Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 4 1706 316355 316177 2026-04-09T14:58:44Z Jon Harald Søby 3 /* Avstemning (Vote) */ +stemme 316355 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) ka58bz6orv1vc9tgkwo400lpjb1qmwd 106 3954 316479 126228 2026-04-09T22:45:12Z Øystein Tvede 3938 316479 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''Samlede skrifter'' |Undertittel= |Bind=V |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske boghandel |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter=Samlede skrifter Kjær |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=<center>'''Innhold'''</center> {{Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/227}} }} 3zh3thwclhhd5e3pjpqtr1nsgjjlmqn 316480 316479 2026-04-09T22:46:19Z Øystein Tvede 3938 316480 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''Samlede skrifter'' |Undertittel= |Bind=V |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske boghandel |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter=Samlede skrifter Kjær |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=<center>'''Innhold'''</center> {{Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/227}} }} cbp9z0dgobwhcaleuzfjvj601swt4bw 316495 316480 2026-04-10T10:14:39Z Øystein Tvede 3938 316495 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nils Kjær Samlede skrifter|Samlede skrifter]] |Undertittel= |Bind=V |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske boghandel |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter=Samlede skrifter Kjær |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=<center>'''Innhold'''</center> {{Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/227}} }} 950n7kr3o9bbn53f8lv1cqfeprmdep1 104 3957 316487 140303 2026-04-09T23:02:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 10 Hugormen</noinclude>nesker bare kjender fra en mere eller mindre ormstukken side paa de sjeldneste dage: nu blev jeg til, nu tændtes livets baal i mig. Men vi, ak vi arbeider og er besværede. Vi er udjaget af haven og fordrevet mod isen, vi holder vore mange private lykkehjul i sving og indbilder os, at uafhængigheden og sindsglæden bestaar i andet end selvforglemmelsen og den ledige gang. Indtil en stor soldag overfalder os og vi kjender vor besøgelses øieblik. Jeg ror og tænker paa ingenting. Himlen speiler sig i mig, solen har et godt øie til mig, en klæg kvæger sig paa min hals, øerne hildrer langt ude, det er blikkende stille. Jeg kan endda se mit hus, som Skredsvig en trist vinterdag fik indgivelse til at døbe og kaldte ''mellankolia''. Der har du ialfald et godt norsk navn, sagde han. Senere har han villet tage det igjen og anvende det paa en af sine egne landeiendomme. Slig er menneskene. Men huset blir væk, jeg runder odden og nærmer mig mit bestemmelsessted. Der er en liden vik og en skaare i fjeldet opover med lidt løvskog mellem braate og ur. Det er en god stund siden jeg traf hugormen. I den sidste tid har jeg rent forsømt den. Man har andre pligter . . . Strindberg har fortalt, at hugormene paa øerne i den stockholmske skjærgaard ofte silrer helt ned i fjæren og reiser sig fræsende mod fiskere, som vil lande. Slig er de ikke her. De er lige uselskabelige, men naragtig sky af sig. Der kræves taalmodighed og taushed, om man vil overrumple dem, og fremfor alt maa man kunne ligge og bie som en livløs ting. De er vanskelige at vinde. Det har heller ikke lykkes mig mere end med denne ene. Og det ogsaa bare saa som saa.<noinclude> <references/></noinclude> gd6orcf0owmmoi3k37h12n2b7f90d4i 104 3958 316489 140017 2026-04-09T23:04:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over en passende sten. Og imidlertid blev jeg slagen af dens skjønhed. Den var stor og frodig og af det dunkle slag, hvis rygbaand er utydelig, men paa hvis hovne baghode man kjender arten. Og for en hud, for et stærkt metalskin i balgen om denne krop, som er en eneste vig muskel! Jeg fik lyst til at slaa et halvstik om en træstub med den for at kunne beholde den længe i forvaring til øienslyst. Men manglet fordristelse. Og skjønt jeg blev staaende ganske urørlig, maa den være vaagnet i en anelse, for pludselig løftet den hodet — jeg fornam dens øie som sting af en odd — og smøg det ligesaa hastig fladt mod gruset, slog med spolen og var uudgrundelig forsvunden. Slanger i fangenskab er kjedelige og dvaske dyr. Jeg har taget mad og feltstol med mig til reptiliehuset i ''jardin des plantes'' for endelig engang at kunne bie paa det øieblik, en cobra skulde holde op at fiksere den lille grønne frosk og sluge den. Men det saa ud som det øieblik ikke vilde indtræffe i en overskuelig fremtid. Der blev ringet til lukning for aftenen, og jeg maatte fortrække fra min observationspost og forlade lokalet. Den næste dag sad brilleslangen og stirret paa den samme lille grønne frosk, som mærkelig nok ikke var død af rædsel, men tindret lige venlig med sine smaa kulperleøine. En oppasser, som jeg beklaget mig for, forklarte mig, at slangen først vilde styrte sig over sit bytte i samme sekund som dette bevæget sig. Men da frosken var galvaniseret af den utaalelige fiksering, kunde dette sekund til min og slangens misfornøielse aldrig oprinde. Det behøver derfor ikke at ha stort paa sig med slangernes hypnotiske magt. Det ''kan'' være hum-<noinclude> <references/></noinclude> 3kti0d8l1r8kqx4ky9ngm197tbc5e7f 10 4070 316441 316110 2026-04-09T20:25:06Z Øystein Tvede 3938 316441 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 9rmly68hadicans92y0z3jashinia8p 104 9471 316502 165580 2026-04-10T10:52:16Z Øystein Tvede 3938 316502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{sp|NOVELLER}}}} <center><small>(1900–1902)</small></center><noinclude> <references/></noinclude> slneprlwlh8qjz6104dofl2ossylqaw 316503 316502 2026-04-10T10:53:01Z Øystein Tvede 3938 316503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{sp|NOVELLER}}<be> {{liten|(1900–1902)}}}}<noinclude> <references/></noinclude> hlkr0zk79guxx90sh41bopyrvbtstbh 316504 316503 2026-04-10T10:53:11Z Øystein Tvede 3938 316504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{sp|NOVELLER}}<br> {{liten|(1900–1902)}}}}<noinclude> <references/></noinclude> e6cebne14zomp604zbjilhi3ybw7f5a 104 9474 316485 165584 2026-04-09T22:58:08Z Øystein Tvede 3938 316485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{sp|EPISTLER}}}}<noinclude> <references/></noinclude> h4xc5vvehuz8pvdk9nr78le5gofn75i 104 35881 316498 140248 2026-04-10T10:42:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|77sp|INDHOLD}}}}</center> {| width="100%" class="ws-summary" |- | || {{liten|Side}} | |- | <center>[[Nils Kjær Noveller|EPISTLER]] ||</center> |- | [[Hugormen]] || 9 |- | [[Epistel angaaende sjøormen]] || 16 |- [[Magsveir]] || 23 |- [[Julibrev fra Son]] || 29 |- [[Rousseaus skygge]] || 36 |- [[Vestlandsreise]] || 43 |- [[Brekkestøbreve]] || 54 |- [[Schillers svigermor]] 79 |- [[Den stjaalne frak]] || 87 |- [[Jomfruland]] || 98 |- [[Den sidste cigaret]] || 110 |- | <center>[[Nils Kjær Epistler|EPISTLER]] ||</center> |- [[Det evige savn]] || 123 |- [[Nederst paa skraaplanet]] || 165 |- [[Smittekilden]] || 195 |- |}<noinclude> <references/></noinclude> ip277aql9nsx9c31xc2ef23yhyfg3qb 316499 316498 2026-04-10T10:47:17Z Øystein Tvede 3938 316499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|{{sp|INDHOLD}}}}</center> {| width="100%" class="ws-summary" |- |- | || {{liten|Side}} | |- | <center>[[Nils Kjær Epistler|EPISTLER]] ||</center> |- | [[Hugormen]] || 9 |- | [[Epistel angaaende sjøormen]] || 16 |- | [[Magsveir]] || 23 |- | [[Julibrev fra Son]] || 29 |- | [[Rousseaus skygge]] || 36 |- | [[Vestlandsreise]] || 43 |- | [[Brekkestøbreve]] || 54 |- | [[Schillers svigermor]] 79 |- | [[Den stjaalne frak]] || 87 |- | [[Jomfruland]] || 98 |- | [[Den sidste cigaret]] || 110 |- | <center>[[Nils Kjær Noveller|NOVELLER]] ||</center> |- | [[Det evige savn]] || 123 |- | [[Nederst paa skraaplanet]] || 165 |- | [[Smittekilden]] || 195 |}<noinclude> <references/></noinclude> mx10uc2839226oorkk0olbi3obdn5xs 316500 316499 2026-04-10T10:49:46Z Øystein Tvede 3938 316500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|{{sp|INDHOLD}}}}</center> {| width="100%" class="ws-summary" |- |- | || {{liten|Side}} | |- |[[Nils Kjær Epistler|EPISTLER]] |- |{{gap|1em}} [[Hugormen]] || 9 |- |{{gap|1em}} [[Epistel angaaende sjøormen]] || 16 |- |{{gap|1em}} [[Magsveir]] || 23 |- |{{gap|1em}} [[Julibrev fra Son]] || 29 |- |{{gap|1em}} [[Rousseaus skygge]] || 36 |- |{{gap|1em}} [[Vestlandsreise]] || 43 |- |{{gap|1em}} [[Brekkestøbreve]] || 54 |- |{{gap|1em}} [[Schillers svigermor]] 79 |- |{{gap|1em}} [[Den stjaalne frak]] || 87 |- |{{gap|1em}} [[Jomfruland]] || 98 |- |{{gap|1em}} [[Den sidste cigaret]] || 110 |- |[[Nils Kjær Noveller|NOVELLER]] |- |{{gap|1em}} [[Det evige savn]] || 123 |- |{{gap|1em}} [[Nederst paa skraaplanet]] || 165 |- |{{gap|1em}} [[Smittekilden]] || 195 |}<noinclude> <references/></noinclude> ddoz7k9k63v1zn36u5qmwo9qu9arlrz 316506 316500 2026-04-10T10:54:36Z Øystein Tvede 3938 316506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|{{sp|INDHOLD}}}}</center> {| width="100%" class="ws-summary" |- |- | || {{liten|Side}} | |- |[[Nils Kjær Epistler|EPISTLER]] |- |{{gap|1em}} [[Hugormen]] || 9 |- |{{gap|1em}} [[Epistel angaaende sjøormen]] || 16 |- |{{gap|1em}} [[Magsveir]] || 23 |- |{{gap|1em}} [[Julibrev fra Son]] || 29 |- |{{gap|1em}} [[Rousseaus skygge]] || 36 |- |{{gap|1em}} [[Vestlandsreise]] || 43 |- |{{gap|1em}} [[Brekkestøbreve]] || 54 |- |{{gap|1em}} [[Schillers svigermor]] || 79 |- |{{gap|1em}} [[Den stjaalne frak]] || 87 |- |{{gap|1em}} [[Jomfruland]] || 98 |- |{{gap|1em}} [[Den sidste cigaret]] || 110 |- |[[Nils Kjær Noveller|NOVELLER]] |- |{{gap|1em}} [[Det evige savn]] || 123 |- |{{gap|1em}} [[Nederst paa skraaplanet]] || 165 |- |{{gap|1em}} [[Smittekilden]] || 195 |}<noinclude> <references/></noinclude> ezb7hrrn725utyjzbn3mtbs0jniyau2 104 134639 316440 316173 2026-04-09T20:23:53Z Øystein Tvede 3938 316440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|NILS KJÆR {{--}} {{x-større|SMAA EPISTLER}} {{liten|KRISTIANIA OG KØBENHAVN<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> NORDISK FORLAG<br> {{--}} 1908}} }}<noinclude><references/></noinclude> n87crgtzlyfqkmbgicmkzgvj3hgg6ri 104 134739 316300 2026-04-09T13:05:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|KONKURRANCE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|O}}m Neapel ikke ligefrem er saa smuk, at man behøver at dø af det, saa er Byen dog ganske indtagende nu om Sommeren, vidaaben som den ligger mod Havet, udslagen som den ligger midt under Solen. Der er Holdning i dette kraftig men ensformig farvede Landskab, en ren Linje, en selvbevidst smilende Skjønhed. Og Folkelivet overtræffer al Forventning. Gaden er Kjøkken, Spisestue, Salon, Soveværelse, foruden at den er Marked, Teater og Gade. Man barberes paa Gaden, om man vil. Man faar sine Tænder udtrukket paa Gaden, om man vil; og paa en Kasse midt paa Gaden staar en Mand med opsmøgede Ærmer og tilbyder sig at fange ens Bændelorme – medens man venter. Uanfægtet af Vognhjul og Hestehove ligger unge, nogenlunde<noinclude><references/></noinclude> 37e097pgxatq23rfawxnu1py7r1d5qa 316301 316300 2026-04-09T13:05:31Z Øystein Tvede 3938 316301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|KONKURRANCE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|O}}m Neapel ikke ligefrem er saa smuk, at man behøver at dø af det, saa er Byen dog ganske indtagende nu om Sommeren, vidaaben som den ligger mod Havet, udslagen som den ligger midt under Solen. Der er Holdning i dette kraftig men ensformig farvede Landskab, en ren Linje, en selvbevidst smilende Skjønhed.}} Og Folkelivet overtræffer al Forventning. Gaden er Kjøkken, Spisestue, Salon, Soveværelse, foruden at den er Marked, Teater og Gade. Man barberes paa Gaden, om man vil. Man faar sine Tænder udtrukket paa Gaden, om man vil; og paa en Kasse midt paa Gaden staar en Mand med opsmøgede Ærmer og tilbyder sig at fange ens Bændelorme – medens man venter. Uanfægtet af Vognhjul og Hestehove ligger unge, nogenlunde<noinclude><references/></noinclude> 507x0l9lv50xnnn0xqqmh9nwzvfib3x 104 134740 316302 2026-04-09T13:06:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nakne Gutter og spiller Kort eller tygger fundne Cigarstubber eller stirrer blankt ud i Luften med sorgløse Øine. Det er intet Under, at Syditalien og fremfor alt Campagna felice har været et af Filosofiens Fædrelande. Her hvor Selvopholdelsesdriften har saa smaa Fordringer, her hvor Fattigdom og Lediggang er naturlige og agtværdige Livsformer, her kan de udvalgte Sind hengive sig til selvforglemmende Betragtning. Her trivedes de mystiske kjætterske Filosofskoler i Middelalderen. Her fødtes Giordano Bruno. Men Filosofien udryddedes af Kirken som alt aandeligt Liv i Syditalien den Dag idag udryddes. Ti her er Kirken Herre. Her lader den som den er hjemme. Her udfolder den sin Fetishisme. Her bruger den det grove Sand. At en Hær, og en Hær, ikke alene mod Bourbonnerne, men mod selve Rom og Pio Nono, kunde samles i dette Folk af Kulsviere, var et af de store historiske Mesterstykker. Det kunde alene udføres af en Fantast, en Eventyrer, det vil sige en praktisk Mand, som spilled Røver i rød Kappe, for lige saa dyb Reverensen i dette Folk er<noinclude><references/></noinclude> mb5wy263himlimsttxra3xgju7ewbb3 104 134741 316303 2026-04-09T13:07:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for det ''sorte'', ligesaa heftig elsker det ''rødt'': Skarlagen, Vin, Ild, Solnedgang og Blod. Neapel lever sit glade larmende Friluftsliv. Paris eller Berlin er alvorlige, stilfærdige, næsten indadvendte Byer i Sammenligning med denne Høimælthed. I dette Omhverandre af dødsforagtende Konkurrance og absolut Dovenskab; i disse trange Gader, hvor alskens Sælgere overdøver hverandres Skrig, og hvor Vognmændene knalder og pisker sig frem og forbi hverandre mellem utrolige Hindringer og under strømmende Skjældsord og Forbandelser fra alle de Kvinder, hvis Børn ligger for nær Hjulene; her hvor Gjeiterne mækrer, og hvor Æslerne vaander sig med skurende Kværnstenslyd, og hvor Gadegutterne antænder Sværmere og skyder med løst Krudt paa høilys Dag, her hvor Damer fører Krig om en raadden Tomat, end sige om en Mand {{. . .}} her staar en enbenet Invalid og dreier paa en Lirekasse, og jeg staar ved Siden af ham, men opfatter ikke Melodien. Konkurrance! Der findes neppe i nogen By i den gamle Verden Folk, som bedre forstaar sin Mètier<noinclude><references/></noinclude> 5c8utdg9cufpodzda4p8j5gm1ll4c7y 104 134742 316304 2026-04-09T13:08:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end Kuskene i Neapel. Professionen har stærk Tilgang, og det af flere Grunde. For det første elsker Neapolitaneren at kjøre, det vil sige at bevæge sig ganske raskt uden at flytte Benene; for det andet er han en Liebhaber af Optøier, dramatiske Konflikter, Folkestimmel, Overkjørsler. Og Professionen gir den rigeligste Anledning til katastrofiske Adspredelser af denne Art. Dette er ogsaa Kuske, som ikke er tabt bag en Vogn. Men fordi Mængden af dem er overhaandtagende, blir Taksterne sat lavere end overalt ellers, og fordi Konkurrancen bryder alle Love, respekteres ingen Takster, men man kan kjøre for hvadsomhelst. Det vil sige: Man ''kan'' ikke alene kjøre, men man ''maa''. De neapolitanske Kuske tillader til Nød Landsmænd at gaa tilfods, men aldrig Fremmede. Der kommer en engelsk Familie nedover ''Toledo'': Papa i Stanleyhat, Mama under et fantastisk udspilet Solslør, Misserne med vippebræmmede, florentinske Straahatter. Familien vil intet hellere end promenere. Den stanser foran hvert Butikvindu, den kjøber nogle Smaating i et Parfymeri, den læsker<noinclude><references/></noinclude> diouxslezskl1d52tb4ep4txrnf9hqb 104 134743 316305 2026-04-09T13:09:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig paa en Melon. Men Stanleyhatten er opdaget, og fra begge Ender af den milelange Gade ruller Ekvipagerne mod sit Bytte. Der blir Trængsel om Familien. Den tilropes fra ti forskjellige Vognstyrere. De knalder med Sveperne og svinger Snærterne omkring alle disse Hatter. Familien modtager Indbydelse: til Posilip, til Portici, til Bajæ. Men Stanleyhatten er urokkelig. Man kjører ind paa den, Krikkerne snuser paa den med Mulen, et Hjul svinges behændig saa nær en af Missernes Fødder, at hun med et Skrig maa kaste sig op i Vognen, for ikke at faa dem knust. Dermed er Slaget vundet. Kusken pisker løs paa de forspændte Knokler, og den unge Dame triller afsted mod en ukjendt Bestemmelse. I Panikken kaster naturligvis Resten af Familien sig op i tre forfølgende Vogne, og fire Kuske er for den Dag befriede for enhver timelig Bekymring, ti Englændere maa ikke alene betale fuld Takst, men overfuld. Konkurrance! Ved ''Immacolatella Vecchia:'' det er «den lille gamle Ubesmittede», et Kjælenavn, som Kajen har efter en Madonna, ligger tre Dampskibe<noinclude><references/></noinclude> am5m9olbs8jdho7tl1mqvnh42x84d08 104 134744 316306 2026-04-09T13:10:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>parat til Afgang for Sorrent og Capri. De tilhører forskjellige Selskaber, og de prøver alle at holde Fremmedpriserne høie og hemmelige, medens de befordrer Indfødte og Fremmede med en Smule Forstand for Priser fra 8 til 2 Soldi. Det yngste Selskab gjør det gratis og gir en halv Liter Vin paa Kjøbet. Der er igjen den engelske Familie, og igjen pr. Vogntog. Stanley er omringet af Agenter for de forskjellige Linjer, en Sværm Gadegutter slaas om Kufferterne og slæber dem ombord i forskjellige Dampskibe, Kuskene forlanger Opgjør; de holder alle ti Fingre i Veiret, ialt fyrretyve Fingre, hvilket betyder ligesaamange Lire. Konkurrance! De tre Dampskibe skufler sig under Høitryk over Golfen, det ene en god Kabellængde foran de to andre, som holder paa at mase hverandres Hjulkasser i Stumper af Forbitrelse. I Bugten ved Sorrent sværmer Hotelhaierne med mægtige Reklamefaner: en vinkende, hujende, gjæstegrisk Sværm af unge Gutter i vippende Baade. I sin forbitrede Kamp om Faldrebstrapperne dænger de hverandre<noinclude><references/></noinclude> cjp16t0qgzj5ua1ob77zrnj41own14k 104 134745 316307 2026-04-09T13:11:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Aarene, og forsøger de at hugge hverandre isænk med Entrehagerne. De ligner Pirater, som er Uvenner. Og de skriger med hæse Fordreielser af fremmede Tungemaal: Venite Madamma! A Moi Lordship! Excellenza! Ici, ici Herrschaften {{. . .}} Maison tranquille, Mussiu! Schøne Veduta! Og ud af Gnyet flyver enkelte store Eder tilveirs, klare og tindrende som romerske Lys. Konkurrance! Yderst paa Landgangsbroen staar endel friserede Herrer med løftede Hatter, smilende og bukkende som til gamle anselige Bekjendtskaber. De uddeler Velkomsthilsener i alle Sprog, og i samme Øieblik Baaden lægger til, flyver deres Visitkort med trolddomsagtig Gesvindthed ud af deres Lommer og over i de Fremmedes Hænder. Imidlertid slider tusen tjenstvillige Fingre Pakkenellikerne ud af Hænderne paa de Reisende, som værger sig svagt og forknyt, eller sløvt finder sig i Begivenhederne. En Herre med Stanleyhat holder krampagtig en Kuffert i hver Haand. Lordship, Lordship! brøler en af de bukkende: Hotel Royal & du beau Monde! Og han faar i<noinclude><references/></noinclude> 0fl85fjznxzzrdi65ctdds80j3jce3g 104 134746 316308 2026-04-09T13:11:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Farten et Kort anbragt mellem Flippen og sin Hals. Han har jo begge Hænder optat. Denne ældre Herre synes at have gjennemgaat meget. Han er bragt temmelig langt. Hans Næseparti kryber pludselig sammen i farlige Rynker, og i et Glæfs snapper han Kortet med stærke, gule Tænder og skumtygger det til Papirmasse, den han uden videre spytter i Ansigtet paa Værten i Hotel Royal & du beau Monde. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tuu8fgfbh0puitd65vg867z2hnfrgrq 0 134747 316309 2026-04-09T13:12:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=94 to=101 header=1 /> 316309 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=94 to=101 header=1 /> 5w7wy9cuk8oy2zt1uxqjoq6hkfigr2m 104 134748 316310 2026-04-09T13:14:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|SKUMRINGSMULIGHEDER}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et har i nogen Uger været varmt, og Luften i Landskabet føles en Smule indelukket. Kalkstøvet nøier sig ikke længer med Landeveiene, men udbreder sig ligelig i Luften, uden Foranledning af nogen Vind, og lægger et uldent Varetræk over Plantevæksten. Solen seiler Dag efter Dag uforstyrrelig og forhadt over Himlen og antar mod Aften og Nedgang den svulmende, apoplektiske Rødme, som udmærker høitstaaende og høitlevende Væsener mod deres Aften og Nedgang. Mørket kommer uden Kjøling, og i den lange duggløse Nat ligger Jorden hen, vaagen og tørstig under sit Støvtæppe.}} I disse lumre Kvelder fordriver vi Tiden paa en lærerig Maade med at betragte alt<noinclude><references/></noinclude> 18yketm01ot8gbht681x465cchwsysy 104 134749 316311 2026-04-09T13:14:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det tusenbenede Kravl af Liv inden Døre. Slukker man pludselig Lyset og tænder det igjen lige saa pludselig, kan man overraske sine smaa og lyssky Husfæller au flagrant i Mord og Elskov og alle Synder. De er knusktørre og bevægelige, de kryr frem af Sprækkerne og bener hen over Gulve og Vægge. Der er Skolopendere og smaa Uhyrer med ækle børstede Kroppe, der er Natbiller med lange vibrerende Følehorn, der er hvidlige fluemæskede Edderkopper, og der er alles Fiende, den modbydelige Ghekko. Jeg har en Omgangsfelle, en erfaren Mand. Han er egentlig fra Astrakan, og hans Navn er Muikov Muikovitsj; han lever af Vand og Frugt og vandrer paa sin Fod gjennem Verden: han har været Typograf i Chikago og Lærling i et Kloster i Birma. Jeg knaser en Edderkop under Hælen, og Muikovitsj farer sammen og vaander sig. – De dræber, siger han. De udrydder med koldt Blod. De har ikke Lov til at pille ved Fangerne. – Kjære Muikov Muikovitsj, svarer jeg. Deres buddhistiske Griller gaar mig ikke an.<noinclude><references/></noinclude> 84xevuo00f9hqp57fysy8a6ci3j40pu 104 134750 316312 2026-04-09T13:15:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er Deres private Overtro, og jeg vil ikke lade mig indhegne af Kingler i mit eget Hus. Russeren smiler og tier. – Anerkjender Deres Religion intet Helvede? spør han endelig. Jeg nødes til at tilstaa, at vor Religion ikke har Punktet ganske paa det Rene. Om lidt sætter han Fingeren paa Lysetanden, og vi blir siddende i sort Mørke. Saa tænder han igjen og stiller hurtig Lyset ned paa Gulvet. Der tasser Bæsterne om hverandre og flygter for Lyset med smaa raslende Lyde ned i Sprækkerne. Det gule Firben levner i Befippelsen en Mundfuld af et eller andet Insekt. Mundfulden lever endnu og spræller. – Saasandt der er Religion, maa den anerkjende Helvede, siger Russeren i en Tone som en Foredragsholder, der netop har fremvist et Lysbillede. – Hvis ikke Rædselen, selv den sekundvarige, for hvert Menneske opveied alt, hvad det kaldte sin Lykke, vilde ingen Religion være opfundet, eller, engang opfundne, vilde de alle forsvinde igjen af sig selv. Der paa Gulvet, for et<noinclude><references/></noinclude> av8whl6vprcakew6ws79v0zru0ujo4g 104 134751 316313 2026-04-09T14:27:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øieblik siden, fik De et Glimt af de Fordømtes Kvaler. – De indbilder Dem vel ikke, at de smaa Utysker er forvandlede Syndere? – De har aldrig set de store Utysker af samme Familie. Jo, jeg trodde det dengang jeg var hos Munkene i Mandalay. Vi lærte om Synderne, at de fik Hæslighed i Løn. Og Hæslighed er intet andet end materialiseret Rædsel. Saa dyb kan denne være, at den paatar sig en synlig Form og ligesom stivner til et Legeme, til en Hæslighed. Slige smaa Dyr kan engang have været Mennesker, som var meget bange for sig selv {{. . .}} Mørket, kjære, Mørket er saa fuldt af Muligheder. Jeg foragter dette skarpsindige Menneskes Overtro og siger bare i Luften: – Det er varmt, hvad? – Nei, svarer han. Det er ikke varmt. Der er yderst faa Steder i Verden, hvor der er varmt. Man mærker undertiden Heden i Bolivia, og paa det Røde Hav i August. Forøvrigt er Planeten en af de kjøligere. – Muikov Muikovitsj, siger jeg. De vil<noinclude><references/></noinclude> 20iil7idztr07dc8nbdkjroo4wz9uo6 104 134752 316314 2026-04-09T14:27:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spille den vidtbereiste. Paa hvilken Klode er der varmere end i Bolivia? – Jeg var der virkelig engang, siger han undskyldende. Som en Underordnet i en Ekspedition efter Kobber. Vi bored tilslut efter Vand, men det vi fik, var for salt. Og man døde fra os iflæng. Men der var nok af Kobber. Jeg vil ikke længer opretholde Høfligheden mod dette Menneske, og jeg siger: – De har vist bestandig været med som Underordnet, ikke sandt? Jeg ser paa ham. Det er en liden Mand med lidt Skjæg og med et Par Øine, der ligesom længes til Lukningen {{. . .}} der er noget betragtningstræt over dem. Man kommer til at forestille sig et Menneske, som ruller ned Gardinerne og blir siddende indenfor og tænke. – Underordnet, ja ganske vist. Ja netop. De karakteriserer mig forsaavidt. Ved De, at jeg søger en Opvarterplads i Sorrent? – De faar den paa Deres Aasyn, siger jeg. – Ja, det er min eneste Anbefaling. Foruden Sprogene. Jeg er ikke stolt af det, men selv Arabisk taler jeg i tre Dialekter.<noinclude><references/></noinclude> mo7gmc3yevkt8izb9s28f4b681mbv0r 104 134753 316315 2026-04-09T14:28:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Det gjør alle Opvartere i et Turistland. Russeren faar et bekymret Udseende. Denne Mand har ført et omflakkende Liv, men han er usikker i alt undtagen i Metafysik. Han eier ogsaa en irriterende Evne til at befinde sig vel under Foragt. Jeg siger til ham: – De holder vel af Pompeij og Golfen og Den blaa Grotte, siden De ønsker at være her, selv under Kaar, som er lidt ydmygende? – Nei, ikke det. De lægger jo an paa at spøge. Pompeij og Golfen og Den blaa Grotte!! Har De nogengang havt en æstetisk Følelse, som – ja, jeg vil kalde den ''Landskabshad''. Det er den akute Form for Hjemvé. Man staar op og ser paa Solen, paa Himlen, paa Havet, paa Klipperne, paa Træerne og alt det grønne; men der er mellem en selv og det man ser en Krystallinse, en Glasvæg, en Barrière mod Fortrolighed. Det hele er stumt og døvt, det kan ikke smile, og Blomsterne nikker ikke, nei De skulde engang om Vaaren se Tulipanerne ved Volga!<noinclude><references/></noinclude> tiepww1yfxf33kb1dkf210d7344kuvx 104 134754 316316 2026-04-09T14:28:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og han blev ved: – Landskabshadet er en af de Følelser, som jeg vil udrydde hos mig selv, fordi det gjør mig hjemstavnsbunden. Det er Nationalisme, Panslavisme, Forfængelighed. Jeg er stanset her paa Capri for at gjennemgaa en grundig Renselse. For dette er det forfærdeligste af alle naturskjønne Landskaber. Middelhavet, Golfen {{. . .}} en slig Balje med opløste Blaakugler! Og de sammenskruede Fjeldklumper bag Castellamare! Og selve denne naragtig sadelryggede, kolossalt famose, Tibérs og Krupps Insel! Men man skal vænne sine Øine til alt. Om en Stund siger han: – De har sikkerlig bemærket en lignende vaandefuld Følelse hos Dem selv ved Mennesker, som engang for alle figurerer som de selvsagt store og selvsagt gode og selvsagt geniale? Man føler Hjemvé efter noget ubestemt i et sligt Menneskes Nærhed. Det er en Form af Landskabshad. De skal beflitte Dem paa at udrydde det – ja undskyld: vi skal beflitte os! For man skal i Ydmyghed vænne sit Sind til alt. Muikov Muikovitsj sidder en Stund og ser vemodig paa mig.<noinclude><references/></noinclude> gg81z4z6uq96ssht9edfn58bbln6nxc 104 134755 316317 2026-04-09T14:29:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Det er mærkeligt, siger han, hvor De ligner en Matematiker – ja undskyld. De ser ud som en, der tror paa Beviser, og det er jo en ganske løierlig Overtro. – Jeg ''er'' Matematiker, svarer jeg lidt ophidset. Efterfølger af Nils Henrik Abel. – Naasaa. Ja, der kommer mange fra det Land. Det er derfor Norge har saa daarlig Literatur. Den er jo fuld af Bevisligheder. De husker nok den ikke videre dybsindige Ytring af Prins Hamlet til Horatio? «Der er mere mellem Himmel og Jord.» Den trækkes frem, naar Folk øver sig paa Mystik. Men hvad har vel den skikkelige Horatios Filosofi nogensinde drømt om? Og hvad kjender vel Matematikere med god Mave og Nattesøvn til de overordnede Dimensioner? – Abel, indvender jeg, var en Aand, som svang sig ud fra vor lille trillende Klode – – – Jeg kan ikke fordrage Matematik, siger han; den er mig for selvsikker, for hovmodig, for paastaalig paa sit, for fuld af tom Klarhed. Det er mig ufatteligt, at De kan tale om en Flugt fra vor Klode i Forbindelse med et matematisk Geni.<noinclude><references/></noinclude> ht8m72gz2y8n6aubtqe3py87wfy9o6a 104 134756 316318 2026-04-09T14:30:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> – Men Matematiken modsiger sig ikke selv. – Nei, fordi den selv i sine mest indviklede Operationer gaar ud fra slige banale Axiomer som: at et Punkt ikke er langt eller bredt, eller at en ret Linje er kortere end en krum. Men jeg har engang, og det ganske nylig, læst en matematisk Afhandling, som endelig indeholdt noget nyt. Den var af en uberømt Franskmand, men jeg har desværre glemt hans Navn. Denne lærde Mand flytted hele Matematikken over til en ny Dimension og undersøgte, hvordan det saa gik med alle dens Uomstødeligheder. Det viste sig ogsaa, at Flytningen ikke kunde foregaa uden Ravage. Definitionerne maatte omredigeres: Parallelle Linjer kom til at krydse hverandre, Cirklerne flød ud i Ellipser, Summen af Trianglets Vinkler blev fire rette, og den rette Linje kom til at staa lodret paa sig selv. Man skal ikke være blottet for Fantasi for at løse selv det simpleste matematiske Problem under disse nye Forhold. Men tænker vi os boende en Dimension lavere end vi for Øieblikket befinder os, tænker vi os flade som<noinclude><references/></noinclude> 998tffdgwuu53t2latc390dmhnztkbv 104 134757 316319 2026-04-09T14:30:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Papirark, saa vi blot kjendte Udstrækning i to Retninger, vilde det ikke da falde os mindst ligesaa besværlig at regne med Kubikforhold eller overhovedet beskjæftige os med Stereometri? I Forhold til den nye Dimension er vi alle flade, vi lar os genere af materielle Hindringer, medens vi med Bevidsthed om den fjerde Dimension skulde kunne passere paa skraa tværs gjennem en Væg lige saa let som en Høne, den sagnagtige Høne, burde kunne skride over en hvid Streg. – Men Videnskaben, siger jeg {{. . .}} – De paakalder et Fantom. Videnskaben! Nogen gamle Distriktslæger, som sidder og snakker Materialisme. En forstoppet Verdensopfatning. Men det er gaat med Materien som med den Oldtidslevning, der omtales i en af de norske Matematikeres Værker, er det ikke i «Brand»: der er bare et Hul igjen af den, og i dette umaadelige kosmiske Hul dirrer det ukjendte {{. . .}} Vibrationerne – fra de forholdsvis langsomme, vi opfatter som Lyd, til de hurtigere, ufattelig vanvidsnare, som i aldrig endende Stigning aabenbarer sig for os som Elektricitet, Lys,<noinclude><references/></noinclude> npt7n4ol4wtgk8mu56m0mh9fxg0ok9k 104 134758 316320 2026-04-09T14:31:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Røntgenstraaler, med brede Bælter mellem hvert af de iagttagbare Fænomener af ukjendte og usanselige Vibrationer. – Men hvad er det som dirrer slig? – Æter. Atomer. Men det er et Navn og intet videre. Words, Words, Words! for igjen at citere den samme Prins. For mit Vedkommende finder jeg det ikke altfor absurd at tænke sig, at hele denne Vibrationsproces er hvad man kalder aandelig: at det er et uendeligt Væsens Sjæl, hvis Tanker uophørlig dirrende skaber Kosmos. – Men hvad Brug har De egentlig i alt dette for deres fjerde Dimension og for Rædslerne, som materialiserer sig i natligt Kryb? – Aa, det nødvendigste for mig er det overflødige. Tænk Dem, at vi var omringet af en Verden, af Liv, af Væsener, som vi intet sanseligt Middel har til at træde nærmere, men som vor Filosofi nok kan drømme om. Det er Skumringsmulighederne, min Ven, det er dem vi alle, hver paa sit Vis, lever paa. Derfor holder jeg af den paradoksale Matematik {{. . .}} og De, De har nok ogsaa Deres Skumringsmuligheder. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> geyd37a0eg1byj5kdhe0if1i346k7tm 0 134759 316321 2026-04-09T14:31:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=102 to=112 header=1 /> 316321 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=102 to=112 header=1 /> 2nwqsi308hv52glziep1xzkqvdzl5yt 104 134760 316322 2026-04-09T14:34:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|RETFÆRDIGHEDENS ANSIGTER}}}} {{høyre|{{liten|Capri{{gap|2em}}}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|R}}etfærdigheden optraadte først i den viderlige Skikkelse af en Regning for den holstenske Baron eller pseudo-Baron von Güldenlach, som havde bodd et Fjerdingaar i et borgerligt Hotel ved Marina uden at betale andet end Drikkepengene, dem han i sine Par første Velmagtsdage havde strødd ud med rund Haand. Baronen forstod foruden sit Holstensk ikke noget levende Tungemaal, og denne aristokratiske Ignorans redded ham for mange pinlige Meningsudvekslinger med Værtskabet. Paa en saadan liden Ø lærer alle hverandre uundgaaelig at kjende, og Baronen var saa elskværdig at betragte mig som Landsmand i min Egenskab af «norsk<noinclude><references/></noinclude> na0qmf6tgz6jx3l9dnbm844dp8vkaz8 104 134761 316323 2026-04-09T14:35:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Slesvigven». Imidlertid randt Tiden hen, og den borgerlige Vært stunded mindre og mindre taalmodig efter sine Penge. Endelig maatte Baronen flytte. Han gjorde det som det anstaar sig en Adelsmand med et ironisk overbærende Smil og et Fingerkys til Opvartningspigen, og han bemærked, at Værten var dummere end en Hest og et Æsel, siden han saadan uden videre skilte sig fra sin eneste Gjæst {{. . .}} som ovenikjøbet var et Navn.{{nodent/e}} Nu forløb faa Dage, inden der optraadte en Advokat fra Neapel. Baronen sad paa det flade Tag i sit nye Logis og nød Vermuth, og op til dette Tag førte kun en løs Hønsestige. Da den fremmede Herre spurgte efter von Güldenlach, trak Baronen af Forsigtighedshensyn Stigen op til sig paa Taget. Han fortalte siden, at han i dette Øieblik følte sig i samme uindtagelige Position som sine Ahner paa deres Borg, naar de havde trukket ind Vindebroen. Det viste sig, at Stillingen var holdbar. Advokaten maatte nøie sig med at oplæse en Klageskrivelse for Svig nedenfra og opad, og von Güldenlach blev rolig siddende paa sit flade Tag, og for hvert af Advokatens<noinclude><references/></noinclude> k3n4ernouhhcouujylgishx3hfbszlk 104 134762 316324 2026-04-09T14:36:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Punkter blaaste han Røg ud i Luften og gjentog sin eneste italienske Frase: Non capisco, non mi riguarda {{. . .}} jeg forstaar ingenting, og det hele er mig uvedkommende, og paa Holstensk tilføied han: Staa ikke der og forkøl dig, din neapolitanske Avekat! Men saa muntre af Naturen er Italienerne, at det temmelig store tilfeldige Publikum, deriblandt Værten og hele hans Husstand, svinged med Hatterne og lo og skraalte Bravo. Og Advokaten fortrak med Skam og Haanhed. Dette var igjen et Ansigt paa Retfærdigheden. Men Advokaten vilde ikke været Advokat, om han ikke ogsaa havde vist frem ét. Dagen efter skulde jeg sammen med en Finne være Tolk for Landsmanden, og det var let nok at være Tolk, for Baronen lukked sig inde i Taushed, og paa Advokatens Erklæring om, at han vilde indgaa til Præfekturet med Anklage for Svig, saafremt hans Klients Fordring ikke paastand blev tilfredsstillet, lod han svare med stoisk Gelassenhed: – Lad os se Morgendagen an. Maaske er imidlertid min Post arriveret. Denne Ro virked paa Advokaten, han<noinclude><references/></noinclude> 2m6jkstln3jrj9x9iqee2ke9hahe4za 104 134763 316325 2026-04-09T14:36:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overveied Sagens Muligheder, og den næste Dag tog han frem det Papir, som indeholdt Anklageakten og lagde sin Haand over det og sagde: – Mine Herrer, det er mig pinligt at føre denne Sag mod en Mand af god Familie og med et saa sympatisk Ansigt. Men alle er lige for vor Lov, og Loven er streng. Desuden er min Klient en Mand uden Skaansel, en opbrusende Natur og om jeg saa maa sige – pengegrisk. Kort sagt, her gjælder det Pengene eller Konsekvenserne. Jeg har allerede været nødt til at stille Baronen under Karabinierenes Opsigt. Han kan med den største personlige Frihed bevæge sig omkring paa disse ti Kvadratkilometer, i et herligt Landskab og blandt en gjæstfri Befolkning, men han bør ikke tænke paa at forlade Øen med Dampskib eller Robaad. Privat vil jeg ogsaa indstændig fraraade ham en Svømmetur over til Sorrent. Golfen vrimler af Hajer. Skulde Baronen have uopsættelige Forretninger i sit Hjemland eller skulde han komme til at lide af en saa naturlig Følelse som Hjemvé, da beklager jeg ham, men Loven, mine Herrer, kjender ikke Sentimentalitet.<noinclude><references/></noinclude> 0pfuo7xr9ttbzg5bfhoq5e4oy1lr8au 104 134764 316326 2026-04-09T14:37:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg vil derfor indstændig anmode Dem at opfordre Baronen til at ordne denne Regning øieblikkelig. Selv forlanger jeg intet Salær. Finnen svarte paa Landsmandens Vegne, at det hele var et simpelt Spørsmaal om Inddrivelse af Gjæld, og at der intet Grundlag forelaa for Tiltale for Svig. Kreditor maatte gaa frem som i andre Lande og i Nødsfald skaffe sig sit Tilgodehavende ved lovlig Tilbagehold af Debitors Effekter. – Ja, min Herre, men al den Stund det realisable af Baronens Bagage indskrænker sig til en Tandbørste og en Digtsamling i et ukjendt Sprog, foruden en Krøltang, saa vil De selv indse, at Baronen ikke har balanceret sit Budget og at Tiltalen for Svig er uafviselig. Baronen sad og nipped i sin blege Fipskjægkrølle, og omsider sagde han: – Det gjælder bare om at fordrive Tiden. Imidlertid aabner der sig ganske vist en Chance. Jeg har skrevet til en Ven i Kina, som ønsker mig derover. Fortæl ham, at jeg venter en større Sum fra Shanghai. Advokaten trak Skuldrene høit op og holdt<noinclude><references/></noinclude> di2ediffoqvbrpc1hqqquyg3vjsjgyc 104 134765 316327 2026-04-09T14:37:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Albuerne tæt ind til Siden og bredte ud Haandfladerne. Denne almindelige italienske Gestus betydde i dette Tilfælde, at det er langt til Shanghai. Men pludselig fik han et Ryk af en Ide, han skubbed Stolen nærmere og sagde fortrolig: – Tiden iler, mine Herrer, og det haster med at komme til en Forstaaelse. De forstaar mig nok, sagde han, og banked med Neglene paa sit Dokument. – Nei. – Ingen overflødige Ceremonier, mine Herrer. De forstaar mig nok. Dette graverende, for Baronen og hans Familie høist kompromiterende Dokument er ingen Stentavle? – Nuvel. – Lad os kalde det et Papir. – Javel. Han tog det op mellem to Fingre og gjorde en Gebærde, der skulde fingere, at han rev det itu {{. . .}} og han saa paa os med et Smil, der var fuldt af diabolisk Skjælmeri. – Min Klient er en fattig Stymper. Han vil ikke kunne forfølge Sagen med en ny Advokat. Ecco, mine Herrer, der ligger Dokumentet, og her staar jeg.<noinclude><references/></noinclude> kw0hkj3vw4nx1scjq4l2aot3m151a9w 104 134766 316328 2026-04-09T14:38:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Baronen fik den korte Mening af denne Tale, gløded han op af Indignation. – Hvad er det vel for en Vært, sagde han, som staar i Ledtog med slige Advokater, og hvad er det for en Judas af en Advokat, som forraader sin egen Klient? Hvad hedder Kjæltring paa dette Lingo? – Ladro. Von Güldenlach stilled sig tæt op mod den forventningsfuldt smilende Advokat og sagde truende: – Signor, vous êtes un ladro! Un banditto! Hans lyse, holstenske Øine lynte, og hans Ansigt var blegt af Harme, og da jeg saa dette Ansigt, forekom det mig at ligne selve Retfærdighedens, den krænkede Retfærdigheds. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> t9k1hx8agcof23f4nldlfjh54it5vv3 0 134767 316329 2026-04-09T14:39:20Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=113 to=119 header=1 /> 316329 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=113 to=119 header=1 /> in4xwuoju6h86sytl7z0q98sjhx6qi9 104 134768 316330 2026-04-09T14:40:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|CLAIRVOYANCE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|N}}aar et Fænomen som Clairvoyance er saa lidet opklaret, er Grunden dels Fænomenets relative Sjeldenhed, dels Iagttagernes Fordomsfuldhed.}} Der foreligger for det første et utilstrækkeligt Materiale, for det andet er dette Materiale enten bearbeidet af Forundring og Sensationslyst eller af Vantro. Enten har man altsaa sagt: dette er overnaturligt, eller: dette er umuligt. I det ene Tilfælde har man ved alle mulige Udsmykninger forsøgt at gjøre Fænomenet over al Forstand interessant, i det andet mest muligt at reducere det til Illusion eller bevidst Bedrag, hvis ofte forbausende Resultater udelukkende skyldes Slumpetræffet. Nu vil jeg forudskikke disse fordringsløse Linjer den Bemærkning, at jeg desværre<noinclude><references/></noinclude> 365c4piyxwlczlonn4eeyxulspc6ilt 316331 316330 2026-04-09T14:41:03Z Øystein Tvede 3938 316331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|CLAIRVOYANCE}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|N}}aar et Fænomen som Clairvoyance er saa lidet opklaret, er Grunden dels Fænomenets relative Sjeldenhed, dels Iagttagernes Fordomsfuldhed.}} Der foreligger for det første et utilstrækkeligt Materiale, for det andet er dette Materiale enten bearbeidet af Forundring og Sensationslyst eller af Vantro. Enten har man altsaa sagt: dette er overnaturligt, eller: dette er umuligt. I det ene Tilfælde har man ved alle mulige Udsmykninger forsøgt at gjøre Fænomenet over al Forstand interessant, i det andet mest muligt at reducere det til Illusion eller bevidst Bedrag, hvis ofte forbausende Resultater udelukkende skyldes Slumpetræffet. Nu vil jeg forudskikke disse fordringsløse Linjer den Bemærkning, at jeg desværre<noinclude><references/></noinclude> 5kmv7ppq6lqzlh1x3gg0g3u58afytud 104 134769 316332 2026-04-09T14:41:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke kjender det mindste til den utvilsomt rige og oplysende Literatur, der foreligger om Emnet. Hvad Videnskaben mener om Sagen, maa jeg opsætte med at skaffe mig Underretning om, indtil jeg træffer en Læge. Og naar jeg har faat vide, hvad Videnskaben mener, vil ieg dermed lade mig nøie. Det er en Ting saavel de stærkt Troende som de Vantro er enige om: Det er at betragte Clairvoyance som et isoleret Fænomen en overordentlig Mærkværdighed. Og ganske vist er det rigtig at definere Gjenstanden for en Iagttagelse og holde den vel ud fra alle andre, men under denne logiske Operation er det ikke værdt at glemme, at intet Fænomen i Virkeligheden er isoleret. Antager man Muligheden af Clairvoyance, og definerer man den som en betinget psykisk Paavirkelighed af Gjenstande ad en anden Vei end gjennem den normale Sansning, saa er det ogsaa rimeligt at antage, at en saadan Paavirkelighed kan forekomme i forskjellig Grad hos alle – og selvfølgelig til forskjellige Tider i forskjellig Grad hos det clairvoyante Individ. Hvad der betinger Graden af den psykiske Paavirkelighed maa<noinclude><references/></noinclude> 3bs3hpl3qp3fo2oy69gg90yfieqduyy 104 134770 316333 2026-04-09T14:42:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foreløbig staa hen. I ekstreme Tilfælde synes det at være nok, at Individet faar opgivet en Beskrivelse af Gjenstanden for at den rigtig lokaliseret skal «tegne» sig i hans Psyke. I andre Tilfælde er Clairvoyancen indirekte, og at tyde som Forestillingsmeddelelse fra Individ til Individ. Særlig frappant er i saa Henseende Fortællingen i Joh. Ev. IV. om Jesus og Kvinden fra Samaria. Jesu Ord havde gjort Forestillingen om hendes Levnet levende i hende, og derigjennem meddelte den sig med minutiøs Bestemthed til hans Psyke. Det samme gjælder Historien om Ananias og Safira i Ap. Gj. V. Al virkelig intuitiv Psykologi beror paa Muligheden af en saadan Tankeoverføring, og her har vi en af Forbindelserne mellem Clairvoyance, og normalt Sjæleliv. Det er en Kjendsgjerning, at den psykologiske Intuition er uafhængig af detaljeret fysiognomisk Sagkundskab. Lavater, den store Fysiognomiker, var et Lam som Psykolog. Analysen af Trækkene {{rettelse|kræ-|kræver}} som ethvert bevidst Tankearbeide Tid, Intuitionen er umiddelbar og øjeblikkelig. Det pludselige Velvære eller endnu sikrere det<noinclude><references/></noinclude> euv3id0mel09soexjk4nbw4b1jr27v5 104 134771 316334 2026-04-09T14:43:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pludselige Uvelvære ved det første Møde med et Menneske, og dette vil for bestandig grundlægge ens Opfatning af Vedkommende – tyder paa, at ens Psyke passivt modtar Indtryk af sym- eller antipatiske Forestillinger. Dermed er Opmerksomheden vakt, – og ens Iagttagelser vil gruppere sig indenfor den givne Ramme: man tar vedkommende Menneske psykologisk i Besiddelse. Alle Mennesker er til en viss Grad clairvoyante, men Enkelte eier Evnen indtil Genialitet, eller som et Speciale, der vækker Opsigt og Forbauselse. Lettest begribelig er naturligvis den indirekte Clairvoyance, i det der her er Forestillinger som fremkalder Forestillinger og billedlig talt foregaar en psykisk Smitte fra Individ til Individ. Men rigtignok blir ogsaa de herhen hørende utallige Gange konstaterede Kjendsgjerninger ganske uforklarlige, hvis man forskanser sig i den sjælløse Psykologi og opfatter Psyke som intet videre end en Hjernefunktion. Den direkte Clairvoyance synes derimod ikke at kunne nøie sig med mindre end en metafysisk Forklaring. Fra en livløs Gjenstand<noinclude><references/></noinclude> lezi73qevu4crad9lgmpmhnievni6aq 104 134772 316335 2026-04-09T14:43:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>(en Ring eller et Lig) kan der ikke tænkes at forplante sig Forestillinger til en om end aldrig saa modtagelig Psyke. Man staar altsaa overfor en af to Udveie: enten at tænke sig den clairvoyante Psyke aktivt opsøgende Gjenstanden eller –. Med dette Eller vil jeg bare henvise til den efter Kant elementære Betragtning, at den ydre Verden bor i vor Hjerne og bare kjendes som Forestilling under Bestemmelsen Tid og Rum. At derfor Muligheden af hver Gjenstands Tilstedeværelse som Forestilling i vor Hjerne dermed er givet og at den clairvoyante alene har det præ, at den latente Tilstedeværelse under visse ukjendte Omstændigheder kan gjøre sig gjældende som aktuel. Men jeg er forberedt paa, at den første den bedste Læge kan oplyse mig om, at alle Slutninger trukne af Kants Lære er det rene Hjernespind. Og Videnskaben har som bekjendt nu Ordet. Til Slutning bare et Par Ord om Betingelserne for den psykiske Paavirkelighed, som vi kalder Clairvoyance. De fleste pleier at hævde, at Betingelsen er en sygelig Tilstand, og da de selv ikke har oplevet noget<noinclude><references/></noinclude> rg1z9g0j17vf619jl62ttiwbfmpgtrn 104 134773 316336 2026-04-09T14:43:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saadant og anser sig for at være sunde paa Legeme og Sjæl, slaar de dermed Sagen hen. Nu vilde det jo ikke bevise noget som helst om Clairvoyance eller andre overordentlige psykiske Evner hang sammen med sygelige Tilstande. Paa Forhaand skulde jeg ogsaa være tilbøielig til at tro, at ikke enhver blomstrende Borger, hvis Legeme er et Resultat af bedre Middage og hvis Psyke er et Resultat af Avislæsning, – netop kommer og overrasker Verden med sin Clairvoyance. Er den sygelige Tilstand en Betingelse for at Psyke kan udfolde sine Egenskaber, nuvel saa er vi dermed langt paa Vei til at fastslaa et andet og mindre ligefremt Forhold mellem det psykiske og det fysiske end det almindelig antagne. Ti ingen vil ialfald nægte at Clairvoyance betegner et Plus, en Potensering af psykiske Egenskaber. Og er disse, som jeg tror, af væsentlig passiv Natur (Modtagelighed) saa vil det være rimelig om den er særlig udpræget hos et Menneske, – saalænge dets Vilje, dets Karakter endnu er vek, saalænge Sindet endnu er mygt og Blikket klart. Det heder med Rette Clairvoyance. Medmindre da en<noinclude><references/></noinclude> 719p7tyzojwblsnknqgydjf1q4rk2wa 104 134774 316337 2026-04-09T14:43:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stærk og dyb Naturfortrolighed som hos Vis-Knut bevarer Evnen for hele Livet. Som de fleste andre har jeg oplevet et og andet, der staar i en viss Sammenhæng med de omhandlede Fænomener. Hvis nogen samler paa sligt, kan jeg gjerne meddele et typisk Tilfælde paa indirekte Clairvoyance, og minder samtidig om, at Værdien af alle saadanne Meddelelser selvfølgelig beror paa deres absolute Paalidelighed. Jeg sad altsaa en Vinterkveld for adskillige Aar siden paa min Hybel og læste. Der raste en Snestorm udenfor og jeg vented intet Besøg. I Værelset ved Siden af var et mig paarørende Menneske. Men medens jeg sad der, fik jeg Fornemmelse af, at noget nærmed sig og vilde mig noget. Jeg slog det flere Gange ærgerlig hen, men det meldte sig igjen – og pludselig saa jeg en Skikkelse som arbeided sig med noget mørkt foran sig mod Snestormen. Jeg skrudde uvilkaarlig bedre op Lampen og læste paa Trods. Men om en Stund saa jeg igjen og dennegang, at det var en høi Mand med en Paraply. Nu lod han sig ikke afvise. Jeg mærked, at han kom nærmere. Dette blev<noinclude><references/></noinclude> fyq8ofjfo71xsq3miiftrj25y25wmth 104 134775 316338 2026-04-09T14:44:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ubehageligt, at jeg gik ind i Sideværelset og fortalte det til min Paarørende. Vi blev enige om at det var en Indbildning, og jeg gik ind til mig selv igjen. Men da jeg vel havde sat mig, kom det igjen og nu saa jeg, hvem det var. Det var en Mand jeg ikke havde set og ganske sikkert ikke tænkt paa i mindst fire Aar. Og som jeg ingen Forbindelse havde med. Af en her uvedkommende Grund var han mig antipatisk. Da gik jeg ind igjen og sagde, at den Mand (jeg nævnte hans Navn) var paa Veien op til mig, og at jeg ikke ønsked at træffe ham. Saalænge jeg var inde i Sideværelset saa jeg ingenting, men af en Slags selvplagende Nysgjerrighed gik jeg atter ind til mig selv, og da jeg vel havde sat mig, saa jeg ham igjen og tydeligere end før – blandt andet at han havde en usædvanlig høi lidt melankolsk Filthat og at hans Ansigt ligesom krymped sig og trak sammen Rynker for Kulden og Snekavet {{. . .}} Jeg havde ladt Døren staa aaben ind til Sideværelset og gav Meldinger: Han kommer nærmere, nu stanser han, nu gaar han igjen {{. . .}} og dette blev ved henved en halv Time. Jeg følte mig meget ilde,<noinclude><references/></noinclude> pgpcsof6pwzyi1fd8fckw720e8oe687 104 134776 316339 2026-04-09T14:44:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Blodet bankede voldsomt i Tindingerne. Endelig ropte jeg: nu slaar han ned Paraplyen {{. . .}} nu gaar han ind af Porten {{. . .}} nu er han i Trappen {{. . .}} nu ringer han. Og i samme Øieblik ringte det, og da min Paarørende gik ud for at lukke op, var det den selvsamme Mand. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> s4nho3nz911cymk2trd0aflm89nt02a 0 134777 316340 2026-04-09T14:45:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=120 to=128 header=1 /> 316340 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=120 to=128 header=1 /> l8j6b8a7eynege1fakv66pwlll98itf 104 134778 316341 2026-04-09T14:47:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|I COLLINS SPOR}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|J}}eg har endelig faat læst «det nyeste Mesterværk i vor Literatur» og maa atter forbauses over den «legende Lethed», hvormed norske Digtere frembringer Mesterværker oppe i den høie Alderdom. Vor helt igjennem paalidelige Kritik trænger ofte kun stakkede Nattetimer fra en Bog af en af de store Gamle er kommet ud, for at læse sig til, – ja, hvad siger jeg, den faar undertiden ikke Tid til at læse; den skal jo skrive, – til at skrive, at nu har igjen et mageløst Mesterværk seet Lyset. Med forunderlig Tæft, eller for at bruge et sømmeligere Udtryk: med forunderlig divinatorisk Evne behøver den bare at se et af de gode gamle Navne paa Titelbladet for straks at falde i Henrykkelser over de nye psykologiske Dybder, de nye Skildringens Høider, over alle Fundene, al Finheden, al Friskheden<noinclude><references/></noinclude> dei1cobvdpns43mx2izqd9qpfvc6w3e 104 134779 316342 2026-04-09T14:48:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>– kort sagt Mesterligheden i Mesterens nye Mesterværk. Saa legende let tar denne vor Kritik sin Opgave.{{nodent/e}} Og saa kommer Collin. Da er allerede Sukcesen fuldkommen, ja saa hastig som alting nutildags foregaar, er Begivenheden allerede udbasuneret naar han et Par Dage forsinket indtræffer med det glade Budskab. Collin gaar nemlig ikke saa sporenstregs paa Maalet, han traver lidt paa vilden Fod om i sin Beundring og fortolker sig besværlig gjennem subtile Begrebsforvirringer og overflødig Aandrigdom tilbage i Ring til sit Udgangspunkt: Admiror, ergo – –. Men da svøber ogsaa hans tætte, kroniske Beundring sig om sin Gjenstand, kjælent og klamt som Taagen om et høstligt Landskab. «Bjørnsons Billede af Mary vil faa sin Plads blandt den lange Række af Menneskebilleder, fødte af Digternes Harme over Kvindernes Undertrykkelse», heder det hos Collin. At han i Flæng regner Medeia og Gretchen med i Rækken af kvindelige Martyrer skal ikke forundre nogen. Man er vant til de mest overraskende Sammenligninger hos denne klare Aand. De forgangne Tiders Digtere – de<noinclude><references/></noinclude> afjnpa139lo3drdoa6he7hdnj4x9feo 104 134780 316343 2026-04-09T14:50:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store og gode blandt dem – betragter han nu engang som mere eller mindre heldige Forløbere for Bjørnson, og at Euripides da ogsaa ansees for kollegialt einverstanden i den norske Digters allernyeste Opstilling af Krigs-Mandsmoral contra Freds-Kvindemoral, det falder af sig selv. Og hvorfor genere sig for at tage Goethe ogsaa med? ''Faust'' som har voldt kløgtige Hoder saameget Bryd, blir utvilsomt nemmere, hvis den opfattes som en ''Chanson d'une mal mariée'', hvori den harme glødende Digter tar ''Madames'' Parti mod ''Monsieur''. Dette være nu som det vil. Det er uvist, om den Collinske Fortolkning af Bjørnsons Tekst i dette Tilfælde er ortodoks og autoriseret, men da det ene Udgangspunkt kan være ligesaa godt som det andet, gaar jeg med Collin ud fra, at Mary skal opfattes som en Kombattant for sit undertrykte og forurettede Kjøn. Uden selv at være egentlig kuet af Undertrykkelsen, tvertimod rigere udrustet og gunstigere stillet end de fleste af sine Medsøstre, kan hun vise dem Veien til Revanche eller om man vil: til Befrielse. Denne Tanke udfører Collin med mættet<noinclude><references/></noinclude> 7j6loptxeqc94oc12zr861lgtss5a8f 104 134781 316344 2026-04-09T14:50:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Omstændelighed. Blandt andet griber han Anledningen til at minde om, at Bjørnson allerede i sin ældre Digtning «har aabnet et ''Fristed'' for ulykkelige Mødre» og at han «har slaat en ''Bro'' over fra de norske Nutidsbygders uægte Børn til den gamle Kongesagas uægte Kongesønner». Det maa jo være deiligt for ulykkelige og «dobbelt ulykkelige» Mødre at have faat et Fristed {{. . .}} et Tag over Hodet. Da er de jo hjulpne. Men ''Broen'' mellem uægte Børn i Hedenold og Nutid! Den Bro Bjørnson skal have slaat! Der staar vi overfor en af Dybhederne hos Kommentatoren. Den Broen opgiver jeg at komme over. Nei, det faar gaa som det kan. Vi slipper Fortolkerens Haand og begiver os til Værket {{. . .}} I Skildringen af Mary er der det Misforhold, som altid opstaar, naar den der fortæller {{. . .}} ligegyldig hvad {{. . .}} er for henrykt over det, han har at fortælle. Bjørnson har villet fremstille en ung Pige ganske efter sit Hjerte; han føier Træk til Træk med glad Iver; saa deilig er hun! {{. . .}} Saa stolt! {{. . .}} ''Der'' kom hun med et Svar! {{. . .}} Det Mandfolk knibsed hun nydelig væk! {{. . .}} Nei, aa<noinclude><references/></noinclude> hu9n3schtoll69f2xiv3nnb7et4j2xw 104 134782 316345 2026-04-09T14:52:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nei, aanei {{. . .}} er hun ikke herlig! Sin Mor op af Dage! {{. . .}} Og saa videre. Og saa rives man til sin Beskjæmmelse ikke helt med! Ja slig er Menneskenaturen, at man i al Stilhed mumler Protester. Hvad er det for et forkjælet, kapriciøst Pigebarn! mumler man. For en ufordragelig liden Egoist! Og man tænker med Vemod paa den Opdragelse, hun har faat i et ''sengevarmt'' Hjem af sin Far, hvis Ømhed grænsed til Svagsind, og en Husbestyrerinde, som anstrengte sig for at plukke al Drøm ud af hende. Ja det er lykkedes! Den unge Pige er blevet et rationelt Væsen – et helt lidet Amerika af ''Selv-conceit''. Det er forsaavidt i sin Orden, at hun bytter sit norske Døbenavn Marit med Mary. Det er en symbolsk Akt. Hun erklærer sig som suveræn Personlighed ved dette sit Navnebytte, og Digteren som i et og alt er med paa Fiktionen, har givet denne vigtige Begivenhed Rang af ''Tronskifte:'' Den unge Dronning tager selv Sceptret! Hvis man nu venter sig megen jomfrulig Kjølighed, megen afvisende Renhed, megen spodsk Utilnærmelighed hos denne Dronninglige<noinclude><references/></noinclude> p1rna4e96dlsbbnllkmu46ebuttqn21 104 134783 316346 2026-04-09T14:53:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og feirede Skjønhed, saa skuffes man ikke. Hun vil ikke lade sig overrumple af sine Sanser, ikke beseires, men selv vælge og vrage mellem de Beseirede, selv skjænke sin Gunst til den mindst Uværdige. «Hun ''kan'' ikke forføres paa vanlig Vis» erklærer Collin med dyb, maskulin Kundskabsfylde. Han har det med at gjøre Reservationer; derfor bruger han det gaadefulde Udtryk: paa vanlig Vis. Hvad man nu end mener om ''Frans Röy'' som Mand og Elsker: han gjør Kur paa en høist usædvanlig Vis. Han er Officer og Atlet og gaar paa Hænderne og staar paa Hode og slaar Volter til Marys Ære i Boulogneskoven. Hans Kurmageri er en eneste Række af Saltomortaler, hans Forelskelse ytrer sig i voldsomme Krafteksplosioner, og han maatte ogsaa være istand til at gymnastisere sig ind i det kræsneste Kvindehjerte, ti fraregnet at han næsten savner Næse, er han skabt som en Gud. Jeg forstod for mit Vedkommende straks at ''ham'' blev det {{. . .}} før eller senere, ''ham'' og ingen anden, ikke Jørgen Thiis. Jeg hyggede min Slutning over en Ideassociation eller<noinclude><references/></noinclude> 1swaszikngpdbkaucgf9dxiedwj5p6q 104 134784 316347 2026-04-09T14:53:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Analogisyn, som Collin siger. Bare at han gik paa Hænderne var for mig nok. I Bjørnsons Digtning gaar ingen paa Hænderne forgjæves. Det er et ''Merkmal'' der Tugend, og før eller senere faar det sin Løn. Men alligevel knytter al Interesse i Bogen sig til Skildringen af Forholdet mellem Mary og Jørgen Thiis. Som saa ofte ellers hos Bjørnson virker de Figurer, han unddrager sin Sympati, afgjort mere sympatisk og menneskelig end dem, han udstyrer med formeget af Sit. I den Henseende er han poetisk retfærdig. Jørgen Thiis er som det heder «en vakker, elegant Kar, en udmærket Kavaler {{. . .}} med Sans for det fuldkomne i Kunst, Disciplin, Sprog». Det er ikke saa lidet. Men han har et «glubsk, sugende Blik», naar han ser paa Mary, der er med andre Ord Attraa i hans Forelskelse, hvilket er betænkeligt. Det er betænkeligere, at han lurer paa hende, en gang hun bader. Og mærkelig nok: midt i Marys Harme over denne Frækhed, dæmrer der en Slags afbødende Forstaaelse; «han havde stormende Lidenskab, han havde Mod til vældig Hensynsløshed», og en Sitren af<noinclude><references/></noinclude> eboear2bue7gyf0dds0d8vg3sdefef2 316349 316347 2026-04-09T14:54:27Z Øystein Tvede 3938 316349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Analogisyn, som Collin siger. Bare at han gik paa Hænderne var for mig nok. I Bjørnsons Digtning gaar ingen paa Hænderne forgjæves. Det er et ''Merkmal der Tugend'', og før eller senere faar det sin Løn. Men alligevel knytter al Interesse i Bogen sig til Skildringen af Forholdet mellem Mary og Jørgen Thiis. Som saa ofte ellers hos Bjørnson virker de Figurer, han unddrager sin Sympati, afgjort mere sympatisk og menneskelig end dem, han udstyrer med formeget af Sit. I den Henseende er han poetisk retfærdig. Jørgen Thiis er som det heder «en vakker, elegant Kar, en udmærket Kavaler {{. . .}} med Sans for det fuldkomne i Kunst, Disciplin, Sprog». Det er ikke saa lidet. Men han har et «glubsk, sugende Blik», naar han ser paa Mary, der er med andre Ord Attraa i hans Forelskelse, hvilket er betænkeligt. Det er betænkeligere, at han lurer paa hende, en gang hun bader. Og mærkelig nok: midt i Marys Harme over denne Frækhed, dæmrer der en Slags afbødende Forstaaelse; «han havde stormende Lidenskab, han havde Mod til vældig Hensynsløshed», og en Sitren af<noinclude><references/></noinclude> 0i3ejccv1hfbf57hy82m9pxazzd0p3a 104 134785 316348 2026-04-09T14:54:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spænding: «Om han var kommet!» Men neppe røres denne Streng af sund Sanselighed i hende, før denne Diana, denne Minerva giver sig hen til spidsfindige Reflektioner over Mandsbegjæret og dets «lange, lange Ophobning». Og hun lader det i uredelig, instinktløs Kydskhed ophobe sig om hende, udsætter sig for et nyt Overfald, vinker ham af, smækker ham over Fingrene, vinker ham til, indgaar regulær Forlovelse, med Far og Tante og Onkel til Vidner, og endelig! i prunkende Egenmægtighed, af dronninglig Naade forbarmer hun sig over Dyret: «Du skal ikke vente, Jørgen». Den fortræffelige Jørgen tror, at nu har han vundet. Han er naiv nok til at indbilde sig, at hun har hengivet sig til ham i ung hensynsløs Elskov, at hun er hans som han er hendes, og den Ulyksaglige tillader sig at anlægge en seierslykkelig Mine. Dermed er han solgt. Den Reaktion som vilde indfundet sig hos hende, hvilken Mine han nu end havde anlagt, stiger til blankt Raseri overfor hans ømme, beskyttende Optræden. Han! «Han som burde kastet sig i Støvet og kysset<noinclude><references/></noinclude> 1bhv1ukjl6mtsoci5ojbhqhm0wwbqtu 104 134786 316350 2026-04-09T14:54:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den nederste Søm af min Kjole!» {{. . .}} siger hun. I Virkeligheden sker her det afgjørende Brud. Alt hvad der senere foregaar mellem dem er uundgaaelig dømt til at bestyrke hendes forudindtagne Stemning mod ham. Den uskyldige Ting, at han prygler sin Hund paa aaben Gade, svulmer op i hendes Fantasi til hjerteløs Brutalitet {{. . .}} og i Collins ikke mindre ophidsede Fantasi fremstiller det sig som Udslag af Krigsmoral, Slavepiskermoral! Mindre kan ikke gjøre det. Men hvad man nu end finder for godt at kalde det: paa Mary aabner det lille Optrin Øinene: hun ser, hun ikke elsker Jørgen Thiis, aldrig har elsket ham. Og fordi hun er stolt nok og stærk nok, forlader hun ham, trods Følgerne. Som hendes Karakter er fremstillet, er dette den naturlige Løsning. Men hvad er det for en ''Forurettelse'', Collin taler om? Mary har, som det aller udtrykkeligst fremhæves i Bogen, «af fri Suverænitet ydet ham Livets høieste Pris».<noinclude><references/></noinclude> sdc5z5m2rtv7x0f9jinh8beb4kqshbe 104 134787 316351 2026-04-09T14:55:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der vifter et kjøligt Pust fra disse Ord, man tænker paa noget sligt som Snedronningens Brudenat, men ''han'' ialfald, denne noksom beklagelige Jørgen Thiis mødte da med sin Manddoms Livsvarme. Er det dette som er Forurettelsen? Paa hvis Side er den da? Mary har begaat en skjæbnesvanger Misforstaaelse. Hun har ene og alene af en Slags doktrinær Fordomsfrihed ladet sig lede til et Skridt, hvortil Instinkterne ikke pousserede hende. Deraf disse Taarer! Det maa hun bøde for. En tung Bod – lige ind i Fortvilelsen {{. . .}} lige ind i Døden, hvis ikke Bjørnsons gode Hjerte havde Frans Røy i Beredskab, Manden fra Boulogneskoven. Men efter Læsning af Fortællingen lykkes det mig ikke at komme tilbage til det Udgangspunkt, jeg laante af Collin; til Opfatningen af Mary som Repræsentant for et undertrykt og forurettet Kjøn. Underveis er denne Opfatning smulret istykker for mig, og jeg er i det hele taget ude af Stand til at drage nogensomhelst anden moralsk Erkjendelse ud af Bogen end den, at hvordan en ung smuk<noinclude><references/></noinclude> 20hyvb1d7mbfb07255g9sbb1dy9nmbu 104 134788 316352 2026-04-09T14:56:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dame end behager at forvikle sig i Livets Vanskeligheder, vil der altid staa en Mand paa Hodet for hende – og gaa paa Hænderne – – og bære hende paa Hænderne. Og det skulde da ogsaa bare mangle! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 97vmcw2fn5np0t7l88rw2gahkv3jpga 316353 316352 2026-04-09T14:56:27Z Øystein Tvede 3938 316353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dame end behager at forvikle sig i Livets Vanskeligheder, vil der altid staa en Mand paa Hodet for hende – og gaa paa Hænderne – – og ''bære'' hende paa Hænderne. Og det skulde da ogsaa bare mangle! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ggmi51k1bna18vf27qivm5ekgssoa8o 0 134789 316354 2026-04-09T14:57:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=129 to=139 header=1 /> 316354 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=129 to=139 header=1 /> cgl5hb2rmuv5vc4a0z6w1rqxyp28c6v 104 134790 316356 2026-04-09T14:59:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|ANARKIETS BIBEL}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et har længe været stilt om Hans Jægers Navn. Og mange trodde vel, den ilde medfarne Mand havde givet sig over. De Bøker, han udsendte, blev kværket af vor Trykkefrihed, som ogsaa egner sig til det Brug, og Forfatterens Portræt blev imidlertid som en hædret Afdøds ophængt i Nationalgalleriet. Mellem disse tvende Udmærkelser behøver man ingenlunde at se nogen Uoverensstemmelse: I gamle Dage henrettedes Folk ''in effigie'', naar man ikke kunde komme dem tillivs paa anden Maade; men da man jo var kommen Hans Jæger tillivs paa alle andre Maader, lod man ham leve ''in effigie''. At han selv kanske vilde foretrukket den omvendte Behandling, er hans Privatsag og blir ikke Gjenstand for nogen Sentimentalitet fra vor Side.}}<noinclude><references/></noinclude> bf9wcm9sje7zx6jzbcwgiv5l0kt8uhs 104 134791 316357 2026-04-09T15:00:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men saa viser det sig, at Forfatteren af «Kristiania-Bohemen» alligevel ikke havde sagt sit siste Ord. Han slænger tvertimod en tyk Bok paa Julebordet, en Bok, paa hvis Omslag en blodstænket Finger har smurt en Titel, som vil faa Julelysene i de tusen Hjem til at gyse: Anarkiets Bibel. Men lad mig sige det med én Gang for ikke at allarmere Trykkefriheden: Den egner sig ikke til Konfiskation. Det er en from Bok, og paa mig ialfald, der som Anmelder er vant til noget af hvert, har den virket som en uskyldig Bok. Den er udsprungen af en ædel Velvilje for Menneskeheden, den er fuld af blid Saglighed, af langmodig Overtalelse og af mangesifrede Beregninger, som enten de holder Stik eller ikke, er blottet for enhver Anstødelighed. Hans Jæger kalder med Rette denne Bok en Bibel {{. . .}} forsaavidt som det kan være tilladt at bruge dette Ord om et profant Arbeide. Ti ''det'' har den tilfelles med de aabenbarede Skrifter, at hvis man i det hele taget strander under Læsningen, sker det af Mangel paa ''Tro''. I sin Grundbetragtning er den ligesaa letfattelig som ethvert andet konfessionelt<noinclude><references/></noinclude> 3dk21q74cxi1ef4jjyjik000hlzp9r3 104 134792 316358 2026-04-09T18:11:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skrift. Den udleder alt Ondt af ''en'' Rod; den peger paa ''en'' Vei til Frelse. Og endelig ytrer dens religiøse Karakter sig i en frimodig Ringeagt for hvad enhver anderledes tænkende Daare siger i sit Hjerte. Men istedetfor i profetiske Trusler og Forbandelser, befrier denne Ringeagt sig i let henkastede Vink til Modstanderne om, hvad Forfatteren egentlig anser dem og deres Meninger for at være værd. Dog er der heller ikke i hans hyppige Brug af Ord som ''Idioter'' og ''Idioti'' noget egentlig uelskværdigt eller anmassende. Det store Syndefald har formørket Godtfolks Forstand, mener Forfatteren, saa de ikke kan fatte de Ting, der hører Anarkiets Gudsrige til, før de er blit illuminerede af den usammensatte og saliggjørende Overbevisning, at Eiendomsretten og Pengene er Ophavet til al Menneskehedens Jammer og Elendighed. Jeg vil med én Gang erklære, at jeg heri er enig med Hans Jæger, aldeles som jeg er enig med første Mosebok i, at al Menneskehedens Jammer og Elendighed skyldes vore første Forældres Fald i Paradiset. Faldet bestod i, at de tog, fordi de maatte tage,<noinclude><references/></noinclude> 3ydiqp76fbh4c4zp461sjfz7eu3ofhl 104 134793 316359 2026-04-09T18:12:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad der var altfor lifligt til at henstaa urørt som en Skueret. Heri har alle efterfølgende Mænd og Kvinder erklæret sig enig med Adam og Eva. Og den samme Fatalitet omspænder Oprindelsen til Eiendomsretten. Men naar man skal udføre et Motiv religiøst, har man Brug for Myter. Og som Moseboken griber til Slangen, puffer Hans Jæger Mammon frem som den, der stik mod Vor herres egentlige Hensigt forlokked Menneskene til den «Idioti» at etablere Eiendomsretten. Det er umuligt ikke at stille sig lidt skeptisk til en Teori, der ikke vil anerkjende det som en Grundegenskab ved Mennesket, at det ''vil eie''. Skulde det Instinkt, som ligger bag al Menneskets overlagte Virksomhed, bag al dets langsynte Søgen, bag dets Opfindelser af Redskaber, af Vaaben, ja bag al Civilisation {{. . .}} skulde Viljen til at tilvende sig, erobre, beholde, benytte og forsvare – bare være et løstsiddende Paafund, som vilde forsvinde for en bedre Indsigt, ja da! Da kunde man med Tiden nok faa udryddet Indbildningen om Erobringens Sødme og Besiddelsens Lyst som al anden Overtro og<noinclude><references/></noinclude> 3i1w039qi8kmjq4zxyvkoxo1x2g5dep 104 134794 316360 2026-04-09T18:14:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Tro og Haab arbeide for at faa Samfundet omkalfatret efter det anarkiske Mønster. Men – Hans Jæger er Utopist i saa høi en Grad og saa vild en Forstand som nogen af hans mangfoldige Forgjængere. Han er blændet af en stor Sandhed. Den nuværende som enhver tidligere Samfundsorden, mener han, er fuldkommen irrationel, fordi den ikke er bygget paa Ideen om Menneskehedens Solidaritet. Menneskene rives om hvert Ben, istedetfor i Mag og Mindelighed at unde hverandre Tid til at tygge og Fred til at fordøie. Konkurrancen er fornuftstridig, fordi der bestandig er nok eller kan frembringes nok til alle Menneskers Behov, og den nuværende Samfundsorden, der begunstiger den frie Konkurrance, er ligesaa umulig som den tidligere, der hæmmede Produktionen ved Privilegier. Al hidtidig Samfundsorden hævder den universale Fornuftstridighed, som heder Eiendomsretten. Men Mennesket selv, som er hildet og indviklet i Fornuftstridig heder, ''det'' er ikke desto mindre ifølge Hans Jæger et fuldkommen rationelt Væsen. Dette er jo den uforfalskede Jean Jacques:<noinclude><references/></noinclude> qxrkncxfiifs60hlik7o58d4fon4mev 104 134795 316361 2026-04-09T18:14:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mennesket er oprindelig ''frit'', og alligevel i Lænker. Mennesket er af Naturen dydigt og alligevel lastefuldt. Verden er skabt saare god og ikke desto mindre et Helvede! Det falder heller ikke Hans Jæger ind at flytte det irrationelle did, hvor det dog egentlig hører hjemme: til selve Mennesket, til det enkelte, til hvert enkelt Menneske. Gjorde han det, vilde nemlig det Grundlag, hvorpaa han bygger et nyt Samfund og etablerer en ny økonomisk Verdensorden, vise sig at være et svigtende. Materien vilde blive ubekvem og den positive Del af hans Opgave falde ham ulige vanskeligere. Men jeg læser og læser paa den positive Side af hans Værk og betragter den skjønne Verdensomvæltning fra Sult til Mæthed, fra Idioti til Fornuft, og det slaar mig stærkere og stærkere, at det ikke er Mennesker han opererer med. Det er en Slags fantastiske Maanekalver, hvis Legemer er gjennemsigtige af Logik. Side om Side og i uomtvistelig indbyrdes Fordragelighed græsser de sig til Lyksalighed. De tilfredsstiller sine Behov uden Vanskeligheder, de gjøder Markerne af sin egen Overflod. Men Hans Jæger indbilder sig, at disse Væsener,<noinclude><references/></noinclude> m2lus7rn5movll1rndvamr5odnobarp 104 134796 316362 2026-04-09T18:16:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som engang for alle er befriet for Næringssorg, Misundelse, Had, Splid Uro, Vindelyst {{. . .}} kort sagt for alle Stimulanser, skulde være skikkede til at «erobre Universet og saaledes opfylde Menneskehedens Bestemmelse.» Jeg tror ikke paa Spændingen mod Uendeligheden hos Maanekalvene. Det er karakteristisk for Hans Jægers Menneskeopfatning, at han tænker sig Anarkiets Evangelium forplantes efter Mønster af en aritmetisk Progression. Han forestiller sig et Land med ti Millioner Mennesker og blandt dem til en begyndelse ti Tusen Anarkister. Disse sender en Repræsentant til Nationalforsamlingen {{. . .}} han vil nemlig ikke forsmaa denne Indretning i Revoltens Tjeneste. Men de 10 000 Anarkister har hver især høitidlig forpligtet sig til at drive Agitation og lykkes det hver enkelt af dem at redde et Individ for Anarkiet i Løbet af tre Aar, vil Organisationen om seks Aar altsaa tælle 40 000 Tilhængere, om ni Aar 80 000, om tolv Aar 160 000, om atten Aar 640 000, om 24 Aar 2.5 Million og om tredive Aar 10 Millioner – altsaa hele Befolkningen. Og det Forslag om Eiendomsrettens Afskaffelse, der oprindelig<noinclude><references/></noinclude> 8hfs03fppo5ersuoy5zqgdhwnlrwhw1 104 134797 316363 2026-04-09T18:17:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var fremlagt paa Præsidentbordet af den første og eneste Repræsentant som et platonisk Hjertesuk – det vil nu blive enstemmig vedtaget, og Anarkiet træder dermed ind i Realiteten. Regningen er ikke engang sangvinsk, mener Hans Jæger. Nei, hvis det gjaldt at danne et Parti af Fyrstikker eller Smaasten, maatte den tvertimod siges at være nøgtern, men Menneskene triller ikke efter hverandre som Sandkorn i et Timeglas. Ingen Bevægelser kan rive Tilhængere med sig uden samtidig at røre i Ligegyldigheden og skabe Modstandere. Og naar den har naad sin høieste Styrke, balanceres den af Modstanden. Det er en ubønhørlig Lov, som siger: derhen og ikke længer. Skulde nogen Bevægelse socialt have forandret Verden i Bund og Grund, maatte det være Kristendommen. Men se om den gjorde! Dens Overtag blev ikke absolut, den blev allerede fra Begyndelsen balanceret af det uudryddelige og naturnødvendige Hedenskab; det vil sige af den Menneskelighed, som sprængte dens Idealitet for at Verden skulde vedblive at bestaa. Eller den store Revolution, som ophæved<noinclude><references/></noinclude> 2xq18dbi9fuag0el76vs1slhnwwz1mt 104 134798 316364 2026-04-09T18:18:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Privilegierne, men efter Hans Jægers Mening af ren Idioti eller Slaphed undlod at afskaffe Eiendomsretten. Hvorfor undlod den det, om ikke fordi den havde naad Grænsen af det Mulige? Strømkæntringen indtraadte, Ebben, Reaktionen {{. . .}} Ligevægten, for at Verden skulde vedblive at bestaa. Ingen Bevægelse volder mere end partielle Forskyvninger i de sociale Lag, i den bestaaende, den engang for alle bestaaende Verdensorden, saalidt som Strømmene i det store Verdenshav nogengang samler sig til en eneste. Det væsentlige af det gamle Bestaaende følger med over i det nye Bestaaende, fordi Verden regjeres af Nødvendigheden og ikke af Utopister. I det nye Rige, som Hans Jæger tænker sig oprettet ved en enstemmig Stortingsbeslutning, skal Pengene naturligvis afskaffes. Alt tilhører alle, Produktionsmidlerne overtages af Befolkningen en bloc, og Produktionen regulerer sig selv. «Fra at være Menneskehedens Hovedbeskjæftigelse, er Økonomien reduceret til en munter liden Bibeskjæftigelse, hvormed det behager Menneskene at fylde et Par ledige Timer af sin Dag.» To Timers-Normalarbeidsdagen vil mere end<noinclude><references/></noinclude> 7oevxqb88tko06ox0esnnifj15hzxc0 104 134799 316365 2026-04-09T18:23:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strække til. Saafremt alle eller de fleste deltager i Arbeidet, vil der frembringes nok af baade Nødvendigheds- og Luksusartikler til at tilfredsstille Efterspørselen, tiltrods for at denne jo maa øge umaadelig, naar Prisen nedsættes til Nul. Og ingen vil skofte fra Arbeidet, forsikrer Hans Jæger, for det er blit en Fornøielse, og Folk vilde simpelthen kjede sig ihjel, om de ikke engang skulde faa Lov til at arbeide to Timer om Dagen. Ogsaa heri er jeg enig med Hans Jæger. Ja jeg er mere end enig: Jeg paastaar, at det vilde kjede sig ihjel selv med en to Timers Leg af en Arbeidsdag. Ja jeg gaar saa vidt som til at indbilde mig, at det allerstærkeste, det uigjendrivelige Argument for den bestaaende Samfundsorden er Arbeidsdagens Strenghed og relative Længde. Hans Jæger mener, at Befrielsen for alt økonomisk Tryk skulde sætte Menneskenes «Tænkeorgan» i en hidtil uanet Svingning. Alle de Evner, som nu er bundne af Slidet, skulde udfolde sig frit i Granskning, Opfindsomhed, Kunst. Men ogsaa under al hidtidig Samfundsskik har der overalt været Tusener og Tusener af Mennesker, som ikke har behøvet at røre<noinclude><references/></noinclude> g9y3pk1va2quybi9fcihaj1nc2xhjoq 104 134800 316366 2026-04-09T18:25:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Finger for at eksistere, og det er overflødigt at minde om, at det ikke netop er blandt den Slags Mennesker «Tænkeorganet» har udfoldet den mest imponerende Virksomhed. Hvad skulde idetheletat «Tænkeorganet» beskjæftige sig med i Slaraffenland? Det maatte blive med Stjerner. Maanekalvenes Psykologi var snart udtømt; det dramatiske Element var skaffet ud af Verden sammen med Eiendomsrettens Konsekvenser: Modsætningerne, Ulighederne, Konflikterne. Og Opfindsomheden kunde alene lægges i Beslag af Trangen til større Bekvemmelighed, men Maanekalvenes Bekvemmelighed var jo ideal. «Tænkeorganet» blev ladt i Stikken eller henvist til at beskjæftige sig med det gamle, forladte Skumpelskud af en Verden, hvori vi nu lever, og som om den end ikke er «den beste af alle mulige Verdener» dog er mindre umulig end den beste Idealverden. I Hans Jægers Idealverden eksisterer der som sagt ikke Penge. Man skulde vende tilbage fra ''Pecunia'' til det oprindelige ''Pecus'', og jeg er bange for: i mere end en Henseende. Mammontrællene maatte nøie sig med<noinclude><references/></noinclude> 09zp3uujurv1aoqj224rv4x0a0abs6d 104 134801 316367 2026-04-09T18:26:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at samle paa Suppekjøkkenbiljetter, hvis ikke det generøse Gratissystem ogsaa gjorde saadanne overflødige. Ulyksalige Finangsgenier! Hvad skulde de bruge sine Evner til! Ingen ''Hausse'', ingen ''Baisse'', ingen Noteringer, ingen Svindel, ingen Anvendelse for deres dyrebare Tænkeorgan! Ikke engang den Tilfredsstillelse at kunne unde sig noget, de andre behøvde at misunde dem! Eller for at gaa videre i Standsrækken, hvordan skulde det gaa med Bønderne? Efter to Timers Arbeidsdag paa de grøderige Marker havde de intet at gribe til. Tænk paa den Nationalulykke, som heder Bønder uden Politik! Og vi selv, Hans Jæger, vi fri Skribenter og gamle Bohemiens, som bare staar med et Ben i det Samfund, som er {{. . .}} vi som ikke træller for Mammon, fordi vort Eiendomsbegreb er forfinet til bare at rumme vor Uafhængighed. Hvordan skulde vi bevare denne vor eneste Eiendom i et Samfund, hvor den eneste, men ubillige Pris, der forlangtes for Brødet, var Friheden? Vi vilde indlede den nye Æra med en liden Revolte! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q2a7jbo3036qk6usbdzf2633t1de2rp 0 134802 316368 2026-04-09T18:27:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=140 to=151 header=1 /> 316368 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=140 to=151 header=1 /> oeubzjc9ufd29g34iskxx6joi3b3me9 104 134803 316369 2026-04-09T18:29:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|I RUM SJØ}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}Det urokkelige Fædreland er af Sigte, de fattige Jyllands Klittekyster er af Sigte, vi er i rum Sjø, og det eneste urokkelige er Horisonten og vort Sind. Sjøen skjærer i Grønt, i truende, skumstribet Grønt under Solblinkene mellem de ustanselige Skyer. Det lyner ombord i blankpudset Messing, og Solskinnet gynger i ustadige Felter over Gulv og Vægge i Salonen, hvor alt er med i den lange, duvende Bevægelse. Der dirrer Reisefryd i store og smaa Karafler; et enkelt Glas klirrer indiskret og disharmonisk mod en Flaske; det vil ikke holde op at erindre om sin Eksistens; det dunker sig heller istykker end gir tabt. Jeg ser til min Forbauselse, at det er mit eget. Men Barometeret hænger værdig og ansvarsbevidst paa sin Plads ligeoverfor Uret.}}<noinclude><references/></noinclude> d8zsd17xydmnv8elhmo04xc9tt290qz 316370 316369 2026-04-09T18:30:18Z Øystein Tvede 3938 316370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|I RUM SJØ}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et urokkelige Fædreland er af Sigte, de fattige Jyllands Klittekyster er af Sigte, vi er i rum Sjø, og det eneste urokkelige er Horisonten og vort Sind. Sjøen skjærer i Grønt, i truende, skumstribet Grønt under Solblinkene mellem de ustanselige Skyer. Det lyner ombord i blankpudset Messing, og Solskinnet gynger i ustadige Felter over Gulv og Vægge i Salonen, hvor alt er med i den lange, duvende Bevægelse. Der dirrer Reisefryd i store og smaa Karafler; et enkelt Glas klirrer indiskret og disharmonisk mod en Flaske; det vil ikke holde op at erindre om sin Eksistens; det dunker sig heller istykker end gir tabt. Jeg ser til min Forbauselse, at det er mit eget. Men Barometeret hænger værdig og ansvarsbevidst paa sin Plads ligeoverfor Uret.}}<noinclude><references/></noinclude> sc2v8t4t7s464hyr5mgmn2v6abq77q3 104 134804 316371 2026-04-09T18:31:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Disse hastigtikkende Skibsure i ottekantet eller taugvundet Mahognyramme! Som uafbrudt korrigeres, enten man seiler mod Øst eller mod Vest og finder sig i alle Rettelser med mekanisk Sagtmodighed. Et sligt Ur forstaar, at Klokkeslettet er et af de Fastboendes Privilegier, og at det selv som seilende Individ er afskaaret fra Ufeilbarhed. Dets Visere kommer Tiden i Forkjøbet eller agterudseiles, alt efter Omstændighederne. Men Tiden er en Illusion, saa i sit Indre behøver Uret ikke at tage nogen Skade af Bevidstheden om sin kroniske Upaalidelighed. Et sligt Ur har havt en væsentlig Andel i min Opdragelse. Vi havde et i mit Hjem, og det havde seilet for længe. Det havde krydset Atlanten og Pacifiken saa ofte, at det omsider var begyndt at sløves i Fjærene. Det var vant til at flyttes frem og tilbage fra Døgn til Døgn i et langt bevæget Liv og kunde ikke ganske forsone sig med Forestillingen om at være oplagt. Og med rigtig barnligt Instinkt forstod vi det gamle Urs Følelser og begyndte uvorrent at flytte Viserne, eftersom det faldt os bekvemt. Vi<noinclude><references/></noinclude> 0ppvk7x2iov97ciu6nxpfweb6t9asg4 104 134805 316372 2026-04-09T18:32:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flytted dem tilbage om Aftenen for at kunne være længe oppe og om Morgenen for at kunne bli liggende og ikke komme for tidlig paa Skolen. Og det gamle sindssvage Ur tikked velvillig og tænkte: Nu bærer det altsaa mod Vest igjen! Men nu bærer det mod Syd, mod Sol, mod Afrika, mod de lykkelige Øer – ti saa kaldte Plutark (eller Strabo eller Ptolemæus) ''Kanarierne'', formodentlig fordi der ingen Kunst var der, ingen Literatur, ingen Videnskab, ingen Plutark, ingen Strabo, ingen Ptolemæus. Men dengang laa de ved Verdens Ende, nu ligger de midt paa Oceanets aabne Farvei og er kanske ikke lykkeligere end andre. Jeg bodde engang paa en Ø, hvor der var drevet iland en Tysker fra en forlist Skonnert. Han havde maattet skille sig ved hvert Plag for at redde sig iland, og han kom bogstavelig talt uden Bagage til det Hotel paa Øen, hvor han tog ind. Han bodde der i Maaneder og Aar og vented taalmodig paa en Pengeforsendelse, som bestandig udeblev, men han spiste og drak og var velklædt og trivedes som man trives paa en lykkelig Ø. Imidlertid vokste Værtens Datter, som var<noinclude><references/></noinclude> apz97h6ni2i7leykx5hefkse56ys6s3 104 134806 316373 2026-04-09T18:33:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et nyfødt Barn, da han landed paa Øen. Hun vokste omkap med hans Gjæld og blev stor og smuk. Og en Dag satte Værten – som man siger – Tyskeren Kniven paa Struben og sagde: «Betal Regningen eller gift Dem med min Datter. Nu kan jeg ikke vente længer.» Tyskeren valgte den lykkeligste Udvei og blev boende paa den samme Ø og i det samme Hotel, det han ved sit Giftermaal overtog. Og det eiendommelige ved ham som Hotelvært var, at han aldrig modtog mindre velklædte Gjæster, medmindre de erlagde Betalingen paa Forskud. Han havde sine Erfaringer. Men for mit eget Vedkommende vil jeg vare mig for at kalde Kanarierne lykkelige, før jeg har prøvet Hotellerne. Der burde ikke findes Hoteller paa lykkelige Øer. Det har stemt mig mindre gunstig mod min Reises Maal, at der findes et Olsens Hotel i Santa Cruz. Men hvis ikke «Encyclopædia Britannica» lyver, saa findes der til Gjengjæld ingen Kunst og ingen Literatur {{. . .}} derfor er jeg i mine egne og i mine Venners Øine alligevel et misundelsesværdigt Menneske. Jeg reiser ikke ud for<noinclude><references/></noinclude> 8czyjo53smw5qgr6cdtvjiltnkzj9rd 104 134807 316374 2026-04-09T18:33:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at sætte Stemning paa Baedekers Stjerner. Jeg reiser til Snefjeldet under Krebsens Vendekreds, til Palmer og til blaat Hav {{. . .}} Der mangler et lidet Slingrebræt til Blækhuset her ombord. Derfor raader jeg mine Venner til at benytte den kostbare Tid og skrive, før de kommer i rum Sjø. Men de hvide Kalkklipper ved Beachy Head er i Sigte, og Brevet faar gaa som det er. Det er England, solbelyst – – {{---}}<noinclude><references/></noinclude> e5ymrlimizu74ocaq1f2yzc3n8buw5k 0 134808 316375 2026-04-09T18:36:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=151 to=156 header=1 /> 316375 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=151 to=156 header=1 /> 29pren7qolsgkswkt5ucqntdp2q8vy8 316376 316375 2026-04-09T18:36:56Z Øystein Tvede 3938 316376 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=152 to=156 header=1 /> r8772roey2pjjvxps2px3qtpe2r453r 104 134809 316377 2026-04-09T18:40:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|DON QUIJOTE}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er var Vinter over Nordsjøen, og Nordenkulingen drev Snebyger efter os langt ned i Biskaya. Men udenfor Kysten af Portugal sprang Sommeren paa en Gang ud med Middagshede og lune Aftener, vi seiled ind i Syden, og det blaa Hav blev for hver Dag mere blaat. Vi duver paa lange Dønninger, og Vestenvinden jager Serpentiner af Skum henover Bølgekammene. Det eneste levende omkring os er Springerne, der leger om Stevnen og glimter med gule Buge i Solskin naar de hvert Øieblik er ovenvande. Her ombord indfanges ingen Nyhedslige gyldigheder fra Landjorden. Vi er lykkelig undsluppet og uafhængige paa det øde, uendelige, bestandig det samme og bestandig omskiftelige Hav. Om Kvelden ligger Nymaanen paa Ryggen høit paa Himlen. Naar<noinclude><references/></noinclude> lbp3ljwo5sfba7426t3r83qn1v62oip 104 134810 316378 2026-04-09T18:41:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den gaar ned staar Orion i Sydvest mellem Sirius og Aldebaran, og saa mørke og gjennemsigtige er disse sydlige Nætter, at saavel Hundens diamantagtige Farvespil som Aldebarans røde Øie kaster Refleksbroer over det blanke vuggende Hav. Vi seiler gjennem Morild og under Morild og Stjerner.{{nodent/e}} Men om Dagen seiler jeg langsomt gjennem Kapitel efter Kapitel i en gammel forreven ''Don Quijote'' fra Skibsbiblioteket. Det er tre hundrede Aar siden den Roman udkom, der den Dag idag er Verdens mest berømte som den i lange Tider var den mest afholdte. Den har i Tidernes Løb været læst af mangfoldige og tydet paa mangfoldige Maader. Barn har moret sig over den, unge Mennesker har slugt den, Voksne har forstaat den, Gamle har berømmet den – kunde allerede Digteren selv skrive i anden Del. Ja, lægger han til: det gaar saa vidt, at Godtfolk ikke kan høre et gammelt Øg knægge, uden at de siger: Rossinante! Ridderens og hans Hest, Væbneren og hans Æsel vil til Dagenes Ende nyde den samme Folkegunst, og selv i Lag, hvor hverken Digterens eller Digtningens Navn<noinclude><references/></noinclude> sy29cnuxcjrb3ctea3papget1jt31hx 104 134811 316379 2026-04-09T18:54:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har trængt ind, er alle fortrolige med Heltens Kamp med Veirmøllerne. Selve Ordsproget har sat Kronen paa Populariteten. Og hvad er det for en Bog, som saaledes har vakt Menneskehedens Bifald og som endnu er Verdensværket blandt Romanerne, almindeligere i sin Gyldighed, større og dristigere i sin Plan end nogen anden? Som Bidrag til den menneskelige Selverkjendelse indtar den sin Plads ganske for sig selv, udenfor al komisk Digtning, udenfor al Digtning. Aldrig før eller senere er en komisk Figur opstaat af Egenskaber, som hver for sig saalangtfra er latterlige, at de tvertimod er Menneskets, Mandens bedste og ædleste: Begeistring, Selvovervindelse, Tro paa en Idé, Offermod, Sanddruhed, Tapperhed, Menneskekjærlighed. Don Quijote er fremfor nogen en Ridder uden Frygt og Dadel, og han er ikke desto mindre bedrøveligere af Skikkelse end den første den beste Leiesvend, der ikke er værd at løse hans Skobaand. Og læg Mærke til, at han egentlig ikke er daarligere udstyret med Aandens end med Hjertets Egenskaber. Uden at forrykke Forholdene eller bryde Enheden i Figuren<noinclude><references/></noinclude> 94eolld8f9o53wqqsshoqyzvjjhp8gk 104 134812 316380 2026-04-09T18:55:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan Cervantes lægge Helten sine egne kloge og livserfarne, ja sine dybsindigste Ord i Munden, saa endog de, som mener, at Don Quijote opfører sig som en Afsindig, maa indrømme, at han undertiden taler som en Vismand – un cuerdo loco y un loco que tira à cuerdo. Der kommer en Dag for denne Entusiast, da han ikke længer kan slaa sig til Ro paa sit ubetydelige Gods i La Mancha. Verden er fuld af Uret at gjøre god igjen. Der sidder talrige fangne Prinsesser og venter paa sin Befrielse, der raaber uskyldigt Blod mod Himlen, de Svage krænkes, Vold og List florerer, Troldmænd forvender Sansen for Godt og Ondt, Sandhed og Løgn {{. . .}} Verden er af Hængslerne, men Entusiasten er ikke den, som forbander Pligten til at sætte den igjænge eller tviler paa sin Evne til at gjøre det. Han nyder paa Forskud Lønnen i sin gode Samvittighed, og alle Møier og Forsagelser bestraales for ham af Dulcineas fjerne Smil. Hans Vilje er ren som hans Kjærlighed er platonisk. Hans Sindelag er fuldkommen uverdsligt, og hvad man end mener om hans Rustning: ét er sikkert: den pansrer ham<noinclude><references/></noinclude> ldfxsqslu1hk3kj7h3k08z7mnalw9ag 104 134813 316381 2026-04-09T18:57:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod alle Erfaringer. De groveste Regninger preller af paa hans Overbevisning om, at Værtshuset er et aabent og gjæstfrit Slot, og forgjæves minder Maritornes Svinskhed ham om, at hun ikke er nogen sødtduftende Uskyldighed. For indslaaede Tænder, knuste Ribben, brukne Arme, for de ubehageligste Sammenstød med Livsens Realiteter finder han en rigelig Skadeserstatning i Vissheden om, at han kjæmper for Ret og Sandhed mod Løgnens og Ondskabens Liga og at Retten og Sandheden i hans egen Person omsider maa triumfere. Er da Don Quijote som Heine mente alene «den største Satire over den menneskelige Begeistring», eller har Turgénjev Ret, naar han i sit aandfulde Essai lægger al Vægt paa de sympatiske Sider ved Heltens Væsen, hans Sinds Oprigtighed, hans hellige Oprørskhed, hans uforbederlige Mennesketro og uhelbredelige Menneskekjærlighed? Noget af en Don Quijote, mener den russiske Digter, maa enhver den være, som vil vinde Menneskene, bevæge dem, forædle dem. Verden vilde gaa tilgrunde af Egoisme uden Don Quijoterne. Ikke hans naragtige Handlinger,<noinclude><references/></noinclude> ktghpu8he72jvfyi8yv8oh965vvkowm 104 134814 316382 2026-04-09T18:58:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men hans rene Vilje er det væsentlige ved ham. Derfor elsker man Don Quijote med al hans Løierlighed, men man holder ikke af Hamlet eller Faust med deres umaadelige Aandsfortrin {{. . .}} Det store komiske Grundforhold i Cervantes's Roman er ikke dette: at Helten ikke kan maale sig med sine Opgaver, men det modsatte: at Opgaverne ikke kan maale sig med Helten, med Varmen af hans Begeistring, med Voldsomheden af hans Ufortrødenhed. Han er istand til at slaa en Armé paa Flugt, og al hans Dumdristighed tjener til at splitte en Saueflok. Han tømmer en Potte skiddent Vand med samme Bravur som Herakles rensede Augias' Stald. Og han kan aldrig forbløffes, fordi hans Bevidsthed er saa opfyldt af Ideen om en storartet Kraftudløsning, at den er ganske utilgjængelig for nogen Anelse om det intetsigende Resultat. I Hælene paa Rossinante traver Asenet, og den eneste fortløbende Kommentar til Don Quijotes Bedrifter er hans Svends Betragtninger. Der er her ingen abstrakt Modstilling af Idealisme og Materialisme. Den tykke<noinclude><references/></noinclude> lg5q504ckltgu814amsjqxtbd5eupe3 104 134815 316383 2026-04-09T18:59:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>prosaiske Væbner er inderligere og uadskilleligere knyttet til sin spøgelsesmagre Ridder end om han delte hans Anskuelser og var opflammet af hans Entusiasme: han vil nemlig høste Fordelen af dem. Sancho Panza svæver ikke et Øieblik i Tvil om, at alt hvad hans Herre foretar sig er den rene og skjære Galskab, men Galskaben stikker ikke for ham i Don Quijotes enkelte fornuftvidrige Handlinger, i hans uslidelige Villighed til at se Virkeligheden farvet og forstørret gjennem sine eventyrlige Ønsker {{. . .}} den stikker deri, at han i det hele tat lever og bemøier sig for noget saa substansløst og uspiseligt som et Ideal. Sanchos Lettroenhed tar for gode Varer alle de Jætter og Drager og Heksemestre, al den Djævelskab, som «hans vandrende Ridderskab» ligger i Konflikt med, og som for hans eget udannede Bondeøie fortoner sig som Vindmøller eller Saueflokker eller Galeislaver eller selve den «hellige Hermandad» {{. . .}} men at hans gode Herre begaar alle sine ulyksalige Bedrifter i den Hensigt at lyksaliggjøres med et Smil af en Dulcinea, som ikke engang er til eller i det mindste bare er et Bondefruentimmer<noinclude><references/></noinclude> 5aytl4ufoe9z6w9hmqgl5tsd4cnnq7a 104 134816 316384 2026-04-09T19:00:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Toboso {{. . .}} det spænder Sanchos Forundring over dens Udvidelighed, og i sit Hjerte er han sikker paa, at der stikker noget mere solid under, og at hans Herre nok mener at drive det til en saavidt reel Vinding, at han kan forlene sin Væbner en Ø til Tak for hans Troskab. Sancho rider med paa alt med den Bagtanke: Vi gjør ikke alle vore Dumheder forgjæves! Som umaadelige Silhouetter kastes dette ridende Pars Skygger over Verden, lige groteske, den ene i sin Skindmagerhed, den anden i sin Fedme; den ene i sin Higen som den anden i sin Træghed. I Takten, den saare ujevne af Rossinantes begeistrede Galop og Æslets hæderlige Luntetrav har Menneskeheden gjenkjendt Rytmen i sin egen Fremrykning, som den i den glorværdige Hidalgo fra La Mancha og hans gemytlige Væbner gjenkjender Figurer, der bestandig optræder om igjen paa Verdens Teater. Don Quijotes agressive Forhold til Virkeligheden bestemmes helt og holdent af, at hans Forestillinger om den engang for alle er festnede, størknede og uimodtagelige for Fremskub af selvstændige Erfaringer. Hans<noinclude><references/></noinclude> 4oy1odvg1ora88vcmjumu8ayutj7g2g 104 134817 316385 2026-04-09T19:00:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Verdensbillede er færdigt, før han skrider til sin Gjerning, og forvrængt, fordi det ikke er hans eget, men tilegnet paa anden Haand, uoriginalt. Hans Magerhed er symbolsk. Alt, hvad han ser og oplever, ser han i forrykkede Dimensioner, fordi han tvinger det ind i sit System; intet vækker den skabende Forundring i ham, intet afslører sig for ham som uafhængig Realitet, men som Illustration til hans forudfattede Mening. Derfor kan han ræsonnere abstrakt som en Vismand, men handler reelt som en Daare {{. . .}} Hans lidet perfektible Natur er vidaaben for Entusiasme. Han har umaadelig let for at tro og at ville, fordi han intet Materiale har samlet til Tvil. Han har umaadelig let for at være tapper, fordi alt, hvad der møder ham af Modgang og Hindringer, svarer fuldstændig til de Gjenvordigheder, hans ideale Forbilleder med Glans har overstaaet. Han har umaadelig let for alt undtagen for at smile {{. . .}} ogsaa derfor vækker han ustanselig Munterhed. {{*}} Da første Halvdel af Don Quijote udkom var Don Miguel de Cervantes y Saavedra en<noinclude><references/></noinclude> cgns45lf23cnth3zsgs3smwgk5s1gmv 104 134818 316386 2026-04-09T19:01:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand paa nær de seksti Aar med et Liv bag sig fuldt af Eventyr, Ulykker, Sorger og Krænkelser {{. . .}} I sin Ungdoms glødende Begeistring for Kristendommens og Spaniens Sag var han traadt i Krigstjeneste. Han var som menig Soldat med i Slaget ved Lepanto, hvor Tyrkerflaaden blev oprevet og ødelagt af Don Juan d'Austria. Der blev hans venstre Haand knust af en Kugle. Men Skuffelsen over at den tilbedte Feltherre blev kaldt tilbage og at Seiren blev forspildt ved Filip den andens vankelmodige, nidske Politik dæmped ikke hans Krigslyst. I de følgende Aar var han med ved Navarino og La Goletta, og i 1575 blev han som bekjendt paa Hjemseiladsen fra Neapel tat til Fange af Pirater og holdt som Slave i Algier i over fem Aar. I Novellen «El Cautivo», der er indflettet i Don Quijote og mangfoldige andre Værker har han gjenoplivet Minderne fra dette Fangenskab. Efter mange mislykkede Flugtforsøg blev han endelig udfriet med en Løsesum og vendte tilbage til sit Fædreland. Saa begynder hans lange og tornefulde literære Løbebane – afbrudt af nye Krigseventyr.<noinclude><references/></noinclude> qcnidsmmxtyx6v4izb490d80306ham8 104 134819 316387 2026-04-09T19:14:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han skriver Mængder af Skuespil og Noveller, Tendensskrifter og i Tidens Stil Pastoraler, men hans Ry fordunkles af den overmenneskelige frugtbare og af Publikum forkjælede Lope de Vega. Cervantes kunde ikke leve af sin Produktion. Han fandt aldrig nogen mægtig Beskytter og vedblev hele sit Liv at være fattig. Han kjæmped trodsig og ensom for sine Idealer, han red sine Kjæpheste, men Livet maatte han friste i smaa Erhverv eller ingen, under stadig Omflakken {{. . .}} Han lærte Spanien at kjende ud og ind og fremfor alt paa Vrangen {{. . .}} og sit Hovedværk paabegynder han i et Fængsel. Da han ti Aar senere havde fuldendt den store Digtning, skrev han: «Mit Værk er forspildt, og mit Liv har været en lang Uklogskab. Jeg gaar og bærer paa min Ryg en Sten med en Indskrift, som fortæller om alle mine feilslagne Haab.» Saa sidder han den gamle Kriger, den gamle Digter i sit lille armodslige Hus i Valladolid og nedtegner sine feilslagne Haab. Men hans Bitterhed opløser sig, mens han skriver, i Smil. Han befrir sig i en umaadelig<noinclude><references/></noinclude> 5sdk41r58td8ez6b2h80laqsdu7y6xj 104 134820 316388 2026-04-09T19:15:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overdrivelse af Uforholdsmæssigheden mellem de fantastiske Fordringer til Livet og Livets egen impertinente Nøgterhed. Hans urolige, tapre og stolte Sind vinder Ligevægt i den store Selvironi. Og han ser hele det livagtige Gespenst af Ridderen, hvis Skygge vil sees til alle Tider: I Kirker og Parlamenter, i det daglige Liv, blandt Folkets Førere og Ungdommens, i Videnskaben og i Digtningen, blandt Forkjæmperne for afblegede Idealer eller for det allernyeste i Sandhed-faget. Og et Ansigt, som er streifet af Don Quijotes Skygge er i sit Alvor uryggeligt. Det vil kunne lyse af en Glød indenfra, men aldrig af det Straalespil, som speiler et Sinds underfundige Mistanker om, at Verden ogsaa vilde bestaa uden ''den'' vandrende Ridder, som netop bryder en Lanse {{. . .}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l7zewivrqxxpc4xhq2mxz04pogx6rec 0 134821 316389 2026-04-09T19:16:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=157 to=168 header=1 /> 316389 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=157 to=168 header=1 /> 4kxvx5yciqewnlin6wfd9po5w7o3coy 104 134822 316390 2026-04-09T19:22:51Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 316390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 134823 316391 2026-04-09T19:25:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|LAS PALMAS}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}Las Palmas ligger blændende hvid paa Solstrand mod det umaadelige Hav. Pasatbrisen suser i de stolte Palmekroner, og bagenfor hæver sig Landet i Terrasser, som langt oppe under Skyerne er blødt grønduggede af rigelig Vaar {{. . .}}}} Fra Puerto la Luz fører en Vei over de gule Sanddyner ind til Byen. Den vrimler af ''Tartanas'' med piskesmeldende, hujende Kuske, men det populæreste Befordringsmiddel er en Damptramvia, der er afdanket i Spanien, men har gjort Furore blandt Insulanerne og opfattes som Triumfen blandt Aarhundreders Opfindelser og Kronen paa moderne Kommunikationsmidler. De reiser ikke med den, men de stormer den, naar den en sjelden Gang viser sig. De venter taalmodig paa den i Timevis og lægger sig midt over<noinclude><references/></noinclude> 6smzcrd8woj5y2xjs8zxbkwwip80y9n 316392 316391 2026-04-09T19:25:30Z Øystein Tvede 3938 316392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|LAS PALMAS}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}as Palmas ligger blændende hvid paa Solstrand mod det umaadelige Hav. Pasatbrisen suser i de stolte Palmekroner, og bagenfor hæver sig Landet i Terrasser, som langt oppe under Skyerne er blødt grønduggede af rigelig Vaar {{. . .}}}} Fra Puerto la Luz fører en Vei over de gule Sanddyner ind til Byen. Den vrimler af ''Tartanas'' med piskesmeldende, hujende Kuske, men det populæreste Befordringsmiddel er en Damptramvia, der er afdanket i Spanien, men har gjort Furore blandt Insulanerne og opfattes som Triumfen blandt Aarhundreders Opfindelser og Kronen paa moderne Kommunikationsmidler. De reiser ikke med den, men de stormer den, naar den en sjelden Gang viser sig. De venter taalmodig paa den i Timevis og lægger sig midt over<noinclude><references/></noinclude> iyl86d0w19hsxp5uveqpcbt82zge4cs 104 134824 316393 2026-04-09T19:26:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skinnegangen for at vækkes af den, naar den endelig kommer. Og naar den snøfter sig frem til Holdestedet, overlastet med Passagerer, skaffer de sig Plads paa de andres Fang eller Rygge eller klyver op paa Taget af Vognene eller hænger paa Stigbrættene i Klasevis eller klistrer sig fast paa en eller anden ubegribelig Maade. Og alligevel maa den store Sværm nøies med at følge Toget i fuldt Løb. Men Kanarierne havde ogsaa i disse Dage en sjelden Aarsag til at være paa Farten. Deres Øer havde nemlig for første Gang siden de opdagedes Æren af kongeligt spansk Besøg. Og Alfonso XIII havde ovenikjøbet tat Las Palmas paa Sengen. Han ventedes først en Dag senere, og Byen fantaserte i Festforberedelser. Triumfbuerne ind til Hovedstaden ligned i sin uferdige Tilstand Udkast til Galger og Skafotter, og Landgangskiosken paa Moloen minded i den tidlige Morgenstund om intet hvad jeg har oplevet af Vildskab i Uorden. Det hele saa ud som et Arrangement af gale Manufakturister, og mens Dekoratørerne, alle med Cigaretter i Mundvigen, sled i og slos om<noinclude><references/></noinclude> g0w3fg2hlszesdgxzslijvkzjcxz860 104 134825 316394 2026-04-09T19:27:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de røde Brokadestoffer, vrimled Luften af Ordrer og Kontraordrer, Skrig og Trusler fra den tætte Stimmel af vedkommende og uvedkommende Tilskuere. Og ikke desto mindre var Kiosken som ved et Mirakel fiks og færdig og fuldendt smagfuld, da jeg kom forbi der igjen en halv Time senere, og da jeg hang udenpaa Trammen og holdt Balancen ved at bide Neglerne fast i en Kanarikones mægtige Overarm, for vi frem under prangende Triumfbuer. Som den lille vel opdragne Konge han er, vented Alfons med at stige iland, til alt var i Orden. Og han fik en værdig og misundelsesværdig Modtagelse. Hele ''Triana'' flammed af Farver. Det skjønne spanske Flag, der er som Svovl og Blod, smækked med hede Tunger mod den blaa Himmel. Alle Huse var blomsterklædte, alle Balkoner stimlende tæt besatte af festklædte Damer, og Blomsterguirlanderne, Vimpelguirlanderne spændte lette og tunge Gyngebroer fra Tag til Tag, fra Balkon til Balkon. Og det morsomme var at se paa de Indfødte {{. . .}} de var som berusede Bier i en Blomstereng. De summed, de hengav sig til Selvforglemmelsens Fryd,<noinclude><references/></noinclude> 8vwl3o5wk6t7s05dp610sun0sd2ht0k 104 134826 316395 2026-04-09T19:28:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres dunkle Øine drak Farver. Og da endelig Bruset af Menneskebølgerne og de høie Skrig forkyndte, at Kongen og Infanterne nærmed sig, steg Uroen til Larm, til Virvar, til glad Panik. Folk brølte op af fulde Lunger, ikke Hurra, ikke Viva {{. . .}} men bare Lyd, skingrende, skrattende Smæld af Lyd, af ''virkelige'' Lyd, af Lyd fra Afrika, Plask af Lyd som fra Kaskader af nedregnende Blikplader {{. . .}} ja ti intet kan erfaringsmæssig sammenlignes med disse ru, altoverdøvende Kanaristemmer, naar de er indstillet til Begeistring. Jeg fik et Glimt af Kongens unge Bourbonneransigt med den lidt forstrakte Underlæbe. Han hilste op til Balkonkvinderne, hilste ømt og virkningsfuldt. Men Vognen blev øieblikkelig gjemt i en Sky af Konfetti, hvorigjennem de udslupne Duer forskræmte flaksed. Jeg fik ogsaa et Glimt af et Ansigt, der saa forskræmt ud og af en tynd Damehaand, der klemte haardt i Kalesjekarmen. Det var La Infanta. Formodentlig havde hun tænkt, at der fabrikertes Bomber ogsaa paa de lykkelige Øer. Men da omsider hele Kortegen var passeret <noinclude><references/></noinclude> g9lmw0m9jigll29h5pmyx9hw23wfzrc 104 134827 316396 2026-04-09T19:31:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Folkestrømmen vælted efter den, havde jeg Tid til at observere, at alle Blomsterne var af Papir {{. . .}} Spændingen foran det ukjendte holder sig ikke længe. Man mærker snart, at Alverdens Roser er af det samme Papir, og Las Palmas er med alt sit mauriske Præg en almindelig sydlig Handelsby, bare renere og smukkere end de allerfleste. En Plads som dens Alameda med vældige sortskyggende Stenege og lyse Plataner vilde pryde enhver Hovedstad, og om Aftenen, naar Byens Orkester raser i Souzamusik, og alle de mantilleklædte Skjønheder i levende Hegn af gamle Dueñas driver dovent, men utrættelig frem og tilbage paa den evindelige samme Promenade, føler man sig igjen for en stakket Tid hjemme i det sorgløse Syden. En Eksistensglæde, som er sin egen Stimulans, svulmer i dem alle. De smiler henrykt over sig selv og over sin nye Kjole og siste Tilbeder. De pranger i den korte Skumring, i den korte Ungdom, før Fedmen tar Overhaand. Med Mørkefald glider de hjem og sætter sig ved Vinduet, der som sædvanlig i Syden er tættilskoddet, men her<noinclude><references/></noinclude> f335r1m55p17rk5gtqvlyz4wtomgtlq 104 134828 316397 2026-04-09T19:32:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Canaria er forsynet med en liden Glugge, en «Postigo», der meget praktisk er stor nok til at tillade en Conversacion med den udenforstaaende Elsker, men for trang til at slippe ham ind. Det er en autoriseret Art Flirt, hvori de unge Kanariere opviser en ligesaa uforkrænkelig Taalmodighed som nogen Spanier. De rokker sig ikke i Timevis, de flytter bare Støttepunktet fra Ben til Ben for ikke at dovne i dem begge, og de pleier at staa, indtil de tydelig mærker, at den Skjønne snorker inden for sin Postigo. Om de kanariske Damers Skjønhed staar der for Øieblikket en Strid i Aviserne. De ledende Organer paa Hovedøen er enige om, at de kanariske Damer er smukkere end al Verdens andre. Derimod mener Tenerife, at Gran Canarias Damer ikke taaler Sammenligning med deres egne, og Gran Canaria fremholder af æstetiske Motiver, usmittede af Patriotisme, den Kjendsgjerning, at alene Gran-Canarietterne vilde være «Hors Concours» i en universal Skjønhedskonkurranse. I en grundhæderlig og britisk knastør Guide over Øerne bemærker Forfatteren, at det er almindeligt at høre Reisende prise de<noinclude><references/></noinclude> ky8thsjp4t1jq0gfazwts55ubnbitlg 104 134829 316398 2026-04-09T19:33:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>indfødte Kvinders Skjønhed. Men, lægger han til, man maa huske paa, at disse Reisende gjerne er Sjøfolk som har været længe tilsjøs. Jeg er ogsaa tilbøielig til at tro, at de flatteres af Spændingen foran det Ukjendte. Fra det solsvedne Las Palmas gaar Reisen til Tenerife, hvis vestlige Skraaning skal være Øernes Paradis. Men forinden tar jeg endda en Tartanatur op til Byen, og gjennem Forstadsgaden, der strækker sig langs Strandbuen gjennem en rødlig Dis af Støv og Flyvesand. Havet ligger blankt og gyldent foran Byen, og i Skumkraven af Brænding leger de brune Kanariebørn Sidsten. Andre hiver Sten op i Palmerne for at rive ned Daddelkart. Alle Døre staar gjæstmildt aabne, og overalt er der Taverner, hvor fremmede Matroser holder Landlovskalaser i Vin, der smager som glødende Flyvesand svalet i Sprit {{. . .}} og tilfredsstiller sin umiddelbare Livsglæde i Betragtningen af de hvælvede Skjønheder der kredenserer Bægrene. Udenfor i Støv og Sand ligger henslængt Grupper af de samme Skjønheder. De er vistnok yderst anstændige. Deres lade Øine er halvlukket af mættet Nysgjerrighed<noinclude><references/></noinclude> 576cgf6lkbddtw4hyibu1e91rx6ldjy 104 134830 316399 2026-04-09T19:34:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Livet, de vugger end ikke sin dvaske Fedme i Middagsheden, de bugner fredelig op som overmodne Græskar. Som Mødre har de liden eller ingen Bekymring for sit talrige Afkom. De piller sine smaa i Manken, mere af Ømhed end af Renlighed, og naar Børnene straks efter Fødselen har faat indsat et Par Ørenringe, trænger de paa flere Aar ingen yderligere Beklædning. Og Melk maa absolut forekomme i Overflod. De første Ord de smaa Tunger lærer at stamme er una perrett' caballerito, og dermed er de udstyret til de første raske Manøvrer i Livskampen. ''Perretta'' er Kjælenavnet paa Soustykkerne, og paa Veien ind til Las Palmas samler man som fremmed hele Sværme af perettaskrigende Unger om sin Tartana. De holder Følge i det rasende Trav, udholdende som Maager efter en Damper, de slaar Hjul og gjør andre Kunster ved Siden af Vognen og hugger smaa sorte Næver i Karmen, knebrende Perrett', Perrett' med flinthaarde rr'er. Eiendommeligt og paafaldende, men ingenlunde uforklarligt er det, at en hel Del af disse Kanariebørn har faat lyseblaa Øine i <noinclude><references/></noinclude> 8s4wmttejtphotixj75b23q4ehfqui3 104 134831 316400 2026-04-09T19:34:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vuggegave. De tindrer i deres kaffebrune Ansigter som muntre Uregelmæssigheder af Naturen, og deres haarde, nordiske Blik bekræfter saagodtsom noget andet, at vi befinder os i et Centrum for den store internationale Trafik. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> igw737y8zc7bwgom3tlswdp5js4beyr 0 134832 316401 2026-04-09T19:35:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=169 to=177 header=1 /> 316401 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=169 to=177 header=1 /> 9j57tu5j3vge55v5udf433bgquottgd 104 134833 316402 2026-04-09T19:39:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|OROTAVA}}}} {{Uten innrykk|«{{Innfelt initial|I}}kke et af Paradiserne, men Paradiset paa Jorden» {{. . .}} Det er Alexander Humboldt som har grundfæstet Orotava's Ry for usammenlignelig og absolut Naturskjønhed. Et Stemningsudbrud af den store Reisende har for hans Landsmænd forbenet sig til Dogme, og med den troende Taabelighed, der nu engang er tyske Turisters Særkjende, kan man se dem springe ned af sine Æsler og leire sig paa den Udsigtspynt, hvor man har det videste Overblik over hele Orotavadalen, «Humboldts Hjørne» og mætte sin Beundring for autoriseret Naturskjønhed med rundelig opladte Øine og glade Gebærder.}} Veien brækker om Fjeldkammen og begir sig i faldende Bugter mod Dalbunden. Solen brænder i Havranden og Havet vimrer i Lysfraade som paa et Turnersk Maleri. <noinclude><references/></noinclude> ins80msetd50rw7ib65t9j16t6qdtxh 316403 316402 2026-04-09T19:40:53Z Øystein Tvede 3938 316403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|OROTAVA}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|«I}}kke et af Paradiserne, men Paradiset paa Jorden» {{. . .}} Det er Alexander Humboldt som har grundfæstet Orotava's Ry for usammenlignelig og absolut Naturskjønhed. Et Stemningsudbrud af den store Reisende har for hans Landsmænd forbenet sig til Dogme, og med den troende Taabelighed, der nu engang er tyske Turisters Særkjende, kan man se dem springe ned af sine Æsler og leire sig paa den Udsigtspynt, hvor man har det videste Overblik over hele Orotavadalen, «Humboldts Hjørne» og mætte sin Beundring for autoriseret Naturskjønhed med rundelig opladte Øine og glade Gebærder.}} Veien brækker om Fjeldkammen og begir sig i faldende Bugter mod Dalbunden. Solen brænder i Havranden og Havet vimrer i Lysfraade som paa et Turnersk Maleri. <noinclude><references/></noinclude> f1teeukc4d6olp04wl7bz4ih3bln0ec 104 134834 316404 2026-04-09T19:42:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nogen Minutter, og den er gaat under, og Natten smyger sig uforvarende opover Fjeldsiderne {{. . .}} Det er allerede mørkt nede i Dalen, og høit, uendelig høit oppe staar Pico el Teides Snetind svøbt i Solrødt. Den blir væk for os i en Veisving, vi er nede paa Sletten og kjører gjennem Alléer af vældige Febertrær, som sveder sin Røgelse ud i den hede Nat. Vi møder bananlastede Vogne, trukne trægt af tunge Okser {{. . .}} Kuskene ligger paa Toppen af sine Læs og sover eller skraaler mod Stjernerne Stumper af en eller anden ubekymret Vise. Og langt om længe svinger Vognen ind i en Park og op for Indgangen til det store Hotel «Taoro». Jeg holder af visse Grunde ikke af store Hoteller. Det er muligt, at det er en Fordom, men det er sikkert, at den alene vil kunne overvindes af store Akkreditiver. Et lidet Gjæstgiversted, om det kalder sig Gasthaus eller Inn eller Albergo eller Fonda, vil bestandig rumme lidt af det, den omstreifende Reisende søger selv paa Bekostning af Renlighed og Bekvemhed: en Slump Særegenhed, et pudsigt Interiør, en Levning af de Kuriosa, som forsvinder: Nationaleiendommelighederne.<noinclude><references/></noinclude> 44hu7wjsv3grlkkai8zugglqc3z5m3b 104 134835 316405 2026-04-09T19:43:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Europæismen har endda bare ædt sig gjennem de øvre Lag af Folkene. Almuen sidder igjen og vogter Racen, dens Fysik, Idé, Sprog, Dragt. Bourgeoisiet er overalt sig selv ligt. Det læser overalt de samme Aviser, ser de samme Teaterstykker, spekulerer i de samme Værdier, spiser den samme Mad, drikker den samme Vin og døser i de samme Forestillinger om Liv og Død. Og med Socialismen vil denne Bourgeoisiets Internationalisme forplante sig nedover og forberede Fremtidens graat oplyste, esperantotalende Enestand. Men foreløbig er Hotellet, det store Hotel Interimshjemmet for den Type, som overalt og intet steds er hjemme: den dannede Europæer, som reiser for sin Fornøielse, sin Forretning, sin indre Uro, sin Sygdom – eller simpelthen for at tilfredsstille sin Ligegyldighed. Imidlertid er det saa sent, at Typen heldigvis er gaat til Ro. Jeg vaagner midt paa Natten i blaat Maaneskin. Udenfor er Rummet fyldt af en eneste, overdøvende, og alligevel i sin Vælde dæmpet Lyd, som om Jorden selv sang inde i sine Hvælvinger.<noinclude><references/></noinclude> nyopamfa12m0hje9uxwg590r2jgzsmr 104 134836 316406 2026-04-09T19:44:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg gaar ud paa Terrassen {{. . .}} Der ligger igjen et ukjendt Landskab, en fremmed Verden bevogtet af den velkjendte Fuldmaane. Kystens Linje er svunget som en Sigdrand med bratte Forbjerge i Nord og Syd, og Havet ligger blankt imod den og blikstille, og alligevel raser Brændingen med Tordenlarm mod Klipperne. Oceanet gynger i sit Leie, det skvulper umærkelig mod Kanterne {{. . .}} det nynner paa en ny Orkan {{. . .}} Jeg lister mig tilbage til mit Værelse. Gjennem Væggen hører jeg en sprød Hoste, der vedvarer uafladelig inde fra Sideværelset. Den lyder saa spinkel og saa sørgelig. Den er taalmodig og arbeidsvant; det er som sad der et lidet Dyr inde i det svindsottige Bryst og besindig hakked det istykker {{. . .}} Ude i Hotellets Patio er der fortøiet en liden vims, kolerisk Abe til en Søile. Der sidder en syg Englænder i en Rullestol og morer sig med at anbringe smaa Delikatesser netop en halv Tomme udenfor Dyrets Rækkevidde. Det er mange lækre Ting. Strassburger Gaaseleverpostei med Trøfler. Smaa ristede Brødkrummer med Wolga-Kaviar. Helgolands Hummer. Franske Escargots {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> ev59tz1rleiulmoji3t8pnc7qt4z15z 104 134837 316407 2026-04-09T19:44:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Marekatten slider sin tynde Krop halvt af Led af Appetit og gjør desperate Tilsprang, som bare snærrer Lænken om dens knurrende Mave. Dens Mund løber i Vand, og den skjærer Tænder af Raseri, den knytter sine sorte, afmægtige smaa Næver truende mod Englænderen, som vaager over alle dens Krumspring med et ondskabsfuldt Forsyns dybe Interesse. Det er et frygtelig udtæret Menneske. Hans Ansigtsknokler er løselig omvundet med et Pergament, som nu da han smiler brister i alle sine tusen Rynker. Han viser Aben al den Mad, han ikke selv kan spise {{. . .}} han hævner sig over sin egen syge Mave {{. . .}} Dette er Orotava, dette er Paradiset paa de lyksalige Øer. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 76nyxvoh7otfn8uqf6y6o0otwpgjebe 0 134838 316408 2026-04-09T19:45:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=178 to=182 header=1 /> 316408 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=178 to=182 header=1 /> bbapg67lmwykfd5c3v545uxnmya7g78 104 134839 316409 2026-04-09T19:49:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|WHITECHAPEL}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}Jeg ligger vaagen og gjenkalder mig Indtrykkene fra en bevæget og nydelsesrig Dag. Det er heller ikke let at faa sove. Der mumles omkring paa Hylderne, og den rustne Mumlen revner undertiden for ugenerte Mishagsytringer. Her havde man erlagt sine tre Pence for sorgfrit at hengive sig til sine Drømme, og saa hersker der alligevel i Sovelokalet ikke den dybe og absolute Ro som Ordensreglementet forlanger {{. . .}} Bloody chaps!}} Men jeg har som sagt mine Indtryk at ty til. De begyndte allerede den aarle Morgen paa Themsen. De pilende Smaadampere, de tunge Lægtere og stønnende Slæbere, Kulprammerne og Lystyachterne, Oceandamperne, Seilskuderne, Motorchalupperne, den store mesterlige Balance i den farefulde Vrimmel.<noinclude><references/></noinclude> 0jffes4ti2864kty1s2vrqnvgvwqwt3 104 134840 316410 2026-04-09T19:50:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og Kaierne med de vældige Svingkraner, Kornsugerne, Kulklørne {{. . .}} Sjauerne selv {{. . .}} Farten i Slidet, den morgenfro Bravur i de raske Tag, Vellyden i al den hvinende, skrattende, drønnende Trafik {{. . .}} Forvirrede Indtryk med et kraftigt Glædesmoment af Energi, af Vaar under Himlens graa og over Flodens brune Uhumskhed. Uransaget af Toldvæsenet begir jeg mig gjennem Pakhussmug til Wapping. Om Roms Panteon sank i Jorden vilde den danne en værdig Nedgang til Underverdenen, men ikke værdigere end den skumle Hvælving over Wappings Metropolitanstation. De skidne Trægallerier der ringler Trapper langs Hvælvingens Mure, formaar ikke at forstyrre Indtrykket af de rene Rumspænd i denne Dome under Londons Dok. Der pibler Damp ind oppe fra Skylightet i Zenit, og der slaar en Os op fra Tunnellerne i Dybet, hvor Togene yrer med Menneskeladninger. Jeg har heldigvis intetsomhelst bestemt Maal med min underjordiske Reise. Vi passerer en Række Stationer, og jeg stiger til en Afveksling af ved Aldgate. Det er en Overraskelse at dukke saa pludselig op i en<noinclude><references/></noinclude> rfbez1ub8isgkt1jvrmg8m9lp7kpef5 104 134841 316411 2026-04-09T19:50:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tysk By. Til Gastwirtschaften, Kravt, Augustinerbrau, Eisbein og selve Bratwurstglöcklein med lavloftet, gotisk gemytligt Nürnberger originelles Lokal! Og Wurst og Wirth og Mädels, alles made in Germany. Der findes altsaa ingen Opinion i England mod de kjære Tyskere. Tyskland anlægger simpelthen Byer i London. Tonen maa kaldes fidél {{. . .}} Og medens jeg tømmer mit Mass, bestemmer jeg mig til at forblive for Resten af mit Liv i Kjæmpebyen {{. . .}} Naar jeg faar Reisevé til Italien eller Spanien eller Palæstina, kan jeg sætte mig paa Imperialen af en Omnibus og fortrække til vedkommende Lands Filialer i London. Men foreløbig vil jeg op til de engelske Bydele og til mere standsmæssige Kvarterer. Og jeg begir mig op paa en Omnibus. Færdselen foregaar i gammeldags og afmaalt Tempo. Dickens vilde kjende sig igjen i City. Han vilde kunne gjøre Observationer fra Taget af dette ærværdige Befordringsmiddel uden at forvirres af det tyvende Aarhundredes Hastværk. For al Ilfærdigheden er begravet under Jorden. De gamle Huse vilde vise ham sine uforandrede grønskede Fasader, og Kuskens Ansigt og<noinclude><references/></noinclude> alknl19j1rw2dusyz8h9qg19kr5b1s5 104 134842 316412 2026-04-09T19:51:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Passiar vilde gi ham Snippen af en Livshistorie og en Karakter. Hans Bøker vilde bli lige lange og rigelige {{. . .}} Det umaadelige London skifter ikke Præg i Løbet af en Bagatel af et Aarhundrede. Det amerikaniseres ikke af nogle Snes epokegjørende Opfindelser. Det synes at være en solid By {{. . .}} Vi skumpes sagtelig op gjennem Leadenhall Street og stanser omsider fuldstændig foran Børsen. Strøget er foreløbig ufremkommeligt, og Kusk og Hester maa resignere. Det er ogsaa en Plads, man ikke bør skynde sig over. Englands Bank gir som ingen anden Pengebygning i Verden en Forestilling om, hvad den gjemmer. At den er et lavt Hus i én Etage virker i dette Strøg, hvor hver Fod Grund er en Formue, som en iøinefaldende Udstilling af økonomisk Vederheftighed. Denne Bank er intet Luftkastel. Her viftes der ikke med illusoriske Papirer, her skufles det røde Metal. Dette er Guldets uindtagelige Fæstning. Denne flade, tunge Bygning, dette uløftelige Laag over Penge vilde gjøre et forstemmende sarkofagagtigt Indtryk, hvis ikke<noinclude><references/></noinclude> 1voamq388zg9blre8cp3cgqxzp2sgtg 104 134843 316413 2026-04-09T19:51:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Børsen med sine frie Søilerækker laa opmuntrende ligeoverfor. Dens brede Trappe indbyder til Passiar og Spekulation. Der inde hersker den rullende Bevægelighed i Værdierne. Og udenfor midt i Stimlen rider Wellington paa sin høie, slanke Hest og minder om den lykkeligste Værdiomsætning, den store Handelsnation har foretat. En Konstabel hæver sin dominerende Haand og vi svinger ind i Cheapside midt i en Række af Hansoms og Omnibusser, der har ventet foran og efter os. Om et vildtfremmed, overmenneskeligt Øie keg ned i denne Trængsel af agende, cyklende, slentrende Væsener, vilde Øiets tilsvarende Forstand staa stille af Forandring over, at alle disse kryende Eksistenser ikke løb surr i hverandres Planer, Maal, Indskydelser, Forretninger. Fra oven maatte Virvaret te sig haabløst, og kanhænde den overmenneskelige Forstand vilde tilskrive Menneskene et blindt geleidende Instinkt. Den store Fare vilde først opstaa, om Strømmen af en eller anden mægtig Grund væltedes i én Retning. Bysikkerheden beror paa det urokkelige Alvor hvormed enhver enkelt forfølger sine egne, sine<noinclude><references/></noinclude> e91zym0klypsddy4s4u1wtdwp63yl1w 104 134844 316414 2026-04-09T19:52:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egoistiske Formaal. Betingelsen for Orden er Splittelsen. Bellum omnium pax. Selve Anarkiet repræsenterer en bestaaende Livsform. Det er konservativt. Og dets extreme Teoretikere har med Rette Asyl i England. Efter hvert Attentat kaster den kontinentale Presse sig over dette Land, som dog mindst af alle er Attentaternes. Siden Gunpowderplottet mislykkedes for Guy Fawkes, har Øen været dybt uforstyrret af knaldeffektjagende Terrorister. Men, paastaar Kontinentet {{. . .}} det er England, som opelsker Anarkismen. Det er England, som skjænker alle Flygtninger Ly uden at af kræve dem Leidebreve fra deres Forfølgere. Det er England, som negter at deltage i Magternes Aktion mod indre Fiender, og det er England, som ikke vil vide af to Slags Love: en lempelig Slags for de velsindede Borgere og en gram Slags for Pakket og de katilinariske Eksistenser. Tankegangen fører mig atter ned paa den Underjordiske. Jeg stiger af ved St. Mary's og driver ned over High Whitechapel. Tilfældet leder mig ind i Avissalen i Whitechapels Public Library – en mageløs og beundringsværdig<noinclude><references/></noinclude> ncm14x38iinmjopekestg4zdfz95jpx 104 134845 316415 2026-04-09T19:53:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indretning. En Sal omtrent saa stor som Fæstningens Gymnastiklokale med gule Rader af Læsepulte og et metodisk udbredt Læsestof, der strækker til for Tusen ad Gangen. Her er Aandsføde i al Rundelighed. Her skal ikke Bærmen af Befolkningen kunne undskylde sig med knap Adgang til Dannelse. Alene af Dagbladene er alle politiske Bekjendelser udstillet. Rækker af Times og Rækker af Truth. Og om det gjælder Modejournaler, behøver dette for sit Ydre tilsyneladende noget skjødesløse Publikum ikke at svæve i Tvil om de anstundende Sæsonfarver. Her er noget for alle. Det vrimler af Six Pence-Magaziner fulde af Gruhistorier og spændende Mirakelbedrifter i Detektivgenren. En samvittighedsfuld Kollektion af populære videnskabelige Tidsskrifter gjør Publikum opmærksom paa de lurende Farer i alle Næringsmidler, i Luft, i Vand, i Kys, i Haandtryk, i Livet i sin Almindelighed. Saa kommer alle de provinsielle Tryksager og alle de niogniti protestantiske Sekters konkurrerende Saliggjørelsesorganer, foruden samtlige Udgydelser af den katolske Propaganda, og sist og best repræsenteret<noinclude><references/></noinclude> 4o6luqf8cjxaj5rbad3qomgmtoa7wha 104 134846 316416 2026-04-09T19:54:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hele den engelske Sportspresse med dens Utal af Organer for Nævekultur og Slagsmaalskunst {{. . .}} Det er lærerigt at iagttage, hvordan Publikum fordeler sig over dette udstrakte Felt af gratisspradlende Kundskabskilder. Modejournalerne og Populærvidenskaben øver liden eller ingen Tiltrækning. Mikrober og Moder lades ud af Betragtning. Saalidt man kan sky de første, anser man sig forpligtet til at følge de sidste. Dagbladene og Magazinerne samler hver sine alvorlige, spændte Læsere, men Massen af dette i legemlig Forstand daarlig konditionerede Publikum hænger over Sportspressen. Det er selve den graa Masse væltet ind fra Gaden, træt, bleg, alkoholisk blaadugget, skjæggestubbet, lurvet, frynset i Kanterne, med det samme Jordslag af Halvsult, Lediggang og Misère. Men ud af denne graa Masse stritter Individerne. Midt i denne fuldkomne Mangel paa Valgfrihed med Hensyn til Antræk vrimler fantastiske Luner, overmodige Indfald, kaade Spræl i Retning af det ekstravagante og dandyagtige. Ved Siden af mig staar en ung Mand og blader<noinclude><references/></noinclude> 7pg1n46ymhecf3pvyxl2kcjx5yzvaz7 104 134847 316417 2026-04-09T19:56:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Avis med hebraiske Typer. Han har, kanske i Tillid til et gammelt Husraad, sin venstre Uldstrømpe om Halsen. Han hoster saa smaat og gaar kipskodd i Galosjer. Men han bærer til Gjengjæld, presset ind mod Øiet, en Monokle, og denne Monokle i rød Hyssing forjager trolddomsagtig alt det melankolske ved Mandens Ydre. Den gjør ham ''chic'', oplagt paa Livet, fandenivoldsk, Landsmand af Chamberlain. Med den maatte han, om det kneb, endnu kunne se bedre Dage. Jeg følger Pulteraden. Her ligger Anarkistblade i alle Sprog, yiddish, polsk, italiensk, rumænsk og engelsk. Og om dem flokkes opmærksomme Læsere af alle Nationer, smaa Jøder, Polakker, Latinere. Her i et offentligt Bibliotek i det fri England! Jeg har fundet Stemningen og kan reise videre til Westminster Abbey, til Trafalgar Square. Jeg har Stemningen af Storheden og af Vælden og Velviljen, Magten og Humaniteten og Selvrespekten, og jeg gjenkalder mig igjen den døende Lancasters patriotisk svulmende Udbrud: {{ppoem|start=open|end=follow| {{liten|This earth of majesty – This fortress built by Nature for herself<noinclude><references/></noinclude> a1nvz8owcx7mg5htfezl6tm60lqkb5u 316418 316417 2026-04-09T19:57:15Z Øystein Tvede 3938 316418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Avis med hebraiske Typer. Han har, kanske i Tillid til et gammelt Husraad, sin venstre Uldstrømpe om Halsen. Han hoster saa smaat og gaar kipskodd i Galosjer. Men han bærer til Gjengjæld, presset ind mod Øiet, en Monokle, og denne Monokle i rød Hyssing forjager trolddomsagtig alt det melankolske ved Mandens Ydre. Den gjør ham ''chic'', oplagt paa Livet, fandenivoldsk, Landsmand af Chamberlain. Med den maatte han, om det kneb, endnu kunne se bedre Dage. Jeg følger Pulteraden. Her ligger Anarkistblade i alle Sprog, yiddish, polsk, italiensk, rumænsk og engelsk. Og om dem flokkes opmærksomme Læsere af alle Nationer, smaa Jøder, Polakker, Latinere. Her i et offentligt Bibliotek i det fri England! Jeg har fundet Stemningen og kan reise videre til Westminster Abbey, til Trafalgar Square. Jeg har Stemningen af Storheden og af Vælden og Velviljen, Magten og Humaniteten og Selvrespekten, og jeg gjenkalder mig igjen den døende Lancasters patriotisk svulmende Udbrud: {{ppoem|start=open|end=follow|liten|This earth of majesty – This fortress built by Nature for herself}}<noinclude><references/></noinclude> kxxg7ve6roaklcuebchyj5ydbv7tv5q 316419 316418 2026-04-09T19:57:32Z Øystein Tvede 3938 316419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Avis med hebraiske Typer. Han har, kanske i Tillid til et gammelt Husraad, sin venstre Uldstrømpe om Halsen. Han hoster saa smaat og gaar kipskodd i Galosjer. Men han bærer til Gjengjæld, presset ind mod Øiet, en Monokle, og denne Monokle i rød Hyssing forjager trolddomsagtig alt det melankolske ved Mandens Ydre. Den gjør ham ''chic'', oplagt paa Livet, fandenivoldsk, Landsmand af Chamberlain. Med den maatte han, om det kneb, endnu kunne se bedre Dage. Jeg følger Pulteraden. Her ligger Anarkistblade i alle Sprog, yiddish, polsk, italiensk, rumænsk og engelsk. Og om dem flokkes opmærksomme Læsere af alle Nationer, smaa Jøder, Polakker, Latinere. Her i et offentligt Bibliotek i det fri England! Jeg har fundet Stemningen og kan reise videre til Westminster Abbey, til Trafalgar Square. Jeg har Stemningen af Storheden og af Vælden og Velviljen, Magten og Humaniteten og Selvrespekten, og jeg gjenkalder mig igjen den døende Lancasters patriotisk svulmende Udbrud: {{ppoem|start=open|end=follow| {{liten|This earth of majesty – This fortress built by Nature for herself}}<noinclude><references/></noinclude> j8ui49xj40zgb6iff4q9cr3xjvx75x8 316420 316419 2026-04-09T19:58:59Z Øystein Tvede 3938 316420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Avis med hebraiske Typer. Han har, kanske i Tillid til et gammelt Husraad, sin venstre Uldstrømpe om Halsen. Han hoster saa smaat og gaar kipskodd i Galosjer. Men han bærer til Gjengjæld, presset ind mod Øiet, en Monokle, og denne Monokle i rød Hyssing forjager trolddomsagtig alt det melankolske ved Mandens Ydre. Den gjør ham ''chic'', oplagt paa Livet, fandenivoldsk, Landsmand af Chamberlain. Med den maatte han, om det kneb, endnu kunne se bedre Dage. Jeg følger Pulteraden. Her ligger Anarkistblade i alle Sprog, yiddish, polsk, italiensk, rumænsk og engelsk. Og om dem flokkes opmærksomme Læsere af alle Nationer, smaa Jøder, Polakker, Latinere. Her i et offentligt Bibliotek i det fri England! Jeg har fundet Stemningen og kan reise videre til Westminster Abbey, til Trafalgar Square. Jeg har Stemningen af Storheden og af Vælden og Velviljen, Magten og Humaniteten og Selvrespekten, og jeg gjenkalder mig igjen den døende Lancasters patriotisk svulmende Udbrud: {{liten|{{ppoem|start=open|end=follow| This earth of majesty – This fortress built by Nature for herself}}}}<noinclude><references/></noinclude> feop5l5spvijahqpqosq5jjew2paji9 104 134848 316421 2026-04-09T20:00:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten|{{ppoem|start=follow|end=close| against infection and the hand of war. This precious stone set in the silver sea, This blessed spot, this earth, this realm, this England!}}}} Ja, jeg havde gjort det mest mulige ud af Byen og ganske rigtig faat Indtryk af en Verdensdel. Jeg ligger paa min Briks og er mig bevidst, at jeg har fartet vidt omkring og strødd mit Guld for alle Indskydelser. Ikke engang Teatret eller Historien har jeg ganske forsømt. Jeg var paa Matinée i Adelphi og undte Tower et Besøg. Senere optraadte jeg tilvogns i Hyde Park sammen med den fornemme Verden forøvrigt; jeg viste mig og saa paa Promenoiren i Empire og souperte efterpaa og idetheletat – – Men jeg husker ikke, hvorlænge mine Midler tillod mig at optræde standsmæssig. Der maa pludselig være indtraadt en Eclipse {{. . .}} en total Guldformørkelse, og dette Mørke overfaldt mig i et ukjendt Strøg af Kjæmpebyen, jeg ved ikke hvorlænge over Midnat. Men med det samme oplystes jeg indvendig fra af den Kjendsgjerning, at jeg var alene i London, ja saagodtsom et Barn paa Vildstraa, med noget som Sixpence uvexlet i Vestelommen. <noinclude><references/></noinclude> hbmvf38zjukyihi3fdf5ilvi2xfiuo4 104 134849 316422 2026-04-09T20:00:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg blev ved at vanke og dreie om Hjørner paa det Uvisse, i Haab om at støde paa et kjendt Monument til Udgangspunkt for videre Streiftog – et Haab ligesaa forfengeligt som naar et Sudaneserbarn, der har forvildet sig ind i Sahara, haaber at faa Øje paa en af Pyramiderne til at orientere sig efter. Jeg begyndte at kjende Kilometre og Miles svide sine Sifre under mine Saaler, og aldrig tog de Ende disse skumle Gader, som for mig Vildfremmede ikke engang havde den vage Kuriositet at være berygtede. Om jeg havde begit mig gjennem en By, en Hovedstad, gjerne et Verdenscentrum, og ikke vimset om i dette Fantasmorama af Uendeligheden, vilde jeg forlængst været ude af Landet {{. . .}} paa den aabne, selvfølgelige Landevei. Det gav sig ovenikjøbet til at regne. Ja Landeveien, den tilforladelige, i alle Lande hjemlige, den lange graa Snor med Byer som Perler {{. . .}} Landeveien med de syngende Telegrafstolper og venlige Grøftekanter! Jeg har en svar Fornemmelse af at jeg for bestandig har afskaaret mig fra Landeveien. Monstret har opslugt mig, jeg gaar <noinclude><references/></noinclude> j3ad9hnut61s2absdhafqfiq4j06n6e 104 134850 316423 2026-04-09T20:02:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig vild i dets Tarme, Kjæmpeedderkoppen har fordøiet mine Sovereigns – – Der staar igjen en Konstabel paa et Gadehjørne. Jeg beslutter at henvende mig til ham – helst vilde jeg anmode om den nærmeste Vei ud af Byen, men han vilde formodentlig opfatte det som en Spøg {{. . .}} det var hans Forfedre som trodde paa Verdens og Londons Ende – og jeg spør paa maafaa efter Regent Street. Han tar Maal af min Stand, Nationalitet, Formue og Sindelag i et eneste Blik. – You'll take a cab? – Nei jeg vil gaa tilfods. Han indlader sig ikke mere med mig, men trækker paa sine Bryderskuldre og slaar sine reglementerte jernhælede Slag nedover Gaden. Langt om længe sætter jeg mig paa Trappen foran et stort Hus med mange Døre under en Glasskjærm, som rager ud over Fortauget og gir Ly for Regnet. Det er en vid, aaben Gade, jeg nu befinder mig i; men Trafikken er indstillet. Der ruller en sjelden Gang en Karet forbi, men Kusken har begravet Ansigtet inde i Hætten og sidder og sover. Jeg forsøger ogsaa at slaa mig tilro<noinclude><references/></noinclude> nk4uvm2uf6e91bw32huf9axvz2vg0cz 104 134851 316424 2026-04-09T20:03:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Resten af Natten, jeg vagler paa min ufuldkomne menneskelige Maade ved at trække Benene opunder mig og lægge Hodet paa Armen og vende Ansigtet ind mod Væggen. Men det er for koldt til at sove. Gudskelov der findes en Pakke Phillip Morris i Lommen. ''Never say die!'' Jeg reiser mig og leder frem Fyrstikker og tænder. I Blaffet faar jeg Øie paa en indrammet Plakat bag et Staaltraadsnet ved Siden af Døren. Jeg lyser bedre paa den. Jerusalem! Dette er et hebraisk Teater. Hosiannah! Jeg ved, hvor jeg er. Jeg er kommet ud af Ørkenen og det Grænseløse, jeg befinder mig i Whitechapel. En vemodig, næsten lykkelig Følelse betager mig. En Slags tilfredsstillet Hjemve. Her har jeg været engang før – efter alt det jeg har fartet omkring og overkommet af Oplevelser er det ubegribeligt, at det ikke var længer siden end iformiddags. Jeg husker en Anarkist med Monokle i rød Hyssing – han læste i en hebraisk Avis. Hernede i Nærheden var det man kunde spise ''hot jojnts'' for en ringe Penge og faa Øllet paa Kjøbet. Her var det ogsaa der i sin Tid blev myrdet en ung Pige, som gik paa Gaden og nynned:<noinclude><references/></noinclude> jutgfblxghs1s3fd42qoxmidko3wvvd 104 134852 316425 2026-04-09T20:05:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|Sweet violets, sweeter than all the roses –}} Ja netop her er Hjemstavnen for de smaa bløde engelske Sange – her i de skumle Pubs paa Bredden af Whiskyfloden – de Ulykkeliges Ganges, der dulmer og dræber som Menneskenes andre hellige Floder. Men jeg er træt og opsøger et Natteasyl i en Sidegade. Mit Sexpencestykke gir mig Adgang til bedste Forpleining – en Hylde med Voksdugspude og et ensfarvet Hestedækken. Der smaasnakkes omkring paa Hylderne af graa Bylter, og et enligstillet Gasblus knitrer under Loftet. Luften er forresten ikke saa daarlig. Ventilationen besørges formodentlig af en Punka med Bokserkræfter, for her arbeider et helt System af Hvirvelvinde paa Støvspredningen. Jeg prøver endnu engang før jeg gaar til Hvile at samle mine Indtryk af den deilige By, men det lykkes ikke. Jeg ser bare for mig et Billede, et Kvindeportræt, hvis Pragt og Særegenhed har skinnet for mine Øine i hele Dag. Det er Mrs. Siddons i Galleriet paa Trafalgar Square.<noinclude><references/></noinclude> cfjia6hk6cue1ex7s77ulcjcyxjdefa 104 134853 316426 2026-04-09T20:05:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun har det nationale Kvindeansigt i underfuld Forherligelse. Denne forfinede Magtvilje, denne kyske Værdighed, denne Holdning af Dronning og Præstinde! Og Profilens strenge Renhed og Dristighed, Hudens diafane Skjærhed {{. . .}} Øret, Hagen, Munden, alle de deilige Træks lidenskabelige Hemmelighedsfuldhed om alt hvad deres Syntese, Aasynet, forraader: Smerten, Sorgen, Gløden i et utrætteligt, umætteligt Hjerte. Hun spilled for over hundrede Aar siden Shakespeare. Hun kunde være født paa et engelsk Slot eller i Whitechapel. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 06io4kcpow3ngk2zv01op742c7lw31f 104 134854 316427 2026-04-09T20:09:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Uten innrykk|{{x-større|OSCAR WILDE}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}et store Kultursamfund har intet andet Fortrin fremfor de smaa end det umaadelige, at det har Spillerum for overflødige Kræfter. I det lille Samfund hersker der nødvendigvis ogsaa paa de aandelige Omraader en strengere Økonomi end i det store. Der holdes et nøiere Opsyn med Aandens Arbeidere, at de retskaffent maa øve sin Dont, og det skjønne evangeliske Princip, at Daglønnere, som først indfinder sig i den ellevte Time, skal faa den samme Løn som de, der har baaret Dagens Byrde og Hede, er skikket til at vække Indignation i et lidet Samfund. Wergeland sled ufortrødent som en Jætte af en Rydningsmand og brød op Land til Aker og til Eng for sit Folk for Retten til at dyrke i sin egen Have det overflødige Vidunderflor, som bestaar, naar alt det daglige<noinclude><references/></noinclude> dwxzoi8pd2uh79iqhvfjxwkjx4z8c6l 104 134855 316428 2026-04-09T20:09:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brød, han gav, forlængst er muggent og opædt. I det lille Samfund vil Aandsstrømninger brydes og afløse hverandre, de vil aldrig finde brede Leier til roligt Løb Side om Side; der vil herske et enten-eller, en kraftig aandelig Spænding i den ene eller anden Retning, aldrig et baade-og, en rig Omveksling, et Samspil af Forskjelligheder.{{nodent/e}} Det engelske Kultursamfund er fremfor noget andet overdaadigt i sin Rummelighed. Det anerkjender ingen anden Indskrænkning for personlige Selvudfoldelser end Moral, og da Moralen først rører paa sig og tager til Gjenmæle, naar den offentlig udæskes, er Indskrænkningen imaginær. Englænderne gjør blot en stor Bue udenom Moralen, saa faar de Lov til at gaa i Fred. Hvad man kalder engelsk Hykleri, er ikke andet end Udslaget af den Individualisme, som forlanger en Slaa for sin Dør og respekterer Slaaen for andres. Man ønsker intet Indblik til Skjæven i sin Broders Øie, og man dækker Bjælken i sit eget. I det store Puritanien er der et Folkeflertal for at helligholde Husfreden<noinclude><references/></noinclude> s51149a4l6980pfl96kzuez19yxk9o0 104 134856 316429 2026-04-09T20:10:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Hviledagen, forøvrigt er Livet og Ordet frit. Vi forbinder gjerne med engelsk Aand Forestillingen om noget solid og sindigt, en Nøgterhed med en viss Træsmag af Omgangen med Kjendsgjerninger. Vi tænker paa Spencer. Eller noget bøst og massivt, en Melankoli, der ytrer sig i ødelæggelseslystig Humor som hos Svift. Eller vi tænker paa det lidt smaalige, katekismus-enkle Retfærdighedsinstinkt, der hvidter og soder Menneskeskildringen hos en saa stor Digter som Dickens. Vi forestiller os de mest modsatte Ting, og vi gjør Ret, for engelsk Aand er mer end enhver anden et stort broget Mønster af Modsætninger, og enhver værdifuld Englænder ligner ingen af sine Landsmænd. Intelligenser, kraftige og nyttige som Londoner Bryggehester, og Intelligenser, fine, slanke og unyttige som de fuldblods – en Litteratur, hvor udholdende, overdøvende Udhamring af moralske Banaliteter har fortrængt selve Erindringen om Stilens Skjønhed, og Verker i denne Litteratur, lyse og straalende af en Skjønhed, der er sig selv nok!<noinclude><references/></noinclude> 6fnap7k8zgn8sbv1onbwm8bdj710452 104 134857 316430 2026-04-09T20:11:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den eneste virkelig sjeldne Skribent, den eneste virkelig store Poet i vore Dages England var Oscar Wilde. Det mærkelige ved hans Skjæbne er dette, at han, der før den Begivenhed indtraf, som styrted ham i den dybeste menneskelige Fornedrelse, var en Kunstner, for hvem Kunsten og Livet var en Leg {{. . .}} efterat han havde tabt alt: Velferd, Ære, Frihed, i selve Lidelsen og Nedværdigelsen fandt Kilder til nyt Liv, ny og dybere Lykke, ny og større Kunst. Hans virkelige Storhed aabenbared sig først efter hans Fald. Det er efter at have udsonet sin Tugthusstraf, at han skrev ''Reading Jail Ballad'', det herlige Digt, hvis Enfold og Patos og tragiske Visdom er saa ulig den Aand, der besjæled den tidligere skeptiske Epikuræer. Og det er under selve Fængselsopholdet, at han nedskrev de mærkelige Optegnelser, der er udkomne under Titelen ''De profundis''. Oscar Wilde var irsk af Oprindelse, han hører til Kelterne i engelsk Litteratur, var smidigere, lunefuldere, ustadigere end Englænderne, der som oftest har mere Karakter end Temperament. Han tilegned sig fransk<noinclude><references/></noinclude> eelrogsyvdxi5rcnbunylypguriolcn 104 134858 316431 2026-04-09T20:11:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og behandlede det som sit Modersmaal, men som Aand har han modtaget stærkere Tilskyndelser af engelsk og italiensk Litteratur end af den franske. Det er ufransk, at en Tanke tiltalte ham mindre ved logisk Sikkerhed end ved forvoven Holdning. Han forstod Fryden ved den aandelige Idræt, den stramme Line, den farlige Ligevegt. «Paradoksernes Vei er Sandhedens Vei,» skrev han. «For at lære Realiteterne at kjende, maa vi først se dem i Trikot. Naar Sandheden begynder at slaa Kraftspring, saa kan man bedømme den.» En saadan Aandsdisposition forudsætter et klart Hode, ellers blir man Profet som Carlyle. Thi Profeter er neppe andet end genialt taagede Hoder med Hang til Paradokser. Ogsaa Profeterne danser paa Line, men Linen er slap og det mindst profetiske ved dem er, at de ikke forudser, hvor ofte de vil falde ned. Oscar Wilde besad den kjølige Klarhed, som Italienerne, naar de taler om Vin eller Tanker, kalder ''limpidezza''. Det var hans Overbevisning – og i den indeslutted han en stolt Fordring til sin Kunst – at alt<noinclude><references/></noinclude> 0itly6mxebww1wcv0d6jg86htkicj74 104 134859 316432 2026-04-09T20:13:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde udtrykkes. «En Kunstner er aldrig kraftløs.» Den synlige Verden stod for ham i tindrende Realitet. Han fanged de ilende Indtryk, han lod dem risle gjennem sine Sanser og præparerte dem i lykkelige Definitioner. Hans legende Foredrag blir derfor aldrig den selvfordybede Tumlen med Tanker som den egentlige Filosofs. Livet, det netop tilfeldige, Solskinnet, Blomsterne, Skyerne, Humlerne {{. . .}} afbryder ham, gir ham nye Indfald, streifer hans Indfald med Striber, Duft, Skygger og summende Lyd. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det heder i «Dorian Gray», at «de eneste Kunstnere, som er personlig indtagende, det er de daarlige; gode Kunstnere gir alt til sin Kunst, og følgelig er de selv ganske uinteressante. En virkelig stor Digter er den mest upoetiske Skabning i Verden, men de smaa Digtere er ligefrem bedaarende. Jo daarligere de rimer, jo mere maleriske ser de ud. Bare det at en Mand har skrevet en Bok fuld af andenrangs Sonetter, gjør ham ganske uimodstaaelig.»<noinclude><references/></noinclude> sqaq8ha9w2poatbzai254o65amn8aqf 104 134860 316433 2026-04-09T20:14:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette er utvilsomt i tusen Tilfælde rigtig. Har Oscar Wilde været en Undtagelse? Formodentlig. Den høie Gunst, han personlig nød blandt det engelske Aristokrati, og den ringe Energi, hvormed han forfulgte sine literære Seire, tyder paa, at han gav sig hen som Improvisator, strødde ud sine Skatte og var en ligesaa glimrende Kausør som Skribent. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} I «Dorian Grays Billede», en fantastisk Roman, fortrinlig oversat til dansk af Sten Drewsen, har vi hele Oscar Wilde fra denne Periode, ''artiste pour l'art'', indtagende udæskende, malicieux, fordærvet {{. . .}} og fremforalt straalende af det Overmod, som er den eneste Undskyldning for at skabe noget overflødigt {{. . .}} Bokens Fabel, som er det minst væsentlige, hvis man opfatter den som rent Kunstverk uden Tendens, minder om de symboliserende Omskrivelser, som var yndet af de tyske Romantikere: Ligesom Peter Schlemihl mister sin Skygge og en af Hoffmanns Helte sit Speilbillede, har den unge Dorian Gray,<noinclude><references/></noinclude> j72fp0bbvw46dc0p7cwulvp3v3sx9eu 104 134861 316434 2026-04-09T20:14:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som nærer en lidenskabelig Narcisforelskelse i sin egen Skjønhed, kjøbt sig en evindelig Ungdom ved at lempe alle de synlige Følger af Aarene og sit syndefulde Liv over paa sit Portræt. Billedet ældes, han selv bevarer sin Ungdom. Billedet blir hæsligt, han selv bevarer sin Skjønhed. Hans Tanker og Gjerninger sætter sine uudslettelige og forræderske Furer i det malte Ansigt, mens hans eget forblir glat. Billedet hovner og bulner af hans Laster, hans eget Aasyn bevarer sit oprindelige Præg af Uskyld. Billedet forestiller til enhver Tid hans moralske Personlighed, det er hans løsrevne onde Samvittighed {{. . .}} Og han stiller Portrættet hen og gjemmer det, netop som man kunde ville gjemme en frygtelig Anklager, og besøger det ikke desto mindre Gang paa Gang i Gru og Spænding indtil han tilslut i Fortvilelse jager en Kniv gjennem det og selv falder raadden og ukjendelig i Billedets Lignelse til Jorden, mens Billedet i samme Øieblik gjenvinder sit og hans oprindelige Udseende. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}}<noinclude><references/></noinclude> 659qcijoakrr0t8znsd9qj9tc3tkssc 104 134862 316435 2026-04-09T20:15:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er vanskeligt, hvor meget end Forfatteren frakjender sig enhver moralsk Tendens, ikke i denne Allegori at se en Fordømmelse af det æstetiske Nydelsesliv. I Skjønhedsglæden og i Tankeglæden kan Mennesket mane frem Dæmoner, som forhærder hans Hjerte i Egoisme, hans Hjerne i intellektuelt Hovmod og fortaber hans Sjæl. Og har Digteren selv paa dette Tidspunkt ikke ment dette, men kun benyttet Lasten som Kunstnerens Stof i Kunsten, saa kastes der dog en mærkelig Refleks over denne Bok af de Bekjendelser, han skrev i det sidste Aar af sit Ophold i Reading-fængslet (''De profundis''. Engelsk og tysk Udgave 1905). Den ulastelige Skikkelighed vil skuffes, om den venter sig Selvbebreidelser, Anger og Sønderknuselse i denne Bok. Oscar Wilde vidste for godt, at det, som var hændt ham, maatte hænde. Han mente ogsaa, at vi Mennesker ligesaa ofte straffes for vore Dyder som for vore Laster; og det blev efter den første, næsten tilintetgjørende Fortvilelse et Holdepunkt for ham i den forsmædelige Fangetilværelse at vide, at intet kunde været anderledes, end det engang var. Den<noinclude><references/></noinclude> 3aorv9adriz1goveyxn5wo3gport8sz 104 134863 316436 2026-04-09T20:16:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Erkjendelse vaagned i ham, som han med al sin nygryende Energi klamred sig til og uddybed, at det staar i et Menneskes Magt, at vende alle Oplevelser, selv de forferdeligste, til gode for sig selv. Og han kom til at spørge sig selv om den egentlige Grund til, at han sad der: hvad der mangled, hvad han havde undgaat, hvad der ikke havde aabenbaret sine Hemmeligheder for ham i hans forrige Liv, og han forstod, at det var Smerten, Lidelsen. Han havde grebet efter alle de gyldne Frugter, som hang i Solen, han havde forsmaadd, hvad der stod i Skyggen: Han havde levd et ufuldstændigt Liv. «Bag Lyst og Latter fordækker sig ofte et raat og haardt og knortet Temperament, men bag Smerten er bestandig Smerte, bag Smerten er bestandig Sjæl.» Og han fandt den nye Vei til sig selv, i Virkeliggjørelsen af sit eget Væsen, til Fuldkommenheden. Han begyndte i Tugthuset sit ''vita nuova''.<noinclude><references/></noinclude> 0sml0j3uamctoxupwckkgf7225yf17n 104 134864 316437 2026-04-09T20:17:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Oscar Wilde har allerede længe ligget i sin Grav. Denne lille Bok vil blive dyrebar for alle, hvor forskjellige de end er af Anskuelser. Han selv var i sit Liv en stor Hedning, og han blev en god Kristen. Han levde med Verden, og han blev forkastet af Verden, og han overvandt Verden. Han kan vanskelig tages til Indtægt for noget Parti i denne Verden, hvor vi alle famler. For partivis opnaar vi hverken Himmel eller Helvede. Men hans Skjæbne vil være betydningsfuld for mangfoldige, og alle vil glæde sig over hans store elskværdige Sind. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 82jrxdd28eo5girsodf41n3r8ifiqk1 0 134865 316438 2026-04-09T20:19:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=183 to=197 header=1 /> 316438 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=183 to=197 header=1 /> d34ryd6y5f2jx5s4w1nrqa3cy1a9nk0 0 134866 316439 2026-04-09T20:19:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=198 to=208 header=1 /> 316439 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=198 to=208 header=1 /> j81ncydswe4bxyi6avantqkr469541h 104 134867 316442 2026-04-09T21:35:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|NEDERST PAA SKRAAPLANET<br> (1902)<br> I.}} Der sprang en mand ud af en anden klasses kupé i det netop ankomne tog fra Namur. Han gav sig ikke tid, til døren blev slaat op, men sled i remmen og fik skubbet ned faldvinduet og hældte sig ud og aabnet og hoppet ud med sin kuffert og banet sig vei mellem vimsende bærere og betjente og var næsten ude af stationen, før toget begyndte at tømmes. Men for udgangen blev han stanset af to uniformer. Han gjorde et skridt tilbage og holdt uvilkaarlig kufferten op til værge. ― Rien à déclarer, monsieur. Du tabac . . . des cigars? Han pustet og gjenvandt aandsnærværet. Ja, han strømmet over af redebonhed og vilde lægge alt sit frem til ransagelse. Han aabnet frakken og gjorde mine til at vrænge lommerne. Men bytolderne trak paa skuldrene og nøide sig med at slaa en kridtstreg paa hans kuffert. Udenfor smeldte kuskene med svepene og vinket gemytlig paa ham. Han nølte et øieblik, men brød saa gjennem vognrækken og skraadde over mod omnibusserne. En af dem var alt i bevægelse. Han steg ind og klemte sig fast mellem en tyk dame og en ældre herre, som sad og pyntet sin silkehat med frakkeærmet.<noinclude><references/></noinclude> 4jfsgbou4q4iewh6go4zrq92aw9uf8m 104 134868 316443 2026-04-09T21:45:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Hvor kjører vi hen? spurgte han, da omnibussen duvet indover. ― Til Saint Germain des Près, monsieur. Gjerne for mig, tænkte han og fandt frem sine seks sous af vestelommen. Det er sikrest at overlade alt til det venlige tilfælde. Det var en kjølig, skyet aprilaften, og kastanjernes nye løv hang tyndt og gjennemsivet af lyset fra de store buelamper. Opvarterne hang i de aabne døre til restauranterne. Der slog lys af speilvæggene indenfor, men menuerne stod endnu ensomme og upaaagtede i sine holdere paa de hviddugede borde ude paa fortoget og ventet paa de første middagsgjæster. Han følte sig med en gang lykkelig som et atom i en støvsky. Ingen holdt øie netop med ham ― han var passager i en omnibus ― en partikel, hvis vimringer ikke vedkom de andre fnug. Han fornam sin objektive eksistens, hvilket er en fornemmelse af tryg og glad selvforladthed. Boulevard Strassbourg. Boulevard Sevastopol. ― Dette besindige befordringsmiddel, tænkte han, er indrettet efter urfædrenes hastighedsfordringer til deres oksespand. Det rumler med erindringer fra civilisationens barndom. Derfor taales det bare i London og i Paris, hvor der endnu er nok af atavistiske mennesketyper til at elske det ― af lediggjængere og drømmere og revolutionære. I sine store øieblikke, tænkte han videre, anvendes det til barrikader ― befordringsmidlet tjener altsaa til at stanse færdslen. Det er omnibussens store paradoks. Fanden ― det er jo stof til en artikel. - Men i dette øieblik blev omnibussen selv stanset av færdslen, og det sank mistrøstig ned i ham:<noinclude><references/></noinclude> l68otaoemvyekgh06pan3efez5esx4y 316444 316443 2026-04-09T21:45:18Z Øystein Tvede 3938 316444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Hvor kjører vi hen? spurgte han, da omnibussen duvet indover. ― Til Saint Germain des Près, monsieur. Gjerne for mig, tænkte han og fandt frem sine seks sous af vestelommen. Det er sikrest at overlade alt til det venlige tilfælde. Det var en kjølig, skyet aprilaften, og kastanjernes nye løv hang tyndt og gjennemsivet af lyset fra de store buelamper. Opvarterne hang i de aabne døre til restauranterne. Der slog lys af speilvæggene indenfor, men menuerne stod endnu ensomme og upaaagtede i sine holdere paa de hviddugede borde ude paa fortoget og ventet paa de første middagsgjæster. Han følte sig med en gang lykkelig som et atom i en støvsky. Ingen holdt øie netop med ham ― han var passager i en omnibus ― en partikel, hvis vimringer ikke vedkom de andre fnug. Han fornam sin objektive eksistens, hvilket er en fornemmelse af tryg og glad selvforladthed. Boulevard Strassbourg. Boulevard Sevastopol. ― Dette besindige befordringsmiddel, tænkte han, er indrettet efter urfædrenes hastighedsfordringer til deres oksespand. Det rumler med erindringer fra civilisationens barndom. Derfor taales det bare i London og i Paris, hvor der endnu er nok af atavistiske mennesketyper til at elske det ― af lediggjængere og drømmere og revolutionære. I sine store øieblikke, tænkte han videre, anvendes det til barrikader ― befordringsmidlet tjener altsaa til at stanse færdslen. Det er omnibussens store paradoks. Fanden ― det er jo stof til en artikel. ― Men i dette øieblik blev omnibussen selv stanset av færdslen, og det sank mistrøstig ned i ham:<noinclude><references/></noinclude> t6lybepp8glb8cu87i58reibn00v5tc 104 134869 316445 2026-04-09T21:47:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg har jo penge. Det var en lang række af arbeidsvogne og tunge camions, som dønnet gjennem Rivoli og langsomt krydset Boulevarden. En droske var kjørt op ved siden af omnibussen og ventet ligeledes paa klar overgang. Han saa lige ind i den, men stupte med et ryk forover og begyndte at knytte op og knytte igjen sine skolidser. Han kjendte blodet sprænge i halsen — — — Sludder det var jo bare en tilfældig lighed. Ikke lighed engang — nu saa han det, da han reiste sig op igjen, og manden i drosken endelig løftet ansigtet fra den hædeker, det havde ruget over. Men han var blit varm og ærgerlig. Han maatte ud — han skubbet uden pardon til den tykke dame og sprang af, netop som omnibussen med et ryk skumplet videre. Han gik forbi St. Jacques taarnet og videre ad Rivoli, skraadde over Raadstupladsen og Arcolebroen og fulgte Blomsterkaien til den lille bro, som fra La Morgue fører over til øen St. Louis. Her rullet ingen drosker. Det var folketomt og øde mellem de gamle, triste huse, som om denne del af byen var tabt for døgnets liv og henvist til ensomhed og minder. Han gik videre, fraværende og sløv, og kom ud paa Anjoukaien. Her gjorde Seinearmen en bue og laa i kveldingen rolig og sortblank som en gammel stadsgrav. De store, gamle trær langs kaien havde endnu ikke faat blade . . . det kunde kanske være et slags sykomorer, tænkte han, ihvorvel han ikke ante, hvordan sykomorer egentlig saa ud. Men navnet passet ind i stemningen. Saa satte han kufferten fra sig og lænte sig med ryggen mod brysiværnet. Vinduerne i de fleste huse var tilskoddet for natten, og kvarteret havde et skummelt eller snarere<noinclude><references/></noinclude> 0djcm0n58dlla9s8iy88r7qqu4oqdmp 104 134870 316446 2026-04-09T21:48:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mistroisk præg. Men i afstand lyste en hvid lygte over en gadedør. Kanske det var et hotel. — Etsteds skal man bo, sa han til sig selv og drev opover. Og virkelig: paa lygten læste han: Hotel des Souvenirs agréables, om hvis tilværelse og blide navn han indtil dette øieblik intet havde anet. Han ringte paa og salte med en vis kraftanstrengelse et forrustet staaltraads virreværk i en kummerlig bevægelse, uden al der paafulgte nogen signaliserende lyd indenfra. Han trak igjen, og der blev løftet paa persiennen for et vindu over ham, og en stemme ropte: — Døren staar aaben. Han traadte ind i en mørk gang og famlet sig frem til trappen. Endelig kom nogen ud med et lys høiere oppe og spurgte, hvad han ønsket. — Om der fandtes noget ledig værelse? — — — Det var et værelse til tre francs. Med et vindu, en høi seng, et rundt bord med hullet dug og paa kaminpladen foran det støvede speil — perpetuum immobile, taffeluret med urokkelige visere og forgyldte barokengle under glaskuppelen. Gargonen havde sat fra sig lyset paa kanten af bordet, og gjæsten slængte sig paa den altfor korte sofa og laa der med lukkede øine. Han gad ikke engang se sig om i dette værelse, hvor han skulde bo ialfald en hel nat, men kunde lugte, at det var muggent med en ubestemmelig snev af alle de mangenlunde beskafne mennesker, som i tidens løb havde udført sine livsfunktioner der. — Nuvel, tænkte han. Her ligger jeg som en suveræn over min egen skjæbne, ansvarlig eller uansvarlig? Foreløbig har jeg ikke drevet det videre i verden: Jeg er ni og tredive aar og udslettet af mand-<noinclude><references/></noinclude> i478em48w6ukt9eokgakrr7e7iwv9o8 104 134871 316447 2026-04-09T21:51:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tallet. Og dorfen vil ikke faa sove rolig, før jeg har bekjendt, og saa er humlen den, at jeg ingenling har at bekjende. Det er det uholdbare ved mit tilfælde, at det ikke har nogen psykologisk interesse. Jeg har savnet motiver. — Egentlig føler jeg mig sørgelig tilmode, blev han ved med since tanker. Jeg savner min lille ungkarsleilighed i Stensund. Pibehylden, Encyclopædia Britannica og jomfru Helle med morgenkaffen. Jeg trængte ingen rekreationstur. Jeg sporer ingen hang hos mig til adspredelser, men jeg bør udentvil stramme mig op og varetage min sundhed. Han aabnet øinene og løftet hodet. Det tynde lys stod paa skraa i messingpladen og dryppet . . . Herregud, sa han til sig selv. Hvor lidet der dægges for en! Hvor man savner en kvindelig haand! Det banket paa døren. Det var garçonen med vand og en slags fremmedbog. — Ja, mit navn er lidt vanskelig at udlale, sa han. Det er Stefanus Nedenes . . . . Stefanys eller stop! Etienne né de Ness. ''De'' Ness, om De vil eller familiært monsieur Etienne. De kan huske det? Hjemland: Scandinavie. Le royaume de Scandinavie. Livsstilling: Bankkasserer. Høide: middels. Øine blaa. Særlige kjendetegn: ingen, ramset han op i sit eget sprog. — Naar ønsker herren at vækkes? — Jeg har ingen ønsker i saa henseende. Men gargonen opholdt sig fremdeles ved døren. — Si monsieur desirerait, sa han, il y a une jolie femme numéro treize. — Tak for Deres venlige omtanke, min ven. Jeg skal erindre Dem ved min benefice.<noinclude><references/></noinclude> 5r3bvgafk8vpmwolym1fu67ek9xfbky 104 134872 316448 2026-04-09T21:52:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hotel des Souvenirs agréables, tænkte han. Til syvende og sist er jeg uforvarende geraadet op i noget mindre respektabelt. Formodentlig er ikke dette et hospitium, som man med tryghed kunde lægge paa konfirmationsbordet. Da han havde vasket sig og byttet klær, laaste han sin kuffert og lyste sig selv ned over trapperne. Der blev ogsaa virkelig gløttet paa en dør, da han passerte anden etage. {{c|II.}} Det var første gang, Nedenes var i Paris. Men han var i hovedirækkene fortrolig med byens topografi, som han var med Chicagos eller Ekbátanas. Og da det faldt ham ind at begive sig til livet i det latinske kvarter, tog han derfor uden betænkning den bene vei over Sully-broen og indover Boulevard St. Germain. Han gav sig igjen hen til det lette velbehag, som var kommet over ham i omnibussen. — Jeg hvirvler, tænkte han, jeg hvirvler afsted — — begivenhederne har endelig faat fat i mig. Jeg hvirvler afsted som en skadefro pamflet henover boulevarden og koster ikke en sou. Jeg gir mig hen af overstrømmende velvilje. Og jeg indeholder ingenting. Jeg er bare en prøveballon opsendt for at konstatere vindretningen i de høiere samvittighedssfærer. Det er vel derfor, jeg føler mig saa fortryllende let, saa elastisk — — Il y a une jolie femme numéro treize. I denne stemning gik han ind og kjøbte en stok<noinclude><references/></noinclude> bg3hk1mjzd63qnwbhfkb17j6suci5fw 104 134873 316449 2026-04-09T21:53:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med hjorletaks haandtag og et par straagule handsker. I speilvæggen saa han sin graa reiselue og styrtet sig med glæde i den udgift at anskaffe sig en silkehat. I samme øieblik følte han sig uangribelig komplet og slo sig ned ved et bord udenfor Cluny-kaféen og forlangte en pernod. Det unge Paris gled forbi ham i en glitrende strøm. Der var gamle folk iblandt, udslukkede kavaljerer og koner uden ynde og uden en tand. Der var rynker, og der var smuds. Men strømmen var ungdommens. Boulevardens puls slo hedt og heftig af tyveaarig blod. Nynnende par, forelskede par, gifte for en vaar eller en vaarnat — høie barme, løftede pander, svimlende hatte, smil, aabenhed — stumper af glade ord, raslen af silke. Han følte sig med engang beskjæmmet over sine ni og tredive aar og lod mismodig isvandet silre ned i sit glas, hvor den klare, stærke gift efterhaanden gyrmet og løb ud til en grønblas melk. Han nippet og drak og tændte en cigaret. Derpaa stak han glasset ud. — Han der spytter ikke i kilden, hørte han en stemme fra et af sidebordene. — Hysj, ikke saa høit: Hvad vædder du, at han er norsk. — Landsmænd, tænkte Nedenes. Der findes nordmænd lige til morgenrødens yderste grænser. — Udsæt Dere ikke for noget tab for min skyld, hilste han hen til bordet. Jeg er norsk. Mit navn er Ness. — Og mit er Ryving. Og den lange fyren heder Bends. Lovende kunstner — især lovende. De flyttet sammen, og glassene blev fornyet.<noinclude><references/></noinclude> 44f5tfvo56gwi9x5dguiwlzpdvp3ixb 104 134874 316450 2026-04-09T21:55:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvis De er Otto Ryving, sa Nedenes, saa kjender jeg Deres navn. Jeg følger i al beskedenhed lidt med i de forskjellige videnskaber. Og Deres teori om nationalrigdommens svind i forhold til den udfoldede virksomhed . . . Kanske jeg udtrykker mig forkjert . . . men den altsaa forekommer mig yderst paradoksal. Der fløi liv i Ryvings øine. Han var en mand noget ud i trediverne med et par hede, gjennemtrængende øine i et barneansigt. Han havde en rundpullet uveirshat skubbet ned i nakken, saa hans mægtige skalle lyste blankt over panden. Nedenes vidste, at han i aarevis havde opholdt sig i Paris. Oprindelig var han kommen derned med et stipendium for at studere folkeret og statsøkonomi ved Sorbonne, Han havde ogsaa tat en doktorgrad og skrevet et par afhandlinger og var af dem, den hjemlige videnskabelighed haabet paa. Der var endog stillet ham i udsigt et professorat, men da det blev ledig, undlod han til almindelig forundring at søge det og blev ved at leve i Paris — ingen vidste rigtig hvordan eller af hvad. — Nei, saa De kjender den teorien, udbrød han. Det er nu fem aar siden jeg udkastet den i en artikel, — nærmest for at gjøre mig umulig som professoremne og bli kvit alt paahæng desangaaende. Men siden har jeg tat ideen op i en omfattende undersøgelse, og bare vent! Kommer jeg først gjennem naaleøiet! — Det er jo det, ser De — fortsatte han, at kapital netop ''ikke'' frembringes ved arbeide. Det er den simpleste sag af verden, derfor indser ingen den. For folk ''tror'', de ser ingenting. Arbeidet svækker og for-<noinclude><references/></noinclude> dt2cfuobbircc3enaujq5mkocidq25c 104 134875 316451 2026-04-09T21:56:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ringer den reclle kapital. — Ja, saavidt jeg forstod, er De fagmand? — Dette er for kjedelig at høre paa, indskjød Bends og drak. — Jeg er nærmest dilettant, sa Nedenes. Men jeg har været ansat i en bank. — Nuvel. Tænk Dem Norge, som det ligger og breder sig over 323 tusen kvadratkilometer af planetens fasteste skorpe og med bare to millioner norske mennesker. I Danmark maa over et halvt hundrede, i Belgien over to hundrede pakke sig sammen paa den kvadratkilometer, hvor vi i Norge bare behøver at bo seks. Dette er barnegeografi. Vi har altsaa svingerum. Norge har en udstrækningskapital, og denne kan bare forringes ved arbeide. — Jeg forstaar ikke rigtig —? — Arbeide vil sige øget folkemængde. Jo intensere det drives, desto mere imødekommende stiller naturen sig til forplantningen. Arbeide frembringer proletariat. For det første altsaa forminskes udstrækningskapitalen. Det er jo klart, at jo flere der fødes i et land, des mindre albuerum blir der tilovers for hver enkelt. Og for det andet: hvad der frembringes ved arbeide, det, man med et sammenfattende ord kan kalde madkapitalen — det opspises af alle de flere munde. — De mener med andre ord, at arbeide i det store og hele er overflødig. — Jeg mener, det er skadelig. Det er det utilgiveligste letsind. Selv i Norge, hvor der praktisk talt ikke arbeides, spyttes der gjennemsnitlig for meget i næverne. Men heldigvis cier vi en god regulalor i<noinclude><references/></noinclude> rwzbwtiqnvwy7xmrkrylb47yz0vt0fr 104 134876 316452 2026-04-09T21:58:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>emigrationen. Landet udsveder den overflødige næringssorg. — Men eivilisationen, kjære Dem. Kulturen — —. — Til helvede med den. Tror De, jeg sidder her og sætter op paradokser fra et glas absinth? Jeg peger paa nakne nationaløkonomiske sandheder. Vi tilhører en nation, som ikke trænger velvære, ikke luksus, men bare plads. Hele bebyggelsen af landet viser det. Et Norge med ti millioner mennesker vilde bli en skandale i verden. Der vilde hagle med processer og love uden tal og lige. Permanent chikane. Vi taaler ikke at bli fler. Vi er alt lidt for mange. Egentlig skulde der ikke være flere folk i Norge, end der kunde ernære sig af jagt og fiskeri eller ideiheletat af de næringskilder, som byr paa spænding og uvished og forholdsvis liden dagjevn anstrengelse. Lidt jordbrug altsaa ogsaa, og klokkebytteri for de mere eventyrlystne. C'est ça... Og civilisationen! Der har jo bestandig været en eller anden ecivilisation i op- eller nedgang. Men det værdifulde i menneskene har holdt sig hist og her paa trods af alle civilisationer. Jeg véd, hvad jeg mener — det er ikke saa vanskelig — — jeg mener, at hvis civilisation og kultur og alle de andre hellige stavelser betydde noget, saa maatte vi forlængst ha fundet nogen anden mening i tilværelsen end det dumme slid for selve eksistens- midlerne. — — — — Hvor vil De lede efter de værdifulde — de klare sind, den strømmende varme, den myge spirekraft og forundringen og lykken og friheden, mand — friheden? Hos barnet — hvor der ikke er tale om arbeide og ikke om kultur. Af arbeide blir menneskene træede i næverne, af kultur i hjernen. De glemmer alle, hvad det egentlig gjælder.<noinclude><references/></noinclude> 9i9d7eoc6g3z6p2rfuuup9b4tdbhpqy 316476 316452 2026-04-09T22:39:58Z Øystein Tvede 3938 316476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>emigrationen. Landet udsveder den overflødige næringssorg. — Men eivilisationen, kjære Dem. Kulturen — —. — Til helvede med den. Tror De, jeg sidder her og sætter op paradokser fra et glas absinth? Jeg peger paa nakne nationaløkonomiske sandheder. Vi tilhører en nation, som ikke trænger velvære, ikke luksus, men bare plads. Hele bebyggelsen af landet viser det. Et Norge med ti millioner mennesker vilde bli en skandale i verden. Der vilde hagle med processer og love uden tal og lige. Permanent chikane. Vi taaler ikke at bli fler. Vi er alt lidt for mange. Egentlig skulde der ikke være flere folk i Norge, end der kunde ernære sig af jagt og fiskeri eller ideiheletat af de næringskilder, som byr paa spænding og uvished og forholdsvis liden dagjevn anstrengelse. Lidt jordbrug altsaa ogsaa, og klokkebytteri for de mere eventyrlystne. C'est ça... Og civilisationen! Der har jo bestandig været en eller anden ecivilisation i op- eller nedgang. Men det værdifulde i menneskene har holdt sig hist og her paa trods af alle civilisationer. Jeg véd, hvad jeg mener — det er ikke saa vanskelig — — jeg mener, at hvis civilisation og kultur og alle de andre hellige stavelser betydde noget, saa maatte vi forlængst ha fundet nogen anden mening i tilværelsen end det dumme slid for selve eksistensmidlerne. — — — — Hvor vil De lede efter de værdifulde — de klare sind, den strømmende varme, den myge spirekraft og forundringen og lykken og friheden, mand — friheden? Hos barnet — hvor der ikke er tale om arbeide og ikke om kultur. Af arbeide blir menneskene træede i næverne, af kultur i hjernen. De glemmer alle, hvad det egentlig gjælder.<noinclude><references/></noinclude> 8o56gn3sa1ogkur7b0h1z2fsz5wapet 104 134877 316453 2026-04-09T21:59:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, hvad gjælder det til syvende og sist? afbrød Nedenes. — Det er det, vi ikke véd, det er ''det'', vi endelig ikke maa vide paa en prik. Men vi maa bare ikke glemme, at det er noget, det gjælder. Vor sjæl maa fortælle os det, som en susende skog fortæller — — — Det er poesi. — Nei, De tar feil, sa Ryving ivrig. De som bankmand — kunde det aldrig falde Dem ind at rykke ud af det selvsagte, at føle Dem en dag fløitende ligegyldig for den almene tillid, De nyder? Kunde De ikke af et opdukket had til direktørens whiskers eller hans irriterende manér at støde luften igjennem næsen paa, forgribe Dem paa kassen og stikke af og sole Dem i et oprørende brud paa den lovmæssige forretningsorden? Det vilde være en menneskelig reaktion mod arbeide og kultur — — Nedenes holdt paa at slippe sit glas, som han netop vilde føre til munden. Der gik en kold flage over ham, han kjendte det ise i haarrødderne og sludre i struben. Hans pludselige og eneste følelse var skræk. Det var, som da han fik øie paa manden i drosken, men voldsommere og mere uventet. Det var som et skud ud fra en rosenhæk, hvor man netop vilde brudt en knop. Som det chok man faar ved at traa feil i en trappe. Og skrækken afløstes af en heftig forbitrelse. Der havde denne mand siddet og lekt med ham, slubret i snak om løst og fast for derpaa uforvarende at kaste sig over ham og la ham lugte paa haandjernene. Og i dette forbitrede tilbageslag mod skrækken knyttet han al sin magt, gjenvandt han al sin spænstighed, var han parat til et sprang, et udfald — hvadsomhelst. Han var igjen i ligevægt, og han smilte.<noinclude><references/></noinclude> h52ydnngjgweez06g72m0hn3jc0y15f 104 134878 316454 2026-04-09T22:01:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, sa han. Jeg har saagodtsom ingen anlæg for det sælsomme. Og skulde jeg endelig bedrøve en kasse, vilde jeg ha mine papirer i orden. Jeg mener mine motiver. Jeg vilde ikke gaa lige op i skogen og plukke blaaveis. De kjender mig ikke, naar De kunde tro mig istand til en distraktionsforbrydelse. — Det kan vel være, sa Ryving eftertænksomt og saa paa den anden. Hans blik var paa engang blidt og gjennemtrængende. — Forstiller han sig, tænkte Nedenes — eller kommer hans store blidhed inden- fra? Han saa ud, som om han maatte betragte alt — hvadsomhelst — ikke alene med forstaaelse, men med en slags luende begeistring. {{c|III.}} — De heder altsaa Ness, sa Ryving pludselig. Ness slet og ret. Det var underlig. — Hvad er det for noget underlig i det, buset Nedenes ud. Hvad er dette for omsvøb? tænkte han. Han sidder og fingrer paa mig. Er dette altsammen et tilfælde? Og han pinte sig med at finde ud, hvordan det hang sammen; men fremmede og uvedkommende forestillinger krydset hans arbeidende tanker. Den ustanselige strøm paa boulevarden, alt dette liv, som slog mod ham sin uro, spliltet hans opmerksomhed. Der forsvandt et ansigt, som mindet ham om noget, men han husket ikke hvad. Alle smaa ting var paatrængende . . . det ringlet med næsvise lyd, og skyggerne af de nyløvede grene vrimlet i skarpe, forvirrende tegninger paa asfalten. Det var ogsaa overvæl-<noinclude><references/></noinclude> lwz9q1wnrixn5y2s3o3v8l7ovln22ku 316477 316454 2026-04-09T22:40:26Z Øystein Tvede 3938 316477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, sa han. Jeg har saagodtsom ingen anlæg for det sælsomme. Og skulde jeg endelig bedrøve en kasse, vilde jeg ha mine papirer i orden. Jeg mener mine motiver. Jeg vilde ikke gaa lige op i skogen og plukke blaaveis. De kjender mig ikke, naar De kunde tro mig istand til en distraktionsforbrydelse. — Det kan vel være, sa Ryving eftertænksomt og saa paa den anden. Hans blik var paa engang blidt og gjennemtrængende. — Forstiller han sig, tænkte Nedenes — eller kommer hans store blidhed indenfra? Han saa ud, som om han maatte betragte alt — hvadsomhelst — ikke alene med forstaaelse, men med en slags luende begeistring. {{c|III.}} — De heder altsaa Ness, sa Ryving pludselig. Ness slet og ret. Det var underlig. — Hvad er det for noget underlig i det, buset Nedenes ud. Hvad er dette for omsvøb? tænkte han. Han sidder og fingrer paa mig. Er dette altsammen et tilfælde? Og han pinte sig med at finde ud, hvordan det hang sammen; men fremmede og uvedkommende forestillinger krydset hans arbeidende tanker. Den ustanselige strøm paa boulevarden, alt dette liv, som slog mod ham sin uro, spliltet hans opmerksomhed. Der forsvandt et ansigt, som mindet ham om noget, men han husket ikke hvad. Alle smaa ting var paatrængende . . . det ringlet med næsvise lyd, og skyggerne af de nyløvede grene vrimlet i skarpe, forvirrende tegninger paa asfalten. Det var ogsaa overvæl-<noinclude><references/></noinclude> ltnshznbeqtjzxfl1khjg0co6hjjtww 104 134879 316455 2026-04-09T22:02:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dende saa disse buelamper skummet i lys. Her kunde han ialfald ha siddet alene og drukket sig sorgløs og ikke behøvet at være paa vagt idelig og uafbrudt. Han overfaldtes igjen af harme. Hvad kommer han mig ved? tænkle han. Hvad er han for slags menneske? En tilhænger af lediggang efter eget frække sigende. Gud véd, hvad han lever af? Men imidlertid blev Ryving ved at snakke, og Nedenes merket, at han var begyndt at tale om sig selv. — — og dengang, sa han, var jeg bare otte aar. Og han saa over glasset, som han drak af, paa begge de andre, og hans øine var besynderlig sterke af glans og blikket fuldt af triumf. — Jasaa, sa Nedenes, som ikke ante, hvad den anden havde talt om i de siste minutter. Og hvordan gik det saa videre? — Det gik ikke noget videre. Jeg tog min juling og bed tænderne sammen uden at kny. Men en anden gang hændte det igjen med mig. Jeg kunde være tolv aar og gik i fjerde latin. Vi maatte gaa i kirken hver søndag — alle søsken paa rad, to om hver salmebok. Jeg havde ingen trang til at sove under præken, jeg havde tusen ting i hodet, og saa syntes jeg ogsaa, det kunde være moro at høre paa presten. Han var af dem, som disker op med smaa betegnende anekdoter om forsynet. Jeg husker blandt andet, at han engang fortalte om en mand, som skulde til Amerika over Hamburg, og paaveis til dampbaaden fik øie paa et firkløver i et parkbed, han passerte, og bøide sig over gjærdet og plukket firkløveret og blev arresteret og ilagt mulkt for overlrædelse af reglementet for publikums forhold i offentlige anlæg, og allsaa blev heftet, saa han kom forsent til dampbaa-<noinclude><references/></noinclude> 3qloe0tj98pkt5fnlfr8scduk8l1vdr 316456 316455 2026-04-09T22:03:25Z Øystein Tvede 3938 316456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dende saa disse buelamper skummet i lys. Her kunde han ialfald ha siddet alene og drukket sig sorgløs og ikke behøvet at være paa vagt idelig og uafbrudt. Han overfaldtes igjen af harme. Hvad kommer han mig ved? tænkte han. Hvad er han for slags menneske? En tilhænger af lediggang efter eget frække sigende. Gud véd, hvad han lever af? Men imidlertid blev Ryving ved at snakke, og Nedenes merket, at han var begyndt at tale om sig selv. — — og dengang, sa han, var jeg bare otte aar. Og han saa over glasset, som han drak af, paa begge de andre, og hans øine var besynderlig sterke af glans og blikket fuldt af triumf. — Jasaa, sa Nedenes, som ikke ante, hvad den anden havde talt om i de siste minutter. Og hvordan gik det saa videre? — Det gik ikke noget videre. Jeg tog min juling og bed tænderne sammen uden at kny. Men en anden gang hændte det igjen med mig. Jeg kunde være tolv aar og gik i fjerde latin. Vi maatte gaa i kirken hver søndag — alle søsken paa rad, to om hver salmebok. Jeg havde ingen trang til at sove under præken, jeg havde tusen ting i hodet, og saa syntes jeg ogsaa, det kunde være moro at høre paa presten. Han var af dem, som disker op med smaa betegnende anekdoter om forsynet. Jeg husker blandt andet, at han engang fortalte om en mand, som skulde til Amerika over Hamburg, og paaveis til dampbaaden fik øie paa et firkløver i et parkbed, han passerte, og bøide sig over gjærdet og plukket firkløveret og blev arresteret og ilagt mulkt for overlrædelse af reglementet for publikums forhold i offentlige anlæg, og altsaa blev heftet, saa han kom forsent til dampbaa-<noinclude><references/></noinclude> 1qey48mao6gu1a1mww6pairsohdpum6 104 134880 316457 2026-04-09T22:04:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den, og var fortvilet, saa han glemte sin gudsfrygt og bandte som en tyrk, men blev glad igjen og fuld af ubeskrivelig tak til forsynet, da der fjorten dage senere indløb et telegram om, at vedkommende damper var gaat under paa Atlanten med mand og mus — Puhh! Jeg tænkte alt dengang, at forsynet ogsaa kunde plantet nogen firkløver i veien for alle de andre mand og mus — nok er det, jeg sad der hver søndag lysvaagen af kritik og modsigelseslyst og lod vantroen spire. Og vil De tro, saa faldt det mig ind — det var under jul og nysne og føre og dræbende kjedelig at sidde der indelukket med menigheden — saa faldt det mig ind, hvor forfærdelig det vilde være, om jeg afbrød presten. Jeg tænkte mig, hvad der vilde ske, og saa alle ansigterne rettet mod mig i stivnet rædsel, i et ubønhørlig rettroende raseri — — og pludselig, før jeg havde tænkt længer, hujet jeg ud et fælt ulende brøl, som knak for mig i fødselen og blev staaende stille i luften og trykke og fylde i kirken som et uformelig, levende væsen — noget overnaturlig, som ikke vilde vige før dommedag. — Og dermed var jeg besvimet, og siden hed det sig heldigvis, at jeg havde faat ondt. Og det blev bare kolde omslag og kamferdraaber og et par dages ferie ud af den historie. Men der kan De se . ... der var altsaa noget nedlagt, noget, De kanske vilde kalde perversitet, men som jeg anser for en naturlig, en for mange om ikke for alle og enhver naturlig trang til at skabe en situation — brække kjendsgjerningerne og frembringe et nyt hvirvelcentrum. Tror De vel, attentaterne udspringer af had? Den unge Bends hørte ikke paa samtalen. Han drak og røgte cigaret efter cigaret, og af til tok han sig smaa kurtiserende svipture ud i menneskehavet.<noinclude><references/></noinclude> ppt8wg5cul985l0fyvkf9lwtbt3uncr 104 134881 316458 2026-04-09T22:05:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Har De aldrig havt lyst til at bli arresteret? spurgte Ryving uden overgang. Jeg gaar ud fra, at De aldrig har været arresteret, men kunde De ikke ha lyst? — — Det lød som et forslag om at gaa paa varieté. Nedenes, som havde siddet og hørt adspredt paa hans lille uvedkommende barndomseventyr, sprang op og slo begge næverne i bordpladen, saa glassene hoppet, og bøide sig med ansigtet tæt ind til den andens. — Hvad mener De? spurgte han og stirret ham med blankt had ind i øinene. Hvad er det, De gang paa gang tillader Dem at antyde? Ryving mødte hans blik med opspilte øine. — Hvad gaar der af Dem? sa han. Er De gal? Nedenes havde en disig fornemmelse af, at han havde forløbet sig. Manden passiarte kanske uden bagtanker. Var det igjen et ulykkelig tilfælde? Eller var der noget ved ham selv, som vakte mistanke? Han saa paa sine straagule hansker og sin hjortetakkede stok. Jeg har vel ogsaa mnydt formeget, tænkte han. Jeg skjelner kanske ikke skarpt nok mellem abstrakt ræsonnement og grove fornærmelser. Han følte sig stemt til at gjøre godt igjen. — Nei, De maa undskylde, sa han afbødende. Det er overmaade interessant at følge Deres ideer. Jeg føler mig personlig behagelig berørt af dem. Det har virkelig hændt mig selv — — en sjelden gang rigtignok — noget lignende. Hvad skal jeg si det var? Det var ved en bestemt leilighed. Jeg blev paa en maade grebet af svimmelhed — havde lyst til at hoppe ud i noget — — ja det var en syttende mai — vor stemningsfulde nationale festdag — —<noinclude><references/></noinclude> ku912obos0oq4cgvvb2miwanai30lz3 104 134882 316459 2026-04-09T22:07:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fy fan! afbrød Ryving. Tror De ikke, jeg ved, hvad syttende mai er? Apekat! mumlet han. — — jeg gav mig sandelig til at kysse en mig vildfremmed og ikke særlig smuk dame og det paa en førsteklasses kafé, hvor skandaler ikke taales. Og han blev ved med snak, som forekom ham selv jammerlig. Han fortalte omsider en usandsynlig og taabelig historie om, hvordan det ogsaa laa til hans slægt, saa en onkel af ham, en nu afdød Ness, endogsaa havde maattet ta afsked fra hoffet af den grund. Men Ryving lod til at ha mistet interessen for emnet. Han sad og blaaste røg ud i luften. Bends stod igjen efter en udflugt som skudt op af asfalten med svedperler paa panden og et eiendommelig graadig blik. — Har De nogen penge? henvendte han sig uforbeholdent til Nedenes. Saa lad det være slut med sludderet og lad os faa en bedre middag. Siden kan vi gaa paa ''Muguet''. — Javist, javist, sa Nedenes glad og ivrig. Nu vilde han ikke for alt i verden bli siddende igjen alene. Og han trak frem en lommebok, fra hvis overfyldte rum blege hundredfrancsedler strittet frem som for at snappe efter luft. — Vi kjører op i Avenyen, foreslog Ryving med en betoning, som om sagen dermed var afgjort. Nedenes betalte, og Bends skaffet en glaskarret paa gummihjul. — Saa du oversvømmelsen? hvisket han til Ryving, da de steg ind i vognen. — Hvad da? — Bladpengene. De rullet indover, og Nedenes begyndte igjen at<noinclude><references/></noinclude> n02jn9755kpw7xxd4xc6cmo6tnp9a0f 104 134883 316460 2026-04-09T22:08:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>føle sig saare oplivet. Det er kanske aperitifen, tænkte han. Jeg er ikke vant til nydelser. — Dette er jo Karuselbroen, udbrød han, og der er Louvre. Herregud, at jeg en gang skulde faa se Louvre. — — De spiste østers til forret, ostendeøsters og drak rhinsk vin af spæde funklende glas. Ryving holdt paa, at det var en pangermansk æressag at drikke rhinsk vin i Paris. Man skulde vise franskmændene, at man ikke var afhængig af dem og ikke lod sig afskrække af deres priser. Bends og Nedenes var enige. Hochheimer Domdekaney, forlangte Ryving med understreget tysk udtale. Verstehen Sie? Vous comprenez? Nedenes havde rystet af sig al mistænksomhed. Han var kommen i en overordentlig stemning og havde en følelse af at være hævet over alle ubehageligheder for øieblikket. For øieblikket! tænkte han. Det var længe siden, han havde truffet noget fordomsfrit menneske at udveksle tanker med, og her sad han midt i Paris, i la Cité lumiére, mellem nye og interessante bekjendtskaber. Her lod man sig ikke anfiegte af graa luskende skrupler. Men under al yrhed følte han sig rolig og urokkelig overbevist om, at han vilde være en anden den næste dag, overvældet . . . kanske knust. Og det forundret ham et par gange, at denne bevidsthed ikke i mindste maade nedslog ham. — Det er noget tragisk ved dette, tænkte han. — Har De nogengang elsket? spurgte han Ryving. Jeg har desværre aldrig elsket selv, skjønt jeg blev tidlig gift. Og da hun døde, følte jeg mig beklemt, fordi jeg ikke havde elsket hende. Jeg havde giltet mig med hende af kold, karrig beregning.<noinclude><references/></noinclude> b5ozm8oatm9055h8tscen2n9yvupfeg 104 134884 316461 2026-04-09T22:09:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Var hun rig? spurgte Bends. — Ikke netop rig, men velhavende. Hun havde en liden tækkelig livrente efter sin første mand. — Var hun enke? skreg den unge mand, som holdt paa at gaa i stykker af munterhed. — Ja, enke og gammel, indrømmet Nedenes. Gammel som et folkeeventyr. Her, tænkte han, sidder jeg og blotter min gemenhed. Lad det ske tilsyneladende smertefrit. — Det er det sørgmodige ved mig, sa han i et nyt udbrud af fortrolighed, at de fleste menneskelige følelser egentlig er mig fremmede. Jeg har som sagt ikke elsket, og deri ligger formodentlig roden til alt ondt. Der har lige fra begyndelsen været mnoget ufriskt ved mit hjerteliv. Jeg kunde nævne mange eksempler, men det er feilen ved alle mine eksempler, at de ikke er illustrerende — — Bends moret sig, mens Ryving ærgret sig over hans litterært søgte og selvironiske udtryksmaade. — Jeg sad netop og tænkte paa det, herr Ryving, da De fortalte den lille episode fra Deres barndom. Noget saa prægnant kunde jeg ikke fremføre. Der, tænkte jeg, — der har vi hele manden: Handling paa tanke, lidenskabelig alvor, en vilje, som raser i hans legeme, saa den overvælder ham — saa han besvimer. Saadan skal det være. Mens jeg er et menneske, hvis indskydelser aldrig har kunnet gjøre sig gjældende, fordi de har modsagt hverandre og gjensidig fornægtet hverandre. Og hvordan skulde jeg saa komme til at elske? Jeg har syntes godt om mange piger, men det er jo uvæsentlig. Og jeg har ønsket og begjæret, men med sindet kjølig og uanfægtet. Jeg har ogsaa været oppe i forhold, hvor det kommer<noinclude><references/></noinclude> e2zsja6w872kphr3ksx7gz01oflcmei 104 134885 316462 2026-04-09T22:11:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>an paa hele følelser, og jeg har bidt tænderne sammen og været krampagtig hel en stund, og saa har alligevel en eller anden uopmerksomhed, en eller anden fordømt gelassenhed fordærvet det hele for mig. Men jeg beundrer karakterer. Ak ja — grænseløst. — De er en underlig snile, sa Bends, hvem denne redegjørelse forekom ganske upaakrævet. Fortæl heiler lidt om enken. — Ja, enken. Hvad vil De egentlig vide om enken? Hun var et koselig væsen og tro til enden. Hendes minde er mig paa sin vis hellig. Livrenten blev forresten inddraget ved hendes død, og hvad der var af indbo og løsøre gik til hendes første mands slægtninger. Jeg beholdt ikke engang vor seng til souvenir. — De skulde ha et glas i hodet, fôr Ryving op, og De skal ogsaa faa et, hvis De mæler et uanstændig ord mere om Deres forbandede privatliv. Jeg ønsker ikke at kjende Dem. De har ingen ret til at benytte Dem af, at vi tilfældigvis er Deres gjæster. — — — Det er godt, sa Nedenes, at De minder mig om mine værtspligter. De skal drikke for mine penge, tænkte han skadefro. Det skal være dem vel undt. Bends la sig mellem med nogen forsonende ord. — Det var jo mig, sa han, som fik Ness paa glid. Vi sidder vel forresten ikke her og veier ord? Opvarteren bragte champagne i kjøler, og de drak en tidlang i taushed. De havde faat plads i et sidekabinet til den store restaurant, og det burde ingenting betyde, at de var temmelig tilfældig og hverdagslig klædt. Opvarteren betjente dem høflig, men med et anstrøg af overbærenhed, som Ryving noterte sig. — De er en uforskammet knegt, brølte han pludselig, da han havde opfanget et smil af opvarteren, De<noinclude><references/></noinclude> dmv3jo52jnqvnk7pouu2ktzxper9iy5 104 134886 316463 2026-04-09T22:12:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tillader Dem at smile og trække paa skuldrene. Ud med Dem. Og han greb en kork og kylte i hodet paa opvarleren, som trak sig tilbage i god orden. Nedenes blev grebet af bekymring og ængslelse — Kjære, sa han, lad os ikke udfordre nogen, paa dette sted. — Og hvorfor ikke paa dette sted? Mener De, at det er for fint. Jeg taaler ingen anmasselse. Men nu optraadte en ældre gentleman med graa whiskers og monoele og meddelte, at det vilde være ønskelig, om herrerne gjorde op. Ryving protesterte heftig og brugte farverige ord, men overkelneren bevarte sin værdighed og beklaget meget. Beklaget uhyre meget . . . Nedenes afgjorde regningen med et par af sine blege sedler, og mens opvarteren hjalp paa ham overfrakken, sa han ogsaa je regrette, monsieur. Regrette beaucoup. Infiniment. Det var latterlig, fandt Ryving. Latterlig og hundsk. Men han fulgte knurrende, da de to andre gik. Det forundret Nedenes, at dette optrin, som vel maa kaldes pinlig, tænkte han, ikke lod til at anfægte de to andre det allerringeste. De var kanske vant til sligt . . . de opfatlet det vistnok som en gavnlig motion. {{c|IV.}} Udenfor begyndte Bends igjen at interessere sig livlig for alle de damer, de mødte, og Ryving havde overvundet sin grættenhed og var paany i en glød af begeistring. — De er et eget sind, sagde han til Nedenes — —<noinclude><references/></noinclude> 1tt06wvuywqi9r1xxo46oippgx92h8b 104 134887 316464 2026-04-09T22:20:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et fanden saa eget sind i verden. Jeg lægger merke til, at det er løgn alt det, De fortæller om Dem selv. Og hans øine lyste varmt af anerkjendelse. — Altsammen er løgn, ropte han — — ussel, elendig, paatagelig løgn. De er mand for ikke at si et sandt ord. De ved ikke engang, hvordan et sandt ord staves. Og om De kunde vinde Dem en pen liden formue og en pen liden sjælefred ved ærlig spil, vilde De alligevel strø omkring Dem med fusk og blaar og mundsveir og forbandede udflugter. Han havde vundet armen om halsen paa Nedenes og demonstrerte ivrig med den fri haands pegefinger ud i veiret. — Nei, sa han, det nytter ikke at skabe sig. Jeg har ofte tænkt: hvorfor skaber folk sig — — hvad skal det være godt for at skabe sig? Jeg kunde saa spørge! Jeg har ikke anelse om det. Men med Dem kunde jeg bli venner for livet. De er noget udenfor konkurransen i retning af upaalidelighed. Nedenes befandt sig ikke vel. Han kunde kastet denne mand fra sig og vrid sig unna; men det var en desperat lyst til at høre ham tilende, som bandt ham og lod ham alt gefalle. Nu, tænkte han — kommer han med beskyldningen. Nu maa han komme med beskyldningen. Bends indhentet dem. Han havde forsinket sig paa en afstikker tvers over Avenyen efter en brusende kokotte. Han kunde ikke bringe det over sit hjerte at lade nogen passere ukurtiseret, men han dvælte ikke længe ved hver enkelt. Hans hjerte var spaltet: det higet ogsaa efter mere alkohol. Hans lange ben strittet hoppende over den brede, blaat belyste gade som en forrykt geometrikers passer.<noinclude><references/></noinclude> djvhx7cb42ayx7r33pkpb4sqrtinfx6 104 134888 316465 2026-04-09T22:21:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jo, blev Ryving ved og stanset braat op, men slap alligevel ikke taget i sin lidende ven. Dette maa da interessere Dem? Vi kan ikke være saa forskjellige. Rent objektivt maa emnet interessere Dem. Se for eksempel hvad De fortalte om Deres ægteskab. Det var løgn fra ende til anden — — en skrøne uden større pretensioner. Paa mig virket den lidt ubehagelig — den saaret mig — — jeg maatte skubbe den af mig. Der var noget nederdrægtig ved den, som ellers ikke passer til Dem. Det vilde været rensligere, om De havde fortalt, at De havde kvalt enken og rømt hid med pengene. Kanske ogsaa sandsynligere? Hvad synes De? Kanske ogsaa sandsynligere — — De var allerede naad ned til teatret, og Bends kom igjen løbende efter dem, dennegang med et forsmægtende udtryk i sit blege ansigt og med et forslag om whisky udenfor Regence. — Han er af en redebon natur, forklarte Ryving og slap endelig sit tag i Nedenes, til stor lettelse for denne. Han er modtageligheden selv . . . men at slaa spiritus paa ham er som at fugte et glohedt strygejern: det fræser lidt og er lige tørt. Det blir forresten bare med et enkelt glas, saa kjører vi til Muguet. Ness skal fremstilles i kolonien. Og dermed blev det. Nedenes havde holdt op at ville noget for egen regning. Han sad forknyt mellem sine nye venner og tidde stille. Han havde en alt i alt rigtig fornemmelse af, at han kunde bli tat op naarsomhelst og holdt mellem to fingre og undersøgt og forklaret. Og han var bare glad, saalænge han havde en frist foran den endelige vivisektion. Han var sunken sammen i sort haabløshed.<noinclude><references/></noinclude> spxj83q424pegiuolubytx0l99eqv1l 104 134889 316466 2026-04-09T22:23:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} Café Muguet ved Luxembourg var et samlingssted for de paa venstre bred levende nordmænd. — De kommer sammen hver kveld, fordi de ikke kan undvære sine daglige forbitrelser, forklarte Ryving i vognen. Først slaas de om aviserne og siden om, hvad der har staat i dem, og tilslut forsones de i almindelig ærgrelse over Norge. — Er der bare kunstnere? spurgte Nedenes, som i et blaffende bevidsthedsskjær forsøgte at indhente sin undløbne forsigtighed. Da de traadte ind i Muguet, var kolonien allerede samlet. For enden af et langt bord ulmet et kraftig violet ansigt gjennem tobakstaagerne. — Det er ottiaarenes eget ansigt, sa Ryving. Det sad paa en mægtig krop, som uafbrudt væltet sig efter bekvemme stillinger og veiet med velbehag paa sin muskeltyngde. Men ellers kjendte Nedenes enkelte af disse karakterhoder fra vittighedsbladene. Der sad en digter, som skrev rimfri vers om pigebørns fornemmelser under pubertetskrisen. Han hang over bordet og saa ud, som om han sov. Og der sad og vippet paa sin stol den bekjendte maalstræver, som havde udgit paa offentlig bekostning et dunkelt sidestykke til Vøluspaa. Han var skaldet og bar uldsnip og var i sin almindelighed af et brandlidt udseende, Man kaldte ham Blaamand efter bukken til Vinje. De aller fleste ansigter var dog nye og fremmede for Nedenes, og han bukket paa maafaa hid og did, eftersom Ryving forestilte. Der var heller ingen, som kjendte ham eller tog videre notis af ham. Hvem var vel Ness? Men uheldigvis havde Ryving besluttet at trække ham<noinclude><references/></noinclude> pykrjmfoshgme76ue6y2osj492qs1im 104 134890 316467 2026-04-09T22:25:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frem i forgrunden og gjøre ham til en merkelig person. — Ness fortsætter med champagne, ropte han. Ryd bordet til champagne. Han er en ren satan — direkte nedstammende fra Cagliostro. Se bare paa hans fysiognomi og døm. Desuden har han aldrig elsket. Der var en dame i kolonien som gjæst den aften, en polsk kunstelskerinde, som kunde de skandinaviske sprog og skrev æstetiske bøker. Hun kjendte alverdens fremskudte personligheder og ofret det allermeste af sin tid og helbred paa at omspænde sin internationale bekjendtskabskreds. Da nu Nedenes blev forestillet for hende, greb hun begjærlig anledningen til at udvide den. Hun strømmet ham imøde med hulde øine og presset hans ærbødig fremstrakte haand mellem begge sine smaa lunkne poter. — Ness! udbrød hun. Virkelik! Jeg har glædet mig ubeskrifelik til at lære at kjende Dem. Ach dog, hvilket møde! Og ''De'' skulde ikke hafe elsket! De! Da har jeg dog et stik andet indtryk af Deres — Deres -— ja jeg er saa glemsom for titler, men Deres værk. Det taler dog et andet sprog, ikke? Nedenes kunde ikke hjælpe hende. Hun forudsatte, at han var en meget fremragende mand. Det forstod han, og han følte, at han burde føle sig ganske rystet af beskjæmmelse. Men hun gav ham ikke tid. — Jeg skylder Dem saa uhyre meget, blev hun ved. Saa mange uforglemmelige øieblik. De har gjort noget ganske nyt — — noget ganske uhørt — dristig! Han samlet sine kræfter. Ørene stive! tænkte han. Damen forlanger, at jeg skal være merkelig. Kanske en fornyer af livs-<noinclude><references/></noinclude> pnuksoanaymhcv7gf39javb03hfp8xx 316478 316467 2026-04-09T22:40:55Z Øystein Tvede 3938 316478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frem i forgrunden og gjøre ham til en merkelig person. — Ness fortsætter med champagne, ropte han. Ryd bordet til champagne. Han er en ren satan — direkte nedstammende fra Cagliostro. Se bare paa hans fysiognomi og døm. Desuden har han aldrig elsket. Der var en dame i kolonien som gjæst den aften, en polsk kunstelskerinde, som kunde de skandinaviske sprog og skrev æstetiske bøker. Hun kjendte alverdens fremskudte personligheder og ofret det allermeste af sin tid og helbred paa at omspænde sin internationale bekjendtskabskreds. Da nu Nedenes blev forestillet for hende, greb hun begjærlig anledningen til at udvide den. Hun strømmet ham imøde med hulde øine og presset hans ærbødig fremstrakte haand mellem begge sine smaa lunkne poter. — Ness! udbrød hun. Virkelik! Jeg har glædet mig ubeskrifelik til at lære at kjende Dem. Ach dog, hvilket møde! Og ''De'' skulde ikke hafe elsket! De! Da har jeg dog et stik andet indtryk af Deres — Deres — ja jeg er saa glemsom for titler, men Deres værk. Det taler dog et andet sprog, ikke? Nedenes kunde ikke hjælpe hende. Hun forudsatte, at han var en meget fremragende mand. Det forstod han, og han følte, at han burde føle sig ganske rystet af beskjæmmelse. Men hun gav ham ikke tid. — Jeg skylder Dem saa uhyre meget, blev hun ved. Saa mange uforglemmelige øieblik. De har gjort noget ganske nyt — — noget ganske uhørt — dristig! Han samlet sine kræfter. Ørene stive! tænkte han. Damen forlanger, at jeg skal være merkelig. Kanske en fornyer af livs-<noinclude><references/></noinclude> rd0t472ys58357z35lc96numgdyo4p8 104 134891 316468 2026-04-09T22:30:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>værdier. Kanske en af de overordentlige nei- eller ja-sigere. Hvem véd? — Jeg er en ensom mand, sa han med en frase, han syntes ''stod'' til situationen. Hun straalte op, som om denne bekjendelse skaffet hende unævnelig lindring. — Ach, det har jeg forstaat. De kunde ikke være andet med Deres — Deres værk. — Jeg haaber ikke — det vil sige: jeg trodde ikke, ''det'' endnu var kjendt udenfor mit fædrelands grænser, sa han beskedent. Det er jo desuden skikket til at forarge, oprøre. Det vrænger ad de gjængse moralbegreber. — Ja, ganske herlik! Det er et oprør — en revolte — — en rød fane i luften! kvidret hun ganske vild af fryd. Han lo i sit indre og bøide sig mod hende. — De vil huske mit navn, sa han dæmpet. Nedenes. Stefanus Nedenes. Ness er bare en forkortelse. De ser de norske aviser, ikke sandt? Der vil De faa læse om mit værk. Kanske allerede imorgen. Vil De da sende mig en billet til Hotel des Souvenirs agréables, Quai d'Anjou. Hvis De ønsker at træffe mig? Ikke ellers. Forstaar De? ikke ellers. Hun saa langt og ømt paa ham og noterte hemmelig hans navn og adresse og lukket ham ind i sit store hjerte. Saa kastet hun sig over en ganske ung komponist. Champagnen virket. Ottiaarenes eget ansigt svulmet allerede truende blaasort, og Norge undgjaldt. Hans blik for landets aandelige og materielle vilkaar var skjærpet af lang udlændighed. Han nøide sig ikke med at bevise, at alt derhjemme gik til helvede,<noinclude><references/></noinclude> ka1r954d442sdd2wj1z8729janvcyce 104 134892 316469 2026-04-09T22:32:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men han hævdet med styrke, at alle derhjemme næret en brændende fanatisk-religiøs lidenskab for at fremskynde katastrofen. Ellers var hvert fænomen i norsk politik, næringsdrift, aandsliv fuldendt uforklarlig. Og imidlertid sad han selv, ''han selv'', her i Paris i saagodtsom tvungen landflygtighed. Digteren, som havde ladt glasset staa urørt, mens han sov, løftet pludselig ansigtet fra bordpladen og saa sig omkring med matte, forvildede øine. — Her sidder vi, sa han blødt til Nedenes, som havde sat sig ved siden af ham. Og hvorfor sidder vi her? Vi kunde ogsaa siddet i en baad ude paa vandet — — en liden venlig vippende baad paa Mjøsen — — eller i en karjol — — — — Hysj! blev der advaret paa én gang fra flere kanter. Kan dere ikke tie stille og høre efter, hvad han sier? Men det trætte hode var sunket ned paa marmorpladen igjen. Det var ikke mer han skulde ha sagt. — Han er den eneste i Norge, forklarte en lys, korpulent herre med skarp Kristianiastemme. Den eneste siden Holberg. Flere af damerne var utrøstelige over, at digteren ikke kunde holdt sig vaagen et par minutter til. — Det var jo et prosadigt, sa den ene og tændte en cigaret ved stubben af den forrige. — En glimrende begyndelse paa et prosadigt! — — — Champagnen virket. Paa alle undtagen Blaamand. Han holdt det spæde vaseglas vredt i knytnæven; men han drak uden at fortrække en mine, og han vandt bugt med sig selv, for han fyldte og drak igjen og fyldte paany. For Nedenes, som i flere dage havde ført et sinds-<noinclude><references/></noinclude> mtj0luv9strzr5f4z5fpsp8t7xfk0uk 104 134893 316470 2026-04-09T22:33:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bevæget iltogsliv gjennem flere lande, begyndte omgivelserne at flyde sammen i den disige halvvirkelighed, hvor alt er selvsagt og ingen mislyd krænker endragten. Det forekom ham, at ansigterne dukket op omkring ham som langsomt roterende, veldædige maaner i en taagefuld uendelighed. Han lod ansigterne skinne paa sig og beundret den sindrige verdensorden, som hindret dem fra at plaske sammen og skjæmme hverandres træk. Men midt under denne lykkelige kontemplation var han opmerksom paa en dyb, uafladelig røst, der ligesom ovenfra henvendte sig til maanerne og lænket dem til deres baner. Han anstrengte sig for at opfatte de manende ord, for han tvilte ikke paa deres evige betydningsfylde, før en maane pludselig nærmet sig ham tæt og nidstirrende, og han gjenkjendte Ryvings forbitrede stemme, som ropte: — Hold kjæft! Nu kan det være nok. Da merket han, at røsten var hans egen, og at han stod opreist ved bordet og talte om sit liv og androg om forstaaelse og sympali. — — — Og det var blit morgen igjen — en af disse lindrende Pariser vaarmorgener, som ingen anden by og ingen anden vaar kjender. Ryving og Nedenes fortabte sig paa maalløs vandring gjennem gader, som laa øde hen i blaa dæmring før solopgangen. Den ubønhørlige dag nærmet sig. Husene stod og lyttet efter de nye fodtrin. — Ved du, hvad jeg glæder mig til, sa Ryving. De var blit dus i nattens løb. — Til at være kommen gjennem det forbandede naaleøie. Saa skal jeg faa tid til alt. Da skal der sættes stemning paa statsøko-<noinclude><references/></noinclude> je2v0jwpu2a7e2d2ren7zd0dkzorgwv 104 134894 316471 2026-04-09T22:35:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nomien. Det er det, den hidtil har savnet. Og paa sædelæren — ja paa sædelæren ikke minst. Tror du, et udsovet normalmenneske vilde fatte skjønheden ved en morgen som denne? Eller ved en forsviret løgnhals som dig? — Det nytter ikke mig, hvad du fatter, erklærte Nedenes i bittert mismod. I gamle dage gjaldt en ed, fordi folk var opspilte paa at tro. Men hvad jeg end svor ved, vilde du ikke tro mig. Hvad skal jeg gjøre? Jeg holder ikke ud at være saa alene. Jeg maa la mig arrestere for at overbevise dig. — Mig kan du gjerne hælde løgn i. Jeg piller ud sandhederne. For mig er øinene dine blanke som ruder. Men du skulde nødig kompromittere dig for hele kolonien. Der kunde hænge noget igjen. — Du har været for længe i Frankrige. Din psykologiske sans er sløvet af al den banale litteratur. Du tror, jeg simpelthen er, hvad Pariserlitteraterne kalder en «Fanfaron de vice» — og at jeg vil prale mig lige til randen af tugthuset. Nedenes græmmet sig. Han gad ikke se til den side, Ryving gik, og denne sa heller ikke mere. — Er du kjendt i nogen norsk avis?» spurgte han om en stund. Han havde faat en idé. — Ja. — Er telegrafen snart aaben? — Hovedkontoret er aabent hele natten. — Vil du sende en depeche om mig i dit eget navn? — Hvordan skulde den lyde? spurgte Ryving og gapte. — «Bankbesvigeren fra Stensund, Stefanus Nede- nes, er imorges fakket i Paris.»<noinclude><references/></noinclude> blvvgvxiamktzfh1i8vix9ijqgreqa7 316472 316471 2026-04-09T22:35:28Z Øystein Tvede 3938 316472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nomien. Det er det, den hidtil har savnet. Og paa sædelæren — ja paa sædelæren ikke minst. Tror du, et udsovet normalmenneske vilde fatte skjønheden ved en morgen som denne? Eller ved en forsviret løgnhals som dig? — Det nytter ikke mig, hvad du fatter, erklærte Nedenes i bittert mismod. I gamle dage gjaldt en ed, fordi folk var opspilte paa at tro. Men hvad jeg end svor ved, vilde du ikke tro mig. Hvad skal jeg gjøre? Jeg holder ikke ud at være saa alene. Jeg maa la mig arrestere for at overbevise dig. — Mig kan du gjerne hælde løgn i. Jeg piller ud sandhederne. For mig er øinene dine blanke som ruder. Men du skulde nødig kompromittere dig for hele kolonien. Der kunde hænge noget igjen. — Du har været for længe i Frankrige. Din psykologiske sans er sløvet af al den banale litteratur. Du tror, jeg simpelthen er, hvad Pariserlitteraterne kalder en «Fanfaron de vice» — og at jeg vil prale mig lige til randen af tugthuset. Nedenes græmmet sig. Han gad ikke se til den side, Ryving gik, og denne sa heller ikke mere. — Er du kjendt i nogen norsk avis?» spurgte han om en stund. Han havde faat en idé. — Ja. — Er telegrafen snart aaben? — Hovedkontoret er aabent hele natten. — Vil du sende en depeche om mig i dit eget navn? — Hvordan skulde den lyde? spurgte Ryving og gapte. — «Bankbesvigeren fra Stensund, Stefanus Nedenes, er imorges fakket i Paris.»<noinclude><references/></noinclude> m079l10niaq45cqd93o89p4222d336l 104 134895 316473 2026-04-09T22:36:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvilket altsaa vilde være en løgn. Du er jo ikke fakket. Og du lar dig ikke fakke. — Nei, du har ret. Det er haabløst. Haabløst. — Sig mig en ting: er naaleøiet dit økonomisk? — Ja. — Vil du ha tusen francs? — Nei. Nedenes lo hoverende. — Der kan du se. Alisaa tror du mig. — Nei. — Jo, du tror, jeg har stjaalet dem. Ellers vilde du ta imod. — Sludder. Jeg vilde under ingen omstændigheder ha dine penger. Ikke om de var en æresgave fra det norske folk for svindelfri foretagsomhed. De var kommen ud paa Pont Neuf. Ryving var træt og kjed og rakte ham haanden. — Kanske vi ses igjen. Kanske ikke. Tak for inat. Over paa den anden bred stod allerede den dagvisse kø af byens elendigste udenfor Samaritaine — det store magasin, som hver morgen morer sig med at smuldre op en tifrancs i velgjørende soustykker. En forsinket Lazarus med en liden feltstol i haanden travet over broen efter denne chance for dagens levemaade. Nedenes stanset ham i farten med en blinkende Louis-d'or. Manden virret et par gange rundt om sig selv, saa satte han sig plat ned paa asfalten og krafset guldstykket til sig med urolige mnegle. Derpaa lo han og kysset det og var i næste sekund paa benene og paa flugt mod køen. Han opgav ikke sin faste stilling for løse indtægter. ''Han'' var ikke nederst paa skraaplanet. Nedenes gik videre alene. Han fandt omsider sit<noinclude><references/></noinclude> 1lrdncy7mj287ibniakvh91n477ykl9 104 134896 316474 2026-04-09T22:38:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tvilsomme hotel og slap efter lang behandling af virreværket ind. Oppe paa en af afsatserne faldt dørnummeret 13 ham i øinene. — Une jolie femme, tænkte han. Eller kanske et hjerte. Tænk, om der banket et hjerte derinde! Og selv banket han haardt og længe. Endelig hørte han flere stemmer, døren blev revet op, og en rasende dame i natlig opløsthed aabenbaret hele sin frygtelighed, beskinnet af et bagenforliggende fyrværkeri af mandsgrove skjældsord. Selv nøide hun sig med et majestætisk: — Va-t-en, cochon! Nei, der bodde intet hjerte derinde! Ialfald var hjertet ikke alene. Han gik op til sig selv, til den forfærdelige ensomhed à tre francs natten. Og han satte sig paa den lille beklemte sofa og stirret paa taffelurets forstokkede visere og sa: — Hvorlænge, Herre? Endda er jeg ikke sønderknust. — — Der kom aldrig nogen billet fra den begeistrede kunstelskerinde til Hotel des Souvenirs agréables, og først et par aar efter erfor Ryving ved et tilfælde, at Ness eller Nedenes havde gjordt det godt og vundet en høit betroet stilling som bankkasserer i Johannesburg. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5c14j16huiswxpjmplv8g1fnnsye1j6 0 134897 316475 2026-04-09T22:39:28Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=163 to=192 header=1 /> [[Kategori:Noveller]] 316475 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=163 to=192 header=1 /> [[Kategori:Noveller]] cdpk0guii00ds071n1ob2b7mmtdsj8l 104 134898 316481 2026-04-09T22:55:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|NILS KJÆR {{xx-større|EPISTLER OG<br> NOVELLER}} SAMLEDE SKRIFTER BIND V KRISTIANIA<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> {{sp|KJØBENHAVN · BERLIN · LONDON}}<br> MCMXXI}}<noinclude><references/></noinclude> tfk185jqulaydc2b2mi4ydicuwdnw55 316482 316481 2026-04-09T22:56:04Z Øystein Tvede 3938 316482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|NILS KJÆR {{xx-større|{{sp|EPISTLER OG<br> NOVELLER}}}} SAMLEDE SKRIFTER BIND V KRISTIANIA<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> {{sp|KJØBENHAVN · BERLIN · LONDON}}<br> MCMXXI}}<noinclude><references/></noinclude> fuqapfasrsmiv6a3o2gon7pwx1fqca9 316483 316482 2026-04-09T22:56:29Z Øystein Tvede 3938 316483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|NILS KJÆR {{xx-større|{{sp|EPISTLER OG<br> NOVELLER}}}} SAMLEDE SKRIFTER BIND V {{luft|3em}} KRISTIANIA<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> {{sp|KJØBENHAVN · BERLIN · LONDON}}<br> MCMXXI}}<noinclude><references/></noinclude> qryoyf7m7miuffdnj4k7q5pchz0hci1 316484 316483 2026-04-09T22:56:52Z Øystein Tvede 3938 316484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|NILS KJÆR {{xx-større|{{sp|EPISTLER OG<br> NOVELLER}}}} SAMLEDE SKRIFTER BIND V {{luft|3em}} {{liten|KRISTIANIA<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> {{sp|KJØBENHAVN · BERLIN · LONDON}}<br> MCMXXI}}}}<noinclude><references/></noinclude> jje6gzbyujhks97dy9vnu0vpqmfx5ls 316494 316484 2026-04-09T23:13:26Z Øystein Tvede 3938 316494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|NILS KJÆR}} {{xx-større|{{sp|EPISTLER OG<br> NOVELLER}}}} SAMLEDE SKRIFTER BIND V {{luft|3em}} {{liten|KRISTIANIA<br> GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> {{sp|KJØBENHAVN · BERLIN · LONDON}}<br> MCMXXI}}}}<noinclude><references/></noinclude> a529tkcl4am2xbwgwpz2ccy497xysly 104 134899 316486 2026-04-09T22:59:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|HUGORMEN}} En stor sommerdag er en sjelden og synderlig ting paa vore bredder. Den er fjetret af sin egen fuldkommenhed, den fornemmer sin skyfrihed som en selvsagt lykke, den tænker ikke, men straaler bare, den speiler sin pragt fra morgen til kvæld og hensover salig. Den var en solens gave, som vor armodslige snip af jorden for en gang skyld fik lov at modtage uden indsigelser fra nogen kant, uden bitterhed fra indlandsbræen, uden advarsel fra meteorologisk institut, uden en misundelsens sky. Jeg tog min sjægte og rodde ud langs landet for at svinge om odden. Jeg skulde besøge en hugorm, som jeg kjender paa den anden side af aasen. Det er mærkværdig, tænkte jeg, hvormeget væsen folk gjør af den uheldige omstændighed, at de er nødt til at arbeide. De hoverer over det som over en indgrodd dyd, medens det dog staar med rene ord i begyndelsen af bibelen, at det er en straf og en plage. Paa en saadan stor sommerdag som denne blev verden engang færdig, og to unge mennesker, mand og kvinde, slog øinene op og saa hverandres indsolede legemer. Nyskabte af en Gud, med alle dyrene omkring og med baade gudens og dyrets sjæl i sig smagte de hele fuldmodenheden af den lykke, som alle senere men-<noinclude><references/></noinclude> 5xwz5zq2gy56zgux5ljpxixx1egtaue 104 134900 316488 2026-04-09T23:03:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg trækker baaden halvt paa land og lægger forsigtig i lommen kræmmerhuset med de to æg, jeg har med som foræring og tillokkelse. Den er glad i æg. Ja skulde noget ganske overvinde dens ustyrlige mistænksomhed, maatte det være et nylagt æg. Den fristes mægtig af dets hvidhed og behagelige rundhed; det er glat nok uden nævneværdig spyt; det triller godmodig, uden knur og krampagtige ophævelser gjennem svælget og kradser akkurat passe i slimhinden, idet skallet revner. Desuden har ægget høi næringsværdi. Man ''gaar'' længer paa et æg end paa en rotte eller en padde. Og det gjør en hverken stind eller ubekvem. Det er gavnlig for fordøielsen. Jeg lister mig stille op i uren. Min hugorm liker ikke at blive overrasket. Kommer jeg, saa render den. Men er jeg der uden at den har mærket mit komme, ser den yderst ligegyldig ud, medens den i virkeligheden er rasende spændt paa æggene og i venskabelighed oplagt paa nederdrægtigheder, fordi, ja bare fordi den er angst, er selve angsten i den forfærdelige og mørke natur. Kvinders og fugles rædsel for slanger er slangens egen til fremmede nerver elektrisk forplantede skræk. Den er det forbandede dyr, og den ved det. Dens klogskab er træskhed, dens bugtninger gyser i kulden af al skabningens had. Her var det jeg oprindelig mødte den i et ulænde med bringebærbusker og tyrhjelm blandt vindfald og kvas, med glimt udover den blanke fjord mellem rislende tætløvet forhæng af mygkvistede bjærke. Her laa den i ring og sov i en solstrime, akkurat hvor jeg havde tænkt at sætte mig. Jeg holdt paa at slaa den i befippelsen, men kom mig ikke tidsnok<noinclude><references/></noinclude> rrm0x7q0xyhqp8qc666hwfro71gbj9g 104 134901 316490 2026-04-09T23:06:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bug. Aldenstund en hypnotiseret frosk praktisk talt i al magelighed kan udsulte mangfoldige meter brilleslanger. Derfor foretrækker jeg min vilde hugorm. Den er blottet for den forfængelighed at eie et uimodstaaelig blik. Jeg har aldrig seet smaafugle flyve ind i dens gab, og den har heller ikke anmasset sig med mislykkede opvisninger i den retning. Den spiser uden at omgive denne idræt med svindelagtig mystik. Men. ikke destomindre er den et hemmelighedsfuldt dyr. Det har for eksempel været umulig for mig at opdage, hvor den egentlig bor. Jeg har rodet og ledt efter dens bol, men forgjæves. Og jeg har ogsaa i sommerens løb tidt havt den mistænkt for at befinde sig i forventningsfulde omstændigheder; men dens slankhed har omvekslet med partielle fortykkelser for hyppig til, at disse har kunnet skyldes andet end forslugenhed, overernæring og kardialgi. Desuden har jeg aldrig seet den i følge med nogen anden. Det har ogsaa gaaet op for mig, at den muligens kan være en han? Den er et saare hemmelighedsfuldt dyr. Jeg fortæller ikke naturhistorie. Det er godt mulig at jeg som ukyndig misfortolker mine smaa iagttagelser. Og endnu fjernere ligger det mig at diskutere videnskabelige hypoteser. Vi nærmer os naturen, ikke bare med forskjellige forudsætninger, men med forskjellige hensigter. Vi finder hvad vi vil finde i den, læser hvad vi ønsker at læse, fordi vor egen grundstemning, vor egen livsfølelse hænger som et farvet slør mellem vore øine og dens ansigt. Naturen er min forestilling plus det ukjendte. Derfor behøver det ikke at angaa mig personlig eller overvælde mig som en uomstødelighed, at en engelsk særling med den<noinclude><references/></noinclude> 9o5npuhbkehvatasp8rgci0pif0fzp6 104 134902 316491 2026-04-09T23:07:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>magiske formel ''udvikling'' gjorde alle skabninger til bastarder og alt det faste flydende. Han tilfredsstillet sig selv og sin tidsalder. Han saa igjen sine egne og dens træk i naturens ansigt. Men medens jeg heroppe i uren ligger og bier paa min hugorm, falder det mig ind at tænke, at arterne er uforanderlige, at mellemformerne er ufrugtbare og forsvinder og at de første, de nyskabte mennesker vilde faaet et første, rent legemlig stød af en komisk forestilling, om paradisslangen havde hvisket til dem, at de egentlig i bund og grund var aber, som havde gnisset haarene af hverandre under kampen for tilværelsen. Og formodentlig vil en tid komme, da komiken i den darwinske hypotese bliver levningen af dens tilforladelighed. Der fører endda flere hypoteser udenom sandheden end veie til Rom. Men jeg merker hugormen. Jeg ser den ikke, og den har ikke raslet . . . den har jo ingen barnerangle i enden som sin amerikanske paarørende. Men jeg føler den i nærheden. Den tusler. Jeg løfter mig sagte op paa albuen og dreier hodet. I det samme flyder ormen over mit ben. Dette var i middagstimen, og trindt omkring hersket en øde stilhed. Den har sin uforklarlige gru denne uendelige nattetaushed under høisommerdagens sol. Det er som sover naturen med vidaabne øine. Og som om den først kan vaagne og gjemme sit hemmelige ansigt for et frækt, skjærende skrig. Her er ingen plads for menneske i det grønlige lys under løvet. Her er sløret revnet og naturen blottet. De andre væsener vil være alene. Alt er dødsstille og alt rører sig. Alt er umenneskelig fremmed og fiendsk, ikke et vindpust bevæger løv eller straa, men tyrhjel-<noinclude><references/></noinclude> 8c5naf9d9a9tzk4tx79gpy98rdsr2oi 104 134903 316492 2026-04-09T23:08:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 316492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men er blit gal og dasker i luften med de store bladfliger. Det varet en stund, før jeg opfattet, at det hedenske skrig, som stod igjen og skuret i luften, var mit eget. Saa efterlod jeg æggene og gik min vei . . . {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k38he764mgnqwf80ai5cync55577zd1 0 134904 316493 2026-04-09T23:09:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=7 to=13 header=1 /> 316493 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=7 to=13 header=1 /> mx9rzoiiiokipxyf1r214srz4gkh34c 0 134905 316496 2026-04-10T10:25:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{tittel/s|''Samlede skrifter''|{{forfatterl|Nils Kjær|Nils Kjær}}|1921–1922}} * [[Nils Kjær Samlede skrifter/1|Bind 1. Teater. Første Samling]] (1921) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/2|Bind 2. Teater. Anden Samling]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/3|Bind 3. Profiler]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/4|Bind 4. Epistler]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] (1921) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Essays]] Kategori:Epi… 316496 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Samlede skrifter''|{{forfatterl|Nils Kjær|Nils Kjær}}|1921–1922}} * [[Nils Kjær Samlede skrifter/1|Bind 1. Teater. Første Samling]] (1921) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/2|Bind 2. Teater. Anden Samling]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/3|Bind 3. Profiler]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/4|Bind 4. Epistler]] (1922) * [[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] (1921) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Epistle]] [[Kategori:Tekster fra 1921]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] 6vlf78vvk9adjn76sekg9rlj52203um 0 134906 316497 2026-04-10T10:28:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=3 to=4 header=1 /> <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=227 to=227 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] 316497 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=3 to=4 header=1 /> <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=227 to=227 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] tvai2cp7ro198ec7uiqo4kwg3s1i0cd 0 134907 316501 2026-04-10T10:50:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=5 to=5 header=1 /> 316501 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=5 to=5 header=1 /> e6oxzye55qz5qg4y3ycihfvvrxlf8dm 0 134908 316505 2026-04-10T10:53:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=119 to=119 header=1 /> 316505 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=119 to=119 header=1 /> myy0u6f6g5982gfe7xsjju2on9kla5m