Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 63759 317075 248683 2026-04-15T17:16:53Z Johshh 5303 317075 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Blik ud i Philosophiens Fremtid]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Marcus Jacob Monrad|Marcus Jacob Monrad]] |Oversetter= |Utgiver=Jacob Dybwad |Illustrator= |Forlag=Brøgger |Institusjon=Christiania Videnskabsselskab |Sted=Christiania |Ar=1896 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=tittel 2=blank 3=tittel 4=blank 5=3/> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 7zatipugjwksjf8q2wi2ws64y8ckcml 828 97612 317081 235705 2026-04-16T10:57:46Z Johshh 5303 frå den engelske. 317081 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local yesno = require('Module:Yesno') function p._namespace_other(args) local namespace = string.lower(args.demospace or mw.title.getCurrentTitle().nsText) namespace = string.gsub(namespace, ' ', '_') local target = string.lower(args.target or 'main') if yesno(args['include-talk']) then namespace = string.gsub(namespace, '[%s_]*talk', '') end local special_targets = { ['talk'] = function (ns) return mw.title.new(mw.title.getCurrentTitle().rootText, ns).isTalkPage end, ['main'] = function (ns) return ns == '' or ns == 'main' end } if namespace == target or (special_targets[target] and special_targets[target](namespace)) then return args[1] else return args[2] end end function p.namespace_other(frame) return p._namespace_other(getArgs(frame)) end local function _page_index_other(args) local page_entry = args['page index'] or args['page'] or args[1] local index_entry = args['page index'] or args['index'] or args[2] local other_entry = args['other'] or args[3] local namespace = string.lower(args.demospace or mw.title.getCurrentTitle().nsText) namespace = string.gsub(namespace, ' ', '_') namespace = string.gsub(namespace, '[%s_]*talk', '') return (namespace == 'page' and page_entry) or (namespace == 'index' and index_entry) or other_entry end function p.page_index_other(frame) return _page_index_other(getArgs(frame)) end return p 8mk1vq1pikiuuut9c6e0xtb4jtim4x4 106 97816 317070 286358 2026-04-15T16:56:39Z Johshh 5303 317070 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fremskridt og Fattigdom]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Henry George|Henry George]] |Oversetter=[[Forfatter:Viggo Ullmann|Viggo Ullmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1886 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist from=3 to=590 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Fremskridt og Fattigdom.djvu/9}} {{Side:Fremskridt og Fattigdom.djvu/10}} }} s03y7i323ek2n95u11p3m9lav05a3zi 104 97838 317089 236190 2026-04-16T11:12:23Z Johshh 5303 317089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{sp|CONTENTS.}}}} {{rule|width=2em}} {{smaller block/s}} {{TOC begin}} {{TOC row r|3|{{asc|Page}}}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|Front matter. {{x-sm|(not in original TOC)}}}}{{pbr}}|class=wst-toc-aux}} {{TOC row 2dot-1|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Opinions of the Press|Opinions of the Press.]]|1|class=wst-toc-aux}} {{TOC row 2dot-1|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Preface to Fourth Edition|Preface to Fourth Edition.]]|vii|class=wst-toc-aux}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Introductory|Introductory.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 2dot-1|The Problem.|3}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1|Book I—Wages and Capital.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1/Chapter 1|I—The current doctrine—its insufficiency.]]|15}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1/Chapter 2|II—The meaning of the terms.]]|27}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1/Chapter 3|III—Wages not drawn from capital, but produced by the labor.]]|44}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1/Chapter 4|IV—The maintenance of laborers not drawn from capital.]]|63}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 1/Chapter 5|V—The real functions of capital.]]|71}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 2|Book II—Population and Subsistence.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 2/Chapter 1|I—The Malthusian theory—its genesis and support.]]|81}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 2/Chapter 2|II—Inferences from fact.]]|92}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 2/Chapter 3|III—Inferences from analogy.]]|115}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 2/Chapter 4|IV—Disproof of the Malthusian theory.]]|125}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3|Book III—The Laws of Distribution.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 1|I—The inquiry narrowed to the laws of distribution—necessary relation of these laws.]]|137}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 2|II—Rent and the law of rent.]]|148}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 3|III—Interest and the cause of interest.]]|155}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 4|IV—Of spurious capital and of profits often mistaken for interest.]]|170}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 5|V—The law of interest.]]|176}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 6|VI—Wages and the law of wages.]]|184}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 7|VII—Correlation and co-ordination of these laws.]]|196}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 3/Chapter 8|VIII—The statics of the problem thus explained.]]|198}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 4|Book IV—Effect of Material Progress upon the Distribution of Wealth.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 4/Chapter 1|I—The dynamics of the problem yet to seek.]]|205}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 4/Chapter 2|II—Effect of increase of population upon the distribution of wealth.]]|207}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 4/Chapter 3|III—Effect of improvements in the arts upon the distribution of wealth.]]|220}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 4/Chapter 4|IV—Effect of the expectation raised by material progress.]]|230}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 5|Book V—The Problem Solved.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 5/Chapter 1|I—The primary cause of recurring paroxysms of industrial depression.]]|237}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 5/Chapter 2|II—The persistence of poverty amid advancing wealth.]]|254}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{sc|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 6|Book VI—The Remedy.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1|Chapter|[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 6/Chapter 1|I—Insufficiency of remedies currently advocated.]]|269}} {{TOC row 1-dot-1||[[Progress and Poverty (George, D. Appleton & Company, fifth edition)/Book 6/Chapter 2|II—The true remedy.]]|295}}<noinclude><references/></noinclude> kwbwk40xx71wuwml9hqr6de2mw2iwux 317095 317089 2026-04-16T11:34:53Z Johshh 5303 litt bedre 317095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{sp|Indhold.}}}} {{rule|width=2em}} {{smaller block/s}} {{TOC begin}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom|Indledning.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 2dot-1|Opgaven.|1}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1|Arbejdsløn og kapital]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]]|14}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]]|28}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]]|46}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]]|68}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]]|78}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2|Befolking og livsfornødenheder]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]]|88}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]]|101}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]]|130}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]]|142}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3|Lovene for formuesfordelingen]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]]|155}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]]|168}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]]|176}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]]|193}}<noinclude><references/></noinclude> jj7x3mt6kfue1l25mqfhow6oncsi5uc 317096 317095 2026-04-16T11:36:06Z Johshh 5303 317096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{sp|Indhold.}}}} {{rule|width=2em}} {{smaller block/s}} {{TOC begin}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom|Indledning.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 2dot-1|Opgaven.|1}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1|Arbejdsløn og kapital]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]]|14}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]]|28}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]]|46}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]]|68}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]]|78}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2|Befolking og livsfornødenheder]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]]|88}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]]|101}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]]|130}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]]|142}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3|Lovene for formuesfordelingen]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]]|155}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]]|168}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]]|176}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]]|193}} {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> o7hinc4d8jz87crif2ce3gjq91m38sb 317099 317096 2026-04-16T11:39:53Z Johshh 5303 317099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{sp|Indhold.}}}} {{rule|width=2em}} {{smaller block/s}} {{TOC begin}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom|Indledning.]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 2dot-1|Opgaven.|1}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1|Arbejdsløn og kapital]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]]|14}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]]|28}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]]|46}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]]|68}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]]|78}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2|Befolking og livsfornødenheder]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]]|88}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]]|101}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]]|130}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]]|142}} {{TOC row c|3|{{pbr}}{{kapitel|[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3|Lovene for formuesfordelingen]]}}{{pbr}}}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]]|155}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]]|168}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]]|176}} {{TOC row 1-dot-1||[[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]]|193}}<noinclude>{{TOC end}}{{smaller block/e}}</noinclude> khaszq3vkzkllmba2y4yicd1rsd9ro3 0 97839 317071 246819 2026-04-15T16:57:01Z Johshh 5303 317071 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremskridt og Fattigdom.djvu" from=9 to=11 header=1 /> [[Kategori:Litterære verk]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] 3j7h34xeojmo7uwjl0mgr8i6q3zwl67 106 114978 317101 274622 2026-04-16T11:56:08Z Johshh 5303 317101 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Throndhjems Mysterier]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Christian Monsen|Christian Monsen]] |Oversetter= |Utgiver=Chr. Høyfagers Bogtrykkeri |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Trondheim |Ar=1856 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Trondhjems Mysterier.pdf/2}} }} idzgqjf0fkjy90gf1wfi4u20a038czf 0 116346 317076 279671 2026-04-16T10:46:13Z Johshh 5303 nu med Padded page break 317076 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=6 to=6 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=7 to=7 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=9 to=9 /> [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] s0mrhcv9v5u7zlmiyanle4g8dprmojt 104 135177 317051 316948 2026-04-15T12:01:22Z Øystein Tvede 3938 317051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flere måder, at denne forestilling ikke er noget indbildt eller opfundet, alene afhængigt af min tanke, men at det er billedet af en sand og uforanderlig natur; for det første, fordi jeg ikke kan udtænke nogen anden ting end Gud, til hvis væsen der skulde høre tilværelse; dernæst fordi jeg ikke kan tænke mig to eller flere væsener som Gud: og forudsat at der nu er en Gud, som er til, så indser jeg klart, at han må have været før i al evighed, og at han vil være i al evighed i fremtiden; og endelig fordi jeg i Gud erkjender mange andre ting, som jeg ikke kan formindske eller forandre. Hvilken bevisgrund jeg forøvrigt bruger, kommer jeg bestandig tilbage til dette, at kun de ting, som jeg klart og tydelig fatter, har kraft til fuldstændig at overbevise mig. Og skjønt blandt de ting, som jeg således fatter, nogle er åbenbare for enhver, medens andre kun indsees af dem, der betragter dem nærmere og undersøger dem nøiere, så ansees disse sidste ting, når de først er opdagede, dog ikke for mindre visse end hine. Således synes f. eks. det, at i en retvinklet trekant kvadratet på den største side er lig summen af kvadraterne på de to andre, fra først af ikke så let at forstå, som at den største side ligger ligeoverfor den største vinkel; og dog, efterat det først er erkjendt, er man ligeså overbevist om sandheden af det ene, som af det andet. Og med hensyn til Gud er det visselig så, at hvis min ånd ikke var belemret med fordomme, og hvis min tanke ikke adspredtes ved den stadige nærværelse af sansetingenes billeder, så vilde der intet være, som jeg snarere og lettere kunde erkjende end ham. Thi hvad kan i sig selv være mere åbenbart, end at der er et høieste væsen eller en Gud, i forestillingen om hvem tilværelse nødvendig er indbefattet, og at han altså er til? Og skjønt jeg for ret at fatte denne sandhed har behøvet at anstrenge min ånd meget, så er jeg dog nu ikke blot ligeså sikker derpå, som på det, der synes mig aller sikrest, men desuden bemerker jeg nu, at alle andre tings vished afhænger så fuldstændig deraf, at uden denne erkjendelse kan intet andet fuldstændig erkjendes. Thi rigtignok er jeg af en sådan natur, at så snart som jeg opfatter noget meget klart og tydelig, kan jeg ikke andet end tro, at det er sandt; men da jeg dog er af en sådan natur, at jeg ikke stadig kan holde min ånd fæstet<noinclude><references/></noinclude> t1luoaep8tm239o3190b3v6zxiwdc22 104 135178 317052 316851 2026-04-15T12:04:58Z Øystein Tvede 3938 317052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>på en enkelt ting, og jeg ofte erindrer at have antaget en ting for sand, når jeg da ophører at betragte de grunde, som har tvunget mig til at dømme således, kan det imidlertid hænde, at andre grunde fremstiller sig for mig, hvorved jeg let kunde forandre mening, hvis jeg ikke vidste, at der var en Gud; og således vilde jeg aldrig have nogen sand og sikker viden om nogensomhelst ting, men blot uklare og ubestemte meninger. Således f. eks., når jeg betragter trekantens natur, så erkjender jeg, der er en smule fortrolig med geometrien, tydelig nok, at dens tre vinkler er lig to rette, og idet jeg henvender min tanke på beviset herfor, er det mig ikke muligt at tro noget andet; men så snart, som jeg vender min opmerksomhed bort fra beviset, husker jeg nok, at jeg engang klart har forstået det; men jeg kunde dog let komme i tvil om dets sandhed, hvis jeg ikke vidste, at der er en Gud; thi jeg kunde da overtale mig til at tro, at jeg var således beskaffen af naturen, at jeg let kunde tage feil, endog i de ting, som jeg troede at opfatte med den største klarhed og sikkerhed; så meget mere, som jeg erindrer, at jeg ofte har anseet mange ting for sande og sikre, som senere andre grunde har bragt mig til at erklære for fuldstændig usande. Men efterat jeg har erkjendt, at der er en Gud, og da jeg på samme tid har erkjendt, at alting afhænger af ham, og at han ikke bedrager, og da jeg ikke deraf har sluttet, at alt, hvad jeg opfatter klart og tydelig, må være sandt, selv om jeg da ikke mere tænker på de grunde, hvorfor jeg har dømt noget for sandt, når jeg blot erindrer, at jeg har forstået det klart og tydelig, så kan ingen modgrund anføres, der kunde bringe mig i tvil; og således har jeg en sand og sikker viden. Og denne samme viden udstrækker sig også til alle de andre ting, som jeg erindrer tidligere at have bevist, således også geometriens sandheder og lignende; hvad skulde man nemlig nu have at indvende mod mig? Mon det, at jeg er sådan beskaffen, at jeg ofte tager feil? Men jeg ved jo allerede, at jeg kan ikke tage feil i, hvad jeg klart indser. Mon det, at jeg ofte før har anseet sådanne ting for sande og sikre, som jeg bagefter har erkjendt at være usande? Men disse ting havde jeg ikke erkjendt klart og tydelig, og da jeg endnu ikke kjendte den regel, hvorved jeg kunde sikre mig sandheden, førtes jeg til at tro disse ting ved grunde, som jeg senere har erkjendt<noinclude><references/></noinclude> su00z1yw6rhnewt2cj78tw3co3lwzii 104 135179 317053 316972 2026-04-15T12:07:14Z Øystein Tvede 3938 317053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at være mindre sterke end jeg dengang indbildte mig. Hvad kan man da videre indvende mod mig? Mon det, at jeg sover (hvad jeg ovenfor har indvendt mod mig selv), eller at alle de tanker, som jeg nu har, ikke er sandere end de drømme, som vi fremfantaserer i søvne? Men selv dette forandrer ikke sagen; thi selv om jeg sov, vilde alt det, der fremstiller sig tydelig for min ånd, være fuldkommen sandt. Og således indser jeg klart, at al videnskabs vished og sandhed afhænger udelukkende af erkjendelsen af den sande Gud; således at før jeg kjendte ham, kunde jeg ikke fuldstændig erkjende noget andet. Men nu, da jeg kjender ham, har jeg midlet til at erhverve en fuldkommen viden om uendelig mange ting, ikke alene om det, som er i ham, men også om det, der tilhører den legemlige natur, som er gjenstand for den rene mathematik. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|Sjette betragtning.}} '''''Om de materielle tings tilværelse, og om den virkelige''''' '''''forskjel mellem sjælen og legemet.'''''}} Det står nu kun tilbage at undersøge, om der er materielle ting til; og jeg ved i det mindste allerede, at der {{sp|ka|n}} være sådanne, forsåvidt som man betragter dem som gjenstande for geometriens beviser, thi da opfatter jeg dem klart og tydelig. Thi der er ingen tvil om, at Gud har magt til at frembringe alle de ting, som jeg er istand til at opfatte tydelig; og jeg har aldrig tænkt, at det skulde være umuligt for ham at gjøre nogetsomhelst, uden når jeg stødte på en modsigelse, idet jeg søgte klart at forstå det. Endvidere: den forestillingsevne, som er i mig, og som erfaringen viser mig, at jeg bruger, når jeg henvender min opmerksomhed på materielle ting, overbeviser mig om deres tilværelse; thi når jeg opmerksomt undersøger, hvad forestillingsevnen er, så finder jeg, at den ikke er andet end en viss anvendelse af erkjendelsesevnen på et legeme, der er inderlig nærværende for den, og som altså består. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2scwlwbyhidkq6dfaut8igla1t7pjea 104 135180 317054 316949 2026-04-15T12:10:17Z Øystein Tvede 3938 317054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og for at gjøre dette ganske åbenbart, bemerker jeg for det første den forskjel, som der er mellem forestillingsevnen og den rene erkjendelse. Når jeg f. eks. forestiller mig en trekant, så begriber jeg ikke blot, at det er en figur sammensat af tre linjer, men samtidig anskuer jeg disse tre linjer som nærværende ved min ånds kraft: og dette er det, jeg kalder at forestille mig noget. Vil jeg derimod forestille mig en tusendkant, så indser jeg straks, at det er en figur bestående af tusend sider, ligeså let som, at en trekant er en figur bestående blot af tre sider; men jeg kan ikke forestille mig tusendkantens tusend sider ligesom jeg forestiller mig trekantens tre, og jeg kan ikke så at sige anskue dem som nærværende med min ånds øine. Og da jeg er vant til altid at benytte min forestillingsevne, når jeg tænker på legemlige ting, så forestiller jeg mig ganske vist også ved tanken på en tusendkant på en forvirret måde en eller anden figur; men dog er det ganske klart, at denne figur ikke er en tusendkant, eftersom den ingenlunde adskiller sig fra den figur, som jeg forestiller mig, når jeg tænker på en titusendkant eller en hvilkensomhelst anden figur med mange kanter, og eftersom den ingenlunde tjener til at åbenbare de egenskaber, som udgjør forskjellen mellem tusendkanten og de andre mangekanter. Er der tale om at betragte en femkant, så kan jeg ganske vist begribe dens figur, såvelsom tusendkantens, uden hjælp af forestillingsevnen; men jeg kan også forestille mig den, idet jeg henvender min ånds opmerksomhed på hver af dens fem sider og på det samlede rum, som de omfatter. Men da erkjender jeg klart, at når jeg skal forestille mig noget, har jeg brug for en særlig åndsanspændelse, som jeg ikke bruger til blot at forstå eller erkjende; og denne særlige åndsanspændelse viser tydelig forskjellen mellem forestillingsevnen og den rene erkjendelsesevne. Jeg bemerker desuden, at den forestillingsevne, der er i mig, forsåvidt som den er forskjellig fra erkjendelsesevnen, ingenlunde hører nødvendig til min natur eller mit væsen, d. e.: til min ånds væsen; thi selv om jeg ikke havde den, er der ingen tvil om, at jeg vilde vedblive at være den samme, som jeg nu er; og heraf synes den slutning at fremgå, at den afhænger af noget, der er ganske forskjellig fra min ånd. Og jeg fatter let, at dersom der er noget legeme, hvortil min ånd er således knyttet, at den, når den vil, kan vende sin op-<noinclude><references/></noinclude> 9ox5ivmg4l8l8iryasq38z8ogahxes9 104 135181 317055 316997 2026-04-15T12:22:02Z Øystein Tvede 3938 317055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>merksomhed mod det, så kan det ske, at den ved dette middel kan forestille sig legemlige ting; så at denne måde at tænke på kun adskiller sig fra den rene forstandserkjendelse derved, at ånden, idet den erkjender, på en måde vender sig mod sig selv og betragter nogle af de forestillinger som den har i sig selv; medens den, når den forestiller sig noget eller anskuer noget billedlig, vender sig mod legemet og betragter i dette noget, der svarer til den forestilling, som den har dannet sig eller fået gjennem sanserne. Jeg fatter, siger jeg, let, at forestillingsevnen kan udrette dette, hvis det er sandt, at der er legemer; og da jeg ikke kan finde nogen anden udvei til at forklare, hvorledes det går for sig, så antager jeg det for sandsynligt, at der er legemlige ting; men det er kun en sandsynlighed; og skjønt jeg undersøger alle ting omhyggelig, så finder jeg dog ikke, at der i den bestemte forestilling, som jeg har om den legemlige natur, er nogen bevisgrund, hvoraf noget legemes tilværelse med nødvendighed kan sluttes. Foruden den legemlige natur, der er geometriens gjenstand, er jeg vant til at forestille mig mange andre ting, om end mindre tydelig, nemlig farver, lyd, smag, smerte og lignende; og da jeg opfatter disse ting meget bedre ved sanserne, gjennem hvilke de ved hjælp af erindringen synes at have nået min forestillingsevne, så tror jeg det er bedst, at jeg samtidig undersøger, hvad sansningen er, forat jeg kan se, om der af den måde at tænke på, som jeg kalder sansning, lader sig uddrage noget sikkert bevis for tilværelsen af de legemlige ting. Og for det første vil jeg da gjenkalde i min erindring, hvilke de ting er, som jeg tidligere har holdt for sande og for modtagne gjennem sanserne, og på hvilke grunde min tro støttede sig; dernæst vil jeg undersøge de grunde, som senere har nødt mig til at drage dem i tvil; og endelig vil jeg betragte det, som jeg nu må tro. For det første har jeg da følt, at jeg havde et hoved, hænder, fødder og alle de andre lemmer, hvoraf det legeme er sammensat, som jeg anså for endel af mig selv eller måske for hele mig selv; endvidere har jeg følt (eller sanset, opfattet ved sansning), at dette legeme var stillet iblandt mange andre, af hvilke det kunde påvirkes enten behagelig eller ubehagelig; og jeg merkede de behagelige påvirkninger ved en viss følelse af fornøielse eller nydelse, og de ubehagelige ved en følelse af smerte. Og foruden denne nydelse og<noinclude><references/></noinclude> 8yo77dsn386iy7r0zj71vag3l8uos7j 104 135182 317056 316855 2026-04-15T12:23:45Z Øystein Tvede 3938 317056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smerte følte jeg også i mig sult, tørst og andre begjæringer; og ligeledes visse legemlige tilbøieligheder til glæde, sorg, vrede og andre lidenskaber. Og i de ydre legemer bemerkede jeg, foruden deres udstrækning, figur og bevægelser, også hårdhed, varme og alle de andre egenskaber, der falder under berøringssansen: endvidere bemerkede jeg i dem lys, farver, lugt, smag og lyd, hvilken mangfoldighed gav mig. midler til at skjelne himlen, jorden, havet og i det hele alle de andre legemer fra hinanden. Og idet jeg betragtede forestillingerne om alle disse egenskaber, der således fremstillede sig for min tanke, og som var det eneste, jeg egentlig og umiddelbart følte gjennem sansningen, så var det visselig ikke uden grund, at jeg troede at føle ting helt forskjellige fra min tanke, nemlig legemer, hvorfra disse forestillinger udgik; thi jeg erfarede, at de fremstillede sig for den, uden at mit samtykke dertil behøvedes, således at jeg ikke kunde få noget sanseindtryk af nogensomhelst gjenstand, hvordan end min vilje var, medmindre gjenstanden var nærværende for et af mine sanseredskaber; og det stod ingenlunde i min magt ikke at føle dette sanseindtryk, når den var nærværende. Og eftersom de forestillinger, som jeg modtog gjennem sanserne, var meget livligere, mere eftertrykkelige og endog på sit vis tydeligere end nogen af dem, jeg selv ved eftertanken kunde fremkalde, eller dem, som jeg fandt indprægede i min erindring, så syntes det, som om de ikke kunde udgå fra min egen ånd; og således syntes det nødvendigt, at de bevirkedes i mig af nogle andre ting. Og da jeg ikke havde nogetsomhelst andet kjendskab til disse andre ting end det, som disse samme forestillinger gav mig, så kunde intet andet falde mig ind, end at disse ting var lige med de forestillinger, som de bevirkede. Og da jeg også var mig bevidst, at jeg oftere brugte sanserne, end jeg brugte min fornuft, og da jeg erkjendte, at de forestillinger, jeg dannede mig om mig selv, var ikke så eftertrykkelige som de, jeg modtog gjennem sanserne, eller som oftest endog sammensatte af dele af disse, så overtalte jeg mig let til at tro, at jeg om min ånd ikke havde nogensomhelst forestilling, der ikke før var gået gjennem mine sanser. Det var heller ikke uden nogen grund, at jeg troede, at dette legeme, som jeg med en viss, særskilt ret kaldte mit, egentligere og nærmere tilhørte mig end et hvilketsomhelst andet legeme; thi jeg kunde jo aldrig skilles<noinclude><references/></noinclude> bvuo5uyjm4fjdttoq9zwvym0w691h78 104 135183 317057 316994 2026-04-15T12:28:27Z Øystein Tvede 3938 317057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra det, således som fra de andre; i det og for det følte jeg alle mine begjæringer og affekter; og endelig havde jeg fornemmelser af nydelse og smerte i dette legemes dele, men ikke i andre legemers, som er skilte derfra. Men når jeg undersøgte, hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken fornemmelse af smerte førte til åndens tungsindighed, eller hvorfor nydelsesfornemmelsen frembragte glæde, eller hvorfor denne jeg-ved-ikke-hvilken tomhedsfornemmelse i maven, som jeg kalder sult, bringer os til at få lyst på mad, eller hvorfor strubens tørhed giver os lyst til at drikke, og så videre, – så kunde jeg ikke angive nogen anden grund, end at naturen lærte mig dette; thi der er visselig intetsomhelst slegtskab eller forbindelse (i det mindste såvidt jeg kan forstå) mellem denne fornemmelse i maven og lysten til at spise, og heller ikke mellem fornemmelsen af den ting, der bevirker smerte, og den nedstemthedens tanke, som deraf opstår. Og på samme måde forekom det mig, at jeg havde lært af naturen alle de andre ting, som jeg dømte angående gjenstandene for mine sanser; thi jeg var overbevist om, at dette forholdt sig således, for jeg endnu havde havt leilighed til at overveie de grunde, hvoraf det kunde fremgå. Men senere har adskillige erfaringer lidt efter lidt forstyrret den tillid, som jeg havde til mine sanser; thi jeg har adskillige gange bemerket, at tårne, der i det fjerne havde syntes mig rundt, nær ved viste sig at være firkantede, og at kjæmpemæssige statuer, som stod på toppen af sådanne tårne, syntes ganske små, når de betragtedes nedenfra; og i uendelig mange andre tilfælde har jeg ligeledes fundet vildfarelse i de domme, der grundes på de ydre sanser; og ikke blot på de ydre, men endog på de indre, – thi hvad kan være mere inderligt end smerten? Og dog har jeg tidligere hørt af nogle, der havde fået arme eller ben afskårne, at de endnu undertiden syntes, at de følte smerte i det lem, som de ikke mere havde; og dette bragte mig til at tænke på, at jeg heller ikke kunde være ganske sikker på at have ondt i nogen af mine lemmer, selv om jeg følte smerte deri. Og til disse grunde for tvil har jeg siden endnu føiet to andre af ganske almindelig art: den første af dem var, at jeg aldrig har troet at få noget sanseindtryk i vågen tilstand, som jeg ikke også en eller anden gang kunde tro at få i søvne; og da jeg ikke tror, at de ting, som jeg synes, at jeg får sanseindtryk af i søvne, udspringer fra nogen gjen-<noinclude><references/></noinclude> 6o3qvq84ikqt1iz8841v9t4hb9hib53 104 135184 317058 316974 2026-04-15T12:29:51Z Øystein Tvede 3938 317058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stand udenfor mig, så indså jeg ikke, hvorfor jeg heller skulde have denne tro angående de ting, som det synes, at jeg får sanseindtryk af, når jeg er vågen; og den anden grund var, at da jeg endnu ikke kjendte mit væsens ophav, eller rettere, da jeg forudsætter at jeg ikke kjendte det, så så jeg intet, der kunde være iveien for, at jeg kunde være således beskaffen af naturen, at jeg bedrog mig endog i de ting, der forekom mig mest sande. Og med hensyn til de grunde, der tidligere havde overbevist mig om sansetingenes sandhed, så faldt det mig ikke vanskeligt at besvare dem; thi da naturen syntes at drage mig hen til mange ting, som fornuften drev mig bort fra, troede jeg ikke at burde stole synderlig på denne naturs lærdomme. Og skjønt de forestillinger, som jeg modtager gjennem sanserne, ikke afhænger af min vilje, så troede jeg dog ikke derfor at burde slutte, at de udgik fra ting, der er forskjellige fra mig, eftersom der måske i mig kunde findes en eller anden, endnu af mig ukjendt evne, der kunde bevirke dem. Men nu, da jeg begynder at kjende mig selv bedre og at opdage klarere skaberen af mit ophav, nu tror jeg ganske vist ikke, at jeg uden videre bør antage alt det, som sanserne synes at lære os, men jeg tror heller ikke, at jeg i sin almindelighed bør tvile på det altsammen. Og for det første, da jeg ved, at alle de ting, som jeg klart og tydelig fatter, kan være frembragte af Gud, således som jeg fatter dem, så er det nok, at jeg klart og tydelig kan opfatte en ting uden en anden, forat jeg kan være sikker på, at den ene er forskjellig fra den anden, da de ialfald af Gud kan sættes særskilt hver for sig. Og det gjør intet til sagen, ved hvilken magt det sker, at de sættes som forskjellige og altså: når jeg med sikkerhed erkjender, at jeg er til, og når jeg samtidig bemerker, at der ikke med nødvendighed hører noget andet til min natur eller mit væsen, end at jeg er en tænkende ting, så slutter jeg rigtig, at mit væsen består alene i dette, at jeg er en tænkende ting. Og skjønt jeg måske (eller som jeg senere skal sige: sikkert) har et legeme, hvortil jeg er meget nøie knyttet, så dog ― eftersom jeg på den ene side har en klar og tydelig forestilling om mig selv som en blot tænkende ting, og ikke en udstrakt, og på den anden side en tydelig forestilling om legemet som en blot udstrakt ting, og ikke en tænkende, – så er det sikkert, at jeg virkelig er forskjellig fra mit legeme og kan være til uden det.<noinclude><references/></noinclude> t0le5ay8g18oy91xlhek1l3khk9ik86 104 135185 317059 316975 2026-04-15T12:36:35Z Øystein Tvede 3938 317059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dernæst finder jeg i mig forskjellige evner til at tænke, og disse evner har hver sin særskilte måde; således f. eks. finder jeg i mig evnerne til at have forestillinger og sansninger, og uden disse evner kan jeg ganske vist klart og tydelig opfatte mig selv fuldstændig; men jeg kan ikke omvendt tænke mig dem uden mig, d. e.: uden en erkjendende substans, hvori de er; thi i det begreb, som vi har om disse evner, eller for at benytte skolens udtryk, i deres formale begreb, ligger indesluttet en eller anden slags erkjendelse; og heraf ser jeg, at de adskiller sig fra mig på samme måde, som tingenes tilstande adskiller sig fra tingen selv. Jeg erkjender også andre evner, f. eks. evnen til at skifte plads, til at antage forskjellige stillinger, og lignende, hvilke heller ikke, ligesålidt som de foregående, kan begribes uden en eller anden substans, hvortil de er knyttede, og uden hvilken de altså ikke kan bestå; men det er ganske indlysende, at disse evner, hvis de virkelig er til, må tilhøre en legemlig eller udstrakt substans og ikke en erkjendende substans, eftersom der i deres klare og tydelige begreb indeholdes en viss udstrækning, men slet ingen erkjendelse (intelligens). Endvidere kan jeg ikke tvile på, at der i mig er en viss passiv evne til at få sanseindtryk, det vil sige til at modtage og erkjende forestillinger om sanseting; men denne evne vilde være unyttig, og jeg vilde aldeles ikke kunne bruge den, hvis der ikke også i mig, eller i noget andet var en aktiv evne, istand til at danne og frembringe disse forestillinger. Nu kan denne aktive evne ikke være i mig, forsåvidt som jeg er en tænkende ting, eftersom den aldeles ikke forudsætter min tanke, og da de herhen hørende forestillinger fremstiller sig for mig uden min medvirkning, ja ofte endog mod min vilje; den må da nødvendigvis være i en fra mig forskjellig substans, i hvilken al den realitet, som af denne evne frembringes subjektivt i forestillingerne, indeholdes formalt eller eminent (i en høiere grad), – således som jeg ovenfor har bemerket; og denne substans er enten et legeme – en legemlig natur –, hvori al den realitet indeholdes formalt, som i forestillingerne er subjektiv; eller også er det Gud selv eller en anden skabning, ædlere end legemet, hvori dette selv indeholdes eminent. Og da nu Gud ikke bedrager, så er det ganske åbenbart, at han ikke har bragt ind i mig disse forestillinger umiddelbart ud fra sig selv og heller ikke formidlet gjennem en<noinclude><references/></noinclude> h9p7tlg7f27wdn7zayeun3cf7ca3imb 104 135186 317060 317000 2026-04-15T12:38:45Z Øystein Tvede 3938 317060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skabning, hvori deres realitet ikke indeholdes formalt, men kun eminent. Thi da han ikke har givet mig nogen evne til at erkjende, hvad dette er, men tvertimod en meget stor tilbøielighed til at tro, at forestillingerne udgår fra legemlige ting, så indser jeg ikke, hvorledes man skulde kunne fritage ham for beskyldningen for bedrag, hvis disse forestillinger udgik andensteds fra eller frembragtes af andre grunde end af legemlige ting; og altså må man slutte, at de legemlige ting er til. Dog er de måske ikke ganske således beskafne, som vi opfatter dem ved sanserne; thi der er mange omstændigheder, som gjør sansningen i høi grad dunkel og forvirret; men det må ialfald indrømmes, at de egenskaber, som jeg opfatter klart og tydelig, nemlig de, der i sin almindelighed er gjenstand for den rene geometri, virkelig indeholdes i sansetingene. Men med hensyn til andre egenskaber, som enten blot er særskilte, f. eks. at solen er så og så stor og har den og den form – eller sådanne, som opfattes mindre klart og tydelig, f. eks. lys, lyd, smerte og lignende –, da tror jeg dog, selv om de er meget tvilsomme og uvisse, at jeg har i mig midler til med sikkerhed at erkjende dem; thi Gud kan ikke bedrage, og følgelig har han ikke tilladt, at der skulde kunne være nogen falskhed i mine meninger, uden at han også har givet mig en evne til at rette på dem. Og for det første er der da ingen tvil om, at alt det, som naturen lærer mig, indeholder nogen sandhed; thi ved naturen, betragtet i sin almindelighed, forstår jeg nu ikke andet end Gud selv, eller den af Gud indstiftede orden i de skabte ting; og ved min natur i særdeleshed forstår jeg ikke andet end forbindelsen af alt det, som Gud har tildelt mig. Og om intet belærer denne natur mig eftertrykkeligere end netop derom, at jeg har et legeme, som befinder sig uvel, når jeg føler smerte, som har trang til at spise eller drikke, når jeg føler sult eller tørst o. s. v. Og altså kan jeg ingenlunde tvile på, at der heri er nogen sandhed. Naturen lærer mig også ved disse fornemmelser af smerte, sult, tørst o. s. v., at jeg ikke blot har tilhold i mit legeme ligesom en skipper i sit skib, men desuden at jeg er meget nøie knyttet til det og i den grad ligesom sammenblandet dermed, at jeg sammen med det udgjør en slags enhed. Thi hvis dette ikke var således, så vilde jeg<noinclude><references/></noinclude> buy6fss4g0soeczedj250b4414954wd 104 135187 317061 316976 2026-04-15T12:48:44Z Øystein Tvede 3938 317061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke føle smerte derved, at mit legeme såredes, da jeg jo kun er en tænkende ting; men jeg vilde kun bemerke såret ved hjælp af min forstand, ligesom en skipper ved sit syn opdager, om noget er gået i stykker ombord. Og når mit legeme har trang til at drikke eller spise, så vilde jeg simpelthen erkjende dette, uden at jeg blev underrettet derom ved de uklare fornemmelser af sult og tørst; thi alle disse fornemmelser af sult, tørst, smerte o. s. v. er ikke andet end visse forvirrede måder at tænke på, som opstår og afhænger af foreningen eller blandingen af ånden med legemet. Desuden lærer naturen mig, at der er flere andre legemer til rundt om mit eget, og af disse har jeg at efterstræbe nogle og undfly andre. Og deraf, at jeg får indtryk af forskjellige slags farver, lugt, smag, lyd, varme, hårdhed o. s. v., slutter jeg visselig med rette, at der i de legemer, hvorfra disse forskjellige sansefornemmelser udgår, findes forskjelligheder, som svarer til dem, om de end måske ikke ligner dem; og da nogle af de forskjellige sansefornemmelser er behagelige, andre ubehagelige, så er der ingen tvil om, at mit legeme – eller rettere hele jeg, forsåvidt som jeg er sammensat af legeme og sjæl – kan påvirkes velgjørende eller skadelig af de det omgivende legemer. Men der er adskillige andre ting, som det synes, som om naturen har lært mig, men som dog i virkeligheden ikke er bragt ind i mig af naturen, men ved en viss vane, som jeg har til at dømme ubetænksomt om tingene; og således kan der let snige sig nogen usandhed ind; således f. eks. den mening, jeg har, at ethvert rum, hvori intet bevæger sig eller gjør indtryk på mine sanser, skal være tomt; og at i et varmt legeme må der være noget, der ligner den forestilling om varme, som er i mig; og at i et bittert eller sødt legeme denne samme smag virkelig findes, o. s. v.; eller at stjerner, tårne og alle andre fjerne legemer har den figur og størrelse, som viser sig på afstand, o. s. v. Men da der er intet i dette, som jeg opfatter tydelig, så bør jeg nøiagtig fastsætte, hvad jeg egentlig forstår ved at sige, at naturen lærer mig noget. Thi jeg tager her naturen i en mere indskrænket betydning end når jeg kalder den en forbindelse af alt det, som Gud har givet mig; denne forbindelse findes jo meget, der kun tilhører ånden, således f. eks. forståelsen af den sandhed, at det, som engang er gjort, ikke kan blive ugjort, og meget andet, som forståes<noinclude><references/></noinclude> g1fsi1qtjw59tjk2ftjttzizi6a12dz 104 135188 317062 316861 2026-04-15T12:51:41Z Øystein Tvede 3938 317062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ved det naturlige lys, og hvorom her ikke er tale; og der findes jo også meget, som alene tilhører legemet, såsom tyngden og meget andet, og om dette er her heller ikke tale; men her kommer kun i betragtning de ting, som Gud har givet mig i egenskab af et af ånd og legeme sammensat væsen. Nu lærer denne natur mig ganske vist at undfly de ting, som bringer mig en smertefornemmelse, og at søge hen til dem, som bringer mig lystfornemmelse; men jeg ser ikke, at den desuden skulde lære mig at drage slutninger fra de forskjellige sansefornemmelser angående de ting, der er udenfor os, før vi omhyggelig har undersøgt dem; thi det tilhører, synes mig, alene ånden, og ikke forbindelsen mellem ånd og legeme, at erkjende sandheden angående disse ting. Skjønt da altså en stjerne ikke gjør så sterkt indtryk på mit øie, som flammen af et talglys, så er der dog ikke i mig nogen virkelig eller naturlig evne, som bringer mig til at tro, at stjernen ikke er større end lysflammen; men jeg har fra mine tidligste år vænnet mig til at dømme således uden nogen fornuftig begrundelse. Og skjønt jeg, når jeg nærmer mig til ilden, føler varme, og når jeg kommer den for nær, endog smerte, så er der dog ingen grund, der skulde overbevise mig om, at der i ilden selv er noget, der ligner denne varme, ligesålidt som noget, der ligner denne smerte; men jeg har blot grund til at tro, at der er noget i den, hvad det nu ellers kan være, der fremkalder disse fornemmelser af varme eller smerte i mig. På samme måde, selv om der er rum, hvori jeg intet finder, som påvirker mine sanser, så bør jeg ikke derfor slutte, at disse rum slet ikke indeholder noget legeme; men jeg indser, at såvel heri, som i mange andre, lignende ting har jeg været vant til at gjøre brud på naturens orden; thi sansefornemmelserne er der kun for at varsko min ånd om, hvilke ting der er velgjørende eller skadelige for den forbindelse, hvoraf den er en del, og hertil er de klare og tydelige nok; men ikke desto mindre bruger jeg dem, som om de indeholdt sikre rettesnore, hvorved jeg umiddelbart kunde erkjende de legemers væsen, der er udenfor mig, medens de dog herom blot kan lære mig meget dunkelt og forvirret. Men jeg har allerede ovenfor undersøgt, hvorledes det går til, at der, til trods for Guds fuldkomne godhed, kan<noinclude><references/></noinclude> kwn359domrwop4k9jp993qg38819j9y 104 135189 317063 316995 2026-04-15T12:56:35Z Øystein Tvede 3938 317063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme usandhed ind i de domme, som jeg på denne måde kommer til. Der fremstiller sig her endnu blot en vanskelighed angående de ting, som naturen lærer mig at søge og at sky, og ligeledes angående de indre fornemmelser, som den har bragt ind i mig; thi det forekommer mig, at jeg undertiden har bemerket vildfarelse deri, og altså at man ligefrem bedrages af naturen; som f. eks. når nogen, forledet af en behagelig smag, spiser forgiftet mad. Men da leder dog naturen ham blot til at spise det, hvori den behagelige smag er, men ikke giften, som den tydeligvis er uvidende om; heraf kan da intet andet sluttes, end at denne natur ikke er alvidende; og dette er ikke underligt; thi eftersom mennesket er et begrænset væsen, kan det kun have en begrænset erkjendelse. Men vi bedrager os også ofte selv i de ting, hvortil vi ligefrem føres af naturen, således når de syge ønsker at drikke eller spise ting, der kan skade dem. Man vil måske hertil sige, at grunden til, at de bedrager sig, er, at deres natur er bedærvet; men dette ophæver ikke vanskeligheden; thi et sygt menneske er ikke mindre en Guds skabning end et friskt; og derfor er det ikke mindre stridende mod Guds godhed, at den syge skulde have en bedragerisk natur, end at den friske skulde have en sådan. Og ligesom et ur, sammensat af hjul og lodder, ikke mindre nøie følger alle naturlove, når det er slet gjort og ikke viser ret tid, som når det helt opfylder sin bestemmelse, således anser jeg også det menneskelige legeme for en maskine således bygget og sammensat af ben, nerver, muskler, årer, blod og hud, at selv om der slet ikke var nogen ånd deri, vilde det ikke undlade at bevæge sig på ganske samme måde, som det nu gjør, når det ikke styres af viljens eller åndens herredømme; jeg indser da let, at det vilde være ligeså naturligt for dette legeme, når det f. eks. var vattersottigt, at lide af tørhed i ganen, hvilket i bevistheden pleier at frembringe fornemmelse af tørst, og ved denne tørhed at drives til at bevæge sine nerver og andre dele på den måde, som fordres for at drikke, og således øge sit onde og skade sig selv, – som det er naturligt for det, når det ellers føler sig uvel, ved en lignende ganetørhed at drives til at drikke til sit gavn; nu, i henseende til det brug, hvortil et ur er bestemt af sin fabrikant, kan jeg vel sige, at det afviger<noinclude><references/></noinclude> rr471944c1u78dkoktz99i83boo9zth 104 135190 317064 316961 2026-04-15T12:59:33Z Øystein Tvede 3938 317064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra sin natur, når det ikke viser tiden rigtig, og på samme måde i henseende til det menneskelige legemes maskine, der er bygget til at udføre sine bevægelser, har jeg grund til at tro, at det også afviger fra sin natur, når dets gane er tør, medens drik ikke tjener det til gode; men med alt dette erkjender jeg dog, at den sidste måde at forklare naturen på er meget forskjellig fra den anden; thi i det sidste tilfælde foreligger der ikke andet end en viss ydre betegnelse, som helt og holdent afhænger af min tanke, der sammenligner et sygt menneske og et dårligt ur med den forestilling, som jeg har om et friskt menneske og et godt ur, og denne betegnelse har intet at bestille med tingene, sådan som de er i virkeligheden; ved naturen i den anden betydning derimod forstår jeg noget, der virkelig findes i tingene og altså ikke er uden sandhed. Men skjønt det, med hensyn til et vattersottigt legeme, kun er en ydre betegnelse, når man siger, at dets natur er fordærvet, når det har en tør gane og dog intet behov for drikke, så er det dog, med hensyn til den hele sammensætning, eller foreningen af legeme og ånd, ikke en blot og bar betegnelse, men en virkelig vildfarelse af naturen, når det tørster, medens drikke er skadeligt for det. Det bliver derfor nødvendigt at undersøge, hvorledes det kan gå til, at Guds godhed ikke forhindrer, at denne menneskelige natur, taget i denne betydning, er mangelfuld og bedragerisk. For da at begynde denne undersøgelse, bemerker jeg her for det første, at der er en stor forskjel mellem ånden og legemet, idet legemet ifølge sin natur altid er deleligt, og ånden er fuldstændig udelelig. Thi når jeg betragter den, d. e. når jeg betragter mig selv, forsåvidt som jeg blot er en tænkende ting, så kan jeg ikke i mig adskille forskjellige dele, men jeg erkjender klart, at jeg er en fuldstændig enkelt og hel ting. Og omendskjønt hele ånden synes at være forenet med hele legemet, så erkjender jeg dog meget vel, at om man berøver det en fod eller en arm eller nogen anden del, så har man dog intet berøvet min ånd. Og evnerne til at ville, føle, begribe o. s. v. kan ikke egentlig kaldes dens dele, eftersom det er den ene og samme ånd, der vil, føler og begriber. Men med de legemlige ting er det ganske modsat; thi jeg kan ikke tænke mig noget-<noinclude><references/></noinclude> e02ahfu25nqnjkbd9ymctbo1i0u7dt1 104 135191 317065 316989 2026-04-15T13:03:22Z Øystein Tvede 3938 317065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>somhelst legeme, det være nokså lidet, som jeg ikke let i tanken kan sønderdele, og netop herved forstår jeg, at det er deleligt. Og dette alene vilde være tilstrækkeligt til at lære mig, at ånden er ganske forskjellig fra legemet, hvis jeg ikke allerede på anden måde havde indseet dette. Jeg bemerker også, at ånden ikke umiddelbart modtager indtryk af alle legemets dele, men kun af hjernen eller måske endog kun af en af dens mindste dele, nemlig den del, hvori man siger, at almensansen indeholdes, hvilken, så ofte som den befinder sig i samme tilstand, bringer ånden til at føle de samme ting, selv om imidlertid legemets andre dele kan være i en forskjellig tilstand, således som det bevises ved en mængde erfaringer, der ikke her behover at opregnes. Jeg bemerker desuden, at legemets natur er sådan, at ingen af dets dele kan sættes i bevægelse af en anden del, der befinder sig på nogen afstand, uden at den også på samme måde vilde kunne bevæges af enhver mellemliggende del, skjønt den fjernere del da var ganske uvirksom. Har man f. eks. en udstrakt snor ABCD, og trækker man så i delen D, så vil den første del, A, ikke bevæges på nogen anden måde, end om man trak i en af de mellemliggende dele, B eller C, medens D imidlertid forblev ubevægelig. Og på samme måde, når jeg føler smerte i foden, lærer naturvidenskaben mig, at denne følelse meddeler sig ved hjælp af de i foden udbredte nerver, der er ligesom spændte strenge, der fører til hjernen, og når man trækker i dem i foden, så trækker de også på samme tid i det sted i hjernen, hvortil de går, og fremkalder der en viss bevægelse, som naturen har indstiftet for at bringe ånden til at føle en smerte, der synes at være i foden; men eftersom disse nerver må gå igjennem læggen, låret, ryggen og halsen for at kunne nå fra foden til hjernen, så kan det hænde, selv om deres yderste ender, som er i foden, ikke bevæges, men blot en af de mellemliggende dele, at dog ikke desto mindre de samme dele i hjernen bevæges, som når foden såres; og heraf vil det da nødvendigvis følge, at ånden føler den samme smerte. Og på samme måde må man dømme om de andre sanse-fornemmelser. Endelig bemerker jeg, at eftersom enhver af de bevægelser, som finder sted i den del af hjernen, hvorfra<noinclude><references/></noinclude> itske5flvfwn7v51srebi0wx2am0x8y 104 135192 317066 316865 2026-04-15T13:04:21Z Øystein Tvede 3938 317066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ånden umiddelbart modtager indtrykket, kun bringer den til at føle en enkelt fornemmelse, så kan man ikke ønske eller tænke sig noget bedre, end at denne bevægelse fremkalder i ånden den af alle fornemmelser, der er mest nyttig til bevarelsen af det menneskelige legeme, når det har sin fulde sundhed. Nu lærer erfaringen os, at alle de fornemmelser, som naturen har givet os, er af denne beskaffenhed; og altså findes der i dem intet, der ikke vidner om Guds magt og godhed. Således f. eks. når nerverne i foden bevæges sterkere end almindelig, sà forplanter deres bevægelse sig gjennem rygraden til hjernen, gjør der et sådant indtryk på ånden, at denne får en fornemmelse, nemlig smerte, der synes at være i foden, hvorved ånden varskoes og bringes til at gjøre, hvad den kan, for at fjerne den for foden skadelige årsag til smerten. Det er sandt nok, at Gud kunde indrette menneskets natur således, at den samme bevægelse i hjernen bragte ånden til at fornemme noget ganske andet, f. eks. bragte den til at fornemme bevægelsen selv, enten sådan, som den er i hjernen, eller sådan, som den er i foden, eller på noget mellemliggende sted, eller hvadsomhelst andet: men intet af alt dette vilde have tjent så godt til legemets bevarelse, som den fornemmelse, der virkelig finder sted. På samme måde, når vi har brug for at drikke, opstår der en viss torhed i ganen, hvorved nerverne bevægts, og derved de indre dele af hjernen; og denne bevægelse bringer anden til at få fornemmelsen af tørst, fordi ved denne leilighed intet er nyttigere for os at vide, end at vi behøver drikke til vor sundheds bevarelse: og på lignende måde i andre tilfælde. Og heraf er det ganske åbenbart, at til trods for Guds fuldkomne godhed, må den menneskelige natur, forsåvidt som den er sammensat af ånd og legeme, undertiden være mangelfuld og bedragerisk. Thi hvis der, ikke i foden, men i en del af den nerve, der går fra foden til hjernen. eller endog i hjernen selv, af en eller anden grund opstår den samme bevægelse, som almindelig finder sted, når der er noget iveien med foden, så vil man føle en smerte, ligesom i foden, og sansen vil naturligvis bedrages; eftersom den samme bevægelse i hjernen kun kan fremkalde den samme fornemmelse i ånden, og da denne fornemmelse meget oftere fremkaldes af en årsag, der sårer foden, end<noinclude><references/></noinclude> samjbdykbi106ihijnvp8arheypqv3a 317067 317066 2026-04-15T13:09:39Z Øystein Tvede 3938 317067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ånden umiddelbart modtager indtrykket, kun bringer den til at føle en enkelt fornemmelse, så kan man ikke ønske eller tænke sig noget bedre, end at denne bevægelse fremkalder i ånden den af alle fornemmelser, der er mest nyttig til bevarelsen af det menneskelige legeme, når det har sin fulde sundhed. Nu lærer erfaringen os, at alle de fornemmelser, som naturen har givet os, er af denne beskaffenhed; og altså findes der i dem intet, der ikke vidner om Guds magt og godhed. Således f. eks. når nerverne i foden bevæges sterkere end almindelig, sà forplanter deres bevægelse sig gjennem rygraden til hjernen, gjør der et sådant indtryk på ånden, at denne får en fornemmelse, nemlig smerte, der synes at være i foden, hvorved ånden varskoes og bringes til at gjøre, hvad den kan, for at fjerne den for foden skadelige årsag til smerten. Det er sandt nok, at Gud kunde indrette menneskets natur således, at den samme bevægelse i hjernen bragte ånden til at fornemme noget ganske andet, f. eks. bragte den til at fornemme bevægelsen selv, enten sådan, som den er i hjernen, eller sådan, som den er i foden, eller på noget mellemliggende sted, eller hvadsomhelst andet: men intet af alt dette vilde have tjent så godt til legemets bevarelse, som den fornemmelse, der virkelig finder sted. På samme måde, når vi har brug for at drikke, opstår der en viss tørhed i ganen, hvorved nerverne bevæges, og derved de indre dele af hjernen; og denne bevægelse bringer ånden til at få fornemmelsen af tørst, fordi ved denne leilighed intet er nyttigere for os at vide, end at vi behøver drikke til vor sundheds bevarelse: og på lignende måde i andre tilfælde. Og heraf er det ganske åbenbart, at til trods for Guds fuldkomne godhed, må den menneskelige natur, forsåvidt som den er sammensat af ånd og legeme, undertiden være mangelfuld og bedragerisk. Thi hvis der, ikke i foden, men i en del af den nerve, der går fra foden til hjernen. eller endog i hjernen selv, af en eller anden grund opstår den samme bevægelse, som almindelig finder sted, når der er noget iveien med foden, så vil man føle en smerte, ligesom i foden, og sansen vil naturligvis bedrages; eftersom den samme bevægelse i hjernen kun kan fremkalde den samme fornemmelse i ånden, og da denne fornemmelse meget oftere fremkaldes af en årsag, der sårer foden, end<noinclude><references/></noinclude> 1x5os3n9ridwk38bbi8c82dbcnrms5z 104 135205 317068 2026-04-15T16:10:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 45 Inat ligg' han Svein 1 henas faang, inat ligg Svein sjaa hena. Inat ligg' han Svein i henas faang, inat ligg' Svein sjaa hena. - Han hadde glemt den klare høst- dagen paa multe-myren i fjor! - Men saa kom skriket igen; hun vugged i, saa vesle-bror maatte holde sig fast og gav sig til at graate. - vilde tie. Det drygde saa længe, før den skogen Hun hørte det vaaren udover og hele sommeren. En og anden gang kunde det gli blekt over ansigtet; hun retted sig, stemmed imod og kn… 317068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>45 Inat ligg' han Svein 1 henas faang, inat ligg Svein sjaa hena. Inat ligg' han Svein i henas faang, inat ligg' Svein sjaa hena. - Han hadde glemt den klare høst- dagen paa multe-myren i fjor! - Men saa kom skriket igen; hun vugged i, saa vesle-bror maatte holde sig fast og gav sig til at graate. - vilde tie. Det drygde saa længe, før den skogen Hun hørte det vaaren udover og hele sommeren. En og anden gang kunde det gli blekt over ansigtet; hun retted sig, stemmed imod og knytted næven: det var hun, som skulde - vinde og ikke skogen! - Da høsten kom med de mørke nætter, begyndte alt unggutterne at finde vei gennem skogen til plas-stuen. - Det for ild i øinene hendes, da hun hørte den første klyve over garen. Hun smilte og lydde paa de rappe vare steg gennem dugget - sjaa hos. drygde - varte. Digitized by Google<noinclude><references/></noinclude> ddnpte26ik0z157lmu5rpo58zigjlj5 317069 317068 2026-04-15T16:16:05Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude><poem> Inat ligg' han Svein i henas faang, inat ligg' Svein sjaa hena. Inat ligg' han Svein i henas faang, inat ligg' Svein sjaa hena. </poem> — — Han hadde glemt den klare høstdagen paa multe-myren i fjor! — — Men saa kom skriket igen; hun vugged i, saa vesle-bror maatte holde sig fast og gav sig til at graate. — Det drygde saa længe, før den skogen vilde tie. Hun hørte det vaaren udover og hele sommeren. En og anden gang kunde det gli blekt over ansigtet; hun retted sig, stemmed imod og knytted næven: — det var hun, som skulde vinde og ikke skogen! — — Da høsten kom med de mørke nætter, begyndte alt unggutterne at finde vei gennem skogen til plas-stuen. — Det for ild i øinene hendes, da hun hørte den første klyve over garen. Hun smilte og lydde paa de rappe vare steg gennem dugget — sjaa hos. ''drygde'' — varte.<noinclude><references/></noinclude> d5wiq5dg57snndyj0w06tgya753jtmb 106 135206 317072 2026-04-15T17:02:23Z Johshh 5303 Ny side: 317072 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Dølen |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1858-1860 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} f3v25kgemwace490y5vuvaqadej5lhs 104 135207 317073 2026-04-15T17:11:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Delen var i lang Tid ein vanvyrd Mann; men, Gud ske Lov, no er den Tid snart ute, og han dristar seg hermed ut i By og Bygd. Han vilde gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa Hjartat; men han veit ikki!) ret, hvad Maal han skal mæla. Han kunde nok tala dansk, det er ikki for det; men ban vilde no helst vera norsk, som han er fødd. Fullnorsk torer (ter) han dog ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske Folk er af det danske skakkjøyrt i M… 317073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Delen var i lang Tid ein vanvyrd Mann; men, Gud ske Lov, no er den Tid snart ute, og han dristar seg hermed ut i By og Bygd. Han vilde gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa Hjartat; men han veit ikki!) ret, hvad Maal han skal mæla. Han kunde nok tala dansk, det er ikki for det; men ban vilde no helst vera norsk, som han er fødd. Fullnorsk torer (ter) han dog ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske Folk er af det danske skakkjøyrt i Munnen, maa vita, — Byfolket meir en Landsfolket og Bygdarfolket meir en Fjollfolket. Naar no derfor ein Mann — soleids som eg2) her — vil tale til alle desse Folk, so er han reint i Beit; tilar han godt norsk, so forstaa ikki Alle honun, og f staat og dermed høyrd paa vil han vera fra r alt. Talar han dansk, so forstaa eller ikki Alle honom, og det Folk, som mest trangde til at bliva boklærde. Synd er det ataat for ein norsk Mann at tala dansk: <poem> Her talas dansk, og hvert eit Ord, det snører til vort Tungebaand, og jagar kaa vor Fædres Jord den store steke norske Aand. Hver Vise e eit Ledamot i Klaven krin, den norske Fot. </poem> Eg vil derfor prøva paa med eit Maal, som ligg midt imellen det norske og danske, rigtig hola (carressere meg fram som med Smaaborn. Underlegt er det at gaa paa Kaup med sit eiget Maal; meu Folket er komet paa Villstraa; det vilde gjene finna den rette Begjen men kan ikki altid finna den. Det er hugsamt at royna (erfare), hvor norsk Folket cr; her gaar ei nyskapande Aand gjenom det heile Folk, og den, som var so happen, at han kunde gjera denne Aaid tillags, han kunde hugheilt slaa stort paa; men daa eg ikki er vis paa at træffa denn Aands rette Meining, er eg ræd for at gaa foridt; eg kunde ellers i ein for heit Normannshug og med eit for tungt Normannstak ingen Normann finna. Eg skal lempa meg efter Folk alt det, cg kan; tykkes Folk, eg gaar forsidt, skal eg slaa af, men ikki altfor mykit, og toler Folk betri Norsk, skal det faaes. D'n, som ril hjælpa meg, skal faa Betaling v Takk ataat. Ved det kunde forskjelligt Maclbrigd (Sprogidiom³) høyras, og Folk faa prøvi Alt eg halda paa det Beste. Eit Skuggsjaa (Speil) af det til torskhet kjæmpande Liv vilde og derved faae Mit Maal, likesolitit som noken annen Ma' is no for Tidi, verdt vil ') fi udtales kji. 2) jeg for eg er unorsk. 3) Det er eit godt Merki'paa, at vi ere stakkjoyrde, at Ein stal tyda eit norsk Ord, som haves, med eit græst. vonleg det endelege; men af desse Emner og an- dre til vil i Mannsaldrer eit nyt heilt og vel- klingande Maal ihopsetjas, som Skalden vil kun- na spila paa som eit velstemt fulltonande Orgel. Det har gaat med vort Modersmaal som med dei græske Billætstytter: i Faakunnighetens Nott vurde dei sunderslegne af uheilage Hæn- der; men upplyste Menn grove Stykkerne ut af Moll og Grus og sette saman Appollo og Venus, der ere Monster paa Venleik, solenge Verdi staar. Aldri kumma vi dog venta, at Maalet verdt so reint og klaart, som det vilde hava kunnat blivet, dersom vi ikke havde voret under Danmark. <poem> Det Gains Merki, Syndis Saar, paa Panna Ein og Annen fekk. Vi derimot paa Tunga vor til Minni finge denne Flekk. Om Frihet kjem og Annat vel, vor Tunge skrif: du er ein Træl. <poem> Men Mange meina, at det Intet har paa seg, enten vi bruka Norsk eller Dansk, ja, at det er betri at bruka det Danske. Men om no Dansk var betri en Norsk som det ikki so er det eit gamot Ord, at man skal bruka sit Eiget og ikki laana sig fram. Den Greidhet og Fynd i Tanki og Tale, som merker ut vore gamle Skrifter, og som enno høyres af mangein Aalmugamann'), den vil koma atter. Det er med Mannamaalet som med ei Fele: Slaatten er som hun er stilt (stemt) til. Det "Drdbladerassel", som Wergeland kaldte tome Ord uten Tankar, og som vort danske Bokmaal so left innbyder til, det kan vort folkelege Maal ikki tola. Dette er vonligt harde Ord for tanke= lause Menn, som dog gjerne vilde bruka Munnen, og derfor helst halda paa Dansken. Men, mine tankelauſe og ordfulle Vinir (Venner)! eg meinar det so godt med Eder. I maa derfor ikki verda vonde og skuva meg bort. Laupa I for hardt inn paa meg, so giver eg etter, men kjem atter, naar eg ser mit Snitt, for det er med mine Ord og Ordlag som med Thors hvite2) Bukkar: han slagtade deim om Kvelden og køyrde med deim like ratt om Morgonen. Vi Alle elska Frihet og vilja intet heller, en at Norig skal staa paa cigne Foter og ikki lyda hverken Sverig eller Danmark, men vera javngod i dette Syskynlag. Men, forat dette kan koma, maa vort Maal utviklas, so at vi ikki aleine sjelv kunde segjas at vera eit Folk, men at baade Sverig og Danmark knnde læra af os som i gamle Dagar. Det var vi, som havde dei beste Skrifter, og vort Maal var det 1) af Mugi, ein Mængde, Hop. 2) hv uttalas som kv, altso kvite. reinaste; ja, hvad meir er, hverken Danmark eller Sverig aatte ei Bok, som var værd at sjaa i, daa vor Bokskrivning (Literatur) var blomande. Dette er ikki gløymande. J Verdi vi store var' ei Gong.') Vi enno kan verda store. Vi, syngja om det so mangei Song, og graata af det, vi gjorde. For det gamle Maal ligg enno reint paa Folkemunnen; det kjem berre 'an paa, at vi bruka og reinska det. Det maa vera Slut- steinen paa vort Stræv i folkeleg Retning, og uten at vor Frihet byggjes paa den som Hovud- Hyrnesteinen (Hovedhjørnestenen) vil vort Fri- hetstempel vera bygt paa Sand. For den rette Folkeaand kan ikki koma, for Maalet strøymer ut af Folkets eigi Saal (Sjel), og syngja og dikta kan det heller ikki læra før; og Folket vil soleids ikki hava rette Mergjen til at verja seg imot at forsvenskas eller fordanskas. Paa Mælet maa Mann kjennas, og den, som ikki kan tala, maa lata Ryggen smala (fmelde), fegjer eit gamalt Ord, som enno betri passar paa eit heilt Folk en paa ein einstak Mann. Fraa det sereigne Maal og den dermed sambundne sereigne Tænkning og Huglynni kjem det Screigne ved eit Folk, som vi kalla Thjodskap?) (Nationalitet), og som er det, der liksom later hvert Folk bera sit Offer fram paa Folkeferdis Alter til Ære for Gud. Vi maa derfor faa vort Maal atter. I 1814 sette Folket liksom den eine Foten fram til Fart; den andre maa koma etter. <poem> Bort Folk i Trældom længe gjekk med Sorg foruten Sæli ³). Men som de att' si Frihet feff, so maa det faa fit Mæli. </poem> Og liksom det var dei upplyste Menn, som gav os vor Frihet, soleids maa det og vera dei, som skulle gera os atter vort Maal. Aalmugamannen gaar som Barnet i den Bax- nes Fotfar (-spor). Men den eldri Slægt af vore upplyste Menner og mange af dei Unge, som intet Norsk have lært, og ikki kan eller vil læra om atter, den vil Intet vita af eit nyt Maal, som den kallar vort eiget. Denne hardnakkade Slægt, som staar imot Einhver, der vil liksom føra Folket fram til Canaans Land, maa døy paa Sandheidi (i Ørkenen). Delen lyt vel og gjera Greide for den Politik), han vil fylgja, og det er snart gjort hos 1) o-et uttalas mest som aa. 2) af Thjod eit (steri) Folk, soleids Svithjod, Svearnes Folk. 3) sæl, salig. 4) Politik er eit Ord, som maa brukas for det Første. Det kjem af polis, ein By. Altso Politik, Bystyring, og no daa det gjelder det heile Land, Landstyring.<noinclude><references/></noinclude> irss9psemwauiyt8wz0zykx1t8m3c6h 317074 317073 2026-04-15T17:11:54Z Johshh 5303 317074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Delen var i lang Tid ein vanvyrd Mann; men, Gud ske Lov, no er den Tid snart ute, og han dristar seg hermed ut i By og Bygd. Han vilde gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa Hjartat; men han veit ikki!) ret, hvad Maal han skal mæla. Han kunde nok tala dansk, det er ikki for det; men ban vilde no helst vera norsk, som han er fødd. Fullnorsk torer (ter) han dog ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske Folk er af det danske skakkjøyrt i Munnen, maa vita, — Byfolket meir en Landsfolket og Bygdarfolket meir en Fjollfolket. Naar no derfor ein Mann — soleids som eg2) her — vil tale til alle desse Folk, so er han reint i Beit; tilar han godt norsk, so forstaa ikki Alle honun, og f staat og dermed høyrd paa vil han vera fra r alt. Talar han dansk, so forstaa eller ikki Alle honom, og det Folk, som mest trangde til at bliva boklærde. Synd er det ataat for ein norsk Mann at tala dansk: <poem> Her talas dansk, og hvert eit Ord, det snører til vort Tungebaand, og jagar kaa vor Fædres Jord den store steke norske Aand. Hver Vise e eit Ledamot i Klaven krin, den norske Fot. </poem> Eg vil derfor prøva paa med eit Maal, som ligg midt imellen det norske og danske, rigtig hola (carressere meg fram som med Smaaborn. Underlegt er det at gaa paa Kaup med sit eiget Maal; meu Folket er komet paa Villstraa; det vilde gjene finna den rette Begjen men kan ikki altid finna den. Det er hugsamt at royna (erfare), hvor norsk Folket cr; her gaar ei nyskapande Aand gjenom det heile Folk, og den, som var so happen, at han kunde gjera denne Aaid tillags, han kunde hugheilt slaa stort paa; men daa eg ikki er vis paa at træffa denn Aands rette Meining, er eg ræd for at gaa foridt; eg kunde ellers i ein for heit Normannshug og med eit for tungt Normannstak ingen Normann finna. Eg skal lempa meg efter Folk alt det, cg kan; tykkes Folk, eg gaar forsidt, skal eg slaa af, men ikki altfor mykit, og toler Folk betri Norsk, skal det faaes. D'n, som ril hjælpa meg, skal faa Betaling v Takk ataat. Ved det kunde forskjelligt Maclbrigd (Sprogidiom³) høyras, og Folk faa prøvi Alt eg halda paa det Beste. Eit Skuggsjaa (Speil) af det til torskhet kjæmpande Liv vilde og derved faae Mit Maal, likesolitit som noken annen Ma' is no for Tidi, verdt vil ') fi udtales kji. 2) jeg for eg er unorsk. 3) Det er eit godt Merki'paa, at vi ere stakkjoyrde, at Ein stal tyda eit norsk Ord, som haves, med eit græst. vonleg det endelege; men af desse Emner og an- dre til vil i Mannsaldrer eit nyt heilt og vel- klingande Maal ihopsetjas, som Skalden vil kun- na spila paa som eit velstemt fulltonande Orgel. Det har gaat med vort Modersmaal som med dei græske Billætstytter: i Faakunnighetens Nott vurde dei sunderslegne af uheilage Hæn- der; men upplyste Menn grove Stykkerne ut af Moll og Grus og sette saman Appollo og Venus, der ere Monster paa Venleik, solenge Verdi staar. Aldri kumma vi dog venta, at Maalet verdt so reint og klaart, som det vilde hava kunnat blivet, dersom vi ikke havde voret under Danmark. <poem> Det Gains Merki, Syndis Saar, paa Panna Ein og Annen fekk. Vi derimot paa Tunga vor til Minni finge denne Flekk. Om Frihet kjem og Annat vel, vor Tunge skrif: du er ein Træl. </poem> Men Mange meina, at det Intet har paa seg, enten vi bruka Norsk eller Dansk, ja, at det er betri at bruka det Danske. Men om no Dansk var betri en Norsk som det ikki so er det eit gamot Ord, at man skal bruka sit Eiget og ikki laana sig fram. Den Greidhet og Fynd i Tanki og Tale, som merker ut vore gamle Skrifter, og som enno høyres af mangein Aalmugamann'), den vil koma atter. Det er med Mannamaalet som med ei Fele: Slaatten er som hun er stilt (stemt) til. Det "Drdbladerassel", som Wergeland kaldte tome Ord uten Tankar, og som vort danske Bokmaal so left innbyder til, det kan vort folkelege Maal ikki tola. Dette er vonligt harde Ord for tanke= lause Menn, som dog gjerne vilde bruka Munnen, og derfor helst halda paa Dansken. Men, mine tankelauſe og ordfulle Vinir (Venner)! eg meinar det so godt med Eder. I maa derfor ikki verda vonde og skuva meg bort. Laupa I for hardt inn paa meg, so giver eg etter, men kjem atter, naar eg ser mit Snitt, for det er med mine Ord og Ordlag som med Thors hvite2) Bukkar: han slagtade deim om Kvelden og køyrde med deim like ratt om Morgonen. Vi Alle elska Frihet og vilja intet heller, en at Norig skal staa paa cigne Foter og ikki lyda hverken Sverig eller Danmark, men vera javngod i dette Syskynlag. Men, forat dette kan koma, maa vort Maal utviklas, so at vi ikki aleine sjelv kunde segjas at vera eit Folk, men at baade Sverig og Danmark knnde læra af os som i gamle Dagar. Det var vi, som havde dei beste Skrifter, og vort Maal var det 1) af Mugi, ein Mængde, Hop. 2) hv uttalas som kv, altso kvite. reinaste; ja, hvad meir er, hverken Danmark eller Sverig aatte ei Bok, som var værd at sjaa i, daa vor Bokskrivning (Literatur) var blomande. Dette er ikki gløymande. J Verdi vi store var' ei Gong.') Vi enno kan verda store. Vi, syngja om det so mangei Song, og graata af det, vi gjorde. For det gamle Maal ligg enno reint paa Folkemunnen; det kjem berre 'an paa, at vi bruka og reinska det. Det maa vera Slut- steinen paa vort Stræv i folkeleg Retning, og uten at vor Frihet byggjes paa den som Hovud- Hyrnesteinen (Hovedhjørnestenen) vil vort Fri- hetstempel vera bygt paa Sand. For den rette Folkeaand kan ikki koma, for Maalet strøymer ut af Folkets eigi Saal (Sjel), og syngja og dikta kan det heller ikki læra før; og Folket vil soleids ikki hava rette Mergjen til at verja seg imot at forsvenskas eller fordanskas. Paa Mælet maa Mann kjennas, og den, som ikki kan tala, maa lata Ryggen smala (fmelde), fegjer eit gamalt Ord, som enno betri passar paa eit heilt Folk en paa ein einstak Mann. Fraa det sereigne Maal og den dermed sambundne sereigne Tænkning og Huglynni kjem det Screigne ved eit Folk, som vi kalla Thjodskap?) (Nationalitet), og som er det, der liksom later hvert Folk bera sit Offer fram paa Folkeferdis Alter til Ære for Gud. Vi maa derfor faa vort Maal atter. I 1814 sette Folket liksom den eine Foten fram til Fart; den andre maa koma etter. <poem> Bort Folk i Trældom længe gjekk med Sorg foruten Sæli ³). Men som de att' si Frihet feff, so maa det faa fit Mæli. </poem> Og liksom det var dei upplyste Menn, som gav os vor Frihet, soleids maa det og vera dei, som skulle gera os atter vort Maal. Aalmugamannen gaar som Barnet i den Bax- nes Fotfar (-spor). Men den eldri Slægt af vore upplyste Menner og mange af dei Unge, som intet Norsk have lært, og ikki kan eller vil læra om atter, den vil Intet vita af eit nyt Maal, som den kallar vort eiget. Denne hardnakkade Slægt, som staar imot Einhver, der vil liksom føra Folket fram til Canaans Land, maa døy paa Sandheidi (i Ørkenen). Delen lyt vel og gjera Greide for den Politik), han vil fylgja, og det er snart gjort hos 1) o-et uttalas mest som aa. 2) af Thjod eit (steri) Folk, soleids Svithjod, Svearnes Folk. 3) sæl, salig. 4) Politik er eit Ord, som maa brukas for det Første. Det kjem af polis, ein By. Altso Politik, Bystyring, og no daa det gjelder det heile Land, Landstyring.<noinclude><references/></noinclude> orrz222lw4usm9nwuiz91oghtfd2u4i 10 135208 317077 2026-04-16T10:53:17Z Johshh 5303 Ny side: <!--{{deprecated}}--><onlyinclude><!-- --><templatestyles src="Dotted TOC page listing/styles.css" /><!-- --> {|<!-- --> class="ws-summary wst-dtpl {{{class|}}} " {{#if:{{{1|{{{chaptertext|}}}}}}| {{!}} class="wst-dtpl_chaptertext" {{optional style|width={{{chapter-width|}}}|max-width={{{chapter-width|}}}|text-align={{{chapter-align|}}}}} {{!}} {{{1|{{{chaptertext}}}}}} |}} |<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:{{{entry-width|80%}}}; text-align:{{… 317077 wikitext text/x-wiki <!--{{deprecated}}--><onlyinclude><!-- --><templatestyles src="Dotted TOC page listing/styles.css" /><!-- --> {|<!-- --> class="ws-summary wst-dtpl {{{class|}}} " {{#if:{{{1|{{{chaptertext|}}}}}}| {{!}} class="wst-dtpl_chaptertext" {{optional style|width={{{chapter-width|}}}|max-width={{{chapter-width|}}}|text-align={{{chapter-align|}}}}} {{!}} {{{1|{{{chaptertext}}}}}} |}} |<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:{{{entry-width|80%}}}; text-align:{{{entry-align|left}}}; text-indent:-{{{hi|1.0em}}}; margin-left:{{{hi|1.0em}}};"><div class="toc-line-entry-text wst-dtpl-background" style="display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; z-index:2;">{{{entrytext|{{{2|Entry text}}}}}}</div></div><div class="ws-noexport wst-dtpl-background" style="position:absolute; left:0px; bottom:0px; width:{{{hi|1.0em}}}; height:1.00em; z-index:1;"></div><div class="ws-noexport" style="position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0;"><div style="display:inline; float:right;">{{{dottext|{{Dotted TOC page listing/{{#invoke:String2|trim|{{{4|{{{spaces|1}}}}}}}}|{{{symbol|.}}}}}{{{dotend|}}}}}}</div></div></div> |style="text-align:{{{col3-align|right}}}; vertical-align:bottom; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; width:{{{col3-width|2.0em}}};" | {{{3|{{{pagetext|{{scan page link|{{{pagenum|{{{djvupage|1}}}}}}|{{{positionoffset|{{{djvupageoffset|0}}}}}}}}}}}}}}<!-- -->{{#if:{{{col4text|}}}| {{!}}{{!}} class="wst-dtpl_col4defaults" {{optional style|text-align={{{col4-align|}}}|width={{{col4-width|}}}}} {{!}} {{{col4text}}}|}} |}</onlyinclude><noinclude> {{documentation}} </noinclude> 9bq9y926y3233n6d73j1p23zm7o4k9d 10 135209 317078 2026-04-16T10:53:52Z Johshh 5303 Ny side: .wst-dtpl { /* this is to work around CSS set by Minerva skin under 720px where display: block on tables */ display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0 0; empty-cells:hide; width:100%; } .wst-dtpl-1-wrapper { position:relative; width:100%; } .wst-dtpl-entry-wrapper { max-width:80%; text-align:left; text-indent:-1em; margin-left:1em; } .wst-dtpl-entry-text { display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0 0.5em 0 0; z-index… 317078 sanitized-css text/css .wst-dtpl { /* this is to work around CSS set by Minerva skin under 720px where display: block on tables */ display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0 0; empty-cells:hide; width:100%; } .wst-dtpl-1-wrapper { position:relative; width:100%; } .wst-dtpl-entry-wrapper { max-width:80%; text-align:left; text-indent:-1em; margin-left:1em; } .wst-dtpl-entry-text { display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0 0.5em 0 0; z-index:2; } .wst-dtpl-empty { position:absolute; left:0; bottom:0; width:1em; height:1em; z-index:1; } /* The default background is white to cover the dots */ .wst-dtpl-background { background:var(--background-color-base, white); color:inherit; } .wst-dtpl-dots { position:absolute; right:0; bottom:0; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0; } .wst-dtpl-dots > div { display:inline; float:right; } .wst-dtpl-page-cell { text-align:right; vertical-align:bottom; padding:0 0 0 0.5em; width:2em; } /* in places we know there is a coloured background (sometimes), inherit */ .wst-toc-aux .wst-dtpl-background, .wst-auxtoc .wst-dtpl-background, .subheadertemplate .wst-dtpl-background { background:var(--background-color-success-subtle, #E6F2E6); color: #202122; } .wst-dtpl_chaptertext { width:2.5em; max-width:2.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; vertical-align:top; text-align:right; } .wst-dtpl_col4defaults { text-align:right; vertical-align:bottom; width:2.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; } 7cjs85q70ix49kqtlo3iuyj28d32sm5 10 135210 317079 2026-04-16T10:54:37Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly>{{page index other|page index=[[Page:{{{index|{{ROOTPAGENAME}}}}}/{{#expr:{{{pagenum|{{{1|1}}}}}}+{{{positionoffset|{{{2|0}}}}}}}}|{{{pagenum|{{{1}}}}}}]]|other={{#if:{{{chapter|{{{3|}}}}}}|[[{{{chapter|{{{3|}}}}}}#{{{anchor|{{{4|{{{pagenum|{{{1|}}}}}}}}}}}}|{{{pagenum|{{{1}}}}}}]]|{{{pagenum|{{{1}}}}}}}}}}</includeonly><noinclude> {{documentation}} </noinclude> 317079 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{page index other|page index=[[Page:{{{index|{{ROOTPAGENAME}}}}}/{{#expr:{{{pagenum|{{{1|1}}}}}}+{{{positionoffset|{{{2|0}}}}}}}}|{{{pagenum|{{{1}}}}}}]]|other={{#if:{{{chapter|{{{3|}}}}}}|[[{{{chapter|{{{3|}}}}}}#{{{anchor|{{{4|{{{pagenum|{{{1|}}}}}}}}}}}}|{{{pagenum|{{{1}}}}}}]]|{{{pagenum|{{{1}}}}}}}}}}</includeonly><noinclude> {{documentation}} </noinclude> rltwlyhkfqp229lbsq1sil495b53obr 10 135211 317080 2026-04-16T10:55:31Z Johshh 5303 Ny side: {{#invoke:Namespace other|page_index_other}}<noinclude>{{documentation}}</noinclude> 317080 wikitext text/x-wiki {{#invoke:Namespace other|page_index_other}}<noinclude>{{documentation}}</noinclude> i8ynp8k97jqu74zhvfryrqf8c94gcj8 10 135212 317082 2026-04-16T11:01:28Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-dot-1 wst-toc-row-1-dot-1 {{{class|}}}" | {{optional style|text-align={{{chapter-align|}}}}} | {{{1|{{{chaptertext}}}}}} <!-- Central cell --> | <div class="wst-toc-dotcell"><div style="text-align:{{{entry-align|left}}}; text-indent:-{{{hi|1.5em}}}; margin-left:{{{hi|1.5em}}};"><div class="toc-line-entry-text wst-toc-dot-bg wst-toc-dotentry" {{optional style|backg… 317082 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-dot-1 wst-toc-row-1-dot-1 {{{class|}}}" | {{optional style|text-align={{{chapter-align|}}}}} | {{{1|{{{chaptertext}}}}}} <!-- Central cell --> | <div class="wst-toc-dotcell"><div style="text-align:{{{entry-align|left}}}; text-indent:-{{{hi|1.5em}}}; margin-left:{{{hi|1.5em}}};"><div class="toc-line-entry-text wst-toc-dot-bg wst-toc-dotentry" {{optional style|background={{{textbackground|}}}}}>{{{entrytext|{{{2|Entry text}}}}}}</div></div><div class="ws-noexport wst-toc-dot-bg wst-toc-dotempty" {{optional style|background={{{textbackground|}}}|width={{{hi|1.5em}}}}}></div><div class="ws-noexport wst-toc-dotouter"><div class="wst-toc-dotinner">{{{dottext|{{Dotted TOC page listing/{{#invoke:String2|trim|{{{4|{{{spaces|5}}}}}}}}|{{{symbol|.}}}}}{{{dotend|}}}}}}</div></div></div> <!-- Cell 3 --> | {{optional style|text-align={{{col3-align|}}}|width={{{col3-width|}}}}} | {{{3|{{{pagetext|{{DJVU page link|{{{pagenum|{{{djvupage|1}}}}}}|{{{positionoffset|{{{djvupageoffset|0}}}}}}}}}}}}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> gyxlexn5py0t69bsh6wigw9kz0jxu2b 10 135213 317083 2026-04-16T11:02:45Z Johshh 5303 Ny side: /* * Common and shared styles * * The classes titles "1-m-1" and similar are used to target general formatting: * Any cells before the "m" are considered "chapter numbers"; * the "m" is the main cell: this is the widest one. * Cells after the "m" are pagenumber cells. * * NOTE: *Only* the most common cases belong here: * this style sheet is loaded for every TOC using these templates. * Specialised formatting or formatting that applies only to a small number of works * sh… 317083 sanitized-css text/css /* * Common and shared styles * * The classes titles "1-m-1" and similar are used to target general formatting: * Any cells before the "m" are considered "chapter numbers"; * the "m" is the main cell: this is the widest one. * Cells after the "m" are pagenumber cells. * * NOTE: *Only* the most common cases belong here: * this style sheet is loaded for every TOC using these templates. * Specialised formatting or formatting that applies only to a small number of works * should use its own, dedicated CSS. */ .wst-toc-table { border-collapse:collapse; background-color:transparent; color: inherit; margin:auto; max-width:100%; } .wst-toc-table-align-left { margin-left:0; } .wst-toc-table-align-right { margin-right:0; } /* Default cell styles */ .wst-toc-table td { vertical-align:top; } /* Default header cell styles */ .wst-toc-table th { vertical-align:top; font-weight:inherit; text-align:center; } .wst-toc-table th:first-child { text-align:left; } .wst-toc-table th:last-child { text-align:right; } /* Captions */ .wst-toc-table caption { text-align:center; /* most works have a gap here, can override if not needed */ padding-bottom:1em; } /* First cells (chapter numbers) are aligned right by default */ .__toc_row_1-m-1 td:nth-child(1), .__toc_row_1-m-1-1 td:nth-child(1), .__toc_row_1-m-1-1 td:nth-child(3), .__toc_row_1-1-m-1 td:nth-child(1), .__toc_row_1-1-m-1 td:nth-child(2) { text-align:right; white-space:nowrap; padding-right:1em; } /* Select the main cell */ .__toc_row_1-m-1 td:nth-child(2), .__toc_row_m-1 td:nth-child(1), .__toc_row_m-1-1 td:nth-child(1), .__toc_row_1-m-1-1 td:nth-child(2), .__toc_row_1-1-m-1 td:nth-child(3) { width:99%; text-align:left; } .wst-toc-table-compact .__toc_row_1-m-1 td:nth-child(2), .wst-toc-table-compact .__toc_row_m-1 td:nth-child(1), .wst-toc-table-compact .__toc_row_m-1-1 td:nth-child(1), .wst-toc-table-compact .__toc_row_1-m-1-1 td:nth-child(2), .wst-toc-table-compact .__toc_row_1-1-m-1 td:nth-child(3) { width:inherit; } /* The last cell is the page number */ .__toc_row_1-m-1 td:last-child, .__toc_row_1-1-m-1 td:last-child, .__toc_row_1-1-1-m-1 td:last-child, .__toc_row_1-1-1-1-m-1 td:last-child, .__toc_row_m-1 td:last-child, .__toc_row_m-1-1 td:last-child, .__toc_row_1-m-1-1 td:last-child, .__toc_row_1-1-m-1-1 td:last-child, .__toc_row_m-1-1 td:nth-child(2), .__toc_row_1-m-1-1 td:nth-child(3), .__toc_row_1-1-m-1-1 td:nth-child(4) { vertical-align:bottom; text-align:right; padding-left:1em; white-space:nowrap; } /* Rows with L/C/R aligned first cells (this includes {{TOC row l/c/r}}) */ .__toc_row_first-l td:first-child { text-align:left; } .__toc_row_first-c td:first-child { text-align:center; } .__toc_row_first-r td:first-child { text-align:right; } /* Rows with L/C/R aligned last cells */ .__toc_row_last-l td:last-child { text-align:left; } .__toc_row_last-c td:last-child { text-align:center; } .__toc_row_last-r td:last-child { text-align:right; } /* Hanging indents */ .wst-toc-row-2out-1 td:nth-child(1), .wst-toc-row-1-out-1 td:nth-child(2), .wst-toc-row-1-2out-1 td:nth-child(2) { text-indent:-1.50em; padding-left:1.50em; } /* override class to remove padding from the first cells */ .__no_first_col_padding td:nth-child(1) { padding-right:0; } .__no_last_col_padding td:last-child { padding-left:0; } /* auxiliary content (i.e. rows added by wikisource) */ .wst-toc-aux, .wst-auxtoc { background:var(--background-color-success-subtle, #E6F2E6);; color: var(--color-base, #202122); } /* small caps */ .wst-toc-table-sc { font-variant:small-caps; } .wst-toc-table-asc { font-variant:all-small-caps; } .wst-toc-table-sc.wst-toc-table-asc { font-variant:small-caps; } /* * Styles related to the faux dot leaders. */ /* dotted row backgrounds - default white to cover the dots */ .wst-toc-dot-bg { background:var(--background-color-base, white); color: var(--color-base, #202122); } /* in places we know there is a coloured background (sometimes), inherit */ .wst-toc-aux .wst-toc-dot-bg, .wst-auxtoc .wst-toc-dot-bg, .subheadertemplate .wst-toc-dot-bg { background:var(--background-color-success-subtle, #E6F2E6);; color: var(--color-base, #202122); } /* Outer wrapper for cells with dot leaders */ /* TODO:It's a div now, but why not set this on the td instead? */ .wst-toc-dotcell { position:relative; width:100%; } /* Inner wrapper for the raw dot characters. */ .wst-toc-dotinner { display:inline; float:right; user-select:none; } /* Content part of dotcell */ .wst-toc-dotcell-content { display:inline; position:relative; background:var(--background-color-base, white); color: var(--color-base, #202122); z-index:2; } /* Outer wrapper for the raw dot characters. */ .wst-toc-dotouter { position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0; } /* That weird empty div before the dots. */ .wst-toc-dotempty { position:absolute; left:0; bottom:0; height:1em; z-index:1; } /* The part of a dotted cell containing actual content. */ .wst-toc-dotentry { display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0 .5em 0 0; z-index:2; } 2w0lt6mxroox81vt3xtfttjcdldilmy 10 135214 317084 2026-04-16T11:03:18Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /> {| class="ws-summary __toc_table wst-toc-table wst-toc-table-align-{{#switch:{{{align|}}}|l|left=align{{=}}left|r|right=align{{=}}right|#default=center}} wst-toc-table-{{yesno|{{{compact|no}}}|yes=compact|no=not-compact}} {{yesno|{{{sc|no}}}|yes=wst-toc-table-sc}} {{yesno|{{{asc|no}}}|yes=wst-toc-table-asc}} {{{classes|{{{class|}}}}}}" {{optional style | width = {{{width|}}} | max-width = {{{max-width|}}} | s… 317084 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /> {| class="ws-summary __toc_table wst-toc-table wst-toc-table-align-{{#switch:{{{align|}}}|l|left=align{{=}}left|r|right=align{{=}}right|#default=center}} wst-toc-table-{{yesno|{{{compact|no}}}|yes=compact|no=not-compact}} {{yesno|{{{sc|no}}}|yes=wst-toc-table-sc}} {{yesno|{{{asc|no}}}|yes=wst-toc-table-asc}} {{{classes|{{{class|}}}}}}" {{optional style | width = {{{width|}}} | max-width = {{{max-width|}}} | style = {{{style|}}} }} <!-- Plus the ability to add other code as required -->{{{plus|}}} {{#if:{{{caption|}}}|<caption>{{{caption|}}}</caption>|}}<!-- -->{{#if:{{{classes|{{{class|}}}}}}|{{#ifeq:{{#invoke:String|str_find|source={{{classes|{{{class|}}}}}}|"}}|-1||{{error|Classes parameter ({{{classes|{{{class|}}}}}}) should not contain quotes (")}}[[Category:TOC begin usage with errors]]}}}}<!-- -->{{#if:{{{style|}}}|{{#ifeq:{{#invoke:String|str_find|source={{{style}}}|"}}|-1||{{error|Style parameter ({{{style}}}) should not contain quotes (")}}[[Category:TOC begin usage with errors]]}}}}<!-- -->{{#if:{{{width|}}}|{{#ifeq:{{{width}}}|100%||{{#switch:{{CSS unit|{{{width}}}}}|px|%=[[Category:TOC begin usage with widths in px or percent]]}}}}}}<!-- -->{{#if:{{{max-width|}}}|{{#ifeq:{{{max-width}}}|100%||{{#switch:{{CSS unit|{{{max-width}}}}}|px|%=[[Category:TOC begin usage with widths in px or percent]]}}}}}}<!-- --></includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 2tgn5zrdgyyzxhqgma6oruja8mhc05g 10 135215 317085 2026-04-16T11:04:21Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly> {{!}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 317085 wikitext text/x-wiki <includeonly> {{!}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> avlskd9pkopqhzw8bmkjcup04d95y48 10 135216 317086 2026-04-16T11:06:42Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-1-1 wst-toc-row-1-1-1 {{{class|}}}" style="{{{style|}}}" |{{{1|}}} |{{{2|}}} |{{{3|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 317086 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-1-1 wst-toc-row-1-1-1 {{{class|}}}" style="{{{style|}}}" |{{{1|}}} |{{{2|}}} |{{{3|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> hxirixbaicb90vawimdzefy60f0wip0 10 135217 317087 2026-04-16T11:09:41Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /> |- class="__toc_row_first-c wst-toc-row-c wst-toc-row-{{{1}}}c {{{class|}}}" {{#if:{{{style|}}}|style="{{{style}}}"}} |colspan={{{1}}}|{{{2|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 317087 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /> |- class="__toc_row_first-c wst-toc-row-c wst-toc-row-{{{1}}}c {{{class|}}}" {{#if:{{{style|}}}|style="{{{style}}}"}} |colspan={{{1}}}|{{{2|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> cpe2l3mjifx66qvov6erj0l2r2mqm6q 10 135218 317088 2026-04-16T11:10:59Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_m-1 __toc_row_2dot-1 wst-toc-row-2dot-1 {{{class|}}}" style="{{{style|}}}" |colspan=2|<div class="wst-toc-dotcell"><div style="text-align:{{{entry-align|left}}}; text-indent:-{{{hi|1.5em}}}; margin-left:{{{hi|{{{margin-left|1.5em}}}}}};"><div class="toc-line-entry-text wst-toc-dot-bg wst-toc-dotentry" style="{{#if:{{{textbackground|}}}|background:{{{textbackground}}};color:inherit;}… 317088 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_m-1 __toc_row_2dot-1 wst-toc-row-2dot-1 {{{class|}}}" style="{{{style|}}}" |colspan=2|<div class="wst-toc-dotcell"><div style="text-align:{{{entry-align|left}}}; text-indent:-{{{hi|1.5em}}}; margin-left:{{{hi|{{{margin-left|1.5em}}}}}};"><div class="toc-line-entry-text wst-toc-dot-bg wst-toc-dotentry" style="{{#if:{{{textbackground|}}}|background:{{{textbackground}}};color:inherit;}}">{{{entrytext|{{{1|Entry text}}}}}}</div></div><!-- --><div class="ws-noexport wst-toc-dot-bg wst-toc-dotempty" style="width:{{{hi|1.5em}}}; {{#if:{{{textbackground|}}}|background:{{{textbackground}}};color:inherit;}}"></div><div class="ws-noexport wst-toc-dotouter"><div class="wst-toc-dotinner">{{{dottext|{{Dotted TOC page listing/{{#invoke:String2|trim|{{{4|{{{spaces|5}}}}}}}}|{{{symbol|.}}}}}{{{dotend|}}}}}}</div></div></div> |style="text-align:{{{col3-align|right}}}; width:{{{col3-width|2.0em}}};" | {{{2|{{{pagetext|{{Scan page link|{{{pagenum|{{{djvupage|1}}}}}}|{{{positionoffset|{{{djvupageoffset|0}}}}}}}}}}}}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 6d6w5gir512aq7c60qp6347a7wfeufi 828 135219 317090 2026-04-16T11:13:29Z Johshh 5303 Ny side: local p = {} p.trim = function(frame) return mw.text.trim(frame.args[1] or "") end p.sentence = function (frame) -- {{lc:}} is strip-marker safe, string.lower is not. frame.args[1] = frame:callParserFunction('lc', frame.args[1]) return p.ucfirst(frame) end p.ucfirst = function (frame ) local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local s1 = "" -- if it's a list chop off and (store as s1) everything up to the first <li> local lipos = mw.ustring.find(s, "<li>" ) if lipo… 317090 Scribunto text/plain local p = {} p.trim = function(frame) return mw.text.trim(frame.args[1] or "") end p.sentence = function (frame) -- {{lc:}} is strip-marker safe, string.lower is not. frame.args[1] = frame:callParserFunction('lc', frame.args[1]) return p.ucfirst(frame) end p.ucfirst = function (frame ) local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local s1 = "" -- if it's a list chop off and (store as s1) everything up to the first <li> local lipos = mw.ustring.find(s, "<li>" ) if lipos then s1 = mw.ustring.sub(s, 1, lipos + 3) s = mw.ustring.sub(s, lipos + 4) end -- s1 is either "" or the first part of the list markup, so we can continue -- and prepend s1 to the returned string local letterpos if mw.ustring.find(s, "^%[%[[^|]+|[^%]]+%]%]") then -- this is a piped wikilink, so we capitalise the text, not the pipe local _ _, letterpos = mw.ustring.find(s, "|%A*%a") -- find the first letter after the pipe else letterpos = mw.ustring.find(s, '%a') end if letterpos then local first = mw.ustring.sub(s, 1, letterpos - 1) local letter = mw.ustring.sub(s, letterpos, letterpos) local rest = mw.ustring.sub(s, letterpos + 1) return s1 .. first .. mw.ustring.upper(letter) .. rest else return s1 .. s end end p.title = function (frame ) -- http://grammar.yourdictionary.com/capitalization/rules-for-capitalization-in-titles.html -- recommended by The U.S. Government Printing Office Style Manual: -- "Capitalize all words in titles of publications and documents, -- except a, an, the, at, by, for, in, of, on, to, up, and, as, but, or, and nor." local alwayslower = {['a'] = 1, ['an'] = 1, ['the'] = 1, ['and'] = 1, ['but'] = 1, ['or'] = 1, ['for'] = 1, ['nor'] = 1, ['on'] = 1, ['in'] = 1, ['at'] = 1, ['to'] = 1, ['from'] = 1, ['by'] = 1, ['of'] = 1, ['up'] = 1 } local res = '' local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local words = mw.text.split( s, " ") for i, s in ipairs(words) do -- {{lc:}} is strip-marker safe, string.lower is not. s = frame:callParserFunction('lc', s) if i == 1 or alwayslower[s] ~= 1 then s = mw.getContentLanguage():ucfirst(s) end words[i] = s end return table.concat(words, " ") end -- findlast finds the last item in a list -- the first unnamed parameter is the list -- the second, optional unnamed parameter is the list separator (default = comma space) -- returns the whole list if separator not found p.findlast = function(frame) local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local sep = frame.args[2] or "" if sep == "" then sep = ", " end local pattern = ".*" .. sep .. "(.*)" local a, b, last = s:find(pattern) if a then return last else return s end end -- stripZeros finds the first number and strips leading zeros (apart from units) -- e.g "0940" -> "940"; "Year: 0023" -> "Year: 23"; "00.12" -> "0.12" p.stripZeros = function(frame) local s = mw.text.trim(frame.args[1] or "") local n = tonumber( string.match( s, "%d+" ) ) or "" s = string.gsub( s, "%d+", n, 1 ) return s end -- nowiki ensures that a string of text is treated by the MediaWiki software as just a string -- it takes an unnamed parameter and trims whitespace, then removes any wikicode p.nowiki = function(frame) local str = mw.text.trim(frame.args[1] or "") return mw.text.nowiki(str) end -- posnq (position, no quotes) returns the numerical start position of the first occurrence -- of one piece of text ("match") inside another ("str"). -- It returns nil if no match is found, or if either parameter is blank. -- It takes the text to be searched in as the first unnamed parameter, which is trimmed. -- It takes the text to match as the second unnamed parameter, which is trimmed and -- any double quotes " are stripped out. p.posnq = function(frame) local args = frame.args local pargs = frame:getParent().args for k, v in pairs(pargs) do args[k] = v end local str = mw.text.trim(args[1] or args.source or "") local match = mw.text.trim(args[2] or args.target or ""):gsub('"', '') if str == "" or match == "" then return nil end local plain = mw.text.trim(args[3] or args.plain or "") if plain == "false" then plain = false else plain = true end local nomatch = mw.text.trim(args[4] or args.nomatch or "") -- just take the start position local pos = mw.ustring.find(str, match, 1, plain) or nomatch return pos end -- split splits text at boundaries specified by separator -- and returns the chunk for the index idx (starting at 1) -- #invoke:String2 |split |text |separator |index |true/false -- #invoke:String2 |split |txt=text |sep=separator |idx=index |plain=true/false -- if plain is false/no/0 then separator is treated as a Lua pattern - defaults to plain=true p.split = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = args[1] or args.txt or "" if txt == "" then return nil end local sep = (args[2] or args.sep or ""):gsub('"', '') local idx = tonumber(args[3] or args.idx) or 1 local plain = (args[4] or args.plain or "true"):sub(1,1) plain = (plain ~= "f" and plain ~= "n" and plain ~= "0") local splittbl = mw.text.split( txt, sep, plain ) if idx < 0 then idx = #splittbl + idx + 1 end return splittbl[idx] end -- val2percent scans through a string, passed as either the first unnamed parameter or |txt= -- it converts each number it finds into a percentage and returns the resultant string. p.val2percent = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = mw.text.trim(args[1] or args.txt or "") if txt == "" then return nil end local function v2p (x) x = (tonumber(x) or 0) * 100 if x == math.floor(x) then x = math.floor(x) end return x .. "%" end txt = txt:gsub("%d[%d%.]*", v2p) -- store just the string return txt end -- one2a scans through a string, passed as either the first unnamed parameter or |txt= -- it converts each occurrence of 'one ' into either 'a ' or 'an ' and returns the resultant string. p.one2a = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = mw.text.trim(args[1] or args.txt or "") if txt == "" then return nil end txt = txt:gsub(" one ", " a "):gsub("^one", "a"):gsub("One ", "A "):gsub("a ([aeiou])", "an %1"):gsub("A ([aeiou])", "An %1") return txt end -- findpagetext returns the position of a piece of text in a page -- First positional parameter or |text is the search text -- Optional parameter |title is the page title, defaults to current page -- Optional parameter |plain is either true for plain search (default) or false for Lua pattern search -- Optional parameter |nomatch is the return value when no match is found; default is nil p._findpagetext = function(args) -- process parameters local nomatch = args.nomatch or "" if nomatch == "" then nomatch = nil end -- local text = mw.text.trim(args[1] or args.text or "") if text == "" then return nil end -- local title = args.title or "" local titleobj if title == "" then titleobj = mw.title.getCurrentTitle() else titleobj = mw.title.new(title) end -- local plain = args.plain or "" if plain:sub(1, 1) == "f" then plain = false else plain = true end -- get the page content and look for 'text' - return position or nomatch local content = titleobj and titleobj:getContent() return content and mw.ustring.find(content, text, 1, plain) or nomatch end p.findpagetext = function(frame) local args = frame.args local pargs = frame:getParent().args for k, v in pairs(pargs) do args[k] = v end if not (args[1] or args.text) then return nil end -- just the first value return (p._findpagetext(args)) end -- returns the decoded url. Inverse of parser function {{urlencode:val|TYPE}} -- Type is: -- QUERY decodes + to space (default) -- PATH does no extra decoding -- WIKI decodes _ to space p._urldecode = function(url, type) url = url or "" type = (type == "PATH" or type == "WIKI") and type return mw.uri.decode( url, type ) end -- {{#invoke:String2|urldecode|url=url|type=type}} p.urldecode = function(frame) return mw.uri.decode( frame.args.url, frame.args.type ) end -- what follows was merged from Module:StringFunc -- helper functions p._GetParameters = require('Module:GetParameters') -- Argument list helper function, as per Module:String p._getParameters = p._GetParameters.getParameters -- Escape Pattern helper function so that all characters are treated as plain text, as per Module:String function p._escapePattern( pattern_str) return mw.ustring.gsub( pattern_str, "([%(%)%.%%%+%-%*%?%[%^%$%]])", "%%%1" ) end -- Helper Function to interpret boolean strings, as per Module:String p._getBoolean = p._GetParameters.getBoolean --[[ Strip This function Strips characters from string Usage: {{#invoke:String2|strip|source_string|characters_to_strip|plain_flag}} Parameters source: The string to strip chars: The pattern or list of characters to strip from string, replaced with '' plain: A flag indicating that the chars should be understood as plain text. defaults to true. Leading and trailing whitespace is also automatically stripped from the string. ]] function p.strip( frame ) local new_args = p._getParameters( frame.args, {'source', 'chars', 'plain'} ) local source_str = new_args['source'] or '' local chars = new_args['chars'] or '' or 'characters' source_str = mw.text.trim(source_str) if source_str == '' or chars == '' then return source_str end local l_plain = p._getBoolean( new_args['plain'] or true ) if l_plain then chars = p._escapePattern( chars ) end local result result = mw.ustring.gsub(source_str, "["..chars.."]", '') return result end --[[ Match any Returns the index of the first given pattern to match the input. Patterns must be consecutively numbered. Returns the empty string if nothing matches for use in {{#if:}} Usage: {{#invoke:String2|matchAll|source=123 abc|456|abc}} returns '2'. Parameters: source: the string to search plain: A flag indicating that the patterns should be understood as plain text. defaults to true. 1, 2, 3, ...: the patterns to search for ]] function p.matchAny(frame) local source_str = frame.args['source'] or error('The source parameter is mandatory.') local l_plain = p._getBoolean( frame.args['plain'] or true ) for i = 1, math.huge do local pattern = frame.args[i] if not pattern then return '' end if mw.ustring.find(source_str, pattern, 1, l_plain) then return tostring(i) end end end --[[--------------------------< H Y P H E N _ T O _ D A S H >-------------------------------------------------- Converts a hyphen to a dash under certain conditions. The hyphen must separate like items; unlike items are returned unmodified. These forms are modified: letter - letter (A - B) digit - digit (4-5) digit separator digit - digit separator digit (4.1-4.5 or 4-1-4-5) letterdigit - letterdigit (A1-A5) (an optional separator between letter and digit is supported – a.1-a.5 or a-1-a-5) digitletter - digitletter (5a - 5d) (an optional separator between letter and digit is supported – 5.a-5.d or 5-a-5-d) any other forms are returned unmodified. str may be a comma- or semicolon-separated list ]] function p.hyphen_to_dash( str, spacing ) if (str == nil or str == '') then return str end local accept str = mw.text.decode(str, true ) -- replace html entities with their characters; semicolon mucks up the text.split local out = {} local list = mw.text.split (str, '%s*[,;]%s*') -- split str at comma or semicolon separators if there are any for _, item in ipairs (list) do -- for each item in the list item = mw.text.trim(item) -- trim whitespace item, accept = item:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') if accept == 0 and mw.ustring.match (item, '^%w*[%.%-]?%w+%s*[%-–—]%s*%w*[%.%-]?%w+$') then -- if a hyphenated range or has endash or emdash separators if item:match ('^%a+[%.%-]?%d+%s*%-%s*%a+[%.%-]?%d+$') or -- letterdigit hyphen letterdigit (optional separator between letter and digit) item:match ('^%d+[%.%-]?%a+%s*%-%s*%d+[%.%-]?%a+$') or -- digitletter hyphen digitletter (optional separator between digit and letter) item:match ('^%d+[%.%-]%d+%s*%-%s*%d+[%.%-]%d+$') or -- digit separator digit hyphen digit separator digit item:match ('^%d+%s*%-%s*%d+$') or -- digit hyphen digit item:match ('^%a+%s*%-%s*%a+$') then -- letter hyphen letter item = item:gsub ('(%w*[%.%-]?%w+)%s*%-%s*(%w*[%.%-]?%w+)', '%1–%2') -- replace hyphen, remove extraneous space characters else item = mw.ustring.gsub (item, '%s*[–—]%s*', '–') -- for endash or emdash separated ranges, replace em with en, remove extraneous whitespace end end table.insert (out, item) -- add the (possibly modified) item to the output table end local temp_str = table.concat (out, ',' .. spacing) -- concatenate the output table into a comma separated string temp_str, accept = temp_str:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') -- remove accept-this-as-written markup when it wraps all of concatenated out if accept ~= 0 then temp_str = str:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') -- when global markup removed, return original str; do it this way to suppress boolean second return value end return temp_str end function p.hyphen2dash( frame ) local str = frame.args[1] or '' local spacing = frame.args[2] or ' ' -- space is part of the standard separator for normal spacing (but in conjunction with templates r/rp/ran we may need a narrower spacing return p.hyphen_to_dash(str, spacing) end return p ad2ifm84cxu4jw4oij7jkz29gqw6cgj 317092 317090 2026-04-16T11:15:57Z Johshh 5303 317092 Scribunto text/plain local p = {} p.trim = function(frame) return mw.text.trim(frame.args[1] or "") end p.sentence = function (frame) -- {{lc:}} is strip-marker safe, string.lower is not. frame.args[1] = frame:callParserFunction('lc', frame.args[1]) return p.ucfirst(frame) end p.ucfirst = function (frame ) local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local s1 = "" -- if it's a list chop off and (store as s1) everything up to the first <li> local lipos = mw.ustring.find(s, "<li>" ) if lipos then s1 = mw.ustring.sub(s, 1, lipos + 3) s = mw.ustring.sub(s, lipos + 4) end -- s1 is either "" or the first part of the list markup, so we can continue -- and prepend s1 to the returned string local letterpos if mw.ustring.find(s, "^%[%[[^|]+|[^%]]+%]%]") then -- this is a piped wikilink, so we capitalise the text, not the pipe local _ _, letterpos = mw.ustring.find(s, "|%A*%a") -- find the first letter after the pipe else letterpos = mw.ustring.find(s, '%a') end if letterpos then local first = mw.ustring.sub(s, 1, letterpos - 1) local letter = mw.ustring.sub(s, letterpos, letterpos) local rest = mw.ustring.sub(s, letterpos + 1) return s1 .. first .. mw.ustring.upper(letter) .. rest else return s1 .. s end end p.title = function (frame ) -- http://grammar.yourdictionary.com/capitalization/rules-for-capitalization-in-titles.html -- recommended by The U.S. Government Printing Office Style Manual: -- "Capitalize all words in titles of publications and documents, -- except a, an, the, at, by, for, in, of, on, to, up, and, as, but, or, and nor." local alwayslower = {['a'] = 1, ['an'] = 1, ['the'] = 1, ['and'] = 1, ['but'] = 1, ['or'] = 1, ['for'] = 1, ['nor'] = 1, ['on'] = 1, ['in'] = 1, ['at'] = 1, ['to'] = 1, ['from'] = 1, ['by'] = 1, ['of'] = 1, ['up'] = 1 } local res = '' local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local words = mw.text.split( s, " ") for i, s in ipairs(words) do -- {{lc:}} is strip-marker safe, string.lower is not. s = frame:callParserFunction('lc', s) if i == 1 or alwayslower[s] ~= 1 then s = mw.getContentLanguage():ucfirst(s) end words[i] = s end return table.concat(words, " ") end -- findlast finds the last item in a list -- the first unnamed parameter is the list -- the second, optional unnamed parameter is the list separator (default = comma space) -- returns the whole list if separator not found p.findlast = function(frame) local s = mw.text.trim( frame.args[1] or "" ) local sep = frame.args[2] or "" if sep == "" then sep = ", " end local pattern = ".*" .. sep .. "(.*)" local a, b, last = s:find(pattern) if a then return last else return s end end -- stripZeros finds the first number and strips leading zeros (apart from units) -- e.g "0940" -> "940"; "Year: 0023" -> "Year: 23"; "00.12" -> "0.12" p.stripZeros = function(frame) local s = mw.text.trim(frame.args[1] or "") local n = tonumber( string.match( s, "%d+" ) ) or "" s = string.gsub( s, "%d+", n, 1 ) return s end -- nowiki ensures that a string of text is treated by the MediaWiki software as just a string -- it takes an unnamed parameter and trims whitespace, then removes any wikicode p.nowiki = function(frame) local str = mw.text.trim(frame.args[1] or "") return mw.text.nowiki(str) end -- posnq (position, no quotes) returns the numerical start position of the first occurrence -- of one piece of text ("match") inside another ("str"). -- It returns nil if no match is found, or if either parameter is blank. -- It takes the text to be searched in as the first unnamed parameter, which is trimmed. -- It takes the text to match as the second unnamed parameter, which is trimmed and -- any double quotes " are stripped out. p.posnq = function(frame) local args = frame.args local pargs = frame:getParent().args for k, v in pairs(pargs) do args[k] = v end local str = mw.text.trim(args[1] or args.source or "") local match = mw.text.trim(args[2] or args.target or ""):gsub('"', '') if str == "" or match == "" then return nil end local plain = mw.text.trim(args[3] or args.plain or "") if plain == "false" then plain = false else plain = true end local nomatch = mw.text.trim(args[4] or args.nomatch or "") -- just take the start position local pos = mw.ustring.find(str, match, 1, plain) or nomatch return pos end -- split splits text at boundaries specified by separator -- and returns the chunk for the index idx (starting at 1) -- #invoke:String2 |split |text |separator |index |true/false -- #invoke:String2 |split |txt=text |sep=separator |idx=index |plain=true/false -- if plain is false/no/0 then separator is treated as a Lua pattern - defaults to plain=true p.split = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = args[1] or args.txt or "" if txt == "" then return nil end local sep = (args[2] or args.sep or ""):gsub('"', '') local idx = tonumber(args[3] or args.idx) or 1 local plain = (args[4] or args.plain or "true"):sub(1,1) plain = (plain ~= "f" and plain ~= "n" and plain ~= "0") local splittbl = mw.text.split( txt, sep, plain ) if idx < 0 then idx = #splittbl + idx + 1 end return splittbl[idx] end -- val2percent scans through a string, passed as either the first unnamed parameter or |txt= -- it converts each number it finds into a percentage and returns the resultant string. p.val2percent = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = mw.text.trim(args[1] or args.txt or "") if txt == "" then return nil end local function v2p (x) x = (tonumber(x) or 0) * 100 if x == math.floor(x) then x = math.floor(x) end return x .. "%" end txt = txt:gsub("%d[%d%.]*", v2p) -- store just the string return txt end -- one2a scans through a string, passed as either the first unnamed parameter or |txt= -- it converts each occurrence of 'one ' into either 'a ' or 'an ' and returns the resultant string. p.one2a = function(frame) local args = frame.args if not(args[1] or args.txt) then args = frame:getParent().args end local txt = mw.text.trim(args[1] or args.txt or "") if txt == "" then return nil end txt = txt:gsub(" one ", " a "):gsub("^one", "a"):gsub("One ", "A "):gsub("a ([aeiou])", "an %1"):gsub("A ([aeiou])", "An %1") return txt end -- findpagetext returns the position of a piece of text in a page -- First positional parameter or |text is the search text -- Optional parameter |title is the page title, defaults to current page -- Optional parameter |plain is either true for plain search (default) or false for Lua pattern search -- Optional parameter |nomatch is the return value when no match is found; default is nil p._findpagetext = function(args) -- process parameters local nomatch = args.nomatch or "" if nomatch == "" then nomatch = nil end -- local text = mw.text.trim(args[1] or args.text or "") if text == "" then return nil end -- local title = args.title or "" local titleobj if title == "" then titleobj = mw.title.getCurrentTitle() else titleobj = mw.title.new(title) end -- local plain = args.plain or "" if plain:sub(1, 1) == "f" then plain = false else plain = true end -- get the page content and look for 'text' - return position or nomatch local content = titleobj and titleobj:getContent() return content and mw.ustring.find(content, text, 1, plain) or nomatch end p.findpagetext = function(frame) local args = frame.args local pargs = frame:getParent().args for k, v in pairs(pargs) do args[k] = v end if not (args[1] or args.text) then return nil end -- just the first value return (p._findpagetext(args)) end -- returns the decoded url. Inverse of parser function {{urlencode:val|TYPE}} -- Type is: -- QUERY decodes + to space (default) -- PATH does no extra decoding -- WIKI decodes _ to space p._urldecode = function(url, type) url = url or "" type = (type == "PATH" or type == "WIKI") and type return mw.uri.decode( url, type ) end -- {{#invoke:String2|urldecode|url=url|type=type}} p.urldecode = function(frame) return mw.uri.decode( frame.args.url, frame.args.type ) end -- what follows was merged from Module:StringFunc -- helper functions p._GetParameters = require('Modul:GetParameters') -- Argument list helper function, as per Module:String p._getParameters = p._GetParameters.getParameters -- Escape Pattern helper function so that all characters are treated as plain text, as per Module:String function p._escapePattern( pattern_str) return mw.ustring.gsub( pattern_str, "([%(%)%.%%%+%-%*%?%[%^%$%]])", "%%%1" ) end -- Helper Function to interpret boolean strings, as per Module:String p._getBoolean = p._GetParameters.getBoolean --[[ Strip This function Strips characters from string Usage: {{#invoke:String2|strip|source_string|characters_to_strip|plain_flag}} Parameters source: The string to strip chars: The pattern or list of characters to strip from string, replaced with '' plain: A flag indicating that the chars should be understood as plain text. defaults to true. Leading and trailing whitespace is also automatically stripped from the string. ]] function p.strip( frame ) local new_args = p._getParameters( frame.args, {'source', 'chars', 'plain'} ) local source_str = new_args['source'] or '' local chars = new_args['chars'] or '' or 'characters' source_str = mw.text.trim(source_str) if source_str == '' or chars == '' then return source_str end local l_plain = p._getBoolean( new_args['plain'] or true ) if l_plain then chars = p._escapePattern( chars ) end local result result = mw.ustring.gsub(source_str, "["..chars.."]", '') return result end --[[ Match any Returns the index of the first given pattern to match the input. Patterns must be consecutively numbered. Returns the empty string if nothing matches for use in {{#if:}} Usage: {{#invoke:String2|matchAll|source=123 abc|456|abc}} returns '2'. Parameters: source: the string to search plain: A flag indicating that the patterns should be understood as plain text. defaults to true. 1, 2, 3, ...: the patterns to search for ]] function p.matchAny(frame) local source_str = frame.args['source'] or error('The source parameter is mandatory.') local l_plain = p._getBoolean( frame.args['plain'] or true ) for i = 1, math.huge do local pattern = frame.args[i] if not pattern then return '' end if mw.ustring.find(source_str, pattern, 1, l_plain) then return tostring(i) end end end --[[--------------------------< H Y P H E N _ T O _ D A S H >-------------------------------------------------- Converts a hyphen to a dash under certain conditions. The hyphen must separate like items; unlike items are returned unmodified. These forms are modified: letter - letter (A - B) digit - digit (4-5) digit separator digit - digit separator digit (4.1-4.5 or 4-1-4-5) letterdigit - letterdigit (A1-A5) (an optional separator between letter and digit is supported – a.1-a.5 or a-1-a-5) digitletter - digitletter (5a - 5d) (an optional separator between letter and digit is supported – 5.a-5.d or 5-a-5-d) any other forms are returned unmodified. str may be a comma- or semicolon-separated list ]] function p.hyphen_to_dash( str, spacing ) if (str == nil or str == '') then return str end local accept str = mw.text.decode(str, true ) -- replace html entities with their characters; semicolon mucks up the text.split local out = {} local list = mw.text.split (str, '%s*[,;]%s*') -- split str at comma or semicolon separators if there are any for _, item in ipairs (list) do -- for each item in the list item = mw.text.trim(item) -- trim whitespace item, accept = item:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') if accept == 0 and mw.ustring.match (item, '^%w*[%.%-]?%w+%s*[%-–—]%s*%w*[%.%-]?%w+$') then -- if a hyphenated range or has endash or emdash separators if item:match ('^%a+[%.%-]?%d+%s*%-%s*%a+[%.%-]?%d+$') or -- letterdigit hyphen letterdigit (optional separator between letter and digit) item:match ('^%d+[%.%-]?%a+%s*%-%s*%d+[%.%-]?%a+$') or -- digitletter hyphen digitletter (optional separator between digit and letter) item:match ('^%d+[%.%-]%d+%s*%-%s*%d+[%.%-]%d+$') or -- digit separator digit hyphen digit separator digit item:match ('^%d+%s*%-%s*%d+$') or -- digit hyphen digit item:match ('^%a+%s*%-%s*%a+$') then -- letter hyphen letter item = item:gsub ('(%w*[%.%-]?%w+)%s*%-%s*(%w*[%.%-]?%w+)', '%1–%2') -- replace hyphen, remove extraneous space characters else item = mw.ustring.gsub (item, '%s*[–—]%s*', '–') -- for endash or emdash separated ranges, replace em with en, remove extraneous whitespace end end table.insert (out, item) -- add the (possibly modified) item to the output table end local temp_str = table.concat (out, ',' .. spacing) -- concatenate the output table into a comma separated string temp_str, accept = temp_str:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') -- remove accept-this-as-written markup when it wraps all of concatenated out if accept ~= 0 then temp_str = str:gsub ('^%(%((.+)%)%)$', '%1') -- when global markup removed, return original str; do it this way to suppress boolean second return value end return temp_str end function p.hyphen2dash( frame ) local str = frame.args[1] or '' local spacing = frame.args[2] or ' ' -- space is part of the standard separator for normal spacing (but in conjunction with templates r/rp/ran we may need a narrower spacing return p.hyphen_to_dash(str, spacing) end return p jv2vllx3z61z78k4pecu0fg6j915ej0 828 135220 317091 2026-04-16T11:15:01Z Johshh 5303 frå den engelske. 317091 Scribunto text/plain --[[ This module is intended to provide access to basic string functions. Most of the functions provided here can be invoked with named parameters, unnamed parameters, or a mixture. If named parameters are used, Mediawiki will automatically remove any leading or trailing whitespace from the parameter. Depending on the intended use, it may be advantageous to either preserve or remove such whitespace. Global options ignore_errors: If set to 'true' or 1, any error condition will result in an empty string being returned rather than an error message. error_category: If an error occurs, specifies the name of a category to include with the error message. The default category is [Category:Errors reported by Module String]. no_category: If set to 'true' or 1, no category will be added if an error is generated. Unit tests for this module are available at Module:String/tests. ]] local p = {} --[[ Helper function that populates the argument list given that user may need to use a mix of named and unnamed parameters. This is relevant because named parameters are not identical to unnamed parameters due to string trimming, and when dealing with strings we sometimes want to either preserve or remove that whitespace depending on the application. ]] function p.getParameters( frame_args, arg_list ) local new_args = {}; local index = 1; local value; for i,arg in ipairs( arg_list ) do value = frame_args[arg] if value == nil then value = frame_args[index]; index = index + 1; end new_args[arg] = value; end return new_args; end --[[ Helper Function to interpret boolean strings ]] function p.getBoolean( boolean_str ) local boolean_value; if type( boolean_str ) == 'string' then boolean_str = boolean_str:lower(); if boolean_str == 'false' or boolean_str == 'no' or boolean_str == '0' or boolean_str == '' then boolean_value = false; else boolean_value = true; end elseif type( boolean_str ) == 'boolean' then boolean_value = boolean_str; else error( 'No boolean value found' ); end return boolean_value end function p.defined(frame) local arg = mw.text.trim(frame.args[1]) --if arg == tostring(tonumber(arg)) then -- undesired result for '-0' -- arg = tonumber(arg) --end --if mw.ustring.find(arg, '^%s*-?[1-9][0-9]*%s*$') ~= nil or arg == '0' then -- arg = tonumber(arg) --end if mw.ustring.find(arg, '^-?[1-9][0-9]*$') ~= nil then arg = tonumber(arg) elseif arg == '0' then arg = 0 end return frame:getParent().args[arg] ~= nil end return p nmspwunox56kudryggztfza1l8ob1dy 10 135221 317093 2026-04-16T11:18:35Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=smaller|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{documentation|Template:Font size block/doc}} 317093 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=smaller|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{documentation|Template:Font size block/doc}} qw9z9zt7z9s9pazjvosw3xqr949jv8s 10 135222 317094 2026-04-16T11:21:28Z Johshh 5303 Ny side: <div class="paragraphbreak" style="margin-top:0.5em"></div><noinclude>{{documentation}}</noinclude> 317094 wikitext text/x-wiki <div class="paragraphbreak" style="margin-top:0.5em"></div><noinclude>{{documentation}}</noinclude> r8flwbox6t79tbhxblur1xf3iyaqaec 10 135223 317097 2026-04-16T11:38:09Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><templatestyles src="Template:Font size block/styles.css"/><div class="wst-size-block wst-{{{font-size-name|normal}}} wst-{{{font-size-name|normal}}}-block {{{class|}}}" {{optional style|font-size={{{font-size|}}}|style={{{style|}}}}}></includeonly><noinclude> {{documentation|Template:Font size block/doc}} </noinclude> 317097 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Template:Font size block/styles.css"/><div class="wst-size-block wst-{{{font-size-name|normal}}} wst-{{{font-size-name|normal}}}-block {{{class|}}}" {{optional style|font-size={{{font-size|}}}|style={{{style|}}}}}></includeonly><noinclude> {{documentation|Template:Font size block/doc}} </noinclude> 6ofbgf4q9160nuv45d8u50pj3zm0c9n 10 135224 317098 2026-04-16T11:38:40Z Johshh 5303 Ny side: .relative-size-help { width:50em; margin:auto; text-align:justify; } .font-size-table { margin:auto; border-collapse:collapse; line-height:inherit; } .font-size-template-table th, .font-size-template-table td { padding:0 1em; } .font-size-template-table td:nth-child(3), .font-size-template-table td:nth-child(4) { text-align:right; } .green-brown-table, .green-brown-table td { background-color:#ECFCF4; border:1px solid #966; } .green-brown-table caption, .green-brown-ta… 317098 sanitized-css text/css .relative-size-help { width:50em; margin:auto; text-align:justify; } .font-size-table { margin:auto; border-collapse:collapse; line-height:inherit; } .font-size-template-table th, .font-size-template-table td { padding:0 1em; } .font-size-template-table td:nth-child(3), .font-size-template-table td:nth-child(4) { text-align:right; } .green-brown-table, .green-brown-table td { background-color:#ECFCF4; border:1px solid #966; } .green-brown-table caption, .green-brown-table th { background-color:#DDCCAA; border:1px solid #966; } .green-brown-table caption { padding-top:0.5em; padding-bottom:0.5em; } .font-size-weight-table tr > :first-child, .font-size-weight-table tr > :nth-child(2) { font-weight:normal; } .font-size-weight-table tr > :nth-child(3) { font-weight:bold; } .font-size-weight-table tr > :nth-child(4) { font-weight:normal; font-style:italic; } .font-size-weight-table tr > :nth-child(5) { font-weight:bold; font-style:italic; } kq3x6i13ceiagj0zdavpz5siccrgi7m 10 135225 317100 2026-04-16T11:41:00Z Johshh 5303 Omdirigerte siden til [[Mal:Div end]] 317100 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Mal:Div end]] 2vxg54gabz9j7tvjm88iqvg73a0g1s0