Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 134638 316208 316167 2026-04-08T13:28:06Z Øystein Tvede 3938 316208 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Smaa Epistler]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kjær Smaa Epistler.pdf/6}} }} meddxnhn5eiwpm2qlmf6jobkn63w9rt 316209 316208 2026-04-08T13:28:21Z Øystein Tvede 3938 316209 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Smaa Epistler]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kjær Smaa Epistler.pdf/5}} }} 28754bkpfpy3xrfb6iivapcllpqxqba 316210 316209 2026-04-08T13:28:44Z Øystein Tvede 3938 316210 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Smaa Epistler]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kjær Smaa Epistler.pdf/7}} }} fjec8v5gxzejr9c7f7jk09wvts3t78a 316211 316210 2026-04-08T13:29:11Z Øystein Tvede 3938 316211 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Smaa Epistler]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kjær Smaa Epistler.pdf/7}} }} 5wpt73ky6fvy8e7hj1fbgf07orsn7md 104 134645 316185 2026-04-08T12:48:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Mennesket springer over Næs af glatskuret Fjeld, sjøslikkede Svaberg, tykke Tunger af Granitsubstansen, sand- og smaastenspolerede Odder med Søk og Revner og afrundede Sofaterrasser, hede som Hylderne i en Badstue. Hist og her i en Sprække trives en Dusk af den lila, nikkende Strandnellik, og rundt Fjæren den frodige jodgule Tang med Svømmeblærene i Vandskorpen {{. . .}} Trindt omkring sidder de smaa Snegle, som klistrer sig og sine Huse fast med Foden af Skræk for Korstrold; de smaa gjennemsigtige Ræker snuser med sine Frynser i Tangkrattet, og Krabberne gaar sin ensomme, skjæve Gang over Sten og Skjæl {{. . .}} Under Stranden bader et Par syvaars Smaapiger. Den ene er hvid som Porselæn, den anden teglbrun af Solsteg og overflødig Friluft. Hun staar i Vand til opover Knæerne, og de smaa Lægger skinner pudsig forkortet gjennem det grønklare Vand. – Jeg er længst ude, roper hun. – Ja, men jeg var længst ude, svarer den lille Porselænsfigur. – Nei, for du var bare ved den Stenen. – Ja, men jeg dukked mig helt til Halsen.<noinclude><references/></noinclude> autri5gu4uyr5pgmehz5zaxoa60tilx 104 134646 316186 2026-04-08T12:54:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Nei, det er ikke sandt. – Jo, det er saa sandt, at {{. .}} – Ja, men jeg har en Dukke i Byen, som kan lukke Øinene, og det har ikke du. Argumentet overvælder den lille Porselænspige {{. . .}} Mennesket padler sin Kano langt forbi den gryende kvindelige Logik. Der gyser en svag Bris etsteds henover og krymper Fjorden i en bred Strime mellem de glatte solede Felter. En Nise er oppe og pæser og dukker igjen uden Blik for Omgivelserne. Over paa det andet Land staar Rugen paa Staur opover Solbakken, og Skorstensrøgen fra et hvidt Hus ringler blaa og middagsforjættende opad Aasen bagenfor. Det er vidt og vildt, et Land ubesværet af Folk. Frie Strande, frie Skoge, Stilhed. Mange græmmer sig over al vor ledige Jord og fremholder som et stort Eksempel for os de smaa Urtebedslande, hvor hver Fodsbred Muld tvinges til at kaste noget af sig. Men Mennesker som piner hver Fordel ud af Jorden faar intet af den til Skjænks. Det oprindelige i os hører sammen med det udyrkede. Det er lysteligt at se ud over Marker med<noinclude><references/></noinclude> kgq92bmow3wxbgzbvbbcofa50nou1uo 316187 316186 2026-04-08T12:55:04Z Øystein Tvede 3938 316187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Nei, det er ikke sandt. – Jo, det er saa sandt, at {{. . .}} – Ja, men jeg har en Dukke i Byen, som kan lukke Øinene, og det har ikke du. Argumentet overvælder den lille Porselænspige {{. . .}} Mennesket padler sin Kano langt forbi den gryende kvindelige Logik. Der gyser en svag Bris etsteds henover og krymper Fjorden i en bred Strime mellem de glatte solede Felter. En Nise er oppe og pæser og dukker igjen uden Blik for Omgivelserne. Over paa det andet Land staar Rugen paa Staur opover Solbakken, og Skorstensrøgen fra et hvidt Hus ringler blaa og middagsforjættende opad Aasen bagenfor. Det er vidt og vildt, et Land ubesværet af Folk. Frie Strande, frie Skoge, Stilhed. Mange græmmer sig over al vor ledige Jord og fremholder som et stort Eksempel for os de smaa Urtebedslande, hvor hver Fodsbred Muld tvinges til at kaste noget af sig. Men Mennesker som piner hver Fordel ud af Jorden faar intet af den til Skjænks. Det oprindelige i os hører sammen med det udyrkede. Det er lysteligt at se ud over Marker med<noinclude><references/></noinclude> p9xu2fjx4azbn4horszgdb9l7wcxybz 316189 316187 2026-04-08T12:56:25Z Øystein Tvede 3938 316189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Nei, det er ikke sandt. – Jo, det er saa sandt, at . . – Ja, men jeg har en Dukke i Byen, som kan lukke Øinene, og det har ikke du. Argumentet overvælder den lille Porselænspige . . Mennesket padler sin Kano langt forbi den gryende kvindelige Logik. Der gyser en svag Bris etsteds henover og krymper Fjorden i en bred Strime mellem de glatte solede Felter. En Nise er oppe og pæser og dukker igjen uden Blik for Omgivelserne. Over paa det andet Land staar Rugen paa Staur opover Solbakken, og Skorstensrøgen fra et hvidt Hus ringler blaa og middagsforjættende opad Aasen bagenfor. Det er vidt og vildt, et Land ubesværet af Folk. Frie Strande, frie Skoge, Stilhed. Mange græmmer sig over al vor ledige Jord og fremholder som et stort Eksempel for os de smaa Urtebedslande, hvor hver Fodsbred Muld tvinges til at kaste noget af sig. Men Mennesker som piner hver Fordel ud af Jorden faar intet af den til Skjænks. Det oprindelige i os hører sammen med det udyrkede. Det er lysteligt at se ud over Marker med<noinclude><references/></noinclude> mdx1yclf39efo5c3o25iqttyo2btnqy 104 134647 316188 2026-04-08T12:55:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kaalhoder og Senger med Gulerødder, især naar de er ens egne; det vækker behagelige Forestillinger om Mad og Penge, men ligger der intet bredt Bælte om Akrene af egenraadig Vildmark, beklemmes Menneskene, og beklemmes de ikke længer, er de ringere og armere end de skulde. Her udenfor Kulturen, udenfor det værdibelastede gror det uregjerlige og unyttige i Sind og Muld. Her eier alle og ingen. Her huskes igjen det glemte, her mumler vor Ensomhed, her trives vor Uryddighed, her forgaar ikke vort Ukrud, her plirer vort Kryb, her hækker vore Fugle, her strækker vi os i vor egen Moseseng, og Solsilret gjennem det sommerlige Løv er lunefuldt og vippende som vore egne Tanker . . Dette er Lyksalighed. Ti Lyksaligheden, sagde Aristoteles, bestaar i Friheden til at gjøre intet eller hvad man har Lyst til. Og Mennesket skimter ingen Hindringer i Horisonten. Ingen Skridt i Trapperne, ingen Entréklokke, intet Regningsbud, intet Memorandum, ingen Sky. Og Flugtredskabet er villigt. Kanoen stikker fra Land, den er fuldkommen som en Svane. <noinclude><references/></noinclude> 8036tuq2w88rhzqlv0ca9al6ntp3zu1 104 134648 316190 2026-04-08T12:57:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den hviler i Bevægelsen, den krummer svagt sit spænstige Legeme for Aaretagene, og Paddelaarens brede Blad er en Svømmefod. Under her er Bunden en Prærie af Aaletangens fine mørkegrønne Bændler. Mennesket kaster sig ud og dukker og svømmer under Vand med aabne Øine og kjender sig som en stor Fugl, der med Bugen streifer de bløde Græsmarker i en forhekset og hinsidig Verden, tæt af Lydløshed og med mimrende Grønlys, spættet af dødhvide Reflekser. Et lidet stilket Øie betragter ham, en liden sort Skygge forsvinder i det høie Græs, som vaier sig til Ligevægt i dovne Bugter. Ja, hvad kan Mennesket ikke tage sig til i Lyksaligheden! Der har forvildet sig en Maur herned paa Svaberget. Den har aabenbart ingenting at gjøre paa disse Kanter. Ingen Forretninger. Her findes ikke saa meget som en tør Barnaal at berge hjem eller spekulere i. Den render hid og did og ser ingensomhelst Opgave at kaste sin Flid paa. Det er kanske et nødtvungent Strandophold af Helbredshensyn. Mennesket føler sig som et høiere Forsyn, forpligtet overfor al denne stundesløse Aktivitet, og sætter den<noinclude><references/></noinclude> kp3qmo2y32e6k6dfer7ai5anh9kzp2o 104 134649 316191 2026-04-08T12:58:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>op i en tom Muslingskal og foreslaar en Seiltur. Den faar med en trøsket Barkesmule til Proviant, og Mennesket sætter Farkosten en hel Meter fra Land. Men Mauren formaar ingenlunde at hengive sig til ''far niente''. Den er en Hader af Livets ledige Øieblikke. Den er et Dyr uden Natursans og vimser omkring som et Bytte for rastløs Kjedsomhed. Den piler frem i Stevnen, som vender fra Land, og stirrer utaalmodig udover det endeløse Hav. Den balanserer agterover, langs den knivskarpe Rælling, og stiller sig paa Bagbenene og veirer med Snuden, med Fare for at gaa overbord – kanske en umærkelig Luftning giver den Landkjending. Saa farer den enda febrilsk et Par Gange Skuden rundt og kaster sig endelig resolut ud i Bølgerne og svømmer direkte i Land. Og vel paa det Tørre skutter den det vaade Ubehag af sig og iler hjemover uden at se sig tilbage, hjemover til Tuen og Fagforeningen og sine tusen yrsmaa Gjøremaal {{. . .}} En ensomtseilende hvid Skydot er glidd som en Hinde foran Solen, og indenfor Kredsen af den svækkede Belysning falmer i samme Nu Landskabet. Fjeldet blir ensformigere<noinclude><references/></noinclude> sruv4aai4zxg4ohhu4qsbj2oo53i5vx 104 134650 316192 2026-04-08T12:59:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>graat. Vandet ser kjøligere ud, den stærke gulbrune Tang faar et Anstrøg af grønblas Sygelighed. Solen svømmer i Melk {{. . .}} der er faret en flygtig Skygge over Dagens Smil {{. . .}} Men en anden Dag kan det regne tæt og paatrængende. Strandene er sorte og Skogen sid af Væde. Fjorden blir tung og søvnig og rører sig ikke. Der staar en liden Sprøit op af hver Draabe, naar den smækker Vandskorpen, den synker igjen i en liden Kulp og breder sig i en Ring, saa hele Fjordfladen blir et levende Mønster af eksentriske Cirkler. Det er Fiskeveir. Der er en Slags sympatisk Forstaaelse mellem Hvitting og stille Regn. Den blir muntrere, graadigere og uvornere med sit Liv, naar den mærker Fugtighed oven Vande. Den griber sig i at sprætte. Den hellige Anton fra Padua forsøgte at prædike for Fiskene. Det er ikke nødvendigt. De bider paa Kroken alligevel, saasnart det regner. Ferskvandet virker alkoholisk paa dem. Det er bemærkeligt hvor længe en slig ægte Ryg kan sidde og duve i en Snekke i Fiskeveir. Den er vendt mod Land, og<noinclude><references/></noinclude> kh25ko1zw8018xvm0xlhginnv47e01l 104 134651 316193 2026-04-08T13:00:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Toppen af en Sydvest stikker op af dens vederhæftige Urørlighed. Den har en Arm paa Æsingen, og naar Snøret dirrer af et ordentligt Nap, gjør Armen et lidet Slag i Veiret, og den anden langer besindig en Haand med til Optrækningen. Men Ryggen tar ingen Del i Bevægelsen; den oplives ikke af nogen Spænding; den har en Gang for alle overantvordet sig til den Idræt at være uryggelig. Mennesket praier Ryggen og spør, om den faar meget Fisk. Men den dreier ikke paa sin Monumentalitet; der knurrer bare noget inde under Sydvesten, hvis Aabning desværre vender til den anden Kant. Som selve Aasryggene! Som dette rolige Østland! Her springer ingen i Veiret. Her slipper ingen Snøret. Her mister ingen Taalmodigheden, men heller ikke Paastaaligheden. Her er Landets lange, urokkelige Vilje. Der klinger Kobjælder i Aasen, og det lakker mod den sørgmodige Kveld. Skogen staar lukket bag Regnsvøbet, og den graa Dis møder Skumringen paa Halvveien. Mennesket har sat sig paa en Bergnab, og det er vaadt lige til Skindet, men det er ingenlunde vaadere end sine Omgivelser, og<noinclude><references/></noinclude> 8uepea529hd6d8id8priz95tvxzceyd 104 134652 316194 2026-04-08T13:01:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dets Øine skumrer i Fortrolighed med Skyggerne. Slig siver Dagen ud, og slig modner langsomt Natten, og Menneskets Hjerte er stumt og fordringsløst af Lyksalighed {{. . .}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> d10eo66u7cbgl2u3w8d917ie9wo3r7u 104 134653 316195 2026-04-08T13:11:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{UTEN INNRYKK|{{X-STØRRE|ET BREV OM ÆSTETIK}}}} {{innfelt initial|J|}}eg staar og betragter en Gulerodseng, som nogetnær er den ypperste i sin Slags, jeg har set. De grønne Kvaster staar i parallelle Geleder paa ligelig Afstand som om de var saadd efter en stram Snor, og der er akkurat saa stort Rum mellem hver Plante, at Rødderne kan voxe sig trivelige og ikke behøver at skubbe Huldet af hverandre under Udviklingen. Jeg ved godt, at der ikke ligger noget Verk om Guleroddyrkning inde paa Bordet hos Befolkningen. Den lar sig geleide af sund Sans og Erfaring og begaar ingen uregjerlige Dumheder selv om det gjælder saa stor en Ting som at grave en Grøft. Desuden er det Smaajenter i 9–11 Aarsalderen, som har saadd og stelt med disse Gulerødderne, og de har ikke engang lært<noinclude><references/></noinclude> 98socv92rkxxw8kiypv08nf8mwt295j 316196 316195 2026-04-08T13:12:11Z Øystein Tvede 3938 316196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|ET BREV OM ÆSTETIK}}}} {{Uten innrykk|{{innfelt initial|J|}}eg staar og betragter en Gulerodseng, som nogetnær er den ypperste i sin Slags, jeg har set. De grønne Kvaster staar i parallelle Geleder paa ligelig Afstand som om de var saadd efter en stram Snor, og der er akkurat saa stort Rum mellem hver Plante, at Rødderne kan voxe sig trivelige og ikke behøver at skubbe Huldet af hverandre under Udviklingen. Jeg ved godt, at der ikke ligger noget Verk om Guleroddyrkning inde paa Bordet hos Befolkningen. Den lar sig geleide af sund Sans og Erfaring og begaar ingen uregjerlige Dumheder selv om det gjælder saa stor en Ting som at grave en Grøft. Desuden er det Smaajenter i 9–11 Aarsalderen, som har saadd og stelt med disse Gulerødderne, og de har ikke engang lært<noinclude><references/></noinclude> 6swqukw8zdpbzoa1xlqz34m82cx02qc 316198 316196 2026-04-08T13:13:00Z Øystein Tvede 3938 316198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|ET BREV OM ÆSTETIK}}}} {{Uten innrykk|{{innfelt initial|J|}}eg staar og betragter en Gulerodseng, som nogetnær er den ypperste i sin Slags, jeg har set. De grønne Kvaster staar i parallelle Geleder paa ligelig Afstand som om de var saadd efter en stram Snor, og der er akkurat saa stort Rum mellem hver Plante, at Rødderne kan voxe sig trivelige og ikke behøver at skubbe Huldet af hverandre under Udviklingen. Jeg ved godt, at der ikke ligger noget Verk om Guleroddyrkning inde paa Bordet hos Befolkningen. Den lar sig geleide af sund Sans og Erfaring og begaar ingen uregjerlige Dumheder selv om det gjælder saa stor en Ting som at grave en Grøft. Desuden er det Smaajenter i 9–11 Aarsalderen, som har saadd og stelt med disse Gulerødderne, og de har ikke engang lært det paa Skolen. Der lærer de nemlig bare Æstetik.}}<noinclude><references/></noinclude> enoj7er6q30z5ishvb7e9qndnv1ac29 316230 316198 2026-04-08T21:46:33Z Øystein Tvede 3938 316230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|ET BREV OM ÆSTETIK}}}} {{nodent/s}}{{Uten innrykk|{{innfelt initial|J|}}eg staar og betragter en Gulerodseng, som nogetnær er den ypperste i sin Slags, jeg har set. De grønne Kvaster staar i parallelle Geleder paa ligelig Afstand som om de var saadd efter en stram Snor, og der er akkurat saa stort Rum mellem hver Plante, at Rødderne kan voxe sig trivelige og ikke behøver at skubbe Huldet af hverandre under Udviklingen. Jeg ved godt, at der ikke ligger noget Verk om Guleroddyrkning inde paa Bordet hos Befolkningen. Den lar sig geleide af sund Sans og Erfaring og begaar ingen uregjerlige Dumheder selv om det gjælder saa stor en Ting som at grave en Grøft. Desuden er det Smaajenter i 9–11 Aarsalderen, som har saadd og stelt med disse Gulerødderne, og de har ikke engang lært det paa Skolen. Der lærer de nemlig bare Æstetik.<noinclude><references/></noinclude> t1ytgiegwy3dagiothgvtidiya82zav 316231 316230 2026-04-08T21:47:44Z Øystein Tvede 3938 316231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|ET BREV OM ÆSTETIK}}}} {{nodent/s}}{{innfelt initial|J|}}eg staar og betragter en Gulerodseng, som nogetnær er den ypperste i sin Slags, jeg har set. De grønne Kvaster staar i parallelle Geleder paa ligelig Afstand som om de var saadd efter en stram Snor, og der er akkurat saa stort Rum mellem hver Plante, at Rødderne kan voxe sig trivelige og ikke behøver at skubbe Huldet af hverandre under Udviklingen. Jeg ved godt, at der ikke ligger noget Verk om Guleroddyrkning inde paa Bordet hos Befolkningen. Den lar sig geleide af sund Sans og Erfaring og begaar ingen uregjerlige Dumheder selv om det gjælder saa stor en Ting som at grave en Grøft. Desuden er det Smaajenter i 9–11 Aarsalderen, som har saadd og stelt med disse Gulerødderne, og de har ikke engang lært<noinclude><references/></noinclude> 3t3k9m35vgkxsu6fwqit5y5jn7rfbme 104 134654 316197 2026-04-08T13:12:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det viser sig, at Dannelse er gaat rent af Mode blandt de Dannede. Det er bare her ude paa Landsbygden vi er saa forsinket, at vi enda anser det for en Fordel at kunne læse og skrive. De virkelig Dannede sætter Ordet i Gaaseøine ligesom «Dyd». De har gjort sig færdig med begge Dele og anfører Begreberne under Dække af Ironi. Og i Avi serne optræder den ene Autoritet efter den anden og aflægger Vidnesbyrd mod Dannel sen. Snart er det en Sydpolsfarer, som har mærket det paa sig, at alslags Aandsliv er overflødig; snart er det en Mama, som be klager sig over det høiere Skolevæsen, fordi hendes Bengler ikke orker at følge med i Tysk eller Matematik; og snart er det en Maler, som græmmer sig over al Æstetiken i vor Folkeskole. Jeg har grundet paa, hvad det er for en Æstetik, han sigter til. Er det det Gran, der læses af vore Digtere, eller det Gran Geografi eller norsk Historie? Men vedkom mende Maler, som er national til Fingerspid sene, ja hvis Stil er saa dekadent-national, 2 — KJÆR : Smaa Epistler.<noinclude><references/></noinclude> aj0qkknr6d6ooordt9ndianllospv9l 316199 316197 2026-04-08T13:14:08Z Øystein Tvede 3938 316199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det viser sig, at Dannelse er gaat rent af Mode blandt de Dannede. Det er bare her ude paa Landsbygden vi er saa forsinket, at vi enda anser det for en Fordel at kunne læse og skrive. De virkelig Dannede sætter Ordet i Gaaseøine ligesom «Dyd». De har gjort sig færdig med begge Dele og anfører Begreberne under Dække af Ironi. Og i Aviserne optræder den ene Autoritet efter den anden og aflægger Vidnesbyrd mod Dannelsen. Snart er det en Sydpolsfarer, som har mærket det paa sig, at alslags Aandsliv er overflødig; snart er det en Mama, som beklager sig over det høiere Skolevæsen, fordi hendes Bengler ikke orker at følge med i Tysk eller Matematik; og snart er det en Maler, som græmmer sig over al Æstetiken i vor Folkeskole. Jeg har grundet paa, hvad det er for en Æstetik, han sigter til. Er det det Gran, der læses af vore Digtere, eller det Gran Geografi eller norsk Historie? Men vedkommende Maler, som er national til Fingerspidsene, ja hvis Stil er saa dekadent-national,<noinclude><references/></noinclude> igpe2ko7ny5t7mjclyhhxocs5ahu0f3 316232 316199 2026-04-08T21:48:21Z Øystein Tvede 3938 316232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det paa Skolen. Der lærer de nemlig bare Æstetik.{{nodent/e}} Det viser sig, at Dannelse er gaat rent af Mode blandt de Dannede. Det er bare her ude paa Landsbygden vi er saa forsinket, at vi enda anser det for en Fordel at kunne læse og skrive. De virkelig Dannede sætter Ordet i Gaaseøine ligesom «Dyd». De har gjort sig færdig med begge Dele og anfører Begreberne under Dække af Ironi. Og i Aviserne optræder den ene Autoritet efter den anden og aflægger Vidnesbyrd mod Dannelsen. Snart er det en Sydpolsfarer, som har mærket det paa sig, at alslags Aandsliv er overflødig; snart er det en Mama, som beklager sig over det høiere Skolevæsen, fordi hendes Bengler ikke orker at følge med i Tysk eller Matematik; og snart er det en Maler, som græmmer sig over al Æstetiken i vor Folkeskole. Jeg har grundet paa, hvad det er for en Æstetik, han sigter til. Er det det Gran, der læses af vore Digtere, eller det Gran Geografi eller norsk Historie? Men vedkommende Maler, som er national til Fingerspidsene, ja hvis Stil er saa dekadent-national,<noinclude><references/></noinclude> ro4l85kfnmg22s4qvv2fjhoxp80w4cg 104 134655 316200 2026-04-08T13:15:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at den kræver ikke ringe æstetiske Forudsætninger hos Publikum, han kan da ikke for Alvor se surt paa det Gran enfoldig Æstetik, som hjælper Vestlændinger og Østlændinger, Fiskere og Fløtere, til at føle sig som et Folk, der igjen tilhører Menneskeheden? Det er en Slags oplyst Obskurantisme, som for Tiden har Vind i Seilene her i Landet: Vær Specialist fra din spæde Barndom. Mur dig ind i dit Fag og tjen Penge. Sky Æstetik, hvis Du ikke skal leve af Æstetiken. Man var temmelig nær et sligt Ideal for længe siden, dengang Bokkulturen var indestængt i Klostrene og Fagdygtigheden florerte indenfor Laugenes Hegn. Og det hed dengang ogsaa: Skomager bliv ved din Læst. Men den gode Orden sprængtes af den moderne Aand, og Bokkulturen strømmed velsignende udover. Den absolute Fagmand, ligegyldig paa hvilket Omraade – den absolute Æstetiker ikke minst – er ikke alene den kjedeligste, den minst muntre, men ogsaa den tværest egeninteresserede af alle Medmennesker. Han er visselig nyttig for sig og sine, men hans<noinclude><references/></noinclude> 3c3po40q75woxqa2qmj2d8nu3hoh0k2 104 134656 316201 2026-04-08T13:21:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fagegoisme gjør ham uretfærdig og blind for Nødvendigheden af det fri Samspil af Agenserne i et frit Samfund. Han er netop ingen god Borger. Husk paa de privilegerede og monopoliserede Næringsdrivende i de gamle Samfund eller tænk paa Protektionisterne af enhver Art i vor egen Tid. Bare vi beskyttes –! Bare vi faar Magten –! Vi Industridrivende, vi Agrarer, vi Forbudsmænd. Vi, vi –! Den rene Faguddannelse skaber en økonomisk og social Sekterisme, der er minst ligesaa ufordragelig som den religiøse. Den {{sp|flise|r}} op Samfundet. Folks Intelligens trænger Vexelbrug ligesaavist som Jorden. Men aandeligt Vexelbrug er Dannelse. Og vel kan man være dannet uden at være meget belæst, men heller ikke i vor Tid uden Læsning. Personlig Dannelse er den frie, glade Raadighed over aandelig Eiendom, almindelig Folkedannelse det Fælleseie af eleverede Forestillinger, som letter det aandelige Samkvem. Han havde Ret den Stortingsmand, som sagde, at det ikke var morsomt at staa op og forkynde selvsagte Ting. Det er for den Sags Skyld ikke engang rigtig {{sp|danne|t}} i et<noinclude><references/></noinclude> 8m9b1d0ul8hscamtt1zsqpzyay1h3zq 104 134657 316202 2026-04-08T13:23:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Land, hvor alle har en viss Forkjærlighed for at slingre fra den ene Yderlighed til den anden. Men siden jeg engang er ude paa dette farligste af alle Skraaplaner, vil jeg tilføie et Par selvsagte Ting om den {{sp|høiere Skol|e}}. Den skal ikke uddanne Fagmænd. Af den simple Grund, at hver Elev isaafald maatte faa sin egen Klasse, da det vel umulig kan forudsættes, at alle af samme Kuld skulde være skikket til samme Livsgjerning. Den skal tjene den almindelige høiere Dannelse ved at meddele Kundskaber, som vil have sin Værdi for et Menneske i en hvilkensomhelst Livsstilling. Altsaa Modersmaal, Naturkundskab, Historie, Kultursprog. Den skal tage Hensyn til at et Menneske først og fremst tilhører Naturen, dernæst Civilisationen, dernæst et bestemt Folk. Sin Stilling i det Folk skal han selv finde, naar hans særskilte Evner er modnet og henviser ham til Valg af en bestemt Levevei. Det er af den største opdragende Betydning, at Fagkredsen er saa vid, at der for hver enkelt Elev blir Tale om en jævn Vexlen mellem lette og vanskelige Fag. Den som<noinclude><references/></noinclude> 2h1alvi2kaeumbdfrl4z3lnm01hl7yb 104 134658 316203 2026-04-08T13:24:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>syns, Historien og Sprogene er morsomme, faar til Gjengjæld slide med Matematiken. Slap han denne, misted de morsomme Fag en hel Del af sin Charme. Slig er engang Menneskenaturen, og det er bare misforstaat Mama-Ømhed at ville ha Gutten sin fritaget for alt, hvad der ikke gaar i ham som Fod i Hose. Den som ikke overvinder de smaa Vanskeligheder i Skolen o. s. v. For mange vil de Aar de læste senere staa som en Tid fuld af Frihed og Lykke. Man fik det første lille Glimt af det Ubegrænsede, den første lille Anelse om, hvad der kræves for at {{sp|kunn|e}}. Et matematisk Bevis, klart som Krystal og uforgjængeligere end alle Bjerge – – Et græsk Verbums Uregelmæssighed, skjøn som Blomsterstanden paa en Orkidé – – Cromwell's Revolution – – ja, altsaa, altsaa, altsaa {{sp|Æsteti|k}}. Æstetik! Læren om Værdien af det Unyttige, Værdien af det som ikke kan kjøbes og sælges, Værdien af det som gjør os Mennesker til noget andet og mere end en Transithavn for vore Fødemidler. Og saa tilslut et lidet Trøstens Ord til dette arme norske Folk, som aldrig faar<noinclude><references/></noinclude> lj605ahmg8v71wf0v85kajlqgp8cmp5 104 134659 316204 2026-04-08T13:25:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fred for sine Raadgivere. Jeg vil raade det norske Folk til at gjøre med Raadene som man skal gjøre med Patentmediciner: Tag imod dem i Guds Navn, betal for dem, om galt skal være, men læg dem paa Hylden! Snart er det ene saliggjørende at bytte Sprog: Hør paa Raadet, men følg det ikke. Snart vil alt vendes til det Gode, bare det norske Folk skyr Spiritus: Hør paa Raadet, men vid, at det er bedre at drikke en Dram selv end at se sig sint paa at andre gjør det. Og snart opfordres Folket til at befatte sig saa lidet som mulig med Læsning: Vær glad, at Du kan læse, eller vilde dette gode Raad undgaat Dig. Det norske Folk kan lignes med den Mand, der begav sig til Byen, ridende paa et Æsel. Han red selv. Han lod sin Søn ride. Tilslut bar de Æslet mellem sig. Ingenting var Raadgiverne tillags. Men heldigvis ligner jo ikke det norske Folk dette Æsel af en Mand, som fulgte alle Raadene. Dette var endel af mine Betragtninger over en Gulerodseng. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fve0ut0yonem8h3xuo0lcot36bcl7e2 316205 316204 2026-04-08T13:25:25Z Øystein Tvede 3938 316205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fred for sine Raadgivere. Jeg vil raade det norske Folk til at gjøre med Raadene som man skal gjøre med Patentmediciner: Tag imod dem i Guds Navn, betal for dem, om galt skal være, men læg dem paa Hylden! Snart er det ene saliggjørende at bytte Sprog: Hør paa Raadet, men følg det ikke. Snart vil alt vendes til det Gode, bare det norske Folk skyr Spiritus: Hør paa Raadet, men vid, at det er bedre at drikke en Dram selv end at se sig sint paa at andre gjør det. Og snart opfordres Folket til at befatte sig saa lidet som mulig med Læsning: Vær glad, at Du kan læse, eller vilde dette gode Raad undgaat Dig. Det norske Folk kan lignes med den Mand, der begav sig til Byen, ridende paa et Æsel. Han red selv. Han lod sin Søn ride. Tilslut bar de Æslet mellem sig. Ingenting var Raadgiverne tillags. Men heldigvis ligner jo ikke det norske Folk dette Æsel af en Mand, som fulgte alle Raadene. Dette var endel af mine Betragtninger over en Gulerodseng. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l2zjxri1c2ds88zdc4g1qs7dnzlcidk 0 134660 316206 2026-04-08T13:26:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=9 to=17 header=1 /> 316206 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=9 to=17 header=1 /> 3sq5n8y953qn1tqwqon711gjxmf3wg9 0 134661 316207 2026-04-08T13:27:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=18 to=24 header=1 /> 316207 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=18 to=24 header=1 /> 84rlqkdvutjjge25i3h5zhar7ih23tb 104 134662 316212 2026-04-08T13:54:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|BREV OM<br> SØRLANDSK VIND OG VEIR}}}} {{Uten innrykk|H|an blaaser op eller han regner, eller han tar stort i med begge Hænder og gjør begge Dele. Stundom springer der paaskjønsk et stort Solsmil ud over Havet, og Bølgetopperne pranger i et rent overdaadigt Glitter. Men det var ikke Meningen. Han trækker over igjen. Det var bare en foreløbig Lysprøve paa Sommeren.}} – Han er særdeles vemodig i sin Ustandhaftighed, siger en Fisker, som bøder sin Ruse paa Berget {{. . .}} Han finder ikje Ro i Barometerstanden. Manden tar det store Ord behændig i sin Mund og udtaler sig med sindig Skepsis, som om der ikke var andet end Sprang og Kunster at vente sig fra den Kant. – Findes der nogen Ræker i Bugten? spør jeg {{. . .}} De skulde være til Agn.<noinclude><references/></noinclude> n8c73g4uzl6sl79w6tdius38euivjyy 316213 316212 2026-04-08T13:55:14Z Øystein Tvede 3938 316213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|BREV OM<br> SØRLANDSK VIND OG VEIR}}}} {{Uten innrykk|{{innfelt initial|H|}}an blaaser op eller han regner, eller han tar stort i med begge Hænder og gjør begge Dele. Stundom springer der paaskjønsk et stort Solsmil ud over Havet, og Bølgetopperne pranger i et rent overdaadigt Glitter. Men det var ikke Meningen. Han trækker over igjen. Det var bare en foreløbig Lysprøve paa Sommeren.}} – Han er særdeles vemodig i sin Ustandhaftighed, siger en Fisker, som bøder sin Ruse paa Berget {{. . .}} Han finder ikje Ro i Barometerstanden. Manden tar det store Ord behændig i sin Mund og udtaler sig med sindig Skepsis, som om der ikke var andet end Sprang og Kunster at vente sig fra den Kant. – Findes der nogen Ræker i Bugten? spør jeg {{. . .}} De skulde være til Agn.<noinclude><references/></noinclude> 0ba32hn6v5d4kct581ep09ken49nbl2 104 134663 316214 2026-04-08T13:56:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Ræger! Ikje før Terna er kommen. Ræga, hun gaar paa djupt Vand til nogen har Brug for hende. Jeg forsøger mig alligevel med Hoven indover Tangbunden, men naturligvis har den vise Mand Ret. Ræga eragter ikke mig for nogen, som har Brug for hende. Det er fuldt af Syner og Omskiftelser for den, som følger Leden i alle dens Krinkler og Krumninger. Det er en Leg og et Tidsfordriv mellem Hav og Fjeld – de to, som begge, hver for sig, er saa urmægtige af Ælde og Alvor. Her ser det ud som om det er slut {{. . .}} tabt Spil for Havarmen {{. . .}} mat i tre Træk! Et Par Aaretag til, og Berghammeren stænger kort og godt for al videre Fremkommelighed. Men nei – for Kunstighed! Det var bare en Odde; gjennem et trangt dybt Sund runder Baaden den og glider ind paa et lidet Indhav, ringet af tunge Aaser med Smaaskog i Sprungerne. Herinde begynder han at regne igjen, stridt og grundig, som om han var bestemt paa at styrte hele Beholdningen til senere Afhentning. Jeg søger Havn i en Vik og sætter mig biende under et udoverhængende Fjeld. Min Undersøgelsesreise<noinclude><references/></noinclude> gdxb3pyzdq83essvagsba3crpubuwb4 104 134664 316215 2026-04-08T13:57:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>burde vistnok ikke lade sig knække af ''ham'', men der er intet Øsekar i Sjægten, og jeg vil nødig se den fyldt til Randen af ferskt Vand, mens jeg selv har Kommandoen. Desuden er Tiden min egen, og Stedet egner sig til Leirplads. Foruden mig findes her intet uden Skeletterne af to Hummerteiner. Men det er rigelig med Drikkevand. Hverken paa denne Side eller over paa det andet Land kan der observeres Antydning til menneskelig Beboelse. Det er et ensomt Sted. Mellem Stenene ned mod Fjæren nikker en Dusk med lyserød Strandløk. Alene at de kan gro her og blomstre er en ikke ringe Naturens Mærkværdighed og henpeger paa, at Ernæringsspørgsmaalet er let at løse for dem, som forstaar at indskrænke sig. Der har vi for Eksempel Eneren. Den vilde ikke kunne gjøre Regnskab for, hvad den egentlig lever af ude paa Holmerne. Af lidt Grus opblødt i Sjøskvæt og forøvrig af Modgang. Men saa har den heller ingen høiere Opgave i Livet end at klore sig fast og faa Dagene til at gaa. At den under lykkeligere Vilkaar kunde vokset sig slank og tæt og herlig som<noinclude><references/></noinclude> jh3ynx99uxkyzin26u0npvdb13408ge 104 134665 316216 2026-04-08T13:57:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Cypres af Udvortes – det er en anden Sag. Men dette er Frøet som faldt paa Stengrund og alligevel ikke gav tabt, Armodens Flora, den særdeles vemodige Standhaftighed! Sad der nu her i Livd for Regnbløden et første Menneske, et Menneske i Tidernes Morgen, uden Pibe og Kings sorte Tobak i Lommen og uden Losemente i Udhavnen og dækket Bord til hvert Maal, saa vilde Ernæringsspørsmaalet snart reise sig truende af hans Indvolde. Han vilde speide efter noget at svælge. Han vilde hugge Tænderne i Blaaskjæl og Snilehuser og gnaske Korstrold og Krabber. Og hans Hjerne vilde blive overspændt og fantasifuld af Fosfor, han vilde driste sig ud paa store Foretagender. I Krigen med alt levende i Hei, i Luft, i Vand vilde han blive stærk og klok for at stagge Sulten, og paa en eneste kort Sommer vilde han finde op de første Redskaber til Mord og Fangst. Næste Sommer vilde Guden i ham lære ham at stjæle Ild fra Solen {{. . .}} Paa de blanke Dage vilde han ligge og dovne som en Kobbe paa de solede Svaberg, mens hans første Kvinde i Tvang af Kjærlighed<noinclude><references/></noinclude> 5s926qx07d7czfg9i3uuwdab0yy8war 104 134666 316217 2026-04-08T13:58:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Beundring risted Ærfuglæg til ham i Asken. Og hvor han vilde briske sig og huje mod Brændingen af høit Mod – – ja dette var Livet! Og om Kvelden, naar den høie Nymaane glodde ned paa sin urolige Tvilling i det slumrende Sund, vilde han digte de første Ord, som ikke betydde Sult og Mættelse eller minded om Maageskrig og Ul af Dyr, Ord som smøg fortrolig ud i Stilheden, som om det var alle de mærkelige omgivende Ting, der suste sine egne Navne ind i hans Øre. Men naar Høsten kom tilbage med Stormene og al Væden fra oven, da vilde han have spændt et Skind for denne Hule og han vilde ligge og rage i Gløderne og kjende sin Forladthed og lytte sig til Religion – til Gru og Bæven for den vrede Storhed, som dured derude {{. . .}} for Veirguden, Uveirsguden {{. . .}} Han, som ikje finder Ro. Ja Veiret og Vindene. Himlen har stadig et tvilagtigt Udseende. Jeg skotter ned i Sjægten. Der er meget Vand i hende; kanske hun ogsaa lækker for alt det jeg ved. Isaafald vil Vandet smage brakt, tænker jeg opfindsomt. Det skal ogsaa undersøges. Om han ikke snart skal bedage sig? Men<noinclude><references/></noinclude> ae91tt43kiqesrrtf08gkyg3jr5rjm3 104 134667 316218 2026-04-08T13:58:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der kommer en roende om Odden. Han maa slæbe paa en tung Farkost, for han ror som om Vandet var seigt eller som om han bugserte en Holme. Nu tar han Peiling af det andet Land, men i Tidens Løb vil han komme paa Høide af min Havn, og da har jeg bestemt mig til at praie ham. Det varer. Jeg følger med Spænding Siget i hans Bevægelse, og endelig: Hallo! Ohoi! Det er en gammel Mand, ja han er ganske stengraa af Alderdom. – Hvad heder denne Øja? roper jeg. – Hæ? svarer han. Det var ogsaa et naudent Spørsmaal, men siden jeg engang har opholdt Manden og henvendt hans Interesse paa Sagen, maa jeg ikke gi mig. – Hvad heder denne Øia? skriker jeg. Han skaater, og jeg opløfter min Røst og gjentar mig selv for tredje Gang. Han dvæler en Stund med Albuerne paa Aarene, saa dreier han langsomt Baaden og ror resolut helt ind i Bunden af Viken. Derpaa lægger han op Aarene og stiger i Land, og saa kommer han. – Guettermiddag, siger han. – Guettermiddag, svarte jeg for at blive i Landsmaalet.<noinclude><references/></noinclude> rth7s2od976afz0zsr00bitjs49jwre 104 134668 316219 2026-04-08T13:58:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jo, det maa være en ekstragammel Mand, det ser jeg ved Eftersyn, enda det begynder at bli skumt her under Fjeldet. Hans Øine har set sig ligeglad paa Ensformigheden, de har et tyndslidt Blik og ligger som uransagelig Tomhed igjen i et Ansigt, der heller ikke har noget videre Mening med sine Træk. Foroven under Lueranden vifter lidt vindtørt Haar, som vel suger Næring af Mulden i hans Rynker; og hans Klær har Lett som rusten Myr. Alt det, han har paa sig, maa være samtidig med hans egen graa Forgangenhed. – Skal De ud og fiske? spør jeg henkastet til Indledning. – Fisk? siger han og synes at dra Kjendsel paa Ordet {{. . .}} Fisk? – Ja, siden De er ude i Baad – – – Baad? Aa haa – Baad {{. . .}} ja jasan. Han er begravet under altfor mange Aar. Han har akkurat en Bergvægs Evne til at slænge tilbage Ekkoet af det sist udtalte Ord, men det opruller ingensomhelst Forestillinger hos ham. Han er ikke ligefrem skabt til Tant og Underholdning, og hvis vi ikke tilfældigvis var truffet sammen paa dette ensomme Sted,<noinclude><references/></noinclude> p2qfc7i6dschfr1ls80fm5hgjbfxrcu 104 134669 316220 2026-04-08T13:59:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde vi neppe opsøgt hverandre for det gjensidige Udbyttes Skyld. Kanske han ogsaa snart skal videre. Regn vører han ikke, for han har sat sig slig, at det risler fra Fjeldet lige ned i Ryggen paa ham. Der gaar en liden halv Times Tid, og han begynder at letne. Men den Gamle blir trofast siddende {{. . .}} Jeg ser, at det blir nødvendig at lænse Sjægten, om jeg skal begive mig flydende hjem. Nu kunde jeg vistnok udenvidere laane Øsekarret i den Gamles Baad, men jeg vil vise ham, at han ikke er uundværlig, og ikke beskjæftige mig ydermere med ham. Jeg reiser mig og skridter forbi ham som forbi en intetsigende Overlevering og begynder at øse Vandet ud af Baaden med min Hat. Hvis jeg havde tænkt, at han skulde springe op og sige noget som: Nei, kjære, værsaagod, tag bare ibrug Øsekarret mit, saa tog jeg feil. Han betragter min langvarige Virksomhed med Hatten uden synlig Interesse. – Guettermiddag, roper jeg endelig op til ham og skaater udover. Men han faar pludselig travelt og klorer sig efter. Jeg faar<noinclude><references/></noinclude> 7qsz0p7f19g8nmd9ufcf0v137ugmnjw 104 134670 316221 2026-04-08T14:00:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sat de dyvaade Seil, for han frisker op, men der spiler ogsaa Gamlingen ud et System af jordslaatte Filler, og vi staar nogenlunde i Følgeskab Fjorden udover. Under det andet Land løier han atter af, og vi blir liggende klods nær hverandre i Vindstillen. Saa harker den Gamle og meddeler sig: – Hun er overdaadig seint ude iaar, siger han. Jeg begrov mig dybt i Antagelser om, hvem han kunde mene. Han sagde tydelig ''hun'', saa det kunde ikke være den store ''Han'' i sin upersonlige Almindelighed, eiheller Sommeren eller Postbaaden. – Ja, svarer jeg, men nu maa der vel kunne forhaabes Underretning fra hende. Det er vel en Skude, han har nogen af sin sildige Efterslægt med, tænkte jeg. Og ''forhaabes'', tænkte jeg videre {{. . .}} ''forhaabes'' maa være i Stilen. Mere blev der ikke talt ved den Leilighed. Jeg rodde udover, og den gamle blev liggende tilbage og duppe i Stillen. Det var vel ikke mere han skulde ha sagt. Tilslut flød han for mine Øine sammen med sin Baad og sit<noinclude><references/></noinclude> a0t26gj4eae2rqa8goknrmk5g16gi4o 104 134671 316222 2026-04-08T14:01:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Seil til noget tættere graat i det graa, en Flek, en Fortoning – det kunde være en ørliden Holme, urgammel, urgraa, arm og øde som de utallige andre. Saa begav det sig omsider, at han slog om til Vestenvind og klarned mod Kvelden. Jeg havde rodd mig vidt omkring paa Undersøgelser og var naadd ud mod det aabne Hav. Jeg satte Seil igjen, og det bar hjemover. Herude gnelrer Maagerne, og der stryger et Par Kjeld paa Propelvingerne lavt over Vandskorpen {{. . .}} Men i Indløbet lige under den korsmærkede Varde paa en høirygget Holme træffer jeg den Gamle igjen. Paa et lidet lavt Skjær, som laa gult og varmt mod Kveldsolen, sad en flok Tilreisende med mørke Kalotter og hvide Bryst. De sad ganske urørlig og pegte med Næbbene og blikked mod den gamle Mand, som beskued dem i stille Forelskelse. Nu forstod jeg. – Der er hun jo kommen, ropte jeg til ham. Dennegang hørte han. – Ja, svarte han. – Alligevel at hun er seint ude!<noinclude><references/></noinclude> dasshg95yi8bxx3hg6gw05i705zvltb 104 134672 316223 2026-04-08T14:01:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ternerne blev skræmt af vore mange Ord og spilte op Vingerne og slog myge blændende Buer gjennem Luften {{. . .}} Han havde en stor Gnist i sit Hjerte. Han var altsaa en Sværmer den ældgamle Mand – – {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 956qmp5ipu3chgndkrtwsfgmqnohhnx 0 134673 316224 2026-04-08T14:02:18Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=25 to=35 header=1 /> 316224 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=25 to=35 header=1 /> 5le55d5p8edqvvw2d3ek7u5nwo5kdhp 104 134674 316225 2026-04-08T21:37:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|HUMMEREN]]]] {{Uten innrykk|{{innfelt initial|V|}}i kjender jo alle Hummeren. Det vil sige: Vi kjender den slet ikke, men derfor kan vi godt skrive om den. Vi har ialfald spist den og kjender dens Smag og ved, at den tar sig godt ud paa et Frokostbord. Victor Hugo kaldte den Havets Kardinal, hvilket vilde været en fortræffelig Lignelse, hvis Kardinalerne først blev røde i Skjærsilden. Vi anser den for den fornemste af Crustaceerne, fordi den gjælder for den mest velsmagende, og med Hensyn til Anatomi er den uhyre simpel: en Bagkrop bestaaende af seks Ringe og en Svømmevifte; en pansret Forkrop, hvis oprindelige Ringe er vokset sammen og løber ud i et Spyd, der i Jagtloven fornærmelig betegnes som et Pandehorn, mens Ringenes Vedhæng er omdannet til Følere; end videre Stilkeøine og fem Par Ben, hvoraf<noinclude><references/></noinclude> ou4w9oxg9duttupk7zqp9gje5m6sa7r 316226 316225 2026-04-08T21:37:43Z Øystein Tvede 3938 316226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|HUMMEREN}}}} {{Uten innrykk|{{innfelt initial|V|}}i kjender jo alle Hummeren. Det vil sige: Vi kjender den slet ikke, men derfor kan vi godt skrive om den. Vi har ialfald spist den og kjender dens Smag og ved, at den tar sig godt ud paa et Frokostbord. Victor Hugo kaldte den Havets Kardinal, hvilket vilde været en fortræffelig Lignelse, hvis Kardinalerne først blev røde i Skjærsilden. Vi anser den for den fornemste af Crustaceerne, fordi den gjælder for den mest velsmagende, og med Hensyn til Anatomi er den uhyre simpel: en Bagkrop bestaaende af seks Ringe og en Svømmevifte; en pansret Forkrop, hvis oprindelige Ringe er vokset sammen og løber ud i et Spyd, der i Jagtloven fornærmelig betegnes som et Pandehorn, mens Ringenes Vedhæng er omdannet til Følere; end videre Stilkeøine og fem Par Ben, hvoraf}}<noinclude><references/></noinclude> 36lfrbi7plmsyjxxiw6dxw4m2utoj7x 316227 316226 2026-04-08T21:38:55Z Øystein Tvede 3938 316227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|HUMMEREN}}}} <nowiki /> {{innfelt initial|V|}}i kjender jo alle Hummeren. Det vil sige: Vi kjender den slet ikke, men derfor kan vi godt skrive om den. Vi har ialfald spist den og kjender dens Smag og ved, at den tar sig godt ud paa et Frokostbord. Victor Hugo kaldte den Havets Kardinal, hvilket vilde været en fortræffelig Lignelse, hvis Kardinalerne først blev røde i Skjærsilden. Vi anser den for den fornemste af Crustaceerne, fordi den gjælder for den mest velsmagende, og med Hensyn til Anatomi er den uhyre simpel: en Bagkrop bestaaende af seks Ringe og en Svømmevifte; en pansret Forkrop, hvis oprindelige Ringe er vokset sammen og løber ud i et Spyd, der i Jagtloven fornærmelig betegnes som et Pandehorn, mens Ringenes Vedhæng er omdannet til Følere; end videre Stilkeøine og fem Par Ben, hvoraf<noinclude><references/></noinclude> 4k0xm9v0r1wzbvf0xetkywyl7du3p6l 316228 316227 2026-04-08T21:44:20Z Øystein Tvede 3938 316228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|HUMMEREN}}}} {{nodent/s}}{{innfelt initial|V|}}i kjender jo alle Hummeren. Det vil sige: Vi kjender den slet ikke, men derfor kan vi godt skrive om den. Vi har ialfald spist den og kjender dens Smag og ved, at den tar sig godt ud paa et Frokostbord. Victor Hugo kaldte den Havets Kardinal, hvilket vilde været en fortræffelig Lignelse, hvis Kardinalerne først blev røde i Skjærsilden. Vi anser den for den fornemste af Crustaceerne, fordi den gjælder for den mest velsmagende, og med Hensyn til Anatomi er den uhyre simpel: en Bagkrop bestaaende af seks Ringe og en Svømmevifte; en pansret Forkrop, hvis oprindelige Ringe er vokset sammen og løber ud i et Spyd, der i Jagtloven fornærmelig betegnes som et Pandehorn, mens Ringenes Vedhæng er omdannet til Følere; end videre Stilkeøine og fem Par Ben, hvoraf<noinclude><references/></noinclude> ic0vnaewjzk5f1jmcd8vgzpcox8keh4 104 134675 316229 2026-04-08T21:45:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det første igjen er omdannet til Klør, og endelig en Mund med et helt System af Kjæver. Naar vi siger: «er omdannet til» eller «har udviklet sig til», forstaar vi tilbunds hele Fremgangsmaaden. Udviklingslæren afslører i en Fei hele Naturens Mysterium.{{nodent/s}} Vi kjender altsaa ikke Hummeren; men derfor kan det være lærerigt for en og anden at høre, hvor vanskeligt det er at stifte Bekjendtskab med den. I dette sydlige Amt er Hummeren fredet fra 1. Juli til 15. September. Det store Hummerfiske foregaar om Høsten; om Vaaren og om Sommeren før Fredningstiden er Folk optaget af andre Ting; der er næsten ingen som fanger Hummer. Da jeg slet ikke var optaget af andre Ting, bestemte jeg mig til at lægge mig efter Hummer, foreløbig i mindre Stil, foreløbig uden Tanke paa Eksport. Jeg laante to Teiner og en Vandkikkert af en Ven og begav mig en Eftermiddag ud blandt Holmerne. Nu kjender vel de fleste Mennesker en Hummerteine og en Vandkikkert af Udseende, men for at være letfattelig for Ikke-Fagmænd kan jeg bemærke, at Teinen har to Indgange, men ingen Udgang. Voi ch'entrate – Paa<noinclude><references/></noinclude> 0gwyqi0yevghg0r0vbksnhguuidnzbg 316233 316229 2026-04-08T21:49:37Z Øystein Tvede 3938 316233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det første igjen er omdannet til Klør, og endelig en Mund med et helt System af Kjæver. Naar vi siger: «er omdannet til» eller «har udviklet sig til», forstaar vi tilbunds hele Fremgangsmaaden. Udviklingslæren afslører i en Fei hele Naturens Mysterium.{{nodent/e}} Vi kjender altsaa ikke Hummeren; men derfor kan det være lærerigt for en og anden at høre, hvor vanskeligt det er at stifte Bekjendtskab med den. I dette sydlige Amt er Hummeren fredet fra 1. Juli til 15. September. Det store Hummerfiske foregaar om Høsten; om Vaaren og om Sommeren før Fredningstiden er Folk optaget af andre Ting; der er næsten ingen som fanger Hummer. Da jeg slet ikke var optaget af andre Ting, bestemte jeg mig til at lægge mig efter Hummer, foreløbig i mindre Stil, foreløbig uden Tanke paa Eksport. Jeg laante to Teiner og en Vandkikkert af en Ven og begav mig en Eftermiddag ud blandt Holmerne. Nu kjender vel de fleste Mennesker en Hummerteine og en Vandkikkert af Udseende, men for at være letfattelig for Ikke-Fagmænd kan jeg bemærke, at Teinen har to Indgange, men ingen Udgang. Voi ch'entrate – Paa<noinclude><references/></noinclude> lz25pqm7cd3thznig7vh988yy212zyq 104 134676 316234 2026-04-08T21:50:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Pinde mellem Indgangene («Kalvene») spiddes Agnen, som bør bestaa af fersk, men ufrisk, helst halvraadden Fisk. Vandkikkert er et Slags dybt Blikspand med Glasbund. Nuvel. Jeg gik metodisk tilværks og anstilled Undersøgelser af Havbunden. Det er ingen let og overkommelig Sag at undersøge Havbunden. Det kræver Tid og Taalmod. Det er noget ikke den første den beste kan sættes til. Enhver vil kunne gjøre den Erfaring, at hvor Bunden er en jevn Slette med bølgende Aalegræs, eller dyndet, eller en gold Sandsteppe, der nytter det ikke at lede efter Hummer. Den trives ikke i slige Omgivelser. Nei, den holder af vilde og forrevne Undervandslandskaber, romantiske, kløfterige Fjeldpartier med brun Tangvegetation, i hvis Yppighedden lumsk ligger forborgen og holder Øinene opmærksomt paa stram Stilk. Jeg udstrakte derfor mine Efterforskninger og kom over de rigtige Vildnis, hvor den bredt fligede Baandtang gror i mægtige Tufser, over skumle Jungler af vaiende Alger, over en hemmelighedsfuld, menneskefremmed Verden, skilt fra Hverdagseftermiddagen ved en flere Favne tyk, speilglasklar Vandrude.<noinclude><references/></noinclude> 0lmiam4duqi70dbppts6fiymio4wa42 104 134677 316235 2026-04-08T21:51:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nedsænket i denne Verden tager Teinen sig ud som et Stykke Civilisation i en Urskog. Den virker tilforladelig, gjæstevenlig, vinkende. Den ligner formelig en liden Missionsstation. Jeg ligger over Baadripen og beundrer den gjennem Vandkikkerten. Og maa indrømme for mig selv, at den netop har Karakter af et Paulun. Svaie, fremmedartede Vækster skygger over Indgangene {{. . .}} Fredens Tærskler, og derinde er Bordet dækket, hjemlig Mad i al Tarvelighed, tak lidt Rakørret. Ja slig tar det sig ud her ovenfra, set med vore Øine. Men jeg glemmer alligevel ikke et Øieblik, at det er en Teine. Den næste Morgen er jeg paafærde i Otten. Det er blødt Graaveir og ganske stille. Alle er enige med hverandre; Havet og Luften og Holmerne; og ingen vil rigtig vaagne. Et Plask af en Fisk i Vandskorpen vækker en vid Ring af Forundring, men længer ude har rigtignok Maagerne alt begyndt at røre paa sig. Jeg ror forbi en Odde og skræmmer et Par blundende Kobber, saa de buser tilsjøs. Paa et lidet Skjær tripper et Kjeldepar omkring og ustanselig forbi hverandre,<noinclude><references/></noinclude> dxr8j5ova9wn3ujq8yh59cxq31n1tmj 104 134678 316236 2026-04-08T21:52:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mens de morgner sig. De siger ingenting og undgaar med Flid at se paa hverandre saa tidlig Dags. De har været længe gift! Etsteds over fra Lyngholmen klinger Rødstilkens allerlyseste Fløitetoner. – Nu skimter jeg Dobberne over mine Teiner; jeg nærmer mig med sagte Aaretag og i en viss Spænding. Dernede slumrer Vildnisset; det er umuligt at se om noget er indtruffet i Nattens Løb, men idet jeg forstyrrer Missionsidyllen og trækker Teinen om bord, forkynder de daskende Slag mod dens Bund, at den ikke har ligget dernede og virket i det stille helt forgjæves. Jeg aabner den og finder ganske rigtig en Hummer, en voksen, fuldt udviklet Støver af en Hummer med alle Legemsdele i den systematiske Orden, Anatomien forlanger. Den slaar voldsomt ind med Halen og vinker efter mine Fingre med Saksene, da jeg forsigtig fatter den om Ryggen og lemper den ud af Fangenskabet. I den anden Teine sad der en mindre Hummer og en vældig Krabbe, som man hernede kalder Palletorsk. De to beslægtede Dyr havde været uenige om, hvem der egentlig kom først ind. Den ene Klo tog den<noinclude><references/></noinclude> 8n9t8w21u7cgpj2qt17wfy4uyoi63ny 104 134679 316237 2026-04-08T21:52:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden, Striden var udartet til et regulært Slagsmaal, og Hummerens Sagklo laa igjen paa Valpladsen. Seierherren lod til at føle sig hjemme i Teinen; den havde ædt hvad der gaves af Mad og var mæt og storsnudet og vilde ikke ud igjen. Den hefted sig i den Omstændighed, at Teinen bare har Indgange. Den klored sig fast til Spikene og bed fra sig og maatte slides ud med Vold og Magt. Kan hænde den forudsaa, at det bar lige fra Fængsel til Skafot. Men nu reiste der sig et i og for sig interessant Spørsmaal, om hvad der skulde gjøres med den mindre – jeg siger ikke: den lille, men den mindre – Hummer. Ifølge norsk Lov skal en Hummer, der fra Pandehornets Spids til Enden af Halens midterste Svømmelap ikke er minst 21 Centimeter, kastes tilbage i Sjøen og under ingen Omstændigheder gjemmes, faldbydes, sælges, kjøbes, modtages eller dræbes. Hummeren er det eneste Væsen, hvis Skjæbne, hvis Liv eller Død, er afhængig af en slig relativ Biomstændighed som Afstanden mellem dens Pandehorn og dens andet Endepunkt. Men Lovens Ord er rene og klare og kan ikke omgaas<noinclude><references/></noinclude> fz1fwkyej93gz76uc3r497tnr04ep5j 104 134680 316238 2026-04-08T21:53:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller bortforklares. Jeg stirred paa den tvilsomme Hummer, men var ikke istand til at afgjøre Sagen med Øiemaal. Kanske lidt over, kanske lidt under den fastsatte Længde. Laa den paa Ryggen, forekom den mig at være akkurat lidt under en og tyve Centimeter; lagde jeg den derimod paa Maven, kunde jeg næsten sværge paa, at den var nærmere en og tyve og en halv. Men gjaldt Loven i al sin Strenghed, naar Dyret var Invalid? Var ialfald Invaliditet ikke en formildende Omstændighed? Denne Hummer havde i Fangenskabet mistet en Klo; paa fri Fod i Eksistenskampen paa Dybet vilde den være en Klo ringere. Har nogen Jurist rigtig sat sig ind i, hvad det vil sige: at være en Klo ringere? Jeg følte det som lidt af en human Pligt at fastslaa dens Længde til et knapt overskredet lovmæssigt Minimum og beholde den. Ti det maatte jo ogsaa komme i Betragtning, at jeg fanged Hummer i et Slags videnskabeligt Øiemed. En levende Skabnings Karakteristik er ikke udtømt med dens Anatomi. Jeg havde foresat mig efter Evne at trænge ind i Hummerens Gemytsliv. Det er heller ingen let<noinclude><references/></noinclude> tl6gghrvc9v5nn64y83cv3bw0ql4ohj 104 134681 316239 2026-04-08T21:54:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sag. Den er nemlig utilgjængelig for Blidhed; den er pansret mod enhver Art af Fortrolighed; den er sky, mistænksom og irritabel; den griber til Vaaben ved ringeste Foranledning, og den opfatter enhver Tilnærmelse som en Udfordring. Den er Militarist og forstaar ikke Spøg. Derimod synes Kampen at tabe al Interesse for den, saasnart Modstanderen er afvæbnet eller ydmyget. Bragt i Berøring med Krabben hug den store Hummer efter dens Klo, og Krabben som kjendte baade dens Overlegenhed og ridderlige Forfængelighed, skyndte sig at gjøre sig kampudygtig. Den smøg selv Kloen af sig. Saa snart den vel selv havde strakt Vaaben, fik den være i Fred. Liggende paa Rygskjoldet er Krabben et frastødende Dyr. Den ligner en Kjæmpeedderkop, dens Krans af Lemmer stritter, famler, krummer og strækker sig, den udtrykker Griskhed og Ublufærdighed. Mens Hummeren er en Skabning af fuldendt Skjønhed: det smale Rygpanser, det spidse Pandespyd, de frygtelige Sakse, den smidige Bagkrop med Haleviften, hvis Blade er af dybblaa Emalje – – alt i fast og harmonisk Leddeling, vækker<noinclude><references/></noinclude> 6mwxs1xykw13w72y6s7sbjp016fmwws 104 134682 316240 2026-04-08T21:55:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den en eneste samlet Forestilling om agressiv Kraft og Bevægelighed. Krabben kan som saa mange lavtstaaende Dyr forsvare sig ved Passivitet. Den kan krybe sammen under sit Skjold og ligge stille og ligne en Sten. Hummeren er bygget til at tage Offensiven. Den er en Materialisation af Angrebet som platonisk Idé. Den menneskelige Teknik følger trofast alle Vink og Anvisninger fra de Udviklingstrin, den kalder tilbagelagte. Til Luftskibet, Propelleren, Ridderrustningen og det moderne Panserfartøi svarer som uopnaaelige Idealer Fuglevingen, Fiskehalen og Hummerskelettet. Kanske derfor alle Fremskridt i Teknik nødvendig betyder Tilbagegang i Menneskelighed. Næsten alle Havdybets Kryb vækker Gru og Væmmelse. Det store Akvarium i Neapel er et Rædselskabinet ligesaa virkningsfuldt som noget Torturkammer, der vises frem i de gamle Byers historiske Museer. Rent instinktivt kvier vi os for at indrømme, at den menneskelige Retfærdighed har benyttet sig af Tommeskruer, Negletænger, Mamelleklyper og spanske Jomfruer. Og et uvidenskabeligt Instinkt i os reiser sig ogsaa til Protest imod<noinclude><references/></noinclude> bovrmq7mcq54v9wp9c2xm7x7wyntgv8 104 134683 316241 2026-04-08T21:55:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de Dyr af besynderlig og fantastisk Uhygge, der fungerer som Pinens udvalgte Redskaber paa Dybet. Der findes Dyr, man ikke kan se uden at hade, Dyr som vækker ens Raseri, Dyr hvis raffinerede Hæslighed selv ser ud som en Protest mod Livet og Verdensordenen. Jeg ved ikke, om dette er naturligt og selvsagt. Ingen Videnskab vil kunne forklare, at Naturen virker paa os som Symbol. – – Jeg sidder i Baaden og betragter min Hummer. En pansret Kriger fra Dybet, grum og brutal, men brav Underofficer. Ikke at nævne i samme Zoologi som den modbydelige Blæksprut eller den gelésvedende Piraal. Men ukjendt, uerkjendelig som alle andre. Den ligger der som en Sfinx. Ingenting kan læses i dens stilkede Øine. Sfinxen fortærte den, som ikke gjætted dens Gaade. Jeg magter heller ikke Gaaden, men for dog at gjøre noget, skal jeg ialfald fortære Sfinxen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> hq40yfns1kvt8o3kewj4gu2bal3limr 104 134684 316242 2026-04-08T21:58:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|FOR FØDEN}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg havde besluttet at udnytte vort Lands naturlige Næringskilder til min egen Fordel og til en Begyndelse at skaffe Fisk til Hytten. Nogen videre lovlig Jagt kan der endda ikke være tale om. Der gaar rigtignok en Ko oppe i Aasen, og dens Navn er Frydelin; men den er en personlig Bekjendt af mig, saa jeg kan af rent sentimentale Bevæggrunde ikke løsne et Skud mod den. Den vilde desuden kjende mig ved Dagslys, og om Natten har jeg ingen Chancer for at træffe den. Endvidere er jeg afskaaret fra en Hovednæringsvei som Akerbrug. Det er Feilen, Grundfeilen ved min Fødsel, at den ikke er foregaat i landlige Omgivelser. For vistnok kan man leve paa Landsbygden som Bymand, men i Byen er Overlegenheden paa Bondens Side. Og hvad Literaturen angaar,<noinclude><references/></noinclude> 35p1ax3n1sqatnhj3wla80ul2lbdnve 104 134685 316243 2026-04-08T22:00:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er den en gylden Aker for dem, som har et opladt Øie for de lyse Sider og en fast Haand over de gode Magter i Livet. Men vi andre kommer sørgelig tilkort ''am Webstuhl des Gedankens''. Jeg følte mig altsaa henvist til Fiskeri. Til Fjorden behøver man nemlig endda ikke at løse Adgangskort. Men lad det være sagt med éngang: der kan ikke tænkes nogen ringere Beskjæftigelse for en nogenlunde oplyst og energisk Mand end at sidde stille i en Baad og fiske Hvitting. Jeg taler af fire Timers ensformig Erfaring, og nu er jeg skuffet og ser mørkt ogsaa paa den Side af Livet. Alt har været i Orden: Dræg, Snøre, Agn – men det er gaat aldeles som naar man kjøber ind større Partier af Penne for at skrive. Og dog skulde jeg have en viss Øvelse – en viss Rutine som det haanlig kaldes af dem, som ikke kan. Mine Angler er blanke og kvasse og med Modhagerne lumskelig dulgt i forlokkende Agn. Fisken burde svømmet til i store Stimer for at lade sit Liv efter alle Kunstens Regler. Men der kom bare tilfeldige, letsindige Nap af vimse smaa Liv, som ikke monner i Gryden, ikke har nogen Pris paa<noinclude><references/></noinclude> pjilapqcsed5e115vw04s4hmtpx68s4 104 134686 316244 2026-04-08T22:01:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Markedet, bare dirrer paa Kroken og stivner i sine smaa Spræl og kan slænges ud igjen uden at min Kunst kan siges at have blomstret op til den allertarveligste Næringsvei.{{nodent/e}} Derfor bestemmer jeg mig brutalt for Lediggang. Kaster Klærne af mig og stuper i Sjøen. Et Plask, og Bølgen lukker sig taust over mit menneskelige Mismod. En Fornemmelse af Tryghed i det vigende Element, en glat Styrke, en munter saltprikket Reaktion af Blodet, og jeg søger ned mod Tangskogene og øver mig i at aande ved Gjællerne. Vore Ører er naturligvis bare en af Udviklingens misforstaaede Omdannelser af vore oprindelige Pusteapparater. Det gaar endda udmærket godt an at snige til sig en Mængde Surstof gjennem de eustachiske Rør, og Svampefiskere i Middelhavet har fortalt mig, at de trækker Veiret gennem Ørene. Men Opdriften gjør det vanskelig at holde sig længe dernede. Jeg staar paa Hodet og holder mig fast i Tangtoppene, men ofte knækker de, og ofte er de for sleipe. Det er ingenlunde let at faa Ro til at bli fortrolig med Landskabet, især fordi man ser det ovenfra og fordi Lysbrydningen er ens Menneskeøie<noinclude><references/></noinclude> j34uyhn5pibb9f9snujr3ci9zent8zy 104 134687 316245 2026-04-08T22:02:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uvant og opfattes som et Flimmer af opalfarvede Kamme om Randene af de mygt svaiende Alger. Men som Overfladesvømmer maa jeg op igjen og tar med mig et stort Korstrold til Erindring. Imens er Snekken drevet et godt Stykke fra mig, og jeg svømmer iland og sætter mig ved Siden af Korstroldet paa et solstegt Svaberg. Om der var indplantet en Slags Tankeevne i det lille stjernede Utyske, vilde det som andre lavere Væsener ha benyttet den til at ''tro''. Den mærkelige Oplevelse vilde fylde dets lille Kalkhjerne med Gru og Bæven for den mystiske Magt, der sled det løs fra Muslingdyngen. Det vilde ikke kunne tænke sig, at det var et Tilfælde. Men ogsaa Tilfældet er en Overfladetanke, som vi opgir igjen ved at tænke grundigere. Altsaa har den troende Kalkhjerne alligevel Ret til at begynde, hvor vi andre slutter. Snekken ligger og driver langsomt med Strømmen om Odden. Den gynger i de lange Magsbølger fra en forbiseilet Dampbaad, saa Aarene vipper ansvarsløst om paa Tofterne og truer med at skubbe overbord mine efterladte Klær. Men jeg gider foreløbig<noinclude><references/></noinclude> oymkgypasvm4r0sjs6nh1fv2waqegnt 104 134688 316246 2026-04-08T22:03:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke at røre mig fra mit Svaberg. Det skal vise sig om nogen tilfeldige Dampskibsbølger kan berøve mig mit sidste Skattefundament. Og om det sker, vil jeg anse det for mere end et Tilfælde. Alt er saare godt. Hvad Menneskene mon gjør i Byen nu –. Det er Aarets Middag, og Bordet staar dækket om alle Strande. Der foregaar ingenting med Sommeren længer, den pønser ikke paa mere Nyt, den har udtømt sin Fantasi, den hviler ud og hengir sig til at bie paa Resultaterne. Modningens stille Sorgløshed er indtraadt, alt passer sig selv i den overdaadige Husholdning, et mægtigt Velvære forkynder sig vidt og bredt i Solskinsdøsen over Land og Fjord. Se, alt er saare godt. Nu her i dette Øieblik falder det mig ind, at dette: «Alt er saare godt» er den egentlige pessimistiske Tanke. Med den siger jeg ''verweile!'' til Øieblikket; intet bedre, intet høiere er ivente, og om jeg her ligger som en naken Pesjeræ efter mislykket Fiske og gjentar Ophavsgudens Ord med Overbevisning, saa har jeg naadd det høieste. Og alt<noinclude><references/></noinclude> 7ys4z0w476mzpl5eewvv5uiqz7khl9k 104 134689 316247 2026-04-08T22:05:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fremskridt, al Udvikling, alle kommende Tider og Slægter er Blaf, som ikke engang kruser min pesjeræiske Sindsro. Har man ikke lagt Mærke til, at ingen Filosofi virker saa nedtrykkende som den bestandig flade Optimisme? Fordi den fatter alle Ting og Tilstande som Led og Trin, Overgangsformer, Mellemstadier – og med andre Ord fremstiller Tilværelsen som halvferdig, stiller sit kummerlige Ideal op som Maal for den nu og evig fuldkomne Realitet og siger: bare vent, til vi kommer saa langt, til Efterslægten er naadd did eller did. Mens for den mørke Begeistring Livet nu i Nuet er Alt, ikke er Brøk, er fuldkomment, er saare godt, selv om det er os selv, en Haand slider løs fra vor Muslingdynge. Det foresvæver mig, at Voltaire lader Candide staa tjoret til en Palme og se paa, at Saracenerne braser Bif af hans Elskedes to fyldigste Legemsdele. Som Optimist skulde han alligevel ikke trøste sig med, at de nyder ''les meilleurs des fesses possibles'', men at deres Efterkommere engang i Fremtiden vil faa Adgang til endda ædlere Delikatesser. Hvis da Voltaire tør forbedres? Men imidlertid er Katastrofen indtruffet:<noinclude><references/></noinclude> bxa0ouejiysjrrkhg2l9ssxr7eoyfrg 104 134690 316248 2026-04-08T22:06:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Aarerne har rullet over Æsingen og har revet med sig min Skjorte og Hat. Det er paa Tide at opgive sin Passivitet og svømme til Undsætning. Og snart er Snekken fortøiet under Skjæret og Tøiet lagt paa Land til Tørring. Jeg ruller en Cigaret og betragter Omgivelserne. Det banker op til Regn i Sør. Det er her Fjorden vider sig ud, ikke for Alvor endda, men med en foreløbig Svulmen – Armens valkede Biceps. Hurumlandet tversover viger vestover og dukker under og op igjen med et Par graa Holmer, og fjernt bagenom dem dvæler langelig de violette Aasrækker. Kristianiafjorden er et af de blide Indfald af vor Natur. Den er uforlignelig i sin prunkløse Indfatning. ''Den'' har ikke brudt ind i Landet med Vold og List, ''den'' sniger ikke skulende i Skyggen af svarte Berg. Det er Landet selv som har bredt Leie for den store, smilende Indtrænger. Derfor strækker den sig ogsaa i sin Imødekommenhed helt op til den mindst smilende By i Kristenheden. Jeg hører snøftende Lyd og mærker, at Kvist og Kvas i Skogkanten bag mig mases af en fremturende Kraft. Ja, men det er jo<noinclude><references/></noinclude> nv9ptbbl7n7ikhb15qweslsb7uyb89r 104 134691 316249 2026-04-08T22:07:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min Bekjendt, det er Frydelin, som jeg paa denne Dag af økonomiske Bevæggrunde tænkte paa at eksploatere som Næringskilde. Det værdige Dyr triner anmassende frem af Ulændet, knækker en Gren hist og her og sludrer med Klovene i Stenene. Idag vil hun ikke engang kjendes ved mig, kanske fordi jeg er naken og ubeskjærmet. Hun vifter sig for Klæg og gaar arg og hoffærdig lige ud i Vandet, som om der ikke gaves Skranker for en Kos Rettigheder. Frydelin! lokker jeg. Frydelin! Nei, jeg er Luft for hende. Hun blir staaende og svaler sig, snuser med Mulen mod Vandskorpen og sætter op et Ansigt som om hun forstod sig paa Sjøvand og Navigation. Jeg angrer næsten paa, at jeg ikke har skudt hende. Grasnaut! roper jeg. Elendige Grasnaut! Men hun tar sig ikke nær af gutteagtige Skjældsord. Hun vender mig Halen og vifter sig for Klæg og nyder sin Mæthed i uomtvistelig Sindsligevægt. Lad hende gaa i Vandet som vi andre. Der hun staar blankt speilet i det, og som det fint slaar Ringe om hendes Ben, er hun et sommerligt Billede, et Frodighedens Tegn, en god Magt, en lys Side af Livet, som jeg<noinclude><references/></noinclude> ilk8wl4u4grz0o5a6mhlo1yrpd6o322 104 134692 316250 2026-04-08T22:07:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>engang skal huske paa at skildre og bli populær paa. Ja, det trækker op til Uveir. En pragtfuld Cumulo-Nimbus har løftet sig over Skybankerne i Sør. Den fylder sig langsomt, idet den stiger og pumper ind og magasinerer alt det soladspredte atmosfæriske Sinne. Den hovner mere og mere af farlig Lummerhed, dens Rande ulmer om den blaasorte Masse, og det rumler tungt i dens Bug. En Bølge af Hede, et Pust fra et Svælg slaar kvalmt henover Jorden, Klæggen stikker som besat, og Frydelin blir urolig. Hun strækker pludselig Hals og løsner sit Besvær i et langt Brøl og vender sig og trasker tilskogs igjen. Og om en Stund er Solen gjemt, og den store Uveirssæk revner. Men det fortsætter med jevnt Regn udover Kvelden. Alt blir gjennemblødt lige til Tobakken i min Lomme. Selve Sindet blir numment af Fugtighed. Ikke engang den pessimistiske Sandhed, at alt er saare godt, kan varme det længer. Det er jo ogsaa bare en Tirade fra første Mosebok {{. . .}} Og Pesjeræen ror hjem forbi Holmer og Odder og kjender sig forsagt og fattig under Landets graa Stenblik – – {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1jncxairwfqhyraipsjuj9qqzqrt9yn 0 134693 316251 2026-04-08T22:09:28Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=36 to=45 header=1 /> 316251 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=36 to=45 header=1 /> 7m1l3j9842mc24nmdyxihqcvhg9cb45 0 134694 316252 2026-04-08T22:10:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=46 to=54 header=1 /> 316252 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=46 to=54 header=1 /> 3qpu8rn0v7kg77xykin6m8go979iu0k 104 134695 316253 2026-04-08T22:13:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|GRAAVEIRSEPISTEL}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|S}}kyerne har samlet sig og sluppet fra sig Regn, og naar disse første Draaber spildes næsten nølende hen over Jorden, føler vi legemlig Tørkens Kval som en Tørst i vor egen Strube. De forsvinder, de væder ikke, de preller af mod Støvet paa Straa og Sten, de stjæles af Luften og forflygtiges i virkningsløse Atomer. Indtil et Brus, et samlet Pres af mylrende Smæk indleder Skuren, Væden, det livsalige Plaskregn. Det stritter og knitrer i alle de forarmede Vækstliv, de skrumpne Nerver strækker sig, det smasker i Porerne, Bladene vimser ellevildt paa Stilkene, til de overgir sig og hænger slappe af vaadt Velvære, og Støvet slubrer Vand og blir til Muld igjen, hvoraf det uretmæssig er taget.}} Jeg gaar mod Kveld under dryppende<noinclude><references/></noinclude> 6r8kme62puhjr0iz5eqfduuyzwbw28i 104 134696 316254 2026-04-08T22:14:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Trær langs en Sti, hvor Barnaalene alt seiler i de smaa Bække. Fremme i en Lysning hænger Regntaagen let over de unge Furutrær, hvis blaalige Naaleholdere ledder sig mærkelig omslørede op i Skumringen. Aaserne skygger langt udover det blanke Vand, Nattens bløde Mørke begynder varlig at gjemme alle Ting for hverandre, mens Vesthimlen under Regndækket endnu en Stund skinner i en Strime af straalende Messing. Sommeren hælder, og alle Høstens Tegn syner sig. Der blir stille for Folk om Strandene, alt som Nætterne mørkner. Høivandet skyller ind Stimer af Gopler, som forbitrer ens Bad med sit beske Slim. Om Kvelden dypper man Aarerne i Morildens blege Fosformørje. Ja, den har igjen slaat ud sin spraglede Vifte, vor Høst {{. . .}} Det begynder med et enkelt Stænk, en Nats Kuldslag over en spinkel, løvet Gren, men en Dag staar pludselig en ensom Rogn borti Aasen og blusser {{. . .}} Inde i Skogen brister Einstapen som svidd med Krøltænger, og den lidt ramme<noinclude><references/></noinclude> ojh9nyxnwrs12q59a4jmq4htg80k7vx 104 134697 316255 2026-04-08T22:15:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gjærlugt af Plantelig, som lagres og gaar i Muld –, Høstemmen, den prikkende, mandelsyrlige, driver af den klamme Jord. Man gaar sine gamle Veie og kommer, hvor Sommeren holdt Hus og lukked med sin Frodighed. Det er som Væggene har videt sig, som om Stammerne har traadt tilside og aabnet vide, tindrende Udsigter over Fjord og fjerne Fjeld {{. . .}} som om der er sket Opbrud og Flytning og det, der staar igjen, stirrer mod Vinter! {{. . .}} I disse Dage har de tat op Poteter her omkring. Det gjøres med en Maskine, som reder dem ud af Jorden, store og smaa, som en grundig Finkam. Men idag driver Regnskodden sid østenfra, og Arbeidet er indstillet. De sidder og koker Kaffe omkring paa Gaardene. Jeg gaar og tænker paa, om jeg ikke kunde benytte min Tid til at gi Landmanden nogen Vink {{. . .}} som saa mange andre flinke Mennesker, der har Adgang til Aviserne. Jeg læste netop, at nu maa der «privat og offentlig med Kraft og Iver arbeides paa at udvikle de Egenskaber, som fortrinsvis øger Landets Kapital – den materielle<noinclude><references/></noinclude> hwg10qrayudm7tldb4jw76hq64unvwg 104 134698 316256 2026-04-08T22:15:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den aandelige. Vi maa med andre Ord fremme god Økonomi og Nøisomhed, Flid og Dygtighed i al Haandens og Aandens Gjerning!» Det slog mig med éngang, hvor overraskende disse Bemærkninger er ved sin selvindlysende Uimodsigelighed, og jeg studsed ligefrem over, at jeg ikke selv har kunnet finde paa at skrive et sligt gyldent Ord i rette Tid. Vi maa fremme Økonomi og Nøisomhed, Flid og Dygtighed i al Haandens og Aandens Gjerning! En slig Sætning er skikket til at revolutionere et Samfund. Der staar formelig et Veir af den, et Aandens og Haandens piskende Uveir over al Efterladenhed, Ødselhed og Slendrian! Gad vidst om de har læst den omkring paa Gaardene? Og om de kan blive siddende og drikke Kaffe og lade som ingenting? Jeg vilde altsaa gjerne komme med nogen Vink til Landmanden. Selvfølgelig forstaar jeg mig ikke paa Landbrug, mere end ganske i sin Almindelighed. I store Træk. Jeg sagde til en af mine Naboer, at Høstbeitingen<noinclude><references/></noinclude> byrt9lscz25zz8y80njkn32ia812i18 104 134699 316257 2026-04-08T22:17:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var skadelig – – ''det'' stod i «Verdens Gang.» Men desværre havde jeg glemt, hvad den var skadelig for – om det var for Volden eller Kreaturene. Jeg sagde altsaa til Naboen, at han fik holde op med den Høstbeitingen, som var skadelig for Nautene. Men han lo mig midt op i Ansigtet og vedblir forhærdet med sin Høstbeiting. Saa er det en anden Ting: de smaa Indtægtskilder! Jeg læser ofte i Aviserne, og jeg hørte nylig et Foredrag af en Seminarist om, at de smaa Indtægtskilder i vort Land flyder ganske ubenyttede hen. Rigtignok var Foredragsholderen selv, som de fleste af os andre, lys levende Bevis paa, at ikke Paastanden holdt Stik {{. . .}} Men skulde man ikke kunne se lidt videre end til det faktiske, blev der aldrig holdt noget vækkende Foredrag, og ''den'' lille Indtægtskilde vilde ogsaa være stoppet. Altsaa: ''Sop!'' Her omkring i Skogene findes der Sop nok til at forgive en hel Udflugtsforening, men de blir staaende og raadne til ingen Nytte, fordi ingen gidder samle dem. Børnene har to Ugers Potetesferier, men Folk<noinclude><references/></noinclude> hrfyval9f4h0fgxrjjy9xnbv1mn7ko0 104 134700 316258 2026-04-08T22:18:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lar dem heller gaa og gjøre Nytte og sortere Poteterne efter Maskinkjæmningen eller gjæte end streife omkring i Udmarken og finde Paddehatter. Der mangler Forstaaelse, sagde den anførte Seminarist: Intet, sagde han, savnes saa saart som Forstaaelse! Men han ytrede Haab om, at nu, naar endelig vort Forhold til Sverige var ordnet, vilde der ogsaa komme nyt Liv i Soppesankingen. Men jeg fortsætter med mine Vink. Vi maa fremme Nøisomhed, heder det i den Artikel, jeg saa misundelig beundrer. Kan vel nogen Opfordring være bedre paa sin Plads overfor en Nation som vor? Den fører sandelig et yppigt Liv! Den svælger i Frugterne af en gavmild Natur! Den mæsker sig med udsøgte Retter og overbyder Liljerne med pragtfulde Klædebon! Og Flid? Om man netop havde lagt an paa at stille Sømmet paa Hodet, kunde man ikke truffet Fingertuppen sikrere end ved at opfordre vort Folk til Flid. Men skulde man gaa omkring og læse høit sin Opfordring, vilde man risikere, at ingen havde Tid til at høre den. Jeg kunde vedblive at vinke, men det<noinclude><references/></noinclude> 13agd0z3vbikc94qv7yok6hde5sum0v 104 134701 316259 2026-04-08T22:18:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde bare være at gjentage, hvad andre har vinket bedre. Jeg føler smertelig Savnet af den Autoritet, som ledsager de ufortrødne, lands- og fremtidsbekymrede Alvorsmænd, som i sit Alvor bare overgaaes af Dyrene, der som bekjendt aldrig smiler. Da Nils Klim kom til Potuanernes Land, klatrede han af Skræk for alle de træede, alvorlige Borgere op i et Træ, men slap sig ned igjen i dobbelt Forskrækkelse, da han mærkede, at Træet var selve Borgermesterens Kone. Om vore Potuanere bare ser en liden freidig Fyr med en Cigaret i den ene Mundvig, tror de Norges Fremtid er i Fare, og fluks ryster deres sædelige Alvorstræ af sig en ny Lov, et nyt Forbud, en ny Skræk og Advarsel {{. . .}} I disse Dage har de som sagt tat op Poteter heromkring. Men idag er der Graaveir. Det er som om Bygden stænges inde og overlades ganske til sig selv. Aaserne ligger lange og kjeder sig og risper med Grantopperne i Regnskyerne, og Skodden trases op i graa Dotter under Driften. Den gule Septemberbrand i Løvskogen har ingen Glans over sig. Der er noget gjenfærdagtigt over Bladenes Prangen, nu naar Solen er<noinclude><references/></noinclude> 2bl73ae1j46lz08ii4r0wlm01elydsi 104 134702 316260 2026-04-08T22:20:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væk, der selv hang som et umaadeligt, sygnende Blad paa Høsthimlen. Især Bjerkene er pjuskede. ''Den'' gule Farve er absolut upassende i Regn {{. . .}} i ''vort'' Klima, som bronchitiske ældre Damer siger. Man kan ogsaa gjøre formeget af at falme glad. Jeg skræmmer op en Flok Kraaker, og de flygter, men sværger, at de skal komme igjen. Jeg langer en Sten efter dem, bare for at markere, at jeg ikke anerkjender Forsamlingsfriheden, for endnu har aldrig nogen rammet en Kraake med en Sten. Det er mærkeligt, hvor godt de tar sig ud mod den lave, graa Himmel. De ligner fygende Sodfiller. Alvorsdystre fygende Sodfiller, der meddeler Vink i Luften. De hører med, de ogsaa; derfor tar de sig ud. De ''gir'' Graaveir. Men herinde i Granholtene gror Soppen! Det er synligt paa den, at den er kommet paa Moden. Den æser op i kardinalrøde Bylder som om den mente: Her er Essensen af hele Landskabet! Men jeg har observeret en Mærkværdighed, som jeg overlader de Kyndige til Betænkning: jeg har fundet en ''Amanita'' snyltende paa en ''Boletus''.<noinclude><references/></noinclude> owbkff8bdk8gfzf7eltr75cuasmjcbw 104 134703 316261 2026-04-08T22:21:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rund og rød red Fluesoppen paa den hvide Stamme af Rørsoppen. Men nu er som alle og enhver vêd Fluesoppen giftig og den Rørsop, der her er Tale om, ganske uskyldig, ja kanske lidt flau i Smagen i al sin næringsværdifulde Harmløshed. Hvor fik altsaa Fluesoppen sin Gift fra? Teologerne i Middelalderen grubled over det Ondes Oprindelse og kunde ikke forlige det med Ideen om en algod Skaber. Jeg var stedt i et lignende Dilemma {{. . .}} Naar alt var saare godt i Rørsoppen, hvor i Alverden fik da Fluesoppen sin Gift fra? {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7uk7i8umuqp4g19b29ykhr2zr1hiuhl 0 134704 316262 2026-04-08T22:22:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=55 to=63 header=1 /> 316262 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=55 to=63 header=1 /> 5tom8mgft6zdy0l4hkddtc38rrbyg7f 104 134705 316263 2026-04-08T22:43:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|VINTERLAND}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}et lider med Januar, og nu blomstrer Mandeltrærne paa bar Kvist, spædt og lyserødt {{. . .}} men ikke her. Det er forbi med de Dage, da man holdt sig med sydlige Vintre og ikke behøvde at spare paa Solbeholdningen. Skrive Vinterbreve fra Himmelstrøg, hvor den gamle Høst og den unge Vaar smiler til hverandre og kaster Roser over det lave Vinterhegn, som skiller dem – det er en Fornøielse. Men beskrive den vitterlige, uomstødelige Vinterkjendsgjerning, den lange Pause, da Naturen indstiller sin Virksomhed og ikke gir Livstegn fra sig, det er en Kunst, jeg opgir. Desuden er det upatriotisk at udsætte noget paa Vinteren, fordi den ansees for en specifik national Aarstid, en Medgift vi har faat med Nordpolen. Vor Vinter kræver ikke alene Respekt, men<noinclude><references/></noinclude> 7gjqqxv64fizhvppzpcthskn3h3je2u 104 134706 316264 2026-04-08T22:44:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Begeistring. I sin Mægtighed har den intet tilovers for kritiske Bemærkninger. Den sætter sig tilrette paa det knuste Landskab og gjør sig bred i den Livløshed, der er dens Værk. Og prises af Malere og Sportsmænd.{{nodent/e}} Men i Tilblivelsen, før den har begyndt at kjede ved sin Langvarighed, sin Ensformighed, sin Nærgaaenhed, sin saftudtømte, selvfølgelige Renhed, sin ærværdige Hvidhed {{. . .}} i Krystallisationsmomentet har den ikke destomindre en Skjønhed, som vækker Forestilling om en Art skabende Kraft {{. . .}} Naar det stivner, naar det brister, naar de smaa ribbede Kviste higster i Sno, naar den sprøde Natis klimprer langs Bækkeløbene og Frosten med tusinde Pincetter kniber i de pinte Livsaarer, naar Høstens sidste Hvisken risler hen, før Landet lukkes inde i den langt lydende vinterlige Enetale, da imponerer denne døde Kraft, som faar alt til at forstumme, og kommer man ud af sit Hus en slig første Vintermorgen og ser Markerne graa af Rimslag og Trærne drømmende mod den ulmende Solopgang – drømmende bort sine fattige Kviste under en dunlet Blomstring af natudsprungne Krystaller, da kan<noinclude><references/></noinclude> memyujj16991s8hjjq0ke2kn05xyctg 104 134707 316265 2026-04-08T22:44:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ens Sind fyldes af det Nyes forundrede Velbehag, og man siger til sig selv: det er Vinter! Det er endelig Vinter! Eller en Skumring, naar den første Sne i et Mylder af vildfarende Prikker vimser mod Jord! Det er netop en slig vinterforjættende første Snefaldskveld, man kan mærke, at Noget er uforandret og uforanderligt, Livsfølelsen, den dybe grundløse Forklaring paa, at man er til og er slig. Jeg saa en gammel Mand møisommelig skrabe sammen til en Sneball og klemme den mod den nærmeste Væg {{. . .}} det var, fordi det var den første Sne! Ti allerede nu det lider med Januar og Sne har afløst Sne i flere Lag, og Vinteren er ved Velmagt og har Sol og Vind paa sin Side, er det forbi med dens Stemningsmagt. Den frembringer ikke god Natur længer. Den ciselerer ikke, tegner ikke {{. . .}} den maler ivei grovt impressionistisk og modellerer plumpe Snetrold. Skal dette være en Unggran eller en Myretue? Gjenstanden er ubestemmelig. Her har været anvendt for meget Sne. Det er Publikumsnatur. Natur for Skiløbere. Og hvor man gaar: den samme<noinclude><references/></noinclude> abcuwt14geaow70yve1c2dd3nx8rqbn 104 134708 316266 2026-04-08T22:45:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overlæsselse, den samme Ensidighed, de samme runde Hætter over Tingene, den samme selvtilfredse Udholdenhed i Gjentagelse. Linjebrydningen, Farvekrydsningen, de tusen Luner af det levende, Individualiseringen, den strømmende Mangfoldighed af Overraskelser {{. . .}} alt er skrumpet bort under summarisk Afrunding og Udjævning, under hvid Vat eller forenklet i braa, intetsigende Kontraster – – – – – Jeg skulde gjerne reise til Rusland, skrev omtrent Heine i et Digt, men jeg er bange for, at jeg ikke kunde taale Knutt i de strenge Vintre. I Leroy-Beaulieus eller en andens store Værk om Rusland staar det, at den lange Vinter er Aarsag i, at Bønderne sover det halve Aar ad Gangen paa sine umaadelige Ovne uden at tage anden Næring til sig end Vodka. Men naar de reiser sig slunkne og grætne ud paa Vaarsiden og faar sat Mad tillivs, vaagner Livsaanderne i dem med uanet Vælde. Da valser de op med sine Koner og Heste og kjører i Troika til Byen og begaar Dumheder nok til at kvitte for den lange Dvale. Men derefter opstaar Ruelsen i dem, og de farer<noinclude><references/></noinclude> feisi6yc3bfmp3je5zp8138qr4j7fhv 104 134709 316267 2026-04-08T22:46:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjem til Bod og tænder dobbelt Blus under Helgenbillederne og arbeider i sit Ansigts Sved i alle de Maaneder af Aaret, som kræver Slid {{. . .}} Om de levde saa, vilde det være et fornuftigt Liv, et sindrigt Forsøg paa at bringe Tilværelsen i Overensstemmelse med Naturens Love. Og de vilde være begribeligere og elskeligere end de moderne, for hele Aaret optrukne Menneskeautomater, som arbeider drømmeløst mod Velvære og Død. Aarstiderne skal lystres. Mai stiger ikke blomstrende og berusende op i et Menneske, som har Aaret sønderhakket af ens formige Pligter. Livet er en Drøm, som de allerfærreste gir sig Tid til at drømme – – – – – – – – Har Vinterlængden og Vinterkulden sat noget Mærke paa vor egen Folkekarakter? Det ved jeg ikke, men formodentlig vil man kunne hente Oplysninger om det i en eller anden fransk Reisebeskrivelse. Hvis der er noget sandt i det jeg netop citerte om Russerne, har vi i en ganske anden Grad forstaat at forsone os, ja assimilere os eller underlægge os Vinteren. Brugen af Ski viser det. Og mangfoldige<noinclude><references/></noinclude> m67dk8rkdxzcxfncij98xoy2c5y1xli 104 134710 316268 2026-04-08T22:46:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre Ting. Nationen er mere høirøstet om Vinteren. Og gladere. Og de unge Piger lattermildere. De er heller aldrig mere sommerfugleprangende end midtvinters. Vinteren føles altsaa som en Festtid. Den minste Smule Solvarme gjør en gjennemsnitlig Nordmand døsig og mistrøstig. Men han er lige modtagelig for den oplivende Virkning af tyve Kuldegrader som af en gloende Ovn. Folkets Energi er vinterlig, ikke spontan, men reaktiv. Den trænger Modstand. Aldeles som Nordmænds Ideer, der først udfolder sig i Debat. Derfor tænkes der her i Landet kun over aktuelle Ting. Og det er karakteristisk, at to Modmeninger øieblikkelig krystaliseres om sine Poler, saa snart et Spørsmaal reises. De gror ikke op af nogen stille Eftertænksomhed, for der hersker slet ingen stille Eftertænksomhed. Derfor er det saa let at drive Politik her i Landet, og derfor har al upraktisk Aandsvirksomhed saa vanskelig for at trives. Det, som trænger Varme og lang Grotid, har vanskelig for at trives. Det er et Vinterland – – – – – Det lider med Januar, Aarets altforlange Indledning. Paa Vinduet har Kulden<noinclude><references/></noinclude> a6wx3760x2aohikld97uwtgpf7t4gvg 104 134711 316269 2026-04-08T22:47:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afsat nogen fine Tegninger: en lang svunget Midtstamme lodden af regelmæssige Udløbere. Nu ser jeg det: den ligner nøiagtig Lykopodium, vor Skogbunds vakre Krybeplante, af hvis Støv venlige Apotekere laver Trøstemel til smaa saare Ender. Der findes altsaa trods al Videnskab et synligt Slægtskab mellem Krystallisation og Liv. Vinteren er ikke totalt Ophør af Forretningen. En anden Januar vil Mandeltræerne blomstre – – {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mh2qq3wl2trrhr6sjrkeb72ig5p94b2 0 134712 316270 2026-04-08T22:48:50Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=64 to=70 header=1 /> 316270 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=64 to=70 header=1 /> 35r1nqia6vnp263he5eunugeqxupuuy 104 134713 316271 2026-04-08T22:51:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|VERONA}}}} {{Innfelt initial|{{Innfelt initial|S}}letten om Verona, som i min Erindring er den gyldne Slette, er gusten af Vinter. Alperne rykker truende og tindrende nær i Snehvidheden, og Adiges Isvand funkler i grønne Hvirvler under Broerne. Nogen skjønnere By end Verona i blaa Skumring slig en sen Vintereftermiddag har jeg aldrig set. Al den rene Plastik i den italienske Fjeldkunst, al den velbevidste Ynde i denne Stigen og Vigen af Linjerne i det, man i andre Lande vilde kalde Natur, triumferer i denne hvilende Gruppe af atletiske Fjeldkroppe om Capulet og Montagues gamle herlige Stad.}} Den tveeggede italienske Lidenskab, den opflammende Elskov og det ulmende Had, den lidt tomme Fyrighed, og den dybe, varagtige Grumhed, har tidligere end i nogen<noinclude><references/></noinclude> 01yurzchco5v5i2xq7jsolmavpa3mcg 316272 316271 2026-04-08T22:51:42Z Øystein Tvede 3938 316272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|VERONA}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|S}}letten om Verona, som i min Erindring er den gyldne Slette, er gusten af Vinter. Alperne rykker truende og tindrende nær i Snehvidheden, og Adiges Isvand funkler i grønne Hvirvler under Broerne. Nogen skjønnere By end Verona i blaa Skumring slig en sen Vintereftermiddag har jeg aldrig set. Al den rene Plastik i den italienske Fjeldkunst, al den velbevidste Ynde i denne Stigen og Vigen af Linjerne i det, man i andre Lande vilde kalde Natur, triumferer i denne hvilende Gruppe af atletiske Fjeldkroppe om Capulet og Montagues gamle herlige Stad.}} Den tveeggede italienske Lidenskab, den opflammende Elskov og det ulmende Had, den lidt tomme Fyrighed, og den dybe, varagtige Grumhed, har tidligere end i nogen<noinclude><references/></noinclude> 0iwwx2sncjw0btpqq0l3b8iz6al65sc 104 134714 316273 2026-04-08T22:52:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digtning præget sig i selve Byens Fysiognomi. Derinde i Hjertet af Byen rager et Fjeld, mægtigere end dem, som slynger sine Lemmer omkring den i en Slags evig ung Sorgløshed. Det er den romerske Cirkusruin, Skelettet af de svundne og smuldrede Lysters frodige Bestialitet. Staar man deroppe paa det øverste Trin i Trappeteatret og ser ned i Stengryden, hvor engang et Menneskehav kokte, næret af det knitrende Menneskebrænde paa Bunden, paa Arena, da er det ikke Boblingen af Blod, ikke Fræset af Sejd, ikke Larmen af Liv, man hører, men det er Stilheden, man lytter paa. At det endelig er blit stille! Folk siger: stille som Graven. Der kan være stille i en Kirke og stille paa de øde Vidder. Men især er der stille i denne romerske Cirkusruin. Der spøger ingen. Der tusler ingen. Denne vilde, amfiteatralske Aabenhed mod Solen er uden Lyd, og denne Lydløshed i en Stenkolos, hvis Arkitektur former et opspilet Svælg, hvorigjennem al Jubel skal huje og al Jammer tude høit mod Himlen,<noinclude><references/></noinclude> kjf4l4e1jbif00m5kqcv1ns4knxf53e 104 134715 316274 2026-04-08T22:53:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>medens de egentlige Bæster knurrer Understemmerne dumpt og underjordisk fra de buede Bure under Imperators Loge – – denne Lydløshed er det, som ''sanselig'' gir én Forestilling om Historie, om det ugjenkaldelige ''Forbi''. Dette Teater faar endelig for ens Øine og for ens Fantasi sine rigtige Dimensioner. Det er en vældig Selvmodsigelse: det er en Ruin, som trodser Tiden. Det har Pladser til Tusener af Tilskuere, og alle kan se ligegodt – men der er ingen til at sidde der. Dette Bygværk med en uantastelig Enhed i Plan, med en genial Hensigtsmæssighed i symmetrisk Konstruktion, med en mægtig Stensjæl, det ligger hen som et evigt Paradelig – vel fordi Menneskene for evig har mistet sine Stensjæle? Grusomheden fester ialfald ikke under aaben Himmel, og Vesperklokkerne fra de mangfoldige graa Klokketaarne fortæller hvorfor. Jeg kommer ind i de trange Gader med de smukke venetianske, halvt mauriske Huse. Romeo fryser. Han begraver Næsetippen i Kappen, som er slængt elegant henover den venstre Skulder. Han er bange for at forkjøle<noinclude><references/></noinclude> 334fuemtyiqk9m02c1b2c7vuu9l5bws 104 134716 316275 2026-04-08T22:54:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin Serenadetenor. Han har sit Ansigt, hans Øine kan funkle, men hans Sind funkler ikke. Ogsaa ''hans'' Skikkelse fortæller Historie og om det ugjenkaldelige ''Forbi''. – – Men Verona er bare Indgangen til Italien, og vi iler til andre Byer og andre Tanker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nbiauoq6e2tls2bvkafl0h2nlgoukbj 0 134717 316276 2026-04-08T22:55:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=71 to=74 header=1 /> 316276 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=71 to=74 header=1 /> 239tc8tve4pxppv81vg4dc086zq30op 104 134718 316277 2026-04-08T22:57:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|EN ROMERGADE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}er hersker en viss gammeldags Uorden i det daglige Liv, en Slendrian, som for unge og lette Sind har sin Charme, men som for nøiere regnende Karakterer er en Vederstyggelighed. Her er Damer, gode nordiske Husmødre, hvis Dage stritter som smaa Naalepuder af Ærgrelser, forvoldte af Baker og Slagter og Melkemand. Og driver Leverandørernes Slyngelstreger dem til at opgive sig selv og Husholdningen og friste Livet paa Restaurant, kan de ligesaa godt først som sidst opgive Troen paa en lovmæssig Verdensorden.}} I Gogols store Roman holder en forgjældet Godseier en Kok, som fordomsfrit sætter sig ud over alle smaalige, tilvante Regler for Madlavning og krydrer Retterne med de Ingredienser,<noinclude><references/></noinclude> idlngyc6tgbanf83826ko6al1ytf6c7 104 134719 316278 2026-04-08T22:58:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som er ham nærmest for Haanden. Om det er Sukker eller Sennep, han kommer i Kompotten, beror paa den miskundelige Slump. Et sligt improvisatorisk Skjælmeri vil ingen god nordisk Husmor frakjende de romerske Kjøkkenmestre, men Spøgen falder ikke i hendes Smag. Stikker der en liden Djævel af en Hvidløg i Oksestegen, faar hun Taarer i Øinene, og ligger Speilæggene og oser i Olje, faar hun ondt. Og saadan er ikke bare Kvindenaturen. Jeg har en høiagtet Ven hernede, en ældre Lærd, som bare nyder Vin under Middagene og ser ud som om det eneste han kunde æde, var Opvarterne. For satte Livsvaner, for enhver nordisk Patriotisme, for al Trang til Fløde til Kaffen, er Sydeuropa en Skuffelse. Der sad en respektabel ældre Dame inde i vort Trattori. Hun beklaged sig over Smørret, som var usalt, og over Skorpen paa Brødet. Over Vandet, som forvoldte haard Mave, og over Vinen, som virked modsat. Over Solen, som skaffed hende Hodepine, og over Skyggerne, som gav hende Gigt. Men en ung<noinclude><references/></noinclude> kj22acps0je7s7tztxmszrdrtq5rdls 104 134720 316279 2026-04-08T22:59:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ilter Fløifjeldsstemme skar af: Di er'kje nokken Kunstnernatur! * Den tidlige Færdsel i Gaden, de fortrolige Skridt af de første, som er oppe, de vindskibelige Samlere af Cigarstumper, og af de næste, Søppelmændene; Dørhamrene, som begynder at røres; de tunge Bondevogne; en utidig, gneldrende Kirkeklokke {{. . .}} man kan sove rolig over alt, men det første Morgenmøde mellem Værtinden og Brødmanden i Forstudøren er Dagens uafviselige Allarmsignal. Værtinden er en Signora, og hun pleier at bringe dette Faktum i Erindring, men ingen faar tiere og smerteligere føle, hvad de sociale Afstande har at betyde end vor usselige Paria af en Brødmand, som foruden Brød og Maccheroni bringer Olje og Kolonial ind i Huset. «Man maa enten ha ydre eller indre Dannelse», siger vor Signora. «De, Signore, og jeg, vi har begge Dele.» Men hun underforstaar, at det er et sjeldent og lykkeligt Samspil af Tilfældigheder, som har ført os to sammen. Brødmanden har ingen af Delene. Han er bare skikkelig og<noinclude><references/></noinclude> q9128ueitky24c2cegc50llnnd2ha2z 104 134721 316280 2026-04-08T23:00:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høflig og frygtsomt underdanig, naar han har løiet op Sukkerprisen med en Soldo eller knebet et Lod af Vægten paa Brødet, og det gjør han bestandig, fordi han er fattig og simpel og gift. Vor Signora veier Brødet og de andre Varer. Der er som sædvanlig lidt for lidet af alt, og hun geraader som sædvanlig i Affekt. Hun elsker sin Veltalenhed og sin toskanske Dialekt, og hun affærdiger ikke Skjælmen med de første de beste Ord. «''Birbante!''» raaber hun. «''Truffatore!'' De forfalsker Vægten, De er et fordærvet Menneske, ikke ældre end De er. De er et sørgeligt Eksempel paa et Udskud, og jeg beklager Deres døde Mor og Deres Kone og alle Deres smaa uskyldige Børn – – ''Dio mio'', Utysket er jo gift ovenikjøbet! – – De forfalsker Vægten, forvorpne Menneske, De stjæler os Brødet ud af Munden. Fy for en Ulykke! Hvad tror De, de Fremmede skal mene om os? Det angaar Dem vel ikke? Her bor en Signore, en Russer fra det yderste Ungarn, en lærd og beleven Mand, som studerer Kunst og ''forstaar'' sig paa Kunst. Hans Mening er kort og godt den, at alle Romere<noinclude><references/></noinclude> rhw31dvybhzvel4naq02yxgt0x6hnso 104 134722 316281 2026-04-08T23:02:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er Kjæltringer af Naturen. Jeg respekterer en slig Mening, og min Mand respekterer den, og har vi ikke Ret? Og hvem er ''De?'' Og hvem er ''jeg?'' Jeg er en Signora, og De er en ynkelig liden Bakerskurk. Vilde det være passende, om jeg lod mig byde enhver Uforskammethed? Vor Familie er ''gentilissima'' og høit anset i hele Rom og i Siena, og for ti Aar siden eide min Mand en halv Million Lire, ''en halv Million'', og min Mands Søster, som er død, poverina, talte fem Sprog, deriblandt Fransk. Og her kommer De, et Menneske lige ud af Populacen og forsøger uden Blu og paa en nedrig Maade at trække os op – – –» Uden Blu er et overilet Udtryk om den arme Baker. Det betegner ham ikke. Han ser under vor Signoras haglende Bebreidelser ud som Blu og Brøde i segneferdig Forening. Han klaprer med Knærne, og Øinene flakker forskræmt omkring Væggene, som om de ledte efter Smuthuller, og han stammer: «Signora! ''Distintissima, stimatissima'' Signora {{. . .}} det skal aldrig ske mere. En ren Feiltagelse. Ak, jeg arme Mand. Betænk, kjære Frue, jeg er poverino.»<noinclude><references/></noinclude> mzobcgvej754y3ehtnkoeduqs6twhla 104 134723 316282 2026-04-08T23:04:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og let og befriet og med den venligste Stemme trækker han sig tilbage med et ''Paa Gjensyn!'' Og vor Signora raaber elskværdig efter ham, som om intet var passeret: ''a rivedèrlo!'' Vor Gade er et «''Impasse''», og Færdselen stønner forbi, men skvulper herind i Dødvandet mange af de Eksistenser, som driver for Stumperne: Tiggere, Lediggjængere, Gjøglere, Modeller og almindelige ubestemmelige Individer med mistænkelige Ansigter. Gadestumpen faar et festligt Anstrøg især i de Uger, da Senatus populusque romanus tillader maskerede og kostymerede Personer frit at ferdes paa Gaderne, «saafremt deres Forklædning ikke gir den offentlige Velanstændighed nogen billig Grund til Beklagelse eller deres Personer ufordelagtig maatte være Politimyndighederne bekjendte». Man skulde tro, at netop Mennesker af denne siste Kategori maatte ha en særlig Opfordring til at forklæde sig. I Kjærrer pyntede med spraglede Filler og halvvisne Guirlander kommer de agende, de unge glade Mennesker og de mødige professionelle Gjøglere. De danser til en<noinclude><references/></noinclude> kj1zbla74pojo41o9l2hglsqowqfzo2 104 134724 316283 2026-04-08T23:04:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Musik som sjelden lokkes frem af ædlere Instrumenter end Klaverlirekasse, og de indlader sig sjelden paa andre Forestillinger end de traditionelle Pryglemimer. Men Maskerne tilhører ofte et høiere Fag, dem vi kjender fra de ældste Folkekomedier og ned til Goldoni: en Elsker i Allongeparyk og med blomstrende Sminkekinder og hans Fortrolige, en Brighella med sort og krumnæset og djævleblændt Skurkefjæs. Kjærrene drager videre, og Publikum spreder sig. Bare vore urokkelige Solslikkere blir igjen. Det store, triste Hus over Gaden er et Asyl for uskadelige og ulægelige Sindssyge, og op mod Solvæggen under de jernsprinklede Vinduer læner de ledige Medmennesker sine Kroppe og nyder Betragtningens Hvile. Jeg ved ikke, hvor mange har sagt det, men det er et af Visdommens siste Ord, at alle Fornøielser har sin Pris og alleneste Glæden er gratis. Den byder sig ligelig og rigelig til Menneskene og bier paa dem den lange muntre Dag i alle Solvægge. Der gives ingen spildte Dage i de Solbeskinnedes Samfund, deres Sind luner sig harmløst som Tusenfryd mellem alle tilfeldige Tanker, og<noinclude><references/></noinclude> 5lto9o11dkkbx28qy0ytxj5p0mon2kz 104 134725 316284 2026-04-08T23:05:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle kartgrønne Protester mod Livets smilende Ufornuft forgyldes humoristisk af det omfavnende Solskin. Og alligevel og tiltrods for at jeg nylig har læst Vilhelm Andersens livspoetiske og livstilfredse Betragtninger, eller kanske netop derfor, er det mig paafaldende, hvor lidet glade de ser ud, de sammendrevne Dagdrivere mod Galehusets Solvæg. Jeg har tænkt mig, at kanske en eller anden uvæsentlig Omstændighed som Sult eller Sygdom eller Husvildhed har lagt en viss Dæmper paa deres naturlige og umiddelbare Livsglæde, saa de heller kunde ønske sig indenfor end udenfor de jernsprinklede Vinduer. Det er ikke alle, Livets Ufornuft viser sit smilende Ansigt. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dxu9aezp88rbjhwhe6eretthxo4v93o 0 134726 316285 2026-04-08T23:06:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=75 to=82 header=1 /> 316285 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=75 to=82 header=1 /> cj897qlctzcn01xjerbqatfkkvbudxb 104 134727 316286 2026-04-09T10:14:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|TIL FIRENZE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et er bestandig lige mange Mennesker ude og reiser, naar man selv skal reise. Bønder, som stinker af Hvidløg, Koner med Knytter og Kurve, Haandværkssvende, Munke, Soldater {{. . .}} et haabløst Virvar, før Toget kommer i Gang, men en mærkværdig Orden og Ro, naar alt er stuvet sammen. Jeg beundrer disse Menneskers Evne til at gjøre sig det bekvemt i ubekvemme Forhold. De slaar sig ned i en Kupé som i sin egen Leilighed, spiser sin vante Mad og byder de Medreisende med en rundelig Haandbevægelse at tage tiltakke. Naar de har spist og drukket, tænder de Cigarerne og passiarer og synger lidt, og siden strækker de sig mellem hverandre som om de strakte sig paa Divaner. Deres Velværeforestillinger er absolute, de er uafhængige af Tid og Rum, og<noinclude><references/></noinclude> 9dd4djxjvfkzvt822jf0gzwpemuinc1 316287 316286 2026-04-09T10:15:26Z Øystein Tvede 3938 316287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|TIL FIRENZE}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}et er bestandig lige mange Mennesker ude og reiser, naar man selv skal reise. Bønder, som stinker af Hvidløg, Koner med Knytter og Kurve, Haandværkssvende, Munke, Soldater {{. . .}} et haabløst Virvar, før Toget kommer i Gang, men en mærkværdig Orden og Ro, naar alt er stuvet sammen. Jeg beundrer disse Menneskers Evne til at gjøre sig det bekvemt i ubekvemme Forhold. De slaar sig ned i en Kupé som i sin egen Leilighed, spiser sin vante Mad og byder de Medreisende med en rundelig Haandbevægelse at tage tiltakke. Naar de har spist og drukket, tænder de Cigarerne og passiarer og synger lidt, og siden strækker de sig mellem hverandre som om de strakte sig paa Divaner. Deres Velværeforestillinger er absolute, de er uafhængige af Tid og Rum, og<noinclude><references/></noinclude> dkpjrd8owfvq8i299qci3th2pdg3yuj 104 134728 316288 2026-04-09T10:16:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres sociale Medgjørlighed stikker grelt af mod den passive Fiendtlighed, hvormed Mennesker, som ikke kjender hverandre, omgaaes i nordiske Lande.{{nodent/e}} Men paa en lang Reise slappes selv i Syden den muntre Spænding ved at reise, man blir træt af at sidde med Naboens Albue mellem sine Ribben, og protesterer, naar en Kone paa en Mellemstation vil trænge sig ind i Kupeen med en syg Kat {{. . .}} Det hjælper ikke: Konen borer sig fast og stikker Hatæsken med Katten under sit Skjørt. – Jeg kan ikke fordrage Katter, siger en ung Mand. Og jeg forstaar ikke, hvad slige Bæster er ude at reise efter. – Hvem spør, hvad De selv er ude og reiser efter? siger Konen fornærmet og samler Skjørterne om Hatæsken. – Nei, hvad reiser vi vel alle efter, udbryder en gammel Mand i Faarepels {{. . .}} Store Gud, hvad reiser vi efter {{. . .}}? – Hvad er det forresten, som feiler Katten? spør den Unge. – Aa poverina, hun er i Omstændigheder, svarer Konen. Alle ler.<noinclude><references/></noinclude> l7zizrubq60s9p0y1dzieb7hmw7iq5q 104 134729 316289 2026-04-09T10:16:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>– Saa haaber jeg hun venter, til De er fremme {{. . .}} ellers kunde De komme til at betale Barnebiljetter {{. . .}} – Den Slags indtræffer ofte pludselig og uforvarende, bemærker den Gamle {{. . .}} Jeg har været en Gang i mit Liv i Teatret paa Foria {{. . .}} Men da blev Komedien afbrudt, fordi en Kone kom i Nød paa en af de bagerste Rader {{. . .}} og jeg fik ikke engang igjen Pengene. Tvi for Gjøgl! – Kanske hun var ansat til det? foreslaar en, og alle ler igjen. – Det har aldrig faldt mig ind, men det kan godt hænde. Verden er bare Bedrag {{. . .}} Det er igjen en Station. Toget begynder at sagtne Farten, Vognen dirrer under Drønnet af Stødbolterne, og Drønnet forplanter sig taktfast ned gjennem Vognrækken. Ingen af, men bestandig nye ind {{. . .}} Det er ogsaa begyndt at bli en Smule kvalmt, og de mandlige Reisende, som ikke kan faa sove, fordriver Tiden med at spytte. – Det er ganske løierligt, hvad de finder paa {{. . .}} siger den gamle Mand i Faarepelsen til en skaldet Kapuciner, som sidder og<noinclude><references/></noinclude> t0exsph1mbgh6qwlzhugb7sox6oi6v7 316290 316289 2026-04-09T10:17:02Z Øystein Tvede 3938 316290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Saa haaber jeg hun venter, til De er fremme {{. . .}} ellers kunde De komme til at betale Barnebiljetter {{. . .}} – Den Slags indtræffer ofte pludselig og uforvarende, bemærker den Gamle {{. . .}} Jeg har været en Gang i mit Liv i Teatret paa Foria {{. . .}} Men da blev Komedien afbrudt, fordi en Kone kom i Nød paa en af de bagerste Rader {{. . .}} og jeg fik ikke engang igjen Pengene. Tvi for Gjøgl! – Kanske hun var ansat til det? foreslaar en, og alle ler igjen. – Det har aldrig faldt mig ind, men det kan godt hænde. Verden er bare Bedrag {{. . .}} Det er igjen en Station. Toget begynder at sagtne Farten, Vognen dirrer under Drønnet af Stødbolterne, og Drønnet forplanter sig taktfast ned gjennem Vognrækken. Ingen af, men bestandig nye ind {{. . .}} Det er ogsaa begyndt at bli en Smule kvalmt, og de mandlige Reisende, som ikke kan faa sove, fordriver Tiden med at spytte. – Det er ganske løierligt, hvad de finder paa {{. . .}} siger den gamle Mand i Faarepelsen til en skaldet Kapuciner, som sidder og<noinclude><references/></noinclude> ff1qg9k64m034os3ay91plx10w63jgx 104 134730 316291 2026-04-09T10:17:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dupper i Halvsøvne {{. . .}} De har slaat op paa Stationerne et Forbud mod at spytte {{. . .}} det skal være sundhedsfarligt! Tvi! Jeg har spyttet i tre Snes Aar og befinder mig ganske vel. Kapucineren nikker med lukkede Øine, og der kommer ingen Samtale istand. Atter Stans. Arezzo {{. . .}} to Minutter {{. . .}} Konen hutler sig ud med sin Hatæske og sin Kat, et Par Mandfolk farer op af Søvne og dingler efter {{. . .}} Toget larmer igjen afsted, vi har faat et Vindu op, og Trækken slaar Bjergvinden imod vore Ansigter {{. . .}} Bjergvind og Vinter, og over Snefjeldene gnistrer der Stjerner {{. . .}} – Ja, hvad reiser vi alle efter? Store Gud, hvad reiser vi alle efter! gjentar den Gamle i Tanker {{. . .}} Jeg har været i Neapel, hvor jeg har en Datter, som er gift med en Beværter {{. . .}} men hvad skulde jeg der og besøge dem? Man har ingen Glæde af sine Barn i min Alder {{. . .}} det var et simpelt Hus, de holdt {{. . .}} slet og ret et uanstændigt Hus. Men ingen gidder høre paa den Gamles Besværinger. Han blir siddende og mumle<noinclude><references/></noinclude> nvxio4yojbrrmf8u4wo06llmxdl6apf 104 134731 316292 2026-04-09T10:18:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alene i sit store, hvide Patriarkskjæg. I Kupéen blaffer Parafinblusset sygt og sodet oppe under Taget, og den ensformige Klirr af Jern mod Jern har, medens Toget skumpler afsted, dysset de fleste Passagerer ind i en værkende Tredieklasses Blund paa Træbænkene. I det vankelmodige Lys kan man ikke spore andet Udtryk end Træthedens paa nogen af de mange Ansigter. Der glider den samme Maske over forreiste og forvaagede Tredieklasses Passagerer; Fællesforpjusketheden visker ud Eiendommelighederne eller ens Blik for dem, og de tilfeldig Sammenspærredes Ligegyldighed for hverandre fortsætter sig lige ind i deres Søvn som stupid Udtryksløshed i Ansigterne {{. . .}} Firenze! Endelig {{. . .}} Man kan kjende paa Lugten og ved den tilsvarende Sans kjende sig igjen og kjende sig hjemme i disse middelalderlige Byer. Om jeg som en af de lykkelige mystificerede Personer i de arabiske Eventyr blev ført ind i en af dem, skulde jeg kunne skjelne, hvor jeg var, og lugted en af dem særlig moderne skulde jeg sige, at det var Rom. Men<noinclude><references/></noinclude> 7v3j3126g7eg84vuxiiktjxjilxvamr 104 134732 316293 2026-04-09T10:19:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremforalt tiltaler mig Lugten af Florens. Den er ikke harsk af Asaføtida som Neapels, ikke sur af Gytje som Venedigs, den har tvertimod den Ældens Sødme, den hengjemte Liflighed, som bedre end selve Gjensynet af de fortrolige Ting kribler i Minderne {{. . .}} Det er igjen de trange Stræder uden Fortaug og med Rendesten i Midten {{. . .}} det er igjen de sturende Paladser med Spiltougringene og Fakkelstagerne af massivt Jern i Frontmuren {{. . .}} det er igjen de aabne Døre med Skomagerborde og Høvelbænke halvt udenfor, og Grøntboder og Traktørsteder, hvor Suppen koster 10 Øre. Og Lygteskinnet slaar rødt opad de ru Mure, og i den lumre Natteluft veirer man med Næsen Lugten af Firenze {{. . .}} som en Hund sin gamle Herres – – sin gamle Herskerindes. Hvad er det for en Parfym, hun har brugt i saa mange Aar? Violer har hun bare en stakket Tid af Aaret, og hendes røde Lilje er duftløs {{. . .}} Nei, det er ingen enkelt Essens {{. . .}} det er alle de levende og døende, blomstrende og visnende Ting, hvis Aande i Forening dvæler mellem Murene {{. . .}} Det er<noinclude><references/></noinclude> nkgk7hx3ul9fq12rde2cue4kqp5a2z4 104 134733 316294 2026-04-09T10:19:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lugt af raa Huder og Rosmarin, af Timian, sardinsk Tobak og halvkokt Kaal, af sorte Oliven og brugte Klær og Hvidløk og nedtraadte Citronskaller {{. . .}} ja, en Analytiker vilde kunne skjelne mangfoldige andre Ingredienser, men i Syntesen ligger Velbehaget. Jeg opsøger mit gamle Spisested, som enhver Nation gjør Fordring paa at ha opdaget først. Man pleier ogsaa at love hverandre at holde det hemmeligt for Venner og Fiender, men ingen holder Løftet, og Stedet florerer. Man kan blive lei af mange Ting i Italien, af det 3. Klasses Jernbanestel, af Danteforelæsninger, af offentlige Ure med en Viser, af ublu Tiggere og af Victor Emmanuel paa sin Hoppe, men man bevarer sin første Kjærlighed til det Trattori, man selv har opdaget. Her gaar Tingene som sædvanlig lidt paa skraa, og Kokken svigter ofte sine beste Indskydelser. Men hvad er der ikke for en Munterhed i Trafikken, naar der baade kokes og fortæres, passiares, musiceres, tigges og tuskes i det samme Rum! Der staar Kokken og vifter under sine Kjedler, saa Gnisterne fyger, og han passer<noinclude><references/></noinclude> d7bbtd82qlr1e7zqps3bvtuw0jvridn 104 134734 316295 2026-04-09T10:20:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de Jern, han har i Ilden, alt imedens han gjør sit for at belive Selskabeligheden ved de forskjellige Borde. Han følger med Spænding Retternes Aflevering til hver Gjæst, og naar vedkommende har tat sin første Mundfuld, roper han med overdøvende Stemme: Hallo, De dernede! Hei, De gamle, hvidhaarede Herre {{. . .}} er Biffen efter Deres Smag? Hvilken anden Kok i Verden vilde bekymre sig om det? Hver Nation har sit Bord undtagen Russere og Polakker, som nomadiserer. Tyskerne har valgt den inderste, hyggeligste Krok, og har som Skilt hængt et Billede, indrammet i Eviggrønt paa Væggen. Det er holdt i Quattro-cento-Stil, og forestiller Deltagerne hensunkne i Andagt om en burschikos Helgen med Sivflaske. Der hersker bestandig en fidel Stemning, og selv de graahærdede Herrer – Professorer og Museumsdirektører, har det lykkeligste embedsundslupne Wanderjahrsmil bredt over de frodige Ansigter {{. . .}} Et andet Bord har Finnerne, unge, lyseblonde Par om Par af nygifte Kunstnere {{. . .}} lavmælte og solide, og midt iblandt dem en ældre, alvorligere, tausere {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> l9ept9rycrdvpe7ailq7u0vkie1l9so 104 134735 316296 2026-04-09T10:20:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men ogsaa her fremtoner Englændere {{. . .}} Der sidder to, som har spist, men som er misfornøiet med Maden. De stanger sig i Tænderne, og begge har det melankolske Langdrag i Ansigtet, hvorpaa man kjender Racen. Den ene spør med et dødt Sideblik til Tyskernes Bord, hvad det er for en Nation. – Det er Tyskere, siger den anden. – I don't like Germans. Han vender sig og peger paa Finnerne – Og hvad er det for nogen? Det er vist Russere eller Skandinaver, siger den anden. – I don't like Russians, nor Scandinavians {{. . .}} – Men alle de andre, siger den anden {{. . .}} alle de andre er vist Italienere. – But I say, I can't endure Italians. De betalte og gik. Men de andre Nationer blev siddende og savned dem ikke {{. . .}} – – Det er paa Piazza di Michel Angelo ved Solnedgang. En fin Kvelddis breder sig over den gamle By, men Kampanilen og Signoria's Taarn løfter sig rankt over alle Tage ind i den gyldne Luft. Nedover Terrasserne gror Roser, lyserøde Roser i Overflod, falmende, fuldmodne og tusen endnu i Knop;<noinclude><references/></noinclude> 3n0b1djv9ocv9spq8w3lzzx2dq7h3cb 104 134736 316297 2026-04-09T10:21:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Vindpust fører et Drag med sig fra Heliotropernes Bed, en sød lummer Parfym. Over mod Nord skinner Fiesoles Mure rødt i Solnedgangen, og langt ude mod Vest og Syd tindrer Fjeldtoppenes Sne. Pladsen er næsten mennesketom. Et Par unge Abbater i sorte Kjoler og bredbremmede Hatte kommer forbi. Skarpe Profiler, tynde Læber, fine asketiske Ansigter med Ild af den første Ungdom. Uvilkaarlig tænker man paa de gamle, fornøiede Graakutter ude i ''Certosa'', der de sidder i sine Kjældere og brygger Likør, men lader sig fotografere med Vandspande og Bibler paa Klostergaardens Brøndtrappe. Men man husker ogsaa Skikkelser, man har set nede i florentinske Gader, barfodede Oldinger, der iler sin Vei uden at se sig om til høire eller venstre, Munke, i hvem Ilden af deres Ungdom ikke er slukket. Solen er nede, og Abbaterne er gaat hjem, og Mørke er pludselig faldt over Jorden. Nede fra Byen straaler alt Lysene, og i alle Kirker ringer Aveklokkerne. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}}<noinclude><references/></noinclude> 60q7scsnjn5m0g79fk5yc6xpavevkhy 104 134737 316298 2026-04-09T10:22:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fra et af Smugene, der munder ud ved Santa Croce, lyder fjerne Mandoliner. Det er mørkt og øde paa Pladsen, hvor Dantestatuen tegner sig hvidt mod de dunkle Huse i Baggrunden; efterhaanden kommer Mandolinerne nærmere, og fra de aabne Vinduer blir man Vidne til en natlig Dans paa det stille Sted. Foran de Dansende skrider langsomt tre Musikanter over Piazzaen, og Parrene svinger efter, og Dansen trædes lystig under den gamle Digters aandehvide Gestalt, indtil Musikanterne gaar videre, og Mandolinklangen omsider fortaber sig mellem de høie Huse. I disse Mennesker er Fryden tændt; som de gjerne agerer, saa synger de ved Dag og Nat – ømme, smeltende Arier; og de synger høit, som alene Glæden synger. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bwd3c97n6axu460il4ozsk6ksqugg49 0 134738 316299 2026-04-09T10:22:44Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=83 to=93 header=1 /> 316299 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=83 to=93 header=1 /> 6fndg8ikeuf4aqchxif0ifhdwgfpls5