Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 23 316113 276767 2026-04-05T15:26:26Z Øystein Tvede 3938 316113 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD | sorter = Ibsen, Henrik | wikipedia = Henrik Ibsen }} == Tekster == === Skuespill === * ''[[Catilina]]'' (1850) * ''[[Kjærlighedens Komedie]]'' (1863) * ''[[Kongs-Emnerne]]'' (1863) * ''[[Brand]]'' (1866) * ''[[Peer Gynt]]'' (1867) * ''[[De unges forbund]]'' (1869) * ''[[Kejser og Galilæer]]'' (1873) * ''[[Samfundets støtter]]'' (1877) * ''[[Et Dukkehjem]]'' (1879) * ''[[Gengangere]]'' (1881) * ''[[En folkefiende]]'' (1882) * ''[[Vildanden]]'' (1884) * ''[[Rosmersholm]]'' (1886) * ''[[Fruen fra havet]]'' (1888) * ''[[Hedda Gabler]]'' (1890) * ''[[Bygmester Solness]]'' (1892) * ''[[Lille Eyolf]]'' (1894) * ''[[John Gabriel Borkman]]'' (1896) * ''[[Når vi døde vågner]]'' (1899) === Dikt === * ''[[Til Kvinden]]'' (1859) * ''[[Ved Sagfører Ole Carelius Schulruds Grav]]'' (1859) * ''[[Sang til den Svenske Rigsdags Kroningsdeputation]]'' (1860) * ''[[Digte (Ibsen)|Digte]]'' (1871, 1875) === Brev === * [[Brev fra Henrik Ibsen til onkelen Christian Paus fra 1877]] == Annet == * [[Samliv med Ibsen]] av [[Forfatter:John Paulsen|John Paulsen]] (1906) * [[Forfatter:Georg Brandes|Georg Brandes]]: ''[[Nekrolog av Georg Brandes i Politiken (København) 24. mai 1906: Henrik Ibsen|Henrik Ibsen]]'' ([[w:Politiken|Politiken]] 24. mai 1906) * [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Bøger og Billeder/02|Henrik Ibsen]] (1898) === Anmeldelser === * Tö: [[Brynjolf Bjarme. Catilina, Drama i 3 Akter]], i ''[[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]]'' (1850), med tillegg av {{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}} {{PD-old}} [[Kategori:Norske dramatikere]] q8nsjr2u4rwghl44639wxz4cxhprmft 3 2759 316130 315864 2026-04-05T18:13:16Z Pxos 6188 /* Blocking of User:Johshh in 2025 */ he's got a big mass 316130 wikitext text/x-wiki ==Byråkrat== Hei, har du lyst til å verte byråkrat her? Det tyder ikkje nødvendigvis at du må vere svært aktiv her, men meir at du held eit oppsyn. Dersom ikkje, er det fint om du fjernar namnet ditt [[meta:Requests for permissions|herfrå]]. Eg beklagar at eg skreiv dette før eg hadde spurt deg, men eg tenkre rett og slett ikkje på det. --[[Bruker:Eirik|<b style="font-size: 80%;"><FONT FACE="Georgia">EIRIK</b></FONT>]]\^{<font color="orange">[[Brukerdiskusjon:Eirik|diskusjon]]</font>} 12. feb 2007 kl. 22:03 (CET) : Ja, det kan jeg jo alltids. Men det ser ut som om de nøyde seg med å utnevne oss til administratorer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 13. feb 2007 kl. 20:47 (CET) == Wikisource - The Free Library == Hi, I see you are active here. It would be great if you could add "Wikisource - The Free Library" '''[[:oldwikisource:Wikisource|here]]''' for your language (no:). == Vandals == Hi. I put a [[m:Requests for CheckUser information#Norwegian Wikisource (no.wikisource)|checkuser request]] on Meta about the two vandal accounts ([[Bruker:Rodelero]], [[Bruker:Willy on Wheels]]). Thank you for cleaning up. ;o) Greetings, --[[Bruker:Thogo|Thogo]] 31. mai 2007 kl. 18:27 (CEST) == [[Forfatter:Olav Røkke|Olav Røkke]] == Jeg har enda ikke funnet ut hans eksekte dødsårstall, men er ikke [[Skatval Herad i 25 år]] i høyeste grad et offentlig dokument, og dermed åpent for kopiering? Olav Røkke var jo bare ''redaktør'', og dermed er jo fortsatt Skatval Heradsstyre utgiver, hvilket tilsier at helftet skal være et offentlig dokument. Dessuten ble Skatval Herad nedlagt i 1962... Jeg kan ikke lovverket 100%, så det er mulig jeg tar feil. [[User:Efloean|~ Erik]] 19. nov 2007 kl. 18:44 (CET) ::Andrea Margreta Pedersdtr. Husøy was born in 1888 in Husøy, Ona, Romsdal and died in 1969, at age 81. ::Andrea married Olav Røkke (b. 1881, d. 1956). ::Und ein Buch von ihm: Olav Røkke: Vefsn Folkehøgskule - Eit 50-årsminne (Trondheim '''1949''') [[User:Fingalo|Fingalo]] 23. nov 2007 kl. 20:19 (CET) ==[[Sættargjerda]]== Sieh dir bitte mal den Artikel und [[Diskusjon:Sættargjerda]] an. Ich denke, das muss völlig überarbeitet werden, so wie ich das mit [[Norges gamle Love 1]] mache. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 19. feb 2008 kl. 11:45 (CET) :Ich vergleiche den Text gerade mit Norges gamle Love: völlig unbrauchbarer Text, massenhaft Rechtschreibfehler, das lange s oft mit f verwechselt, es fehlen ganze Textstücke (offenbar Zeilen übersprungen) usw. Ich schreibe ihn mal neu. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 20. feb 2008 kl. 15:54 (CET) == [[Mal:Forfatter]] vs. [[Mal:Forfatter2]] == Hei. Hva er forskjellene mellom [[Mal:Forfatter]] og [[Mal:Forfatter2]]? Hvilken bør brukes? Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 23. nov 2008 kl. 13:26 (CET) :Den gamle forfatter-malen gir ikke riktig sortering i kategoriene (se f.eks. [[:Kategori:Forfattere-S]]). Derfor har jeg oversatt [[:en:Template:Author]] og kalt den [[Mal:Forfatter2]]. Planen er å flytte forfatter2-malen til [[Mal:Forfatter]], men siden parameterne er litt forskjellige, vil det bli en oppgave som krever endel arbeid. I mellomtiden må du gjerne bruke forfatter2-malen, og gi beskjed om du finner noen feil. Det samme forholdet gjelder forresten [[Mal:Topp]] og [[Mal:Topp2]], hvor topp2-malen er en forbedret utgave kopiert fra [[:en:Template:header]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. nov 2008 kl. 16:53 (CET) ::Ok, da bruker jeg nummer 2-malene fremover :) Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 27. nov 2008 kl. 17:40 (CET) == Damplokomotiver == Viser til kommentar på min brukerside. Jeg trodde i min villfarenhet at det var 50 år som gjaldt for faglitteratur, så om jeg har tatt feil, så er du velkommen til å slette det jeg har lagt inn. Beklager dette. --[[Spesial:Bidrag/80.202.155.204|80.202.155.204]] 17. des 2008 kl. 14:53 (CET) :Ja, dessverre må vi slette den. Men hvis du er interessert i lokomotiver og denslags, kanskje du finner noe interessant å legge ut i gamle utgaver av ''Teknisk ukeblad''? (se [http://runeberg.org/tekuke/ her] og [http://books.google.no/books?q=editions:LCCN56051717&id=_x0AAAAAMAAJ&source=gbs_book_other_versions_r&cad=2_1 her]). Bare husk å undersøke forfatterens leveår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 17. des 2008 kl. 22:42 (CET) == Menneskerettighetserklæringen og kategorier == Heisann, jeg flyttet [[Verdenserklæringen om Menneskerettighetene]] hit fra Wikipedia, men er litt usikker på om jeg gjorde det riktig. Kan du se over det? Og hvilke kategorier skal brukes? [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 28. feb 2009 kl. 12:55 (CET) :Joda, det ble fint. I mangel av noe bedre er den lagt inn i [[:Kategori:Lover]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. feb 2009 kl. 17:08 (CET) ::Takker :) [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 1. mar 2009 kl. 21:04 (CET) == Kårebot, majuskel e og ljoset == Jeg vet ikke hvilket script Kårebot kjører, men jeg har lagt merke til at hver gang den treffer på en majuskel e, skriver den É. Basert på fransk praksis, vil dette være rett, ettersom aksenter ofte droppes over majuskler, men på norsk er det unødvendig, ettersom vi bruker svært få aksenter. Poenget er det at at dersom det i Kårebot-scriptet er noe som tilsier at E skal bli É, så bør du fjerne det; det er nok mindre arbeid å legge inn É der det skal være É, enn å erstatte É der det skal være E. En annen ting er at hver gang Kårebot treffer på ord som har med «ljos» å gjøre (ljos, ljose, etc.) leser den det som «Ijos»; jeg forstår godt at den gjør den feilen (Ijos og ljos seg veldig like ut). Jeg vet ikke om det er mulig å endre dette også i scriptet. [[Bruker:V85|V85]] 21. apr 2009 kl. 01:29 (CEST) :Dette skyldes ikke KåreBot, som bare laster opp OCR-teksten, men derimot OCR-programmet jeg bruker ([http://code.google.com/p/tesseract-ocr/ tesseract-ocr]). Hvis de scannede bildene har lav oppløsning (scannene fra Google er ikke særlig gode) får man fort en del feil. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST) == Laste opp bøker == Hvordan laster man opp djvu-filer, f.eks. fra Archive.net? [[Bruker:V85|V85]] 3. mai 2009 kl. 19:15 (CEST) :Dette ser det ut som om du har fått til allerede. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST) == Seksjon == Jeg regner med at du retter opp alle [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Side/dok&curid=3585&diff=8695&oldid=8665 seksjons]-labelene da? Jeg fikk det ihvertfall til å virke slik jeg ville. [[Bruker:V85|V85]] 20. jun 2009 kl. 19:01 (CEST) :Det var en feil i [[Mal:Side]] (det sto section i stedet for seksjon) som gjorde at den ikke fungerte slik den skulle. Jeg skal se om jeg får rettet opp seksjonene. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 20. jun 2009 kl. 19:03 (CEST) == Gulatingsloven == Takk for at du sa ifra om at det var de sidene jeg allerede hadde lest korrektur på som du hadde flyttet, for da slipper jeg å lese korrektur på nytt. Det er et meget tidkrevende arbeide å lese korrektur pa dette. Liten 'stungen d' brukes meget (det er den med tverrstrek gjennom staven), men det er ikke lett å se forskjellen på den og vanlig d. En annen feil som går igjen, er at man ikke ser forskjell på u og v, som er meget like. Men etter en stund går det jo bedre :-) == Ældre Gulathings-Lov == Jeg ser at det er blitt begått en feil m.h.t. tittel. Den riktige tittelen skal være som angitt ovenfor: "Den ældre Gulathings-lov". Det er nok fordi det finnes flere Gulatings lovbøker som stammer fra forskjellige årstall. Men den det snakkes om her, er altså den eldst kjente utgaven av lovverket. Dersom en ser øverst på sidene i 1846 utgaven, så står det også "Ældre Gulathings-Lov" øverst på hvert eneste sidepar, med ordet "Ældre" øverst på venstre side, og "Gulathings-Lov" øverst på høyre side. Men hele verket heter jo "Norges gamle Love", fordi dette verket også inneholder bl.a. Frostatingsloven. == DjVu == Hei! Jeg fjernet spørsmålene, da jeg syntes de var godt nok besvart. ''Nytt spørsmål'': Har du noen spesielle synspunkter på DjVu? Er dette et format å satse på når det gjelder opplasting av boksider? Et annet spørsmål er, hvordan man skal gå fram for å lage et system av lenkede filer -- jpeg-filer i høy oppløsning som representerer bok-sider. Man bruker vel en mal da -- isåfall, hvilken mal? Dette er ukjent for meg, selv om jeg synes det går greit nok å laste opp bare et billede. Men hvordan gjøres det når man har mange? Er det da greit nok bare å laste opp et av gangen, eller fines det et system for å laste opp en hel serie med billedfiler ved å bruke bare én kommando? mvh [[Bruker:888n8|888n8]] 18. aug 2009 kl. 12:36 (CEST) :DjVu er utmerket, men kan være litt vanskelig for nye brukere. Se [[:en:Help:Djvu files]] og [[:commons:Help:Creating a DjVu file]] for mer informasjon. Hvis du får det til, er dette det foretrukne formatet, fordi alle bildene da ligger i samme fil. Når det gjelder jpeg-filer, må du for det første laste dem opp på Commons. Filene til ''Norges gamle Love'' ligger for eksempel [[:commons:Category:Norges gamle Love|her]]. Det finnes et eget program, [[:commons:Commonist|Commonist]], som lar deg laste opp mange filer på én gang (jeg har aldri brukt det). Deretter må du opprette en indeksside, det vil si en side med et navn som begynner på ''Indeks:''. I redigeringsvinduet får du da opp en boks hvor du må lime inn lenker til alle jpeg-filene i riktig rekkefølge. Se kildekoden (trykk «rediger») på [[Indeks:Norges gamle Love 1]] for å se hvordan dette er gjort der. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 18. aug 2009 kl. 17:08 (CEST) == [[Omvisning på Stein Skole]] == Hei, jeg har fått mail fra arvingene til Ingeborg Refling Hagen, som lurer på hvorfor denne teksten er slettet. Det er Hagens søsterdatter, og dennes datter igjen som har lagt teksten til rette for wiki, og jeg kan om nødvendig mail deg/OTRS en mail som bekrefter det jeg sier. Kan du være snill og gjenopprette? Mvh [[Bruker:Orland|Orland]] 16. aug 2009 kl. 21:03 (CEST) :Hei. Her på Wikikilden sletter vi i utgangspunktet alt som ser ut som brudd på opphavsretten (forfatterinnen er død i 1989). Wikikilden fungerer i teorien på nøyaktig samme måte som Wikimedia Commons, hvilket vil si at de som vil legge ut et verk de har opphavsretten til må sende inn en e-post til OTRS-systemet (se [[:commons:OTRS]]). Nå kjenner ikke jeg dette systemet særlig godt, derfor kommer jeg til å gjenopprette siden, og overlate til deg hvordan du vil ordne lisenskravene. Jeg vil selvsagt sette pris på at du ordner det formelt gjennom OTRS-systemet, og setter inn de korrekte lisensmalene (foreløpig har vi bare [[Mal:PD-old]]... [[:en:The History of Colchester Royal Grammar School|Her]] er et eksempel på hvordan slikt gjøres på den engelske Wikisource). Hvis ikke, håper jeg du i det minste skriver en begrunnelse for hvorfor verket kan ligge på Wikikilden i headeren på den aktuelle siden. Wikikilden har tross alt også tidligere måttet gjøre [[Kulturhistorisk næringsutvikling i Sandviken "Rasmus Rolfsens minde"|unntak]] for wikipedianere uten sans for byråkrati... [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. aug 2009 kl. 22:14 (CEST) == [[:w:Forklaringstegnet|Forklaringstegnet]] == Kan du legge inn Forklaringstegnet som en ligatur/symbol i boksen under redigeringsvinduet? Det er nokså kjedelig å måtte gå til WP hver gang jeg trenger å sette den inn. [[Bruker:V85|V85]] 16. sep 2009 kl. 13:44 (CEST) :{{gjort}}. Lagt til etter «ǜ» på øverste linje (spesielle tegn). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. sep 2009 kl. 16:44 (CEST) ::Takk, takk. [[Bruker:V85|V85]] 17. sep 2009 kl. 13:26 (CEST) == Flyttinger == Når du først er igang, kan du vel også flytte de av sidene fra ''Norges gamle Love 1/Gulathingslov XX'' til ''Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 0XX.jpg'', der dette ikke er gjort. Dersom boten din òg kunne tatt vekk {{mal|topp}} fra de av sidene på Norges gamle Love Bd. 1 der disse enda ikke er fjernet, hadde det vært flott, og vi er enda et skritt nærmere å få ryddet opp i dette verket. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 14:44 (CEST) :Jeg skal gjøre det etter hvert (dessverre har ikke boten min botstatus, så alle endringene kommer til å vises i Siste endringer). Forresten er jeg kommet over en DjVu-fil av ''Norges gamle Love 1'' [http://www.archive.org/details/norgesgamlelovei00hertuoft her]. Kan den være til nytte? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 24. okt 2009 kl. 14:47 (CEST) ::[[:Fil:Norgesgamlelove.djvu|Tja]]... Det kan den sikkert. Et problem med gulnede sider er at de ikke kommer så godt ut av Any2Djvu; skriften blir ''veldig'' uklar, og Archives DjVu filer kan ikke åpnes med DjVu Solo, slik at blanke sider, bilder av permer og annet søppel ikke så lett kan fjernes fra dokumentet. Ellers så er jeg ikke så interessert i denne teksten, men synes at vi kunne jo like godt få ryddet opp i den. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 16:31 (CEST) :::Det er en del av Gulathingslov-sidene som fremdeles er i hovednavnerommet, burde disse kanskje slettes? [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET) == Bibeltekster == Kan du importere [[:en:Template:Chapter]] og [[:en:Template:Verse]]? Jeg forstår ikke alt som står i syntaksen... [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET) :{{gjort}}, se {{mal|Kapittel}} og {{mal|Vers}}, men dokumentasjon mangler. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 4. nov 2009 kl. 15:50 (CET) == God innsats! == En god ansiktsløftning på Indekssidene! Og veldig gode hjelpe-sider! Dette vil gjøre det lettere for nye bidragsytere. [[Bruker:V85|V85]] 13. nov 2009 kl. 17:41 (CET) == Prosjekt Runeberg == For tekster som er hentet fra Prosjekt Runeberg, slik som [[Indeks:I de dage.djvu|I de dage]]; hadde det ikke vært mulig å sette opp et slags bot-program for å hente inn også den teksten de har lagt inn? Den er jo tross alt, der òg også delt opp side for side, så da burde vel en bot, like godt som et menneske klare å kopiere og lime den inn. [[Bruker:V85|V85]] 13. des 2009 kl. 18:07 (CET) :Jo, men jeg tror det ville kreve en del arbeid. Hvis du er interessert i å opprette sidene raskt, er det antagelig enklere å legge inn [http://runeberg.org/download.pl?mode=ocrtext&work=idedage hele teksten] på en eller annen side, for deretter å markere sideskiftene manuelt. På en: har de en egen gadget for dette, [[:en:Help:Match and Split|Match and Split]], men jeg har ikke satt meg inn i hvordan den fungerer (den er heller ikke kopiert hit ennå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. des 2009 kl. 16:21 (CET) == Løpeseddel == Kan vi legge inn noe [http://www.nb.no/utlevering/nb/bc4a0b9a1b0899c596b9cc41462ef65b slikt]? Og hvordan kan det best ordnes? [[Bruker:V85|V85]] 17. des 2009 kl. 22:53 (CET) == Mal:vers == Jeg har lagt inn et lite mellomrom i {{mal|vers}}, er det mulig å bruke en bot til å fjerne alle vanlige mellomrom som er brukt på sider der malen står? Slik jeg gjorde, f.x. [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Markusevangeliet_%281870%29.djvu/8&curid=7356&diff=16811&oldid=16331 her]? [[Bruker:V85|V85]] 28. feb 2010 kl. 20:58 (CET) == Takk == Tok en kikk innom dette prosjektet som jeg ikke så ofte [http://no.wikisource.org/wiki/Spesial:Bidrag/Finnrind besøker]. Du gjør en kjempejobb her, ville bare si takk på vegne av allmenheten som kan nyte godt at at dette blir gjort tilgjengelig. Mvh [[Bruker:Finnrind|Finn Rindahl]] 7. apr 2010 kl. 00:50 (CEST) == Beklager tabben == Det er første gangen jeg redigerer på wikikilden, så jeg bommet naturligvis litt. Holdt på å fikse feilen min da du gjorde det for meg. Skal nok klare å unngå at det skjer igjen. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:29 (CEST) :Ikke noe problem. Bare si ifra hvis det er noen spesiell forfatter, tekst eller emne du har lyst til å arbeide med. Vi kan skaffe scans for mye rart, så sant det ikke er opphavsrettsbeskyttet (forfatteren død i 70 år). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:32 (CEST) ::Jeg vet ikke hvor aktiv jeg kommer til å være på wikikilden, så foreløbig så tar jeg heller for meg samarbeidsprosjektet. Jeg lurer på en liten ting: Noen sider består av en illustrasjon og bildetekst. Andre sider har både illustrasjon, bildetekst og teksten fra boken. Hva gjør jeg der? Eksempler: [[Side:Eventyr.djvu/17]], [[Side:Eventyr.djvu/19]]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:41 (CEST) :::For en nybegynner er det greiest bare å ta med all tekst som finnes på siden, uansett om det er bildetekst eller ikke, så kan noen andre putte inn de nødvendige malene senere. (Å skille mellom vanlig tekst og bildetekst krever nemlig at man har satt seg litt inn i det tekniske). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:45 (CEST) ::::Hvis det er snakk om wikikode, er ikke det et problem. Hvis det derimot er noe spesifikt for wikikilden, kan vel andre ta seg av det. Finnes det en hjelpeside som kunne forklart det kanskje? Skal jeg bare markere disse som Ufullstendig? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:47 (CEST) :::::Ja, det enkleste er nok å gjøre det slik, men hvis du er teknisk interessert er fremgangsmåten slik: :På Wikikilden har vi litt ekstra wikikode som ikke finnes på Wikipedia. For å markere at noe er bildetekst skriver man <nowiki><section begin=bildetekst />bildeteksten står her<section end=bildetekst /></nowiki>, mens man for den vanlige teksten skriver <nowiki><section begin=tekst />Den vanlige teksten står her ... <section end=tekst /></nowiki>. Men dette brukes bare hvis man har begge deler på samme side, ellers er det ikke nødvendig å bruke denne koden. Det står litt om dette [[Hjelp:ProofreadPage-ekstensjonen#Delvis transklusjon|her]] (men den siden er litt teknisk). Det kan også være en fordel å lese [[Hjelp:Korrekturlesing]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:56 (CEST) :Ah, så nå hva du hadde gjort på den ene siden jeg lenket til. Det ser i seg selv enkelt nok ut, jeg skal lese litt mer om det, men får se om jeg ikke bare etterlater det til noen med mer erfaring (deg). Takk for hjelp! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 23:07 (CEST) Kommer tilbake med et lite spørsmål: Har det noe å si om det er linjeskift eller ikke i kildekoden? Rå sider har ofte linjeskift der den scannede siden har det, men slike linjeskift har jo ingen effekt på utseendet. Hvis jeg er den andre som korrekturleser en side som har beholdt linjeskiftene fra rå versjon, skal jeg da fjerne disse, eller la dem være? Se eksempel på hva jeg mener [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Han_Per_og_ho_Bergit.djvu/3&diff=prev&oldid=20232 her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 15:04 (CEST) :Nei, det har ikke noe å si. Selv pleier jeg å fjerne linjeskiftene, men jeg vet at andre foretrekker å la dem stå. Et enkelt linjeskift fungerer bare som et mellomrom. Uansett må man huske på å trekke sammen ord som er delt med bindestrek på et linjeskift. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 8. apr 2010 kl. 15:33 (CEST) ::Har det noe å si? Nei, men jeg vil likevel si det motsatte av K-O: Det er bedre at linjeskiftene står, fordi det gjør sammenligningen av de to tekstene lettere (tekst til venste og scan til høyre), dersom de har de samme linjeskiftene. [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 16:32 (CEST) :::Jeg syns snarere det motsatte, at det gjør det vanskeligere. Ikke vet jeg hvorfor, det ville jo vært mer logisk at det var lettest å lese hvis linjeskift kom samtidig i scan og kildetekst, men jeg syns det er lettere når den er sammenhengende. Jeg kan la være å fjerne linjeskift hvis jeg korrekturleser noe du har lagt inn, [[Bruker:V85|V85]], men kommer selv til å fjerne det når jeg legger inn noe, med mindre det blir gjort en policy ut av det. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 17:32 (CEST) :::::*RWAR!* ;-) Tja... Du gjør som du vil. Dersom det er meg som har korrekturlest teksten står du enda friere: Jeg kan nemlig ikke gjøre noen videre korrektulesning enn det. (Vedkommende som validerer ''må'' være forskjellig fra den som korrekturleser.) [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 17:37 (CEST) ::::::Heh, ja, er klar over at jeg teknisk sett kan gjøre (nesten) hva jeg vil, men det er da det minste jeg kan gjøre for å unngå å være en plage :P [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 18:00 (CEST) == Første Korrekturlesing == Har et lite spørsmål: I [[Hjelp:Korrekturlesing]], under [[Hjelp:Korrekturlesing#Første gangs korrektur|Første gangs korrektur]], bruker eksempelet en side som er satt til <span class="quality1">Rå</span>. Jeg har redigert en del på sider som ikke engang eksisterer. Teller disse på samme måte som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å markere dem som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å merke dem som <span class="quality3">Korrekturlest</span>?[[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 22:00 (CEST) :Foreløbig er det ingen «standard praksis» på dette området. Som du kan lese om korrekturlesningen, trengs det ''to'' brukere for å validere en tekst. Først leses teksten «maskinelt» (OCR) — den er «<span class="quality1">rå</span>». Deretter korrekturleses den <span class="quality3">én gang</span>, deretter <span class="quality4">valideres</span> den. Ikke all bøkene har et tekstlag, slik [[Indeks:Eventyr.djvu]] har. F.eks. [[Indeks:Kielland - Samlede Værker 1.djvu]]. Her er jeg litt mer tvilende. Det kommer da an på hvor mye tillit jeg har til min egen evne til å skrive alt rett første gangen. Hvis jeg tror jeg klarer å skrive alt rett, så <span class="quality3">korrekturleser</span> jeg med en gang, ellers lar jeg den stå som <span class="quality1">rå</span>, slik at to personer til må korrekturlese, før den er validert. Det blir litt skjønnsmessig i det siste tilfellet, men der det allerede er en tekst, så korrekturleser du den. [[Bruker:V85|V85]] 9. apr 2010 kl. 22:28 (CEST) ::Ah, mange takk for svar! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 9. apr 2010 kl. 23:37 (CEST) ::Jeg håper ikke dette betyr at du faktisk skriver teksten inn for hånd? Jeg skal be om at OCR-funksjonen blir aktivert på denne wikien, og hvis ikke det går, kan jeg sette KåreBot til å legge inn OCR der det måtte være ønskelig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 10. apr 2010 kl. 11:55 (CEST) :::Jeg har skrevet inn en del tekster for hånd, men det begynner å bli lenge siden. Etterhvert har jeg funnet ut hvordan jeg kan legge inn djvu'er med tekstlag, så det hjelper jo veldig. [[Bruker:V85|V85]] 10. apr 2010 kl. 13:00 (CEST) == Per Sivle == Er ganske interessert i å jobbe med noen av per Sivle sine verk. Er det mulig å få diktsamlingene hans lagt inn? Jeg vet det finnes en novellesamling her, men det er hans dikt jeg liker best. På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 11. apr 2010 kl. 22:51 (CEST) :Vi har en del av tekstene hans, men har ikke laget indeks-sider for dem. De filene vi har er: [[:Fil:Per Sivle - Streik.djvu]], [[:Fil:Per Sivle - Blandet Selskab.djvu]] og [[:Fil:Per Sivle - Sogor.djvu]]. Siden du nå spurte om Per Sivle, har jeg ikveld lastet opp: [[:Fil:En Fyrstikke.djvu]], [[:Fil:Nationalt Selvmord.djvu]], [[:Fil:Folk og Fæ.djvu]], [[:Fil:Bersøglis.djvu]], [[:Fil:Skaldemaal.djvu]] og [[:Fil:Nye Vossa-stubbar.djvu]]. Noen er diktsamlinger, andre er det ikke. (Jeg har bevisst ikke laget indeks-sider for dem, slik at du lærer hvordan det skal gjøres. :-) Har du andre ønsker, er det bare å si ifra. [[Bruker:V85|V85]] 11. apr 2010 kl. 23:42 (CEST) ::Learning by doing, eller kva? Setter pris på dette, så har eg noko å gjera! Så vidt eg kan sjå virker det ikkje så utruleg vanskeleg å laga disse Indekssidane, men det kan jo endra seg fort. Foreløbig trur eg det går fint. Igjen, takk! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 12. apr 2010 kl. 17:24 (CEST) == Spm == Jeg har lyst til å mase litt: Hvorfor brukte du ikke den [[:Fil:Bastarder.djvu|utgaven av boken]] som jeg lastet opp? [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 16:50 (CEST) :Av den enkle grunn at jeg ikke visste at den eksisterte... Vi bør kanskje legge inn lenke til indeksene fra de forskjellige forfattersidene, så vi ikke gjør dobbelt arbeid. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 15. apr 2010 kl. 23:31 (CEST) ::Det burde vi nok; vi får ta det manaña. [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 23:45 (CEST) == Hjelp med diktsamling == Heisann Jeg begynte å redigere en liten diktsamling av [[Forfatter:Per Sivle|Per Sivle]], som het [[Indeks:En Fyrstikke.djvu|En Fyrstikke]]. Jeg lurte på om du kunne hjelpe meg med et par ting. # Formateringen av innholdsfortegnelsen. Jeg er usikk på hvordan jeg får tallene til å bli helt til høyre på siden, istedenfor som det nå er, like etter teksten. Er dette mulig/nødvendig? # Formateringen av diktene. Jeg bruker selvsagt poem-taggen, men allikevel kommer det en indent ved første linje av hvert dikt, som ikke skal være der. Se eksempelvis [[Side:En Fyrstikke.djvu/6|denne siden]]. Hva gjør jeg her? I tilleg, se på [[Side:En Fyrstikke.djvu/5|denne siden]], hvor det er en indent på annenhver linje, skal jeg gjøre noe med det? # Når jeg skal lage sider for hvert dikt, hvordan går jeg da frem? Noen sider har to dikt på seg, som den første siden jeg lenket til. Hva gjør jeg for å kun få ett av diktene på siden? På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 12:23 (CEST) :Et par svar: :#Se på andre innholdsfortegnelser, f.eks. [[Side:Münchhausen.djvu/7|denne]]. Bruk kommanden: «align="right"» for å høyrestille innholdet i én celle. Pass på at du setter en «|» mellom denne kommandoen og innholdet i cellen. :#For å lage et lite innrykk på en linje, bruker du kommandoen «<nowiki>&emsp;</nowiki>» helt først på linjen. Dersom du synes dette mellomrommet er for lite, kan du bruke to. :#Her må du seksjonere siden. Se hvordan dette er gjort, f.eks. [[Side:Syk kjærlihet.djvu/56|her]], som transkluderes [[Syk kjærlihet/VIII|hit]] og [[Syk kjærlihet/IX|her]]. Pass på at seksjonsmerket har «/» ''i slutten'', ikke i begynnelsen, og at det er et mellomrom mellom seksjonens navn og «/». Jeg vil foreslå at du gir seksjonene korte og enkle navn, fremfor lange, kompliserte, men nøyaktige navn. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 12:42 (CEST) ::Ser ut til at jeg har fått til både punkt 1 og 3 til en viss grad. Du kunne vel tatt en titt [[En Fyrstikke|her]], for å se problemet jeg hadde med det. Med punkt to, så går ikke det fordi jeg bruker poem-taggen. Tror jeg. Jeg ser ihvertfall ikke et resultat når jeg sette rinn emsp. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 23:00 (CEST) :::Ser det bedre ut nå? Hos meg, i Firefox, er det ''spot on''. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 23:37 (CEST) ::::Se det. Virker ikke som om wikikilden liker opera. Får gjøre resten av arbeidet her i firefox, da. Takk! ::::En liten ting til, da. På begynnelsen av siden kommer det alltid en indent som ikke skal være der. DU ser eksempler på alle sidene. Er det mulig å få den bort? Ser den nå, og jeg bruker Firefox. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 00:07 (CEST) :::::På side:sidene eller i hovednavnerommet? Jeg opplever ingen indents, som ikke skal være der. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 00:13 (CEST) ::::::Begge. Se [http://img534.imageshack.us/img534/2631/skjermbilete.png her] og [http://img534.imageshack.us/img534/8030/skjermbilete1.png her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 09:04 (CEST) :::::::Åja, glemte det. Jeg har lagt inn et lite script i [[Bruker:V85/monobook.css|monobooken]] min som fjerner den. Burde ha kommet på at det var det som var grunnen. :-S [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 12:22 (CEST) ::::::::Dette er vel noe som burde implementeres i wikikildens css? Jeg kan ikke noe med sånn, så jeg stjeler bare din og plasserer den hos meg. Takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:14 (CEST) :::::::::Ja, og det gjør den òg: Men, der er den ikke knyttet til <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>-tagen, men til at man i transkluderingen setter <tt><nowiki><div class=vers></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><div class=text></nowiki></tt>. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:27 (CEST) ::::::::::Ah, se det. Da har jeg fått alle svar jeg trenge. Syns litt synd på [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]], so nå har fått brukerdiskusjonen full med dette. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:32 (CEST) :::::::::::«Man må lide for skjønnheten, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]» ;-) Den eneste ulempen ved å linke det til <tt><nowiki><div class></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, er der det er et dikt i en tekst: Den vil jo da få den samme indenten som ellers i en tekst, til tross for at <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, brukes (bortsett fra for oss med vår monobokk). [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:36 (CEST) ::::::::::::Går det ikke an å bare kopiere den CSSen jeg nå stjal fra deg over på [[MediaWiki:Monobook.css]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:42 (CEST) ::::::Siden jeg har deg her, hvor ble det av headeren [[Vi har ikke Raad —|her]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 10:21 (CEST) :::::::Aner ikke, men det funker nå. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 13:04 (CEST) == OCR gadget == [[:fr:Discussion_utilisateur:ThomasV#Norwegian_OCR.3F|Du frågade ThomasV]] om norsk OCR och han svarade att du måste begära att få in detta på toolservern. Har du gjort det? Det vore intressant att få med svenskt stöd samtidigt. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 11:26 (CEST) :Nei, jeg har ikke gjort det, for jeg vet ikke helt hvor jeg skal henvende meg. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:39 (CEST) ::Jag har inget konto på toolservern, men jag är med på toolserver-l mailinglistan. Man kan ju fråga där. Det finns också en IRC-kanal #wikimedia-toolserver. Vet du om någon har tränat Tesseract för svenska? Var hittar jag information om hur man tränar ett nytt språk för Tesseract? Är du med på Tesseract-mailinglistan? Jag gick med där idag och postade dessa frågor. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 16:47 (CEST) ::: Trening i tesseract 2.04 er beskrevet her: [http://code.google.com/p/tesseract-ocr/wiki/TrainingTesseract TrainingTesseract]. Versjonen i svn (tesseract 3.0) har for øvrig innebygget støtte for svensk (swe). En installasjon fra svn krever litt teknisk innsikt, men jeg har skrevet litt om dette [[Hjelp:OCR/Installere Tesseract 3.0|her]]. (Det er også mulig å trene sitt eget språk i svn-versjonen, men dette er ikke beskrevet i dokumentasjonen, bare i mailinglisten). Jeg har selv trent både tesseract 2.04 og 3.0 for dansk-norsk og dansk-norsk fraktur, og kan svare på spørsmål hvis du har noen. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:57 (CEST) ::::Jag lyckades kompilera 3.0 här hemma och det fungerar för svenska. Om vi kunde få detta installerat på toolservern, vore mycket vunnet. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 20:14 (CEST) :::::Fast svaren jag får på Tesseract-mailinglistan är inte upplyftande. Tesseract verkar vara ett döende projekt, nästan helt utan dokumentation. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 22:04 (CEST) == Validering == Kan du validere de siste sidene på [[Indeks:Eventyr.djvu]] og [[Indeks:En Fyrstikke.djvu]]? Dette er sider jeg har korrketurlest, og det hadde vært fint om disse kunne settes som «ferdige». [[Bruker:V85|V85]] 21. mai 2010 kl. 21:04 (CEST) ==layouts== Hello, I have made a slight change to the syntax of self.ws_layouts : *if the key begins with a '#', the css is applied to a single element *if the key begins with a '.', the css is applied to a class Could you update your common.js ? you just need to prepend '#' to all keys. See [[:fr:Mediawiki:Common.js]] for an example. [[Bruker:ThomasV|ThomasV]] 14. sep 2010 kl. 17:57 (CEST) == Dreg du den, så dreg du den == Har lagt inn kilde. Forøvrig tviler jeg på at Gyldendal har opphavsrett på folkeeventyr. Mvh. [[Bruker:BjørnN|BjørnN]] 30. jan 2011 kl. 12:35 (CET) == [[Norges gamle Love]] == Hei, ich finde es nicht gut, dass Du nach 325 Seiten plötzlich auftauchst und anfängst eine andere Transkription und Formatierung einzuführen. Ich werde die Seiten mit meinem OCR-Text überschreiben. Das von dir geforderte «ø» hat es norrönen Texten nicht gegeben. Bei den wenigen Stellen, wo dieses «ø» in der gedruckten Vorlage auftaucht, ist nicht klar, was Keyser/Munch in der Handschrift vorgefunden haben, auf jeden Fall kein «ø». Deshalb bleibe ich bei «ö» und verwende «ø» nur dort, wo es im gedruckten Text vorliegt. Ülicherweise wird das in den norrönen Texten gegebene «ǫ» auch mit ö wiedergegeben. Aber es gibt in der gedruckten Vorlage auch Stellen, in denen «ǫ» steht. An den wenigen Stellen übernehme ich diesen Buchstaben.Es gibt in der gedruckten Vorlage mehr verschiedene «ö», als wir zur Verfügung haben. Das hat zur Folge, dass man zwei ö zusammenlegen muss. Da habe ich mich dazu entschieden, wegen der leichteten Lesbarkeit, das häufigste «ö», da «o» mit Haken und das ebenfalls, aber selten vorkommende «ö» zusammenzulegen. Die unterschiedliche Schreibweise des «s» in der Frakturschrift, nämlich ſ und s, werden in der Transkription üblicherweise beide als s wiedergegeben, da sie den gleichen Lautwert besitzen. Da das ſ dem f sehr ähnlich ist, erschwert das ſ die Lesbarkeit. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 15. mar 2011 kl. 21:32 (CET) Ich habe inzwischen festgestellt, dass du das Projekt verschoben und auch beschädigt hast. Rechts oben befand sich ein unverständlicher Buchstabensalat. Eine kurze Rücksprache wäre zumindest ein Akt der Höflichkeit gewesen. Ich hätte gute Lust, meine Arbeit an dem Projekt einzustellen. Und wenn Du so weitermachst, werde ich das auch tun. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 10:42 (CET) :??? Vel, jeg forsøkte bare å hjelpe. Du hadde nemlig [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Norges_gamle_Love/Den_%C3%A6ldre_Gulathings-Lov&oldid=11631 skrevet] at «resten ble utført manuelt», slik at jeg fikk inntrykk av at teksten ble skrevet inn for hånd. :Jeg gjorde dessuten heller ikke annet enn å lime inn «rå» tekst. Jeg vet ikke hvordan dere tenker på de.wikisource, men her anser vi generelt en dårlig ocr for å være bedre enn ingenting. Hvis du ikke likte ocr'en, sto du fritt til å erstatte den med noe bedre, noe du jo har gjort. Altså ingen skade skjedd. :Det er heller ikke noe problem med «ſ»-tegnet, for vi har et [[MediaWiki:Common.js|javascript-filter]] som viser «ſ» som «s» i hovednavnerommet (se f.eks. [[Det norske Folks Historie/1/1]]. I side-navnerommet liker vi å ha spesialtegn (noen der ute kan jo ha bruk for å skille mellom «ſ» og «s»...), men vi tvinger ingen til å bruke dem. Du kan derfor bruke så mange unicode-tegn du bare vil, for vi kan legge dem inn i javascript-filteret hvis det er nødvendig for lesbarhetens skyld. Eller du kan la være. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 18:13 (CET) Danke. Die ersten Seiten wurden offensichtlich abgeschrieben, aber nicht von mir. Aber Deine neue Formatierung verstehe ich deshalb nicht so ganz, weil du selbst genauso die [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 024.jpg|Seiten]] 24 ff. gestaltet hast, wie ich auch. Das war am 9.8.2009. Was Du da zitierst, wegen OCR-Text und Abschreiben, war nicht von mir, sondern von [[bruker: V85|V85]]. Der hat von Hand geschrieben. Ich benutze FineReader 10 mit ausführlichem Training. Die erste Seite, die ich eingestellt habe, ist [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 054.jpg|S. 54]] am. 2. März 2008. Alle Seiten davor habe ich nur nachträglich bearbeitet. In de.wikisource dürfen nur OCR-Texte, die von Hand nachbearbeitet worden sind, direkt als «korrekturlest» eingestellt werden. Das (gut trainierte!) OCR-Programm wird als Erstverfasser anerkannt. Die manuelle Nachbearbeitung ist dann die Erstkorrektur. Aber es ist schön, dass du helfen willst, und ich entschuldige mich, dass ich Deine Edits falsch aufgefasst habe. Ich hätte da einige Bitten: Früher war auf der Bearbeitungsseite auf der rechten Seite oben am Scan ein +. Wenn man den Button anklickte, kam man auch dorthin, wo die Kopfzeile zu stehen hat, und, das ist besonders wichtig, man kam unten in den Kasten, wo <nowiki><references/></nowiki> steht. Dort konnte man weitere Fußnoten anbringen, z.B. die Korrekturen von Keyser/Munch auf der letzten Seite und auch eigene Korrekturen ganz offensichtlich übersehener Druckfehler. Da komme ich jetzt nicht mehr hin. Der Plus-Button ist verschwunden. Ich habe das schon im «Kontoret» moniert, aber ohne Reaktion. Auf [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 125.jpg|S. 25]] ist da ein Fehler passiert, den ich nicht korrigieren kann. Außerdem könnte man diese Quellenedition in den Status von «Underprosjekter» erheben. Vielleicht finden sich dann eher welche für die Zweitkorrektur. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 22:48 (CET) :Hei. Topp- og bunnseksjoner måtte slås på under «Mine innstillinger» etter den siste oppgraderingen av MediaWiki-softwaren. Jeg har nå [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.js&curid=3598&diff=59295&oldid=56959 satt dem til påslått som standard] (det kan hende du må [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Bypass_your_cache tømme mellomlageret] før endringen trer i kraft). Har forresten lagt til en lenke fra forsiden; tror det er mer effektivt enn underprosjekt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 23:16 (CET) Danke, hat geklappt. Das mit dem Eintrag auf der Hauptseite unter «Projekte» war genau das, was ich meinte. Ich sehe auf Deiner Namensseite von no:Wikipedia, dass Du sich mit der norwegischen Geschichte befasst. Das ist auch mein Gebiet in der deutschen [[w:de:Benutzer:Fingalo|Wikipedia]]. Unter anderem (für Deinen Zeitraum) [[w:de:Eidsvollgarantie|Eidsvollgarantie]], [[w:de:Norwegische Nationalromantik|Norwegische Nationalromantik]], [[w:de:Nation building in Norwegen|Nation building in Norwegen]], [[w:de:Verfassungstag (Norwegen)|Verfassungstag (Norwegen)]], [[w:de:Verfassung von Eidsvoll|Verfassung von Eidsvoll]] und viele Biografien aus der Zeit, mit der Du dich befasst. Vielleicht kannst Du das eine oder andere gebrauchen. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 17. mar 2011 kl. 12:39 (CET) == Nederlandsk Wikikilden == Hei, jeg har fått [[Brukerdiskusjon:V85#Request_for_some_help|en forespørsel om å hjelpe med å forbedre korrekturlesningen]] på den språkversjonen. Jeg regner med at de har tatt kontakt med meg, siden jeg har lastet opp et par nederlanske oversettelser av norske bøker, og korrekturlest et par sider. Nå har ikke jeg jobbet så mye med akkurat dette med å tilrettelegge for korrekturlesning, så jeg tenkte at du kanskje var en bedre person til å hjelpe dem med å finne ut hva de mangler av rammeverk. Det spørsmålet de bestemt tar opp, er at transklusjonen for sidene i [[Sne]] ikke virker: [[:nl:In de sneeuw/1]], men de gjør i andre verk, som f.eks. Skrinet med det rare i ([[:nl:Het kistje met den schat]]) og Mannen som skulle stelle hjemme ([[:nl:De man, die voor huismoeder wou spelen]]). Har du noen tanker? [[Bruker:V85|V85]] ([[Brukerdiskusjon:V85|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 07:25 (CEST) :Det er en stund siden jeg så på dette, men umiddelbart slår det meg at nederlandsk ikke er oppført i [[oldwikisource:MediaWiki:Base.js]], som de lenker til fra Common.js. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 23:54 (CEST) == Fußnoten == Hallo, kannst du mal schauen, was [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 2 015.jpg|hier]] passiert ist? Das Programm zählt die Fußnoten nicht mehr. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 21:45 (CEST) ::Det ser ut til å skyldes innrykket helt nederst på siden (::), men hvorfor dette ødelegger referansesystemet, vet jeg ikke (''It seems to be due to the indentation on the last line (::), but I don't know why it happens). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 23:38 (CEST) Nein, aber der Trennungsstrich fehlte! [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 24. jul 2012 kl. 12:02 (CEST) == Wikisource User Group == Wikisource, the free digital library is moving towards better implementation of book management, proofreading and uploading. All language communities are very important in Wikisource. We would like to propose a [[m:Wikisource User Group|Wikisource User Group]], which would be a loose, volunteer organization to facilitate outreach and foster technical development, join if you feel like helping out. This would also give a better way to share and improve the tools used in the local Wikisources. You are invited to join the mailing list '[https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikisource-l wikisource-l]' (English), the IRC channel [http://webchat.freenode.net/?channels=#wikisource #wikisource], the [https://www.facebook.com/Wikisource facebook page] or the [https://twitter.com/wikisource Wikisource twitter]. As a part of the Google Summer of Code 2013, there are four projects related to Wikisource. To get the best results out of these projects, we would like your comments about them. The projects are listed at [[m:Wikisource across projects|Wikisource across projects]]. You can find the midpoint report for developmental work done during the IEG on Wikisource [[m:Grants:IEG/Elaborate Wikisource strategic vision/Midpoint|here]]. [[m:Global message delivery|Global message delivery]], 25. jul 2013 kl. 01:23 (CEST) <!-- EdwardsBot 0538 --> == Ang: Din status som administrator == Hei! Jeg er en av [[:m:stewards|stewardene]] på Wikipedia. Der er nylig blitt innført en [[:m:Admin activity review|policy]] med hensyn til endring/ tilbakekalling av utvidede rettigheter for brukere (administrator, byråkrat o.a.). Denne ble innført ved [[:m:Requests for comment/Activity levels of advanced administrative rights holders|konsensus i nettsamfunnet]]. I tråd med denne policyen går man nå gjennom administratoraktivitetene for wikier der policy vedrørende inaktivitet ikke er innført.   Du fyller kriteriene for ikke-aktivitet (ingen registrerte logg-handlinger og ingen redigeringer siste 2 år) på nowiktionary, hvor du er administrator. Siden nowiktionary ikke har egen prosess for gjennomgang av administratorrettigheter, gjøres den globale policyen gjeldende.   Hvis du ønsker å beholde rettighetene, vennligst ta kontakt med det aktuelle wikisamfunnet ditt og fortell at du har fått denne meldingen, men ønsker å fortsette. Når dette er gjennomgått og drøftet av det aktuelle forumet, kan du kontakte stewardene på  [[:m:Stewards' noticeboard]], med lenke til forumet der ditt wikisamfunn uttrykker ønske om å opprettholde rettighetene.   Vi, stewardene, vil vurdere svarene. Hvis der ikke foreligger noe svar etter ca. en måned, vil vi fjerne administratorrettighetene. I tvilstilfeller vil vi la spørsmålet gå tilbake til lokalsamfunnet for gjennomgang og kommentarer. Hvis du har spørsmål, vennligst ta kontakt via [[:m:Stewards' noticeboard]].   Med vennlig hilsen, '''[[User:Rschen7754|Rs]][[User talk:Rschen7754|chen]][[Special:Contributions/Rschen7754|7754]]''' 6. aug. 2014 kl. 07:18 (CEST) == Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future.<ref group=survey>This survey is primarily meant to get feedback on the Wikimedia Foundation's current work, not long-term strategy.</ref> The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. To say thank you for your time, we are giving away 20 Wikimedia T-shirts to randomly selected people who take the survey.<ref group=survey>Legal stuff: No purchase necessary. Must be the age of majority to participate. Sponsored by the Wikimedia Foundation located at 149 New Montgomery, San Francisco, CA, USA, 94105. Ends January 31, 2017. Void where prohibited. [[m:Community Engagement Insights/2016 contest rules|Click here for contest rules]].</ref> The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. <big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now!]'''</big> You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Please visit our [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email to surveys@wikimedia.org. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 13. jan. 2017 kl. 22:25 (CET) </div> <!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 --> <references group=survey /> == Proofread Index == Hi, Kåre-Olav! It's been months since I opened [[:phab:T142921]], because of a problem in the Index form ([[:mul:Wikisource:Scriptorium/Archives/Jan_2016_-_Dec_2016#Proofreadpage_on_the_Norwegian_Wikisource]]). Developers seems to have ignored that because there is no feedback in [[:phab:T142921]], but the fact is that now I cannot see the bugg. Is everything OK? If yes, I cannot see what has solved the problem. Any idea? Can I ask for closing [[:phab:T142921]]? :) Best regards! -[[Bruker:Aleator|Aleator]] ([[Brukerdiskusjon:Aleator|diskusjon]]) 29. jan. 2017 kl. 00:24 (CET) : Hi, everything seems to work again now. I think it may have something to do with this one: [[:phab:T126146]]. Thanks, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. feb. 2017 kl. 18:50 (CET) == Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey == (''Sorry to write in Engilsh'') <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''28 February, 2017 (23:59 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now.]''' If you already took the survey - thank you! We won't bother you again. '''About this survey:''' You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project here]] or you can read the [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through EmailUser function to [[:m:Special:EmailUser/EGalvez_(WMF)| User:EGalvez (WMF)]] or surveys@wikimedia.org. '''About the Wikimedia Foundation:''' The [[:wmf:Home|Wikimedia Foundation]] supports you by working on the software and technology to keep the sites fast, secure, and accessible, as well as supports Wikimedia programs and initiatives to expand access and support free knowledge globally. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 24. feb. 2017 kl. 09:23 (CET) </div> <!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 --> == Accesskey == Hei, kunne du ha lagt inn bokstaven «c» på følgende sider? Det gjør at man kan trykke på Alt+c (Alt+Shift+c i noen nettlesere) for å komme til innholdssiden når man er på ei diskusjonsside, historikkside o.l. «c» er standardbokstaven for dette, men av en eller annen teit grunn har de gjort at det ikke er universelt, men avhengig av navnerom (og det eneste navnerommet som er annerledes er prosjektnavnerommet!), så det er ikke lagt inn som standard på egendefinerte navnerom. * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-project]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-indeks]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-side]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-forfatter]] [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:29 (CEST) :{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST) == Indekssider == Sorry at jeg plager deg nå, men jeg har et annet urelatert spørsmål. Veit du hvorfor det dukker opp lenke til DjVu-fila til venstre på siden f.eks. [[Indeks:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu|her]], men ikke noen lenke til PDF-fila [[Indeks:Brev fra Sigrid Undset til Nini Roll Anker.pdf|her]]? [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:35 (CEST) :Ikke noe problem. Under «Bilde» må du angi hvilken side du ønsker skal vises. Jeg la inn «1». [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST) ::Aha! Skjønte ikke hva bildefeltet skulle være, men det gir jo egentlig mening. Takkar! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 21:26 (CEST) == Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. <big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now!]'''</big> You can find more information about this survey [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|on the project page]] and see how your feedback helps the Wikimedia Foundation support editors like you. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]] (in English). Please visit our [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through the EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]] to remove you from the list. Thank you! </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 29. mar. 2018 kl. 20:36 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17881402 --> == Reminder: Share your feedback in this Wikimedia survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Every response for this survey can help the Wikimedia Foundation improve your experience on the Wikimedia projects. So far, we have heard from just 29% of Wikimedia contributors. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes to be completed. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]''' If you have already taken the survey, we are sorry you've received this reminder. We have design the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. If you wish to opt-out of the next reminder or any other survey, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Thanks! </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 13. apr. 2018 kl. 03:34 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 --> == Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''23 April, 2018 (07:00 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]''' '''If you already took the survey - thank you! We will not bother you again.''' We have designed the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. To opt-out of future surveys, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 20. apr. 2018 kl. 02:44 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 --> == Kong Haralds taler == God morgen! På hoffet.no ligger det taler som kong Harald har hold. kan disse lastes opp. Mvh --[[Bruker:Pmt|Pmt]] ([[Brukerdiskusjon:Pmt|diskusjon]]) 14. jun. 2018 kl. 07:17 (CEST) :Etter åndsverkslovens §9 er «forslag, utredninger og andre uttalelser som gjelder offentlig myndighetsutøvelse» uten vern av opphavsretten i Norge (se mer informasjon på [[commons:Template:PD-NorwayGov|Wikimedia Commons]]). Om dette gjelder kongen i egenskap av taler tør jeg ikke uttale meg om. Personlig ser jeg ikke noe poeng i å legge arbeid i å kopiere tekstene hit (de finnes jo allerede lett tilgjengelige på hoffet.no), men du står naturligvis fritt til å gjøre som du vil, hvis du finner ut at de kan kopieres. Mvh. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 19. jun. 2018 kl. 18:41 (CEST) == Technical problem == I noticed there is a problem with [[Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87|this]] Norwegian Wikisource page. This is being investigated in [[phab:T201506|this phabricator ticket]]. I have copied the content of the broken page (using [[Special:Export]]) here: [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]]. Can you, please, try to delete the broken page (direct link: https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87&action=delete), and then move [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]] -> [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87]] ? [[Bruker:Ankry|Ankry]] ([[Brukerdiskusjon:Ankry|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 09:26 (CEST) :{{Done}}. Done. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 17:46 (CEST) == [[Lov om reindriften av 12. mai 1933]] == Hei hei, klarer du å finne ut av hva som er gærent med sidenumrene i toppen der? Trodde det kunne være relatert til tabeller som går over flere sider, men jeg tror jeg har fiksa alle dem, men problemet er der fortsatt. Og veit du hvorfor [https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Lov_om_reindriften_av_12._mai_1933&oldid=182573 denne revisjonen] ikke fungerer som den skal? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 13:34 (CET) :For meg ser det ut som det har noe med tabellene å gjøre, siden det er de sidene som har tabeller som henger i toppen. Jeg kan dessverre ikke hjelpe deg videre. ProofreadPage-ekstensjonen er ikke særlig lett å bruke, og skaper ofte problemer, enten det skyldes ProofreadPage selv eller det er noe feil i oppsettet her på no.wikisource. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 23:21 (CET) == Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey about your experience with {{SITENAME}} and Wikimedia. The purpose of this survey is to learn how well the Foundation is supporting your work on wiki and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 9. sep. 2019 kl. 16:34 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19352874 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, A couple of weeks ago, we invited you to take the Community Insights Survey. It is the Wikimedia Foundation’s annual survey of our global communities. We want to learn how well we support your work on wiki. We are 10% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! '''Your voice matters to us.''' Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 20. sep. 2019 kl. 21:14 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19395141 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, There are only a few weeks left to take the Community Insights Survey! We are 30% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! With this poll, the Wikimedia Foundation gathers feedback on how well we support your work on wiki. It only takes 15-25 minutes to complete, and it has a direct impact on the support we provide. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 4. okt. 2019 kl. 19:04 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19435548 --> == Samtiden == Jag ser att du 2008 började arbeta med ''[[Samtiden]]''. Jag har nu [http://runeberg.org/samtiden/ börjat med detta i Projekt Runeberg]. --[[Bruker:LA2|LA2]] ([[Brukerdiskusjon:LA2|diskusjon]]) 24. jan. 2020 kl. 23:22 (CET) == Invitasjon til administratortreff == Hei! Lørdag 20. mars fra kl. 13 til 18 blir det et virtuelt treff for administratorene på de norskspråklige Wikimedia-prosjektene. Jeg har sendt invitasjon til de fleste via epost, men siden du ikke har slått på epostfunksjonen skriver jeg til deg her i stedet. Hvis du er interessert i å bli med, send meg en epost (enten [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|via skjemaet]] eller på [mailto:jhsoby@wikimedia.no jhsoby@wikimedia.no]), så får du flere detaljer! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 1. mar. 2021 kl. 13:10 (CET) == How we will see unregistered users == <section begin=content/> Hei! Du mottar denne beskjeden fordi du er administrator på en Wikimedia-wiki. Når noen redigerer en Wikimedia-wiki uten å være logga inn viser vi i dag IP-adressen deres. Som du kanskje allerede veit, vil vi ikke lenger kunne gjøre dette i framtida. Denne avgjørelsen er tatt av Wikimedia Foundations juridiske avdeling fordi normer og bestemmelser rundt personvern online har endra seg. I stedet for IP-adresser vil vi vise en maskert identitet. Som administrator '''vil du fortsatt ha tilgang til IP-adressene'''. Det vil også komme en ny brukerrettighet for de som trenger å se hele IP-adressa til uregistrerte brukere for å bekjempe hærverk, trakassering og spam uten å være administrator. Patruljører vil også se deler av IP-adressa uten denne brukerrettigheten. Vi jobber også med å utvikle [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|bedre verktøy]] for å hjelpe til med dette. Hvis du ikke har sett dette før kan du [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|lese mer på Meta]]. Hvis du ikke vil gå glipp av tekniske endringer på Wikimedia-wikiene kan du [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|abonnere]] på [[m:Tech/News|det ukentlige tekniske nyhetsbrevet]]. Vi har [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|to forslag]] til hvordan denne identiteten kan fungere. '''Vi ønsker tilbakemelding''' på hvilket forslag du syns funker best for deg og din wiki, nå og i framtida. Du kan [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|komme med tilbakemeldinger på diskusjonssida]] på et hvilket som helst språk. Forslagene ble posta i oktober, og vi vil konkludere diskusjonen etter 17. januar. Tusen takk. /[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]<section end=content/> 4. jan. 2022 kl. 19:18 (CET) <!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(6)&oldid=22532666 --> == Admintreff 28.–29. oktober == Hei, Kåre-Olav! Jeg har nettopp sendt en e-post til de fleste administratorer på norskspråklige prosjekter, men ser ikke noen mulighet for å sende deg e-post. Wikimedia Norge arrangerer admintreff i Oslo helga 28.–29. oktober. Hvis du kunne ha interesse av å delta kan du gjerne [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|sende meg en e-post]], så kan jeg sende flere detaljer. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. aug. 2023 kl. 18:04 (CEST) == [[Internasjonalen]] == I speak no Norwegian. May the work be undeleted yet?--[[Bruker:Jusjih|Jusjih]] ([[Brukerdiskusjon:Jusjih|diskusjon]]) 4. des. 2023 kl. 05:20 (CET) == Administrator == Hei! Jeg kunne gjerne tenkt meg å bli administrator (eller egentlig helst: grensesnittadministrator) her, primært for å hjelpe til å rydde opp i [[MediaWiki:Common.css]] og [[MediaWiki:Common.js]]. Hvordan bør jeg gå fram, syns du? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 12:56 (CET) :Hei, jeg er ikke helt inne i prosedyrene, men det ser ut som man kan henvende seg [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions#Administrator_access her]. Mulig at du da må opprette et innlegg på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]], slik at brukerne kan vise sin støtte. Hvis de ikke vil utnevne en administrator til, kan du eventuelt henvise til at jeg ikke lenger trenger disse rettighetene og gjerne overlater dem til noen andre. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 23:27 (CET) == Admintreff 25.–26. oktober == Hei igjen! Wikimedia Norge inviterer igjen til treff for administratorer og faddere på de norske Wikimedia-prosjektene, og du er selvsagt velkommen hvis du vil. Registreringsskjemaet finner du her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeBoHR2qH27AuHOoJ5Qe7ajujGHaDg8C2vIEjPuLMLFNZZ9wA/viewform Wikimedia Norge kan dekke reisekostnader og hotell for de som kommer utenbys fra. Velkommen skal du være! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 9. okt. 2025 kl. 14:05 (CEST) == OCR på fraktur == Hej Kåre-Olav! Jeg har hørt, at din bot klarer OCR på frakturskrift ganske godt! Jeg har selv forsøgt på den danske Wikisource med for eksempel [[:da:Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]]. Jeg har ikke prøvet på fraktur som fx [[:da:Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] da det ikke så ud til at være helt så let. Bruger du Wikimedias oversættelse eller har du noget bedre? [[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 18:27 (CET) :Hei, jeg kjører OCR ved hjelp av programmet [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/ Tesseract] (som også er ett av valgene i Wikimedias OCR-integrasjon). Resultatet laster jeg opp ved hjelp av boten. For å få gode resultater med norsk frakturskrift har jeg tatt utgangspunkt i Tesseracts ferdige modell for tysk frakturskrift (språkkode [https://github.com/tesseract-ocr/tessdata_best/blob/main/deu_latf.traineddata deu_latf]). Jeg har erstattet ordlisten med en norsk ordliste og utført ekstra trening (''fine-tuning'') på noen norske eksempeltekster, særlig på grunn av «æ» og «ø». Prosessen er beskrevet i Tesseracts [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/tess5/TrainingTesseract-5.html dokumentasjon] eller i mer kortfattet form [https://andrescruz.org/posts/finetuning-tess/ her]. :Jeg gjorde et forsøk ved å laste ned [https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf/page138-635px-Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf.jpg side 106] fra ''Kongelige Rescripter'' i høy oppløsning fra Nasjonalbiblioteket og konvertere bildet til ren sort/hvitt. Resultatet har jeg lagt [[Bruker:Kåre-Olav/Sandkasse|her]]. Tesseract gjør en del feil, men det er mulig at resultatet kan forbedres ved å trene modellen på flere eksempler fra tiden rundt 1800. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 22:23 (CET) ::Mange tak. Jeg forsøgte selv at træne Tesseract men det tog meget lang tid og jeg fik ikke et godt resultat. Googles OCR virkede bedre. Jeg har sammenlignet med [https://ocr.wmcloud.org/?image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F6%2F6e%2FKongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf%2Fpage138-1270px-Kongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf.jpg&engine=google&langs%5B%5D=da&psm=3&line_id=null&crop%5Bx%5D=&crop%5By%5D=&crop%5Bwidth%5D=&crop%5Bheight%5D= Googles OCR] og det ligner at resultatet er lidt bedre. Det vil nok kræve yderigere træning hvis oversættelsen med Tesseract skal være bedre. I alt fald for dette bind. Det tror jeg ikke at jeg har tålmodigheden til på nuværende tidspunkt. --[[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 9. jan. 2026 kl. 14:53 (CET) == Blocking of User:Johshh in 2025 == Hello! I am an administrator on the Finnish Wikisource. A user called Johshh has begun work at our little wiki, and I noticed [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAuth/Johshh that he is blocked indefinitely here]. He seems to speak (fluent?) Norwegian, and despite this you have blocked him here in a norsk-wiki. I am not sure what the future will bring us at the Finnish project from Johshh, who obviously does not speak a word of Finnish and has no ability to proof-read anything, so I was wondering if you could in a few sentences explain the reasons that led to your blocking of him here. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 3. apr. 2026 kl. 17:26 (CEST) : {{Svar til|Pxos}} Hi, this user started to make a lot of edits to our wiki a while back, mostly uploading raw OCR text without bothering to make the text readable (e.g. fixing end-of-line hyphens). Since we are a small wiki and I who am admin couldn't keep up with all of the user's edits (many of which were quite sloppy or confused), and the user ignored criticism and replied only in extremely short sentences, the user was eventually blocked. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. apr. 2026 kl. 16:46 (CEST) ::Thank for your reply. Yeah, Johshh has started to "regurgitate" content into Fi-WS and does not respond on their talk page. I'm not yet sure how to deal with him/her. (S)he seems to be doing the same in e.g. Danish Wikisource and that does not seem to bother the locals in the slightest. The user is like a truck-driver, delivering cargo and letting the recipients take care of the problems. The contents are kind of useful and conform with the general purposes of the Wikisource projects (to gather various old stuff and upload it), but the arrogant way they dump the material in the vestibule is far from nice. Since the user has not been blocked anywhere but in this project, I think that your blocking of them is just an exception to the more prevalent assumption that the user may be marginally useful. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 5. apr. 2026 kl. 20:12 (CEST) 0jhxbgwex58zsrjc1fdljnv4u5eib2d 0 3238 316143 178967 2026-04-05T20:25:26Z Øystein Tvede 3938 316143 wikitext text/x-wiki {{topp | forrige=←[[../I|I.]] | neste=[[../III|III.]]→ | tittel=[[Norges historie fremstillet for det norske folk]], [[Norges historie fremstillet for det norske folk II-2|bind II, avdeling 2]] | seksjon=II. Norge under sønnerne til Magnus Barfod. | forfatter=Alexander Bugge | noter= }} For en skilnad mellem nordmændene i førsrningen af 1100-tallet og 250 aar senere, da hansestæderne skrev til de tyske kjøbmænd i Bergen, at de ikke maatte holde nordmændene for altfor enfoldige og ynkelige! I første halvdel af 1100-tallet føler nordmændene sig som storfolk. De lever som grandseignører, lidt over evne kanske, men ligevel som det høver sig for slige folk. De fører sig med en næsten spansk grandezza og selvfølelse og vil helst være gjævere end alle andre. [[w:Eirik Eiegod|Eirik Eiegod]] havde i [[w:Konstantinopel|Konstantinopel]] valgt 6 skippund guld af keiseren, men [[w:Sigurd Jorsalfar|Sigurd Jorsalfarer]] vil heller have legene paa hippodromen; han vil være mere kar end Danekongen, ja han vil ikke engang staa tilbage for selve keiseren og giver ham alle skibene sine. Nordmændene var kanske lidt rædde for, at folk skulde tro, at de ikke havde været ude i verden før; derfor turde de ikke vise forundring over noget, men red uden at ænse det over de dyrebare klæderne, som kong [[w:Baldvin I av Jerusalem|Baldvin]] havde ladt brede ud paa veien til Jerusalem. Men de skjønte ligevel at optræde, saa det tog sig ud, Tænk bare paa Sigurd Jorsalfarer, som paa hjemveien fra Palæstina lod flaaden sin ligge en halv maaned ved indseilingen til [[w:Hellesponten|Hellesponten]] for at bie paa sidevind, saa de kunde drage seilene langs efter skibet; for alle seilene var klædt med pell baade paa fremsiden og agtersiden! Det saa ud som en væg af seil, da de norske skibene kom til Konstantinopel, siger sagaen. &emsp;Men denne selvfølelse er parret med virkelig kultur og med forstaaelse af, at adel forpligter. Det gik i disse aar som et stort pinseveir over landene, Den samfundsordning, som præger middelalderen, lensvæsenet, havde naadd sin fulde udformning i Vesterlandene. Krigerstanden var blevet til en ridderstand, og riddervæsenet havde givet menneskene nye idealer. Lensvæsenet blev aldrig fuldt gennem ført i Norge, det var bare tilløb. Men de samme idealer raadede dér som andre steder. [[w:Einar Skuleson|Einar Skulesson]] kalder saaledes i «Geisli» [[w:Olav den hellige|Hellig Olav]] for «Guds ridder», og [[w:Ragnvald Orknøyjarl|Ragnvald Kale Orknøjarl]] er en fuldblods ridder og en norrøn [[w:trubadur|trubadur]]. Derfor kom ogsaa nordmændene til at tage saa ivrig del i denne tids store hændinger. — Kirken tog i sin tjeneste krigeraanden og menneskenes barnslige gudsfrygt og hug til strid og eventyr. Længsel efter at gjeste de hellige steder, hvor Frelseren havde levet og lidt, lyst til at rive dem ud af hænderne paa de vantro, hug til eventyr, til hærfang og guld, alt dette virkede sammen og avlede korstogene. «Gud vil det!» under dette hærrop drog hundretusener af mænd fra alle lande i Europa, merket med et kors af rødt tøi, hjemmefra for at vinde det Hellige Land. Paa det [[w:første korstog|første korstog]] (1096—1100) blev Jerusalem vundet og vesterlandske korsfarerriger grundet baade der og i Syrien. Helt op til Norderlandene naadde pavens bud om at fri det Hellige Land. Og nordboerne fulgte det i skarevis. «Waliserne gik fra sin jagt i skogene, skotterne fra sine lopper, danerne fra sin drik og nordmændene fra sin raa fisk», siger en engelsk krønikeskriver. Franskmændene og endda mere italienerne tog korset ikke bare for himmelsk, men ogsaa for jordisk vindings skyld. Nordboerne tænkte ikke paa at vinde riger i Østerland; de får ud som pavens lydige stridsmænd. Især tog mange nordmænd korset. Alt paa den første korsfærd maa de have været med. Men de første norske korsfarere, som sagaerne nævner, er [[w:Skofte Ogmundsson|Skofte Agmundsson]] i [[w:Giske|Giske]] og hans tre sønner. De seilede ud (omkring 1101) med fem langskibe. Skofte og sønnerne hans døde, som vi mindes, nede i Middelhavet. Men den femte navnløse høvding førte nordmændene videre til Palæstina. Derfra kom de tilbake ud paa høsten 1103. «Det er folks tale, at Skofte er den første nordmand, som har seilet gjennem Norvasund ([[w:Gibraltarstredet|Gibraltarstrædet]]), og den færd blev meget navngjeten», siger sagaen. &emsp;De tre sønnerne til [[w:Magnus Barfot|Magnus Barfod]], [[w:Øystein Magnusson|Øystein]], [[w:Sigurd Jorsalfar|Sigurd]] og [[w:Olav Magnusson|Olav]], var blevet taget til konger i Norge, da Sigurd om høsten 1103 kom hjem fra Orknøerne med levningerne af Magnus’s hær. Noget af det første de gjorde som konger var at ruste til korsfærd. Danekongen Eirik Eiegod var nylig (10. juli 1103) død paa [[w:Kypros|Cypern]] paa veien til det Hellige Land; han var den første konge i Europa, som var draget paa pilgrimsfærd did. Men nordmændene vilde ikke være mindre karer, De mænd, som havde fulgt Skofte, øgede ved sine fortællinger lysten til korsfærd. Nogen tænkte paa det gods, de kunde vinde, om de gik i tjeneste hos keiseren i [[w:Miklagard|Miklagard]]. Men de fleste tænkte, som det heder i sagaen, «at kjøbe sig Guds miskund og godt ry». Kong Øystein var fredsæl, saa han vilde helst sidde hjemme. Men Sigurd havde alt seet endel af verden, saa han blev den, som skulde forestaa færden. Han var stor af vekst og vakker, siger de mænd, som saa ham udenlands, «og fortjente alt i sin første ungdom at lignes med de djerveste». Han var høvisk af lader og storlynd. I kundskaber stod Sigurd saa høit som nogen fyrste nord for Alperne; han — og flere af høvdingerne hans — maa have kunnet tale latin og fransk, selv om det vel ikke er sandt som det fortælles, at han talte græsk. — Udrustningen tog lang tid. Leding blev ikke udbudt; bare de, som selv vilde, fik være med. Ligevel kom der mænd fra alle kanter af landet baade høvdinger og bønder, og da hæren var fuldt rustet, havde Sigurd henved 10000 mand og 60 store skibe. — Til en slig lang sjøfærd kunde ikke langskibe bruges; Sigurds skibe kaldes «busser» og var bygget ligeens som fartøierne i Vesteuropa, bare til seilads og rimeligvis med kasteller oppe i masten og i fremstavnen. — Høsten 1108 seilede flaaden fra Hordaland vest til England. Dér bad Sigurd — efter tidens sed — kongen, [[w:Henrik I av England|Henrik I]], om fred og fik den villig. Siden var han vinteren over i England og gav meget guld til kirkerne. Men tiden blev ogsaa nyttet til alvorligere underhandlinger, bl. a. til ophjælp af handel og skibsfart; saaledes blev det givet gode toldsatser For de nordmænd, som kom til [[w:Grimsby|Grimsby]]. Om vaaren seilede flaaden videre; paa veien slog korsfarere fra [[w:Flandern|Flandern]] og [[w:Antwerpen|Antwerpen]] sig ilag med dem. Færden gik langs kysten af Frankrige ned til den Pyrenæiske Halvø; den anden vinter var nordmændene i [[w:Galicia (Spania)|Galizia]]. Derfra seilede de om vaaren (1110) under strider og eventyr syd til Middelhavet. Paa veien hjalp Sigurd bl. a. [[w:Henrik av Burgund (1066&ndash;1112)|Henrik af Burgund]], den første greve af Portugal, til at vinde borgen [[w:Ceuta|Ceuta]] fra [[w:maurerne|maurerne]]. Fra Gibraltarstrædet seilede nordmændene til [[w:Balearene|de Baleariske øer]]. Dér gjorde de stort hærfang og dræbte mange [[w:sarasenerne|saracener]] i en hule oppe i en bergvæg paa [[w:Formentera|Formintera]]. Siden overgav Sigurd øerne til greven af [[w:Montpellier|Montpellier]], som nylig var kommet hjem fra det Hellige Land. Saa gik færden til Syditalien. [[w:Normannere|Normannerne]] dér viste Sigurd stor hæder. Sagnet forræller, at hertug Rodgeir hver dag gjorde tjeneste ved Sigurds bord, og at Sigurd den syvende dag i gjestebudet ledede hertugen op i høisædet og gav ham kongsnavn.<ref> Denne Rodgeir er rimeligvis [[w:Roger Bursa|Roger Bursa]], hertug af [[w:Apulia|Apulien]] og søn til [[w:Robert Guiscard|Robert Guiscard]]; han døde 1111. Sagaerne blander ham sammen med [[w:Roger I av Sicilia|Roger]], som i 1130 blev konge paa Sicilien og døde 1155.</ref> &emsp;Men Sigurd blev ikke længe og skyndte sig videre til Palæstina. I juli eller august 1110 landede flaaden udenfor [[w:Askalon|Askalon]] og laa der et døgn for at se, om indbyggerne der ikke vilde komme ud til strid. Men askaloniterne vaagede det ikke, og Sigurd seilede videre til [[w:Jaffa|Jaffa]]. I korsfarerhæren rygtedes det snart, at der var landet «en sterk og herlig udrustet hær» fra «et folk, som kaldes det norske, og som Gud havde vakt til at drage fra Vesterhavet til Jerusalem». Kong Baldvin vendte tilbage fra [[w:Edessa|Edessa]], som han havde hjulpet mod en tyrkisk krigshær, og drog til Jaffa for at faa vide, hvad Sigurd tænkte paa. Det varede ikke længe, før kongerne «blev knyttet til hinanden ved et fuldkomment venskabs baand». Derefter red de paa Sigurds og hans høvdingers bøn op til Jerusasalem. Hele presteskabet kom dem imøde i hvide klæder og med hymner og sang, og begge kongerne gik haand i haand, fulgt af hele folket, under fryderop, til den Hellige Grav. Saa holdt Baldvin i nogen dage gjestebud for Sigurd med kongelig pragt og ledsagede ham derefter med et væbnet følge til [[w:Jordan (elv)|Jordan]]; der holdt Sigurd andagt og laugede sig, som pilgrimmene havde for sed. Siden fór de tilbage til [[w:Jorsalaborg|Jorsalaborg]]. Der blev det holdt høvdingestevne og det blev enstemmig godtaget at gaa mod [[w:Sidon|Sidon]], en af de vigtigste pladse ved kysten af Syrien. Sigurd bare krævede, at hæren hans skulde faa kosten i denne tid. Desuden bad han om en spaan af [[w:Det sanne kors|Kristi kors]]. Han fik det ikke, siger sagaen, før han med tolv af sine mænd svor at fremme kristendommen af al sin evne og at reise en erkebiskopstol i landet, om han kunde. Desuden lovede han at indføre tiende i Norge og selv at yde den, og at korset skulde være dér hvor den hellige Olav hvilede. &emsp;Kong Baldvin og grev [[w:Bertrand av Toulouse|Bertrand]] af [[w:Tripolis (Libanon)|Tripolis]] lagde sig paa landsiden rundt Sidon, og Sigurd seilede med skibene fra Jaffa. Korsfarerne reiste valslynger eller kastemaskiner og tvang, da seks uger var gaat, indbyggerne til at overgive sig (19. december 1111). Den del af byen, som Sigurd havde ret til, gav han til kong Baldvin. «Den hedenske borg tog du med magt, men gav den bort med gavmildhed», siger skalden. Ikke længe efter seilede Sigurd og hans mænd fra Palæstina og over Cypern nord til [[w:Bysants|Byzants]]. Keiseren, [[w:Alexios I Komnenos|Alexios Komnenos]], modtog ham med stor hæder og holdt til ære for ham lege paa [[w:hippodromen i Konstantinopel|hippodromen]] eller veddeløbsbanen, hvis billedstøtter nordmændene tog for [[w:æser|æser]], [[w:gjukungene|Gjukunger]] og [[w:volsungene|Volsunger]]. Mange af nordmændene blev igjen i Konstantinopel; andre havde den sterke vinen dér gjort ende paa. Det var med en liden skare at Sigurd drog hjemover over Bulgarien, Ungarn, Tyskland og Danmark. I [[w:Hedeby|Heidaby]] fandt han danekongen [[w:Nils av Danmark|Nikolas]], som vel alt ved denne tid var blevet gift med [[w:Margret Fredskolla|Margret Fredkolla]], enken efter Magnus Barfod. Nikolas modtog Sigurd paa det venligste og gav ham et skib med fuld udrustning. Paa det seilede Sigurd hjem til Norge og kom did ud paa sommeren 1111. Han havde da været borte i tre vintre, «og det var mænds tale, at ingen havde faret større hædersfærd frà Norge end denne», siger sagaen. I «[[w:Nóregs konungatal|Noregs konungatal]]» (fra omkring 1190) heder det om Sigurd: «Han, som ud til Jorsaler frægste færd fór fra landet.» Sigurd fik efter dette navnet Jorsalfarer og mange skalder kvad om hans færd. Skalden Maane fremsagde et af digtene, «Utfarardraapa» af [[w:Halldor Skvaldre|Halldor Skvaldre]], for [[w:Magnus Erlingsson|Magnus Erlingsson]] og hans mænd paa veien til Norefjorden i 1184 og «det vakte godt bifald», heder det. &emsp;Miklagard lokkede i den følgende tid mange nordmænd: eventyrere som Grim Rusle, som løb bort med [[w:Kristin Sigurdsdatter|Kristin]], datter til Sigurd Jorsalfarer, og høvdinger som [[w:Eindride Unge|Eindride unge]] og [[w:Reidar Sendemann|Reidar Sendemand]]. Da korsfarerne i 1204 tog Konstantinopel, kjæmpede [[w:væring|væringer]] paa murene. Men endda mer drog Jerusalem (Jorsalaborg, som nordmændene kaldte den), «den gjæveste af alle byer i heimen», «dér er jordens midte; for dér skinner solen lodret ned fra himmelen ved [[w:jonsok|jonsok]]», som det heder i en islandsk veiviser for pllgrimme fra midten af 1100-tallet. Men «palmareveien», som pilgrimsveien kaldtes, var lang: «en god 5 dages færd fra Jordan til Akrsborg ([[w:St. Jean d'Acre|St. Jean d’Acre]]), derfra 14 døgers<ref>Døgr betyder «halvdøgn».</ref> hav til Apulien — det er 18 hundrede mil —, 14 dages gang fra [[w:Bari|Bari]] til [[w:Roma|Romaborg]], en liden 6 ugers færd sydfra til Mundiofjall (Alperne), men 3 nord til Heidaby.» «Jeg tror det vil tykkes alle heimfødinger langt at gange did,» siger Ragnvald jarl. Mange længtede nok hjem og tænkte paa hjemmet sit der langt i nord, naar de ude paa vidderne ved Jordan saa op til [[w:Nordstjernen|Nordstjernen]]. Men den store høitidsstund, da korsfarerne laugede sig i Jordan og «tvættede synderne af sig i det vand, som Gud havde viet», den stunden opveiede al møie og alle farer, som de havde udstaat. Pilgrimsskaren samlede sig paa elvebakken i hvide klæder med kors paa brystet og en palmegren mellem herderne (deraf kommer ordet ''palmari'' om en pilgrim til det Hellige Land). Mange aflagde løfter eller krævede Gud til vidne, naar de laugede sig, som det fortælles om [[w:Eirik Kongsbror|Eirik]], halvbror til kong [[w:kong Sverre|Sverre]], at han steg ned i Jordan med en brændende kjerte i haanden og bad Gud lade lyset komme brændende op igjen, saa sandt som han var søn til kong [[w:Sigurd Munn|Sigurd Haraldsson]]. Saa gav de sig paa hjemveien: med nyt sind — «al vrede skulde være borte,» siger Ragnvald jarl efter badet i Jordan —; og korset, som før havde hængt paa brystet, blev nu flyttet bag paa ryggen. &emsp;Mellem dem,som valfartede til det Hellige Land, nævnes mange nordmænd, Orknøjarlen [[w:Håkon Pålsson|Haakon Paalsson]] (omkr. 1120), [[w:Sigurd Slembe|Sigurd Slembedjakn]] (ved 1135), den før nævnte Eirik jarl i 1170-aarene og [[w:Andres Skjaldarband|Andres Skjaldarband]] i 1229. Erkebiskop [[w:Eirik Ivarsson|Eirik]] i Nidaros satte i 1189 bans straf for dem som ranede folk, som tog skreppe og stav og fór til Jorsaler eller Rom eller andre hellige steder udenlands. — Flere korsfærder blev ogsaa udrustet, ikke af kongerne selv, men af Orknøjarler og af lendermænd, en underlig blanding af vikingfærder og korsfærder. Ikke bare trodde korsfarerne, at det var deres ret og pligt at overfalde fredelige muhammedanske fartøier. — Den største daad paa Ragnvald jarls og [[w:Erling Skakke|Erling Skakkes]] korsfærd var erobringen af et maurisk handelsfartøi, en saakaldt [[w:dromund|dromund]], ved nordkysten af Afrika. — Men især paa den Pyrenæiske Halvø tog nordmændene det ikke saa nøie, enten de herjede en muhammedansk eller en kristen borg. Baade mauriske og spanske krønikeskrivere taler med skræk om norrøne sjørøvere i 1110- og 1120- aarene. Den mest navngjetne af disse korsfærder var en, som Ragnvald Orknøjari var høvding for. Ragnvald og hans samjarl, [[w:Harald Maddadsson|Harald Madachsson]] fór i 1150 til Norge og gjestede kong [[w:Inge Krokrygg|Inge]]. Samme sommer kom lendermanden Eindride unge hjem fra Miklagard og fortalte mange tidender derfra. En dag sagde han til Ragnvald: «Det tykkes mig underlig at du, jarl, ikke vil fare ud til Jorsalaheim og at du bare vil have frasagn om de tidender, som er at melde derfra.» [[w:Erling Skakke|Erling]] paa [[w:Støle kirke|Studla]], søn til Kyrpinga-Orm, sagde, at hvis Ragnvald vilde fare, saa vilde han og. Færden blev da aftalt og flere [[w:lendmann|lendermænd]], frænder og venner af Ragnvald og Erling tog korset: Jon Petersson af Aurlandsætten i Sogn, Aslak af Hernar, dattersøn til [[w:Steigar-Tore|Steigar-Tore]], og flere. Eindride unge skulde vise veien. Da Ragnvald jarl kom hjem, lyste han at han havde taget korset, og mange gjæve mænd lovede at være med. Mellem dem var biskop [[w:Vilhelm den gamle|Viljalm]]; han havde studeret i Paris og skulde være tolk. Kardinal [[w:Hadrian IV|Nicolaus Brekspere]], som kom til Norge sommeren 1152, havde bud fra paven om at præke korsfærd, og flere nordmænd tog vel af den grund korset. Høsten 1152 kom de til Orknøerne; det var alt saa sent paa aaret, at de blev dér vinteren over. «Jorsalamændene» gjorde meget ugagn; bl. a. brød de paa [[w:Mainland (Orknøyene)|Mainland]] det store gravkammer i [[w:Maeshowe|Maeshow]], som sagnet satte i sammen med [[w:Ragnar Lodbrok|Lodbrokssønnerne]]. De fandt ikke guld dér, som de haabet, men fordrev tiden med at riste runer paa væggene. Sommeren 1153 seilede flaaden fra Orknøerne, 15 store skibe med tusen mand ombord. Færden gik under strid og elskovseventyr, som Ragnvald jarl fortæller om i sine lausaviser, nedover til Middelhavet. Eindride unge skilte nu lag med de andre og seilede med 6 skibe til Marseilles. Erling fik under kampen med dromunden et saar i halsen, saa han siden gik med hodet paa skakke; deraf fik han tilnavnet. Korsfarerne landede ved Acre; dér kom det sygdom mellem dem, saa de fik ikke udrettet stort. Dog siger Ragnvald jarl, at «det røde blod faldt paa den vide mark (hinsides Jordan)». &emsp;Hjemveien gik over Konstantinopel og Rom, og høvdingerne drak, som vanlig, tæt. Medens de laa ved [[w:Amfipolis|Emboli]] (inderst inde i viken ved Contessa), faldt Erling en kveld i drukkenskab ned i leren fra bryggen, og Jon Petersson blev en anden kveld fundet dræbt ved murene. Men da korsfarerne kom hjem, tyktes de gjævere mænd end de før havde været. Erling fik et gildt gifte — med Kristin, datter af Sigurd Jorsalfarer. Til Ragnvald jarl havde færden en anden gave — helgenkronen, da han nogen aar efter fandt døden. &emsp;Disse to korsfærder er de mest navngjetne av dem, som gik ud fra Norge. Men i den følgende tid udrustedes der flere mindre færder. Nordmænd og dansker, mellem dem birkebeinerhøvdingen [[w:Ulv av Lauvnes|Ulv af Lauvnes]], gjorde under en stans i striderne indenlands i 1191— 1192 et tog. Baglerhøvdingen Reidar Sendemand og birkebeineren [[w:Peter Støyper|Peter Støyper]], som var gift med hver sin datter til Magnus Erlingsson, fór i 1210 med to skibe til det Hellige Land. Peter døde paa veien, men Reidar tog paany tjeneste i Konstantinopel og døde der i 1214. I 1217 udgik «den store Jorsalfærd» fra Norge. Paa kirkemødet i [[w:Laterankirken|Lateranet]] var det vedtaget, at det rundt om i Vesterlandene skulde prækes korsfærd, og mange norske høvdinger tog korset: Sigurd og [[w:Roar Kongsfrende|Roar]] kongsfrænder, [[w:Gaut Jonsson|Gaut Jonsson]] paa Mel og Erlend Torbergsson, en brorsøn til erkebiskop [[w:Øystein Erlendsson|Øystein]]. For første gang tog ogsaa norske bymænd korset. Bymændene i Nidaros udrustede det skib, som Erlend styrede. Roar og Erlend seilede ud sammen. Roar kom til Acre og bymændenes skib til korsfarerhæren ved [[w:Damietta|Damiette]] i Ægypten, og begge «syslede vel» paa denne færd. Siden var det nok stundom tale om korsfærd. Baade [[w:Skule Bårdsson|Skule jarl]] og [[w:Håkon Håkonsson|Haakon Haakonsson]] tog korset. Men det blev bare med tanken. Ogsaa valfarterne til Jerusalem.hørte snart op, efterat Palæstina paany var kommet i de vantros vold. Endda minder gamle billeder af Hellig Olav og [[w:Knut den hellige|Knut den hellige]] i Mariakirken i Betlehem om nordmænds og danskers færder til det Hellige Land. &emsp;Nordmændene havde ikke vundet guld eller land paa disse færder. Somme kom hjem ligeens som de fór ud. Det heder i «Kongespeilet: «Naar en uklog mand farer til Jorsaler, tror han, han er blevet vis, og fortæller om færden sin og helst det, som ikke lykkes den kloge at fortjene andet end gjøn og haan.» Men flere var de, som kom hjem med videre syn og større livskundskab. Og kulturpaavirkning fra Sydeuropa og Korsfarerrigerne naadde ogsaa til Norge. Vi ser det i rent ydre ting, som at Erling Skakke gik klædt i «fustan», et slags bomuldstøi fra Kairo, og i «Kongespeilet»s skildring af knigsmaskiner til sjøstrid. — Korsfærderne var, tiltrods for alt det urene, som klæbede ved dem, Vesterlandenes største ideelle kraftudfoldelse i middelalderen. Og i dette store løft, som bandt hele det kristne Europa sammen, var nordmændene ogsaa med slig, at det gjorde deres navn kjendt og hædret rundt om i landene. Ved at være med her bragte nordmændene sit første og største offer i middelalderen til værdier, som ikke kan tages og føles paa. Derfor er korsfærderne et vigtig led i vor historie; de vidner om, hvor langt nordmændene var naadd i kultur paa 1100-tallet. &emsp;Men vrangsiden af billedet maa heller ikke glemmes. Vikingefærderne er endda ikke helt død ud. Kong [[w:Øystein Haraldsson|Øystein Haraldsson]] herjer i 1153 nedover langs østkysten af Skotland og England og brænder og raner i [[w:Aberdeen|Aberdeen]], [[w:Hartlepool|Hartlepool]] og [[w:Whitby|Whitby]]. De brødløse [[w:birkebeinere|birkebeiner]] og [[w:baglere|bagler]] fór i 1209 til [[w:Suderøyene|Suderøerne]] for at herje dér og vinde gods; men da de kom hjem fik de haard tiltale af biskoperne for sit røveri. Paa Orknøerne og Suderøerne blev det længe regnet for gjævt at fare i viking. Meget raaskab og grusomhed var det ogsaa i tiden. Tænk paa, hvordan [[w:Magnus Blinde|Magnus Sigurdsson]] blev lemlæstet og Sigurd Slembedjakn pint før sin død, eller paa mor til Sigurd Mund, som lod skjære tungen ud af munden paa en mand, fordi hun trodde, at han havde taget et stykke fra fadet hendes, som stegeren havde givet ham, eller paa den engelske prest, som to brødre stak øinene ud og skar tungen over paa, fordi de trodde, at der var noget mellem ham og søsteren deres. — Men ude i Europa var folk ikke bedre. [[w:Rikard I av England|Rikard Løvehjerte]] stak i 1198 øinene ud paa fjorten franske riddere; den femtende stak han bare det ene øie ud paa, forat han kunde leie de andre hjem. Og keiser [[w:Fredrik I av Det tysk-romerske rike|Fredrik Rødskjeg]] skar engang næsen og læberne af paa 200 [[w:Verona|veronesere]], som han havde fanget. &emsp;Efter Magnus Barfods død hørte stormagtsdrømmene op. Nordmændene opgav at vinde vælde i Irland. Det eneste vi hører om, at Magnus’s sønner gjorde, er at kong Sigurd i 1113 sendte lendermanden [[w:Ivar av Fljoðar|Ivar af Fljod]] did for at kræve skat og bøder efter sin far, og at irerne under navn af «vennegave» udredede en stor sum. Paa Suderøerne vendte [[w:Godred Crovan|Gudrød Crovans]] æt tilbage, og paa Orknøerne fik jarlerne atter magten. Haakon Paalsson, som var blevet igjen, da Sigurd høsten 1103 fór til Norge, kom did ett eller to aar efter, og kongerne gav ham jarlsnavn. — Paa den Skandinaviske halvø fortsattes derimod Magnus Barfods politik. Medens kong Sigurd var i jerusalem, vandt kong Øystein paa fredlig vis et helt fylke for Norge. ''[[w:Jemtland|Jemteland]]'' laa i gamle dage udenfor verden. Store skoge skilte baade fra Norge og fra Sverige, og stimænd og fredløse gjorde veien utryg. Opimod Finmarken og [[w:Helsingland|Helsingland]] husede trolddomskyndige finner; bygden var liden og laa mest rundt de store sjøerne. jemterne havde derfor altid været noget for sig selv og ikke staat under nogen konge. Det fortælles vel, at de paa Haakon Adalsteinsfostres tid gav sig under kongen i Norge, og at de siden, paa [[w:Olav Skottkonung|Olav Skotkonnungs]] tid, vedtog at svare skat til Sveakongen; men hvor meget sandt det er i dette, ved vi ikke. &emsp;Jemterne styrede sig selv paa tinge. De, som egentlig raadede, var «landets 24 mænd», «de gjæveste mænd», som de ogsaa kaldes; fra først af medlemmer af [[w:lagrette|lagretten]] udviklede de sig til en eiendommelig indretning, som holdt sig indtil langt md i nyere tid, da ombudet gik i arv fra far til søn. [[w:Frösön|Frøsøen]] var fra gammel tid midtpunktet i Jemteland. Her holdtes midt i mars maaned landstinget (''[[w:jamtamot|Jamtamót]]'') og et stort kjøbstevne, som gjorde, at der i tidens løb, reiste sig en liden handelsplads paa Frøsøen; og her holdtes [[w:Bottolvsmesse|Botolvsaften]] (16. juni) lagtinget paa Sproteid, — Frøsøen har navn af, at der i hedensk tid stod en helligdom dér viet til guden [[w:Frøy|Frøy]], ligesom den nærliggende [[w:Norderön|Norderø]] (''Njarðarøy'') var viet til [[w:Njord|Njord]]. Paa Frøsøen bodde den mægrigste æt i Jemteland, hovgodeætten som rimeligvis var kommer østenfra, fra Sverige; for Austmann og det svenske Gudfast var vanlige navne i ætten. Til denne æt hørte Austmann Gudfastsson, som henved 1060 kristnede Jemteland. Paa en [[w:Frösöstenen|runesten]] paa Frøsøen, af samme slag som vi finder saa mange af i Sverige (men ikke i Norge), læser vi: «Austmann Gudfastsson lod reise denne sten og gjøre denne bro; og han lod kristne Jemteland. Aasbjørn gjorde broen og stenen og disse runer.» — Austmann har som høvding i dalen budt jemterne kristendommen. Men baandingerne paa runestenen, fortællinger hos [[w:Adam av Bremen|Adam af Bremen]] om missionærer, som virkede i disse egne, og særlig det at Jemteland siden i kirkelig henseende stod under erkestolen i [[w:Uppsala|Upsala]], viser at jemterne har faat sin kristendom fra Sverige. Kulturen i Jemteland, bl. a. navneskikken, var ogsaa mere svensk end norsk. Men handeøen gik til Norge. Det var mest trøndere, som søgte til markedet på Frøsø. Dette gjorde vel især, at Jemteland kom under Norge. Kong Øystein sendte, fortælles det, bud til de viseste og mægtigste landet (det vil sige til de «24 landets mænd») og bød dem til sig. De blev hans venner, og kongen optog, tør vi tro, flere af dem i sin [[w:hird|hird]]. Især har han visst gjort ære paa ætten paa Frøsøen. Guttorm Austmannsson, en ætling af Austmann Gudfustsson, blev nogen tid efter gift med Ingerid, datter til den mægtige og høiættede Guttorm Aasulvsson paa [[w:Rein kloster|Rein]], Tilslut gav jemterne sig frivillig under Kong Øystein. Først tog de 24 mænd troskabsed af hele folket til denne sag, og siden fór de til kong Øystein og tilsvor ham landet. Jemterne vedblev dog længe at være noget for sig selv. I [[w:Frostatingsloven|Frostatingsloven]] og i den latinske Norgeshistorie ([[w:Historia Norvegiæ|Historia Norvegiae]]) fra slutten af 1100-tallet regnes Jemteland til udlandet og i [[w:Håkon Håkonssons saga|Haakon Haakonssons saga]] heder det, at kong Sverre med sverd havde vundet Jemteland under Norges rige. Jemterne brugte Frostatingsloven, men de havde sit særskilte [[w:lagting|lagting]] og sin egen [[w:lagmann|lagmand]] og senere ogsaa sin lovbog, som kaldes «Landsskraa». &emsp;Om ''[[w:Herjedalen|Herjedalen]]'' ogsaa er kommet til Norge ved denne tid, ved vi ikke. Sagnet fortalte paa slutten af 1200-tallet, at Herjulv Hornbrjote var merkesmand hos [[w:Halvdan Svarte|Halvdan Svarte]]; men han kom ud for kongens vrede og flygtede til Sverige. Derfra flydde han siden med en frændkone til [[w:Anund Jakob|Anund Sveakonge]] vest til Herjedalen og satte bo i [[w:Älfros|Elfros]], i Nedre Herjedalen. Deres efterkommere var siden høvdinger i dalen<ref>Herjedalen hørte i kirkelig henseende under erkestolen i Nidaros, saa den maa være blevet kristnet fra Norge.</ref> i og byggede den første kirke dér (sandsynligvis i slutten af 1000-tallet). Navnene paa medlemmer af ætten nævnes i 15 led ved 1270. — Grænsen mellem disse bygder og Sveakongens rige blev siden sat paa Skule jarls tid og stod i hovedsagen uforandret lige til Jemteland og Herjedalen ved [[w:Freden i Brömsebro|freden til Brømsebro]] i 1645 blev afstaat til Sverige. &emsp;En skulde tro at det let kunde blevet krig med Sverige, naar jemterne gav sig under den norske konge. Men det blev det ikke, hverken da eller nogen aar senere, da Sigurd Jorsalfarer gjorde et saakaldt «korstog» til [[w:Småland|Smaaland]]. Danekongen Nikolas sendte bud til Sigurd, at de sammen skulde fare til Smaaland og kristne folket dér; for de som byggede dér, holdt ikke kristendommen, om end nogen havde taget den kristne tro. — Grunden til færden var dog visst, at kong Nikolas, som var blevet gift med Margret Fredkolla, gjerne vilde faa gjort sin søn [[w:Magnus den sterke|Magnus]] til konge i Sverige; for [[w:Västergötland|vestgøterne]] havde nys dræbt kongen sin, [[w:Ragnvald Knaphövde|Ragnvald Knaphøvde]], da han uden at tage gidsler red sin [[w:Eriksgata|Eriksgata]]. Magnus Sterke blev ogsaa en tid konge i Sverige; han faldt i 1134. — Imedens rustede Sigurd af al kraft til færden. Rygtet om den nye korsfærd naadde helt ned til [[w:Burgund|Burgund]]. Abbed [[w:Petrus Venerabilis|Peter]] i [[w:Cluny|Cluny]] skrev (1123) til kong Sigurd og ønskede ham til lykke med, at han havde erklæret sig for verge af Guds kirke, at han baade tillands og tilsjøs havde drevet de troendes fiender tilbage ikke bare i sit eget land, men ogsaa i Sydens og Østens fjerne egne, og at han nu ilede med en stor flaade for at drive dem bort. Sigurd kom til [[w:Øresund|Øresund]] sommeren 1123 med 360 skibe og henved 20000 mand. Men imedens var danerne blevet leie af at vente og havde løst ledingen, saa nordmændene ikke fandt et eneste skib. Til hevn herjede de kongsgaarden Tumatorp (nu [[w:Östra Tommarp|Tomarp]] lige syd for [[w:Simrishamn|Simrishamn]]). Derefter styrede de øst til [[w:Kalmar|Kamar]] og herjede i Smaaland. Smaalændingerne maatte ud med 1800 naut og tage ved kristendommen. Denne leding blev kaldt Kalmarledingen. «Dette var den eneste [[w:leidang|leding]], som kong Sigurd rodde saalænge han var konge», siger sagaen. &emsp;Naar det tiltrods for disse hændelser ikke blev krig med nabolandene, saa kom det visst for en del af, at det var uro og ufred indenlands i Sverige, efterat kong [[w:Filip av Sverige|Filippus Hallsteinsson]] var død 1118 og hans bror kong [[w:Inge den yngre|Inge]] nogen aar senere. Men for en ikke liden del skyldtes det ogsaa Margret Fredkolla. Hun maa have været en merkelig kvinde, som i meget har lignet sin navne, stifteren af [[w:Kalmarunionen|Kalmarunionen]]. Hun arbeidede, saa længe hun levede (mest kanske for sin søn Magnus’s skyld), paa at det skulde være fred i Norderlandene og fik derfor istand flere giftermaal mellem kongsætterne i Norge, Sverige og Danmark. [[w:Ragnhild Magnusdatter|Ragnhild]], uegte datter til Magnus Barfod, fik hun gift med [[w:Harald Kesja|Harald Kesja]], søn til Eirik Eiegod i Danmark. Hendes søsterdatrer [[w:Malmfrid Mstislavdatter|Malmfrid]], dalter til storfyrst [[w:Mstislav I av Kiev|Mstislav]] i Rusland, blev gift med Sigurd Jorsalfarer og dennes søster [[w:Ingeborg Mstislavdatter|Ingebjørg]] med [[w:Knut Lavard|Knut Lavard]], hertugen i [[w:Sønderjylland|Sønderjylland]] Sin brordatter [[w:Ingrid Ragnvaldsdatter|Ingerid]] fik hun gift med [[w:Henrik Skadelår|Henrik Skatelaar]] i Danmark; hun blev siden gift med [[w:Harald Gille|Harald Gille]]. Disse giftermaal gjorde sit til, at der længe var fred mellem landene. Margret Fredkolla døde omkring 1027 og ikke længe efter tog splid og ufred til at hjemsøge Danmark. &emsp;Indenlands styrede de tre brødrene Øystein, Sigurd og Olav sammen. Alle tre var de født udenfor egteskab. Øystein var ældst; han var i 1103 fjorten aar gammel, Sigurd var ett aar yngre, Olav var bare 3 eller 4 aar gammel. Øystein, som den ældste, fik den nordre delen af landet om Trondheim og blev, ialfald i udlandet, regnet for den egentlige konge. Sigurd bliver af korstogsskribenter bare kaldt «bror til kongen i Norge». Sigurd fik den østre del af landet, men Olavs del blev styret af brødrene hans, til han blev voksen. Olav døde 22. december 1115, bare femten aar gammel, og riget blev da paany delt, slig at Øystein fik den nordre del og oftest sad i Nidaros, medens Sigurd fik den østre del og mest sad i Viken. Stundom hændte det dog, at Øystein sad i Sigurds landsdel og omvendt. En virkelig deling af riget var det heller ikke denne gang lige saa lidt som før. Brødrene var samkonger, havde lige ret og gav love i fællesakab. Det heder i en sætning i Gulatingsloven fra denne tid, at om det end er tre konger i landet paa én gang, saa er det ligevel bare én kongsalder. Delingen gjaldt bare indtægterne. Men hver af kongerne havde sine særskilte lendermænd, mulig i hvert fylke. [[w:Vidkunn Jonsson|Vidkunn Jonsson]] paa [[w:Bjarkøy|Bjarkøy]] var kong Sigurds lendermand og Sigurd paa [[w:Hvitsten|Hvitastein]] i Follo fulgte kong Olav. &emsp;Magnus Barfod havde kraftig hævdet kongens ret og i sit styre indenlands nærmest fulgt i Harald Haardraades fodspor. Nu blev det stormændene, som fik magten, især i den første tid, medens kongerne endda var unge og ikke kunde styre selv. De, som havde taget del i Steigar-Tores opstand, blev taget til naade igjen. Kong Øystein blev selv gift med Ingebjørg, datter til Guttorm Toresson paa [[w:Steig|Steig]]. Oprørskongen [[w:Svein Haraldsson|Svein Haraldsson]] kom tilbage fra Danmark og blev [[w:skutilsvein|skutilsvend]] hos Øystein; hans bror Guttorm blev sysselmand i [[w:Konghelle|Konghelle]]. En af de første regjeringshandlinger af brødrene, efterat de var taget til konger paa [[w:Øreting|Øreting]], var, at de ophævede de tyngsler, som Magnus Barfod paany havde lagt paa trønderne efter opstanden. Skatterne blev nedsat. Kongerne ophævede for alle ledingspligtige Frostatingsmænd: alle gaver, nye og gamle, alle afgifter af gaardsbruget, af malt, smør, uld og lin («afraad» som det kaldtes), alle «[[w:landøre|landører]]» (told- og skibsafgifter), og endelig «skibsleie» (d. e. den afgift, som blev givet af hvert fartøi, naar kongen ikke gjorde brug af sin ret til et rum midtskibs). Arv efter utlæg mand skulde tilfalde nærmeste frænder og ikke kongen; &mdash; mulig har denne sætning faat tilbagevirkende kraft og er blevet gjort gjældende for dem, som havde været med i opstanden mod kong Magnus. Hver mand skulde have lov til i fred at fare fra landet, hvorhen han vilde; — derved ophævedes de gamle stængsler for handel og skibsfart. Jordgravet gods skulde finderen have; men jordeieren skulde have «landnaam». [[w:årmann|Aarmanden]] og ikke bønderne skulde gjøre hus til kongen. Disse [[w:retterbot|retterbøter]] blev ogsaa givet til [[w:Namdalen|naumdøler]] og [[w:Hålogaland|haaløyger]]. Haaløygerne blev desuden fritaget for at give landslod af fiske, paa det nær at hver mand, som var i fiske i [[w:Vågan|Vaagar]], skulde give kongen 5 fisk. Bønderne i Haalogaland skulde have alle almenninger slig som paa den hellige Olavs dage. Kongen havde eneret til at kjøbe al klovare nord for [[w:Vennesund|Vennesund]] (grænsen mellem Namdalen og Helgeland); men bare lendermanden eller aarmanden havde lov til at ransake og paatale en haaløygsk mand, om han forbrød sig mod dette. Ved disse retterbøter blev de sidste minder om oldtidens enevælde, om [[w:Harald Hårfagre|Harald Haarfagres]] og [[w:Ælfgifu Ælfhelmsdatter av Northampton|Alfivatidens]] «ovrike» gravlagt. Norge blev fra nu af et fuldt middelalderligt rige. &emsp;Efterat kongerne var kommet til skjels aar og alder, stod Øystein mere paa lendermændenes side, medens Sigurd holdt paa ret. Krønikeskriveren [[w:Theodoricus monachus|Theodricus munk]], som skrev i slutten af 1170-aarene og stod paa lendermændenes og kirkepartiets side mod Sverre, taler derfor ogsaa med stor hæder om kong Øystein og kalder ham «en fredsæl konge, en ihug varetager af det offentliges tarv og en framifraa dyrker af den kristne tro» og siger, at han «udmerkede sig ved retvished og med maadehold og klogskab skjønte at styre sig selv ikke mindre end sine undersaatter». Derimod har han om Sigurd Jorsalfarer ikke andet godt at melde end hans korsfærd og siger, at han «da fortjente at regnes mellem de bedste fyrster, men sidenefter bare mellem de middelmaadige». I den samling af kongesagaer som kaldes «[[w:Ágrip|Ágrip]]» og som staar paa Sverres side, skildres derimod Sigurd med store lovord og kaldes en af de ypperste og merkeligste af alle konger i Norge, medens Øystein bare saavidt nævnes. &emsp;Modsætningen mellem begge kongerne kommer især frem i den navngjetne tingstrid mellem kong Sigurd og lendermanden Sigurd paa [[w:Steigen|Steigen]].<ref>Paa [[w:Engeløy|Engeløy]] i Haalogaland.</ref> [[w:Sigurd Raneson|Sigurd Ranesson]] havde frelst Magnus Barfods liv i [[w:Gautland|Gautland]], og Magnus havde til løn giftet ham med sin sammødre søster Skjaldvor og forlenet ham med [[w:finneferd|finnefærden]], ikke bare for sin egen, men ogsaa for sine sønners levetid; han skulde derfor give kongen 60 mark om aaret, men selv nyde godt at det, som blev tilovers. &emsp;Saa hændte det, at Sigurd Jorsalfarer høsten 1113 sendte Ivar af Fljod<ref>Nu [[w:Fløan|Fløan]] i [[w:Skatval|Skatval]], [[w:Nordre Trondhjems amt|Nordre Trondhjems amt]].</ref> til Irland og tog til frille den vakre konen hans, en søster til [[w:Sigurd Raneson|Sigurd Ranesson]]. Denne blev sint og læste kongen teksten. Kongen blev ogsaa sint, kaldte Sigurd Ranesson en tyv og skyldte ham for, at han hvert aar stjal 60 mark af finnehandelen og bare lod kongen faa halvelen af det han skulde give. Næste vaar reiste kong Sigurd sag mod Sigurd Ranesson og skyldte ham for at have [[wikt:oppebære|oppebaaret]] kongernes gods og draget finneskatten under sig mod deres vilje. &mdash; Sagen kom først for paa bymøde (''mót'') i Nidaros, saa p paa tinget på [[w:Kjepsøya|Kjepsøy]] Vaagan i Lofoten og derefter paa [[w:fylkesting|fylkes]]- (eller rettere halvfylkes)-ting paa [[w:Trondenes|Trondenes]] paa [[w:Hinnøya|Hinnø]]. Men kong Øystein lik sagen afvist paa alle tre ting. Tilslut kom den til [[w:Frostating|Frostatinget]]. Det findes en hel liden saga om denne tingstrid. Den er ikke helt paalidelig, men synes dog at hvile paa gammel overlevering I den fortælles, at Frostatinget (imod vanlig skik) blev holdt i Nidaros. Kongerne kom did (sommeren 1115) omgivet af sine lændermænd, mellem dem var mænd som Vidkunn Jonsson paa Bjarkøy, Sigurd Sigurdsson af Hvitastein, som blev kaldt den viseste (eller lovkyndigste) mand i Norge, Bergtor Bukk fra [[w:Viken|Viken]] og Jon Mornev («fleskenæse») fra Trøndelagen; han var lovkyndig og formand i lagretten, hvor stormændenes vilje visselig var den afgjørende. Paa tinget var det det store spørsmaal, enten en konge har lov til at give bort [[w:len|len]] for mere end sin egen livstid eller ikke. Lagmændene sagde, at en konge kunde lade gaverne sine gjælde til evige tider, men da skulde det lyses paa Frostating, [[w:Gulating|Gulating]] og [[w:Eidsivating|Eidsivating]]. Kong Sigurd indvendte, at han ikke vilde, at en konge skulde kunne give len for længere end sin egen livstid. Øystein holdt derimod med lendermændene og hans unge bror Olav ligesaa. Tilslut blev sagen afgjort ved lodtrækning, fortælles det, og Sigurd fik viljen sin igjennem. Kong Sigurd vilde at denne nye lov skulde have tilbagevirkende kraft og prøvede paa at faa Sigurd Ranesson dømt. Men kong Øystein fik sagen afvist, ligesom før paa grund af feil i sagsanlægget. Kong Sigurd forlod i vrede tinget, og det saa ud til strid mellem brødrene, da Sigurd Ranesson i løndom gik til kong Sigurd, tilbød ham [[w:selvdømme|selvdømme]] og paa den vis stillede ham tilfreds. &emsp;Siden blev det aldrig rigtig godt mellem brødrene, heder det. Sigurd krænkede ogsaa paa anden vis sin bror. Kong Øystein havde vinteren 1113—1114 siddet i [[w:Sarpsborg|Borg]]. Dér havde han været meget sammen med [[w:Borghild Olavsdatter|Borghild]], datter til Olav paa Mikle Dal (nu Store Dal i [[w:Borge i Østfold|Borge]]), saa folk begyndte at tale om det. Da Borghild hørte om dette rygte, fór hun til Borg og fastede til [[w:jernbyrd|jernbyrd]], bar jern for denne sag og rensede sig vel. Men da kong Sigurd spurgte dette, red han til Dal og førte Borghild bort med sig og tog hende til [[w:frille|frille]]. Deres søn var [[w:Magnus Blinde|Magnus]]; han blev opfostret hos Vidkunn Jonsson paa Bjarkøy. &emsp;Sagaerne lader skilnaden mellem Øystein og Sigurd træde dramatisk frem i den navngjetne mandejevning, et af de ypperste stykker i kongesagaerne: Øystein, lys, vakker, smidig, vennesæl, kyndig i lovene, veltalende, men og let til at tale folk efter munden — i det hele slig som folk ofte er, naar de har hjertefeil — og Sigurd, tyngre, faamælt, hidsig, endefram og lidet smidig, høi og sterk, men ikke vakker. Mandejevningen er digtning, ikke historie. Men den giver os de to kongerne, slig som de tegnede sig i folkets minde. Ogsaa ellers samstemmer sagaerne i at love Øystein som gladlynd, nedladende og vennesæl og de fortæller mange drag, som viser dette, f. eks. om en islænding, som ved svig af sin egen bror ikke havde faat den kvinde han var glad i; saa ofte kong Øystein havde tid, lod han islændingen fortælle sig om sin elskede, og paa den vis glemte manden snart sin sorg. Øystein var en fredens mand, og især i de aar han styrede alene, medens Sigurd var udenlands, udførte han et stort virke. Han bødede lovene og ophjalp næringslivet. I Vaagar i Lofoten byggede han boder for fiskerne; ved [[w:Agdenes|Agdenes]] (ved indseilingen til Trondhjemsfjorden), hvor det før havde været havnløst, lod han gjøre virke (d. e. stendæmning?) og havn, og ved Senholmsund i leden nord for Bergen reiste han et taarn til hjælp for de sjøfarende (enten et sjømerke eller kanske heller et slags primitivt fyrtaarn), Det fortælles ogsaa, at han lod reise varder oppe paa de høie fjeldene til hjælp for fiskere og kjøbmænd, som flyttede varer til landet. Paa [[w:Dovrefjell|Dovrefjeld]], hvor det fór mange [[w:pilgrim|pilgrimme]] til Nidaros, byggede han «[[w:sælehus|sælehuse]]» (ved [[w:Hjerkinn|Hjerkinn]] og [[w:Drivstua|Drivstuen]]) og lagde gods til dem. At bygge sælehus, eller ''sáluhús'' som de heder paa gammelnorsk,<ref>Ordet er afledet af ''sál'', «sjæl».</ref> var en Gud velbehagelig gjerning, ligesom det at bygge bro og gjøre vei. Ogsaa paa Vestlandet fandtes der slige stuer for de veifarende de nævnes i [[w:Gulatingslagen|Gulatingslagen]]. Men kong Øystein var den første, som ved at give penge til sælehusene fik dem under ordentligt opsyn, saa de blev en slags hospitser, ligesom de som fandtes i Alperne. Øystein var ogsaa ivrig til at bygge: den store hal paa kongsgaarden i Bergen og [[w:Apostelkirken i Bergen|Apostelkirken]] som var bundet sammen med denne ved en [[w:svalgang|svalgang]], Mikjalskirken ude paa [[w:Nordnes|Nordnes]] (den første begyndelse til [[w:Munkeliv kloster|Munkeliv kloster]]) og flere kirker rundt om i landet, bl. a i Vaagar og paa Trondenes. — Øystein blev ikke gammel. Han døde braat 21. august 1122 paa kongsgaarden [[w:Hustad|Hustad]] ved Stem ytterst i Romsdalen, bare 33 aar gammel. Øystein havde ingen søn, men bare en datter, Maria; hun blev siden gift med Gudbrand Skavhoggson, en høvding paa [[w:Opplandene|Oplandene]], mulig i [[w:Nordre Land|Nordre Land]], hvor der sjeldne navn Skavhogg siden brugtes. &emsp;Sigurd styrede efter denne tid alene. Ogsaa han var optaget af at fremme landets trivsel. Han brugte at sige «Bønder tykkes mig bedst, bygget land og at freden staar.» — Mest var dog Sigurd optaget af kirkelige sager; han indførte bl. a., som vi siden skal høre, tienden og fikk kirkeforholdene fastere ordnet. &emsp;Om strid mellem kongen og lendermændene hører vi ikke noget i Sigurds senere aar. Det synes, som om stormændenes magt blev større og større. Om bønder, som bodde nær de store lendermænd, heder det, at de havde vondt for at trives og gjerne, om de kunde, søgte at hevne sig. Mellem lendermændene i de forskjellige dele af landet, især mellem [[w:Viken|vikværinger]] og vestlændinger, var det ofte uvenskab. Sagaerne fortæller om en lang strid mellem Kale Kolsson fra Agder og Jon Petersson af Aurlandsætten i Sogn. Striden begyndte i en [[w:skjøtstue|skytningsstue]] i Bergen med, at Kales og Jons mænd trættede om, hvem som var de gjæveste lendermænd i Norge. Vestlændingerne holdt paa Jon Petersson, og Kales mænd paa Solmund, som var [[w:gjaldker|gjaldkere]] i [[w:Tønsberg|Tunsberg]] og havde gaard paa Øster-Agder. Striden førte til, at der blev dræbt mænd paa begge sider, saa kong Sigurd tilslut maatte mægle og fik Jon gift med søster til Kale. Sigurd blev ogsaa, efter hvert som aarene gik, selv mindre dugelig til at styre. Han rugede over minderne fra sin store færd, var ofte faamælt og uglad, og stundom havde han anfald af vanvid, saa han ikke kunde styre sig selv. Mod slutten af sin regjering blev Sigurd lei af sin dronning og vilde gifte sig med Cecilia, datter til en mægtig mand. Han havde alt laget til bryllup i Bergen, da biskop [[w:biskop Magne|Magne]] fik nys om det og gik til kongen og spurgte, hvorfor han paa denne vis vilde krænke Guds ret og den hellige kirke. Presten [[w:biskop Sigurd|Sigurd]], som efterpaa blev biskop i Bergen og fulgte Magne til kongen, sagde siden, at himlen ikke tyktes ham større end et kalvskind; saa skræmmelig syntes kongen ham, da han løftede sverdet mod Magne. Men biskopen stod ret og bøiede halsen frem. Da de kom ud var biskopen saa glad, at han leende hilste hvert barn og lekte med fingrene. — Saa høit stod endda en konge over en biskop. En menneskealder senere skulde det blive anderledes. &emsp;Sigurd fór siden til Stavanger og holdt bryllup dér. Biskop [[w:biskop Reinald|Reinald]], som var engelskmand, lod sig ved en rig gave til sin stol kjøbe til at give sit minde. Sigurds egteskab var visst bare borgerligt og blev af kirken ikke regnet for gyldigt. Dronning Malmfrid drog til Danmark; dér blev hun siden gift med kong [[w:Erik Emune|Eirik Eimune]]. Hun og Sigurd havde bare en datter ved navn Kristin. &emsp;Sigurd var ligevel elsket af alle, og i tillid dertil lod han folket i hele Norge, alt medens han levede, tilsverge sin søn Magnus landet. Han var, tør hænde, ræd for stormændene og havde vel ogsaa spurgt, at det i Vesterlandene levede en mand, som kaldte sig søn af Magnus Barfod. Denne mand var født i Irland og hed GILLA CHRIST («Kristi tjener»); i Norge blev han kaldt Harald Gille. Han og mor hans mødte paa Suderøerne lendermanden Hallkell Huk (af Blindheimsætten paa [[w:Sunnmøre|Søndmør]]) og fortalte ham om hvem han var søn til, og Hallkell tog ham med til Norge. Dér tog Harald jernbyrd for at sande sin æt, gik over ni gloende plogjern og blev vel renset. Kong Sigurd tog siden ved Harald som sin bror; men han havde før jernbyrden maattet sverge, at han ikke skulde gjøre tilkald paa riget, saa længe Magnus levede. Ikke længe efter døde kong Sigurd. Han var vinteren 1129—1130 i Oslo. Om vaaren i [[w:langfaste|langfasten]] blev han syg og døde den 26. mars, 40 aar gammel. Han blev jordet i [[w:Hallvardskirken|Hallvardskirken]] og lagt i stenvæggen ude fra koret paa den søndre side. — Et af de lykkeligste afsnit af Norges saga i gammel tid var tilende. Sigurds tid var god for landsfolket; det var da baade gode aar og fred, siger sagaen. Norges navn var kjendt og æret rundt om i landene. «Det har jeg hørt, at neppe har ypperligere konger kommet paa jord», heder det i «Noregs konungatal». {{bunn}} <references /> qdl10c4hpq6ia7d572s78of1q0s5z3m 0 3282 316141 15373 2026-04-05T20:24:30Z Øystein Tvede 3938 316141 wikitext text/x-wiki {{opprydning}} {{topp2 | tittel = Han Lars i Lia | forfatter = Arne Garborg | oversetter = | seksjon = | forrige = | neste = | noter = <center>''Skrevet i 1883''</center> }} Aa nei; han rid ikkje den Dagen han sâlar, den Mannen. Er det noko som skulde vera gjort - det kann vera Løo hans som treng Vøling paa Take eit Par Stadir -, so fær han no først sjaa daa, maa'ta. "Me fær no sjaa daa," segjer han Lars i Lia. Og han ser. Og ser. Baade vel og lengi. Naar han tykkjer han hev sét nok, segjer han med seg sjølv: "Ja; eg fær vel snart ta til so smaatt no aa .... tenkje paa det." Han tek til aa tenkje paa det. Tenkjer so smaatt eit Aar eller tvo. M-æ-ah! Geisp. "Hja. So fær me no vel snart tenkje paa aa . . . ta til med det daa," segjer han Lars. Han tenkjer paa aa taka til med det. Tenkjer lengi. Tenkjer og tenkjer, til dess det er for seint for i Aar. Jah! aah! Geisp. So fær det vera til eit anna Aar daa. Han drygjer til eit anna Aar. Men no lyt det no full' bi daa, maa'ta. Han tek seg paa Tàk. Og gjer upp, med seg sjølv, at no skal det bli. Hunden rugge meg skal det so ja; no banna han Lars. For dette ber ikkje til lenger. Det er for gali; Løo rotnar snart ned. Og Høye ligg og vert utskjemt i Staen Aar etter Aar; det duger ikkje paa den Maaten. Ein maa halde sine Ting i Stand, vil ein greide seg. Etter denne Avgjerdsla kviler han i tri Vikur. Det duger ikkje aa forhaste seg. Alt maa ha si Tid, maa'ta. Endeleg kjem den Maandags Morgonen daa han skal til med Arbeide. Men; hev du sét slikt. Det vert til det, at han forsov seg so ille den Morgonen. Han kann ikkje ha vori skikkeleg frisk i Dag. Geisp! - Nei men rett so harmelegt som det var, lell. Ja daa kann det lite nytte i Dag. Ikkje er ein skikkeleg i Lag heller, naar ein ikkje fær byrja i Tidi. Jaja, Geisp! - ingi Raad med det; det lyt vera til i Morgo daa. Eller til ein Dag ut i Viko. For det er so rart med det; det er som det fell seg ikkje rett aa byrja med eit Stor-Arbeid paa ein Tysdag. Og jadden hev dette vorti til eit Stor-Arbeid no. Torsdags Morgonen ris han upp i Otta; ein maa hava Dagen for seg, skal ein koma nokon Veg. Aah! han strekkjer seg. Geispar. Dreg paa seg Broki; geispar tvo Gongir. Gjeng burt aat Glase og ser paa Vêre; hmja; det er alltid noko paa Voni med Vêre i Dag, sjaaande til. Det er ikkje godt aa vìta koss han kann bli, naar det lid fram paa Dagen, nei. Det er ikkje det, nei. Ne-ei. Men det fær no vaage seg daa. Hev han Lars i Lia fyrst sett seg noko fyri, so er han beiskede ikkje den Mannen som gjev seg. Det er han ikkje, nei. Han fær paa seg den eine Skoen. Fær paa seg den andre med. Ser ut gjenom Glase ender og daa. Ja neggu um han ser noko vidare fjelg ut til Vêrs, nei! No lyt Lars ut og sjaa um Merri. Daa han hev stelt den, lyt han inn og faa seg noko Mat sjølv au, maa'tta. Det er noko som lyt til det med; ja-men er det so. Den som skal ut paa Torv og Stein maa ha seige Sìnar og Merg i Bein; Maten maa til, san. Endeleg er han ferdug. So er det berre ei Pipe daa. Det hev seg ikkje aa gaa paa Stor-Arbeid, naar ein ikkje hev fengi seg ein litin Røyk. Han finn fram or Vestelumma ein Mòle Tobakk. Tek Tòlekniven or Slira. Finn seg ein litin Bordstubbe til aa karve paa. Sèt seg attmed Aaren. Karvar Tobakkje. Stappar Pipa. Tek Eldtongi og finn seg ei Glo. Vil kveikje. Nei; so er Pipa tett. Han gryler. Grev or ho att. Reinskar ho. Finn seg eit Storrgras upp-i Hylla og sting ho upp. Stappar i att smaatt og varlegt; finn seg ei ny Glo. Og no gjeng det. Mpah, mpah, mpah... alltid skal her vera so mykje Heftingar. Mpah, mpah... det smakar godt. Han sìt og roykjer eit Bìl; maa kurre Maten. Og sjaa paa Vêre litegrand; mpah, mpah, mpah, mpah . . . Kjeringi gjeng ut og inn; i Skjorta og Stakken, med Haarbusti til alle Kantar. "Han ser utrygg ut i Dag," segjer ho; "det vør' full' kje bra, um det vart Regn aat deg." - "Mpah, mpah, mpah; ne- ei." Ho gjeng ut. Kjem inn att. Tuslar att og fram paa Golve. Steller i Skaape, det gamle rare Skaape fraa Farfar si Tid, der det stend so vent eit Bibelspraak: "Herrens Velsignelse gjør Huset Rigt foruden Møye". Steller med Kjelen. Gjeng aat Glase og ser ut; tykkjer verkeleg at det ser ymist ut med Vêre. "Det er no vel kje noko du tarv haste so med heller, dette," segjer ho; "det løyp kje fraa deg; og det er lengi til Hausten, veit du; og den som ikkje agtar Vêre fær ofte trega det. - Du kann alltid faa deg ein Kopp Kaffi til, er det so du vil hava?" Ho slær upp-i Koppen aat Mannen sin. Gjeng so ut. Og kjem inn att. Gjeng og steller kring Aaren. Legg ein Vedpinne paa Elden: "du hev no alltid Inne-Arbeid au, um so var, Lars; denne Bytta du hev tenkt so lengi aa setja Band paa. . . du kunde gjera aat den i Dag. Ho Goro jamrar seg so ille for Bytta, so det er reint av Lagi." Mpah, mpah, mpah; "noko skal de no alltid ha aa gnaale paa." Ei Stund etter gjeng han ut. Ho høyrer han gjeng aat Bui. Noko etter kjem han inn att med Hamar og Tong og Kniv og Spikar. "Du fær koma med denne Bytta daa. Det vert vel kje Fred aa faa til nokon Ting, fyrr du fær denne Bytta." Kjeringi ut etter Bytta so snøgt som ho hadde brent seg. Naar han Lars er ferdug med Bytta, er Klokka so mange, at det lite kann nytte aa fara til med noko Ute-Arbeid i Dag. Sét slikt! -- Naa; so fær me sjaa paa Vere til i Morgo. Um Morgonen regner det. Dagen etter er Vêre godt nok; men so er det Laurdag. Og det hev seg daa ikkje aa taka til med eit Stor-Arbeid paa ein Laurdag lell. Um Sundagen kviler han Lars seg godt ut; for no lyt det bi i Morgo daa, maa'ta. Men -. Um Maandags Morgonen kjem han i Hug, at han skulde so plent ha vori burt-i Gardom og tala ved 'n Jo Uppistugunn um den Sauen han skulde faa taa 'n i Haust; sét slikt; at han no skulde ha gløyrnt det au daa! Lars ruslar aat Uppistugunn. Og sìt der og røder um Vêre, og um han Svein Moann som er so sjuk, og ymist anna som til høyrer, til dess det lid ut paa Eftan. Daa kann det gaa for seg aa bera upp Maalemne sitt. Han fær avgjort det um Sauen. Og kjem heim att i Kveldingi. "Set slikt! Der gjekk den Dagen med!" segjer han Lars i Lia. Morgonen etter er han endeleg paa Veg yvi Tune til Arbeide sitt. Daa kjem det ein Karjol burt-i Vegen. Kven kann no det vera, tru? Beiskede er det kje Lensmannen. Og Karane fraa Utigard er med. Kva Fankeren -- Lensmannen stoggar og helsar. Kvar Lensmannen skal av i Dag? - Han skal hit. - Kva han skal gjera her? - Han skal pante for Skatten. "Aa for Dunderen. Nei men hev eg no gløymt den au daa," segjer han Lars. "Du hev gloymt 'n lengi no," svarar Lensmannen. "Sét slikt!" knurrar Han Lars; han legg Arbeidsvelden fraa seg for den Dagen. Morgonen etter er han huglaus. Det kann ikkje bli noko av med nokon Ting no, fyrr han hev vori av og høyrt, um han kann faa laane Pengar til Skatten, tykkjer han. "Ja hev du no sét slikt!" knurrar han Lars og klaar seg att-um Øyra. "Er det kje som det var utgjort! Og no kjem Onna au!" Og so sèt han i, at «no fær det vera med Løo til Hausten daa." "Men," legg han til, "kjem det noko i Vegen daa med, ja so peiskede fer eg kje til Amerika!" -- {{bunn}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:1883]] ktsbivlgveaak1y51xcrx0bksz33ukf 102 3793 315990 279947 2026-04-05T12:46:49Z Øystein Tvede 3938 315990 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Nils |etternavn = Kjær |beskrivelse = norsk forfatter, essayist og litteraturkritiker }} ==Tekster== ===Essaysamlinger=== * ''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' (1895) * ''[[Bøger og Billeder]]'' (1898) * ''[[Smaa Epistler]]'' (1908) ===Skuespill=== * ''[[Det lykkelige valg]]'' (1913) ===Noveller=== * [[Det evige savn]] * [[Nederst paa skraaplanet]] * [[Smittekilden]] ===Epistler=== * [[Hugormen]] * [[Epistel angaaende sjøormen]] * [[Magsveir]] * [[Julibrev fra Son]] * [[Rousseaus skygge]] * [[Vestlandsreise]] * [[Brekkestøbreve]] * [[Schillers svigermor]] * [[Den stjaalne frak]] * [[Jomfruland]] * [[Den sidste cigaret]] {{PD-old}} 5hbsg6g1yx3bgqmmu1wnwk2eu8lxl2h 10 4070 316110 315839 2026-04-05T14:58:04Z Øystein Tvede 3938 316110 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> f1ptlz2jtr096vvnhcsvs1j1rs8oeph 104 10492 316142 160481 2026-04-05T20:24:56Z Øystein Tvede 3938 316142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>efterat han først havde bedt hende ingenting fortælle lil jomfru Damman, førend der blev fred med svensken, og han kom igjen. Morgenen efter red dragonerne i graalysningen bort fra gaarden. Anne Cathrine stod paa trammen og viftede med sit lyserøde silketørklæde, og Iver Tollefsen vendte hesten og hilste stram igjen med haanden til czakoen. <center>*</center> Endnu et aar varte krigen, og den unge pige længtede. Svensken sluttede fred, og hun ventede, og lige stille var det hos kammerraaden baade i krigstid og fredstid, og aldrig spurgte hun nyt fra krigsmanden, og aldrig kom der nogen tilgaards, som hun kunde spørge heller. Julen efter freden var sluttet, segnede jomfru Damman om paa kjøkkengulvet og var død med det samme. Siden kunde kammerraaden slet ikke trives: han holdt op med at lægge kabaler, og om vaaren blev han ogsaa Præsten tog sig af jomfru Bühring. Det blev ordnet slig, at hun skulde reise til sin onkel i Fredriksstad. Men hun græd og tænkte paa krigsmanden, og da hun var naaet til det tredie skydsskiftet, syntes hun, at hun maatte have rede paa, enten han var død eller i live, ogsaa sagde hun, at hun skulde til den bygd, dér han havde sagt sig hjemme. En sommerdag stansede en skydskjærre paa kongsveien under Hersetgaardene. En jomfru med et lyserødt silketørklæde over skuldrene og hvide atlaskes sko paa fødderne spurgte sig for hos slaattefolkene, om de kunde sige hende af en gaard, som hedte Seud. Den<noinclude> <references/></noinclude> 89oh7rfu5fbwam5g219ang66kadwzvv 316144 316142 2026-04-05T23:52:31Z Øystein Tvede 3938 316144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>efterat han først havde bedt hende ingenting fortælle til jomfru Damman, førend der blev fred med svensken, og han kom igjen. Morgenen efter red dragonerne i graalysningen bort fra gaarden. Anne Cathrine stod paa trammen og viftede med sit lyserøde silketørklæde, og Iver Tollefsen vendte hesten og hilste stram igjen med haanden til czakoen. <center>*</center> Endnu et aar varte krigen, og den unge pige længtede. Svensken sluttede fred, og hun ventede, og lige stille var det hos kammerraaden baade i krigstid og fredstid, og aldrig spurgte hun nyt fra krigsmanden, og aldrig kom der nogen tilgaards, som hun kunde spørge heller. Julen efter freden var sluttet, segnede jomfru Damman om paa kjøkkengulvet og var død med det samme. Siden kunde kammerraaden slet ikke trives: han holdt op med at lægge kabaler, og om vaaren blev han ogsaa Præsten tog sig af jomfru Bühring. Det blev ordnet slig, at hun skulde reise til sin onkel i Fredriksstad. Men hun græd og tænkte paa krigsmanden, og da hun var naaet til det tredie skydsskiftet, syntes hun, at hun maatte have rede paa, enten han var død eller i live, ogsaa sagde hun, at hun skulde til den bygd, dér han havde sagt sig hjemme. En sommerdag stansede en skydskjærre paa kongsveien under Hersetgaardene. En jomfru med et lyserødt silketørklæde over skuldrene og hvide atlaskes sko paa fødderne spurgte sig for hos slaattefolkene, om de kunde sige hende af en gaard, som hedte Seud. Den<noinclude> <references/></noinclude> i85rxj69ykkvxr28z86jn65shy6db9z 104 29198 316135 178434 2026-04-05T19:43:43Z Øystein Tvede 3938 316135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>I nærværende Tidsskrifts 1:st og 2:det Hefte for iaar har en Forfatter under Mærket »Orvar Svenske» behandlet »Unionsfrågan från svensk synpunkt». Naar Redaktionen nu har vist den Velvilje at aabne Tidsskriftet for en Behandling af det samme Spörgsmaal fra norsk Synspunkt, griber jeg med Glæde denne Anledning til at faa en Del af den oplyste svenske Almenhed i Tale angaaende denne vigtige Sag. Man kunde sige: da Sandheden kun kan være en og den samme, hvorfor da tale om denne Sag seet fra svensk og fra norsk Synspunkt; da det her gjælder Billighedens og Retferdighedens Krav og begge Rigers felles Vel, bör det jo forudsættes, at uhildede, billigttænkende og indsigtsfulde svenske og norske Mænd gjennem en alvorlig og grundig Prövelse af disse Spörgsmaal maa kunne komme til det samme Resultat. Dette er visselig Idealet. Og gjennem en fordoms- og lidenskabsfri Diskussion mellem ærlige svenske og norske Unionsvenner tör man nære Haab om, at vi efterhaanden kan nærme os dette Ideal. Jeg har ogsaa den Tro, at der allerede nu gives mangfoldige indsigtsfulde svenske og norske Mænd, der i det store og vesentlige mene det samme om disse Ting. Men paa samme Tid maa det vel desværre erkjendes, at for den store Flerhed af Befolkningen paa begge Sider af Kjölen denne Sag antager et temmelig forskjelligt Udseende, alt eftersom den sees paa med svenske eller med norske Öine. At dette endnu gjælder ''i en saa höi Grad'', som Orvar Svenskes Artikler i dette Tidskrift viser, har for mig været en nedslaaende Erfaring. Jeg har ved Gjennemlæsningen af disse Artikler maattet sige til mig selv: Gaar det saaledes med det grönne Træ, hvorledes skal man da vente, at det maa gaa med det törre! Kan en Mand, der viser sig som en oprigtig Ven af Unionen, som en der gjerne vil yde Retfærdighet til alle Sider og bedömme Spörgsmaalet uhildet af nationale Fordomme, kan en saadan Mand vise et i mange Henseender saa skjævt og ensidigt Syn paa disse Ting og en saa ringe Forstaaelse af de Fölelser, som rummes hos hver eneste Normand — det vil holdes mig tilgode, at jeg taler lige ud uden diplomatiske Höfligheds-Omsvöb — hvor haablöst er det da ikke at före Norges — og som jeg mener Unionens — Sag ligeoverfor<noinclude> <references/></noinclude> gpikp49g4hvhxznwxmlb5ssgx7b4woe 104 49541 316145 159308 2026-04-05T23:54:05Z Øystein Tvede 3938 316145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>jeg er blit dømt for mine forrige artikler, og jeg har ingen lyst {{rettelse|lil|til}} at bli dømt en gang til, De kan altsaa ikke faa de nye, jeg har lovt Dem — denne Pariser-redaktør faar tilfældigvis vide om, at den russiske dommer er kommen til Paris, og han rekvirerer ham øjeblikkelig sat under tiltale. Man gjør da i Paris kort proces med en saan russisk dommer. Man bare spør —: Er det Dem, som har dømt ''den'' russiske literat for hvad han har skrevet i dette Pariserblad? — Ja. — Vel, De har der ved forhindret manden fra at levere det bidrag til den fri diskussion her i Frankrig, som han havde lovt at levere; De har altsaa grebet hindrende ind i den fri franske diskussion. Og her ser De —: vi har enlov, som siger, at hvo som paa noen somhelst maade hindrer den fri diskussion, han straffes med det og det. — Jamen, siger Russeren, det forbud kan da bare gjælde Franskmænd, og jeg er Russer! Men dertil faar han kun det svar —: Den franske stat har bestemt, at den fri diskussion skal være et uangribeligt retsgode i Frankrig; paa dette franske retsgode har De forgrebet Dem; De har altsaa overtraadt loven og dermed gjort Dem skyldig til den straf som for en saadan overtrædelse er bestemt. Og dermed blir Russeren dømt.<noinclude><references/></noinclude> 9ifui7vnaivqxuh5ljmod4aab28lzja 104 55815 316139 170947 2026-04-05T20:20:52Z Øystein Tvede 3938 316139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" />{{hode||— 28 —|}}</noinclude>{{b2|tilbøie|lighed}} til at se med en viss ringeagt på det norske «bondefolk». Med manglende kjendskab til dette folks tidligere historie og til forudsætningerne for unionens opståen, har den svenske overklasse gjerne villet opfatte dets krav på ligestilling som et uretmæssigt udslag af hovmod, og endog som utaknemlighed, idet man virkelig har indbildt sig at Sverige ædelmodigen hjalp Norge i 1814, ved at «frigjære» det fra Danmark, og derved «ophøie det til et selvstændigt rige»; udslag af lignende svensk ukyndighed ser vi i disse dage, når f. eks. en mand som Dr. {{sp|Sven Hedin}} i en udenlandsk avis<ref>«Kölnische Zeitung» 22 april, 1905.</ref> meddeler verden, at den norske pågaenbedspolitiks mænd «glemmer Sveriges urgamle forbindelser med Mellemeuropa og tænker ikke på, at Norge, dengang da seierherrerne ved Lützen og Narva vakte den hele verdens beundring, var en dansk provins, og vedblev at være en sådan indtil året 1814, da det blev hævet op til en suveræn stat, forenet med Sverige under en konge.» Påstande som disse, om at Norge var en provins under Danmark osv., ma skyldes manglende kjendskab til de ting hvorom det skrives; jeg må også tro at Dr. Sven Hedin er uvidende om at Norge var {{sp|ét}} kongerige, og hadde en pålidelig og tildels ganske merkelig historie, flere århundreder før Sverige. Men når en mand som burde være trænet i videnskabelig stringens, skriver så, hvad skal man da vente af andre.<noinclude><references/></noinclude> hcoxh4q9odmgg3m92glmejnptt0qyuy 104 55947 316124 139425 2026-04-05T16:49:42Z Øystein Tvede 3938 316124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" />{{hode||DEN ANDEN OPDAGELSESREISE.|85}}</noinclude>han nu vilde anlægge, valgtes en Havn længere i Øst, paa Nordsiden af Haiti; her blev ogsaa i Hast bygget en By med Torv, Kirke og offentlige Bygninger. Byen fik Navnet ''Isabella'' efter Dronningen og blev saaledes den første europæiske By i »Indien«. Men snart viste det sig, at den nye By var anlagt i en meget usund Egn; Sygdomme angreb Kolonisterne, {{sc|Columbus}} selv blev syg, og Misfornøielse og Skuffelse udbredte sig overalt. Da de fleste Skibe, efter at have losset sin Ladning, skulde sendes hjem Vaaren 1494, skjønte {{sc|Columbus}}, at det vilde have en altfor ugunstig Virkning hjemme, om de kom tilbage uden Prøver paa Landets Rigdomme (han havde jo haabet at sende Guld hjem fra Navidad); han sendte derfor nogle af sine Mænd under Ledelse af den kjække {{sc|Alonso de Ojeda}} ind til Guldlandet »Civao«, og de fandt virkelig saameget Guldstøv og andre Spor af Guldrigdomme, at Columbus kunde sende 12 af Skibene hjem til Spanien med forhaabningsfulde Anvisninger paa Fremtiden, men samtidig med Krav paa nye Understøttelser. Den 24de April 1494 drog {{sc|Columbus}} med tre Skibe ud paa nye Opdagelser, idet han efterlod sin yngste Broder {{sc|Diego}} som Statholder i Isabella; han vilde selv forsøge at seile lige til Fastlandet (Kathay) og drømte om at vende hjem om Afrika — i Portugisernes Farvand. Han naaede Cubas Nordøstspids (Maysi); men da han før havde seilet, som han troede, over hundrede Mil langs Nordkysten uden at finde Spor af den »indiske« Kultur, valgte han nu at seile søndendom — paa Veien til »Mangi« og »Quinzay«. Han landede paa mange Steder og søgte efter Guld; men da de Indfødte stadigt henviste ham til at seile mod Syd, stævnede han dristigt ud i Havet for at søge Jamaica, hvis Tilværelse han allerede kjendte fra forrige Reise (S. 65). Han naaede ogsaa (5te Mai) Øen, hvis Skjønhed straks henrev ham, saa han kaldte Landingspladsen ''Santa Gloria'' og sammenlignede den med de Saliges Boliger. De kraftige Beboere modtog imidlertid Spanierne krigersk, saa at man maatte skræmme dem med Kanonskud. Indbyggerne lod sig dog efterhaanden formilde og aabnede en Tuskhandel med Spanierne; men da heller ikke de havde Guld, foretrak {{sc|Columbus}} at vende tilbage til Cuba; det er tydeligt, at Cubanerne har ment de virkelige Guldlande i »Sydamerika«; men derom kunde {{sc|Columbus}} jo ingen Anelse have. Han naaede heldigt til Cuba og fortsatte Reisen vestover langs Sydkysten; han kom her ind i et farligt Farvand, fuldt af Koraløer og Grunde og gjenkjendte her {{sc|Marco Polo}}s utallige<noinclude><references/></noinclude> ptrx4xeuus4t80i6kuoakaik17ohl3o 104 64103 316131 184349 2026-04-05T19:39:38Z Øystein Tvede 3938 316131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Jon Harald Søby" />{{hode|32|Lappiske Eventyr.}}</noinclude><section begin="Pigen fra Havet"/>lagde sig ved sin Hustrus Side, og fra den Tid levede de lykkeligt alle sine Dage. Alt lykkedes for dem, og deres Skyldfolk i Havet bragte dem Alt, hvad de behøvede og ønskede, op fra Havsens Bund. {{---}} <section end="Pigen fra Havet"/> <section begin="Rauga eller Draugen"/>{{midtstilt|{{stor|'''9. Rauga eller Draugen.'''}}<br /> {{liten|(Fra Næsseby.)}}}} {{---}} Der var en Mand, som aldrig kunde have sin Baad i Fred for Draugen. Hvordan han stelte sig eller ikke, enten han satte Baaden i Stranden eller i Nøstet, saa var der om Natten altid Nogen, som rumsterede med Aarer, Tofter og Tiljer og gjorde al Slags Ugagn. „Hvad i al Verden skal jeg gjøre for at have Baaden min i Fred?“ spurgte han sig selv. Saa besluttede han at læegge sig paa Lur. Til den Ende gik han en Kveldstund ned til Baaden i Stranden og lagde forskjellige Slags ufysne Ting paa Tofterne. Derpaa skjulte han sig under Forstavnen. Da han havde siddet der en liden Stund, saa hørte han, at der kom Noget skramlende i Stranden, akkurat som om det var ham selv, der kom gaaende i sine store Fiskestøvler. Saa var det Draugen, og Draugen steg ind i Baaden og satte sig paa Bagtoften og skulde bære sig ad, ligesom en Høvedsmand pleier at gjøre. „Hu, hu,“ sagde Draugen, „det er ufint her, her gaar det ikke an at sidde!“ Saa flyttede den sig til Mellemtoften, tog Aarene og begyndte at ro, men, da den havde roet en liden Stund, udbrød den igjen: „Hu, hu, her er ogsaa ufint!“ Saa flyttede den sig til Forstavnen, satte sig paa Fortoften og skulde vaere Halskarl. Men galt var det der ogsaa. „Hu, hu,“ sagde den, „her er ogsaa ufint!“ „Det er fint nok for mig!“ sagde <section end="Rauga eller Draugen"/><noinclude><references/></noinclude> 0rada4m3n62jjmkubckush88etpajuq 104 68632 316152 184321 2026-04-06T00:30:58Z Øystein Tvede 3938 316152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Jon Harald Søby" />{{hode|172|Lappiske Eventyr.}}</noinclude>„Vi tage Livet af ham!" siger Røveren. Saa blev cle enige om, at de skulde tage Livet af Broderen. „Hunden er den værste!“ siger Røveren. „Men hør nu! Naar din Broder kommer tilbage, saa sig til ham, at du er syg, og at du ikke kan blive frisk, uden at du faar Bjørnemælk!“ Da Broderen nærmede sig Hu&shy;set, bandt Søsteren igjen Røveren, lagde sig paa Sen&shy;gen og klynkede og jamrede sig. „Hvad feiler dig? Er du ikke frisk. Søster?“ spurgte Broderen. „Nei, jeg er saa syg, jeg er saa syg!“ klynkede Søsteren. „Hvad Lægemiddel trænger du?“ „Der er ikkun et Middel, som kan hjælpe mig,“ sagde Søsteren, „men det findes langt, langt borte. Bagenfor to Have er der et tredie Hav. Ude paa Havet er der en Ø, paa Øen en Bjørn, og Bjørnen har Unger og Mælk i sine Yvere. Lidt af dens Mælk kan helbrede mig!“ Saa hvilede Broderen Natten over, men tidlig næste Morgen stod han op, tog en flyvende Hest og fløi over Land og Hav. Hunden var med og sad bag paa Hesten. Saa kom han til Øen. Bjørnen løb strax imod ham. men Ivan slog til Bjørnen med sin Stok, og Hunden bed og sled, saa Bjørnen snart maatte bede om Livet. „Dræb mig ikke, Ivan, Kupiskas Søn!“ bad Bjør&shy;nen, „hvad du vil have, maa du tage, men tag ikke mit Liv!“ „Jeg trænger ikke dit Liv, jeg trænger din Mælk!“ sagde Ivan. Saa fik han Mælk, og foruden Mælk fik han ogsaa en af Bjørnens Unger. Strax reiste han tilbage med Mælken, Hunden og Bjørneungen. Saaledes havde hau nu to Tjenere. Da Søsteren saa {{b1|Bro|Broderen}}<noinclude><references/></noinclude> m0fq84p1odw35wa02jgzhrjq57qdvsm 104 71692 316151 188773 2026-04-06T00:06:46Z Øystein Tvede 3938 i>l 316151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>vende, at de to ældre hovedloves thingfarebolker kun haves i brokker; thi heller ikke landsloven kjender det ringeste til noget saadant foredrag, hvilket den visselig ikke vilde have undladt at foreskrive, hvis dens forgjængere, som den saa trolig følger, havde havt noget derom. Men hertil kommer, at man saavel i sagaerne som i lovene undertiden støder paa yttringer, der hel vanskelig lade sig forene med en saadan pligt for lagmændene til at foredrage loven. Naar saaledes en af disse paa rigsmødet i Bergen siger: „Ei kaldes jeg lagmand, fordi jeg er noget kyndig i loven,“ saa vilde jo dette have klinget ikke som beskedenhed, men som en ren meningsløshed, hvis manden dog fra aar til aar havde havt at give samlede fremstillinger af landets ret. Og naar han tilføier: „Jeg har ofte skiftet ret mellem kotkarle, men jeg forstaar mig lidet paa kongers sager“, saa synes han heller ikke at forudsætte, at hans pligt gik videre end til at dømme i forekommende tilfælder. Ogsaa Gunnar Grjonbaks bekjendte tale ved samme anledning og kong Haakons i Fr.lovens indledning optagne retterbod nævne som lagmændenes opgave kun at skifte ret og give orskurd. Lignende betænkeligheder vækker Fr. 6–1, der klager over at bødeberegningen i drabssager“ er mørk for de fleste og behøvede dog mange at vide den“; thi hvorledes kunde dette være tilfældet, hvis lagmanden hvert aar var nødt til at klare den for sig selv og hele thingalmuen? Endnu tydeligere turde Gul. kap. 314 være, hvor koncipisten i ledingsbolkens slutning yttrer sig saaledes: „Nu have vi sat vore landeværnsregler i skraa (d. e. optegnet dem), og vi vide ikke, om det er rigtigt eller urigtigt. Men om end (dette) er urigtigt, saa skulle vi have det lovmaal om vore ledingsydelser, som før har været, og Atle talte for mændene i Gula“. Her er det dog klart, at nedskriveren ikke kan have havt noget embedsmæssigt, mundtligt foredrag at holde sig til, men at han paa egen haand har forsøgt at samle bestemmelserne og derfor heller ikke vil indestaa for deres fulde paalidelighed. Eller hvorledes vilde det have taget sig ud i en mands mund, der i embeds medfør skulde foredrage loven, til slutning at give sine tilhørere den oplysning, at han ikke nøiagtigt vidste, om det,<noinclude><references/></noinclude> 3s8cr7dlvio1jit5sa99denaf62lssp 104 76164 316140 207607 2026-04-05T20:22:02Z Øystein Tvede 3938 316140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="RalphE" /><center>117</center></noinclude>villmenn. — Det er merkelig nok at lort og filler er mere maleriske på kjekke karer, enn ordentlige klær. Jackson trodde Fram og de elleve var forulykket, for han syntes han så et sørgmodig uttrykk i Nansens ansikt da han spurte om skibet. Og i stillhet fikk han varslet sine folk om at de ikke skulde spørre. Men snart kom han på det rene med sin villfarelse. Fram, ja. Den hadde vært et samtalestoff mellem de to i hytten. Nansen beregnet at Fram vilde komme ut av isen mellem Spitsbergen og Grønland, og være hjemme i august eller september. Fram og Sverdrup, de klarte det nok. Da Nansen og Johansen in netto stod på vekten, veide Nansen 92 kg., eller 10 kg. mer enn da han for* lot Fram, Johansen veide 75, eller 6 kg. mer. Det lignet ikke tidligere erfaringer fra livet i arktisk klima. Nansen sa engang: Det det gjelder om er å inn rette sig fornuftig. All hans polarferd er en demonstra* sjon av denne arktiske fornuft, og all arktisk forskning som grundig har tilegnet sig den Nansenske polarskole har, mer eller mindre, hatt hell med sig. <section end=Et møte /> <section begin=Hjem /> <center><big>HJEM</big></center> Den 26. juli kom Jacksons damper «Windward», og straks kom Jackson gledestrålende : Alt vel i Nansens hjem og Fram ikke kommet. Den 7. august var Windward på hjemvei. Fra dagboken ombord: Wmdward 9. august: «Vuggende på lange dønninger bare hav, det blå hav 8a langt øiet nar. Over horisonten fjernt der i nord sees et gjenskinn av isen, den siste hilsen fra den verden som nu har vært vårt hjem, sett våre gleder og sorger i 3 lange ar, — hvor underlig at alt det må ligge langt bak oss, og foran, — det er som en fager drøm, tan kene seiler på gylne skyer.» Efter 5 døgn stod der en kveld noget mørkt i synsranden, — det var Norge. «Jeg stod som forstenet og<noinclude><references/></noinclude> 3qw5d2v2262zwar7vbuk55mtq829mh0 104 82815 316138 216066 2026-04-05T19:45:20Z Øystein Tvede 3938 316138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|298|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>hensyn til sine kautionister, drog til Tanjour, hvor han samlede om sig en skare af sine tilhængere og andre misfornöjede og med dem gjorde strejftog ind på Trankebars grund. Dette vakte ny rædsel mellem folket, der troede, at guvernören, til hvem de havde sat alt sit håb, nu havde bukket under for sine modstandere. Denne gang kom det dog ikke til nogen römning, da Anker gav de strengeste befalinger om at være på post mod fienden og selv om natten red omkring på landet for at påse deres overholdelse. Senere bevægede han rajahen af Tanjour til at unddrage Supremani al understöttelse, hvorpå denne drog til den franske koloni, Karikal. Det havde været Ankers önske at få fuldmagt til alene at ordne og påkende denne sag; den blev imidlertid overdragen til en kommission, hvis adfærd noksom godtgjorde det berettigede i hans frygt. Medens både guvernören og andre, som havde hjulpet ham, så sig udsatte for en „nærgående censur,“ dömte kommissionen i Januar 1794 efter et langvarigt samvære Supremani kun til en bod af 4000 rdl., netop halvdelen af, hvad han selv för havde budt for at slippe fri for nedsættelsen af en kommission, uden at de, som havde lidt skade ved hans plyndretog, fik nogen erstatning. Dette var det förste sammenstöd mellem Anker og hans interesserede kolleger og underordnede. Vi skulle senere komme til flere af samme art og da se, hvorledes bagvaskelsen formåede at virke selv på regeringen i Köbenhavn. Samtidig med disse indre kabaler havde Anker været beskæftiget med et större foretagende, der var af megen vigtighed for kolonien. Det var intet andet end afslutningen af {{sperret|et lån med rajahen af Tanjour}}, der befandt sig i en stadig pengeforlegenhed.<ref name="p298">I årene omkring 1770 havde den daværende rajah fört {{bindestrek1|lykke|lykkelige}}</ref> Ved denne og lignende forhandlinger<noinclude> <references/></noinclude> 6ulc87eyu6lgqbhm51lq79jtiesgica 2 96869 316112 308783 2026-04-05T15:17:26Z Øystein Tvede 3938 316112 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Hamsun: ::''[[Sult]] ::''[[Mysterier]] ::''[[Det vilde kor]]'' Maurits Hansen: ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' (under arbeid) ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' Dansk Wikisource: ::''Døden i Venedig'' ::''Kong Salomon og Jørgen Hattemager'' ::Irene Holm {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> rgnby8qk4ndt76ay7zya2qkn0ark5ju 104 101413 316133 242290 2026-04-05T19:42:24Z Øystein Tvede 3938 316133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bekanonet paa større Sfibe, saa er bet klart, at Dampftibe Omstandighederne ere berved anderledes, som det her vilde modighed og tillit til Gud, vil sift iffe finde sine Forbaab= aldeles vilde komme tilfort i en fægtning mod Sfjærgaards fere os for viet neiere at udvikle. ninger fuffede her, naar ban alene seger, hvad det Legem fartøier. Det blive følgelig, som det altid ber været: Stjar Tiffinft maa vi bemærke, at vi aldeles ingen 3der have lige angaar, at være tilfreds med dagligt Brød. Vi gjøre gaardsfartsierne spille Wefter i Stjærgaarden, og Seil- og om hvem Forfatteren of Opsatsen i Tillægget til Worgen 08 intet Saab om at erhverve os Rigdomme; men vi flaa Dampfarteierne i aaben So. Foregaar Fegtningen mellem bladet No. 82 er; men at det alene ere beslægtede Meninger, under en liberal Regjering i et frugtbart Land, hvor Frie flere Dampskibe imod et større Antal Sfjærgaardsfartøier, jom have bragt os til live neiere at udvikle de Motiver, bed og Lighed berffer saavel i religiøs som borgerlig Henseen= faa bliver Forholdet bet samme. Dveralt vil den koncens hvorpaa disse ere grundede. Man seer nok, at disse Moti- de og kan uden speciel Tilladelse næsten uden Undtagelse i triffe og omfattende 3ld ligesaavel i dette tilfælde, som iver have været fuldkommen klare for bam ſelv, men han ethvert Fag søge redelig Næring; dette anse vi herligere end ethvert andet, være afgjørende, hvilket følger ligefrem af Holer udentvivl lidt formeget paa, at det ogsaa stulde være Rigbom, da vi verbos ved Flid og Arbeidsomhed gine Ud- Jlovaabenes Natur. Tilfældet med den største Deel af hans Læsere. Forevrigt sigt til en sorgfri Alderdom, og vi har saaledes ingen Endog de ivrigfte Tilhængere af Dampflibe nægte ifte tvivle vi iffe pea, at vor ny Marineminister, ved sin vals Grund til at angre vor Bestemmelse at flytte hid. hvad vi ovenfor have anført; men ben flore Haftighet, hvor mindelige flare Forstant, vil inbfeRigtigheden af det ovenfor med Dampfkibene kunne bevæge sig i alle Retninger, faavel Anierte, og faavidt muligt tette de Wisgreb, som man maatte veb at falde den et passende Tilflugtssted for løsladte For Man har søgt at ville indjage Stræf for Amerifa, brydere eller jaadanne, som ville unbgaa Lovenes Hævn. Det er vist nok fandt at her ere fomne mange Saadanne, og a det her som i ethvert andet Land gives julet af flette Men- nefter, og det er en Selvfølge, at det maa være faa, da Onde og Gode uden Undtagelse har lige Avgang her; al- Omtrent eet Aar er nu benrundet siden Kummer 08 ligevel ffe ber langt fjelenere Overtalt, Roverier og Tv- den ogsaa med Lethed funde faste et Armeekorps iland, na-ismod opfyldte naften Enhvers hjerte iblandt os, foraars verier end i de Lande hvorfra saadanne Forbrydere muligens sten hvor det maatte behage den, uden at vor Skjærgaards- faget ved mangebaande Sygdomme og tildeels Mangel paa ere fomne. 3 det mindste ere saadanne Ugierninger uberte Raade kan forhindre det. Hertil fvares, at en Stjærgaards- be mest nødvendige Livets Fornedenheder, der engang beri vor Krebs, hvorfor man i den Henseende ei Har Grund flaade, fordeelt vaa en udstraft Kyft, altrig, endog forinden fede som følge af den Mængde fattige, i en Masse fam til at befragte fig for Amerifa. i fjærgaarden, som i den aabne Sa, gjer, at de kunne nærme fig hvilketſomhelft Bunft af den Kyst, som skal for fvares, uden at den langs kysten paa visse vigtigere Punk- ter fordeelte fjærgaardsflaade fan bindre det, sige de. Da nu en Dampfrigsflaode deels fan føre Lanttropper ombord, og deels burere Transvortffibe med Vandtropper, faa vil være paa Veie til at begaa. Christiania, den 27de Marte 1845. {{---}} <section begin="Beretning fra Nordamerika."/>'''Beretning fra Nordamerika.''' Omtrent eet Mar er nu benrundet den Kummer og Biomov opfyldte naften Enhvers hjerte iblandt os, foraarfaget ved mangebaande Sygdomme og tildeels Mangel paa de mest nedvendige Livets Fornebenheder, der bengang her stede som Felge af den Mængde fattige, i en Masse same menftimlebe Emigranter af vore Landsmænd, der, i Mangel ai Fond til at fortsætte Reifen vibere, saa fig tvungne til for Diebliffet at stoppe her. Det var en Sorgens Tid, boorvrb Flere iblandt os friftebed til Ultaalmodighet, faa at Enfelte i beres Lidenskabeligbed endog gave de mest over ilebe Beretninger, der tilbrel6 var fremført med Udtryk af Foragt og Forbandelie om Amerifa, som om Gud iffe fulvebave flabt bette af laturen faa rigt ubflyrebe Land, ber i fin udyrkede tilstand befindes tildeels som halvtopryrft i Sammenligning med Landete raa Tilfland i Norge og mange af be evrige Lande i Europa, og fom i Aarhundrever bar været et fiffert Tilflugtested for Fortrængte næften fra alle Europas Lande, og hvor Alle næsten uden lindtagelse have fundet forgiri Ildfomar, efterat de ferst indtrufne Besvarlighe der, her mode ethvert nyt Anlæg, vare overvundne, naar be ved Bindslibeligbed eg Arbribjombed olene tragtede efter boad der borer til Vivets Nodtorftighed. Wan flager over de Be fvarligbeder, som i Begontelsen nu mode Emigranterne her; men fandeligen maatte Enhver, som fører jaabant Klagemaal, flamme fig, naar man of hiftorien fjendte til hvad de første Emigranter, ber aabnett Bei for tommende Slagter, lerb unter Anlægget af den ferie oleii de arenche Stater i Mirains De vare ei alene bjemsøgte if smitsomme Sygdomme og Suns) geroned, men havde dertil vilde Dor og Juvianerne at fjæmpe imoe, hvorved Koloniens Befolkning mere en engang naften blev belagt og fit nye Undjatning, og havde tiljit af outrent 600 Beboere iffe mere end smtrent 60) tilbage, ter alle af bungersted faa beres Unbergang imebe, og af den Mariag faa fig neue til at forlabe Landet i Baave, som de dertil havde forfærdiget sig i Haab om paa News Fundlands Bank at træffe &ifferjarteier, hvormed de funne vende tilbage til England. Men som det synes vilde Oud iffe have bet jaa; tbi netop som de vare afgaarde mødte dei Urlebet af Floden Potomac, der var Indseiling til deres Kolonie, entrei efibe mco Golf og Broviant, affentte frai England til Roloniene inviatning; dette gav bent Opmuntring til at vende tilbage med fornyet Wob til at fortfatte bet paabegonete Anlag. Saaledes fjæmpede de og vandt, cg gav Anledning til at benved 20 Millioner Wenne fer nu finde rigelig luberboloning ide Forenede Stater, ligeiom man antager, at dette Antal mere end een gang fan forboblee, intn alle de Næringsmidler, som der tilbydes, blive udtømte Næsten alle de Hindringer, der mebte de ferite Setlere, er rydrede af Veien; fulde ta iffe ogica vi unter lofere egter nære baab om veb llbbol rented at viude Seier og finde nedtorftig Udkomme; eller fulde Gud, som i fit Dib bar befalet: Border frugtbare og mangfoldige og opfolar Jorden", iffe Frone et faabant Foretagende med bein, naar han faa rigeligen har udstyret dette Land og gjort det bekvemmere til at frembringe Mens neffejede af alle slags eno maaffe noget andet Land i den hele Verden, og især m, da Overbefolkningen i Europas Bande bar neppe nogra Tie varet flørre og gjort vans bring grundet fom en Notwendighed. Den Utilirebobet, som iblandt mange af Emigranterne trebe sig her i Ferfiningen, har som oftest fin Oprindelse af en utidig hjemve, der biore passer sig for Bern end for vorne golf, 1. Gr. at man maa farne vidie lage ab, fout man har været vant til, at den og den Wabartifel iffe bar famme Smag fom birmme og at man favnede den eg den Befvemmelighet og dr og de af fine Bennet, meb berm man faa ofte havde bart et muntert og godt Lag. Saadant erindre de og lægge paa Sjertet og giere fig fels Sindet uroligt og langicléiuleri uben at funne opnae fine Dnffer; men te glemme alle re Besvarligheder og mørke Ubfigter til dagligt Ubfomme, foin de soa haardt følte før de forlode sit Fodeland, og tænke sig nu i bette bet Kanaans Land, som de fer haver tant: fig i Amerika. Den, bet Braber at forglemme de ting, som ere tilbage og jeger fremab i fit lovlige Arbeide med Taal-de Bi gjøre modighed og tillit til Gud, vil sift iffe finde fine Forbaabninger fuffede her, naar ban alene seger, hvad det Legem lige angaar, at være tilfreds med dagligt Brød. 06 intet Haab om at erhverve os Rigdomme; men vi ftaa under en liberal Regjering i et frugtbart Land, hvor Fribed og Lighed berffer faavel i religiøs som borgerlig Henseen be og kan uden speciel Tilladelse næsten uden Undtagelse ethvert Fag foge redelig Næring; dette anse vi herligere end Rigbom, da vi derhos ved Flid og Arbeidsomhed sine Udjgt til en sorgfri Alderdom, og vi har saaledes ingen Grund til at angre vor Bestemmelse at flytte hid. Man har søgt at ville indjage Stræf for Amerika, ved at falde den et passende Tilflugtested for løsladte For brydere eller jaadanne, som ville undgaa Lovenes Havn. Det er vist nok fandt at her ere fomne mange Saadanne, og a det her som i ethvert andet Land gives fuldt af slette Men-neffer, og det er en Selvfølge, at det maa være faa, da Onde og Gode uden Undtagelse har lige Avgang her; als ligevel ffe ber langt fjeldnere Overtalt, Reverier og Tv-verier end i de Lande hvorfra saadanne Forbrydere muligens ere fomne. 3 det mindste ere saadanne Ugjerninger uhørte i vor Krebs, hvorfor man i den Henseende ei bar Grund til at befragte sig for Amerifa. Man har ogsaa føgt at ville indjage Efraf for vort Setlement ved at falde det usundt paa Grund af den megen Sygdom, her herskede for-leden Aar; men uagtet den forgangne Sommer bar, under dette Himmelfrog, været ualmindelig fold og voad, bave vi dog iffe litt af nogen herskende Sygdom, fom man i For-aaret nærere Frygt for igjen fulde indfinde fig, og vi haabe med Grund fremdeles at være befriere verfor. Vi have herbos at bemærfe, at paa Grund af de be rerte Omstændigheder af Mangel og Sygdomme, hvoraf vort Setlement blev bjemsøgt og bvorved de Fleste af os fom i logift og forsvildte vort Arbeide, fandt Nogle af os sig beteiede til at henvende os til vore norske Venner om ved velvilligt Bidrag at komme os til hjelp til en Kirkes Opbyggelse, som vi faa heiligen trængte til. Til denne Be gjering fom Verkommende os over Forventning imede med et faa rundeligt Bidrag at vi nu se os istand til nogenlunde at faa fuldført den Kirkebygning, som i Selementet nu ba- ves under Arbeide, hvorfor vi herigjennem af Erfjendtlig- hed finde os befeiebe til med oprigtig Tafsigelse til de ærere Givere at nævne disie ved Navn, nemlig: Hr. Proprietaær T. D. Bache, Walle pr. Drammen givet Dr. Proprietor 5. D. Bache, Walle pr. Drammen givet {|width="100%" |- |||||align="right"| |- | Statshauptmand N. Bache i Drammen |align="right"| 100 |- | Kjøbmand T. Bach i Do. |align="right"| 50 |- | E. Olsen i Do. |align="right"| 50 | |- | 3. K. Lyffe i brøndbjem |align="right"| 10 | |- |Simon Svendsen af Lier. |align="right"| 15 | |- |Tolles Merch |align="right"| 5 | |- | |align="right"| 430 | |} Derr. Avis Mebafterer i Norge anmodes berved are berigt af undertegnede deres Landsmænd om godhedsfuld at ville optage denne vor Beretning berl og uforandret med ilfeining af vore Navne i deres Dagblade. Selementet Muskigo, i Racine & Milwaufer Counties, Wisconsin Territory i de forenede Stater, den 6te Januar 1845. Joh. Johansen. A. Kleve. Thormod Flattre. J. Helgeren. T. Helgesen. Halvor Nilssen Lehenev. Ole Nilsien Lohenev. Jorgen Larsen. Daten Maland. Often Ingusland. Hal- vor Olesen Silgudalen. Die Olien Grenhovd. Halvor Longplaat. Gunnus Soum. Anders Larsien Folsland. Even Hansen Heg. Østen Larfen. Torger Østensen Luraas. Halvor Oftensen Luraas. Asle Bellefen Fosgaard. Hermo Tuft. Herbiern Nilssen Ingulsland. Knudt Johnsen Bek huus. Torfien Torbjørensen. John Nilsen Nuii. Bjørn Hatlestad. Lars Olien Dommerur. Tarjer Olfen Landfverf. Die Knursen Shrarim. Thore Thoresen Spaaneim. Hans Torgrimien Tveiter. Halvor Halvorsen Grasdalen. Toften Reorien Bo. Rund Jobafen Lurage. Niels Halvorsen Græsvalen. Torbjørn Halorien Inv. Die Leiusfen Vemort. Ole Jacobsen Gmur. Christen Olsen Groven af Laurbal. Torkel Kittilfen Lislerud. Halvor Torbjornsen Omnes. Jan Vedersen Husevole. Hetjer Mattisen Fossve. Herbjørn Gunmudsen Hagen. Often Olfen Skaalaak. Ole Gjermundsen Haafaanes. Ole Evensen jonaas. A. Hansen. Bryjul Tollevien Groue. Ole Larsen Groue. Golben Davidsen Westreim. Stork Jeversen Wiche. Gulaug Iversen Wiche. Die Bedersen Engen. Andreas Bal. Gregar Halvorsen Gonnar Norgaarden af Floral. Testen Ostensen Bon. Midbeen. Ole Aslesen Myren. Andreas Aslagsen Schefe Herbrand Anstensen Hovland. Jobannes Anundsen. Hæl Toresen Faane. Niele Hansen Kallerue. Johannes (ri nians. Johannes Gvensen. Giel Olsen Kleven. gebret Gulbrandsen Solland. Haagen Anderssen. Ole deresen. Ole Knudson, Ariaa Nubrud. Die Haagenson. Gulbrand Gunterion fale. Svenung Johnson Tottegro Ole John- feu Sanben. John Knudsen Trarm. Jen Alifen. Lars Johanneien Grauc. Eyvert Engebretsen Marverad. <section end="Beretning fra Nordamerika."/><noinclude><references/></noinclude> e9y9dc6dv5ciuosgmscrml0kfdhbz0u 104 101473 316137 243303 2026-04-05T19:44:41Z Øystein Tvede 3938 316137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> hadde en elegant stil, han var åndfull, og hans liv var rent, ja, asketisk. Han hadde en altfor stor kjærlighet til billedsprog og bladsalat.» Filosofen rakte ut armen som forlenget sig på en underfull måte — i ethvert fall så det slik ut for mig — strakte den over hele bordet for å ta boken ut av hendene på min lærde lærer. «Det er nok,» sa han og stakk Stromata i lommen igjen. «Jeg ser, herr abbed, at De kan gresk. De oversatte det avsnittet ganske godt, i ethvert fall når det gjelder den almindelige og bokstavelige tydning. Jeg vil hjelpe Dem og Deres elev frem i verden. Jeg vil sette dere begge to til hjemme hos mig å oversette nogen greske tekster jeg har fått fra Egypten.» Så vendte han sig til far og sa: «Jeg går ut fra, herr vertshusholder, at De samtykker i å gi mig Deres sønn, så jeg kan gjøre en lærd og bra mann av ham. Hvis det koster for meget for Deres faderkjærlighet helt å overlate ham til mig, holder jeg for min regning en kjøkkengutt som kan være istedenfor ham her i vertshuset.» «Når Deres høihet tar det slik,» svarte far, «vil jeg slett ikke hindre Dem i å gjøre vel mot min sønn.» «På det vilkåret,» sa mor, «at det ikke blir til skade for hans sjel. De må sverge på at De er en god kristen.» «Barbe,» sa far, «du er en from og hederlig kone; men du tvinger mig til å be denne edle herren om undskyldning for din uhøflighet som sant nok mindre skyldes din natur som er god, enn din forsømte opdragelse.» «La bare den gode konen snakke,» sa filosofen. «Hun kan forresten være rolig, for jeg er meget religiøs.» «Nå, da er alt bra,» sa mor. «En må ære Guds hellige navn.»<noinclude><references/></noinclude> 5lwakfburswut1out6augmfgx53utb4 104 116280 316149 277307 2026-04-05T23:58:41Z Øystein Tvede 3938 316149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men skjønt vi er omgivne af mange former af det onde, der udsætter vor sjæl og vort legeme for mange farer, kan vi dog, alt eftersom vi har en mere eller mindre levende følelse af disse, flygte for deres tyrani. Det er en sandhed, som Tolstoi og hele verden anerkjender, og som han omsætter i en fortælling om en reisende, der blev overrasket af et vildt dyr i ørkenen: „For at redde sig undaf det vilde dyr, springer denne reisende i en brønd; men paa bunden af brønden ser han en drage, der har aabnet sit svælg for at sluge ham. Den ulykkelige vover ikke at gaa ud af brønden af frygt for at blive vilddyrets bytte, og han vover ikke at gaa ned i bunden af brønden af frygt for at blive slugt af dragen, saa klamrer. han sig til grenene af en busk, der vokser i et indhuk i brønden. Hans hænder begynder at svigte ham, og han føler, at han snart maa give sig sin visse undergang ivold; men han klamrer sig fast til busken og ser, at to mus, en sort og en hvid, gaar omkring og gnaver paa roden. Den reisende ser det og ved, at han maa omkomme; men mens han hænger slig, søger han omkring sig og finder paa buskens blade nogle draaber honning; han naar dem med tungen og indsuger dem med vellyst.“ Der er mange mennesker, som af glæde over honningen, saalænge de finder nogle draaber at slikke, glemmer det vilde dyr, dragen og musene: det er de letvindte, letsindige og lykkelige mennesker. Der er andre, som ikke et øjeblik glemmer sin frygt, men hvis rædsel dog formildes af honningen, og som finder stillingen næsten taalelig, naar den trækkes i langdrag, og saalænge ikke honningen slipper op. Men der er ogsaa dem, som har saa sterk følelse af faren, som i den grad har sin opmerksomhed henvendt paa dyret, der lurer paa dem, paa dragen, der venter dem, og paa musene, der øger deres angst, at de ikke ser, eller at de foragter honningen og ser sig om efter en solidere gren for at sikre sig ligevegten. Nogle finder den eller tror at finde den, og de griber til. — Det er til denne tredie kategori af reisende, grev Tolstoi hører. Begavet med en sjelden følsomhed, har han lidt efter lidt udvidet dens omraade udover egoismens almindelige grænser, han har udstrakt den til andre mennesker, til næsten. Og paa det nuværende stadium af sin udvikling har han forstaaet, har han følt menneskehedens skjæbne i hele dens tragiske rædsel — den reisende, som hænger efter svage rødder, og hvis fald er nær forestaaende. Han gyser af medlidenhed ved at sige til sig selv, at denne reisende har glemt sin fare for at slikke honningen, og han vil advare ham. At han har seet rigtig, og at han har ret; kan man vel ikke tvile om. Og dog<noinclude><references/></noinclude> btakmpb47wpta32rfb5q3perwhmtofz 104 116282 316150 277308 2026-04-05T23:59:13Z Øystein Tvede 3938 316150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egteskaber, der er grundede paa de samme principer som Posdnitscheffs, rystes af mange storme uden at gaa tilgrunde og naar paa en ganske normal maade til enden af et langt samliv, som baade mand og kone, alt ialt, har fundet taalelig. Og letvindte mennesker mener, at mere behøves der ikke, Men Tolstoi er ikke noget letvindt menneske; med sin ubønhørlige logik dømmer han, at disse egteskaber, der ikke er sig sine egne feil bevidst, og som hyggelig slaar sig til ro med sin uværdighed, at de ér de værste; naar. Posdnitscheff blev morder, saa er det netop, fordi han har en mindre fordærvet og mere fintfølende natur end de andre. Tolstoi vil forfølge det onde lige md i dets rødder, vil opsøge det under det hæderlige, fredelige borgerlige ydre, som det ofte skjuler sig under. Selv om det onde ikke altid faar udslag i voldsomme skandaler, saa er det dog altid latent i vort samfund; man maa ikke lade sig skuffe af uskyldige miner, men bekjæmpe og udelukke det overalt. Naar der er koppeepidemi, venter man ikke med at vaccionere sig, til man er angreben. Paa samme maade kan. ikke moralisten ligeoverfor det onde, som er udbredt over jorden, nøie sig med at pleie de akutte tilfælde, han kommer over; han maa ogsaa søge forbyggende midler, botemidler, som ikke blot tilintetgjør fiendens ytringer, men ogsaa fienden selv. Og dette er Tolstois {{sp|hoved}}formaal; fri for dilettantens frivole nysgjerrighed, — uden interesse for metafysik, der for at bruge et billede af ham selv, hindrer mølleren i at interéssere sig for sin mølle bare for at tænke paa elven; opmerksom paa en eneste ting: livet — retter han hele sin anstrengelse paa at optage og forme regler for, hvorledes man skal leve. Og den moral, han saaledes opbygger, er kanske. yderliggaaende, ligesom hans iagttagelse af det onde, men den er udelukkende praktisk og saa lidet sammensat, saa, simpel som mulig. Saa simpel, at den neppe danner noget system, men lader sig samle. i nogle faa forskrifter, der kan resumeres i et paa linjer: Det onde kan aldrig frembringe det gode, derfor skal man ikke modstaa den onde, hvilke hans fordringer og krav ender. Kristi ord, der befaler at vende den venstre kind til, naar en har slaaet dig paa den høiere, maa tages i al sm strenghed. Kun den ubetingede lydighed mod dette bud. kan føre mennesker, individer som samfund, md paa frelsens vei. De blir da nødte til at ofre hele sin nuværende organisation, eiendomme, domstole, stat, armé, men disse institutioner, der er grundede ved magt, har kun den virkning, at de tjener til at vedligeholde den krigstilstand, som vi maa fjerne, hvis vi vil leve i overensstemmelse med kristendommen. Hertil kan vi kun naa ved.<noinclude><references/></noinclude> 6xbmmrf37s9wet0xkmv8swxkr159upy 104 117340 316147 278921 2026-04-05T23:57:08Z Øystein Tvede 3938 316147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad der ligger før og efter den fortærende sult i hans liv, faar vi intet at vide. Vi møder dette .jeg” midt oppe i elendigheden. Endnu er han forholdsvis koldblodig og glad for blot det mindst mulige af et gunstigt tilfælde. Han stræber med sine artikler, han er stolt i sin sult, mest tilbøjelig til at være mild, og han er ydmyg og voldsom paa samme tid, han haaber, han giver sm vest hen til en, der langt fra er saa fattig som han selv, han digter sig ind i en glødende hede, han lyver, forarger, stamper imod, opgiver det hele og faar hvilestunder, hvori han paany kan leve. Bestandig er han syg af ny og gammel sult, han mister haaret i store totter, han har feber og er saa nervøs, at han maa lægge klude over hænderne, medens han skriver, fordi han ikke kan taale aandedragets sagte pusten paa huden. Men værst af alt næsten er det dog, at naar det endelig lykkes ham at faa et maaltid mad, kan han ikke taale det, han maa give det fra sig igjen. Da forbander han en dag Gud, saa himlen staar i brand. Og midt i alt dette smutter der ind et møde med en pigelil, der er saa smeltende yndefuldt og forskrækkende sandt, at det formodentlig vil blive aarsag til et forbud mod bogen fra dydens side. Men videre og videre glider han ned i den sorte nød, vanviddet er ude efter ham, han er ved at bryde moralsk sammen, eller døden optræder simpelthen i hans følge. Det er en kjæde af store og smaa stemninger i en eneste fortsat tilintetgjørelsens kvide, en overraskende og pragtfuld rigdom paa omslag mden for samme fortvivlelse. Det er betagende altsammen, som den virkelige nød er det; Sult" er en bog man ikke {{sp|kan}} lægge fra sig, før den er læst til ende. Som højdepunkter i fremstillingen bør vistnok nævnes skildringen af den nat, han tilbringer i den reserverede afdeling for husvilde paa politikammeret, og saa hele sidste afsnit om logishuset. Man har der paa den ene side Hamsuns overvældende evne til at finde udtryk for de mest særegne, selvskabte stemninger — saa særegne, at man skulde være tilbøjelig til at hidlede dem fra et liv i en fantasi, vi slet ikke kjender —, og paa den anden side hans styrke i den fuldstændig nøgterne gjengivelse af det sete. Den sidste egenskab ved Hamsuns kunst er ikke den mindst værdifulde, det er til syvende og sidst den, der lover mest for fremtiden. Hvor stort et fond af smertefuld eller glad og følelsesrig lyrik, han end har at øse af, vil der for hans kunst dog blive mest hvile i den ligefremme gjenfor-<noinclude><references/></noinclude> obcsbsk1i5s5kr2y87yjd987163i0cn 104 117763 316148 279578 2026-04-05T23:58:04Z Øystein Tvede 3938 316148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og filosofer o. s. v. Man kunde aar for aar følge denne ukuelige vilje paa den vei, kunstneren havde banet sig; man kunde ogsaa følge dette talents fremskridt, eftersom det modnede, blev sikrere paa sig selv og mere og mere nærmede sig fuldkommenhed i udførelsen; han var nu ikke længere simpel elev af de hollandske mestere, men deres ligemand, ja han overgik dem endog ved en høiere og mere kultiveret intelligens og en mere indgaaende psykologi. Ethvert menneske, der beslutsomt vandrer sin vei uden at bryde sig om moden eller døgnets kjævl, er sikker paa, at opimionen sent eller tidlig vil komme til ham; thi han kan kun gjøre det, fordi der bor en kraft i ham, fordi han har noget at sige, fordi han virkelig er noget. Og Meissonier slog tidlig igjennem, skjønt han selv ingenting gjorde for det. Han slog igjennem hos amatører og kritikere og kjendere paa grund af sine virkelige fortjenester, sin kunsts sandhed, uskrømtethed og enkelhed, paa grund af harmonien i de smaa kompositioner, paa grund af korrektheden i gjengivelsen af figurernes bevægelser og paa grund af den fine udførelse, den elegante tegning og den fuldendte farvelægning. Hos det store publikum var det andre, mindre artistiske ting, som Meissonier vist aldrig havde tænkt paa, der sikrede ham hans succes. Ved siden af hans rivalers store lærreder gjorde disse smaa rammer et slaaende indtryk, Man maatte gaa tæt hen til dem for at faa se dem, man maatte vente længe, før man kom til, og naar saa endelig turen kom, hvilken overraskelse! Man kunde gaa saa nær dem, man vilde, uden at miste illusionen; man kunde tælle haarene i dlkjær get, se hvert penselstrøg, og endog med lupe forfølge den fine udførelse i alle dens enkeltheder; det syntes næsten, som om kunstneren selv maatte have brugt lupe for at male sanleden Og forbauselsen gik snart over til beundring. Meissonier sandt saaledes alles bifald. Og i den tid, da Delacroix, Corot og Millet havde saa vanskelig for at finde kjøbere, saa vedblev Meissonier ikke blot at sælge, men endog at sælge dyrt. Det er overflødig at holde lovtaler over Meissoniers genrebilleder nu. Det er nok at minde om hans ''joueurs d'echec'' (skakspillerne), ''joueurs des cartes'' (kortspillerne), ''buveurs'' (drikkerne), ''fumeurs'' (røgerne) og ''graveur''. — Disse og lignende arbeider vilde være nok til at sikre en malers udødelighed. De er nu spredte omkring i hele verdens galerier, Men de, som saa dem samlede i 1884, da Meissonier fejrede sit femtiaarige jubilæum som kunstner, vil ikke glemme de indtryk, de gjorde. Det var utænkelig, at en maler, der med saa stort held havde skabt en ny skole, ikke skulde finde talrige efterlignere, og man saa ogsaa snart en hel falanx af smaa Meissonier'er vokse op. Der spirede en ny art genremaleri, som blomstrede i omtrent tredive aar De efterlignede hans smaa rammer, hans enkle interiører; de tog efter ham alt det, som kunde tages, møblerne, stillmgerne, dragterne, den vane nøiagtig at kopiere de mindste historiske modeller og selv for de allermindste figurer bestandig at bruge model. Men hvad de ikke kunde tage efter ham, det var hans intelligens, hans klare forstand, den leende karakteristik i figurernes bevægelser, den sikre og nøi-<noinclude><references/></noinclude> qbvf1t8ldga0vjfak96a8y0c3ufx77g 104 127500 316146 302435 2026-04-05T23:55:17Z Øystein Tvede 3938 316146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han er endnu farligere i sit skjul end da han meldte sin usynlige og bestandige nærhet ved overnaturlige fænomener. Men jeg har allikevel sovet. 9. august. — Intet; men jeg er bange. 10. august. — Intet; hvad vil der hænde imorgen? 11. august. — Fremdeles ingenting. Jeg holder ikke længer ut herhjemme med denne frygt og denne tanke, som er trængt ind i mit sind; jeg vil reise bort. 12. august, klokken 10 om aftenen. — Hele dagen har jeg villet ta avsted: men jeg har ikke kunnet. Jeg har villet utføre denne saa lette, saa simple, frie handling at reise bort, stige op i min vogn og kjøre til Rouen — jeg har ikke kunnet. Hvorfor? 13. august. — Naar man er angrepet av visse sygdomme, synes hele svingkraften i ens fysik at være lammet, al ens energi tilintetgjort, alle ens muskler slappede, knoklerne er blit slappe som kjøt og kjøtet flytende som vand. Jeg føler det samme i mit moralske væsen paa en underlig og nedslaaende maate. Jeg eier ikke mere nogen kraft eller noget mod, jeg eier ikke herredømme over mig selv og ingensomhelst evne til at sætte min vilje i sving. Jeg kan ikke længere ville; men der er en anden, som vil for mig; og jeg adlyder. 14. august. — Jeg er fortapt! Der er én, som eier min sjæl og behersker den! En, som eier min sjæl og bebersker den! Der er én, som raader over alle mine handlinger, alle mine begreper, alle mine tanker. Jeg er ikke mere noget i mig selv, jeg er bare en slave, som er tilskuer til og rædselslagen over alle de ting, jeg foretar mig. Jeg har lyst til at gaa ut. Jeg kan ikke. Han vil det ikke; og jeg blir der fortapt og skjælvende i stolen, hvor han holder mig fast. Jeg har bare lyst til at hæve mig op i stolen, til at reise mig for at overbevise mig om, at jeg er herre over mig selv. Jeg kan ikke! Jeg er klistret fast til sætet; og min stol hænger saadan fast ved gulvet, at ingen magt i verden kunde løfte os. Men pludselig maa jeg, ''maa'' jeg i enden av haven for at plukke jordbær og spise dem. Og jeg gaar derned. Jeg plukker jordbærene og jeg spiser dem. Aa gud, aa gud! Men er der da en gud til? Hvis du er til, saa befri mig, red mig, kom mig tilhjælp! Tilgiv mig, ha medlidenhet med mig, vær naadig mot mig! Frels mig! Aa, hvilken lidelse, hvilken kval, hvilken rædsel! 15. august. — Det var sikkert paa samme maate, min stakkars kusine var besat og behersket dengang hun kom for at laane de fem tusen franks av mig. Hun laa under for en fremmed vilje,<noinclude><references/></noinclude> 0ugcvh8vdr3x39dq6rr24ldwgeawbah 104 133293 316132 313446 2026-04-05T19:41:43Z Øystein Tvede 3938 316132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men din største feiltagelse, Thorvald, er nu med hensyn til min arv, ― sandt at si beløper den sig ikke mere end til tolvhundrede kroner. Pus ta 'en!» Schwartz hadde ondt for at skjule sin ærgrelse ved ogsaa at bli gjennemskuet paa dette hold, men han fremtvang en spodsk latter. «Du er ingen gentleman, Ørsten,» ropte han, vendte sig og trak frakken paa. «Aa nei, det kan vel være det,» svarte den anden lunt. «Jeg har aldrig gjort fordring paa at være nogen helstøpt personlighet. Men hvis jeg i mine dager hadde gjort halvparten av de infame streker, du har paa din samvittighet, Thorvald, da vilde jeg ha spyttet paa mig selv!» Referenten svarte ikke et ord, men fjernet sig hurtig. «Samvittighet ― han! Gad vite, hvormeget der findes tilbake av den?» mumlet Helge. «Den er forsvindende liten, tænker jeg. Thorvald Schwartz er istand til at begaa de værste forbrydelser, det er bare hans klokskap, som frelser ham fra strafanstalterne. Han gaar saa elegant fremmed sine kjæltringstreker, at de aldrig faar noget tak paa ham. Er det ikke merkelig, saa store kjæltringer kan gaa løse og frie omkring, ja endog føre et særdeles behageligt liv her i vore smaa hjemlige forhold. Hadde Schwartz været i Amerika, var han forlængst blit lynchet.» Helge hørte neppe, hvad agenten sa, han hadde strakt sig tilbake i sofaen, og overga sig til sin vilde smerte over de bitre erfaringer, han hadde høstet i løpet av de sisste timer. Ja stokkende blind hadde han været; men nu var<noinclude><references/></noinclude> pe4q6cspd9rq1d18aumej4xppf1urun 104 134079 316118 314957 2026-04-05T16:08:07Z Øystein Tvede 3938 316118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det første Tyveri blev jo begaaet den 13de? spurgte Opdageren, efterat han havde noteret Navnene og lagt Notisbogen i Lommen. — Ja, ved halv elleve Tiden om Aftenen. Natportieren havde netop overtaget sine Funktioner og opholdt sig sammen med Værelsetjeneren i Portierlogen, da det ringer fra Nr. 8. Tjeneren gaar straks hen til Værelset for at modtage sine Ordrer, men ser til sin Forbløffelse, at der ikke findes en levende Sjæl i Værelset, som dog er fuldt oplyst. Han gaar tilbage til Portierlogen og meddeler Portieren dette. Ogsaa Portieren synes det er mærkeligt. De ser begge paa Tablauen, hvor Værelsets Nr. 8 er faldt ned og forundrer sig over Tilfældet. Da intet hænder, skyver imidlertid Portieren Numeret tilbage og saa slaar de sig begge til Ro i Logen passiarende om ligegyldige Ting. Pludselig ringer det igjen, dennegang længe og heftig. Baade Portieren og Tjeneren ser samtidig paa Tablauen. Det er atter Nr. 8, som er faldt ned. Portieren udbryder da ærgerligt: — Naturligvis, Fæ, er der Folk paa Værelset. Gaa straks derhen. Tjeneren løber saa hurtig han kan derhen, men kommer efter et Minuts Forløb farende tilbage til Portieren igjen. — Der er virkelig ingen, raaber han, gaa med selv og se. Portieren paastaar, at han er gal, at han ikke har Øine i Hovedet osv. og følger smaabrummende med ham. De aabner Døren til Værelset og finder virkelig, at det er tomt. Portieren og Tjeneren blir begge to en Smule fælne, men saa tænker Portieren, at der maa være en Feil ved Ringeledningen, og undersøger denne. Ringeledningen viser sig at være i Orden og funktionerer tilfredsstillende. Portieren gaar tilbage og skyver Tablauen iorden, medens Tjeneren blir paa Numer 8 og ringer. Ganske rigtig, det tilsvarende Numer falder ned i Tablauen. For at være ganske sikker undersøger Tjeneren paa de andre Værelser i Etagen om nogen skulde ha ringet, men ingen har ringet. Det synes saaledes bragt paa det rene, at der om Aftenen den 13de Oktober er ringet fra et absolut tomt Værelse. Det høres ud som en Spøgelseshistorie og jeg begynder virkelig at tro, at der er Aander med i Spillet. Men hvem var det, som beboede Værelset? spurgte Detektiven. — Trondhjemsdamen, svarede Hoteldirektøren, hun staar opskrevet i Reisebogen som Modehandlerinde Frøken Schytte fra Trondhjem. Paa det Tidspunkt, da den mystiske Ringning paagik, opholdt hun sig i Fahlstrøms Theater. Efterat hun havde souperet med en Veninde og en mandlig Slægtning af sig, kom hun her til Hotellet Klokken et Kvart over 12, Nattpotieren lukkede hende ind. Ti Minutter efter ringer det paany fra hendes Værelse, dennegang en ophidset, hurtig Ringning. Baade Tjeneren og Portieren iler til. Da Tjeneren træder ind i hendes Værelse er Damen fuldstændig rasende. — Jeg er bestjaalet! raaber hun, min Kuffert er borte. Det lykkedes mine to Funktionærer at berolige hende og saa blev jeg tilkaldt. Jeg faar da vide, at der er stjaalet en sort Læderkuffert fra Damen. Kufferten indeholdt nogle Penge og forskjellige Værdisager. Da Damen fortalte, at Tyveriet var et stort Tab for hende, da hun slet ikke er velhavende, tilbyr jeg mig at erstatte Tabet, mod at hun ikke fortæller til et Menneske, hvad der er hændt. Dette gaar hun ind paa og jeg lægger straks 250 Kroner paa Bordet. Tidlig om Morgenen Dagen efter reiser Damen til Trondhjem. — Har De Kuffertens Signalement? spurgte Detektiven. — Ja, det var en temmelig ny, sort Haandkuffert af Læder. Forbogstaverne i Frøkenens Navn A. S. stod indgraveret i en Sølvplade paa Laaget. Kufferten indeholdt foruden noget Tøi, forskjellige andre Værdigjenstande, saaledes et Etui Sølvtheskeer, som hun havde kjøbt under Opholdet her i Byen, et Gulduhr til en Værdi af ca. 100 Kroner og en Forlovelsesring til Værdi af ca. 25 Kroner. — {{sp|Hende|s}} Forlovelsesring? spurgte Detektiven. — Nei, svarede Hr. Kragerud smilende, det er {{sp|han|s}}. Hendes Forlovelse skal deklareres i Trondhjem om nogle Dage og hun havde kjøbt Forlovelsesringen til sin Udkaarede med denne Begivenhed for Øie. — Ah, saaledes. Indskriptionen?<noinclude><references/></noinclude> i1iwxpn3qgawvvphjo1stwawfylejui 104 134081 316119 314959 2026-04-05T16:20:03Z Øystein Tvede 3938 316119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Detektiven i Arbeide.'''}} Hoteldirektøren fulgte Knut Gribb ned til anden Etage. Korridoren gik i en stor Firkant rundt Bygningen, og der var Værelser paa begge Sider. Ved Udgangsdøren var Portierlogen. En Grind af Støbejern stængte for Udgangsdøren. Ved denne kunstferdig formede Jerngrind stod en liden uniformeret Piccolo og aabnede for Gjæster, som kom og gik. Detektiven besaa Døren med Interesse. — Den kan kun aabnes indenfra, ser jeg, bemærkede han. — Ja, ikke en levende Sjæl kan komme ind, uden at Portieren ser ham. — Og heller ikke ud. — Nei, heller ikke ud. — Staar da en Piccolo her om Natten ogsaa? — Nei, det er aldeles unødvendig. Da passer Natportieren Grinden. Færdslen er nemlig saa liden. Der kommer bare en eller anden Reisende med Nattogene. — Gaa ind paa Nr. 8 og ring, bad Detektiven. Direktøren forsvandt og Gribb blev staaende og betragte den firkantede Tablau med Interesse. Der var en Mængde hvide Aabninger, Hul, i Tablauen, hvert Hul svarede til et Værelse og de forskjellige Værelsers Numer stod ovenfor Hullet. Det ringte og en sort Klaf faldt ned og dækkede Aabningen, hvorover der stod Tallet 8. Lidt efter vendte Direktøren tilbage. — I Orden? spurgte han. — Ja, svarede Detektiven, Ringeledningen er utvilsomt i Orden. Direktøren trykkede paa et Haandtag og den sorte Klaf blev skjøvet tilbage igjen. Detektiven fulgte nu den elektriske Traad fra Tablauen og fremover gjennem Korridoren. Han befølte hver Centimeter omhyggeligt, men kunde ikke opdage den allermindste Feil. — Er Gjæsterne paa sine Værelser for Øieblikket? spurgte han, da han var kommet tilbage til Portierlogen. Direktøren svarede: — Nei, de fleste er ude. — Godt, saa meget destobedre. Jeg vil nu ha ringet fra alle Værelserne undtagen fra Numer 8. Hr. Kragerud nikkede til Portieren og denne forsvandt indover i Korridoren. Et Øieblik efter begyndte Kimingen. Klaf efter Klaf faldt ned, saa Tavlen tilslut var ganske mørk med Undtagelse af et lidet lyst Punkt: Aabningen under Tallet 8. Gribb udtalte sin Tilfredshed med Prøven, som overbeviste barn om, at de mystiske Ringninger {{sp|maatte}} være kommet fra Værelset. Saa spadserte han fra Portierlogen fremover den tæppebelagte Korridor og stansede udenfor det mystiske Værelse. Han talte Skridtene. Fra Portierlogen til Værelsets Dør var der 59 Skridt. Derefter gik han videre og kom omsider tilbage til Portierlogen den anden Vei, efter saaledes at have gaaet gjennem hele Korridoren, som løb i en Firkant. Fra Værelset til Portierlogen var der denne Vei 46 Skridt. Denne Opdagelse synes at forbløffe ham endel. Han spurgte: — Naar det ringer fra 8 og Tjeneren opholder sig i Portierlogen, hvilken Vei gaar han da, for at komme til Værelset, den kortere eller den længere? Er den anden Vei virkelig kortere, udtalte Direktøren noget forundret, det har jeg virkelig aldrig lagt Mærke til. Han gaar den længere, ret fremover her; den regnes for Hovedindgangen til Værelseafdelingen, det er en gammel Vane. — Naa saaledes. Maa jeg da faa se paa Reisebogen. Reisebogen blev lagt frem for ham og Gribb studerede med Interesse Navnene paa de Reisende der var ankommet og afreist i de sidste Dage. De Reisende, som var ankommet efter den 13de, satte han straks ud af Betragtning. De Reisende, som boede i de andre Etager, fæstede han sig heller ikke synderlig ved. Efter denne gjennemgribende Sortering, fik han da istand en ganske kort Liste over Reisende, som havde boet i denne Etage i Dagene fra før den 13de, til og med den 16de. Det var ialt 5 Personer, to Damer og tre Herrer. Den ene Dame og den ene Herre var bestjaalne, saa der i Grunden bare var tre af Gjæsterne som kunde mistænkes. Disse tre var: Fru Handelsmand {{sp|Fagernæs}} fra Nordland, en ældre Herre Rektor {{sp|Bjerke}} fra Bergen og<noinclude><references/></noinclude> fim8ruu3gd9t94az5r7a18o7fht0vnz 316120 316119 2026-04-05T16:21:33Z Øystein Tvede 3938 316120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Detektiven i Arbeide.'''}} Hoteldirektøren fulgte Knut Gribb ned til anden Etage. Korridoren gik i en stor Firkant rundt Bygningen, og der var Værelser paa begge Sider. Ved Udgangsdøren var Portierlogen. En Grind af Støbejern stængte for Udgangsdøren. Ved denne kunstferdig formede Jerngrind stod en liden uniformeret Piccolo og aabnede for Gjæster, som kom og gik. Detektiven besaa Døren med Interesse. — Den kan kun aabnes indenfra, ser jeg, bemærkede han. — Ja, ikke en levende Sjæl kan komme ind, uden at Portieren ser ham. — Og heller ikke ud. — Nei, heller ikke ud. — Staar da en Piccolo her om Natten ogsaa? — Nei, det er aldeles unødvendig. Da passer Natportieren Grinden. Færdslen er nemlig saa liden. Der kommer bare en eller anden Reisende med Nattogene. — Gaa ind paa Nr. 8 og ring, bad Detektiven. Direktøren forsvandt og Gribb blev staaende og betragte den firkantede Tablau med Interesse. Der var en Mængde hvide Aabninger, Hul, i Tablauen, hvert Hul svarede til et Værelse og de forskjellige Værelsers Numer stod ovenfor Hullet. Det ringte og en sort Klaf faldt ned og dækkede Aabningen, hvorover der stod Tallet 8. Lidt efter vendte Direktøren tilbage. — I Orden? spurgte han. — Ja, svarede Detektiven, Ringeledningen er utvilsomt i Orden. Direktøren trykkede paa et Haandtag og den sorte Klaf blev skjøvet tilbage igjen. Detektiven fulgte nu den elektriske Traad fra Tablauen og fremover gjennem Korridoren. Han befølte hver Centimeter omhyggeligt, men kunde ikke opdage den allermindste Feil. — Er Gjæsterne paa sine Værelser for Øieblikket? spurgte han, da han var kommet tilbage til Portierlogen. Direktøren svarede: — Nei, de fleste er ude. — Godt, saa meget destobedre. Jeg vil nu ha ringet fra alle Værelserne undtagen fra Numer 8. Hr. Kragerud nikkede til Portieren og denne forsvandt indover i Korridoren. Et Øieblik efter begyndte Kimingen. Klaf efter Klaf faldt ned, saa Tavlen tilslut var ganske mørk med Undtagelse af et lidet lyst Punkt: Aabningen under Tallet 8. Gribb udtalte sin Tilfredshed med Prøven, som overbeviste ham om, at de mystiske Ringninger {{sp|maatte}} være kommet fra Værelset. Saa spadserte han fra Portierlogen fremover den tæppebelagte Korridor og stansede udenfor det mystiske Værelse. Han talte Skridtene. Fra Portierlogen til Værelsets Dør var der 59 Skridt. Derefter gik han videre og kom omsider tilbage til Portierlogen den anden Vei, efter saaledes at have gaaet gjennem hele Korridoren, som løb i en Firkant. Fra Værelset til Portierlogen var der denne Vei 46 Skridt. Denne Opdagelse synes at forbløffe ham endel. Han spurgte: — Naar det ringer fra 8 og Tjeneren opholder sig i Portierlogen, hvilken Vei gaar han da, for at komme til Værelset, den kortere eller den længere? Er den anden Vei virkelig kortere, udtalte Direktøren noget forundret, det har jeg virkelig aldrig lagt Mærke til. Han gaar den længere, ret fremover her; den regnes for Hovedindgangen til Værelseafdelingen, det er en gammel Vane. — Naa saaledes. Maa jeg da faa se paa Reisebogen. Reisebogen blev lagt frem for ham og Gribb studerede med Interesse Navnene paa de Reisende der var ankommet og afreist i de sidste Dage. De Reisende, som var ankommet efter den 13de, satte han straks ud af Betragtning. De Reisende, som boede i de andre Etager, fæstede han sig heller ikke synderlig ved. Efter denne gjennemgribende Sortering, fik han da istand en ganske kort Liste over Reisende, som havde boet i denne Etage i Dagene fra før den 13de, til og med den 16de. Det var ialt 5 Personer, to Damer og tre Herrer. Den ene Dame og den ene Herre var bestjaalne, saa der i Grunden bare var tre af Gjæsterne som kunde mistænkes. Disse tre var: Fru Handelsmand {{sp|Fagernæs}} fra Nordland, en ældre Herre Rektor {{sp|Bjerke}} fra Bergen og<noinclude><references/></noinclude> gvzoeb5x5bq17vt2esrzascp3497gfl 104 134083 316121 315497 2026-04-05T16:29:28Z Øystein Tvede 3938 316121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjøre Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> l06qqzsn7xalva2t2lx3m0a8l3bja9z 316122 316121 2026-04-05T16:30:46Z Øystein Tvede 3938 316122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjøre Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guld. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4hdlwxxlza2mmeoa1xlzc8xo81elppp 316123 316122 2026-04-05T16:32:23Z Øystein Tvede 3938 316123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjøre Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guld. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nu vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> d7cht0de4aboyqoaigov6esm9akfw97 104 134085 316125 314962 2026-04-05T16:57:28Z Øystein Tvede 3938 316125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Detektiven rykkede i en Snor og indenfor hørtes en rusten Bjeldes Klingren. Gribb ventede en lang Stund, men ingen kom og lukkede op. Han ringte igjen. Nu hørte han ganske tydelig svage, listende Trin indenfor. Detektiven ruskede heftig i Laasen, bankede mod Døren med sine Fingerknoker og raabte: — Saa Gamle, se at faa Døren op i en Fart. Da han fremdeles ikke fik noget Svar, fortsatte han: — Det er mig, Knut Gribb, jeg forlanger at komme ind. Hurtig nu. En klynkende Stemme svarede indenfra: — Jeg er ganske syg. Jeg kan ikke modtage nogen. — Tøv, Gamle. — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre — — Hør nu et Øieblik, raabte Gribb, hvis Du ikke aabner paa Sekundet, saa fløiter jeg ud gjennem Trappevinduet her. Det træffer sig ganske sikkert saa heldigt, at der er etpar Konstabler nede paa Gaden. — Tys, tys, sagde den klynkende Stemme, tag ikke saadan paa Vei, nu skal jeg snart aabne. Lidt efter blev en Nøgle vredet om og Døren aabnedes langsomt og forsigtig. Et gammelt Pergamentansigt af tydelig israelitisk Oprindelse viste sig i Døraabningen. — Ach, hvad er det nu igjen, Hr. Politimester? klynkede Ansigtet, Politimesteren ved dog, at jeg er en ganske, ganske hæderlig Mand. Gribb trængte uden videre gjennem Døraabningen og skjøv den Gamle tilside. — Du ved jo, at jeg ikke liker, at Du kalder mig Politimester, jeg har Forretninger til Dig, sagde han. Fra den lille, trange Entré, hvor der blot hang en luvslidt Hat og en ditto, fillet Kappe kom han ind i en ganske stor Stue. Her var Væggene næsten dækket af Skabe og Reoler, — og paa Reolernes Hylder laa en Mængde forskjellige Gjenstande, deriblandt mange Lommeuhre. Udstyret talte tydelig om den Tuskhandel, som den gamle Jøde drev. Detektiven satte sig i en leddeløs Stol, som knagede faretruende under ham. Jøden gik febrilsk frem og tilbage paa Gulvet, stadig klynkende om at han var en hæderlig Mand, — Ja, ja, tal ikke derom, gamle Ven, sagde Detektiven, husker Du da slet ikke Lagmandsretsdommen for tre Aar siden. — Ach, Herre, jeg forsikrer Dem til, at jeg dengang blev dømt, ganske uskyldig, ganske uskyldig. Gribb lod, som om han ikke lagde Mærke til den andens Forsikringer, men fortsatte: — Jeg har nu tænkt at se Dig lidt paa Tingene igjen, min kjære Jacob. Jeg tænker nok, at der skal komme en eller anden pudsig liden Ting for Dagens Lys, hvis jeg iværksætter en nærmere Undersøgelse af dine forskjellige Affærer. Lad mig for Exempel tage en enkelt Gren af din omfattende Virksomhed: Hvorledes gaar Dine Forretninger med Skrabhandlerne? — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre, jeg kjøber kun hæderligt erhvervet Gods. Jeg — — Nuvel, vi faar se, afbrød Gribb naadig, foreløbig har jeg andre Ting at tage vare. Du vil nok tjene etpar gule, ikke sandt? Jacobs Øine skinnede. — Jeg er en fattig Mand, sagde han, en meget fattig Mand. — Saa trænger Du virkelig til nogle Kroner, lo Detektiven, Du maa ofre denne Dag paa mig. Hvad siger Du til en liden Runde omkring i Byen. Bør Du ikke i Eftermiddag hilse paa Dine Venner, Pantelaanerne og Skrabhandlerne? — Mine gamle Ben, Herre, mine gamle — — Jeg ser nok, sagde Gribb koldt og gjorde Mine til at reise sig, at jeg allerede idag maa iværksætte en nærmere Undersøgelse af Dine Affærer. — Jeg skal gaa, Herre, jeg skal gaa, men saa gir De mig vel til en lille Vogn. Det var det jeg vilde ha sagt. Mine gamle Ben — — Se det var en anden Tale, skal vi saa sige tre gule? spurgte Gribb og tog til Portemonæen. — Jovel, lad os sige tre gule. Den Gamles Fingre greb begjærlig efter Pengesedlerne. — Der er for tre Dage siden, forklarte Gribb, begaaet et Tyveri her i Byen. Det er ikke meget betydeligt, men jeg maa alligevel ha Rede paa det. Det er et lidet Damegulduhr, en Forlovelsesring og et Etui Sølvtheskeer. Detektiven beskrev nu nærmere de forskjellige Gjenstande, som var stjaalet fra Modehandlerinden nede paa „Hotel Europa“.<noinclude><references/></noinclude> h0nf1zasnbsq96wh5pgi443cq8r30ca 104 134091 316126 314965 2026-04-05T17:11:07Z Øystein Tvede 3938 316126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den ene Time gik efter den anden, uden at der indtraadte nogen Forandring i Sagens Stilling. Endelig bankede henved syv-Tiden den gamle Jacob {{sp|Isacse|n}} paa Detektivens Kontordør. Jacob lodes ind og Detektiven blev ligegyldig siddende ved sit Skrivebord og høre paa alle hans Lamenteringer over de lange Veie, hans daarlige Ben osv. — Til Sagen, sagde han, Du har altsaa fundet nogle af Sølvsagerne. — Ach ja, Hr. Politimester, sagde han, Lykken har staaet mig bi. Jeg kan forsikre Dem, at det var et ganske lykkeligt Tilfælde som førte mig til den Rette. De maa ikke tro Hr. Gribb, at jeg paa Forhaand ved, hvor jeg skal finde uærlig tilvendte Sager. — Nei vel, det er godt. Vis nu op, hvad Du har fundet. Israeliten halede en skidden Tøipose op af et Uhyre af en Frakkelomme. Han stak Haanden helt til Albuen ned i Posen og Irak frem et Damegulduhr og en Forlovelsesring. Detektiven tog Tingene nærmere i Øiesyn og af de Indgraveringer som fandtes, kunde han forstaa at han havde de stjaalne Sager for sig. Han klappede den gamle Jøde elskværdig paa Skulderen og sagde, at han havde været flink. Saa fik han opgit, hvad Jøden havde git for Tingene, betalte ham denne Sum og lagde endnu et lidet Honorar til. Han følte sig overbevist om, at Jacob ikke havde kjøbt Sagerne for mere end Halvparten af det han opgav, men han havde ikke nu Tid til at prutte og krangle med ham Da han derimod vilde vide, hvor han havde kjøbt Sagerne vred Jøden sig ynkeligt. Detektiven maatte frem med sine gamle Trudsler igjen, før han gav sig. Jøden havde stødt paa Sagerne i en liden Udsalgsbod i Fjerdingen, hos en Skrabhandler Zepper. Detektiven tog straks sit Tøi paa og spurtede derhen. Det var nu blit saa sent, at Zepper, som ogsaa var Jøde, havde lukket Butikken. Da Skrabhandleren saa, hvem han fik Besøg af, var der ikke ende paa hans Forekommenhed og Høflighed. Detektiven bad ham fortælle, hvem han havde kjøbt Gulduhret og Forlovelsesringen af. — Nu kan Du naturligvis lyve, sagde Gribb, og fortælle, at Du har kjøbt Sagerne af et fuldstændig X, en ganske anden end den virkelige. — Jeg er en meget sandhedskjærlig Mand, indvendte Zepper og hyklede Fornærmelse. — Det vil sige, bemærkede Detektiven, at Du sandsynligvis er den største Løgnhals i Kongeriget. Eller iallefald en af de mere fremtrædende. Nuvel, der er altsaa intet iveien for, at Du kan føre mig paa Vildspor. Men det siger jeg dig, at jeg gir mig ikke, før jeg kommer til Klarhed i Affæren og hvis det da viser sig, at Du har løiet, saa er det ude med Dig, min kjære Zepper. — Jeg lyver aldrig, gjentog Skrabhandleren. — Altsaa, naar har Du kjøbt Stykkerne? — For to Dage siden. — Hvad gav Du for dem? — Femti Kroner. — Sikken en blodig Pris, mumlede Detektiven og lo, de er virkelig det tredobbelte Værd. Jacob paastod, at han har git Dig hundrede Kroner for dem. Den lille Handelsmand for op i iltert Sinne og slog i Bordet. — Gjorde han det, den Slyngel udbrød han, men saa huskede han paa, at han jo maatte dække sin Standsfælle og saa lagde han til, idet han smilte sursødt: — Ach ja, man maa jo leve. Detektiven kunde ikke lade være at more sig over den svære Avance gamle Jacob havde beregnet sig. Han spurgte: — Hvem var det saa, Du kjøbte Sagerne af. — En sortklædt Dame med et tæt Slør for Ansigtet. Detektiven fôr op. — Aa, De med Deres tætte Slør bestandig. Er det for at slippe at beskrive hendes Ansigt, at De stikker mig den ud? Men nu talte Jøden med virkelig overbevisende Ivrighed: — Det er sandt, hvad jeg siger, sagde han, Damen havde sort tæt Slør for Ansigtet, saa at jeg ikke han beskrive hendes Træk, men saa meget kan jeg dog sige med Vished, at hun var temmelig smuk og havde sort Haar. — Hvor gammel? — Hun kunde vel være en otteogtyve eller tredive Aar. — Har Du seet hende før.<noinclude><references/></noinclude> 3aykdsvr4mth12mlaqewte07xojqnqk 104 134093 316127 315499 2026-04-05T17:19:51Z Øystein Tvede 3938 316127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Du store Gud, hviskede Natportieren skrækslagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. — Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaadefulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> a1dpny1a15z4uuxec8vk35hx0gho93v 104 134095 316134 315501 2026-04-05T19:43:04Z Øystein Tvede 3938 316134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Da Natportieren og jeg første Gang kom ind i den Dødes Værelse har formodentlig ogsaa Ryer staaet skjult derinde. I det Øieblik skjønte jeg endnu ikke Sammenhængen med de gaadefulde Ringninger. Men naar jeg nu tænker paa, at Skurken da stod mig saa nær, at jeg kanske kunde ha naaet ham med Hænderne, da overfaldes jeg af en Ærgrelse, saa jeg næsten ikke kan beherske mig. Medens Natportieren gik for at varsle Værten og jeg for at varsle Lægevagtstationen har Ryer traadt frem fra sit Skjul, taget Staalskrinet paa sine Skuldre og har atter trykket paa den elektriske Knap. Da var det, kjære Kollega, at det ringte fra den Dødes Værelse. Idet Natportieren og jeg stormede frem gjennem den venstre Korridorarm, gik Ryer med Staalskrinet ud i den høire. Udgangen blev atter fri, Ryer kunde aabne Staalgrinden og lange Skrinet ud til sin Hjælper, som naturligvis til aftalt Tid ventede udenfor. Jeg tar vel ikke meget feil, naar jeg siger, at denne Hjælper ikke har været nogen anden end Marinette — den italienske Kvinde. Først nogle Minutter efter, at jeg paany var kaldt til den Dødes Værelse, faldt det mig ind, hvordan en behændig Tyv paa den Maade kunde operere med Ringeledningen. I et nu stod det hele klart for mig. Jeg sprang ud for muligens endnu at kunne overrumple den Dristige. Men forsent. Men nu, kjære Kollega, sluttede Knut Gribb sin Beretning, nu skal han ikke undgaa os, for nu har vi ved Skjæbnens lykkelige Tilskikkelse faaet alle Trumfer i vore Hænder. Idet Detektiven var færdig med sin Fortælling, som Harald Brede havde hørt paa i stadig stigende Interesse, rullede Extratoget ind paa Moss Jernbanestation. Gribb gav Ordre til, at Extratoget skulde sættes ind paa en Sidelinje, saa det kunde afgaa til Kristiania igjen paa kort Varsel. Detektiverne satte sig straks i Forbindelse med Moss Politi, forklarte Sagen og forlangte Assistance. En Række Poster blev udsat ved Havnen og i dens umiddelbare Nærhed. Alt gik som Gribb havde tænkt. {{sp|Thomas Ryer|s}} Motorbaad kom og lagde til Kaien ved Kanalen. Ryer havde nu igjen forandret sig til den fuldendte, elegant klædte Gentleman. Han og hans Ledsagerske, den italienske Marinette gik fra Bryggen op til et af Byens bedste Hoteller. Der forlangte de et Værelse, som de fik. Ryer spurgte efter Aftenaviserne, som blev bragt ham. Her havde han Anledning til at læse om Branden i Pilestrædet. Denne falske Etterretning, som Ryer naturligvis troede paa, beroligede ham tilsyneladende meget. Han gjorde nu ingensomhelst Foranstaltning til hverken at skjule sig eller sine Kufferter. En halv Time efter Forbryderparrets Ankomst til Hotellet, trængte Knut Gribb, Harald Brede og etpar Politibetjente ind i Ryers Værelse, samtidig som Konstabler i Pikkelhjelme fyldte op udenfor Vinduet. For første Gang bemærkede Gribb, at Storforbryderen lagde virkelig Forbauselse tilskue. Det var da Ryer fik se Knut Gribb — den Politimand, som han havde troet død i flere Timer. En dødelig Bleghed leirede sig over Forbryderens Pande, da han kjendte sine Haandled omklamret af det kolde Jern. Samtlige de stjaalne Værdisager blev fundet i Værelset. I størst mulig Stilhed kjørtes Forbryderparret i lukkede Vogne til Jernbanestationen, hvor de blev puttet ind i Extratogets Brækvogn. Og Extratoget susede mod Kristiania. Thomas Ryer sad der taus paa Træbriksen med halvt lukkede Øine. Han havde ikke mælet et Ord siden Arrestationen. Fatalistens absolute Ligegyldighed var over ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 3 under Trykning {{xx-større|{{sp|Det stjaalne Hu|s}}.}} (Knut Gribbs tredie Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 9ggh169n6almc41munkmuqqooi90lzs 104 134096 316128 314968 2026-04-05T17:24:04Z Øystein Tvede 3938 316128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Klokken er halv 1, da det atter ringer i Tablauen og Klaf Nr. 8 falder ned. Portieren farer sammen og stirrer skrækslagen først paa Tavlen og dernæst paa Detektiven. Men Knut Gribb var rolig som sedvanlig. Han nikkede til Portieren og sagde: — Saa gaa dog ind, Mand. Nu ved De jo, at Værelsets Beboer er tilstede. Kanske Hr. Binderup skal have varmt Vand. Portieren saa bønlig paa Detektiven. — Gaa med, bad han, er det ikke tryggest, at De gaar med. Den stakkels Mand saa ganske ulykkelig ud, der han stod. — De er altsaa ræd, sagde Detektiven. — Ja, svarede Portieren, synes De det er underligt. — Godt. Jeg skal gaa med Dem. De gik henover Korridoren og stansede udenfor Nr. 8. En svag Lysstribe, som trængte ud gjennem Nøglehullet, viste, at den danske Agents Værelse maatte være oplyst. Portieren bankede paa. — Gaa alene ind, hviskede Detektiven, jeg blir staaende herude i Korridoren. Hotelmanden bankede igjen og lyttede. Han var saa bevæget, at han skjalv. — Sagde han noget? spurgte han hviskende. — Jeg hørte det ikke, svarede Detektiven. — Jo, det forekom mig, at han sagde „kom ind“. Jeg gaar ind. — Javel, gjør det bare. Husk paa ikke at lukke Døren efter Dem. Portieren traadte stille og forsigtig ind i det oplyste Værelse. Detektiven blev staaende tilbage i Korridorens Mørke, saaledes, at han kunde se alt, hvad der foregik i Værelset til de mindste Enkeltheder, uden selv at blive seet. Portieren stod og bukkede ganske forlegent ved Døren. Detektiven saa nysgjerrig derind. Ret foran dem i en stor Lænestol med Ryggen mod de Indtrædende, sad den danske Herre. Han havde taget af sig Jakken og den ene Støvle, som han holdt i Haanden. Haanden hang slapt ned. Herr Binderup sad saa dybt i Lænestolen, at kun hans blanke Isse skimtedes over dens Ryg. — Hm Hm kræmtede Portieren. Herr Binderup rørte sig ikke. — Han sover vist, mumlede Portieren og gik etpar Skridt nærmere, det var da besynderligt, hm hm — Han kremtede paany. Herr Binderup rørte sig fremdeles ikke. Da ilede Knut Gribb ind i Værelset, skjøv Portieren heftig tilside, gik hen til den danske Herre, knælede ned foran ham, løftede paa hans Arm, som atter faldt slapt ned, følte paa hans Puls, lyttede ved hans Hjerte. Detektiven reiste sig hurtig og Portieren for skrækslagen tilbage, da han fik se, hvor bleg Politimanden var. — Han er død, sagde Gribb med dirrende Stemme. Portieren skjønte det i Begyndelsen ikke. Han stod og stirrede ret frem for sig med aaben Mund og talte aldeles forstyrret. — Er han død, udbrød han, er han et Lig. Du store Gud. Detektiven skjøv ham ud i Korridoren. — Op efter Direktøren, befalte han, — men hurtig og fremforalt stille. Underret ingen andre. Portieren havde neppe forsvundet i den tæppebelagte Korridor, før Gribb fôr let sammen. Hørte han ikke en Lyd. Var det ikke en Dør, som forsigtig blev lukket i Laas? Han stirrede fremover i Korridoren i den Retning, hvorfra Lyden var kommet, men intet var at mærke. — Det maa ha været Portieren, tænkte han, lukkede Døren og befandt sig alene med den Døde. Han lod Liget være i den oprindelige Stilling, men foretog en omhyggelig Undersøgelse. Den Dødes Læber var let blaalige. Da Gribb saa ind i hans Øine, gyste han. Den dødes Øine stod vidt aabne og der var et Udtryk i dem af unævnelig Skræk. Der fandtes ikke paa Liget det mindste Spor efter ydre Vold, der var ingen Skudmærker eller Knivstik og heller ikke nogen Hævelse i Hovedet. Gribb saa sig rundt i Værelset. Alt var som da han for kun nogle Minutter siden selv havde været derinde. Der stod den Dødes Kufferter, der det firkantede Staalskrin i Læderomslaget, der hans Toiletsager.<noinclude><references/></noinclude> o570c72mt6bs9flt48yxvfvyjldime8 104 134097 316129 315500 2026-04-05T17:26:43Z Øystein Tvede 3938 316129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han fôr heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har {{sp|seet noge|t}}, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politistationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen og lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse. Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{--- }} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, det kan ikke være noget levende Menneske som driver sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at høre Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reiste Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4s808j3xn6m1bc1rrnelpzrn2czdo70 104 134099 316153 314970 2026-04-06T09:50:37Z Øystein Tvede 3938 316153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derimod stirrede han med den yderste Grad af Forbauselse bort i en Krog af Værelset. Natportieren forklarede i nogle faa næsten usammenhængende Ord, hvad der var skeet, at det igjen havde ringt fra Værelset. Direktøren spurgte Gribb om noget, men denne svarede ikke. Han bare stirrede bort i Krogen. Endelig kom han til sig selv, tog sig til Hovedet for at samle sine Tanker og udbrød: — Skrinet, Herr Direktør. — Hvad mener De? spurgte Direktøren og saa forfærdet paa ham. — Staalskrinet i Lærhylstret. — Javel, hvad er det med det? Gribb pegte hen i den tomme Krog og svarede: — Det er borte, Hr. Direktør. Han talte fjernt og langsomt, ligesom han var optaget af mærkelige Tankeslutninger. Nu bemærkede ogsaa Natportieren den tomme Krog og slog Hænderne sammen. — Ja, Skrinet! raabte han, det var herinde for tre Minutter siden. Vi lagde Mærke til det baade Detektiven og jeg, da vi fandt den Døde. Altsaa maa der ha været nogen her og stjaalet Skrinet i Mellemtiden. — Selvfølgelig, svarede Detektiven, har her været et Menneske hos den Døde, medens jeg var ude i Portierlogen for at telefonere. Imidlertid havde Lægen nu tilendebragt sin Undersøgelse af den Døde. Han reiste sig og afgav kort og roligt sin Kjendelse: — Den danske Herre er død af Hjerteslag, mine Herrer, sagde han, men det er nogle uhyggelige Øine han har, lagde han til, jeg mindes aldrig at ha seet saa uhyggelige Øine paa nogen Død. Direktøren saa spørgende paa Gribb. Denne stod aldeles uanfægtet af Lægens Ord. Han var kun optaget af sine egne Tanker. Man hørte ham mumle: — Ni og femti Skridt til den ene Kant, seks og firti til den anden. Pludselig opklaredes hans Ansigt og han raabte høit: — Endelig. Jeg har fundet det. — Hvad har De fundet? spurgte Direktøren. — Grunden, svarede Detektiven, Foranledningen om De vil. Grunden til det vilde forferdelige Blik i den Dødes Øine. Foranledningen til de gjentagne, mystiske Signaler fra dette Værelse. Og jeg har da kun den Tilstaaelse at gjøre, Hr. Direktør, at vi stakkels Mennesker, som sædvanlig har været dumme. Med disse Ord forlod Detektiven hurtig Værelset og gik gjennem Korridoren i Retning af Portierlogen. Man hørte ham aabne Udgangsdøren og lukke den efter sig igjen. Direktøren, Lægen og Portieren stod et Øieblik og saa forbausede paa hinanden. — Hvad mente han? spurgte Direktøren. — Ja, hvad mente han, svarede de andre. De ventede i flere Minutter. Endelig kom Detektiven tilbage igjen. — Har De været ude paa Gaden? spurgte Hr. Kragerud. — Ja, svarede Detektiven, jeg har faret frem og tilbage herudenfor, men det har ikke lykkedes mig at finde den, jeg søgte. Lægen spurgte om Herrerne yderligere behøvede hans Assistance. Detektiven takkede og mente, at hans Nærvær ikke var nødvendig længer nu, da Dødsaarsagen var blit konstateret. Lægen hilste og gik igjen op paa sit Værelse, adskillig forundret over, hvad han havde seet og oplevet. — Det er altsaa ikke et Mord? spurgte Hotelværten, da Lægen var gaaet. — Nei, svarede Gribb, De hørte jo, hvad Lægen sagde. Den danske Agent er død af Hjertelammelse. — Det var endda et Held i Ulykken, svarte Værten, for havde det været et Mord, saa kunde jeg ligesaa godt ha pakket sammen straks. Men hvad skal vi nu gjøre? Detektiven havde allerede bestemt sig i saa Henseende. Han begyndte at undersøge den Dødes Papirer, noterte Navnet paa det Firma, Binderup havde repræsenteret osv. Af nogle Privatbreve fandt han ud, hvad den Dødes Hustru hed og hvor hun boede i Kjøbenhavn. Da han havde konstateret dette, skrev han ud nogle Telegrammer, som han sendte Natportieren afsted med. Selv tog han Plads i Portierlogen for Resten af Natten. Da Dagportieren kom Klokken 7, fandt han Detektiven siddende og studere et Rids over Hotellets anden Etage.<noinclude><references/></noinclude> 5pe7ct87xmqdunekg2lsnh66dg8hk5n 104 134100 316154 314971 2026-04-06T09:51:35Z Øystein Tvede 3938 316154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var den Tegning han tidligere med Bistand af Direktøren havde udfærdiget. Dagportieren, hvis Navn var Halvorsen, saa nu, at Politimanden havde tilføiet forskjellige Tal paa Ridset. Etsteds stod Tallet 46, et andet Tallet 59. Han forundrede sig over, hvad disse Tal skulde betyde. Han vidste ikke, at det var Betegnelsen for de to Korridorarmers Afstand mellem Værelse Numer 8 og Portierlogen. Ved 7-Tiden begyndte Gjesterne at ringe paa Kaffe og Morgenmelk. Detektiven vogtede med spændt Interesse paa Tavlen og agerte for en Stund Hovmester. Han sendte Kellnerne hid og did eftersom det blev ringet fra Værelserne. Dagportieren fik Indtryk af, at han sad og ventede paa et bestemt Signal. Dette bekræftedes ogsaa, for da det henimod Klokken halv 8 ringte fra Numer 8, blev Gribb pludselig ivrig. Han reiste sig og kneb i Farten en Kellner som vilde rende afgaarde. — Stans, sagde han, lad mig faa Deres Serviet. Kellneren gav ham den nølende. — Jeg vil selv gaa hen til Nr. 8, forklarede Detektiven. Han kastede Servietten over Armen og trippede henover Korridoren med smaa udstuderte Kellnertrin. Hans Kolleger, som ikke vidste hvad der var forefaldt i Nattens Løb og heller ikke, at der laa en død Mand i Huset, og som derfor var taknemmelig for enhver Spøgefuldhed, lo høit og støiende. Men det var af den haarde Nødvendighed, at Gribb spilte sin lystige Komedie midt i det forfærdelige Drama. De andres Latter berørte ham pinligt. Dagportieren slog op i Reisebogen for at se, hvor han gik hen og det viste sig der, at Værelse Nr. 8 beboedes af den gamle Kartograf fra Kristianssund, Hr. Valen. Detektiven bankede paa Nr. 8 og en blid, fredsommelig Stemme svarede indenfra: — Kom ind. Detektiven traadte ind og blev staaende ved Døren, svingende Servietten. Hr. Valen sad henne ved Vinduet foran et stort Bord. Han vendte Ryggen til den indtrædende. Bordet var overlæsset af en Mængde Bøger og Papirer. Paa Væggene hang mangeslags Karter tildels ovenpaa hinanden. Den gamle Kartograf, hvis let hvidnende Lokker den indtrængende Morgensol netop spillede i, sad bøiet over et Tegnebret og arbeidede med Pensler, Tuschpen og Passer. Ved Siden af ham stod et Farveskrin fyldt med Kartfarver. Hr. Valen var saa optaget af sit Arbeide, at han ikke engang vendte Hovedet, da Opvarteren, alias Knut Gribb, traadte ind. — Gi mig en Mugge Melk og nogle Kavringer, bad han. Gribb fjernede sig straks. Han sendte en Kellner efter det forlangte og etpar Minutter efter kunde han gaa ind til Kartografen med Melk og Kavringer paa et Bret. Dennegang gik han helt hen til Hr. Valens Bord. Han gjorde Mine til at sætte Brettet ovenpaa hans Kartværker; men da for den gamle forskrækket op. — Sæt det ikke der, raabte han, vendt lidt, saa skal jeg rydde afveien. Han tog nogle Papirer tilside, saa der blev en aaben Plads. — Tak min Ven, sagde han, sæt det der. Gribb satte Brettet fra sig. — Ønsker Herren noget yderligere? spurgte han. — Nei tak, min Ven. — Ikke Kaffe? Kartografen saa forbauset paa Kellneren, Han var uvant med denslags gjentagne Spørgsmaal. Idetsamme fik Gribb et lidet Hosteanfald, saa han maatte vende Ansigtet bort. — Er De syg, min Ven? spurgte Kartografen blidt. — Nei, svarede Opvarteren, ikke noget videre. — Tak, De kan gaa. Detektiven gik. Ude paa Gangen standsede han for at samle sig. Han var blit meget bevæget. Han velsignede den Aandsnærværelse han havde vist ved at paaføre sig et Hosteanfald i det afgjørende Øieblik, da Kartografen saa paa ham. Detektiven havde gjort en stor og mærkelig Opdagelse. Vistnok havde han anet, at Kartograf Valen ikke var den han udgav sig for. Men det havde ikke faldt ham ind med en Tanke, at den gamle, blide, graahaarede Videnskabsmand kunde være<noinclude><references/></noinclude> p8qgj51h9cly1yxcxcu3ayyxv0zz0we 104 134105 316136 314975 2026-04-05T19:44:12Z Øystein Tvede 3938 316136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Udgangsdør idetsamme Thomas Ryer stavrede nedad Trinene og traadte ud paa Gaden. Thomas Ryer tog Veien opover Fredriks Gade og Postbudet gik foran ham, ivrig studerende Adresserne i Brevbunken. Klokken var nu bare 10 Minutter paa to, et Faktum, som Detektiven konstaterede med Tilfredshed. Fra sine Undersøgelser i „Hotel Europa“ vidste han, at Valen gik hen til Middag hver Dag præcis Klokken halv fire. Af Amanuensen havde han faaet vide, at den gamle Kartograf bestemt forlod Biblioteket mellem Klokken halv to og to. Altsaa havde han andre Forretninger end sine Kartværker at sysle med i Mellemtiden. Men hvori bestod disse Forretninger? Det var dette, Knut Gribb nu skulde forsøge at bringe paa det Rene. Da Detektiven kom til det historiske Museum gik han ind til Vagtmesteren, ligesom han havde Breve til ham. Fra Kjældervinduet kunde han se, at Kartografen stavrede videre opover Christian den 4des Gade. Gribb ventede til den Gamle var skraaet over Universitetsgaden. Da gik han igjen ud paa Gaden og havde hurtig indhentet ham. Ved at dukke ind i de forskjellige Portrum, akkurat som Postbud pleier, kunde han nu følge Ryers Bevægelser, uden i ringeste Maade at vække dennes Mistanke. Det lod til at Ryer ikke engang bemærkede Postbudet. Ryer gik op i Pilestrædet og Detektiven fulgte efter ham. Det var tydeligt, at Ryer ikke gik en tilfældig Spadsertur. Han vidste, hvor han skulde hen. Udenfor en lidt ældre fire-etages Gaard, stansede han, saa paa sit Uhr og smilede. Alt dette bemærkede Detektiven fra en nærliggende Butik, som han var smuttet ind i. Ryer forsvandt nu ind i Porten. Detektiven kastede Postvæsken og Brevbunken fra sig og styrtede over Gaden. Han kom tidsnok ind i Porten til, at høre Thomas Ryers stavrende Trin opover Trapperne. Altsaa spilte den store Forbryder sin Rolle videre, selv da han maatte forstaa, at han var alene. Knut Gribb stod nederst i Trappeopgangen og lyttede. Ryers Trin stansede ved tredie Etage og Detektiven hørte en fjern Klokke kime. Her havde han altsaa ringt paa. Af Forbryderens Trin og Klokkens Kimen kunde Politimanden skjønne, at han skulde ind i Leiligheden {{sp|tilhøir|e}} med det samme man kom op ad Trappen. Han hørte en Dør blive aabnet, han hørte Lyden af høirøstede Stemmer, han hørte en Dør bli lukket. Og saa blev alt stille. Detektiven havde øieblikkelig sin Plan færdig. Han skraaede over Gaden til Butikken igjen og bad om at faa laane Telefonen i Chefens Privatkontor. Mod Taushedsløfte meddelte han Kjøbmanden, hvem han var og fik derefter Kontoret at disponere frit over en Times Tid. Gjennem Telefonen fik Gribb fat i sin Kollega, den energiske Harald Brede, som han bad nu straks at indfinde sig i Butikken, medhavende i en Pakke et sæt Arbeidsklæder. — Men forsigtig, lagde han til i Telefonen, to Øine i et Hus her i Nærheden maa intetsomhelst mistænkeligt opdage. Gjennem Chefskontorets Vinduer kunde Detektiven bevogte hele Gadestrøget, særlig det lige overfor liggende Hus, hvor Thomas Ryer var gaaet ind. Af Kjøbmanden fik Detektiven vide, at Gaarden eiedes af en Advokat Hyse. Kjøbmanden kjendte baade Advokaten og Gaarden godt, Gaarden rummede for det meste Smaaleiligheder paa tre Værelser med Pigekammer og Bad. Men han havde ikke lagt Mærke til om der nylig var kommet flyttende en Familie til Gaarden. — Har De seet en sortklædt Dame gaa ud derfra? spurgte Detektiven;—han tænkte paa den mystiske sortklædte Dame fra Jøden Zeppers Skrabhandlerbod. — Ja, svarede Kjøbmanden hurtig, den sortklædte Dame har jeg seet. Det er vistnok en af Leieboerne, for hun gaar ofte ud og ind af Porten derover. Detektiven bad ham beskrive hende nærmere og Kjøbmandens Beskrivelse passede i et og alt til Skrabhandler Zeppers. Gribb blev nu mere og mere overbevidst om, at det skulde lykkedes ham at komme tilbunds i denne mærkelige Gaade. Floken begyndte at redes ud.<noinclude><references/></noinclude> bza3iryse1qvepsdmq6kdz0dtwlrx5n 104 134108 316155 314982 2026-04-06T10:53:57Z Øystein Tvede 3938 316155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem i Anledning Sagen med Bomanns Motorbaad. Jeg indrømmer, at jeg da blev beseiret. Men De maa dog forstaa, at naar jeg engang har havt et farligt Sammenstød med en Mand, saa tar jeg mig dobbelt iagt, naar jeg næste Gang færdes i denne Mands Nærhed. Jeg har tænkt paa Dem hele Tiden og regnet med, at De tiltrods for min brilliante Forklædning og min helt gjennemførte falske Optræden idetheletaget dog alligevel skulde komme mig paa Sporet. Og da jeg imorges hørte de to energiske Bankninger paa min Dør, tænkte jeg: Aha. Der har vi Manden. Ganske rigtig. Da De kom ind, kjendte jeg ogsaa Deres Stemme. Af Deres Forbløffelse i et givet Øieblik blev jeg overbevist om, at De ikke til da havde Anelse om, hvem jeg egentlig var. De troede nok, at der bag den gamle skikkelige Kortograf Valen skjulte sig en fordækt Person, men De ante virkelig ikke, at denne Person kunne være Thomas Byer, Deres gamle Bekjendt, som helt siden Affæren med Baron D.'s Motorbaad har kløet i Fingrene efter et Sammenstød med Dem. Har jeg ret? Politimanden nikkede. — Meget vel, denne Samtale er virkelig en Underholdning for mig. Nu da De er i min Magt og aldrig mere kommer til at blande Dem i mine Affærer — (Detektiven spærrede Øinene op) — har jeg ingen Interesse længer af at skjule noget for Dem. De har antagelig opdaget Sammenhængen med de mystiske Ringninger. Godt, ja, det har jeg forstaaet. Men De opdagede Sammenhængen altfor sent, ellers vilde De naturligvis ikke ha ladet mig slippe afsted med det dyrebare Staalskrin. — Jeg har været et Fæ, mumlede Politimanden. — Sig ikke det, svarede Byer forbindtlig smilende. Dette Tricks med de elektriske Ringeapparater er virkelig noget, jeg selv har fundet paa i den senere Tid. Det findes ikke i den kriminalistiske Verdensliteratur, saa De kan ikke bebreide Dem nogen Mangel paa Kundskabssøgen i saa Henseende. Men det er et fint lidet Tricks, et Kolombusæg. Naar jeg husker, hvordan De stod fortabt over Gaaden i den Døde Mands Værelse, medens jeg — nu, ja, da maa jeg delvis indrømme Berettigelsen af Deres Selvkarakteristik. De har utvilsomt været et Fæ, Herr Detektiv. Detektiven bukkede og Thomas Byer fortsatte sin Enetale i den overlegne, sarkastiske Verdens mandstone, som han saa ypperlig mestrede. — Jeg haaber, sagde han, — dennegang noget alvorligere — jeg haaber, at De ikke tar Feil med Hensyn til den danske Agents Død. Herr Binderup var sterkt apopleptisk anlagt, og det var med Beklagelse, jeg lagde Mærke til dette, da jeg indledede min Aktion med ham og hans Juveler. Der skulde en ganske liden Bevægelse, en pludselig Forskrækkelse til for at tilføie hans Død. At mine uskyldige Arrangements, som kun var rettet mod hans Gods, ikke mod hans Liv, blev Aarsag til og fremkaldte en saadan Forskrækkelse, kan dog umuligt nogen lægge mig tillast. Forbryderen tog sit dobbeltkapslede Gulduhr op af Lommen. — Jeg ser, at Tiden for min Afreise nærmer sig, sagde han, jeg har derfor ikke Anledning til at tilføie ret meget. Kun maa jeg gi Dem min Kompliment for den Postbudforklædningen. Den holdt paa at føre mig bag Lyset, men saa lagde jeg mærke til, at Postbudet havde ganske elegante Støvler og De maa dog indrømme, at et Postbud i Kristiania som gaar milevidt om Dagen for en maanedlig Gage af et hundrede Kroner ikke kan have Raad til at holde andet end solid, stærkt Skotøi. Det var som sagt de fine Støvlerne, som vakte min Mistanke, men jeg var alligevel lidt usikker, indtil jeg fik bragt paa det Rene, at De aldeles ikke afleverede et eneste Brev, skjønt De var inde i en mængde Portrum og Butikker. De holdt en Brevbunke i Haanden, som Postbud pleier. Øverst i denne Brevbunke laa en rød Konvolut — og denne røde Konvolut laa bestandig øverst. Indrøm, at det var uforsigtig af Dem, den skimted jeg lang Vei i det stærke Sollys. Hvad den Komedie angaar, som De opførte med Deres Kollega i Butikken heroverfor og som jeg uden ringeste Spænding fulgte fra et af mine Vinduer, saa maa jeg bekjende, at den forekom mig styg og uværdig for en smart Politimand. Den søger kun sin Undskyldning deri, at De troede jeg ikke havde Mistanke til Dem. Men en Forklædning og en forklædt Optræden skal lægges an med den Forestilling for Øie, at ethvert Menneske, som man møder, ser med Mistænksomhed paa en. De kan ha lært meget af min Optræden som gamle Kortograf Valen, men desværre for Dem faar De ikke Anledning til at benytte denne Lærdom.<noinclude><references/></noinclude> rias8wc46iwbcwhr5werv5gvzfhr1pq 104 134109 316156 314984 2026-04-06T10:55:12Z Øystein Tvede 3938 316156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorfor ikke, spurgte Detektiven. — Fordi jeg endnu har nogle smaa Forretninger at afgjøre her i Kristiania, efterat jeg har sendt Juveler til mit Hovedkvarter. — Og hvad følger deraf? — Deraf følger naturligvis, at jeg ikke ønsker yderligere Indblanding fra Deres Side. — Nuvel? — Og at jeg altsaa maa dræbe Dem. Thomas Ryer sagde dette ligesaa roligt, som han havde sagt en hvilkensomhelst dagligdags Sætning. — Agter De at skyde mig? spurgte Detektiven. — Hvor kan De tro det? En saadan usedvanlig Larm som et Revolverskud gjør altfor megen Opmærksomhed i vor kjære Hovedstad. — Saa vil De muligens kvæle mig. — Heller ikke det. Jeg finder noget udelikat ved Kvælning, som ikke tiltaler mine Nerver. Thomas Ryer skraaede over Gulvet, aabnede en Dør tilhøire og raabte: — Marinette! Sandposen! Øieblikkelig fôr det gjennem Detektivens Hjerne, hvad dette betød. Sandposen var Thomas Ryers frygtelige Vaaben. Politimanden sprang mod Vinduet for at raabe om Hjælp, men han blev indhentet af Ryer, som kastede ham omkuld paa Gulvet. Gribb slog sit Hoved mod en af de skarpe Kuffertkanter, saa han i nogle Minutter var bedøvet. Da han igjen vaagnede kjendte han, at ogsaa hans Ben var fastsurret, saa han ikke kunde røre dem. Kjeltringen havde stukket en Knebl i hans Mund. Detektiven var nu ganske hjælpeløs, men han var aandsnærværende nok til ikke at lade sig mærke ved, at han var kommet til Bevidsthed. Gjennem de halvtlukkede Øienlaag kunde han se, at der var kommet en Tredieperson ind i Værelset. Det var den sortklædte, udenlandske Kvinde, hende som Thomas Ryer havde raabt paa og kaldt for Marinette. Damen var ikke længer helt ung, men endnu ganske pen. Hun talte med Ryer i en hviskende Tone. De benyttede sig af det franske Sprog. De holdt paa at rumstere med kufferterne. Af deres Samtale forstod Detektiven, at de kunde komme ud af Huset ad en tredie Vei, som hverken han eller hans Kollega Harald Brede kjendte. Hvis han altsaa ikke fik sendt denne et Signal, saa vilde baade Thomas Ryer og hans Ledsagerske undkomme med det stjaalne Gods. Men hvorledes kunde han faa sendt et Signal i denne hjælpeløse Stilling; han kunde knapt røre en Finger. Kneblen, som sad i hans Mund, smertede ham ogsaa meget. Ah, han spidsede Øren. De talte om en Motorbaad og Ryer nævnte flere gange Navnet Moss. Nu forstod Detektiven, hvordan de havde tænkt at undslippe fra Kristiania. De vilde reise til Moss med en Motorbaad og derfra drage med Toget videre. Thomas Ryer pakkede Juvelerne ud af det sorte Skrin og fordelte dem i forskjellige Haandvædsker. Det var hans Mening at lade Skrinet være tilbage for at lette en Flugt. I Samtalens Løb sagde Marinette, idet hun pegte paa Detektiven: — Tal ikke saa høit. Han kunde høre. — Lad ham blot høre, svarede Ryer, det gjør intet. — Vi staar os paa, at han er stille. — Han skal bli {{sp|tau|s}}. Knut Gribb gyste uvilkaarlig. Han vidste, hvilken Mand han var i Hænderne paa, og han ventede sig ingen Skaansel. Marinette drev paa: — Kniven, Kniven, raabte hun. — Nei, ingen Kniv, svarede Ryer, intet Blod, jeg har bedre Midler. Da det nette Forbryderpar var færdig med Ordningen af Sagerne og Kufferternes Pakning, bøiede Ryer sig over Detektiven og sagde: — Saa min Ven, nu kommer Turen til dig. Politimanden laa som før hen uden at forandre en Mine. Ryer følte paa hans Bryst. — Hans Hjerte slaar endnu, sagde han med en stille, uhyggelig Latter, men det vil ikke vare længe. Kom her og hjælp mig, bad han Marinette. De tog ham en i hver Skulder og slæbte ham ud af Værelset over Entreen og ind i Kjøkkenet. Han ynkede sig svagt, som Bevidstløse pleier, naar det blir tilføiet dem Smerte.<noinclude><references/></noinclude> r5t4k2cy1vmc8mjvo9bmsceaso1x0ks 104 134111 316157 314986 2026-04-06T10:56:46Z Øystein Tvede 3938 316157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Varmen ved Hjælp af Gasen udbrede sig med forfærdelig Voldsomhed. Hverken af Detektiven ligesaalidt som af Forbryderens Kufferter, det sorte Skrin eller andre efterladte Sager vilde der være Spor tilbage. Alt dette stod klart for Knut Gribb i samme Øieblik Lugten af den forfærdelige Gas sved i hans Næse. Han beregnede febrilsk, hvor lang Tid han havde tilbage. — Ti Minutter, ni Minutter, maaske ikke en gang mere end otte Minutter. — {{sp|Ott|e}} Minutter! Var der da ingen Udvei, var der da ingen Mulighed for Frelse? Kunde ikke Mennesket ved Hjælp af sit Snille hjælpe sig ud af en saadan Situation? Var al Redning udelukket. Otte Minutter! — Du store Gud, tænkte Gribb, hvilken Afslutning paa et Liv. Han kunde høre sit Uhr tikke og talte Sekunderne. De fløi saa hurtig, saa hurtigt! Fem, seks, syv, ti . . . Tyve, en og tyve, to og tyve . . . Femti . . . Seksti . . . Syv Minutter! — Kunde han bare skrige, tænkte han, kunde han brøle om Hjælp. Og nu sad kanske Harald Brede dernede og ventede paa ham, rolig som sedvanlig med sin Cigaret i Munden; og her laa han og stirrede mod Døden og Evigheden, som med hvert Sekundslag rykkede ham nærmere og nærmere. Hans Kollega maatte sidde lige under ham, men det var i første Etage — og han var i tredie — Han tænkte: — Tag det med Ro, gamle Gut. Alt Haab er ude. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Signalerne.'''}} Pludselig faldt Detektivens Øine paa Vandkranen. Fra Vandkranen gled de over til Vandrøret, som gik fra Gulvet til Taget, tvers gjennem Badekarret, hvor han just laa i sin fuldstændig hjælpeløse Stilling. En Tanke faldt ham lynsnart ind: Hvis Harald Brede fremdeles sad nede i Portnerstuen og ventede, kunde han maaske meddele sig til ham gjennem dette Rør. Han vidste, at det ogsaa gik gjennem Portnerstuen, som laa lodret under Badeværelserne. Vandrøret kunde være en Slags Telefon; han vidste hvor let Lyden forplantede sig i saadanne Rør. Men hvordan skulde det lykkes ham at faa vakt den anden Detektivs Opmærksomhed? Han fik en Idé. En Stribe af Haab lyste for ham, men han maatte handle hurtig, for Gasen blev tættere og tættere og han havde allerede vanskeligt for at aande. Kunde han blot føre Hænderne med Haandjernene hen til Vandrøret; Han forsøgte, men det lykkedes ikke. Først da han havde benyttet næsten et Minut til at skubbe sig frem i en anden og beleiligere Stilling, kunde han berøre Vandkranen med Jernene. Imidlertid nærmede Katastrofen sig. Det begyndte at synge for hans Øren og han kjendte, hvordan en Tyngde lagde sig om hans Hoved. Han slog haardt mod Kranen, først tre korte Slag, derefter to lange. Som gammel Politimand kjendte han godt dette Signal. Han havde hørt det saa tit paa sin Vandring omkring i Strafanstalterne. Det var den Maade, hvorpaa Fangerne søgte at meddele sig til hinanden: Ved Bankninger i Væggene. De tre korte og de to lange Slag betød noget saadant som: — Hallo, Kamerat! Er du vaagen? Harald Brede maatte ogsaa kjende dette Signal. Mon han ikke spidsede Øren ved at høre det komme ned til sig gjennem Vandrøret? Gribb lyttede i Dødsspænding; men der kom intet Svar paa Signalet. Saa bankede han igjen. I hans opspilede Fantasi syntes Lyden at ha faaet Stemme. Larmen i Vandrøret forekom ham som et Skrig: — Hallo, Kamerat! Hallo, Kamerat! Han lyttede igjen. Nu — Nu hørte han noget. Der lød en Skraben i Røret, det kom som en fjern Susen langt borte fra — To Slag. To hurtige, haarde Slag klang op til ham. Det var Tegnet. Det var „Ja“et i Fængselsfangernes Signalsystem. Det var Harald Brede som svarede. En vældig Glæde gjennemstrømmede Politimanden. Han havde en Følelse af, at han plud-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 8hxno6vfv1kt53spdhf65mf2ar535y5 104 134113 316158 315403 2026-04-06T10:58:34Z Øystein Tvede 3938 316158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>halv Times tid, hvis ikke det kjendte Signal var kommet ned til ham gjennem Vandrøret. Portneren blev sendt afgaarde efter en Vogn og i Mellemtiden studerede de to Opdagere Togruterne. De konstaterede, at Thomas Ryers Motorbaad godt kunde være i Moss saa betids, at han kunde naa det sydgaaende Hurtigtog, som gik fra Kristiania Klokken 11,{{liten|10}}. Havde Ryer en særlig hurtig Baad vilde han endog være i Moss flere Timer før Toget. Detektiverne blev hurtig enige om at drage til Moss, kun vidste de rigtig ikke, om det var fornuftigt at tage did med Ekstratog snarest muligt, at vente til det almindelige Passagertog 5,{{liten|5}} eller vente helt til Nathurtigtoget 11,{{liten|10}}. Det sidste Alternativ var de straks tilbøielig til at forkaste, men ventet med at tage nærmere Bestemmelse, indtil de havde aflagt et Besøg ved Bryggerne. I dette Øieblik kjørte Vognen op udenfor. Det faldt ikke Harald Brede ind at spørge sin Ven, om han heller ikke vilde hvile sig endnu en Times Tid ovenpaa den gjennemgaaede forfærdelige Krise. Men det faldt heller ikke Gribb selv ind et Øieblik at tænke paa noget saadant. Han lænede sig lidt tilbage i Vognsædet, det var ham foreløbig Hvile nok. Forinden de kjørte nedover til Bryggerne, satte de igang et lidet Bedrageri. Det var ganske vist et Bedrageri og som saadant i og for sig utilladeligt, men de nærede alligevel ingen Betænkeligheder ved at sætte det i Scene. Her gjaldt det jo store og vigtige Ting. Bedrageriet bestod deri, at de sendte Portneren paa Telegrafstationen med to Telegrammer, begge undertegnet med et kjendt Pressebureaus Navn. Telegrammerne var adresseret til Moss to Aviser og lød saaledes: ::„Brand udbrød i Eftermiddag Klokken halv fire i den store Forretnings- og Leiegaard Pilestrædet (her kom Numret). Ilden bredte sig fra en Leilighed i tredie Etage ogsaa til fjerde Etage. Adskillig Skade anrettedes, før Brandvæsenet blev Herre over Ilden. Varmens Fremtrængen havde fra først af en ren eksplossiv Karakter. Der siges at være mystiske Omstændigheder tilstede angaaende Ildens Opstaaen.“ Dette Telegram blev altsaa indrykket i Moss-Aviserne, som kom ud Klokken 7. Telegrammet vilde naturligvis bli læst af Thomas Ryer, tilgavns bekræfte hans Formodning om, at han endelig var færdig med Knut Gribb og gjøre ham tryg. Netop dette var Detektivernes Hensigt med dette Telegram. De kjørte ned til Bryggerne og fik fat i Havnevæsenets Patruljebaad, som meddelte at en stor Motorbaad var gaaet ud Fjorden hen ved firetiden. Den gik med en Fart, som gjorde det sandsynlig, at den vilde være i Moss allerede i Løbet af fire Timer. Det maatte ha været Thomas Ryers Motorbaad. Detektiverne kjørte lige til Jernbanestationen og bestilte Ekstratog opsat hurtigst muligt. De behøvede ikke mere end et Lokomotiv og en Brækvogn. Da var Klokken halv fem. Klokken fem kunde de reise — fem Minutter før det almindelige Passagertog; — men de vilde være i Moss henved en Time tidligere end dette. De kunde komme tidsnok til at modtage Thomas Ryer paa Bryggen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Hvorfor det ringte — Gaaden løses.'''}} I Ventetiden før Ekstratoget blev færdigt, undersøgte Detektiverne gjennem Telefonen paa de forskjellige Steder nedover Fjorden. Næsten overalt havde man lagt Mærke til en stor Motorbaad, som gik udover i ganske stærk Fart. Formodentlig var det en Baad som Ryer havde stjaalet. Fra Historien med Baron D.<ref>Se første Bind: „Et Mennesketyveri".</ref> vidste de at Ryer kunde behandle Motorbaade med Mesterskab. Detektiverne gik opom Politistationen for at klæde sig om. Det gik ikke an at komme i Arbeidsklæder til og vore Læsere vil erindre, at baade Gribb og Harald Brede var klædt i almindelige Arbeidsklæder. De forsynede sig videre med de nødvendige Arrestordrer, eftersaa sine Revolvere og gik deretter sammen ned paa Østbanestationen, hvor det lille Ekstratog ventede dem.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> qw022jkwc9p949nokvuqciijxa99h3a 106 134481 315988 315904 2026-04-05T12:44:03Z Øystein Tvede 3938 315988 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bøger og Billeder]] |Undertittel=Kritiske Forsøg |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Feilberg og Landmarks Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} h5voi14ahau7jr2fyl14udpzi0sl1ip 316082 315988 2026-04-05T14:19:46Z Øystein Tvede 3938 316082 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bøger og Billeder]] |Undertittel=Kritiske Forsøg |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Feilberg og Landmarks Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/5}} }} f1isykui9fu0ppym7rz7gfhhuhssg69 104 134484 316070 315914 2026-04-05T14:07:35Z Øystein Tvede 3938 316070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Blank linje}} {{midtstilt|{{stor|{{sp|Indhold}}}}}} {| style="width:100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Bøger og Billeder/01|Werther]] || 1 |- | [[Bøger og Billeder/02|Henrik Ibsen]] || 15 |- | [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] || 30 |- | [[Bøger og Billeder/04|Maeterlinck]] || 48 |- | [[Bøger og Billeder/05|Albrecht Dürer]] || 65 |- | [[Bøger og Billeder/06|Hoffmann]] || 82 |- | [[Bøger og Billeder/07|August Strindberg]] || 108 |- | [[Bøger og Billeder/08|Florentinske Fragmenter]] || 120 |} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> onr0szdel050k9thy035130tlo8gzhd 316071 316070 2026-04-05T14:07:55Z Øystein Tvede 3938 316071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Blank linje}} {{midtstilt|{{stor|{{sp|Indhold}}}}}} {| style="width:100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Bøger og Billeder/01|Werther]] || 1 |- | [[Bøger og Billeder/02|Henrik Ibsen]] || 16 |- | [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] || 30 |- | [[Bøger og Billeder/04|Maeterlinck]] || 48 |- | [[Bøger og Billeder/05|Albrecht Dürer]] || 65 |- | [[Bøger og Billeder/06|Hoffmann]] || 82 |- | [[Bøger og Billeder/07|August Strindberg]] || 108 |- | [[Bøger og Billeder/08|Florentinske Fragmenter]] || 120 |} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 267lzhd6ws6kfeocsw5bs3b3q54rnae 316072 316071 2026-04-05T14:08:14Z Øystein Tvede 3938 316072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Blank linje}} {{midtstilt|{{stor|{{sp|'''Indhold'''}}}}}} {| style="width:100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Bøger og Billeder/01|Werther]] || 1 |- | [[Bøger og Billeder/02|Henrik Ibsen]] || 16 |- | [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] || 30 |- | [[Bøger og Billeder/04|Maeterlinck]] || 48 |- | [[Bøger og Billeder/05|Albrecht Dürer]] || 65 |- | [[Bøger og Billeder/06|Hoffmann]] || 82 |- | [[Bøger og Billeder/07|August Strindberg]] || 108 |- | [[Bøger og Billeder/08|Florentinske Fragmenter]] || 120 |} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ckppq6i8k5n52auug3bt2u4st959wmp 104 134486 316084 315916 2026-04-05T14:23:11Z Øystein Tvede 3938 316084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|WERTHER}}}} {{Stor initial|D}}er hænger en sød, muggen Duft ved de gamle Rococobøger – en Duft som af de Epistler i fin, snørklet Skrift paa tynde, falmede Ark, som de gamle, gamle Damer gemmer blandt tørrede Lavendler i sine Mahognitræs Komoder. De, som var unge for hundrede Aar siden, fældte mange Taarer og udstødte mange Sukke over disse Bøger. De stærkeste Hjerter bankede, og de svageste Hjerter brast; men Tiden gik, de Unge blev gamle, og lidt efter lidt har Møl og Rust skimlet, om ikke fortæret, Levningerne fra vore Oldfædres Ungdom. Vi, som nu regner os for Unge, finder at Rococobøgerne er gammelmodige og sentimentale, men vi nedstammer heller ikke fra dem, der havde de svageste Hjerter. De gamle Bøgers Helte var Elskere og intet desforuden. Inden de finder sin Elskovs Gjenstand,<noinclude><references/></noinclude> 5wmq9afwxruyt4ngeq8n0tk5a9oozqs 104 134489 316095 315919 2026-04-05T14:32:30Z Øystein Tvede 3938 316095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>For Tyskere er det en Troessætning, at dette Værk er opstaaet af Digterens inderste Inderlighed. Goethe havde selv sin Lotte, Goethe var selv Werther; han gennemgik Sindslidelser, som truede med at drive ham til Selvmord, men som han gennem sin Digtning langsomt formaaede at befri sig fra. Goethe har maaske selv bestyrket denne Anskuelse. Endnu i sin høje Alderdom kalder han i en Samtale med sin Fonograf Eckermann Werther «ein Geschöpf, dass ich gleich dem Pelicane mit dem Blut meines eigenen Herzens gefüttert.» Der er i selve Digtningen en indre Evidens for, at Werther ialfald har været knapt fodret med Digterens Hjerteblod. Maaske en Sammenligning med de virkelige Episoder, der er Baggrund for Digtningen, vil vise det samme. Det er let at efterspore disse Episoder, thi der findes ingen dunkle Tidsrum i denne Digters Liv. Samvittighedsfulde Granskere har udgivet alt ham og hans angaaende, ja de har strakt sig saa langt som til at foranstalte kritiske Udgaver af hans samlede Skrædderregninger. Lad se, blandt disse finder vi maaske ogsaa en Nota paa en blaa Redingote. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 7zm9l6taj60e6zwamfanwhw8ig2m7z9 104 134495 316102 315926 2026-04-05T14:43:17Z Øystein Tvede 3938 316102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at hæve sig over Samfundsinteressernes banale Betragtninger; men de, som selv har Følelse, kan ved Synet af saa store og skæbnesvangre Vildfarelser ikke undgaa at føle en Rørelse og Sympati, der grænser lige op til Beundring.» Disse Werthers Betragtninger over en Ulykkelig, som Lidenskab har gjort til Forbryder, har Goethe selv anstillet ved Efterretningen om Jerusalems Selvmord, og ud af de Sindsbevægelser, som dette Budskab hensatte ham i, har Ideen til Romanen frigjort sig. {{*}} Det øjeblikkelige Indtryk, et Kunstværk gør, behøver som bekendt ikke at svare til dets Rang. Aldrig har nogen Digtning vakt en øjeblikkeligere og stærkere Genklang end dette Goethes Ungdomsværk, men ligesaa snart som Stormen rejste sig, døde den hen, og nu, et hundrede Aar efter, er Werther for mange ikke langt fra at være en ulæselig Bog. Nu, det er vistnok de færreste Bøger, som lever i hundrede Aar; det er endog de færrestes Skæbne at opnaa den betingede Langlivethed, som bestaar i, at de en sjelden Gang trækkes ned af Hylden af Kulturhistorikeren. Werther er et saadant Aktstykke og blot et saadant.<noinclude><references/></noinclude> o3bmwkcn4yobgkbp6ehi0qalfci3fjc 104 134498 316094 315929 2026-04-05T14:31:58Z Øystein Tvede 3938 316094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stemme, før Morgenen gryede, og bort den døde som Aftenluftningen mellem Klippernes Græs. Beladet med Jammer døde hun og lod Armin allene! Men ofte ser jeg, naar Maanen synker i Havet, mine Børns Aander vandre sammen i Dæmringen i traurig Endrægtighed!» Og efter dette Lirumlarum «brød der en Strøm af Taarer frem af Lottes Øjne» og skaffede hendes forpinte Hjerte Luft. Og Werther kastede Bogen og fattede hendes Haand og græd de bitreste Taarer. Lotte hvilede sin Pande i den anden og skjulte sine Øjne i Lommetørklædet. Begges Bevægelse var frygtelig. De genkendte sin Elendighed i Ædlingernes Skæbne, og de følte begge det samme, og deres Taarer flød sammen. Werthers Læber og Øjne glødede mod Lottes Arm; en Gysen overfaldt hende, hun vilde fjerne sig, men Smerte og Deltagelse laa tyngende som Bly over hende. Hun drog tungt Aande for at komme til Fatning og bad ham hulkende om at fortsætte (med Ossian!), bad ham derom i Himlens Navn. Werther sitrede, hans Hjerte vilde briste, men han tog atter op Bladet og læste med taarekvalt Stemme videre (i Ossian!) . . . {{*}}<noinclude><references/></noinclude> i6tsodr3401zhz0yv47whs1q0lbo1s4 104 134499 315930 2026-04-05T11:59:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og alligevel, – Weltschmerz – kald den Forlorenhed, Sentimentalisme, Rococo! Den er dog evig som Slægternes Skiften; den kommer igen med hver Vaar. Thi hver Slægt fødes med en Spænding og en Forventning, som gaar ud over de Ældres, og som er uforstaaelig for de Ældre. Mellem det gamle og fornuftige ligger det nye indeklemt og tør ikke røre sig. Indtil en Røst høres, og et myndigt Raab bringer alle til at fare sammen: Signalet for deres Liv, Ideen, som faar deres Blod til at juble. – – – Og engang var det Jean Jacques, som raabte. Det attende Aarhundredes Fornuft havde forstenet sig til Spidsborgerlighed, aandeligt og socialt. Tidens Litteratur var Maximesamlinger og Romaner, hvor Dyder og Laster figurerede under Foregivende af at være Mennesker, og i det velindrettede hierarkiske Samfund figurerede alle Laster under Foregivende af at være Dyder. Som en Fanfare hvirvler Ordet Natur ind i denne Spidsborgerlighedens hellige almindelige Kirke, og de Unge hørte Revoltens Signal, de stormede ud, de søgte Ensomheden – helst i Fællesskab rigtignok – de faldt hverandre om Halsen, de saa paa Himlen, paa Træerne, paa Græsset, de fik Taarer i Øjnene, de blev følsomme, sentimentale, – klynkende – de havde Spidsborgerligheden i Blodet ligesaavel som<noinclude><references/></noinclude> 44raz70fhqqod82304y8d77cv287o97 104 134500 315931 2026-04-05T12:00:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin Fører Jean Jacques – men enfin: de gjorde Revolte. Og hvad saa? Med Natursværmeriet var intet af det gamle omstyrtet. De fandt det gamle Samfund ved det bedste Velgaaende, da de kom tilbage fra Naturen, fra sin Landtur, de fandt Uligheden og Uretten, Fordommene og Konveniensen lige ugeneret florende. Intet var forandret uden de selv, som følte sig fremmede og ilde tilmode i den Verden, der haanede deres Idealer, den uforbederlige Verden, som dingler frem og tilbage i sine gamle Gænger uden at bekymre sig om Menneskebørnenes Protester eller deres Verdenssmerte. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jpmlyrai8q8yep9ro036twv7c1umn3t 104 134501 315932 2026-04-05T12:01:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Henrik Ibsen Henrik Ibsen hyldes ikke af et Folk, men snarere af den hele Menneskehed. Hans Ry er voxet udover den ganske Verden, og Solen gaar ikke længer ned bag hans Berømmelse. Denne Kendsgerning, som indtil Overflod repeteres, saa ofte den store Digter nævnes, er imidlertid et af Udgangspunkterne for Bedømmelsen af hans Personligheds og Værks Karakter. Hvorfor er Henrik Ibsen fremfor nogen bleven Tidens og Verdens Digter? Han har omhyggelig unddraget sig Popularitet. Han har instinktivt skyet enhver betraadt Vej. Han har bevidst trodset enhver herskende Smag. Han har som ethvert ægte primitivt Geni begyndt fra nyt af, som om ingen før havde digtet og tænkt Verden. Men hermed er allerede Hemmeligheden med<noinclude><references/></noinclude> jlvhfqolt9qm7pv2akzkl8hfh3nr6lg 316085 315932 2026-04-05T14:24:12Z Øystein Tvede 3938 316085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{C|{{STOR|HENRIK IBSEN}}}} {{Stor initial|H}}enrik Ibsen hyldes ikke af et Folk, men snarere af den hele Menneskehed. Hans Ry er voxet udover den ganske Verden, og Solen gaar ikke længer ned bag hans Berømmelse. Denne Kendsgerning, som indtil Overflod repeteres, saa ofte den store Digter nævnes, er imidlertid et af Udgangspunkterne for Bedømmelsen af hans Personligheds og Værks Karakter. Hvorfor er Henrik Ibsen fremfor nogen bleven Tidens og Verdens Digter? Han har omhyggelig unddraget sig Popularitet. Han har instinktivt skyet enhver betraadt Vej. Han har bevidst trodset enhver herskende Smag. Han har som ethvert ægte primitivt Geni begyndt fra nyt af, som om ingen før havde digtet og tænkt Verden. Men hermed er allerede Hemmeligheden med<noinclude><references/></noinclude> 5h727kqpbp45uvocqywe8ng489em65x 316086 316085 2026-04-05T14:24:26Z Øystein Tvede 3938 316086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{C|{{stor|HENRIK IBSEN}}}} {{Stor initial|H}}enrik Ibsen hyldes ikke af et Folk, men snarere af den hele Menneskehed. Hans Ry er voxet udover den ganske Verden, og Solen gaar ikke længer ned bag hans Berømmelse. Denne Kendsgerning, som indtil Overflod repeteres, saa ofte den store Digter nævnes, er imidlertid et af Udgangspunkterne for Bedømmelsen af hans Personligheds og Værks Karakter. Hvorfor er Henrik Ibsen fremfor nogen bleven Tidens og Verdens Digter? Han har omhyggelig unddraget sig Popularitet. Han har instinktivt skyet enhver betraadt Vej. Han har bevidst trodset enhver herskende Smag. Han har som ethvert ægte primitivt Geni begyndt fra nyt af, som om ingen før havde digtet og tænkt Verden. Men hermed er allerede Hemmeligheden med<noinclude><references/></noinclude> fmvwdooe3use6dyw3at1o2oob8zrz1m 104 134502 315933 2026-04-05T12:01:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at blive Tidens og Verdens Digter afsløret. Den som helt formaar at udtrykke sin egen inderste Ejendommelighed, finder et Udtryk for Millioners; thi det Element, som er selve Livsilden i den store Digtning, er ikke den Enes, men Alles. De Kampe og Konflikter, de Sejre og Nederlag, som det Ibsenske Drama opruller, er evige, fordi de er Personlighedens egne. Under skiftende Forhold og Former kommer de igen overalt, hvor det enkelte Menneske tillægger sig selv nogen Betydning udenfor den, hans borgerlige Stilling tillægger ham, overalt hvor det enkelte Menneske anser sit Liv for et Spil om andre Indsatser end de smaa Goder, der ellers vipper mellem Vinding og Forlis, – overalt hvor det enkelte Menneske strebend sich bemüht. Den Ibsenske Digtning er en Fremstilling mindre af Sejrene end af Nederlagene i denne Personlighedens Selvopholdelseskamp, og de kæmpende og slagne er endnu blot spredte Protagonister foran den store staaende Hær af sløve og forkomne Ikke-kæmpende. Ibsen har gjort sine Iagttagelser og samlet sine dyre og pinlige Erfaringer i et bestemt lidet Samfund. Men uden at tabe sit Særpræg kan dette Samfund repræsentere dem alle, fordi de Sammenstød, som der foregaar, de Interesser, Synsmaader,<noinclude><references/></noinclude> tvieya83rq9n7o0nu66uq1pkq7zhytl 104 134503 315934 2026-04-05T12:02:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lidenskaber, som der trænges om hverandre, har en almenmenneskelig Karakter. I selve det moderne Samfunds Bygning ligger Foranledningen til alle de Konflikter, som Digteren har behøvet for at illustrere sin Tanke. Samfundet er i og for sig det upersonlige, det forudsætter og kræver en Balance mellem de forskellige Kræfter, som rører sig i det, og Ligevægtsloven indskrænker Livsytringerne og udjævner Modsætningerne, de enkelte Mennesker maa som Dele underordne sig Helheden. Men den enkelte er igen et Hele, en Enhed bunden af en højere Lov end de praktiske Foranstaltninger, hvorpaa Samfundet er grundlagt. Og lyder et Menneske denne sin egen Lov, stiller det et Krav til sig selv højere eller udenom Samfundskravet, saa bryder det allerede med de Forudsætninger, hvorpaa Samfundsdannelsen hviler. Føleligere end i de store Samfund bliver denne Konflikt i de smaa. I det lille Samfund er Fattigdommen til Huse, alle aandelige Kræfter maa tages i det umiddelbart Paakrævedes Tjeneste, og en Kraft hvis Resultat ikke kan øjnes indenfor Ringen af det alment ønskværdige, bliver let mistænkelig. Personligheder og Meninger vil der end lettere blive et Bytte for Partiet og Menigheden, og det egentlig triste ved det lille Samfund er<noinclude><references/></noinclude> cc0hv34mnbpprw8jzt1ie71jdamnd0t 104 134504 315935 2026-04-05T12:03:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette, at Modstanden mod den enkelte og afvigende paa sin Vis er økonomisk berettiget. Ibsens Tanke har altid været beskæftiget med dette Problem, og hans Værker er Udtryk for de forskellige Sindsstemninger, hvori han har nærmet sig det: Harme, Forhaabningsfuldhed, Mismod, Haabløshed, – men de er tillige Udtryk for hvorledes Problemet stadig indvikler sig, skyder Rødder, forgrener sig, mangfoldiggør sig under hans Grublen, thi Loven for hans Tanke er en Gravitationstendens, der stadig sænker den mod Dybene. Den Middeltemperatur, Samfundet behøver for at blomstre, tilvejebringes ved særlige Beskyttelsesindretninger for Middelmeninger, Middelfornuft, Middelhaab og Middeltro, middels Laster og middels Dyder. Og mod hele denne endrægtige Middelmaadighed har den enkelte ensomtstillede at kæmpe. Jeg skrev netop at Modstanden mod denne Stormløber var økonomisk forsvarlig, og ved at følge Ibsens Tanke et Skridt videre finder vi, at den har en dybere Berettigelse. I Værker som Samfundets Støtter, Et Dukkehjem, Gengangere kommer en saadan Tanke ikke tilsyne. Ibsen forfægter der Befrielsen for enhver Pris fra Hykleriet, Løgnen, Halvheden, der dækker sig under Samfundsinteresserne. Men allerede i Brand ser vi Konflikterne strammes<noinclude><references/></noinclude> 62royx3uhz9v0y41kk82l11zyuuwipr 104 134505 315936 2026-04-05T12:03:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om den uløselige Modsigelse, at Forfølgelsen af et højt personligt Maal sker paa selve Lykkens og Leveevnens Bekostning. Og denne Modsigelse er Emnet for hele hans følgende Digtning lige indtil det sidste sørgmodige Værk, hvor Oldingen som fra et Nebo kaster et Blik, ikke ud over noget forjættet Land, men udover den Ørken, hvorigennem han har fulgt Menneskenes Vandring. Henrik Ibsen har stillet de højeste Maal for Menneskene, men han har ikke skjult deres Utilgængelighed; han har været Digteren for dem, som ikke ønsker at lade sig blænde. Det er bleven sagt, at det intellektuelle Element, som er det skillende, er mere fremtrædende i hans Digtning end det emotionelle, som er det samlende. Han er de samtidige Russeres store Modsætning, men hans Digtning er ikke mindre end deres gennemtrængt af de store fællesmenneskelige Sindsbevægelser, selv om det fluide kaotiske Indre er dækket af et plastisk Lag. Digter og Digtning har en Holdning, som til Gengæld har meddelt Beundrere og Beundring en tilsvarende Holdning, en Etikettens Stivhed i Ytringen. * De Digtere er snart talte, der har staaet over Menneskeheden fra Slægt til Slægt som Stjærner,<noinclude><references/></noinclude> 9b231usyhdnfcb9153ao4azysnyxnne 316103 315936 2026-04-05T14:44:40Z Øystein Tvede 3938 316103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om den uløselige Modsigelse, at Forfølgelsen af et højt personligt Maal sker paa selve Lykkens og Leveevnens Bekostning. Og denne Modsigelse er Emnet for hele hans følgende Digtning lige indtil det sidste sørgmodige Værk, hvor Oldingen som fra et Nebo kaster et Blik, ikke ud over noget forjættet Land, men udover den Ørken, hvorigennem han har fulgt Menneskenes Vandring. Henrik Ibsen har stillet de højeste Maal for Menneskene, men han har ikke skjult deres Utilgængelighed; han har været Digteren for dem, som ikke ønsker at lade sig blænde. Det er bleven sagt, at det intellektuelle Element, som er det skillende, er mere fremtrædende i hans Digtning end det emotionelle, som er det samlende. Han er de samtidige Russeres store Modsætning, men hans Digtning er ikke mindre end deres gennemtrængt af de store fællesmenneskelige Sindsbevægelser, selv om det fluide kaotiske Indre er dækket af et plastisk Lag. Digter og Digtning har en Holdning, som til Gengæld har meddelt Beundrere og Beundring en tilsvarende Holdning, en Etikettens Stivhed i Ytringen. {{*}} De Digtere er snart talte, der har staaet over Menneskeheden fra Slægt til Slægt som Stjærner,<noinclude><references/></noinclude> 6y19jhco29l6vk337z2ntr0s67k2i4c 104 134506 315937 2026-04-05T12:04:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der hver for sig har sin egen Glans, og sin egen Betydning. Men de er talrige nok til at enhver, som opmærksomt læser dem, kan faa en klar Forestilling om de skiftende Tiders Mennesker med deres Egenheder i Tænkning, Følelse og Lidenskab. De har været sin Tids ypperste Kendere og sin Tids fuldkomneste Udtryk, men de har tillige i sin Personlighed og i sin Digtning forenet alle de dybest menneskelige Egenskaber, der gør dem fattelige og tiltrækkende for alle Tider og alle Folk. For vort nittende Aarhundredes sidste tvilende, spejdende Slægter er Henrik Ibsen den store typiske Digter. Han savner alle litterære Forudsætninger inden sin egen Nation. Han staar ensom og høj i vor Litteratur uden Forgængere og uden Efterfølgere. Vi er vant til, at den fremmede Kritik konstruerer et alment nationalt Karakterfundament som Forklaring af den Aand, som afspejler sig i de Ibsenske Værker: Han er Søn af et Folk, der bor ved Periferien af den beboelige Verden, hvor Sindene kues af Vinterens Magter, og Livets flygtige Glædesglimt betragtes som Fristelser, hvor endvidere Reflektionen begraver sig i etiske og religiøse Problemer, og Fantasien fyldes af alle de vilde og groteske Syner, som Angsten kan digte.<noinclude><references/></noinclude> fla978t31zwegngpzhnvtmpf42h7xzt 104 134507 315938 2026-04-05T12:05:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men en Folkeindividualitet er mangfoldig nok til at forklare ethvert Sinds Ejendommeligheder, derfor forklarer den ingen af dem. Om Ibsens Forhold til sit Folk er foreløbig intet mere at berette, end at det har skaffet ham Modeller til de typiske Skikkelser i hans store Menneskegalleri, og at det har givet ham de første bedske Livsindtryk, som har farvet hans Verdens- og Menneskebetragtning. Enkelte Mennesker fødes med et Langsyn og en ustillelig langvejsdragende Længsel mod noget, som er bedre, større og højere end alt, det Livet byr paa. De ser ofte over og forbi den Verden, de lever i, og bliver fremmede og uvirksomme Drømmere. Henrik Ibsen var af Naturen udrustet med en exalteret Følelse af det absolutes Realitet, men ikke mindre fremtrædende hos ham var hans ubedragelige Virkelighedssans og praktiske Energi. Det høje Livs- og Menneskeideal, som havde sin Grund i hin Følelse, kunde ikke forsones med de Erfaringer om almenmenneskelig og altformenneskelig Ringhed, som Livet bragte ham, men istedenfor at opgive enten Idealet eller Virkeligheden, tvang hans Natur ham til at fremholde for Menneskene de ideale Krav, og lade disse dømme dem. I Bygmester Solness, denne mærkelige retrospektive Selvbekendelse sammenligner han sin Ungdoms Digtning med Kirkebygning. Han vilde føre Men-<noinclude><references/></noinclude> rnz3dgoloto83s9est3lsugqa9heil8 104 134508 315939 2026-04-05T12:06:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>neskene ind under de høje, stille Hvælv, hvorunder han selv levede, men Menneskene vilde ikke, eller de kunde ikke. Kravene var for store, de maatte stilles efter Menneskenes Evne for ikke at blive unyttige. For enhver Profet kommer der et Tidspunkt, da han finder det fornødent at forlade Bjerget og Ensomheden og stige ned til Menneskene. For Ibsens Vedkommende indtraf dette, da han havde fuldendt sit sidste filosofiske Drama og skred til uden Omsvøb og i almindelig Prosa at digte om Tidens Mennesker. Det lille norske Smaabysamfund, som han havde studeret med Uviljens Skarpsind blev det sikre Virkelighedsgrundlag for hans Digtning og det forenklede, overskuelige Billede paa det større Samfund med dets videre Forgreninger af menneskelige Interesser og dets større Spillerum for menneskelige Passioner. Det lille Smaabysamfund præsenterer Livsformationerne under Velanstændighedens Laag. Alle Laster lever der, men i indgetogen Stilhed og allene Hykleriet og den Fejghed, der kalder sig Beskedenhed, voxer frit og skærmer som Skræppeblade alle de andre. Her har vi det typiske Milieu for Handlingen i de efterfølgende Ibsenske Dramer. Indenfor<noinclude><references/></noinclude> 47o7j4986skasbi61j9flikttxa1z5k 104 134509 315940 2026-04-05T12:06:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette snevre Omraade udkæmpes Striden om de højeste ideelle Indsatser og afgøres gennem Sejre og Nederlag menneskelige Skæbner. Uden Nænsomhed blotter han Hykleriet, Løgnen, Fordommene, Egoismen hos de velagtede Borgere, som er dette Samfunds Støtter; og han nøjer sig ikke dermed, men han angriber selve de Institutioner, der endnu mere end de enkelte Personer betragtes som Moralens og Almenvellets Fundamenter; han trækker frem alle lønlige Brøst af deres Gemmesteder og alle skimlede Forestillinger, der som Gengangere lever i Menneskenes Bevidsthed og lammer al modig Villen og Handlen. Det første Arbejde fra denne Periode, Samfundets Støtter, er endnu forhaabningsfuldt i sin Udgang. Nemesis, der med Rette burde rammet Borgerdydscharlatanen, afvendes af milde Kvindehænder, ja han overøses med ufortjente Velsignelser, og Sandhedens og Frihedens Aand kommer til Roret uden Blodsudgydelse. – Der er ikke saa megen Glæde i Himlen over en Tartuffe, som omvender sig. I Et Dukkehjem er derimod som bekendt Slutningen et Brud, en Opløsning af en Institution tilbedste for Personlighedens Frigørelse, og i det tredje og sidste af disse Arbejder, i Gengangere, er alle Anklagepunkter mod de bestaaende For-<noinclude><references/></noinclude> 3m8pwtra7i8c6545n82ky4xbnfp3r31 104 134510 315941 2026-04-05T12:07:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>domme, den bestaaende Moral, det bestaaende Samfund samlede og fortættede som i en Quintessens i Fru Alvings Reflektioner, der faar sin triste Bestyrkelse ved Tilstedeværelsen af Løgnenes og Lasternes ulyksalige Offer. Skriget mod Gengangere fremkaldte en Replik, nemlig en Folkefjende, og fra dette Skuespil af daterer sig en ny Periode i den Ibsenske Digtning. Han havde, som han selv udtrykker det, villet bygge Hjem for Menneskene, og han havde begyndt med at nedrive de gamle. Men Menneskene befandt sig vel i sine gamle Kaserner og rasede mod Omstyrteren. Hvis Ibsen endnu nærede noget Haab til sin reformatoriske Virksomhed, saa har han dengang ladet Haabet fare. Derpaa tyder hans næste Arbejde, Vildanden, denne bitre, tveeggede Anklage, hvormed Digteren forlader Kamppladsen. Han forlader den som en erklæret overvunden, men Nederlaget har givet ham den nye, dyre Lærdom, at Løgnen er Menneskenes Lykkebetingelse, og at den, som vil udrydde den, bekæmper en af Livets fundamentale Magter. I Rosmersholm er denne Reflektions første Bedskhed afløst af en dyb Sørgmodighed. Dette Drama er det skønneste og rigeste af hans Manddoms Værker. Det har en høstlig Skærhed og Stilhed over sin Sorg. Det er et Udtryk for den<noinclude><references/></noinclude> ckhqcz5f74t0t3zmvywl5k1v3a2576p 104 134511 315942 2026-04-05T12:08:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dybe menneskelige Ve ved Tabet af de Illusioner, som gav Livet dets høje Mening . . . Rosmer er en Modsætning til de Personer, Ibsen plejer at lægge sine egne Tanker i Munden. Han er en svag, lidet handlekraftig Natur, men hans Karakter modsvarer sikkerlig den Sindstilstand, Digteren var i, da han undfangede dette Værk. De efterfølgende Skuespil betegner en stadig uddybet Reflektion over de etiske Problemer, som allerede fra Ungdommen havde beskæftiget Digteren. Tænker man paa Ibsens Værker, skrider en lang Række af uforglemmelige Personer igennem ens Erindring. Man kan sige om disse Personer, at de altfor meget er Repræsentanter for Ideer og Synsmaader, og at de er for meget reflekterede til at virke genuint menneskeligt. Men man beundrer ligefuldt den Kløgt, hvormed Digteren altid forstaar at slynge sin egen Tankes Traad gennem de individualiserede Personers ufuldkomne Reflektioner og abrupte Samtaler. Der har været skrevet meget om den Ibsenske Dialog, som uden at forlade Dagligtalens vante Veje lydigt og villigt afspejler Digterens originale Spekulation. Men saalidt som Dialogen nogensinde bliver abstrakt, mister Personerne selv sit Fæste i den virkelige Verden og indbøder de sin oprindelige Karakter ved at udtrykke Digterens egne Tanker. Tiltrods<noinclude><references/></noinclude> qy4zbx2v1mnf7exr8xmjiqnxrw9kjim 104 134512 315943 2026-04-05T12:08:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for at han altid har et videre Maal isigte end at oprulle et Stykke konkret Virkelighed, taber denne ikke et Øjeblik sit Skin af Objektivitet, det skulde da være i enkelte af de sidste svagere Værker, hvor Dialogen og Optrinene taber sin Mening, medmindre de opfattes som Tegn og Antydninger. Læser man Ibsens Værker i kronologisk Rækkefølge, slaaes man af Kontinuiteten i hans Udvikling. Den frembyder ingen Spring og ingen Vaklen. Den er logisk fremadskridende uden Afbrydelser eller Ombestemmelser. Alle Erfaringer synes udtrykkelig tilkaldt for at befæste det apriorisk Tilstedeværende eller fremskynde dets Udfoldelse. Tidsstrømmene har beskyllet og befrugtet hans Haver, men aldrig oversvømmet dem. Hans etiske Grundanskuelse har altid været den samme. Hans høje Ideal har altid været Personlighedens Frigørelse; han fremstillede dette Ideal i sine første store Digtninge; han viste i sine samfundssatiriske Værker, hvorledes dette Ideal blev nedtraadt og mishandlet af Middelmenneskeligheden, og han digtede sine sidste Værker om de Hindringer, de Tvil og Skrupler, som indenfor selve Personligheden modsætter sig dens Frigørelse. I Modsætning til de fleste moderne Digtere har han yndet at fremstille viljestærke og handleføre Mennesker, og denne Forkærlighed hænger<noinclude><references/></noinclude> 73abeiigwgcqnn319y27pmoiptfn7pf 104 134513 315944 2026-04-05T12:08:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen med hans etiske Interesse. Det er Handlingerne, som dømmer Menneskene. Men samtidig trykkes hans Mennesker af en syg, grublende Skyldtyngsel, fordi Handlingernes ustanselige og uendelige Konsekvenser aabenbarer sig for dem, før eller medens eller efterat de handler. De rammes i sin Samvittighed af Reculen. Hans Psykologi er Mistroens. Dette indeslutter, at den har et etisk Formaal. Han maaler Menneskene med et Maal, som han forud har dem mistænkt for ikke at holde. Hans Digtning er en Række Experimenter, hvormed hans Pessimisme søger og finder sin Retfærdiggørelse. Han stiller Menneskene i Situationer, hvorved deres Gehalt prøves og stemples, og han samler den dramatiske Interesse netop om Gehaltprøven. Ethvert af hans Dramer synes mig at have en syllogistisk Karakter; de fører frem til et Resultat, der udtrykker en almindelig etisk Lov, og afsiger en Dom paa Grundlag af denne Lov. Hvert af hans Dramer kan i en vis Henseende betragtes som Led i en stor Bevisbyrde mod Menneskene. Der har været svunget mange Svøber over Menneskene, og Svøben er selve Civilisationens Redskab. Guds første Ord til Mennesket var et Du skal, og det Ibsenske Værk er et Ekko af Guds Befaling.<noinclude><references/></noinclude> iruu4ayz23h010o7shtsrwd5rx2wfl4 104 134514 315945 2026-04-05T12:09:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det savner den uregelmæssige, overraskende Skønhed. Reflektionen har i de senere Dramer forknyttet Fantasien, Planen har behersket Enkelthederne, Loven har underlagt sig Vilkaarlighederne; men i sin ensformige, linieædle Storhed rager det frit og ensomt op som et Bjerg med alle Jordens Længsler mod Højden. Et højt, imponerende Værk, langsomt og sikkert opbygget af en Aand, der har lydt en Lov og aldrig et Lune, mægtigt i sin Fjærnhed og i sin Kulde og bestemt til gennem Tider at drage Menneskenes Øjne og Tanker og undertiden deres Hjærter. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> joi0wowgladuhdezo6bioyb77d7bxr7 104 134515 315946 2026-04-05T12:10:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> René Descartes I. Det syttende Aarhundrede, Religionskrigenes og Revolutionernes bevægede og forvirrede Tid, det franske Monarkis og den franske Smags Krystalliseringsperiode, Kosmopolitismens og Forstandens gyldne Tidsalder, var tillige en Lærdommens Glanstid i Europa, en Filosofiens Renaissance, en Epoke, da Lærdom og Anseelse, Lærdom og Geni gik Haand i Haand som aldrig tilforn og neppe siden. «Videnskaben» var dengang endnu ikke det uendelige Helvede af Specialvidenskaber, hvori de enkelte fortabes; den lærde kunde endda se ud over sit lille Fags Grænser; der var Helhed, Stil og Aand i de videnskabelige Værker, og der kunde skrives grundlæggende filosofiske Arbejder i et Sprog, som ethvert opvakt Barn kan forstaa.<noinclude><references/></noinclude> 7jove6sgnhu6w96ockol4l057641ic5 316087 315946 2026-04-05T14:25:31Z Øystein Tvede 3938 316087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|RENÉ DESCARTES.}} I.}} {{Stor initial|D}}et syttende Aarhundrede, Religionskrigenes og Revolutionernes bevægede og forvirrede Tid, det franske Monarkis og den franske Smags Krystalliseringsperiode, Kosmopolitismens og Forstandens gyldne Tidsalder, var tillige en Lærdommens Glanstid i Europa, en Filosofiens Renaissance, en Epoke, da Lærdom og Anseelse, Lærdom og Geni gik Haand i Haand som aldrig tilforn og neppe siden. «Videnskaben» var dengang endnu ikke det uendelige Helvede af Specialvidenskaber, hvori de enkelte fortabes; den lærde kunde endda se ud over sit lille Fags Grænser; der var Helhed, Stil og Aand i de videnskabelige Værker, og der kunde skrives grundlæggende filosofiske Arbejder i et Sprog, som ethvert opvakt Barn kan forstaa.<noinclude><references/></noinclude> cpvtynrqlgsr3zntm9n0nfl49obxfvb 104 134516 315947 2026-04-05T12:12:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og fordi Lærdommen bar Aandens Præg, nød den Anseelse; Fyrster kappedes om at byde de af en fanatisk Gejstlighed forfulgte lærde Ly, Prinsesser og Filosofer vekslede vidtløftige Epistler, Dronning Kristina indbød Descartes til Lærer i Filosofi, og en Kurfyrste gjorde den fattige Spinoza de mest glimrende Tilbud, ifald han vilde bekvemme sig til at foredrage sine Tanker fra et Kateder. Damer af det høje Aristokrati lod sig indvie i alle Videnskaber; Latin var den kosmopolitiske Societets Sprog, videnskabelige Problemer var Konversationsemner i hin Tids Saloner, og havde der staaet Etagerer i disse, vilde de istedenfor Nips have baaret Folianter. Var dette blot en Mode, saa var Moden for en Gangs Skyld ikke uden Nytte som et Værn for den opblomstrende videnskabelige Kultur. Filosoferne havde et intelligent Publikum, endog Kvinderne interesserede sig for dem, og at de ikke desto mindre holdt sig Verden fjernt og levede i borgerlige Omgivelser geraader deres gammeldagse Karakter og Leveregler til ikke liden Ære. Vi træffer blandt det syttende Aarhundredes Filosofer hele, rolige, enkle Personligheder, Mennesker med absolut Tillid til sin sunde Fornuft og med Styrke til at forfølge et Maal. I en Tid, da den religiøse Lidenskabs Forbandelse laa tungt<noinclude><references/></noinclude> rlqh4a3eat7s1gfh6dgosqvbm3ym6xq 104 134517 315948 2026-04-05T12:12:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over Verden, havde Fornuft, Maadehold og religiøs Skepsis let for at blive en Magt i de bedste, og Trangen til Orden, Plan og fast Organisation let for at blive almindelig. Det ludvigske Monarki og den kartesiske Filosofi er to Sider af den samme Tanke. Den 31te Marts 1896, tre Hundredeaarsdagen for René Descartes's Fødsel kan med en vis Ret kaldes den sunde Fornufts Trehundredeaarsjubilæum. Det er betegnende, at det første Ord i hans første Bog er le bon sens, thi denne bon sens, som er den franske Races Geni, besad han uforfalsket og i fuldt Maal. Han hævder som Tænker ikke sin Elev Spinozas høje Rang, han har neppe skrevet en særlig aandfuld Sætning, han manglede den Ustyrlighed i Følelse og Tanke, den magnetiske Stilen mod det absolute, der blandt de germaniske Folk er Kendetegn paa Geni; hans Filosofi udvider ikke vor Verdens Grænser, men den orienterer os i en Verden, der paa en Prik ligner Ludvig den fjortendes Monarki: regelret, mekanisk, fornuftig og en liden Smule kedelig. René Descartes var af fornem gammel Embedsslægt og saa Lyset i La Haye i Touraine. Han skal som Gut have været liden og spinkel og fik derfor visse Lettelser i den strenge Skoledisciplin ved Jesuiterinstitutet i La Fleche. Ikkedestomindre<noinclude><references/></noinclude> ls7wqnhnex6jhipotfuura2gl3y45nb 104 134518 315949 2026-04-05T12:13:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmærkede han sig snart fremfor sine Meddisciple, men desværre voksede hans Skepsis ligesaa raskt som hans Lærdom, og han fandt i en meget ung Alder ud, at det var daarligt bevendt med de fleste af de Videnskaber, han i Skolen havde studeret. Allene Matematiken havde Tilforladelighed; for Historie og gammel Litteratur nærede han liden Interesse, og Filosofien betragtede han med ufordulgt Mistillid. Imidlertid kom han ud af Skolen og gik i Tyveaarsalderen efter Faderens Ønske i Felten. Han tjente i Holland under Moritz af Nassau og i Tyskland under Tilly, men deltog under sit lange Feltliv mindre i Kampe end i Vaabenstilstande. Iallefald fik han god Tid og Fred til at meditere over de Problemer, der allerede i Skoletiden synes at have foresvævet ham, og da han i 1629 trak sig tilbage til absolut Ensomhed i Holland, havde han allerede sine Meditations fix færdig i Hodet. Den Tid han laa i Vinterkvarter i Neuburg ved Donau (1619–20) var især befrugtende for hans Tankeliv; han havde været plaget af Tvil siden La Fleche, og disse Tvil antog nu i Ensomheden en særlig paatrængende Karakter. Han fandt fremdeles intet fast Holdepunkt for sin Tanke uden i de matematiske Axiomer, og han brød forgæves sit Hode med at skabe sig et almindeligt Erkendelsesgrundlag<noinclude><references/></noinclude> pizjqq0veljkhc0hddyxug9snc9a1nr 104 134519 315950 2026-04-05T12:14:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af den samme uomtvistelige Sikkerhed. En Filosofi more geometrico (efter geometrisk Mønster) – det syttende Aarhundredes store og karakteristiske Aandsværk – foresvævede ham allerede som Opgave. Filosofien fremstillede sig for ham som et dunkelt Kaos af scholastiske Entiteter; Bibelen paa den ene og Aristoteles paa den anden Side holdt Fornufterne fangne og funktionerede i Hjernernes Sted, og i det haabløse spekulative Mørke blinkede Matematiken for ham som den eneste Stjerne – en Stjerne der blot voldte, at Mørket rundt om føltes saa meget ugennemtrængeligere. Under disse frugtesløse Forsøg paa at komme til en Vished og et Udgangspunkt, synes Descartes at have lidt virkelige Sjælekvaler. Han fornam det som om Løsningen paa Gaaden maatte raabes til ham udenfra, og han bad til Gud og lovede at gøre en Valfart til Loretto, saafremt han maatte finde de vises Sten. Og endelig gik der et Lys op for ham – intelligere coepi fundamentum inventi mirabilis, fortæller han selv, og jeg indbilder mig, at denne Fundamentalerkendelse var den Tanke, som han først saa i Sammenhæng med alle dens Konsekvenser – den Tanke, at enhver Filosofi maa tage sit Udgangspunkt i Selvbevidstheden, fordi de eneste uomtvistelige Kendsgerninger er Bevidsthedstilstande. Om alt andet kan der tviles; den ydre<noinclude><references/></noinclude> atfio1i55fn4l8siq8q8pf3tu21ggpk 104 134520 315951 2026-04-05T12:14:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Verden kan tænkes blot at være en Illusion, men som Illusion er den ialfald virkelig og Illusionen altsaa virkelig, Bevidstheden virkelig. Paa alt andet kan der tviles, og paa alt andet bestemte Descartes sig indtil videre til at tvile. Han trak sig som nævnt i 1629 tilbage til Holland og regulerede straks sit Liv med det ene Formaal for Øje at skaffe sig en klar og sikker Indsigt i Tilværelsen ud fra den Fundamentalerkendelse, han allerede var kommen til. I det ydre isolerede han sig fuldstændig fra sin Familie og sine Venner for at kunne tænke uforstyrret; han holdt sit Opholdssted hemmeligt og vekslede det desuden idelig. For sit Liv anlagde han desuden, hvad han kaldte en «provisorisk Moral» i flere Artikler, hvoraf en lød paa, at han skulde holde sig sit Lands Love, Skikke og Religion efterrettelig og forøvrigt i sit Liv følge de mest moderate Former og Anskuelser; i en anden hed det, at han skulde prøve at overvinde sig selv fremfor Lykken og stadig erindre sig, at det allene er vore Tanker der til enhver Tid staar i vor Magt, og at Tilfredshed bedst opnaaes ved at anse alle ydre Goder for lige uopnaaelige osv. Efter at han saaledes havde indviet sit Liv i en Ides Tjeneste og i lidt pedantiske Maximer foreskrevet en bestemt Disciplin for sit Liv og sin Tænkning, indtraf en Omstændighed,<noinclude><references/></noinclude> m25m6132woy1hsd9vzh3vak2grkuwhf 104 134521 315952 2026-04-05T12:15:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som han neppe havde forudseet og som han ikke omtaler i sin selvbiografiske «Discours», men som foreløbig adspredte hans Maximer som Avner for Vind; han fik en Pige kær og tog hende i sit Hus og fik et Barn. Det er som lykkelig Elsker og Familiefader han skriver den livligste og personligste af alle sine Bøger, sin Discours de la methode, Ouverturen til den moderne Filosofi (1637). Foruden med abstrakte Erkendelsesproblemer beskæftiger Descartes sig under Opholdet i Holland ivrig med fysikalske og fysiologiske Experimenter. En Mand, som ønskede at se hans Bibliothek, viste han ind i sit Laboratorium. Resultatet af disse Studier vilde han samle i et stort Værk, der skulde forklare Verden i det store, fra Himmellegemerne til det menneskelige Legeme. Han vilde af Materiens Love udlede Verden, lade den ligesom opstaa for vore Øjne og overlade det til Læseren at sammenligne den saaledes forklarede Verden, der bliver ham foredraget som en Hypotese – med den empiriske. Han havde dette Arbejde færdigt i Udkast allerede i 1633, men lod det ikke komme for Offentligheden af Frygt for at blive rammet af den samme Skæbne som Galilei; dennes berømte Dialog, der var udkommet Aaret i Forvejen, var bleven dømt til Ødelæggelse af den romerske Inkvisition. «For ingen Pris,» skrev<noinclude><references/></noinclude> 50oh11kqghekh4vha29e10740pw9jfw 104 134522 315953 2026-04-05T12:16:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Descartes, «vil jeg udgive et Skrift, der kunde mishage Kirken; derfor vil jeg heller undertrykke det end lade det offentliggøre i lemlæstet Form.» Descartes's næste filosofiske Arbejde er hans Meditations,<ref>Foreligger i norsk Oversættelse ved Dr. H. C. Hansen: «Betragtninger over Filosofiens Grundlag» 1894.</ref> der udkom i 1641. Ved Udgivelsen af dette Skrift iagttog han flere Forsigtighedsregler for at beskytte det mod Kirkens Aarvaagenhed; han deciderede det saaledes til Sorbonnens Teologer, der sendte flere Exemplarer i Haandskrift til forskellige lærde Autoriteter (Hobbes, Gassendi og Jansenistteologen Arnauld) for at indhente deres Indvendinger og imødegaa disse i et Appendix til Værket. Ikkedestomindre blev Meditations tyve Aar senere sat paa det romerske Index. Hans næste Værk er Les principes de la Philosophie, der udkom 1644 i Amsterdam. Den Opsigt og Tilslutning disse i sin Form sindige, men i sin Form radikalt omstyrtende Værker vakte blandt Læge og Lærde, gav naturligvis Anledning til Forfølgelse fra kirkeligt Hold, og vel at mærke fra den reformerede snarere end fra den katolske Fløj. En Strid mellem en af Descartes's Elever, Fysiologen Regius i Utrecht og Universitetets Rektor Voetius førte til, at det akademiske Senat<noinclude><references/></noinclude> s46s9rimf6rr7mikvzguamplyt5bfd8 104 134523 315954 2026-04-05T12:19:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordømte den nye Filosofi, «hvis mange falske og fornuftstridige Anskuelser let kunne lede unge og umodne Mennesker til at aflede Slutninger, der staar i Strid med den sande Teologi.» Descartes gav sin Harme over denne Fordømmelse Luft i en haanlig Karakteristik af Utrechtuniversitetets myndige Rektor. Træt af de Tracasserier, som uvidende Lærde og fanatiske Gejstlige paaførte ham i Holland, lod han sig endelig bevæge af sin Velynderinde Dronning Kristinas gentagende Tilbud at tage Ophold ved hendes Hof og rejste 1649 til Stockholm. Hans Hverv var at give Dronningen Undervisning i Filosofi, men da den energiske Dame allene kunde afse et Par tidlige Morgentimer til disse Lektioner i sit store, kolde Bibliothek, paadrog Descartes sig en Forkølelse og døde af Lungebetændelse Vinteren 1650. Efter dette schematiske Overblik over hans ydre Liv, skal jeg i en følgende Artikel prøve at give et Rids af hans Personlighed og hans Lære. II. Tiltrods for sit berømte de omnibus dubitandum var Descartes det modsatte af en Tviler. Den virkelige Tviler tvinges til at tvile, Descartes<noinclude><references/></noinclude> pks4ded5pl2gs5mlj9zc5p7gmabja5b 316096 315954 2026-04-05T14:33:33Z Øystein Tvede 3938 316096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordømte den nye Filosofi, «hvis mange falske og fornuftstridige Anskuelser let kunne lede unge og umodne Mennesker til at aflede Slutninger, der staar i Strid med den sande Teologi.» Descartes gav sin Harme over denne Fordømmelse Luft i en haanlig Karakteristik af Utrechtuniversitetets myndige Rektor. Træt af de Tracasserier, som uvidende Lærde og fanatiske Gejstlige paaførte ham i Holland, lod han sig endelig bevæge af sin Velynderinde Dronning Kristinas gentagende Tilbud at tage Ophold ved hendes Hof og rejste 1649 til Stockholm. Hans Hverv var at give Dronningen Undervisning i Filosofi, men da den energiske Dame allene kunde afse et Par tidlige Morgentimer til disse Lektioner i sit store, kolde Bibliothek, paadrog Descartes sig en Forkølelse og døde af Lungebetændelse Vinteren 1650. Efter dette schematiske Overblik over hans ydre Liv, skal jeg i en følgende Artikel prøve at give et Rids af hans Personlighed og hans Lære. {{c|II.}} Tiltrods for sit berømte de omnibus dubitandum var Descartes det modsatte af en Tviler. Den virkelige Tviler tvinges til at tvile, Descartes<noinclude><references/></noinclude> 72wmns1yj0k8oxd53q8be5horgrhfry 104 134524 315955 2026-04-05T12:19:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beslutter sig til at tvile og begrænser sine Tvil til de rene Erkendelsesomraader. Tvilen var et Led i hans Methode, ingen Del af hans Natur. «Jeg havde allerede længe bemærket, siger han i sin Discours (IVieme partie), at i alt det, som angaar Sæder og Levevis, er man ofte nødt til at følge Meninger, som man ved er overmaade uvisse; men da jeg ved mine Overvejelser allene havde til Hensigt at eftersøge Sandheden, antog jeg det for rigtigt at gøre lige det modsatte og vrage som absolut falsk alt det, hvorom jeg kunde nære den ringeste Tvil, idet jeg vilde overbevise mig om, hvorvidt der ikke efter en saadan Prøve genstod noget, der var absolut utvilsomt. Saaledes vilde jeg sætte, at ikke noget var slig, som vi forestiller os det – fordi vore Sanser kan bedrage os, og i Betragtning af, at vi kan have ligesaa tydelige Forestillinger i Drømme som i vaagen Tilstand, bestemte jeg mig til at antage, at alle mine Forestillinger om Verden blot var Drøm og Indbildning. Men idet jeg saaledes vilde antage, at alt var Skin, opdagede jeg, at det var absolut nødvendigt, at jeg, som tænkte, at alt var Skin, i det mindste selv maatte være noget for at have en saadan Tanke; og da jeg bemærkede, at denne Sandhed, jeg tænker, altsaa er jeg til, var for utvilsom til at kunne rokkes af nogen Skepsis, mente jeg, at<noinclude><references/></noinclude> c5b1v9gb0y0l2954sbtlfrfzdky7vvy 104 134525 315956 2026-04-05T12:20:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg kunde sætte denne Sandhed som det første Princip i min Filosofi. Da jeg dernæst med Opmærksomhed saa, hvad jeg selv var, og saa at jeg kunde forestille mig, at der ikke var nogen Verden eller noget Sted, hvor jeg var, men at jeg ikke kunde forestille mig, at jeg selv ikke var til, men at det netop af mine Tvil om alle andre Ting fulgte, at jeg selv var, kom jeg derved til den Erkendelse, at jeg var en Substans, hvis Natur det var at tænke og som for at være til ikke trænger noget Sted eller har Brug for nogen materiel Ting. Og da det slog mig, at der i dette, jeg tænker, altsaa er jeg til, ikke er noget, som overbeviser mig om dets Sandhed, undtagen at jeg klart og tydeligt ser, at det maa være saa, saa antog jeg, at jeg kunde tage det som en almindelig Regel, at de Ting, som vi klart og tydeligt erkender, maa være sande, men at der blot ligger nogen Vanskelighed i at vurdere, hvilke Ting det er, som vi klart og tydeligt erkender.» Denne Descartes' berømte Fundamentalsætning: Jeg tænker, altsaa er jeg til, er gentaget de tusen Gange af filosoferende Skolarer, der har indbildt sig, at de tænkte noget ved at gentage en tautologisk Ramse. Siger Satsen overhovedet noget, saa er det, at Bevidsthed og Existens er<noinclude><references/></noinclude> 1dgemtli9la5yq0e28wvzp0ykfaqesa 104 134526 315957 2026-04-05T12:21:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uadskillelige, men dette vilde føre til ganske andre Resultater end Descartes monoteistisk-mekaniske Filosofi. De ydre Tings Existens, som Descartes nemlig gerne vilde have bevist sig, kan nemlig aldrig fremgaa af min Bevidsthed om dem; af denne fremgaar blot, at de existerer som Bevidsthedstilstande i mig; for at have en objektiv Virkelighed maa de være Bevidsthedstilstande hos sig selv, de maa tænkes af sig selv, eje Selvbevidsthed – noget vi aldrig vil kunne faa vide noget om. Istedenfor at trække saadanne Slutninger, der vilde have ført ham ind i en mystisk-panteistisk Naturbetragtning – hvortil han efter sin Natur ikke var anlagt – stanser Descartes foreløbig ved sine Forestillinger om de ydre Ting og tænker sig, at de ikke behøver at korrespondere med nogen ydre Virkelighed. Verden kan altsaa være Gøgl, Materien et Blændverk, Naturen er Illusion; et er alene sikkert: at «jeg» er til, og at «jeg» har visse Forestillinger om Verden, om Materien, om Vejret, om Menneskene. Gransker nu Descartes disse Forestillinger, saa finder han, at nogle har Udseende af at være ham medfødte, andre af at være fremmede og komne udenfra og atter andre af at være skabte og opfundne af ham selv. Ved en Analyse<noinclude><references/></noinclude> 14hmq9rhv05bze9o6irl9pfnab12q8t 104 134527 315958 2026-04-05T12:21:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af de forskellige Slags Forestillinger kommer han til det Resultat, at de alle paa en Undtagelse nær kan hidrøre fra ham selv uden at eje nogen tilsvarende ydre Virkelighed. Undtagelsen er Forestillingen om Gud. «Ved Ordet Gud forstaar vi en Substans, der er uendelig, uafhængig, alvidende, almægtig og af hvem jeg selv og alle Ting som er – hvis det er saa, at der er noget – er skabt. Alle disse Bestemmelser er saa fuldkomne, at jo mere jeg overvejer dem, desto mindre synes det mig muligt, at de skulde kunne udgaa fra mig selv allene. Derfor maa af det jeg har sagt nødvendigvis sluttes, at Gud er til, thi skjønt Forestillingen om Substansen er i mig, fordi jeg selv er en Substans, saa vilde jeg dog ikke have Forestilling om en uendelig Substans – jeg som er endelig – – dersom den ikke udsprang fra en Substans, der virkelig er uendelig.» «Denne Forestilling om et i højeste Grad (!) fuldkomment og uendeligt Væsen er aldeles sand; thi om man maaske kunde tænke sig, at et saadant Væsen ikke er til, saa kan man dog ikke tænke sig, at Forestillingen derom ikke fremstiller for mig noget reelt; den er ogsaa i højeste Grad klar og tydelig; thi hvadsomhelst jeg opfatter klart og tydeligt, fordi det er virkeligt og sandt,<noinclude><references/></noinclude> 2hleddbj4vtl46h2wrroyhcx81sbc9e 104 134528 315959 2026-04-05T12:22:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og fordi det indeholder nogen Fuldkommenhed indeholdes alt i denne Forestilling.» (Betragtninger over Filos. Grundl. s. 24 o. f.) Som man ser, slutter Descartes udenvidere fra en Forestillings Indhold til det forestilledes Virkelighed. Han definerer det fuldkomne som det, «der indeholder mest Realitet i sig», og konkluderer med, at min Forestilling om det fuldkomne (Gud) maa eje mere Realitet end mine andre Forestillinger. Og at eje mere Realitet, det betyder i Descartes' svigefulde, skolastisk-teologiske Sprog, at Forestillingens Genstand ogsaa har mere Realitet, eller med andre Ord: at jo gildere jeg tænker mig en Ting, desto sikrere er det ogsaa, at den er til. Efter Descartes skulde Slaraffenland være reellere end noget Land i Verden. Vi har altsaa seet, at Filosofihistoriernes store Tviler, efter at have tvilet paa alt, er godt og vel kommen hjem til to fundamentale Sikkerheder, som han deler med den mindst skeptiske moderne Neger: at han selv og Vorherre er til. Nu staar det ham blot igen at give sig fast Grund under Fødderne ved at bevise, at den ydre Verden virkelig ogsaa er til og ikke blot et Skin eller et «Bedrag af en ond Gejst» som han flere Steder udtaler Frygt for. Med Vorherre i Baghaanden falder Beviset ham let. Thi hvad ved ikke Des-<noinclude><references/></noinclude> auz8v5b7pw5ghd6mpj7vcvk0k0nw429 104 134529 315960 2026-04-05T12:22:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>cartes om denne: først og fremst, at han er til; dernæst at han er i højeste Grad (!) fuldkommen og som saadan i højeste Grad paalidelig. Altsaa har han ikke kunnet indgive mig falske Forestillinger, altsaa er ikke Verden noget Blændverk og Materien nogen Drøm – og altsaa er vel heller ikke Slaraffenland nogen Illusion. Descartes hele Metafysik er intet videre end denne Kæde af enfoldige Sofismer. Hvis han havde været nogen Tviler og ikke blot sat sig hen i Holland en Tid at tvile, vilde de let erhvervede Sikkerheder neppelig tilfredsstillet ham. Ligesaalidt har hans Psykologi noget Værd for senere Slægter. De gamle skolastiske Entiteter gaar igen her som hist. Han giver i sit Skrift «Sur les passions de l'ame» en rent formal og interesseløs Beskrivelse af de forskellige Sindsbevægelsers overfladiske Motivation og Ytringsformer, og han indlogerer Sjælen, som efter hans Definition er immateriel og urumlig i et vist Rum i Hjernen, hvorfra den dirigerer Kroppens Funktioner og Passioner. Den Distinktion mellem Materien som den Substans, der ikke tænker, men har Udstrækning, og Aanden som den Substans, der ikke har Udstrækning, men tænker – denne Distinktion, der til syvende og sidst er det blivende værdifulde i<noinclude><references/></noinclude> 4vk59poc468tg3aecvd20edpuuv12za 104 134530 315961 2026-04-05T12:23:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Descartes Filosofi, krænkes ved at han lokaliserer Sjælen i glans pinealis. Skal dette have nogen Mening, maa han som Huxley bemærker, opfatte Sjælen som et matematisk Punkt, det tillige er et Kraftcentrum; opfattes imidlertid Sjælen som et saadant, da ophæves samtidig Adskillelsen mellem Aand og Materie, forsaavidt som Materien efter en Hypotese ikke er andet end en uhyre Mængde Kraftcentra. Man ser heraf, at Descartes paa en vis Maade kan betragtes som den materialistiske ligefuldt som den idealistiske Filosofis Begrunder, men han havde dog som Huxley bemærker, større Fortjenester af Naturvidenskaben end af den spekulative Filosofi. Hans mekaniske Verdensanskuelse ledede ham til et Syn paa de legemlige Funktioner, som den moderne Fysiologi har stadfæstet. «Aanden i det han herom har skrevet, » siger Huxley, «er den samme som i vore Dages mest fremskredne Fysiologi, blot Udtrykkene behøver at moderniseres.» Som Filosof var Descartes en af de ringere Størrelser, tiltrods for at han i Filosofihistorierne indtager en af de mest fremskudte Pladse og er Genstand for deres mest hædrende Omtale. Med Rette bebrejder Schopenhauer ham den svigtende Alvor i hans Tvil og den Villighed, hvormed han<noinclude><references/></noinclude> 3ct2pvu4yxmc386ah0qdlurc4k2yhag 104 134531 315962 2026-04-05T12:23:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har tilrettelagt sine Anskuelser efter Samtidens Fordomme (W. als W. und V. II. 43 o. f. s.). Hvad der kan interessere os for Descartes er ikke hans Filosofi og de Korn ligegyldige Sandheder, den maaske indeholder, men snarere hans egenartede Karakter – som et klart Udtryk for en Disposition, der bliver alt sjeldnere jo mere Verden faar det travelt. Det interessante ved Descartes er, at han, skjønt en Mand af midlere Rang, besad den Passion for at komme paa det rene med sig selv og det omværende og den lange Taalmodighed, der tillod ham at indrette sit Liv paa at adlyde denne Passion. Hans Tanker konvergerede mod et eneste Maal, uden at hans Følelser eller øvrige Sindsindhold formaaede at fremkalde den allermindste Digression; han var en konsekvent, beregnbar Karakter, og det er denne Karakter som forklarer Ejendommeligheden ved hans Filosofi ɔ: den giver ingen Forestilling om, hvordan Verden eller Menneskene er, men den giver en Forestilling om, hvordan de vilde være, naar en streng Ordenssans havde ribbet dem for alle Rigdomme. Hans Filosofi er en Slags Skeletologi. Systematisk i alt var han det lige til de mindste Ting i sit pertentlige Liv. Han bar en sort Paryk, som han hvert Aar lod sende til Paris<noinclude><references/></noinclude> mpk8rxq7m2l2m9x40ir196wit4mxz2y 104 134532 315963 2026-04-05T12:24:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for at faa indfældt i den firti graa Haar. Han vilde ældes firti Haar ad Gangen. Forøvrigt havde han under denne langsomt graanende Paryk et stort og alvorligt, men ikke højtideligt Ansigt med udprægede, næsten massive Træk; kloge, roligt forskende Øjne under højtbuede Bryn, og om Munden en Trækning af Mistro eller Ringeagt. I det hele: et Ansigt, hvis trygge, besindigt selvbevidste Udtryk forraadte en Sjæl, der helt var domineret af Forstand. Saa er han tegnet af Franz Hals, og saa er det Billede, man faar ud af hans Værker og af hans Liv. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> deamxzwkg4g9a29z4l1qn7k5a6241ww 104 134533 315964 2026-04-05T12:25:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maeterlinck En ung belgisk Kritiker, Monsieur Picard, der fornylig i et fransk Tidsskrift forsøgte at analysere den belgiske Folkesjæl, gør Front mod den gængse Anskuelse, at Belgien blot er en kunstig Statsenhed, hvis to Befolkningselementer, det nederlandske og det franske, viser ligesaa liden Tendens til at smelte sammen som de to Sprog. Ifølge ham er Racernes Sammensmeltning langt mere fremskreden end Sprogenes, den er i Virkeligheden ikke længere en foregaaende, men en fuldbyrdet Process. Trods Wallonernes franske og Flamlændernes nederlandske Sprog maa de siges at danne en Nation med en udpræget etnisk Individualitet. Belgiens moderne Litteratur synes at styrke denne Anskuelse. Den har sin nationale Egenart, og denne Egenart er ikke mindre fremtrædende i<noinclude><references/></noinclude> nz5n4oa6bpo1fu4rgzffmcdtrqd16cm 316088 315964 2026-04-05T14:26:25Z Øystein Tvede 3938 316088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|MAETERLINCK.}}}} {{Stor initial|E}}n ung belgisk Kritiker, Monsieur Picard, der fornylig i et fransk Tidsskrift forsøgte at analysere den belgiske Folkesjæl, gør Front mod den gængse Anskuelse, at Belgien blot er en kunstig Statsenhed, hvis to Befolkningselementer, det nederlandske og det franske, viser ligesaa liden Tendens til at smelte sammen som de to Sprog. Ifølge ham er Racernes Sammensmeltning langt mere fremskreden end Sprogenes, den er i Virkeligheden ikke længere en foregaaende, men en fuldbyrdet Process. Trods Wallonernes franske og Flamlændernes nederlandske Sprog maa de siges at danne en Nation med en udpræget etnisk Individualitet. Belgiens moderne Litteratur synes at styrke denne Anskuelse. Den har sin nationale Egenart, og denne Egenart er ikke mindre fremtrædende i<noinclude><references/></noinclude> kq6bz8inwvv038qksstxa7gjwg14arj 316089 316088 2026-04-05T14:26:36Z Øystein Tvede 3938 316089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|MAETERLINCK.}}}} {{Stor initial|E}}n ung belgisk Kritiker, Monsieur Picard, der fornylig i et fransk Tidsskrift forsøgte at analysere den belgiske Folkesjæl, gør Front mod den gængse Anskuelse, at Belgien blot er en kunstig Statsenhed, hvis to Befolkningselementer, det nederlandske og det franske, viser ligesaa liden Tendens til at smelte sammen som de to Sprog. Ifølge ham er Racernes Sammensmeltning langt mere fremskreden end Sprogenes, den er i Virkeligheden ikke længere en foregaaende, men en fuldbyrdet Process. Trods Wallonernes franske og Flamlændernes nederlandske Sprog maa de siges at danne en Nation med en udpræget etnisk Individualitet. Belgiens moderne Litteratur synes at styrke denne Anskuelse. Den har sin nationale Egenart, og denne Egenart er ikke mindre fremtrædende i<noinclude><references/></noinclude> 2gfw0ktrn7s1vzzh9hlor6exgkmtnwc 104 134534 315965 2026-04-05T12:25:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dens franskskrevne end dens flamskskrevne Del, – som rimeligt kan være, efterdi de Ejendommeligheder, der her er Tale om, er for dybe til at kunne paatages eller aflægges med det sproglige Klædebon. De færreste Navne i moderne belgisk Kunst og Litteratur vil herhjemme vække nogen Forestillinger. Til egentlig europæisk Berømmelse er neppe mere end to af disse Kunstnere naaet, den ene er Felicien Rops, kendt og beundret af nogle faa for sine sataniske og vellystige Gravurer, den anden er Dramatikeren Maurice Maeterlinck, hvem de efterfølgende Linjer angaar. * Maurice Maeterlinck skriver fransk, men han er Flamlænder af Fødsel og Gemyt. Han har heller ingen litterære Forudsætninger i Frankrige; hans Drama har intet tilfælles med dets moderne psykologiske eller dets moderne moralfilosofiske Skuespil, og det har heller intet tilfælles med det ældre franske Karakter- og Handlingsdrama. Det er en Kunstart for sig, ganske egen og ganske udsøgt med Rod i flamsk Tanke og flamsk Liv. Maeterlinck har ingen Interesse for de franske Forfatteres Specialitet – les moeurs; han har ingen<noinclude><references/></noinclude> a6irrfx67ixmj5btb6df5d3qrtsxaxv 315966 315965 2026-04-05T12:26:26Z Øystein Tvede 3938 315966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dens franskskrevne end dens flamskskrevne Del, – som rimeligt kan være, efterdi de Ejendommeligheder, der her er Tale om, er for dybe til at kunne paatages eller aflægges med det sproglige Klædebon. De færreste Navne i moderne belgisk Kunst og Litteratur vil herhjemme vække nogen Forestillinger. Til egentlig europæisk Berømmelse er neppe mere end to af disse Kunstnere naaet, den ene er Felicien Rops, kendt og beundret af nogle faa for sine sataniske og vellystige Gravurer, den anden er Dramatikeren Maurice Maeterlinck, hvem de efterfølgende Linjer angaar. * Maurice Maeterlinck skriver fransk, men han er Flamlænder af Fødsel og Gemyt. Han har heller ingen litterære Forudsætninger i Frankrige; hans Drama har intet tilfælles med dets moderne psykologiske eller dets moderne moralfilosofiske Skuespil, og det har heller intet tilfælles med det ældre franske Karakter- og Handlingsdrama. Det er en Kunstart for sig, ganske egen og ganske udsøgt med Rod i flamsk Tanke og flamsk Liv. Maeterlinck har ingen Interesse for de franske Forfatteres Specialitet – ''les moeurs''; han har ingen<noinclude><references/></noinclude> 1ceeb3yvzjovej0abjuug80z6w3zulc 316104 315966 2026-04-05T14:46:40Z Øystein Tvede 3938 316104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dens franskskrevne end dens flamskskrevne Del, – som rimeligt kan være, efterdi de Ejendommeligheder, der her er Tale om, er for dybe til at kunne paatages eller aflægges med det sproglige Klædebon. De færreste Navne i moderne belgisk Kunst og Litteratur vil herhjemme vække nogen Forestillinger. Til egentlig europæisk Berømmelse er neppe mere end to af disse Kunstnere naaet, den ene er Felicien Rops, kendt og beundret af nogle faa for sine sataniske og vellystige Gravurer, den anden er Dramatikeren Maurice Maeterlinck, hvem de efterfølgende Linjer angaar. {{*}} Maurice Maeterlinck skriver fransk, men han er Flamlænder af Fødsel og Gemyt. Han har heller ingen litterære Forudsætninger i Frankrige; hans Drama har intet tilfælles med dets moderne psykologiske eller dets moderne moralfilosofiske Skuespil, og det har heller intet tilfælles med det ældre franske Karakter- og Handlingsdrama. Det er en Kunstart for sig, ganske egen og ganske udsøgt med Rod i flamsk Tanke og flamsk Liv. Maeterlinck har ingen Interesse for de franske Forfatteres Specialitet – ''les moeurs''; han har ingen<noinclude><references/></noinclude> gzpt910en0dbo31hjchgyxk05iymtoi 104 134535 315967 2026-04-05T12:27:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Interesse for de mere ydre Ejendommeligheder, som betinges af Menneskenes forskellige Fødsel, Stand og Livsvilkaar eller de mere indre Ejendommeligheder, som betinges af Gud ved hvad, og som gør et Menneske til Individ, Karakter, Personlighed. Han har ingen Interesse for de Ejendommeligheder, som skiller Menneskene, men blot for de Ejendommeligheder, som samler dem. Der fører mange Veje til Berømmelsen, men alle gaar over Paris. Maeterlinck vandrede ogsaa denne Vej, og den pludselige, sensationelle Berømmelse traf ham, da han havde offentliggjort sit første Drama, ''Princesse Maleine''. Octave Mirbeau præsenterede ham for det franske Publikum som en ny Shakespeare og fandt dermed som exalterede Beundrere gærne gør den korteste og mindst rammende Betegnelse, som kunde opdrives. Der har nemlig neppe levet en Forfatter, som har været Shakespeare mere slaaende ulig end denne Flamlænder. Allerede tidligere havde Maeterlinck offentliggjort en Samling Digte ''Serres chaudes''; de er langt dunklere, men ligesaa kedelige som de gennemsnitlige parnasianske Vers, og de som vil lære denne Digter at kende kan udenvidere spare sig at læse dem. I ''Princesse Maleine'' udfolder Maeterlinck med<noinclude><references/></noinclude> 9g2axiwr0y3jq5oqdydpgya8hqahsi4 104 134536 315968 2026-04-05T12:27:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Gang sin spinkle, men ægte Originalitet. Den udkom, saavidt jeg ved, i 1892, netop i den Tid, da Reaktionen mod Realisme og Naturalisme var i det første Udbrud, og da man forhaabningsfuldt imødesaa alle litterære Fornyelser. Prinsesse Maleine er Prinsessen i Eventyret om den onde Stedmoder – lys som Dagen, uskyldig og spæd, men uden Forstand paa og uden Vaaben mod den onde Verdens Rænker. Hun elsker en Prins, men den onde Stedmoder vil naturligvis have Prinsen for sig selv og sin egen Datter. Der bliver Krig, og i Krigen falder Prinsessens Fader, og hun selv er imidlertid lukket inde med sin Amme i et skummelt Taarn i Skoven. Hun ved intet om, hvad der sker udenfor Taarnet, før langt om længe Ammen faar arbejdet løs en Sten i Muren. Mellem de to indestængte udspinder der sig følgende Dialog: Kan Du se Sjøen? – Jo, jeg kan se Sjøen. – Saa maa Du ogsaa kunne se Staden. – Nej, Staden kan jeg ikke se. – Hvor er Husene bleven af langs Vejene? – Der er ingen Huse mere. – Er der ingen Huse mere langs Vejene? – Der er heller intet Klokketaarn, heller ingen Mølle, heller intet Slot. Det er brændt altsammen, altsammen brændt, alt. – Men omsider kommer Prinsessen ud, og hun vandrer for at finde Prinsens Slot, og hun finder Prinsen<noinclude><references/></noinclude> 2kvuawvdgoh9aar5zs9g6us720g2zgi 104 134537 315969 2026-04-05T12:28:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Slottet, fordi hun er Prinsessen i Eventyret. Hun tager Tjeneste som Kammerpige og aabenbarer sig for Prinsen, som netop skal holde Bryllup. Og han elsker hende, men gør intet Skridt for at paavirke deres Skæbne, og hun synes heller ikke at vente noget saadant af ham. De er begge under den onde Stedmoders Herredømme, de er forknytte som Børn og nedsænkede i Vanmagt, de knuges af onde Anelser, og de lader Fatum raade. I Parken, hvor de har sine Stevnemøder, skræmmes de af Uglerne, af Grædepilenes faldende Løv, af Springvandets Plasken og Maanens Skin. Og Uvejret trækker sammen udenfor Slottet og indenfor dets Mure. Det stormer, det lyner, det tordner, og rundt om i Slottets Korridorer vandrer Bedesøstre med blaffende Kjærter og synger Litanier. Prinsessen bliver et Offer for Stedmoderens Hævn. Den gamle sløve Konge fuldbyrder selv Gærningen i en Tilstand af automatisk Undergivenhed, under Gru, Modbydelighed og vanvittig Frygt. Og i den samme Tilstand synes samtlige Dramatis personæ at befinde sig. De er relativt ensartede; de handler ikke i Kraft af noget Motiv eller i Lys af nogen Bevidsthed om, hvad de foretager sig og hvad der sker med dem; de er blinde og døve og ufølsomme for alle normale Indtryk fra den omgivende Verden;<noinclude><references/></noinclude> rwrlwj49a4p7n0rfbt1r8hhyektkb8g 104 134538 315970 2026-04-05T12:29:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne paavirker dem blot som en ensartet, hemmelighedsfuldt levende Masse. Alle deres Livsfornemmelser, deres Sansninger og Indbildninger indskrænker sig til Kontakten med denne tusmørkegraa Verdensmasse, der lever det samme vegetative Ubevidsthedsliv som de selv. * Princesse Maleine staar langt tilbage for Maeterlincks næste Arbejder L'intrus og Les Aveugles. Man irriteres ikke i disse Stykker som i det foregaaende af den med Flid tilstræbte Enfoldighed. De fremkalder med sikrere og finere Kunst den Stemning, som Digteren selv har følt. L'intrus er et Skumringsinteriør fra et Hjem, Døden netop vil gæste. Familien er samlet i et Værelse, og den Syge ligger indenfor i et andet; de samtaler, men Samtalen gaar hvert Øjeblik istaa som altid, naar enhver er beklemt og helst vil skjule sin Beklemthed; den knyttes igjen og den klippes over, en spør om noget, og en anden griber Anledningen til at svare, men har ikke stort at sige; alle ønsker at være modige, og enhver vil gærne laane Mod af den anden. Det er ikke mere end dette: en Forudfølelse, som fødes ud af selve Situationen, af Skumringen, af Stilheden og af, at endel Mennesker sidder<noinclude><references/></noinclude> 30mg85oktn13w5e0k5pjddww9czkxut 316105 315970 2026-04-05T14:48:19Z Øystein Tvede 3938 316105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne paavirker dem blot som en ensartet, hemmelighedsfuldt levende Masse. Alle deres Livsfornemmelser, deres Sansninger og Indbildninger indskrænker sig til Kontakten med denne tusmørkegraa Verdensmasse, der lever det samme vegetative Ubevidsthedsliv som de selv. {{*}} ''Princesse Maleine'' staar langt tilbage for Maeterlincks næste Arbejder ''L'intrus'' og ''Les Aveugles''. Man irriteres ikke i disse Stykker som i det foregaaende af den med Flid tilstræbte Enfoldighed. De fremkalder med sikrere og finere Kunst den Stemning, som Digteren selv har følt. L'intrus er et Skumringsinteriør fra et Hjem, Døden netop vil gæste. Familien er samlet i et Værelse, og den Syge ligger indenfor i et andet; de samtaler, men Samtalen gaar hvert Øjeblik istaa som altid, naar enhver er beklemt og helst vil skjule sin Beklemthed; den knyttes igjen og den klippes over, en spør om noget, og en anden griber Anledningen til at svare, men har ikke stort at sige; alle ønsker at være modige, og enhver vil gærne laane Mod af den anden. Det er ikke mere end dette: en Forudfølelse, som fødes ud af selve Situationen, af Skumringen, af Stilheden og af, at endel Mennesker sidder<noinclude><references/></noinclude> cf1sb9o4az1lhq7f8e5g512xh04pnq7 104 134539 315971 2026-04-05T12:29:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sammen og er forberedt paa noget sørgeligt – en Forudfølelse, der næres af selve de Ord, som vil forjage den, og voxer og exterioriseres, bliver til noget udenfor og omkring, noget usynligt levende, som sniger sig ind paa dem alle og kryber opad dem alle. Dette er L'intrus, Dødsanelsen der tillige er Døden selv, Døden som melder sit eget Komme. I det Øjeblik den kommer, indfinder Befrielsen sig og Spændingen er over. Den naturlige dramatiske Afslutning, indtræder i det Øjeblik den barmhjertige Søster viser sig paa Dørtærskelen og med Korsets Tegn forkynder, at den syge er død. Dette Stykke er som man ser bygget over de psyko-fysiske Tildragelser, der ligger til Grund for Mytedannelser. Dets poetiske Værd beror paa den Finhed og Nøjagtighed, hvormed Anelsens gradvise Stigen forraader sig gennem de abrupte Repliker i den simple, naturlige Dialog. Ikke mindre mærkeligt er det næste Stykke ''Les Aveugles'', der formodentlig er inspireret af Pieter Brueghels gamle allegoriske Billede af samme Navn. Brueghel havde en vildere og mægtigere Fantasi end sin sagtmodige Landsmand. Der var sprunget Gnister fra Helvede i hans Hjerne og havde tændt Ideer. Det Billede af ham, som jeg sigter til, fremstiller et Følge Mennesker, der tumler ud af en<noinclude><references/></noinclude> ij27z2150da3rd1ms6nex96o8wg4wnt 104 134540 315972 2026-04-05T12:30:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skov, den ene efter den anden, den ene med famlende Hænder søgende Støtte og Ledelse hos Forgængeren. Deres groteske Bevægelser og deres tomme Øjenhulinger fortæller, at de er blinde, og deres af Smærte eller Rædsel eller Idioti fortrukne Ansigter stikker uhyggeligt af mod det fredelige, parkagtige Aftenlandskab, hvorigennem de bevæger sig. Den dramatiske Point i Billedet ligger deri, at den forreste i Følget allerede styrter i Kanalen og at man ser de andre i Begreb med at styrte efter. Det er en Blind, som leder en Blind, som atter leder en Blind, og de vil alle falde i Graven. Man kan finde denne Allegori over Livet træffende eller oprørende alt efter sit Sinds Beskaffenhed, men Billedet lader ingen ligegyldig, og derpaa kommer det allene an. Maeterlinck har efterfølt Skrækken i det og Sorgen, og han har været dragen af dets bibelske Symbolik; men han har efter sin Natur været fremmed for dets djævelske Komik. I hans Drama er Situationen en anden og mindre dramatisk. Hans Blinde sidder midt inde i en Skov, og den ældgamle Præst, som er deres Fører, er død midt iblandt dem, uden at de ved deraf. De tror, at han er gaaet et Øjeblik fra dem for at se efter Vejen, og de spør hverandre om han dog ikke snart kommer tilbage. De vil hjem til sit Hospital, de har ingen Glæde af eventyrlige<noinclude><references/></noinclude> qoozxukptlphcdmufo66p01fgv3u41d 104 134541 315973 2026-04-05T12:30:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vandringer, thi de kan intet se. De begynder at beklage sig for hverandre over Præsten. «Han bliver for gammel, siger en af dem. Det er som om han selv i nogen Tid ikke har kunnet se. Han vil ikke tilstaa det af Frygt for at en anden skal faa hans Plads hos os. Vi burde have en anden Fører.» En Kvinde tager ham i Forsvar: «Han var sørgmodig og tillige ængstelig,» siger hun. «Han sagde, at han endnu engang, inden det blev Vinter, vilde se Øen i Solskin . . . Han sagde, at de gamles Tid maaske snart var tilende.» Man ser det symbolske Islæt, men det lægger sig ingensinde grovt udenpaa, Replikerne peger aldrig ud over Situationen, det abstrakte Indhold fortrænger ikke det konkrete, og man kan aldrig tage og føle paa Digterens «anden» Mening. Ligesom i L'intrus er Angstfornemmelsens progressive Udvikling gennem Udraabenes, Ordenes Meddelelsernes Vexelvirkning det dramatiske Motiv i dette Stykke. Ligesom Kulminationen og dermed Afslutningen i det foregaaende Stykke naaedes, idet Nonnen kom og forkyndte Døden, saaledes naaes den her i det Øjeblik de blinde finder Præstens Lig. * Uundgaaeligt er det, at en dramatisk Kunst, der ikke bryder sig om Menneskenes Forskellighed,<noinclude><references/></noinclude> 70csr543cta0hwqayaig3ws0whfwhli 316106 315973 2026-04-05T14:49:23Z Øystein Tvede 3938 316106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vandringer, thi de kan intet se. De begynder at beklage sig for hverandre over Præsten. «Han bliver for gammel, siger en af dem. Det er som om han selv i nogen Tid ikke har kunnet se. Han vil ikke tilstaa det af Frygt for at en anden skal faa hans Plads hos os. Vi burde have en anden Fører.» En Kvinde tager ham i Forsvar: «Han var sørgmodig og tillige ængstelig,» siger hun. «Han sagde, at han endnu engang, inden det blev Vinter, vilde se Øen i Solskin . . . Han sagde, at de gamles Tid maaske snart var tilende.» Man ser det symbolske Islæt, men det lægger sig ingensinde grovt udenpaa, Replikerne peger aldrig ud over Situationen, det abstrakte Indhold fortrænger ikke det konkrete, og man kan aldrig tage og føle paa Digterens «anden» Mening. Ligesom i L'intrus er Angstfornemmelsens progressive Udvikling gennem Udraabenes, Ordenes Meddelelsernes Vexelvirkning det dramatiske Motiv i dette Stykke. Ligesom Kulminationen og dermed Afslutningen i det foregaaende Stykke naaedes, idet Nonnen kom og forkyndte Døden, saaledes naaes den her i det Øjeblik de blinde finder Præstens Lig. {{*}} Uundgaaeligt er det, at en dramatisk Kunst, der ikke bryder sig om Menneskenes Forskellighed,<noinclude><references/></noinclude> p1ajfttwyoh2f462r81qmiy61b928bx 104 134542 315974 2026-04-05T12:32:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa blive monoton. De samme forenklede, barnlige, gennemsigtige Sjæle optræder i alle hans Dramer. Hvad enten de hedder ''Pelleas og Melisande'' eller ''Aglavine og Selysette'' eller ''Alladine og Palomides'', saa er de de samme store Børn og udtrykker med de samme enfoldige Ord de allerenkleste og mest primitive Sansninger og Følelser. Der er ingen bestemmende Grænselinjer optrukne mellem de forskellige Individer; de lever alle i det samme aandsfraværende Søvngængeri, de virker som Skygger, der flakker og sitrer paa en Mur i Maaneskin, de er ikke Skikkelser bundne i bestemte Former og bundne til bestemte Love, de er uden Logik, de svømmer ud og de snevrer sig ind vilkaarligt og skødesløst som Manæternes bløde Klokkelegemer. Deres Væsens Ensartethed ytrer sig deri, at de alle i samme Grad og paa samme Maade beherskes af den samme Grundfølelse – en vag Skræk for alt det, som omgiver dem, alt det som hænder dem og alt det, som i deres Anelse forestaar dem. Undertiden stiger denne vage Skræk en Tone højere, til Rædsel – denne klamme lammende Rædsel for det overhængende og ukendte, den elementære «paniske» Rædsel, Vildmennesket nærer for Naturmagterne, naar de oprøres – denne Rædsel, der maaske ofte sidder og glaner mellem Sprinklerne i Kulturmenneskets dannede Overlegenhed<noinclude><references/></noinclude> l6bswx9qd6pnrl59ao4vqssvrutvl6n 104 134543 315975 2026-04-05T12:32:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ved given Lejlighed kan bryde frem som et galt Dyr. Men sjelden folder hos Maeterlinck Følelsen sig ud i dette superlative Flor; den forbliver gærne utydelig og genstandsløs, men desto lettere forplanter den sig, desto lettere meddeler den sig til den Læsendes Fantasi. Et Drama, hvis Personer ikke frembyder nogen individuel Differentiation, vil naturligvis blot i den aller uegentligste Forstand blive et Drama. Personerne foretager sig alt hvad de foretager sig uden synlig Grund eller Motiv, og deres fleste Handlinger bliver uden Konsekvens, medens de mest skæbnesvangre Katastrofer ikke har nogen paaviselig Aarsag. Men under saadanne Forhold kan der vanskelig opstaa egentlige dramatiske Konflikter. Personerne er uinteresserede i sin egen Skæbne, de er heller ikke bevæget af Passioner, som bringer dem til at ringeagte Skæbnen, ja det er sig end ikke Passioner eller Ønsker eller noget desligeste bevidst. Omne humanum sibi alienum putant. De er reducerede til dunkle Anelser, til utydelige Smærtefornemmelser, til genstandsløse Længsler. Deres Ord er som løsrevne Blade, der hvirvles bort med Vinden og falder til Jorden. Hvem kan sige hvilket Træ de har tilhørt? De er fra Skoven – mere ved vi ikke.<noinclude><references/></noinclude> lonqzhqtyextebl81u3obop1uowcujo 104 134544 315976 2026-04-05T12:33:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blandt Maeterlincks ''Petits drames pour marionettes'' (Bruxelles 1894) forekommer der et lidet Stykke med Titelen ''Interieur''. Scenen er en gammel Have beplantet med de uundgaaelige Maeterlinckske Taarepile og Cypresser. I Baggrunden er et Hus med oplyste utildækkede Vinduer ud til Haven. Gennem Vinduerne ser man ind til en Familje, som holder Siesta under Lampen. Faderen sidder ved Kaminen, Moderen syr, to unge Piger broderer, og i Vuggen ligger et lidet Barn. Ind i Haven træder en Olding og en Fremmed; de har i Floden fundet Liget af en tredje unge Pige, som hører hjemme i det Hus, og de kommer for at fortælle det og forberede den Dødes Paarørende. Men i Haven slaaes de og gribes af Beklemthed ved at se ind i den Fred, som de er komne for at forstyrre. «Vi maa begge gaa ind, siger Oldingen, thi en Ulykke, som man ikke kommer allene med er mindre afgjort og mindre tung; det er bedst at der er flere om at tale, ellers faar de alt at vide med en Gang og med et Ord, og jeg er bange for den Taushed, der følger efter de sidste Ord, som forkynder en Ulykke. Det er i det Øjeblik Hjærtet sønderrives.» – De taler vidt og bredt om, hvordan de skaansomst skal frembære Budskabet, de taler om den døde unge Pige, og Tiden rykker frem til det bliver<noinclude><references/></noinclude> 7s7kql52n3u2jjtzm1zghy5r2zdknkq 104 134545 315977 2026-04-05T12:34:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nødvendigt at fatte en Beslutning. «Jeg har levet i tre og otti Aar, siger Oldingen, men det er første Gang Synet af Livet har slaaet mig. Jeg ved ikke hvorfor alt det, som de derinde gør, forekommer mig saa forunderligt og saa betydningsfuldt . . . De sidder jo blot og venter paa Natten under sin Lampe, og alligevel er det som om jeg ser dem højt ovenfra en anden Verden, blot fordi jeg kender en liden Sandhed, som de endnu ikke ved . . . Jeg vidste ikke, at der var noget saa sørgeligt i Livet, og jeg vidste ikke, at det kunde forfærde mig saa at se dem sidde derinde saa rolige . . . De er altfor tillidsfulde i denne Verden; de sidder der og har blot de svage Glar mellem sig og Fjenden; de tror, at intet skal ské, fordi de har skudt Slaa for Døren, og de ved ikke, at det altid foregaar noget i Sjælene, og at Verden ikke ender ved deres Stuedør. De er saa sikre paa sit lille Liv, og de ved ikke, at saamange andre ved mere derom end de selv, og at jeg, arme Olding, staar her to Skridt fra deres Dør og holder deres lille Lykke som en syg Fugl mellem mine Hænder, som jeg ikke vover at aabne» . . . Reflektioner og Stemninger som dem, dette lille Stykke er opstaaet af, er forenede i den Samling smaa Afhandlinger, som Maeterlinck i sin Tid offentliggjorde i ''Nouvelle Revue'' og som udkom<noinclude><references/></noinclude> jwg2v3f0gmxue4m87827i2f24duusbx 104 134546 315978 2026-04-05T12:35:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under Titelen ''Trésor des Humbles'' i 1896 i Paris. Denne Bog indeholder den Filosofi og Æstetik, som ligger til Grund for de Dramer, jeg i det foregaaende har forsøgt at karakterisere. Men deres fulde Mening og Intention vil først fremgaa af Digterens i eget Navn udtalte Tanker om Mennesket og Livet og Kunsten. * I det lille Marionetdrama ''Alladine et Palomides'' siger Prinsesse Astolaine, da hun opdager, at Palomides ikke længer elsker hende: «Jeg ventede at vaagne af denne Drøm. Jeg er vaagnet, og jeg kan nu aande friere, fordi jeg ikke længer er lykkelig – ''je puis respirer avec moins d'inquéitude'', staar der i Texten. Hvor dyb og træffende denne Bemærkning er, vil alle de erkende, som en Gang eller mange Gange har været lykkelige, thi Lykken er en flygtig Evighed, og den ved selv, hvor den er flygtig. Der følger en Ro efter den første Sorg i ethvert Liv, og denne Ro er selv ikke langt fra at være en Lykke; den bringer de sjeldneste og dyrebareste Oplevelser. Jeg indskyder denne Bemærkning, idet jeg med nogle faa Ord skal omtale ''Trésor des Humbles'', thi denne Bog forekommer mig netop at være et<noinclude><references/></noinclude> tev4mlllnkeymp5mr9g7ukthapfh0yo 316107 315978 2026-04-05T14:50:35Z Øystein Tvede 3938 316107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under Titelen ''Trésor des Humbles'' i 1896 i Paris. Denne Bog indeholder den Filosofi og Æstetik, som ligger til Grund for de Dramer, jeg i det foregaaende har forsøgt at karakterisere. Men deres fulde Mening og Intention vil først fremgaa af Digterens i eget Navn udtalte Tanker om Mennesket og Livet og Kunsten. {{*}} I det lille Marionetdrama ''Alladine et Palomides'' siger Prinsesse Astolaine, da hun opdager, at Palomides ikke længer elsker hende: «Jeg ventede at vaagne af denne Drøm. Jeg er vaagnet, og jeg kan nu aande friere, fordi jeg ikke længer er lykkelig – ''je puis respirer avec moins d'inquéitude'', staar der i Texten. Hvor dyb og træffende denne Bemærkning er, vil alle de erkende, som en Gang eller mange Gange har været lykkelige, thi Lykken er en flygtig Evighed, og den ved selv, hvor den er flygtig. Der følger en Ro efter den første Sorg i ethvert Liv, og denne Ro er selv ikke langt fra at være en Lykke; den bringer de sjeldneste og dyrebareste Oplevelser. Jeg indskyder denne Bemærkning, idet jeg med nogle faa Ord skal omtale ''Trésor des Humbles'', thi denne Bog forekommer mig netop at være et<noinclude><references/></noinclude> c8972ir4lqebtpob4buj5304vorxj9a 104 134547 315979 2026-04-05T12:36:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Genskær af den serene Gemyttets Ro, som ledsager Melankolien. Mange moderne Bøger er fulde af metafysisk Uro og Famlen, denne Bog indeholder allene klare og rolige Dissertationer af en Mand, som ikke har gjort et flygtigt, opdagerutaalmodigt Strejftog ind paa Mystikens Omraader, men holder til der og er bunden der som i et Hjemland. Intellektuelt har han forberedt sig hertil ved at studere de store Mystikere, Plotin, Ruysbrock, Mester Ekhart, Swedenborg, Novalis, Emerson, og flere af hans Afhandlinger gør blot Rede for, hvad han som Lærling har opfattet af deres Ord og deres Oplevelser. Han foragter de Erkendelser, som angaar det bevidste Liv og er erhvervet af den bevidste Intelligens. Det virkelige Liv begynder ifølge Maeterlinck netop der, hvor Bevidstheden ender. De almindelige Metafysikere naar neppe til Grænsen, og end mindre faar de et Glimt af det forjættede Land. Om man aabner de dybeste af de almindelige Psykologer eller Moralister, saa finder man, at de taler om Kærlighed og Had og Stolthed og om nogle andre af vort Hjærtes Passioner; og disse Ting kan behage os et Øjeblik som Blomster, der er revne af sin Stængel. Men vort virkelige og uforanderlige Liv leves tusen Mile fra Kærligheden og hundrede tusen Mile fra Stolt-<noinclude><references/></noinclude> 4hisl7h5arzoec7b8rebl9rack2isfn 104 134548 315980 2026-04-05T12:36:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>heden. Vi ejer et Jeg, som er dybere og urandsageligere end vore Lidenskabers og vor Forstands Jeg. Maeterlinck lytter til dette Jegs dunkle Tale, og han glæder sig over dens Uoversættelighed i almindeligt menneskeligt Sprog. Alt det som er op- og afgjort, klart og defineret irriterer ham. Alt det vi ved, siger han, er uden Interesse. Vi passionerer os ikke for et Ordsprog, men det som vi ved f. Exp. i de exacte Videnskaber er intet andet end intellektuelle Ordsprog. Og han har et smukt og dybt Ord for alle disse objektive Visheders Ligegyldighed, idet han etsteds siger, at alt det som vi kan lære uden Angst forringer os. Det er altsaa allene en eneste Ting som har Betydning, det er Sjælens ubevidste, vegetative Liv, Tanken før den er tænkt, Følelsen før den er følt, de næsten umærkelige Foreteelser i de Dyb af vort Væsen, som Bevidsthedens Lygt ikke beskinner. Her er Livet selv, det transcendentale Liv, det guddommelige Liv, det absolute Liv. Og hvem er det som med størst Lethed formaar at leve i denne Kontakt med Altet og med Gud? Det er de fattige i Aanden, de enfoldige, de som er blevne som Børn. « Læg paa en Vægtskaal alle de store Vismænds Ord og paa den anden et Barns ubevidste Visdom, og I skal se, at det som Platon, Mark Aurel, Schopenhauer og Pascal har<noinclude><references/></noinclude> 8c3t5unkdxcv59u0l1lgzro7nu1woov 104 134549 315981 2026-04-05T12:37:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabenbaret os ikke vil veje op mod Ubevidsthedens store Skatte; thi Barnet, naar det tier, er tusen Gange visere end Mark Aurel, naar han taler. Kort og godt: for at forstaa maa vi ophøre at forstaa, det er hos Maeterlinck som hos enhver Mystiker Visdommens sidste Ord. Maeterlincks Æstetik hænger nøje sammen med denne Filosofi. Ligesom Sandheden hviler Skønheden i det ubevidste, det indefinable, det uudsigelige. Naar vi udtrykker en Ting, siger Maeterlinck, saa forringer vi den dermed i besynderlig Maade. Det kunstneriske Udtryk maa derfor grænse saa nær ind til Tausheden som muligt; istedenfor det distinkte meningsmættede Udtryk maa man søge det vage, antydende, lallende. Man maa vække Stemninger og ikke fremkalde Ideer. De dramatiske Arbejder, som vi ovenfor har gennemgaaet finder sin Forklaring af disse Principer. De er vellykkede Forsøg paa at fremstille i drømmeagtige Situationer, Mennesker, Følelser, Passioner og Ideer, der samtlige befinder sig i en Slags embryonisk Tilstand. Deres Tale er en Hvisken, der grænser nær ind til Tausheden, som er selve Fuldkommenheden. Men saalidt som Carlyle og andre Profeter, der har hyldet Tausheden i veltalende Apostrofer er Maeterlinck naaet selve Fuldkommenheden. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cuj9mqydiusywleqahbm3k6vxmpkqfx 104 134550 315982 2026-04-05T12:38:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Albrecht Dürer Tyskland havde sin Del i Humanismen, men i Renaissancen havde det ingen Del; thi Tyskland var for barbarisk til at blive hedensk. Renaissancen befrir sig ikke fra Middelalderen for at fornye Antiken, den er skeptisk og vantro, den er troende og overtroisk, den trænges af Forestillingernes, Følelsernes, Ideernes Overflod og Kontrast, og den bygger uden at omstyrte, den er overdaadig positiv, henrevet, beruset af sin Livsenergi. I Tyskland den samme Kraft, men intet Overmod, den samme Lidenskab, men ingen gestaltende Evne, den samme Idefylde, men intet Sprog. I Italien var Krigen Plaisir, Pragt, Karneval, Eventyr; i Tyskland Rædsel, Borgernød, Trøstesløshed. Og Kirken, hvis Spil for Italienerne tog sig ud som en Buffa, opfattedes af Tyskerne som en<noinclude><references/></noinclude> eo3hu0o39h2bv7bmdzu21burrx06rmf 315983 315982 2026-04-05T12:38:45Z Øystein Tvede 3938 315983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ALBRECHT DÜRER Tyskland havde sin Del i Humanismen, men i Renaissancen havde det ingen Del; thi Tyskland var for barbarisk til at blive hedensk. Renaissancen befrir sig ikke fra Middelalderen for at fornye Antiken, den er skeptisk og vantro, den er troende og overtroisk, den trænges af Forestillingernes, Følelsernes, Ideernes Overflod og Kontrast, og den bygger uden at omstyrte, den er overdaadig positiv, henrevet, beruset af sin Livsenergi. I Tyskland den samme Kraft, men intet Overmod, den samme Lidenskab, men ingen gestaltende Evne, den samme Idefylde, men intet Sprog. I Italien var Krigen Plaisir, Pragt, Karneval, Eventyr; i Tyskland Rædsel, Borgernød, Trøstesløshed. Og Kirken, hvis Spil for Italienerne tog sig ud som en Buffa, opfattedes af Tyskerne som en<noinclude><references/></noinclude> fb4lfpsyhnb3m9xwoxisuv9q8dydwbs 316090 315983 2026-04-05T14:27:33Z Øystein Tvede 3938 316090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|ALBRECHT DÜRER.}}}} {{Stor initial|T}}yskland havde sin Del i Humanismen, men i Renaissancen havde det ingen Del; thi Tyskland var for barbarisk til at blive hedensk. Renaissancen befrir sig ikke fra Middelalderen for at fornye Antiken, den er skeptisk og vantro, den er troende og overtroisk, den trænges af Forestillingernes, Følelsernes, Ideernes Overflod og Kontrast, og den bygger uden at omstyrte, den er overdaadig positiv, henrevet, beruset af sin Livsenergi. I Tyskland den samme Kraft, men intet Overmod, den samme Lidenskab, men ingen gestaltende Evne, den samme Idefylde, men intet Sprog. I Italien var Krigen Plaisir, Pragt, Karneval, Eventyr; i Tyskland Rædsel, Borgernød, Trøstesløshed. Og Kirken, hvis Spil for Italienerne tog sig ud som en Buffa, opfattedes af Tyskerne som en<noinclude><references/></noinclude> d447r7kd4ohikbj512yzwgts1pqqm5m 104 134551 315984 2026-04-05T12:39:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tragedie; Tyskerne led under sit Alvor, de beholdt sine Tanker inde i sig, fordi de manglede Udtryksmidler, og Tankerne ringede sig rundt den ene frygtelige Modsigelse mellem Religionens Sandhed og dens Forkynderes Løgnliv, deres tunge Sjæle forhærdede sig i den ensidige moralske og teologiske Spekulation, hvoraf Reformationen omsider voxede frem. Deres Biedermannsvæsen, deres Grundskikkelighed og Egenretfærdighed krænkedes af det frivole vælske Væsen og rejste sig i uovervindelig Oprørskhed mod den glade Paveart. Oprøret var Germanernes instinktive Hævdelse af sin Raceindividualitet. Og Oprøret maatte komme, og netop komme i denne Form, i det Øjeblik Latinerne udfoldede sin Karakter med størst Styrke og Prægnans. Reformationen var en Reaktion mod Renaissancen. Hvad foregik nemlig i Italien? En Opvaagnen efter Kristendommen, efter Gotiken, efter det lange spændte, møjsommelige «indre» Liv, en Opvaagnen af alle hedenske, polyteistiske, kunstneriske Instinkter, den sanselige Fryd ved Formernes og Farvernes Skønhed, den gestaltende Trang, den jordiske Lyst, den politiske Iver i Modsætning til Middelalderens himmelstræbende, uendelighedsspændte, i Evigheden fordybede Følelsesliv.<noinclude><references/></noinclude> cq9syzsjalxqthvs26snlxsqj8e8fl0 104 134552 315985 2026-04-05T12:41:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Af Forfatteren tidligere udkommet: Essays Fremmede Forfattere. {{sp|Indhol|d}}: Rydberg. Edgar Poe. François Villon. Pascal.<br> Garsehin. Dante. Marholm. Pris Kr. 2.00.}}<noinclude><references/></noinclude> 4ly9w9vujsidz2khqs8nanm63k7r82l 315986 315985 2026-04-05T12:42:04Z Øystein Tvede 3938 315986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Af Forfatteren tidligere udkommet: {{x-større|'''Essays'''}} Fremmede Forfattere. {{sp|Indhol|d}}: Rydberg. Edgar Poe. François Villon. Pascal.<br> Garsehin. Dante. Marholm. Pris Kr. 2.00.}}<noinclude><references/></noinclude> gytqjb6fl76fahmfwh58idpwuvzm83z 315987 315986 2026-04-05T12:42:57Z Øystein Tvede 3938 315987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Af Forfatteren tidligere udkommet: {{x-større|'''Essays'''}} Fremmede Forfattere. {{sp|Indhol|d}}: Rydberg. Edgar Poe. François Villon. Pascal.<br> Garschin. Dante. Marholm. Pris Kr. 2.00.}}<noinclude><references/></noinclude> 78faphw9i51w65d625xb6k0t0q4rkw0 316111 315987 2026-04-05T14:59:24Z Øystein Tvede 3938 316111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Af Forfatteren tidligere udkommet: {{x-større|'''Essays'''}} Fremmede Forfattere. {{sp|Indhol|d}}: {{liten|Rydberg. Edgar Poe. François Villon. Pascal.<br> Garschin. Dante. Marholm.}} Pris Kr. 2.00.}}<noinclude><references/></noinclude> i1fm75cv78ln5iol5tyb0bbirlg79kp 0 134553 315989 2026-04-05T12:46:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=3 to=5 header=1 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] 315989 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=3 to=5 header=1 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] o6b4m94bzg9o4z3cm56r487hyznv0h5 316081 315989 2026-04-05T14:17:17Z Øystein Tvede 3938 316081 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=3 to=5 header=1 /> <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=146 to=146 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] 7j0iomwt0v29a4l0ac2gixqopgm3vqv 104 134554 315991 2026-04-05T13:08:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Middelalderen regnes fra Germanernes Indbrud, og Middelalderen som aandelig Epoke betegner Germanismens Triumf over Latinismen. Monoteismen ligger blot for de lyriske eller spekulative Racer, Polyteismen er Religionen materialiseret, stillet til Skue for Øjnene, gjort til Sansernes Ejendom. Polyteismens udvalgte Folk er Kunstnerne, hvis Lyst er Mangfoldigheden, Overfladen, Skinnet, «Realiteten ». Men under den latinske Aands Indflydelse har Kristendommen faaet det næsten polyteistiske Tilsnit, som denne gestaltende Race havde Behov for. Renaissancen byggede uden at bryde ned. De italienske Mester hentede sine Motiver snart fra den hellige Historie, snart fra de antike Myter; Emnet var dem ligegyldigt, de var Kunstnere, ikke Filosofer, fremfor alt ikke Teologer, de inspireredes ikke af Ideer, men de inspireredes af pragtfulde Legemer, de var Jordens Børn. I Tyskland maatte Billedkunsten længe føre en kummerlig Existens. Folket er af Naturen ikke billedkært, dets Kunstdrift slaar først ud paa andre Omraader, Billedet finder foreløbig blot Anvendelse som et Middel til at koncentrere den bedendes Opmærksomhed og befæste Fromheden; nogen særlig kunstnerisk Fortrinlighed er overflødig for dette Øjemed, det er nok, at det fremstiller et<noinclude><references/></noinclude> lulut678kfisadry7rwm8rdam99vrh2 104 134555 315992 2026-04-05T13:10:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller andet fra den mirakuløse Historie, en vel kendt Situation og Personer, som gøres kendelige ved Situationen eller ved engang for alle fastslaaede Tegn og Attributer. Texten var given, Kunstneren havde blot at illustrere den enkelt og tydeligt, uden Perspektiv, uden Skygger, men netop med slige voldsomme Kollisioner af Grundfarver, som kan tiltale enfoldige Øjne. En stor Naivitet besjæler disse Kunstnere, de lægger Betlehem og Nazaret indenfor samme Ramme, og de maler alt det, som fortælles i det nye Testamente, paa det samme Lærred. Et af de gamle Billeder<ref>Les Sept Joies de la Vierge.</ref> forestiller et stort Landskab med Jerusalem i Midten. I dette Landskab fremtoner de vise fra Østerland, vandrende med Røgelse og Myrrha efter Stjernen, der staar over Betlehem og Josef og Maria og Barnet og Hyrderne. I et andet Plan ser vi atter de vise hos Herodes og videre frem paa Vejen til deres Hjem. Til højre flygter Josef og Maria til Ægypten, og længer bag har vi Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten; etsteds vandrer Disciplene til Emmaus, og ikke langt derfra bespiser Kristus de 5000. Intet er udeglemt, men der ligger jo ogsaa tredive Aar mellem den ene Del af Billedet og den anden. Af de ældre højtyske Maleres Behandling af<noinclude><references/></noinclude> jiwydr294kwvufpdq1me6q6cc9gcnqk 104 134556 315993 2026-04-05T13:10:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den mirakuløse Historie faar man et Indtryk af den dybe Nedslagenhed, som dengang af mange Grunde havde bemægtiget sig det tyske Folk. Kejserdømmet var et tomt Navn, der var Gæring og Oprør overalt, i Sind som i Samfund, og under det almindelige Anarki blomstrede Landevejsridderskab og Næveret, og Tyskens Lande oversvømmedes af Sortebrødre og Afladskræmmere og herjedes af Pest og Tyrkerskræk. Netop derfor blev maaske Evangeliernes sørgeligste Begivenheder og de gruværdigste Episoder af de hellige Mænds Liv med Forkærlighed fremstillede i Billederne fra denne Tid. De holder Herrens Straffedomme frem for Folket. Udtærede, traadtynde Helgener, forklarede Skeletter med Ansigter, hvor alt Udtryk har veget Plads for Fromhed, Kvinder med skrækslagne Miner og opløftede, bønfaldende eller afværgende Hænder, Kristus segnende under sit Kors. Og paa den anden Side Soldater, Farisæere og Tyrker, de onde Mennesker struttende af Velvære og Morderiskhed, Banditter med Dyrets Mærke paa sin Pande og sit Bryst. En kummerlig Kunst uden Glæde ved, uden Øje for Skinnets Verden, men ensidig forfølgende et moralsk Formaal og nedtrykt af et stort Mismod – en Biblia pauperum, en kristelig Skilderikunst til Opbyggelse for de lidende og besværede.<noinclude><references/></noinclude> 1ucu02q9wu6n2de653j708uhu69565a 104 134557 315994 2026-04-05T13:11:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Saadan var Tidens Aand, saadanne Betingelserne og saadan Opgaven for dem, der dengang var Kunstnere. Saadan var Traditionen. En Tradition er ikke altid et Klædebon, der skal aflægges, og en rigt begavet Kunstnernatur bryder ikke altid overtvært med Traditionen. Er den ikke af ren formel Natur, hænger den endda sammen med det Ide- og Følelsesliv, der netop rører sig, vil Traditionen snarere styrke end hæmme. Og trods al dens Ringhed lever dog Racens og Tidens Aand i den naive tyske Skilderikunst; den Tradition, den havde skabt, var paa sit Vis levende, og en saa mægtig Eruption af individuel Kunstdrift som Albrecht Dürers betegner intet absolut Brud med den. Han vilde maaske været mindre, om den det havde gjort, om han ikke saa inderlig havde været bundet af sin Tid, sit Milieu, sine Forudsætninger. Han er, saa godt som nogen af sine Forgængere, Moralist og Teolog, saa vist som han er Maler, og Fænomenerne interesserer ham maaske vel saa meget fra deres indre moralske Side som fra deres ydre og æstetiske. Han var neppe nogen stor Kolorist. Der er ingen Varme og ingen Splendeur i hans Farver, men derimod er Konturerne næsten haardt udprægede og Tegningen yderlig akkurat. De virkningsfuldeste af hans Frembringelser og de, som skattedes mest<noinclude><references/></noinclude> n5uouuf49plnwozn5ig0x1extpoz7zk 315995 315994 2026-04-05T13:11:47Z Øystein Tvede 3938 315995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saadan var Tidens Aand, saadanne Betingelserne og saadan Opgaven for dem, der dengang var Kunstnere. Saadan var Traditionen. En Tradition er ikke altid et Klædebon, der skal aflægges, og en rigt begavet Kunstnernatur bryder ikke altid overtvært med Traditionen. Er den ikke af ren formel Natur, hænger den endda sammen med det Ide- og Følelsesliv, der netop rører sig, vil Traditionen snarere styrke end hæmme. Og trods al dens Ringhed lever dog Racens og Tidens Aand i den naive tyske Skilderikunst; den Tradition, den havde skabt, var paa sit Vis levende, og en saa mægtig Eruption af individuel Kunstdrift som Albrecht Dürers betegner intet absolut Brud med den. Han vilde maaske været mindre, om den det havde gjort, om han ikke saa inderlig havde været bundet af sin Tid, sit Milieu, sine Forudsætninger. Han er, saa godt som nogen af sine Forgængere, Moralist og Teolog, saa vist som han er Maler, og Fænomenerne interesserer ham maaske vel saa meget fra deres indre moralske Side som fra deres ydre og æstetiske. Han var neppe nogen stor Kolorist. Der er ingen Varme og ingen Splendeur i hans Farver, men derimod er Konturerne næsten haardt udprægede og Tegningen yderlig akkurat. De virkningsfuldeste af hans Frembringelser og de, som skattedes mest<noinclude><references/></noinclude> kzib1g29ae2qx6g0o4jo6pbq4834vem 104 134558 315996 2026-04-05T13:12:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af hans Samtid, er ogsaa Stikkene og Træsnittene. Blandt disse træffer vi ogsaa de Værker, der betegner Højden af hans tekniske Mesterskab og af hans Fantasi. Uden Indflydelse paa hans Teknik har ikke de Aar været, som han tilbragte i Faderens Guldsmedeværksted. I hin Tid krævede jo Haandværket et sikkert Øje og et godt Snille saavist som nogen Kunst, og Haandværkerstanden, der ved Laug og Gilder havde befæstet sin Magtstilling, spillede i de frie Stæder den dominerende Rolle. Den tiltvang sig en Række Privilegier, blandt andet Retten til at beklæde Øvrighedsposter, der gav den Myndighed og Anseelse saa stor som nogen Landsherres. I Nürnberg, den største og rigeste af Syd-Tysklands frie Stæder, er det netop af Haandværkerstanden de to Mand udgaar, som har sat de varigste Mindesmærker over hin Tids Liv: Vor Maler og Mestersangeren Hans Sachs. Rigdom og lettede Livsvilkaar, Bevidsthed om sin Magt og sit Værd, Rejser i de vælske Lande, skabte af de frie Stæders Borgerskab et Patriciarkat, der bød virksom Modstand mod Feudalherrernes Vold og indenfor sine Mure udvikede en høj og egenartet Kultur. Denne Kultur er borgerlig, det borgerlige Element træder for første Gang frem i Lyset med egne Synsmaader og Instinkter,<noinclude><references/></noinclude> k2d7er5gbznvi1o8g7pttz03fn45apv 104 134559 315997 2026-04-05T13:12:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egne Følelser og Fordomme, eget mentalt Inventar. Og Inventaret bestaar i solide Dyder, Flid, Strenghed, Ærlighed, Alvor istedenfor de prangende ridderlige Egenskaber. Ingen Overdaadighed, ingen Leg med Farer, ingen Eventyrlyst, intet Letsind. Borgerens Rigdom repræsenterer hans Hænders og hans Snilles lange Virke, ikke Rov og Ran; Grundlaget for hans Arbejde og for hans Velvære er Fred; fører han Krig, er det for at hævne Fredskrænkelser, ikke af Lyst. Et Borgerskab vilde aldrig belejret Troja og heller aldrig have skabt noget Epos. Den brave tyske Borgerlighed fornegter sig ikke hos Dürer. Han følte sig og levede som en af Stadens velagtede Mestere og sled Livet ud med en Kone, der kneb i Skillingen og forøvrigt var et Mønster paa alle de Dyder, der er mest kedsommelige. Men der afspejler sig i hans Billeder, især fra de senere Aar, en varmere Følelse for det huslige Livs skønne Lykke end den, hans eget golde Hjem kunde inspirere ham. Billeder som Kristi Fødsel, Midttavlen i det Paumgärtnerske Altar i Münchenerpinakoteket, og De hellige tre Kongers Tilbedelse i Uffizierne er troværdige Nürnbergerinteriører fra hans Samtid, og hans Madonnaer er unge, blide germanske Kvinder, henrykte og lidt benauede over det første Moderskab. Ogsaa<noinclude><references/></noinclude> 7kl7w67xbznkmvsocgx8h84g45afpwv 104 134560 315998 2026-04-05T13:13:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Træsnitværket Marienleben er fuldt af slige fredelige, venlige Scener fra de gode Menneskers jevne Liv. Men over Dürers Værk som Helhed ligger der en mørkere Tone; for dem, der troede og gærne søgte Tegn og Varsler, som de tungsindigt grublende germaniske Kristne, var Tiden svanger med Forfærdelser; Rom fremstillede sig i deres Øjne som den store Skøge, Lysestagerne flyttedes fra Herrens Alter, Scepteret faldt Guds Salvede af Haanden; Ransmænd overfaldt fredelige Byer, og ved Rigets Grænser blinkede Islams Sværd. Og under alt dette en aandelig Gæring, der før dens Mening og Maal øjnedes, maatte fornemmes som en Trængsel og en Fristelse. Dürers Fantasi fik Næring ved disse Indflydelser; han fordybede sig i Apokalypsen og illustrerede den med en Række sublimt dystre Billeder, der udgør hans prægtigste Træsnitværk; (Die heimliche Offenbarung Johannis, 1498). Af størst symbolsk Virkning i denne Række er sikkerlig «De fire Ryttere». Henad Jorden, hvorover den sorte Himmel ruger, rømmer Menneskene i Rædsel for de fordærvbringende, der jager gennem Luften, den ene svingende et Sværd, den anden med en Bue og den tredje med en Vægt i sin Haand. Men under disse, paa et Øg og med en Fork i Knokkelhaanden, rider den fjerde Rytter, med forstenet Ansigt og forstenet Blik, et Væsen,<noinclude><references/></noinclude> 0mko8hjmmr7lpw2phsw8l8dv59wcfph 104 134561 315999 2026-04-05T13:13:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke ser Jammer, ikke hører Skrig, ikke ved, paa hvis Bud han farer. For et sligt Temperament maatte det selvfølgelig ligge nær at søge de traditionelle Emner i Kristi Lidelseshistorie. Dürer har ogsaa illustreret den i to Billedserier Den store og Den lille Passion og desuden i en talrig Mængde ikke indbyrdes samhørige Stik og Tegninger. Hans egen Tids umilde Sæder, dens Brutalitet og Ufordragelighed stillet overfor den lidende Frelsers uendelige Mildhed er den ideelle Kontrast, som han med disse Billeder udhæver og sanseliggør. Ejendommeligere og dybere er de tre Kobberstik fra 1514: St. Hieronymus, Melancolia og Ridder, Død og Djævel. Det første fremstiller den ærværdige Kirkefader siddende ved Skrivepulten i en stor, rummelig Nürnbergsk Stue. Ind gennem de smaa, runde Ruder i de brede buede Vinduer siver det varme Solskin ind over Gulv og Bord og over den gamles Hoved. I Karmen ligger et Kranium, paa Væggen hænger et Timeglas og nogle smaa Instrumenter og Husgeraad. Et Krusifix staar paa Bordhjørnet, og fremme paa Gulvet ligger i fredelig Slummer den Helliges Hund og hans Løve. Den gamle er helt fordybet i sit Arbejde, han nyder Stilheden og Freden omkring sig og nytter med Id og Iver sin Alderdoms<noinclude><references/></noinclude> c83n56zuple103idlzjtvmfvmu57sz7 104 134562 316000 2026-04-05T13:14:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Otium til at ridse i Pergamentet det, han har samlet af Kundskab om Livet og om Gud. Saa fremstillede sig vel Lykken for den til stille, flittig Syslen hengivne Kunstner, og af denne Længsel efter Ensomhed er det lille, uendelig fint udførte Værk beaandet. Pendanten til dette er det Stik, der kaldes Melancolia. Hungeren efter Indsigt, erklærede Dürer selv, er den eneste af Gemyttets begærende og virkende Kræfter, som aldrig kan tilfredsstilles og aldrig overmættes; hans «Melankoli» modsiger ikke disse Ord, men det fremstiller en Fase af den aandelig stræbendes Liv, helt modsat af den tilfredse Hvile i Arbejdet, som den gamle Hieronymus nyder. Skuffelsen, Tvilen, Mistroen, det lange Blik efter den sidste Mening, det sidste Formaal, den uendelige Erkendelsesattraa, der fatter sin egen Afmagt og føler Kvide ved sin egen Energi, alt dette er præget i dette Væsens stærke, tungsindige Ansigt. Det sidder med Kinden hvilende i Haanden og med Blikket fortabt i det Fjerne. Besynderlig nok er det klædt i Tidens Kvindedragt, men har Vinger fæstet til Skuldrene. Det sidder omringet af Instrumenter, Passere, Timeglas, Vægte og Redskaber; ved dets Fod slumrer en Vædder, og paa en Møllesten sidder og leger et lidet Barn – alt synes at skulle materialisere Væsenets Tanke:<noinclude><references/></noinclude> t4buooi14pot0as1j4jc7d7jjkituka 104 134563 316001 2026-04-05T13:14:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvortil alt dette, naar Barnet og Dyret, de ubevidste, kender Hemmeligheden og Lykken. Paa det tredje Stik ser vi en Ridder strunk i Sadlen med Lansen over Skulder, mens Døden rider sin Øg ved hans Side, og den Lede griner bag hans Ryg. Ridderen mærker saalidt til Død som til Djævel, skønt han forvist er deres Bytte. Hans Ansigt er forhærdet af Trods og ond Energi; formodentlig er det en af de sidste forvovne Feudalherrer og Landevejsriddere, en eller anden Götz von Berlichingen, hvis Færd og Karakter Dürer som fredelig Borger har villet stigmatisere. Det er ingen Grund til som tyske Kritikere at opfatte Skikkelsen som en Forherligelse af Reformationens Stridsmænd, der uden at ænse Død eller Djævel rider paa Sandhedens og Retfærdighedens Sti. Tyskerne gør sikkert sin egen Franz von Sächingen Uret ved at antage, at det netop skulde være ham. Forøvrigt er Spørgsmaalet om, hvad Kunstnerens akkurate Mening monne være, her som altid ørkesløst. Den akkurate Mening af et Kunstværk kan aldrig omsættes i Ord, det afslører aldrig sin Mening som en Facit, men meddeler sig ved mangehaande vage og hemmelige Vink til ens Sind, indtil Sindet er grebet af dets Stemning og ejer det som en ny Rigdom. Der staar tilbage at tale om nogle af Dürers<noinclude><references/></noinclude> 04y0692wtufgzqpqplle3c6hqmjmn6l 104 134564 316002 2026-04-05T13:14:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Portrætter og i første Række om Selvportrætterne. Det ældste af disse er en liden brillant Sølvstiftstegning fra 1484, da Kunstneren blot var tretten Aar og endnu ikke var traadt i Lære hos Mester Wohlgemut. Det forestiller en liden, tynd Gut med opmærksomme, forundrede Øine og et langt blødt Haar om det ædelt dannede, smalle Ansigt, hvis Træk og Udtryk har tydelig Lighed med Portrætterne fra hans modne Manddom. Ogsaa den smukke Haand med den lange, lidt skæve Pegefinger er med. I Hjørnet af Billedet har han skrevet: Das hab ich aus einem Spiegel nach mir selbst konterfeit, da ich noch ein Kind war. Som voxen har han ogsaa gentagne Gange siddet foran Spejlet og «sich konterfeit ». Han var fængslet af sin Skikkelse og holdt af at afbilde sig i pragtfulde Dragter og med sirligt ordnet Haar. Maaske var der foruden menneskelig Forfængelighed og æstetisk Glæde et Element af Selvransagelse i denne hans flittige Beskæftigelse med sit eget Ydre. Forøvrigt er den naivt udstillede Beundring for sine personlige Ynder et af de henrivende Træk ved den Tids Mennesker, og for Dürers Vedkommende er det nok, at vi skylder den et af de skønneste Mandsansigter i den moderne Kunst, Selvportrættet fra Aar 1500. Det Menneskeideal, som Slægterne har fundet<noinclude><references/></noinclude> n4ehumal1uz3hupluc7tlw54rrcxgsu 104 134565 316003 2026-04-05T13:15:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Kristus, er aldrig bleven fuldkommet i Billedkunsten. Kristusbillederne er for lidet eller altfor menneskelige, enten serafisk udtryksløse eller forvredne indtil Hæslighed. Det sidste gælder ikke mindst Dürers egen Kristusfremstilling. Maalet ligger for højt; den uendelige Mildhed, den uendelige Skyldløshed, den uendelige Medlidenhed kan ikke gives nogen Skikkelse. Det er Skyggerne af Synder, som giver et Ansigt de menneskelige Træk. Det er derfor intet forunderligt i, at en stor Kunstner er kommen dette Ideal nærmest i et Øjeblik, da han ikke tænkte paa at forfølge det. Det er maaske mere Udtrykkets end Trækkenes, mere Aasynets end Ansigtets Skønhed, der gør dette Billede uforligneligt; det er Skikkelsens Alvor og Adel, Pandens Renhed, Blikkets dybe, skuende Ro. Hemmeligheden ved Portrætkunsten som ved al Kunst er Fantasi; Øjne og Haandlag strækker ikke længer end til at frembringe en Lighed, der altid overgaaes af Fotogrammets. Et Ansigt er mere end Hud, og for at fange Udtrykket, Indholdet, Ideen i det kræves en Indbildningskraftens Styrke og en Evne til Sjæleindsigt. Maaske den ydre Lighed vil være mindre i det virkelige Kunstportræt end i Fotogrammet, og maaske endog den store Kunstner gør Brud paa Ligheden for at faa<noinclude><references/></noinclude> 04odr0ql7lvpv548djg568hmul7239s 104 134566 316004 2026-04-05T13:15:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frem den Trækkenes Syntese, som giver Karakteren og Meningen og Sjælen i et menneskeligt Fysiognomi. Ora et mentem pinxit docta manus. Foruden Selvportrættet ejer Münchenerpinakoteket sex Portrætter omtrent fra det samme Tidsrum: De to Brødre Paumgärtner klædt i Ridderrustning, som Fløjfigurer i det Altarværk, der bærer deres Navn, Portrættet af den gamle Michel Wohlgemuth, Dürers Lærer og en højt anskreven Maler i den Tid, Portrætterne af Oswald Krell og Jacob Fugger, Bysbørn af Kunstneren, og endelig findes en Del Apostle, hvis Fysiognomier sikkert ogsaa har tilhørt nogen af hans Medborgere. Ingen af disse Billeder kommer dog op mod Selvportrættet eller mod Portrætterne fra det sidste Afsnit af hans Liv, fra Tiden efter 1520. Først blandt disse er at nævne den lille aandfulde Kultegning af Kejser Maximilian, «den ich Albrecht Dürer zu Augsburg hoch oben auf der pfalz in seinem kleinen stüble kunterfeit»; fremdeles en Mængde Kobberstik, forestillende Berømtheder af hans samtidige, Kurfyrst Fredrik den vise, hans Ven Humanisten Willibald Pirkheimer, Philip Melanchton osv. – endvidere de prægtige Billeder af Nürnbergerraadsherrer i Berlinermuseet og endelig hans anden store Triumf som Portrætkunstner, det vidunderlige Billede af Nürnbergerpatricieren Hans Imhof.<noinclude><references/></noinclude> 20xyvkzateh0ssd0p0qm8706cq3wl8w 104 134567 316005 2026-04-05T13:16:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det interessante ved Slægtsansigter er det Indtryk, de giver af, at ikke Vilkaarligheden og Tilfældigheden har været det enebestemmende Moment i deres Formning. At Træk konstant gaar igen, tyder paa en vedligeholdt Spænding af den aandelige Energi i en vis Retning og med et vist Maal for Øje, bevidst eller instinktivt. Hvert Træk har sin Historie, der fortæller om Slægtens Kamp for at opretholde sin Karakter. Som Individer hører ikke altid disse Ansigters Ejermænd til de mærkeligste og største, fordi det er de kollektive og ikke de individuelle Instinkter, der er stærkest i dem, og fordi de ved at underkaste Blodblandingen Fornuftkontrol udelukker sig fra de lykkelige Samtræf af Tilfældigheder, der skaber et genialt Individ, og endelig maaske fordi Slægtens Ærgærrighed er helt social og opdrager de sociale, indsnevrende Dyder, som et stort Individ gør Oprør mod. I Billedet af Nürnbergerpatricieren er hver Linje præget af Racens virile Aand. De gennemtrængende Øjne under de smalle, stærke Bryn, den lige, benede Næse, den store, stolte Mund, Haanden som fatter energisk om Papirrullen, som var den et Sværdskæfte: Det er Borgeren, Verdens nye Mægtige, som omstyrter Feudalisme og Hierarki og gennemfører Reformationen, den tyske<noinclude><references/></noinclude> eyalbnc7zh3njzmng7q6t6du8d1c43h 104 134568 316006 2026-04-05T13:17:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Borger, som ved Strenghed i Sæder og Id i sit Virke havde vundet Uafhængighed og Rigdom, befæstet frie Stæder og nu i Anarkiets og Opløsningens Tider havde lært at stole paa sin egen Kløgt og Kraft og forøvrigt fortrøste sig til Gud istedenfor til hans Stedfortrædere paa Jorden. Og denne energiske, alvorlige, spekulative Races Aand lever i Albrecht Dürers strenge, høje Kunst. Den har en Opgave og Tendens, den vil ikke alene glæde Øjet, men den vil stemme Sindet til Tanke – den vil aabenbare Ideen bag Tingenes evige rastløse Skiften. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> aupme4vf5ujwa7sr9dtg0tooumn9sdq 104 134569 316007 2026-04-05T13:18:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hoffmann I. Den unge Ernst Theodor Amadæus var Frugten af en Forbindelse mellem to Mennesker, der fandt hinandens Personer og Karakterer ufordragelige. Moderen var opdraget til Ærefrygt for Konveniens og god Tone; hun nærede en passioneret Forkjærlighed for streng Orden, pertentlig Penhed og Medborgeres Agtelse. Faderen hyldede stik modsatte Anskuelser. Han var en poetisk Natur, der søgte og fandt Livets Skønhed i dets brogede Uorden og i sit Hus og Hjem prøvede at indplante denne Æstetik, der var hans Hustru en Vederstyggelighed og en Forargelse. Det er uvist, hvilken af Parterne der har lidt mest i dette Ægteskab, som i denne og alle andre Henseender var forfejlet og ulykkeligt. De enedes omsider om at skilles, men forinden havde den iltre Filisterfjende i den unge Ernst Theodor Amadæus<noinclude><references/></noinclude> huq27x09i7r8y752j7a8gg00ul3pimv 316008 316007 2026-04-05T13:18:33Z Øystein Tvede 3938 316008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hoffmann I. Den unge Ernst Theodor Amadæus var Frugten af en Forbindelse mellem to Mennesker, der fandt hinandens Personer og Karakterer ufordragelige. Moderen var opdraget til Ærefrygt for Konveniens og god Tone; hun nærede en passioneret Forkjærlighed for streng Orden, pertentlig Penhed og Medborgeres Agtelse. Faderen hyldede stik modsatte Anskuelser. Han var en poetisk Natur, der søgte og fandt Livets Skønhed i dets brogede Uorden og i sit Hus og Hjem prøvede at indplante denne Æstetik, der var hans Hustru en Vederstyggelighed og en Forargelse. Det er uvist, hvilken af Parterne der har lidt mest i dette Ægteskab, som i denne og alle andre Henseender var forfejlet og ulykkeligt. De enedes omsider om at skilles, men forinden havde den iltre Filisterfjende i den unge Ernst Theodor Ama-<noinclude><references/></noinclude> 4x69da20vqlszwc3gs0u694j77llyry 316091 316008 2026-04-05T14:28:40Z Øystein Tvede 3938 316091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|HOFFMANN.}} I.}} {{Stor initial|D}}en unge Ernst Theodor Amadæus var Frugten af en Forbindelse mellem to Mennesker, der fandt hinandens Personer og Karakterer ufordragelige. Moderen var opdraget til Ærefrygt for Konveniens og god Tone; hun nærede en passioneret Forkjærlighed for streng Orden, pertentlig Penhed og Medborgeres Agtelse. Faderen hyldede stik modsatte Anskuelser. Han var en poetisk Natur, der søgte og fandt Livets Skønhed i dets brogede Uorden og i sit Hus og Hjem prøvede at indplante denne Æstetik, der var hans Hustru en Vederstyggelighed og en Forargelse. Det er uvist, hvilken af Parterne der har lidt mest i dette Ægteskab, som i denne og alle andre Henseender var forfejlet og ulykkeligt. De enedes omsider om at skilles, men forinden havde den iltre Filisterfjende i den unge Ernst Theodor Ama-<noinclude><references/></noinclude> 9byr416yhc6y307exaqn7qys58tf3ht 104 134570 316009 2026-04-05T13:19:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dæus oprejst sig et Afkom, der fik hans Temperament og Idealer i Arv og paa videre Omraader skulde komme til at fortsætte hans Kamp mod det spidsborgerlige Samfund. Hoffmanns Barneaar var neppe lykkelige, thi han hensled dem i Moderens Familje, hvor den gode Tone og de tusen Leveregler var Atmosfæren. Han afskyede Familjen og især en Onkel, som havde sat sig i Hovedet at ville plukke ham for hans viltre Instinkter og opdrage ham til Korrekthed. Men disse Aar i fremmede og antipatiske Omgivelser har tidlig maattet modne ham og vække i ham oprørske Tendenser. Rousseau's Bekendelser tændte ham; han læste dem om og om igen og forblev hele sit Liv under deres befriende Herredømme. Hans Uvilje mod Familjekredsen udvidede sig til den almindelige antisociale Stemning, der er naturlig for et genialt og uhyre selvfølende Individ. Han fandt Erstatning i et sværmerisk Venskabsforhold, som mærkelig nok varede udover Ungdommen. I hele sit Liv havde Hoffmann ingen andre Interesser end kunstneriske; men oprindelig havde han ingen determinerende Forkærlighed for nogen Kunstart. Han tegnede og musicerede med samme Lethed og Held. Men denne dilettantiske Vankelmodighed var Skyld i, at han blev en god Jurist<noinclude><references/></noinclude> ft41bj9rfufbzzlbnv9mqekj4bjdq3j 104 134571 316010 2026-04-05T13:19:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og gav ham saaledes ialfald en Anvisning paa borgerlig Lykke. Var der end noget dilettantisk i denne Vaklen i Valget, saa var dog Hoffmanns Forhold til Kunsten det modsatte af et dilettantisk. Han var en Artist af det rette Raceblod; han taalte intet ved Siden af Kunsten, den indesluttede for ham alt: Sandheden, Religionen, Livet. Betragtningen af Kunsten som et Livets nyttige eller overflødige Tilbehør, som en Belærelse i Lighed med en Præken eller en Adspredelse i Lighed med Kortenspil – stemplede han som Spidsborgerlighedens formastelige Synd. Og da han kom under Romantikernes Indflydelse, fik disse Kunstinstinkter Bekræftelse. I Klosterbroderens Hjerteudgydelser og i Fantasierne over Kunst fandt han sin Kunstreligions hellige Bøger. Den æstetiske Grundanskuelse i Wackenroders Herzensergiessungen og Tieck-Wackenroders Phantasien über Kunst er Romantikens blivende, den er Traaden i Romantikens Labyrint og ikke mindst i den forhexede Hoffmannske Verden. Wackenroder ligesom Hoffmann søger i Kunsten en Tilflugt fra Virkeligheden, der for den ene som for den anden betydde en forhadt Kontorkrak i et Departement. Virkeligere end denne Virkelighed fandt de Kunsten som Aabenbaring og som<noinclude><references/></noinclude> 5rdn0ggz1nv2qruj9y12sb4cqgnms4m 104 134572 316011 2026-04-05T13:20:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Aabenbarer af den indre Verdens, Fantasiens og Følelsens Vidundere og Hemmeligheder. Et Skridt videre i denne Romantikens metafysisk-æstetiske Udvikling betegner Tieck med sin Paastand paa, at alt poetisk maa være eventyrligt. Her er allerede den æstetiske Begrundelse for Hoffmanns særegne Digtning: at projicere ned paa Virkelighedens Plan de Aandeverdenens Gestalter, som rørte sig i hans Fantasi. Da Hoffmann lærte Tieck-Wackenroders omtalte Skrifter at kende, var han omsider efter adskillige Omskiftelser havnet i den polske Hovedstad, som dengang stod under Preussen. Han havde oplevet et kort og passioneret Kærlighedseventyr, derpaa havde han giftet sig og siddet Stilling i en liden preussisk Afkrog, og nu i Varsjava kom han egentlig for første Gang med i Livets glade Hvirvel. Han styrtede sig ind i Fornøjelserne og udfoldede i Selskabeligheden al sin improvisatoriske Esprit. Han lod sig beundre som Causeur, som Komponist og Karikaturtegner. Han sled sig ud paa at være underholdende og var formodentlig ikke tilfreds. Omsider styrtede ogsaa Ulykkerne ind. Stødet fra Jena-Nederlaget forplantede sig til Rigets fjærneste Afkroge; Regeringen i Varsjava maatte takke af, og dens Funktionærer, hvoriblandt Hoffmann, fordelte hvad der var i<noinclude><references/></noinclude> nyhk9nudxmpmbs0xmdriqac9t1gwbxg 104 134573 316012 2026-04-05T13:20:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kassen, og fortærede det i en sidste splendid Dejeuner, netop som Kosakkerne stormede ind i Byen forbi Stamknejpens Vinduer. Politiske Interesser var ikke Hoffmanns Sag, og han tog Katastrofen saa meget koldblodigere, som den aabnede ham Udsigt til at komme ud af den departementale Prosa og ind i en saadan poetisk fri Existens som den, han drømte sig. Endnu havde han ikke for Alvor skrevet noget; og han maatte skabe sig et Erhverv af Musiken. Han fik en Ansættelse i Bamberg som Kapelmester, men Teatret var paa Fallitens Rand, og for et ringe Honorar maatte Hoffmann sætte sine mangeartede Talenter i Virksomhed. Han var paa en Gang Sceneinstruktør, Maskinmester, Teatermaler og Orkesterchef, men Publikum forstod slet at vurdere dette uhyre Udslag af menneskelig Energi; den lille febrilske Kapelmesters Udseende og Fremtræden forekom alle løjerlig, han blev udleet og udpebet og udstod tusen Fortrædeligheder af et utaknemmeligt Publikum og et rebelsk Personale. I den økonomiske Misere greb han til at give Informationer og skrive Musikkritik. Dette var det poetiske Liv. Hans musikalske Lidelser drev ham imidlertid ind paa Forfatterbanen, og den første Samling af Fantasistykker udkom med en Fortale af Jean Paul.<noinclude><references/></noinclude> 7wcwy48nzro7qveu20plrkzuy4tf5wn 104 134574 316013 2026-04-05T13:21:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En større Del af denne Samling optages af de saakaldte «Kreissleriana» – humoristiske, fortvilede Stemninger fra de «bedre Huse», hvor han optraadte som Musikinformator. «De ved, at Geheimeraad Röderlein holder et aldeles charmant Hus og har to Døtre, om hvilke den elegante Verden med Entusiasme paastaar, at de danser som Gudinder, taler fransk som Engle og spiller og synger og tegner som Muserne selv. Geheimeraaden er en rig Mand; han holder ved sine Fjerdingaarsmiddage de mest udsøgte Retter og Vine, alt er indrettet paa en elegant Fod, og den, som ikke animerer sig aldeles himmelsk der, ejer ingen Tone, ingen Aand og fornemmelig ingen Sans for Kunst. Ogsaa denne serveres efter Middagen til Kaffeen og Likøren osv. Det foregaar paa denne Maade: Naar Gæsterne har havt Tid til at fylde Glasse og Assietter et Par Gange, flytter Tjenerne Spillebordene hen foran den ældre og mere satte Del af Selskabet. Dette er Signalet for de unge til at styrte løs paa Frøkenerne Röderlein; der opstaar en Tumult, hvori man hører afbrudte Sætninger som disse: Skønne Frøken, forhold os ikke Nydelsen af deres himmelske Talent, – ak, syng dog noget! – Umuligt, Katarrh – det sidste Bal – ikke Spor af Øvelse – –<noinclude><references/></noinclude> q5i43eou5y9cgzct17jd731pxbcjfb2 104 134575 316014 2026-04-05T13:22:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> O, forbarm Dem dog, vi bønfalder etc. etc. Imidlertid er Flyglet bleven slaaet op og Pulten belæsset med den kendte Nodebog. Fra Spillebordet raaber nu den naadige Fru Mama: Chantez donc, mes enfants! Dette er Stikordet for min Rolle; jeg stiller mig ved Flyglet, og i Triumf føres de unge Röderleins til Instrumentet. Nu opstaar atter en Differens: Ingen vil synge først. – Du ved jo, søde Nanette, hvor forfærdelig hæs jeg er. – End jeg da, kære Marie! – jeg synger saa slet. Aa kære, begynd etc. Mit staaende Indfald, at man maaske kunde begynde med en Duo, beklappes voldsomt, og nu gaar det løs – Dolce dell' anima etc.» – Den arme Informator krymper sig under Strubeøvelserne, hans Fingre knubser rasende løs paa Tangenterne, og naar Torturen efter en Kæde Variationer og Gentagelser er overstaaet, glider han ubemærket hen i en Krog til sin Burgunder . . . Men foruden disse bedrøvelige Erindringer findes der et lidet Stykke, hvor Poeten og Fantasten har taget Hjemlov fra den beklemmende Virkelighedsbanalitet, det er «Don Juan – En reisende Entusiasts Oplevelse». Det er et Stykke Musikkritik, men ulig den tekniske Passiar, som ellers bærer dette Navn. Det har et Sidestykke i Kierkegaards pragtfulde<noinclude><references/></noinclude> q95i3zr9e0u0hnn9pdfs5lsu76hiljk 104 134576 316015 2026-04-05T13:22:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Musikfantasier i Enten – Eller, hvilke, som man erindrer, ogsaa har den Mozartske Opera til Motiv. Den rejsende Entusiast overværer etsteds en Opførelse af Don Juan og drages af det geniale Spil saa uimodstaaelig med i Handlingens Lidenskab, at han i sin poetisk-musikalske Betagelses højeste Moment oplever som en Aabenbaring af Mytens og Musikens Mening. Hoffmann gør et Mysterium ud af denne Aabenbaring, idet han tilvejebringer en sjælelig Kontakt mellem den exalterede Tilskuer og den exalterede Fremstillerinde af Donna Anna. Hun, som spiller sit Liv ud i Rollen, føler sympatisk Nærværet af en Sjæl, der vibrerer med hendes, og i et Øjeblik, da hun ikke er paa Scenen, tror han, der sidder allene i sin Loge, at føle et zart, varmt Aandedrag, en Knitren af Silke, en Anelse af Kvinde – det er Donna Anna, som er traadt ind i Logen. «Idet hun talte om Don Juan, om sin Rolle, var det, som om nu først Mesterværkets Dybder aabnede sig for mig, og jeg kunde klart skue ind og erkende en fremmed Verdens fantastiske Fremtoninger. Hun sagde, at Musiken var hendes Liv, og ofte troede hun syngende at kunne begribe mangen i det Indre forborgen Hemmelighed, som intet Ord kunde udtale. – Ja, da føler jeg det, fortsatte hun med højere Stemme, og hendes Øjne<noinclude><references/></noinclude> jgqj7muwnz3vmd3axky53ejjfpb7fci 104 134577 316016 2026-04-05T13:23:00Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 316016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude>brændte, men omkring mig forbliver det dødt og koldt, og idet man klapper til nogle vanskelige Triller og en vellykket Maner, griber iskolde Hænder om mit glødende Hjerte! Men De, Du, forstaar mig, thi jeg ved, at ogsaa for dig er det underbare, romantiske Rige bleven opladt, hvor Tonernes himmelske Trolddom hører hjemme!» Om Natten er Entusiasten endnu under denne Trolddom; han sniger sig med et Lys ind i Teatret og ind i sin Loge og sætter sig til at skrive om Don Juan – ikke den trivielle Forfører af Tusen, men den i sine mægtige Livslængsler forvildede, som Djævelen kastede sin Slynge om Halsen, saa han indbildte sig at kunne stille sine uendelige Længsler i det endeliges Verden, indtil han mæt af Nydelsernes Einerlei fandt Livet fladt og forførte allene for at forøde de Kvinder, de Skæbner, det Liv, som han foragtede og hadede. Stykket ender med en Frokostpassiar den følgende Morgen i Hotellet. Her spiller Spidsborgerlighedens Lyde ind; de tilstedeværende er enige om at beklage sig over det rystende Spil, de hæslige Overdrivelser. En fortæller, at Primadonna havde været helt angrebet af sin Rolle, i en hel Mellemakt havde hun ligget i Afmagt. Entusiasten spørger angst, om det er noget alvorligt:<noinclude><references/></noinclude> bs3v03wyjkjzt66983fqcwoj77mfyjk 316017 316016 2026-04-05T13:23:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>brændte, men omkring mig forbliver det dødt og koldt, og idet man klapper til nogle vanskelige Triller og en vellykket Maner, griber iskolde Hænder om mit glødende Hjerte! Men De, Du, forstaar mig, thi jeg ved, at ogsaa for dig er det underbare, romantiske Rige bleven opladt, hvor Tonernes himmelske Trolddom hører hjemme!» Om Natten er Entusiasten endnu under denne Trolddom; han sniger sig med et Lys ind i Teatret og ind i sin Loge og sætter sig til at skrive om Don Juan – ikke den trivielle Forfører af Tusen, men den i sine mægtige Livslængsler forvildede, som Djævelen kastede sin Slynge om Halsen, saa han indbildte sig at kunne stille sine uendelige Længsler i det endeliges Verden, indtil han mæt af Nydelsernes Einerlei fandt Livet fladt og forførte allene for at forøde de Kvinder, de Skæbner, det Liv, som han foragtede og hadede. Stykket ender med en Frokostpassiar den følgende Morgen i Hotellet. Her spiller Spidsborgerlighedens Lyde ind; de tilstedeværende er enige om at beklage sig over det rystende Spil, de hæslige Overdrivelser. En fortæller, at Primadonna havde været helt angrebet af sin Rolle, i en hel Mellemakt havde hun ligget i Afmagt. Entusiasten spørger angst, om det er noget alvorligt:<noinclude><references/></noinclude> q6n30lics2c01nqtc3znt3chaj823sf 104 134578 316018 2026-04-05T13:23:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Vi faar dog vel snart høre Signora igen?» En klog Mand tager en Pris Snus og bemærker koldsindig: «Neppe, thi Signora døde imorges kl. 2.» «Don Juan» er et Manifest, en Artists Credo, udtrykt med ungdommelig Begejstring og ungdommeligt Fynd. Det generelle Mærke paa Artisten er: Lidenskab for Lidenskab, uanseet om denne er gavnlig eller fordærvelig, om det er i Himmel eller i Helvede, Luen er bleven tændt. Og Hoffmanns antydede Fremstilling af «Don Juan» som overhoved Romantikens Dyrkelse af det dæmoniske, er Udslag af en saadan Artistlidenskab for det lidenskabelige, det eruptive, det mystiske og skæbnesvangre i den menneskelige Natur. Fjendtligheden mod den konventionelle, afdæmpede og afkølede Menneskelighed finder sig retfærdiggjort i denne Lidenskab, og den førte Romantikerne enten til et Livsregime, hvis Trods mod det konventionelle selv blev til en Art Konveniens, eller ogsaa til en Ligegyldighed for det udvortes, der tillod dem at leve baade spidsborgerligt og agtværdigt, men tage Revanche i Fantasi. Paa Hoffmann passer saavel det ene som det andet: han var paa engang den ulastelige Funktionær og den lastefulde Zigeuner – et Slags Dobbeltvæsen lig dem, der saa hyppig forekommer i hans Bøger, og<noinclude><references/></noinclude> kmpy521bbomrru1q03spn7cumnmzeai 104 134579 316019 2026-04-05T13:24:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sikkerlig har hans egen Tvesidighed ledet ham ind paa de Reflektioner over Personlighedens Gaader, som han har givet saa forskellige fantastiske Klædninger. Der synes ogsaa at være en Tvesidighed i hans intellektuelle Tilbøjeligheder, han er paa engang en Drømmer og en Iagttager, han er lige fortrolig med det virkelige som med det uvirkelige og skildrer begge Dele med den samme Lyst og den samme Akkuratesse. Han skilte ikke mellem den indre og ydre Verden, Drømmene objektiverede sig for ham i Skikkelser, der levede og bevægede sig omkring ham blandt de vante og dagligdagse Ting og Mennesker. Han var en Iagttager med Udsigt i den fjerde Dimension, og det forlystede ham at se hin Verdens Væsener pludselig og uformodet trine ind i den spidsborgerlige Trivialitet og ulejlige den med tusen Spilopper. {{c|II.}} Da Hoffmann debuterede med Fantasistykkerne, havde han atter skiftet Opholdssted, men holdt fast ved sin musikalske Profession. Det var i Krigens Aar, under Vaabengny, Belejringer, Sejre,<noinclude><references/></noinclude> t69whhj20pbr187k54sq5rk75kdmnid 104 134580 316020 2026-04-05T13:28:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Napoleon. Paa Landevejen mellem Dresden og Leipzig bevægede der sig en Kunstens og Forkommenhedens Karavane, en forvirret Opstabling af Kulisser, Instrumenter, Personale og Husgeraad, trukket af et Par billige Krikker. Man spillede snart for franske, snart for tyske, og ikke sjelden umuliggjorde Verdensbegivenhederne alle teatralske Bestræbelser; da stak Kapelmesteren Taktstokken i Lommen og greb til Pennen; thi han fulgte med i dette Gesindel og havde sikkerlig sin Plaisir af at iagttage det omvankende Livs mangfoldige groteske Optrin og Figurer. Ogsaa i Dresden levede han under Døn af Kanoner; men han var bleven syg og var fattigere end nogensinde og formodentlig ked af det frie Artistlivs Elendighed. Han skrev dog og komponerede og frembragte netop i disse Trængselens Aar nogle af sine ejendommeligste Værker. Fantasistykkernes anden Del indeholder Historien om den Gyldne Krukke og Sylvesternatseventyret. I disse Fortællinger udfolder Hoffmann sin besynderlige Originalitet, og vi skal prøve at bestemme, hvori denne Originalitet bestaar. Helten i den første Historie er Studenten Anselmus, der formedelst sin Adspredthed og Hang til at fortabe sine Øjne i det blaa løber Panden mod Lygtestolper, træder Damer paa Slæbet, vælter<noinclude><references/></noinclude> 20c71s6w88jmlgjaqu8uqn60q908wjs 104 134581 316021 2026-04-05T13:29:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Thekoppe og Æblekoners Kurve og føler sig saare ulykkelig. En liden Konrektordatter forelsker sig alligevel i ham og drømmer, at han skal blive Hofraad og hun Hofraadinde og bo i Moritzstrasse med Udsigt til Neumarkt. Men Anselmus bliver Afskriver hos en gammel Arkivar, og Arkivaren har en skøn Datter, og Anselmus forelsker sig i den skønne Datter og bliver gift og lykkelig. Og den lille Konrektordatter tager tiltakke med en gammel virkelig Hofraad og bliver ogsaa gift og lykkelig og bor i Moritzstrasse med Udsigt til Neumarkt. Saa skrøbelig er Historien, naar vi skiller den fra alle Vidundere. Men Hoffmann rører den med sin magiske Stav, og midt inde i Hverdagsligheden udfolder sig et forrykt Eventyr. Anselmus sidder engang bedrøvet under et gammelt Hyldetræ ved Landevejen, og Løvet risler i Aftenvinden, og Solen glitrer mellem Bladene, og Straalerne er smaa grønne Slanger, som hvisker noget, Anselmus hører og skønner. Siden er Anselmus helt fortumlet og besynderlig og taler om grønne Slanger til Konrektoren og hans Datter, og disse tror, ikke uden et Skin af Beføjelse, at han er gal. Men han er blot forelsket i den grønne Slange, og Slangen viser sig at være den gamle Arkivars Datter, og Arkivaren selv er i Grunden en Salamander, født af en Ildlilje, men<noinclude><references/></noinclude> ngjhtomsum840ym4z6msn4wom3s5n58 104 134582 316022 2026-04-05T13:29:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>efterstræbt af en Flaggermus, der nærmere beseet er hans egen Dørhammer og identisk med en af de Æblekoner, hvis Kurve Student Anselmus plejede at løbe omkuld. Dette er broget, og man spejder forgæves efter en skjult Symbolik i dette Væv af Foregøglinger. Man forstaar, at Digteren har skrevet løs til sin Fornøjelse og anvendt alle disse uudgrundelige Taskenspillerkunster blot for at fortælle om en Person, som kom over den Vanskelighed, han selv hele sit Liv kæmpede med, at realisere en poetisk Existens, ophæve Modsætningsforholdet mellem Drøm og Virkelighed, Aspirationer og Erfaringer, Kunst og Liv ved at slaa en Streg over Virkeligheden og Erfaringerne og leve vilkaarlig, som han lystede, i Drømmen og Kunsten. Men dette er den ægte Hoffmannske Maner, hans Fantasi var ikke af nogen overordentligere Art, dens Virksomhed er beslægtet med Drømmens. Alle de fysiske Indtryk, vi modtager i Søvne, og alle de Erindringsrester, vor Halvbevidstheds matte Lysskimmer tilfældigvis strejfer, forbinder sig i vore Drømme til Billeder, hvis subjektive Karakter vi i vor Slummer sjelden er klar over. Vi tror gærne paa vore Drømme, medens vi drømmer, vi henlægger til en indbildt Udenverden det Drama, som vi samtidig paa maa faa afhasper af<noinclude><references/></noinclude> f53ln5xcpqwv4ouwc4vi9sdli9ztmre 104 134583 316023 2026-04-05T13:30:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det forvirrede Stof, vi tilfældigvis har til Raadighed. Hoffmanns Tilstand, naar han skrev, var formodentlig nær ved Drømmens, og i den halvtilslørede Bevidsthedstilstand, hvori han hensatte sig for at producere, svævede han paa Grænsen af Troen paa sine Indbildningsfostres objektive Existens. Naar han sad ved sit Skrivebord, blev han hjemsøgt af de Spøgelser, som huserer i hans Skrifter, og naar han silde ved Nat steg ud af sin Vinstue for at vandre hjem, mødte han ofte udenfor Gadedøren sin egen lille vindtørre, bevægelige Person, heftig svingende imod ham med Stokken. De overnaturlige Væsener var Reflexer af hans Stemninger, som Drømmene er Reflexer af Fornemmelser, vor slumrende Bevidsthed ikke kan gøre sig bedre Rede for; de overnaturlige Væsener skiftede derfor Karakter med hans Stemninger, de groteske Figurer ledsagede hans Lystighed som Dobbeltgængeren hans Dødstanker, og overhovedet bestaar hans Fantasis Egenart i denne Stemningernes Materialisation i Skikkelser. Vi saa i Historien om den Gyldne Krukke, hvordan Eventyrvilkaarligheden suverænt driver Gæk med den regelrette og lovbundne Virkelighed, hvorledes Grænserne mellem det rimelige og urimelige ophæves og hverdagslige og overnaturlige Elementer flyder sammen i irrationel Parring. Hoffmann<noinclude><references/></noinclude> k356kgzbefhxv51rha00blzzmpklnca 316025 316023 2026-04-05T13:31:10Z Øystein Tvede 3938 316025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det forvirrede Stof, vi tilfældigvis har til Raadighed. Hoffmanns Tilstand, naar han skrev, var formodentlig nær ved Drømmens, og i den halvtilslørede Bevidsthedstilstand, hvori han hensatte sig for at producere, svævede han paa Grænsen af Troen paa sine Indbildningsfostres objektive Existens. Naar han sad ved sit Skrivebord, blev han hjemsøgt af de Spøgelser, som huserer i hans Skrifter, og naar han silde ved Nat steg ud af sin Vinstue for at vandre hjem, mødte han ofte udenfor Gadedøren sin egen lille vindtørre, bevægelige Person, heftig svingende imod ham med Stokken. De overnaturlige Væsener var Reflexer af hans Stemninger, som Drømmene er Reflexer af Fornemmelser, vor slumrende Bevidsthed ikke kan gøre sig bedre Rede for; de overnaturlige Væsener skiftede derfor Karakter med hans Stemninger, de groteske Figurer ledsagede hans Lystighed som Dobbeltgængeren hans Dødstanker, og overhovedet bestaar hans Fantasis Egenart i denne Stemningernes Materialisation i Skikkelser. Vi saa i Historien om den Gyldne Krukke, hvordan Eventyrvilkaarligheden suverænt driver Gæk med den regelrette og lovbundne Virkelighed, hvorledes Grænserne mellem det rimelige og urimelige ophæves og hverdagslige og overnaturlige Elementer flyder sammen i irrationel Parring. Hoff-<noinclude><references/></noinclude> bjzq7d3so8ik3x7c1lqsmtmhhpwt9k5 104 134584 316024 2026-04-05T13:30:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mann kaldte dette Ironi, og denne Ironi, som i den omtalte Historie nærmest gik ud over Læseren, har i andre Fortællinger sin Genstand indenfor Skildringens Ramme. I Sylvesternatseventyret forekommer der en Historie om et tabt Spejlbillede, inspireret af Chamissos Peter Schlemihl. Helten narres til at efterlade sit Speilbillede hos en Kurtisane, som gerne vil beholde en Erindring om den elskede, naar han vender tilbage til Kone og Børn. Men hjemkommen forfærder han disse ved sin iøjnefaldende Mangel og tvinges til at bekende sit galante Eventyr. Han faar Løfte om Tilgivelse, saafremt han kan skaffe tilveje igen det nødvendige Behæng til sin Personlighed. Men dette falder ham svært, thi Giulietta, som har Spejlbilledet, vil ikke udlevere det, medmindre han giver sig hen til hende og overdrager sin Familje til Fanden. Han er i grænseløs Fristelse, thi han elsker Giulietta lidenskabelig, men i Fristelsens afgørende Moment, vinder han Bugt med den, og skriger: Slip mig, lede Helvedskvind, du skal ingen Del have i min Sjæl. Dette er en faustlignende og højst patetisk Situation, og ovenikjøbet ledsaget af Torden og Gny og ond Stank af det bortmanede Helvede; men i det efterfølgende lille huslige Interiør knækkes Illusionen som sig hør og bør af Forfatterens Ironi:<noinclude><references/></noinclude> 4adz05nv2ji166nyh23sks994lp1e4c 104 134585 316026 2026-04-05T13:31:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Endelig brød Morgenrødens Straaler gennem Vinduerne. Erasmus – thi saa er Heltens Navn – begav sig strax til sin Kone. Den lille Rasmus sad allerede lys vaagen og munter i hendes Seng; hun rakte den medtagne Mand Haanden og sagde: ·«Jeg ved nu alt det slemme, som er passeret dig i Italien, og beklager dig af mit ganske Hjerte. Den Ondes Magt er stor, og du er ret paa en lumsk Vis bleven af med dit Spejlbillede. Se dig blot i Spejlet, kære Mand! Du forstaar nok, at du ikke kan være nogen ordentlig og fuldstændig Familjefader med din Mangel; du indgyder ikke den tilbørlige Respekt; lille Rasmus ler alt af dig. Drag derfor ud i Verden, kære Ven, og skulde du komme over dit Spejlbillede, saa vær velkommen hjem igen. Kys mig! – Saa, adjø og Lykke paa Reisen, men send af og til et Par nye Buxer til vor lille Rasmus!» Fortællinger som den gyldne Krukke eller som Sylvesternatseventyret, eller som flere af dem, vi i det følgende skal gennemgaa, øver ingen stor Tiltrækning paa vor Tids Gemytter. Disse uendelige Lystvandringer uden Maal og Med i det urimeliges Regioner kræver en vis Uforfærdethed, thi der spøger i de dunkle Krinkelkroge, og det værste af disse Spøgelser er Keden. Tiltrods for sit udmærkede Fortællertalent, sin jevne, behagelige Stil,<noinclude><references/></noinclude> sxj7fz3z1cpfzd9bk2luvyjrz9hywjf 104 134586 316027 2026-04-05T13:32:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine spontant opdukkende Indfald undgik ikke Hoffmann dette Spøgelse, som ingen Plads burde havt i hans Pandæmonium. Vistnok er Skylden Tidens og alle hans Samtidiges fuldt saa meget som hans egen; at være bred og langtrukken galdt ikke for nogen Synd, thi Mangel paa Komposition var den egentlige romantiske Lov for Komposition. Hoffmanns Kater Murr er et Exempel fremfor alle paa den Vilkaarlighed, der ikke skyr selve Keden for at være extravagant. Indskudt paa maafaa mellem Bladene i Katerens langvarige Selvbiografi forekommer løsrevne Fragmenter af Kapelmester Kreislers Livsoptegnelser, og det er overflødigt at bemæke, at disse to Partier af Bogen ikke har den ringeste indbyrdes Sammenhæng. Ogsaa denne formelle Besynderlighed er en Udslag af den Ironi, der, som tidligere bemærket, gaar ud over Læseren og over Bogens Læselighed. Trods Indholdets ligestore Usandsynlighed og Begivenhedernes lige fantastiske Sammenkædning er Djævelens Elixir en Roman, der røber bevidst Anstrengelse for at holde Traaden og bygge efter en oprindelig udkastet Plan. Denne Bog har derfor al den illuderende Kraft, som Poeten raader over, naar ikke Ironikeren gør ham mat. Der bor en Uhygge i den, som umiddelbart meddeler sig; de forunderlige Episoder faar<noinclude><references/></noinclude> 7keh82uxi3lrsajufwt2z5j1ud0clxz 104 134587 316028 2026-04-05T13:33:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ved den realistiske Fortællemaade et Præg af Sandsynlighed; den hele Række af Tildragelser er holdt paa Grænsen af det umulige med en Kunst, der for Gangs Skyld minder om Poe's, hvem Hoffmann ellers ikke ligner. Og denne tilfældige Lighed markeres end mere ved den Tone af truende Patos, der omgiver enkelte Partier af Skildringen med skummel Himmel. Bogen er formodentlig Hoffmanns bedst kendte, og det er unødigt at antyde den Forviklingernes Mangfoldighed, som er dens Fabel. Broder Medardus som dreven af hemmelighedsfulde Magter render af Kloster og kaster sig ind i et lastefuldt Liv og øver en Række Skændselsgerninger, er beslægtet med de Personer, Folkefantasien har tillagt Djævlepakter og har forenet i Faustfiguren. Men Menigheden med Djævlepakten er her en helt anden end Faustsagnenes og Faustdigtningernes. De Magter, der driver Medardus ind paa Forbryderens Bane, er symboliseret i den Djævleelixir, som han har drukket af, men Historiens Forløb viser, at Elixiren betyder alle de arvede Tendenser til det onde, der findes ophobet i ham og virker i ham til hans og andres Fordærv mod hans bedre Viden og Instinkter. Romanen er en fantastisk Fortolkning af Digterens Grublen over det Spørgsmaal, som længst<noinclude><references/></noinclude> np2r2o1tf0s3js2ir8kj553bqrv1pqz 104 134588 316029 2026-04-05T13:33:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og troligst har fulgt Menneskeheden, Spørgsmaalet om Skyld. Principet for Vurderingen af de menneskelige Handlinger, Moral, hviler paa Afgørelsen af det Spørgsmaal: har Mennesket selv Skyld for sine Handlinger eller med andre Ord: er Ophavet til det enkelte Menneskes Handlinger at søge i det selv? Besvares dette Spørgsmaal bekræftende, saa har man et Grundlag for Moral; man kan karakterisere en Handling som ond eller god, efterdi man kan finde et bevidst Element i den og tillægge nogen Skylden. Paa den anden Side har enhver Handling Konsekvenser, og det Spørgsmaal rejser sig, om ikke disse Konsekvenser kan forfølges fra Individ til Individ ned gennem Slægtsrækker. De menneskelige Handlinger faar derigennem en evig Betydning, som berettiger den nøjeste Granskning af deres Værd, og besvares ogsaa dette Spørgsmaal bekræftende, saa har man et forstærket Grundlag for Moral. Men erkender man Handlingernes Følgesvangerhed, saa erkender man derved deres Kontinuitet, og man tvinges til at søge deres Oprindelse fra Individ til Individ opover gennem Slægtsrækker. Men Individet bliver isaafald blot et Slags Ganglion i Handlingssammenhængens Nervenet og forplanter blot det Stød, det har modtaget, i nye Retninger. Individet fritages derved for Skylden<noinclude><references/></noinclude> 7q4xusrputtpuf4be81ookagwq0wiia 104 134589 316030 2026-04-05T13:34:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for sine Handlinger, og Skyldspørgsmaalet kan ikke afgøres ved, at man peger paa det umiddelbare Udgangspunkt for Handlingen. Hvis man derfor bekræfter Handlingernes Kontinuitet, hævder man deres evige Betydning og finder Grundlaget for Moral, men man bestrider samtidig Individets Skyld og tilintetgør Grundlaget for Moral. Og paa den anden Side: hvis man benægter Handlingernes Kontinuitet, da benægter man samtidig deres evige Betydning, og man kan vistnok tillægge Individet Skyld for dets Handlinger, men Skyldspørgsmaalet faar ingen Betydning, eftersom Handlingerne forbliver uden Konsekvens, og atter har man tilintetgjort Grundlaget for Moral. Om Hoffmann havde været en almindelig Ergotør, vilde han formodentlig være standset ved denne moralske Skepsis og ikke kommet Løsningen et skridt nærmere. Men han var Digter, hans Ræsonnement bevægede sig i Billedrækker og ikke i Slutningsrækker, han havde det konkrete Menneske og de konkrete Handlinger for Øje, og Fantasien gav ham et Anelsens Indblik i de virkelige Tildragelser, der omspænder Skyldgaaden. Medardus er et Skud af en Stamme, hvor en Brøde gaar i Arv og udkaarer enkelte af Ætlingerne til Gentagere af de samme Misgerninger<noinclude><references/></noinclude> sqqj9cz1xgs789zme3otj84nodj0jch 104 134590 316031 2026-04-05T13:34:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og andre til deres Ofre. Alle er impliceret i hverandres Skyld, og alle lider for alle. Først lidt efter lidt faar Medardus Kundskab om den Skæbne, der hviler paa hans Slægt. Han stedes i Forviklinger, som fortumler hans Jegbevidsthed og oprejser Tvil i ham om hans Identitet. Han forvexles uophørlig med en anden og paaføres Misgerninger, den anden har begaaet; og med den anden gaar det ligeledes. Han er Medardus og han er samtidig Viktorin, som han har styrtet i Afgrunden. Han er Viktorin for dennes Elskerinde og Munken for hendes Ægtefælle, han forstiller baade den, han er, og den, han ikke er; han fører for andre som for sig selv en Dobbeltexistens, som han selv ikke er mægtig til at gennemskue, og i en Scene af uhyggelig dramatisk Kraft udkæmper han paa Liv og Død en Kamp med Dobbeltgængeren, der rider paa hans Ryg. Identitetsforvirringen betegner den yderste afsindige Grænse af Tvedragten i en Sjæl, der er Bytte for sine egne og fremmede Instinkter, har en Vilje selv og en Vilje, der ikke er dens egen, bærer Slægtens Skyld, som tillige er dens egen. Umiddelbart hænger hans Slægts Skæbne sammen med hans; alle de Personer, han forsynder sig mod og bringer i Fordærvelse, er Medlemmer af den samme brødefulde Stamme, og med dæmonisk Magt<noinclude><references/></noinclude> 2n75ni5771h9tdblv3cec7jk2o0ws66 104 134591 316032 2026-04-05T13:35:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trækkes han ind i sin Slægts Skyld. – Skyldspørgsmaalet er, som man ser, snarere anderledes og dybere formuleret end løst. Tænker vi paa hele Menneskeslægten istedenfor paa den enkelte Slægt, saa kan vi ogsaa for den gøre den samme psykologiske Identitetslov gældende og sige, at alle har Skyld for alle, og alle lider for alle. Det er det samme Væsen, som saarer og saares af sig selv ligesom hin etruriske Chimære, Løven, der tillige er Buk og tillige Orm og flænger sig med Bukkehorn og stinger sig med Ormetand og flygter blindt i Rædsel og Raseri uden at undkomme sig selv. «Elixiere des Teufels» skrev Hoffmann i Berlin, hvor han omsider havde faaet Ansættelse i et eller andet Kancelli. Han var færdig med Vandreaarene, og Illusionen om at leve Poesien var brusten; men han fandt Elixir i de rhinske og i de spanske, i de tindrende vaargrønne og i de solhede, sandgule Vine, og under Elixirens Trolddom for der Ild i hans Blod, og hans Syner fik Liv, Gespensterne ringede sig om hans Bord, og han underholdt sig med dem i beklemt Fortrolighed. Der kom ikke blot Gespenster. I de silde Aftentimer havde privilegerede Venner Adgang til hans Knejpekrog, og han talte og fortalte ustanselig og morsomt. Han skal have været en bitteliden grim Mand<noinclude><references/></noinclude> f9p611wz6fubkn20tnvbmu5huf5eu55 104 134592 316033 2026-04-05T13:35:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med gulladent Ansigt og strittende Haar og et Par smaa iagttagsomme Øjne, men formodentlig har hans Grimhed været bedaarende, som den gennem beaandede Grimhed altid er det. Han var altid i Fyr og Flamme. Naar han talte, dryssede Ordene ham fra Læberne, og hans Ansigt var en idelig Skiften Grimacer, svarende til den kaleidoskopiske Billed- og Stemningsvexel i hans Indre. – Med en Hang til selvplagende Hypokondri, skriver en Biograf, forbandt han en Tilbøjelighed til barok, næsten karikaturmæssig overdreven Lystighed. Under Anfald af sin mørke Sindsstemning knyttede han til hvert Skridt, han foretog, de besynderligste Forudanelser og Varsler, idet hans utrættelig arbejdende Fantasi forespejlede ham lige til de mindste Enkeltheder alle de mulige Følger af hans Handlemaade. I saadanne Øjeblikke var det ogsaa, at Frygten for hemmelighedsfulde Rædsler overvældede ham, og det hændte ofte, at hans evig taalmodige Kone maa staa op midt paa Natten og sætte sig med Strikketøjet ved hans Skrivebord for at holde ham Spøgelserne tre Skridt fra Livet. At han ofte mystificerede sine Omgivelser med sine Aandesyner er ligsaa sikkert, som at han virkelig var et Offer for Hallucinationer. Hans stadige Beskæftigelse med occulte Fænomener øgede hans Lettroenhed, og de overnaturlige<noinclude><references/></noinclude> bvzqk2bwu7se1xym2tvfw8utnnle392 104 134593 316034 2026-04-05T13:36:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Væsener, som til en Begyndelse var hans Redskaber i poetiske Øjemed, hans tjenende Aander, svang sig op til Tyranner, der indgød ham Uro og Skræk. De truede ham med Vanvid, de varslede ham Døden, men de synes tillige at have ansporet hans Produktivitet, thi han frembragte i disse sidste Berlineraar en anseelig Mængde kortere Fortællinger foruden den uendelige Kater Murr og den trættende Klein Zaches. Serapionsbrødrenes fem tættrykte Bind er et eneste Magasin for fantastiske Snurrepiberier, et Mørkeloft, hvor alle gammelmodige, snørklede, invalide Tingester efter et grotesk Tilfældighedsarrangement er stuvet sammen; hvor støvmyge Kingelgardiner hænger ned fra Spærrebjælkerne; hvor gamle Katte plirer med gloende Øjne, og Musene har Rede i en gammel Floshat. Midt i Forkommenheden har de forkastede Levninger af erindringsfulde Inventaria beholdt noget af sine døde Besidderes Personlighed; de brækkede Møbler knirker til hverandre glemte Historier, det klynker i en afstrenget Violin, Tingesterne rører sig, i Skumringen bliver de til virkelige Gespenster – det er forrykt komisk, det er sentimentalt vemodigt og det er nifst. Alt, som er stødt ud af Deltagelsen og gemt og glemt i Livets Afkroge, Særlinge og Grillefængere, sjeldne Originaler, sorgenlystige Gengan-<noinclude><references/></noinclude> 0jps3d0ewfd59d1flll9fsiq1a412up 104 134594 316035 2026-04-05T13:36:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gere og skimlede Pedanter, alt fordums og forvitret figurerer i dette Raritetskabinet. Historierne er af ulige Værd, vi kan nævne de mindst besynderlige, Frøken Scuderi, der er en liden spændende Forbryderroman og et fortrinligt Tidsbillede fra Ludvig den fjordendes Paris, og Mester Martin og hans Svende, et ligesaa fortrinligt Interiør fra Albrecht Dürers og Mestersangernes Nürnberg. Disse er de bedste Prøver paa Hoffmanns historiske Fantasi og de knappeste, kunstnerisk stilfuldeste af alle hans Fortællinger. I disse Fortællinger har Hoffmann overgaaet sig selv; han har lagt for Dagen et Fynd og et Greb i Hensende til Komposition, som hans vagabonderende Fantasi ellers ikke tillod ham. Han plejede at gøre Afstikkere, og han plejede at fortabe sig paa Afstikkerne; han begrov sin Fantasis og sin Reflektions Klenodier under en Hob Vidløftigheder, hvoraf det er møjsommeligt at hente dem frem. Den ubønhørlige Nedgang melder sig før Udbruddet af hans Sygdom. Klein Zaches og flere af hans senere Skrifter har liden Betydning, men Lyset blaffer op igen lige før hans Død, og det lille Arbejde, han dikterede fra sin Lænestol, hvor han sad lam og færdig og saa ned paa Gaden og den forunderlige Menneskevrimmel, er en liden sørgmodig og stemningsfuld Afskedshilsen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bpnlq7x5humugb2f2swltu8gz7yuzz6 104 134595 316036 2026-04-05T13:37:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> August Strindberg. Inferno August Strindberg har paa sin Livsvandring efterhaanden tilegnet sig og igen fratraadt enhver af dette Aarhundredes religiøse, sociale og litterære Ideer. Han har forkyndt enhver Sandhed med en Lidenskabelighed, som maaske blot har været en Forudfølelse af dens Utilstrækkelighed. Han har været besat og atter forladt af alle Tidens Doktriner, og – ikke som Bibelens frygtsomme Adam, men som en Adam af en ukendt Mytologi har han bidt i og spyttet ud alle Æbler paa Kundskabens Træ. Men under Doktrinernes Pust har hans Urnatur bevaret sin Saft og Sevje. Den primitive Menneskelighed har ikke kunnet svække sig i ham; hans Fantasi og Følelser har havt det sikre Grundhold i de enkle og oprindelige Drifter, som er fælles for Dyr og Mennesker. Derfor har han gennem alle sine Omskiftelser været den uomskiftelige.<noinclude><references/></noinclude> 6jrkirifh5jxk726u5kaiveye7v0r30 316092 316036 2026-04-05T14:29:44Z Øystein Tvede 3938 316092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|AUGUST STRINDBERG.}} INFERNO.}} {{Stor initial|A}}ugust Strindberg har paa sin Livsvandring efterhaanden tilegnet sig og igen fratraadt enhver af dette Aarhundredes religiøse, sociale og litterære Ideer. Han har forkyndt enhver Sandhed med en Lidenskabelighed, som maaske blot har været en Forudfølelse af dens Utilstrækkelighed. Han har været besat og atter forladt af alle Tidens Doktriner, og – ikke som Bibelens frygtsomme Adam, men som en Adam af en ukendt Mytologi har han bidt i og spyttet ud alle Æbler paa Kundskabens Træ. Men under Doktrinernes Pust har hans Urnatur bevaret sin Saft og Sevje. Den primitive Menneskelighed har ikke kunnet svække sig i ham; hans Fantasi og Følelser har havt det sikre Grundhold i de enkle og oprindelige Drifter, som er fælles for Dyr og Mennesker. Derfor har han gennem alle sine Omskiftelser været den uomskiftelige.<noinclude><references/></noinclude> hibztd94cynuyjqb96apspeuwxiy1p7 104 134596 316037 2026-04-05T13:38:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indtil i hans uforlignelige Sprog har denne Karakter bevaret sig. Hans Ord er paa en Vis materielle, de virker ikke som Omskrivninger af Kendsgerninger, men som Kendsgerningerne selv. Han fører Haandgribelighedens geniale Stil. Forenklingsdriften, Sort- og Hvidt-behovet, det oprindelige stridslystne Menneskes Hang mod den dramatiske Dualisme – alt dette ene og samme ligger til Grund for August Strindbergs digteriske som for hans videnskabelige Konceptioner. Han betegner med hele sin vældige Produktion et af Aarhundredets voldsomme og lykkelige Tilbagefald til Naturen. I Livskampen – denne nødtørftige Tilværelsesformel – har hans Fantasi seet Rovbrunsten under de civiliserede Former, Kampen for den grumme Livsglædes Skyld og ikke allene for de mere eller mindre illusoriske Indsatser. Hans Storhed som Dramatiker beror paa denne ubarmhjertige Logik, hvormed han forbereder, udvikler og fuldbyrder den Proces, hvis Resultat altid er et Individs Tilintetgørelse ved et andet. Den svage og den stærke, den svage benyttende alle Grumhedens, Snedighedens, Nedrighedens Vaaben, og den stærke allene fortrøstende sig til sin retskafne Intelligens – dette er Grundmotivet, som atter og atter varieres – og med vexlende Udfald af Kampen.<noinclude><references/></noinclude> hh35lsbcuva93boooxbunhche8nwl5p 316083 316037 2026-04-05T14:21:09Z Øystein Tvede 3938 316083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indtil i hans uforlignelige Sprog har denne Karakter bevaret sig. Hans Ord er paa en Vis materielle, de virker ikke som Omskrivninger af Kendsgerninger, men som Kendsgerningerne selv. Han fører Haandgribelighedens geniale Stil. Forenklingsdriften, Sort- og Hvidt-behovet, det oprindelige stridslystne Menneskes Hang mod den dramatiske Dualisme – alt dette ene og samme ligger til Grund for August Strindbergs digteriske som for hans videnskabelige Konceptioner. Han betegner med hele sin vældige Produktion et af Aarhundredets voldsomme og lykkelige Tilbagefald til Naturen. I Livskampen – denne nødtørftige Tilværelsesformel – har hans Fantasi seet Rovbrunsten under de civiliserede Former, Kampen for den grumme Livsglædes Skyld og ikke allene for de mere eller mindre illusoriske Indsatser. Hans Storhed som Dramatiker beror paa denne ubarmhjertige Logik, hvormed han forbereder, udvikler og fuldbyrder den Proces, hvis Resultat altid er et Individs Tilintetgørelse ved et andet. Den svage og den stærke, den svage benyttende alle Grumhedens, Snedighedens, Nedrighedens Vaaben, og den stærke allene fortrøstende sig til sin retskafne Intelligens – dette er Grundmotivet, som atter og atter varieres – og med vexlende Udfald af Kampen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nu4z5n9mne40uf60tl08vntk7hzr0c8 316097 316083 2026-04-05T14:35:14Z Øystein Tvede 3938 316097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Indtil i hans uforlignelige Sprog har denne Karakter bevaret sig. Hans Ord er paa en Vis materielle, de virker ikke som Omskrivninger af Kendsgerninger, men som Kendsgerningerne selv. Han fører Haandgribelighedens geniale Stil. Forenklingsdriften, Sort- og Hvidt-behovet, det oprindelige stridslystne Menneskes Hang mod den dramatiske Dualisme – alt dette ene og samme ligger til Grund for August Strindbergs digteriske som for hans videnskabelige Konceptioner. Han betegner med hele sin vældige Produktion et af Aarhundredets voldsomme og lykkelige Tilbagefald til Naturen. I Livskampen – denne nødtørftige Tilværelsesformel – har hans Fantasi seet Rovbrunsten under de civiliserede Former, Kampen for den grumme Livsglædes Skyld og ikke allene for de mere eller mindre illusoriske Indsatser. Hans Storhed som Dramatiker beror paa denne ubarmhjertige Logik, hvormed han forbereder, udvikler og fuldbyrder den Proces, hvis Resultat altid er et Individs Tilintetgørelse ved et andet. Den svage og den stærke, den svage benyttende alle Grumhedens, Snedighedens, Nedrighedens Vaaben, og den stærke allene fortrøstende sig til sin retskafne Intelligens – dette er Grundmotivet, som atter og atter varieres – og med vexlende Udfald af Kampen.<noinclude><references/></noinclude> hh35lsbcuva93boooxbunhche8nwl5p 104 134597 316038 2026-04-05T13:38:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De Ideer, som udgik fra Nietzsche, traf Strindberg i hans Urinstinkter og gav ham Ræsonen i den Kønnenes og Kasternes Tilintetgørelseskamp, som det var blevet hans suveræne Lidenskab at bivaane og skildre. Hans Opgivelse af alle demokratiske Idealer forberedtes gennem Reaktionen mod Feminismen og fuldendtes ved hans Skolegang hos den tyske Filosof. Han stod dermed ved Enden af en Udviklingsgang, som allerede halvt var slynget i Ring om sig selv. Han var fra den abstrakte Frihedsidealist i Begyndelsen af Syttierne bleven til radikal Socialist mod Slutningen af samme Decennium, derefter til utilistisk Forguder af «Naturen» og Bondeuvidenheden paa Civilisationens Bekostning – i Begyndelsen af Ottierne, og endelig vendte han henimod Overgangen til Nittierne alle sine gamle Idealer Ryggen og blev det, man med et forslidt Udtryk kalder radikal Aristokrat. Samtidig har hans religiøse Ideer gennemløbet en parallel Omskiftelsesbane. Til den abstrakte Frihedsidealisme i Mäster Olof svarede protestantiske moralreligiøse Begreber, til Socialismen et indifferent Fritænkerstandpunkt, til Utilismen og Naturdyrkelsen en vag Panteisme, til Aristokratismen den uforfærdede himmel- og helvedestormende Ateisme.<noinclude><references/></noinclude> im0x0bnw5lw7rmnwfp8ay6rpg4zepss 104 134598 316039 2026-04-05T13:39:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Magien er bleven den sidste videnskabelige Tilflugt for denne Aand som fordum for Doktor Faustus. For den, der ad videnskabelig Vej søger Erkendelse, gives der formodentlig heller ingen anden sidste Tilflugt, thi Magien afslører paa sin Vis det Princip i Naturen, som de andre Naturvidenskaber ikke er istand til at opdage, og som det for Menneskene dog er saa magtpaaliggende at faa opdaget. At August Strindberg regnes for gal, fordi han «hat sich zuletzt der Magie ergeben» er et Udslag af det Ræsonnement, som udmærker alle Efternølere paa Erkendelsens Bane. – Magien befolker med Væsener det Universum, som de mekaniske Videnskaber har lagt øde og tomt. Den oprejser alle uddrevne Djævle, den kalder Pan tillive i de døde Skove og vækker alle Vandenes og Vindenes slumrende Aander. Og som Væsener forstaar vi blot Væsener; Love og Kræfter er blot Navne paa vore indbildte Forstaaelser. Derfor er Magien den naturlige Dronning over Naturvidenskaberne; den kan bespottes og forhaanes, men genopretter i Tidens Fylde altid sit tabte Dynasti. Saalænge Erkendelsestrangen ad Sansningens Vej søger sin absolute Tilfredsstillelse, vil Magien være det sidste Fortvilelsens Forsøg. At den rejser sig igen af sin Grav, er ogsaa<noinclude><references/></noinclude> ao6v8knpmliy8piyb5we4fm7xb5rupo 104 134599 316040 2026-04-05T13:40:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>berettiget i den Forstand, som man kalder den historiske. Thi Historien fortæller om en periodisk Tilbagevenden af gamle Kendsgerninger, den forkynder den evige Tilbagekomsts triste Evangelium og illustrerer atter og atter det Ord i Bhagavad Gita, at ligesaa vist som Døden er det fødtes Lod, saaledes er Genkomsten det dødes. I Udviklingens Kredsgang er efter Omstændighederne Newton eller Paracelsus den foranilende, og saalidt som nogen af dem var den første, vil nogen af dem blive den sidste. Til de Øjne, som ser i Dagen, vil den ene bringe Lys, som den anden til de Øjne, der er skabt for Dæmringen. At et Individ lyder selve Universets Kredsgangslov er intet Tegn paa Vanvid, men paa intellektuel Energi og umættelig Erobrertrang. At August Strindberg, alle Videnskabers Adept, omsider maatte opdage samtliges Forfængelighed og hengive sig til den sorte Kunst, er derfor ingenlunde paafaldende. En Aandstilstand er en Krystaldannelse af Ideer, og den kan gennemgaa en Opløsningsproces i den individuelle som i den almindelige Bevidsthed. For anden Gang i dette Aarhundrede truer en Magt i Menneskene med at sejre over det Fornuftsdespoti, der i et Par Aarhundreder har holdt den underkuet, og den vil sejre og atter underkues, atter og atter og atter –.<noinclude><references/></noinclude> t108hu93426q59cgtg4dnpdflo7ygj5 104 134600 316041 2026-04-05T13:40:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det karakteristiske for August Strindberg er, at han midt under sin Reaktion bevarer l'esprit scientifique. Han nærmer sig til det utilgængelige med Kolber og Retorter; han talte for nogle Aar siden i et fransk Tidsskrift om sine natlige Experimenter paa en Pariserkirkegaard: han forsøgte at fange de dødes Sjæle i en Flaske med et kemisk Stof, hvortil de skulde have Affinitet! Og hans sidste Bog vrimler af Beretninger om lignende magiske og alchymistiske Foretagender. Men Magien er ikke andet end den videnskabelige Fornufts sidste konvulsiviske Anstrengelse for at gribe med Apparater det, som ikke engang Tanken kan gribe, at gøre til Genstand for ydre, sanselig Iagttagelse det, som blot kan anes af det indadvendte, roligt skuende Øje. Men ved en Tanke som denne kan en Aand som Strindbergs ikke stanse; thi havde han kunnet stanse ved den, saa vilde han være begyndt med den. Hans Aands Hvileløshed, hans Ahasverussind er Kontemplationen fjendtlig. Men i Forhold til det evige er Aktiviteten en Pendelsvingen forbi og igen forbi det attraaede Punkt. August Strindbergs næste Bevægelse fører ham fra den experimentelle Yderlighed til en Troens Yderlighed og Udvorteshed, hvori han modtager ethvert Tilfældets Lune som et Varsel, en Trusel eller en Paamindelse<noinclude><references/></noinclude> s0h8j16oxhsxw8nnvcyuw6tuxmptzsw 316042 316041 2026-04-05T13:40:58Z Øystein Tvede 3938 316042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det karakteristiske for August Strindberg er, at han midt under sin Reaktion bevarer l'esprit scientifique. Han nærmer sig til det utilgængelige med Kolber og Retorter; han talte for nogle Aar siden i et fransk Tidsskrift om sine natlige Experimenter paa en Pariserkirkegaard: han forsøgte at fange de dødes Sjæle i en Flaske med et kemisk Stof, hvortil de skulde have Affinitet! Og hans sidste Bog vrimler af Beretninger om lignende magiske og alchymistiske Foretagender. Men Magien er ikke andet end den videnskabelige Fornufts sidste konvulsiviske Anstrengelse for at gribe med Apparater det, som ikke engang Tanken kan gribe, at gøre til Genstand for ydre, sanselig Iagttagelse det, som blot kan anes af det indadvendte, roligt skuende Øje. Men ved en Tanke som denne kan en Aand som Strindbergs ikke stanse; thi havde han kunnet stanse ved den, saa vilde han være begyndt med den. Hans Aands Hvileløshed, hans Ahasverussind er Kontemplationen fjendtlig. Men i Forhold til det evige er Aktiviteten en Pendelsvingen forbi og igen forbi det attraaede Punkt. August Strindbergs næste Bevægelse fører ham fra den experimentelle Yderlighed til en Troens Yderlighed og Udvorteshed, hvori han modtager ethvert Tilfældets Lune som et Varsel, en Trusel eller en Paamin-<noinclude><references/></noinclude> rybu77vrv6ptv3ayze25eboxrf4wlo4 104 134601 316043 2026-04-05T13:41:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>delse fra et Forsyn, der udelukkende synes at have sine Øjne heftede ved hans mindste Skridt og ubetydeligste Gøremaal. Og dreven videre, fra Yderligheden til Yderlighedernes Yderlighed, udarter denne Forsynstro til en Art Forsynsskræk, en Paranoia, hvis skræmmende Genstand er selve Forsynet. Paa dette Stadium af den psykologiske Proces glipper hans Selvkontrol, og Grænserne mellem det, som virkelig sker med ham, og det som blot sker i hans Indbildning, taber efterhaanden sin Klarhed og Fasthed. Han gaar paa Vagt for ikke at overrumples, han udfolder et Skarpsind i at afsløre Forsynets og dets Redskabers Intriger, han fatter Mistanke til de tilsyneladende uskyldigste Ting – to Pinder, der ligger overkors i hans Vej, to Mennesker, der tilfældigvis hvisker i hans Nærhed . . . Han forklarer sig denne fjendtlige Interesse fra Forsynets Side som et Udslag af dets Jalousi mod ham, der truede med at afsløre nogle af dets Hemmeligheder. Det er Zevs's Glenter, som igen hugger i Lysbringernes Lever! Billedet af hans Sjælstilstand vilde være ufuldstændigt, om jeg blot nævnte Symptomerne paa det, man kalder Forfølgelses- og Storhedsvanvid. Fra Følelsen af at være den af Forsynet forfulgte, springer han pludselig om i en momentan Glædes<noinclude><references/></noinclude> cvhi269h3a1hmtv1pq1ik1rz3sgg95q 104 134602 316044 2026-04-05T13:41:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tillid til at være den af Forsynet beskyttede og særlig benaadde, om end haardt tugtede – for Forseelser, han i dette eller et tidligere Liv maatte have begaaet. – Og paa den stolte Prometev's trods følger pludselige Reaktioner af Anger og Ruelse og ormeagtig Prostration. Og mellem Udbruddene af Livslidelsens afpressede Skrig kan der ligge klare Øjeblikkes Fred og Stilhed og Forsoning. Jeg kunde nævne hans Afsked med den barmhjertige Søster eller hans Møde med sit Barn. – For Dybenes Rædsler maa den pinte Sjæl søge en Forklaring og en Mening. Og denne logiske Søgen beviser, at Vanviddet ikke har omsløret den uroligste og mægtigste af Tidens Hjerner. Han finder i Swedenborgs Helvedeslære en Slags Retfærdiggørelse af sine Plage: Selve Livet er Helvede. Helvedes Ild er Begæret, og dets Pine Kvalmen efter ethvert Begærs Tilfredsstillelse. Og med Neophytens Iver gaar han med paa alle de fantastiske Enkeltheder i den Swedensborgske Dæmonologi og finder deres Sandhed stadfæstede i sine egne Oplevelser. Men Formaalet med dette Helvede er lige dunkelt. Han kan angre sit Liv og sine Gerninger, sit Oprør, sin Trods, men vilde ikke Angeren selv være et Oprør og en Trods mod Forsynet, mod de Magter, som udkaarede ham til sit Plageris?<noinclude><references/></noinclude> n5tj4rs1ta8jzl7nv7xxcl72aly3nyu 104 134603 316045 2026-04-05T13:42:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Er det ikke at sige til Magterne: «I har ladet mig fødes med et Kald til at straffe, til at omstyrte Afgudsbilleder, anstifte Oprør, og derpaa unddrager I mig Eders Beskyttelse og lader mig staa til Bespottelse og tilbagekalde, hvad jeg har forkyndt. – I min Ungdom var jeg en oprigtig Troende, og I har gjort mig til Fritænker. Fra Fritænker har I gjort mig til Ateist, fra Ateist til Troende paany. Inspireret af humanitære Ideer har jeg rost Socialismen. Fem Aar senere har I bevist mig det urimelige i Socialismen. Alt det, jeg har profeteret, har I gjort til Løgn! Og sæt at jeg vier mit Liv til Religionen, saa er jeg sikker paa, at I inden ti Aar vil have modbevist Religionen.» Dette Sprog ovenfor «Magterne» er fuldt af Humor i al sin dybtfølte Bitterhed, og overhoved: det paradoxale ved Bogen er, at dens hjerteskærende Alvor krydses af Indfald af den vildeste Komik. Denne Komik beror netop paa Modsætningen mellem Digterens subjektive Alvor og Absurditeten af de Forklaringer, han underskyder sine Oplevelser. Han oplever f. Ex., at hans Svigermoder trakterer ham med Kalvehjerne i brunet Smør – en af de Ting han nærer stærkest Uvilje mod. I hans Fantasi svulmer denne Hændelse op til et af Leddene i de fjendtlige Magters Taktik<noinclude><references/></noinclude> dfputb6svo241mo2392shefgclpf1vm 104 134604 316046 2026-04-05T13:43:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>imod ham –: «Det är for mycket!» udbryder han. «For i Världen tilskref jag kvinlig elakhet alla mina olyckor; nu urskuldigar jag den oskyldiga och säger inom mig: det är Djefvulen!» Og naar han om Natten i sit Kammer pludselig vaagner i et Anfald af angina pectoris og føler det, som om Hjertet suges ud af hans Bryst – saa flygter han ud af sit Værelse, lykkelig over i sidste Øieblik at være undsluppet et infernalsk Mordforsøg, foranstaltet mod ham, Kvindehaderen, af Blaastrømpernes Verdensliga, der har opstillet Batterier i hans Sideværelser for at tage Livet af ham ved Elektricitet. Under Reflektionens daglyse Momenter kan han sige sig selv, at han er nervøst ophidset eller lider af Forfølgelsesvanvid, men naar Mørket ophæver Tingenes sanselige Værdier, kan Spøgelserne ikke længer huses som Sygdomme i Sindet eller Rykninger i Hjertekulen . . . Mørkets Reflektioner giver andre Resultater end Dagens; de finder Støtte i gamle Følelser, gammel Skræk, gammel Tro. Mørket kræver Regnskab, i Mørket skinner de dulgte og glemte Ting, som er Samvittighedens Forfærdelser. Alt, som var Indbildning, bliver Sandhed, og alt,<noinclude><references/></noinclude> dw22v53fjyi61u7b0j03rbrrbpk9lpf 316047 316046 2026-04-05T13:45:15Z Øystein Tvede 3938 316047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>imod ham –: «Det är for mycket!» udbryder han. «For i Världen tilskref jag kvinlig elakhet alla mina olyckor; nu urskuldigar jag den oskyldiga och säger inom mig: det är Djefvulen!» Og naar han om Natten i sit Kammer pludselig vaagner i et Anfald af angina pectoris og føler det, som om Hjertet suges ud af hans Bryst – saa flygter han ud af sit Værelse, lykkelig over i sidste Øieblik at være undsluppet et infernalsk Mordforsøg, foranstaltet mod ham, Kvindehaderen, af Blaastrømpernes Verdensliga, der har opstillet Batterier i hans Sideværelser for at tage Livet af ham ved Elektricitet. Under Reflektionens daglyse Momenter kan han sige sig selv, at han er nervøst ophidset eller lider af Forfølgelsesvanvid, men naar Mørket ophæver Tingenes sanselige Værdier, kan Spøgelserne ikke længer huses som Sygdomme i Sindet eller Rykninger i Hjertekulen . . . Mørkets Reflektioner giver andre Resultater end Dagens; de finder Støtte i gamle Følelser, gammel Skræk, gammel Tro. Mørket kræver Regnskab, i Mørket skinner de dulgte og glemte Ting, som er Samvittighedens Forfærdelser. Alt, som var Indbildning, bliver Sandhed, og alt, som Sandhed bliver Løgn; alt fordum tilbedt er den mørkrædde villig til at brænde, og alt,<noinclude><references/></noinclude> hb1j1fsxdylj4x41g77f256iv3f5wq5 104 134605 316048 2026-04-05T13:45:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad han fordum har brændt, er han villig til at tilbede . . . Det er Nattens og Mørkets Dæmoner, som stjæler Fæstet bort under Reflektionen, saa Ideerne, Indfaldene, Antagelserne styrter i svimlende Fald mod de dybeste Afgrunde . . . «Om natten falla tystnaden och ensligheten öfver en, öfvermodet skingras, hjertat slår hörbart och bröstet beklemmas. Då fall på knä, ut igenom fönstret ned i törnhäcken for att söka läkare eller få fatt på en kamrat, som vill sofva i samma rum som du . . . Träd in ensam nattetid i din kammare, och du skall finna någon där före dig . . . Hvart gån I då, I alle som liden af sömnlöshet, som vandren omkring på gatorna och vänten på soluppgången? . . . » Accenten i Linjer som disse vidner om Virkeligheden af de Pinsler, denne Bog fortæller om. Den er ikke bestemt til at være et Kunstværk, og den er derfor blevet mere: en Række Meddelelser fra et Menneske, som sætter alle Hensyn til sig selv og andre, til sin Fortid og Fremtid tilside for det Maal: at faa meddelt sig. Og Meddelelsen har en elementær Kraft, som de bedste af Strindbergs Skrifter og som maaske ingen andre Skrifter end hans bedste. Den paatrænger sig den sløveste<noinclude><references/></noinclude> ci24pppqwqv5ocsg4n9tuizdn8ofv2b 104 134606 316049 2026-04-05T13:46:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine Forfærdelser, sin Sorg, sin Patos, sine Raab fra Dybsens Nød. Og der er en Energi i dens Oprigtighed, som hæver den op blandt de faa Bøger, der har været Frugter af de dybeste menneskelige Lidelser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> c7vwziu51wyd64qwtj7ocx4cqxgjk84 104 134607 316050 2026-04-05T13:47:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Florentinske Fragmenter. Om Botticelli Toscana er et Sommerland med svære Fjelde og frodige Sænkninger, et Land uden Skove, men med Haver som Aaret rundt er grønne og grøderige. Tykke Mure slutter om hvert Jordstykke, og opefter Højene ligger Haverne i Terasse over Terasse, og langt fra ser det ud, som Højen er stribet af brede, hvide Bændler. De mørke keglespidse Cypresser bryder i Farven vexlende ind i Oljetræernes døsiggrønne, som er Grundtonen, og alt det hvide af Murene og af Husene og af Roserne som ofte klynger over Mure og Huse giver i Solvejr hele Landskabet et festligt Skin. Det er Linjerne, som er Sjælen i dette Lands Skjønhed. I den almægtige Solflom bliver Luften det helt gennemsigtige Medium, den er bestemt til at være, og nære som fjærne Ting viser sig i sin<noinclude><references/></noinclude> szea0bq5auvzewgavujm3uk7t925b85 316093 316050 2026-04-05T14:30:48Z Øystein Tvede 3938 316093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|FLORENTINSKE FRAGMENTER.}} OM BOTTICELLI.}} {{Stor initial|T}}oscana er et Sommerland med svære Fjelde og frodige Sænkninger, et Land uden Skove, men med Haver som Aaret rundt er grønne og grøderige. Tykke Mure slutter om hvert Jordstykke, og opefter Højene ligger Haverne i Terasse over Terasse, og langt fra ser det ud, som Højen er stribet af brede, hvide Bændler. De mørke keglespidse Cypresser bryder i Farven vexlende ind i Oljetræernes døsiggrønne, som er Grundtonen, og alt det hvide af Murene og af Husene og af Roserne som ofte klynger over Mure og Huse giver i Solvejr hele Landskabet et festligt Skin. Det er Linjerne, som er Sjælen i dette Lands Skjønhed. I den almægtige Solflom bliver Luften det helt gennemsigtige Medium, den er bestemt til at være, og nære som fjærne Ting viser sig i sin<noinclude><references/></noinclude> 0oj5ba24nlcm24cgy2jcuqiyq9q9ogh 104 134608 316051 2026-04-05T13:47:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uformindskede Realitet, med Lys og Skygger i streng Kontrast. Det er et Landskab, som ligger tilrette for Arkitektur; Menneskenes Bygværker gentager Linjen i Kyklopernes Udkast; hvert Hus, hver Mur hæver sig naturlig som Træet op af den Jord, det staar i. En By med Taarne og Tage ligger ikke udenfor Landskabet og skriger ikke imod dets Stemning som saa ofte hinsides Alperne. Thi Byen er et med Landet, Naturen er menneskelig. Den Strid mellem Natur og Menneske, som forklarer nogle af de dybeste Egenheder ved de nordiske Folks Temperament, er her forlængst stilnet. Menneskene kender sig igen i Naturen, den har ingen Hemmeligheder, ingen Gru, intet Væsen . . . den store Pan er tidlig død i de latinske Lande. Mod Nord og Øst er det Naturen, som ejer Menneskene, her er det Menneskene, som ejer Naturen. Men har en Race gjort sig Jorden underdanig, da har den udryddet Grundlaget for det vegetative Stemningsliv i sig, og den underligger ikke længer de hemmelige Indflydelser fra Mark og Muld. Mod Nord og Øst, der er Skoven eller Steppen noget levende, og Menneskene har sin Del deraf, og lige indtil deres Stemme og Blik kan der forraade sig noget af det store, omgivende Væsen. Men deraf kommer Tvedragten i disse<noinclude><references/></noinclude> 2dcs7hu0uqs8qgb0fu0grb2666p9ipn 104 134609 316052 2026-04-05T13:48:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sind og Melankolien og Synerne, og kanske det forklarer, at de nordiske Folks Værker synes os dunklere og dybere end noget af det, de latinske Folk har skabt. Tænker man paa det Folk, som bebor det toscanske Land, og søger man den store Nævner i den intellektuelle Bevægelse, det skabte i det 15de og 16de Aarhundrede, saa finder vi, at ogsaa Landskabet giver os Vink. Det var egnet til at fortsætte sig selv i Kampaniler og Kupler, Naturen var plastisk, paa Veje til at være Kunst, og – naar Kunsten kom til – enda saa helt sig selv, som om det blot havde skudt en Blomst. Med Rette kalder ogsaa Florentinerne Giotto's Kampanile en Blomst i Sten. Fremdeles: ingen væsentlig Forskel mellem By og Land, Landet blot en Have uden den Storhed og Mystik som der, hvor Naturen optræder som Væsen. Deraf vilde vel dette Folks Naturfølelse præges; formodentlig vilde det blot mærke de føjelige Magter i Naturen, men desto stærkere vilde det føle sin egen Menneskemagt. Ingen Splid, men en dyb Forstaaelse mellem Natur og Mennesker, idet Naturen var menneskelig og Menneskene naturlige. Den formede sig lydig under Viljer, den blev Stof under Kunstneres Hænder. Et Folks plastiske Fantasi maatte udvikles i slige<noinclude><references/></noinclude> i0upjclq92unk2t7o1qy8164hyfvv1m 104 134610 316053 2026-04-05T13:49:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naturomgivelser, og troligvis er Havekunsten en af Indledningerne til de formende Kunster.  Hermed er angit den Plads, Landskabet kom til at faa i det florentinske Maleri. Det forekommer blot fligevis, afskaaret af en Vindusramme eller et Søjlepar, det er blot et dekorativt Supplement; det er aldrig ensomt, aldrig uafhængigt af Menneskene, det har ikke nogen egen Mening og ikke noget eget Sprog. Landskabet spiller den Rolle, som sig hør og bør i en Kunst, der er Blomsten af en Bys Kultur. Naturen er, hvad den er, {{sp|ve|d}} Mennesket og {{sp|fo|r}} Mennesket, og det er denne Ide: det suveræne, uafkortede Menneske, som er den florentinske Renaissances Ide . . .. . . II. De florentinske Paladser er ikke som Rigmandshusene i de moderne Stæder samlede i bestemte Bydele. Florens kender ingen aristokratiske Strøg. Allerede i Republikens tidligste Dage krævede Signoria Regnskab af hver Borger for hans Byggeplaner, og en Lov forbød Ansamling af de skønneste Bygværker i visse Kvarterer. Derfor har den gamle Stad ved Arno indtil denne Dag bevaret dette Præg af demokratisk Noblesse, der<noinclude><references/></noinclude> ckn3r2m502qul7mhk80na3ii2tfpqef 316099 316053 2026-04-05T14:36:18Z Øystein Tvede 3938 316099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naturomgivelser, og troligvis er Havekunsten en af Indledningerne til de formende Kunster.  Hermed er angit den Plads, Landskabet kom til at faa i det florentinske Maleri. Det forekommer blot fligevis, afskaaret af en Vindusramme eller et Søjlepar, det er blot et dekorativt Supplement; det er aldrig ensomt, aldrig uafhængigt af Menneskene, det har ikke nogen egen Mening og ikke noget eget Sprog. Landskabet spiller den Rolle, som sig hør og bør i en Kunst, der er Blomsten af en Bys Kultur. Naturen er, hvad den er, {{sp|ve|d}} Mennesket og {{sp|fo|r}} Mennesket, og det er denne Ide: det suveræne, uafkortede Menneske, som er den florentinske Renaissances Ide . . .. . . {{c|II.}} De florentinske Paladser er ikke som Rigmandshusene i de moderne Stæder samlede i bestemte Bydele. Florens kender ingen aristokratiske Strøg. Allerede i Republikens tidligste Dage krævede Signoria Regnskab af hver Borger for hans Byggeplaner, og en Lov forbød Ansamling af de skønneste Bygværker i visse Kvarterer. Derfor har den gamle Stad ved Arno indtil denne Dag bevaret dette Præg af demokratisk Noblesse, der<noinclude><references/></noinclude> hgl9if24p2ufiuvnptf3ui1y6eq0vsi 104 134611 316054 2026-04-05T13:50:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staar i saa streng og ædel Kontrast til alle moderne Opkomlingsbyers Fysionomi. Her har hver Gade og hver Gyde sit Slot, og disse tunge Kvaderstensbygninger med voldestærke Vægge midt inde mellem de tarvelige Lejegaarde staar igen og minder om en Tid, da ikke Kaste stod mod Kaste og ikke Rig mod Fattig, men Slægt mod Slægt, Individ mod Individ, og da Patriciere forbandt sig med Smaafolk for at bekæmpe andre Patriciere og andre Smaafolk. Modsætningen er ikke mindre slaaende mellem disse Paladser og den middelalderske Feudalborg – Glentereden hovmodig tronende paa Klippetinden og over Skrænten, hvor den lille usselige By klatrer op, indtil den i Tidens Fylde klatrer over Vindebroen og omskaber Borgen til en pittoresk Ruin for Fremmedbesøget. At Paladset og Borgerboligen ligger i samme Niveau fortæller om en iallefald principiel Ligestillethed mellem Rige og Ringe, og som vi ved mistede allerede tidlig den toscanske Lensadel sin politiske Betydning. En Lov tvang den til at rømme de faste Borge og tage Bolig i Byen, og her forsvandt den lidt efter lidt i Borgerklassen. Det florentinske Aristokrati var borgerligt, det skyldte sin Magt og Ære ikke Vaabens, men Guldets og Geniets Glans. Det udgjordes af Køb-<noinclude><references/></noinclude> 09suthzgtk7rjmu21yj9fi4grdtxfnb 104 134612 316055 2026-04-05T13:51:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mænd og Fabrikanter, og det øvede ingen anden Indflydelse paa Statens Styre end den, det kunde vinde gennem Popularitet. Det første medicæiske Regime blev til og holdt sig allene ved den Folkegunst, som de første Herskere saa mesterlig forstod at vinde og bevare. Hvilke politiske Idealer havde hin Tids Italienere? Tanken paa et fællesitaliensk Fædreland var naturligvis endda ikke oppe, og det ghibellinske Verdenskejserideal var forlængst opgivet. Nabolandene Spanien og Frankrige var hver for sig smeltet sammen til stærke Statsenheder, men for ingen Italiener existerede der noget andet Fædreland end hans By. Den romerske Enhed truedes nordfra af den begyndende Reformationsrejsning og indenfra af Pavemagtens egen Korruption. Paverne stod i alle Henseender, i Kløgt og Grumhed, i Forvovenhed og i Kærlighed til Pragt og Kunst paa lige Fod med de bedste verdslige Fyrster i de italienske Smaastater, og rimeligt nok, siden adskillige af disse var deres eget Kød og Blod. De købte sig et stakket Slaraffenliv paa Petri Stol og lod forøvrigt Syndfloden stige. Et politisk Anarki uden lige før eller senere, en Arena for alle Ærgerrigheder, alle Intriger, alle store og alle skumle Planer, men ingen samlende Tanke, intet stort politisk Ideal, derfor ingen selv-<noinclude><references/></noinclude> fs7br3d2b7iod01rdq71op4x2h6f73s 104 134613 316056 2026-04-05T13:53:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fornægtelse, ingen Lydighed, ingen Korporationsaand. For mange Høvdinger, og for smaa Flokke. Den politiske Videnskab blev derfor i hin Tid til et Studium af menneskelige Passioner. Dens Hoved var Machiavelli, som gik ud fra, at alle var født med Attraa til at herske, Politik blev at skifte lige mellem de mange Ærgerrigheder, give dem alle efter Tur Spillerum, – og dette var Principet i den florentinske Forfatning; eller Politik blev for den, der havde Evne til at herske, at befæste sin Magt under Skin af at opretholde Friheden, og dette var de første Medicæeres beundringsværdige Kunst. Udenfor Macchiavelli's Stad fik Despotismen aldrig disse slebne Former. Fra forskellige Standpunkter er dette italienske Anarki fordømmeligt, men fra Kunstens ikke. Vi kan neppe tænke os nogen naturligere politisk Baggrund for Tidens mægtige intellektuelie Bevægelse. Mange Ting tyder paa, at Nationer, der politisk størkner i en kompakt Statsenhed, efterhaanden mister Betingelserne for at leve et rigt intellektuelt Liv. Det gamle Rom og det nyeste Tyskland er slaaende Exempler, og Ludvig den fjortendes Frankrige omstøder ikke Regelen; thi Nationen stivnede ikke med {{sp|e|n}} Gang i de monarkiske Former, og det attende Aarhundede, l'ancien regime, er aandelig en Nedgangs- og Forfalds-<noinclude><references/></noinclude> pu9v5dbnu2hzkzodktpbk7znts020fy 104 134614 316057 2026-04-05T13:53:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>periode. England, i hvis Statsmaskineri der aldrig har hersket nogen sløvende Ensformighed, har havt en næsten uafbrudt gylden Aandshistorie. Mindst af alt kunde en politisk Tilstand som Renaissancetidens italienske kede Gemytterne eller hæmme den individuelle Udfoldningstrang. Len og Lande, Kroner og Kvinder, var Bytte for den mest forvovne eller den mest intrigante. Intet respekteredes mindre end de legitime Rettigheder, og ingen Egenskaber skattedes højere end dem, der var fornødne for at slaa Klo i et Bytte. For Samtidens kontemplative Aander var der i det politiske Skuespil rig Anledning til at iagttage den uforvanskede Menneskenatur, og den rolig noterende Macchiavelli nød Skuespillet som en artig Illustration af sine egne Ideer; hans Politik er en Række psykologiske Erfaringer og psykologiske Experimenter. For Kunstere var der i Tidens sociale Liv den Rigdom af Modsætninger og Overraskelser, den Mangeart af Typer, den Letsindets Ødselhed og Livsenergiens Spænding, den Blomstring af Dyder og Laster, som kan tjene fantasirige Sjæle til Incitament. En politisk og social Tilstand er et Kunstværk, frembragt af en kollektiv Fornuft og et kollektivt Instinkt. Den er et Udslag af et Folks Karakter, og den har en Kraft til at virke tilbage paa Folkets<noinclude><references/></noinclude> tgc5thg59hkuofavqaf9emok80mxtib 104 134615 316058 2026-04-05T13:54:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Karakter og befæste den. Den italienske Smaastadssplittelse og den evige Strid og Kappestrid mellem lige mægtige og lige hensynsløse Individualiteter virkede tilbage som Kendsgerninger virker og gav Ideerne sin Retning, Lidenskaberne sin Næring og Individualismen sin Sanktion. Tidens Særkende er en rastløs individuel Aktivitet. Drevet individuelt bliver Videnskaben Opdagelse, Politiken bliver Drama, og Haandværket bliver Kunst. Spørgsmaalet om Maalet og Meningen stiller sig ikke som truende Spøgelser ivejen for Handlekraften; i selve Energiudfoldelsen og i Glæden og Ideerne, som ledsager den, er Meningen, og Vejen er Maalet. Tiden er ung, Menneskene er nye, alt forbigangent er Opdagelse, alt samtidigt Aabenbaring. Den store Opdagelse er Antiken. For Litteraturens Vedkommende fik den blot en forberedende Indflydelse, ingen umiddelbart inspirerende. De græske Forfattere virkede for overvældende; de maatte fortolkes, kommenteres og forstaaes, før de kunde befrugte, og foreløbig gav de allene Filologien Fremstød. Det er ejendommeligt, at det fornyede Kendskab til det antike Filosofi blot udvikler en ny Form af middelalderlig Tænkning. Det femtende Aarhundrede var ogsaa ved sin Overtro anlagt derpaa. Selv højtdannede Mænd som<noinclude><references/></noinclude> mzlq74mknstgf00atp41a7shpfkevj5 104 134616 316059 2026-04-05T13:54:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Macchiavelli troede Luften fuld af Gespenster og Ulykkesfugle, og Filosofer som Ficino og Pico della Mirandola var med al sin Entusiasme og al sin encyklopædiske Viden bornerede Tænkere, og den moderne Filosofi skylder dem intet. Heller ikke den skønne Litteratur fik nye Inspirationer gennem Humanismen. Italien havde allerede havt sin litterære Glanstid hundrede Aar i Forveien, og den fik sin Filosofi hundrede Aar efter: Renaissancen er litterært seet et Interregnum, hvorunder Digtere som Lorenzo de Medici indtager Dantes Plads i den almindelige Beundring. Saa lavt som til den geniale Regents Karnevalssange gik Tidens litterære Ønsker. Betydningsfuldt er det, at Michelangiolo var en af de faa, der læste og elskede den gamle Florentiners evige Digt – af den samme Vældens Skønhed som hans egne Skabninger. Det var Billedkunsten, som fik sin Fornyelse ved Opdagelsen af Antiken. Men forøvrigt var Renaissancen ingen pludselig Hændelse; meget af det betydningsfuldeste i italiensk Kunst ligger forud for den: Giotto, Brunellesco, Donatello, Masaccio var dens forudgangne Mestere og Indviere. Renaissance er ikke engang noget helt betegnende Navn; det indeslutter, at den antike Aand lever op igen efter halvandet Aartusens Dvale; men den levede<noinclude><references/></noinclude> 46pt8aagnnz0x4x38hcpjyxcefv3zub 104 134617 316060 2026-04-05T13:55:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke op igen. Kristendommen havde spiritualiseret Mennesket, og da det genopdagede Antiken, og genfødtes ved antike Idealer, var det imidlertid blevet et nyt Menneske med nye uudryddelige Bevidsthedselementer. For den nye Kunst kunde ikke den rene harmoniske Ligevægt være et tilstrækkeligt Ideal. For den ubeherskede Energi var den helleniske Maadehold et umuligt Forlangende, og Kunsten maatte, som hver Gang en Fornyelse sker, sprænge Reglerne og skabe sig Idealer ud af sin egen Magtfuldkommenhed. Se paa en af den antike Kunsts Atletskikkelser og se paa Michelangiolo's David. Den ene hviler i sin Kraft, og ens Blik hviler i Betragtningen af denne skønne legemlige Ligevægt. Den andens Energi er i Udbrud, og man føler sin egen Energi højnet ved at beskue den; dens Kraft er levende, og den meddeler sig. Atletens Ansigt er blot en Legemsdel; Davids Legeme gentager i hver Senes Stramning, i hver Muskels bratte og magre Runding noget af Ansigtets Udtryk af bistert Ungdomsmod, af hvas Kløgt og haanende Trods. Er det ene eller det andet det højeste? Det er forskelligt – det er det hele. Mennesket har en anden Opfatning af sig selv i en Tid end i en anden, og Renaissancen ligger os nærmere end Antiken – det er det hele.<noinclude><references/></noinclude> eqyxveor7sfdhvxqo6wkm7s5v0h77ez 104 134618 316061 2026-04-05T13:56:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den var ingen pludselig Hændelse. Og dog er {{sp|de|t}}, som atter og atter vækker ens Forundring ved Renaissancen og ens Beundring, den korte Tid og den ringe Plads den behøvede til sin egentlige Blomstring. Tiltrods for den universelle Karakter af de Ideer som nærede den, er denne intellektuelle Bevægelse mere lokaliseret, fastere knyttet til en bestemt Race og en bestemt By end nogen anden. Og tænker vi paa Renaissancen, ikke allene som en Nyopvaagnen af en enkelt Kunstart, men af Menneskenes ganske Aand, saa kan vi begrænse dens Territorium til Florens. Og denne By betyder saa meget mere for de senere Slægter end saavel Athen og Rom, fordi dens Aand er os umiddelbart begribelig, medens hine to Verdensbyer havde sin Blomstring i en Tid, hvis Kultur allene er os forstaaelig ved Hjælp af Kommentarer. Renaissancen er ingen død Kulturepoke; selv dens Sprog tales den Dag i dag uforvansket i de florentinske Gader, og dens Aand er vor egen, saafremt vi har nogen. Den helleniske Kunsts fjærne Plastik kræver af os den højeste Skønhedsbevidsthed og den stiller vor højeste Skønhedsattraa, men Renaissancens store Billedkunst kræver vor Sjæl og giver vor Sjæl igen.<noinclude><references/></noinclude> 7ajcpblxgiyft4j6r0nc28dof11xzzo 104 134619 316062 2026-04-05T13:57:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Vinteren er forløben næsten uden Frost og uden Sne, og Jorden vaagner efter en let Døs. De blaa Anemoner bæres i Kurve fulde om i Gaderne, Lazaronerne tiner sig paa Solsiden, og ude i Parkerne staar Almetræerne i Blomst. Vaaren har en let Triumf. Vinteren staar der grøn og tager imod den. Det gælder blot nogle Fang fulde Blomster; de færreste Træer behøver nye Blade. Over Espalierne hænger de fuldmodne Oranger, Mandeltræerne blomstrer lyserødt, Krokus og Løvetand staar i fuldt Flor. Den rolige Ynde er den italienske Vaars Væsen. Den bruser ikke, den hulker ikke og sprænges ikke af Jubel og Traurighed. Den triner frem paa letten Taa med Smil og Blomster: <poem> Den lyse Flora vandrer gennem Skoven og fletter Blomsterkranse til sit Haar. </poem> Saa er Botticelli's Primavera: En sikker, fritaandende Glædes stilfærdige Fest – fuldmodne Frugter, dansende Gratier, lune Vestenvinde. *<noinclude><references/></noinclude> cw2qow8sa4ton4lrjmm7c7gga5gemh2 316108 316062 2026-04-05T14:54:37Z Øystein Tvede 3938 316108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Vinteren er forløben næsten uden Frost og uden Sne, og Jorden vaagner efter en let Døs. De blaa Anemoner bæres i Kurve fulde om i Gaderne, Lazaronerne tiner sig paa Solsiden, og ude i Parkerne staar Almetræerne i Blomst. Vaaren har en let Triumf. Vinteren staar der grøn og tager imod den. Det gælder blot nogle Fang fulde Blomster; de færreste Træer behøver nye Blade. Over Espalierne hænger de fuldmodne Oranger, Mandeltræerne blomstrer lyserødt, Krokus og Løvetand staar i fuldt Flor. Den rolige Ynde er den italienske Vaars Væsen. Den bruser ikke, den hulker ikke og sprænges ikke af Jubel og Traurighed. Den triner frem paa letten Taa med Smil og Blomster: <poem> Den lyse Flora vandrer gennem Skoven og fletter Blomsterkranse til sit Haar. </poem> Saa er Botticelli's Primavera: En sikker, fritaandende Glædes stilfærdige Fest – fuldmodne Frugter, dansende Gratier, lune Vestenvinde. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> m0whc2xqzazl6gt0n2h6msc2db4cj79 104 134620 316063 2026-04-05T13:58:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Botticelli, fortæller den gamle Vasari, var ogsaa en {{sp|Piagnon|e}}, en religiøs Sværmer af Ferraramunkens mørke Sekt. Han var ogsaa – kan der siges om saa mange af Renaissansens store Skikkelser. De stængte ikke Modsætningerne inde i sig; de lod ikke Lyset spille blot i en af sine Facetter; de lod sine Dyder og Laster skinne. Botticelli var en Piagnone; men han var ogsaa, fortæller vor Vasari, en stor Skælm og Ødeland og endte sine Dage som Lazaron, og Botticelli var en Kunstner, som bedre end nogen anden forstod at fæste til Lærredet Livets flygtige Ynder i Legemers Bevægelser og Linjers Leg, men han var ogsaa en Mystiker i sin Kunst og gav sine Ansigter et Genskær af det dybeste, som bevæger sig i et Menneskehjerte. Han elskede Skinnet, som er Virkeligheden, men han elskede ogsaa Drømmene, som er Sandheden. * I Ufficierne, i den lille Sal, der er reserveret mindre Billeder af den toscanske Skole, hænger Botticellis «Judit». Hun kommer lige fra Assyrernes Lejr, formodentlig i den tidlige Morgen, og hendes Terne følger ilsomt efter med Holofernes's Hoved<noinclude><references/></noinclude> pfwux8juoh3m8fm8pkn042f8rrgmpp0 316109 316063 2026-04-05T14:55:24Z Øystein Tvede 3938 316109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Botticelli, fortæller den gamle Vasari, var ogsaa en {{sp|Piagnon|e}}, en religiøs Sværmer af Ferraramunkens mørke Sekt. Han var ogsaa – kan der siges om saa mange af Renaissansens store Skikkelser. De stængte ikke Modsætningerne inde i sig; de lod ikke Lyset spille blot i en af sine Facetter; de lod sine Dyder og Laster skinne. Botticelli var en Piagnone; men han var ogsaa, fortæller vor Vasari, en stor Skælm og Ødeland og endte sine Dage som Lazaron, og Botticelli var en Kunstner, som bedre end nogen anden forstod at fæste til Lærredet Livets flygtige Ynder i Legemers Bevægelser og Linjers Leg, men han var ogsaa en Mystiker i sin Kunst og gav sine Ansigter et Genskær af det dybeste, som bevæger sig i et Menneskehjerte. Han elskede Skinnet, som er Virkeligheden, men han elskede ogsaa Drømmene, som er Sandheden. {{*}} I Ufficierne, i den lille Sal, der er reserveret mindre Billeder af den toscanske Skole, hænger Botticellis «Judit». Hun kommer lige fra Assyrernes Lejr, formodentlig i den tidlige Morgen, og hendes Terne følger ilsomt efter med Holofernes's Hoved<noinclude><references/></noinclude> k8lfq1qgi7loaprv0epyx09e0ih5hz8 104 134621 316064 2026-04-05T13:59:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Kurv. Ternens Øjne hænger i hypnotisk Beundring ved Herskerinden, og de tos forskellige Fodsæt giver øget Indtryk af hastende Bevægelse. Judit bærer Sværdet i sin højre og lader Odden lege med den venstres Fingre; hun skrider med lette Fjed, i gyngende Takt henad Vejen, og hendes unge, bløde Ansigt har et yderst fortænkt Præg. Faren er bag, Triumfen foran, og der er paa engang al Sørgmodigheden ved det fuldbragte og al Frydeligheden ved det forventede i det alvorlige og drømmende Blik. Men i Kroppen, i det unge Blod, er der allene glad Spænding, og det er maaske denne fint udførte Kontrast, som giver Skikkelsen den bedaarende Livagtighed. Jeg siger maaskee, for det er Kendemærket paa den store Kunst at den altid lader en i en Slags Uvished. Man læser ikke lettere dens Mening end Livets egen, thi Kunsten er ikke det forenklede, men det forhøjede Liv . . . Den samme Sansesuggestion af Bevægelse virker det store Billede i Galleria Antica e Moderna: «De tre Ærkeengler og den lille Tobia». Der er Tvil om dette Billedes Ægthed, men Tvilene er ligegyldige, thi har nogen anden malet det, saa har Renaissancen ejet to Botticellier. Her er det ogsaa den forskellige Gangart, som er Principet i Bevægelsens Livagtighed. Den væbnede Engel<noinclude><references/></noinclude> fpcn9gl1t333cz37e5cj7n4kn064att 104 134622 316065 2026-04-05T13:59:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilvenstre skrider frem med højtideligt afmaalte Trin. Englen tilhøire har netop Judits gyngende Gang, mens Tobiole selv gør lange, higende Skridt, og den Engel, der leder ham ved Haanden, synes at svæve. Alt hvad den menneskelige Gang har af Ynde, af Frihed, af Sjæl er her aabenbaret. Det samme gælder det store allegoriske Billede, der forestiller Primavera, og som er en eneste vidunderlig Symfoni af rytmiske Bevægelser. Vi gaar tilbage til Ufficierne. I den florentinske Sal hænger der overfor hinanden, paa modsatte Vægge, to Billeder, som begge forestiller Bebudelsen. Det ene har man opført i Katalogen som en Leonardo, det andet er af Botticelli. Engelen fremstiller sig paa begge Billeder knælende foran Maria, men den angivne Leonardo kan man betragte, saalænge man vil; man opdager ikke, hvorfor Engelen knæler, eller om det er nogen anden Sindsbevægelse end Overraskelse, der bringer Maria til at fare sammen. Hvis den knælende Skikkelse ikke havde Vinger, kunde det være en Bejler, og hvis ikke Billedet bar Paaskriften L'Annunziazione, kunde Maria være en dejlig, ung Pige, som netop rives ud af søde Drømme. Billedet er derfor ikke mindre skønt; det er henrivende; men det udtrykker ikke sin Ide. Botticellis Maria er ikke overrasket. Hun har<noinclude><references/></noinclude> kouozw97vn715xdz15fo2no3de9a9zm 104 134623 316066 2026-04-05T14:00:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beredt sig i Bøn og Faste for det store, som hun dunkelt aner skal ske med hende, og da Sendebudet pludselig aabenbarer sig, modtager hun med sænket Hoved og med smerteligt Aasyn Bebudelsen, og samtidigt strækker hun Hænderne ydmygt afværgende ud mod Engelens ærbødige Knælen. Dette er ikke en eller anden Kvinde, som skal være Maria, og en eller anden vinget Skikkelse, som skal være en Engel. Men det er Maria, som modtager Engelens Budskab. I dette Billede er der intet af Illustrationens Formelsprog. Jo længere man betragter det, desto dybere forvisses man om, at det er det eneste fuldkomne, det eneste mulige Udtryk for Bebudelsens Ide. Det pludselige Komme forraades af Engelens endnu bølgende Slør, endnu vibrerende Vinger. Den har endnu intet sagt; men se: Hun ved alt. Hun har endnu intet sagt; men se: det er Herrens Tjenerinde, Engelen sænker sig for. Og i denne Bøjning af to Væsener mod hinanden i fælles Forudviden om det underfulde næste Sekund ligger Bebudelsens levende Moment. Og dette levende Moment er allene truffet i dette Billede. L'Annunziazione er malet af Sandro Botticelli. *<noinclude><references/></noinclude> 20no3ybh60pu600wg11hamw25budz1y 316100 316066 2026-04-05T14:37:07Z Øystein Tvede 3938 316100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beredt sig i Bøn og Faste for det store, som hun dunkelt aner skal ske med hende, og da Sendebudet pludselig aabenbarer sig, modtager hun med sænket Hoved og med smerteligt Aasyn Bebudelsen, og samtidigt strækker hun Hænderne ydmygt afværgende ud mod Engelens ærbødige Knælen. Dette er ikke en eller anden Kvinde, som skal være Maria, og en eller anden vinget Skikkelse, som skal være en Engel. Men det er Maria, som modtager Engelens Budskab. I dette Billede er der intet af Illustrationens Formelsprog. Jo længere man betragter det, desto dybere forvisses man om, at det er det eneste fuldkomne, det eneste mulige Udtryk for Bebudelsens Ide. Det pludselige Komme forraades af Engelens endnu bølgende Slør, endnu vibrerende Vinger. Den har endnu intet sagt; men se: Hun ved alt. Hun har endnu intet sagt; men se: det er Herrens Tjenerinde, Engelen sænker sig for. Og i denne Bøjning af to Væsener mod hinanden i fælles Forudviden om det underfulde næste Sekund ligger Bebudelsens levende Moment. Og dette levende Moment er allene truffet i dette Billede. L'Annunziazione er malet af Sandro Botticelli. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> q08f65kayaaoewq09qtwlcql9a71vxn 104 134624 316067 2026-04-05T14:00:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig skal jeg nævne et af de to Billeder, som hænger paa hver sin Side af Bebudelsen. De fremstiller begge Madonna med Barnet, omgivet af Engle. Det tilvenstre – Vor Frues Kroning – er af saa stor Skønhed, at alle andre Madonnabilleder maa blegne i ens Erindring. Den hulde Madonnas Aasyn bærer allene Moderlykkens og Modersmertens jordiske Præg, og den hellige, beaandede Opmærksomhed i de unge, smukke Ansigter er vidt forskellige fra den fromme Udtryksløshed i de typiske middelalderlige Engleansigter. Med varsomme Hænder sætter to Engle Stjernediademet paa hendes Hoved, og Barnet paa hendes Fang ser alvorligt ind i Himlen eller ind i Moderens Øjne. Hele Gruppens harmoniske Opstilling, de rene blødtbuede Linjer i Ansigtsovalerne, den milde Farvevariation, den tvangløse Symmetri giver Billedet en lykkelig Dekorationsvirkning. Det samme kan siges om de to Billeder: Venus's Fødsel og Bagvaskelsen. Men disse er rent dekorative, medens Botticelli's bedste Kunst paa engang giver Øjet den sjeldne Skønhedsglæde og hvisker til Sjælen sin hemmelige Visdom. Den er i udsøgt Forstand en syntetisk Kunst. *<noinclude><references/></noinclude> 8bpbpn0ll94xs30tmzsgnnl1jgwuak7 316101 316067 2026-04-05T14:37:19Z Øystein Tvede 3938 316101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig skal jeg nævne et af de to Billeder, som hænger paa hver sin Side af Bebudelsen. De fremstiller begge Madonna med Barnet, omgivet af Engle. Det tilvenstre – Vor Frues Kroning – er af saa stor Skønhed, at alle andre Madonnabilleder maa blegne i ens Erindring. Den hulde Madonnas Aasyn bærer allene Moderlykkens og Modersmertens jordiske Præg, og den hellige, beaandede Opmærksomhed i de unge, smukke Ansigter er vidt forskellige fra den fromme Udtryksløshed i de typiske middelalderlige Engleansigter. Med varsomme Hænder sætter to Engle Stjernediademet paa hendes Hoved, og Barnet paa hendes Fang ser alvorligt ind i Himlen eller ind i Moderens Øjne. Hele Gruppens harmoniske Opstilling, de rene blødtbuede Linjer i Ansigtsovalerne, den milde Farvevariation, den tvangløse Symmetri giver Billedet en lykkelig Dekorationsvirkning. Det samme kan siges om de to Billeder: Venus's Fødsel og Bagvaskelsen. Men disse er rent dekorative, medens Botticelli's bedste Kunst paa engang giver Øjet den sjeldne Skønhedsglæde og hvisker til Sjælen sin hemmelige Visdom. Den er i udsøgt Forstand en syntetisk Kunst. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> ss3kmrgcresnsxlg38qc5ackk8lbs24 104 134625 316068 2026-04-05T14:01:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I en Kunstens Filosofi vilde det være en af de interessante Kapitler, som paaviste Forskellen mellem Skønhedsvirkningen af den helt dekorative og den helt personlige Kunst. En Blomst, en Arabesk, en Dekoration kan give os Skønhedsindtryk, men der er en himmelvid Forskel mellem denne Fornemmelse og den Sindstilstand et helt personligt Kunstværk formaar at hensætte os i. Og den Kunst, der allene vil «glæde Øjet før det brister» lader store Rum staa ledige i vort Sind. Den helt personlige Kunst har foruden den dekorative Virkning en dybere og mægtigere. Den er som Delacroix har sagt, en Bro mellem Sjæl og Sjæl. De samme Stemningers Bølger, som har frembragt den, bringer den selv i Bevægelse hos Beskueren. Der er noget partielt ved den dekorative Kunsts Natur, den er et Udslag blot af Sindets Luner; derfor er den partiel i sin Virkning: den berører blot Sindets Overflader. Men den helt personlige Kunst er syntetisk af Natur; den rummer alt, hvad en Sjæl kan rumme; og derfor er den syntetisk i sin Virkning: den vækker ikke den bestemte Ide, den bestemte Følelse; men den sætter Sindet i den store skælvende Spænding, hvori hver Stemning, hvert Minde, hvert Haab, hver Attraa i Lyst og Lidelse tager Del.<noinclude><references/></noinclude> fu93abv7nirxoo36x4aje0tof62j57m 104 134626 316069 2026-04-05T14:01:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er Kunstens Storhed. Den ophæver Distraktionen, den øger det indre Livs Potens. Og denne uvilkaarlige Virksomhed er betydningsfuldere end de Lektioner vilde være, som Kunsten maaske burde give, men aldrig har kunnet og aldrig vil kunne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> d2g94pc7p2c305wnzu15exwt1resctl 0 134627 316073 2026-04-05T14:09:35Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=7 to=21 header=1 /> 316073 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=7 to=21 header=1 /> 6ydncw3d1c7o14wn00twt2ybps9ogaz 0 134628 316074 2026-04-05T14:10:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=22 to=35 header=1 /> 316074 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=22 to=35 header=1 /> jgywq8dwzjlvdm2hn42jblqrzes6zyg 0 134629 316075 2026-04-05T14:11:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=36 to=53 header=1 /> 316075 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=36 to=53 header=1 /> eukrs3nhpgnk4gt2naq5r710bvih6ar 0 134630 316076 2026-04-05T14:11:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=54 to=70 header=1 /> 316076 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=54 to=70 header=1 /> q32j69o309bmlyl0affn0dknv3ouy62 0 134631 316077 2026-04-05T14:12:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=71 to=87 header=1 /> 316077 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=71 to=87 header=1 /> 3isk8ziqvcoxqhvaednos7avog403cv 0 134632 316078 2026-04-05T14:13:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=88 to=115 header=1 /> 316078 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=88 to=115 header=1 /> sr4snwxcmnq384uxjndujcpfd0gkwms 316098 316078 2026-04-05T14:35:37Z Øystein Tvede 3938 316098 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=88 to=113 header=1 /> 0ubja6i290mixuuq2d165vxz7if59hk 0 134633 316079 2026-04-05T14:15:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=114 to=125 header=1 /> 316079 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=114 to=125 header=1 /> iwrfwqglcpupcpojojyto2hv84xzix8 0 134634 316080 2026-04-05T14:16:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=126 to=145 header=1 /> 316080 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=126 to=145 header=1 /> t4uz38gu4pv8ejystutnblhat7s4k68 102 134635 316114 2026-04-05T15:30:27Z Øystein Tvede 3938 Ny side: Tekster om: [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) 316114 wikitext text/x-wiki Tekster om: [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) 1bs4i7q7cqfp1ewbj06sis3ko2ablqx 316115 316114 2026-04-05T15:32:04Z Øystein Tvede 3938 316115 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = René |etternavn = Descartes |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) c8fvnqfz2qe2oxyv6ay3fnd2y8aceoa 102 134636 316116 2026-04-05T15:35:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{forfatterWD |fornavn = Blaise |etternavn = Pascal |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Essays. Fremmede Forfattere/04|Blaise Pascal]] 1895 316116 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Blaise |etternavn = Pascal |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Essays. Fremmede Forfattere/04|Blaise Pascal]] 1895 s85hbudm14n8xnkjdate0cl84y5fc5w 316117 316116 2026-04-05T15:35:33Z Øystein Tvede 3938 316117 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Blaise |etternavn = Pascal |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Essays. Fremmede Forfattere/04|Blaise Pascal]] (1895) 3otmtnhikn3u8114tszalk2h1zepthc