Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 1652 317193 272430 2026-04-16T15:16:07Z Johshh 5303 317193 wikitext text/x-wiki {{forfatter |beskrivelse = Norsk forfattar og journalist }} ==Tekster== * ''[[Ferdaminni fraa Sumaren 1860]]'' (1861) * ''[[Diktsamling]]'' (1864) * ''Storegut'' (1866) ** [[Storegut|Andre Upplaget]] (1868) * ''[[Blandkorn]]'' (1867) * ''[[Om Schweigaard]]''. Kristiania, 1870. * ''[[Bretland og britane]]'' (1873) {{Indeks|A O Vinje - Bretland og britane.djvu}} * ''Skrifter i Utval'' ** 3 (1897) {{indeks|Vinje - Skrifter i Utval 3.djvu}} ===Dikt=== * [[Vaaren]] * [[Ved Rundarne]] * [[Den dag kjem aldri]] * [[Blåmann]] * [[Tyteberet]] {{PD-old|nn}} 8d0vf10kf6r1blse60d6gru028cyigz 106 5188 317360 126116 2026-04-16T18:44:14Z Johshh 5303 317360 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Bondestudentar]]'' og ''[[Mannfolk]]'' |Undertittel= |Bind=[[Indeks:Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu|1]] - [[Indeks:Garborg - Skriftir i Samling, Band II.djvu|2]] |Forfatter=[[Forfatter:Arne Garborg|Arne Garborg]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard) |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter=Bondestudentar |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=#[[Bondestudentar]] - [[Side:Garborg_-_Bondestudentar_og_Mannfolk.djvu/5|5]] #[[Mannfolk]] - [[Side:Garborg_-_Bondestudentar_og_Mannfolk.djvu/241|241]] }} e04so52yjsef053wft8zhk4686zak9x 317361 317360 2026-04-16T18:44:39Z Johshh 5303 317361 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Bondestudentar]]'' og ''[[Mannfolk]]'' |Undertittel= |Bind=[[Indeks:Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu|1]] - [[Indeks:Garborg - Skriftir i Samling, Band II.djvu|2]] |Forfatter=[[Forfatter:Arne Garborg|Arne Garborg]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard) |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter=Bondestudentar |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=#[[Bondestudentar]] - [[Side:Garborg_-_Bondestudentar_og_Mannfolk.djvu/5|5]] #[[Mannfolk]] - [[Side:Garborg_-_Bondestudentar_og_Mannfolk.djvu/241|241]] }} pc7l5vzowd5unzss2prfn2arkss7oh4 106 8046 317355 288159 2026-04-16T18:40:40Z Johshh 5303 317355 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Nordens sidste nomade |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Hans Kaarsberg |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1897 |Sorter=Nordens sidste nomade |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} ph05srfw8qpzabw4wr9n3omvj97d5lq 106 29191 317358 126545 2026-04-16T18:43:42Z Johshh 5303 317358 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Verdslige Prækener |Undertittel= |Bind=Thomas Huxley |Forfatter= |Oversetter=H.C. Hansen |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Bibliothek for de tusen hjem |Institusjon= |Sted=Fagerstrand |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 9lnpog3plsn9xyxwlopul0n6d4mzqws 317359 317358 2026-04-16T18:44:02Z Johshh 5303 317359 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Verdslige Prækener |Undertittel= |Bind=Thomas Huxley |Forfatter= |Oversetter=H.C. Hansen |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Bibliothek for de tusen hjem |Institusjon= |Sted=Fagerstrand |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} bgxpfbnltgsyxianf880x6ux6xmxjsv 106 34890 317356 126530 2026-04-16T18:41:01Z Johshh 5303 317356 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Udsigt over den norske Historie]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter={{Forfatterl|Johan Ernst Sars}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1877 |Sorter=Udsigt over den norske historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} muu3wf6dp22anbu1qdni6rxdp8jh650 106 39780 317364 126395 2026-04-16T19:20:49Z Johshh 5303 317364 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Om aanderne eller englene]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Jon Lauritz Qvisling}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1890 |Sorter=Om aanderne eller englene |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} o3f0tylscdxj1rdw57227x10kibd139 0 57357 317357 95419 2026-04-16T18:41:26Z Johshh 5303 317357 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie,Bernt-Guttedager-1952.djvu" from=5 to=5 header=1 /> <pages index="Lie,Bernt-Guttedager-1952.djvu" from=7 to=7 /> {{PD-old|nb}} hugc2gwvn965jsannkaey7tou5q7mzy 106 63161 317295 278903 2026-04-16T16:59:36Z Johshh 5303 317295 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Charles Gordon som Christen og Soldat]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Kirsten D. Hansen|Kirsten D. Hansen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=B. Giertsens Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1885 |Sorter=Charles Gordon som Christen og Soldat |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse={{slett}} |Sammendrag=*[[Charles Gordon som Christen og Soldat/Indledning|Indledning]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|1. Oprøret i Kina]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|2. General Gordon i Gravesend]] }} 2l6tx640xgcyj0wyevmdzaacexsxf09 317336 317295 2026-04-16T17:53:26Z Johshh 5303 317336 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Charles Gordon som Christen og Soldat]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Kirsten D. Hansen|Kirsten D. Hansen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=B. Giertsens Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1885 |Sorter=Charles Gordon som Christen og Soldat |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=*[[Charles Gordon som Christen og Soldat/Indledning|Indledning]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|1. Oprøret i Kina]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|2. General Gordon i Gravesend]] }} d0ltdjttzin9ygpwlz70hja83m2hb3m 317347 317336 2026-04-16T18:03:24Z Johshh 5303 317347 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Charles Gordon som Christen og Soldat]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Kirsten D. Hansen|Kirsten D. Hansen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=B. Giertsens Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1885 |Sorter=Charles Gordon som Christen og Soldat |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=*[[Charles Gordon som Christen og Soldat/Indledning|Indledning]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|1. Oprøret i Kina]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|2. General Gordon i Gravesend]] }} sy4ps970qc4nrxnauo3vov4ip0vxy5c 106 66409 317362 181112 2026-04-16T18:45:27Z Johshh 5303 317362 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Den som henger i en tråd |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Nini Roll Anker |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1935 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist/> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} gpzhwi41d0f17h90wpwvkam88rakndd 106 67169 317363 181942 2026-04-16T18:45:58Z Johshh 5303 317363 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Marie Antoinettes ungdom |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Clara Tschudi |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=København |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist/> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} gi3lvvzx4uqxvewtt13pfspbq3c1jg2 106 68727 317102 260589 2026-04-16T12:20:26Z Johshh 5303 317102 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]] |Undertittel=En kongelig særling 1845–1874 |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Clara Tschudi|Clara Tschudi]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 19=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]}} {{:Side:Ludwig den anden. Konge af Bayern (Clara Tschudi, 1905).pdf/12}} }} cc9i7oj6mht0o767zc2trnh8ahrv9f6 0 93243 317111 229042 2026-04-16T12:45:52Z Johshh 5303 317111 wikitext text/x-wiki {{topp | tittel = Omkring Degas | forfatter = Paul Valéry | seksjon = | forrige = | neste = | noter = Utgitt i tidsskriftet ''Janus'' nr. 4–5 1938, s. 354–385. Oversetter anonym. Originaltittel ''Degas Danse Dessin'' (1936). Den norske oversettelsen er noe forkortet. }} {{innfelt initial|S|300%}}om det hender at en leser i distraksjon og drevet av øieblikkets innskytelser tegner figurer og henkaster bemerkninger i margen av en bok, således vil jeg la min tanke kretse omkring Degas.<br> Det jeg her nedskriver blir altså ikke annet enn en slags monolog, hvor idéer jeg har gjort mig flyter sammen med erindringer jeg bærer på om en enestående personlighet, en stor og streng kunstner, egensindig av vesen, med en lysende, levende, fin og alltid urolig intelligens; en mann som under sine meningers ubøielighet og sine dommers hårdhet skjulte, jeg vet ikke hvilken hemmelig tvil på sig selv eller hvilken utilfredsstillet higen – på en gang beske og ophøiede følelser som nærte hans enestående viden om de store mestre, hans begjær efter å lære deres hemmelighet til bunns å kjenne og bevisstheten om deres kontradiktoriske fullkommenhet. Han så i kunsten ikke annet enn en slags matematiske problemer, bare enda mere subtile enn disse og som ingen hadde formådd å løse, ja som få overhodet ante eksistensen av. Han brukte ofte uttrykket en {{sperret|videnskapelig kunst}}, og han sa om et maleri at det består i en {{sperret|rekke av operasjoner}}.<br> I den naives øine blir kunstverket til ved det lykkelige møte mellem et motiv og et talent; en kunstner av denne dype legning, kanskje klokere enn det er klokt å være, vil opsette gleden, skape sig nye vanskeligheter, frykte den korteste vei ...<br> Degas både tiltrakk og frastøtte. Han hadde og affekterte å ha den sletteste karakter av verden med gode dager innimellem, som ingen kunde forutse. Da charmerte han alle ved en blanding av spøk, spott og familjaritet, hvori der inngikk en hel del av klattmaleren fra de gode gamle dages ateliéer og gud vet hvilken medfødt ingrediens fra Neapel ...<br> Det hendte jeg ringte på, uviss om hvilken mottagelse jeg vilde få. Han åpnet alltid med stor mistenksomhet Så gjenkjente han mig. Det var en god dag! Jeg blev ført inn i et avlangt værelse oppe under loftet, med svære skitne ruter som lyset og støvet levet lykkelig under. Der stod badekaret med sin bruse av forvitret sink, og der hang den falmede badekåpen, der stod også danserinnen av voks, men med drakt av riktig gaze i sitt glassbur og staffelierne fulle av skapninger i kullstrek, braknesede, i forvridde stillinger, med kammen i den ene hånd og sin svære hårfylde snodd rundt i den annen. Under vinduene, som solen bølget blødt henover, løp et langt smalt bord fullt av esker og flaconer, blyanter, stikknåler, stumper av farvestifter og alle disse ting uten navn og mening som der alltid kan bli bruk for.<br> Jeg tenker ofte på at kunstnerens arbeide må være av meget gammel dato og han selv en slags overlevering fra fortiden, en arbeidstype av denslags som er iferd med å dø ut, som utfører sitt verk hjemme, følger en helt personlig og erfaringsmessig metode, lever i den intime uorden som hans verktøi skaper omkring ham, ser det han vil se og ikke det som omgir ham, betjener sig av en sprukken potte, litt hjemlig jernskrap, kasserte ting ... Kanskje er nu denne tilstand ved å gå over i en annen, og istedenfor dette tilfeldige verktøi og dette sære vesen som kan bruke det, får vi malerlaboratorier med menn i hvite uniformer og gummihansker, som arbeider på klokkeslett, er utrustet med spesialverktøi og har hver sin bestemte plass i ensemblet.<br> Enda er ikke tilfellet helt skjaltet ut av våre handlinger eller mysteriet av våre fremgangsmåter. Men jeg svarer ikke for noe ...<br> Dette simple atelier dannet tredje etasje av det hus hvor Degas bodde, da jeg kjente ham, rue Victor-Massé. I første etasje hadde han sitt {{sperret|museum}}: endel malerier han hadde erhvervet sig for sine skillinger eller byttet til sig. I annen etasje var hans leilighet. På veggene dér hang ting han holdt meget av, enten av han selv eller av andre: en stor og meget smukk Corot, tegninger av Ingres og en danserinne som hver gang opflammet mitt begjær. Han hadde ikke så meget tegnet som likefrem {{sperret|konstruert}} henne à la marionett, en arm og et ben i skarp vinkel, kroppen stiv, en ubøielig vilje i tegningen, noen flekker av rødt hist og her … Jeg måtte bestandig ved synet av dette billede tenke på en tegning av Holbein som henger i Basel og som forestiller en {{sperret|hånd}}. La oss si at man gjorde en hånd av tre, en slik som man fester til en armstump, og at en kunstner hadde tegnet den før den blev helt ferdig, fingrene allerede samlet og halvt bøiet, men ennu ikke helt skilt ut av blokken, altså slik at fingerleddene er likeså mange avlange terninger, {{sperret|kvadratisk}} det hele ... Slik er hånden fra Basel. Jeg har spurt mig selv om ikke denne eiendommelige studie fra Holbeins side er ment som en øvelse {{sperret|mot}} tegningens rundhet og bløthet.<br> Visse malere fra våre dager synes å ha forstått nødvendigheten av slike {{sperret|konstruksjoner}}, men de har ikke undgått å forveksle øvelsen med utførelsen selv, de har tatt for et mål det som bare skulde vært et middel. Ingenting er vel mere moderne.<br> Å fullføre et verk vil si å fjerne alt som smaker av tilblivelsesprocessen. Ifølge denne nu lengst forlatte maxime kan en kunstner bare la sig drive av sin egen stil, og han må fortsette med sin anstrengelse inntil arbeidet har utslettet ethvert spor av arbeidet. Men nu medførte utviklingen at bekymringen for ens egen person og for øieblikkets virkning litt efter litt tok overhånd over omhuen for verket og dets varighet, og da viste det sig at betingelsen for fullførelsen ikke bare var unyttig og til hinder, men at den til og med stod i motstrid med sannheten, sensibiliteten og selve manifestasjonen av geniet. {{sperret|Personligheten}} trådte frem som det essentielle, endogså i publikums øine. Skissen viste sig å være like meget verdt som billedet .. . Hvor fjernt er ikke alt dette fra en Degas' smak og hvor dypt i motstrid med hans innerste intensjoner! ...<br> I denne leilighet i annen etasje var der en spisestue hvor jeg ofte har spist en trist middag. Degas hadde en sann redsel for forstoppelse og mavekatarr, og det bare kalve kjød med macaroni kokt i rent vann som den gamle Zoé serverte for oss var av en rigorøs smakløshet. Efterpå fikk vi en orangemarmelade fra Dundée, som jeg avskydde, som jeg endte med å venne mig til og som jeg er nær ved å tro at jeg ikke mere avskyr – på grunn av minnet! Hvis det nu hender mig at jeg blir konfrontert med denne puré full av gulerotfarvede trevler, så ser jeg mig selv sittende overfor en uendelig ensom gammel mann, utlevert til sine dystre tanker og ved sine øines svakhet skilt fra det arbeide som hadde vært hele hans liv. Han byr mig en cigarett, hård som en blyant, jeg ruller den mellem fingrene for å gjøre den røkbar, og han følger hver gang denne manøvre med stor interesse. Zoé kommer med kaffen, hun støtter sin tykke mave mot bordplaten og begynner å snakke. Hun snakker godt for sig, hun har visst engang vært lærerinne; de enorme runde briller gir hennes brede, hederlige og alltid alvorlige ansikt en lærd mine.<br> Zoé fører huset ved hjelp av en ung pike som heter Argentine. En kveld kommer Argentine styrtende og roper at hennes tante holder på å dø! Degas mister fullstendig hodet. Jeg løper ut i kjøkkenet, får den syke lagt til rette på gulvet og begynner å stelle med henne; litt efter litt kommer hun til sig selv og vi bivåner Zoés gjenopstandelse. Degas er blendet, full av takknemlighet; han har sett et mirakel. Hvad mig angår så er jeg allikevel forbauset over denne mangel på de simpleste dagligdags begreper og den elementæreste livspraksis hos et menneske av så høi intelligens og som tillike har gjennengått sin {{sperret|klassiske utdannelse}}. På mange punkter stod han ikke over den enfoldigste kone fra landet …<br> Den undervisning man fikk i de høiere skoler omkring 1850 må ha vært likeså absurd som den man får nu til dags, om enn skjønt naturligvis langt {{sperret|grundigere}}. Ikke én av disse premieguttene fra Concours Général vilde ha vært i stand til å vise på himlen de stjerner Virgil taler om, og disse virtuoser i latinske vers hadde ingen anelse om musikken i fransk lyrikk. Ikke den enkleste hygieniske regel, ikke engang kunsten å holde sig rett inngikk som program i denne utrolige undervisning, hvorfra legeme og sjel, himmel, kunst og socialt liv i like grad var utelukket.<br> Degas' eget værelse var preget av den samme negligeance som alt det annet; alt i dette hus bragte tanken hen på en mann som ikke holder på noen ting mere undtagen på livet selv, og det bare fordi det holder vi på tross alt og på tross av oss selv. Der var noen empire- og Louis seize-møbler. En tannbørste stod og tørket bort i et glass og minnet mig med sin vissen-røde farve om den man kan se blandt Napoleons efterlatenskaper i Carnavalet eller hvor det nu er. En kveld han skulde skifte skjorte førenn han gikk ut til en middag, lot han mig komme med inn i dette soveværelse. Og han klædde sig helt naken foran mig uten den minste genance …<br> Jeg kommer inn i atelieret en dag. Der vasser Degas omkring, klædt som en tigger i nedtrådte tøfler, med buksene skjevt hengt op og som sedvanlig ikke knappet foran. En gapende dør lar en se inn i det aller hemmeligste rum … Jeg må tenke på at denne mann engang var elegant, Ja at hans manerer enda, når han vil det, kan være av en både utsøkt og naturlig fornemhet, på at han tilbragte sine aftener i Operaens kulisser, at han til stadighet var å se ved løpene i Longchamps, at han var den følsomste iakttager av den menneskelige form og den grusomste kjenner av en kvinnes linjer og bevegelser, den raffinerteste elsker av en hårfyldes skjønnhet, og den mest reflekterte, den mest krevende, den intelligenteste og lidenskapeligste {{sperret|tegner}} i verden! … Dertil var han en mann av ånd, gjesten hvis ord i en suveren akt av nesten overflødig rettferdighet kunde samle sig til noen velvalgte sannheter og – {{sperret|drepe}}.<br> Nu er han en skjødesløs, nervøs olding, nesten alltid trist, somme tider uhellvarslende og trist, og sort distré, men med bratte innfall av lidenskapelighet og åndfullhet innimellem, barnslige påfund også, utålmodigheter, kapricer … Fra tid til annen kommer han likesom tilbake til sig selv, har lyse øieblikk, sidesprang av en rørende takt og finfølelse. Men idag er det altså en god dag! Han synger på italiensk en cavatine av Cimarosa for mig …<br> Ja, Degas var virkelig {{sperret|en mann av smak}}, og det er i grunnen noe som er temmelig sjelden blandt kunstnere. Han roste sig av det, og han {{sperret|var}} det. Skjønt født mens romantikken ennu stod i sin fulle blomst, og skjønt henimot midten av sitt liv skjebnebestemt til å blande sig med den naturalistiske bevegelse – han hadde omgåttes Duranty, Zola, Goncourt, Durel og utstilt sammen med de første impressjonister – så var han allikevel vedblitt med å være en av disse utsøkte «kjennere», stedig inntil det utrolige, snever inntil det usannsynlige oa vellystig grusom overfor alt nytt som {{sperret|bare}} var nytt; opflasket med Racine og næret av gammel musikk, full av citater, {{sperret|klassiker}} inntil forrykthet, inntil det skandaløse – en av disse typer som nu dessverre er borte.<br> Kanskje blev han den han blev nettop i kraft av å bli {{sperret|gammel}}, han som med all sin dyrkelse av Ingres hadde beundret Delacroix så lidenskapelig!<br> Det hender at et menneske med årene, uvilkårlig, umerkelig former sig efter noen han har iakttatt i sin ungdom og som han da kanskje bare fant latterlig eller umulig. Han antar vedkommendes manerer, blir mere høitidelig eller mere høflig, mere bydende eller galant, ja kanskje endog mere skøieraktig enn han selv var da han stod i sin manndoms fulle kraft og var helt sig selv. Jeg erindrer mig meget gamle personer jeg så for lenge siden, i provinsen, som gikk klædd – ikke som de hadde gått klædd størsteparten av sitt liv, men som gammelt folk gikk klædd da de var unge. En viss marguis endte med å gå omkring i månefarvet vest og med {{sperret|firkantede}} lorgnetter …<br> I den her antydede retning kan det nok sies at Degas, {{sperret|homme de goût}}, inntok et forsinket stade i forhold til mange av sine samtidige; men til gjengjeld var han, takket være sitt vesens dristighet og sin ånds presisjon, langt foran dem i andre ting. Han var f. eks. en av de første som ante hvad fotografiet kunde bli for maleren og som også forstod hvad det var han skulde vokte sig for å låne av det.<br> Hans verk har kanskje lidt under den voldsomhet hvormed han forfulgte sine forskjellige kunstneriske tilbøieligheter og den intensitet hvormed han lot sitt blikk dvele ved de høieste og mest motsatte punkter av sitt metier. Alle kunstarter forvandler sig til uløselige problemer ved en lengere intens betraktning. Den vedvarende stirren avler en uendelighet av vanskeligheter, og dette mylder av innbilte forhindringer, uforlikelige ønsker og bitre fortrydelser blir proporsjonal eller enda mere enn proporsjonal med vedkommende kunstners intelligens og evner. Hvordan velge mellem Raphael og venetianerne, ofre Mozart for Wagner eller foretrekke Shakespeare for Racine? Slike dilemmaer har ikke noe tragisk ved sig for amatøren eller for kritikeren, men for {{sperret|kunstneren}} er de en kilde til bestandig tortur og nye samvittighetskvaler, hver gang han vender tilbake til hvad han har gjort.<br> Degas så sig fengslet mellem Monsieur lngres’ velkjente bud og Delacroix’ fremmedartede charme. Og mens han tøver dér, går tidens kunst resolutt i gang med å utnytte det moderne livs uttrykksformer! Komposisjonen og den store stil eldes dag for dag like for øinene av den offentlige mening. Landskapene brer sig på de vegger hvor før klassikerne og hyrdescenene dominerte. «Landskapet» ødelegger begrepet om motivet og reduserer i løpet av noen få år den intellektuelle side ved kunsten til en diskusjon om stoffet og skyggenes valør. Hjernen gjør sig til ren netthinde, der kan ikke mere bli tale om med penselen å uttrykke noen gamlingers følelser overfor en Susanna i badet eller en stor læges gestus idet han avslår den tilbudte million. Og samtidig har videnskap og opdageriver fylt verden med nye muligheter for fristelser og tvil: måter å se på som ikke før var kjent eller som var gått i glemme gjenopstår eller minner sig igjen. Sansen for «det primitive » våkner – grekerne fra storhetstiden, italienerne, flamlenderne, franskmennene; og fra en annen side de persiske miniatyrer og de japanske tresnitt; mens samtidig Goya og Il Greco blir gjort til mode eller bragt på mode igjen …<br> Alt dette var Degas' problem, han var ikke uvitende om noe av det, levet i det og led under det alt sammen.<br> Han beundret og misunte sikkerheten hos en Manet, som hadde det i øiet og hånden, som så med usvikelig sikkerhet det han i behandlingen av modellen måtte anvende all sin kraft på å utforske og utføre tilbunns. Der er i Manet en slags momentan kraft, et umiddelbart strategisk instinkt for den maleriske akt; i sine beste ting når han helt op til {{sperret|poesien}}, det vil si til kunstens klimaks ved hjelp av noe jeg vilde kalle {{sperret|utførelsens resonans}}. Men hvor vanskelig å tale riktig om malerkunst!<br> {{***|2=5em}} Degas forteller mig en dag om Ingres og sine møter med ham.<br> Han kjente en gammel kunstelsker som het M. de Valpinson – et henrivende navn forresten, et vaudevillenavn – som var en stor beundrer av Ingres.<br> En dag han korn på visitt til M de Valpinson (dette hendte i 1855), var denne nokså nedtrykt. – Ingres, sa han, har nettop vært her, og jeg tror han blev meget vred. Jeg nektet å utlåne et billede til en utstilling han forbereder. Jeg var redd for varmen. Lokalet er virkelig altfor brandfarlig.<br> Degas gav sig til å rope op, besvor Valpinson om å gi efter og fikk ham endelig overtalt. Begge to går så neste dag til mesteren for å si ham at han nu kan få det ønskede billede tillåns.<br> Degas benytter leiligheten til å se sig omkring på veggene, og han sier at han nu er i besiddelse av flere av de tegninger han dengang så hos mesteren. Men idet nu Ingres vil følge dem til døren og bøier sig meget høflig til avskjed blir han plutselig grepet av svimmelhet og faller forover Man får ham op igjen helt blodig i ansiktet. Degas vasker ham og løper efter Mme Ingres som bor i rue de l'Ile Han husker at han førte henne ved armen helt tilbake til quai Voltaire nr 10 Der møter de lngres som nu er i ferd med å gå ut, men ennu sterkt beveget efter det hendte Den neste dag går Degas for å spørre efter M. Ingres' befinnende, han blir mottatt av Mme Ingres som er meget vennlig mot ham og viser ham et billede.<br> Noen tid efter får han i opdrag av M. de Valpinson å gå til Ingres for å be om å få det utlånte billede tilbake igjen. Ingres sier at han allerede {{sperret|har}} sendt det tilbake Men denne gang vil Degas ha innført et ord for egen regning. Han har sagt til sig selv at en gang {{sperret|må}} han få tale med mesteren. Han innleder forsiktig en samtale og får til slutt sagt: «Jeg vil også være maler, jeg har allerede begynt; og min far som er en ganske god kjenner, sier at mitt tilfelle ikke er helt håpløst.»<br> Ingres: «Tegn linjer! … Massevis av linjer, efter naturen eller efter hukommelsen.» En annen gang fortalte Degas mig den samme historie med en ikke ubetydelig variasjon. Han skulde da ha vært kommet tilbake til Ingres i samme ærend, men i selskap med Valpinson og med en mappe med sine egne tegninger under armen. Ingres bladet tegningene igjennem og idet han lukker mappen igjen sier han: «Det er godt, unge mann … Aldri efter naturen, bestandig efter erindringen eller efter de store mestres stikk!»<br> Det lønner sig å tenke litt over disse to tekster. Jeg erindrer mig ikke at Degas noensinne har kommentert dem overfor mig.<br> {{***|2=5em}} Hesten går på tåspissene, fire tær bærer den oppe. Intet dyr har vel mere likhet med danserinnen – med ballettstjernen! – enn et fullblod som rytteren synes å holde svevende i sin hånd, mens den langsomt og avmålt beveger sig fremover i solskinnet.<br> Degas har malt den i et vers hvor han sier:<br> Tout nerveusement nu dans sa robe de soie …<br> Det er fra en sonnet som er meget godt gjort og hvori han har moret sig med å skildre alle veddeløpshestens egenskaper og aspekter flukten og farten, veddemålene og fusket, skjønnheten og den enestående eleganse …<br> Han var en av de aller første som benyttet sig av major Muybridges øieblikksfotografier for å studere dette edle dyrs riktige stillinger når det var i bevegelse. Han var som før sagt helt klar over fotografiets fortjenester på en tid da kunstnerne ennu foraktet det og knapt nok vilde vedstå sig at de brukte det. Han har selv tatt nydelige plater. Jeg gjemmer omhyggelig på en {{sperret|forstørrelse}} som han engang forærte mig.<br> På dette billede ser man Mallarmé stående lenet til en vegg ved siden av et stort speil og Renoir sittende på en divan likeoverfor. I speilet aner man, fantomaktig, tilstedeværelsen av Degas med apparatet, Mme og Mlle Mallarmé. Åtte petroleumslarnper og et kvarters ubevegelighet for de poserende var betingelsen for at et mesterverk av denne art skulde se lyset. Jeg har her det beste portrett av Mallarmé jeg noensinne har sett, med undtagelse av det vidunderlige litografi av Whistler, som forresten også var en tortur for modellen – en tortur han bar med den største gratie av verden. Han måtte i seanse efter seanse stå op ad en het kakkelovn, halvveis stekt, uten å kny. Men resultatet var martyriet verdt! Man kan vanskelig tenke sig noe som åndelig talt mere {{sperret|ligner}} enn dette billede …<br> Muybridges plater viste tydelig hvilke feil nesten alle billedhuggere og malere har gjort når de forsøkte å gripe hestens skikkelse i flukten. Man fikk her syn for i hvilken grad øiet er opfinnsomt, eller rettere sagt hvorledes opfattelsen bearbeider hvad den siden presenterer for oss som et upersonlig og objektivt resultat av iakttagelsen.<br> I veddeløpshesten fant Degas et tema som i sjelden grad svarte til de betingelser hans egen natur og hans tids opfatning påtvang ham i valg av motiver. Hvor i den virkelige verden finne noe som er mere {{sperret|rent}}? Stoff og stil, den høieste eleganse og den strengeste lovmessighet er her i like grad forenet. Nei, intet kunde i sannhet være mere egnet til å friste en kunstner med en slik trang til å gjøre sig selv vanskeligheter, med en slik hang til uendelige forberedelser, til det aller kresneste utvalg og til {{sperret|selvdressur}} som dette anglo-arabiske mesterverk! Degas kjente og elsket ridehesten i den grad at han kunde anerkjenne andre kunstneres prestasjoner som stod ham meget fjernt, hvis han bare fant at hesten var ypperlig behandlet deri. En dag hos Durand-Ruel holdt han mig således lenge fast foran en statuette av Meissonnier, en Napoleon til hest i bronse, og regnet op for mig i detaljer alle dette lille arbeides fortrin eller rettere sagt alle de nøiaktige iakttagelser av hesten det vidnet om, kodeleddene, knekulene, hele holdningen, bakkroppen …<br> {{***|2=5em}} Der hviler over den moderne kunst en mistanke om uvidenhet og evneløshet som selv de dristigste {{sperret|eksperimenter}} snarere bestyrker enn avkrefter.<br> Opfinnsomheten er forsvunnet. Komposisjonen er redusert til et arrangement. Det er også lettere å være heldig med et utstillingsvindu fullt av silkestoffer eller en blomsterbukett enn med opstillingen av en gruppe personer hvor der skal være harmoni mellem uttrykket og de påtvungne former. Hvilken {{sperret|fest for øiet}} er ikke {{sperret|også}} et slagmaleri!<br> Nesten ingenting blir lenger til uten modell. Nesten alt blir gjort uten forstudier; eller rettere sagt, nesten allting er snart bare forstudier og til og med ubrukbare forstudier! En god studie skal alltid være mere {{sperret|våget}} enn det ferdige maleri; og den skulde helst aldri komme utenfor atelierets vegger, aldri være til salg, aldri på museum!<br> Hvordan er det gått til at vi er sunket så dypt, at vi er blitt grepet av en slik {{sperret|slapphet}}?<br> Det henger først og fremst sammen med at {{sperret|hierarkiene}} nu er forsvunnet fra både verkene og genrene. Hvis et par epler på en tallerken er like meget verdt som en nedtagelse av korset, ja kan være meget mere verdt; hvis en liten skisse av X har {{sperret|uendelig}} meget større verdi enn et veldig lerret av Y, det vil altså si, hvis resultatet er så meget viktigere enn selve opgaven, problemet, så betyr det – hvor riktig og uundgåelig det enn er eller må være i det enkelte tilfelle – at {{sperret|vekten}} av våre objektive vurderinger litt efter litt synker og tilbake blir bare den rent {{sperret|subjektive}} verdsettelse.<br> Men konsekvensen av dette er et voksende antall slette malere! Den første virkning av at de objektive kriterier forfaller er nemlig at kunstens {{sperret|vanskeligheter}} (i det minste de konvensjonelle) forsvinner. Ingen har da mere noen fomøielse av å studere omhyggelig, enn si {{sperret|tenke}} over (hvad Leonardos eksempel viser kan føre {{sperret|meget}} langt!) et stykke stoff henslengt over en stol, et blad, en hånd … Ingen vil mere søke den selvløse tête à tête med tingen for derav å øse en viss viden om sig selv, om forholdet mellem sitt intellekt og sin higen, sitt øie og sin hånd likeoverfor {{sperret|denne}} givne ting … Og altsammen {{sperret|uten}} publikum! Det siste er ikke det minst viktige; man må nemlig ikke prøve på å forbløffe andre enn sig selv …<br> Det henger videre sammen med følgende:<br> Litteraturen er blitt den allmektige skaper av berømmelse. Verdien av et kunstverk avgjøres idag av det litterære talent hvormed det blir rost til skyene eller rakket ned. Der er ikke lenger den deforme tingest, ikke det kolorerte sprøit, ikke den amorfe vilkårlighet som man ikke ad deskriptiv eller eksplikativ vei kan påtvinge opmerksomheten, ja beundringen; især ved idelig å påberope sig det noksom bekjente faktum (tyve ganger bekreftet i det 19. århundre) at opinionen når som helst kan vende sig og et maleri eller en maler som idag er utledd eller foraktet imorgen kan være berømt og verdt sine titusener.<br> Således er maleriet blitt et bytte for metoder som hører hjemme i politikken og på børsen.<br> Vi har vennet oss til den løierlige manér å anse en kunstner for middelmådig som ikke begynner med å uteske den almindelige smak eller ikke er tilstrekkelig uforskammet mot sitt publikum. Den som ikke trer oss på tærne eller får oss til å trekke på skuldrene legger vi ikke merke til. Der kunde skrives en hel studie i den moderne kunst over de {{sperret|publikumssjokk}} som fra femår til femår har vært den drivende kraft i det siste trekvart århundres maleriske frembringelser.<br> Jeg ser i alt dette en fare for det altfor lettvinte, og jeg konstaterer at kunstens idé mindre og mindre faller sammen med ideen om utviklingen av {{sperret|hele}} personligheten, ens egen og derigjennem – ved påvirkning – av andres.<br> {{***|2=5em}} Henimot midten av det 19. århundre kom sonnetten, som romantikerne hadde ringeaktet og forsømt, igjen til heder og verdighet. Det gjaldt å vende tilbake til {{sperret|reglene}}, og det påtok parnassistene sig. Siden fulgte Mallarmé, Verlaine og endel andre som i denne antikke og strenge form innførte en bevegelighet eller en koncentrasjon som ikke før var sett.<br> Ingenting i litteraturen er som sonnetten egnet til å stille vilje og forsett op mot hverandre, til å la forskjellen på intensjonen og det ferdige verk springe mere ubønnhørlig frem, og især til å tvinge ånden til erkjennelse av at {{sperret|innhold}} og {{sperret|form}} er innbyrdes likeverdige betingelser for det hele kunstverk. Jeg skal forklare mig nærmere. Sonnetten tvinger en til den opdagelse at formen er {{sperret|fruktbar på idéer}}, et tilsynelatende paradoks, men i virkeligheten et dypt prinsipp som bl. a. den matematiske analyse skylder en vesentlig del av sin fabelaktige makt.<br> Der er store diktere som har foraktet sonnetten, det sier ingenting hverken om dens verdi eller om deres meritter. Det er nok til alt slikt å svare at både Michel Angelo og Shakespeare, som sannelig ikke var små ånder, har rimet efter alle de regler for quatrain og terzet som inngår i denne kanoniske form. Michel Angelo som skrev:<br> Non ha l'ottimo artista alcun concetto<br> ch'un marmo solo in se non circonscriva.<br> (Der kommer aldri til den store kunstner en idé som ikke en eneste marmorblokk kan rumme.)<br> hadde med de samme ord kunnet omskrive den store dikters forhold til sonnetten. Men hvordan kommer vi her inn på å tale om sonnetten?<br> Saken er den at Degas har efter latt sig ikke mindre enn et snes betydelige sonnetter. Jeg vet ikke hvordan han kom på den idé å skrive sonnetter. Kanskje blev han fristet av Heredias mange forsøk, eller kanskje var det fordi han hadde hørt så megen tale om hvilket uendelig strev og hvilken tid en god sonnett krevet. Han satte ikke pris på annet enn det som kostet; det var arbeidet i sig selv som inciterte ham. Og det poetiske arbeide som består i gjennem stadige tilnærmelser å finne frem til en tekst som tilfredsstiller visse opstillede regler måtte forekomme ham fullt på høide med tegnerens arbeide slik han opfattet det. Men kanskje var det også bare for sin fornøielses skyld eller av trang til å parodiere.<br> Der bodde forresten i Degas en forfatter som tilkjennegav sig ved de ypperlige sentenser han formet og ved de mange citater av Racine eller Saint-Simon som så ofte kom ham på tungen.<br> Da han hadde begynt å skrive sonnetter rådførte han sig flittig med Hérédia og Mallarmé, forela dem sine vanskeligheter og diskuterte med dem poetens forhold til poemet og hans samvittighetskonflikter. En dag – han har selv fortalt mig dette – da han var til middag hos Berthe Mcrisot sammen med Mallarmé, beklaget han sig til denne over det uhyre arbeide diktningen er: «For et metier!» sa han. «Nu har jeg holdt på hele dagen med en fordømt sonnett, og jeg er praktisk talt ikke kommet et skritt videre. Og det er slett ikke fordi jeg ikke har idéer, jeg har tvertimot masser av idéer!»<br> «Men Degas,» svarte Mallarmé med sin sedvanlige avgrunnsdype blidhet, «det er jo ikke med idéer man gjør vers, {{sperret|det er med ord}}.»<br> Ja, dér har vi hemmeligheten! Man må ikke tro man kan gripe substansen uten meditasjon, uten å ha øvet op sin ånds hender …<br> Når Degas sa om tegningen at den var {{sperret|måten å se formen på}} og når Mallarmé gjorde opmerksom på at sonnetten {{sperret|er gjort med ord}}, så uttrykte de begge hver på sin vis det som ingen forstår tilfulle og ikke helt kan nyttiggjøre sig «medmindre han allerede har funnet det.» <ref>«Si on ne l'a déjà trouvé», hentydning til berømt ord av Pascal.</ref><br> Størsteparten av Degas' sonnetter handler om de ting som han også helst malte: danserinner, veddeløpshester, inntrykk fra operaen eller ridebanen. Og bare den omstendighet vilde ha gitt dem en særskilt interesse – for de profesjonelle poeter har aldri tenkt på å utnytte hverken banen eller breddene – hvis de ikke i sig selv hadde vært så fortrinlige og originale.<br> Inntrykket av en viss {{sperret|kvalitet}} i forbindelse med en tydelig bevissthet om sprogets {{sperret|uendelige ressourcer}} (hvad man måtte vente sig av en så raffinert kunstner) gjør lesningen av disse små sterkt koncentrerte saker til en nydelse; de er fulle av overraskende trekk, av humor og satire, med aldeles delikate strofer innimellem; der forekommer en høist besynderlig blanding av Racine og hvad Jeg vilde kalle boutader; der er også vendinger fra Parnasset, tilsatt visse fyrrigheter som var så karakteristiske for Degas; og rett som det er den fineste Boileau ...<br> Jeg tviler ikke på at denne poetiske amatør, som forstod å svette over sitt arbeide og som gjennem håndverkets vanskeligheter visste å trenge frem til selve kunstens {{sperret|mysterium}}, at han, hvis han hadde hengitt sig helt til det, også var blitt en stor dikter.<br> {{***|2=5em}} Degas hadde de enkleste idéer om politikk, skråsikre og utpreget parisiske. I Rochefort fant han en mirakuløs {{sperret|bon sens}}. Da Drumont trådte frem lot han sig hver morgen forelese dennes artikler. Han blev forferdelig ophisset under Dreyfusaffæren, han bet formelig negler av utålmodighet. Ved det minste indicium gjettet han videre, fòr op og avbrøt diskusjonen: «Farvel, min herre ... » og så var han for bestandig skilt fra motstanderen. Meget gamle og intime forbindelser blev ved den leilighet brutt fra Degas' side.<br> Politikken var for Degas noe edelt og voldsomt – noe umulig som han selv. I Operaens kulisser hadde han truffet sammen med Clemenceau, som også ferdedes der; denne merkelige person, grotesk egoist, jacobiner på sin hals og aristokrat av reneste vann; universell nedrakker, uten en eneste venn – undtagen Monet – men med trofaste tilhengere; hård som flint og nytende det å være fryktet; i stand til å elske et folk og tukte det til frelsen; hovmodig, med trang til nydelse og til fare. Han tilbad Frankrike, men han foraktet franskmennene …<br> Det var på en tid da parlamentet, pressen, ministrene var gjenstand for en uendelig rekke av mistanker om korrupsjon, bestikkelser og utillatelige forhold av enhver art. Alt var mulig, alt blev trodd; og jo mere skeptisk man var des mere godtroende overfor de verste rykter. Forfatterne og kunstnerne fulgte hele dette kaos på avstand, nød og utnyttet det hver efter sin forutsetning, laget fryktelige vitser om det, bearbeidet det og destillerte ut folkets fornemmelser til en ekstrakt av rent anarki eller uforfalsket aristokratisme.<br> Degas, den likegyldigste ved valgene, den mest uvitende overfor sakene og den fjerneste fra enhver personlig vinning, dømte om makten som var det en selvfølge at den kunde utøves i full renhet og i den store stil! Han var i stand til å forestille sig en statsmann, fullstendig ideell, som overfor menneskene, forholdene og begivenhetene kunde bevare den samme hensynsløse frihet og praktisere de samme ubønnhørlige prinsipper som han selv i sin kunst. En aften i Operaen, da han og Clemenceau hadde satt sig på den samme benk i foyeren, begynte han . .. Han har selv fortalt mig om denne scene, femten år efter at den fant sted.<br> Han gav sig til å utvikle sine puerile og ophøiede forestillinger om en statsmann: At hvis han var ved makten så vilde han føle det slik at storheten i hans kall vilde overskygge alt annet for ham; han vilde føre et liv som en asket, bo i den billigste leilighet, gå hjem hver eneste kveld like fra ministeriet til sin femte etasje o.s.v., o.s.v.<br> «Og Clemenceau,» spurte jeg, «hvad sa han til det?»<br> «Han sendte mig et blikk … av ubeskrivelig forakt!».<br> En annen gang, da han også hadde truffet Clemenceau i Operaen, hadde han fortalt denne at han samme dag hadde vært og påhørt en debatt i Kammeret: «Jeg kunde ikke få mine øine fra den lille sidedør. Jeg forestilte mig hele tiden at den «jevne mann» vilde tre inn ad den.» …<br> «Hør her, min gode Monsieur Degas,» svarte Clemenceau, «vi hadde aldri latt ham få lov til å tale.» …<br> {{***|2=5em}} Denne Degas, denne evig urolige rollehavende i den moderne kunsts tragikomedie, likefrem besatt av sin kunst, alltid i strid med sig selv, bestandig naget av bekymringer for {{sperret|sannheten}}, på den ene side grådig efter alt nytt som kunde tilføre tingene eller kunsten en hittil ukjent aspekt og på den annen side bundet til en klassisk tradisjon som han tilbragte hele sitt liv med å analysere i alle dens mest innviklede forhold og detaljer – han er for mig blitt billedet på den rene artist, utrolig uvitende om alt i livet som ikke kan få plass i et kunstverk eller direkte tjener det, og derigjennem ofte barnslig av ren naivitet, men også ofte av virkelig dybde …<br> Arbeidet var for ham blitt en pasjon, en daglig øvelse, gjenstanden for en mystikk og en etikk på samme tid som hadde mening nok i sig selv, en hovedbeskjeftigelse som utelukket enhver annen, en anledning til evige problemstillinger som overflødiggjorde alle andre interesser. Han var og vilde være en spesialist i en genre som {{sperret|kan}} heve sig til en art av universalitet. Sytti år gammel sa han til Ernest Rouart:<br> «Man må ha en høi idé ikke bare om det man kan gjøre, {{sperret|men også om det man kunde gjøre en dag}}; ellers er det ikke umaken verdt å leve og arbeide.»<br> Sytti år gammel! …<br> Dette er den sanne stolthet som er motgiften mot all forfengelighet. Likesom spilleren er opslukt av de utallige kombinasjonsmuligheter, forfulgt om natten av sjakkbrettets spøkelse eller av kortenes smell mot bordet, omsvermet av idéer til nye løsninger og nye trekk, således også den kunstner som helt er kunstner. Og jeg vil si at en mann som ikke er besatt av en slik evig {{sperret|ånds-nærværelse}}, han er et ubebodd menneske; han er ingenting, et tomt landskap … Visselig kan elskov, ærgjerrighet eller vinningslyst fylle et helt liv; men for den som vet at der eksisterer et positivt mål, nært eller fjernt, til å nå eller ikke, for ham blir alle disse lidenskaper allikevel noe {{sperret|begrenset}}. Og for ham blir det sådan at ønsket om å skape et verk som inneholder et større mål av krefter eller fullkommenhet enn det han finner i sig selv nettop fjerner ham inntil uendelighet fra dette objekt, som undviker og motsetter sig hans efterstrebelser i samme grad som han forfølger det; ethvert av hans fremskritt gjør det skjønnere og fjernere på samme tid! Tanken om å mestre helt de midler som skal til for å utøve en kunst, drømmen om å anvende dem likeså fritt, ledig og sikkert som man anvender sine lemmer eller sitt sanseapparat hører til dem som forlener visse mennesker med en utrolig utholdenhet og gir dem kraft til å bære ufattelige avsavn og lidelser.<br> En stor matematiker sa engang til mig at man skulde egentlig ha to liv: først ett for å {{sperret|lære}} matematikkens kunst og så ett for å {{sperret|anvende}} den …<br> Undertiden driver disse åndens pasjoner mennesket til å ringeakte det ytre ved verket, idet alt settes inn på ansamlingen av de indre krefter som skal til for å frembringe det. Det er en form for gjerrighet som kan synes paradoks, men den forklares dels ved ønskets heftighet og dels ved kjærligheten til resultatet, som man både er sjalu på og frykter for at folket skal gjøre narr av eller misbruke.<br> En av de mest betegnende scener i denne andens guddommelige komedie er vel det utfall Michel Angelo engang skal ha gjort mot Leonardo da Vinci, idet han heftig bebreidet denne at han fortapte sig i alle slags besynderlige eksperimenter istedenfor å forøke antallet av de verker som var en virkelig {{sperret|prøve av hans evne}}. Mannen med {{sperret|Nadverden}} kunde sikkert ha hatt mange merkelige og dype ting å svare til mannen med {{sperret|Dommedag}}. De hadde slett ikke de samme idéer om kunst! Kanskje så Leonardo i verket først og fremst et {{sperret|middel}}, eller snarere en måte å spekulere over tingene på – en art filosofi som eo ipso måtte stå over den som nøier sig med å kombinere udefinerte termini uten noen som helst positiv bekreftelse.<br> Denne scene er ganske sikkert opfunnet. Men det forringer ikke i minste måte dens interesse eller gjør den mindre {{sperret|virkelig}}. Jeg vet ikke hvad den såkalte {{sperret|historiske sannhet}} er, jeg vet bare at alt som ikke er mere enn den, det er ikke noe ...<br> {{***|2=5em}} I enhver genre er den virkelig «sterke» mann den som tydeligst føler at intet er givet, at alt må frembringes, må kjøpes, og som skjelver for ikke å møte den motstand som gir ham mulighet for å {{sperret|skape}}.<br> Hos ham er formen en beslutning som kan motiveres.<br> {{***|2=5em}} En dag da Degas befant sig ved siden av Detaillc under et løp, lånte denne hans kikkert, og idet han vender sig om for å gi den tilbake, sier Degas til ham: «Man skulde tro en Meissonnier, ikke sant?» Det gav et rykk i den annen, som ikke svarte – naturligvis.<br> Degas sa også om Meissonnier, som var likeså liten som sine malerier og som dengang var kolossalt på moten. «Han er dvergenes gigant.»<br> For å vende tilbake til hans meninger om maleriet, så påstod han at kunsten er en konvensjon og at ordet kunst alltid innebærer begrepet kunstig. Men for omvendt å uttrykke at kunsten, så abstrakt den enn er, fra tid til annen må vende tilbake til naturen for å motta direkte inntrykk fra den, arrangerte han fabelen om Anteus på {{sperret|sin}} vis: …<br> Da Herkules hadde overvunnet giganten, kvalte han ham ikke helt, men løsnet taket litt igjen og sa: «Reis dig, Anteus!» og så lot han Anteus gjenfå kontakten med jorden …<br> Han sa også: «Maleriet er ikke så vanskelig når man ikke kan det … Men når man kan det … o! … da er det noe ganske annet!»<br> Streng mot sig selv gjentok han ofte med en viss vellyst hvad en kritiker engang hadde skrevet om ham i anledning av en utstilling: {{sperret|incertitude constante dans les proportions}}, en evig usikkerhet i forholdene. Ingenting kunde være mere betegnende for hans tilstand under arbeidet, sa han. Tilslutt også dette om tegningen som var hans evige optatthet og uavladelige beskjeftigelse «Man må ikke forveksle tegningen med det å sette noe på plass, det er to helt forskjellige ting.» Efter hans mening var Ingres’ store fortjeneste den at han med sin arabeskaktige form hadde reagert på den utelukkende proporsjonelt bestemte tegning som hersket i Davids skole.<br> {{***|2=5em}} Degas hadde en stor svakhet for Forain.<br> Forain pleide å si: Monsieur D'gas, som Degas sa: Monsieur Ingres. De utvekslet bitende sarkasmer …<br> Da Forain bygget sig et nytt hus lot han innlegge telefon, noe som dengang var temmelig nytt; han vilde først og fremst forbløffe sin venn Degas med den. Han inviterte denne til middag og traff avtale med en venn om å ringe ham or under måltidet. Forain reiste sig da det ringte, tok telefonen og vekslet noen ord med vedkommende Da han vendte tilbake til bordet igjen sa Degas: «Det dér er altså telefonen? Man ringer på Dem og straks går De!»<br> {{***|2=5em}} «Landskapet» var først en bakgrunn hvorpå der foregikk noe. Jeg tror det var hollenderne som først interesserte sig for det {{sperret|som sådant}}, eller kanskje for de smukke kjøn som gikk der. Hos italienerne og franskmennene fikk det efterhånden betydningen av en dekorasjon i sig selv. Poussin og Claude komponerer det glimrende. Egnen begynner {{sperret|å synge}}, den blir for naturen hvad operaen er i det almindelige liv. Man anvender treet, buskadset, vannet, bjergene med en helt ornamental eller teatralsk frihet. Men studier gjør man stadig, ytterst nøiaktige og fullt ut på høide med dem man gjør hundre år senere. Fantasiens ytterste grense nåes. Det opdiktede landskap ender på tapetet og med Jouys malerier. {{sperret|Sannheten}} optrer for første gang. De meget store {{sperret|landskapsmalere}} opstår, de som først gjør sig umake med å {{sperret|komponere}} sine verker; de velger ut, de eliminerer, de setter til. Men litt efter litt og uten at de egentlig vet av det er de inne i en nærkamp med naturen selv. Mindre og mindre arbeider de inne, i atelieret; mere og mere ute, i marken De binder an med selve tingenes soliditet eller flyktighet; noen gir sig i kast med lyset, vil gripe stunden, {{sperret|øieblikket}}, erstatte den ferdige form med et hylle av reflekser eller av spektrets elementer subtilt fordelt; andre likesom {{sperret|murer}} op hvad de ser …<br> Således har interessen for landskapet litt efter litt {{sperret|forflyttet}} sig. Fra å være bakgrunn for en handling og mere eller mindre bestemt av denne forvandler det sig til et vidunderrike i sig selv, et tilfluktssted for fantasien, en fryd for øiet …<br> Men derefter får selve impresjonen overtaket; {{sperret|materien}} og {{sperret|lyset}} blir de dominerende faktorer.<br> Og nu ser vi hvorledes maleriet i en årrekke beherskes av billeder {{sperret|av en verden hvori mennesket mangler}}. Havet, skogen og markene i sin tilstand av øde og ørken tilfredsstiller de flestes øine. Men herav springer en rekke betydningsfulle konsekvenser; for eftersom nemlig trærne og klippene er oss ennu mindre fortrolige enn dyrene, så tiltar derigjennem det vilkårlige i kunsten, de plumpeste forenklinger blir tillatt og vanlige. Vi vilde ganske sikkert protestere hvis noen for alvor vilde påstå at man forestiller sig et ben eller en arm som man forestiller sig en gren; men vi har meget vanskelig for å skjelne mellem mulig og umulig når det gjelder formene for det mineralske eller vegetabilske. «Landskapet» gir anledning til de største {{sperret|friheter}}. Allverden begynner å male …<br> En annen virkning er den at {{sperret|menneskensiktet}} som før var gjenstand for en behandling så omhyggelig at til og med anatomien – siden Leonardo – inngikk som en nødvendig forutsetning for det å bli kunstner, det blir nu assimilert med et eller annet utenforliggende objekt. Hudens glans eller gråhet bringer formens modulasjon i forglemmelse; ethvert uttrykk forsvinner, enhver mine utviskes. Portrettet forfaller. Og her er noe eiendommelig å bemerke: {{sperret|utviklingen av landskapsmaleriet faller sammen med en tydelig forringelse av den intellektuelle side ved kunsten!}}<br> Det forholder sig så at malerne har ikke mere noe større å tenke over. Der er ganske visst stadig nok av dem som spekulerer over estetikken og teknikken ved deres håndverk, men det er få som for alvor tenker over hvilket {{sperret|verk}} han vil gjøre! Der er jo heller ingen ting som tvinger ham til det mere, for alt går jo nu ut på {{sperret|landskapet}} eller på et {{sperret|nature morte}}; og begge disse former er allerede i sig selv noe av rent {{sperret|spesiell}} eller {{sperret|lokal}} interesse. Den tid er forbi da en kunstner spilte sin dag med å tenke over hvilke stillinger som er egne for kvinnen, for oldingen, eller for det lille barn, ja kanskje til og med {{sperret|nedskrev}} sine iakttagelser førenn han festnet dem til lerretet. Jeg sier ikke at man ikke kan undvære alt dette. Jeg sier bare at {{sperret|den store kunst}} aldri vilde undvære unyttigheter av den slags, og jeg sier at der er en stor kunst.<br> Alt hvad jeg her har skildret i maleriet fikk sitt nøiaktige sidestykke i litteraturen. «Beskrivelsen» er her det tilsvarende til «landskapet» hist; de to former utvikler sig samtidig og med de samme konsekvenser. I begge tilfelle henger det sammen med at der opstod store kunstnere som {{sperret|kunde}} tingen, og i begge tilfelle førte det til en viss «capitis diminutio».<br> En beskrivelse består i en rekke av ord som det i almindelighet går an å {{sperret|bytte om}} på; jeg kan beskrive dette værelse ved hjelp av en rekke proporsjoner hvis orden er noenlunde likegyldig. Blikket vandrer fra det ene til det annet og fester sig ved hvad det vil. Ingenting er mere naturlig og ingenting er heller mere {{sperret|sant}} enn denne vagabondage, for sannheten her, det er det tilfeldige. <ref>«La vérité, c'est le hasard», således uttrykker Paul Valéry dette. O. a.</ref><br> Men hvis denne frihet til å gjøre hvad man vil og vanen til å gjøre sig det bekvemt, som den så lett kan medføre, blir det dominerende, da avvenner den litt efter litt skribenten fra å bruke sin abstrakte evne, samtidig som den fritar leseren for å bruke sin opmerksomhet og forfører ham til øieblikkseffekten, eller frister ham til å ligge under for det {{sperret|retoriske kup}}. Denne måte å skape på, som er legitim nok i prinsippet og som mange store ting skylder sin tilblivelse, den fører i litteraturen, ganske på samme måte som overdrivelsen av landskapet i maleriet, til en forringelse av det intellektuelle ved kunsten.<br> Her vil kanskje mangen si at det er da også likegyldig. Jeg for min part tror {{sperret|ikke}} det er likegyldig om et kunstverk er uttrykk for {{sperret|det hele menneske}} eller ei …<br> Men hvordan kan det så være at man i gamle dager la slik vekt på det vi nu synes er så likegyldig?<br> En kunstkjenner fra Julius II. eller Ludvig XIV. tid vilde blitt høist forbauset hvis han hadde fått høre at nesten alt det han anså for nødvendig og betydningsfullt ved maleriet en dag ikke bare skulde være uten betydning, men til og med utenfor kunstnerens bevissthet og publikums forlangende. Ja mere enn det, for det er jo faktisk blitt slik at jo mere publikum idag er {{sperret|raffinert}} des mer {{sperret|fremskredent}} ansees det også for å være; men det vil igjen si at desto fjernere er det fra de gamle idealer vi her taler om. Men jeg gjentar det, det er det hele menneske man fjerner sig fra på den måten. {{sperret|Det hele menneske}} er i ferd med å dø ut ...<br> Den moderne kunst tenderer henimot utelukkende å spille på det vi kan opfatte med våre sanser med forbigåelse av alt det vi kan gripe med vår generelle eller affektive opfatningsevne, vår evne til sammenføining og opbygning, til å legge øieblikke sammen til en evighet og til {{sperret|å forvandle}} tingene ut fra vår ånd. Den forstår aldeles glimrende {{sperret|å vekke opmerksomheten}}, og den anvender ethvert middel for å vekke den: intensitet, kontraster, overraskelser, ubegripeligheter .. . Somme tider kan den også i kraft av det subtile ved sine midler og det dristige ved sine utførelser bemektige sig ganske verdifulle bytter: sterkt komplekse eller sterkt efemære tilstander av irrasjonell art, fornemmelser i fødselsstadiet, vake resonnementer, uvisse sammenhenger, forutfølelser av tvilsom dybde ... Men disse fordeler må {{sperret|betales}}, og de må som regel betales {{sperret|dyrt}}.<br> For enten det dreier sig om politikk, økonomi, livsformer eller fornøielser så er det nu et faktum at den moderne tilværelse overalt viser symptomer på en veritabel {{sperret|forgiftning}}. Man må hele tiden forhøie dosen eller bytte gift, slik er loven. Mere og mere {{sperret|moderne}}, mere og mere {{sperret|intenst}}, {{sperret|større}} og {{sperret|større}}, {{sperret|hurtigere}} og {{sperret|hurtigere}} og især mere og mere {{sperret|nytt}}! Det er de evindelige og voksende krav som med nødvendighet følger av den {{sperret|følelsenes forherdning}} vi nu er vidne til. For å merke at vi lever trenger vi et stadig økende incitament av {{sperret|fysiske}} påvirkninger og {{sperret|fornøielser}}. Hele den rolle som betraktningen av det {{sperret|uforgjengelige}} spilte i fortidens kunst, den er nu en saga blott.<br> Jeg tenker f. eks. på det at ingen idag synes å gjøre sig den minste umake for å bli påskjønnet – skal vi si om to hundre år. Himmel, helvede og eftertid er begreper som har tapt sig grundig! Og forresten har ingen mere {{sperret|tid}} hverken til å bekymre sig om fremtiden eller om å lære …<br> {{***|2=5em}} Det jeg kaller {{sperret|den store kunst}} er simpelthen den kunst som krever {{sperret|alle et menneskes egenskaper}} for å utføres og hvis verker påkaller {{sperret|alle et menneskes egenskaper}}, når han står overfor den.<br> {{***|2=5em}} Der er merkelige sammentreff i kunsthistorien som man kan sammenligne med dissonante akkorder der allikevel føles rikere ved klangenes raffinerte forskjell.<br> Degas og Renoir, Manet og Cézanne, Verlaine og Mallarmé …<br> Ja denne tids rikdom i Paris! Mengden av nye innsatser i maleri og poesi mellem 1860 og 1890! Vi har hørt sluttakkordene fra denne praktfulle konsert av menn og idéer. Får jeg lov å røpe mine følelser?<br> Denne periode på tredve år synes mig enda rikere og lykkeligere enn den mellem 1825 og 1855 som omfattet romantikken i dens fulle glans. For saken er at nesten alle disse «romantikere» var belesset med historie og legende, med noe som var dem likeså likegyldig i bunn og grunn som det tiltrakk og forførte dem ved sitt ytre apparat. Selv de største av dem slepte sig ihjel på rustninger og skjold, rosenkranser og narghiléer, et helt teater- og karnevalsutstyr uten reell betydning; og de var slavebundet til en samling idoler og idéer av den absurdeste art og den naiveste overspenthet, som de strevet fortvilet med å holde liv i og opeksaltere. Den riktige romantiker er i alt {{sperret|skuespilleren}}. Forestillelsen og overdrivelsen (som er en slags uttrykkets forestillelse), lettvintheten og utvendigheten – alt det som nesten uvegerlig følger med å ville frembringe den {{sperret|øieblikkelige}} sensasjon, er denne kunsts svakheter. Det er betegnende at de få som et århundres påkjenning ikke har rørt ved også er de som holdt arbeidet hellig, for hvem håndverket var en lidenskap; de som ikke ofret en eneste av de nu så foraktede dyder på sin tids alter. Hugo og Delacroix er kronvidnene her. Jo mere de vilde des mere visste de, og {{sperret|de visste at de visste det}}! De vers Victor Hugo skrev da han var 70 år gammel overgår alle dem han gjorde i sitt tidligere liv.<br> Men hos andre igjen er unektelig det beste fra den første tid også av første kast …<br> {{***|2=5em}} Degas elsket å tale om maleri og tålte ikke at andre talte om det.<br> Og især utstod han ikke at diktere og forfattere talte om det. Han gjorde sig en sann fornøielse av å få dem til å tie. Han hadde i reserve for dem, jeg husker ikke lenger hvilken infam aforisme av Prudhon om «litteratyngelen».<br> Da jeg ikke skrev og da han gjentok aforismen litt for ofte, følte jeg mig ikke fornærmet. Det moret mig tvertimot å bringe ham i harnisk på dette punkt, det var så altfor lett.<br> Jeg kunde f. eks. si: «Hvad {{sperret|forstår}} De nu egentlig ved tegning?»<br> Han svarte prompte med sin berømte definisjon: «Tegningen er ikke formen, men måten å se formen på.»<br> Her trakk allerede uværet op.<br> Jeg mumlet: «Forstår ikke» i en tone som lot ane at jeg fant denne formel både forgjeves og intetsigende.<br> I samme nu hadde jeg ham over mig Han skrek mig inn i ørene at jeg forstod ingenting av det hele og at jeg blandet mig i ting som overhode ikke vedkom mig …<br> Vi hadde {{sperret|rett}} begge to. Formuleringen betyr det man vil den skal bety, og det var sant nok at jeg hadde ingen virkelig adkomst til å diskutere disse ting. Men jeg forstod godt hvad han mente. Han skjelnet mellem det han kalte å sette på plass (la mise en place), det vil si den konforme gjengivelse av objektet, og det han forstod ved tegningen, det vil si den forandring som kunstnerens spesielle måte å se og arbeide på underkaster denne eksakte gjengivelse av tingen, som er noe tilsvarende til det fotografiapparatet presterer.<br> Men denne personlig betonte {{sperret|mulighet for å ta feil}}, den er det nettop som gjør noe til {{sperret|kunst}}!<br> Fotografiapparatet, som jeg her velger til eksempel for å definere begrepet «sette på plass», tillater en å begynne arbeidet fra hvilket øieblikk som helst og hvor man vil, ja uten engang først å ha oversett helheten, uten først å ha prøvet på å fastlegge forholdet mellem linjene og flatene, det vil si uten først å ha behøvd å bearbeide den {{sperret|sette}} ting for å forvandle den til en {{sperret|oplevet ting}}, til en {{sperret|handling}} av en eller annen person. Men nu gis der tegnere – hvis fortjeneste forresten slett ikke skal undervurderes – som har en presisjon, en jevnhet i utførelsen og en nøiaktig het i gjentagelsen som nesten kan måle sig med et fotografiapparats. Men da har de også en lignende kulde og «objektivitet», og jo mere de nærmer sig fullkommenheten av sin spesielle form for begavelse, des vanskeligere er det å skjelne den ene fra den annen. Helt anderledes med {{sperret|kunstneren}}! Hans spesielle verdi stikker i visse {{sperret|ulikheter}} av samme art eller med samme tendens, som ved behandlingen av et ansikt, en scene, et landskap åpenbarer evnen til overføring og gjenskapelse hos en {{sperret|bestemt person}}. Intet av det som det her dreier sig om finnes i tingen selv; og intet av det finnes noensinne helt ens hos to forskjellige personer. «Måten å se på», som Degas talte om, er altså å fatte i videste forstand og må omfatte måten {{sperret|å være, kunne, vite, ville}} …<br> Degas citerte ofte et ord som jeg tror han hadde fra Zola, men denne igjen fra Bacon, og som definerer kunsten slik: {{sperret|Homo additus naturæ}}. Det gjenstår bare å gi en mening til hvert av disse ord …<br> {{***|2=5em}} Den 25. september 1917 fikk jeg høre at Degas var død.<br> Der var noen år hvor jeg ikke hadde sett ham elter andre igjen hvor jeg fant ham stadig mere utilnærmelig, mere absolutt, mere utålsom og uutholdelig. Visste han overhodet av at vi befant oss i en krig? Hans dystre og lange livsaften gikk tilende innen man så tegn til slutt på denne veldige og nytteløse kamp …<br> Han hadde overlevet sig selv, for han døde efter at hans eget lys var gått ut. Begynnelsen til hans langsomme forfall markertes av den tiltagende blindhet. Litt efter litt blev hans arbeide umuliggjort, og således rant for ham livets mening ut før livet selv. Noe av det siste han malte var et selvportrett; man ser ham i malerlue med hvitt skjegg, kort og børstet. «Jeg ligner en hund,» sa han.<br> Men enda var hans hender på jakt efter {{sperret|formene}}. Han famlet hen over tingene; følesansen dominerte mere og mere hos ham. Og han beskrev ofte en ting i uttrykk hentet fra berøringen. Han kunde f. eks. rose et bord ved å si om det at det var «glatt som det gode maleri», og med sin hånd antydet han denne fullkomne jevnhet som han forestilte sig og som frydet ham: avvekslende med håndflaten og håndbaken strøk han bortover en imaginær flate som om han kjærtegnet og glattet den med en bløt børste. Da en av hans gamle venner var død lot han sig føre hen til dødsleiet og befølte omhyggelig den dødes ansikt … Øinenes lys slukt, de som hadde arbeidet så meget; sjelen vaklende mellem åndsfraværelse og fortvilelse; de fikse idéer og de stedige gjentagelser mere og mere påtrengende, skrekkelige stunder av stillhet avbrutt av et plutselig: «Jeg tenker bare på døden!»<br> Hvad er vel mere trist enn å se en stor og edel personlighet langsomt brytes ned av alderen.<br> En fryktelig tête à tête var blitt hans eneste beskjeftigelse, hadde fylt hele den plass i hans liv som før optokes av en vrimmel av idéer, ønsker og artistiske projekter …<br> Jeg kan ikke forhindre mig selv fra å tenke at dette skrekkelige forfall, denne oldingens totale selvopgivelse, som ikke lenger er i stand til å holde det ytre liv oppe – at det her utfoldet sig i en natur som {{sperret|alltid}} hadde vært innstillet på å skille sig ut, på å være på vakt overfor sine medmennesker, på å mistenke dem og forestille sig dem enda verre enn de er; eller på å simplificere dem og med skrekkelig konsekvens redusere dem til begreper. Misantropien inneholder kanskje allerede spiren til seniliteten; den er et anlegg for sortsyn {{sperret|a priori}} og en forstenet attitude overfor alle de individuelle forskjelligheter som gjør oss til {{sperret|mennesker}} … Degas følte sig alltid alene, og han var alene, han gjennemlevde {{sperret|alle}} ensomhetens faser og former: {{sperret|Alene}} i kraft av sin karakter, {{sperret|alene}} ved sin naturs særegenhet og fornemhet; {{sperret|alene}} ved ubøieligheten i sin strenghet, ved ufravikeligheten i sine prinsipper og ubønnhørligheten i sine dommer; {{sperret|alene}} i kraft av sin kunst, det vil si i kraft av hvad han forlangte av sig selv. Visse foretagender, hvis krav er uten grenser, isolerer den som gir sig av med dem. Denne isolasjon kan være umerkelig til dagligdags; men den som er fordømt til å gå til bunns i tingene, han kan omgåes menneskene så meget han vil snakke med dem og diskutere med dem – han reserverer alltid det beste for sig selv og sitt og utleverer kun det han mener er unyttig eller mindre viktig for sitt store mål. Med en del av sin ånd kan han nok la sig engagere til å svare de {{sperret|andre}}, ja kanskje hengi sig til å briljere overfor dem; men så langt fra å smelte sammen med dem i den selvforglemmelse som utvekslingen av lignende inntrykk eller motsatte idéer kan skape mellem menneskene, skiller {{sperret|han}} sig bare derved enda mer ut fra dem, idet han ennu dypere enn før blir sig sin ensomhet bevisst og drives ennu lenger inn i sig selv. Ved denne form for {{sperret|reaksjon}} skaper han sig en ensomhet i annen potens som han tror er nødvendig for å gjøre sig ennu mere hemmelighetsfull og skinnsykt enestående. Ja mere enn det, han driver denne avsondrethet fra andre og denne innelukkethet i sig selv så vidt at han til slutt isolerer sig også fra sig selv, fra det han engang var og gjorde. Der er ikke det verk av hans egne hender han ikke, når han gjenser det, ønsker han kunde brenne eller gjøre om fra grunnen av …<br> Men det er en type som er iferd med å forsvinne, denne vanskelige, umedgjørlige og ubestikkelige personlighet jeg her skildrer. Tiden er ikke gunstig for {{sperret|originaler}}! Man oplever mindre og mindre av ringeakt for {{sperret|de mange}}; {{sperret|individet}} dør, ute av stand til å motstå de umåtelige og utallige sammenhenge og forbindelser som det moderne samfund påtvinger det. Degas gjorde narr av Forain som straks løp iil telefonen når det ringte: «Det der er altså telefonen ... Man ringer, og straks løper Del» Det vilde ikke være vanskelig å generalisere denne sarkasme: «Det der er altså æren? … Man vinker og straks springer De til og tror at det {{sperret|er}} noe!»<br> Degas avslo den ubestemmelige fabrikksvare «æren», hvis verdi beror på pressens statistikk. Han nektet å ta imot ros av dem han ikke tillot å ha noen mening om sin kunst. Han skrek det op i ansiktet på dem. Det legitime kjennskap til kunsten var i hans øine forbeholdt et uendelig lite fåtall. Han hadde så lenge og så lidenskapelig reflektert over dens problem, han hadde selv opdaget og introdusert så uendelig mange nye vanskeligheter i den at han til slutt hadde opgjort sig et begrep om den som var helt uforenlig med {{sperret|vulgus}}, som hverken aner dens finesser eller dens risiko, dens mysterier eller dens hemmelige fremgangsmåter, som ikke har begrep hverken om form eller innhold, ånd eller idé …<br> Men selv en Pascal gikk i vannet på sin behandling av kunsten når han påstår at den bare er en forfengelig jakt efter {{sperret|likheten}}, noe som jo ikke har den minste interesse. Det beviser imidlertid bare at han ikke forstod {{sperret|å se}}, det vil si å {{sperret|glemme navnet på den ting}} man ser. Hvad vilde han mon ha sagt til raffinementet og kasuistikken hos disse maleriets og poesiens jansenister: en Degas, en Mallarmé, som bare levde for å føie sammen igjen og gjøre om – den ene noen former og den annen noen ord, men som {{sperret|allikevel}} i disse flyktige resultater av deres higen og deres strev la noe av uendelighet, med andre ord … alt det som skal til for å tro at vi allerede {{sperret|har funnet det}}!…<br> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1938]] h8cggmx6e5pwbi6k66k4k251pe72ggw 0 94179 317109 248707 2026-04-16T12:44:04Z Johshh 5303 317109 wikitext text/x-wiki <pages index="Iliaden.djvu" from=1 to=6 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gresk]] [[Kategori:Tekster fra 1920]] gwk1ux4sj2qlc20agpyyaswjhpna0ag 0 94293 317110 270046 2026-04-16T12:44:48Z Johshh 5303 317110 wikitext text/x-wiki <pages index="Anatole France Min vens bok.pdf" from=1 to=4 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[fr:Le Livre de mon ami]] hrzcgeaq0kf4izre4rzvkpotdmmcgya 106 97815 317161 282126 2026-04-16T13:52:57Z Johshh 5303 317161 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Russland og vi]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Vidkun Quisling|Vidkun Quisling]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Dybwads Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist from=5 9=5 23=17 5=forside 7=forord 8=tom 22=tom 40=tom 58=tom 76=tom 94=tom 112=tom 146=tom 164=tom 220to225=tom to=219 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Russland og vi.djvu/219}} }} 3dvlr8i2ctz7i6a0wxl92heyk6nxy7i 317174 317161 2026-04-16T14:05:56Z Johshh 5303 317174 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Russland og vi]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Vidkun Quisling|Vidkun Quisling]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Dybwads Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist from=5 9=5 23=17 95=81 5=forside 7=forord 8=tom 22=tom 40=tom 58=tom 76=tom 94=tom 112=tom 146=tom 164=tom 220to225=tom to=219 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Russland og vi.djvu/219}} }} kn3ms2pqsyqjkd695n8zezllsyd2pt0 317176 317174 2026-04-16T14:06:41Z Johshh 5303 317176 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Russland og vi]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Vidkun Quisling|Vidkun Quisling]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Dybwads Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist from=5 9=5 23=17 95=81 113=97 5=forside 7=forord 8=tom 22=tom 40=tom 58=tom 76=tom 94=tom 112=tom 146=tom 164=tom 220to225=tom to=219 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Russland og vi.djvu/219}} }} 31ox47b2yee3zh7tw17yvkpfx5bs60n 0 97839 317190 317071 2026-04-16T14:38:42Z Johshh 5303 317190 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremskridt og Fattigdom.djvu" from=9 to=11 header=1 /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Litterære verk]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] 0e5trjy2qb4tss0yf1ldzxlp0gapbov 104 99007 317172 237559 2026-04-16T14:05:19Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 317172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>[[File:Victims of Soviet Famine 1922.jpg|800px]] {{midtstilt|{{større|Gatescene under hungersnøden.}}}} {{midtstilt|Kherson 1922. tidligere en av Russlands største korneksport-havner ved Svartehavet.}} [[File:A starving child during the Famine of 1921-22 in Ukraine.jpg|800px]] {{midtstilt|{{større|Menneske-eter fra den store hungersnød (Ukraina 1922) }}}} {{midtstilt|Har drept og spist sin bror.}}<noinclude><references/></noinclude> gahz2xok9wcb5icvh9p3ahu7qmpj1qr 104 99009 317154 282113 2026-04-16T13:45:05Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 317154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Landsby-sovjet i Syd-Russland. Gutten som cr kommct med på billedet, er et av de mange foreldreløse bar som streifcr omkring i Russland.<noinclude><references/></noinclude> 56m4gde04ygqfajuhjnudyhiaif9ljo 106 99011 317353 287871 2026-04-16T18:14:57Z Johshh 5303 317353 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Nye verdenskeiser]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter= |Oversetter=Sara Helene Weedon |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=A/S HELGEERICHSEN & CO.S FORLAG |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1920 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} gc87gpi14cwjwr9l2hno1pwd5xaq8g5 317354 317353 2026-04-16T18:15:11Z Johshh 5303 317354 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Nye verdenskeiser]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter= |Oversetter=Sara Helene Weedon |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=A/S HELGEERICHSEN & CO.S FORLAG |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1920 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} fjw5v0cwp5l9m3fnf4rca20aa8gvc8c 0 99459 317108 288212 2026-04-16T12:35:35Z Johshh 5303 317108 wikitext text/x-wiki <pages index="Odysseen 1922.pdf" from=1 to=6 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] gf64lt0585003r70nku1tgp0e4bwech 0 99534 317191 287854 2026-04-16T14:49:54Z Johshh 5303 317191 wikitext text/x-wiki <pages index="Russland og vi.djvu" header=1 /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:tekster fra 1930]] 9armhlpjnryhkqjhi7f1bmmv8whi00o 104 99536 317117 244485 2026-04-16T12:59:22Z Johshh 5303 317117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{X-større|FOLKEHELSE OG RASE.}}}} {{høyre|,Menschenopfer mussten bluten, Nachts erscholl des Jammers Qual". (Goethes Faust, 2. del, 5. akt.)}} {{Stor initial|F}}olkolkets fysiske utvikling og dets rasemessige forbedring er grunnlaget for varig fremskritt. Å anerkjenne denne sannhet er ikke noget særmerke for socialisme og kommunisme, og i særdeleshet ikke for bolsjevikkene; likeoverfor dette med rase holder de sig endog helt avvisende. Men nevnte grunnsetning er av så avgjørende betydning at vi allikevel med rette kan ta den som utgangspunkt for våre betraktninger over forholdene i Russland. {{***|1}} Fremme av folkehelsen inntar en fremskutt plass i bolsjevikkenes program, og det kan ikke nektes at de på sin vis har gjort endel praktiske tiltak til bedring av de sanitære forhold. For å fremheve disse spørsmåls betydning og lette arbeidet med deres løsning har de også i alle de republikker som inngår i Sovjetforbundet, oprettet egne regjeringskommissariater (departementer) for folkehelse. I Russland er det videre bolsjevikkene som først for alvor har optatt massearbeid for idretten. Den russiske ungdom drev før omtrent ikke idrett og sport. Nu er der en sterk idrettsbevegelse som<noinclude><references/></noinclude> cr0n3izugqj80b1kbuaxw2uz12csg11 104 99540 317113 262945 2026-04-16T12:55:47Z Johshh 5303 317113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Under slike omstendigheter er det av stor betydning at folk får beskjed om forholdene i Russland, lærer å bedømme dem på rett måte, og se dem i riktig forbindelse med våre egne politiske problemer. Denne viktige opgave er hos oss blitt tatt på den agitatoriske og utilfredsstillende måte som man kunde vente under våre parti- og klassepolitiske forhold. Resultatet er som bekjent derefter. En masse av arbeidsfolket i by og på land er hellig overbevist om at Sovjet Rusland er noget nær et paradis, og at den borgerlige presse lyver i sine skildringer av forholdene der. De borgerlige på sin side er som vanlig usikre. Deres journalister tror ikke alltid selv de redselshistorier de med forkjærlighet ser- verer. Få arbeidere og borgerlige aner eller gjør sig klart hvorledes det russiske spørsmål i sin virkelighet stadig rykker oss nærmere og nærmere inn på livet. Begge parter har hver på sin vis tatt like lite lærdom av det forferdelige eksempel, og dog er det nu, om nogensinne, meget sant i det gamle ord om Russland, at Russland står utenfor menneskeheten, og at dets opgave i verden er å være en skrekk og advarsel for de andre av jordens folk. Nu må det medgis at det selv for dem som i årevis har stått begivenhetene i Russland nær, er van- skelig å opgjøre sig en sann og objektiv mening om forholdene der. Dels er det ikke lett å få pålitelige oplysninger.<noinclude><references/></noinclude> hdfghpdbzefrgfwi3gjurtihc2k1xvz 104 99541 317114 238599 2026-04-16T12:56:39Z Johshh 5303 317114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dels kan man forvirres av at problemet dog er så komplisert. Det er også utvilsomt så at jo mer man studerer bolsjevikkrevolusjonen, dess mer påtvinger sig en følelse av at denne heksedans, det er ikke nogen helt bevisst bevegelse, men en blind, fatalistisk, hvis endemål er skjult av mørke og grusom- het. En samfundsnevrose som sitter i alles hjerner, og driver menneskene avsted i et brutalt hulter til bulter mot en ukjent fremtid. Slik står man i den russiske revolusjon overfor mystiske og demoniske krefter i menneskelivet. Et inntrykk som økes ved det anarki, den uklarhet og uberegnelighet, som kjennetegner den følelsesfulle, kaotiske, nihilistiske russiske mentalitet. Med all denne forvirring med hensyn til opfatningen av forholdene i Russland, er det dog nu mange ting som man kan våge å ha en sikker mening om. Og jeg vilde gjerne bidra til å fjerne en del av den rådende uklarhet ved å gi en kort orientering vedrørende enkelte viktigere punkter. For å kunne vurdere riktig de merkelige ting som foregår i Russland, er det da av grunnleggende betydning å ha klart for sig at den russiske bolsje- visme er et produkt av to sterkt forskjellige innflytelser. På den ene side den internasjonale kommunisme<noinclude><references/></noinclude> njbififj78rsbf5d8j7na6i9j7yedgo 104 99542 317115 238600 2026-04-16T12:57:30Z Johshh 5303 317115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som har bemektiget sig Russland ved et kup, og utnytter dette land til sine samfundseksperimenter og som basis for sin videre utbredelse over verden. På den annen side de særegne russiske forutsetninger: reaksjonen mot det gamle regime, og arven fra fortiden; de spesielle historiske, geografiske, etnografiske, kulturelle og økonomiske betingelser. For de fleste indre forhold er denne blanding så oplagt at eksempler er overflødig. Men også i den ytre politikk gjør den sig gjeldende. I bolsjevikkenes politikk i Midtre Østen, hvor meget er verdensrevolu- sjon, hvor meget en fortsettelse av det gamle Russ- lands marsj mot India? Eller i forholdet til de Baltiske land og Polen, hvor meget er ikke der betin- get av de samme faktorer som drev Peter den Store og hans efterfølgere? Det er for sterkt å si at bolsjevikkene fortsetter tsarenes utenrikspolitikk med revolusjonære midler. For i bolsjevikkenes betraktninger er hensynet til verdensrevolusjonen utvilsomt det dominerende. Men en bevegelse kan være så internasjonal den være vil, den kommer ikke vekk fra de spesielle forutsetninger i det land hvor den tillempes. Som elvens vann tar farve efter den bunn det flyter over. Bolsjevismens opståen og videre Sovjetforforbundets og kominterns virksomhet er i indre og ytre politikk først og fremst bestemt av de særegne russiske forhold og forutsetninger som influerer på kommunismens utformning i teori og praksis og gjør bolsjevismen til et så spesifikt russisk fenomen, men med internasjonal anvendelse.<noinclude><references/></noinclude> ln2o7njrpjq662wy86r4ngqa25uo0f7 104 99543 317116 238601 2026-04-16T12:57:56Z Johshh 5303 317116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Å rede ut de forskjellige innflytelsers innvirkning i bolsjevismen er en floket opgave som jeg ikke her vil innlate mig på. Jeg vil noie mig med så sterkt som mulig å understreke det nevnte moment og skal så i det følgende, for å gi et innblikk i forholholdene i Russland slik som de er, holde mig til hovedtrekkene i socialismen og kommunismen og vise deres teoretiske og praktiske tillempning på livet i de såkalte socialistiske rådsrepublikker. Herunder vil jeg også få anledning til å berøre det vik- tige spørsmål om i hvilken utstrekning erfaringene i Russland har gyldighet for norske forhold. I et særskilt avsnitt vil jeg dernæst også omtale utenrikspolitikken.<noinclude><references/></noinclude> kr7wjd6i6bn02paj7as3fc4eywl7wc8 0 100987 317107 278215 2026-04-16T12:35:19Z Johshh 5303 317107 wikitext text/x-wiki <pages index="Fru Bovary.pdf" from=1 to=2 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1951]] eqevddyx2uwlru4sn0keovkk4lj71pw 0 101441 317106 270052 2026-04-16T12:34:58Z Johshh 5303 317106 wikitext text/x-wiki <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=3 to=6 header=1/> <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=247 to=248 /> {{PD-old}}<section end= /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1934]] [[fr:La Rôtisserie de la reine Pédauque]] 0wlzwy1lgnvxapmuwc89chj1qk84pv9 0 102093 317104 270050 2026-04-16T12:34:18Z Johshh 5303 317104 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" from=7 to=8 header=1/> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] 0oh3ysnboctvpcmtqg7pnb3b3zq3gyx 317105 317104 2026-04-16T12:34:28Z Johshh 5303 317105 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" from=7 to=8 header=1/> {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] 2eli2xqg01eu9mx8yqjxo8127a6f2p8 104 102531 317118 244482 2026-04-16T13:00:53Z Johshh 5303 317118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=16|høyre=}}</noinclude>Den dominerende fraksjon i det norske arbeiderparti er således bolsjevikkisk i både den ene og den annen betydning av ordet, de og det egentlige kommunistiske parti bare avskygninger i samme trosretning. Og det er ingen grunn til å mene at det revolusjonære kampprogram ikke er tenkt alvorlig, men bare som opstiver for egne tropper og bussemann mot de borgelige, eller er politisk koketteri. Det er alvor, bittert alvor. Enhver kan iaktta hvorledes vedtaket av den revolusjonære linje bidrar til å revolusjonere massene i våre bygder og byer. Taktikken er forsåvidt riktig. Med dette for øie er heller ingen grunn til å tvile på at den nuværende norske arbeiderpolitikk, konsekvent gjennemført, vilde lede til lignende hekatomber som i Russland, og i ethvert annet land hvor en kommunistrevolusjon er forsøkt. Arbeiderpartiets prinsipielle program har da heller ingen illusjoner om at motparten frivillig vil gi sig over, men går riktig ut fra at kampen om makten, borgerkrigen, blir hård. Dette er jeg nødt til å fastslå uaktet megen sympati med arbeiderne og deres parti, og for en stor del nettop ut fra slik innstilling. For her lekes med ild. Og på dette punkt —— spørsmålet om å gjøre bolsjevikkrevolusjon i Norge —— kan ikke være tale om diskusjon eller prutning. Å kunne inngå kompromisser her, er forbeholdt norske socialdemokrater. {{***|1}} Pålitelig statistikk over hvad bolsjevikkrevolusjonen i Russland har kostet i blod finnes ikke. Men vi kan gjøre oss et nogenlunde begrep om det.<noinclude><references/></noinclude> i6gprxr56x5f9pr7q8yy7a6c27cel13 104 102538 317119 244502 2026-04-16T13:02:24Z Johshh 5303 317119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>På det nuværende sovjetforbunds landområde bodde i begynnelsen av 1914 anslagsvis 138 millioner mennesker. Nu er det som nevnt omkring tyve millioner mer. Men med vanlig tilvekst skulde antallet vært øket med nogen og femti millioner. I verdenskrigen mistet Russland to millioner. Regner vi også emigrasjonen fra, kommer vi til at revolusjonen har kostet Russland omkring 30 millioner menneskeliv. Herav faller naturligvis de største tap på revolusjonens første år. Ennu i 1924 hadde Sovjetforbundet således en mindre folkemengde enn samme område i 1914, ti år før. Dette er så å si de virtuelle tap. De virkelige dødsofres antall er mindre. Men hvis vi anslår dem til omkring tyve millioner, kan vi ikke være langt fra det riktige tall på hvad revolusjonen hittil har krevet av blodofre, direkte og indirekte, ved borgerkrig, epidemier, hungersnød, pinsler og henrettelser. En mere detaljert undersøkelse av det statistiske materiale gir i virkeligheten rundt dette tall, og lig- nende resultat har også vært anført i sovjetpressen. Tyve millioner, det er det dobbelte av verdenskrigens ofre fra alle land tilsammenlagt, og det tidobbelte av Russlands tap i verdenskrigen. Dertil de ødelagte menneskeskjebner. Like overfor disse mørke kjensgjerninger burde den bolsjevikkiske fredsagitasjon vel egentlig også omfatte antirevolusjonær propaganda. For bolsjevikkene er imidlertid revolusjonen, verdensrevolu- sjonen, den blodige, men nødvendige operasjon som skal utrydde krigen for alltid. Og revolusjonens Jaggernaut ruller videre.<noinclude><references/></noinclude> ps4b32ielu8cv337cvej4b1we9kfp1b 104 103378 317124 245872 2026-04-16T13:09:44Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 317124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>For det første er en betydelig del av befolkningen i Russland berøvet stemmerett. Hvor mange varierer med den politiske vind, men det kan i enkelte distrikter gå op til 10-20 procent, og er temmelig vilkårlig. Det har vært tilfelle hvor folk blev fratatt stemmerett med den begrunnelse at deres bestefar eller onkel var kjøbmann; at en bonde i et distrikt mistet stemmeretten fordi han eiet en slåmaskin, og således var kapitalist; mens en annen bonde i et annet distrikt fikk stemmerett tilbake fordi han kjøpte slåmaskin, og derved bidrog til Sovjetforbundets industrialisering. Videre er valgene ikke hemmelige, men foregår nærmest som et folkemøtes demonstrative tilslutning til lister som på forhånd er opstillet av kommunistpartiet. Allikevel er det forholdsvis flere kommunister i herreds- og bystyrene i Norge enn i sovjettene i Russland, iallfall i herredsstyrene. For landssovjettene i Russland er partiet ikke istand til å mobilisere mer enn 10-15 procent bolsjevikker. I byene er antallet 50 procent og mere. I de høiere sovjetorganer derimot, som formeres ved utvalg fra sovjettene og videre opover, stiger antallet av kommunister, og mer jo høiere man kommer. I centraleksekutivkomiteen, som skal være et slags parlament, sitter således næsten utelukkende kommnnister, og i folkekommissærenes råd, den offisielle regjering, som nominelt velges av centraleksekutivkomiteen, bare kommunister. Dessuten er truffet slike konstitusjonelle bestemmelser at byene med arbeiderne og hovedmas-<noinclude><references/></noinclude> p1ayxd0o6h9tnis2c6rbgpusrfmghpl 104 103379 317123 245901 2026-04-16T13:08:04Z Johshh 5303 317123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>herredsting, fylkesting. Det er ikke nogen ny betegnelse på politiske institusjoner. Tsarens statsråd het f. eks. også sovjet. {{***|1}} Man har videre i sovjetinstitusjonen villet se en form for en slags det arbeidende folks stender-forsamling. Dette har også fått sitt uttrykk i vårt arbeiderpartis program. Men denne opfatning av sovjetinstitusjonen slår i høiden til for den første tid av revolusjonen, da der overalt blev dannet arbeider- og soldaterråd som spesielle revolusjonære organer. Nu kan man i sovjetinstitusjonen vanskelig lenger se noget originalt, eller noget særegent for bolsjevikkenes Russland. {{***|1}} Sovjetordningen er ikke annet enn en spesiell form, og en temmelig uutviklet og primitiv form, for representativt folkestyre, slik som det allerede forlengst finnes, og finnes bedre i andre land. Et landssovjet i Russland er ikke prinsipielt forskjellig fra et herredsstyre i Norge; et bysovjet i Russland ikke prinsipielt forskjellig fra et bystyre i Norge. Den vesentlige forskjell består dels i sovjetinstitusjonens hemmelige kombinasjon med partiorganene (herom senere); dels i at folkerepresentasjonen i kommunestyrene og i Stortinget i Norge er forholdsvis reell, men sovjetvalgene i Russland er en parodi.<noinclude><references/></noinclude> leyzlwapceu8k23kotfzhnkerit3vsw 104 103380 317122 245902 2026-04-16T13:06:19Z Johshh 5303 317122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>metoder og hele den marxistiske bagasje, og er først nu, kan man si, kommet inn i sitt avgjørende stadium. Hvorledes stillingen stort sett er, vil fremgå av denne bok i dens sammenheng. Her vil jeg bare nevne at denne kamp mellem kommunismen og de antikommunistiske elementer er mer skånselsløs, mer hård og grusom enn en krig mellem stater; føres inn selv i skole og familie; forgifter sinnene, forderver ideer og seder; ødelegger materielle verdier; koster hver måned tusenvis av mennesker livet, og synes håpløs og hensiktsløs. Socialismen blir således ikke en bevegelse mot brorskap og det felles vel, men antisocial. Og mange samfundsmennesker som nettop har følt sig tiltrukket til kommunisme og socialisme ved disses appell til menneskehetens solidaritet, vender dem skuffet og forbitret ryggen. {{c|{{større|II.}}}} {{c|Sovjet- og partisystemet.}} Ordet „sovjet“ er blitt betegnende for det bolsjevikkiske system: sovjetregjeringen, sovjetforbundet, sovjetstyret, o.s.v., ja endog bare: sovjet. Denne betegnelse rummer en misforståelse som bør klargjøres. Det russiske ord „sovjet“ betyr nemlig nøiaktig det samme som det norske „råd“. Man kan også i mange tilfeller riktig oversette det med „ting“, som<noinclude><references/></noinclude> 4ydxq1yivip702axetzqfaqcxoe1c20 104 103381 317121 245908 2026-04-16T13:05:42Z Johshh 5303 317121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=27|høyre=}}</noinclude>pes, og det ikke bare i de lag som er direkte rammet av revolusjonen, men like meget blandt arbeiderne, og bøndene som bolsjevikkene påstår å ha befridd. Tenk på hvorledes vi nordmenn kan stå på vår rett i kraft av våre frie institusjoner, hvorledes hos oss enhvers menneskeverd er respektert, og la oss være glad over -- om ikke nøid med -- at vårt samfund er så umåtelig meget nærmere den riktige forening av individualitet og fellesskap som betinger menneskehetens fremskritt! {{***|1}} Men ikke nok hermed. Det sociale samfund i hvis navn de bolsjevikkiske statsovergrep skjer, er ikke samfundet i dets helhet. Det er bare en del av samfundet, nemlig det organiserte revolusjonære proletariat representert av sine selvbestaltede representanter, bolsjevikkene. Ved hjelp av den opnådde diktatoriske makt skal de øvrige samfundsklasser utryddes, og samfundets enhet og sammenheng gjenoprettes overensstemmende med de marxistiske prinsipper. Man kan forstå hvad denne fryktelige teori må føre til når den er blitt trosartikkel hos en fanatisk sekt, hvis makt til å praktisere den bare er innskrenket av den motstand de fremkaller. I tretten år har denne klassekamp nu pågått basert på proletariatets, det vil si bolsjevikkoligarkiets, diktatur. Kampen føres ikke lenger som åpen borgerkrig, men fortsetter politisk, økonomisk, socialt og åndelig, under anvendelse av [[Forfatter:Niccolò Machiavelli|Macchiavellis]] beste<noinclude><references/></noinclude> 3ttf4vx1yeft16awzqtftwx8fo9k78b 104 103382 317120 245907 2026-04-16T13:04:51Z Johshh 5303 317120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=26|høyre=}}</noinclude>Det hører til de mange motsigelser i kommunismen at kommunismen hvis endemål er ophevelse av staten, således har ført til etablering av den mest uinnskrenkede av alle hittil forekommende statsformer. De marxistiske sofister bortforklarer denne selvmotsigelse med at det dreier sig om høieste utvikling av statens makt til forberedelse av statens utdøen. Holder vi oss imidlertid til virkeligheten som den er, og ikke til fremtidsmusikk, så fremtrer denne undertrykkelse av individets rettigheter som dommen over bolsjevismens politiske system. På den ene side hindres det enkelte individ i å yde sitt beste til samfundets liv. På den annen side er fri, rik utvikling av individet umulig. Menneskene i Russland må krype og gjøre sig små, selvom mange, især kommunistungdom, nok larmer og kjekker sig. Kan man for eksempel tenke sig noget mer nedverdigende enn det fenomen som man så ofte ser i Russland i forbindelse med videnskapsmenns, ingeniørers og andre fagfolks siktelse for virkelige eller påståtte politiske forseelser. Deres kolleger vedtar dikterte resolusjoner, hvori uttales avsky for deres henrettede kameraters handling, som de igrunnen sympatiserer med, og anerkjennelse og sympati for det regime som de i sitt hjerte avskyr. Primum vivere. Folk tvinges politisk, økonomisk, socialt og åndelig inn i et opkonstruert system som ikke stemmer med den menneskelige natur, og ikke tillater kreftenes frie og naturlige vekst. Personligheten dre<noinclude><references/></noinclude> 6cedx6twq9r1p68xn3rqbslu9m0k3xm 104 103389 317125 245920 2026-04-16T13:21:29Z Johshh 5303 317125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=36|høyre=}}</noinclude>{{c|III.}} {{c|{{større|''Nasjonalitets-politikken.''}}}} Som bekjent er Russland ikke nogen nasjonal enhet. Det består for det første likesom Cæsars Gallia av tre deler, nemlig de tre grener hvori den russiske folkestamme deler sig: storrussere i centrum og mot nord og øst (80 millioner), ukrainere eller lillerussere i syd, nordenfor Svartehavet (30 millioner), og hviterussere i vest (5 millioner). Disse russiske folkeslag skiller sig fra hverandre i sprog og kultur omtrent i samme grad som de tre skandinaviske folk. Men ved siden av russerne er der en mengde andre helt fremmede nasjonaliteter, foruten jøder og tyskere vesentlig finske og tatarske folkeslag i Volga-traktene, tyrkiske folk i Central Asia, og kaukasiske folk. Av slike nasjonaliteter finnes ni på over én million; og yderligere 27 på over et hundre tusen. Alt i alt finnes i Russland 180 nasjonaliteter med 150 forskjellige sprog. Under det gamle styre holdtes alle de andre folkeslag nasjonalt sett nede under storrusserne, som har vært det dominerende og riksdannende element både ved sitt antall og av andre grunner; meget likt prøiserne i Tyskland. Russland var bare til det ytre en enhetsstat. I virkeligheten var det et broket erobrings- og kolonialrike.<noinclude><references/></noinclude> gyb24xi8hwq0kau685y3tizzh7jyrq0 104 103390 317126 245922 2026-04-16T13:23:38Z Johshh 5303 317126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=37|høyre=}}</noinclude>Det er umulig å nekte bolsjevikkene all anerkjennelse for den måte hvorpå de har ordnet nasjonalitetsproblemet i dette vidstrakte rike. Den franske revolusjon så en av sine hovedopgaver i å utslette de overleverte rester av nasjonale motsetninger i Frankrike og gjøre det franske folk til en centralisert og ensartet nasjon. Revolusjonen ophevet derfor den gamle inndeling i landsdeler (provinser) som var en levning av gammel stammedeling, og delte Frankrike på geografisk grunnlag i en mengde små distrikter (departementer). I Russland er skjedd akkurat det motsatte. Det gamle Russland var delt i guvernement'er på samme måte som Frankrike i departementer. Men i Russland er av revolusjonen fremstått en ny-deling på nasjonalt grunnlag. Bolsjevikkene har innrømmet de forskjellige nasjonaliteter kulturell autonomi og på de øvrige områder selvstyre i større eller mindre grad, enten som med Stor-Russland likestillede forbundsrepublikker, eller som autonome republikker og territorier. Nærmere herom kan finnes i håndbøker og almanakker, eller sees av et kart over Sovjetforbundet. Jeg skal bare bemerke at jeg har hatt anledning til i lengere tid å iaktta i praksis bolsjevikkenes nasjonalitets politikk i Ukraina, og også i Kaukasia, hvor forholdene er særlig innviklede. Jeg har likeledes hatt anledning til å studere nasjonalitetsspørsmålet i Balkanstatene, hvor dette meget ligner det samme i Kaukasia, og jeg må tilstå at en sammenligning faller ikke ubetinget ut til Europas fordel. {{***|1}}<noinclude><references/></noinclude> dmo1ud1na4ox6xq1zpyissnnajrct71 104 103391 317127 245923 2026-04-16T13:24:02Z Johshh 5303 317127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=38|høyre=}}</noinclude>Imidlertid er det et par meget store mangler ved bolsjevikkenes behandling av nasjonalitetsspørsmålet. For det første er den kulturelle nasjonale frihet innskrenket av proletariatets diktatur på lignende måte som den almindelige frihet. For det annet omfattes også de mindre nasjonaliteter helt av det centralt organiserte partimaskineri. Det må også nevnes at nasjonalitetspolitikken utnyttes i agitasjonen for bolsjevismens videre utbredelse over verden. Således finner vi selvstendige nasjonaliteter på alle Sovjetforbundets grenser hvor disse støter sammen med tilsvarende nasjonaliteter i nabostatene: Karelen mot Finnland; Hvite Russland og Ukraina mot Polen; Moldavia mot Rumenia; Azerbeidjan og Turkmenistan mot Persia; Tadjikstan mot Afganistan; osv. På den måte er all virkelig nasjonal frihet redusert til partipolitikkens ramme. Men allikevel har bolsjevikkene dog lagt grunnlaget til et selvstendig nasjonalt liv for disse folkeslag. Disse har fått sitt eget statsapparat og bruker sitt eget sprog i skole, presse, litteratur, teater og administrasjon. Æren for dette tilkommer for en stor del Stalin, som i sin tid var sjef for et nu ophevet kommissariat for nasjonalitetene, og som kaukasier visste hvor skoen trykket. Bolsjevikkene frykter ofte, og ikke uten grunn, at de er gått for langt i sin nasjonalitetspolitikk. Og det er neppe tvil om at denne kommer til å bli en pinne i deres likkiste. På den annen side kunde de vel ikke ha overlatt sine fiender å alene utnytte den<noinclude><references/></noinclude> sae40ptekqqquecajw3yqashn88y84e 104 103392 317128 245925 2026-04-16T13:25:06Z Johshh 5303 317128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=39|høyre=}}</noinclude>voksende nasjonalitetsfølelse hos de ikke-storrussiske nasjoner. Således som sakene har utviklet sig, er imidlertid nasjonalismen blitt yderligere styrket. Stalin har i partiet den vanskelige opgave å holde den rette kurs mellem en storrussisk opposisjon og de lokale bolsjevikk-nasjonalister. Den stor-russiske opposisjon vil under foregivelse av internasjonalisme, likvidere nasjonalitetspolitikken. De lokale nasjonalister streber efter å avsondre sig fra Moskva, og vil drive en nasjonal kommunistpolitikk. De har forsåvidt adskillig likhet med det norske arbeiderparti. Men er mere høire-innstillet, idet de endog er tilbøielig til å søke å dempe klassekampen i sitt eget land. Denne lokale nasjonalisme er et alvorlig problem for bolsjevikkene, særlig da så mange av de folkeslag som aspirerer til selvstendighet, ligger på Sovjetforbundets grenser. Vi vet hvorledes nydannede eller gjenfødte nasjoner utmerker sig ved overdreven nasjonalisme. Slik er også den farlige tendens innen Sovjetforbundet. I de nye nasjonale republikker holder nasjonalismen på å ta luven fra bolsjevismen. Lenin har riktignok sagt at den er en dårlig kommunist som ikke ofrer sitt fedreland for verdensrevolusjonens skyld. Men det er allikevel ingen tvil om at bolsjevismen har i Sovjetforbundet forholdsvis få virkelig pålitelige tilhengere utenom Stor-Russland og de store industricentrer andre steder med tallrik stor-russisk arbeiderbefolkning. De fleste kaukasiske kommunister, for eksempel, hvorav mange forresten sitter i centraladministrasjonen i Moskva, er i virkeligheten først og fremst kaukasiere<noinclude><references/></noinclude> l2l8fy9qa7s9yci2u2ejhsh5qej66po 104 103465 317129 246207 2026-04-16T13:26:00Z Johshh 5303 317129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=40|høyre=}}</noinclude>og dernæst kommunister. Bolsjevismen har sin basis som sin oprinnelse i Stor-Russlands finsk-slaviske befolkning. Bryter bolsjevismen sammen i sine bastioner i Stor-Russland, vil den heller ikke kunne bolde sig lenge i de andre sovjetrepublikker. Også for Europa er det et spørsmål av første rang hvorledes nasjonalitets-problemene i Russland videre vil utvikle sig. Skal vi få se Russland splittet op i selvstendige stater, slik som mektige krefter arbeider for? Eller skal vi opleve Russlands Forenede Stater? Eller kanskje en forening, på en eller annen måte, av Europas og Russlands folkeslag? {{***|1}} Jødespørsmålet i Russland inntar en plass for sig. Meget har vært talt og skrevet om jødenes rolle i den russiske revolusjon. Det er heller ingen tvil om at jødene i avgjørende grad har bidradd til ut bruddet av den første revolusjon i 1917 og til å om styrte det gamle regime. Både den jødiske intelligens i Russland (advokater, læger og apotekere) og den internasjonale jødedom. Forholdet var som bekjent det at jødene i det gamle Russland, hvilke talte over 6 millioner, var underkastet en rekke restriksjoner, m. h. t. bosted, stilling o. s. v., og delvis også utsatt for forfølgelse. Dette drev mange av den jødiske intelligens over i de revolusjonære partier. Det satte også jødene over hele verden op mot tsar-styret. Således var forholdet mellem Amerika og Russland før revolusjonen for en vesentlig del bestemt av jødespørsmålet i Russland.<noinclude><references/></noinclude> gng656b0tb82surrsijie2i0fg8la6i 104 103470 317146 246913 2026-04-16T13:38:46Z Johshh 5303 317146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=56|høyre=}}</noinclude>{{c|V.}} {{c|{{større|''Transport. Post, telefon, telegraf.''}}}} Disse områder har i og for sig mindre interesse, da ordningen stort sett er den samme som hos oss og i mange andre land. Det er staten som driver det (i Russland også skibsfarten). Jeg vil bare nevne at disse områder frembyr de mest slående eksempler på revolusjonens ødeleggelser og på hvor vanskelig gjenreisningen er i et marxistisk samfund. Jernbanene for eksempel er fremdeles ikke i stand til å tilfredsstille transportbehovet. Og hvad flodtrafikken angår, som spiller slik stor rolle i Russlands næringsliv og som her er nasjonalisert, så er den ennu ikke kommet op til halvparten av før krigen.<noinclude><references/></noinclude> 530zv180x9jp4jgs4o3d9hof35nwmi6 104 103687 317130 262952 2026-04-16T13:26:57Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 317130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=41|høyre=}}</noinclude>Jødene har utvilsomt også spillet en meget betyelig rolle i bolsjevikk-revolusjonen. Ikke alene er marxismens og bolsjevismens teori stort sett et jødisk åndsprodukt, men jødene har også forholdsvis langt mer enn nogen annen nasjonalitet medvirket ved disse ideers omsetning i praksis. Jøder har i så stort antall deltatt aktivt både i revolusjonsledelsen og ikke minst i revolusjonstribunalenes virksom- het, at for det almindelige folk i Russland er jøde og bolsjevikk noget nær det samme. I de senere år er riktignok en rekke jøder sjaltet ut av den øverste ledelse i forbindelse med stridighetene innen partiet. Men det er ennu mange igjen av dem. I særdeleshet fyller de op stillingene på de økonomiske og kulturelle områder. I Moskva og Leningrad, hvor jødene under tsar-styret kun undtagelsesvis hadde lov til å bo, er nu efter offisielle opgaver, i de offentlige institusjoner tilsammen 10-11 procent av de ansatte, jøder. Dette er tall som anføres for å berolige den antisemitiske stemning, og derfor neppe for store, men selv de viser dog hvor uforholds- messig mange jøder der ennu er i administrasjonen. Selv sier den russiske folkevittighet at 50 procent av jødene i Russland er i Moskva, og de andre 50 procent på veien dit. På den annen side er jødene i sin helhet sikkert det folk i Russland som har lidd mest under revolusjonen. Dette følger allerede derav at hovedmassen av den jødiske befolkning er håndverkere og småhandlere, erhverv som er blitt ruinert av revolusjonen. Heller ikke kan man vel si at den jødiske<noinclude><references/></noinclude> o5dxrl6ryuekuhxlyjiuk4azuxjoox0 104 103688 317131 246463 2026-04-16T13:27:39Z Johshh 5303 317131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=42|høyre=}}</noinclude>kapitalistklasse i Russland er blitt skånet mer enn andre kapitalister. Dertil kommer at den jødiske befolkning særlig i Ukraina og Hvite-Russland under revolusjonen og borgerkrigene har vært utsatt for de voldsomste forfølgelser og ødeleggelser, såkalte pogromer. Riktignok vesentlig fra de antikommunistiske elementers side, men det er dog allikevel en omstendighet som må skrives på revolusjonens regning. Bare i Ukraina er på den måte under revolusjonen blitt drept flere hundre tusen jøder, mange hundre tusen jødiske hjem blitt fullstendig plyndret, kvinnene voldtatt og en 300 000 jødiske barn blitt hjemløse omstreifere. Disse kjensgjerninger gjør imidlertid lite eller intet inntrykk på de ukrainske og storrussiske masser. Deres århundrer gamle rasehat mot jødene er blitt forsterket ved revolusjonen, og at bolsjevikk-styret både teoretisk og praktisk tar standpunkt mot antisemitismen gjør ikke saken bedre. De minste uttalelser mot jødene kan nu medføre den strengeste straff. Men under asken ulmer blandt folket det voldsomste fiendskap mot jødene, og gir sig selv under det nuværende strenge regime, ikke sjelden utslag også blandt arbeiderne. „Drep jødene; redd Russland!" er et slagord som gjerne undslipper en russers munn når han har fått en tår over tørsten. Samtidig er riktignok inngifte mellem jødene og den øvrige befolkning nu langt almindeligere enn før. Men at jødespørsmålet på den måte skulde bli bragt til å forsvinne er helt usannsynlig. Det vil iallfall ta lang tid. Omtrent halvparten av jødene i det gamle Russland bodde i de utskilte deler av<noinclude><references/></noinclude> bjjutbyk7n72hftpu6bua9e6pdmowvb 104 103905 317132 246883 2026-04-16T13:28:52Z Johshh 5303 317132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=43|høyre=}}</noinclude>riket, særlig i Polen. Men ennu er igjen omkring tre millioner, vesentlig bosatt i Hvite-Russland og i Vest-Ukraina, hvor mange større byer har 25-50 procent jødisk befolkning. Muligens er det virkelige antall av jøder i Russland også langt større enn disse offisielle opgaver, idet mange jøder ikke opgir sin egentlige nasjonalitet. Jødespørsmålet er således nu som før et av de vanskeligste spørsmål i russisk indre politikk. Og det kan bli like skjebnesvangert for bolsjevikk-regjeringen som for tsar-regjeringen at den, om enn på annen måte, er blitt så sterkt engagert i dette spørsmål.<noinclude><references/></noinclude> 8pqqlfkdhapfxoktdgmamzy9s0fz6cs 104 103906 317133 246887 2026-04-16T13:29:38Z Johshh 5303 317133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|ØKONOMISKE OMRÅDE.}}}} {{innfelt initial|S}}kjønt kommunismen omfatter hele den menneskelige tilværelse, er det som bekjent på det økonomiske område at vi finner socialismens og kommunismens egentlige system. Det er her at marxismen (som også det norske arbeiderparti nu bygger på) skal stå sin hovedprøve, likesom det jo er med de økonomiske faktorer at marxistene vil forklare alt. {{***|1}} Det som karakteriserer marxismens økonomiske system er velkjent. Det er 1) samfundets konfiskasjon av alle produksjonsmidler; 2) samfundsmessig produksjon og fordeling; 3) ophevelse av det private tiltak og den private konkurranse. I forrige avsnitt så vi imidlertid hvorledes den politiske makt i Russland er kommet til å helt beherske samfundet. Det virkelig kjennetegnende for det marxistiske system kan vi derfor også se deri at den politiske makt -- staten -- driver den økonomiske virksomhet i samfundet, med andre ord i statssocialisme, eller rettere sagt statskapital-<noinclude><references/></noinclude> 5glalpp5y68g1wrxyo7tahu3a7yvuvx 104 103907 317134 246888 2026-04-16T13:30:59Z Johshh 5303 317134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=45|høyre=}}</noinclude>isme. Og med denne brutale sannhet er igrunnen teoretisk det meste sagt om bolsjevikkenes økonomiske system. {{***|1}} Vi skal se litt nærmere på dette system i praksis, idet vi erindrer at det nu har vært prøvd i tretten år, hvorav ni under fredsforhold. Bondespørsmålet i Russland er et så viktig kapitel for sig at jeg utsetter det til et eget avsnitt. Her skal vi betrakte de andre områder av det økonomiske liv. Først dog et par ord om de privat-økonomiske forhold. {{c|I.}} {{c|{{større|''Det privat-økonomiske.''}}}} Av det følgende vil fremgå at i Russland er ikke levnet stor plass for den private virksomhet i næringslivet, om dog ennu nogen. Den vesentlige privatøkonomi i socialiststaten er således -- bortsett fra bøndene -- basert på den kummerlige lønn som arbeider eller funksjonær. I disse overgangsår kommer dertil i stor utstrekning realisering av personlig løsøre. {{***|1}} Privat eiendomsrett og også arverett er beholdt, men i meget begrenset omfang. Hvad eiendomsretten angår, så innskrenker den sig vesentlig til penger,<noinclude><references/></noinclude> eagk6m23ycjftc66q2srk64uzul284m 104 103908 317135 246889 2026-04-16T13:32:02Z Johshh 5303 317135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=46|høyre=}}</noinclude>husutstyr og personlige effekter. Arverettens størrelse er begrenset til maksimum 10 000 rubel, hvilket derfor vel tør være et mål for hvad en sovjetborger ikke bør overskride med hensyn til jordisk gods. Men det er ytterst få som når så høit (skjønt enkelte rike folk virkelig ennu finnes i smug). For de flestes vedkommende er Schillers ord såvidt tilfredsstillet: „noget må mennesket kalle sitt, ellers vil han alltid myrde og brenne." Og en 30-40 procent av befolkningen må betraktes som eiendomsløse, altså som virkelige proletarer. At det heller ikke innen lovens minimum er nogen sikkerhet for personlig eiendom er nevnt i forrige avsnitt. Dessuten blir også selve loven nårsomhelst diktatorisk og vilkårlig forandret. Således kan for eksempel boliger som folk i tillit til loven måtte ha lagt sig til, plutselig igjen bli tatt uten erstatning. Vi skal så gå over til den sociale sektor av næringslivet. {{c|II.}} {{c|{{større|''Industrien.''}}}} Sågodtsom all industri i Russland er nu nasjonalisert (selvfølgelig uten erstatning til eierne, som kan være glad om de er sloppet fra det med livet) -- og drives som aktieselskaper eiet av staten og organisert i truster og syndikater under et regjerings-departements overledelse. Den privat-kapitalistiske del av industrien omfatter dog ennu vel en ti procent av produksjonen, vesent-<noinclude><references/></noinclude> h353wg45ndmdig1ej62c5udhhohepx6 104 103909 317136 246890 2026-04-16T13:32:42Z Johshh 5303 317136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=47|høyre=}}</noinclude>lig småindustri og konsesjoner, men bringes til undergang efterbånden som bolsjevikkene mener ikke mer å ha nogen nytte av dem, eller eftersom deres kapital opbrukes. {{***|1}} Den russiske statsindustri arbeider lite effektivt. Arbeidsydelsen er slett. Produksjonen dyr og dårlig. Industrien er beskyttet av et handelssystem som er absolutt proteksjonistisk; i fri konkurranse med utlandet vilde den hurtig bryte sammen. Den får veldige subsidier av offentlige midler, og skatter ytterligere folkets store masse, bøndene ved overpris på industriproduktene. Kvaliteten av dens varer er gjennemgående slik at de er gjenstand for befolkningens forakt. Russisk eller „sovjet vare“ er for folk blitt ensbetydende med dårlig vare; „utenlandsk“ med god vare. Ved revolusjonen blev den russiske industri ruinert i en handvending og levde lenge videre bare på gamle rester. Ennu i 1920 var industriens samlede produksjon ikke mer enn 20 procent av før krigen. I 1924 var man kommet til omtrent halvparten. Det var den lette industri som frembragte dette forholdsvis hurtige resultat, samt utvinningen av kull og olje. Disse industrigrener var det ikke så vanskelig å nogenlunde gjenoprette. Den tunge industri derimot, i første rekke metallindustrien, var ennu i 1924 bare nådd til 20—25 procent av før krigen. Produksjonens størrelse har vel nu i de fleste industrigrener stort sett nådd eller passert førkrigsnivået<noinclude><references/></noinclude> ol3ugfj7eg0zcmgzfdsb689fqdao1if 104 103910 317137 246891 2026-04-16T13:33:24Z Johshh 5303 317137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=48|høyre=}}</noinclude>og opgis stadig å øke, med inntil 30 procent om året og mere. Men hvad man ser og merker, er at varer blir det mindre av og køene lenger. Og et betegnende mål for det hele næringslivs utvikling er at utenrikshandelen, skjønt stigende, ennu ikke har nådd mer enn 80 procent av hvad den var før krigen; mens folkemengden dog er øket næsten 20 procent. {{***|1}} Ved bedømmelsen av industriens stilling i Russland må man imidlertid ta i betraktning den industripolitikk som nu er fastslått av den herskende fraksjon i bolsjevikkpartiet under Stalins ledelse. Denne politikk går ut på energisk industrialisering av Russland, basert på utvikling av den tunge industri og øket utvinding av råstoffer. Det er på disse områder tyngden foreløbig legges, og ikke på fremstilling av nødvendighetsartikler for befolkningen. Og da det f. eks. ennu blir fremstillet noget mindre bomullstøier enn før krigen, mens befolkningen samtidig er øket, innførsel bortfalt og varenes holdbarhet minsket, forstår man at det må bli mangel. Men at på den annen side denne og lignende skrikende mangel på almindelige forbruksartikler muligens gir et for mørkt billede av situasjonen. Faktum er at det bygges mange nye anlegg og fabrikker, ofte med utenlandsk ingeniørhjelp, og tildels meget store og flott utstyrt; om enn alltid overordentlig kostbart og med svære overskridelser. {{***|1}}<noinclude><references/></noinclude> p321vbg1ugd4w22lhrlfmjf3fgxtbbk 104 103911 317138 246894 2026-04-16T13:34:26Z Johshh 5303 317138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=49|høyre=}}</noinclude>De store spørsmål som uroer bolsjevikkene er imidlertid mangelen på kapital og brukbare folk. Naturligvis vilde det lette bolsjevikkene meget om de kunde få store utenlandske lån eller kreditter til innkjøp av maskiner og råstoffer og for andre øiemed. Men de har måttet forsone sig med den kjensgjerning at verden bare i mindre utstrekning er villig til således å bidra til sin egen ødeleggelse. Den nødvendige kapital må bolsjevikkene derfor skrue ut av befolkningen eller skaffe sig den ved eksport, idet de selger hvad de kan, for hvad de kan få. {{***|1}} Ennu vanskeligere er situasjonen m. h. t. brukbare folk; som allerede antydet tidligere. Så mange dyktige, hengivne og hederlige spesialutdannede folk som trenges og i særdeleshet for slike gigantiske foretagender som forutsees i den berømte femårsplan, det har Russland ikke. Heller ikke har det nogen mulighet for å skaffe sig dem i tilstrekkelig mengde, hverken fra utlandet eller hjemme. Man vil forstå hvad det dreier sig om, når man hører at Russland nu har omkring 100 000 tekniske fagfolk med høiere utdannelse (landbruket medregnet), mens femårsplanen forlanger 350 000. For midlere teknikere er tallene henholdsvis 200 000 og 850 000. Dertil kommer at størstedelen av de gamle russiske fagfolk som arbeider i bolsjevikkenes tjeneste er fiendtlig stemt mot dem; arbeider kun av frykt<noinclude>4- Quisling. <references/></noinclude> spul1j5tlmoe4ggwt3nquu68cb16vgo 104 103912 317139 246895 2026-04-16T13:34:58Z Johshh 5303 317139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=50|høyre=}}</noinclude>og for å kunne holde liv i sig og sine. De arbeidsvilkår og den lønn som bys dem er ikke sådan at de kan ha nogen glede eller særlig interesse av sitt arbeid. Og disse forhold er med årene snarere blitt verre enn bedre. De nye fagfolk og de arbeidere som skyves frem i administrative og tekniske stillinger, savner som regel tilstrekkelig utdannelse eller forutsetninger, dels gripes de også ofte naturlig av de samme „overklassetendenser" som de gamle, og med samme ringe utsikt til å få dem tilfredsstillet. Også bolsjevikkene er omsider begynt å forstå at dette kadreproblem er et livsspørsmål for dem. At de fremdeles vil løse det på bolsjevikkmaner, som de brautende sier, lover ikke godt. {{c|III.}} {{c|{{større|''Handel.''}}}} Også handelsomsetningen er nu for størstedelen på det offentliges hender. Utenrikshandelen som bekjent helt statsmonopol. Av den indre handel drives efter offisielle opgaver nu 99 procent av en groshandelen og 90 procent av detaljhandelen av staten eller kooperativt. Mest kooperativt, men som forholdene er i Russland, blir også kooperativene faktisk statsinstitusjoner.<noinclude><references/></noinclude> 08e8tz9yan2ofmx166gm8xaskt4t7ch 104 103913 317140 246896 2026-04-16T13:35:46Z Johshh 5303 317140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=51|høyre=}}</noinclude>Den privathandel som er igjen, er vesentlig bøndenes torvhandel, og annen omsetning av matvarer og manufaktur på steder hvor det offentlige ennu ikke har maktet å overta handelen. Efter å ha vært omtrent drept under revolusjonens første år, skjøt privathandelen igjen op som sopp da omsetningen blev nogenlunde frigitt ved innførelsen av den nye økonomiske politikk (NEP) 1921-22. De metoder som senere er anvendt for igjen å bringe privathandelen ned, burde studeres av de mange håndverkere og handlende som i vårt land er troskyldige og naive nok til å traske efter en revolusjonær marxistisk arbeiderledelse. Resultatet av det offentliges monopolisering av den indre handel er ikke tilfredsstillende. Fordelingen og forsyningen klikker. Det er således et ikke sjeldent fenomen, tross all mangel, at veldige mengder av levnetsmidler ødelegges på grunn av skjødesløs behandling under transport og lagring. Omsetningen arbeider med langt større driftsomkostninger enn vanlig i privathandel. At betjeningen ikke har nogen interesse av å selge, sier sig selv; og kundene må ofte med bitterhet føle at de eksisterer for handelsfunksjonærene og ikke omvendt. Publikum må også ta hvad de får, og nøie sig dermed, enten kvaliteten er god eller dårlig. Utvalget er lite eller ingenting. For alle nødvendighetsartikler kreves nu i kooperativene rasjoneringskort, og rasjonene er en beleirings rasjoner, både for mat og klær. Rasjoneringen er forårsaket av mangel. Men det er spørsmål, om<noinclude><references/></noinclude> 07h2y1z4nbtvx6g277m2xjvcig985so 104 103924 317141 246907 2026-04-16T13:36:41Z Johshh 5303 317141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=52|høyre=}}</noinclude>det ikke også er et nødvendig attributt til det marxistiske system. Hvorledes skal man ellers få oversikt over behovet? {{***|1}} Dertil kommer at den privathandel som er igjen, og som på sine steder og til sine tider allikevel kan være ganske betydelig (i flere industristrøk er selv arbeiderne nødt til å gjøre en fjerdepart eller mer av sine innkjøp hos privathandlere), den er så vanskeliggjort av store skatter og andre hindringer, at dens priser drives voldsomt i været, rent bortsett fra varemangelen. Dette forhold øker veldig leveomkostningene. Verst går det naturligvis ut over de mange stakkarer som er berøvet stemmerett og dermed rasjoneringskort, og således er henvist til å skaffe sig alle sine fornødenheter gjennem privathandelen. Men vil man se den marxistiske handelsomsetning i sin realisme, skal man studere livet ved matutsalgene og manufakturbutikkene i de store byer. Man vet ikke hvem man mest skal beklage. Enten folket som står i timevis i kø for å få sin kummerlig tilmålte lodd. Eller betjeningen som må henge i hver dag verre enn i den verste julesjau. Realisasjon til underpris, slik forklarte en bolsjevikk dette fenomen for en utenlandsk turist. Vi vet bedre: uorden, krigsrasjonering, fordyrelse<noinclude><references/></noinclude> 7jyufn2v9n1xssol7krmertim4kgjjq 104 103926 317142 246909 2026-04-16T13:37:11Z Johshh 5303 317142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=53|høyre=}}</noinclude>av varene, og mangel på de nødvendigste ting, det er hvad karakteriserer den kommunistiske ordning av godenes fordeling. {{c|IV.}} {{c|{{større|Pengevesenet.}}}} På pengevesenets område er resultatet ennu mindre tilfredsstillende. De fleste grener av det russiske næringsliv lever i større eller mindre grad på staten, og de almindelige statsinntekter strekker ikke til til å dekke næringslivets underskudd. Heller ikke statens brennevinshandel som dog innbringer omkring et par tusen millioner kroner om året. Den socialistiske stat må derfor hjelpe sig med et tarvelig kapitalistisk middel: seddelpressen, og for igjen å innskrenke seddelmassen: tvangslån. Rubelen gikk som bekjent til bunns flere ganger i revolusjonens første år. Den er nu på god vei til å gjøre det ennu en gang. Rubelens pari kurs oprettholdes fremdeles som en tvangskurs, og bolsjevikkene gjør også fortvilede anstrengelser for å holde eller endog senke det offisielle prisnivå, hvorav alt avhenger. Men det synes som taket glipper. Privathandelens priser er forlengst i stadig stigning, og rubelens verdi mellem brødre er bare en brøkdel av gullverdien. Gjennemsnittlig ligger prisnivået minst<noinclude><references/></noinclude> e2uuxte8segzij0d9n5uxhsir0lltyb 317143 317142 2026-04-16T13:37:26Z Johshh 5303 317143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=53|høyre=}}</noinclude>av varene, og mangel på de nødvendigste ting, det er hvad karakteriserer den kommunistiske ordning av godenes fordeling. {{c|IV.}} {{c|{{større|''Pengevesenet.''}}}} På pengevesenets område er resultatet ennu mindre tilfredsstillende. De fleste grener av det russiske næringsliv lever i større eller mindre grad på staten, og de almindelige statsinntekter strekker ikke til til å dekke næringslivets underskudd. Heller ikke statens brennevinshandel som dog innbringer omkring et par tusen millioner kroner om året. Den socialistiske stat må derfor hjelpe sig med et tarvelig kapitalistisk middel: seddelpressen, og for igjen å innskrenke seddelmassen: tvangslån. Rubelen gikk som bekjent til bunns flere ganger i revolusjonens første år. Den er nu på god vei til å gjøre det ennu en gang. Rubelens pari kurs oprettholdes fremdeles som en tvangskurs, og bolsjevikkene gjør også fortvilede anstrengelser for å holde eller endog senke det offisielle prisnivå, hvorav alt avhenger. Men det synes som taket glipper. Privathandelens priser er forlengst i stadig stigning, og rubelens verdi mellem brødre er bare en brøkdel av gullverdien. Gjennemsnittlig ligger prisnivået minst<noinclude><references/></noinclude> gbfvx0yu4v64im9d0a46bcdgvlcg26c 104 103927 317144 246910 2026-04-16T13:37:52Z Johshh 5303 317144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=54|høyre=}}</noinclude>dobbelt så høit som hos oss, og for mange nødvendighetsartikler går det i privathandelen op til det mangedobbelte. En ny rubelinflasjon er således i full gang og vil bli mer katastrofal enn de som har gått forut. De første inflasjoner foregikk under borgerkrigen eller i umiddelbar forbindelse med den. Den nye inflasjon kommer derimot som et resultat av mange fredsårs marxistiske opbygningsarbeid. Det resultat er vanskelig å bortforklare. Man kan gjøre sig forskjellige hypoteser om hvad denne forklaring vil gå ut på hvis skandalen ikke lenger kan skjules. Men man tør være overbevist om at ens formodninger vil bli overtrumfet i dristighet. {{***|1}} Privatbanker finnes ikke mer i Russland. Under den nye økonomiske politikk blev oprettet en rekke private gjensidige kredittselskaper. Men de er nu likvidert, og på russisk vis. Derimot legger bolsjevikkene megen vekt på offentlige sparekasser for å få kapital ut av folket uten å trykke for meget pengesedler. Men med lite hell. Summen av de samlede innskudd er tross høi rente likefrem latterlig for et land som Russland. Folk har ikke penger; og ennu mindre har de tillit til sitt styre. {{***|1}} Bankkrakkene i Norge har vært ille nok og har gitt godt stoff for politisk propaganda, som vel fortjent. Men hvad skal man da si om det som folket<noinclude><references/></noinclude> k4k5marku8uo345o4hl18dx4lyko4f7 104 103928 317145 246914 2026-04-16T13:38:18Z Johshh 5303 317145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=55|høyre=}}</noinclude>i Russland har vært og er utsatt for? Det var ikke bare kapitalistene, men mange småfolk, mange ensomme gamle, mangen stakkar som hadde slitt hele sitt liv, som så sine spareskillinger og eneste eksistensmidler gå, da bolsjevikkene tok bankene og rubelen gikk ad undas. Og siden, hvor mange millioner blev ikke de russiske bønder sittende igjen med i rubelsedler som bolsjevikkene betalte dem for deres varer og arbeid og så gjorde verdiløse. Senere har bolsjevikkene årvisst trukket penger fra befolkningen, og især fra arbeidere og funksjonærer, også ved svære lån, i navnet frivillige, i virkeligheten tvungne. Da pengenes verdi er stadig synkende, er også dette en strek mot folket. {{***|1}} Bolsjevikkregjeringen trenger valuta til sine innkjøp i utlandet, til virksomheten der og som reserve. Denne valuta skaffer de sig vesentlig ved sin eksport, og da de helt kan regulere importen er det mulig for dem å holde en slags betalingsbalanse. På den annen side setter rubelens synkende verdi og den omstendighet at de kan operere med alle sine resurser som én økonomisk enhet, dem i stand til uten vanskelighet å drive dumping i utlandet. De mest skadelidende ved denne trafikk må vel sies å være de russiske arbeidere som betales i papirrubel, og igjen det russiske folk som ser sendt ut produkter som de selv sårt kunde trenge.<noinclude><references/></noinclude> 3c9gsz9bfxv57v27mqje26xtrg1299k 104 103929 317147 246916 2026-04-16T13:39:28Z Johshh 5303 317147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|BONDESPØRSMÅLET.}}}} {{Innfelt initial|B}}ondespørsmålet er det viktigste spørsmål i Russland. 80 procent av befolkningen er bønder, og bolsjevikkrevolusjonen var også 80 procent en agrarrevolusjon. Jordproblemene i Russland ligger ved roten av den politiske situasjon. Prøven på russisk statskunst er i bvilken grad den har løst disse problemet. For å forstå bondespørsmålet i Russland, er det nødvendig å gjøre et kort historisk tilbakeblikk. {{c|I.}} {{c|{{større|''Litt historikk.''}}}} Sålenge vikingene hersket i Russland var de russiske bønder frie. Vikingene hadde sine treller som hjemme i Skandinavia, vesentlig krigsfanger. Men folket var fritt og kunde følge sin vandre- og flyttelyst. De var ennu halvveis nomader. Det var den siste viking på Russlands trone, og en skrøpelig viking var det, Fjodor, som i 1593 innførte stavnsbåndet i Russland, Hensikten var å<noinclude><references/></noinclude> ivv30wbr6nnw7cc4ra5ynsgqrqzvveg 104 104481 317148 248224 2026-04-16T13:40:30Z Johshh 5303 317148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=58|høyre=}}</noinclude>stoppe bøndenes vandringer som nettop da kom særlig på tvers av statens og herremennenes økonomiske og militære interesser. Av dette stavnsbånd utviklet sig så litt efter litt livegenskapet og bredte sig mer eller mindre over hele det russiske rike. Bøndene blev betraktet som et tilbehør til jorden. Og antall „sjeler" bruktes som mål på jordeiendommenes størrelse. {{***|1}} Det er vel kjent at livegenskapet i Russland først blev ophevet i forrige århundre, omtrent samtidig med negerslaveriet i Amerika. Reformen forbindes særlig med Alexander 2's bekjente manifest av 1861, men er ellers resultat av en rekke foranstaltninger som fordeler sig så å si over hele århundret. Denne bøndenes frigjørelse løste på ingen måte endelig bondespørsmålet, likeså litt som slaveriets ophevelse i Amerika løste negerspørsmålet. Bøndene måtte avbetale den jord de fikk sig overlatt, og de fikk for lite jord. De skulde hatt den jord de tradisjonsmessig selv brukte, men i virkeligheten blev de forfordelt. Dette satte både ondt blod, og de var nødt til å bygsle jord hos godseierne eller til som før å arbeide hos disse, begge deler på slette vilkår. Likesom i Danmark for 150 år siden, bodde bøndene (med enkelte undtagelser) i landsbyer; eide i hver landsby jorden i fellesskap og fordelte skiftevis de enkelte teiger til de forskjellige hushold, mensbeiter og skog var almenning. Dette system kaltes<noinclude><references/></noinclude> 2z9yfkpsljn0kb8oda8bxjguwj5awj6 104 104709 317149 248607 2026-04-16T13:41:18Z Johshh 5303 317149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=59|høyre=}}</noinclude>mir-systemet. Ingen var på den måte interessert i å gjøre noget særlig ut av sine jordlodder, da disse ved næste fordeling kunde komme på andre hender. Ved hver nyfordeling blev også loddene mindre på grunn av øket folkemengde. Husholdene blev mer og mer forarmet. Jordhungeren skarpere. Den jord som hvert enkelt hushold fikk sig tildelt var heller ikke samlet, men kunde være fordelt i en 30-40 strimler rundt om på hele landsbyens eiendom. Disse uheldige driftsforhold og mange andre ugunstige omstendigheter gjorde at de russiske bønder også i begynnelsen av vårt århundre fremdeles stort sett levet under de vanskeligste kår. Jordbruket stod på et primitivt standpunkt (treplogen var ennu den almindelige), jordens avkastning var liten, og bøndenes kulturnivå sørgelig lavt. Og ved siden av sig hadde de herremennene og godsene hvis jord var så meget mer fristende, som den så lett kunde innlemmes i landsbyens jordplan uten at det blev slagsmål om byttet. Bøndene var således både ved det halvt socialistiske landsbysystem, og ved sine utilfredsstillende kår som de ikke så muligheten til å bedre, vel forberedt for revolusjonen. {{***|1}} Tsar-regjeringen søkte særlig efter at den var skremt av revolusjonen i 1905 -- å råde bot på disse tilstander ved kolonisasjon, bl. a. i Sibir; ved utvikling av jordbruk; ved å lette bøndene opkjøp av jord fra godsene; og fremfor alt ved å søke å<noinclude><references/></noinclude> o4q2a9wc0nfxmiuimfw9sa6974ccf5x 104 104725 317150 248625 2026-04-16T13:41:47Z Johshh 5303 317150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=60|høyre=}}</noinclude>bryte fellessystemet og gjøre bøndene til uavhengige selveiere av sine bruk, idet disse blev utskiftet som sammenhengende gårder. Denne siste foranstaltning gjorde stor fremgang, bragte flere og flere bønder til velstand, og vilde, hvis den var blitt fortsatt, sannsynligvis reddet Russland fra revolusjonen. Men sjelen i det arbeid, førsteminister Stolypin, blev drept, og siden kom verdenskrigen. {{c|II.}} {{c|Bolsjevikkene tar makten.}} I 1917 var det russiske samfund fullstendig desorganisert av verdenskrigen og den første revolusjon. Bøndene begynte allerede under Kerenski i stor utstrekning å ta sig tilrette og bolsjevikkene gjorde bondemassenes ennu ustillede jordhunger til sin sak. De øvrige partier søkte å holde bøndene igjen og vilde utsette jordspørsmålet til parlamentarisk behandling. Men bolsjevikkene opmuntret til plyndringen av godsene, og satte lovens stempel på den. Denne uimotståelige folkereisning sammen med krigstrettheten, som også bolsjevikkene utnyttet, var det som løftet dem i salen. „Jord og fred!“ {{***|1}} Bolsjevikkene benyttet altså sitt fedrelands nødstilstand under en krig til å starte den sociale revolusjon.<noinclude><references/></noinclude> pqkrte4bcseonczj2aufu24edtn4ybo 106 105557 317103 250532 2026-04-16T12:32:26Z Johshh 5303 317103 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Kornet Ramus og Løitnant Bruse]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ole Andreas Øverland|Ole Andreas Øverland]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Det norske Aktieforlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1902 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 8qyq2aym9w0e9ysvfwlf6d9prjjhnju 0 117955 317112 279894 2026-04-16T12:46:23Z Johshh 5303 317112 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremmede Forfattere.djvu" from=3 to=5 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1895]] h7107opv8dh7jzr478i2732v8zlj31k 104 118696 317151 282110 2026-04-16T13:43:01Z Johshh 5303 317151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=62|høyre=}}</noinclude>{{c|'''III.'''}} {{c|'''Krigskommunismen.}} I den tid som så kom, hadde bolsjevikkene ikke penger og ikke industrivarer til å betale bonden for hans varer. Både pengevesen og industri hadde de ruinert ved revolusjonen. Men mat måtte bolsjevikkene skaffe til den Røde Armé og til byenes arbeiderbefolkning. De måtte derfor ta levnetsmidlene med makt fra bøndene. Væbnede rekvisisjonskolonner gjennemstreifet landet, og bøndene på sin side satte sig efter evne til motverge. Fri handel var forbudt. Alle overflødige produkter måtte bøndene uten erstatning levere staten. I denne kamp søkte bolsjevikkene støtte i landsbyenes proletariat som de organiserte i komiteer, og hisset på de mere velhavende bønder. Disse blev nu plyndret og brandskattet i sin tur, som tidligere godseierne. Flere hundre millioner mål gikk over fra de velhavende bønder til de fattigere. Vilkårene i landsbyen blev utjevnet. Samtidig var landsbyene imidlertid også tvunget til å avgi folk og hester til den Røde Armé, og bøndenes misnøie slo ut i tallrike reisninger. Det var bare den tåpelige politikk som de kontra-revolusjonære førte, og bøndenes frykt for igjen å miste jorden, som gjorde at de ikke samlet reiste sig mot bolsjevikkveldet og avgjorde borgerkrigen til de hvites fordel. Men da borgerkrigen var slutt, og store deler av Russland samtidig blev rammet av misvekst, resul-<noinclude><references/></noinclude> lvuv02zcnxc8g7jz69uszcu2gc9qxv4 104 118697 317152 282111 2026-04-16T13:43:56Z Johshh 5303 317152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=63|høyre=}}</noinclude>terte denne bolsjevikkenes bondepolitikk i en fryktelig økonomisk krise. Bøndene sådde ikke mer enn til eget behov, og husdyrenes antall sank katastrofalt. Hele landbruket gav ikke halvparten av hvad før krigen. For å redde revolusjonen blev Lenin i 1921 nødt til å innføre den såkalte „Nye økonomiske politikk", d. v. s. gå tilbake til mere kapitalistiske metoder. {{c|'''IV.'''}} {{c|'''„Den nye økonomiske politikk .“ '''}} Bøndene kunde nu fritt selge og kjøpe. Istedetfor rekvisisjon blev innført en bestemt jordskatt; først i varer, siden i penger. Trykket på de velhavende bønder løsnet. Leie av arbeidshjelp og av jord blev tillatt. Så rikt og primitivt er Russland og så overlegen er den individualistiske ordning, at mer skulde ikke til for at landbruket hurtig begynte å komme sig igjen efterat hungerårene 21-23 var overstått. Bøndene følte sig som seierherrer. Talte man med en russisk bonde i den tid, smilte han overbærende over bolsjevikkene. Og om revolusjonen blev sagt: ,,Kom den kjørende til landsbyen, denne revolusjonen. Så sig omkring. Snudde hesten, og kjørte tilbake til byen." De skulde ta feil. Bolsjevikkenes politikk på landsbygden var nemlig rettet mot to ting. 1) En negativ. A hindre at der opstår en fri,<noinclude><references/></noinclude> eld2nhrpo5p7wflkoq1epyl6uj570e4 104 118698 317153 282112 2026-04-16T13:44:51Z Johshh 5303 317153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=64|høyre=}}</noinclude>velstående bondestand, som ved sine naturlige kapitalistiske og konservative tendenser vilde sette organisasjonen av det socialistiske samfund i fare. 2) En positiv. A utvikle forbindelsen mellem proletariatet på land og i by, og organisere landbruket på kommunistisk grunnlag slik at byene sikres mat og industrien råstoff. Parti- og sovjetfunksjonærene på landet var omtrent utelukkende innstillet på disse opgaver og lite på å bedre kårene for landbefolkningen. Den nye økonomiske politikk var, som Lenin sa, bare et skritt tilbake, for å ta to skritt frem. For å opnå disse mål fortsatte bolsjevikkene med å anvende den gamle romerske regel: splitt og hersk! De hadde laget en klasseinndeling av bøndene i tre klasser: 1) velstående bønder, de såkalte kulakker, hvilket betyr "knyttnever", altså nærmest kakser; 2) småbrukere, på russisk mellembønder; 3) eiendomsløse. Og Lenin satte op følgende taktiske regel: ,,Basere sig på de eiendomsløse; alliere sig med små- brukerne; ikke et øieblikk glemme kampen mot kulak- kene." Hovedmidlet ellers til å trekke landsbygden inn i kommunismen skulde være kooperasjonen. Nu må man ikke tro at disse så berømte kulakker er særlig store kakser. Å ha tre kuer er nok til å bli regnet for kulakk. Ellers er en kulakk nærmere bestemt en bonde som har besetning og redskap til en verdi av en 800 à 1000 rubel eller mer, og som har råd til leilighetsvis eller stadig å leie arbeids-<noinclude><references/></noinclude> 5jcby8avwrk206mh2o7kd236iccwdh9 104 118700 317155 282115 2026-04-16T13:46:12Z Johshh 5303 317155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=65|høyre=}}</noinclude>hjelp eller jord av andre bønder som ikke bruker sin lodd. All jord eies, som nevnt, formelt av staten. En mindre del forbeholder staten sig selv. Men den meste jord er overlatt bøndene og fordeles av landsbyenes jordråd i lodder til hver familie, efter dennes størrelse, gjennemsnittlig ti mål pr. hode; men må ikke kjøpes eller selges. Av de 25 millioner bruk i Russland regnes en 10 procent å være kulakker, 50-60 procent småbrukere, og 30-40 procent eiendomsløse eller utarmede. Bolsjevikkenes klasseinndeling av bøndene kan forøvrig ikke godtas uten anmerkninger. Det riktige er vel at den naturlige utvikling i den russiske landsby (som nu startet på nogenlunde like grunnlag) fører til en splittelse av bondestanden ikke i tre, men i to klasser. På den ene side de driftige, dyktige og heldige bønder som efterhånden arbeider sig frem, legger sig til beste og øker sitt bo. På den annen side de dovne, udugelige og uheldige, uten makt til å bruke sin jord og nødt til å selge sitt arbeid til de mer velstående. Bolsjevikkene ser sin opgave i å hjelpe disse svake bønder mot de sterke, Lasarus mot den rike bonde. Opgaven vilde være sympatisk, hvis den blev tatt med fornuft, og hvis det ikke bare altfor ofte blev å hjelpe den uverdige mot den verdige, og å starte en klassekamp som ikke er nødvendig, for alle bønders interesser er dog felles. Lenin hadde nøie studert disse spørsmål og var<noinclude>5 - Quisling. <references/></noinclude> 81x373qt5tzijwhnp9zhkb9lngsd9bd 104 118701 317156 282116 2026-04-16T13:47:52Z Johshh 5303 317156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=66|høyre=}}</noinclude>på det rene med at denne klassekamp uvegerlig vilde ende med landsbyproletariatets nederlag, hvis de var henvist til sig seiv i landsbyen, og seiv om bolsjevikkene bjalp dem så meget de kunde. Derfor gjaldt det å alliere sig med den store masse av bøndene som ennu ikke er så skarpt differensiert. Erfaringen har tydelig vist det taktisk riktige i dette resonnement. Det er denne mellemgruppes vaklende holdning som har vært avgjørende, både under borgerkrigen og i senere kriser. Efter et par års Nep-politikk begynte bolsjevikkene imidlertid å bli redd for den fart som utviklingen i landsbyen tok. Landsbyen begynte igjen å differensieres. Kulakkene, som er avgjort bolsjevikkfiendt lige, vokste sterkt i antall og innflytelse. Mer og mer blev bolsjevikkene nødt til å vende sin opmerksomhet mot landsbyen, hvis problemer de hittil nær mest hadde latt ligge. {{c|V.}} {{c|''Reaksjon.''}} Det opstod en venstreopposisjon i partiet, ledet av Trotsky, som vilde at bøndene skulde kverkes igjen, hurtig og grundig. I utlandet, og delvis også i Russland, er man ofte av den opfatning at Trotsky forfektet et mer moderat standpunkt enn den ledende bolsjevikkfraksjon. Det er en misforståelse, formentlig fremkalt av det bare faktum at han var i opposisjon. Trotsky måtte imidlertid forsvinne. Der var ikke<noinclude><references/></noinclude> qkzx80bo4cnzmr2s1qcc6fi4z8v9wow 104 118702 317157 282117 2026-04-16T13:48:56Z Johshh 5303 317157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=67|høyre=}}</noinclude>plass til ham og Stalin på en gang. Muligens også at Stalin forsåvidt hadde rett som bolsjevikkene i 1925, 26, 27 ikke ennu hadde krefter til å rette et hovedangrep mot bøndene. Men trykket på de velhavende bønder blev dog stadig øket, og efterhånden så Stalin sig nødt til å praktisere Trotskys program, ja ennu mer ytterliggående enn seiv Trotsky hadde tenkt sig det, og slik at der i partiet i sin tur er opstått en sterk bøire opposisjon som vil lette vilkårene for det individuelle jordbruk. Bolsjevikkene var imidlertid tvunget til å gripe så skarpt inn på landet for i det hele tatt å skaffe mat til byene uten å opgi det bolsjevikkiske system. Statens økonomi tillot nemlig ikke å betale full pris for kornet, bvilke priser dessuten vilde forøket bøndenes velstand farlig. På den annen side var bøndene kommet til krefter og vilde ikke godvillig gi fra sig sitt korn til statens priser, særbg i betrakt ning av de stadig voksende skatter og de bøie priser som staten holdt på industriproduktene. Bøndene boikottet bolsjevikkstyret. {{***|1}} Efter en vanskelig kornkampagne i 1928—29 var hø sten 1929 situasjonen så skjerpet at makthaverne måtte vende tilbake til de gamle rekvisisjonsmetoder fra krigskommunismens dager. Ved å bruke alle mulige maktmidler presset bolsjevikkene de nødvendige ti milboner tonn korn ut av bøndene efter en pris av 6 rubel for 100 kg, mens prisen i det fri<noinclude><references/></noinclude> leoahmceekr1d25i1emxpge5mtqswex 104 118703 317158 282131 2026-04-16T13:49:49Z Johshh 5303 317158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=68|høyre=}}</noinclude>marked var optil 10—15 ganger større. Bøndene blev pålagt å levere så og så meget, hvad enten de hadde det eller ikke. Det manglende måtte de enten skaffe sig ved å kjøpe til overpris, hvad i sig seiv var ulovlig. Eller de blev sendt i fengsel, forvist eller skutt, eller ilagt ruinerende bøter. Samtidig blev de mer velstående bønder skattet sønder og sammen, mens de fattigste bønder blev fritatt for skatter og fikk økede lettelser i form av kreditt og hjelp med såkorn og maskiner. {{c|VI.}} {{c|''Kommunistisk fremstøt på landet.''}} Når bolsjevikkene igjen våget en slik brandskatning av bøndene, så var det fordi de var nødt til det, og fordi de mente tiden var kommet til for alvor å erstatte det individuelle jordbruk med det system som det marxistiske program forutså. Dette nye system gikk ut på følgende: (1) Kjempemessig utvidelse av organisasjonen av statsgodser; (2) samling av de små og splittede bondebruk i store sambruk hvor man skulde nyttiggjøre sig moderne maskiner og driftsmetoder; (3) tilintetgjørelse av de velstående bønder, kulakkene, ved å utelukke dem fra sambrukene, konfiskere deres eiendom, og forvise dem seiv og deres familier. {{***|1}} For å forstå den tvangssituasjon som bolsjevikkene her er i, må man vite at den veldige økning av brukenes antall ved revolusjonen, og utjevningen<noinclude><references/></noinclude> h794ebgxcje3xd436os2npcse2qhf9q 104 119786 317159 284153 2026-04-16T13:50:55Z Johshh 5303 317159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=69|høyre=}}</noinclude>av deres størrelse, har medført en voldsom innskrenkning av den mengde landbruksprodukter som byene kan regne med, selv om den samlede produksjon er blitt nogenlunde den samme som før krigen. I 1929 blev således den samlede kornproduksjon anslått til 78 millioner tonn mot 82 millioner tonn før krigen. Men herav blev henholdsvis 68 og 61 millioner tonn absorbert av landsbygden. Til byene og eventuell eksport blir således ikke disponibel mer enn 10 millioner tonn mot 21 millioner før krigen. Da befolkningen i byene er øket over tyve procent, forstår man det blir knapt om brødet, og at korneksporten som før krigen utgjorde op til 14 millioner tonn, for en vesentlig del er bortfalt. Hvis bolsjevikkene ikke skulde slippe de individualistiske og kapitalistiske krefter løs på landsbygden, hadde de derfor knapt nogen annen vei å gå enn den de valgte. De håper på den måte å kunne øke landbrukets produksjon, og således skaffe det nødvendige korn og andre levnetsmidler. Jordbrukets avkastning står jo i Russland umåtelig lavt for eksempel sammenlignet med norske forhold. Det skal ikke gjøres så meget, før det blir bedre. Vår fattige jord gir to og tre ganger såmeget pr. mål som den rike russiske. Vi har forholdsvis fire fem ganger så meget av produktive husdyr, og våre kuer melker dobbelt så meget som de russiske. Et russisk gjennemsnittsbruk med en familie på 5-6 personer og en 50-60 mål har gjerne et budgett på ikke mere enn et par hundre rubel i året.<noinclude><references/></noinclude> dxw2u4v204idnalc24sa9lv43bdf3yi 104 119787 317160 284155 2026-04-16T13:51:57Z Johshh 5303 317160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=70|høyre=}}</noinclude>Vil denne bolsjevikkiske bondepolitikk føre frem? Et foreløbig resultat var iallfall en forferdelig des- organisasjon av det russiske landbruk. Den overdrevne iver hvormed bolsjevikkene søkte å gjennemføre denne sin politikk utover landet, holdt som bekjent på å bringe hele bolsjevikkstyret ut i avgrunnen. Gjæringen ute på landet forplantet sig til den Røde Armé, som for en vesentlig del består av bondesoldater, og således er en refleks av landsbyen. Centralkomiteen blev nødt til å gi efter og bremse. Imidlertid, gjort sak står ikke til å endre. Klasse- kampen raser på landsbygden verre enn nogensinne. Store verdier er ødelagt, blandt annet ved at bøndene slaktet ned sine besetninger da de blev tvunget inn i sambrukene. Den kjøttmengde som man kan regne med for byene er således blitt redusert til under en tredjepart av før krigen. Videre er de individuelle brukere som ennu har meget over halvparten av jorden, blitt skremt og har ingen interesse av å avle mer enn de selv har bruk for. Bolsjevikkenes tilbaketog i bondepolitikken betegner heller ikke nogen egentlig kursforandring. Det er en taktisk manøver fordi de merket at de foreløbig hadde rodd sig for langt ut. Deres endelige mål forblir de samme. Bøndene tvinges ikke lenger direkte med makt inn i sambrukene. Man socialiserer ikke lenger deres høns, griser og redskaper. Man er blitt noget forsiktere med hvem man regner for kulakk. Men disse blir fremdeles forfulgt, deres eiendom inndradd, og de selv og deres familie jaget<noinclude><references/></noinclude> erkegr2fr24l8vvrz0c34vs0akvj28y 104 119788 317162 284157 2026-04-16T13:56:34Z Johshh 5303 317162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=71|høyre=}}</noinclude>hjemmefra. Det er ti procent av bøndene det, og de flittigste og driftigste. Med familie fiere millioner mennesker. {{***|1}} Hvad statsgodsene angår så er det i mange henseender imponerende saker. Det finnes statsgodser på en million, ja på to millioner mål åker land. Innen to år er det meningen at de tilsammen skal omfatte en akerflate større enn Kanadas. Foreløbig er det omkring fem tusen godser på tilsammen 30 millioner mål. Mange av dem er forsøkt moderne organisert som rene kornfabrikker. Men da statsgodsene iår tilsammen er bevilget av statskassen 856 millioner rubel og ventes å levere 108 millioner pud (1 pud = 16,4kg) korn å 1 rubel, må man ha lov til også her å sette et spørsmålstegn. {{***|1}} Hvad dernæst angår sambrukene så opgis de nu å omfatte 30 —40 procent av landbruket, og målet er 100 procent minus statsgodsene. En norsk bonde vil ikke kunne lese om ordningen av sambrukene uten å trekke på skuldrene eller smilebåndet, men samtidig også fylles av takknemlighet for at han bor på denne side av Østersjøen. For Russland er det imidlertid ikke så underlig som det kan høres ut for oss. Man må huske at det jordsystem som eksisterte og eksisterer i Russland faktisk er sameie av jorden, om ikke av buskap og<noinclude><references/></noinclude> 2tgdc2gf2nbdr4acrxogexk4y2cnlk1 104 119789 317163 284159 2026-04-16T13:57:30Z Johshh 5303 317163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=72|høyre=}}</noinclude>redskap. Og også under det gamle styre var det mange landbruksøkonomer som anså sambruk med moderne driftsmetoder som den beste fortsettelse av det herskende system. Det må også innrømmes at de naturlige forhold i Russland ligger særlig godt an for et industrialisert jordbruk. Men dertil kreves igjen masser av brukbare ledere, og for bøndene selv er det slaveriet op igjen. Som styresettet i Russland er, forstår man at det blir ikke denslags frie sambruk som en eller annen enfoldig annen sekt vil lage på broderkjærlighetens basis. Men her er det en uinnskrenket politiskøkonomisk statsmakt som tar bøndene i sitt jerngrep, gir detaljerte bestemmelser for arbeidsordning, liv og økonomi, og tvinger det efterhånden igjennem. Og for staten blir det nye utgifter. Av statskassen har sambrukene iår fått omkring 800 millioner rubel foruten 400 millioner rubel i eiendeler tatt fra kulakkene. Bolsjevikkstaten levde før for en stor del på bøndene, hvorledes skal det gå, når nu også bøndene blir parasiter på staten? Det er heller ikke sikkert at sambrukene er så meget mer villige enn de individuelle bønder til å gi fra sig sitt korn til underpris. Erfaring hittil synes næsten å tyde på det motsatte. Fellesdrift av jord har som system overalt ellers i verden vist dårlige resultater. Man må vel tenke at det også i Russland bare blir et overgangsstadium til moderne metoder med kooperasjon mellem selveierbruk. Før krigen var i Russland den samme utviklingsprosess i god gjenge som i sin tid førte<noinclude><references/></noinclude> ju9ij88dvbvgbotb9ymg395awc78uk2 104 121205 317164 286311 2026-04-16T13:58:22Z Johshh 5303 317164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|73}}</noinclude>det danske landbruk fra stavnsbånd og fellessystem frem i første rekke. Ved å stoppe op for denne naturlige prosess, og ved å ruinere de foretagsomme individuelle jordbrukere, fører bolsjevikkene en politikk som nærmest må betegnes som reaksjonær. Om nogetsteds har den bekjente engelske kritikk av socialismen anvendelse her: An attempt to legislate unsuccessful men into success, and successful men out of it. Som reaksjonær karakteriseres den også av høireopposisjonen i Russland, som likefrem har sagt at bolsjevikkpartiet er bondeflåere og behandler bøndene verre enn de verste herremenn og fogder nogensinne har gjort. Men den skarpeste dom over denne politikk ligger kanskje i hvad en sibirisk bonde sa til mig: "Vårt arbeid er blitt vår fiende." Jeg har behandlet såvidt utførlig gangen i bondespørsmålets utvikling under den russiske revolusjon, både fordi det er vesentlig til forståelse av revolusjonen, og også fordi jeg mener det har betydning for våre forhold. Man vil innvende at forholdene i Russland er så helt anderledes enn i Norge. Dertil kan svares at et revolusjonært styre i Norge vilde komme til å måtte drive en lignende bondepolitikk som i Russland, ikke bare fordi dette er marxisme, men også fordi at en revolusjonær utvikling har sin egen, ubønnhørlige logikk.<noinclude><references/></noinclude> kgm0xpnfp9t5jxvwb6h5426w6p7298v 106 121249 317292 289891 2026-04-16T16:42:36Z Johshh 5303 317292 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Um Kristi Etterfylgjing |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Thomas à Kempis|Thomas à Kempis]] |Oversetter=[[Forfatter:Johannes Belsheim|Johannes Belsheim]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1880 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/227}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/228}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/229}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/230}} }} kahpmu6ytq7ww8t053tes8tlm5pqlxj 317293 317292 2026-04-16T16:43:09Z Johshh 5303 317293 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Um Kristi Etterfylgjing |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Thomas à Kempis|Thomas à Kempis]] |Oversetter=[[Forfatter:Johannes Belsheim|Johannes Belsheim]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1880 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/227}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/228}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/229}} {{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/230}} }} 1krksld02v467i1n5luavmvtxprznct 104 122038 317165 287626 2026-04-16T13:59:18Z Johshh 5303 317165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|SOCIALE OMRÅDE.}}}} {{Stor initial|D}}en sociale hovedopgave som socialismen setter som bekjent å skaffe like betingelser for alle. Kravet om social rettferd er kjernen i socialismen, og socialismens kraftigste appell til massene. Vi skal i dette avsnitt se litt på hvorledes det står til i Russland med den sociale likhet og rettferdighet. {{***|1}} Det faktum som først springer i øinene er at bolsjevikkene ikke har søkt å opnå denne likhet ved å utjevne kløften i samfundet; ved å løfte dem som er uheldig stillet, op til dem som er i heldigere kår. Men ved brutalt å snu op og ned på det hele efter først å ha latt proletariatet stjele det stjålne", plyndre dem som hadde noget og dele deres eiendom mellem sig. Det mest ioinefallende ved denne sociale prosess var at proletariatet, og dettes førere og påheng, tok i besiddelse alle hus og leiligheter; kastet de tidligere besiddere ut (hvis de ikke drepte dem), eller i høiden overlot dem et enkelt innskren-<noinclude><references/></noinclude> sc28b7wnthwxicy8a3u3pimeh5kbprs 104 122039 317166 287627 2026-04-16T14:00:07Z Johshh 5303 317166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=75|høyre=}}</noinclude>ket rum eller en kjeller; skiftet bohavet mellem sig og etablerte sig i leiligheten, som regel en familie i hvert rum. Da soldatene delte Jesu klær, var de så omtenksomme at de kastet lodd om kappen for ikke å ødelegge den. Barbarene der borte i Russland var ikke såpass ved fornuft. De skar kostbare tepper i stykker for å få hver sin del av byttet. Hvad der foregikk på landet ved plyndringen av godsene var ennu villere og helt eventyrlig. Slik er den korteste vei til likhet. Men den fører til likhet i elendighet. En kjensgjerning som en norsk kommunistdelegat i Russland ufrivillig gav et betegnende uttrykk for i en hilsningstale til bolsje vikkstyret, hvori han uttalte at ikke noget annet styre hadde evnet å gjøre massene til slike virkelige proletarer. {{***|1}} Men ikke bare det. Men ved at samfundets lag så å si er vendt op og ned, så det som var øverst er kommet nederst, og omvendt, er Russland falt i den motsatte ytterlighet, og dypere. Store deler av befolkningen er praktisk talt helt rettløse; har ikke borgerlig stemmerett; får ikke rasjoneringskort; kan ikke bo hvor de vil; kan ikke få offentlig tjeneste; kan ikke få utdannet sine barn. Ja, bolsjevikkene har gått tilbake til det barbari å gjøre et menneske ansvarlig for andres forbrytelser og å la det lide for sin sociale oprinnelse. De skyter uskyldige personer som gissler eller som repressalier, og lar mennesker undgjelde for at deres far eller<noinclude><references/></noinclude> 4zsrr6k2j48cnnuypt9dcuvm7hg3qcy 104 122145 317167 287848 2026-04-16T14:01:08Z Johshh 5303 317167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bestefar engang hadde en stilling som nu ikke passer i det kommunistiske system. Rettferdighet! Hvilke urettferdigheter begåes ikke i ditt navn! Istedenfor likhet er faktisk etablert et fullstendig kastesystem: 1. På toppen bolsjevikkaristokratiet, som er en priviligert klasse og nyter alle mulige materielle og andre fordeler av det offentlige. 2. Dernæst industriarbeiderne. De smigres for som hovedstøtte for systemet. Men deres virkelige kår er langt fra på høiden med deres teoretisk priviligerte stilling. 3. Tredje kategori er andre arbeidere, soldater i den Røde Armé, dagarbeidere på landet. 4. Fjerde kategori er småbønder og håndverkere som ikke leier arbeidshjelp, dernæst partiløse tjenestemenn og åndsarbeidere som finner sig i systemet. Alle andre er parias, og loven den organiserte vilkårlighet. Likheten er forøvrig dårlig realisert også innen de priviligerte klasser. Kommunismens teoretiske krav på likhet er som bekjent absolutt, også med hensyn til lønn. Og utenfor Russland ser vi at de marxistiske arbeiderpartier for arbeidernes (ikke for partiledernes) vedkommende er imot at lønnen retter sig efter arbeiderens effektivitet og likeledes imot individuelle avtaler. I Russland derimot har man riktignok som regel kollektive avtaler, men også akkordarbeide,<noinclude><references/></noinclude> av789lb62rzushx3492wwiupfniq18z 104 122146 317168 287849 2026-04-16T14:02:24Z Johshh 5303 317168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>premiesystem og en langt sterkere gradert lønningsskala enn for eksempel i Norge. Den gjennemsnittlige arbeidslønn ligger omkring 50-60 rubel om måneden. Faglærte arbeidere kan tjene op til det tredobbelte. Mens ikke faglært arbeid og størsteparten av landarbeiderne må nøie sig med én rubel om dagen eller mindre. Det svarer ikke engang til en krone dagen efter våre forhold. På den annen side er naturligvis en tilbøielighet til å utjevne lønnsforskjellen mellem industriarbeid og egentlig åndsarbeid. Sammenlignet med våre forhold ved en sterk reduksjon av åndsarbeidets lønn. Således har efter lønnsreguleringen av 1926, f. eks. en folkeskolelærer 32-44 rubel i måneden; middelskolelærer 44-65; distriktslæge 65-85; tannlæge eller apoteker 36-53; dommer 50-70; politimester på landet 33-48 rubel. (Efter sin teoretiske gullverdi er rubelen noget under to kroner. Dens kjøpekraft er betydelig under en krone.) Medlemmer av partiet (kommunistene) har en maksimallønn mellem 200 og 300 rubel om måneden. Selv statens høieste funksjonærer. Men da de fleste har alle mulige fordeler og emoluments (hus, lys, varme, forpleining, bil, lægehjelp og så videre) er de forskånet for materielle bekymringer. At de lever flott kan imidlertid ikke sies. De eneste som bruker penger i Russland er så lenge det varer den mengde av kassesvikere og bedragere, hvis antall stadig fornyes tross skytninger og for- visninger.<noinclude><references/></noinclude> jrzoofamxhbprh6sqdz8mj6thn7pszp 104 122147 317169 287850 2026-04-16T14:03:20Z Johshh 5303 317169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|II.}} {{c|''Boligforhold og levekår.''}} De anførte lønninger gir et begrep om hvor lavt levenivået er i Russland. Og det er å merke at lønningene i virkeligheten blir betydelig innskrenket ved foreningskontingenter og alle slags trekk til subskripsjoner og lån. Det klages over at dette kan gå op til 20-30 procent av lønnen. På landet er en bondefamilies budgett som nevnt gjennemsnittlig ikke over et par hundre rubel om året. Når et par helstøvler koster 40-50 rubel, forstår man hvad det vil si. Men det riktige billede av levenivået i Russland vilde man først få ved å studere de boligforhold hvorunder befolkningen lever. På landet har forholdene forsåvidt mindre interesse som hovedmassen av bøndene bor som før, og har beholdt eiendomsrett til sine hus, der forøvrig oftest er som dårlige husmannsstuer hos oss. Vender vi oss derimot til byene, blir vi slått av den sørgelige kjensgjerning, at et ordentlig hjem i vår forstand knapt eksisterer mer i hele Russland. Selv i Moskva er det ytterst få familier som har så meget som en to- eller tre-værelsers leilighet. De fleste må nøie sig med ett rum og mange med en del av et rum. Gulvflaten for hvert menneske er mange steder ikke mer enn hvad man til slutt får på kirkegården. Forestill Dem livet under slike forhold, når for eksempel en tidligere fem-værelsers leilighet huser en seks-syv familier som benytter det<noinclude><references/></noinclude> drdff5h61hp3myp975op28c6q66x4z9 104 122148 317170 287851 2026-04-16T14:03:53Z Johshh 5303 317170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>samme kjøkken, hvor alle springer om hverandre med sine primusser; de samme ytre rum; og den samme elektrisitetsmåler. Hvilke uuttømmelige kilder til trette, intriger og leven. Heller ikke tør nogen ha det ordentlig og pent på sine rum av frykt for skatteinspektørene og for ikke å bli tatt for ,,borgerlig". Jo mere rotet og fattigslig man har det, dess sikrere er man politisk. Sågodtsom ingen reparerer husene, og noget vedlikehold av leilighetene er knapt tale om. Husene eies næsten alle av det offentlige eller undtagelsesvis av kooperativer, og leien betales efter takster gradert efter vedkommende leieboers sociale stilling og lønn. Vedlikeholdet er som regel overlatt beboerne, som ikke har midler til det, og dessuten ikke har lyst på det, da de nårsomhelst kan bli kastet ut. De bolsjevikkiske huskomiteer regjerer nemlig ofte aldeles vilkårlig og eneveldig. Og det blander sig naturligvis i disse ting alle mulige slags intriger, misunnelser, stridigheter og korrupsjon. Vi under våre forhold har vanskelig for å forestille oss i hvilken grad menneskene slik er i stand til å gjøre livet surt for hverandre. En del nye huser bygges, særlig arbeiderboliger. Men det holder ikke balanse med folkemengdens økning og med husenes forfall. Myndighetene har forsøkt å opmuntre private byggetiltak. Men folk tror dem ikke lenger. Og bolignøden er blitt verre og verre med hvert år av revolusjonen.<noinclude><references/></noinclude> o6tavqb3ik5eq9c1o3yo7uf9h560b8h 0 127623 317365 301778 2026-04-16T19:36:46Z Johshh 5303 317365 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=1 to=2 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[kategori:Tekster fra 1912]] 26rr892zxtqicuubdumsqd7b6b5bvd8 104 134720 317393 316279 2026-04-17T11:24:47Z Øystein Tvede 3938 317393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ilter Fløifjeldsstemme skar af: Di er’kje nokken Kunstnernatur! * Den tidlige Færdsel i Gaden, de fortrolige Skridt af de første, som er oppe, de vindskibelige Samlere af Cigarstumper, og af de næste, Søppelmændene; Dørhamrene, som begynder at røres; de tunge Bondevogne; en utidig, gneldrende Kirkeklokke {{. . .}} man kan sove rolig over alt, men det første Morgenmøde mellem Værtinden og Brødmanden i Forstudøren er Dagens uafviselige Allarmsignal. Værtinden er en Signora, og hun pleier at bringe dette Faktum i Erindring, men ingen faar tiere og smerteligere føle, hvad de sociale Afstande har at betyde end vor usselige Paria af en Brødmand, som foruden Brød og Maccheroni bringer Olje og Kolonial ind i Huset. «Man maa enten ha ydre eller indre Dannelse», siger vor Signora. «De, Signore, og jeg, vi har begge Dele.» Men hun underforstaar, at det er et sjeldent og lykkeligt Samspil af Tilfældigheder, som har ført os to sammen. Brødmanden har ingen af Delene. Han er bare skikkelig og<noinclude><references/></noinclude> k55n8lw0l9m7va7uaod1cltarrgxlax 104 134735 317394 316296 2026-04-17T11:27:08Z Øystein Tvede 3938 317394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men ogsaa her fremtoner Englændere {{. . .}} Der sidder to, som har spist, men som er misfornøiet med Maden. De stanger sig i Tænderne, og begge har det melankolske Langdrag i Ansigtet, hvorpaa man kjender Racen. Den ene spør med et dødt Sideblik til Tyskernes Bord, hvad det er for en Nation. – Det er Tyskere, siger den anden. – I don't like Germans. Han vender sig og peger paa Finnerne – Og hvad er det for nogen? Det er vist Russere eller Skandinaver, siger den anden. – I don't like Russians, nor Scandinavians {{. . .}} – Men alle de andre, siger den anden {{. . .}} alle de andre er vist Italienere. – But I say, I can’t endure Italians. De betalte og gik. Men de andre Nationer blev siddende og savned dem ikke {{. . .}} – – Det er paa Piazza di Michel Angelo ved Solnedgang. En fin Kvelddis breder sig over den gamle By, men Kampanilen og Signoria's Taarn løfter sig rankt over alle Tage ind i den gyldne Luft. Nedover Terrasserne gror Roser, lyserøde Roser i Overflod, falmende, fuldmodne og tusen endnu i Knop;<noinclude><references/></noinclude> 3k78bxnlpg0scsc85atdum1zb45elu3 317395 317394 2026-04-17T11:28:05Z Øystein Tvede 3938 317395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men ogsaa her fremtoner Englændere {{. . .}} Der sidder to, som har spist, men som er misfornøiet med Maden. De stanger sig i Tænderne, og begge har det melankolske Langdrag i Ansigtet, hvorpaa man kjender Racen. Den ene spør med et dødt Sideblik til Tyskernes Bord, hvad det er for en Nation. – Det er Tyskere, siger den anden. – I don’t like Germans. Han vender sig og peger paa Finnerne – Og hvad er det for nogen? Det er vist Russere eller Skandinaver, siger den anden. – I don't like Russians, nor Scandinavians {{. . .}} – Men alle de andre, siger den anden {{. . .}} alle de andre er vist Italienere. – But I say, I can’t endure Italians. De betalte og gik. Men de andre Nationer blev siddende og savned dem ikke {{. . .}} – – Det er paa Piazza di Michel Angelo ved Solnedgang. En fin Kvelddis breder sig over den gamle By, men Kampanilen og Signoria’s Taarn løfter sig rankt over alle Tage ind i den gyldne Luft. Nedover Terrasserne gror Roser, lyserøde Roser i Overflod, falmende, fuldmodne og tusen endnu i Knop;<noinclude><references/></noinclude> cmfvwp2ek9ychy51x2fqu3h3ql0v8t4 106 135127 317367 317030 2026-04-16T19:43:34Z Johshh 5303 317367 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Betragtninger over filosofiens grundlag]] |Undertittel=hvori Guds tilværelse og forskellen mellem den menneskelige ånd og legemet påvises |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:René Descartes|René Descartes]] |Oversetter=[[Forfatter:Hans Christian Hansen|Hans Christian Hansen]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Th. Steens Forlagsexpedition |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1to12=roman 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/7}} }} agmb10sl51ccxs24gzmgfevzfmx66lp 0 135194 317366 316872 2026-04-16T19:43:13Z Johshh 5303 317366 wikitext text/x-wiki <pages index="Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf" from=5 to=7 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] kt9ofrj0mftgb72x8y03oqvepwrp3qk 104 135226 317171 2026-04-16T14:04:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Under slike forhold og med den dårlige ernæring, er det rimelig at vodka'en (kornbrennevinet) inntar en bred plass i de fleste russeres budgett likesom selvmord i dødsstatistikken. Wer hat Sorgen hat auch Liqueur. I de siste fem år er arbeidernes utgifter til alkohol øket ti ganger. Og på landet regner man med at det, utenom statens brennevinssalg, hjemmebrennes bare i Stor-Russland over 600 millioner liter brennevin om året og brukes til det over en million tonn korn. Sta… 317171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Under slike forhold og med den dårlige ernæring, er det rimelig at vodka'en (kornbrennevinet) inntar en bred plass i de fleste russeres budgett likesom selvmord i dødsstatistikken. Wer hat Sorgen hat auch Liqueur. I de siste fem år er arbeidernes utgifter til alkohol øket ti ganger. Og på landet regner man med at det, utenom statens brennevinssalg, hjemmebrennes bare i Stor-Russland over 600 millioner liter brennevin om året og brukes til det over en million tonn korn. Statens brennevinshandel var en av hovedpunktene i de revolusjonæres agitasjon mot det gamle styre. Og det faller ikke få av de gamle bolsjevikker tungt for brystet at de selv for å få penger har måttet gjeninnføre et system som de i sin tid så lidenskapelig bekjempet, og som tsar-regjeringen til slutt avskaffet. Men to tusen millioner kroner om året som brennevinshandelen innbringer - er mange penger. Er industriarbeidernes kår blitt bedre ved revolusjonen? De fleste av de arbeidere som har levet over fra før krigen vil svare: nei! De yngre derimot, som ikke har sett annet enn krig og revolusjon og er blitt opflasket med bolsjevikkpropaganda (og dette er nu en hel generasjon), av dem vil de fleste svare ja. Dertil kommer kanskje for alles vedkommende en slags tilfredsstillelse ved å føle sig som priviligert klasse, skjønt under pisken.<noinclude><references/></noinclude> a7192yubd7znjnchny3fa8fpqyhbuoq 104 135227 317173 2026-04-16T14:05:35Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135228 317175 2026-04-16T14:06:12Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 828 135229 317177 2026-04-16T14:08:58Z Johshh 5303 Ny side: require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs,… 317177 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:User pages with ' .. id .. ' identifiers]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Pages using authority control with faulty identifier arguments]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', '[[d:Special:EntityPage/Q18228305|ATCL]]', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', '[[d:Help:Items|Wikidata item]]', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', '[[mw:Manual:Page ID|English Wikisource]]', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Main pages with authority control data]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portal pages with authority control data]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Author pages with authority control data]]' else elementscats = '[[Category:Miscellaneous pages with authority control data]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Authority control', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = '[[Wikisource:Authority control|Authority control]]' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Pages using authority control with unknown parameters', known = 'Pages using authority control with parameters' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p 2av9ktfo73p5zxh9kmqge0fbav56cjd 317187 317177 2026-04-16T14:34:34Z Johshh 5303 317187 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:User pages with ' .. id .. ' identifiers]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Pages using authority control with faulty identifier arguments]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', '[[d:Special:EntityPage/Q18228305|ATCL]]', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', '[[d:Help:Items|Wikidata item]]', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', '[[mw:Manual:Page ID|English Wikisource]]', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Main pages with authority control data]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portal pages with authority control data]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Author pages with authority control data]]' else elementscats = '[[Category:Miscellaneous pages with authority control data]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Autoritetsdata', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = 'Autoritetsdata' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Pages using authority control with unknown parameters', known = 'Pages using authority control with parameters' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p f7i25pv1kv7suyhd9op0waama631o0h 317188 317187 2026-04-16T14:36:47Z Johshh 5303 317188 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:User pages with ' .. id .. ' identifiers]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Pages using authority control with faulty identifier arguments]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', '[[d:Special:EntityPage/Q18228305|ATCL]]', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', 'Wikidata-element]', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', '[[mw:Manual:Page ID|Norsk Wikikilden]]', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Main pages with authority control data]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portal pages with authority control data]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Author pages with authority control data]]' else elementscats = '[[Category:Miscellaneous pages with authority control data]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Autoritetsdata', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = 'Autoritetsdata' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Pages using authority control with unknown parameters', known = 'Pages using authority control with parameters' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p nu1s4vsc7dvnmzgiro8sh4npusqm3lf 317189 317188 2026-04-16T14:37:33Z Johshh 5303 317189 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:User pages with ' .. id .. ' identifiers]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Pages using authority control with faulty identifier arguments]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', '[[d:Special:EntityPage/Q18228305|ATCL]]', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', 'Wikidata-element', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', '[[mw:Manual:Page ID|Norsk Wikikilden]]', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Main pages with authority control data]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portal pages with authority control data]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Author pages with authority control data]]' else elementscats = '[[Category:Miscellaneous pages with authority control data]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Autoritetsdata', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = 'Autoritetsdata' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Pages using authority control with unknown parameters', known = 'Pages using authority control with parameters' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p j910tzn3d2s9lkdbo56a4elgnlloitc 317192 317189 2026-04-16T14:58:03Z Johshh 5303 317192 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local navbox = require('Module:Navbox')._navbox local warning = require('Module:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:User pages with ' .. id .. ' identifiers]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function RunebergB( id ) return '[https://runeberg.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function RunebergA( id ) return 'https://runeberg.org/authors/' .. id .. '.html' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Pages using authority control with faulty identifier arguments]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', '[[d:Special:EntityPage/Q18228305|ATCL]]', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'RunebergB', '[[w:Prosjekt Runeberg|Prosjekt Runeberg bok]]', 3155, RunebergB }, { 'RunebergA', '[[w:Prosjekt Runeberg|Prosjekt Runeberg forfattar]]', 3154, RunebergA }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', 'Wikidata-element', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', '[[mw:Manual:Page ID|Norsk Wikikilden]]', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Main pages with authority control data]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portal pages with authority control data]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Author pages with authority control data]]' else elementscats = '[[Category:Miscellaneous pages with authority control data]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Autoritetsdata', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = 'Autoritetsdata' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Pages using authority control with unknown parameters', known = 'Pages using authority control with parameters' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p 69afcie5yfvdpr5t1zb27xplt2li6bu 10 135230 317178 2026-04-16T14:10:03Z Johshh 5303 Ny side: {{#invoke:Authority control|authorityControl}}<includeonly><!-- tracking categories to compare with Wikidata -->{{#switch:{{NAMESPACE}}|{{ns:Portal}}|{{ns:Author}}=<!-- Only portals and authors for now. -->{{#ifeq:{{{VIAF|}}}|<!-- -->|<!-- empty or no VIAF in template --><!-- -->|<!-- VIAF in template -->{{#ifeq:{{#property:P214}}|<!-- -->|<!-- no property P214 at Wikidata --> [[Category:VIAF not on Wikidata]] <!-- These we still need to import --><!-- -->|… 317178 wikitext text/x-wiki {{#invoke:Authority control|authorityControl}}<includeonly><!-- tracking categories to compare with Wikidata -->{{#switch:{{NAMESPACE}}|{{ns:Portal}}|{{ns:Author}}=<!-- Only portals and authors for now. -->{{#ifeq:{{{VIAF|}}}|<!-- -->|<!-- empty or no VIAF in template --><!-- -->|<!-- VIAF in template -->{{#ifeq:{{#property:P214}}|<!-- -->|<!-- no property P214 at Wikidata --> [[Category:VIAF not on Wikidata]] <!-- These we still need to import --><!-- -->|<!-- property P214 at Wikidata --><!-- -->{{#ifeq:{{{VIAF|}}}|{{#property:P214}}<!-- -->|<!-- same ID: We want to end up here --><!-- -->|[[Category:VIAF different on Wikidata]] <!-- Figure out the best link, FIXME: multiple values on Wikidata --><!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}} }}<!-- tracking VIAF on Wikidata (for maintenance purposes only, actual data stored at WD) --><!-- -->{{#ifeq:{{ns:{{{namespace|{{NAMESPACE}}}}}}}|{{ns:Author}}|<!--only invoke for Author namespace -->{{#if:{{#invoke:WikidataIB|pageId}}|<!--only use for pages connected to Wikidata -->{{#if:{{#property:P214}}<!-- -->|[[Category:Author pages with VIAF on Wikidata]]<!-- -->|[[Category:Author pages without VIAF on Wikidata]]<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- tracking standard botanical author abbreviation on Wikidata (for categorization purposes only, actual data stored at WD) --><!-- -->{{#ifeq:{{{namespace|{{NAMESPACE}}}}}|Author|<!--only invoke for Author namespace -->{{#if:{{#invoke:WikidataIB|pageId}}|<!--only use for pages connected to Wikidata -->{{#if:{{#property:P428}}<!-- -->|[[Category:Botanists with author abbreviations]]<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}}</includeonly><noinclude>{{documentation}}</noinclude> 4oa8ggffrlpbx03ve906kywgrorantj 317179 317178 2026-04-16T14:10:13Z Johshh 5303 317179 wikitext text/x-wiki {{#invoke:Autoritetsdata|authorityControl}}<includeonly><!-- tracking categories to compare with Wikidata -->{{#switch:{{NAMESPACE}}|{{ns:Portal}}|{{ns:Author}}=<!-- Only portals and authors for now. -->{{#ifeq:{{{VIAF|}}}|<!-- -->|<!-- empty or no VIAF in template --><!-- -->|<!-- VIAF in template -->{{#ifeq:{{#property:P214}}|<!-- -->|<!-- no property P214 at Wikidata --> [[Category:VIAF not on Wikidata]] <!-- These we still need to import --><!-- -->|<!-- property P214 at Wikidata --><!-- -->{{#ifeq:{{{VIAF|}}}|{{#property:P214}}<!-- -->|<!-- same ID: We want to end up here --><!-- -->|[[Category:VIAF different on Wikidata]] <!-- Figure out the best link, FIXME: multiple values on Wikidata --><!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}} }}<!-- tracking VIAF on Wikidata (for maintenance purposes only, actual data stored at WD) --><!-- -->{{#ifeq:{{ns:{{{namespace|{{NAMESPACE}}}}}}}|{{ns:Author}}|<!--only invoke for Author namespace -->{{#if:{{#invoke:WikidataIB|pageId}}|<!--only use for pages connected to Wikidata -->{{#if:{{#property:P214}}<!-- -->|[[Category:Author pages with VIAF on Wikidata]]<!-- -->|[[Category:Author pages without VIAF on Wikidata]]<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- tracking standard botanical author abbreviation on Wikidata (for categorization purposes only, actual data stored at WD) --><!-- -->{{#ifeq:{{{namespace|{{NAMESPACE}}}}}|Author|<!--only invoke for Author namespace -->{{#if:{{#invoke:WikidataIB|pageId}}|<!--only use for pages connected to Wikidata -->{{#if:{{#property:P428}}<!-- -->|[[Category:Botanists with author abbreviations]]<!-- -->}}<!-- -->}}<!-- -->}}</includeonly><noinclude>{{documentation}}</noinclude> 9kjgpbicfwl2rdmfsp5erswv4qm18cl 828 135231 317180 2026-04-16T14:11:13Z Johshh 5303 Ny side: require('strict') local p = {} local cfg = mw.loadData('Module:Navbox/configuration') local inArray = require("Module:TableTools").inArray local getArgs -- lazily initialized local format = string.format function p._navbox(args) local function striped(wikitext, border) -- Return wikitext with markers replaced for odd/even striping. -- Child (subgroup) navboxes are flagged with a category that is removed -- by parent navboxes. The result is that the category shows all pages… 317180 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local cfg = mw.loadData('Module:Navbox/configuration') local inArray = require("Module:TableTools").inArray local getArgs -- lazily initialized local format = string.format function p._navbox(args) local function striped(wikitext, border) -- Return wikitext with markers replaced for odd/even striping. -- Child (subgroup) navboxes are flagged with a category that is removed -- by parent navboxes. The result is that the category shows all pages -- where a child navbox is not contained in a parent navbox. local orphanCat = cfg.category.orphan if border == cfg.keyword.border_subgroup and args[cfg.arg.orphan] ~= cfg.keyword.orphan_yes then -- No change; striping occurs in outermost navbox. return wikitext .. orphanCat end local first, second = cfg.class.navbox_odd_part, cfg.class.navbox_even_part if args[cfg.arg.evenodd] then if args[cfg.arg.evenodd] == cfg.keyword.evenodd_swap then first, second = second, first else first = args[cfg.arg.evenodd] second = first end end local changer if first == second then changer = first else local index = 0 changer = function (code) if code == '0' then -- Current occurrence is for a group before a nested table. -- Set it to first as a valid although pointless class. -- The next occurrence will be the first row after a title -- in a subgroup and will also be first. index = 0 return first end index = index + 1 return index % 2 == 1 and first or second end end local regex = orphanCat:gsub('([%[%]])', '%%%1') return (wikitext:gsub(regex, ''):gsub(cfg.marker.regex, changer)) -- () omits gsub count end local function processItem(item, nowrapitems) if item:sub(1, 2) == '{|' then -- Applying nowrap to lines in a table does not make sense. -- Add newlines to compensate for trim of x in |parm=x in a template. return '\n' .. item ..'\n' end if nowrapitems == cfg.keyword.nowrapitems_yes then local lines = {} for line in (item .. '\n'):gmatch('([^\n]*)\n') do local prefix, content = line:match('^([*:;#]+)%s*(.*)') if prefix and not content:match(cfg.pattern.nowrap) then line = format(cfg.nowrap_item, prefix, content) end table.insert(lines, line) end item = table.concat(lines, '\n') end if item:match('^[*:;#]') then return '\n' .. item ..'\n' end return item end local function has_navbar() return args[cfg.arg.navbar] ~= cfg.keyword.navbar_off and args[cfg.arg.navbar] ~= cfg.keyword.navbar_plain and ( args[cfg.arg.name] or mw.getCurrentFrame():getParent():getTitle():gsub(cfg.pattern.sandbox, '') ~= cfg.pattern.navbox ) end -- extract text color from css, which is the only permitted inline CSS for the navbar local function extract_color(css_str) -- return nil because navbar takes its argument into mw.html which handles -- nil gracefully, removing the associated style attribute return mw.ustring.match(';' .. css_str .. ';', '.*;%s*([Cc][Oo][Ll][Oo][Rr]%s*:%s*.-)%s*;') or nil end local function renderNavBar(titleCell) if has_navbar() then local navbar = require('Module:Navbar')._navbar titleCell:wikitext(navbar{ [cfg.navbar.name] = args[cfg.arg.name], [cfg.navbar.mini] = 1, [cfg.navbar.fontstyle] = extract_color( (args[cfg.arg.basestyle] or '') .. ';' .. (args[cfg.arg.titlestyle] or '') ) }) end end local function renderTitleRow(tbl) if not args[cfg.arg.title] then return end local titleRow = tbl:tag('tr') local titleCell = titleRow:tag('th'):attr('scope', 'col') local titleColspan = 2 if args[cfg.arg.imageleft] then titleColspan = titleColspan + 1 end if args[cfg.arg.image] then titleColspan = titleColspan + 1 end titleCell :cssText(args[cfg.arg.basestyle]) :cssText(args[cfg.arg.titlestyle]) :addClass(cfg.class.navbox_title) :attr('colspan', titleColspan) renderNavBar(titleCell) titleCell :tag('div') -- id for aria-labelledby attribute :attr('id', mw.uri.anchorEncode(args[cfg.arg.title])) :addClass(args[cfg.arg.titleclass]) :css('font-size', '114%') :css('margin', '0 4em') :wikitext(processItem(args[cfg.arg.title])) end local function getAboveBelowColspan() local ret = 2 if args[cfg.arg.imageleft] then ret = ret + 1 end if args[cfg.arg.image] then ret = ret + 1 end return ret end local function renderAboveRow(tbl) if not args[cfg.arg.above] then return end tbl:tag('tr') :tag('td') :addClass(cfg.class.navbox_abovebelow) :addClass(args[cfg.arg.aboveclass]) :cssText(args[cfg.arg.basestyle]) :cssText(args[cfg.arg.abovestyle]) :attr('colspan', getAboveBelowColspan()) :tag('div') -- id for aria-labelledby attribute, if no title :attr('id', (not args[cfg.arg.title]) and mw.uri.anchorEncode(args[cfg.arg.above]) or nil) :wikitext(processItem(args[cfg.arg.above], args[cfg.arg.nowrapitems])) end local function renderBelowRow(tbl) if not args[cfg.arg.below] then return end tbl:tag('tr') :tag('td') :addClass(cfg.class.navbox_abovebelow) :addClass(args[cfg.arg.belowclass]) :cssText(args[cfg.arg.basestyle]) :cssText(args[cfg.arg.belowstyle]) :attr('colspan', getAboveBelowColspan()) :tag('div') :wikitext(processItem(args[cfg.arg.below], args[cfg.arg.nowrapitems])) end local function renderListRow(tbl, index, listnum, listnums_size) local row = tbl:tag('tr') if index == 1 and args[cfg.arg.imageleft] then row :tag('td') :addClass(cfg.class.noviewer) :addClass(cfg.class.navbox_image) :addClass(args[cfg.arg.imageclass]) :css('width', '1px') -- Minimize width :css('padding', '0 2px 0 0') :cssText(args[cfg.arg.imageleftstyle]) :attr('rowspan', listnums_size) :tag('div') :wikitext(processItem(args[cfg.arg.imageleft])) end local group_and_num = format(cfg.arg.group_and_num, listnum) local groupstyle_and_num = format(cfg.arg.groupstyle_and_num, listnum) if args[group_and_num] then local groupCell = row:tag('th') -- id for aria-labelledby attribute, if lone group with no title or above if listnum == 1 and not (args[cfg.arg.title] or args[cfg.arg.above] or args[cfg.arg.group2]) then groupCell :attr('id', mw.uri.anchorEncode(args[cfg.arg.group1])) end groupCell :attr('scope', 'row') :addClass(cfg.class.navbox_group) :addClass(args[cfg.arg.groupclass]) :cssText(args[cfg.arg.basestyle]) -- If groupwidth not specified, minimize width :css('width', args[cfg.arg.groupwidth] or '1%') groupCell :cssText(args[cfg.arg.groupstyle]) :cssText(args[groupstyle_and_num]) :wikitext(args[group_and_num]) end local listCell = row:tag('td') if args[group_and_num] then listCell :addClass(cfg.class.navbox_list_with_group) else listCell:attr('colspan', 2) end if not args[cfg.arg.groupwidth] then listCell:css('width', '100%') end local rowstyle -- usually nil so cssText(rowstyle) usually adds nothing if index % 2 == 1 then rowstyle = args[cfg.arg.oddstyle] else rowstyle = args[cfg.arg.evenstyle] end local list_and_num = format(cfg.arg.list_and_num, listnum) local listText = args[list_and_num] if inArray(cfg.keyword.subgroups, listText) then local childArgs = { [cfg.arg.border] = cfg.keyword.border_subgroup, [cfg.arg.navbar] = cfg.keyword.navbar_plain } local hasChildArgs = false for k, v in pairs(args) do k = tostring(k) for _, w in ipairs(cfg.keyword.subgroups) do w = w .. listnum .. "_" if (#k > #w) and (k:sub(1, #w) == w) then childArgs[k:sub(#w + 1)] = v hasChildArgs = true end end end listText = hasChildArgs and p._navbox(childArgs) or listText end local oddEven = cfg.marker.oddeven if listText:sub(1, 12) == '</div><table' then -- Assume list text is for a subgroup navbox so no automatic striping for this row. oddEven = listText:find(cfg.pattern.navbox_title) and cfg.marker.restart or cfg.class.navbox_odd_part end local liststyle_and_num = format(cfg.arg.liststyle_and_num, listnum) local listclass_and_num = format(cfg.arg.listclass_and_num, listnum) listCell :css('padding', '0') :cssText(args[cfg.arg.liststyle]) :cssText(rowstyle) :cssText(args[liststyle_and_num]) :addClass(cfg.class.navbox_list) :addClass(cfg.class.navbox_part .. oddEven) :addClass(args[cfg.arg.listclass]) :addClass(args[listclass_and_num]) :tag('div') :css('padding', (index == 1 and args[cfg.arg.list1padding]) or args[cfg.arg.listpadding] or '0 0.25em' ) :wikitext(processItem(listText, args[cfg.arg.nowrapitems])) if index == 1 and args[cfg.arg.image] then row :tag('td') :addClass(cfg.class.noviewer) :addClass(cfg.class.navbox_image) :addClass(args[cfg.arg.imageclass]) :css('width', '1px') -- Minimize width :css('padding', '0 0 0 2px') :cssText(args[cfg.arg.imagestyle]) :attr('rowspan', listnums_size) :tag('div') :wikitext(processItem(args[cfg.arg.image])) end end local function has_list_class(htmlclass) local patterns = { '^' .. htmlclass .. '$', '%s' .. htmlclass .. '$', '^' .. htmlclass .. '%s', '%s' .. htmlclass .. '%s' } for arg, _ in pairs(args) do if type(arg) == 'string' and mw.ustring.find(arg, cfg.pattern.class) then for _, pattern in ipairs(patterns) do if mw.ustring.find(args[arg] or '', pattern) then return true end end end end return false end -- there are a lot of list classes in the wild, so we add their TemplateStyles local function add_list_styles() local frame = mw.getCurrentFrame() local function add_list_templatestyles(htmlclass, templatestyles) if has_list_class(htmlclass) then return frame:extensionTag{ name = 'templatestyles', args = { src = templatestyles } } else return '' end end local hlist_styles = add_list_templatestyles('hlist', cfg.hlist_templatestyles) local plainlist_styles = add_list_templatestyles('plainlist', cfg.plainlist_templatestyles) -- a second workaround for [[phab:T303378]] -- when that issue is fixed, we can actually use has_navbar not to emit the -- tag here if we want if has_navbar() and hlist_styles == '' then hlist_styles = frame:extensionTag{ name = 'templatestyles', args = { src = cfg.hlist_templatestyles } } end -- hlist -> plainlist is best-effort to preserve old Common.css ordering. -- this ordering is not a guarantee because most navboxes will emit only -- one of these classes [hlist_note] return hlist_styles .. plainlist_styles end local function needsHorizontalLists(border) if border == cfg.keyword.border_subgroup or args[cfg.arg.tracking] == cfg.keyword.tracking_no then return false end return not has_list_class(cfg.pattern.hlist) and not has_list_class(cfg.pattern.plainlist) end local function hasBackgroundColors() for _, key in ipairs({cfg.arg.titlestyle, cfg.arg.groupstyle, cfg.arg.basestyle, cfg.arg.abovestyle, cfg.arg.belowstyle}) do if tostring(args[key]):find('background', 1, true) then return true end end return false end local function hasBorders() for _, key in ipairs({cfg.arg.groupstyle, cfg.arg.basestyle, cfg.arg.abovestyle, cfg.arg.belowstyle}) do if tostring(args[key]):find('border', 1, true) then return true end end return false end local function isIllegible() local styleratio = require('Module:Color contrast')._styleratio for key, style in pairs(args) do if tostring(key):match(cfg.pattern.style) then if styleratio{mw.text.unstripNoWiki(style)} < 4.5 then return true end end end return false end local function getTrackingCategories(border) local cats = {} if needsHorizontalLists(border) then table.insert(cats, cfg.category.horizontal_lists) end if hasBackgroundColors() then table.insert(cats, cfg.category.background_colors) end if isIllegible() then table.insert(cats, cfg.category.illegible) end if hasBorders() then table.insert(cats, cfg.category.borders) end return cats end local function renderTrackingCategories(builder, border) local title = mw.title.getCurrentTitle() if title.namespace ~= 10 then return end -- not in template space local subpage = title.subpageText if subpage == cfg.keyword.subpage_doc or subpage == cfg.keyword.subpage_sandbox or subpage == cfg.keyword.subpage_testcases then return end for _, cat in ipairs(getTrackingCategories(border)) do builder:wikitext('[[Category:' .. cat .. ']]') end end local function renderMainTable(border, listnums) local tbl = mw.html.create('table') :addClass(cfg.class.nowraplinks) :addClass(args[cfg.arg.bodyclass]) local state = args[cfg.arg.state] if args[cfg.arg.title] and state ~= cfg.keyword.state_plain and state ~= cfg.keyword.state_off then if state == cfg.keyword.state_collapsed then state = cfg.class.collapsed end tbl :addClass(cfg.class.collapsible) :addClass(state or cfg.class.autocollapse) end tbl:css('border-spacing', 0) if border == cfg.keyword.border_subgroup or border == cfg.keyword.border_none then tbl :addClass(cfg.class.navbox_subgroup) :cssText(args[cfg.arg.bodystyle]) :cssText(args[cfg.arg.style]) else -- regular navbox - bodystyle and style will be applied to the wrapper table tbl :addClass(cfg.class.navbox_inner) :css('background', 'transparent') :css('color', 'inherit') end tbl:cssText(args[cfg.arg.innerstyle]) renderTitleRow(tbl) renderAboveRow(tbl) local listnums_size = #listnums for i, listnum in ipairs(listnums) do renderListRow(tbl, i, listnum, listnums_size) end renderBelowRow(tbl) return tbl end local function add_navbox_styles(hiding_templatestyles) local frame = mw.getCurrentFrame() -- This is a lambda so that it doesn't need the frame as a parameter local function add_user_styles(templatestyles) if templatestyles and templatestyles ~= '' then return frame:extensionTag{ name = 'templatestyles', args = { src = templatestyles } } end return '' end -- get templatestyles. load base from config so that Lua only needs to do -- the work once of parser tag expansion local base_templatestyles = cfg.templatestyles local templatestyles = add_user_styles(args[cfg.arg.templatestyles]) local child_templatestyles = add_user_styles(args[cfg.arg.child_templatestyles]) -- The 'navbox-styles' div exists to wrap the styles to work around T200206 -- more elegantly. Instead of combinatorial rules, this ends up being linear -- number of CSS rules. return mw.html.create('div') :addClass(cfg.class.navbox_styles) :wikitext( add_list_styles() .. -- see [hlist_note] applied to 'before base_templatestyles' base_templatestyles .. templatestyles .. child_templatestyles .. table.concat(hiding_templatestyles) ) :done() end -- work around [[phab:T303378]] -- for each arg: find all the templatestyles strip markers, insert them into a -- table. then remove all templatestyles markers from the arg local function move_hiding_templatestyles(args) local gfind = string.gfind local gsub = string.gsub local templatestyles_markers = {} local strip_marker_pattern = '(\127[^\127]*UNIQ%-%-templatestyles%-%x+%-QINU[^\127]*\127)' for k, arg in pairs(args) do for marker in gfind(arg, strip_marker_pattern) do table.insert(templatestyles_markers, marker) end args[k] = gsub(arg, strip_marker_pattern, '') end return templatestyles_markers end local hiding_templatestyles = move_hiding_templatestyles(args) local listnums = {} for k, _ in pairs(args) do if type(k) == 'string' then local listnum = k:match(cfg.pattern.listnum) if listnum then table.insert(listnums, tonumber(listnum)) end end end table.sort(listnums) local border = mw.text.trim(args[cfg.arg.border] or args[1] or '') if border == cfg.keyword.border_child then border = cfg.keyword.border_subgroup end -- render the main body of the navbox local tbl = renderMainTable(border, listnums) local res = mw.html.create() -- render the appropriate wrapper for the navbox, based on the border param if border == cfg.keyword.border_none then res:node(add_navbox_styles(hiding_templatestyles)) local nav = res:tag('div') :attr('role', 'navigation') :node(tbl) -- aria-labelledby title, otherwise above, otherwise lone group if args[cfg.arg.title] or args[cfg.arg.above] or (args[cfg.arg.group1] and not args[cfg.arg.group2]) then nav:attr( 'aria-labelledby', mw.uri.anchorEncode( args[cfg.arg.title] or args[cfg.arg.above] or args[cfg.arg.group1] ) ) else nav:attr('aria-label', cfg.aria_label) end elseif border == cfg.keyword.border_subgroup then -- We assume that this navbox is being rendered in a list cell of a -- parent navbox, and is therefore inside a div with padding:0em 0.25em. -- We start with a </div> to avoid the padding being applied, and at the -- end add a <div> to balance out the parent's </div> res :wikitext('</div>') :node(tbl) :wikitext('<div>') else res:node(add_navbox_styles(hiding_templatestyles)) local nav = res:tag('div') :attr('role', 'navigation') :addClass(cfg.class.navbox) :addClass(args[cfg.arg.navboxclass]) :cssText(args[cfg.arg.bodystyle]) :cssText(args[cfg.arg.style]) :css('padding', '3px') :node(tbl) -- aria-labelledby title, otherwise above, otherwise lone group if args[cfg.arg.title] or args[cfg.arg.above] or (args[cfg.arg.group1] and not args[cfg.arg.group2]) then nav:attr( 'aria-labelledby', mw.uri.anchorEncode(args[cfg.arg.title] or args[cfg.arg.above] or args[cfg.arg.group1]) ) else nav:attr('aria-label', cfg.aria_label) end end if (args[cfg.arg.nocat] or cfg.keyword.nocat_false):lower() == cfg.keyword.nocat_false then renderTrackingCategories(res, border) end return striped(tostring(res), border) end function p.navbox(frame) local function readArgs(args, prefix) -- Read the arguments in the order they'll be output in, to make references -- number in the right order. local _ _ = args[prefix .. cfg.arg.title] _ = args[prefix .. cfg.arg.above] -- Limit this to 20 as covering 'most' cases (that's a SWAG) and because -- iterator approach won't work here for i = 1, 20 do _ = args[prefix .. format(cfg.arg.group_and_num, i)] if inArray(cfg.keyword.subgroups, args[prefix .. format(cfg.arg.list_and_num, i)]) then for _, v in ipairs(cfg.keyword.subgroups) do readArgs(args, prefix .. v .. i .. "_") end end end _ = args[prefix .. cfg.arg.below] end if not getArgs then getArgs = require('Module:Arguments').getArgs end local args = getArgs(frame, {wrappers = {cfg.pattern.navbox}}) readArgs(args, "") return p._navbox(args) end return p 1pon9rs0zcs8smnoe6omcal0pz52jmt 828 135232 317181 2026-04-16T14:12:30Z Johshh 5303 Ny side: return { aria_label = 'Navbox', nowrap_item = '%s<span class="nowrap">%s</span>', templatestyles = mw.getCurrentFrame():extensionTag{ name = 'templatestyles', args = { src = 'Module:Navbox/styles.css' } }, hlist_templatestyles = 'Hlist/styles.css', plainlist_templatestyles = 'Plainlist/styles.css', -- do not localize marker table marker = { oddeven = '\127_ODDEVEN_\127', restart = '\127_ODDEVEN0_\127', regex = '\127_ODDEVEN(%d?)_\127' }, category = { orphan = '[… 317181 Scribunto text/plain return { aria_label = 'Navbox', nowrap_item = '%s<span class="nowrap">%s</span>', templatestyles = mw.getCurrentFrame():extensionTag{ name = 'templatestyles', args = { src = 'Module:Navbox/styles.css' } }, hlist_templatestyles = 'Hlist/styles.css', plainlist_templatestyles = 'Plainlist/styles.css', -- do not localize marker table marker = { oddeven = '\127_ODDEVEN_\127', restart = '\127_ODDEVEN0_\127', regex = '\127_ODDEVEN(%d?)_\127' }, category = { orphan = '[[Category:Navbox orphans]]', horizontal_lists = 'Navigational boxes without horizontal lists', background_colors = 'Navboxes using background colours', illegible = 'Potentially illegible navboxes', borders = 'Navboxes using borders', }, keyword = { border_subgroup = 'subgroup', border_child = 'child', border_none = 'none', evenodd_swap = 'swap', navbar_off = 'off', navbar_plain = 'plain', nocat_false = 'false', nowrapitems_yes = 'yes', orphan_yes = 'yes', state_collapsed = 'collapsed', state_off = 'off', state_plain = 'plain', subgroups = {'subgroup', 'child', ''}, subpage_doc = 'doc', subpage_sandbox = 'sandbox', subpage_testcases = 'testcases', tracking_no = 'no' }, class = { autocollapse = 'autocollapse', collapsible = 'mw-collapsible', collapsed = 'mw-collapsed', -- Warning navbox = 'navbox', -- WMF currently hides 'navbox' from mobile, -- so you probably shouldn't change the navbox class. navbox_abovebelow = 'navbox-abovebelow', navbox_group = 'navbox-group', navbox_image = 'navbox-image', navbox_inner = 'navbox-inner', navbox_list = 'navbox-list', navbox_list_with_group = 'navbox-list-with-group', navbox_part = 'navbox-', -- do not l10n navbox_styles = 'navbox-styles', navbox_subgroup = 'navbox-subgroup', navbox_title = 'navbox-title', -- l10n only if you change pattern.navbox_title below navbox_odd_part = 'odd', -- do not l10n navbox_even_part = 'even', -- do not l10n nomobile = 'nomobile', nowraplinks = 'nowraplinks', noviewer = 'noviewer' -- used to remove images from MediaViewer }, pattern = { listnum = '^list(%d+)$', class = 'class', sandbox = '/sandbox$', navbox = 'Template:Navbox', nowrap = '^<span class="nowrap">', style = 'style$', navbox_title = '<th[^>]*"navbox%-title"', hlist = 'hlist', plainlist = 'plainlist', }, arg = { above = 'above', aboveclass = 'aboveclass', abovestyle = 'abovestyle', basestyle = 'basestyle', bodyclass = 'bodyclass', bodystyle = 'bodystyle', border = 'border', below = 'below', belowclass = 'belowclass', belowstyle = 'belowstyle', evenodd = 'evenodd', evenstyle = 'evenstyle', group1 = 'group1', group2 = 'group2', group_and_num = 'group%d', groupstyle_and_num = 'group%dstyle', groupclass = 'groupclass', groupstyle = 'groupstyle', groupwidth = 'groupwidth', innerstyle = 'innerstyle', image = 'image', imageclass = 'imageclass', imageleft = 'imageleft', imageleftstyle = 'imageleftstyle', imagestyle = 'imagestyle', list_and_num = 'list%d', listclass_and_num = 'list%dclass', liststyle_and_num = 'list%dstyle', list1padding = 'list1padding', listclass = 'listclass', listpadding = 'listpadding', liststyle = 'liststyle', name = 'name', navbar = 'navbar', navboxclass = 'navboxclass', nocat = 'nocat', nowrapitems = 'nowrapitems', oddstyle = 'oddstyle', orphan = 'orphan', state = 'state', style = 'style', templatestyles = 'templatestyles', child_templatestyles = 'child templatestyles', title = 'title', titleclass = 'titleclass', titlestyle = 'titlestyle', tracking = 'tracking' }, -- names of navbar arguments navbar = { name = 1, fontstyle = 'fontstyle', mini = 'mini' } } 6q6d0bhb0etao102qsgcjuaeigpugtk 828 135233 317182 2026-04-16T14:13:29Z Johshh 5303 Ny side: local libraryUtil = require('libraryUtil') local wrapper = "%s" -- wikitext formatting local msg_loc = "Lua warning in %s at line %d: %s." local msg = "Lua warning: %s." return function (message, level) libraryUtil.checkType('warn', 2, level, 'number', true) level = level or 1 if level > 0 then local _, location = pcall(error, '', level+2) if location ~= '' then location = mw.text.split(location:sub(1,-3), ':%f[%d]') message = msg_loc:format(location[1], location[2],… 317182 Scribunto text/plain local libraryUtil = require('libraryUtil') local wrapper = "%s" -- wikitext formatting local msg_loc = "Lua warning in %s at line %d: %s." local msg = "Lua warning: %s." return function (message, level) libraryUtil.checkType('warn', 2, level, 'number', true) level = level or 1 if level > 0 then local _, location = pcall(error, '', level+2) if location ~= '' then location = mw.text.split(location:sub(1,-3), ':%f[%d]') message = msg_loc:format(location[1], location[2], message) else message = msg:format(message) end else message = msg:format(message) end mw.addWarning(wrapper:format(message)) end 6n5nxfk4xtrlul0szoxeogpa9uj1ggn 828 135234 317183 2026-04-16T14:15:40Z Johshh 5303 Ny side: -- -- This module implements -- {{Color contrast ratio}} -- {{Greater color contrast ratio}} -- {{ColorToLum}} -- {{RGBColorToLum}} -- local p = {} local HTMLcolor = mw.loadData( 'Module:Color contrast/colors' ) local function sRGB (v) if (v <= 0.03928) then v = v / 12.92 else v = math.pow((v+0.055)/1.055, 2.4) end return v end local function rgbdec2lum(R, G, B) if ( 0 <= R and R < 256 and 0 <= G and G < 256 and 0 <= B and B < 256 ) then return 0.2126 * sRGB(R/255)… 317183 Scribunto text/plain -- -- This module implements -- {{Color contrast ratio}} -- {{Greater color contrast ratio}} -- {{ColorToLum}} -- {{RGBColorToLum}} -- local p = {} local HTMLcolor = mw.loadData( 'Module:Color contrast/colors' ) local function sRGB (v) if (v <= 0.03928) then v = v / 12.92 else v = math.pow((v+0.055)/1.055, 2.4) end return v end local function rgbdec2lum(R, G, B) if ( 0 <= R and R < 256 and 0 <= G and G < 256 and 0 <= B and B < 256 ) then return 0.2126 * sRGB(R/255) + 0.7152 * sRGB(G/255) + 0.0722 * sRGB(B/255) else return '' end end local function hsl2lum(h, s, l) if ( 0 <= h and h < 360 and 0 <= s and s <= 1 and 0 <= l and l <= 1 ) then local c = (1 - math.abs(2*l - 1))*s local x = c*(1 - math.abs( math.fmod(h/60, 2) - 1) ) local m = l - c/2 local r, g, b = m, m, m if( 0 <= h and h < 60 ) then r = r + c g = g + x elseif( 60 <= h and h < 120 ) then r = r + x g = g + c elseif( 120 <= h and h < 180 ) then g = g + c b = b + x elseif( 180 <= h and h < 240 ) then g = g + x b = b + c elseif( 240 <= h and h < 300 ) then r = r + x b = b + c elseif( 300 <= h and h < 360 ) then r = r + c b = b + x end return rgbdec2lum(255*r, 255*g, 255*b) else return '' end end local function color2lum(c) if (c == nil) then return '' end -- html '#' entity c = c:gsub("&#35;", "#") -- whitespace c = c:match( '^%s*(.-)[%s;]*$' ) -- unstrip nowiki strip markers c = mw.text.unstripNoWiki(c) -- lowercase c = c:lower() -- first try to look it up local L = HTMLcolor[c] if (L ~= nil) then return L end -- convert from hsl if mw.ustring.match(c,'^hsl%([%s]*[0-9][0-9%.]*[%s]*,[%s]*[0-9][0-9%.]*%%[%s]*,[%s]*[0-9][0-9%.]*%%[%s]*%)$') then local h, s, l = mw.ustring.match(c,'^hsl%([%s]*([0-9][0-9%.]*)[%s]*,[%s]*([0-9][0-9%.]*)%%[%s]*,[%s]*([0-9][0-9%.]*)%%[%s]*%)$') return hsl2lum(tonumber(h), tonumber(s)/100, tonumber(l)/100) end -- convert from rgb if mw.ustring.match(c,'^rgb%([%s]*[0-9][0-9]*[%s]*,[%s]*[0-9][0-9]*[%s]*,[%s]*[0-9][0-9]*[%s]*%)$') then local R, G, B = mw.ustring.match(c,'^rgb%([%s]*([0-9][0-9]*)[%s]*,[%s]*([0-9][0-9]*)[%s]*,[%s]*([0-9][0-9]*)[%s]*%)$') return rgbdec2lum(tonumber(R), tonumber(G), tonumber(B)) end -- convert from rgb percent if mw.ustring.match(c,'^rgb%([%s]*[0-9][0-9%.]*%%[%s]*,[%s]*[0-9][0-9%.]*%%[%s]*,[%s]*[0-9][0-9%.]*%%[%s]*%)$') then local R, G, B = mw.ustring.match(c,'^rgb%([%s]*([0-9][0-9%.]*)%%[%s]*,[%s]*([0-9][0-9%.]*)%%[%s]*,[%s]*([0-9][0-9%.]*)%%[%s]*%)$') return rgbdec2lum(255*tonumber(R)/100, 255*tonumber(G)/100, 255*tonumber(B)/100) end -- remove leading # (if there is one) and whitespace c = mw.ustring.match(c, '^[%s#]*([a-f0-9]*)[%s]*$') -- split into rgb local cs = mw.text.split(c or '', '') if( #cs == 6 ) then local R = 16*tonumber('0x' .. cs[1]) + tonumber('0x' .. cs[2]) local G = 16*tonumber('0x' .. cs[3]) + tonumber('0x' .. cs[4]) local B = 16*tonumber('0x' .. cs[5]) + tonumber('0x' .. cs[6]) return rgbdec2lum(R, G, B) elseif ( #cs == 3 ) then local R = 16*tonumber('0x' .. cs[1]) + tonumber('0x' .. cs[1]) local G = 16*tonumber('0x' .. cs[2]) + tonumber('0x' .. cs[2]) local B = 16*tonumber('0x' .. cs[3]) + tonumber('0x' .. cs[3]) return rgbdec2lum(R, G, B) end -- failure, return blank return '' end -- This exports the function for use in other modules. -- The colour is passed as a string. function p._lum(color) return color2lum(color) end function p._greatercontrast(args) local bias = tonumber(args['bias'] or '0') or 0 local css = (args['css'] and args['css'] ~= '') and true or false local v1 = color2lum(args[1] or '') local c2 = args[2] or '#FFFFFF' local v2 = color2lum(c2) local c3 = args[3] or '#000000' local v3 = color2lum(c3) local ratio1 = -1; local ratio2 = -1; if (type(v1) == 'number' and type(v2) == 'number') then ratio1 = (v2 + 0.05)/(v1 + 0.05) ratio1 = (ratio1 < 1) and 1/ratio1 or ratio1 end if (type(v1) == 'number' and type(v3) == 'number') then ratio2 = (v3 + 0.05)/(v1 + 0.05) ratio2 = (ratio2 < 1) and 1/ratio2 or ratio2 end if css then local c1 = args[1] or '' if mw.ustring.match(c1, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') or mw.ustring.match(c1, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') then c1 = '#' .. c1 end if mw.ustring.match(c2, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') or mw.ustring.match(c2, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') then c2 = '#' .. c2 end if mw.ustring.match(v3, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') or mw.ustring.match(v3, '^[A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9][A-Fa-f0-9]$') then c3 = '#' .. c3 end return 'background-color:' .. c1 .. '; color:' .. ((ratio1 > 0) and (ratio2 > 0) and ((ratio1 + bias > ratio2) and c2 or c3) or '') .. ';' end return (ratio1 > 0) and (ratio2 > 0) and ((ratio1 + bias > ratio2) and c2 or c3) or '' end function p._ratio(args) local v1 = color2lum(args[1]) local v2 = color2lum(args[2]) if (type(v1) == 'number' and type(v2) == 'number') then -- v1 should be the brighter of the two. if v2 > v1 then v1, v2 = v2, v1 end return (v1 + 0.05)/(v2 + 0.05) else return args['error'] or '?' end end function p._styleratio(args) local style = (args[1] or ''):lower() local bg, fg = 'white', 'black' local lum_bg, lum_fg = 1, 0 if args[2] then local lum = color2lum(args[2]) if lum ~= '' then bg, lum_bg = args[2], lum end end if args[3] then local lum = color2lum(args[3]) if lum ~= '' then fg, lum_fg = args[3], lum end end local slist = mw.text.split(mw.ustring.gsub(mw.ustring.gsub(style or '', '&#[Xx]23;', '#'), '&#35;', '#'), ';') for k = 1,#slist do local s = slist[k] local k,v = s:match( '^[%s]*([^:]-):([^:]-)[%s;]*$' ) k = k or '' v = v or '' if (k:match('^[%s]*(background)[%s]*$') or k:match('^[%s]*(background%-color)[%s]*$')) then local lum = color2lum(v) if( lum ~= '' ) then bg, lum_bg = v, lum end elseif (k:match('^[%s]*(color)[%s]*$')) then local lum = color2lum(v) if( lum ~= '' ) then bg, lum_fg = v, lum end end end if lum_bg > lum_fg then return (lum_bg + 0.05)/(lum_fg + 0.05) else return (lum_fg + 0.05)/(lum_bg + 0.05) end end --[[ Use {{#invoke:Color contrast|somecolor}} directly or {{#invoke:Color contrast}} from a wrapper template. Parameters: -- |1= — required; A color to check. --]] function p.lum(frame) local color = frame.args[1] or frame:getParent().args[1] return p._lum(color) end function p.ratio(frame) local args = frame.args[1] and frame.args or frame:getParent().args return p._ratio(args) end function p.styleratio(frame) local args = frame.args[1] and frame.args or frame:getParent().args return p._styleratio(args) end function p.greatercontrast(frame) local args = frame.args[1] and frame.args or frame:getParent().args return p._greatercontrast(args) end return p 3j3oaih63ygo9p806h5yxpscaqh3xu9 828 135235 317184 2026-04-16T14:16:48Z Johshh 5303 Ny side: return { aliceblue = 0.92880068253475, antiquewhite = 0.84646951707754, aqua = 0.7874, aquamarine = 0.8078549208338, azure = 0.97265264954166, beige = 0.8988459998705, bisque = 0.80732327372979, black = 0, blanchedalmond = 0.85084439608156, blue = 0.0722, blueviolet = 0.12622014321946, brown = 0.098224287876511, burlywoo… 317184 Scribunto text/plain return { aliceblue = 0.92880068253475, antiquewhite = 0.84646951707754, aqua = 0.7874, aquamarine = 0.8078549208338, azure = 0.97265264954166, beige = 0.8988459998705, bisque = 0.80732327372979, black = 0, blanchedalmond = 0.85084439608156, blue = 0.0722, blueviolet = 0.12622014321946, brown = 0.098224287876511, burlywood = 0.51559844533893, cadetblue = 0.29424681085422, chartreuse = 0.76032025902623, chocolate = 0.23898526114557, coral = 0.37017930872924, cornflowerblue = 0.30318641994179, cornsilk = 0.93562110372965, crimson = 0.16042199953026, cyan = 0.7874, darkblue = 0.018640801980939, darkcyan = 0.20329317839046, darkgoldenrod = 0.27264703559993, darkgray = 0.39675523072563, darkgreen = 0.091143429047575, darkgrey = 0.39675523072563, darkkhaki = 0.45747326349994, darkmagenta = 0.07353047651207, darkolivegreen = 0.12651920884889, darkorange = 0.40016167026524, darkorchid = 0.13413142174857, darkred = 0.054889674531132, darksalmon = 0.40541471563381, darkseagreen = 0.43789249325969, darkslateblue = 0.065792846227988, darkslategray = 0.067608151928044, darkslategrey = 0.067608151928044, darkturquoise = 0.4874606277449, darkviolet = 0.10999048339343, deeppink = 0.23866895828276, deepskyblue = 0.44481603395575, dimgray = 0.14126329114027, dimgrey = 0.14126329114027, dodgerblue = 0.27442536991456, firebrick = 0.10724525535015, floralwhite = 0.95922484825004, forestgreen = 0.18920812076002, fuchsia = 0.2848, gainsboro = 0.71569350050648, ghostwhite = 0.94311261886323, gold = 0.69860877428159, goldenrod = 0.41919977809569, gray = 0.2158605001139, green = 0.15438342968146, greenyellow = 0.80609472611453, grey = 0.2158605001139, honeydew = 0.96336535554782, hotpink = 0.34658438169715, indianred = 0.21406134963884, indigo = 0.03107561486337, ivory = 0.99071270600615, khaki = 0.77012343394121, lavender = 0.80318750514521, lavenderblush = 0.90172748631046, lawngreen = 0.73905893124963, lemonchiffon = 0.94038992245622, lightblue = 0.63709141280807, lightcoral = 0.35522120733135, lightcyan = 0.94587293494829, lightgoldenrodyellow = 0.93348351018297, lightgray = 0.65140563741982, lightgreen = 0.69091979956865, lightgrey = 0.65140563741982, lightpink = 0.58566152734898, lightsalmon = 0.4780675225206, lightseagreen = 0.35050145117042, lightskyblue = 0.56195637618331, lightslategray = 0.23830165007287, lightslategrey = 0.23830165007287, lightsteelblue = 0.53983888284666, lightyellow = 0.98161818392882, lime = 0.7152, limegreen = 0.44571042246098, linen = 0.88357340984379, magenta = 0.2848, maroon = 0.045891942324215, mediumaquamarine = 0.49389703310801, mediumblue = 0.044077780212328, mediumorchid = 0.21639251153773, mediumpurple = 0.22905858091648, mediumseagreen = 0.34393112338131, mediumslateblue = 0.20284629471622, mediumspringgreen = 0.70704308194184, mediumturquoise = 0.5133827926448, mediumvioletred = 0.14371899849357, midnightblue = 0.02071786635086, mintcream = 0.97834604947588, mistyrose = 0.82183047859185, moccasin = 0.80083000991567, navajowhite = 0.76519682342785, navy = 0.015585128108224, oldlace = 0.91900633405549, olive = 0.20027537200568, olivedrab = 0.22593150951929, orange = 0.4817026703631, orangered = 0.25516243753416, orchid = 0.31348806761439, palegoldenrod = 0.78792647887614, palegreen = 0.77936759006353, paleturquoise = 0.76436077921714, palevioletred = 0.28754994117889, papayawhip = 0.87797100199835, peachpuff = 0.74905589878251, peru = 0.30113074877936, pink = 0.63271070702466, plum = 0.45734221587969, powderblue = 0.68254586500605, purple = 0.061477070432439, rebeccapurple = 0.07492341159447, red = 0.2126, rosybrown = 0.32319457649407, royalblue = 0.16663210743188, saddlebrown = 0.097922285020521, salmon = 0.36977241527596, sandybrown = 0.46628543696283, seagreen = 0.19734199706275, seashell = 0.92737862206922, sienna = 0.13697631337098, silver = 0.52711512570581, skyblue = 0.55291668518184, slateblue = 0.14784278062136, slategray = 0.20896704076536, slategrey = 0.20896704076536, snow = 0.96533341834849, springgreen = 0.73052306068529, steelblue = 0.20562642207625, tan = 0.48237604163921, teal = 0.16996855778968, thistle = 0.56818401093733, tomato = 0.30638612719415, turquoise = 0.5895536427578, violet = 0.40315452986676, wheat = 0.74909702820482, white = 1, whitesmoke = 0.91309865179342, yellow = 0.9278, yellowgreen = 0.50762957208707, } chi69ar1btd4wp6xbk3uez6sfu0vipn 10 135236 317185 2026-04-16T14:30:31Z Johshh 5303 Ny side: /* * hlist styles are defined in core and Minerva and differ in Minerva. The * current definitions here (2023-01-01) are sufficient to override Minerva * without use of the hlist-separated class. The most problematic styles were * related to margin, padding, and the bullet. Check files listed at * [[MediaWiki talk:Common.css/to do#hlist-separated]] */ /* * TODO: When the majority of readership supports it (or some beautiful world * in which grade C support is above the min… 317185 sanitized-css text/css /* * hlist styles are defined in core and Minerva and differ in Minerva. The * current definitions here (2023-01-01) are sufficient to override Minerva * without use of the hlist-separated class. The most problematic styles were * related to margin, padding, and the bullet. Check files listed at * [[MediaWiki talk:Common.css/to do#hlist-separated]] */ /* * TODO: When the majority of readership supports it (or some beautiful world * in which grade C support is above the minimum threshold), use :is() */ .hlist dl, .hlist ol, .hlist ul { margin: 0; padding: 0; } /* Display list items inline */ .hlist dd, .hlist dt, .hlist li { /* * don't trust the note that says margin doesn't work with inline * removing margin: 0 makes dds have margins again * We also want to reset margin-right in Minerva */ margin: 0; display: inline; } /* Display requested top-level lists inline */ .hlist.inline, .hlist.inline dl, .hlist.inline ol, .hlist.inline ul, /* Display nested lists inline */ .hlist dl dl, .hlist dl ol, .hlist dl ul, .hlist ol dl, .hlist ol ol, .hlist ol ul, .hlist ul dl, .hlist ul ol, .hlist ul ul { display: inline; } /* Hide empty list items */ .hlist .mw-empty-li { display: none; } /* TODO: :not() can maybe be used here to remove the later rule. naive test * seems to work. more testing needed. like so: *.hlist dt:not(:last-child)::after { * content: ": "; *} *.hlist dd:not(:last-child)::after, *.hlist li:not(:last-child)::after { * content: " · "; * font-weight: bold; *} */ /* Generate interpuncts */ .hlist dt::after { content: ": "; } .hlist dd::after, .hlist li::after { content: " · "; font-weight: bold; } .hlist dd:last-child::after, .hlist dt:last-child::after, .hlist li:last-child::after { content: none; } /* Add parentheses around nested lists */ .hlist dd dd:first-child::before, .hlist dd dt:first-child::before, .hlist dd li:first-child::before, .hlist dt dd:first-child::before, .hlist dt dt:first-child::before, .hlist dt li:first-child::before, .hlist li dd:first-child::before, .hlist li dt:first-child::before, .hlist li li:first-child::before { content: " ("; font-weight: normal; } .hlist dd dd:last-child::after, .hlist dd dt:last-child::after, .hlist dd li:last-child::after, .hlist dt dd:last-child::after, .hlist dt dt:last-child::after, .hlist dt li:last-child::after, .hlist li dd:last-child::after, .hlist li dt:last-child::after, .hlist li li:last-child::after { content: ")"; font-weight: normal; } /* Put ordinals in front of ordered list items */ .hlist ol { counter-reset: listitem; } .hlist ol > li { counter-increment: listitem; } .hlist ol > li::before { content: " " counter(listitem) "\a0"; } .hlist dd ol > li:first-child::before, .hlist dt ol > li:first-child::before, .hlist li ol > li:first-child::before { content: " (" counter(listitem) "\a0"; } k88feadhqtt87k5tlkeeh17apsyjbpa 828 135237 317186 2026-04-16T14:31:28Z Johshh 5303 Ny side: .navbox { box-sizing: border-box; border-width: 1px; border-style: solid; border-color: #a2a9b1; width: 100%; clear: both; font-size: 88%; text-align: center; padding: 1px; margin: 1em auto 0; /* Prevent preceding content from clinging to navboxes */ } .navbox .navbox { margin-top: 0; /* No top margin for nested navboxes */ } .navbox + .navbox, /* TODO: remove first line after transclusions have updated */ .navbox + .navbox-styles + .navbox { margin-top: -… 317186 sanitized-css text/css .navbox { box-sizing: border-box; border-width: 1px; border-style: solid; border-color: #a2a9b1; width: 100%; clear: both; font-size: 88%; text-align: center; padding: 1px; margin: 1em auto 0; /* Prevent preceding content from clinging to navboxes */ } .navbox .navbox { margin-top: 0; /* No top margin for nested navboxes */ } .navbox + .navbox, /* TODO: remove first line after transclusions have updated */ .navbox + .navbox-styles + .navbox { margin-top: -1px; /* Single pixel border between adjacent navboxes */ } .navbox-inner, .navbox-subgroup { width: 100%; } .navbox-group, .navbox-title, .navbox-abovebelow { padding: 0.25em 1em; line-height: 1.5em; text-align: center; } .navbox-group { white-space: nowrap; /* @noflip */ text-align: right; } .navbox, .navbox-subgroup { background-color: #fdfdfd; color: #202122; } .navbox-list { line-height: 1.5em; border-color: #fdfdfd; /* Must match background color */ color: #202122; } .navbox-list-with-group { text-align: left; border-left-width: 2px; border-left-style: solid; } /* cell spacing for navbox cells */ /* Borders above 2nd, 3rd, etc. rows */ /* TODO: figure out how to replace tr as structure; * with div structure it should be just a matter of first-child */ tr + tr > .navbox-abovebelow, tr + tr > .navbox-group, tr + tr > .navbox-image, tr + tr > .navbox-list { border-top: 2px solid #fdfdfd; /* Must match background color */ } .navbox-title { background-color: #ccf; /* Level 1 color */ color: #202122; } .navbox-abovebelow, .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-title { background-color: #ddf; /* Level 2 color */ color: #202122; } .navbox-subgroup .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-abovebelow { background-color: #e6e6ff; /* Level 3 color */ color: #202122; } .navbox-even { background-color: #f7f7f7; color: inherit; } .navbox-odd { background-color: transparent; color: inherit; } /* TODO: figure out how to remove reliance on td as structure */ .navbox .hlist td dl, .navbox .hlist td ol, .navbox .hlist td ul, .navbox td.hlist dl, .navbox td.hlist ol, .navbox td.hlist ul { padding: 0.125em 0; } .navbox .navbar { display: block; font-size: 100%; } .navbox-title .navbar { /* @noflip */ float: left; /* @noflip */ text-align: left; /* @noflip */ margin-right: 0.5em; } /** T367463 */ body.skin--responsive .navbox-image img { max-width: none !important; } @media print { body.ns-0 .navbox { display: none !important; } } o6z4gjxr0dgpjh3xs6kh2ee03smm39v 104 135238 317194 2026-04-16T15:21:18Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: bede, segjer Herren, at de ikkje ffulo falla i Freisting (Matt. 26, 41). 40. Stykkjet. At Mannen heve inkje godt av seg sjølv, og inkje aa rosa seg av. 1. Herre, kvat er eit Menne, at du tenkjer paa det, elder eit Manna-barn, at du vitjar det? Kvat Verdskyld heve Mannen, at du gjev honom Naaden din? Herre, for kann eg flaga, um du fer ifraa meg? elder kvat kann eg segja imot med retto, der du ikkje gjere det, som eg bed deg um? Det fann eg i Sanning tenkja og segja: Herre,… 317194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bede, segjer Herren, at de ikkje ffulo falla i Freisting (Matt. 26, 41). 40. Stykkjet. At Mannen heve inkje godt av seg sjølv, og inkje aa rosa seg av. 1. Herre, kvat er eit Menne, at du tenkjer paa det, elder eit Manna-barn, at du vitjar det? Kvat Verdskyld heve Mannen, at du gjev honom Naaden din? Herre, for kann eg flaga, um du fer ifraa meg? elder kvat kann eg segja imot med retto, der du ikkje gjere det, som eg bed deg um? Det fann eg i Sanning tenkja og segja: Herre, eg er intje, fann inkje, heve inkje godt av meg sjølv, men eg er veik i alt og strævar stødt etter det som inkje er. Og minder du hjelper meg og lærer meg upp innverdes, verd eg reint fljo og agalaus. 2. Men du, Herre! er stødt den same og er i all 2Eve, du er alltid god og rettvis og heilag, du verkar alt vel og rettvist og heilagt og slipar alt med Visdom. Men eg, som allstødt er meir hugad paa Attergonga en Frammgonga, eg held ikkje stendigt ved i eitt det same Standet, for Tidi ymsar seg sjau Gongjer med meg. Likvel vil det snart verda betre, naar det tekkjest deg, og du retter meg Hondi til Hjelp, for du kann einsaman hjelpa utan Studnad av Folk og festa meg so mykjet, at Andlitet mitt ikkje verd umbrøytt meir paa ymse Maatar, men at Hjartat mitt vender seg til deg aaleine og kviler i deg! 3. Difyre, naar eg rett ffynade aa lata fara all<noinclude><references/></noinclude> 5fxc9o8qg5g78pmeghyh5hktjb34i30 104 135239 317195 2026-04-16T15:21:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Trøyst av Menne, anti fyre Aahugen Skuld, elder fyre Naudi, som driv meg til aa søkja deg, av di det infji er Menne, som kann trøysta meg: daa kynne eg med fast Lit hava Von um Naaden din og gledjast fyre ei ny Trøystar-gaava. 4. Takk have du, du, som det fjem alt ifraa, so ofta det gjeng meg godt! Men eg er Faafengd og inkje imot deg, eit ustadigt og ffryplegt Menne. Kvat fann eg daa rosa meg av, elder kvi krev eg, at dei skulo vyrba meg so mykjet? D'er vel ikkje av di eg er… 317195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Trøyst av Menne, anti fyre Aahugen Skuld, elder fyre Naudi, som driv meg til aa søkja deg, av di det infji er Menne, som kann trøysta meg: daa kynne eg med fast Lit hava Von um Naaden din og gledjast fyre ei ny Trøystar-gaava. 4. Takk have du, du, som det fjem alt ifraa, so ofta det gjeng meg godt! Men eg er Faafengd og inkje imot deg, eit ustadigt og ffryplegt Menne. Kvat fann eg daa rosa meg av, elder kvi krev eg, at dei skulo vyrba meg so mykjet? D'er vel ikkje av di eg er inkje? Det er daa det allra mest faafenge. Sanneleg, den faafenge Vanen er ein ill Farang, den meste Faafengdi, av di han dreg oss burt ifraa den sanne Era, og tek ifraa oss den himelske Naaden. For medan Mannen teffjest seg sjølv, mistekkjest han deg; med det han traar etter Lov av Folf, misser han dei fanne Dygderne. 5. Men det er ei sann Era og heilag Glede aa lova seg i deg og ikkje i seg sjølv, aa fegnast i Namnet ditt, og ikkje i sitt eigjet Namn, og ikkje gledjaft i nokon Stapning, men berre fyre di Skuld. Lovat vere Namnet ditt, iffje mitt! Heidrat vere Verket ditt, inkje mitt! Prisat vere det heilage Namnet ditt! Men eg skal ikkje hava nokot Ros av Folk! Du er Heidren min og mi Hjarta-glede. I deg vil eg lova meg og gledja meg heile Dagen, men iffje fyre nokot av mitt eigjet, utan Skryplegdomen min (2 Kor. 12, 5). 6. Lat Judarne søkja Era av kverandre (Joh. 5, 44); eg søkjer denn 2Era som berre er av Gud. For all mennesfjeleg Heidr, all timleg 2Era, all verdsleg Høg- leife er berre Faafengd og Daarskap, naar eg liknar dei i Hop med den ævelege Wra di. Aa, du Sanningi<noinclude><references/></noinclude> o4cgm1xsdmmwljba9wzz3jq1rhydvy7 104 135240 317196 2026-04-16T15:22:26Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mi og Misfunni mi, min Gud, heilage Trifeldskap, du einsaman have Pris og Wra og Makt og Lov i all Endeløysa. Amen. {{c|41. Stykkjet.}} {{c|Um aa vanvyrda all timleg 2Era.}} 1. Son min, vert ikkje sturen, um du ser, at andre verda heidrade og upphøgde, men du sjølv verd vanvyrd og audmykt! Hev upp Hjartat ditt til meg i Himelen, so skal du ikkje syrgja fyre Mismæting av Folk aa Jordi! Herre, me ero i Blindleike og lata braadt Faafengdi forføra oss. For naar eg ser rett paa… 317196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mi og Misfunni mi, min Gud, heilage Trifeldskap, du einsaman have Pris og Wra og Makt og Lov i all Endeløysa. Amen. {{c|41. Stykkjet.}} {{c|Um aa vanvyrda all timleg 2Era.}} 1. Son min, vert ikkje sturen, um du ser, at andre verda heidrade og upphøgde, men du sjølv verd vanvyrd og audmykt! Hev upp Hjartat ditt til meg i Himelen, so skal du ikkje syrgja fyre Mismæting av Folk aa Jordi! Herre, me ero i Blindleike og lata braadt Faafengdi forføra oss. For naar eg ser rett paa meg sjølv, so heve aldri nokon Skapning gjort meg nokon Urett, difyre heve eg ingjen rettvis Grunn til aa flaga paa deg. 2. Men av di eg ofta og grovleg heve syndat imot deg, so vaapna med retto alle Stapningarne seg imot meg. Eg er med retto verd Haad og Svivyrding, men du Lov og Pris og Æra. Og lagar iffje eg meg so, at eg gjerna vil, at all Skapningen skal mismæta meg og forlata meg, og meta meg reint fyre inkje, so kann eg iffje foma til innverd Fred og Styrkje, forkje verda and- leg upplyst elder fullt sambunden med deg. {{c|42. Stykkjet}} At me ikkje maa grunna Freden vaar paa Menne. 1. Son, der du grunnar Freden din paa nokot Menne, av di du fjenner sameleis som det og liver saman<noinclude><references/></noinclude> 7ypnl99uhxkafahzv2xuaph31j4kiox 104 135241 317197 2026-04-16T15:25:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: med det, verd du ustadig og tyngd. Men flyr du til Sanningi, som støbt mun liva og vara, so tarv du ikkje stura fyre det at ein Vin verd utruen elder døyr. J meg byr Kjærleiken fyre Vinen din hava Grunnen sin, og fyre mi Skuld maa du elska kvenn det so er, berre han synest deg god og er deg mykjet kjær i dette Livet. Utan meg er Vinskapen verdlaus og varer ikkje lengje, og denn Kjærleiken er iffje sann og rein, som iffje eg bind i Hop. Difyre byr du vera so daud fyre slik Kjen… 317197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med det, verd du ustadig og tyngd. Men flyr du til Sanningi, som støbt mun liva og vara, so tarv du ikkje stura fyre det at ein Vin verd utruen elder døyr. J meg byr Kjærleiken fyre Vinen din hava Grunnen sin, og fyre mi Skuld maa du elska kvenn det so er, berre han synest deg god og er deg mykjet kjær i dette Livet. Utan meg er Vinskapen verdlaus og varer ikkje lengje, og denn Kjærleiken er iffje sann og rein, som iffje eg bind i Hop. Difyre byr du vera so daud fyre slik Kjensla for Folk, som du elskar, at du maatte ynskja aa vera utan nokot Samlag med Folk, so mykjet det daa stend til deg. Di meir Mannen næmar seg Gud, di meir ytrar han seg fraa all jordleg Trøyst. Han stig di høgre upp til Gud, di lægre han stig ned i seg sjølv, og di minder han mæter seg sjølv. 2. Men denn som legg nokot godt til seg sjølv, hann hindrar Guds Naade aa koma til feg; for Naaden aat den heilage Ande søkjer alltid det audmjuke Hjartat. Kynne du heilt øyda deg sjølv og fria deg fyre all Kjær- leifen til Skapningen, so sfylde eg strøyma inn i deg med rit Naade. Naar du ser etter Skapningen, misser du Aasyni av Skaparen. Lær aa sigra deg sjølv fyre Skap- aren Skuld, so vil du naa framm til aa ffyna Gud. Det vere so litet det vil, elska og æra me nokot uffaplegt, so held det oss ifraa det høgste og sulkar oss. {{c|43. Stykkjet.}} {{c|Mot faafeng og verdsleg Visdom.}} 1. Son, lat ikkje Folk bøygja deg med væne og vrangvise Drd; for Guds Rifje ligg ikkje i Ord, men i<noinclude><references/></noinclude> ix8hfwa27jl24vvyijq2ptmpibjxyni 104 135242 317198 2026-04-16T15:25:53Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Avl. (1 Kor. 4, 20). Marka Drdi mine, som hita Hjartat og upplysa Skynet, verka Myksla og gjeva mang- feld Trøyst! Du maa aldri lesa Ordet mitt fyre di, at du kann synast verda meir lærd og vis! Stræva aa døyda dette Lytet; for det gagnar deg meir en Kunnskap um mange vande Spurningar. 2. Kor mykjet du og kann hava leset og lært, maa du daa alltid ganga atter til ei Byrjing. Eg er det som lærer Folk Visdom og gjev dei umynduge greid= are Skyn, en Folk kunna gjeva. Denn som e… 317198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Avl. (1 Kor. 4, 20). Marka Drdi mine, som hita Hjartat og upplysa Skynet, verka Myksla og gjeva mang- feld Trøyst! Du maa aldri lesa Ordet mitt fyre di, at du kann synast verda meir lærd og vis! Stræva aa døyda dette Lytet; for det gagnar deg meir en Kunnskap um mange vande Spurningar. 2. Kor mykjet du og kann hava leset og lært, maa du daa alltid ganga atter til ei Byrjing. Eg er det som lærer Folk Visdom og gjev dei umynduge greid= are Skyn, en Folk kunna gjeva. Denn som eg talar til, verd snart vis og gjere stor Framgonga i Anden. Tvi vere deim som med Nyfikna vilja grava etter myk- jet av gagnlaust Folk og brygdast litet um Vegen til aa tena meg. Denn Tidi kjem, daa Meistaren fyre alle Meistararne, Kristus, Engle-herren, skal synast, og høyra kvat fver einn heve lært, det er, røyna Samvitet til kver einn. Daa stal han fara yver Jerusalem med Lykter, og daa skal det synast, som er dult i Myrkret, og Tung- orne ffulo tagna med Grunnarne sine. 3. Eg er denn som radt lyfter upp den audmjuke Hugen, so han ffynar fleire Grunnar fyre den æevelege Sanningi en um einkver hedde gjengjet tio Aar i Stulen. Eg lærer utan nokot Staak av Ord, utan Ugreida i Meiningar, utan aa stræva etter Lov, utan Strid um Grunnar. Eg er denn som lærer aa vanvyrda det jordlege, aa fæla fyre det nærverande, søkja det æve- lege, gripa det æevelege, fly 2Era, tola Ergie, setja alt Litet til meg, traa etter intje annat en meg, elſka meg med Jhuge yver alle Ting. 4. For denn som elskade meg, hann lærde dei gud- domlege Tingi og talade undarlegt. Han gjørde meir<noinclude><references/></noinclude> m2s4be7y724a1vd9cl6fqpm39wzw0x9 104 135243 317199 2026-04-16T15:26:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Frammgonga, naar han slyppe ifraa seg alt, en naar han grenskade dei djupaste Tingi. Men til sume talar eg berre aalmenne Ting, til andre meir sermerkt; aat sume openberrar eg meg huggesamt, med Teikn og Bilæte, aat andre avdukar eg Løyndardomar i bjart Ljos. D'er berre ei Røyst i Skrifterne, men ho lærer ikkje alle fameleis; for eg lærer Sanningi innverdes i deg og ransafar Hjartat ditt, eg veit Tankarne dine og frem Verki dine, og gjev fver etter som eg ser han er verd. {{… 317199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Frammgonga, naar han slyppe ifraa seg alt, en naar han grenskade dei djupaste Tingi. Men til sume talar eg berre aalmenne Ting, til andre meir sermerkt; aat sume openberrar eg meg huggesamt, med Teikn og Bilæte, aat andre avdukar eg Løyndardomar i bjart Ljos. D'er berre ei Røyst i Skrifterne, men ho lærer ikkje alle fameleis; for eg lærer Sanningi innverdes i deg og ransafar Hjartat ditt, eg veit Tankarne dine og frem Verki dine, og gjev fver etter som eg ser han er verd. {{c|44. Stykkjet.}} {{c|Um at me ikkje skulo draga til oss dei utverde Tingi.}} 1. Son min, du byr vera faakunnig i mange Ting og meta deg, liksom du vore daud aa Jordi, og heile Heimen vøre krossfest fyre deg. Mange Ting byr du og ganga frammum med dauve Dyro og meir tentja paa det som kjem Freden din ved. Det er gagnleg are aa snu Augo burt ifraa utekfjelege Ting og lata tver tenkja forso han vil, en aa gjeva seg til aa trætta med Ord. Der du stend deg vel med Gud, og vyrder du Domen hans, toler du lettare Tapet ditt. 2. Aa Herre, for langt ero iffje me fomne? Sjaa, dei graata fyre eit timlegt Tap, dei bala og laupa etter ein liten Vinning, men dei gløyma Saalar-staden, og toma det knapt i Hug nokosinne. Det som litet elder intje Gagn er i, det vyrda dei, men det som er allra naudigaste, det forsøma dei, for heile Menneskja verd<noinclude><references/></noinclude> n6ld9m41xanufjpxlu5st4ycfd3jlaj 104 135244 317200 2026-04-16T15:34:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ stygg ocr 317200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>uppi utverde Ting, og naar ho ikkje snyr braadt atter verd ho unøydd liggjande i det utverde. {{c|45. Stykkjet.}} Um at me ikkje maa tru alt, og for lett me kunna falla i Ord. 1. Herre, hjelp meg i Trengsla mi, for Manna- hjelpi er faafeng! Kor ofta leitade ikkje eg til Ugagns etter Truskap, der eg vonade aa finna honom! Og for ofta fann eg iffje honom, der eg minder ventade det! Di- fyre er det faafengt aa setja Litet sitt til Menneskja, men Frelsa aat den rettvise er hjaa deg, Gud! Gud! Lo Lovad vere du, Herre Gud, i alt som møter oss! Me ero skryplege og ustøduge; me verda snart daarade og brigdast. 2. Kvar er denn Mannen, som kann vardveita seg so holleg og varleg i alt, at han aldri fell i nofot Mistak elder nokon Vave? Men kver denn som set Litet sitt til deg, Herre, og søkjer deg med eit einfeldt Hjarta, hann fell ikkje so lett. Og fell han og i eikver Trengsla, torso han daa kjem uppi henne, so friar daa du honom braadt elder trøystar honom; for du forlæt iffje denn som lit paa deg til Enden. Sjeldan er det nokon Vin so truen, at han held ut i alle Trengsl orne aat Vinen sin. Du, Herre, du einsaman er den trune Vinen i alle Høve, og utan deg er det ingjen annan slik. 3. Aa, for vis var ikkje denna heilage Saali som sagde: Hugen min er fest og grundad i Kristus. Vøre det so med meg, so uroade ittje Manna-rædsla meg<noinclude><references/></noinclude> 7g6wz8ttp9c4ag7a2if30yq9zqiu93h 104 135245 317201 2026-04-16T15:35:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: so lett, og Drd-pilerne saarade meg iffje. Kvenn fann vita alt i Fyrevegen? Kvenn kann vara seg fyre det ille som mun toma? faarar, for hardt Naar det me vita i Fyrevegen ofta vil ikkje daa det rina paa oss som me iffje vita um! Men fvi heve iffje eg, min Arming, sett meg beter fyre? Kvi heve eg so lett trutt andre? Men me ero Menne, berre veike Menne, endaa mange meta og kalla oss fyre Englar. Kvenn skal eg tru, Herre? kvenn utan deg? svika elder verda sviki? Du er Sanningi s… 317201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>so lett, og Drd-pilerne saarade meg iffje. Kvenn fann vita alt i Fyrevegen? Kvenn kann vara seg fyre det ille som mun toma? faarar, for hardt Naar det me vita i Fyrevegen ofta vil ikkje daa det rina paa oss som me iffje vita um! Men fvi heve iffje eg, min Arming, sett meg beter fyre? Kvi heve eg so lett trutt andre? Men me ero Menne, berre veike Menne, endaa mange meta og kalla oss fyre Englar. Kvenn skal eg tru, Herre? kvenn utan deg? svika elder verda sviki? Du er Sanningi som kann Men alt Menne er lygjet og laust og utrutt og ustødt serleg i Ordi, so me nauvt funna tru det som synest laata fagert aat Øyrat. 4. Kor vist heve iffje du varat oss i Fyrevegen um, at me ljota akta oss fyre Folk, og at sjølve Hus- lyden aat Mannen ero Uvinerne hans, og at me iftje ffulo tru, um einfver segjer: „Sjaa her er han (Kristus), sjaa der er han" (Matt. 24, 23)! Eg heve fengjet Lærdom gjenom Skaden min, og gjev det maatte tena meg til større Varsemd og ikkje til Daarskap! Vara deg, segjer einfver til meg, vara deg, halt hjaa deg fjølv det eg fegjer. Og medan eg tegjer og trur, at Saki er løynd, kann hann itfje tegja med det som han heve bedet meg løyna, og svik radt meg og seg sjølv, og gjeng veg. Ver du meg, Herre, fyre slike slarvsame og uvarlege Folf, at eg ikkje skal koma i deira Vald elder nokosinne faast med slikt nokot. Gjev du eit fant og fast Ord i Munnen min, og halt ei sløg Tunga langt burte ifraa meg! Det eg iffje vil lida, byr eg alleleis vara meg fyre. 5. Aa, for godt og fredlegt er ikkje det aa tegja um andre Folk, og iffje tru alt utan Skilnad som verd<noinclude><references/></noinclude> eone03m3dy7g640kq3ztma3utae525y 104 135246 317202 2026-04-16T15:36:14Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sagt og ikkje lett føra det lenger! aa openberra Tankarne sine fyre faae Folk, alltid aa søkja deg som kjenner Hjartat! og ikkje lata kver Ords-blekken føra deg hit og dit, men ynskja, at alt baade utverdes og innverdes maa verda fullgjort etter som det tekkjest Viljen din! Kor trygt er ikkje det aa halda den himelske Naaden, aa fly Syni av Menne og ikkje søkja det som synest verka Metnad utverdes, men trottugt søkja det som betrar og vermer Livet! Kor mange vart ikkje… 317202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sagt og ikkje lett føra det lenger! aa openberra Tankarne sine fyre faae Folk, alltid aa søkja deg som kjenner Hjartat! og ikkje lata kver Ords-blekken føra deg hit og dit, men ynskja, at alt baade utverdes og innverdes maa verda fullgjort etter som det tekkjest Viljen din! Kor trygt er ikkje det aa halda den himelske Naaden, aa fly Syni av Menne og ikkje søkja det som synest verka Metnad utverdes, men trottugt søkja det som betrar og vermer Livet! Kor mange vart ikkje det til Skade fyre, at Dygdi deira vart kjend og for snart lovad! Men kor gagnlegt er ikkje det aa halda Naaden i Stilla i dette skryplege Livet, som er berre Freisting og Strid! {{c|46. Stykkjet.}} Um aa hava Lit til Gud, naar ille Ord raama oss. 1. Son, statt fast og stola deg paa meg! for kvat er Ord annat en Ord? Dei fljuga igjenom Lufti, men saara ikkje ein Stein. Er du skyldug, so tenk, at du gjerna vil betra deg, men er du ikkje medviten um nokot, so tenk, at du gjerna vil lida det fyre Guds Skuld. D*er berre litet, at du sumtid toler nokre Ord, av di du endaa ikkje toler tunge Slag. Og kvi ganga slike Smaating deg til Hjarta, utan di du er endaa kjøt leg og vyrder Menneskja meir en du burde? For av di du rædest Vanvyrding, vil du ikkje verda lastad fyre Forbroti dine, men søkjer i minsto ein Skugge av Orsak ingar. 2. Men røyn deg beter, so fær du nog kjenna, at<noinclude><references/></noinclude> 2412e54y24goihn9wf7hobjc7bd1k7b 104 135247 317203 2026-04-16T15:39:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Verdi endaa liver i deg, og den faafenge Traadomen etter aa tekkjast Menneskja. For daa du ikkje vil verda nedrad og skjemd fyre Lyti dine, so er det greidt, at du er korkje rett audmjuk elder rett døydd fyre Verdi, elder Verdi krossfest fyre deg. Men høyr Ordet mitt, so skal ikkje du brygdast um tio Tusund Manna-ord. Sjaa, um endaa alt vyrde sagt imot deg, som Illskap kann finna uppaa, kvat Skade kann det gjera deg, um du læt det ganga frammum deg og ikkje mæter det m… 317203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Verdi endaa liver i deg, og den faafenge Traadomen etter aa tekkjast Menneskja. For daa du ikkje vil verda nedrad og skjemd fyre Lyti dine, so er det greidt, at du er korkje rett audmjuk elder rett døydd fyre Verdi, elder Verdi krossfest fyre deg. Men høyr Ordet mitt, so skal ikkje du brygdast um tio Tusund Manna-ord. Sjaa, um endaa alt vyrde sagt imot deg, som Illskap kann finna uppaa, kvat Skade kann det gjera deg, um du læt det ganga frammum deg og ikkje mæter det meir en Moldi under Skoen din? Kynne det vel taka ifraa deg so mykjet som eit Haar? 3. Men denn som ikkje heve Hjartat sitt innverdes, elder Gud fyre Augo, hann verd lett bøygd berre med eit Last-ord. Men kver denn som sett Litet sitt til meg, og krev ikkje aa halda ut med sin eigjen Dom, hann tarv ikkje ottast Folk. For eg er Domaren, og eg veit alle Løyndardomarne; eg veit, korso Saki stend til, eg kjenner baade denn som Uretten gjorde, og denn som laut tola honom. Dette Ordet kom fraa meg; det hende med Løyvet mitt, at Tankarne maatte verda open berre i mange Hjarto. Eg vil døma baade den skylduge og den uskylduge; men eg vilde i Fyrevegen røyna deim med ein løynd Dom. 4. Vitnesmaalet aat Mannen narrar ofta, men min Dom er sann, hann skal standa og ikkje verda øydd. Han er mesto løynd, og berre faae hava Greida paa honom i alle Ting. Han mistek seg daa aldri, og kann ikkje mistaka seg, endaa han synest vera urett i Augo til Daararne. Til meg maa du difyre snu deg i alle dine Domar, og du kann ikkje stola deg paa ditt eigjet Skyn. Den rettlaatne verd ikkje forturlad, kvat so Gud<noinclude><references/></noinclude> bgm4v7u5a3og4lrm2l5cb3h4djmr12j 104 135248 317204 2026-04-16T15:39:29Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: læt timaft honom. Um det endaa møter honom eitkvert urettvist, so vil iffje han brygdast mykjet um det. Men han vil ikkje helder fegnast med Faafengd, um andre visleg orsaka honom. For han tenkjer, at eg røyner Hjarto og Nyro, at eg ikkje dømer etter Aasjon og Mannatykkje, for det verd ofta funnet ilt i mine Augo, som etter som Folk døma verd metet fyre rosande. 5. Herre Gud, du som er ein rettvis Domar, du som er sterk og tolmodsam, du som kjenner Menneskja, Vesoldi… 317204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>læt timaft honom. Um det endaa møter honom eitkvert urettvist, so vil iffje han brygdast mykjet um det. Men han vil ikkje helder fegnast med Faafengd, um andre visleg orsaka honom. For han tenkjer, at eg røyner Hjarto og Nyro, at eg ikkje dømer etter Aasjon og Mannatykkje, for det verd ofta funnet ilt i mine Augo, som etter som Folk døma verd metet fyre rosande. 5. Herre Gud, du som er ein rettvis Domar, du som er sterk og tolmodsam, du som kjenner Menneskja, Vesoldi og Illskapen, ver du Styrkjen min og alt Litet mitt! for Samvitet mit nøgjer meg ikkje. Du veit det som eg ikkje veit; difyre byr eg audmykjast under all Last og tola honom med Spakleike. Forlat meg og i Naaden din, so ofta eg heve ikkje faret so, og gjev meg atter Naade til meir Tolmod! For di riklege Miskunn til aa faa meg Forlating er betre aat meg, en denn Rettvisa eg trur uppaa, til aa verja det løynde Samvitet mitt. Og um eg endaa inkje visste med meg sjølv, so kynne ikkje eg endaa verda rettvis med det, for naar Miskunni di er veg, so kann inkje Livende verda heilagat fyre Andlitet ditt (Salm. 143, 2). {{c|47. Stykkjet.}} Um at me ljota tola all Trengsla tolmodsamt fyre det ævelege Livet Skuld. 1. Son, lat ikkje dei Mødorne som du heve iehjer paa deg fyre mi Skuld, bøygja deg, og lat ikkje Trengslorne ovrikja deg! Men lat Lovnaden min styrkja og trøysia deg i alle Høve! Eg heve Makt til aa<noinclude><references/></noinclude> 45s645sptn0ojys4biagdcz4pmziizo 104 135249 317205 2026-04-16T15:39:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: gjeva deg atter yver alt Maat og Maal. Du skal iflje lengje hava Moda her, og Verkjerne ffulo iffje stødt tyngja deg. Bida berre litet, so skal du sjaa, at alle Jllende faa ein braad Ende. Det vil foma ein Time, daa alt Starv og Stræv stal enda. Litet og stutt er alt som forgjengst med Tidi. 2. Gjer daa det du gjere! Starva trutt i Vin- garden min! Eg vil vera Løni di. Skriv, les, syng, teg, bed, sukka, halt ut som ein Mann i Motgonga! Det ævelege Livet er verdt alt dette, og… 317205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gjeva deg atter yver alt Maat og Maal. Du skal iflje lengje hava Moda her, og Verkjerne ffulo iffje stødt tyngja deg. Bida berre litet, so skal du sjaa, at alle Jllende faa ein braad Ende. Det vil foma ein Time, daa alt Starv og Stræv stal enda. Litet og stutt er alt som forgjengst med Tidi. 2. Gjer daa det du gjere! Starva trutt i Vin- garden min! Eg vil vera Løni di. Skriv, les, syng, teg, bed, sukka, halt ut som ein Mann i Motgonga! Det ævelege Livet er verdt alt dette, og endaa større Strid. Freden skal koma aa ein Dag som Herren veit, og daa skal det forkje vera Dag elder Naatt som det no er, men æevelegt Ljos, endelaus Bjartleife, fast Fred og trygg Kvila. Daa tarv du ikkje segja: Kvenn vil fria meg fraa denne Dauds-likamen? (Rom. 7, 24). Og helder ikkje tarv du ropa: Aa for ein Arming eg er, no er Pilgrims-ferdi mi vordi drygd! for Danden mun verda øydd og Sæla aldri endast; der mun ingjen Otte vera, men sæl Hugnad, og eit søtt og brifjet Samlag. 3. Aa, hedde du sett dei ufverve Krunorne aat dei heilage i Himelen, og fvat for ei Brifna dei fegnast ino dei, som ei Gong vaaro vanvyrde i denne Heimen og vordo reiknade fyre uverduge til dette Livet, hedde du fétt alt dette, so audmykte du deg sanneleg rabt i Dumba og ynskte helder aa vera alle undergjeven en aa vera sett yver ein einaste einn! Du sfylde daa helder ikkje traa etter glade Dagar i dette Livet, men helder fegnast til aa tola Trengsla fyre Guds Skuld, og meta det fyre største Baten aa verda uvyrd av Menneskja. 4. Aa, smakade dette deg rett og gjengje deg djupt<noinclude><references/></noinclude> mvz3mk5j53ec7ne2q2e1ssayq4qmm39 104 135250 317206 2026-04-16T15:40:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: til Hjartat, korso vilde du daa vaaga aa klaga ei einaste Gong? Skylde me ikkje tola alle Trengslorne fyre det ævelege Livet? Det er ikkje nokot litet aa tapa elder vinna Guds Rikje. Lyft difyre Aasjoni di til Himelen! Sjaa, korso eg og alle mine heilage med meg, fom hadde mykjet Strid her i Heimen, korso me no fegnast, no trøystast, no ero trygge, no kvila, og utan Ende skulo verda med meg i Rikjet til Fader min! {{c|48. Stykkjet.}} Um Ævorddømes Dagen og Trengslorn… 317206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til Hjartat, korso vilde du daa vaaga aa klaga ei einaste Gong? Skylde me ikkje tola alle Trengslorne fyre det ævelege Livet? Det er ikkje nokot litet aa tapa elder vinna Guds Rikje. Lyft difyre Aasjoni di til Himelen! Sjaa, korso eg og alle mine heilage med meg, fom hadde mykjet Strid her i Heimen, korso me no fegnast, no trøystast, no ero trygge, no kvila, og utan Ende skulo verda med meg i Rikjet til Fader min! {{c|48. Stykkjet.}} Um Ævorddømes Dagen og Trengslorne i dette Livet. 1. Aa for ein sæl Bustad i Rikjet der uppe! Aa, Ævorddømes bjartaste Dagen, som ingji Naatt myrkjer, men den høgste Sanningi stødt lyser upp! Dag som alltid er hugnadleg, alltid er trygg og aldri brigdest til det motvende! Aa, gjev denne Dagen alt skine uppaa oss, og alle desse timlege Tingi hedde fengjet ein Ende! Aat dei heilage lyser han nog med æveleg glinande Bjart leife, men aat oss, vaare Pilegrimar me ero aa Jordi, skin han berre fjerr og lifjom igjenom ein Spegjel. 2. Himels-borgararne vita, kor hugnadleg denna Dagen er; men dei utlæge Borni aat Eva sukka fyre det, at denne vaar Dag er beisk og langjam Desse Livs Dagarne ero faae og ille og fulle med Trengslor. Daa sulkar Menneskja seg med mange Synder, ballar seg inn i mange Fysnor, verd trengd med stor Otte, verd tjaadd med mange Sorgjer, verd burtturlad med mykji Nyfikna, legg seg upp i mange faafenge Ting, verd kringsett med mange Villor, verd mødd med mykjet<noinclude><references/></noinclude> ogwbd9lmcjwxifraz7079pst4haynon 104 135251 317207 2026-04-16T15:40:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Starv, verd tyngd med Freiftingar, veiknar med Loster, og verd tjonad med Trong. 3. Aa, naar skal desse Illendi endast? Naar skal eg verda friad fyre den usæle Syndar-trældomen? Naar, Herre, skal eg koma deg einsaman i Hug? Naar mun eg fullkomet kunna fegnast i deg? Naar mun eg faa vera utan alt Hindr i den sanne Fridomen, utan Byrder fyre Saal og Likam? Naar kjem vel den stød uge Freden, den uøydande og trygge Freden, den inn verde og utverde Freden, den faste Frede… 317207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Starv, verd tyngd med Freiftingar, veiknar med Loster, og verd tjonad med Trong. 3. Aa, naar skal desse Illendi endast? Naar skal eg verda friad fyre den usæle Syndar-trældomen? Naar, Herre, skal eg koma deg einsaman i Hug? Naar mun eg fullkomet kunna fegnast i deg? Naar mun eg faa vera utan alt Hindr i den sanne Fridomen, utan Byrder fyre Saal og Likam? Naar kjem vel den stød uge Freden, den uøydande og trygge Freden, den inn verde og utverde Freden, den faste Freden aa alle Sidor? Gode Jesus, naar skal eg standa aa sjaa deg? Naar skal eg faa skoda Brikna i Rikjet ditt? Naar verd du alt i alt aat meg? Aa, naar skal eg faa vera hjaa deg i Rikjet ditt som du heve skipat aat dine elskade fraa Ævord? Eg er forlaten og faatøk og framand i Fi enda-land, der det er Ufred kver Dagen, og itore Uheppor. 4. Trøysta meg i Utlægdi mi! Milda Sorgjerne mine! For all mi Lengting stend til deg, for alt det som verd bodet meg til Trøyst her i Heimen, er berre til Byrd aat meg. Eg ynskjer aa njota deg inderleg, men eg kann ikkje naa deg. Eg ynskjer aa hanga ved det himelske; men dei timlege Tingi og dei kjøtlege Lost erne som ikkje ero sigrade, tyngja meg. Med Anden vil eg vera yver alle Ting, men eg verd nøgd imot Viljen min til aa vera Kjøtet undergjeven. Soleis strider eg, min Arming, med meg sjølv og er vorden tyngjesam aat meg sjølv, med det Anden søkjer upp etter, Kjøtet ned etter.5. Aa, kvat lid eg ikkje innverdes, fyst eg i Anden skodar det himelske og so ein heil Muge av det kjøtlege<noinclude><references/></noinclude> r7upsqbgtabbvji1ldkvznebnccwsoy 104 135252 317208 2026-04-16T15:41:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: møter meg medan eg bed! Min, Gud gakk ikkje langt ifraa meg, og snu deg ikkje i Vreide burt ifraa Tenaren din! Lat Ljoni dine lysa, og send deim vida! Send ut Pilerne dine, at alle Hugskoti til Uvinen maa verda øydde! Samna Sinni mine til deg, og lat meg gløyma alle verdslege Tingi! Gjev, at eg radt kastar ifraa meg og uvyrder synduge Hugskot! Kom og hjelp meg du ævelege Sanning, at ingji Faafengd forfører meg! Kom, du himelske Søta, so maa all Lygn fly ifraa Andlitet… 317208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>møter meg medan eg bed! Min, Gud gakk ikkje langt ifraa meg, og snu deg ikkje i Vreide burt ifraa Tenaren din! Lat Ljoni dine lysa, og send deim vida! Send ut Pilerne dine, at alle Hugskoti til Uvinen maa verda øydde! Samna Sinni mine til deg, og lat meg gløyma alle verdslege Tingi! Gjev, at eg radt kastar ifraa meg og uvyrder synduge Hugskot! Kom og hjelp meg du ævelege Sanning, at ingji Faafengd forfører meg! Kom, du himelske Søta, so maa all Lygn fly ifraa Andlitet ditt! Forlat meg ogso, og gjev meg det etter av Misk unn, fyst eg kjem i Hug eitkvert annat en deg, naar eg bed! For eg gjeng i Sanning ved, at eg plagar mykjet aa verda forturlad. For eg er ofta ikkje der som eg stend elder sit med Likamen min, men eg er helder der som Tankarne mine føra meg. Og der er eg, som Tanken min er; og Tanken min er mest der, som det er som eg elskar. Eg kjem lett det i Hug, som av Natturi fegnar meg elder er vordet meg kjært av Vanen. 6. Difyre heve du, som er Sanning, sagt beint framm: Der som Skatten din er, der er og Hjartat ditt (Matt. 6, 21). Der eg elskar Himelen, tenkjer eg gjerna paa himelske Ting. Der eg elskar Heimen, gledst eg i Heimsens Heppa og syrgjer i Heimsens Uheppa. Elskar eg Kjøtet, so innbiller eg meg ofta kjøtlege Ting. Elskar eg Anden, gledst eg med aa tenkja paa andlege Ting. For kvat eg so elskar, talar og høyrer eg gjerna um desse Tingi og ber heim med meg Bilæti av deim. Men heppen er hann som fyre di Skuld, Herre, læt alle Skapningarne fara, som gjere Vald paa Natturi si og krossfester Kjøts-losterne med Eldigskapen aat Anden, so han med reinskat Samvit ofrar ei rein Bøn aat deg,<noinclude><references/></noinclude> qtk7n9zgd4a4l4dbhp7hvydsl4yi1ip 104 135253 317209 2026-04-16T15:41:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og verd verdug til aa vera med i Engla-foren, der som alt syndugt er utestengt baade innverdes og utverdes. 49. Stykkjet. Um aa traa etter eit ævelegt Liv, og kor store Godende det er lovat deim som strida. 1. Son, naar du kjenner, at Lengting etter det ævelege Livet verd inngjevi deg ovan, og du traar etter aa ganga ut or denne Likams-hytta, at du kann skoda Brikna mi utan Skugge av Skifting, so vikka Hjartat ditt, og tak imot denne heilage Inngjevnaden med all T… 317209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og verd verdug til aa vera med i Engla-foren, der som alt syndugt er utestengt baade innverdes og utverdes. 49. Stykkjet. Um aa traa etter eit ævelegt Liv, og kor store Godende det er lovat deim som strida. 1. Son, naar du kjenner, at Lengting etter det ævelege Livet verd inngjevi deg ovan, og du traar etter aa ganga ut or denne Likams-hytta, at du kann skoda Brikna mi utan Skugge av Skifting, so vikka Hjartat ditt, og tak imot denne heilage Inngjevnaden med all Traa! Gjev meste Takken aat den guddomlege Godhugen som heve slikt eit naadigt Samlag med deg, heimsøkjer deg so mildt, vekkjer deg so sterkt, reiser deg so mektigt, at du ikkje skal falla tilbaka til det jordlege med ditt eigjet Tyngje. For det er ikkje med din eigjen Tanke elder di eigjj Møda du fær dette, men det er ei Gaava berre av den høgste Naaden og den guddomlege Heimsøkjingi, at du kann ganga frammetter i Dygder og større Audmykt, og bu deg til aa strida i Frammtidi, og stræva aa hanga ved meg med heile Hjarta-traai di, og tena meg med brennande Ihuge. 2. Son, Elden brenn ofta, men Logen stig ikkje upp utan Røyk. Soleis brenna ogso sume av Lengting etter himelite Ting, og dei ero ikkje endaa frie fyre Freistingar av dei kjøtlege Losterne. Difyre gjera dei det ikkje so fullt reint til Guds Æra, naar dei so idugt ynskja nokot av honom. Slik er Traai di ofta, som du meinte vøre so ovleg sterk. For det er ikkje reint og fullkomet, som er sulkat med Sjølvnytte.<noinclude><references/></noinclude> e3u1sy18sxk6rkgqhlhpgs4noqwmsug 104 135254 317210 2026-04-16T15:41:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 3. Bed ikkje um det som er deg huggesamt og høvelegt, men det som er tekkjelegt og heidrslegt aat meg. For dømer du rett, daa byr du helder kjosa og fylgja mine Avgjerder en di Traaing og alt som du ynskjer. Eg veit kvat du traar etter og heve høyrt Sukk arne dine. Du vilde alt gjerna vera i Fridomen i Brikna til Guds Born, gledjast i dei ævelege Bustaderne og den himelske Fedra-heimen, full med Fegna. Men endaa heve ikkje denna Timen komet, for no er det ei onnor Tid… 317210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>3. Bed ikkje um det som er deg huggesamt og høvelegt, men det som er tekkjelegt og heidrslegt aat meg. For dømer du rett, daa byr du helder kjosa og fylgja mine Avgjerder en di Traaing og alt som du ynskjer. Eg veit kvat du traar etter og heve høyrt Sukk arne dine. Du vilde alt gjerna vera i Fridomen i Brikna til Guds Born, gledjast i dei ævelege Bustaderne og den himelske Fedra-heimen, full med Fegna. Men endaa heve ikkje denna Timen komet, for no er det ei onnor Tid, Strids-tidi, Møde-tidi og Røynsle-idi. Du ynskjer aa verda fylt med det høgste Godendet, men du fann ikkje faa det no. Eg er det; bida berre meg, segjer Herren, til dess Guds Rikje kjem. 4. Du lyt alt her aa Jordi verda røynd og øvd i mange Ting. Trøyst mun du sumtid faa, men den fulle Metten mun du ikkje finna. Vert difyre sterk og mektig baade i aa gjera og tola det som er Natturi imot. Du lyt iføra deg det nye Mennet og skapast um til ein annan Mann. Du lyt ofta gjera det du ikkje vil, og lata vera det du vil. Det som tekkjest andre, mun hava Frammgonga, men det som tekkjest deg, mun ikkje trivast vidare. Det andre segja, mun verda høyrt, det du segjer, mun inkje verda vyrdt. Andre muno beda, og faa, du mun beda, og ikkje faa. 5. Andre skulo verda mykjet metne i Manna-munnen, men dei skulo tegja um deg. Aat andre skulo dei tru detta elder hitt aa gjera, men um deg skulo dei døma, at du ikkje dugjer til nokot. Difyre mun Natturi di sumtid verda sutfull, og det er ikkje litet, um du kann bera det tagall. I dette og mange slike Ting plagar Herrens trune Tenar aa verda røynd, korso han heve lært aa<noinclude><references/></noinclude> aswhn6tmcovtluk3ae6850invuuw8rd 104 135255 317211 2026-04-16T15:42:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: neitta feg sjølv og brjota sin eigjen Vilje i alt. Det er varla nokot, som du treng so mykjet til aa døyda deg sjølv i, som aa sjaa og lida det som mistekkjest Viljen din, serleg naar det verd bodet deg aa gjera nofot som ikkje synest høva aat deg og vera litet gagn legt. Og av di du, naar du er under eit Yvervelde, ikkje vaagar aa setja deg imot den høgste Makti, synest det deg hardt aa ferdast etter som ein annan vittar og heilt aa gjeva fraa deg din eigjen Vilje.… 317211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>neitta feg sjølv og brjota sin eigjen Vilje i alt. Det er varla nokot, som du treng so mykjet til aa døyda deg sjølv i, som aa sjaa og lida det som mistekkjest Viljen din, serleg naar det verd bodet deg aa gjera nofot som ikkje synest høva aat deg og vera litet gagn legt. Og av di du, naar du er under eit Yvervelde, ikkje vaagar aa setja deg imot den høgste Makti, synest det deg hardt aa ferdast etter som ein annan vittar og heilt aa gjeva fraa deg din eigjen Vilje. 6. Men huga, Son, Alda av dette Starvet, kor braadt det endar og kor stor Løn det gjev! So tarv du ingji Sut hava fyre det, men du vil faa den meste Trøysti fyre Tolmødet ditt. For du vil stødt faa Viljen din framm i Himelen fyre det litle, som du no sjølv viljande gjev ifraa deg av din eigjen Vilje. For der skal du finna alt som du vil, alt som du kann ynskja. Der vil du hava god Raad paa alt godt utan Otte fyre aa missa det. Der vil din Vilje stødt vera eins med min, og du vil ikkje traa etter nokot framandt elder sermerkt. Der vil ingjen standa imot deg, ingjen klaga paa deg, ingjen hindra deg, ingjen standa deg i Vegen, men alt som du ynskjer vil radt vera der og nøgja all Traai di og metta henne heilt. Difyre vil eg gjeva deg Heidr fyre alt det Forfang du heve lidet, Pryda av Lov-ord fyre Sorg, og i Staden fyre det laakaste Sætet paa Jordi ein Hovdingftol i all Æve. Der skal Alda av Lydnaden synast, den møde same Boti skal fegnast, og den audmjuke Undergjevingi verda krynd i Brikna. 7. So bøyg deg audmjukt under alle, og sjaa ikkje nokot etter, kvenn som heve sagt elder bodet det. Men<noinclude><references/></noinclude> q01bawz7y3bk72agp5cmniswyvbr76q 104 135256 317212 2026-04-16T15:42:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lat det vera meste Suti di, anti Yvermannen din, elder einn som er yngre, elder Likjen din krev eitkvert av deg elder byd deg gjera nokot, at du daa tek alt upp til det beste, og strævar aa fullgjera det med ein rein Vilje. Lat den eine søkja dette, hin detta, den eine verda heidrad med dette, hin med detta, og verda lovad tusund Gongjer; men fegna du deg korkje i dette elder detta, men i det at du sjølv verd vanvyrd, og berre i mi Tægd og min Heidr. Dette maa du ynskj… 317212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lat det vera meste Suti di, anti Yvermannen din, elder einn som er yngre, elder Likjen din krev eitkvert av deg elder byd deg gjera nokot, at du daa tek alt upp til det beste, og strævar aa fullgjera det med ein rein Vilje. Lat den eine søkja dette, hin detta, den eine verda heidrad med dette, hin med detta, og verda lovad tusund Gongjer; men fegna du deg korkje i dette elder detta, men i det at du sjølv verd vanvyrd, og berre i mi Tægd og min Heidr. Dette maa du ynskja, at Gud stødt maa verda heidrad i deg, anti du so liver elder du døyr. {{c|50. Stykkjet.}} Um korso den trøystlanse Menneskja byr gjeva seg i Gnds Hond. 1. Herre Gud! heilage Fader, ver signad no og i all Æve! for alt gjeng etter som du vil, og det du gjere, er godt. Lat Sveinen din gledjast i deg, ikkje i seg, og inkje i nokon annan, for du aaleine er den sanne Fagnaden, du er Voni mi og Kruna mi, du er Gledi mi og Æra mi, Herre! Kvat heve Tenaren din annat en han heve fengjet av deg, og det utan si Verdskyld? Du eig alt som du heve gjevet og som du heve gjort. Eg er arm og heve havt Møda alt ifraa Ungdomen min, og Saali mi verd ofta sutfull til Taarer, og stundom verd ho endaa forturlad ved Lidingar, som hota henne. 2. Eg lengtar etter Fredar-fegna, og bed um Freden aat Borni dine, som verda matade av deg i Ljoset til Trøysti. Dersom du gjev Fred, dersom du læt heilag Fagnad strøyma inn, vil Saali di fyllast med Glede-<noinclude><references/></noinclude> 3b5ltrk17578w6astfct1ksaavq8kki 104 135257 317213 2026-04-16T15:42:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: song og verda hugvarm i Lovet ditt. Men um du dreg deg undan, som du so ofta plagar gjera, daa kann han ikkje fara aa Vegen aat Bod-ordi dine; men han maa daa helder falla aa Kne og slaa seg fyre Bringa, daa det ikkje er aat honom som det var i Gjaar og Fyrrdagen, daa Ljoset ditt skein yver Hovudet hans, og han vart skyld under Skuggen av Vengjerne dine imot Freisting arne, som trengja seg inn. 3. Rettvise Fader, du som er heilag og stødt er rosande! Timen er komen t… 317213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>song og verda hugvarm i Lovet ditt. Men um du dreg deg undan, som du so ofta plagar gjera, daa kann han ikkje fara aa Vegen aat Bod-ordi dine; men han maa daa helder falla aa Kne og slaa seg fyre Bringa, daa det ikkje er aat honom som det var i Gjaar og Fyrrdagen, daa Ljoset ditt skein yver Hovudet hans, og han vart skyld under Skuggen av Vengjerne dine imot Freisting arne, som trengja seg inn. 3. Rettvise Fader, du som er heilag og stødt er rosande! Timen er komen til aa røyna Tenaren din. Fader, du som er verd all Kjærleike! det er rett, at Tenaren din lid nokot fyre di Skuld i denne Stundi. Fader, du som stødt skylde verda heidrad, denn Timen er komen, som du fraa Ævord visste skylde koma, at Drengen din eit litet Bil skylde verda sigrad utverdes, men stødt liva hjaa deg innverdes! Eit litet Bil maa han verda uvyrd, audmykt, verda litet meten hjaa Menneskja, verda tjaadd med Verkjer og Trengslor, at han kann risa atter med deg til Morgonroden av det nye Ljoset, og verda heilagad i Himelen. Heilage Fader! du heve raadt det so av, du heve viljat det so, og det heve hendt, som du baud. 4. For dette er Naade imot Vinen din, at han lid og verd freistad i Verdi fyre Kjærleiken din, kor ofta, og av kvenn du daa læt det henda. Utan di Raadgjerd og di Forsjon og utan Grunn hendest inkje aa Jordi. Det er godt aat meg, Herre! at du heve audmykt meg, so eg fær kjenna dei rettvise Domarne dine og segjer ifraa meg alt Høgmod og all Aagonga av Hjartat. Det er gagnlegt aat meg, at Skomm heve løynt Andlitet mitt, at eg helder søkjer deg en Folk til aa trøysta<noinclude><references/></noinclude> mfgqykob742vdlmym8wq4wg0t24erdi 104 135258 317214 2026-04-16T15:43:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: meg. Eg heve ogso av di lært aa skjelva fyre den ugrenskande Domen din, som agar baade den rettvise og den gudlause, men ikkje utan Rett og Skil. 5. Takk have du, av di du ikkje heve spart Synd erne mine, men agat meg med eit tungt Ris, gjevet meg Verkjer og sendt meg Trengslor baade innverdes og utverdes. Det er inkje av alle Ting under Himelen, som kann trøysta meg, utan du Herre min Gud, den himelske Saala-lækjaren, som saarar og heilbrigder, nedrar til Helvitet o… 317214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>meg. Eg heve ogso av di lært aa skjelva fyre den ugrenskande Domen din, som agar baade den rettvise og den gudlause, men ikkje utan Rett og Skil. 5. Takk have du, av di du ikkje heve spart Synd erne mine, men agat meg med eit tungt Ris, gjevet meg Verkjer og sendt meg Trengslor baade innverdes og utverdes. Det er inkje av alle Ting under Himelen, som kann trøysta meg, utan du Herre min Gud, den himelske Saala-lækjaren, som saarar og heilbrigder, nedrar til Helvitet og upphøgjer atter, Agen din er yver meg, og jamvel Riset ditt skal læra meg. 6. Sjaa, kjære Fader! eg er i dine Hender og bøygjer meg under Riset av din Age. Slaa Ryggen min og Nakken min, at eg maa krøkja mitt eigjet Stridlynde under Viljen din. Gjer meg til ein hugvarm og aud mjuk Læresvein, liksom du plagar gjera godt, at eg kann ferdast etter som du vittar. Eg gjev meg fjølv til deg, og alt som mitt er, til Refsingi di, d'er beter aa verda refst her en sidan. Du veit alt og det einskilde, og inkje er løynt aat deg i Manna-samvitet. Fyrr nokot hendest, veit du kvat som skal hendast, og du tarv ikkje verda lærd elder minnast um det som hendest paa Jordi. Du veit kvat som er gagnlegt til Framgonga mi, og kor mykjet Trengsla tenar til aa reinska veg Synda-rusti. Gjer med meg etter den tæglege Viljen din, og rek meg ikkje burt fyre den syndfulle Livnaden min Skuld, som ingjen kjenner beter og greidare til en du. 7. Herre, gjev meg aa vita, kvat eg byr vita, og elska det som eg byr elska, og prisa det som tægjer deg best, og vyrda det som er kostarsamt fyre deg, og styggjast det som er ureint i dine Augo! Lat meg ikkje døma<noinclude><references/></noinclude> h8fkcdx6ds95pp4kryb9337ijchxwj9 104 135259 317215 2026-04-16T15:43:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: etter som det utverde Augat mitt ser, og ikkje segja Meiningi mi etter det som verd høyrt av Øyrat til den urøynde Mannen, men lær meg aa skilja vel imillom det fjaalege og det andlege i Domen min, og stødt yver alt aa søkja aa finna ut den tæglege Viljen din! 8. Dfta hava Mannsens Sansar Urett i Domen sin, og Heimsens Kjærastar verda svikne, av di dei berre elska det sjaalege. Kor mykjet betre er vel eit Menne av di at det verd meir vyrdt av eit annat Menne? Ein falst Man… 317215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>etter som det utverde Augat mitt ser, og ikkje segja Meiningi mi etter det som verd høyrt av Øyrat til den urøynde Mannen, men lær meg aa skilja vel imillom det fjaalege og det andlege i Domen min, og stødt yver alt aa søkja aa finna ut den tæglege Viljen din! 8. Dfta hava Mannsens Sansar Urett i Domen sin, og Heimsens Kjærastar verda svikne, av di dei berre elska det sjaalege. Kor mykjet betre er vel eit Menne av di at det verd meir vyrdt av eit annat Menne? Ein falst Mann narrar hin, ein faafeng hin, ein blind hin, ein veik hin, medan han lovar honom; og sanneleg sfjemmer han honom meir, medan han daarleg prisar honom. For so mykjet ein Mann er i dine Augo, so mykjet og iffje meir er han, sagde det audmjuke Heilagmennet Frans. {{c|51. Stykkjet.}} Um at me ljota vera annsame med laage Verk, naar me ero utan Styrkje til dei Verki som høgre ero. 1. Son min, du evler iffje allstødt halda ut i den brennande Lengtingi etter Dygder, og du kann iffje verda standande paa det høgste Stodings-ftiget, men det er stundom naudsynlegt, fyre det medgjevne Ukyndet, at du stig ned til dei lægre Tingi og ber Byrdi av dette ffryplege Livet, um det endaa sfylde vera imot din Vilje, og med Mistykkje. So lengje du ber den daudlege Lifamen, mun du kjenna Leida og eit tyngt Hjarta. Du maa ofta i Kjøtet sukka fyre Byrdi av Kjøtet, av di du iftje kann halda ved utan Avlaat med andlege Øvingar og gudlege Tankar.<noinclude><references/></noinclude> 9plg5datx85qq7iwol5ugerhaw7qy75 104 135260 317216 2026-04-16T15:44:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 2. Daa er det gagnlegt aat deg aa fly til laake og utverde Verk, og kvika deg upp med Godgjerder, og bida Koma mi og Heimsøkjingi fraa det høge og bera med Tolmod Utlægdi di og Turrleiken aat Anden din, til dess du verd heimsøkt av meg atter og verd friad fyre all Fæla. For eg vil laga det so, at du gløymer Møda di og nyt innverd Fred. Eg vil leggja opne fyre deg Engjerne til Skrifti, at du med vikkat Hjarta kann byrja ferdast paa Vegen til Bodi mine, og fegja: Lidi… 317216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2. Daa er det gagnlegt aat deg aa fly til laake og utverde Verk, og kvika deg upp med Godgjerder, og bida Koma mi og Heimsøkjingi fraa det høge og bera med Tolmod Utlægdi di og Turrleiken aat Anden din, til dess du verd heimsøkt av meg atter og verd friad fyre all Fæla. For eg vil laga det so, at du gløymer Møda di og nyt innverd Fred. Eg vil leggja opne fyre deg Engjerne til Skrifti, at du med vikkat Hjarta kann byrja ferdast paa Vegen til Bodi mine, og fegja: Lidingarne i denne Tidi ero infje vyrdande mot den ukomne Brikna, som skal verda openberrad i oss. (Rom. 8, 18). {{c|52. Stykkjet.}} Um at Menneskja ikkje aktar seg verd til Trøyst men helder til Refsing. 1. Herre, eg er ikkje verd Trøysti di elder nokor andleg Heimsøkjing; og difyre fer du rettvist med meg, naar du læt meg vera utan Hjelp og utan Trøyst. For kynne eg og fella Taarer i Mengd som Havet, so vøre eg endaa ikkje verd Trøysti di. Di er eg ikkje verd annat en Age og Refsing, av di eg so mykjet og so ofta heve argat deg og i mange Ting syndat svært. Naar eg daa med rett Skyn tenkjer etter Saki, er eg ikkje verd den minste Trøysti. Men du som er ein mild og miskunnsam Gud, og vil ikkje, at Verki dine skulo for gangast, at du kann syna Rikdomen av Godhugen din imot Miskunnar-kjeri, du verdugast aa trøysta Tenaren din yver alt Manna Maal. For dine Trøystar-ord ero ikkje som Folke-drøsor.<noinclude><references/></noinclude> 2474y3x321bcmw9nutz6ff5r561wrug 104 135261 317217 2026-04-16T15:44:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 2. Kvat heve eg gjort, Herre, at du vilde gjeva meg eikver himelst Trøyst? Eg kann iftje minnast eg heve gjort nokot godt, men eg heve ftødt havt Lyst til ilt og voret sein til aa betra meg. Sant er det, og eg kann ikkje neitta det. Talade eg annarleis, vilde du standa meg imot, og det vøre daa ingjen, som kynne verja meg. Kvat annat heve eg vel voret verd fyre Synderne mine en Helvitet og den ævelege Elden? Sanneleg, eg lyt standa ved, at eg er verd baade Haad og Skom… 317217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2. Kvat heve eg gjort, Herre, at du vilde gjeva meg eikver himelst Trøyst? Eg kann iftje minnast eg heve gjort nokot godt, men eg heve ftødt havt Lyst til ilt og voret sein til aa betra meg. Sant er det, og eg kann ikkje neitta det. Talade eg annarleis, vilde du standa meg imot, og det vøre daa ingjen, som kynne verja meg. Kvat annat heve eg vel voret verd fyre Synderne mine en Helvitet og den ævelege Elden? Sanneleg, eg lyt standa ved, at eg er verd baade Haad og Skomm, og er ikkje lenger verd aa væra meg imillom dei hugvarme Sveinarne dine. Og endaa det kann vera meg tungt aa høyra det, so vil eg daa fyre Sanningi Skuld vitna mot meg sjølv um Synderne mine, at eg lettare maa verda maatleg til aa faa Miskunni di. 3. Kvat skal eg segja, eg, som er skyldug og full med Skomm? Eg kann ikkje koma med annat Ljod en dette Ordet: Eg heve syndat, Herre, eg heve syndat! Miskunna deg yver meg, og forlat meg! Lat meg endaa hava eit litet Bil, at eg kann graata fyre Vesoldi mi, fyrr eg gjeng til det Landet som er myrkt og takt med Daudsens Skugge. Kvat krev du meir av ein skyldug og vesall Syndar, annat en han fyre Synderne sine skal audmykja seg med mykt Hjarta? I sann Angr og Hjarta-myksla verd Voni um Forlating fødd, det skjeplade Samvitet verd roat, Naaden som var tapad, kjem atter, Mennet verd livt mot Vreiden som kjem, og Gud og den angresame Saali møtast i ein heilag Kyss. 4. Ja, den audmjuke Hjarta-myksla til Synd er eit tæglegt Ofr aat deg, Herre, for det er ein mykjet søtare Ange fyre di Aasyn en brennande Røykjelse. (Salm. 51, 18, 19). Det er deg ein fyseleg Salve,<noinclude><references/></noinclude> ld54dbx1rwr4nip7yay0t1iil3kg9bx 104 135262 317218 2026-04-16T15:45:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: som du heve viljat, at dei heilage Føterne dine skylde verda salvade med (Luk. 7, 37); for du rek aldri fraa deg eit mykt og audmjukt Hjarta (Salm. 51). Der er Fristaden fyre Vreiden aat Fienden. Der verd det betrat og avtvegjet, som er illa gjort og heve sulkat Saali. {{c|53. Stykkjet.}} Um at Guds Naade ikkje verd gjeven til deim som ero hugade paa jordlege Ting. 1. Son, Naaden min er kostarsam, og han kann ikkje verda blandad med dei utverde Tingi elder jordlege… 317218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som du heve viljat, at dei heilage Føterne dine skylde verda salvade med (Luk. 7, 37); for du rek aldri fraa deg eit mykt og audmjukt Hjarta (Salm. 51). Der er Fristaden fyre Vreiden aat Fienden. Der verd det betrat og avtvegjet, som er illa gjort og heve sulkat Saali. {{c|53. Stykkjet.}} Um at Guds Naade ikkje verd gjeven til deim som ero hugade paa jordlege Ting. 1. Son, Naaden min er kostarsam, og han kann ikkje verda blandad med dei utverde Tingi elder jordlege Trøystingar. Du lyt difyre faa utor Vegen alle Hindr fyre Naaden, at han kann strøyma inn i Hjartat ditt! Søk deg ein løynd Stad, bu gjerna einslegt, traa ikkje etter Rødor med nokot Menne, men ausa helder ut Hjartat ditt fyre Gud i hugvarm Bøn, at du kann halda ein angren Hug og eit reint Samvit. Vyrd heile Verdi fyre inkje, og kora Aathug aat Gud helder en alle utverde Ting; for du kann ikkje baade hava Aathug aat meg, og med det same gledjast i kverve Ting. Du lyt skilja deg ifraa Kjenningarne og Vinerne dine og halda Hugen veg ifraa all timleg Trøyst. Soleis modar den heilage Per Apostelen og nidbed Kristi trune aa halda seg lik som Framandmenner og Utlendingar i denne Heimen (1 Per 2, 11). ð 2. Aa, kor stort eit Lit kann ikkje denn døy med, som ingji Traa etter nokon Ting i Verdi held atter. Men slikt eit Hjarta, som er friat fyre alt, kann ikkje den veike Saali hava, og det sanslege Mennet skynar<noinclude><references/></noinclude> ti4zsry2kpls5obutjw6jrlx765jb2m 104 135263 317219 2026-04-16T15:45:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikkje Fridomen til det innverde Mennet. Men der det i Sanning vil vera andlegt, daa lyt det skiljast baade ifraa deim som ero fjerr og deim som ero nær det, og ikkje vara seg meir fyre nokon en fyre seg sjølv. Sigrar du deg sjølv heilt, kann du lettare leggja alt annat under deg. Den fullkomne Sigren er aa vinna yver seg sjølv. For denn som heve Makt yver seg sjølv, so Sansleg domen hans er undergjeven Skynet, og Skynet lyder meg i alt, hann er sanneleg sin eigjen Styr… 317219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikkje Fridomen til det innverde Mennet. Men der det i Sanning vil vera andlegt, daa lyt det skiljast baade ifraa deim som ero fjerr og deim som ero nær det, og ikkje vara seg meir fyre nokon en fyre seg sjølv. Sigrar du deg sjølv heilt, kann du lettare leggja alt annat under deg. Den fullkomne Sigren er aa vinna yver seg sjølv. For denn som heve Makt yver seg sjølv, so Sansleg domen hans er undergjeven Skynet, og Skynet lyder meg i alt, hann er sanneleg sin eigjen Styrar og Heims ens Herre. 3. Vil du stiga so høgt upp, daa lyt du byrja mannsleg, og leggja Øksi aat Roti, at du kann aga og øyda den løynde uskaplege Traadomen etter deg sjølv og alle sermerkte og jordlege Godende. Av denne Syndi, at eit Menne uskapleg elskar seg sjølv, kjem mest alt som maa verda rivet upp med Rot. Er dette Illendet ei Gong vordet sigrat og yvervunnet, kjem det nog radt stor Fred og Ro. Men av di det er so faae som stræva fullt aa døyda seg sjølve, og som fullkomeleg ganga ut or seg sjølve, so verda dei endaa hangande i seg sjølve og kunna ikkje hevjast yver seg sjølve i Anden. Men denn som ynskjer aa ferdast fritt med meg, han lyt døyda alle dei ille og uskaplege Losterne sine, og ikkje hengja seg ved nokon Skapning med nokon Traadom elder serleg Kjærleike.<noinclude><references/></noinclude> sh68ixfx3nb2bwg416thdyjeaxpxmri 104 135264 317220 2026-04-16T15:46:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|54. Stykkjet.}} Um Skilnaden paa Rørslorne til Natturi og Naaden. 1. Son, marka vel Vendingarne til Natturi og Naaden, for dei fara aa reint motsnudde Vegjer og mykjet fint, og kann vandt verda skilde utan av eit and legt Menne, og einn som er upplyst innverdes. For alle traa etter det gode, og bera stødt fyre nokot godt i det dei segja og gjera; di verda mange daarade med nokot som skal vera godt. Natturi er sløg, og lokkar veg mange og daarar og svik deim, og r… 317220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|54. Stykkjet.}} Um Skilnaden paa Rørslorne til Natturi og Naaden. 1. Son, marka vel Vendingarne til Natturi og Naaden, for dei fara aa reint motsnudde Vegjer og mykjet fint, og kann vandt verda skilde utan av eit and legt Menne, og einn som er upplyst innverdes. For alle traa etter det gode, og bera stødt fyre nokot godt i det dei segja og gjera; di verda mange daarade med nokot som skal vera godt. Natturi er sløg, og lokkar veg mange og daarar og svik deim, og reiknar stødt seg sjølv fyre Maalet, men Naaden ferdest einfeldt, og gjeng undan all ill Læta; han heve ikkje Svik, men gjera alt trufast av Hjartat fyre Guds Skuld, som han til Slut kviler i. 2. Natturi vil ikkje gjerna døy, elder verda klembd, elder yvervunnen, elder undergjeven; helder ikkje vil ho sjølvviljande koma under nokon. Men Naaden strævar aa døyda seg sjølv, stend imot Sanslegdomen, vil gjerna vera undergjeven, ynskjer aa verda yvervunnen, vil ikkje bruka sin eigjen Fridom, elskar aa verda agad, traar ikkje etter aa umboda, men alltid aa liva og standa og vera under Gud, og er allstødt fyre Guds Skuld buen til aa bøygja seg audmjukt under alle Menne. Natturi starvar fyre sin eigjen Bate og gjev vel Gaum etter kvat Vinning ho kann faa av andre, men Naaden tenkjer ikkje paa kvat som maa vera til hans eigjet Gagn elder Bate, men helder kvat som maa vera til Bate aat mange. Natturi tek gjerna imot Æra og Heidr, men Naaden reiknar trufast all Æra og Brikna til Gud. 3. Natturi rædest Skomm og Mismæting, men<noinclude><references/></noinclude> nj9op9p1jhjwyg1pmspsrt4s39jvue5 104 135265 317221 2026-04-16T15:46:46Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Naaden er fegjen fyre aa verda hædd fyr Jesu Namn Skuld. Natturi likar Leta og likamsleg Kvild, men Naaden kann ikkje vera lat og triv gjerna Starvet. Natturi traar etter aa eiga Ting som ero sjeldsynde og fine, og vanvyrder det som er laakt og uviselegt, men Naaden fegnast med det som er uvandt og ugjævt; han mismæter ikkje det som er grovt, og forsakar ikkje aa ganga med gamle Klæde. Natturi ser etter det timlege, gledst med jordleg Vinning, syrgjer yver Tap og harm… 317221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Naaden er fegjen fyre aa verda hædd fyr Jesu Namn Skuld. Natturi likar Leta og likamsleg Kvild, men Naaden kann ikkje vera lat og triv gjerna Starvet. Natturi traar etter aa eiga Ting som ero sjeldsynde og fine, og vanvyrder det som er laakt og uviselegt, men Naaden fegnast med det som er uvandt og ugjævt; han mismæter ikkje det som er grovt, og forsakar ikkje aa ganga med gamle Klæde. Natturi ser etter det timlege, gledst med jordleg Vinning, syrgjer yver Tap og harm ast fyre eit lett Hædingsord, men Naaden aktar paa det ævelege, heng ikkje med det timlege, verd ikkje skjepl ad med aa tapa jordlege Ting, harmast ikkje fyre harde Ord; for hann heve sin Skatt og si Glede i Himelen, der som inkje forgjengst. 4. Natturi er girug, og tek helder en ho gjev, og elskar sitt eigjet serskilde, men Naaden er mild og gjæv, forsakar Sjølv-sjuke, er nøgd med faae Ting, og reiknar det fyre sælare aa gjeva en aa taka (Ap. Gj. 20, 35). Natturi dreg oss til Skapningen, til sitt eigjet Kjøt, til Faafengd, til Drøsor, men Naaden dreg til Gud og til Dygdi, forsakar Skapningen, flyr Verdi, hatar Holdsens Loster, gjeng ikkje ofta ut, og skjemmest fyre aa syna seg fyre Folk. Natturi tek gjerna imot utverd Trøyst, som ho kann kjenna sansleg Glede i, men Naaden søkjer aa verda trøystad i Gud einsaman og finna si Glede i det høgste Godendet yver alle sjaalege Ting. 5. Natturi gjere alt fyre sin eigjen Bate og Vinn ing; ho kann ikkje gjera nokot utan Løn, men vonar aa faa atter eitkvert lika so godt elder betre, elder Lov og Lynne med nokon fyre Godgjerderne sine, og ynskjer, at dei skulo vyrda mest hennar Gjerder og Gaavor. Men<noinclude><references/></noinclude> ehvo2uowphlxzjanzk7j1x7salelsyr 104 135266 317222 2026-04-16T15:47:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Naaden søkjer ingji timlege Ting og krev ikkje onnor Løn en Gud aaleine og ikkje meir av dei naudsynlege og timlege Tingi en som kann vera gagnlegt til aa faa det ævelege. 6. Natturi gledst fyre mange Viner og Kunningar, byrter seg av høgt Stand og gjæv Ætt, gjøler fyre Stor folf, rosar dei rike, og smeikjer Famningarne sine. Men Naaden elskar og Uvinerne sine og verd ikkje kaut av di han heve mange Viner, og vyrder korkje Stand elder Ætt, minder større Dygd er sa… 317222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Naaden søkjer ingji timlege Ting og krev ikkje onnor Løn en Gud aaleine og ikkje meir av dei naudsynlege og timlege Tingi en som kann vera gagnlegt til aa faa det ævelege. 6. Natturi gledst fyre mange Viner og Kunningar, byrter seg av høgt Stand og gjæv Ætt, gjøler fyre Stor folf, rosar dei rike, og smeikjer Famningarne sine. Men Naaden elskar og Uvinerne sine og verd ikkje kaut av di han heve mange Viner, og vyrder korkje Stand elder Ætt, minder større Dygd er sambundi med det. Han hjelper helder den faatøke en den rike, miskunnar seg meir yver den uskylduge en den mektige, fegnar seg med den sannsogolle, ikkje med den falske; han tel stødt dei gode til aa stræva etter større Naade-gaavor og fylgja etter Guds Son i Dygder. Natturi klagar radt, naar ho lyt tola einkver Trongen elder Tyngsla; Naaden toler med Uthald all Vanting. 7. Natturi tenkjer i alt berre paa seg sjølv, strider og ordast fyre seg sjølv einsaman; men Naaden reiknar alle Ting til Gud, som er fkyste Upphavet til alt, han reiknar inkje godt til seg sjølv, og høg modar seg ikkje, kivar ikkje, vil ikkje hævda si eigji Meining frammfyre andre Meiningar; i all sin Hug og alt sitt Vit gjev han seg under den ævelege Visdomen og den guddomlege Røynsla. Natturi traar etter aa vita Løyndardomar og høyra Tidender; ho vil gjerna synast Folket, og faa Greida paa mykjet gjenom Sans arne; ho ynskjer aa verda kjend og gjera slike Ting som kunna faa henne Lov og Undring. Men Naaden brygdest ikkje um aa høyra nytt elder nyfikjet, for alt dette heve Roti si i den gamle Syndar-bresten, av di<noinclude><references/></noinclude> smxguf6lusjyzhjdxajbhy9xvy52w12 104 135267 317223 2026-04-16T15:47:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: inkje er nytt elder varigt aa Jordi. Han lærer difyre aa tøyma Sansarne, lata vera faafeng Sjølvvyrdnad og Skrøyting, audmjukt aa løyna det som er verdt Lov og Ros, berre søkja rett Gagn og Guds Pris og Æra i alle Ting og all Kunnskap. Han vil ikkje at han sjølv skal verda lovad elder nokot av det som honom høyrer til, men ynskjer at Gud maa verda lovad i alle Gaavorne sine, han som gjev alt av berre Kjærleike. 8. Denne Naaden er eit yvernatturlegt Ljos og ei se… 317223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>inkje er nytt elder varigt aa Jordi. Han lærer difyre aa tøyma Sansarne, lata vera faafeng Sjølvvyrdnad og Skrøyting, audmjukt aa løyna det som er verdt Lov og Ros, berre søkja rett Gagn og Guds Pris og Æra i alle Ting og all Kunnskap. Han vil ikkje at han sjølv skal verda lovad elder nokot av det som honom høyrer til, men ynskjer at Gud maa verda lovad i alle Gaavorne sine, han som gjev alt av berre Kjærleike. 8. Denne Naaden er eit yvernatturlegt Ljos og ei serleg Guds Gaava, og er det rette Market paa dei utvalde, og eit Vedd paa den ævelege Sæla; han hev Mannen upp ifraa det jordlege til Kjærleike til himelske Ting, og gjere honom andleg i Staden fyre kjøtleg. Di meir Natturi difyre verd undergjeven og sigrad, di større Naade strøymer det inn; og det innverde Mennet verd dagleg med nye Heimsøkjingar nyad etter Guds Bilæte. {{c|55. Stykkjet.}} Um Synd-auken til Natturi, og um Krafti til den guddomlege Naaden. 1. Herre, min Gud, du som heve skapat meg etter ditt Bilæte og di Likning, gjev meg Naaden din, som du heve fynt meg er so stor og so naudsynleg til Frelsa, at eg maa vinna paa Kyndet mitt, som er so ovilt og dreg meg til Synd og Fordøming. For eg kjenner i Kjøtet Syndar-logi, som segjer imot Logi til Hugen min, og fører meg fangad til aa lyda Sanslegdomen i mange Ting (Rom. 7, 23.) Og eg kann ittje standa imot Losterne hans, minder den heilagaste Naaden din hjelper meg og renn glødande inn i Hjartat mitt.<noinclude><references/></noinclude> 587yc3bv7kmt1veh2ce2fl82c3gx8vr 104 135268 317224 2026-04-16T15:47:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 2. Eg treng Naaden din, og rif Naade, um eg skal sigra Natturi, som stødt er hugad paa ilt fraa Ung domen (1 Mos. 8, 21). For daa ho fyst er falli i Adam og er sulkad med Syndi, so heve Refsingi fyre denne Synd-auken komet yver alle Menne, so Natturi sjølv, som du skapade rett og god, no ikkje er annat en Lyti og Vesoldi til ei skjemd Nattur, av di Traadomarne hennar berre draga til ille og jordlege Ting, fyst dei faa raada seg sjølve. For den litle Styrkjen, som verd… 317224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2. Eg treng Naaden din, og rif Naade, um eg skal sigra Natturi, som stødt er hugad paa ilt fraa Ung domen (1 Mos. 8, 21). For daa ho fyst er falli i Adam og er sulkad med Syndi, so heve Refsingi fyre denne Synd-auken komet yver alle Menne, so Natturi sjølv, som du skapade rett og god, no ikkje er annat en Lyti og Vesoldi til ei skjemd Nattur, av di Traadomarne hennar berre draga til ille og jordlege Ting, fyst dei faa raada seg sjølve. For den litle Styrkjen, som verd atter, er berre liksom ein Gneiste gøymd i Oska. Og denne Styrkjen er det natturlege Vitet sjølv, som er kringsett med stor Døkkleike; det kann endaa døma um godt og ilt, og skilja sant og falskt, men er ikkje sterkt nog til aa fullgjera det som det lifar, og helver ikkje kann det njota det fulle Sannings-ljofet elder vera frisk i Traadomarne fine. 3. Difyre er det so, min Gud, at eg heve Lyst til Logi di etter den innverde Mannen, med det eg veit, at Bodi dine ero gode og rettvise og heilage og refsa alt ilt, og at me ljota fly Syndi. Men etter Kjøtet tenar eg Syndar-logi, med det eg helder lyder Sansleg domen en Vitet. Di er det so, at det ligg nær aat meg aa vilja det gode, men eg evler ikkje fullgjera det. Di ætlar eg ofta gjera mykjet godt, men med det eg vantar Naaden til aa hjelpa Veikskapen min, so vik eg naar eg røyner eit lett Motstand, og svik. Di er det so, at eg veit Vegen til Fullkomenskap og ser greidt nog kvat det er eg byr gjera, men eg er tyngd under Byrdi av mitt eigjet Ukynde, so eg kann ikkje risa til dei Tingi, som ero meir fullkomne. 4. Aa, Herre, kor ovleg naudsynleg er ikkje Naaden<noinclude><references/></noinclude> skkxlgjjyxtn2710ndrrjp5h4c31e7b 104 135269 317225 2026-04-16T15:48:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: din fyre meg til aa byrja med det gode, ganga framm etter i det, og fullgjera det! For utan honom kann eg inkje gjera, men eg kann gjera alle Ting i deg, naar Naaden din styrkjer meg. Aa, du sanneleg himelske Naade, utan deg er all Verdskyldi vaar intje, og Gaav orne til Natturi sjølv ero metande fyre inkje! Ikkje Kunstrar, ikkje Rikdomar, ikkje Fegra elder Styrkje, ikkje Vit elder Ordhegd ero nokot verde fyre deg Herre, utan Naade! For Gaavorne til Natturi faa baade d… 317225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>din fyre meg til aa byrja med det gode, ganga framm etter i det, og fullgjera det! For utan honom kann eg inkje gjera, men eg kann gjera alle Ting i deg, naar Naaden din styrkjer meg. Aa, du sanneleg himelske Naade, utan deg er all Verdskyldi vaar intje, og Gaav orne til Natturi sjølv ero metande fyre inkje! Ikkje Kunstrar, ikkje Rikdomar, ikkje Fegra elder Styrkje, ikkje Vit elder Ordhegd ero nokot verde fyre deg Herre, utan Naade! For Gaavorne til Natturi faa baade dei gode og dei ille, men denn Gaava som er serleg fyre dei ut valde, det er Naaden elder Kjærleiken, og dei som ero merkte med henne, dei ero metne verduge til ævelegt Liv. So frammifraa rik er denne Naaden, at korkje Spaadoms-gaava elder Makt til aa gjera Undr elder nokor Syn, kor høg ho endaa kann vera, er nokot vyrd ande utan honom. Ja, korkje Tru, elder Von, elder nokor Dygd er deg tægleg utan Kjærleike og Naade. 5. Aa, du sælaste Naade, som gjere dei faatøke i Anden rike paa Dygder, og denn som er rik paa mange gode Ting audmjuk av Hjartat! Kom, stig ned til meg, fyll meg aarla med Trøysti di, at ikkje Saali mi skal ormekta fyre Modleike og Saalar-toste! Eg bed til deg, Herre, at eg maa finna Naade fyre Augo dine, for Naaden din er nog aat meg, um eg endaa lyt umbera det andre som Natturi traar etter. Um eg endaa verd freistad og trengd med mange Mødor, so vil eg ikkje daa rædast nokot ilt, naar Naaden din er med meg. Du er Styrkjen min; han gjev meg Raad og Hjelp. Han er mektigare en alle Uvinerne mine, og visare en alle Vismennerne. 6. Han er Herren, Sannings-herren, Trengsle-<noinclude><references/></noinclude> hlc37es1yjpp46uhhl13qbfsv625q5d 104 135270 317226 2026-04-16T15:49:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: trøysti, Aga-læraren, Hjarta-ljoset, Sorga-sigraren, Rædsle burt-takaren, Aahugar-amma, Taare-moderi. Kvat er eg annat utan Naaden en eit turt Stykkje Tre, og ei gagnlaus Grein, til aa kasta burt? Lat difyre, Herre, Naaden din stødt baade ganga fyre meg og fylgja meg, og stendigt gjera meg idug til gode Verk, gjenom Jesus Kristus, Son din! Amen. {{c|56. Stykkjet.}} Um at me byr forsaka oss sjølve, og fylgja etter Kristus med Krossen. 1. Son, so mykjet du kann ganga… 317226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>trøysti, Aga-læraren, Hjarta-ljoset, Sorga-sigraren, Rædsle burt-takaren, Aahugar-amma, Taare-moderi. Kvat er eg annat utan Naaden en eit turt Stykkje Tre, og ei gagnlaus Grein, til aa kasta burt? Lat difyre, Herre, Naaden din stødt baade ganga fyre meg og fylgja meg, og stendigt gjera meg idug til gode Verk, gjenom Jesus Kristus, Son din! Amen. {{c|56. Stykkjet.}} Um at me byr forsaka oss sjølve, og fylgja etter Kristus med Krossen. 1. Son, so mykjet du kann ganga ut or deg sjølv, so mykjet skal du kunna ganga inn i meg. Liksom det verkar innverd Fred, at einn inkje ynskjer av utverde Ting, soleis sambind det oss med Gud, at me forlata oss sjølve. Eg vil, at du skal læra fullt aa forsaka deg sjølv i min Vilje, utan Motsegn og Klaga. Fylg meg, eg er Vegen og Sanningi og Livet (Jo. 14, 16). Utan Veg kann einn ikkje fara, utan Sanning kann einn inkje skyna, utan Liv kann einn ikkje liva. Eg er Vegen som du lyt fylgja, Sanningi som du lyt tru, Livet som du lyt vønast. Eg er den beinaste Vegen, den høgste Sanningi, det rette Livet, det sæle Livet, det uskapade Livet. Helb du ut aa Vegen min, skal du faa kjenna Sanningi, og Sanningi skal frigjera deg og du skal faa ævelegt Liv. 2. Vil du ganga inn til Livet, so halt Bod-ordi (Matt. 19, 17)! Vil du kjenna Sanningi, tru daa meg! Vill du vera fullkomen, sel daa alt du heve (Luk. 9, 17). Vil du vera Læresveinen min, so forsaka deg sjølv! Vil<noinclude><references/></noinclude> q25smbrrf6vlhdef2w3tfyjccaosqjs 104 135271 317227 2026-04-16T15:49:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: du eiga det fæle Livet, vanvyrd daa dette nærverande Livet! Vil du verda upphøgd i Himelen, audmyk deg daa i Heimen! Vil du rikja med meg, ber daa Krossen med meg! For berre Krossens Tenarar finna Vegen til Sæla og rett Ljos. 3. Herre Jesus, av di Vegen din er so trong, og Verdi mismæter honom, so gjev meg aa fylgja deg og mismæta Verdi! For Sveinen er ikkje høgre en Herren sin, og helder ikkje Næmingen yver Meistaren (Matt. 10, 24). Lat Tenaren din verda øvd i Li… 317227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>du eiga det fæle Livet, vanvyrd daa dette nærverande Livet! Vil du verda upphøgd i Himelen, audmyk deg daa i Heimen! Vil du rikja med meg, ber daa Krossen med meg! For berre Krossens Tenarar finna Vegen til Sæla og rett Ljos. 3. Herre Jesus, av di Vegen din er so trong, og Verdi mismæter honom, so gjev meg aa fylgja deg og mismæta Verdi! For Sveinen er ikkje høgre en Herren sin, og helder ikkje Næmingen yver Meistaren (Matt. 10, 24). Lat Tenaren din verda øvd i Livet ditt, for der er Frelsa mi, og rett Heilagdom! Det eg les elder høyrer utan detta, det kann korkje kvika meg elder gledja meg fullt. 4. Son, du veit alle desse Ting, og heve leset deim, du skal verda sæl um du fullgjere beim. Denn som heve Bod-ordi mine, og held deim, hann er det som elskar meg, og eg vil elska honom, og openberrast fyre honom, og eg vil lata honom sitja med meg i min Fad ers Rikje (Jo. 14, 21). 5. Herre Jesus, liksom du heve sagt og lovat det, soleis hende det og, og det vere meg til Verdskyld! Eg heve tekjet imot Krossen, eg heve tekjet imot honom av di Hond. Eg vil bera honom, og eg vil bera honom alt til Dauden, etter som du heve lagt det paa meg. I Sanning, Livet til ein god Munk er ein Kross; men det er ein Kross som fører honom til Paradis. Me hava byrjat, me maa ikkje ganga tilbaka og ikkje lata av. 6. Lat oss daa, Brøder, ganga frammetter saman! Jesus vil vera med oss. Fyre Jesus Skuld hava me tekjet denne Krossen; lat oss fyre Fesus Skuld halda ut i honeom! Han vil vera Hjelparen vaar, som er Før aren vaar og Fyregangs-mannen vaar. Sjaa, Kongen<noinclude><references/></noinclude> 068iaw3e7bqi6mljb0y6ug01fu793sn 104 135272 317228 2026-04-16T15:50:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vaar gjeng fyre oss, han vil strida fyre oss! Lat oss fylgja honom mannsleg; lat ingjen rædast Skræmor! Lat oss vera reiduge til aa døy mannsleg i Stridet, og ikkje lata Frægdi vaar skjemmast ut, med det me fly fraa Krossen! {{c|57. Stykkjet.}} Um at ein ikkje maa verda reint hugbroten, um einn fer vilt i eitkvert. 1. Son, Tolmod og Audmykt i Motgonga tekkjest meg meir, en stor Trøyst og Aahug i Medgonga. Kvi verd du sturen, fyst dei segja deg imot i einkver Smaa t… 317228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vaar gjeng fyre oss, han vil strida fyre oss! Lat oss fylgja honom mannsleg; lat ingjen rædast Skræmor! Lat oss vera reiduge til aa døy mannsleg i Stridet, og ikkje lata Frægdi vaar skjemmast ut, med det me fly fraa Krossen! {{c|57. Stykkjet.}} Um at ein ikkje maa verda reint hugbroten, um einn fer vilt i eitkvert. 1. Son, Tolmod og Audmykt i Motgonga tekkjest meg meir, en stor Trøyst og Aahug i Medgonga. Kvi verd du sturen, fyst dei segja deg imot i einkver Smaa tingen? Um det vøre meir, skylde du likvel ikkje hava latet deg røyva. Men lat det no vera; det er ikkje fyste Gongi, ikkje nytt, og det verd ikkje siste Gongi, um du liver lengje. Du er sterk nog, so lengje inkje gjeng deg imot; du kann ogso gjeva gode Raader og kveikja andre med Ordi dine, men naar ei braad Trengsla kjem til Dyri di, so vantar du Raad og Styrkje. Marka, kor stor Vesoldi di er, som du ofta kann kjenna i smaae Vandar. Det verd daa gjort til Frelsa di, fyst dette elder annat slikt timest deg. 2. Jaga det ut or Hjartat ditt det beste du kann, og heve det endaa rinet paa deg, so byr du daa ikkje lata det hugstela elder hefta deg lengje. Ber det i minsto tolmødeleg, naar du ikkje kann taka mot det med Glede. Um du endaa ikkje gjerna høyrer det og kjenner Uvilje i deg, so styr deg daa og tol ikkje, at nokot gjeng ut or Munnen din, som kann arga dei veike! Denn Uroi, som<noinclude><references/></noinclude> 66sw68df6sctc4tfc876594rzyhv2qe 104 135273 317229 2026-04-16T15:50:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: er vakt i deg, verd snart staggad, og den innverde Verken søtnar ved Naaden som kjem atter. Eg liver endaa, segjer Herren, og eg er buen til aa hjelpa deg og trøysta deg meir en fyrr, fyst du berre heve Lit til meg, og med Aahug kallar paa meg. 3. Vert rolegare i Hugen, og bu deg til aa tola meir! Det er ikkje alt til inkjes, um du ofta kjennest trengd elder hardt freistad. Du er eit Menne og ikkje Gud, du er Kjøt og ingjen Engjel. Korso skylde du stødt kunna halda u… 317229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er vakt i deg, verd snart staggad, og den innverde Verken søtnar ved Naaden som kjem atter. Eg liver endaa, segjer Herren, og eg er buen til aa hjelpa deg og trøysta deg meir en fyrr, fyst du berre heve Lit til meg, og med Aahug kallar paa meg. 3. Vert rolegare i Hugen, og bu deg til aa tola meir! Det er ikkje alt til inkjes, um du ofta kjennest trengd elder hardt freistad. Du er eit Menne og ikkje Gud, du er Kjøt og ingjen Engjel. Korso skylde du stødt kunna halda ut i det same Dygdar-standet, daa korkje Engjelen i Himelen, elder den fyste Mannen i Paradis kunne? Eg er det som reiser upp og frelser dei hugbrome, og dei som kjenna Vesoldi si, deim hev eg til den guddomlege Brikna di. 4. Herre, velsignat vere dette Ordet ditt, som er søtare aat Munnen min en Huning og Hunings-kaka (Salm. 119). Kvat skylde eg gjera i so store Trengslor og Rædslor, der du ikkje kveitte meg med det heil age Ordet ditt? Fyst eg no berre eikver Gongi rekk framm til Frelse-hamnen, kvat brygdest eg daa um kvat og kor mykjet eg heve lidet? Gjev meg ein god Ende, gjev meg ei sæl Utgonga or denne Heimen! Tenk paa meg, min Gud, og før meg aa den rette Vegen til Rikjet ditt! Amen. {{c|58. Stykkjet.}} Um at me ikkje byr gruna paa for høge Ting og paa Guds løynde Raader. 1. Son, akta deg fyre aa ordast um høge Ting og um Guds løynde Raader, kvi denne Mannen verd<noinclude><references/></noinclude> 9lfwwzseyyjm87z2xzyl7rw2z9c275o 104 135274 317230 2026-04-16T15:51:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: forlaten soleis, og denna heve fengjet so stor Naade; kvi den eine verd so hardt plaagad og hin so ovleg upphøgd! Desse Tingi ganga yver alt Manna-skyn og inkje Vit og inkje Ordskifte rekk til til aa grunda ut Guds Domar. Naar difyre Uvinen gjev deg slikt nokot inn, elder og eitkvert nyfikjet Menne grev etter det, so svara liksom Spaamannen: Du er rettvis, Herre, og Domarne dine ero rette (Salm. 119, 137) og det: Herrens Domar ero sanne og rettast sjølve (Salm. 15, 10… 317230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>forlaten soleis, og denna heve fengjet so stor Naade; kvi den eine verd so hardt plaagad og hin so ovleg upphøgd! Desse Tingi ganga yver alt Manna-skyn og inkje Vit og inkje Ordskifte rekk til til aa grunda ut Guds Domar. Naar difyre Uvinen gjev deg slikt nokot inn, elder og eitkvert nyfikjet Menne grev etter det, so svara liksom Spaamannen: Du er rettvis, Herre, og Domarne dine ero rette (Salm. 119, 137) og det: Herrens Domar ero sanne og rettast sjølve (Salm. 15, 10). Domarne mine skal einn ottast, ikkje grenska, av di dei ero uskynande fyre Mannavitet. 2. Gruna helder ikkje paa Verdskyldi til Heilag menni, elder ordast um henne, kort den eine heve voret heilagare en hin, elder kvenn som størst er i Himerikje. Slikt verkar ofta Kiv og gagnlaus Kjekling, nører ogso Høgmod og faafeng Æra; av det ris Ovund og Uvin skap, med di einn høgmodigt søkjer aa gjeva det eine Heilagmennet Fyremunen, hin eit annat. Men det, aa vilja vita og grunda ut slikt nokot som dette, ber ingji Alda, men mistekkjest helder dei heilage; for eg er ikkje Gud fyre Tvidrag, men fyre Fred, og denne Freden ligg meir i sann Audmykt en i Sjølv-upphøgjing. 3. Sume verda dregne med varm Kjærleike til dette elder detta, gjenom eit sterkare Tildrag; men dette Tildraget er helder holdlegt en guddomlegt. Eg er det som heve skapat alle dei heilage; eg heve gjevet deim Naade, eg heve veitt deim Æra. Eg veit Verdskyldi til kver einaste einn av deim, eg er fyrekomen deim med Velsignaderne av Søtleiken min. Eg heve kjent mine kjære fyre Skapingi, eg heve valt dei ut or Heimen, det er ikkje dei som fyst hava valt meg. Eg heve kallat<noinclude><references/></noinclude> cgdsx5v2zozsskbg8lj7o1y7gss5pm1 104 135275 317231 2026-04-16T15:51:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: deim med Naaden min, og dregjet deim til meg med Miskunni mi; eg heve ført deim igjenom mangfelde Freist ingar. Eg heve sett gjæv Trøyst i deim, eg heve gjevet deim Uthelde, eg heve krynt Tolmødet deira. 4. Eg kjenner den fyste og den seinste, eg fatar um deim alle med umetande Kjærleike. Eg er lovande i alle Heilagmenni mine, eg byr verda velsignad yver alle Ting, og ærad i kver einn av deim som eg heve heidrat so høgt og valt ut i Fyrevegen, utan nokor deira Verd… 317231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deim med Naaden min, og dregjet deim til meg med Miskunni mi; eg heve ført deim igjenom mangfelde Freist ingar. Eg heve sett gjæv Trøyst i deim, eg heve gjevet deim Uthelde, eg heve krynt Tolmødet deira. 4. Eg kjenner den fyste og den seinste, eg fatar um deim alle med umetande Kjærleike. Eg er lovande i alle Heilagmenni mine, eg byr verda velsignad yver alle Ting, og ærad i kver einn av deim som eg heve heidrat so høgt og valt ut i Fyrevegen, utan nokor deira Verdskyld fyrr. Kver denn som vanvyrder ein av dei minste av Heilagmenni mine, hann heidrar ikkje den største, for eg heve skapat baade den litle og den ftore. Og denn som avhallar einkver av dei heilage, hann av hallar meg med og alle dei andre i Himerikje. Dei ero alle eitt gjenom Kjærleiks-bandet: dei tykkja eitt og vilja eitt og elska alle kverandre. 5. Og dessutan (og det er endaa mykjet høgre) elska dei meg alle meir en seg sjølve og sin eigjen Verd leike. For med det dei ero upphøgde yver seg sjølve, og dregne ut yver all Sjølvkjærleike, ganga dei heilt upp i Kjærleiken til meg, og i meg njota dei ogso Kvild. Der er det inkje, som kann draga deim burt ifraa meg, elder tyngja deim, av di dei ero fulle med æveleg Sann ing, og gløda av Elden aat ein usløkkjande Kjærleike. Lat difyre dei kjøtlege og sanslege Menni tegja um Standet, aat Heilagmenni dei som ikkje kunna elska annat en si eigji Lyst. Dei taka og gjeva etter som dei hava Hug til, ikkje etter som det tekkjest den ævelege Sanningi. 6. J mange heve det Roti si i Faakunna, mest i deim som ero litet upplyste, og som sjeldan kunna elska nokon med fullkomen andleg Kjærleike. Dei verda enn<noinclude><references/></noinclude> 3ltbejjswhd4bmk4e1savsl6ocqw9ki 104 135276 317232 2026-04-16T15:52:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mykjet dregne etter sin natturlege Hug, elder med menneskjeleg Vinskap til den eine elder hin, og dei drøyma um, at det maa vera likeins i Himelen som dei hava det her nedre. Men det er eit umælande Rom imillom det som dei ufullkomne tenkja, og det som upplyste Menner skoda ved Openberringi ovantil. 7. Vara deg difyre, Son min, fyre aa grunda nyfikjet paa det som gjeng yver Skynet ditt, men jakta og stræva helder etter, at du kann koma inn i Himerikje endaa som den l… 317232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mykjet dregne etter sin natturlege Hug, elder med menneskjeleg Vinskap til den eine elder hin, og dei drøyma um, at det maa vera likeins i Himelen som dei hava det her nedre. Men det er eit umælande Rom imillom det som dei ufullkomne tenkja, og det som upplyste Menner skoda ved Openberringi ovantil. 7. Vara deg difyre, Son min, fyre aa grunda nyfikjet paa det som gjeng yver Skynet ditt, men jakta og stræva helder etter, at du kann koma inn i Himerikje endaa som den laakaste! Og um endaa nokon visste kvenn som vøre heilagare en hin, elder vyrde meten fyre større i Himerikje, kvat batade so denne Kunnskapen honom, minder han etter dette Næmet audmyktest fyre meg og reiste seg uppatter til større Lov fyre Namnet mitt? Denn tægjer helder Gud, som tenkjer paa kor store Synderne og laake Dygderne hans ero, og kor fjerr han endaa er ifraa Fullkomenskapen til dei heilage, en denn som ordast um kvenn av deim som er størst elder minst. Det er beter aa aakalla dei heilage med hugvarme Bøner og Taarer, og med ein audmjuk Hug beda um dei gjæve Fyrebønerne deira, en med faafeng Nyfikna aa gruna paa det som er løynt hjaa deim. 8. Dei heilage ero vel og fullkomeleg nøgde, vilde berre Folk vera so nøgde og tegja seg med sine tome Drøsor. Dei rosa seg ikkje av si eigji Verdskyld, av di dei inkje reifna seg sjølve til goda, men alt meg, eg som heve gjevet deim alt av min endelause Kjærleike. Dei ero fulle med so stor ein Kjærleike til Gud og so rik Glede, at dei ikkje vanta nofor Æra elder kunna hava Skort paa nokor Lukka. Alle heilage ero di høgre i Brikna, di audmjukare dei ero i seg sjølve, og di næm-<noinclude><references/></noinclude> 924j3uj9bb659igjqvejyeeiu6dk4p9 104 135277 317233 2026-04-16T15:52:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: are meg dei ero, di kjærare ero dei. Difyre les du i Skrifti, at dei kasta Krunorne sine fyre Gud og falla paa Andlitet sitt fyre Lambet og tilbeda honom som liver i Æve etter Æve (Openb. 4, 10; 5, 8, 14). 9. Mange spyrja: kvenn er størst i Guds Rikje? og vita daa ikkje, um dei sjølve ero verduge til aa verda reiknade med dei laakaste. Det er stort endaa aa vera den minste i Himelen, der som alle ero store! for alle skulo dei verda kallade og vera Guds Born. Den laak… 317233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>are meg dei ero, di kjærare ero dei. Difyre les du i Skrifti, at dei kasta Krunorne sine fyre Gud og falla paa Andlitet sitt fyre Lambet og tilbeda honom som liver i Æve etter Æve (Openb. 4, 10; 5, 8, 14). 9. Mange spyrja: kvenn er størst i Guds Rikje? og vita daa ikkje, um dei sjølve ero verduge til aa verda reiknade med dei laakaste. Det er stort endaa aa vera den minste i Himelen, der som alle ero store! for alle skulo dei verda kallade og vera Guds Born. Den laak aste skal verda som tusund, og ein Syndar paa hundrad Aar skal døy (Es. 60, 22; 65, 20). For daa Lære sveinarne spurde: kvenn er størst i Himerikje, fengo dei til Svar: minder de umvenda dykk og verda som Born, kunna de ikkje sleppa inn i Himerikje. Denn difyre, som audmykjer seg som eit Barn, hann er størst i Himerikje (Matt. 18, 14). 10. Tvi deim som ikkje verdugast gjerna audmykja seg som smaae Born! For Himels-dyri er laag og læt deim ikkje sleppa inn. Tvi dei rike som hava Trøysti si her nedre, for naar dei faatøke skulo ganga inn i Guds Rikje, skulo dessa verda standande kveinande utanfyre. Fegne dykk, de audmjuke, og gledje dykk, de faatøke, for bytt høyrer Guds Rikje til, der de annars ferdast i Sanning. {{c|59. Stykkjet.}} Um at me skulo setja alt Litet vaart og all Voni vaar til Gud einsaman. 1. Herre, kvat er Litet mitt, som eg heve i dette Livet? elder kvat er meste Trøysti mi av alt som synest<noinclude><references/></noinclude> njfwmupjxxbkvr6rfvmzc07vc7y8gja 104 135278 317234 2026-04-16T15:53:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: under Himelen? Er det ikkje du, min Herre og Gud, som Miskunni di er uteljande? Kvar kynne det vera godt aat meg utan deg? elder naar kynne det vera illa med meg, fyst du er til Stadar? Eg vil helder vera faatøk fyre di Skuld, end rik utan deg. Eg kys helder aa vera framand med deg aa Jordi, en eiga Himelen utan deg. Der du er, er Himelen, og der du ikkje er, er Daude og Helvite. Etter deg lengtar eg, og difyre lyt eg sukka og ropa etter deg og bønsøkja deg. Endeleg ka… 317234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>under Himelen? Er det ikkje du, min Herre og Gud, som Miskunni di er uteljande? Kvar kynne det vera godt aat meg utan deg? elder naar kynne det vera illa med meg, fyst du er til Stadar? Eg vil helder vera faatøk fyre di Skuld, end rik utan deg. Eg kys helder aa vera framand med deg aa Jordi, en eiga Himelen utan deg. Der du er, er Himelen, og der du ikkje er, er Daude og Helvite. Etter deg lengtar eg, og difyre lyt eg sukka og ropa etter deg og bønsøkja deg. Endeleg kann eg ikkje setja fullt Lit til nokon, som kann hjelpa meg med det naudsynlege til rette Tid utan berre til deg, min Gud. Du er Voni mi, du er Litet mitt, du er Trøyst aren min, og den truaste yver alle. 2. Alle søkja sin eigjen Bate, men du tenkjer berre paa Frelsa og Frammgonga mi, og lagar alt til det beste fyre meg. Um du endaa læt meg koma i mange Freist ingar og Motgongor, so skipar du alt til mitt Gagn, du som plagar røyna dine kjære paa tusund Maatar. Og i besfe, Røyningarne byr du ikkje minder verda elskad og lovad, en um du fyller meg med himelsk Trøyst. 3. Difyre set eg all Voni mi og Litet mitt til deg, Herre Gud! paa deg legg eg all Trengsla og Fæla mi, for eg tykkjer det er veikt og ustadigt alt det som eg ser utanfyre deg. For korkje kunna mange Viner gagna, elder mektige Hjelpemenner stydja meg, elder kloke Raad gjevarar gjeva eit gagnlegt Svar, elder Bøkerne til dei lærde gjeva Trøyst, elder nokon kostarsam Skatt fria meg, elder nokon løynd og ljuvleg Stad tryggja meg, naar ikkje du sjølv er der og styrkjer og hjelper og trøystar og lærer og ver meg. 4. For alt som synest vera til Freden vaar og til<noinclude><references/></noinclude> 2rfalw4q5ihxeu2o0n8nu1wlingejit 104 135279 317235 2026-04-16T15:53:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Lukka vaar, er infje, der du er burte, og det ber i Sanning ingji Lukka med seg. Difyre er du Kjelda til alt godt, Livsens Høgd, Visdoms-dypti, og aa stola seg paa deg yver alle Ting er den sterkaste Trøysti fyre Sveinarne dine. Til deg lyfter eg upp Augo mine, til deg set eg all Voni mi, du min Gud, Fader til all Mis kunn! Velsigna og heilaga Saali mi med himelsk Vel signad, at ho kann verda den heilage Bustaden din og Sætet fyre di ævelege Æra, og lat inkje verda fun… 317235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Lukka vaar, er infje, der du er burte, og det ber i Sanning ingji Lukka med seg. Difyre er du Kjelda til alt godt, Livsens Høgd, Visdoms-dypti, og aa stola seg paa deg yver alle Ting er den sterkaste Trøysti fyre Sveinarne dine. Til deg lyfter eg upp Augo mine, til deg set eg all Voni mi, du min Gud, Fader til all Mis kunn! Velsigna og heilaga Saali mi med himelsk Vel signad, at ho kann verda den heilage Bustaden din og Sætet fyre di ævelege Æra, og lat inkje verda funnet i dette ditt Guddoms Hus, som kann vera usømelegt i dine Høgleiks Augo. Sjaa du til meg etter Storleiken av Godhugen din og Fjølden av Miskunni di, og høyr Bøni til den faatøke Tenaren din, som er utlæg fjerr i Dauds skugge-landet! Varna og ver Saali aat den laakaste Tenaren din i so mange Faarar i dette elege Livet! Før honom med Naaden din paa Fredarwegen til Lander aat det ævelege Ljoset! Amen.<noinclude><references/></noinclude> 1n76kj2ylenxer7cz3gm3blnzrd4kvv 104 135280 317236 2026-04-16T15:54:14Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|4. Boki.}} {{c|Um den heilage Naattverden.}} {{c|Hugvarm Innbjoding til den heilage Naattverden.}} {{c|Kristus segjer:}} Kome hit til meg alle de som starva og ero tyngde, eg vil gjeva dykk Kvild, segjer Herren. Det Braudet som eg gjev, er mitt Kjøt som eg gjev fyre Heimsens Liv. Take og ete, dette er Likamen min som verd gjeven fyre dykk. Gjere dette til Minne av meg. Denn som et Kjøtet mitt og drikk Blodet mitt, han verd i meg, og eg i honom. Dei Ordi som eg he… 317236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|4. Boki.}} {{c|Um den heilage Naattverden.}} {{c|Hugvarm Innbjoding til den heilage Naattverden.}} {{c|Kristus segjer:}} Kome hit til meg alle de som starva og ero tyngde, eg vil gjeva dykk Kvild, segjer Herren. Det Braudet som eg gjev, er mitt Kjøt som eg gjev fyre Heimsens Liv. Take og ete, dette er Likamen min som verd gjeven fyre dykk. Gjere dette til Minne av meg. Denn som et Kjøtet mitt og drikk Blodet mitt, han verd i meg, og eg i honom. Dei Ordi som eg heve talat til dykk ero Liv og Ande. (Matt. 11, 28, Jo. 6, 51, Matt. 26, 36, Jo. 6, 56, 63). {{c|1. Stykkjet.}} Um kor stor Vyrdnad me skulo taka imot Kristus med. Læresveinen segjer: 1. Dette er Ordi dine, Kristus, du ævelege Sann ing! Endaa det ikkje er sagt paa ei Tid elder skrivet paa einn Stad, men av di det er dine Ord, og dei ero<noinclude><references/></noinclude> mrsavamn1i0np2agl4m4ky3r6bacoyv 104 135281 317237 2026-04-16T15:54:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sanne, so lyt eg taka imot deim med Takk og Tru. Dei ero dine, og du heve talat beim, og dei ero mine med, av di du heve talat deim til mi Frelsa. Eg tek gjerna imot deim or Munnen din, at dei maa verda inn«gjevne meir djupt i Hjartat mitt. Ordi dine som ero so milde og fulle med Søta og Kjærleike, kveikja meg, men mine eigne Misgjerder ræda meg, og det ureine Samvitet mitt mun støkkja meg tilbaka, naar eg vil gripa so store Løyn domar. Søta aat Ordi dine dreg meg, m… 317237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sanne, so lyt eg taka imot deim med Takk og Tru. Dei ero dine, og du heve talat beim, og dei ero mine med, av di du heve talat deim til mi Frelsa. Eg tek gjerna imot deim or Munnen din, at dei maa verda inn«gjevne meir djupt i Hjartat mitt. Ordi dine som ero so milde og fulle med Søta og Kjærleike, kveikja meg, men mine eigne Misgjerder ræda meg, og det ureine Samvitet mitt mun støkkja meg tilbaka, naar eg vil gripa so store Løyn domar. Søta aat Ordi dine dreg meg, men p mugen min tyngjer meg. 2. Du byd meg, at eg skal nærra meg med Lit til deg, dersom eg vil hava Lut med deg, og at eg skal taka imot Udaudlegskaps Nørsla, der eg ynskjer aa faa det ævelege Livet og Brikna i Himelen. Kome hit til meg, segjer du, alle de som starva og ero tyngde, eg vil gjeva dykk Kvild. Aa for eit føtt og sælt Ord aat Øyrat til ein Syndar, at du, Herre min Gud, bed den faatøke og arme til Samnøytet med din heilage Likam! Men kvenn er eg, Herre, at eg skylde vaaga meg til aa koma til deg? Sjaa Himla Himlarne kunna ikkje røma deg (1. Kong. 8, 27), og du segjer: Kome alle hit til meg! 3. Kvat tyder daa denne milde Smaaminkingi og vinlege Innbjodingi? Korso tore eg vaaga aa koma, daa eg ikkje veit av nokot godt som eg kann lita paa? Kor skal eg føra deg inn i Huset mitt, fyst eg so ofta heve harmat den vinlege Aasjoni di? Englarne og Ov englarne vyrda deg, dei heilage og rettvise fæla, og du segjer: Kome hit til meg alle! Hedde du ikkje sagt det, Herre, kvenn skylde daa hava trutt at det vøre sant? Og hedde ikkje du bodet det, kvenn vilde daa vaaga aa koma?<noinclude><references/></noinclude> d10kmk37v0ypsq1vftdk1n5xfpardjl 104 135282 317238 2026-04-16T15:54:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 4. Sjaa, Noa, den rettvise Mannen, helt paa med aa byggja Arki i hundrad Aar, med di hann og nokre faae til maatte verda frelste, og korso kann eg paa einn Time skipa meg so eg fann taka imot Heimsens Byggjar med høvelegt Vægje? Moses, den store Tenaren og heimslege Vinen din, lagade ei Ark av urotnande Tre og klædde henne med det reinaste Gullet, til aa leggja Log-tavlorne ned i henne, og eg, ein roten Skapning, vaagar so lett aa taka imot deg, du som heve sett Logi o… 317238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>4. Sjaa, Noa, den rettvise Mannen, helt paa med aa byggja Arki i hundrad Aar, med di hann og nokre faae til maatte verda frelste, og korso kann eg paa einn Time skipa meg so eg fann taka imot Heimsens Byggjar med høvelegt Vægje? Moses, den store Tenaren og heimslege Vinen din, lagade ei Ark av urotnande Tre og klædde henne med det reinaste Gullet, til aa leggja Log-tavlorne ned i henne, og eg, ein roten Skapning, vaagar so lett aa taka imot deg, du som heve sett Logi og gjevet Livet! Salomon, den visaste av alle Israels Kongar, bygde i sjau Aar det ovgilde Guds-huset til Pris fyre Namnet ditt, og i aatta Dagar helt han Innvigsle helgi aat det: han ofrade tusund Fredar-ofring, og sette Samlags-arki med stor Velsemd upp aa det Stellet som var skipat til henne, med Ljod av Basunar og Fagnad rop. Og eg, den usælaste og armaste av alle Menne, korso skal eg føra deg inn i Huset mitt, eg som nauvt kann nøyta ein Halvtime til Aahug? gjeve Gud eg hedde berre ei Gong nøytt ein Halvtime som eg burde! 5. Aa, min Gud, kor mykjet hava ikkje dessa strævat aa tekkjast deg! Aa, kor litet er det ikkje, det som eg gjere! Kor liti Tid brukar eg ikkje til aa skipa meg til aa njota Naattverden! Sjeldan heve eg fengjet samnat meg fullt, ovleg sjeldan er eg fri fyre all Tanka villa! Og i minsto naar din sælande Guddom er nær, skylde ikkje nokon usømeleg Tanke vekkjast i meg, elder nokon skapad Ting daara Hugen min; for det er ikkje nokon Engjel, men Engla:herren som eg skal herbyrgja. 6. Det er daa ein ovstor Skilnad paa Samlags-arki med hennar Heilagdomar, og den heilagaste Likamen din, med hans usegjande Krafter, paa dessa Log-ofri som<noinclude><references/></noinclude> 0vnht7p7cnd7jonx49jvadzgkusn9q8 104 135283 317239 2026-04-16T15:55:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vaaro Speglar paa det som skulde koma, og ditt sanne Likams-ofr som fullgjere alle dessa forne Ofri. 7. Kvi brenn eg daa ikkje av større Lengting etter ditt agande Nærvære? Kvi skipar eg meg ikkje med større Sut til aa taka imot Heilagdomarne dine, daa dessa forne heilage Ættar-federne og Spaamennerne, ja Kongar og Hovdingar ogso med heile Lyden sin hava synt so stor ein Ihuge fyre Guds-tenesta? 8. David, den gudrædde Kongen, dansade fyre Guds Ark alt han orkade, m… 317239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vaaro Speglar paa det som skulde koma, og ditt sanne Likams-ofr som fullgjere alle dessa forne Ofri. 7. Kvi brenn eg daa ikkje av større Lengting etter ditt agande Nærvære? Kvi skipar eg meg ikkje med større Sut til aa taka imot Heilagdomarne dine, daa dessa forne heilage Ættar-federne og Spaamennerne, ja Kongar og Hovdingar ogso med heile Lyden sin hava synt so stor ein Ihuge fyre Guds-tenesta? 8. David, den gudrædde Kongen, dansade fyre Guds Ark alt han orkade, med det han kom i Hug alle dei Godgjerderne som Gud so naadigt hadde veitt Fed erne hans, han gjorde Strengleikar og Orgor av ymse Slag, diktade Salmar, let syngja deim med Glede; han sjølv song deim og ofta til Horpa inngjeven med Naaden aat den heilage Ande, han lærde Israels Folk aa lova Gud av heile Hjartat sitt, og kver Dag velsigna og prisa honom med samd Røyst. Daa dei brukade so stor Aahug denn Gongi, og dei hugsade so mykjet paa aa lova Gud frammfyre Samlags-arki, kor mykjen Oge og Aahug burde daa ikkje eg og alt Kristenfolket hava i Nærværet til Naattverden, der me faa Kristi dyre Likam og Blod! 9. Mange laupa til ymse Stader og vilja vitja Leiving etter Heil i; dei undrast naar dei høyra um Verki deira; dei skoda dei gilde Kyrkjorne og kyssa dei heilage Beini som ero innlagde i Gull og Silkje. Og sjaa, du er nærverande hjaa meg her paa Altaret, min Gud, du heilage yver Heilagmenni, Manna skavaren og Engla-herren! Ofta er det berre Manna nyfikna og det nye med dei Tingi som dei ikkje hava fett fyrr, som fær Folk til aa sjaa slike Ting, og det ber<noinclude><references/></noinclude> m3yzstz1infdayz0zlob5rbha2n6pdu 104 135284 317240 2026-04-16T15:55:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: berre liti Alda til Betring, ferleg naar dei fara hit og dit med slik ein Lettlyndskap utan rett Hjarta-myksla. Men her i Naattverden er du sjølv heilt nærverande, du Jesus Kristus, Gud og Mann, og her faa me mykjet Sæle-alda, so ofta me taka verdugt og aahyggjet imot deg. Men til dette dreg ingjen Lettlyndskap, elder Ny fikna, elder Sanslegdom, men berre fast Tru og gudlegt Lit og rein Kjærleike. 10. Aa Gud, du Heimsens usjaaande Skapar! kor undarlegt fer du iffje m… 317240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>berre liti Alda til Betring, ferleg naar dei fara hit og dit med slik ein Lettlyndskap utan rett Hjarta-myksla. Men her i Naattverden er du sjølv heilt nærverande, du Jesus Kristus, Gud og Mann, og her faa me mykjet Sæle-alda, so ofta me taka verdugt og aahyggjet imot deg. Men til dette dreg ingjen Lettlyndskap, elder Ny fikna, elder Sanslegdom, men berre fast Tru og gudlegt Lit og rein Kjærleike. 10. Aa Gud, du Heimsens usjaaande Skapar! kor undarlegt fer du iffje med oss! Kor vinlegt og naad igt skipar du ikkje alt fyre dine utvalde som du gjev deg sjølv til, at dei skulo njota deg i Naattverden! For dette er yver alt Manna;skynet; dette dreg serleg Hjarto aat dei trune Tenarar til deg, og kveikjer Kjærleiken deira. For dine rette trune som bruka heile Livet sitt til Betr ing, faa ofta med denne ovgjæve Naatterden stor Naade til Aahug og Kjærleike til Dygd. 11. Aa kor undarleg og løynd er ikkje Naaden i Naattverden, som berre Kristi trune Tenarar kjenna, men dei utrune og Syndetrælarne ikkje funna smaka! J Naattverden verd andleg Naade gjeven, i Saali verd denn Krafti uppatter-nyad, som var burttynd, og Vænleiken som var utskjemd med Syndi, kjem atter. So mektig er stundom denne Naaden, at ved Fylla av Aahugen som var veitt, ikkje Saali einsaman, men den skryplege Likamen med kjennest hava fengjet større Krafter. 12. Kor burde me ikkje klaga og syta fyre Hug løysa og Lunken vaar, at me ikkje lata oss draga med meir Traadom til aa gripa Kristus, som all Voni og Verdskyldi heve Grunnen sin i, hjaa deim som vilja verda sæle! For han sjølv er Helgingi og Løysingi<noinclude><references/></noinclude> 1ilzcz329g6elb802hfccb2f06grfwu 104 135285 317241 2026-04-16T15:56:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vaar; han sjølv er Trøysti aat Pilgrimarne, og den ævelege Njotingi til dei sæle. Me burde difyre klaga mykjet yver det at mange brygdast so litet um denne sæle Løyndomen, som gled Himelen og held med Lag heile Heimen. Aa, kor blindt og hardt er ikkje Manna hjartat, at det ikkje vyrder meir slik ei usegjande Gaava, men endaa verd syteslaust, naar denne Gaava kver Dag verd brukad! 13. For um den heilage Naattverden berre vyrde halden paa einn Stad og berre einn Prest… 317241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vaar; han sjølv er Trøysti aat Pilgrimarne, og den ævelege Njotingi til dei sæle. Me burde difyre klaga mykjet yver det at mange brygdast so litet um denne sæle Løyndomen, som gled Himelen og held med Lag heile Heimen. Aa, kor blindt og hardt er ikkje Manna hjartat, at det ikkje vyrder meir slik ei usegjande Gaava, men endaa verd syteslaust, naar denne Gaava kver Dag verd brukad! 13. For um den heilage Naattverden berre vyrde halden paa einn Stad og berre einn Prest i Heimen vigde honom inn, med kor stor ei Traa vilde ikkje daa Folk dragast til denn Staden og til slik ein Guds Tenar, at dei kynne sjaa korleis dei guddomlege Løyndomarne vyrde handsamade! Men no ero mange vordne Prestar og Kristus verd ofrad mangestader, so Guds Naade og Kjærleike til Menneskja verd opendagad so mykjet meir, di fleire i Heimen det nyt Naatwerden. Eg takkar deg, du gode Jesus, vaar ævelege Hyrding, som heve verdugast kvika oss arme utlæge Menne med din dyre Likam og Blod, og endaa bedet oss med din eigjen Munn til aa taka imot desse Løyndomarne, med det du segjer: Kome hit til meg alle de som starva, og ero tyngde; eg vil gjeva dykk Kvild. {{c|2. Stykkjet.}} Um at Guds store Godhug og Kjærleike verd synt Menneskja i Naattverden. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa Herre, med det eg lit paa din Godhug og store Miskunn, kjem eg sjuk til Frelsaren min, svolten<noinclude><references/></noinclude> 4utfzg1nwi81m78xhbn1oz5gbbzvfsw 104 135286 317242 2026-04-16T15:56:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og tyst til Livsens Kjelda, faatøk til Himel-kongen, ein Tenar som eg er, til Herren sin, ein Skavpning til Skak aren, trøystarlaus til den milde Trøystar-mannen min. Men kvi er det so, at du kjem til meg? Kvenn er eg, at eg skylde gjeva meg sjølv? Korso vaagar ein Syndar syna seg fyr deg? og kvi smaaminkar du deg so du kjem til ein Syndar? Du kjenner daa Tenaren din og veit, at han ikkje heve nokot godt i seg som kann gjera honom verd slik ei Gaava. Difyre gjeng eg ve… 317242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og tyst til Livsens Kjelda, faatøk til Himel-kongen, ein Tenar som eg er, til Herren sin, ein Skavpning til Skak aren, trøystarlaus til den milde Trøystar-mannen min. Men kvi er det so, at du kjem til meg? Kvenn er eg, at eg skylde gjeva meg sjølv? Korso vaagar ein Syndar syna seg fyr deg? og kvi smaaminkar du deg so du kjem til ein Syndar? Du kjenner daa Tenaren din og veit, at han ikkje heve nokot godt i seg som kann gjera honom verd slik ei Gaava. Difyre gjeng eg ve d Uverd leiken min og sannar Godhugen din og prisar Milda di og takkar deg fyre den ovstore Kjærleiken din. For dette gjere du fyre di eigji Skuld, ikkje fyre nokor mi Verd skyld, at Godhugen din maa verda meir tydeleg aat meg, og at eg maa faa større Kjærleike og fullkomnare Aud mykt. Av di daa dette tekkjest deg, og du heve bodet, at det skal verda soleis, so maa Milda di og tekkjast meg, og gjev Urettvisa mi inkje Motstand gjørde! 2. Aa du milde og gode Jesus! Kor stor Age og Takksemd med stendigt Pris er eg ikkje skyldug deg fyre det eg heve notet den heilage Likamen din, som ingjen er Menne til aa skyna paa, kor gjævt det er! Men kvat skal eg tenkja naar eg nyt denna Naattverden, naar eg næmar meg til Herren min, som eg aldri kann vyrda so mykjet som eg burde og som eg daa gjerna vilde taka imot med Aahug? Kvat betre og gagnlegare skal eg tenkja, utan eg audmykjer meg heilagt fyre deg og prisar din endelause Godhug yver meg? 3. Eg lovar deg, min Gud, og prisar deg i all Æve: eg mismæter meg fiølv, og gjev meg under deg i Dypti av Vesoldi mi. Sjaa, du er den heilage yver alle heilage, og eg er den laakaste av alle Syndarar!<noinclude><references/></noinclude> 7uzoly9jv74fd3e94ut6dasr28i275b 104 135287 317243 2026-04-16T15:57:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Sjaa du bøygjer deg ned til meg, som ikkje er verd aa sjaa upp til deg! Sjaa du kjem til meg, du vil vera hjaa meg, du byd meg til Matmaalet ditt! Du vil gjeva meg himelsk Føda og Engla-braudet til aa eta, og detta Braudet er visseleg ikkje annat en du sjølv, det livande Braudet, som kom ned fraa Himelen og gjev Heimen Liv (Jo. 6, 54). 4. Sjaa, kor langt Kjærleiken din gjeng, og kor Naaden din lyser! Kor stor Takk og Lov skyldar eg deg ikkje fyre alt dette! Aa, kor r… 317243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sjaa du bøygjer deg ned til meg, som ikkje er verd aa sjaa upp til deg! Sjaa du kjem til meg, du vil vera hjaa meg, du byd meg til Matmaalet ditt! Du vil gjeva meg himelsk Føda og Engla-braudet til aa eta, og detta Braudet er visseleg ikkje annat en du sjølv, det livande Braudet, som kom ned fraa Himelen og gjev Heimen Liv (Jo. 6, 54). 4. Sjaa, kor langt Kjærleiken din gjeng, og kor Naaden din lyser! Kor stor Takk og Lov skyldar eg deg ikkje fyre alt dette! Aa, kor rik paa Velsignad og Bate var ikkje Raadgjerdi di, daa du skipade Naattverden! Kor søt og sælsleg er ikkje dette Gjestebodet, der som du gjev deg sjølv til Føda i! Kor undarlege ero ikkje Verki dine, Herre! kor sterk er iffje Krafti di! kor usviksam er ikkje Sanningi di! For du heve talat, og alt heve hendt, og det som du heve bodet, er vordet gjort. 5. Det er ein undarleg Ting, og daa truverdugt, og gjeng yver alt Manna-vit, at du, Herren min Gud, sann Gud og sann Mann, er fullkomeleg med i Braudet og Vinet, som ser so uviselegt ut, og at denn som fær det, et deg, men ikkje øyder deg! Du, Herren yver alle Ting, som ikkje treng nokon Ting, vilde gjenom Naatt verden bu i oss! Halt Hjartat mitt og Likamen min utan Flekkjer, so eg med gladt og reint Samvit ofta kann njota Løyndomarne dine og til mi ævelege Sæla taka imot det som du heve skipat og lagat til di serlege Æra og ditt ævelege Minne! 6. Fegna deg, Saali mi, og takka Gud fyre so gild ei Gaava, og so sjeldfengd ei Trøyst, som han heve lewt aat deg i denne Taare-dalen! For so ofta du gjeng til Altars, og fær Kristi Likam, so ofta gjere du<noinclude><references/></noinclude> 00234b0qomnk9lqva35t27qxnfedws3 104 135288 317244 2026-04-16T15:57:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Qøysnings-verfet i deg, og so ofta fær du Lut i Kristi Verdskyld. For Kristi Kjærleike minkar aldri, og Fylla av Soningi hans verd aldri tømd. Difyre lyt du stødt bu deg i Fyrevegen til dette, med det du stødt nyar uppatter Hugen, og tenkja paa den store Løyndomen av Frelsa di med gaumsamt Hyggje. So stort og nytt og gledsamt maa det synast deg, naar du anti les elder lyder Messa, som liksom Kristus same Dagen hedde stiget ned i Livet til Jomfrui og vordet Mann, elde… 317244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Qøysnings-verfet i deg, og so ofta fær du Lut i Kristi Verdskyld. For Kristi Kjærleike minkar aldri, og Fylla av Soningi hans verd aldri tømd. Difyre lyt du stødt bu deg i Fyrevegen til dette, med det du stødt nyar uppatter Hugen, og tenkja paa den store Løyndomen av Frelsa di med gaumsamt Hyggje. So stort og nytt og gledsamt maa det synast deg, naar du anti les elder lyder Messa, som liksom Kristus same Dagen hedde stiget ned i Livet til Jomfrui og vordet Mann, elder hedde lidet elder daaet hangande aa Krossen fyre Manna-frelsa. {{c|3. Stykkjet.}} Um kor gagnlegt det er aa ganga ofta til Altars. Læresveinen segjer: 1. Sjaa, eg kjem til deg, Herre, at eg maa verda heilbrigd med Gaava di, og fegjen med det heilage Matmaalet ditt, som du, Gud, heve skipat aat den faa tøke. Sjaa, i deg er alt som eg kann og byr ynskja. Du er Frelsa mi og Løysningi mi, Voni mi og Styrkjen min, Pryda mi og Æra mi! Gled difyre i Dag Saali til Sveinen din, for til deg, Herre Jesus, heve eg hovet upp Saali mi! Eg ynskjer no aa taka imot deg med Aahug og Oge, eg traar etter aa faa føra deg inn i Huset mitt, at eg litjom Sakeus maa vera verd til aa faa Velsigning av deg og verda reiknad med Abra hams Born. Saali mi traar etter Likamen din, Hjartat mitt ynskjer aa verda eitt med deg. 2. Gjev deg til meg, so er det nog, for utan deg dugjer ingji Trøyst. Utan deg kann eg ikkje vera til, og utan di Heimsøkjing kann eg ikkje liva. Difyre lyt<noinclude><references/></noinclude> cmeohtwsaxmdlad47g2m1pfuncrn1va 104 135289 317245 2026-04-16T15:57:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: eg so ofta koma til deg, og taka imot deg til Frelsa fyre Saali mi; elles kynne eg ormekta aa Vegen, fyst den himelske Nørsla verd tekji ifraa meg. For so sagde du ei Gong, du naaderike Jesus, daa du preikade fyre Aalmugen og heilbrigde mange Sjukdomar: Eg vil ikkje lata deim fara fastande heim, at dei ikkje skulo ormekta aa Vegen (Matt. 15, 32). Far no lika eins med meg, du som heve leivt deg sjølv i Naattverden til Trøyst aat dei trune. For du er den søte Kveikjingi… 317245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eg so ofta koma til deg, og taka imot deg til Frelsa fyre Saali mi; elles kynne eg ormekta aa Vegen, fyst den himelske Nørsla verd tekji ifraa meg. For so sagde du ei Gong, du naaderike Jesus, daa du preikade fyre Aalmugen og heilbrigde mange Sjukdomar: Eg vil ikkje lata deim fara fastande heim, at dei ikkje skulo ormekta aa Vegen (Matt. 15, 32). Far no lika eins med meg, du som heve leivt deg sjølv i Naattverden til Trøyst aat dei trune. For du er den søte Kveikjingi aat Saali mi, og denn som skal njota deg verdugt, skal faa Lut og Arv i den ævelege Brikna. Det er naudsynlegt aat meg, som so ofta fell og syndar, og so braadt verd sljo og trøytt, at eg ofta med Bøn og Bot og med det eg fær din heilage Likam, nyar meg uppatter og reinskar og kveikjer meg sjølv, at eg ikkje skal falla ifraa mi heilage Fyresetning, naar eg lengje held meg veg. 3. For Mannsens Hug heve Lyst til ilt, alt ifraa Ungdomen (1 Mos. 8, 21), og minder den guddomlege Lækjeraadi hjelper honom, fell Mannen stødt lægre. Den heilage Altars-gangen dreg tilbaka fraa det vonde, og styrkjer i det gode. For naar eg no ofta er so syteslaus og lunkad, no eg gjeng til Altars elder les Messa, korso vyrde det vel, der eg ikkje tøkje Lækjedomen og iifje søkte so stor ei Hjelp? Og endaa eg ikkje kver Dagen er modad elder vel buen til aa høgtida, so vil eg daa leggja Vinn paa aa taka imot dei heilage Løyndom arne, fyst denn Tidi kjem, og faa Lut i so stor ein Naade. For dette er meste Trøysti aat ei trui Saal, so lengje ho ferdest fjerr fraa deg i den daudlege Likam en, at ho maa ofta minnast Gud og taka imot Kjær asten sin med ein gudleg Hug.<noinclude><references/></noinclude> njw8l6wktd541n2r15a25gly5ockp5x 104 135290 317246 2026-04-16T15:58:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 4. Aa, kor undarleg er ikkje Milda av Kjærleiken din til oss, at du, Herre Gud, som heve skapat og gjevet Liv aat alle Andar, skylde verdugast koma til den faatøke Saali og med heile Gudd og Mannd din sløkkja Hungren hennar! Aa for ein heppen Hug, for ei sæl Saal, som er verdug til aa taka imot Herren din Gud med Aahug, og naar ho tek imot deg, daa verda full med andleg Glede! Aa, kvat for ein høg Herre er det ikkje ho tek mot! kvat for ein elskad Gjest er det ikkje h… 317246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>4. Aa, kor undarleg er ikkje Milda av Kjærleiken din til oss, at du, Herre Gud, som heve skapat og gjevet Liv aat alle Andar, skylde verdugast koma til den faatøke Saali og med heile Gudd og Mannd din sløkkja Hungren hennar! Aa for ein heppen Hug, for ei sæl Saal, som er verdug til aa taka imot Herren din Gud med Aahug, og naar ho tek imot deg, daa verda full med andleg Glede! Aa, kvat for ein høg Herre er det ikkje ho tek mot! kvat for ein elskad Gjest er det ikkje ho fører inn i Huset sitt! kvat for ein tekk Lagsmann er det ikkje ho fær! kvat for ein truen Vin er det ikkje ho herbyrgjer! kvat for ein væn og gjæv Brud gume er det ikkje ho femner, som er verd til aa verda elskad yver alle Kjærastarne hennar, og yver alt ho kann ynskja! Lat Himelen og Jordi, og all Pryda deira tagna fyre Andlitet ditt, aa du min kjæraste Vin, for kvat dei so hava som kann vera rosande elder fagert, so er alt det ei Gaava av din rike Naade, og dei kunna aldri koma upp til Brikna aat ditt Namn, du som det korkje er Maal elder Maate paa Visdomen din. {{c|4. Stykkjet.}} Um at dei faa mykjet godt, som njota Naattverden med Aahug. Læresveinen segjer: 1. Herre min Gud, kom fyst til Tenaren din med Velsignaderne av Søta di, at eg so maa koma verdugt og aahyggjet til den gjæve Naattverden din! Vekk upp Hjartat mitt til deg, og riv meg ut or denne tunge<noinclude><references/></noinclude> n2ihb9g3u9tj8wdr8moq7iq75pq4ik1 104 135291 317247 2026-04-16T15:58:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hugløysa! Heimsøk meg med Naaden din, at eg maa smaka i Anden Søta di, som er rikleg gøymd i denne Naattverden liksom i ei Kjelda! Upplys Augo mine og, til aa sjaa so stor ein Løyndom, og styrk meg til aa lita paa det med utvilsam Tru! For det er ditt Verk og ikkje Manna-makt, nokot som du heve skipat og ikkje Folk hava funnet paa. For ingjen verd funnen, som i seg sjølv er Menne til aa skyna og gripa dette, som endaa gjeng yver Skynet til Englarne. Kvat skal difyre… 317247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hugløysa! Heimsøk meg med Naaden din, at eg maa smaka i Anden Søta di, som er rikleg gøymd i denne Naattverden liksom i ei Kjelda! Upplys Augo mine og, til aa sjaa so stor ein Løyndom, og styrk meg til aa lita paa det med utvilsam Tru! For det er ditt Verk og ikkje Manna-makt, nokot som du heve skipat og ikkje Folk hava funnet paa. For ingjen verd funnen, som i seg sjølv er Menne til aa skyna og gripa dette, som endaa gjeng yver Skynet til Englarne. Kvat skal difyre eg, min uverduge Syndar, som berre er Dumba og Oska, kunna skyna elder grunda ut so heilag og høg ein Løyndom? 2. Herre, i Hjarta-Einfeldskapen, med ei god og fast Tru, og etter ditt Bod kjem eg til deg med Von og Age, og eg trur visst, at du er til Stadar i Naatt verden, Gud og Mann. Du vil daa at eg skal taka imot deg og semjast med deg i Kjærleiken? Difyre bed eg til Miskunni di, og eg bønsøkjer deg, at du vil gjeva meg serleg Naade, so eg fullt maa smelta i deg og fljota med Kjærleike, og ikkje søkja nokor onnor Trøyst. For denne høgste og gjævaste Løyndomen er Frelsa baade aat Liv og Saal og ei Lækje-raad imot all andleg Skryplegdom, denn heilbrigder Synderne mine, tøymer Losterne mine, sigrar elder minkar Freistingarne, gjev inn større Naade, aukar Dygdi som heve byrjat, fester Trui, styrkjer Voni, kveikjer og vidar Kjærleiken! 3. For du heve gjevet, og gjev endaa oftare, mykjet godt i Naattverden, aat dine kjære, dei som ganga med Aahug til Altars, du min Gud, som held med Lag Saali mi, og hjelper upp Manna-veikskapen og gjev all innoerd Trøyst. For du gjev deim enn rik Trøyst til<noinclude><references/></noinclude> orzdzurawplzopmskcgdzy80qsycdju 104 135292 317248 2026-04-16T15:59:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: aa styrkja deim i mange Trengslor, og du lyfter deim upp ifraa Dypti av deira eigji Modløysa til Voni um di Hjelp, og du kvikar og lærer deim innverdes med ein ny Naade, so dei som fyst, fyrr dei nuto Naattverden, kjendest ottefulle og utan Aahug, sidan, daa dei fengo styrkt seg med himelsk Mat og Drykk, kjendest umsnudde til betre. Soso fer du ofta med dine utvalde etter den vise Raadi di, til dess at dei i Sanning skulo kjenna, og greidt skyna, kor skryplege dei ero… 317248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aa styrkja deim i mange Trengslor, og du lyfter deim upp ifraa Dypti av deira eigji Modløysa til Voni um di Hjelp, og du kvikar og lærer deim innverdes med ein ny Naade, so dei som fyst, fyrr dei nuto Naattverden, kjendest ottefulle og utan Aahug, sidan, daa dei fengo styrkt seg med himelsk Mat og Drykk, kjendest umsnudde til betre. Soso fer du ofta med dine utvalde etter den vise Raadi di, til dess at dei i Sanning skulo kjenna, og greidt skyna, kor skryplege dei ero i seg sjølve, og kor mykjet dei faa av din Godhug og Naade. For i seg sjølve ero dei kalde og harde og utan Aahug, men du gjere deim varme og iduge og aahygne. For kvenn er det som næmar seg med Audmykt til Kjelda aat all Søta, og ikkje fær med seg atter litet vetta Søta? Elder kvenn er det som stend ved ein stor Eld og ikkje fær nokon Hite av honom? Og du er ei Kjelda, som stødt er full og fløymer, ein Eld som alltid brenn og aldri sløkk! 4. Difyre, naar eg ikkje kann ausa or fulle Kjelda og drikka meg utyst, so vil eg daa halda Lipporne mine til Mynnet paa denne himelske Røyri, at eg daa i minsto maa faa ein liten Drope til aa døyva Tosten min, og iffje maa kjena reint upp. Og der eg endaa ikkje kann vera so heilt himelsk, og brennande i Anden som Kerub arne og Gerafarne, so vil eg daa stræva aa halda ut med Aahug, og skipa Hjartat mitt til aa faa berre ein liten Loge av guddomleg Eld, ved aa njota med Aud mykt denne kveikjande Løyndomen. Og det som eg vantar, gode Jesus, heilage Frelsar, det leggje du til aat meg med din Godhug og Naade, du som heve verd ugast kalla alle til deg og segja: Kome hit til meg alle<noinclude><references/></noinclude> qvc1p5p39dzka597t3dc88drzccu3n7 104 135293 317249 2026-04-16T15:59:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: de, som starva og ero tyngde, eg vil gjeva dykk Kvild. 5. Eg starvar i Sveitten av Andlitet mitt, eg er tjaadd med Hjarta-sorg, tyngd med Synda-byrd, trengd med Freistingar, brydd og mødd med mange ille Loster, og det er ingjen som kann hjelpa meg, ingjen som kann fria og frelsa meg utan deg, Herre Gud, Frelsaren min, som eg gjev meg, og alt mitt, fullt under, at du kann varna meg og føra meg inn i det ævelege Livet. Tak imot meg til Lov og Æra aat Namnet ditt, du som… 317249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>de, som starva og ero tyngde, eg vil gjeva dykk Kvild. 5. Eg starvar i Sveitten av Andlitet mitt, eg er tjaadd med Hjarta-sorg, tyngd med Synda-byrd, trengd med Freistingar, brydd og mødd med mange ille Loster, og det er ingjen som kann hjelpa meg, ingjen som kann fria og frelsa meg utan deg, Herre Gud, Frelsaren min, som eg gjev meg, og alt mitt, fullt under, at du kann varna meg og føra meg inn i det ævelege Livet. Tak imot meg til Lov og Æra aat Namnet ditt, du som heve skipat Likamen din og Blodet ditt til Mat og Drykk fyre meg. Gjev, aa Herre Gud, Frelsaren min, at di oftare eg nyt Løyndomen din, di meir veks Aahug en min. {{c|5. Stykkjet.}} Um Verdskapen til Naattverden og um Presta-standet. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Vøre du endaa so rein som ein Engjel og heil ag som Jon Døyparen, so vøre du daa iftje verd til aa taka imot elder handsama denne Løyndom.n. For det heve ikkje Grunnen sin i Manna;verdskyld, at eit Menne vigjer og handsamar Kristi Løyndom og fær Engla-braudet til Mat. Stor er denne Løyndomen, og stor er Verdskapen aat dei Preftarne, som det er gjevet det som ikkje er løyvt Englarne. For berre dei Prestarne som ero rettleg vigde i Kyrkja, hava Makt til aa handsama og heilaga Kristi Likam. For Presten er Guds Tenar og brukar Guds Ord etter som Gud heve bodet og fipat. Men Gud er daa den fyste Upphavs-<noinclude><references/></noinclude> n3gzzjm8jar7sgcmxyswa9bkcwyzo2s 104 135294 317250 2026-04-16T16:00:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mannen og denn som verkar i det usjaaande, som alt er undergjevet, som han vil, og som alt lyder, som han byd. 2. Du byr difyre tru meir Gud, den allmektige i denne gjæve Løyndomen, enn ditt eigjet Sinn elder nokot sjaaande Teikn. Og difyre maa du nærra deg til dette Verket med Otte og Age. Gjev Gaum paa deg sjølv, og kom i Hug, kvenn si Tenesta det er gjevi aat deg med det at Bispen lagde Henderne paa deg! Sjaa, du er vorden Prest, og vigd til aa segja Messa! Sjaa n… 317250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mannen og denn som verkar i det usjaaande, som alt er undergjevet, som han vil, og som alt lyder, som han byd. 2. Du byr difyre tru meir Gud, den allmektige i denne gjæve Løyndomen, enn ditt eigjet Sinn elder nokot sjaaande Teikn. Og difyre maa du nærra deg til dette Verket med Otte og Age. Gjev Gaum paa deg sjølv, og kom i Hug, kvenn si Tenesta det er gjevi aat deg med det at Bispen lagde Henderne paa deg! Sjaa, du er vorden Prest, og vigd til aa segja Messa! Sjaa no berre til, at du gjere det med Truskap og Aahug, og ber Ofret framm fyre Gud og syner deg fjølo ulast ande! Du heve ikkje lettat Byrdi di, men heve fest deg med eit endaa sterkare Band til Agen, og bundet deg til enn meir Heilagskap. Ein Prest byr vera prydd med alle Dygder, og syna andre eit Fyredøme til ein dygdug Livnad. Han skylde ikkje fara med Mugen aa Aal manna-vegjerne, men med Englarne i Himelen og heil age Menner aa Jordi. 3. Presten, som er klædd i sine heilage Klæde, stend i Kristi Stad, til aa beda til Gud fyre seg sjølv og fyre alt Folket, med di han bøygjer seg i Dumba med all Audmykt. Han heve teiknat av Herrens Kross frammanfyre seg og attanfyre seg, at han maa minnast stødt Kristi Pinsla. Framme ber han Krossen paa Messe hokulen, at han idugt skal skoda Kristi Fotafar, og med Ihuge stræva aa fylgja deim. Bak er han merkat med Krossen, at han skal bera alt med Tolmøde fyre Guds Skuld, kvat for Motgongor det endaa kann høva honom av andre. Framme ber han Krossen, med di han maa angra sine eigne Synder, og bak ber han honom, med di han maa syta med Vaarkunn fyre annat Folks Synd-<noinclude><references/></noinclude> ex8edpyyfio3bsdmrbj6f1609od1wip 104 135295 317251 2026-04-16T16:00:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: er, og vita at han er sett til ein Millom-mann millom Gud og Syndaren. Helder ikkje byr han lata av med Bøn og heilag Ofring, fyrr han kann vonast faa Naade og Miskunn. So ofta Presten vigjer Naattverden, ærar han Gud og fegnar Englarne og uppbyggjer Kyrkja og hjelper dei livande og verkar Kvila aat dei daane og fær seg sjølv Lut i alt godt. {{c|6. Stykkjet.}} Spursmaal um, korso einn skal bu seg fyrr han gjeng til Altars. {{c|Læresveinen fegjer:}} 1. Naar eg tenkj… 317251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er, og vita at han er sett til ein Millom-mann millom Gud og Syndaren. Helder ikkje byr han lata av med Bøn og heilag Ofring, fyrr han kann vonast faa Naade og Miskunn. So ofta Presten vigjer Naattverden, ærar han Gud og fegnar Englarne og uppbyggjer Kyrkja og hjelper dei livande og verkar Kvila aat dei daane og fær seg sjølv Lut i alt godt. {{c|6. Stykkjet.}} Spursmaal um, korso einn skal bu seg fyrr han gjeng til Altars. {{c|Læresveinen fegjer:}} 1. Naar eg tenkjer paa Verdskapen din, Herre, og mi eigji Vesold, so fæler eg, og skjemmest fyre meg sjølv. For naar eg ikkje kjem til deg, flyr eg ifraa Livet, og gjeng eg sjølv inn uverdugt, so fær eg din Unaade. Kvat skal eg daa gjera, du min Gud, Hjelpesmannen og Raadsmannen min i Naudi? 2. Lær du meg den rette Vegen; halt meg til eikver stutt Øving, som høver den heilage Gjerningi. For det er gagnlegt aat meg aa vita korso eg med Aahug og Age byr bu Hjartat mitt til deg, so eg med Velsignad kann taka imot Naattverden elder og fullgjera dette store og guddomlege Ofret ditt.<noinclude><references/></noinclude> ecer3dwcu2ff8se8qusl8ud3mnz7djf 104 135296 317252 2026-04-16T16:01:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|7. Stykkjet.}} Um aa røyna sitt eigjet Samvit og um Fyresetning til aa betra seg. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Yver alt lyt Guds Prest koma til aa fullgjera og handsama og njota Naattverden med stor Hjarta-aud mykt og djup Age og fullkomi Tru og rein Traa etter aa æra Herren. Røyn greinleg Samvitet ditt og reinska og heilaga det med rett Hjarta-myksla og audmjukt Skriftemaal so mykjet du kann, so du ikkje heve elder veit um nokor Byrd som aggar deg og hindrar di… 317252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|7. Stykkjet.}} Um aa røyna sitt eigjet Samvit og um Fyresetning til aa betra seg. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Yver alt lyt Guds Prest koma til aa fullgjera og handsama og njota Naattverden med stor Hjarta-aud mykt og djup Age og fullkomi Tru og rein Traa etter aa æra Herren. Røyn greinleg Samvitet ditt og reinska og heilaga det med rett Hjarta-myksla og audmjukt Skriftemaal so mykjet du kann, so du ikkje heve elder veit um nokor Byrd som aggar deg og hindrar di frie Aatgonga! Mislika alle Synderne dine, og syrg og sukk meir serleg fyre dine daglege Misgjerder. Og heve du Tid til det, so skrifta deg fyre Gud, i Hjartans Stilla, um all Vesoldi med Saalarpinslorne dine! 2. Syrg og sukka fyre det, at du endaa er so kjøtleg og verdsleg, so litet døydd i Fysnorne dine, so full med Loster, so uvarsam med dei utverde Sansarne dine, so ofta fylt med faafenge Innbillingar, so svært hugad paa dei utverde Tingi, so syteslaus med dei innverde, so lettlivad til Laatt og Moro, so hard til Taarer og Myksla, so fus til kjøtleg Fridom og Hugnad, so traud til Aalvora og Ihuge, so nyfikjen til aa høyra Tidender og sjaa nokot fagert, so lika sæl til aa gripa det som er laakt og mismætt, so girug til aa eiga mykjet, so karg til aa gjeva, so traa til aa halda atter, so faatenkt i Røda, so litet tyad til Togn, so uskapleg i Sederne, so vyrdlaus i Verki, so graadug etter Mat, so dauv fyre Guds Ord, so snar til Kvila, so sein til Starv, so vak sam til aa høyra Drøsor, so svemnug til aa vaka i<noinclude><references/></noinclude> cop2mmorsb3eqk0q8hy73p5pu2o4vch 104 135297 317253 2026-04-16T16:01:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Guds Tenesta, so utolug etter Enden, so drøymen der som du skylde vera gaumsam, so trottlaus med aa segja Bøner, so lunkad naar du vigjer Naattverden, so kjensle laus naar du nyt honom, so braadt tankevill, so sjeldan fullt samnad i deg sjølv, so braad til Vreide, so lett til aa argast fyre andre, so snøgg til aa døma, so streng til aa refsa, so glad i Heppa, so yvergjeven i Uheppa, so rik paa gode Raadtekter, so arm paa gode Gjerningar. 3. Naar du stend iil, og græt… 317253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Guds Tenesta, so utolug etter Enden, so drøymen der som du skylde vera gaumsam, so trottlaus med aa segja Bøner, so lunkad naar du vigjer Naattverden, so kjensle laus naar du nyt honom, so braadt tankevill, so sjeldan fullt samnad i deg sjølv, so braad til Vreide, so lett til aa argast fyre andre, so snøgg til aa døma, so streng til aa refsa, so glad i Heppa, so yvergjeven i Uheppa, so rik paa gode Raadtekter, so arm paa gode Gjerningar. 3. Naar du stend iil, og græt fyre desse, og andre slike Lyte, med Sut og stort Mistykkje med din eigjen Veikskap, so set deg fast fyre, stødt aa betra Livnaden din og ganga frammetter i det gode. Gjev deg di-næst med full Sjølvforjafing og med heil Vilje til eit æve legt Ofr til mitt Namns Æra paa Hjarta altaret ditt, med det du med Truskap legg Likam og Saal i mi Hond, at du kann verda Mann til aa treda framm fyre Gud med Ofr, og taka imot Likamen min med Velsignad. 4. For det finst inkje verdugare Ofr, og ingjen større Bot til aa sona Synderne, en aa ofra seg sjølv reint og heilt til Gud, med Kristi Likams Ofr i Messa og Naattverden. Gjere Menneskja det so mykjet ho kann, og kjenner rett Angr, so ofta ho næmar seg til meg og vil bava Forlating og Naade: so sant eg liver, segjer Herren daa, eg vil ikkje hava at nokon Syndar skal døy, men at han skal umvenda seg og liva, for eg vil ikkje koma i Hug Synderne hans lenger, men dei skulo alle verda honom forlatne. (Es. 33, 11, 16.)<noinclude><references/></noinclude> el2m7m86tw1n5m71qumq4f9y9a1wxj5 104 135298 317254 2026-04-16T16:02:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|8. Stykkjet.}} Um Kristi Ofring paa Krossen og um aa forsaka oss sjølve. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Liksom eg sjølvviljande heve ofrat meg til Gud fyre Synderne dine med Armarne utstrakte aa Krossen og Likamen nækt, so det vart ikkje atter nokot i meg, som ikkje vyrde heilt upp i det guddomlege Sonings ofret, soleis lyt du og so hjarteleg du kann kver Dag gjeva deg med alle Krafterne og Lysterne dine sjølvvilj ande til meg, til eit reint og heilagt Ofr i Messa… 317254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|8. Stykkjet.}} Um Kristi Ofring paa Krossen og um aa forsaka oss sjølve. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Liksom eg sjølvviljande heve ofrat meg til Gud fyre Synderne dine med Armarne utstrakte aa Krossen og Likamen nækt, so det vart ikkje atter nokot i meg, som ikkje vyrde heilt upp i det guddomlege Sonings ofret, soleis lyt du og so hjarteleg du kann kver Dag gjeva deg med alle Krafterne og Lysterne dine sjølvvilj ande til meg, til eit reint og heilagt Ofr i Messa. Kvat meir krev eg daa av deg, en at du strævar aa gjeva deg heilt under meg? Alt som du kann gjeva, annat en deg sjølv, vyrder eg ikkje, for det er ikkje Gaava di eg vil hava, men deg sjølv! 2. Liksom det ikkje kynne nøgja deg, um du og hedde alt utan meg, so kann det helder ikkje tekkjast meg, kvat du endaa vilde gjeva, so lengje du ikkje vil gjeva deg sjølv. Ofra deg til meg, og gjev deg heilt burt fyre Gud, so verd det eit hugnadlegt Ofr. Sjaa, eg gav meg heilt til Faderen fyre di Skuld, og heve gjevet all min Likam og Blod til Føda aat deg, at eg heilt vyrde din, og du alltid min. Men fyft du vil halda ut ved deg sjølv og ikkje ofrar deg sjølvviljande etter min Vilje, so er ikkje Ofret ditt fullkomet, og det verd ikkje full Eining med oss. Difyre maa den sjølv viljande Undergjevingi di i Guds Hender ganga fyre alle Verki dine, der du traar etter Fridom og Naade. For av di verda so faae upplyste og frie innverdes, at dei ikkje skyna aa forsaka seg sjølve heilt. Det eg heve sagt,<noinclude><references/></noinclude> dx9ycsxzv5es8tx17d47l6ju84ua5sc 104 135299 317255 2026-04-16T16:02:57Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: stend faft: Fyst einn ikkje forsakar alt han heve, kann han ikkje vera Læresveinen min. Ynskjer du daa aa vera Læresveinen min, so gjev deg sjølv til meg med alle Traadomarne dine. {{c|9. Stykkjet.}} Um at me byr ofra oss og alt som vaart er, til Gud, og beda fyre alle. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Herre, alt er ditt det som er i Himelen og aa Jordi. Eg traar etter aa ofra meg til deg sjølvvilj ande, og vera din i all Æve. Herre, i Einfeldskapen aat Hjartat mitt,… 317255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stend faft: Fyst einn ikkje forsakar alt han heve, kann han ikkje vera Læresveinen min. Ynskjer du daa aa vera Læresveinen min, so gjev deg sjølv til meg med alle Traadomarne dine. {{c|9. Stykkjet.}} Um at me byr ofra oss og alt som vaart er, til Gud, og beda fyre alle. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Herre, alt er ditt det som er i Himelen og aa Jordi. Eg traar etter aa ofra meg til deg sjølvvilj ande, og vera din i all Æve. Herre, i Einfeldskapen aat Hjartat mitt, gjev eg meg til deg i Dag, til aa vera Tenaren din til æveleg Tid og til Tenesta og eit Ofr til ævelegt Lov. Tak imot meg med dette heilage Ofret av din dyrlege Likam, som eg i Dag kjem med i Nærværet av Englarne, som usjaaande standa nær, at det maa verda til Frelsa fyre meg og alt Folket! 2. Herre, eg ofrar til deg paa Sonings-altaret alle Synderne og Misgjerderne mine, som eg heve gjort fyre di Aasyn og dei heilage Englarne dine fraa den fyste Dagen eg kunne synda, og til denne Timen, med det at du maa tendra og brenna deim upp alle ihop og taka veg alle Synda-flekkjerne og reinska Samvitet mitt fyre alle Illgjerder, og gjeva meg atter Naaden din, som eg heve mist gjenom Syndi, med det du forlæt meg alt, og tek imot meg miskunnsamt med Fredar-kyssen. 3. Kvat kann eg gjera fyre Synderne mine utan aa ganga ved deim i Audmykt og graata fyre deim og<noinclude><references/></noinclude> j4bk81nc16gcwfsrwhlipejo0jl7ilf 104 135300 317256 2026-04-16T16:03:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: beda utan Avlaat um Forlating av deg? Eg bønsøkjer deg, høyr meg i Naaden din, no eg stend frammfyre deg, min Gud! Alle Synderne mine mistekkjast meg ovleg; eg vil aldri meir gjera deim, men eg syrgjer yver deim og vil syrgja yver deim so lengje eg liver, eg vil gjera Bot fyre deim og gjera godt atter alt eg kann. Forlat meg, min Gud, forlat meg Synderne mine fyre ditt heilage Namn Skuld, frelsa Saali mi, som du heve kaupt med ditt dyre Blod! Sjaa, eg gjev meg til di… 317256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>beda utan Avlaat um Forlating av deg? Eg bønsøkjer deg, høyr meg i Naaden din, no eg stend frammfyre deg, min Gud! Alle Synderne mine mistekkjast meg ovleg; eg vil aldri meir gjera deim, men eg syrgjer yver deim og vil syrgja yver deim so lengje eg liver, eg vil gjera Bot fyre deim og gjera godt atter alt eg kann. Forlat meg, min Gud, forlat meg Synderne mine fyre ditt heilage Namn Skuld, frelsa Saali mi, som du heve kaupt med ditt dyre Blod! Sjaa, eg gjev meg til di Miskunn, eg gjev meg under di Hond. Far med meg etter Godhugen din, ikkje etter mi Illska og Urettvisa. 4. Eg ofrar ogso til deg alt godt eg heve, endaa det er ovleg litet og ufullkomet, at du maa reinska og heilaga det, at du maa lika det og lata det tekkjast deg, og stødt laga det betre og betre, og vidare føra meg, min late og gagnlause Arming, til ein heppen Ende! 5. Eg ofrar til deg ogso alle dei gudlege Traa domarne aat hugvarme Tenarar, og alle Tarverne aat Foreldri og Vinerne og Brøderne og Systerne mine, og alle mine kjære, og aat deim med, som av Kjærleike til deg hava gjort vel imot meg elder andre, elder som hava ynskt og traatt etter at eg skulde bøna og messa fyre deim og alt som deira er, kort dei endaa liva i Kjøtet, elder dei no hava faret ifraa denne Heimen; med det at dei alle maa nema Studnad av Naaden din og Hjelp av Trøysti di og Frelsa fraa Refsing, og at dei, naar dei ero vordne friade fraa alle Illende, dei daa maa takka deg verdugt med Glede. 6. Eg ofrar ogso til deg Bønerne mine og Son ings-ofret, ferleg fyre deim, som paa einkver Maaten<noinclude><references/></noinclude> bt24xn4fd2l861rpuxujcfvetqf63mr 104 135301 317257 2026-04-16T16:04:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hava meinat meg, elder grøtt meg, elder hædt meg, elder gjort meg Skade elder Urett, og fyre alle deim som eg nokosinne heve grøtt, elder uroat, elder mødt, elder argat, med Ord elder Gjerd, med elder utan Vitende, med di at det maa tekkjast deg aa forlata oss alle vaare Synder og Misgjerder imot einannan. Tak veg, Herre, or Hjarto vaare all Mistru og Uvilje og Vreide og Tvi drætte og alt som kann skada Elskugen og minka den broderlege Kjærleiken! Miskunna deg, Herre,… 317257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hava meinat meg, elder grøtt meg, elder hædt meg, elder gjort meg Skade elder Urett, og fyre alle deim som eg nokosinne heve grøtt, elder uroat, elder mødt, elder argat, med Ord elder Gjerd, med elder utan Vitende, med di at det maa tekkjast deg aa forlata oss alle vaare Synder og Misgjerder imot einannan. Tak veg, Herre, or Hjarto vaare all Mistru og Uvilje og Vreide og Tvi drætte og alt som kann skada Elskugen og minka den broderlege Kjærleiken! Miskunna deg, Herre, miskunna deg yver deim som aakalla di Miskunn, gjev Naaden din aat deim som trenga honom, og gjer oss slike, at me maa verda verduge til aa nema Naaden din, og naa til det ævelege Livet. Amen. {{c|10. Stykkjet.}} Um at me ikkje so lett skulo lata oss halda av ifraa den heilage Naattverden. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Du byr ofta skunda deg til Kjelda aat Naaden og guddomleg Miskunn, til Kjelda aat Godhug og all Reinleike, med di du maa grødast fyre Losterne og Lyti dine, og verda Menne til aa verda sterkare og vaksam are imot alle Freistingarne og Svikraaderne aat Djev elen. Uvinen veit kvat for ei Alda og kvat for ei mæt Lækjeraad det ligg i den heilage Naattverden; difyre strævar han paa alle Vis og ved alle Høve aa hefta og hindra dei trune fraa Naattverden alt han kann. 2. For sume lida dei veste Inngjevnaderne og Hugverkjerne aat Satan, nett upp daa dei bu seg til den<noinclude><references/></noinclude> 4iyh2u24ya1xsnpsvpleuusk6gsxph4 104 135302 317258 2026-04-16T16:06:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: heilage Naattverden. For denna illskefulle Anden kjem inn imillom Guds Born, som det stend skrivet i Jobs Bok (Job 1) til aa uroa deim med denn Illskapen han plagar, elder gjera deim alt for rædde elder ottefulle, med di han minkar Ihugen deira elder tek burt Trui deira med Inngjevnaderne sine, so dei kann henda forsøma reint Altargonga, elder søkja dit med Lunke. Men ein lyt ikkje brygdast um hans Fulskap og Inngjevnader, kor fæle og gruvelege dei endaa kunna vera, me… 317258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>heilage Naattverden. For denna illskefulle Anden kjem inn imillom Guds Born, som det stend skrivet i Jobs Bok (Job 1) til aa uroa deim med denn Illskapen han plagar, elder gjera deim alt for rædde elder ottefulle, med di han minkar Ihugen deira elder tek burt Trui deira med Inngjevnaderne sine, so dei kann henda forsøma reint Altargonga, elder søkja dit med Lunke. Men ein lyt ikkje brygdast um hans Fulskap og Inngjevnader, kor fæle og gruvelege dei endaa kunna vera, men snu alle Synkvervingarne hans atter paa hans eigjet Hovud. Han, denn Veslingen, skal verda mismætt og hædd, og ingjen maa lata seg halda veg ifraa den heilage Naatt verden fyre Aatsøknaderne hans, og dei Freistingar han verfar. 3. Ofta verd einn ogso hindrad med ei alt for stor Sut fyre den rette Aahugen og liksom ein Otte fyre aa skrifta seg. Far i dette etter Raaderne aat Vis mennerne, og lat av med all Otte og Samvits-tvil, for det hindrar Guds Naade og øyder Aahugen. Du maa ikkje lata vera aa ganga til Altars, men gakk helder til Skriftemaal og forlat gjerna andre alt Uskilet deira imot deg. Men heve du gjort Urett imot einkver, so bed audmjukt um Forlating, og Gud vil gjerna forlata deg. 4. Kvat batar det aa venta so lengje med Skrifte maalet elder drygja med Naattverden? Reinska deg so fort du kann, sputta braadt ut Eitret og skunda deg aa taka inn denne Lækjedomen, so mun du nog kjennast besna meir, en um du drygjer det lengje. Drygjer du det i Dag fyre dette Hindret Skuld, so kjem det kann henda eit ftørre Hefte i Morgon, og soleis kann du verda heft lang Tid ifraa Naattverden, og verda minder buen til honom.<noinclude><references/></noinclude> 0habw5h4xpeq7wbyn3zdnwxoq4zdgue 104 135303 317259 2026-04-16T16:07:21Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Riv deg laus, di snarare du kann, ifraa dette nærverande Heftet og Seinhugen, for det gagnar inkje aa fæla lengje og uroa deg lengje, og fyre desse daglege Hindri aa lata deg halda veg ifraa det som høyrer Gud til. Ja, det skadar mykjet aa venta lengje med Altargonga, for det plagar føra med seg stor andleg Seinhuge. Aa, diverr, mange som ero lunkade og lettlynde, gripa gjerna etter ein Grunn til aa venta med Skriftemaalet og ynskja aa drygja Njotingi av den heilage Na… 317259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Riv deg laus, di snarare du kann, ifraa dette nærverande Heftet og Seinhugen, for det gagnar inkje aa fæla lengje og uroa deg lengje, og fyre desse daglege Hindri aa lata deg halda veg ifraa det som høyrer Gud til. Ja, det skadar mykjet aa venta lengje med Altargonga, for det plagar føra med seg stor andleg Seinhuge. Aa, diverr, mange som ero lunkade og lettlynde, gripa gjerna etter ein Grunn til aa venta med Skriftemaalet og ynskja aa drygja Njotingi av den heilage Naatwerden, med di dei ikkje vilja verda nøydde til aa akta meir paa seg sjølve. 6. Aa kor liten Kjærleike og kor veik Aahug hava ikkje dei som so lett drygja med den heilage Naattverden! Kor lukkeleg og tekk aat Gud er ikkje denn som liver so og held Samvitet sitt i slik ein Reinleike, at han kver Dagen er reidug og vel buen til aa ganga til Altars, um han hedde Løyve, og han kynne gjera det utan Arging. Um einkver sumtid held seg veg fyre Audmykt, elder loglegt Hefte, so er han lovverdug fyre Vægjet sitt. Men er det Seinhuge som hindrar honom, so lyt han vekkja seg sjølv og gjera det han fann, og Herren vil daa stydja uppunder Lengtingi hans fyre den gode Viljen Skuld, som han serleg ser etter. 6. Men um einkver er logleg heft, so byr han stødt hava ein god Vilje og eit gudlegt Hugmaal etter aa ganga til Naattverden, og daa skal han ikkje missa Alda av Naattverden. For kvert gudlegt Menne kann kver Dagen, og kver Timen taka imot Kristi andlege Naattverd utan nokot Hefte og med Velsignad. Men han byr daa visse Dagar og paa den sette Tidi njota Likamen aat Løysaren sin med inderleg Age i Naattverden, og med det meir gjeva Herren Lov og Æra, en føtja Trøyst aat seg<noinclude><references/></noinclude> e71kh0082pithw8qd21uvn59oar5xrv 104 135304 317260 2026-04-16T16:07:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sjølv. For so ofta han andleg nyt Naattverden og verd usjaaleg matad, so ofta minnest han med Aahug at Kristus vart Mann og laut lida, og daa verd han kveikt med Kjærleike til honom. 7. Men denn som ikkje bur seg annarleis, en av di Høgtidi kjem, elder Vanen nøyder honom til det, hann skal ofta ikkje vera buen. Sæl er denn som gjev seg il Herren til eit Brennings-ofr, so ofta han høgtidar elder gjeng til Altars. Ver korkje for sein elder for snar til aa høgtida, me… 317260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sjølv. For so ofta han andleg nyt Naattverden og verd usjaaleg matad, so ofta minnest han med Aahug at Kristus vart Mann og laut lida, og daa verd han kveikt med Kjærleike til honom. 7. Men denn som ikkje bur seg annarleis, en av di Høgtidi kjem, elder Vanen nøyder honom til det, hann skal ofta ikkje vera buen. Sæl er denn som gjev seg il Herren til eit Brennings-ofr, so ofta han høgtidar elder gjeng til Altars. Ver korkje for sein elder for snar til aa høgtida, men bruka den gode og aalmenne Seden aat deim som du er saman med. Du maa ikkje vera meinsam elder leidsleg aat andre, men fara den aalmenne Vegen etter som Federne hava skipat det, og sjaa meir etter annat Folks Bate en din eigjen Aatanke elder Ihuge. {{c|11. Stykkjet.}} Um at Kristi Likam og den heilage Skrifti ero mest naudsynlege aat den truue Saali. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa du føtafte Herre Jesus, kvat for ei Søta heve ikkje den hugvarme Saali som er med i Gjestebodet ditt saman med deg, der det ikkje verd sett annan Mat til aa eta frammfyre henne en du sjølv, den einaste Kjærasten hennar, du som ho traar etter yver alt som Hjartat hennar kann ynskja. Eg fynne sanneleg Hugnad i aa taarast fyre innverd Nørila, og tvaa Føterne dine med Taarer liksom den hugvarme Magdalena. Men kvar er daa denne Hugvermen? Kvar er det det renn so mange heil-<noinclude><references/></noinclude> o4wbzoslg2vxu2osp1pwoqblud6x22o 104 135305 317261 2026-04-16T16:08:21Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: age Taarer? Sanneleg, i di Aasyn og fyre dei heil age Englarne dine burde heile Hjartat mitt brenna, og graata fyre Glede. For eg heve deg, som sanneleg er til Stadar i Naattverden, endaa du er løynd gjenom ein annan Skapnad. 2. For aa skoda deg i din eigjen guddomlege Bjartleike, det evla ikkje Augo mine aa tola, ja endaa heile Heimen kynne iktje standa seg fyre Ære-glansen av din Høgleike. Med det hjelper du daa Veikskapen min, at du løyner deg gjenom Naattverdi. M… 317261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>age Taarer? Sanneleg, i di Aasyn og fyre dei heil age Englarne dine burde heile Hjartat mitt brenna, og graata fyre Glede. For eg heve deg, som sanneleg er til Stadar i Naattverden, endaa du er løynd gjenom ein annan Skapnad. 2. For aa skoda deg i din eigjen guddomlege Bjartleike, det evla ikkje Augo mine aa tola, ja endaa heile Heimen kynne iktje standa seg fyre Ære-glansen av din Høgleike. Med det hjelper du daa Veikskapen min, at du løyner deg gjenom Naattverdi. Men eg eig daa sanneleg og tilbed denn som Englarne i Himelen tilbeda! men eg gjere det endaa berre i Trui, men dei i Skod ingi og utan nokor Yverbreisla. Eg maa lata meg nøgja med Ljoset aat den sanne Trui, og ferdast i det, til Dagen aat den ævelege Bjartleiken kjem, og Skugge skapnadørne kverva. Men naar det kjem, som er fullkomet, daa fær Bruket av Løyndomarne ein Ende; for dei sæle i den himelske Brikna trenga ikkje til den Lækje raadi som er i Løyndomarne. For dei fegnast utan Ende i Guds Nærvære, med det dei sjaa Brikna hans andsynes, og vende fraa Bjartleike til Bjartleike i Gud domsens Botnarløysa, smaka dei Guds Ord, som er vordet Kjøt, som det var fraa Fystonne og som det mun verda i all Æve. 3. Naar eg kjem i Hug desse Undri, verd endaa all andleg Trøyst ovleg leidsleg aat meg, for so lengje eg ikkje ser Herren min openbert i Ærerikjet hans, aktar eg fyre inkje alt som eg ser og høyrer i Heimen. Du er Vitnet mitt, min Gud, at inkje kann trøysta meg, ingjen Skapning roa meg, utan du min Gud, som eg lengtar etter aa faa skoda æveleg. Men dette er ikkje<noinclude><references/></noinclude> 5m06snsfwetdwgy1qguaueqoy5nq83h 104 135306 317262 2026-04-16T16:08:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: moglegt, so lengje eg liver i dette daudlege Livet. Di fyre lyt eg bu meg fjølv til stort Tolmøde, og gjeva meg under deg i alle Traadomarne mine. For dine Heilagmenne og, som no fegnast med deg i Himerikje, hava medan dei livde her, ventat i Tru og stort Tolmod paa at Ære-rikjet ditt kjome. Det dei hava trutt, trur eg med, det dei hava vonast, vonast eg med, dit dei hava komet, ventar eg med aa koma gjenom din Naade. Til dess vil eg ferdast i Trui, medan eg verd styrk… 317262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>moglegt, so lengje eg liver i dette daudlege Livet. Di fyre lyt eg bu meg fjølv til stort Tolmøde, og gjeva meg under deg i alle Traadomarne mine. For dine Heilagmenne og, som no fegnast med deg i Himerikje, hava medan dei livde her, ventat i Tru og stort Tolmod paa at Ære-rikjet ditt kjome. Det dei hava trutt, trur eg med, det dei hava vonast, vonast eg med, dit dei hava komet, ventar eg med aa koma gjenom din Naade. Til dess vil eg ferdast i Trui, medan eg verd styrkt ved Fyredømi aat dei heilage. Eg vil og hava dei heilage Bøkerne dine til Trøyst, og til ein Spegjel av Livet mitt, og yver alt dette, din heilagaste Likam til ein serleg Lækjedom og trygg Fristad. 4. For i dette Livet kjenner eg det er tvo Ting som ero serleg naudsynlege aat meg, og utan deim vyrde dette vesalle Livet reint utolande aat meg. So lengje eg verd halden i Fengsl i denne Likamen, gjeng eg ved, at eg treng tvo Ting, og det er Føda og Ljos. Du heve difyre gjevet meg, min Stakkar, din heilage Likam til aa styrkja Liv og Saal, og du heve stelt Ordet ditt til ei Lykt fyre Foten min. Utan desse tvo Tingi kynne eg ikkje vel liva, for Guds Ord er Ljoset til Saali mi, og Løyndomen din er Livsens Braud. Einn kann og kalla deim dei tvo Bordi som ero sette kvaart paa si Sida i Skatthuset til den heilage Kyrkja. Det eine er det heilage Altars-bordet, som gøymer Livsens Braud, det er, Jesu Kristi kostarsame Likam. Det andre er Bordet til den guddomlege Logi, som gøymer den heilage Læra, og med det lærer den rette Trui, og ter oss Vegen trygt attum Fyrehanget, der det allra heilagaste er. Takk have du, Herre Jefus, du Ljos av det ævelege Ljoset, fyre Bordet<noinclude><references/></noinclude> 0ovegga6l0f03rxs0kfvlsofksk59vo 104 135307 317263 2026-04-16T16:09:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: aat den heilage Lærdomen, som du heve skipat aat oss gjenom Tenararne dine, Spaamennerne og Apostlarne, og dei andre Lærarar! 5. Takk have du, du som heve skapat og løyst Menneskja, som heve skipat den store Maaltidi di til heile Heimen, til aa syna Kjærleiken din, som du i henne heve sett framm til oss til aa eta, ikkje Paaskelambet som berre var ein Spegjel, men din heilage Likam og Blod, med di du fegnar alle trune med det heilage Gjijestbodet, og svalar deim med… 317263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aat den heilage Lærdomen, som du heve skipat aat oss gjenom Tenararne dine, Spaamennerne og Apostlarne, og dei andre Lærarar! 5. Takk have du, du som heve skapat og løyst Menneskja, som heve skipat den store Maaltidi di til heile Heimen, til aa syna Kjærleiken din, som du i henne heve sett framm til oss til aa eta, ikkje Paaskelambet som berre var ein Spegjel, men din heilage Likam og Blod, med di du fegnar alle trune med det heilage Gjijestbodet, og svalar deim med Sælke-kalken, for i hon om ero alle Njotingarne i Paradisi, og dei heilage Englarne eta med oss, men i ei endaa sælare Søta! 6. Aa, kor stort og gjævt er ikkje Prest-embættet, som det er gjevet aa vigja Høgleiks-herren med heilage Ord, signa honom med Lipporne, halda honom med Henderne, taka mot honom med sin eigjen Munn, og luta honom ut til dei andre! Aa, kor reine byr ikkje dessa Henderne vera, kor skir denna Mannen, kor heilag denna Likamen, kor usulkat Hjartat aat Presten, som Herren yver Reinleiken gjeng so ofta inn til! Berre heilage, berre gode og gagnlege Ord byr ganga ut or Munnen aat Presten, som so ofta nyt Kristi Løyn dom. 7. Augo hans hyr vera einfelde og reinførlege, som ero vane til aa sjaa Kristi Likam; Henderne hans reine og upprette til Himelen, som plaga handsama Skaparen til Himelen og Jordi. Det verd serleg sagt til Presten i Logi: Vere heilage, for eg, Herren dykkar Gud, er heilag. (3 Mos. 19, 2). 8. Lat Naaden din hjelpa oss, allmektige Gud, at me som hava tekjet paa oss Prest-embættet, maa kunna<noinclude><references/></noinclude> 3c1aflq5i7shugxqr3cucb1huecpvzf 104 135308 317264 2026-04-16T16:09:46Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: tena deg verdugt og hugvarmt i all Reinleike, og i eit godt Samvit. Og kunna me ikkje liva i so stor Sak loysa som me burde, so gjev oss daa Naade til aa graata verdugt fyre det ille me hava gjort, og etter dette tena deg med meir Ihuge i ein audmjuk Ande og Fyresetningi til ein god Vilje. 12. Stykkjet. Um at me byr bu oss til Kristi Naattverd med stor Sut. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Eg likar Reinleike, og gjev all Heilagskap. Eg søkjer eit reint Hjarta, og der… 317264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>tena deg verdugt og hugvarmt i all Reinleike, og i eit godt Samvit. Og kunna me ikkje liva i so stor Sak loysa som me burde, so gjev oss daa Naade til aa graata verdugt fyre det ille me hava gjort, og etter dette tena deg med meir Ihuge i ein audmjuk Ande og Fyresetningi til ein god Vilje. 12. Stykkjet. Um at me byr bu oss til Kristi Naattverd med stor Sut. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Eg likar Reinleike, og gjev all Heilagskap. Eg søkjer eit reint Hjarta, og der er Kvile-staden min. Skipa eit stort og vel flitt Rom aat meg, so vil eg halda Paaske hjaa deg med Læresveinarne mine. Vil du, at eg skal koma til deg og væra meg hjaa deg, so reinska ut den gamle Gjæri og skir Hjarta-bustaden din. Steng ute heile Verdi og alt Synda-staaket, og sit som ein Sporv einsleg aa Taket, og tenk paa Misgjerderne dine i Saalar-beiskleiken din. For kver som elskar, skipar det beste og fegste Romet aat den elskade Vinen sin; for med dette synest Kjærleiken aat denn som tek imot den elskande. 2. Du maa daa vita, at du ikkje med Verdskapen til ditt eigjet Starv kann bu deg verdugt nog, um du endaa vilde bu deg eit heilt Aar og ikkje hava nokot annat i Tankar. Men berre av min Godhug og Naade fær du Løyve til aa koma til mitt Bord, liksom naar ein Tiggar verd boden til ein rif Manns Bord, og han<noinclude><references/></noinclude> kukrkstndd3r3tl2zaewn8wypfkxx9m 104 135309 317265 2026-04-16T16:10:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: infje heve til aa gjelda atter Godgjerderne hans med annat en aa audmykja seg og takka. Gjer kvat du kann, og gjer det med Trott, og gjer det ikkje av Vane og ikkje av Trengsla, men tak med Otte og Age og Elskug imot Likamen aat din kjære Herre, din Gud, som verd ugast koma til deg. Eg er det som heve kallat deg, eg heve bodet, at det skal verda, eg vil fylla ut det som vantar, kom og tak imot meg! 3. Naar eg gjev deg Naaden til Aahug, so takka din Gud, ikkje fyre de… 317265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>infje heve til aa gjelda atter Godgjerderne hans med annat en aa audmykja seg og takka. Gjer kvat du kann, og gjer det med Trott, og gjer det ikkje av Vane og ikkje av Trengsla, men tak med Otte og Age og Elskug imot Likamen aat din kjære Herre, din Gud, som verd ugast koma til deg. Eg er det som heve kallat deg, eg heve bodet, at det skal verda, eg vil fylla ut det som vantar, kom og tak imot meg! 3. Naar eg gjev deg Naaden til Aahug, so takka din Gud, ikkje fyre det du er verdug, men fyre det eg er miskunnsam imot deg! Heve du ikkje Aahug, men kjennest helder turr, so lat ikkje av med Bøni, sukka og banka, og gjev deg ikkje yver, til du verd verdug til aa faa einkver Biten elder Dropen av den frelsande Naaden min. Du treng meg, ikkje eg deg. Og du kjem ikkje til aa heilaga meg, men eg kjem til aa heilaga og betra deg. Du kjem til aa verda heilagad gjenom meg, og sambunden med meg, at du maa faa ny Naade, og av nyom maa tendrast til Betring. Forsøm daa ikkje denne Naaden, men bu Hjartat ditt med Annsemd, og før din elskade inn til deg. 4. Men du maa ikkje berre [g deg til Hugverme fyre Naattverden, men ogso, naar du heve fengjet denne Løyndomen, med all Umsut halda paa med honom. Det trengst iftje mindre andleg Vaksemd etterpaa en aa hyggji Fyrebunad. For aalvorsam Vaksemd etterpaa er so atter den beste Fyrebunaden til aa faa meir Naade. For det som gjere eit Menne ovende uskaplegt, det er naar det radt gjev seg for mykjet til utverd Trøyst. Akta deg fyre mykjet Snakk, vert i det løynde og njot din Gud, for du heve denn som heile Heimen ikkje eoler<noinclude><references/></noinclude> 4frl71h4at2xm3m183e247i4oqq95jj 104 135310 317266 2026-04-16T16:10:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: taka fraa deg. Eg er det som du burde gjeva deg heilt til, at du etter dette maa liva ikkje meir i deg, men i meg, utan all Sut. {{c|13. Stykkjet.}} Um at den hugvarme Saali byr ynskja med heile Hjartat sitt aa verda sambundi med Kristus i Naattverden. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Kvenn vil gjeva meg, Herre, aa finna deg aaleine, at eg maa opna heile Hjartat mitt aat deg, og njota deg soleis som Saali mi traar etter, og at ingjen maa hæda meg no, elder nokon Skapnin… 317266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>taka fraa deg. Eg er det som du burde gjeva deg heilt til, at du etter dette maa liva ikkje meir i deg, men i meg, utan all Sut. {{c|13. Stykkjet.}} Um at den hugvarme Saali byr ynskja med heile Hjartat sitt aa verda sambundi med Kristus i Naattverden. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Kvenn vil gjeva meg, Herre, aa finna deg aaleine, at eg maa opna heile Hjartat mitt aat deg, og njota deg soleis som Saali mi traar etter, og at ingjen maa hæda meg no, elder nokon Skapning røyva meg elder sjaa etter meg, men du aaleine tala med meg, og eg med deg, so som den elskade plagar tala med Kjær asten sin, og ein Vin heve Samlag med Vinen sin. Det bed eg um, det traar eg etter, at eg fullt maa verda samd med deg og draga Hjartat mitt veg ifraa alt som er skapat, og at eg kann læra meir og meir aa smaka himelske og ævelege Ting ved den heilage Naattverden og njota honom ofta. Aa, Herre Gud, naar verd eg heilt sambunden med deg, og gjeng heilt upp i deg, og gløymer meg sjølv reint? Du i meg, og eg i deg, og lat oss soleis baade verda eitt! 2. Du er i Sanning Kjærasten min, utvald imillom Tusund, som Saali mi likar bu hjaa alle mine Livs Dagar. Du er sanneleg denn som gjev meg Fred, i deg er høgste Freden og den sanne Kvildi, utan deg er det Møda og Verkjer og Vesold utan Ende. Du er i Sann-<noinclude><references/></noinclude> hj93wxn5hehkcon75usl7dnhtgmghjy 104 135311 317267 2026-04-16T16:11:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ing den løynde Gud, og di Raad er ikkje med dei gud lause, men du talar med dei audmjuke og einfelde. Aa, kor søt er ikkje Anden din, Herre, du som verdugast kvika Borni dine med det kostasame Braudet som kom ned ifraa Himelen, med det du vil syna deim Søta di! I Sanning, det er inkje Folkeslag so stort, som heve Gudarne sine so nær seg, som du vaar Gud er nær alle dine trune, som du heve gjevet deg sjølv Føda og Njot ing til dagleg Trøyst, og til aa hevja Hjarto de… 317267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ing den løynde Gud, og di Raad er ikkje med dei gud lause, men du talar med dei audmjuke og einfelde. Aa, kor søt er ikkje Anden din, Herre, du som verdugast kvika Borni dine med det kostasame Braudet som kom ned ifraa Himelen, med det du vil syna deim Søta di! I Sanning, det er inkje Folkeslag so stort, som heve Gudarne sine so nær seg, som du vaar Gud er nær alle dine trune, som du heve gjevet deg sjølv Føda og Njot ing til dagleg Trøyst, og til aa hevja Hjarto deira til Himelen. 3. For kvat for eit annat Folk er so gjævt som Kristenfolket? Elder er det nokon Skapning under Himel en som er so elskad som ei hugvarm Saal, som Gud gjeng inn til med di han maa føda henne med sin lovverduge Likam? Aa for ein usegjande Naade! for ein undarleg Nedring! for ein endelaus Kjærleike, som so serleg vender seg til Menneskja! Men kvat skal eg løna Gud med fyre denne Naaden, denne endelause Kjærleik en? Eg heve ikkje nokor onnor Gaava, som eg kann tekkjast honom meir med, en at eg gjev Hjartat mitt heilt til Gud, og sambind det inderleg med honom. Daa skal alt som er innverdes i meg fegnast, naar Saali mi verd fullt sambundi med Gud. Daa mun han segja til meg: Vil du vera hjaa meg, so vil eg vera hjaa deg. Og eg vil svara honom: Herre, verdugast vera hjaa meg, so vil eg gjerna vera hjaa deg. Det er all Traadomen min, at Hjartat mitt maa vera sambundet med deg.<noinclude><references/></noinclude> c69lir0hiaggxfkehx1ezy93axqrxen 104 135312 317268 2026-04-16T16:12:12Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|14. Stykkjet.}} Um den brennande Traaingi hjaa sume gudlege etter Kristi Likam. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa, kor stor er ikkje Rikdomen av Søta di, Herre! som du heve løynt aat deim som ottast deg! Naar eg kjem i Hug sume gudlege, som koma til Naattverden din, Herre! med stor Hugverme og Kjærleike, so skjemmest eg ofta fyre meg sjølv og raudnar, av di eg kjem so sljo og kald til Altaret ditt og det heilage Naattverd bordet; av di eg er so kald og utan Hjarta-… 317268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|14. Stykkjet.}} Um den brennande Traaingi hjaa sume gudlege etter Kristi Likam. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa, kor stor er ikkje Rikdomen av Søta di, Herre! som du heve løynt aat deim som ottast deg! Naar eg kjem i Hug sume gudlege, som koma til Naattverden din, Herre! med stor Hugverme og Kjærleike, so skjemmest eg ofta fyre meg sjølv og raudnar, av di eg kjem so sljo og kald til Altaret ditt og det heilage Naattverd bordet; av di eg er so kald og utan Hjarta-rørsla; av di eg er ikkje so fullt kveikt fyre deg, min Gud, elder so aalvorsleg dregjen og rørd, som mange gudlege hava voret, som fyre ovsterk Traa etter Naattvecden og kjensle full Kjærleike i Hjartat ikkje kunne halda Graaten, men lika inderleg med Hjarta- og Likams-munnen tyste etter deg, Gud, den livande Kjelda, med di dei ikkje vilde stilla Hungren og mettast, utan dei med all Lyst og andleg Lengting toko imot Likamen din! 2. Aa, kor i Sanning brennande var ikkje Trui deira, eit greidt Prov paa det heilage Nærværet ditt! For dei kjenna i Sanning Herren sin medan dei brjota Braudet, med det Hjarto deira brenna so sterkt i deim, medan Jesus ferdast med deim (Luk. 24). Slik Traadom og Aahug, slik eldig Kjærleike og Ihuge er ofta fjerr ifraa meg. Ver du miskunnsam imot meg, gode Jesus, søte og vinslege Herre, og lat meg, din arme Tiggar, daa stundom faa kjenna litet av den hjartelege Vermen av Kjærleiken din i den heilage Naattverden, at Trui mi maa styrkjast meir, Litet mitt til Godhugen din vaksa,<noinclude><references/></noinclude> 12lzvf7dola8sf4138bu3fcui62ww6v 104 135313 317269 2026-04-16T16:13:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og Kjærleiken, som ei Gong er fullkomeleg tendrad og heve smakat det himelske Manna, aldri maa sløkka! 3. Men Miskunni di evler ogso gjeva meg denn Naaden eg ynskjer, og heimsøkja meg i Milda di med Eldigskaps-anden, naar den Dagen kjem, som tekkjest. For um eg endaa ikkje brenn med so stor Traa som dei som serleg hava fengjet Naaden din, so lengtar eg daa ved Miskunni di etter aa faa den same store glødande Traa domen, og bed og ynskjer aa faa Lut med alle slike hug… 317269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og Kjærleiken, som ei Gong er fullkomeleg tendrad og heve smakat det himelske Manna, aldri maa sløkka! 3. Men Miskunni di evler ogso gjeva meg denn Naaden eg ynskjer, og heimsøkja meg i Milda di med Eldigskaps-anden, naar den Dagen kjem, som tekkjest. For um eg endaa ikkje brenn med so stor Traa som dei som serleg hava fengjet Naaden din, so lengtar eg daa ved Miskunni di etter aa faa den same store glødande Traa domen, og bed og ynskjer aa faa Lut med alle slike hugvarme Elskarar, og verda reiknad med i deira heilage Samlag. {{c|15. Stykkjet.}} Um at me faa Naade til Aahug berre ved Audmykt og Sjoøolvneitting. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Du maa utan Avlaat søkja Naade til Aahug, inderleg beda um honom, bida med Tolmsd og Lit, taka imot honom med Takksegn, gøyma honom med Aud mykt, arbeida idugt med honom og lata Gud raada fyre Tidi og Maaten med desse himelske Heimsøkjingarne, til han kjem. Du byr audmykjast mest, naar du litet elder inkje kjenner av den innverde Aahugen, men du maa ikkje missa Modet reint og gjeva deg til uskapleg Trøystar løysa. Gud gjev ofta i ein Augna blink det som han lengje heve neittat, han gjev sumtid til Slut det som han helt atter i Byrjingi av Bøni. 2. Vyrde allstødt Naaden gjeven med det same, og Tjøme radt fyst me ynskte det, so vøre det meir en<noinclude><references/></noinclude> hw3ox29uvbmsipefk5xr7qyc6e3kfvo 104 135314 317270 2026-04-16T16:13:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Mannsens Veikskap kynne tola. Difyre maa du vona Naaden med godt Mod og audmjukt Tolmøde. Du maa daa gjeva deg sjølv Skuldi og Synderne dine, um du ikkje fær honom, elder han endaa løynleg verd deg fraa tekjen. Ofta er det ein uviseleg Ting, som hindrar elder løyner Naaden, um det elles kann verda kallat uviselegt, og ikkje helder nokot stort, som hindrar so stort eit Godende. Men fær du dette veg, kort det no er stort elder smaatt, og fullfomeleg figrat det, daa fær… 317270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Mannsens Veikskap kynne tola. Difyre maa du vona Naaden med godt Mod og audmjukt Tolmøde. Du maa daa gjeva deg sjølv Skuldi og Synderne dine, um du ikkje fær honom, elder han endaa løynleg verd deg fraa tekjen. Ofta er det ein uviseleg Ting, som hindrar elder løyner Naaden, um det elles kann verda kallat uviselegt, og ikkje helder nokot stort, som hindrar so stort eit Godende. Men fær du dette veg, kort det no er stort elder smaatt, og fullfomeleg figrat det, daa fær du fylt Ynskjet ditt. 3. For med det same du heve gjevet deg til Gud med heile Hjartat ditt, og søkjer korkje dette elder detta fyre din eigjen Hugnad elder Vilje, men gjev deg fullt under Gud, so vil du radt finna deg sambunden med honom og nøgd, av di inkje daa kann smaka og tekkjast deg so som Tægdi aat den guddomlege Viljen. Denn som daa med einfeldt Hjarta heve vendt Traai si upp til Gud og friat seg fyre all uskapleg Elsk elder Mishug til nokon Skapning, hann vil vera best lagad til aa njota Guds Naade og mest verdug til aa faa Aahugen. For Herren gjev Velsignaden sin der som han finn rome Kjerold. Og di meir fullkomet einkver forsakar Tingi her nedre, og di meir han døyder seg sjølv med aa vanvyrda seg, di snarare kjem Naaden, di rikare tred han inn, og di høgre hevst det frie Hjartat. 4. Daa skal han sjaa og fløyma med Fagnad og undrast, og Hjartat hans skal vidast i honom, av di Herrens Hond er med honom, og han heve gjevet seg heilt i hans Hond æveleg. Sjaa, soso verd det Mennet velsignat, som søkjer Gud med heile Hjartat sitt og ikkje gjev Saali si til Faafengd. Her med det han nyt den heilage Naattverden, fær han den store Naaden aa verda<noinclude><references/></noinclude> 1glktwktd4io2qjb9krjg0ige35reos 104 135315 317271 2026-04-16T16:14:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sambunden med Gud, av di han ikkje ser etter sin eigjen Aahug og eigji Trøyst, men set Guds Æra og Heidr langt yver all Aahug og Trøyst. {{c|16. Stykkjet.}} Um at me byr klaga Naudi vaar fyre Kristus og føtja Naaden haus. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa for ein ovende vinsleg og elskad Herre! som eg no traar etter aa taka imot med Aahug, du kjenner til Veikskapen min og Naudi eg lid, du veit kvat for Illende og Synder eg ligg nedsøkt i, kor ofta eg verd trengd og… 317271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sambunden med Gud, av di han ikkje ser etter sin eigjen Aahug og eigji Trøyst, men set Guds Æra og Heidr langt yver all Aahug og Trøyst. {{c|16. Stykkjet.}} Um at me byr klaga Naudi vaar fyre Kristus og føtja Naaden haus. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Aa for ein ovende vinsleg og elskad Herre! som eg no traar etter aa taka imot med Aahug, du kjenner til Veikskapen min og Naudi eg lid, du veit kvat for Illende og Synder eg ligg nedsøkt i, kor ofta eg verd trengd og freistad og vilt og sulkad. Eg kjem til deg etter Lækjeraad, eg bønsøkjer deg um Trøyst og Lindring. Eg talar til deg, som veit alle Ting, som hev Greida paa alt som er innverdes i meg, som ein saman kann trøysta og hjelpa meg fullkomeleg. Du veit, kvat for godt eg treng mest um, og kor faatøk eg endaa er paa Dygder. 2. Sjaa, eg stend frammfyre deg faatøk og naken, bed um Naade og bønsøkjer um Miskunn. Fød den svoltne Tiggaren, tendra det kalde Hjartat mitt med Elden av Kjærleiken din, upplys Blindleiken min med Bjartleiken av Nærværet ditt! Snu alle jordlege Ting til Beiskleike aat meg, alle tyngjesame og motgjengde Ting til Tolmøde, alle laage og skapade Ting til Mis mæting og Gløyming! Lyft upp Hjartat mitt til deg i Himelen og lat meg ikkje reka aa Jordi! Du einsaman skal vera til Fagnad aat meg fraa no og til æveleg Tid,<noinclude><references/></noinclude> apmluvrv8kjgmutp3qnkn4akqrzbd0n 104 135316 317272 2026-04-16T16:14:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: for du aaleine er Maten og Drykken min, Kjærleiken og Fagnaden min, Søta mi og alt Godendet mitt! 3. Gjev, at du med Nærværet ditt maatte kveikja meg til fulls, og brenna meg og skifta meg um i deg, at eg vyrde einn Ande med deg, gjenom Naaden av det innverde Samlaget og gjenom den smeltande Krafti aat den glødande Kjærleiken. Lat meg ikkje ganga svolten og tyst ifraa deg, men far med meg etter Miskunni di, liksom du ofta heve faret undarleg med dine heilage. Kvat U… 317272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>for du aaleine er Maten og Drykken min, Kjærleiken og Fagnaden min, Søta mi og alt Godendet mitt! 3. Gjev, at du med Nærværet ditt maatte kveikja meg til fulls, og brenna meg og skifta meg um i deg, at eg vyrde einn Ande med deg, gjenom Naaden av det innverde Samlaget og gjenom den smeltande Krafti aat den glødande Kjærleiken. Lat meg ikkje ganga svolten og tyst ifraa deg, men far med meg etter Miskunni di, liksom du ofta heve faret undarleg med dine heilage. Kvat Undr vøre det, um eg vyrde fullt kveikt ved deg, og skylde døy burt ifraa meg sjølv! For du er ein Eld som allstødt brenn og aldri sløkk i Kjærleiken, som reinskar Hjartat og upplyser Vitet. {{c|17. Stykkjrt.}} Um den brennande Kjærleiken og sterke Traaingi etter aa taka mot Kristus. {{c|Læresveinen segjer:}} 1. Med den største Aahugen og brennande Kjær leiken, med heile Traaingi og Eldigskapen aat Hjartat mitt ynskjer eg aa taka imot deg, Herre, liksom mange heilage og gudlege, som tektest deg mest ved sin heilage Livnad og hava voret mest glødande i Hugvermen, hava traatt etter deg i den heilage Naattverden. Aa min Gud, du ævelege Kjærleike, mitt meste Godende, du endelause Sælka, eg ynskjer aa taka imot deg med den heitaste Traaingi, og den djupaste Agen, som nokot Heilag-menne heve havt elder kunne kjenna. 2. Og endaa eg er uverdug til aa hava alle dessa<noinclude><references/></noinclude> ew4hw2q4rjuak6efzy599wcfsyv0c02 104 135317 317273 2026-04-16T16:15:13Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Kjenslorne i Aahugen, so ofrar eg daa all Hjarta-traai mi til deg, liksom eg aaleine hedde alle dessa hugnadlege glødande Traadomarne. Men alt som ein gudleg Hug kann gripa og ynskja, det kjem eg med og ofrar alt i Hop til deg med den meste Ogen og inderlegaste Fhugen. Eg ynskjer iftje halda nokot aat meg sjølv, men eg ofrar sjølv-viljande og gjerna meg og alt mitt til deg. Herre min Gud, Skaparen min og Løysaren min! Eg ynskjer aa taka imot deg denne Dagen med slik Aa… 317273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kjenslorne i Aahugen, so ofrar eg daa all Hjarta-traai mi til deg, liksom eg aaleine hedde alle dessa hugnadlege glødande Traadomarne. Men alt som ein gudleg Hug kann gripa og ynskja, det kjem eg med og ofrar alt i Hop til deg med den meste Ogen og inderlegaste Fhugen. Eg ynskjer iftje halda nokot aat meg sjølv, men eg ofrar sjølv-viljande og gjerna meg og alt mitt til deg. Herre min Gud, Skaparen min og Løysaren min! Eg ynskjer aa taka imot deg denne Dagen med slik Aahug og Age og Lov og Æra, med slik Takksemd og Verdskap og Kjær leike, med slik Tru og Von og Reinleike, som den heilage Moder di, den gjæve Jomfru Maria, tok imot deg med, og traadde etter deg, daa ho audmjukt og inderleg svarade Engjelen, som kynde henne den Løyndomen at du skylde verda Mann: Sjaa eg er Herrens Terna, lat det verda med meg etter Ordet ditt (Luf. 1, 38). 3. Og liksom den heilage Fyregangs-mannen bin, den mætaste av alle Heilagmenni, Jon Døyvaren, spratt i ditt Nærvære av Fysna i Fagnaden aat den heilage Anden, daa han endaa var gøymd i Moderlivet, og lik som han sidan daa han saag Jesus ferdadest imillom Folket, audmykte seg djupt og sagde med hugvarm Kjær leike: Vinen aat Brudgumen, som stend og høyrer honom, fegnar seg mykjet ved Røysti til Brudgumen (Jo. 3, 29), soleis ynskjer eg og aa verda kveikt med inderleg og heilag Traaing, og gjeva meg under deg med heile Hjartat mitt. Difyre ofrar eg ogso til deg Lovson aat alle hug Hjarto, deira glødande Traadomar, deira Fysnor og yvernatturlege Upplysingar og himelske Syner, med alle Dygder og Lovord som alle Skapningar i Himelen og aa Jordi hava veitt elder<noinclude><references/></noinclude> i5j0acruigvwy1w87w0r1u48lv1njkk 104 135318 317274 2026-04-16T16:15:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: muno veita deg, fyre meg og alle deim som eg skal beda fyre, at du med alt maa verda lovad og heidrad verdugt i all Æve. 4. Tak imot Bønerne mine, Herre min Gud, og Traaingi mi etter aa gjeva deg endelaust Lov og umæl eleg Velsignad, som høvest deg med retto etter Mengdi av din usegjande Storleike. Dette gjev eg deg atter og traar etter aa gjeva deg det kver Dag og kver Augna blink. Og eg byd og bed alle himelske Andar, og alle dine trune, med Bøn og Lengting, med di… 317274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>muno veita deg, fyre meg og alle deim som eg skal beda fyre, at du med alt maa verda lovad og heidrad verdugt i all Æve. 4. Tak imot Bønerne mine, Herre min Gud, og Traaingi mi etter aa gjeva deg endelaust Lov og umæl eleg Velsignad, som høvest deg med retto etter Mengdi av din usegjande Storleike. Dette gjev eg deg atter og traar etter aa gjeva deg det kver Dag og kver Augna blink. Og eg byd og bed alle himelske Andar, og alle dine trune, med Bøn og Lengting, med di me alle maa gjeva deg Lov og Takk. 5. Lat alle Tjoder og Fylkje og Maalføre prisa deg, og heidra ditt heilage og huningsøte Namn med lyd Lovsong og brennande Aahug! Og lat deim som med Vægje og Aahug handsama den heilage Løyn domen og taka imot honom med full Tru, verda verduge til aa finna Naade og Miskunn hjaa deg og beda aud mjukt fyre meg, min Syndar! Og naar dei hava fengjet Lut i den Aahugen dei ynskte seg, og det sæle Samlaget, og ganga veg fraa det heilage himelske Bordet ditt, fyst dei ero vel trøystade og undarleg kveikte, lat deim daa og verdugast minnast meg, min Arming! {{c|18. Stykkjet.}} Um at Mennet ikkje maa gruna nyfikjet paa Naattverden, men andmjukt taka etter Kristus og gjeva Hugen sin under den heilage Trui. {{c|Den elskade segjer:}} 1. Du lyt vara deg fyre gagnlaus og nyfikji Gruning paa denne djupe Løyndomen, fyst du ikkje<noinclude><references/></noinclude> skbj7xvyroki9418psccry1yhphwdja 104 135319 317275 2026-04-16T16:16:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vil søkka i Dypti til Tvili. Denn som vil grunda ut den guddomlege Høgleiken, hann verd trykt av Glansen hans. Gud evler gjera meir en Menneskja kann skyna. Ei gudleg og audmjuk Grensking etter Sanningi er løyveleg, som stødt er reidug til aa læra, og strævar fara etter den reine Lærdomen aat Federne. 2. Sæl er denn Einfeldskapen, som forlæt dei vande Vegjerne aat Gruvlararne og gjeng aa den jamne og trygge Vegen aat Guds Bod-ord. Mange hava mist Aahugen, med det… 317275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vil søkka i Dypti til Tvili. Denn som vil grunda ut den guddomlege Høgleiken, hann verd trykt av Glansen hans. Gud evler gjera meir en Menneskja kann skyna. Ei gudleg og audmjuk Grensking etter Sanningi er løyveleg, som stødt er reidug til aa læra, og strævar fara etter den reine Lærdomen aat Federne. 2. Sæl er denn Einfeldskapen, som forlæt dei vande Vegjerne aat Gruvlararne og gjeng aa den jamne og trygge Vegen aat Guds Bod-ord. Mange hava mist Aahugen, med det dei vilde grunda ut høgre Ting. Tru, og ein rein Livnad, verd kravd av deg, ikkje høge Tankar elder Dypti av Guds Løyndomar. Der du ikkje skynar og grip det som er under deg, korso kann du daa gripa det som er yver deg? Gjev deg under Gud, og legg Tankarne dine under Trui, so fær du Kunnskaps Ljoset, so vidt det er gagnlegt og naudsynlegt aat deg. 3. Sume verda hardt freistade fyre Trui og Naatt verden, men dette er ikkje deira, men helder den ille Uvinen Skuld. Bry deg ikkje um og strid ikkje med Tankarne dine, og svara ikkje paa dei Tvilerne som Djevelen gjev deg inn, men tru paa Guds Ord, tru paa hans heilage og Spaamenner, so skal den ille Uvinen fly fraa deg. D'er ofta til stor Bate aat ein Guds Tenar aa lida slikt nokot. For Djevelen freistar iffje utrune og Syndarar, som han alt eig trygt, men dei trune og gudlege freistar han og tjaar han mangeleis. 4. Halt difyre ut med den einfelde og faste Trui, og gakk til Altars med audmjuk Age. Og det du ikkje kann skyna, det lyt du trygt lata Gud greida, han som er allmektig. Gud svik ikkje deg, men denn verd svikjen, som lit for mykjet paa seg sjølv. Gud ferdast med dei<noinclude><references/></noinclude> d9i3pra5av1i67ptna1sc1n38mqqlb3 104 135320 317276 2026-04-16T16:16:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: einfelde, openberrar seg fyre dei audmjuke, gjev dei umynduge Skyn, og opnar Kunnskapen fyre dei reine i Hugen, og løyner Naaden sin fyre dei nyfikne og høg moduge. Mannavitet er veift og kann verda narrat; men sann Tru kann ikkje verda narrad. 5. Alt Skyn og natturleg Grensking byr fylgja Trui, ikkje ganga fyre henne elder øyda henne. For Tru og Kjærleike ero her det meste og verka paa ein løynd Maate i denne heilage og gjæve Løyndomen. Den ævelege og umælelege… 317276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>einfelde, openberrar seg fyre dei audmjuke, gjev dei umynduge Skyn, og opnar Kunnskapen fyre dei reine i Hugen, og løyner Naaden sin fyre dei nyfikne og høg moduge. Mannavitet er veift og kann verda narrat; men sann Tru kann ikkje verda narrad. 5. Alt Skyn og natturleg Grensking byr fylgja Trui, ikkje ganga fyre henne elder øyda henne. For Tru og Kjærleike ero her det meste og verka paa ein løynd Maate i denne heilage og gjæve Løyndomen. Den ævelege og umælelege Gud, som heve Makt utan Ende, gjere store og uskynande Ting i Himelen og aa Jordi, og hans undarlege Verk ero ikkje utgrundande. Vøre Guds Verk slike at Mannavitet lett kynne skyna deim, kynne einn ikkje kalla deim undarlege elder usegjande.<noinclude><references/></noinclude> bptsyphqei08nght7bwplgsngjn5gbs 104 135321 317277 2026-04-16T16:18:10Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Innehald. 1. Soki. Gagnlege Uppmodinggr til ein andleg Livnad Sida 1—46 1. Styttjet. pe aa gje a etter Kristus og vanvørva ai vaasengdi beriVerd8Sida1 g.o -UmaaFhjøt12.2 $4*111 4. – TImaafaraklo16 . - UmagagrtakateStrifti7 . - Um uftaple ler 182* 8 – Umaa8;devgoglæe1.9 , - maavarasegTybifan«n10 , -- Fengog9n1 10. - 3n aa ikkje bruka unaudige Ord. *7 11. - Um aa faa Fred og um aa ganga tottit frammelter 5 12. – Um Gagnet av Votgonga, * is. -- lim ag standa imot Fre ftingar » W9 1 - m ittje aa bøma for braadi. 3.- N ,. - m dei Verki som verda gjorbe Sjerleite 43.»« 1 . - m aa døma mildt um Lyti aat ar 773).« ;naalivaiKlostri—D575«2 , -- ; . dømi f dei heilgge vederne *» . va «2 . - [v fjetli til Ginleg og Stilia »»* 9 - Um Hjarta la 146. " m1 maarforfalennefieæ. " 3 3. - InaatenkjapaaDau.9 4-«3;Syndiverddrej«32 Um aa betra heile Livet Lkan ned Ihuge». 12 2. Soki. n ar til eit innverdt Liv .:«»» eæ2.2 Lae Um det innverde Livet 5 ««13. sSida Um audmjuk Undergjev x »»2 Umdengodeogagneftja. ; 12. - Umeinreino.ogeiteevagmaei.5 . - hvaaskodasegsjølv... 9. - Um Fagngden i eit godt Samvit. 7. –- iim aa elfta Jesus yver alle Ting.-« 56<noinclude><references/></noinclude> b0tidt08xfg7xuc9vzgsn5ecq7m71ya 317290 317277 2026-04-16T16:39:30Z Johshh 5303 317290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{x-larger|INNHALD.}}}} {{TOC begin|width=35em}} {{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|1. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}} {{TOC row 1-1-1|1.|[[/Kapittel 1/|''Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi'']]|1}} {{TOC row 1-1-1|2.|[[/Kapittel 2/|''Um aa misnøgta seg sjølv'']]|2}} {{TOC row 1-1-1|3.|[[/Kapittel 3/|''Um Sannings Læra'']]|4}} {{TOC row 1-1-1|4.|[[/Kapittel 4/|''Um aa fara stillt aat'']]|6}} {{TOC row 1-1-1|5.|[[/Kapittel 5/|''Um aa lesa den heilage Skrifti'']]|7}} {{TOC row 1-1-1|6.|[[/Kapittel 6/|''Um ufalskeleg Lyster'']]|8}} {{TOC row 1-1-1|7.|[[/Kapittel 7/|''Um aa fly faaferdige Bøner og Storlæte'']]|9}} {{TOC row 1-1-1|8.|[[/Kapittel 8/|''Um aa vara seg fyre for stor Tydslaa'']]|10}} {{TOC row 1-1-1|9.|[[/Kapittel 9/|''Um Lydnad og Undergivenheit'']]|11}} {{TOC row 1-1-1|10.|[[/Kapittel 10/|''Um aa ikkje bruka unødige Ord'']]|12}} {{TOC row 1-1-1|11.|[[/Kapittel 11/|''Um aa faa Fred og um aa ganga trøystigt frametter'']]|13}} {{TOC row 1-1-1|12.|[[/Kapittel 12/|''Um Gagn av Motgonga'']]|15}} {{TOC row 1-1-1|13.|[[/Kapittel 13/|''Um aa standa imot Freistingar'']]|15}} {{TOC row 1-1-1|14.|[[/Kapittel 14/|''Um ikkje aa døma for braadt'']]|18}} {{TOC row 1-1-1|15.|[[/Kapittel 15/|''Um det Verri som verdt gjorde av Kjærleike'']]|19}} {{TOC row 1-1-1|16.|[[/Kapittel 16/|''Um aa døma milt um Systi aat andre'']]|20}} {{TOC row 1-1-1|17.|[[/Kapittel 17/|''Um aa liva i Stille'']]|22}} {{TOC row 1-1-1|18.|[[/Kapittel 18/|''Um Framgang til dei heilage Gjerningar'']]|23}} {{TOC row 1-1-1|19.|[[/Kapittel 19/|''Um aa røva seg i Gudfrykt'']]|25}} {{TOC row 1-1-1|20.|[[/Kapittel 20/|''Um Kjærleike til Einslegskap og Stilla'']]|28}} {{TOC row 1-1-1|21.|[[/Kapittel 21/|''Um Hjartans-ynskja'']]|31}} {{TOC row 1-1-1|22.|[[/Kapittel 22/|''Um aa skoda for seg sjølv Menneskja er'']]|33}} {{TOC row 1-1-1|23.|[[/Kapittel 23/|''Um aa tenkja paa dauden'']]|36}} {{TOC row 1-1-1|24.|[[/Kapittel 24/|''Korso Syndi vert dømd og straff'']]|39}} {{TOC row 1-1-1|25.|[[/Kapittel 25/|''Um aa betra heile Livet vaart med Ihuga'']]|42}} {{TOC end}} {{TOC begin|width=35em}} {{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|2. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}} {{TOC row 1-1-1|1.|[[/Bok 2 Kapittel 1/|''Um det innvortes Livet'']]|47}} {{TOC row 1-1-1|2.|[[/Bok 2 Kapittel 2/|''Um audmjuk Undergevennad'']]|50}} {{TOC row 1-1-1|3.|[[/Bok 2 Kapittel 3/|''Um den gode og fredsame Menneskja'']]|51}} {{TOC row 1-1-1|4.|[[/Bok 2 Kapittel 4/|''Um ein rein Hug og eit einfelt Hugmaal'']]|52}} {{TOC row 1-1-1|5.|[[/Bok 2 Kapittel 5/|''Um aa skoda seg sjølv'']]|53}} {{TOC row 1-1-1|6.|[[/Bok 2 Kapittel 6/|''Um Fagnaden til eit godt Samvit'']]|55}} {{TOC row 1-1-1|7.|[[/Bok 2 Kapittel 7/|''Um aa elska Jesus yver alle Ting'']]|56}} {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> rewzde6co8ewuag3031x9o0sj5ey82s 104 135322 317278 2026-04-16T16:18:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>8. Stykkjet. Um det heimslege Samlaget med Jesug ..« Sida ss 2. -– «dim l Trøyst 60 mbera al »«5 10. - Um Takksemd fyre Guds Naade . p G 11. - Um tor faae det er av deim som elsta Lristi ros 4. 1 - Um Kongs-vegen aat den heilage "gtsjen » g 3. Soki. kxm innverd Trøyst a 732177 sviii. i forleis friftus innverdes talar il et trui S Sida 3 t Fanni talar innverdes utan aa ljoma « 74 . - TmateinnftalrGudsbrmedAudmytt,% at mange ittje vyrda et « 4. - At me i Sanning og Audm mytt byr jerdasi fyre Gud. 53 6. Um ; varl ge Verknaden av ren iivdomles Klærleike; 7 «72 6. - Um aa Nana den sanne kjærle eiten * 7. - Pyaaløyna;* . IgrgavAudmytti«8 8, – Unaamiømætafgu)pållll( 90 MM me ljota føra i. ing a i Gus, iitsom tii vaart yste Maal. 11 Um tor søtt el tr aa tena Gud og vanvyrda vVerdi 90 10. - Nn. - At me maa røyna og rettleida vaar Hjarta-traning , 2 2. -– Pp aa læra Tolmøde og strida mot Losterne n 93 vB. - m korso ein nppint Undermann er idug eiter I.KristiF(» 14. - Um aa ftoba Gu: føgn nlege po at me ittje skulo anafyre«taiva«96 15. – omeberaossie«gGjerdnaar 1 h eitkvert 2)« 1s. - Umatfannferozzedgdu I-atskuloall100 18. – atmemaaarnautimlegFeolmyde I seift edøme « 101 10. - $ aa a Urett um aa verda rvnd rettleg i olmøbe 103 2o0. - Um aa na ved aitiaven vaar, og um Vesoid vel bette Liv « 21 - t maa tkvila i Gud yvver alle vodende og.v 22. - Zp E min Guds man felve Belgjerer 14.» 23. - 4 Ting, som verka rit Fre 111 u% - ; me skulo halda oss ifraa nyfitne dettnga: Livnaden aat andre « 113 25. - Um tvat for p ben dadige dlarta-fteden og sanne Frnliggi«114 26s. – Um kor høg ben fr ie Higen er og at van heider verd flit med audmjut Bøn en med Lesnaz «neø 27. - Um at Ejøljereiten me æen b iraa bet bøge ØGobenbet «I1 8. - miX1 29. – UmomeiviKtuloaakauaogvrifao«120 30.UmaabedaveavGud,ogumaalitap aa faa atter Raaden « 121 31. eg aa oriat all Stningen at me so maa fin j. apar « 832. - Um Sjøneing og Forsating av alle Loster « 126 33. – linm for usladigt Hjartat er, os me maa n ou som det siste Nekee An. 127<noinclude><references/></noinclude> 0udm8ph2xrjcqprjbiaahlj6ee8itnf 317291 317278 2026-04-16T16:41:12Z Johshh 5303 317291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=35em}} {{TOC row 1-1-1|8.|[[/Bok 2 Kapittel 8/|''Um det heimslege Samlaget med Jesus'']]|58}} {{TOC row 1-1-1|9.|[[/Bok 2 Kapittel 9/|''Um aa umbera all Tørst'']]|60}} {{TOC row 1-1-1|10.|[[/Bok 2 Kapittel 10/|''Um Takksemd fyre Guds Naade'']]|63}} {{TOC row 1-1-1|11.|[[/Bok 2 Kapittel 11/|''Um kor sæl det er aa deim som elska Kristi Kross'']]|65}} {{TOC row 1-1-1|12.|[[/Bok 2 Kapittel 12/|''Um Kongsvegen aat den heilage Krossen'']]|67}} {{TOC end}} === 3. Boki === {{TOC begin|width=35em}} {{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{sc|Um innvordes Trøyst}}}}|{{x-smaller|Side.}}}} {{TOC row 1-1-1|1.|[[/Bok 3 Kapittel 1/|''Um korleis Kristus innvordes talar til eit trui Saal'']]|73}} {{TOC row 1-1-1|2.|[[/Bok 3 Kapittel 2/|''Um at Sanningi talar innvordes utan aa ljoma med Ord'']]|74}} {{TOC row 1-1-1|3.|[[/Bok 3 Kapittel 3/|''Um at ein skal høyra Guds Ord med Audmykt, og at mange ikkje vyrda det'']]|75}} {{TOC row 1-1-1|4.|[[/Bok 3 Kapittel 4/|''At me i Sanning og Audmykt bør ferdast fyre Gud'']]|78}} {{TOC row 1-1-1|5.|[[/Bok 3 Kapittel 5/|''Um den underlege Verknaden av den guddomlege Kjærleiken'']]|79}} {{TOC row 1-1-1|6.|[[/Bok 3 Kapittel 6/|''Um aa prøva den sanne Kjærleiken'']]|82}} {{TOC row 1-1-1|7.|[[/Bok 3 Kapittel 7/|''Um aa løyna Naaden under Arbeidsliv og Audmykt'']]|85}} {{TOC row 1-1-1|8.|[[/Bok 3 Kapittel 8/|''Um aa misnøgta seg sjølv i Guds Augo'']]|87}} {{TOC row 1-1-1|9.|[[/Bok 3 Kapittel 9/|''At me lyt føra alle Ting tilbake til Gud, liksom til vaart høgste Maal'']]|88}} {{TOC row 1-1-1|10.|[[/Bok 3 Kapittel 10/|''Um kor sælt det er aa tena Gud og vanvyrda Verdi'']]|90}} {{TOC row 1-1-1|11.|[[/Bok 3 Kapittel 11/|''At me maa røyna og rettleida vaare hjarta-trongir'']]|92}} {{TOC row 1-1-1|12.|[[/Bok 3 Kapittel 12/|''Um aa læra Tolmod og strida mot Lysterne'']]|93}} {{TOC row 1-1-1|13.|[[/Bok 3 Kapittel 13/|''Um korso ein audmykt Undermann er lydig etter Jesu Kristi fyredøme'']]|95}} {{TOC row 1-1-1|14.|[[/Bok 3 Kapittel 14/|''Um aa skoda Guds løynlege Domar, at me ikkje skulu høgmodast fyre det gode verdi vaare'']]|96}} {{TOC row 1-1-1|15.|[[/Bok 3 Kapittel 15/|''Um korso me bør bera oss med Ord og Gjerning naar me ynskjer etter noko'']]|98}} {{TOC row 1-1-1|16.|[[/Bok 3 Kapittel 16/|''Um at sann Trøyst er berre søkjande hjå Gud'']]|99}} {{TOC row 1-1-1|17.|[[/Bok 3 Kapittel 17/|''Um at me skulle leggja all vaar Sut paa Gud'']]|100}} {{TOC row 1-1-1|18.|[[/Bok 3 Kapittel 18/|''Um at me maa lida all timeleg Hjelp med Tolmod etter Kristi fyredøme'']]|101}} {{TOC row 1-1-1|19.|[[/Bok 3 Kapittel 19/|''Um aa tola Urett og um aa vera røynd rettleg i Tolmod'']]|103}} {{TOC row 1-1-1|20.|[[/Bok 3 Kapittel 20/|''Um aa kjenna ved Veitskapen vaar, og um Vesald i dette Livet'']]|105}} {{TOC row 1-1-1|21.|[[/Bok 3 Kapittel 21/|''Um at me maa kvila i Gud yver alle Godende og Gaavor'']]|107}} {{TOC row 1-1-1|22.|[[/Bok 3 Kapittel 22/|''Um aa minnast Guds mangfelde Velgjerder'']]|109}} {{TOC row 1-1-1|23.|[[/Bok 3 Kapittel 23/|''Um 4 Ting, som verka rik Fred'']]|111}} {{TOC row 1-1-1|24.|[[/Bok 3 Kapittel 24/|''Um at me skulle halda oss ifraa nyttige Freistingar etter Livnaden aat andre'']]|113}} {{TOC row 1-1-1|25.|[[/Bok 3 Kapittel 25/|''Um kva for nokot den stadige Hjartafreden og sanne Framgangen ligg i'']]|114}} {{TOC row 1-1-1|26.|[[/Bok 3 Kapittel 26/|''Um kor høg den frie Hugen er, og at han heller verd vinn med audmyk Bøn enn med Lesnad'']]|116}} {{TOC row 1-1-1|27.|[[/Bok 3 Kapittel 27/|''Um at Sjølvkjærleiken mest dreg burt ifraa det høgste Godendet'']]|117}} {{TOC row 1-1-1|28.|[[/Bok 3 Kapittel 28/|''Mot Baktalar-tungorne'']]|119}} {{TOC row 1-1-1|29.|[[/Bok 3 Kapittel 29/|''Um korso me i Trengsle-tidi skulle kalla og prisa Gud'']]|120}} {{TOC row 1-1-1|30.|[[/Bok 3 Kapittel 30/|''Um aa beda um Hjelp av Gud, og um aa lita paa aa faa atter Naaden'']]|121}} {{TOC row 1-1-1|31.|[[/Bok 3 Kapittel 31/|''Um aa forlata all Skapningen, at me so maa finna Skaparen'']]|123}} {{TOC row 1-1-1|32.|[[/Bok 3 Kapittel 32/|''Um Sjølvneitting og Forlating av alle Lyster'']]|125}} {{TOC row 1-1-1|33.|[[/Bok 3 Kapittel 33/|''Um kor ustadigt Hjarta er, og at me maa søkja Gud som det siste Maalet'']]|127}} {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> e551tnztjlg1bhu1u1lkzb44d6nsty9 104 135323 317279 2026-04-16T16:18:40Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>ii 34. Stykkjet, p at Gud 3;*» alle Ting øg i alle Ting tektje vn etkkg Sida 128 - ttje 9 Live er notor Ørvgd fe « 180 ] ] faafe engde Manna-domar: « 181 Um den e g fulltemne Sjlneti ; fom vertar g;«12 rett Mverven, og um aa sly til Gur i Josrr 134 gni iktie g pem alt for framinus jerderne « 135 40. - e heve intje gedt. ar feg fiøl, og intie aa ofa seg a 1-– maardaautimielegCra» 42. - t me iftje maa grunna Freden par vaa üenne " 43. - ot s verdsleg Visdom * 14, – atmeeskulon.jteeeTingi" 15. 1( m at maa tru alt, let me kumna ailai8«142 46. - UmJaittilGud,naarilleODrdmaooss«»11 15. - me ljota tola p Lyigla olaoran fyre det (Live«148 18. Wororøne Dagen og Trengslorne i dette Livet 148 49. m aa eit ærvelegt viv, g for tore g O det I t deim som strida 484 so.1ÄmevlMennefibyrsjevfgi (p) ” 164 b1. » Um at 3 ljo ofa vera annfa m laage Fert genr me ero utan Fyr til dei Verti som høgre « 1ø b2. – Um at Mennefia ittje aktar seg xerv til ivv men « 158 ss. - G. «erd gjeen til vein jom ero hugade vaa jordlege Ti « 160 4 1 Um Stilnaden paa priln e til natturi og Raad. en æ 1602 s. iim Synd-auten til hatturt, øø um raiti ti til pen guddomlege ar 105 6bs. – at me byr hala eso høve. og jlgia airer Kristus med ssen , 1g 7. - Um at einn ittje naa verda remi hugoroten nmn einn f vilt i eittvert « 170 s. - [m at ittje byr gruna vaa for vøge Ting og van Lpr n øynde Raader «m 59,4 – 7 a, etla at Liler vaarr og ai von eaar Ip d einsame « 175 4. Soki. den heilage Naa 7I1. Øiba 178—218 f 1g X1 geilage aaitverd en Sida 178 1. Sty t p Vyrdnad me skulo tata inot ari stus med 18 2. at hy gi og øierleite ver f emtela1d«183 Um tkor er ; hanga ofta til Alt « 186 lim at dei faa møtje odt. fom njota hae p«155 a til Naattverden un Presia- ander n 1v1 n korlo Ann ktal vus es yrr hann gjen g lAltars.«1ø8 n aa røyna si asle Samvi eg um Ivrefetaing til aa betra seg «124<noinclude><references/></noinclude> o75hll8y059msiji4ov17kvjnbi4pu3 104 135324 317280 2026-04-16T16:18:54Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>. Stvktjet. Um Kristi Ofring vaa nvken og æm aa forsaka Wwer» hlatmevyrfraossosansomraarier, og beda fyre alle Um at me ? so lett stalo lata oss halda av ifraa Yegeg7.T7$ m a u viattverd me u den hagd r byr aann heile ipgt aa vera anonden meb * Um den bremnanbe Zraaingi bjaa sume audlege er Likamt me fag Naade ni Aabug berre ved av joiei tin n . me r laga «audi. vaar hvre rius oføg " aaden 7 n den drennerttn oø ferte raaing eer aig stug<noinclude><references/></noinclude> g1khewekuge86g7ppvqloe4b54dtlys 104 135325 317281 2026-04-16T16:19:05Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude>)]-<noinclude><references/></noinclude> 3zppdrej391ildlyra2hjsd1ep4bccf 317282 317281 2026-04-16T16:19:18Z Johshh 5303 317282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135326 317283 2026-04-16T16:19:46Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 10 135327 317284 2026-04-16T16:21:16Z Johshh 5303 Ny side: {{#invoke:Border|border_start}}<noinclude> example wikitext content {{border/e}} {{documentation|Template:Border/doc}}</noinclude> 317284 wikitext text/x-wiki {{#invoke:Border|border_start}}<noinclude> example wikitext content {{border/e}} {{documentation|Template:Border/doc}}</noinclude> 8y63ol7v0yl6rf2no24n0ivs6cxvi4e 104 135328 317285 2026-04-16T16:22:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{border/s|maxwidth=325px}}{{border/s|maxwidth=315px|style=padding:10px}}{{c/s}} Um Kristi Etterfylgjing av Tomas fraa Kempten i Umskrift fraa Latin. Utgjevet av J. Belsheim. Kristiania. Det norske Samlags Forlag. Ringvolds Boktrykkeri. 1880. {{border/e}} 317285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{border/s|maxwidth=325px}}{{border/s|maxwidth=315px|style=padding:10px}}{{c/s}} Um Kristi Etterfylgjing av Tomas fraa Kempten i Umskrift fraa Latin. Utgjevet av J. Belsheim. Kristiania. Det norske Samlags Forlag. Ringvolds Boktrykkeri. 1880. {{border/e}}<noinclude><references/></noinclude> otpo6iwr1vcjq58f1pb4zc8lsshjxui 317286 317285 2026-04-16T16:25:07Z Johshh 5303 317286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{border/s|maxwidth=325px}}{{border/s|maxwidth=315px|style=padding:10px}}{{c/s}} {{c| {{Xxx-større|Um Kristi Etterfylgjing}} {{større|av}} Tomas fraa Kempten {{større|i}} {{xx-større|Umskrift fraa Latin.}} {{større|Utgjevet}} {{større|av}} {{xx-større|J. Belsheim.}} {{xx-større|Kristiania.}} Det norske Samlags Forlag. Ringvolds Boktrykkeri. 1880. }} {{border/e}}<noinclude><references/></noinclude> qrto27oy7ht2iqh1zmoxy3ru5gukdn1 317287 317286 2026-04-16T16:25:23Z Johshh 5303 317287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{border/s|maxwidth=325px}}{{border/s|maxwidth=315px|style=padding:10px}} {{c| {{Xxx-større|Um Kristi Etterfylgjing}} {{større|av}} Tomas fraa Kempten {{større|i}} {{xx-større|Umskrift fraa Latin.}} {{større|Utgjevet}} {{større|av}} {{xx-større|J. Belsheim.}} {{xx-større|Kristiania.}} Det norske Samlags Forlag. Ringvolds Boktrykkeri. 1880. }} {{border/e}}<noinclude><references/></noinclude> 5gpzp0j7zsgmt4wf2up4xup7r7t3qt2 10 135329 317288 2026-04-16T16:26:03Z Johshh 5303 Omdirigerte siden til [[Mal:Div end]] 317288 wikitext text/x-wiki #redirect [[Mal:Div end]] twfta1h3xg9woftkwztr25bppxunlul 10 135330 317289 2026-04-16T16:33:00Z Johshh 5303 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_m-1 __toc_row_2-1 wst-toc-row-2-1 {{{class|}}}" | colspan=2 {{#if:{{{style|}}}|style={{{style|}}} }} |{{{1|}}} | {{{2|}}}<!-- -->{{#if:{{{3|}}}|{{error|Parameter 3 shouldn't be used - do you have an extra "&#124;"?}}}}<!-- --></includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 317289 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_m-1 __toc_row_2-1 wst-toc-row-2-1 {{{class|}}}" | colspan=2 {{#if:{{{style|}}}|style={{{style|}}} }} |{{{1|}}} | {{{2|}}}<!-- -->{{#if:{{{3|}}}|{{error|Parameter 3 shouldn't be used - do you have an extra "&#124;"?}}}}<!-- --></includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> anr9w0dl4bk1xdxesq2euqyyhtbd90l 104 135331 317294 2026-04-16T16:49:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Riksraadet hever god Raad til at sikra seg eit Fleirtal i Parliamentet. Det er, i vaar Meining av Ordet, den „utøvande“ Magt, og difyre gjenger det inn i Kontraktir, flike som „the Galway" og „Dover Mail Service". Det hever og eit Fond, det raader yvir, som dei kalla dei løynlege Tenekte-Pengar, og det hever undergjevne Postar i Tollgreida; det hever Landsstyrar-Embætte i framande Koloniar, det hever Sæte paa Domarbenken og Bispehuvur at raada yvir heime - i Sanning,… 317294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Riksraadet hever god Raad til at sikra seg eit Fleirtal i Parliamentet. Det er, i vaar Meining av Ordet, den „utøvande“ Magt, og difyre gjenger det inn i Kontraktir, flike som „the Galway" og „Dover Mail Service". Det hever og eit Fond, det raader yvir, som dei kalla dei løynlege Tenekte-Pengar, og det hever undergjevne Postar i Tollgreida; det hever Landsstyrar-Embætte i framande Koloniar, det hever Sæte paa Domarbenken og Bispehuvur at raada yvir heime - i Sanning, „dei Grunnar, Folk bera i Lumma" maa, til hægre Prisar, eiga den fame Styrke i Kampen millom dei ymse Flokkar i Parliamentet som i Striden paa Valmøti. Den Numidiste Konge idrade ikki den minste Stund paa at taka paa med sine æresjuke Røvarplanar, daa han fraa sine Venir hadde fengit den dyre Forsikring: "Omnia Romæ venalia esse" (Alt er falt for Pengar i Rom). Din -<noinclude><references/></noinclude> mrjc023z08donx8iz8ckvwswz8wcqd1 104 135332 317296 2026-04-16T17:00:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vunden Fare gav ham Anledning til at prise sit eget Mod, ingen Seier tilskrev han sin egen Dygtighed. Sine Triumfer betragtede han ikke som vedkommende sin Person, men en høiere Sag, hvis Redskab han var, og hvis Banner hau bar. I alle Livsstillinger findes der Mennesker, der har sat sig til Maal at leve for sine Medskabninger. Exempler paa Selvopofrelse lyser i store Trek gjennem Historiens Bøger, det være sig paa det religiøse, frigerske eller borgerlige Livs Omraade; men f… 317296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vunden Fare gav ham Anledning til at prise sit eget Mod, ingen Seier tilskrev han sin egen Dygtighed. Sine Triumfer betragtede han ikke som vedkommende sin Person, men en høiere Sag, hvis Redskab han var, og hvis Banner hau bar. I alle Livsstillinger findes der Mennesker, der har sat sig til Maal at leve for sine Medskabninger. Exempler paa Selvopofrelse lyser i store Trek gjennem Historiens Bøger, det være sig paa det religiøse, frigerske eller borgerlige Livs Omraade; men fun faa har havt det i sin Magt at gjennemføre sine Principer faa konsekvent under de vanskeligste Forhold, at være ligesaa mild i Strid som i Fred; at overvinde saa mange, at fordømme saa faa; at tage imod saa lidet, at give saa meget. Han kan med Sandhed kaldes en Erobrer uden Sværd". Han var en ægte Discipel af den guddommelige Mester, en helstøbt Kristen i Tanke, Ord og Handling. Sjelden er det visselig, at træffe paa en Maud saa fuldstændig blottet for personlig Ergjerrighed, at han kun tager imod de hoie Hverv, som tilbydes ham, naar han derved kan tjene Menneskehedens Sag. Men eu saadan Mand var Charles Gordon.<noinclude><references/></noinclude> eosbksyxnsxk5cuhmsiv35mbe2y4cnt 104 135333 317297 2026-04-16T17:00:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Forte Affnit. '''Oproret i Kina.''' Gordon er født den 28. Januar 1833 i Woolwich. Hans Familie er af skotsk Oprindelse og har fulgt den militære Løbebane gjennem flere Generationer. I Peter den Stores Sold var der en General Gordon, som i et raat og barbarist Samfund udmærkede sig ved sine rene Sader, og hvis Yudlingsforfatter var Thomas á Kempis. Charles Gordon var den fjerde Son i en Flok af elleve Sostende, fem Gutter og ser Piger. Hans Fader var Generalløituant i Artil… 317297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Forte Affnit. '''Oproret i Kina.''' Gordon er født den 28. Januar 1833 i Woolwich. Hans Familie er af skotsk Oprindelse og har fulgt den militære Løbebane gjennem flere Generationer. I Peter den Stores Sold var der en General Gordon, som i et raat og barbarist Samfund udmærkede sig ved sine rene Sader, og hvis Yudlingsforfatter var Thomas á Kempis. Charles Gordon var den fjerde Son i en Flok af elleve Sostende, fem Gutter og ser Piger. Hans Fader var Generalløituant i Artilleriet og i mange Henseender en ualmindelig Mand, hvis Minde vil leve længe blandt hans undergivne og paarorende. Han var Militær med Liv og Sjæl og veg aldrig en Haarsbred fra Erens Love", men var, ligesom sin berømte Son, mindre stiffet til at adlyde end til at befale. At kjede sig i hans Selskab var en umulighed; det muntre Glimt i hans klare blaa Dine var nimodstaaeligt, og han besad et uudtømmeligt Fond af Humor. Hans Hustru tilhørte ligeledes en be- fjendt Slægt. Hun havde en stærk, opofrende Sjæl og bevarede sin Sindsro selv under de største Prøvelser. Under Krimfrigen havde hun tre Sonner og adskillige<noinclude><references/></noinclude> rd3fssx4i5if1psbq9y55b2msl4kw67 104 135334 317298 2026-04-16T17:01:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Slægtninge i Felten, men holdt sig tappert oppe og var virkſom den ganske Dag saavel for de hjemmeværende som fraværende. Begge Egtefæller var ilive, da Sonnen Charles vandt sine Laurbær i Kina; men den gamle Fader kunde aldrig ret forsone sig med, at han var traadt i udenlandsk Tjeneste istedetfor at tjene sammen med Mænd af sin egen Race og Tro. Som Gut var Charles Gordon ikke stærk af Helbred, hvilket maaste for en Del var Grunden til, at han paa Kadetskolen i Woolwich… 317298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Slægtninge i Felten, men holdt sig tappert oppe og var virkſom den ganske Dag saavel for de hjemmeværende som fraværende. Begge Egtefæller var ilive, da Sonnen Charles vandt sine Laurbær i Kina; men den gamle Fader kunde aldrig ret forsone sig med, at han var traadt i udenlandsk Tjeneste istedetfor at tjene sammen med Mænd af sin egen Race og Tro. Som Gut var Charles Gordon ikke stærk af Helbred, hvilket maaste for en Del var Grunden til, at han paa Kadetskolen i Woolwich ikke i nogen Retning udmærkede sig. Ja, han maatte endog ved en vis Anledning tage imod en Frettesættelse med det Tillæg, at der aldrig vilde blive nogen Officer af ham", hvilket bragte ham til i ungdommelig Opbrusning at rive sine Epauletter af og kaste dem for sin overordnedes Fodder. Han tog dog en ret god Officerscyamen og fik kort efter Ansættelse i Ingeniorbrigaden. Dette var i Krimkrigens Tid, og efter et Aars Forløb blev han beordret til Krim, hvor han tog virksom Del i Opførelsen af nye Batterier i de mest fremſtudte Løbegrave. Hans private Breve fra denne Tid viser, med hvilken Interesse han omfattede sin Stil- ling lige til de mindste Detaljer. Flere af hans Ud- talelser vidner tillige om, at hans Sind allerede i denne unge Alder havde taget den alvorlige, kristelige Retning, som var et Særkjende for ham i hele hans folgende Liv. Saaledes striver han om en Kaptein Craigie, som blev dræbt af en Splint af en fiendtlig Bombe: „Det glæder mig at kunne sige, at Craigie var en alvorlig Mand. Bomben sprang ovenover hans Hoved og rammede ham i Ryggen, tilfældigvis, som man kalder det, og han<noinclude><references/></noinclude> htq5tsy1fs9ooq8z6robk2bowu0vied 104 135335 317299 2026-04-16T17:01:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dode vieblikkelig." Te udhævede Ord er værd at lægge Mærke til, idet deri ligger, at han for sin Person allerede dengang nærede den Tro, som altid mere befæstedes hos ham, nemlig at alle Ting er bestikkede af Gud. I et andet Brev ytrer han: „Vi lider stor Mangel paa nid- fjære Sjælesørgere; jeg ved iffe af nogen her, hvis Gjer- ning blandt Soldaterne er baaret af virkelig Interesse." Om den engelske Hærs Overstbefalende, Lord Raglan's Tod striver han: "Sorgen over ham e… 317299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dode vieblikkelig." Te udhævede Ord er værd at lægge Mærke til, idet deri ligger, at han for sin Person allerede dengang nærede den Tro, som altid mere befæstedes hos ham, nemlig at alle Ting er bestikkede af Gud. I et andet Brev ytrer han: „Vi lider stor Mangel paa nid- fjære Sjælesørgere; jeg ved iffe af nogen her, hvis Gjer- ning blandt Soldaterne er baaret af virkelig Interesse." Om den engelske Hærs Overstbefalende, Lord Raglan's Tod striver han: "Sorgen over ham er almindelig, thi det var saadan velvillig Mand. Det gjør mig oprigtig ondt for ham; han har anvendt sit hele Liv i sit Fædre- lands Tjeneste. Jeg haaber, han var beredt til at do; men jeg ved det ikke." Folgende karakteristiske Trak er kommen til vor Kund- stab paa anden Haand, idet Gordon selv aldrig fremdrog, hvad der kunde tjene til hans egen Ros: „Da han en Dag gif sin Runde i Lobegravene, blev han opmærkſom paa en heftig Ordstrid mellem en Korporal og en Skanse- graver. Han forhørte sig om Aarsagen, hvilken var den, at medens Folkene var beskjeftigede med at anbringe nye Skansekurve i Batterierne, havde Korporalen befalet Skanſe- graveren at stige op paa Brystværnet, hvor han var nd- fat for Fiendens Ild, medens han selv, beskyttet af Bryſt- værnet, rafte Kurvene op til ham. Efter denne Forklaring sprang Gordon oieblikkelig op paa Brystværnet, idet han befalede Korporalen, at følge sig og Skansegraveren at raffe dem Kurvene. Da Arbeidet var tilendebragt under Russernes Ild, vendte Gordon sig til Korporalen og sagde: „Befal aldrig en Mand at gjøre noget, som du er bange for at gjøre selv."<noinclude><references/></noinclude> rg079jypfbas2mc1gidp9fyy1xy1rym 104 135336 317300 2026-04-16T17:02:57Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Om Russerens Romuing af Sebastopol skriver han: ,,Natten til den 8. Septbr. hørte jeg nogle forfærdelige Explosioner, og da jeg Kl. 4 næste Morgen gik ned i Lobegravene, saa jeg et prægtigt Syn. Hele Sebastopol stod i Luer, og voldsomme Explosioner fandt Sted med Mellemrum, medens den opgaaende Sols Straaler var af forunderlig Virkning. Russerne var i Begreb med at forlade Byen og passerede just over Broen; alle Tre- daffere var borede isank, saa at fun Dampskibene var igjen.… 317300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Om Russerens Romuing af Sebastopol skriver han: ,,Natten til den 8. Septbr. hørte jeg nogle forfærdelige Explosioner, og da jeg Kl. 4 næste Morgen gik ned i Lobegravene, saa jeg et prægtigt Syn. Hele Sebastopol stod i Luer, og voldsomme Explosioner fandt Sted med Mellemrum, medens den opgaaende Sols Straaler var af forunderlig Virkning. Russerne var i Begreb med at forlade Byen og passerede just over Broen; alle Tre- daffere var borede isank, saa at fun Dampskibene var igjen. Mangfoldige Tous Krudt maa være bleven sprengt i Luften. Ved Kl. 8 fik jeg Ordre til at paabegynde en Plan over Fæstningsværkerne, i hvilken Hensigt jeg gif ned til Redan, hvor jeg mødtes af et skrækkeligt Syn. Man holdt paa at begrave de døde - Russere og Eng- lændere om hverandre — i een Grav, medens Præsten læste Guds Ord over dem." — — — — — Folgende Vidnesbyrd af Oberst Chesney vil læses med Interesse: ,,Gordon gjorde sit første Bekjendtskab med Feltlivet i Krimkrigens ſtrenge Skole. I sin bestedne Stilling som Subaltern-Officer tiltrak han sig sine overordnedes Op- mærksomhed, ikke blot ved sin Energi og Iver i Tjenesten, men tillige ved de særegue militære Anlæg, han udviste; saaledes erhvervede han sig f. Ex. en grundigere personlig Kundskab om Fiendens Bevægelser, end nogen anden Officer opnaaede. Vi pleiede at sende ham, naar det gjaldt at faa Underretning om, hvorvidt Russerne foretog nogen nye Manovre." — Efter Krimfrigens Slutning tilbragte Gordon i Egen- stab af Ingenior endel Aar i Bessarabien, Armenien og Kaukasus. I 1860 sendtes han til Kina, hvor en fransk-<noinclude><references/></noinclude> r6ksqg92hw3cgd63zidi3y7xm285vl5 104 135337 317301 2026-04-16T17:03:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: engelst Expedition dengang opererede mod Kineserne, som havde fanget og grusomt mishandlet endel høitstaaende Englændere med Eskorte. For at hævne denne Skjændsels- daad marscherede de allierede mod Peking og omringede Staden. Gordon tog Del i Operationerne og var tilstede ved Plyndringen og Opbrændelsen af det saakaldte Sommer- palads. Om denne Episode striver han saaledes: Vi havde truffet enhver Forberedelse til at storme Byen i Tilfælde af, at Kineserne stulde vægre sig… 317301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>engelst Expedition dengang opererede mod Kineserne, som havde fanget og grusomt mishandlet endel høitstaaende Englændere med Eskorte. For at hævne denne Skjændsels- daad marscherede de allierede mod Peking og omringede Staden. Gordon tog Del i Operationerne og var tilstede ved Plyndringen og Opbrændelsen af det saakaldte Sommer- palads. Om denne Episode striver han saaledes: Vi havde truffet enhver Forberedelse til at storme Byen i Tilfælde af, at Kineserne stulde vægre sig ved at aabne Portene, naar den fastsatte Frist var ude. Dette stede imidlertid ikke, saa at vort Arbeide var spildt Umage. Vi drog ind i Staden uden Modstand, men til Straf for den Grusomhed, hvormed vore Landsmænd var blevne behandlede under sin Indespærring i Sommer- paladset, gav Generalen Ordre til at ødelægge denne pragtfulde Bygning efter at have ladet opslaa Bekjendt- gjørelser, der underrettede Indvaanerne om Grunden. Soldaterne fik først frie Hænder til at plyndre, og saa blev der sat Ild paa Huset. Det star en i Hjertet at være Vidne til saadan Vandalisme, og det havde en høist demoraliserende Virkning paa Soldaterne. Alle som en var som afsindige af Plyndrelyst. Man kan iffe gjøre sig Ide om Udstrækningen af den Odelæggelse, som fandt Sted. Bygningens Pragt spotter enhver Beskrivelse. Tron- salens Vægge var beklædte med Elfenben, udskaaret paa det kunstfærdigste. Der var uhyre Speile af alle Slags og Størrelser, Taffeluhre, Spilledaaser med Dukker paa, kostbart Porcelæn, Masser af brogede Silkestoffe, Brode- rier, o. s. v. og i det hele ligesaa megen Luxus som i Windsor. De franske odelagde alt paa den mest henſyns-<noinclude><references/></noinclude> alktpljyj1y5xuzidpz45zlyb8r43vr 104 135338 317302 2026-04-16T17:06:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lose Maade. — — — — Staffels de Norman, som arbeidede sammen med mig i Asien, var en af de ulykke- lige Fanger. Det forlyder, at de blev bundne saa stramt om Haandledet, at Kjødet gik i Forraadnelse, og de dode under de største Kvaler." Vi kommer nu til det Afsnit af Gordons Liv, der med en Gang gjorde ham berømt og staffede ham det Tilnavn, hvorunder han i England var bedst fjendt, nemlig „Kineser- Gordon". Det vil imidlertid være nødvendigt først at give en fort… 317302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lose Maade. — — — — Staffels de Norman, som arbeidede sammen med mig i Asien, var en af de ulykke- lige Fanger. Det forlyder, at de blev bundne saa stramt om Haandledet, at Kjødet gik i Forraadnelse, og de dode under de største Kvaler." Vi kommer nu til det Afsnit af Gordons Liv, der med en Gang gjorde ham berømt og staffede ham det Tilnavn, hvorunder han i England var bedst fjendt, nemlig „Kineser- Gordon". Det vil imidlertid være nødvendigt først at give en fort Oversigt over Tilstanden i det umaadelige finesiske Rige paa den Tid, da han blev kaldet til at spille en saa fremragende Rolle paa denne Stueplads. Det saakaldte Taiping-Oprør var et Udslag af en Egoisme, som Verden sjelden har seet Mage til — af en enkelt Mands Egoisme, som, idet han benyttede sig af en paa tilfældige Omstændigheder grundet almindelig udbrudt Misfornøielse, drog Folk til sig i millionvis, indbildte dem, at de var en guddommelig Sags Bærere, og spredte Ødelæggelse, Ild og Hungersnød gjennem Landets hele Længde og Bredde. Paa en Tid, da Provinsen Kwang-tung var hjemsøgt af Sorovere, Banditter og hemmelige Foreninger, og de misfornøiede under Opiumskrigen i 1842 havde lært Brugen af Vaaben, fremstod der nemlig en Landsby- skolemester ved Navn Hung-thue-schuen, der gav sig ud for at være inspireret — inspireret til at usurpere Dra- gens Throne. Nogle ansaa ham for gal; men da hans Stamme talte 20,000 Mand, og de Midler, han brugte for at vinde dem for sig, var mesterlig udtænkte, samlede han snart omkring sig en Skare Tilhængere, der ikke var<noinclude><references/></noinclude> hsot7rch4f8fc72kmm4logux8fz94bf 104 135339 317303 2026-04-16T17:06:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ulig en Armé. Han foregav at have Syner, at være en Havnens og Frihedens Profet, de fattiges og undertryktes Forfjæmper. I 1851, da hans Har var voyet til flere hundrede Tusinder, proklamerede han sig som den him- melske Konge, den store Freds Keiser. Derpaa marscherede han gjennem Kina, herjende Landet og øgende sine Legi- oner, hvor han drog frem. Sørøverne, som hjemsøgte Kwang-tungs kyster, gif over til ham, ligesaa de ældste og mægtigste hemmelige Foreninger, og to fan… 317303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ulig en Armé. Han foregav at have Syner, at være en Havnens og Frihedens Profet, de fattiges og undertryktes Forfjæmper. I 1851, da hans Har var voyet til flere hundrede Tusinder, proklamerede han sig som den him- melske Konge, den store Freds Keiser. Derpaa marscherede han gjennem Kina, herjende Landet og øgende sine Legi- oner, hvor han drog frem. Sørøverne, som hjemsøgte Kwang-tungs kyster, gif over til ham, ligesaa de ældste og mægtigste hemmelige Foreninger, og to fanatiske Kvinder bragte ham 4000 krigere, som alle boiede sig for hans Myndighed og autog hans Tro. Deres brogede Dragt, mangefarvede Bannere og Flag og lange, flagrende Haar gav disse Roverhorder et vildt, barbarist Udseende, saa at de stilfærdige, glatragede Kinesere blev strækslagne ved Synet af disse Uhyrer, som drog fra By til By, fra Provins til Provins, bevæbnede med Huggerter og Knive og ødelagde deres Rishost og Gaardsprodukter. En Marsch paa henved 100 (norske) Mile førte hans uhyre Armé til Byen Nanking, som faldt og blev den himmelſke Konges Hovedstad. Her, under Porcelantaarnets Skygge, omgav han sig med en kongelig Hofftat og gav alle dem af sine Slægtninge, som havde udmærket sig under Felttoget, Titel af Wang'er eller Krigerfonger, foruden de Tilnavne, de allerede havde erhvervet sig, saasom den gule Tiger", ,,den enviede Hund" o. s. v. Disse Konger blev tilſidſt saa talrige, at de talte flere Hundreder, og den store Freds Keiser saa sig omsider nødt til at ophøre med at for= fremme flere af sine Tilhængere. Han udviklede inden fort Tid et Tyranni uden lige; saaledes var det en af hans<noinclude><references/></noinclude> cn8si6g3b6k3t9xt9a0b4x4mxqj2nts 317304 317303 2026-04-16T17:06:54Z Johshh 5303 317304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ulig en Armé. Han foregav at have Syner, at være en Havnens og Frihedens Profet, de fattiges og undertryktes Forfjæmper. I 1851, da hans Har var voyet til flere hundrede Tusinder, proklamerede han sig som den him- melske Konge, den store Freds Keiser. Derpaa marscherede han gjennem Kina, herjende Landet og øgende sine Legi- oner, hvor han drog frem. Sørøverne, som hjemsøgte Kwang-tungs kyster, gif over til ham, ligesaa de ældste og mægtigste hemmelige Foreninger, og to fanatiske Kvinder bragte ham 4000 krigere, som alle boiede sig for hans Myndighed og autog hans Tro. Deres brogede Dragt, mangefarvede Bannere og Flag og lange, flagrende Haar gav disse Roverhorder et vildt, barbarist Udseende, saa at de stilfærdige, glatragede Kinesere blev strækslagne ved Synet af disse Uhyrer, som drog fra By til By, fra Provins til Provins, bevæbnede med Huggerter og Knive og ødelagde deres Rishost og Gaardsprodukter. En Marsch paa henved 100 (norske) Mile førte hans uhyre Armé til Byen Nanking, som faldt og blev den himmelſke Konges Hovedstad. Her, under Porcelantaarnets Skygge, omgav han sig med en kongelig Hofftat og gav alle dem af sine Slægtninge, som havde udmærket sig under Felttoget, Titel af Wang'er eller Krigerfonger, — foruden de Tilnavne, de allerede havde erhvervet sig, saasom den gule Tiger", ,,den enviede Hund" o. s. v. Disse Konger blev tilſidſt saa talrige, at de talte flere Hundreder, og den store Freds Keiser saa sig omsider nødt til at ophøre med at for= fremme flere af sine Tilhængere. Han udviklede inden fort Tid et Tyranni uden lige; saaledes var det en af hans<noinclude><references/></noinclude> 32s8hofvf0qq3mozjun5afge5gvl8x1 104 135340 317305 2026-04-16T17:07:12Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Fornøielser at spænde sine mange Hustruer og Med- hustruer ihjel. Det forunderlige var, at Wang'erne, son alle var tapre Krigere, vedblev at vise Lydighed mod en, som aldrig betænkte sig paa at tage Livet af dem for den ubetydeligste Forseelse. Grunden maa søges deri, at de vedblev at tro paa hans guddommelige Sendelse. En af dem, som var af en ærgjerrigere Natur end de øvrige, driftede sig engang til at gjøre Pretensioner, idet han faldte sig den Helligaand, hvilket vieblik… 317305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Fornøielser at spænde sine mange Hustruer og Med- hustruer ihjel. Det forunderlige var, at Wang'erne, son alle var tapre Krigere, vedblev at vise Lydighed mod en, som aldrig betænkte sig paa at tage Livet af dem for den ubetydeligste Forseelse. Grunden maa søges deri, at de vedblev at tro paa hans guddommelige Sendelse. En af dem, som var af en ærgjerrigere Natur end de øvrige, driftede sig engang til at gjøre Pretensioner, idet han faldte sig den Helligaand, hvilket vieblikkelig skaffede ham ud af Verden. Lige indtil Aaret 1860 var denne uhyre Borgerkrig bleven ført alene mellem den himmelske Konges Tilhan- gere og den keiserlige Regjering. De keiserlige Harforeres Taktik havde den hele Tid været at drive Oprørerne hen mod Kysten. Intet funde være taabeligere; thi det var just til disses Fordel at blive drevne henimod de rige Kystbyer, som indeholdt tilstrækkeligt Krigsmateriale til at forsyne alle deres Armeer. Men selv efterat Regjeringen havde faaet Dinene op for sin Daarskab, holdt den alli- gevel fast ved sin Politik, idet den mente, at de forstræk- fede Udlændinge i Kystbyerne vilde finde Midler til at forsvare Havnene, om fun for at redde sig selv og sine Eiendele. Dog, da Sagerne havde naaet et kritisk Punkt, udenat noget blev gjort, henvendte to høitstaaende fineſiſke Embedsmænd sig til de allierede Magter, England og Frankrige, om Hjælp. Disse Landes Gesandter tog Sa- gen under Overveielse og besluttede ialfald at bistaa Autoriteterne i at beskytte Shanghai af den Grund, at Byen var en aaben Havn. Imidlertid var Byens rige Kjobmænd, som man kunde vente, blevne opskræmte og<noinclude><references/></noinclude> jpqctofwzyh9n7cihp6ltm3rlsnzzce 104 135341 317306 2026-04-16T17:07:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: havde ved en Subskription skaffet Midler til at reise en Hær af udenlandske Tropper for at holde Fienden Stan- gen. Overbefalingen over denne overdroges til to ameri- fanste Officerer ved Navn Ward og Burgevine. Disse opererede en fort Tid med veglende Held, tildels i For- ening med de allierede Magter; men efterat Ward var falden og Burgevine afskediget for uredelig Færd, blev den britiske Regjering anmodet om at udnævne eu Over- befalingsmand over Hæren. Byen Shanghai var pa… 317306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>havde ved en Subskription skaffet Midler til at reise en Hær af udenlandske Tropper for at holde Fienden Stan- gen. Overbefalingen over denne overdroges til to ameri- fanste Officerer ved Navn Ward og Burgevine. Disse opererede en fort Tid med veglende Held, tildels i For- ening med de allierede Magter; men efterat Ward var falden og Burgevine afskediget for uredelig Færd, blev den britiske Regjering anmodet om at udnævne eu Over- befalingsmand over Hæren. Byen Shanghai var paa dette Tidspunkt haardt truet af Oprørerne. Generalguvernøren over Kiang Provinserne var det moderne Kinas berømteste Soldat og Statsmand, Li- Hung-Chang, — den kinesiske Bismarck, som man senere har faldt ham. Han var af Regjeringen bleven sendt til Shanghai som Byens Kommandant; men hverken han eller nogen anden Kineser var kompetent til at overtage Befalingen over Wards Eventyrere. Li havde altid været gunstig stemt for Europæerne og tog det kloge Skridt at anmode den engelske General Stoneley om at sætte en britist Officer paa den nu ledige Post. Denne behøvede iffe at lede længe efter den rette Mand. Hans Valg faldt paa den unge Gordon, som aldrig havde indehavt en lig- nende Stilling, men som fremfor nogen anden havde givet alle, som kjendte ham, Indtryk af sine store Evner. Da det fristende Tilbud blev gjort ham, havde han ingen Hast med at tage imod det, stolende paa Lykken, som saa mangen en for ham har gjort, men bad beskedent om ud- sættelse, indtil han var færdig med den militære Opmaa- ling af Distriktet omkring Shanghai, som han just da var beskjæftiget med, idet han gik ud fra, at et noie Kjend-<noinclude><references/></noinclude> 8w22yu47w6zs2rjpb9g183pcyjk2yvl 104 135342 317307 2026-04-16T17:08:13Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: stab til Egnen vilde være ham til den største Nytte under Felttoget. Hans Andragende indvilgedes, og en Infanteri- kaptein ved Navn Holland overtog midlertidig Kom- mandoen. Kaptein Holland havde en god Portion Selvtillid, og med en blandet Styrke paa 2,500 Mand af forskjellig Bevæbning, to Stykker svært Skyts og en keiserlig Bri- gade paa 5,000 Mand, skred han øieblikkelig til at be- leire den befæstede Stad Taitsan. Han stolede udeluk- kende paa, hvad han havde ladet sig f… 317307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stab til Egnen vilde være ham til den største Nytte under Felttoget. Hans Andragende indvilgedes, og en Infanteri- kaptein ved Navn Holland overtog midlertidig Kom- mandoen. Kaptein Holland havde en god Portion Selvtillid, og med en blandet Styrke paa 2,500 Mand af forskjellig Bevæbning, to Stykker svært Skyts og en keiserlig Bri- gade paa 5,000 Mand, skred han øieblikkelig til at be- leire den befæstede Stad Taitsan. Han stolede udeluk- kende paa, hvad han havde ladet sig fortælle om Beskaf- fenheden af Fæstningsværkerne. Man havde forsikret ham om, at Byen var omgivet af en tør Grøft, hvilken imid- lertid viste sig at være en 30 m. bred Fæstningsgrav, den han ingen Midler havde til at komme over. Det lykkedes ham at skyde Bresche i Muren; men den Stige af Bambusrør, hvorpaa Beleirerne søgte at komme over Graven, gik itu, og de blev drevne tilbage under en mor- derist Ild fra Murene. Tre hundrede Mand og fire udenlandske Officerer blev dræbte og saarede, og de to 32-pundige Kanoner blev siddende fast i Dyndet og maatte lades i Stiffen. Dette var en Triumf for Taipingerne, og hvad de tænkte om,,de udenlandske Djævles" Krigskunst fremgaar af følgende Beretning om Affæren, forfattet af en af deres fornemste Wangs: „O, hvor vi lo Angrebsdagens Morgen, da Fien- den rykkede nærmere og nærmere hen til Graven uden at have ført med sig Broer for at komme over! Hvor vi lo, da vi saa den Stige, de havde lagt over, bøie sig mere og mere under deres Vægt og endelig falde ned i<noinclude><references/></noinclude> msepumskc6oukjozkirjjyj2p2bdhvt 104 135343 317308 2026-04-16T17:08:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Graven! Hvad for en General er dette?" udbrød vor Anfører, som sender Mænd for at storme en Stad uden først at undersøge, om den er omgivet af en Fæstnings- grav?" „Og hvad for en General er det", raabte en anden, som lader en Stormkolonne rykke frem uden Broer? Se, o Hovding, paa disse ulykkelige!" Saaledes lo og spøgte vi, idet vi saa Tartareus Slaver gaa sin Undergang imøde. Da raabte vor An- fører: Staar op, o I den evige Freds Arvinger! Reiser eder og jager disse S… 317308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Graven! Hvad for en General er dette?" udbrød vor Anfører, som sender Mænd for at storme en Stad uden først at undersøge, om den er omgivet af en Fæstnings- grav?" „Og hvad for en General er det", raabte en anden, som lader en Stormkolonne rykke frem uden Broer? Se, o Hovding, paa disse ulykkelige!" Saaledes lo og spøgte vi, idet vi saa Tartareus Slaver gaa sin Undergang imøde. Da raabte vor An- fører: Staar op, o I den evige Freds Arvinger! Reiser eder og jager disse Smaadjævle bort fra vort Land!" Og vi reiste os paa hans Ord som én Mand. Raabet om Blod" var i vor Mund, og af Tørst efter Blod fortæredes vi. Ud drog vi mod de „altid seierrige" Tropper, og sel de veg i samme Stund, de saa os svinge vore Spyd. Mange flygtede, idet de i sit Haftverk ka- stede sine Vaaben fra sig; sin Ammunition og sine Ge- hæng kastede de ogsaa paa Jorden i sin Frygt. Vi taffer den engelske Høvding for de 32-pundige Kanoner, han har foræret os; vi vil gjemme dem som et Minde om vor Seier og opstille dem paa vore Volde som en Advarsel til de Sung-Kiangste Soldater mod at angribe os i vore befæstede Stæder. Dog vil jeg være sanddru og retfærdig. Mange af Sung-Kiaugs Mænd fjæmpede tappert og deres Officerer som Helte. De forsøgte at bortføre sine to Kanoner, men kunde ikke udholde vor Ild. Stor Forundring vakte hos os den engelske Høv- dings Færd. Kan I tro det, o Undersaatter af den him- melske Konge: — han bortførte først de smaa Kanoner istedet for at lade dem blive igjen tilsidst for at dække Bortførelsen af de store. Overraskede blev vi ogsaa ved<noinclude><references/></noinclude> km1e7nltd2lpuel2ayy8aqrit3q9jkm 104 135344 317309 2026-04-16T17:11:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: at se ham gaa i Spidsen for Tilbagetoget. Vi ved, at dette er de djævelske Mandariners Vis; men vi troede, at engelste Officerer altid stillede sig paa den farligste Post. Vi troede forsandt, at han selv vilde have dannet Bag- troppen istedetfor at overlade dette til sin Næstkomman- derende. — — — Ogsaa vi har disciplinerede Tropper; ogjaa vi har europæiske Skydevaaben, som de Djævle fik fornemme til sin Skade. De har faaet føle vor Magt, de har erfaret vor Arms Styrke.… 317309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at se ham gaa i Spidsen for Tilbagetoget. Vi ved, at dette er de djævelske Mandariners Vis; men vi troede, at engelste Officerer altid stillede sig paa den farligste Post. Vi troede forsandt, at han selv vilde have dannet Bag- troppen istedetfor at overlade dette til sin Næstkomman- derende. — — — Ogsaa vi har disciplinerede Tropper; ogjaa vi har europæiske Skydevaaben, som de Djævle fik fornemme til sin Skade. De har faaet føle vor Magt, de har erfaret vor Arms Styrke. Lad dem holde sig rolige i Sung-Kiang." Dette Nederlag — den største Triumf, Taipingerne endnu havde opnaaet — viste, at den saakaldte „, altid seierrige Hær" fremdeles manglede en Anfører. Men nu overtog Gordon Kommandoen, og fra dette Sieblik havde den en Anfører, der bragte den til at bære ſit Navn med rette. „Jeg er bange for, du ikke vil synes om, at jeg har paataget mig at være Aufører for den Sung-Kiangste Hær og nu er en Mandarin", skriver han til sin Moder. ,,Jeg har imidlertid ikke handlet uden Overveielse. Det synes mig en menneskefjærlig Opgave at undertrykke dette Oprør, og jeg tror ogsaa, at det vil bidrage til at give Civilisationen mere Indgang i Kina. Jeg har dit Por- træt staaende foran mig, og du og Fader kan være for- vissede om, at jeg vil komme hjem, saasnart min Gjer- ning her er tilendebragt." Stemningen i den altid seierrige Heer" var afgjort for først og fremst at hævne Nederlaget ved Taitsan. Men Gordon hørte iffe paa det Øre. Hans Plan gif ud paa at ramme Oprøret i selve Hjertet, og han var<noinclude><references/></noinclude> 0zes8055rqm9mx3zrkzks8zyu9dzj2j 104 135345 317310 2026-04-16T17:12:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: starpsindig nok til at indse, at han ved hurtig at forandre Taktik og rette pludselige Slag mod de Punfter, hvor man mindst ventede ham, vilde tvinge Oprørerne til at antage Defenfiven og berøve dem baade Lyst og Mod til at forulempe Shanghai eller true de keiserlige Havne. Folgelig varede det ikke mange Dage, inden han dampede gjennem Mundingen af Yangtze op mod Byen Fushan, som var falden i Oprørernes Hænder. En feiſerlig Styrke havde forskanset sig i Nærheden, og under Be… 317310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>starpsindig nok til at indse, at han ved hurtig at forandre Taktik og rette pludselige Slag mod de Punfter, hvor man mindst ventede ham, vilde tvinge Oprørerne til at antage Defenfiven og berøve dem baade Lyst og Mod til at forulempe Shanghai eller true de keiserlige Havne. Folgelig varede det ikke mange Dage, inden han dampede gjennem Mundingen af Yangtze op mod Byen Fushan, som var falden i Oprørernes Hænder. En feiſerlig Styrke havde forskanset sig i Nærheden, og under Bedark- ning af denne landede hau uhindret, skjønt en stærk Afde- ling af Taipinger iagttog hans Manovre i aaben Mark. Han stormede Byen efter tre Timers Bombardement, og dens Indtagelse var af Vigtighed, fordi den beherskede Floden op til Changu, en loyal By et Stykke inde i Landet, som var haardt truet af Taipingerne. Gordon tabte ingen Tid, inden han kom den til Undsætning, og dens talrige Befolkning, betydelig oget af Flygtninge fra de omliggende Landsbyer, modtog ham med den største Jubel. Byens Kommandant var en Mand paa omkring 35 Aar", friver Gordon; „meget intelligent og iført en pragtfuld Dragt af Silfe med store ægte Perier i Huen, — men formelig udmagret af ængstelse og Bekymring. Han var saa overmaade glad over mit Komme og gned sin Hage mod min paa det voldsomste, idet han beklagede ikke at kunne give mig nogen Foræring, hvilket jeg dog sagde ham, iffe var Skif og Brug hos os." — Den unge Ge- neral efterlod tre hundrede Mand til at besætte Palisa- derne og vendte derpaa tilbage til sit Hovedkvarter i Sung-Kiang. Ta Gordon overtog Befalingen over den lille Hær,<noinclude><references/></noinclude> kraj4g0c5rxyeil666ntb903i2tf5jv 104 135346 317311 2026-04-16T17:14:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fandt han Diſciplinen overordentlig slet. Dette fik han næsten øieblikkelig rettet paa; han besad i sjelden Grad Evnen til at vinde baade Kjærlighed og Lydighed af sine undergivne. Derpaa gav han sig til at organisere Hæren efter engelſt Mønster, og hans første Skridt i den Ret- ning var at indføre et ordentligt Lønningssystem og af- staffe den hidtil existerende afskyelige Praxis at lønne Tropperne paa den Maade, at de efter en vunden Seier fik Tilladelse til at plyndre… 317311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fandt han Diſciplinen overordentlig slet. Dette fik han næsten øieblikkelig rettet paa; han besad i sjelden Grad Evnen til at vinde baade Kjærlighed og Lydighed af sine undergivne. Derpaa gav han sig til at organisere Hæren efter engelſt Mønster, og hans første Skridt i den Ret- ning var at indføre et ordentligt Lønningssystem og af- staffe den hidtil existerende afskyelige Praxis at lønne Tropperne paa den Maade, at de efter en vunden Seier fik Tilladelse til at plyndre. Gordon indſaa ſtrax, at det var en Umulighed at hævde Moralens Love i Hæren under saadanne Omstændigheder. Hans Styrke bestod af 3-4000 Mand, af hvilke alle de menige var Kinesere, medens samtlige Officerer var udlændinge — Englændere, Amerikanere, Tyskere, Franskmænd og Spaniere, i Regelen tapre, praktiske Mænd, men meget tilbøielige til indbyrdes Klammeri. Da Gordon fandt, at hans Har var taalelig ind- exerceret og ekviperet, var han rede til atter at drage i Felten, støttet af en Flotille Dampskibe og kinesiske Kanon- baade. Taitsan, Quinsan og Soochow var tre af Op- rørernes Hovedpunkter. Gordon gjorde Begyndelsen med at angribe den førstnævnte By. Dette var et dristigt og farefuldt Foretagende. Staden havde en Garnison paa 10,000 Mand, af hvilke 2000 var udvalgte Tropper, medens adskillige franske, engelste og amerikanske Over- løbere tjente som Artillerister. Gordon selv havde kun 3000 Mand, men det brod han sig ikke om. Han traf fine Forholdsregler med saadan Klogskab, at Staden blev indtagen efter en fort, men blodig og fortvivlet Kamp. Fienden flygtede tilsidst i saadan Forvirring, at de tram-<noinclude><references/></noinclude> 40hnsn18r8yu4arva0hf0ylp1cedknz 104 135347 317312 2026-04-16T17:19:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: pede hverandre ihjel i sit Hastværk, for at slippe væk. Syv Mand, som senerehen blev fangne af de keiserlige Tropper, blev dømte til at lide en langsom og vanærende Dod, idet de før Henrettelsen blev bundne og stillede offentlig tilskue i fem Timer med Pile stukne gjennem Huden i forskjellige Dele af Legemet og et Stykke af Hu- den flaaet af den ene Arm. Som Undskyldning for denne Grusomhed blev det anført, at de syv havde gjort sig styldig i Forræderi, og at deres Straf eft… 317312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>pede hverandre ihjel i sit Hastværk, for at slippe væk. Syv Mand, som senerehen blev fangne af de keiserlige Tropper, blev dømte til at lide en langsom og vanærende Dod, idet de før Henrettelsen blev bundne og stillede offentlig tilskue i fem Timer med Pile stukne gjennem Huden i forskjellige Dele af Legemet og et Stykke af Hu- den flaaet af den ene Arm. Som Undskyldning for denne Grusomhed blev det anført, at de syv havde gjort sig styldig i Forræderi, og at deres Straf efter kinesiste Be- greber var overordentlig mild. Det var neppe at vente, at Indførelsen af engelst Disciplin i en finesisk Armé, kommanderet af Officerer af saa forskjellig Nationalitet, med en Gang kunde lykkes, skjønt Gordon altid tilsidst gjennemførte, hvad han havde foresat sig. Hans Soldater havde ikke kunnet afholde sig fra at plyndre efter Indtagelsen af Taitsan; men det var neppe den rette Tid at straffe dem i samme Dieblik, de havde hjulpet ham til at vinde en saa glimrende Seier. Straffede blev de alligevel ved at maatte marschere mod Quinsan, inden de havde faaet Anledning til at afhænde sit Bytte. Quinsan var af den største Betydning i stra- tegist Henseende, idet dens Indtagelse ikke alene vilde sætte Gordon istand til at holde, hvad han allerede havde erobret, men tillige give ham Nøglen til Soochow, og hvis denne By faldt, vilde Halvdelen af Oprørernes Distrikt atter være i den keiserlige Regjerings Hænder. Af Ud- seende var Byen som en ensom Høi, omgiven af Mure, med en Pagode paa Toppen, medens en aaben Slette ud- strakte sig foran den. Enhver af Angriberens Manovre kunde tydelig sees, og Anbringelse af et Par Kanoner<noinclude>Charles Gordon. 2 <references/></noinclude> 7hrly6loni3o1qegd9kh535h424c4ub 104 135348 317313 2026-04-16T17:21:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: paa Høiens Yderpuukter vilde have gjort den til en for- melig Fæstning. Endvidere omgaves Byen af en over 40 m. bred Grav og havde en Garnison paa 12,000 Mand. Gordon var imidlertid ikke længe om at opdage, at Quinsan trods sin fortrinlige Beliggenhed havde et svagt Punkt. Dette gav ham Ideen til en Operationsplan, som hurtig hidførte Byens Fald. Han saa nemlig, at den eneste Vei mellem Quinsan og Soochow — hvilke Byer var absolut afhængige af hinanden — gif mellem en Ind… 317313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>paa Høiens Yderpuukter vilde have gjort den til en for- melig Fæstning. Endvidere omgaves Byen af en over 40 m. bred Grav og havde en Garnison paa 12,000 Mand. Gordon var imidlertid ikke længe om at opdage, at Quinsan trods sin fortrinlige Beliggenhed havde et svagt Punkt. Dette gav ham Ideen til en Operationsplan, som hurtig hidførte Byens Fald. Han saa nemlig, at den eneste Vei mellem Quinsan og Soochow — hvilke Byer var absolut afhængige af hinanden — gif mellem en Indsø og en Række Smaabugter, og kom stray til den Slutning, at han ved at manøvrere med et Krigsskib vilde kunne afskjære al Forbindelse. Folgelig sendte han, efterat han havde omringet Staden med sin egen Styrke og 7000 keiserlige for at hindre Fienden i at trække sig tilbage til Changu, som han holdt besat i nord, eller til Soochow langs den smale Landevei, som forte derhen, Bud efter sin lille Dampbaad „Hysson", hvis Kanoner var beskyttede af Pauserplader. Damperen drog ud i Dagbrækningen med 300 udvalgte Skarpskyttere af det disciplinerede Korps, led- saget af Felt-Artilleri i Baade og omkring femti smaa Kanonbaade med store, hvide Seil og brogede Flag. Ved at rekognoscere Omegnen fandt han, at Veien kunde sfjæres ved Chunye, en Landsby en Mils Vei fra Quin- san og Nøglen til Staden. For at naa dette Punkt maatte han gjøre en Omvei paa tre Mil tilvands gjennem et af Fienden okkuperet Distrikt. Dette udførte han imidlertid uden Vanskelighed, og Oprørernes Garnison i Chunyes Palisader overraskedes og toges tilfange, uden<noinclude><references/></noinclude> k2lxtngeystwusmb8mka6jl7k3fz135 104 135349 317314 2026-04-16T17:22:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: at Gordon mistede en eneste Mand. Han efterlod nu fine 300 Starpskyttere i Chunye, medens hans Hoved- styrke bevogtede Quinsans østlige Port, og sendte „Hysson", kun bemandet med dens vel bevæbnede Besætning, komman- deret af Kaptein Davidson, en særdeles dygtig og erfaren Amerikaner, afsted for at udspeide Egnen i Retning af Soochow. Davidson var ikke kommen langt, inden han stødte paa en stor Afdeling Taipinger, som kom marsche- rende for at forstærke Besætningen i Quins… 317314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at Gordon mistede en eneste Mand. Han efterlod nu fine 300 Starpskyttere i Chunye, medens hans Hoved- styrke bevogtede Quinsans østlige Port, og sendte „Hysson", kun bemandet med dens vel bevæbnede Besætning, komman- deret af Kaptein Davidson, en særdeles dygtig og erfaren Amerikaner, afsted for at udspeide Egnen i Retning af Soochow. Davidson var ikke kommen langt, inden han stødte paa en stor Afdeling Taipinger, som kom marsche- rende for at forstærke Besætningen i Quinsan, lidet anende, at de vilde møde en Fiende ved disse ensomme Søer. Damperen fyrede paa dem med morderisk Virkning, saa de ikke havde andet Valg end at trække sig tilbage langs Kanalen, som Gordon nu var Herre over. Dam- peren gjorde Jagt paa den flygtende Masse, som blev tryffet sammen paa denne eneste Vei under en forfærdelig Forvirring, der steg til det yderste, da den retirerende Afdeling stødte sammen med en ny Forstærkning, som var paa Veien til Quinsan, og i hvilken den blev saa haab- lost indviklet, at den hele Masse var fuldstændig prisgiven Damperen. Paa begge Sider af Kanalen havde Tai- pingerne opført Palisader saavelsom stærke Stenforter, som imidlertid alle rommedes, efterat „Hysson" havde af= fyret et Par Skud, og Flygtningerne blev forfulgte. Paa denne Maade blev alle de befæstede Punkter gjort uskade- lige, og Gordon dampede lige op under Soochows Mure. Dette var et af Felttogets driftigste og heldigste Manovre, og fra nu af var Gordons Navn en Skræk for den store Freds Fyrster. Dampskibet vendte tilbage om Natten og naaede Chunye Kl. 3 om Morgenen. Det traf der 300 Skarpstyttere i en Tilstand af stor Forskrækkelse, idet Quin-<noinclude><references/></noinclude> dgmynn6wl12b3i1mrazgvcf5sh07ksg 104 135350 317315 2026-04-16T17:23:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ſans Garniſon juſt prøvede paa at slippe bort ad Lande- veien til Soochow. „Hysson" blev nu atter ført i Ilden og drev de af panist Frygt slagne Taipinger op mod Sta- dens Mure, hvorfra de omsider trak sig tilbage under stort Mandefald. Deres Antal var saa stort, at om de havde været godt anførte, vilde de kunne have feiet den „altid seierrige Har" bort fra Jordens Overflade. Bombarde- mentet fortsattes en Tidlang, hvorpaa Gordons ved Ost- porten stationerede Styrke uden… 317315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ſans Garniſon juſt prøvede paa at slippe bort ad Lande- veien til Soochow. „Hysson" blev nu atter ført i Ilden og drev de af panist Frygt slagne Taipinger op mod Sta- dens Mure, hvorfra de omsider trak sig tilbage under stort Mandefald. Deres Antal var saa stort, at om de havde været godt anførte, vilde de kunne have feiet den „altid seierrige Har" bort fra Jordens Overflade. Bombarde- mentet fortsattes en Tidlang, hvorpaa Gordons ved Ost- porten stationerede Styrke uden Modstand drog ind i Byen. Under denne Række Træfninger kunde det Antal Taipinger, med hvilke Gordons Folk havde havt at gjøre, iffe have været under 15,000. Af disse blev 5,000 enten skudte eller omkom ved at drukne, eller de blev bagefter myrdede af Landsbybeboerne, som havde lidt den gruſomſte Behandling af dem og nu reiste sig mod dem en masse. Gordon havde overfor de keiserlige Tropper opstillet den Betingelse, at Fangerne ikke skulde pines eller halshugges, men behandles, som om de havde overgivet sig til en britist Officer. Virkningen heraf var at forvandle Fiender til Venner og øge de disciplinerede Troppers Tal, idet 700 af Fangerne traadte ind i den altid seierrige Hars Geleder. Min Okkupation af denne By", skriver Gordon efter Quinsans Indtagelse, sætter Regjeringen istand til at beskytte et uhyre Distrikt, rigt paa Korn o. 5. v., og Om- egnens Befolkning er saa taknemmelig for sin Befrielse, at det er en sand Fornøielse. — Soochows Indvaanere har sendt sine Hustruer og sit rørlige Gods til Jndsøerne bagenfor denne By; men jeg tænker, de vil blive for- -<noinclude><references/></noinclude> 5qrkitp3xip3yt0h9jyswvzx02germy 104 135351 317316 2026-04-16T17:26:21Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: færdede, naar de faar Die paa vore tre Dampere, hvilket forhaabentlig snart vil ste. Oprørernes Rædsel for Dampskibe er meget stor; de kan ikke forklare sig deres Piben. Overløbere har fortalt os, hvorledes der blev udstedt en Proklamation om, at man skulde sprænge „Hysson" i Luften ved at anbringe Krudt under den. Men Spørgsmaalet var: Hvem skulde gjøre det? — og det fandt ingen Besvarelse. — — — Gid jeg kunde sende eder nogle af de mange kinesiske Lykønsknings… 317316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>færdede, naar de faar Die paa vore tre Dampere, hvilket forhaabentlig snart vil ste. Oprørernes Rædsel for Dampskibe er meget stor; de kan ikke forklare sig deres Piben. Overløbere har fortalt os, hvorledes der blev udstedt en Proklamation om, at man skulde sprænge „Hysson" i Luften ved at anbringe Krudt under den. Men Spørgsmaalet var: Hvem skulde gjøre det? — og det fandt ingen Besvarelse. — — — Gid jeg kunde sende eder nogle af de mange kinesiske Lykønskningsſkrivelſer, jeg faar; enkelte af dem er meget eiendommelige, men for- standig skrevne." Gordon havde med en ægte Hærførers Instinkt ind- seet, at Quinsan var Nøglen til hans fremtidige militære Operationer og besluttede at forlægge sit Hovedkvarter fra Sung-Kiang til denne By. Men denne Plan fandt ikke Anklang hos den mere selvraadige Del af Hæren, og der opstod et Mytteri, hvorom Gordon blev underrettet i en streven Proklamation. Han følte sig forvisset om, at Underofficererne stod bagved Affæren, hvorfor han kaldte disse for sig og spurgte, hvem der var Forfatter af hin Proklamation. De erklærede alle at være uvidende derom. Gordon sagde dem da med rolig Bestemthed, at hver femte Mand vilde blive skudt, hvilken Underretning de modtog med lydelig Stonnen. Gordon opgjorde imidler- tid hos sig selv, at den Mand, som stønnede voldsomſt og lydeligst, maatte være Ophavsmanden. Dette var en Korporal. Gordon nærmede sig ham, drog ham ud af Geledet med egen Haand og befalede to af de hosſtaaende Infanterister at skyde ham ned paa Stedet. Hans Ordre blev vieblikkelig adlydt. Gordon gav derpaa de øvrige<noinclude><references/></noinclude> 0t54hrmdpr7eukidxk5jm10gwe91bgx 104 135352 317317 2026-04-16T17:27:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en Times Arrest med de Crd, at hvis de ikke inden den Tid navngav Austifteren og lovede Lydighed, vilde hver femte Mand af dem blive skudt. Dette bragte dem til at gaa i sig selv; men det viste sig, at Gordon allerede havde ladet Austifteren faa sin Ret; thi dette var ingen anden end den høirostede Korporal. Vanskeligheder af denne Art var ikke de eneste, den unge Anfører paa denne Tid havde at kjæmpe med. Saa- ledes havde han i General Ching, som kommanderede de feiferlige T… 317317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en Times Arrest med de Crd, at hvis de ikke inden den Tid navngav Austifteren og lovede Lydighed, vilde hver femte Mand af dem blive skudt. Dette bragte dem til at gaa i sig selv; men det viste sig, at Gordon allerede havde ladet Austifteren faa sin Ret; thi dette var ingen anden end den høirostede Korporal. Vanskeligheder af denne Art var ikke de eneste, den unge Anfører paa denne Tid havde at kjæmpe med. Saa- ledes havde han i General Ching, som kommanderede de feiferlige Tropper, en Allieret, som det ikke var let at komme tilrette med, og som voldte ham adskillige Ube- hageligheder. Fremdeles var flere af hans Officerer mis- fornviede med, at han insisterede paa Overholdelsen af streng Disciplin, og hans Tropper, fordi han negtede at tilfredsstille deres Haug til Plyndring. Judtagelsen af Soochow, Provinsens Hovedstad, var det næste, som forestod. Der herstede mange af- vigende Meninger om Angrebsmaaden blandt de keiserlige Officerer; men Gordon havde sin egen Mening og nølede ikke med at handle derefter. Øyen ligger ved den store Kanal og er, som Midtpunktet for et fortrinligt Vand- system, tilgjængelig fra alle Kanter tilvands. Følgelig besluttede Gordon at angribe den fra alle Kanter til- vands, at afstjære den fra al mulig Hjælp og gjøre sig til Herre over alle dens Kommunikationsmidler. Til den Ende tog han først to ſtærke Forter en Mils Vei fra Byen og dernæst to andre i endnu kortere Afstand; 4,000 Mand blev tagne tilfange ved den sidste Anledning. Derefter indtraf imidlertid Omstændigheder, som nødvendig- gjorde en midlertidig Stansning i Operationerne, indtil<noinclude><references/></noinclude> rnya2xu8a667hfsvyyw8nqdtzld0536 104 135353 317318 2026-04-16T17:29:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: det endelig lykkedes ham, efter at have indtaget alle de mellemliggende Punkter, fuldstændig at omringe Staden. Indenfor dens Mure befandt sig 30,000 Taipinger. Under saagodtsom alle disse Træfninger havde Gordon fundet det nødvendigt at være stadig i Fronten og ofte at føre an i egen Person. Hans Officerer var vistnok overhovedet kjække Karle, men dog ikke altid rede til at Gordon træde sine rasende Modstandere under Dinene. kunde da paa sin milde Vis tage en og anden af d… 317318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>det endelig lykkedes ham, efter at have indtaget alle de mellemliggende Punkter, fuldstændig at omringe Staden. Indenfor dens Mure befandt sig 30,000 Taipinger. Under saagodtsom alle disse Træfninger havde Gordon fundet det nødvendigt at være stadig i Fronten og ofte at føre an i egen Person. Hans Officerer var vistnok overhovedet kjække Karle, men dog ikke altid rede til at Gordon træde sine rasende Modstandere under Dinene. kunde da paa sin milde Vis tage en og anden af dem i Armen og føre ham ind i den heftigste Ild. Selv var han altid ubevæbnet, selv naar han var den første Mandi Breschen. Han syntes ikke at vide, hvad Fare var, og brød sig ikke mere om Kugleregnen end om en Haglskur. I Haanden bar han en liden Stok, med hvilken han ledede Troppernes Bevægelser, og denne fik snart Navn af Gordons „Seiers-Tryllestav". Hans kine- siske Soldater, som stadig saa ham seierrig, altid forrest under Kampen, sluttede, at det var hans Tryllestav, som beskyttede ham. Denne Forestilling opmuntrede høilig den altid seierrige Hær og gavnede den unge Kommandant mere, end om han havde baaret alle mulige Vaaben. Til Svochows Cernering var der anvendt mellem 13-14,000 Maud, af hvilke 3-4000 stod under Gor- dons Kommando. Men i Omegnen var desforuden statio- neret 25,000 keiserlige Tropper, kommanderede af General Ching. Taipingerne havde 40,000 Mand i Soochow og dens Forstæder samt 20,000 og 18,000 paa to andre nær- liggende Steder. Gordon besluttede at vove et kraftigt Angreb paa det nordostlige Hjørne af Muren. Men allerførst for-<noinclude><references/></noinclude> 144wmhdcd9e8l4gzk0hyg747wzl7s20 104 135354 317319 2026-04-16T17:30:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: søgte han ved et natligt Angreb at tage den indre Linie af de ydre Forsvarsværker. Her blev han dog slaaet til- bage; thi dette var et overordentlig stærkt og vel bevogtet Punkt. Klokken var 1 om Morgenen, da den unge Over- befalingsmand i Spidsen for en Afdeling af sine Tropper rykkede frem til de ydre Palisader, efterat han havde givet Resten af sin Styrke Ordre til at følge efter paa et givet Signal. Alle havde hvide Turbaner paa Hovedet, forat de iffe i Mørket skulde forve… 317319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>søgte han ved et natligt Angreb at tage den indre Linie af de ydre Forsvarsværker. Her blev han dog slaaet til- bage; thi dette var et overordentlig stærkt og vel bevogtet Punkt. Klokken var 1 om Morgenen, da den unge Over- befalingsmand i Spidsen for en Afdeling af sine Tropper rykkede frem til de ydre Palisader, efterat han havde givet Resten af sin Styrke Ordre til at følge efter paa et givet Signal. Alle havde hvide Turbaner paa Hovedet, forat de iffe i Mørket skulde forvegle hverandre med Fienden. Alt syntes roligt, og det lykkedes Fortroppen at bestige Brystværnet. Men neppe var dette steet, for Taipingerne aabnede en forfærdelig Ild. De forreste Rækker, anførte af Gordon selv, holdt sig tappert i Breschen; men de andre undlod at rykke frem for at støtte dem, og Gordon var nødt til at trække sig tilbage. Angrebet havde imid- lertid gjort et stærkt Indtryk, og Oprørernes Tab, der de i tre Timer var blevne beskudte af Bomber og Kugler fra tyve Kanoner, var uhyre stort. Den næste Morgen havde General Ching en Sam- menkomst med en af de fornemste af Oprørernes Wang'er eller Krigerkonger, hvoraf det fremgik, at der herstede megen Uenighed mellem Wang'erne i Svochow. Majori- teten stemte for at gaa over til de keiserlige med 30,000 Mand. Anførerne havde faaet Øinene op for, at tiltrods for deres Seier i den forløbne Nat var Byens Fald kun et Tidsspørgsmaal. Ogsaa Gordon underhandlede per- sonlig med dem. Enden blev da, at Byen inden faa Dage overgav sig. Gordon trak nu sine Tropper tilbage i nogen Afstand for at forhindre Plyndring, hvorpaa han selv begav sig til Guvernor Li, hvem han anmodede om<noinclude><references/></noinclude> f2cnbmzmexm7b5862spn5rri9egpc73 104 135355 317320 2026-04-16T17:31:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: to Maaneders Extraløn til fine Officerer og Soldater som Belønning for, hvad de havde udstaaet, og som Erstatning for, at de havde afholdt sig fra at plyndre. Denne lille Villighed blev ham imidlertid ikke tilstaaet. Senere fom General Ching til ham med et Tilbud om én Maaneds Extraløn. Denne Lumpenhed opbragte Soldaterne, som i dette Dieblik var nærved at gjøre Mytteri, og som hel- lere vilde have havt en Dags Plyndring end fire Maa- neders Sold. Gordon turde ikke stole paa… 317320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>to Maaneders Extraløn til fine Officerer og Soldater som Belønning for, hvad de havde udstaaet, og som Erstatning for, at de havde afholdt sig fra at plyndre. Denne lille Villighed blev ham imidlertid ikke tilstaaet. Senere fom General Ching til ham med et Tilbud om én Maaneds Extraløn. Denne Lumpenhed opbragte Soldaterne, som i dette Dieblik var nærved at gjøre Mytteri, og som hel- lere vilde have havt en Dags Plyndring end fire Maa- neders Sold. Gordon turde ikke stole paa dem i Nær- heden af en falden Stad og marscherede stray afsted til Quinsan. Saagodtsom alle de mere og mindre skarpe Træf- ninger, der ledede til Soochows Kapitulation, var, som alle vidste, blevne leverede af Gordon og hans Tropper. Han anede mindst, at den Indflydelse, han paa en saa glimrende Maade havde erhvervet sig, snart skulde vige for finesiske Principer. Baade Li og Ching forstod til- fulde, at den Humanitet, som Vestens Nationer sagdes at udvise, maatte iagttages, saalange Gordon var den kommanderende. Dette Løfte var bleven givet den engelske Hærfører, der stolede paa, at hans kinesiske Kollegaer vilde overholde det. Men aldrig for havde Soochow overgivet sig, inden han saa sin Tillid fuldstændig skuffet. Hau havde udsat sig for Farer med en Koldblodighed og Dri- stighed, som om han troede sig usaarlig, og maatte vel antage, at han ved saaledes at sætte sit eget Liv paa Spil havde erhvervet sig Ret til at gaa i Forbon for andres Liv. Li lod ham ogsaa staa i den Tro, at at Wang'erne vilde blive behandlede med Skaansel. Ge- neral Ching lod ham vide, at Li havde givet alle Pardon.<noinclude><references/></noinclude> hunjuwm9wpckqkawxcc9slt7wtzfeye 104 135356 317321 2026-04-16T17:32:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Dette tilfredsstillede Gordon, som i sine Underhandlin- ger med Wang'erne havde lovet dem paa Li's Vegne, at de skulde faa en hæderlig Behandling. Men hvad skede? Da de i god Tro indfandt sig hos Li for at have en Sammenkomst med ham, lod denne dem alle troløst myrde. Det varede en Tid, inden Gordon kom til Kundskab herom, da ingen havde Mod til at underrette ham derom; men da han omsider fik det at vide, brast han i Graad af Sorg og Harme. Hau begav sig strax hen til det Sted… 317321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dette tilfredsstillede Gordon, som i sine Underhandlin- ger med Wang'erne havde lovet dem paa Li's Vegne, at de skulde faa en hæderlig Behandling. Men hvad skede? Da de i god Tro indfandt sig hos Li for at have en Sammenkomst med ham, lod denne dem alle troløst myrde. Det varede en Tid, inden Gordon kom til Kundskab herom, da ingen havde Mod til at underrette ham derom; men da han omsider fik det at vide, brast han i Graad af Sorg og Harme. Hau begav sig strax hen til det Sted ved Vandkanten, hvor Wang'erne var blevne dræbte, og opdagede der snart deres Legemer, hovedløse og frygtelig lemlæſtede. Dette var sandsynligvis det bitreste Dieblik i Gor- dons Liv, og aldrig for havde han ladet sig henrive til et saa harmfuldt Udbrud af Sorg. Ikke alene var dette Slagteri unødvendigt og brutalt; men han havde tillige Følelsen af, at hans egen re stod paa Spil. Vel var han ikke gaaet i Borgen for deres Sikkerhed, men han havde underhandlet med dem under den bestemte Forud- sætning, at deres Liv vilde blive sparet. Men Li havde handlet med en efter europæiske Begreber stjændig Tro- loshed. Da Wang'erne indfandt sig hos ham, tog han imod dem med venlige Miner og underrettede hver enkelt af dem om, hvilken Dekoration og Rang han kunde vente af Regjeringen. Dernæst henviste han dem til General Ching, som opholdt dem med Samtale, indtil Bodlerne pludselig kastede sig over dem. Aldrig saasnart var dette Myrderi udført, før de keiserlige Tropper fik Tilladelse til at plyndre Staden, — hvilket i Gordons Øine var en næsten ligesaa stor Forbrydelse. Med den dybeste Bevægelse<noinclude><references/></noinclude> lzkilhgq8r7tb3ko6tffdnpk5smy6ni 104 135357 317322 2026-04-16T17:34:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: meddelte han sine Folk, hvad der var skeet og erklærede, at det var umuligt for en britisk Soldat at tjene længere under Guvernor Li. For denne faldt det imidlertid ikke vauskeligt at undskylde sig hos Regjeringen, og hans Handling var strengt taget ikke stridende mod kinesiske Militærlove. Li erklærede, at Wang'erne havde indtaget en uforskammet og truende Holdning, at de Betingelser, de opstillede, var alt andet end betryggende for den keiser- lige Sag, og at han som god Pat… 317322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>meddelte han sine Folk, hvad der var skeet og erklærede, at det var umuligt for en britisk Soldat at tjene længere under Guvernor Li. For denne faldt det imidlertid ikke vauskeligt at undskylde sig hos Regjeringen, og hans Handling var strengt taget ikke stridende mod kinesiske Militærlove. Li erklærede, at Wang'erne havde indtaget en uforskammet og truende Holdning, at de Betingelser, de opstillede, var alt andet end betryggende for den keiser- lige Sag, og at han som god Patriot og Statsmand ikke havde andet Valg end at lade dem dræbe. I to Maaneder efter denne Begivenhed holdt Gordon sig rolig i sit Hovedkvarter, idet han, efter hvad der var forefaldt, ikke kunde bestemme sig til at samvirke med Li. Regjeringen sendte ham imidlertid, i Anerkjendelse af de Tjenester, han havde ydet Landet, en Eresmedalje, led- saget af 10,000 Tael (kinesist Mynt) og mange Forærin- ger. Men da Sendebudene indfandt sig hos ham, bæ- rende Kar med uforarbeidet Guld paa Hovedet — ligesom et Optog i,,Tufind og en Nat" —, jagede han dem uden videre ud af Værelset med sin „Tryllestav." Bestyrtelsen var overordentlig. At afflaa en keiserlig Gave! — at lægge Haand paa et keiserligt Gesandtskab! Om Solen var veget fra sin Bane, vilde det neppe have vakt større For- færdelse. Det Svar, Gordon sendte Regjeringen, var saalydende: „Hans Majestæt Keiserens Bifald er en Tilfreds- stillelse for Major Gordon; men han beklager, paa Grund af indtrufne Omstændigheder siden Soochows Fald, at maatte afslaa ethvert Bevis paa Hans Majestæts Aner- kjendelse, hvorfor han i Erbødighed beder Hans Majestæt<noinclude><references/></noinclude> jzloaasjpcsyl20td2s9ubdemuu969t 104 135358 317323 2026-04-16T17:35:31Z Johshh 5303 /* Problematisk */ formating the - - - thingy 317323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>modtage hans Tak for den tilsigtede Gave og at tillade ham at afslaa samme." Myrderiet i Soochow havde bragt Gordon i en meget vanskelig Stilling. At fortsætte det Felttog, han med saa glimrende Held havde ledet, vilde være det samme som at underskrive sin Kollegas Handlemaade, medens paa den anden Side det, der allerede var bleven udrettet til Op- rørets Undertrykkelse, sandsynligvis vilde være frugtesløst, om han opgav sin Stilling. Enden blev da, at han gjorde Vold paa sine personlige Følelser og atter traadte i Forbindelse med Li med det Formaal for Die at fuld- ende det Værk, han havde begyndt. En høitstaaende Eng- lænder ved Navn Hart, som var i Kina paa den Tid, siger om den daværende Situation: „Kinas Skjebne ligger i nærværende Dieblik i Gordons Hænder fremfor i nogen anden Mands. Hvis han lader sig bevæge til atter at tage virksomt fat paa Sagen, vil forhaabentlig Roligheden inden faa Maaneder være gjenoprettet i dette haardt hjem- søgte Land." Som et indledende Skridt formaaede Gordon Li til at udstede en Proklamation, der frifjendte ham for al Delagtighed i Wang'ernes Mord. Da dette var skeet, drog han paany i Felten. Der stod endnu meget tilbage, idet den vestlige Halvdel af det oprørſte Diſtrift fremdeles var i Taipingernes Hænder og forsvaredes af Horder af modige og tapre Mænd. Gjenerobringen af disse Dele af Landet var forbunden med større Vanskeligheder end de, han hidtil havde havt at overvinde. Han maatte begive sig ind i Fiendens Land uden nogen af de Hjælpekilder,<noinclude><references/></noinclude> smebu45ys6cejlie2wdnreqhlg81715 104 135359 317324 2026-04-16T17:37:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: som hidtil havde staaet til hans Raadighed. Haus letvindte Forbindelse med Shanghai havde skaffet ham Overflod paa Ammunition og Levnetsmidler. Nu deri- mod maatte han føre alt, hvad han behovede, med sig i Felten. Med denne Extrabagage drog han ud fra Quinsan i Sne og Hagl. I en liden Landsby mødte han underveis en gammel Kone, som fortalte ham, at for henved to Maaneder siden var fire Barbarer" blevne dræbte ved Foden af en nærliggende Pagode. Hun forte ham hen til Stedet, o… 317324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som hidtil havde staaet til hans Raadighed. Haus letvindte Forbindelse med Shanghai havde skaffet ham Overflod paa Ammunition og Levnetsmidler. Nu deri- mod maatte han føre alt, hvad han behovede, med sig i Felten. Med denne Extrabagage drog han ud fra Quinsan i Sne og Hagl. I en liden Landsby mødte han underveis en gammel Kone, som fortalte ham, at for henved to Maaneder siden var fire Barbarer" blevne dræbte ved Foden af en nærliggende Pagode. Hun forte ham hen til Stedet, og Gordon saa da et ligesaa gyseligt Syn som de hovedlose Wang'er ved Soochow. I en Grav — til hvilken Veien var bestrøet med Levninger af brændte Ben og forstjellige Klædningsstykker — laa fire forful lede Skeletter, og Gordon forstod, at Wang'ernes Mord var bleven hævnet. Der havde en Tidlang herstet Uvis- hed om en keiserlig Dampbaads Skjebne, der havde fire europæiste Officerer ombord. Det viste sig nu, at disse Mænd var faldne i Hænderne paa en af de fornemste oprørste Høvdinger, der havde spillet en betydelig Rolle i de Raadslagninger, som førte til Soochows Fald, men inden Kapitulationen var undsluppen til Nanking. Paa Veien til denne By var han kommen til Kundskab om fine Kollegaers Skjebne, og havde, saasom han sandsyn- ligvis mistænkte Gordon for Delagtighed i denne Sag, fanget de fire Europæere, pint og brændt dem tildøde. Under Gordons videre Fremrykning oprulledes et for- færdeligt Billede for ham af Landets Herjing og Elendig- heden blandt Indbyggerne. Hundreder af skeletlignende, udhungrede Stakler, som neppe eier andet Næringsmiddel end Mennestekjød og de Smuler af Affald, de kan op-<noinclude><references/></noinclude> kfaoohub0mdsqukaidpdgxpn0dfuw5v 104 135360 317325 2026-04-16T17:40:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: famle efter de keiserlige Tropper, vandrer haabløst om, mere døde end levende, blandt Ruinerne af sine Lands- byer og Forstæder. De levende er for svæffede til at kunne begrave de døde, og disse ligger da omkring paa Marken i de forskjelligste Stadier af Forraadnelse, for= pestende Luften og fyldende Bestneren med Gru. En Korrespondent, som skriver fra Leiren, siger: „Det er gru- fuldt at fortælle — grufuldt at være Vidne til. At læse, at Folk spiser Menneskekjød er et… 317325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>famle efter de keiserlige Tropper, vandrer haabløst om, mere døde end levende, blandt Ruinerne af sine Lands- byer og Forstæder. De levende er for svæffede til at kunne begrave de døde, og disse ligger da omkring paa Marken i de forskjelligste Stadier af Forraadnelse, for= pestende Luften og fyldende Bestneren med Gru. En Korrespondent, som skriver fra Leiren, siger: „Det er gru- fuldt at fortælle — grufuldt at være Vidne til. At læse, at Folk spiser Menneskekjød er et, — at se de Legemer, af hvilke Kjødet er bleven skaaret, et andet. Ingen kan indtage et Maaltid her uden en vis Grad af Væmmelse. De elendige Mennesker har et ubeskrivelig ulveagtigt Ud- seende og flokker sig starevis om vore Baade i Haab om at faa nogle Smuler Mad. Deres Jammer og Klager berøver en den ringe Appetit, man har tilbage efter at have været Vidne til disse Radsler. Jeg burde være taalelig føleslos nu; men ingen vilde kunne for- blive ligegyldig ved, hvad man her maa se. Oprørerne har øiensynlig ødelagt alt spiseligt og overgivet de ulyk- felige Indvaanere til at do Hungersdøden. Elleve Dage efterat han var draget ud, indtog han den lille, befæstede By Jesing. Her, som altid, fik han føle Vanskelighederne ved at kommandere Tropper, som intet Hjerte havde for den Sag, de kjæmpede for, men hvis eneste Bevæggrund var Haabet om at gjøre Bytte. Da han nu bestemt negtede dem at plyndre Yesing, viste der sig atter Tegn til Mytteri, hvilket kun blev forhindret ved, at Gordon, for at statuere et Exempel, lod en Mand skyde ned paa Paraden. De forhungrede Landsbybeboere fik selvfølgelig Tilladelse til at komme ind i Byen og<noinclude><references/></noinclude> 7slpeevu7tgizq0te9cvfjpvz2snwkq 104 135361 317326 2026-04-16T17:42:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hente Ris til Føde. Den næste By, som faldt, var Li- yang, hvis Besætning tabte Modet og overgav sig næsten uden Modstand. Men ved Kintang, som holdtes besat af de tapreste og grusomste af Taipingerne, blev Gordons tre Gange gjentagne Angreb tilbageflaact og han selv for første og eneste Gang saaret, idet han fik en Kugle i Benet. Alligevel forblev han paa sin Plads, udstedende sine Ordre, indtil han var nærved at besvime af Blodtab, og selv da maatte Korpslagen med Magt lade… 317326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hente Ris til Føde. Den næste By, som faldt, var Li- yang, hvis Besætning tabte Modet og overgav sig næsten uden Modstand. Men ved Kintang, som holdtes besat af de tapreste og grusomste af Taipingerne, blev Gordons tre Gange gjentagne Angreb tilbageflaact og han selv for første og eneste Gang saaret, idet han fik en Kugle i Benet. Alligevel forblev han paa sin Plads, udstedende sine Ordre, indtil han var nærved at besvime af Blodtab, og selv da maatte Korpslagen med Magt lade ham bære ned i en af de Kanonbaade, som var medvirkende ved Angrebet. Skjønt Gordons Saar ikke var farligt, vakte det dog almindelig Bekymring, idet man mente, det ialfald vilde forsinke hans Operationer. Det forlød, at Keiseren blev meget udaf det. Han udstedte øieblikkelig en Proklamation, hvori det heder: „Gordon er bleven saaret paa Grund af sin overordentlige Tapperhed og Frygtløshed. Dette har fyldt os med Sorg saavelsom Beundring. Vi befaler Li-Hung-Chang at besøge ham og lade spørge til ham daglig samt bede ham forholde sig rolig, indtil han ganske har gjenvundet sin Helbred og Styrke. Respekter dette!" At holde sig rolig var imidlertid for Gordon en Umulighed. Han benyttede sig af Kanalsystemet til at kommandere fra den Baad, hvori han laa nden at kunne rore sig. Han foretog den ene dristige Manover efter den anden, og da han inden en Maaneds Tid var no- genlunde helbredet for sit Saar, indtog han Byen Wais- soo og angreb derpaa Chanzu-fu, som var besat med 20,000 Mand, anførte af Hu-Wang. Her mødte han en<noinclude><references/></noinclude> azbt168rif3ydhrehi7gzjha36t6291 104 135362 317327 2026-04-16T17:42:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: rasende Modstand, og Byen faldt først efter gjentagne Angreb. Anføreren, en tapper, men grusom Wang, blev tagen tilfange; men der maatte ti Mand til for at binde ham. Indtagelsen af denne By havde omtrentlig givet Op- røret dets Banesaar. Taipingerne havde nu af Byer saagodtsom kun Nanking, den himmelske Konges Hoved- stad, tilbage, og denne var cerneret af keiserlige Tropper, saa at dens Fald kun var et Tidsspørgsmaal. Paa sit eget Ansvar, men tilskyndet af Li, stred derfor… 317327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>rasende Modstand, og Byen faldt først efter gjentagne Angreb. Anføreren, en tapper, men grusom Wang, blev tagen tilfange; men der maatte ti Mand til for at binde ham. Indtagelsen af denne By havde omtrentlig givet Op- røret dets Banesaar. Taipingerne havde nu af Byer saagodtsom kun Nanking, den himmelske Konges Hoved- stad, tilbage, og denne var cerneret af keiserlige Tropper, saa at dens Fald kun var et Tidsspørgsmaal. Paa sit eget Ansvar, men tilskyndet af Li, stred derfor Gordon til at opløse den altid seierrige Hær, hvis Medvirken nu ikke længere var nødvendig, og som let kunde være falden paa at drage ud paa Erobring paa egen Haand, om en eller anden af dens eventyrerske Officerer havde opkastet sig til Anfører efter Gordon. Han gjorde Fordring paa rigelig Belønning baade for Officerer og Menige, inden de blev afskedigede, og dette indvilgedes sandsynligvis saameget hellere, som han afſlog enhver pekuniær Belønning for sin egen Del, skjønt Li atter havde faaet Ordre af Regjeringen til at tilbyde ham en stor Pengefum. Han havde auvendt hele sin Gage til at forbedre sine Troppers Kaar samt til at lindre Nø- den blandt den himmelske Konges Ofre. Til den Ende havde han endog brugt sine egne private Midler. Den engelske Gesandt i Kina, Sir Bruce, skrev i den Anled- ning til England: „General Gordon fortjener tilfulde Hendes Majestats Gunst; thi bortseet fra den Dygtighed og det Heltemod, han har udvist, har hans Uegennyttig- hed hævet vor Nationalkarakter i Kinesernes Dine." Selv ytrer han i et Privatbrev med Hensyn til<noinclude><references/></noinclude> 2125hpu8iqso8h0cpdnkzekwxptzstk 104 135363 317328 2026-04-16T17:44:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hærens Opløsning: Jeg skal selvfølgelig forvisse mig om, at Oprørerne er fuldstændig knækkede, inden jeg tager dette Skridt. De Tab, jeg har lidt i dette Felttog, er iffe ringe; men jeg har den Tilfredsstillelse at vide, at efter menneskelig Beregning vil 6 Maaneder gjøre Ende paa dette Oprør, som, hvis jeg havde holdt mig udenfor, vilde kunne vedblevet i 6 Aar. Jeg ved, at jeg vil for= lade Kina ligesaa fattig, som jeg kom, men med den Be- vidsthed, at jeg har været et sv… 317328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hærens Opløsning: Jeg skal selvfølgelig forvisse mig om, at Oprørerne er fuldstændig knækkede, inden jeg tager dette Skridt. De Tab, jeg har lidt i dette Felttog, er iffe ringe; men jeg har den Tilfredsstillelse at vide, at efter menneskelig Beregning vil 6 Maaneder gjøre Ende paa dette Oprør, som, hvis jeg havde holdt mig udenfor, vilde kunne vedblevet i 6 Aar. Jeg ved, at jeg vil for= lade Kina ligesaa fattig, som jeg kom, men med den Be- vidsthed, at jeg har været et svagt Redskab til at redde henimod 100,000 Menneskeliv. Og dette er Belønning nok for mig." Da Gordon indfandt sig hos Li for at tage Affked med ham, modtoges han med den største Udmærkelse. Li havde nu lært at anerkjende Gordons ophøiede Karakter. Han havde iffe truffet nogen Mand af hans Slags i sit eget Land, og hans Omgang med Udlændinge havde vist ham, at Vindesyge var deres fremherskende Passion. Han lærte nu den menneskelige Natur at fjende fra en ny Side. Den finesiste Regjering tildelte Gordon den høieſte Rangi Armeen med Titel af Ti-Fu. Prins Chung, den daværende Regent, indfandt sig personlig hos Sir Bruce. Vi ved ikke, hvad vi skal gjøre med Hensyn til Gordon", ytrede han. „Han vil ingen Penge modtage af os, og vi har givet ham enhver Udmærkelse, som staar i vor Magt. Men eftersom dette vel vil have lidet Værd i hans Dine, bringer jeg Dem dette Brev til Dronningen af England, forat hun kan give ham en Belønning, som han vil sætte mere Pris paa." I dette Brev omtaltes Gordon i de mest rosende Udtryk. Han var ogsaa bleven officielt indbudt til Peking; men han undlod at reise,<noinclude><references/></noinclude> j0so1t6akjb3b56hzp51aru5xsmzjwr 104 135364 317329 2026-04-16T17:45:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fordi intet var ham mere imod end at blive feteret. Havde han indfundet sig, vilde han være bleven modtaget med næsten kongelige Æresbevisninger. Nanking var imidlertid bleven indtaget af de keiſer- lige Tropper, saa at Oprøret havde faaet det endelige Dodsstod, inden Gordon forlod Kina. Taipingerne gjorde en fortvivlet Modstand lige til det sidste, endog indenfor den himmelske Konges Palads. Erkebedrageren selv var bleven tilskyndet til at flygte og overgive Staden, da den v… 317329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fordi intet var ham mere imod end at blive feteret. Havde han indfundet sig, vilde han være bleven modtaget med næsten kongelige Æresbevisninger. Nanking var imidlertid bleven indtaget af de keiſer- lige Tropper, saa at Oprøret havde faaet det endelige Dodsstod, inden Gordon forlod Kina. Taipingerne gjorde en fortvivlet Modstand lige til det sidste, endog indenfor den himmelske Konges Palads. Erkebedrageren selv var bleven tilskyndet til at flygte og overgive Staden, da den var omringet i vid Afstand og dens Indvaanere halvt forhungrede, saa at den ikke længere lod sig forsvare. Men Manden havde en vis Agtelse for den Rolle, han havde antaget. Han ønskede, at Efterſlægten ſkulde mindes ham som den, der var guddommelig inspireret — som den himmelske Konge. Han vilde ikke høre Tale om, at en, der var saa stor som han, skulde flygte. Da han forstod, at Enden var kommen, hængte han alle sine Koner og dræbte dernæst sig selv. Da Gordon nu havde endt sin Gjerning og taget offentlig Afsked med alle dem, han havde samvirket med, var der intet, som hindrede ham i at vende tilbage til England. Inden hans Afreise blev der overrakt ham en pragtfuldt udstyret Adresse fra Shanghais Kjøbmænd, undertegnet af henved 60 Firmaer, deriblandt de store Banker. Det heder deri: „Inden De forlader os for at vende tilbage til Deres Fædreland, ønsker vi undertegnede, af hvilke de fleste er Deres Landsmænd, men som tillige repræsenterer andre Nationer, at udtale for Dem vort oprigtige Onste om en heldig Reise og en glædelig Til- bagekomst til Deres Slægt og Venner.<noinclude><references/></noinclude> b92sz04ghecre68c4o8026z6rvebhqh 104 135365 317330 2026-04-16T17:46:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Deres Karriere har i de sidste to Aar af Deres Ophold i Østen, saavidt vi ved, været uden Sidestykke i Kinas Samkvem med fremmede Nationer, og uden at gaa nærmere ind paa de politiske Sider af det store Spørgs- maal, hvormed Teres Navn altid vil være paa det noieste forbundet, føler vi, at vi vilde synde baade mod Dem og mod os selv, dersom vi lod denne Anledning gaa os forbi uden at udtale vor Beundring for og An- erkjendelse af den Handlemaade, De selv personlig har fulgt.… 317330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Deres Karriere har i de sidste to Aar af Deres Ophold i Østen, saavidt vi ved, været uden Sidestykke i Kinas Samkvem med fremmede Nationer, og uden at gaa nærmere ind paa de politiske Sider af det store Spørgs- maal, hvormed Teres Navn altid vil være paa det noieste forbundet, føler vi, at vi vilde synde baade mod Dem og mod os selv, dersom vi lod denne Anledning gaa os forbi uden at udtale vor Beundring for og An- erkjendelse af den Handlemaade, De selv personlig har fulgt. I en Stilling, som medførte uhørte Vanskeligheder og Forviklinger af enhver Art, er det lykkedes Dem at vise den kinesiske Nation, ikke mindre ved Deres gjennem- forte Uegennyttighed end ved Deres fremragende militære Geni, et Exempel paa en Udlænding, som har tjent dette Lands Regjering med hæderlig Troskab og ufravigelig Selvagtelse. Det er paa Grund af saadanne Exempler, vi tor haabe at se mange af de Fordomme, som bringer Kineserne til at se stjævt til Udlændinge, fjernede, og paa Grund af saa- danne Erfaringer, vi tør se frem med Haab til den Dag, da den kinesiske Regjering, ikke alene med Hensyn til Krigsfuust, men paa Handelens og Civilisationens frede- lige Omraade, vil finde for godt at udjevne de hidtil existerende Skranfer og mere og mere identificere sig med den Fremtidspolitik, som, skjønt den har sit Udspring fra Vesten, dog tilsidst vil vise sig at være i lige Maade gavnlig for Østens Lande." Mange andre ytringer af Beundring og Taknemme lighed strømmede ind paa ham. Pressen nde og hjemme<noinclude><references/></noinclude> 5xui96w57kz5de0izp2ojcwg2hqm9eh 104 135366 317331 2026-04-16T17:48:20Z Johshh 5303 /* Problematisk */ ocr bad 317331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>sang lydelig hans Pris, og da han afreiste fra Shanghai til England, havde man overalt Følelsen af, at Kina nu mistede sin største Helt og sin bedste Ven. Selv Oprørerne, for hvem hans Navn var en Skræf, beundrede og agtede ham. Et Brev, skrevet af en Tai- ping-Høvding efter Plyndringen af Quinsan og Soochow, viser, hvor høit de ærede sin store Fiendes Karakter:<noinclude><references/></noinclude> 0pdo9stinp9hl0eifatuehct5fd2tty 104 135367 317332 2026-04-16T17:49:21Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: deri: „Jeg kunde fylde mange af Deres Spalter med Træk af General Gordons forbausende Aktivitet og mærke- lige hærdighed, hans ubetvingelige Energi, hans bramfri Vasen, hans Godhed, hans Heltemod. Min personlige Mening er fanste ikke meget værd men det er en bekjendt Sag, at ingen Mand har tjent under General Gordon uden at blive opfyldt af en begeistret Tro paa hans mi- litare Dygtighed. Der er iffe mange Overbefalingsmand, der vilde faa en saa enstemmig Ros af fine Underord… 317332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deri: „Jeg kunde fylde mange af Deres Spalter med Træk af General Gordons forbausende Aktivitet og mærke- lige hærdighed, hans ubetvingelige Energi, hans bramfri Vasen, hans Godhed, hans Heltemod. Min personlige Mening er fanste ikke meget værd men det er en bekjendt Sag, at ingen Mand har tjent under General Gordon uden at blive opfyldt af en begeistret Tro paa hans mi- litare Dygtighed. Der er iffe mange Overbefalingsmand, der vilde faa en saa enstemmig Ros af fine Underordnede. Intet er maaste mærkeligere end den Hengivenhed, hans indfødte Soldater nærede for ham, og den urokkelige Tro, de havde paa et heldigt udfald af de Operationer, som lededes af ham selv personlig. I deres Dine var General Gordon bogstavelig en Magiker, for hvem alle Ting var mulige. De indbildte sig, at han var usaarlig, og be- styrkedes i denne Tro ved den Vane, han havde, pludselig at indfinde sig midt iblandt Soldaterne, naar de var i Ilden, sædvanligvis uden Folge og altid ubevæbnet, idet han stod ganske rolig i den tætteste Kugleregn. Kon- trasten var stor mellem General Gordons simple Uniform uden Svard, Gehæng eller Belte, og de amerikanske Offi- cerers pralende Dragt, der mindede om udstafferede Ban- Ditter. I Betragtning af, hvilket Materiale General Gordon havde at arbeide med, er det ligefrem forbausende, til hvilken Tygtighed og Disciplin han tilsidst fik oplært sine Tropper. Vistnok havde han et lidet Antal fortrinlige Officerer — maaske et halvt Dusin ialt. Men hvad Størsteparten af de øvrige angaar, da vil jeg nodig bruge de Benævnelser, som vilde passe bedst paa dem.<noinclude><references/></noinclude> 8szskzc9x80qdwjxg71hj3laeiqja09 104 135368 317333 2026-04-16T17:50:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Det erindrer jeg dog, at medens Korpset var i Quinsan, døde 11 Officerer af 130 af Delirium tremens. Det gif iffe an at være nøieregnende; Generalen var nødt til at tage hvilkesomhelst Udlændinge, han kunde faa fat paa, til at udfylde Vakancerne, og Resultatet var bedrøveligt, iseer naar Hæren laa i Garnison. De kjæmpede imidler- tid tappert og anførte i Regelen sine Folk godt, og det var dog tilslut det vigtigste. For dem, som kjendte General Gordon med hans stilfærdige… 317333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Det erindrer jeg dog, at medens Korpset var i Quinsan, døde 11 Officerer af 130 af Delirium tremens. Det gif iffe an at være nøieregnende; Generalen var nødt til at tage hvilkesomhelst Udlændinge, han kunde faa fat paa, til at udfylde Vakancerne, og Resultatet var bedrøveligt, iseer naar Hæren laa i Garnison. De kjæmpede imidler- tid tappert og anførte i Regelen sine Folk godt, og det var dog tilslut det vigtigste. For dem, som kjendte General Gordon med hans stilfærdige, beskedne Fremtræden, har det ikke lidet at sige, at de uvidende Mænd og raa Officerer, som udgjorde hans Armé, kom til at betragte ham i det Lys, de gjorde. Om en skrydende, braskende, flot General, som havde Lykken med sig, var bleven seet op til af saadanne Mænd, vilde det derimod have været naturligt nok."<noinclude><references/></noinclude> 7o27e6vv3rm9pdxeqssivbh0qse3wvk 104 135369 317334 2026-04-16T17:51:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Andet Afsnit. '''General Gordon i Gravesend.''' {{Stor initial|A}}t det var en Tilfredsstillelse for Gordon at hoſte Paastjønnelse af dem, som havde fulgt hans Karriere i Kina, kan der ikke være Tvivl om; men at blive rost, feteret og kaldt en Helt, fordi han havde gjort sin Pligt, skjøttede han ikke om. Aldrig saasnart havde han sat Foden paa sit Fædrelands Grund, før Indbydelser fra de store i Landet regnede ned over ham fra alle Kanter; men han havde moralsk Mod nok til… 317334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Andet Afsnit. '''General Gordon i Gravesend.''' {{Stor initial|A}}t det var en Tilfredsstillelse for Gordon at hoſte Paastjønnelse af dem, som havde fulgt hans Karriere i Kina, kan der ikke være Tvivl om; men at blive rost, feteret og kaldt en Helt, fordi han havde gjort sin Pligt, skjøttede han ikke om. Aldrig saasnart havde han sat Foden paa sit Fædrelands Grund, før Indbydelser fra de store i Landet regnede ned over ham fra alle Kanter; men han havde moralsk Mod nok til at afslaa dem alle, og kun i sine nærmeste Slægtninges Kreds var han at formaa til at fortælle om sine Oplevelser under Felttoget. Der kunde han imidlertid staa i timevis, Aften efter Aften, og beskrive, hvad han havde været Vidne til, idet han snart pegede paa Kartet for at forklare en Manover, snart hævede Stemmen i Harme ved Mindet om et mislykket Angreb, snart dæmpede den i Sorg over de faldne, med hvis Liv en Seier var bleven kjøbt —, medens hans Tilhørere den hele Tid hang som fortryllede ved hans Læber. De eventyrlige Episoder, han skildrede, mindede næsten om „Tufind og en Nat." I Aaret 1865 modtog han Ansættelse som Oberst i<noinclude><references/></noinclude> ps4ij1iiip20p7e1jess3s3myi43f5r 0 135370 317335 2026-04-16T17:52:21Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Charles Gordon som Christen og Soldat.djvu" from=5 to=40 header=1 /> 317335 wikitext text/x-wiki <pages index="Charles Gordon som Christen og Soldat.djvu" from=5 to=40 header=1 /> 1wam7sv19ouz2kl9f50625cfsx6m2x9 104 135371 317337 2026-04-16T17:54:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Ingeniørbrigaden i Gravesend, hvor han forblev i ſex Aar. Han har selv ytret, at denne Periode af hans Liv, der var saa forskjellig fra de øvrige Dele af hans Lobe- bane, var den lykkeligste. Den Post, han her indehavde, var forholdsvis let; men han røgtede sin Gjerning med den samme ubetvingelige udholdenhed, utrættelige Energi og det personlige Tilsyn med de mindste Detaljer, som havde karakteriseret ham under vigtigere og mere ansvars- fulde Forhold. Nye Forter paa Themsens… 317337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ingeniørbrigaden i Gravesend, hvor han forblev i ſex Aar. Han har selv ytret, at denne Periode af hans Liv, der var saa forskjellig fra de øvrige Dele af hans Lobe- bane, var den lykkeligste. Den Post, han her indehavde, var forholdsvis let; men han røgtede sin Gjerning med den samme ubetvingelige udholdenhed, utrættelige Energi og det personlige Tilsyn med de mindste Detaljer, som havde karakteriseret ham under vigtigere og mere ansvars- fulde Forhold. Nye Forter paa Themsens nordlige og sydlige Bred blev byggede, og de gamle Batterier ved New Tavern og Tilbury undergif en fuldstændig Repara- tion, medens han var der. Det stadige Tilsyn med Arbeidet paa disse Fæstningsværker, den nødvendige officielle Korrespondence og Opsynet overhovedet med alle Barakker og Befæstninger i Distriktet optog en ikke ringe Del af hans Tid. Takket være hans tidlige Opstaaen, nafladelige Flid og Raskhed i al sin Færd, fandt han imidlertid alligevel Anledning til at øve de selvfornægtende Kjærlighedsgjerninger, hvortil hans inderste Hu stod. Han levede udelukkende for andre. Hans Hus var vexelvis Skole, Hospital og Fattighus og havde mere Lighed med en Indremissioners end en Officers Bolig. De fattige, syge og ulykkelige var altid vel- fomne, og ingen bedende bankede forgjæves paa hans Dør. Fremfor alt var han dog barnekjær. Med den største Iver tog han sig af de foragtede, forsømte og hjemløse Gadegutter, staffede dem Mad og klæder, beholdt dem i sit eget Hus i ugevis og hvilede ikke, for han havde hjulpet dem ind paa en ærlig Levevei. Mange af dem fik han sendt tilsos. En Dag spurgte en Ven ham, hvad<noinclude><references/></noinclude> 4jgid55j1tvvzo8a4v5qlotrw0xqcyw 104 135372 317338 2026-04-16T17:55:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: de mange Knappenaale skulde betyde, som var stukne ind i det Verdenskart, der hang over Kamingesimsen i hans Værelse. Gordon oplyste ham da om, at de skulde be- tegne, hvor langt hans Gutter var komne paa sine respek- tive Reiser, at Naalene blev flyttede fra Punkt til Punkt, eftersom Skibene fortsatte sin Vei, og at han bad for dem hver Dag paa deres Reiser. En af de Indretninger, som han fortrinsvis støttede, var Filleskolen. Dette var en Gjerning, som havde haus fulde Symp… 317338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>de mange Knappenaale skulde betyde, som var stukne ind i det Verdenskart, der hang over Kamingesimsen i hans Værelse. Gordon oplyste ham da om, at de skulde be- tegne, hvor langt hans Gutter var komne paa sine respek- tive Reiser, at Naalene blev flyttede fra Punkt til Punkt, eftersom Skibene fortsatte sin Vei, og at han bad for dem hver Dag paa deres Reiser. En af de Indretninger, som han fortrinsvis støttede, var Filleskolen. Dette var en Gjerning, som havde haus fulde Sympathi, og det var en sand Fornøielse om Sondagsaftnerne at se ham sidde midt i sin Klasse, hvor hans brune, krøllede Haar dannede en underlig Modsæt- ning til de lurvede, ukjæmmede Hoveder, som flokkede sig om ham. Hvor hang ikke disse Gutter ved hans Laber — hvor opmærksomme var de ikke! Han fik dem til at fortælle ham sin Historie, gjorde deres Sorger til sine egne, fandt ud, hvor de boede, saasandt de havde noget Hjem, og hvis ikke han kunde besøge dem, besøgte de ham og fik altid en hjertelig Modtagelse. Det eneste, som kunde gjøre ham vred, var, naar det hændte sig, at en „Farisaer af Farisæere" holdt en Tale til Eleverne i Fillestolen, som aandede mere Bitterhed og Fordømmelse end Kjærlighed og Omhed. Gutterne søgte at ytre sin Hengivenhed for „Obersten" paa forskjellige Maader — blandt andet ved at forære ham smaa Portioner Rafer samt ved at strive paa Murene med store Bogstaver: „Gud velsigne Obersten!" For Fistergutterne havde han er særlig Forkjærlighed; de var stadige Gjæster i hans Hus. Han sik istand en Aftenskole i sin egen Bolig og havde inden kort Tid saa<noinclude><references/></noinclude> 0mpcptgao0fmubfvffcc7p5vns8eyoo 104 135373 317339 2026-04-16T17:56:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mange Elever, at han neppe kunde finde Plads for dem alle. Enfelte var meget vilde at se til og indfandt sig, som Gordon spogende bemærkede, „med Handsker paa"; men han forstod at finde Veien til deres Hjerter, og under hans milde Paavirkning lærte de lidt efter lidt bedre Opførsel. Det vanskeligste var at faa dem til at gaa igjen, især om Vinteraftnerne. Han var meget bange for at saare deres Følelser og gjorde endog ved en vis Anledning Afbigt for en Gut, som han troede at… 317339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mange Elever, at han neppe kunde finde Plads for dem alle. Enfelte var meget vilde at se til og indfandt sig, som Gordon spogende bemærkede, „med Handsker paa"; men han forstod at finde Veien til deres Hjerter, og under hans milde Paavirkning lærte de lidt efter lidt bedre Opførsel. Det vanskeligste var at faa dem til at gaa igjen, især om Vinteraftnerne. Han var meget bange for at saare deres Følelser og gjorde endog ved en vis Anledning Afbigt for en Gut, som han troede at have fornærmet. Engang fik hele Klassen paa hans Foranstaltning og Bekostning gjøre et Besøg i den zoologiske Have i London. Hau kunde ikke selv følge dem, men overdrog dette Hverv til en Ven af sig, som kjendte dem alle og sympathiserede varmt med Gordons Bestræbelser. Der blev gjort store Forberedelser, ikke mindst i Retning af Niste. Svære Styffer Kage blev pakkede i en stor Kurv, og Brod og Ost i Overflod. Da den glade Dag oprandt, indfandt Gutterne sig paa Stationen med renvaskede An- sigter og Hænder, glatkjæmmet Haar og tilnærmelsesvis ordentlige Klæder. Det var ikke frit for, at deres vel- villige Fører var en Smule augstelig for, hvorledes Turen vilde løbe af; men der var ingen Grund til Frygt. De var i ypperligt Humør og nu og da lidt støiende, men inden rimelige Grænser. Og hvor henrykte var de ikke over de mange forskjellige Dyre- og Fuglearter, de fif se, hvor mange forstandige Spørgsmaal de gjorde, og med hvilken Iver de undersøgte det ene Hus efter det andet, af hvis Beboere Abekatterne og Slangerne lod til særlig at væffe deres Interesse. De glemte imidlertid<noinclude><references/></noinclude> sklx0xlrtzu9uhnj82fusg259729d3y 104 135374 317340 2026-04-16T17:57:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikke, at de havde Appetit, og den rigelige Niste viste sig at være saa utilstrækkelig, at det blev nødvendigt at gjøre betydelige Indkjob paa selve Stedet. Tiden til Afreisen kom kun altfor snart; men Mindet om denne glade Tag er maaste ikke endnu udslettet. Ved Tilbagekomſten til Gravesend ventede der dem et herligt Maaltid, bestaaende af The og Smørrebrød samt Jordbær, saa meget de funde spise. Denne sin Gutteskole forærede Gordon de kinesiske Flag af Silke, som han hav… 317340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikke, at de havde Appetit, og den rigelige Niste viste sig at være saa utilstrækkelig, at det blev nødvendigt at gjøre betydelige Indkjob paa selve Stedet. Tiden til Afreisen kom kun altfor snart; men Mindet om denne glade Tag er maaste ikke endnu udslettet. Ved Tilbagekomſten til Gravesend ventede der dem et herligt Maaltid, bestaaende af The og Smørrebrød samt Jordbær, saa meget de funde spise. Denne sin Gutteskole forærede Gordon de kinesiske Flag af Silke, som han havde ført hjem fra Kina. Disse holdes nu i den største Agt og Ere og tages kun frem ved festlige Anledninger, hvorunder det aldrig undlades at raabe et rungende Hurra for den ædle Giver. Selv efterat Gordon havde forladt Gravensend og atter var draget udenlands, glemte hau iffe sine unge Venner. Hans private Breve er fulde af Efterspørgsler og venlige Hilsener eller af Tilbud om Understøttelse, hvor dette tiltrængtes. Af et Brev fra en af disse Gutter, skrevet efter Gordons Dod, hidsættes: „Medens General Gordon var i Gravesend, var jeg en stadig Gjæst i hans Hus. Jeg med flere andre Gutter, som var svagelige, og hvis For- ældre ikke havde Raad til at skaffe dem den Næring, de tiltrængte, fif spise Middag og drikke The hos Generalen hver Dag i lang Tid. Derefter betalte han Kr. 15.00 Ugen for tre af os i en Badeanstalt i Margate. Jeg var der i sex Maaneder og de andre to i tre. Jeg taffer min Gud, at jeg fik komme did, for det var der, jeg gjenvandt min Helbred. Han hjalp mig derefter til at komme tilsos, for hvilket jeg altid vil være ham tak-<noinclude><references/></noinclude> 4rbepfk7x6i0qtra4585d8lysqruhqp 104 135375 317341 2026-04-16T17:58:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: nemmelig. En af de Gutter, jeg traf sammen med hos Generalen, er nu Lods og er en af de mange, som har hans Godhed at takke for, at han er bleven til, hvad han er." — — — — „Hans Velvilje omfattede alle", skriver en, som jevn- lig omgikkes ham i disse Aar. Det siger sig selv, at Hans Godhed stundom blev misbrugt; men dette hændte dog forholdsvis sjelden; thi han havde et Blik, som syn- tes at se tversigjennem Folk, og som gjorde det vanskeligt at skjule noget for ham. M… 317341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nemmelig. En af de Gutter, jeg traf sammen med hos Generalen, er nu Lods og er en af de mange, som har hans Godhed at takke for, at han er bleven til, hvad han er." — — — — „Hans Velvilje omfattede alle", skriver en, som jevn- lig omgikkes ham i disse Aar. Det siger sig selv, at Hans Godhed stundom blev misbrugt; men dette hændte dog forholdsvis sjelden; thi han havde et Blik, som syn- tes at se tversigjennem Folk, og som gjorde det vanskeligt at skjule noget for ham. Mange døende sendte Bud til ham fremfor til Præsten, og han var altid rede til at besøge dem uden i mindste Maade at lade sig afskrække af haardt Veir eller lange Veie. Derimod undslog han sig stadig for at indtage Forsædet ved religiøse Sammen- komster eller deslige. Offentlige Taler var ham imod, og hvis han selv var Gjenstand for dem, afskyede han dem. For Bordets Glader var han fuldstændig ligegyl- dig. En Eftermiddag, som vi fulgte med ham hjem, fandt vi hans Thebord dækket, det vil sige, besat med et høist uindbydende tørt Brød og en Thekande. Jeg gjorde en Bemærkning om det haarde Brød, hvorpaa han klemte det hele Stykke ned i Skyllekoppen og heldte Theen over det med de Ord, at nu vilde det snart blive blødt nok for ham, og at det en halv Time bagefter kunde være akkurat det samme, hvad han havde spist. Han kom hyp- pig med smaa tørre, humorististe Bemærkninger, og jeg erindrer det muntre Glimt i hans Die, da han fortalte os, at mange af hans Gutter, som indbildte sig, at de hos Obersten" vilde blive trakterede med lækre Retter, blev ubehagelig overraskede ved at opdage, at hans Mid-<noinclude><references/></noinclude> nbyiodaoa2gnbp5934se45kx1w7vcoz 104 135376 317342 2026-04-16T17:59:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dagsmaaltid bestod af salt Kjød og ikke stort mere. Han havde en stor Have, og den første Gang jeg saa den, blev jeg overrasket ved Synet af den store Mængde Grøn- sager af alle Slags. Hans Husholderske oplyste mig imidlertid om, at disse aldrig kom paa Oberstens Bord, men tilhørte forskjellige Fattige, hvem han havde givet Tilladelse til at plante, hvad de vilde, i hans Have. Hun lagde til, at Obersten ofte fik Foræringer af Blom- ster og fin Frugt, som han dog aldrig rørte… 317342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dagsmaaltid bestod af salt Kjød og ikke stort mere. Han havde en stor Have, og den første Gang jeg saa den, blev jeg overrasket ved Synet af den store Mængde Grøn- sager af alle Slags. Hans Husholderske oplyste mig imidlertid om, at disse aldrig kom paa Oberstens Bord, men tilhørte forskjellige Fattige, hvem han havde givet Tilladelse til at plante, hvad de vilde, i hans Have. Hun lagde til, at Obersten ofte fik Foræringer af Blom- ster og fin Frugt, som han dog aldrig rørte, men øie- blikkelig sendte til Hospitalet eller til de syge i Fattig- huset. Han takkede altid Giverne, men fortalte dem iffe, hvilken Brug han havde gjort af deres Gaver. Vi pleiede at sige til hverandre, at han ikke havde noget Jeg. Han talte aldrig om sig selv og om hvad han udrettede. Derfor kan en udtømmende Biografi af ham aldrig blive skrevet. Jeg ytrede engang til ham, at han dog virkelig havde Ret til at være stolt af, hvad han havde udrettet i Kina, hvortil han svarede, at intet Men- neste havde Ret til at være stolt af noget, aldenstund der intet medfødt Godt var hos ham, og han paaſtod, at alle som en havde saa dyb Aarsag til at ydmyge sig, at enhver Form af Selvophøielse var forkastelig. Derfor fandt han det ogsaa at være Narrestreger at pynte sit Legeme og behænge det med Ordener. Selv havde han en Mængde Udmærkelsestegu, som han ikke brød sig det mindste om. Der var dog en Guldmedaille med en sær- stilt Inskription, en Foræring af Keiſerinden af Kina, som han lod til at sætte Pris paa. Denne forsvandt imidler- tid pludselig, og ingen kunde sige, hvor den var bleven af. Flere Aar efter kom det ganske tilfældigvis op, at<noinclude><references/></noinclude> 6abkpxpaib27r7dfg2mdwjjdciwuqxe 104 135377 317343 2026-04-16T18:00:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Gordon havde udslettet Inskriptionen, solgt Medaillen for 10 Pund og sendt denne Sum anonymt til en Præst i Manchester til Uddeling blandt den paa den Tid høist nødlidende Arbeiderbefolkning." Hans Medfølelse med syge og fattige var ubegræn- set, og hvad han saa ellers maatte forsømme, tillod han intet at fomme iveien for sine sædvanlige Besøg hos dem, som han engang havde begyndt at tage sig af. I hvi Grad Gjenstand for hans Interesse var Fattighusets Sygehus, hvor der va… 317343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gordon havde udslettet Inskriptionen, solgt Medaillen for 10 Pund og sendt denne Sum anonymt til en Præst i Manchester til Uddeling blandt den paa den Tid høist nødlidende Arbeiderbefolkning." Hans Medfølelse med syge og fattige var ubegræn- set, og hvad han saa ellers maatte forsømme, tillod han intet at fomme iveien for sine sædvanlige Besøg hos dem, som han engang havde begyndt at tage sig af. I hvi Grad Gjenstand for hans Interesse var Fattighusets Sygehus, hvor der var adskillige gamle Folk af begge Kjøn, af hvilke nogle aldrig mere vilde faa sin Helbred tilbage, men langsomt og sikkert gaa Døden imode. Regelmæssig en Gang om ugen tilbragte Gordon en eller to Timer hos disse stakkels hjælpelose syge, og det fan umulig beskrives, hvor velkomne disse Besøg var. Han havde altid med lidt „Tobak" til Mændene og et Kræmmerhus The til de gamle Koner, og disse smaa Gaver blev høilig fat Pris paa. Det var iffe saa meget Tingene som de venlige Følelser, der laa til Grund for dem, og den fjærlige Maade, hvorpaa de blev givne, der gjorde Giveren saa kjær for disse lidende Stakler. Hel- ler ikke var dette alt. I hver Sygestue laste han et Par Vers af Bibelen og opsendte en enfoldig, men inderlig Bon for alle de tilstedeværende. Og saa forlod han dem, trøstede, men længselsfulde efter atter at se hans Ansigt og høre hans Stemme igjen. Der forløb aldrig en Dag, uden at han tilbragte nogen Tid hos syge eller doende. Følgende er et af de mange Exempler paa, hvor fjærlig han tog sig af de en- kelte.<noinclude><references/></noinclude> 4lkj0c1uz0ny4owgc4jelnpsg0drmef 104 135378 317344 2026-04-16T18:01:29Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: var hans Lyſt at have fuldtop at bestille, og han ansaa Mangel paa Beſtjæftigelse for Aarsagen til mange af de Legemlige Plager, nogle af haus bekjendte klagede over. Engang raadede han en Damebekjendt at tage sig en grundig Vastedag" som Middel mod et Anfald af, hvad man i den fine Verden kalder ennui (Kjedſomhed). Hans Livsvaner var meget enkle og hans Fornøden- heder lettelig tilfredsstillede. Han stod, som før bemærket, tidlig op, tog et koldt Bad, læste et Afsnit af B… 317344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>var hans Lyſt at have fuldtop at bestille, og han ansaa Mangel paa Beſtjæftigelse for Aarsagen til mange af de Legemlige Plager, nogle af haus bekjendte klagede over. Engang raadede han en Damebekjendt at tage sig en grundig Vastedag" som Middel mod et Anfald af, hvad man i den fine Verden kalder ennui (Kjedſomhed). Hans Livsvaner var meget enkle og hans Fornøden- heder lettelig tilfredsstillede. Han stod, som før bemærket, tidlig op, tog et koldt Bad, læste et Afsnit af Bibelen og nød saa en simpel Frokost. Derefter besørgede han sin Korrespondence og øvrige Kontorforretninger og besøgte saa et eller flere af Forterne tilbaads, undertiden tilfods. Efterat have forvisset sig om, at alt var i Orden, vendte han tilbage til sin Bolig forat indtage et tarveligt og ofte hastigt Maaltid. Sin Fritid ofrede han næsten ude- lukkende til udøvelsen af de velvillige Handlinger, der gjorde ham saa afholdt i Byen. De lever endnu i manges Hjerter og vil være et varigere Mindesmærke for ham end noget Monument af Sten eller Marmor. I Gordons ydre var der intet egentlig usædvanligt. Han var snarere under end over Middelshøide, af fin Bygning og uden nogen udpræget militær Holdning, saa at ingen af sig selv vilde falde paa, at denne venlige, fordringsløse Mand allerede var en af Hendes Majestæts mest fremragende Officerer, der ved sin Tapperhed og Iver havde tiltrukket sig sine Overordnedes Opmærksom- hed i Krimkrigen og vundet varig Berømmelse ved i Kina at undertrykke et af de største Oprør, Verden nogensinde har seet. Hvad der især gjorde hans Ansigt saa tiltrækkende,<noinclude><references/></noinclude> r1e091m8ba19489rr0g2oocin7vtj81 104 135379 317345 2026-04-16T18:02:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: var de klare blaa Oine, der næsten syntes at øve en ma- gist Virkning paa alle, som kom under deres Indflydelse. De saa tversigjennem en og gjorde det aldeles umuligt at tale andet end Sandhed; de indbød til Fortrolighed, de tændtes af Sympathi ved enhver Beretning om Nod og Sorg, og de funde straale af Lune ved et vittigt Ord. Af hans Blik forstod man strax, at han var en, som vilde holde, hvad han lovede, hvad det saa skulde koste, at man kunde betro ham hvadsomhelst, og at… 317345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>var de klare blaa Oine, der næsten syntes at øve en ma- gist Virkning paa alle, som kom under deres Indflydelse. De saa tversigjennem en og gjorde det aldeles umuligt at tale andet end Sandhed; de indbød til Fortrolighed, de tændtes af Sympathi ved enhver Beretning om Nod og Sorg, og de funde straale af Lune ved et vittigt Ord. Af hans Blik forstod man strax, at han var en, som vilde holde, hvad han lovede, hvad det saa skulde koste, at man kunde betro ham hvadsomhelst, og at han vilde forblive en tro, om saa alle andre Venner svigtede. Man maa dog ingenlunde af det foregaaende drage den Slutning, at Gordon ikke ogsaa havde sine Feil. Ingen kunde være sig sine Skrøbeligheder mere levende bevidst end han selv, og han var altid den første til at tilstaa, at han havde feilet. Han var ganske vist tilbøielig til at handle for me- get efter Dicblikkets Indskydelser. Fremdeles kunde han til sine Tider vise Tegn til Pirrelighed og imellem give en Frettesættelse med vel megen Skarphed. Han havde selv Følelsen af dette, og af Frygt for at være for streng mod sine underordnede overdrog han ofte en anden at tildele Frettesættelsen, naar den var fortjent. Et fremtrædende Træk hos Gordon var hans utrat- telige Arbeidsomhed. Han syntes ikke at spilde end den mindste Del af sin Tid. Foruden al sin udadvendte Virksomhed anvendte han en ikke ringe Del af Dagen til den hellige Skrifts Læsning samt til Andagtsøvelser. Om fup i denne Henseende var han et folgeværdigt Exempel. Ingen funde omgaaes ham uden at blive slaaet af<noinclude><references/> Charles Gordon 4</noinclude> ixfqal7yg0soe8jpn933w76jtbpf8uv 104 135380 317346 2026-04-16T18:02:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hans dybe ydmyghed. I sin Omgang med de laveststillede i Samfundet gav han dem aldrig Indtryk af, at han ansaa sig selv for at staa over dem. Dog var han en ægte Gentleman, særdeles forekommende af Væsen, op- mærksom og hensynsfuld i høieste Grad. Og stjønt mange af dem, han omgikkes, ikke var hans Lige i Dan- nelse, var der ved ham dette ubeskrivelige noget, som afholdt en fra at tage sig Friheder med ham. Ingen kunde være mere ligegyldig end han for per- sonlig Komfort, o… 317346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hans dybe ydmyghed. I sin Omgang med de laveststillede i Samfundet gav han dem aldrig Indtryk af, at han ansaa sig selv for at staa over dem. Dog var han en ægte Gentleman, særdeles forekommende af Væsen, op- mærksom og hensynsfuld i høieste Grad. Og stjønt mange af dem, han omgikkes, ikke var hans Lige i Dan- nelse, var der ved ham dette ubeskrivelige noget, som afholdt en fra at tage sig Friheder med ham. Ingen kunde være mere ligegyldig end han for per- sonlig Komfort, og dersom han følte hos sig selv, at han satte altfor megen Pris paa et eller andet jordist Gode, gav han frivillig Slip derpaa. Men fremfor alt var han opfyldt af den faste Tro paa Gud, den enfoldige Fortrostning til ham som sin bedste Ven og Veileder, der laa til Grund for enhver Handling i hans Liv. Her stod han som paa en Klippe, hvorfra intet kunde fordrive ham. Dog, skjønt han fuldt og fast troede, at alle Ting var beskikkede, afholdt dette ham aldrig fra at gjøre den bedst mulige Brug af hver Evne, han eiede. Det tilskyndede ham tvertimod til en desto ivrigere Stræben, paa samme Tid som det hin- drede ham i at være altfor ængstelig med Hensyn til Resultaterne. Forenet med denne faste Tro paa Gud var der hos ham en brændende Kjærlighed til den lidende Menneske- hed, hvilken Kjærlighed var Roden til den Selvforneg- telse, hvoraf hele hans Liv var baaret. „Kjærligheden er vort Discipelmærke", pleiede han ofte at sige. Det smertede ham altid, naar nogen var haard mod de svage og feileude. Farisæismens Aand var ham yderst forhadt;<noinclude><references/></noinclude> sd5gsz50cqdnvau5k1txna7zxfai3at 104 135381 317348 2026-04-16T18:04:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: aandeligt Hovmod og Egenretfærdighed afffyede han. Spedalske er vi alle", pleiede han at sige. Nogle stjuler sin Urenhed med Silke, nogle med Pjalter; men Spedalskheden er der ligefuldt." Guds Jbvelse i Mennesket var en af de Ting, han med størst Forkjærlighed dvælede ved, og han hentede en nbeskrivelig Trost af Betragtningen heraf. Inderligheden i denne Forening løftede ham op over Verden, gjorde ham lige ligegyldig for dens Smil og dens Mishag samt lærte ham at se i den me… 317348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aandeligt Hovmod og Egenretfærdighed afffyede han. Spedalske er vi alle", pleiede han at sige. Nogle stjuler sin Urenhed med Silke, nogle med Pjalter; men Spedalskheden er der ligefuldt." Guds Jbvelse i Mennesket var en af de Ting, han med størst Forkjærlighed dvælede ved, og han hentede en nbeskrivelig Trost af Betragtningen heraf. Inderligheden i denne Forening løftede ham op over Verden, gjorde ham lige ligegyldig for dens Smil og dens Mishag samt lærte ham at se i den mest fornedrede Skabning en Gjenstand for Guds Omsorg, et Tempel, hvori den gud- dommelige Fader kunde bo. En stærk Længsel efter Hvile ytrede sig hos ham, selv medens han arbeidede saa villig for andre og fandt saadan Glæde i at tjene og gavne dem. Ofte kunde han komme ind paa sit Kontor om Morgenen, række begge Arme ud og udbryde: „O, at jeg havde Vinger som en Due da vilde jeg flyve bort og finde Hvile!" Just som han var i Begreb med at afreise til Galazz, sagde han: „Farvel! Jeg har lettet alle mine Ankere og skulde kun onste, at jeg var paa Reisen til et bedre Land!" I hans Breve efter denne Tid finder man hyppige Glimt af denne Længsel.<noinclude><references/></noinclude> em4vvh1pe70586wlxtqt7cc7g6p7jn8 104 135382 317349 2026-04-16T18:04:58Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 317349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c| Tredie Afsnit. '''I de Sortes Land.''' }} Gordon forblev ikke længe i Galat. De offentlige „Pligter", hans Stilling her medførte, var neppe af større Interesse end i Gravesend, og Folk undrede sig over, at en saa dygtig Officer blev brugt til Ting, som andre kunde udføre ligesaa godt. Efter to Aars Forløb_mod= tog han, med den britiske Regjerings Tilladelse, Khediven af Egyptens Tilbud om at blive Sir Samuel Bakers Efterfølger som Guvernør over de indfødte Stammer i Ovreægypten. Khediven bød ham en aarlig Gage af 10,000 Pund; men derom vilde Gordon ikke høre Tale. Han vægrede sig ved at tage mere end 2000. Dette gav Anledning til mange Bemærkninger og megen Forundring; men de, som kjendte Manden og vidste, paa hvilken Maade Khediven fyldte sit Skatkammer, forstod meget vel hans Bevæg- grunde. Gordon vidste nemlig, at den større Sum i Virkeligheden vilde være Blodpenge, erhvervede ved Ud- sugelse af de Stakler, som stod under hans Herredømme. Egnen søndenfor Khartum var fra først af bleven gjort tilgjengelig af europæiske Handelsmænd, som hand-<noinclude><references/></noinclude> goompe77xwm78wcax216h0k3zvs6t60 104 135383 317350 2026-04-16T18:06:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lede med Elfenben. De var dog ikke længe om at ud- finde, at Ibenholt" (sorte Slaver) var en langt for- delagtigere Handelsvare, hvorfor de oprettede befæstede Stationer, besatte disse med bevæbnede Skarer, anførte af arabiske Banditter, og røvede og solgte paa denne Maade Negre nær og fjernt. Omsider blev denne Handel saa omfattende og skamlos, at der reistes et stort Skrig imod den, og Europæerne blev nødte til at trække sig til- bage. Dette hindrede dem dog ikke i at s… 317350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lede med Elfenben. De var dog ikke længe om at ud- finde, at Ibenholt" (sorte Slaver) var en langt for- delagtigere Handelsvare, hvorfor de oprettede befæstede Stationer, besatte disse med bevæbnede Skarer, anførte af arabiske Banditter, og røvede og solgte paa denne Maade Negre nær og fjernt. Omsider blev denne Handel saa omfattende og skamlos, at der reistes et stort Skrig imod den, og Europæerne blev nødte til at trække sig til- bage. Dette hindrede dem dog ikke i at sælge sine Sta- tioner til Araberne, som betalte en Afgift til den ægyp- tiffe Regjering og derfor blev tolererede. Inden mindre end ti Aar efter dette blev Slavehandelen et Regjerings- monopol. De indfødte Stammer led nu dobbelt. De ara- biske Høvdinger øgede sine Skarer ved at oplære de Ne- gergutter, de fangede paa sine Rovertog, i Kunsten at røve og plyndre, idet de satte dem til det selvsamme Ar- beide, som de selv var blevne Ofre for. Paa denne Vis blev Menneskejægerne en Magt i Landet, og deres afſtye- lige Trafik en dominerende Interesse. Tilsidst begyndte dog Regjeringen baade at blive bange for dem og at stamme sig ved dem. Desuden var de nu blevne saa mægtige, at de negtede at betale Skat. En af dem ved Navn Sebehr — ogsaa kaldet den sorte Pascha — opkastede sig endog til selve Khedivens Medbeiler. Han var Herre over 30 Stationer, omgav sig med et Hof og levede formelig paa fyrstelig Vis. Khediven havde opmuntret Slavehandelen, saalænge den hjalp til at fylde hans Sfatkammer; men fra det Dieblik, han saa sit Overherredømme truet, blev han en ivrig Mennesteven og forkyndte for den beundrende<noinclude><references/></noinclude> mgt3gymyqtt0acj3e4mna6hoc9z4kt5 104 135384 317351 2026-04-16T18:08:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: europæiske Verden, at han var bestemt paa at udrydde den. Til den Ende — sagde han — havde han formaaet Sir Samuel Baker til at gaa i sin Tjeneste, og til den Ende kaldte han nu Gordons Geni tilhjælp. Det maatte — for at bruge hans egne Ord — hævdes selv i disse fjerne Egue, at den blotte Forstjet i Hudfarve ikke gjør Mennesker til en Handelsvare, og at Liv og Frihed er hellige Ting. Under denne Menneskekjærlighedens Maste valgte han Gordon, der var bekjendt saavel for… 317351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>europæiske Verden, at han var bestemt paa at udrydde den. Til den Ende — sagde han — havde han formaaet Sir Samuel Baker til at gaa i sin Tjeneste, og til den Ende kaldte han nu Gordons Geni tilhjælp. Det maatte — for at bruge hans egne Ord — hævdes selv i disse fjerne Egue, at den blotte Forstjet i Hudfarve ikke gjør Mennesker til en Handelsvare, og at Liv og Frihed er hellige Ting. Under denne Menneskekjærlighedens Maste valgte han Gordon, der var bekjendt saavel for sin Hu- manitet som for sin sjeldne Evne til at styre, til sin nye Guvernør. Gordon havde kun været et Par Dage i Kairo, in- den han gjennemskuede Khediven. Alligevel var han be- stemt paa at overtage Posten og gjøre sit yderste for at forbedre de ulykkelige Stammers Kaar. I hvilken Aand han stred til sin vanskelige og farlige Gjerning, fremgaar af hans egne Ord: „Jeg vil gjøre det; thi jeg agter mit Liv for intet værd og vil, om jeg mister det, for min egen Del fun ombytte megen Uro og Besvær med fuldkommen Fred." Det var Gordons Ouffe at tage med et almindeligt Dampskib paa det røde Hav til Suakim; men man ind- vendte, at Guvernøren over Dvreægypten maatte reise paa standsmæssig Vis. Et Extratron holdtes i Bered- skab for at føre ham til Suez; men Lokomotivet gik itu, saa at han maatte fortsætte Reisen med et almindeligt Træn — hvilket voldte ham megen Fornvielſe. „De be- gyndte med Ere", siger han, men endte med Skam". Han havde med sig vel 200 Tropper, der skulde tjene ham til Eskorte gjennem Ørkenen til Berber. Dette var<noinclude><references/></noinclude> dti94jnmoj3jl1bzpcg0klfw6ezvven 104 135385 317352 2026-04-16T18:09:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en Marsch paa 14 Dage; men Gordon havde intet derimod, saasom det vilde give hans Soldater, der bestod af de værste Fillefanter, Anledning til at lære ham desto bedre at fjende. Hans Stab var ganske faatallig; — den dygtigste Mand, han havde med sig, var en Italiener ved Navn Gessi, som han kjendte fra Krim. Efter tre Dages Seilads fra Berber naaede han Khartum, hvor Generalguvernøren kom ud i fuld Uni- form for at tage imod ham, og han landede under Salut og Militærmusik. B… 317352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en Marsch paa 14 Dage; men Gordon havde intet derimod, saasom det vilde give hans Soldater, der bestod af de værste Fillefanter, Anledning til at lære ham desto bedre at fjende. Hans Stab var ganske faatallig; — den dygtigste Mand, han havde med sig, var en Italiener ved Navn Gessi, som han kjendte fra Krim. Efter tre Dages Seilads fra Berber naaede han Khartum, hvor Generalguvernøren kom ud i fuld Uni- form for at tage imod ham, og han landede under Salut og Militærmusik. Bedre end dette var dog den Efter- retning, at et Slags Gras, som hindrede Farten paa Nilen, var bleven fjernet af Soldaterne med den Folge, at Reisen fra Khartum til Gondokoro, hvortil Sir Baker havde brugt fjorten Maaneder, nu kunde tilbagelægges paa tre uger. Gordon forblev en Uge i Khartum. Denne Tid anvendte han, tiltrods for den overordentlig hede og tørre Luft, hvortil han endnu ikke var bleven vant, til at holde en Mønstring, besøge Hospitalet og Skolerne samt ud- stede en Bekjendtgjørelse, som forbød at organisere be- væbnede Skarer og at indføre Krudt og Vaaben i de Provinser, der stod under hans Herredømme. Derpaa afseilede han til Gondokoro. Store Krokodiler solede sig i Nilens Dynd, Trækfugienes Skarer kredsede i den brændende hede Luft, uhyre Flodheste pla- stede i Vandet og sprøitede det ud gjennem sine Næsebor, medens store Flokke af Abekatte med Halen iveiret kom ned til den hellige Flod for at drikke. Nogle af de ind- fødte ved Bredderne havde Palmeblade paa Hovedet, andre var fuldstændig nøgne og flygtede forfærdede, naar<noinclude><references/></noinclude> rmshx7ac5wrehhkncywmg04uazmz4o1 104 135386 317368 2026-04-17T09:31:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en Kiffert rettedes imod dem. Ved Saubat, hvor Dam- peren stoppede for at indtage — ikke Kul, men Ved, over- raffede man en Dinka-Stamme, et sort Hyrdefolk, som tilbeder Troldmænd. Med megen Vanskelighed formaaede Gordon Høvdingen og fire af hans Mænd til at komme ombord. Han indfandt sig i fuldt Toilette, siger Gordon, bestaaende af — et Halsbaand. Hans Maade at hilse paa var først sagte at slikke Bagen af den hvide Mands Haand, derpaa at holde sit Ansigt tæt til hans og… 317368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en Kiffert rettedes imod dem. Ved Saubat, hvor Dam- peren stoppede for at indtage — ikke Kul, men Ved, over- raffede man en Dinka-Stamme, et sort Hyrdefolk, som tilbeder Troldmænd. Med megen Vanskelighed formaaede Gordon Høvdingen og fire af hans Mænd til at komme ombord. Han indfandt sig i fuldt Toilette, siger Gordon, bestaaende af — et Halsbaand. Hans Maade at hilse paa var først sagte at slikke Bagen af den hvide Mands Haand, derpaa at holde sit Ansigt tæt til hans og lade, som han spyttede. Efter at have indtaget et Maaltid sam- men med Gordon, sang han og hans Mænd en Hymne til den hvide Hovdings Pris. Derpaa vilde de nærme sig ham krybende for at kysse haus Fodder; men dette fik de ikke Lov til. De berigedes med en glimrende For- aring af Perler og drog sin Vei med Glæde. Ved Bohr, som var befæstet af Slavehandlerne, viste Indbyggerne sig alt andet end imødekommende, idet Ryg- tet om den i Khartum udstedte Bekjendtgjørelse havde naaet dem. Ved Sainte-Croix's Missionsstation kom Folket derimod ud syngende og dansende, idet Skibet dampede forbi. Da han naacde Gondokoro, som skulde være hans. Residens, blev Befolkningen yderst forbauset over hans Komme, saasom man iffe engang havde hørt om hans Udnævnelse. Han fandt Byen at være baade et usselt og farligt Opholdssted — det sidste paa Grund af den Mishandling, de indfødte havde været Gjenstand for. Men skjønt Tilstanden var saa slet som mulig, folte Gordon sig forvisset om, at han vilde kunne gjøre meget til at forbedre den. Det gjaldt først og fremst om at vinde Folkets Tillid.<noinclude><references/></noinclude> 4b8cq6u9355hc8pkcx6rzkqrwab967z 104 135387 317369 2026-04-17T09:34:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: saa langt udenfor al Civilisation, at arabiske Tropper blev forviste did til Straf, ligesom Russerne til Sibirien. Gordon holdt dog baade Mod og Helbred oppe. Han var aldrig ledig; naar han var færdig med fine offentlige Pligter, morede han sig med at opfinde Fælder til de uhyre Rotter, som delte hans Hytte. Han havde ingen Grund til at angre, at han havde taget de befriede Slaver i sin Tjeneste. De var stærke og villige og var ham til god Nytte ved Forflyttelsen af Stationen… 317369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>saa langt udenfor al Civilisation, at arabiske Tropper blev forviste did til Straf, ligesom Russerne til Sibirien. Gordon holdt dog baade Mod og Helbred oppe. Han var aldrig ledig; naar han var færdig med fine offentlige Pligter, morede han sig med at opfinde Fælder til de uhyre Rotter, som delte hans Hytte. Han havde ingen Grund til at angre, at han havde taget de befriede Slaver i sin Tjeneste. De var stærke og villige og var ham til god Nytte ved Forflyttelsen af Stationen til den anden Flodbred, hvor Luften var sundere. Han befriede en ny Ladning Slaver og sørgede for dem paa det bedste, lige til de mindste Detaljer. „Hun fik sin Tobak til det sidste", skriver han om en ſtak- kels gammel Kone, som han forsynede med Mad i ugevis, men som tilsidst døde. elendige Tilværelse! „Hvilken Forandring fra hendes Dog autager jeg, hun fyldte sin Plads i Livet ligesaa godt som Dronning Elisabeth." Da han kom tilbage til Gondokoro, fandt han hver eneste Mand af sin Stab angreben af Feber. Selv hans Tjenere var hjælpelose, saa at Gordon var nødt til at agere Sygepleier baade Dag og Nat. Selv var han den eneste som stod sig mod Klimatet, men han blev saa mager som en Skygge af Overanstrengelse. En af Eng- lænderne døde, og de øvrige forlod det usunde Sted, eftersom de blev istand dertil, saa at Gordon tilsidst kun havde cen Mand af den oprindelige Stab tilbage. Han bestemte sig da til at forlægge sin Residens til Lardo, som laa hoiere over Sumpene. Dette medførte adskillige Besværligheder; men inden Aarets Udgang havde han iværksat Planen og indrettet sig i sit nye Kvarter.<noinclude><references/></noinclude> cdpxqddk3fnsgau80dhas1ubmzw8php 104 135388 317370 2026-04-17T09:35:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Gordon har isandhed gjort Underværker, siden hau kom til dette Land", skriver en af hans Stab. Da han kom hid for 10 Maaneder siden, forefandt han 700 Soldater i Gondokoro, som ikke vovede sig hundrede Alen udenfor dette Sted undtagen bevæbnede og i Flokke, af Frygt for Barierne, som var rasende over den Maade, hvorpaa Baker havde behandlet dem. Med disse 700 Mand har Gordon nu garniſoneret otte Stationer. Bakers Expedition kostede den ægyptiske Regjering Pd. St. 1,170,247, me… 317370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gordon har isandhed gjort Underværker, siden hau kom til dette Land", skriver en af hans Stab. Da han kom hid for 10 Maaneder siden, forefandt han 700 Soldater i Gondokoro, som ikke vovede sig hundrede Alen udenfor dette Sted undtagen bevæbnede og i Flokke, af Frygt for Barierne, som var rasende over den Maade, hvorpaa Baker havde behandlet dem. Med disse 700 Mand har Gordon nu garniſoneret otte Stationer. Bakers Expedition kostede den ægyptiske Regjering Pd. St. 1,170,247, medens Gordon allerede har sendt saa mange penge til Kairo, at det ganske vil dække Udgifterne ved hans Expedition." — — — En af Gordons Projekter for det følgende Aar var at forbinde Stationerne ved en Række befæstede Poster med en Dags Mellemrum. Stationerne laa sex Maane- ders Marsch fra hverandre, og Reisen kunde blot foretages af et Folge paa 100 Mand. Hvis den ovennævnte Plan funde iværksættes, vilde den derimod kunne foregaa meget hurtigere, og 10 Mand kunde reise uden Fare. Han tænkte tillige at aabne en Forbindelse med Syden og trænge frem henimod Kong Mtesas Land. Han var uaf- ladelig virksom og drog stadig fra den ene Station til den anden. Hans Energi forbausede i høi Grad de dovne Arabere, som kunde staa den hele Dag og stirre paa sin besynderlige Guvernør — ,,den lille Khediv", som de kaldte ham, og følge hver af haus Bevægelser, medens han var paafærde her og der under sit Tilsyn med de mindste Detaljer. Han anstaffede sig tre stærke Nilbaade, beregnede paa at kunne modstaa Flodhestenes Augreb, og drog med<noinclude><references/></noinclude> d4b232vokoqv83o8mccrrd2c9adc68w 104 135389 317371 2026-04-17T09:36:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: disse ud paa Opdagelser gjennem ukjendte Trakter. At faa disse Baade gjennem de voldsomme Vandhvirvler i Floden var et baade vanskeligt og farligt Arbeide. Sexti til otti Mand maatte hale i Baaden paa begge Sider, og dersom de slap Taget et Dieblik, kantrede Baaden. Det besværligste var dog at formaa de magelige Arabere til at gribe sig an. De gif som til en Begravelse" og gjemte sig i Græsset, saasnart de kunde lure sig væk. Imellem kunde et Toug gaa itu, eller Vandet kom sty… 317371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>disse ud paa Opdagelser gjennem ukjendte Trakter. At faa disse Baade gjennem de voldsomme Vandhvirvler i Floden var et baade vanskeligt og farligt Arbeide. Sexti til otti Mand maatte hale i Baaden paa begge Sider, og dersom de slap Taget et Dieblik, kantrede Baaden. Det besværligste var dog at formaa de magelige Arabere til at gribe sig an. De gif som til en Begravelse" og gjemte sig i Græsset, saasnart de kunde lure sig væk. Imellem kunde et Toug gaa itu, eller Vandet kom styr- tende ned fra begge Sider af Klipperne og bortførte Baadens Mast. Reisen besværliggjordes end yderligere ved, at Soldaterne ledsagedes af over 100 Kvinder og Børn, og ved, at man stadig stødte paa sky og ukjendte Stammer, medens Skarer af Troldmænd pistede Vandet og fremhylede sine Besværgelser for at staffe den hvide Mand Lykke paa Reisen. Undertiden tilbagelagde man en Mil om Dagen; men intet kunde beregnes med Bestemthed hverken med Hensyn til Afstanden eller Lokaliteterne. De indfødte var overordentlig frygtsomme og havde intet Begreb om at tælle. Naar man spurgte dem, hvor langt det var til dette eller hint Sted, pegte de altid paa et vist Punkt af Himlen for at antyde, at naar Solen var kommen did, vilde de reisende have naaet det omspurgte Sted. Det var umuligt at faa nogen Haandsrækning af dem enten ved Magt eller Overtalelser. Engang angreb de ham og viste sig da meget modige ved at avancere trods Gevar- ilden, krybende paa Maven, hvilket gjorde det meget vanskeligt at træffe dem. Omsider naaede Expeditionen et Punkt, hvorfra det<noinclude><references/></noinclude> dg2wckqkmwvmthntrbwo232wv3efsko 104 135390 317372 2026-04-17T09:38:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: viste sig umuligt at trænge videre frem paa samme Maade; men Gordon havde ialfald forvisset sig om, at det lod sig gjøre at befare Floden saa langt med Dampskibe til visse Tider af Aaret, og altid med smaa Baade. Det bliver for vidløftigt her at følge ham paa hans mange Foretagender i den ene og den anden Retning. I Kampen mod Slavehandelen lagde imidlertid Sudans Generalguvernør saa mange Hindringer iveien for ham, at hau i Tidens Lob erklærede at ville nedlægge sin Post,… 317372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>viste sig umuligt at trænge videre frem paa samme Maade; men Gordon havde ialfald forvisset sig om, at det lod sig gjøre at befare Floden saa langt med Dampskibe til visse Tider af Aaret, og altid med smaa Baade. Det bliver for vidløftigt her at følge ham paa hans mange Foretagender i den ene og den anden Retning. I Kampen mod Slavehandelen lagde imidlertid Sudans Generalguvernør saa mange Hindringer iveien for ham, at hau i Tidens Lob erklærede at ville nedlægge sin Post, med mindre Khediven gik ind paa, ogsaa at stille Sudan, Darfour og Provinserne ved Ekvator under hans Styrelse. Efter et Besøg i Kairo opnaacde han dog alt dette, og det blev formelt bekjendtgjort, at han var bemyndiget til at virke til Slavehandelens Ophævelse samt til Forbedring af Landets Kommunikationsmidler. Endvidere paatog han sig at reise som Gesandt til Kong Johannes af Abyssinien, med hvem den ægyptiske Regjering dengang stod paa en spændt Fod. I Khartum fandt hans Indsættelse som General- guvernør Sted under adskillig Høitidelighed. Man ven- tede, at han vilde holde en Tale; men alt, hvad han sagde, var: „Med Guds Hjælp vil jeg holde Vægtskaalen lige". Dette faldt mere i Folkets Smag, end om han havde staaet og talt i en hel Time. I en Beretning om Indsættelsen, hidrørende fra et Dienvidne, heder det, at Gordon Pascha bagefter lod uddele Gaver blandt værdige trængende, og at han i Løbet af tre Dage bortgav hen- imod 1000 Pund af sine egne Penge. Til sin ærgrelse var han nødt til for det første at bo i et Palads og finde sig i at lade sig opvarte af hen-<noinclude><references/></noinclude> egaxi7736z4zzn0s205cqj7yrubgllz 104 135391 317373 2026-04-17T09:44:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ved 200 Tjenere og Ordonnauser, der tvang ham til at iagttage alle Etikettens Regler. Han blev, som han selv udtrykker sig, „bevogtet som en Guldklump". Hans Ophøielse havde vakt megen Uvilje blandt hans Formands, den afsatte Generalguvernørs Slagtninge. Ja, det forlød endog, at dennes Søster ved Efterretningen derom gav sine Folelser Luft ved at slaa itu 130 af Pa- ladsets Vinduer. Men Folket i det store taget hilfede hans komme med Glæde. Rygtet om det gode, han havde udr… 317373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ved 200 Tjenere og Ordonnauser, der tvang ham til at iagttage alle Etikettens Regler. Han blev, som han selv udtrykker sig, „bevogtet som en Guldklump". Hans Ophøielse havde vakt megen Uvilje blandt hans Formands, den afsatte Generalguvernørs Slagtninge. Ja, det forlød endog, at dennes Søster ved Efterretningen derom gav sine Folelser Luft ved at slaa itu 130 af Pa- ladsets Vinduer. Men Folket i det store taget hilfede hans komme med Glæde. Rygtet om det gode, han havde udrettet allerede paa Reisen til Khartum, var ilet foran ham, saa at han neppe havde indrettet sig i sin Hovedstad, inden hans Palads formelig beleiredes af An- søgere, som begjærede Audiens. Det var umuligt for ham at tage imod dem alle; men han lod anbringe en Kasse udenfor Paladset, hvori Folket kunde lægge sine Bonskrifter, som derefter blev tagne under omhyggelig Overveielse. For i Tiden havde ingen kunnet faa Ad- gang til Generalguvernøren undtagen ved at bestikke hans undergivne. Den Opgave, Gordon havde at løse, var ledsaget af særegue Vanskeligheder. Den krævede en næſten over- menneskelig Taft, Energi og Viljekraft. Han havde at gjøre, ikke blot med uværdige og ofte opsætsige Provins- Guvernører, men tillige med vilde og ustyrlige Stammer. Han havde at opløse en Grænſevagt paa 6000 Mand, som saa igjennem Fingre med Slavehandelen og bestjal Stam- merne for egen Regning. Det paalaa ham at undertvinge og gjenoprette Orden i den uhyre Provins Bahr-Gazelle, som nu stod under den mægtige Slavehandler Sebehrs Herredømme. Det var isandhed en uhyre Opgave dette,<noinclude><references/></noinclude> ei364nw67w0dqz5t4fdyd64cwetokrh 104 135392 317374 2026-04-17T09:45:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: at udrydde Slaveriet blandt et Folk, for hvem Handelen med Menneskekjød var ensbetydende med Liv, Ere og Lykke, at skabe en Armé af det slettest mulige Materiale, at sørge for Handelens Opkomst og gode Statsindtægter i det vildeste Anarki i Verden. Den Uendelighed af De- taljer, som var indbefattede i et eneste Skridt henimod Maalet, de utallige Hindringer, det dødelige Klima, det gyselige Utoi, den uafladelige Afverling af overvældende Hede om Dagen og bitter Kulde om Natten… 317374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at udrydde Slaveriet blandt et Folk, for hvem Handelen med Menneskekjød var ensbetydende med Liv, Ere og Lykke, at skabe en Armé af det slettest mulige Materiale, at sørge for Handelens Opkomst og gode Statsindtægter i det vildeste Anarki i Verden. Den Uendelighed af De- taljer, som var indbefattede i et eneste Skridt henimod Maalet, de utallige Hindringer, det dødelige Klima, det gyselige Utoi, den uafladelige Afverling af overvældende Hede om Dagen og bitter Kulde om Natten: - alt dette i Forening gjorde Foretagendet, selv om det kun delvis lykkedes, til nogetnar enestaaende i Menneskeslægtens Hi- storie. Hans Nærværelse var af stor Vigtighed i Khartum, men endnu mere i Darfour. Der var nemlig Landet i Oprør, og flere af de garnisonerede Stationer beleirede af Oprørerne. Gordon besluttede da at komme dem til Undsætning og drog paa Kamelens Ryg ud paa et Ridt, der kom til at vare i fem Maaneder. I et Brev, som han skrev underveis, heder det: „Jeg befinder mig meget vel paa min Kamel og er mere tilfreds paa Reiser end i Byerne, hvor jeg maa finde mig i alt dette brydsomme Ceremonivasen." Paa Grænsen af Darfour haabede han at kunne vinde for sig de oprørste Stammer mellem Fogia og Fascher og at marschere videre til sidstnævnte By med en Livvagt af Fiender, forvandlede til Venner. Denne Slags storslagne Selvtillid ytrer sig stadig hos ham. Den var et Udslag af den dybe Religiositet, der var en uadskillelig Bestanddel af hans Karakter og Liv. At bede for de Folk, jeg er i Begreb med at besøge, styrker mig for-<noinclude><references/></noinclude> pkjnfukxjcw7fht90ecfua3e7x7rfec 104 135393 317375 2026-04-17T09:45:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: underlig", siger han, og det er mig, som om der allerede var forefaldt noget mellem os, naar jeg for første Gang møder en Høvding, for hvem jeg har bedet. Herpaa grunder jeg mit Haab om en Triumf- marsch til Fascher. Jehova er med mig, og jeg sætter min Lid til ham og ikke til Mennesker." Hans Tillid blev heller ikke bestjæmmet. Jndvaa- nerne af Darfour, som havde lidt en skjændig Behand- ling af de Soldater, som udgjorde Grænsevagten, flokkedes om ham for at fremføre sine… 317375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>underlig", siger han, og det er mig, som om der allerede var forefaldt noget mellem os, naar jeg for første Gang møder en Høvding, for hvem jeg har bedet. Herpaa grunder jeg mit Haab om en Triumf- marsch til Fascher. Jehova er med mig, og jeg sætter min Lid til ham og ikke til Mennesker." Hans Tillid blev heller ikke bestjæmmet. Jndvaa- nerne af Darfour, som havde lidt en skjændig Behand- ling af de Soldater, som udgjorde Grænsevagten, flokkedes om ham for at fremføre sine Besværinger og bede ham om Tilgivelse. Saa langt som halvveis til Fascher lyk- kedes det ham at slutte Fred med alle Stammerne. Han foresatte sig, for at gavne sine nye Underſaatter, om mu- ligt paa Veien at ødelægge de Roverhuler, som opfyldte Landet, og gjøre fort Proces med Slyngler, som holdt til i dem. Shaka var Tilholdssted for den mægtige Slavehandler Sebehrs Horde, som kommanderedes af hans Søn Suleiman. Denne kunde bringe 11,000 Mand i Felten en uhyre Armé i disse Egne; men Gordon, som var vel vidende om sine egne faa og elendige Trop- pers Udygtighed, spekulerede paa at bringe ham til Lydig- hed uden at affyre et Skud. Efter mange Vanskeligheder naaede han Fascher med 150 Mand, til stor Overraskelse for de beleirede Ind- vaanere. Suleiman plagede og plyndrede Stammerne i vid Omkreds og truede endog med 6000 Rovere Byen Dara. Dette bragte Gordon til ufortøvet at begive sig derhen. Om dette mageløs dristige Ridt skriver han selv i et Brev til sin Søster: „Jeg kom til Dara længe for min Eskorte efter at have redet tolv Mil i Løbet af<noinclude><references/></noinclude> kmosg6zmq0wehn5saaiqam8sbujd2tz 104 135394 317376 2026-04-17T09:46:18Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: halvanden Dag. Omtrent en Mits Vei fra Byen blev jeg omringet af en Fluesværm, der plagede mig og min Kamel saa slemt, at vi øgede Farten af alle Kræfter. Havde jeg ingen menneskelig Eskorte, saa havde jeg ialfald en, som var stor — af Fluer. Jeg kom over mine Folk i Dara som en Lynstraale. Saasnart de havde fattet sig en Smule, blev der givet Salut. Forestil dig en eneste, smudsig hvid Mand paa en Kamel, prydet med Fluer, pludselig indfinde sig blandt de officielle Myndighede… 317376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>halvanden Dag. Omtrent en Mits Vei fra Byen blev jeg omringet af en Fluesværm, der plagede mig og min Kamel saa slemt, at vi øgede Farten af alle Kræfter. Havde jeg ingen menneskelig Eskorte, saa havde jeg ialfald en, som var stor — af Fluer. Jeg kom over mine Folk i Dara som en Lynstraale. Saasnart de havde fattet sig en Smule, blev der givet Salut. Forestil dig en eneste, smudsig hvid Mand paa en Kamel, prydet med Fluer, pludselig indfinde sig blandt de officielle Myndigheder! Folk blev som lamslaaede og kunde ikke tro sine egne Dine. Jeg indtog intet Middagsmaaltid efter mit lange Ridt, men fif en god Nats Hvile, hvorunder jeg glemte alle de udstandne Strabadser. Ved Daggry stod jeg op, iførte mig den forgyldte Rustning, Khediven havde for- arret mig, og red med en Eskorte af mine Røvere (en Afdeling af Grænſevagten) ud til de andre Røveres Leir, vel en Fjerdingvei borte. Sebehrs Son, en vaffer 22- aarig Gut, kom mig imøde. Jeg red hen til Høvdinger- nes Telt i Leiren; de blev alle maalløse af Forundring over mit komme iblandt dem. Efter at have nydt et Glas Vand, vendte jeg tilbage, idet jeg opfordrede Su- leiman og hans Slægtninge til at indfinde sig i min Bo- lig. De kom alle, og medens vi sad der i en Cirkel, sagde jeg dem paa udsøgt Arabist, at jeg vidste, de havde isinde at gjøre Oprør, men at jeg isaafald vilde finde Midler til at afvæbne og jage dem fra hverandre. De hørte paa mig i Taushed og forlod mig ſaa for at tænke over, hvad jeg havde sagt. Nu har de netop sendt mig et Brev, hvori de lover at underkaste sig, og jeg takker Gud for det. Det fortælles, at da Suleiman kom<noinclude>Charles Gordon. 5 <references/></noinclude> c1ok9c35m4kxco45it9nzi3w7lzt6ow 104 135395 317377 2026-04-17T09:48:14Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: tilbage til Leiren, lagde han sig ned uden at sige et Ord, og Araberne mente, at jeg havde forgiftet ham — med Kaffe!" Paa Gordons Ordre traf nu Suleiman ſine Folk — ihvorvel temmelig uvillig — tilbage til Shafa. Da Gordon senere paa Aaret passerede den Vei gjennem en tæt, tornefuld Skov, sendte Suleiman ham en skriftlig Indbydelse til at aflægge ham et Besøg, hvilket Gordon øieblikkelig gik ind paa. Da han nærmede sig Rover- hulen, kom Suleiman og hans Høvdinger ud f… 317377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>tilbage til Leiren, lagde han sig ned uden at sige et Ord, og Araberne mente, at jeg havde forgiftet ham — med Kaffe!" Paa Gordons Ordre traf nu Suleiman ſine Folk — ihvorvel temmelig uvillig — tilbage til Shafa. Da Gordon senere paa Aaret passerede den Vei gjennem en tæt, tornefuld Skov, sendte Suleiman ham en skriftlig Indbydelse til at aflægge ham et Besøg, hvilket Gordon øieblikkelig gik ind paa. Da han nærmede sig Rover- hulen, kom Suleiman og hans Høvdinger ud for at tage imod ham. Han behandledes med den største Ærbodighed, men opholdt sig fun to Dage iblandt dem. Dette var maaske det heldigste; thi han havde ingen Skildtvagter, og det forlød senere, at Slavehandlerne havde spekuleret paa at tage ham tilfange. At de ikke gjorde det, er næsten ufatteligt. Det fan kun forklares derved, at han her, ligesom ved Dara, forbausede og imponerede dem ved sin fuldstændige Frygtløshed. Paa sine Reiser traf hau oftere paa Slaver, som laa doende i Solstegen. Synet af deres Elendighed gjorde ham ulykkelig. Hans Breve er fulde af Beskrivelser af deres Lidelser og af Beviser paa hans brændende Onske om at tilintetgjøre den stjændige Trafif, de var Ofre for. At have fuet Suleiman var et betydeligt Skridt henimod det forønstede Maal, og Virkningen af denne kjæffe Bedrift lod sig spore i mere end en Retning ved hans Tilbage- komst til Khartum. Hans Bevægelsers overordentlige Hurtighed var i høi Grad Gjenstand for Folkets Forundring, ligesaavel som hans Uforfærdethed, Bestemthed og utrættelige Energi. At<noinclude><references/></noinclude> f5b5ad60qxa6yzvnltja9key99yp0dx 104 135396 317378 2026-04-17T09:49:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sige til en efterladen Embedsmand, at Generalguvernøren var i Anmarsch, virkede bedre end Pisken. Raabet ,,Paschaen kommer" var overalt Signalet til at sætte sig i Virksomhed. Med saadan Hurtighed gjennemreiste hau det Land, han styrede, at hans Kameler, som med en anden Rytter vilde have holdt ud i ti Dage, bukkede under paa den sjette. Mer end én Gang, naar Solen brændte som hedest, faldt de døde om under ham. Naar dette hændte, tog han et nyt Dyr og red videre. Meget af h… 317378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sige til en efterladen Embedsmand, at Generalguvernøren var i Anmarsch, virkede bedre end Pisken. Raabet ,,Paschaen kommer" var overalt Signalet til at sætte sig i Virksomhed. Med saadan Hurtighed gjennemreiste hau det Land, han styrede, at hans Kameler, som med en anden Rytter vilde have holdt ud i ti Dage, bukkede under paa den sjette. Mer end én Gang, naar Solen brændte som hedest, faldt de døde om under ham. Naar dette hændte, tog han et nyt Dyr og red videre. Meget af haus Tid optoges af Folk, som overhængte ham med sine private Besværinger. „Jeg fan iffe gaa ud", siger han, uden at Folk følger mig i Hælene for at fremføre sine Klager. Jeg vil iffe lade dem jages bort med Pisken, som det ellers er Skik og Brug, men jeg maa ofte lade, som jeg ikke hører; thi hvorledes ſkulde jeg vel kunne hjælpe alle? Var det ikke for den store Trost, jeg har af Samfundet med Gud", lægger han til, ,,og i Bevidstheden om, at Han er Generalguvernør, kunde jeg aldeles ikke staa i min Gjerning." Og paa et andet Sted: Ingen kan have Fred under Livets mange- haande Frygt og Bekymringer, medmindre han forlader sig paa sin Gud (Ef. 50, 10); det giver et Menneske overmenneskelig Kraft. — — — — Jeg er bleven, hvad man falder en Fatalist, d. e. jeg stoler helt og holdent paa, at Gud vil hjælpe mig ud af enhver Vanskelighed. — — — — Ligesom Salomo har jeg bedet om Vis- dom til at styre dette store Folf, og han vil ikke alene give mig dette, men alt andet desforuden. Jeg føler min egen Evaghed og ser op til ham, som er almægtig. Udgangen overlader jeg til ham uden overdreven Uro.<noinclude><references/></noinclude> 5qd28t7m9zcbarrr7ze129h6ig7jduo 104 135397 317379 2026-04-17T09:50:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: — —Det er min faste Overbevisning, at jeg kun er et Redskab, som Gud værdiges at bruge for en Tid. Tager han mig bort, vil han lettelig finde en anden Orm til at udfylde min Plads. — — — — Midt under sit Arbeide her blev han kaldt til Kairo, hvor Khediven ønskede hans Nærværelse ved Ordningen af et financielt Spørgsmaal. Dette faldt aldeles ikke i haus Smag. Han indbildte sig, at hans frie Nomadeliv som Sudans Generalguvernør havde gjort ham uſtiffet for Middags… 317379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>— —Det er min faste Overbevisning, at jeg kun er et Redskab, som Gud værdiges at bruge for en Tid. Tager han mig bort, vil han lettelig finde en anden Orm til at udfylde min Plads. — — — — Midt under sit Arbeide her blev han kaldt til Kairo, hvor Khediven ønskede hans Nærværelse ved Ordningen af et financielt Spørgsmaal. Dette faldt aldeles ikke i haus Smag. Han indbildte sig, at hans frie Nomadeliv som Sudans Generalguvernør havde gjort ham uſtiffet for Middagsselskaber og Civilisationens øvrige Krav. I det forløbne Aar havde han redet omkring 500 Mile gjennem Orfenen i Klæder, som hang løst omkring ham. "Folgen er", siger han, at jeg har rystet mit Hjerte og mine Lunger ud af deres rette Pladser." Khedivens Ordre maatte imidlertid efterkommes. Han havde sendt Gordon en telegrafist Indbydelse til Middag samme Dag, han naaede Kairo; men Trænet var forsinket, saa at han ved sin Ankomst til Paladset fandt, at hans Vært havde ventet halvanden Time paa ham og nu insisterede paa, at han skulde indfinde sig ufortøvet i Selskabet, som han var, i sin støvede Reisedragt. Han modtoges med hvert Tegn paa Udmærkelse, blev placeret ved Khedivens høire Side og efter Middagen anvist Bolig i et Palads, som ellers kun var bestemt til kongelige Gjæster. Al denne Pragt og Opmærksomhed plagede ham forskrækkelig. „Jeg føler mig som en Flue i dette store Hus." Resultatet af Besøget i Kairo var heller ikke tilfreds- stillende, da hans Opfatning af det foreliggende Spørgs- maal ikke stemte overens med Khedivens. Han var ærger- lig over at have spildt sin kostbare Tid til ingen Nytte,<noinclude><references/></noinclude> p0k93ihjkggjq22hwa6v7yyzas444xz 104 135398 317380 2026-04-17T09:52:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og da han forlod Hovedstaden igjen for at vende tilbage til de Pligter, han saa modstræbende havde forladt, skede det i en usædvanlig nedtrykt Sindsstemning. Folket i Khartum var lykkelige over at faa ham tilbage, men der havde i Mellemtiden ophobet sig en næsten overvældende Mængde Arbeide, og han begyndte desuden at mistvivle om at kunne udrette noget varigt godt. Ikke meget længe derefter fik han Underretning om, at Suleiman atter havde gjort Oprør og bemægtiget sig Pro… 317380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og da han forlod Hovedstaden igjen for at vende tilbage til de Pligter, han saa modstræbende havde forladt, skede det i en usædvanlig nedtrykt Sindsstemning. Folket i Khartum var lykkelige over at faa ham tilbage, men der havde i Mellemtiden ophobet sig en næsten overvældende Mængde Arbeide, og han begyndte desuden at mistvivle om at kunne udrette noget varigt godt. Ikke meget længe derefter fik han Underretning om, at Suleiman atter havde gjort Oprør og bemægtiget sig Provinsen Bahr Gazelle. Det var et kritisk Tidspunkt; thi medens Generalguvernøren havde holdt Slavehandlerne i Ave, afstaaret deres Forbindelse med de nordlige Pro- vinser og blokeret dem i Syden, havde de samlet sig under Suleiman og oversvømmet Bahr Gazelle. Gordon handlede med sin vante raske Beslutsomhed. Han sendte sin dygtige Løitnant, Gessi, afſted paa en Expedition mod Oprørerne, lagde Haand paa saa mange, han kunde faa fat paa, af Suleimans Slægt, kastede dem i Fængsel og konfiskerede deres Eiendomme. Gessi havde en hoist besværlig og langvarig Marsch gjennem uveisomme Egne. Underveis hørte han, Suleiman havde proklameret sig som Provinsens Herre, overrasket en af Khedivens Garnisoner og nedsablet Trop- perne. Denne Begivenhed havde tilfølge, at store Skarer af de neutrale Araberstammer sluttede sig til ham. Gessi havde kun 300 regulære Tropper, to Kanoner og 700. uovede Mand. Han forstansede sig og sendte Bud til Gordon efter Forstærkning; men paa Grund af Flodens Blokering af det foromtalte Gras var hans Breve til Khartum fem Maaneder underveis. Imidlertid for-<noinclude><references/></noinclude> 55kej7xcuemynezg9nonaswbul5qw9m 104 135399 317381 2026-04-17T09:53:26Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: stærkedes han af en venligsindet Araberhøvding med 700 Mand og marscherede nu videre til en forladt Station, hvor han forstansede sig ved hjælp af Palisader og oppe- biede Suleimans forventede Angreb. Dette fandt dog først Sted efter fjorten Dages For- løb. Fire Gange førte Suleiman sine Folk frem til Angreb, og fire Gange blev de tilbageſlaaede med stort Tab. Han traf sig da tilbage til de nærliggende Høider efter at have mistet 1000 Mand og fem Faner. Gessi havde imidle… 317381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stærkedes han af en venligsindet Araberhøvding med 700 Mand og marscherede nu videre til en forladt Station, hvor han forstansede sig ved hjælp af Palisader og oppe- biede Suleimans forventede Angreb. Dette fandt dog først Sted efter fjorten Dages For- løb. Fire Gange førte Suleiman sine Folk frem til Angreb, og fire Gange blev de tilbageſlaaede med stort Tab. Han traf sig da tilbage til de nærliggende Høider efter at have mistet 1000 Mand og fem Faner. Gessi havde imidlertid for faa Folk til at kunne tage Offensiven og manglede desuden Ammunition. Opmuntret ved Fien- dens nødtvungne Uvirksomhed gjorde Suleiman et nyt og endnu voldsommere Angreb, men blev atter slaaet tilbage. Gessi var nu saa blottet for Ammunition, at han maatte opsamle og bruge de Kugler, Suleiman fyrede ind i hans Leir. Alligevel blev det ham, som gik af med Seieren, da Fienden den folgende Dag gjorde et sidste Forsøg. Efter syv Timers Kamp, hvorunder Udfaldet syntes tvivl- somt, blev Slavehandlerne fuldstændig adspredte. Sulei- man selv blev slæbt bort fra Slagmarfen af sine egne Mænd, medens Gessi forlod sin befæstede Stilling og forfulgte hans oprevne Starer ind i de tilstødende Skove. Medens Gessi saaledes holdt Suleiman Stangen, var Gordon stærkt optaget i Khartum. Eftersom Tiden gif, voxede imidlertid haus Bekymring for Gessi, og dette endte med, at han selv drog ud paa et Togt mod Slave- handlerne i Retning af de Egue, hvor Gessi befandt sig. Varmen var paa den Tid overordentlig trykkende. „Jeg har aldrig oplevet en lignende Hede", skriver han, „hverken i Kina eller noget andet Sted". Han udrettede dog ad-<noinclude><references/></noinclude> 9dgiku5jd1me1fqjb8mrotsubss8qjm 104 135400 317382 2026-04-17T09:55:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: anklaget for Oprør mod Vicekongen; han blev funden skyldig og dømt til Døden. Men som Gordon spaaede, blev Dommen ikke udført. Tvertimod fik han Tilladelse til at leve paa fri Fod i Kairo, ja, modtog endog af Khediven en Pension paa 100 Pund om Maaneden. Gordon havde imidlertid paa sin Kant givet Slave- handlerne mangen streng Lærdom og glædede sig over, at deres Trafik havde faaet et haardt Stød. Ment Regjeringens usto og vaklende Politik i denne Sag lagde ham stadig Vansk… 317382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>anklaget for Oprør mod Vicekongen; han blev funden skyldig og dømt til Døden. Men som Gordon spaaede, blev Dommen ikke udført. Tvertimod fik han Tilladelse til at leve paa fri Fod i Kairo, ja, modtog endog af Khediven en Pension paa 100 Pund om Maaneden. Gordon havde imidlertid paa sin Kant givet Slave- handlerne mangen streng Lærdom og glædede sig over, at deres Trafik havde faaet et haardt Stød. Ment Regjeringens usto og vaklende Politik i denne Sag lagde ham stadig Vanskeligheder iveien. Paa denne Tid blev den gamle Khediv afsat og en ny udnævnt, med hvem han endnu mindre kunde sympathisere. Ikke længe efter foretog han en overordentlig be= sværlig og farefuld Reise til Abyssinien for at under- handle med Kong Johannes. Kongens Fordringer var imidlertid saa overdrevue, at Gordons Sendelse ikke hid- førte nogetsomhelst Resultat. Han holdtes endog en Tid- lang fangen af Abyssinierne. Og vistnok vilde den dristige Maade, hvorpaa han vovede at sige denne Kongernes Konge Sandheden, have kostet de fleste Gesandter Livet. Saaledes lod han Kongen vide, at han vilde gjøre rettest i iffe at prøve paa at være Gud, samt at sex Fod Jord vilde dække ham ligefuldt som enhver anden. Følgende fornøielige Skildring af en Sammenkomst mellem det eiendommelige Par hidsættes her: Da Gordon blev tagen tilfange af Abyssinierne, gjorde han Kong Johannes fuldstændig skakmat. Kongen modtog sin Fange, siddende paa sin Throne, medens en Stol til Gordon var placeret paa et betydelig lavere Stade. Det første, Gordon gjorde, var at tage denne<noinclude><references/></noinclude> rhhhgk5tckrtexzxco7ys39od3pgjyn 104 135401 317383 2026-04-17T09:57:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Stol og stille den ved Siden af Hans Majestæt og sætte sig paa den, hvorpaa han lod Kongen vide, at han kun vilde underhandle med ham som sin Ligemand. Dette bragte Hans sorte Majestæt noget udaf Koncepterne, men han fattede sig omsider og sagde da: „Ved du, Gordon Pascha, at jeg kunde lade dig dræbe paa Stedet?" Det er jeg fuldkommen vel vidende om, Deres Majestæt", svarede Gordon. „Gjør det stray, om det saa er Deres kongelige Forgodtbefindende. Jeg er rede." Dette forb… 317383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Stol og stille den ved Siden af Hans Majestæt og sætte sig paa den, hvorpaa han lod Kongen vide, at han kun vilde underhandle med ham som sin Ligemand. Dette bragte Hans sorte Majestæt noget udaf Koncepterne, men han fattede sig omsider og sagde da: „Ved du, Gordon Pascha, at jeg kunde lade dig dræbe paa Stedet?" Det er jeg fuldkommen vel vidende om, Deres Majestæt", svarede Gordon. „Gjør det stray, om det saa er Deres kongelige Forgodtbefindende. Jeg er rede." Dette forbløffede Kongen i endnu høiere Grad, og han udbrød: „Hvad! Rede til at blive dræbt!" — ,,Ganske viſt", sagde Gordon, „jeg er altid rede til at dø, og det er saa langt fra, at jeg nærer Frygt for at blive dræbt af dig, at jeg tvertimod vilde anse det for en Tjeneste, du beviste mig, idet du derved vilde befri mig fra al Møie og alle Ulykker, som Fremtiden muligens kan have i Vente for mig". Dette overvældede Kongen fuldstændig, saa at han blot kunde fremstønne: „Altsaa har min Magt ingensomhelst Rædsel for dig?" "Iffe den allermindste", var Gordons lakoniske Svar, hvorpaa Haus Majestæt aldeles forstummede. — — — — — — — — — — — — — — — Paa Veien tilbage til Ægypten indsendte Gordon sin Afskedsansøgning til Regjeringen. Dette Skridt kom overraskende for det store Publikum, men havde allerede i nogen Tid været forberedt. Han fandt det stadig van- steligere at samvirke med de ægyptiske Myndigheder og kunde efter sin Opfatning ikke gaa ind paa at indføre de Forandringer i sin Politik, ſom disse insisterede paa. Det var kun en personlig Tjeneste, han viste Khedi- ven ved at drage til Abyssinien. Dette havde han gjort<noinclude><references/></noinclude> n19isn1mhvaw1efns86fjcz5uyw1c9u 104 135402 317384 2026-04-17T10:00:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: med Fare for sit Liv; men ved hans Tilbagekomſt op- traadte Ministrene paany hensynsløst og hoverende, og efter en Raffe ubehagelige Konferenser var Gordons Be- slutning urokkelig. At den vakte megen og almindelig Beklagelse, behøver neppe at tilføies. Ved Tilbageblikket paa sin Gjerning i Sudan ytrer han selv: „Jeg er hverken en Napoleon eller en Colbert. Jeg giver mig hverken ud for at have været en stor Her- sfer eller Finansmand. Meu ét kan jeg sige: jeg har rokket Sla… 317384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med Fare for sit Liv; men ved hans Tilbagekomſt op- traadte Ministrene paany hensynsløst og hoverende, og efter en Raffe ubehagelige Konferenser var Gordons Be- slutning urokkelig. At den vakte megen og almindelig Beklagelse, behøver neppe at tilføies. Ved Tilbageblikket paa sin Gjerning i Sudan ytrer han selv: „Jeg er hverken en Napoleon eller en Colbert. Jeg giver mig hverken ud for at have været en stor Her- sfer eller Finansmand. Meu ét kan jeg sige: jeg har rokket Slavehandlerne i deres faste Stilling, og jeg har vundet Folkets Kjærlighed." — Hans hele Fard fra først til sidst havde givet den gamle Khediv Grund til følgende Udtalelse med Hensyn til ham: „Man siger, at jeg iffe har Tillid til Englænderne. Har jeg kanske ikke Tillid til Gordon Pascha? Det er en ærlig Mand, en Admi- nistrator, ingen Diplomat." Vortseet fra Vanskelighederne ved at tjene den nye Khediv, længtes Gordon efter Hvile. De sidste fire Aars anstrengte og uafladelige Arbeide, det skrækkelige Klima og de lange Marscher havde ikke undladt at efterlade sine Spor. Og hvo kan undres over, at han harmedes over de ægyptiste Paschaers Optræden, da de ikke havde Fol- kets Bedste, men kun sin egen Fordel, for Øie. Til en af de værste af dem sendte han et Telegram, saalydende: »Mene Mene Tekel Upharsin«. Og saa afſtibede han sig til England, idet han tog med sig Mindet om den begeistrede Vennestare, som sagde ham Farvel i Kairo. En saa kraftig og dog mild Haand havde aldrig før ſty- ret Sudans ulykkelige Land. Ved hans Tilbagekomst til England kunde Pressen<noinclude><references/></noinclude> dz7r8sb1hx9eeiifixxnx6zlqr250x9 104 135403 317385 2026-04-17T10:01:53Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikke sige nok til hans Pris, og med Hentydning til den umaadelige Provins, han havde styret, var det en Tidlang Mode at kalde ham „Den ukronede Konge". Den faſhio- nable Verden fordoblede sine Anstrengelser for at gjøre ham til Dagens Løve, og mange fornøielige Trak vilde kunne fortælles om den Maade, hvorpaa han undgik dem, som opsøgte ham, og om den Krigslist, han betjente sig af, for at unddrage sig de mange Indbydelser. Et fort Ophold i Schweiz var al den Hvile, han un… 317385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikke sige nok til hans Pris, og med Hentydning til den umaadelige Provins, han havde styret, var det en Tidlang Mode at kalde ham „Den ukronede Konge". Den faſhio- nable Verden fordoblede sine Anstrengelser for at gjøre ham til Dagens Løve, og mange fornøielige Trak vilde kunne fortælles om den Maade, hvorpaa han undgik dem, som opsøgte ham, og om den Krigslist, han betjente sig af, for at unddrage sig de mange Indbydelser. Et fort Ophold i Schweiz var al den Hvile, han undte sig. En engelsk Geistlig, Pastor N. Barnes, som gjorde Gordons Bekjendtskab paa dette Tidspunkt, har udgivet endel Optegnelser om ham, hvoraf vi hidsætter følgende: "Tidlig i Aaret 1880, for Kulden endnu havde forladt Fjeldene omkring Genfersøen, opholdt jeg mig med min Familie i Hotel du Faucon i Lausanne. Vort lille Selskab havde en Dag søgt hen i et af Vinduerne til Solsiden i Spisesalen, da mine Børns Opmærksomhed blev henledet paa en engelſt Herre og en ung Gut, som havde leiret sig i et Hjørne af Salen, nær Judgangen. De lod iffe til at fjende nogen i Hotellet og syntes at være fuldstændig optagne af hinanden. Herren var af Middelshøide; hans Ansigt havde dybe Furer, og hans smukke brede Pande og det høist bestemte Træk om hans Mund og Hage antydede en sjelden Evne til alvorlig og praktist Tænkning. Han gjorde Indtryk af at være lige- saa mild som kraftfuld; thi der var en vis øm Klang i hans dybe, fyldige Stemme og i haus talende blaa Dine. En Stund efter tiltalte hau mig og foreslog, at vi skulde tage en meget magelig Spadsertur, som ikke vilde over.<noinclude><references/></noinclude> 06arpwqm4knjeccyps4mhrw59h267uo 104 135404 317386 2026-04-17T10:03:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: anstrenge mine dengang svage Kræfter. Vi kom da snart i Samtale om de alvorligste Ting, og jeg blev meget slaaet af den Ligefremhed, Enfoldighed og Varme, hvor- med han drøftede dem. Det varede endnu nogle Dage, inden jeg fik vide hans Navn, og selv da faldt det mig ikke ind, at han var den berømte „Kineser-Gordon", som i aarevis havde styret Sudan. Jeg kom underveir med dette paa en eien- dommelig Maade. En Dag opfordrede han mig til at følge sig ind paa hans Værelse for a… 317386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>anstrenge mine dengang svage Kræfter. Vi kom da snart i Samtale om de alvorligste Ting, og jeg blev meget slaaet af den Ligefremhed, Enfoldighed og Varme, hvor- med han drøftede dem. Det varede endnu nogle Dage, inden jeg fik vide hans Navn, og selv da faldt det mig ikke ind, at han var den berømte „Kineser-Gordon", som i aarevis havde styret Sudan. Jeg kom underveir med dette paa en eien- dommelig Maade. En Dag opfordrede han mig til at følge sig ind paa hans Værelse for at røge en Cigar efter Middag. Jeg lagde da stray Mærke til nogle under- lige Papirer, som laa paa Bordet. „De har været i Pa- læstina", sagde han; „se engang paa disse Papirer". Jeg tog flere af dem i Haanden og saa paa dem, men lagde dem snart fra mig igjen med den Bemærkning, at jeg kun forstod ganske lidet arabiſk. Det er Dødsdomme", sagde han. Jeg blev forbauset og forfærdet, at jeg ud- brød: Dødsdomme! Men hvem er De da?" „Kjender De mig iffe?" svarede han; „jeg har været General- guvernør i Sudan og indehar endnu i Navnet denne Stilling, men naar jeg nu har underskrevet disse Døds- domme, er jeg færdig dermed". Gordon havde dengang netop fyldt sit sexogfirtiende Aar. Efter al Sandsynlighed havde han dengang for bestandig opgivet fin Stilling i Sudan og var fornemme- lig optaget af at drage kjærlig Omsorg for sine Nevøer, sin Broders Sønner, som nylig havde mistet sin Fader. En af disse var den Gut, som nu var med ham. I Resten af den Tid, han opholdt sig i Lausanne, faaes vi stadig, og vort Venskab blev snart saa intimt,<noinclude><references/></noinclude> i2p3x8wc10wetni0hebyrv9alasky0w 104 135405 317387 2026-04-17T10:40:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: at jeg havde vanskeligt for at huste paa, at jeg først nylig havde gjort hans Bekjendtskab. Jeg har aldrig truffet paa nogen, der havde hans Evne til at vække Tillid, Kjærlighed og Ærbødighed hos dem, med hvem han tilfældigvis kom i Berørelse. Vore Samtaler dreiede sig hovedsagelig om religiøse Materier, og det var umuligt iffe at blive slaaet af hans levende Opfatning af de kristelige Sandheder. Det var øiensynligt, at de beherskede hans hele Natur og for ham repræsente… 317387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at jeg havde vanskeligt for at huste paa, at jeg først nylig havde gjort hans Bekjendtskab. Jeg har aldrig truffet paa nogen, der havde hans Evne til at vække Tillid, Kjærlighed og Ærbødighed hos dem, med hvem han tilfældigvis kom i Berørelse. Vore Samtaler dreiede sig hovedsagelig om religiøse Materier, og det var umuligt iffe at blive slaaet af hans levende Opfatning af de kristelige Sandheder. Det var øiensynligt, at de beherskede hans hele Natur og for ham repræsenterede Tilværelsens høieste Virkelighed. Især ud- talte han sig meget eftertrykkelig om sin Tro paa det inderlige Forhold, der bør finde Sted mellem Gud og Mennesket. Ligesom vi trænger til Gud, sagde han, saa- ledes trænger Gud ogsaa til os, og han skabte Menneske- slægten, paa det at han maatte have en Bolig i Legemet — i Hjertet og Samvittigheden. Al aandelig Indsigt, alt godt, stort og virkelig skjønt i Menneskelivet tilskrev han ligefrem denne „Iboelse", og ud fra dette mindede han altid sig selv om Nødvendigheden af at øve fuldkommen Selvfornegtelse, aldenstund Gud kun kan finde en velſkikket Bolig i os i samme Grad, som vor Vilje boier sig under haus guddommelige Vilje. Gordon var en Mand af strenge Sæder; men man hørte ham aldrig tale i en kold eller haard Tone om Verdens tilladelige Glæder. Selv var han fuldstændig ligegyldig for disse. For ham syntes der ikke at exiſtere andre Glader end de, der havde sit Udspring fra det aandelige Liv, og han var fuld af Længsel efter den Tid, da han i en anden Tilværelse skulde faa nyde dem i deres hele Fylde. Han ytrede engang til mig, at han<noinclude><references/></noinclude> 08ocxiasv7sjmilvpl14ppb98ygeemd 104 135406 317388 2026-04-17T10:42:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: iffe funde mindes en Tid, da han ikke, ved Tanken paa disse Ting, havde længtes efter Døden. Hans alvorlige Sindsretning hindrede ham dog ikke i at være en munter og behagelig Kammerat, og han havde megen humoristist Saus. I Dameselskab var han mindst hjemme; der kunde da ligge en vis Tvang over haus Vasen, og han syntes ikke fuldtud at være „sig selv". Derimod var han en stor Børneven og trivedes ypperlig blandt de smaa, som paa sin Side instinkt- mæssig følte, at de i h… 317388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>iffe funde mindes en Tid, da han ikke, ved Tanken paa disse Ting, havde længtes efter Døden. Hans alvorlige Sindsretning hindrede ham dog ikke i at være en munter og behagelig Kammerat, og han havde megen humoristist Saus. I Dameselskab var han mindst hjemme; der kunde da ligge en vis Tvang over haus Vasen, og han syntes ikke fuldtud at være „sig selv". Derimod var han en stor Børneven og trivedes ypperlig blandt de smaa, som paa sin Side instinkt- mæssig følte, at de i ham havde en Ven, som forstod dem, og som de kunde elske og stole paa." — — — — — — — — — — — — — — — Ikke længe efter den ovennævnte Udflugt til Schweiz blev det til almindelig Forbauselse bekjendt, at den nye Vicefonge i Indien havde anmodet Gordon om at blive sin Sekretær, og at Gordon havde svaret ja. Der var mange, som ikke vilde tro det, og da Nyheden blev tele- graferet til Indien, vakte den en Sensation, som ikke var ublandet med Forskrækkelse. En Korrespondent skrev saa- ledes: „Oberst Gordons Ankomst vil være det samme som Afstaffelsen af alt Favorit- og Klife-Vasen i det of- ficielle Samfund." Aviserne var mindre sangvinſt : Et officielt Samfund uden Kliker og Favoritvæsen er noget for os utænkeligt", siger en. Om Oberst Gordon var Vicekonge, vilde hau iffe ganske funne oprykke disse dybt- siddende Sygdomme med Roden. Men hvis vor Korre- spondent mener, at intet Favoritvæsen, ingen Nedrighed eller Charlatanisme vil begunstiges, men tvertimod strengt modarbeides af Oberst Gordon, og bekjempes, saavidt det staar i hans Magt, da er vi enige med ham. Der fin-<noinclude><references/></noinclude> 33mmjzyjvs7khxfx18w84mp2cx9bwfm 104 135407 317389 2026-04-17T10:43:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: des ikke en mand i Verden af en mildere, velvilligere Natur end Oberst Gordon; men vi ved iffe af nogen Mand, som vil være strengere overfor Hykleri og Char- lataneri. Hans blotte Nærværelse i det indiske Selskabs- liv vil maaste i Tiden bevirke en Slags Revolution." Saa stede det da, at den Mand, som havde været en Sultan, pludselig blev forvandlet til Privatsekretær, skjønt der paa den Tid sagdes, at der var ikke en Post fra Konstantinopel østover, som han ikke vilde kunn… 317389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>des ikke en mand i Verden af en mildere, velvilligere Natur end Oberst Gordon; men vi ved iffe af nogen Mand, som vil være strengere overfor Hykleri og Char- lataneri. Hans blotte Nærværelse i det indiske Selskabs- liv vil maaste i Tiden bevirke en Slags Revolution." Saa stede det da, at den Mand, som havde været en Sultan, pludselig blev forvandlet til Privatsekretær, skjønt der paa den Tid sagdes, at der var ikke en Post fra Konstantinopel østover, som han ikke vilde kunne ud- fylde. En ny Overraskelse var imidlertid ivente for Publi- fum. Neppe var han, i Følge med den nye Vicekonge, vel og vakkert ankommen til Indien, før der indløb Efter- retning om, at han havde frasagt sig sin Poſt. Med aaben Ligefremhed angav Gordon selv de Grunde, der dikterede hans Handlemaade. Han strev. „Mennestene bestemmer sig undertiden for Ting, som de siden angrer. Dette har nu været Tilfældet med mig. Jeg angrede at have modtaget den Post, Lord Rezion gjorde mig den Ere at tilbyde mig, næsten i samme Dieblik, og beklager høilig, at jeg ikke havde moralsk Mod nok til stray at tage min Indvilgelse tilbage. Den Venlighed og Hen- synsfuldhed, med hvilken Lord Rezion har behandlet mig, kan jeg ikke nok berømme." Ikke længe efter, at denne for mange noget gaade- fulde Episode var afsluttet, studerede han paa at reise til Zanzibar for at bistaa Sultanen der i et Felttog mod Slavehandlerne, da han pludselig blev faldet til Kina, idet hans gamle Kollega Li-Hung-Chang sendte ham en indtrængende Opfordring om at indfinde sig der. Siden den Tid, da disse to havde kjæmpet sammen mod Tai-<noinclude><references/></noinclude> 9bfnf0vd0sf5536tgqmhsed7c6oxhjn 104 135408 317390 2026-04-17T10:44:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: pingerne, havde Li vist sig som en stor Soldat og Ad- ministrator. Han havde indehavt de høieste Poster i Re- gjeringen. Hans Magt var voyet saa hurtigt, at han mere end en Gang var bleven mistænkt for at stræbe efter selve Drage-Thronen. Denne Mistanke havde sin Rod i hans urokkelige Tro paa den europæiske Civilisations For- trin. Det var naturligt, at en saa mægtig Satrap havde en Rival. Dette var Tso, en militær Statsmand lige- som han selv. Der var just dengang Fare for K… 317390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>pingerne, havde Li vist sig som en stor Soldat og Ad- ministrator. Han havde indehavt de høieste Poster i Re- gjeringen. Hans Magt var voyet saa hurtigt, at han mere end en Gang var bleven mistænkt for at stræbe efter selve Drage-Thronen. Denne Mistanke havde sin Rod i hans urokkelige Tro paa den europæiske Civilisations For- trin. Det var naturligt, at en saa mægtig Satrap havde en Rival. Dette var Tso, en militær Statsmand lige- som han selv. Der var just dengang Fare for Krig mel- lem Rusland og Kina. Tso stemte for Krig, Li for Fred. Det saa ud til, at Striden mellem de to Partier i Sta- ten, som repræsenteredes af disse to Mænd, skulde tage en alvorlig Vending. Da indtraf den altid seierrige Hars Aufører, hidkaldt af Li, paa Skuepladsen. Li modtog ham ved at falde ham om Halsen og kysse ham. For sytten Aar siden havde han skaffet Kina Fred; nu gjorde han det endnu engang. Han konfererede baade med Li og alle Rigets magtigste Satraper, og at en fredelig Løsning kom istand skyldtes hovedsagelig Gordons Mag- ling. Paa Opfordring af Li og flere opsatte han et for- trinligt Statspapir, sigtende til en ny Organisation af det kinesiske Militærvæsen. Dette blev øieblikkelig oversat og taget ind i Dagbladene, som næsten enstemmig raadede Regjeringen til uden Toven at iværksætte de tilraadede Reformer. Men Li behøvede ingen Tilskyndelser. Gor- dons Vink blev bogstavelig fulgte. Kinas Armeer er in- direkte hans Værk, og i kommende Krige vil den „altid seierrige" Generals Aand fremdeles der gjøre sig gjæl dende.<noinclude><references/></noinclude> jmc1l20nsgbxw3gof7y8js9upff9wf4 104 135409 317391 2026-04-17T10:45:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Gordon vendte tilbage til London i 1881 og var Gjenstand for mere Opmærksomhed end nogensinde. Folk undredes meget paa, hvad han nu vilde tage fat paa. Forst aflagde han et Besøg i Irland og satte sig grun- dig ind i Forholdene i dette Land. En Ven, hvem han meddelte sin Opfatning desangaaende, offentliggjorde hans Anskuelser. De var dristige, nye og gjennemgribende, men iffe af den Art, som Majoriteten vilde bifalde, og de blev gjørte til Gjenstand for adskillig ugunstig Krit… 317391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gordon vendte tilbage til London i 1881 og var Gjenstand for mere Opmærksomhed end nogensinde. Folk undredes meget paa, hvad han nu vilde tage fat paa. Forst aflagde han et Besøg i Irland og satte sig grun- dig ind i Forholdene i dette Land. En Ven, hvem han meddelte sin Opfatning desangaaende, offentliggjorde hans Anskuelser. De var dristige, nye og gjennemgribende, men iffe af den Art, som Majoriteten vilde bifalde, og de blev gjørte til Gjenstand for adskillig ugunstig Kritik og en Smule Spot. Gordon brød sig iffe om nogen af Delene. Kort efter modtog han Ansættelse som Oberst i In- geniørbrigaden paa Mauritius. Hermed var mange af Hans Beundrere tilfredse; thi skjønt det ikke var nogen fremragende Stilling, kunde han ialfald der tjene sit eget Land og vilde være til Autoriteternes Disposition, om noget andet skulde tilbyde sig. Han blev paa Mauritius kun i ti Maaneder; det var ingen begivenhedsrig Tid, men fredelig og lykkelig. Han blev derefter udnævnt til Generalmajor og forlod Mauritius for at drage til Kapstaden. Her blev imidler- tid hans Ophold af endnu kortere Varighed. Efter fem Maaneders forgjeves Bestræbelser for at ordne Forholdene til sin egen og Regjeringens Tilfredshed, opgav han ſin Poſt og forlod det eneste Land, som havde vist sig ude af Stand til at vurdere de Talenter, han stillede til dets Tjeneste. Gordon tog sig nu en længere Hviletid, som han tilbragte i det hellige Land, hvor han opholdt sig Største- delen af Aaret 1883. Det var ham en sand Vederfvæ- gelse at færdes blandt Omgivelser, der saa levende min- dede ham om, hvad hans Sjæl elskede høiest. Med stor<noinclude><references/></noinclude> bkxejfp075tdvk9031mehu9gwcxn0s0 104 135410 317392 2026-04-17T10:47:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Interesse og Grundighed ſtuderede han Landets Topo- grafi og forfattede desuden en liden Bog, kaldet „Be- tragtninger i Palæstina", som udkom strax efter hans Død. I et af hans Breve fra den Tid finder vi imid- lertid den Ytring: „Igrunden er det et egenkjærligt Liv, jeg fører her; undertiden ser jeg ikke et Menneske i ugevis." Dybden og Inderligheden af Gordons religiose Fo- lelser fremlyser med stor Styrke i folgende Affuit, som forekommer i hans „Betragtninger": "Den… 317392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Interesse og Grundighed ſtuderede han Landets Topo- grafi og forfattede desuden en liden Bog, kaldet „Be- tragtninger i Palæstina", som udkom strax efter hans Død. I et af hans Breve fra den Tid finder vi imid- lertid den Ytring: „Igrunden er det et egenkjærligt Liv, jeg fører her; undertiden ser jeg ikke et Menneske i ugevis." Dybden og Inderligheden af Gordons religiose Fo- lelser fremlyser med stor Styrke i folgende Affuit, som forekommer i hans „Betragtninger": "Denne Verden er som et uhyre Fængsel med haarde Fangevogtere. Vi sidder i vore ensomme Celler, længselsfuldt ventende paa Befrielse. Vi sidder ved Sorgens Flod og græder, naar vi ihukommer vort Hjem, hvorfra Doden som en smal Strøm stiller os. Vi hauger vore Harper paa Grenene, og de, som undertrykker os, siger: Syng os en af Hjem- mets Sange! Men hvorledes kan vi synge Lammets Sang i et fremmed Land, i det Land, der for os er som en mørk og øde Orken? O, at vi havde naaet det Hjem, hvor de ugudelige har ophørt at larme, og de trætte har fundet Hvile; hvor Arbeidets Moie er forbi, den gode Strid ndfjæmpet og Livets Krone vunden, — hvor vore Sine stal se den Eneste, som kjendte og forstod vore Sor- ger og Prøvelser og hjalp os at bære dem alle, idet han trøstede og styrkede vore trætte Sjæle! Jugen ny Ven, men en gammel Ven! — Maa du taale Foragt og Spot her paa Jorden? Det maatte ogsaa han. — Bliver din Kjærlighed forsmaaet, og bryder ikke Verden sig om dig? Den brød sig heller ikke om ham. Det har behaget ham at indtage en lavere Plads end nogen af sine Disciple. Usigelig træt, sorgfuld og ensom var han paa Jorden.. -<noinclude><references/></noinclude> 5hrco9u6g43tdgs7raxqhu17vh6qvbv