Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 5934 317516 278042 2026-04-17T18:17:01Z Johshh 5303 317516 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Solvending]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vetle Vislie|Vetle Vislie]] |Oversetter= |Utgiver=Alb. Cammermeyers Forlag |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1897 |Sorter=Vislie, solvending |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 7lzi05zw85016qvz41fyh46d2lbz5zw 106 7908 317494 126239 2026-04-17T17:52:53Z Johshh 5303 317494 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Kristofer Janson og det nye Testamente.djvu |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Sigurd Odland |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Den norske Lutherstiftelses Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1886 |Sorter=Kristofer Janson og det nye Testamente |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} slecgdacpilmoqsw2nh8aw2y0wtp1o7 104 7916 317495 290196 2026-04-17T17:53:55Z Johshh 5303 317495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>risk Opfattelse af det gamle Testamentes Indhold vil maatte erkjende, at det i enhver Henseende svarer til sin Opgave: at fremstille Guds opdragende Ledelse af Pagtens Folk fra barnlig Umyndighed til Mands Modenhet, i Tidens Fylde. Man forstaar overhovedet ikke det gamle Testamente, hvis man ikke betragter det under dette den {{sperret|forberedende Opdragelses}} Synspunkt; det alene kaster det rette Lys over den Guds vidunderlige Kjærlighed og Visdom, som ikke mindst aabenbarer sig i hans usigelig barmhjertige Nedladelse til det gamle Pagtesfolks barnlige Standpunkt. Som nogen Undskyldning for de mange Mangler, hvormed nærværende lille Skrift visselig er behæftet, tør jeg til Slutning gjøre opmærksom paa, at det er Frugten af, hvad jeg i Løbet af to Maaneder har kunnet ofre af Tid fra mine øvrige Arbeider. Og dermed anbefaler jeg det under Bøn om Guds Velsignelse til velvillige og tænkende Læsere.<noinclude> <references/></div> {{---}}</noinclude> h8vymv92p5t7jw5tq4lalu8xmxq8y2p 106 30716 317440 126178 2026-04-17T13:40:01Z Johshh 5303 317440 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''I Jesu Navn Epistler og Evangelier'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Petter Dass|Petter Dass]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1795 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} q0fnunlzisowmedsdvvl4ud485bqdgm 102 32077 317517 242139 2026-04-17T18:17:38Z Johshh 5303 317517 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Vetle |etternavn = Vislie |beskrivelse = Norsk lærer, rektor og journalist }} ==Tekster== *Norske Sagn (1888) *Utan Hovding (1889) *Fru Gerda (1890) *A. O. Vinje (1890) *Heins kvæde (1898) *Norsk maalreising (1899) *Trollringar (1903) *Det ruskar i ro (1904) *Boksoga for lærar- og ungdomsskular (1905) *Norsk stil til studenteksamen (1906) *Vintervegen (1909) *Lukkespel (1911) *Det nye riket (1913) *Henrike Svane (1918) *[[Solvending]] {{Indeks|Vetle Vislie Solvending.djvu}} (1918) *Livsvilje (1921) *Inga frå Varteig (1924) *Åsmund Vinje (1929) *Livsvegar (1930) *Eldbjørg (1931) *Heilagt er livet, med Einar Ellgen (1947) {{PD-old|nn}} qoxkyqbyptavugusshhvzguad8zl966 106 34899 317438 126017 2026-04-17T13:34:17Z Johshh 5303 317438 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Marcus Charinus]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{Forfatterl|Eduard Alberti}} |Oversetter={{forfatterl|John Utheim}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1880 |Sorter=Den unge kristne i Pompeji |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Den unge kristne i Pompeji.djvu/3}} }} k772nl1jckbwxyjumq4qeuvcylam17b 317439 317438 2026-04-17T13:37:19Z Johshh 5303 317439 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Marcus Charinus]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{Forfatterl|Eduard Alberti}} |Oversetter={{forfatterl|John Utheim}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1880 |Sorter=Den unge kristne i Pompeji |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Den unge kristne i Pompeji.djvu/3}} }} 5t6bbn1bh6bx2lomt6boz8im692wt7p 106 41515 317448 288400 2026-04-17T13:43:02Z Johshh 5303 317448 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Breve fra Abeilard og Héloïse]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Peter Abelard|Abeilard og Héloïse]] |Oversetter={{forfatterl|Sigbjørn Obstfelder}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=F. Beyer |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1892 |Sorter=Breve fra Abeilard og Heloise |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} clvw61gsur467uuwqgge927pr5vl3bm 0 63159 317427 101583 2026-04-17T13:20:16Z Johshh 5303 317427 wikitext text/x-wiki <pages index="Charles_Gordon_som_Christen_og_Soldat.djvu" from=1 to=1/> {{Padded page break}} <pages index="Charles_Gordon_som_Christen_og_Soldat.djvu" from=3 to=4 /> {{Padded page break}} {{Innholdsfortegnelse| *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|Oprøret i Kina.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|General Gordon i Gravesend.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/3|I de Sortes Land.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/4|Madhien. Khartums Beleiring. Gordons Dod.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/5|Efterskrift]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1885]] 7jk05sgozlo1vjyf07fwlikh16sr16g 317430 317427 2026-04-17T13:24:32Z Johshh 5303 317430 wikitext text/x-wiki <pages index="Charles_Gordon_som_Christen_og_Soldat.djvu" from=1 to=1 header=1/> {{Padded page break}} <pages index="Charles_Gordon_som_Christen_og_Soldat.djvu" from=3 to=4 /> {{Padded page break}} {{Innholdsfortegnelse| *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|Oprøret i Kina.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|General Gordon i Gravesend.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/3|I de Sortes Land.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/4|Madhien. Khartums Beleiring. Gordons Dod.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/5|Efterskrift]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1885]] 02n19xtsx426ocr3o2wnht8rf5zj1hx 106 63161 317431 317347 2026-04-17T13:24:49Z Johshh 5303 317431 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Charles Gordon som Christen og Soldat]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Kirsten D. Hansen|Kirsten D. Hansen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=B. Giertsens Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1885 |Sorter=Charles Gordon som Christen og Soldat |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Innholdsfortegnelse| *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/1|Oprøret i Kina.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/2|General Gordon i Gravesend.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/3|I de Sortes Land.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/4|Madhien. Khartums Beleiring. Gordons Dod.]] *[[Charles Gordon som Christen og Soldat/5|Efterskrift]] }} }} e7dbhokbcc0usetu6oe8kpm7jwf3rrj 0 63163 317432 101585 2026-04-17T13:25:27Z Johshh 5303 Sletting? 317432 wikitext text/x-wiki {{Sletting}} r2d46ipm74cngv5v6l7zmotib1g7ufn 106 68941 317493 281149 2026-04-17T17:52:39Z Johshh 5303 317493 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=To mennesker. Carlyle og hans hustru - i breve og dagboksoptegnelser |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Signe Greve Dal|Signe Greve Dal]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1915 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 2kd2hvjq1vyevcfmb9gxj8761tpfqrf 102 99273 317489 242175 2026-04-17T15:26:14Z Johshh 5303 317489 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Hans |etternavn = Aanrud |beskrivelse = Norsk forfatter }} ==Tekster== * [[Storkarer]] (1901) * [[Hanen]] {{Indeks|Aanrud - Hanen.djvu}} (1906) {{PD-old}} rs4v8whxrg5vofvegmio4llsftrdchw 3 105556 317442 316165 2026-04-17T13:41:29Z Øystein Tvede 3938 /* Administrator */ Svar 317442 wikitext text/x-wiki == Nasjonalbiblioteket == Hei, du har etterspurt en dokumentasjon av prosessen for å legge opp en tekst på Wikikilden. Jeg har begynt å se på om jeg kan skrive en hjelpeside som viser hvordan man laster ned en pdf fra Nasjonalbiblioteket og produserer en digital tekst på grunnlag av denne. Problemet mitt er at jeg hittil ikke har brukt Nasjonalbiblioteket selv, så jeg er ikke kjent med hva som vil være beste praksis. Etter et forsøk har jeg lagt merke til to ting: # Selv om pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket har høy oppløsning, virker det som om Wikimedia Commons har problemer med å konvertere sidene i pdf-filen til jpg (som er det vi ser her på Wikikilden). Bildene i redigeringsvinduet på Wikikilden blir svært uklare. # Pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket inneholder et tekstlag som dukker opp i redigeringsvinduet på Wikikilden, men dette tekstlaget ser ut til å være totalt ubrukelig. For å finne maskinlest tekst som kan brukes i det videre arbeidet må jeg gå tilbake til Nasjonalbiblioteket og velge å vise «Digital tekst» sammen med bildene. Denne teksten kan jeg så lime inn her på Wikikilden. Dette siste gjør helt klart prosessen mer tungvint enn den kunne ha vært hvis tekstlaget i pdf-filen hadde vært brukbart. Stemmer dette med din fremgangsmåte når du legger opp tekster fra Nasjonalbiblioteket, og er det i så fall slik jeg bør beskrive det på hjelpesiden? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 17:06 (CET) :Hei :Jeg skjønner ikke helt at billedkvaliteten på boksidene fra NB-pdfer som vises i Wikikilden generelt skal kunne beskrives som grøtete, selv om det klart er snakk om nedskalering i kvalitet gjennom Commons. Kan du komme med et eksempel? :Enig i at teksten blir ubrukelig i noen tilfeller (og bare spres utover som fragmenter), men da funker det gjerne helt fint å heller bruke Wikikildens egen OCR (noe som skulle tyde på at bildene er klare nok). :Noen ganger kopierer jeg heller teksten fra pdf'en og redigerer den i et tekstdokument for så å lime inn her. :Har forresten lagt merke til at det plutselig dukker opp sider i NB-pdf'er som ikke er optisk lest men dette gjelder kanskje 1% av sidene. :Kanskje best jeg spør, selv om jeg vel fremstår noe enfoldig: Skjer indekseringen av seg selv etter at jeg har opprettet siden, eller er det avhengig av at du går inn og gjør noe? Skjønte ikke helt om punkt 2 gjaldt et forsøk du selv hadde gjort eller mer generelt admin-rollen. :Takk for innsats for å bedre siden. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 19:40 (CET) ::Jeg synes ikke [[Indeks:Ole Andreas Øverland - Kornet Ramus og Løitnant Bruse.pdf]] ga særlig gode bilder, men [[Indeks:Alexander Bugge - Sagaen om Ravnkel Frøisgode.pdf]] ble en del bedre. ::OCR-funksjonen fungerer veldig bra, særlig Google-valget. Jeg kommer til å anbefale det i introduksjonen. ::Punkt 2 gjaldt et forsøk på å laste opp en pdf fra Nasjonalbiblioteket og lage en indeksside. Det er noe alle kan gjøre uten å være administrator. Tenker du kanskje på det at indekssiden noen ganger henger? Jeg tror det skjer fordi man oppretter indekssiden før Commons er ferdig med å generere jpg-filene som benyttes i indeksfilen. Se [[en:Wikisource:Scriptorium/Help/Archives/2025#File not mirroring wikisource|diskusjon på engelsk Wikisource]]. Problemet løses ved å tømme mellomlageret for filen (enten lokalt på Wikikilden, eller på Commons, eller begge steder). Jeg har lagt inn to knapper på indekssiden som kan benyttes for å tømme mellomlageret hvis indekssiden henger ([[File:Commonswiki Community Tech Wishlist proposed logo.svg|20px]] og [[File:OOjs UI icon reload.svg|20px]]) [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. mar. 2025 kl. 22:25 (CEST) :::Skjønner godt at det Øverland-forsøket fikk deg til å tvile! Har aldri sett noe sånt med noe jeg har lastet opp. :::For meg er den gledeligste overraskelsen Transkribus-OCR med dansk gotisk tekst som valg. Det er jo tekster i gotisk/fraktur som virkelig trenger transkribering for å bli forstått. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. apr. 2025 kl. 01:04 (CEST) == [[Amok]] == Hei, denne teksten er litt problematisk fordi opphavsretten strengt tatt ikke utløper før 1. januar 2026. Selv om {{forfatterl|Barbra Ring}} døde 6. mai 1955, er det nemlig «utløpet av opphaverens dødsår» det skal regnes fra. For å oppfylle våre egne opphavsrettsregler foreslår jeg at vi sletter siden [[Amok]] inntil videre, så kan vi opprette den igjen over nyttår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:23 (CEST) :Hei. Jeg respekterer selvsagt at du gjør dette. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Automatisk teksterstatning == Hei, hvis du trenger å gjenta den samme endringen på mange sider (f.eks. «gjennom» > «gjennem») går det an å gjøre dette automatisk og dermed spare mye tid. Bare legg inn en forklaring av hva du vil ha gjort på min diskusjonsside, så kan jeg sette i gang en [[w:Wikipedia:Roboter|bot]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:40 (CEST) :Takk, godt å vite! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 22:50 (CEST) == Administrator == Hei, jeg blir nødt til å redusere min aktivitet på dette prosjektet og kommer derfor til å levere fra meg administatorrettigheten jeg har vært i besittelse av ganske lenge. Siden du er den mest aktive brukeren her, synes jeg det er naturlig at du overtar administratorrettigheten (selvfølgelig under forutsetning at du vil). Jeg kan i så fall hjelpe deg med å få levert en søknad. Det er beklagelig at prosjektet ikke har klart å tiltrekke seg flere aktive brukere som kan utføre nødvendig vedlikehold, men slik er det. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 6. apr. 2026 kl. 22:39 (CEST) :Hei. Det var leit å høre, men skjønner jo at du kan trenge vaktskifte etter lang tjeneste. Jeg kan ta over administratorrollen så lenge det ikke krever et avansert teknisk ansvar. :Håper du ikke forsvinner helt og at det vil være mulig å få hjelp til å få i land Maurits Hansen- og Wergeland-prosjektene over tid. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 15:02 (CEST) ::Jeg har lagt opp en avstemning på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]]. Admin-rollen krever ingen tekniske forutsetninger, det eneste du har muligheten til å gjøre er å utføre slettinger og blokkere vandaler. Når avstemningen har stått 7 dager kan du legge inn en ny post på [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions Steward request] under "Administrator access", med lenke til avstemningen her. Dessverre ser det ut til at prosessen med å utnevne nye administratorer for små prosjekter er blitt mer byråkratisk, slik at de muligens bare vil gi deg en tidsavgrenset administrator-rettighet (3 måneder, 6 måneder eller 2 år avhengig av størrelsen på wikien). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:54 (CEST) :::Hei. Da er det i boks for seks måneder fremover. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 17. apr. 2026 kl. 15:41 (CEST) mkommidgzx8nt8dadctp41jf2rzqknv 104 129043 317483 307754 2026-04-17T14:50:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg vilde be Dem om en fyrstik,“ sa Bleng, der vilde gi ham tid til at berolige sig. Fredrik Sahle tok med en haand, der dirret voldsomt, en fyrstikæske op av lommen og rakte Bleng den, uten et ord. Saa gav han sig til at stirre ut i det kveldmørke landskap utenfor. Det var en underlig stilhet i den lille polstrede kupé med den matte toglampe. Ute for Bækkelagsholdens mørke skoge én forbi med det regelmæssige hvite blink av telegrafstolperne. Bleng sat med fyrstikæsken i sin haand og visste ikke, hvad han skulde bruke den til. Hans hjerne var ogsaa fuldstændig avvæbnet likeoverfor likeoverfor dette mysterium. Han visste ikke, hvor han skulde ta fat — han hadde jo ikke været forberedt paa en {{sp|slik}} sindstilstand. Men han maatte hoppe i det — det var ikke til at undgaa. „Jeg maa uleilige Dem engang til,“ sa han stilfærdig. „Er det ikke hr. Fredrik Sahle?“ Sahle vendte mekanisk sit ansigt mot ham. Det var næsten graahvitt. „Jo,“ svarte han stille. Og han sa ogsaa noget efterpaa, men der kom likefrem ikke lyd i det. Men saa kom det: „Hvad vil De mig? Jeg tok denne kupė for at være alene, forat undgaa samtale. Forstaar De det!“ la han til med voldsom heftighet. „Mit navn er Hans Bleng, opdagelsespolitiet.“ Bleng saa ved disse ord beskedent ned paa sine støvlespidser. „Er det — er det — er det — —“ Sahles haand tok et tak om lædertauget under vinduet, saa knokerne hvittnet. „Det er i anledning Deres fars sak,“ sa Bleng like rolig og elskværdig. „Det er nogle ganske smaa enkeltheter — —“ Det var ganske underlig at merke, hvorledes disse ord allikevel beroliget den unge Sahle. Kanske det kom av de rolige og elskværdige ord. Han sat en liten stund og tok aanden dypt, saa kom der mere blod frem i hans kinder. „Værsaagod,“ sa han, for første gang helt høllig. „Jeg har søkt Dem hos Deres mor —“ Da kom der noget vekt og smertelig frem i Fredrik Sahles ansigt. Saa saa han ned. „Talte De med min mor?“ „Ja. Hun var forbauset og bedrøvet over Deres avreise.“ Bleng sa dette med et litet stænk av ærlig harme i sin sjæl. Kanske Sahle merket det, for han sa: De er formodentlig som detektiv sat ind i omstændigheterne — De har vel formodentlig ogsaa hørt om mit brev? Kanske det er usselt av mig, — ja, det er usselt, nederdrægtig, baade mot min mor og mot — Men jeg kunde ikke, {{sp|kunde ikk|e}} holde det ut, hører De! Kan De tænke Dem, hvad det vil si at føle husvæggene hviske efter mig min families vanære! At møte al den fine pøbel, der ikke hilser mere, eller søker at undgaa det! At se min fars tomme kontorer!“ „De er en svak mand,“ sa Bleng haardt. „Men det er ikke min sak!“ „Ja, undskyld dette utbrud hos mig men jeg trængte til at forklare Dem baade adfærden mot mine nærmeste og —“ „Og?“ spurte Bleng. „Og min — — min opførsel her i kupéen. Det har vel været Dem paafaldende, at jeg har været saa — — nervøs?“ „De var meget nervøs. La os kalde det {{sp|nervø|s}}.“ Sahle saa rapt paa Bleng. Der trak sig likesom en blekhet opover det ene kind. „Hvad mener De med at si {{sp|de|t}}? Jeg skal ha mig frabedt en censur over mine uttryk! Naar jeg sier, at jeg var nervøs, saa {{sp|va|r}} jeg det! Behag at føle Dem litt mindre som opdagelsesbetjent, hr. Bleng — strengt tat har De jo intet med mig at gjøre — —“ „Stop an half,“ sa Bleng livlig. Sahles sidste ord hadde stimuleret ham. „Saken er den, at det forekom mig, De isted nærmest var {{sp|sy|k}}, hr. Sahle. Og med hensyn til Deres sidste uttalelse, bevirker den kun, at jeg nu maa gaa løs med endel spørsmaal, som jeg strengt tat har bemyndigelse til at rette til Dem.“ „Spør væk,“ sa Sahle urolig; „dra bare ikke mine ord i tvil!“ „Kunde ikke falde mig ind. Men De maa undskylde, om spørsmaalene falder litt spredte. For det første — — aa, vent et øieblik — —“ Bleng gav sig til at rote i sin inderlomme efter et eller andet. Men det var bare en manøvre for likesom at faa større slagvidde for det spørsmaal, som nu kom: „Kjender De litt til en viss frøken Sofie Strøm?“ Detektiven kunde ikke forhindre, at han bøiet sig interesseret frem ved dette spørsmaal. Enhver nuance i Sahles ansigt vilde være værdifuld. Men der kom ingen anden nuance end et træk av let forbauselse i den unge mands ansigt.<noinclude><references/></noinclude> i32j3c0imvhnfpnj37l1oprich3k9ny 104 134769 317447 316332 2026-04-17T13:42:52Z Øystein Tvede 3938 317447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke kjender det mindste til den utvilsomt rige og oplysende Literatur, der foreligger om Emnet. Hvad Videnskaben mener om Sagen, maa jeg opsætte med at skaffe mig Underretning om, indtil jeg træffer en Læge. Og naar jeg har faat vide, hvad Videnskaben mener, vil {{rettelse|ieg|jeg}} dermed lade mig nøie. Det er en Ting saavel de stærkt Troende som de Vantro er enige om: Det er at betragte Clairvoyance som et isoleret Fænomen en overordentlig Mærkværdighed. Og ganske vist er det rigtig at definere Gjenstanden for en Iagttagelse og holde den vel ud fra alle andre, men under denne logiske Operation er det ikke værdt at glemme, at intet Fænomen i Virkeligheden er isoleret. Antager man Muligheden af Clairvoyance, og definerer man den som en betinget psykisk Paavirkelighed af Gjenstande ad en anden Vei end gjennem den normale Sansning, saa er det ogsaa rimeligt at antage, at en saadan Paavirkelighed kan forekomme i forskjellig Grad hos alle – og selvfølgelig til forskjellige Tider i forskjellig Grad hos det clairvoyante Individ. Hvad der betinger Graden af den psykiske Paavirkelighed maa<noinclude><references/></noinclude> 8wh4o4ckraje6ee3rn72olwsnazkwbt 106 135206 317488 317072 2026-04-17T15:18:06Z Johshh 5303 317488 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Dølen |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1858-1860 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} iu6s1i6ryzaw6ihncxqvvlhymx2w0em 104 135207 317486 317074 2026-04-17T15:06:30Z Johshh 5303 317486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{issue banner |No. 1 |Sundag den 10 October. |1858 |border=3px double }} Delen var i lang Tid ein vanvyrd Mann; men, Gud ske Lov, no er den Tid snart ute, og han dristar seg hermed ut i By og Bygd. Han vilde gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa Hjartat; men han veit ikki!) ret, hvad Maal han skal mæla. Han kunde nok tala dansk, det er ikki for det; men ban vilde no helst vera norsk, som han er fødd. Fullnorsk torer (ter) han dog ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske Folk er af det danske skakkjøyrt i Munnen, maa vita, — Byfolket meir en Landsfolket og Bygdarfolket meir en Fjollfolket. Naar no derfor ein Mann — soleids som eg2) her — vil tale til alle desse Folk, so er han reint i Beit; tilar han godt norsk, so forstaa ikki Alle honun, og f staat og dermed høyrd paa vil han vera fra r alt. Talar han dansk, so forstaa eller ikki Alle honom, og det Folk, som mest trangde til at bliva boklærde. Synd er det ataat for ein norsk Mann at tala dansk: <poem> Her talas dansk, og hvert eit Ord, det snører til vort Tungebaand, og jagar kaa vor Fædres Jord den store steke norske Aand. Hver Vise e eit Ledamot i Klaven krin, den norske Fot. </poem> Eg vil derfor prøva paa med eit Maal, som ligg midt imellen det norske og danske, rigtig hola (carressere meg fram som med Smaaborn. Underlegt er det at gaa paa Kaup med sit eiget Maal; meu Folket er komet paa Villstraa; det vilde gjene finna den rette Begjen men kan ikki altid finna den. Det er hugsamt at royna (erfare), hvor norsk Folket cr; her gaar ei nyskapande Aand gjenom det heile Folk, og den, som var so happen, at han kunde gjera denne Aaid tillags, han kunde hugheilt slaa stort paa; men daa eg ikki er vis paa at træffa denn Aands rette Meining, er eg ræd for at gaa foridt; eg kunde ellers i ein for heit Normannshug og med eit for tungt Normannstak ingen Normann finna. Eg skal lempa meg efter Folk alt det, cg kan; tykkes Folk, eg gaar forsidt, skal eg slaa af, men ikki altfor mykit, og toler Folk betri Norsk, skal det faaes. D'n, som ril hjælpa meg, skal faa Betaling v Takk ataat. Ved det kunde forskjelligt Maclbrigd (Sprogidiom³) høyras, og Folk faa prøvi Alt eg halda paa det Beste. Eit Skuggsjaa (Speil) af det til torskhet kjæmpande Liv vilde og derved faae Mit Maal, likesolitit som noken annen Ma' is no for Tidi, verdt vil ') fi udtales kji. 2) jeg for eg er unorsk. 3) Det er eit godt Merki'paa, at vi ere stakkjoyrde, at Ein stal tyda eit norsk Ord, som haves, med eit græst. vonleg det endelege; men af desse Emner og an- dre til vil i Mannsaldrer eit nyt heilt og vel- klingande Maal ihopsetjas, som Skalden vil kun- na spila paa som eit velstemt fulltonande Orgel. Det har gaat med vort Modersmaal som med dei græske Billætstytter: i Faakunnighetens Nott vurde dei sunderslegne af uheilage Hæn- der; men upplyste Menn grove Stykkerne ut af Moll og Grus og sette saman Appollo og Venus, der ere Monster paa Venleik, solenge Verdi staar. Aldri kumma vi dog venta, at Maalet verdt so reint og klaart, som det vilde hava kunnat blivet, dersom vi ikke havde voret under Danmark. <poem> Det Gains Merki, Syndis Saar, paa Panna Ein og Annen fekk. Vi derimot paa Tunga vor til Minni finge denne Flekk. Om Frihet kjem og Annat vel, vor Tunge skrif: du er ein Træl. </poem> Men Mange meina, at det Intet har paa seg, enten vi bruka Norsk eller Dansk, ja, at det er betri at bruka det Danske. Men om no Dansk var betri en Norsk som det ikki so er det eit gamot Ord, at man skal bruka sit Eiget og ikki laana sig fram. Den Greidhet og Fynd i Tanki og Tale, som merker ut vore gamle Skrifter, og som enno høyres af mangein Aalmugamann'), den vil koma atter. Det er med Mannamaalet som med ei Fele: Slaatten er som hun er stilt (stemt) til. Det "Drdbladerassel", som Wergeland kaldte tome Ord uten Tankar, og som vort danske Bokmaal so left innbyder til, det kan vort folkelege Maal ikki tola. Dette er vonligt harde Ord for tanke= lause Menn, som dog gjerne vilde bruka Munnen, og derfor helst halda paa Dansken. Men, mine tankelauſe og ordfulle Vinir (Venner)! eg meinar det so godt med Eder. I maa derfor ikki verda vonde og skuva meg bort. Laupa I for hardt inn paa meg, so giver eg etter, men kjem atter, naar eg ser mit Snitt, for det er med mine Ord og Ordlag som med Thors hvite2) Bukkar: han slagtade deim om Kvelden og køyrde med deim like ratt om Morgonen. Vi Alle elska Frihet og vilja intet heller, en at Norig skal staa paa cigne Foter og ikki lyda hverken Sverig eller Danmark, men vera javngod i dette Syskynlag. Men, forat dette kan koma, maa vort Maal utviklas, so at vi ikki aleine sjelv kunde segjas at vera eit Folk, men at baade Sverig og Danmark knnde læra af os som i gamle Dagar. Det var vi, som havde dei beste Skrifter, og vort Maal var det 1) af Mugi, ein Mængde, Hop. 2) hv uttalas som kv, altso kvite. reinaste; ja, hvad meir er, hverken Danmark eller Sverig aatte ei Bok, som var værd at sjaa i, daa vor Bokskrivning (Literatur) var blomande. Dette er ikki gløymande. J Verdi vi store var' ei Gong.') Vi enno kan verda store. Vi, syngja om det so mangei Song, og graata af det, vi gjorde. For det gamle Maal ligg enno reint paa Folkemunnen; det kjem berre 'an paa, at vi bruka og reinska det. Det maa vera Slut- steinen paa vort Stræv i folkeleg Retning, og uten at vor Frihet byggjes paa den som Hovud- Hyrnesteinen (Hovedhjørnestenen) vil vort Fri- hetstempel vera bygt paa Sand. For den rette Folkeaand kan ikki koma, for Maalet strøymer ut af Folkets eigi Saal (Sjel), og syngja og dikta kan det heller ikki læra før; og Folket vil soleids ikki hava rette Mergjen til at verja seg imot at forsvenskas eller fordanskas. Paa Mælet maa Mann kjennas, og den, som ikki kan tala, maa lata Ryggen smala (fmelde), fegjer eit gamalt Ord, som enno betri passar paa eit heilt Folk en paa ein einstak Mann. Fraa det sereigne Maal og den dermed sambundne sereigne Tænkning og Huglynni kjem det Screigne ved eit Folk, som vi kalla Thjodskap?) (Nationalitet), og som er det, der liksom later hvert Folk bera sit Offer fram paa Folkeferdis Alter til Ære for Gud. Vi maa derfor faa vort Maal atter. I 1814 sette Folket liksom den eine Foten fram til Fart; den andre maa koma etter. <poem> Bort Folk i Trældom længe gjekk med Sorg foruten Sæli ³). Men som de att' si Frihet feff, so maa det faa fit Mæli. </poem> Og liksom det var dei upplyste Menn, som gav os vor Frihet, soleids maa det og vera dei, som skulle gera os atter vort Maal. Aalmugamannen gaar som Barnet i den Bax- nes Fotfar (-spor). Men den eldri Slægt af vore upplyste Menner og mange af dei Unge, som intet Norsk have lært, og ikki kan eller vil læra om atter, den vil Intet vita af eit nyt Maal, som den kallar vort eiget. Denne hardnakkade Slægt, som staar imot Einhver, der vil liksom føra Folket fram til Canaans Land, maa døy paa Sandheidi (i Ørkenen). Delen lyt vel og gjera Greide for den Politik), han vil fylgja, og det er snart gjort hos 1) o-et uttalas mest som aa. 2) af Thjod eit (steri) Folk, soleids Svithjod, Svearnes Folk. 3) sæl, salig. 4) Politik er eit Ord, som maa brukas for det Første. Det kjem af polis, ein By. Altso Politik, Bystyring, og no daa det gjelder det heile Land, Landstyring.<noinclude><references/></noinclude> eb3ob2wzhj397ah7u0e49v1d4hd4q6q 317487 317486 2026-04-17T15:10:37Z Johshh 5303 317487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{issue banner |No. 1 |Sundag den 10 October. |1858 |border=3px double }} Delen var i lang Tid ein vanvyrd Mann; men, Gud ske Lov, no er den Tid snart ute, og han dristar seg hermed ut i By og Bygd. Han vilde gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa Hjartat; men han veit ikki{{sup|1}}) ret, hvad Maal han skal mæla. Han kunde nok tala dansk, det er ikki for det; men han vilde no helst vera norsk, som han er fødd. Fullnorsk torer (tør) han dog ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske Folk er af det danske skakkjøyrt i Munnen, maa vita, — Byfolket meir en Landsfolket og Bygdarfolket meir en Fjollfolket. Naar no derfor ein Mann — soleids som eg{{sup|2}}) her — vil tale til alle desse Folk, so er han reint i Beit; tilar han godt norsk, so forstaa ikki Alle honun, og f staat og dermed høyrd paa vil han vera fra r alt. Talar han dansk, so forstaa eller ikki Alle honom, og det Folk, som mest trangde til at bliva boklærde. Synd er det ataat for ein norsk Mann at tala dansk: <poem> Her talas dansk, og hvert eit Ord, det snører til vort Tungebaand, og jagar kaa vor Fædres Jord den store steke norske Aand. Hver Vise e eit Ledamot i Klaven krin, den norske Fot. </poem> Eg vil derfor prøva paa med eit Maal, som ligg midt imellen det norske og danske, rigtig hola (carressere meg fram som med Smaaborn. Underlegt er det at gaa paa Kaup med sit eiget Maal; meu Folket er komet paa Villstraa; det vilde gjene finna den rette Begjen men kan ikki altid finna den. Det er hugsamt at royna (erfare), hvor norsk Folket cr; her gaar ei nyskapande Aand gjenom det heile Folk, og den, som var so happen, at han kunde gjera denne Aaid tillags, han kunde hugheilt slaa stort paa; men daa eg ikki er vis paa at træffa denn Aands rette Meining, er eg ræd for at gaa foridt; eg kunde ellers i ein for heit Normannshug og med eit for tungt Normannstak ingen Normann finna. Eg skal lempa meg efter Folk alt det, cg kan; tykkes Folk, eg gaar forsidt, skal eg slaa af, men ikki altfor mykit, og toler Folk betri Norsk, skal det faaes. D'n, som ril hjælpa meg, skal faa Betaling v Takk ataat. Ved det kunde forskjelligt Maclbrigd (Sprogidiom³) høyras, og Folk faa prøvi Alt eg halda paa det Beste. Eit Skuggsjaa (Speil) af det til torskhet kjæmpande Liv vilde og derved faae Mit Maal, likesolitit som noken annen Ma' is no for Tidi, verdt vil ') fi udtales kji. 2) jeg for eg er unorsk. 3) Det er eit godt Merki'paa, at vi ere stakkjoyrde, at Ein stal tyda eit norsk Ord, som haves, med eit græst. vonleg det endelege; men af desse Emner og an- dre til vil i Mannsaldrer eit nyt heilt og vel- klingande Maal ihopsetjas, som Skalden vil kun- na spila paa som eit velstemt fulltonande Orgel. Det har gaat med vort Modersmaal som med dei græske Billætstytter: i Faakunnighetens Nott vurde dei sunderslegne af uheilage Hæn- der; men upplyste Menn grove Stykkerne ut af Moll og Grus og sette saman Appollo og Venus, der ere Monster paa Venleik, solenge Verdi staar. Aldri kumma vi dog venta, at Maalet verdt so reint og klaart, som det vilde hava kunnat blivet, dersom vi ikke havde voret under Danmark. <poem> Det Gains Merki, Syndis Saar, paa Panna Ein og Annen fekk. Vi derimot paa Tunga vor til Minni finge denne Flekk. Om Frihet kjem og Annat vel, vor Tunge skrif: du er ein Træl. </poem> Men Mange meina, at det Intet har paa seg, enten vi bruka Norsk eller Dansk, ja, at det er betri at bruka det Danske. Men om no Dansk var betri en Norsk som det ikki so er det eit gamot Ord, at man skal bruka sit Eiget og ikki laana sig fram. Den Greidhet og Fynd i Tanki og Tale, som merker ut vore gamle Skrifter, og som enno høyres af mangein Aalmugamann'), den vil koma atter. Det er med Mannamaalet som med ei Fele: Slaatten er som hun er stilt (stemt) til. Det "Drdbladerassel", som Wergeland kaldte tome Ord uten Tankar, og som vort danske Bokmaal so left innbyder til, det kan vort folkelege Maal ikki tola. Dette er vonligt harde Ord for tanke= lause Menn, som dog gjerne vilde bruka Munnen, og derfor helst halda paa Dansken. Men, mine tankelauſe og ordfulle Vinir (Venner)! eg meinar det so godt med Eder. I maa derfor ikki verda vonde og skuva meg bort. Laupa I for hardt inn paa meg, so giver eg etter, men kjem atter, naar eg ser mit Snitt, for det er med mine Ord og Ordlag som med Thors hvite2) Bukkar: han slagtade deim om Kvelden og køyrde med deim like ratt om Morgonen. Vi Alle elska Frihet og vilja intet heller, en at Norig skal staa paa cigne Foter og ikki lyda hverken Sverig eller Danmark, men vera javngod i dette Syskynlag. Men, forat dette kan koma, maa vort Maal utviklas, so at vi ikki aleine sjelv kunde segjas at vera eit Folk, men at baade Sverig og Danmark knnde læra af os som i gamle Dagar. Det var vi, som havde dei beste Skrifter, og vort Maal var det 1) af Mugi, ein Mængde, Hop. 2) hv uttalas som kv, altso kvite. reinaste; ja, hvad meir er, hverken Danmark eller Sverig aatte ei Bok, som var værd at sjaa i, daa vor Bokskrivning (Literatur) var blomande. Dette er ikki gløymande. J Verdi vi store var' ei Gong.') Vi enno kan verda store. Vi, syngja om det so mangei Song, og graata af det, vi gjorde. For det gamle Maal ligg enno reint paa Folkemunnen; det kjem berre 'an paa, at vi bruka og reinska det. Det maa vera Slut- steinen paa vort Stræv i folkeleg Retning, og uten at vor Frihet byggjes paa den som Hovud- Hyrnesteinen (Hovedhjørnestenen) vil vort Fri- hetstempel vera bygt paa Sand. For den rette Folkeaand kan ikki koma, for Maalet strøymer ut af Folkets eigi Saal (Sjel), og syngja og dikta kan det heller ikki læra før; og Folket vil soleids ikki hava rette Mergjen til at verja seg imot at forsvenskas eller fordanskas. Paa Mælet maa Mann kjennas, og den, som ikki kan tala, maa lata Ryggen smala (fmelde), fegjer eit gamalt Ord, som enno betri passar paa eit heilt Folk en paa ein einstak Mann. Fraa det sereigne Maal og den dermed sambundne sereigne Tænkning og Huglynni kjem det Screigne ved eit Folk, som vi kalla Thjodskap?) (Nationalitet), og som er det, der liksom later hvert Folk bera sit Offer fram paa Folkeferdis Alter til Ære for Gud. Vi maa derfor faa vort Maal atter. I 1814 sette Folket liksom den eine Foten fram til Fart; den andre maa koma etter. <poem> Bort Folk i Trældom længe gjekk med Sorg foruten Sæli ³). Men som de att' si Frihet feff, so maa det faa fit Mæli. </poem> Og liksom det var dei upplyste Menn, som gav os vor Frihet, soleids maa det og vera dei, som skulle gera os atter vort Maal. Aalmugamannen gaar som Barnet i den Bax- nes Fotfar (-spor). Men den eldri Slægt af vore upplyste Menner og mange af dei Unge, som intet Norsk have lært, og ikki kan eller vil læra om atter, den vil Intet vita af eit nyt Maal, som den kallar vort eiget. Denne hardnakkade Slægt, som staar imot Einhver, der vil liksom føra Folket fram til Canaans Land, maa døy paa Sandheidi (i Ørkenen). Delen lyt vel og gjera Greide for den Politik), han vil fylgja, og det er snart gjort hos 1) o-et uttalas mest som aa. 2) af Thjod eit (steri) Folk, soleids Svithjod, Svearnes Folk. 3) sæl, salig. 4) Politik er eit Ord, som maa brukas for det Første. Det kjem af polis, ein By. Altso Politik, Bystyring, og no daa det gjelder det heile Land, Landstyring.<noinclude><references/></noinclude> dm8d59oo9rplquk2awmvpq75x92yba0 104 135411 317396 2026-04-17T12:46:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hvilket for ham vilde været en Gjentagelse i større Maale- stok af den lykkelige Tid, han tilbragte i Gravesend. Men den Verden, han saa inderlig haabede vilde glemme ham, havde dog ikke gjort det. Medens han drømte om en Indremissionærs Liv i Londons usleste Kvarterer, var en Konge og hans Ministre beskjæftigede med at lægge Planer til et Foretagende, som de agtede at opfordre Gordon til at lede. Kongen af Belgien havde allerede for tre Aar siden konfereret med Gordon angaa… 317396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hvilket for ham vilde været en Gjentagelse i større Maale- stok af den lykkelige Tid, han tilbragte i Gravesend. Men den Verden, han saa inderlig haabede vilde glemme ham, havde dog ikke gjort det. Medens han drømte om en Indremissionærs Liv i Londons usleste Kvarterer, var en Konge og hans Ministre beskjæftigede med at lægge Planer til et Foretagende, som de agtede at opfordre Gordon til at lede. Kongen af Belgien havde allerede for tre Aar siden konfereret med Gordon angaaende Oprettelsen af en ordnet Regjering i et vist Territorium omkring Kongofloden. Ex-Generalguvernøren, som da kom lige fra Elendigheden i Sudan, laante et villigt Dre til en Sag, der i saa meget lignede den, han just modstræbende havde opgivet, og han gif ind paa, naar Tiden var moden dertil, at ofre sig for den. Da derfor Kongen af Belgien tre Aar senere mindede ham om hans Lofte og opfordrede ham til nu at indfri det, opgav han strax sine antikvariske Studier og sine filantropiste Planer og forlod med karak- teristisk Hurtighed Jaffa med det første Skib, som gif — en skrøbelig Koffardifarer, som var nærved at lide Skibbrud underveis. Den belgiske Konge var lykkelig over at have sikret sig en saa dygtig og villig Udsending, og forsynede ham, saasnart han var kommen til Brüssel, øieblikkelig med de fuldstændigste Instruyer. Men da kom der pludselig et Kald fra hans Fædrelands Regjering, for hvilket han troede ikke at burde undslaa sig, og Kon- gen af Belgien saa sig høist modstræbende nødt til at renoncere paa hans Tjenester.<noinclude><references/></noinclude> 9ff7tbxalx2im3u4ai8wgb574bdawen 104 135412 317397 2026-04-17T12:47:48Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 317397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Fjerde Afsnit. '''Madhien. Khartums Beleiring. Gordons Dod.''' }} {{Stor initial|D}}}a Gordon forlod Endan, blev det straks forud- sagt, at det Gode, han havde udrettet, inden kort Tid vilde forsvinde, og at det gamle Undertrykkelsessystem paany vilde blive indført. Gordon selv havde advaret Khediven og fagt, at hvis dette blev Tilfældet, vilde Egypten snart komme til at befinde sig i en meget vanskelig Stilling. „Jeg lærte de Indfødte, at de har Ret til at være til", ytrede han ved en anden Leilighed, „jeg bibragte dem et lidet Begreb om, hvad Frihed og Retfærdighed vil sige, og vænnede dem til en bedre Regjeringsform, end de nogensinde før havde fjendt". Han troede derfor, at Sudaneserne ikke mere tamt vilde finde sig i at tyranni- seres, og Begivenhederne viste noksom, at han havde Ret. Inden et Aar var omme, bad de hoit og lydeligt om, at Gordon maatte komme tilbage, og i Løbet af nok et Aar var Landet Skuepladsen for Oprør og Slaveri. Oprindelsen til de to mest omfattende politiske Demon- strationer, Verden har seet i Løbet af de sidste ti Aar- hundreder, nemlig Oproret i Kina og i Sudan, har mange Lighedspunkter. Saaledes ogsaa de to Austifteres, den<noinclude><references/></noinclude> s30269neyk6ha8hq4380qk2gj8mi0ze 104 135413 317398 2026-04-17T12:48:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: himmelste Konges og Madhiens Historie. Begge var Drømmere og Enthusiaster; begge forkyndte Fred og Over- flod i Fremtiden, hvilket var ensbetydende med Krig og Hungersnød i Nutiden. I Kina undertrykkedes Folket af Mandarinerne, i Sudan af de tyrkiske og ægyptiske Embedsmænd, hvilket antog den almindelige Form af Ud- sugelse. Derfor var den fattige Befolkning i disse to uhyre Lande rede til at gribe enhver Udsigt til Frihed, hvor fjern denne end maatte være, og til at fæste Li… 317398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>himmelste Konges og Madhiens Historie. Begge var Drømmere og Enthusiaster; begge forkyndte Fred og Over- flod i Fremtiden, hvilket var ensbetydende med Krig og Hungersnød i Nutiden. I Kina undertrykkedes Folket af Mandarinerne, i Sudan af de tyrkiske og ægyptiske Embedsmænd, hvilket antog den almindelige Form af Ud- sugelse. Derfor var den fattige Befolkning i disse to uhyre Lande rede til at gribe enhver Udsigt til Frihed, hvor fjern denne end maatte være, og til at fæste Lid til de mest uholdbare Lofter. Mahomet Ahmet eller Madhien, som han senere almindelig er bleven kaldet, er født i Dongola omkring Aaret 1840. Han var først Baadbygger, men blev kjed af sit Haandværk og bestemte sig til at blive Fakir eller Præst. Da dette var lykkedes ham, aspirerede han til at blive Scheif eller Hovding, hvilket han ligeledes opnaaede. Nu var der kun ét tilbage, nemlig at blive Profet. Han trak sig tilbage til en og opslog sin Bolig i en ud- tørret Cisterne. Her forblev han i sex Aar, og Rygtet om hans Hellighed udbredtes viden om i Landet. optraadte han som Reformator for Muselmændene, idet han paastod at være udsendt af Erkeengelen Gabriel for at vise dem Veien til det Rige, Allah havde oprettet for alle sande troende. Iffe alene de lavere Klasser, men endog Regjeringens Embedsmænd og mange Officerer troede i Hemmelighed paa Madhiens himmelske Sendelse. Hans Tilhængeres Tal vorede stadig, han blev rig og tog mange Koner, som han valgte blandt Høvdingers Dotre. Imidlertid viste det sig snart, at hans religiøse Pretensioner fun havde været en Maste for politiske Planer,<noinclude><references/></noinclude> pswm5axtdiz83w4d401vbcwvsonizts 104 135414 317399 2026-04-17T12:48:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og han stod inden fort Tid i Spidsen for en talrig Hær af indfødte Stammer, som gjorde Opstand mod den ægyptiske Regjering og nærmede sig Khartum. Regjeringens første Skridt havde et uheldigt Udfald. En pensioneret engelſt Officer ved Navn Hicks, som havde tjent med Hæder i den indiske Armé, udnævntes til Øverst- befalende over den Hæer, som sendtes mod Oprørerne. Disse blev drevne tilbage med temmelig stort Tab i den første Kamp, som forefaldt; men senere lokkede Mad… 317399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og han stod inden fort Tid i Spidsen for en talrig Hær af indfødte Stammer, som gjorde Opstand mod den ægyptiske Regjering og nærmede sig Khartum. Regjeringens første Skridt havde et uheldigt Udfald. En pensioneret engelſt Officer ved Navn Hicks, som havde tjent med Hæder i den indiske Armé, udnævntes til Øverst- befalende over den Hæer, som sendtes mod Oprørerne. Disse blev drevne tilbage med temmelig stort Tab i den første Kamp, som forefaldt; men senere lokkede Madhien den hele Hæer, bestaaende af 11,000 Mand, ved hjælp af en for- ræderst Veiviser ind i et Baghold, hvor den efter tre Dages fortvivlede Modstand under brændende Hede og Tørst blev fuldstændig opreven. Paalidelige Detaljer om denne Tra- gedie savnes, men man antager, at Antallet af Over- løbere til Madhiens Hær maa have været meget stort. Hicks selv fif efter Forlydende sit Dødssaar af en Lauſe den tredie Dag efter at have affyret ſin ſidſte Patron. Denne Seier havde stor Betydning for Madhien. Den fremkaldte en Panik, som bragte den ene Provins efter den anden til uden videre at overgive sig. Hans Tilhengeres Tal ansloges nn til tre hundrede tusinde. Efter megen Vaklen frem og tilbage fattede den egyptiske og britiske Regjering omsider den Beslutning at romme det ustyrlige Land, og Gordon blev, som den Mand, der fjendte Sudan bedre end nogen levende Europæer, opfordret til at begive sig derhen for at ordne Forholdene. Han forstod bedre end nogen anden, hvilket vanskeligt Hverv han havde paataget sig, men betænkte sig iffe. Hans Afreiſe fandt Sted saa hurtig, at en stor Del af hans Bagage maatte sendes efter ham. Oberst<noinclude><references/></noinclude> ahwivxo1pk7ydme97xpy4to1k8y05ca 104 135415 317400 2026-04-17T12:49:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Stewart, hvis Livs Drøm det altid havde været at tjene under Gordon, og som denne nu havde valgt til sin Ad- jutant, ledsagede ham. De fulgtes til Stationen af Hertugen af Cambridge og Lord Wolseley. I forbigaaende fan vi nævne, at denne sidste, der havde tjent sammen med Gordon paa Krim, ved en vis Leilighed ytrede, at Gordon var den ene af de eneste to Helte, han havde kjendt personlig i sit Liv, medens den anden var General Lee, Overanfører for Sydstaternes Armé under den s… 317400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Stewart, hvis Livs Drøm det altid havde været at tjene under Gordon, og som denne nu havde valgt til sin Ad- jutant, ledsagede ham. De fulgtes til Stationen af Hertugen af Cambridge og Lord Wolseley. I forbigaaende fan vi nævne, at denne sidste, der havde tjent sammen med Gordon paa Krim, ved en vis Leilighed ytrede, at Gordon var den ene af de eneste to Helte, han havde kjendt personlig i sit Liv, medens den anden var General Lee, Overanfører for Sydstaternes Armé under den sidste amerikanske Borgerkrig. — Samme Eftermiddag afsendte Gordon folgende Telegram til en Ven: „Jeg afreiser til Sudan iaften. Imorges kom jeg fra Brüssel. Dersom Han gaar med mig, maa alt blive vel." For dem, som læste Gordons Karakter ret, vil hele haus Livs Hiſtorie være indbefattet i disse enkle Ord. Da Gordon kom til Kairo, udnævnte Khediven ham atter til Generalguvernør over Eudan med Instruɣer til ikke blot at fjerne de ægyptiske Tropper, men ogsaa at tage de fornødne Skridt til at oprette en ordnet Regje- ring i Sudans forskjellige Provinser, til Ordenens Opret- holdelse og til Forebyggelse af Ulykke og Opror". Blandt alle Samfundets Klasser blev Gemytterne beroligede ved Hans Komme. Mindet om det store Værk, han havde udført, gjenoplivedes. Mangen en Araber, som havde tjent under ham, fortalte med tilbageholdt Aandedræt Træk fra Gordon Paschas Styrelse. „Madhiens Horder vil nu smelte som Dug for Solen", mente de. Gordon telegraferede til den skrækslagne Garnison i Khartum: I er Mænd, ikke Kvinder. Varrer ved godt Mod. Jeg kommer." Hans Reise til denne By, men<noinclude><references/></noinclude> 8thjmme91o165enn91brz51jxpelujd 104 135416 317401 2026-04-17T12:49:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: især det dristige Kamelridt gjennem Ørkenen fra Wody Halfa til Abu Hamed, var fuld af Farer. Hele den civiliserede Verden ledsagede ham saa at sige i Fantasien paa denne Færd. Den var ligesom et Glimt af Poeſi i det nittende Aarhundredes Prosa. Just som han til- traadte sit Ridt, skrev han paa et Brevkort til en Ven: „Jeg har nu naaet Ørkenens Rand og befinder mig fuld- kommen vel. Jeg har Hærskarer med mig formedelst eders fjærlige Bønner. Godt Haab har jeg; thi Menne- s… 317401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>især det dristige Kamelridt gjennem Ørkenen fra Wody Halfa til Abu Hamed, var fuld af Farer. Hele den civiliserede Verden ledsagede ham saa at sige i Fantasien paa denne Færd. Den var ligesom et Glimt af Poeſi i det nittende Aarhundredes Prosa. Just som han til- traadte sit Ridt, skrev han paa et Brevkort til en Ven: „Jeg har nu naaet Ørkenens Rand og befinder mig fuld- kommen vel. Jeg har Hærskarer med mig formedelst eders fjærlige Bønner. Godt Haab har jeg; thi Menne- stenes Hjerter er i hans Haand." Den ovennævnte Ørken var mellem 30-40 Mile lang. Han havde aldrig foretaget et mere vovsomt Ridt; men da han først sad paa sin Kamels Ryg ilede han afsted med den gamle enestaaende Hurtighed: — gjennem de triste Bjergpas ved At Moor, forbi sandstrøede Klipper, glitrende i Solskinnet, forbi døde Legemer af Mennester og Dyr, som laa torre og solbrændte paa Veien, — indtil han i Løbet af utrolig kort Tid naaede Abu Hamed. Derfra skriver han: „Takket være eders Bønner_an- kom vi i god Behold hertil igaar. Kulden var slem om Natten i Ørkenen, og Heden om Dagen. Det er en fæl Ørken, den værste i Sudan. — Det lader til at skulle blive vanskeligere, end jeg havde tænkt, at faa det ægyp- tiſte Element ud af Sudan. Dog er jeg glad over at være kommen hid, thi jeg tror, Gud vil velsigne min Sendelse, baaren, som den er, af saa manges Bønner. Maatte alt ste til Hans Ære, Folkets Vel og min Ydmygelse." Fra Abu Hamed tog han med Dampſtib til Berber, Indenfor hvis hvide Huse, Jordhytter og vakre Haver han anfom den 11. Februar.<noinclude><references/></noinclude> n38g76tem8mlmo75oa977qb2pxeandw 104 135417 317402 2026-04-17T12:51:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Her modtoges han med Begeistring, og Byen illu- mineredes, saalænge han var der. Han bestræbte sig først og fremst for at give Folket Indtryk af, at hans Komme iblandt dem skulde gjøre en Ende paa Undertrykkelse og Tyranni. Han lod dem vide, at Sudan ſnart ſkulde blive deres eget Land, som de selv skulde styre, at deres gamle Privilegier vilde blive fornyede, og at det skulde være hans Opgave at vise dem Veien til Fred og Velſtand. Til den Ende tog han diverse Forholdsregle… 317402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Her modtoges han med Begeistring, og Byen illu- mineredes, saalænge han var der. Han bestræbte sig først og fremst for at give Folket Indtryk af, at hans Komme iblandt dem skulde gjøre en Ende paa Undertrykkelse og Tyranni. Han lod dem vide, at Sudan ſnart ſkulde blive deres eget Land, som de selv skulde styre, at deres gamle Privilegier vilde blive fornyede, og at det skulde være hans Opgave at vise dem Veien til Fred og Velſtand. Til den Ende tog han diverse Forholdsregler, som lovede godt, og kunde, da han tre Dage efter forlod Byen, tele- grafere hjem til Ministeriet, at Situationen i Berber var tilfredsstillende. Veien fra Berber til Khartum ansaaes imidlertid af nogle for endnu farligere end den gjennem Ørkenen, og Artikler i de engelske Aviser ymtede om forræderiste Stam- mer, som, skjulte i det lange Græs paa Flodens Bred, vilde ligge paa Lur for at slynge sine Spyd mod den berømte reisende. Men hvor forskjellig var ikke Virkelig- heden mod dette Billede! Folket flokkede sig sammen ved Flodkanten for at hilse ham som sin Befrier; han gik ind iblandt dem og konfererede med deres Høvdinger; til nogle uddelte han Gaver, andre, som han mente at kunne fore sig til Nytte, tog han med sig paa Veien. Ved Shendy — Knudepunktet for de store Karavanveie mel- Darfour, Sennaar og Suakim — var Begeistringen ſtor- artet. I den Stund maa han vel have mindedes Ismail Pascha, Mehemet Ali's Son, som paa dette selvsamme Sted fik en Modtagelse, der aldrig er bleven glemt. Han var kommen fra Kairo, ikke for at hjælpe de Indfødte, men for at kræve en vis Skat af deres Høvding, Tigeren<noinclude><references/></noinclude> 58bm4hw31mps3l8w73fnq7oktcswxds 104 135418 317403 2026-04-17T12:51:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: af Shendy. Jdet Ismail befalede denne at skaffe Foder til sine Kameler, gav han ham et Slag i Hovedet med sin Pibe, hvilket er den største Fornærmelse den ene Egypter kan tilføie den anden. Tigeren tog imod Sla- get med en Raække dybe Bøininger, og inden Aften var Ismail og hans Mænd blevne forsynede med store Bundter af tørret Græs, som paa Høvdingens Ordre blev opstil- lede i en Kreds i Leiren. Men inden Morgenen gryede, vaagnede de ved at finde sig omringede af Flammer… 317403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>af Shendy. Jdet Ismail befalede denne at skaffe Foder til sine Kameler, gav han ham et Slag i Hovedet med sin Pibe, hvilket er den største Fornærmelse den ene Egypter kan tilføie den anden. Tigeren tog imod Sla- get med en Raække dybe Bøininger, og inden Aften var Ismail og hans Mænd blevne forsynede med store Bundter af tørret Græs, som paa Høvdingens Ordre blev opstil- lede i en Kreds i Leiren. Men inden Morgenen gryede, vaagnede de ved at finde sig omringede af Flammer og Røgstyer, og foran dem stod Tigeren og hans Folk, som med fældede Lanser bød dem vælge mellem to Dods: maader. Den 18. Februar drog Gordon ind i sin Hovedstad. I Byens Blomstringstid aufloges dens Folkemengde til 40,090, men under Beleiringen antages den at have gaaet ned til 10,000. Befolkningen har altid været temmelig blandet, bestaaende af Tyrker, Jøder, Grækere, Ægyptere, Nubiere, Abyssiniere, Negere og endel Italienere. Oberst Stewart giver følgende Skildring af Khartum: „Naar man nærmer sig Byen fra Floden, viser den sig som en Masse smudsige, graa Huſe, af hvilke en enkelt Minaret rager op, og foran den har man en nøgen Sandſlette uden Trover eller Buske. Man kommer ind i Byen ad en lang, suever Gade, som strækker sig fra vest til øst og ender med Torvet. Denne Gade er overordentlig smudsig og har paa begge Sider Lerhytter, hvis eneste Aabninger ud til Gaden er Dørene. Den øvrige Del af Byen er ganske uregelmæssig bebygget; Husene er af enhver Stør- relse og Façon og Gaderne rene Labyrinther. Her og der findes aabne Pladse, store nok til Haver, ja endog<noinclude><references/></noinclude> 4zc0l47989l2vqxbbvn6i9ogavx1e2s 104 135419 317404 2026-04-17T12:52:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: til Kornagre. Der er ogsaa talrige Sænkninger i Jord- bunden, hvori Vandet i Regntiden samler sig og stagne- rer, hvilket gjør Byen til et meget usundt Opholdssted. Den ovenfor nævnte Gade er den bedste i Khartum. I den ligger Guvernørens Bolig foruden mange rummelige Alle de Huse, tilhørende Tyrker, Kopter og Arabere. øvrige Huse er af det usleſte Slags, bestaaende af tørret Ler, sammenkittet med Gjødsel og Dynd. Paa Torvet ligger Moskeen samt Bazaren, Kaffehuse, Brændev… 317404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til Kornagre. Der er ogsaa talrige Sænkninger i Jord- bunden, hvori Vandet i Regntiden samler sig og stagne- rer, hvilket gjør Byen til et meget usundt Opholdssted. Den ovenfor nævnte Gade er den bedste i Khartum. I den ligger Guvernørens Bolig foruden mange rummelige Alle de Huse, tilhørende Tyrker, Kopter og Arabere. øvrige Huse er af det usleſte Slags, bestaaende af tørret Ler, sammenkittet med Gjødsel og Dynd. Paa Torvet ligger Moskeen samt Bazaren, Kaffehuse, Brændevins- sjapper v. s. v. Foruden de føromtalte Bygninger findes der et koptisk og et romersk-katholsk Kapel, en katholsk Skole, et Sygehus, et Fængsel og Barakker." Ved Gordons Ankomst til Staden trængte Folket fig i tusindvis om ham, idet de kyssede hans Hænder og kaldte ham „Sudans Sultan". Han sammenfaldte Em- bedsmændene og holdt derpaa formel Audiens, hvortil han indbød fattige og rige uden Forskjel. Derefter lod han offentlig alle Pineredskaber brænde. Han besøgte Ho- spitalet og Arsenalet og stred saa hen til Fængslet, hvis Dore han aabnede paa vid Væg. To hundrede Moud, Kvinder og Børn laa omkring i Lænker; nogle var uſkyl- dige, andre skyldige; men de fleste af disse sidste havde været i Fængsel i meget længere Tid, end Loven krævede. En hurtig og dog omhyggelig Undersøgelse efterfulgtes af en Ordre til at løse alle Lænker og sætte de elendige Stabninger i Frihed. I flere Tilfælde kunde Fange= vogteren iffe sige, hvorfor de var i Fængsel. En Kvinde havde ligget der i femten Aar for en Forbrydelse, hun havde begaaet som Barn. Mange var kun Krigsfanger, og mange havde været indespærrede i Maaneder paa en<noinclude><references/></noinclude> tt7hblllyhjsagjzss1ed9wmlyzekig 104 135420 317405 2026-04-17T12:53:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: blot og bar Anklage uden at have været stillede for no- gensomhelst Ret. Ex-Viceguvernøren af Khartum, Hussein Pascha Cheri, som var afreist til Kairo Dagen før Gordons Ankomst, var ansvarlig for disse Uretfærdigheder og for utallige Grusomheder desforuden. Han havde nylig ladet en ind- flydelsesrig Borgers Broder piste tildøde og givet en gam- mel Scheif Stokkeprygl, indtil Senerne paa hans Fodder blottedes. Denne stakkels Mand blev ført frem for Gordon, og strax efter afse… 317405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>blot og bar Anklage uden at have været stillede for no- gensomhelst Ret. Ex-Viceguvernøren af Khartum, Hussein Pascha Cheri, som var afreist til Kairo Dagen før Gordons Ankomst, var ansvarlig for disse Uretfærdigheder og for utallige Grusomheder desforuden. Han havde nylig ladet en ind- flydelsesrig Borgers Broder piste tildøde og givet en gam- mel Scheif Stokkeprygl, indtil Senerne paa hans Fodder blottedes. Denne stakkels Mand blev ført frem for Gordon, og strax efter afsendte denne et Telegram til Kairo, hvori han befalede, at 50 Pund skulde fradrages Husseins Gage og gives til den Mand, han saa skammelig havde lem- læstet. Ved Nattens Frembrud gav han Ordre til at an- tænde et Glædesbaal af Fængslet, og inden en Time stod det i Luer. Indtil langt paa Nat dansede Mænd, Kvinder og Børn rundt Flammerne under Latter og Klap- pen i Hænderne. Den næste Dag lod han anbringe Kasser, hvori Folket kunde lægge sine Klager og Ansøgninger, samt op- slog en Bekjendtgjørelse paa alle Mure om Sudans Uaf- hængighed. Her som i Berber lod han tillige bekjendt- gjøre, at alle Skatter indtil videre skulde nedsættes til det halve og alle udestaaende Fordringer stryges. Med disse og lignende Forholdsregler tilsigtede han at stemme Fol- fet for sig og gjøre dem villige til at være medvirkende i hans Bestræbelser for at indføre en fredelig Tilstand i Landet for at kunne foretage Rømningen med den mindst mulige Risiko og tillige opdrage dem til siden at ordne sin egen Regjering paa en retmæssig Grundvold. Inden nogle Tage blev der givet Ordre til, at alle<noinclude><references/></noinclude> iqm0lawpfzi4jt3etoru3f2f99lm45d 104 135421 317406 2026-04-17T12:54:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Sudanesere skulde forblive i Khartum og de hvide Trop- per sendes nedad Floden i Afdelinger med sine Familier og de Europærere, som ønskede at forlade Byen. En Ne- ger, som havde tjent under den franske Marstalk Bazaine og faaet Ereslegionen for sine Bedrifter under det mexi- kanske Felttog, udnævntes til Kommandant over Trop= perne i Khartum, hvilken Udnævnelse modtoges med udelt Bifald. Forsaavidt var alt vel. Men Gordon indſaa, at skjønt det vilde gaa godt, saalænge han… 317406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sudanesere skulde forblive i Khartum og de hvide Trop- per sendes nedad Floden i Afdelinger med sine Familier og de Europærere, som ønskede at forlade Byen. En Ne- ger, som havde tjent under den franske Marstalk Bazaine og faaet Ereslegionen for sine Bedrifter under det mexi- kanske Felttog, udnævntes til Kommandant over Trop= perne i Khartum, hvilken Udnævnelse modtoges med udelt Bifald. Forsaavidt var alt vel. Men Gordon indſaa, at skjønt det vilde gaa godt, saalænge han var tilstede, vilde der snart blive Anarki, naar han var reist, saafremt ikke en fraftig Styrer blev sat til at føre Regjeringen i hans Sted. Han saa, at medmindre der optraadte en Mand, som Folket kjendte og vilde slutte sig til, tvang han dem kun til at gaa over til Madhien, idet han gav dem deres Land tilbage, og i det Dieblik, Khartum faldt i Ma- dhiens Hænder, vilde denne kunne blive farlig for det egentlige 2Egypten. Gordons Forslag var, at man skulde sætte Sebehr, den sorte Pascha, til at styre Khartum, og det kan vel hænde, at en taalelig Ordning da vilde være bleven mulig. Hvilke end Sebehrs Forbrydelser som Slavehandler havde været, var han iaffald en dygtig og energist Mand, og Gordon vidste ikke af nogen anden i Sudan, som vilde kunne vinde Tilslutning af dem, som enten frygtede eller hadede Madhien. Den britiske Re- gjering negtede imidlertid paa det bestemteste at sauktio- nere Sebehrs Udnævnelse. Gordon bad da om en For- stærkning af Tropper fra Kairo og var saa siffer paa, at han vilde faa denne Hjælp, at han udsendte Folk paa Veien til Verber for at undersøge, om den engelſke<noinclude><references/></noinclude> 1avz3cll1o948ja593wa1vh60sm6nkt 104 135422 317407 2026-04-17T12:54:45Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Styrke nærmede sig". Han skulde imidlertid atter ſkuffes. Regjeringen betænkte sig længe, men bestemte sig omsider til at afslaa hans Begjæring, idet man mente, at det i den hede Aarstid vilde være omtrent ugjørligt at forsende Tropper den Vei. Imidlertid fik Gordon andet at tænke paa, idet Madhien pludselig tog Offensiven og begyndte en Belei- ring af Khartum, som varede i 320 Dage. Det for beredende Skridt hertil dannede Indtagelsen af en Landsby i nord for Byen med en G… 317407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Styrke nærmede sig". Han skulde imidlertid atter ſkuffes. Regjeringen betænkte sig længe, men bestemte sig omsider til at afslaa hans Begjæring, idet man mente, at det i den hede Aarstid vilde være omtrent ugjørligt at forsende Tropper den Vei. Imidlertid fik Gordon andet at tænke paa, idet Madhien pludselig tog Offensiven og begyndte en Belei- ring af Khartum, som varede i 320 Dage. Det for beredende Skridt hertil dannede Indtagelsen af en Landsby i nord for Byen med en Garnison paa 800 Mand. Gordon gjorde et Forsøg paa at fordrive dem fra denne Stilling ved et Udfald, som havde de uheldigste Folger, grundet paa to sorte Generalers forræderiske Holdning, hvilket bevirkede den vildeste Flugt og Norden blandt Soldaterne. Det hele var en skammelig Affære, og Gordon saa sig nødt til at stille de to Generaler for en Krigsret og lade dem ſkyde. Paa denne Tid blev Paladset, Gordons Bolig i Byen, hver Dag beskudt med Bomber eller Kugler; mange faldt omkring ham, nogle ved hans Fødder; men han selv forblev ustadt. Han var nu ivrig optaget af at sætte Byen i den bedst mulige Forsvarsstand. Han havde til sin Raadighed adstillige Dampskibe, som han med stor Sindrighed gjorde fugletatte og anbragte tillige Taarn paa dem, hvorfra en stærk Ild kunde vedligeholdes. Dermed var han ikke alene beskyttet mod nord og vest, men kunde ogsaa gjøre Udfald for at fouragere for sin Garnison. Mod syd forsvaredes Byen af Jordvolde og Grave, og rundt Muren anbragte han tre Raffer Landtorpedoer eller Miner, som<noinclude><references/></noinclude> mqqzchzrqzjjeptcsiq5g4kccka7a08 104 135423 317408 2026-04-17T12:55:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sprang, naar man traadte paa dem, og anrettede megen Skade blandt Fienden. Gordon var nu fuldstændig afstaaret fra Udenverdenen og nødt til kun at stole paa sine egne Ressourcer. I April havde han telegraferet hjem, at han havde Levnets- midler for fem Maaneder, og at han med 2-3000 tyr- kiste Tropper snart vilde kunne gjøre det af med Oprørerne. Ulykken var, at ikke en eneste Soldat var bleven sendt ham, og at der blandt hans egne Tropper ikke fandtes hundrede tapre og dygti… 317408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sprang, naar man traadte paa dem, og anrettede megen Skade blandt Fienden. Gordon var nu fuldstændig afstaaret fra Udenverdenen og nødt til kun at stole paa sine egne Ressourcer. I April havde han telegraferet hjem, at han havde Levnets- midler for fem Maaneder, og at han med 2-3000 tyr- kiste Tropper snart vilde kunne gjøre det af med Oprørerne. Ulykken var, at ikke en eneste Soldat var bleven sendt ham, og at der blandt hans egne Tropper ikke fandtes hundrede tapre og dygtige Mænd. Han selv, Oberst Stewart og »Times'« Korrespondent, Mr. Power, var de eneste Englændere i Byen. Shendy var imidlertid falden i Madhiens Hænder, og ved Midsommertid faldt Berber. Fra Mai til Slutningen af September savnede man enhver paalidelig Underretning om Gordon. Der gik ad- skillige modsigende Rygter, hvoraf det forlød, at Gordon og Stewart var dræbte eller tagne tilfange, og at Khar- tum nu var Madhiens Hovedkvarter. Europa vedblev alligevel at nære Haab og med ængstelig Spænding at afvente Udgangen paa den engelste Regjerings Politif. Man fornam en Smule Lettelse, da det blev bekjendt, at en Expedition omsider var bestemt til at afgaa fra Eng- land til Gordons Undsætning, skjønt man vistnok i Al- mindelighed nærede Frygt for, at den vilde komme forsent. En hungrende Garnison, omringet af fanatiske og vilde Horder: — dette var det Billede, der med Magt frem- stillede sig for Verden, og Hovedfigurerne i dette var to heltemodige Englændere, indviede til Døden af det Land, de havde gjort sit bedste for at tjene.<noinclude><references/></noinclude> tdfvo5j9z0hw5oahgrjx5ti0qf5egnh 104 135424 317409 2026-04-17T12:58:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Den 29. September vil længe blive mindet i Eng- land; thi paa den Dag stod i »Times« at læse en lang Meddelelse fra Power i Khartum. Den var skrevet i Form af en Dagbog og indeholdt Beretninger om de hyppige Træfninger, som med veɣlende Held havde fundet Sted i Lobet af Mai, Juni og Juli. Den sidste Op- tegnelse er dateret 31. Juli, og i denne hedder det: Beleiringen har nu varet i fulde fem Maaneder. Siden den 17. Marts er ingen Dag gaaet hen uden Løsning af Skud; men vort… 317409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Den 29. September vil længe blive mindet i Eng- land; thi paa den Dag stod i »Times« at læse en lang Meddelelse fra Power i Khartum. Den var skrevet i Form af en Dagbog og indeholdt Beretninger om de hyppige Træfninger, som med veɣlende Held havde fundet Sted i Lobet af Mai, Juni og Juli. Den sidste Op- tegnelse er dateret 31. Juli, og i denne hedder det: Beleiringen har nu varet i fulde fem Maaneder. Siden den 17. Marts er ingen Dag gaaet hen uden Løsning af Skud; men vort Tab har dog idetheletaget iffe været betydeligt. Vi har havt mange saarede, men i Regelen iffe alvorlig. Gordon har den hele Tid ladet uddele Korn og Kjær blandt de fattige, og hidtil har der iffe hersket nogen virkelig Nod. Al Mad er dog meget dyr. De Klasser, som ikke kan tage imod Almisse, lider mest. Vore Levnetsmidler vil til Nød kunne holde ud i to Maaneder til; men naar de er fortærede, maa Byen falde, og der er ingen Mulighed for at kunne slaa sig igjennem Araberne med de Soldater, vi har, og den store Sfare af Kvinder, Born o. f. v. Vi har iffe Dampere nof til at rumme alle, og det er kun fra disse, vi kan byde Oprørerne Stangen. Størsteparten af vore Tropper er saa jammerlige, at en eneste arabisk Rytter er nok til at drive 200 af dem paa Flugten. En Dag angreb otte Mand bevæbnede med Spyd 200 af vore, som var bevæbnede med Reming- ton-Gevarer. Hele Hoben flygtede vieblikkelig. Med saa= danne Tropper kan vi intet udrette. Negrene er de eneste, vi kan stole paa.<noinclude><references/> {{liten| {{venstre|Charles Gordon.}} {{høyre|7}} }}</noinclude> ss8ikdjc9nxzqv2pscywnjpwsn7chxj 317410 317409 2026-04-17T12:59:11Z Johshh 5303 317410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Hode}}Den 29. September vil længe blive mindet i Eng- land; thi paa den Dag stod i »Times« at læse en lang Meddelelse fra Power i Khartum. Den var skrevet i Form af en Dagbog og indeholdt Beretninger om de hyppige Træfninger, som med veɣlende Held havde fundet Sted i Lobet af Mai, Juni og Juli. Den sidste Op- tegnelse er dateret 31. Juli, og i denne hedder det: Beleiringen har nu varet i fulde fem Maaneder. Siden den 17. Marts er ingen Dag gaaet hen uden Løsning af Skud; men vort Tab har dog idetheletaget iffe været betydeligt. Vi har havt mange saarede, men i Regelen iffe alvorlig. Gordon har den hele Tid ladet uddele Korn og Kjær blandt de fattige, og hidtil har der iffe hersket nogen virkelig Nod. Al Mad er dog meget dyr. De Klasser, som ikke kan tage imod Almisse, lider mest. Vore Levnetsmidler vil til Nød kunne holde ud i to Maaneder til; men naar de er fortærede, maa Byen falde, og der er ingen Mulighed for at kunne slaa sig igjennem Araberne med de Soldater, vi har, og den store Sfare af Kvinder, Born o. f. v. Vi har iffe Dampere nof til at rumme alle, og det er kun fra disse, vi kan byde Oprørerne Stangen. Størsteparten af vore Tropper er saa jammerlige, at en eneste arabisk Rytter er nok til at drive 200 af dem paa Flugten. En Dag angreb otte Mand bevæbnede med Spyd 200 af vore, som var bevæbnede med Reming- ton-Gevarer. Hele Hoben flygtede vieblikkelig. Med saa= danne Tropper kan vi intet udrette. Negrene er de eneste, vi kan stole paa.<noinclude><references/> {{liten|{{hode|Charles Gordon.|7}}}}</noinclude> atf0s6n508vtltnvtrqyx89nouvyxhv 104 135425 317411 2026-04-17T13:00:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Iforgaars sendte Gordon en Flotille paa fem pans- rede Dampere og fire Baade med Taarne op til Gareff ved den blaa Nil. Jeg fulgte med dem. Paa Veien flap vi lykkelig forbi 13 Forter, men ved Gareff forefandt vi to, som var store og stærke. I 8 Timer bestjod vi dem og ødelagde deres to Kanoner med Krupps Tyve- pundere. Arabernes Ild var forfærdelig; men takket være alle vore Skibes fugletætte Beklædning var vort Tab kun 3 døde og 12 saarede. Henimod Aften tvang vi Op- rører… 317411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Iforgaars sendte Gordon en Flotille paa fem pans- rede Dampere og fire Baade med Taarne op til Gareff ved den blaa Nil. Jeg fulgte med dem. Paa Veien flap vi lykkelig forbi 13 Forter, men ved Gareff forefandt vi to, som var store og stærke. I 8 Timer bestjod vi dem og ødelagde deres to Kanoner med Krupps Tyve- pundere. Arabernes Ild var forfærdelig; men takket være alle vore Skibes fugletætte Beklædning var vort Tab kun 3 døde og 12 saarede. Henimod Aften tvang vi Op- rørerne, som var meget mandstærke, til at forlade Forterne. General Gordon befinder sig fuldkommen vel, og Oberst Stewart er kommen sig af sit lette Saar. Hvad mig selv angaar, da er jeg frist og veltilmode." — — Dette Telegram naaede England to Maaneder mindre end en Dag, efterat det var afsendt, og Power havde sagt, at Byen fun havde Provision for to Maaneder til. Dette gav Anledning til ny Bekymring. Imidlertid viste det sig senere, at det var lykkedes Gordon ved sine Streif- tog pr. Dampere langs den sydlige Nilbred atter at fylde sine Forraadskammere. Alle de følgende Depescher fra Gordon, som indløb med uregelmæssige Mellemrum, var skrevne paa Poſtruin, sammenfoldet i Form af et Postmærke og enten ſtuffet ind i den Vingefjær, som hans indfødte Bud bar i Haaret, eller syet ind i det Bælte, de bar om Livet. J Auguſt og September synes han at have været mest virksom. I September afsendte han Stewart og Power til Berber med 2000 Mand for at gjenerobre denne By og aabne Kommunikationen med Dongola. Hans Hensigt med dette Skridt var forøvrigt en dobbelt, nemlig at give<noinclude><references/></noinclude> 0ea3a5j540lkssqhwwignqduwzukf2z 104 135426 317412 2026-04-17T13:02:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fine to Venner en Mulighed til Frelse og Frihed paa den ene side og desuden at indhente Underretninger, som funde bevæge Regjeringen til at sætte sig i Virkſomhed. Hans Betænksomhed var imidlertid til ingen Nytte, og hans Hoimod lønnedes kun med Sorg. Stewart, ledsaget af Power, afmarscherede den 10. Septbr., og efter at have fordrevet Oprørerne fra Berber vendte Hovedstyrken tilbage til Khartum, medens Stewart og Power med 40 Ledsagere dampede nedad Floden i Retning af Dong… 317412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fine to Venner en Mulighed til Frelse og Frihed paa den ene side og desuden at indhente Underretninger, som funde bevæge Regjeringen til at sætte sig i Virkſomhed. Hans Betænksomhed var imidlertid til ingen Nytte, og hans Hoimod lønnedes kun med Sorg. Stewart, ledsaget af Power, afmarscherede den 10. Septbr., og efter at have fordrevet Oprørerne fra Berber vendte Hovedstyrken tilbage til Khartum, medens Stewart og Power med 40 Ledsagere dampede nedad Floden i Retning af Dongola. Det varede længe, inden man i England fif fuld Vished om denne lille Skares sørgelige Skjæbne. I Be- gyndelsen af Oktbr. hørte man, at Dampskibet var stødt paa Grund, og ved Maanedens Slutning blev det hævet over al Tvivl, at baade Stewart og Power var omkomne. Forst fire Maaneder efter fik man imidlertid fuld_Under- retning om Katastrofen. Da undslap nemlig Fyrbøderen paa Stewarts Damper, som var bleven tagen tilfange. Han fortalte, at da Sfibet stødte og ikke kunde blive gjort flot igjen, sendte man først en af Baadene med for- skjellige Nødvendighedsartikler i fire Bendinger hen til en liden i Nærheden. De indfødte kom derpaa ned til Giv os Flodbredden i store Skarer, idet de raabtc: Fred og Korn!" Stewarts Folk svarede „Fred". Høv- dingen selv traadte nu frem og opfordrede Oberst Stewart til at gaa iland uden Frygt, men tilføiede, at Soldaterne maatte være ubevæbnede; ellers vilde hans Folk blive bange for dem. Efter at have raadført sig med de andre fulgte Stewart Opfordringen og gik med tre Ledsagere ind i et Hus for at underhandle med Høvdingen om Kjøb<noinclude><references/></noinclude> 4l2kawxrivfdg8nk7ufx6pvylpsqoko 104 135427 317413 2026-04-17T13:02:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: af Kameler til at befordre dem til Dongola. Medens disse var inde i Huset, begyndte de øvrige at gaa iland. Pludselig saa disse Høvdingen komme ud af Huset og gjøre Tegn til sine Folk, som alle var samlede i Nær- heden. Disse delte sig øieblikkelig i to Partier, af hvilket det ene gik ind i Huset, medens det andet styrtede ned mod Flodbredden under vilde Raab og svingende ſine Spyd. Fyrbøderen var blandt dem, som netop havde landet, da dette skede, og baade han og de andre k… 317413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>af Kameler til at befordre dem til Dongola. Medens disse var inde i Huset, begyndte de øvrige at gaa iland. Pludselig saa disse Høvdingen komme ud af Huset og gjøre Tegn til sine Folk, som alle var samlede i Nær- heden. Disse delte sig øieblikkelig i to Partier, af hvilket det ene gik ind i Huset, medens det andet styrtede ned mod Flodbredden under vilde Raab og svingende ſine Spyd. Fyrbøderen var blandt dem, som netop havde landet, da dette skede, og baade han og de andre kastede sig øie- blikkelig i Floden. De indfødte dræbte mange af Svom- merne, mange andre druknede, og Resten blev spiddede, idet de nærmede sig Bredden. Fyrboderen svømmede hen til Den, hvor han laa skjult, indtil Mørket faldt paa, men blev da tagen tilfange. Han hørte, at Oberst Stewart og Power var blevne dræbte øieblikkelig og deres Lig kastede i Floden. De Penge, som fandtes om- bord og i Ofrenes Lommer, blev delte mellem Morderne. — Saa var da Gordon nu den eneste Englænder i Sudans beleirede Hovedstad. Hans Folk elskede og troede endnu paa ham, stjønt, som han selv ytrede med Hen- tydning til den længe forhalede Hjælp, „vi maa staa næsten som Loguere overfor Khartums Indbyggere". Ingen kan undres over, at Regjeringens ligegyldige Hold- ning havde fyldt ham med Harme. „Medens I derhjemme spiser, drifter og hviler i eders gode Senge", skriver han, ,,vaager vi her Nat og Dag under vor Kamp med denne falske Profet." De gamle Mænd og Kvinder, som havde Slægtninge i de nærliggende Landsbyer, forlod Khartum. Gordon lod nedrive de ubeboede Kvarterer og omgav Resten med<noinclude><references/></noinclude> 80grxp7hbekde4s22bjdfimud8n8de0 104 135428 317414 2026-04-17T13:02:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en Mur. Midt i Byen byggede han sig et Observations- taarn, fra hvis Top han kunde udspeide hele Omegnen. Om Dagen gif han sine Runder, undersøgte Forsvars= værkerne, hævdede Retten og opmuntrede sine Folk. Kun de tidlige Morgentimer anvendte han til Sovn; thi om Natten steg han op i fit Taarn og holdt der, alene med sin Pligt og sin Gud, Vagt over sine Volde og bad om den Hjælp, som aldrig kom. Hvem kan fortælle om hans Tanker og indre Kampe under disse ensomme Natte- vagter?… 317414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en Mur. Midt i Byen byggede han sig et Observations- taarn, fra hvis Top han kunde udspeide hele Omegnen. Om Dagen gif han sine Runder, undersøgte Forsvars= værkerne, hævdede Retten og opmuntrede sine Folk. Kun de tidlige Morgentimer anvendte han til Sovn; thi om Natten steg han op i fit Taarn og holdt der, alene med sin Pligt og sin Gud, Vagt over sine Volde og bad om den Hjælp, som aldrig kom. Hvem kan fortælle om hans Tanker og indre Kampe under disse ensomme Natte- vagter? Forraderi var den hele Tid, hvad han mest fryg- tede for. Han kunde ikke stole paa alle sine Tropper, og blot paa en af sine Paschaer, Mehemet Ali. Med stor Glæde modtog han Efterretningen om, at den britiske Undsætningsstyrke var i Anmarsch. Han illuminerede Byen i den Anledning og affyrede Salut samt for- doblede sine Austrængelser for at fylde sine Forraads- kammere med Korn. Stewarts Død var imidlertid neppe bleven bekræftet, inden de mest foruroligende Rygter kom i Omlob_an- gaaende Khartums Skjebne. De strev sig fra franske Kilder og havde en utrolig Klang; men den offentlige Bekymring for Gordon var saa stor, at mange viſe Ho- veder lod sig dupere af dem. De bedste Dagblade op- vartede med en Historie om, at Khediven havde telegraferet til Dronningen, at Gordon var bleven fangen af Ma- dhien. En meget omstændelig Beretning om Khartums • Fald indløb fra Kairo, og til syvende og ſidſt fortaltes det, at Gordon havde sprængt sig selv og store Skarer af sine Fiender i Luften! En Folge af disse Rygter var<noinclude><references/></noinclude> il7luu4fbbnmnnukvword3i2q6eznrj 104 135429 317415 2026-04-17T13:03:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en rørende Tribut fra hans gamle Venner Kineserne. Da en Beretning om hans Dod naaede Canton, for- anstaltede Vicekongen en offentlig Sørgedemonstration og affyrede Salver som over hans Grav, medens Estadren ude i Floden flagede paa halv Stang og affyrede Minut- skud. Efter dette kom der en mere forhaabningsfuld Tid. Den 14. Novbr. modtog Overanføreren for den engelſke Styrke, Lord Wolseley, som da var i Dongola, et langt Brev fra Gordon. Dets Indhold blev iffe offentliggjort… 317415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en rørende Tribut fra hans gamle Venner Kineserne. Da en Beretning om hans Dod naaede Canton, for- anstaltede Vicekongen en offentlig Sørgedemonstration og affyrede Salver som over hans Grav, medens Estadren ude i Floden flagede paa halv Stang og affyrede Minut- skud. Efter dette kom der en mere forhaabningsfuld Tid. Den 14. Novbr. modtog Overanføreren for den engelſke Styrke, Lord Wolseley, som da var i Dongola, et langt Brev fra Gordon. Dets Indhold blev iffe offentliggjort; men Publikum underrettedes om, at alt var vel i Khar- tum, og at Helten haabede at kunne holde ud til Expedi- tionens Komme. Han havde da hørt om Oberst Stewarts Død, over hvilken han udtalte dyb Sorg. Mudiren af Dongola berettede, at Gordon var anseet for at være meget mægtig og nød fuld Tillid af hver Mandi Staden. Kort efter kom et andet Bud, som fortalte, at Gordon fabrikerede sit eget Krudt og opererede med tolv Dampere. Den engelſke Styrke nærmede sig imidlertid Khartum under adskillig Modstand. General Herbert Stewart, som anførte en Afdeling paa vel 1000 Mand, vandt en Seier over henved 10,000 Arabere paa Veien til Me- temmch. I det næste Sammenstød, som forefaldt, var Fienden 18,000 Mand stærk. Generalen selv blev dødelig saaret; men Englænderne beholdt Valpladsen efter en haardnaffet Kamp. General Sir Charles Wilson, som anførte den anden Afdeling, havde imidlertid efter en forceret Marsch naaet Nilen, hvor han mødtes af Gor- dons Dampere og af et Bud, som bragte den lakoniske, ſkriftlige Underretning: „Alt vel i Khartum. Kan holde<noinclude><references/></noinclude> 2n8gzwiu5v8tw2mp95tbxc4m912ba34 104 135430 317416 2026-04-17T13:04:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ud i Aarevis.“ Men dette var skrevet for det Tilfælde, at Budet skulde falde i Fiendens Hænder; thi Manden havde private Instruyer til at sige: „Vore Tropper mangler tilstrækkelig Føde. Af Korn og Kjød har vi fun lidet tilbage. Alle Levnetsmidler er meget dyre. Vi ønster, I maa komme snart." — Det var tydeligt, at han i den sidste Tid havde havt Anelser om en kom- mende Ulykke. Til en Ven i Kairo skrev han: Alt er forbi. Jeg venter en Katastrofe om en ti Dages Tid. Mit… 317416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ud i Aarevis.“ Men dette var skrevet for det Tilfælde, at Budet skulde falde i Fiendens Hænder; thi Manden havde private Instruyer til at sige: „Vore Tropper mangler tilstrækkelig Føde. Af Korn og Kjød har vi fun lidet tilbage. Alle Levnetsmidler er meget dyre. Vi ønster, I maa komme snart." — Det var tydeligt, at han i den sidste Tid havde havt Anelser om en kom- mende Ulykke. Til en Ven i Kairo skrev han: Alt er forbi. Jeg venter en Katastrofe om en ti Dages Tid. Mit Farvel til alle." Dette vidste imidlertid det store Publikum intet om, og man var overalt fuld af Haab, idet Maalet syntes at være saagodtsom naaet. Som en Lynstraale fra en klar Himmel kom derfor den 5. Febr. Efterretningen om, at Khartum var i Madhiens Hænder og Gordon fangen eller død. Idet Sir Charles Wilson nærmede sig Byen paa Gordons Sfibe med Soldater, Levnetsmidler og Ammunition, modtoges han af en voldsom Ild og saa sig ude af Stand til at lande. To Dage iforveien var Beleirerne ved Forræderi blevne indladte i Staden. Om Gordons Skjebne havde man først ingen Vished, og Publikum nægtede at tro paa hans Dod, især da der herskede megen Uoverensstemmelse mellem de mange for= sfjellige Beretninger. Et var dog klart, nemlig at Khar- tum var falden, og det ved Forræderi af Faragh Pascha, Kommandant over de sudanesiske Tropper. Gordon havde altid næret Mistillid til denne Skurk, stjønt han havde fat ham paa en betroet Post. Han var allerede ved en foregaaende Anledning bleven overbevist om Forræderi og domt til Døden. Men Gordon, som altid havde feilet i<noinclude><references/></noinclude> 5gzwge54zbdwjfqjlnvfx0notps888p 104 135431 317417 2026-04-17T13:04:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Retning af Mildhed, lod sig røre af hans Bonner og Troskabsløfter og tilgav ham. Den 12. Febr. afsendte en Korrespondent folgende Depesche, der kun altfor snart bekræftedes af Lord Wol- seley ſelv: General Gordons betroede Bud, George, en vel- bekjendt græsk Kjøbmand i Khartum, som i maanedsvis har besørget Breve til og fra de beleirede og opholdt sig ombord paa en af Damperne, siger, at saagodtsom alle de indfødtes Beretninger gaar ud paa, at Gordon, da han forstod, at h… 317417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Retning af Mildhed, lod sig røre af hans Bonner og Troskabsløfter og tilgav ham. Den 12. Febr. afsendte en Korrespondent folgende Depesche, der kun altfor snart bekræftedes af Lord Wol- seley ſelv: General Gordons betroede Bud, George, en vel- bekjendt græsk Kjøbmand i Khartum, som i maanedsvis har besørget Breve til og fra de beleirede og opholdt sig ombord paa en af Damperne, siger, at saagodtsom alle de indfødtes Beretninger gaar ud paa, at Gordon, da han forstod, at han var forraadt, ilede henimod Krudt- magasinet, men fandt denne Bygning allerede i Fiendens Hænder, hvorpaa han vendte tilbage til Paladset og blev dræbt, idet han forsøgte at komme ind. Nogle siger, han blev skudt, andre, at han blev stukket ihjel. Madhiens. Folk blev slupne ind i Byen Kl. 10 om Aftenen den 26. Januar. George tilføier, at Oprørerne myrdede alle de hvide, Mænd, Kvinder og Børn og kastede Ligene i Nilen; han selv saa mange af disse, medens han opholdt ſig i Sir Charles Wilsons Hær. General Gordon forudsaa klarlig sin Skjebne; thi i Løbet af Januar Maaned skrev han forskjellige Afskeds- breve, der lagdes i en Postvæske og sendtes ombord til George, som atter leverede dem til Sir Wilson. Blandt disse var der et til hans Søster og et til hans Broder, til Sir Wilson og Lord Wolseley. Der var ogsaa sex fuldstændige, maanedlige Dagbøger over Khartums Be- leiring, indeholdende en sammenhængende Beretning om alle de Begivenheder, der havde fundet Sted, siden Stewart forlod ham. I fit Brev til Sir Wilson ytrer han, at<noinclude><references/></noinclude> n6n8muoxznz7n5o6eswko6mf676hu82 104 135432 317418 2026-04-17T13:04:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: han vel endnu haabede, den engelske Styrke vilde komme tidsnok til at frelse ham og de andre, men at han fryg- tede det modsatte. Han vidste, at der var Forræderi igjære, men var magtesløs til at hindre det. Han selv kunde vel endnu slippe bort, hvis han vilde flygte; men hans faste Forsæt var at forblive paa sin Post til det ſidſte. Og saasom han ikke vilde lade sig tage tilfange, var der intet andet end Døden tilbage. Saaledes endte en Løbebane saa ædel og romantiſt, a… 317418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han vel endnu haabede, den engelske Styrke vilde komme tidsnok til at frelse ham og de andre, men at han fryg- tede det modsatte. Han vidste, at der var Forræderi igjære, men var magtesløs til at hindre det. Han selv kunde vel endnu slippe bort, hvis han vilde flygte; men hans faste Forsæt var at forblive paa sin Post til det ſidſte. Og saasom han ikke vilde lade sig tage tilfange, var der intet andet end Døden tilbage. Saaledes endte en Løbebane saa ædel og romantiſt, at den ikke har noget Sidestykke i den nyere Tid. Over Gordons Dod sørgede England, som Landet sjelden har sørget over sine Helte. Hans brændende Kristentro, hans glimrende Daadskraft og ophøiede Uegennyttighed havde taget Nationens Hjerte fangen, og der behovedes kun hans Døds kronende Hader for at fremkalde et Udtryk af Kjærlighed og Ærbødighed, hvortil Englands Historie neppe kan opvise Magen. Dog iffe alene i England blev hans Dod folt som et personligt Tab. Fra det Dieblik, da han tiltraadte sit Ridt gjennem Ørkenen til Abu Hamed, havde han været den mest fremragende Skikkelse i den kristne Ver- den. Hans Heroisme var saa at sige bleven fælles Eien- dom. Man følte, at han ikke tilhørte England alene, men den hele Menneskehed. Man erkjendte, at han i hele denne Tid havde kjæmpet ikke alene for Khartum og fine „stakkels Faar" i Sudan, men som Civilisationens Ridder i dens evige Kamp mod Barbarismens Magter. Han døde i en Alder af 52 Aar i sin fulde Legems- kraft, paa Høidepunktet af Erfaring, Indflydelse og Magt, i Besiddelse af særegne Evner, som maaste ingen Mand<noinclude><references/></noinclude> t5p2pat0ak5qlil5u2e0g2yv2e2jxma 104 135433 317419 2026-04-17T13:05:18Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: har eiet siden Napoleons Dage. Ved at holde Khartum med de elendige Midler, der stod til hans Raadighed, overfor den glimrende Fanatisme, der kostede den engelske Undsætningshær saa haarde Kampe, har han udført en Bedrift, som fylder en med Forbauselse, jo mere man tænker derover. Men der er ingen Tvivl om, at havde han levet, vilde man have faaet at se et Sidestykke der- til, om ikke endnu mere, i hans Arbeide for den indsigts- fulde Monark, paa hvis Opfordring han forlod Jer… 317419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>har eiet siden Napoleons Dage. Ved at holde Khartum med de elendige Midler, der stod til hans Raadighed, overfor den glimrende Fanatisme, der kostede den engelske Undsætningshær saa haarde Kampe, har han udført en Bedrift, som fylder en med Forbauselse, jo mere man tænker derover. Men der er ingen Tvivl om, at havde han levet, vilde man have faaet at se et Sidestykke der- til, om ikke endnu mere, i hans Arbeide for den indsigts- fulde Monark, paa hvis Opfordring han forlod Jeruſa- lem. Det er en offentlig Hemmelighed, at det var den belgiske Konges Hensigt at gjøre ham til Konge over Kongo og give hans Geni frit Spillerum i Beſtræbelsen for at lægge Civilisationens Grundvolde i de umaadelige Landstrækninger, som gjennemstrømmes af denne store, hemmelighedsfulde Flod. Og det er umuligt at beregne Værdien af den Tjeneste, han her vilde have kunnet yde Menneskeheden. Gordons Dod gav Anledning til høitidelige Sørge- Gudstjenester rundtomkring i Landet. I St. Pauls Ka- thedral i London talte Biskoppen af Newcastle. Han mindede om Gordons egne rørende Ord: „Jeg vilde gjerne give mit Liv for de stakkels Sudanesere. Hvorledes kan jeg andet end føle for dem? Hver Aften beder jeg Gud at lægge deres Syndebyrde paa mig og knuse mig istedet- for disse arme Faar". Han var isandhed opfyldt af Hans Aand, som sagde: „Større Kjærlighed har ingen end denne, at han giver sit Liv for sine Venner." Og skal vi tro, at hans Gjerning har været forgjæves, skjønt det ikke blev ham givet at fuldbyrde selve det Værk, han havde sat sig til Maal? Visselig ikke; thi er ikke hans<noinclude><references/></noinclude> 7gkfvzyl12qdyaja41d70xkphsq2p8m 104 135434 317420 2026-04-17T13:06:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hele Liv i denne pengegriffe, egennyttige, ſkeptiske, vantro Tid et ligefrem uvurderligt Vidnesbyrd om Kristendom- mens praktiske Magt og uforlignelige Skjønhed, saaledes som den hos ham ytrede sig i virksom Kjærlighed til Gud og Næsten." Som Afslutning paa nærværende korte biografiske Skildring af en af Englands største Sønner hidsætter vi følgende Uddrag af et Brev fra en Svensk, Dr. Odman fra Gefle, som blev offentliggjort i »Pall Mall Gazette<< i Marts d. A.: „Je… 317420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hele Liv i denne pengegriffe, egennyttige, ſkeptiske, vantro Tid et ligefrem uvurderligt Vidnesbyrd om Kristendom- mens praktiske Magt og uforlignelige Skjønhed, saaledes som den hos ham ytrede sig i virksom Kjærlighed til Gud og Næsten." Som Afslutning paa nærværende korte biografiske Skildring af en af Englands største Sønner hidsætter vi følgende Uddrag af et Brev fra en Svensk, Dr. Odman fra Gefle, som blev offentliggjort i »Pall Mall Gazette<< i Marts d. A.: „Jeg har netop af Aviserne seet den sørgelige Efter- retning om Gordons Død vg fan for nærværende ikke tænke paa noget andet. Vor Tids storste og ædleste Helt, Englands og hele Kristenhedens Stolthed, er falden ved en Forraders Haand! Det er oprørende for Tanken! — Jeg elskede og beundrede eders Gordon fremfor nogen anden Helt, jeg har læst eller hørt om, hvis man kan tale om at elske en, som man aldrig har seet. Men jeg kjender ham; thi jeg har studeret hans Biografi Blad for Blad. Den har paa mange Steder rørt mig til Taarer. Gud velsigne ham for alle hans ædle Handlin- ger! Jeg har læst om hans mange glimrende Bedrifter som Menneske og Kristen og, lad mig tilføie, som en ægte Englander, paa Krim, i Kina, i Sudan. Jeg har ogsaa læst om hans mandige, ydmyge Tro paa Gud, om hans Selvfornegtelse, hans Kjærlighed til sine lidende Med- stabninger, hans utrættelige Bestræbelser for at afhjælpe deres Nød. Og nu, ved hans Grav, om jeg saa maa udtrykke mig, takker jeg ham for det gode, han har gjort mig og tusinde andre i denne Materialismens, Atheismens,<noinclude><references/></noinclude> r3pbk89kwc15fj1tmvs0aqfjjl4ut4x 317421 317420 2026-04-17T13:06:58Z Johshh 5303 317421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hele Liv i denne pengegriffe, egennyttige, ſkeptiske, vantro Tid et ligefrem uvurderligt Vidnesbyrd om Kristendom- mens praktiske Magt og uforlignelige Skjønhed, saaledes som den hos ham ytrede sig i virksom Kjærlighed til Gud og Næsten." Som Afslutning paa nærværende korte biografiske Skildring af en af Englands største Sønner hidsætter vi følgende Uddrag af et Brev fra en Svensk, Dr. Odman fra Gefle, som blev offentliggjort i »Pall Mall Gazette« i Marts d. A.: „Jeg har netop af Aviserne seet den sørgelige Efter- retning om Gordons Død vg fan for nærværende ikke tænke paa noget andet. Vor Tids storste og ædleste Helt, Englands og hele Kristenhedens Stolthed, er falden ved en Forraders Haand! Det er oprørende for Tanken! — Jeg elskede og beundrede eders Gordon fremfor nogen anden Helt, jeg har læst eller hørt om, hvis man kan tale om at elske en, som man aldrig har seet. Men jeg kjender ham; thi jeg har studeret hans Biografi Blad for Blad. Den har paa mange Steder rørt mig til Taarer. Gud velsigne ham for alle hans ædle Handlin- ger! Jeg har læst om hans mange glimrende Bedrifter som Menneske og Kristen og, lad mig tilføie, som en ægte Englander, paa Krim, i Kina, i Sudan. Jeg har ogsaa læst om hans mandige, ydmyge Tro paa Gud, om hans Selvfornegtelse, hans Kjærlighed til sine lidende Med- stabninger, hans utrættelige Bestræbelser for at afhjælpe deres Nød. Og nu, ved hans Grav, om jeg saa maa udtrykke mig, takker jeg ham for det gode, han har gjort mig og tusinde andre i denne Materialismens, Atheismens,<noinclude><references/></noinclude> ggac16zwosaluc9xvkodp5p5wpd46kg 104 135435 317422 2026-04-17T13:08:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Dynamitens Tidsalder, ved at styrke vor Tro paa Troens og Kjærlighedens Magt, vor Tro paa Guds Aand som den, der endnu virker Undere blandt Menneskene." {{c|Efterskrift.}} Det nyeste af de forskjellige Skrifter om Gordon, af hvilke ovenstaaende er et Uddrag, udkom i Marts d. A. Et Par Maaneder senere, nemlig den 22. Juni, ſtod imidlertid i de engelske Aviser at læse en Beretning om Khartums Fald og Gordons Tod, som af mange antages at have størst Sandsynlighed for at være pa… 317422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dynamitens Tidsalder, ved at styrke vor Tro paa Troens og Kjærlighedens Magt, vor Tro paa Guds Aand som den, der endnu virker Undere blandt Menneskene." {{c|Efterskrift.}} Det nyeste af de forskjellige Skrifter om Gordon, af hvilke ovenstaaende er et Uddrag, udkom i Marts d. A. Et Par Maaneder senere, nemlig den 22. Juni, ſtod imidlertid i de engelske Aviser at læse en Beretning om Khartums Fald og Gordons Tod, som af mange antages at have størst Sandsynlighed for at være paalidelig. Meddeleren er en Græker, som var bleven tvungen til at tjene i Madhiens Hær, men efter mange Farer og Be- sværligheder fandt Veien til den engelste General i Don- gola. Af den Beretning, han der afgav, hidsættes fol- gende: „Oprørerne, som vidste, at Gordon boede i Paladset, pleiede at beskyde dette den ganske Dag. Gordon lod op- stable Sandsække paa Taget, og derfra speidede han Dag og Nat efter de engelſkes Ankomst. Jeg tror, han aldrig sov. — — Vi led meget af Hunger. Nogle af Euro- pæerne spiste Græs og fældede Palmetræer for at suge Saften af Stammen. Egypterne og de sorte spiste hvad- somhelst, de kunde faa fat paa Kameler, Esler (jeg<noinclude><references/></noinclude> 7himhuh2fbku66zw39yg6zywqt5841p 104 135436 317423 2026-04-17T13:10:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ved det hændte, at en selhale solgtes for 8 Dollars), Hunde, Katte og Rotter. — — — Bom! bom! bom! det var den Lyd, som hilsede os fra Daggry til Sol- nedgang. Vi var sorgfulde og nedslague. Men om blot én af de engelske Tropper havde vist sig, vilde hele Be- folkningen have faaet nyt Mod. De engelske vilde have kunnet frelse Khartum med Lethed, hvis de var komme to eller tre Dage tidligere. Men istedet kom der en Dag, som adskilte Mand og Hustru, Broder og Søster, Foræl… 317423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ved det hændte, at en selhale solgtes for 8 Dollars), Hunde, Katte og Rotter. — — — Bom! bom! bom! det var den Lyd, som hilsede os fra Daggry til Sol- nedgang. Vi var sorgfulde og nedslague. Men om blot én af de engelske Tropper havde vist sig, vilde hele Be- folkningen have faaet nyt Mod. De engelske vilde have kunnet frelse Khartum med Lethed, hvis de var komme to eller tre Dage tidligere. Men istedet kom der en Dag, som adskilte Mand og Hustru, Broder og Søster, Forældre og Børn, og bragte Blodet til at flyde i strømmevis i Gaderne. Jeg og otte andre Græfere befandt os i Nærheden af Moskeen, da vi pludselig hørte en rædsom Larm, ligesom af raabende og hylende Mænd og jamrende Kvinder rundtomkring os. Nærmere og nærmere kom det, indtil vi saa Mænd med gyselige Saar i Ansigtet og ellers paa Legemet ile os forbi samt Kvinder med sønderrevue Klæder og opløst Haar, strigende: „Jesus Kristus!" Indtil min Dødsdag vil jeg ikke glemme dette forfærdelige Optrin. Vi er fortabte!" raabte vi. "Byen er tagen!" Men ingen kunde sige os, hvorledes det egentlig var gaaet til. løb op paa Toppen af Moſkeen og saa, at Myrderiet var i fuld Gang. I spørger mig, hvor Gordon Pascha blev dræbt? I figer, alle fortæller, at han blev dræbt enten paa Pa- ladsets Trappe, indeni Gaarden, eller udenfor, idet han vilde gaa til den osterrigste Konsuls Hus. De lyver alle tilhobe! I kan tro dem, om I vil, det er mig det samme. Jeg er en agtværdig græsk Kjøbmand, ingen Araber. I forlanger at vide Sandheden; nuvel, I vil<noinclude><references/></noinclude> 5bv1tjz5wrtmfi3iin1j0ev998q50h2 104 135437 317424 2026-04-17T13:12:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: faa høre den af mig. Vistnok var ikke jeg Øienvidne til Gordons Dod; men alle og enhver i Khartum ved, hvor den indtraf. En Araber styrtede ovenpaa og skjød ham med et Gevær, medens han sad og læste i sin Bibel. En anden Araber star hans Hoved af og stak det paa et Spyd, hvorpaa han gik ud i Byen, idet han holdt det høit iveiret. Kopterne, som befandt sig nedenunder i Pa- ladset, blev samtidig myrdede. Araberne strømmede i starevis ind i Staden, idet de dræbte alle, de st… 317424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>faa høre den af mig. Vistnok var ikke jeg Øienvidne til Gordons Dod; men alle og enhver i Khartum ved, hvor den indtraf. En Araber styrtede ovenpaa og skjød ham med et Gevær, medens han sad og læste i sin Bibel. En anden Araber star hans Hoved af og stak det paa et Spyd, hvorpaa han gik ud i Byen, idet han holdt det høit iveiret. Kopterne, som befandt sig nedenunder i Pa- ladset, blev samtidig myrdede. Araberne strømmede i starevis ind i Staden, idet de dræbte alle, de stødte paa, uden Barmhjertighed. De mødte ingen Modstand. Jeg tror iffe, Egypterne og de forte affyrede saa meget som 100 Skud. Mange lob ind i Husene og lukkede sig inde; men Dørene sprængtes, og der blev hugget og stuffet med Spyd og øvet alle- flags Grusomheder overalt — i Gaderne, paa Torvet, i Bazarerne. Disse sidste frembød et gyseligt Syn bagefter. Jeg passerede gjennem dem. Brogede Silfetøier, mange= farvede Draperier, klare hvide Tøier laa kastede omkring, besmurte og oversprøitede med Blod. Den vildeste Uorden herskede overalt. Et Sted laa de døde og døende ſaa tæt, at det var umuligt at komme forbi. Begge mine Hænder var bundne, og jeg faldt flere Gange paa Veien, som var glat af Blod. Myrderiet fortsattes indtil kl. 8. Da sendte Mahomet Achmet (Madhien) Bud om, at Allah havde aabenbaret sig for ham og sagt, at nu maatte det stanse. Dette blev udraabt gjennem Gaderne, og de, som endnu var skjulte, opfordredes til at komme frem. Jeg saa Gordons Hoved paa et Spyd. Det blev bragt hen til Mahomet Achmet og lagt foran ham. Et grumt Smil gled henover hans Ansigt, og han stirrede længe paa sin<noinclude><references/></noinclude> ijfoy668gyt3g59y2f1pxqlt10f9yx3 104 135438 317425 2026-04-17T13:12:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: faldne Fiendes Trak. ,,Gud være lovet!" raabte han. ,,Kan dette virkelig være ham?" Hovedet blev derpaa ført bort, og Soldaterne rev Haaret og Skjægget af og spyttede i hans Ansigt. Hans Legeme huggedes op i smaa Stykker. Dette var hans Ende. — Jeg er træt af at fortælle en Historie, over hvilken der vilde kunne grades Blod." 317425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>faldne Fiendes Trak. ,,Gud være lovet!" raabte han. ,,Kan dette virkelig være ham?" Hovedet blev derpaa ført bort, og Soldaterne rev Haaret og Skjægget af og spyttede i hans Ansigt. Hans Legeme huggedes op i smaa Stykker. Dette var hans Ende. — Jeg er træt af at fortælle en Historie, over hvilken der vilde kunne grades Blod."<noinclude><references/></noinclude> 0gcb711o8c3eo9vas0sctk4sa7t8hjy 104 135439 317426 2026-04-17T13:19:44Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135440 317428 2026-04-17T13:23:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c| {{xxxx-større|Charles Gordon}} {{xxx-større|som Christen og Soldat.}} {{x-større|En biografist Skildring. Efter: »Chinese Gordon«, »The Life and Work of General Gordon at Gravesend«, »The Hero sacrificed« og »Charles Gordon, a Sketch« }} {{større|ved}} '''Kirsten D. Hansen.''' '''Bergen.''' Ed. B. Giertsens Forlag. 1885. }} 317428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xxxx-større|Charles Gordon}} {{xxx-større|som Christen og Soldat.}} {{x-større|En biografist Skildring. Efter: »Chinese Gordon«, »The Life and Work of General Gordon at Gravesend«, »The Hero sacrificed« og »Charles Gordon, a Sketch« }} {{større|ved}} '''Kirsten D. Hansen.''' '''Bergen.''' Ed. B. Giertsens Forlag. 1885. }}<noinclude><references/></noinclude> rrbollucl0bm1jnv314ou83wupgmazh 317429 317428 2026-04-17T13:24:00Z Johshh 5303 317429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xxxx-større|Charles Gordon}} {{xxx-større|som Christen og Soldat.}} {{x-større|En biografist Skildring. Efter: »Chinese Gordon«, »The Life and Work of General Gordon at Gravesend«, »The Hero sacrificed« og »Charles Gordon, a Sketch« }} {{større|ved}} '''Kirsten D. Hansen.''' '''Bergen.''' Ed. B. Giertsens Forlag. 1885. }}<noinclude><references/></noinclude> k3xly3ijvz11xk1nu1j9nr3nc2eqhrj 104 135441 317433 2026-04-17T13:27:19Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|De lune dunene}}}}<noinclude><references/></noinclude> saaig7eejh4rahlffonh9lt118b6gaq 317434 317433 2026-04-17T13:27:44Z Johshh 5303 317434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|De lune dunene}}}}<noinclude><references/></noinclude> pm28umj8qh6gpwk00aexqorxyjnn245 104 135442 317435 2026-04-17T13:27:53Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135443 317436 2026-04-17T13:28:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Eangt øst i fjældene er der en dal, eller mer en vid gryte, med et trangt skar for bækken i sør. Dalen ligger dybt. nede og kommer uventet, saa folk, som vil østover den vei, stuper over den; de trodde, naar de stirred fra nuterne i vest, og ikke bedre vidste, at heien i øst gik i ét i en eneste jævn hei; — men saa stiger det isteden dybt dernedefra pludselig op mod himmelbrynet. Heien stiger op fra flaten røslyng-brun og tænksom, med rette graner, som staar og stirrer… 317436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Eangt øst i fjældene er der en dal, eller mer en vid gryte, med et trangt skar for bækken i sør. Dalen ligger dybt. nede og kommer uventet, saa folk, som vil østover den vei, stuper over den; de trodde, naar de stirred fra nuterne i vest, og ikke bedre vidste, at heien i øst gik i ét i en eneste jævn hei; — men saa stiger det isteden dybt dernedefra pludselig op mod himmelbrynet. Heien stiger op fra flaten røslyng-brun og tænksom, med rette graner, som staar og stirrer med unge skud og kaster skygger i solskin, med smaabjærk som tindrer. Men i nord ren- der et sort bærg ende tilveirs, som gir ly om vintren og aander hedt om sommeren, saa granen nedenunder skyder svære lyse skud og multekartet rødner tidlig. Gennem flaten vrir<noinclude><references/></noinclude> igjc32r60ounjub61e2llv0zcwewd2i 104 135444 317437 2026-04-17T13:30:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: en bæk sig frem over rødbrune glatte stene — her har engang en mand skyllet skjorte-ærmet for blod efter et drab længer øst og vasket kniven; efter det skulde bækken blit rød. Og bag skaret i sør, hvor den graver sig ud smygende tynd, blaaner hei og hei, nuter, skoger, myrer, vand. Det er Tyskeplasset. Det er en nedlagt støil nu, med et eneste skakt sel igen, som leker i torvtaget og slipper lidt hvert aar paa en raadden tømmerstok i væggen mod veirsiden. Det hænder… 317437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>en bæk sig frem over rødbrune glatte stene — her har engang en mand skyllet skjorte-ærmet for blod efter et drab længer øst og vasket kniven; efter det skulde bækken blit rød. Og bag skaret i sør, hvor den graver sig ud smygende tynd, blaaner hei og hei, nuter, skoger, myrer, vand. Det er Tyskeplasset. Det er en nedlagt støil nu, med et eneste skakt sel igen, som leker i torvtaget og slipper lidt hvert aar paa en raadden tømmerstok i væggen mod veirsiden. Det hænder bare av og til, naar det rent skinner av, græsset paa hjemmevoldene i dalen, at en og anden, som er værst faren, forvilder sig helt hid øst over vand og svære multemyrer og slaar i løen; men det hænder ligesaa titt, at høiet faar ligge vintren over uhentet og raadne, fordi snefaldet i heien blev for svært for slæde og hest. Men det têr tydelig efter aker-rener under den brune mose og røslyngen, flere steder, og bortved uren i nord, lige under det bratte sorte bærg, têr stue-muren og kælder endda. têr = er merke efter. - ren = akerfald.<noinclude><references/></noinclude> d8ti7yqdd1vjp2a3a10srxwckemmehq 104 135445 317441 2026-04-17T13:41:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: BREVE FRA ABEILARD OG HÉLOÏSE OVERSAT FRA FRANSK -1771-1807 1819 1858 I KOMMISSION HOS F. BEYER, STRANDGADEN, BERGEN (THORVALD REYER) CHRISTIANIA: CARL JOH. GD. 33 1892 317441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>BREVE FRA ABEILARD OG HÉLOÏSE OVERSAT FRA FRANSK -1771-1807 1819 1858 I KOMMISSION HOS F. BEYER, STRANDGADEN, BERGEN (THORVALD REYER) CHRISTIANIA: CARL JOH. GD. 33 1892<noinclude><references/></noinclude> 4jktll2kse45v4j92et6wjrw46nfwzj 104 135446 317443 2026-04-17T13:41:33Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135447 317444 2026-04-17T13:42:01Z Johshh 5303 /* Problematisk */ table of contents 317444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Indliold Side Héloises og Abeilards kjærlighed og ulykker. ... 1 Brev fra Abeilard til hans ven 24 Breve fra Héloise til Abeilard 29, 49, 72, 88 Breve fra Abeilard til Héloise 41, 65, 103<noinclude><references/></noinclude> hmbdv0g5469cbt35oasivuv701vztkn 104 135448 317445 2026-04-17T13:42:10Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135449 317446 2026-04-17T13:42:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: '''Héloïses og Abeilards kjærlighed og ulykker.''' Der er få, som ikke har hørt om Abeilards og Héloïses ulykker. Alle ved, at de var ligeså berømt ved stor lærdom i de orientalske sprog, hebraisk, græsk og latin, som de var ulykkelige i kjærlighed. Peter Abeilard led den mest barbariske behandling, som den menneskelige hævnlyst kan opfinde, ved den grusomme operation, som blev foretaget med ham, og som berøvede ham evnen til at få børn. Denne ulykkelige er født… 317446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Héloïses og Abeilards kjærlighed og ulykker.''' Der er få, som ikke har hørt om Abeilards og Héloïses ulykker. Alle ved, at de var ligeså berømt ved stor lærdom i de orientalske sprog, hebraisk, græsk og latin, som de var ulykkelige i kjærlighed. Peter Abeilard led den mest barbariske behandling, som den menneskelige hævnlyst kan opfinde, ved den grusomme operation, som blev foretaget med ham, og som berøvede ham evnen til at få børn. Denne ulykkelige er født 1079 i Bretagne. Hans fader hedte Béranger, var adelsmand og militær. Men Abeilard foretrak fra sin første ungdom videnskaberne fremfor den militære stand. Alt faldt let for hans livlige ånd. Det, som var et moiefuldt arbeide for hans kamerater, var kun en leg for ham. Han var fortrolig med oldtidens poeter og talere, med latin, græsk og hebraisk og med juris- prudensen. Han studerede især den scholastiske filo- sofi, som på hans tid var stærkt i mode. For ganske at overgive sig til sine studier, overførte han sin fødselsret og sit arvegods til sine brødre. Fra det øieblik forlod han Bretagne; han var dengang ikke mere end 16 år gammel.<noinclude><references/></noinclude> ojucnl7284jjcpmo4lry47ewylpgiiv 104 135450 317449 2026-04-17T13:43:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: I alle de byer, gjennem hvilke han drog, efterlod han altid mange mærker af sin ophøiede ånd. Ingen kunde bedre end han uddybe et spørgsmål eller for- virre en modstander. Ikke tilfreds med den fordel, som han ved sine store talenter havde fremfor de andre, drog han til Paris for at tilfredsstille sin kundskabstrang, og for under de verdensberømte lærere der at få tilfredsstillet sin tilbøielighed for viden- skabelige studier. Blandt de lærde, som udmærkede sig i Paris,… 317449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>I alle de byer, gjennem hvilke han drog, efterlod han altid mange mærker af sin ophøiede ånd. Ingen kunde bedre end han uddybe et spørgsmål eller for- virre en modstander. Ikke tilfreds med den fordel, som han ved sine store talenter havde fremfor de andre, drog han til Paris for at tilfredsstille sin kundskabstrang, og for under de verdensberømte lærere der at få tilfredsstillet sin tilbøielighed for viden- skabelige studier. Blandt de lærde, som udmærkede sig i Paris, valgte Abeilard som sin specielle lærer, Vilhelm af Champeaux, en berømt teolog, som først var erke- diakon i Paris, senere erkebiskop af Châlons sur Marne og tilslut cisterciensermunk. Den nye discipels berømmelse oversteg snart mesterens og sårede hans stolthed. Hans overlegenhed skaffede ham snart mange fiender. Vilhelm af Champeaux, blandt andre, var en af dem, som vilde fordunkle hans berømmelse; men Abeilard seirede stedse. Ingen vovede at ind- lade sig i kamp med ham. Dog for ikke mere at vække sine modstanderes skinsyge, forlod han Paris og drog til Melun, for at undervise i filosofi. Denne by var på den tid nokså anseelig. Hoffet, som tilbragte en del af året der, trak mange fremmede til. Abeilard var kun 22 år, da han erholdt tilladelse til at oprette en lærestol i filo- sofi, i denne by. Champeaux, hvis skinsyge ikke var slukket, brugte forgjæves sine venner til at for- hindre sin discipel fra at åbne denne skole.<noinclude><references/></noinclude> p4d0o0btv3ggweci4xgiq727zaz0aft 104 135451 317450 2026-04-17T13:44:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Abeilard begyndte. Hans ry blev så stort, at inden kort tid havde han samlet en så stor tilhørerskare, at læsesalene i Paris syntes tomme. Man talte kun om Abeilard. Nogen tid efter drog han til Corbeil. Der var det, at Champeaux's disciple kom for at disputere med Abeilards; men disse sidste bar altid seiren hjem og gjorde Abeilard stor ære. Men han havde neppe oplevet denne glæde, før han faldt i en meget farlig sygdom. Det var på sin sundheds og sine kræfters bekostnin… 317450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Abeilard begyndte. Hans ry blev så stort, at inden kort tid havde han samlet en så stor tilhørerskare, at læsesalene i Paris syntes tomme. Man talte kun om Abeilard. Nogen tid efter drog han til Corbeil. Der var det, at Champeaux's disciple kom for at disputere med Abeilards; men disse sidste bar altid seiren hjem og gjorde Abeilard stor ære. Men han havde neppe oplevet denne glæde, før han faldt i en meget farlig sygdom. Det var på sin sundheds og sine kræfters bekostning, at han havde gjort så hurtige fremskridt i videnskaben. Hans iver for at blive sit århundredes største filosof, lod ham glemme at tage den nødvendige hvile og tilstrækkelig ernæring, for at kunne vedlige- holde sine kræfter. Sygdommen blev værre og værre dag for dag, og lægerne nødte ham til at reise hjem til hans fødested, som det eneste helbredelsesmiddel. Dette faldt ham tungt, men han reiste. De lærde blev henrykt over denne berømte lærers bortfjernelse. Det ønske, som Abeilard havde om at vende tilbage til Paris, bragte ham til at have såmegen omsorg for sin helbred, at han efter 2 års forløb så sig istand til atter at vise sig der, og hans berømmelse blev større end nogensinde. Ved sin tilbagekomst til Paris fandt han meget forandret. Champeaux læste ikke mere, hans disciple var adspredt og studierne søvnet af. Abeilard var da 28 år gammel og blev snart den eneste, som lærte i Paris. Det er fra nu af, at Abeilard blev betragtet som et orakel i filosofien. Han blev fulgt af en stor skare<noinclude><references/></noinclude> lgut4ag211pfqot5o1o14ozweuz3qx3 104 135452 317451 2026-04-17T13:44:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: tilhørere, som betalte temmelig dyrt den ære, at stu dere under datidens dygtigste lærer. Til al denne skjæbnens gunst blev endnu foiet et kanonikat ved domkirken i Paris; og det er sandsynligt, at han var bleven biskop, dersom han havde forblevet der. Ligesom såmange på den tid, fyrster og biskoper, gifte og ugifte, så gik både Abeilards fader og moder i kloster. Denne forandring i familieforholdene og hans moders indtrængende breve nødte vor filosof til atter at reise… 317451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>tilhørere, som betalte temmelig dyrt den ære, at stu dere under datidens dygtigste lærer. Til al denne skjæbnens gunst blev endnu foiet et kanonikat ved domkirken i Paris; og det er sandsynligt, at han var bleven biskop, dersom han havde forblevet der. Ligesom såmange på den tid, fyrster og biskoper, gifte og ugifte, så gik både Abeilards fader og moder i kloster. Denne forandring i familieforholdene og hans moders indtrængende breve nødte vor filosof til atter at reise til sin fødeegn. Under denne fraværelse var Champeaux bleven biskop. Abeilard skyndte sig tilbage til Paris; men da han der ingen tilfredsstillelse fandt mere, reiste han til Laon for at høre Anselm, som var erkediakon der. Da han ikke fandt, at dennes duelighed svarede til hans ry, gik han sjelden og hørte paa ham. Anselm, som blev såret over dette, opfordrede ham til at udlægge offentlig 1ste kapitel af Ezekiel. Dette trak såmange tilhørere, at inden kort tid blev Abeilards tilhørerskare meget talrigere end Anselms, og denne lod ham så af skinsyge jage fra Laon. Under disse triste omstændigheder valgte Abeilard at vende tilbage til Paris. Han fremtrådte nu som teolog. De offentlige forelæsninger, som han holdt over den hellige skrift, skaffede ham det største bifald og forøgede endnu hans berømmelse. Enhver anså det for en ære at være hans ven. Hans fortjenester, hans vindende væsen, alt syntes at forene sig for at gjøre hans liv lykkeligt. Abeilard havde allerede doceret teologi i 4-5 år, da han opdagede, at der i denne by fandtes et<noinclude><references/></noinclude> drssig9ekck1pha92208m1cufn3b1jf 104 135453 317452 2026-04-17T13:45:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: åndsvidunder, hvortil de foregående århundreder ikke havde kunnet opvise magen. Det var en ung dame på 17-18 år af et så stort genie, at hun foruden sit modersmål kunde latin, græsk og hebraisk. Få unge piger overgik hende i skjønhed, og der var ingen i hele kongeriget, ja måske ikke på jorden, som lignede hende i ånd og lærdom. Hendes navn var Héloïse; og hun var allerede berømt. Man talte kun om hende med beundring. Hun var en niece af en domherre ved domkirken,… 317452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>åndsvidunder, hvortil de foregående århundreder ikke havde kunnet opvise magen. Det var en ung dame på 17-18 år af et så stort genie, at hun foruden sit modersmål kunde latin, græsk og hebraisk. Få unge piger overgik hende i skjønhed, og der var ingen i hele kongeriget, ja måske ikke på jorden, som lignede hende i ånd og lærdom. Hendes navn var Héloïse; og hun var allerede berømt. Man talte kun om hende med beundring. Hun var en niece af en domherre ved domkirken, som hedte Fulbert. Han elskede hende ømt, og han gjorde sig en glæde af at give hende den mest omsorgsfulde opdragelse og lærdom. Han var hende i forældres sted, da hun havde mistet dem som ganske liden. Abeilard gjorde bekjendt- skab med denne unge pige. Han blev så henrykt over hendes fuldkommenheder, at han gav hendes navn den allerhøieste oprindelse, idet han påstod, at det kom af det hebraiske ord, Héloï, som betyder Gud. Imidlertid forsikrer man, at hun var af huset Montmorency. Abeilard og Héloïse ved deres ånds lys og deres hjerters følelser, de ypperste i århundredet - så hverandre og elskede hverandre, sagde det til hverandre, svor hverandre kjærlighed og tog forholds- regler for at kunne hengive sig til forelskelsen. Abeilard forenede med sin dybe lærdom alle legemets fordele; han var i sin bedste alder, 39 år, smuk, af en statelig skikkelse, med et venligt udtryk, en skjøn stemme, talte godt og sang endnu bedre. Héloïse tilstod selv i et af sine breve, at det var hans stemme og hans veltalenhed, som havde fortryllet hende.<noinclude><references/></noinclude> la6xct2cz4t7zcqsjuqelbj6faivw27 104 135454 317453 2026-04-17T13:45:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Abeilard gjorde, henreven af kjærlighed, vers under lånte navne til ære for sin elskede, som han sendte hende hemmelig; disse lob snart hele byen. igjennem. De kunde dog ikke mødes frit; dette nødte. Abeilard til at bruge hele sin opfindsomhed for at finde midler til at se og underholde sig med Héloïse. Ved sine venners hjælp fik Abeilard Fulbert til at samtykke i, at tage ham i huset som lærer for hans niece. Således fik vore elskende den bedste anledning til at være s… 317453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Abeilard gjorde, henreven af kjærlighed, vers under lånte navne til ære for sin elskede, som han sendte hende hemmelig; disse lob snart hele byen. igjennem. De kunde dog ikke mødes frit; dette nødte. Abeilard til at bruge hele sin opfindsomhed for at finde midler til at se og underholde sig med Héloïse. Ved sine venners hjælp fik Abeilard Fulbert til at samtykke i, at tage ham i huset som lærer for hans niece. Således fik vore elskende den bedste anledning til at være sammen, når de vilde. Denne fortrolige omgang blev snart en hjerternes forening, så intim, at inden kort tid blev Héloïse så betagen, at hun ikke vilde høre om noget andet end kjærlighed af sin lærer. De søgte, under påskud af at studere i ro, de ensomste steder. Men lidenskaben blev stedse sterkere end pligten. I flere måneder levede disse elskende lykkelige i kjærlighedens arme; men denne hemmelige omgang begyndte at blive offentlig. Abeilards disciple var de første, som blev op- mærksom på, at han begyndte at forsømme sine fore- læsninger. Man gjorde viser herom. Fulbert, som ikke kunde tiltro sin niece noget sådant, og som var aldeles uvidende om deres kjær- lighed, hørte kun gjennem sine venner og gjennem sangene om denne hemmelighed. Da først bebreidede han sig sin godtroenhed og sin blindhed. Det venskab, han følte for Héloïse, mildnede hans vrede. Han lod hende komme og talte til hende om dette rygte.<noinclude><references/></noinclude> 233n8clgjf4a0315h70b8p4on5qc9ov 104 135455 317454 2026-04-17T13:46:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Héloïse skjulte alt; bare roste sin lærer for hans visdom og tilbageholdenhed: om de havde været. sammen om natten, så havde det kun været for stu- diernes skyld; de skjulte steder var valgt for desbedre at få arbeide i ro, og disse vers fulde af lidenskab var kun lidt moro, som Abeilard maatte have ind- imellem arbeidet, som ellers vilde ødelægge hans hel- bred; og hun forsikrede at alt dette bare var opspind af hans fiender, som misundte ham hans fortjenester. Fulbert l… 317454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Héloïse skjulte alt; bare roste sin lærer for hans visdom og tilbageholdenhed: om de havde været. sammen om natten, så havde det kun været for stu- diernes skyld; de skjulte steder var valgt for desbedre at få arbeide i ro, og disse vers fulde af lidenskab var kun lidt moro, som Abeilard maatte have ind- imellem arbeidet, som ellers vilde ødelægge hans hel- bred; og hun forsikrede at alt dette bare var opspind af hans fiender, som misundte ham hans fortjenester. Fulbert lod sig ikke vildlede af denne samtale. Og efterat han havde overvældet Abeilard med for- nærmelser og bebreidelser, jog han ham af sit hus. I denne ulykke tænkte Abeilard kun på sin elskede, ligesom Héloïse i sin nød kun var bedrøvet over, at hun havde været årsag i hans ruin. De kunde ikke mere få se hverandre. Abeilard begyndte efter sine venners opfordring at gjenoptage sine forelæsninger. Neppe var han begyndt at komme lidt til ro, før han fik et Brev fra Héloïse, hvori hun underretter ham med den høieste glæde om, at hun skulde blive moder. Abeilard tænkte kun på midler til at redde hendes ære, idet han jo havde alt at frygte af Fulbert. Han lod da Héloïse underrette om, at han, mens hendes onkel var fraværende paa landet i nogle dage, vilde komme og føre hende bort, at hun måtte for- klæde sig som nonne, og at han vilde føre hende til Bretagne til sin søster der. Dette lyktes ganske. Da Fulbert ved hjemkomsten ikke fandt sin niece, blev han aldeles rasende. Han<noinclude><references/></noinclude> f3nkwvbjdiaph6qevamkpygxawnrpug 104 135456 317455 2026-04-17T13:46:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: elskede denne pige så høit, at han tabte både søvn og madlyst og faldt hen i en mørk melankoli. Imidlertid bragte Héloïse en søn til verden, som var så skjøn, at han blev kaldt Astralable, d. e. den glimrende stjerne. Denne nye omstændighed, som bragte forældrene fryd, forøgede Fulberts smerte så, at han nu blev aldeles rasende. Han lovede at hævne sig på Abeilard. Men denne, som var forberedt paa det, gik ikke ud uden godt bevæbnet og fulgt af sine disciple. De… 317455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>elskede denne pige så høit, at han tabte både søvn og madlyst og faldt hen i en mørk melankoli. Imidlertid bragte Héloïse en søn til verden, som var så skjøn, at han blev kaldt Astralable, d. e. den glimrende stjerne. Denne nye omstændighed, som bragte forældrene fryd, forøgede Fulberts smerte så, at han nu blev aldeles rasende. Han lovede at hævne sig på Abeilard. Men denne, som var forberedt paa det, gik ikke ud uden godt bevæbnet og fulgt af sine disciple. Denne forsigtighed stansede Fulberts plan, uden at formindske hans vrede. Abeilard havde imidlertid medlidenhed med Fulbert på grund af den sorg, som han havde forårsaget ham, og han havde mod til at gå til ham. Han brugte alt, hvad ånd og veltalenhed kan udfinde for at mildne hans forfærdelige vrede og undskylde sin feil. Han undlod ikke at undskylde sig med Héloïses uimod- ståelige yndighed og fremførte, at han var villig til for denne fortryllende persons ære at give ham hvilken opreisning, han ønskede. Fulbert syntes at blive mildere stemt. Abeilard, som blev henrykt over dette, tilbød ham at ægte Héloïse på den betingelse, at ægteskabet skulde være hemmeligt, for ikke at skade hans be- rømmelse, hvoraf hele hans velfærd afhang. Dom- herren tog ham på ordet, og i nærværelse af flere slægtninge blev der sluttet fred, og Fulbert omfavnede Abeilard; for at bevidne sin forsonlighed tilsvor han ham evigt venskab.<noinclude><references/></noinclude> o88drbokfh1bse5f2kxnzo1eor6jqls 104 135457 317456 2026-04-17T13:47:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Efterat have givet sit ord, reiste Abeilard for at hente sin vordende hustru. Han haabede at gjøre hende megen glæde ved at fortælle hende om hensigten med sit komme; men hvor stor er hans forbauselse, da Héloïse ikke vil gå. ind på hans plan. Hun bruger al sin overtalelse for at forhindre ham fra at ægte hende. Hun forestiller ham hus- holdningens besværligheder og hvorlidet de passer for en filosof, og siger, at hun vilde foretrække at være hans elskede af fri kjærl… 317456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Efterat have givet sit ord, reiste Abeilard for at hente sin vordende hustru. Han haabede at gjøre hende megen glæde ved at fortælle hende om hensigten med sit komme; men hvor stor er hans forbauselse, da Héloïse ikke vil gå. ind på hans plan. Hun bruger al sin overtalelse for at forhindre ham fra at ægte hende. Hun forestiller ham hus- holdningens besværligheder og hvorlidet de passer for en filosof, og siger, at hun vilde foretrække at være hans elskede af fri kjærlighed end hans kone. Abeilard må beundre denne sjælsstorhed og dette mod hos Héloïse; men han har givet onkelen sit ord, og han kan ikke trække sig tilbage. Imidlertid døde deres søn. De ankom igjen til Fulbert, som modtog dem på det bedste, og brylluppet blev holdt. For at holde ægteskabet hemmeligt, skiltes de straks ad. Hun blev hos sin onkel og han flyttede til sin gamle bolig og vedblev som sædvanlig med sine offentlige fore- læsninger. Alt bidrog til at gjøre det godt for dem nu. Uagtet deres inderlige kjærlighed så de hinanden sjelden. De tænkte kun på at vedligeholde Abeilards berømmelse, hvoraf deres velfærd afhang. De havde nu trods alt kunnet være lykkelige, dersom alt nu var blevet som det var. Men Fulbert troede ikke, at Héloïses ære var gjenoprettet ganske, siden ægteskabet var hemmeligt. Han befalede derfor sine tjenere at bekjendtgjøre det; og efter kort tid var det kommet. ud over hele Paris.<noinclude><references/></noinclude> ax9rjt2xr9z3b73oy4tregkf8hy4ate 104 135458 317457 2026-04-17T13:47:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Héloïse modtog lykønskninger, men da hun troede at det vilde skade hendes ægtefælle, negtede hun. deres ægteskab for hele verden; og man troede hende mere end Fulbert og han blev latterliggjort. Dette opirrede ham igjen mod sin niece; han truede hende og mishandlede hende på en uværdig måde. Héloïse beklagede sig herover for sin mand og han skyndte sig at tage hende bort fra hendes onkels hus og valgte abbediet Argenteuil til hendes opholds- sted, hvor hun havde tilbrag… 317457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Héloïse modtog lykønskninger, men da hun troede at det vilde skade hendes ægtefælle, negtede hun. deres ægteskab for hele verden; og man troede hende mere end Fulbert og han blev latterliggjort. Dette opirrede ham igjen mod sin niece; han truede hende og mishandlede hende på en uværdig måde. Héloïse beklagede sig herover for sin mand og han skyndte sig at tage hende bort fra hendes onkels hus og valgte abbediet Argenteuil til hendes opholds- sted, hvor hun havde tilbragt sin barndom. Abeilard besøgte hende her undertiden, men i al hemmelighed. Da Fulbert fik høre, at Héloïse var i Argenteuil i nonnedragt, blev han igjen rasende. Han indbildte sig, at Abeilard vilde gjøre hende til nonne og således tilintetgjøre hans anordninger. Han fik sine slægt- ninge til at tro dette og overbeviste dem om Abeilards troløshed og den skjændsel, som var overgået hele familjen. Det faldt ham ikke vanskeligt at få dem med på at hævne sig. De besluttede da at gjøre det med sine egne hænder og at straffe Abeilard ved at berøve ham den del af legemet, hvormed han havde forsyndet sig. Ved at bestikke Abeilards tjener fik disse skurker, fem i tallet, adgang til Abeilards bolig og gjorde sin skrækkelige gjerning. Derpå flygtede de og lod Abeilard tilbage, badet i sit blod. Ved den støi, som forbryderne gjorde, da de tog flugten, og ved Abeilards skrig, kom naboerne til og fik hentet en læge. Da dette kom ud i Paris, blev der en stor be- vægelse, både på grund af forbrydelsens usædvanlighed<noinclude><references/></noinclude> p6gy41qdnffuwyu3e8n03t9m9uwzu79 104 135459 317458 2026-04-17T13:48:13Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og på grund af, at det var den ansete og høit agtede Abeilard, som var dens gjenstand. Det hele blev anmeldt for retten. Der blev anlagt sag mod Fulbert. Han blev berøvet alle sine embeder og hans gods inddraget til fordel for kirken. Af Abeilards bødler blev kun 2 fakket; de fik sin straf. Trods alle beviser på deltagelse blev Abeilard utrøstelig. Han vilde langt have foretrukket døden. Han frygtede for at vise sig offentlig og blive gjen- stand for folkets spot. Hans å… 317458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og på grund af, at det var den ansete og høit agtede Abeilard, som var dens gjenstand. Det hele blev anmeldt for retten. Der blev anlagt sag mod Fulbert. Han blev berøvet alle sine embeder og hans gods inddraget til fordel for kirken. Af Abeilards bødler blev kun 2 fakket; de fik sin straf. Trods alle beviser på deltagelse blev Abeilard utrøstelig. Han vilde langt have foretrukket døden. Han frygtede for at vise sig offentlig og blive gjen- stand for folkets spot. Hans ånds livlighed og hans lærdom tjente kun til at forøge hans lidelser; religionen alene trøstede ham. Han bestemte sig til at gå i kloster, for at skjule sig der for verdens øine. Denne plan kunde dog ikke sættes i værk uden hans hustrus samtykke. Héloïse var endnu opfyldt af den stærkeste smerte over, hvad der var hændt ham, da hun fik underretning om denne beslutning. Han rådede hende til at følge hans eksempel og som han at sige denne verden et evigt farvel. En mindre ædel og stærk sjæl end Héloïses vilde uden tvil have bukket under for såmegen sorg. Hun var kun 22 år gammel, da hun indvilgede i at skilles fra en mand, som hun elskede mere end sit liv. Hun troede, at hun burde blive nonne, for at efterligne ham og for at gjøre som han vilde. Hun blev da »en hustru uden mand, en enke før hans død, en moder uden børn, en nonne uden indre kald, en utrøstelig uden støtte, en ensom midt i verden, som hun endnu elskede. Da hun aldrig havde havt anden vilje end Abeilards, vaklede hun<noinclude><references/></noinclude> 5hc15k62rayp9ka04jbprv67t42wlu3 104 135460 317459 2026-04-17T13:49:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikke et øieblik, men gjorde som han ønskede og gik i kloster. Hun anså sig som årsagen til hans ulykke. Hun troede aldrig at kunne gjøre nok bod for dette. Den ulykkelige Abeilard drog, straks han var helbredet, til klostret St. Denis, hvor han blev godt. modtaget på grund af sit store ry. Han tog munke- dragten. Forend han aflagde løftet, fik han Héloïse til at følge sit eksempel. Overvældet af sin ulykke var han bleven skinsyg på alle mænd. Héloïse mærkede dett… 317459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikke et øieblik, men gjorde som han ønskede og gik i kloster. Hun anså sig som årsagen til hans ulykke. Hun troede aldrig at kunne gjøre nok bod for dette. Den ulykkelige Abeilard drog, straks han var helbredet, til klostret St. Denis, hvor han blev godt. modtaget på grund af sit store ry. Han tog munke- dragten. Forend han aflagde løftet, fik han Héloïse til at følge sit eksempel. Overvældet af sin ulykke var han bleven skinsyg på alle mænd. Héloïse mærkede dette, og hun udgød tårer over det, men hun over- vandt denne sorg og aflagde klosterløftet med et større mod, end der kunde ventes af en kvinde i hendes alder. Overalt, endog i hendes sorg fandt man mærker af hendes lærdom. Hun skrev blandt andet følgende. {{c|O mon illustre époux!}} <poem> Sur qui l'injuste ciel fait tomber son courroux, A quel affreux malheur ton épouse t'expose! Tu te vois accabler! J'en suis la cause! Fallait-il que l'hymen nous unît de ses noends, S'il devait à jamais te rendre malheureux? Mais je veux te venger du destin qui t'opprime: Vois ce que j'entreprends; reçois-moi pour victime. </poem> Således frembar denne mærkelige kvinde, da hun ofrede sig til Gud både sit og sin mands hjerte for herrens alter. Nogen tid efter at Héloïse havde aflagt kloster- løftet, gjorde Abeilard det samme.<noinclude><references/></noinclude> tg23nnfpvkpyh92gwn5nlvn4v5iotvf 104 135461 317460 2026-04-17T13:49:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hans overordnede anmodede ham om at gjen- optage sine teologiske forelæsninger og han kunde ikke modstå deres bønner. Da munkene i hans kloster ikke fulgte ordens- reglerne, troede Abeilard, at det var hans pligt at sige dem, at deres liv var en skjændsel og at de burde føre det overensstemmende med deres stand. Hans gode råd gjorde ham så forhadt af munkene, at de besluttede at jage ham ud af klosteret. Han blev nødt til at trække sig tilbage til et ensomt sted på land… 317460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hans overordnede anmodede ham om at gjen- optage sine teologiske forelæsninger og han kunde ikke modstå deres bønner. Da munkene i hans kloster ikke fulgte ordens- reglerne, troede Abeilard, at det var hans pligt at sige dem, at deres liv var en skjændsel og at de burde føre det overensstemmende med deres stand. Hans gode råd gjorde ham så forhadt af munkene, at de besluttede at jage ham ud af klosteret. Han blev nødt til at trække sig tilbage til et ensomt sted på landet. Dette blev meget bedre for ham, end klosterbrødrene havde tænkt. Der samledes en stor skare fra alle kanter, som vilde høre hans fore- læsninger. Han havde tilhørere fra Italien, Tyskland, England, Spanien, Flandern, Bretagne e. c. t. e. c. t. Mange berømte mænd er udgået fra hans skole. Vi vil kun nævne: Guy du Châtel, som blev pave under navn af Celestin den 2den; den berømte Peter Lombardus, biskop i Paris; Gaudefroi, biskop i Auxerre og flere biskoper. Den hellige Bernhard, som jo ikke altid hørte til hans venner, siger dog, at størstedelen af den romerske kirkes kardinaler og prælater havde studeret under denne store mand. Det er sikkert, at denne dygtige teolog betjente sig af en ypperlig metode ved sin undervisning. Han begyndte med at rose filosofien, det vil sige den sande visdom, som består i at kjende sig selv. Han dadlede uvidenheden og blindheden hos dem, som lever som dyrene og intet mere ønsker. Desuden gav han grundig undervisning i logik, fysik, matematik, ja endog i geometri og astronomi og morallære.<noinclude><references/></noinclude> cdvy4yyw71ij97dcwva1dg5zsxzsd60 104 135462 317461 2026-04-17T14:31:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Efter disse studier førte han sine disciple til teologien, og lod dem læse alt, hvad de gamle havde skrevet om den, og formanede dem til, ikke at slutte sig til nogen filosof, men kun til Gud og hans befalinger. Tilslut forklarede han de hellige skrifter for dem, og han var sin tids lærdeste fortolker. Efterat han var bleven munk tog han heller ingen betaling for sine forelæsninger. Men den store tilhører- skare opvakte igjen misundelse, og nu fik han de to lærde i Rheims, A… 317461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Efter disse studier førte han sine disciple til teologien, og lod dem læse alt, hvad de gamle havde skrevet om den, og formanede dem til, ikke at slutte sig til nogen filosof, men kun til Gud og hans befalinger. Tilslut forklarede han de hellige skrifter for dem, og han var sin tids lærdeste fortolker. Efterat han var bleven munk tog han heller ingen betaling for sine forelæsninger. Men den store tilhører- skare opvakte igjen misundelse, og nu fik han de to lærde i Rheims, Alberich og Lotulf til fiender; men disse beseirede han. Efter sine disciples indstændige bønner forfattede han på denne tid et værk om treenigheden, som blev modtaget med almindeligt bifald. Men dette arbeide. vakte hans fienders raseri påny og de overgav bogen til erkebiskopen af Rheims, da de fandt den at være fuld af kjætterier. Denne prælat sammenkaldte et koncil i Soissons i 1120 for at få den fordømt. Men de grunde, som hans fiender betjente sig af for at vække denne storm imod ham, befandtes at være falske. Hans værk blev grundig undersøgt af hans 2 store modstandere, men de kunde intet kjætteri finde i det. Mens han var i Soissons, præker han der og vinder den største anerkjendelse. Hans ualmindelige begavelse forskaffer ham en samtale med Alberich, og denne bliver aldeles overvældet af hans overlegenhed. Imidlertid arbeider hans uvenner fremdeles på at skade ham. De kalder nye dommere, som skal under- søge hans værk om treenigheden. Og tiltrods for hans store berømmelse og alle hans mange venner,<noinclude><references/></noinclude> stnabxxzhr94r3ptm948go2413ro6xn 104 135463 317462 2026-04-17T14:31:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: kan intet forhindre, at hans bog bliver fordømt som kjættersk. Han bliver tvungen til selv at brænde sin bog til stor forfærdelse for hele forsamlingen. Han græd over denne hårde skjæbne. Var dette belønningen for alt hans arbeide for kirkens hæder og ære? Ved tilbagekomsten til St. Denis blev han frem- deles ikke seet på med blide øine af munkene, fordi han dadlede deres liv. Hans mening om at St. Denis (Dionysius) ikke var areopagiten, som omtales i apostl. gj., p… 317462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>kan intet forhindre, at hans bog bliver fordømt som kjættersk. Han bliver tvungen til selv at brænde sin bog til stor forfærdelse for hele forsamlingen. Han græd over denne hårde skjæbne. Var dette belønningen for alt hans arbeide for kirkens hæder og ære? Ved tilbagekomsten til St. Denis blev han frem- deles ikke seet på med blide øine af munkene, fordi han dadlede deres liv. Hans mening om at St. Denis (Dionysius) ikke var areopagiten, som omtales i apostl. gj., pådrager ham en ny forfølgelse. Munkene i abbediet. lader ham sætte i fængsel og anklage for høiforræderi. Ved nogle munkes hjælp, som med smerte så deres brødres misundelse mod Abeilard, fik han an- ledning til at flygte og trak sig nu tilbage til Cham- pagne. Efter adskillig modbør fra de overordnede får han det endelig ordnet så, at han bliver løst fra sit løfte i klostret St. Denis. Den lærde teolog havde da frihed til at gå, hvorhen han vilde, efter overenskomst med hans overordnede, abbed Suger. Kjærligheden til ensomhed bragte Abeilard til at trække sig tilbage til Nogent-sur-Seine. Der lader han med biskop Hattons tilladelse bygge et bedehus, som han indvier til den Helligånd og denne bygning giver han navnet Paraklet - >> trøsteren <. Her samledes mange disciple om ham fra hele Europa. Abeilard siger selv i bogen om sine ulykker, at de fleste studerende i Frankrige foretrak at være fattig med ham på landet end at have overflod i byerne. Han læser fremdeles teologi og forfatter en<noinclude><references/></noinclude> 0i6b3eto1bb26iklncxzvzvto04m7z0 104 135464 317463 2026-04-17T14:32:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ny bog om morale. Man beskylder ham atter for kjætteri, på grund af at han har helliget sin kirke. til den Helligånd. Abeilard retfærdiggjør sig imidlertid og han bliver nu gjort til abbed i St. Gildas i bispedømmet Vannes. Men ogsaa her vilde han reformere munkenes liv og blev derfor hadet og forfulgt. Erindringen om hans kjære Paraklet forøgede hans smerte. Han var nu omtrent 47 år. I denne triste tid åbnede Gud ham en leilighed til at udføre en from handling. Han fi… 317463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ny bog om morale. Man beskylder ham atter for kjætteri, på grund af at han har helliget sin kirke. til den Helligånd. Abeilard retfærdiggjør sig imidlertid og han bliver nu gjort til abbed i St. Gildas i bispedømmet Vannes. Men ogsaa her vilde han reformere munkenes liv og blev derfor hadet og forfulgt. Erindringen om hans kjære Paraklet forøgede hans smerte. Han var nu omtrent 47 år. I denne triste tid åbnede Gud ham en leilighed til at udføre en from handling. Han fik anledning til at gjøre Paraklet til et Nonnekloster, i hvilket Héloïse blev abbedisse. Abeilards kjære hustru var bleven et eksempel for sine søstre i klostret. Hun var allerede bleven priorinde, kun 28 år gammel. Hendes lærdom og hendes naturlige veltalenhed lod hende glimre i denne stilling; men hendes undervisning blev dog uden nytte. Deres hus i Argenteuil blev så slet styret, at munkene i St. Denis brugte det som påskud til at jage nonnerne bort, og de tog selv stedet i besiddelse. Da Abeilard hørte denne sørgelige nyhed, skrev han til Héloïse og indbød hende til at komme til Paraklet, som han tilbød hende som tilflugtssted. Hun modtog dette tilbud og flyttede did med 8 eller 10 nonner, som var hende særlig hengiven. Blandt disse var der to af Abeilards niecer. Han troede sig for- pligtet til at reise derhen, forat tage imod dem og selv sætte dem i besiddelse af de goder, han gav dem. Tolv eller tretten år var gået, siden de havde seet hverandre. Læseren selv kan forestille sig, hvad<noinclude><references/></noinclude> qibejmm3iqta16u79vm8ygu7bz7e7i7 104 135465 317464 2026-04-17T14:33:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: de følte i sit indre ved dette møde, og hvormeget de havde at tale sammen om. Han overgav hende alt, og han sørgede for at tage alle de forholdsregler, som var nødvendige, for at gjøre denne anstalt fast og varig. Héloïse blev enstemmig valgt til forstanderinde for dette kloster. Da Abeilard havde besørget alt, vendte han tilbage til sit abbedi. Paraklets beboere gik det meget trangt igjennem de første år; de måtte arbeide hårdt for at ernære sig. Abeilard hjalp dem… 317464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>de følte i sit indre ved dette møde, og hvormeget de havde at tale sammen om. Han overgav hende alt, og han sørgede for at tage alle de forholdsregler, som var nødvendige, for at gjøre denne anstalt fast og varig. Héloïse blev enstemmig valgt til forstanderinde for dette kloster. Da Abeilard havde besørget alt, vendte han tilbage til sit abbedi. Paraklets beboere gik det meget trangt igjennem de første år; de måtte arbeide hårdt for at ernære sig. Abeilard hjalp dem såmeget, som det var ham muligt, da han hørte om deres nød; og ved formående bekjendtskaber fik klostret så store gaver, at det senere blev en anseelig orden. Det var heller ikke at undres over, sagde Abeilard, for Héloïse var saa agtet og elsket af alle mennesker, at biskoperne hædrede hende som deres egen datter, abbederne som deres søster, og alle beundrede hendes klogskab og hendes fromhed. Han besøgte hende undertiden. Men for ikke at give nogen grund til at tro, at han havde gjort dette, for at få anledning til at komme sammen med Héloïse, ophørte han med dette og indesluttede sig i sit kloster og her forfattede han nu en bog om »kjætterier. Han blev stadig for- fulgt af munkene, som endog stræbte ham efter livet. Det var i denne tid, at han fik et brev fra en af sine venner, som fortalte ham om et stort tab, han nylig havde lidt og hvorover han var aldeles utrøstelig. Han bad Abeilard om trøst i sin sorg. Denne skrev nu et brev til ham, hvori han for at trøste vennen fortæller ham om alt, hvad han har maattet gjennemgå i livet. Dette brev, som indeholder hele hans ulykke-<noinclude><references/></noinclude> m9ykoqk8bv04vv5xtnooa76iytf4soa 104 135466 317465 2026-04-17T14:34:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lige levnetsløb, og som kun var skrevet for vennen, faldt ved et tilfælde i Héloïses hænder. Hun kjendte straks håndskriften, og dette brev, som hun da læste, vakte tillive alle de gamle følelser i hendes hjerte. Den beskrivelse, som Abeilard her gav af alle sine oplevelser, hvori hun havde såmegen del, rørte hende levende. Hun kunde ikke lade være at skrive til ham. Det var dette, som frembragte de berømte Breve mellem Abeilard og Héloïse; disse breve, som maler saa… 317465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lige levnetsløb, og som kun var skrevet for vennen, faldt ved et tilfælde i Héloïses hænder. Hun kjendte straks håndskriften, og dette brev, som hun da læste, vakte tillive alle de gamle følelser i hendes hjerte. Den beskrivelse, som Abeilard her gav af alle sine oplevelser, hvori hun havde såmegen del, rørte hende levende. Hun kunde ikke lade være at skrive til ham. Det var dette, som frembragte de berømte Breve mellem Abeilard og Héloïse; disse breve, som maler saa levende for os menneskets kampe mellem naturen og pligten. Førend Héloïse havde fået fat i det brev, som Abeilard havde skrevet til sin ven, forøgedes stadig antallet af hendes nonner, og det var også bleven rigt begavet med midler. Det havde erholdt privilegier af pavestolen, og Héloïse var ved en bulle af Inno- cents den anden bleven udnævnt til abbedisse i Paraklet. Sådan var klostrets stilling, da dette Abeilards brev faldt i Héloïses hænder. Hun læste det med den begjærlighed, som hendes hengivenhed for Abeilard indgav hende. Hun følte den gamle lidenskab for Abeilard vågne påny ved hans beskrivelse af de hemmelige omstæn- digheder ved hans forelskelse. Hendes hjerte tabte meget af sin ro. Kort sagt, hun følte al den bevæ- gelse, som ledsager en lidenskab, man kun dårlig kan bekjæmpe. Alt dette vil vi lære at kjende gjennem hendes breve, disse rørende breve, som så godt viser hendes ædle hjerte og hendes rige ånd.<noinclude><references/></noinclude> cmor28kqsfdm9qu2n8g006tt8x67oj8 104 135467 317466 2026-04-17T14:34:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Rygtet fortalte såmeget mærkeligt om Héloïse, at den hellige Bernhard selv kom for at besøge hende. Han blev henrykt over hendes dybe lærdom, hendes beskedenhed, hendes dygtighed og hendes religion. Nogen tid efter lod Abeilard sig af Héloïses bønner overtale til at besøge hende i Paraklet; men også her forfulgte ulykken ham. Han var en be- geistret tilhænger af Aristoteles og af hans skrifter havde han uddraget sin dialektik. Han skrev nu igjen et værk, og den gamle… 317466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Rygtet fortalte såmeget mærkeligt om Héloïse, at den hellige Bernhard selv kom for at besøge hende. Han blev henrykt over hendes dybe lærdom, hendes beskedenhed, hendes dygtighed og hendes religion. Nogen tid efter lod Abeilard sig af Héloïses bønner overtale til at besøge hende i Paraklet; men også her forfulgte ulykken ham. Han var en be- geistret tilhænger af Aristoteles og af hans skrifter havde han uddraget sin dialektik. Han skrev nu igjen et værk, og den gamle historie fornyede sig. Nu var det abbeden af St. Thierry, som reiste sig imod ham og beskyldte ham for kjætteri. Han sender sin troesbekjendelse til Héloïse, og henvender den derpå til alle troende. Forat forsvare sin sag tror han at måtte reise til Rom; men abbeden i Cluny forhindrede ham. Han bad ham blive hos sig og lovede at forsone ham med den hellige Bern- hard, som i denne sag var hans største fiende. Abeilard, som kun ønskede fred, giver efter for hans grunde og ved hjælp af abbeden i Citeaux forsoner han sig med Bernhard. Jo mere overlast Abeilard led, jo mere søgte han at gjøre bod. Peter den ærværdige fremholder, at man aldrig hos nogen så større ydmyghed og underkastelse. Da paven af abbeden i Cluny blev underrettet om Abei- lards sande væsen, bevidnede han ham sin sorg over at have behandlet ham med så megen strenghed. Han gjenindsatte ham i alle hans rettigheder; men denne nye gunst gjorde ham kun endnu mere ydmyg og from. Men hans helbred var undergravet ved lidelser og streng faste. Han faldt i en farlig syg-<noinclude><references/></noinclude> 3zst5slci4kshob2kwqvf1jdk10v220 104 135468 317467 2026-04-17T14:35:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dom, men han så døden nærme sig uden frygt. Efter så megen moie ventede han fra dag til dag på, at døden skulde gjøre ende på alle hans sorger. Det var allerede længe siden, at al brevveksel med Héloïse var ophørt. Hans sjæl beskjæftigede sig kun med Gud og evigheden. I hans sidste dage opmuntrede kun håbet om et bedre liv ham. Han modtog den hellige olje og døde nogle timer efter, den 21de april 1142, tre og seksti år gammel. Neppe havde abbeden af Cluny vist ham… 317467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dom, men han så døden nærme sig uden frygt. Efter så megen moie ventede han fra dag til dag på, at døden skulde gjøre ende på alle hans sorger. Det var allerede længe siden, at al brevveksel med Héloïse var ophørt. Hans sjæl beskjæftigede sig kun med Gud og evigheden. I hans sidste dage opmuntrede kun håbet om et bedre liv ham. Han modtog den hellige olje og døde nogle timer efter, den 21de april 1142, tre og seksti år gammel. Neppe havde abbeden af Cluny vist ham den sidste ære, før han underrettede Héloïse om det tab, hun havde lidt. Det indtryk, som denne meddelelse gjorde på hende, trodser enhver beskrivelse. Hun havde vel sin sterke ånd og sit store mod nødig, for ikke at bukke under for den naturlige smerte, som overvældede hende. Hun havde aldrig frygtet noget i verden mere end det, at skulle overleve ham. Hun forudså, at hun efter naturens orden måtte komme til at gjøre det. Héloïse kunde ikke bekjæmpe sin smerte ved budskabet om hendes mands død. Hun faldt besvimet om, da hun havde læst den ærværdige abbeds brev; og man troede næsten, at hendes sjæl havde forenet sig med Abeilards. Men hun kom til sig selv igjen, og uden at udgyde en tåre hævede hun sine øine mod himlen. De dybe suk, hun udstødte, vidnede mere om hendes uendelige smerte end mange tårer. Hun undlod ikke at besvare abbedens brev og forlangte af ham, at han skulde udlevere hans døde legeme til hende. Hun gjorde dette så rørende, idet<noinclude><references/></noinclude> li4j5oev6ijuojnhwfj2hsoqv8noao2 104 135469 317468 2026-04-17T14:35:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hun skrev til ham, at han dog efter døden måtte lade hende få tilbage denne mand, som hun i livet havde måttet leve adskilt fra, så han ikke kunde negte hende denne bøn. Han vidste, at Abeilard altid havde ønsket at blive begravet på Paraklet. Men han fordrede af Héloïse, at det måtte ske i største hemmelighed. Man bragte da Abeilards lig til den grav, som Heloïse havde ladet sætte istand til ham. Abbeden af Cluny gjorde sig megen umage for at få Héloïse til at o… 317468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hun skrev til ham, at han dog efter døden måtte lade hende få tilbage denne mand, som hun i livet havde måttet leve adskilt fra, så han ikke kunde negte hende denne bøn. Han vidste, at Abeilard altid havde ønsket at blive begravet på Paraklet. Men han fordrede af Héloïse, at det måtte ske i største hemmelighed. Man bragte da Abeilards lig til den grav, som Heloïse havde ladet sætte istand til ham. Abbeden af Cluny gjorde sig megen umage for at få Héloïse til at overtage et nonnekloster i nær- heden af hans kloster, men hun vilde blive i Paraklet, som hendes kjære Abeilard havde grundet. Den eneste glæde, hun kunde føle, det var, at hun boede i hans celle, og at hun ikke kunde gjøre et skridt, uden at han havde gået der før. At hun nu også havde hans grav for sine øine, bidrog og til at holde hende fast der. Hun knyttede imidlertid et inderligt venskab med abbeden af Cluny, og de korre- sponderede på latin. Héloïse betragtede sig herefter kun som en utrøstelig enke. Når Abeilard ikke mere levede, forekom hele verden hende forresten som intet. Hendes arbeide var at græde og sukke. Man saa hende nat og dag ved sin elskede mands grav. Man måtte bruge magt for at få hende derfra og tvinge hende til at tage næring og hvile. Således" tilbragte denne fromme kvinde de 22 år, som hun overlevede Abeilard. Hun var altid enten indelukket i sit kammer eller ved hans grav. Hendes tårer<noinclude><references/></noinclude> cp61ofl6eaef10zw8uxk4mtzngzs8hw 104 135470 317469 2026-04-17T14:36:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: randt stadig, så hendes skjønhed udviskedes. Hun blev et eksempel på bodfærdighed og streng fromhed. Hun erholdt flere privilegier af den hellige stol og pave Lucius den 2den bekræftede alle dem, hun havde fået af hans forgjængere. Den sidste nåde, som blev hende tildel, er en bulle fra Aleksander den 3die, den samme pave, som har kanoniseret St. Bernhard. Det skede 21 år efter Abeilards død. Året efter blev hun syg, og hun forberedte sig til den sidste vandring med de… 317469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>randt stadig, så hendes skjønhed udviskedes. Hun blev et eksempel på bodfærdighed og streng fromhed. Hun erholdt flere privilegier af den hellige stol og pave Lucius den 2den bekræftede alle dem, hun havde fået af hans forgjængere. Den sidste nåde, som blev hende tildel, er en bulle fra Aleksander den 3die, den samme pave, som har kanoniseret St. Bernhard. Det skede 21 år efter Abeilards død. Året efter blev hun syg, og hun forberedte sig til den sidste vandring med dette heroiske mod, som aldrig havde forladt hende. Hun trøstede sine døttre, som sørgede ved det tab, de skulde lide; hun op- muntrede og formanede dem. Efterat hun havde modtaget sakramentet, velsignede hun dem og befa- lede dem at lade hende begrave sammen med Abei- lard. Hun døde en sondag, den 17de mai 1164, ligesom Abeilard i sit tre og sekstiende år. Ved at forlange at blive lagt i samme grav som sin elskede, har hun villet forkynde for efterverdenen, at deres kjærlighed havde været ligeså ren som den var lovlig; og at det var kun retfærdigt, at de, som gjennem et helt liv havde været én sjæl og ét hjerte, i døden ikke mere blev skilt ad. Man for- tæller, at der skete et tegn, da Héloïses legeme blev lagt ned i Abeilards grav. Da kisten blev åbnet, fortæller sagnet, at han strakte sine arme ud imod hende og trykkede hende til sit bryst som et mærke på, at trofast kjærlighed varer ud over livet og således er stærkere end døden. Både Tertullian og St. Gregor fra Tours beretter om lignende tildragelser, som skal være skeet i deres tid.<noinclude><references/></noinclude> n1vuum3dao704l6lchbwqv63d3fl1r8 104 135471 317470 2026-04-17T14:37:46Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Trods alle de forandringer, som i århundredernes løb har været foretaget med disse ulykkelige ægte- folks grav, har man altid respekteret en så sjelden og hellig forening. Ingen har nogensinde vovet at adskille, hvad naturen så mærkelig havde forenet. Syv århundreder er gået siden Abeilard og Héloïse levede, men mindet om dem har været så dyrebar for mange elskende, at efterverdenen aldrig vil glemme deres triste skjæbne. Det synes som om Héloïse har forudsagt det… 317470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Trods alle de forandringer, som i århundredernes løb har været foretaget med disse ulykkelige ægte- folks grav, har man altid respekteret en så sjelden og hellig forening. Ingen har nogensinde vovet at adskille, hvad naturen så mærkelig havde forenet. Syv århundreder er gået siden Abeilard og Héloïse levede, men mindet om dem har været så dyrebar for mange elskende, at efterverdenen aldrig vil glemme deres triste skjæbne. Det synes som om Héloïse har forudsagt dette, når hun i sit brev til Abeilard skriver: Ainsi l'on parlera de nous, de nos ardeurs, Tant que le tendre amour régnera dans les coeurs.<noinclude><references/></noinclude> gzzse8qe816aqk5a2nr61zi076qvyse 104 135472 317471 2026-04-17T14:38:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: '''Brey fra Abeilard til hans ven.''' » Efter den triste beretning, Du har givet mig af Dine ulykker, har Du trang og brug for trøst, det ved jeg; men tror Du, Philinte, at Du er den eneste mand i verden, som er at beklage? Ak, til hvem henvender Du Dig? Som sand ven har jeg taget del i Din vel be- grundede smerte; hvad skulde jeg ikke ville sige for at aftørre Dine tårer? Jeg har udtømt hele min filosofi for at mildne de sår, som skjæbnen har tilføiet Dig. Alle mine b… 317471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Brey fra Abeilard til hans ven.''' » Efter den triste beretning, Du har givet mig af Dine ulykker, har Du trang og brug for trøst, det ved jeg; men tror Du, Philinte, at Du er den eneste mand i verden, som er at beklage? Ak, til hvem henvender Du Dig? Som sand ven har jeg taget del i Din vel be- grundede smerte; hvad skulde jeg ikke ville sige for at aftørre Dine tårer? Jeg har udtømt hele min filosofi for at mildne de sår, som skjæbnen har tilføiet Dig. Alle mine bestræbelser har dog været unyttige; hvorfor beskjæftiger Du Dig altid kun med Dine. sorger? Den vise mand bør holde sig oppe og ikke overgive sig til dem. Dersom der er et middel til at trøste Dig, finder jeg det i det venskab, jeg har næret for Dig. Kjend alle mine ulykker, så vil Dine. forekomme Dig mindre gruelige; det vil trøste Dig at sammenligne dem med, hvad den ulykkeligste af alle mennesker har lidt. Du må være min ven i så hoi grad, som Du er det, for at jeg skulde kunne fremstille for Dig begivenheder, som ikke kan stige frem for min tanke, uden at gjennemskjære mit hjerte med den dødeligste sorg.<noinclude><references/></noinclude> 0ook2p5rkgqaa569oslqbme1rnnrhac 104 135473 317472 2026-04-17T14:38:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Gid beretningen om den lange kjede af mine ulykker kunde berolige Din sjæls sorger og yde mig den blide ro, som jeg dog kun kan finde, når dette elendige legeme om hvis tilintetgjørelse jeg hver dag beder Gud er gået tilgrunde. Abeilard fortæller nu sin ven historien om sin kjærlighed og om sine ulykker. Vi henviser læseren til beretningen om denne berømte og ulykkelige mands liv. Vi vil her kun fremdrage de dele deraf, som synes os særlig at kræve nogen opmærksomhed. E… 317472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gid beretningen om den lange kjede af mine ulykker kunde berolige Din sjæls sorger og yde mig den blide ro, som jeg dog kun kan finde, når dette elendige legeme om hvis tilintetgjørelse jeg hver dag beder Gud er gået tilgrunde. Abeilard fortæller nu sin ven historien om sin kjærlighed og om sine ulykker. Vi henviser læseren til beretningen om denne berømte og ulykkelige mands liv. Vi vil her kun fremdrage de dele deraf, som synes os særlig at kræve nogen opmærksomhed. Efterat Abeilard har triumferet over sine fiender, fortsætter han således: >> Stormene var stilnet af; jeg var kommen i havn. Alle mine fienders træskheder var nu uden magt mere; lykkelig havde jeg været, om jeg nu havde forstået at benytte mig af min seier! Ak, når ånden. er tilfreds, hvor vanskeligt er det da ikke at forsvare sit hjerte mod elskovens frygtelige gift! Du, Philinte, skal få vide alle mine svagheder. Jeg tror, at alle mennesker må betale den skyldige tribut til kjærlig- heden. Jeg var filosof, men denne hjerternes tyran be- seirede al min visdom. Elskovens pile var stærkere end alle mine fornuftgrunde; og denne gud nølede ikke med at få mig til at følge den tilboielighed, som han indgav mig. Midt i den herlighed, hvori min sjæl berusede sig, overvældede himlen mig med sin vrede; jeg blev et eksempel på dens hævn, et offer så meget mere ulykkelig som jeg blev berøvet ethvert middel til at tilfredsstille mine brøde- fulde ønsker. Jeg vil gjøre Dig en fortrolig medde-<noinclude><references/></noinclude> ilgyb3aeebd9kvvyp1wqy3prnpw6zjk 104 135474 317473 2026-04-17T14:39:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lelse om min lidenskab, dom så Du, om jeg har for- tjent en sådan tugtelse. Jeg har altid havt en skræk for disse koketter, som man ikke kan elske uden skam. Jeg var ærgjer- rig i det valg, som mit hjerte gjorde, jeg vilde finde hindringer at beseire, forat vinde med desto større ære. Der var i Paris en ung kvinde... ak, Philinte, kjærlighedens gud havde gjort et mesterstykke ved at skabe hende; hendes navn var Héloïse.<< Abeilard fortsætter med at tale om sin kjærligh… 317473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lelse om min lidenskab, dom så Du, om jeg har for- tjent en sådan tugtelse. Jeg har altid havt en skræk for disse koketter, som man ikke kan elske uden skam. Jeg var ærgjer- rig i det valg, som mit hjerte gjorde, jeg vilde finde hindringer at beseire, forat vinde med desto større ære. Der var i Paris en ung kvinde... ak, Philinte, kjærlighedens gud havde gjort et mesterstykke ved at skabe hende; hendes navn var Héloïse.<< Abeilard fortsætter med at tale om sin kjærlighed, om hvorledes det endte med Fulbert, om den for- følgelse, han lider af denne domherre, som var opirret over sin nieces opførsel, om freden, som igjen blev oprettet med ham, indtil det oieblik, da han igjen. kom sammen med Héloïse i Bretagne, hvorhen han var reist forat meddele hende fredsbetingelserne, som han havde indgået med hendes onkel. Héloïse, som var misfornoiet med det løfte, Abeilard havde givet om at ægte hende, kunde ikke lade være forat få ham fra dette at fremstille for ham: »At ægteskabet vilde være et uheldigt bånd for en filosof; at omsorgen for familjen ikke kunde forenes med den rp og den stadige flid, som studiet af filo- sofien fordrede. Hun fremstillede for mig, vedbliver Abeilard, alt det, som har været skrevet om denne sag af Theophrastus, Cicero, ja endog »den ulykkelige Sokrates, som glad forlod dette liv, fordi han lod Xantippe blive tilbage<<. Hun tilføiede, er det ikke meget deiligere for mig at være Din elskede, end Din hustru? Havde ikke kjærligheden mere magt til at bevare vore hjerter<noinclude><references/></noinclude> f0jjb6zw7k0f4z14nhe6w6c4we46vr7 104 135475 317474 2026-04-17T14:39:37Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: friske, end ægteskabets bånd? Den fryd, som vi sjelden og med vanskelighed kunde nyde, vilde altid fore- komme os henrivende, istedet for at de tilladte glæder bliver modbydelige. Alle disse grunde kunde dog ikke bevæge mig. Héloïse bad min søster om at afskrække mig med andre midler. Lucile, min søster, tog mig afsides for at overtale mig. Hun blev ivrig og fremlagde tusend grunde af alle slags; jeg af brød hende hurtig og ind- skrænkede mig til at sige, at hun kjendte… 317474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>friske, end ægteskabets bånd? Den fryd, som vi sjelden og med vanskelighed kunde nyde, vilde altid fore- komme os henrivende, istedet for at de tilladte glæder bliver modbydelige. Alle disse grunde kunde dog ikke bevæge mig. Héloïse bad min søster om at afskrække mig med andre midler. Lucile, min søster, tog mig afsides for at overtale mig. Hun blev ivrig og fremlagde tusend grunde af alle slags; jeg af brød hende hurtig og ind- skrænkede mig til at sige, at hun kjendte ikke Héloïse. Få dage efter reiste vi sammen fra Bretagne, og neppe var vi komne til Paris, før vort ægteskab blev sluttet; e. c. t. e. c. t. Abeilard taler derpå om, hvor slet Fulbert be- handler Héloïse og beskriver sine ulykker. Det bil- lede han giver af abbediet St. Gildas, hvorfra han skriver dette brev, fortjener at fremføres; han siger: >Jeg bebor en barbarisk egn, hvis sprog er mig ukjendt; jeg har ingen omgang uden med vilde men- nesker; mine spaserture foretager jeg langs stranden af et oprørt hav; mine munke er kun berømt på grund af udskeielser; de har ingen anden ordensregel end den, at de ingen har. Jeg vilde ønske, Philinte, at Du så min bolig; Du vilde aldrig tage det for et abbedi; dørene er kun prydet med hjortefødder, bjørne- huder, vildsvinehuder og ugler. Cellerne er tapet- seret med lignende ting. Jeg oplever hver dag nye farer. Jeg synes hvert øieblik, at der svæver et glavind over mit Hoved; kort sagt, jeg føler mig ensom og forladt og fuld af kummer. Jeg sørger<noinclude><references/></noinclude> 7dsmoucfob1hlt9uwvlirl1cqwzgtkp 104 135476 317475 2026-04-17T14:43:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: over Paraklet, som jeg har forladt; jeg ønsker bare at se det igjen..... Ak, min ven, den kjærlighed, som mit hjerte stedse bevarer for Héloïse, forfører den mig ikke? Jeg har endnu ikke beseiret den her i min ensomhed. Jeg udstøder sukke, jeg udgyder blodige tårer... Héloïses navn undslipper mig; jeg har glæde af at udtale det. Jeg beklager mig over himlens streng- hed imod mig... Har jeg da fortjent såmegen tug- telse? Jeg får jo tro det, siden jeg har fået den. Om… 317475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>over Paraklet, som jeg har forladt; jeg ønsker bare at se det igjen..... Ak, min ven, den kjærlighed, som mit hjerte stedse bevarer for Héloïse, forfører den mig ikke? Jeg har endnu ikke beseiret den her i min ensomhed. Jeg udstøder sukke, jeg udgyder blodige tårer... Héloïses navn undslipper mig; jeg har glæde af at udtale det. Jeg beklager mig over himlens streng- hed imod mig... Har jeg da fortjent såmegen tug- telse? Jeg får jo tro det, siden jeg har fået den. Om verden er slem mod Dig, Philinte, Du ser, hvor- ledes den har været mod mig. Dog lad os bestræbe os for at beseire os selv; lad os drage nytte af vore ulykker. Lad os ganske underkaste os Guds vilje, som kun tugter den, hvem han elsker... Ak, jeg forsøger at give Dig lærdomme; lykkelig var jeg, om jeg selv kunde bruge dem. Lev vel«. {{høyre|Abeilard.}}<noinclude><references/></noinclude> tvvzy4e6t7ajtdutrikttkl854lw0xv 104 135477 317476 2026-04-17T14:43:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: '''Brey fra Héloïse til Abeilard.''' {{Stor initial|F}}or en tid siden blev mig ved en hændelse bragt et brev, som Du havde skrevet til en ven. Da jeg kjendte håndskriften, åbnede jeg det; og forat und- skylde denne handling, smigrede jeg mig med den ret, jeg bør have til alt, som kommer fra Dig; men min nysgjerrighed kostede mig mange tårer. Jeg fandt jo i dette brev en lang og noiagtig beskrivelse af vore oplevelser. Disse tanker bragte mig i stærkt opror; det syntes mig… 317476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Brey fra Héloïse til Abeilard.''' {{Stor initial|F}}or en tid siden blev mig ved en hændelse bragt et brev, som Du havde skrevet til en ven. Da jeg kjendte håndskriften, åbnede jeg det; og forat und- skylde denne handling, smigrede jeg mig med den ret, jeg bør have til alt, som kommer fra Dig; men min nysgjerrighed kostede mig mange tårer. Jeg fandt jo i dette brev en lang og noiagtig beskrivelse af vore oplevelser. Disse tanker bragte mig i stærkt opror; det syntes mig ikke nødvendigt, at Du, forat trøste en ven i en let sorg, behøvede at tale så op- rigtig til ham om vore sorger. Hvilke tanker kom ikke over mig! Tiden havde dog bragt mig til at glemme, en liden smule, alle vore udstandne kvaler, men ved at læse om dem, skrevne med Din hånd, følte jeg lige ind i mit hjertes dyb altsammen ligeså levende som nogen- sinde. Jeg så påny klart for mig alt, hvad Du har lidt for min skyld, og hvorledes Du pådrog Dig fiender og skinsyge ved Din store ånd. Dette fængsel, som man stadig truede Dig med, kom jeg atter til at tænke på. Man truede Dig endog med det, efterat Du havde tilbagekaldt de ting, som var dem imod. Kort sagt, alt, hvad vi havde udstået, dukkede nu op i min erindring. Jeg har heller ikke glemt den for- følgelse, som de to mænd satte igang, der reiste sig<noinclude><references/></noinclude> 937609n3gnj52gpvwebj6wo8miuibrs 104 135478 317477 2026-04-17T14:44:13Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mod Dig på koncilet i Rheims, og så den skandale, man gjorde med »Paraklet«, det navn, som Du havde givet vort hus; og jeg vil aldrig kunne glemme den forfølgelse, som Du måtte udstå af disse munke, som Du endnu den dag idag hædrer med brodernavnet. Den beskrivelse, Du giver af alt dette til Din ven, er så levende og naturlig skrevet, at jeg har havt en kvælende fornemmelse af smerte, ved at læse dem. Jeg vilde så gjerne havt den glæde at sende Dig dette brev tilbage,… 317477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mod Dig på koncilet i Rheims, og så den skandale, man gjorde med »Paraklet«, det navn, som Du havde givet vort hus; og jeg vil aldrig kunne glemme den forfølgelse, som Du måtte udstå af disse munke, som Du endnu den dag idag hædrer med brodernavnet. Den beskrivelse, Du giver af alt dette til Din ven, er så levende og naturlig skrevet, at jeg har havt en kvælende fornemmelse af smerte, ved at læse dem. Jeg vilde så gjerne havt den glæde at sende Dig dette brev tilbage, gjennemvædet af mine tårer, men der kom altfor snart forlangende om at få det tilbage. Brevet er altså nu borte, og jeg er ladt til- bage i en bevæget sindsstemning, og jeg tilstår, at det har vakt tillive alle mine stærke følelser ligeoverfor vore fiender. Hvis ikke tiden, som. opsluger alt, også gjør ende på alt had mod Dig, og dersom alt det gode, hos Dig endnu fremdeles bliver forfulgt, har jeg besluttet at offentliggjøre i alle sprog vore ulykker, forat gjøre skam på det uretfærdige århundrede, som ikke har forstået os; jeg vil ingen spare, da ingen har sparet Dig; og jeg skal opvække såmegen med- lidenhed med Din skjæbne, at ingen mere skal kunne tale om min kjære Abeilard, uden med tårer i øinene. Hvad mig angår, som intet føler uden Dine kvaler, så vil jeg ikke tale om, i hvilken tilstand jeg befinder mig på grund af min store kjærlighed til Dig. Alene, bedrøvet og uden trøst! Thi trøst for mig kan kun komme fra Dig, og jeg ved jo ingenting om Dig, ikke engang hvorledes Du lever. Negt mig idetmindste ikke denne hjælp, jeg beder Dig så inderlig,<noinclude><references/></noinclude> d9n1kgmt3tjkhofaiffnvo354wwx1qq 104 135479 317478 2026-04-17T14:44:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og lad mig få noie og sand besked om, hvorledes Du har det, hvor smerteligt det end må være. Dersom det er sandt, at det er lettere at bære lidelserne, når man deler dem, så vilde Du lide mindre, når Du vilde fortælle mig om alle Dine. Sig ikke, for at undskylde Dig, at Du vilde spare mig for tårerne; Din taushed vil koste mig ligeså mange som beretningen om Dine sorger og kvaler. Desuden, dersom Du skulde vente med at skrive til mig, til Du havde gode ting at skrive om,… 317478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og lad mig få noie og sand besked om, hvorledes Du har det, hvor smerteligt det end må være. Dersom det er sandt, at det er lettere at bære lidelserne, når man deler dem, så vilde Du lide mindre, når Du vilde fortælle mig om alle Dine. Sig ikke, for at undskylde Dig, at Du vilde spare mig for tårerne; Din taushed vil koste mig ligeså mange som beretningen om Dine sorger og kvaler. Desuden, dersom Du skulde vente med at skrive til mig, til Du havde gode ting at skrive om, er jeg bange for, at det vilde blive altfor længe, før jeg fik høre fra Dig. Lykke og dyd er sjelden forenet. Dersom Du var mindre vis, vilde Du vist være mere lykkelig. Gjør mig dog den store glæde at sende mig brev, uden at der sker et sådant mirakel, som at Du skulde blive lykkelig. At få brev fra Dig, når Du er fra- værende, er den eneste glæde, jeg kan føle; og denne glæde kjendte også Seneca så stor filosof han og når han fik brev fra Lucile. Husk, at Du selv har ladet mig læse Seneca. Mens jeg nu venter, at Du vil berede mig denne glæde, har jeg alene den trøst at beskue Dit portræt; når jeg ser Dig selv, bryder jeg mig ikke om por- trættet, men når Du er fraværende, bliver det såmeget deiligere at have det; dersom et billede kan bringe såmegen glæde, hvormeget mere fryd vilde det ikke være at få breve. Breve, som taler, som tænder og vore lidenskabers flamme! En så uskyldig fornøielse er os ikke forbudt. Lad os ikke ved vor egen skjødesløshed tabe den eneste trøst, som er os levnet. Jeg vil læse i Dine breve, at Du er min<noinclude><references/></noinclude> d5e51wgpw213getoiggqrkva5eg8rqz 104 135480 317479 2026-04-17T14:45:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: husbond; og tiltrods for vor ulykke, skal Du bestandig være for mig alt det, som Du vil være. Det er til trøst for alle sådanne indestængte væsener som mig, at brevveksel er opfundet; jeg vil bære Dine på mit bryst, jeg vil kysse dem uden op- hor; men jeg vil ikke, at de skal koste Dig smerte; skriv til mig ganske skjødesløst, uden at gjøre Dig umage; lad Dit hjerte tale til mig, ikke Din ånd. Jeg vilde ikke kunne leve, dersom Du ikke skrev til mig, at Du elskede mig.… 317479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>husbond; og tiltrods for vor ulykke, skal Du bestandig være for mig alt det, som Du vil være. Det er til trøst for alle sådanne indestængte væsener som mig, at brevveksel er opfundet; jeg vil bære Dine på mit bryst, jeg vil kysse dem uden op- hor; men jeg vil ikke, at de skal koste Dig smerte; skriv til mig ganske skjødesløst, uden at gjøre Dig umage; lad Dit hjerte tale til mig, ikke Din ånd. Jeg vilde ikke kunne leve, dersom Du ikke skrev til mig, at Du elskede mig. Kjærlighedens sprog må falde Dig så naturligt, at Du umulig vilde kunne bruge noget andet. Desuden er det bare retfærdigt, at Du ved en ny handling tillukker de sår, som Du har åbnet i min sjæl ved den beretning om vor sørgelige skjæbne, som Du har givet Din ven. Det er ikke det, at jeg bebreider Dig det uskyl- dige kunststykke, Du betjente Dig af for at trøste en bedrøvet ven, idet Du sammenlignede hans ulykke med en større; kjærligheden er opfindsom og jeg roser Dig for det; men Du skylder dog os mere end denne ven. - Vi kaldes Dine »søstre«, vi kalder os selv Dine døttre, og dersom der i naturen fandtes ømmere navne, vilde vi bruge dem, forat vise Dig, hvad vi er for Dig, og forat minde Dig om, hvad Du skylder os. Hvad os angår, så er det sikkert, at om vi var utaknemmelige nok til at glemme, hvad vi skylder Dig, så vilde denne kirke, disse altere, dette vort hus tale derom til os; det er Du, som har helliget dette sted, som før kun var kjendt ved rov og mord; det er Du, som af et tilflugtssted for røvere, har<noinclude><references/></noinclude> joj6q58b8p70r0u7znhkim69hq02sj3 104 135481 317480 2026-04-17T14:47:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: gjort et bedehus. Disse klostre her skylder den offentlige velgjørenhed intet. Folks gaver og bods- handlinger har ikke beriget os. Du alene har gjort alt; det er Dig, vi skylder alt. Omend nådekaldet skulde synes at være sikret os her i klostret ved vore løfter; omend spidserne på vore gittere forbyder al tilnærmelse udenfra, vil dog den gamle Adam, som uvilkårlig stiger op hjerte, ødelægge alt hos os, hvis ikke Du hjælper os at bevare os og holde vore lofter. Jeg ved,… 317480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gjort et bedehus. Disse klostre her skylder den offentlige velgjørenhed intet. Folks gaver og bods- handlinger har ikke beriget os. Du alene har gjort alt; det er Dig, vi skylder alt. Omend nådekaldet skulde synes at være sikret os her i klostret ved vore løfter; omend spidserne på vore gittere forbyder al tilnærmelse udenfra, vil dog den gamle Adam, som uvilkårlig stiger op hjerte, ødelægge alt hos os, hvis ikke Du hjælper os at bevare os og holde vore lofter. Jeg ved, at Du ikke er ledig, men det er ikke for os Du arbeider nu; Du kaster evangeliets perler for svin (munkene i hans kloster), mens Du glemmer de uskyldige lam, som vilde følge Dig på de høie bjerge. Men jeg bliver var, at jeg ikke vover at tale til Dig alene i mit navn; dog behøver jeg vel, forat røre Dig, at bruge andres interesser og andres tårer end. mine egne? Om Du læser Tertullianer, Augustiner, Hieronimus'er og andre, glemmer Du derfor mig? Men burde Du ikke undervise mig i dyd med St. Hieronimus, tale til mig om nåden med den hellige Augustin og præke sandheden for mig med Tertullian. Skulde Dine kundskaber være et ufrugtbart gode for mig? Jeg er jo dog Din hustru; ægteskabets sakra- ment har jo gjort vor omgang tilladelig; Du kan endog besøge mig uden fare. Selv om vore kloster- løfter ikke var en uovervindelig hindring for vore glæder, og selv om vi kunde glemme vore løfter, vilde jo den grusomhed, min onkel har begået mod Dig, ikke lade os kunne frygte nogen fare af vor gjensidige omhed. Fly mig da ikke mere; kom og<noinclude><references/> {{høyre|{{liten|3}}}}</noinclude> 3essw4e650g4q4lilcs4i0lhf58gj28 104 135482 317481 2026-04-17T14:48:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hør mine sukke, vær vidne til mine kvaler, som Du er årsag i dem. Dersom jeg er her af fornuft, over- tal mig Du til at blive her af dyd. Ak, dersom Du endnu kan huske men kan vel nogen glemme, hvor høit en har været elsket hvorledes jeg til- bragte dagene med at vente på Dig, med hvilken glæde jeg løsrev mig fra hele verden forat skrive til Dig. Hvor mindes jeg ikke nu den uro, en billet til Dig kostede mig, før jeg vidste, at Du havde fået fat i den; hvilke planer og li… 317481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hør mine sukke, vær vidne til mine kvaler, som Du er årsag i dem. Dersom jeg er her af fornuft, over- tal mig Du til at blive her af dyd. Ak, dersom Du endnu kan huske men kan vel nogen glemme, hvor høit en har været elsket hvorledes jeg til- bragte dagene med at vente på Dig, med hvilken glæde jeg løsrev mig fra hele verden forat skrive til Dig. Hvor mindes jeg ikke nu den uro, en billet til Dig kostede mig, før jeg vidste, at Du havde fået fat i den; hvilke planer og listige anslag lagde jeg ikke forat møde Dig! Disse udtalelser forbauser Dig kanske; Du frygter følgerne, men dette trøster mig; jeg rødmer ikke over det; og da min ømhed for Dig ingen grænser har, så har den fryd, jeg føler ved at tale om den, heller ingen grænse. Jeg har hadet mig selv, forat vise Dig mere kjærlighed; jeg er kommet hid forat miste mig selv, forat Du kunde leve mere rolig. Lasten indgyder ikke sådanne følelser; dersom man elsker sanseligt, elsker man ikke de døde. Min onkel har troet, at jeg lig mange andre kvinder kun kunde elske Dit kjøn. Han har taget skrækkelig feil ved at støde Dig bort; og jeg hævner mig på ham ved at overvælde Dig med min hele ømhed. Du ved godt, at selv i den tid, da vor elskov ikke var så ren som nu, har jeg aldrig elsket manden i Dig. Hvorledes har jeg ikke bevist Dig min mod- vilje mod ægteskabet. Uagtet jeg vel vidste, at hustru- navnet er ophøiet blandt menneskene og helliget af religionen, fandt jeg dog mere henrykkelse ved at kaldes Din elskede. Ægteskabets lænker bærer et<noinclude><references/></noinclude> o4dorlplf2915q1yqwxqriitjntmae1 104 135483 317482 2026-04-17T14:48:46Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: præg af tvang, der ligesom jager bort kjærlighedens frie hæder, som jeg fremfor alt vilde bevare for mig; alle disse omtålige ting har ikke undgået Dig; jeg ser endog af det brev, Du skrev til Din ven, at Du endnu med fryd erindrer det, og at Du ikke havde glemt, hvor modbydelige jeg fandt de forbindelser, som døden alene kunde bryde, og som gjorde kjærlig- heden til en tvang. Hvormange gange har jeg ikke påstået, at det var mig uendelig deiligere at leve med Abeilard som… 317482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>præg af tvang, der ligesom jager bort kjærlighedens frie hæder, som jeg fremfor alt vilde bevare for mig; alle disse omtålige ting har ikke undgået Dig; jeg ser endog af det brev, Du skrev til Din ven, at Du endnu med fryd erindrer det, og at Du ikke havde glemt, hvor modbydelige jeg fandt de forbindelser, som døden alene kunde bryde, og som gjorde kjærlig- heden til en tvang. Hvormange gange har jeg ikke påstået, at det var mig uendelig deiligere at leve med Abeilard som hans elskede end være keiserinde med Augustus, og at jeg fandt det mange gange mere henrivende at adlyde Dig, end at se verdens herre for mine fødder! Den sande elskov søger kun den elskede; den søger hverken rang eller formue; jeg er overbevist om, at hvis der er noget deiligt at håbe her på jorden, er det kun to hjerters forening, som sympati har bundet sammen, og som gjensidig gjør hverandre lykkelig ved deres kjærlighed og andre fuldkommen- heder. Der er da ikke mere noget tomt rum i deres hjerter; alt er hvile, fordi alt er tilfredshed. Vi har været blandt disses tal. Henrykte over hverandre, levede vi fuldkommen lykkelige. Din berømmelse gjorde mit valg ære. Der er ikke en provins, hvor man ikke har ønsket at have Dig, og ingen har nogensinde skiltes fra Dig uden sorg; en- hver frydede sig, når han kunde sige: jeg har seet Abeilard. De strengeste kvinder vilde ikke have været strenge mod Dig, dersom Du havde villet for- føre dem. Hvor findes et middel mod ikke at blive slagen af Dig, af Dit ansigts udtryk, af Din måde<noinclude><references/> {{høyre|{{liten|3}}}}</noinclude> ts2wjbwcilvry6gobhldj6emitab6dx 10 135484 317484 2026-04-17T15:03:42Z Johshh 5303 Ny side: <templatestyles src="Template:Issue banner/styles.css" /><div class="wst-issue-banner wst-issue-banner-align-{{{align|none}}} {{{class|}}}" {{optional style|border-top={{{border-top|{{{border|}}}}}}|border-bottom={{{border-bottom|{{{border|}}}}}}|style={{{style|}}}}}> <div> <div class="wst-issue-banner-left" {{optional style|style={{{lstyle|}}}}}> {{{left|{{{1}}}}}} </div> {{yesno|{{{lbrace-char|{{{lbra<templatestyles src="Template:Issue banner/styles.css" /><div class="wst-issue-b… 317484 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Template:Issue banner/styles.css" /><div class="wst-issue-banner wst-issue-banner-align-{{{align|none}}} {{{class|}}}" {{optional style|border-top={{{border-top|{{{border|}}}}}}|border-bottom={{{border-bottom|{{{border|}}}}}}|style={{{style|}}}}}> <div> <div class="wst-issue-banner-left" {{optional style|style={{{lstyle|}}}}}> {{{left|{{{1}}}}}} </div> {{yesno|{{{lbrace-char|{{{lbra<templatestyles src="Template:Issue banner/styles.css" /><div class="wst-issue-banner wst-issue-banner-align-{{{align|none}}} {{{class|}}}" {{optional style|border-top={{{border-top|{{{border|}}}}}}|border-bottom={{{border-bottom|{{{border|}}}}}}|style={{{style|}}}}}> <div> <div class="wst-issue-banner-left" {{optional style|style={{{lstyle|}}}}}> {{{left|{{{1}}}}}} </div> {{yesno|{{{lbrace-char|{{{lbrace|}}}}}}|yes=<div class="wst-issue-banner-brace wst-issue-banner-lbrace" {{optional style|font-size={{{lbrace-size|}}}}}> {{{lbrace-char|&rcub;}}} </div>}} {{#if:{{{center-left|{{{centre-left|}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center-left wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center-left|{{{centre-left}}}}}} </div>}} </div> {{#if:{{{center|{{{centre|{{{2|}}}}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center|{{{centre|{{{2}}}}}}}}} </div>}} <div> {{#if:{{{center-right|{{{centre-right|}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center-right wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center-right|{{{centre-right}}}}}} </div>}} {{yesno|{{{rbrace-char|{{{rbrace|}}}}}}|yes=<div class="wst-issue-banner-brace wst-issue-banner-rbrace" {{optional style|font-size={{{rbrace-size|}}}}}> {{{rbrace-char|&lcub;}}} </div>}} <div class="wst-issue-banner-right" {{optional style|style={{{rstyle|}}}}}> {{{right|{{{3}}}}}} </div> </div> </div><noinclude> {{documentation}} </noinclude> ce|}}}}}}|yes=<div class="wst-issue-banner-brace wst-issue-banner-lbrace" {{optional style|font-size={{{lbrace-size|}}}}}> {{{lbrace-char|&rcub;}}} </div>}} {{#if:{{{center-left|{{{centre-left|}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center-left wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center-left|{{{centre-left}}}}}} </div>}} </div> {{#if:{{{center|{{{centre|{{{2|}}}}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center|{{{centre|{{{2}}}}}}}}} </div>}} <div> {{#if:{{{center-right|{{{centre-right|}}}}}}|<div class="wst-issue-banner-center-right wst-issue-banner-center-group" {{optional style|style={{{cstyle|}}}}}> {{{center-right|{{{centre-right}}}}}} </div>}} {{yesno|{{{rbrace-char|{{{rbrace|}}}}}}|yes=<div class="wst-issue-banner-brace wst-issue-banner-rbrace" {{optional style|font-size={{{rbrace-size|}}}}}> {{{rbrace-char|&lcub;}}} </div>}} <div class="wst-issue-banner-right" {{optional style|style={{{rstyle|}}}}}> {{{right|{{{3}}}}}} </div> </div> </div><noinclude> {{documentation}} </noinclude> 6oy6ze71xw0s73ohu4um6w1uy3getbo 10 135485 317485 2026-04-17T15:04:32Z Johshh 5303 Ny side: .wst-issue-banner { display:flex; justify-content:space-between; flex-wrap:wrap; align-items:center; width:100%; line-height:normal; border-top:1px solid currentcolor; border-bottom:1px solid currentcolor; } /* left, center, right containers */ .wst-issue-banner > div { flex-grow:1; flex-basis:0; display:flex; align-items:center; text-align:left; } /* container for left, lbrace, center-left */ .wst-issue-banner > div:first-child { justify-content:flex-start; } /* c… 317485 sanitized-css text/css .wst-issue-banner { display:flex; justify-content:space-between; flex-wrap:wrap; align-items:center; width:100%; line-height:normal; border-top:1px solid currentcolor; border-bottom:1px solid currentcolor; } /* left, center, right containers */ .wst-issue-banner > div { flex-grow:1; flex-basis:0; display:flex; align-items:center; text-align:left; } /* container for left, lbrace, center-left */ .wst-issue-banner > div:first-child { justify-content:flex-start; } /* container for center-right, rbrace, right */ .wst-issue-banner > div:last-child { justify-content:flex-end; text-align:right; } /* center */ .wst-issue-banner .wst-issue-banner-center { display:block; flex-grow:2; text-align:center; } /* center-left */ .wst-issue-banner .wst-issue-banner-center-left { padding-left:0.5em; text-align:left; white-space:nowrap; } /* center-right */ .wst-issue-banner .wst-issue-banner-center-right { padding-right:0.5em; text-align:right; white-space:nowrap; } /* brace */ .wst-issue-banner .wst-issue-banner-brace { font-size:1.5em; font-weight:lighter; } /* alignment */ .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-left > div, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-left > div:last-child, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-left .wst-issue-banner-center, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-left .wst-issue-banner-center-left, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-left .wst-issue-banner-center-right { text-align: left; } .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-center > div, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-center > div:last-child, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-center .wst-issue-banner-center, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-center .wst-issue-banner-center-left, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-center .wst-issue-banner-center-right { text-align: center; } .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-right > div, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-right > div:last-child, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-right .wst-issue-banner-center, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-right .wst-issue-banner-center-left, .wst-issue-banner.wst-issue-banner-align-right .wst-issue-banner-center-right { text-align: right; } 4r2zli37p8mszfgtiiwdzzei0sd2cok 104 135486 317490 2026-04-17T15:32:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|OPDAL}} Men jeg kommer lige fra provsten! Sagerae har taget en belt uformodet vending. {{c|DOKTOREN}} Hvilke sager? {{c|OPDAL}} {{c|forarget}} Hvilke sager! Som om der kan vaeie mer end en sag i disse dage. Horer De da ikke til denne, til Petri menighed! {{c|DOKTOREN}} Jo, ganske vist, men — {{c|OPDAL}} Og De ved ikke, hvad det gjaeJder. Menig- heden skal faa en hoist paakraevet rty kapelan — {{c|DOKTOREN}} Det er da ikke nodvendigt, at vaekke fane- j… 317490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|OPDAL}} Men jeg kommer lige fra provsten! Sagerae har taget en belt uformodet vending. {{c|DOKTOREN}} Hvilke sager? {{c|OPDAL}} {{c|forarget}} Hvilke sager! Som om der kan vaeie mer end en sag i disse dage. Horer De da ikke til denne, til Petri menighed! {{c|DOKTOREN}} Jo, ganske vist, men — {{c|OPDAL}} Og De ved ikke, hvad det gjaeJder. Menig- heden skal faa en hoist paakraevet rty kapelan — {{c|DOKTOREN}} Det er da ikke nodvendigt, at vaekke fane- junker Nymo for det. Han er vel ikke udsetf {{c|OPDAL}} Sludder og t0v! Men der er al udsigt til at faa en, som ikke har den rbtte tro om daaben*<noinclude><references/></noinclude> k54xonjnwls5gi41ux4vrv4org21i9t 104 135487 317491 2026-04-17T15:33:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|DOKTORE}} Saa? {{c|OPDAL}} Ved De ikke det heller! Nei, som ungdom- men er ligeglad med de hoieste ting i vore dage! Saa har De da vel ialfald hort, at «Samtaleforeningen til Petri Menigheds Veb, hvor jeg er formand og Andrisen sekretaer, har foran- staltet stort massemode iaften for at protestere. {{c|DOKTOREN}} Jo, det har jeg hort, at Dere skal la trommen gaa gjennem gademe for at samle folket. {{c|OPDAL}} Saa har De ogsaa hort, at Nymo interesserer sig… 317491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|DOKTORE}} Saa? {{c|OPDAL}} Ved De ikke det heller! Nei, som ungdom- men er ligeglad med de hoieste ting i vore dage! Saa har De da vel ialfald hort, at «Samtaleforeningen til Petri Menigheds Veb, hvor jeg er formand og Andrisen sekretaer, har foran- staltet stort massemode iaften for at protestere. {{c|DOKTOREN}} Jo, det har jeg hort, at Dere skal la trommen gaa gjennem gademe for at samle folket. {{c|OPDAL}} Saa har De ogsaa hort, at Nymo interesserer sig for sagen. Det er ham, som satte os paa tanken — den med trommerne ogsaa. Han har laant os den store sal i Adas gaard her over gaden til modet. Jeg maa tale med ham I {{c|ADA}} Salen er istand den. Jeg har selv vaeret over og tilseet. {{c|OPDAL}} {{c|glemmer sig}} Men den skulde ikke vaere istand!<noinclude><references/></noinclude> lul367jpqzmjd8dvtcut3njbq3swgc8 104 135488 317492 2026-04-17T16:20:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|DOKTOREN afbryder }} Ja, det er umuligt nu. {{c| OPDAL til Ada }} Saa tal da til mennesket dul Her gjaelder det alvorlige ting. {{c|DOKTOREN}} De faar heller komme igjen, naar han er vaagnet. Men husk, han skal ikke ha sindsbe- vaegelser. {{c|OPDAL}} Komme igjen! Ja, ja, saa faar jeg lobe hen til provsten igjen. Jeg ved jo ikke engang, om jeg kan la trommerne gaa, for jeg har talt med Nymo. Jeg kommer igjen om en halv time. Jeg kommer igjen! {{c|Ada fø… 317492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|DOKTOREN afbryder }} Ja, det er umuligt nu. {{c| OPDAL til Ada }} Saa tal da til mennesket dul Her gjaelder det alvorlige ting. {{c|DOKTOREN}} De faar heller komme igjen, naar han er vaagnet. Men husk, han skal ikke ha sindsbe- vaegelser. {{c|OPDAL}} Komme igjen! Ja, ja, saa faar jeg lobe hen til provsten igjen. Jeg ved jo ikke engang, om jeg kan la trommerne gaa, for jeg har talt med Nymo. Jeg kommer igjen om en halv time. Jeg kommer igjen! {{c|Ada følger ham ud i entreen}} {{c| Anden scene. Ada* Doktoren* DOKTOREN }} Er det din pleiefar, som har sat alt dette i scene ogsaa.<noinclude><references/></noinclude> 09iyl1tv74f2ne2ctci8d4yc6bgbwps 104 135489 317496 2026-04-17T17:56:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|LARS}} Det er Raad til aa bi troytt. Du maa eta. {{c|OLA}} Eg er ikkje svoltin; men ein Kaffikopp gjer godt. (Drikker.) {{c|LARS}} Nei, nei san; hadde det gjengi rett til, so maatte me ha set Kyri idag, slik som me hev rundfari Lidine her. {{c|OLA}} Det ser stygt ud til, dei er lenger avkomne, med di me ikkje hev høyrt i Bjølla eingong. er or. {{c| LARS (smiler) }} Hm. Det er lite med Bjolla, naar Kolven {{c| OLA (smiler tvungent) }} Du held paa med ditt, du Lars.… 317496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|LARS}} Det er Raad til aa bi troytt. Du maa eta. {{c|OLA}} Eg er ikkje svoltin; men ein Kaffikopp gjer godt. (Drikker.) {{c|LARS}} Nei, nei san; hadde det gjengi rett til, so maatte me ha set Kyri idag, slik som me hev rundfari Lidine her. {{c|OLA}} Det ser stygt ud til, dei er lenger avkomne, med di me ikkje hev høyrt i Bjølla eingong. er or. {{c| LARS (smiler) }} Hm. Det er lite med Bjolla, naar Kolven {{c| OLA (smiler tvungent) }} Du held paa med ditt, du Lars. {{c|LARS}}</poem> Ja nei Beiskedo um du fær meg til aa tru, at ein Buskap vert burte liggjande for det gode: ja-gott segjer eg ikkje beint fram, at her er Fante- stykki hennar Berit Moan med i Spele.<noinclude><references/></noinclude> dlsg0ow8ds8oj76rr9lv3a76th35a8h 317497 317496 2026-04-17T17:56:52Z Johshh 5303 317497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|LARS}} Det er Raad til aa bi troytt. Du maa eta. {{c|OLA}} Eg er ikkje svoltin; men ein Kaffikopp gjer godt. (Drikker.) {{c|LARS}} Nei, nei san; hadde det gjengi rett til, so maatte me ha set Kyri idag, slik som me hev rundfari Lidine her. {{c|OLA}} Det ser stygt ud til, dei er lenger avkomne, med di me ikkje hev høyrt i Bjølla eingong. er or. {{c| LARS (smiler) }} Hm. Det er lite med Bjolla, naar Kolven {{c| OLA (smiler tvungent) }} Du held paa med ditt, du Lars. {{c|LARS}} Ja nei Beiskedo um du fær meg til aa tru, at ein Buskap vert burte liggjande for det gode: ja-gott segjer eg ikkje beint fram, at her er Fante- stykki hennar Berit Moan med i Spele.<noinclude><references/></noinclude> hm3nq80siba72wiln4te0zyoc6r6290 104 135490 317498 2026-04-17T18:02:43Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{xxxx-større|SOLVENDING}} {{større|AV}} {{xx-større|VETLE VISLIE}} {{Illustrasjon}} {{x-større|ALB, CAMMERMEYERS FORLAG (LARS SWANSTRØM)}}<noinclude><references/></noinclude> 7k8eylt253srwh06l5prtqlja9pngnn 317499 317498 2026-04-17T18:02:54Z Johshh 5303 317499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xxxx-større|SOLVENDING}} {{større|AV}} {{xx-større|VETLE VISLIE}} {{Illustrasjon}} {{x-større|ALB, CAMMERMEYERS FORLAG (LARS SWANSTRØM)}} }}<noinclude><references/></noinclude> 5rw3n4fyirrzstm167p7g0bnuc0sbxp 104 135491 317500 2026-04-17T18:03:16Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135492 317501 2026-04-17T18:04:01Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| I. {{xx-større|EIN UVERSFUGL}} }}<noinclude><references/></noinclude> cmcjnczvlryyre0vv7byimb1jcc2zph 104 135493 317502 2026-04-17T18:04:10Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135494 317503 2026-04-17T18:04:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Myrke Skuggar drog seg saman under Fjellet paa den andre Sida av Dalen; nakne Berg blaana langt, langt burt etter Vidderne, og yver dei kvilde ei Reit av Lufti staalblaa og tung, i det at Soli seig ned mot Tindarne i Vest. Men lengst ute i Sud, der Dalen skar seg djupt inn i Berglaget, bygde seg tjukke Skybankar upp, Lag paa Lag, dei øvste kanta med ljose Taggar og Tindar, som Kniplingar paa myrkt Tjeld. Aldri var det so vænt paa Kamben som næst fyre Solarglad, naar Straalarn… 317503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|I.}}</noinclude>Myrke Skuggar drog seg saman under Fjellet paa den andre Sida av Dalen; nakne Berg blaana langt, langt burt etter Vidderne, og yver dei kvilde ei Reit av Lufti staalblaa og tung, i det at Soli seig ned mot Tindarne i Vest. Men lengst ute i Sud, der Dalen skar seg djupt inn i Berglaget, bygde seg tjukke Skybankar upp, Lag paa Lag, dei øvste kanta med ljose Taggar og Tindar, som Kniplingar paa myrkt Tjeld. Aldri var det so vænt paa Kamben som næst fyre Solarglad, naar Straalarne brann i Vindaugo, og Vinden susa lint i Lauvskogen. Unge Aks bøygde seg i mjuke glitrande Bylgjor for Solgangsvinden, som sveivde seg inn yver Jordet nedanfraa Dalen; der stod raude og gule Blomar i Bakkarne og nikka og lo, og yver dei breie Vollar kjendest Ange av turkande Høy. Der var so unalegt, at ein kunde faa Hug til aa bu og byggja der all sin Dag.<noinclude><references/></noinclude> 9edmfdllg528hg4vx8e78fj7qxpyjl8 104 135495 317504 2026-04-17T18:05:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Men ovanfyr Husi var der ein hengjande bratt Bakke upp mot ein høg Fjellkamb, og bak honom var der eit djupt og myrkt Heie-Vatn, som hadde Utlaup gjenom ei trong Bergglova. Aai fossa framum Kamben gjenom ei djup Glenna, som sagdest vera gravi i ein stor Flaum for ikring hundrad Aar sidan. Alt fraa gamal Tid hadde det gjenge eit underlegt Ord i Bygdi, hermt etter ein gamal Raring, som var komen vaddrande yver Fjellet og ikkje kunde faa Hus der um Natti, at heile Garden eingong… 317504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Men ovanfyr Husi var der ein hengjande bratt Bakke upp mot ein høg Fjellkamb, og bak honom var der eit djupt og myrkt Heie-Vatn, som hadde Utlaup gjenom ei trong Bergglova. Aai fossa framum Kamben gjenom ei djup Glenna, som sagdest vera gravi i ein stor Flaum for ikring hundrad Aar sidan. Alt fraa gamal Tid hadde det gjenge eit underlegt Ord i Bygdi, hermt etter ein gamal Raring, som var komen vaddrande yver Fjellet og ikkje kunde faa Hus der um Natti, at heile Garden eingong skulde reisa av. Naar det var Dag elder Upphaldsver, lo berre Folk aat denne gamle Spaadomen; men i myrke Hustnæter, naar Regnet sila paa Toka, og Vinden tuta og riste i kvart eit Veggjemot, kunde det henda, at ein kom i Hug det som spaatt var, og ikkje meir kunde faa grava det or Tankarne. Heile Natti kunde ein daa verta liggjande og velta med Otte og Angest, til Uveret stiltest av, elder Dagen rann. Det hadde jamvel hendt, at Folk i sovorne Næter hadde rømt burt i ei Høyløa, som stod i Trygd attanfyr ei Bergnibba eit Stykke ifraa sjølve Garden. Segni visste aa fortelja, at same Ætti hadde aatt Garden heilt fraa den Tid den store Drepsotti gjekk yver Landet, Mann etter Mann og Feggje etter Feggje. Og so fast var dei grodde til den heimlege Jord, at dei<noinclude><references/> Feggje: Son etter Far.</noinclude> 5ozdvzovg4bbwhsd0fsngcyzoi9vdnq 104 135496 317505 2026-04-17T18:05:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikkje kunde una nokon annan Stad. Ein av dei hadde ein Gong vorte Uvener med Sønerne sine, hadde so lete den eldste Sonen Garden og hadde sjølv flutt til Øy nede i Dalen. Men daa det leid av ei Stund, vart han som reint fraa seg av berre Heimhug. Ikkje fekk han sova um Næterne, og elles gjekk han og vavra og rødde med seg sjølv som ein annan Tulling. So laut Sonen taka honom heim att; han livde mange Aar etter og vart snart som eit anna Menneskje. Det vart sagt etter eit gama… 317505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikkje kunde una nokon annan Stad. Ein av dei hadde ein Gong vorte Uvener med Sønerne sine, hadde so lete den eldste Sonen Garden og hadde sjølv flutt til Øy nede i Dalen. Men daa det leid av ei Stund, vart han som reint fraa seg av berre Heimhug. Ikkje fekk han sova um Næterne, og elles gjekk han og vavra og rødde med seg sjølv som ein annan Tulling. So laut Sonen taka honom heim att; han livde mange Aar etter og vart snart som eit anna Menneskje. Det vart sagt etter eit gamalt Ord, at det var sjeldan nokon døydde i den Ætti. Gamle Asbjørn, Far aat Knut som no aatte Garden, hadde havt ei sers Lukka i Skoghandel i dei Tider daa Pengarna gjekk so ned, og Knut hadde og i sin Ung- dom drive med sovore, helst Gardhandel. Og um no sume hadde eit og anna aa lasta honom for, torde ingen seia høgt, at han hadde fare fram paa ulovleg Vis. So rik var han, at dei aalment kalla honom Biksen paa Kamben, elder, med ein Snev av Spott: Kambe-Kongen. Nede i Dalen ved øvre Enden av det 5 Mil lange Vatn hadde der litt um Senn samla seg ei Mengd med Hus, som dei meir for Moro Skuld kalla «Byen». Der budde dei «fine» Folk i Soknet, Skrivaren, Lensmannen, Doktaren og Hotelleigaren, og difor hadde ikkje faa Bønder busett seg der. Sume for aa driva Handel, andre av di dei hadde mist si Jord, og no tenkte seg til aa liva av eit Handverk.<noinclude><references/></noinclude> 5nddzmpn6y0y3qf361ph8q0nxrhk1yc 104 135497 317506 2026-04-17T18:06:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Knut Kamben hadde vore ute i Tide og kaupt Garden som Grunnen til-høyrde. No selde han Hus- tufter for mange Pengar kvart einaste Aar; men sjølv vilde han ikkje flytja ned i Byen. Han lika ikkje desse fornæme Folk, som livde flust der nede, endaa dei berre hadde fraa Hand til Munn, som gjorde seg Klæde med Byskurd av fint Kaupety og la av sitt gamle Maal. Reint arg var han paa Kvendi, som berre sat paa Stas, øydelagde seg med Kaffi og annan Filledom og sidan gjekk ikring og v… 317506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Knut Kamben hadde vore ute i Tide og kaupt Garden som Grunnen til-høyrde. No selde han Hus- tufter for mange Pengar kvart einaste Aar; men sjølv vilde han ikkje flytja ned i Byen. Han lika ikkje desse fornæme Folk, som livde flust der nede, endaa dei berre hadde fraa Hand til Munn, som gjorde seg Klæde med Byskurd av fint Kaupety og la av sitt gamle Maal. Reint arg var han paa Kvendi, som berre sat paa Stas, øydelagde seg med Kaffi og annan Filledom og sidan gjekk ikring og vølte paa den Fille-Helsa og krauna yver alle nymotens Sjukdomar. Han hadde i sine yngre Dagar vore hard mot sine Skuldmenn, vart det fortalt, og enno var det mang ein Stakar som stod bibrande paa Kyrkjebakken, naar han Messehelgerne skulde tala væl med Kambe-Kongen. Han dreiv Gardarne til Auksjon, og var Aalmugen samlagd um ikkje aa bjoda, slo han dei til seg sjølv, og sette so ofte den fyrre Eigaren til Bruksmann, um han vilde. No vilde Folk vita at han hadde vorte meir manna- mild, romhendt og rimeleg mot Arbeidsfolket sitt. Sume meinte og dei visste Grunnen til denne Hugvendingi : at eldste Sonen, han Store Asbjørn, drukna i Vaar- flaumen, medan han flota Timber; men andre vilde vita, at han var annarleis alt fyre denne Ulukka, og der vart klunka baade paa det eine og det andre; men ingen<noinclude><references/></noinclude> nen7mvxkwg1xkgpwgejg9084wr14iho 104 135498 317507 2026-04-17T18:06:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: kunde seia noko for visst, og etter Drøsor og Draum skal ingen gjeva Gaum. Men Knut Kamben sjølv var av dei som ikkje ber Hjarta paa Tunga. Der var noko hardt og villt i det storlagde Andlitet, og han kunde sjaa heilt glømeleg ut, naar han drog dei myrke Augnebrunerne saman og stirde paa ein med dei harde graa Augo. Den Dagen denne Soga byrjar, stod han ute paa Jordet og stirde ut yver mot Skybotnen, som laag og truga ute i Dalglipen langt mot Sud. Son hans, han Asbjørn, ein… 317507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>kunde seia noko for visst, og etter Drøsor og Draum skal ingen gjeva Gaum. Men Knut Kamben sjølv var av dei som ikkje ber Hjarta paa Tunga. Der var noko hardt og villt i det storlagde Andlitet, og han kunde sjaa heilt glømeleg ut, naar han drog dei myrke Augnebrunerne saman og stirde paa ein med dei harde graa Augo. Den Dagen denne Soga byrjar, stod han ute paa Jordet og stirde ut yver mot Skybotnen, som laag og truga ute i Dalglipen langt mot Sud. Son hans, han Asbjørn, ein ljosleitt grannvaksen Ungdom, og ein lang ulenkeleg Skapnad som heitte Hans Husmann, velte nettupp ei stor Høymuga upp i Sleden, medan Andres, Halte Andres elder Andres med Krylen, trødde Lasset. Tenestgjenta Sigrid, ei førlagd blømande Ungmøy, stod og glodde, stundom paa Knut og stundom paa Drengen. Ho syntes, at Andres var so løgleg, han hadde so stutte Føter og so lange Armar, at han mest likso gjerne kunde trøda med dei. Andlitet hans var hardturka og bleikt, som det oftast er paa slike Stakarar. Knut snudde seg mot Husmannen og spurde kva han meinte um Veret. Hans skyna, at Husbond var i Godlag, og gav seg til aa stira ut yver mot dei tjukke Skybankarne og lyda etter Susen fraa Skogen. - Ja, eg veit Dø og Mein ikkje, sa han, men eg<noinclude><references/></noinclude> 46506y1x14lzen5bprl6rghe5vx1bpv 104 135499 317508 2026-04-17T18:07:45Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: spurde henne, men tala elles lite; ho gjekk i Draum enno um ei onnor Verd en den ho saag ikring seg. Naar ho sat uppe i Loftet um Kveldarne med Talg- ljoset i Handi og las, so kunde det taka henne so varmt um Hjarterøterne. Alltid, naar det kom til den store Vending i ei Soga, naar Helten fekk Uppreisning for alt han hadde lede, naar Guds store Rettferd synte seg i Livet, elder naar tvo som hadde vorte skilde av Lagnaden møttest att i stor Elskhug, kjende ho kor Hjarta vidka s… 317508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>spurde henne, men tala elles lite; ho gjekk i Draum enno um ei onnor Verd en den ho saag ikring seg. Naar ho sat uppe i Loftet um Kveldarne med Talg- ljoset i Handi og las, so kunde det taka henne so varmt um Hjarterøterne. Alltid, naar det kom til den store Vending i ei Soga, naar Helten fekk Uppreisning for alt han hadde lede, naar Guds store Rettferd synte seg i Livet, elder naar tvo som hadde vorte skilde av Lagnaden møttest att i stor Elskhug, kjende ho kor Hjarta vidka seg ut, og Augo stod fulle av Taaror. Men Bøkerne hadde kje skore av Bandet millom henne og den heimlege Natur. Ho kjende det stort, naar Stormen kom susande ned ifraa dei snaue Fjell- vidder med Snjo i Fang, nedyver dei bratte Lierne, so Dalen stod i Gov. Og dei myrke Haustnæter, naar den store Susen kom or den svarte Skogen, tykte ho det var som bundne Sjæler sukka og gret. Men ikring seg syntes ho mang ein Gong det var smaatt, og ingen, ingen hadde ho til dessar kjent, som kunde byggja Bru fraa Draum til Dag. {{***|3}} Ho vart no rivi ut av Draumarne sine, i det at Faren snudde seg mot henne. - Eg tenkjer de kan sæta heile Ækra der nede.<noinclude><references/></noinclude> adqwe93oa44u350yuijwnqcahr9lcsq 104 135500 317509 2026-04-17T18:09:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Han vart standande lenge ved Glaset og glodde ut paa Tunet. Husmannen gjekk heim til Plassen sin, og Halte-Andres og Aashild stod ute paa Tunet eit Bil og rødde, dei tri Heimkyrne kom or Skogen, rautande og med syngjande Bjøllor. Sigrid sette seg til aa mjølka, og Aashild sveiv ikring paa Tunet imedan. So gjekk ho burt imot Loftet. Paa Burshella raaka ho Pus, som sat der og bia paa Kveldsmaten sin og vel- værd strauk seg etter henne. . ho kjælte honom; men ikkje ein einaste Go… 317509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Han vart standande lenge ved Glaset og glodde ut paa Tunet. Husmannen gjekk heim til Plassen sin, og Halte-Andres og Aashild stod ute paa Tunet eit Bil og rødde, dei tri Heimkyrne kom or Skogen, rautande og med syngjande Bjøllor. Sigrid sette seg til aa mjølka, og Aashild sveiv ikring paa Tunet imedan. So gjekk ho burt imot Loftet. Paa Burshella raaka ho Pus, som sat der og bia paa Kveldsmaten sin og vel- værd strauk seg etter henne. . ho kjælte honom; men ikkje ein einaste Gong saag ho upp til Vindauga, der Framandkaren stod. So vart Kyrne drivne av burt aat Sumarfjoset att, og Folket paa Kamben gjekk til Ro. Snart høyrdest berre den døyvde Susen av Aai; Myrkret seig svart. og tungt ned yver alle Dalar, so berre Aasarne kunde skilast; men endaa kunde ein sjaa den framande staa der og stira tungt og myrkt yver mot Skogen millom Kamben og Vegard.<noinclude><references/></noinclude> 4fjdbnq4j9omsjjjr8e9c5j91x08cr8 104 135501 317510 2026-04-17T18:09:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Knut og Kari laag inni Stova jamvel paa var- maste Sumaren, av di dei ikkje torde øyda Huset ; der fór so mykje Fant og rak, at det var mest det tryggaste aa hava einkvar sovande i kvart Hus. Difor sov Aas- hild i Loftet, Asbjørn i Bursvali, Sigrid i Løa og Halte- Andres og Hjuringguten paa Stalltrevet. Endaa baade Knut og Kari var trøytte etter Høy- versdagen, laag dei lenge og fekk ikkje sova. Dei lydde etter den framande, som i tunge Stig gjekk fram og attende paa Golvet… 317510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|II.}}</noinclude>Knut og Kari laag inni Stova jamvel paa var- maste Sumaren, av di dei ikkje torde øyda Huset ; der fór so mykje Fant og rak, at det var mest det tryggaste aa hava einkvar sovande i kvart Hus. Difor sov Aas- hild i Loftet, Asbjørn i Bursvali, Sigrid i Løa og Halte- Andres og Hjuringguten paa Stalltrevet. Endaa baade Knut og Kari var trøytte etter Høy- versdagen, laag dei lenge og fekk ikkje sova. Dei lydde etter den framande, som i tunge Stig gjekk fram og attende paa Golvet yver dei. Til Slut sagtna han Gangen, og dei høyrde han gjekk til Ro; men eit Bil etter var han atter uppe. So høyrde dei Hestarne nede i Stallen spenna i Veggjerne, i di dei varna seg for Flugorne; dei bar so baae i aa sova; men Kari vakna att, daa ho høyrde ein Rev gøydde burt i Lidi. Ho totte det var uhuglegt, og tenkte paa, at etter gamal Tru var einkvar feig,<noinclude><references/></noinclude> imcj0six3zd30n61ks6u6ske2lf29qh 104 135502 317511 2026-04-17T18:10:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: naar dei høyrde Reven gøy paa ein Gard . . . det maatte vel vera Halte-Andres, stakars Kroken, det vilde vera best for honom. den framande var gjengen til Ro no, ho kunde trygt sova. Knut vakna i det han høyrde Hanen gala; daa visste han Klokka maatte vera yver fire. Han høyrde, at ein Stol vart velt ovanpaa, og mintest med det same, at han hyste ein underleg Framandkar, som vilde kaupa seg Gard. Vegard hadde han ikkje mykje imot aa selja. . . det kunde henda han fekk meir fo… 317511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>naar dei høyrde Reven gøy paa ein Gard . . . det maatte vel vera Halte-Andres, stakars Kroken, det vilde vera best for honom. den framande var gjengen til Ro no, ho kunde trygt sova. Knut vakna i det han høyrde Hanen gala; daa visste han Klokka maatte vera yver fire. Han høyrde, at ein Stol vart velt ovanpaa, og mintest med det same, at han hyste ein underleg Framandkar, som vilde kaupa seg Gard. Vegard hadde han ikkje mykje imot aa selja. . . det kunde henda han fekk meir for honom av denne Bykaren en av andre. . . det var rart med slike, naar dei fyrst vilde hava ein Ting; men han var so lite huga paa aa faa ein Byfant til Granne . . kven i all Verdi kunde vita kva Slag Kar det var? Han saag elles stø og aalvorleg ut fut, der var ingen Ting aa ottast var no framand. . . og Augo . . ikkje nokon Gjente- soleis; men framand dei stakk, gjorde dei. Han bar i aa sova, og daa han vakna att, saag han det leid langt. . . Klokka var yver fem. Han skunda seg upp og burt aat Glaset. Soli skein langt ned yver Nutarne, nedanifraa Dalen kom Vatsskoddi sigande som kvit Røyk. Han gjekk burt aat Sengi att og vekte Kona. Det er ein Spegil som me hev forsove oss, Klokka er yver fem. Ho nøytte sig upp, med Svevnen i Augo, og gjekk<noinclude><references/></noinclude> q0gpcumqjotx5tle55upobaudvoiwfb 104 135503 317512 2026-04-17T18:10:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Eg fekk ikkje sova, daa Hanen song upp, sa han. Og so vilde jeg sjaa, medan Soli rann. Ho tykte ho skulde sagt noko meir . . . leita etter noko framifraa klokt og fint, men fann ingen Ting. . . snudde seg so braatt um og gjekk inn i Stova og sette Brettet paa Bordet. Kvifor sa han ikkje meir, han som hadde fare ikring i Verdi den vide, han som aldri turvte leita etter Ord? Gjorde han Narr av henne? Elder... ingen Ting, men der var noko likevel ja, ho visste ... ho var angest f… 317512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Eg fekk ikkje sova, daa Hanen song upp, sa han. Og so vilde jeg sjaa, medan Soli rann. Ho tykte ho skulde sagt noko meir . . . leita etter noko framifraa klokt og fint, men fann ingen Ting. . . snudde seg so braatt um og gjekk inn i Stova og sette Brettet paa Bordet. Kvifor sa han ikkje meir, han som hadde fare ikring i Verdi den vide, han som aldri turvte leita etter Ord? Gjorde han Narr av henne? Elder... ingen Ting, men der var noko likevel ja, ho visste ... ho var angest for denne Glomsen, som stod og stirde paa henne, som vilde han glo henne tvers igjenom, og difor torde ho ikkje gaa gjenom den myrke Sval- gangen og upp Troppi, daa han kanskje kunde koma etter, men gav seg til i Stova til Mori kom. Kvi stend du der og ikkje byd Framandkaren inn? Ho tok Brettet og fylgde Mori upp Troppi. Litt etter kom den framande inn paa Stova og gav seg til aa røa med Kari, medan ho sette paa Bordet. Han laga seg som han ikkje saag Aashild, plent som ho ikkje var til Stadar. Ho gjekk difor snart ned, tok Riva si og fór ned paa Slaatteteigen til dei andre. Eit Bil etter kom Kari og ned paa Teigen og sa, at Bykaren endeleg vilde hava Knut med seg burt til Vegard, som han hadde tenkt seg til aa kaupa. Knut meinte han hadde anna aa gjera en aa fljuga burt Tidi so reint til Faanytte - nokon Gardhandel vart det<noinclude><references/></noinclude> b1irturktjdcyetklqc7r07rny7aczg 104 135504 317513 2026-04-17T18:11:21Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sjølvsagt ikkje av. Daa kunde helder Halte-Andres fylgja med, det høvde utifraa for ein slik lat Byfant. Men Kari meinte, at Mannen ikkje kunde gjeva seg til paa Vegard, som der saag ut, og fram og attende rakk dei ikkje med godo paa ein Dag, naar Halte-Andres skulde styra Ferdi. Dei stod og devlast lenge um dette, daa den fra- mande sjølv kom ned og bad Knut fylgja med. Vart det kje Handel av, skulde han sjølv vera med og høya um Ettermiddagen, lo han, og daa Knut ikkje kund… 317513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sjølvsagt ikkje av. Daa kunde helder Halte-Andres fylgja med, det høvde utifraa for ein slik lat Byfant. Men Kari meinte, at Mannen ikkje kunde gjeva seg til paa Vegard, som der saag ut, og fram og attende rakk dei ikkje med godo paa ein Dag, naar Halte-Andres skulde styra Ferdi. Dei stod og devlast lenge um dette, daa den fra- mande sjølv kom ned og bad Knut fylgja med. Vart det kje Handel av, skulde han sjølv vera med og høya um Ettermiddagen, lo han, og daa Knut ikkje kunde verta kvitt honom paa annan Maate, laut han fylgja. Fyrst hadde dei ei bratt Li aa gaa. So nokre Myrar og Aasar, til dei kom uppaa Høgdi. Karen gjekk friskt paa, vyrde ikkje det Slag, um det var bratt. Uppaa Høgdi bles ein kald Vind nordanifraa Heierne. Buskarne bøygdest, og Doggi draup av Lyng og Lauv. Heile Dalen nedunder dei laag no som i eit Hav av Sol og Solglitter paa Vatn og Svaberg, og ljose Straalar skalv yver all Skogen. Den framande stansa, so sa Knut: No er her ikkje langt att til Falkedjuvet; eg tenkjer me kan kvila der. Eg hev høyrt Tale um det, sa den framande, ja, lese um det og. Til vinstre for dei laag snart eit glømelegt Avhol. Paa baae Sidor gjekk Berget bratt ned, og djupt under<noinclude><references/></noinclude> lw32o891f9jhgnp4o8gi47qj8pclkk9 104 135505 317514 2026-04-17T18:12:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: seg kunde dei sjaa ei stor Aa storma kvit nedigjenom med Foss etter Foss. Den framande gjekk ut paa Floget, sette seg heilt ut paa den kvasse Bergsnyta og glaapte nedi. Eit slett Berg ende ned, yver tusund Fot høgt; ei fæl Ur ned- under med Steinar store som Hus. Dette var det største Syn eg hev set, sa den framande. Han tok ei Flaska or Frakkelumma, eit lite Sylvstaup fylgde med. Han skjenkte i og spurde Knut, um han var huga paa ein Dram. Knut riste paa Hovudet og vart sit… 317514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seg kunde dei sjaa ei stor Aa storma kvit nedigjenom med Foss etter Foss. Den framande gjekk ut paa Floget, sette seg heilt ut paa den kvasse Bergsnyta og glaapte nedi. Eit slett Berg ende ned, yver tusund Fot høgt; ei fæl Ur ned- under med Steinar store som Hus. Dette var det største Syn eg hev set, sa den framande. Han tok ei Flaska or Frakkelumma, eit lite Sylvstaup fylgde med. Han skjenkte i og spurde Knut, um han var huga paa ein Dram. Knut riste paa Hovudet og vart sitjande eit godt Stykke fraa den fælslege Glupen. Den framande gjekk daa burt aat honom og skjenkte i. Han feta seg unda, tøygde seg og tok imot. Drikk, sa Karen. Det er deg væl unt. Takk for Skjenken! sa Knut stutt og flidde den framande Staupet. Han gjekk heilt ut paa Glupen att, skjenkte i og sa: Skaal for dei daude! drakk det ut og hivde Staupet utfyre. Knut sprang til, han kunde ikkje halda seg, han maatte sjaa etter, kvar det datt ned. Anten maatte Mannen vera so rik, at han ikkje visste kor han skulde gjera av Medelen sin, elder han maatte vera reint galen. Han sette Proppen i Flaska att og stappa henne i Lumma. Sett deg her, so tek me oss ein Røyk, sa han. Ja, Knut sette seg eit lite Stykke ifraa, tok upp Pipa<noinclude><references/></noinclude> 4it3cma8bz07tn0sfkqkjsyfwo9iy1r 104 135506 317515 2026-04-17T18:15:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: si og fann fram Skraatobakken, som han karva i, medan den framande kveikte seg ein Sigar. Dei sat ei Stund og tagde. So sa den framande: Det var ein Mann som drap seg her for mange Aar sidan, veit eg? Det var ein Mann eg hadde Fylgje med nede paa Vegen som fortalde meg mykje um det. Kven var det? Eg veit det kje, ein underleg gamal Mann, gruv og med graatt Skjegg. . . Det kvakk heiltupp i Knut, med det same den framande nemnde Mannen som hadde kasta seg utfyre, han saag pa… 317515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>si og fann fram Skraatobakken, som han karva i, medan den framande kveikte seg ein Sigar. Dei sat ei Stund og tagde. So sa den framande: Det var ein Mann som drap seg her for mange Aar sidan, veit eg? Det var ein Mann eg hadde Fylgje med nede paa Vegen som fortalde meg mykje um det. Kven var det? Eg veit det kje, ein underleg gamal Mann, gruv og med graatt Skjegg. . . Det kvakk heiltupp i Knut, med det same den framande nemnde Mannen som hadde kasta seg utfyre, han saag paa Karen og totte heiltupp det lynte or dei svarte Augo. Ja, her er paa Lag 15 Aar sidan no . . Kva var det han heitte? Eivind Vegard, heitte han, med han var her i Bygdi. Kva han kalla seg sidan, det veit eg ikkje. Nei, det er vel so. Veit du kvifor han gjorde det? Den gamle Mannen eg tala med, kunde ikkje gjera regtig Greia for det, tykte eg. Ja, det var gjenge ut med honom. Han maatte selja Garden sin, og Skuldmennerne tok det han aatte. So flutte han ned i «Byen», og der byrja han ein liten Handel . . . sidan reiste han til Storstaden, der det nok gjekk reint gale for honom, etter som dei fortel. Nokre Aar etter kom han heim att . . . han laag endaa paa<noinclude><references/></noinclude> bce4hjvs2btr8683ljfopyx1v8rwa8u 104 135507 317518 2026-04-17T18:20:57Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Kamben. Den andre Dagen fann dei honom liggjande der nede i Uri. Den framande hadde reist seg, vart standande beint framfyre Knut og glodde honom ende inn i Augo. Saag du honom? Ja, eg var ein av dei fyrste som fekk sjaa honom. Det var eit gruvelegt Syn. Hovudet var kløyvt, Andlitet sundflengt . . . Klædi var rivne av honom, eg gløymer det aldri. . Visste du, elder ottast du, at han vilde koma til aa gjera det? Eg trudde det ikkje. Men han hadde altso sagt det? Til deg?… 317518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kamben. Den andre Dagen fann dei honom liggjande der nede i Uri. Den framande hadde reist seg, vart standande beint framfyre Knut og glodde honom ende inn i Augo. Saag du honom? Ja, eg var ein av dei fyrste som fekk sjaa honom. Det var eit gruvelegt Syn. Hovudet var kløyvt, Andlitet sundflengt . . . Klædi var rivne av honom, eg gløymer det aldri. . Visste du, elder ottast du, at han vilde koma til aa gjera det? Eg trudde det ikkje. Men han hadde altso sagt det? Til deg? Ja Og du kunde kanskje hava hjelpt honom or Knipa? Eg var kje skuldig honom noko. Helder han meg. Me hadde nokre Gruvor saman ei Tid, og der hadde eg havt alle Utlegg. Aa, soleis nol Den framande sette seg att, og det var stilt ei Stund. So sa han halvhøgt, mest som for seg sjølv: Her gjekk han daa, den stakars gamle Mannen, den myrke Haustnatti aaleine. Gud saag honom, men hjelpte ikkje. Ikkje vondt hadde han gjort, vondt lide all sin Dag kanskje. Slæpt og slite for sine, aldri for seg sjølv ... og so ein Dag driven<noinclude><references/></noinclude> dectl2gez466mjeefox3gsb25jkiwfx 104 135508 317519 2026-04-17T18:23:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: inn i det djupaste Myrker. Og som det gjekk honom, gjeng det tusund paa Jordi. Og likevel er der ein Gud, ein rettferdig og miskunnsam Gud. Kanskje han jamvel til det siste trudde paa Gud, vona Hjelp av Gud . . . denne Mannen, var det kje Eivind Vegard han heitte? Jau. Han rødde aldri med meg um sovorne Ting, men han trudde sagte paa Gud. Men han stemnde deg inn for Domen, var det kje so, Knut? Den framande hadde atter reist seg og saag Knut inn i Augo. Knut og reiste seg,… 317519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>inn i det djupaste Myrker. Og som det gjekk honom, gjeng det tusund paa Jordi. Og likevel er der ein Gud, ein rettferdig og miskunnsam Gud. Kanskje han jamvel til det siste trudde paa Gud, vona Hjelp av Gud . . . denne Mannen, var det kje Eivind Vegard han heitte? Jau. Han rødde aldri med meg um sovorne Ting, men han trudde sagte paa Gud. Men han stemnde deg inn for Domen, var det kje so, Knut? Den framande hadde atter reist seg og saag Knut inn i Augo. Knut og reiste seg, bleik og skræmd, med dirrande Mæle: Korleis kan du vita det? Eg veit det sjølvsagt ikkje . . . det var berre soleis eit Hugsviv. Du maa kje taka det ille upp. Knut kjende seg lettare eit Bil. Han tenkte fyrst paa aa taka Spranget fraa denne galne Karen; men no skyna han, at det vel snautt var so ille meint . . . han hadde vel høyrt eitkvart av den gamle Mannen, kven det no var. So spurde den framande: Seg meg, kjem han til deg um Næterne, denne daude Mannen, syner det sundslegne Andlitet med det blodga Haaret, og talar han til deg og seier: No ligg eg i Eld og Svaavel, og det er di Skuld. Elder kjem<noinclude><references/></noinclude> 6hajzqvf85b4lyqlcpd8fbxfdfm6tys 104 135509 317520 2026-04-17T18:26:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: han som ein kvit Guds Engel kanskje, med Smil um Munn, og seier: No hev eg det so godt i Himmerik, av di eg hadde det so vondt her paa Jordi. Men du, du hev fenge ditt gode i di Livetid? Eg hev kje set honom. . eg tenkjer han er fast der han er, paa den eine eller den andre Staden, svara Knut. Eg hev ikkje gjort honom noko vondt! Du hjelpte honom ikkje i hans verste Naud, endaa du kunde. Er kje det aa gjera vondt? Er du galen, Menneskje, er det Meiningi, at ein skal hjelpa,… 317520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han som ein kvit Guds Engel kanskje, med Smil um Munn, og seier: No hev eg det so godt i Himmerik, av di eg hadde det so vondt her paa Jordi. Men du, du hev fenge ditt gode i di Livetid? Eg hev kje set honom. . eg tenkjer han er fast der han er, paa den eine eller den andre Staden, svara Knut. Eg hev ikkje gjort honom noko vondt! Du hjelpte honom ikkje i hans verste Naud, endaa du kunde. Er kje det aa gjera vondt? Er du galen, Menneskje, er det Meiningi, at ein skal hjelpa, til ein sjølv vert hjelpelaus? So skulde det vera, ja. Men elles var det kje Tale um det. Du hadde vore like god Mann, du, um du hadde hjelpt honom. Eg hev kje noko med aa hjelpa alle. Han var din gamle Ven, var det kje so? Nei, ikkje daa. Den framande tok seg att med ein Gong: Var han ikkje det, daa hadde du ingen Ting med det, sjølv- sagt. Daa hev du ingen Ting aa skjemmast for, ingen Ting aa trega. Det er andre som hev røtt for deg, høyrer eg, sa Knut. Du veit ikkje kva den Mannen heitte som fartalde denne Soga? Slike Slarvekjeftar! Eg kunde havt Hug til aa tala eit lite Ord med den Karen!<noinclude><references/></noinclude> 90jo2dxublwywe201itr5krgczs5b82 104 135510 317521 2026-04-17T18:31:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: seier som Far sa so titt: me er nærare det vonde Veret no en me hev vore fyrr. Knut humstra svivyreleg og tok seg ei Skraa. Du kunde so Dø' og Mein halda Kjeften din, naar du ikkje hadde noko likare aa seia, sa han og flirde. Hans tor kje gjeva seg ut for Spaamann meir, sa Asbjørn. Herdi hans hev spaatt Uver no i 14 Dagar, og det hev kje kome ein Regndrope. Ho hev narra honom reint upp i Stry i heile Sumar. Ho berre klagar seg, sa Hans. Men det kjem seg vel av at her er fo… 317521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seier som Far sa so titt: me er nærare det vonde Veret no en me hev vore fyrr. Knut humstra svivyreleg og tok seg ei Skraa. Du kunde so Dø' og Mein halda Kjeften din, naar du ikkje hadde noko likare aa seia, sa han og flirde. Hans tor kje gjeva seg ut for Spaamann meir, sa Asbjørn. Herdi hans hev spaatt Uver no i 14 Dagar, og det hev kje kome ein Regndrope. Ho hev narra honom reint upp i Stry i heile Sumar. Ho berre klagar seg, sa Hans. Men det kjem seg vel av at her er for for mykje Høyver, spaar eg! Dette siste sa han, i det at han lutte seg yver ei Høy- muga, so berre Asbjørn kunde høyra det. Han torde ikkje erta Kambe-Kongen . . . Far hans, som og hadde havt ein av Plassarne under Kamben, hadde ein Gong vaaga det og fenge so mykje Hogg av gamle Asbjørn, at han snautt aatte ein Helsedag sidan Burt paa ei Tuva reint aaleine sat ei ung ljosleitt Gjenta, Dotter til Knut. Reint framifraa var ho i Vokster og Lag, ljos som ein tandrande Vaardag, fine, mjuke Drag, store myrkeblaa Augo og gult rikt Haar i Flettor ned yver Ryggen. Ho var vand til aa gaa med i Onnerne mest som dei andre; ho hadde til no ikkje tenkt paa at det annarleis kunde vera. Ho svara alltid godt, naar dei<noinclude><references/></noinclude> ct0d3alr72zmml8uvy9lajg8lwgu8on 104 135511 317522 2026-04-17T18:33:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Veret er ikkje til aa lita paa lenger. . . naar me er ferdige her, kjem me ned og hjelper dykk. Sigrid mulla litevetta, daa ho høyrde dette, men torde ingen Ting gjeta, so lenge Knut sjølv var til Stadar, serleg ikkje naar han stod soleis og drog dei myrke Bruner so glømeleg saman yver Augo. Aashild reiste seg i det same, og dei tvo Gjentorne gjekk ned paa Ækra og gav seg til aa sæta. Uh, so keisamt det er aa sæta! sa Sigrid, og som eg lengtar til Laurdagskvelden! Kven ven… 317522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Veret er ikkje til aa lita paa lenger. . . naar me er ferdige her, kjem me ned og hjelper dykk. Sigrid mulla litevetta, daa ho høyrde dette, men torde ingen Ting gjeta, so lenge Knut sjølv var til Stadar, serleg ikkje naar han stod soleis og drog dei myrke Bruner so glømeleg saman yver Augo. Aashild reiste seg i det same, og dei tvo Gjentorne gjekk ned paa Ækra og gav seg til aa sæta. Uh, so keisamt det er aa sæta! sa Sigrid, og som eg lengtar til Laurdagskvelden! Kven ventar du daa? spurde Aashild. Aa einkvar kjem her vel, lo ho. Aashild svara ikkje noko paa dette, og dei tagde baae, til Kararne kom. Snart stod det lange Rekkjor med Saator burt yver Vollen. Solbranden yver Aasar og Tindar var no sløkt. Skuggarne seig ut, breidde seg yver Dalen og dei blaae Berg. Det vart kaldt i Lufti, men so stilt, at ikkje eit Blad blakra paa Greinerne. Daa var det at der kom ein Mann gangande. Som or den skume Kvelden kom han. Ingen hadde gjeve Gaum etter honom, fyrr han stod paa Ækra. Ein høgvaksen Mann, med langt svart Skjegg, Andlitet kunde dei ikkje sjaa væl; men so vidt dei skila, var han mager og bleik, med stivna, faste Andlits-Drag og kvasse Augo.<noinclude><references/></noinclude> 1y506i6r6i1nghj1fywhccv2arllpqb 104 135512 317523 2026-04-17T18:35:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hans stod nærast, og den framande baud Gu' Kveld, utan aa lyfta paa Luva, og so gav dei tvo seg til aa røa. Den framande slengde ut nokre Spursmaal elder underlege Ord, men brydde seg aldri med aa svara Hans. Det skogar yver Heii, sa han, og Myrkret susar ned yver Lierne! Hans skyna det ikkje, men jatta etter so godt han kunde. Kor er den Karen heime? spurde han. Den framande lest aldri høyra Spursmaalet, men peika upp yver Fjellkamben. Attanfyr der er Myrkevatn? Det er r… 317523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hans stod nærast, og den framande baud Gu' Kveld, utan aa lyfta paa Luva, og so gav dei tvo seg til aa røa. Den framande slengde ut nokre Spursmaal elder underlege Ord, men brydde seg aldri med aa svara Hans. Det skogar yver Heii, sa han, og Myrkret susar ned yver Lierne! Hans skyna det ikkje, men jatta etter so godt han kunde. Kor er den Karen heime? spurde han. Den framande lest aldri høyra Spursmaalet, men peika upp yver Fjellkamben. Attanfyr der er Myrkevatn? Det er rett det, ja, sa Hans. Kva heiter du daa? Men helder ikkje denne Gongen svara den fra- mande, men gjekk beint burt aat Knut, tok av seg Luva og gav seg til aa røa med honom. Knut syntes det var ein Mann ein kunde faa vita mykje gagnlegt av, for han høyrdest slett ikkje so stutt- tenkt ut som mange av desse fine Folk han kjende nede i «Byen». Det kunde vera ein Skogspikkelant, elder ein som kaupte Skjerp. Umogelegt var det helder ikkje, at det var ein som fór og samla Visor, Segner og andre gamle Heimløysor; men han vilde ikkje spyrja um Namn og Heimstad, det var for tidlegt. . . det var berre Husmenn og andre Slarvar som var gravevise.<noinclude><references/></noinclude> k1zk8z2urlrd49z13v2bojzfuswr70j 104 135513 317524 2026-04-17T18:39:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Ein merkeleg Mann var det . . det var plent som han var langt burte, endaa han stod like nær, og naar han tala um reint aalmenne Ting, var det som Andlitet sa noko heilt anna en Ordi. Eg saag eit Kopar-Verk her nede i Kleivi, sa den framande. Det heiter Bergdal, veit eg? Det er Bergdal, ja. Kven var det som fann Malmen? Aa, det var eg, det. Ja, og so ein annan Mann. Her fór slik ein fæl Skjerpefeber her i Bygdi for mange Aar sidan.. eg og den Mannen fór og leita etter Malm… 317524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ein merkeleg Mann var det . . det var plent som han var langt burte, endaa han stod like nær, og naar han tala um reint aalmenne Ting, var det som Andlitet sa noko heilt anna en Ordi. Eg saag eit Kopar-Verk her nede i Kleivi, sa den framande. Det heiter Bergdal, veit eg? Det er Bergdal, ja. Kven var det som fann Malmen? Aa, det var eg, det. Ja, og so ein annan Mann. Her fór slik ein fæl Skjerpefeber her i Bygdi for mange Aar sidan.. eg og den Mannen fór og leita etter Malm, me fann fleire Stader. Det vart vel ein god Handel? Den beste eg hev gjort. Men de var daa tvo um det? Nei, ikkje det helder nettupp. . dette var paa min Grunn. og so fekk han tvo andre Skjerp, han. Og dei fekk han like so mykje for? Nei, han kom ikkje til aa selja dei . . . Han forsømde seg altso . . . det var godt for deg, det. Men Verket. . det lønte seg ikkje? Nei, ikkje som slike Folk dreiv det. Snart var det ein Styrar som skulde fora seg, snart ein av dei andre, som søkte heile Malmskutor ned i si eigi Lumma. No sist skulda dei paa, at her ikkje var Aargangsvatn<noinclude><references/></noinclude> 6kxn707csx9of7lwu0ve00oa9xhkk1r 104 135514 317525 2026-04-17T18:47:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: til aa driva med . . . Aai her hadde Vatn nok berre Haust og Vaar. Men der er daa Malm nok? Eg skulde mest tru det, ja. Men det er bra som det er. . dei drog so mykje Skrap og Skrot inn i Bygdi, at det var ein Spegil . . Den framande smilte paa ein underleg Maate, men sa ingen Ting. Dei var no ferdige med aa sæta og gjekk upp- yver mot Husi, Knut og Bykaren røande um Nybyen og Stellet der nede, og dei andre etter, forvitne og lyande. Knut lika Karen betre og betre, og spurd… 317525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til aa driva med . . . Aai her hadde Vatn nok berre Haust og Vaar. Men der er daa Malm nok? Eg skulde mest tru det, ja. Men det er bra som det er. . dei drog so mykje Skrap og Skrot inn i Bygdi, at det var ein Spegil . . Den framande smilte paa ein underleg Maate, men sa ingen Ting. Dei var no ferdige med aa sæta og gjekk upp- yver mot Husi, Knut og Bykaren røande um Nybyen og Stellet der nede, og dei andre etter, forvitne og lyande. Knut lika Karen betre og betre, og spurde um han ikkje vilde gaa med inn og vera der um Natti. Den framande sa Takk, og daa dei var komne upp i Tunet, gav han seg til aa sjaa paa Husi, medan Knut gjekk burt i Drengstova til Kona og fortalde, at dei hadde fenge framande. Kven er det daa? spurde Kari, ho stod nettupp og koka Grauten. Ein Bykar du lyt stella væl til for honom. Han gjekk ut att. Stova paa Kamben var gamal, med Veggjer af stort Altimber. Knut hadde bygt ein Tram paa eine Sida, som snudde ut mot Tunet, elles stod ho mest ubrigda. Nedanfyre stod eit gamalt Loft med Stabur under. Der var Svalgang paa Loftet med utskore Treverk og svarva Stolpar. Veggjerne var uhorveleg<noinclude><references/></noinclude> glzla1k9x52aow2fmvh5jaf1o9jwcp9 317526 317525 2026-04-17T19:02:39Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>til aa driva med . . . Aai her hadde Vatn nok berre Haust og Vaar. Men der er daa Malm nok? Eg skulde mest tru det, ja. Men det er bra som det er. . dei drog so mykje Skrap og Skrot inn i Bygdi, at det var ein Spegil . . Den framande smilte paa ein underleg Maate, men sa ingen Ting. Dei var no ferdige med aa sæta og gjekk upp- yver mot Husi, Knut og Bykaren røande um Nybyen og Stellet der nede, og dei andre etter, forvitne og lyande. Knut lika Karen betre og betre, og spurde um han ikkje vilde gaa med inn og vera der um Natti. Den framande sa Takk, og daa dei var komne upp i Tunet, gav han seg til aa sjaa paa Husi, medan Knut gjekk burt i Drengstova til Kona og fortalde, at dei hadde fenge framande. Kven er det daa? spurde Kari, ho stod nettupp og koka Grauten. Ein Bykar du lyt stella væl til for honom. Han gjekk ut att. Stova paa Kamben var gamal, med Veggjer af stort Altimber. Knut hadde bygt ein Tram paa eine Sida, som snudde ut mot Tunet, elles stod ho mest ubrigda. Nedanfyre stod eit gamalt Loft med Stabur under. Der var Svalgang paa Loftet med utskore Treverk og svarva Stolpar. Veggjerne var uhorveleg<noinclude><references/></noinclude> 3kzf3lu8ddeja2z1187o6ruatp21lpt 106 135515 317527 2026-04-17T19:14:39Z Johshh 5303 Ny side: 317527 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Fram |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1871-1874 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} g4btttbq22xnhipe5va0a196t5do7i2 317533 317527 2026-04-17T19:19:48Z Johshh 5303 317533 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Fram |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1871-1874 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} qpi7e23lq7dwxt0qqf37xte2ifszu42 104 135516 317528 2026-04-17T19:17:33Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xxx-større|Fram}} {{xx-større|Maanas-Strift}} {{større|te}} {{xx-større|folkeleg Opplyfing.}} Oskar Eng. O. 3. Fjørtoft. L. Holft. H. J. Horft. 2dre og 3die Halvaar. Kristiania. Prenta av H. E. Larsen. 1872. }}<noinclude><references/></noinclude> 679gax7zhcgaxmpp6w379s2ivsgqhhs 104 135517 317529 2026-04-17T19:17:50Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 317529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135518 317530 2026-04-17T19:18:05Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Fram 187?2. Te Lesaren! ; Sie. 1871 av sig... .......... GgG Um Thranerøra. (Etter Retstidende1855 av E.) 12. 112. 173 BrevtefarminavJ.J.Hj.1.ll.Ul.IV . v. VIl. yss VII. VI. 22. 7–1. 123. 1683. 221. 284. 411. 666 – Kofyr æ Flundra skjeivøygd og skakk-kjefta? av Fj... 32 Vukjjaa av Øl... s.... 5. 9 Blasjaa av s.... o..e... .. 3 – –. 49 – Spania av Fj. ø«. os – –Sktamma vaar ave. 63 – Emilio Kastelars Tale om Religionsfriheit av Fj.. 64. 97 Uteav 9r.-......... .-. 87s. 181. 180. 305. 488 Smaaplnktk....... . 92. 144. 182.240. 8334. 431 Magzzini (Ette Engelsk) av si.. o.... .... . 1833 Aalvors Sawtale mæ den gruntvigianske Aand ve Mi mers Brynn av Fsjp.........-. 12 Skule ankiirkead Fjed... 16 Fraa Kiirta av sj e... .....-.. 103 Øøugsterett og Gnnnernsstrien av Fj......... 198 Cin Sonet etter William Schakespeare av r s.... . 216 SoNng i fulkeikulen av Gr..... o .... 21: Stør tinge avo.... -... . 232 Brevsendinga mæ Svar av Fj............. 2M1 12av sit eee:06 – Til festen fsyr Harald haarfagre av Gr. .......... G3l – Fram av Fj. Ø . . 5 ske o.» da . os. 335 Iadane av Jje. o .... e.e Êor<noinclude><references/></noinclude> 7uganeeonlesgw0ehdzecizjbad5ocg 104 135519 317531 2026-04-17T19:18:19Z Johshh 5303 /* Problematisk */ need TOC 317531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Vaar Ti og vaar Stri her oppe i Norge av Fj... . 341 Um Mat og Munngott (Etter ein Tale av R. Virchow) ave... .......... . «- 40l,. o08 Krien millo Tyskland og Frankrik 1870-71. (Av A. M. MWulfi, omsett av Fj)...-.......... . Skalderite hass Nahum fraa Clkos om Straffa yve Ni- i j o. 4530 nive. tiû. .... o.... Dæ uurste Samlag ..............-. 091 Riddervolds Storm paa Jaabæk og Fram. 1 av Fj. 535 Vrevsendinfgg......... ... o.. 266 2à II<noinclude><references/></noinclude> tt84hywqzjqi9hf764ujz37cyo8dzfv 104 135520 317532 2026-04-17T19:19:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Samlagje „Fram" heve valt oss fjore te aa gjeva ut detta Aargangsstrivte. Me vil straks ope og ærlegt skrifte, at me heve eit stort Lyte og de er, at me er for unge, so de kann nog hende at de stundom kann falle eit Or som er for hart og ein Dom verte for snøgg, men detta Lyte kann de no rettast paa me Tii. D'er inkje me oss, som de var me ein Prest hitt Aare. Um honom sa Stiftsprosten, daa han i Tala si førde han fram fyr ei ny Menigheit: Kjære Bror, du er ein gild og gjæv… 317532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Samlagje „Fram" heve valt oss fjore te aa gjeva ut detta Aargangsstrivte. Me vil straks ope og ærlegt skrifte, at me heve eit stort Lyte og de er, at me er for unge, so de kann nog hende at de stundom kann falle eit Or som er for hart og ein Dom verte for snøgg, men detta Lyte kann de no rettast paa me Tii. D'er inkje me oss, som de var me ein Prest hitt Aare. Um honom sa Stiftsprosten, daa han i Tala si førde han fram fyr ei ny Menigheit: Kjære Bror, du er ein gild og gjæv Mann i mange Maatar, men du her eit stort Lyte, og de verste er, at de kann de inkje rettast paa, du er for gamall." Samstundes so vonar me og at denne Ungdomen vaar skal vera te Bate og i sume Maatar. Me trur soleis, at han skal leggje ein varm Hug te Arbeie vaart og at me støtt skal halde fram vaar sanne og ærlege Meining og inkje som sume av dei liberale" no um Dagen gaa paa Kjøp me Sam- vite og hava eitt paa Tunga og eit anna i Tanken. Me vil allesaman skrive me Merkje, avdi me inkje kann segja, at me paa Blinken hev same Meiningi i eit og alt, og de finst<noinclude><references/></noinclude> 9ndzryqgnc4lv47pysrxpzbwxnx1mcr 104 135521 317534 2026-04-17T19:21:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vel snautt tvo sjøltentne Menner no um Dagen, som i eit og alt samstavar. Men eitt held me paa alle, og de er so stor Fridom som mogelegt, baa i Riksliv og i Tankeliv, i Bokrikje og i Gudsrifje. Og likeins skriv me paa norskt Maal allesaman, avdi me trur, at Maalsatji er ein av dei vigtugaste Sakjenne, som no er uppe, medi ho baa vil hjelpe fram større sosial Likheit og samstundes gjeva de rette Tone- lage aat de sermerkte hjaa den uorske Nationen. Me heve kalla „Fram" eit Ma… 317534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vel snautt tvo sjøltentne Menner no um Dagen, som i eit og alt samstavar. Men eitt held me paa alle, og de er so stor Fridom som mogelegt, baa i Riksliv og i Tankeliv, i Bokrikje og i Gudsrifje. Og likeins skriv me paa norskt Maal allesaman, avdi me trur, at Maalsatji er ein av dei vigtugaste Sakjenne, som no er uppe, medi ho baa vil hjelpe fram større sosial Likheit og samstundes gjeva de rette Tone- lage aat de sermerkte hjaa den uorske Nationen. Me heve kalla „Fram" eit Maanes-Skrivt til folkeleg Upplysning, og me,,folkeleg Upplysning" meiner me alt, som fann nøre Folkelive hjaa Folke, kveikfje Varme i Hugen fyr de som er gott og stort i Lande og i Heimen og gjeva de større og viare Syn baa paa sin eigjen og paa heile Heim- sens Lagna og paa Natturen. Me vilde ogso gjenne, at andre Folk skulde strive i Maanes-Skrifte og daa kann dei strive paa faa Slag Maalføre dei vil, naar berre de, dei skriv um, fann vera til Gagn og Gaman, og skriv dei eit framifraa gott Styttje, kann dei strive paa Danst au. {{høyre|Hl.}}<noinclude><references/></noinclude> had0swibgny45cccx3ax20hc32dvl5p 104 135522 317535 2026-04-17T19:22:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|'''1871'''}} e no te Endes, og eit nytt Aar stend fyr Døra. De hev vore eit tungt Aar fyr de gamle Europa Staffar mæ Kri og Ulukke; og mangein Far og mangei Mor sukka vist i denne Julehelg som alder fyrr fyr ein tapt Son og mangei Syster fyr ein fjær Bror og Ven. Staffars Frankrik og Stakkars Tyskland beggje life ulukkelege. Dei trur, at i Tyskland e alt gott og vel; men Tyskland hev tapt lifso mykje Manna- liv som Frankrik, og om me veit, at Federlandselst e stor hos mang… 317535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|'''1871'''}} e no te Endes, og eit nytt Aar stend fyr Døra. De hev vore eit tungt Aar fyr de gamle Europa Staffar mæ Kri og Ulukke; og mangein Far og mangei Mor sukka vist i denne Julehelg som alder fyrr fyr ein tapt Son og mangei Syster fyr ein fjær Bror og Ven. Staffars Frankrik og Stakkars Tyskland beggje life ulukkelege. Dei trur, at i Tyskland e alt gott og vel; men Tyskland hev tapt lifso mykje Manna- liv som Frankrik, og om me veit, at Federlandselst e stor hos mange, so e Bloe daa tjukkare hell Ideane, og so blinde e daa helde inkje de store Folte, at dei skulde tru, at de hare Vinterlive fring Paris ifjor va cit nøvendigt Krav. Naar Fyrstane slæst, sta Folka li. Naar me ser, for me Mann og Mann imillo fan live og arbeie i Fre og Ro uten aa byggje opp Mura kring Husa vaare, kvar Mann, men trygt kan lite paa de sunne Folfevit, so skulde ein daa tru, at tvo Land som Frankrik og Tyskland minst sfulde stiiple kvarandre, naar Folke fekk stelle seg fritt neate ifraa som dei vilde, naar dei, som sveitta, og feft eit Or mæ i Lage te aa stelle Staten, so Lande kunde verte trygt. Sjølgoheita og Lyst ette dæ, som høyre andre te, maa me daa alle, som hev ein Grand Folkevit, stiyne hev lettare fyre aa vafne Mann og Mann imillo helde millo Land og Land. Naar Krubba e tom, bist Øyfjene om Høye, og inkje om Joeane, og difyr<noinclude><references/></noinclude> pifupuka8natmed9tqssbkxaqu7xi0v 104 135523 317536 2026-04-17T19:22:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vaaga me aa seie so dryge Or te denne idéfjuffe Ti, som i Grunnen kjenne lite te Federlandselst: "De e mykje Frase mæ Federlandselsken din." Tvo Land, som Tyskland og Frankrik kunde live mæ Fre og Ro paa kvar si Sie, ifall Arbeie meir va vyrt og inkje Staten mæ sine Fyrsta styrde Landa ette sine Fyrstetermometer og vog av Folkelagnaen paa same Vegtskaala som sine eigne Hovspursmaal og Smaatræettor om kven som fysste Mannen ska vere. Naar Folka og Handel og Vandel kjem mæ sine… 317536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vaaga me aa seie so dryge Or te denne idéfjuffe Ti, som i Grunnen kjenne lite te Federlandselst: "De e mykje Frase mæ Federlandselsken din." Tvo Land, som Tyskland og Frankrik kunde live mæ Fre og Ro paa kvar si Sie, ifall Arbeie meir va vyrt og inkje Staten mæ sine Fyrsta styrde Landa ette sine Fyrstetermometer og vog av Folkelagnaen paa same Vegtskaala som sine eigne Hovspursmaal og Smaatræettor om kven som fysste Mannen ska vere. Naar Folka og Handel og Vandel kjem mæ sine krav, so kjem Kongane me sine, som inkje kan finne seg i, at noke gjeng fraa dei. Me andre Dr, Kongane eig Folka, og om Folka slæst dei som om anna Ervesylv. Kva va dæ, som gjore, at Norge fom unde Sverik? Jau dæ va Kongane. Russen tok Finland fraa Sverit, Sverik skulde ha Norge att, Gjeneral Johan Bernadotte stulde faa seg eit Folk, som han skulde vigje si Framti av Elst nat- turlegvis sameleis som Kong Amadeo i Spania, han Son te Viktor Emanuel. Aa ja, dei hev lett fyr aa elske desse Karane; dei elska, om de va so Estimoane, desse Konge- sønene, sta eg banne paa, ga du dei berre Nogda Dykje og Flitter og førde Mat aat dei fraa dei fine Land, og dei fekk Estimoen te aa rope Hurra fyr seg, og slaa paa Tromme og tralle, naar dei va ute og rei i sitt Kongeritje. Svleis ser me, at Kongane e store Folkevene, dei vigje seg fyr Folka. Sjaa berre den folkefjære Karl Johan. Me minnest Hans Egede, kvi daa inkje, Heimføinga, reise vaar folkefjære Konge, som kom heropp og siviliserde oss raa Svenska og Normenn og lærde oss Folke- stjiff, kvi ska me intje reise han ei Ryttarstytte? Norge, Norge du stiyna inkje paa Profetane, Gud sende deg. Men veff fraa Politikken, for den høyre Kongane og Diplomatane te og so ein og annan juridisk Kandidaten som sta opp aa verte Statsmann. Men de raabarka Folk sta eingong fjaa, at dæ fan inkje vere tent mæ, at Aristokratie styre fyr dei. Kvar Mann maa fram, og kvar Mann maa beint fram<noinclude><references/></noinclude> dkd5yjzr3mhs5ee398ro2g4ztzuas0x 104 135524 317537 2026-04-17T19:22:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: gji sin Stemmesetel, intje te aa agere Politikus, men te aa drive fram fine Menn, som maa og bør ta Mafta. Tia maa vere ute i dei store Byane me at Arbeissmannen sta ,,luguast" mæ Baller og Stas og Fjas og Polyneser og Toddy, som te Slutt vil øyleggje Arbeissmannen pg stele utu Lomma hass den siste Stjillingen, som no sta gaa te ein Son og ei Datter te fine Kjola so dei kan lyftast op te aa staa jamnstes mæ dei Karane, som sit som Formenn og Styres- menn i Arbeiarsamfunda. Arb… 317537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gji sin Stemmesetel, intje te aa agere Politikus, men te aa drive fram fine Menn, som maa og bør ta Mafta. Tia maa vere ute i dei store Byane me at Arbeissmannen sta ,,luguast" mæ Baller og Stas og Fjas og Polyneser og Toddy, som te Slutt vil øyleggje Arbeissmannen pg stele utu Lomma hass den siste Stjillingen, som no sta gaa te ein Son og ei Datter te fine Kjola so dei kan lyftast op te aa staa jamnstes mæ dei Karane, som sit som Formenn og Styres- menn i Arbeiarsamfunda. Arbeissmannen maa daa vel sjaa, at bei rife Kultane og einkvan Sfulemestaren, som hev faatt si litle Æressjuke metta mæ ein Formanspost, her hev tekji han gott pe Nasen. Arbeisspursmaale løysast infie ve slikt. Eilert Sunt og Ferdinand Roll hev me stor Byrna fyre, for dei hev gjort mykje og skapt Sjukekasser og Jorekasser; men de løyse inkje dei sosiale Spursmaal. Arbeissmannen baa i By og paa Land e Stortale, og dei maa sjøle i Tinge ende fram ta Loggjevinga i fi Hand. Der hev me Løysinga, og ingen annan Staen, og daa sta Kongane sturte og Diplomatane og alt deira Stell. Jaabæk seie, me sta gaa loglegt fram; me seie, me sta gaa rett fram, og Ting- mennene enten de so e han Sverdrup elde andre hev ingen Rett te aa fete noter Sensus og te aa fare og leite og lirke mæ Stormennene. Du Mann, som arbeie og e myndug og fan forsvare deg liffo gott som andre og ataat maa fø Stor- mannssone fram te Embessmenn, tan her berre beint fram frevje, at du vil ha mannjamu og endefram Stem merett, og her e da Arbeiarsamlaga no bore tre fram. Dei, som hev Makta vil naturlegvis inkje gji ho fraa seg, og døfødd va Gaava fyr deg, ser du infje sjøl, at du bør gaa og krevje ho. Aare, som no utgjekt, sa me, hev vore eit uluffelegt Aar, men de hev hjelpt de store Arbeisspursmaal fram; for de hev lært Europa, at kvar Mann maa vere mæ aalese Blostemma", sta inkje dei ugudelege Blosugarane,<noinclude><references/></noinclude> 2vxk1aw4bx7bwu6y1ow6qet712nbqqe 104 135525 317538 2026-04-17T19:23:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Kongane og Storfarane tappe Bloe ut paa Trælane sine. Me andre Or: 1871 hev lært oss at Arbeissmannen maa opp og ta Makta og leggje Grunnen te ei stjitteleg og luft- eleg Framti i ein go Almuskule. Tia aat Internasjonal e foma, og me kan mæ Logene deira i Hand vise dei attende, som seie at Internasjonal vil drepe Sebelegheit og Guss- frygt kring Lando. Fram e dæ einaste Bla i Lande, som hev trykt Logene deira, og kan soleis syne dei Vinter- vegen, som kjem her berre og bruka b… 317538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kongane og Storfarane tappe Bloe ut paa Trælane sine. Me andre Or: 1871 hev lært oss at Arbeissmannen maa opp og ta Makta og leggje Grunnen te ei stjitteleg og luft- eleg Framti i ein go Almuskule. Tia aat Internasjonal e foma, og me kan mæ Logene deira i Hand vise dei attende, som seie at Internasjonal vil drepe Sebelegheit og Guss- frygt kring Lando. Fram e dæ einaste Bla i Lande, som hev trykt Logene deira, og kan soleis syne dei Vinter- vegen, som kjem her berre og bruka brei Munn om Ting, dei infje fjenne nofe te. Lat dei kome og prove imot mæ andre Loge, om dei fan. Morrablae trur, da sta slaa alt ihel, naar de berre trykfje ette Jaabæks Folketidende dæ, som han hadde trykt av ette Fram om Internasional, men dei tek seg vel i Vare fyr aa trykkje av dæ, som eg bygde min Dom paa om Internasional. De teie seg vel mæ aa snakke noke om Logene. Dei hev sagt, at Komunen i Paris hev synt Bæra, kva Internasional vil. Te detta sta me svare ende- fram og infje gjøyme oss sameleis som some frilynde Løype i Norge. Komunen kravde infje nofe meir hell dæ, som me her i Norge hev i vaart Komunestell, og at ein By som Paris me so mange Liv som Norge krev sitt eie By- stell, de kan dæ undre oss, at Folk ska kalle Galmannsverk. Og te da at dei svidde av dei store gjilde Bygningane vil me seie, at her hev me mee ein Kri aa gjere. Vel kan me inkje gaa mæ paa aa svi av eit Slott, om de fraa fyssto va eit Faafængs-Arbei at dæ va bygt, og vel kan me intje anna hell klage, at Mennistja infje sta vere bære, hell at ho sta fare so aat; men ellest ser me inkje i detta note anna hell de same, som gjeng fyre seg i kvar ein Kri og fan gott for- staa den Tanken, som kan reise seg, naar alt e forbi, at mæ meg sta da ryfe, de dei hev kosa seg mæ dei Folkesvoltarane, som hev bygt opp desse Laanene sameleis mesta som dei egjyptiske Faraonane bygde sine Pyramida ve aa komandere<noinclude><references/></noinclude> 19ylxvuuz4s5gk4dn328wqii60i3qj1 104 135526 317539 2026-04-17T19:23:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: den uvitande Horg fram som andre Trældyr te aa byggje deira Graver te aa halde deira Minne oppe yve Jora. Naar me so stulde sjaa atende paa Aare, so tan me stutt seie de, at ette den store Krien i fysste Holva hev Frankrik i den siste roa seg noff so gott, og Thiers hev flokt styrt Skuta millo Baa-ane. Vel hev me sett, at han hev flekka seg mæ Bloe hass Rossel og andre, som va mæ i Ko- munen; men Tia e van me slikt og naar Historia sta døme Thiers, so vil ho bere over me han… 317539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den uvitande Horg fram som andre Trældyr te aa byggje deira Graver te aa halde deira Minne oppe yve Jora. Naar me so stulde sjaa atende paa Aare, so tan me stutt seie de, at ette den store Krien i fysste Holva hev Frankrik i den siste roa seg noff so gott, og Thiers hev flokt styrt Skuta millo Baa-ane. Vel hev me sett, at han hev flekka seg mæ Bloe hass Rossel og andre, som va mæ i Ko- munen; men Tia e van me slikt og naar Historia sta døme Thiers, so vil ho bere over me han fyr detta, for dei, som sat ve Rore fring Europa, ga sitt Jaminne te denna Avrett- ing, som vitna om ei grøteleg Isti. Komunen skaut ne ein Bisp, men paa ei Ti, daa alt va i Kok, svidde av Kongs- gara, men i dæ, dei sjøle saag, at alt deira va spilt og gjeft te Grunne. Men Rettens Menn i Frankrik stjyt eit halt Aar etteaat mæ Overlegg ein Mann, som alle va sæmde om va ein ædel og dugande Kar, som i Grunnen inkje hadde gjort anna hell gaatt fraa Hæra og te dei, som han samstemde mæ i politiske Meininga uten aa vera ma i dei Mistak, dei franste Komunista ellest gjore. Mæ Fristaten stend de endaa ve dæ gamle, for Tingmennene e gamle Kongevene, som vart valde in i Tinge, daa de kneip om Kri elde Fre. Dei vil verte fitande og vil intje fare heim fraa Tinge, for dei veit mykje vel, at fær Folke no velje te Tings att, so tiem inkje dei der att. Dei Fristatsmenn, som no fit i Tingsalen e inkje so mange, at dei fan hamle opp mot Kongevenene, som helde inkje e so pass mo-ige, at dei vaaga aa gjere eit Velte og gjere Prinsane, som og no e fomne in i Tingsalen, te Konga. Kor de no vil gaa e inkje greitt aa vite. Gott e dæ i Grunnen at dei orleanste Prinsane e fomne in, for no vil dei verte dregne in i Dagsens Stri, og dei lyt vere fæle te Kara, vert dei intje plukka av Fristatsmennene, som vist vil ha eit gott Aue me desse Karane, som e einfoldige nokk<noinclude><references/></noinclude> ay6m6gv7djhw4oj3p42ejv1rev61b4v 104 135527 317540 2026-04-17T19:24:27Z Johshh 5303 litt stygg ocr 317540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>te aa tru, at dei sta berge gamle Frankrik fyr de dei e Sone aat Konga, som trudde dei aatte Folk og Land. mutyve Vinteren vert de visst Staat, men daa vil me tru, at Gambetta sta ta Styre, for han e vist einaste Karen, som no fan styre Lande og halde ein Grand Folkestjikk paa alle desse Gamlekarane, som att vil opp og gjere Væra luft- eleg mæ sitt gamle Styre og si Skrubbehær av Presta og andre gamle vifjende Sogdyr. Gambetta e ein Mann, som hev sett Hjartesaare i Lande, og som vist hev peika paa Le- femible. De e ein Mann, som hev ein Vilje og som kan føre han fram. Han e Fristatsmann og Fridomsmann, som inkje berre her snakka, men og gjort noke, og naar han snakka, so bit han seg nokt intje i Lippa fyr aa snakke ut, men da e og ein Mann, som e fri fyr dæ me heroppe i Norge vil de falle ein Stensgaard og Gruntvigianar mæ Prat om Ljos og Lyftning, som Gud bære oss e ein Feil, som altfor mykje fyl mæ dei, som stend paa vaar Sie. Me alle hev vaare Feil, og Staffar e den, som inkje strifta sine Synde. nd das stof i roig falls finuma salo England her Fristatsmennene og lyfta paa Hove sitt, og de ser rett ut te, at dei e inkje so ingrodde me sitt gamle Stell Engelsmennene endaa, som me trur. I Vinter hev no baae Dronninga og Kronprinsen av Vals, Sonen henna, vore sjuk. Bittoria e ei gamal vinkjær Dronning, som Folk opei Folkemeto vaaga seie de om, at ho lyt halde Senga fyr de ho drift. Og Sonen henna hev vore ein Utuktabul i fitt Liv, ſom he's øylagt ſeg fitt Liv, som hev øylagt seg mæ Stygheit, so dæ e stygt aa snakke om dæ. Han e noff vore Dauen nær. Dette e noke, som derborte hev gjort Engelsmannen uroleg. For Fristatsmennene, som endaa inkje trur, at Tia e høveleg te aa inføre Fristaten, vilde helst ha Prinsen av Væls, som dei trur, snart maa seie denna Væra Farvel, alt mæ dæ han e ein Mann paa nokre og fjue Aar berre. Og dei<noinclude><references/></noinclude> su2md2f15d5hl77oz5nvgggs14oy1tf 104 135528 317541 2026-04-17T19:24:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: andre, som og en stamfull over at Biktoria sta site paa Kon- gestolen lenger, fyr de dei kjenne, at de e note uværigt aa ha slikt eit Kvendemenistje, e rædd, at ho vilde verte endaa lenger fitande, ifall den ælste Sonen henna fall fraa. Og soleis kan me stiyne, for jupt ho stiff den Sorga, som Jon Bull no lest ha fyr de Prinsen e fiut. Bla-a snakka om at dei like bort in India be fyr Dronninga, afforat som dæ sfulde ha noke aa seie dette, at dei paa Preikestolane be fyr ein Pr… 317541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>andre, som og en stamfull over at Biktoria sta site paa Kon- gestolen lenger, fyr de dei kjenne, at de e note uværigt aa ha slikt eit Kvendemenistje, e rædd, at ho vilde verte endaa lenger fitande, ifall den ælste Sonen henna fall fraa. Og soleis kan me stiyne, for jupt ho stiff den Sorga, som Jon Bull no lest ha fyr de Prinsen e fiut. Bla-a snakka om at dei like bort in India be fyr Dronninga, afforat som dæ sfulde ha noke aa seie dette, at dei paa Preikestolane be fyr ein Prins. De e offisielt Hykkleri e de, og inkje noke anna. Og at nokre einfoldige Indiaheiinga be for Prinsen sin, dæ tef Morrablae me Glee Stakkar; men at ein norsk Bonde is eit Bondesamlag ska ha noker Meining om Statsgreie, de læg dæ aat. De le so ein kan lægje seg ihel, for fromme Folf kan vere; men de hjem og jupt fraa Hjarta.; mo] Naar me so sta sjaa atende paa Lande vaart eie og heile Norden fyr de Aare, som no ut gjeff, so maa me seie, at me hev havt eit frelegt Aar i vaar Handel og Vand- el. De te mest i Blao me her hatt vaar Ufre, og Skam faa den, som e misnøgd mæ ufre paa den Vegen, naar berre Folk inkje e so oppe i han, at dei gløyme sitt Arbei fyr seg sjøl og andre og Federlande og all Heimen.] Stri elgo, naar han kan vektje Folf te aaj tentje, og Skrivinga inkje berre e Prat og Snakk bort i Veggene. Her i Norge hev dæ jamnaste vore so, at Bonden hev tenkt paa Aarvegen og vore gla, naar han feff Lov te aa faa den Naade aa staa mæ Hatten i Handa fyr Futen ute paa Garen i Ren- nefole, og Bymannen hev mata seg og takka sin Gud, at han inkje hev vore som desse Bonder; meni dei siste Aar hev Bonden reist seg, og de hev Gud skje Lov vorte bære millo Bonde og Borgar i den Vegen. De e noke, som ligg i heile vaart Liv heroppe, at me e gla i dette aa vere for- name. Fornæmheita hev vore vaar Gud, og naar ein Bonde hev vore so pass Kar, at han kunde koste Sonen sin<noinclude><references/></noinclude> d36x00ru20c8ezm1kezxgh1mhbqrgfb 104 135529 317542 2026-04-17T19:27:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fnaffa, men han vil at me sta vere so pass norske, som de e natturlegt fyr oss og inkje kvar Mann strive eit kav danfft Maal, som me hadde vore dei argaste Juta. Maal- mennene snakka eit Maal, og skriv eit anna, baae dei, som gjere som Bergensfolka og dei, som gjere som Dagblae. Fysst snakka no ei heil Horg Maalmenn som eine Juta, alt mæ de dei foar Dag høyre eit norskt Maal kring Øyro paa seg og sjøle e oplært i eit Maal, som me fornemt kalla Gatemaal, og om me sjøle some ta… 317542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fnaffa, men han vil at me sta vere so pass norske, som de e natturlegt fyr oss og inkje kvar Mann strive eit kav danfft Maal, som me hadde vore dei argaste Juta. Maal- mennene snakka eit Maal, og skriv eit anna, baae dei, som gjere som Bergensfolka og dei, som gjere som Dagblae. Fysst snakka no ei heil Horg Maalmenn som eine Juta, alt mæ de dei foar Dag høyre eit norskt Maal kring Øyro paa seg og sjøle e oplært i eit Maal, som me fornemt kalla Gatemaal, og om me sjøle some ta oss men da e faa- vaaga oss imillo aa ta de paa Tunga vaar, so tek dei seg vel i Vare fyr aa fete de paa Papire. Overlærar Knudsen e Mannen fyr dei, som gjeng her inne i Byen. Han hev sett Vegen og dæ e berre Faavit, at Maalmennene blæs aat han. De e no ogso slit ei makeleg Lære dette fyr alle desse Maal-løvene herinne, som alder vil leggje tvo Tre i Kors fyr aa strive eit norfit deira Or, og so kan du i Ro og Mak site og skrive Dansk- Tyst, som Formannen i de norske Samlage. Den daglege Omvendelse e dei for liten; men Endelykten vert og derette; me tjem ingen Veg. Kva hjelpe de vaar norste Reising, dæ at me hev eit norfft Samlag, naar dei, som stend fyre, intje sjøle vil seg omvende, og kva hjelpe de, at dæ borte i Bergen, e eit Vestmannalag me fire fem Hunder om- framt Kvinfolk og Bon, naar dei sjøle inkje vil sjaa te aa gjere Aalvor av st Lære. Kva vilde de vel hjelpe om alle Mann idag melde seg in i dæ norske Samlag, naar me inkje vilde gjere nofe fyr aa tome ein Grand viare fram paa den norske Vegen i vaart Liv anna hell i Teorien, at me ma Tia sta faa eit norfft Maal. Dei, som daa kjem ette oss, kjem te aa staa der, som me sjøle sto, daa me tok paa, og sta so dei mæ gaa sameleis, so vert de noff mæ Nor- mannen som mæ Perpendikelen. Han gjeng heile Dagen og fjem infje utu Flekken. Nei fysst fær me sjaa te aa halde<noinclude><references/></noinclude> sk0v2owscb6y7067o2hyqelrt9j60dx 104 135530 317543 2026-04-17T19:28:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: oppe den norske Tunga, me snakka mæ, maar meme samen mæ Jamnlifara, ogso daa, naar me snakka mæ Storfolk, og so fær me strive so norskt, som me snakka; meir fær me inkje frevje av Bymannen, men so mytje krev me og, og so fær Bon- deguten og fjaa te aa fjennast ve sitt Bygdemaal og skrive bæ og snakke dæ, og so vil nokk Maalsafa lage seg. Me, som dein kalla dei,,raue" og ysste Venstre", e noff dei, som infje krev so mykje endaa, naar de tjem te Stykkje, for me krev berre den… 317543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>oppe den norske Tunga, me snakka mæ, maar meme samen mæ Jamnlifara, ogso daa, naar me snakka mæ Storfolk, og so fær me strive so norskt, som me snakka; meir fær me inkje frevje av Bymannen, men so mytje krev me og, og so fær Bon- deguten og fjaa te aa fjennast ve sitt Bygdemaal og skrive bæ og snakke dæ, og so vil nokk Maalsafa lage seg. Me, som dein kalla dei,,raue" og ysste Venstre", e noff dei, som infje krev so mykje endaa, naar de tjem te Stykkje, for me krev berre den daglege Omvendelse og at me sta halde oppe da gve i Mannanatturen. {{c|Thrane-Rora}} {{c|(Etter Retstidende" 1855 av E.),}} att Markus Thrane for kring i Lande eit Par Aar og preifa sosialististe, Grunnsetningar, jipa Arbeiar-Samlag i Hundra- tal, feff i Lag eit Overstyre i Kristiania og gav ut eit Bla fyr desse Samlag; der sette han daa so smaatt fram sine Meiningar. Men de maa vera trøysamt aa fjaa da, han kom fram mæ i Brev te Kjenningar og i Talar. Dei fann soleis eit Brev av 8de Januar 1850 fraa Thrane te Sty- raren av de svenste Arbeiar-Bla Reform", og i de fegjer han seg vera Sosialist og meinar, at Sosialistane i Politikken berre bør arbeie fram mot Eit europeist Fristats-Samlag" Han gjeng ve, at han nok stiynar, at ein desverre berre fann naa dette Maal ve Umstøyt, men han tykkjer, de vera ratt nausynlegt, at Sosialistane i alle Land slær seg ihop te aa arbeie te dette fagre Maal, so Aristokratie i de eine Land inkje stal vaage kuge Demokratie i de andre Land, men kvart<noinclude><references/></noinclude> 491mghorj3fzwwcyzu1vpbb3lgtalbo 106 135531 317544 2026-04-17T20:17:02Z Johshh 5303 Ny side: 317544 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Fedraheimen |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 7p8ie7ond5rv8ptymtfjns2y87silwo 317545 317544 2026-04-17T20:17:12Z Johshh 5303 317545 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Fedraheimen |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 73rjvp9mx7bsjbuu4dbf8c5cn1k9kai 317559 317545 2026-04-18T09:14:51Z Johshh 5303 317559 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Fedraheimen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} o91im6whftcvjvzjyi50zcqkax0ah03 104 135532 317546 2026-04-17T20:24:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom… 317546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Ti- dendi, at den franste Statsmannen og Historiestri- varen Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt iffje berre for Febralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Har gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, fom fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Lifeval var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herbebreide, toife Mannen med dei li vande Augom og den rappe Tunga, som var med Bit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvors ord tilreide, der det frongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet fitt i dei framfarne Tiberne, fraa den store franffe Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerningi Frankrikes Hi- storie i bei tvo fiste Mannsaldrar, me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Ve gen, som do er alle lagen. No baa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyl- lande. Han var fo luffeleg, han feff vera ved fi fulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til fin doyande Dag, og meir en det: han felt gjera fine hævafte Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet,,Land- fens Frelfarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tyflen, og no, baa Dau den tom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um bet sfulde lukfast for det Styret, som no er, aa setja Statsstipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faberen var Smed, og um honom er iffje myfet aa segja. Moder hans stal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, verv og tvit, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege fjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvolftren attaat bet, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utloma aat Forelbrom var iffje ftor, men han felt fri Stule, for det viste seg snart, fvat Emne bet var i honom. Jhans unge Aar var det det lei- fande Livet, bet snartple Forstandet, det gløgge Laattevitet, som stilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klofslapen felf jamnafte raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han sfulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematif, men det vart snart til det, at han valbe Logkunnskapen til Læra og Safføraryrket til Livsfall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pen gar. Han aatte iffje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Strift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rif. Men det gjeff illje so rart med Advokaten. Han vart daa Blad ffrivar, og han filte og streiv Dag etter Dag, sum tib politiste Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det støbt i Sugen hans aa loma til aa gjera ei Ferd Iring Jordi, og det var like paa Billen til at han og Mignet ffulde lagt av stab; men til all Lulla vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa ftriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var,,Soga um den franffe Umstøyten," som fom ut i Aarom 1823-27. Berket valte flif Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad mil Tom dei største av Frankrikes Bokmenner og felt Heidersnamnet National Historieffrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Granffing, den frifte greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boli fjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogfo, at Thiers fyrst stig fram i den politiffe Stri den. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namn Tunnige Bladffrivaren Armand Carrel felf i Gang Bladet,National," det bjervafte av alle Motstands blab. Her ffreiv Thiers den 30te Juni 1830: Folli er jamnafte nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Siba, og so er bet no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faa ror, som fylgjer med, um bei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Stulbi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa fame bjerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Starvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Beisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Kraffen. Dermed vart han og hei tande Late-Lars, So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr beim, stulbe eg tru. Upp i Kongsgarden var det<noinclude><references/></noinclude> 7dr0q1kgpx7p47w3c7j3pwtwsw4s7jy 317547 317546 2026-04-17T20:25:00Z Johshh 5303 317547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Ti- dendi, at den franste Statsmannen og Historiestri- varen Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt iffje berre for Febralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Har gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, fom fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Lifeval var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herbebreide, toife Mannen med dei li vande Augom og den rappe Tunga, som var med Bit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvors ord tilreide, der det frongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet fitt i dei framfarne Tiberne, fraa den store franffe Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerningi Frankrikes Hi- storie i bei tvo fiste Mannsaldrar, me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Ve gen, som do er alle lagen. No baa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyl- lande. Han var fo luffeleg, han feff vera ved fi fulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til fin doyande Dag, og meir en det: han felt gjera fine hævafte Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet,,Land- fens Frelfarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tyflen, og no, baa Dau den tom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um bet sfulde lukfast for det Styret, som no er, aa setja Statsstipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faberen var Smed, og um honom er iffje myfet aa segja. Moder hans stal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, verv og tvit, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege fjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvolftren attaat bet, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utloma aat Forelbrom var iffje ftor, men han felt fri Stule, for det viste seg snart, fvat Emne bet var i honom. Jhans unge Aar var det det lei- fande Livet, bet snartple Forstandet, det gløgge Laattevitet, som stilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klofslapen felf jamnafte raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han sfulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematif, men det vart snart til det, at han valbe Logkunnskapen til Læra og Safføraryrket til Livsfall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pen gar. Han aatte iffje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Strift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rif. Men det gjeff illje so rart med Advokaten. Han vart daa Blad ffrivar, og han filte og streiv Dag etter Dag, sum tib politiste Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det støbt i Sugen hans aa loma til aa gjera ei Ferd Iring Jordi, og det var like paa Billen til at han og Mignet ffulde lagt av stab; men til all Lulla vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa ftriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var,,Soga um den franffe Umstøyten," som fom ut i Aarom 1823-27. Berket valte flif Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad mil Tom dei største av Frankrikes Bokmenner og felt Heidersnamnet National Historieffrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Granffing, den frifte greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boli fjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogfo, at Thiers fyrst stig fram i den politiffe Stri den. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namn Tunnige Bladffrivaren Armand Carrel felf i Gang Bladet,National," det bjervafte av alle Motstands blab. Her ffreiv Thiers den 30te Juni 1830: Folli er jamnafte nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Siba, og so er bet no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faa ror, som fylgjer med, um bei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Stulbi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa fame bjerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Starvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Beisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Kraffen. Dermed vart han og hei tande Late-Lars, So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr beim, stulbe eg tru. Upp i Kongsgarden var det<noinclude><references/></noinclude> d8pyh5z96q0kut0jx9p60wbvq4a6md7 317548 317547 2026-04-17T20:37:43Z Johshh 5303 317548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. ( Meir.) {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden<noinclude><references/></noinclude> co7tarn575uev138vck4dw4dr9htd48 317561 317548 2026-04-18T09:21:33Z Johshh 5303 317561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{issue banner |Nr 1. |Pris for Fjordungaaret: Str. 1,20 ( 36 ) med Borto og alt. Betaling fyreaat. |Laurdag den 6te Oktober. |Lysingar tostar 7 Øre (2) Petitlina, og daa etter Maaten for større Bokstavar. |1877 |border=3px double }} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. ( Meir.) {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden<noinclude><references/></noinclude> pnqit717z13c341m165ditbevjizs1f 317562 317561 2026-04-18T09:28:47Z Johshh 5303 317562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Issue banner | left = Nr 1. | center = Laurdag den 6te Oktober. | right = 1877 }} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. ( Meir.) {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden<noinclude><references/></noinclude> mvag8nevzlujavvx4jdj822aa96tfpx 317563 317562 2026-04-18T09:31:41Z Johshh 5303 317563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Header"/>{{c|{{Fraktur|{{Skriftstørrelse|500%|Fedraheimen.}}}}}} {{Issue banner | left = Nr 1. | center = Laurdag den 6te Oktober. | right = 1877 }} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} {{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. ( Meir.) {{høyre|(Meir.)}} {{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden <section end="Header"/><noinclude><references/></noinclude> 1f7r06o6e47lf2pjqmoja2ggk32nxcl 317564 317563 2026-04-18T09:34:26Z Johshh 5303 317564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Header"/>{{c|{{Fraktur|{{Skriftstørrelse|500%|Fedraheimen.}}}}}} {{Issue banner | left = Nr 1. | center = Laurdag den 6te Oktober. | right = 1877 }} <section end="Header"/> <section begin="Fedraheimen"/>{{c|'''Fedraheimen'''}} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} <section end="Fedraheimen"/> <section begin="Thiers"/>{{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. ( Meir.) {{høyre|(Meir.)}} <section end="Thiers"/> <section begin="Late-Lars."/>{{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden <section end="Late-Lars."/><noinclude><references/></noinclude> 5w1udx55gingq1kscytd3cyj7nc5oex 317571 317564 2026-04-18T10:12:58Z Johshh 5303 317571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Header"/>{{c|{{Fraktur|{{Skriftstørrelse|500%|Fedraheimen.}}}}}} {{Issue banner | left = Nr 1. | center = Laurdag den 6te Oktober. | right = 1877 }} <section end="Header"/> <section begin="Fedraheimen"/>{{c|'''Fedraheimen'''}} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|Kristofer. Janson.}} <section end="Fedraheimen"/> <section begin="Thiers"/>{{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. {{høyre|(Meir.)}} <section end="Thiers"/> <section begin="Late-Lars."/>{{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden <section end="Late-Lars."/><noinclude><references/></noinclude> g873byxqqdyvsdgjoih70fprcyac1nk 104 135533 317549 2026-04-17T20:44:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mange, som log og gjorde Narr av Late-Lars, og av Moer hans au, fyr detta; men ingen var so fæl til aa læ som Kongsdotteri. Men Lars var fin same, han, og sat burtmed Peisen allstødt, og brydde seg um ingen Verdsens Ting. Ein Kveld kom Moeri heim or Kongsgarden og var so grøteleg trøytt, - for ho hadde skurat Kongsgarden, maavita. So segjer ho til Son sin: "No fær du hava deg upp av Krakken du au eingong, Lars, og ikkje sitja der som ein Stein, for Alle, som til er, so gjerer… 317549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mange, som log og gjorde Narr av Late-Lars, og av Moer hans au, fyr detta; men ingen var so fæl til aa læ som Kongsdotteri. Men Lars var fin same, han, og sat burtmed Peisen allstødt, og brydde seg um ingen Verdsens Ting. Ein Kveld kom Moeri heim or Kongsgarden og var so grøteleg trøytt, - for ho hadde skurat Kongsgarden, maavita. So segjer ho til Son sin: "No fær du hava deg upp av Krakken du au eingong, Lars, og ikkje sitja der som ein Stein, for Alle, som til er, so gjerer dei Narr, baade av deg og meg, fyr denne skræmelege Læta di," sa' ho. "Aa," meinte Lars, "hev eg sitet her so lengje, so kann eg væl sitja her no au," sa' han, og strekkte paa seg. Nei, Moeri meinte paa, han skulde upp; "og so fær du rettig taka Bøtturne og gange ned aat Bekken etter nokot Vatn aat meg," sa, ho; "for eg er so fælande trøytt av all den Skuringi." - "Ja, - eg lyt væl det daa!" sa' Lars; han reis upp, og tok Bøtturne, og drog seg so smaatt ned at Bekken. Dukkad so Bøtturne nedi-i, ei fyr ei, og drog deim upp att; - men daa var det ei Gjedde i den eina. "Aa kjere vene, slepp meg ut, so skal du faa tri Ynskje," sagde Gjedda. "Neimenn gjer' eg ei!" sa' Lars; "d'er altfyr tungt aa hala upp ei Bøtta Vatn til dess." "Aa jau kjære vene! du skal faa seks Ynskje," bad Gjedda. Men Lars meinte som fyrr; det var so tungt aa bøygja seg ned, og slaa Vatnet ut, og dukka Bøtta ned-i, og draga upp ei ny Vatsbøtta, at han ikkje vilde paa nokor Vis. "Du skal faa nie Ynskji, daa!" sa Gjedda. – Ja, detta totte Lars var nokot aa tenkja paa; "eg lyt sakta sleppa deg ut, daa, veit eg," sagde han. Og han so gjorde. Drog so upp ei ny Vatsbøtta, men daa han det hadde gjort, tottest han hava strævat nok au. Dermed berre ynskte han, at Bøtturne vilde ganga sjølvmant upp yver Bakken og heim, og trast han hadde ynskt detta, ruslad Bøtturne i Vegen nokso vænt, ogLars etter. I det same kom Kongsdotteri framum; ho hadde voret ute paa ei Kjøyreferd. Daa ho no saag detta, hoss dei tvo Bøtturne med Vatn i ruggad avstad so smaatt og vænt oppetter Bakken reint sjølvstyrt, og Lars kom daskande og danglande etterpaa, so vidt han vann fylgja, - daa kom Kongsdotteri paa Laatten. "Aa for Gorr-Leting!" ropte ho. "Jamen er han so lat, at jamvæl Bøtturne gjerer Skam paa honom, - ikkje meir leduge enn dei er!" Og ho log, so ho sat tvikrokutt. Detta likte ikkje Lars; han vart arg og smaamurrad med sjølve seg: "Grimen gav Gjedda, og Gjedda gav meg; - gjev han gav ein Liten aat deg!" For det var no det verste, han kunde ynskja Kongsdotteri, det, maa vita. Andre Dagen bad Moeri honom aa ganga aat Skogen draga heim Ved. Lars var uhugad som fyrr han; men so lengje tagg og gnaalte Moeri, til han totte han laut avstad. Daa han so var komen til Skogs, gjekk han berre burt-aat eit Tre og ynskte: "gjev du vilde ganga heim av deg sjølv baade med Rot og Top!" – og strakst lyfte Treet seg upp og til aa hinka i Veg. Dermed sette Lars seg paa, han, og reid heimleides so gildt som dertil. Men so kom Kongsdotteri, og daa ho saag, for Ridehest Lars hadde fengjet, so til aa læ og gjøna, alt det ho vann. Men Lars berre murrad som fyr han: "Grimen gav Gjedda, og Gjedda gav meg; gjev han gav ein Liten aat deg!" – og dermed reid han heim som inkje var. No leid det av eit Bil; men daa tok Kongsdotteri til aa bleikna og skrinnast, og daa det leid av endaa eit Bil, opendagad ho, at ho var med Barn. Daa vart ho so reint sorgsprengd og leid av seg, og daa Kongen fekk vita det, vart det ikkjebetre, kann eg tru; for han vart so vill, han vilde slaa henne ihel med same, endaa ho baade gret og bad, og sagde som sannt var, at ho var so skuldlaus i detta som det minste Barnet. Men Kongen trudde 'kje det ho sagde, og heldt eit fælt Hus. Slik Sorg og Vesaldom hadde det ikkje voret i Kongsgarden, so lengje han hadde stadet. Ein Kveld, Moer aat Late-Lars kom heim or Kongsgarden, tok ho til aa fortelja um detta, og kor galet alting var deruppe. "Kvat er tids?" spurde Lars. "Aa jau," sagde Moeri, "den stakkars Kongsdotteri er med Barn, og endaa ho ikkje veit av, ho hev gjort nokot vondt, so er Kongen so galen og vill, eg meinar han gjer' Ende paa det stakkars Tinget." – "Ja det er 'kje meir enn maate aat henne det," meinte Lars, "slik som ho hev lætt og gjort Nar av meg; - men det vert fulla eg, som fær Skuldi fyr Barnet," sagde han. "Du -?" sa' Moeri og storglaapad; - "ja du saag ut til det, du!" Daa det leid paa, aatte Kongsdotteri ein Gut. Detta kom Moeri au heim til Lars og fortalde, og sagde, at det var Ingen, som visste, kor de skulde finna Faer aat denne Guten. "Aa ja," meinte Lars, "det vert no fulla eg, som fær Skuldi." - "Ja det saag du ut til!" meinte Moeri. Daa Son aat Kongsdotteri vart nokot større, vilde Kongen hava Greida paa detta, kven Faeren var, og so gav han Guten eit Gulleple, som var slikt, at um han sleppte det ned, so skulde det trilla beint burtaat Føterne til den, som var Faer hans. Deretter stemnde han inn alle dei Mannfolk, som fannst i Riket til aa koma til Kongsgarden. Fysste Dagen kom alt Storfolket og stellte seg upp i ein stor Sal; Guten sleppte Eplet ned paa Golvet, og Eplet triltad og traltad, rundt og ikring, men stoggad ikkje nokonstad, og kom sistpaa beint attende til Guten og vart liggjande der. Andre og tredie Dagen kom alt Smaafolket i Landet og skulde prøvast; men det gjekk ikkje likare daa helder. "Ja no finnst det ingen annan etter, som ikkje er prøvd, enn Late-Lars," sa' Kongen; "no kann me likso godt taka honom med med same; men me fær draga honom hit, for ganga so langt, det vinn han visst ikkje." So kom dei dragande med Lars, - og trast triltad Eplet burt og vart liggjande attmed Føterne hans. Men hadde Kongen ikkje voret vill nok fyrr, so vart han det daa, og englad og svor paa, at han aldri vilde sjaa Dotter si fyr Augom meir, som kunde gjera slik ei Skam baade paa seg sjølv og paa honom, og so byggde han ihop eit Glasskip aat henne og Lars, og der skulde dei umbord; so kunde dei gjera av seg kor helst dei vilde. Kongsdotteri bad fulla fyr seg; men det hjelpte aldri Grandet, og det Einaste, ho fekk Faer sin til, det var aa gjera tvo Rom i Skipet, so ho og Lars kunde vera kvar fyr seg umbord. Dermed so vart dei sette ned i Glasskipet, ho og Barnet i det eine Romet, og Late-Lars i det andre; litegrand Niste fekk dei au med; og so bar det til Havs. Daa Nista var upptærd, var Lars leid av aa vera tilsjøs, og dermed berre ynskte han; gjev me var i Land; og strakst var dei i Land. So slog Lars Hol paa Skipet, og daa dei kom ut, fekk dei sjaa ei gild fager Borg av Messing beint framfyre seg. "Den Borgi kunde likso væl vera mi, den," sa' Lars. "Ja, du var den rette til aa eiga slik ei Borg!" sa' Kongsdotteri; sur og vill var ho. Men det var snaut ho fekk sagt detta, so kom det eit stort Trold farande og spurde: "Kven er som vil hava Borgi mi?" "Aa, Borgi kann likso snart verta mi som di den," meinte Lars. "Ja det skal me nappast um!" skreik Trollet. "Aa nei, ikkje nappast, men takast, som andre Manndoms-Menn", sa' Lars. Ja, so skulde dei til aa takast daa; men Lars berre ynskte, han: "gjev du sat i Jordi til yver Hovudet!" og so sat Trollet der. Dermed gjekk Lars upp-aat Borgi og kom att med ei Messingvogn med 3 Hestar fyre, til aa kjøyra Kongsdotteri heim i. Men ho var so vond, at ho vilde ikkje hava honom med seg i Vogni; han laut setja ein lang Planke fast bakpaa og standa paa den, for nærare vilde ho ikkje hava'n. Og daa dei kom upp i Borgi og skulde faa seg Mat, laut Lars sitja burt-i Omnskraai, han, bil ho sat med Bordet. Men Lars likte seg ikkje her, og so tok dei avstad att. Daa dei hadde ferdst eit Bil, kom dei til ei utifraa gild og drusteleg Sylvborg, og den totte Lars og likso gjerna kunde vera hans, men Kongsdotteri berre gjorde Narr av honom, ho. So kom det eit Troll, plent som fyrre Gongen, og det gjekk ikkje likare med det held, enn at det vart sitjande ned i Jordi til yver Hovudet. Her fann Lars ei Sylvvogn og kjøyrde heim i, og no var daa Kongsdotteri so rimeleg, at han fekk standa bakpaa i Vogni, og daa dei aat, fekk han sitja med nerste Bordsenden. Men Lars vilde lenger endaa, han, og so kom dei til ei Guldborg, som var no so blenkjande fin og fager, at Ein aldri skulde sjaa slik Syn. "Den Borgi maatte gjerna vera mi, den," meinte Lars. "Ja du var den rette til aa bu i slik ei Borg," sagde Kongsdotteri. So kom Trollet, og so skulde det liksom verta eit Basketak att; men Lars berre ynskte Trollet ned i Jordi, han, og so var det gjort. Men denne Gongen ynskte han det ikkje lenger ned enn til Hovudet, og Trollet til aa tigga og beda, so vænt det kunde, um aa sleppa upp att. "Ja," sa' Lars, "fær eg hogga deg av i Knei, so kann du vera tilgagns i Kjøket, kannhenda;" dermed fekk han fri Kokk. Og no vart Kongsdotteri og so blid, att Lars fekk sitja jamsides henne baade i Vogni og med Bordet, og alt var godt og væl. So heldt dei Brudlaup, og dit ynskte Lars baade Moer si og Faer aat Kongsdotteri. {{c|Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne.}} Carlyle: The early Kings of Norway. (I Telemaal fraa Vestbygdo). De er stor Umon i Hugfesting af Baaneminne. Ei Solrenning, ein Leik, ei Segn kan sereseg ut og glitre up yvi ei Skodde av Ev og Fyrisviv, som er ihopsanka i ein Mannsalder. Alstøtt er de eit Fraamerki mæ slike Minne, at dei synerseg mæ ei Gjæve af Lit, Ljos og Siger, – ei Hildring, som truleg kransar kvor ei Nyfagning millom Aand og Fridd. Eg øygner nokle slike Glitretindar langt att i Umegdæ mi. Ein af dei er den Glæa, eg hae af Falsens Norgeshistorie, som eg laante fraa Bybibliotheki okkons. Men aar og ævi laut dei stronke Konganne mine tevle mæ so mangt anna stort i Mannheimen, at de vart noko trongsett mæ al den Frægdæ, og de eine klengde de are ne. Eg hugbar dei af sonno alstøtt, men naar eg lysta paa sjaa dei att i de gamle Glori sit, laut eg freiste paa finne dei mæ Baaneaugo mine. Eg kom ti aa tenkje paa dette, daa eg hae lesi Carlyle. For daa eg gaadde, hoss denni Utlendingin hae reint to Faato fari yvi al den Mandom og Mantekki, Snorre synte honom, var de liksom den rette Spipen duva meg imot att ifraa Britland, og eg totte eg fekk laane ny Verme og Kjensel hjaa den ilogandes gamle Engelskmannen. Carlyle seer i dei tvo Olafane, Olaf Trygvason og Heilag-Olaf noko endefram utanfares, "Storfrægdingar af framifraa, jamvel af hægste Rang" (heroes of high or almost highest type). De er soso inkje undrande paa, at Sogunne deires hev fengi likso stort Rum i Skrifti hass som alle dei are tisaman. Han er mæ Olaf Trygvason i England og Irland, i Sveivanne hass mæ Heiingfolki kring i Faislandi okkons, paa Ormen lange, daa han mæ dei siste Kjempunne sine sto der som eit rjoandes Solgla, mæ Bloi sildra fraa Skarlakskyrtelen, fager og ugløymande, og so sein i Djupi, "ei Starsyn af gaste Fridd, de bjartaste Hermanslikan, Nordheimen heve seett." Ve talande um Heilag-Olaf fagnar han seg, som ventande er, ve Englands-Visten hass, der han stendug hjalp den engelske Kongin mot Danekongin; han giv honom Fullfengi af Lovor fyr Ingeniør-Hegdæ hass, daa han vann Themsbruæ og London aat Kong Ethelred; han fortel um Golynni hass, daa Jarl Haakon Eirikson og Kong Rørek var honom at Hondo givne, um Lentunne og Skjemten mæ Thorarin Islendar, daa Olaf maalbatt han og meinte som so, at den taalause Foten var den minst ljote, af di at i mindre ein styg Ting er, i mindre stygt finnst de, - ein dialektisk Floki, som ein Megariker kunne hava misunnt honom. So ber de fram ti Stiklesta, og daa vert Forfattaren so hugill og harm, at han beint segjer, at Olaf var for go ti eit sovori Hundehol som denni Væræ (this doghole of a world), noko gruste sagt, som han au vekjennst i sama Stundæ. Af fire Kjyrkjur, som i London var invigde ti den store Kongin, fortel Carlyle, at tvo stend atte, og ei Gate, som inkje er umerkjande i Eng-<noinclude><references/></noinclude> 9gyq8hz5mr8s3fejulygfg6krsyzv9s 317572 317549 2026-04-18T10:17:35Z Johshh 5303 317572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Thiers"/>mange, som log og gjorde Narr av Late-Lars, og av Moer hans au, fyr detta; men ingen var so fæl til aa læ som Kongsdotteri. Men Lars var fin same, han, og sat burtmed Peisen allstødt, og brydde seg um ingen Verdsens Ting. Ein Kveld kom Moeri heim or Kongsgarden og var so grøteleg trøytt, - for ho hadde skurat Kongsgarden, maavita. So segjer ho til Son sin: "No fær du hava deg upp av Krakken du au eingong, Lars, og ikkje sitja der som ein Stein, for Alle, som til er, so gjerer dei Narr, baade av deg og meg, fyr denne skræmelege Læta di," sa' ho. "Aa," meinte Lars, "hev eg sitet her so lengje, so kann eg væl sitja her no au," sa' han, og strekkte paa seg. Nei, Moeri meinte paa, han skulde upp; "og so fær du rettig taka Bøtturne og gange ned aat Bekken etter nokot Vatn aat meg," sa, ho; "for eg er so fælande trøytt av all den Skuringi." - "Ja, - eg lyt væl det daa!" sa' Lars; han reis upp, og tok Bøtturne, og drog seg so smaatt ned at Bekken. Dukkad so Bøtturne nedi-i, ei fyr ei, og drog deim upp att; - men daa var det ei Gjedde i den eina. "Aa kjere vene, slepp meg ut, so skal du faa tri Ynskje," sagde Gjedda. "Neimenn gjer' eg ei!" sa' Lars; "d'er altfyr tungt aa hala upp ei Bøtta Vatn til dess." "Aa jau kjære vene! du skal faa seks Ynskje," bad Gjedda. Men Lars meinte som fyrr; det var so tungt aa bøygja seg ned, og slaa Vatnet ut, og dukka Bøtta ned-i, og draga upp ei ny Vatsbøtta, at han ikkje vilde paa nokor Vis. "Du skal faa nie Ynskji, daa!" sa Gjedda. – Ja, detta totte Lars var nokot aa tenkja paa; "eg lyt sakta sleppa deg ut, daa, veit eg," sagde han. Og han so gjorde. Drog so upp ei ny Vatsbøtta, men daa han det hadde gjort, tottest han hava strævat nok au. Dermed berre ynskte han, at Bøtturne vilde ganga sjølvmant upp yver Bakken og heim, og trast han hadde ynskt detta, ruslad Bøtturne i Vegen nokso vænt, ogLars etter. I det same kom Kongsdotteri framum; ho hadde voret ute paa ei Kjøyreferd. Daa ho no saag detta, hoss dei tvo Bøtturne med Vatn i ruggad avstad so smaatt og vænt oppetter Bakken reint sjølvstyrt, og Lars kom daskande og danglande etterpaa, so vidt han vann fylgja, - daa kom Kongsdotteri paa Laatten. "Aa for Gorr-Leting!" ropte ho. "Jamen er han so lat, at jamvæl Bøtturne gjerer Skam paa honom, - ikkje meir leduge enn dei er!" Og ho log, so ho sat tvikrokutt. Detta likte ikkje Lars; han vart arg og smaamurrad med sjølve seg: "Grimen gav Gjedda, og Gjedda gav meg; - gjev han gav ein Liten aat deg!" For det var no det verste, han kunde ynskja Kongsdotteri, det, maa vita. Andre Dagen bad Moeri honom aa ganga aat Skogen draga heim Ved. Lars var uhugad som fyrr han; men so lengje tagg og gnaalte Moeri, til han totte han laut avstad. Daa han so var komen til Skogs, gjekk han berre burt-aat eit Tre og ynskte: "gjev du vilde ganga heim av deg sjølv baade med Rot og Top!" – og strakst lyfte Treet seg upp og til aa hinka i Veg. Dermed sette Lars seg paa, han, og reid heimleides so gildt som dertil. Men so kom Kongsdotteri, og daa ho saag, for Ridehest Lars hadde fengjet, so til aa læ og gjøna, alt det ho vann. Men Lars berre murrad som fyr han: "Grimen gav Gjedda, og Gjedda gav meg; gjev han gav ein Liten aat deg!" – og dermed reid han heim som inkje var. No leid det av eit Bil; men daa tok Kongsdotteri til aa bleikna og skrinnast, og daa det leid av endaa eit Bil, opendagad ho, at ho var med Barn. Daa vart ho so reint sorgsprengd og leid av seg, og daa Kongen fekk vita det, vart det ikkjebetre, kann eg tru; for han vart so vill, han vilde slaa henne ihel med same, endaa ho baade gret og bad, og sagde som sannt var, at ho var so skuldlaus i detta som det minste Barnet. Men Kongen trudde 'kje det ho sagde, og heldt eit fælt Hus. Slik Sorg og Vesaldom hadde det ikkje voret i Kongsgarden, so lengje han hadde stadet. Ein Kveld, Moer aat Late-Lars kom heim or Kongsgarden, tok ho til aa fortelja um detta, og kor galet alting var deruppe. "Kvat er tids?" spurde Lars. "Aa jau," sagde Moeri, "den stakkars Kongsdotteri er med Barn, og endaa ho ikkje veit av, ho hev gjort nokot vondt, so er Kongen so galen og vill, eg meinar han gjer' Ende paa det stakkars Tinget." – "Ja det er 'kje meir enn maate aat henne det," meinte Lars, "slik som ho hev lætt og gjort Nar av meg; - men det vert fulla eg, som fær Skuldi fyr Barnet," sagde han. "Du -?" sa' Moeri og storglaapad; - "ja du saag ut til det, du!" Daa det leid paa, aatte Kongsdotteri ein Gut. Detta kom Moeri au heim til Lars og fortalde, og sagde, at det var Ingen, som visste, kor de skulde finna Faer aat denne Guten. "Aa ja," meinte Lars, "det vert no fulla eg, som fær Skuldi." - "Ja det saag du ut til!" meinte Moeri. Daa Son aat Kongsdotteri vart nokot større, vilde Kongen hava Greida paa detta, kven Faeren var, og so gav han Guten eit Gulleple, som var slikt, at um han sleppte det ned, so skulde det trilla beint burtaat Føterne til den, som var Faer hans. Deretter stemnde han inn alle dei Mannfolk, som fannst i Riket til aa koma til Kongsgarden. Fysste Dagen kom alt Storfolket og stellte seg upp i ein stor Sal; Guten sleppte Eplet ned paa Golvet, og Eplet triltad og traltad, rundt og ikring, men stoggad ikkje nokonstad, og kom sistpaa beint attende til Guten og vart liggjande der. Andre og tredie Dagen kom alt Smaafolket i Landet og skulde prøvast; men det gjekk ikkje likare daa helder. "Ja no finnst det ingen annan etter, som ikkje er prøvd, enn Late-Lars," sa' Kongen; "no kann me likso godt taka honom med med same; men me fær draga honom hit, for ganga so langt, det vinn han visst ikkje." So kom dei dragande med Lars, - og trast triltad Eplet burt og vart liggjande attmed Føterne hans. Men hadde Kongen ikkje voret vill nok fyrr, so vart han det daa, og englad og svor paa, at han aldri vilde sjaa Dotter si fyr Augom meir, som kunde gjera slik ei Skam baade paa seg sjølv og paa honom, og so byggde han ihop eit Glasskip aat henne og Lars, og der skulde dei umbord; so kunde dei gjera av seg kor helst dei vilde. Kongsdotteri bad fulla fyr seg; men det hjelpte aldri Grandet, og det Einaste, ho fekk Faer sin til, det var aa gjera tvo Rom i Skipet, so ho og Lars kunde vera kvar fyr seg umbord. Dermed so vart dei sette ned i Glasskipet, ho og Barnet i det eine Romet, og Late-Lars i det andre; litegrand Niste fekk dei au med; og so bar det til Havs. Daa Nista var upptærd, var Lars leid av aa vera tilsjøs, og dermed berre ynskte han; gjev me var i Land; og strakst var dei i Land. So slog Lars Hol paa Skipet, og daa dei kom ut, fekk dei sjaa ei gild fager Borg av Messing beint framfyre seg. "Den Borgi kunde likso væl vera mi, den," sa' Lars. "Ja, du var den rette til aa eiga slik ei Borg!" sa' Kongsdotteri; sur og vill var ho. Men det var snaut ho fekk sagt detta, so kom det eit stort Trold farande og spurde: "Kven er som vil hava Borgi mi?" "Aa, Borgi kann likso snart verta mi som di den," meinte Lars. "Ja det skal me nappast um!" skreik Trollet. "Aa nei, ikkje nappast, men takast, som andre Manndoms-Menn", sa' Lars. Ja, so skulde dei til aa takast daa; men Lars berre ynskte, han: "gjev du sat i Jordi til yver Hovudet!" og so sat Trollet der. Dermed gjekk Lars upp-aat Borgi og kom att med ei Messingvogn med 3 Hestar fyre, til aa kjøyra Kongsdotteri heim i. Men ho var so vond, at ho vilde ikkje hava honom med seg i Vogni; han laut setja ein lang Planke fast bakpaa og standa paa den, for nærare vilde ho ikkje hava'n. Og daa dei kom upp i Borgi og skulde faa seg Mat, laut Lars sitja burt-i Omnskraai, han, bil ho sat med Bordet. Men Lars likte seg ikkje her, og so tok dei avstad att. Daa dei hadde ferdst eit Bil, kom dei til ei utifraa gild og drusteleg Sylvborg, og den totte Lars og likso gjerna kunde vera hans, men Kongsdotteri berre gjorde Narr av honom, ho. So kom det eit Troll, plent som fyrre Gongen, og det gjekk ikkje likare med det held, enn at det vart sitjande ned i Jordi til yver Hovudet. Her fann Lars ei Sylvvogn og kjøyrde heim i, og no var daa Kongsdotteri so rimeleg, at han fekk standa bakpaa i Vogni, og daa dei aat, fekk han sitja med nerste Bordsenden. Men Lars vilde lenger endaa, han, og so kom dei til ei Guldborg, som var no so blenkjande fin og fager, at Ein aldri skulde sjaa slik Syn. "Den Borgi maatte gjerna vera mi, den," meinte Lars. "Ja du var den rette til aa bu i slik ei Borg," sagde Kongsdotteri. So kom Trollet, og so skulde det liksom verta eit Basketak att; men Lars berre ynskte Trollet ned i Jordi, han, og so var det gjort. Men denne Gongen ynskte han det ikkje lenger ned enn til Hovudet, og Trollet til aa tigga og beda, so vænt det kunde, um aa sleppa upp att. "Ja," sa' Lars, "fær eg hogga deg av i Knei, so kann du vera tilgagns i Kjøket, kannhenda;" dermed fekk han fri Kokk. Og no vart Kongsdotteri og so blid, att Lars fekk sitja jamsides henne baade i Vogni og med Bordet, og alt var godt og væl. So heldt dei Brudlaup, og dit ynskte Lars baade Moer si og Faer aat Kongsdotteri. <section end="Thiers"/> <section begin="Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne"/>{{c|Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne.}} Carlyle: The early Kings of Norway. (I Telemaal fraa Vestbygdo). De er stor Umon i Hugfesting af Baaneminne. Ei Solrenning, ein Leik, ei Segn kan sereseg ut og glitre up yvi ei Skodde av Ev og Fyrisviv, som er ihopsanka i ein Mannsalder. Alstøtt er de eit Fraamerki mæ slike Minne, at dei synerseg mæ ei Gjæve af Lit, Ljos og Siger, – ei Hildring, som truleg kransar kvor ei Nyfagning millom Aand og Fridd. Eg øygner nokle slike Glitretindar langt att i Umegdæ mi. Ein af dei er den Glæa, eg hae af Falsens Norgeshistorie, som eg laante fraa Bybibliotheki okkons. Men aar og ævi laut dei stronke Konganne mine tevle mæ so mangt anna stort i Mannheimen, at de vart noko trongsett mæ al den Frægdæ, og de eine klengde de are ne. Eg hugbar dei af sonno alstøtt, men naar eg lysta paa sjaa dei att i de gamle Glori sit, laut eg freiste paa finne dei mæ Baaneaugo mine. Eg kom ti aa tenkje paa dette, daa eg hae lesi Carlyle. For daa eg gaadde, hoss denni Utlendingin hae reint to Faato fari yvi al den Mandom og Mantekki, Snorre synte honom, var de liksom den rette Spipen duva meg imot att ifraa Britland, og eg totte eg fekk laane ny Verme og Kjensel hjaa den ilogandes gamle Engelskmannen. Carlyle seer i dei tvo Olafane, Olaf Trygvason og Heilag-Olaf noko endefram utanfares, "Storfrægdingar af framifraa, jamvel af hægste Rang" (heroes of high or almost highest type). De er soso inkje undrande paa, at Sogunne deires hev fengi likso stort Rum i Skrifti hass som alle dei are tisaman. Han er mæ Olaf Trygvason i England og Irland, i Sveivanne hass mæ Heiingfolki kring i Faislandi okkons, paa Ormen lange, daa han mæ dei siste Kjempunne sine sto der som eit rjoandes Solgla, mæ Bloi sildra fraa Skarlakskyrtelen, fager og ugløymande, og so sein i Djupi, "ei Starsyn af gaste Fridd, de bjartaste Hermanslikan, Nordheimen heve seett." Ve talande um Heilag-Olaf fagnar han seg, som ventande er, ve Englands-Visten hass, der han stendug hjalp den engelske Kongin mot Danekongin; han giv honom Fullfengi af Lovor fyr Ingeniør-Hegdæ hass, daa han vann Themsbruæ og London aat Kong Ethelred; han fortel um Golynni hass, daa Jarl Haakon Eirikson og Kong Rørek var honom at Hondo givne, um Lentunne og Skjemten mæ Thorarin Islendar, daa Olaf maalbatt han og meinte som so, at den taalause Foten var den minst ljote, af di at i mindre ein styg Ting er, i mindre stygt finnst de, - ein dialektisk Floki, som ein Megariker kunne hava misunnt honom. So ber de fram ti Stiklesta, og daa vert Forfattaren so hugill og harm, at han beint segjer, at Olaf var for go ti eit sovori Hundehol som denni Væræ (this doghole of a world), noko gruste sagt, som han au vekjennst i sama Stundæ. Af fire Kjyrkjur, som i London var invigde ti den store Kongin, fortel Carlyle, at tvo stend atte, og ei Gate, som inkje er umerkjande i Eng- <section end="Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne"/><noinclude><references/></noinclude> ri6cv59z6cohana62iglpwez8dg4yg3 104 135534 317550 2026-04-17T20:51:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: lands Soga, heiter jamvel enno paa ein Maate St. Olafs Gate, soso forvend: St. Oley Street, Stooley Street, Tooley Street! Carlyle segjer, at Solmorki var den 29 Juli, daa Snorre setter Kong Olafs Fall (juliansk Kalender). Eg vaagar inkje reise Tvilsmaal mot Professor Hansteen, som sete Solmyrki 31 August, men tvo Ting er do merkjande: at Olafsdagin fraa fyste Uphavi alstøtt var 29 Juli, sovitt eg veit, og at Sighvat Skald, som sjav var i Rom, daa Stiklesta-Ota sto paa, segjer… 317550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lands Soga, heiter jamvel enno paa ein Maate St. Olafs Gate, soso forvend: St. Oley Street, Stooley Street, Tooley Street! Carlyle segjer, at Solmorki var den 29 Juli, daa Snorre setter Kong Olafs Fall (juliansk Kalender). Eg vaagar inkje reise Tvilsmaal mot Professor Hansteen, som sete Solmyrki 31 August, men tvo Ting er do merkjande: at Olafsdagin fraa fyste Uphavi alstøtt var 29 Juli, sovitt eg veit, og at Sighvat Skald, som sjav var i Rom, daa Stiklesta-Ota sto paa, segjer, at Solmyrki var aalmangjeti. Naar Carlyle einstaen liknar dei store Konganne okkons mæ Achilles, Diomedes og are homeriske Yvigangskjempur, er Meiningjæ sakte go nokk, men de kjem do, tykjer eg, likso afhendes, som um han hae sagt noko slikt um Richard Løvehjarta hellaa dei are engelske Konganne. Carlyles Bok fygjer Landssoga okkons fraa Harald Haarfager og endar, der Haakon Gamle ligg i Heljelindi ved Ørknøyanne. Ho er esla aat Aalmanlesing og er inkje noko Vismonverk fyre Lærde. Forfattaren giv ho inkje ut fyr meir hell ei helder lett og snar Yvifaring af eit rikt Emne, som han legg fram ti aathugande af Ein hell Annan, som kunne heva Hug og Haus ti føre Heimskringla in i Aalmankulturen "mæ den rette kosmiske Bunan." {{høyre|r.}} No sin Tysdag, den 2dre Oktober, tok det til, det store Jordbrukssjaaet fyr Aaret 1877 i Kristiania. Hs. Maj. Kongen var der, og skifte ut dei Premier, som til daa var gjevne. – Sjaaet var skipat i Bolkar elder Teigar soleis: 1) Fesjaa, 2) Maskinar og Reidskapar, 3) Avdraatt av Jordbruk og Hagestell, 4) Avdraatt av Skogbruk og Torvbruk, 5) Framsyning av Ting, som høyrer med til Kunnskapen um Jordbruk og Bondearbeid, og 6) Ting, som høyrer med til Handgjerning og Heimearbeid. – Desse Ting var uppsette paa ymse Stader: paa Kontraskjæret, i det nye og gamle Ridehuset, Gymnastikhuset og Fæstningspladsen, og alle desse Staderne var vænt prydde med Flagg og Kransar. Ein stor Aalmuge strøymde heile Tidi att og fram paa dei Staderne, der nokot var aa sjaa, so alt saag mykje livlegt og vænt ut. Det var møtt fram Jordbrukarar fraa alle Landsluter, ja fraa Utlandet med, baade Svenskar, Danskar, Tyskerar og Engelskmenn, som væl alle vilde sjaa, korleis me hadde det heruppe i Norig. Fesjaaet var ikkje stort; men so var det helder so myket betre. Det er vandt, at me her i Landet hev sett so fager ein Buskap ihop paa ein Stad som her. Fraa Gudbrandsdalen var det paa Lag 50 Hestar og nokre og tjuge Merrar, og af Fjorda-Slaget innpaa eit Tjug Hestar og eit halvt Tjug Merrar. Den gildaste av desse kann Ein tryggt segja var "Gudbrandsdalens Pryd", som er aatt av eit Samlag i Gudbrandsdalen og i 8 Aar hev voret Sæter-Grahest deruppe. Denne Hesten fekk den Premia, som var sett ut av "Selskabet for Norges Vel". Etterpaa denre kom væl Son hans, "Stavemsborken", dei kallar, som fyrr hev fengjet 1ste Premia 3 Gonger. Framifraa Hestar var og "Aalsborken" fraa Hadeland, ""Ariel" fraa Røken, og Faer hans, "Arion" fraa Grue o. fl. – Av Kyr var det og mange gode. Gildaste var dei Buskapar av norske Fjeldkyr, som var utstellte av Gardmann H. Asker, Styrmoe, og Kofoed, og likaeins ein Flokk av reint Ayrshireslag, som var utstellt av Gardbrukar Thv. Sverdrup. Andre framifraa væne Dyr var ein Thelemarksstut (Eigar: Kofoed, Skouger), ein Angler-Ukse (Gardbr. Hellum, Modum), "Dronningi" (Lønseth), "Lina" (Brandt), "Drombot" (Blakstad), "Molin" (Frydenhoug), "Primadonna", "Beauty" og "Hanselin" (Omsted), o. fl. Av Sauder var det helder ikkje mange; der var av einskilde Vedrar berre 5, og av Flokkar paa 5 Sauder og ein Vedr var det 7. Alle var av utanlandske Smala-Slag, og helst av CheviotSlaget. Store var dei, dei fleste, og Kropps-Laget var 'kje helder galet; men Ulli var mindre god, paa mange av dei daa. Det vart lagt Merkje til 4 Lomb, som tilhøyrde Gardbrukar A. Olsen, Lund, og var ei Blanding (eit Krydsningsprodukt) av Cheviot- og Ny-Leicester-Slaget; dei var baade sterkt byggde som Cheviot-Sauden og hadde fin Uld liksom Ny-Leicester-Slaget; og kunde Ein faa det til slik, so burde Fleire prøva med slik ei Blanding av dei tvo Smala-Slag. – Av Svin var det og helder faae. Dei gildaste var 2 Yorkshire-Svin, som var utstelte, det eine av Gardbr. Arne Omsted i Grue, det andre fraa Gaustads Asyl. – Høns var det nokre faae av, likaeins eit Lag Brevduvur og Parykduvur og so ein Hop Gjess og Ender. Kaniner og Leporider (smaae Dyr av Hare-Ætti) var det og nokre Flokkar av. (Meir.) {{c|Slengjetankar og rennestev.}} No må du tru, at dei er forfæla -: "kor vrangt det er då i denne væla! Den skarve Norsken, me "slog ihel," - her kjem han drivandes like væl!" Eg tykjest sjå, hoss dei gamle gutar båd' glor og glåpar, båd tyt og tutar -: "Den skarve Norsken, me heldt fyr daud, her kjem han att, og hev inga naud!" Hoss skal dei fara, hoss skal dei gjera? D'er visst 'kje greit slik ei sut å bera. Dei freistar alt, både låt og lått, men alt dei freistar, so gjeng det smått. For Norsken er no på lag som gjeiti, han er rett ikkje so vann um beite; - fær han 'kje hagen med blomar i han trivst full' betre i urd og lid. – - Ja, de som talar, og de, som skriver, tryggt kann de helsa, at "Norsken" liver! Og ikkje tarvst det væl lått og skøy, for den vil liva, når de lyt døy. x. {{---}} Det er kloke menn, som meinar, at berre dei norske hermenn hadde mod til å tru på seg sjølve, so kunde dei, endå so fåe dei er, til all tid verja Norigs land mot mest alle fiendar. "For landet er slik lagat," segjer dei; "det er som naturen sjølv hev murfest det mot alle ågrip." Eg held fyre det kunde vera nokot likt med sjølve folket og folkets norskdom. Me er ikkje fælt mange; men hadde me berre mod til å lita på oss sjølve og mod til å verja oss, - so skulde ikkje dei unorske nauva oss eit grand, um so dei hadde mange fleire Goliat'ar og stortrommur å senda imot oss. For naturen er med oss, må vita, - naturen, og soga. Det finst smågutar, som trur, at folk måtte kunna líva seg mot storm, når dei berre passad på å "stappa halm i vindholet." Berre dytta himmelen væl til, so kunde ein hava det so stilt og varmt og hyggjelegt. - Det er sume vaksne gutar, som trur, at me kunde halda ute frå oss dei store åndsstormarne og tanke-elingarne, berre me dyttad godt til på alle kantar, so ikkje desse tankarne fekk blåsa innpå oss. Halmdottar i alle vindhol! – då vart her so stilt og godt og hyggjelegt å liva. - Eg held fyre, at desse tvo guteslag, både dei vaksne og dei uvaksne, kann vera på lag lika kloke. {{---}} Det skulde vera rart, um det ikkje no skulde finnast so mange Nordmenn, som vilde lesa Norsk, at eit Blad som detta kunde liva. Men no fær det syna seg, kor myket Liv og Framhug det er i "Maalmannsflokken." Vil berre kvar Mann gjera si Skylda, baade med Skriving, um han kann, og med Tinging og Hjelp til aa faa Bladet ut bland Folk, so trur me, at me baade kann lova Bladet god Framgang, og lova eit godt Blad. For "Fedraheimen" hev so mange gode Menn med seg, at snaudt nokot Vikeblad i Landet hev det slik. Men er Maalmennerne dauve og likesæle, so kan dei sjølve vita, korleis det gjeng. – Men me vil vona det beste, og freista paa, so langt som me med Godom vinn. Det er ikkje formyket, at det i Norig finst eit norskt Blad ogso, attaat all den Maurtuva av danske og Knoteblad. "Fedraheimen" kjem hellest ikkje til aa driva so myket med "Maalstræv." Me hev Tankar, som me vil freista aa faa fram; og det held me fyre, me kann gjera baade best og mest hugheilt, naar me dertil brukar det norske Maalet; meir er der ikkje i det. Difyre vil me og lata kvar bruka den Maalmakselen, han best likar, berre det er Norsk, han skriv. Og detta trur me ikkje skal gjera Maalsaki Skade, men helder stort Gagn. - So spyr Folk oss, kvat det er fyr Tankar, me vil hava fram; kvat det er, me "vil." - Det var kannhenda mest naudsynt aa fortelja Folk, kvat det er me ikkje vil. For heile denne Horgi av U-Norske og Millom-Norske elder Blandings-Norske elder Samrørings-Norske elder DanskSvensk-Norske o. s. fr. kann ein vita snart vil finna paa mange utrulege Ting til aa ljuga inn paa oss, som aldri me hev tenkt paa aa fara med. Men alt slikt skal me taka etter kvart som det kjem. Me er fullt budde paa Strid og Moteburd av alle Slag, men me er og glade, so lengje det kannvera godt Veer. Det kjem altid tidsnok som vondt er, maa vita. Og her er nok aa gjera med aa "byggja og bøta," um ein ikkje allstøt skal liggja aa bikkjebitast med Bakstrævet. Me hev betre Hug paa aa hjelpa til aa byggja paa det nye Norig enn jamt aa ganga og harma oss ut paa det gamle; - helder arbeida enn slaast. Difyr let me desse Stridsgreidur liggja so lengje. Men som sagt er: naar Striden kjem, skal me og vera fullt budde. I slikt eit Byggverk lyt ein altid hava "Sverdet ved Sida," liksom hine gamle, som skulde byggja upp att Fedraheimen sin i Jerusalem, etter dei hadde voret utanlands i Babylon eit godt Bil, og den gamle gilde Heimen deira var øydd og nedsleppt, so han reint laag i Røys. Samaritanar og Skrap er det nok av i Norig au, maatenkja, som visst ikkje vil spara aa gjera oss all den Forsang, dei kann. Endaa d'er ikkje det, som vantar, at me ikkje vil hava deim med paa Byggverket vaart. Sykja er, at dei vil ikkje hava den norske Heimen uppattbygd. Det er 'kje Samaritanar, det er Judar, som legg seg etter i Babylon og ikkje vil heim. Elder dei kann liksom vera komne heim au, men lengtar attende til Babylon elder Ægyptens Kjøtmat. - Daa det er somange av slike, vert det meir "Maalstræv" (Strid um Maalei) i Bladet, enn me helst vilde; men me skal daa vita aa passa det so, att det vert so litet som Raad kann vera. Det, me i Grunnen vil, er snart sagt. Me hev same Augnemerket me som andre folkelege Blad: aa arbeida paa Folkets Upplysning og Framgang i alt det som godt og gagnlegt er; men det, som skil oss fraa hin Hopen, er, at me vil denne Upplysningi og denne Framgangen paa heilt upp national Grunn. All den Knoting og Fanteskap vil me ikkje vita av. Me vil tala med Folket som Mann til Mann, ikkje som Skulemeistrar elder Byfantar, som altid lyt hava Finleiken og Kulturen i Kjeften, um dei skal kunna "indgyde Bønderne den nødvendige Respekt for Dannelsen." Me trur, at Bonde og Arbeidsmann hev likso god Rett til aa tenkja og læra som me andre, og vekkja Tankarne hans, og svara paa Spursmaali hans, det er det me vil, so godt og so endefram som me kann. Fyremaalet endaa fyr sjølve Rikslivet er, veit me, aa gjera Folket og kvar Ein i Folket fri; det vil<noinclude><references/></noinclude> 3723rr05ija015qk8x82tgd6sn58oqb 317565 317550 2026-04-18T09:38:23Z Johshh 5303 317565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lands Soga, heiter jamvel enno paa ein Maate St. Olafs Gate, soso forvend: St. Oley Street, Stooley Street, Tooley Street! Carlyle segjer, at Solmorki var den 29 Juli, daa Snorre setter Kong Olafs Fall (juliansk Kalender). Eg vaagar inkje reise Tvilsmaal mot Professor Hansteen, som sete Solmyrki 31 August, men tvo Ting er do merkjande: at Olafsdagin fraa fyste Uphavi alstøtt var 29 Juli, sovitt eg veit, og at Sighvat Skald, som sjav var i Rom, daa Stiklesta-Ota sto paa, segjer, at Solmyrki var aalmangjeti. Naar Carlyle einstaen liknar dei store Konganne okkons mæ Achilles, Diomedes og are homeriske Yvigangskjempur, er Meiningjæ sakte go nokk, men de kjem do, tykjer eg, likso afhendes, som um han hae sagt noko slikt um Richard Løvehjarta hellaa dei are engelske Konganne. Carlyles Bok fygjer Landssoga okkons fraa Harald Haarfager og endar, der Haakon Gamle ligg i Heljelindi ved Ørknøyanne. Ho er esla aat Aalmanlesing og er inkje noko Vismonverk fyre Lærde. Forfattaren giv ho inkje ut fyr meir hell ei helder lett og snar Yvifaring af eit rikt Emne, som han legg fram ti aathugande af Ein hell Annan, som kunne heva Hug og Haus ti føre Heimskringla in i Aalmankulturen "mæ den rette kosmiske Bunan." {{høyre|r.}} <section begin="Jordbruks-Utstellingi"/>{{c|Jordbruks-Utstellingi.}} No sin Tysdag, den 2dre Oktober, tok det til, det store Jordbrukssjaaet fyr Aaret 1877 i Kristiania. Hs. Maj. Kongen var der, og skifte ut dei Premier, som til daa var gjevne. – Sjaaet var skipat i Bolkar elder Teigar soleis: 1) Fesjaa, 2) Maskinar og Reidskapar, 3) Avdraatt av Jordbruk og Hagestell, 4) Avdraatt av Skogbruk og Torvbruk, 5) Framsyning av Ting, som høyrer med til Kunnskapen um Jordbruk og Bondearbeid, og 6) Ting, som høyrer med til Handgjerning og Heimearbeid. – Desse Ting var uppsette paa ymse Stader: paa Kontraskjæret, i det nye og gamle Ridehuset, Gymnastikhuset og Fæstningspladsen, og alle desse Staderne var vænt prydde med Flagg og Kransar. Ein stor Aalmuge strøymde heile Tidi att og fram paa dei Staderne, der nokot var aa sjaa, so alt saag mykje livlegt og vænt ut. Det var møtt fram Jordbrukarar fraa alle Landsluter, ja fraa Utlandet med, baade Svenskar, Danskar, Tyskerar og Engelskmenn, som væl alle vilde sjaa, korleis me hadde det heruppe i Norig. Fesjaaet var ikkje stort; men so var det helder so myket betre. Det er vandt, at me her i Landet hev sett so fager ein Buskap ihop paa ein Stad som her. Fraa Gudbrandsdalen var det paa Lag 50 Hestar og nokre og tjuge Merrar, og af Fjorda-Slaget innpaa eit Tjug Hestar og eit halvt Tjug Merrar. Den gildaste av desse kann Ein tryggt segja var "Gudbrandsdalens Pryd", som er aatt av eit Samlag i Gudbrandsdalen og i 8 Aar hev voret Sæter-Grahest deruppe. Denne Hesten fekk den Premia, som var sett ut av "Selskabet for Norges Vel". Etterpaa denre kom væl Son hans, "Stavemsborken", dei kallar, som fyrr hev fengjet 1ste Premia 3 Gonger. Framifraa Hestar var og "Aalsborken" fraa Hadeland, ""Ariel" fraa Røken, og Faer hans, "Arion" fraa Grue o. fl. – Av Kyr var det og mange gode. Gildaste var dei Buskapar av norske Fjeldkyr, som var utstellte av Gardmann H. Asker, Styrmoe, og Kofoed, og likaeins ein Flokk av reint Ayrshireslag, som var utstellt av Gardbrukar Thv. Sverdrup. Andre framifraa væne Dyr var ein Thelemarksstut (Eigar: Kofoed, Skouger), ein Angler-Ukse (Gardbr. Hellum, Modum), "Dronningi" (Lønseth), "Lina" (Brandt), "Drombot" (Blakstad), "Molin" (Frydenhoug), "Primadonna", "Beauty" og "Hanselin" (Omsted), o. fl. Av Sauder var det helder ikkje mange; der var av einskilde Vedrar berre 5, og av Flokkar paa 5 Sauder og ein Vedr var det 7. Alle var av utanlandske Smala-Slag, og helst av CheviotSlaget. Store var dei, dei fleste, og Kropps-Laget var 'kje helder galet; men Ulli var mindre god, paa mange av dei daa. Det vart lagt Merkje til 4 Lomb, som tilhøyrde Gardbrukar A. Olsen, Lund, og var ei Blanding (eit Krydsningsprodukt) av Cheviot- og Ny-Leicester-Slaget; dei var baade sterkt byggde som Cheviot-Sauden og hadde fin Uld liksom Ny-Leicester-Slaget; og kunde Ein faa det til slik, so burde Fleire prøva med slik ei Blanding av dei tvo Smala-Slag. – Av Svin var det og helder faae. Dei gildaste var 2 Yorkshire-Svin, som var utstelte, det eine av Gardbr. Arne Omsted i Grue, det andre fraa Gaustads Asyl. – Høns var det nokre faae av, likaeins eit Lag Brevduvur og Parykduvur og so ein Hop Gjess og Ender. Kaniner og Leporider (smaae Dyr av Hare-Ætti) var det og nokre Flokkar av. (Meir.) <section end="Jordbruks-Utstellingi"/> <section begin="Slengjetankar og rennestev"/>{{c|Slengjetankar og rennestev.}} No må du tru, at dei er forfæla -: "kor vrangt det er då i denne væla! Den skarve Norsken, me "slog ihel," - her kjem han drivandes like væl!" Eg tykjest sjå, hoss dei gamle gutar båd' glor og glåpar, båd tyt og tutar -: "Den skarve Norsken, me heldt fyr daud, her kjem han att, og hev inga naud!" Hoss skal dei fara, hoss skal dei gjera? D'er visst 'kje greit slik ei sut å bera. Dei freistar alt, både låt og lått, men alt dei freistar, so gjeng det smått. For Norsken er no på lag som gjeiti, han er rett ikkje so vann um beite; - fær han 'kje hagen med blomar i han trivst full' betre i urd og lid. – - Ja, de som talar, og de, som skriver, tryggt kann de helsa, at "Norsken" liver! Og ikkje tarvst det væl lått og skøy, for den vil liva, når de lyt døy. x. {{---}} Det er kloke menn, som meinar, at berre dei norske hermenn hadde mod til å tru på seg sjølve, so kunde dei, endå so fåe dei er, til all tid verja Norigs land mot mest alle fiendar. "For landet er slik lagat," segjer dei; "det er som naturen sjølv hev murfest det mot alle ågrip." Eg held fyre det kunde vera nokot likt med sjølve folket og folkets norskdom. Me er ikkje fælt mange; men hadde me berre mod til å lita på oss sjølve og mod til å verja oss, - so skulde ikkje dei unorske nauva oss eit grand, um so dei hadde mange fleire Goliat'ar og stortrommur å senda imot oss. For naturen er med oss, må vita, - naturen, og soga. Det finst smågutar, som trur, at folk måtte kunna líva seg mot storm, når dei berre passad på å "stappa halm i vindholet." Berre dytta himmelen væl til, so kunde ein hava det so stilt og varmt og hyggjelegt. - Det er sume vaksne gutar, som trur, at me kunde halda ute frå oss dei store åndsstormarne og tanke-elingarne, berre me dyttad godt til på alle kantar, so ikkje desse tankarne fekk blåsa innpå oss. Halmdottar i alle vindhol! – då vart her so stilt og godt og hyggjelegt å liva. - Eg held fyre, at desse tvo guteslag, både dei vaksne og dei uvaksne, kann vera på lag lika kloke. {{---}} Det skulde vera rart, um det ikkje no skulde finnast so mange Nordmenn, som vilde lesa Norsk, at eit Blad som detta kunde liva. Men no fær det syna seg, kor myket Liv og Framhug det er i "Maalmannsflokken." Vil berre kvar Mann gjera si Skylda, baade med Skriving, um han kann, og med Tinging og Hjelp til aa faa Bladet ut bland Folk, so trur me, at me baade kann lova Bladet god Framgang, og lova eit godt Blad. For "Fedraheimen" hev so mange gode Menn med seg, at snaudt nokot Vikeblad i Landet hev det slik. Men er Maalmennerne dauve og likesæle, so kan dei sjølve vita, korleis det gjeng. – Men me vil vona det beste, og freista paa, so langt som me med Godom vinn. Det er ikkje formyket, at det i Norig finst eit norskt Blad ogso, attaat all den Maurtuva av danske og Knoteblad. "Fedraheimen" kjem hellest ikkje til aa driva so myket med "Maalstræv." Me hev Tankar, som me vil freista aa faa fram; og det held me fyre, me kann gjera baade best og mest hugheilt, naar me dertil brukar det norske Maalet; meir er der ikkje i det. Difyre vil me og lata kvar bruka den Maalmakselen, han best likar, berre det er Norsk, han skriv. Og detta trur me ikkje skal gjera Maalsaki Skade, men helder stort Gagn. - So spyr Folk oss, kvat det er fyr Tankar, me vil hava fram; kvat det er, me "vil." - Det var kannhenda mest naudsynt aa fortelja Folk, kvat det er me ikkje vil. For heile denne Horgi av U-Norske og Millom-Norske elder Blandings-Norske elder Samrørings-Norske elder DanskSvensk-Norske o. s. fr. kann ein vita snart vil finna paa mange utrulege Ting til aa ljuga inn paa oss, som aldri me hev tenkt paa aa fara med. Men alt slikt skal me taka etter kvart som det kjem. Me er fullt budde paa Strid og Moteburd av alle Slag, men me er og glade, so lengje det kannvera godt Veer. Det kjem altid tidsnok som vondt er, maa vita. Og her er nok aa gjera med aa "byggja og bøta," um ein ikkje allstøt skal liggja aa bikkjebitast med Bakstrævet. Me hev betre Hug paa aa hjelpa til aa byggja paa det nye Norig enn jamt aa ganga og harma oss ut paa det gamle; - helder arbeida enn slaast. Difyr let me desse Stridsgreidur liggja so lengje. Men som sagt er: naar Striden kjem, skal me og vera fullt budde. I slikt eit Byggverk lyt ein altid hava "Sverdet ved Sida," liksom hine gamle, som skulde byggja upp att Fedraheimen sin i Jerusalem, etter dei hadde voret utanlands i Babylon eit godt Bil, og den gamle gilde Heimen deira var øydd og nedsleppt, so han reint laag i Røys. Samaritanar og Skrap er det nok av i Norig au, maatenkja, som visst ikkje vil spara aa gjera oss all den Forsang, dei kann. Endaa d'er ikkje det, som vantar, at me ikkje vil hava deim med paa Byggverket vaart. Sykja er, at dei vil ikkje hava den norske Heimen uppattbygd. Det er 'kje Samaritanar, det er Judar, som legg seg etter i Babylon og ikkje vil heim. Elder dei kann liksom vera komne heim au, men lengtar attende til Babylon elder Ægyptens Kjøtmat. - Daa det er somange av slike, vert det meir "Maalstræv" (Strid um Maalei) i Bladet, enn me helst vilde; men me skal daa vita aa passa det so, att det vert so litet som Raad kann vera. Det, me i Grunnen vil, er snart sagt. Me hev same Augnemerket me som andre folkelege Blad: aa arbeida paa Folkets Upplysning og Framgang i alt det som godt og gagnlegt er; men det, som skil oss fraa hin Hopen, er, at me vil denne Upplysningi og denne Framgangen paa heilt upp national Grunn. All den Knoting og Fanteskap vil me ikkje vita av. Me vil tala med Folket som Mann til Mann, ikkje som Skulemeistrar elder Byfantar, som altid lyt hava Finleiken og Kulturen i Kjeften, um dei skal kunna "indgyde Bønderne den nødvendige Respekt for Dannelsen." Me trur, at Bonde og Arbeidsmann hev likso god Rett til aa tenkja og læra som me andre, og vekkja Tankarne hans, og svara paa Spursmaali hans, det er det me vil, so godt og so endefram som me kann. Fyremaalet endaa fyr sjølve Rikslivet er, veit me, aa gjera Folket og kvar Ein i Folket fri; det vil <section end="Slengjetankar og rennestev"/><noinclude><references/></noinclude> mt7c7l2g2z7rfu26nzpnnk57e1grlh9 317566 317565 2026-04-18T09:40:26Z Johshh 5303 317566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lands Soga, heiter jamvel enno paa ein Maate St. Olafs Gate, soso forvend: St. Oley Street, Stooley Street, Tooley Street! Carlyle segjer, at Solmorki var den 29 Juli, daa Snorre setter Kong Olafs Fall (juliansk Kalender). Eg vaagar inkje reise Tvilsmaal mot Professor Hansteen, som sete Solmyrki 31 August, men tvo Ting er do merkjande: at Olafsdagin fraa fyste Uphavi alstøtt var 29 Juli, sovitt eg veit, og at Sighvat Skald, som sjav var i Rom, daa Stiklesta-Ota sto paa, segjer, at Solmyrki var aalmangjeti. Naar Carlyle einstaen liknar dei store Konganne okkons mæ Achilles, Diomedes og are homeriske Yvigangskjempur, er Meiningjæ sakte go nokk, men de kjem do, tykjer eg, likso afhendes, som um han hae sagt noko slikt um Richard Løvehjarta hellaa dei are engelske Konganne. Carlyles Bok fygjer Landssoga okkons fraa Harald Haarfager og endar, der Haakon Gamle ligg i Heljelindi ved Ørknøyanne. Ho er esla aat Aalmanlesing og er inkje noko Vismonverk fyre Lærde. Forfattaren giv ho inkje ut fyr meir hell ei helder lett og snar Yvifaring af eit rikt Emne, som han legg fram ti aathugande af Ein hell Annan, som kunne heva Hug og Haus ti føre Heimskringla in i Aalmankulturen "mæ den rette kosmiske Bunan." {{høyre|r.}} <section begin="Jordbruks-Utstellingi"/>{{c|Jordbruks-Utstellingi.}} No sin Tysdag, den 2dre Oktober, tok det til, det store Jordbrukssjaaet fyr Aaret 1877 i Kristiania. Hs. Maj. Kongen var der, og skifte ut dei Premier, som til daa var gjevne. – Sjaaet var skipat i Bolkar elder Teigar soleis: 1) Fesjaa, 2) Maskinar og Reidskapar, 3) Avdraatt av Jordbruk og Hagestell, 4) Avdraatt av Skogbruk og Torvbruk, 5) Framsyning av Ting, som høyrer med til Kunnskapen um Jordbruk og Bondearbeid, og 6) Ting, som høyrer med til Handgjerning og Heimearbeid. – Desse Ting var uppsette paa ymse Stader: paa Kontraskjæret, i det nye og gamle Ridehuset, Gymnastikhuset og Fæstningspladsen, og alle desse Staderne var vænt prydde med Flagg og Kransar. Ein stor Aalmuge strøymde heile Tidi att og fram paa dei Staderne, der nokot var aa sjaa, so alt saag mykje livlegt og vænt ut. Det var møtt fram Jordbrukarar fraa alle Landsluter, ja fraa Utlandet med, baade Svenskar, Danskar, Tyskerar og Engelskmenn, som væl alle vilde sjaa, korleis me hadde det heruppe i Norig. Fesjaaet var ikkje stort; men so var det helder so myket betre. Det er vandt, at me her i Landet hev sett so fager ein Buskap ihop paa ein Stad som her. Fraa Gudbrandsdalen var det paa Lag 50 Hestar og nokre og tjuge Merrar, og af Fjorda-Slaget innpaa eit Tjug Hestar og eit halvt Tjug Merrar. Den gildaste av desse kann Ein tryggt segja var "Gudbrandsdalens Pryd", som er aatt av eit Samlag i Gudbrandsdalen og i 8 Aar hev voret Sæter-Grahest deruppe. Denne Hesten fekk den Premia, som var sett ut av "Selskabet for Norges Vel". Etterpaa denre kom væl Son hans, "Stavemsborken", dei kallar, som fyrr hev fengjet 1ste Premia 3 Gonger. Framifraa Hestar var og "Aalsborken" fraa Hadeland, ""Ariel" fraa Røken, og Faer hans, "Arion" fraa Grue o. fl. – Av Kyr var det og mange gode. Gildaste var dei Buskapar av norske Fjeldkyr, som var utstellte av Gardmann H. Asker, Styrmoe, og Kofoed, og likaeins ein Flokk av reint Ayrshireslag, som var utstellt av Gardbrukar Thv. Sverdrup. Andre framifraa væne Dyr var ein Thelemarksstut (Eigar: Kofoed, Skouger), ein Angler-Ukse (Gardbr. Hellum, Modum), "Dronningi" (Lønseth), "Lina" (Brandt), "Drombot" (Blakstad), "Molin" (Frydenhoug), "Primadonna", "Beauty" og "Hanselin" (Omsted), o. fl. Av Sauder var det helder ikkje mange; der var av einskilde Vedrar berre 5, og av Flokkar paa 5 Sauder og ein Vedr var det 7. Alle var av utanlandske Smala-Slag, og helst av CheviotSlaget. Store var dei, dei fleste, og Kropps-Laget var 'kje helder galet; men Ulli var mindre god, paa mange av dei daa. Det vart lagt Merkje til 4 Lomb, som tilhøyrde Gardbrukar A. Olsen, Lund, og var ei Blanding (eit Krydsningsprodukt) av Cheviot- og Ny-Leicester-Slaget; dei var baade sterkt byggde som Cheviot-Sauden og hadde fin Uld liksom Ny-Leicester-Slaget; og kunde Ein faa det til slik, so burde Fleire prøva med slik ei Blanding av dei tvo Smala-Slag. – Av Svin var det og helder faae. Dei gildaste var 2 Yorkshire-Svin, som var utstelte, det eine av Gardbr. Arne Omsted i Grue, det andre fraa Gaustads Asyl. – Høns var det nokre faae av, likaeins eit Lag Brevduvur og Parykduvur og so ein Hop Gjess og Ender. Kaniner og Leporider (smaae Dyr av Hare-Ætti) var det og nokre Flokkar av. (Meir.) <section end="Jordbruks-Utstellingi"/> <section begin="Slengjetankar og rennestev"/>{{c|Slengjetankar og rennestev.}} No må du tru, at dei er forfæla -: "kor vrangt det er då i denne væla! Den skarve Norsken, me "slog ihel," - her kjem han drivandes like væl!" Eg tykjest sjå, hoss dei gamle gutar båd' glor og glåpar, båd tyt og tutar -: "Den skarve Norsken, me heldt fyr daud, her kjem han att, og hev inga naud!" Hoss skal dei fara, hoss skal dei gjera? D'er visst 'kje greit slik ei sut å bera. Dei freistar alt, både låt og lått, men alt dei freistar, so gjeng det smått. For Norsken er no på lag som gjeiti, han er rett ikkje so vann um beite; - fær han 'kje hagen med blomar i han trivst full' betre i urd og lid. – - Ja, de som talar, og de, som skriver, tryggt kann de helsa, at "Norsken" liver! Og ikkje tarvst det væl lått og skøy, for den vil liva, når de lyt døy. x. {{---}} Det er kloke menn, som meinar, at berre dei norske hermenn hadde mod til å tru på seg sjølve, so kunde dei, endå so fåe dei er, til all tid verja Norigs land mot mest alle fiendar. "For landet er slik lagat," segjer dei; "det er som naturen sjølv hev murfest det mot alle ågrip." Eg held fyre det kunde vera nokot likt med sjølve folket og folkets norskdom. Me er ikkje fælt mange; men hadde me berre mod til å lita på oss sjølve og mod til å verja oss, - so skulde ikkje dei unorske nauva oss eit grand, um so dei hadde mange fleire Goliat'ar og stortrommur å senda imot oss. For naturen er med oss, må vita, - naturen, og soga. Det finst smågutar, som trur, at folk måtte kunna líva seg mot storm, når dei berre passad på å "stappa halm i vindholet." Berre dytta himmelen væl til, so kunde ein hava det so stilt og varmt og hyggjelegt. - Det er sume vaksne gutar, som trur, at me kunde halda ute frå oss dei store åndsstormarne og tanke-elingarne, berre me dyttad godt til på alle kantar, so ikkje desse tankarne fekk blåsa innpå oss. Halmdottar i alle vindhol! – då vart her so stilt og godt og hyggjelegt å liva. - Eg held fyre, at desse tvo guteslag, både dei vaksne og dei uvaksne, kann vera på lag lika kloke. {{---}} <section end="Slengjetankar og rennestev"/> <section begin="Kristiania den 6te Oktober"/>{{c|Kristiania den 6te Oktober}} Det skulde vera rart, um det ikkje no skulde finnast so mange Nordmenn, som vilde lesa Norsk, at eit Blad som detta kunde liva. Men no fær det syna seg, kor myket Liv og Framhug det er i "Maalmannsflokken." Vil berre kvar Mann gjera si Skylda, baade med Skriving, um han kann, og med Tinging og Hjelp til aa faa Bladet ut bland Folk, so trur me, at me baade kann lova Bladet god Framgang, og lova eit godt Blad. For "Fedraheimen" hev so mange gode Menn med seg, at snaudt nokot Vikeblad i Landet hev det slik. Men er Maalmennerne dauve og likesæle, so kan dei sjølve vita, korleis det gjeng. – Men me vil vona det beste, og freista paa, so langt som me med Godom vinn. Det er ikkje formyket, at det i Norig finst eit norskt Blad ogso, attaat all den Maurtuva av danske og Knoteblad. "Fedraheimen" kjem hellest ikkje til aa driva so myket med "Maalstræv." Me hev Tankar, som me vil freista aa faa fram; og det held me fyre, me kann gjera baade best og mest hugheilt, naar me dertil brukar det norske Maalet; meir er der ikkje i det. Difyre vil me og lata kvar bruka den Maalmakselen, han best likar, berre det er Norsk, han skriv. Og detta trur me ikkje skal gjera Maalsaki Skade, men helder stort Gagn. - So spyr Folk oss, kvat det er fyr Tankar, me vil hava fram; kvat det er, me "vil." - Det var kannhenda mest naudsynt aa fortelja Folk, kvat det er me ikkje vil. For heile denne Horgi av U-Norske og Millom-Norske elder Blandings-Norske elder Samrørings-Norske elder DanskSvensk-Norske o. s. fr. kann ein vita snart vil finna paa mange utrulege Ting til aa ljuga inn paa oss, som aldri me hev tenkt paa aa fara med. Men alt slikt skal me taka etter kvart som det kjem. Me er fullt budde paa Strid og Moteburd av alle Slag, men me er og glade, so lengje det kannvera godt Veer. Det kjem altid tidsnok som vondt er, maa vita. Og her er nok aa gjera med aa "byggja og bøta," um ein ikkje allstøt skal liggja aa bikkjebitast med Bakstrævet. Me hev betre Hug paa aa hjelpa til aa byggja paa det nye Norig enn jamt aa ganga og harma oss ut paa det gamle; - helder arbeida enn slaast. Difyr let me desse Stridsgreidur liggja so lengje. Men som sagt er: naar Striden kjem, skal me og vera fullt budde. I slikt eit Byggverk lyt ein altid hava "Sverdet ved Sida," liksom hine gamle, som skulde byggja upp att Fedraheimen sin i Jerusalem, etter dei hadde voret utanlands i Babylon eit godt Bil, og den gamle gilde Heimen deira var øydd og nedsleppt, so han reint laag i Røys. Samaritanar og Skrap er det nok av i Norig au, maatenkja, som visst ikkje vil spara aa gjera oss all den Forsang, dei kann. Endaa d'er ikkje det, som vantar, at me ikkje vil hava deim med paa Byggverket vaart. Sykja er, at dei vil ikkje hava den norske Heimen uppattbygd. Det er 'kje Samaritanar, det er Judar, som legg seg etter i Babylon og ikkje vil heim. Elder dei kann liksom vera komne heim au, men lengtar attende til Babylon elder Ægyptens Kjøtmat. - Daa det er somange av slike, vert det meir "Maalstræv" (Strid um Maalei) i Bladet, enn me helst vilde; men me skal daa vita aa passa det so, att det vert so litet som Raad kann vera. Det, me i Grunnen vil, er snart sagt. Me hev same Augnemerket me som andre folkelege Blad: aa arbeida paa Folkets Upplysning og Framgang i alt det som godt og gagnlegt er; men det, som skil oss fraa hin Hopen, er, at me vil denne Upplysningi og denne Framgangen paa heilt upp national Grunn. All den Knoting og Fanteskap vil me ikkje vita av. Me vil tala med Folket som Mann til Mann, ikkje som Skulemeistrar elder Byfantar, som altid lyt hava Finleiken og Kulturen i Kjeften, um dei skal kunna "indgyde Bønderne den nødvendige Respekt for Dannelsen." Me trur, at Bonde og Arbeidsmann hev likso god Rett til aa tenkja og læra som me andre, og vekkja Tankarne hans, og svara paa Spursmaali hans, det er det me vil, so godt og so endefram som me kann. Fyremaalet endaa fyr sjølve Rikslivet er, veit me, aa gjera Folket og kvar Ein i Folket fri; det vil <section end="Kristiania den 6te Oktober"/><noinclude><references/></noinclude> pya16r7ztabcjw2obh22q188viv99pl 104 135535 317551 2026-04-17T21:04:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: me og hjelpa til med etter Vit og Von; men fri er berre den, som sjølv kann tenkja og vilja og kjenna seg ansvarleg fyr sitt Liv og si Gjerning her i Verdi. Det segjer seg daa til sjølv, at me vil driva "Politik", og at den Politiken vert "liberal" (Fridoms-Politik). Det ligg i sjølve Maaltanken, detta: Bondefolket maa arbeidast upp, verta upplyst og upplært, so det heilt upp kann taka ved den Magti, som det etter Landsens Log og Rett skal hava. For det er Bonden, som sit in… 317551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>me og hjelpa til med etter Vit og Von; men fri er berre den, som sjølv kann tenkja og vilja og kjenna seg ansvarleg fyr sitt Liv og si Gjerning her i Verdi. Det segjer seg daa til sjølv, at me vil driva "Politik", og at den Politiken vert "liberal" (Fridoms-Politik). Det ligg i sjølve Maaltanken, detta: Bondefolket maa arbeidast upp, verta upplyst og upplært, so det heilt upp kann taka ved den Magti, som det etter Landsens Log og Rett skal hava. For det er Bonden, som sit inne med "FedraArven" vaar, endaa han lite sjølv veit av det; og honom maa me difyr hava med oss, um me vil byggja eit nytt Norig, som skal hengja nokorleis ihop med det gamle. Me vil ikkje vita av detta store Tverbrotet i Soga vaar, som desse U- og Halv-Norske vil hava godkjent. Det er og so greit som nokon Ting kann vera, tykjer me, at i detta Landet maa Rikslivet byggjast paa Bonden. Me kann fara aat som me vil med Herming etter andre Land og Adelsgalskap og Fantestormod: me er eit Bondefolk, og det vert me verande. Dersom Nokon kann faa arma ut Bondestanden og trælka den ned, daa er det i same Blinken ute med heile Fridomen vaar; so trur no me, og etter den Trui vil me liva. Men det er visst, at Bonden treng Upplysning og Uppseding, og me ser so godt som Nokon hans baade Vant og Veilur. "Fedraheimen" er Bondeven, men ein ærleg ein, og ingen Bondegjølar elder "Folkeforgudar." Vit maa der vera i Alting, og Sanning er til all Tid den beste Botevon. Hellest stend Bladet fritt og opet fyr alle Meiningar i Politik og slikt. Det er ingen Ting som er so god til aa vekkja Tanken som Strid, elder naar Folk lærer kjenna ymse Meiningar. Kvar Ein, som vil skriva Norsk, og hellest sømelegt og folkelegt, kann faa skriva her, anten so han er Atterhaldsmann elder Framgangsmann, Kongsmann ellder Fristyremann elder Framgangsmann, Kongsmann elder Fristyremann o. s. fr.; me vil ikkje vera stridare paa det. For Bonden skal ikkje "tru" paa det, han les i Bladet, han skal tenkja yver det, og læra seg til aa velja millom fleire Meiningar. Endaa det me sjølve skriv, skal vera aa taka paa same Maaten. Me korkje er elder vil vera so vise, at me ikkje skulde kunna mistaka oss, og det i mange Maatar. Um Skulen og um kyrkjelege Spursmaal kanndet og stridast. Men ein Ting skal det aldri vera nokon Strid um her i Bladet, og dei er um sjølve den kristne Trui. Kristendomen skal vera fredlyst her. For me kann ikkje skyna, at den, som vil Kristendomen illa, kann vera ein rett Folkeven. Dei, som hev andre Meiningar um detta, lyt ganga aat andre Blad. Me held oss til Kristendomen, iminsto til dess at Nokon finn paa nokot, som er likare. Um Innehaldet hellest kann me ikkje segja so myket no. Det vert av alle Slag, og me skal visst vera um oss paa alle Kantar til aa finna Lesnad, som kann vera Gagn i, baade fraa norske og framande Bokmenn. Sjølve skal me, som sagt, gjera vaar Skylda etter beste Magt og med heil Vilje; det me daa ikkje vinnst paa, er ikkje vaar Skuld. Og so veit me ikkje betre aa segja, enn som ein god Mann av dei Konservative sagde til oss her um Dagen, og med det vil me sluta: Gud leggje si Signing til alt i detta Bladet, som er godt og sannt; - det andre vil falla av seg sjølv. Hermed byrjar "Fedraheimen." Bladstyret. {{---}} Kongen kom til byen Sundags<noinclude><references/></noinclude> jmzf80715zwv4tbj1hza1b240ekek7d 317552 317551 2026-04-17T21:22:58Z Johshh 5303 317552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>me og hjelpa til med etter Vit og Von; men fri er berre den, som sjølv kann tenkja og vilja og kjenna seg ansvarleg fyr sitt Liv og si Gjerning her i Verdi. Det segjer seg daa til sjølv, at me vil driva "Politik", og at den Politiken vert "liberal" (Fridoms-Politik). Det ligg i sjølve Maaltanken, detta: Bondefolket maa arbeidast upp, verta upplyst og upplært, so det heilt upp kann taka ved den Magti, som det etter Landsens Log og Rett skal hava. For det er Bonden, som sit inne med "FedraArven" vaar, endaa han lite sjølv veit av det; og honom maa me difyr hava med oss, um me vil byggja eit nytt Norig, som skal hengja nokorleis ihop med det gamle. Me vil ikkje vita av detta store Tverbrotet i Soga vaar, som desse U- og Halv-Norske vil hava godkjent. Det er og so greit som nokon Ting kann vera, tykjer me, at i detta Landet maa Rikslivet byggjast paa Bonden. Me kann fara aat som me vil med Herming etter andre Land og Adelsgalskap og Fantestormod: me er eit Bondefolk, og det vert me verande. Dersom Nokon kann faa arma ut Bondestanden og trælka den ned, daa er det i same Blinken ute med heile Fridomen vaar; so trur no me, og etter den Trui vil me liva. Men det er visst, at Bonden treng Upplysning og Uppseding, og me ser so godt som Nokon hans baade Vant og Veilur. "Fedraheimen" er Bondeven, men ein ærleg ein, og ingen Bondegjølar elder "Folkeforgudar." Vit maa der vera i Alting, og Sanning er til all Tid den beste Botevon. Hellest stend Bladet fritt og opet fyr alle Meiningar i Politik og slikt. Det er ingen Ting som er so god til aa vekkja Tanken som Strid, elder naar Folk lærer kjenna ymse Meiningar. Kvar Ein, som vil skriva Norsk, og hellest sømelegt og folkelegt, kann faa skriva her, anten so han er Atterhaldsmann elder Framgangsmann, Kongsmann ellder Fristyremann elder Framgangsmann, Kongsmann elder Fristyremann o. s. fr.; me vil ikkje vera stridare paa det. For Bonden skal ikkje "tru" paa det, han les i Bladet, han skal tenkja yver det, og læra seg til aa velja millom fleire Meiningar. Endaa det me sjølve skriv, skal vera aa taka paa same Maaten. Me korkje er elder vil vera so vise, at me ikkje skulde kunna mistaka oss, og det i mange Maatar. Um Skulen og um kyrkjelege Spursmaal kanndet og stridast. Men ein Ting skal det aldri vera nokon Strid um her i Bladet, og dei er um sjølve den kristne Trui. Kristendomen skal vera fredlyst her. For me kann ikkje skyna, at den, som vil Kristendomen illa, kann vera ein rett Folkeven. Dei, som hev andre Meiningar um detta, lyt ganga aat andre Blad. Me held oss til Kristendomen, iminsto til dess at Nokon finn paa nokot, som er likare. Um Innehaldet hellest kann me ikkje segja so myket no. Det vert av alle Slag, og me skal visst vera um oss paa alle Kantar til aa finna Lesnad, som kann vera Gagn i, baade fraa norske og framande Bokmenn. Sjølve skal me, som sagt, gjera vaar Skylda etter beste Magt og med heil Vilje; det me daa ikkje vinnst paa, er ikkje vaar Skuld. Og so veit me ikkje betre aa segja, enn som ein god Mann av dei Konservative sagde til oss her um Dagen, og med det vil me sluta: Gud leggje si Signing til alt i detta Bladet, som er godt og sannt; - det andre vil falla av seg sjølv. Hermed byrjar "Fedraheimen." Bladstyret. {{---}} Kongen kom til Byen Sundagskvelden; det var mykjet Kop som vanleg. Nye Beugefetlar. 500 og 1000 Rrunefetlar er no utgjevne. Hestehandelen ved Utstellingi paa Hamar gjell fmaatt iaar. Mauge Drifter er no fomet til Byen, og det stal hava gjenget godt med Handelen. Eit nytt Verk av Jbsen, som ffal heita ,,Samfundets Støtter", ftal toma ut aat Bila att. Kyrkjevigila. Den nye St. Pauli Kyrkja ved Sofienberg vart ibag høgtideleg innvigd. Ei katolik Kyrkja ffal vigjast inn i Fredriks hald midt i denne Maanen. Vandeskot. J Tinn i Telemarki var det ein Reinflyttar fraa Tveito, som flaut ihel feg paa Raulandsfjellet. Eitkvart hadde teket burti Hanen, fo Stotet gjeff laust og beint igjenom honom. Dei som var med, førde honom til ein Støl og sprang til Bygdi etter Far hans. Men daa han fom, hadde han alt andat ut. Det er nofot, Slyttarar aldri lann læra fullvel: stødt aa ganga meb Hanen halvspennt, naar dei hev Knaldhetta paa. Bedret. Fraa Zysterbalen fortel Ferdafolk at det i Fyrrevika stal hava voret 15 Graders Kulde; ogfo neb i Alparne skal det hava voret Snjoveder og 5-6 Graders Kulde. Kappksyring. Thorsdag var det Kappkøy ring paa Eikebergfletti; Sfeidet var ein Fjordung langt, som bet galbt aa føyra paa minder en 10 Minutar. 11 Hestar var meldte. Den fljotaste brutab 6 Minutar 17 Sefunbar, det var Flyga ren" tilhøyrande Lastehandlar Saugan, Drammen, han felf daa fyrste Premie. Den andre Premia fett "Fridtjof" tilhøyrande Rasmus Bergsund Vang, Hebemarki. Styrararne af Fengsli her i Byen saman meb nofre andre Menn beb Folf vera med seg paa aa fanta Pengar til Foreningen til Forforg og Beskyttelse for de fra Kriftiania Strafanstalter los ladte Forbrydere". Utlandet. I Danmark kom Riksdagen i Hop den 1ste Oktober. Riksretten hev frikjent dei fyrre Ministrarne Hall og Worsaae, som var sette under Tiltal for aa hava brukt Statens Midlar urettelege. I Frankrike stend no Ting-Vali for Døri, og Staaket er alt i full Gang. Kvat Utgangen vert, er ikkje godt aa vita. Kvar Fylking vonar det beste for seg. Republikanarne hev no fyrr voret fullvisse paa det, at dei skulde etter nytt Val møta fram med dei 363, som stod paa deira Sida ved siste Avrøystingi i det fyrre Tinget, og med fleire til; men det er ikkje utrulegt, at Styret medalt sitt Stræv vil vera i Stand til aa gjera so vidt Fusk, at Utgangen vert ein annan en den, som rettelege skulde voret. I so Maate er ikkje Regjeringi myket vand med dei Medel, ho brukar. Eit slikt Medel er ogso Saki mot Gambetta. Han er no andre Gongen dømd i sitt Fraavære, men Logi er slik, at han kann skjota til høgre Rett og draga ut so lenge, at han kann verta vald, og daa er han urøyvande. Det er sjaa'nde til, at Mac Mahon elder Riksraadet hans hev til Maal aa faa Keisardømet innsett atter. Vali skal vera den 14de Oktober, og daa lyt det fulla verta ei Vend. Krigen millom Ryssen og Turken gjengso upp og ned med stort Mannfall paa baade Sidor. Ryssen hadde, fyrr han byrjad Krigen, reint mismætt det turkiske Herstell, og det er, kannhenda, ein stor Orsak til den Uheppa, som hev voret yver dei rysske Vaapen. Elles er ikkje Herførararne like til aa vera nokot framifraa duglege paa nokor av Sidom. Det hev voret nokot stillare med Slagsmaalet paa det siste, men Ryssen hev no fenget meir Hjelp aat seg, og daa tek han fulla paa atter i harde Tak ved Plevna. I Turkaheren hev det voret Usemja millom tvo av Herførarom, Mehemed Ali og Suleiman Pasja, og Enden hev vortet den, at Mehemed Ali er kallad atter, Suleiman Pasja er sett yver Donauheren i hans Stad, og Krigsministeren Reuf Pasja hev stiget i Romet etter honom ved Balkanheren. Skulde Sigeren no venda seg aat Ryssom, er det trulegt, at Serbien slær seg attaat deim. Austrike vil trulege finna det klokast aa halda seg utum so lenge, som det kann. {{---}} Han Ola Rørsti va so urimele svær te seja "dæmeso", o kunna 'kji dy se, um 'n sat og tænkte paa dæ tesheld. Eigong sa'n: "E veit væl, at Følk ha aat me, før at e seje "dæmeso", men dæmeso seje e "dæmeso" lel, e, dæmeso! {{---}} Lysingar. {{c|,,Fedraheimen"}} foodB fjem ut tvar Laurdag og foftar Kr. 1,20 (36 ) for Fior bungaaret med Postpengar og alt. Bladet er aa tinga paa alle Postbud. Her i Kristiania tann Ein og ffriva seg i Ekspeditionen, Ringvolds Tryfferi, Jernbanegata 6, elder hjaa Bokhandlar Alb. Cammermeyer. Betaling foreaat. Arbeidstanken i Bladet er ben: etter beste Matt aa hjelpa fram Follets Upplysning og Framgang paa na tional og friſteleg Grunn. Fleire gobe Maalmenn vil bjelpa til med aa ftriva; me hen Lov aa 'nemna Kristofer Janson, Umſetjaren af Heimskringla, og Vinguir, og endaa Ivar Aafen vonar me aa faa eitfvart Smaatt fraa so bil-imillom. Brevsendingar tentjer Bladet og det fær fraa Landseus fleste Luter. Ein fann her i Bladet ffriva baade paa Landsmaal og Bygdarmaal (naar det er gode Bygdarmaal baa). Strip Noton paa framifraa ringe Maalføre (beribland Bymaal), ffal me sjølve ffriva det um, naar Styffi helleft er brufande. in Den, som samlar og sender Pengar fyr 6 nye Tin- garar, fann faa Bladet fritt fjølv. Etter fvart fom Tingartalet aufar, stal Bladet verta større og faa Bilete. No. 2 byrjar „Stilbr. fraa Italia" av Kr. Janson. {{---}} {{c|Fraa By og Bygd,}} Maanabftrift aat Bestmannalaget, tjem ut i Bergen med eit Nummer paa 16 Sibor Octav fvar Maanad. Det foftar 2 Krunor Margangen, fritt send med Poften, og fann tingaft paa alle Bofthus i Landet og i Bergen hjaa Kasseraren i Bestmannalaget, Olav Paulson. Jnnhald 1877: Til Lefararne. Fraa Telemork. Smaa styffe fra Dalarne. Nebraska (Fortelnab etter Gerstäder). Smaansgbi og Stortorvi. Ho Hamars Bronhild. Fram gang i Landet. Kunflen at siriva. Til Maalmennerne. Ute paa ville Havet. Rafteseten. Jonsok Avelden. Fo bernaudi. Ein Brotsmann etter tapab 9Era. Kor ligg Leibi? Eit Tilsvar. Olav, Son min. Imist. {{c|Det norske Samlag.}} Samlaget hen til Fyremaal aa hjelpa fram den norste Bokavlen. Det hev no arbeidt i 8 Mar og gjevet ut mange Bofer, paa Landsmaal og i Bygdarmaal Dei, fom vil vera med i Samlaget, bitalar 4 Kr. for Aaret (elber 60 Kr. eingong for alle) og fær daa alle dei Bøker, som Samlaget gjev ut. Ein ftriv seg hjaa Retnestapsføraren fyr Det norske Samlaget (Larar Jos hanson, Rusløkvegen 44) Kristiania," og maa med det fame fenda Maropengarne. Ein fær fendt seg alle Bøker fritt med Posten, og lifeins Tibsftrifti Fraa By og Bygd", som tjem ut i Bergen. NB. for eldre Lagsmenn: Marspengarne fyr foart Nar maa foma inn i fyrste Selvti av Maret, annars vert bet Slut med Bolsenbingi, til bess Bengarne Hjem. {{c|Det norske Samlag.}} Sterke-Nils av Jørn Telnas" Boli vert tringfend Utfomet er: 7 (forteljanbe Dift i Telemaal). desse Dagar til alle dei Lagsmenn, som hev bitalt Mars- pengarne. Det Andre stal faa henne etter fvart som Marspengarne Hjem inn. Med Bofi fylgjer Fraa By og Bygd. {{c|Folkehøgskulen paa Vonheim i Gausdal.}} Til Betren Stule for vaksne Gjentor, fraa 1ste Ros vember til ſeinft i April. Larefag: Heimsfoga (Berdens historia), Fedrelandsfoga, Jordfunna (Geografi), Lesning, Rettstriving, Retning, Song, og so Stradbarsaum; Stule pengarne er 22 Spb. Maanaben, og dei maa bitalaft fyreaat fyr tri Maanadar. Bil nokon vera her berre eit ftuttare Bil, toftar det 3 Spd. Maanaben. Koft, Hus og Beb fær Ein hjaa Rr. Janson fyr 7 Spd. Maanaben; Sengflæbe far Ein fyr 1 Spb. fyr heile Betren; men Lakan og Handklæde maa ein sjølv hava med seg. Fafte Lærarar vert i Beter Ingvar Bøhn og Frits Hansen; dertil vil Kr. Brun og Kr. Janson jamt halda Foredrag. Innmeldingar maa Ein senda, fyrr Midten av Oktober, til Frits Hansen, Follabu um Betlehamar. Trykt i Ringvolbs Bogtrykkeri.<noinclude><references/></noinclude> qwynz7p5podl7hyd19gh7h01sg62buu 104 135536 317553 2026-04-17T23:17:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> "Nei" sa han ganske naturlig og frimodig. "Hvorfor spør De om det?" Skjønt Bleng egenttig hadde forutset dette, dlev ban allikevel endel betuttet. Hans logik sa ham klart og tydelig, at denne urolige, nervøse unge mand, der var saa disponeret for skræk, vilde ha reageret voldsomt, om spørsmaåalet hadde rammet. Bleng: visste i dette øieblik, at hans sidste prøve teori gled bort under ham, og at han fuldstændig stod i taken. "En sypike* sa han mut. "Jeg bruker skrædder," sa nu den unge Sahle med et anstrøk av naturlig munterhet. "Nu, det tænkte jeg mig allikevel," riposterte Bleng og viste alle sine hvite tænder. "Taabeli- av mig!" "Vil De saa svare mig paa mit egentlige spørsmaal?" "Hvad talte De med Deres far om, kvelden den 31. marts fra kl. 7 til 8½?" Var den unge Sahle lysnet op ved det første spørsmaal, saa rammet dette spørsmaal som em kølle. "Hvad mener De," sa han med neppe hørlig stemme. "Præcis det, jeg spurte om," sa Bleng hurtig og baardt. "Hvad talte De med Deres far om {{sp|de|n}} kveld? Hvad var det for en scene? Hvad var det, som gjorde dere ophidsede?" Spørsmaalene faldt hurtig og forceret. Bleng vilde ikke gi Sahle tid til at tænke sig om. "Vi talte om —* Sahle drog pusten dypt. "Min fremtid!" "Deres fremtid?" "Min far syntes, jeg hadde været — doven!" "Første løgn," tænkte Bleng. Han visste, den unge mand hadde de bedste karakterer. "Hvad var der saa i den pakke, Deres far hadde under armen, da han gik indtil Dem?" Bleng gik like paa saken. — Det var ingen dreven fyr, han hadde med at gjøre. "Bøker,* stammet den unge Sable. "Men med hvilken ret spør De?" Vistnok er De detektiv. men — —" "Det var altsaa bøker," sa Bleng brydsk. "Hvilke bøker?" "Det var — Hülsens verker." "Anden løgn," tænkte Bleng men han vilde ikke gaa mere ind paa det, han var ræd for, at Sahle skulde slaa sig rent vrang. "De har grædt i eftermiddag, ser jeg," sa han derpaa med elskværdig stemme, og bøiet sig ind til ham. "Desuten har De været meget ophidset." "Hvorav vet De det?" mumlet den anden med et hurtig glimt av spænding i sit ansigt. "Jeg kan se det paa Deres øine og lukte det paa Deres aande, — De har drukket valeriana!" "Jeg har været meget bedrøvet!" Toget pep for Ljan. "Jeg takker Dem for Dere oplysninger," sa Bleng og reiste sig. "Jeg har, hvad jeg behøver." Men i sit indre tænkte han: "Gud, hvor jer lyver. Jeg har jo ingenting!" Han hoppet ut paa perronen og kastet et sidste blik paa Sahle, der sat igjen som et drukkent menneske i kupéhjørnet. Med næste lokaltog tok han til byen. IX. Ansigter dukker op av mørket. Ved tiden samme alten traadte der en ung, tætbygget mand ind i madam Jessesens lille kaffesjap paa Grønlandsleret. Han forlangte at faa madamen selv i tale og blev vist ind i "privaten", hvor madamen selv stod og la ind bordduke i skapet. Madam Jessesen saa ut som et system av kjøtkuler, ordnede ovenpan hinanden — underkroppen var en kjæmpekule, ovenpaa den brystet, der svulmet i skidden laksrød silke, og øverst hodet, der var omkranset av smaa skidne, letsindige blonder. Ogsaa i armene og hænderne var den samme overflødighet av rundhet at iagtta, selv haandleddene hadde hver sin fettfold, der virket som armbaand. Med det samme madam Jessesen fik se Hans Bleng, hændte den lille tragedie, at linnedskapets indre stativ fok overbalance, og madam Jessesen blev begravet under 20 bordduker, 100 sevietter, et utal av lagener, haandklær, gardiner, linneder og unævnelige. Bleng fik i sidste øieblik et tak i stativet og forhindret dette i at falde knusende nedover den massive dame, der hadde opgit alt og bare søkte at flakse sig ut av dette bjerg av hvitevarer. "Det er ikke min skyld, madam Jessen," sa Bleng og følte sig ulykkelig og saa sig opgit omkring. "Jeg blir altid "Aa, jo saamen," pustet madam Jessen saa alterert, naar atte Dere kommer! Er'e noe gæli igjen? Ja, Dere veit, at jeg er ærlig, saa jeg har itte noe aa staa til svars for! Men jeg blir aldeles gær'n i hue, naar som atte jeg ser Dere, ser'i Bleng. Men la vors gaa ind i kabinette da. Tonetta," skrek hun ut i gangen "kom ind og rødd op etter mig her!" ― ― ― ― ―<noinclude><references/></noinclude> 2l2bha11fqzboyxw81k4yjo6wnt6ebn 317554 317553 2026-04-17T23:18:35Z Øystein Tvede 3938 /* Ikke korrekturlest */ 317554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> "Nei" sa han ganske naturlig og frimodig. "Hvorfor spør De om det?" Skjønt Bleng egenttig hadde forutset dette, dlev ban allikevel endel betuttet. Hans logik sa ham klart og tydelig, at denne urolige, nervøse unge mand, der var saa disponeret for skræk, vilde ha reageret voldsomt, om spørsmaåalet hadde rammet. Bleng: visste i dette øieblik, at hans sidste prøve teori gled bort under ham, og at han fuldstændig stod i taken. "En sypike* sa han mut. "Jeg bruker skrædder," sa nu den unge Sahle med et anstrøk av naturlig munterhet. "Nu, det tænkte jeg mig allikevel," riposterte Bleng og viste alle sine hvite tænder. "Taabeli- av mig!" "Vil De saa svare mig paa mit egentlige spørsmaal?" "Hvad talte De med Deres far om, kvelden den 31. marts fra kl. 7 til 8½?" Var den unge Sahle lysnet op ved det første spørsmaal, saa rammet dette spørsmaal som em kølle. "Hvad mener De," sa han med neppe hørlig stemme. "Præcis det, jeg spurte om," sa Bleng hurtig og baardt. "Hvad talte De med Deres far om {{sp|de|n}} kveld? Hvad var det for en scene? Hvad var det, som gjorde dere ophidsede?" Spørsmaalene faldt hurtig og forceret. Bleng vilde ikke gi Sahle tid til at tænke sig om. "Vi talte om —* Sahle drog pusten dypt. "Min fremtid!" "Deres fremtid?" "Min far syntes, jeg hadde været — doven!" "Første løgn," tænkte Bleng. Han visste, den unge mand hadde de bedste karakterer. "Hvad var der saa i den pakke, Deres far hadde under armen, da han gik indtil Dem?" Bleng gik like paa saken. — Det var ingen dreven fyr, han hadde med at gjøre. "Bøker,* stammet den unge Sable. "Men med hvilken ret spør De?" Vistnok er De detektiv. men — —" "Det var altsaa bøker," sa Bleng brydsk. "Hvilke bøker?" "Det var — Hülsens verker." "Anden løgn," tænkte Bleng men han vilde ikke gaa mere ind paa det, han var ræd for, at Sahle skulde slaa sig rent vrang. "De har grædt i eftermiddag, ser jeg," sa han derpaa med elskværdig stemme, og bøiet sig ind til ham. "Desuten har De været meget ophidset." "Hvorav vet De det?" mumlet den anden med et hurtig glimt av spænding i sit ansigt. "Jeg kan se det paa Deres øine og lukte det paa Deres aande, — De har drukket valeriana!" "Jeg har været meget bedrøvet!" Toget pep for Ljan. "Jeg takker Dem for Dere oplysninger," sa Bleng og reiste sig. "Jeg har, hvad jeg behøver." Men i sit indre tænkte han: "Gud, hvor jer lyver. Jeg har jo ingenting!" Han hoppet ut paa perronen og kastet et sidste blik paa Sahle, der sat igjen som et drukkent menneske i kupéhjørnet. Med næste lokaltog tok han til byen. IX. Ansigter dukker op av mørket. Ved tiden samme alten traadte der en ung, tætbygget mand ind i madam Jessesens lille kaffesjap paa Grønlandsleret. Han forlangte at faa madamen selv i tale og blev vist ind i "privaten", hvor madamen selv stod og la ind bordduke i skapet. Madam Jessesen saa ut som et system av kjøtkuler, ordnede ovenpan hinanden — underkroppen var en kjæmpekule, ovenpaa den brystet, der svulmet i skidden laksrød silke, og øverst hodet, der var omkranset av smaa skidne, letsindige blonder. Ogsaa i armene og hænderne var den samme overflødighet av rundhet at iagtta, selv haandleddene hadde hver sin fettfold, der virket som armbaand. Med det samme madam Jessesen fik se Hans Bleng, hændte den lille tragedie, at linnedskapets indre stativ fok overbalance, og madam Jessesen blev begravet under 20 bordduker, 100 sevietter, et utal av lagener, haandklær, gardiner, linneder og unævnelige. Bleng fik i sidste øieblik et tak i stativet og forhindret dette i at falde knusende nedover den massive dame, der hadde opgit alt og bare søkte at flakse sig ut av dette bjerg av hvitevarer. "Det er ikke min skyld, madam Jessen," sa Bleng og følte sig ulykkelig og saa sig opgit omkring. "Jeg blir altid "Aa, jo saamen," pustet madam Jessen saa alterert, naar atte Dere kommer! Er'e noe gæli igjen? Ja, Dere veit, at jeg er ærlig, saa jeg har itte noe aa staa til svars for! Men jeg blir aldeles gær'n i hue, naar som atte jeg ser Dere, ser'i Bleng. Men la vors gaa ind i kabinette da. Tonetta," skrek hun ut i gangen "kom ind og rødd op etter mig her!" ― ― ― ― ―<noinclude><references/></noinclude> 8khj4pnwfk0dz4gi1d9pwjm2jv4g6qc 104 135537 317555 2026-04-18T08:57:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c| '''Norig og "Norden".''' Av Arne Garborg }} {{---}} Det er ingen Ting me Norske fær høyra so tidt, og ingen Ting, som det likevæl er so litet Sannt i, som detta dei skrik paa, at me vil stengja oss inne radt fyr oss sjølve og ikkje meir hava Lag med hi Verdi, og serleg ikkje med dei Folk, som ligg oss næraste. Naar det kjem til Stykket, er eg rædd det vil syna seg, at det er me, som minst hev Naud paa aa stengja oss inne, og som best vil kunna halda Lag baade med "Verd… 317555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| '''Norig og "Norden".''' Av Arne Garborg }} {{---}} Det er ingen Ting me Norske fær høyra so tidt, og ingen Ting, som det likevæl er so litet Sannt i, som detta dei skrik paa, at me vil stengja oss inne radt fyr oss sjølve og ikkje meir hava Lag med hi Verdi, og serleg ikkje med dei Folk, som ligg oss næraste. Naar det kjem til Stykket, er eg rædd det vil syna seg, at det er me, som minst hev Naud paa aa stengja oss inne, og som best vil kunna halda Lag baade med "Verdi", og med "Norden". Ein Ting er sann. Me trur, at kvart Folk kann vinna lengst og best fram, naar det tenkjer og talar og les og skriv sit naturlege Maal; Upplysningsarbeidet gjeng daa ein Gong til so lett, og mange fleire kann koma med i Tankelivet; men detta er so endefram og greit, at det tarv Ingen serskilt vera "Maalmann" fyr aa vita det. Motstrævet kjem jamt med det Motlegget, at det finst mange Land, der Upplysningi er likso laak, og laakare, enn i Norig, - anten det no kjem seg av Maalet elder av andre Ting; og kvi skulde daa me vilja hava det gildare i denne Vegen enn so mange andre? – Men detta bryr oss ikkje stort. Upplysning og Folkeskikk er so god og ynskjeleg ein Ting, at me aldri kann faa formyket av den, og kunde me endaa vinna framum andre Folk, so skulde me visst ikkje graata fyr det. Eit litet Folk maa hava Magti si i Hausen meir enn i "Grautfatet." Di mindre det hev av Pengar og Hermagt, di meir Aandsmagt maa det hava; annars kann Ein vera mest trygg paa, at det "ryk upp" i det store Kappstræv fyr Livet, som er millom alle Land. Lika eins maa eit litet Folk gløggare enn andre sjaa til, at det ikkje slepper sitt aandelege Sjølvstende elder det, dei kallar Nationaliteten. Det maa liksom til kvar Tid kunna leggja fram Brev paa, at det er eit sermerkt Folk, um det i Lengdi skal kunna fløyta seg uppe paa det store Soge-Havet. Det maa vera seg sjølv utan Fusk og Fjas. Det er desse Tankar, som hev skapt Folke-Høgskulen baade i Danmark og Norig, og væl ogso i Sverig. All rett Folkeskule gjeng ut paa detta: god, rik, aalmenn Folkeupplysning – paa fullt heimsleg elder national Grunn. I Danmark syner detta seg serleg greidt, og der er dei og komne lengst. Hjaa oss tek FolkeHøgskulen og no til aa verta national (norsk), og di norskare han vert, di større Rett vil han hava. Det spyrst um fyr smaae Folk aa bruka Krafterne sine, elder aa faa Alle med i Aandslivet, so vidt det let seg gjera. Me hev ikkje Raad til aa halda ein stor Herkemuge gangande berre som Arbeidsdyr; me er ikkje fleire, enn me treng oss væl. Alle maa me arbeida, men Allemaa me og vera med i Aandslivet, i Politik og meir Slikt, so langt me kann. Daa fyrst kann det verta eit Folkeliv. Tankarne maa faa strøyma fritt og lett gjenom heile Folket. Alt som finst i det av Godt og Vekseført, lyt daa fram, og alt det, som er sjukt og morket, vert liksom løyst upp og reinskat ut. Det fær ikkje gjerast so mange Bakevjur og Blautmyrar, som hellest so gjerna vil leggja seg til i alle Kræer og Viker og vera til Meins fyr Livet; Tankestraumen gjeng fri og frisk som ei Elv og held baade Folkelivet med Helsa og gjerer det grorsamt og grøderikt. Eit litet Folk, som hev det slik, elder daa strævar med aa faa det slik, er i aandeleg Meining eit stort Folk, som kann avla fram mangt eit gildt Verk og mang ein god Mann, og som væl svarar Romet sitt i den store Folkeheimen. - Alt detta trur me. Men det er berre den eine Sida av Tingen. For liksom den einstaka Mannen maa staa i fullt Samband med Folket sitt, um han vil verta nokot meir enn Einstøding og Tull, soleis maa og Folket vera i Samband med heile Manna-Ætti, um det vil vera annat enn ein Flokk af Villmenn. Den Tankestraumen, som gjeng gjenom Folket, maa i Grunnen vera den same Straumen, som gjeng gjenom alle dei andre Folk, - Historiestraumen, Livstanken aat sjølve Ætti. Slikt eit Straumdrag er t. D. no dei store Fridomstankar, som me ser held paa strøyma fraa Land til Land, og som i Grunnen hev si Rot i den høgaste av alle Livstankar, elder Grunn-Livstanken i heile Soga: Kristendomen. Alle slike store Aandstankar er ei Sameign fyr alle Folk, liksom Lufti og Guds Sol; og um det fannst eit Folk so daarlegt, at det vilde stengja seg ute fraa desse Godluter, so kunde det aldri liva, men sokk ned i Raaskap og Villmannsliv um eit litet Bil. Detta gjeld endaa fyr dei største Folk. Det hev aldri funnest ein Sedskaps-Nation, som hev sugat Tankarne sine berre or sitt eiget Brjost. Gamle Hellas, dihelder, vart eit so stort Sedskaps-Land, av di det jamt sugad i seg alle dei Tankar og Livsstraumar, som var uppe i den Tidi hjaa dei ymse Folk. Dertil var Hellas sjølv ikkje nokot Einrike, men helder det me no vilde kalla ein heil Jordbolk. Kvar By var liksom eit Folk fyr seg sjølv med sine Skikkar og sine Livemaatar, og so byttest daa Tankarne ut by-imillom liksom no landemillom. All Framgang og Sedskap veks upp av slik ei Tankeblanding liksom ei Elv av sine Bekkjer. Men ingen treng meir til slikt eit Samband og Samliv med Ut-Heimen enn smaae Folk. For dei er mest i Naudi med, at Livet deira kann koma paa Skakke og gjerast armt og einsynt og villmannslegt, naar dei ikkje heng godt ihop med Ætti hellest. Store Folk, dei er so rike og hev so myket aa taka av, og so stor Blanding af Folk og Tankar segimillom, at dei helder kunde hjelpa seg sjølve; men dei smaae hev for litet aa ausa av til dess. Alle Livshøve er so myket mindre. Der er ikkje desse store historiske Rørslur og Tildrag, og ikkje so mange store Livskrav, som avlar stort Verk og driv fram store Tankar. Der er og færre Folk, og mindre Skil paa deim, og mindre rikt Skifte i Landslag og Veeraatta og Livemaate, og dermed liksom færre og veikare Strengjer aa spila paa, so det folkelege Samlivet alltid vert mindre aaljamt og fullsyngjande, kor god so Upplysningi er i Landet. Det er ikkje berre dei store historiske Tankarne, som soleis lyt koma inn fraa Ut-Heimen, men og mangt annat, som høyrer med til Folkjens Liv. For myket maa det ikkje vera, so Folket gløymer seg sjølv og kjem innpaa Etterherming og Ap; men det maa vera so myket, at Folket laanar alt det, som det ikkje sjølv kann avla, men som det likevæl treng um til eit heiltupp folkelegt Liv. Men no vilde det ikkje vera gildt fyr slikt eit litet Folk, um det laag altfor fast sambundet med dei største Nationar, for daa kunde den framande Aandsstraumen verta for sterk fyr det. Soleis veit me, kor hardt Danmark hev tevlat med aa berga seg fyr Tyskdomen, og det er væl snaudt det hadde greidd seg helder, hadde det ikkje havt Hjelp nordanifraa. Beste Lagnaden, som kann vera fyr smaae Folk, er naar dei ligg fleire ihop, som er nokot-so-nær jamsterke, og deratt aat so like kvarandre, at dei fullt kan semjast og fylgjast aat og hjelpa kvarandre i Samlivet sitt. Desse fleire Smaafolk kann daa i denne Maaten vera jamgode med eit stort, attaat det, at dei kvar fyr seg fær vera "Sjølveigarar" elder Odelsfolk, og ikkje tarv gjeva upp seg sjølve i nokon Ting. – Men no er det nett upp slik me hev det. Det er sannt nok: av smaae Folk er det ikkje mange, som hev eit so rikt Liv, elder so mange Strengjer aa spila paa, som Norig. Me hev so mangfeldt eit Skifte paa Landslag og Livemaate og dermed paa Folkelynne, at me lyt kunna faa fram eit helder gildt aandelegt Samspil i Nationslivet vaart, som Aasmund Vinje skreiv um. Her er Fjell og Skog, Dal og Slett, Fjord og Hav, Heidar og Høgfjell; Veerlaget er skiftande, og ulikt paa dei ymse Stader; Livemaaten er og av alle Slag, baade Jordbruk og Bergbruk og Skogdrift og Fiskje og Sjøferd og Handel og Vandel og alting, som skal til i eit folkelegt Samfundsliv, so det var Synd aa klaga paa detta. Men likevæl vantar me sumt, me ogso, og hev vaar "laake Sida" so godt som Nokon. Det me eig, er smaatt, og litet av kvart Slag, so Livet vaart vert hosta myket upp i Stræv og Kav berre fyr Maten. Dermed fær me eit leidt Drag imot Matstræv og Aandløysa. Det endelause Starv og Stræv vil og ofta drepa ned i oss det fulle gode Hjartelaget og det friske Livssyn og gjera oss hardlyndte og kaldvorne i Hugen. Nokot likt er det og med det "norske Tunglynde". Den saare Striden gjerer oss hugsjuke, og so kjem dertil den store, myrke Naturen vaar og legg si Tyngd til. Det gjeng mang ein "Bergteken" i detta Folket, tyngd av myrke Tankar, og so bringeklembd av sjuk Aalvora, at han liksom snaudt fær teva. Detta kann Ein faa ei Kjenning av i sume av Folketonarne vaare. Det er som ei innestengd og bringeklembd Jamring, som ikkje vert løyst, som ikkje fær Pusten. Det er so du kann fæla, naar du høyrer sume av Fjellslaattarne vaare med all den saare, jammerfulle Villskap, kor fagre dei enn paa sin Maate kann vera. Me hev havt formyket Kav, maavita,<noinclude><references/></noinclude> 8yq5lh2923hop5ebt6g4rdbz0764c4o 104 135538 317556 2026-04-18T09:04:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og forlitet Tid til aa "liva" elder kjenna oss frie og Menniskjur. Stod me no mo aaleine her, so kunde det nok vera fælande fyre, at Livet vaart vart baade armt og sjukt, som det og paa fine stader er. Kannhende er det allestader meir kaldt og skinnt og storket enn det burde vera. Men her er det, at me skal taka Lærdom og Hjelp av Brøerne vaare. Det er daa som ei Guds Lukka, at me hev tvo slike gode Folk beint paa Sida av oss, som baade kvar hev sitt serskilde Folkelynde o… 317556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og forlitet Tid til aa "liva" elder kjenna oss frie og Menniskjur. Stod me no mo aaleine her, so kunde det nok vera fælande fyre, at Livet vaart vart baade armt og sjukt, som det og paa fine stader er. Kannhende er det allestader meir kaldt og skinnt og storket enn det burde vera. Men her er det, at me skal taka Lærdom og Hjelp av Brøerne vaare. Det er daa som ei Guds Lukka, at me hev tvo slike gode Folk beint paa Sida av oss, som baade kvar hev sitt serskilde Folkelynde og Liv, og som dertil er oss so like i Maalføre og Tankar, at me utan Vande kann læra av deim. Og enn alt det, som her er aa læra! og det ofta slikt, som me just treng paa, baade av Tankar og av Former. - Me Maalmenn hev ein framifraa Rett til aa halda detta fram, av di det ikkje hjaa oss lenger kann vera Tanke um aa gjeva upp korkje Landet elder oss sjølve. Me hev fullt Fotfeste paa Norigs Grunn, og tarv daa ikkje lenger ræddast fyr aa læra av Andre. Herming og Ap maa me aldri driva; me skal taka upp slikt, som høver aat oss og som me tykjest turva, og kasta fraa oss slike "Norskheder," som me trur ikkje er verde aa halda paa; men so skal me roleg og fast "vera oss sjølve." Slik er Maaltanken, og slik maa kvar vitug norsk Mann tenkja. Det er fyr alle dei tri Landi ein gjæv Ting, at dei ligg so nær kvarandre baade i Aand og i Rom. Fær kvart av desse Folk vera seg sjølv, men attaat læra av dei tvo andre, so den eine allstødt hjelper den andre fram, men Ingen freistar paa aa drepa den andre ned, so vil Skandinavtanken paa rettaste Maaten vera sett i Verk. Men detta maa alt skipast gjenom Skulen. Kvar upplyst Mann i Norden maa kunna lesa alle tri nordiske Maal, attaat det at han fyrst av alt fær bruka sitt eiget baade i Munn og i Bok. Men skal me faa upp slikt eit "Skandinavia", daa maa fyrst me Nordmenn sjaa til aa verta Folk, liksom Danskarne og Svenskarne alt er det, kvar med sitt heimslege Maal og sin heimslege Kultur. Me maa verta likso norske som Svenskarne er svenske og Danskarne danske; detta er ei Skulda baade mot oss sjølve og mot "Norden", som hellest aldri vil faa liva so rikt og kraftfullt som det kann og skal. Men daa vert det og eit Broerlag, som er Mun i, naar kvar er sin eigen Mann, so han baade kann taka imot og gjeva att. Og um me Nordmenn kjem sist, so er det ikkje dermed sagt, at me kjem minst elder fær "laagaste Sessen" i detta fagre Folkelaget. {{c|Jordbruks-Utstellingi.}} Maskin- og Reidskapssjaaet var utan Likning rikaste av alle Bolkarne. Det hadde ikkje mindre enn 680 No. i Katalogen (det trykkte Upptalet), og kvart No. inneheldt tidt mange serskilde Ting. Fleire av dei Folk, som handlar med slikt, hadde sett upp heile Samlingar, som kvar fyr seg tok upp store Rum av Utstellingi. Største Samlingi var den aat S. H. Lundh & Co., som og fekk "Selskabet for Norges Vels" Medalje (Ærepening). Rossings, Jensen & Jarmanns og Heyerdals Samlingar var og baade store og væne. Gode Plogar var der fraa Hjelmarfors Bruk pr. Ulrichshamn, fraa Göteborg, Kathrineholm, Frognerkilen, Smed Jakobsen, Bygdøyi, Hornby & Son o. fl. Dei som besl kunde høva her i Landet, mest allestader, var kannhenda dei fraa Hjelmarfors, som var framifraa væne og sterke. Horver var der og nok av; dei gildaste saag ut te vera dei ifraa Hald & Co., S. H. Lund & Co., Göteborg og Frognerkilen. Saamaskinar, baade til Rad-Saaing og Breid-Saaing var au aa sjaa: av Haustingsmaskinar var der mange etter Maaten; dei vænaste og mest fyr-seg-gjorde syntest vera dei fraa Wood, Hornsby og Johnstone Harvey. Ein liten Slaattemaskin av svensk Arbeid saag ut til aa kunna høva godt paa mindre Gardbruk hjaa oss. Maskinar til aa taka upp Rotfrukter med var der au, men ingen av dei saag ut til aa vera nokot hæve. Treskjemaskinar som gjekk med Eim, var uppsette i ei lang Rad frametter Festningsmuren til Kontraskjæret; dei var i Gang i fleire Dagar, og treskte so fort, at det var ein Lyst aa sjaa; men fleire av deim maatte gjerna treskt nokot reinare og ikkje slegjet so sund Halmen. Andre Treskjemaskinar var der au nok av; men dei var mest alle so mangslungne og ugreide i Byggningi, at dei litet kunde høva fyr smaae Bruk. Hakkmaskinar fraa Jakobsen og S. H. Lundh fekk Premie. Ein Hakkmaskin fraa Frognerkilens Verk var arbeidd slik, at Valsarne elder Kjevli stadna, kvar Gong Knivarne skar; detta var nokot nytt og visst ikkje galet. Av Rot-Rasparar merkte Hornsby & Sons seg mest ut, og av Rotskjeremaskinar Kværner Bruks. Av Spadar, Greiper og Høygafflar var der store og gilde Samlingar fraa dei fleste, som hev Handel med slikt. Ved Ivar S. Young og Lundh & Co. var der synt fram Samlingar av Reidskapar og Velde til eit Mjølkehus (Meieri). Fleire Stader fekk ein sjaa desse "Sjølvpumparar" (sjølvverkande Pumpur), som dei hev skrivet so myket um no eit Bil: dei vart heldne i Gang og var forvitnelege aa sjaa. Paa ei av deim var eit Stykke av Pumpeveggen av Glas, so Ein fekk sjaa nokot af Innbunaden og Gonga. Væne Torv gogner ("Maskinar) var framsynte av Ingeniør Anrep i Stockholm. Torv, som var lagat med disse Greidur var og utstelt, og saag reint godt ut. Gardmann Takstad fraa Hamarkanten synte fram eit Mønster til ein Torvmaskin fyr einskilde Gardar; den var nokso greid og beintfram aa sjaa til. Ost var der fraa ei Mengd av Mjølkehus og Gardar, baade Feitost og "Magerost" og Mysost; men Gamallost og Fat-Ost var ikkje aa sjaa. Av HageAvling saag Ein ein heil Brote med Kaal og andre Grønsaker, sume Prøvur av Graskar, Agurkar, Lauk, Salat o. fl., lika eins væne Samlingar av Frukt og matferduge Hagevokstrar. Av "Framavlingar fyr Jordbruket" var der utstellt fraa ymse Handlarar Kraftfoder og Fabrik-Hævd. Handgjerningssjaaet hadde mange væne Ting fraa dei fleste større Handgjerningsskularne paa Austlandet, baade av Korgbinding, Snedkararbeid, Svarving o. fl. Av beintfram Heimearbeid var der og mange sovorne Ting. Nokot Korgbindararbeid, som var gjort av ein Folgemann i Stange (Hedemark) var væl verdt aa merkja, og likaeins ei Samling av Treskjerarbeid fraa Bygdøy Kongsgard. Der var og ein Stad, Ein kunde faa sjaa paa, at slikt Arbeid vart gjort. Der sat Frøken Anna Månsson fraa Stockholm og krotad væne Rosur og Bilæte i Tre; Mimi Frelsen fraa Kristiania med Kniplingar, ein Steinslipar fraa Klintbergs Fabrik gjorde Bordplatur, Sylgjur, Knappar og meir slikt av Gottlands-Marmor; Lærlingarne fraa Blindehuset batt Korger, og Lærlingarne fraa Handgjerningsskulen sat og arbeidde kvar med Sitt. Soleis fekk Ein sjaa, korleis alle slike Ting vert gjorde, og det var nokot, som Ein baade kunde hava Moro og Lærdom av. Av dei Ting, som høyrer til Kunnskap um Jordbruk og Bondearbeid saag Ein Samlingar av Skulegreidur og Skulebunad, og so Natursaker. Bokhandlar Malling i Kristiania synte fram Skulegreidur og Bilæte til Hjelp fyr Læring i Naturkunnskap. Fraa Kongnsgarden paa Bygdøy var der eit heilt "Jordbruks-Musæum", elder ei Samling av ymse Kornslag og Fræslag, Korn og Gras i Straa og Aks, Lav-slag og – Fiskar. – "Potetbilla" saag ein i Gutaperka-Avtrykk, avskildrat plent som ho var livande, i sine ymse Vokstersteg elder Aldrar. Mikroskop elder Forstørringsglas var framsynte av Optikus (Brillemakar) Wasserlein i Berlin, og Jordbruksdirektør Smitt hadde lagt fram ei Samling av Jordbruks-Landkort yver Norig, som eit Tillegg til den Boki han hev sett upp um "Det norske Landbrugs Historie." Der var og nokre Samlingar av Stein og Bergslag og ei Samling av Plantar (turkad og tilstellte), som alt var myket gildt aa sjaa. – Heile denne Utstillengsbolken var lærerik og forvitneleg, um han no hellest kunde voret rikare. {{c|Skildringar fraa Italia.}} {{c|Av Kristofer Janson}} {{c|I.}} {{c|Um Italia-Folket.}} Det er skrivet so ofta um Italia, at Folk mest kann vera leid det. Difyre gjøymer eg meg bljugt her ned i Kjellaren til "Fedraheimen." Ogso vonar eg det, at Bonden inkje er heilt so "kritisk" som Bymannen, og det er fyre Bonden, eg no skriv. Mangt av det, som kann vera gamalt og velkjent fyre Byfolk, kann endaa vera nytt fyre Bonden, som inkje heve leset so myket. Det smakar velsignat at koma ned til Italia, naar ein er trøytt av Røyken og Vognramlingi og alle dei stive, kjeidsame Andlet i dei store Fabrikbyarne og Handelsbyarne og Hovudstaderne i Europa. Det er som du er komen dettande ned i eit nytt Vidunderland. Alt er Liv og Leik og Song, naturfriskt, som det var runnet ut or Skaparhandi den Dag i Dag. Den nye Tidi gror upp or den gamle og tekkjer den gamle, liksom Klengegraset tekkjer dei morknande Leivningarne av Tempelbogar og Marmorsulor, som stinga seg upp or den saga rike Grunnen lik Kjempeknokar av den gamle Stordomen. Attmed dei velduge Minnesmerki etter Heidningatidi, stinga nye, fine Kyrkjor sine granne Taarn upp i Skyi. Bonden bind syngjande Eslet sitt i Durhamaren til Marmorborgi, der Keisardotteri gjekk i gamle Dagar med det staselege Fylget sitt, lavande av Gull og Silke, og den kolutte og sotutte Arbeidskaren vaksar Kroppen sin i Marmorkumma midt paa Torget, der Vatnet spring or Sneglehuset, som Havmannen bles. Kvar liver som han vil, og som han kann. Og yver dette brokutte Folkelivet fraa gamall Tid og fraa ny Tid, kvelver seg den skire, blaae Himmelen, fillutte, brune Born springa fram millom Apelsintrei og Druvelauvet, som heng i lange Faks fraa Tre til Tre. Italia er som ein stor Blomduk. Det gjeng fraa Rosa til Lilja, og fra Lilja til Tiritunga, aldri det same og altid rikt og fagert. Det er eit evegt skiftande Andlit, men same Hjertaslaget i alt. Dei store Byarne der, Milano (Mailand), Firenze (Florens), Roma og Napoli (Neapel) hava alle sitt Sermerke, so ein snaudt skulde tru, dei hadde sameFa'r og Mo'r; men naar ein heve voret der ei Stund, kjenner ein Italiamannen atter med alle sine Dygder og sine Lyte. Men nettupp dette Skilet paa dei ymise Landsbolkarne, detta at du paa eit Par Miler kann liksom detta ned i ei onnor Verd med heil annan Bunad, gjerer Landet so forvitnelegt at fara i fyre framand Mannen. Naar ein inkje tek med Byggverk og Kunstverk, so er dei nordlege Byarne i Italia mest like dei andre Hovudstaderne i Europa. Her er Fabrik, her er glimande Buder, Vogner fara gjenom Gatorna, Folk sviva upp og ned so annsame, at dei sveitta. Her er Sprettar med kvite Hanskar og grønn Stav, her er "Damer i Silke og Fløyel, i store Sprikestakkar og langt Drags paa Kjolen"; alt paa Gata, i Hus og paa Torg er tilbutt etter nyaste Smak og Vis. Ein kann sjaa, at Folket heruppe, Piemontesar, Lombardar, Toskanar, alle stræva etter at fylgja med si Tid, at Folket er lett og livande og onnugt, at her er Rikdom og Velvære. Giv ein seg i Samsnakk med deim, skal ein høyra, at dei veit myket meir enn hine Italienarar, at dei er frilyndte i sin Tenkemaate og inkje ottast fyre at segja sin Meining. Er det eitkvart, dei mislika, taka dei seg snøgt til Rettes. Det er motne Folk, difyre er dei og hæve Soldatar, og det er dei, som Italia mest skyldar Fridomen sin. Ein Lyte hava dei, og det er, at ein heil Hop av den beste Ungdomen der, er reint vantruande. Detta heng og i Hop med det, at dei vil frigjera seg, hava Lov til at tenkja og lesa, kvat dei vil. Paveoket, som vil tyngja ned, stengja ute all Kunskap og Upplysing, halda Aalmugen nede i Faa-<noinclude><references/></noinclude> i6j90dgcify0kpsekufxthey2cmlyec 104 135539 317557 2026-04-18T09:08:29Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: (Sluten.) Det var Polignac, som den Tid stod for Styret, og som var aa skulda baade for denne Raadgjerdi og for andre, som verre var. Styret og Kongen freistad baade vondt og godt, baade loglegt og uloglegt for aa faa Yvervegti ved Tingvali. Men Vali gjekk deim beint imot. So gjekk Kongen lenger en nokotsinn fyrr. Folketinget vart løyst upp, fyrr det var ihopkomet, Valretten vart innskjerdt, og Trykkjefridomen vart krenkt. Det var ein Riksumstøyt, Kongen og Styret vilde fr… 317557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> (Sluten.) Det var Polignac, som den Tid stod for Styret, og som var aa skulda baade for denne Raadgjerdi og for andre, som verre var. Styret og Kongen freistad baade vondt og godt, baade loglegt og uloglegt for aa faa Yvervegti ved Tingvali. Men Vali gjekk deim beint imot. So gjekk Kongen lenger en nokotsinn fyrr. Folketinget vart løyst upp, fyrr det var ihopkomet, Valretten vart innskjerdt, og Trykkjefridomen vart krenkt. Det var ein Riksumstøyt, Kongen og Styret vilde freista; men det traut deim Kraft og Dug til aa setja honom igjenom. Umstøyt vart det fulla, men paa ei onnor Leid, en dei hadde ynskt og vanat. Thiers var av dei fyrste, som fekk vita um desse Raadgjerderne; "Juli-Ordonnansarne" er det aalkjende Namnet paa deim. Dei var underskrivne Sundagskvelden den 25de Juli. Maandagsmorgonen set Thiers seg til og skriv den namngjetne Journalist-Protesten (Bladmann Motlegget). Det vart det fyrste Stiget til Umstøyten. Sjølv sette han sitt Namn under med dei Ordi: "Me fær setja nokre Hovud paa dette Papiret," og so skreiv dei under alle dei Bladmenner i Paris, som hadde nokot Namn. Dei, som so hadde lagt i Vegen, heldt no fram med Motstandet og eggjad Folket, og det var lett aa eggja. Thiers var den, som vilde fara varlege. Han prøvad aa halda deim fraa aa taka til Verja; men han var ikkje Mann for aa stagga deim. Røra tok alt den 27de til aa verta stygg paa sume Leider av Staden, og snart stod det ein øgjeleg Strid i alle Gator. I tri Dagar slost Folket for Fridomen. Mottaket var ikkje, som ventande kunde voret, og tridje Dagen hadde Folket Vinningi. Thiers ansad ingen Faare; han foor inn ibland den sigrande Mugen, medan Kulorne kvein, for aa sanka Vener aat Hertugen av Orleans, som han vilde hava til Konge. Thiers var ikkje Fristyremann vorten endaa. Men Folket hadde smakat Blod, Draumar fraa den fyrste Umstøyten livnad uppatter, og dei byrjad ropa paa Republiken. Thiers var no reint for spak, totte dei, og dei vilde tyna honom paa Flekken; det var med Naud han kom seg undan. No var Kongen viljug til aa gjeva Kaup, men det var for seint: "Kongen av Guds Naade" vart avsett av Folket. Hertugen av Orleans vart tald til aa taka imot Krona etter honom. So var Ludvig Filipp Konge – "Konge aat Fransmennom." Han var ein godlyndt og frilyndt Mann med eit godt Hovud: men han var helder veik, og det er ille for ein Mann, som Umstøyten hev lyft upp paa Toppen av Samfundet. Han vilde freista og halda ein Millomveg millom Utendom, men det var ikkje greidt. Han vilde gjera alle til Lags, og han gjorde ingen til Lags. Det eine Riksstyret løyste det andre av, og Thiers var med i Styret fleire Gonger. Han var ikkje med i det fyrste Riksraadet, men i 1832 var han Innriks-Styrar, og han kugad daa Upprøret i Vendé, som Hertuginna av Berri hadde vakt. Det var altid ikkje paa den finslegaste Maaten han foor fram med den Drosi, og han hev voret lastad for det, at han hjalp seg med ei Svikraad. Det var ein Kjeltring, som baud seg til aa forraada Hertuginna for 72,000 Kronor; og tru ein Riksstyrar hadde onnor Raad en aa taka imot, naar eit slikt Tilbod vart gjort? Same Aaret ved Joletider skifte han Embætte og tok Styret yver Handel og aalmenne Arbeid. I 1834 vart han Innriksminister atter. Ludvig Filipp vart verre og verre stadd, etter som Tidi leid. Dei, som ikkje var nøgde med eit logbundet Kongsvelde, men vilde hava Fridomen endaa større, dei gjorde Staak, rett som det var, og det vart meir en ein Gong gjort Freistnad paa aa drepa Kongen desshelder. Ein Gong hadde ein Mann lagt ut eit Helvitesverk, som sprang sunder just i det at Kongen foor framum: det tynte Folk i Hopetal, Kongen sjølv var uskadd, Thiers likeso, men Marskalk Mortier, som gjekk attved honom, fekk sin Bane. Thiers fekk daa i Stand eit nytt Riksstyre under seg i 1836. Han hadde Viljen til aa taka munarlege i baade innetter og utetter; han vilde, at Fransmennerne skuldefalla inn i Spanja imot Karlistarne, for at Austmagterne ikkje skulde faa Yvervelde der, men Ludvig Filipp var for rædd og elskad Freden for myket; han sette seg imot Herferdi, og Thiers tok Avskil. Den fredsame Kongen var stødt uhugad til aa blanda seg inn i Millomriks-Politiken, um so Frankrikes Æra kunde tykkjast aa krevja det, dessmeir. I 1840 i Striden millom Turkiet og Ægypten gjorde dei andre Stormagterne ei Semja, som var krenkjande for Frankrike. Thiers var daa Fyremann for Riksstyret atter, og den vesle stridsame Mannen riste paa Sverdet, budde seg til Herferd, styrkte Paris med Festningsverk, og kytte paa, at Frankrike skulde ved Rin taka sin Mun atter for Skjemdi. Men nett som Krigen skulde brjota ut, let Kongen honom falla og tok Guizot i Staden, og no var denne Hovudet for Styret til Aaret 1848.I desse Millomaarom skreiv Thiers paa sitt andre Hovudverk, "Soga um Konsulatet og Kjeisardømet," og dertil var han ein av Hovdingarne for Motstandet mot Styret. Det var komet myket Fusk inn i Riksstellet, og for Motstandsflokken galdt det iser um aa faa fram ei Vallog, som kunde gjera ein Ende paa den kunstige Yvervegti, som Kongen hadde fenget seg i baade Ting. Misnøgjet voks, og det braut til Slut ut i blodugt Upprør i Paris i Februar 1848. Paa nytt Lag laut Kongen kalla Thiers til Styret for aa stagga Øsingi, men det var for seint. Juli-Kongedømet rauk. Etter Februarumstøyten var Thiers med i Tinget. Han røystad for Cavaignacs Diktatur, var fyrstundes imot Ludvig Napoleon, men valde til Slut paa honom til Fyremann for Republiken. Daa Napoleon gjorde sitt Statskup i 1852, fekk han Takken for den Tenesta: han vart sett fast og førd utor Landet. Han fekk snart Løyve til aa koma heimatter, men valde aa liva utanlands i 11 Aar, og al den Tidi foor han mesto med vitskaplege Arbeid og Kunst. I 1863 kjem han atter aat Frankrike. Han vert vald inn i Tinget og tred djervelege fram i Strid mot Kjeisardømet; men det er fyrst, daa Frankrike byrjar den ulukkelege Krigen med Tyskland, at Thiers stig rett fram paa Vigvollen. Det er eit Merke paa hans gløgge Syn, at han sette seg imot denne Krigen, og aldri hev han lagt sin Fedralandselsk betre for Dagen, en daa han hugfallen foor fraa Rike til Rike og tiggde Kongar og Kjeisarar um Hjelp aat det nedaatgjorde Frankrike. Folketinget i Bordeaux valde honom til Fyremann for den franske Republik i 1871. Han gjorde Ende paa Utstyret til Kommunen, friad Landet for Fienden, baade den framande og den heimlege, og greidde den overslege Skuldi so fint, at all Verdi var uppi Under. I 1873 drog han seg undan, daa Attergangsmennerne med sine Krokar hadde fengit ihop eit Fleirtal imot honom i Tinget, endaa Yvermunen var berre liten. Etter den Tidi hev han voret Hovudet for Fristyreflokken, og han hev voret den, som alle hev meint skulde taka atter Fyremannsplassen etter Mac-Mahon, naar hans Dag kom. Det siste Ord, han hadde aa segja sitt Folk, var ei Maning til aa halda fast ved Fristyret, eit vegtigt Ord, som fulla gjerer sin Virkning i den Valstriden, som no gjeng paa; det var Valskrifti hans, som laag ferdugskrivi, daa Dauden tok honom. Thiers hev voret snikkad for det, at han vart Fristyremann paa sine gamle Dagar, han som fyrr var Kongsven, og han som sette den fyrste Napoleon høgre, en nokon annan hev gjort. Det var ikkje Hugen, som gjorde honom til det; det var Naudi. Han saag, at Fristyre var det einaste, som kunde standa i Frankrike. Det er lett aa peika paa mange Umskifte og Motsetningar hjaa Thiers; men Saki er den, at han var ein praktisk Statsmann, som var framifraa gløgg til aa sjaa, kvat Tidi og Umstandi kravde, og som ein glødande Elsk til Folk og Land dreiv til Gjerningi. Det er kannhenda dei beste Statsmenner, etter alt.<poem><noinclude><references/></noinclude> 8zmv8pgo9ulaggpdrorat1y4ashrwpt 317558 317557 2026-04-18T09:09:07Z Johshh 5303 /* Problematisk */ siste greien. 317558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude> (Sluten.) Det var Polignac, som den Tid stod for Styret, og som var aa skulda baade for denne Raadgjerdi og for andre, som verre var. Styret og Kongen freistad baade vondt og godt, baade loglegt og uloglegt for aa faa Yvervegti ved Tingvali. Men Vali gjekk deim beint imot. So gjekk Kongen lenger en nokotsinn fyrr. Folketinget vart løyst upp, fyrr det var ihopkomet, Valretten vart innskjerdt, og Trykkjefridomen vart krenkt. Det var ein Riksumstøyt, Kongen og Styret vilde freista; men det traut deim Kraft og Dug til aa setja honom igjenom. Umstøyt vart det fulla, men paa ei onnor Leid, en dei hadde ynskt og vanat. Thiers var av dei fyrste, som fekk vita um desse Raadgjerderne; "Juli-Ordonnansarne" er det aalkjende Namnet paa deim. Dei var underskrivne Sundagskvelden den 25de Juli. Maandagsmorgonen set Thiers seg til og skriv den namngjetne Journalist-Protesten (Bladmann Motlegget). Det vart det fyrste Stiget til Umstøyten. Sjølv sette han sitt Namn under med dei Ordi: "Me fær setja nokre Hovud paa dette Papiret," og so skreiv dei under alle dei Bladmenner i Paris, som hadde nokot Namn. Dei, som so hadde lagt i Vegen, heldt no fram med Motstandet og eggjad Folket, og det var lett aa eggja. Thiers var den, som vilde fara varlege. Han prøvad aa halda deim fraa aa taka til Verja; men han var ikkje Mann for aa stagga deim. Røra tok alt den 27de til aa verta stygg paa sume Leider av Staden, og snart stod det ein øgjeleg Strid i alle Gator. I tri Dagar slost Folket for Fridomen. Mottaket var ikkje, som ventande kunde voret, og tridje Dagen hadde Folket Vinningi. Thiers ansad ingen Faare; han foor inn ibland den sigrande Mugen, medan Kulorne kvein, for aa sanka Vener aat Hertugen av Orleans, som han vilde hava til Konge. Thiers var ikkje Fristyremann vorten endaa. Men Folket hadde smakat Blod, Draumar fraa den fyrste Umstøyten livnad uppatter, og dei byrjad ropa paa Republiken. Thiers var no reint for spak, totte dei, og dei vilde tyna honom paa Flekken; det var med Naud han kom seg undan. No var Kongen viljug til aa gjeva Kaup, men det var for seint: "Kongen av Guds Naade" vart avsett av Folket. Hertugen av Orleans vart tald til aa taka imot Krona etter honom. So var Ludvig Filipp Konge – "Konge aat Fransmennom." Han var ein godlyndt og frilyndt Mann med eit godt Hovud: men han var helder veik, og det er ille for ein Mann, som Umstøyten hev lyft upp paa Toppen av Samfundet. Han vilde freista og halda ein Millomveg millom Utendom, men det var ikkje greidt. Han vilde gjera alle til Lags, og han gjorde ingen til Lags. Det eine Riksstyret løyste det andre av, og Thiers var med i Styret fleire Gonger. Han var ikkje med i det fyrste Riksraadet, men i 1832 var han Innriks-Styrar, og han kugad daa Upprøret i Vendé, som Hertuginna av Berri hadde vakt. Det var altid ikkje paa den finslegaste Maaten han foor fram med den Drosi, og han hev voret lastad for det, at han hjalp seg med ei Svikraad. Det var ein Kjeltring, som baud seg til aa forraada Hertuginna for 72,000 Kronor; og tru ein Riksstyrar hadde onnor Raad en aa taka imot, naar eit slikt Tilbod vart gjort? Same Aaret ved Joletider skifte han Embætte og tok Styret yver Handel og aalmenne Arbeid. I 1834 vart han Innriksminister atter. Ludvig Filipp vart verre og verre stadd, etter som Tidi leid. Dei, som ikkje var nøgde med eit logbundet Kongsvelde, men vilde hava Fridomen endaa større, dei gjorde Staak, rett som det var, og det vart meir en ein Gong gjort Freistnad paa aa drepa Kongen desshelder. Ein Gong hadde ein Mann lagt ut eit Helvitesverk, som sprang sunder just i det at Kongen foor framum: det tynte Folk i Hopetal, Kongen sjølv var uskadd, Thiers likeso, men Marskalk Mortier, som gjekk attved honom, fekk sin Bane. Thiers fekk daa i Stand eit nytt Riksstyre under seg i 1836. Han hadde Viljen til aa taka munarlege i baade innetter og utetter; han vilde, at Fransmennerne skuldefalla inn i Spanja imot Karlistarne, for at Austmagterne ikkje skulde faa Yvervelde der, men Ludvig Filipp var for rædd og elskad Freden for myket; han sette seg imot Herferdi, og Thiers tok Avskil. Den fredsame Kongen var stødt uhugad til aa blanda seg inn i Millomriks-Politiken, um so Frankrikes Æra kunde tykkjast aa krevja det, dessmeir. I 1840 i Striden millom Turkiet og Ægypten gjorde dei andre Stormagterne ei Semja, som var krenkjande for Frankrike. Thiers var daa Fyremann for Riksstyret atter, og den vesle stridsame Mannen riste paa Sverdet, budde seg til Herferd, styrkte Paris med Festningsverk, og kytte paa, at Frankrike skulde ved Rin taka sin Mun atter for Skjemdi. Men nett som Krigen skulde brjota ut, let Kongen honom falla og tok Guizot i Staden, og no var denne Hovudet for Styret til Aaret 1848.I desse Millomaarom skreiv Thiers paa sitt andre Hovudverk, "Soga um Konsulatet og Kjeisardømet," og dertil var han ein av Hovdingarne for Motstandet mot Styret. Det var komet myket Fusk inn i Riksstellet, og for Motstandsflokken galdt det iser um aa faa fram ei Vallog, som kunde gjera ein Ende paa den kunstige Yvervegti, som Kongen hadde fenget seg i baade Ting. Misnøgjet voks, og det braut til Slut ut i blodugt Upprør i Paris i Februar 1848. Paa nytt Lag laut Kongen kalla Thiers til Styret for aa stagga Øsingi, men det var for seint. Juli-Kongedømet rauk. Etter Februarumstøyten var Thiers med i Tinget. Han røystad for Cavaignacs Diktatur, var fyrstundes imot Ludvig Napoleon, men valde til Slut paa honom til Fyremann for Republiken. Daa Napoleon gjorde sitt Statskup i 1852, fekk han Takken for den Tenesta: han vart sett fast og førd utor Landet. Han fekk snart Løyve til aa koma heimatter, men valde aa liva utanlands i 11 Aar, og al den Tidi foor han mesto med vitskaplege Arbeid og Kunst. I 1863 kjem han atter aat Frankrike. Han vert vald inn i Tinget og tred djervelege fram i Strid mot Kjeisardømet; men det er fyrst, daa Frankrike byrjar den ulukkelege Krigen med Tyskland, at Thiers stig rett fram paa Vigvollen. Det er eit Merke paa hans gløgge Syn, at han sette seg imot denne Krigen, og aldri hev han lagt sin Fedralandselsk betre for Dagen, en daa han hugfallen foor fraa Rike til Rike og tiggde Kongar og Kjeisarar um Hjelp aat det nedaatgjorde Frankrike. Folketinget i Bordeaux valde honom til Fyremann for den franske Republik i 1871. Han gjorde Ende paa Utstyret til Kommunen, friad Landet for Fienden, baade den framande og den heimlege, og greidde den overslege Skuldi so fint, at all Verdi var uppi Under. I 1873 drog han seg undan, daa Attergangsmennerne med sine Krokar hadde fengit ihop eit Fleirtal imot honom i Tinget, endaa Yvermunen var berre liten. Etter den Tidi hev han voret Hovudet for Fristyreflokken, og han hev voret den, som alle hev meint skulde taka atter Fyremannsplassen etter Mac-Mahon, naar hans Dag kom. Det siste Ord, han hadde aa segja sitt Folk, var ei Maning til aa halda fast ved Fristyret, eit vegtigt Ord, som fulla gjerer sin Virkning i den Valstriden, som no gjeng paa; det var Valskrifti hans, som laag ferdugskrivi, daa Dauden tok honom. Thiers hev voret snikkad for det, at han vart Fristyremann paa sine gamle Dagar, han som fyrr var Kongsven, og han som sette den fyrste Napoleon høgre, en nokon annan hev gjort. Det var ikkje Hugen, som gjorde honom til det; det var Naudi. Han saag, at Fristyre var det einaste, som kunde standa i Frankrike. Det er lett aa peika paa mange Umskifte og Motsetningar hjaa Thiers; men Saki er den, at han var ein praktisk Statsmann, som var framifraa gløgg til aa sjaa, kvat Tidi og Umstandi kravde, og som ein glødande Elsk til Folk og Land dreiv til Gjerningi. Det er kannhenda dei beste Statsmenner, etter alt.<noinclude><references/></noinclude> jnvaevgcursawtfze7yt2pvg22uc2j8 0 135540 317560 2026-04-18T09:18:39Z Johshh 5303 Ny side: {{peker}} ;1877 * [[Fedraheimen/1877/10/6]] (6. oktober) 317560 wikitext text/x-wiki {{peker}} ;1877 * [[Fedraheimen/1877/10/6]] (6. oktober) rn1kjspay3uj0sjjn8hw3lnjrnvpkr2 0 135541 317567 2026-04-18T09:44:44Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Header"/> {{Innholdsfortegnelse| Side 1 * [[/Fedraheimen/]] * [[/Thiers/]] * [[/Late-Lars/]] Side 2 * [[/Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne/]] * [[/Thiers/]] * [[/Late-Lars/]] Side 3 * [[/Jordbruks-Utstellingi/]] * [[/Slengjetankar og rennestev/]] * [[/Kristiania den 6te Oktober/]] Side 4 * Fedraheimen * Lysingar * “Fedraheimen” (under Lysingar) * Fraa By og Bygd * Det norske Samlag (appears twice, one… 317567 wikitext text/x-wiki <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Header"/> {{Innholdsfortegnelse| Side 1 * [[/Fedraheimen/]] * [[/Thiers/]] * [[/Late-Lars/]] Side 2 * [[/Ein Engelskmann um dei gamle norske Konganne/]] * [[/Thiers/]] * [[/Late-Lars/]] Side 3 * [[/Jordbruks-Utstellingi/]] * [[/Slengjetankar og rennestev/]] * [[/Kristiania den 6te Oktober/]] Side 4 * Fedraheimen * Lysingar * “Fedraheimen” (under Lysingar) * Fraa By og Bygd * Det norske Samlag (appears twice, one main section and one smaller notice) * Folkethøgskulen paa Vossheim i Gausdal * Blaatýnet * Utlandet * I Østerrike * Rípur }} mncpfo7ukdqfta96g6fjudwd3i6ob6s 0 135542 317568 2026-04-18T10:04:48Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Fedraheimen"/> 317568 wikitext text/x-wiki <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Fedraheimen"/> dyq12yy43in5eqbawihuo5i4lxoh0it 317569 317568 2026-04-18T10:07:28Z Johshh 5303 317569 wikitext text/x-wiki <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Fedraheimen" next=Thiers header=1/> fl8oky8g83lspk0ujfwyli1njhm8rw2 0 135543 317570 2026-04-18T10:12:34Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Thiers" prev=[[Fedraheimen/1877/10/6/Fedraheimen|Fedraheimen]] next=[[Fedraheimen/1877/10/6/Late-Lars|Late-Lars]] header=1/> 317570 wikitext text/x-wiki <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=1 onlysection="Thiers" prev=[[Fedraheimen/1877/10/6/Fedraheimen|Fedraheimen]] next=[[Fedraheimen/1877/10/6/Late-Lars|Late-Lars]] header=1/> 4dk1r5a0hxxkadpvlgrse7380qbdw8r 317573 317570 2026-04-18T10:18:08Z Johshh 5303 317573 wikitext text/x-wiki <pages index="Fedraheimen 1877.djvu" from=1 to=2 onlysection="Thiers" prev=[[Fedraheimen/1877/10/6/Fedraheimen|Fedraheimen]] next=[[Fedraheimen/1877/10/6/Late-Lars|Late-Lars]] header=1/> c91f2rr2s6u2r2w1nlduz9e86u5suu8 104 135544 317574 2026-04-18T11:00:12Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 317574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>breie, og saag ut til aa vera fleire hundrad Aar gamle. Fjos og Løa stod paa andre Sida av Tunet med vanleg Bordtoka; paa Loft og Stova var Torvtak med grønt Gras og Buskar av Raun og Bjørk. Den framande stod og saag seg ikring; fylgde so med paa Yverstova, der Knut sette fram ein stor Kubbestol aat honom. Den framande gav seg til aa gaa ikring og bisna paa eit og anna som stod der, soleis eit gamalt Skaap og ei gamal Dragkista. ''Torjus Evensen Vegaarden Anno 1772,'' stod det paa Dragkista, og paa Skaapet: Even Torjussøn Vegard 1752. Hev dei vore lenge her paa Garden? spurde den framande. Aa nei, ikkje so lenge. Det saag ut til at Knut ikkje vilde ut med meir. Knut la Merke til, at den framande skalv paa Handi, i det same han tok ei utskori Tina, som stod paa Drag- kista, og saag paa henne. Fælt so nerveslitne dei er mest jamt slike, tenkte han. Den framande snudde seg mot Veggen, der det hekk tvo gamle Aaklæde. Sovore heng no elles i Loftet, sa Knut. Men dei hev hengt dei inn her ... dei tykkjer det pryr Veggjerne, Kvinnfolki. Det gjer dei sagte . . . fint Arbeid det. Stor Kunst paa sin Maate, og heimleg attaat. {{liten|Torjus, Bygdemaal for: Torgils.}}<noinclude><references/></noinclude> i0x5whoyg6q8vpkn1fuje0dusdxpa2o 104 135545 317575 2026-04-18T11:04:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Dei er komne fraa Vegard . . . dei var So hæve i all Slags Veving, og so hendige, Folket der . . . Daa den framande hadde set paa det meste der inne, gjekk han burt aat Glaset som vende mot Vest. Han saag reint hugteken ut, daa han atter snudde seg fram mot Knut. Det er som eg hev høyrt, her er livelegt her paa Kamben. Aa ja til Fjellgard aa vera, so . . . Du meiner ein Gard ned paa Flatbygdi er vænare Vænare og betre. Der er slike slette Vollar, og ikkje so mykje Berg og… 317575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dei er komne fraa Vegard . . . dei var So hæve i all Slags Veving, og so hendige, Folket der . . . Daa den framande hadde set paa det meste der inne, gjekk han burt aat Glaset som vende mot Vest. Han saag reint hugteken ut, daa han atter snudde seg fram mot Knut. Det er som eg hev høyrt, her er livelegt her paa Kamben. Aa ja til Fjellgard aa vera, so . . . Du meiner ein Gard ned paa Flatbygdi er vænare Vænare og betre. Der er slike slette Vollar, og ikkje so mykje Berg og Stein som her. Den framande lest ikkje høyra det siste. Han sette seg og gav seg til aa fortelja, at han var trøytt og lei av Bylivet og agta seg til aa setja seg ned paa Bonde- bygdi, helst noko til Fjells og avsides. No hev eg høyrt, at du hev so mange gilde Gardar. . . her likar eg meg. Kva vil du hava for Kamben soleis som han stend med Buskap, Arbeids- gogn, Lut og Lunnar? Aa me kunde sagte forlikast um det. . her er Gardar nok, Verdi er vid, veit du . . . Han lo noko haadleg i det same. Du vil kje selja denne Garden, er det so du meiner? Nei, ikkje um du stod med 10,000 blanke Dalar paa Bordet.<noinclude><references/></noinclude> edyh9mbevs4eddpfizwdeb2u5w2kttg 104 135546 317576 2026-04-18T11:06:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Du er vel rædd du kunde missa Dragedokka di med det same? lo den framande. Er so det, ja. Og so er det so rart med oss Kambebønder . . . me unar ikkje andre Stader. Eg hev høyrt gjete det . . . du vilde vel kjenna deg heimlaus? - Ja, ja, det er so underlegt med den Heimsjuken. . mange reiser fraa dette fatige Landet til Amerika, elder fraa den trange Dalen til Byen, vert rike Folk kanskje, fær Magt og Æra; men dei vert drivne attende til Fødestaden sin som av ein Trolldom,… 317576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Du er vel rædd du kunde missa Dragedokka di med det same? lo den framande. Er so det, ja. Og so er det so rart med oss Kambebønder . . . me unar ikkje andre Stader. Eg hev høyrt gjete det . . . du vilde vel kjenna deg heimlaus? - Ja, ja, det er so underlegt med den Heimsjuken. . mange reiser fraa dette fatige Landet til Amerika, elder fraa den trange Dalen til Byen, vert rike Folk kanskje, fær Magt og Æra; men dei vert drivne attende til Fødestaden sin som av ein Trolldom, Hjartetægerne svid og brenner, til dei atter fær festa. seg i heimleg Jord. Den som veit riven or Fødeheimen og ikkje kan koma attende, naar hans Tid kjem, vert heimlaus som Kain, og kjenner seg forbanna som han . . . Den framande hadde reist seg og gjekk fram og attende paa Golvet og tala med dirrande Mæle. Knut vyrde honom ikkje so høgt etter den Talen . . . han var daa som Byfolk like vel, gjorde lange Talar um ingen Ting. Den framande stansa med ein Gong og sette seg att og saag paa Knut. Elles var det no ikkje Meiningi eg vilde kaupa Kamben, sa han. Eg hev kje Bruk for so stor ein Gard. Men du hev andre, hev eg høyrt? Eg hev alltid eit Par, ja. Ein nede ved Byen, dei kallar er fal, og det er ein god Gard, lett aa driva og aarviss.<noinclude><references/></noinclude> noqfn2lnzhehd8qy7pvggyfatych7f8 104 135547 317577 2026-04-18T11:08:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Ja, det kan vera væl nok det; men eg hev kje Hug til aa bu nedi den Gryta. Hev du kje ein Gard høgare uppe, Vegarden elder kva det er han heiter? Jau, Vegard, ja; men han ligg noko avsides. Nettupp so vil eg hava det. Knut drog litevetta paa det, han skyna ikkje lenger den framande. Han hadde honom mistenkt, at han tala beint imot det han i Røyndi meinte, og han grunda no paa, um han skulde gjera det same. Eg er trau til aa selja Vegard ... der er so gild Skog, og so høver… 317577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ja, det kan vera væl nok det; men eg hev kje Hug til aa bu nedi den Gryta. Hev du kje ein Gard høgare uppe, Vegarden elder kva det er han heiter? Jau, Vegard, ja; men han ligg noko avsides. Nettupp so vil eg hava det. Knut drog litevetta paa det, han skyna ikkje lenger den framande. Han hadde honom mistenkt, at han tala beint imot det han i Røyndi meinte, og han grunda no paa, um han skulde gjera det same. Eg er trau til aa selja Vegard ... der er so gild Skog, og so høver det so godt aa driva desse Gar- darne i Hop. Medan dei sat soleis og rødde um dette, kom Kari inn, og like etter henne fylgde Aashild, berande paa Kveldsmaten. Dei sette paa Bordet, Kari skjenkte i Mjølk og baud den framande setja seg. Aashild stod ved Døri og saag i Løynd paa Fra- mandkaren, og ein Gong fanga han Augo hennar ein liten Blink; ho raudna ikkje, men saag braatt til ein annan Kant. Kvendi gjekk snart ned att, gamle Knut og den framande sette seg aat Bordet. Daa dei hadde ete, kom Kari att aaleine og tok av Bordet. So let ho upp ei Dør og synte honom eit mindre Rom, der det stod ei stor Seng med rosute Umheng. So ynskte dei honom Godnatt og gjekk ned. {{liten|Trau elder traud ǝ: som ikkje hev vidare Hug til.}}<noinclude><references/></noinclude> 61fr1ff9tsc2dexd1g49i69ubtjnf4e 104 135548 317578 2026-04-18T11:12:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ut i Drengstova for aa setja paa Kaffien. Daa ho kom ut att, møtte ho Hans Husmann, som kom heimanifraa. Framandkaren dykkar hev Dø' og Mein ikkje forsove seg, sa han. Er han alt ute daa? Ja, eg saag honom her burte . . . uppaa ein Knette stend han no og glanar. Ja, er det kje forunderlegt med desse Byfolk? sa Kari, det er plent som dei var kje rett vituge stundom? Du kan so seia, sa Hans, han gjekk inn i Drengstova og sette seg til aa karva Tobakk i Nyvelen sin, for ein… 317578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ut i Drengstova for aa setja paa Kaffien. Daa ho kom ut att, møtte ho Hans Husmann, som kom heimanifraa. Framandkaren dykkar hev Dø' og Mein ikkje forsove seg, sa han. Er han alt ute daa? Ja, eg saag honom her burte . . . uppaa ein Knette stend han no og glanar. Ja, er det kje forunderlegt med desse Byfolk? sa Kari, det er plent som dei var kje rett vituge stundom? Du kan so seia, sa Hans, han gjekk inn i Drengstova og sette seg til aa karva Tobakk i Nyvelen sin, for ein Røyk paa fastande Hjarta maatte han hava, elles var han i Ulag heile Dagen etterpaa. Dei var alt gjengne paa Slaatteteigen, Kararne og Tenestgjenta, daa den framande kom ned av Nuten. Han raaka Aashild paa Tunet, nett som ho kom med Maten, ho skulde bera upp paa Yverstova. Han tok Luva av seg og helsa henne venleg Godmorgon. han var ikkje stygg nettupp, saag ikkje so fælt gløme- leg ut helder; men likevel kjende ho seg brydd, medan han stod der og glodde paa henne utan aa seia eit Ord. Endeleg vaaga ho seg til aa seia: «Men so tidleg du... De hev vore ute i Dag daa!»<noinclude>{{liten|Nyvel: Snadde, avbroti Kritpipa.}} <references/></noinclude> i7eh4z1nctws5w6kyckolpkq9bz2k58 317579 317578 2026-04-18T11:12:27Z Johshh 5303 317579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ut i Drengstova for aa setja paa Kaffien. Daa ho kom ut att, møtte ho Hans Husmann, som kom heimanifraa. Framandkaren dykkar hev Dø' og Mein ikkje forsove seg, sa han. Er han alt ute daa? Ja, eg saag honom her burte . . . uppaa ein Knette stend han no og glanar. Ja, er det kje forunderlegt med desse Byfolk? sa Kari, det er plent som dei var kje rett vituge stundom? Du kan so seia, sa Hans, han gjekk inn i Drengstova og sette seg til aa karva Tobakk i Nyvelen sin, for ein Røyk paa fastande Hjarta maatte han hava, elles var han i Ulag heile Dagen etterpaa. Dei var alt gjengne paa Slaatteteigen, Kararne og Tenestgjenta, daa den framande kom ned av Nuten. Han raaka Aashild paa Tunet, nett som ho kom med Maten, ho skulde bera upp paa Yverstova. Han tok Luva av seg og helsa henne venleg Godmorgon. han var ikkje stygg nettupp, saag ikkje so fælt gløme- leg ut helder; men likevel kjende ho seg brydd, medan han stod der og glodde paa henne utan aa seia eit Ord. Endeleg vaaga ho seg til aa seia: «Men so tidleg du... De hev vore ute i Dag daa!»<noinclude><references/> {{liten|Nyvel: Snadde, avbroti Kritpipa.}}</noinclude> l334pg9ix8eic0ftxd814floxs36cfq 317580 317579 2026-04-18T11:12:40Z Johshh 5303 317580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ut i Drengstova for aa setja paa Kaffien. Daa ho kom ut att, møtte ho Hans Husmann, som kom heimanifraa. Framandkaren dykkar hev Dø' og Mein ikkje forsove seg, sa han. Er han alt ute daa? Ja, eg saag honom her burte . . . uppaa ein Knette stend han no og glanar. Ja, er det kje forunderlegt med desse Byfolk? sa Kari, det er plent som dei var kje rett vituge stundom? Du kan so seia, sa Hans, han gjekk inn i Drengstova og sette seg til aa karva Tobakk i Nyvelen sin, for ein Røyk paa fastande Hjarta maatte han hava, elles var han i Ulag heile Dagen etterpaa. Dei var alt gjengne paa Slaatteteigen, Kararne og Tenestgjenta, daa den framande kom ned av Nuten. Han raaka Aashild paa Tunet, nett som ho kom med Maten, ho skulde bera upp paa Yverstova. Han tok Luva av seg og helsa henne venleg Godmorgon. han var ikkje stygg nettupp, saag ikkje so fælt gløme- leg ut helder; men likevel kjende ho seg brydd, medan han stod der og glodde paa henne utan aa seia eit Ord. Endeleg vaaga ho seg til aa seia: «Men so tidleg du... De hev vore ute i Dag daa!»<noinclude><references/> {{liten|Nyvel: Snadde, avbroti Kritpipa.}}</noinclude> ky89eogpy9l88qxtpxz2ppf88yr31rp 104 135549 317581 2026-04-18T11:16:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Eg spurde honom ikkje um Namnet, svara den framande. Knut tagde eit Bil. Men kva heiter ''du'' daa? Eg fylgjer deg ikkje lenger no, fyrr eg fær Greia paa kva du er for ein. Eg tykkjer det er rart, at du ikkje hev spurt um det fyrr, sa den framande lognt. Eg heiter Hein. Heim? Nei, Hein, Torgils Hein, sa han, og eg er fraa Hovudstaden. Hev vore Handelsmann. Kvar er du fødd daa? I ein Fjelldal austpaa; eg kom til Byen, daa eg var liten Gut. Knut syntest dette høyrdest rim… 317581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Eg spurde honom ikkje um Namnet, svara den framande. Knut tagde eit Bil. Men kva heiter ''du'' daa? Eg fylgjer deg ikkje lenger no, fyrr eg fær Greia paa kva du er for ein. Eg tykkjer det er rart, at du ikkje hev spurt um det fyrr, sa den framande lognt. Eg heiter Hein. Heim? Nei, Hein, Torgils Hein, sa han, og eg er fraa Hovudstaden. Hev vore Handelsmann. Kvar er du fødd daa? I ein Fjelldal austpaa; eg kom til Byen, daa eg var liten Gut. Knut syntest dette høyrdest rimelegt ut. Han spurde nærmare um eitt og anna og fekk god Greia paa alt; Karen rødde no so vitugt som noko Menneskje. Han kunde ikkje vera galen plent, hadde vel berre nokre underlege Grillor, sovorne hadde Byfolk so ofte . . So lyt me kanskje rusla att daa, sa Knut og gjekk burtyver aat Vegen att. Hein fylgde, og ingen av dei sa noko vidare, fyrr dei var framkomne til Vegard. Det var utfyre Bakke mest heile Vegen no, Gran- skogen vart meir blanda med Bjørk og Osp. Attanfyre seg høyrde dei Duren fraa Falkedjuvet, framfyre dei laag ein av dei vænaste Gardar ein kunde sjaa for Augo. Tunet og Vollarne flate, med Helling mot Mid-<noinclude><references/></noinclude> 5moosywbjd9wxa5z6fmby3et3iy6vju 104 135550 317582 2026-04-18T11:25:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dagssoli; ein bratt Nut eit Stykke ifraa med store Urer nedunder, paa Sidorne Bjørkelundar og Lier. Der var ikkje det vide Utsyn som paa Kamben: ein Aas stengde, so ein saag berre skogklædde Nutar og Fjell, med nokre einbølte Gardar og Støylar langt burte. Stova var ei av dei eldste i Bygdi, berre med - ei Høgd, breie, fint telgde Veggjer med Torvtak. Ho var deild i tvo, Nystova og Gamlestova, med ein Gang imillom og Sval utanfyre. Daa Hein var komen uppaa Brotet, og Garden… 317582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dagssoli; ein bratt Nut eit Stykke ifraa med store Urer nedunder, paa Sidorne Bjørkelundar og Lier. Der var ikkje det vide Utsyn som paa Kamben: ein Aas stengde, so ein saag berre skogklædde Nutar og Fjell, med nokre einbølte Gardar og Støylar langt burte. Stova var ei av dei eldste i Bygdi, berre med - ei Høgd, breie, fint telgde Veggjer med Torvtak. Ho var deild i tvo, Nystova og Gamlestova, med ein Gang imillom og Sval utanfyre. Daa Hein var komen uppaa Brotet, og Garden laag framfyre honom, stansa han og stirde lenge burtyver, som reint hugteken, utan aa seia eit Ord. Knut saag heiltupp kry ut, at han kunde syna honom ein so væn Gard. Naa, kor likar du honom? Aa jau, sa Hein um ei Stund. Men her er svært einbølt. Og so er det vel ingen annan Veg hit end den me hev gjenge? Nei, ikkje ned til Osen; men her gjeng ein nordver, som møtest med Storvegen uppi Dalen. Han er kje likare, den? Nei Det var daa ille! Knut synte honom ikring alle Stader, gjekk med honom uppaa Nuten og synte honom Bytesteinarne, og burt i Lidi og saag paa Skogen. Daa dei var ferduge<noinclude><references/></noinclude> sqx7oqbutwy6aset40r4jxwrk7cb9dj 104 135551 317583 2026-04-18T11:30:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: med Sjaaet, sette dei seg i Tunet til aa røa. Millom anna spurde Hein: Er her Fiskeland til Garden? Ja, Helvti av Myrkevatn me saag det uppaa Nuten, og Gaattebekken høyrer til. Andre Helvti til Kamben. Eg maatte hava heile Vatnet, raa det plent som eg vilde. Aaja, det kunde no ikkje saka meg noko vidare, det vert kje meir me fiskar, me. Og so vil eg hava Garden som han no stend, med Aars Avling og alt? Kararne som slær her nede hev teke paa seg aa vinna av for 300 Krunor… 317583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med Sjaaet, sette dei seg i Tunet til aa røa. Millom anna spurde Hein: Er her Fiskeland til Garden? Ja, Helvti av Myrkevatn me saag det uppaa Nuten, og Gaattebekken høyrer til. Andre Helvti til Kamben. Eg maatte hava heile Vatnet, raa det plent som eg vilde. Aaja, det kunde no ikkje saka meg noko vidare, det vert kje meir me fiskar, me. Og so vil eg hava Garden som han no stend, med Aars Avling og alt? Kararne som slær her nede hev teke paa seg aa vinna av for 300 Krunor . . . det legg du ut umfram? Ja. Kva vil du so hava? Eg veit det ikkje ... eg trur aldri me kjem til. Eg byd deg 10,000 Krunor. Hadde det vore ein kjend Mann, so hadde Knut teke honom paa Flekken; men han ottast at den framande fór med Fantefuror paa ein elder annan Maate. Eg maa hava 12,000, sa han. Her er gild Skog, som du saag, reint framifraa Voksterskog. Han var gildare, daa du tok imot Vegard, hev eg høyrt... du hev hogge for mange Pengar, seier Folk. Hm.. det kan vel ikkje Folk vita noko um, og desutan, kva kjem det Saki ved?<noinclude><references/> {{hode|{{liten|Vetle Vislie: Solvending.}}|{{liten|3}}}}</noinclude> kjccxtcj2pypy0udlx72qmtnns5sut9 104 135552 317584 2026-04-18T11:32:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Knut reis upp og gjekk burtyver Tunet, for aa syna at han ingen Hug hadde paa Handelen. Hein gjekk etter, og dei heldt paa aa pruta og pranga ei heil Stund; men samde kunde dei ikkje verta. Det leid yver Middag, og Knut spurde daa um dei ikkje likso godt kunde byrja tenkja paa Heimferdi. Paa Vegen rødde Hein mest aaleine. Han fortalde den eine løgne Rispa etter den andre, og kom med so mange Heimløysor, at Knut kom til det, at han maatte vera ein Gap av verste Velten. Han sky… 317584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Knut reis upp og gjekk burtyver Tunet, for aa syna at han ingen Hug hadde paa Handelen. Hein gjekk etter, og dei heldt paa aa pruta og pranga ei heil Stund; men samde kunde dei ikkje verta. Det leid yver Middag, og Knut spurde daa um dei ikkje likso godt kunde byrja tenkja paa Heimferdi. Paa Vegen rødde Hein mest aaleine. Han fortalde den eine løgne Rispa etter den andre, og kom med so mange Heimløysor, at Knut kom til det, at han maatte vera ein Gap av verste Velten. Han skyna no og, at han ikkje vanta paa Vitet, men at han bar seg so underleg aat og laga seg galen berre for aa hava Moro. Daa dei kom til Kamben, laag Kararne endaa og kvilde seg i Skuggen av den store Asken, som stod ute i Tunet. Sigrid laag midt i Solbakken med ei Høy- muga under Hovudet, medan Aashild og Mori var inne i Stova og laga til Mat aat Framandkaren. Hein stansa framfyre Hans Husmann og Halte-Andres. Kor lenge kviler de til Middags her daa? spurde han. Aa, det skulde no vera tvo Timar etter gamalt, svara Hans. Men elles kjem det no mykje an paa Veret. Likso klokt kunde ein annan Styving svara, sa Hein. Nei, det var ein Mann eg kjende, som svara so det var aa lya paa. Grannen hans totte dei kvilde<noinclude><references/></noinclude> qr6h1q8cidj9jyoda0mgpm3gg334x76 104 135553 317585 2026-04-18T11:35:26Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: for lenge, og so spurde han honom: »Kor lenge kviler de til Middags her?> ->Til me gjeng ut att«, svara Mannen. Men det var Kar som visste kva han sa, det. Han stakk ikkje Nosi si inn i Andlitet paa kvar Framandkaren og grov og spurde, som han hadde Fyreloga: »Kvar er du ifraa? Kva heiter du? Er du gift? Hev du mange Ungar? Kvar laag du i Natt, og - var der mange Loppor der?« Han visste at so gjorde alle Nautehovud; men svara, ja det kunde han! Dermed gjekk Hein inn, medan As… 317585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>for lenge, og so spurde han honom: »Kor lenge kviler de til Middags her?> ->Til me gjeng ut att«, svara Mannen. Men det var Kar som visste kva han sa, det. Han stakk ikkje Nosi si inn i Andlitet paa kvar Framandkaren og grov og spurde, som han hadde Fyreloga: »Kvar er du ifraa? Kva heiter du? Er du gift? Hev du mange Ungar? Kvar laag du i Natt, og - var der mange Loppor der?« Han visste at so gjorde alle Nautehovud; men svara, ja det kunde han! Dermed gjekk Hein inn, medan Asbjørn og Halte- Andres lo. Der fekk du Bitredo' kontant Betaling for Gravingi di igaar, sa Asbjørn. Det er daa slett ikkje for mykje, um slike Karar gjer Greia for seg, meinte Hans. Det er daa visst, sa Halte-Andres, den Mannen likar ikkje aa faa mange Spursmaal. Eit Bil etter vart dei ropa inn, Hans og Halte- Andres; dei skulde vera Vitne og skriva under paa Kaupebrevet. Halte-Andres sette seg i Benkjekraai inn med Omnen, der han var vand med aa sitja, naar han var inne. Det brann nokre Stikkor paa Aaren, etter Kona hadde steikt til Middagen aat Bykaren. Røyken slo stundom ned att og leika seg i Solstrimorne fraa Glaset. Hus- mannen sat og stirde med open Munn og hengjande<noinclude><references/></noinclude> ccsfj752dm29jqeod92bu04lsc4028j 104 135554 317586 2026-04-18T11:38:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hender paa den Framande, medan Kari og Aashild sveiv ut og inn. Inn med det store Bordet sat Gamlen sjølv og Hein med eit gamalt Skøytebrev, som dei stava seg igjenom. Asbjørn kom med Skrivegreior. Like yver Hein hekk eit gamalt Ottedags-Ur, med ei Talskiva so svart at det var mest Uraad aa sjaa kva Klokka var. Dette var no helder ikkje naudsynt, meinte Asbjørn, for kvart Timeskifte ramla ho i Veg so forskræmeleg, at ho gjerne kunde vekkja ei heil Kyrkjesokn. Hein skvatt upp… 317586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hender paa den Framande, medan Kari og Aashild sveiv ut og inn. Inn med det store Bordet sat Gamlen sjølv og Hein med eit gamalt Skøytebrev, som dei stava seg igjenom. Asbjørn kom med Skrivegreior. Like yver Hein hekk eit gamalt Ottedags-Ur, med ei Talskiva so svart at det var mest Uraad aa sjaa kva Klokka var. Dette var no helder ikkje naudsynt, meinte Asbjørn, for kvart Timeskifte ramla ho i Veg so forskræmeleg, at ho gjerne kunde vekkja ei heil Kyrkjesokn. Hein skvatt upp av Krakken, daa ho slo fyrste Gongen, og spurde kvar han hadde fenge den Klokka. Eg kaupte henne paa Auksjonen etter Eivind Vegard. So. Ho er vel svært gamal? Dei vil vita, at ho er den eldste i Bygdi. Henne fær eg attpaa Handelen? Ja, tru du berre vilde reisa med henne, sa Kari, det er eit stort Ubeist. Knut svara ikkje vidare ... Klokka kunde han alltid faa, men han mislika mykje, at Hein jamt og støtt grov og spurde, kvar han hadde kaupt det han aatte, plent som han ikkje hadde fenge det paa ærleg Maate. I Grunnen var han like glad med heile Handelen, og han grunda no berre paa korleis han skulde faa reka upp att.<noinclude><references/></noinclude> qfq75rc4js8ghuwhlnwy90t15yatz16 104 135555 317587 2026-04-18T11:40:53Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hein hadde snart Brevet ferdigt og las det upp. Der stod og, at Knut skulde gjeva honom Skøyta paa Hausttinget; Pengarne for Garden skulde han faa same Dagen Handelsbrevet vart underskrive. Aa ja, det er no alltid godt nok; eg likar ikkje det du hev skrive um Myrkevatnet, men det lyt vera som det er no . . . So er det att aa skriva under, sa Hein. Knut kremta, gjekk burt i Aaren med Pipa si og la ei stor Glo paa. Sette seg so paa Krakken til aa røykja. Her er Kaupebrevet,… 317587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hein hadde snart Brevet ferdigt og las det upp. Der stod og, at Knut skulde gjeva honom Skøyta paa Hausttinget; Pengarne for Garden skulde han faa same Dagen Handelsbrevet vart underskrive. Aa ja, det er no alltid godt nok; eg likar ikkje det du hev skrive um Myrkevatnet, men det lyt vera som det er no . . . So er det att aa skriva under, sa Hein. Knut kremta, gjekk burt i Aaren med Pipa si og la ei stor Glo paa. Sette seg so paa Krakken til aa røykja. Her er Kaupebrevet, sa Hein. Ver so god! H-m . . . kom det seint fraa Knut. Me kjenner kvarandre so lite, kanskje det var best eg fekk Pen- garne fyrst? Hein smilte lognt og tok fram Lummeboki, talde upp av dei største Pengesetlar til 5000. So gav han seg til aa leita i alle Rom i Boki; men det saag ut til, at der ikkje fanst ein einaste Setel meir. Du lyt bia ei fjortan Dagar elder so etter Resten, sa han. Han stod der og lest vera skamfull... Knut kunde snautt dylja, at han vart glad yver dette. No kunde han hava Raadi hjaa seg so lenge og spyrja seg fyre hjaa Folk som fekk Tidend fraa Hovudstaden. Han smilte svivyreleg aat Karen, som<noinclude><references/></noinclude> i6ryqyqn58szedd8ybf59gsrgb61xzl 104 135556 317588 2026-04-18T11:42:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: flaug av og handla Gardar og laga seg som hadde han Pengar i haugevis. Nei, svara han. Det kan eg ikkje. Idag fyre Solarglad, elles vil eg hava Rett til Upprek. Daa er det kje onnor Raad, en me lyt sjaa etter ein annan Stad, sa Hein, han tok upp ei Bok til or ei Lumma i Vesten og fann fram fleire store Setlar og talde upp det Knut skulde hava. Han gløymde helder ikkje dei 300 Krunorne til Vinningsfolket paa Vegard. Er du no nøgd? spurde han so. Knut var reint ille faren. Ha… 317588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>flaug av og handla Gardar og laga seg som hadde han Pengar i haugevis. Nei, svara han. Det kan eg ikkje. Idag fyre Solarglad, elles vil eg hava Rett til Upprek. Daa er det kje onnor Raad, en me lyt sjaa etter ein annan Stad, sa Hein, han tok upp ei Bok til or ei Lumma i Vesten og fann fram fleire store Setlar og talde upp det Knut skulde hava. Han gløymde helder ikkje dei 300 Krunorne til Vinningsfolket paa Vegard. Er du no nøgd? spurde han so. Knut var reint ille faren. Han tok til aa fæla, at det ikkje hekk so rett ihop med Framandkaren og Pengarne hans. Var Pengarne falske? Nei, det var ikkje rimelegt. Elder saag det ut til Krig? Det maatte vera det. Daa ottast dei, at Riksbanken vilde spela upp, og Papirpengarne verta paa Lag verdlause. Dette hadde denne Spikke- lanten fenge Tefti av, og difor fór han no fraa Bygd til Bygd og kaupte alle dei Eigedomar som var fale. Kvifor skulde han elles gaa med so mange Pengar paa seg? Det var bra aa spinka og spara og slæpa og slita; men seg um ein skulde missa det meste, daa vilde ein trega paa, at ein ikkje hadde gjort kva ein kunde for aa faa vita noko um Storheimen. Blad og Skrifter hadde aldri Knut set seg Raad til aa løysa; men, ja misann kunde ikkje det vera aa spara paa Skillingen og lata Dalaren gaa!<noinclude><references/></noinclude> bg9lt14p1x7i3tfjoktmub6b4xhyi21 104 135557 317589 2026-04-18T11:43:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Han sat og tenkte paa dette ei heil Stund; so reiste han seg og feta seg burt aat Døri. Hein fór snøgt upp og gjekk burt aat honom og sa, so alle kunde høyra det: Eg hev Vitne paa Handelen, det gagnar lite aa ira no. Knut gjekk daa burt aat Bordet att, tok Pengarne, talde dei endaa ein Gong og skreiv so under. Forvitne hadde dei alle saman set paa det som gjekk for seg; Aashild mest. Ho kjende Hjarta banka og ei ny Kjensla strøyma inn yver seg, at der var ein Mann komen som… 317589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Han sat og tenkte paa dette ei heil Stund; so reiste han seg og feta seg burt aat Døri. Hein fór snøgt upp og gjekk burt aat honom og sa, so alle kunde høyra det: Eg hev Vitne paa Handelen, det gagnar lite aa ira no. Knut gjekk daa burt aat Bordet att, tok Pengarne, talde dei endaa ein Gong og skreiv so under. Forvitne hadde dei alle saman set paa det som gjekk for seg; Aashild mest. Ho kjende Hjarta banka og ei ny Kjensla strøyma inn yver seg, at der var ein Mann komen som var klokare, større og sterkare en Far hennar. Ho skjemdest samstundes yver honom, og medan Faren stod og klora Namnet sitt under Kaupe- brevet, nøytte ho seg av ut i Hagen og laga seg som ho ingen Ting høyrde, daa Mori ropa paa henne. Ho saag berre den myrke Mannen med det svarte Skjegget, og ho var so livande angst, at ho eingong skulde raaka honom aaleine. Faren kom ut etter henne: Kvi kjem du kje inn og hjelper Mor di med Maten? Ho saag paa Faren med Taaror i Augo; so sa ho: Aa kvi selde du Vegard til denne Bykaren, Far?<noinclude><references/></noinclude> lrkirirogrh9yqnlr53dy5jwivbwxx0 104 135558 317590 2026-04-18T11:45:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Ikkje fyrr hadde Knut fenge seg Mat, so raka og stelte han seg og strauk nedyver aat Dalen. Halte- Andres skulde fylgja Hein til Vegard med Sengklæde og Mat og andre Ting han naudsynt maatte hava, til han fekk rettleia seg betre fraa Byen. Det var Kari som fann paa dette, og det hjelpte ikkje, at Hein bad henne ikkje bry seg for hans Skuld; ho meinte det vilde vera baade Spott og Skam, um det spurdest, at dei hadde lete den nye Grannen sin bu paa Vegard baade matlaus og sengje… 317590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|III.}}</noinclude>Ikkje fyrr hadde Knut fenge seg Mat, so raka og stelte han seg og strauk nedyver aat Dalen. Halte- Andres skulde fylgja Hein til Vegard med Sengklæde og Mat og andre Ting han naudsynt maatte hava, til han fekk rettleia seg betre fraa Byen. Det var Kari som fann paa dette, og det hjelpte ikkje, at Hein bad henne ikkje bry seg for hans Skuld; ho meinte det vilde vera baade Spott og Skam, um det spurdest, at dei hadde lete den nye Grannen sin bu paa Vegard baade matlaus og sengjelaus. Halte-Andres batt i Klyvi, og Asbjørn hjelpte honom til aa leggja henne paa. Denne Halte-Andres var den underlegaste Selle i heile Sokni. Han var Son av ein Husmann, dei kalla Gamle-Eirik, som mest heile sitt Liv hadde butt paa ein Husmansplass under Vegard. Det var fælt smaatt for Eirik, og Andres kom difor til Kamben som Gjætargut,<noinclude><references/></noinclude> nsfbnqzcbxqy1dm8xfz333l672vu6sc 104 135559 317591 2026-04-18T11:46:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: daa han ikkje var meir en 10 Aar gamal. Han kunde vel vera paa Lag 12 Aar, daa han, ein myrk Haustkveld han var ute og leita etter Sauerne, datt utfyre ei Ufs og skamslo seg reint syndleg. Han laag ute heile Natti, og daa dei um Morgonen fann honom, var det so vidt han livde. Han hadde brote av seg eine Foten og fenge andre Skavankar og. Kari stelte væl med honom og let honom heile Tidi liggja inni Kammerset; men Knut totte han hadde ikkje Raad til aa henta Doktar, og difor va… 317591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>daa han ikkje var meir en 10 Aar gamal. Han kunde vel vera paa Lag 12 Aar, daa han, ein myrk Haustkveld han var ute og leita etter Sauerne, datt utfyre ei Ufs og skamslo seg reint syndleg. Han laag ute heile Natti, og daa dei um Morgonen fann honom, var det so vidt han livde. Han hadde brote av seg eine Foten og fenge andre Skavankar og. Kari stelte væl med honom og let honom heile Tidi liggja inni Kammerset; men Knut totte han hadde ikkje Raad til aa henta Doktar, og difor vart han liggjande i mest tri Aar i Verk og Vaade, og alle tenkte dei, at han aldri kom paa Føtarne att. I denne Tidi las han alt han kunde faa Tak i, lærde seg til aa spela paa Fela, og i det siste Aaret sat han i Sengi og skreiv upp alt det som hende um Dagen. Han friskna til att, men var og bleiv Krypling, og kunde so lite med Utarbeid, at der ingen var som vilde hava honom for Kosten eingong, og noko Hand- verk hadde han ikkje lært. Faren kunde helder ikkje taka honom heim til seg, daa han hadde nok med seg sjølv. Andres hadde difor kome paa Kassa, dersom ikkje Knut Kamben til Slut hadde sagt, at han laut vera der so lenge. Hein fekk Godhug for denne Armingen, og gav seg til aa røa med honom, meir en med nokon annan. Han skyna snart, at Andres var misnøgd med Verdi, og spurde honom um Grunnen til dette. Jau, han<noinclude><references/></noinclude> 2u17nvifg60i8ru8iadapxiauyaq928 104 135560 317592 2026-04-18T11:48:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ottast, at Knut Kamben ikkje vilde hava honom lenger, og kvar det daa skulde verta av honom, det skyna han ikkje. Du kan faa vera hjaa meg, sa Hein. Du fær Kost og Klæde og alt du treng, og desutan viss Aars- løn som ein annan Gardsgut. Halte-Andres vart reint fegen for dette, og same Kvelden henta han Klædi sine og Fela si og alt han aatte til Vegard. Det var ikkje meir en han bar det paa ein Bakmeis, og aldri hadde dei set Halte-Andres fara so fort. Daa han kom att fraa K… 317592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ottast, at Knut Kamben ikkje vilde hava honom lenger, og kvar det daa skulde verta av honom, det skyna han ikkje. Du kan faa vera hjaa meg, sa Hein. Du fær Kost og Klæde og alt du treng, og desutan viss Aars- løn som ein annan Gardsgut. Halte-Andres vart reint fegen for dette, og same Kvelden henta han Klædi sine og Fela si og alt han aatte til Vegard. Det var ikkje meir en han bar det paa ein Bakmeis, og aldri hadde dei set Halte-Andres fara so fort. Daa han kom att fraa Kamben, sat Hein ute i Tunet og stelte med nokre Fiskegreior. Han hadde kaupt Taum av ein av Slaattekararne, og no sat han og telgde seg ei Raata av Bjørk. Andres totte at Tagltaum og Bjørkeraata var altfor uvande Fiskegreior for ein slik Kar; men han torde ingen Ting gjeta, daa det stod slik Kaldtokke av honom. Um Kvelden sa Hein, at han vilde liggja i Løa. Der var nytt turt Høy, og det var den gildaste Seng han visste. Halte-Andres la seg daa og der, endaa han ikkje kunde skyna, kvifor dei ikkje likso gjerne kunde bera Høy inn i Sengjerne og liggja der. Han sov godt um Natti, og vakna kje fyrr Soli<noinclude><references/> {{---}} {{liten|Raata : Stang.}}</noinclude> 0l7zpvjd3mqkq95f2zt403wjqinw4ur 104 135561 317593 2026-04-18T11:50:53Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: skein inn gjenom Veggjesuerne. Daa var Hein alt uppe og sat ute paa Tunet inn med ei gamal Eisa og koka Kaffe. No lyt du nøyta deg og eta, sa han. So fylgjer du med meg paa Heii. Eg vil av og fiska. Ja, Andres so gjorde, og fyre Dugurdmaal stod dei uppaa Brotet, der Bygdi endar og Øydemarki byrjar. Der laag Myrkevatnet i Morgensoli, djupt og glomse- legt, med ville Urer og Svaberg stigande bratte upp. Berre Skogar og ville Fjellet, so langt ein kunde øygna. Er her ikkje ei… 317593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>skein inn gjenom Veggjesuerne. Daa var Hein alt uppe og sat ute paa Tunet inn med ei gamal Eisa og koka Kaffe. No lyt du nøyta deg og eta, sa han. So fylgjer du med meg paa Heii. Eg vil av og fiska. Ja, Andres so gjorde, og fyre Dugurdmaal stod dei uppaa Brotet, der Bygdi endar og Øydemarki byrjar. Der laag Myrkevatnet i Morgensoli, djupt og glomse- legt, med ville Urer og Svaberg stigande bratte upp. Berre Skogar og ville Fjellet, so langt ein kunde øygna. Er her ikkje ein Støyl som heiter Skomelid? spurde Hein. Eg hev høyrt det skal liggja ein Praam der. Ja, i gamle Dagar var det so . . . Far hev for- talt meg det; men no ligg han lenger heime . . der ut med den Odden. Hein svara, at han no kunde greia seg sjølv. Du kan gjerne gaa heim att, um du vil, sa han. Andres lika dette ovleg ille; men daa han skyna, at Hein helst vilde vera aaleine, snudde han og gjekk heimyver att. Han var so forviten etter aa sjaa, kva det var Hein vilde finna paa der uppe, at han laut setja seg, daa han var komen or Augneleitet. Daa han hadde sete eit Bil, gjekk han etter Hein, endaa han skjemdest og kjende det godt, at det ikkje var rett gjort. Han gjekk ikkje ned i Praamen og byrja fiska, men<noinclude><references/></noinclude> nbjkpsqmxeuc9kizl17tc5pfcvw9pzs 104 135562 317594 2026-04-18T11:52:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fann seg ein grøn Grasflekk nede i Bjørkelidi, der han la seg med Henderne under Hovudet og glodde uppi Skyflokarne. Halte-Andres totte det var so dauvlegt, at han ikkje visste betre Raad en aa gjera det same. Han saag paa dei kvite Skyerne, som siglde lette for Vinden, i alle Slag underlege Former, snart som Hestar, snart som Stridsmenn, han hadde set avskildra i den gamle Keisar-Krøniken. Daa Hein hadde lege soleis nokre Timar, reis han upp og gjekk nedyver til Skomelid, s… 317594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fann seg ein grøn Grasflekk nede i Bjørkelidi, der han la seg med Henderne under Hovudet og glodde uppi Skyflokarne. Halte-Andres totte det var so dauvlegt, at han ikkje visste betre Raad en aa gjera det same. Han saag paa dei kvite Skyerne, som siglde lette for Vinden, i alle Slag underlege Former, snart som Hestar, snart som Stridsmenn, han hadde set avskildra i den gamle Keisar-Krøniken. Daa Hein hadde lege soleis nokre Timar, reis han upp og gjekk nedyver til Skomelid, saag inn i Høyløa der og la seg so paa Sætervollen og stirde burtyver mot det ville Fjellet paa den andre Sida av Vatnet. Andres laag uppi Skogholtet og gjorde plent det same; men han kunde ikkje skyna, kva det var Hein totte so forvitnelegt. Daa det leid til Middags, gjekk han sudetter langs med Strandi, klædde av seg og lauga seg. Andres hadde aldri set noko Menneskje som kunde symja so lett og godt. Han klædde paa seg att og gjekk so frametter, til han kom til Odden, der Praamen laag, løyste den og rodde ut paa ein Holme, plent som han visste kvar beste Fiskestaden var. Han slengde upp den eine Fisken etter den andre, rodde so i Land att, gjorde paa Varme og steikte Fisken paa Gloi og gav seg til aa<noinclude><references/></noinclude> nsvqxcvy57y4oor66w9eb1woaid17gg