Wikikilden
nowikisource
https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside
MediaWiki 1.46.0-wmf.24
first-letter
Medium
Spesial
Diskusjon
Bruker
Brukerdiskusjon
Wikikilden
Wikikilden-diskusjon
Fil
Fildiskusjon
MediaWiki
MediaWiki-diskusjon
Mal
Maldiskusjon
Hjelp
Hjelpdiskusjon
Kategori
Kategoridiskusjon
Forfatter
Forfatterdiskusjon
Side
Sidediskusjon
Indeks
Indeksdiskusjon
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskusjon
Arrangement
Arrangementsdiskusjon
Forfatter:Rasmus Løland
102
62352
317922
317839
2026-04-20T14:13:28Z
Johshh
5303
meir
317922
wikitext
text/x-wiki
{{forfatterWD
|fornavn = Løland
|etternavn = Rasmus
}}
== Tekster ==
* Folkeliv (1891)
* Skuld (1892)
* Paa sjølvstyr (1892)
* [[Ungar]] (1892)
* Skattegravaren (1893)
* Kor vart det av joli (1894)
* Blodstyng og andre sogor (1895)
* Gamle ungkarar (1895)
* I klemma (1895)
* Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895)
* Emne (1896)
* Nervesliten (1896)
* Stevleik (1896)
* Dauingehende (1897)
* Hugtekne (1897)
* Smaagutar (1897)
* Trollspell (1897)
* Jordvend (1898)
* Mannen som skulle stelle heime (1899)
* Det store nashorne (1900)
* Ute og heime (1901)
* Aasmund Aarak (1902)
* Umskifte (1904)
* Norsk Eventyrbok (1905)
* Kvitebjørnen (1906)
* Eventyr og dyresogor fraa (1907)
* [[Det store nashornet]] (1900/1939)
{{PD-old}}
l3byvtgu8njm005mviutuounccpjqbl
317924
317922
2026-04-20T14:43:02Z
Johshh
5303
317924
wikitext
text/x-wiki
{{forfatterWD
|fornavn = Løland
|etternavn = Rasmus
}}
== Tekster ==
* Folkeliv (1891)
* Skuld (1892)
* Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no]
* [[Ungar]] (1892)
* Skattegravaren (1893)
* Kor vart det av joli (1894)
* Blodstyng og andre sogor (1895)
* Gamle ungkarar (1895)
* I klemma (1895)
* Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895)
* Emne (1896)
* Nervesliten (1896)
* Stevleik (1896)
* Dauingehende (1897)
* Hugtekne (1897)
* Smaagutar (1897)
* Trollspell (1897)
* Jordvend (1898)
* Mannen som skulle stelle heime (1899)
* Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no]
* Ute og heime (1901)
* Aasmund Aarak (1902)
* Umskifte (1904)
* Norsk Eventyrbok (1905)
* Kvitebjørnen (1906)
* Eventyr og dyresogor fraa (1907)
* [[Det store nashornet]] (1900/1939)
{{PD-old}}
q2vkm1snpvii74zbp9jspvwkyc48vbz
317925
317924
2026-04-20T14:43:48Z
Johshh
5303
317925
wikitext
text/x-wiki
{{forfatterWD
|fornavn = Løland
|etternavn = Rasmus
}}
== Tekster ==
* Folkeliv (1891)
* Skuld (1892)
* Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no]
* [[Ungar]] (1892)
* Skattegravaren (1893)
* Kor vart det av joli (1894)
* Blodstyng og andre sogor (1895)
* Gamle ungkarar (1895)
* I klemma (1895)
* Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895)
* Emne (1896)
* Nervesliten (1896)
* Stevleik (1896)
* Dauingehende (1897)
* Hugtekne (1897)
* Smaagutar (1897)
* Trollspell (1897)
* Jordvend (1898)
* Mannen som skulle stelle heime (1899)
* Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no]
* Ute og heime (1901)
* Aasmund Aarak (1902)
* Umskifte (1904)
* Norsk Eventyrbok (1905)
* Kvitebjørnen (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/kvitebjornen/tittelside bokselskap.no]
* Eventyr og dyresogor fraa (1907)
* [[Det store nashornet]] (1900/1939)
{{PD-old}}
qtcfrwdi12pkdc5tfnjz9lkh6clvgc6
Bruker:Johshh
2
93090
317893
282080
2026-04-20T12:44:35Z
Johshh
5303
317893
wikitext
text/x-wiki
<div style="display:inline-table; vertical-align:top; float:right;">
[https://en.wikisource.org/wiki/Wikisource:WikiProject_Newspapers Wikisource:WikiProject_Newspapers]
[https://en.wikisource.org/wiki/The_New_York_Times The New York Times]
[https://en.wikisource.org/wiki/Help:Templates Help:Templates]
[https://en.wikisource.org/wiki/Template:Daily_periodical_month Template:Daily_periodical_month]
</div
== Diverse scripts ==
* <code>find . -type f -name '*.pdf' -exec sh -c 'pdf2djvu -o "${1%.pdf}.djvu" --dpi=900 "$1"' _ {} \;</code>
* <code>djvm -d foo.djvu 170</code>
* <code>for ( $i = 0; $i -lt 5; $i++ ) { djvm -d foo.djvu 170 }</code>
;PDF → JPG
<code>pdfimages -j input.pdf page</code>
;JPG → PBM
<code>for f in *.jpg; do
magick "$f" -monochrome -compress none "${f%.jpg}.pbm"
done<section end= />
</code>
;PBM → DjVu
<code>
for f in *.pbm; do
cjb2 -clean "$f" "${f%.pbm}.djvu"
done
</code>
=== 1 lav kvalitet til 5 høg kvalitet ===
* <code>https://api.nb.no/catalog/v1/generate?urn=URN:NBN:no-nb_digibok_2008091603033&resolutionlevel=1&text=true</code>
=== Ting eg skal arbeide med ===
*[[Kategori:Aviser]]
*[[Indeks:Fremskridt og Fattigdom.djvu]]
*[[Indeks:Russland og vi.djvu]]
*[[Indeks:Haandbog til Brug for alle.djvu]]
*[[Indeks:Den Nye verdenskeiser.djvu]]
*[[Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber]]
*[[Indeks:Bibelen (1891).djvu]]
=== Bøker på nasjonalbibliotetket som eg skal digitalisere i framtida ===
*[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011092608009 Familien Magelssen. 3 : Farvermester Christian Magelssens efterkommere]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120100018 Socialismen og den sociale bevægelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011510008 Om Partierne i Storthinget og i Landet]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016051308099 Nogle Ord om Radikalismen og vor Folkeskole]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018080126023 Christelig Liberalisme : en Udvikling for Almeenheden af min Idee om vor Tids Frihedsstræben og dens Grund]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014022428001 Politiske og oekonomiske Betragtninger og Forslag : 1ste Række]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008082510001 Hvad bør Nationen Ønske, enten Krig eller Fred med Engelland? Nogle Biedrag til dette Spørgsmaals Besvarelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006081100009 Realisme eller klassicisme : et kapitel av 1830-aarenes kulturkamp]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013040508050 Kommunisme og religion]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120700054 Proletariatets diktatur : set og tænkt fra forsommeren 1923]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012101507189 Vore hjem, vore barn og kommunismen]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012071208093 Kommunisme og nordmænd]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061500028 En norsk 3-årsplan : veien frem til en socialistisk planøkonomi i Norge]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011201034 Norges politiske historie : Høires innsats fra 1814 til idag. 1]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092606070 Hvem er hvem? : haandbok over samtidige norske mændt og kvinder]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012061306068 Nye verdener : en letfattelig fremstilling av moderne socialisme]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048173 Liberalismens vei : politiske betraktninger]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048175 Reaksjon eller fremskritt : en oversikt over de fascistiske bevegelser og den økonomiske krise]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060948029 Philosophisk Beviis paa den christelige Religions Sandhed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015090729005 A winter in Lapland and Sweden]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013042608002 Om Religionsfrihed og Kirkefrihed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017073107042 For Friheden : "En Troendes Ord"]
*[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021100848043 Heidi kan bruge, hvad hun har lært]
*{{Q|Q136333290}}
cgbyt0ih9zxa5afrgktnj29pqgi1rkm
317923
317893
2026-04-20T14:25:24Z
Johshh
5303
Fjernet sideversjon [[Special:Diff/317893|317893]] av [[Special:Contributions/Johshh|Johshh]] ([[User talk:Johshh|diskusjon]])
317923
wikitext
text/x-wiki
<div style="display:inline-table; vertical-align:top; float:right;">
[https://en.wikisource.org/wiki/Wikisource:WikiProject_Newspapers Wikisource:WikiProject_Newspapers]
[https://en.wikisource.org/wiki/The_New_York_Times The New York Times]
[https://en.wikisource.org/wiki/Help:Templates Help:Templates]
[https://en.wikisource.org/wiki/Template:Daily_periodical_month Template:Daily_periodical_month]
</div>
== Diverse scripts ==
* <code>find . -type f -name '*.pdf' -exec sh -c 'pdf2djvu -o "${1%.pdf}.djvu" --dpi=900 "$1"' _ {} \;</code>
* <code>djvm -d foo.djvu 170</code>
* <code>for ( $i = 0; $i -lt 5; $i++ ) { djvm -d foo.djvu 170 }</code>
;PDF → JPG
<code>
pdfimages -j input.pdf page
</code>
;JPG → PBM
<code>
for f in *.jpg; do
magick "$f" -monochrome -compress none "${f%.jpg}.pbm"
done
</code>
;PBM → DjVu
<code>
for f in $(ls -v *.pbm) ; do
cjb2 -clean "$f" "${f%.pbm}.djvu"
done
</code>
;Mergining
<code>
djvm -c book.djvu $(ls -v *.djvu)
</code>
=== 1 lav kvalitet til 5 høg kvalitet ===
* <code>https://api.nb.no/catalog/v1/generate?urn=URN:NBN:no-nb_digibok_2008091603033&resolutionlevel=1&text=true</code>
=== Ting eg skal arbeide med ===
*[[Kategori:Aviser]]
*[[Indeks:Fremskridt og Fattigdom.djvu]]
*[[Indeks:Russland og vi.djvu]]
*[[Indeks:Haandbog til Brug for alle.djvu]]
*[[Indeks:Den Nye verdenskeiser.djvu]]
*[[Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber]]
*[[Indeks:Bibelen (1891).djvu]]
=== Bøker på nasjonalbibliotetket som eg skal digitalisere i framtida ===
*[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011092608009 Familien Magelssen. 3 : Farvermester Christian Magelssens efterkommere]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120100018 Socialismen og den sociale bevægelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011510008 Om Partierne i Storthinget og i Landet]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016051308099 Nogle Ord om Radikalismen og vor Folkeskole]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018080126023 Christelig Liberalisme : en Udvikling for Almeenheden af min Idee om vor Tids Frihedsstræben og dens Grund]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014022428001 Politiske og oekonomiske Betragtninger og Forslag : 1ste Række]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008082510001 Hvad bør Nationen Ønske, enten Krig eller Fred med Engelland? Nogle Biedrag til dette Spørgsmaals Besvarelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006081100009 Realisme eller klassicisme : et kapitel av 1830-aarenes kulturkamp]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013040508050 Kommunisme og religion]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120700054 Proletariatets diktatur : set og tænkt fra forsommeren 1923]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012101507189 Vore hjem, vore barn og kommunismen]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012071208093 Kommunisme og nordmænd]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061500028 En norsk 3-årsplan : veien frem til en socialistisk planøkonomi i Norge]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011201034 Norges politiske historie : Høires innsats fra 1814 til idag. 1]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092606070 Hvem er hvem? : haandbok over samtidige norske mændt og kvinder]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012061306068 Nye verdener : en letfattelig fremstilling av moderne socialisme]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048173 Liberalismens vei : politiske betraktninger]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048175 Reaksjon eller fremskritt : en oversikt over de fascistiske bevegelser og den økonomiske krise]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060948029 Philosophisk Beviis paa den christelige Religions Sandhed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015090729005 A winter in Lapland and Sweden]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013042608002 Om Religionsfrihed og Kirkefrihed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017073107042 For Friheden : "En Troendes Ord"]
*[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021100848043 Heidi kan bruge, hvad hun har lært]
*{{Q|Q136333290}}
222qgq6bndd9damybnnnydbnzoyap7w
317929
317923
2026-04-20T15:08:33Z
Johshh
5303
317929
wikitext
text/x-wiki
<div style="display:inline-table; vertical-align:top; float:right;">
[https://en.wikisource.org/wiki/Wikisource:WikiProject_Newspapers Wikisource:WikiProject_Newspapers]
[https://en.wikisource.org/wiki/The_New_York_Times The New York Times]
[https://en.wikisource.org/wiki/Help:Templates Help:Templates]
[https://en.wikisource.org/wiki/Template:Daily_periodical_month Template:Daily_periodical_month]
</div>
== Diverse scripts ==
* <code>find . -type f -name '*.pdf' -exec sh -c 'pdf2djvu -o "${1%.pdf}.djvu" --dpi=900 "$1"' _ {} \;</code>
* <code>djvm -d foo.djvu 170</code>
* <code>for ( $i = 0; $i -lt 5; $i++ ) { djvm -d foo.djvu 170 }</code>
;PDF → JPG
<code>
pdfimages -j input.pdf page
</code>
;JPG → PBM
<code>
for f in *.jpg; do
magick "$f" -monochrome -compress none "${f%.jpg}.pbm"
done
</code>
;PBM → DjVu
<code>
for f in $(ls -v *.pbm) ; do
cjb2 -clean "$f" "${f%.pbm}.djvu"
done
</code>
;Mergining
<code>
djvm -c book.djvu $(ls -v *.djvu)
</code>
=== 1 lav kvalitet til 5 høg kvalitet ===
* <code>https://api.nb.no/catalog/v1/generate?urn=URN:NBN:no-nb_digibok_2008091603033&resolutionlevel=1&text=true</code>
=== Ting eg skal arbeide med ===
*[[Kategori:Aviser]]
*[[Indeks:Fremskridt og Fattigdom.djvu]]
*[[Indeks:Russland og vi.djvu]]
*[[Indeks:Haandbog til Brug for alle.djvu]]
*[[Indeks:Den Nye verdenskeiser.djvu]]
*[[Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber]]
*[[Indeks:Bibelen (1891).djvu]]
=== Bøker på nasjonalbibliotetket som eg skal digitalisere i framtida ===
*[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011092608009 Familien Magelssen. 3 : Farvermester Christian Magelssens efterkommere]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120100018 Socialismen og den sociale bevægelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008011510008 Om Partierne i Storthinget og i Landet]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016051308099 Nogle Ord om Radikalismen og vor Folkeskole]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018080126023 Christelig Liberalisme : en Udvikling for Almeenheden af min Idee om vor Tids Frihedsstræben og dens Grund]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014022428001 Politiske og oekonomiske Betragtninger og Forslag : 1ste Række]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008082510001 Hvad bør Nationen Ønske, enten Krig eller Fred med Engelland? Nogle Biedrag til dette Spørgsmaals Besvarelse]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006081100009 Realisme eller klassicisme : et kapitel av 1830-aarenes kulturkamp]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013040508050 Kommunisme og religion]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120700054 Proletariatets diktatur : set og tænkt fra forsommeren 1923]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012101507189 Vore hjem, vore barn og kommunismen]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012071208093 Kommunisme og nordmænd]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061500028 En norsk 3-årsplan : veien frem til en socialistisk planøkonomi i Norge]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011201034 Norges politiske historie : Høires innsats fra 1814 til idag. 1]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092606070 Hvem er hvem? : haandbok over samtidige norske mændt og kvinder]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012061306068 Nye verdener : en letfattelig fremstilling av moderne socialisme]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048173 Liberalismens vei : politiske betraktninger]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017013048175 Reaksjon eller fremskritt : en oversikt over de fascistiske bevegelser og den økonomiske krise]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060948029 Philosophisk Beviis paa den christelige Religions Sandhed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015090729005 A winter in Lapland and Sweden]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013042608002 Om Religionsfrihed og Kirkefrihed]
*[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017073107042 For Friheden : "En Troendes Ord"]
*[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021100848043 Heidi kan bruge, hvad hun har lært]
*{{Q|Q136333290}}
8jt1915pr8olw3famg8xz9sy26hgcxj
Side:Russland og vi.djvu/219
104
99002
317959
317888
2026-04-20T17:32:18Z
Johshh
5303
317959
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{TOC begin|width=100%}}
{{TOC row 2-1||{{smaller|side}}}}</noinclude>{{blank linje}}
{{c|{{xl|INNHOLD}}}}
{{TOC begin}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|1.|[[Russland og vi/Forord|Forord]]|3}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|2.|[[Russland og vi/Innledning|Innledning]]|5}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|3.|[[Russland og vi/Folkehelse og rase|Folkehelse og rase]]|11}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|4.|[[Russland og vi/Politiske område|Politiske område]]|22}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|5.|[[Russland og vi/Økonomiske område|Økonomiske område]]|44}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|6.|[[Russland og vi/Bondespørsmålet|Bondespørsmålet]]|57}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|7.|[[Russland og vi/Sociale område|Sociale område]]|74}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|8.|[[Russland og vi/Kulturelle og åndelige område|Kulturelle og åndelige område]]|91}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|9.|[[Russland og vi/Russlands eksempel|Russlands eksempel]]|110}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|10.|[[Russland og vi/Utenrikspolitikken|Utenrikspolitikken]]|120}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|11.|[[Russland og vi/Sammenfatning og utsyn|Sammenfatning og utsyn]]|174}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
4alm5hu7iypqmr24micyeu9u5c4du73
Indeks:Um Kristi Etterfylgjing.djvu
106
121249
317950
317293
2026-04-20T17:21:32Z
Johshh
5303
317950
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Um Kristi Etterfylgjing]]
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Thomas à Kempis|Thomas à Kempis]]
|Oversetter=[[Forfatter:Johannes Belsheim|Johannes Belsheim]]
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1880
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=V
|Sider=<pagelist 7=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag={{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/227}}
{{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/228}}
{{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/229}}
{{Side:Um_Kristi_Etterfylgjing.djvu/230}}
}}
1idbl5fieyomnghtfupnq5s0yzp8pnf
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/7
104
121255
317956
286387
2026-04-20T17:27:55Z
Johshh
5303
317956
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|1. Boki.}}}}
{{c|{{xx-større|Gagnlege Uppmodingar til eine andleg Livnad.}}}}
{{---}}
{{c|{{x-større|1. Stykkjet.}}}}
{{x-større|Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faa-
fengdi her i Verdi.}}
1. Denn som fylgjer meg, gjeng iffje i Myrkret,
segjer Herren (1 Joh. 8, 12). Dette er Kristi Ord, og
dei mana oss til aa taka etter Livet og Sederne hans,
um me sanneleg vilja verda upplyste og frigjorde fyre
all Blindleiken i Hjartat. Lat det difyre vera meste
Traaingi vaar aa grunda paa Jesu Kristi Liv.
2. Lærdomen til Kristus er mykjet mætare en Lærdomarne til alle Heilagmenni, og kver denn som hedde
Anden, fynne i honom det løynde Manna. Men det
hender, at mange, endaa dei ofta høyra Vangilja, lika
vel kjenna liti Lyst til henne, av di dei ikkje hava Kristi
Ande. Denn som fullt vil skyna og smaka Kristi Ord,
hann byr stræva aa laga heile Livet sitt etter honom.
3. Kvat batar det deg aa tala djupt um den
to bet beg aa
trifelde Gud, der du ikkje heve Audmykt og difyre mistekkjest den trifelde Gud? Høge Ord gjera sanneleg
iffje nokon rettvis og heilag, men ein gudleg Livnad<noinclude><references/></noinclude>
55ohfgc7u1qbl2ntvib5mw58hpmzw0j
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/8
104
121256
317953
286389
2026-04-20T17:25:41Z
Johshh
5303
317953
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=2|midten=|høyre=1. Boki.}}</noinclude><section begin="1. Stykkjet."/>gjere ein tekk aat Gud. Eg ynskjer helder aa kjenna
Angren en kunna tyda kvat Angren er. Kynne du heile
Biblen utanboks og alt som dei vise hava mælt, kvat
munde alt det bata deg utan Guds Miskunn og Kjær
leike? Faafengd yver Faafengd, og alt er Faafengd,
utan aa elska Gud og tena honom aaleine. Dette er
høgste Visdomen: gjenom Vanvyrdnad av Verdi aa søkja
Himerikjet.
4. Det er soleis Faafengd aa søkja snargjengde
Rikdomar og setja Litet sitt til dein. Det er og Faa
fengd aa stræva etter Heidring og hevjast til høgt Stand.
Det er Faafengd aa fylgja Kiøts-losterne og søkja det
som ein sidan verd hardt refst fyre. Det er Faafengd
aa ynskja seg eit langt Liv, og brygdast litet um eit godt
Liv. Det er Faafengd berre aa tenkja paa dette Livet,
og ikkje sjaa framm til det som kjem. Det er Faafengd
aa elska det som braadt kverv, og ikkje skunda seg dit
som det er æveleg Glede.
5. Drag deg ofta detta Ordtøkjet til Minnes:
Augat ser seg aldri mett, og Øyrat høyrer seg aldri
trøytt (Preif. 1, 8). Stræva difyre aa draga Hjartat
ditt burt fraa Kjærleiken til det som du ser, og hevja deg
til det som du ikkje ser, for dei som fylgja Losten sin,
sulka Samvitet sitt og spilla Guds Miskunn.
{{c|
{{x-større|2. Stykkjet.}}
'''Um aa mismæta seg sjølv.'''
}}
1. Det er medgjevet alle Menne, at dei vilja
gjerna vita nokot; men kvat batar Kunnskap utan Guds-
<section end="1. Stykkjet."/><noinclude><references/></noinclude>
mu4wum8459ee57kl5bdc1234mmjenk8
317954
317953
2026-04-20T17:27:16Z
Johshh
5303
317954
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=2|midten=|høyre=1. Boki.}}</noinclude><section begin="1. Stykkjet."/>gjere ein tekk aat Gud. Eg ynskjer helder aa kjenna
Angren en kunna tyda kvat Angren er. Kynne du heile
Biblen utanboks og alt som dei vise hava mælt, kvat
munde alt det bata deg utan Guds Miskunn og Kjær
leike? Faafengd yver Faafengd, og alt er Faafengd,
utan aa elska Gud og tena honom aaleine. Dette er
høgste Visdomen: gjenom Vanvyrdnad av Verdi aa søkja
Himerikjet.
4. Det er soleis Faafengd aa søkja snargjengde
Rikdomar og setja Litet sitt til dein. Det er og Faa
fengd aa stræva etter Heidring og hevjast til høgt Stand.
Det er Faafengd aa fylgja Kiøts-losterne og søkja det
som ein sidan verd hardt refst fyre. Det er Faafengd
aa ynskja seg eit langt Liv, og brygdast litet um eit godt
Liv. Det er Faafengd berre aa tenkja paa dette Livet,
og ikkje sjaa framm til det som kjem. Det er Faafengd
aa elska det som braadt kverv, og ikkje skunda seg dit
som det er æveleg Glede.
5. Drag deg ofta detta Ordtøkjet til Minnes:
Augat ser seg aldri mett, og Øyrat høyrer seg aldri
trøytt (Preif. 1, 8). Stræva difyre aa draga Hjartat
ditt burt fraa Kjærleiken til det som du ser, og hevja deg
til det som du ikkje ser, for dei som fylgja Losten sin,
sulka Samvitet sitt og spilla Guds Miskunn.
<section end="1. Stykkjet."/>
<section begin="2. Stykkjet."/>{{c|
{{x-større|2. Stykkjet.}}
'''Um aa mismæta seg sjølv.'''
}}
1. Det er medgjevet alle Menne, at dei vilja
gjerna vita nokot; men kvat batar Kunnskap utan Guds-
<section end="2. Stykkjet."/><noinclude><references/></noinclude>
3d6vdp4snjdx5krtl0imywtl99k1b1l
317958
317954
2026-04-20T17:30:32Z
Johshh
5303
317958
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=2|midten=|høyre=1. Boki.}}</noinclude><section begin="1. Stykkjet."/>gjere ein tekk aat Gud. Eg ynskjer helder aa kjenna
Angren en kunna tyda kvat Angren er. Kynne du heile
Biblen utanboks og alt som dei vise hava mælt, kvat
munde alt det bata deg utan Guds Miskunn og Kjærleike? Faafengd yver Faafengd, og alt er Faafengd,
utan aa elska Gud og tena honom aaleine. Dette er
høgste Visdomen: gjenom Vanvyrdnad av Verdi aa søkja
Himerikjet.
4. Det er soleis Faafengd aa søkja snargjengde
Rikdomar og setja Litet sitt til dein. Det er og Faafengd aa stræva etter Heidring og hevjast til høgt Stand.
Det er Faafengd aa fylgja Kiøts-losterne og søkja det
som ein sidan verd hardt refst fyre. Det er Faafengd
aa ynskja seg eit langt Liv, og brygdast litet um eit godt
Liv. Det er Faafengd berre aa tenkja paa dette Livet,
og ikkje sjaa framm til det som kjem. Det er Faafengd
aa elska det som braadt kverv, og ikkje skunda seg dit
som det er æveleg Glede.
5. Drag deg ofta detta Ordtøkjet til Minnes:
Augat ser seg aldri mett, og Øyrat høyrer seg aldri
trøytt (Preif. 1, 8). Stræva difyre aa draga Hjartat
ditt burt fraa Kjærleiken til det som du ser, og hevja deg
til det som du ikkje ser, for dei som fylgja Losten sin,
sulka Samvitet sitt og spilla Guds Miskunn.
<section end="1. Stykkjet."/>
<section begin="2. Stykkjet."/>{{c|
{{x-større|2. Stykkjet.}}
'''Um aa mismæta seg sjølv.'''
}}
1. Det er medgjevet alle Menne, at dei vilja
gjerna vita nokot; men kvat batar Kunnskap utan Guds-
<section end="2. Stykkjet."/><noinclude><references/></noinclude>
ilx1t5uh7khpwahxg33yi0irgdkij5n
Brukerdiskusjon:Kåre-Olav/Arkiv
3
134637
317941
316159
2026-04-20T16:49:11Z
Pxos
6188
/* Blocking of User:Johshh in 2025 */ The discussion was bluntly and unpolitely archived like slamming the door shut on me, so I'm just going to make a change to the link anyway.
317941
wikitext
text/x-wiki
==Byråkrat==
Hei, har du lyst til å verte byråkrat her? Det tyder ikkje nødvendigvis at du må vere svært aktiv her, men meir at du held eit oppsyn. Dersom ikkje, er det fint om du fjernar namnet ditt [[meta:Requests for permissions|herfrå]]. Eg beklagar at eg skreiv dette før eg hadde spurt deg, men eg tenkre rett og slett ikkje på det. --[[Bruker:Eirik|<b style="font-size: 80%;"><FONT FACE="Georgia">EIRIK</b></FONT>]]\<sup><font color="orange">[[Brukerdiskusjon:Eirik|diskusjon]]</font></sup> 12. feb 2007 kl. 22:03 (CET)
: Ja, det kan jeg jo alltids. Men det ser ut som om de nøyde seg med å utnevne oss til administratorer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 13. feb 2007 kl. 20:47 (CET)
== Wikisource - The Free Library ==
Hi, I see you are active here.
It would be great if you could add "Wikisource - The Free Library" '''[[:oldwikisource:Wikisource|here]]''' for your language (no:).
== Vandals ==
Hi. I put a [[m:Requests for CheckUser information#Norwegian Wikisource (no.wikisource)|checkuser request]] on Meta about the two vandal accounts ([[Bruker:Rodelero]], [[Bruker:Willy on Wheels]]). Thank you for cleaning up. ;o) Greetings, --[[Bruker:Thogo|Thogo]] 31. mai 2007 kl. 18:27 (CEST)
== [[Forfatter:Olav Røkke|Olav Røkke]] ==
Jeg har enda ikke funnet ut hans eksekte dødsårstall, men er ikke [[Skatval Herad i 25 år]] i høyeste grad et offentlig dokument, og dermed åpent for kopiering? Olav Røkke var jo bare ''redaktør'', og dermed er jo fortsatt Skatval Heradsstyre utgiver, hvilket tilsier at helftet skal være et offentlig dokument. Dessuten ble Skatval Herad nedlagt i 1962... Jeg kan ikke lovverket 100%, så det er mulig jeg tar feil. [[User:Efloean|~ Erik]] 19. nov 2007 kl. 18:44 (CET)
::Andrea Margreta Pedersdtr. Husøy was born in 1888 in Husøy, Ona, Romsdal and died in 1969, at age 81.
::Andrea married Olav Røkke (b. 1881, d. 1956).
::Und ein Buch von ihm: Olav Røkke: Vefsn Folkehøgskule - Eit 50-årsminne (Trondheim '''1949''') [[User:Fingalo|Fingalo]] 23. nov 2007 kl. 20:19 (CET)
==[[Sættargjerda]]==
Sieh dir bitte mal den Artikel und [[Diskusjon:Sættargjerda]] an. Ich denke, das muss völlig überarbeitet werden, so wie ich das mit [[Norges gamle Love 1]] mache. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 19. feb 2008 kl. 11:45 (CET)
:Ich vergleiche den Text gerade mit Norges gamle Love: völlig unbrauchbarer Text, massenhaft Rechtschreibfehler, das lange s oft mit f verwechselt, es fehlen ganze Textstücke (offenbar Zeilen übersprungen) usw. Ich schreibe ihn mal neu. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 20. feb 2008 kl. 15:54 (CET)
== [[Mal:Forfatter]] vs. [[Mal:Forfatter2]] ==
Hei.
Hva er forskjellene mellom [[Mal:Forfatter]] og [[Mal:Forfatter2]]? Hvilken bør brukes? Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 23. nov 2008 kl. 13:26 (CET)
:Den gamle forfatter-malen gir ikke riktig sortering i kategoriene (se f.eks. [[:Kategori:Forfattere-S]]). Derfor har jeg oversatt [[:en:Template:Author]] og kalt den [[Mal:Forfatter2]]. Planen er å flytte forfatter2-malen til [[Mal:Forfatter]], men siden parameterne er litt forskjellige, vil det bli en oppgave som krever endel arbeid. I mellomtiden må du gjerne bruke forfatter2-malen, og gi beskjed om du finner noen feil. Det samme forholdet gjelder forresten [[Mal:Topp]] og [[Mal:Topp2]], hvor topp2-malen er en forbedret utgave kopiert fra [[:en:Template:header]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. nov 2008 kl. 16:53 (CET)
::Ok, da bruker jeg nummer 2-malene fremover :) Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 27. nov 2008 kl. 17:40 (CET)
== Damplokomotiver ==
Viser til kommentar på min brukerside. Jeg trodde i min villfarenhet at det var 50 år som gjaldt for faglitteratur, så om jeg har tatt feil, så er du velkommen til å slette det jeg har lagt inn. Beklager dette. --[[Spesial:Bidrag/80.202.155.204|80.202.155.204]] 17. des 2008 kl. 14:53 (CET)
:Ja, dessverre må vi slette den. Men hvis du er interessert i lokomotiver og denslags, kanskje du finner noe interessant å legge ut i gamle utgaver av ''Teknisk ukeblad''? (se [http://runeberg.org/tekuke/ her] og [http://books.google.no/books?q=editions:LCCN56051717&id=_x0AAAAAMAAJ&source=gbs_book_other_versions_r&cad=2_1 her]). Bare husk å undersøke forfatterens leveår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 17. des 2008 kl. 22:42 (CET)
== Menneskerettighetserklæringen og kategorier ==
Heisann, jeg flyttet [[Verdenserklæringen om Menneskerettighetene]] hit fra Wikipedia, men er litt usikker på om jeg gjorde det riktig. Kan du se over det? Og hvilke kategorier skal brukes? [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 28. feb 2009 kl. 12:55 (CET)
:Joda, det ble fint. I mangel av noe bedre er den lagt inn i [[:Kategori:Lover]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. feb 2009 kl. 17:08 (CET)
::Takker :) [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 1. mar 2009 kl. 21:04 (CET)
== Kårebot, majuskel e og ljoset ==
Jeg vet ikke hvilket script Kårebot kjører, men jeg har lagt merke til at hver gang den treffer på en majuskel e, skriver den É. Basert på fransk praksis, vil dette være rett, ettersom aksenter ofte droppes over majuskler, men på norsk er det unødvendig, ettersom vi bruker svært få aksenter. Poenget er det at at dersom det i Kårebot-scriptet er noe som tilsier at E skal bli É, så bør du fjerne det; det er nok mindre arbeid å legge inn É der det skal være É, enn å erstatte É der det skal være E.
En annen ting er at hver gang Kårebot treffer på ord som har med «ljos» å gjøre (ljos, ljose, etc.) leser den det som «Ijos»; jeg forstår godt at den gjør den feilen (Ijos og ljos seg veldig like ut). Jeg vet ikke om det er mulig å endre dette også i scriptet. [[Bruker:V85|V85]] 21. apr 2009 kl. 01:29 (CEST)
:Dette skyldes ikke KåreBot, som bare laster opp OCR-teksten, men derimot OCR-programmet jeg bruker ([http://code.google.com/p/tesseract-ocr/ tesseract-ocr]). Hvis de scannede bildene har lav oppløsning (scannene fra Google er ikke særlig gode) får man fort en del feil. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST)
== Laste opp bøker ==
Hvordan laster man opp djvu-filer, f.eks. fra Archive.net? [[Bruker:V85|V85]] 3. mai 2009 kl. 19:15 (CEST)
:Dette ser det ut som om du har fått til allerede. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST)
== Seksjon ==
Jeg regner med at du retter opp alle [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Side/dok&curid=3585&diff=8695&oldid=8665 seksjons]-labelene da? Jeg fikk det ihvertfall til å virke slik jeg ville. [[Bruker:V85|V85]] 20. jun 2009 kl. 19:01 (CEST)
:Det var en feil i [[Mal:Side]] (det sto section i stedet for seksjon) som gjorde at den ikke fungerte slik den skulle. Jeg skal se om jeg får rettet opp seksjonene. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 20. jun 2009 kl. 19:03 (CEST)
== Gulatingsloven ==
Takk for at du sa ifra om at det var de sidene jeg allerede hadde lest korrektur på som du hadde flyttet, for da slipper jeg å lese korrektur på nytt. Det er et meget tidkrevende arbeide å lese korrektur pa dette. Liten 'stungen d' brukes meget (det er den med tverrstrek gjennom staven), men det er ikke lett å se forskjellen på den og vanlig d. En annen feil som går igjen, er at man ikke ser forskjell på u og v, som er meget like. Men etter en stund går det jo bedre :-)
== Ældre Gulathings-Lov ==
Jeg ser at det er blitt begått en feil m.h.t. tittel. Den riktige tittelen skal være som angitt ovenfor: "Den ældre Gulathings-lov". Det er nok fordi det finnes flere Gulatings lovbøker som stammer fra forskjellige årstall. Men den det snakkes om her, er altså den eldst kjente utgaven av lovverket. Dersom en ser øverst på sidene i 1846 utgaven, så står det også "Ældre Gulathings-Lov" øverst på hvert eneste sidepar, med ordet "Ældre" øverst på venstre side, og
"Gulathings-Lov" øverst på høyre side. Men hele verket heter jo "Norges gamle Love", fordi dette verket også inneholder bl.a. Frostatingsloven.
== DjVu ==
Hei! Jeg fjernet spørsmålene, da jeg syntes de var godt nok besvart.
''Nytt spørsmål'': Har du noen spesielle synspunkter på DjVu?
Er dette et format å satse på når det gjelder opplasting av boksider?
Et annet spørsmål er, hvordan man skal gå fram for å lage et system av lenkede filer --
jpeg-filer i høy oppløsning som representerer bok-sider. Man bruker vel en mal da --
isåfall, hvilken mal? Dette er ukjent for meg, selv om jeg synes det går greit
nok å laste opp bare et billede. Men hvordan gjøres det når man har mange?
Er det da greit nok bare å laste opp et av gangen, eller fines det et system for
å laste opp en hel serie med billedfiler ved å bruke bare én kommando?
mvh [[Bruker:888n8|888n8]] 18. aug 2009 kl. 12:36 (CEST)
:DjVu er utmerket, men kan være litt vanskelig for nye brukere. Se [[:en:Help:Djvu files]] og [[:commons:Help:Creating a DjVu file]] for mer informasjon. Hvis du får det til, er dette det foretrukne formatet, fordi alle bildene da ligger i samme fil. Når det gjelder jpeg-filer, må du for det første laste dem opp på Commons. Filene til ''Norges gamle Love'' ligger for eksempel [[:commons:Category:Norges gamle Love|her]]. Det finnes et eget program, [[:commons:Commonist|Commonist]], som lar deg laste opp mange filer på én gang (jeg har aldri brukt det). Deretter må du opprette en indeksside, det vil si en side med et navn som begynner på ''Indeks:''. I redigeringsvinduet får du da opp en boks hvor du må lime inn lenker til alle jpeg-filene i riktig rekkefølge. Se kildekoden (trykk «rediger») på [[Indeks:Norges gamle Love 1]] for å se hvordan dette er gjort der. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 18. aug 2009 kl. 17:08 (CEST)
== [[Omvisning på Stein Skole]] ==
Hei, jeg har fått mail fra arvingene til Ingeborg Refling Hagen, som lurer på hvorfor denne teksten er slettet. Det er Hagens søsterdatter, og dennes datter igjen som har lagt teksten til rette for wiki, og jeg kan om nødvendig mail deg/OTRS en mail som bekrefter det jeg sier. Kan du være snill og gjenopprette? Mvh [[Bruker:Orland|Orland]] 16. aug 2009 kl. 21:03 (CEST)
:Hei. Her på Wikikilden sletter vi i utgangspunktet alt som ser ut som brudd på opphavsretten (forfatterinnen er død i 1989). Wikikilden fungerer i teorien på nøyaktig samme måte som Wikimedia Commons, hvilket vil si at de som vil legge ut et verk de har opphavsretten til må sende inn en e-post til OTRS-systemet (se [[:commons:OTRS]]). Nå kjenner ikke jeg dette systemet særlig godt, derfor kommer jeg til å gjenopprette siden, og overlate til deg hvordan du vil ordne lisenskravene. Jeg vil selvsagt sette pris på at du ordner det formelt gjennom OTRS-systemet, og setter inn de korrekte lisensmalene (foreløpig har vi bare [[Mal:PD-old]]... [[:en:The History of Colchester Royal Grammar School|Her]] er et eksempel på hvordan slikt gjøres på den engelske Wikisource). Hvis ikke, håper jeg du i det minste skriver en begrunnelse for hvorfor verket kan ligge på Wikikilden i headeren på den aktuelle siden. Wikikilden har tross alt også tidligere måttet gjøre [[Kulturhistorisk næringsutvikling i Sandviken "Rasmus Rolfsens minde"|unntak]] for wikipedianere uten sans for byråkrati... [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. aug 2009 kl. 22:14 (CEST)
== [[:w:Forklaringstegnet|Forklaringstegnet]] ==
Kan du legge inn Forklaringstegnet som en ligatur/symbol i boksen under redigeringsvinduet? Det er nokså kjedelig å måtte gå til WP hver gang jeg trenger å sette den inn. [[Bruker:V85|V85]] 16. sep 2009 kl. 13:44 (CEST)
:{{gjort}}. Lagt til etter «ǜ» på øverste linje (spesielle tegn). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. sep 2009 kl. 16:44 (CEST)
::Takk, takk. [[Bruker:V85|V85]] 17. sep 2009 kl. 13:26 (CEST)
== Flyttinger ==
Når du først er igang, kan du vel også flytte de av sidene fra ''Norges gamle Love 1/Gulathingslov XX'' til ''Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 0XX.jpg'', der dette ikke er gjort. Dersom boten din òg kunne tatt vekk {{mal|topp}} fra de av sidene på Norges gamle Love Bd. 1 der disse enda ikke er fjernet, hadde det vært flott, og vi er enda et skritt nærmere å få ryddet opp i dette verket. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 14:44 (CEST)
:Jeg skal gjøre det etter hvert (dessverre har ikke boten min botstatus, så alle endringene kommer til å vises i Siste endringer). Forresten er jeg kommet over en DjVu-fil av ''Norges gamle Love 1'' [http://www.archive.org/details/norgesgamlelovei00hertuoft her]. Kan den være til nytte? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 24. okt 2009 kl. 14:47 (CEST)
::[[:Fil:Norgesgamlelove.djvu|Tja]]... Det kan den sikkert. Et problem med gulnede sider er at de ikke kommer så godt ut av Any2Djvu; skriften blir ''veldig'' uklar, og Archives DjVu filer kan ikke åpnes med DjVu Solo, slik at blanke sider, bilder av permer og annet søppel ikke så lett kan fjernes fra dokumentet. Ellers så er jeg ikke så interessert i denne teksten, men synes at vi kunne jo like godt få ryddet opp i den. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 16:31 (CEST)
:::Det er en del av Gulathingslov-sidene som fremdeles er i hovednavnerommet, burde disse kanskje slettes? [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET)
== Bibeltekster ==
Kan du importere [[:en:Template:Chapter]] og [[:en:Template:Verse]]? Jeg forstår ikke alt som står i syntaksen... [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET)
:{{gjort}}, se {{mal|Kapittel}} og {{mal|Vers}}, men dokumentasjon mangler. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 4. nov 2009 kl. 15:50 (CET)
== God innsats! ==
En god ansiktsløftning på Indekssidene! Og veldig gode hjelpe-sider! Dette vil gjøre det lettere for nye bidragsytere. [[Bruker:V85|V85]] 13. nov 2009 kl. 17:41 (CET)
== Prosjekt Runeberg ==
For tekster som er hentet fra Prosjekt Runeberg, slik som [[Indeks:I de dage.djvu|I de dage]]; hadde det ikke vært mulig å sette opp et slags bot-program for å hente inn også den teksten de har lagt inn? Den er jo tross alt, der òg også delt opp side for side, så da burde vel en bot, like godt som et menneske klare å kopiere og lime den inn. [[Bruker:V85|V85]] 13. des 2009 kl. 18:07 (CET)
:Jo, men jeg tror det ville kreve en del arbeid. Hvis du er interessert i å opprette sidene raskt, er det antagelig enklere å legge inn [http://runeberg.org/download.pl?mode=ocrtext&work=idedage hele teksten] på en eller annen side, for deretter å markere sideskiftene manuelt. På en: har de en egen gadget for dette, [[:en:Help:Match and Split|Match and Split]], men jeg har ikke satt meg inn i hvordan den fungerer (den er heller ikke kopiert hit ennå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. des 2009 kl. 16:21 (CET)
== Løpeseddel ==
Kan vi legge inn noe [http://www.nb.no/utlevering/nb/bc4a0b9a1b0899c596b9cc41462ef65b slikt]? Og hvordan kan det best ordnes? [[Bruker:V85|V85]] 17. des 2009 kl. 22:53 (CET)
== Mal:vers ==
Jeg har lagt inn et lite mellomrom i {{mal|vers}}, er det mulig å bruke en bot til å fjerne alle vanlige mellomrom som er brukt på sider der malen står? Slik jeg gjorde, f.x. [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Markusevangeliet_%281870%29.djvu/8&curid=7356&diff=16811&oldid=16331 her]? [[Bruker:V85|V85]] 28. feb 2010 kl. 20:58 (CET)
== Takk ==
Tok en kikk innom dette prosjektet som jeg ikke så ofte [http://no.wikisource.org/wiki/Spesial:Bidrag/Finnrind besøker]. Du gjør en kjempejobb her, ville bare si takk på vegne av allmenheten som kan nyte godt at at dette blir gjort tilgjengelig. Mvh [[Bruker:Finnrind|Finn Rindahl]] 7. apr 2010 kl. 00:50 (CEST)
== Beklager tabben ==
Det er første gangen jeg redigerer på wikikilden, så jeg bommet naturligvis litt. Holdt på å fikse feilen min da du gjorde det for meg. Skal nok klare å unngå at det skjer igjen. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:29 (CEST)
:Ikke noe problem. Bare si ifra hvis det er noen spesiell forfatter, tekst eller emne du har lyst til å arbeide med. Vi kan skaffe scans for mye rart, så sant det ikke er opphavsrettsbeskyttet (forfatteren død i 70 år). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:32 (CEST)
::Jeg vet ikke hvor aktiv jeg kommer til å være på wikikilden, så foreløbig så tar jeg heller for meg samarbeidsprosjektet. Jeg lurer på en liten ting: Noen sider består av en illustrasjon og bildetekst. Andre sider har både illustrasjon, bildetekst og teksten fra boken. Hva gjør jeg der? Eksempler: [[Side:Eventyr.djvu/17]], [[Side:Eventyr.djvu/19]]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:41 (CEST)
:::For en nybegynner er det greiest bare å ta med all tekst som finnes på siden, uansett om det er bildetekst eller ikke, så kan noen andre putte inn de nødvendige malene senere. (Å skille mellom vanlig tekst og bildetekst krever nemlig at man har satt seg litt inn i det tekniske). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:45 (CEST)
::::Hvis det er snakk om wikikode, er ikke det et problem. Hvis det derimot er noe spesifikt for wikikilden, kan vel andre ta seg av det. Finnes det en hjelpeside som kunne forklart det kanskje? Skal jeg bare markere disse som Ufullstendig? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:47 (CEST)
:::::Ja, det enkleste er nok å gjøre det slik, men hvis du er teknisk interessert er fremgangsmåten slik:
:På Wikikilden har vi litt ekstra wikikode som ikke finnes på Wikipedia. For å markere at noe er bildetekst skriver man <nowiki><section begin=bildetekst />bildeteksten står her<section end=bildetekst /></nowiki>, mens man for den vanlige teksten skriver <nowiki><section begin=tekst />Den vanlige teksten står her ... <section end=tekst /></nowiki>. Men dette brukes bare hvis man har begge deler på samme side, ellers er det ikke nødvendig å bruke denne koden.
Det står litt om dette [[Hjelp:ProofreadPage-ekstensjonen#Delvis transklusjon|her]] (men den siden er litt teknisk). Det kan også være en fordel å lese [[Hjelp:Korrekturlesing]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:56 (CEST)
:Ah, så nå hva du hadde gjort på den ene siden jeg lenket til. Det ser i seg selv enkelt nok ut, jeg skal lese litt mer om det, men får se om jeg ikke bare etterlater det til noen med mer erfaring (deg). Takk for hjelp! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 23:07 (CEST)
Kommer tilbake med et lite spørsmål: Har det noe å si om det er linjeskift eller ikke i kildekoden? Rå sider har ofte linjeskift der den scannede siden har det, men slike linjeskift har jo ingen effekt på utseendet. Hvis jeg er den andre som korrekturleser en side som har beholdt linjeskiftene fra rå versjon, skal jeg da fjerne disse, eller la dem være? Se eksempel på hva jeg mener [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Han_Per_og_ho_Bergit.djvu/3&diff=prev&oldid=20232 her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 15:04 (CEST)
:Nei, det har ikke noe å si. Selv pleier jeg å fjerne linjeskiftene, men jeg vet at andre foretrekker å la dem stå. Et enkelt linjeskift fungerer bare som et mellomrom. Uansett må man huske på å trekke sammen ord som er delt med bindestrek på et linjeskift. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 8. apr 2010 kl. 15:33 (CEST)
::Har det noe å si? Nei, men jeg vil likevel si det motsatte av K-O: Det er bedre at linjeskiftene står, fordi det gjør sammenligningen av de to tekstene lettere (tekst til venste og scan til høyre), dersom de har de samme linjeskiftene. [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 16:32 (CEST)
:::Jeg syns snarere det motsatte, at det gjør det vanskeligere. Ikke vet jeg hvorfor, det ville jo vært mer logisk at det var lettest å lese hvis linjeskift kom samtidig i scan og kildetekst, men jeg syns det er lettere når den er sammenhengende. Jeg kan la være å fjerne linjeskift hvis jeg korrekturleser noe du har lagt inn, [[Bruker:V85|V85]], men kommer selv til å fjerne det når jeg legger inn noe, med mindre det blir gjort en policy ut av det. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 17:32 (CEST)
:::::*RWAR!* ;-) Tja... Du gjør som du vil. Dersom det er meg som har korrekturlest teksten står du enda friere: Jeg kan nemlig ikke gjøre noen videre korrektulesning enn det. (Vedkommende som validerer ''må'' være forskjellig fra den som korrekturleser.) [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 17:37 (CEST)
::::::Heh, ja, er klar over at jeg teknisk sett kan gjøre (nesten) hva jeg vil, men det er da det minste jeg kan gjøre for å unngå å være en plage :P [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 18:00 (CEST)
== Første Korrekturlesing ==
Har et lite spørsmål:
I [[Hjelp:Korrekturlesing]], under [[Hjelp:Korrekturlesing#Første gangs korrektur|Første gangs korrektur]], bruker eksempelet en side som er satt til <span class="quality1">Rå</span>. Jeg har redigert en del på sider som ikke engang eksisterer. Teller disse på samme måte som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å markere dem som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å merke dem som <span class="quality3">Korrekturlest</span>?[[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 22:00 (CEST)
:Foreløbig er det ingen «standard praksis» på dette området. Som du kan lese om korrekturlesningen, trengs det ''to'' brukere for å validere en tekst. Først leses teksten «maskinelt» (OCR) — den er «<span class="quality1">rå</span>». Deretter korrekturleses den <span class="quality3">én gang</span>, deretter <span class="quality4">valideres</span> den. Ikke all bøkene har et tekstlag, slik [[Indeks:Eventyr.djvu]] har. F.eks. [[Indeks:Kielland - Samlede Værker 1.djvu]]. Her er jeg litt mer tvilende. Det kommer da an på hvor mye tillit jeg har til min egen evne til å skrive alt rett første gangen. Hvis jeg tror jeg klarer å skrive alt rett, så <span class="quality3">korrekturleser</span> jeg med en gang, ellers lar jeg den stå som <span class="quality1">rå</span>, slik at to personer til må korrekturlese, før den er validert. Det blir litt skjønnsmessig i det siste tilfellet, men der det allerede er en tekst, så korrekturleser du den. [[Bruker:V85|V85]] 9. apr 2010 kl. 22:28 (CEST)
::Ah, mange takk for svar! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 9. apr 2010 kl. 23:37 (CEST)
::Jeg håper ikke dette betyr at du faktisk skriver teksten inn for hånd? Jeg skal be om at OCR-funksjonen blir aktivert på denne wikien, og hvis ikke det går, kan jeg sette KåreBot til å legge inn OCR der det måtte være ønskelig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 10. apr 2010 kl. 11:55 (CEST)
:::Jeg har skrevet inn en del tekster for hånd, men det begynner å bli lenge siden. Etterhvert har jeg funnet ut hvordan jeg kan legge inn djvu'er med tekstlag, så det hjelper jo veldig. [[Bruker:V85|V85]] 10. apr 2010 kl. 13:00 (CEST)
== Per Sivle ==
Er ganske interessert i å jobbe med noen av per Sivle sine verk. Er det mulig å få diktsamlingene hans lagt inn? Jeg vet det finnes en novellesamling her, men det er hans dikt jeg liker best. På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 11. apr 2010 kl. 22:51 (CEST)
:Vi har en del av tekstene hans, men har ikke laget indeks-sider for dem. De filene vi har er: [[:Fil:Per Sivle - Streik.djvu]], [[:Fil:Per Sivle - Blandet Selskab.djvu]] og [[:Fil:Per Sivle - Sogor.djvu]]. Siden du nå spurte om Per Sivle, har jeg ikveld lastet opp: [[:Fil:En Fyrstikke.djvu]], [[:Fil:Nationalt Selvmord.djvu]], [[:Fil:Folk og Fæ.djvu]], [[:Fil:Bersøglis.djvu]], [[:Fil:Skaldemaal.djvu]] og [[:Fil:Nye Vossa-stubbar.djvu]]. Noen er diktsamlinger, andre er det ikke. (Jeg har bevisst ikke laget indeks-sider for dem, slik at du lærer hvordan det skal gjøres. :-) Har du andre ønsker, er det bare å si ifra. [[Bruker:V85|V85]] 11. apr 2010 kl. 23:42 (CEST)
::Learning by doing, eller kva? Setter pris på dette, så har eg noko å gjera! Så vidt eg kan sjå virker det ikkje så utruleg vanskeleg å laga disse Indekssidane, men det kan jo endra seg fort. Foreløbig trur eg det går fint. Igjen, takk! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 12. apr 2010 kl. 17:24 (CEST)
== Spm ==
Jeg har lyst til å mase litt: Hvorfor brukte du ikke den [[:Fil:Bastarder.djvu|utgaven av boken]] som jeg lastet opp? [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 16:50 (CEST)
:Av den enkle grunn at jeg ikke visste at den eksisterte... Vi bør kanskje legge inn lenke til indeksene fra de forskjellige forfattersidene, så vi ikke gjør dobbelt arbeid. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 15. apr 2010 kl. 23:31 (CEST)
::Det burde vi nok; vi får ta det manaña. [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 23:45 (CEST)
== Hjelp med diktsamling ==
Heisann
Jeg begynte å redigere en liten diktsamling av [[Forfatter:Per Sivle|Per Sivle]], som het [[Indeks:En Fyrstikke.djvu|En Fyrstikke]]. Jeg lurte på om du kunne hjelpe meg med et par ting.
# Formateringen av innholdsfortegnelsen. Jeg er usikk på hvordan jeg får tallene til å bli helt til høyre på siden, istedenfor som det nå er, like etter teksten. Er dette mulig/nødvendig?
# Formateringen av diktene. Jeg bruker selvsagt poem-taggen, men allikevel kommer det en indent ved første linje av hvert dikt, som ikke skal være der. Se eksempelvis [[Side:En Fyrstikke.djvu/6|denne siden]]. Hva gjør jeg her? I tilleg, se på [[Side:En Fyrstikke.djvu/5|denne siden]], hvor det er en indent på annenhver linje, skal jeg gjøre noe med det?
# Når jeg skal lage sider for hvert dikt, hvordan går jeg da frem? Noen sider har to dikt på seg, som den første siden jeg lenket til. Hva gjør jeg for å kun få ett av diktene på siden?
På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 12:23 (CEST)
:Et par svar:
:#Se på andre innholdsfortegnelser, f.eks. [[Side:Münchhausen.djvu/7|denne]]. Bruk kommanden: «align="right"» for å høyrestille innholdet i én celle. Pass på at du setter en «|» mellom denne kommandoen og innholdet i cellen.
:#For å lage et lite innrykk på en linje, bruker du kommandoen «<nowiki> </nowiki>» helt først på linjen. Dersom du synes dette mellomrommet er for lite, kan du bruke to.
:#Her må du seksjonere siden. Se hvordan dette er gjort, f.eks. [[Side:Syk kjærlihet.djvu/56|her]], som transkluderes [[Syk kjærlihet/VIII|hit]] og [[Syk kjærlihet/IX|her]]. Pass på at seksjonsmerket har «/» ''i slutten'', ikke i begynnelsen, og at det er et mellomrom mellom seksjonens navn og «/». Jeg vil foreslå at du gir seksjonene korte og enkle navn, fremfor lange, kompliserte, men nøyaktige navn. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 12:42 (CEST)
::Ser ut til at jeg har fått til både punkt 1 og 3 til en viss grad. Du kunne vel tatt en titt [[En Fyrstikke|her]], for å se problemet jeg hadde med det. Med punkt to, så går ikke det fordi jeg bruker poem-taggen. Tror jeg. Jeg ser ihvertfall ikke et resultat når jeg sette rinn emsp. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 23:00 (CEST)
:::Ser det bedre ut nå? Hos meg, i Firefox, er det ''spot on''. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 23:37 (CEST)
::::Se det. Virker ikke som om wikikilden liker opera. Får gjøre resten av arbeidet her i firefox, da. Takk!
::::En liten ting til, da. På begynnelsen av siden kommer det alltid en indent som ikke skal være der. DU ser eksempler på alle sidene. Er det mulig å få den bort? Ser den nå, og jeg bruker Firefox. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 00:07 (CEST)
:::::På side:sidene eller i hovednavnerommet? Jeg opplever ingen indents, som ikke skal være der. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 00:13 (CEST)
::::::Begge. Se [http://img534.imageshack.us/img534/2631/skjermbilete.png her] og [http://img534.imageshack.us/img534/8030/skjermbilete1.png her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 09:04 (CEST)
:::::::Åja, glemte det. Jeg har lagt inn et lite script i [[Bruker:V85/monobook.css|monobooken]] min som fjerner den. Burde ha kommet på at det var det som var grunnen. :-S [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 12:22 (CEST)
::::::::Dette er vel noe som burde implementeres i wikikildens css? Jeg kan ikke noe med sånn, så jeg stjeler bare din og plasserer den hos meg. Takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:14 (CEST)
:::::::::Ja, og det gjør den òg: Men, der er den ikke knyttet til <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>-tagen, men til at man i transkluderingen setter <tt><nowiki><div class=vers></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><div class=text></nowiki></tt>. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:27 (CEST)
::::::::::Ah, se det. Da har jeg fått alle svar jeg trenge. Syns litt synd på [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]], so nå har fått brukerdiskusjonen full med dette. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:32 (CEST)
:::::::::::«Man må lide for skjønnheten, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]» ;-) Den eneste ulempen ved å linke det til <tt><nowiki><div class></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, er der det er et dikt i en tekst: Den vil jo da få den samme indenten som ellers i en tekst, til tross for at <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, brukes (bortsett fra for oss med vår monobokk). [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:36 (CEST)
::::::::::::Går det ikke an å bare kopiere den CSSen jeg nå stjal fra deg over på [[MediaWiki:Monobook.css]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:42 (CEST)
::::::Siden jeg har deg her, hvor ble det av headeren [[Vi har ikke Raad —|her]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 10:21 (CEST)
:::::::Aner ikke, men det funker nå. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 13:04 (CEST)
== OCR gadget ==
[[:fr:Discussion_utilisateur:ThomasV#Norwegian_OCR.3F|Du frågade ThomasV]] om norsk OCR och han svarade att du måste begära att få in detta på toolservern. Har du gjort det? Det vore intressant att få med svenskt stöd samtidigt. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 11:26 (CEST)
:Nei, jeg har ikke gjort det, for jeg vet ikke helt hvor jeg skal henvende meg. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:39 (CEST)
::Jag har inget konto på toolservern, men jag är med på toolserver-l mailinglistan. Man kan ju fråga där. Det finns också en IRC-kanal #wikimedia-toolserver. Vet du om någon har tränat Tesseract för svenska? Var hittar jag information om hur man tränar ett nytt språk för Tesseract? Är du med på Tesseract-mailinglistan? Jag gick med där idag och postade dessa frågor. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 16:47 (CEST)
::: Trening i tesseract 2.04 er beskrevet her: [http://code.google.com/p/tesseract-ocr/wiki/TrainingTesseract TrainingTesseract]. Versjonen i svn (tesseract 3.0) har for øvrig innebygget støtte for svensk (swe). En installasjon fra svn krever litt teknisk innsikt, men jeg har skrevet litt om dette [[Hjelp:OCR/Installere Tesseract 3.0|her]]. (Det er også mulig å trene sitt eget språk i svn-versjonen, men dette er ikke beskrevet i dokumentasjonen, bare i mailinglisten). Jeg har selv trent både tesseract 2.04 og 3.0 for dansk-norsk og dansk-norsk fraktur, og kan svare på spørsmål hvis du har noen. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:57 (CEST)
::::Jag lyckades kompilera 3.0 här hemma och det fungerar för svenska. Om vi kunde få detta installerat på toolservern, vore mycket vunnet. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 20:14 (CEST)
:::::Fast svaren jag får på Tesseract-mailinglistan är inte upplyftande. Tesseract verkar vara ett döende projekt, nästan helt utan dokumentation. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 22:04 (CEST)
== Validering ==
Kan du validere de siste sidene på [[Indeks:Eventyr.djvu]] og [[Indeks:En Fyrstikke.djvu]]? Dette er sider jeg har korrketurlest, og det hadde vært fint om disse kunne settes som «ferdige». [[Bruker:V85|V85]] 21. mai 2010 kl. 21:04 (CEST)
==layouts==
Hello,
I have made a slight change to the syntax of self.ws_layouts :
*if the key begins with a '#', the css is applied to a single element
*if the key begins with a '.', the css is applied to a class
Could you update your common.js ?
you just need to prepend '#' to all keys.
See [[:fr:Mediawiki:Common.js]] for an example.
[[Bruker:ThomasV|ThomasV]] 14. sep 2010 kl. 17:57 (CEST)
== Dreg du den, så dreg du den ==
Har lagt inn kilde. Forøvrig tviler jeg på at Gyldendal har opphavsrett på folkeeventyr. Mvh. [[Bruker:BjørnN|BjørnN]] 30. jan 2011 kl. 12:35 (CET)
== [[Norges gamle Love]] ==
Hei, ich finde es nicht gut, dass Du nach 325 Seiten plötzlich auftauchst und anfängst eine andere Transkription und Formatierung einzuführen. Ich werde die Seiten mit meinem OCR-Text überschreiben.
Das von dir geforderte «ø» hat es norrönen Texten nicht gegeben. Bei den wenigen Stellen, wo dieses «ø» in der gedruckten Vorlage auftaucht, ist nicht klar, was Keyser/Munch in der Handschrift vorgefunden haben, auf jeden Fall kein «ø». Deshalb bleibe ich bei «ö» und verwende «ø» nur dort, wo es im gedruckten Text vorliegt. Ülicherweise wird das in den norrönen Texten gegebene «ǫ» auch mit ö wiedergegeben. Aber es gibt in der gedruckten Vorlage auch Stellen, in denen «ǫ» steht. An den wenigen Stellen übernehme ich diesen Buchstaben.Es gibt in der gedruckten Vorlage mehr verschiedene «ö», als wir zur Verfügung haben. Das hat zur Folge, dass man zwei ö zusammenlegen muss. Da habe ich mich dazu entschieden, wegen der leichteten Lesbarkeit, das häufigste «ö», da «o» mit Haken und das ebenfalls, aber selten vorkommende «ö» zusammenzulegen. Die unterschiedliche Schreibweise des «s» in der Frakturschrift, nämlich ſ und s, werden in der Transkription üblicherweise beide als s wiedergegeben, da sie den gleichen Lautwert besitzen. Da das ſ dem f sehr ähnlich ist, erschwert das ſ die Lesbarkeit. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 15. mar 2011 kl. 21:32 (CET)
Ich habe inzwischen festgestellt, dass du das Projekt verschoben und auch beschädigt hast. Rechts oben befand sich ein unverständlicher Buchstabensalat. Eine kurze Rücksprache wäre zumindest ein Akt der Höflichkeit gewesen. Ich hätte gute Lust, meine Arbeit an dem Projekt einzustellen. Und wenn Du so weitermachst, werde ich das auch tun. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 10:42 (CET)
:??? Vel, jeg forsøkte bare å hjelpe. Du hadde nemlig [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Norges_gamle_Love/Den_%C3%A6ldre_Gulathings-Lov&oldid=11631 skrevet] at «resten ble utført manuelt», slik at jeg fikk inntrykk av at teksten ble skrevet inn for hånd.
:Jeg gjorde dessuten heller ikke annet enn å lime inn «rå» tekst. Jeg vet ikke hvordan dere tenker på de.wikisource, men her anser vi generelt en dårlig ocr for å være bedre enn ingenting. Hvis du ikke likte ocr'en, sto du fritt til å erstatte den med noe bedre, noe du jo har gjort. Altså ingen skade skjedd.
:Det er heller ikke noe problem med «ſ»-tegnet, for vi har et [[MediaWiki:Common.js|javascript-filter]] som viser «ſ» som «s» i hovednavnerommet (se f.eks. [[Det norske Folks Historie/1/1]]. I side-navnerommet liker vi å ha spesialtegn (noen der ute kan jo ha bruk for å skille mellom «ſ» og «s»...), men vi tvinger ingen til å bruke dem. Du kan derfor bruke så mange unicode-tegn du bare vil, for vi kan legge dem inn i javascript-filteret hvis det er nødvendig for lesbarhetens skyld. Eller du kan la være. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 18:13 (CET)
Danke. Die ersten Seiten wurden offensichtlich abgeschrieben, aber nicht von mir. Aber Deine neue Formatierung verstehe ich deshalb nicht so ganz, weil du selbst genauso die [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 024.jpg|Seiten]] 24 ff. gestaltet hast, wie ich auch. Das war am 9.8.2009. Was Du da zitierst, wegen OCR-Text und Abschreiben, war nicht von mir, sondern von [[bruker: V85|V85]]. Der hat von Hand geschrieben. Ich benutze FineReader 10 mit ausführlichem Training. Die erste Seite, die ich eingestellt habe, ist [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 054.jpg|S. 54]] am. 2. März 2008. Alle Seiten davor habe ich nur nachträglich bearbeitet.
In de.wikisource dürfen nur OCR-Texte, die von Hand nachbearbeitet worden sind, direkt als «korrekturlest» eingestellt werden. Das (gut trainierte!) OCR-Programm wird als Erstverfasser anerkannt. Die manuelle Nachbearbeitung ist dann die Erstkorrektur.
Aber es ist schön, dass du helfen willst, und ich entschuldige mich, dass ich Deine Edits falsch aufgefasst habe. Ich hätte da einige Bitten: Früher war auf der Bearbeitungsseite auf der rechten Seite oben am Scan ein +. Wenn man den Button anklickte, kam man auch dorthin, wo die Kopfzeile zu stehen hat, und, das ist besonders wichtig, man kam unten in den Kasten, wo <nowiki><references/></nowiki> steht. Dort konnte man weitere Fußnoten anbringen, z.B. die Korrekturen von Keyser/Munch auf der letzten Seite und auch eigene Korrekturen ganz offensichtlich übersehener Druckfehler. Da komme ich jetzt nicht mehr hin. Der Plus-Button ist verschwunden. Ich habe das schon im «Kontoret» moniert, aber ohne Reaktion. Auf [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 125.jpg|S. 25]] ist da ein Fehler passiert, den ich nicht korrigieren kann. Außerdem könnte man diese Quellenedition in den Status von «Underprosjekter» erheben. Vielleicht finden sich dann eher welche für die Zweitkorrektur. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 22:48 (CET)
:Hei. Topp- og bunnseksjoner måtte slås på under «Mine innstillinger» etter den siste oppgraderingen av MediaWiki-softwaren. Jeg har nå [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.js&curid=3598&diff=59295&oldid=56959 satt dem til påslått som standard] (det kan hende du må [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Bypass_your_cache tømme mellomlageret] før endringen trer i kraft). Har forresten lagt til en lenke fra forsiden; tror det er mer effektivt enn underprosjekt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 23:16 (CET)
Danke, hat geklappt. Das mit dem Eintrag auf der Hauptseite unter «Projekte» war genau das, was ich meinte.
Ich sehe auf Deiner Namensseite von no:Wikipedia, dass Du sich mit der norwegischen Geschichte befasst. Das ist auch mein Gebiet in der deutschen [[w:de:Benutzer:Fingalo|Wikipedia]]. Unter anderem (für Deinen Zeitraum) [[w:de:Eidsvollgarantie|Eidsvollgarantie]], [[w:de:Norwegische Nationalromantik|Norwegische Nationalromantik]], [[w:de:Nation building in Norwegen|Nation building in Norwegen]], [[w:de:Verfassungstag (Norwegen)|Verfassungstag (Norwegen)]], [[w:de:Verfassung von Eidsvoll|Verfassung von Eidsvoll]] und viele Biografien aus der Zeit, mit der Du dich befasst. Vielleicht kannst Du das eine oder andere gebrauchen. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 17. mar 2011 kl. 12:39 (CET)
== Nederlandsk Wikikilden ==
Hei, jeg har fått [[Brukerdiskusjon:V85#Request_for_some_help|en forespørsel om å hjelpe med å forbedre korrekturlesningen]] på den språkversjonen. Jeg regner med at de har tatt kontakt med meg, siden jeg har lastet opp et par nederlanske oversettelser av norske bøker, og korrekturlest et par sider. Nå har ikke jeg jobbet så mye med akkurat dette med å tilrettelegge for korrekturlesning, så jeg tenkte at du kanskje var en bedre person til å hjelpe dem med å finne ut hva de mangler av rammeverk. Det spørsmålet de bestemt tar opp, er at transklusjonen for sidene i [[Sne]] ikke virker: [[:nl:In de sneeuw/1]], men de gjør i andre verk, som f.eks. Skrinet med det rare i ([[:nl:Het kistje met den schat]]) og Mannen som skulle stelle hjemme ([[:nl:De man, die voor huismoeder wou spelen]]). Har du noen tanker? [[Bruker:V85|V85]] ([[Brukerdiskusjon:V85|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 07:25 (CEST)
:Det er en stund siden jeg så på dette, men umiddelbart slår det meg at nederlandsk ikke er oppført i [[oldwikisource:MediaWiki:Base.js]], som de lenker til fra Common.js. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 23:54 (CEST)
== Fußnoten ==
Hallo, kannst du mal schauen, was [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 2 015.jpg|hier]] passiert ist? Das Programm zählt die Fußnoten nicht mehr. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 21:45 (CEST)
::Det ser ut til å skyldes innrykket helt nederst på siden (::), men hvorfor dette ødelegger referansesystemet, vet jeg ikke (''It seems to be due to the indentation on the last line (::), but I don't know why it happens). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 23:38 (CEST)
Nein, aber der Trennungsstrich fehlte! [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 24. jul 2012 kl. 12:02 (CEST)
== Wikisource User Group ==
Wikisource, the free digital library is moving towards better implementation of book management, proofreading and uploading. All language communities are very important in Wikisource. We would like to propose a [[m:Wikisource User Group|Wikisource User Group]], which would be a loose, volunteer organization to facilitate outreach and foster technical development, join if you feel like helping out.
This would also give a better way to share and improve the tools used in the local Wikisources. You are invited to join the mailing list '[https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikisource-l wikisource-l]' (English), the IRC channel [http://webchat.freenode.net/?channels=#wikisource #wikisource], the [https://www.facebook.com/Wikisource facebook page] or the [https://twitter.com/wikisource Wikisource twitter]. As a part of the Google Summer of Code 2013, there are four projects related to Wikisource. To get the best results out of these projects, we would like your comments about them. The projects are listed at [[m:Wikisource across projects|Wikisource across projects]]. You can find the midpoint report for developmental work done during the IEG on Wikisource [[m:Grants:IEG/Elaborate Wikisource strategic vision/Midpoint|here]].
[[m:Global message delivery|Global message delivery]], 25. jul 2013 kl. 01:23 (CEST)
<!-- EdwardsBot 0538 -->
== Ang: Din status som administrator ==
Hei! Jeg er en av [[:m:stewards|stewardene]] på Wikipedia. Der er nylig blitt innført en [[:m:Admin activity review|policy]] med hensyn til endring/ tilbakekalling av utvidede rettigheter for brukere (administrator, byråkrat o.a.). Denne ble innført ved [[:m:Requests for comment/Activity levels of advanced administrative rights holders|konsensus i nettsamfunnet]]. I tråd med denne policyen går man nå gjennom administratoraktivitetene for wikier der policy vedrørende inaktivitet ikke er innført.
Du fyller kriteriene for ikke-aktivitet (ingen registrerte logg-handlinger og ingen redigeringer siste 2 år) på nowiktionary, hvor du er administrator. Siden nowiktionary ikke har egen prosess for gjennomgang av administratorrettigheter, gjøres den globale policyen gjeldende.
Hvis du ønsker å beholde rettighetene, vennligst ta kontakt med det aktuelle wikisamfunnet ditt og fortell at du har fått denne meldingen, men ønsker å fortsette. Når dette er gjennomgått og drøftet av det aktuelle forumet, kan du kontakte stewardene på [[:m:Stewards' noticeboard]], med lenke til forumet der ditt wikisamfunn uttrykker ønske om å opprettholde rettighetene.
Vi, stewardene, vil vurdere svarene. Hvis der ikke foreligger noe svar etter ca. en måned, vil vi fjerne administratorrettighetene. I tvilstilfeller vil vi la spørsmålet gå tilbake til lokalsamfunnet for gjennomgang og kommentarer. Hvis du har spørsmål, vennligst ta kontakt via [[:m:Stewards' noticeboard]].
Med vennlig hilsen, '''[[User:Rschen7754|Rs]][[User talk:Rschen7754|chen]][[Special:Contributions/Rschen7754|7754]]''' 6. aug. 2014 kl. 07:18 (CEST)
== Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey ==
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future.<ref group=survey>This survey is primarily meant to get feedback on the Wikimedia Foundation's current work, not long-term strategy.</ref> The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. To say thank you for your time, we are giving away 20 Wikimedia T-shirts to randomly selected people who take the survey.<ref group=survey>Legal stuff: No purchase necessary. Must be the age of majority to participate. Sponsored by the Wikimedia Foundation located at 149 New Montgomery, San Francisco, CA, USA, 94105. Ends January 31, 2017. Void where prohibited. [[m:Community Engagement Insights/2016 contest rules|Click here for contest rules]].</ref> The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes.
<big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now!]'''</big>
You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Please visit our [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email to surveys@wikimedia.org.
Thank you!
--[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 13. jan. 2017 kl. 22:25 (CET)
</div>
<!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 -->
<references group=survey />
== Proofread Index ==
Hi, Kåre-Olav! It's been months since I opened [[:phab:T142921]], because of a problem in the Index form ([[:mul:Wikisource:Scriptorium/Archives/Jan_2016_-_Dec_2016#Proofreadpage_on_the_Norwegian_Wikisource]]). Developers seems to have ignored that because there is no feedback in [[:phab:T142921]], but the fact is that now I cannot see the bugg. Is everything OK? If yes, I cannot see what has solved the problem. Any idea? Can I ask for closing [[:phab:T142921]]? :) Best regards! -[[Bruker:Aleator|Aleator]] ([[Brukerdiskusjon:Aleator|diskusjon]]) 29. jan. 2017 kl. 00:24 (CET)
: Hi, everything seems to work again now. I think it may have something to do with this one: [[:phab:T126146]]. Thanks, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. feb. 2017 kl. 18:50 (CET)
== Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey ==
(''Sorry to write in Engilsh'')
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''28 February, 2017 (23:59 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now.]'''
If you already took the survey - thank you! We won't bother you again.
'''About this survey:''' You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project here]] or you can read the [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through EmailUser function to [[:m:Special:EmailUser/EGalvez_(WMF)| User:EGalvez (WMF)]] or surveys@wikimedia.org. '''About the Wikimedia Foundation:''' The [[:wmf:Home|Wikimedia Foundation]] supports you by working on the software and technology to keep the sites fast, secure, and accessible, as well as supports Wikimedia programs and initiatives to expand access and support free knowledge globally. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 24. feb. 2017 kl. 09:23 (CET)
</div>
<!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 -->
== Accesskey ==
Hei, kunne du ha lagt inn bokstaven «c» på følgende sider? Det gjør at man kan trykke på Alt+c (Alt+Shift+c i noen nettlesere) for å komme til innholdssiden når man er på ei diskusjonsside, historikkside o.l. «c» er standardbokstaven for dette, men av en eller annen teit grunn har de gjort at det ikke er universelt, men avhengig av navnerom (og det eneste navnerommet som er annerledes er prosjektnavnerommet!), så det er ikke lagt inn som standard på egendefinerte navnerom.
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-project]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-indeks]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-side]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-forfatter]]
[[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:29 (CEST)
:{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST)
== Indekssider ==
Sorry at jeg plager deg nå, men jeg har et annet urelatert spørsmål. Veit du hvorfor det dukker opp lenke til DjVu-fila til venstre på siden f.eks. [[Indeks:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu|her]], men ikke noen lenke til PDF-fila [[Indeks:Brev fra Sigrid Undset til Nini Roll Anker.pdf|her]]? [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:35 (CEST)
:Ikke noe problem. Under «Bilde» må du angi hvilken side du ønsker skal vises. Jeg la inn «1». [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST)
::Aha! Skjønte ikke hva bildefeltet skulle være, men det gir jo egentlig mening. Takkar! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 21:26 (CEST)
== Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey ==
<div class="mw-parser-output">
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes.
<big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now!]'''</big>
You can find more information about this survey [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|on the project page]] and see how your feedback helps the Wikimedia Foundation support editors like you. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]] (in English). Please visit our [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through the EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]] to remove you from the list.
Thank you!
</div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 29. mar. 2018 kl. 20:36 (CEST)
</div>
<!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17881402 -->
== Reminder: Share your feedback in this Wikimedia survey ==
<div class="mw-parser-output">
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
Every response for this survey can help the Wikimedia Foundation improve your experience on the Wikimedia projects. So far, we have heard from just 29% of Wikimedia contributors. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes to be completed. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]'''
If you have already taken the survey, we are sorry you've received this reminder. We have design the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone.
If you wish to opt-out of the next reminder or any other survey, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Thanks!
</div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 13. apr. 2018 kl. 03:34 (CEST)
</div>
<!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 -->
== Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey ==
<div class="mw-parser-output">
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''23 April, 2018 (07:00 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]'''
'''If you already took the survey - thank you! We will not bother you again.''' We have designed the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. To opt-out of future surveys, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]].
</div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 20. apr. 2018 kl. 02:44 (CEST)
</div>
<!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 -->
== Kong Haralds taler ==
God morgen! På hoffet.no ligger det taler som kong Harald har hold. kan disse lastes opp. Mvh --[[Bruker:Pmt|Pmt]] ([[Brukerdiskusjon:Pmt|diskusjon]]) 14. jun. 2018 kl. 07:17 (CEST)
:Etter åndsverkslovens §9 er «forslag, utredninger og andre uttalelser som gjelder offentlig myndighetsutøvelse» uten vern av opphavsretten i Norge (se mer informasjon på [[commons:Template:PD-NorwayGov|Wikimedia Commons]]). Om dette gjelder kongen i egenskap av taler tør jeg ikke uttale meg om. Personlig ser jeg ikke noe poeng i å legge arbeid i å kopiere tekstene hit (de finnes jo allerede lett tilgjengelige på hoffet.no), men du står naturligvis fritt til å gjøre som du vil, hvis du finner ut at de kan kopieres. Mvh. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 19. jun. 2018 kl. 18:41 (CEST)
== Technical problem ==
I noticed there is a problem with [[Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87|this]] Norwegian Wikisource page. This is being investigated in [[phab:T201506|this phabricator ticket]].
I have copied the content of the broken page (using [[Special:Export]]) here: [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]].
Can you, please, try to delete the broken page (direct link: https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87&action=delete),
and then move [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]] -> [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87]] ?
[[Bruker:Ankry|Ankry]] ([[Brukerdiskusjon:Ankry|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 09:26 (CEST)
:{{Done}}. Done. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 17:46 (CEST)
== [[Lov om reindriften av 12. mai 1933]] ==
Hei hei, klarer du å finne ut av hva som er gærent med sidenumrene i toppen der? Trodde det kunne være relatert til tabeller som går over flere sider, men jeg tror jeg har fiksa alle dem, men problemet er der fortsatt. Og veit du hvorfor [https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Lov_om_reindriften_av_12._mai_1933&oldid=182573 denne revisjonen] ikke fungerer som den skal? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 13:34 (CET)
:For meg ser det ut som det har noe med tabellene å gjøre, siden det er de sidene som har tabeller som henger i toppen. Jeg kan dessverre ikke hjelpe deg videre. ProofreadPage-ekstensjonen er ikke særlig lett å bruke, og skaper ofte problemer, enten det skyldes ProofreadPage selv eller det er noe feil i oppsettet her på no.wikisource. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 23:21 (CET)
== Community Insights Survey ==
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
'''Share your experience in this survey'''
Hi {{PAGENAME}},
The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey about your experience with {{SITENAME}} and Wikimedia. The purpose of this survey is to learn how well the Foundation is supporting your work on wiki and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation.
Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages.
This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).
Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.
Sincerely,
</div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 9. sep. 2019 kl. 16:34 (CEST)
<!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19352874 -->
== Reminder: Community Insights Survey ==
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
'''Share your experience in this survey'''
Hi {{PAGENAME}},
A couple of weeks ago, we invited you to take the Community Insights Survey. It is the Wikimedia Foundation’s annual survey of our global communities. We want to learn how well we support your work on wiki. We are 10% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! '''Your voice matters to us.'''
Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages.
This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).
Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.
Sincerely,
</div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 20. sep. 2019 kl. 21:14 (CEST)
<!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19395141 -->
== Reminder: Community Insights Survey ==
<div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr">
'''Share your experience in this survey'''
Hi {{PAGENAME}},
There are only a few weeks left to take the Community Insights Survey! We are 30% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal!
With this poll, the Wikimedia Foundation gathers feedback on how well we support your work on wiki. It only takes 15-25 minutes to complete, and it has a direct impact on the support we provide.
Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages.
This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).
Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.
Sincerely,
</div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 4. okt. 2019 kl. 19:04 (CEST)
<!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19435548 -->
== Samtiden ==
Jag ser att du 2008 började arbeta med ''[[Samtiden]]''. Jag har nu [http://runeberg.org/samtiden/ börjat med detta i Projekt Runeberg]. --[[Bruker:LA2|LA2]] ([[Brukerdiskusjon:LA2|diskusjon]]) 24. jan. 2020 kl. 23:22 (CET)
== Invitasjon til administratortreff ==
Hei! Lørdag 20. mars fra kl. 13 til 18 blir det et virtuelt treff for administratorene på de norskspråklige Wikimedia-prosjektene. Jeg har sendt invitasjon til de fleste via epost, men siden du ikke har slått på epostfunksjonen skriver jeg til deg her i stedet. Hvis du er interessert i å bli med, send meg en epost (enten [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|via skjemaet]] eller på [mailto:jhsoby@wikimedia.no jhsoby@wikimedia.no]), så får du flere detaljer! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 1. mar. 2021 kl. 13:10 (CET)
== How we will see unregistered users ==
<section begin=content/>
Hei!
Du mottar denne beskjeden fordi du er administrator på en Wikimedia-wiki.
Når noen redigerer en Wikimedia-wiki uten å være logga inn viser vi i dag IP-adressen deres. Som du kanskje allerede veit, vil vi ikke lenger kunne gjøre dette i framtida. Denne avgjørelsen er tatt av Wikimedia Foundations juridiske avdeling fordi normer og bestemmelser rundt personvern online har endra seg.
I stedet for IP-adresser vil vi vise en maskert identitet. Som administrator '''vil du fortsatt ha tilgang til IP-adressene'''. Det vil også komme en ny brukerrettighet for de som trenger å se hele IP-adressa til uregistrerte brukere for å bekjempe hærverk, trakassering og spam uten å være administrator. Patruljører vil også se deler av IP-adressa uten denne brukerrettigheten. Vi jobber også med å utvikle [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|bedre verktøy]] for å hjelpe til med dette.
Hvis du ikke har sett dette før kan du [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|lese mer på Meta]]. Hvis du ikke vil gå glipp av tekniske endringer på Wikimedia-wikiene kan du [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|abonnere]] på [[m:Tech/News|det ukentlige tekniske nyhetsbrevet]].
Vi har [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|to forslag]] til hvordan denne identiteten kan fungere. '''Vi ønsker tilbakemelding''' på hvilket forslag du syns funker best for deg og din wiki, nå og i framtida. Du kan [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|komme med tilbakemeldinger på diskusjonssida]] på et hvilket som helst språk. Forslagene ble posta i oktober, og vi vil konkludere diskusjonen etter 17. januar.
Tusen takk.
/[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]<section end=content/>
4. jan. 2022 kl. 19:18 (CET)
<!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(6)&oldid=22532666 -->
== Admintreff 28.–29. oktober ==
Hei, Kåre-Olav! Jeg har nettopp sendt en e-post til de fleste administratorer på norskspråklige prosjekter, men ser ikke noen mulighet for å sende deg e-post. Wikimedia Norge arrangerer admintreff i Oslo helga 28.–29. oktober. Hvis du kunne ha interesse av å delta kan du gjerne [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|sende meg en e-post]], så kan jeg sende flere detaljer. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. aug. 2023 kl. 18:04 (CEST)
== [[Internasjonalen]] ==
I speak no Norwegian. May the work be undeleted yet?--[[Bruker:Jusjih|Jusjih]] ([[Brukerdiskusjon:Jusjih|diskusjon]]) 4. des. 2023 kl. 05:20 (CET)
== Administrator ==
Hei! Jeg kunne gjerne tenkt meg å bli administrator (eller egentlig helst: grensesnittadministrator) her, primært for å hjelpe til å rydde opp i [[MediaWiki:Common.css]] og [[MediaWiki:Common.js]]. Hvordan bør jeg gå fram, syns du? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 12:56 (CET)
:Hei, jeg er ikke helt inne i prosedyrene, men det ser ut som man kan henvende seg [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions#Administrator_access her]. Mulig at du da må opprette et innlegg på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]], slik at brukerne kan vise sin støtte. Hvis de ikke vil utnevne en administrator til, kan du eventuelt henvise til at jeg ikke lenger trenger disse rettighetene og gjerne overlater dem til noen andre. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 23:27 (CET)
== Admintreff 25.–26. oktober ==
Hei igjen! Wikimedia Norge inviterer igjen til treff for administratorer og faddere på de norske Wikimedia-prosjektene, og du er selvsagt velkommen hvis du vil. Registreringsskjemaet finner du her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeBoHR2qH27AuHOoJ5Qe7ajujGHaDg8C2vIEjPuLMLFNZZ9wA/viewform
Wikimedia Norge kan dekke reisekostnader og hotell for de som kommer utenbys fra. Velkommen skal du være! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 9. okt. 2025 kl. 14:05 (CEST)
== OCR på fraktur ==
Hej Kåre-Olav!
Jeg har hørt, at din bot klarer OCR på frakturskrift ganske godt! Jeg har selv forsøgt på den danske Wikisource med for eksempel [[:da:Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]].
Jeg har ikke prøvet på fraktur som fx [[:da:Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] da det ikke så ud til at være helt så let. Bruger du Wikimedias oversættelse eller har du noget bedre? [[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 18:27 (CET)
:Hei, jeg kjører OCR ved hjelp av programmet [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/ Tesseract] (som også er ett av valgene i Wikimedias OCR-integrasjon). Resultatet laster jeg opp ved hjelp av boten. For å få gode resultater med norsk frakturskrift har jeg tatt utgangspunkt i Tesseracts ferdige modell for tysk frakturskrift (språkkode [https://github.com/tesseract-ocr/tessdata_best/blob/main/deu_latf.traineddata deu_latf]). Jeg har erstattet ordlisten med en norsk ordliste og utført ekstra trening (''fine-tuning'') på noen norske eksempeltekster, særlig på grunn av «æ» og «ø». Prosessen er beskrevet i Tesseracts [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/tess5/TrainingTesseract-5.html dokumentasjon] eller i mer kortfattet form [https://andrescruz.org/posts/finetuning-tess/ her].
:Jeg gjorde et forsøk ved å laste ned [https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf/page138-635px-Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf.jpg side 106] fra ''Kongelige Rescripter'' i høy oppløsning fra Nasjonalbiblioteket og konvertere bildet til ren sort/hvitt. Resultatet har jeg lagt [[Bruker:Kåre-Olav/Sandkasse|her]]. Tesseract gjør en del feil, men det er mulig at resultatet kan forbedres ved å trene modellen på flere eksempler fra tiden rundt 1800. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 22:23 (CET)
::Mange tak. Jeg forsøgte selv at træne Tesseract men det tog meget lang tid og jeg fik ikke et godt resultat. Googles OCR virkede bedre. Jeg har sammenlignet med [https://ocr.wmcloud.org/?image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F6%2F6e%2FKongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf%2Fpage138-1270px-Kongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf.jpg&engine=google&langs%5B%5D=da&psm=3&line_id=null&crop%5Bx%5D=&crop%5By%5D=&crop%5Bwidth%5D=&crop%5Bheight%5D= Googles OCR] og det ligner at resultatet er lidt bedre. Det vil nok kræve yderigere træning hvis oversættelsen med Tesseract skal være bedre. I alt fald for dette bind. Det tror jeg ikke at jeg har tålmodigheden til på nuværende tidspunkt. --[[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 9. jan. 2026 kl. 14:53 (CET)
== Blocking of User:Johshh in 2025 ==
Hello! I am an administrator on the Finnish Wikisource. A user called Johshh has begun work at our little wiki, and I noticed [https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Spesial:Logg/block&page=Bruker%3AJohshh that he is blocked indefinitely here]. He seems to speak (fluent?) Norwegian, and despite this you have blocked him here in a norsk-wiki. I am not sure what the future will bring us at the Finnish project from Johshh, who obviously does not speak a word of Finnish and has no ability to proof-read anything, so I was wondering if you could in a few sentences explain the reasons that led to your blocking of him here. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 3. apr. 2026 kl. 17:26 (CEST)
: {{Svar til|Pxos}} Hi, this user started to make a lot of edits to our wiki a while back, mostly uploading raw OCR text without bothering to make the text readable (e.g. fixing end-of-line hyphens). Since we are a small wiki and I who am admin couldn't keep up with all of the user's edits (many of which were quite sloppy or confused), and the user ignored criticism and replied only in extremely short sentences, the user was eventually blocked. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. apr. 2026 kl. 16:46 (CEST)
::Thank for your reply. Yeah, Johshh has started to "regurgitate" content into Fi-WS and does not respond on their talk page. I'm not yet sure how to deal with him/her. (S)he seems to be doing the same in e.g. Danish Wikisource and that does not seem to bother the locals in the slightest. The user is like a truck-driver, delivering cargo and letting the recipients take care of the problems. The contents are kind of useful and conform with the general purposes of the Wikisource projects (to gather various old stuff and upload it), but the arrogant way they dump the material in the vestibule is far from nice. Since the user has not been blocked anywhere but in this project, I think that your blocking of them is just an exception to the more prevalent assumption that the user may be marginally useful. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 5. apr. 2026 kl. 20:12 (CEST)
cgjy76ezfrmnyczqei5g7yiq59azd58
Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/11
104
134901
317971
316490
2026-04-21T11:06:49Z
Øystein Tvede
3938
317971
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bug. Aldenstund en hypnotiseret frosk praktisk talt
i al magelighed kan udsulte mangfoldige meter brilleslanger.
Derfor foretrækker jeg min vilde hugorm. Den er
blottet for den forfængelighed at eie et uimodstaaelig
blik. Jeg har aldrig seet smaafugle flyve ind i dens
gab, og den har heller ikke anmasset sig med mislykkede opvisninger i den retning. Den spiser uden at
omgive denne idræt med svindelagtig mystik. Men
ikke destomindre er den et hemmelighedsfuldt dyr.
Det har for eksempel været umulig for mig at opdage,
hvor den egentlig bor. Jeg har rodet og ledt efter
dens bol, men forgjæves. Og jeg har ogsaa i sommerens løb tidt havt den mistænkt for at befinde sig
i forventningsfulde omstændigheder; men dens slankhed har omvekslet med partielle fortykkelser for hyppig til, at disse har kunnet skyldes andet end forslugenhed, overernæring og kardialgi. Desuden har jeg
aldrig seet den i følge med nogen anden. Det har
ogsaa gaaet op for mig, at den muligens kan være
en han? Den er et saare hemmelighedsfuldt dyr.
Jeg fortæller ikke naturhistorie. Det er godt mulig
at jeg som ukyndig misfortolker mine smaa iagttagelser.
Og endnu fjernere ligger det mig at diskutere
videnskabelige hypoteser. Vi nærmer os naturen, ikke
bare med forskjellige forudsætninger, men med forskjellige hensigter. Vi finder hvad vi vil finde i den,
læser hvad vi ønsker at læse, fordi vor egen grundstemning, vor egen livsfølelse hænger som et farvet
slør mellem vore øine og dens ansigt. Naturen er min
forestilling plus det ukjendte. Derfor behøver det
ikke at angaa mig personlig eller overvælde mig som
en uomstødelighed, at en engelsk særling med den<noinclude><references/></noinclude>
gh9q3g3n7rqbhg8zhd8teojn2olbrdm
Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/14
104
134909
317972
316518
2026-04-21T11:10:51Z
Øystein Tvede
3938
317972
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|EPISTEL ANGAAENDE SJØORMEN}}<br>
(OPHIS ARCHAIOS)}}
Der forlyder endnu intet om sjøormen. Den har
ikke vist sig i hele denne varme og tørre maaned,
som dog pleier at være dens egentlige sæson. Den
har ikke engang faaet ind nogen notis i aviserne om
hvor og hvorledes den tilbringer sommeren, og den
sætter altsaa saa smaat sit rygte paa spil.
Har sjøormen for alvor trukket sig tilbage? Har
den opgivet sit gamle hundedaglige tidsfordriv: at
aabenbare sig for troværdige vidner og ærte naturvidenskaben? Jeg ved ikke, hvordan andre anskuer
sagen, men fordølger ikke, at mig personlig har sjøormen iaar skuffet. Det er ingen rigtig sommer uden
sjøorm. Og ved rigtig sommer forstaar jeg et langt
følge af overordentlige soldage med glat fjord og udholdende hede, dage, hvis sekunder som utallige lyksalighedspunkter flyder sammen til en eneste gylden
flade af stillestaaende tid, dage som bugner af ledige
øieblikke og i sin ensformighed sletter hverandre
sorgløst ud af vor erindring . . . Et stort plask af
sjøormen en saadan sommerdag er netop al den sensation vi gisper efter. Det løser vort sinds vegetative
fortryllelse og binder øiet til ringene, som føder atter
og atter ynglende ringe om ophavsstedet for middagstimens paniske udbrud af skræk.
Men sjøormen er et lunefuldt monstrum. Den har
ingenlunde isinde at overlade sit interessante kada-<noinclude><references/></noinclude>
h162b3d3wcxdwos06iafsyd29jit4dw
Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/16
104
134911
317973
316510
2026-04-21T11:14:16Z
Øystein Tvede
3938
317973
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>livet iland og overantvorder sine samtidige en dristig
beskrivelse af det gruopvækkende kreatur.
Men denne beskrivelse af sjøormen er ikke exakt,
erklæres det af professoribus. Hørte den til benfiskene eller til bruskfiskene? Bar den munden under
hagen som haien, og hvorledes var gattet egentlig
anbragt? Aandet den paaviselig ved gjæller, eller
fødte den simpelthen levende unger? Vidnerne blir
svaret skyldige, og der gaar et hul paa deres troværdighed, som aldrig lader sig reparere. I bedste fald
ansees de herefter for raringer. Jeg kjendte engang
en brav mand, som det gik nedover med og som
endte sine dage paa fatligkassen, ene og alene fordi
han havde scet sjøormen. Men hans fremstilling af
havuhyrets skikkelse kunde rigtignok hamle op mod
apokalypsens i fantastisk uformelighed. «Han var
diger som pipa paa dampsaga,» fortalte han. «Og hue
var som paa et skurvetrold. Og han gliste med kjæften og hadde hoggtænder som hønn paa en stut. Paa
tonga sad det tæt i tæt med tinder i rader som paa
en harv. Og øiet paa hannem var som en rød maneiter under en tangvase. Han reiste bust, og busta
var strid af istapper, saa kalt er det dernere paa
baan’ . .» — «Jeg stod paa sanden ved havet,» skrev
Johannes fra Patmos. «Og jeg saa et vildt dyr stige
op av havet. Og det havde ti horn og syv hoveder og
paa sine horn ti diademer. Og dyret var som en leopard af skikkelse, og dets fødder var ligesom bjørnens og dets kjæft som løvers kjæft.» — Ja hvem
skal man nu iro? Ak, der er ikke saa umaadelig
en forskjel. Havde min fisker havt kjendskab til diademer og leoparder, vilde han neppe hentet sine lignelser fra stutehorn og harvetinder. Men denne op-<noinclude><references/></noinclude>
6t0zcleuoscsrq5ltqbd5bn1tqlg884
317974
317973
2026-04-21T11:15:20Z
Øystein Tvede
3938
317974
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>livet iland og overantvorder sine samtidige en dristig
beskrivelse af det gruopvækkende kreatur.
Men denne beskrivelse af sjøormen er ikke exakt,
erklæres det af professoribus. Hørte den til benfiskene eller til bruskfiskene? Bar den munden under
hagen som haien, og hvorledes var gattet egentlig
anbragt? Aandet den paaviselig ved gjæller, eller
fødte den simpelthen levende unger? Vidnerne blir
svaret skyldige, og der gaar et hul paa deres troværdighed, som aldrig lader sig reparere. I bedste fald
ansees de herefter for raringer. Jeg kjendte engang
en brav mand, som det gik nedover med og som
endte sine dage paa fattigkassen, ene og alene fordi
han havde scet sjøormen. Men hans fremstilling af
havuhyrets skikkelse kunde rigtignok hamle op mod
apokalypsens i fantastisk uformelighed. «Han var
diger som pipa paa dampsaga,» fortalte han. «Og hue
var som paa et skurvetrold. Og han gliste med kjæften og hadde hoggtænder som hønn paa en stut. Paa
tonga sad det tæt i tæt med tinder i rader som paa
en harv. Og øiet paa hannem var som en rød maneiter under en tangvase. Han reiste bust, og busta
var strid af istapper, saa kalt er det dernere paa
baan’ . .» — «Jeg stod paa sanden ved havet,» skrev
Johannes fra Patmos. «Og jeg saa et vildt dyr stige
op av havet. Og det havde ti horn og syv hoveder og
paa sine horn ti diademer. Og dyret var som en leopard af skikkelse, og dets fødder var ligesom bjørnens og dets kjæft som løvers kjæft.» — Ja hvem
skal man nu iro? Ak, der er ikke saa umaadelig
en forskjel. Havde min fisker havt kjendskab til diademer og leoparder, vilde han neppe hentet sine lignelser fra stutehorn og harvetinder. Men denne op-<noinclude><references/></noinclude>
iyomxgk14nql956l14zgue3mdt268ti
317975
317974
2026-04-21T11:18:13Z
Øystein Tvede
3938
317975
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>livet iland og overantvorder sine samtidige en dristig
beskrivelse af det gruopvækkende kreatur.
Men denne beskrivelse af sjøormen er ikke exakt,
erklæres det af professoribus. Hørte den til benfiskene eller til bruskfiskene? Bar den munden under
hagen som haien, og hvorledes var gattet egentlig
anbragt? Aandet den paaviselig ved gjæller, eller
fødte den simpelthen levende unger? Vidnerne blir
svaret skyldige, og der gaar et hul paa deres troværdighed, som aldrig lader sig reparere. I bedste fald
ansees de herefter for raringer. Jeg kjendte engang
en brav mand, som det gik nedover med og som
endte sine dage paa fattigkassen, ene og alene fordi
han havde seet sjøormen. Men hans fremstilling af
havuhyrets skikkelse kunde rigtignok hamle op mod
apokalypsens i fantastisk uformelighed. «Han var
diger som pipa paa dampsaga,» fortalte han. «Og hue
var som paa et skurvetrold. Og han gliste med kjæften og hadde hoggtænder som hønn paa en stut. Paa
tonga sad det tæt i tæt med tinder i rader som paa
en harv. Og øiet paa hannem var som en rød maneiter under en tangvase. Han reiste bust, og busta
var strid af istapper, saa kalt er det dernere paa
baan’ . .» — «Jeg stod paa sanden ved havet,» skrev
Johannes fra Patmos. «Og jeg saa et vildt dyr stige
op av havet. Og det havde ti horn og syv hoveder og
paa sine horn ti diademer. Og dyret var som en leopard af skikkelse, og dets fødder var ligesom bjørnens og dets kjæft som løvers kjæft.» — Ja hvem
skal man nu tro? Ak, der er ikke saa umaadelig
en forskjel. Havde min fisker havt kjendskab til diademer og leoparder, vilde han neppe hentet sine lignelser fra stutehorn og harvetinder. Men denne op-<noinclude><references/></noinclude>
h684ja4wnrwenq4j7x3g89jlmf3ll1r
Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/17
104
134912
317976
316511
2026-04-21T11:20:21Z
Øystein Tvede
3938
317976
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jagede sværm af syner, som efterhaanden flakser sig
til en viss orden i fantasien, er jo bare en vilkaarlig
fortolkning af den uforklarlige støkk, det ensomme
menneske fik foran den bestandig ufortrolige natur.
Stir ikke forlænge, siger havet, siger skogene, ellers
viser jeg mit ansigt. Og Pan skjærer en grimace,
saa den ensomme farer op i sansesløs skræk.
Det er hævet over al tvil, at en mand, som ikke
har seet sjøormen, vil have langt flere betingelser
for at drive det vidt som naturkyndig end en, som
har seet den. Det er ogsaa utvilsomt, at en psykolog,
som aldrig har stiftet personlig bekjendiskab med sin
eller andres sjæl, vil skaffe sig langt bedre udkomme
af psykologien end den fantast, for hvem sjælens
realitet er det første af alle axiomer. Men ikke destomindre vil jeg driste mig til at antage, at den som
har seet sjøormen ved noget om naturen, som de
lærde ikke drømmer om. Han har oplevet noget,
disse aldrig kan faa kontakt med; han har været
iland paa en ø, som videnskaben aldrig kan komme
til at anse for noget andet end en tom Iufthildring.
Selv har jeg aldrig kunnet bekvemme mig til at forkaste sjøormen. Blandt de mere eller mindre sunkne
ruiner af min barnetro skal den altid være sikret et
smuthul, hvor komplet end dens kredit maatte være
forspildt hos anderledestænkende. Alt det nedsættende videnskaben siger om den preller af paa natsiden af mit væsen. Men dog har jeg opgivet at slaa
noget slag for dens realitet f. ex. ved at tage et fotografi af den.
Der er noget jesuiterne eller andre teologer kalder
''pia fraus'' og som bestaar i, at man anvender et lidet
kneb for at hævde en dyrebar sandhed. I en verden,<noinclude><references/></noinclude>
caof0wfpejreowr9qayri1w2uizs12l
Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/19
104
134914
317977
316519
2026-04-21T11:25:25Z
Øystein Tvede
3938
317977
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hedenske dage havde det levet rigelig af de indfødtes
troldmænd, som styrtedes i havet hver gang deres
veirudsigter ikke slog til. Nu levde det af samas og
badende børn, men trængte for sit velvære hvert aar
en fedet præst. Men præsterne badet sig aldrig paa
denne ø saalidt som andre steder, og uhyret svandt
ind, medens præsterne til dets ærgrelse svulmede
paa det tørre og fattige land. Omsider vendte uhyret
derfor vantroen ryggen og svømmede over til Moghreb. Der lagde det sig nær stranden og afventede
de rettroende. En dag kom en fattig fisker ned til
stranden, gjorde sin bøn og kastede sit net ud og fanget havuhyret, som var skrumpet sammen af sult og
ganske lignede en almindelig blæksprut. Fiskeren
bar sin fangst tiltorvs og solgte den til en rig kjøbmand. Nu hændte det sig, at samme kjøbmand netop
havde besøg af en lærd mand fra det fjerne Tetuan,
og da denne lærde fik se uhyret, erklærede han det
for et sjeldent og helligt dyr, som under ingen omstændigheder maatte spises. Det hele ulærde Mogador lo ham ud, men han satte sin vilje igjennem og
førte dyret med sig i en conca med salt vand og drog
til Fez for at skjænke vidunderet til de troendes sol.
Men underveis blev hans karavane overfaldt af røvere, og da røverne opdagede dyret, tvang de med
pinsler den lærde til at fortære det levende, hvorpaa
de skar af hans øren og lod ham løbe uden at antaste
hans person. Men alt dette havde uhyret forudseet
og kroede sig ondskabsfuldt i den lærdes mave. Og
nu begav det sig, at det byttede sin sjæl med den
lærde mands, hvis egen oprindelige sjæl forlod ham
som et pust. Med uhyrets sjæl i sin krop kom han
tilbage til Tetuan og satte alle i undren med sin vi-<noinclude><references/></noinclude>
qcvltcpmy11mlyh1h38nnt71inpyyea
Indeks:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf
106
135127
317968
317367
2026-04-20T19:00:56Z
Øystein Tvede
3938
Tilbakestilte endring av [[Special:Contributions/Johshh|Johshh]] ([[User talk:Johshh|brukerdiskusjon]]) til siste versjon av [[User:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]
317030
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]
|Undertittel=hvori Guds tilværelse og forskellen mellem den menneskelige ånd og legemet påvises
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:René Descartes|René Descartes]]
|Oversetter=[[Forfatter:Hans Christian Hansen|Hans Christian Hansen]]
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Th. Steens Forlagsexpedition
|Institusjon=
|Sted=Kristiania
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=pdf
|Bilde=5
|Malform=NB
|Fremgang=
|Sider=<pagelist 1to12=roman 13=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag={{Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/7}}
}}
cawy481kgxgly96fr5jw1wcn81t6mbf
317970
317968
2026-04-20T21:04:11Z
Øystein Tvede
3938
Tilbakestilte endring av [[Special:Contributions/Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[User talk:Øystein Tvede|brukerdiskusjon]]) til siste versjon av [[User:Johshh|Johshh]]
317367
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]
|Undertittel=hvori Guds tilværelse og forskellen mellem den menneskelige ånd og legemet påvises
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:René Descartes|René Descartes]]
|Oversetter=[[Forfatter:Hans Christian Hansen|Hans Christian Hansen]]
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Th. Steens Forlagsexpedition
|Institusjon=
|Sted=Kristiania
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=pdf
|Bilde=5
|Malform=NB
|Fremgang=V
|Sider=<pagelist 1to12=roman 13=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag={{Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/7}}
}}
agmb10sl51ccxs24gzmgfevzfmx66lp
Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/26
104
135145
317960
317014
2026-04-20T18:31:00Z
Øystein Tvede
3938
317960
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omendskjønt jeg betragter alt dette i mig selv uden at tale,
stanser dog ordene mig, og jeg vildledes næsten af sprogets
vanlige udtryk; thi vi siger, at vi ser det samme voks, hvis
det er tilstede, og ikke, at vi dømmer, at det er det samme,
fordi det har samme farve og form; heraf skulde jeg næsten
slutte, at man erkjender vokset ved øiesyn og ikke ved
åndens indsigt alene; men tilfældigvis ser jeg gjennem
vinduet mennesker, der går forbi ude på gaden, og ved
synet af dem siger jeg naturligvis også, at jeg ser mennesker, på samme måde, som jeg siger, at jeg ser vokset; og
dog, hvad ser jeg fra dette vindu andet end hatte og kapper,
som måske kunde dække kunstige maskiner, der bevægede
sig ved fjedre? Men jeg dømmer, at det er mennesker; og
således begriber jeg da alene ved dømmekraften, som
har sit sæde i min ånd, det, som jeg troede at se med
mine øine.
Et menneske, der stræber at hæve sin erkjendelse høiere
end det vanlige, bør skamme sig ved at uddrage grund til
tvil fra de af mængden opfundne talemåder; jeg vil heller
gå videre og overveie, om jeg, da jeg først bemerkede
vokset, og da jeg troede at kjende det ved hjælp af de ydre
sanser, eller ialfald ved den såkaldte almindelige menneskeforstand, det vil sige ved forestillingsevnen, ― om jeg da
begreb med større klarhed og fuldkommenhed, hvad vokset
var, end nu, efterat jeg mere omhyggelig har undersøgt,
hvad det er, og på hvilken måde det kan erkjendes. Sikkert
nok vilde det være latterligt at tvile om svaret her. Thi
hvad var der, som var bestemt, i den første opfatning?
Hvad var der, som ikke ligesåvel syntes mig at kunne falde
ind under det ringeste dyrs sansning? Men når jeg skjelner
mellem vokset og dets ydre former, og når jeg ligesom
tager dets klædning bort og betragter det i sin nøgenhed,
da er det sikkert, selv om der endnu kan findes nogen feil
i min dom, at på denne måde kan jeg dog ikke begribe
det uden en menneskelig ånd.
Men hvad skal jeg da, naar alt kommer til alt, sige
om denne ånd, det vil sige om mig selv ― thi hidtil
har jeg ikke indrømmet tilværelsen af noget andet i mig
end ånden ― hvad skal jeg sige? Jeg selv, der synes at
opfatte dette stykke voks så tydelig og bestemt, skulde jeg
ikke kjende mig selv, ikke blot med meget større sandhed
og sikkerhed, men også med meget større bestemthed og<noinclude><references/></noinclude>
n4kstko4g4c96hcwe1jqluu03ximjsh
Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/72
104
135156
317967
316987
2026-04-20T18:38:05Z
Øystein Tvede
3938
317967
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da intet modstridende finder i disses vidnesbyrd. Thi da
Gud ikke kan bedrage, følger det nødvendigvis, at jeg ikke
kan tage feil heri. Men eftersom nødvendigheden af at
handle hurtig ofte nøder os til at bestemme os, førend vi
har havt tid til at undersøge tingene omhyggelig, så må
det tilståes, at menneskelivet er underkastet mange feiltagelser i enkelthederne, og at vor natur er svag.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
j4x4i2mje1xeb30uc08qy7th2fveeip
Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/38
104
135160
317961
317025
2026-04-20T18:31:45Z
Øystein Tvede
3938
317961
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de endnu ikke ytrer sig eller giver sig tilkjende ved
handling. Allerede nu har jeg jo erfaret, at min erkjendelse
har udvidet sig og fuldkommengjort sig lidt efter lidt: og
jeg indser ikke, hvad der er til hinder for, at den således
kunde forøges mere og mere i det uendelige, og at jeg,
når erkjendelsen således øgedes, også ved dens hjælp kunde
opnå Guds øvrige fuldkommenheder; endelig kunde den
mulighed, som allerede er i mig, til disse fuldkommenheder
være tilstrækkelig til at frembringe forestillingerne om dem.
Dog, dette kan aldeles ikke være tilfældet; thi for det
første, selv om det er så, at min erkjendelse lidt efter lidt
oges, og meget er i mig efter muligheden, som endnu ikke
er virkeligt, så vedkommer dog dette ikke forestillingen om
Gud, hvori jo intet findes som blot mulighed; men alt er
deri aktuelt og virkeligt. Og er det ikke et usvigeligt
vidnesbyrd om min erkjendelses ufuldkommenhed, netop
dette, at den lidt efter lidt forøges? Og desuden, selv om
min erkjendelse mere og mere oges, så forstår jeg dog, at
den aldrig i virkeligheden vil blive uendelig, eftersom den
aldrig vil nå en sådan fuldkommenhed, at den ikke endnu.
skulde være istand til at forstørres. Men Gud opfatter jeg
som i virkeligheden uendelig og det således, at intet kan
føies til den fuldkommenhed, som han har. Og endelig
forstår jeg, at en forestillings subjektive væren ikke kan frembringes af et væsen, der kun er efter muligheden, hvilket
egentlig talt er intet, men blot af et formalt eller virkeligt væsen.
Og visselig ser jeg i alt det, som jeg nu har sagt, intet,
der ikke er meget let at erkjende for enhver, der vil tænke
nøie derover; men når jeg er mindre opmerksom, finder
ånden sig formørket og ligesom forblindet af de sanselige
tings billeder, og jeg fastholder da ikke så let grunden til,
at forestillingen om et fuldkomnere væsen end mit nødvendigvis må være bragt ind i mig af et væsen, der i virkeligheden er fuldkomnere. Jeg vil derfor gå videre og undersøge, om jeg selv, der har denne forestilling om Gud, kunde
være til, ifald der ikke var nogen Gud til. Og jeg spørger
da: Fra hvem har jeg min tilværelse? Måske fra mig selv,
eller fra mine forældre, eller fra andre årsager, mindre fuldkomne end Gud; thi man kan intet forestille sig, som kunde
være mere fuldkomment end ham eller ligeså fuldkomment.
Hvis det nu var så, at jeg var uafhængig af alt andet, og
at jeg selv var mit væsens ophav, vilde jeg ikke tvile på<noinclude><references/></noinclude>
hcu0jjb1c7yn6y5isqu5i13cylm8y44
317962
317961
2026-04-20T18:32:34Z
Øystein Tvede
3938
317962
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de endnu ikke ytrer sig eller giver sig tilkjende ved
handling. Allerede nu har jeg jo erfaret, at min erkjendelse
har udvidet sig og fuldkommengjort sig lidt efter lidt: og
jeg indser ikke, hvad der er til hinder for, at den således
kunde forøges mere og mere i det uendelige, og at jeg,
når erkjendelsen således øgedes, også ved dens hjælp kunde
opnå Guds øvrige fuldkommenheder; endelig kunde den
mulighed, som allerede er i mig, til disse fuldkommenheder
være tilstrækkelig til at frembringe forestillingerne om dem.
Dog, dette kan aldeles ikke være tilfældet; thi for det
første, selv om det er så, at min erkjendelse lidt efter lidt
oges, og meget er i mig efter muligheden, som endnu ikke
er virkeligt, så vedkommer dog dette ikke forestillingen om
Gud, hvori jo intet findes som blot mulighed; men alt er
deri aktuelt og virkeligt. Og er det ikke et usvigeligt
vidnesbyrd om min erkjendelses ufuldkommenhed, netop
dette, at den lidt efter lidt forøges? Og desuden, selv om
min erkjendelse mere og mere øges, så forstår jeg dog, at
den aldrig i virkeligheden vil blive uendelig, eftersom den
aldrig vil nå en sådan fuldkommenhed, at den ikke endnu.
skulde være istand til at forstørres. Men Gud opfatter jeg
som i virkeligheden uendelig og det således, at intet kan
føies til den fuldkommenhed, som han har. Og endelig
forstår jeg, at en forestillings subjektive væren ikke kan frembringes af et væsen, der kun er efter muligheden, hvilket
egentlig talt er intet, men blot af et formalt eller virkeligt væsen.
Og visselig ser jeg i alt det, som jeg nu har sagt, intet,
der ikke er meget let at erkjende for enhver, der vil tænke
nøie derover; men når jeg er mindre opmerksom, finder
ånden sig formørket og ligesom forblindet af de sanselige
tings billeder, og jeg fastholder da ikke så let grunden til,
at forestillingen om et fuldkomnere væsen end mit nødvendigvis må være bragt ind i mig af et væsen, der i virkeligheden er fuldkomnere. Jeg vil derfor gå videre og undersøge, om jeg selv, der har denne forestilling om Gud, kunde
være til, ifald der ikke var nogen Gud til. Og jeg spørger
da: Fra hvem har jeg min tilværelse? Måske fra mig selv,
eller fra mine forældre, eller fra andre årsager, mindre fuldkomne end Gud; thi man kan intet forestille sig, som kunde
være mere fuldkomment end ham eller ligeså fuldkomment.
Hvis det nu var så, at jeg var uafhængig af alt andet, og
at jeg selv var mit væsens ophav, vilde jeg ikke tvile på<noinclude><references/></noinclude>
ecz4hj0q7xhc2tdggsk4w8h6t96rjvm
317963
317962
2026-04-20T18:33:23Z
Øystein Tvede
3938
317963
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de endnu ikke ytrer sig eller giver sig tilkjende ved
handling. Allerede nu har jeg jo erfaret, at min erkjendelse
har udvidet sig og fuldkommengjort sig lidt efter lidt: og
jeg indser ikke, hvad der er til hinder for, at den således
kunde forøges mere og mere i det uendelige, og at jeg,
når erkjendelsen således øgedes, også ved dens hjælp kunde
opnå Guds øvrige fuldkommenheder; endelig kunde den
mulighed, som allerede er i mig, til disse fuldkommenheder
være tilstrækkelig til at frembringe forestillingerne om dem.
Dog, dette kan aldeles ikke være tilfældet; thi for det
første, selv om det er så, at min erkjendelse lidt efter lidt
oges, og meget er i mig efter muligheden, som endnu ikke
er virkeligt, så vedkommer dog dette ikke forestillingen om
Gud, hvori jo intet findes som blot mulighed; men alt er
deri aktuelt og virkeligt. Og er det ikke et usvigeligt
vidnesbyrd om min erkjendelses ufuldkommenhed, netop
dette, at den lidt efter lidt forøges? Og desuden, selv om
min erkjendelse mere og mere øges, så forstår jeg dog, at
den aldrig i virkeligheden vil blive uendelig, eftersom den
aldrig vil nå en sådan fuldkommenhed, at den ikke endnu
skulde være istand til at forstørres. Men Gud opfatter jeg
som i virkeligheden uendelig og det således, at intet kan
føies til den fuldkommenhed, som han har. Og endelig
forstår jeg, at en forestillings subjektive væren ikke kan frembringes af et væsen, der kun er efter muligheden, hvilket
egentlig talt er intet, men blot af et formalt eller virkeligt væsen.
Og visselig ser jeg i alt det, som jeg nu har sagt, intet,
der ikke er meget let at erkjende for enhver, der vil tænke
nøie derover; men når jeg er mindre opmerksom, finder
ånden sig formørket og ligesom forblindet af de sanselige
tings billeder, og jeg fastholder da ikke så let grunden til,
at forestillingen om et fuldkomnere væsen end mit nødvendigvis må være bragt ind i mig af et væsen, der i virkeligheden er fuldkomnere. Jeg vil derfor gå videre og undersøge, om jeg selv, der har denne forestilling om Gud, kunde
være til, ifald der ikke var nogen Gud til. Og jeg spørger
da: Fra hvem har jeg min tilværelse? Måske fra mig selv,
eller fra mine forældre, eller fra andre årsager, mindre fuldkomne end Gud; thi man kan intet forestille sig, som kunde
være mere fuldkomment end ham eller ligeså fuldkomment.
Hvis det nu var så, at jeg var uafhængig af alt andet, og
at jeg selv var mit væsens ophav, vilde jeg ikke tvile på<noinclude><references/></noinclude>
skboepx5g3skf1wm98j65543nib1fj6
Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/44
104
135166
317964
316940
2026-04-20T18:34:01Z
Øystein Tvede
3938
317964
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og positive forestilling om Gud, eller et høieste, fuldkomment væsen, men også så at sige en viss negativ forestilling
om en intethed, det vil sige det, der er uendelig langt borte
fra al fuldkommenhed; og jeg er da ligesom en mellemting
mellem Gud og intet, eller sat imellem det høieste væsen
og ikke-væren; der findes da i mig intet, der kan føre til
feiltagelse, forsåvidt som et høieste væsen har frembragt
mig: men når jeg betragter mig som på en måde havende
del i intetheden, eller i ikke-væren, det vil sige forsåvidt
som jeg ikke selv er det høieste væsen, og da jeg mangler
mange ting, så er det ikke underligt, at jeg tager feil. Og
således erkjender jeg, at feiltagelsen som sådan ikke er
noget reelt, som afhænger af Gud, men den er blot en
mangel; og for at feile behøver jeg altså ikke nogen evne
særskilt givet mig dertil af Gud; men jeg bedrager mig,
fordi den magt, som Gud har givet mig til at skjelne det
sande fra det falske, i mig ikke er uendelig.
Dog tilfredsstiller dette mig ikke ganske; thi vildfarelsen er ikke en ren negtelse, men den er en berøvelse af
eller mangel på en kjendskab, som det synes, jeg burde
have. Og når jeg betragter Guds natur, synes det mig ikke
muligt, at han skulde have lagt ind i mig en evne, der
ikke er fuldkommen i sit slags, eller som mangler noget af
den fuldkommenhed, der tilkommer den; thi det er jo så,
at jo dygtigere kunstneren er, desto mere fuldendte er de
verker, som udgår fra hans hånd, og hvorledes skulde da
det, der frembringes af universets høieste skaber, ikke være
fuldendt i enhver henseende? Der er heller ingen tvil om,
at Gud havde kunnet skabe mig sådan, at jeg aldrig bedrog
mig; det er også sikkert, at han altid vil det bedste; er
det da bedre, at jeg kan bedrage mig, end om jeg ikke
kunde det?
Når jeg overveier dette med opmerksomhed, falder det
mig først ind, at jeg ikke bør undres over, at jeg ikke er
istand til at forstå, hvorfor Gud har gjort, hvad han har
gjort, og at jeg ikke behøver at tvile på hans tilværelse,
fordi om erfaringen lærer mig, at mange ting er til, uden
at jeg kan forstå, hvorfor eller hvorledes Gud har gjort
dem; thi da jeg allerede ved, at min natur er yderst svag
og begrænset, og at Guds derimod er umålelig, ubegribelig
og uendelig, så er det ikke vanskeligt for mig at erkjende,
at der er uendelig mange ting i hans magt, hvis grunde<noinclude><references/></noinclude>
2pn27a4vz6929719nlihdi0kfxnojrx
Side:Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf/70
104
135192
317965
317067
2026-04-20T18:35:48Z
Øystein Tvede
3938
317965
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ånden umiddelbart modtager indtrykket, kun bringer den til
at føle en enkelt fornemmelse, så kan man ikke ønske eller
tænke sig noget bedre, end at denne bevægelse fremkalder
i ånden den af alle fornemmelser, der er mest nyttig til
bevarelsen af det menneskelige legeme, når det har sin fulde
sundhed. Nu lærer erfaringen os, at alle de fornemmelser,
som naturen har givet os, er af denne beskaffenhed; og
altså findes der i dem intet, der ikke vidner om Guds magt
og godhed. Således f. eks. når nerverne i foden bevæges
sterkere end almindelig, så forplanter deres bevægelse sig
gjennem rygraden til hjernen, gjør der et sådant indtryk på
ånden, at denne får en fornemmelse, nemlig smerte, der
synes at være i foden, hvorved ånden varskoes og bringes
til at gjøre, hvad den kan, for at fjerne den for foden
skadelige årsag til smerten. Det er sandt nok, at Gud
kunde indrette menneskets natur således, at den samme
bevægelse i hjernen bragte ånden til at fornemme noget
ganske andet, f. eks. bragte den til at fornemme bevægelsen
selv, enten sådan, som den er i hjernen, eller sådan, som
den er i foden, eller på noget mellemliggende sted, eller
hvadsomhelst andet: men intet af alt dette vilde have tjent
så godt til legemets bevarelse, som den fornemmelse, der
virkelig finder sted. På samme måde, når vi har brug for
at drikke, opstår der en viss tørhed i ganen, hvorved nerverne bevæges, og derved de indre dele af hjernen;
og denne bevægelse bringer ånden til at få fornemmelsen
af tørst, fordi ved denne leilighed intet er nyttigere for os
at vide, end at vi behøver drikke til vor sundheds bevarelse:
og på lignende måde i andre tilfælde.
Og heraf er det ganske åbenbart, at til trods for Guds
fuldkomne godhed, må den menneskelige natur, forsåvidt
som den er sammensat af ånd og legeme, undertiden være
mangelfuld og bedragerisk. Thi hvis der, ikke i foden,
men i en del af den nerve, der går fra foden til hjernen.
eller endog i hjernen selv, af en eller anden grund opstår
den samme bevægelse, som almindelig finder sted, når der
er noget iveien med foden, så vil man føle en smerte, ligesom i foden, og sansen vil naturligvis bedrages; eftersom
den samme bevægelse i hjernen kun kan fremkalde den
samme fornemmelse i ånden, og da denne fornemmelse
meget oftere fremkaldes af en årsag, der sårer foden, end<noinclude><references/></noinclude>
oyavopaeu3rmc6hfzdo1n4klx2d4fwl
317966
317965
2026-04-20T18:37:17Z
Øystein Tvede
3938
317966
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ånden umiddelbart modtager indtrykket, kun bringer den til
at føle en enkelt fornemmelse, så kan man ikke ønske eller
tænke sig noget bedre, end at denne bevægelse fremkalder
i ånden den af alle fornemmelser, der er mest nyttig til
bevarelsen af det menneskelige legeme, når det har sin fulde
sundhed. Nu lærer erfaringen os, at alle de fornemmelser,
som naturen har givet os, er af denne beskaffenhed; og
altså findes der i dem intet, der ikke vidner om Guds magt
og godhed. Således f. eks. når nerverne i foden bevæges
sterkere end almindelig, så forplanter deres bevægelse sig
gjennem rygraden til hjernen, gjør der et sådant indtryk på
ånden, at denne får en fornemmelse, nemlig smerte, der
synes at være i foden, hvorved ånden varskoes og bringes
til at gjøre, hvad den kan, for at fjerne den for foden
skadelige årsag til smerten. Det er sandt nok, at Gud
kunde indrette menneskets natur således, at den samme
bevægelse i hjernen bragte ånden til at fornemme noget
ganske andet, f. eks. bragte den til at fornemme bevægelsen
selv, enten sådan, som den er i hjernen, eller sådan, som
den er i foden, eller på noget mellemliggende sted, eller
hvadsomhelst andet: men intet af alt dette vilde have tjent
så godt til legemets bevarelse, som den fornemmelse, der
virkelig finder sted. På samme måde, når vi har brug for
at drikke, opstår der en viss tørhed i ganen, hvorved nerverne bevæges, og derved de indre dele af hjernen;
og denne bevægelse bringer ånden til at få fornemmelsen
af tørst, fordi ved denne leilighed intet er nyttigere for os
at vide, end at vi behøver drikke til vor sundheds bevarelse:
og på lignende måde i andre tilfælde.
Og heraf er det ganske åbenbart, at til trods for Guds
fuldkomne godhed, må den menneskelige natur, forsåvidt
som den er sammensat af ånd og legeme, undertiden være
mangelfuld og bedragerisk. Thi hvis der, ikke i foden,
men i en del af den nerve, der går fra foden til hjernen,
eller endog i hjernen selv, af en eller anden grund opstår
den samme bevægelse, som almindelig finder sted, når der
er noget iveien med foden, så vil man føle en smerte, ligesom i foden, og sansen vil naturligvis bedrages; eftersom
den samme bevægelse i hjernen kun kan fremkalde den
samme fornemmelse i ånden, og da denne fornemmelse
meget oftere fremkaldes af en årsag, der sårer foden, end<noinclude><references/></noinclude>
kj3nu4cf8bc5strmwe486eu2lhlz5p0
Betragtninger over filosofiens grundlag
0
135194
317969
317366
2026-04-20T19:02:01Z
Øystein Tvede
3938
317969
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf" from=5 to=7 header=1 />
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Sakprosa]]
[[Kategori:Tekster fra 1894]]
n0sxmx00z4zpl3no8jg4h80quovqm4d
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/227
104
135321
317947
317290
2026-04-20T17:15:26Z
Johshh
5303
317947
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{x-larger|INNHALD.}}}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|1. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[/Kapittel 1/|''Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi'']]|1}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 2/|''Um aa misnøgta seg sjølv'']]|2}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 3/|''Um Sannings Læra'']]|4}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 4/|''Um aa fara stillt aat'']]|6}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 5/|''Um aa lesa den heilage Skrifti'']]|7}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 6/|''Um ufalskeleg Lyster'']]|8}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 7/|''Um aa fly faaferdige Bøner og Storlæte'']]|9}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 8/|''Um aa vara seg fyre for stor Tydslaa'']]|10}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 9/|''Um Lydnad og Undergivenheit'']]|11}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 10/|''Um aa ikkje bruka unødige Ord'']]|12}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 11/|''Um aa faa Fred og um aa ganga trøystigt frametter'']]|13}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 12/|''Um Gagn av Motgonga'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 13/|''Um aa standa imot Freistingar'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 14/|''Um ikkje aa døma for braadt'']]|18}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 15/|''Um det Verri som verdt gjorde av Kjærleike'']]|19}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 16/|''Um aa døma milt um Systi aat andre'']]|20}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 17/|''Um aa liva i Stille'']]|22}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 18/|''Um Framgang til dei heilage Gjerningar'']]|23}}
{{TOC row 1-1-1|19.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 19/|''Um aa røva seg i Gudfrykt'']]|25}}
{{TOC row 1-1-1|20.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 20/|''Um Kjærleike til Einslegskap og Stilla'']]|28}}
{{TOC row 1-1-1|21.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 21/|''Um Hjartans-ynskja'']]|31}}
{{TOC row 1-1-1|22.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 22/|''Um aa skoda for seg sjølv Menneskja er'']]|33}}
{{TOC row 1-1-1|23.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 23/|''Um aa tenkja paa dauden'']]|36}}
{{TOC row 1-1-1|24.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 24/|''Korso Syndi vert dømd og straff'']]|39}}
{{TOC row 1-1-1|25.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 25/|''Um aa betra heile Livet vaart med Ihuga'']]|42}}
{{TOC end}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|2. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[/Bok 2 Kapittel 1/|''Um det innvortes Livet'']]|47}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[/Bok 2 Kapittel 2/|''Um audmjuk Undergevennad'']]|50}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[/Bok 2 Kapittel 3/|''Um den gode og fredsame Menneskja'']]|51}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[/Bok 2 Kapittel 4/|''Um ein rein Hug og eit einfelt Hugmaal'']]|52}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[/Bok 2 Kapittel 5/|''Um aa skoda seg sjølv'']]|53}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[/Bok 2 Kapittel 6/|''Um Fagnaden til eit godt Samvit'']]|55}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[/Bok 2 Kapittel 7/|''Um aa elska Jesus yver alle Ting'']]|56}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
9iv28hea3am0v6lpcpbsdago4gsszg3
317948
317947
2026-04-20T17:16:46Z
Johshh
5303
317948
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{x-larger|INNHALD.}}}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|1. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[/Kapittel 1/|''Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi'']]|1}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 2/|''Um aa misnøgta seg sjølv'']]|2}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 3/|''Um Sannings Læra'']]|4}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 4/|''Um aa fara stillt aat'']]|6}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 5/|''Um aa lesa den heilage Skrifti'']]|7}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 6/|''Um ufalskeleg Lyster'']]|8}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 7/|''Um aa fly faaferdige Bøner og Storlæte'']]|9}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 8/|''Um aa vara seg fyre for stor Tydslaa'']]|10}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 9/|''Um Lydnad og Undergivenheit'']]|11}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 10/|''Um aa ikkje bruka unødige Ord'']]|12}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 11/|''Um aa faa Fred og um aa ganga trøystigt frametter'']]|13}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 12/|''Um Gagn av Motgonga'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 13/|''Um aa standa imot Freistingar'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 14/|''Um ikkje aa døma for braadt'']]|18}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 15/|''Um det Verri som verdt gjorde av Kjærleike'']]|19}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 16/|''Um aa døma milt um Systi aat andre'']]|20}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 17/|''Um aa liva i Stille'']]|22}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 18/|''Um Framgang til dei heilage Gjerningar'']]|23}}
{{TOC row 1-1-1|19.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 19/|''Um aa røva seg i Gudfrykt'']]|25}}
{{TOC row 1-1-1|20.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 20/|''Um Kjærleike til Einslegskap og Stilla'']]|28}}
{{TOC row 1-1-1|21.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 21/|''Um Hjartans-ynskja'']]|31}}
{{TOC row 1-1-1|22.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 22/|''Um aa skoda for seg sjølv Menneskja er'']]|33}}
{{TOC row 1-1-1|23.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 23/|''Um aa tenkja paa dauden'']]|36}}
{{TOC row 1-1-1|24.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 24/|''Korso Syndi vert dømd og straff'']]|39}}
{{TOC row 1-1-1|25.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 25/|''Um aa betra heile Livet vaart med Ihuga'']]|42}}
{{TOC end}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|2. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 1/|''Um det innvortes Livet'']]|47}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 2/|''Um audmjuk Undergevennad'']]|50}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 3/|''Um den gode og fredsame Menneskja'']]|51}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 4/|''Um ein rein Hug og eit einfelt Hugmaal'']]|52}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 5/|''Um aa skoda seg sjølv'']]|53}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 6/|''Um Fagnaden til eit godt Samvit'']]|55}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 7/|''Um aa elska Jesus yver alle Ting'']]|56}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
i83x7x47pwr73oj7c98kewgnjnitx4g
317952
317948
2026-04-20T17:23:43Z
Johshh
5303
317952
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{x-larger|INNHALD.}}}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|1. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[Um Kristi Etterfylgjing/Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi|Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi]]|1}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 2/|''Um aa misnøgta seg sjølv'']]|2}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 3/|''Um Sannings Læra'']]|4}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 4/|''Um aa fara stillt aat'']]|6}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 5/|''Um aa lesa den heilage Skrifti'']]|7}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 6/|''Um ufalskeleg Lyster'']]|8}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 7/|''Um aa fly faaferdige Bøner og Storlæte'']]|9}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 8/|''Um aa vara seg fyre for stor Tydslaa'']]|10}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 9/|''Um Lydnad og Undergivenheit'']]|11}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 10/|''Um aa ikkje bruka unødige Ord'']]|12}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 11/|''Um aa faa Fred og um aa ganga trøystigt frametter'']]|13}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 12/|''Um Gagn av Motgonga'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 13/|''Um aa standa imot Freistingar'']]|15}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 14/|''Um ikkje aa døma for braadt'']]|18}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 15/|''Um det Verri som verdt gjorde av Kjærleike'']]|19}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 16/|''Um aa døma milt um Systi aat andre'']]|20}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 17/|''Um aa liva i Stille'']]|22}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 18/|''Um Framgang til dei heilage Gjerningar'']]|23}}
{{TOC row 1-1-1|19.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 19/|''Um aa røva seg i Gudfrykt'']]|25}}
{{TOC row 1-1-1|20.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 20/|''Um Kjærleike til Einslegskap og Stilla'']]|28}}
{{TOC row 1-1-1|21.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 21/|''Um Hjartans-ynskja'']]|31}}
{{TOC row 1-1-1|22.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 22/|''Um aa skoda for seg sjølv Menneskja er'']]|33}}
{{TOC row 1-1-1|23.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 23/|''Um aa tenkja paa dauden'']]|36}}
{{TOC row 1-1-1|24.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 24/|''Korso Syndi vert dømd og straff'']]|39}}
{{TOC row 1-1-1|25.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 1/Kapittel 25/|''Um aa betra heile Livet vaart med Ihuga'']]|42}}
{{TOC end}}
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{c|2. Boki}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 1/|''Um det innvortes Livet'']]|47}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 2/|''Um audmjuk Undergevennad'']]|50}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 3/|''Um den gode og fredsame Menneskja'']]|51}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 4/|''Um ein rein Hug og eit einfelt Hugmaal'']]|52}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 5/|''Um aa skoda seg sjølv'']]|53}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 6/|''Um Fagnaden til eit godt Samvit'']]|55}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 7/|''Um aa elska Jesus yver alle Ting'']]|56}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
k48mq7m8eqbkk2mzi4cblf9veexcdqw
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/228
104
135322
317949
317291
2026-04-20T17:20:30Z
Johshh
5303
317949
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 8/|''Um det heimslege Samlaget med Jesus'']]|58}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 9/|''Um aa umbera all Tørst'']]|60}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 10/|''Um Takksemd fyre Guds Naade'']]|63}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 11/|''Um kor sæl det er aa deim som elska Kristi Kross'']]|65}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 2/Kapittel 12/|''Um Kongsvegen aat den heilage Krossen'']]|67}}
{{TOC end}}
=== 3. Boki ===
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{sc|Um innvordes Trøyst}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 1/|''Um korleis Kristus innvordes talar til eit trui Saal'']]|73}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 2/|''Um at Sanningi talar innvordes utan aa ljoma med Ord'']]|74}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 3/|''Um at ein skal høyra Guds Ord med Audmykt, og at mange ikkje vyrda det'']]|75}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 4/|''At me i Sanning og Audmykt bør ferdast fyre Gud'']]|78}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 5/|''Um den underlege Verknaden av den guddomlege Kjærleiken'']]|79}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 6/|''Um aa prøva den sanne Kjærleiken'']]|82}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 7/|''Um aa løyna Naaden under Arbeidsliv og Audmykt'']]|85}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 8/|''Um aa misnøgta seg sjølv i Guds Augo'']]|87}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 9/|''At me lyt føra alle Ting tilbake til Gud, liksom til vaart høgste Maal'']]|88}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 10/|''Um kor sælt det er aa tena Gud og vanvyrda Verdi'']]|90}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 11/|''At me maa røyna og rettleida vaare hjarta-trongir'']]|92}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 12/|''Um aa læra Tolmod og strida mot Lysterne'']]|93}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 13/|''Um korso ein audmykt Undermann er lydig etter Jesu Kristi fyredøme'']]|95}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 14/|''Um aa skoda Guds løynlege Domar, at me ikkje skulu høgmodast fyre det gode verdi vaare'']]|96}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 15/|''Um korso me bør bera oss med Ord og Gjerning naar me ynskjer etter noko'']]|98}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 16/|''Um at sann Trøyst er berre søkjande hjå Gud'']]|99}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 17/|''Um at me skulle leggja all vaar Sut paa Gud'']]|100}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[/Bok 3 Kapittel 18/|''Um at me maa lida all timeleg Hjelp med Tolmod etter Kristi fyredøme'']]|101}}
{{TOC row 1-1-1|19.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 19/|''Um aa tola Urett og um aa vera røynd rettleg i Tolmod'']]|103}}
{{TOC row 1-1-1|20.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 20/|''Um aa kjenna ved Veitskapen vaar, og um Vesald i dette Livet'']]|105}}
{{TOC row 1-1-1|21.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 21/|''Um at me maa kvila i Gud yver alle Godende og Gaavor'']]|107}}
{{TOC row 1-1-1|22.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 22/|''Um aa minnast Guds mangfelde Velgjerder'']]|109}}
{{TOC row 1-1-1|23.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 23/|''Um 4 Ting, som verka rik Fred'']]|111}}
{{TOC row 1-1-1|24.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 24/|''Um at me skulle halda oss ifraa nyttige Freistingar etter Livnaden aat andre'']]|113}}
{{TOC row 1-1-1|25.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 25/|''Um kva for nokot den stadige Hjartafreden og sanne Framgangen ligg i'']]|114}}
{{TOC row 1-1-1|26.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 26/|''Um kor høg den frie Hugen er, og at han heller verd vinn med audmyk Bøn enn med Lesnad'']]|116}}
{{TOC row 1-1-1|27.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 27/|''Um at Sjølvkjærleiken mest dreg burt ifraa det høgste Godendet'']]|117}}
{{TOC row 1-1-1|28.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 28/|''Mot Baktalar-tungorne'']]|119}}
{{TOC row 1-1-1|29.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 29/|''Um korso me i Trengsle-tidi skulle kalla og prisa Gud'']]|120}}
{{TOC row 1-1-1|30.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 30/|''Um aa beda um Hjelp av Gud, og um aa lita paa aa faa atter Naaden'']]|121}}
{{TOC row 1-1-1|31.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 31/|''Um aa forlata all Skapningen, at me so maa finna Skaparen'']]|123}}
{{TOC row 1-1-1|32.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 32/|''Um Sjølvneitting og Forlating av alle Lyster'']]|125}}
{{TOC row 1-1-1|33.|[[Um Kristi Etterfylgjing/bok 3/Kapittel 33/|''Um kor ustadigt Hjarta er, og at me maa søkja Gud som det siste Maalet'']]|127}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
77i1k84et9e99r80diatq5m7fyzfazs
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/229
104
135323
317944
317279
2026-04-20T17:10:48Z
Johshh
5303
317944
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 1-1-1|34.|[[/Bok 3 Kapittel 34/|''Um at Gud framfyrer alle Ting og i alle Ting tekkjest dem som elskar honom'']]|128}}
{{TOC row 1-1-1|35.|[[/Bok 3 Kapittel 35/|''Um at det ikkje i dette Livet er utan Strid fyre Freisting'']]|130}}
{{TOC row 1-1-1|36.|[[/Bok 3 Kapittel 36/|''Imot dei faafengde Mannadomane'']]|131}}
{{TOC row 1-1-1|37.|[[/Bok 3 Kapittel 37/|''Um den reine og fullkomne Sjølvneitting, som berer Hjartafridomen'']]|132}}
{{TOC row 1-1-1|38.|[[/Bok 3 Kapittel 38/|''Um rett Høve i utvortes Ting, og um aa fly til Gud i Faarar'']]|134}}
{{TOC row 1-1-1|39.|[[/Bok 3 Kapittel 39/|''At Menneskja ikkje maa bera alt for framfus i Gjerderne sine'']]|135}}
{{TOC row 1-1-1|40.|[[/Bok 3 Kapittel 40/|''At Mennesket heve inkje godt av seg sjølv, og inkje aa rosa seg av'']]|136}}
{{TOC row 1-1-1|41.|[[/Bok 3 Kapittel 41/|''Um aa vanvyrda aa timelig Æra'']]|138}}
{{TOC row 1-1-1|42.|[[/Bok 3 Kapittel 42/|''At me ikkje maa grunna Freden vaar paa Menneske'']]|138}}
{{TOC row 1-1-1|43.|[[/Bok 3 Kapittel 43/|''Mot faafeng og verdsleg Vitsdom'']]|139}}
{{TOC row 1-1-1|44.|[[/Bok 3 Kapittel 44/|''Um at me ikkje skulle draga til oss dei utvortes Ting'']]|141}}
{{TOC row 1-1-1|45.|[[/Bok 3 Kapittel 45/|''Um at me ikkje maa tru alt, og kor lett me kunna falla i Ord'']]|142}}
{{TOC row 1-1-1|46.|[[/Bok 3 Kapittel 46/|''Um aa hava Lit til Gud, naar ille Ord raama oss'']]|144}}
{{TOC row 1-1-1|47.|[[/Bok 3 Kapittel 47/|''Um at me lyt tola all Trengsla tolmodig fyre det evige Livet skuld'']]|146}}
{{TOC row 1-1-1|48.|[[/Bok 3 Kapittel 48/|''Um Dødsdomens Dagen og Trengslorne i dette Livet'']]|148}}
{{TOC row 1-1-1|49.|[[/Bok 3 Kapittel 49/|''Um aa traa etter eit ævelegt Liv, og for store Godende det er lova deim som strida'']]|151}}
{{TOC row 1-1-1|50.|[[/Bok 3 Kapittel 50/|''Um korso den trøystlause Menneskja bør gjeva seg i Guds Hond'']]|154}}
{{TOC row 1-1-1|51.|[[/Bok 3 Kapittel 51/|''Um at me lyt vera annsame med laage Verk, naar me ero utan Styrkje til dei høge'']]|157}}
{{TOC row 1-1-1|52.|[[/Bok 3 Kapittel 52/|''Um at Menneskja ikkje aktar seg verd til Trøyst, men heller til Refsting'']]|158}}
{{TOC row 1-1-1|53.|[[/Bok 3 Kapittel 53/|''Um at Guds Naade ikkje verd gjeven til deim som ero hugne paa jordlege Ting'']]|160}}
{{TOC row 1-1-1|54.|[[/Bok 3 Kapittel 54/|''Um Skilnaden paa Røyrslerne til Naturen og Naaden'']]|162}}
{{TOC row 1-1-1|55.|[[/Bok 3 Kapittel 55/|''Um Osnøden til Naturen, og um Krafti til den guddomlege Naaden'']]|165}}
{{TOC row 1-1-1|56.|[[/Bok 3 Kapittel 56/|''Um at me bør forsaka oss sjølve, og fylgja etter Kristus med Krossen'']]|168}}
{{TOC row 1-1-1|57.|[[/Bok 3 Kapittel 57/|''Um at ein ikkje maa verta reint hugbroten um ein fer vilt i eitt eller anna'']]|170}}
{{TOC row 1-1-1|58.|[[/Bok 3 Kapittel 58/|''Um at me ikkje bør grunna paa for høge Ting og paa Guds løynde Raad'']]|171}}
{{TOC row 1-1-1|59.|[[/Bok 3 Kapittel 59/|''Um at me skulle setja alt Litet vaart og all Von vaart til Gud einast'']]|175}}
{{TOC end}}
=== 4. Boki ===
{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 2-1|{{x-smaller|{{sc|Um den heilage Nattverden}}}}|{{x-smaller|Side.}}}}
{{TOC row 1-1-1|1.|[[/Bok 4 Kapittel 1/|''Um kor stor Byrdning me skulde taka imot Kristus med'']]|178}}
{{TOC row 1-1-1|2.|[[/Bok 4 Kapittel 2/|''Um at Guds store Godhug og Kjærleike verd synt Menneskja i Nattverden'']]|183}}
{{TOC row 1-1-1|3.|[[/Bok 4 Kapittel 3/|''Um kor gagnlegt det er aa ganga ofta til Altars'']]|186}}
{{TOC row 1-1-1|4.|[[/Bok 4 Kapittel 4/|''Um at dei faa mykje godt, som njota Nattverden med Andagt'']]|188}}
{{TOC row 1-1-1|5.|[[/Bok 4 Kapittel 5/|''Um Verkskapen til Nattverden og um Presta-standet'']]|191}}
{{TOC row 1-1-1|6.|[[/Bok 4 Kapittel 6/|''Spursmaal um, korso ein skal bu seg fyrr han gjeng til Altars'']]|193}}
{{TOC row 1-1-1|7.|[[/Bok 4 Kapittel 7/|''Um aa røyna sitt eige Samvit og um Fyresetning til aa betra seg'']]|194}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
3o4unqqbn4w5416uukb5lr8vbbrf4dm
Side:Um Kristi Etterfylgjing.djvu/230
104
135324
317945
317280
2026-04-20T17:11:44Z
Johshh
5303
317945
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[/Bok 4 Kapittel 8/|''Um Kristi Ofring paa Krossen og um aa forsaka oss sjølve'']]|196}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[/Bok 4 Kapittel 9/|''Um at me bør ofra oss og alt som vaart er, til Gud, og beda fyre alle'']]|197}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[/Bok 4 Kapittel 10/|''Um at me ikkje so lett skulde lata oss halda av ifraa den heilage Nattverden'']]|199}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[/Bok 4 Kapittel 11/|''Um at Kristi Lækam og den heilage Skrifti ero mest naudsynlege aat den truande Saal'']]|202}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[/Bok 4 Kapittel 12/|''Um at me bør bu oss til Kristi Nattverd med stor Sut'']]|206}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[/Bok 4 Kapittel 13/|''Um at den hugvarme Saal bør ynskja med heile Hjarta sitt aa verta sambunden med Kristus i Nattverden'']]|208}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[/Bok 4 Kapittel 14/|''Um den brennande Traaing hjå somme gudlege etter Kristi Lækam'']]|210}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[/Bok 4 Kapittel 15/|''Um at me faa Naade til Andagt berre ved Audmykt og Sjølvneitting'']]|211}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[/Bok 4 Kapittel 16/|''Um at me bør klaga Naudi vaar fyre Kristus og søkja Naaden hans'']]|213}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[/Bok 4 Kapittel 17/|''Um den brennande Kjærleiken og sterke Traaing etter aa taka mot Kristus'']]|214}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[/Bok 4 Kapittel 18/|''Um at Menneskja ikkje maa gruna nysgjerrigt paa Nattverden, men audmykt taka etter Kristus og gjeva Hugen sin under den heilage Tru'']]|216}}
{{TOC end}}
{{rule|35em}}
{{rule|35em}}
{{nop}}<noinclude><references/></noinclude>
jbk572ng0bips5544yqdpzfqiyt8auy
317946
317945
2026-04-20T17:12:02Z
Johshh
5303
317946
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin|width=35em}}
{{TOC row 1-1-1|8.|[[/Bok 4 Kapittel 8/|''Um Kristi Ofring paa Krossen og um aa forsaka oss sjølve'']]|196}}
{{TOC row 1-1-1|9.|[[/Bok 4 Kapittel 9/|''Um at me bør ofra oss og alt som vaart er, til Gud, og beda fyre alle'']]|197}}
{{TOC row 1-1-1|10.|[[/Bok 4 Kapittel 10/|''Um at me ikkje so lett skulde lata oss halda av ifraa den heilage Nattverden'']]|199}}
{{TOC row 1-1-1|11.|[[/Bok 4 Kapittel 11/|''Um at Kristi Lækam og den heilage Skrifti ero mest naudsynlege aat den truande Saal'']]|202}}
{{TOC row 1-1-1|12.|[[/Bok 4 Kapittel 12/|''Um at me bør bu oss til Kristi Nattverd med stor Sut'']]|206}}
{{TOC row 1-1-1|13.|[[/Bok 4 Kapittel 13/|''Um at den hugvarme Saal bør ynskja med heile Hjarta sitt aa verta sambunden med Kristus i Nattverden'']]|208}}
{{TOC row 1-1-1|14.|[[/Bok 4 Kapittel 14/|''Um den brennande Traaing hjå somme gudlege etter Kristi Lækam'']]|210}}
{{TOC row 1-1-1|15.|[[/Bok 4 Kapittel 15/|''Um at me faa Naade til Andagt berre ved Audmykt og Sjølvneitting'']]|211}}
{{TOC row 1-1-1|16.|[[/Bok 4 Kapittel 16/|''Um at me bør klaga Naudi vaar fyre Kristus og søkja Naaden hans'']]|213}}
{{TOC row 1-1-1|17.|[[/Bok 4 Kapittel 17/|''Um den brennande Kjærleiken og sterke Traaing etter aa taka mot Kristus'']]|214}}
{{TOC row 1-1-1|18.|[[/Bok 4 Kapittel 18/|''Um at Menneskja ikkje maa gruna nysgjerrigt paa Nattverden, men audmykt taka etter Kristus og gjeva Hugen sin under den heilage Tru'']]|216}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
d2eiy7kgix6vpcu566sqs4ktgi06m1q
Indeks:Løland - Kvitebjørnen.djvu
106
135783
317894
2026-04-20T13:05:12Z
Johshh
5303
eit eksperiment med komprimering.
317894
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kvitebjørnen
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=Løland
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1906
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
jef5lafjyy370n3z579wn3w9ns488ep
317895
317894
2026-04-20T13:05:20Z
Johshh
5303
317895
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kvitebjørnen
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=Løland
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1906
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
hetzli63oocy4jdposvph6oizu5oyev
317905
317895
2026-04-20T13:17:20Z
Johshh
5303
317905
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kvitebjørnen
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=Løland
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1906
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist 3=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
0mjl2du0exxj0kcsbx9ori60ac31g2f
317907
317905
2026-04-20T13:18:22Z
Johshh
5303
317907
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kvitebjørnen
|Undertittel=sogor
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1906
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist 3=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag={{Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/154}}
}}
83taltwvp23wgg7wim6d482xe54jw9f
317909
317907
2026-04-20T13:29:41Z
Johshh
5303
317909
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kvitebjørnen
|Undertittel=sogor
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1906
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist 3=1 156=reklame />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag={{Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/154}}
}}
flvvmmdwdswr6a7v68cqfj7iijdxit8
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/2
104
135784
317896
2026-04-20T13:06:29Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317896
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/3
104
135785
317897
2026-04-20T13:06:51Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317897
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|KVITEBJØRNEN}}}}<noinclude><references/></noinclude>
o8r1bu08nhvpxi016wbwqwo46tls68d
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/4
104
135786
317898
2026-04-20T13:06:58Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317898
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/5
104
135787
317899
2026-04-20T13:07:26Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: {{c| RASMUS LØLAND KVITEBJØRNEN SOGOR MED TEIKNINGAR AV OTTO VALSTAD KRISTIANIA OG KOBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG 1906 }}
317899
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|
RASMUS LØLAND
KVITEBJØRNEN
SOGOR
MED TEIKNINGAR AV
OTTO VALSTAD
KRISTIANIA OG KOBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG
1906
}}<noinclude><references/></noinclude>
jpe7159tstcboywyzie3zksi7sisn5f
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/6
104
135788
317900
2026-04-20T13:07:32Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317900
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/7
104
135789
317901
2026-04-20T13:09:48Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317901
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>I ei bok som heiter «Det store nashorne» er det
fortalt um fire gutar og kva som hende dei ein sumar
daa dei var i 9-10 aars alderen. Dei høyrde heime
paa ein gard uppunder fjelli eit heilt stykke fraa fjorden. Paal og Kolbein var fraa austre stova, Gunnar
og Andres fraa vestre. Bestemori høyrde til i austre
tune og var rett bestemor berre aat dei tvo gutarne der.
Det som vert fortalt her heng i hop med det som stend
i «Nashorne».<noinclude><references/></noinclude>
2gwgp1ekczevor7qsh373n8jufm1a5m
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/8
104
135790
317902
2026-04-20T13:10:23Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317902
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/9
104
135791
317903
2026-04-20T13:12:13Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317903
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustrasjon}}
{{c|I}}
{{c|{{større|DEN FYRSTE SNØDAGEN.}}}}
Daa dei kom ut um morgonen etterpaa, daa
var det underlegt. Det hadde kome snø, som dei
hadde tenkt, fyrste snøen for i aar. Og det var
ikkje berre litegrand heller. Det hadde luffa ned.
um natti, so det var full vinter med ein gong.
Dei laut moka store brauter millom husi, og det
rauk og fank daa dei sopa snøen ned av dørhellorne.
Han laag tjukk uppaa alle tak og tekkjor, og endaa
uppaa grindstolpar og gardsteg stod det høge
stettar med snø.<noinclude><references/></noinclude>
8ccwwy989shvcky4qvhw79dm2n4hoxv
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/10
104
135792
317904
2026-04-20T13:16:26Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317904
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|8}}</noinclude>Men underlegast av alt var skogen uppetter alle
bakkarne og liderne. Han stod der drivende kvit
med snølav paa grein og kvist, so det var som
han hadde fenge kvitt lauv paa ei einaste natt;
eller som han var yverlesst med kvit blom. Og
so tett og svær som han hadde vorte. Der som
det igaar hadde sta'e berre ei og onnor bjørki, der
var det no som ein heil villskog; og der det hadde
vore tett med skog fyrr, var det no reint i eitt
med topp i topp og grein i grein som ein tjukk
aaker. Og evst nppe stod dei gamle furorne som
svære risar med kvite kaapor og hettor upp imot
himmelsyni.
Dei hadde straks teke til aa tenkja paa kjelkarne
sine fraa ifjor, gutarne, og tala um aa setja
dei i stand. Men fyrst maatte dei ut og vada i all
denne mjuke fine snøen og gaa upp aat snøskogen
og sjaa han endaa betre. Dei skunda seg og fekk
paa seg skor og vottar og fann seg kvar sin lang
stav, og av stad bar det uppetter bakkarne.
Hadde han vore rar aa sjaa, skogen, daa dei
stod heime, so var det endaa mykje underlegare
daa dei kom upp i 'n. Greinerne bøygde seg djupt
ned under snøbyrdi, og mange av ungbjørkerne
hekk radt ned paa marki med topparne. Det var
som ein skulde gaa nnder svære kvelvingar og<noinclude><references/></noinclude>
dwnich0t0xq6g6yh99q3393ds2cus9d
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/155
104
135793
317906
2026-04-20T13:17:44Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317906
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/154
104
135794
317908
2026-04-20T13:23:04Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317908
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{blank linje}}
{{c|{{xl|INNHOLD}}}}
{{TOC begin}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|1.|[[Kvitebjørnen/Den fyrste snodagen|Den fyrste snodagen]]|7}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|2.|[[Kvitebjørnen/Daa ho bestemor fall ifraa|Daa ho bestemor fall ifraa]]|17}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|3.|[[Kvitebjørnen/Striden um himmerike|Striden um himmerike]]|30}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|4.|[[Kvitebjørnen/«Vaarblomsten»|«Vaarblomsten»]]|46}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|5.|[[Kvitebjørnen/Kongsdotteri i fjelle det blaa|Kongsdotteri i fjelle det blaa]]|71}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|6.|[[Kvitebjørnen/Kvitebjørnen|Kvitebjørnen]]|80}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|7.|[[Kvitebjørnen/Bekafanten og den store ormen|Bekafanten og den store ormen]]|103}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|8.|[[Kvitebjørnen/Paa Svartetjorni|Paa Svartetjorni]]|128}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|9.|[[Kvitebjørnen/Isfossen og vaarblomen|Isfossen og vaarblomen]]|143}}
{{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude>
rbgchfks04l4mrkkfmsj94xbvfdnlnt
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/11
104
135795
317910
2026-04-20T13:37:27Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317910
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|9}}</noinclude>portar uppetter. Og kvar ein liten busk stod som
ei kvit saata med snø.
Det hadde letta upp med vêre frametter morgonen,
og best som det var glytte soli fram or
skyerne og skjein yver all den kvite skogen. Aa!
det var eit glim, so det gjorde mest vondt i augo.
Dei sette i og song og hua og rulla seg i snøen;
og støytte dei aldri so lite burt paa eit tre, so
draus det med snø og stod i eitt ròk. Dei vart
kvite som snømenner og fekk sne i augo og nedmed
halsen, men det brydde dei seg ikkje um i dag.
«Eg undrast um det ikkje er soleis der er i
dei ville landi, der som heidningarne er,» sa han
Gunnar, den største av gutarne fraa vestre-stova;
for nettupp soleis som bjørkerne og hatlarne stod
og lavde i dag, stod palmetrei som var skildra i
bladboki.
Jau, han tykte det same han Paal, den største
av dei fraa andre stova. «Kanskje me snart raakar
nokre svarte heldningar og uppi skogen,» sa
han.
«Huff, me maa kje gaa altfor langt,» sa han
Kolbein, bror hans, og lest som han var fælen.
«Aa trur du me er rædd nokre skarve svarte
heidningar?» sa han Paal og slo til ei bjørk so
det rauk.<noinclude><references/></noinclude>
p0r5ugvf4nprpkl3h6qa70e8lrhogwb
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/12
104
135796
317911
2026-04-20T13:42:07Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: «Men kvifor er dei alltid so svarte, heidningarne?» spurde han Kolbein. «Aa, kann du undrast paa det? sa han Gunnar. «Det er heidenskapen som er so fæl i dei, so dei kann kje anna hell vera svarte. Du skulde høyrt kva han sa, han Palle, som preika missjonen nedpaa Træ. Det var mange som var so innbarka, so det beit mest ingen ting paa dei, sa han. Dei visste seg mest ingi raad, missjonsfolki, kor mykje dei stræva og bala med dei,» «Det maa vera eit hardbale arbeid for…
317911
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|10}}</noinclude>«Men kvifor er dei alltid so svarte, heidningarne?» spurde han Kolbein.
«Aa, kann du undrast paa det? sa han Gunnar.
«Det er heidenskapen som er so fæl i dei, so dei
kann kje anna hell vera svarte. Du skulde høyrt
kva han sa, han Palle, som preika missjonen nedpaa
Træ. Det var mange som var so innbarka, so det
beit mest ingen ting paa dei, sa han. Dei visste
seg mest ingi raad, missjonsfolki, kor mykje dei
stræva og bala med dei,»
«Det maa vera eit hardbale arbeid for dei som vaagar seg ut i missjonen,» sa han Kolbein.
Ja, du kunde sjaa det paa han Randius, det,
han som var her ifjor og hadde vore ute i heidninglandi so lenge,» sa han Paal. Han var turr
og brun som han skulde vore røykt.»
Men koss-tru ber dei seg aat, naar dei skal
faa heidenskapen nt or dei svarte?» undrast han
vesle Andres, bror hans Gunnar.
Aa du veit dei maa preika svært for dei og
lesa for dei or allslag store bøker, sa han Paal.
«Ja hjelpte det berre med det!» sa han Gunnar.
«Nei, det maa nok hardare lut til paa slike folk.
Dei lyt nok baade dengja og banka dei fyrst, til
heidenskapen mjnknar litegrand. Daa kann det vera
so vidt dei fer til aa lyda paa preikorne og læsteren.»<noinclude><references/></noinclude>
8vvbdevjx1zvvwcvh35azkvidmuxdl3
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/13
104
135797
317912
2026-04-20T13:59:13Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: Uh, eg vilde kje vera heidning, eg!» let han Kolbein. «Nei, men kvifor skal dei daa vera so stride?» sa han Gunnar. «Kunde dei ikkje umvenda seg med godom, toskarne, so slapp ein treskja soleis paa dei,» Ja men naar dei er heidningar, so veit dei kje betre og kann ikkje hjelpa det,» sa han Paal, han var den klokaste av dei og den beste til aa lesa. «Naar dei daa til slutt vert umvende, so vert dei vel kvite daa liksom andre folk?» spurde han Kolbein. Ja, det var kje so…
317912
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|11}}</noinclude>Uh, eg vilde kje vera heidning, eg!» let han Kolbein.
«Nei, men kvifor skal dei daa vera so stride?»
sa han Gunnar. «Kunde dei ikkje umvenda seg
med godom, toskarne, so slapp ein treskja soleis
paa dei,»
Ja men naar dei er heidningar, so veit dei
kje betre og kann ikkje hjelpa det,» sa han Paal,
han var den klokaste av dei og den beste til aa lesa.
«Naar dei daa til slutt vert umvende, so vert dei vel kvite daa liksom andre folk?» spurde han Kolbein.
Ja, det var kje so godt seia, sa han Paal; for du veit heidenskapen sat fælskeleg lenge i.
«Men ungarne deira maa daa verta kvite?» meinte han Andres.
«Ja det maa vel dra seg i lengdi,» trudde han
Paal òg.
«Ja du kann daa vita det!» lét han Gunnar.
«Det hev daa vore heidningar her i lande òg ein
gong; men det finst ingen svart no lenger.»
Det kunde vera slike som bekafanten, sa han
Kolbein; men etter det dei hadde høyrt, so skulde
ikkje ein gong han vera reint kolsvart.
— Dei hadde kome upp i ein dal langs med ein bekk, og det vart tettare hell tett med skog<noinclude><references/></noinclude>
m9dx0li3er9p3lmwd8b0iupvyuy9d9z
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/14
104
135798
317913
2026-04-20T14:00:12Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: og snølauv. Det var berre so vidt dei saag smaa flekkar av himmelen beint uppyver seg. Daa fekk dei auga paa ein stor underleg almestuv uppmed bekken. Han var knututt og svart av mose uppetter leggen, og uppi kruna stod greinerne og bøygde seg djupt ned til alle kantar under snøen. Det var som ein skulde sjaa fjørerne som stod ut or haare paa indianarhovdingarne i bladboki. Der hev me kanskje alt ein av dei svarte heidningarne, slo han Kolbein frampaa. Dei tykte mest det kun…
317913
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|12}}</noinclude>og snølauv. Det var berre so vidt dei saag smaa
flekkar av himmelen beint uppyver seg. Daa fekk
dei auga paa ein stor underleg almestuv uppmed
bekken. Han var knututt og svart av mose
uppetter leggen, og uppi kruna stod greinerne og
bøygde seg djupt ned til alle kantar under snøen.
Det var som ein skulde sjaa fjørerne som stod ut
or haare paa indianarhovdingarne i bladboki.
Der hev me kanskje alt ein av dei svarte heidningarne, slo han Kolbein frampaa.
Dei tykte mest det kunde vera likt til dess,
dei andre òg. Men var det ein heidning, so tykte
han det, han Gunnar, at dei kunde kje lata han
staa der reint i fred.. Me fær prøva med litegrand
missjon paa 'n,» sa han. Dei kom seg upp til
stuven og saag betre paa han, og daa skyna dei
trast so mykje at det kunde kje muna stort med
lesing for slik ein fæl ryse. Det var nok ein av
dei som ein maatte mykja med dugelegt bank fyrst.
So gav dei seg til at hamra og slaa med stavarne
paa stuven, so det dunde etter. Men det var ikkje
likt til at det gjorde stort utav seg; for heidningen
stod der so strid at han ikkje ein gong vilde sleppa
snøen ned or haarfjørerne sine.
«Hev du sét paa slik ein stridpave!» sa 'n
Gunnar. Men no skal han ikkje sleppa um han<noinclude><references/></noinclude>
8rx60onrpw82xc628doz032j8wb8xtl
317914
317913
2026-04-20T14:00:42Z
Johshh
5303
317914
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|12}}</noinclude>og snølauv. Det var berre so vidt dei saag smaa
flekkar av himmelen beint uppyver seg. Daa fekk
dei auga paa ein stor underleg almestuv uppmed
bekken. Han var knututt og svart av mose
uppetter leggen, og uppi kruna stod greinerne og
bøygde seg djupt ned til alle kantar under snøen.
Det var som ein skulde sjaa fjørerne som stod ut
or haare paa indianarhovdingarne i bladboki.
Der hev me kanskje alt ein av dei svarte heidningarne, slo han Kolbein frampaa.
Dei tykte mest det kunde vera likt til dess,
dei andre òg. Men var det ein heidning, so tykte
han det, han Gunnar, at dei kunde kje lata han
staa der reint i fred.. Me fær prøva med litegrand
missjon paa 'n,» sa han. Dei kom seg upp til
stuven og saag betre paa han, og daa skyna dei
trast so mykje at det kunde kje muna stort med
lesing for slik ein fæl ryse. Det var nok ein av
dei som ein maatte mykja med dugelegt bank fyrst.
So gav dei seg til at hamra og slaa med stavarne
paa stuven, so det dunde etter. Men det var ikkje
likt til at det gjorde stort utav seg; for heidningen
stod der so strid at han ikkje ein gong vilde sleppa
snøen ned or haarfjørerne sine.
«Hev du sét paa slik ein stridpave!» sa 'n
Gunnar. «Men no skal han ikkje sleppa um han<noinclude><references/></noinclude>
062k31uytks8cjnlljksrtljbix6vq3
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/15
104
135799
317915
2026-04-20T14:02:30Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: er verre hell ein suli-kaffert.» Dei hamra og slo att, so dei sistpaa hadde flengt mosen av uppetter heile leggen, og daa tok snøen endeleg til aa losna uppi greinerne. Jau no gjeng det til graats med han,» sa han Kolbein, og dei var samde um at han hadde mjukna mykje no. «Men det spørst endaa korleis han er innvendes,» sa han Gunnar. Ja, for det hjelpte lite um dei lest vera skikkelege utanpaa, naar dei var like heidenske inni, sa han Paal òg. «Sjaa paa farisæarane, sa…
317915
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er verre hell ein suli-kaffert.» Dei hamra og slo
att, so dei sistpaa hadde flengt mosen av uppetter
heile leggen, og daa tok snøen endeleg til aa losna
uppi greinerne.
Jau no gjeng det til graats med han,» sa
han Kolbein, og dei var samde um at han hadde
mjukna mykje no.
«Men det spørst endaa korleis han er innvendes,» sa han Gunnar.
Ja, for det hjelpte lite um dei lest vera skikkelege utanpaa, naar dei var like heidenske inni, sa
han Paal òg. «Sjaa paa farisæarane, sa han,
«dei lest vera so fine og blanke utanpaa, so det var
svært; du kunde tru dei vare jamgo' baade med
prest og klokkar. Men du maa tru dei var kje
for fine inni.»
Ja d'er slike skarvar dei lyt halda indremissjonen paa,» sa han Gunnar; for indremissjonen
det var den som heldt seg til det innvendes det,
sa 'n. Og han turvte nok altfor mykje noko indremissjon denne svarte rysen og.
Dei fekk auga paa eit rundt hol straks uppaa
leggen paa stuven. Gunnar kleiv upp og kika
inn, og der saag det ikkje for fjelgt ut, lét han.
Der var kolende svart av berre det som vondt var.
So sette dei stavarne inn i hole og vilde freista<noinclude><references/></noinclude>
6tqw1ujz397vor0ppwjhmtov79vxrib
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/16
104
135800
317916
2026-04-20T14:03:01Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: aa brjota det større, og dei fekk snart laust eit stort stykke halvroten trøskeved. Daa ljosna det godt upp inni stuven. Dei kasta inn ein dunge med snø attpaa, og dei tykte daa at heidningen hadde fenge nytteleg med upplysning i seg. Men dei gav han endaa nokre rapp attpaa; for det var aldri verdt og spara paa dengjingi. - Soli hadde hegna meir og meir, alt med dei hadde stulla med dette, og daa dei skulde sjaa til, so hadde det alt fare til aa verta annleis ned- etter skoge…
317916
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aa brjota det større, og dei fekk snart laust eit
stort stykke halvroten trøskeved. Daa ljosna det
godt upp inni stuven. Dei kasta inn ein dunge
med snø attpaa, og dei tykte daa at heidningen
hadde fenge nytteleg med upplysning i seg. Men
dei gav han endaa nokre rapp attpaa; for det var
aldri verdt og spara paa dengjingi.
- Soli hadde hegna meir og meir, alt med
dei hadde stulla med dette, og daa dei skulde sjaa
til, so hadde det alt fare til aa verta annleis ned-
etter skogen. Det draup av kvist og grein;
snøen klumpa seg i hop og datt ned, so det var
klask i klask, og den eine bjørki etter den
andre retta seg upp atter og sprikte med snaude
greiner. Og snøen nedpaa marki fór og til aa
kramast og blotna for soli. Det var nok ingen
rett vintersnø enno. Dei skyna det var best dei
kom seg heim att fyrr han blotna endaa meir.
Men fort gjekk det ikkje med dei nedetter bak-
karne; for snøen hadde no vorte so ovende god
aa laga snøballar og snøveltor av. Dei rulla kvar
si velta nedetter, og det hadde snart vorte til svære
knøyse, so dei berre so vidt orka rikka dei. So
fekk dei lempa dei ut yver ein bakke, so dei fór
som eit fælt ras nedetter og slo seg i fillor. Dette<noinclude><references/></noinclude>
mk5fcctmf4xbmyzdzfdypk8fiais398
317917
317916
2026-04-20T14:03:23Z
Johshh
5303
317917
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|14}}</noinclude>aa brjota det større, og dei fekk snart laust eit
stort stykke halvroten trøskeved. Daa ljosna det
godt upp inni stuven. Dei kasta inn ein dunge
med snø attpaa, og dei tykte daa at heidningen
hadde fenge nytteleg med upplysning i seg. Men
dei gav han endaa nokre rapp attpaa; for det var
aldri verdt og spara paa dengjingi.
- Soli hadde hegna meir og meir, alt med
dei hadde stulla med dette, og daa dei skulde sjaa
til, so hadde det alt fare til aa verta annleis nedetter skogen. Det draup av kvist og grein;
snøen klumpa seg i hop og datt ned, so det var
klask i klask, og den eine bjørki etter den
andre retta seg upp atter og sprikte med snaude
greiner. Og snøen nedpaa marki fór og til aa
kramast og blotna for soli. Det var nok ingen
rett vintersnø enno. Dei skyna det var best dei
kom seg heim att fyrr han blotna endaa meir.
Men fort gjekk det ikkje med dei nedetter bak-
karne; for snøen hadde no vorte so ovende god
aa laga snøballar og snøveltor av. Dei rulla kvar
si velta nedetter, og det hadde snart vorte til svære
knøyse, so dei berre so vidt orka rikka dei. So
fekk dei lempa dei ut yver ein bakke, so dei fór
som eit fælt ras nedetter og slo seg i fillor. Dette<noinclude><references/></noinclude>
7htepdch865b8zjg6jbnqfhq119ldkq
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/17
104
135801
317918
2026-04-20T14:03:59Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: var so gildt at dei laut upp etter nye veltor gong paa gong. Men so vart dei valne paa henderne og vaate og laut slutta, og daa dei sistpaa kom heim aat husi var dei ikkje mykje kipne av seg. Dei var treytte og leide og svoltne; og Gunnar og Paal, dei tvo største, var heller ikkje altfor rolege i seg. Det hadde drege etter med dei, at det kanskje ikkje var som det skulde vera med den missjonen dei hadde fare med. Dei hugsa koss det gjekk den gongen dei kniste aat han Lamma-Lar…
317918
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|15}}</noinclude>var so gildt at dei laut upp etter nye veltor
gong paa gong. Men so vart dei valne paa henderne og vaate og laut slutta, og daa dei sistpaa kom heim aat husi var dei ikkje mykje kipne
av seg. Dei var treytte og leide og svoltne;
og Gunnar og Paal, dei tvo største, var heller
ikkje altfor rolege i seg. Det hadde drege etter
med dei, at det kanskje ikkje var som det
skulde vera med den missjonen dei hadde fare med.
Dei hugsa koss det gjekk den gongen dei kniste
aat han Lamma-Lars, daa han song og preika
missjonen uti Marta-stova; det var berre so vidt
dei slapp rise etterpaa. Og dei hugsa han Truls
nedmed sjøen; han vilde vera klokare hell han
Lamma-Lars og sa litegrand imot han den gongen
dei hadde missjonsmøte hjaa han Per. Men sidan
gjekk dei berre og ølmde og tala ilt um han, alle
dei som vekte og skikkelege folk skulde vera. Han
Lamma-Lars hadde endaa slege paa at det var kje
visst kva-slag stygg mann han Truls stod i kunnskapen med. Men kva vilde dei daa seia, fekk
dei vita um dette? Otten sat sistpaa i dei som
ein vond styng. Einaste raadi var at dei kunde
faa dylja det vel ned. Dei tok dei tvo minste med
seg attum husi og truga dei til aa tegja og lova<noinclude><references/></noinclude>
hg6qlqg2bdr3p2g4bn3ulflnzqtezdd
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/18
104
135802
317919
2026-04-20T14:05:16Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317919
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>dei ris so det sveid var so dei vaaga aa besa. Og
sjølve kjende dei med seg at det var nok best dei
ikkje drøste for mykje um heidningar og missjon
no paa lenge. — Daa vaaga dei seg inn til husar
og skifte klæde, og det kunde nok turvast; for det
var kje langt ifraa at dei var skjortevaate.<noinclude><references/></noinclude>
7dj0l0ohg4jtelwlcfuylu2swc14546
317920
317919
2026-04-20T14:05:28Z
Johshh
5303
317920
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|16}}</noinclude>dei ris so det sveid var so dei vaaga aa besa. Og
sjølve kjende dei med seg at det var nok best dei
ikkje drøste for mykje um heidningar og missjon
no paa lenge. — Daa vaaga dei seg inn til husar
og skifte klæde, og det kunde nok turvast; for det
var kje langt ifraa at dei var skjortevaate.<noinclude><references/></noinclude>
eep9c53kek9t3i4enzw5gft2zy1o320
Side:Løland - Kvitebjørnen.djvu/19
104
135803
317921
2026-04-20T14:07:50Z
Johshh
5303
/* Korrekturlest */
317921
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|11.}}
{{c|{{større|DAA HO BESTEMOR FALL IFRAA.}}}}
Det hadde teke til aa skrantast med henne
bestemor frametter haustparten. Ho kom sjeldnare
og sjeldnare ut og var ikkje uppe anna enn eit
bil midt paa dagen. «D'er alderen som dreg paa,»
sa ho, naar gutungarne kom innum til henne, og
dei tenkte aldri paa at det kunde vera sers noko
anna; for ho dreste og fortalde og var kvik liksom
fyrr. Ho var no ein gong gamall, ho bestemor, og
det var daa ikkje annleis enn det skulde vera at
ho var kruslutt, tykte dei.<noinclude><references/>
{{hode|{{liten|Kvitebjornen.}}|{{liten|2}}}}</noinclude>
mjimg2w7w2c6f96hdz1yqlry97qwvcv
Indeks:Løland - Kor vart det av jola?.djvu
106
135804
317926
2026-04-20T14:57:48Z
Johshh
5303
Ny side:
317926
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kor vart det av jola?
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NB
|Fremgang=
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
njhjae8d6vdcceal84y8xy71o7pmdwy
317927
317926
2026-04-20T14:58:00Z
Johshh
5303
317927
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kor vart det av jola?
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NB
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
r1iy1lzcijsgtro6aq3o6c878s72a9b
317928
317927
2026-04-20T14:58:17Z
Johshh
5303
317928
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kor vart det av jola?
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
akh0cgxenavbs4zuocsvokoz4z5vc91
317942
317928
2026-04-20T16:56:29Z
Johshh
5303
317942
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Kor vart det av jola?
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1894
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist 3=1 />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
5pcct5q61dffk846gol4sw42ihxkkie
Indeks:Løland - Paa sjølvstyr.djvu
106
135805
317930
2026-04-20T15:16:17Z
Johshh
5303
Ny side:
317930
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Paa sjølvstyr
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Mons Litleré
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1892
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
9p251hslsuygtu0y0yjarl8q56v4o2n
317931
317930
2026-04-20T15:16:27Z
Johshh
5303
317931
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Paa sjølvstyr
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Mons Litleré
|Institusjon=
|Sted=
|Ar=1892
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
963pjwgw0zercsokkvwzpe7fh82x7qc
Indeks:Løland - Det store nashorne.djvu
106
135806
317932
2026-04-20T15:30:50Z
Johshh
5303
Ny side:
317932
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=Det store nashorne
|Undertittel=minne fraa gutedagarne
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Olaf Husebys prenteverk
|Institusjon=
|Sted=Oslo
|Ar=1900
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NN
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
bdcdtb4w8sdi8pq135ietim954q0ir9
Indeks:Pollyanna 1914.djvu
106
135807
317933
2026-04-20T15:55:38Z
Johshh
5303
Ny side:
317933
proofread-index
text/x-wiki
{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Pollyanna]]
|Undertittel=
|Bind=
|Forfatter=Porter, Eleanor H. (1868-1920)
|Oversetter=Konow, Ingeborg von der Lippe (1860-1929)
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Fr. Nygaard
|Institusjon=
|Sted=Bergen
|Ar=1914
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=djvu
|Bilde=1
|Malform=NB
|Fremgang=OCR
|Sider=<pagelist />
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}
nq83h5lg8q8zgemfkxcy4h2tanntmga
Side:Pollyanna 1914.djvu/241
104
135808
317934
2026-04-20T16:14:11Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317934
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Pollyanna 1914.djvu/240
104
135809
317935
2026-04-20T16:14:21Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317935
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Pollyanna 1914.djvu/239
104
135810
317936
2026-04-20T16:17:25Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: Fattigstjernen, fortællinger om barn og dyr kr. 1.90 ELEANOR H. PORTER: Pollyannas ungdom, en ny glad bok Frøken Billy Frøken Billys forlovelsesdage. Mrs. G. de HORNE VAIZEY: Ethel, den freidige ... Darsie, en kvindelig student. Familien paa Kennisdale.... SUSAN COOLIDGE: Øientrøst, fortælling. Kusinen fra fjeldene. Katy-bøkerne I-V (ny utgave under forberedelse).
317936
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Fattigstjernen, fortællinger om barn og dyr kr. 1.90
ELEANOR H. PORTER:
Pollyannas ungdom, en ny glad bok
Frøken Billy
Frøken Billys forlovelsesdage.
Mrs. G. de HORNE VAIZEY:
Ethel, den freidige ...
Darsie, en kvindelig student.
Familien paa Kennisdale....
SUSAN COOLIDGE:
Øientrøst, fortælling.
Kusinen fra fjeldene.
Katy-bøkerne I-V (ny utgave under forberedelse).<noinclude><references/></noinclude>
gwxb287aj52uqlhhtnmzumnf6sb9kz1
317937
317936
2026-04-20T16:20:27Z
Johshh
5303
kinda works
317937
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>
Fattigstjernen, fortællinger om barn og dyr kr. 1.90
{{c|ELEANOR H. PORTER:}}
{{TOC begin}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Pollyannas ungdom, en ny glad bok|4.00}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Frøken Billy|4.00}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Frøken Billys forlovelsesdage.|4.00}}
{{TOC end}}
{{c|Mrs. G. de HORNE VAIZEY:}}
{{TOC begin}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Ethel, den freidige|2.75}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Darsie, en kvindelig student|2.80}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Familien paa Kennisdale.|3.75}}
{{TOC end}}.
{{c|SUSAN COOLIDGE:}}
{{TOC begin}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Øientrøst, fortælling.|2.00}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Kusinen fra fjeldene.|3.00}}
{{Innholdsfortegnelse med prikker|Katy-bøkerne I-V (ny utgave under forberedelse).}}
{{TOC end}}.<noinclude><references/></noinclude>
anz5fht81lyo2qysp50bxcglo6s9fmr
Side:Løland - Kor vart det av jola?.djvu/1
104
135811
317938
2026-04-20T16:44:44Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: {{c| {{xxxx-større|Kor vart det av jola?}} {{x-større|Barneforteljing}} {{større|av}} {{x-større|'''Rasmus Leland.}} '''Bergen.''' Utgjevet av Mons Litleré. 1894. }}
317938
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|
{{xxxx-større|Kor vart det av jola?}}
{{x-større|Barneforteljing}}
{{større|av}}
{{x-større|'''Rasmus Leland.}}
'''Bergen.'''
Utgjevet av Mons Litleré.
1894.
}}<noinclude><references/></noinclude>
bhhugz06lvyq29y0k6py71w4mgz2ugj
Side:Løland - Kor vart det av jola?.djvu/2
104
135812
317939
2026-04-20T16:44:51Z
Johshh
5303
/* Uten tekst */
317939
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99
Side:Løland - Kor vart det av jola?.djvu/3
104
135813
317940
2026-04-20T16:45:10Z
Johshh
5303
/* Rå */ Ny side: Frampaa ein haug uppyver grendi stod tri smaagutar og huja, song og saag nedyver. Dei høyrde heime paa den øvste garden i grannelage, Skartveit. Garden laag uppfor ein haug, so ein ingen stad kunde sjaa; men herfraa kunde ein sjaa heile grendi, vatne nedanfor og langt, langt nedetter dalen mest aat kyrkja. Og i kveld var der no noko aa sjaa etter og. Det var sjølve jolekvelden. Nedetter alle gardaine hadde dei hengt kornband aat fuglarne paa høge staurar; upp og ned paa alle v…
317940
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Frampaa ein haug uppyver grendi
stod tri smaagutar og huja, song og
saag nedyver. Dei høyrde heime paa
den øvste garden i grannelage, Skartveit.
Garden laag uppfor ein haug, so ein
ingen stad kunde sjaa; men herfraa kunde
ein sjaa heile grendi, vatne nedanfor
og langt, langt nedetter dalen mest aat
kyrkja. Og i kveld var der no noko
aa sjaa etter og. Det var sjølve jolekvelden. Nedetter alle gardaine hadde
dei hengt kornband aat fuglarne paa
høge staurar; upp og ned paa alle
vegjer og paa det islagde vatne foor
der kjøyrarar i fjukande fart; smaaungar
tulla som svarte nøster millom husi
nedpaa gardarne; hjaa skulemeistaren
nedpaa Moen blakra eit flagg, og her<noinclude><references/></noinclude>
dnxi8v8zcndrbq8mw9fb42fngc52i0m
Bruker:Pxos
2
135814
317943
2026-04-20T17:04:15Z
Pxos
6188
A small local user page. because I have made 2½ edits here.
317943
wikitext
text/x-wiki
Eg kann ikke norsk – men jag förstår svenska ganska bra. It is however best to use English with me.
<small>I am one of the two administrators on the <span class=plainlinks>[https://fi.wikisource.org/wiki/Etusivu Finnish Wikisource]</span>.</small> I am not active on this wiki.
r4bd2g8zuvccg1wrz0jp9w4wu6313t4
Um Kristi Etterfylgjing
0
135815
317951
2026-04-20T17:22:18Z
Johshh
5303
Ny side: <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1880]]
317951
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" header=1 />
{{PD-old}}
[[Kategori:tekster fra 1880]]
j2yvq0483jz4w61kr8hhhsgk66nclbp
317957
317951
2026-04-20T17:29:57Z
Johshh
5303
317957
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" header=1 />
{{PD-old}}
[[Kategori:tekster fra 1880]]
[[en:Of the Imitation of Christ]]
eg6vmghtcgtvsf2dlr843pb8qfm23s7
Um Kristi Etterfylgjing/Um aa fylgja etter Kristus og vanvyrda all Faafengdi her i Verdi
0
135816
317955
2026-04-20T17:27:30Z
Johshh
5303
Ny side: <pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=7 to=8 tosection="1. Stykkjet." header=1 />
317955
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Um Kristi Etterfylgjing.djvu" from=7 to=8 tosection="1. Stykkjet." header=1 />
13isjf5fg3dxsfmr3mgt6lvicmyr940