Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 4 93142 317033 228668 2026-04-14T11:36:10Z CommonsDelinker 45 Replacing Logo_for_the_beta_feature_FileExporter.svg with [[File:Logo_for_FileExporter.svg]] (by [[:c:User:CommonsDelinker|CommonsDelinker]] because: [[:c:COM:FR|File renamed]]: [[:c:COM:FR#FR3|Criterion 3]] (obvious error) · Has been a default feature si 317033 wikitext text/x-wiki '''''Dette er et arkiv. Vennligst ikke foreta endringer her. Aktive diskusjoner foregår på [[Wikikilden:Kontoret]]''''' == FileExporter beta feature == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> [[File:Logo for FileExporter.svg|thumb|Coming soon: the beta feature [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileExporter]]]] A new beta feature will soon be released on all wikis: The [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileExporter]]. It allows exports of files from a local wiki to Wikimedia Commons, including their file history and page history. Which files can be exported is defined by each wiki's community: '''Please check your wiki's [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons/Configuration file documentation|configuration file]]''' if you want to use this feature. The FileExporter has already been a beta feature on [https://www.mediawiki.org mediawiki.org], [https://meta.wikimedia.org meta.wikimedia], deWP, faWP, arWP, koWP and on [https://wikisource.org wikisource.org]. After some functionality was added, it's now becoming a beta feature on all wikis. Deployment is planned for January 16. More information can be found [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|on the project page]]. As always, feedback is highly appreciated. If you want to test the FileExporter, please activate it in your [[Special:Preferences#mw-prefsection-betafeatures|user preferences]]. The best place for feedback is the [[mw:Help_talk:Extension:FileImporter|central talk page]]. Thank you from Wikimedia Deutschland's [[m:WMDE Technical Wishes|Technical Wishes project]]. </div> [[User:Johanna Strodt (WMDE)|Johanna Strodt (WMDE)]] 14. jan. 2019 kl. 10:41 (CET) <!-- Melding sendt av User:Johanna Strodt (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&oldid=18782700 --> == No editing for 30 minutes on 17 January == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">You will '''not be able to edit''' the wikis for up to 30 minutes on '''[https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20190117T07 17 January 07:00 UTC]'''. This is because of a database problem that has to be fixed immediately. You can still read the wikis. Some wikis are not affected. They don't get this message. You can see which wikis are '''not''' affected [[:m:User:Johan (WMF)/201901ReadOnlyPage|on this page]]. Most wikis are affected. The time you can not edit might be shorter than 30 minutes. /[[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]</div> 16. jan. 2019 kl. 19:52 (CET) <!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/201901ReadOnly/Targets6&oldid=18789238 --> == Talk to us about talking == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> [[File:OOjs_UI_icon_speechBubbles-rtl.svg|alt="icon depicting two speech Bubbles"|frameless|right|120px]] The Wikimedia Foundation is planning a [[mw:Talk pages consultation 2019|global consultation about communication]]. The goal is to bring Wikimedians and wiki-minded people together to improve tools for communication. We want all contributors to be able to talk to each other on the wikis, whatever their experience, their skills or their devices. We are looking for input from as many different parts of the Wikimedia community as possible. It will come from multiple projects, in multiple languages, and with multiple perspectives. We are currently planning the consultation. We need your help. '''We need volunteers to help talk to their communities or user groups.''' You can help by hosting a discussion at your wiki. Here's what to do: # First, [[mw:Talk pages consultation 2019/Participant group sign-up|sign up your group here.]] # Next, create a page (or a section on a Village pump, or an e-mail thread – whatever is natural for your group) to collect information from other people in your group. This is not a vote or decision-making discussion: we are just collecting feedback. # Then ask people what they think about communication processes. We want to hear stories and other information about how people communicate with each other on and off wiki. Please consider asking these five questions: ## When you want to discuss a topic with your community, what tools work for you, and what problems block you? ## What about talk pages works for newcomers, and what blocks them? ## What do others struggle with in your community about talk pages? ## What do you wish you could do on talk pages, but can't due to the technical limitations? ## What are the important aspects of a "wiki discussion"? # Finally, please go to [[mw:Talk:Talk pages consultation 2019|Talk pages consultation 2019 on Mediawiki.org]] and report what you learned from your group. Please include links if the discussion is available to the public. '''You can also help build the list of the many different ways people talk to each other.''' Not all groups active on wikis or around wikis use the same way to discuss things: it can happen on wiki, on social networks, through external tools... Tell us [[mw:Talk pages consultation 2019/Tools in use|how your group communicates]]. You can read more about [[mw:Talk pages consultation 2019|the overall process]] on mediawiki.org. If you have questions or ideas, you can [[mw:Talk:Talk pages consultation 2019|leave feedback about the consultation process]] in the language you prefer. Thank you! We're looking forward to talking with you. </div> [[user:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] 21. feb. 2019 kl. 16:01 (CET) <!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=18639017 --> == Forslag om rebranding av Wikimedia-prosjektene == Hei! Jeg har skrevet et innlegg om [[m:Communications/Wikimedia brands/2030 research and planning/project summary|et forsag til rebranding]] av Wikimedia-prosjektene '''[[w:Wikipedia:Torget#Forslag om rebranding av Wikimedia-prosjektene|på Torget på Wikipedia]]''' – alle er hjertelig velkomne til å komme med innspill og kommentarer, spesielt de som er aktive på søsterprosjekter som Wikikilden. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 25. mar. 2019 kl. 13:31 (CET) == Read-only mode for up to 30 minutes on 11 April == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"><div class="plainlinks"> <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">You will '''not be able to edit''' most Wikimedia wikis for up to 30 minutes on '''[https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20190411T05 11 April 05:00 UTC]'''. This is because of a hardware problem. You can still read the wikis. You [[phab:T220080|can see which wikis are affected]]. The time you can not edit might be shorter than 30 minutes. /[[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]</div></div></div> 8. apr. 2019 kl. 12:56 (CEST) <!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=18979889 --> == Wikimedia Foundation Medium-Term Plan feedback request == {{int:please-translate}} <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">The Wikimedia Foundation has published a [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_Medium-term_plan_2019|Medium-Term Plan proposal]] covering the next 3–5 years. We want your feedback! Please leave all comments and questions, in any language, on [[m:Talk:Wikimedia_Foundation_Medium-term_plan_2019|the talk page]], by April 20. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[m:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]] ([[m:User talk:Quiddity (WMF)|talk]]) 12. apr. 2019 kl. 19:35 (CEST)</div> <!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=18998727 --> == Update on the consultation about office actions == Hello all, Last month, the Wikimedia Foundation's Trust & Safety team [[:en:Wikipedia:Village_pump_(policy)/Archive_152#Announcement_of_forthcoming_temporary_and_partial_ban_tool_consultation|announced]] a future consultation about partial and/or temporary [[m:Special:MyLanguage/office actions|office actions]]. We want to let you know that the '''draft version''' of this consultation has now been [[:m:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|posted on Meta]]. This is a '''draft'''. It is not intended to be the consultation itself, which will be posted on Meta likely in early September. Please do not treat this draft as a consultation. Instead, we ask your assistance in forming the final language for the consultation. For that end, we would like your input over the next couple of weeks about what questions the consultation should ask about partial and temporary Foundation office action bans and how it should be formatted. '''[[:m:Talk:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|Please post it on the draft talk page]]'''. Our goal is to provide space for the community to discuss all the aspects of these office actions that need to be discussed, and we want to ensure with your feedback that the consultation is presented in the best way to encourage frank and constructive conversation. Please visit [[:m:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|the consultation draft on Meta-wiki]] and leave your comments on the draft’s talk page about what the consultation should look like and what questions it should ask. Thank you for your input! -- The [[m:Special:MyLanguage/Trust and Safety|Trust & Safety team]] 16. aug. 2019 kl. 10:03 (CEST) <!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Non-Technical_Village_Pumps_distribution_list&oldid=19175143 --> == New tools and IP masking == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"><div class="plainlinks"> <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Hey everyone, The Wikimedia Foundation wants to work on two things that affect how we patrol changes and handle vandalism and harassment. We want to make the tools that are used to handle bad edits better. We also want to get better privacy for unregistered users so their IP addresses are no longer shown to everyone in the world. We would not hide IP addresses until we have better tools for patrolling. We have an idea of what tools ''could'' be working better and how a more limited access to IP addresses would change things, but we need to hear from more wikis. You can read more about the project [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|on Meta]] and [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|post comments and feedback]]. Now is when we need to hear from you to be able to give you better tools to handle vandalism, spam and harassment. You can post in your language if you can't write in English. [[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]</div></div></div> 21. aug. 2019 kl. 16:19 (CEST) <!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Tools_and_IP_message/Distribution&oldid=19315232 --> == The consultation on partial and temporary Foundation bans just started == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> <div class="plainlinks"> Hello, In a [[:en:Wikipedia:Community_response_to_the_Wikimedia_Foundation%27s_ban_of_Fram/Official_statements#Board_statement|recent statement]], the Wikimedia Foundation Board of Trustees [[:en:Wikipedia:Community_response_to_the_Wikimedia_Foundation%27s_ban_of_Fram/Official_statements#Board_statement|requested that staff hold a consultation]] to "re-evaluat[e] or add community input to the two new office action policy tools (temporary and partial Foundation bans)". Accordingly, the Foundation's Trust & Safety team invites all Wikimedians [[:m:Office actions/Community consultation on partial and temporary office actions/09 2019|to join this consultation and give their feedback]] from 30 September to 30 October. How can you help? * Suggest how partial and temporary Foundation bans should be used, if they should (eg: On all projects, or only on a subset); * Give ideas about how partial and temporary Foundation bans should ideally implemented, if they should be; and/or * Propose changes to the existing Office Actions policy on partial and temporary bans. We offer our thanks in advance for your contributions, and we hope to get as much input as possible from community members during this consultation! </div> </div>-- [[user:Kbrown (WMF)|Kbrown (WMF)]] 30. sep. 2019 kl. 19:14 (CEST) <!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=19302497 --> == Feedback wanted on Desktop Improvements project == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> {{Int:Please-translate}} {{int:Hello}}. The Readers Web team at the WMF will work on some [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop Improvements|improvements to the desktop interface]] over the next couple of years. The goal is to increase usability without removing any functionality. We have been inspired by changes made by volunteers, but that currently only exist as local gadgets and user scripts, prototypes, and volunteer-led skins. We would like to begin the process of bringing some of these changes into the default experience on all Wikimedia projects. We are currently in the research stage of this project and are looking for ideas for improvements, as well as feedback on our current ideas and mockups. So far, we have performed interviews with community members at Wikimania. We have gathered lists of previous volunteer and WMF work in this area. We are examining possible technical approaches for such changes. We would like individual feedback on the following: * Identifying focus areas for the project we have not yet discovered * Expanding the list of existing gadgets and user scripts that are related to providing a better desktop experience. If you can think of some of these from your wiki, please let us know * Feedback on the ideas and mockups we have collected so far We would also like to gather a list of wikis that would be interested in being test wikis for this project - these wikis would be the first to receive the updates once we’re ready to start building. When giving feedback, please consider the following goals of the project: * Make it easier for readers to focus on the content * Provide easier access to everyday actions (e.g. search, language switching, editing) * Put things in logical and useful places * Increase consistency in the interface with other platforms - mobile web and the apps * Eliminate clutter * Plan for future growth As well as the following constraints: * Not touching the content - no work will be done in terms of styling templates or to the structure of page contents themselves * Not removing any functionality - things might move around, but all navigational items and other functionality currently available by default will remain * No drastic changes to the layout - we're taking an evolutionary approach to the changes and want the site to continue feeling familiar to readers and editors Please give all feedback (in any language) at [[mw:Talk:Reading/Web/Desktop Improvements|mw:Talk:Reading/Web/Desktop Improvements]] After this round of feedback, we plan on building a prototype of suggested changes based on the feedback we receive. You’ll hear from us again asking for feedback on this prototype. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[mw:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]] ([[mw:User talk:Quiddity (WMF)|talk]]) </div> 16. okt. 2019 kl. 09:15 (CEST) <!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Quiddity_(WMF)/Global_message_delivery_split_2&oldid=19462801 --> == Community Wishlist 2020 == [[File:Magic Wand Icon 229981 Color Flipped.svg|right|48px]] <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> The '''[[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2020|2020 Community Wishlist Survey]]''' is now open! This survey is the process where communities decide what the [[m:Community Tech|Community Tech]] team should work on over the next year. We encourage everyone to submit proposals until the deadline on '''November 11, 2019''', or comment on other proposals to help make them better. '''This year, we’re exclusively focusing on smaller projects (i.e., Wikibooks, Wiktionary, Wikiquote, Wikisource, Wikiversity, Wikispecies, Wikivoyage, and Wikinews).''' We want to help these projects and provide meaningful improvements to diverse communities. If you’re a member of any of these projects, please participate in the survey! To submit proposals, see the guidelines on the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2020#Guidelines|survey page]]. You can write proposals in any language, and we will translate them for you. Thank you, and we look forward to seeing your proposals! </div> [[:m:user:IFried (WMF)|IFried (WMF)]] 4. nov. 2019 kl. 20:30 (CET) <!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Trizek_(WMF)/sandbox/temp_MassMessage_list&oldid=19523495 --> fgf23fju7fmq66rnomrgvwpmn6edsqj 102 120754 317031 285631 2026-04-13T23:01:10Z Øystein Tvede 3938 317031 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Buddha, verdens frelse]], i ''[[Samtiden]]'' (1891) == Oversettelser == * [[forfatter:René Descartes|René Descartes]] [[Betragtninger over filosofiens grundlag]] (1894) {{PD-old}} q4axgcrnrxhfxv6xhf8a3u8tt06qjpj 104 134610 316904 316902 2026-04-13T12:11:24Z Øystein Tvede 3938 316904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naturomgivelser, og troligvis er Havekunsten en af Indledningerne til de formende Kunster.  Hermed er angit den Plads, Landskabet kom til at faa i det florentinske Maleri. Det forekommer blot fligevis, afskaaret af en Vindusramme eller et Søjlepar, det er blot et dekorativt Supplement; det er aldrig ensomt, aldrig uafhængigt af Menneskene, det har ikke nogen egen Mening og ikke noget eget Sprog. Landskabet spiller den Rolle, som sig hør og bør i en Kunst, der er Blomsten af en Bys Kultur. Naturen er, hvad den er, {{sp|ve|d}} Mennesket og {{sp|fo|r}} Mennesket, og det er denne Ide: det suveræne, uafkortede Menneske, som er den florentinske Renaissances Ide . . . . . . {{luft|3em}} {{c|II.}} De florentinske Paladser er ikke som Rigmandshusene i de moderne Stæder samlede i bestemte Bydele. Florens kender ingen aristokratiske Strøg. Allerede i Republikens tidligste Dage krævede Signoria Regnskab af hver Borger for hans Byggeplaner, og en Lov forbød Ansamling af de skønneste Bygværker i visse Kvarterer. Derfor har den gamle Stad ved Arno indtil denne Dag bevaret dette Præg af demokratisk Noblesse, der<noinclude><references/></noinclude> mjqr41ev8x5xrr68hlu4sga5t5is3p3 104 134619 316903 316108 2026-04-13T12:08:13Z Øystein Tvede 3938 316903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|III.}} Vinteren er forløben næsten uden Frost og uden Sne, og Jorden vaagner efter en let Døs. De blaa Anemoner bæres i Kurve fulde om i Gaderne, Lazaronerne tiner sig paa Solsiden, og ude i Parkerne staar Almetræerne i Blomst. Vaaren har en let Triumf. Vinteren staar der grøn og tager imod den. Det gælder blot nogle Fang fulde Blomster; de færreste Træer behøver nye Blade. Over Espalierne hænger de fuldmodne Oranger, Mandeltræerne blomstrer lyserødt, Krokus og Løvetand staar i fuldt Flor. Den rolige Ynde er den italienske Vaars Væsen. Den bruser ikke, den hulker ikke og sprænges ikke af Jubel og Traurighed. Den triner frem paa letten Taa med Smil og Blomster: <poem> Den lyse Flora vandrer gennem Skoven og fletter Blomsterkranse til sit Haar. </poem> Saa er Botticelli's Primavera: En sikker, fritaandende Glædes stilfærdige Fest – fuldmodne Frugter, dansende Gratier, lune Vestenvinde. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 5vs3bkbcyzhitbkp3v5z3fj4152iqse 316907 316903 2026-04-13T12:13:48Z Øystein Tvede 3938 316907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|III.}} Vinteren er forløben næsten uden Frost og uden Sne, og Jorden vaagner efter en let Døs. De blaa Anemoner bæres i Kurve fulde om i Gaderne, Lazaronerne tiner sig paa Solsiden, og ude i Parkerne staar Almetræerne i Blomst. Vaaren har en let Triumf. Vinteren staar der grøn og tager imod den. Det gælder blot nogle Fang fulde Blomster; de færreste Træer behøver nye Blade. Over Espalierne hænger de fuldmodne Oranger, Mandeltræerne blomstrer lyserødt, Krokus og Løvetand staar i fuldt Flor. Den rolige Ynde er den italienske Vaars Væsen. Den bruser ikke, den hulker ikke og sprænges ikke af Jubel og Traurighed. Den triner frem paa letten Taa med Smil og Blomster: <poem> Den lyse Flora vandrer gennem Skoven og fletter Blomsterkranse til sit Haar. </poem> Saa er Botticelli's Primavera: En sikker, fritaandende Glædes stilfærdige Fest – fuldmodne Frugter, dansende Gratier, lune Vestenvinde. {{***|2|6em|margin-top=1em}}<noinclude><references/></noinclude> 4cd9rs9sabl173hj4xwyfnb7g7o24im 104 134623 316905 316100 2026-04-13T12:13:03Z Øystein Tvede 3938 316905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beredt sig i Bøn og Faste for det store, som hun dunkelt aner skal ske med hende, og da Sendebudet pludselig aabenbarer sig, modtager hun med sænket Hoved og med smerteligt Aasyn Bebudelsen, og samtidigt strækker hun Hænderne ydmygt afværgende ud mod Engelens ærbødige Knælen. Dette er ikke en eller anden Kvinde, som skal være Maria, og en eller anden vinget Skikkelse, som skal være en Engel. Men det er Maria, som modtager Engelens Budskab. I dette Billede er der intet af Illustrationens Formelsprog. Jo længere man betragter det, desto dybere forvisses man om, at det er det eneste fuldkomne, det eneste mulige Udtryk for Bebudelsens Ide. Det pludselige Komme forraades af Engelens endnu bølgende Slør, endnu vibrerende Vinger. Den har endnu intet sagt; men se: Hun ved alt. Hun har endnu intet sagt; men se: det er Herrens Tjenerinde, Engelen sænker sig for. Og i denne Bøjning af to Væsener mod hinanden i fælles Forudviden om det underfulde næste Sekund ligger Bebudelsens levende Moment. Og dette levende Moment er allene truffet i dette Billede. L'Annunziazione er malet af Sandro Botticelli. {{***|2|6em|margin-top=1em}}<noinclude><references/></noinclude> se2zz4xn4j20quegdprr1cdfzopll28 316906 316905 2026-04-13T12:13:19Z Øystein Tvede 3938 316906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beredt sig i Bøn og Faste for det store, som hun dunkelt aner skal ske med hende, og da Sendebudet pludselig aabenbarer sig, modtager hun med sænket Hoved og med smerteligt Aasyn Bebudelsen, og samtidigt strækker hun Hænderne ydmygt afværgende ud mod Engelens ærbødige Knælen. Dette er ikke en eller anden Kvinde, som skal være Maria, og en eller anden vinget Skikkelse, som skal være en Engel. Men det er Maria, som modtager Engelens Budskab. I dette Billede er der intet af Illustrationens Formelsprog. Jo længere man betragter det, desto dybere forvisses man om, at det er det eneste fuldkomne, det eneste mulige Udtryk for Bebudelsens Ide. Det pludselige Komme forraades af Engelens endnu bølgende Slør, endnu vibrerende Vinger. Den har endnu intet sagt; men se: Hun ved alt. Hun har endnu intet sagt; men se: det er Herrens Tjenerinde, Engelen sænker sig for. Og i denne Bøjning af to Væsener mod hinanden i fælles Forudviden om det underfulde næste Sekund ligger Bebudelsens levende Moment. Og dette levende Moment er allene truffet i dette Billede. L'Annunziazione er malet af Sandro Botticelli. {{***|2|6em|margin-top=1em}}<noinclude><references/></noinclude> jwywh8kwultlci0aviw6aabfxr6rcv5 104 134624 316908 316101 2026-04-13T12:14:35Z Øystein Tvede 3938 316908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig skal jeg nævne et af de to Billeder, som hænger paa hver sin Side af Bebudelsen. De fremstiller begge Madonna med Barnet, omgivet af Engle. Det tilvenstre – Vor Frues Kroning – er af saa stor Skønhed, at alle andre Madonnabilleder maa blegne i ens Erindring. Den hulde Madonnas Aasyn bærer allene Moderlykkens og Modersmertens jordiske Præg, og den hellige, beaandede Opmærksomhed i de unge, smukke Ansigter er vidt forskellige fra den fromme Udtryksløshed i de typiske middelalderlige Engleansigter. Med varsomme Hænder sætter to Engle Stjernediademet paa hendes Hoved, og Barnet paa hendes Fang ser alvorligt ind i Himlen eller ind i Moderens Øjne. Hele Gruppens harmoniske Opstilling, de rene blødtbuede Linjer i Ansigtsovalerne, den milde Farvevariation, den tvangløse Symmetri giver Billedet en lykkelig Dekorationsvirkning. Det samme kan siges om de to Billeder: Venus's Fødsel og Bagvaskelsen. Men disse er rent dekorative, medens Botticelli's bedste Kunst paa engang giver Øjet den sjeldne Skønhedsglæde og hvisker til Sjælen sin hemmelige Visdom. Den er i udsøgt Forstand en syntetisk Kunst. {{***|2|6em|margin-top=1em}}<noinclude><references/></noinclude> ddmcx5yx39csbf1vn2cqlooqzcua2sf 102 134635 317003 316115 2026-04-13T16:34:28Z Øystein Tvede 3938 317003 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = René |etternavn = Descartes |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster== [[Betragtninger over filosofiens grundlag]] oversatt av H.C. Hansen (1894) ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) dkgqz7856xkzlspnp60ehhr69h3evju 317004 317003 2026-04-13T16:34:40Z Øystein Tvede 3938 317004 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = René |etternavn = Descartes |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster== ''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' oversatt av H.C. Hansen (1894) ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) tu4nblanyzn1ktub3oex4765w5nx6xq 317032 317004 2026-04-13T23:02:05Z Øystein Tvede 3938 317032 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = René |etternavn = Descartes |beskrivelse = fransk forfatter og filosof }} ==Tekster== ''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' oversatt av [[forfatter:Hans Christian Hansen|Hans Christian Hansen]] (1894) ==Tekster om== [[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Bøger og Billeder/03|René Descartes]] (1898) fq19hxopfatpfxzwldkquvaviy0otnz 106 135127 317001 316883 2026-04-13T16:29:41Z Øystein Tvede 3938 317001 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Betragtninger over filosofiens grundlag]] |Undertittel=hvori Guds tilværelse og forskellen mellem den menneskelige ånd og legemet påvises |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:René Descartes|René Descartes]] |Oversetter=[[Forfatter:H.C. Hansen|H.C. Hansen]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Th. Steens Forlagsexpedition |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist 1to12=roman 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/7}} }} 61izzzwcacsk40m1r9fn1b8v7lko69e 317030 317001 2026-04-13T22:58:30Z Øystein Tvede 3938 317030 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Betragtninger over filosofiens grundlag]] |Undertittel=hvori Guds tilværelse og forskellen mellem den menneskelige ånd og legemet påvises |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:René Descartes|René Descartes]] |Oversetter=[[Forfatter:Hans Christian Hansen|Hans Christian Hansen]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Th. Steens Forlagsexpedition |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist 1to12=roman 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/7}} }} cawy481kgxgly96fr5jw1wcn81t6mbf 104 135128 316909 316901 2026-04-13T13:13:23Z Øystein Tvede 3938 316909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|Forord.}}}} ''René Descartes'' er en banebryder i tænkningens historie. Sammen med mænd som Francis Bacon og Giordano Bruno danner han overgangen fra det indsnevrede, ufrie åndsliv, der udmerkede middelalderen, men på flere måder strakte sig langt ind i «den nyere tid», til den frie selvbevidste sandhedssøgen, der er vor tids fremtrædende kjendemerke. Det skrift af Descartes, der her foreligger i norsk oversættelse ― ''Meditationes de prima philosophia'' ― stiller den nye tænknings program i en form, der bærer den franske ånds smukkeste egenskaber: skarphed i tanken, klarhed og elegans i udtrykket, spænstighed og liv i fremstillingen. Dette interessante lille skrift bringer os altså op på den selvstændige tænknings trin og leder os derved ind i forståelsen af den nyere tids ånd ― og det med den mindst mulige anstrengelse for læseren. Det er så langt fra at være et skrift blot og bart for fagmænd, at det meget mere i høi grad egner sig for at udbredes blandt alle dannede med syn for virkelig god læsning. Der findes da også mange udgaver af originalen og en god del oversættelser af den, enkelte optagne i «biblioteker» for det større publikum. Idet nu Descartes’ skrift her fremtræder i norsk skikkelse ― oversat af en anerkjendt skribent ― kan vi kun ønske,<noinclude><references/></noinclude> cwg9ir1ye2viq35ml57csajbfcg47b4 104 135129 316910 316802 2026-04-13T13:14:02Z Øystein Tvede 3938 316910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det må få den vide udbredelse og forståelse som det så høilig fortjener ja, fortjener dobbelt, når vi tager hensyn til, hvor forholdsvis få udenlandske tænkere, der endnu findes i norsk oversættelse. I juni 1894. {{høyre|Dr. ''J. Mourly Vold''.{{gap2em}}}}<noinclude><references/></noinclude> 6f0yvsxmucctg1t1o7u1j00cpg3m82h 316911 316910 2026-04-13T13:14:10Z Øystein Tvede 3938 316911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at det må få den vide udbredelse og forståelse som det så høilig fortjener ja, fortjener dobbelt, når vi tager hensyn til, hvor forholdsvis få udenlandske tænkere, der endnu findes i norsk oversættelse. I juni 1894. {{høyre|Dr. ''J. Mourly Vold''.{{gap|2em}}}}<noinclude><references/></noinclude> l54yu8a4fj9suedw0szfumam72xh0ix 104 135130 316912 316803 2026-04-13T13:14:53Z Øystein Tvede 3938 316912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|René Descartes}} blev født i La Haye i det franske landskab Touraine (nu departementet Indre et Loire) den 31te marts 1596, og opdraget i jesuitskolen i La Flèche. Senere gik han i udenlandsk krigstjeneste og deltog i trediveårskrigen på katholsk side under Maximilian af Bayern og Tilly. Derefter reiste han gjennem Tyskland, Holland, Schweitz og Italien og kom i 1626 til Paris. I 1628 deltog han i beleiringen af La Rochelle. Herefter trak han sig fuldstændig tilbage fra krigshåndverket, som vistnok aldrig havde interesseret ham for sin egen skyld, men kun fordi det gav ham anledning til at lære verden og menneskene at kjende. I tyve år, fra 1629 til 1649 levede han nu i stor tilbagetrukkenhed på forskjellige steder i Holland, og her viede han al sin arbeidskraft til videnskabelige studier. På mathematikens område har han skabt en hel ny videnskab, den såkaldte analytiske. geometri. Som fysiker var han fremragende. Men hans dybeste interesse lå i filosofien, og hans filosofiske verker har været så banebrydende, at han med rette kan kaldes den nyere filosofis fader. I 1637 udkom hans første filosofiske skrift: Discours de la méthode pour bien conduire sa raison et chercher la vérité dans les sciences. I 1641 udkom Meditationes ― der her foreligger i oversættelse. Dette skrift gjorde ham straks til en berømt mand og gav anledning til ivrige diskussioner i hele den civiliserede verden. Fra kirkeligt hold blev hans filosofi fordømt og forfulgt<noinclude><references/></noinclude> 23gw4683gwmta3gp5wy3aesk16sux0y 316913 316912 2026-04-13T13:15:27Z Øystein Tvede 3938 316913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|René Descartes}} {{nodent/s}}blev født i La Haye i det franske landskab Touraine (nu departementet Indre et Loire) den 31te marts 1596, og opdraget i jesuitskolen i La Flèche. Senere gik han i udenlandsk krigstjeneste og deltog i trediveårskrigen på katholsk side under Maximilian af Bayern og Tilly. Derefter reiste han gjennem Tyskland, Holland, Schweitz og Italien og kom i 1626 til Paris. I 1628 deltog han i beleiringen af La Rochelle. Herefter trak han sig fuldstændig tilbage fra krigshåndverket, som vistnok aldrig havde interesseret ham for sin egen skyld, men kun fordi det gav ham anledning til at lære verden og menneskene at kjende. I tyve år, fra 1629 til 1649 levede han nu i stor tilbagetrukkenhed på forskjellige steder i Holland, og her viede han al sin arbeidskraft til videnskabelige studier. På mathematikens område har han skabt en hel ny videnskab, den såkaldte analytiske. geometri. Som fysiker var han fremragende. Men hans dybeste interesse lå i filosofien, og hans filosofiske verker har været så banebrydende, at han med rette kan kaldes den nyere filosofis fader. I 1637 udkom hans første filosofiske skrift: Discours de la méthode pour bien conduire sa raison et chercher la vérité dans les sciences. I 1641 udkom Meditationes ― der her foreligger i oversættelse. Dette skrift gjorde ham straks til en berømt mand og gav anledning til ivrige diskussioner i hele den civiliserede verden. Fra kirkeligt hold blev hans filosofi fordømt og forfulgt<noinclude><references/></noinclude> pj1wff3agoytlby0kljf3myvyea8h9n 317006 316913 2026-04-13T21:21:28Z Øystein Tvede 3938 317006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|René Descartes}} {{nodent/s}}blev født i La Haye i det franske landskab Touraine (nu departementet Indre et Loire) den 31te marts 1596, og opdraget i jesuitskolen i La Flèche. Senere gik han i udenlandsk krigstjeneste og deltog i trediveårskrigen på katholsk side under Maximilian af Bayern og Tilly. Derefter reiste han gjennem Tyskland, Holland, Schweitz og Italien og kom i 1626 til Paris. I 1628 deltog han i beleiringen af La Rochelle. Herefter trak han sig fuldstændig tilbage fra krigshåndverket, som vistnok aldrig havde interesseret ham for sin egen skyld, men kun fordi det gav ham anledning til at lære verden og menneskene at kjende. I tyve år, fra 1629 til 1649 levede han nu i stor tilbagetrukkenhed på forskjellige steder i Holland, og her viede han al sin arbeidskraft til videnskabelige studier. På mathematikens område har han skabt en hel ny videnskab, den såkaldte analytiske geometri. Som fysiker var han fremragende. Men hans dybeste interesse lå i filosofien, og hans filosofiske verker har været så banebrydende, at han med rette kan kaldes den nyere filosofis fader. I 1637 udkom hans første filosofiske skrift: Discours de la méthode pour bien conduire sa raison et chercher la vérité dans les sciences. I 1641 udkom Meditationes ― der her foreligger i oversættelse. Dette skrift gjorde ham straks til en berømt mand og gav anledning til ivrige diskussioner i hele den civiliserede verden. Fra kirkeligt hold blev hans filosofi fordømt og forfulgt<noinclude><references/></noinclude> k5oeq57n3i3itxmg9ie8c0ykl6tg55w 104 135131 316914 316804 2026-04-13T13:16:08Z Øystein Tvede 3938 316914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som kjættersk, og i 1663 satte paven Descartes skrifter på listen over de forbudte bøger. Men da var forfatteren allerede død. I 1649 fulgte han nemlig en indbydelse af dronning Christina til at komme til Stockholm for at stifte et videnskabernes akademi og give dronningen undervisning i filosofi; men klimaet her var ham for barskt, han pådrog sig en farlig forkjølelse og døde den 16de februar 1650 i sit fire og femtiende år.{{nodent/e}} {{høyre|''Oversætteren.''{{gap|2em}}}}<noinclude><references/></noinclude> 3u6rni02spjde758pecdxyvweuocq2w 104 135132 316915 316805 2026-04-13T14:59:56Z Øystein Tvede 3938 316915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|Første betragtning.}} {{--}} '''''Om de ting, som man kan drage i tvil.'''''}} Allerede for længe siden har jeg været opmerksom på, at jeg siden mine første barndomsår har antaget en mængde falske meninger for sande, og at det, jeg senere har bygget på sådant dårligt grundlag, ikke kan være andet end meget tvilsomt og usikkert; jeg har derfor fundet, at jeg måtte påtage mig en gang i mit liv for fuldt alvor at frigjøre mig fra alle de meninger, som jeg tidligere har fæstet lid til, og begynde påny fra grunden af, hvis jeg vilde skaffe tilveie noget fast og bestemt i videnskaberne. Men da dette foretagende syntes mig meget stort, har jeg ventet, til jeg nåede en så moden alder, at jeg ikke kunde gjøre mig håb om senere at være bedre skikket til at udføre det; således er jeg kommen til at vente sålænge, at jeg herefter vilde tro at begå en feil, om jeg endnu anvendte den tid til overveielse, der er mig levnet til at handle. Da jeg nu, til stort held for hint forsæt, har befriet min ånd fra alskens bekymringer og heldigvis ikke føler mig oprørt af nogen lidenskab, og da jeg har sikret mig en bolig i fredelig ensomhed, så vil jeg alvorlig og i fuld frihed beflitte mig på at tilintetgjøre alle mine gamle meninger. Til den ende er det dog ikke nødvendigt, at jeg påviser, at de allesammen er falske, ― dermed vilde jeg måske aldrig blive færdig. Men eftersom fornuften tilsiger mig, at jeg ikke mindre omhyggelig må afholde mig fra at fæste lid til de ting, som ikke er fuldstændig sikre og utvilsomme, end til dem, som synes mig åbenbart falske, så vil det være nok til at forkaste dem alle hvis jeg i hver af dem kan finde grund til tvil. Og til dette<noinclude><references/></noinclude> l3b58wqq1yi59oheumlydn2qmn3uvcb 104 135133 316916 316806 2026-04-13T15:01:12Z Øystein Tvede 3938 316916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er det ikke nødvendigt, at jeg undersøger hver enkelt for sig, hvilket vilde være et endeløst arbeide; men eftersom grundlagets omstyrtning nødvendigvis drager hele den øvrige bygning med sig, vil jeg først gå løs på de grundsætninger, hvorpå mine gamle meninger støtter sig. Alt, hvad jeg hidtil har antaget for det sandeste og sikreste, har jeg lært af sanserne eller ved sanserne; men undertiden har jeg erfaret, at disse sanser kan bedrage: og det er klogt aldrig at stole helt på dem, der engang har bedraget os. Men uagtet sanserne undertiden bedrager os angående meget lidet merkbare eller meget fjerne ting, så findes der dog ikke destomindre mange andre, hvorom vi ikke med rimelighed kan tvile, skjønt vi kun kjender dem gjennem sanserne; f. eks., at jeg er her, siddende ved kaminen, klædt i en slobrok, havende dette papir i hænderne, ― og andre ting af lignende art. Og hvorledes skulde jeg kunne negte, at disse hænder og dette legeme tilhører mig? hvis jeg da ikke vil ligne mig med visse vanvittige, hvis hjerne er således forstyrret og formørket af deres galdes sorte dampe, at de stadig forsikrer, at de er konger, medens de er ganske fattige, at de er klædte i purpur, medens de er nøgne; eller som indbilder sig, at deres hoved er af ler eller hele kroppen af glas. Men dette er jo gale mennesker, og jeg vilde selv ikke synes mindre gal, om jeg fulgte deres forbillede. Alligevel må jeg her tage i betragtning, at jeg er et menneske, at jeg altså har den vane at sove og i mine drømme forestille mig de samme eller undertiden endnu mindre rimelige ting, end dem, som de gale forestiller sig, når de er vågne. Hvor mange gange har det ikke hændt mig, at jeg har drømt om natten, at jeg var på dette sted, påklædt, siddende ved kaminen, medens jeg dog var ganske nøgen i min seng! Det forekommer mig vistnok nu, at det ikke er med sovende øine, at jeg ser på dette papir; at dette hoved, som jeg ryster på, ikke er indslumret; at det er med hensigt og fuldt overlæg, at jeg udstrækker denne hånd og føler den; ― hvad der hænder i sovne, synes mig slet ikke så klart og bestemt som alt dette. ― Men når jeg tænker nøie derover, husker jeg vel, at jeg ofte er bleven skuffet i søvne af lignende illusioner; og idet jeg stanser ved denne tanke, ser jeg så åbenbart, at der slet ikke er sikre tegn, hvorved man kan adskille vågen fra søvn, at jeg<noinclude><references/></noinclude> dqgvlixvpxh1faiptjkbp4i16k58673 104 135134 316917 316807 2026-04-13T15:03:19Z Øystein Tvede 3938 316917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bliver ganske forbauset derover; og min forbauselse er så stor, at den næsten er istand til at overbevise mig om, at jeg sover. Lad os da nu gå ud fra, at vi sover, og at alle disse særskilte ting, nemlig det, at vi åbner øinene, at vi ryster på hovedet, at vi udstrækker hænderne o. s. v. ikke er andet end falske indbildninger; og lad os antage, at måske hverken vore hænder eller hele vort legeme er således, som vi ser dem. Alligevel må vi i det mindste indrømme, at de ting, som kommer frem for os i søvne er ligesom billeder eller skilderier, som ikke kan være dannede uden i lighed med et eller andet virkeligt og i sandhed tilværende; og at således ialfald disse ting i sin almindelighed, nemlig øine, et hoved, hænder, og et helt legeme, ikke er indbildte ting, men virkelige og tilværende. Thi det er jo så, at malerne, selv når de med største kunstfærdighed beflitter sig på at fremstille havfruer og trolde ved underlige og usædvanlige skikkelser, dog ikke kan give dem fuldstændig nye udseender og naturer; men de frembringer kun en viss blanding og sammensætning af forskjellige dyrs lemmer; eller selv om deres indbildningskraft måske er vild nok til at opfinde noget så nyt, at man aldrig har seet magen dertil, og at deres verk således fremstiller en helt igjennem indbildt og ganske falsk ting, så må ialfald sikkert nok farverne, hvoraf de sammensætter dem, være virkelige. Og af samme grund, skjønt sådanne almindelige ting som legeme, øine, hoved, hænder, kan være indbildte, må man dog nødvendigvis indrømme, at der ialfald gives nogle andre, endnu enklere og almindeligere ting, som er sande og tilværende, og ved hvis blanding, ganske ligesom nogle virkelige farvers, de dannes alle disse billeder af ting, der er i vor tanke, enten de nu er sande og virkelige eller falske og indbildte. Til denne slags ting hører den legemlige natur i sin almindelighed og dens udstrækning; ligeledes de udstrakte tings skikkelse, deres mængde eller størrelse, og deres tal; ligeledes det sted, hvor de er, tiden, som måler deres varighed, og lignende. Det er måske derfor ikke nogen dårlig slutning, når vi siger, at fysiken, astronomien, lægevidenskaben og alle andre videnskaber, der afhænger af betragtningen af sammensatte ting, er meget tvilsomme og usikre; medens derimod arithmetiken, geometrien og de andre viden-<noinclude><references/></noinclude> f6grsseuemswa41xvv9ai3pfvzj4l5a 104 135135 316918 316808 2026-04-13T15:05:25Z Øystein Tvede 3938 316918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skaber af denne art, som kun behandler svært enkle og svært almene ting uden at tage sig meget nær af, om de er eller ikke er i naturen, indeholder noget sikkert og upåtvileligt. Thi enten jeg er vågen eller jeg sover, vil to og tre tilsammen altid udgjøre tallet fem, og en firkant vil aldrig have mere end fire sider; og det synes ikke muligt, at så klare og iøinefaldende sandheder af nogen skulde kunne mistænkes for falskhed eller usikkerhed. Dog har jeg allerede for længe siden i min ånd fået en viss mening om, at der er en Gud, som kan alt, og af hvem jeg er bleven gjort og skabt, sådan som jeg er. Men hvad véd jeg? ― måske har han gjort det sådan, at der slet ikke er nogen jord, nogen himmel eller noget udstrakt legeme, nogen skikkelse, nogen størrelse, noget sted, og at jeg ikke desto mindre har følelsen af alle disse ting, og at alt dette slet ikke synes mig at være til anderledes, end jeg ser det? Ja, ligesom jeg undertiden finder, at andre tager feil i de ting, som de tror at vide bedst, hvad ved jeg, om han ikke har gjort det sådan, at jeg også tager feil, hver gang jeg lægger sammen to og tre, eller når jeg tæller siderne i en firkant, eller når jeg dømmer om noget endnu lettere, hvis man da kan tænke sig noget lettere end dette? Men måske har Gud ikke villet, at jeg skulde bedrages således, thi man siger, at han er i høieste grad god. Men alligevel, hvis det ikke lod sig forene med hans godhed at have skabt mig således, at jeg altid bedrog mig, så skulde det også synes at være imod hans natur at tillade, at jeg undertiden bedrager mig; og dog kan jeg ikke tvile på, at han tillader dette. Der er måske her folk, som heller vil negte en så mægtig Guds tilværelse end tro, at alle andre ting er uvisse. Lad os da foreløbig ikke modsætte os dem, og lad os indrømme dem, at alt dette siges om en Gud, som kun er et opspind; og dog, på hvilken måde de end tænker sig, at jeg er kommen i den tilstand og tilværelse, hvori jeg er, enten de nu tilskriver det en slags bestemmelse eller skjæbne, eller de henfører det til tilfældet, eller de vil, at det skal være ved en sammenhængende række og forbindelser af tingene, eller på en hvilkensomhelst anden måde, ― eftersom det at feile eller bedrage sig er en ufuldkommenhed, vil det forholde sig så, at jo mindre mægtig den skaber er, hvem de anser for mit ophav, desto sandsynligere vil det være, at jeg er så ufuldkommen, at jeg<noinclude><references/></noinclude> 42nt0dykyum85py8cfnny71g5c8130b 104 135136 316919 316809 2026-04-13T15:05:53Z Øystein Tvede 3938 316919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestandig bedrager mig. Og til disse grunde har jeg ganske vist intet at svare; men jeg bliver da endelig nødt til at indrømme, at der er intet af alt det, jeg tidligere har holdt for sandt, som jeg ikke på nogen måde kan tvile på; og dette ikke formedelst skjødesløshed eller letsindighed, men af meget sterke og modent overlagte grunde; og derfor må jeg for fremtiden ikke mindre omhyggelig afholde mig fra at fæste lid til alt dette end til det, som er åbenbart falsk, hvis jeg ønsker at finde noget vist og sikkert i videnskaberne. Men det er ikke tilstrækkeligt, at jeg har bemerket dette; jeg må endvidere sørge for, at jeg husker det; thi de gamle og gjængse meninger kommer ofte tilbage i min tanke; da jeg har huset dem sålænge og stadig, har de fået hævd på at optage min ånd mod min vilje og næsten gjore sig til herrer over min tro; og jeg vil aldrig kunne vænne mig af med at agte dem og have tillid til dem, sålænge som jeg betragter dem således, som de er i virkeligheden, det vil sige på en viss måde tvilsomme - hvad jeg netop har påvist og dog meget sandsynlige, så at man har meget mere grund til at tro dem end til at negte dem. Derfor tror jeg, det ikke vil være af veien, om jeg med fuldt overlæg tager et modsat standpunkt og bedrager mig selv og midlertidig lader, som om alle disse meninger er helt igjennem falske og indbildte; når jeg da tilslut har bragt mine gamle og nye fordomme i ligevegt, så at de ikke kan lede mig mere til den ene end til den anden side, vil min dømmekraft for fremtiden ikke mere kunne beherskes af dårlige vaner eller afvendes fra den rette vei, som kan fore den til sandhedens erkjendelse. Thi jeg er forvisset om, at der kan ikke være hverken fare eller feiltagelse på denne vei, og at jeg for oieblikket ikke kan hengive mig for meget til min mistillid, eftersom der nu ikke er tale om at handle, men blot om at overveie og erkjende. Jeg vil da gå ud fra, ikke at Gud, som er meget god og sandhedens øverste kilde, men at en eller anden ond ånd, ikke mindre listig og lognagtig end mægtig, har anvendt al sin flid på at bedrage mig; jeg vil tænke mig, at himlen, luften, jorden, farverne, skikkelserne, lydene og alle andre ydre ting ikke er andet end illusioner og drømmerier, som han har brugt for at lægge snarer for min troskyldighed; jeg vil gå ud fra, at jeg har ingen hænder,<noinclude><references/></noinclude> 3d5cja1grluun6nsuvwco0dx60ysj4s 316920 316919 2026-04-13T15:07:45Z Øystein Tvede 3938 316920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestandig bedrager mig. Og til disse grunde har jeg ganske vist intet at svare; men jeg bliver da endelig nødt til at indrømme, at der er intet af alt det, jeg tidligere har holdt for sandt, som jeg ikke på nogen måde kan tvile på; og dette ikke formedelst skjødesløshed eller letsindighed, men af meget sterke og modent overlagte grunde; og derfor må jeg for fremtiden ikke mindre omhyggelig afholde mig fra at fæste lid til alt dette end til det, som er åbenbart falsk, hvis jeg ønsker at finde noget vist og sikkert i videnskaberne. Men det er ikke tilstrækkeligt, at jeg har bemerket dette; jeg må endvidere sørge for, at jeg husker det; thi de gamle og gjængse meninger kommer ofte tilbage i min tanke; da jeg har huset dem sålænge og stadig, har de fået hævd på at optage min ånd mod min vilje og næsten gjøre sig til herrer over min tro; og jeg vil aldrig kunne vænne mig af med at agte dem og have tillid til dem, sålænge som jeg betragter dem således, som de er i virkeligheden, det vil sige på en viss måde tvilsomme ― hvad jeg netop har påvist ― og dog meget sandsynlige, så at man har meget mere grund til at tro dem end til at negte dem. Derfor tror jeg, det ikke vil være af veien, om jeg med fuldt overlæg tager et modsat standpunkt og bedrager mig selv og midlertidig lader, som om alle disse meninger er helt igjennem falske og indbildte; når jeg da tilslut har bragt mine gamle og nye fordomme i ligevegt, så at de ikke kan lede mig mere til den ene end til den anden side, vil min dømmekraft for fremtiden ikke mere kunne beherskes af dårlige vaner eller afvendes fra den rette vei, som kan føre den til sandhedens erkjendelse. Thi jeg er forvisset om, at der kan ikke være hverken fare eller feiltagelse på denne vei, og at jeg for øieblikket ikke kan hengive mig for meget til min mistillid, eftersom der nu ikke er tale om at handle, men blot om at overveie og erkjende. Jeg vil da gå ud fra, ikke at Gud, som er meget god og sandhedens øverste kilde, men at en eller anden ond ånd, ikke mindre listig og løgnagtig end mægtig, har anvendt al sin flid på at bedrage mig; jeg vil tænke mig, at himlen, luften, jorden, farverne, skikkelserne, lydene og alle andre ydre ting ikke er andet end illusioner og drømmerier, som han har brugt for at lægge snarer for min troskyldighed; jeg vil gå ud fra, at jeg har ingen hænder,<noinclude><references/></noinclude> 1mxmjj5doxqh9uz84jmv5711q39tgq5 104 135137 316921 316877 2026-04-13T15:12:45Z Øystein Tvede 3938 316921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ingen øine, intet kjød, intet blod: at jeg slet ingen sanser har, men blot falskeligen tror at have dem: jeg vil hårdnakket holde fast på denne tanke; og kan jeg på denne måde ikke komme til erkjendelse af nogen sandhed, så kan jeg ialfald efter evne sørge omhyggelig for ikke at fæste lid til nogen usandhed, og således vil jeg befæste min ånd så godt mod alle denne store bedragers list, at hvor mægtig og listig han end er, vil han aldrig kunne føre mig bag lyset. Men dette forsæt er møisomt og anstrengende at gjennemføre, og en viss dovenskab drager mig umerkelig tilbage til mit livs sedvanlige gang; og ganske ligesom en slave, der i søvne nyder en indbildt frihed, frygter for at vågne, idet han får en mistanke om, at friheden kun er en drøm, og da klynger sig til de behagelige illusioner for sålænge som mulig at blive bedraget af dem, således falder jeg umerkelig af mig selv tilbage i mine gamle meninger, og jeg ønsker ikke at vågne af denne slummer af frygt for, at de anstrengende vågetimer, som vilde følge på denne hviles fred, istedenfor at bringe lys og klar sandhedserkjendelse, blot vilde vise sig utilstrækkelige til at oplyse mørket i alle de vanskeligheder, som har reist sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|Anden betragtning. ''Om den menneskelige ands natur; og at den er lettere'' ''at erkjende end legemet.''}} Den betragtning, som jeg igår anstillede, har fyldt min ånd med så mange tvil, at det ikke mere står i min magt at glemme dem. Og dog indser jeg ikke, på hvilken måde jeg skal kunne løse dem; og som om jeg pludselig var faldet ned i et dybt vand, er jeg så overrasket, at jeg hverken kan finde bund med fødderne eller svomme for at holde mig oppe. Jeg vil ikke destomindre anstrenge mig og ligefrem følge den samme vei, som jeg slog ind på igår, idet jeg fjerner mig fra alt, hvori jeg kan tænke mig den mindste <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6nfe7ujna98pj8slplw0gzhjzob3kem 316922 316921 2026-04-13T15:16:58Z Øystein Tvede 3938 316922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ingen øine, intet kjød, intet blod: at jeg slet ingen sanser har, men blot falskeligen tror at have dem: jeg vil hårdnakket holde fast på denne tanke; og kan jeg på denne måde ikke komme til erkjendelse af nogen sandhed, så kan jeg ialfald efter evne sørge omhyggelig for ikke at fæste lid til nogen usandhed, og således vil jeg befæste min ånd så godt mod alle denne store bedragers list, at hvor mægtig og listig han end er, vil han aldrig kunne føre mig bag lyset. Men dette forsæt er møisomt og anstrengende at gjennemføre, og en viss dovenskab drager mig umerkelig tilbage til mit livs sedvanlige gang; og ganske ligesom en slave, der i søvne nyder en indbildt frihed, frygter for at vågne, idet han får en mistanke om, at friheden kun er en drøm, og da klynger sig til de behagelige illusioner for sålænge som mulig at blive bedraget af dem, således falder jeg umerkelig af mig selv tilbage i mine gamle meninger, og jeg ønsker ikke at vågne af denne slummer af frygt for, at de anstrengende vågetimer, som vilde følge på denne hviles fred, istedenfor at bringe lys og klar sandhedserkjendelse, blot vilde vise sig utilstrækkelige til at oplyse mørket i alle de vanskeligheder, som har reist sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|Anden betragtning.}} {{--}} '''''Om den menneskelige ands natur; og at den er lettere''''' '''''at erkjende end legemet.'''''}} Den betragtning, som jeg igår anstillede, har fyldt min ånd med så mange tvil, at det ikke mere står i min magt at glemme dem. Og dog indser jeg ikke, på hvilken måde jeg skal kunne løse dem; og som om jeg pludselig var faldet ned i et dybt vand, er jeg så overrasket, at jeg hverken kan finde bund med fødderne eller svømme for at holde mig oppe. Jeg vil ikke destomindre anstrenge mig og ligefrem følge den samme vei, som jeg slog ind på igår, idet jeg fjerner mig fra alt, hvori jeg kan tænke mig den mindste <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> df8ssumlq71c9wy2rt15ppcovrktb4k 317007 316922 2026-04-13T21:22:21Z Øystein Tvede 3938 317007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ingen øine, intet kjød, intet blod: at jeg slet ingen sanser har, men blot falskeligen tror at have dem: jeg vil hårdnakket holde fast på denne tanke; og kan jeg på denne måde ikke komme til erkjendelse af nogen sandhed, så kan jeg ialfald efter evne sørge omhyggelig for ikke at fæste lid til nogen usandhed, og således vil jeg befæste min ånd så godt mod alle denne store bedragers list, at hvor mægtig og listig han end er, vil han aldrig kunne føre mig bag lyset. Men dette forsæt er møisomt og anstrengende at gjennemføre, og en viss dovenskab drager mig umerkelig tilbage til mit livs sedvanlige gang; og ganske ligesom en slave, der i søvne nyder en indbildt frihed, frygter for at vågne, idet han får en mistanke om, at friheden kun er en drøm, og da klynger sig til de behagelige illusioner for sålænge som mulig at blive bedraget af dem, således falder jeg umerkelig af mig selv tilbage i mine gamle meninger, og jeg ønsker ikke at vågne af denne slummer af frygt for, at de anstrengende vågetimer, som vilde følge på denne hviles fred, istedenfor at bringe lys og klar sandhedserkjendelse, blot vilde vise sig utilstrækkelige til at oplyse mørket i alle de vanskeligheder, som har reist sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|Anden betragtning.}} {{--}} '''''Om den menneskelige ånds natur; og at den er lettere''''' '''''at erkjende end legemet.'''''}} Den betragtning, som jeg igår anstillede, har fyldt min ånd med så mange tvil, at det ikke mere står i min magt at glemme dem. Og dog indser jeg ikke, på hvilken måde jeg skal kunne løse dem; og som om jeg pludselig var faldet ned i et dybt vand, er jeg så overrasket, at jeg hverken kan finde bund med fødderne eller svømme for at holde mig oppe. Jeg vil ikke destomindre anstrenge mig og ligefrem følge den samme vei, som jeg slog ind på igår, idet jeg fjerner mig fra alt, hvori jeg kan tænke mig den mindste <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> fxt6c36gjdp0v7vmoacirfon8ra2zre 104 135138 316923 316811 2026-04-13T15:22:17Z Øystein Tvede 3938 316923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tvil, ganske som om jeg vidste, at det var fuldstændig falskt; og jeg vil stadig fortsætte på denne vei, indtil jeg har truffet en sikker ting, eller i det mindste, om jeg ikke kan andet, indtil jeg har erfaret med sikkerhed, at der er intet sikkert i verden. For at rokke jordkloden fra sin plads og føre den hen til et andet sted fordrede Archimedes intet andet end et punkt, som var fast og ubevægeligt; således vil også jeg have ret til at gjøre mig store forhåbninger, hvis jeg er heldig nok til at finde blot en eneste ting, der er sikker og utvilsom. Jeg går altså ud fra, at alle de ting, som jeg ser, er usande; jeg forudsætter, at intet nogensinde har været til af alt det, som min af løgn opfyldte erindring fremstiller for mig; jeg tænker mig, at jeg ingen sanser har; jeg antager, at det legemlige, skikkelsen, udstrækningen, bevægelsen og stedet ikke er andet end indbildninger i min ånd. Hvad vil da kunne ansees for sandt? Måske intet andet end dette: at intet i verden er sikkert. Men hvordan kan jeg vide, om der ikke er noget andet, forskjelligt fra det, som jeg netop har erklæret for uvist, hvorom man ikke kan have den mindste tvil? Er der slet ikke en eller anden Gud, eller nogen anden magt, der bringer disse tanker ind i ånden? Dette er ikke nødvendigt; thi måske er jeg istand til at frembringe dem selv. Men jeg selv da i det mindste, er jeg slet ingen ting? Men jeg har allerede negtet, at jeg havde nogen sanser eller noget legeme; dog betænker jeg mig; thi hvad følger deraf? Er jeg i den grad afhængig af legemet og sanserne, at jeg ikke kan være til uden dem? Men jeg har jo tvunget mig selv til at tro, at der ikke var noget i hele verden, at der ikke var nogen himmel, nogen jord, nogen ånder, nogen legemer; må jeg da ikke dermed også tro, at jeg selv ikke er til? Nei, jeg måtte jo uden tvil være til, idet jeg overtalte mig selv, eller blot idet jeg tænkte noget. Men der er en ― jeg ved ikke hvilken ― meget mægtig og meget listig bedrager, som anvender al sin kunst på bestandig at bedrage mig. Der er altså ingen tvil om, at jeg er til, hvis han bedrager mig; og han bedrage mig så meget han vil, han vil dog aldrig kunne gjøre mig til intet, sålænge som jeg tænker mig at være noget. Efter at have tænkt vel derover og omhyggelig undersøgt alle ting, må jeg da endelig slutte og holde for sikkert, at denne sætning: jeg er, eller: jeg er<noinclude><references/></noinclude> qjivfds1paa1znybj49l1o3bh9czeiu 104 135139 316924 316812 2026-04-13T15:27:34Z Øystein Tvede 3938 316924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, nødvendigvis er sand, hver gang jeg udtaler den eller begriber den i min ånd. Men på samme tid, som jeg er viss på, at jeg er, ved jeg dog endnu ikke klart, hvad jeg er; jeg må da vel vogte mig, så at jeg ikke i uforsigtighed tager nogen anden ting for mig selv, og så at jeg ikke tager feil i denne erkjendelse, som jeg anser for mere sikker og åbenbar end alle dem, jeg tidligere har havt. Jeg vil derfor nu ganske fra nyt af overveie det, som jeg troede at være, for jeg indlod mig på disse sidste tanker; og af mine gamle meninger vil jeg skjære bort alt det, som på nogen måde kan angribes af de anførte grunde, således at der ikke bliver andet tilbage end netop alene det, der er helt igjennem vist og utvilsomt. Hvad har jeg da tidligere troet at være? Uden betænkelighed har jeg troet, at jeg var et menneske. Men hvad er et menneske? Skal jeg sige, at det er et fornuftigt dyr? Nei, visselig ikke; thi jeg måtte derefter undersøge, hvad et dyr er, og hvad fornuftig er; og således vilde jeg fra et enkelt spørgsmål lidt efter lidt indvikles i en uendelighed af andre vanskeligere og mere forvirrende spørgsmål; og jeg vilde nodig misbruge den smule tid og ro, som jeg har igjen, ved at indlade mig på sådanne vanskeligheder. Men jeg vil heller stanse for her at undersøge de tanker, der tidligere af sig selv opstod i min ånd, og som indgaves mig af min natur alene, når jeg bestræbte mig for at betragte mit væsen. Jeg betragtede mig for det første som forsynet med ansigt, hænder, arme og hele denne maskine sammensat af ben og kjød, sådan som den viser sig hos et lig, og denne betegnede jeg ved navnet legeme. Jeg betænkte desuden, at jeg ernærede mig, at jeg gik, at jeg følte, og at jeg tænkte, og jeg henførte alle disse handlinger til sjælen; men jeg stansede slet ikke for at tænke efter, hvad denne sjæl var; eller om jeg virkelig stansede ved dette spørgsmål, forestillede jeg mig, at den var noget overordentlig fint og flygtigt, ligesom en vind, en flamme eller en meget tynd luft, som var trængt ind i og udbredt i mine grovere dele. Med hensyn til legemet, så tvilede jeg ingenlunde om dets natur; men jeg troede at erkjende det ganske tydelig; og hvis jeg havde villet forklare det efter de begreber, som jeg dengang havde derom, vilde jeg have beskrevet det på denne måde: Ved legeme forstår jeg alt det, som kan begrænses af en eller anden flade; som kan afgrænses på et eller andet<noinclude><references/></noinclude> ff2akczaop6cibgkgq8gj1v5v3ylkbk 316988 316924 2026-04-13T16:16:41Z Øystein Tvede 3938 316988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, nødvendigvis er sand, hver gang jeg udtaler den eller begriber den i min ånd. Men på samme tid, som jeg er viss på, at jeg er, ved jeg dog endnu ikke klart, hvad jeg er; jeg må da vel vogte mig, så at jeg ikke i uforsigtighed tager nogen anden ting for mig selv, og så at jeg ikke tager feil i denne erkjendelse, som jeg anser for mere sikker og åbenbar end alle dem, jeg tidligere har havt. Jeg vil derfor nu ganske fra nyt af overveie det, som jeg troede at være, for jeg indlod mig på disse sidste tanker; og af mine gamle meninger vil jeg skjære bort alt det, som på nogen måde kan angribes af de anførte grunde, således at der ikke bliver andet tilbage end netop alene det, der er helt igjennem vist og utvilsomt. Hvad har jeg da tidligere troet at være? Uden betænkelighed har jeg troet, at jeg var et menneske. Men hvad er et menneske? Skal jeg sige, at det er et fornuftigt dyr? Nei, visselig ikke; thi jeg måtte derefter undersøge, hvad et dyr er, og hvad fornuftig er; og således vilde jeg fra et enkelt spørgsmål lidt efter lidt indvikles i en uendelighed af andre vanskeligere og mere forvirrende spørgsmål; og jeg vilde nødig misbruge den smule tid og ro, som jeg har igjen, ved at indlade mig på sådanne vanskeligheder. Men jeg vil heller stanse for her at undersøge de tanker, der tidligere af sig selv opstod i min ånd, og som indgaves mig af min natur alene, når jeg bestræbte mig for at betragte mit væsen. Jeg betragtede mig for det første som forsynet med ansigt, hænder, arme og hele denne maskine sammensat af ben og kjød, sådan som den viser sig hos et lig, og denne betegnede jeg ved navnet legeme. Jeg betænkte desuden, at jeg ernærede mig, at jeg gik, at jeg følte, og at jeg tænkte, og jeg henførte alle disse handlinger til sjælen; men jeg stansede slet ikke for at tænke efter, hvad denne sjæl var; eller om jeg virkelig stansede ved dette spørgsmål, forestillede jeg mig, at den var noget overordentlig fint og flygtigt, ligesom en vind, en flamme eller en meget tynd luft, som var trængt ind i og udbredt i mine grovere dele. Med hensyn til legemet, så tvilede jeg ingenlunde om dets natur; men jeg troede at erkjende det ganske tydelig; og hvis jeg havde villet forklare det efter de begreber, som jeg dengang havde derom, vilde jeg have beskrevet det på denne måde: Ved legeme forstår jeg alt det, som kan begrænses af en eller anden flade; som kan afgrænses på et eller andet<noinclude><references/></noinclude> ilhf3vabzcbkt5kt9wxop816p13b893 104 135140 316960 316813 2026-04-13T15:48:37Z Øystein Tvede 3938 316960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sted og fylde et rum på en sådan måde, at ethvert andet legeme udelukkes deraf; som kan merkes, enten ved berøring, eller ved synet, eller ved hørselen, eller ved smagen, eller ved lugten; som kan bevæges på forskjellige måder, ganske vist ikke af sig selv, men ved en eller anden fremmed ting, hvoraf det berøres, eller hvoraf det modtager et stod; thi med hensyn til det at have evne til at bevæge sig af sig selv, såvelsom det at føle og at tænke, så troede jeg ingenlunde, at dette hørte til legemets natur; tvertimod, det forbausede mig meget mere at se, at sådanne evner fandtes hos nogle legemer. Men jeg selv, hvad er da jeg, nu, da jeg går ud fra, at der er en viss ånd, der er overordentlig mægtig og, om jeg tor sige så, ondskabsfuld og listig, og som anvender alle sine kræfter og al sin flid på at bedrage mig? Kan jeg påstå, at jeg har den mindste ting af alt det, som jeg har sagt tilhører legemets natur? Jeg stanser her for at tænke efter med opmerksomhed, jeg veier og veier atter alle disse ting i min ånd, og jeg finder intet deraf, som jeg kan sige tilhører mig. Det er ikke nødvendigt, at jeg atter regner dem op. Lad os da gå over til sjælens egenskaber, og lad os se, om nogen af dem er i mig. De første er, at jeg ernærer mig og bevæger mig; men er det sandt, at jeg slet ikke har noget legeme, så er det også sandt, at jeg hverken kan bevæge mig eller ernære mig. En anden egenskab er, at jeg føler; men man kan heller ikke føle uden legemet; undtagen forsåvidt som jeg tidligere har troet at føle adskillige ting i sovne, som jeg efter min opvågnen har erkjendt, at jeg i virkeligheden slet ikke har følt. Atter en anden egenskab er det, at jeg tænker; og her finder jeg, at tanken er en egenskab, som tilhører mig; den alene kan ikke skilles fra mig. Jeg er, jeg eksisterer, dette er sikkert; men hvor længe? ligeså længe, som jeg tænker; thi det kunde måske forholde sig så, at hvis jeg hørte fuldstændig op med at tænke, vilde jeg på samme tid fuldstændig ophøre at være. Jeg indrømmer nu intet andet end det, som nødvendigvis er sandt; jeg er da altså, nøiagtig talt, kun en ting, som tænker, det vil sige en ånd, en forstand eller en fornuft, hvilket er udtryk, hvis betydning for var mig ubekjendt. Jeg er da en sand ting, i sandhed tilværende; men hvad slags ting? Jeg har sagt det: en ting, som tænker. Og hvad mere? Jeg vil anspore min opfindsomhed for at se,<noinclude><references/></noinclude> 8f9o56p8oi0n884ycn0fhm925v2m5v4 316962 316960 2026-04-13T15:49:34Z Øystein Tvede 3938 316962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sted og fylde et rum på en sådan måde, at ethvert andet legeme udelukkes deraf; som kan merkes, enten ved berøring, eller ved synet, eller ved hørselen, eller ved smagen, eller ved lugten; som kan bevæges på forskjellige måder, ganske vist ikke af sig selv, men ved en eller anden fremmed ting, hvoraf det berøres, eller hvoraf det modtager et stod; thi med hensyn til det at have evne til at bevæge sig af sig selv, såvelsom det at føle og at tænke, så troede jeg ingenlunde, at dette hørte til legemets natur; tvertimod, det forbausede mig meget mere at se, at sådanne evner fandtes hos nogle legemer. Men jeg selv, hvad er da jeg, nu, da jeg går ud fra, at der er en viss ånd, der er overordentlig mægtig og, om jeg tor sige så, ondskabsfuld og listig, og som anvender alle sine kræfter og al sin flid på at bedrage mig? Kan jeg påstå, at jeg har den mindste ting af alt det, som jeg har sagt tilhører legemets natur? Jeg stanser her for at tænke efter med opmerksomhed, jeg veier og veier atter alle disse ting i min ånd, og jeg finder intet deraf, som jeg kan sige tilhører mig. Det er ikke nødvendigt, at jeg atter regner dem op. Lad os da gå over til sjælens egenskaber, og lad os se, om nogen af dem er i mig. De første er, at jeg ernærer mig og bevæger mig; men er det sandt, at jeg slet ikke har noget legeme, så er det også sandt, at jeg hverken kan bevæge mig eller ernære mig. En anden egenskab er, at jeg føler; men man kan heller ikke føle uden legemet; undtagen forsåvidt som jeg tidligere har troet at føle adskillige ting i søvne, som jeg efter min opvågnen har erkjendt, at jeg i virkeligheden slet ikke har følt. Atter en anden egenskab er det, at jeg tænker; og her finder jeg, at tanken er en egenskab, som tilhører mig; den alene kan ikke skilles fra mig. Jeg er, jeg eksisterer, dette er sikkert; men hvor længe? ligeså længe, som jeg tænker; thi det kunde måske forholde sig så, at hvis jeg hørte fuldstændig op med at tænke, vilde jeg på samme tid fuldstændig ophøre at være. Jeg indrømmer nu intet andet end det, som nødvendigvis er sandt; jeg er da altså, nøiagtig talt, kun en ting, som tænker, det vil sige en ånd, en forstand eller en fornuft, hvilket er udtryk, hvis betydning for var mig ubekjendt. Jeg er da en sand ting, i sandhed tilværende; men hvad slags ting? Jeg har sagt det: en ting, som tænker. Og hvad mere? Jeg vil anspore min opfindsomhed for at se,<noinclude><references/></noinclude> 44xmco7kcjntnnzg70ku2ucwvpmof12 316993 316962 2026-04-13T16:20:04Z Øystein Tvede 3938 316993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sted og fylde et rum på en sådan måde, at ethvert andet legeme udelukkes deraf; som kan merkes, enten ved berøring, eller ved synet, eller ved hørselen, eller ved smagen, eller ved lugten; som kan bevæges på forskjellige måder, ganske vist ikke af sig selv, men ved en eller anden fremmed ting, hvoraf det berøres, eller hvoraf det modtager et stod; thi med hensyn til det at have evne til at bevæge sig af sig selv, såvelsom det at føle og at tænke, så troede jeg ingenlunde, at dette hørte til legemets natur; tvertimod, det forbausede mig meget mere at se, at sådanne evner fandtes hos nogle legemer. Men jeg selv, hvad er da jeg, nu, da jeg går ud fra, at der er en viss ånd, der er overordentlig mægtig og, om jeg tør sige så, ondskabsfuld og listig, og som anvender alle sine kræfter og al sin flid på at bedrage mig? Kan jeg påstå, at jeg har den mindste ting af alt det, som jeg har sagt tilhører legemets natur? Jeg stanser her for at tænke efter med opmerksomhed, jeg veier og veier atter alle disse ting i min ånd, og jeg finder intet deraf, som jeg kan sige tilhører mig. Det er ikke nødvendigt, at jeg atter regner dem op. Lad os da gå over til sjælens egenskaber, og lad os se, om nogen af dem er i mig. De første er, at jeg ernærer mig og bevæger mig; men er det sandt, at jeg slet ikke har noget legeme, så er det også sandt, at jeg hverken kan bevæge mig eller ernære mig. En anden egenskab er, at jeg føler; men man kan heller ikke føle uden legemet; undtagen forsåvidt som jeg tidligere har troet at føle adskillige ting i søvne, som jeg efter min opvågnen har erkjendt, at jeg i virkeligheden slet ikke har følt. Atter en anden egenskab er det, at jeg tænker; og her finder jeg, at tanken er en egenskab, som tilhører mig; den alene kan ikke skilles fra mig. Jeg er, jeg eksisterer, dette er sikkert; men hvor længe? ligeså længe, som jeg tænker; thi det kunde måske forholde sig så, at hvis jeg hørte fuldstændig op med at tænke, vilde jeg på samme tid fuldstændig ophøre at være. Jeg indrømmer nu intet andet end det, som nødvendigvis er sandt; jeg er da altså, nøiagtig talt, kun en ting, som tænker, det vil sige en ånd, en forstand eller en fornuft, hvilket er udtryk, hvis betydning for var mig ubekjendt. Jeg er da en sand ting, i sandhed tilværende; men hvad slags ting? Jeg har sagt det: en ting, som tænker. Og hvad mere? Jeg vil anspore min opfindsomhed for at se,<noinclude><references/></noinclude> toczfg67tbqw5s88ncs30t7r7forhgt 317008 316993 2026-04-13T21:23:50Z Øystein Tvede 3938 317008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sted og fylde et rum på en sådan måde, at ethvert andet legeme udelukkes deraf; som kan merkes, enten ved berøring, eller ved synet, eller ved hørselen, eller ved smagen, eller ved lugten; som kan bevæges på forskjellige måder, ganske vist ikke af sig selv, men ved en eller anden fremmed ting, hvoraf det berøres, eller hvoraf det modtager et stød; thi med hensyn til det at have evne til at bevæge sig af sig selv, såvelsom det at føle og at tænke, så troede jeg ingenlunde, at dette hørte til legemets natur; tvertimod, det forbausede mig meget mere at se, at sådanne evner fandtes hos nogle legemer. Men jeg selv, hvad er da jeg, nu, da jeg går ud fra, at der er en viss ånd, der er overordentlig mægtig og, om jeg tør sige så, ondskabsfuld og listig, og som anvender alle sine kræfter og al sin flid på at bedrage mig? Kan jeg påstå, at jeg har den mindste ting af alt det, som jeg har sagt tilhører legemets natur? Jeg stanser her for at tænke efter med opmerksomhed, jeg veier og veier atter alle disse ting i min ånd, og jeg finder intet deraf, som jeg kan sige tilhører mig. Det er ikke nødvendigt, at jeg atter regner dem op. Lad os da gå over til sjælens egenskaber, og lad os se, om nogen af dem er i mig. De første er, at jeg ernærer mig og bevæger mig; men er det sandt, at jeg slet ikke har noget legeme, så er det også sandt, at jeg hverken kan bevæge mig eller ernære mig. En anden egenskab er, at jeg føler; men man kan heller ikke føle uden legemet; undtagen forsåvidt som jeg tidligere har troet at føle adskillige ting i søvne, som jeg efter min opvågnen har erkjendt, at jeg i virkeligheden slet ikke har følt. Atter en anden egenskab er det, at jeg tænker; og her finder jeg, at tanken er en egenskab, som tilhører mig; den alene kan ikke skilles fra mig. Jeg er, jeg eksisterer, dette er sikkert; men hvor længe? ligeså længe, som jeg tænker; thi det kunde måske forholde sig så, at hvis jeg hørte fuldstændig op med at tænke, vilde jeg på samme tid fuldstændig ophøre at være. Jeg indrømmer nu intet andet end det, som nødvendigvis er sandt; jeg er da altså, nøiagtig talt, kun en ting, som tænker, det vil sige en ånd, en forstand eller en fornuft, hvilket er udtryk, hvis betydning før var mig ubekjendt. Jeg er da en sand ting, i sandhed tilværende; men hvad slags ting? Jeg har sagt det: en ting, som tænker. Og hvad mere? Jeg vil anspore min opfindsomhed for at se,<noinclude><references/></noinclude> 8zhjwrr6ioythmea5xurm6tqdjsedga 104 135141 316925 316814 2026-04-13T15:28:15Z Øystein Tvede 3938 316925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om jeg slet ikke skulde være endnu noget andet og mere. Jeg er aldeles ikke denne samling af lemmer, som man kalder det menneskelige legeme; jeg er slet ikke en fortyndet luft, som gjennemtrænger og udbreder sig i alle lemmer; jeg er slet ikke en vind, et pust, en dunst eller noget af alt det, som jeg kan forestille eller udmale for mig, eftersom jeg jo har gået ud fra, at alt dette var intet, og da jeg, uden at forandre denne antagelse, finder, at jeg ikke ophorer at være sikker på, at jeg er noget. Men måske er det så, at disse samme ting, som jeg antager slet ikke er til, fordi de er mig ubekjendte, dog i virkeligheden slet ikke er forskjellige fra mig selv, som jeg kjender. Jeg ved intet derom; jeg tvister ikke nu om dette; jeg kan kun sige min mening om ting, der er mig bekjendte; jeg ved, at jeg er til, og jeg søger at få vide, hvad dette. jeg er, hvis tilværelse jeg erkjender. Nu er det ganske sikkert, at erkjendelsen af min varen, så nøiagtig taget, aldeles. ikke afhænger af ting, hvis tilværelse endnu ikke er mig bekjendt; folgelig afhænger den ikke af nogen af de ting, som jeg kan forestille mig ved min indbildningskraft. Og selve disse udtryk indbilde og forestille gjør mig opmerksom på min feiltagelse; thi jeg vilde i sandhed indbilde mig noget, hvis jeg dannede mig en billedlig forestilling om mig selv; thi således at forestille sig er intet andet end at beskue skikkelsen eller billedet af en legemlig ting; nu ved jeg allerede med vished, at jeg er, og at det kan hænde, at alle disse billeder og overhovedet alle de ting, der vedkommer legemets natur, ikke er andet end drømme eller fantasier. Som følge heraf ser jeg klart, at jeg har ligeså lidet ret til at sige: jeg vil anstrenge min indbildningskraft for at erkjende tydeligere, hvad jeg er, som om jeg vilde sige: jeg er nu vågen, og jeg ser noget virkeligt og sandt; men eftersom jeg endnu ikke ser det tydelig nok, vil jeg tvinge mig til at sove, forat mine drømme kan fremstille mig dette med mere sandhed og tydelighed. Jeg erkjender således åbenbart, at alt det, som jeg kan forstå ved hjælp af indbildningskraften, ikke tilhører den erkjendelse, som jeg har om mig selv, og at det er nødvendigt at kalde sin ånd tilbage og vænne den af med at begribe på denne måde, forat den ganske tydelig kan erkjende sin egen natur. Men hvad er jeg da? En ting, som tænker. Hvad er en ting, som tænker? Det er en ting, som tviler, som forstår, som<noinclude><references/></noinclude> tqo1j33kly4i7y3wygxtdpndpwpgedh 316979 316925 2026-04-13T16:13:09Z Øystein Tvede 3938 316979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om jeg slet ikke skulde være endnu noget andet og mere. Jeg er aldeles ikke denne samling af lemmer, som man kalder det menneskelige legeme; jeg er slet ikke en fortyndet luft, som gjennemtrænger og udbreder sig i alle lemmer; jeg er slet ikke en vind, et pust, en dunst eller noget af alt det, som jeg kan forestille eller udmale for mig, eftersom jeg jo har gået ud fra, at alt dette var intet, og da jeg, uden at forandre denne antagelse, finder, at jeg ikke ophorer at være sikker på, at jeg er noget. Men måske er det så, at disse samme ting, som jeg antager slet ikke er til, fordi de er mig ubekjendte, dog i virkeligheden slet ikke er forskjellige fra mig selv, som jeg kjender. Jeg ved intet derom; jeg tvister ikke nu om dette; jeg kan kun sige min mening om ting, der er mig bekjendte; jeg ved, at jeg er til, og jeg søger at få vide, hvad dette. jeg er, hvis tilværelse jeg erkjender. Nu er det ganske sikkert, at erkjendelsen af min varen, så nøiagtig taget, aldeles. ikke afhænger af ting, hvis tilværelse endnu ikke er mig bekjendt; følgelig afhænger den ikke af nogen af de ting, som jeg kan forestille mig ved min indbildningskraft. Og selve disse udtryk indbilde og forestille gjør mig opmerksom på min feiltagelse; thi jeg vilde i sandhed indbilde mig noget, hvis jeg dannede mig en billedlig forestilling om mig selv; thi således at forestille sig er intet andet end at beskue skikkelsen eller billedet af en legemlig ting; nu ved jeg allerede med vished, at jeg er, og at det kan hænde, at alle disse billeder og overhovedet alle de ting, der vedkommer legemets natur, ikke er andet end drømme eller fantasier. Som følge heraf ser jeg klart, at jeg har ligeså lidet ret til at sige: jeg vil anstrenge min indbildningskraft for at erkjende tydeligere, hvad jeg er, som om jeg vilde sige: jeg er nu vågen, og jeg ser noget virkeligt og sandt; men eftersom jeg endnu ikke ser det tydelig nok, vil jeg tvinge mig til at sove, forat mine drømme kan fremstille mig dette med mere sandhed og tydelighed. Jeg erkjender således åbenbart, at alt det, som jeg kan forstå ved hjælp af indbildningskraften, ikke tilhører den erkjendelse, som jeg har om mig selv, og at det er nødvendigt at kalde sin ånd tilbage og vænne den af med at begribe på denne måde, forat den ganske tydelig kan erkjende sin egen natur. Men hvad er jeg da? En ting, som tænker. Hvad er en ting, som tænker? Det er en ting, som tviler, som forstår, som<noinclude><references/></noinclude> 6cd2uaduapn94mmf8ortd0utq1dhpez 316990 316979 2026-04-13T16:17:56Z Øystein Tvede 3938 316990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om jeg slet ikke skulde være endnu noget andet og mere. Jeg er aldeles ikke denne samling af lemmer, som man kalder det menneskelige legeme; jeg er slet ikke en fortyndet luft, som gjennemtrænger og udbreder sig i alle lemmer; jeg er slet ikke en vind, et pust, en dunst eller noget af alt det, som jeg kan forestille eller udmale for mig, eftersom jeg jo har gået ud fra, at alt dette var intet, og da jeg, uden at forandre denne antagelse, finder, at jeg ikke ophører at være sikker på, at jeg er noget. Men måske er det så, at disse samme ting, som jeg antager slet ikke er til, fordi de er mig ubekjendte, dog i virkeligheden slet ikke er forskjellige fra mig selv, som jeg kjender. Jeg ved intet derom; jeg tvister ikke nu om dette; jeg kan kun sige min mening om ting, der er mig bekjendte; jeg ved, at jeg er til, og jeg søger at få vide, hvad dette. jeg er, hvis tilværelse jeg erkjender. Nu er det ganske sikkert, at erkjendelsen af min varen, så nøiagtig taget, aldeles. ikke afhænger af ting, hvis tilværelse endnu ikke er mig bekjendt; følgelig afhænger den ikke af nogen af de ting, som jeg kan forestille mig ved min indbildningskraft. Og selve disse udtryk indbilde og forestille gjør mig opmerksom på min feiltagelse; thi jeg vilde i sandhed indbilde mig noget, hvis jeg dannede mig en billedlig forestilling om mig selv; thi således at forestille sig er intet andet end at beskue skikkelsen eller billedet af en legemlig ting; nu ved jeg allerede med vished, at jeg er, og at det kan hænde, at alle disse billeder og overhovedet alle de ting, der vedkommer legemets natur, ikke er andet end drømme eller fantasier. Som følge heraf ser jeg klart, at jeg har ligeså lidet ret til at sige: jeg vil anstrenge min indbildningskraft for at erkjende tydeligere, hvad jeg er, som om jeg vilde sige: jeg er nu vågen, og jeg ser noget virkeligt og sandt; men eftersom jeg endnu ikke ser det tydelig nok, vil jeg tvinge mig til at sove, forat mine drømme kan fremstille mig dette med mere sandhed og tydelighed. Jeg erkjender således åbenbart, at alt det, som jeg kan forstå ved hjælp af indbildningskraften, ikke tilhører den erkjendelse, som jeg har om mig selv, og at det er nødvendigt at kalde sin ånd tilbage og vænne den af med at begribe på denne måde, forat den ganske tydelig kan erkjende sin egen natur. Men hvad er jeg da? En ting, som tænker. Hvad er en ting, som tænker? Det er en ting, som tviler, som forstår, som<noinclude><references/></noinclude> e1dqp7u4cw2l0fzyaazzl0q8hpt7nwl 317009 316990 2026-04-13T21:24:59Z Øystein Tvede 3938 317009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om jeg slet ikke skulde være endnu noget andet og mere. Jeg er aldeles ikke denne samling af lemmer, som man kalder det menneskelige legeme; jeg er slet ikke en fortyndet luft, som gjennemtrænger og udbreder sig i alle lemmer; jeg er slet ikke en vind, et pust, en dunst eller noget af alt det, som jeg kan forestille eller udmale for mig, eftersom jeg jo har gået ud fra, at alt dette var intet, og da jeg, uden at forandre denne antagelse, finder, at jeg ikke ophører at være sikker på, at jeg er noget. Men måske er det så, at disse samme ting, som jeg antager slet ikke er til, fordi de er mig ubekjendte, dog i virkeligheden slet ikke er forskjellige fra mig selv, som jeg kjender. Jeg ved intet derom; jeg tvister ikke nu om dette; jeg kan kun sige min mening om ting, der er mig bekjendte; jeg ved, at jeg er til, og jeg søger at få vide, hvad dette jeg er, hvis tilværelse jeg erkjender. Nu er det ganske sikkert, at erkjendelsen af min varen, så nøiagtig taget, aldeles ikke afhænger af ting, hvis tilværelse endnu ikke er mig bekjendt; følgelig afhænger den ikke af nogen af de ting, som jeg kan forestille mig ved min indbildningskraft. Og selve disse udtryk indbilde og forestille gjør mig opmerksom på min feiltagelse; thi jeg vilde i sandhed indbilde mig noget, hvis jeg dannede mig en billedlig forestilling om mig selv; thi således at forestille sig er intet andet end at beskue skikkelsen eller billedet af en legemlig ting; nu ved jeg allerede med vished, at jeg er, og at det kan hænde, at alle disse billeder og overhovedet alle de ting, der vedkommer legemets natur, ikke er andet end drømme eller fantasier. Som følge heraf ser jeg klart, at jeg har ligeså lidet ret til at sige: jeg vil anstrenge min indbildningskraft for at erkjende tydeligere, hvad jeg er, som om jeg vilde sige: jeg er nu vågen, og jeg ser noget virkeligt og sandt; men eftersom jeg endnu ikke ser det tydelig nok, vil jeg tvinge mig til at sove, forat mine drømme kan fremstille mig dette med mere sandhed og tydelighed. Jeg erkjender således åbenbart, at alt det, som jeg kan forstå ved hjælp af indbildningskraften, ikke tilhører den erkjendelse, som jeg har om mig selv, og at det er nødvendigt at kalde sin ånd tilbage og vænne den af med at begribe på denne måde, forat den ganske tydelig kan erkjende sin egen natur. Men hvad er jeg da? En ting, som tænker. Hvad er en ting, som tænker? Det er en ting, som tviler, som forstår, som<noinclude><references/></noinclude> cs8re611383mxcvithxjduvxtlwfupx 104 135142 316926 316815 2026-04-13T15:28:36Z Øystein Tvede 3938 316926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begriber, som bejaer, som negter, som vil, som ikke vil, som forestiller også, og som føler. Sandelig, det er ikke lidet, om alle disse ting tilhører min natur. Men hvorfor skulde de ikke tilhøre den? Er det ikke netop mig, som nu tviler om næsten alt, som ikke destomindre forstår og begriber visse ting, som forsikrer og bekræfter, at kun disse ting er sande, som negter alle andre, som vil og ønsker at erkjende mere, som ikke vil bedrages, som forestiller mig mange ting, undertiden endog uvilkårlig, og som også føler mangt og meget, lige. som ved de legemlige organers mellemkomst. Er der noget af alt dette, som ikke er ligeså sandt, som det er sikkert, at jeg er, og at jeg eksisterer, selv om det skulde være så, at jeg sover bestandig, og at den, som har givet mig tilværelsen, benytter al sin flid til at bedrage mig? Og er der nogen af disse bestemmelser, som kan skilles fra min tanke, eller som kan siges at være adskilte fra mig selv? Thi det er af sig selv så indlysende, at det er mig, som tviler, som forstår, og som ønsker, at her intet behøver at tilføies for at forklare det. Og jeg har sikkert nok også magt til at forestille; thi om det end kan hænde (som jeg for har antaget), at de ting, som jeg forestiller mig, ikke er sande, så ophører dog derfor forestillingsevnen ikke at være virkelig i mig, og den udgjør en del af min tanke. Endelig er det det samme jeg, som føler, det vil sige opfatter visse ting ligesom gjennem sanseorganerne, eftersom jeg virkelig ser lys, hører støi, føler varme. Men man vil hertil sige, at disse foreteelser er usande, og at jeg sover. Lad så være; dog er det ialfald ganske sikkert, at det synes mig, at jeg ser lys, at jeg hører stei, og at jeg føler varme; dette kan ikke være usandt, og det er netop dette i mig, som jeg kalder at føle; og dette er netop intet andet end at tænke. Således begynder jeg at erkjende, hvad jeg er, med lidt mere klarhed og bestemthed end for. Men ikke desto mindre synes det mig endnu, og jeg kan ikke afholde mig fra at tro, at de legemlige ting, hvis billeder danner sig ved tanken, og som falder under sanserne, og som sanserne selv undersøger, erkjendes meget klarere end denne, jeg ved ikke hvilken, del af mig selv, som slet ikke falder ind under forestillingsevnen; skjønt det er virkelig meget besynderligt at sige, at jeg erkjender og forstår tydeligere de ting, hvis tilværelse synes mig tvilsom, som er mig ubekjendte og slet ikke tilhører mig, end dem,<noinclude><references/></noinclude> dx9aaitufjtz0hgvfiu212zbtbwg8c0 317010 316926 2026-04-13T21:26:50Z Øystein Tvede 3938 317010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begriber, som bejaer, som negter, som vil, som ikke vil, som forestiller også, og som føler. Sandelig, det er ikke lidet, om alle disse ting tilhører min natur. Men hvorfor skulde de ikke tilhøre den? Er det ikke netop mig, som nu tviler om næsten alt, som ikke destomindre forstår og begriber visse ting, som forsikrer og bekræfter, at kun disse ting er sande, som negter alle andre, som vil og ønsker at erkjende mere, som ikke vil bedrages, som forestiller mig mange ting, undertiden endog uvilkårlig, og som også føler mangt og meget, ligesom ved de legemlige organers mellemkomst. Er der noget af alt dette, som ikke er ligeså sandt, som det er sikkert, at jeg er, og at jeg eksisterer, selv om det skulde være så, at jeg sover bestandig, og at den, som har givet mig tilværelsen, benytter al sin flid til at bedrage mig? Og er der nogen af disse bestemmelser, som kan skilles fra min tanke, eller som kan siges at være adskilte fra mig selv? Thi det er af sig selv så indlysende, at det er mig, som tviler, som forstår, og som ønsker, at her intet behøver at tilføies for at forklare det. Og jeg har sikkert nok også magt til at forestille; thi om det end kan hænde (som jeg før har antaget), at de ting, som jeg forestiller mig, ikke er sande, så ophører dog derfor forestillingsevnen ikke at være virkelig i mig, og den udgjør en del af min tanke. Endelig er det det samme jeg, som føler, det vil sige opfatter visse ting ligesom gjennem sanseorganerne, eftersom jeg virkelig ser lys, hører støi, føler varme. Men man vil hertil sige, at disse foreteelser er usande, og at jeg sover. Lad så være; dog er det ialfald ganske sikkert, at det synes mig, at jeg ser lys, at jeg hører støi, og at jeg føler varme; dette kan ikke være usandt, og det er netop dette i mig, som jeg kalder at føle; og dette er netop intet andet end at tænke. Således begynder jeg at erkjende, hvad jeg er, med lidt mere klarhed og bestemthed end før. Men ikke desto mindre synes det mig endnu, og jeg kan ikke afholde mig fra at tro, at de legemlige ting, hvis billeder danner sig ved tanken, og som falder under sanserne, og som sanserne selv undersøger, erkjendes meget klarere end denne, jeg ved ikke hvilken, del af mig selv, som slet ikke falder ind under forestillingsevnen; skjønt det er virkelig meget besynderligt at sige, at jeg erkjender og forstår tydeligere de ting, hvis tilværelse synes mig tvilsom, som er mig ubekjendte og slet ikke tilhører mig, end dem,<noinclude><references/></noinclude> kutkkxlfsbkbonszcmraty2pymaqa2v 104 135143 317011 316816 2026-04-13T21:27:51Z Øystein Tvede 3938 317011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om hvis sandhed jeg er overbevist, som er mig bekjendte og tilhører min egen natur, med et ord: end mig selv. Men jeg ser vel, hvad der er i veien; min ånd er en omstreifer, som gjerne vil forvilde mig, og som endnu ikke kan finde sig i, at man vil holde den indenfor sandhedens rette grænser. Lad os da endnu en gang give den frit løb og tillade den at betragte de gjenstande, som viser sig for den i det ydre; når vi så i rette tid lempelig har bragt den til at stanse ved betragtningen af sit eget væsen og de ting, der findes i den selv, vil den derefter lettere lade sig lede og holde i tomme. Lad os da nu betragte de ting, som man til hverdags anser for de letteste af alle at erkjende, og som man også tror at kjende tydeligt, nemlig de legemer, som vi berører, og som vi ser; ikke legemerne i almindelighed, thi sådanne almindelige begreber er i regelen lidt mere forvirrede; men lad os betragte et enkelt legeme for sig selv. Lad os for eksempel tage dette stykke voks: det kommer ganske friskt smeltet fra bikuben, det har endnu ikke mistet al honningens sødhed, og det har endnu beholdt noget af de blomsters duft, hvorfra det er bleven samlet; dets farve, form, størrelse er åbenbar; det er hårdt, koldt, let at gribe fat i, og når man slår paa det, giver det lidt klang fra sig. Kort sagt, alle de ting, som gjør, at man tydelig kan erkjende et legeme, findes her forenede. Men se nu, medens jeg taler, bringes det hen til ilden: det, som var tilovers af smag og lugt, dunster bort, farven forandrer sig, formen taber sig, størrelsen øges, det bliver flydende, det opvarmes, man kan neppe tage i det længere, og om man slår på det, giver det ingen lyd fra sig. Vedbliver det samme voks fremdeles at være til efter denne forandring? Man må indrømme, at det vedbliver; ingen tviler derpå, ingen siger noget andet. Hvad var det da, man erkjendte i dette stykke voks med så stor tydelighed? Det kan visselig ikke være noget af alt det, som jeg har bemerket ved sansernes hjælp, eftersom alle de ting, der falder under smagen, lugten, synet, følelsen eller hørselen, er forandrede, og dog vedbliver det samme voks at være til. Måske var det det, som jeg nu tænker, nemlig at dette voks var hverken denne honningsødhed, eller denne behagelige blomsterduft, eller denne hvidhed, eller denne form, eller denne lyd; men ene og alene et legeme, der lidt for forekom mig merkbart under hine<noinclude><references/></noinclude> 68egxonx24n1k6bhyxc3i56x1l9rhnl 317012 317011 2026-04-13T21:28:07Z Øystein Tvede 3938 317012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om hvis sandhed jeg er overbevist, som er mig bekjendte og tilhører min egen natur, med et ord: end mig selv. Men jeg ser vel, hvad der er i veien; min ånd er en omstreifer, som gjerne vil forvilde mig, og som endnu ikke kan finde sig i, at man vil holde den indenfor sandhedens rette grænser. Lad os da endnu en gang give den frit løb og tillade den at betragte de gjenstande, som viser sig for den i det ydre; når vi så i rette tid lempelig har bragt den til at stanse ved betragtningen af sit eget væsen og de ting, der findes i den selv, vil den derefter lettere lade sig lede og holde i tomme. Lad os da nu betragte de ting, som man til hverdags anser for de letteste af alle at erkjende, og som man også tror at kjende tydeligt, nemlig de legemer, som vi berører, og som vi ser; ikke legemerne i almindelighed, thi sådanne almindelige begreber er i regelen lidt mere forvirrede; men lad os betragte et enkelt legeme for sig selv. Lad os for eksempel tage dette stykke voks: det kommer ganske friskt smeltet fra bikuben, det har endnu ikke mistet al honningens sødhed, og det har endnu beholdt noget af de blomsters duft, hvorfra det er bleven samlet; dets farve, form, størrelse er åbenbar; det er hårdt, koldt, let at gribe fat i, og når man slår paa det, giver det lidt klang fra sig. Kort sagt, alle de ting, som gjør, at man tydelig kan erkjende et legeme, findes her forenede. Men se nu, medens jeg taler, bringes det hen til ilden: det, som var tilovers af smag og lugt, dunster bort, farven forandrer sig, formen taber sig, størrelsen øges, det bliver flydende, det opvarmes, man kan neppe tage i det længere, og om man slår på det, giver det ingen lyd fra sig. Vedbliver det samme voks fremdeles at være til efter denne forandring? Man må indrømme, at det vedbliver; ingen tviler derpå, ingen siger noget andet. Hvad var det da, man erkjendte i dette stykke voks med så stor tydelighed? Det kan visselig ikke være noget af alt det, som jeg har bemerket ved sansernes hjælp, eftersom alle de ting, der falder under smagen, lugten, synet, følelsen eller hørselen, er forandrede, og dog vedbliver det samme voks at være til. Måske var det det, som jeg nu tænker, nemlig at dette voks var hverken denne honningsødhed, eller denne behagelige blomsterduft, eller denne hvidhed, eller denne form, eller denne lyd; men ene og alene et legeme, der lidt før forekom mig merkbart under hine<noinclude><references/></noinclude> tbp2mrn0f260wwvtvjsdtd3madd3cjq 104 135144 316927 316817 2026-04-13T15:29:31Z Øystein Tvede 3938 316927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>former og nu lader sig merke under andre. Men hvad er det, nøiagtig talt, som jeg forestiller mig, når jeg opfatter det paa denne måde? Lad os betragte det opmerksomt; lad os tage bort alle de ting, som ikke hører til vokset og lad os så se, hvad der bliver tilbage. Der bliver ganske vist intet andet igjen end noget udstrakt, bøieligt og bevægeligt. Men hvad er nu dette: bøieligt og bevægeligt? Er det ikke, at jeg forestiller mig, at dette voks, som er rundt, er istand til at blive firkantet, og derpå forandre den firkantede form til en trekantet? Nei, det er det visselig ikke, eftersom jeg anser det istand til at modtage en uendelighed af sådanne forandringer; og dog vilde jeg ikke kunne gjennemgå denne uendelighed ved min indbildningskraft; og følgelig kommer det begreb, som jeg har om vokset, ikke istand ved indbildningskraften. Og hvad er nu denne udstrækning? Er den ikke også ubekjendt? Thi den bliver jo større, når vokset smelter, endnu større, når det koger, og endnu større, når heden øges; og jeg vilde ikke klart og i sandhed begribe, hvad vokset er, hvis jeg ikke tænkte, at selve dette stykke, som vi betragter, er istand til at undergå flere forandringer med hensyn til udstrækning, end jeg nogensinde har forestillet mig. Det må da indrommes, at jeg ikke engang vilde kunne begribe ved indbildningskraften, hvad dette stykke voks er, og at det kun er min forstand, som begriber det. Jeg siger dette særskilte stykke voks; thi med hensyn til voks i almindelighed er det endnu mere åbenbart. Men hvad er da dette stykke voks, som ikke kan begribes uden af forstanden eller af ånden? Det er jo det samme voks, som jeg ser, som jeg berorer, som jeg forestiller mig, og endelig er det det samme, som jeg altid har troet, det var fra begyndelsen af. Hvad der nu her er særdeles merkeligt, er, at min opfatning af vokset er slet ikke noget syn, heller ikke nogen berøringsfornemmelse, heller ikke nogen forestilling, og har heller aldrig været dette, skjønt det syntes saa før, men ene og alene en åndens indsigt, hvilken da kan være ufuldkommen og forvirret, således som den før var, eller klar og bestemt, som den nu er, alt eftersom min opmerksomhed rettes mere eller mindre på de ting, der er i det, og hvoraf det er sammensat. Imidlertid kan min forbauselse ikke blive for stor, når jeg betænker, hvor svag min ånd er, og hvor tilbøielig den er til umerkelig at lade sig fore ind i vildfarelse. Thi<noinclude><references/></noinclude> 2xhwunop942hb089oniro7qxe1rxi4v 316998 316927 2026-04-13T16:26:41Z Øystein Tvede 3938 316998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>former og nu lader sig merke under andre. Men hvad er det, nøiagtig talt, som jeg forestiller mig, når jeg opfatter det paa denne måde? Lad os betragte det opmerksomt; lad os tage bort alle de ting, som ikke hører til vokset og lad os så se, hvad der bliver tilbage. Der bliver ganske vist intet andet igjen end noget udstrakt, bøieligt og bevægeligt. Men hvad er nu dette: bøieligt og bevægeligt? Er det ikke, at jeg forestiller mig, at dette voks, som er rundt, er istand til at blive firkantet, og derpå forandre den firkantede form til en trekantet? Nei, det er det visselig ikke, eftersom jeg anser det istand til at modtage en uendelighed af sådanne forandringer; og dog vilde jeg ikke kunne gjennemgå denne uendelighed ved min indbildningskraft; og følgelig kommer det begreb, som jeg har om vokset, ikke istand ved indbildningskraften. Og hvad er nu denne udstrækning? Er den ikke også ubekjendt? Thi den bliver jo større, når vokset smelter, endnu større, når det koger, og endnu større, når heden øges; og jeg vilde ikke klart og i sandhed begribe, hvad vokset er, hvis jeg ikke tænkte, at selve dette stykke, som vi betragter, er istand til at undergå flere forandringer med hensyn til udstrækning, end jeg nogensinde har forestillet mig. Det må da indrømmes, at jeg ikke engang vilde kunne begribe ved indbildningskraften, hvad dette stykke voks er, og at det kun er min forstand, som begriber det. Jeg siger dette særskilte stykke voks; thi med hensyn til voks i almindelighed er det endnu mere åbenbart. Men hvad er da dette stykke voks, som ikke kan begribes uden af forstanden eller af ånden? Det er jo det samme voks, som jeg ser, som jeg berorer, som jeg forestiller mig, og endelig er det det samme, som jeg altid har troet, det var fra begyndelsen af. Hvad der nu her er særdeles merkeligt, er, at min opfatning af vokset er slet ikke noget syn, heller ikke nogen berøringsfornemmelse, heller ikke nogen forestilling, og har heller aldrig været dette, skjønt det syntes saa før, men ene og alene en åndens indsigt, hvilken da kan være ufuldkommen og forvirret, således som den før var, eller klar og bestemt, som den nu er, alt eftersom min opmerksomhed rettes mere eller mindre på de ting, der er i det, og hvoraf det er sammensat. Imidlertid kan min forbauselse ikke blive for stor, når jeg betænker, hvor svag min ånd er, og hvor tilbøielig den er til umerkelig at lade sig fore ind i vildfarelse. Thi<noinclude><references/></noinclude> r1dbwewtt2sshb7amisf1j7okvvsap2 317013 316998 2026-04-13T21:29:08Z Øystein Tvede 3938 317013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>former og nu lader sig merke under andre. Men hvad er det, nøiagtig talt, som jeg forestiller mig, når jeg opfatter det paa denne måde? Lad os betragte det opmerksomt; lad os tage bort alle de ting, som ikke hører til vokset og lad os så se, hvad der bliver tilbage. Der bliver ganske vist intet andet igjen end noget udstrakt, bøieligt og bevægeligt. Men hvad er nu dette: bøieligt og bevægeligt? Er det ikke, at jeg forestiller mig, at dette voks, som er rundt, er istand til at blive firkantet, og derpå forandre den firkantede form til en trekantet? Nei, det er det visselig ikke, eftersom jeg anser det istand til at modtage en uendelighed af sådanne forandringer; og dog vilde jeg ikke kunne gjennemgå denne uendelighed ved min indbildningskraft; og følgelig kommer det begreb, som jeg har om vokset, ikke istand ved indbildningskraften. Og hvad er nu denne udstrækning? Er den ikke også ubekjendt? Thi den bliver jo større, når vokset smelter, endnu større, når det koger, og endnu større, når heden øges; og jeg vilde ikke klart og i sandhed begribe, hvad vokset er, hvis jeg ikke tænkte, at selve dette stykke, som vi betragter, er istand til at undergå flere forandringer med hensyn til udstrækning, end jeg nogensinde har forestillet mig. Det må da indrømmes, at jeg ikke engang vilde kunne begribe ved indbildningskraften, hvad dette stykke voks er, og at det kun er min forstand, som begriber det. Jeg siger dette særskilte stykke voks; thi med hensyn til voks i almindelighed er det endnu mere åbenbart. Men hvad er da dette stykke voks, som ikke kan begribes uden af forstanden eller af ånden? Det er jo det samme voks, som jeg ser, som jeg berører, som jeg forestiller mig, og endelig er det det samme, som jeg altid har troet, det var fra begyndelsen af. Hvad der nu her er særdeles merkeligt, er, at min opfatning af vokset er slet ikke noget syn, heller ikke nogen berøringsfornemmelse, heller ikke nogen forestilling, og har heller aldrig været dette, skjønt det syntes saa før, men ene og alene en åndens indsigt, hvilken da kan være ufuldkommen og forvirret, således som den før var, eller klar og bestemt, som den nu er, alt eftersom min opmerksomhed rettes mere eller mindre på de ting, der er i det, og hvoraf det er sammensat. Imidlertid kan min forbauselse ikke blive for stor, når jeg betænker, hvor svag min ånd er, og hvor tilbøielig den er til umerkelig at lade sig føre ind i vildfarelse. Thi<noinclude><references/></noinclude> deqsviph5q04f1k79256ymj8dffabiy 104 135145 316928 316818 2026-04-13T15:30:15Z Øystein Tvede 3938 316928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omendskjønt jeg betragter alt dette i mig selv uden at tale, stanser dog ordene mig, og jeg vildledes næsten af sprogets vanlige udtryk; thi vi siger, at vi ser det samme voks, hvis det er tilstede, og ikke, at vi dømmer, at det er det samme, fordi det har samme farve og form; heraf skulde jeg næsten slutte, at man erkjender vokset ved øiesyn og ikke ved. åndens indsigt alene; men tilfældigvis ser jeg gjennem vinduet mennesker, der går forbi ude på gaden, og ved synet af dem siger jeg naturligvis også, at jeg ser mennesker, på samme måde, som jeg siger, at jeg ser vokset; og dog, hvad ser jeg fra dette vindu andet end hatte og kapper, som måske kunde dække kunstige maskiner, der bevægede sig ved fjedre? Men jeg dømmer, at det er mennesker; og således begriber jeg da alene ved dømmekraften, som har sit sæde i min ånd, det, som jeg troede at se med. mine øine. Et menneske, der stræber at hæve sin erkjendelse høiere end det vanlige, bør skamme sig ved at uddrage grund til tvil fra de af mængden opfundne talemåder; jeg vil heller gå videre og overveie, om jeg, da jeg først bemerkede vokset, og da jeg troede at kjende det ved hjælp af de ydre sanser, eller ialfald ved den såkaldte almindelige menneskeforstand, det vil sige ved forestillingsevnen, ― om jeg da begreb med større klarhed og fuldkommenhed, hvad vokset var, end nu, efterat jeg mere omhyggelig har undersøgt, hvad det er, og på hvilken måde det kan erkjendes. Sikkert nok vilde det være latterligt at tvile om svaret her. Thi hvad var der, som var bestemt, i den første opfatning? Hvad var der, som ikke ligesåvel syntes mig at kunne falde ind under det ringeste dyrs sansning? Men når jeg skjelner mellem vokset og dets ydre former, og når jeg ligesom tager dets klædning bort og betragter det i sin nøgenhed, da er det sikkert, selv om der endnu kan findes nogen feil i min dom, at på denne måde kan jeg dog ikke begribe det uden en menneskelig ånd. Men hvad skal jeg da, naar alt kommer til alt, sige om denne ånd, det vil sige om mig selv ― thi hidtil har jeg ikke indrømmet tilværelsen af noget andet i mig end ånden ― hvad skal jeg sige? Jeg selv, der synes at opfatte dette stykke voks så tydelig og bestemt, skulde jeg ikke kjende mig selv, ikke blot med meget større sandhed og sikkerhed, men også med meget større bestemthed og<noinclude><references/></noinclude> 15ljflo9db9o4lz5z6a5xhkghstxh8x 317014 316928 2026-04-13T21:29:51Z Øystein Tvede 3938 317014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omendskjønt jeg betragter alt dette i mig selv uden at tale, stanser dog ordene mig, og jeg vildledes næsten af sprogets vanlige udtryk; thi vi siger, at vi ser det samme voks, hvis det er tilstede, og ikke, at vi dømmer, at det er det samme, fordi det har samme farve og form; heraf skulde jeg næsten slutte, at man erkjender vokset ved øiesyn og ikke ved åndens indsigt alene; men tilfældigvis ser jeg gjennem vinduet mennesker, der går forbi ude på gaden, og ved synet af dem siger jeg naturligvis også, at jeg ser mennesker, på samme måde, som jeg siger, at jeg ser vokset; og dog, hvad ser jeg fra dette vindu andet end hatte og kapper, som måske kunde dække kunstige maskiner, der bevægede sig ved fjedre? Men jeg dømmer, at det er mennesker; og således begriber jeg da alene ved dømmekraften, som har sit sæde i min ånd, det, som jeg troede at se med. mine øine. Et menneske, der stræber at hæve sin erkjendelse høiere end det vanlige, bør skamme sig ved at uddrage grund til tvil fra de af mængden opfundne talemåder; jeg vil heller gå videre og overveie, om jeg, da jeg først bemerkede vokset, og da jeg troede at kjende det ved hjælp af de ydre sanser, eller ialfald ved den såkaldte almindelige menneskeforstand, det vil sige ved forestillingsevnen, ― om jeg da begreb med større klarhed og fuldkommenhed, hvad vokset var, end nu, efterat jeg mere omhyggelig har undersøgt, hvad det er, og på hvilken måde det kan erkjendes. Sikkert nok vilde det være latterligt at tvile om svaret her. Thi hvad var der, som var bestemt, i den første opfatning? Hvad var der, som ikke ligesåvel syntes mig at kunne falde ind under det ringeste dyrs sansning? Men når jeg skjelner mellem vokset og dets ydre former, og når jeg ligesom tager dets klædning bort og betragter det i sin nøgenhed, da er det sikkert, selv om der endnu kan findes nogen feil i min dom, at på denne måde kan jeg dog ikke begribe det uden en menneskelig ånd. Men hvad skal jeg da, naar alt kommer til alt, sige om denne ånd, det vil sige om mig selv ― thi hidtil har jeg ikke indrømmet tilværelsen af noget andet i mig end ånden ― hvad skal jeg sige? Jeg selv, der synes at opfatte dette stykke voks så tydelig og bestemt, skulde jeg ikke kjende mig selv, ikke blot med meget større sandhed og sikkerhed, men også med meget større bestemthed og<noinclude><references/></noinclude> 4dkqo30n6hbgeabnv2intlrw7yc5of8 104 135146 316929 316884 2026-04-13T15:30:51Z Øystein Tvede 3938 316929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelighed? Thi når jeg slutter, at vokset er, eller eksisterer, fordi jeg ser det, så er det sikkert nok en endnu mere åbenbar folge, at jeg selv er eller eksisterer, fordi jeg ser det; thi det kan hænde, at det, som jeg ser, i virkeligheden ikke er voks, det kan også hænde, at jeg endog ikke har øine til at se noget med; men det kan ikke hænde, at når jeg ser det, eller ― hvad der gjør det samme ― når jeg tænker, at jeg ser det, at da jeg, som tænker, ikke er noget. Ligeledes, om jeg slutter, at vokset er til, fordi jeg berører det, så folger deraf den samme ting, nemlig at jeg er; og om jeg slutter det deraf, at min indbildningskraft, eller en hvilkensomhelst anden årsag, overbeviser mig derom, så vil jeg altid slutte den samme ting. Og det, som jeg her har bemerket om vokset, kan anvendes om alle de andre ting, der for mig er ydre. Og endvidere, når begrebet om eller opfattelsen af vokset har syntes mig tydeligere og bestemtere, efterat ikke blot synet eller følelsen, men endnu mange andre grunde har gjort det mere åbenbart for mig, med hvor meget større klarhed, bestemthed og tydelighed må det ikke da indrømmes, at jeg nu kjender mig selv, eftersom alle de grunde, der tjener til at kjende eller begribe voksets natur, eller et hvilketsomhelst andet legeme, meget bedre beviser min ånds natur; og der findes desuden så mange andre ting i ånden selv, der kan bidrage til oplysningen om dens natur, at de, der, som disse, afhænger af legemet, neppe engang fortjener at komme i betragtning. Men nu er jeg da umerkelig atter kommen did, hvor jeg vilde; thi da det nu er mig åbenbart, at selve de legemlige ting egentlig ikke kjendes ved sanserne eller ved forestillingsevnen, men alene ved forstanden, og at de ikke kjendes derved, at de sees eller berores, men kun derved, at de forståes, eller begribes af tanken, saa ser jeg klart at der er intet, som for mig er lettere at erkjende, end min ånd. Men da man ikke så hurtig kan frigjøre sig fra en mening, hvortil man har vænnet sig i lang tid, vilde det være godt, at jeg stanser lidt her, forat jeg ved langvarigheden af min betragtning dybere kan indpræge i min erindring denne nye kundskab. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i67i0a82c9c4v0mqu5gfnoeujgglzsm 316965 316929 2026-04-13T15:56:55Z Øystein Tvede 3938 316965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelighed? Thi når jeg slutter, at vokset er, eller eksisterer, fordi jeg ser det, så er det sikkert nok en endnu mere åbenbar folge, at jeg selv er eller eksisterer, fordi jeg ser det; thi det kan hænde, at det, som jeg ser, i virkeligheden ikke er voks, det kan også hænde, at jeg endog ikke har øine til at se noget med; men det kan ikke hænde, at når jeg ser det, eller ― hvad der gjør det samme ― når jeg tænker, at jeg ser det, – at da jeg, som tænker, ikke er noget. Ligeledes, om jeg slutter, at vokset er til, fordi jeg berører det, så folger deraf den samme ting, nemlig at jeg er; og om jeg slutter det deraf, at min indbildningskraft, eller en hvilkensomhelst anden årsag, overbeviser mig derom, så vil jeg altid slutte den samme ting. Og det, som jeg her har bemerket om vokset, kan anvendes om alle de andre ting, der for mig er ydre. Og endvidere, når begrebet om eller opfattelsen af vokset har syntes mig tydeligere og bestemtere, efterat ikke blot synet eller følelsen, men endnu mange andre grunde har gjort det mere åbenbart for mig, med hvor meget større klarhed, bestemthed og tydelighed må det ikke da indrømmes, at jeg nu kjender mig selv, eftersom alle de grunde, der tjener til at kjende eller begribe voksets natur, eller et hvilketsomhelst andet legeme, meget bedre beviser min ånds natur; og der findes desuden så mange andre ting i ånden selv, der kan bidrage til oplysningen om dens natur, at de, der, som disse, afhænger af legemet, neppe engang fortjener at komme i betragtning. Men nu er jeg da umerkelig atter kommen did, hvor jeg vilde; thi da det nu er mig åbenbart, at selve de legemlige ting egentlig ikke kjendes ved sanserne eller ved forestillingsevnen, men alene ved forstanden, og at de ikke kjendes derved, at de sees eller berores, men kun derved, at de forståes, eller begribes af tanken, saa ser jeg klart at der er intet, som for mig er lettere at erkjende, end min ånd. Men da man ikke så hurtig kan frigjøre sig fra en mening, hvortil man har vænnet sig i lang tid, vilde det være godt, at jeg stanser lidt her, forat jeg ved langvarigheden af min betragtning dybere kan indpræge i min erindring denne nye kundskab. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 74wdh3g179zhzdnfabmwgjsetc0q50a 316982 316965 2026-04-13T16:14:20Z Øystein Tvede 3938 316982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelighed? Thi når jeg slutter, at vokset er, eller eksisterer, fordi jeg ser det, så er det sikkert nok en endnu mere åbenbar følge, at jeg selv er eller eksisterer, fordi jeg ser det; thi det kan hænde, at det, som jeg ser, i virkeligheden ikke er voks, det kan også hænde, at jeg endog ikke har øine til at se noget med; men det kan ikke hænde, at når jeg ser det, eller ― hvad der gjør det samme ― når jeg tænker, at jeg ser det, – at da jeg, som tænker, ikke er noget. Ligeledes, om jeg slutter, at vokset er til, fordi jeg berører det, så følger deraf den samme ting, nemlig at jeg er; og om jeg slutter det deraf, at min indbildningskraft, eller en hvilkensomhelst anden årsag, overbeviser mig derom, så vil jeg altid slutte den samme ting. Og det, som jeg her har bemerket om vokset, kan anvendes om alle de andre ting, der for mig er ydre. Og endvidere, når begrebet om eller opfattelsen af vokset har syntes mig tydeligere og bestemtere, efterat ikke blot synet eller følelsen, men endnu mange andre grunde har gjort det mere åbenbart for mig, med hvor meget større klarhed, bestemthed og tydelighed må det ikke da indrømmes, at jeg nu kjender mig selv, eftersom alle de grunde, der tjener til at kjende eller begribe voksets natur, eller et hvilketsomhelst andet legeme, meget bedre beviser min ånds natur; og der findes desuden så mange andre ting i ånden selv, der kan bidrage til oplysningen om dens natur, at de, der, som disse, afhænger af legemet, neppe engang fortjener at komme i betragtning. Men nu er jeg da umerkelig atter kommen did, hvor jeg vilde; thi da det nu er mig åbenbart, at selve de legemlige ting egentlig ikke kjendes ved sanserne eller ved forestillingsevnen, men alene ved forstanden, og at de ikke kjendes derved, at de sees eller berores, men kun derved, at de forståes, eller begribes af tanken, saa ser jeg klart at der er intet, som for mig er lettere at erkjende, end min ånd. Men da man ikke så hurtig kan frigjøre sig fra en mening, hvortil man har vænnet sig i lang tid, vilde det være godt, at jeg stanser lidt her, forat jeg ved langvarigheden af min betragtning dybere kan indpræge i min erindring denne nye kundskab. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kb2il9g4zo9zmfz2ckxcd78x4494cxg 317015 316982 2026-04-13T21:30:57Z Øystein Tvede 3938 317015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelighed? Thi når jeg slutter, at vokset er, eller eksisterer, fordi jeg ser det, så er det sikkert nok en endnu mere åbenbar følge, at jeg selv er eller eksisterer, fordi jeg ser det; thi det kan hænde, at det, som jeg ser, i virkeligheden ikke er voks, det kan også hænde, at jeg endog ikke har øine til at se noget med; men det kan ikke hænde, at når jeg ser det, eller ― hvad der gjør det samme ― når jeg tænker, at jeg ser det, – at da jeg, som tænker, ikke er noget. Ligeledes, om jeg slutter, at vokset er til, fordi jeg berører det, så følger deraf den samme ting, nemlig at jeg er; og om jeg slutter det deraf, at min indbildningskraft, eller en hvilkensomhelst anden årsag, overbeviser mig derom, så vil jeg altid slutte den samme ting. Og det, som jeg her har bemerket om vokset, kan anvendes om alle de andre ting, der for mig er ydre. Og endvidere, når begrebet om eller opfattelsen af vokset har syntes mig tydeligere og bestemtere, efterat ikke blot synet eller følelsen, men endnu mange andre grunde har gjort det mere åbenbart for mig, med hvor meget større klarhed, bestemthed og tydelighed må det ikke da indrømmes, at jeg nu kjender mig selv, eftersom alle de grunde, der tjener til at kjende eller begribe voksets natur, eller et hvilketsomhelst andet legeme, meget bedre beviser min ånds natur; og der findes desuden så mange andre ting i ånden selv, der kan bidrage til oplysningen om dens natur, at de, der, som disse, afhænger af legemet, neppe engang fortjener at komme i betragtning. Men nu er jeg da umerkelig atter kommen did, hvor jeg vilde; thi da det nu er mig åbenbart, at selve de legemlige ting egentlig ikke kjendes ved sanserne eller ved forestillingsevnen, men alene ved forstanden, og at de ikke kjendes derved, at de sees eller berores, men kun derved, at de forståes, eller begribes af tanken, saa ser jeg klart at der er intet, som for mig er lettere at erkjende, end min ånd. Men da man ikke så hurtig kan frigjøre sig fra en mening, hvortil man har vænnet sig i lang tid, vilde det være godt, at jeg stanser lidt her, forat jeg ved langvarigheden af min betragtning dybere kan indpræge i min erindring denne nye kundskab. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2b21de4njfonpjjcttx8g1b8qc9iam8 317016 317015 2026-04-13T21:31:17Z Øystein Tvede 3938 317016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelighed? Thi når jeg slutter, at vokset er, eller eksisterer, fordi jeg ser det, så er det sikkert nok en endnu mere åbenbar følge, at jeg selv er eller eksisterer, fordi jeg ser det; thi det kan hænde, at det, som jeg ser, i virkeligheden ikke er voks, det kan også hænde, at jeg endog ikke har øine til at se noget med; men det kan ikke hænde, at når jeg ser det, eller ― hvad der gjør det samme ― når jeg tænker, at jeg ser det, – at da jeg, som tænker, ikke er noget. Ligeledes, om jeg slutter, at vokset er til, fordi jeg berører det, så følger deraf den samme ting, nemlig at jeg er; og om jeg slutter det deraf, at min indbildningskraft, eller en hvilkensomhelst anden årsag, overbeviser mig derom, så vil jeg altid slutte den samme ting. Og det, som jeg her har bemerket om vokset, kan anvendes om alle de andre ting, der for mig er ydre. Og endvidere, når begrebet om eller opfattelsen af vokset har syntes mig tydeligere og bestemtere, efterat ikke blot synet eller følelsen, men endnu mange andre grunde har gjort det mere åbenbart for mig, med hvor meget større klarhed, bestemthed og tydelighed må det ikke da indrømmes, at jeg nu kjender mig selv, eftersom alle de grunde, der tjener til at kjende eller begribe voksets natur, eller et hvilketsomhelst andet legeme, meget bedre beviser min ånds natur; og der findes desuden så mange andre ting i ånden selv, der kan bidrage til oplysningen om dens natur, at de, der, som disse, afhænger af legemet, neppe engang fortjener at komme i betragtning. Men nu er jeg da umerkelig atter kommen did, hvor jeg vilde; thi da det nu er mig åbenbart, at selve de legemlige ting egentlig ikke kjendes ved sanserne eller ved forestillingsevnen, men alene ved forstanden, og at de ikke kjendes derved, at de sees eller berøres, men kun derved, at de forståes, eller begribes af tanken, saa ser jeg klart at der er intet, som for mig er lettere at erkjende, end min ånd. Men da man ikke så hurtig kan frigjøre sig fra en mening, hvortil man har vænnet sig i lang tid, vilde det være godt, at jeg stanser lidt her, forat jeg ved langvarigheden af min betragtning dybere kan indpræge i min erindring denne nye kundskab. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9lqfu12x8mik6ig0gwswyof73n7d6kp 104 135147 317002 316900 2026-04-13T16:32:46Z Øystein Tvede 3938 317002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{midtstilt|{{stor|{{sp|'''Indhold'''}}}}}} {{--}} {| style="width:100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/01|Forord]] || ix |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/02|René Descartes]] || xi |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/03|Første betragtning]] Om de ting, man kan drage i tvil. || 1 |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/04|Anden betragtning]] Om den menneskelige ånds natur; og at den er lettere at erkjende end legemet. || 6 |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/05|Tredje betragtning]] Om Gud; at han er til. || 16 |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/06|Fjerde betragtning]] Om det sande og det falske. || 30 |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/07|Femte betragtning]] Om de materielle tings væsen; og atter om Guds tilværelse. || 39 |- | [[Betragtninger over filosofiens grundlag/08|Sjette betragtning]] Om de materielle tings tilværelse, og om den virkelige forskjel mellem sjælen og legemet. || 45 |- |}<noinclude><references/></noinclude> hrfjf3djlzoznnppbv7iq7mt5c3v0ld 104 135149 317017 316822 2026-04-13T21:36:02Z Øystein Tvede 3938 317017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Tredje betragtning.}} {{--}} '''''Om Gud; at han er til'''''.}} Jeg vil nu lukke øinene, stoppe ørene til, sætte alle mine sanser ud af virksomhed, ja, jeg vil endog udslette af min tanke alle billeder af legemlige ting, eller da dette neppe lader sig gjøre, vil jeg ialfald regne dem for tomme og falske; og idet jeg således kun holder mig til mig selv og betragter mit indre, vil jeg forsøge lidt efter lidt at gjøre mig mere kjendt og fortrolig med mig selv. Jeg er en ting, som tænker, det vil sige, som tviler, bekræfter, negter, ved lidt og er uvidende om meget, elsker, hader, vil, vil ikke, forestiller også, og føler. Thi, som jeg ovenfor har bemerket, skjønt de ting, som jeg føler og forestiller mig, måske slet ikke er noget udenfor mig og i sig selv, er jeg dog viss på, at de forskjellige tænkningsarter, som jeg kalder følelser og forestillinger, alene derved, at de er tænkningsarter, sikkerlig bor i og findes i mig. Og i dette lille, som jeg netop nu har sagt, tror jeg at have fremført alt, hvad jeg i sandhed ved, eller i det mindste alt det, som jeg hidtil har opdaget, at jeg ved. For nu at føre min erkjendelse videre ud, vil jeg omhyggelig undersøge, om jeg slet ikke i mig kan opdage andre ting, som jeg hidtil ikke har bemerket. Jeg er sikker på, at jeg er en ting, som tænker; men ved jeg da ikke også, hvad der fordres for at gjøre mig sikker på noget? Nu, i denne første erkjendelse er der intet andet, der forsikrer mig om dens sandhed, end den klare og bestemte fornemmelse af, hvad jeg påstår; og denne kunde ganske vist ikke være nok til at gjøre mig sikker på, at det, som jeg påstår, er, sandt, hvis det nogensinde kunde hænde, at en ting, som jeg begreb således klart og bestemt, kunde vise sig at være falsk. Og således synes det mig, at jeg allerede kunde opstille som almindelig regel, at alle de ting, som vi opfatter meget klart og meget tydelig, er sande. Dog har jeg jo tidligere anseet mange ting for meget sikre og meget åbenbare, hvilke jeg ikke destomindre senere har erkjendt at være tvilsomme og uvisse. Hvilke var da hine ting? Det var jorden, himlen, stjernerne og alle de andre ting, som jeg opfatter ved hjælp af mine sanser.<noinclude><references/></noinclude> jp9tw79j98w4yf7ggkt2sbnlyijsed5 104 135150 316930 316823 2026-04-13T15:32:17Z Øystein Tvede 3938 316930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad er det da, som jeg opfattede klart og tydelig i disse ting? Intet andet end dette, at forestillingerne eller tankerne om disse ting foresvævede min ånd. Og heller ikke nu negter jeg, at disse forestillinger findes i mig. Men der var endnu en anden ting, som jeg påstod, og som jeg var så vant til at tro på, at jeg syntes at opfatte det ganske klart, skjønt jeg i virkeligheden slet ikke opfattede det, nemlig, at der var ting udenfor mig, hvorfra disse forestillinger udgik, og som de i ét og alt lignede; og heri var det, at jeg tog feil; eller selv om jeg måske dømte rigtig heri, var det ingen erkjendelse fra min side, der var grund til min dom. Men når jeg betragtede en eller anden meget enkel og meget let ting henhorende under arithmetiken eller geometrien, f. eks., at to og tre tilsammenlagt er fem, og andre lignende ting, begreb jeg dem da ikke i det mindste klart nok til at kunne påstå, at de var sande? Når jeg senere har fundet, at man kunde tvile på disse ting, så har det ikke været af nogen anden grund, end fordi det faldt mig ind, at en eller anden Gud kunde have givet mig en sådan natur, at jeg bedrog mig selv angående de ting, der synes mig mest åbenbare. Hver gang nu denne forudfattede mening om en Guds overordentlige magt fremstiller sig for min tanke, er jeg nødt til at indrømme, at det er ham let, om han vil, at bevirke, at jeg bedrager mig selv endog i de ting, som jeg tror at kjende med meget stor tydelighed; og på den anden side, hver gang jeg vender mig mod de ting, som jeg tror at begribe ganske klart, overbevises jeg således af dem, at jeg uden videre udbryder disse ord: lad hvem der vil bedrage mig, han kan dog aldrig bevirke, at jeg intet er, sålænge jeg tænker at være noget, ei heller at det nogensinde kan blive sandt, at jeg aldrig har været, når det nu er sandt, at jeg er, ei heller at to og tre tilsammenlagt gjør mere eller mindre end fem ― eller deslige, som jeg ser klart ikke kan være anderledes, end jeg opfatter det. Og da jeg nu ganske vist ingensomhelst grund har til at tro, at der er nogen bedragersk Gud, og da jeg ikke engang endnu har overveiet de grunde, som beviser, at der er en Gud, er den grund til tvil, som alene beror på denne mening, meget svag og så at sige metafysisk. Men for helt at kunne borttage den må jeg så snart som mulig under-<noinclude><references/></noinclude> ijjys4o6ak8a57rl09gu0tk16filjca 316991 316930 2026-04-13T16:18:18Z Øystein Tvede 3938 316991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad er det da, som jeg opfattede klart og tydelig i disse ting? Intet andet end dette, at forestillingerne eller tankerne om disse ting foresvævede min ånd. Og heller ikke nu negter jeg, at disse forestillinger findes i mig. Men der var endnu en anden ting, som jeg påstod, og som jeg var så vant til at tro på, at jeg syntes at opfatte det ganske klart, skjønt jeg i virkeligheden slet ikke opfattede det, nemlig, at der var ting udenfor mig, hvorfra disse forestillinger udgik, og som de i ét og alt lignede; og heri var det, at jeg tog feil; eller selv om jeg måske dømte rigtig heri, var det ingen erkjendelse fra min side, der var grund til min dom. Men når jeg betragtede en eller anden meget enkel og meget let ting henhørende under arithmetiken eller geometrien, f. eks., at to og tre tilsammenlagt er fem, og andre lignende ting, begreb jeg dem da ikke i det mindste klart nok til at kunne påstå, at de var sande? Når jeg senere har fundet, at man kunde tvile på disse ting, så har det ikke været af nogen anden grund, end fordi det faldt mig ind, at en eller anden Gud kunde have givet mig en sådan natur, at jeg bedrog mig selv angående de ting, der synes mig mest åbenbare. Hver gang nu denne forudfattede mening om en Guds overordentlige magt fremstiller sig for min tanke, er jeg nødt til at indrømme, at det er ham let, om han vil, at bevirke, at jeg bedrager mig selv endog i de ting, som jeg tror at kjende med meget stor tydelighed; og på den anden side, hver gang jeg vender mig mod de ting, som jeg tror at begribe ganske klart, overbevises jeg således af dem, at jeg uden videre udbryder disse ord: lad hvem der vil bedrage mig, han kan dog aldrig bevirke, at jeg intet er, sålænge jeg tænker at være noget, ei heller at det nogensinde kan blive sandt, at jeg aldrig har været, når det nu er sandt, at jeg er, ei heller at to og tre tilsammenlagt gjør mere eller mindre end fem ― eller deslige, som jeg ser klart ikke kan være anderledes, end jeg opfatter det. Og da jeg nu ganske vist ingensomhelst grund har til at tro, at der er nogen bedragersk Gud, og da jeg ikke engang endnu har overveiet de grunde, som beviser, at der er en Gud, er den grund til tvil, som alene beror på denne mening, meget svag og så at sige metafysisk. Men for helt at kunne borttage den må jeg så snart som mulig under-<noinclude><references/></noinclude> 3y4vqg2uqlepltf2e7weoprthzwte9o 104 135151 317018 316824 2026-04-13T22:36:01Z Øystein Tvede 3938 317018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>søge, om der er en Gud; og hvis jeg finder, at der er en, bør jeg også undersøge, om han kan være en bedrager; thi uden kundskab om disse to sandheder indser jeg ikke, at jeg nogensinde kan være sikker paa noget. Og forat jeg kan få anledning til at undersøge dette uden at afbryde den orden i mine betragtninger, som jeg har foresat mig, nemlig at gå gradvis fra de begreber, som først findes i min ånd til dem, som jeg senere kan finde, er det nødvendigt, at jeg inddeler alle mine tanker i visse arter, og at jeg ser efter, i hvilke af disse arter der egentlig er sandhed eller vildfarelse. Blandt mine tanker er nogle ligesom billeder af tingene, og kun disse kan egentlig kaldes forestillinger; således når jeg forestiller mig et menneske, et fabeldyr, himlen, en engel, eller Gud selv; men desuden har min tanke andre former, således når jeg vil, når jeg frygter, når jeg bekræfter eller benegter, også da opfatter jeg nogen ting som underlag for min ånds handling, men jeg opfatter dog ved tanken noget mere end denne tings billede; og af disse arter af tanke kaldes nogle begjæringer eller affekter, andre domme. Nu, med hensyn til forestillingerne, når man betragter dem alene for sig selv, og når man aldeles ikke henfører dem til noget andet, så kan de ikke, egentlig talt, være falske; thi hvad enten jeg forestiller mig en gjed eller et fabeldyr, er det ikke mindre sandt, at jeg forestiller mig det ene eller det andet. Det er heller ikke at befrygte, at der kan findes usandhed i affekterne eller begjæringerne; thi om jeg end kan begjære slette ting eller endog ting, som aldrig er til, så er det ikke desto mindre sandt, at jeg begjærer dem. Således bliver det da alene i dommene, at jeg må tage mig omhyggelig iagt for ikke at bedrage mig. Nu består den væsentligste og almindeligste vildfarelse, som jeg kan finde, deri, at jeg dømmer, at de forestillinger, der er i mig, er lige eller overensstemmende med ting, der er udenfor mig; thi dersom jeg blot betragtede forestillingerne som visse arter eller former af min tanke, kunde de vistnok neppe give anledning til feiltagelse. Blandt disse forestillinger synes nu nogle at være mig medfødte, andre at være fremmede og komme udenfra, og atter andre at være skabte og opfundne af mig selv. Thi når jeg har evne til at begribe, hvad det er, man almindelig kalder en ting, eller en sandhed, eller en tanke, så synes<noinclude><references/></noinclude> 99m0knf13wojgaemjqch6q4sampvdds 104 135152 316931 316825 2026-04-13T15:32:53Z Øystein Tvede 3938 316931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig, at jeg ikke har den andetsteds fra end fra min egen natur; men når jeg horer en stai, når jeg ser solen, når jeg føler varme, så har jeg hidtil domt, at disse følelser fremgik fra nogle ting, som er til udenfor mig; og endelig synes det mig, at havfruer, vingeheste og alle andre sådanne fabelvæsener er indbildninger og opfindelser af min ånd. Men det kan også hænde, at jeg kan overbevise mig om, at alle disse forestillinger er af den art, som jeg kalder udenfra tilkomne, eller at de alle er mig medfødte, eller måske at de alle er skabte af mig; thi jeg har endnu slet ikke klart gjennemskuet deres sande oprindelse. Hvad jeg da her fornemmelig har at gjøre, er at overveie med hensyn til dem, der synes at komme fra ydre gjenstande, hvilke grunde der nøder mig til at tro, at de ligner disse gjenstande. Den første af disse grunde er, at det synes, som om naturen lærer mig det; og den anden er, at jeg erfarer i mig selv, at disse forestillinger ikke afhænger af min vilje; thi ofte fremkommer de uden min vilje, ligesom jeg nu, enten jeg vil det eller ikke vil det, føler varme; og således overbevises jeg om, at denne følelse af eller denne forestilling om varme frembringes i mig af en fra mig forskjellig ting, nemlig af varmen fra ilden, ved hvilken jeg sidder. Og jeg indser ikke noget, der her synes fornuftigere at domme, end at denne fremmede ting heller sender ind i mig noget sig lignende end noget andet. Nu må jeg da se, om disse grunde er tilstrækkelig sterke og overbevisende. Når jeg siger, at det synes, som om dette læres mig af naturen, så forstår jeg ved dette ord naturen blot en viss tilbøielighed, der leder mig til at tro, og ikke et naturligt lys, der bringer mig til at erkjende, at dette er sandt. Men dette er to meget forskjellige ting. Thi jeg kan ikke drage i tvil, hvad det naturlige lys bringer mig til at indse som sandt, f. eks. at når jeg tviler, så folger deraf, at jeg er til, ― eftersom der ingen anden evne kan være, som jeg kan stole på som dette lys, og som kan lære mig, at hvad det viser mig, ikke er sandt. Men med hensyn til tilboielighederne, der også synes at være naturlige, så har jeg også bemerket, når der var spørgsmål om at vælge mellem dyd og last, at de har fort mig ligeså meget til det onde, som til det gode; derfor har jeg heller ingen grund til at følge dem, når der spørges om det sande eller det falske. Og hvad den anden grund angår, nemlig at<noinclude><references/></noinclude> 47v4p389ddnnob5uvvc7jr11hk6u6t3 316966 316931 2026-04-13T15:58:11Z Øystein Tvede 3938 316966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig, at jeg ikke har den andetsteds fra end fra min egen natur; men når jeg horer en stai, når jeg ser solen, når jeg føler varme, så har jeg hidtil domt, at disse følelser fremgik fra nogle ting, som er til udenfor mig; og endelig synes det mig, at havfruer, vingeheste og alle andre sådanne fabelvæsener er indbildninger og opfindelser af min ånd. Men det kan også hænde, at jeg kan overbevise mig om, at alle disse forestillinger er af den art, som jeg kalder udenfra tilkomne, eller at de alle er mig medfødte, eller måske at de alle er skabte af mig; thi jeg har endnu slet ikke klart gjennemskuet deres sande oprindelse. Hvad jeg da her fornemmelig har at gjøre, er at overveie med hensyn til dem, der synes at komme fra ydre gjenstande, hvilke grunde der nøder mig til at tro, at de ligner disse gjenstande. Den første af disse grunde er, at det synes, som om naturen lærer mig det; og den anden er, at jeg erfarer i mig selv, at disse forestillinger ikke afhænger af min vilje; thi ofte fremkommer de uden min vilje, ligesom jeg nu, enten jeg vil det eller ikke vil det, føler varme; og således overbevises jeg om, at denne følelse af eller denne forestilling om varme frembringes i mig af en fra mig forskjellig ting, nemlig af varmen fra ilden, ved hvilken jeg sidder. Og jeg indser ikke noget, der her synes fornuftigere at domme, end at denne fremmede ting heller sender ind i mig noget sig lignende end noget andet. Nu må jeg da se, om disse grunde er tilstrækkelig sterke og overbevisende. Når jeg siger, at det synes, som om dette læres mig af naturen, så forstår jeg ved dette ord naturen blot en viss tilbøielighed, der leder mig til at tro, og ikke et naturligt lys, der bringer mig til at erkjende, at dette er sandt. Men dette er to meget forskjellige ting. Thi jeg kan ikke drage i tvil, hvad det naturlige lys bringer mig til at indse som sandt, f. eks. at når jeg tviler, så følger deraf, at jeg er til, ― eftersom der ingen anden evne kan være, som jeg kan stole på som dette lys, og som kan lære mig, at hvad det viser mig, ikke er sandt. Men med hensyn til tilboielighederne, der også synes at være naturlige, så har jeg også bemerket, når der var spørgsmål om at vælge mellem dyd og last, at de har fort mig ligeså meget til det onde, som til det gode; derfor har jeg heller ingen grund til at følge dem, når der spørges om det sande eller det falske. Og hvad den anden grund angår, nemlig at<noinclude><references/></noinclude> gz2bs2pek4rl7h7g6pgth1qfumulne6 316992 316966 2026-04-13T16:18:50Z Øystein Tvede 3938 316992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig, at jeg ikke har den andetsteds fra end fra min egen natur; men når jeg hører en støi, når jeg ser solen, når jeg føler varme, så har jeg hidtil dømt, at disse følelser fremgik fra nogle ting, som er til udenfor mig; og endelig synes det mig, at havfruer, vingeheste og alle andre sådanne fabelvæsener er indbildninger og opfindelser af min ånd. Men det kan også hænde, at jeg kan overbevise mig om, at alle disse forestillinger er af den art, som jeg kalder udenfra tilkomne, eller at de alle er mig medfødte, eller måske at de alle er skabte af mig; thi jeg har endnu slet ikke klart gjennemskuet deres sande oprindelse. Hvad jeg da her fornemmelig har at gjøre, er at overveie med hensyn til dem, der synes at komme fra ydre gjenstande, hvilke grunde der nøder mig til at tro, at de ligner disse gjenstande. Den første af disse grunde er, at det synes, som om naturen lærer mig det; og den anden er, at jeg erfarer i mig selv, at disse forestillinger ikke afhænger af min vilje; thi ofte fremkommer de uden min vilje, ligesom jeg nu, enten jeg vil det eller ikke vil det, føler varme; og således overbevises jeg om, at denne følelse af eller denne forestilling om varme frembringes i mig af en fra mig forskjellig ting, nemlig af varmen fra ilden, ved hvilken jeg sidder. Og jeg indser ikke noget, der her synes fornuftigere at domme, end at denne fremmede ting heller sender ind i mig noget sig lignende end noget andet. Nu må jeg da se, om disse grunde er tilstrækkelig sterke og overbevisende. Når jeg siger, at det synes, som om dette læres mig af naturen, så forstår jeg ved dette ord naturen blot en viss tilbøielighed, der leder mig til at tro, og ikke et naturligt lys, der bringer mig til at erkjende, at dette er sandt. Men dette er to meget forskjellige ting. Thi jeg kan ikke drage i tvil, hvad det naturlige lys bringer mig til at indse som sandt, f. eks. at når jeg tviler, så følger deraf, at jeg er til, ― eftersom der ingen anden evne kan være, som jeg kan stole på som dette lys, og som kan lære mig, at hvad det viser mig, ikke er sandt. Men med hensyn til tilboielighederne, der også synes at være naturlige, så har jeg også bemerket, når der var spørgsmål om at vælge mellem dyd og last, at de har fort mig ligeså meget til det onde, som til det gode; derfor har jeg heller ingen grund til at følge dem, når der spørges om det sande eller det falske. Og hvad den anden grund angår, nemlig at<noinclude><references/></noinclude> s5xze5f75kkclb21280w03mu7jx0c6p 317019 316992 2026-04-13T22:37:33Z Øystein Tvede 3938 317019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig, at jeg ikke har den andetsteds fra end fra min egen natur; men når jeg hører en støi, når jeg ser solen, når jeg føler varme, så har jeg hidtil dømt, at disse følelser fremgik fra nogle ting, som er til udenfor mig; og endelig synes det mig, at havfruer, vingeheste og alle andre sådanne fabelvæsener er indbildninger og opfindelser af min ånd. Men det kan også hænde, at jeg kan overbevise mig om, at alle disse forestillinger er af den art, som jeg kalder udenfra tilkomne, eller at de alle er mig medfødte, eller måske at de alle er skabte af mig; thi jeg har endnu slet ikke klart gjennemskuet deres sande oprindelse. Hvad jeg da her fornemmelig har at gjøre, er at overveie med hensyn til dem, der synes at komme fra ydre gjenstande, hvilke grunde der nøder mig til at tro, at de ligner disse gjenstande. Den første af disse grunde er, at det synes, som om naturen lærer mig det; og den anden er, at jeg erfarer i mig selv, at disse forestillinger ikke afhænger af min vilje; thi ofte fremkommer de uden min vilje, ligesom jeg nu, enten jeg vil det eller ikke vil det, føler varme; og således overbevises jeg om, at denne følelse af eller denne forestilling om varme frembringes i mig af en fra mig forskjellig ting, nemlig af varmen fra ilden, ved hvilken jeg sidder. Og jeg indser ikke noget, der her synes fornuftigere at dømme, end at denne fremmede ting heller sender ind i mig noget sig lignende end noget andet. Nu må jeg da se, om disse grunde er tilstrækkelig sterke og overbevisende. Når jeg siger, at det synes, som om dette læres mig af naturen, så forstår jeg ved dette ord naturen blot en viss tilbøielighed, der leder mig til at tro, og ikke et naturligt lys, der bringer mig til at erkjende, at dette er sandt. Men dette er to meget forskjellige ting. Thi jeg kan ikke drage i tvil, hvad det naturlige lys bringer mig til at indse som sandt, f. eks. at når jeg tviler, så følger deraf, at jeg er til, ― eftersom der ingen anden evne kan være, som jeg kan stole på som dette lys, og som kan lære mig, at hvad det viser mig, ikke er sandt. Men med hensyn til tilbøielighederne, der også synes at være naturlige, så har jeg også bemerket, når der var spørgsmål om at vælge mellem dyd og last, at de har ført mig ligeså meget til det onde, som til det gode; derfor har jeg heller ingen grund til at følge dem, når der spørges om det sande eller det falske. Og hvad den anden grund angår, nemlig at<noinclude><references/></noinclude> 4ykx5e38kca0pjw33k0mykcej3qq8j3 104 135153 316999 316826 2026-04-13T16:27:11Z Øystein Tvede 3938 316999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forestillingerne skulde måtte komme udenfra, siden de ikke afhænger af min vilje, så finder jeg heller ikke den overbevisende. Thi på samme måde, som de tilbøieligheder, hvorom jeg nctop talte, findes i mig, tiltrods for, at de ikke altid stemmer overens med min vilje, således kan det hænde, at der i mig er en evne til at frembringe disse forestillinger uden hjælp af nogensomhelst ydre ting, skjønt denne evne endnu er mig ukjendt; således har det jo virkelig altid syntes mig, at når jeg sover, danner forestillingerne sig. i mig uden hjælp af de gjenstande, som de fremstiller. Og endelig, selv om jeg vilde indrømme, at de bevirkes af disse gjenstande, så følger det ikke nødvendigvis deraf, at de må være lige. Tvertimod har jeg i mange tilfælde bemerket, at der var stor forskjel mellem gjenstanden og dens forestilling. Således finder jeg f. eks. i mig to ganske forskjellige forestillinger om solen; den ene har sit udspring fra sanserne, og må henregnes til den art forestillinger, som. jeg ovenfor har kaldt udenfra kommende, og ifølge denne synes solen mig yderst liden; den anden forestilling derimod er bygget på astronomiske grunde, det vil sige, bygget på visse mig medfødte begreber eller på en eller anden måde skabt af mig, og ifølge denne synes solen mig flere gange større end hele jorden. Nu kan visselig disse to forestillinger, som jeg har om solen, ikke begge ligne den samme sol; og fornuften bringer mig til at tro, at den forestilling, der skriver sig umiddelbart fra udseendet, er den, der er solen mest ulig. Alt dette bringer mig til at erkjende, at det hidtil ingenlunde har været ved en sikker og begrundet dom, men alene ved en blind og dristig drift, at jeg har troet, at der var ting udenfor mig, forskjellige fra mit væsen, og at disse ting gjennem mine sanseredskaber, eller på en eller anden måde som det nu kunde være, sendte ind i mig sine forestillinger eller billeder. Men der fremstiller sig endnu en anden måde til at undersøge, om der blandt de ting, hvis forestillinger er i mig, findes nogle, der er til udenfor mig. Hvis nemlig disse forestillinger kun tages for visse tænkningsarter, erkjender jeg blandt dem ingen forskjel eller ulighed, og de synes mig da alle at udgå fra mig på samme måde; betragter jeg dem derimod som billeder, hvoraf den ene forestiller én ting, det andet en anden, så er det klart, at de er meget forskjellige fra hinanden. Thi de, der giver mig substanser,<noinclude><references/></noinclude> pi3vlfe1tl5a1aq1320f4s1uq1uljyg 317020 316999 2026-04-13T22:38:31Z Øystein Tvede 3938 317020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forestillingerne skulde måtte komme udenfra, siden de ikke afhænger af min vilje, så finder jeg heller ikke den overbevisende. Thi på samme måde, som de tilbøieligheder, hvorom jeg netop talte, findes i mig, tiltrods for, at de ikke altid stemmer overens med min vilje, således kan det hænde, at der i mig er en evne til at frembringe disse forestillinger uden hjælp af nogensomhelst ydre ting, skjønt denne evne endnu er mig ukjendt; således har det jo virkelig altid syntes mig, at når jeg sover, danner forestillingerne sig i mig uden hjælp af de gjenstande, som de fremstiller. Og endelig, selv om jeg vilde indrømme, at de bevirkes af disse gjenstande, så følger det ikke nødvendigvis deraf, at de må være lige. Tvertimod har jeg i mange tilfælde bemerket, at der var stor forskjel mellem gjenstanden og dens forestilling. Således finder jeg f. eks. i mig to ganske forskjellige forestillinger om solen; den ene har sit udspring fra sanserne, og må henregnes til den art forestillinger, som jeg ovenfor har kaldt udenfra kommende, og ifølge denne synes solen mig yderst liden; den anden forestilling derimod er bygget på astronomiske grunde, det vil sige, bygget på visse mig medfødte begreber eller på en eller anden måde skabt af mig, og ifølge denne synes solen mig flere gange større end hele jorden. Nu kan visselig disse to forestillinger, som jeg har om solen, ikke begge ligne den samme sol; og fornuften bringer mig til at tro, at den forestilling, der skriver sig umiddelbart fra udseendet, er den, der er solen mest ulig. Alt dette bringer mig til at erkjende, at det hidtil ingenlunde har været ved en sikker og begrundet dom, men alene ved en blind og dristig drift, at jeg har troet, at der var ting udenfor mig, forskjellige fra mit væsen, og at disse ting gjennem mine sanseredskaber, eller på en eller anden måde som det nu kunde være, sendte ind i mig sine forestillinger eller billeder. Men der fremstiller sig endnu en anden måde til at undersøge, om der blandt de ting, hvis forestillinger er i mig, findes nogle, der er til udenfor mig. Hvis nemlig disse forestillinger kun tages for visse tænkningsarter, erkjender jeg blandt dem ingen forskjel eller ulighed, og de synes mig da alle at udgå fra mig på samme måde; betragter jeg dem derimod som billeder, hvoraf den ene forestiller én ting, det andet en anden, så er det klart, at de er meget forskjellige fra hinanden. Thi de, der giver mig substanser,<noinclude><references/></noinclude> cu6izc5zz82dzxdpzd8rrux439k55va 104 135154 316932 316827 2026-04-13T15:33:24Z Øystein Tvede 3938 316932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er uden tvil noget mere og indeholder så at sige mere subjektiv<ref>Descartes' udtryk her, og på lignende steder i det følgende, er objektiv; men dengang forstod man ved dette odtryk nærmest, hvad vi nu almindelig kalder det subjektive. O. a.</ref> realitet end de, der blot giver mig ytringsmåder eller accidenser. Endvidere, når jeg tænker mig en Gud, som er den høieste, evig, uendelig, uforanderlig, alvidende, almægtig og skaber af alle ting udenfor ham, så har denne forestilling ganske sikkert mere subjektiv realitet i sig end de endelige substanser, som fremstiller sig for mig. Nu er det noget, der er åbenbart ved det naturlige lys, at der må være mindst ligeså megen realitet i den tilstrækkelige og hele årsag, som i dens virkning; thi hvorfra skulde virkningen tage sin realitet, om ikke fra årsagen; og hvorledes skulde denne årsag kunne give realitet, om den ikke havde sådan i sig selv? Og deraf følger det ikke alene, at intetheden ikke kan frembringe nogensomhelst ting, men også, at det, der er fuldkomnere, det vil sige indeholder mere realitet i sig, ikke kan være en folge af det mindre fuldkomne. Og denne sandhed er ikke blot klar og tydelig med hensyn til de virkninger, der har den realitet, som filosoferne kalder aktuel eller formal, men også med hensyn til de forestillinger, hvori man kun betragter den såkaldte subjektive realitet. Således kan f. eks. den sten, som endnu ikke har været til, ikke nu begynde at være til, hvis den ikke frembringes af noget, der i sig indeholder det samme som stenen eller det samme i høiere grad; og således kan varme ikke frembringes i en gjenstand, som for ikke var varm, uden af noget, der er mindst ligeså fuldkomment som varmen; og på samme måde med andre ting. Men ikke nok hermed, forestillingen om varmen eller stenen kan heller ikke være i mig uden at være bragt ind i mig af en årsag, der i sig indeholder i det mindste ligeså meget realitet, som jeg opfatter i varmen eller stenen; thi skjønt denne årsag ikke bringer noget af sin aktuelle eller formale realitet ind i min forestilling, så kan man ikke derfor tænke sig, at årsagen må være mindre virkelig, eller at selve forestillingens natur skulde være sådan, at den ikke behøver nogen anden formal realitet udenfor den, som den erholder af tanken, hvis art og måde den er. Men når en forestilling indeholder den eller den bestemte subjektive realitet, så må den uden tvil have denne fra en årsag, hvori der findes mindst ligeså<noinclude><references/></noinclude> ret2szcgbtud35vynapkpfv484gqgts 316967 316932 2026-04-13T15:58:53Z Øystein Tvede 3938 316967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er uden tvil noget mere og indeholder så at sige mere subjektiv<ref>Descartes' udtryk her, og på lignende steder i det følgende, er objektiv; men dengang forstod man ved dette udtryk nærmest, hvad vi nu almindelig kalder det subjektive. O. a.</ref> realitet end de, der blot giver mig ytringsmåder eller accidenser. Endvidere, når jeg tænker mig en Gud, som er den høieste, evig, uendelig, uforanderlig, alvidende, almægtig og skaber af alle ting udenfor ham, så har denne forestilling ganske sikkert mere subjektiv realitet i sig end de endelige substanser, som fremstiller sig for mig. Nu er det noget, der er åbenbart ved det naturlige lys, at der må være mindst ligeså megen realitet i den tilstrækkelige og hele årsag, som i dens virkning; thi hvorfra skulde virkningen tage sin realitet, om ikke fra årsagen; og hvorledes skulde denne årsag kunne give realitet, om den ikke havde sådan i sig selv? Og deraf følger det ikke alene, at intetheden ikke kan frembringe nogensomhelst ting, men også, at det, der er fuldkomnere, det vil sige indeholder mere realitet i sig, ikke kan være en folge af det mindre fuldkomne. Og denne sandhed er ikke blot klar og tydelig med hensyn til de virkninger, der har den realitet, som filosoferne kalder aktuel eller formal, men også med hensyn til de forestillinger, hvori man kun betragter den såkaldte subjektive realitet. Således kan f. eks. den sten, som endnu ikke har været til, ikke nu begynde at være til, hvis den ikke frembringes af noget, der i sig indeholder det samme som stenen eller det samme i høiere grad; og således kan varme ikke frembringes i en gjenstand, som for ikke var varm, uden af noget, der er mindst ligeså fuldkomment som varmen; og på samme måde med andre ting. Men ikke nok hermed, forestillingen om varmen eller stenen kan heller ikke være i mig uden at være bragt ind i mig af en årsag, der i sig indeholder i det mindste ligeså meget realitet, som jeg opfatter i varmen eller stenen; thi skjønt denne årsag ikke bringer noget af sin aktuelle eller formale realitet ind i min forestilling, så kan man ikke derfor tænke sig, at årsagen må være mindre virkelig, eller at selve forestillingens natur skulde være sådan, at den ikke behøver nogen anden formal realitet udenfor den, som den erholder af tanken, hvis art og måde den er. Men når en forestilling indeholder den eller den bestemte subjektive realitet, så må den uden tvil have denne fra en årsag, hvori der findes mindst ligeså<noinclude><references/></noinclude> cuxb3qq20wv7v4ad63i5crivutjh7pj 316980 316967 2026-04-13T16:13:38Z Øystein Tvede 3938 316980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er uden tvil noget mere og indeholder så at sige mere subjektiv<ref>Descartes' udtryk her, og på lignende steder i det følgende, er objektiv; men dengang forstod man ved dette udtryk nærmest, hvad vi nu almindelig kalder det subjektive. O. a.</ref> realitet end de, der blot giver mig ytringsmåder eller accidenser. Endvidere, når jeg tænker mig en Gud, som er den høieste, evig, uendelig, uforanderlig, alvidende, almægtig og skaber af alle ting udenfor ham, så har denne forestilling ganske sikkert mere subjektiv realitet i sig end de endelige substanser, som fremstiller sig for mig. Nu er det noget, der er åbenbart ved det naturlige lys, at der må være mindst ligeså megen realitet i den tilstrækkelige og hele årsag, som i dens virkning; thi hvorfra skulde virkningen tage sin realitet, om ikke fra årsagen; og hvorledes skulde denne årsag kunne give realitet, om den ikke havde sådan i sig selv? Og deraf følger det ikke alene, at intetheden ikke kan frembringe nogensomhelst ting, men også, at det, der er fuldkomnere, det vil sige indeholder mere realitet i sig, ikke kan være en følge af det mindre fuldkomne. Og denne sandhed er ikke blot klar og tydelig med hensyn til de virkninger, der har den realitet, som filosoferne kalder aktuel eller formal, men også med hensyn til de forestillinger, hvori man kun betragter den såkaldte subjektive realitet. Således kan f. eks. den sten, som endnu ikke har været til, ikke nu begynde at være til, hvis den ikke frembringes af noget, der i sig indeholder det samme som stenen eller det samme i høiere grad; og således kan varme ikke frembringes i en gjenstand, som for ikke var varm, uden af noget, der er mindst ligeså fuldkomment som varmen; og på samme måde med andre ting. Men ikke nok hermed, forestillingen om varmen eller stenen kan heller ikke være i mig uden at være bragt ind i mig af en årsag, der i sig indeholder i det mindste ligeså meget realitet, som jeg opfatter i varmen eller stenen; thi skjønt denne årsag ikke bringer noget af sin aktuelle eller formale realitet ind i min forestilling, så kan man ikke derfor tænke sig, at årsagen må være mindre virkelig, eller at selve forestillingens natur skulde være sådan, at den ikke behøver nogen anden formal realitet udenfor den, som den erholder af tanken, hvis art og måde den er. Men når en forestilling indeholder den eller den bestemte subjektive realitet, så må den uden tvil have denne fra en årsag, hvori der findes mindst ligeså<noinclude><references/></noinclude> g81uoam3n9zz97g226i7tfnufwncw4i 317021 316980 2026-04-13T22:39:10Z Øystein Tvede 3938 317021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er uden tvil noget mere og indeholder så at sige mere subjektiv<ref>Descartes' udtryk her, og på lignende steder i det følgende, er objektiv; men dengang forstod man ved dette udtryk nærmest, hvad vi nu almindelig kalder det subjektive. O. a.</ref> realitet end de, der blot giver mig ytringsmåder eller accidenser. Endvidere, når jeg tænker mig en Gud, som er den høieste, evig, uendelig, uforanderlig, alvidende, almægtig og skaber af alle ting udenfor ham, så har denne forestilling ganske sikkert mere subjektiv realitet i sig end de endelige substanser, som fremstiller sig for mig. Nu er det noget, der er åbenbart ved det naturlige lys, at der må være mindst ligeså megen realitet i den tilstrækkelige og hele årsag, som i dens virkning; thi hvorfra skulde virkningen tage sin realitet, om ikke fra årsagen; og hvorledes skulde denne årsag kunne give realitet, om den ikke havde sådan i sig selv? Og deraf følger det ikke alene, at intetheden ikke kan frembringe nogensomhelst ting, men også, at det, der er fuldkomnere, det vil sige indeholder mere realitet i sig, ikke kan være en følge af det mindre fuldkomne. Og denne sandhed er ikke blot klar og tydelig med hensyn til de virkninger, der har den realitet, som filosoferne kalder aktuel eller formal, men også med hensyn til de forestillinger, hvori man kun betragter den såkaldte subjektive realitet. Således kan f. eks. den sten, som endnu ikke har været til, ikke nu begynde at være til, hvis den ikke frembringes af noget, der i sig indeholder det samme som stenen eller det samme i høiere grad; og således kan varme ikke frembringes i en gjenstand, som før ikke var varm, uden af noget, der er mindst ligeså fuldkomment som varmen; og på samme måde med andre ting. Men ikke nok hermed, forestillingen om varmen eller stenen kan heller ikke være i mig uden at være bragt ind i mig af en årsag, der i sig indeholder i det mindste ligeså meget realitet, som jeg opfatter i varmen eller stenen; thi skjønt denne årsag ikke bringer noget af sin aktuelle eller formale realitet ind i min forestilling, så kan man ikke derfor tænke sig, at årsagen må være mindre virkelig, eller at selve forestillingens natur skulde være sådan, at den ikke behøver nogen anden formal realitet udenfor den, som den erholder af tanken, hvis art og måde den er. Men når en forestilling indeholder den eller den bestemte subjektive realitet, så må den uden tvil have denne fra en årsag, hvori der findes mindst ligeså<noinclude><references/></noinclude> bp19y5u6s6frfb8fjy5zvggcd4o4pfs 317028 317021 2026-04-13T22:49:10Z Øystein Tvede 3938 317028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er uden tvil noget mere og indeholder så at sige mere subjektiv<ref>Descartes' udtryk her, og på lignende steder i det følgende, er «{{sp|objekti|v}}»; men dengang forstod man ved dette udtryk nærmest, hvad vi nu almindelig kalder det «{{sp|subjektiv|e}}». O. a.</ref> realitet end de, der blot giver mig ytringsmåder eller accidenser. Endvidere, når jeg tænker mig en Gud, som er den høieste, evig, uendelig, uforanderlig, alvidende, almægtig og skaber af alle ting udenfor ham, så har denne forestilling ganske sikkert mere subjektiv realitet i sig end de endelige substanser, som fremstiller sig for mig. Nu er det noget, der er åbenbart ved det naturlige lys, at der må være mindst ligeså megen realitet i den tilstrækkelige og hele årsag, som i dens virkning; thi hvorfra skulde virkningen tage sin realitet, om ikke fra årsagen; og hvorledes skulde denne årsag kunne give realitet, om den ikke havde sådan i sig selv? Og deraf følger det ikke alene, at intetheden ikke kan frembringe nogensomhelst ting, men også, at det, der er fuldkomnere, det vil sige indeholder mere realitet i sig, ikke kan være en følge af det mindre fuldkomne. Og denne sandhed er ikke blot klar og tydelig med hensyn til de virkninger, der har den realitet, som filosoferne kalder aktuel eller formal, men også med hensyn til de forestillinger, hvori man kun betragter den såkaldte subjektive realitet. Således kan f. eks. den sten, som endnu ikke har været til, ikke nu begynde at være til, hvis den ikke frembringes af noget, der i sig indeholder det samme som stenen eller det samme i høiere grad; og således kan varme ikke frembringes i en gjenstand, som før ikke var varm, uden af noget, der er mindst ligeså fuldkomment som varmen; og på samme måde med andre ting. Men ikke nok hermed, forestillingen om varmen eller stenen kan heller ikke være i mig uden at være bragt ind i mig af en årsag, der i sig indeholder i det mindste ligeså meget realitet, som jeg opfatter i varmen eller stenen; thi skjønt denne årsag ikke bringer noget af sin aktuelle eller formale realitet ind i min forestilling, så kan man ikke derfor tænke sig, at årsagen må være mindre virkelig, eller at selve forestillingens natur skulde være sådan, at den ikke behøver nogen anden formal realitet udenfor den, som den erholder af tanken, hvis art og måde den er. Men når en forestilling indeholder den eller den bestemte subjektive realitet, så må den uden tvil have denne fra en årsag, hvori der findes mindst ligeså<noinclude><references/></noinclude> epsdru27uyoqslmpjc64cs45rmgchxi 104 135155 316981 316828 2026-04-13T16:13:59Z Øystein Tvede 3938 316981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget formal realitet, som forestillingen indeholder subjektiv realitet; thi hvis vi forudsætter, at der findes noget i en forestilling, som ikke findes i dens årsag, så måtte da dette noget komme fra intet. Men så ufuldkommen tilværen en ting end har, når den kun er subjektivt eller som forestilling i forstanden, kan man dog ikke sige, at denne væremåde. er intet, og altså ikke, at denne forestilling har sit udspring fra intet. Og jeg kan heller ikke indbilde mig, at fordi om den realitet, som jeg betragter i mine forestillinger kun er subjektiv, det derfor ikke skulde være nødvendigt, at den samme realitet er formal<ref>Det Descartiske udtryk formal, der er hentet fra den aristotelisk-scholastiske filosofi, betegner nærmest hvad man nu almindelig kalder objektiv.. O. a.</ref> og aktuel i forestillingernes årsager, men at disse også i sig kun skulde behøve at være subjektive; thi ganske ligesom denne subjektive væremåde tilhører forestillingerne ifølge deres egen natur, således tilhører den. formale væremåde disse forestillingers årsager i det mindste de første og øverste af dem ifølge deres natur. Og om det end kan hænde, at en forestilling bringer en anden til at opstå, så kan dog dette ikke gå for sig i det uendelige; men man må tilslut komme til en første forestilling, hvis årsag må være som et slags forbillede eller original, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingen kun er subjektiv. Således lader det naturlige lys mig tydelig erkjende, at forestillingerne er i mig ligesom skilderier eller billeder, der vistnok let kan stå tilbage for de tings fuldkommenhed, hvorefter de er tegnede, men som aldrig kan indeholde noget større eller fuldkomnere. Og jo længere og omhyggeligere jeg undersøger alle disse ting, desto klarere og tydeligere erkjender jeg, at de er sande. Men hvad skal jeg da tilslut slutte af alt dette? jo, hvis nogen af mine forestillinger har så stor subjektiv realitet, at jeg kan være viss på, at denne realitet er i mig hverken formalt eller i høiere grad, og jeg selv således ikke kan være årsag til denne forestilling, så følger heraf nødvendigvis, at jeg ikke er alene til i verden, men at også en anden ting, som er denne forestillings årsag, er til. Men hvis der ingen sådan forestilling findes i mig, så vil jeg ingen grund have til at være sikker på, at der er til nogen ting forskjellig fra mig; thi jeg har betragtet alt omhyggelig, og har hidtil intet andet kunnet finde.<noinclude><references/></noinclude> 3zi3ozba3j575h779u67y72uudhsfh1 317022 316981 2026-04-13T22:40:30Z Øystein Tvede 3938 317022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget formal realitet, som forestillingen indeholder subjektiv realitet; thi hvis vi forudsætter, at der findes noget i en forestilling, som ikke findes i dens årsag, så måtte da dette noget komme fra intet. Men så ufuldkommen tilværen en ting end har, når den kun er subjektivt eller som forestilling i forstanden, kan man dog ikke sige, at denne væremåde er intet, og altså ikke, at denne forestilling har sit udspring fra intet. Og jeg kan heller ikke indbilde mig, at fordi om den realitet, som jeg betragter i mine forestillinger kun er subjektiv, det derfor ikke skulde være nødvendigt, at den samme realitet er formal<ref>Det Descartiske udtryk formal, der er hentet fra den aristotelisk-scholastiske filosofi, betegner nærmest hvad man nu almindelig kalder objektiv.. O. a.</ref> og aktuel i forestillingernes årsager, men at disse også i sig kun skulde behøve at være subjektive; thi ganske ligesom denne subjektive væremåde tilhører forestillingerne ifølge deres egen natur, således tilhører den formale væremåde disse forestillingers årsager i det mindste de første og øverste af dem ifølge deres natur. Og om det end kan hænde, at en forestilling bringer en anden til at opstå, så kan dog dette ikke gå for sig i det uendelige; men man må tilslut komme til en første forestilling, hvis årsag må være som et slags forbillede eller original, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingen kun er subjektiv. Således lader det naturlige lys mig tydelig erkjende, at forestillingerne er i mig ligesom skilderier eller billeder, der vistnok let kan stå tilbage for de tings fuldkommenhed, hvorefter de er tegnede, men som aldrig kan indeholde noget større eller fuldkomnere. Og jo længere og omhyggeligere jeg undersøger alle disse ting, desto klarere og tydeligere erkjender jeg, at de er sande. Men hvad skal jeg da tilslut slutte af alt dette? jo, hvis nogen af mine forestillinger har så stor subjektiv realitet, at jeg kan være viss på, at denne realitet er i mig hverken formalt eller i høiere grad, og jeg selv således ikke kan være årsag til denne forestilling, så følger heraf nødvendigvis, at jeg ikke er alene til i verden, men at også en anden ting, som er denne forestillings årsag, er til. Men hvis der ingen sådan forestilling findes i mig, så vil jeg ingen grund have til at være sikker på, at der er til nogen ting forskjellig fra mig; thi jeg har betragtet alt omhyggelig, og har hidtil intet andet kunnet finde.<noinclude><references/></noinclude> 366oopl4n0timgauwve3wyer97p4tnp 317029 317022 2026-04-13T22:51:32Z Øystein Tvede 3938 317029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget formal realitet, som forestillingen indeholder subjektiv realitet; thi hvis vi forudsætter, at der findes noget i en forestilling, som ikke findes i dens årsag, så måtte da dette noget komme fra intet. Men så ufuldkommen tilværen en ting end har, når den kun er subjektivt eller som forestilling i forstanden, kan man dog ikke sige, at denne væremåde er intet, og altså ikke, at denne forestilling har sit udspring fra intet. Og jeg kan heller ikke indbilde mig, at fordi om den realitet, som jeg betragter i mine forestillinger kun er subjektiv, det derfor ikke skulde være nødvendigt, at den samme realitet er formal<ref>Det Descartiske udtryk «formal», der er hentet fra den aristotelisk-scholastiske filosofi, betegner nærmest hvad man nu almindelig kalder «objektiv». O. a.</ref> og aktuel i forestillingernes årsager, men at disse også i sig kun skulde behøve at være subjektive; thi ganske ligesom denne subjektive væremåde tilhører forestillingerne ifølge deres egen natur, således tilhører den formale væremåde disse forestillingers årsager i det mindste de første og øverste af dem ifølge deres natur. Og om det end kan hænde, at en forestilling bringer en anden til at opstå, så kan dog dette ikke gå for sig i det uendelige; men man må tilslut komme til en første forestilling, hvis årsag må være som et slags forbillede eller original, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingen kun er subjektiv. Således lader det naturlige lys mig tydelig erkjende, at forestillingerne er i mig ligesom skilderier eller billeder, der vistnok let kan stå tilbage for de tings fuldkommenhed, hvorefter de er tegnede, men som aldrig kan indeholde noget større eller fuldkomnere. Og jo længere og omhyggeligere jeg undersøger alle disse ting, desto klarere og tydeligere erkjender jeg, at de er sande. Men hvad skal jeg da tilslut slutte af alt dette? jo, hvis nogen af mine forestillinger har så stor subjektiv realitet, at jeg kan være viss på, at denne realitet er i mig hverken formalt eller i høiere grad, og jeg selv således ikke kan være årsag til denne forestilling, så følger heraf nødvendigvis, at jeg ikke er alene til i verden, men at også en anden ting, som er denne forestillings årsag, er til. Men hvis der ingen sådan forestilling findes i mig, så vil jeg ingen grund have til at være sikker på, at der er til nogen ting forskjellig fra mig; thi jeg har betragtet alt omhyggelig, og har hidtil intet andet kunnet finde.<noinclude><references/></noinclude> kihjl90b2apsnpsy4nu44mt4j9c6jm8 104 135156 316987 316829 2026-04-13T16:16:03Z Øystein Tvede 3938 316987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da intet modstridende finder i disses vidnesbyrd. Thi da Gud ikke kan bedrage, følger det nødvendigvis, at jeg ikke kan tage feil heri. Men eftersom nødvendigheden af at handle hurtig ofte nøder os til at bestemme os, førend vi har havt tid til at undersøge tingene omhyggelig, så må det tilstães, at menneskelivet er underkastet mange feiltagelser i enkelthederne, og at vor natur er svag. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> n6t32fhzpqm1pxi9h0v9ct8f4g1opa6 104 135157 316933 316830 2026-04-13T15:33:56Z Øystein Tvede 3938 316933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blandt mine forestillinger er der nu, foruden den, der fremstiller mig for mig selv, og hvorom her ingen vanskelighed kan være, en, som fremstiller Gud, andre fremstiller legemlige og livløse ting, andre engle, andre dyr, og endelig er der andre, som fremstiller mennesker lige mig selv. Og med hensyn til de forestillinger, som fremstiller andre mennesker, eller dyr, eller engle, så indser jeg let, at disse kan sammensættes af dem, som jeg har om mig selv og om de legemlige ting og om Gud, var der end foruden mig hverken mennesker, dyr eller engle i verden. Men med hensyn til forestillingerne om de legemlige ting, så indeholdes der i dem intet, der er sådan, at de ikke skulde synes at kunne udgå fra mig selv; thi når jeg ser nærmere til og undersøger hver enkelt af dem, således som jeg igår undersøgte fore stillingen om vokset, så finder jeg kun meget lidet, som opfattes klart og tydelig i dem, nemlig størrelse eller udstrækning i længde, bredde og dybde, figur, der fremkommer ved begrænsningen af denne udstrækning, den stilling, som de forskjellig dannede legemer indtager i forhold til hinanden, bevægelse, d. e.: forandring af denne stilling, hvortil kan føies substans, varighed og tal; de andre ting derimod, såsom lys, farver, lyd, lugt, smag, varme og kulde og andre folbare egenskaber tænkes af mig kun yderst forvirret og uklart, så at jeg endog ikke ved, om de er sande eller falske, det vil sige, om de forestillinger, jeg har derom, er forestillinger om visse ting eller ei. Thi skjønt jeg nylig bemerkede, at egentlig eller formal usandhed blot kan findes i domme, så gives der dog virkelig en anden material usandhed i forestillingerne, når de fremstiller det, der intet er, som om det var noget. Således er f. eks. de forestillinger, som jeg har om varme og kulde, så lidet klare og tydelige, at jeg ikke kan finde ud af dem, om kulde blot er mangel på varme, eller om varme blot er mangel på kulde, eller om begge er reale egenskaber, eller om ingen er det. Og enhver forestilling viser sig som billedet af en ting; hvis det da er sandt, at kulde er intet andet end mangel på varme, så må den forestilling, der viser mig kulden som noget reelt og positivt, ikke med urette kunne kaldes usand. Og på samme måde med andre sansninger. Det er da visselig ikke nødvendigt at tilskrive disse forestillinger noget andet ophav end mig selv: thi hvis de er falske, altså ingen ting fremstiller, så er det mig klart ved<noinclude><references/></noinclude> tdgxeox74njpje0vpuhxp5e4e6qyyt2 316968 316933 2026-04-13T16:00:03Z Øystein Tvede 3938 316968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blandt mine forestillinger er der nu, foruden den, der fremstiller mig for mig selv, og hvorom her ingen vanskelighed kan være, en, som fremstiller Gud, andre fremstiller legemlige og livløse ting, andre engle, andre dyr, og endelig er der andre, som fremstiller mennesker lige mig selv. Og med hensyn til de forestillinger, som fremstiller andre mennesker, eller dyr, eller engle, så indser jeg let, at disse kan sammensættes af dem, som jeg har om mig selv og om de legemlige ting og om Gud, var der end foruden mig hverken mennesker, dyr eller engle i verden. Men med hensyn til forestillingerne om de legemlige ting, så indeholdes der i dem intet, der er sådan, at de ikke skulde synes at kunne udgå fra mig selv; thi når jeg ser nærmere til og undersøger hver enkelt af dem, således som jeg igår undersøgte fore stillingen om vokset, så finder jeg kun meget lidet, som opfattes klart og tydelig i dem, nemlig størrelse eller udstrækning i længde, bredde og dybde, figur, der fremkommer ved begrænsningen af denne udstrækning, den stilling, som de forskjellig dannede legemer indtager i forhold til hinanden, bevægelse, d. e.: forandring af denne stilling, – hvortil kan føies substans, varighed og tal; de andre ting derimod, såsom lys, farver, lyd, lugt, smag, varme og kulde og andre folbare egenskaber tænkes af mig kun yderst forvirret og uklart, så at jeg endog ikke ved, om de er sande eller falske, det vil sige, om de forestillinger, jeg har derom, er forestillinger om visse ting eller ei. Thi skjønt jeg nylig bemerkede, at egentlig eller formal usandhed blot kan findes i domme, så gives der dog virkelig en anden material usandhed i forestillingerne, når de fremstiller det, der intet er, som om det var noget. Således er f. eks. de forestillinger, som jeg har om varme og kulde, så lidet klare og tydelige, at jeg ikke kan finde ud af dem, om kulde blot er mangel på varme, eller om varme blot er mangel på kulde, eller om begge er reale egenskaber, eller om ingen er det. Og enhver forestilling viser sig som billedet af en ting; hvis det da er sandt, at kulde er intet andet end mangel på varme, så må den forestilling, der viser mig kulden som noget reelt og positivt, ikke med urette kunne kaldes usand. Og på samme måde med andre sansninger. Det er da visselig ikke nødvendigt at tilskrive disse forestillinger noget andet ophav end mig selv: thi hvis de er falske, altså ingen ting fremstiller, så er det mig klart ved<noinclude><references/></noinclude> 5vahfx0otyeppo588bwa465hmrrjefq 316996 316968 2026-04-13T16:22:21Z Øystein Tvede 3938 316996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blandt mine forestillinger er der nu, foruden den, der fremstiller mig for mig selv, og hvorom her ingen vanskelighed kan være, en, som fremstiller Gud, andre fremstiller legemlige og livløse ting, andre engle, andre dyr, og endelig er der andre, som fremstiller mennesker lige mig selv. Og med hensyn til de forestillinger, som fremstiller andre mennesker, eller dyr, eller engle, så indser jeg let, at disse kan sammensættes af dem, som jeg har om mig selv og om de legemlige ting og om Gud, var der end foruden mig hverken mennesker, dyr eller engle i verden. Men med hensyn til forestillingerne om de legemlige ting, så indeholdes der i dem intet, der er sådan, at de ikke skulde synes at kunne udgå fra mig selv; thi når jeg ser nærmere til og undersøger hver enkelt af dem, således som jeg igår undersøgte fore stillingen om vokset, så finder jeg kun meget lidet, som opfattes klart og tydelig i dem, nemlig størrelse eller udstrækning i længde, bredde og dybde, figur, der fremkommer ved begrænsningen af denne udstrækning, den stilling, som de forskjellig dannede legemer indtager i forhold til hinanden, bevægelse, d. e.: forandring af denne stilling, – hvortil kan føies substans, varighed og tal; de andre ting derimod, såsom lys, farver, lyd, lugt, smag, varme og kulde og andre følbare egenskaber tænkes af mig kun yderst forvirret og uklart, så at jeg endog ikke ved, om de er sande eller falske, det vil sige, om de forestillinger, jeg har derom, er forestillinger om visse ting eller ei. Thi skjønt jeg nylig bemerkede, at egentlig eller formal usandhed blot kan findes i domme, så gives der dog virkelig en anden material usandhed i forestillingerne, når de fremstiller det, der intet er, som om det var noget. Således er f. eks. de forestillinger, som jeg har om varme og kulde, så lidet klare og tydelige, at jeg ikke kan finde ud af dem, om kulde blot er mangel på varme, eller om varme blot er mangel på kulde, eller om begge er reale egenskaber, eller om ingen er det. Og enhver forestilling viser sig som billedet af en ting; hvis det da er sandt, at kulde er intet andet end mangel på varme, så må den forestilling, der viser mig kulden som noget reelt og positivt, ikke med urette kunne kaldes usand. Og på samme måde med andre sansninger. Det er da visselig ikke nødvendigt at tilskrive disse forestillinger noget andet ophav end mig selv: thi hvis de er falske, altså ingen ting fremstiller, så er det mig klart ved<noinclude><references/></noinclude> rwg3xm7l7glloaf1jit1qe6jfyhrnqp 317023 316996 2026-04-13T22:41:02Z Øystein Tvede 3938 317023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blandt mine forestillinger er der nu, foruden den, der fremstiller mig for mig selv, og hvorom her ingen vanskelighed kan være, en, som fremstiller Gud, andre fremstiller legemlige og livløse ting, andre engle, andre dyr, og endelig er der andre, som fremstiller mennesker lige mig selv. Og med hensyn til de forestillinger, som fremstiller andre mennesker, eller dyr, eller engle, så indser jeg let, at disse kan sammensættes af dem, som jeg har om mig selv og om de legemlige ting og om Gud, var der end foruden mig hverken mennesker, dyr eller engle i verden. Men med hensyn til forestillingerne om de legemlige ting, så indeholdes der i dem intet, der er sådan, at de ikke skulde synes at kunne udgå fra mig selv; thi når jeg ser nærmere til og undersøger hver enkelt af dem, således som jeg igår undersøgte forestillingen om vokset, så finder jeg kun meget lidet, som opfattes klart og tydelig i dem, nemlig størrelse eller udstrækning i længde, bredde og dybde, figur, der fremkommer ved begrænsningen af denne udstrækning, den stilling, som de forskjellig dannede legemer indtager i forhold til hinanden, bevægelse, d. e.: forandring af denne stilling, – hvortil kan føies substans, varighed og tal; de andre ting derimod, såsom lys, farver, lyd, lugt, smag, varme og kulde og andre følbare egenskaber tænkes af mig kun yderst forvirret og uklart, så at jeg endog ikke ved, om de er sande eller falske, det vil sige, om de forestillinger, jeg har derom, er forestillinger om visse ting eller ei. Thi skjønt jeg nylig bemerkede, at egentlig eller formal usandhed blot kan findes i domme, så gives der dog virkelig en anden material usandhed i forestillingerne, når de fremstiller det, der intet er, som om det var noget. Således er f. eks. de forestillinger, som jeg har om varme og kulde, så lidet klare og tydelige, at jeg ikke kan finde ud af dem, om kulde blot er mangel på varme, eller om varme blot er mangel på kulde, eller om begge er reale egenskaber, eller om ingen er det. Og enhver forestilling viser sig som billedet af en ting; hvis det da er sandt, at kulde er intet andet end mangel på varme, så må den forestilling, der viser mig kulden som noget reelt og positivt, ikke med urette kunne kaldes usand. Og på samme måde med andre sansninger. Det er da visselig ikke nødvendigt at tilskrive disse forestillinger noget andet ophav end mig selv: thi hvis de er falske, altså ingen ting fremstiller, så er det mig klart ved<noinclude><references/></noinclude> jc1dc9s4vu0qksl6afonm4xmq7ron0s 104 135158 316934 316831 2026-04-13T15:34:26Z Øystein Tvede 3938 316934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det naturlige lys, at de udgår fra intet, det vil sige, at de ikke er i mig af nogen anden grund, end fordi der er en mangel ved min natur, og fordi den ikke er ganske fuldkommen; er de derimod sande, så viser de mig dog så lidet realitet, at jeg ikke kan skjelne dem fra intet, og jeg indser da ikke, hvorfor de ikke skulde kunne udgå fra mig selv. Med hensyn til de klare og tydelige forestillinger, som jeg har om legemlige ting, så er der nogle, som synes at kunne hidrøre fra forestillingen om mig selv; således substansen, varigheden, tallet og andet lignende. Thi når jeg tænker mig, at stenen er en substans eller en ting, der er istand til at bestå ved sig selv, og ligeså, at jeg selv er en substans, så opfatter jeg mig som en tænkende ting og ikke som en udstrakt, men stenen som en udstrakt og ikke tænkende, og således er der en særdeles stor forskjel mellem disse to begreber; men dog synes de at stemme overens deri, at de begge betegner substanser. På samme måde, når jeg tænker, at jeg er nu, og desuden erindrer, at jeg har været tidligere, og når jeg har forskjellige tanker, hvis tal jeg kjender, så erhverver jeg forestillingerne om varighed og tal, som jeg derefter kan overføre til hvilkesomhelst andre ting. Hvad de andre egenskaber angår, hvoraf de legemlige tings forestillinger er sammensatte, nemlig udstrækning, figur og bevægelse, så indeholdes disse ikke formalt i mig, da jeg intet andet er end en tænkende ting; men da de dog kun er visse eiendommeligheder ved substansen, og jeg selv er substans, synes de at kunne indeholdes i mig i høiere grad. Således er kun forestillingen om Gud tilbage, hvori det må undersøges, om der ikke er noget, der ikke kan udspringe fra mig selv. Ved Ordet Gud forstår jeg en substans, der er uendelig, uafhængig, alvidende, almægtig, og af hvem jeg selv og alle andre ting, som er hvis det er så, at der er noget er skabt. Alle disse bestemmelser er så fuldkomne, at jo mere jeg overveier dem, desto mindre synes det mig muligt, at de skulde kunne udgå fra mig alene. Derfor må af det her sagte nødvendigvis sluttes, at Gud er til; thi skjønt forestillingen om substansen er i mig, fordi jeg selv er en substans, så vilde jeg dog ikke have forestillingen om en uendelig substans jeg, som er endelig dersom den ikke udsprang fra en substans, der virkelig er uendelig. Jeg må heller ikke tro, at jeg ikke opfatter det uende<noinclude><references/></noinclude> 1xpo113xofcp7j3te8jgha9y9bu9k0d 316969 316934 2026-04-13T16:01:16Z Øystein Tvede 3938 316969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det naturlige lys, at de udgår fra intet, det vil sige, at de ikke er i mig af nogen anden grund, end fordi der er en mangel ved min natur, og fordi den ikke er ganske fuldkommen; er de derimod sande, så viser de mig dog så lidet realitet, at jeg ikke kan skjelne dem fra intet, og jeg indser da ikke, hvorfor de ikke skulde kunne udgå fra mig selv. Med hensyn til de klare og tydelige forestillinger, som jeg har om legemlige ting, så er der nogle, som synes at kunne hidrøre fra forestillingen om mig selv; således substansen, varigheden, tallet og andet lignende. Thi når jeg tænker mig, at stenen er en substans eller en ting, der er istand til at bestå ved sig selv, og ligeså, at jeg selv er en substans, så opfatter jeg mig som en tænkende ting og ikke som en udstrakt, men stenen som en udstrakt og ikke tænkende, og således er der en særdeles stor forskjel mellem disse to begreber; men dog synes de at stemme overens deri, at de begge betegner substanser. På samme måde, når jeg tænker, at jeg er nu, og desuden erindrer, at jeg har været tidligere, og når jeg har forskjellige tanker, hvis tal jeg kjender, så erhverver jeg forestillingerne om varighed og tal, som jeg derefter kan overføre til hvilkesomhelst andre ting. Hvad de andre egenskaber angår, hvoraf de legemlige tings forestillinger er sammensatte, nemlig udstrækning, figur og bevægelse, så indeholdes disse ikke formalt i mig, da jeg intet andet er end en tænkende ting; men da de dog kun er visse eiendommeligheder ved substansen, og jeg selv er substans, synes de at kunne indeholdes i mig i høiere grad. Således er kun forestillingen om Gud tilbage, hvori det må undersøges, om der ikke er noget, der ikke kan udspringe fra mig selv. Ved Ordet Gud forstår jeg en substans, der er uendelig, uafhængig, alvidende, almægtig, og af hvem jeg selv og alle andre ting, som er – hvis det er så, at der er noget – er skabt. Alle disse bestemmelser er så fuldkomne, at jo mere jeg overveier dem, desto mindre synes det mig muligt, at de skulde kunne udgå fra mig alene. Derfor må af det her sagte nødvendigvis sluttes, at Gud er til; thi skjønt forestillingen om substansen er i mig, fordi jeg selv er en substans, så vilde jeg dog ikke have forestillingen om en uendelig substans – jeg, som er endelig – dersom den ikke udsprang fra en substans, der virkelig er uendelig. Jeg må heller ikke tro, at jeg ikke opfatter det uende-<noinclude><references/></noinclude> qtd82ecrlh30jp4iwe2clxotitg3z1f 104 135159 316935 316832 2026-04-13T15:34:51Z Øystein Tvede 3938 316935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige ved en virkelig forestilling, men kun ved negtelsen af det endelige, på samme måde, som jeg begriber hvilen og mørket ved negtelsen af bevægelse og lys; thi tvertimod ser jeg tydelig, at der findes mere realitet i den uendelige substans end i den endelige; og således er det uendeliges begreb på en viss måde i mig forud for det endeliges, det vil sige, begrebet om Gud er for begrebet om mig selv; thi hvorledes skulde jeg kunne erkjende, at jeg tviler eller begjærer, d. e.: at der mangler mig noget, og at jeg ikke er helt fuldkommen, hvis jeg ikke havde i mig forestillingen om et fuldkomnere væsen, i sammenligning med hvilket jeg finder min naturs mangler? Heller ikke kan man sige, at forestillingen om Gud måske kunde være materialt falsk og således udspringe fra intet, sådan som jeg nylig sagde med hensyn til forestillingerne om varme og kulde og lignende ting; thi tvertimod, da denne forestilling er meget klar og tydelig og i sig indeholder mere subjektiv realitet end nogen anden, er der ingen, der i sig er sandere, eller der mindre kan mistænkes for falskhed. Denne forestilling, siger jeg, om et i høieste grad fuldkomment og uendeligt væsen er aldeles sand; thi selv om man måske kunde tænke sig, at et sådant væsen ikke er til, så kan man dog ikke tænke sig, at forestillingen derom ikke fremstiller for mig noget reelt, således som jeg ovenfor sagde om kulde-forestillingen. Den er også i høieste grad klar og tydelig; thi hvadsomhelst jeg opfatter klart og tydeligt, fordi det er virkeligt og sandt, og fordi det indeholder nogen fuldkommenhed, indeholdes alt i denne forestilling. Og herimod kan ikke indvendes, at jeg ikke forstår det uendelige, og at der findes en utallig mængde andre ting i Gud, som jeg ikke kan forstå og måske heller ikke på nogen måde nå frem til ved tanken; thi han er af en uendelig natur, og kan ikke begribes af mig, der er endelig; og det er nok, at jeg forstår dette, og at jeg dommer, at alle de ting, som jeg opfatter klart, og hvori der er nogen fuldkommenhed, og måske også uendelig meget andet, som jeg ikke kjender til, er i Gud formalt eller eminent, forat den forestilling, jeg har om ham, skal være den sandeste, klareste og tydeligste af alle dem, som er i mig. Men måske er jeg noget større end jeg selv tror, og måske er alle de fuldkommenheder, som jeg tilskriver Gud, på en eller anden måde tilstede i mig som mulighed, selv<noinclude><references/></noinclude> 7f6bs2ee02kzukldx6yntzkvmdz7f4y 317024 316935 2026-04-13T22:42:47Z Øystein Tvede 3938 317024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige ved en virkelig forestilling, men kun ved negtelsen af det endelige, på samme måde, som jeg begriber hvilen og mørket ved negtelsen af bevægelse og lys; thi tvertimod ser jeg tydelig, at der findes mere realitet i den uendelige substans end i den endelige; og således er det uendeliges begreb på en viss måde i mig forud for det endeliges, det vil sige, begrebet om Gud er for begrebet om mig selv; thi hvorledes skulde jeg kunne erkjende, at jeg tviler eller begjærer, d. e.: at der mangler mig noget, og at jeg ikke er helt fuldkommen, hvis jeg ikke havde i mig forestillingen om et fuldkomnere væsen, i sammenligning med hvilket jeg finder min naturs mangler? Heller ikke kan man sige, at forestillingen om Gud måske kunde være materialt falsk og således udspringe fra intet, sådan som jeg nylig sagde med hensyn til forestillingerne om varme og kulde og lignende ting; thi tvertimod, da denne forestilling er meget klar og tydelig og i sig indeholder mere subjektiv realitet end nogen anden, er der ingen, der i sig er sandere, eller der mindre kan mistænkes for falskhed. Denne forestilling, siger jeg, om et i høieste grad fuldkomment og uendeligt væsen er aldeles sand; thi selv om man måske kunde tænke sig, at et sådant væsen ikke er til, så kan man dog ikke tænke sig, at forestillingen derom ikke fremstiller for mig noget reelt, således som jeg ovenfor sagde om kulde-forestillingen. Den er også i høieste grad klar og tydelig; thi hvadsomhelst jeg opfatter klart og tydeligt, fordi det er virkeligt og sandt, og fordi det indeholder nogen fuldkommenhed, indeholdes alt i denne forestilling. Og herimod kan ikke indvendes, at jeg ikke forstår det uendelige, og at der findes en utallig mængde andre ting i Gud, som jeg ikke kan forstå og måske heller ikke på nogen måde nå frem til ved tanken; thi han er af en uendelig natur, og kan ikke begribes af mig, der er endelig; og det er nok, at jeg forstår dette, og at jeg dømmer, at alle de ting, som jeg opfatter klart, og hvori der er nogen fuldkommenhed, og måske også uendelig meget andet, som jeg ikke kjender til, er i Gud formalt eller eminent, forat den forestilling, jeg har om ham, skal være den sandeste, klareste og tydeligste af alle dem, som er i mig. Men måske er jeg noget større end jeg selv tror, og måske er alle de fuldkommenheder, som jeg tilskriver Gud, på en eller anden måde tilstede i mig som mulighed, selv<noinclude><references/></noinclude> dypxyqkspsjvd2nxqnt6x9z79fpgww3 104 135160 316936 316833 2026-04-13T15:35:12Z Øystein Tvede 3938 316936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de endnu ikke ytrer sig eller giver sig tilkjende ved handling. Allerede nu har jeg jo erfaret, at min erkjendelse har udvidet sig og fuldkommengjort sig lidt efter lidt: og jeg indser ikke, hvad der er til hinder for, at den således kunde forøges mere og mere i det uendelige, og at jeg, når erkjendelsen således ogedes, også ved dens hjælp kunde opnå Guds ovrige fuldkommenheder; endelig kunde den mulighed, som allerede er i mig, til disse fuldkommenheder være tilstrækkelig til at frembringe forestillingerne om dem. Dog, dette kan aldeles ikke være tilfældet; thi for det forste, selv om det er så, at min erkjendelse lidt efter lidt oges, og meget er i mig efter muligheden, som endnu ikke er virkeligt, så vedkommer dog dette ikke forestillingen om Gud, hvori jo intet findes som blot mulighed; men alt er deri aktuelt og virkeligt. Og er det ikke et usvigeligt vidnesbyrd om min erkjendelses ufuldkommenhed, netop dette, at den lidt efter lidt forøges? Og desuden, selv om min erkjendelse mere og mere oges, så forstår jeg dog, at den aldrig i virkeligheden vil blive uendelig, eftersom den aldrig vil nå en sådan fuldkommenhed, at den ikke endnu. skulde være istand til at forstørres. Men Gud opfatter jeg som i virkeligheden uendelig og det således, at intet kan føies til den fuldkommenhed, som han har. Og endelig forstår jeg, at en forestillings subjektive væren ikke kan frembringes af et væsen, der kun er efter muligheden, hvilket egentlig talt er intet, men blot af et formalt eller virkeligt væsen. Og visselig ser jeg i alt det, som jeg nu har sagt, intet, der ikke er meget let at erkjende for enhver, der vil tænke nøie derover; men når jeg er mindre opmerksom, finder ånden sig formørket og ligesom forblindet af de sanselige tings billeder, og jeg fastholder da ikke så let grunden til, at forestillingen om et fuldkomnere væsen end mit nødvendigvis må være bragt ind i mig af et væsen, der i virkeligheden er fuldkomnere. Jeg vil derfor gå videre og undersøge, om jeg selv, der har denne forestilling om Gud, kunde være til, ifald der ikke var nogen Gud til. Og jeg spørger da: Fra hvem har jeg min tilværelse? Måske fra mig selv, eller fra mine forældre, eller fra andre årsager, mindre fuldkomne end Gud; thi man kan intet forestille sig, som kunde være mere fuldkomment end ham eller ligeså fuldkomment. Hvis det nu var så, at jeg var uafhængig af alt andet, og at jeg selv var mit væsens ophav, vilde jeg ikke tvile på<noinclude><references/></noinclude> o2gtzxwhgi1hlqvfy3nw2fs0zk3iffo 317025 316936 2026-04-13T22:43:38Z Øystein Tvede 3938 317025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de endnu ikke ytrer sig eller giver sig tilkjende ved handling. Allerede nu har jeg jo erfaret, at min erkjendelse har udvidet sig og fuldkommengjort sig lidt efter lidt: og jeg indser ikke, hvad der er til hinder for, at den således kunde forøges mere og mere i det uendelige, og at jeg, når erkjendelsen således øgedes, også ved dens hjælp kunde opnå Guds øvrige fuldkommenheder; endelig kunde den mulighed, som allerede er i mig, til disse fuldkommenheder være tilstrækkelig til at frembringe forestillingerne om dem. Dog, dette kan aldeles ikke være tilfældet; thi for det forste, selv om det er så, at min erkjendelse lidt efter lidt oges, og meget er i mig efter muligheden, som endnu ikke er virkeligt, så vedkommer dog dette ikke forestillingen om Gud, hvori jo intet findes som blot mulighed; men alt er deri aktuelt og virkeligt. Og er det ikke et usvigeligt vidnesbyrd om min erkjendelses ufuldkommenhed, netop dette, at den lidt efter lidt forøges? Og desuden, selv om min erkjendelse mere og mere oges, så forstår jeg dog, at den aldrig i virkeligheden vil blive uendelig, eftersom den aldrig vil nå en sådan fuldkommenhed, at den ikke endnu. skulde være istand til at forstørres. Men Gud opfatter jeg som i virkeligheden uendelig og det således, at intet kan føies til den fuldkommenhed, som han har. Og endelig forstår jeg, at en forestillings subjektive væren ikke kan frembringes af et væsen, der kun er efter muligheden, hvilket egentlig talt er intet, men blot af et formalt eller virkeligt væsen. Og visselig ser jeg i alt det, som jeg nu har sagt, intet, der ikke er meget let at erkjende for enhver, der vil tænke nøie derover; men når jeg er mindre opmerksom, finder ånden sig formørket og ligesom forblindet af de sanselige tings billeder, og jeg fastholder da ikke så let grunden til, at forestillingen om et fuldkomnere væsen end mit nødvendigvis må være bragt ind i mig af et væsen, der i virkeligheden er fuldkomnere. Jeg vil derfor gå videre og undersøge, om jeg selv, der har denne forestilling om Gud, kunde være til, ifald der ikke var nogen Gud til. Og jeg spørger da: Fra hvem har jeg min tilværelse? Måske fra mig selv, eller fra mine forældre, eller fra andre årsager, mindre fuldkomne end Gud; thi man kan intet forestille sig, som kunde være mere fuldkomment end ham eller ligeså fuldkomment. Hvis det nu var så, at jeg var uafhængig af alt andet, og at jeg selv var mit væsens ophav, vilde jeg ikke tvile på<noinclude><references/></noinclude> 38l85rqlxqbetttwdj6scjpv99lfosh 104 135161 316937 316834 2026-04-13T15:36:03Z Øystein Tvede 3938 316937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nogen ting og ikke begjære noget; ei heller vilde nogetsomhelst mangle mig; thi jeg. vilde have givet mig alle de fuldkommenheder, hvorom jeg har nogen forestilling i mig; og således vilde jeg selv være Gud. Og jeg bør ikke tro, at de ting, som mangler mig, måske er vanskeligere at erhverve end de, som jeg allerede besidder; thi tvertimod er det ganske sikkert, at det har været meget vanskeligere, at jeg ― en tænkende ting eller substans ― er opstået af intet, end det vilde være for mig at erhverve kjendskab til mange ting, som jeg ikke kjender, og som ikke er andet end accidenser til denne substans. Og havde jeg givet mig dette større, det vil sige: var jeg selv mit væsens ophav, så vilde jeg ganske vist ikke have negtet mig de ting, som kan fåes lettere; ja, jeg vilde endog ikke have negtet mig nogen af de ting, som jeg indser er indeholdte i Guds idé, eftersom der er ingen af dem, der synes mig vanskeligere at skabe eller erhverve; og var der virkelig nogen af dem, som var vanskeligere, så vilde de sikkert forekomme mig sådan, fordi jeg (når jeg havde alt andet, som jeg har, fra mig selv) da. i dem vilde se en grænse for min magt. Heller ikke kan jeg undgå dette ræsonnements kraft, om jeg vilde forudsætte, at jeg altid har været sådan, som jeg nu er, og at det derfor ikke var nødvendigt at søge efter noget ophav til min tilværelse. Thi hele min levetid kan deles i uendelig mange dele, hvoraf hver enkelt del ikke på nogen måde afhænger af de andre; deraf, at jeg har været til lidt for, følger altså ikke, at jeg må være til nu, dersom ikke en eller anden årsag i dette øieblik ligesom atter skaber mig, d. e.: opholder mig. Det er også klart og tydeligt for enhver, der opmerksomt betragter tidens natur, at der behoves den samme kraft og virksomhed til at opholde en ting i hvert øieblik, hvori den varer, som til at skabe den fra nyt af, da den endnu ikke var; således er det noget, der klart indsees ved det naturlige lys, at opholdelsen og skabelsen kun adskiller sig i tanken og ikke i virkeligheden. Jeg behover da her blot at sporge mig selv, om jeg har nogen magt, hvormed jeg kan bevirke, at jeg, som nu er, endnu et øieblik senere kan være; thi eftersom jeg intet andet er end en tænkende ting (eller da det ialfald her kun kommer an på denne del af mig selv), så vilde jeg uden tvil, hvis en sådan magt var i mig, være mig denne bevidst; men jeg<noinclude><references/></noinclude> j6cd938yutjugwkulta1a4004t1w0ki 317026 316937 2026-04-13T22:45:21Z Øystein Tvede 3938 317026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nogen ting og ikke begjære noget; ei heller vilde nogetsomhelst mangle mig; thi jeg vilde have givet mig alle de fuldkommenheder, hvorom jeg har nogen forestilling i mig; og således vilde jeg selv være Gud. Og jeg bør ikke tro, at de ting, som mangler mig, måske er vanskeligere at erhverve end de, som jeg allerede besidder; thi tvertimod er det ganske sikkert, at det har været meget vanskeligere, at jeg ― en tænkende ting eller substans ― er opstået af intet, end det vilde være for mig at erhverve kjendskab til mange ting, som jeg ikke kjender, og som ikke er andet end accidenser til denne substans. Og havde jeg givet mig dette større, det vil sige: var jeg selv mit væsens ophav, så vilde jeg ganske vist ikke have negtet mig de ting, som kan fåes lettere; ja, jeg vilde endog ikke have negtet mig nogen af de ting, som jeg indser er indeholdte i Guds idé, eftersom der er ingen af dem, der synes mig vanskeligere at skabe eller erhverve; og var der virkelig nogen af dem, som var vanskeligere, så vilde de sikkert forekomme mig sådan, fordi jeg (når jeg havde alt andet, som jeg har, fra mig selv) da i dem vilde se en grænse for min magt. Heller ikke kan jeg undgå dette ræsonnements kraft, om jeg vilde forudsætte, at jeg altid har været sådan, som jeg nu er, og at det derfor ikke var nødvendigt at søge efter noget ophav til min tilværelse. Thi hele min levetid kan deles i uendelig mange dele, hvoraf hver enkelt del ikke på nogen måde afhænger af de andre; deraf, at jeg har været til lidt før, følger altså ikke, at jeg må være til nu, dersom ikke en eller anden årsag i dette øieblik ligesom atter skaber mig, d. e.: opholder mig. Det er også klart og tydeligt for enhver, der opmerksomt betragter tidens natur, at der behøves den samme kraft og virksomhed til at opholde en ting i hvert øieblik, hvori den varer, som til at skabe den fra nyt af, da den endnu ikke var; således er det noget, der klart indsees ved det naturlige lys, at opholdelsen og skabelsen kun adskiller sig i tanken og ikke i virkeligheden. Jeg behøver da her blot at spørge mig selv, om jeg har nogen magt, hvormed jeg kan bevirke, at jeg, som nu er, endnu et øieblik senere kan være; thi eftersom jeg intet andet er end en tænkende ting (eller da det ialfald her kun kommer an på denne del af mig selv), så vilde jeg uden tvil, hvis en sådan magt var i mig, være mig denne bevidst; men jeg<noinclude><references/></noinclude> erj92hn5yu26lmk6sty0bpw6f63lrl0 104 135162 317027 316835 2026-04-13T22:46:23Z Øystein Tvede 3938 317027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merker ingen sådan magt i mig, og altså erkjender jeg tydelig, at jeg afhænger af et væsen forskjelligt fra mig. Men måske er dette væsen ikke Gud, og måske er jeg frembragt af mine forældre eller af nogen anden mindre fuldkommen årsag end Gud? Nei, dette kan ikke være tilfældet; thi, som jeg ovenfor har sagt, er det klart, at der må være mindst ligeså meget realitet i årsagen, som i dens virkning; og altså, da jeg er en tænkende ting og har i mig en forestilling om Gud, så må det nødvendigvis medgives, at hvad der end måtte være årsag til min væren, så er denne årsag også en tænkende ting og noget, der har i sig forestillingen om alle de fuldkommenheder, som jeg tillægger Gud. Derpå kan man da videre spørge, om denne årsag har sin oprindelse og sin tilværelse fra sig selv eller fra noget andet. I første tilfælde følger, af de ovenfor givne grunde, at denne årsag er Gud; thi har den kraft til at være af sig selv, så må den også uden tvil have magt til i virkeligheden at besidde alle de fuldkommenheder, hvorom den har forestillingerne i sig, det vil sige: alle dem, som jeg tillægger Gud. Og har den sin tilværelse fra nogen anden årsag end sig selv, så må man atter spørge, om denne anden årsag er af sig selv eller ved andet, og så videre, indtil man tilslut kommer til en sidste årsag, som må være Gud. Og det er klart nok, at der her ikke kan gives nogen uendelig række, da det ikke blot kommer an på den årsag, der tidligere har frembragt mig, men meget mere på den, der i dette øieblik opholder mig. Man kan heller ikke tænke sig, at flere årsager tilsammen har bidraget til at frembringe mig, og at jeg af den ene skulde have fået den ene af de forestillinger om fuldkommenhed, som jeg tillægger Gud, af en anden den anden, og så videre, således at alle disse fuldkommenheder vel virkelig skulde findes et eller andet sted i universet, men ikke alle være forenede i en enhed, nemlig Gud; thi tvertimod er enhed, enkelthed eller uadskillelighed i alt det, som er i Gud en af de vigtigste fuldkommenheder, som jeg erkjender i ham; og forestillingen om denne enhed af alle Guds fuldkommenheder har ikke kunnet bringes ind i mig af nogen anden årsag end den, hvorfra jeg har modtaget forestillingerne om alle de andre fuldkommenheder; thi den har ikke kunnet bevirke, at jeg begriber dem alle som sam-<noinclude><references/></noinclude> mvfa5qm2trh4timb8ol6ux2tnpn43hw 104 135163 316938 316836 2026-04-13T15:36:38Z Øystein Tvede 3938 316938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menfattede og uadskillelige, uden på samme tid at have bevirket, at jeg erkjendte, hvad de er. Og med hensyn til mine forældre, så, selv om alt det forholder sig rigtigt, som jeg tidligere har troet om dem, er det dog ikke dem, der opholder mig, og heller ikke kan de have frembragt mig, forsåvidt som jeg er en tænkende ting: thi der er ingen forbindelse mellem den legemlige handling, hvormed jeg er vant til at tro, at de har avlet mig, og frembringelsen af en sådan substans; de kan i det høieste have bidraget til min fødsel ved at bringe visse anlæg ind i denne materie, hvori jeg hidtil har antaget, at jeg (det vil sige min ånd, som jeg nu alene anser for mig selv) er indesluttet; og således kan der her med hensyn til mine forældre ikke være nogen vanskelighed; men alene deraf, at jeg er til, og at forestillingen om et fuldkomment væsen, d. e.: Gud, er i mig, må man nødvendigvis slutte, at Guds tilværelse er klart bevist. Det står nu kun tilbage at undersøge, på hvilken måde jeg har erhvervet denne forestilling; thi jeg har ikke modtaget den gjennem sanserne, og den har aldrig uventet fremkommet for mig, således som forestillingerne om sansetingene almindelig gjør, når disse ting viser sig eller synes at vise sig for de ydre sanseredskaber; den er heller ikke en ren frembringelse eller indbildning af min ånd; thi det står ikke i min magt at formindske eller tilføie noget deri; og følgelig er der intet andet at sige, end at denne forestilling er mig medfødt, på samme måde, som forestillingen om mig selv er mig medfødt. Og det er i sandhed ikke underligt, at Gud, idet han har skabt mig, har indgivet mig denne forestilling, forat den kunde være ligesom kunstnerens stempel på kunstverket; og det er heller ikke nødvendigt, at dette stempel skulde være noget forskjelligt fra verket selv; men blot deraf, at Gud har skabt mig, folger det med stor rimelighed, at han på en eller anden måde har dannet mig i sit billede, og at jeg opfatter denne lighed, hvori forestillingen om Gud indeholdes, ved den samme evne, hvorved jeg opfatter mig selv; det vil sige, at når jeg tænker over mig selv, erkjender jeg ikke blot, at jeg er en ufuldkommen ting, ufuldstændig og afhængig af andet, som stræber og higer ustanselig efter noget bedre og større; men jeg erkjender også på samme tid, at den, af hvem jeg afhænger, besidder i sig alt dette ikke blot ubestemt og efter<noinclude><references/></noinclude> 86ocjijr44ilu8l8vynhn3f5rcet7j2 316983 316938 2026-04-13T16:14:37Z Øystein Tvede 3938 316983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>menfattede og uadskillelige, uden på samme tid at have bevirket, at jeg erkjendte, hvad de er. Og med hensyn til mine forældre, så, selv om alt det forholder sig rigtigt, som jeg tidligere har troet om dem, er det dog ikke dem, der opholder mig, og heller ikke kan de have frembragt mig, forsåvidt som jeg er en tænkende ting: thi der er ingen forbindelse mellem den legemlige handling, hvormed jeg er vant til at tro, at de har avlet mig, og frembringelsen af en sådan substans; de kan i det høieste have bidraget til min fødsel ved at bringe visse anlæg ind i denne materie, hvori jeg hidtil har antaget, at jeg (det vil sige min ånd, som jeg nu alene anser for mig selv) er indesluttet; og således kan der her med hensyn til mine forældre ikke være nogen vanskelighed; men alene deraf, at jeg er til, og at forestillingen om et fuldkomment væsen, d. e.: Gud, er i mig, må man nødvendigvis slutte, at Guds tilværelse er klart bevist. Det står nu kun tilbage at undersøge, på hvilken måde jeg har erhvervet denne forestilling; thi jeg har ikke modtaget den gjennem sanserne, og den har aldrig uventet fremkommet for mig, således som forestillingerne om sansetingene almindelig gjør, når disse ting viser sig eller synes at vise sig for de ydre sanseredskaber; den er heller ikke en ren frembringelse eller indbildning af min ånd; thi det står ikke i min magt at formindske eller tilføie noget deri; og følgelig er der intet andet at sige, end at denne forestilling er mig medfødt, på samme måde, som forestillingen om mig selv er mig medfødt. Og det er i sandhed ikke underligt, at Gud, idet han har skabt mig, har indgivet mig denne forestilling, forat den kunde være ligesom kunstnerens stempel på kunstverket; og det er heller ikke nødvendigt, at dette stempel skulde være noget forskjelligt fra verket selv; men blot deraf, at Gud har skabt mig, følger det med stor rimelighed, at han på en eller anden måde har dannet mig i sit billede, og at jeg opfatter denne lighed, hvori forestillingen om Gud indeholdes, ved den samme evne, hvorved jeg opfatter mig selv; det vil sige, at når jeg tænker over mig selv, erkjender jeg ikke blot, at jeg er en ufuldkommen ting, ufuldstændig og afhængig af andet, som stræber og higer ustanselig efter noget bedre og større; men jeg erkjender også på samme tid, at den, af hvem jeg afhænger, besidder i sig alt dette ikke blot ubestemt og efter<noinclude><references/></noinclude> tloemii529n1ou4bmioeprap3gaw290 104 135164 316939 316887 2026-04-13T15:37:03Z Øystein Tvede 3938 316939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>muligheden, men har det virkelig uendelig i sig, og således er Gud. Hele bevisets kraft ligger deri, at jeg erkjender, at det vilde være umuligt, at min natur kunde være sådan, som den er, nemlig sådan, at jeg har forestillingen om Gud i mig, dersom Gud ikke var til i virkeligheden ― den Gud, hvorom forestillingen er i mig, nemlig den, der besidder alle de fuldkommenheder, som jeg vel ikke helt kan begribe, men dog ligesom berøre med tanken, og som ikke er beheftet med nogen mangler. Heraf fremgår tydelig nok, at han ikke kan bedrage, eftersom det naturlige lys lærer os, at bedrageri nødvendigvis beror på en mangel. Men førend jeg nøiere undersøger dette, og før jeg går over til betragtningen af de andre sandheder, som man deraf kan uddrage, synes det mig meget passende at stanse nogen tid ved beskuelsen af dette fuldkomne væsen, Gud, og i ro at overveie hans vidunderlige egenskaber, betragte, beundre og tilbede den uforlignelige skjønhed i dette grænseløse lys, ialfald såvidt som min ånd, der på en måde er blændet deraf, har kraft dertil. Thi ligesom troen lærer os, at det hinsidige livs høieste salighed kun består i denne beskuelse af den guddommelige majestæt, således erfarer vi allerede her, at en lignende betragtning, om end uden sammenligning mindre fuldkommen, giver os den høieste tilfredsstillelse, som vi er istand til at føle i dette liv. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|Fjerde betragtning. Om det sande og det falske.}} Jeg har i disse dage således vænnet mig til at løsrive min ånd fra sanserne, og jeg har så nøie bemerket, at der er meget lidet, som man med vished kan vide om de legemlige ting, at der er meget mere, som er os bekjendt om den menneskelige ånd og endnu meget mere om Gud selv, så at det nu vil være mig let at bortvende min tanke fra betragtningen af de anskuelige ting og vende den mod dem, der er løste fra al stoflighed og således rent begrebsmæssige (intelligibile). Den forestilling, som jeg har om den menneskelige ånd, nemlig at den er en tænkende ting og ikke udstrakt i længde, bredde og dybde, og som ikke har del <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> fa9l2mv9c1apdvwlsrpa1pjtcc0dl6o 104 135166 316940 316839 2026-04-13T15:37:32Z Øystein Tvede 3938 316940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og positive forestilling om Gud, eller et høieste, fuldkomment væsen, men også så at sige en viss negativ forestilling om en intethed, det vil sige det, der er uendelig langt borte fra al fuldkommenhed; og jeg er da ligesom en mellemting mellem Gud og intet, eller sat imellem det høieste væsen og ikke-væren; der findes da i mig intet, der kan føre til feiltagelse, forsåvidt som et høieste væsen har frembragt mig: men når jeg betragter mig som på en måde havende del i intetheden, eller i ikke-væren, det vil sige forsåvidt som jeg ikke selv er det høieste væsen, og da jeg mangler mange ting, så er det ikke underligt, at jeg tager feil. Og således erkjender jeg, at feiltagelsen som sådan ikke er noget reelt, som afhænger af Gud, men den er blot en mangel; og for at feile behøver jeg altså ikke nogen evne særskilt givet mig dertil af Gud; men jeg bedrager mig, fordi den magt, som Gud har givet mig til at skjelne det sande fra det falske, i mig ikke er uendelig. Dog tilfredsstiller dette mig ikke ganske; thi vildfarelsen er ikke en ren negtelse, men den er en berøvelse af eller mangel på en kjendskab, som det synes, jeg burde have. Og når jeg betragter Guds natur, synes det mig ikke muligt, at han skulde have lagt ind i mig en evne, der ikke er fuldkommen i sit slags, eller som mangler noget af den fuldkommenhed, der tilkommer den; thi det er jo så, at jo dygtigere kunstneren er, desto mere fuldendte er de verker, som udgår fra hans hånd, og hvorledes skulde da det, der frembringes af universets høieste skaber, ikke være fuldendt i enhver henseende? Der er heller ingen tvil om, at Gud havde kunnet skabe mig sådan, at jeg aldrig bedrog mig; det er også sikkert, at han altid vil det bedste; er det da bedre, at jeg kan bedrage mig, end om jeg ikke kunde det? Når jeg overveier dette med opmerksomhed, falder det mig først ind, at jeg ikke bør undres over, at jeg ikke er istand til at forstå, hvorfor Gud har gjort, hvad han har gjort, og at jeg ikke behøver at tvile på hans tilværelse, fordi om erfaringen lærer mig, at mange ting er til, uden at jeg kan forstå, hvorfor eller hvorledes Gud har gjort. dem; thi da jeg allerede ved, at min natur er yderst svag og begrænset, og at Guds derimod er umålelig, ubegribelig og uendelig, så er det ikke vanskeligt for mig at erkjende, at der er uendelig mange ting i hans magt, hvis grunde<noinclude><references/></noinclude> ednfxz2szg9ne9kd8328iy82qj0dxvj 104 135167 316941 316840 2026-04-13T15:37:52Z Øystein Tvede 3938 316941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligger udenfor min ånds rækkeevne; og denne tanke alene er tilstrækkelig til at overbevise mig om, at alle de slags grunde, som man pleier at hente fra hensigtsmæssigheden, er til ingen nytte i de fysiske eller naturlige ting; thi det forekommer mig, at jeg ikke uden forvovenhed kan søge at trænge ind i Guds uransagelige hensigter. Endvidere falder det mig ind, at man ikke bør betragte en enkelt skabning særskilt, når man vil undersøge, om Guds verker er fuldkomne, men alle skabninger i sammenhæng; thi den samme ting, der på en måde vilde kunne synes meget ufuldkommen, hvis den var alene i verden, kan dog være ganske fuldkommen, betragtet som del af hele universet; og skjont jeg, da jeg har foresat mig at tvile på alt, endnu ikke har erkjendt andet end min egen og Guds tilværelse, så kan jeg ikke negte, at han har frembragt mange andre ting, eller ialfald at han har kunnet frembringe sådanne, så at jeg er stillet som en enkelt del i alle væseners samlede verden. Når jeg da nærmere begynder at betragte mig selv og undersøge, hvori mine vildfarelser består (og det er kun dem, der vidner om min ufuldkommenhed), så finder jeg, at de afhænger af to samvirkende årsager, nemlig af den erkjendelsesevne, som er i mig, og af evnen til at vælge, eller min valgfrihed, altså af min forstand og samtidig af min vilje. Thi ved forstanden alene hverken bekræfter eller benegter jeg noget, men jeg opfatter kun tingenes forestillinger, som jeg kan bekræfte eller benegte. Så at når man betænker dette nøie, kan man sige, at der aldrig er nogen egentlig vildfarelse i forstanden. Og omendskjønt der måske er uendelig mange ting i verden, hvorom jeg ikke har nogensomhelst forestilling i min forstand, så kan man dog ikke derfor sige, at den er berøvet nogen ting, som af naturen skulde tilkomme den, men kun, at den ikke har denne ting; thi der er ingen grund, der kan bevise, at Gud burde have givet mig en større og videre erkjendelsesevne, end han har givet mig; og hvor dygtig og vis en arbeider jeg end forestiller mig, at han er, så kan jeg dog ikke derfor tro, at han skulde måtte udstyre alle sine verker med alle de fuldkommenheder, som han kan give nogle af dem. Jeg kan heller ikke beklage mig over, at Gud ikke har givet mig en tilstrækkelig omfattende og fuldkommen valg. frihed eller vilje; thi jeg erfarer i virkeligheden, at den er<noinclude><references/></noinclude> 2vhppb6hblsq0rl7e4o0uq6dy76ojjr 104 135168 316942 316841 2026-04-13T15:38:20Z Øystein Tvede 3938 316942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>så omfattende og udstrakt, at den ikke er indesluttet i nogen grænser. Og hvad der forekommer mig meget merkeligt, er, at af alle de andre ting, som er i mig, er der ingen, der er så fuldkommen og så stor, at jeg ikke vel indser, at den kunde være endnu større og fuldkomnere. Thi om jeg f. eks. betragter den erkjendelsesevne, der er i mig, så finder jeg, at den er af meget liden rækkevidde og i høi grad begrænset, på samme tid, som jeg har forestillingen om en meget større, ja uendelig evne; og alene deraf, at jeg har denne forestilling, erkjender jeg uden vanskelighed, at den tilhører Guds natur. På samme måde, når jeg undersøger hukommelsen eller indbildningskraften eller en hvilkensomhelst anden evne, der er i mig, så finder jeg ikke nogen, der ikke er meget liden og begrænset, og som ikke i Gud er ubegrænset og uendelig. Det er udelukkende viljen eller valgfriheden, som jeg erfarer at være så stor i mig, at jeg slet ikke kan fatte nogen anden større eller mere udstrakt forestilling derom; og således er det hovedsagelig denne, der lader mig erkjende, at jeg bærer Guds billede og lignelse. Thi skjønt den er udenfor sammenligning større i Gud end i mig, både på grund af den erkjendelse og magt, som er forbunden dermed, og som gjør den fastere og virksommere, og på grund af gjenstanden, idet den udstrækker sig til uendelig mange flere ting, så synes valgfriheden mig dog ikke større hos Gud, når jeg betragter den formelt og nøiagtig i sig selv. Thi den består jo blot deri, at vi kan gjøre den samme ting eller ikke gjøre den, det vil sige bekræfte eller benegte, efterstræbe eller undfly den samme ting, eller rettere sagt, den består alene deri, at når vi bekræfter eller benegter, efterstræber eller undflyr, de ting, som vor forstand fremstiller for os, så føler vi os, idet vi handler, ikke tvungne af nogen ydre magt. Thi, forat jeg skal være fri, er det ikke nødvendigt, at jeg er ligegyldig med hensyn til valget mellem to modsatte ting; men tvertimod, jo mere jeg er tilbøielig til den ene, enten fordi jeg tydelig erkjender, at det gode og det sande mødes deri, eller fordi Gud således bestemmer min inderste tanke, desto friere vælger jeg denne ting; og sålangt fra, at den guddommelige nåde og den naturlige erkjendelse skulde formindske min frihed, foroges og styrkes denne tvertimod derved; således at den ligegyldighed, som jeg føler, når jeg ikke ved fornuften drages mere til den ene side end til den<noinclude><references/></noinclude> nr6dx0whhm0u5oa31vg2n4tc0tj1wlj 104 135169 316943 316842 2026-04-13T15:38:36Z Øystein Tvede 3938 316943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden, er frihedens laveste grad og vidner snarere om en mangel i erkjendelsen end om en fuldkommenhed i viljen; thi dersom jeg altid klart indså, hvad der er sandt og godt, så vilde jeg aldrig have vanskeligt for at overveie, hvad jeg skulde dømme og vælge; og da vilde jeg være helt fri uden nogensinde at være ligegyldig. Af alt dette erkjender jeg, at evnen til at ville, som jeg har fået af Gud, ikke i sig selv er årsag til mine vildfarelser; thi den er ganske omfattende og fuldkommen i sit slags; og heller ikke ligger denne årsag i evnen til at forstå eller begribe; thi da jeg intet begriber uden ved hjælp af den evne til at begribe, som Gud har givet mig, så begriber jeg alting rigtig, og det er umuligt, at jeg heri kan tage feil. Hvoraf opstår da mine vildfarelser? Jo, ene og alene deraf, at viljen er mere omfattende end forstanden, og jeg holder derfor ikke viljen indenfor de samme grænser, men udstrækker den også til ting, som jeg ikke forstår; og da den ligeoverfor disse ting i sig selv er ligegyldig, forvilder den sig let og vælger det falske istedenfor det sande, og det slette for det gode; og således går det til, at jeg tager feil og synder. F. eks.: når jeg i disse dage har undersøgt, om der var nogen virkelig tilværende ting i verden, og når jeg alene deraf, at jeg undersøgte dette spørgsmål, med sikkerhed har sluttet, at jeg selv var til, så kunde jeg ikke andet end. domme, at det, som jeg indså med sådan klarhed, måtte være sandt, ikke fordi jeg følte mig tvungen af nogen ydre årsag, men blot fordi den store klarhed i min forstand medførte en stor tilbøielighed i min vilje; og netop fordi jeg her ikke har været ligegyldig, har jeg valgt min tro med så meget større frihed. Nu, derimod, erkjender jeg ikke blot, at jeg er til, forsåvidt som jeg er en tænkende ting; men der fremstiller sig også for min ånd en viss forestilling om den legemlige natur; og derved kommer jeg til at tvile på, om den natur, som tænker og er i mig, eller rettere: som jeg selv er, er en anden end den legemlige natur, eller om måske begge to kun er én og samme ting; og jeg antager her, at jeg endnu ikke ved nogen grund, der mere taler for det ene end for det andet; hvoraf da folger, at jeg her forholder mig helt ligegyldig til at negte eller bekræfte eller endog afholde mig fra enhver dom. Og denne ligegyldighed udstrækker sig ikke blot til ting, hvorom forstanden ingen kundskab har, men i alminde-<noinclude><references/></noinclude> 8e9cs6t2slg7v5oyej6kbbp7q7cpiqr 316984 316943 2026-04-13T16:14:57Z Øystein Tvede 3938 316984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden, er frihedens laveste grad og vidner snarere om en mangel i erkjendelsen end om en fuldkommenhed i viljen; thi dersom jeg altid klart indså, hvad der er sandt og godt, så vilde jeg aldrig have vanskeligt for at overveie, hvad jeg skulde dømme og vælge; og da vilde jeg være helt fri uden nogensinde at være ligegyldig. Af alt dette erkjender jeg, at evnen til at ville, som jeg har fået af Gud, ikke i sig selv er årsag til mine vildfarelser; thi den er ganske omfattende og fuldkommen i sit slags; og heller ikke ligger denne årsag i evnen til at forstå eller begribe; thi da jeg intet begriber uden ved hjælp af den evne til at begribe, som Gud har givet mig, så begriber jeg alting rigtig, og det er umuligt, at jeg heri kan tage feil. Hvoraf opstår da mine vildfarelser? Jo, ene og alene deraf, at viljen er mere omfattende end forstanden, og jeg holder derfor ikke viljen indenfor de samme grænser, men udstrækker den også til ting, som jeg ikke forstår; og da den ligeoverfor disse ting i sig selv er ligegyldig, forvilder den sig let og vælger det falske istedenfor det sande, og det slette for det gode; og således går det til, at jeg tager feil og synder. F. eks.: når jeg i disse dage har undersøgt, om der var nogen virkelig tilværende ting i verden, og når jeg alene deraf, at jeg undersøgte dette spørgsmål, med sikkerhed har sluttet, at jeg selv var til, så kunde jeg ikke andet end. domme, at det, som jeg indså med sådan klarhed, måtte være sandt, ikke fordi jeg følte mig tvungen af nogen ydre årsag, men blot fordi den store klarhed i min forstand medførte en stor tilbøielighed i min vilje; og netop fordi jeg her ikke har været ligegyldig, har jeg valgt min tro med så meget større frihed. Nu, derimod, erkjender jeg ikke blot, at jeg er til, forsåvidt som jeg er en tænkende ting; men der fremstiller sig også for min ånd en viss forestilling om den legemlige natur; og derved kommer jeg til at tvile på, om den natur, som tænker og er i mig, eller rettere: som jeg selv er, er en anden end den legemlige natur, eller om måske begge to kun er én og samme ting; og jeg antager her, at jeg endnu ikke ved nogen grund, der mere taler for det ene end for det andet; hvoraf da følger, at jeg her forholder mig helt ligegyldig til at negte eller bekræfte eller endog afholde mig fra enhver dom. Og denne ligegyldighed udstrækker sig ikke blot til ting, hvorom forstanden ingen kundskab har, men i alminde-<noinclude><references/></noinclude> 9cu4kauq0j44yozm37kvghixxhmxvap 104 135170 316944 316843 2026-04-13T15:39:07Z Øystein Tvede 3938 316944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lighed også til alt det, som den ikke erkjender ganske tydelig i det vieblik, da viljens overveielse finder sted; thi hvor sandsynlige end de formodninger kan være, som gjor mig tilbøielig til at domme det og det, så er dog den blotte bevidsthed om, at det dog kun er sandsynligheder, tilstrækkelig til at give mig anledning til at dømme det modsatte; dette har jeg grundig nok erfaret i disse dage, da jeg har antaget for falsk alt det, som jeg tidligere har holdt for fuldkommen sandt, alene fordi jeg har bemerket, at man på en måde kunde tvile derpå. Idet jeg nu afholder mig fra at domme om en ting, når jeg ikke opfatter den med tilstrækkelig klarhed og tydelighed, så er det klart, at jeg handler rigtig og ikke har bedraget mig; men dersom jeg beslutter mig til at benegte eller bekræfte, så bruger jeg ikke min valgfrihed på rette måde; og hvis jeg da bekræfter det, som ikke er sandt, så er det klart, at jeg bedrager mig; dommer jeg derimod sandt, så sker det kun ved et lykketræf, og jeg har i ethvert fald misbrugt min valgfrihed; thi det naturlige lys lærer os, at forstandens kundskab altid bør gå forud for viljens beslutning. Og i denne dårlige brug af valgfriheden ligger den mangel, der danner vildfarelsens væsen. Mangelen ligger, siger jeg, i handlingen, forsåvidt som den udgår fra mig: men den findes ikke i den evne, som jeg har fået af Gud, og ikke engang i handlingen, forsåvidt som den afhænger af ham. Thi jeg har visselig ingen ret til at beklage mig over, at Gud ikke har givet mig en mere omfattende forstand eller et fuldkomnere naturligt lys end det, han har givet mig, eftersom det ligger i en endelig forstands natur, at den ikke forstår meget, og i en skabt forstands natur, at den er endelig; men jeg har al grund til at takke ham for det, som han har givet mig, da han dog aldrig har været mig noget skyldig; og jeg har ingen ret til at mene, at han har berøvet mig eller forholdt mig det, som han ikke har givet mig. Jeg har heller ingen grund til at beklage mig over, at han har givet mig en vilje, der er mere omfattende end min forstand; thi da viljen kun består i en enkelt og så at sige udelelig ting, så synes dens natur at være sådan, at man ikke kan tage noget fra den uden at tilintetgjøre den; og jo mere udstrakt den er, desto mere tak skylder jeg dens giver.<noinclude><references/></noinclude> dvrpulsddcqwmpvmbyi94hwfne8i3mh 104 135171 316945 316844 2026-04-13T15:39:57Z Øystein Tvede 3938 316945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og endelig bor jeg heller ikke beklage mig over, at Gud virker sammen med mig for at fremlokke denne viljes handlinger eller domme, hvori jeg farer vild; thi disse handlinger er fuldstændig sande og gode, forsåvidt som de afhæn ger af Gud; og der er på en viss måde mere fuldkommenhed i min natur derfor, at jeg kan få frem sådanne handlinger, end om jeg ikke kunde det. Med hensyn til den mangel, hvori alene den formelle grund til vildfarelsen og synden ligger, så behoves der til den ikke Guds medvirkning, eftersom den ikke er en ting eller noget værende, og når man henfører den til Gud som dens grund, så kan den ikke kaldes mangel, men kun negtelse efter den betydning, som man tillægger disse ord i skolen<ref>D. e.: den scholastiske filosofi. (O. a.)</ref>. Thi det er aldeles ikke nogen ufuldkommenhed hos Gud, at han har givet mig frihed til at domme eller lade være at domme om ting, hvorom han ikke har nedlagt nogen klar og tydelig kundskab i min forstand; men uden tvil er det en ufuldkommenhed hos mig, at jeg ikke bruger denne frihed rigtig, og at jeg ubetænksomt dommer om de ting, som jeg ikke ret forstår. Ikke desto mindre indser jeg, at det vilde have været let for Gud at indrette det så, at jeg aldrig bedrog mig, på samme tid, som jeg vedblev at være fri og dog havde en begrænset forstand; nemlig dersom han havde givet min forstand en klar og tydelig opfatning af alle de ting, som jeg nogensinde kom til at overveie, eller om han blot havde indpræget beslutningen om aldrig at domme om noget, som jeg ikke fattede klart og tydelig, så dybt i min hukommelse, at jeg aldrig havde kunnet glemme den. Og jeg bemerker vel, at forsåvidt som jeg betragter mig for mig selv alene, som om der ikke var nogen anden i verden end jeg, så vilde jeg have været meget fuldkomnere end jeg er, hvis Gud havde skabt mig således, at jeg aldrig tog feil; men jeg kan ikke derfor negte, at det er en større fuldkommenhed i hele universet, når nogle af dets dele ikke er frie for vildfarelse, medens andre er det, end om de alle havde været ens. Og jeg har ingen ret til at beklage mig over, at Gud, idet han har sat mig ind i verden, ikke har villet sætte mig i de ædleste og fuldkomneste tings klasse; og desuden,<noinclude><references/></noinclude> mafa860ucwr5xdem21x8we6rci60nl8 104 135172 316970 316890 2026-04-13T16:04:54Z Øystein Tvede 3938 316970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skjønt jeg ikke kan afholde mig fra vildfarelse på den første måde, nemlig ved en klar opfatning af alt det, som skal overveies, så kan jeg det dog på den anden måde, nemlig derved, at jeg holder fast ved den beslutning aldrig at domme om de ting, som ikke er mig klart bekjendte. Thi skjønt jeg erfarer i mig den svaghed, at jeg ikke stadig kan fæste min ånd ved den samme tanke, så kan jeg dog ved en opmerksom og ofte gjentagen betragtning indpræge den så sterkt i min hukommelse, at jeg aldrig undlader at erindre den, hver gang jeg har brug for den, og således kan jeg vænne mig til ikke at tage feil; og da menneskets største og fortræffeligste fuldkommenhed består heri, så tror jeg idag ikke at have vundet lidet ved denne betragtning over årsagerne til vildfarelse og usandhed. Og der kan visselig ingen andre årsager være end dem, som jeg her har udviklet; thi så ofte, som jeg holder min vilje således indenfor min erkjendelses grænser, at jeg kun dommer om de ting, der klart og tydelig fremstiller sig for min forstand, da kan det ikke ske, at jeg skulde tage feil; thi ethvert klart og tydeligt begreb er uden tvil noget, og da kan det ikke have sit udspring fra intet, men må nødvendigvis have Gud til sit ophav Gud, som er i høieste grad fuldkommen og altså ikke kan være årsag i nogen vildfarelse –, og da er et sådant begreb uden tvil sandt. Forøvrigt har jeg idag ikke blot lært, hvad jeg bor undgå, for ikke at feile, men også, hvad jeg bør gjøre for at opná kundskab om sandheden. Thi visselig vil jeg komme til den, når jeg tilstrækkelig fæster min opmerksomhed på alle de ting, som jeg fuldkommen begriber, og når jeg skjelner dem fra de andre, som jeg kun opfatter forvirret og dunkelt. Og herpå vil jeg for fremtiden omhyggelig beflitte mig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> s6hxcer9butwif3kxmqe9wiujvqmf02 104 135174 316971 316847 2026-04-13T16:05:37Z Øystein Tvede 3938 316971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min tanke; og som ikke er dannede af mig, skjønt det står mig frit for at tænke dem eller ikke tænke dem; men som har sin sande og uforanderlige natur. Således f. eks. når jeg forestiller mig en trekant, så er der måske ingensteds i verden en sådan figur udenfor min tanke, og har måske aldrig været; ikke desto mindre har dog denne figur en viss natur eller form eller et bestemt væsen, som er uforanderligt og evigt, som jeg ikke har opfundet, og som ikke på nogen måde afhænger af min ånd; hvilket viser sig derved, at man kan bevise forskjellige egenskaber ved denne trekant, nemlig at dens tre vinkler er lig to rette, at den største vinkel har den største modstående side m. m., hvilke egenskaber jeg nu, enten jeg vil det eller ei, ganske klart og tydelig erkjender, skjønt jeg ingenlunde tænkte derpå, da jeg for første gang forestillede mig en trekant, og altså kan man ikke sige, at jeg har dannet eller opfundet dem. Og det kan ikke her nytte at indvende, at denne forestilling om trekanten måske er kommet ind i min ånd fra de ydre ting ved hjælp af sanserne, da jeg undertiden har seet legemer af trekantet form; thi jeg kan i min ånd danne uendelig mange andre figurer, hvorom der ikke kan være den mindste mistanke, at de nogensinde skulde have kommet indenfor min sansning, og dog kan jeg altid bevise adskillige egenskaber ved deres natur ligesom ved trekantens, hvilke sikkert alle må være sande, eftersom jeg opfatter dem klart: altså er de noget, og ikke et rent intet; thi det er klart, at alt det, som er sandt, er noget; og jeg har ovenfor udførlig bevist, at alle de ting, som jeg erkjender klart og tydelig, er sande; ja, selv om jeg ikke havde bevist det, så er min ånds natur sådan, at jeg ikke kunde undgå at anse disse ting for sande, i det mindste sålænge jeg klart opfatter dem; jeg erindrer også, at selv da jeg endnu var sterkt knyttet til sansetingene, holdt jeg de sandheder for de sikreste, som jeg tydelig erkjendte angående figurer eller tal eller andre ting, der hører til arithmetik og geometri. Hvis nu alene af dette, at jeg af min tanke kan uddrage forestillingen om noget, folger, at alt det, som jeg klart og tydelig erkjender som hørende til denne ting, også hører til denne ting i virkeligheden, – kan jeg da ikke heraf uddrage en bevisgrund for Guds tilværelse? Sikkert er det, at jeg ikke mindre finder forestillingen om ham, d. e.: om<noinclude><references/></noinclude> 9ijhvvoih2vdkefehim2vgfhizo46qv 316985 316971 2026-04-13T16:15:20Z Øystein Tvede 3938 316985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min tanke; og som ikke er dannede af mig, skjønt det står mig frit for at tænke dem eller ikke tænke dem; men som har sin sande og uforanderlige natur. Således f. eks. når jeg forestiller mig en trekant, så er der måske ingensteds i verden en sådan figur udenfor min tanke, og har måske aldrig været; ikke desto mindre har dog denne figur en viss natur eller form eller et bestemt væsen, som er uforanderligt og evigt, som jeg ikke har opfundet, og som ikke på nogen måde afhænger af min ånd; hvilket viser sig derved, at man kan bevise forskjellige egenskaber ved denne trekant, nemlig at dens tre vinkler er lig to rette, at den største vinkel har den største modstående side m. m., hvilke egenskaber jeg nu, enten jeg vil det eller ei, ganske klart og tydelig erkjender, skjønt jeg ingenlunde tænkte derpå, da jeg for første gang forestillede mig en trekant, og altså kan man ikke sige, at jeg har dannet eller opfundet dem. Og det kan ikke her nytte at indvende, at denne forestilling om trekanten måske er kommet ind i min ånd fra de ydre ting ved hjælp af sanserne, da jeg undertiden har seet legemer af trekantet form; thi jeg kan i min ånd danne uendelig mange andre figurer, hvorom der ikke kan være den mindste mistanke, at de nogensinde skulde have kommet indenfor min sansning, og dog kan jeg altid bevise adskillige egenskaber ved deres natur ligesom ved trekantens, hvilke sikkert alle må være sande, eftersom jeg opfatter dem klart: altså er de noget, og ikke et rent intet; thi det er klart, at alt det, som er sandt, er noget; og jeg har ovenfor udførlig bevist, at alle de ting, som jeg erkjender klart og tydelig, er sande; ja, selv om jeg ikke havde bevist det, så er min ånds natur sådan, at jeg ikke kunde undgå at anse disse ting for sande, i det mindste sålænge jeg klart opfatter dem; jeg erindrer også, at selv da jeg endnu var sterkt knyttet til sansetingene, holdt jeg de sandheder for de sikreste, som jeg tydelig erkjendte angående figurer eller tal eller andre ting, der hører til arithmetik og geometri. Hvis nu alene af dette, at jeg af min tanke kan uddrage forestillingen om noget, følger, at alt det, som jeg klart og tydelig erkjender som hørende til denne ting, også hører til denne ting i virkeligheden, – kan jeg da ikke heraf uddrage en bevisgrund for Guds tilværelse? Sikkert er det, at jeg ikke mindre finder forestillingen om ham, d. e.: om<noinclude><references/></noinclude> 99glep369mias485oeoekhtvxzojz9n 104 135175 316946 316848 2026-04-13T15:40:39Z Øystein Tvede 3938 316946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et høieste væsen, i mig, end jeg finder forestillingen om en hvilkensomhelst figur eller tal; og jeg erkjender ikke mindre klart og tydelig, at en virkelig og evig tilværelse hører til hans natur, end jeg erkjender, at alt det, som jeg kan bevise om en figur eller et tal, virkelig hører til denne figurs eller dette tals natur; og altså, selv om alt det, som jeg har sluttet i de foregående betragtninger, ikke var sandt, så måtte dog Guds tilværelse i det mindste få den samme grad af vished hos mig, som hidtil de mathematiske sandheder har havt. Rigtignok er dette ved første blik ikke så ganske klart, og ser noget sofistisk ud. Thi da jeg har vænnet mig til i alle ting at skjelne mellem tilværelse og væsen, så overtaler jeg mig let til at tro, at tilværelse også kan adskilles fra Guds væsen, og at man altså kan opfatte Gud som ikke virkelig værende Men dog, når jeg tænker opmerksommere derover, finder jeg det åbenbart, at tilværelse ikke kan adskilles fra Guds væsen, ligesålidt som det kan skilles fra en trekants væsen, at vinklernes sum er lig to rette, eller ligesålidt, som forestillingen om et bjerg kan skilles fra forestillingen om en dal; således er det ikke mindre selvmodsigende at tænke sig en Gud (det vil sige et høieste, fuldkomment væsen), der mangler tilværelse (altså mangler en fuldkommenhed), end at tænke sig et bjerg uden dal. Men omendskjønt jeg ganske vist ikke kan tænke mig en Gud uden tilværelse, ligesålidt som et bjerg uden dal, så kan man dog sige, at deraf, at jeg ikke kan tænke mig et bjerg uden dal, folger ikke, at der er noget bjerg til i verden, og på samme måde, skjønt jeg tænker mig Gud som tilværende, folger ikke deraf, at Gud er til; thi min tanke påtvinger ikke tingene nogen nødvendighed; og ligesom det står mig frit for at indbilde mig en vinget hest, skjont dog ingen hest har vinger, således kunde jeg måske tillægge Gud tilværelse, om end ingen Gud var til. Men heri skjuler sig en sofisme; thi deraf, at jeg ikke kan tænke mig et bjerg uden dal, folger ikke, at der er noget bjerg eller nogen dal i verden, men kun, at bjerget og dalen, enten de nu er til eller ikke er til, ikke kan skilles fra hinanden; medens deraf, at jeg ikke kan tænke mig Gud uden som tilværende, følger, at tilværelse er uadskillelig fra ham, og altså, at han virkelig er til; ikke fordi min tanke. bevirker, at dette skal være således, eller at den påtvinger<noinclude><references/></noinclude> lak6ezm6zxp9xpomq9qgot92cd3zcew 316986 316946 2026-04-13T16:15:48Z Øystein Tvede 3938 316986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et høieste væsen, i mig, end jeg finder forestillingen om en hvilkensomhelst figur eller tal; og jeg erkjender ikke mindre klart og tydelig, at en virkelig og evig tilværelse hører til hans natur, end jeg erkjender, at alt det, som jeg kan bevise om en figur eller et tal, virkelig hører til denne figurs eller dette tals natur; og altså, selv om alt det, som jeg har sluttet i de foregående betragtninger, ikke var sandt, så måtte dog Guds tilværelse i det mindste få den samme grad af vished hos mig, som hidtil de mathematiske sandheder har havt. Rigtignok er dette ved første blik ikke så ganske klart, og ser noget sofistisk ud. Thi da jeg har vænnet mig til i alle ting at skjelne mellem tilværelse og væsen, så overtaler jeg mig let til at tro, at tilværelse også kan adskilles fra Guds væsen, og at man altså kan opfatte Gud som ikke virkelig værende Men dog, når jeg tænker opmerksommere derover, finder jeg det åbenbart, at tilværelse ikke kan adskilles fra Guds væsen, ligesålidt som det kan skilles fra en trekants væsen, at vinklernes sum er lig to rette, eller ligesålidt, som forestillingen om et bjerg kan skilles fra forestillingen om en dal; således er det ikke mindre selvmodsigende at tænke sig en Gud (det vil sige et høieste, fuldkomment væsen), der mangler tilværelse (altså mangler en fuldkommenhed), end at tænke sig et bjerg uden dal. Men omendskjønt jeg ganske vist ikke kan tænke mig en Gud uden tilværelse, ligesålidt som et bjerg uden dal, så kan man dog sige, at deraf, at jeg ikke kan tænke mig et bjerg uden dal, følger ikke, at der er noget bjerg til i verden, og på samme måde, skjønt jeg tænker mig Gud som tilværende, følger ikke deraf, at Gud er til; thi min tanke påtvinger ikke tingene nogen nødvendighed; og ligesom det står mig frit for at indbilde mig en vinget hest, skjont dog ingen hest har vinger, således kunde jeg måske tillægge Gud tilværelse, om end ingen Gud var til. Men heri skjuler sig en sofisme; thi deraf, at jeg ikke kan tænke mig et bjerg uden dal, følger ikke, at der er noget bjerg eller nogen dal i verden, men kun, at bjerget og dalen, enten de nu er til eller ikke er til, ikke kan skilles fra hinanden; medens deraf, at jeg ikke kan tænke mig Gud uden som tilværende, følger, at tilværelse er uadskillelig fra ham, og altså, at han virkelig er til; ikke fordi min tanke. bevirker, at dette skal være således, eller at den påtvinger<noinclude><references/></noinclude> r8ac60pmnjm6cofriquzrytw1ch5cxt 104 135176 316947 316849 2026-04-13T15:40:59Z Øystein Tvede 3938 316947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tingene nogen nødvendighed; men, tvertimod, nødvendig. heden er i tingen selv, det vil sige: nødvendigheden af Guds tilværelse bestemmer mig til at have denne tanke. Thi det står mig ikke frit for at tænke mig en Gud uden tilværelse (d. e.: et høieste, fuldkomment væsen uden den høieste fuldkommenhed), på samme måde som det står mig frit for mig at tænke mig en hest uden vinger eller med vinger. Og det kan heller ikke her siges, at jeg nødvendigvis må sætte Gud som tilværende, når jeg først har forudsat, at han skal besidde alle fuldkommenheder, og da tilværelsen er en sådan, men at min første forudsætning ikke var nødvendig; ligesom det ikke er nødvendigt at tænke sig, at alle firkantede figurer kan indskrives i en cirkel; men hvis jeg går ud herfra, vilde jeg være nødt til at indrømme, at også en rhombe kan således indskrives, hvilket dog åbenbart er usandt. Man kan ikke, siger jeg, ræsonnere således; thi skjønt det vistnok ikke er nødvendigt, at nogensomhelst tanke om Gud falder mig ind, så ikke desto mindre, hver gang det hænder, at jeg tænker på et første og høieste væsen, og så at sige fremdrager denne forestilling fra min ånds skatkammer, er det nødvendigt, at jeg tillægger den alle fuldkommenheder, om jeg end ikke opregner dem alle eller fæster min opmerksomhed på hver enkelt. Og denne nødvendighed er tilstrækkelig til at bevirke, at jeg, så snart som jeg erkjender, at tilværelse er en fuldkommenhed, med rette slutter, at dette første og høieste væsen er til. På samme måde er det ikke nødvendigt, at jeg nogensinde skulde forestille mig en trekant; men hver gang, jeg vil tænke mig en retlinjet figur med kun tre vinkler, er det ganske nødvendigt, at jeg tillægger den sådanne egenskaber, som fører til den slutning, at dens tre vinkler ikke er større end to rette, selv om jeg måske ikke i øieblikket særskilt betænker dette. Men når jeg undersøger, hvilke figurer, der kan indskrives i en cirkel, så er det ingenlunde nødvendigt, at jeg tænker mig, at alle firkanter hører herhen: tvertimod kan jeg ikke engang indbilde mig dette, sålænge som jeg intet andet vil indrømme end det, som jeg klart og tydelig fatter. Og følgelig er der stor forskjel mellem sådanne falske antagelser som dette og de sande forestillinger, der er mig medfødte, og hvoraf den første og vigtigste er forestillingen om Gud. Thi i virkeligheden erkjender jeg på<noinclude><references/></noinclude> al382vbfscdewvhzg2jofiksrgygblk 104 135177 316948 316850 2026-04-13T15:41:20Z Øystein Tvede 3938 316948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flere måder, at denne forestilling ikke er noget indbildt eller opfundet, alene afhængigt af min tanke, men at det er billedet af en sand og uforanderlig natur; for det første, fordi jeg ikke kan udtænke nogen anden ting end Gud, til hvis væsen der skulde høre tilværelse; dernæst fordi jeg ikke kan tænke mig to eller flere væsener som Gud: og forudsat at der nu er en Gud, som er til, så indser jeg klart, at han må have været for i al evighed, og at han vil være i al evighed i fremtiden; og endelig fordi jeg i Gud erkjender mange andre ting, som jeg ikke kan formindske eller forandre. Hvilken bevisgrund jeg forøvrigt bruger, kommer jeg bestandig tilbage til dette, at kun de ting, som jeg klart og tydelig fatter, har kraft til fuldstændig at overbevise mig. Og skjønt blandt de ting, som jeg således fatter, nogle er åbenbare for enhver, medens andre kun indsees af dem, der betragter dem nærmere og undersøger dem nøiere, så ansees disse sidste ting, når de først er opdagede, dog ikke for mindre visse end hine. Således synes f. eks. det, at i en retvinklet trekant kvadratet på den største side er lig summen af kvadraterne på de to andre, fra først af ikke så let at forstå, som at den største side ligger ligeoverfor den største vinkel; og dog, efterat det først er erkjendt, er man ligeså overbevist om sandheden af det ene, som af det andet. Og med hensyn til Gud er det visselig så, at hvis min and ikke var belemret med fordomme, og hvis min tanke ikke adspredtes ved den stadige nærværelse af sansetingenes billeder, så vilde der intet være, som jeg snarere og lettere kunde erkjende end ham. Thi hvad kan i sig selv være mere åbenbart, end at der er et høieste væsen eller en Gud, i forestillingen om hvem tilværelse nødvendig er indbefattet, og at han altså er til? Og skjønt jeg for ret at fatte denne sandhed har behovet at anstrenge min ând meget, så er jeg dog nu ikke blot ligeså sikker derpå, som på det, der synes mig aller sikrest, men desuden bemerker jeg nu, at alle andre tings vished afhænger så fuldstændig deraf, at uden denne erkjendelse kan intet andet fuldstændig erkjendes. Thi rigtignok er jeg af en sådan natur, at så snart som jeg opfatter noget meget klart og tydelig, kan jeg ikke andet end tro, at det er sandt; men da jeg dog er af en sådan natur, at jeg ikke stadig kan holde min ånd fæstet<noinclude><references/></noinclude> 1mrapcwfggkcgyrwxbrerdguf7zp3wu 104 135179 316972 316891 2026-04-13T16:07:06Z Øystein Tvede 3938 316972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at være mindre sterke end jeg dengang indbildte mig. Hvad kan man da videre indvende mod mig? Mon det, at jeg sover (hvad jeg ovenfor har indvendt mod mig selv), eller at alle de tanker, som jeg nu har, ikke er sandere end de drømme, som vi fremfantaserer i søvne? Men selv dette forandrer ikke sagen; thi selv om jeg sov, vilde alt det, der fremstiller sig tydelig for min ånd, være fuldkommen sandt. Og således indser jeg klart, at al videnskabs vished og sandhed afhænger udelukkende af erkjendelsen af den sande Gud; således at før jeg kjendte ham, kunde jeg ikke fuldstændig erkjende noget andet. Men nu, da jeg kjender ham, har jeg midlet til at erhverve en fuldkommen viden om uendelig mange ting, ikke alene om det, som er i ham, men også om det, der tilhører den legemlige natur, som er gjenstand for den rene mathematik. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|Sjette betragtning. Om de materielle tings tilværelse, og om den virkelige forskjel mellem sjælen og legemet.}} Det står nu kun tilbage at undersøge, om der er materielle ting til; og jeg ved i det mindste allerede, at der {{sp|ka|n}} være sådanne, forsåvidt som man betragter dem som gjenstande for geometriens beviser, thi da opfatter jeg dem klart og tydelig. Thi der er ingen tvil om, at Gud har magt til at frembringe alle de ting, som jeg er istand til at opfatte tydelig; og jeg har aldrig tænkt, at det skulde være umuligt for ham at gjøre nogetsomhelst, uden når jeg stødte på en modsigelse, idet jeg søgte klart at forstå det. Endvidere: den forestillingsevne, som er i mig, og som erfaringen viser mig, at jeg bruger, når jeg henvender min opmerksomhed på materielle ting, overbeviser mig om deres tilværelse; thi når jeg opmerksomt undersøger, hvad forestillingsevnen er, så finder jeg, at den ikke er andet end en viss anvendelse af erkjendelsesevnen på et legeme, der er inderlig nærværende for den, og som altså består. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rzwcjk10yzvbe57nmwrh01n0bqamc2v 104 135180 316949 316853 2026-04-13T15:42:07Z Øystein Tvede 3938 316949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og for at gjøre dettte ganske åbenbart, bemerker jeg for det første den forskjel, som der er mellem forestillingsevnen og den rene erkjendelse. Når jeg f. eks. forestiller mig en trekant, så begriber jeg ikke blot, at det er en figur sammensat af tre linjer, men samtidig anskuer jeg disse tre linjer som nærværende ved min ånds kraft: og dette er det, jeg kalder at forestille mig noget. Vil jeg derimod forestille mig en tusendkant, så indser jeg straks, at det er en figur bestående af tusend sider, ligeså let som, at en trekant er en figur bestående blot af tre sider; men jeg kan ikke forestille inig tusendkantens tusend sider ligesom jeg forestiller mig trekantens tre, og jeg kan ikke så at sige anskue dem som nærværende med min ånds øine. Og da jeg er vant til altid at benytte min forestillingsevne, når jeg tænker på legemlige ting, så forestiller jeg mig ganske vist også ved tanken på en tusendkant på en forvirret måde en eller anden figur; men dog er det ganske klart, at denne figur ikke er en tusendkant, eftersom den ingenlunde adskiller sig fra den figur, som jeg forestiller mig, når jeg tænker på en titusendkant eller en hvilkensomhelst anden figur med mange kanter, og eftersom den ingenlunde tjener til at åbenbare de egenskaber, som udgjør forskjellen mellem tusendkanten og de andre mangekanter. Er der tale om at betragte en femkant, så kan jeg ganske vist begribe dens figur, såvelsom tusendkantens, uden hjælp af forestillingsevnen; men jeg kan også forestille mig den, idet jeg henvender min ånds opmerksomhed på hver af dens fem sider og på det samlede rum, som de omfatter. Men da erkjender jeg klart, at når jeg skal forestille mig noget, har jeg brug for en særlig åndsanspændelse, som jeg ikke bruger til blot at forstå eller erkjende; og denne særlige åndsanspændelse viser tydelig forskjellen mellem forestillingsevnen og den rene erkjendelsesevne. Jeg bemerker desuden, at den forestillingsevne, der er i mig, forsåvidt som den er forskjellig fra erkjendelsesevnen, ingenlunde hører nødvendig til min natur eller mit væsen, d. e.: til min ånds væsen; thi selv om jeg ikke havde den, er der ingen tvil com, at jeg vilde vedblive at være den samme, som jeg nu er; og heraf synes den slutning at fremgå, at den afhænger af noget, der er ganske forskjellig fra min ånd. Og jeg fatter let, at dersom der er noget legeme, hvortil min ånd er således knyttet, at den, når den vil, kan vende sin op-<noinclude><references/></noinclude> 374jh6rb1kj80c6txt5yftzs77qmp97 104 135181 316950 316854 2026-04-13T15:42:31Z Øystein Tvede 3938 316950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merksomhed mod det, så kan det ske, at den ved dette middel kan forestille sig legemlige ting; så at denne måde at tænke på kun adskiller sig fra den rene forstandserkjendelse derved, at ånden, idet den erkjender, på en måde vender sig mod sig selv og betragter nogle af de forestillinger som den har i sig selv; medens den, når den forestiller sig noget eller anskuer noget billedlig, vender sig mod legemet og betragter i dette noget, der svarer til den forestilling, som den har dannet sig eller fået gjennem sanserne. Jeg fatter, siger jeg, let, at forestillingsevnen kan udrette dette, hvis det er sandt, at der er legemer; og da jeg ikke kan finde nogen anden udvei til at forklare, hvorledes det går for sig, så antager jeg det for sandsynligt, at der er legemlige ting; men det er kun en sandsynlighed; og skjønt jeg undersøger alle ting omhyggelig, så finder jeg dog ikke, at der i den bestemte forestilling, som jeg har om den legemlige natur, er nogen bevisgrund, hvoraf noget legemes tilværelse med nødvendighed kan sluttes. Foruden den legemlige natur, der er geometriens gjenstand, er jeg vant til at forestille mig mange andre ting, om end mindre tydelig, nemlig farver, lyd, smag, smerte og lignende; og da jeg opfatter disse ting meget bedre ved sanserne, gjennem hvilke de ved hjælp af erindringen synes at have nået min forestillingsevne, så tror jeg det er bedst, at jeg samtidig undersøger, hvad sansningen er, forat jeg kan se, om der af den måde at tænke på, som jeg kalder sansning, lader sig uddrage noget sikkert bevis for tilværelsen af de legemlige ting. Og for det første vil jeg da gjenkalde i min erindring, hvilke de ting er, som jeg tidligere har holdt for sande og for modtagne gjennem sanserne, og på hvilke grunde min tro støttede sig; dernæst vil jeg undersøge de grunde, som senere har nødt mig til at drage dem i tvil; og endelig vil jeg betragte det, som jeg nu må tro. For det første har jeg da folt, at jeg havde et hoved, hænder, fodder og alle de andre lemmer, hvoraf det legeme er sammensat, som jeg anså for endel af mig selv eller måske for hele mig selv; endvidere har jeg folt (eller sanset, opfattet ved sansning), at dette legeme var stillet iblandt mange andre, af hvilke det kunde påvirkes enten behagelig eller ubehagelig; og jeg merkede de behagelige påvirkninger ved en viss følelse af fornøielse eller nydelse, og de ubehagelige ved en følelse af smerte. Og foruden denne nydelse og<noinclude><references/></noinclude> arqwn7nl5albhp1v3e9rpq2h1phjy0b 316973 316950 2026-04-13T16:08:00Z Øystein Tvede 3938 316973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merksomhed mod det, så kan det ske, at den ved dette middel kan forestille sig legemlige ting; så at denne måde at tænke på kun adskiller sig fra den rene forstandserkjendelse derved, at ånden, idet den erkjender, på en måde vender sig mod sig selv og betragter nogle af de forestillinger som den har i sig selv; medens den, når den forestiller sig noget eller anskuer noget billedlig, vender sig mod legemet og betragter i dette noget, der svarer til den forestilling, som den har dannet sig eller fået gjennem sanserne. Jeg fatter, siger jeg, let, at forestillingsevnen kan udrette dette, hvis det er sandt, at der er legemer; og da jeg ikke kan finde nogen anden udvei til at forklare, hvorledes det går for sig, så antager jeg det for sandsynligt, at der er legemlige ting; men det er kun en sandsynlighed; og skjønt jeg undersøger alle ting omhyggelig, så finder jeg dog ikke, at der i den bestemte forestilling, som jeg har om den legemlige natur, er nogen bevisgrund, hvoraf noget legemes tilværelse med nødvendighed kan sluttes. Foruden den legemlige natur, der er geometriens gjenstand, er jeg vant til at forestille mig mange andre ting, om end mindre tydelig, nemlig farver, lyd, smag, smerte og lignende; og da jeg opfatter disse ting meget bedre ved sanserne, gjennem hvilke de ved hjælp af erindringen synes at have nået min forestillingsevne, så tror jeg det er bedst, at jeg samtidig undersøger, hvad sansningen er, forat jeg kan se, om der af den måde at tænke på, som jeg kalder sansning, lader sig uddrage noget sikkert bevis for tilværelsen af de legemlige ting. Og for det første vil jeg da gjenkalde i min erindring, hvilke de ting er, som jeg tidligere har holdt for sande og for modtagne gjennem sanserne, og på hvilke grunde min tro støttede sig; dernæst vil jeg undersøge de grunde, som senere har nødt mig til at drage dem i tvil; og endelig vil jeg betragte det, som jeg nu må tro. For det første har jeg da folt, at jeg havde et hoved, hænder, fodder og alle de andre lemmer, hvoraf det legeme er sammensat, som jeg anså for endel af mig selv eller måske for hele mig selv; endvidere har jeg folt (eller sanset, opfattet ved sansning), at dette legeme var stillet iblandt mange andre, af hvilke det kunde påvirkes enten behagelig eller ubehagelig; og jeg merkede de behagelige påvirkninger ved en viss følelse af fornøielse eller nydelse, og de ubehagelige ved en følelse af smerte. Og foruden denne nydelse og<noinclude><references/></noinclude> 8jgvhtwboh80tqxmsvkt5bzdc2lhjnq 316997 316973 2026-04-13T16:22:58Z Øystein Tvede 3938 316997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merksomhed mod det, så kan det ske, at den ved dette middel kan forestille sig legemlige ting; så at denne måde at tænke på kun adskiller sig fra den rene forstandserkjendelse derved, at ånden, idet den erkjender, på en måde vender sig mod sig selv og betragter nogle af de forestillinger som den har i sig selv; medens den, når den forestiller sig noget eller anskuer noget billedlig, vender sig mod legemet og betragter i dette noget, der svarer til den forestilling, som den har dannet sig eller fået gjennem sanserne. Jeg fatter, siger jeg, let, at forestillingsevnen kan udrette dette, hvis det er sandt, at der er legemer; og da jeg ikke kan finde nogen anden udvei til at forklare, hvorledes det går for sig, så antager jeg det for sandsynligt, at der er legemlige ting; men det er kun en sandsynlighed; og skjønt jeg undersøger alle ting omhyggelig, så finder jeg dog ikke, at der i den bestemte forestilling, som jeg har om den legemlige natur, er nogen bevisgrund, hvoraf noget legemes tilværelse med nødvendighed kan sluttes. Foruden den legemlige natur, der er geometriens gjenstand, er jeg vant til at forestille mig mange andre ting, om end mindre tydelig, nemlig farver, lyd, smag, smerte og lignende; og da jeg opfatter disse ting meget bedre ved sanserne, gjennem hvilke de ved hjælp af erindringen synes at have nået min forestillingsevne, så tror jeg det er bedst, at jeg samtidig undersøger, hvad sansningen er, forat jeg kan se, om der af den måde at tænke på, som jeg kalder sansning, lader sig uddrage noget sikkert bevis for tilværelsen af de legemlige ting. Og for det første vil jeg da gjenkalde i min erindring, hvilke de ting er, som jeg tidligere har holdt for sande og for modtagne gjennem sanserne, og på hvilke grunde min tro støttede sig; dernæst vil jeg undersøge de grunde, som senere har nødt mig til at drage dem i tvil; og endelig vil jeg betragte det, som jeg nu må tro. For det første har jeg da følt, at jeg havde et hoved, hænder, fodder og alle de andre lemmer, hvoraf det legeme er sammensat, som jeg anså for endel af mig selv eller måske for hele mig selv; endvidere har jeg følt (eller sanset, opfattet ved sansning), at dette legeme var stillet iblandt mange andre, af hvilke det kunde påvirkes enten behagelig eller ubehagelig; og jeg merkede de behagelige påvirkninger ved en viss følelse af fornøielse eller nydelse, og de ubehagelige ved en følelse af smerte. Og foruden denne nydelse og<noinclude><references/></noinclude> poavk6ggvrspcbige0d5ict2ve6mbfr 104 135183 316951 316856 2026-04-13T15:42:53Z Øystein Tvede 3938 316951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra det, således som fra de andre; i det og for det følte jeg alle mine begjæringer og affekter; og endelig havde jeg fornemmelser af nydelse og smerte i dette legemes dele, men ikke i andre legemers, som er skilte derfra. Men når jeg undersøgte, hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken fornemmelse af smerte forte til åndens tungsindighed, eller hvorfor nydelsesfornemmelsen frembragte glæde, eller hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken tomhedsfornemmelse i maven, som jeg kalder sult, bringer os til at få lyst på mad, eller hvorfor strubens torhed giver os lyst til at drikke, og så videre, så kunde jeg ikke angive nogen anden grund, end at naturen lærte mig dette; thi der er visselig intetsomhelst slegtskab eller forbindelse (i det mindste såvidt jeg kan forstå) mellem denne fornemmelse i maven og lysten til at spise, og heller ikke mellem fornemmelsen af den ting, der bevirker smerte, og den nedstemthedens tanke, som deraf opstår. Og på samme måde forekom det mig, at jeg havde lært af naturen alle de andre ting, som jeg domte angående gjenstandene for mine sanser; thi jeg var overbevist om, at dette forholdt sig således, for jeg endnu havde havt leilighed til at overveie de grunde, hvoraf det kunde fremgå. Men senere har adskillige erfaringer lidt efter lidt forstyrret den tillid, som jeg havde til mine sanser; thi jeg har adskillige gange bemerket, at tårne, der i det fjerne havde syntes mig rundt, nær ved viste sig at være firkantede, og at kjæmpemæssige statuer, som stod på toppen af sådanne tårne, syntes ganske små, når de betragtedes nedenfra; og i uendelig mange andre tilfælde har jeg ligeledes fundet vildfarelse i de domme, der grundes på de ydre sanser; og ikke blot på de ydre, men endog på de indre, thi hvad kan være mere inderligt end smerten? Og dog har jeg tidligere hørt af nogle, der havde fået arme eller ben afskårne, at de endnu undertiden syntes, at de følte smerte i det lem, som de ikke mere havde; og dette bragte mig til at tænke på, at jeg heller ikke kunde være ganske sikker på at have ondt i nogen af mine lemmer, selv om jeg følte smerte deri. Og til disse grunde for tvil har jeg siden endnu føiet to andre af ganske almindelig art: den første af dem var, at jeg aldrig har troet at få noget sanseindtryk i vågen tilstand, som jeg ikke også en eller anden gang kunde tro at få i søvne; og da jeg ikke tror, at de ting, som jeg synes, at jeg får sanseindtryk af i sovne, udspringer fra nogen gjen-<noinclude><references/></noinclude> 0xp8b6x888x93adpcieh92h5qmkbu96 316963 316951 2026-04-13T15:52:32Z Øystein Tvede 3938 316963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra det, således som fra de andre; i det og for det følte jeg alle mine begjæringer og affekter; og endelig havde jeg fornemmelser af nydelse og smerte i dette legemes dele, men ikke i andre legemers, som er skilte derfra. Men når jeg undersøgte, hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken fornemmelse af smerte forte til åndens tungsindighed, eller hvorfor nydelsesfornemmelsen frembragte glæde, eller hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken tomhedsfornemmelse i maven, som jeg kalder sult, bringer os til at få lyst på mad, eller hvorfor strubens torhed giver os lyst til at drikke, og så videre, så kunde jeg ikke angive nogen anden grund, end at naturen lærte mig dette; thi der er visselig intetsomhelst slegtskab eller forbindelse (i det mindste såvidt jeg kan forstå) mellem denne fornemmelse i maven og lysten til at spise, og heller ikke mellem fornemmelsen af den ting, der bevirker smerte, og den nedstemthedens tanke, som deraf opstår. Og på samme måde forekom det mig, at jeg havde lært af naturen alle de andre ting, som jeg domte angående gjenstandene for mine sanser; thi jeg var overbevist om, at dette forholdt sig således, for jeg endnu havde havt leilighed til at overveie de grunde, hvoraf det kunde fremgå. Men senere har adskillige erfaringer lidt efter lidt forstyrret den tillid, som jeg havde til mine sanser; thi jeg har adskillige gange bemerket, at tårne, der i det fjerne havde syntes mig rundt, nær ved viste sig at være firkantede, og at kjæmpemæssige statuer, som stod på toppen af sådanne tårne, syntes ganske små, når de betragtedes nedenfra; og i uendelig mange andre tilfælde har jeg ligeledes fundet vildfarelse i de domme, der grundes på de ydre sanser; og ikke blot på de ydre, men endog på de indre, thi hvad kan være mere inderligt end smerten? Og dog har jeg tidligere hørt af nogle, der havde fået arme eller ben afskårne, at de endnu undertiden syntes, at de følte smerte i det lem, som de ikke mere havde; og dette bragte mig til at tænke på, at jeg heller ikke kunde være ganske sikker på at have ondt i nogen af mine lemmer, selv om jeg følte smerte deri. Og til disse grunde for tvil har jeg siden endnu føiet to andre af ganske almindelig art: den første af dem var, at jeg aldrig har troet at få noget sanseindtryk i vågen tilstand, som jeg ikke også en eller anden gang kunde tro at få i søvne; og da jeg ikke tror, at de ting, som jeg synes, at jeg får sanseindtryk af i søvne, udspringer fra nogen gjen-<noinclude><references/></noinclude> t2kqdcimqhm15rkszcag92wijkc87ed 316964 316963 2026-04-13T15:53:33Z Øystein Tvede 3938 316964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra det, således som fra de andre; i det og for det følte jeg alle mine begjæringer og affekter; og endelig havde jeg fornemmelser af nydelse og smerte i dette legemes dele, men ikke i andre legemers, som er skilte derfra. Men når jeg undersøgte, hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken fornemmelse af smerte forte til åndens tungsindighed, eller hvorfor nydelsesfornemmelsen frembragte glæde, eller hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken tomhedsfornemmelse i maven, som jeg kalder sult, bringer os til at få lyst på mad, eller hvorfor strubens torhed giver os lyst til at drikke, og så videre, – så kunde jeg ikke angive nogen anden grund, end at naturen lærte mig dette; thi der er visselig intetsomhelst slegtskab eller forbindelse (i det mindste såvidt jeg kan forstå) mellem denne fornemmelse i maven og lysten til at spise, og heller ikke mellem fornemmelsen af den ting, der bevirker smerte, og den nedstemthedens tanke, som deraf opstår. Og på samme måde forekom det mig, at jeg havde lært af naturen alle de andre ting, som jeg domte angående gjenstandene for mine sanser; thi jeg var overbevist om, at dette forholdt sig således, for jeg endnu havde havt leilighed til at overveie de grunde, hvoraf det kunde fremgå. Men senere har adskillige erfaringer lidt efter lidt forstyrret den tillid, som jeg havde til mine sanser; thi jeg har adskillige gange bemerket, at tårne, der i det fjerne havde syntes mig rundt, nær ved viste sig at være firkantede, og at kjæmpemæssige statuer, som stod på toppen af sådanne tårne, syntes ganske små, når de betragtedes nedenfra; og i uendelig mange andre tilfælde har jeg ligeledes fundet vildfarelse i de domme, der grundes på de ydre sanser; og ikke blot på de ydre, men endog på de indre, – thi hvad kan være mere inderligt end smerten? Og dog har jeg tidligere hørt af nogle, der havde fået arme eller ben afskårne, at de endnu undertiden syntes, at de følte smerte i det lem, som de ikke mere havde; og dette bragte mig til at tænke på, at jeg heller ikke kunde være ganske sikker på at have ondt i nogen af mine lemmer, selv om jeg følte smerte deri. Og til disse grunde for tvil har jeg siden endnu føiet to andre af ganske almindelig art: den første af dem var, at jeg aldrig har troet at få noget sanseindtryk i vågen tilstand, som jeg ikke også en eller anden gang kunde tro at få i søvne; og da jeg ikke tror, at de ting, som jeg synes, at jeg får sanseindtryk af i søvne, udspringer fra nogen gjen-<noinclude><references/></noinclude> eqcc6jv4qafjjkahonl2ab5016pbwr4 316994 316964 2026-04-13T16:21:02Z Øystein Tvede 3938 316994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra det, således som fra de andre; i det og for det følte jeg alle mine begjæringer og affekter; og endelig havde jeg fornemmelser af nydelse og smerte i dette legemes dele, men ikke i andre legemers, som er skilte derfra. Men når jeg undersøgte, hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken fornemmelse af smerte forte til åndens tungsindighed, eller hvorfor nydelsesfornemmelsen frembragte glæde, eller hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken tomhedsfornemmelse i maven, som jeg kalder sult, bringer os til at få lyst på mad, eller hvorfor strubens tørhed giver os lyst til at drikke, og så videre, – så kunde jeg ikke angive nogen anden grund, end at naturen lærte mig dette; thi der er visselig intetsomhelst slegtskab eller forbindelse (i det mindste såvidt jeg kan forstå) mellem denne fornemmelse i maven og lysten til at spise, og heller ikke mellem fornemmelsen af den ting, der bevirker smerte, og den nedstemthedens tanke, som deraf opstår. Og på samme måde forekom det mig, at jeg havde lært af naturen alle de andre ting, som jeg domte angående gjenstandene for mine sanser; thi jeg var overbevist om, at dette forholdt sig således, for jeg endnu havde havt leilighed til at overveie de grunde, hvoraf det kunde fremgå. Men senere har adskillige erfaringer lidt efter lidt forstyrret den tillid, som jeg havde til mine sanser; thi jeg har adskillige gange bemerket, at tårne, der i det fjerne havde syntes mig rundt, nær ved viste sig at være firkantede, og at kjæmpemæssige statuer, som stod på toppen af sådanne tårne, syntes ganske små, når de betragtedes nedenfra; og i uendelig mange andre tilfælde har jeg ligeledes fundet vildfarelse i de domme, der grundes på de ydre sanser; og ikke blot på de ydre, men endog på de indre, – thi hvad kan være mere inderligt end smerten? Og dog har jeg tidligere hørt af nogle, der havde fået arme eller ben afskårne, at de endnu undertiden syntes, at de følte smerte i det lem, som de ikke mere havde; og dette bragte mig til at tænke på, at jeg heller ikke kunde være ganske sikker på at have ondt i nogen af mine lemmer, selv om jeg følte smerte deri. Og til disse grunde for tvil har jeg siden endnu føiet to andre af ganske almindelig art: den første af dem var, at jeg aldrig har troet at få noget sanseindtryk i vågen tilstand, som jeg ikke også en eller anden gang kunde tro at få i søvne; og da jeg ikke tror, at de ting, som jeg synes, at jeg får sanseindtryk af i søvne, udspringer fra nogen gjen-<noinclude><references/></noinclude> 538t3wdrfs243ubbjf3lrxc20pm9by7 104 135184 316952 316857 2026-04-13T15:43:32Z Øystein Tvede 3938 316952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stand udenfor mig, så indså jeg ikke, hvorfor jeg heller skulde have denne tro angående de ting, som det synes, at jeg får sanseindtryk af, når jeg er vågen; og den anden grund var, at da jeg endnu ikke kjendte mit væsens ophav, eller rettere, da jeg forudsætter at jeg ikke kjendte det, så så jeg intet, der kunde være iveien for, at jeg kunde være således beskaffen af naturen, at jeg bedrog mig endog i de ting, der forekom mig mest sande. Og med hensyn til de grunde, der tidligere havde overbevist mig om sansetingenes sandhed, så faldt det mig ikke vanskeligt at besvare dem; thi da naturen syntes at drage mig hen til mange ting, som fornuften drev mig bort fra, troede jeg ikke at burde stole synderlig på denne naturs lærdomme. Og skjønt de forestillinger, som jeg modtager gjennem sanserne, ikke afhænger af min vilje, så troede jeg dog ikke derfor at burde slutte, at de udgik fra ting, der er forskjellige fra mig, eftersom der måske i mig kunde findes en eller anden, endnu af mig ukjendt evne, der kunde bevirke dem. Men nu, da jeg begynder at kjende mig selv bedre og at opdage klarere skaberen af mit ophav, nu tror jeg ganske vist ikke, at jeg uden videre bør antage alt det, som sanserne synes at lære os, men jeg tror heller ikke, at jeg i sin almindelighed bor tvile på det altsammen. Og for det første, da jeg ved, at alle de ting, som jeg klart og tydelig fatter, kan være frembragte af Gud, således som jeg fatter dem, så er det nok, at jeg klart og tydelig kan opfatte en ting uden en anden, forat jeg kan være sikker på, at den ene er forskjellig fra den anden, da de ialfald af Gud kan sættes særskilt hver for sig. Og det gjor intet til sagen, ved hvilken magt det sker, at de sættes som forskjellige og altså: når jeg med sikkerhed erkjender, at jeg er til, og når jeg samtidig bemerker, at der ikke med nødvendighed hører noget andet til min natur eller mit væsen, end at jeg er en tænkende ting, så slutter jeg rigtig, at mit væsen består alene i dette, at jeg er en tænkende ting. Og skjønt jeg måske (eller som jeg senere skal sige: sikkert) har et legeme, hvortil jeg er meget nøie knyttet, så dog ― eftersom jeg på den ene side har en klar og tydelig forestilling om mig selv som en blot tænkende ting, og ikke en udstrakt, og på den anden side en tydelig forestilling om legemet som en blot udstrakt ting, og ikke en tænkende, så er det sikkert, at jeg virkelig er forskjellig fra mit legeme og kan være til uden det.<noinclude><references/></noinclude> 1ewqnwowk2vg4cg3y4dimvvnqxcngtp 316974 316952 2026-04-13T16:09:02Z Øystein Tvede 3938 316974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stand udenfor mig, så indså jeg ikke, hvorfor jeg heller skulde have denne tro angående de ting, som det synes, at jeg får sanseindtryk af, når jeg er vågen; og den anden grund var, at da jeg endnu ikke kjendte mit væsens ophav, eller rettere, da jeg forudsætter at jeg ikke kjendte det, så så jeg intet, der kunde være iveien for, at jeg kunde være således beskaffen af naturen, at jeg bedrog mig endog i de ting, der forekom mig mest sande. Og med hensyn til de grunde, der tidligere havde overbevist mig om sansetingenes sandhed, så faldt det mig ikke vanskeligt at besvare dem; thi da naturen syntes at drage mig hen til mange ting, som fornuften drev mig bort fra, troede jeg ikke at burde stole synderlig på denne naturs lærdomme. Og skjønt de forestillinger, som jeg modtager gjennem sanserne, ikke afhænger af min vilje, så troede jeg dog ikke derfor at burde slutte, at de udgik fra ting, der er forskjellige fra mig, eftersom der måske i mig kunde findes en eller anden, endnu af mig ukjendt evne, der kunde bevirke dem. Men nu, da jeg begynder at kjende mig selv bedre og at opdage klarere skaberen af mit ophav, nu tror jeg ganske vist ikke, at jeg uden videre bør antage alt det, som sanserne synes at lære os, men jeg tror heller ikke, at jeg i sin almindelighed bor tvile på det altsammen. Og for det første, da jeg ved, at alle de ting, som jeg klart og tydelig fatter, kan være frembragte af Gud, således som jeg fatter dem, så er det nok, at jeg klart og tydelig kan opfatte en ting uden en anden, forat jeg kan være sikker på, at den ene er forskjellig fra den anden, da de ialfald af Gud kan sættes særskilt hver for sig. Og det gjor intet til sagen, ved hvilken magt det sker, at de sættes som forskjellige og altså: når jeg med sikkerhed erkjender, at jeg er til, og når jeg samtidig bemerker, at der ikke med nødvendighed hører noget andet til min natur eller mit væsen, end at jeg er en tænkende ting, så slutter jeg rigtig, at mit væsen består alene i dette, at jeg er en tænkende ting. Og skjønt jeg måske (eller som jeg senere skal sige: sikkert) har et legeme, hvortil jeg er meget nøie knyttet, så dog ― eftersom jeg på den ene side har en klar og tydelig forestilling om mig selv som en blot tænkende ting, og ikke en udstrakt, og på den anden side en tydelig forestilling om legemet som en blot udstrakt ting, og ikke en tænkende, – så er det sikkert, at jeg virkelig er forskjellig fra mit legeme og kan være til uden det.<noinclude><references/></noinclude> mb00q4im3kqfadwlmdez6xrym67p6y2 104 135185 316953 316858 2026-04-13T15:44:14Z Øystein Tvede 3938 316953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dernæst finder jeg i mig forskjellige evner til at tænke, og disse evner har hver sin særskilte måde; således f. eks. finder jeg i mig evnerne til at have forestillinger og sansninger, og uden disse evner kan jeg ganske vist klart og tydelig opfatte mig selv fuldstændig; men jeg kan ikke omvendt tænke mig dem uden mig, d. e.: uden en erkjen dende substans, hvori de er; thi i det begreb, som vi har om disse evner, eller for at benytte skolens udtryk, i deres formale begreb, ligger indesluttet en eller anden slags erkjendelse; og heraf ser jeg, at de adskiller sig fra mig på samme måde, som tingenes tilstande adskiller sig fra tingen selv. Jeg erkjender også andre evner, f. eks. evnen til at skifte plads, til at antage forskjellige stillinger, og lignende, hvilke heller ikke, ligesålidt som de foregående, kan begribes uden en eller anden substans, hvortil de er knyttede, og nden hvilken de altså ikke kan bestå; men det er ganske indlysende, at disse evner, hvis de virkelig er til, må tilhøre en legemlig eller udstrakt substans og ikke en erkjendende substans, eftersom der i deres klare og tydelige begreb indeholdes en viss udstrækning, men slet ingen erkjendelse (intelligens). Endvidere kan jeg ikke tvile på, at der i mig er en viss passiv evne til at få sanseindtryk, det vil sige til at modtage og erkjende forestillinger om sanseting; men denne evne vilde være unyttig, og jeg vilde aldeles ikke kunne bruge den, hvis der ikke også i mig, eller i noget andet var en aktiv evne, istand til at danne og frembringe disse forestillinger. Nu kan denne aktive evne ikke være i mig, forsåvidt som jeg er en tænkende ting, eftersom den aldeles ikke forudsætter min tanke, og da de herhen hørende forestillinger fremstiller sig for mig uden min medvirkning, ja ofte endog mod min vilje; den må da nødvendigvis være i en fra mig forskjellig substans, i hvilken al den realitet, som af denne evne frembringes subjektivt i forestillingerne, indeholdes formalt eller eminent (i en høiere grad), således som jeg ovenfor har bemerket; og denne substans er enten et legeme – en legemlig natur –, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingerne er subjektiv; eller også er det Gud selv eller en anden skabning, ædlere end legemet, hvori dette selv indeholdes eminent. Og da nu Gud ikke bedrager, så er det ganske åbenbart, at han ikke har bragt ind i mig disse forestillinger umiddelbart ud fra sig selv og heller ikke formidlet gjennem en<noinclude><references/></noinclude> dfa3jtvhalzegvuh9r7ejvvrvd9a860 316975 316953 2026-04-13T16:09:42Z Øystein Tvede 3938 316975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dernæst finder jeg i mig forskjellige evner til at tænke, og disse evner har hver sin særskilte måde; således f. eks. finder jeg i mig evnerne til at have forestillinger og sansninger, og uden disse evner kan jeg ganske vist klart og tydelig opfatte mig selv fuldstændig; men jeg kan ikke omvendt tænke mig dem uden mig, d. e.: uden en erkjen dende substans, hvori de er; thi i det begreb, som vi har om disse evner, eller for at benytte skolens udtryk, i deres formale begreb, ligger indesluttet en eller anden slags erkjendelse; og heraf ser jeg, at de adskiller sig fra mig på samme måde, som tingenes tilstande adskiller sig fra tingen selv. Jeg erkjender også andre evner, f. eks. evnen til at skifte plads, til at antage forskjellige stillinger, og lignende, hvilke heller ikke, ligesålidt som de foregående, kan begribes uden en eller anden substans, hvortil de er knyttede, og nden hvilken de altså ikke kan bestå; men det er ganske indlysende, at disse evner, hvis de virkelig er til, må tilhøre en legemlig eller udstrakt substans og ikke en erkjendende substans, eftersom der i deres klare og tydelige begreb indeholdes en viss udstrækning, men slet ingen erkjendelse (intelligens). Endvidere kan jeg ikke tvile på, at der i mig er en viss passiv evne til at få sanseindtryk, det vil sige til at modtage og erkjende forestillinger om sanseting; men denne evne vilde være unyttig, og jeg vilde aldeles ikke kunne bruge den, hvis der ikke også i mig, eller i noget andet var en aktiv evne, istand til at danne og frembringe disse forestillinger. Nu kan denne aktive evne ikke være i mig, forsåvidt som jeg er en tænkende ting, eftersom den aldeles ikke forudsætter min tanke, og da de herhen hørende forestillinger fremstiller sig for mig uden min medvirkning, ja ofte endog mod min vilje; den må da nødvendigvis være i en fra mig forskjellig substans, i hvilken al den realitet, som af denne evne frembringes subjektivt i forestillingerne, indeholdes formalt eller eminent (i en høiere grad), – således som jeg ovenfor har bemerket; og denne substans er enten et legeme – en legemlig natur –, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingerne er subjektiv; eller også er det Gud selv eller en anden skabning, ædlere end legemet, hvori dette selv indeholdes eminent. Og da nu Gud ikke bedrager, så er det ganske åbenbart, at han ikke har bragt ind i mig disse forestillinger umiddelbart ud fra sig selv og heller ikke formidlet gjennem en<noinclude><references/></noinclude> onezce9jwkcl3jnhbpstzetfxi9fyap 104 135186 316954 316859 2026-04-13T15:44:52Z Øystein Tvede 3938 316954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabning, hvori deres realitet ikke indeholdes formalt, men kun eminent. Thi da han ikke har givet mig nogen evne til at erkjende, hvad dette er, men tvertimod en meget stor. tilbøielighed til at tro, at forestillingerne udgår fra legemlige ting, så indser jeg ikke, hvorledes man skulde kunne fritage ham for beskyldningen for bedrag, hvis disse forestillinger udgik andensteds fra eller frembragtes af andre grunde end af legemlige ting; og altså må man slutte, at de legemlige ting er til. Dog er de måske ikke ganske således beskafne, som vi opfatter dem ved sanserne; thi der er mange omstændigheder, som gjør sansningen i høi grad dunkel og forvirret; men det må ialfald indrommes, at de egenskaber, som jeg opfatter klart og tydelig, nemlig de, der i sin almindelighed er gjenstand for den rene geometri, virkelig indeholdes i sansetingene. Men med hensyn til andre egenskaber, som enten blot er særskilte, f. eks. at solen er så og så stor og har den og den form – eller sådanne, som opfattes mindre klart og tydelig, f. eks. lys, lyd, smerte og lignende –, da tror jeg dog, selv om de er meget tvilsomme og uvisse, at jeg har i mig midler til med sikkerhed at erkjende dem; thi Gud kan ikke bedrage, og følgelig har han ikke tilladt, at der skulde kunne være nogen falskhed i mine meninger, uden at han også har givet mig en evne til at rette på dem. Og for det første er der da ingen tvil om, at alt det, som naturen lærer mig, indeholder nogen sandhed; thi ved naturen, betragtet i sin almindelighed, forstår jeg nu ikke andet end Gud selv, eller den af Gud indstiftede orden i de skabte ting; og ved min natur i særdeleshed forstår jeg ikke andet end forbindelsen af alt det, som Gud har tildelt mig. Og om intet belærer denne natur mig eftertrykkeligere end netop derom, at jeg har et legeme, som befinder sig uvel, når jeg føler smerte, som har trang til at spise eller drikke, når jeg føler sult eller tørst o. s. v. Og altså kan jeg ingenlunde tvile på, at der heri er nogen sandhed. Naturen lærer mig også ved disse fornemmelser af smerte, sult, tørst o. s. v., at jeg ikke blot har tilhold i mit legeme ligesom en skipper i sit skib, men desuden at jeg er meget nøie knyttet til det og i den grad ligesom sammenblandet dermed, at jeg sammen med det udgjør en slags enhed. Thi hvis dette ikke var således, så vilde jeg<noinclude><references/></noinclude> gn6vho39qkerfco9gd0i58nbnbrbl5a 317000 316954 2026-04-13T16:27:45Z Øystein Tvede 3938 317000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabning, hvori deres realitet ikke indeholdes formalt, men kun eminent. Thi da han ikke har givet mig nogen evne til at erkjende, hvad dette er, men tvertimod en meget stor. tilbøielighed til at tro, at forestillingerne udgår fra legemlige ting, så indser jeg ikke, hvorledes man skulde kunne fritage ham for beskyldningen for bedrag, hvis disse forestillinger udgik andensteds fra eller frembragtes af andre grunde end af legemlige ting; og altså må man slutte, at de legemlige ting er til. Dog er de måske ikke ganske således beskafne, som vi opfatter dem ved sanserne; thi der er mange omstændigheder, som gjør sansningen i høi grad dunkel og forvirret; men det må ialfald indrømmes, at de egenskaber, som jeg opfatter klart og tydelig, nemlig de, der i sin almindelighed er gjenstand for den rene geometri, virkelig indeholdes i sansetingene. Men med hensyn til andre egenskaber, som enten blot er særskilte, f. eks. at solen er så og så stor og har den og den form – eller sådanne, som opfattes mindre klart og tydelig, f. eks. lys, lyd, smerte og lignende –, da tror jeg dog, selv om de er meget tvilsomme og uvisse, at jeg har i mig midler til med sikkerhed at erkjende dem; thi Gud kan ikke bedrage, og følgelig har han ikke tilladt, at der skulde kunne være nogen falskhed i mine meninger, uden at han også har givet mig en evne til at rette på dem. Og for det første er der da ingen tvil om, at alt det, som naturen lærer mig, indeholder nogen sandhed; thi ved naturen, betragtet i sin almindelighed, forstår jeg nu ikke andet end Gud selv, eller den af Gud indstiftede orden i de skabte ting; og ved min natur i særdeleshed forstår jeg ikke andet end forbindelsen af alt det, som Gud har tildelt mig. Og om intet belærer denne natur mig eftertrykkeligere end netop derom, at jeg har et legeme, som befinder sig uvel, når jeg føler smerte, som har trang til at spise eller drikke, når jeg føler sult eller tørst o. s. v. Og altså kan jeg ingenlunde tvile på, at der heri er nogen sandhed. Naturen lærer mig også ved disse fornemmelser af smerte, sult, tørst o. s. v., at jeg ikke blot har tilhold i mit legeme ligesom en skipper i sit skib, men desuden at jeg er meget nøie knyttet til det og i den grad ligesom sammenblandet dermed, at jeg sammen med det udgjør en slags enhed. Thi hvis dette ikke var således, så vilde jeg<noinclude><references/></noinclude> chu3bct33lnmz8x5cnv3gvwmkqqtias 104 135187 316976 316860 2026-04-13T16:10:58Z Øystein Tvede 3938 316976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke føle smerte derved, at mit legeme såredes, da jeg jo kun er en tænkende ting; men jeg vilde kun bemerke såret ved hjælp af min forstand, ligesom en skipper ved sit syn opdager, om noget er gået i stykker ombord. Og når mit legeme har trang til at drikke eller spise, så vilde jeg simpelthen erkjende dette, uden at jeg blev underrettet derom ved de uklare fornemmelser af sult og tørst; thi alle disse fornemmelser af sult, tørst, smerte o. s. v. er ikke andet end visse forvirrede måder at tænke på, som opstår og afhænger af foreningen eller blandingen af ånden med legemet. Desuden lærer naturen mig, at der er flere andre legemer til rundt om mit eget, og af disse har jeg at efterstræbe nogle og undfly andre. Og deraf, at jeg får indtryk af forskjellige slags farver, lugt, smag, lyd, varme, hårdhed o. s. v., slutter jeg visselig med rette, at der i de legemer, hvorfra disse forskjellige sansefornemmelser udgår, findes forskjelligheder, som svarer til dem, om de end måske ikke ligner dem; og da nogle af de forskjellige sansefornemmelser er behagelige, andre ubehagelige, så er der ingen tvil om, at mit legeme – eller rettere hele jeg, forsåvidt som jeg er sammensat af legeme og sjæl – kan påvirkes velgjørende eller skadelig af de det omgivende legemer. Men der er adskillige andre ting, som det synes, som om naturen har lært mig, men som dog i virkeligheden ikke er bragt ind i mig af naturen, men ved en viss vane, som jeg har til at domme ubetænksomt om tingene; og således kan der let snige sig nogen usandhed ind; således f. eks. den mening, jeg har, at ethvert rum, hvori intet bevæger sig eller gjør indtryk på mine sanser, skal være tomt; og at i et varmt legeme må der være noget, der ligner den forestilling om varme, som er i mig; og at i et bittert eller sødt legeme denne samme smag virkelig findes, o. s. v.; eller at stjerner, tårne og alle andre fjerne legemer har den figur og størrelse, som viser sig på afstand, o. s. v. Men da der er intet i dette, som jeg opfatter tydelig, så bør jeg nøiagtig fastsætte, hvad jeg egentlig forstår ved at sige, at naturen lærer mig noget. Thi jeg tager her naturen i en mere indskrænket betydning end når jeg kalder den en forbindelse af alt det, som Gud har givet mig; denne forbindelse findes jo meget, der kun tilhører ånden, således f. eks. forståelsen af den sandhed, at det, som engang er gjort, ikke kan blive ugjort, og meget andet, som forståes<noinclude><references/></noinclude> 0dt8gf75ep0abt6oa4wgqxtns92q7qz 104 135189 316955 316862 2026-04-13T15:45:32Z Øystein Tvede 3938 316955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme usandhed ind i de domme, som jeg på denne måde kommer til. Der fremstiller sig her endnu blot en vanskelighed angående de ting, som naturen lærer mig at søge og at sky, og ligeledes angående de indre fornemmelser, som den har bragt ind i mig; thi det forekommer mig, at jeg undertiden har bemerket vildfarelse deri, og altså at man ligefrem bedrages af naturen; som f. eks. når nogen, forledet af en behagelig smag, spiser forgiftet mad. Men da leder dog naturen ham blot til at spise det, hvori den behagelige smag er, men ikke giften, som den tydeligvis er uvidende om; heraf kan da intet andet sluttes, end at denne natur ikke er alvidende; og dette er ikke underligt; thi eftersom mennesket er et begrænset væsen, kan det kun have en begrænset erkjendelse. Men vi bedrager os også ofte selv i de ting, hvortil vi ligefrem fores af naturen, således når de syge ønsker at drikke eller spise ting, der kan skade dem. Man vil måske hertil sige, at grunden til, at de bedrager sig, er, at deres natur er bedærvet; men dette ophæver ikke vanskeligheden; thi et sygt menneske er ikke mindre en Guds skabning end et friskt; og derfor er det ikke mindre stridende mod Guds godhed, at den syge skulde have en bedragerisk natur, end at den friske skulde have en sådan. Og ligesom et ur, sammensat af hjul og lodder, ikke mindre nøie følger alle naturlove, når det er slet gjort og ikke viser ret tid, som når det helt opfylder sin bestemmelse, således anser jeg også det menneskelige legeme for en maskine således bygget og sammensat af ben, nerver, muskler, årer, blod og hud, at selv om der slet ikke var nogen and deri, vilde det ikke undlade at bevæge sig på ganske samme måde, som det nu gjør, når det ikke styres af viljens eller åndens herredømme; jeg indser da let, at det vilde være ligeså naturligt for dette legeme, når det f. eks. var vattersottigt, at lide af tørhed i ganen, hvilket i bevistheden pleier at frembringe fornemmelse af tørst, og ved denne torhed at drives til at bevæge sine nerver og andre dele på den måde, som fordres for at drikke, og således oge sit onde og skade sig selv, som det er naturligt for det, når det ellers føler sig uvel, ved en lignende ganetorhed at drives til at drikke til sit gavn; nu, i henseende til det brug, hvortil et ur er bestemt af sin fabrikant, kan jeg vel sige, at det afviger<noinclude><references/></noinclude> swwiyygyzly7aqvbo81tkjy5kaw74zf 316977 316955 2026-04-13T16:11:40Z Øystein Tvede 3938 316977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme usandhed ind i de domme, som jeg på denne måde kommer til. Der fremstiller sig her endnu blot en vanskelighed angående de ting, som naturen lærer mig at søge og at sky, og ligeledes angående de indre fornemmelser, som den har bragt ind i mig; thi det forekommer mig, at jeg undertiden har bemerket vildfarelse deri, og altså at man ligefrem bedrages af naturen; som f. eks. når nogen, forledet af en behagelig smag, spiser forgiftet mad. Men da leder dog naturen ham blot til at spise det, hvori den behagelige smag er, men ikke giften, som den tydeligvis er uvidende om; heraf kan da intet andet sluttes, end at denne natur ikke er alvidende; og dette er ikke underligt; thi eftersom mennesket er et begrænset væsen, kan det kun have en begrænset erkjendelse. Men vi bedrager os også ofte selv i de ting, hvortil vi ligefrem fores af naturen, således når de syge ønsker at drikke eller spise ting, der kan skade dem. Man vil måske hertil sige, at grunden til, at de bedrager sig, er, at deres natur er bedærvet; men dette ophæver ikke vanskeligheden; thi et sygt menneske er ikke mindre en Guds skabning end et friskt; og derfor er det ikke mindre stridende mod Guds godhed, at den syge skulde have en bedragerisk natur, end at den friske skulde have en sådan. Og ligesom et ur, sammensat af hjul og lodder, ikke mindre nøie følger alle naturlove, når det er slet gjort og ikke viser ret tid, som når det helt opfylder sin bestemmelse, således anser jeg også det menneskelige legeme for en maskine således bygget og sammensat af ben, nerver, muskler, årer, blod og hud, at selv om der slet ikke var nogen and deri, vilde det ikke undlade at bevæge sig på ganske samme måde, som det nu gjør, når det ikke styres af viljens eller åndens herredømme; jeg indser da let, at det vilde være ligeså naturligt for dette legeme, når det f. eks. var vattersottigt, at lide af tørhed i ganen, hvilket i bevistheden pleier at frembringe fornemmelse af tørst, og ved denne torhed at drives til at bevæge sine nerver og andre dele på den måde, som fordres for at drikke, og således oge sit onde og skade sig selv, – som det er naturligt for det, når det ellers føler sig uvel, ved en lignende ganetorhed at drives til at drikke til sit gavn; nu, i henseende til det brug, hvortil et ur er bestemt af sin fabrikant, kan jeg vel sige, at det afviger<noinclude><references/></noinclude> q6k094asebc27g465zo5nijss2ur3rt 316995 316977 2026-04-13T16:21:37Z Øystein Tvede 3938 316995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme usandhed ind i de domme, som jeg på denne måde kommer til. Der fremstiller sig her endnu blot en vanskelighed angående de ting, som naturen lærer mig at søge og at sky, og ligeledes angående de indre fornemmelser, som den har bragt ind i mig; thi det forekommer mig, at jeg undertiden har bemerket vildfarelse deri, og altså at man ligefrem bedrages af naturen; som f. eks. når nogen, forledet af en behagelig smag, spiser forgiftet mad. Men da leder dog naturen ham blot til at spise det, hvori den behagelige smag er, men ikke giften, som den tydeligvis er uvidende om; heraf kan da intet andet sluttes, end at denne natur ikke er alvidende; og dette er ikke underligt; thi eftersom mennesket er et begrænset væsen, kan det kun have en begrænset erkjendelse. Men vi bedrager os også ofte selv i de ting, hvortil vi ligefrem fores af naturen, således når de syge ønsker at drikke eller spise ting, der kan skade dem. Man vil måske hertil sige, at grunden til, at de bedrager sig, er, at deres natur er bedærvet; men dette ophæver ikke vanskeligheden; thi et sygt menneske er ikke mindre en Guds skabning end et friskt; og derfor er det ikke mindre stridende mod Guds godhed, at den syge skulde have en bedragerisk natur, end at den friske skulde have en sådan. Og ligesom et ur, sammensat af hjul og lodder, ikke mindre nøie følger alle naturlove, når det er slet gjort og ikke viser ret tid, som når det helt opfylder sin bestemmelse, således anser jeg også det menneskelige legeme for en maskine således bygget og sammensat af ben, nerver, muskler, årer, blod og hud, at selv om der slet ikke var nogen and deri, vilde det ikke undlade at bevæge sig på ganske samme måde, som det nu gjør, når det ikke styres af viljens eller åndens herredømme; jeg indser da let, at det vilde være ligeså naturligt for dette legeme, når det f. eks. var vattersottigt, at lide af tørhed i ganen, hvilket i bevistheden pleier at frembringe fornemmelse af tørst, og ved denne tørhed at drives til at bevæge sine nerver og andre dele på den måde, som fordres for at drikke, og således oge sit onde og skade sig selv, – som det er naturligt for det, når det ellers føler sig uvel, ved en lignende ganetørhed at drives til at drikke til sit gavn; nu, i henseende til det brug, hvortil et ur er bestemt af sin fabrikant, kan jeg vel sige, at det afviger<noinclude><references/></noinclude> djpa6hxsa42hrrz0jlo5gqgrjxuocv2 104 135190 316956 316863 2026-04-13T15:45:55Z Øystein Tvede 3938 316956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra sin natur, når det ikke viser tiden rigtig, og på samme måde i henseende til det menneskelige legemes maskine, der er bygget til at udføre sine bevægelser, har jeg grund til at tro, at det også afviger fra sin natur, når dets gane er tor, medens drik ikke tjener det til gode; men med alt dette erkjender jeg dog, at den sidste måde at forklare naturen på er meget forskjellig fra den anden; thi i det sidste tilfælde foreligger der ikke andet end en viss ydre betegnelse, som helt og holdent afhænger af min tanke, der sammenligner et sygt menneske og et dårligt ur med den forestilling, som jeg har om et friskt menneske og et godt ur, og denne betegnelse har intet at bestille med tingene, sådan som de er i virkeligheden; ved naturen i den anden betydning derimod forstår jeg noget, der virkelig findes i tingene og altså ikke er uden sandhed. Men skjønt det, med hensyn til et vattersottigt legeme, kun er en ydre betegnelse, når man siger, at dets natur er fordærvet, når det har en tør gane og dog intet behov for drikke, så er det dog, med hensyn til den hele sammensætning, eller foreningen af legeme og ånd, ikke en blot og bar betegnelse, men en virkelig vildfarelse af naturen, når det tørster, medens drikke er skadeligt for det. Det bliver derfor nødvendigt at undersøge, hvorledes det kan gå til, at Guds godhed ikke forhindrer, at denne menneskelige natur, taget i denne betydning, er mangelfuld og bedragerisk. For da at begynde denne undersøgelse, bemerker jeg her for det første, at der er en stor forskjel mellem ånden og legemet, idet legemet ifølge sin natur altid er deleligt, og ånden er fuldstændig udelelig. Thi når jeg betragter den, d. e. når jeg betragter mig selv, forsåvidt som jeg blot er en tænkende ting, så kan jeg ikke i mig adskille forskjellige dele, men jeg erkjender klart, at jeg er en fuldstændig enkelt og hel ting. Og omendskjønt hele ånden synes at være forenet med hele legemet, så erkjender jeg dog meget vel, at om man berøver det en fod eller en arm eller nogen anden del, så har man dog intet berovet min. ånd. Og evnerne til at ville, fole, begribe o. s. v. kan ikke egentlig kaldes dens dele, eftersom det er den ene og samme ånd, der vil, føler og begriber. Men med de legemlige ting er det ganske modsat; thi jeg kan ikke tænke mig noget-<noinclude><references/></noinclude> 24xu9pp6z293qvexv9phcvobt9ih62b 316961 316956 2026-04-13T15:49:11Z Øystein Tvede 3938 316961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra sin natur, når det ikke viser tiden rigtig, og på samme måde i henseende til det menneskelige legemes maskine, der er bygget til at udføre sine bevægelser, har jeg grund til at tro, at det også afviger fra sin natur, når dets gane er tor, medens drik ikke tjener det til gode; men med alt dette erkjender jeg dog, at den sidste måde at forklare naturen på er meget forskjellig fra den anden; thi i det sidste tilfælde foreligger der ikke andet end en viss ydre betegnelse, som helt og holdent afhænger af min tanke, der sammenligner et sygt menneske og et dårligt ur med den forestilling, som jeg har om et friskt menneske og et godt ur, og denne betegnelse har intet at bestille med tingene, sådan som de er i virkeligheden; ved naturen i den anden betydning derimod forstår jeg noget, der virkelig findes i tingene og altså ikke er uden sandhed. Men skjønt det, med hensyn til et vattersottigt legeme, kun er en ydre betegnelse, når man siger, at dets natur er fordærvet, når det har en tør gane og dog intet behov for drikke, så er det dog, med hensyn til den hele sammensætning, eller foreningen af legeme og ånd, ikke en blot og bar betegnelse, men en virkelig vildfarelse af naturen, når det tørster, medens drikke er skadeligt for det. Det bliver derfor nødvendigt at undersøge, hvorledes det kan gå til, at Guds godhed ikke forhindrer, at denne menneskelige natur, taget i denne betydning, er mangelfuld og bedragerisk. For da at begynde denne undersøgelse, bemerker jeg her for det første, at der er en stor forskjel mellem ånden og legemet, idet legemet ifølge sin natur altid er deleligt, og ånden er fuldstændig udelelig. Thi når jeg betragter den, d. e. når jeg betragter mig selv, forsåvidt som jeg blot er en tænkende ting, så kan jeg ikke i mig adskille forskjellige dele, men jeg erkjender klart, at jeg er en fuldstændig enkelt og hel ting. Og omendskjønt hele ånden synes at være forenet med hele legemet, så erkjender jeg dog meget vel, at om man berøver det en fod eller en arm eller nogen anden del, så har man dog intet berovet min. ånd. Og evnerne til at ville, føle, begribe o. s. v. kan ikke egentlig kaldes dens dele, eftersom det er den ene og samme ånd, der vil, føler og begriber. Men med de legemlige ting er det ganske modsat; thi jeg kan ikke tænke mig noget-<noinclude><references/></noinclude> iw82pv2kx96dsy3wy0bmcg27qto880l 104 135191 316957 316864 2026-04-13T15:46:36Z Øystein Tvede 3938 316957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>somhelst legeme, det være nokså lidet, som jeg ikke let i tanken kan sønderdele, og netop herved forstår jeg, at det er deleligt. Og dette alene vilde være tilstrækkeligt til at lære mig, at ånden er ganske forskjellig fra legemet, hvis jeg ikke allerede på anden måde havde indseet dette. Jeg bemerker også, at ånden ikke umiddelbart modtager indtryk af alle legemets dele, men kun af hjernen eller måske endog kun af en af dens mindste dele, nemlig den del, hvori man siger, at almensansen indeholdes, hvilken, så ofte som den befinder sig i samme tilstand, bringer anden til at føle de samme ting, selv om imidlertid legemets andre dele kan være i en forskjellig tilstand, således som det bevises ved en mængde erfaringer, der ikke her behover at opregnes. Jeg bemerker desuden, at legemets natur er sådan, at ingen af dets dele kan sættes i bevægelse af en anden del, der befinder sig på nogen afstand, uden at den også på samme måde vilde kunne bevæges af enhver mellemliggende del, skjønt den fjernere del da var ganske uvirksom. Har man f. eks. en udstrakt snor ABCD, og trækker man så i delen D, så vil den første del, A, ikke bevæges på nogen anden måde, end om man trak i en af de mellemliggende dele, B eller C, medens D imidlertid forblev ubevægelig. Og på samme måde, når jeg føler smerte i foden, lærer naturvidenskaben mig, at denne følelse meddeler sig ved hjælp af de i foden udbredte nerver, der er ligesom spændte strenge, der fører til hjernen, og når man trækker i dem i foden, så trækker de også på samme tid i det sted i hjer nen, hvortil de går, og fremkalder der en viss bevægelse, som naturen har indstiftet for at bringe ånden til at føle en smerte, der synes at være i foden; men eftersom disse nerver må gå igjennem læggen, låret, ryggen og halsen for at kunne nå fra foden til hjernen, så kan det hænde, selv om deres yderste ender, som er i foden, ikke bevæges, men blot en af de mellemliggende dele, at dog ikke desto mindre de samme dele i hjernen bevæges, som når foden såres; og heraf vil det da nodvendigvis følge, at ånden føler den samme smerte. Og på samme måde må man domme om de andre sanse-fornemmelser. Endelig bemerker jeg, at eftersom enhver af de bevægelser, som finder sted i den del af hjernen, hvorfra<noinclude><references/></noinclude> htrje5i4e2i8rpnkjv1wviyg3qhouxh 316958 316957 2026-04-13T15:46:59Z Øystein Tvede 3938 316958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>somhelst legeme, det være nokså lidet, som jeg ikke let i tanken kan sønderdele, og netop herved forstår jeg, at det er deleligt. Og dette alene vilde være tilstrækkeligt til at lære mig, at ånden er ganske forskjellig fra legemet, hvis jeg ikke allerede på anden måde havde indseet dette. Jeg bemerker også, at ånden ikke umiddelbart modtager indtryk af alle legemets dele, men kun af hjernen eller måske endog kun af en af dens mindste dele, nemlig den del, hvori man siger, at almensansen indeholdes, hvilken, så ofte som den befinder sig i samme tilstand, bringer anden til at føle de samme ting, selv om imidlertid legemets andre dele kan være i en forskjellig tilstand, således som det bevises ved en mængde erfaringer, der ikke her behover at opregnes. Jeg bemerker desuden, at legemets natur er sådan, at ingen af dets dele kan sættes i bevægelse af en anden del, der befinder sig på nogen afstand, uden at den også på samme måde vilde kunne bevæges af enhver mellemliggende del, skjønt den fjernere del da var ganske uvirksom. Har man f. eks. en udstrakt snor ABCD, og trækker man så i delen D, så vil den første del, A, ikke bevæges på nogen anden måde, end om man trak i en af de mellemliggende dele, B eller C, medens D imidlertid forblev ubevægelig. Og på samme måde, når jeg føler smerte i foden, lærer naturvidenskaben mig, at denne følelse meddeler sig ved hjælp af de i foden udbredte nerver, der er ligesom spændte strenge, der fører til hjernen, og når man trækker i dem i foden, så trækker de også på samme tid i det sted i hjer nen, hvortil de går, og fremkalder der en viss bevægelse, som naturen har indstiftet for at bringe ånden til at føle en smerte, der synes at være i foden; men eftersom disse nerver må gå igjennem læggen, låret, ryggen og halsen for at kunne nå fra foden til hjernen, så kan det hænde, selv om deres yderste ender, som er i foden, ikke bevæges, men blot en af de mellemliggende dele, at dog ikke desto mindre de samme dele i hjernen bevæges, som når foden såres; og heraf vil det da nodvendigvis følge, at ånden føler den samme smerte. Og på samme måde må man domme om de andre sanse-fornemmelser. Endelig bemerker jeg, at eftersom enhver af de bevægelser, som finder sted i den del af hjernen, hvorfra<noinclude><references/></noinclude> lmj44ms2bunvfc4k4194seyottjvd69 316989 316958 2026-04-13T16:17:09Z Øystein Tvede 3938 316989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>somhelst legeme, det være nokså lidet, som jeg ikke let i tanken kan sønderdele, og netop herved forstår jeg, at det er deleligt. Og dette alene vilde være tilstrækkeligt til at lære mig, at ånden er ganske forskjellig fra legemet, hvis jeg ikke allerede på anden måde havde indseet dette. Jeg bemerker også, at ånden ikke umiddelbart modtager indtryk af alle legemets dele, men kun af hjernen eller måske endog kun af en af dens mindste dele, nemlig den del, hvori man siger, at almensansen indeholdes, hvilken, så ofte som den befinder sig i samme tilstand, bringer anden til at føle de samme ting, selv om imidlertid legemets andre dele kan være i en forskjellig tilstand, således som det bevises ved en mængde erfaringer, der ikke her behover at opregnes. Jeg bemerker desuden, at legemets natur er sådan, at ingen af dets dele kan sættes i bevægelse af en anden del, der befinder sig på nogen afstand, uden at den også på samme måde vilde kunne bevæges af enhver mellemliggende del, skjønt den fjernere del da var ganske uvirksom. Har man f. eks. en udstrakt snor ABCD, og trækker man så i delen D, så vil den første del, A, ikke bevæges på nogen anden måde, end om man trak i en af de mellemliggende dele, B eller C, medens D imidlertid forblev ubevægelig. Og på samme måde, når jeg føler smerte i foden, lærer naturvidenskaben mig, at denne følelse meddeler sig ved hjælp af de i foden udbredte nerver, der er ligesom spændte strenge, der fører til hjernen, og når man trækker i dem i foden, så trækker de også på samme tid i det sted i hjer nen, hvortil de går, og fremkalder der en viss bevægelse, som naturen har indstiftet for at bringe ånden til at føle en smerte, der synes at være i foden; men eftersom disse nerver må gå igjennem læggen, låret, ryggen og halsen for at kunne nå fra foden til hjernen, så kan det hænde, selv om deres yderste ender, som er i foden, ikke bevæges, men blot en af de mellemliggende dele, at dog ikke desto mindre de samme dele i hjernen bevæges, som når foden såres; og heraf vil det da nødvendigvis følge, at ånden føler den samme smerte. Og på samme måde må man domme om de andre sanse-fornemmelser. Endelig bemerker jeg, at eftersom enhver af de bevægelser, som finder sted i den del af hjernen, hvorfra<noinclude><references/></noinclude> q51q72jtwtamwzruh84panqxf9jvft9 104 135193 316959 316866 2026-04-13T15:47:35Z Øystein Tvede 3938 316959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af noget andet, så er det meget rimeligere, at den altid giver sig tilkjende for ånden som smerte i foden, end som noget andet. Og om det undertiden hænder, at ganens tørhed ikke som sedvanlig kommer deraf, at det at drikke fordres til legemets sundhed, men af en ganske modsat årsag, således som hos de vattersottige, så er det dog meget bedre, at fornemmelsen bedrager i dette tilfælde, end at den tvertimod altid skulde bedrage, når legemet var friskt. Og på samme måde med andre tilfælde. Og denne betragtning hjælper mig meget, ikke blot til at erkjende alle de vildfarelser, som min natur er underkastet, men også til lettere at undgå dem eller rette på dem. Thi da jeg ved, at alle sanser meget oftere giver mig rigtig end urigtig besked om de ting, som angår det for legemet nyttige, og da jeg næsten altid kan bruge flere af dem til at undersøge den samme ting med, og desuden også hukommelsen til at forbinde det nærværende med det forbigangne, og forstanden, som allerede har opdaget alle vildfarelsens årsager, så behøver jeg herefter ikke at frygte for, at der skal findes nogen falskhed i de ting, der almindelig viser sig for mine sanser. Og jeg kan tilbagevise den tvil, jeg i disse dage har havt, som overdreven og latterlig, især hin almindelige usikkerhed angående søvnen, som jeg ikke kunde skjelne fra den vågne tilstand; thi nu finder jeg her en særdeles stor forskjel, idet vor hukommelse aldrig kan sammenbinde vore drømme med hinanden og med hele livets rækkefølge, således som den pleier at gjøre med de ting, som vi oplever i vågen tilstand. Og dersom nogen, under min vågne tilstand, pludselig viste sig for mig og atter pludselig forsvandt, således som drømmebilleder gjør, og uden at jeg kunde fatte, hvorfra han kom eller hvorhen han gik, så vilde jeg ikke uden grund heller anse ham for en illusion eller et fantasifoster, dannet ì min hjerne, end for et virkeligt menneske. Men når jeg bemerker ting, som jeg klart erkjender med hensyn til sted og tid, og som jeg uden nogen afbrydelse kan knytte til hele mit øvrige liv, så er jeg fuldstændig sikker på, at jeg opfatter disse ting i vågen tilstand og ikke i søvne. Og jeg kan ikke på nogen måde tvile om sandheden af disse ting, når jeg har kaldt til hjælp alle mine sanser, min hukommelse og min forstand, for at undersøge dem, og jeg<noinclude><references/></noinclude> 9hnf0a66fz6kpb9wao14nv1ad06k7pk 316978 316959 2026-04-13T16:12:38Z Øystein Tvede 3938 316978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af noget andet, så er det meget rimeligere, at den altid giver sig tilkjende for ånden som smerte i foden, end som noget andet. Og om det undertiden hænder, at ganens tørhed ikke som sedvanlig kommer deraf, at det at drikke fordres til legemets sundhed, men af en ganske modsat årsag, således som hos de vattersottige, så er det dog meget bedre, at fornemmelsen bedrager i dette tilfælde, end at den tvertimod altid skulde bedrage, når legemet var friskt. Og på samme måde med andre tilfælde. Og denne betragtning hjælper mig meget, ikke blot til at erkjende alle de vildfarelser, som min natur er underkastet, men også til lettere at undgå dem eller rette på dem. Thi da jeg ved, at alle sanser meget oftere giver mig rigtig end urigtig besked om de ting, som angår det for legemet nyttige, og da jeg næsten altid kan bruge flere af dem til at undersøge den samme ting med, og desuden også hukommelsen til at forbinde det nærværende med det forbigangne, og forstanden, som allerede har opdaget alle vildfarelsens årsager, – så behøver jeg herefter ikke at frygte for, at der skal findes nogen falskhed i de ting, der almindelig viser sig for mine sanser. Og jeg kan tilbagevise den tvil, jeg i disse dage har havt, som overdreven og latterlig, især hin almindelige usikkerhed angående søvnen, som jeg ikke kunde skjelne fra den vågne tilstand; thi nu finder jeg her en særdeles stor forskjel, idet vor hukommelse aldrig kan sammenbinde vore drømme med hinanden og med hele livets rækkefølge, således som den pleier at gjøre med de ting, som vi oplever i vågen tilstand. Og dersom nogen, under min vågne tilstand, pludselig viste sig for mig og atter pludselig forsvandt, således som drømmebilleder gjør, og uden at jeg kunde fatte, hvorfra han kom eller hvorhen han gik, så vilde jeg ikke uden grund heller anse ham for en illusion eller et fantasifoster, dannet ì min hjerne, end for et virkeligt menneske. Men når jeg bemerker ting, som jeg klart erkjender med hensyn til sted og tid, og som jeg uden nogen afbrydelse kan knytte til hele mit øvrige liv, så er jeg fuldstændig sikker på, at jeg opfatter disse ting i vågen tilstand og ikke i søvne. Og jeg kan ikke på nogen måde tvile om sandheden af disse ting, når jeg har kaldt til hjælp alle mine sanser, min hukommelse og min forstand, for at undersøge dem, og jeg<noinclude><references/></noinclude> 38qkbne5oc52nujyhxxzh98qd7b9z8q 104 135196 317005 316897 2026-04-13T21:20:45Z Øystein Tvede 3938 317005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|RENÉ DESCARTES: BETRAGTNINGER {{xx-mindre|OVER}} {{x-større|FILOSOFIENS GRUNDLAG}} {{xx-mindre|HVORI GUDS TILVÆRELSE OG FORSKJELLEN MELLEM DEN<br> MENNESKELIGE ÅND OG LEGEMET PÅVISES}} {{xx-mindre|{{sp|PÅ NORSK}}}} {{xx-mindre|VED}} {{sp|H. C. HANSEN}} {{xx-mindre|CAND. REAL.}} {{xx-mindre|MED FORORD AF PROFESSOR DR. J. MOURLY VOLD}} {{xx-mindre|KRISTIANIA<br> {{sp|TH. STEENS FORLAGSEXPEDITION}}<br> 1894}}}}<noinclude><references/></noinclude> l2ktmrrp0srd2rtayllzfhe5bhvir68