Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 1645 318223 223572 2026-04-22T11:03:22Z ~2026-24464-60 6209 318223 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Johan Nordahl |etternavn = Brun |beskrivelse = norsk prest, biskop og dikter }} == Tekster == * [[Jesus lever, graven brast]] * [[Bergensianna]] * [[Norges Skaal]] === Sekundærlitteratur === * {{forfatterl|Daniel Thrap}}: [[Bidrag til Biskop Johan Nordahl Bruns Karakteristik]], i ''[[Theologisk Tidsskrift]]'' (1866) [[fo:Høvundur:Johan Nordahl Brun]] rzymuofl02ofmuf7rh43lsf49c1vlgt 102 3745 318222 217645 2026-04-22T10:58:36Z ~2026-24464-60 6209 318222 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Bernhard Severin |etternavn = Ingemann }} ==Tekster== * [[Deilig er jorden]] * [[Rosen]] {{PD-old}} [[Kategori:Danske forfattere]] [[fo:Høvundur:Bernhard Severin Ingemann]] tsyd3o7nq7o3t2z77ch2ah9173msuh9 106 3954 318040 316495 2026-04-21T15:06:36Z Johshh 5303 318040 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nils Kjær Samlede skrifter|Samlede skrifter]] |Undertittel= |Bind=V |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske boghandel |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter=Samlede skrifter Kjær |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|'''Innhold'''}} {{Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/227}} }} k2mc3nlrig410k1ca152hqvtno87d4u 318195 318040 2026-04-21T22:43:56Z Øystein Tvede 3938 318195 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nils Kjær Samlede skrifter|Samlede skrifter]] |Undertittel= |Bind=V |Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske boghandel |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1921 |Sorter=Samlede skrifter Kjær |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|'''Innhold'''}} {{Side:Kjær Samlede skrifter V.djvu/227}} }} 1q2qh4wgc6r073al4z1yezsrciqn3pg 104 3960 318120 140023 2026-04-21T22:07:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 124 Det evige savn</noinclude> Manden fôr sammen. Det var en stemme, som ropte ham an. Han var kommen til et sted, hvor en lav bjerkevokset tange strakte sig ud i fjorden. En fodsti førte fra landeveien udover tangen, og paa stien nogle skridt fra landeveien stod en ung dame i hvid kjole. – Hei De mand! Han vilde hilst, men inden han havde flyttet kjæppen over i den anden haand, hvori han bar en reisevæske, havde hun alt tat ordet igjen, og saa syntes han det var forsent. – De kan nok ikke like blomster, De! Han var forberedt paa, at hun skulde spørge om veien eller klokken eller hvadsomhelst. Dette kom ganske uventet over ham. Men han stammet da: – Hmnei, jeg er ikke botaniker. Hun brast i latter og svinget med sin store havehat. Hun har den som en kurv i de sammenknyttede baand, og den var fuld af blomster. – Men De gaar og meier ned for fode, og De merker ikke engang, at De begaar hærværk, De er nok ganske fordybet i Deres egne tanker? Han blev staaende raadvild og se paa hende. Hvad vilde denne fremmede dame ham? Havde nogen ret til at stanse ham midt paa rodelagt vei for at holde ham for nar? – Undskyld frøken, jeg maa nok videre. Han lettet paa hatten. Men i det samme blev han ræd for at kjende hendes leende øine i nakken, og spurgte tvært: – Kanske De skal den samme vei? – Nei, jeg bor nede paa tangen her. I det gamle<noinclude> <references/></noinclude> kellbl0el1lvlrdl79f7n68brx5q1wa 318217 318120 2026-04-22T10:01:18Z Øystein Tvede 3938 318217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 124 Det evige savn</noinclude> Manden fôr sammen. Det var en stemme, som ropte ham an. Han var kommen til et sted, hvor en lav bjerkevokset tange strakte sig ud i fjorden. En fodsti førte fra landeveien udover tangen, og paa stien nogle skridt fra landeveien stod en ung dame i hvid kjole. – Hei De mand! Han vilde hilst, men inden han havde flyttet kjæppen over i den anden haand, hvori han bar en reisevæske, havde hun alt tat ordet igjen, og saa syntes han det var forsent. – De kan nok ikke like blomster, De! Han var forberedt paa, at hun skulde spørge om veien eller klokken eller hvadsomhelst. Dette kom ganske uventet over ham. Men han stammet da: – Hmnei, jeg er ikke botaniker. Hun brast i latter og svinget med sin store havehat. Hun bar den som en kurv i de sammenknyttede baand, og den var fuld af blomster. – Men De gaar og meier ned for fode, og De merker ikke engang, at De begaar hærværk, De er nok ganske fordybet i Deres egne tanker? Han blev staaende raadvild og se paa hende. Hvad vilde denne fremmede dame ham? Havde nogen ret til at stanse ham midt paa rodelagt vei for at holde ham for nar? – Undskyld frøken, jeg maa nok videre. Han lettet paa hatten. Men i det samme blev han ræd for at kjende hendes leende øine i nakken, og spurgte tvært: – Kanske De skal den samme vei? – Nei, jeg bor nede paa tangen her. I det gamle<noinclude> <references/></noinclude> mw27hp6zwlizy9x1a2aatc60n9wqwsh 104 3961 318121 316630 2026-04-21T22:08:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 125</noinclude>huset bag alle bjerkene. Det var ellers pent af Dem, at De vilde ha følge med mig. Jeg ser aldrig nogen, og paa landet har en lov til at hilse paa alle dem, en møder. Og saa blev jeg desuden forbitret over Deres mangel paa natursans. Derfor slap De ikke forbi uden en liden advarsel. Men nu skal De faa gaa saameget De vil. Farvel! Hun vinket og sprang nedover stien og nikket ogsaa en gang til ham over skulderen, før hun blev borte mellem bjerkestarnmerne. Han stod et øieblik, saa slængte han reisevæsken og kjæppen fra sig og løb ned over stien efter hende. Men han stanset braat og vendte om igjen og samlet sine ting og gik hastig videre, uden at se sig tilbage. – Se det var en hvid kjole, tænkte han, – og et rødt livbaand {{. . .}} en almindelig hvid kjole og et almindelig rødt livbaand. Og det rendte jeg efter. Det begyndte at bære opover fra fjorden. Aasrækken blev brudt af et bredt skar, og op gjennem det slynget landeveien sig og fortsatte oppe paa høidedraget ind over furumoer, som aldrig vilde ta ende. Han kom forbi rydninger med smaa graa stuer omgivne af aakerflekker. Potetesrisene blomstret, og under den hvide nattehimmel skar havren i violet. Det var grund og stenet jord og fattigslig. Langt om længe stanset han ved en stue, som laa lige ved veien. Den havde tre smaa vinduer i den ene gavlvæg, og mod veien vendte døren mod en liden sval. Han betænkte sig lidt, saa gik han ind uden at banke. Han kom ind i et lidet halvmørkt kjøkken. Det var næsten tomt. Der stod nogen spilkummer paa bænken under det grønrudede halvvindu, og i gruen laa en gryde væltet over et brandjærn. Han tog i<noinclude> <references/></noinclude> iqqhl00g5tu28syh0y9zgjwmpw2pvox 318218 318121 2026-04-22T10:03:31Z Øystein Tvede 3938 318218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 125</noinclude>huset bag alle bjerkene. Det var ellers pent af Dem, at De vilde ha følge med mig. Jeg ser aldrig nogen, og paa landet har en lov til at hilse paa alle dem, en møder. Og saa blev jeg desuden forbitret over Deres mangel paa natursans. Derfor slap De ikke forbi uden en liden advarsel. Men nu skal De faa gaa saameget De vil. Farvel! Hun vinket og sprang nedover stien og nikket ogsaa en gang til ham over skulderen, før hun blev borte mellem bjerkestammerne. Han stod et øieblik, saa slængte han reisevæsken og kjæppen fra sig og løb ned over stien efter hende. Men han stanset braat og vendte om igjen og samlet sine ting og gik hastig videre, uden at se sig tilbage. – Se det var en hvid kjole, tænkte han, – og et rødt livbaand {{. . .}} en almindelig hvid kjole og et almindelig rødt livbaand. Og det rendte jeg efter. Det begyndte at bære opover fra fjorden. Aasrækken blev brudt af et bredt skar, og op gjennem det slynget landeveien sig og fortsatte oppe paa høidedraget ind over furumoer, som aldrig vilde ta ende. Han kom forbi rydninger med smaa graa stuer omgivne af aakerflekker. Potetesrisene blomstret, og under den hvide nattehimmel skar havren i violet. Det var grund og stenet jord og fattigslig. Langt om længe stanset han ved en stue, som laa lige ved veien. Den havde tre smaa vinduer i den ene gavlvæg, og mod veien vendte døren mod en liden sval. Han betænkte sig lidt, saa gik han ind uden at banke. Han kom ind i et lidet halvmørkt kjøkken. Det var næsten tomt. Der stod nogen spilkummer paa bænken under det grønrudede halvvindu, og i gruen laa en gryde væltet over et brandjærn. Han tog i<noinclude> <references/></noinclude> iws0bvep899osg8ar25mdxaxto9l4g6 104 3962 318219 316629 2026-04-22T10:06:33Z Øystein Tvede 3938 318219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 126 Det evige savn</noinclude>klinken og traadte indenfor. Ogsaa denne dør var saa lav, at han maatte lude hodet. &emsp;Derinde var det lysere. Der laa en mand og snorket i en slagbænk i krogen, men idet han lukket døren efter sig, skubbet en gammel kone sig op paa albuerne i fladsengen, hvor hun laa under vinduet. &emsp;– Men jøs, er det folk! &emsp;– Det er mig. Godkveld mor. &emsp;– Nei var det ligt sig! Er det Johannes . . . Aanei, aanei, aanei og gudskelov! &emsp;Hun fik paa sig et skjørt og glattet haaret vel ind under kappen. Saa nærmet hun sig paa sokkelæsten og udstrakte imod ham begge sine hænder. Han satte fra sig kjæppen og reisevæsken og lod hende tage sin haand. Hun klappet den forsigtig som det var en fugleunge og vedblev at mumle: Aanei, aanei, aanei! — Og nu er du færdig i læra? spurgte hun . . – Det har vel præsten været her og meddelt? – – Javist, jeg fik enkom bud om at komme der op lørdagen var. &emsp;– Han kunde umaget sig hid selv. &emsp;– Aa var det ligt! Men nu skal du ha kaffe, og kammerset dit staar fuldt færdig oppe. &emsp;– Det var godt. Men jeg skal ingenting ha. Jeg er træt og gaar op og lægger mig straks. &emsp;– Men vi maa vække Hans Jørn. &emsp;Hun ruslet hen til slagbænken og rystet i manden. Han holdt op at snorke og gnikket sig i øinene og gjæspet og vendte hodet plirende med et øie mod sønnen. &emsp;– Haahaa, er det slige storfolk ude . . sa han og snudde sig og sov ind igjen. &emsp;Moderen hørte hans trin over det gisne gulv paa<noinclude> <references/></noinclude> 3vjfvxvnjnfb74j4lwtmtbe1mzjbnek 104 3963 318122 140032 2026-04-21T22:09:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 127</noinclude>kvisten, hun hørte ham aabne vinduet, og hun hørte det knage i sengen, da han la sig. Hun nikket betaget som om det var liflig musik, men selv havde hun ikke tanke for at sove mere. Hun satte sig ude paa stenhellen foran døren {{. . .}} Og den nye dag var begyndt. Den glitret af dug, og solen havde naad de høieste furutoppene. – – – – – – – – – – – – – – – – – Da Johannes havde faat sin kaffe paa sengen, stod han op og begyndte at pakke ud af sin reisevæske. Det var først de strøgne snipper og mansjetskjorterne, dem la han omhyggelig ned i det gule træskrin, hvori han som gut havde pleiet at laase ned alle sine eiendele. Saa var det den sorte kjole og bukserne. Han glattet dem for bretter og folder og hængte dem op paa to knagger under skraataget. Han forvissed sig ogsaa om at kræmmerhusene med kamfer ikke var faldt ud af lommerne. Barberkniven og kammen la han sirlig paa en liden speilhylde ved siden af vinduet, og derpaa tog han fat paa at opstille sine bøker. Det var udsøgt sommerlæsning i tunge alvorsfulde bind. Han bladet i et og andet, og der fløi smaa smil over hans ansigt, og han stødte luften haardt gjennem næsen i tilfredshed. Saa fandt han frem to bliktingester bøiede i ret vinkel; dem stillet han op paa det lille bord for vinduet som endestøtter for den metodisk ordnede bokrad. Endelig pakket han ud en rulle med papir og la i bordskuffen, pillet ogsaa korken af et nyt blækhus — og fandt frem penner af vestelommen og indpasset dem paa skafter, hvoraf han havde ført med sig en hel bundt. Han gik omkring i skjorten og puslet med disse<noinclude> <references/></noinclude> brr66mtigt1k2z8vbtchpvoniudg883 104 3964 318123 140035 2026-04-21T22:10:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 128 Det evige savn</noinclude>ting. Ind gjennem det lille aabne vindu lød ihærdig skraal af smaagriser, men han la først mærke til det nu, da han var færdig. Han bøiet sig ud og saa sin mor stræve afsted til bingen med et stort fange nesle. Hun havde lovaatter paa hænderne og smaasnakket med grisene. – saa saa, saa-saa da, saa-saa-saa, hysset hun. &emsp;Hans blik gled over haveflækken under vinduerne, hvor humlerne surret mellem reséda og kromgule ringblomster, henover grisehuset og det lille potetesland og over havreaakeren længer oppe. Der stanset dyrkningen. Der begyndte igjen det vidt omgivende ulænde med kampesten og træstubber og vindfæld {{. . .}} og længer borte skogen, som omringet altsammen. &emsp;– Natursans, mumlet han. Hah! Det er naturen dette ogsaa. Og den er sød at gi sig ikast med. &emsp;Der kom et kjøretøi tilsyne nede i svingen, og straks efter for det i trav forbi. Det var doktoren nede fra ladestedet i karjol og med en liden gut bagpaa. Johannes tænkte paa hvor ofte han havde staat udenfor ved veikanten, naar der var kommet vogne rullende forbi. Og han havde vidst med sig selv, at aldrig vilde der holde nogen vogn udenfor hos dem, og det havde heller i tidens løb aldrig hændt. Det var grod ind i hans bevidsthed, længe før denne var synderlig klar, at der ikke kunde ske nogen forandring paa deres plads eller komme nogen efter landeveien med ærind til dem. Og hans sind havde faat en tung, døsig ligevægt af al denne ensformighed. &emsp;Han klædte langsomt paa sig og tog med sig en tyk bog for at lægge sig op i heien og læse. Det var «Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift til de filoso-<noinclude> <references/></noinclude> jifsmxepy5hjk56hj4jbxgxlh4ou7h8 104 3965 318124 140038 2026-04-21T22:11:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 129</noinclude>fiske Smuler.» I kjøkkenet sad hans far og drak kaffe. Johannes rakte ham haanden, og den gamle nikket tvært og sa ingenting. Det var ikke mere end fire aar siden de havde set hinanden. Men da han gjennem vinduet saa sønnen skride opover mod udmarken, reiste han sig og kløv op loftstigen og tasset ind paa kvistkammerset. Han tog først et oversyn over løsøret, kastet et flygtig blik paa bokrækken og trak ud bordskuffen. Men det gule skrinet, som han derefter prøvde, var laast. Han flirte og reiste sig op og tog ned den sorte kjole, holdt den frem i lyset og vædte fingeren og gned paa ærmet. Derpaa betragtet han længe og opmærksomt silkeforet og ledte efter lommerne. Han fandt et kræmmerhus med noget haardt og aabnet det og bed i et kamferstykke. Tvi! Han maatte spytte. Heller ikke i bukselommerne fandt han noget andet. Han flirte igjen og rystet paa hodet og ruslet langsomt ned igjen. &emsp;En stund efter kom konen ind med en bøtte vand. Hun gav sig til at gjøre op varme. Hans Jørn tændte piben med en glo og blev staaende ved gruen. &emsp;– Haa æsler han sig til? spurgte han. Har han peng? Hun svarte ikke, og blev ved med sit stel. &emsp;Manden satte sig igjen ved kjøkkenbænken, og lidt efter kom det: – Tru om han har peng? &emsp;Han stirret tungsindig ind i sin tobaksrøg. Han ventet ingen opladelse eller løsning paa problemet, men det saa ud til at skaffe ham en vis lindring at gjenta og fastholde det for sig selv. &emsp;– Gaa ud i skjulet og hug ved, du Hans Jørn, sa konen og fyldte en gryde med vand og hængte den i kroken over ilden. — Siden faar du ta dig en tur til byen efter risengryn og sukker {{. . .}}<noinclude> <references/></noinclude> gnj09w7hte2gublxbczsvmfmo6aslbs 104 3966 318125 140041 2026-04-21T22:11:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 130 Det evige savn</noinclude> Oppe i heien havde Johannes fundet sin stol fra guttedagene. Det var en fjeldblok, overgrod med mose og sisselrod og med et rundt søkk, som lignet sædet i en kubbestol. Der satte han sig og la boken paa knærne og tændte sin snadde. Herfra kunde han vidt udover furutoppene se fjorden, som laa med blanke flader mellem strimer mylrende for svag bris. Som sædvanlig gled en stor damper langsomt udover. Synet af fjorden mindet ham igjen om hans besynderlige møde med den fremmede dame nede ved tangen. &emsp;– Det kan være det samme, hvem hun er . . . han blaaste røgen haardt ud gjennem næsen ligesom lettet med den afgjørelse, at det kunde være det samme, hvem hun var. For han havde ikke grundet over andet paa hjemveien og nu ligesiden han vaagnet imorges. &emsp;– Det kan være det samme hvem hun er, for de er alle af samme surdeig. &emsp;Men han gjorde sig ikke nærmere rede for, hvordan denne surdeig var beskaffen. Hans forestillinger gled og var stødt paa et ord og gled videre som løse blade i et aaløb. Snart sad han med vidaabne øine hensunken i tanker og tænkte paa ingen verdens ting og saa ikke noget af det, hans øine hvilte paa. &emsp;De gamle vise anerkjender en saadan lysvaagen ubevidsthed som en guddommelig tilstand. Det er sjælen opslugt af altet eller altet nedsænket i sjælen: Menneskebevidsthedens lille lampe gaar ud som en gnist i det absolute lys. Vore bønder kalder det mindre høitidelig at falde i staver. Men ligesaavist som der findes utallige mennesker, som ganske er udelukkede fra denne tilstand, ligesaavist er den hos<noinclude> <references/></noinclude> d4sno41u28jp0yjnmhsk9kwux6uj3h5 104 3967 318126 140044 2026-04-21T22:12:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 131</noinclude>mangfoldige den sædvanlige, hvorfra de med ustadige mellemrum i et næsten forskrækket sæt farer sammen og tilbage til livets virkelighed. Og er det end umulig at sige, om der foregaar noget, eller om alt staar stille i et sligt fraværende sind, saa hænder det undertiden, at et menneske springer lige ud af sin dvale ind i en afgjørende beslutning og uden at nøle brænder af sit hus eller skriver et digt eller lægger strikken om sin hals. &emsp;Da Johannes kom til sig selv, betragtet han først en tidlang sin snadde, som om den var en sjælden og ham fremmed gjenstand. Derefter la han en bræt i den opslagne bog, som om han havde læst i den, og stak den under armen og hoppet ned af stenen og gik hurtig nedover til huset. &emsp;Moderen laa paa knæ ved ollen og skrubbet trækoller. Hun saa op og nikket fornøid til ham. &emsp;– Nu skal du vel op til præsten, sa hun. &emsp;– Ja, jeg gaar en tur. Aa, læg den boken op paa kammerset mit ved leilighed. &emsp;Hun reiste sig op og saa efter ham, til han var kommen ned paa veien. &emsp;– Nei, men nu mener jeg! &emsp;Han tog veien ned over til fjorden og ikke opover til præstegaarden. – &emsp;Ja, han begav sig tilbage den samme vei, han var kommen om natten. Da han naadde ind i skogen, strakte han sine skridt og smaaløb indimellem af utaalmodighed. Han mødte ingen, og de smaa stuer i lysningerne saa ogsaa nu ved dagstide ganske folketomme ut. Forøvrig la han ikke merke til noget og saa ikke til høire eller venstre. Nedover kleven gjennem skaret løb han, saa smaastenene sprat om<noinclude> <references/></noinclude> anfz80fmq9qloux7pl1q5wc45ll6swc 104 3968 318127 140047 2026-04-21T22:12:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 132 Det evige savn</noinclude>ham, og først da han stod nede paa stien, som førte ud over tangen, stanset han og tørket sveden af panden. Og netop da fôr det ham for første gang gjennem hodet: Hvad er det, jeg vil her? Men denne tanke ærgret ham et sekund, den opholdt ham ikke. Stien snode sig mellem gamle svære bjerkestammer, og skogbunden var skjult af mygt græs og mangeslags blomster. Luften stod herinde under det solsilrende løvhang mæt og sød af muldens em og urternes vellugt. Han hørte sine hjerteslag og pustet hedt og besværlig. Tillige kjendte han sig tør i svælget af tørst . . . og der var huset. Stien løb lige mod bagvæggen. Et vindu stod aabent, og derindefra hørte han lattermilde stemmer og skrammel af opvask. Han dreide om hjørnet og om det næste og stod, før han havde besindet sig, midt paa den brede trappe, som førte op til husets veranda. Inde fra havestuen klang dæmpet pianospil, og paa verandaen var der samlet et helt selskab. &emsp;Noget paafaldende var der vel ved hans ydre. Han var høi og grovbygget med tunge skuldre og store hænder. Haaret grodde ham stridt og tæt ned i den brede pande, og øinene laa mørke dybt indunder dennes bratte kant, og som han stod der ludende med hodet og saa ret frem for sig, laa der et olmt udtryk i hans ansigt. &emsp;Desuden var han sortklædt, og hans stive filthat var altfor liden og af en lavpullet, noget usædvanlig façon og sad, som man siger, paa tre haar, disharmonisk afstikkende mod ansigtets strenge alvor. Johannes glemte at ta den af. Det flimret for hans øine, og han havde et ubestemt, gnidret indtryk af en mængde hvide og lyserøde kjoler.<noinclude> <references/></noinclude> ivrazoyryjgi6cs3mg4z9fnifv7kkr5 104 3969 318128 140050 2026-04-21T22:13:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 133</noinclude> Men om det var hans udseende eller bare hans pludselige tilsynekomst: han blev hilset med et skjærende skrig af den dame, som først fik øie paa ham, og skriget forplantet sig til alle de andre. En stol blev væltet, et glas blev knust; derpaa blev det dødsstille. Men i dette vanskelige øieblik kom en tyk gammel herre i gul silkejakke frem i døren. &emsp;– Naa, naa, naa . . . hvad er det, tuppene mine? Er det nu orm igjen i krattet? tysset han smaaleende, men da han blev var den fremmede, strakte han haanden godslig ud som til en gammel bekjendt og sa: &emsp;– De faar undskylde dette ramaspektakel, min godeste! Dette er nemlig et asyl for overnervøse moderne damer i attenaarsalderen. Jeg trodde mindst, at De var en mus eller ialfald en hveps, siden patienterne gav det store skræksignal. Men siden De er et mandfolk i kjød og blod, skal De være desmere velkommen. Ikke sandt, smaapiger? &emsp;De unge damer havde flokket sig leende sammen, arm i arm. &emsp;Johannes stod bleg og hev pusten. Han vidste ikke selv, om han havde villet rømme eller fare frem og slaa om sig i blinde. Men han tog af sig hatten og stammet: &emsp;– Jeg . . . jeg søger en ung dame . . &emsp;– Ikke andet, sa herren i silkejakken imødekommende. Da har De ikke gaat over bækken efter vand, for unge damer har vi god raad paa. Her kan De selv vælge. &emsp;– Fy, fy, onkel Pavels! lød det i kor fra alle de lysklædte. &emsp;– In-tet snær-pe-ri! sa den gamle herre og lod pegefingeren vimse advarende i luften. – Ellers {{bindestrek1|luk|lukker}}<noinclude> <references/></noinclude> dinjp6hdp8ko23v9mtdepv3s7dagdkq 318129 318128 2026-04-21T22:13:19Z Øystein Tvede 3938 318129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 133</noinclude> Men om det var hans udseende eller bare hans pludselige tilsynekomst: han blev hilset med et skjærende skrig af den dame, som først fik øie paa ham, og skriget forplantet sig til alle de andre. En stol blev væltet, et glas blev knust; derpaa blev det dødsstille. Men i dette vanskelige øieblik kom en tyk gammel herre i gul silkejakke frem i døren. &emsp;– Naa, naa, naa . . . hvad er det, tuppene mine? Er det nu orm igjen i krattet? tysset han smaaleende, men da han blev var den fremmede, strakte han haanden godslig ud som til en gammel bekjendt og sa: &emsp;– De faar undskylde dette ramaspektakel, min godeste! Dette er nemlig et asyl for overnervøse moderne damer i attenaarsalderen. Jeg trodde mindst, at De var en mus eller ialfald en hveps, siden patienterne gav det store skræksignal. Men siden De er et mandfolk i kjød og blod, skal De være desmere velkommen. Ikke sandt, smaapiger? &emsp;De unge damer havde flokket sig leende sammen, arm i arm. &emsp;Johannes stod bleg og hev pusten. Han vidste ikke selv, om han havde villet rømme eller fare frem og slaa om sig i blinde. Men han tog af sig hatten og stammet: &emsp;– Jeg . . . jeg søger en ung dame . . &emsp;– Ikke andet, sa herren i silkejakken imødekommende. Da har De ikke gaat over bækken efter vand, for unge damer har vi god raad paa. Her kan De selv vælge. &emsp;– Fy, fy, onkel Pavels! lød det i kor fra alle de lysklædte. &emsp;– In-tet snær-pe-ri! sa den gamle herre og lod pegefingeren vimse advarende i luften. – Ellers luk-<noinclude> <references/></noinclude> as6vilenk9o9oz9s6lgazr3zv5zexgq 318220 318129 2026-04-22T10:42:34Z Øystein Tvede 3938 318220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 133</noinclude> Men om det var hans udseende eller bare hans pludselige tilsynekomst: han blev hilset med et skjærende skrig af den dame, som først fik øie paa ham, og skriget forplantet sig til alle de andre. En stol blev væltet, et glas blev knust; derpaa blev det dødsstille. Men i dette vanskelige øieblik kom en tyk gammel herre i gul silkejakke frem i døren. &emsp;– Naa, naa, naa . . . hvad er det, tuppene mine? Er det nu orm igjen i krattet? tysset han smaaleende, men da han blev vár den fremmede, strakte han haanden godslig ud som til en gammel bekjendt og sa: &emsp;– De faar undskylde dette ramaspektakel, min godeste! Dette er nemlig et asyl for overnervøse moderne damer i attenaarsalderen. Jeg trodde mindst, at De var en mus eller ialfald en hveps, siden patienterne gav det store skræksignal. Men siden De er et mandfolk i kjød og blod, skal De være desmere velkommen. Ikke sandt, smaapiger? &emsp;De unge damer havde flokket sig leende sammen, arm i arm. &emsp;Johannes stod bleg og hev pusten. Han vidste ikke selv, om han havde villet rømme eller fare frem og slaa om sig i blinde. Men han tog af sig hatten og stammet: &emsp;– Jeg . . . jeg søger en ung dame . . &emsp;– Ikke andet, sa herren i silkejakken imødekommende. Da har De ikke gaat over bækken efter vand, for unge damer har vi god raad paa. Her kan De selv vælge. &emsp;– Fy, fy, onkel Pavels! lød det i kor fra alle de lysklædte. &emsp;– In-tet snær-pe-ri! sa den gamle herre og lod pegefingeren vimse advarende i luften. – Ellers luk-<noinclude> <references/></noinclude> rgd05bcshzwu1aj3vb1s1iugjug67hn 104 3970 318130 140053 2026-04-21T22:14:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 134 Det evige savn</noinclude>ker jeg butikken og kaster nøklen i havet. Saa kan I ligge og holde hus under hver husk, til ræven kommer og tar dere {{. . .}} Tjoh; u-uh! udstødte han og strakte haanden uforvarende ind i dameflokken, som atter splittet sig i skrig og latter. &emsp;I samme øieblik kom en ny ung pige frem i døren, og det var hende. Hun bar den samme hvide kjole med det røde livbaand, som kvelden i forveien var forsvundet for Johannes mellem bjerkene. Besynderlig nok følte han en stor lettelse ved at se hende . . . som om han stod ved sit maal; han glemte sin forlegenhed, han var ikke engang ængstelig længer for alle de unge damer, han traadte fast de siste skridt opad trappen og bukket og sa: &emsp;– Det var Dem, jeg traf igaar, frøken. &emsp;Hun blev ikke videre forundret. Hun rødmet ganske svagt og saa alvorlig paa ham. &emsp;– Jeg kjender Dem igjen, sa hun. Jeg trodde, De var en vandringsmand, som kom forbi og drog videre. Men nu er De her igjen . . . &emsp;– Inger kjender ham, udbrød et par af de unge damer. – Tænk, Inger kjender ham. Er det ikke merkelig? &emsp;– Det er vel ikke saa merkelig, som du synes, tuppen! sa onkel Pavels. Inger er en forstandig pige og kjender lidt til verden. Saa faar du forestille den unge herremand for os, min pige. &emsp;Hun vendte sig mod den gamle herre og saa bebreidende paa ham. &emsp;– Det maa da du gjøre, onkel Pavels, sa hun. Jeg ved ikke mere om ham, end at han ikke er botaniker. &emsp;Hun saa fortvilet ud, men hendes store, graa øine glippet av lattermildhed.<noinclude> <references/></noinclude> 04gestvb2xexhl7x6u3e4r1zw2pvode 104 3971 318131 140056 2026-04-21T22:14:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 135</noinclude> – Det er altid noget at vide om et medmenneske, bemerket onkel Pavels uforbløffet. Ihvorvel det maaske er utilstrækkelig grundlag for egentlig intimitet. &emsp;Inger blev blussende rød. &emsp;– Tillad mig . . . Johannes samlet sig med uventet energi og vendte sig til den gamle herre. – Mit navn er Johannes Rønning. Jeg traf tilfældigvis den unge dame paa landeveien igaar, og hun var saa venlig at gjøre mig opmerksom paa, at jeg gik . . . det er en uvane, jeg har, en slem uvane, at gaa i mine egne tanker . . . at jeg altsaa gik og slo med min kjæp i de vakre blomster langs landeveien. Men da det senere gik op for mig, at jeg havde svaret mindre høflig, end det var min selvfølgelige hensigt, har jeg tilladt mig at . . . at . . . &emsp;– at komme herned og hilse paa os. Og deri gjorde De skam ret. Velkommen! Velkommen skal De være. Den gamle rystet hjertelig hans haand, – Og jeg er onkel Pavels, som De har hørt. Afdanket professor. Rentier med gjæld opover begge ørene, men omsværmet af smaapiger som et purungt blod. &emsp;– Fy! Fy! &emsp;Han blev dunket i ryggen og fik ogsaa virkelig et hosteanfald, saa de uden barmhjertighed fik anledning til at fortsætte. &emsp;– Har jeg {{. . .}} ikke ret? stønnet han. – Er jeg ikke i vinden? Huh! puh! Han trak op et rødt silkelommetørklæde, saa stort som en revolutionær fane, og tørket taarerne af sine øine. – Og nu naar jeg skal forestille dem allesammen, gaar jeg sur i navnene. Jeg er ikke saa ung længer som jeg ser ud til . . . men fraregnet hukommelsen har jeg ogsaa holdt mig godt desværre . . . altfor godt og altfor<noinclude> <references/></noinclude> 5lw01a8krtcsi9au4cwu16kgffrknxo 104 3972 318132 140059 2026-04-21T22:15:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 136 Det evige savn</noinclude>længe. Nuja. Inger kjender De alt. Hun er min rigtige broderdatter . . . de andre kalder mig onkel af næsvished . . . og de heder . . . ramset han op: Emmy, Olga, Elisabeth – Aagot, Ella, Katinka – Matilde, Astrid, Kuningunde – Sofie, Laura, Juditte – Elise, Aslaug, Emilie – Katrine, Anette og Gro . . . Puh! for en præsentation! &emsp;Johannes bukket paa maafaa flere gange for hele flokken underet. &emsp;– Men vi er jo ikke saa mange, onkel Pavels! protestertes der fra flere kanter. &emsp;– Hvad! Er I ikke her, alle aderton! &emsp;– Nei, vi er bare elleve. Syv af os er ude og ror. &emsp;– Saa faar vi haabe, de snart indfinder sig til glæde og hygge for vor gjæst. &emsp;Johannes tænkte i sit stille sind, at han havde mere end overflødig nok med hyggen af disse elleve. Han følte sig saare ilde tilmode. Inger var forsvundet inde i huset; alle de andre havde indtat en spændt afventende holdning, og han fornam sit ansigt stivne som en gibsmaske under deres ransagende blik. Om han heller var forlist og skyllet i land paa en sydhavsø og saa sig omringet af de vilde! Han kjendte sig ikke tryggere her. Alle disse unge, smidige skabningers lader forekom ham ufattelige og umotiverede, lige fra deres krigshyl, da han viste sig, til deres brændbare munterhet, der slog ud i luer af lys latter for en hosten eller et hvisket ord eller aarsager, hvis tændkraft han var lige ude af stand til at opdage. Men han følte ogsaa med en slags græmmelse, at han her var kommen indenfor en fortrollet ring, hvor hans evner var magtesløse. Han kjendte stivheden i sit ansigt brede sig som en slags nummenhed<noinclude> <references/></noinclude> 8klifvkgfb3u3w57iru5v0rn2ffmwzc 104 3973 318133 140062 2026-04-21T22:15:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 137</noinclude>over hele kroppen, og han var vis paa, at hvis han forsøgte at røre sig, sætte sig, lægge hatten fra sig eller ta et glas, saa vilde han gjøre det paa en forkjert og ustø og lattervækkende maade. &emsp;Den gamle herre oversaa hans forlegenhet. Han kunde ikke tænke sig noget behageligere selskab end sine smaapiger, og han skrev gjæstens tilbageholdenhed paa hans ungdoms regning. – Stakkars fyr, tænkte han, han er lidt trykket af sin værdighet, men smaapigerne har det nok i sin magt at faa tinet ham op! &emsp;– Nu, sa han, skal det første være et lidet glas og en pibe. Værsaagod. Ind efter piberne og min bouteille, Elisabeth, og du, Annette, henter en krukke vand fra kilden. – Nei, sæt De Dem der i rørstolen, farr . . . Saa ja! &emsp;Han trommet med sine lange negle paa bordkanten . . . Cigarer holder jeg ikke, men De skal faa en hollandsk kridtpibe, hvis spids aldrig er kommen i berøring med andre end friske pigelæber . . . naa, naa . . . er jeg en ækkel, gammel ærtekrok? . . . – – og tonnenbojer, og hvad enten De vil ha cognac eller armagnac . . . Det er, hvad huset formaar. &emsp;Dette idelige smaasnak begyndte at berolige Johannes, og til hans lettelse spredte de unge damer sig efterhaanden i smaagrupper paa verandatrappen og udover græsvangen. &emsp;– De bor vakkert, herr professor, sa han for at si noget og saa udover. Selv eide han ingen følelse for landskabelig skjønhed. &emsp;– Ja, ser De, denne beliggenheden er jo hævet over enhver ros. Den er med ét ord paradisisk. Og her er et flor! . . . Huset er, som De selv ser, en gam-<noinclude> <references/></div> &emsp;9 – Nils Kjær. V.</noinclude> 8ftk22zd5zjndxytrqaa79o98bpv1nt 104 3974 318134 140065 2026-04-21T22:16:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 138 Det evige savn</noinclude>mel rønne. Jeg har bygget for denne store verandan, og dermed er hele komplekset blit ligesom konditioneret, som de siger paa disse kanter, forresten om folk da. Mere end lidt udvendig krimskrams skal der ikke til . . . Nu, her har vi piber og kildevand. Han blandet sig et stort glas halvt vand, halvt cognac, Johannes laget sit betydelig svagere og drak det ud. &emsp;Men nogen rigtig samtale vilde ikke komme igang. Professoren var uslidelig i monologen, men Johannes hørte adspredt paa ham. I sit hjærte forbandet han det indfald, som havde ført ham hid, og som han ikke engang selv forstod. Han stundet utaalmodig efter en leilighed til at snige sig væk. Damerne var helt nede ved stranden. Han forstod, at de havde opgit ham som umulig. Deres latter og rop klang tirrende lystig op til ham. Han vendte sig og saa udover. De kastet smut med flade stene, og et par af dem havde trukket strømper og sko af og vasset om paa sandbunden, som lyste i store, grønlige flekker gjennem det klare, lave vand. Kjolen holdt de samlet opover knæet, saa de strammet om deres legemer, og de runde lægger skinnet. &emsp;– De er ryggesløse, tænkte Johannes og tog hastig øinene til sig. &emsp;– Jah, det er et vederkvægende syn, unge mand! udbrød onkel Pavels, som trodde, at han gjættet den andens tanker. – Var jeg saa sandt i Deres lykkelige alder! Men aarene river os med og river os ned, og hvad skal man til syvende og sist med et ungdommelig sind, naar det maa sidde og kukelure i en faldefærdig rønne af et legeme!<noinclude> <references/></noinclude> 5udviiddupqiw45w0vyeoocenezktgf 318221 318134 2026-04-22T10:57:31Z Øystein Tvede 3938 318221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 138 Det evige savn</noinclude>mel rønne. Jeg har bygget for denne store verandan, og dermed er hele komplekset blit ligesom konditioneret, som de siger paa disse kanter, forresten om folk da. Mere end lidt udvendig krimskrams skal der ikke til . . . Nu, her har vi piber og kildevand. Han blandet sig et stort glas halvt vand, halvt cognac, Johannes laget sit betydelig svagere og drak det ud. &emsp;Men nogen rigtig samtale vilde ikke komme igang. Professoren var uslidelig i monologen, men Johannes hørte adspredt paa ham. I sit hjærte forbandet han det indfald, som havde ført ham hid, og som han ikke engang selv forstod. Han stundet utaalmodig efter en leilighed til at snige sig væk. Damerne var helt nede ved stranden. Han forstod, at de havde opgit ham som umulig. Deres latter og rop klang tirrende lystig op til ham. Han vendte sig og saa udover. De kastet smut med flade stene, og et par af dem havde trukket strømper og sko af og vasset om paa sandbunden, som lyste i store, grønlige flekker gjennem det klare, lave vand. Kjolen holdt de samlet opover knæet, saa de strammet om deres legemer, og de runde lægger skinnet. &emsp;– De er ryggesløse, tænkte Johannes og tog hastig øinene til sig. &emsp;– Jah, det er et vederkvægende syn, unge mand! udbrød onkel Pavels, som trodde, at han gjættet den andens tanker. – Var jeg saa sandt i Deres lykkelige alder! Men aarene river os med og river os ned, og hvad skal man til syvende og sist med et ungdommelig sind, naar det maa sidde og kukelure i en faldefærdig rønne af et legeme!<noinclude> <references/></noinclude> g0m1jnrnsdi1ebnr43ja703hmo1b6dt 104 3975 318135 140068 2026-04-21T22:16:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 139</noinclude> – Jeg synes ikke, ungdommen er nogen lykkelig alder, sa Johannes. &emsp;– De taler som en, der alt havde bereist sit livsløb og mod sin vilje var vendt tilhage til de unge, lyse strande. &emsp;Men, tilføide onkel Pavels eftertænksomt og trommende med neglene . . . der findes vel ogsaa mennesker, hvis temperament først kommer i takt med livet, naar de modnes og saa smaat begynder at ældes. Enhver har sin glanstid, og min er forlængst, for-læn-gst tilbagelagt . . . Madam Tønnesen!! &emsp;Johannes skvat til ved dette uventede rop, der kom som umiddelbar fortsættelse af den gamle herres sørgmodige betragtning. Lidt efter traadte en kvinde frem i havestudøren. Hun havde ærmerne opsmøget over albuerne og det sorte blanke haar strøget glat op under en flot pibet kappe. Ansigtet var rødt af kjøkkenhede og rundt og tindrende af sindsligevægt og fysisk velvære, med smilehuller i de store kinder og en behagelig hvid valk afrundende overgangen fra den runde hage til den runde, hvide hals. Hænderne hvilte husmoderlig trygt paa hofterne, og smækken paa hendes lærredsforklæde var spændt som et raaseil i storm af hendes overordentlige barm. &emsp;– Her er jeg, sa hun. Var det noget, professoren vilde? Hun la hele vægten i dette fremmede ord paa den første stavelse. &emsp;– Intet andet, min kjære madam Tønnesen, end henstille til Dem at dække i lunden i dag . . . og for en gjest mere end paaregnet. Det er herr Rønning, forestillet han. &emsp;– Ja, saa inderlig gjerne. Det vilde ogsaa bli for<noinclude> <references/></noinclude> 1kzdk2icceq7cv9rhe9opsbi7b77e0d 104 3976 318136 140071 2026-04-21T22:16:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 140 Det evige savn</noinclude>trangt paa salen for alle disse viderværdige unge menneskene. Gud velsigne mig, for et liv der er i dem. &emsp;– Og De ænser ikke lidt bryderi, madam Tønnesen? &emsp;– Bruger jeg nogengang at gjøre ophævelser! Jeg er til daglig brug, herr professor! Rosalie! sang hun pludselig ud i luften af fuldt bryst . . . Mit hjerte er en tusindfryd! Skogen er mit liv! &emsp;Den garnle herre lo, saa hans taarer trillet. Johannes følte sig mere og mere beklemt, skjønt madam Tønnesen blinket opmuntrende til ham med det ene øie. &emsp;– Huh! Puh! pæset onkel Pavels, men fik igjen et latteranfald ved synet af madam Tønnesens minespil og den unge mands dybt alvorsfulde ansigt. &emsp;– Ja, hun er en sjelden kvinde! sa han, da hun var vendt tilbage til sit kjøkken. – Og hun laver en for-træf-fe-lig mat. &emsp;Johannes spurgte, om nogen af de unge damer hed Rosalie. Han tænkte sig, at hendes udraab muligens var et signal ned til dem paa stranden. &emsp;– Nei, sa onkel Pavels. – Det er hendes eget døbenavn, men hun anvender det som et fryderop. Hun er en sjelden kvinde, gjentog han og gjespet – en saare sjelden kvinde . . . &emsp;Johannes vovet ikke efter sit korte bekjendtskab at bestride dette, og samtalen døde hen. Den gamle gjespet flere gange og begyndte at nikke. Omsider gled hans øienlaag ned, og den lange kridtpibe faldt ud af hans haand og knækket stilken, uden at han merket det. Han slap luften i smaa prust ud af den ene mundvig som gjennem en ventil og slumret frede-<noinclude> <references/></noinclude> rcdu2wmtn6e7trykrvqm8u7lq3pqzcs 104 3977 318137 140074 2026-04-21T22:17:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 141</noinclude>fredelig. Johannes vilde netop reise sig og forsvinde, da madam Tønnesen med ét stod i døren. &emsp;– Det er hans formiddagslur, hvisket hun og la fingeren paa læberne. – Jeg saa det paa ham, at den var i anstigende. &emsp;Derpaa trak hun forsigtig det umaadelige røde lommetørklæde frem af hans vesteaabning og hængte det over hans hode, som man hænger et klæde over buret, naar kanarifuglen skal tro, det er nat. &emsp;– Mod fluerne, forklarte hun med den samme henaandede hvisken. Saa pegte hun paa Johannes og fra ham ned mod stranden, hvor de unge damer havde leiret sig i klynger mellem enerbuskene og de store stene. Derpaa la hun haanden paa sit hjerte og saa paa ham med et smeltende blik, idet hun gjorde et par vrikkende pas. Endelig sendte hun ham et fingerkys og trak sig lydløst tilbage til det indre . . . &emsp;Johannes var ikke længer forbauset over noget af det, som tilstødte ham i dette hus. Han var endog skarpsindig nok til at udlægge madamens udtryksfulde gebærder som en opfordring til ham om at forføie sig ned til stranden og more sig med de unge damer. Om blikket og fingerkysset tillige skulde betyde, at han havde den lykke at være falden i hendes smag, – eller kun skulde opfattes som en hyldest til hans kjøn, – eller slet ikke var andet end et vidnesbyrd om hendes sorgfri natur – paa det gad eller formaadde ikke Johannes at spilde nogen betragtning. Han indsaa, at nu var øieblikket kommet og listet sig saa stille han kunde ned ad trappen og slentret med hænderne i lommen, naturlig og skjødesløst i en stor sving udover vangen og tilbage omkring huset, forbi kjøkkenvinduet og indover stien.<noinclude> <references/></noinclude> flp8tkcq2lfsfmiyo7ytw0a5on4t8dg 318224 318137 2026-04-22T11:04:10Z Øystein Tvede 3938 318224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 141</noinclude>lig. Johannes vilde netop reise sig og forsvinde, da madam Tønnesen med ét stod i døren. &emsp;– Det er hans formiddagslur, hvisket hun og la fingeren paa læberne. – Jeg saa det paa ham, at den var i anstigende. &emsp;Derpaa trak hun forsigtig det umaadelige røde lommetørklæde frem af hans vesteaabning og hængte det over hans hode, som man hænger et klæde over buret, naar kanarifuglen skal tro, det er nat. &emsp;– Mod fluerne, forklarte hun med den samme henaandede hvisken. Saa pegte hun paa Johannes og fra ham ned mod stranden, hvor de unge damer havde leiret sig i klynger mellem enerbuskene og de store stene. Derpaa la hun haanden paa sit hjerte og saa paa ham med et smeltende blik, idet hun gjorde et par vrikkende pas. Endelig sendte hun ham et fingerkys og trak sig lydløst tilbage til det indre {{. . .}} &emsp;Johannes var ikke længer forbauset over noget af det, som tilstødte ham i dette hus. Han var endog skarpsindig nok til at udlægge madamens udtryksfulde gebærder som en opfordring til ham om at forføie sig ned til stranden og more sig med de unge damer. Om blikket og fingerkysset tillige skulde betyde, at han havde den lykke at være falden i hendes smag, – eller kun skulde opfattes som en hyldest til hans kjøn, – eller slet ikke var andet end et vidnesbyrd om hendes sorgfri natur – paa det gad eller formaadde ikke Johannes at spilde nogen betragtning. Han indsaa, at nu var øieblikket kommet og listet sig saa stille han kunde ned ad trappen og slentret med hænderne i lommen, naturlig og skjødesløst i en stor sving udover vangen og tilbage omkring huset, forbi kjøkkenvinduet og indover stien.<noinclude> <references/></noinclude> qdmrsyd0jtuvzeijp9x81m5y4nplz7h 104 3978 318138 140077 2026-04-21T22:17:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 142 Det evige savn</noinclude>Han var lykkelig undveget . . . men dér mødte han Inger! &emsp;– Jeg tænkte nok, De vilde forsøge paa at slippe unna, lo hun. Nu sover onkel Pavels naturligvis, og alle de unge damerne er nede paa stranden, og madam Tønnesen staar bøiet over sine gryder, saa øieblikket kunde ikke været heldigere valgt, hvis ikke tilfældigvis jeg havde gaat her og slængt. &emsp;– De sa igaar, at De aldrig saa noget menneske, og saa er huset fuldt af gjester. &emsp;– Men De taler i en muggen tone, min herre. Og det faar De ikke lov til. Ved De, hvad det vilde været rimelig af Dem at spørge om? &emsp;– Nei, sa han. &emsp;– Om hvordan jeg vel kunde vide, at De havde listet Dem væk. Det kunde jo ogsaa hænde, at De høflig havde afslaat professorens indbydelse og tat afsked med ham og alle damerne og lovet at komme igjen en anden gang, ikke sandt? &emsp;Johannes saa mørkt og forlegent paa hende og svarte ingenting. – Ja, der kan De se, vedblev hun. Slig er det at komme ud for en ung dame med menneskekundskab. &emsp;De var begyndt at gaa ved siden af hinanden fremover stien. &emsp;– Saa véd De ogsaa, at det er for Deres skyld, jeg kom, sa Johannes en stund efter. – Det er underlig – jeg vidste det ikke selv, før jeg alt var dernede mellem alle de fremmede, og De pludselig stod i døren. &emsp;Hun saa stivt hen for sig. – Nu er det sagt, tænkte han. De blev gaaende tause, til de skimtet veien mel-<noinclude> <references/></noinclude> pli5z1lrxducgkddc3zmvhi7pmeg9hb 104 3979 318139 140080 2026-04-21T22:18:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 143</noinclude>lem bjerkene, saa stanset de. – Her var det, De vendte hodet og nikket til mig, da De løb. &emsp;Hun saa op paa ham og smilte. – Var dét ogsaa saa underlig? spurgte hun. &emsp;Johannes vidste ikke, hvad han skulde svare. Han havde en tung, ængstende fornemmelse af, at han befandt sig nær noget, han ikke kjendte, noget hemmelig og mægtig, som drog ham ud over randen af hans almindelige liv. &emsp;Men i samme øieblik ilte der et glimt gjennem hans bevidsthed, og i glimtet saa han ligesom fjernt ude og langt tilbage den samme oplevelse. Netop slig havde hun staar ''før'' med ansigtet vendt mot ham og det lille øre næsten gjennemsigtig lyserødt i solskinnet; netop slig havde hun smilt til ham, da hun engang spurte: Var ''det'' ogsaa saa underlig? Denne dunkle vishet om, at dette samme nu var noget, som gjentog sig, gjorde det nærværende uvirkelig for ham – det var, som om han befandt sig synkende mod bunden af et rum, hvori utydelige gjenstande flimret forbi ham. Og han saa paa alt uden forundring, som i drømme. &emsp;Lyden af hendes stemme vækket ham. Han ønsket pludselig, at hun var væk. Men han havde ikke hørt, hvad hun sa. &emsp;– Ja, det er sandt, sa han og tog sig sammen. &emsp;– Jeg spurgte, om De ikke kunde like mine veninder . . . Hvor var De henne nu da? &emsp;– Nei, jeg kan ikke taale saa mange øine paa mig. Og de ler uafladelig. Det vil si: Selv om de er alvorlige, ler de i smug med øinene. Og de har bare den taabelige overlegenhed, at de er saa mange. &emsp;– Jeg vil gaa, brød han braat af {{. . .}}<noinclude> <references/></noinclude> 9oi7wymc8lmkl1ns9egm3olgebfttrk 104 3980 318140 140083 2026-04-21T22:18:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 144 Det evige savn</noinclude> Hun saa bedrøvet paa ham. &emsp;– De andre blir ikke her længe, sa hun . . . og saa blir onkel Pavels saa skuffet, hvis han ikke finder Dem, naar han vaagner . . . &emsp;Han fulgte med hende tilbage nedover mod huset, men ingen af dem sa noget. &emsp;Der blev dækket i lunden over to lange strygehord hvilende paa bukker. De unge piger – de var nu atten fuldtallig – vimset med forberedelserne. To kom springende med en gaffel, en havde kjolefanget fuldt af nyperoseblade og strødde dem udover den hvide dug, et par andre tørket salat i servietterne. De løb omkap for at komme i veien for hverandre, de rendte paa hverandre af iver, men de holdt sig lydløse i travelheden, talte med tegn, ja gik paa taaspidserne, hvilket var ganske overflødig i det bløde græs. Onkel Pavels sat nemlig fremdeles og sov under sit store lommetørklæde og lignet en statue, som venter paa afsløringens høitidelige øieblik. &emsp;– De skal ogsaa gjøre lidt nytte, sa Inger. Og hun efterlod Johannes ved det dugede bord, hvor han blev staaende som en uhaandterlig gjenstand, indtil hun kom tilbage med et par hugede, rødkapslede vinflasker. &emsp;– Kan De trække op, saa det ikke høres? &emsp;– Hvorfor skal det ikke høres? spurte Johannes uskyldig. &emsp;– Tys! Og hun blev borte igjen. De andre flokket sig i ring om ham. &emsp;– Har De aldrig gjort ''det'' før, herr Rønning? udbrød en af dem med dæmpet forbauselse; – Har De<noinclude> <references/></noinclude> tcopg080w59w3n9xc13fykk417k0g7j 318225 318140 2026-04-22T11:10:27Z Øystein Tvede 3938 318225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 144 Det evige savn</noinclude> Hun saa bedrøvet paa ham. &emsp;– De andre blir ikke her længe, sa hun . . . og saa blir onkel Pavels saa skuffet, hvis han ikke finder Dem, naar han vaagner . . . &emsp;Han fulgte med hende tilbage nedover mod huset, men ingen af dem sa noget. &emsp;Der blev dækket i lunden over to lange strygebord hvilende paa bukker. De unge piger – de var nu atten fuldtallig – vimset med forberedelserne. To kom springende med en gaffel, en havde kjolefanget fuldt af nyperoseblade og strødde dem udover den hvide dug, et par andre tørket salat i servietterne. De løb omkap for at komme i veien for hverandre, de rendte paa hverandre af iver, men de holdt sig lydløse i travelheden, talte med tegn, ja gik paa taaspidserne, hvilket var ganske overflødig i det bløde græs. Onkel Pavels sat nemlig fremdeles og sov under sit store lommetørklæde og lignet en statue, som venter paa afsløringens høitidelige øieblik. &emsp;– De skal ogsaa gjøre lidt nytte, sa Inger. Og hun efterlod Johannes ved det dugede bord, hvor han blev staaende som en uhaandterlig gjenstand, indtil hun kom tilbage med et par hugede, rødkapslede vinflasker. &emsp;– Kan De trække op, saa det ikke høres? &emsp;– Hvorfor skal det ikke høres? spurte Johannes uskyldig. &emsp;– Tys! Og hun blev borte igjen. De andre flokket sig i ring om ham. &emsp;– Har De aldrig gjort ''det'' før, herr Rønning? udbrød en af dem med dæmpet forbauselse; – Har De<noinclude> <references/></noinclude> ls7ad7clmmf56ovcv68j5yurqma9fpa 104 3981 318141 140086 2026-04-21T22:19:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 145</noinclude>aldrig skjult Deres smaa ekstra forehavender for Deres papa? &emsp;De krystet hverandre for at kvæle sin latter, de kastet hoderne bagover, saa de unge, spændte halse lyste, de holdt ligefrem paa at segne i sin overvældelse. – Rene mænader! tænkte Johannes, og han kjendte sit hjerte skrumpe af bitterhet. &emsp;Madam Tønnesen kom bærende en stor suppeterrin. – Se nu, herr Rønning. Nu er De paa god glid, anmerket hun og plantet terrinen paa bordet. – Det var det, jeg saa paa Dem, at De ikke manglet anlæg, men øvelse. Saa ja, vær bare oppesen! &emsp;– Vi dør, madam Tønnesen – – &emsp;Det lod ogsaa til, at de vilde bukke under. Latteren undslap dem som brudte nødskrig, og den vilde ikke lade sig lindre. Den hidsedes op igjen, hver gang en af dem kom til at se paa den unge mands ansigt, som var blit ganske hvidt. &emsp;Han vendte sig til madam Tønnesen. &emsp;– Kan ikke De, som vel har lidt fornuft i behold, fortælle mig, hvad det er, de unge damer synes er saa morsomt, sa han vredt. – Er det mig, vil jeg helst gaa. &emsp;De blev alle med ét slag alvorlige. Men han følte sig dobbelt ynkelig nu, han havde blottet sin forpinthed. – Ak, tal heller til dem, De, som har ordets gave, herr kandidat, svarte madamen og forsøgte at lægge kinden mod sin fede skulder. – Men det er safterne. Om De lægger mig kniven paa struben, vil jeg bedyre: Det er safterne! &emsp;Professoren var imidlertid vaagnet af al latteren og spurgte under tørklædet, om der var anrettet. –<noinclude> <references/></noinclude> ctwqr7iln60s90ew94yk5kewht2t91d 104 3982 318142 140089 2026-04-21T22:19:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 146 Det evige savn</noinclude>Jeg er parat! ropte madamen tilbage. – Op og geleid professoren, smaapiger. &emsp;De var allerede paa spranget og trak ham ned havetrappen og over plænen i saa voldsom fart, at hans stabbende ben holdt paa at slaa klik under ham. Lommetørklædet blev hængende igjen i luften. To løb efter med hans kurvstol, og før han havde faat lyd for de protester, som gurglet i hans strube, var han lempet til sæde for bordenden. &emsp;– Tak! pustet han sagtmodig. – Ta–k! Det var motion for livsaanderne! Puh! Svint Dem tilbords, mand . . . sa han til Johannes, hvis De ikke foretrækker at føres tilbords af damerne. &emsp;Inger kom tilbage med en klukkarafel og to smaa glas, og de bænket sig alle, Johannes tilhøire for professoren og ligeoverfor Inger, madam Tønnesen for den anden bordende bag suppeterrinen. &emsp;– Disse champignoner, sa professoren og klirret med skeen mod sin tallerken, er ingen hjemført delikatesse. Det er forresten ikke champignoner, men det, som bedre er, nemlig murkler. De vokser vildt heromkring paa uforvarende efterladt gjødsel, og de er indsamlet af de tilstedeværende naturkyndige. Men tror De, at jeg for gode ord og betaling har kunnet faa noget indfødt landsmenneske til at smage paa dem? Fattigdommen er vor seigeste fordom! De maa nøie Dem med dram til suppen, herr Rønning! &emsp;Johannes samlet alle murkelskiverne i en skefuld og puffet dem ned med drammen. &emsp;– Velkommen tilbords, herr Rønning og mine damer, hilste professoren med sit glas. – Det var en herlig suppe, madam Tønnesen. Et af de fremragende vidnesbyrd om Deres kunst.<noinclude> <references/></noinclude> 86mim3k2idirz16h6kl7p87ydd0j41u 104 3983 318143 140092 2026-04-21T22:20:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 147</noinclude> {{. . .}} Rønning!? De staver altsaa navnet med ø og ikke med y . . . De er med andre ord af Rønningerne i – – &emsp;– Jeg er ikke af nogen Rønninger, brød Johannes af. – Min far heroppe paa Moen har selv ryddet sin plads. Deraf kommer navnet. Han heder Hans Jørn Orerønningen. &emsp;Den gamle herre blev lidt skuffet over at støde lige paa et genealogisk udspring. &emsp;– Naa ja, sa han. – Det er godt og rigtig. De husker, hvad Balzac svarte, da man spurgte, om han var af Balzaccerne i Nimes? Nei, desværre for dem, sa han . . . Naar jeg ser paa Dem, bemerker jeg ogsaa, at De har et typisk stamfaderansigt. Og Deres studium, herr Rønning? &emsp;– Jeg er teologisk kandidat. &emsp;– Hmja. Jeg har selv engang dyrket teologien som amatør. Jeg forholdt mig dialektisk svævende over retningerne, . . . jeg var nemlig adskillig bevægeligere i min ungdom, end som De nu ser mig . . . Over nutidens ungdom synes der at være udbredt større alvor . . . Se bare nedover denne række af tragiske karaktermasker . . . &emsp;En af de unge damer rakte tunge til ham, og flere efterlignet eksemplet. &emsp;– Det høres utrolig, vedblev professoren med et sprang i sin tankegang, – men disse unge damer vinder i betydning ved nærmere bekjendtskab. Desværre forlader de os allerede i aften. Nu for Dem f. eks. vædder jeg, at de fortoner sig som en eneste lysuro. Men de er individer – det vil De smertelig faa føle, hvis De indlader Dem med nogen af dem. Og i min ungdom var de unge piger ikke individer.<noinclude> <references/></noinclude> ej7qyr2cqqwgy9lxc49gytxtsu1woct 104 3984 318144 140095 2026-04-21T22:20:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 148 Det evige savn</noinclude>Det kommer af, at den unge mandsslegt ikke har noget ideal længer. Derfor gror de unge piger vildt og særegent. For os flimret en eneste stjerne paa vor ungdoms himmel. Man har senere drevet gjøn med vor abstrakte sværmen og forhørt sig om kuløren paa vort ideal. Mon det var andet end en blond prestedatter, naar det omsider nedlot sig til at inkarneres? Nei gjerne! Den unge pige var ét væsen . . . Nu eksisterer ikke den unge pige længer, men de unge piger. Derfor ønsker jeg mig ung igjen . . . for alle de uventede rigdommenes skyld . . . for hele den ny-opdagede faunas skyld . . . &emsp;Johannes mødte Ingers blik. Hun saa frimodig paa ham med sine graa øine. Der blev et lidet oprør ved bordet: Madam Tønnesen serverte kyllinger og grønsalat. Onkel Pavels fik servietten knyttet bag i nakken og hengav sig uden at lade sig adsprede til bordets glæder. Han lugtet til sit glas og pegte paa etiketten. &emsp;– Det er ikke hver dag sankt-hans, sa han – og heller ikke hver dag, professor Pavels trakterer med ''Volnay''. Derefter spiste og drak han uforstyrrelig og taus. &emsp;– Kan De svømme, herr Rønning? var det en, som spurgte. &emsp;– Ja, svarte Johannes trægt. &emsp;– Men da kan De faa bade med os i eftermiddag. &emsp;Johannes spilte op øinene. – Nei, men nei, det gaar da ikke an – – stammet han. &emsp;– Alt lader sig arrangere, herr kandidat, erklærte madam Tønnesen. – De skal faa laane mit skotske kostyme. &emsp;Johannes kjendte sig klam i panden af skræk. Og<noinclude> <references/></noinclude> aqb8pte9n8f0acw9nger6zzhur08rjk 104 3985 318145 140098 2026-04-21T22:20:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 149</noinclude>forslaget vandt tilslutning. Man havde en følelse af, at den unge mand ikke befandt sig i sit rette element, og at han maatte forsøges i et andet. Men Inger undsatte ham og kaldte det hele noget tøv, og tanken blev opgit i mismod. &emsp;– Siden vi er kommet saa langt ind i middagen, at jeg for mit vedkommende er mæt, sa professoren langt om længe og tørket sine fingre i servietten – saa vil jeg rigtignok spørge Dem, beste madam Tønnesen, hvor i alverden De har kunnet opdrive kylling til et snes forslugne halse? &emsp;– Aa ja, det har ogsaa været et studium, sukket madamen, – og saa er de da for den sags skyld heller ikke betalt. &emsp;– Desto mere anerkjendelse maa jeg skjænke Dem. Betaling er et opsættelig anliggende . . . der ligger endog noget futurisk i selve ordets lyd; men en god middag kan ikke opsættes . . . Jeg tillader mig at drikke med vor fortræffelige husmoder . . . Skulde det kunne tænkes, lille Inger, at der endnu laa en flaske Volnay i kjelderen? &emsp;– Nei, men saa vidt jeg ved, er der en flaske portvin. &emsp;– ''Tant mieux,'' mit barn. Lad os faa portvin. &emsp;. . . Det er ikke hver dag i aaret, professor Pavels trakterer med to slags vin. Annette og Gro! Fluks ud efter nye glas . . . Og du, Inger, pas paa og ikke tør støv af flasken! &emsp;– De har faat laks i garnet over paa Bollenes . . . fik jeg høre af Martin som gaar der paa dagarbeide. &emsp;– Laks! Ei du mig. Saa maa vi ha laks, madam Tønnesen. &emsp;– Javist maa vi ha laks. Men jeg maa bekjende,<noinclude> <references/></noinclude> ln5p1va0o0gk89z9qnlm3osfgq7js9v 104 3986 318146 140101 2026-04-21T22:20:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 150 Det evige savn</noinclude>at min forstand staar stille. Bollenes’en sender os anden hver dag grove regninger paa de to skarve favn bjerkeved fra ifjor og lidt af hvert andet smaatteri. &emsp;– At nu laksen netop skulde springe i hans garn! Der findes ingen billighed i tilfældets styrelse, madam Tønnesen. &emsp;– Aa, vi faar vel haabe, der er et forsyn, professor. &emsp;– Hver gang De minder om forsynet, pleier De at øine en naturlig udvei, madam Tønnesen, sa professoren fortrøstningsfuldt. &emsp;– Jeg lover aldrig mere end jeg kan holde, saa behøver jeg aldrig at angre paa det, jeg ikke kan raa for. Men jeg strækker mig, saa langt ryggen holder, sa madamen . . . Ak, hvilken araama af birketraerne! . . . Hun laa bag sin barm med næseborene svælgende i løv. Johannes tog sine øine bort fra hende med ængstelse. Denne modne kvinde gjorde ham skamfuld. – Slig, tænkte han, – maa de se ud, de rigtig brødefulde. &emsp;– Kuningunde har cigaretter! lød det. – Aa, onkel Pavels, onkel Pavels, onkel Pavels! Vi maa faa lov! Det er ikke hver dag, det er sankt-hans. &emsp;– ''Den unge pige'' røgte ikke cigaretter, sa professoren. &emsp;– Ja, men ''den unge pige'' drak heller ikke portvin. ''Den unge pige'' hæklet rødmende blonder til sit udstyr. ''Den unge pige'' tilhører historien. &emsp;– Kuningunde deponerer sine cigaretter hos mig, sa den gamle herre uforstyrreiig og trommet med sine lange negle paa borddugen. Den unge dame adlød sørgmodig. Professoren rakte æsken til Johannes.<noinclude> <references/></noinclude> fpdlfsny0fedp2z6ry6q7gqorx8yvs5 318226 318146 2026-04-22T11:22:34Z Øystein Tvede 3938 318226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 150 Det evige savn</noinclude>at min forstand staar stille. Bollenes’en sender os anden hver dag grove regninger paa de to skarve favn bjerkeved fra ifjor og lidt af hvert andet smaatteri. &emsp;– At nu laksen netop skulde springe i hans garn! Der findes ingen billighed i tilfældets styrelse, madam Tønnesen. &emsp;– Aa, vi faar vel haabe, der er et forsyn, professor. &emsp;– Hver gang De minder om forsynet, pleier De at øine en naturlig udvei, madam Tønnesen, sa professoren fortrøstningsfuldt. &emsp;– Jeg lover aldrig mere end jeg kan holde, saa behøver jeg aldrig at angre paa det, jeg ikke kan raa for. Men jeg strækker mig, saa langt ryggen holder, sa madamen . . . Ak, hvilken araama af birketrærne! . . . Hun laa bag sin barm med næseborene svælgende i løv. Johannes tog sine øine bort fra hende med ængstelse. Denne modne kvinde gjorde ham skamfuld. – Slig, tænkte han, – maa de se ud, de rigtig brødefulde. &emsp;– Kuningunde har cigaretter! lød det. – Aa, onkel Pavels, onkel Pavels, onkel Pavels! Vi maa faa lov! Det er ikke hver dag, det er sankt-hans. &emsp;– ''Den unge pige'' røgte ikke cigaretter, sa professoren. &emsp;– Ja, men ''den unge pige'' drak heller ikke portvin. ''Den unge pige'' hæklet rødmende blonder til sit udstyr. ''Den unge pige'' tilhører historien. &emsp;– Kuningunde deponerer sine cigaretter hos mig, sa den gamle herre uforstyrreiig og trommet med sine lange negle paa borddugen. Den unge dame adlød sørgmodig. Professoren rakte æsken til Johannes.<noinclude> <references/></noinclude> anwv6pfoszh7qof2r2j7rfwpeim9v2n 104 3987 318147 140104 2026-04-21T22:21:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 151</noinclude> – Herr Rønning, byd de unge piger cigaretter. &emsp;Alle klappet i hænderne, og Johannes gik modstræbende omkring med æsken. &emsp;– Professoren er en stor opdrager, sa han og forsøgte at smile. – Men kanske ikke netop konsekvent? &emsp;– Kjender De Stormen, herr Rønning? spurgte den gamle herre. – Jeg mener Stormen af Shakespeare? &emsp;Johannes maatte bekjende, at han ikke gjorde. &emsp;Naa, det er ogsaa det samme. Det er ikke noget særlig mesterlig stykke. Det er et lidet festspil, skrevet af en gammel mand og en stor opdrager, som vidste, at det hele kom an paa stoffet, og at der findes stof, al opdragelseskunst er spildt paa. &emsp;– Caliban! ropte en af de unge piger. &emsp;– Fy! sa Inger, som gik omkring og skjænket portvin i glassene. Hun var brændende rød, og hendes øine tindret af harme. &emsp;– Jeg sigter til mine unge veninder, vedblev professoren rolig. Skulde jeg opdrage dem, vilde jeg bare stole paa stoffet og lade det vælge sin form . . . jeg vilde aldeles ikke opdrage, herr Rønning, thi jeg har intet ideal af en ung pige længer . . . han bredte armene . . . Jeg har for øieblikket atten foruden min egen Inger. &emsp;Der dvælte velbehag over onkel Pavels’ skikkelse, der han sad midt mellem de lyse piger som i en sky af sommerfugle. Eftermiddagens solskin laa over løvet og slap gyldentunge draaber ned paa bordet, hvor rosenbladene mellem spinkle glas spredte sine utallige øer af dunlet rødme. Stilheden dirret i sine egne strenge, og tiden sov i det lysvaagne øieblik . . . Johannes følte en gysen fare gjennem sig . . . og den mundet ud i en ubestemmelig smerte. Han {{bindestrek1|stir|stirret}}<noinclude> <references/></noinclude> ssgacdzk467m9vape3pi3n19bhgfapn 318149 318147 2026-04-21T22:21:57Z Øystein Tvede 3938 318149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 151</noinclude> – Herr Rønning, byd de unge piger cigaretter. &emsp;Alle klappet i hænderne, og Johannes gik modstræbende omkring med æsken. &emsp;– Professoren er en stor opdrager, sa han og forsøgte at smile. – Men kanske ikke netop konsekvent? &emsp;– Kjender De Stormen, herr Rønning? spurgte den gamle herre. – Jeg mener Stormen af Shakespeare? &emsp;Johannes maatte bekjende, at han ikke gjorde. &emsp;Naa, det er ogsaa det samme. Det er ikke noget særlig mesterlig stykke. Det er et lidet festspil, skrevet af en gammel mand og en stor opdrager, som vidste, at det hele kom an paa stoffet, og at der findes stof, al opdragelseskunst er spildt paa. &emsp;– Caliban! ropte en af de unge piger. &emsp;– Fy! sa Inger, som gik omkring og skjænket portvin i glassene. Hun var brændende rød, og hendes øine tindret af harme. &emsp;– Jeg sigter til mine unge veninder, vedblev professoren rolig. Skulde jeg opdrage dem, vilde jeg bare stole paa stoffet og lade det vælge sin form . . . jeg vilde aldeles ikke opdrage, herr Rønning, thi jeg har intet ideal af en ung pige længer . . . han bredte armene . . . Jeg har for øieblikket atten foruden min egen Inger. &emsp;Der dvælte velbehag over onkel Pavels’ skikkelse, der han sad midt mellem de lyse piger som i en sky af sommerfugle. Eftermiddagens solskin laa over løvet og slap gyldentunge draaber ned paa bordet, hvor rosenbladene mellem spinkle glas spredte sine utallige øer af dunlet rødme. Stilheden dirret i sine egne strenge, og tiden sov i det lysvaagne øieblik . . . Johannes følte en gysen fare gjennem sig . . . og den mundet ud i en ubestemmelig smerte. Han stir-<noinclude> <references/></noinclude> hv91kz76lsez8jcseae60ydpi4noya8 104 3988 318148 140107 2026-04-21T22:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 152 Det evige savn</noinclude>ret ret ud for sig, og alt forekom ham fjernt og uopnaaelig og uoversættelig til hans eget sprog . . . Hvad var det? Hvem var det? Hvem var? Han vilde strø rosenblade ud over Ingers haar, og han saa paa sine hænder, og han kjendte igjen sine egne fingre og rev sig løs af det ukjendte. &emsp;Madam Tønnesen gjespet og alle kom i latter. &emsp;– Onkel Pavels, du er en troldmand. Nu netop holdt du staven stille, og saa ventet vi og glemte, hvad det var, fordi madam Tønnesen gjespet. &emsp;– Ja, bare en venlig, niksvyrdig gammel troldmand, sa professoren med et suk . . . – Jeg gjør mig ingen indbildninger. Men herr Rønning ser ud som en streng filosof af den stoiske skole. Skjænk i hans glas, Inger. Han føler sig fremmed i lundene i Sybaris. &emsp;Men nu hændte det uventede, at madam Tønnesen pludselig brast i graad. Hun væltet sig frem over bordet og gjemte ansigtet i sine arme og hulket. Katastrofen havde ingen ydre foranledning, og de blev alle siddende i himmelfalden forundring. Endog professoren saa betuttet ud. &emsp;– Men, kjære madam Tønnesen, forsøgte han sig. Hun løftet sit røde, taarevaade ansigt og saa paa ham med gnistrende øine. &emsp;– Ti, gamle spektakel! sa hun. – Mig kan det være det samme med, skjønt jeg ikke er over tredive aar og enke i fem af dem. Men mit hjerte er bristefærdig, naar jeg ser alle disse unge, uskyldige piger sture i selskab med en stum lægprædikant – hun pegte med knyttet næve paa Johannes – – og det paa en høihellig sankt-hans aften. Aa, du min skaber, hvad det er for en verden, vi lever i!<noinclude> <references/></noinclude> iuvd38ywibgih6e9l0y00euyvv8xmrd 104 3989 318150 140110 2026-04-21T22:22:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 153</noinclude> – Her maa der danses! ropte professoren med ungdommelig energi. – Op og engagér, herr Rønning! Hic Rhodus! Her maa der danses! &emsp;Han sprang op og gjorde med trippende skridt en bue rundt bordet, slo ud med hænderne og bukket for madam Tønnesen og førte hende over mot verandatrappen. &emsp;– Musik, Inger! tordnet han over skulderen. Alle fulgte storleende . . . men Johannes saa ikke til høire eller venstre. Han flygtet, og takterne af en jagende galop indhentet ham oppe paa landeveien. &emsp;– – – &emsp;Røgen steg bedagelig op af piben hjemme paa pladsen. Hans mor sad ude paa hellen og strikket og smilte til ham, da hun saa ham komme. Der var som sædvanlig. Som om ingenting var hændt eller kunde hænde. Johannes følte sig næsten rørt . . . han trykket sin mor i haanden, og hun saa paa ham med mild forundring. &emsp;– Vi har ventet paa dig med maden, sa hun. – Det er rømmegrød, siden det er Jonsokkveld . . . Du har ikke været hos presten, Johannes? &emsp;– Nei, jeg skal gaa imorgen, mor. &emsp;– Det er vel ingenting i ulag? &emsp;– Nei. Nei. Skal vi spise? &emsp;Han havde ingen lyst paa mad, men han vilde ikke bedrøve hende, og da de sad alle tre bænket om det hvidskurede bord i kjøkkenet, begyndte han at snakke og fortælle om byen og om vertinden, han havde bod hos. Hun var gælen efter teater og øl, sa han. Og hun var heller ikke ganske fri for at være uredelig. Der var kommen væk to skjorter for ham paa en ubegribelig maade.<noinclude> <references/></div> 10 – Nils Kjær. V.</noinclude> a9b5cxe9coefkrkcluiktsse428gluh 104 3990 318151 140113 2026-04-21T22:22:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 154 Det evige savn</noinclude> – Nei, men at et kvindemenneske kan gjøre sig saa simpelt, udbrød moderen og lod begge hænderne falde i fanget. – Og de skjorterne saa du vel aldrig snippen af mere? &emsp;– Nei, de var nok havnet hos onkel, trodde Johannes. &emsp;– ? &emsp;Han maatte forklare dem pantelaanerinstitutionen, og Hans Jørn sad for sig selv og smaaknegget, som om han godtet sig over den store bys raaddenskab . . . &emsp;Efter maden gik Johannes og satte sig igjen i sin stenstol oppe i uren. Ude langs strandene begyndte midtsommerbaalene at blusse. Enkelte raketter steg spragende over aasranden længer sør. Der var fest nede i ladestedet. &emsp;– Hun hed Inger . . . og hun var anderledes end de andre. Hun havde ventet paa, at han skulde sige noget. Men han havde ikke kommet sig til – han var bleven forvildet af alle de . . . alle de gapetøsene. &emsp;Den nedsættende betegnelse vederkvæget ham . . . Han sad og dreide sin hat mellem fingrene. Med en gang faldt en seddel ud af den. Den maatte ha været stukket ind under svedteremmen. &emsp;Der stod: «Kjære, ikke bliv sint. Men vil De ikke for min skyld kjøbe bare lidt større hat.» &emsp;Blodet prikket ham i haarrødderne. Drev hun gjøn med ham! Det var altsaa, som han tænkte: hun var ikke anderledes end de andre! &emsp;Han for op og drev nedover igjen. &emsp;– Men hun vil, at jeg skal være pen, faldt det ham ind. – Hun har sin mening med det . . . Og han besluttet at gaa op og sætte sig til at skrive til hende. Aabne sit hjerte og vise hende alt, hvad han var.<noinclude> <references/></noinclude> hkjw3albc0x2zacp6mh5nxrfzdbnq97 104 3991 318152 140116 2026-04-21T22:23:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 155</noinclude> Han tændte lys, endda den lyse sommerkveld stod ind. Og han bredte store ark foran sig og begyndte. Han skrev længe . . . og engang imellem reiste han sig og læste op halvhøit, hvad han havde skrevet. Og mumlet: Netop slig er jeg. Nu vil hun kjende mig. &emsp;Og da han endelig la sig, syntes han, ingen kunde forbyde ham at være tilfreds. &emsp;Om morgenen læste han endda engang sit lange brev, før han lukket det. Saa gik han ned til ladestedet og leverte det paa postkontoret. Derpaa gik han hen og kjøbte en ny, stor hat til otte kroner. &emsp;– – – &emsp;Madam Tønnesen skaffet laks. Hun havde selv ladet sig ro over til Bollenes, og gutten sovnet i baaden ved bryggen, medens hun var oppe. Og hun kom tilbage som efter en kamp, men med laks . . . Alle de unge damer var reist hjem, hver til sit. Professoren arbeidet paa sit værelse, Inger var ude, og madamen stod ved kjøkkenbænken og skivet op agurker, da postbudet kom. Han stod udenfor vinduet og viftet med et stort brev. &emsp;– Ak, jeg faar ondt! sa madam Tønnesen. – Bered mig ingen skuffelse, Nysom! &emsp;Postbudet la et par aviser i karmen og beholdt brevet. &emsp;– Det er fra nærmeste stoppested. Og dobbelt frankeret. &emsp;– Vil De komme med det, Nysom. – Husk, at De staar i offentlig tjeneste. &emsp;– Saa sagte, madam. Det er stilet til frøken Pavels, og hun faar slide det med helsen. For er dette et brev, saa maa det mindst være en af Pauli epistler. &emsp;Han la fingeren til lueskyggen og gik.<noinclude> <references/></noinclude> 5tv6z9hjlzovue2ril798t0mxmxqceb 104 3992 318153 140119 2026-04-21T22:23:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 156 Det evige savn</noinclude> Madam Tønnesen vendte og dreide paa brevet og prøvde at læse tvers gjennem konvolutten. Men det lod sig ikke gjøre. Hun pirket ogsaa lidt ved det med en haarnaal, men resignerte og stillet det varsomt hen bag en tallerken i rækken. &emsp;Straks efter kom Inger springende nedover stien. – Jeg mødte Nysom paa veien udover. Han har leveret et brev til mig. &emsp;–Ja, jeg har ikke tænkt at beholde det. Vær saa god! &emsp;Inger snappet det og vilde videre. &emsp;– Skal tro hvem det kan være fra? sa madam Tønnesen. &emsp;– Det har jeg ikke anelse om. &emsp;– Det er vel let nok at brække det og se paa underskriften. &emsp;– Nu var De forhippen nu, lo Inger. – De har da vel aldrig – –? Hun undersøgte randen af konvolutten, men den var intakt. &emsp;– Aanei, frøken Inger. Jeg kan nok holde disse fem fingre i veiret, uden at de visner . . . Hun smeldte igjen vinduet i sin fornærmelse, men Inger var for optat af sin spænding til at fæste sig derved. Hun løb op paa sit værelse og laaste sig inde og lukket vinduet, før hun aabnet brevet. Det var flere store ark . . . hun fløi forbi alt til underskriften: «Deres bestandig hengivne Johannes Rønning.» Hendes hjerte banket. Hun læste lidt opover paa siste side, lidt hist og her, og endelig begyndte hun paa begyndelsen. &emsp;«Kjære frøken Inger, det maa forekomme Dem underlig, at jeg skriver til Dem allerede nu efter et saa kort bekjendtskab. Men jeg har en fornemmelse af,<noinclude> <references/></noinclude> khu5jadni1gkblcq3cki4j5lcjby4kz 318227 318153 2026-04-22T11:45:42Z Øystein Tvede 3938 318227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 156 Det evige savn</noinclude> Madam Tønnesen vendte og dreide paa brevet og prøvde at læse tvers gjennem konvolutten. Men det lod sig ikke gjøre. Hun pirket ogsaa lidt ved det med en haarnaal, men resignerte og stillet det varsomt hen bag en tallerken i rækken. &emsp;Straks efter kom Inger springende nedover stien. – Jeg mødte Nysom paa veien udover. Han har leveret et brev til mig. &emsp;–Ja, jeg har ikke tænkt at beholde det. Vær saa god! &emsp;Inger snappet det og vilde videre. &emsp;– Skal tro hvem det kan være fra? sa madam Tønnesen. &emsp;– Det har jeg ikke anelse om. &emsp;– Det er vel let nok at brække det og se paa underskriften. &emsp;– Nu var De forhippen nu, lo Inger. – De har da vel aldrig – –? Hun undersøgte randen af konvolutten, men den var intakt. &emsp;– Aanei, frøken Inger. Jeg kan nok holde disse fem fingre i veiret, uden at de visner {{. . .}} Hun smeldte igjen vinduet i sin fornærmelse, men Inger var for optat af sin spænding til at fæste sig derved. Hun løb op paa sit værelse og laaste sig inde og lukket vinduet, før hun aabnet brevet. Det var flere store ark {{. . .}} hun fløi forbi alt til underskriften: «Deres bestandig hengivne Johannes Rønning.» Hendes hjerte banket. Hun læste lidt opover paa siste side, lidt hist og her, og endelig begyndte hun paa begyndelsen. &emsp;«Kjære frøken Inger, det maa forekomme Dem underlig, at jeg skriver til Dem allerede nu efter et saa kort bekjendtskab. Men jeg har en fornemmelse af,<noinclude> <references/></noinclude> aw03bivu2ffzgad6ytdd0lvqjvh5q6i 104 3993 318154 140122 2026-04-21T22:23:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 157</noinclude>at dette alligevel ikke vil komme Dem ganske uventet . . . og jeg har ialfald en trang til at lægge mit hjerte aabent for Dem, saa at De, hvis De vil, kan lære mig at kjende, som jeg er». Jeg tror da, at jeg bedst kan forklare mig selv, naar jeg siger, at jeg er en ''savnende'' . . . &emsp;Naar jeg tænker mig om, saa er det ikke ufuldkommenheden af de tilstande, hvori jeg lever, som foraarsager mine umættelige længsler efter noget andet. Det er et tankeeksperiment, som De selv kan gjøre: at forestille Dem samfundet f. eks. efter almindelige begreber fuldkomment. Tænk Dem, at der ingen forbrydelser er, ingen uærlighet, intet hykleri i menneskenes vandel; tænk Dem, at alle har tilstrækkelig eller overflødig at ernære sig med, fremdeles at alle kommunikationer og alt, som hører til livets ydre bekvemmeligheder, er udviklet til en grad af fuldkommenhet, som vi nu i detaljerne ikke kan forestille os – –.» &emsp;– Gud, hvad skal jeg med kommunikationer! tænkte Inger. &emsp;«Tænk Dem endelig, at der er skeet ret og skjel i ordningen af staternes indbyrdes forhold, saa krigsmulighederne er afskaffet . . . &emsp;– Hvorfor begynder han med politik? tænkte Inger. &emsp;«Alligevel siger jeg Dem, alligevel og paa trods af al den ydre fuldkommenhed, vil ethvert individ have de samme ustyrlige længsler efter noget, som han ikke kan gjøre sig selv rede for . . . &emsp;– Det ved jeg godt, tænkte Inger. &emsp;«0g kanske disse længsler netop under en saadan idealtilstand vilde sønderrive ham saa meget mere,<noinclude> <references/></noinclude> pp331m4p8sx5br3ip0f39yp38o46yeh 318228 318154 2026-04-22T11:49:47Z Øystein Tvede 3938 318228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 157</noinclude>at dette alligevel ikke vil komme Dem ganske uventet {{. . .}} og jeg har ialfald en trang til at lægge mit hjerte aabent for Dem, saa at De, hvis De vil, kan lære mig at kjende, som jeg er». Jeg tror da, at jeg bedst kan forklare mig selv, naar jeg siger, at jeg er en ''savnende'' {{. . .}} &emsp;Naar jeg tænker mig om, saa er det ikke ufuldkommenheden af de tilstande, hvori jeg lever, som foraarsager mine umættelige længsler efter noget andet. Det er et tankeeksperiment, som De selv kan gjøre: at forestille Dem samfundet f. eks. efter almindelige begreber fuldkomment. Tænk Dem, at der ingen forbrydelser er, ingen uærlighet, intet hykleri i menneskenes vandel; tænk Dem, at alle har tilstrækkelig eller overflødig at ernære sig med, fremdeles at alle kommunikationer og alt, som hører til livets ydre bekvemmeligheder, er udviklet til en grad af fuldkommenhet, som vi nu i detaljerne ikke kan forestille os – –.» &emsp;– Gud, hvad skal jeg med kommunikationer! tænkte Inger. &emsp;«Tænk Dem endelig, at der er skeet ret og skjel i ordningen af staternes indbyrdes forhold, saa krigsmulighederne er afskaffet {{. . .}} &emsp;– Hvorfor begynder han med politik? tænkte Inger. &emsp;«Alligevel siger jeg Dem, alligevel og paa trods af al den ydre fuldkommenhed, vil ethvert individ have de samme ustyrlige længsler efter noget, som han ikke kan gjøre sig selv rede for {{. . .}} &emsp;– Det ved jeg godt, tænkte Inger. &emsp;«Og kanske disse længsler netop under en saadan idealtilstand vilde sønderrive ham saa meget mere,<noinclude> <references/></noinclude> o5b38shgpx6cvmtq0ib5b91mfh3lg0z 104 3994 318155 140125 2026-04-21T22:23:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 158 Det evige savn</noinclude>eftersom han ikke længer kunde søge aarsagen til dem i den ydre ufuldkommenhed. Dette er en refleksion, som formodentlig de fleste har anstillet, naar de har søgt at gjøre sig selv rede for den utilfredshed, som ligger paa bunden af enhvers sind. Af hvilken natur er da denne? Hvorledes skal man forklare sig den, og hvorledes skal man endelig befri sig for den? &emsp;– Ser man sig om efter de resultater, som videnskaben . . .» &emsp;Inger kvalte et suk. &emsp;– «i tidernes løb er kommet til, eller tænker man paa de emner, som videnskaberne stiller sig til opgave at kaste lys over – – – –. Jeg fastslaar, kjære frøken Inger . . .» &emsp;Den unge pige studset ved at finde sit navn indflettet i denne sammenhæng. Hun læste videre mekanisk, uden at tænke paa sammenhængen. &emsp;«at endog en ideal erkjendelse alene vilde udstrække sig til den sanselige verden, thi hvor meget vilde den f. eks. kunne meddele os om sin egen natur? Alene ved at beskrive, hvad der indeholdes i den selv, altsaa alene ved at beskrive det erkjendte og maaden, hvorpaa den kom til at erkjende det. Naar jeg siger, at erkjendelsen ikke kan erkjende sin egen natur, saa er jeg paa veien til at sige, at mennesket ikke kan erkjende sig selv. Thi ligesom erkjendelsen maa være noget mere eller noget andet end det, som rummes i den, saa maa selvet i mennesket være noget andet eller noget mere end alle de tilskud, det har modtaget og modtager udenfra i form af indtryk, akkumuleret som erfaring. Men naar vi véd om os selv, at ethvert savn korresponderer med en ting, der ved at stilles i et andet forhold til os, faar savnet til at<noinclude> <references/></noinclude> j8qtp0oj0q1fww8wennv41e8maimhp3 104 3995 318156 140128 2026-04-21T22:24:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 159</noinclude>ophøre, saa skulde vi vente, at naar alle tænkelige ting var bragt i det forønskede forhold til os, saa vilde savnet implicite være os en ukjendt følelse. Men forud for al erfaring ved vi, at dette ikke vilde være tilfældet, at tvertimod netop da savnet i os vilde antage en lidenskabs karakter, bemægtige sig hele vor sjæl og gjøre os livet uudholdeligt.» &emsp;Den unge piges ansigt brændte af vrede. Hun samlet arkene og kastet dem ud i luften, saa de flagret om i værelset. Og hun kastet sig selv over sin seng og brast i graad. &emsp;Men om den filosof, hvis udtalelse om umuligheden af selverkjendelse hun netop havde læst, selv havde kunnet se sin læserinde i dette øieblik, vilde han ikke været mindre forbauset over hendes graad end over den pludselighed, hvormed den opløste sig i hulklignende latter . . . Og endmindre tænkte hun selv over denne besynderlighed. Hun stod op og badet sit ansigt i vaskebollen og samlet omhyggelig de omspredte ark og gik ned og banket sagte paa døren til professorens værelse. &emsp;– Forstyrrer jeg dig, onkel Pavels? &emsp;– Slet ikke, mit barn. Tiden er min egen . . . Han skjøv sine bøker fra sig og dreide sin skruestol . . . &emsp;– Jeg har faat et brev fra herr Rønning, som var her igaar. Faar jeg lov at læse det for dig? &emsp;– Naah! Han er tidlig ude. Men du skylder ikke mig nogen fortrolighed i de anliggender, min pige. &emsp;– Men vil du alligevel ikke høre det? &emsp;– Vist vil jeg saa, siden du viser mig den tillid. &emsp;Men jeg forstaar ikke dere unge piger af den nye tid . . . &emsp;– Sæt dig tilrette, onkel Pavels, og stop din pibe.<noinclude> <references/></noinclude> ayzg4gfru0aa5nrdj8erzj9v4b8ga6a 104 3996 318157 140131 2026-04-21T22:24:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 160 Det evige savn</noinclude>. . . Hun satte sig selv og begyndte læsningen. Professoren sa intet, men hørte efter med et fuldstændig udtryksløst ansigt. Hun var kommen did, graaden afbrød hende, og gik videre . . . &emsp;«Man overbeviser sig let om, at det ikke er nogen ydre ting, selvet føler savn af, ihvorvel det er let at tænke sig dette, saalænge der endnu er et eneste af disse ydre savn, som ikke er tilfredsstillet.» &emsp;– Jeg maa vel henregnes til de ydre ting, onkel Pavels? &emsp;– Jeg er bange for det, min pige. Men lad os samle fodnoterne i et anhang, som man pleier i moderne skrifter. &emsp;. . . «Selvets (i modsætning til lysternes) savn er nemlig deceptionens. Det er den virkelige eller imaginære tilfredsstillelse af alle lysternes savn, som netop aabner en afgrund af tomhed, hvorover selvet spænder sin attraa mod noget, det selv ikke formaar at forklare sig. Og fordi dette savn er deceptionens, og fordi dets gjenstand er noget uendeligt, kan man saa let forklare sig, at den savnende misfortolker det som savn af ting og tilstande, han ikke har eiet eller oplevet.» &emsp;– Caliban har læst Kierkegaard, mumlet onkel Pavels. – Nei, læs videre, min pige. &emsp;. . . «Selvets trang er ikke alene den at fatte det evige og uendelige, men til at opleve evigheden og uendeligheden. Selvets attraa er det evige liv. Men opfatter vi det evige liv som et liv, der i intensitet overskrider alle oplevelsers maal, da bortfalder al tanke paa tidsekstension, og vi kan tænke os det evige liv levet i et eneste øieblik . . . ikke for den oplevende, thi for ham vil netop derved, at han op-<noinclude> <references/></noinclude> g6ud65tl92nx4blebaz5ymf7zcumjay 318229 318157 2026-04-22T11:56:09Z Øystein Tvede 3938 318229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 160 Det evige savn</noinclude>. . . Hun satte sig selv og begyndte læsningen. Professoren sa intet, men hørte efter med et fuldstændig udtryksløst ansigt. Hun var kommen did, graaden afbrød hende, og gik videre . . . &emsp;«Man overbeviser sig let om, at det ikke er nogen ydre ting, selvet føler savn af, ihvorvel det er let at tænke sig dette, saalænge der endnu er et eneste af disse ydre savn, som ikke er tilfredsstillet.» &emsp;– Jeg maa vel henregnes til de ydre ting, onkel Pavels? &emsp;– Jeg er bange for det, min pige. Men lad os samle fodnoterne i et anhang, som man pleier i moderne skrifter. &emsp;. . . «Selvets (i modsætning til lysternes) savn er nemlig deceptionens. Det er den virkelige eller imaginære tilfredsstillelse af alle lysternes savn, som netop aabner en afgrund af tomhed, hvorover selvet spænder sin attraa mod noget, det selv ikke formaar at forklare sig. Og fordi dette savn er deceptionens, og fordi dets gjenstand er noget uendeligt, kan man saa let forklare sig, at den savnende misfortolker det som savn af ting og tilstande, han ikke har eiet eller oplevet.» &emsp;– Caliban har læst Kierkegaard, mumlet onkel Pavels. – Nei, læs videre, min pige. &emsp;. . . «Selvets trang er ikke alene den at fatte det evige og uendelige, men til at opleve evigheden og uendeligheden. Selvets attraa er det evige liv. Men opfatter vi det evige liv som et liv, der i intensitet overskrider alle oplevelsers maal, da bortfalder al tanke paa tidsekstension, og vi kan tænke os det evige liv levet i et eneste øieblik . . . ikke for den oplevende, thi for ham vil netop derved, at han op-<noinclude> <references/></noinclude> 7b2v7xcyfpz9dazc8ozkko0w3xrqvu2 104 3997 318158 140134 2026-04-21T22:24:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 161</noinclude>lever det, øieblikkets begreb forsvinde, men for den iagttagende (om det ikke her var absurd at tænke sig en iagttager). Tænker man sig et menneske, der saaledes havde levet det evige liv, saa vilde han netop komme til at forholde sig som iagttager overfor sig selv, forudsat altsaa, at han var levende, saa begrebet om tid igjen indfandt sig hos ham. Det evige liv vilde altsaa forholde sig som noget forbiganget til hans aktuelle eksistens, men denne paradoksale tilstand vilde netop kunne udtrykkes som ''det evige savn''. Og nu er der i ethvert menneskes liv netop saadanne evige momenter, og derfor er der i ethvert menneske, som lytter til sit selv, et evigt savn. Det strider ikke herimod, hvad jeg ovenfor sagde, at dette savn ikke kjender sin gjenstand. Mennesket kjender den nemlig ikke uden som aktuel, kjender den alene i oplevelsens øieblik – da den ikke kan tænkes. fordi den er evig. I det evige liv er der ingen adskillelse mellem det tænkte og det levede, thi livet er syntesen. Men fordi der i menneskets liv er evige momenter, derfor er dets eksistens, naar det føler dybt, fyldt af et evigt savn. Og i alt, hvad et menneske, som er sig dette bevidst, gjør, søger det netop evighedens tilfredsstillelse, men fremfor alt søger del denne i kjærligheden» &emsp;– Nu kommer det, sukket onkel Pavels befriet. &emsp;«Et menneske, som elsker, siger til den elskede: giv mig det evige liv. Men fordi det er saa, derfor har intet menneske lært det ringeste om sig selv at kjende, som ikke har elsket eller som ikke elsker. I kjærligheden er ikke savnet udslukket, thi den fornyes idelig gjennem savnet af det høieste livsmoment, men det paradokse ved kjærligheden er, at<noinclude> <references/></noinclude> omxv58lrnqphjux6rx41t5rpoinsr6h 318230 318158 2026-04-22T11:58:42Z Øystein Tvede 3938 318230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 161</noinclude>lever det, øieblikkets begreb forsvinde, men for den iagttagende (om det ikke her var absurd at tænke sig en iagttager). Tænker man sig et menneske, der saaledes havde levet det evige liv, saa vilde han netop komme til at forholde sig som iagttager overfor sig selv, forudsat altsaa, at han var levende, saa begrebet om tid igjen indfandt sig hos ham. Det evige liv vilde altsaa forholde sig som noget forbiganget til hans aktuelle eksistens, men denne paradoksale tilstand vilde netop kunne udtrykkes som ''det evige savn''. Og nu er der i ethvert menneskes liv netop saadanne evige momenter, og derfor er der i ethvert menneske, som lytter til sit selv, et evigt savn. Det strider ikke herimod, hvad jeg ovenfor sagde, at dette savn ikke kjender sin gjenstand. Mennesket kjender den nemlig ikke uden som aktuel, kjender den alene i oplevelsens øieblik – da den ikke kan tænkes, fordi den er evig. I det evige liv er der ingen adskillelse mellem det tænkte og det levede, thi livet er syntesen. Men fordi der i menneskets liv er evige momenter, derfor er dets eksistens, naar det føler dybt, fyldt af et evigt savn. Og i alt, hvad et menneske, som er sig dette bevidst, gjør, søger det netop evighedens tilfredsstillelse, men fremfor alt søger det denne i kjærligheden» &emsp;– Nu kommer det, sukket onkel Pavels befriet. &emsp;«Et menneske, som elsker, siger til den elskede: giv mig det evige liv. Men fordi det er saa, derfor har intet menneske lært det ringeste om sig selv at kjende, som ikke har elsket eller som ikke elsker. I kjærligheden er ikke savnet udslukket, thi den fornyes idelig gjennem savnet af det høieste livsmoment, men det paradokse ved kjærligheden er, at<noinclude> <references/></noinclude> fuhuwre8r3veqww88xb04bkq2qefnt2 104 3998 318159 140137 2026-04-21T22:25:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 162 Det evige savn</noinclude>selv under de høieste øieblikke af dens lidenskab stirrer savnet umættelig, evighedsfortabt ud i tomheden. Derfor er det i kjærligheden, at mennesket skimter det evige liv, men derfor er det ogsaa alene i kjærligheden, at mennesket dybt og smertefuldt forstaar, at det ikke har oplevet og ikke engang i kjærligheden kan opleve det evige liv . . . &emsp;Kjære frøken Inger, dette er en del af de refleksioner, jeg har anstillet som den, jeg er: en savnende. For et menneske, der gjør sig rede for sig selv, hvad bliver resultatet af en saadan refleksion for hans erkjendelse? At gjenstanden for hans savn er evig og altsaa uerkjendelig, og at han derfor selv er evig og uerkjendelig for sig selv. Alene under tidens bestemmelse kan han finde noget, der tilnærmelsesvis kan give ham en forestilling om det, hans savn gjælder, og det er hans livs høieste momenter – hans kjærlighed. Disse momenter forekommer ham som syntetiske tilstande, der giver ham nøklen til hans livs hemmelighed. &emsp;Kjære frøken Inger. De vil efter det foregaaende ikke kunne misforstaa mig, naar jeg siger, at jeg elsker Dem. <div align=right>Deres bestandig hengivne&emsp;&emsp;&emsp;</div> <div align=right>''Johannes Rønning''.»&emsp;</div> &emsp;Professoren banket asken ud af sin pibe. &emsp;– Det var meget abstrakt, sa han – men jeg indser ikke rigtig, at konklusionen følger med nødvendighed af præmisserne. Det var forresten en fanden til metafysisk maade at fri paa. Hvad vil du saa svare selvet, min pige?<noinclude> <references/></noinclude> 44bqqcwuujrj24wj4jlntzn51nrnlom 104 3999 318160 140140 2026-04-21T22:25:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Det evige savn 163</noinclude> – At selvet faar holde sig til sig selv. Hvad skulde jeg svare, onkel Pavels? &emsp;– Nei, du har ret. Han lar dig ogsaa udtrykkelig forstaa, at han foretrækker Das Ding an sich . . . Caliban blir aldrig menneske, lille Inger, selv om han vaskes i en brønd af visdom og opstilles som pryd i det akademiske kollegium. &emsp;Hun havde rullet arkene sammen til en cylinder og holdt den for øiet og keg ud af vinduet som gjennem en kikkert. &emsp;– Jeg ser bare blaa luft, sa hun. &emsp;Professoren betragtet hende opmerksomt. &emsp;– Og dette var ingen skuffelse for dig, Inger? sa han. Ikke en bitte liden skuffelse? &emsp;Inger slap papirrullen og slo armene om den gamle herres hals. &emsp;– Jo, hvisket hun. – Det var en bitte liden skuffelse. Og hun sprang sin vei og lod den gamle herre bli siddende. &emsp; – – – &emsp;Men det hændte sig, at Johannes Rønning den dag blev lige til aften i ladestedet. Han vilde ikke være hjemme og høre paa moderens paamindelse om at gaa til presten, og han kunde ikke gaa til tangen og komme sit eget brev i forkjøbet. I sin uro og forlegenhed opsøgte han en ven, som var lærer paa stedet, og sammen med denne ven tilbragte han dagen. De drak vin sammen og spillet dam og fik tiden til at gaa, og vennen syntes, det begyndte at blive me-meget hyggelig, da Johannes pludselig trev sin nye hat og gik. Han var i en let og fin stemning. Han svang sin kjæp og følte sig fri og overmodig . . . –<noinclude> <references/></noinclude> raly81fvw2huowr5kcjae2c0nkecxxh 104 4000 318161 140143 2026-04-21T22:25:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 164 Det evige savn</noinclude>Jeg har drukket lidt vin, tænkte han. Det skader ikke. &emsp;Det skumret alt mellem de hvide bjerke, da han kom nedover stien. Fra huset hørte han ikke en lyd, men da han vilde forbi kjøkkenvinduet, blev det sagte aabnet, og madam Tønnesen vinket ham henunder det med betydningsfulde lader. &emsp;– Her er ingen hjemme uden jeg, sa hun dæmpet. Og jeg er saa bange, herr kandidat – ak, jeg er saa grulig bange i denne ensomme sommeraften . . . &emsp;Johannes vilde ytret en beklagelse og vendt om, men pludselig sank madam Tønnesens overkrop ud af vinduet, og før han kunde komme unna, har han dens vægt og kjendte to runde arme om sin hals. &emsp;– Jeg holdt vist paa at besvime, hvisket madam Tønnesen og klemte ham fastere. Han kjendte hendes kind hedt mod sit eget. Han gav efter for et vildt instinkt og kysset hende. &emsp;Hun lukket øinene. &emsp;– Det er ikke mere end én gang Sankt Hans, sa hun. &emsp;– Lad mig komme ind til Dem, madam Tønnesen! stammet han næsten forbitret af hastværk og løftet hende i veiret. &emsp;– Kald mig Rosalie! forlangte hun ømt og trak ham ind efter sig . . . Hans nye hat faldt af ham og blev liggende igjen paa singelen. &emsp;Det var lys midtsommernat. Bjerkene rørte ikke sine langfrynsede kroner. Men under løvet fløitet en fugl {{. . .}}<noinclude> <references/></noinclude> 894zaqx08lswrykxigxa583u5vspyff 104 4004 318162 140149 2026-04-21T22:28:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 196 Smittekilden</noinclude>i ørene, og de andre er af dem, Vorherre ikke faar vækket paa dommedag . . .» &emsp;«''Fainumen, faineiton, faineiton'' . . .», sang ringeren ud i veiret, men endelig slap han tauget. &emsp;«Godmorgen, jomfru Henriksen.» &emsp;Hun smældte med vinduet, men et øieblik efter gløttede hun ud igjen med et mere forsonet ansigt og raabte efter ham. &emsp;«Om ti minuter staar en varm kontorkop paa kjøkkenbænken.» – – &emsp;Ringeren traadte tungt indover den lange korridor i anden, og hver af de numererede døre gav han en grov dult med albuen, men numer fjorten aabnede han med lempe og steg ind. Derinde brændte en klar læselampe paa et bord med bøger, papirer, tobaksaske og celluloidflipper. Der var to senge og to stole. Den tomme seng var en kasse paa fire stolper, dens brunstrøgne brædder var flekkevis overtrukne af et fedt, hvidligt skimmel . . . den saa ud, som om den led af en gammel hudsygdom. Mod den anden væg stod en ny jernseng med messingknotter, der laa ringerens klassekamerat og kontuberal viklet ind i sine uldtepper og sov. – – &emsp;Nordlændingen satte sig foran sin grammatik og mumlede de lange remser og lukkede øinene og gjentog dem . . . gjentog . . . &emsp;Tilslut slog han bogen sammen og begyndte at samle sagerne. Det var umuligt at holde orden paa en hybel, naar den anden var en bygut. Der laa hans klær og flød overalt, en strømpe i vinduskarmen sammen med en mansjet med blyantskrevne fuskeformler . . . et opslaaet leksikon sparket hen under ovnen.<noinclude> <references/></noinclude> 8jggd87sgdvjy5b8dgaz96q1s4fnk82 104 4005 318163 140152 2026-04-21T22:28:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 197</noinclude> «Bjelke, klokken gaar til halv syv.» &emsp;Det knurrede henne i jernsengen. &emsp;Han gik hen til vinduet og slog gardinet tilside – det var et gardin af et stof, de i byen kaldte jute – to opsprættede sækkelængder med frynser af samme stof. Ruderne var rimpudrede, og han gav sig til at puste for at faa et gløt. Derudenfor paa den store plads begyndte den graa arbeidsdag, et ujevnt tog i samme retning af arbeidere og fabrikpiger langs diagonalen af pladskvadratet, punkteret som delt var af sitrende gasflammer. De skulde til væverierne nede ved elven. En og anden tung arbeidsvogn blev slæbt den modsatte vei, til møllebrugene oppe ved fossen. Det var endda barfrost, med haard gjenlyd af hove og hjul . . . &emsp;Han tænkte ikke paa dem, og han tænkte ikke paa noget. Han trak fingeren over den frosne rude, et retvinklet triangel, et kvadrat paa hypotenusen . . . til minde om Pythagoras, men langt nede i ubevidsthedens mudder grodde en glæde, som bare den har følt, som engang har rendt fra én pligt til en lettere. &emsp;Det begyndte at gjespe henne i jernsengen. Et rundt lyst hode skubbede sig mod puden. &emsp;«Hvor er Draugen?» &emsp;Men øinene, som glippede mod lampelyset, var mørke, og det samme var brynene. Haaret sad tætvirret ind til skolten. &emsp;«Har du ringt?» &emsp;«For længe siden.» &emsp;«Skrevet gloserne?» &emsp;«Ikke for dig.» &emsp;«Det er idet samme. Jeg laaner dem. Har du faaet kaffe af din elskede?»<noinclude> <references/></noinclude> ejb420cittnf61u717y69cjgnoledum 104 4006 318164 140155 2026-04-21T22:29:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 198 Smittekilden</noinclude> «Du er en gutteflab.» &emsp;Den anden strakte sig i sengen. &emsp;«Kjære, jeg mente bare, hvad klokken var?» &emsp;Han sparkede tepperne af sig og satte sig overende paa sengestokken og gned sig i øinene. &emsp;«Du Ileng, bonderepræsentant, har du set strømperne mine?» &emsp;Han vidste af erfaring, at intet forbitrede Draugen mere end anmasselse, men han trængte en indvielse til den lange kjedelige skoledag, derfor pleiede han at yppe. Men nordlændingen var den sterkeste, derfor saa den anden sig om efter et vaaben, før han fortsatte. Han fandt sin ene støvle. &emsp;«Find strømperne mine, domestique!» raabte han. Dette franske ord, hvis mening var nordlændingen harmende dunkel, fordi han bare tog de obligate fag, gjorde virkning. Han for op og trev strømpen i vinduskarmen, dyppede den i vaskebollen og svang den rundt i luften, saa vandet drev. Men inden han naadde jernsengen, fik han en støvle i ansigtet. Han udstødte et tudende brøl af smerte og besindede sig lidt, men i næste øieblik havde han et greb om kameratens ene ankel, vrængte ham med et varp overende i sengen og svang den lange dyvaade strømpe gjennem luften med svidende slag mod den nakne krop. &emsp;«Kny, naar du faar ris,» stønnede han. &emsp;Men den anden gav ikke lyd fra sig. Bare sparkede faafængt ud i luften med det fri ben og vergede ansigtet med armene . . . &emsp;Og slagene suste . . . &emsp;Døren fløi op, og et ansigt kom frem i aabningen. &emsp;«Hvad fan?»<noinclude> <references/></noinclude> fxe4u369w6ndo4wtqg7kl7p3z1ndxcf 104 4007 318165 140158 2026-04-21T22:29:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 199</noinclude> Og saa skreg det nedover gangen: &emsp;«Hallo, alle mand . . . hid paa numer 14 . . .» &emsp;Og lidt efter: &emsp;«Det er Bjelke, som faar kold afrivning . . .» &emsp;Men forinden havde denne med et kramperyk slidt sin fod løs, og i næste øieblik sprat han op i sengen og kastede sig fra denne høiere og fordelagtigere udfaldsposition saa voldsomt og uventet over sin modstander, at denne tabte fodfæstet og med et brag traf gulvet med baghodet. Og den anden laa over ham og slog ham med knyttede næver i ansigtet. &emsp;Ileng laa stille med den vaade strømpe i haanden, og først da han blev slidt løs af mange hænder og slængt tilside, merkede Bjelke, at kameraten ikke havde gjort modstand, og at blodet flød ned i hans øie fra en tynd risp over brynet . . . &emsp;Han stod skamfuld og pustede . . . &emsp;Tilskuerne ruskede i nordlændingen, og denne reiste sig fortumlet op og begav sig hen til vaskebollen. &emsp;«Kan du ikke holde fred, til du faar bukserne paa dig, din uvetting?» sa en lang høitidelig udseende vestlænding med stangbriller og vadmelsbonjour. Han havde været landslærer og var en fredens mand. &emsp;«Han slaas naken som de evige guder,» bemerkede en anden. &emsp;Bjelke opdagede først nu, at hans skjorte var flænget lige fra halslinningen. &emsp;«Det blir Draugen, som skal sy den sammen,» sa han og gav sig til at rode i sin kuffert efter en ny. &emsp;«Ja, naar du har syet sammen brynet mit.» &emsp;«Er du sint?» &emsp;«Nei, jeg blir ikke sint paa en utidig gutunge.»<noinclude> <references/></noinclude> 6x8kwkscsfcwzpsh2muxo08bnd6aoc3 104 4008 318166 140161 2026-04-21T22:29:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 200 Smittekilden</noinclude> «Saa er vi venner igjen, Draug.» &emsp;Bjelke klædte paa sig i en fart . . . han var kommen i aande, dagen havde faaet sin indvielse. – – &emsp;Spisesalen var et langt, øde værelse med et dobbeltvindu i det brudte hjørne ud til gaardspladsen. For enden af det lange bord var der stillet en pudestol til bestyreren. Paa rad for langsiderne stod alle elevernes trækrakker. Der var bredt mørk voksdug over bordet, men foran bestyrerens plads en hvid serviet. Hans frokostbret blev baaret ned fra hans private kjøkken, men naar han af en eller anden grund foretrak at spise oppe, var til varsel derom servietten borte og pudestolen skubbet ind mod væggen og erstattet med en almindelig krak. Isaafald satte den høitidelige vestlænding sig for bordenden. &emsp;Da Bjelke endelig kom ned, sad alle de andre til bords og ventede med klirrende knive mod tallerkenerne. Ude i kjøkkenet rumsterede jomfru Henriksen. Der brændte et enligt gasblus over bordet, og klokken var over syv. &emsp;«Gudskelov, idag slipper vi simpel seminaristandagt,» sa Bjelke og pegte paa servietten og pudestolen. De var paa plads. Han skrævede over en krak og satte sig med puf til alle kanter. «Seminaristandagt ligner margarin,» føiet han til. &emsp;«Bjelke er kanske for fin for et enfoldigt Guds ord? spurgte vestlændingen, og hans ene mundvig trak sig skjævt opover i en sarkastisk grimase. &emsp;Skraas over bordet sad den lille tætte Mygster og blunkede til Bjelke og gned hænderne i fanget. Han elskede aandelige sammenstød, men kom sjelden med, for han havde langt efter repliken . . .<noinclude> <references/></noinclude> f5eon6ik14gxsji96v4g1oykj9hit03 104 4009 318167 140164 2026-04-21T22:30:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 201</noinclude> «Enfoldig!» sa Bjelke. «Hvorfor sætter du, voksne mand, dig paa skolebænken og læser til prest, hvis du ikke vilde ud af din enfoldighet? Det er dig, min kjære Geiranger, som gjør forskjel paa fint og simpelt gudsord.» &emsp;«Haha,» lo Mygster. «Pas dig for logiken, teolog. Vælg ordene. Vælg ordene.» &emsp;«Det kommer an paa aanden,» forsøgte vestlændingen sig og fa1nlede efter et argument, han nylig kunde huske. «Aanden vil tilbunds . . .» &emsp;«Du er ingen aand, Geiranger, og du gaar aldrig tilbunds,» skar Bjelke ham af. Han var i lyst humør. For første gang havde han idag kastet den kjæmpesvære draug overende . . . og selv om den nedrige historie om strømpen sivede ud . . . han saa med fryd Ilengs ophovnede ansigt og den sorte plasterlap over øiet . . . {{sperret|den}} havde han faaet ude hos jomfruen. Pludselig sa han overmodig: «Bondegutter kan ikke slaas . . .» &emsp;Ansigterne blev mørke omkring ham, bare en bergenser med bløde læber og brune, urolige øine sa ligegyldig: &emsp;«Det er ’kje sandt. Eg kjenner ennaa Ilengen sine knoker i ribberne . . .» &emsp;Jomfru Henriksen bar ind kaffekanderne. Det var en dame af sat alder, gul af lød, men med god figur. Hun holdtes høit i ære af alle. I fortrolig samtale pleiede hun at tage ud sit gebis, som generede hende, og vikle det ind i sit lommetørklæde. &emsp;«Jeg hører, at den unge Bjelke har opført sig uopdragent igjen,»> sa hun henvendt til forsamlingen . . .<noinclude> <references/></div> 13 – Nils Kjær. V.</noinclude> 50509paiza6ycm0i5kxzb0w4em131rf 104 4010 318168 140167 2026-04-21T22:30:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 202 Smittekilden</noinclude>«Det er forbausende, at et dannet hjem ikke har havt mere indflydelse paa karakteren . . .» &emsp;«Men kjære jomfru Henriksen, dennegang var det ikke mig, som begyndte.» &emsp;«Jeg taler ikke til den unge Bjelke, jeg siger bare en sandhed, som bestyreren sikkert vil underskrive. Forøvrig er det min mening, at et forfeilet menneske tidlig røber sig ved slette instinkter,» erklærede hun og tørrede ihærdig en kande af med forklædet. &emsp;Denne bemerkning og Bjelkes komisk beskjæmmede udseende hensatte Mygster i en tilstand af klukkende munterhed, som han uden held forsøgte at betvinge. &emsp;«Det er ingenting at le af, Mygster,» sa jomfru Henriksen strengt. «Det er høist upassende af en ung mand at gerere sig saa . . . saa . . .» &emsp;– «upassende,» indflettede Bjelke med det samme udtryk af angergivent alvor . . . og nu brast det for Mygster. &emsp;I samme øieblik hørtes bestyrerens raske fjed i korridoren, han bankede skjødesløst og holdt døren aaben for pigen med frokostbrettet. &emsp;«Goddag, mine herrer,» hilste han og slog ud med haanden. Dette daglige «mine herrer» var en af de mange ting, som opretholdt hans popularitet. &emsp;Det var en smuk mand, glatbarberet, med en fin næse, hvis vinger let dirrede. Der var noget hoppende ved hans blik og noget upaalideligt ved hans smil, og naar han talte med nogen, kunde man paa selve ørene se, at han ogsaa lyttede til, hvad der blev sagt i nærheden. &emsp;«Nu, mine herrer, skaf mig ''Hæ Kainæ diatæke''.»<noinclude> <references/></noinclude> rlaakh93vvomqqvpcx5usxrqcoz6rna 104 4011 318169 140170 2026-04-21T22:30:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 203</noinclude> Det blev bragt ham af Geiranger. Heller ikke dette koketteri med grundteksten undgik de skarpsindigere af eleverne. De kjendte alle hans svaghed for og svaghed i græsk og vidste, at han udtrykkelig pugede nogle vers af det nye testamente for nede ved bordet at kunne oversætte dem flydende fra Tischendorf. Han læste op begyndelsen af Hebræerbrevets andet kapitel om troen og endte sin korte exegese med de ord: &emsp;«Vi ser altsaa, at den anonyme forfatter hævder troen som den skabende kraft i verden, det usynlige som frembringer det synlige . . . Hvad vi fuldt og fast tror, det {{sperret|er}}, og alt det vi ser, er født af vor tro. Dette er den idealistiske Verdensanskuelse, mine herrer, og den ene sande . . . Thi ikke engang modstanderne formaar at afkræfte den: naar materialisterne tror paa den synlige verden, erkjender de jo kun resultaterne af troens virksomhed . . .» &emsp;Efter fadervoret kastede alle sig over kaffen og smørrebrødene, og man spiste en stund i taushed. Men omsider blev det livligere oppe ved bordet, hvor de vordende teologer havde sin plads nærmest bestyreren . . . de dybe tanker i hans foredrag sled i dem omkap med appetiten, de tyggede og tænkte paa en gang og spurgte og fik forklaring. Bestyreren hug sine eg og tilfredsstillede de tvilraadige sjæle . . . &emsp;Langt nede sad Mygster uden forbindelse med den abstrakte tænkning. Men han tænkte paa eksamen og bad over bordet Bjelke om grei besked. &emsp;«Jo, jeg skal sige dig . . . det kommer bare an paa tro. Hvis du tror» – han sænkede stemmen – «at<noinclude> <references/></noinclude> ja05sjbfsekvc7kt5zir5bm3ch1issi 104 4012 318170 140173 2026-04-21T22:31:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 204 Smittekilden</noinclude>den pigepresten deroppe kan græsk, saa kan han græsk. {{sperret|Det}} er den idealistiske verdensanskuelse.» &emsp;Internatet var i en tilbygning til skolen. Det var en almindelig Kristianiakaserne, men selve skolen holdt til i et hus med florentinske søiledelte vinduer i den øverste af de to høie etager, almindelige firkantede i mezzaninen – i første bare jernsprinklede glugger. Ovenpaa boede skolens beskytter, som ved frivillige bidrag af troende mennesker havde bragt dette bygverk paa fode. Men størst plads i huset tog forsamlingshallen, som fyldte mere end halve husets længde og hele dets bredde, og hvis høiloftede bekvemmelighed rak helt op til beskytterens gulv. Et bredt galleri løb rundt salen med mezzaninvinduerne ud til den store plads og to døre paa den ene smalvæg, en ind til første gymnasium, en anden ind til skolens kontor . . . Denne forsamlingssal var bestemt for høiere formaal; der blev prædiket af amerikaprester og trosvidner fra Santalistan, kristelige sangforeninger benyttede den ogsaa, og af imødekommenhed mod tidsaanden og hensyn til leieindtægterne blev den om lørdagene overladt til universitetsuddannede entusiaster som indviede forstædernes arbeiderbefolkning i det assyriske riges historie og grundtrækkene af den anorganiske kemi. &emsp;I det lille kontor samledes laererne før otte. Der kom de to filologer, den antike og den moderne, der kom officeren, som forestod matematiken, og en halvt overflødig seminarist. De var alle trætte, før de begyndte, og de kjendte hverandre neppe og havde ingen glæde af samværet før og mellem timerne. Officeren havde en eneste litterær lidenskab, den svenske Rudbeck og hans Atlantis, men han ærgrede den<noinclude> <references/></noinclude> 26nn4ygcsrri55v8bsptjig6xnly4g5 104 4013 318171 140176 2026-04-21T22:31:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 205</noinclude>antike filolog ved sin daarlige latinske udtale. Den halvt overflødige var hjælpsom og besværlig; han spurgte, «skal jeg aabne eller lukke vinduet?» med tonen paa ''u''. De røgte alle forskjellig tobak, og af manglende fortrolighed og af hensyn til de tynde vægge undsaa de sig for at tale om bestyreren eller beskytteren og underholdt sig om eleverne: &emsp;«Det forekommer mig,» sa den antike, «at det gaar langsomt oppe i andet iaar. Kanske herrerne har observeret det samme?» &emsp;«Ja, de bedste hos mig pleier at være daarlige i humaniora,» svarede officeren, «det er bare Ileng, jeg stoler paa . . . de andre brolægger sin visse vei med gode forsætter . . .» &emsp;«Bjelke er dog et præ i norsk,» bemerkede seminaristen. «Man kan lære ham at udtrykke sig . . .» &emsp;«Ja, De har vel faat føle, at han kan {{sperret|det}},» sa den moderne . . . da undskyld, jeg mente bare at udtale mig om hans lærvillighed . . .» &emsp;«Det er et trist veir . . .» &emsp;«Ja, hvorlænge er det vel, siden vi saa solen?» &emsp;Den moderne filolog sad i sit hjørne og glippede nervøst med øinene . . . Han havde fire timer foran sig paa forskjellige skoler, han trak en mængde luft gjennem det ene næsebor, det andet vilde ikke trække . . . Hvordan var det nu? . . . Først Grand . . . nei, det var ikke først Grand . . . Men det sidste han kunde erindre var en sterk røst, som sa: «Betænk, at De er i Urtegaden . . .» Han lo og pudsede forfjamset lorgnetten. Han havde vestelommen fuld af antifebrin. &emsp;Der blev banket paa døren, og som for en slags giv<noinclude> <references/></noinclude> fz3z4w9m1kn93pwhvunrte3fmhqrh1i 104 4014 318172 140179 2026-04-21T22:31:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 206 Smittekilden</noinclude><section begin="I"/>agtkommando lagde officeren piben fra sig. Den ældre filolog reiste sig og sa: «Kom ind!» &emsp;Det var beskytteren: et menneske med fremstrakt strube over en hernhuttisk kravat . . . en sortkjolet mand med et ansigt fuldt af tro og haab mellem skuffelsernes rynker. Det tynde haar flagrede graat om tindingerne i dørtrækket. Han holdt et papir i haanden og viftede med det . . . han stansede og slog paa det med en tør pegefinger . . . &emsp;«Vil De hente bestyreren, Haagensen!» &emsp;Seminaristen sprang op og ud. Beskytteren satte sig foran bordet, han stak omhyggelig papiret i sin baglomme og gjemte ansigtet i begge sine hænder. &emsp;«Er noget passeret, herr pastor?» &emsp;Man havde trykket sig ind mod væggene i det lille værelse i respektfuld afstand fra sindsbevægelsen, men den ældre filolog tillod sig dette spørgsmaal. &emsp;Pastoren vinkede bare overvældet med haanden. <section end="I"/> <center>'''II.'''</center> <section begin="II"/>&emsp;Haagensen var en lang person, hvis hode virrede med løftet pande paa en altfor tynd stilk, og hvis knær gav sig for hvert af hans sopende skridt. Han saa bestandig ud, som om han fulgte en fugl med blikket, men de blege øine saa ogsaa, hvad der foregik paa jorden. Engang havde han skrevet en sang til kongen, og siden den blev sunget af en flok bespiste folkeskolebørn paa majestætens fødselsdag, var hans dragelser mod poesien blevet et kald. I et provinsblad anmeldte han ogsaa de fleste usunde bøger under merket «Stjerne», men forøvrig var hans klaengenavn blandt eleverne Kometen.<section end="II"/><noinclude> <references/></noinclude> mrxuva573evc81ordqqkh9zez0irym9 104 4015 318173 140182 2026-04-21T22:32:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 207</noinclude> Da Haagensen paa sit erende efter bestyreren naadde anden etage i internatsbygningen, stod alle dørene i korridoren paa vid væg, og i en sky af støv arbeidede jomfru Henriksen og hendes pige med rengjøringen. Men paa trappegangen fandt han uforvarende et hefte, som postbudet havde slængt fra sig. Det var adresseret til Ejvind Bjelke, og da omslaget var løst, trak han heftet ud. &emsp;Det var sidste numer af «Nyt tidsskrift». Han betænkte sig et øieblik, saa stak han heftet i inderlommen og tog den sidste trappe i lange lydløse hop. Men entrédøren var lukket, og altsaa maatte han ringe. &emsp;Da han gik ned igjen, kom pigen Gunda ham imøde med blottede, fede arme og et bret med bøss. &emsp;«Maarn, kandidat.» &emsp;Han hilste og vilde forbi. &emsp;«Naa har vi faat høiere ordrer til aa lete etter haarnaaler i sengene dems,» sa hun uopfordret. &emsp;Der for en kuldegysning gjennem seminaristen. Han skyndte sig forbi den frygtelige kvinde. &emsp;Hun lo, saa hun maatte sætte sig i trappen. &emsp;– – Det var midt i den første time. Ileng sat paa første bænk, bag sig havde han Mygster, som netop med møie oversatte et stykke af Sallust. Det var blevet nogenlunde lyst, men graat derude under de side skyer og graat derinde av uvederkvægelig latin. &emsp;«Sempronia,» hakkede Mygster, «Sempronia, end mod hvis skjønhed . . . ikke dyderne . . . Sempronia, hvis skjønhed ikke dyderne . . . var ringere end . . . hvis dyd var ringere end hendes . . .» &emsp;Bjelke sad nærmest vinduet og stirrede ud over pladsen. Der ilede forsinkede forretningsfolk ned-<noinclude> <references/></noinclude> a31onwozq2o9jtdbktr1uqph0356rou 104 4016 318174 140185 2026-04-21T22:32:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over, og der romlede laes, bestandig læs . . . Pludselig jog det hedt igjennem ham: den graa muffen . . . han stirrede og saa, jo det var hende. &emsp;Han reiste sig for at løbe ned. Han bad ikke om lov, man pleiede at gaa diskret og selvfølgelig. &emsp;Men i det samme sukkede det oppe fra katedret, og et træt brilleblik søgte nedover bænkerækkerne. &emsp;«Bjelke, De faar prøve at vise, at Sallust var en prosaist.» &emsp;Hvis der ikke havde ligget denne sjeldne smiger i opfordringen, vilde han rendt ned og stillet sig paa post ved et gadehjørne langt nede, nu strømmede blodet ham op i kinderne, og han oversatte flydende kapitlet om damen med de mange skjønheder og de faa dyder. &emsp;Han var neppe færdig, før det bankede. Det var Haagensen. Bjelke skulde op paa pastorens privatkontor. &emsp;Idet han gik, faldt det ham ind, at deres latinlærer vidste, hvad det gjaldt, og at han havde villet vise ham sin sympati med denne enestaaende udmerkelse. Han bukkede dybt i døren og fangede bare det lynende gjenskin af brillerne. Men hans hjerte svulmede af tak. &emsp;Ved det firkantede bord med det grønne billardklæde sad beskytteren . . . vendt mod indgangsdøren. Tilvenstre for ham, bag al nikkelen i telefonapparattet sad bestyreren. &emsp;«De kan sætte Dem.» &emsp;Lige foran sig paa væggen saa Bjelke over boghylden {{sperret|Nadveren}} i egetræsramme, og han ækledes pludselig ved dette billede med den sparsomme opdækning og den kjælne discipel.<noinclude> <references/></noinclude> cppyoq25zu85877ioe250h70elrd8s8 104 4017 318175 140188 2026-04-21T22:33:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 209</noinclude> «Og {{sperret|De}} kan gaa, bedste Haagensen.» &emsp;Seminaristen trak sig i modvillig underdanighed tilbage. De biede sikkert saa længe for at sætte ham i angst. Da denne tanke faldt ham ind, blev Bjelke ganske rolig. Han havde været lidt nervøs underveis. &emsp;Lad dem bare klemme paa, tænkte han. &emsp;Beskytteren havde et papir foran sig; han lagde haanden fladt henover det, som om han var bange det skulde blæse bort, saa harkede han og betragtede spørgende bestyreren. De havde begge et forgræmmet udtryk. &emsp;Endelig begyndte pastoren: &emsp;«Hvor gammel er De?» &emsp;«Sytten aar i høst.» &emsp;Bestyreren tilføiede: «Ja, han er den yngste i andet gymnasium.» &emsp;Pastoren trak sin stol nærmere hen til bordet og foldede hænderne foran sig. &emsp;«Dette er en meget alvorlig sag, unge mand, begyndte han. Om den kom til offentlig kundskab – og jeg indser ikke, hvordan det skal kunne undgaaes – saa er dermed skolen uoprettelig bragt i vanry. Og hele ansvaret hviler paa Deres skuldre. Det fremgaar af dette papir, at De er anstifteren. De staar opført som nr. 1. Det er en skam af Dem, Bjelke . . . De er til skam for Deres far, Deres familie, for denne skole, for dens bestyrer, for mig og for os alle . . .» &emsp;Han rystede energisk paa hovedet og undersøgte papiret. &emsp;«Dette er en politiindkaldelse,» fortsatte han {{. . .}}<noinclude> <references/></noinclude> ej3g8vsjr32ymxxbz22oscsm7cfbj4c 104 4018 318176 140191 2026-04-21T22:33:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 210 Smittekilden</noinclude>«De er ilagt en mulkt af ti kroner for gadespektakel, de andre slipper med tre kroner hver.» &emsp;Denne uventede overgang til sagens realitet var en lettelse. &emsp;«Vi gjorde ikke noget galt,» sa Bjelke og rettede sig op. «Vi sang Marseillaisen . . . og naar {{sperret|det}} koster saameget . . .» &emsp;«Ti. Jeg vil intet høre om Deres bedrifter. Om De synger gudløse sange ved midnatstid paa gaden, eller De gjør modstand mod politiet . . . eller De i berygtede buler tilkaster sangerinderne blomsterbuketter . . .» &emsp;– Det er fra Haagensen han har {{sperret|den}}, tænkte Bjelke . . . &emsp;– «eller De . . .» han rakte haanden ud mod bestyrerren og fik det beslaglagte hefte af «Nyt tidsskrift» . . . forgifter Deres eget sind og udbreder giften blandt Deres kamerater . . . det er ikke alle enkeltheder i Deres opførsel, jeg begjærer kundskab om eller hefter mig ved, men jeg ser paa roden til alt dette onde. Det er Deres trods og utaknemmelighed, som er smittekilden i dette hus.» &emsp;Der gik et ryk af uvilje i ham. Betalte han ikke som alle de andre? &emsp;«Vi optog Dem kjærlig i vor kreds . . . det har været min drøm, at dette skulde være et beskedent hjem for eder alle i de unge, vanskelige aar . . . En retsindig og forstandig kvinde forestaar husholdningen, bestyreren spiser ved eders bord, og jeg har selv, saavidt min tid strak til, staaet enhver bi med raad og daad . . . Og De skal vide, unge mand, og bestyreren kan bevidne det, at denne anstalt ikke er en forret-<noinclude> <references/></noinclude> 61xhjg92bmlucp9jsgwjp8l2f0z37cb 104 4019 318177 140194 2026-04-21T22:34:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 211</noinclude>ning. Den drives med tab, som dækkes af gode mennesker.» &emsp;Bjelke saa op. Der laa en papirkniv foran ham paa bordet . . . han ønskede, han turde tage den for at have noget haardt mellem fingrene. Fra papirkniven gled hans øine sky hen paa beskytterens foldede hænder; de var magre med mørke aarer, og de dirrede . . . dirrede saa gammelt og hjælpeløst . . . &emsp;«Jeg skal ikke fortælle Dem, hvorfor og hvordan denne skole blev grundlagt, det er en lang historie, og det er en personlig historie. Men for mig og for os, som kjender den, er den fuld af underbare eksempler paa, hvad den Almægtige kan bruge et menneskes to tomme hænder til. De er et ungt menneske, og De ved ikke . . . før om mange aar . . . hvad et livs verk vil sige, kjærligheden til hver sten og angsten for hver revne . . . Men De er stor nok til at skjønne, at jeg staar tungt til ansvar for den Gud, i hvis navn jeg har søgt menneskenes hjælp, og for de mennesker, som i god og ærlig tro har hjulpet mig . . .» &emsp;Bjelke følte hans blik paa sig, men han kunde ikke løfte øinene. &emsp;«Det der er en sag for sig,» fortsatte pastoren nølende . . . «jeg har lidet mere at sige . . . finder De Dem ikke tilrette blandt os, saa gaa i fred. Stanser De her, saa tænk i venlighed paa, hvad jeg har sagt. Jeg har liden lyst til at udelukke nogen – jeg haaber til Gud, at det ikke er min pligt – men, unge ven, om De ser mange ufuldkommenheder her, som indbyder til kritik, saa husk, at jeg og vi alle har villet det bedste, selv om vi ikke har kunnet . . . &emsp;. . . Sig saa til Deres kamerater, at de kan erlægge<noinclude> <references/></noinclude> dsr1skt20qqicrck9ufxxtbt20qygn3 104 4020 318178 140197 2026-04-21T22:34:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 212 Smittekilden</noinclude>sin mulkt paa skolens kontor . . . mine gutter skal ikke møde for politiet . . .» &emsp;Bjelke var hed om øinene, og en tyk klump laa ham i halsen. Havn vilde sige noget, han vilde vise, at pastoren i dette øieblik havde vundet hele hans hengivenhed, men han fik kun til et fattigt stangende buk i døren. &emsp;Bestyreren reiste sig, han havde hele tiden siddet med sænket hoved og betragtet sine negle. &emsp;Han traadte hen og sa: «De tillader, herr pastor, at jeg lykønsker skolen og os begge med en bra og trofast elev.» De trykkede hinandens hænder. &emsp;– – Bjelke gik ikke tilbage til sin klasse. Timen var snart ude. Han befandt sig i et besynderlig ophidset vildrede, og han spurgte idelig sig selv: Hvad skal jeg nu gjøre? Hvad skal jeg nu gjøre? &emsp;En saar ømhed for den gamle mand havde bemægtiget sig ham. Han saa igjen de dirrende hænder foran sig. Nu kunde han ikke leve i opposition længer . . . nu kunde han ikke sige til Draugen: Du med pligtens plebeiermerke paa din pande . . . Overmodet var trukket ud af ham, og han fornam det som et tomt hul, hvor det havde siddet. &emsp;For første gang havde han truffet en hindring, som var uovervindelig, fordi han ikke forstod den, for første gang stængte den graa skodde for hans unge letsind . . . &emsp;Det var aldrig faldt ham ind at sammenligne sig med de andre. Der var flere dueligere end han, men det kom af arbeide. De sled seigt, til de forstod og kunde . . . han kjendte sig bestandig fri, fordi alt var saa let, saa let og saa lidet magtpaaliggende. Og naar nogen af kameraterne var stedt i tvil og gjerne<noinclude> <references/></noinclude> pm457xu3jo3j09pl1pa26ntf4yew4g5 104 4021 318179 140200 2026-04-21T22:34:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 213</noinclude>vilde meddele skrupler, betragtede han dem med hoverende undren: vilde man ikke tro paa en ting, kunde man jo tvile . . . &emsp;Nu faldt paa én gang den tanke ham ind: De andre er kanske bedre? De gjør i alvor, hvad de gjør . . . han huskede Geiranger og aanden, som vilde tilbunds . . . De andre er her med rette, de føier sig ind i det store livs-verk . . . og jeg . . . tænkte han videre, og ordet kom ham i sinde . . . er en smittekilde. &emsp;Dette ord hindrede en tidlang løbet af hans forestillinger. Han gjentog det for sig selv, prøvede at vende paa det, men det laa urokkelig og meningsløst. &emsp;Hvad var det, som var smittekilde? . . . Deres trods og utaknemlighed, havde pastoren sagt. &emsp;Trods? &emsp;Ogsaa det ord klang fjernt for ham som navnet paa en gjenstand, han aldrig havde seet . . . &emsp;Og utaknemlighed . . . &emsp;Siden skolen ikke kunde lønne sig, betalte de alle for lidet . . . Men han havde stillet fordringer. &emsp;Han huskede den foirmiddag, han første gang stod i det værelse, som var blevet ham anvist. Det var det største og vendte ud mod gaden, og man gjorde ham opmerksom paa denne gunst. Men han havde seet paa de to fæle senge med gru, var løbet op til bestyreren og havde sagt: jeg lægger mig aldrig i en slig seng . . . jeg vil heller ligge paa gulvet . . . Og uden mange indvendinger havde bestyreren givet efter, og inden aften fik han sin jernseng med blanke messingknotter . . . &emsp;Jo, han havde været utaknemlig. &emsp;Smittekilde? Men der var ingen, som lod sig smitte. De lod sig tirre til slagsmaal som Ileng . . . men som<noinclude> <references/></noinclude> dvb7drj9t8alc6i66f51qycrdambxbv 104 4022 318180 140203 2026-04-21T22:34:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 214 Smittekilden</noinclude>fæ i baasen lagde de sig i de senge, man gav dem, og naar bestyreren i religionstimen opførte saliggjørelsens orden i rubriker paa vægtavlen, tegnede de det hele ned i sine skrivehefter og følte sig rigere paa erkjendelse. Det luede op i ham af modstand. De havde ogsaa sneget sig til hans tidsskrift . . . {{sperret|det}} skulde ogsaa være en smittekilde. &emsp;Men han merkede i sig selv, at hans harme var uegte . . . det var et andet spørgsmaal, han maatte faa svar paa . . . &emsp;Han tænkte: Det er mig, som har kaldt ham beskytteren. Fordi jeg bestandig har syntes, han var latterlig. . . . Om en ribbet høne kunde brede vingerne, vilde den ligne ham. . . . Men jeg synes ikke længer, han er latterlig. Han tror paa Gud og beder menneskene om penge til sit livs verk . . . Det er rigtigt. Han bruger pengene til sit livs verk . . . Det er rigtigt. Han har lovet Gud og mennesker, at i den skole, som er hans livs verk, skal livet leves efter Guds lov, og Guds ord læres purt og rent . . . det er ogsaa rigtigt. Menneskene, som har hjulpet ham, stoler paa ham, men alene, alene kan han ikke staa inde for sine løfter. Han maa ha hjælp: af lærerne og af eleverne . . . det er rigtigt. Men da er det mig, som har uret, fordi jeg er her og nyder godt af hans livs verk og ikke hjælper ham, det er mig, som slaar revner i hans livs verk . . . &emsp;Han stansede. Han vilde selv gjerne finde en revne i denne slutningsrække, og han fandt ingen. Men han følte som ingensinde tilforn en dyb respekt for Guds ord, og han befandt sig i en from og løftet sindsstemning. Og nu forstod han ogsaa grunden til sin beskjæmmelse deroppe i kontoret; den kom<noinclude> <references/></noinclude> 9irf9ga5wxkas2e9lucujl022eymnbs 104 4023 318181 140206 2026-04-21T22:34:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 215</noinclude>ikke, som han et øieblik havde trod, af medlidenhed men af hans hjerites retsind. Denne tanke bragte ham til at stanse. &emsp;Men i det samme lo han. &emsp;– Mit hjertes retsind! tænkte han . . det er da fanden til frase! <center>*</center> &emsp;Han lagde paa sprang, men da han kom op i korridoren, hændte der noget . . . &emsp;Hyblerne stod tomme ved denne tid: alle var paa skolen. Men da han kom forbi numer fire, hørte han derindefra en taktfast, dunkende lyd, som fik ham til at stanse. Han stod stille og lyttede . . . &emsp;Jo, det dunkede og det stønnede indimellem. Pludselig holdt det op, og en sterk, klar stemme bad: &emsp;«Herre Jesus, vis mig et tegn paa, at du har tilgivet mig denne forfærdelige synd . . .» &emsp;Det dunkede igjen. &emsp;«et tegn, et mirakel . . . lad mig opdage det, som er skjult for verdens vise, fra verdens grundvold blev lagt . . . Herre Jesus, tilregn mig ikke denne gruelige besmittelse . . . lad mig finde hemmeligheden, som er skjult i det indre af Cheopspyramiden . . . og lad det være mig et tegn.» &emsp;Og nu dunkede det af alle livsens kræfter. &emsp;Bjelke ækledes over, at han hørte dette. Han gik videre, men lyden forfulgte ham indover korridoren. Han besindede sig og vendte om i løb og gav døren et spark, saa de1 fløi op . . . &emsp;Derinde laa en paa gulvet med foldede udstrakte hænder. Han havde banket panden mod gulvplankerne, til den var blaa og bulet. Han saa op med et<noinclude> <references/></noinclude> aw3vedm6kzvr31vheovfdsvqdbc0sj2 104 4024 318182 140209 2026-04-21T22:35:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 216 Smittekilden</noinclude>par skinnende, gale øine. Haaret stod ham svedt og uredigt ud fra hodet. Men afbrydelsen rev ham voldelig ud af bodsøvelsen, han sprang op og saa sig forvildet om efter en eller anden skarp ting, han kunde jage i synet paa den anden . . . Bjelke blev bange, og i skrækken kastede han sig over ham. Bordet veltede og et blækhus knustes, de snublede over bordbenene og rullede omkring i papirer, glasskaar og blæk. Bodsøveren skreg klynkende og hivende og prøvede at hugge tænderne i den andens ansigt. &emsp;Nogle dage i forveien havde de hørt et foredrag i forsamlingssalen. &emsp;En rødskjegget prædikant, en slags Swedenborgiansk mystiker havde talt om cirkelens kvadratur, et problem, som var løst af Gud egenhændig i en krog af den store pyramide . . . Han havde talt brændende og overbevisende om dette store mirakel, og tilslut havde han ogsaa med rids og streger paa en vægtavle godtgjort, at der i selve pyramidens konstruktion var gjemt en tegnskrift, som rettelig løst røbede Guds planer med verden og hans forjættelse om et tusenaarigt rige . . . Dette foredrag blev paahørt under stor stilhed og opmerksomhed, som det fortjente, men da prædikantens stemme paa et vist punkt brast, lød der etsteds fra skolens bænkerader en kort og kneggende latter, og denne latter forplantede sig . . . De unge mennesker krummede ryggene og stirrede ned i gulvet og pressede hænder og hansker ind i munden . . . men al den indesnørede latter brød frem saa hist saa her i afklippede hikst. Alene Geiranger sad stiv og høitidelig og øgede med sit forstenede alvor munterheden . . . Tilhørerne paa de andre bænke begyndte at blive urolige. Det var jevne<noinclude> <references/></noinclude> 7bf4jewdlc9glafzcy8t2k4ujn40ke7 104 4025 318183 140212 2026-04-21T22:35:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 217</noinclude>forstadsfolk, som ikke netop havde forstaaet noget af foredraget, men betragtede det som en opbyggelse og krænkedes over denne vanhelligelse af et lokale, der var saagodtsom at regne for et Guds hus . . . &emsp;Da reiste skolens beskytter sig og sa: &emsp;«De af skolens elever, som ikke i sømmeligt alvor kan høre tilende et alvorligt foredrag, kan gaa ud af salen . . .» &emsp;Prædikanten vaagnede ved disse ord af en slags henrykkelse, hvori han havde staaet fortabt, med foldede hænder og øinene høit opløftede, siden afbrydelsen begyndte. &emsp;«Nei, kjære hr. pastor,» sa han, «jeg har endnu et ord at sige særlig henvendt til disse mine unge venner. &emsp;I som er begavede med aandelige fortrin og har faaet adgang til en høiere undervisning end den, der falder i den menige ungdoms lod, I som er foretrukne af Gud og i fremtiden hver paa sin maade, i skole, retssal, kirke eller armé, skal virke som Herrens redskaber . . . I, kjære venner, trænger ogsaa vor særlige forbøn . . . De samme fristelser ligger paa eders vei som paa alle andre unges, men farerne er større og følgerne mere skjæbnesvangre for del hele samfund, om I ikke har sedelig kraft til at modstaa dem. Læreren, dommeren, presten, officeren har hver for sig større ansvar end arbeideren, kjøbmanden, bonden, haandverkeren. . . . Disse staar Gud til regnskab for hver sin dont, men hine har at svare for opretholdelsen af guddommelige institutioner. En gudløs arbeider, en uhæderlig kjøbmand, en fordrukken haandverker er til forargelse, men en lunken prest, en bestikkelig dommer, en bandende og sver-<noinclude> <references/></div> 14 – Nils Kjær. V.</noinclude> pd9y54b8fzv49er2iegfju9iysjchbe 104 4026 318184 140215 2026-04-21T22:36:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 218 Smittekilden</noinclude>gende officer, en samvittighedsløs lærer er en forbandelse for hele samfundet . . . deres synder gaar i brede bølger udover de brede lag . . .» det knitrede igjen i latteren paa skolens bænkerader . . . «en smittekilde, hvorfra hele folket vil hente aandelige sygdomme: tvil paa retfærdigheden, religiøs ligegyldighed, sløi disciplin, sedeligt forfald . . .» &emsp;Prædikanten fortsatte med at tale om betydningen af karakterlivets udvikling hos de unge, og han kom omsider derhen, hvor han vilde: til omtalen af de dunkle drifter, som Gud har nedlagt i menneskene, ikke forat de blindt skal lyde dem, men forat de fra ungdommens aar skal lære at bekjæmpe og beseire dem. Han fortabte sig i mere og mere indgaaende betragtninger over dette emne, og tilslut opfordrede han sine kjære venner og hvilke andre af forsamlingen, der vilde deltage, tll med ham at falde paa knæ og bede den herre Jesus bevare disse unge for ungdommens hemmelige fristelser . . . &emsp;Beskytteren gjemte ansigtet i hænderne i stille bøn, prædikanten steg ned af talerstolen og kastede sig paa knæ foran bænkeraderne, tre gamle koner tuslede opover midtgangen og lagde sig paa knæ ved siden af ham . . . &emsp;Men prædikanten havde altsaa vundet endnu en sjæl, og med denne sjæl var det Bjelke laa paa gulvet og sloss. Han fik stemt et knæ mod ham og kom over . . . det rallede i den andens hals, og forstanden vendte flygtig tilbage i hans øine . . . de flakked om i angst, han blev slap i armene. &emsp;«Ikke fortæl det,»> hviskede han. «Ikke fortæl det!» &emsp;«Vil du lade være at bede til Jesus, da?» &emsp;«Ja, men ikke fortæl det.»<noinclude> <references/></noinclude> 5buub2l36gy7wkfdj8rtct9x3fovlpj 104 4027 318185 140218 2026-04-21T22:37:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 219</noinclude> <center>'''III.'''</center> Sundhedstilstanden . . . den legemlige sundhedstilstand, som beskytteren kaldte det . . . havde ikke paa længe været saa god, som man kunde ønske. Et par tilfælde af mild tyfus havde ikke vakt videre opsigt. Patienterne blev afhentede i de sorte kasser, og korridoren stank en tidlang av svovl efter udrøgningen. Men saa fik én difteri og døde, og i et værelse til en af skyggesiderne begyndte en bondegut saa smaat at spytte blod . . . han havde været for flittig, han var forlæst. Samtidig fløi der op en blaa kul under Geirangers kraveben . . . Omsider begyndte al denne upasselighed at vække en vis beklemmelse. Man spurgte sig selv, om der hang noget i huset, om der sad sop eller gift etsteds og lumrede. Et par af de frygtsomste elever henvendte sig til bestyreren. Ja, der var jo kun enkelte spredte tilfælde af sygelighed, de kunde desværre forekomme overalt, under de bedste hygieniske forhold . . . men man skulde tilkalde en læge, en af sundhedskommissionens egne læger . . . og lægen kom og fandt alt tilfredsstillende. &emsp;Men da det næste difterittilfællde indtraf, og næste gang den sorte kasse holdt udenfor porten, blev der mere uro i beklemmelsen. Geiranger gik omkring og følte paa sin kul, og en morgen Bjelke traf ham i korridoren, sa han trist og venlig: «Jeg tror nok, vi dør ud, hvis det er Guds vilje . . .» &emsp;Netop i de dage fik Ileng sin store egkasse fra Nordland, Det var meningen, at disse eg skulde sælges til bypris og indbringe en del i rede penge. Ileng satte sig tvert imod alle forsøg paa at ombestemme ham fra denne spekulation.<noinclude> <references/></noinclude> m8uloqbk0nmzq081330w2h4rjldgzh6 104 4028 318186 140221 2026-04-21T22:40:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 220 Smittekilden</noinclude> Bjelke og han sad paa hver sin sengekant og røgte . . . &emsp;«Det er elendige prisnoteringer for eg.» &emsp;«Ja, det ved vist du. Men for fire hundrede eg, selv om de skal gaa for en ort sneset, faar jeg seksten kroner.» &emsp;«Du maa regne fra de raadne.» &emsp;«Det kan ingen se udenpaa dem.» &emsp;«Men jeg kan se udenpaa kassen, at mindst halvdelen er grønne indvortes. Skal vi prøve?» &emsp;Bjelke sprang op og snappede et eg af sagmuggen; kassen stod der halvt opspigret . . . Han slog det istykker og drak det med velbehag. &emsp;«Fy for pokker,» sa han . . . «slige eg kan en faa hønsepest av. Det er ikke ''fair play'' at la dem gaa i handelen.» &emsp;Han tog ét til. &emsp;«Stop, din tjuv!» skreg Ileng, mørkerød af sinne, Bjelke drak det ud. &emsp;«Det var lidt bedre,» sa han . . . «skal vi gjøre et skjønsomt udvalg og lyse dem og sælge resten. Eller lade Haagensen faa de bedærvede til hedningemissionen?» &emsp;Dette forslag stemte nordlændingen muntrere. Han blev letsindigere med sine eg. &emsp;«Hør,» sa han, «hvis du vil holde konjak, skal jeg give halvandet hundrede . . .» &emsp;«Til eggedram?» &emsp;Det var et ord. &emsp;Det blev en stor fest om kvelden. Bergenseren forestod egpiskningen. Han skilte ikke for nøie mellem friske og ufriske eller mellem skal og kjerne, men han piskede, saa det var en fryd, og da en<noinclude> <references/></noinclude> 4w3f76yjt7s95xr1vkxpip5jyabpdp1 104 4029 318187 140224 2026-04-21T22:41:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 221</noinclude>mængde sukker var slumpet op i den gule fraadende brænding, kom turen til konjaken. &emsp;Jomfru Henriksen stod hos og saa med græmmelse paa forberedelserne. Gulvet i spisesalen var glat af spildte eggehvider. &emsp;«I dette hus blir jeg ikke gammel,» sa hun . . . &emsp;«Jeg synes nok, at alle de sørgelige tildragelser i det sidste skulde aabne øinene paa nogen og hver . . .» &emsp;«Friskt mod, jomfru!» faldt eggepiskeren hende i talen. «Iaften polerer vi ligkisten . . .» &emsp;Og han skled med tvaren i den ene haand i valsetakt henover det sleipe gulv. &emsp;«Kaa møkke konjak gik der paa eggedrammen i Dokkes blomstringstid, min elskede?» spurgte han og bukkede chevaleresk. &emsp;«I dannet selskab sa vi i gamle dage eggedosis, hr. Wrangel.» &emsp;Jomfru Henriksen sa med eftertryk «dannet selskab», og hendes nakkehvirvler sitrede lidt, idet hun kneisede med hodet. &emsp;«En flaske til sneset,» sa Bjelke afgjørende, mens han trak op, og flaske efter flaske blev tømt op i ælten. &emsp;De var alle bænkede. Mygster sad og gned hænderne og glippede med det ene øie i et forskud af velvære. Geiranger fik sin plads for bordenden, han hakkede tænder af kleinmodighed – en slig vædske . . . mere brændevin end eg. Det kunde aldrig gaa godt! Wrangel øste op: i glas, i seidler, i kopper, i alle kjøkkenets hule gjenstande. Nederst sad der én paa kanten af bordet, hans ansigt skinnede, og hans haar var spragende rødt. Han fik fyldt en dyb tal-<noinclude> <references/></noinclude> 3cn4dl026rrukox7gvcaiycdq23xa0z 104 4030 318188 140227 2026-04-21T22:41:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 222 Smittekilden</noinclude>lerken og spiste med ske, mens han indimellem sled damp af en lang prestepibe fyldt med skraatobak. &emsp;Det var et selskab! Der var de komne fra alle egne af det vide land, mange med noget af et liv bag sig, andre med ubeskrevne ansigter. Der var prøvede mænd blandt dem, en – han var fra Nedenes – var endog enkemand, andre havde spillet en politisk rolle i visse distrikter . . . der var én, som paastod, han havde gjort den siddende regjering uvurderlige tjenester i Nordre Bergenhus, han nød stor anseelse. En anden havde virket som afholdstaler. De yngste var alle fra byerne, de var fundne for lette eller for ustyrlige ved de statsstemplede gymnasier, men deres fri lader og uforbløffede væsen, deres ustadige tilbøieligheder og frække selvtillid forskaffede dem en vis beundring . . . selv følte de sig hævede i selvagtelse ved at betragtes som ligemænd af de ældre, hvis stille kløgt og standhaftige vilje de paa sin side beundrede. Foreløbig var de alle kamerater med det samme foreløbige livsmaal: at blive studenter for en billig penge. &emsp;«Drik, præses,» raabtes der opover til Geiranger . . . &emsp;«det gjør godt paa kulen.» &emsp;«Det kværker bacillerne.» &emsp;«Baciller er bare en teori paa overfladen af uvidenheden. Der findes ikke mere baciller end atomer . . .» &emsp;«Saa er der nok af dem . . .» &emsp;«Der findes ingen atomer . . .» &emsp;Salen begyndte at blive tæt af tobaksrøg. Det enlige gasblus stod gult og sprutede smaa gnister af en svovlblaa rand. Jomfru Henriksen markerede sin misnøie ude blandt komfurringene, men ingen gav agt paa det.<noinclude> <references/></noinclude> 427k0etp62pn0v5dd2n48ln389eq1kw 104 4031 318189 140230 2026-04-21T22:41:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 223</noinclude> «Silentium! Nedenes har ordet.» &emsp;Det var en skulderbred, spænstig mand . . . ikke ung længer, haaret trak sig tyndt omkring en vig langt op fra tindingen . . . øinene var stive og gulsprængte af mangeslags vidvaagne nætter. For de yngste stod der nok en vis glans for deres bevidsthed af hans moderne aand og hans livserfaring . . . han var erklæret fritænker, og han havde tilbagelagt et helt egteskab. Men samtidig faldt det dem komisk ind, at han kun var skolegut. &emsp;«Nei, jeg har næsrten ingenting at sige . . . se ialfald ud paa gangen først, om nogen skulde staa der. &emsp;. . . Er der ingen her, som er bange for døden? Ja, jeg ved, at du frygter Thanatos, Geiranger, og det har du grund til, for en slig blaa kul lige under kravebenet er det første paalidelige sympton paa galopperende tæring . . .» &emsp;Taleren rømmede sig og tog en god slurk af sit glas. Men Geiranger stødte sit fra sig med en dirrende haand. &emsp;«De andre tilstedeværende er mindre udsat for tuberkler. En mand som Mygster er for tyk, og de fleste af disse unge bygutter er for dovne . . . han dernede, som spiser med ske, har for rødt haar. Men derimod kan sygdomme som difteri og tyfus udrette noget her. Det har vi set. Jeg staar endnu i gjæld til den sidste kransesubskripttion, men jeg lader det staa saa længe, til det blir en rund sum . . . med kassererens tilladelse?» &emsp;Han saa spørgende hen paa Ileng. &emsp;«Vi sparer krans til dig, saa gaar det op i op,» sa Bjelke . . . «Er forsamlingen enig i forslaget?» &emsp;«Bravo!»<noinclude> <references/></noinclude> lweyu56qv4vxoz4d4xblws53ugd0h4f 104 4032 318190 140233 2026-04-21T22:42:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 224 Smittekilden</noinclude> «Ja, det maa dere gjerne. Jeg vilde ikke væde snippen af mit liglagen af rørelse over den venskabelige udgift. I mine øine bør døden være en blomsterløs begivenhed . . .» &emsp;«Kom til sagen.» &emsp;«Ja, sagen er den, at de legemlige sundhedsforhold i dette hus ikke er nær saa gode som de aandelige, moralske. Jeg skulde foretrække, at delt var omvendt. Thi hvad gavner det vel et menneske, om han overvinder verden og alle dens fristelser, naar han tager skade paa sit kjød? Hvad, Geiranger? Du svarer ikke, min ven, for du er enig . . . ja, alle leviterne her er enige. Med disse ord vil jeg drikke for en forbedring i de bestaaende forhold . . .» &emsp;«Ja, og skaal for, at du stryger med først, som er ældst. Du skylder Asklepios en hane, gamle festfordærver . . .» &emsp;Stort mere omtale havde sygeligheden ikke været gjenstand for. Men den forandring, hin taler havde nævnt, foregik lidt efter lidt som efter en taus overenskomst. Internanterne slog sig oftere løs end før, forsømmeligheder blev almindeligere, uordener indtraf . . . flere begyndte at drikke drammer af antise tiske hensyn . . . og den kjendsgjerning, at det var de flittige og ædruelige indesiddere, sygdommene og plagerne havde kastet sin forkjærlighed paa, blev om og om igjen kommentert, og i det hele steg misagten for flid og maadehold. Selv et par af dem, som var bestemt paa at blive teologer, lod sig rive med og fordrev kveldene med kortspil om halve øl . . . eller fulgte med de andre, som gjerne sværmede ude i Basarhallen og lignende letsindige etablissementer. &emsp;Det var en spirende fordærvelse, med rod i en stille<noinclude> <references/></noinclude> hcfuimzmo58xvu4y79n7pcxgpx9kez3 104 4033 318191 140236 2026-04-21T22:42:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 225</noinclude>panik, ingen rigtig vilde bekjende. Herregud, man kunde flytte, hvis man var ræd. Men hvem var ræd for litt smittesyge? Der var sygelighed nok ogsaa udenfor internatet . . . influenza grasserede . . . Veiret havde skylden. Hele byen laa paa bunden af en beholder med sur affaldsluft. Og til gjengjæld havde det kameratslige samliv aldrig været gemytligere end nu. Man var redebon til at laane hverandre kroner, man spenderede med større flothed, og man havde det morsommere. &emsp;Paa skolen gik det merkelig nok ikke trevnere end ellers. Der var flere forsømmelser, flere uordener . . . men der var kommen en slags rask fandenivoldskhed ind i arbeidet. Man improviserede med større fantasi det, man ikke gad lære, og brugte flittig hverandres rygge til skjermbretter. Lykketræffen spillede en større rolle, men begavelsen kom ogsaa mere til sin ret, og i villig broderlighed overlod man hverandre kladderne til alle opgaver, løsningerne paa de forefaldende problemer. Selv de tunge hoder blev bedre hjulpne end ellers . . . Et lavmaal af de behændigstes kollektive arbeide holdt det hele nogenlunde oppe. &emsp;Og skolens lærere merkede ikke videre til den forandrede aand og tone. Deri kunde ogsaa de mørke dage have nogen skyld. Og pastoren skimtede ingen fare for sit livs verk, før den skjæbnesvangre politiindkaldelse til skolens elever gjød ham is i blodet og rammede ham, som han selv sa – som et lyn fra klar himmel. – – – &emsp;– – – Tidlig en graa morgen, en af de sedvanlige graa morgener, blev Bjelke vækket af Ileng. &emsp;«Vi1 du ringe for mig idag?» spurgte han.<noinclude> <references/></div> 15 – Nils Kjær. V.</noinclude> 8wlnkdekjitqyz6ufj1v08fbwlu05m7 104 4034 318192 140239 2026-04-21T22:42:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 226 Smittekilden</noinclude> «Nei Gud vil jeg ei.» &emsp;«Men jeg er syg.» &emsp;Bjelke sprang op og fik tændt lampen. &emsp;Ileng laa og kastede sig frem og tilbage i sin seng . . . han feberfrøs, og tungen smækkede besynderlig i hans mund. &emsp;«Jeg brænder saa i halsen . . . kan du finde vand?» &emsp;Bjelke slog vand og konjak sammen i et glas og gav ham. &emsp;«Det er vel bare lidt influenza?» &emsp;«Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg har aldrig været syg . . . Men jeg fryser saa . . .» &emsp;Bjelke tog sine tepper og bredte over ham. &emsp;«Jo, jeg skal kime,» sa han . . . «og skaffe dig glohed kaffe fra jomfru Henriksen. Bare ikke forknyt, kjære gamle draug . . . det er ikke noget farligt, det skal ikke være noget farligt . . . Drik konjak, vil du?» &emsp;Han strøg ham over panden. Den var hed, og haaret laa klamt om den. &emsp;«Tror du, jeg dør, Bjelke?» &emsp;«Sludder! De to, som døde her, var nogen usle kræk . . . ingen dør med slig krop som du.» &emsp;Han skyndte sig ned og satte klokken i sving . . . indtil jomfru Henriksen omsider stak næsetippen og natkappen ud og bad ham skamme sig. Men da hun saa, det ikke var den sedvanlige ringer, raabte hun, at han øieblikkelig skulde indfinde sig i kjøkkenet. &emsp;«Det var netop det, jeg vilde, jomfru Henriksen. Draugen er syg.» &emsp;«Gud forbarme os alle,» svarede hun og slog igjen vinduet. &emsp;I kjøkkenet laa den lurvede Gunda paa knæ foran komfuren og pustede i gløderne. Jomfru Henriksen<noinclude> <references/></noinclude> ery3iawcdr65h99rbk1v1lqxokk13gx 104 4035 318193 140242 2026-04-21T22:43:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> Smittekilden 227</noinclude>var allerede inde hos Ileng. Døren til hendes værelse stod aaben . . . paa bordet foran sengen brændte et enligt stearinlys, og paa bibelen stod et glas med hendes tænder og lignede et efterladt smil. &emsp;Der overkom den unge mand en lyst til at betragte dem paa nært hold, han listede stille derind og stirrede et øieblik paa dem og gled diskret ud i kjøkkenet igjen . . . &emsp;Jomfru Henriksen kom tilbage. Hun var i sterkt sindsoprør. Ileng var hendes yndling blandt internanterne. &emsp;«Han er en ''mand,''» pleiede hun at sige . . . «Og med mand forstaar jeg en person af det andet kjøn med hjertets dannelse.» &emsp;«Jeg har ventet paa dette,» sagde hun og sank ned paa en stol . . . «Faa nu engang ild paa komfuren, menneske!» &emsp;«Hvad har De ventet paa, jomfru Henriksen?» &emsp;«Jeg venter bare paa død og elendighed . . .» Hun holdt sig for munden, medens hun talte, og lydene klikkede og svinglede saa pudsig inde i hendes tandløse mund, at Bjelke kom til at smile. &emsp;«Ja, De har godt for at smile, unge spræt. De kom her og var fremfusende fra den første dag og dominerede og fik alt efter Deres lyster . . . Men det er ikke tsenger at byde mennesker de, de andre maa ligge i . . . de er kjøbt fra et nedlagt lazaret . . pastoren fik dem ogsaa for tsyv øre stykket . . .» &emsp;«Er det sandt, jomfru Henriksen? Koster sengene bare syv øre stykket? Syv – syv øre stykket?» &emsp;Jomfru Henriksen saa forbauset op paa ham. Var manden blevet gal? Han lo, som hun aldrig havde hørt noget menneske le, med en overdaadig, ustanse-<noinclude> <references/></noinclude> blooa3n744c70satkkspzgkx9pefshr 104 4036 318194 316543 2026-04-21T22:43:18Z Øystein Tvede 3938 318194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 228 Smittekilden</noinclude>lig latter . . . og den rungede gjennem korridoren, som han løb afsted, ind paa sit værelse, hvor Ileng laa og stirrede paa ham med feberstore øine . . . Han kastede sig paa sengen, det skvulpede i hans mellemgulv, men han kunde ikke holde op at le igjen . . . &emsp;– – Og han tænkte siden i hele sit liv med taknemlighed paa den skole, hvor han havde lært at le. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> c0h79o4qcy1h30wh7svnv5rai5ofetl 10 4070 318196 317047 2026-04-21T22:49:17Z Øystein Tvede 3938 318196 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> t7yascc8g1tr8z6c1c6m71j1z6e5mv4 104 5985 317988 140254 2026-04-21T12:31:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{bindestrek2|sel|pensel}} har gjort kjendt. Andre monumentale bygværker findes ikke. Vi har hverken kirke eller raadhus eller skole eller fængsel. Børnene undervises paa bedehuset. Vor øvrighed residerer i [[w:Drøbak|Drøbak]], vort politi bor i [[w:Hølen|Hølen]], og skulde nogen føle behov for at arresteres, bør han endelig ikke lade sig afskrække af den lange og daarlige vei. Om nogen art af industriel bedrift er der i Son ikke tale. Længst nord i byen rager en ensom skorstenspibe tilveirs i minaretagtig ubrugelighed fra et nedlagt sagbrug. Paa tomten omkring den ruster skinnelægningen over henraadnede sviller. Og lidt søndenfor byen ligger Sons værft eller «Værven», bestemt til bygning af lystkuttere og motorbaade. Det er moderne og tidsmæssig udstyret i alle maader, og det er nedlagt. Mellem disse to industrielle uvirksomheder indfattes Son som en liden juvel, venlig og hvidmalet, med blomster og ledige øine bag de blanke ruder, med sønnerne tilsjøs og sommergjæster i de bedste stuer og børn, børn, børn, som overalt og allevegne straaler af protest mod den ledige dag og fylder den med legens skjønne rastløse alvor. Alt dette maa ikke forstaaes som om vi i Son slet intet bestiller. Tvertimod — vi handler og vandler, vi fisker og tilbringer undertiden dage og nætter tilvands, vi har smede og bakere, skræddere og skomakere i vor midte, og vor artistiske sans er saa udviklet, at vi endog har valgt en kunstner til ordfører. Men vi gjør ingen blæst med vor flid. Vi hvirvler ikke støv i veiret med vore stormskridt. Vi virker i det heletaget beroligende paa anstrengte nerver. Men desuden har Son den fordel, at verdens larmende trafik ikke berører den. Vi læser morgenaviserne<noinclude> <references/></noinclude> pgjhblttypvoi2rw7t6paly8wfqjfrx 104 5986 317983 140257 2026-04-21T12:27:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>først samme dags aften, og de brave mænd, som har forestaaet samfærdsvæsenet i dette strøg af landet, har heldigvis virket bagvendt og mod sin bestemmelse. De har faaet henlagt Saaner jernbanestation saa vel isolert fra menneskelig bebyggelse som mulig, og medens vor naboby Hølen ialfald har banelegemet hængende som et luftsyn over sine tage er adkomsten fra Son til stationen besværliggjort ved hjælp af en sindrig og vidtløftig omvei. I Son er Hølen berømt ikke alene for sin mølle og sin jernbanebro og sit apotek, men især for sit [[w:samlag|samlag]]. Det vilde kunne hænde sig, at de to Søsterbyer rent glemte hverandre, om ikke denne institution hindrede samkvemmets tynde traad fra at briste. Det fuldkommen alkoholsvage Son har sit nødvendige korrektiv i Hølen, som stadig leger med ildvandet. Son kan berolige sine tørstige sommergjæster med, at det har Hølen i baghaanden, og berolige sin egen samvittighed med at det dog ikke er som hint Hølen. Paa sin side kan Hølen nyde godt af det pust mondænt liv, som tilføres fra Son. En viss moralsk fordel er utvilsomt paa Sons side, en utvilsom materiel paa Hølens. Samlaget i Hølen er som man ser en saare vigtig indretning, og dog hænger dens bestaaen i et haar. Ved forrige afstemning gjorde en eneste stemme udslaget. Skulde vedkommende borger eller borgerinde af Hølen inden næste plebiscit være død eller have ombestemt sig, eller skulde et fremmed forbudsivrig individ imidlertid være indvandret, — ja, saa stod vi der.<ref>Og nu staar vi der! Senere bemærkning.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 5c0upghygju7wot0hbp1ux4bvzngxga 104 5987 317989 140260 2026-04-21T12:32:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Da jeg agter at nyde denne verdens goder, medens de endnu findes, tager jeg min baad og ror til Hølen. Der er ingen livlig færdsel paa [[w:Såna|Saana]]. Man skulde ikke tro, at den danner den naturlige forbindelse mellem de to vigtigste stæder i [[w:Vestby|Vestby]] herred. Belemret som dens løb er af kampestein og raadne tømmerstokker, er den kun navigabel for mindre farkoster. Og alligevel møder jeg lige ovenfor Sonsbroen en enkelt fisker fra det indre. Han agter sig efter grundig overveielse tilfjords. Han har tænkt som saa, at siden hvittingen bevisligen ikke gaar op i landet, kunde det være snodig at se, om den muligvis opholdt sig i sit element. Til den ende har han rustet sig ud med en mægtig svart kaffekjedel. Han vil tage det grundig. Han skal ligge ude til natten paa en strand, rent for sig sjøl. Han skal sanke ved og gjøre op varme og koge kaffe og faa sig en evindelig røik og være fuldkommen i fred og behagelighed. Vi fælder en aare hver og glider tyst forbi hverandre med et kjendt nik. Vi er ude paa rent tidsfordriv. Bag os slumrer vore pligter. Verden ligger os aaben. Allah er stor. Nei, der er slet ingen trængsel paa Saana. Og alligevel møder jeg straks efter atter en baad, en munter lystsnekke med unge mennesker, som tilskyndet af sin naturs foretagsomhed allerede har været oppe og udforsket kilderne. Saana er en besynderlig elv. Dens kilder maa søges helt oppe ved Hølens samlag, men da disse ingenlunde monner, maa den hente vand ude fra fjorden. Den har egentlig ingen betingelser for at subsistere som elv, men elv vil den være, og saa løser den problemet paa den humoristiske maade, at den flyder<noinclude> <references/></noinclude> 834ujnqxhh9oodxjzinq5o879m0h7uy 104 5988 317984 140263 2026-04-21T12:28:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>baglængs og mod sin bestemmelse. Blandt floderne er den altsaa en slags kjærring mod strømmen. Men strid er den ikke. Sagtmodig glider den tilbage i sig selv som et grublende sind og speiler himmel og bredder i blank og blid uvidenhed om sin originalitet. Jeg skaater min baad i Saanas egen retning indover mod kilderne. Nu og da passerer jeg gopler, som har faaet smag for indlandsklima og paa en egen livstræt maade slæber sin gelé gjennem det brakke vand. Sivet knipser mod aaren og gnisser ængstelig, naar jeg kommer for nær bredden, og en sjelden gang plasker en vildfarende ørret i farvandet. Bredderne er lodne af orekrat, og rødderne tufser sig frit i luften, hvor isskuringen har skaaret ud lerbunden. Andre steder skubber grundfjeldet glatte næs ud i elven, og bjærkene hælder udover med sit fine frynseværk sidt ned mod Vandskorpen, som er belagt med en mat hinde: det er skimmel af alt det blomsterstøv, som gyver udover elvefladen. Henover den er luften tung af Vellugtbølger {{. . .}} det er kløveremmen fra Voldene og den dovne aande af Valeriana, som vugges af en svag bris fra de blomstrende linde oppe i lierne. Man kunde gjerne som et barn give sig til at regne op alt det man ser, alle de sommerlige undre, ens øie kan overkomme, blad for blad og urt for urt. Det blomstrer. Der er drysset ned fra solen millioner spraglede stænk af dens spektrum. Det er som om en regnbue var sprængt og splinterne af den i en byge var slaaet ned over engene. Det blomstrer. Juli blomstrer som januar sner. Men fra begge elvesider hører jeg slaamaskinen rasle ufortrøden. Nu<noinclude> <references/></noinclude> 81jaz4aexyvt36dxu36sxyitp923oef 104 5989 317985 140266 2026-04-21T12:29:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meier den ned uden persons anseelse græs og ugræs. Hele kolonier af præstekrager falder for den kneprende guillotine; ranke ensomme kongslys hugges lige respektløst ned som de hverdagsligste straa, Det er bare i randene af teigene, i veiter og i røiser, at de prangende og værdiløse vækster faar blivende fred. Her mellem bringebærkjærr og vilde rosenbuske skinner i overstadig mangfoldighed de gulhvide koste paa mjødurten mellem perikum og tyrhjelm, her ulmer dunkelviolet natlysenes blomsterstande paa høie stager, her opretholder den svulmende sommer et uforknyt vildnis i det smaa . . . Jeg naar endelig baadstøen ved Saanas nedre katarakter, som nu høistsommers er ganske tørre, og begiver mig opover den støvede landevei til Hølens hjærte. Under jernbanebroen, hvor togene til og fra verden larmer, ligger posthuset, som bestyres af maleren [[w:Karl Johan Holter|Karl Johan ''Holter'']]'','' hvis billeder skildrer landskabet om Saana helst i høstpragt, med tændte løvlier under høi og kjølig himmel. Ogsaa menneskenes løb kan arte sig som Saanas . . . mod bestemmelsen. Samlagets lille skjænkestue er møbleret med spyttebakker, som markerer alle de punkter paa gulvet, hvorhen bønderne endnu ikke er naadd frem med sit spyt. Her er saamange fluer, at stamgjæster undertiden ikke tror sine egne øine, men disse smaa ulemper tiltrods har stedet sin nødtørftige hygge og sin berettigelse. Ved en forfriskning i disse enkle omgivelser kan en passiar trives. Det er et venlig lidet tilflugtssted for den maadeholdne Dionysos, en beskeden oase, hvis kilder ingenlunde er giftigere end<noinclude> <references/></noinclude> 9462itilqm7ivpeezbkap75kn71s83h 104 5990 317986 140268 2026-04-21T12:30:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de kvalme flomme af hykleri og nid, som udtømmer sig i forbudsfanatismens mudder. Jeg sidder en stund og følger bøndernes samtale. Den dreier sig udelukkende om klokker og ender med et klokkebytte og en kjøbskaal. Jeg forstaar ikke, men bøier mig for bønders passion for klokkebytteri. Selve tiden synes dem mindre værdifuld end dens maalestok; den iler ialfald, medens de bytter. Og desuden maa der være svindel i trafiken, siden enhver er hemmelig utilfreds med sin egen næpe. Saa bryder vi omsider op, og jeg beser egnen, og da jeg endelig ror hjemover, lyser fuldmaanen mig nedover Saanas bugter, og akerriksen skraber i livsglæde paa sit lille fattige instrument. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2fvvthh3f6013mp5ca0rbx7391ug83u 104 5992 317996 140274 2026-04-21T13:03:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tænkte jeg, at der kommer en omstreifer og forsyner sig fordomsfrit af al denne naive velstand. Jeg vilde aldrig kunne overleve det. Disse gode menneskers adelige tillidsfuldhed maatte ikke udsættes for nogen skuffelse. Jeg fik heller blive over en dag og passe huset . . . Timerne krøb langsomt hen, jeg fordrev enkelte af dem ved udendørs arbeide — hugget ved og prøvet forgjæves at lappe en raadden grind. Andre tilbragte jeg i den store lave stue, hvor et ældgammelt slagværk pirket i tiden med mødige visere. Men den dagen gik {{. . .}} Den næste blev længere. Der stod en rok henne ved et vindu, en rigtig vindskibelig gammel konerok, og i en krok laa de pølserunde, men aandelette uldtuller finkardet. Om jeg forsøgte at spinde! Jeg begyndte at traa rokken, men husket i tide paa [[w:Sardanapalus|Sardanapals]] advarende exempel. Over middag gav jeg mig til at læse i Bibelen. Jeg begyndte paa første side i første Mosebok, og den dag indhentet jeg [[w:Josva|Josva]]. Da jeg lagde mig om kvælden var jeg alt begyndt at gjøre mig forligt med den tanke, at folkene maaske ikke kom og befride mig, før jeg sad opover ørene i Johannes aabenbaring — —. Den næste dag var lodderne rundet ned og slaguret sovnet fra sit oldingagtige tidsfordriv. Jeg satte glasdøren til talskiven paa vid væg som en invitation til edderkoppene om at spinde kingler mellem viserne. Den dag ringlet ingen fredelig blaa røg op fra skorstenen paa den gaards ildhus. Jeg ernæret mig af levse og spegekjød og drak af selvopgivelse ublandet vand. Mellem maaltiderne arbeidet jeg tungt med Dommernes bok. Næste dag indtraadte der en forbedring i mine<noinclude> <references/></noinclude> 38hbai4m9owprmgf44604ad1ho0ixub 104 5993 317997 140277 2026-04-21T13:05:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kaar: der viste sig en kat. Jeg stod netop ude i den vantrivelige bondehave og beskar døde grene paa et sygt moreltræ, da til min usigelige glæde stilhedens, velværets, eftertankens hellige dyr indfandt sig, blidelig stemt, paa myg taa, med halen ret tilveirs som et venlig overrasket udraabstegn over sin prik! — Pus, sagde jeg. Pus! med al den ømhed i stemmen, der skal til for at bedaare en vild fremmed kat. Hun saa paa mig med et blik, som i middagens solskin saavidt fik klemt sig ud gjennem pupillernes linjetynde revne og altsaa godt kunde komme fra et falsk hjærte. Men derpaa strøg hun sig mod mit ben, og inden aften laa hun og mol i mit fang og fik mig til at forsømme min bibellæsning. Jeg følte mig ikke længer som en stundesløs indespærret i et [[w:Adolph Tidemand|Tidemansk]] interiør, jeg gav mig hen i [[w:Robinson Crusoe|robinsonaden]] og kaldte katten Fredag. Og omsider den syvende dag kom ogsaa folkene, og jeg takket for mig og optog igjen min lidt afbrudte vandring. Siden har jeg ikke nydt hallingdalsk gjæstfrihed, men alt dette tjener bare til at anskueliggjøre den store forskjel mellem reiselivet i dalen før og nu. Nu altsaa staar toget og venter en paa Gulsvik station, og i samme øieblik det med et forfærdelig ryk slider sig løs, forkyndes der, at middagen er serveret. Vort selskab hører til den første misundelsesværdige bordsætning, og medens jeg sidder der og balancerer suppen og glasset og gjennem det brede klare vindu har øie for Hallingdalens ensformige skjønhed, rører det mig ikke som det kanske burde, at denne spisevogn egentlig ruller hen over radikaleren [[w:Lars Abrahamsen|Abrahamsens]] hjærte. Den gamle gaard i Flaa, hvor jeg fordum for eneste gang i mit liv passet<noinclude> <references/></noinclude> dsar8t10rart6yw6zc8av77kfcvl1i6 104 5994 317999 140280 2026-04-21T13:07:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa sølv, faar jeg et glimt af. Mon deres gjæstfrihed og tillid er den samme! Mon de ikke alt bittert har erfaret fordelene ved laaste døre, nu selve dalen har faaet en aaben dør ud til verden og alt dens væsen! Dette stadig gjenkommende syn af en hel husvogn stuvende fuld af mennesker, der uafladeligen spiser og drikker som til gjæstebud, denne daglige europæiske gjennemtræk maa vel gjøre et overvældende indtryk ialfald paa de unges sind og vække urimelige og vinkende forestillinger om herligheden i de store byer og de fremmede lande. Det er kanske noget sligt Abrahamsen har frygtet, da han vilde forbyde spisevognen. Abrahamsen har betragtet spisevognen som symbolet paa civilisationens fordærvelse. Abrahamsen har i fantasien udmalt sig vilde internationale orgier med spisevognen som skueplads, og Abrahamsen har villet skaane dalen for dette syn. Bergensbanen fik heller som turistbane rulle pokker ivold med et dusin haardføre og til forsagelser vante reisende og med alle de millioner, den har kostet. Jeg har alligevel ikke det ringeste andet at indvende mod Abrahamsen end at han er handelsminister. Og derfor ringer navnet i mine ører hele dalen opover, stampende skanderet af stødbolter og klaffer under den seierrige spisevogn. Og det er ganske besynderlig: det samme hænder os alle. Der findes saa mange af Abrahamsens art og kald, vi helst ikke gidder tænke paa; de fængsler os hverken ved hvad de gjør eller siger. De er slet ikke mærkelige eller fremskudte af naturen. Men de minder os ihærdig om sin existens; de surrer etsteds uafladelig indenfor vort bevidsthedsomraade, indtil de omsider pludselig forstummer og det bliver vel-<noinclude> <references/></noinclude> a7knd38e9pe8ovpxv8dfs2h0zi1f6i9 104 5995 317998 140283 2026-04-21T13:07:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 317998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{bindestrek2|gjørende|velgjørende}} stille efter dem. Da har de endelig faaet anbragt sig i en passende hvilestilling — — Nu begynder toget for alvor at stige. Vi er forbi den sidste station i østlandsbygden, over skogene og oppe i smaabjærkenes region — det bærer indover [[w:Ustedalen|Ustedalen]], vi har alt passeret den første sneforbygning. Det store vand tilvenstre — det er vel [[w:Ustevatn|Ustavand]] — ligger mørkt og foruroliget under de flagrende kast af vinter fra [[w:Hallingskarvet|Hallingskarvet]]. Vi ruller ind i den store norske ørken. <center>'''II.'''</center> ''[[w:Finse|Finse]]'' har en storartet beliggenhed: ved bredden af en isflade, som i aarets varmeste maaned forvandler sig til et graat vand, med graa nuter trindt omkring og [[w:Hardangerjøkulen|Hardangerjøkelens]] blaagrønne brudte isvægge og mægtige sneryg opskudt hinsides vandet. Man tror sig hensat til et nybygge i [[w:Klondyke|Klondyke]] eller Østsibirien. Her gror naturligvis ikke en busk, end ikke en dværgbjerk, men paa bordet i fjeldstuens venlige spisesal kan man gjøre studier i den alpine flora: der findes bergfruer, isranunkler og reinblom, men udendørs formoder jeg selv disse haardføre planter frister et kummerlig liv. Selve dyrelivet er armt. Intet sagn om fuglekvidder. En sjelden gang en gammel ravn, men en mængde ''[[w:lemen|lemæn]]''. Jeg har bestandig hørt disse dyr berømmes som paradigmer paa det koleriske temperament, og jeg benytter mit høifjeldsophold til at experimentere med deres uimodtagelighed for uskyldig spøg. Dette er vistnok en spinkel sidegren af naturvidenskaben, men den er hidtil ganske sørgelig forsømt. Det har<noinclude> <references/></noinclude> 4gakczpit8461djfr7h7e233zidw4hb 318000 317998 2026-04-21T13:09:59Z Øystein Tvede 3938 318000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>velgjørende stille efter dem. Da har de endelig faaet anbragt sig i en passende hvilestilling — — Nu begynder toget for alvor at stige. Vi er forbi den sidste station i østlandsbygden, over skogene og oppe i smaabjærkenes region — det bærer indover [[w:Ustedalen|Ustedalen]], vi har alt passeret den første sneforbygning. Det store vand tilvenstre — det er vel [[w:Ustevatn|Ustavand]] — ligger mørkt og foruroliget under de flagrende kast af vinter fra [[w:Hallingskarvet|Hallingskarvet]]. Vi ruller ind i den store norske ørken. <center>'''II.'''</center> ''[[w:Finse|Finse]]'' har en storartet beliggenhed: ved bredden af en isflade, som i aarets varmeste maaned forvandler sig til et graat vand, med graa nuter trindt omkring og [[w:Hardangerjøkulen|Hardangerjøkelens]] blaagrønne brudte isvægge og mægtige sneryg opskudt hinsides vandet. Man tror sig hensat til et nybygge i Klondyke eller Østsibirien. Her gror naturligvis ikke en busk, end ikke en dværgbjerk, men paa bordet i fjeldstuens venlige spisesal kan man gjøre studier i den alpine flora: der findes bergfruer, isranunkler og reinblom, men udendørs formoder jeg selv disse haardføre planter frister et kummerlig liv. Selve dyrelivet er armt. Intet sagn om fuglekvidder. En sjelden gang en gammel ravn, men en mængde ''[[w:lemen|lemæn]]''. Jeg har bestandig hørt disse dyr berømmes som paradigmer paa det koleriske temperament, og jeg benytter mit høifjeldsophold til at experimentere med deres uimodtagelighed for uskyldig spøg. Dette er vistnok en spinkel sidegren af naturvidenskaben, men den er hidtil ganske sørgelig forsømt. Det har<noinclude> <references/></noinclude> 5shh0xfxe218pb8qtrir4jlj74bt8le 104 5996 318001 140286 2026-04-21T13:11:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nylig lykkes mig at fremkalde en agtet samtidigs raseri ved nogen letsindige ytringer om Darwin og den meget brugbare religion, der bærer hans navn; men nu var det første gang, jeg skulde sætte mig i forbindelse med skabninger, som har ord for at være rene specialister i indignation. Det første exemplar af lemænslægten, jeg paatraf, bekræftet mine formodninger og den almindelige opinion om racen. Det ventet ikke til jeg forsigtig, forsigtig pirket i den sorte og gulflammede pels med kjæppen. Det gav sit mishag luft uden foranledning, ja hele den lille opbragte dukkemuffe gnistret i en elektrisk udladning af sinne og formelig svulmet op til et nyt volumen af modstandskraft. De to gnagetænder gliste af morderisk vellyst ved tanken paa mine skosnuder. Dyret strittet af indsigelser og udstødte skingrende hvin: det saa et øieblik ud som om det vilde slaa ''til''. Det raabte endog paa sin kone og tog hende til vidne paa, at jeg øieblikkelig skulde udkastes. Mindre kunde ikke gjøre det. Jeg har aldrig i mit liv traadt saa forkjert op i en idyl! — — Men det er alligevel en overdrivelse, at lemænet sprækker af berettiget harme. Det faar muligens en indre skade, og det er tænkelig, at ældre lemæn med anlæg til aareforkalkning kan rammes af hjærneslag, hvis de irriteres: man kan aldrig vide det, man kan aldrig være forsigtig ''nok''. Det er klarveir idag, og det snor fra bræen. Jeg er kommet høit op i uren og foran mig, bag mig, breder sig videnom det døde rige, men under mig i dalen ligger Finse nybygge og banelegemet, beskyttet af dobbelte rækker sneskjærme. Jeg vil ikke vandre længere indover fjeldet end jeg har dette sikre<noinclude> <references/></noinclude> iaon7zqlhvl4eox5jk513o0nhwbq7o5 104 5997 318002 140289 2026-04-21T13:14:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>øienhold i civilisationens forpost. Denne natur er ganske vist ophøiet og overvældende, men mit øie er sundt enig med bondens derom, at den er styg. Al denne graasteinsherlighed gjør sindet sultent paa nærende indtryk. Naar man ikke engang kjender navnene paa nogen af disse nuter, er de ligesaa interesseløse som de ubeskrevne gravmonumenter i et udsalg. Desuden henvender de sig bare til den næsviseste menneskelige egenskab: ærgjerrigheden. Man maa endelig have været paa toppen af den høieste og kunne fortælle det, hæsblæsende af bedriften og biomstændighederne, for at føle betydeligheden af sit jeg. I denne forbindelse vil jeg ikke engang tale om et saa kompromitteret punkt af kloden som Nordpolen — — Fra min første allerede noksom omtalte reise vestover har jeg en liden erindring: Det var ikke saa langt her fra Finse — indover mod Laaghellerhøgderne. Det var i skumringen, og det regnet, regnet. ''Det regnet''. Jeg havde sat mig paa en sten og lod det regne. Da blev jeg vâr en underlig lang og lidt skjæv skikkelse, som sindig, men uden tøven og vankelmod nærmet sig. Jeg saa den som gjennem strengene paa en utænkelig tætstrenget harpe. Det var en mandsperson, og han begav sig forbi mig, og jeg havde hans udseende paa mindre end to skridts afstand. Han var sortklædt og langskjødet, ualmindelig sortklædt og langskjødet, og idet han pludselig vendte hovedet, saa jeg, at han manglede ansigt: det var udvisket af et uransagelig smil, der svævet blaalig og ensomt i regnskodden som fosforglorien om en bedærvet sild. Han holdt paraplyen — thi han anvendte tillige paraply — høit hævet over en<noinclude> <references/></noinclude> 0i2te80rayvy1wah65t6dzy3uzpym8e 104 5998 318003 140292 2026-04-21T13:16:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høi floshat, og jeg hørte tydelig, hvordan vandet sutret i hans galoger; han var intet optisk bedrag av gjennemsnittet. Han saa ud som en opbyggelse, der var gaaet i sig selv og klabbet sammen til en eneste skikkelse af fugt og mugg, og — netop fordi han indfandt sig saa over al beskrivelse paatværs af al rimelighed, uventet som et meteor, men baade kisteklædt og kortskallet, og fordi han ikke lod sig mærke med naturen og naturen heller ikke lod til at kjende ham, saa forstod jeg med en gang, at det var selve ''vestlandsfanden''. — Aha, tænkte jeg. Paa veien til Storthinget! Jeg er ikke allerværst overtroisk. Men det krøb mig dog lidt koldt nedover ryggen, hvadenten det nu kom sig af regnet eller af ''ham''. Desuden er det akkurat det samme om fanden er til eller ei; men tænk paa, hvad han repræsenterer! En magt, der sindig og sikkert som en sott erobrer os, trænger afveien vort sprog, formen for vort livsmod, nedhysser vor latter, stempler os som fremmede i vort eget land, omringer os med love, lugter paa vore glas, kommer vore letsindigheder i hu og regner paa indtægten af vore overtrædelser! I eventyret kommer en fattigmand og ber gutten om en skilling i Guds navn. Og for hver skilling, han tigger sig til, indfinder han sig paany, større og styggere og graadigere. Og enden paa eventyret er den, at hvert af hans egne, men ingenlunde nogen af guttens ønsker gaar i opfyldelse. Lad os alligevel gjøre som gutten: laate vor laat og lege med strengene til vi sidder for opgangen til galgen. Om sider blir der kanske dans i landet. Jeg stiger ned fra høiden, som stemmer til alvor<noinclude> <references/></noinclude> smoijinszn3xj5u43pt6smt7hh77jm4 104 5999 318004 140295 2026-04-21T13:18:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og forkyndelse og reiser videre vestover med Europatoget. Det er fuldt i korridorerne, folk trænger sig om vinduerne, det vrimler med ord af de store lyse sprog: passiar, beundringsudbrud over udsigterne, som uafladelig afklippes af en overbygning eller en tunnel. Det skifter med blændende soldag og mat lampeskin. Vi larmer gjennem Reinungatunnel, gjennem Geithammertunnel, og uforvarende tilhøire aabner sig [[w:Flåmsdalen|Flaamsdalens]] vilde kløft. Jeg vilde ogsaa gjerne skrive noget til Flaamsdalens pris. Jeg beundrer vore fremmede medreisendes lynskyts med enthusiasme. De overdængte dalen med projektiler af anerkjendelse og strømmet i næste øieblik med tomme superlativ-hylser ud paa Myrdal station. Flaamsdalen vil ganske sikkert om kort tid være europæisk berømt. Man vil kunne kjøbe fotografier af den paa [[w:Boulevard des Italiens|Boulevard des Italiens]] og i [[w:Piccadilly|Piccadilly]]. Konkurrerende dalstrøg i ind- og udland vil synke hen i berettiget glemsel og forekomme sig selv banale i sammenligning med denne nyopdukkede naturskjønhed. Jeg gik en kvæld paa denne samme reise fra Fretheim i bunden af [[w:Aurlandsfjorden|Aurlandsfjord]] en halv mils vei op gjennem dalen. Det var graaveir, men i Flaamsdalen saa det ud som om solen aldrig havde skinnet. Det var som om dalen havde gravet sig for dybt ned i sin sorte fortvilelse mellem de overmodige berg. Og elven hastet gjennem trængslerne ud af den — bare ud af den — — Paa Myrdal var der kommet en gammel herre ind i vor kupé. Der var intet andet mærkværdig ved ham end at han ængstelig forsigtig holdt en liden rød-<noinclude> <references/></noinclude> 365m6rp2h6xsgtcorq1dgvl5dscdefh 104 6000 318005 140298 2026-04-21T13:19:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lakeret, lukket og forseglet bøtte mellem begge sine hænder. Han var nødt til at skille sig ved den det øieblik konduktøren kontrollerede hans billet, men det saa ud til at volde ham pine. Med engang vi forsvandt i Gravehalstunnelen og det døsige lampeskin for længe, længe afløste dagen, tiltog hans ængstelse for den dyrebare gjenstand paatagelig: han klemte den ind til sit bryst og skjærmet den med armene. Det lod til at være en italiensk lærd; lærd fordi hans briller og forskende blik røbet ham og italiener, fordi han ikke ganske havde undladt at glemme at ordne dragten. I løbet af tausheden havde jeg rent tilfældig taget op min store blanke tollekniv for at spidse blyanten og samtidig henvendt et par høflige ord til ham om at [[wikt:chiudere|chiudere]] la [[wikt:finestrina|finestrina]] . . . med en, som jeg syntes, fin hentydning til hans distræ knap. Han stirred paa tollekniven som paa et frækt mordvaaben, han blev graa i ansigtet af panik ved at høre sit sprog: han ansaa mig aabenbart for en sort haand, og han klemte den lille røde bøtte ind til sig som om han forudsaa et øieblikkelig attentat. Saa reiste han sig og vaklet ud af kupeen — vi fik det allesammen rummeligere. En læge i kupéen fortæller mig, at den lille dyrebare bøtte ikke indeholder diamanter, men leprakulturer. Han havde altsaa bare behøvet at aabne den for at kunne vansire og uskadeliggjøre en hel [[w:Camorra|Camorra]], en hel [[w:Mafia|Mafia]], end sige det harmløse menneskeindhold i en norsk jernbanekupe! Der var fuldmoden spedalskhed i overflod for os alle. Og han, denne lærde, en [[w:Napoleon|Napoleon]] i spidsen for armeer af baciller, blev bange ved synet af en tollekniv og ved lyden af [[wikt:sì|si]]-sproget i et fremmed land. For det<noinclude> <references/></noinclude> n9po1udpxwia3jizjfc9fcmbysrsn79 318006 318005 2026-04-21T13:21:54Z Øystein Tvede 3938 318006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lakeret, lukket og forseglet bøtte mellem begge sine hænder. Han var nødt til at skille sig ved den det øieblik konduktøren kontrollerede hans billet, men det saa ud til at volde ham pine. Med engang vi forsvandt i Gravehalstunnelen og det døsige lampeskin for længe, længe afløste dagen, tiltog hans ængstelse for den dyrebare gjenstand paatagelig: han klemte den ind til sit bryst og skjærmet den med armene. Det lod til at være en italiensk lærd; lærd fordi hans briller og forskende blik røbet ham og italiener, fordi han ikke ganske havde undladt at glemme at ordne dragten. I løbet af tausheden havde jeg rent tilfældig taget op min store blanke tollekniv for at spidse blyanten og samtidig henvendt et par høflige ord til ham om at [[wikt:chiudere|chiudere]] la [[wikt:finestrina|finestrina]] . . . med en, som jeg syntes, fin hentydning til hans distræ knap. Han stirred paa tollekniven som paa et frækt mordvaaben, han blev graa i ansigtet af panik ved at høre sit sprog: han ansaa mig aabenbart for en sort haand, og han klemte den lille røde bøtte ind til sig som om han forudsaa et øieblikkelig attentat. Saa reiste han sig og vaklet ud af kupéen — vi fik det allesammen rummeligere. En læge i kupéen fortæller mig, at den lille dyrebare bøtte ikke indeholder diamanter, men leprakulturer. Han havde altsaa bare behøvet at aabne den for at kunne vansire og uskadeliggjøre en hel [[w:Camorra|Camorra]], en hel [[w:Mafia|Mafia]], end sige det harmløse menneskeindhold i en norsk jernbanekupé! Der var fuldmoden spedalskhed i overflod for os alle. Og han, denne lærde, en Napoleon i spidsen for armeer af baciller, blev bange ved synet af en tollekniv og ved lyden af [[wikt:sì|si]]-sproget i et fremmed land. For det<noinclude> <references/></noinclude> efp6l9rkwyq9m82obkoiq4rhl0276as 104 6001 318007 140301 2026-04-21T13:22:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 318007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var vel ikke paa den fornærmede knaps vegne han forlod os? Vi er ude af tunnelen og det bærer af sig selv udover, vestover! Bergensbanen! I dette store land, saa fattigslig udstyret med mindesmærker om et folks tusindaarige liv; hvor saa lidet blev bygget; hvor historien mangler billedstoffet, og den haarde, almægtige natur, uvidende om menneskeslægterne neppe bærer andre spor efter deres gjerning end spredte lyse rydninger og veibaandene mellem dem — — her har vor egen tid reist et monument, vor egen slægt, nutidsfolket aabenbaret sin magt, sin energi, sin fremfærd, sin enhed. Høifjeldsbanen er vort nationale storværk, dobbelt stolt, fordi det er udført af en saa ''faamændt'' nation; vi kan vise den frem som landets enestaaende seværdighed — hver bro, hver sneforbygning, hver tunnel er mærkværdigere end alle vore haugudgravede skuderester tilhobe. Høifjeldet er overvundet. Dette ildesindede øde, hvis bræer haaner solen og hvis sommer er en liden lys og forvirret vaar, efterstræbt af den vinter, som gik, og truet af den forrygende næste — denne mandvonde natur mødte endelig for første gang mands vilje. Og maatte give sig. Men samlet sig igjen til trodsig modstand mod trafiken. Berget aapnet sig, men snefonnerne lægger sig i veien. Fæstningen er stormet, men fiendens barrikader fornyes hver uveirsnat den lange, lange vinter igjennem. Det er en evig konflikt — et moderne folks kamp mod landets natur. Det er vort drama. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 7gjtziccp0hdlixphmmyjf100jhkq5q 0 6002 317987 59215 2026-04-21T12:31:20Z Øystein Tvede 3938 Tilpasser til resten av samlingen 317987 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=27 to=33 header=1 /> <references /> [[Kategori:Epistler]] 9r09zfzxw2uqpt8c7w6qw3cz33qc7zk 0 6003 318008 59234 2026-04-21T13:24:30Z Øystein Tvede 3938 318008 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=41 to=51 header=1 /> [[Kategori:Epistler]] mn966kr0tw6ed9b2kdp7zfsu2fu1ggv 14 11802 318107 83150 2026-04-21T18:32:36Z Johshh 5303 __HIDDENCAT__ 318107 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedlikehold]] [[en:Category:Texts with missing images]] [[sv:Kategori:Illustrationsbehov]] awseij7d82msrrrz89ha8ej26rfaz2u 102 62352 318108 317925 2026-04-21T18:42:01Z Johshh 5303 318108 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Løland |etternavn = Rasmus }} == Tekster == * Folkeliv (1891) * Skuld (1892) * Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no] * [[Ungar]] (1892) * Skattegravaren (1893) * [[Kor vart det av jola?]] (1894) * Blodstyng og andre sogor (1895) * Gamle ungkarar (1895) * I klemma (1895) * Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895) * Emne (1896) * Nervesliten (1896) * Stevleik (1896) * Dauingehende (1897) * Hugtekne (1897) * Smaagutar (1897) * Trollspell (1897) * Jordvend (1898) * Mannen som skulle stelle heime (1899) * Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no] * Ute og heime (1901) * Aasmund Aarak (1902) * Umskifte (1904) * Norsk Eventyrbok (1905) * Kvitebjørnen (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/kvitebjornen/tittelside bokselskap.no] * Eventyr og dyresogor fraa (1907) * [[Det store nashornet]] (1900/1939) {{PD-old}} ey5byf14jw5d3rd72gimaxy9yiw9vrx 104 117808 318079 290961 2026-04-21T17:00:21Z Øystein Tvede 3938 318079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>styrret ud, da han inderlig takkede mig for tilbudet om litteraturen. Jeg er sikker paa, at han misundte mig. Han havde endnu hundrede spørgsmaal paa læberne, da jeg skiltes fra ham med et kollegialt haandtryk. Ved indgangen til parken mødte jeg for anden gang Antonius og fristerinden. Han standsede mig og spurgte om veien til Nietzschehuset. Naturligvis, det var det jeg kunde tænkt: det var en af Zarathustras disciple, som er steget ned fra bjergene. — Nei, svarte jeg, det ved jeg ikke. Men veien til Schillers svigermor {{. . .}} Han vendte mig foragtelig ryggen og trak den blaafrosne fristerinde med sig {{. . .}} Saa gik jeg ind i parken til Goethes Gartenhaus. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> te0w7aieolrme75cd0f8gjxcmgzjcwa 104 134873 318198 316449 2026-04-21T23:01:43Z Øystein Tvede 3938 318198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med hjortetaks haandtag og et par straagule handsker. I speilvæggen saa han sin graa reiselue og styrtet sig med glæde i den udgift at anskaffe sig en silkehat. I samme øieblik følte han sig uangribelig komplet og slo sig ned ved et bord udenfor Cluny-kaféen og forlangte en pernod. Det unge Paris gled forbi ham i en glitrende strøm. Der var gamle folk iblandt, udslukkede kavaljerer og koner uden ynde og uden en tand. Der var rynker, og der var smuds. Men strømmen var ungdommens. Boulevardens puls slo hedt og heftig af tyveaarig blod. Nynnende par, forelskede par, gifte for en vaar eller en vaarnat — høie barme, løftede pander, svimlende hatte, smil, aabenhed — stumper af glade ord, raslen af silke. Han følte sig med engang beskjæmmet over sine ni og tredive aar og lod mismodig isvandet silre ned i sit glas, hvor den klare, stærke gift efterhaanden gyrmet og løb ud til en grønblas melk. Han nippet og drak og tændte en cigaret. Derpaa stak han glasset ud. — Han der spytter ikke i kilden, hørte han en stemme fra et af sidebordene. — Hysj, ikke saa høit: Hvad vædder du, at han er norsk. — Landsmænd, tænkte Nedenes. Der findes nordmænd lige til morgenrødens yderste grænser. — Udsæt Dere ikke for noget tab for min skyld, hilste han hen til bordet. Jeg er norsk. Mit navn er Ness. — Og mit er Ryving. Og den lange fyren heder Bends. Lovende kunstner — især lovende. De flyttet sammen, og glassene blev fornyet.<noinclude><references/></noinclude> ls6egj63zcvih6f5n5jx8rlir29w9du 104 134875 318199 316451 2026-04-21T23:03:30Z Øystein Tvede 3938 318199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ringer den reelle kapital. — Ja, saavidt jeg forstod, er De fagmand? — Dette er for kjedelig at høre paa, indskjød Bends og drak. — Jeg er nærmest dilettant, sa Nedenes. Men jeg har været ansat i en bank. — Nuvel. Tænk Dem Norge, som det ligger og breder sig over 323 tusen kvadratkilometer af planetens fasteste skorpe og med bare to millioner norske mennesker. I Danmark maa over et halvt hundrede, i Belgien over to hundrede pakke sig sammen paa den kvadratkilometer, hvor vi i Norge bare behøver at bo seks. Dette er barnegeografi. Vi har altsaa svingerum. Norge har en udstrækningskapital, og denne kan bare forringes ved arbeide. — Jeg forstaar ikke rigtig —? — Arbeide vil sige øget folkemængde. Jo intensere det drives, desto mere imødekommende stiller naturen sig til forplantningen. Arbeide frembringer proletariat. For det første altsaa forminskes udstrækningskapitalen. Det er jo klart, at jo flere der fødes i et land, des mindre albuerum blir der tilovers for hver enkelt. Og for det andet: hvad der frembringes ved arbeide, det, man med et sammenfattende ord kan kalde madkapitalen — det opspises af alle de flere munde. — De mener med andre ord, at arbeide i det store og hele er overflødig. — Jeg mener, det er skadelig. Det er det utilgiveligste letsind. Selv i Norge, hvor der praktisk talt ikke arbeides, spyttes der gjennemsnitlig for meget i næverne. Men heldigvis eier vi en god regulalor i<noinclude><references/></noinclude> nzr3j9o05junmx3kr94jbeqceh8z2lc 104 134876 318200 316476 2026-04-21T23:05:10Z Øystein Tvede 3938 318200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>emigrationen. Landet udsveder den overflødige næringssorg. — Men civilisationen, kjære Dem. Kulturen — —. — Til helvede med den. Tror De, jeg sidder her og sætter op paradokser fra et glas absinth? Jeg peger paa nakne nationaløkonomiske sandheder. Vi tilhører en nation, som ikke trænger velvære, ikke luksus, men bare plads. Hele bebyggelsen af landet viser det. Et Norge med ti millioner mennesker vilde bli en skandale i verden. Der vilde hagle med processer og love uden tal og lige. Permanent chikane. Vi taaler ikke at bli fler. Vi er alt lidt for mange. Egentlig skulde der ikke være flere folk i Norge, end der kunde ernære sig af jagt og fiskeri eller idetheletat af de næringskilder, som byr paa spænding og uvished og forholdsvis liden dagjevn anstrengelse. Lidt jordbrug altsaa ogsaa, og klokkebytteri for de mere eventyrlystne. C’est ça {{. . .}} Og civilisationen! Der har jo bestandig været en eller anden civilisation i op- eller nedgang. Men det værdifulde i menneskene har holdt sig hist og her paa trods af alle civilisationer. Jeg véd, hvad jeg mener — det er ikke saa vanskelig — — jeg mener, at hvis civilisation og kultur og alle de andre hellige stavelser betydde noget, saa maatte vi forlængst ha fundet nogen anden mening i tilværelsen end det dumme slid for selve eksistensmidlerne. — — — — Hvor vil De lede efter de værdifulde — de klare sind, den strømmende varme, den myge spirekraft og forundringen og lykken og friheden, mand — friheden? Hos barnet — hvor der ikke er tale om arbeide og ikke om kultur. Af arbeide blir menneskene træede i næverne, af kultur i hjernen. De glemmer alle, hvad det egentlig gjælder.<noinclude><references/></noinclude> cetj7duza4tyf141zz809y5m9bf9yfo 104 134880 318201 316457 2026-04-21T23:08:35Z Øystein Tvede 3938 318201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den, og var fortvilet, saa han glemte sin gudsfrygt og bandte som en tyrk, men blev glad igjen og fuld af ubeskrivelig tak til forsynet, da der fjorten dage senere indløb et telegram om, at vedkommende damper var gaat under paa Atlanten med mand og mus — Puhh! Jeg tænkte alt dengang, at forsynet ogsaa kunde plantet nogen firkløver i veien for alle de andre mand og mus — nok er det, jeg sad der hver søndag lysvaagen af kritik og modsigelseslyst og lod vantroen spire. Og vil De tro, saa faldt det mig ind — det var under jul og nysne og føre og dræbende kjedelig at sidde der indelukket med menigheden — saa faldt det mig ind, hvor forfærdelig det vilde være, om jeg afbrød presten. Jeg tænkte mig, hvad der vilde ske, og saa alle ansigterne rettet mod mig i stivnet rædsel, i et ubønhørlig rettroende raseri — — og pludselig, før jeg havde tænkt længer, hujet jeg ud et fælt ulende brøl, som knak for mig i fødselen og blev staaende stille i luften og trykke og fylde i kirken som et uformelig, levende væsen — noget overnaturlig, som ikke vilde vige før dommedag. — Og dermed var jeg besvimet, og siden hed det sig heldigvis, at jeg havde faat ondt. Og det blev bare kolde omslag og kamferdraaber og et par dages ferie ud af den historie. Men der kan De se {{. . .}} der var altsaa noget nedlagt, noget, De kanske vilde kalde perversitet, men som jeg anser for en naturlig, en for mange om ikke for alle og enhver naturlig trang til at skabe en situation — brække kjendsgjerningerne og frembringe et nyt hvirvelcentrum. Tror De vel, attentaterne udspringer af had? Den unge Bends hørte ikke paa samtalen. Han drak og røgte cigaret efter cigaret, og af til tok han sig smaa kurtiserende svipture ud i menneskehavet.<noinclude><references/></noinclude> krpr9rhwcczdtq77b4ni322n5qmtyf2 104 134883 318202 316460 2026-04-21T23:10:57Z Øystein Tvede 3938 318202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>føle sig saare oplivet. Det er kanske aperitifen, tænkte han. Jeg er ikke vant til nydelser. — Dette er jo Karuselbroen, udbrød han, og der er Louvre. Herregud, at jeg en gang skulde faa se Louvre. — — De spiste østers til forret, ostendeøsters og drak rhinsk vin af spæde funklende glas. Ryving holdt paa, at det var en pangermansk æressag at drikke rhinsk vin i Paris. Man skulde vise franskmændene, at man ikke var afhængig af dem og ikke lod sig afskrække af deres priser. Bends og Nedenes var enige. Hochheimer Domdekaney, forlangte Ryving med understreget tysk udtale. Verstehen Sie? Vous comprenez? Nedenes havde rystet af sig al mistænksomhed. Han var kommen i en overordentlig stemning og havde en følelse af at være hævet over alle ubehageligheder for øieblikket. For øieblikket! tænkte han. Det var længe siden, han havde truffet noget fordomsfrit menneske at udveksle tanker med, og her sad han midt i Paris, i la Cité lumiére, mellem nye og interessante bekjendtskaber. Her lod man sig ikke anfiegte af graa luskende skrupler. Men under al yrhed følte han sig rolig og urokkelig overbevist om, at han vilde være en anden den næste dag, overvældet . . . kanske knust. Og det forundret ham et par gange, at denne bevidsthed ikke i mindste maade nedslog ham. — Det er noget tragisk ved dette, tænkte han. — Har De nogengang elsket? spurgte han Ryving. Jeg har desværre aldrig elsket selv, skjønt jeg blev tidlig gift. Og da hun døde, følte jeg mig beklemt, fordi jeg ikke havde elsket hende. Jeg havde giftet mig med hende af kold, karrig beregning.<noinclude><references/></noinclude> 8o6i08hp7j9iir4l5asz4o1sb60p8dq 104 134885 318203 316462 2026-04-21T23:12:31Z Øystein Tvede 3938 318203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>an paa hele følelser, og jeg har bidt tænderne sammen og været krampagtig hel en stund, og saa har alligevel en eller anden uopmerksomhed, en eller anden fordømt gelassenhed fordærvet det hele for mig. Men jeg beundrer karakterer. Ak ja — grænseløst. — De er en underlig snile, sa Bends, hvem denne redegjørelse forekom ganske upaakrævet. Fortæl heller lidt om enken. — Ja, enken. Hvad vil De egentlig vide om enken? Hun var et koselig væsen og tro til enden. Hendes minde er mig paa sin vis hellig. Livrenten blev forresten inddraget ved hendes død, og hvad der var af indbo og løsøre gik til hendes første mands slægtninger. Jeg beholdt ikke engang vor seng til souvenir. — De skulde ha et glas i hodet, fôr Ryving op, og De skal ogsaa faa et, hvis De mæler et uanstændig ord mere om Deres forbandede privatliv. Jeg ønsker ikke at kjende Dem. De har ingen ret til at benytte Dem af, at vi tilfældigvis er Deres gjæster. — — — Det er godt, sa Nedenes, at De minder mig om mine værtspligter. De skal drikke for mine penge, tænkte han skadefro. Det skal være dem vel undt. Bends la sig mellem med nogen forsonende ord. — Det var jo mig, sa han, som fik Ness paa glid. Vi sidder vel forresten ikke her og veier ord? Opvarteren bragte champagne i kjøler, og de drak en tidlang i taushed. De havde faat plads i et sidekabinet til den store restaurant, og det burde ingenting betyde, at de var temmelig tilfældig og hverdagslig klædt. Opvarteren betjente dem høflig, men med et anstrøg af overbærenhed, som Ryving noterte sig. — De er en uforskammet knegt, brølte han pludselig, da han havde opfanget et smil af opvarteren, De<noinclude><references/></noinclude> d85r207vceu9le5fo1zriwkuj0p3bj1 104 134886 318204 316463 2026-04-21T23:13:49Z Øystein Tvede 3938 318204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tillader Dem at smile og trække paa skuldrene. Ud med Dem. Og han greb en kork og kylte i hodet paa opvarteren, som trak sig tilbage i god orden. Nedenes blev grebet af bekymring og ængslelse — Kjære, sa han, lad os ikke udfordre nogen, paa dette sted. — Og hvorfor ikke paa dette sted? Mener De, at det er for fint. Jeg taaler ingen anmasselse. Men nu optraadte en ældre gentleman med graa whiskers og monocle og meddelte, at det vilde være ønskelig, om herrerne gjorde op. Ryving protesterte heftig og brugte farverige ord, men overkelneren bevarte sin værdighed og beklaget meget. Beklaget uhyre meget . . . Nedenes afgjorde regningen med et par af sine blege sedler, og mens opvarteren hjalp paa ham overfrakken, sa han ogsaa je regrette, monsieur. Regrette beaucoup. Infiniment. Det var latterlig, fandt Ryving. Latterlig og hundsk. Men han fulgte knurrende, da de to andre gik. Det forundret Nedenes, at dette optrin, som vel maa kaldes pinlig, tænkte han, ikke lod til at anfægte de to andre det allerringeste. De var kanske vant til sligt . . . de opfattet det vistnok som en gavnlig motion. {{c|IV.}} Udenfor begyndte Bends igjen at interessere sig livlig for alle de damer, de mødte, og Ryving havde overvundet sin grættenhed og var paany i en glød af begeistring. — De er et eget sind, sagde han til Nedenes — —<noinclude><references/></noinclude> 6jtzmoe8hccn6ymi1zoj7bsd357r39x 104 134891 318205 316468 2026-04-21T23:18:36Z Øystein Tvede 3938 318205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>værdier. Kanske en af de overordentlige nei- eller ja-sigere. Hvem véd? — Jeg er en ensom mand, sa han med en frase, han syntes ''stod'' til situationen. Hun straalte op, som om denne bekjendelse skaffet hende unævnelig lindring. — Ach, det har jeg forstaat. De kunde ikke være andet med Deres — Deres værk. — Jeg haaber ikke — det vil sige: jeg trodde ikke, ''det'' endnu var kjendt udenfor mit fædrelands grænser, sa han beskedent. Det er jo desuden skikket til at forarge, oprøre. Det vrænger ad de gjængse moralbegreber. — Ja, ganske herlik! Det er et oprør — en revolte — — en rød fane i luften! kvidret hun ganske vild af fryd. Han lo i sit indre og bøide sig mod hende. — De vil huske mit navn, sa han dæmpet. Nedenes. Stefanus Nedenes. Ness er bare en forkortelse. De ser de norske aviser, ikke sandt? Der vil De faa læse om mit værk. Kanske allerede imorgen. Vil De da sende mig en billet til Hotel des Souvenirs agréables, Quai d’Anjou. Hvis De ønsker at træffe mig? Ikke ellers. Forstaar De? ikke ellers. Hun saa langt og ømt paa ham og noterte hemmelig hans navn og adresse og lukket ham ind i sit store hjerte. Saa kastet hun sig over en ganske ung komponist. Champagnen virket. Ottiaarenes eget ansigt svulmet allerede truende blaasort, og Norge undgjaldt. Hans blik for landets aandelige og materielle vilkaar var skjærpet af lang udlændighed. Han nøide sig ikke med at bevise, at alt derhjemme gik til helvede,<noinclude><references/></noinclude> 2o17qa7n4l5j51rp70pk2ldweo1h309 104 134893 318206 316470 2026-04-21T23:21:06Z Øystein Tvede 3938 318206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bevæget iltogsliv gjennem flere lande, begyndte omgivelserne at flyde sammen i den disige halvvirkelighed, hvor alt er selvsagt og ingen mislyd krænker endragten. Det forekom ham, at ansigterne dukket op omkring ham som langsomt roterende, veldædige maaner i en taagefuld uendelighed. Han lod ansigterne skinne paa sig og beundret den sindrige verdensorden, som hindret dem fra at plaske sammen og skjæmme hverandres træk. Men midt under denne lykkelige kontemplation var han opmerksom paa en dyb, uafladelig røst, der ligesom ovenfra henvendte sig til maanerne og lænket dem til deres baner. Han anstrengte sig for at opfatte de manende ord, for han tvilte ikke paa deres evige betydningsfylde, før en maane pludselig nærmet sig ham tæt og nidstirrende, og han gjenkjendte Ryvings forbitrede stemme, som ropte: — Hold kjæft! Nu kan det være nok. Da merket han, at røsten var hans egen, og at han stod opreist ved bordet og talte om sit liv og androg om forstaaelse og sympati. — — — Og det var blit morgen igjen — en af disse lindrende Pariser vaarmorgener, som ingen anden by og ingen anden vaar kjender. Ryving og Nedenes fortabte sig paa maalløs vandring gjennem gader, som laa øde hen i blaa dæmring før solopgangen. Den ubønhørlige dag nærmet sig. Husene stod og lyttet efter de nye fodtrin. — Ved du, hvad jeg glæder mig til, sa Ryving. De var blit dus i nattens løb. — Til at være kommen gjennem det forbandede naaleøie. Saa skal jeg faa tid til alt. Da skal der sættes stemning paa statsøko-<noinclude><references/></noinclude> ix6sk8ca1z2595kqq7fohlfpb5jlnq5 104 134895 318207 316473 2026-04-21T23:24:01Z Øystein Tvede 3938 318207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvilket altsaa vilde være en løgn. Du er jo ikke fakket. Og du lar dig ikke fakke. — Nei, du har ret. Det er haabløst. Haabløst. — Sig mig en ting: er naaleøiet dit økonomisk? — Ja. — Vil du ha tusen francs? — Nei. Nedenes lo hoverende. — Der kan du se. Alisaa tror du mig. — Nei. — Jo, du tror, jeg har stjaalet dem. Ellers vilde du ta imod. — Sludder. Jeg vilde under ingen omstændigheder ha dine penger. Ikke om de var en æresgave fra det norske folk for svindelfri foretagsomhed. De var kommen ud paa Pont Neuf. Ryving var træt og kjed og rakte ham haanden. — Kanske vi ses igjen. Kanske ikke. Tak for inat. Over paa den anden bred stod allerede den dagvisse kø af byens elendigste udenfor Samaritaine — det store magasin, som hver morgen morer sig med at smuldre op en tifrancs i velgjørende soustykker. En forsinket Lazarus med en liden feltstol i haanden travet over broen efter denne chance for dagens levemaade. Nedenes stanset ham i farten med en blinkende Louis-d’or. Manden virret et par gange rundt om sig selv, saa satte han sig plat ned paa asfalten og krafset guldstykket til sig med urolige negle. Derpaa lo han og kysset det og var i næste sekund paa benene og paa flugt mod køen. Han opgav ikke sin faste stilling for løse indtægter. ''Han'' var ikke nederst paa skraaplanet. Nedenes gik videre alene. Han fandt omsider sit<noinclude><references/></noinclude> 17xuuhjhohb43k2zccwa6u4cyga0daw 104 134917 317978 316521 2026-04-21T12:16:50Z Øystein Tvede 3938 317978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|MAGSVEIR}}}} De bad mig for nogen tid siden udtale mig om veiret og aarsvæksten og udsigterne for landmanden. Imidlertid gik dage og uger hen, før jeg fik det nødvendige overblik, og som det pleier at gaa kom andre sagkyndige mig i forkjøbet. Nu kan endog det uøvede øie se, hvorledes aaret arter sig. Forsmaar De alligevel ikke dette sildige bidrag, kan jeg melde tørt og varmt veir paa begge sider af Sankthans. Bønderne er som bekjendt af den anskuelse, at det aldrig kan regne nok paa forsommeren, men iaar overhørte Vorherre deres betænkeligheder. I hele juni hersket varagtig solgangsveir, og omsider blev himlen ganske mat under kuplen af al den hede, som boret sig ned gjennem luften. Det blev tørt, saa volden sved paa grundt land, og i vor brønd var vandet minket ned til den rustne bærme, saa vi for alvor tænkte paa at misbruge seltersvand til kaffekogning. Men slaamaskinen den knepret ivrig over engene, og livet gik sin store gang gjennem blomstringens maaned. Og endelig slog det om til østenvind, og den kommer paa disse kanter bestandig med regn. Alt regn her er af svensk oprindelse. Og spør De fremdeles om aarsudsigterne, svarer vi derfor tak bra. Det blir et ualmindelig godt høiaar, og poteterne staar<noinclude><references/></noinclude> 0kgfqefdxsqi60oez8yrg5m0lg0oeub 104 134918 317979 316522 2026-04-21T12:18:19Z Øystein Tvede 3938 317979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pent i blom og med stort ris; havren er vi ogsaa fornøid med, men jordloppen har faret slemt frem mod turnipsen. Idag regner det som sagt, og vi er desuden inde paa det høisommerlige groplan, da alt sker og skrider af sig selv, og vi mennesker bare i velbehag har at vente og betragte og gjerne for den sags skyld skrive lidt, medens vi alligevel røger vor pibe. Havde det været pent veir, skulde vi plukket aamer af kaalen. Naturen elsker jo alle lige høit, eller den elsker ingen. Dens væsen er ''summa indifferentia''. Men for et hildet øie kan det se ud, som om den har en viss forkjærlighed for alle parasitiske existenser og som om den i al sin ophøiede ligegyldighed ser skjævt til vore anstrengelser for at holde jorden under kultur. Den saar klinte i vor aker som fienden i parablen, og alt ukrud er uimodstaaeligere i sin udbredelse og lykkeligere i sin trivsel end de vækster, vi mennesker prøver at opelske. Og lykkes det os nogenlunde at holde ugræsset stangen, udkommanderer naturen en ødelæggelsens reserve av specialvaaben: den sender jordlopper mod turnipsen og aamer mod kaalen, den arbeider med stikkelsbærdræbere og eplespindere og holder saavidt muligt en særlig kvalificeret snylter for hver planteart. Og hvor ømt sørger den ikke for krybets velbefindende! Kan nogen skabnings afkom opblomstre i gunstigere forhold end eplespinderens? Med flor om vuggen svaier det i den sagte sommerluftning paa kvistene, og det er sørget viseligen for, at de elskelige millioner smaa ikke skal savne rigelig og kraftig næring under opvæksten. Og der havde jeg saaet romainesalat paa en liden god jordflek. Den vokste og skjød blade<noinclude><references/></noinclude> nsz6f4vp7z4jjwhka7jgowzz860j1wk 104 134919 317980 316523 2026-04-21T12:19:50Z Øystein Tvede 3938 317980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og blev ombundet og var sprød og saftig som Romaine alene kan være. Saa kom fienden. Plante efter plante faldt hen i slappelse og vanmagt og visnet, og saa vi efter, hang der i roden af hver eneste en liden gourmand af en maddik, gul og fed af vellevnet som den japanske gud Hotei og opfattende hele salatplantningen som et behagelig offer af en troende. Det er under slige omstændigheder man ser sig om efter en ny næringsvei. Eller gaar ud i marken og besøger de oprigtige skadedyr. Min hugorm maa have formeret sig flittig ifjor, for nu vrimler det af unge slanger paa Paradislandet. De lever et ørkesløst og sorgfrit sportsliv sammen med sin gamle paa bekostning af den dvælende paddebestand om et indtørket vandsig. Disse padder har i den tørre tid gjerne siddet mugne og indskrumpede i skumringen og sukket efter regn. Og før de rigtig fik suk for sig var allerede en og anden af dem spist. Vedkommende havde visselig lidt af overflødig næringssorg. Her paa Paradislandet findes heller ingen af ormenes argeste fiender, ingen pindsvin, og maur bare enkeltvis — formodentlig ensomme forskere, som i ferien er ude og lufter sin videnskab. Først i mai gik der foruroligende rygter om, at en ærværdig maurtuve, som i umindelige tider havde staaet ubeboet, var under restauration paa privat initiativ. Men allerede inden den en og tredivte, da braatebrænding ifølge loven ophører, var jeg tiltraadt som konstitueret forsyn og havde beroliget gemytterne. Vi her paa Paradislandet ønsker ikke, at der skal lappes paa ruiner, vi foragter historiske falsa, og med al<noinclude><references/></noinclude> fhzg0qwpyparlj04m2jiznw3hl2qbdi 104 134921 317981 316525 2026-04-21T12:25:26Z Øystein Tvede 3938 317981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig i den senere tid, og medens jeg husker det, vilde jeg gjerne stemme i med. Der er vel intet land, hvor træerne frister en kummerligere lod end i dette. Jeg regner ikke gran og furu, de upersonligste og selvfølgeligste af alle træsorter, i hvis sturende masser øksen gjerne for mig maa lyse op. De lever ikke individuelt, de mærker ikke videre til aarstiderne, de er saa godt vinterklædt om sommeren, at de sveder som bønder, der aldrig løser paa halsekluten, og de bærer tilskue alt det fordystrede alvor, som nu engang præger majoriteten hertillands. Nei, jeg tænker paa de egentlige trær, de løvede, levende, visnende, hvis safter flyder i ujevnt løb, svulmer eller svinder, og hvis liv har større mening og skjønhed og er saa meget rigere i sommerlig utfoldelse, fordi denne er stakket og forkrænkelig. Og jeg tænker især paa de aldrende trær, de kronede, som overalt ellers i verden fredes og elskes af menneskene, fordi de har overlevet slægt efter slægt og suser af minder. Jeg husker Drachmann engang sagde, at det som mest forstemte ham i Norge var den historieløse melankoli, som ruger over landet. Han tænkte kanske paa vore byers tarvelige nybyggerkarakter, paa den selvtilfredse beskedenhed og demokratiske nullitet i alt det nye og armoden paa gammelt. Men trærne bygger sig selv, bare de faar fred, og den luksus at eie store trær skulde vi unde os. Den vilde sprede melankolien. Til Gammelenglands historie hører ekene saavist som katedralerne, og det danskeste af alt dansk er de ældgamle bøge. I vort land er et gammelt træ en sjeldenhed. Tømmerbondesynet og nytteegoismen har raadet for vor trækultur, og kan en arkitekt ikke<noinclude><references/></noinclude> 3g64le73qpqehl8prjjvb5u43g6u65l 104 134922 317982 316538 2026-04-21T12:26:50Z Øystein Tvede 3938 317982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bygge et hus, er han ialfald mand for at hugge ned en allé. Jeg gik daglig forbi en bondegaard, hvis eneste pryd var en mægtig ek, der skjærmet huset som en evig velsignelse. En morgen laa den fældet, og bonden stod og flaadde barken af de vældige, afsagede grene. Men huset havde skiltet udseende. Det glante tomt og frækt ud i veiret med sine uskyggede vinduer som om ''det'' vel endda var hus for at vise sig . . . Der var god pris i garverbark om dagen, derfor tilintetgjorde bonden paa én dag hundrede trofaste somres værk. Men et folk, som ikke bevarer trærne, lever fra haand til mund, barbarisk, hver generation for sig, i taabelig hæseblæst af modernitet og amerikanisme. Det er istand til alt, ogsaa til at kaste væk sin digtnings, sin tankes, sine minders sprog. Præterea censeo. Her er det bedst at slutte, her lige paa randen af maalstrævet og langt væk fra aarsvæksten, som det egentlig var meningen at skrive om. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> a5uwuiyo621ujqbzrvqwwy9tenmldi3 104 134925 317990 316530 2026-04-21T12:45:27Z Øystein Tvede 3938 317990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg kunde spade i mit sprog og dyrke ord, men de har en uvarig blomstring og bærer ingen frugt i et land, som i de ni mørke maaneder af aaret er dækket af landsmaal. Medens jorden bestandig giver mere igjen end den fik. Den glæder sig ved at pløies, harves, vendes, hakkes; den bøier sig villig under lugt, den møder ens ønsker; den blir bare sur og ilsk og tvær over skjødesløshed. Den har hu til forandringer. Kom ikke igjen hvert aar til den med dine evindelige poteter. Dens onde lune sætter sig i dem som vattersot og tørraate. Men giv den til en afveksling aspargesbønner: Den vil gyde alle sine safter i den nye sæd, den vil føle sig smigret og drive den frem til en høst af hundrede fold. Slig er jorden, den elsker kultur. Og den, som dyrker jorden, dyrker sit eget sind. Stengadernes mennesker, som indbilder sig, at der opstaar nye sandheder, og at det gjælder at plukke dem, eftersom de skyder op og førend de visner, vil sige, at dette er gammelt forslidt Rousseau. De sender sine børn til kinematograf for at faa fantasien udlørket og afsvid ved hjælp af forfalskede realiteter istedenfor at vise dem det store mysterium i et frøs udfoldelse til plante. Selve naturlæren anvendes til menneskenes fordummelse, fordi man faar vide alt som fremmede, uvedkommende kjendsgjerninger gjennem foredrag, bøker og demonstrationer, medens naturen ikke forraader ét af sine undre uden til den, som ydmygt fatter sig selv, sit væsen, sine vilkaar gjennem det, han med egne sanser opdager af den broderlige verden. Brænd det sørgelige herbarium og laan ikke børn naalc til at spidde biller og sommerfugle, men lad det være fremtidens opgave at<noinclude><references/></noinclude> bxbvgn0fqbcw4cydq3otzkbbjr39u4d 317991 317990 2026-04-21T12:47:05Z Øystein Tvede 3938 317991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg kunde spade i mit sprog og dyrke ord, men de har en uvarig blomstring og bærer ingen frugt i et land, som i de ni mørke maaneder af aaret er dækket af landsmaal. Medens jorden bestandig giver mere igjen end den fik. Den glæder sig ved at pløies, harves, vendes, hakkes; den bøier sig villig under lugt, den møder ens ønsker; den blir bare sur og ilsk og tvær over skjødesløshed. Den har hu til forandringer. Kom ikke igjen hvert aar til den med dine evindelige poteter. Dens onde lune sætter sig i dem som vattersot og tørraate. Men giv den til en afveksling aspargesbønner: Den vil gyde alle sine safter i den nye sæd, den vil føle sig smigret og drive den frem til en høst af hundrede fold. Slig er jorden, den elsker kultur. Og den, som dyrker jorden, dyrker sit eget sind. Stengadernes mennesker, som indbilder sig, at der opstaar nye sandheder, og at det gjælder at plukke dem, eftersom de skyder op og førend de visner, vil sige, at dette er gammelt forslidt Rousseau. De sender sine børn til kinematograf for at faa fantasien udtørket og afsvid ved hjælp af forfalskede realiteter istedenfor at vise dem det store mysterium i et frøs udfoldelse til plante. Selve naturlæren anvendes til menneskenes fordummelse, fordi man faar vide alt som fremmede, uvedkommende kjendsgjerninger gjennem foredrag, bøker og demonstrationer, medens naturen ikke forraader ét af sine undre uden til den, som ydmygt fatter sig selv, sit væsen, sine vilkaar gjennem det, han med egne sanser opdager af den broderlige verden. Brænd det sørgelige herbarium og laan ikke børn naale til at spidde biller og sommerfugle, men lad det være fremtidens opgave at<noinclude><references/></noinclude> eo4245q7j6cn17gtzoewx4hhjvaea65 104 134926 317992 316531 2026-04-21T12:49:39Z Øystein Tvede 3938 317992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skaffe hvert barn sin egen haveflek. Gjør det til en liden trofast deltager i det sommerlige mirakel, nød det til at hente sine tanker af forundringens uudtømmelige brønd istedenfor at plapre opigjen vore egne overantvordede taabeligheder. Blandt alle de store huse i byerne er ingen hæsligere end de moderne fængsler og skoler. Det er en tankevækkende lighed. De har den dræbende, korrektionelle korrekthed tilfælles; de er bygget slig for at tilføres lys og luft, men lys og luft er der ogsaa i Sahara. Man kan se udenpaa en slig skolebygning, hvad der læres derinde og fremfor alt hvad der forsømmes. Det er den videnskabelige aand med sit lys og sin luft, som staar for anlægget og driften; det er den, som har forfattet de smaa sandige lærebøker og dresseret lærere til at luge væk det frodige mylder i de yngstes forestillingsliv, hvilket endda var udmærket, hvis den videnskabelige aand kunde plante noget i den ryddede muld. Men det er ''det'', den ikke kan. Den overrisler med kundskaber, oplysninger, kjendsgjerninger, men de forbliver døde og magtesløse, de preller af paa ligegyldigheden, de omkommer paa veien til sindene i sin egen uanvendelighed. Lad det være fremtidens opgave at skaffe ørkenskolens sønner hver sin lille oase. Var det en fri bedrift at opdrage unge i dette rige, og forbeholdt staten sig ikke ret til ensartet overstøvning af intelligenserne, vilde jeg tænke paa at oprette en skole med en have, en skog og en fjord til undervisningsgjenstande og med selve den hastige sommer til leder. Den vilde tage bøkerne fra dem og indprente dem sine ældgamle sandheder om arbeide og leg, om tidlig opstaaen, om uskyld og god samvittighed; den vilde<noinclude><references/></noinclude> cu94wuccycaqnnp71n8i0gut9c0v9bd 104 134927 317993 316532 2026-04-21T12:52:27Z Øystein Tvede 3938 317993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke gjemme et under for deres øine eller give dem en eneste upaalidelig forklaring. Deres bevidsthed skulde blive klar som dagens lys af at vaage ved de virkelige, de groende ting. De skulde udstyres som letbevæbnede og ikke sukke under kundskaber, de skulde lære at styre sit videbegjær for ikke at komme paa vildstraa i mangfoldigheden, og viste nogen af dem distinkt videnskabelige anlæg, skulde han blidt udelukkes, thi det videnskabelige menneske er, som det heder i en af de store bøker: <poem> {{liten|ganz wie ein Thier auf dürrer Heide, von einem bösen Geist im Kreis herumgeführt, und rings umher liegt schøne, grüne Weide.}} </poem> Vi gjør kanske lidt nar af os selv ved at opstille det videnskabelige menneske som mønster og gjøre dets anskuelsesform til norm. Den omsiggribende nysgjerrighed og lysten til at sønderlemme er kanske ikke den eneste og ialfald ikke den fuldkomneste vei til levende erkjendelse. Idag er jeg uafladelig enig med Rousscau. Hans skygge hviler over mine betragtninger. Stengadernes mennesker svæver i en vildfarelse, naar de tror, det er et fattig liv, som føres udenfor begivenhedernes dansende lysring. De forundrer sig over, at man kan leve uden fornøielser, uden kunst, uden theater. Men de fleste mennesker i de fleste land lever slig og har bestandig levet slig. De har den oprindelige livskraft, de trænger ingen kunstig energitilførsel, de er verdens salt, fordi deres tilværelse har sin mening, sin simple skjønhed, sin guddommelige lov. Kjære Jean Jacques, det er netop blandt de millioner, der ikke engang kjender Deres<noinclude><references/></noinclude> 4cd9mkljw464qi2fhozbm1vhqpbh07h 104 134928 317994 316533 2026-04-21T12:55:07Z Øystein Tvede 3938 317994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>navn, de mennesker findes, som ved sit liv giver Dem ret. De er fortræffelige, ja ganske udmærkede og i sin slags absolut uundværlige de mennesker, som med hud og haar, i sind og skind, uden tvil og bagtanker er børn af sin tid. Men de er lidt ulystelige. De er blomsten af enhver tidsalders halvdannelse. De er geledderne under opsvingning til hurrapladsen. Indbildske fremskridtsobskuranter, som tror at hver liden opfindelse, hver ny videnskabelig hypotese har rækkevidde i retning af tilværelsesproblemets løsning. At være barn af sin tid er at dele alle sin tids fremskridende dumheder, at lade sin tro bestemmes af de sidste bulletiner fra den tyske bibelkritik og grundlægge sit evighedshaab paa Metschnikofs udryddelse af tyktarmens bakterier. Det er at læse de sidste bøker, fordi de næstsidste alt er glemt. Det er at gjøre sin hjærne til et museum for selvmodsigelser: at være tilhængere af fred og af forsvar, af frihandel og beskyttelse, af nationalisme og socialisme, af riks- og landsmaal, af familielivet og dets undergang. Kaos er et navn paa løgn, og logik kan bare læres af naturen, som ogsaa er den høie skole for taalmod og haab. Ja, den som dyrker jorden, dyrker sit sind. Solen er kommen høiere; nede i bakkeskraaningen staar en apal i lysende juniflor, og rundt under den paa engen har løvetanden aabnet sig efter nattesøvnen og holder sine tusen runde solspeil mod dagen. Sommeren er endnu i sin første ungdom. Aspeløvet er brunt og svedt og har endnu ikke lært sig den ængstelige raslen, den lille hoste, hvormed det erfarne træ fra Mellemeuropa udtrykker sin nervøse for-<noinclude><references/></noinclude> 59cried1h568sw0tkfmngd9lka7wzam 104 134929 317995 316625 2026-04-21T12:57:27Z Øystein Tvede 3938 317995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nemmelse af vor sommers uvarighed. En enkelt fri gran kaster skyggen indover marken, hvor jeg arbeider — en stor silhouet, en skikkelse, et præstelig omrids — Rousseau i sin armeniske kaftan {{. . .}} Det er skyggen, som er faldt ind over mine betragtninger. — De havde ret, Jean Jaques, ogsaa deri, at De var det bedste af alle mennesker. Men var De egentlig en eneste gang lykkelig? — Det var, naar jeg ikke netop manglet det allernødvendigste, at jeg følte mig som den allerulykkeligste blandt de dødelige. — Ja, De har fældt mange taarer i Deres liv, men De fortalte engang, at De kunde sidde paa en sten ved stranden i timevis og more Dem med at se taarerne falde i vandet og danne ringer. Det tyder ikke paa fortvilelse? Skyggeansigtet mørkner. Han fordrager ikke gjøn. — De citerte nys et vers, siger han, C’était de l'Allemand. Voila au moins une de mes pensées bien traduite. Eders videnskabelige hoder tilhører fremdeles det Holbachske koteri. Man paastod, at jeg ikke vilde holde ud i tre maaneder i ensomheden borte fra deres Paris, deres videnskabelige vrøvl og deres theater. Men havde det ikke været den fordringsfulde madame d'Epinay, som bestandig kjedet sig — — Og Therese, lægger jeg i tankerne til, men siger: — Ja hun var Dem til plage, fordi De ikke elsket hende. Havde det været madame d'Houdetot — — — Men hun elsket en slubbert, som sad og snorkete, da jeg forelæste hende mit brev til Voltaire. Skyggen fortaber sig i sine bekjendelser, som læ-<noinclude><references/></noinclude> nmtr2yzfblf1xcretsoqruyjf1e09qd 104 134932 318033 316537 2026-04-21T14:56:26Z Øystein Tvede 3938 318033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|BREKKESTØBREVE}} I.}} Gak til myren og bliv vis, heder det i Salomos ordsprog, og for skolegutter har dette raad været gjentaget i tide og utide med vekslende held. Jeg kan huske, at ordet var mig dunkelt i min barndom, fordi det aldrig faldt mig ind, at der med myren bare skulde forstaaes den første, den bedste maur. Isaafald vilde jeg foragtet vinket, og det er jeg tilbøielig til endnu. Den aktivitet, de smaa krakilske dyr udfolder, har aldrig forekommet mig efterlignelsesværdig for mennesker. De render om hverandre, men hvad render de egentlig efter? Gjør man alvor af det og «gaar til myren» og udvælger sig en enkelt respektabelt udseende maur til mønster og forbillede, saa opdager man snart, at vedkommende foretager lutter unyttige og selvmodsigende bevægelser. Den piler til en begyndelse afsted i en bestemt retning. Se nu, tænker man, nu har den en opgave og løber et ærinde af høi betydning for almenvellet. Saa stanser den pludselig op foran en barnaal og betragter den opmærksomt, men gjør derpaa enten helt om eller den slaar ind paa en ny sti. Man opgiver den ikke, men tænker velvillig, at barnaalen kanske har pirket i dens ideassociationer og mindet den om, at en ganske anden og samfundsvigtigere barnaal ligger til afhentning nærmere<noinclude><references/></noinclude> hctpn1dnrl46jc7afngnkg3pa99scbj 104 134933 318035 316571 2026-04-21T14:59:01Z Øystein Tvede 3938 318035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tuen. Imidlertid krydser den paa sin videre vei baade barnaaler og andet rusk. Almenvellet forlanger aabenbart ikke flere barnaaler, og ens theori om motivet for dyrets fremstød maa frafaldes. Den fortsætter med uskrømtet energi sin vandring, besnuser forbipasserende af sin egen nation, gjør uberegnelige afstikkere og afstikker atter fra afstikkerne, som om det gjaldt at lede mulige forfølgere paa vildspor, men den følges jo bare af et menneskelig øie. Man venter i høieste spænding paa, at den endelig engang skal naa sit bestemmelsessted, og tage fat paa opgaven, hvad nu end denne maatte bestaa i. Omsider befinder den sig ved roden af en ung asp og begiver sig uforsagt tre fire tommer opover den glatte bark, derefter gaar den resolut ned igjen og trotter videre gjennem det kuperede terræn. Er det mulig, at almenvellet kan have nogen glæde af disse bevægelser? Selv om de foretages af en offentlig maur? Nei, Salomo maa undskylde, jeg kan med bedste vilje ikke finde noget manende ved en flid, der giver sig udslag som de beskrevne. Om jeg havde fulgt en politiker paa agitationsreise, kunde det aandelige udbytte ikke været tarveligere. Nu er det ingenlunde min mening at kaste mig over en maur med bebreidelser, fordi den gaar ud og tager motion. Jeg er selv en ven af lediggang og har forkjærlighed for at slentre, men jeg giver mig rigtignok ingen lærerig mine af den grund og anmasser mig ikke at tilraabe al skabningen: gak hid og bliv vis. Saa vidt mine iagttagelser rækker, har de overvurderede dyrs uafladelige spadserture intet andet paaviselig øiemed end rekreation. Og naar man kommer med andre fortolkninger, naar man taler om krav<noinclude><references/></noinclude> mncj7elsm1naqxljpz6fm9qegtctoi8 104 134934 318036 316545 2026-04-21T15:01:23Z Øystein Tvede 3938 318036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og pligter og om nødvendigheden af at lage tingene i øiesyn, saa betænker jeg mig ikke paa at sige: svindel. Ældre forskere har dvælet ved myrernes landbrug og har med begeistring skrevet om deres fædrift. Det er ikke min sag at gaa i detaljer, men jeg har seet lidt til deres kreaturstel, og melken frister mig ikke. En maur klyver op i en gammel bjerk, hvor tuens befolkning har sine vange, omfavner den første den bedste bladlus, den træffer ude paa et af de skurvede blade, og slipper sig ned med den fra en fantastisk høide. Hvis de begge kommer fra det med livet, suger den saften ud af sit husdyr. Saavidt jeg kan forstaa, hører der hverken flid eller omtanke til den slags husholdning. Og ser man endelig, hvordan myrerne optræder under overordentlige og rystende begivenheder, hvordan de stimler sammen og foranstalter unyttige opløb og tueuordener, naar situationen kræver disciplin og forsagelse, saa vil man med mig finde den almindelige beundring for disse dyr meget overdreven. Men den mest irriterende eiendommelighed ved dem er deres uimodsigelige skikkelighed. De skyr de berusende blomster. De tygger trøsket træ og slaas som modige maur indbyrdes i snusbrun demokratisk ufordragelighed. Naar jeg undertiden skriver myrer, undertiden maur, sker det af høflighed mod begge splittede stammer af fingersproget. Jeg havde altsaa bestemt mig til ikke at lære noget af myrerne, da jeg i formiddag kom slentrende henover min øes eneste landevei og tænkte paa alle andre ting. Veien er jevn og god og sandet og var støvfri efter nylig regn, men med to dybe hjulspor efter øens eneste vogn. Og etsteds midt mellem<noinclude><references/></noinclude> r1op1hx6w64xj4dda8nqqw3tjruc0kq 104 134935 318037 316546 2026-04-21T15:03:47Z Øystein Tvede 3938 318037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjulsporene observerede jeg allerede paa afstand, at noget var paafærde. Det saa ud som et bittelidet sort nøste, der umagede sig med at trille mod terrænet. Da jeg kom nær, viste det sig, at det var liget af en tordivel, som mine venner myrerne forsøgte at praktisere tvers over veien. For en gangs skyld havde de virkelig faaet noget at bestille — de havde en af sine store arbeidsdage. Billekadaveret var vægtig og massivt, og det var saagodtsom umulig at faa ordentlig tag i de blanke og haarde dækvinger. Et par maur sled derfor i ligets pent sammenfoldede ben, som om de i sin arrighed forlangte, at den døde skulde tage sig sammen og være dem behjælpelig med transporten. Men tordivelen befandt sig hinsides alle bekymringer for sin begravelse. Det kunde være et snes maur, som hang i af alle livsens kræfter, og det gik ogsaa, om end yderst langsomt og besværlig. Hvad der forundrede mig var, at de formodentlig allerede havde passeret det ene hjulspor, hvis bratte vold skulde synes uoverstigelig for dem med et sligt læs. Jeg gav mig tid for at se, hvordan de klarede det andet. De vilde naturligvis vælte liget udover randen, men hvordan skulde de faa det op af bunden igjen? Jeg satte mig paa en stabbesten og ventede taalmodig og tog i stilhed i mig igjen adskillige nedsættende bemærkninger om myrernes karakter {{. . .}} Langt om længe naar optoget helt ud paa randen af hjulsporet. Men der kommer i veisvingen øens hest og vogn. Og hverken hest eller vogn eller Lars har ondt i sinde. Hesten dilter midt i veien, manden lader tommerne hænge og karver tobak til snadden, og hjulene ruller dybt og uansvarlig i sine egne spor. Dette, tænker jeg, er endda ikke den uafvendelige<noinclude><references/></noinclude> c2xnlniqfc86xzks8hg0ssk0180ed0o 104 134936 318038 316547 2026-04-21T15:05:39Z Øystein Tvede 3938 318038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skjæbne. De stræbsomme dyr og deres fangst vil kunne undgaa baade hestesko og vognhjul, fordi de befinder sig lige paa randen, som vil forblive uberørt og neutral. Nu gjælder det bare, at myrerne ikke lader sig drive ud i ulykken af sin egen ihærdighed. Nu bør deres berømte instinkt varsle dem. Men solen den skinner, og fuglene de synger, og de arbeidsfro myrer slider, og ingen mørk anelse hemmer deres flid. Endelig vælter de sig med det dyrebare kadaver i triumf ned i hjulsporet. Det var i sidste øieblik. De kom saavidt tidsnok til at blive knust. Jeg trækker ingen moral af katastrofen, jeg slæber ikke folk til myrerne for at gjøre dem visere. Er tuen, som vi faar haabe, et velindrettet samfund, vil der altid findes velvise og velsindede myrer, som kan trøste de efterladte med, at de omkomne gjorde sin pligt til det sidste, og formane de andre til at tage lærdom af ulykken. Den komiske skraahed i tragedien, at i dette tilfælde en liden pligtforsømmelse af de hidsige slidere vilde reddet dem fra hjulet, den er jo ikke aabenbar for myreøine. Og at et hjul uden lærerige eller straffende hensigter skulde kunde rulle henover smaa liv og knuse dem, er for de velvise i tuen en formastelig tanke. Nei, jeg forbliver af den anskuelse, at vi ikke har noget at lære af myrerne. Jeg finder mig som menneske bedst hjemme i den ryddige forestilling, at myrerne blev overkjørt, fordi de befandt sig i hjulsporet paa et for dem ugunstigt tidspunkt — uanseet deres vita, uanseet deres mulige feil og fortjenester og uanseet de gavnlige lærdomme, der med velberaad sludderhu kan uddrages af deres endeligt.<noinclude><references/></noinclude> cw6ahwuh1tm3sk3gvaqre72l00aq52s 104 134937 318039 316572 2026-04-21T15:05:57Z Øystein Tvede 3938 318039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''II.'''}} Jeg gaar paa landeveien og tænker paa den store og berømte videnskabsmand. Nu har han atter sat verdens og mit sind i bevægelse . .. Alle vil gjerne leve længe, men ingen vil gjerne blive gammel. Dette høres ud som en aforisme af vor ven ''Løvstad'', og den skriver sig ogsaa fra en autor, hvis latin er glemt. Da jeg i vaares læste ''Hamsuns'' artikler om gamle og unge, blev jeg dybt forstemt og personlig bekymret, indtil jeg mod slutten opdagede, at han tillægger ungdommen saa megen elasticitet, at den kan tøies lige op imod femtiaarsalderen, og da følte jeg mig jo atter elastisk. Naar man skal ære de unge, haster det altsaa ikke saa svært. Man kan godt vente til de holder sølvbryllup. Fanden er gammel, sagde Holberg. Ungdommen løber ikke fra os, mine herrer. Og nu hører jeg fra Paris, at den Hamsunske ungdomsgrænse, de halvhundrede aar, er for raskt optrukket og slet ikke vil passe for fremtiden. Hvo, som begynder at blive gammel i den alder, har forsømt at pleie sin tyktarm. Det vi kalder alderdom er nemlig i sin rod et rent lokalt onde. Alderdomsbacillen kan bekjæmpes som alle andre baciller, og vi kan med tiden opleve, at vi lever i halvandet hundrede aar og æres som unge lige indtil vi efter nugjældende betragtning bør have rang af jubeloldinger. Den berømte ''Metchnikoff'', som har gjort denne opdagelse, kalder sig optimist. Først naar menneskenes levealder er tredoblet og jorden vrimler af rørige tipoldeforældre, ser denne store mand sit lykkeideal for slægten virkeliggjort. I sine fantastiske reiser fortæller ''Swift'' ogsaa om<noinclude><references/></noinclude> fqqb63lp464294la4u33h4rxt5h9hpo 318041 318039 2026-04-21T15:07:48Z Øystein Tvede 3938 318041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''II.'''}} Jeg gaar paa landeveien og tænker paa den store og berømte videnskabsmand. Nu har han atter sat verdens og mit sind i bevægelse {{. . .}} Alle vil gjerne leve længe, men ingen vil gjerne blive gammel. Dette høres ud som en aforisme af vor ven ''Løvstad'', og den skriver sig ogsaa fra en autor, hvis latin er glemt. Da jeg i vaares læste ''Hamsuns'' artikler om gamle og unge, blev jeg dybt forstemt og personlig bekymret, indtil jeg mod slutten opdagede, at han tillægger ungdommen saa megen elasticitet, at den kan tøies lige op imod femtiaarsalderen, og da følte jeg mig jo atter elastisk. Naar man skal ære de unge, haster det altsaa ikke saa svært. Man kan godt vente til de holder sølvbryllup. Fanden er gammel, sagde Holberg. Ungdommen løber ikke fra os, mine herrer. Og nu hører jeg fra Paris, at den Hamsunske ungdomsgrænse, de halvhundrede aar, er for raskt optrukket og slet ikke vil passe for fremtiden. Hvo, som begynder at blive gammel i den alder, har forsømt at pleie sin tyktarm. Det vi kalder alderdom er nemlig i sin rod et rent lokalt onde. Alderdomsbacillen kan bekjæmpes som alle andre baciller, og vi kan med tiden opleve, at vi lever i halvandet hundrede aar og æres som unge lige indtil vi efter nugjældende betragtning bør have rang af jubeloldinger. Den berømte ''Metchnikoff'', som har gjort denne opdagelse, kalder sig optimist. Først naar menneskenes levealder er tredoblet og jorden vrimler af rørige tipoldeforældre, ser denne store mand sit lykkeideal for slægten virkeliggjort. I sine fantastiske reiser fortæller ''Swift'' ogsaa om<noinclude><references/></noinclude> o1sr2reo2wnxmdy9d289dfm1c4s21tg 104 134938 318042 316549 2026-04-21T15:10:04Z Øystein Tvede 3938 318042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sit besøg i Lagado, hvor han nød den ære at forestilles for det derværende akademis største videnskabsmand, som paa grund af en opdagelse, han havde gjort, hædredes med navnet ''slægtens velgjører''. Gjennem et langt liv havde denne store mand experimenteret med ''lam'', og efter mangfoldige frugtesløse forsøg var det omsider lykkes ham at fremstille et præparat af vegetabilier og mineralier, som anvendt udvortes forhindrede ulddannelsen paa lammenes legemer. Og det var hans fremtidshaab i løbet af rimelig tid at udvikle en splitter naken faarerace i det ganske rige — he hoped, in a reasonable time, to propagate the breed of naked sheep all over the kingdom. Vi har heldigvis ligesaa vist som borgerne i Lagado den ærefrygt for videnskaben, at vi ikke fremkommer med den futile indvending, at realisationen af den lagadiske videnskabsmands ide vilde lamme uldindustrien. Videnskaben fremfor alle uldspinderier! Men jeg kan alligevel ikke befri mig for alle menneskelige fordomme, naar jeg stilles overfor en genial videnskabsmands henrykkende fremtidsperspektiv, og naar ''Metchnikoff'' aabner os udsigt til en levetid paa halvandet hundrede aar, saa speider jeg forgjæves efter ulden: hvad skal varme os under det lange, lange livsløb? Hvad skal gro paa os? Hvad skal vi tjene til? Hvem skal vi varme? En forrykkelse af naturens gjældende orden i retning af livsforlængelse vilde kanske til nød taales, om det forblev som nu, at den ældste generation var sat ud af de væsentlige livsfunktioner og bare blev ved at existere. Skulde den derimod optræde aktivt og ungdommelig, skulde ottiaarige forældre skaffe sine sextiaarige børn nyfødte søskende og sit første<noinclude><references/></noinclude> 9vjhevkivc6m8iyp14bjg3qtgeqtm7g 104 134939 318044 316550 2026-04-21T15:12:35Z Øystein Tvede 3938 318044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kuld af børnebørnsbørn jevnaldrende legekammerater, saa vilde familielivet blive en smule for kompliceret. Det er altfor let at udmale sig den imbroglio, som vilde være følgen af, at den kraftige levealder forlængedes, og forholder det sig virkelig saa, at det er tyktarmen, som huser de ubønhørlige baciller, der sætter en rimelig grænse for vor seiglivethed, da siger jeg: honnør for tyktarmen! Det er noget rørende i den tillid, menneskeheden har til sine store videnskabsmænd, baade til dem i Lagado og dem i Paris. En gammel mands livsappetit sætter sig i system og kalder sig optimisme, og alverdens aviser udbreder det glade budskab, at nu har Metchnikoff optaget kampen mod alderdommen. Det gjælder bare at faa bugt med en bacille. ''Mundus vult'' faar uden uld. Vil ikke senere tider smile over vor lyse obskurantisme, som vi smiler over middelalderens mørke? Nu har lægerne hamret bakterieskrækken saa længe og saa trofast ind i folks bevidsthed, at man udover vore bygder modsætter sig oprettelsen af tæringssanatorier. Og skal nu ogsaa alderdommen opfattes som en bakteriesygdom, bør man være konsekvent og frabede sig gammelhjem i de samme bygder. Baciller! Jeg har hørt, at den gamle professor ''Pettenkofer'', som var en modstander af ''Kock'', tømte et pjolterglas vrimlende fuldt af virulente kommabaciller under koleraepidemien i Hamburg midt for et auditorium af tyske medicinere. Og han befandt sig vel efter denne nydelse, saa uskadelige er de smaa frygtede spøgelser for en fordomsfri mave. Uden at være nogen Pettenkofer skulde jeg med glæde tømme et bæger rendyrkede Metchnikoffske alderdomsbacil-<noinclude><references/></noinclude> 1aj8xskgdejfn1uasxtiq16auclskyq 104 134941 318047 316552 2026-04-21T15:17:04Z Øystein Tvede 3938 318047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lever indhegnede af sine kulturer, de kiger gjennem sine glas og gjør vidunderlige opdagelser, som kommer os alle tilgode. De faar to baciller til at gro, hvor der før bare har grodd en, og verden studser. De gjør fremskridt, bestandig nye fremskridt — og livet er det samme. De beseirer sygdom efter sygdom — og døden, den gjør sin dont. Men de lærde og berømte mænd bestemmer vore tanker om livet og døden. En tilfældig og overflødig bacille i vor tyktarm er skyld i, at vi bliver gamle og at vi dør i utide. Ud med bacillen, og vi vil alle opnaa varighed og holdbarhed, garanteret for hundrede og femti aar. Med denne gjennemsnitlige livsalder vilde individerne blive til en plage og en vederstyggelighed for sig selv, familierne vilde opløses, samfundene vilde gaa tilgrunde og hele menneskeheden vilde raadne, men denne tanke streifer ikke engang den lærde og berømte mands hjærne. Han er for lyksalig over sin store opdagelse, han lever i kronisk rus og ser høit og lavt baciller. Jeg har gaaet paa øens landevei og tænkt lidt frem og tilbage over disse ting, og saa møder jeg en gammel landsens mand med stav og et træspand. Jeg kjender ham, han har gaaende en aldrende perlesyg ko oppe i heien, og med sine stive fingre faar han selv paa en eller anden maade afvristet dens knystede barm en daglig melkeskvæt. Jeg praier ham med høi røst, og da jeg er inde i min Metchnikoffske tankegang, spør jeg, om han ikke antager, at kjyren Amalie har tuberkler. Jo, svarer han, da han langt om længe har forstaaet mig — ho e’kje fri. Men han siger det i en selvtilfreds og hoverende tone, saa jeg forstaar, han igrunden mener: det er bare en sim-<noinclude><references/></noinclude> eovx9y208413018u5ug72n40hy3sjn5 104 134942 318048 316553 2026-04-21T15:18:04Z Øystein Tvede 3938 318048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pel gammeldags kjyr, men tuberkler, det har hun lagt sig til, spektaklet — kom ikke der! Han er endda ældre end første gang, jeg traf ham, da han var ude og hilste paa ternerne. Synet er endda svagere og hørselen endda tungere. Men hans aasyn er fredelig kveldstemt, som bare de rigtige gamles kan være, og ingen Metchnikoff skulde faa ham overbevist om, at livet var bedre, om veien var endda længere til graven. {{c|'''III.'''}} Det har været en ublid sommer, men vi beboere af ct forurettet solstrøg har maattet vænne os til at være overbærende med himmelen. Det var lidt opholdsveir i juli, og om det bare havde holdt sig over syvsoverdagen, vilde august seet anderledes ud. Men den kritiske dag oprandt vaad og randt ud i væde, og gamle folk ristede paa hovedet, og gamle katier nad græs, og siden har det ogsaa regnet hver evige dag, paa det at de gamles veirvisdom ikke skulde staa tilskamme. Vi har al agtelse for det meteorologiske institut inde i Kristiania, selv om vi godt kan være enige om, at det ikke har begreb om vind og veir. Men naar de derinde standhaftig har varslet ''lidt utrygt'', medens vandet nat og dag plaskede i deres maalere, har vi riglignok trakteret deres forsigtige forudsigelser med smil. De syv sovere bestemmer ufeilbarligen veiret for de næste syv uker, og om der efter en vaad syvsoverdag falder af en og anden solskinsdag indimellem, kan en saadan undtagelse kun tjene til at bekræfte regelen og bestyrke regnet i dets forsætter. Igaar saa det for exempel ud<noinclude><references/></noinclude> n1so19x9xwhq45wmi6p924xsfv97ci9 318049 318048 2026-04-21T15:20:13Z Øystein Tvede 3938 318049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pel gammeldags kjyr, men tuberkler, det har hun lagt sig til, spektaklet — kom ikke der! Han er endda ældre end første gang, jeg traf ham, da han var ude og hilste paa ternerne. Synet er endda svagere og hørselen endda tungere. Men hans aasyn er fredelig kveldstemt, som bare de rigtige gamles kan være, og ingen Metchnikoff skulde faa ham overbevist om, at livet var bedre, om veien var endda længere til graven. {{c|'''III.'''}} Det har været en ublid sommer, men vi beboere af et forurettet solstrøg har maattet vænne os til at være overbærende med himmelen. Det var lidt opholdsveir i juli, og om det bare havde holdt sig over syvsoverdagen, vilde august seet anderledes ud. Men den kritiske dag oprandt vaad og randt ud i væde, og gamle folk ristede paa hovedet, og gamle katter aad græs, og siden har det ogsaa regnet hver evige dag, paa det at de gamles veirvisdom ikke skulde staa tilskamme. Vi har al agtelse for det meteorologiske institut inde i Kristiania, selv om vi godt kan være enige om, at det ikke har begreb om vind og veir. Men naar de derinde standhaftig har varslet ''lidt utrygt'', medens vandet nat og dag plaskede i deres maalere, har vi rigtignok trakteret deres forsigtige forudsigelser med smil. De syv sovere bestemmer ufeilbarligen veiret for de næste syv uker, og om der efter en vaad syvsoverdag falder af en og anden solskinsdag indimellem, kan en saadan undtagelse kun tjene til at bekræfte regelen og bestyrke regnet i dets forsætter. Igaar saa det for exempel ud<noinclude><references/></noinclude> ohpjczi9d707jidcki0uoenj9gemyyq 104 134943 318050 316555 2026-04-21T15:22:32Z Øystein Tvede 3938 318050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, at store ombestemmelser havde fundet sted i luften. En frisk søndenvind sopte himmelen ren og rusket væden af den blomstrende lyng i heierne. Det suste atter blidt og sommerlig i de gamle skakke og trasne frugttrær i vor bondehave, og havreaakeren tog solbad. Ja havreaakeren, som ligger og skadespirer og er tufset og lurvet som en blond lug efter et rasende slagsmaal, den tog mod solbadet som en forsinket udmærkelse, en smule forgyldning over elendigheden, uden haab om opreisning. En naiv meteorolog vilde en slig dag straks ladet sig henrive til at spaa ''lidt mindre utrygt'', men for os, som havde gransket aspekterne i den rigtige almanak og taget solens udseende og høivandet i betragtning og givet agt paa nøddeskrikens ulyd, for os var det ingen hemmelighed, al vi til natten vilde faa ubændige og overdaadige regnskyller. Nu er det ganske forbi med sommerregnet. Det varede længe, men endelig fik det regnet fra sig. Nu er det høstregnet, som er indtraadt. Paa mennesker som er begjærlige efter forandringer, kan dette virke opmuntrende. Høstregnet har ord for at være af en paalideligere karakter, det har en tilbøielighed til at sive ned ogsaa mellem skurene, medens sommerregnet ikke er helt fremmed for ophold og afbrydelser. Men forøvrig er det samme slags vand med nøiagtig samme fugtighedsgehalt, og det udspredes over landskabet med samme runde haand. Tykke vanddyner bugserer hverandre hjælpsomt over horisonten, der er godt ''sig'' i dem, og de siger den rigtige vei, ind fra havet, indover landet. De revner og blir alligevel ikke lettere; de presser vandet ud af sig, men er lige betrængte.<noinclude><references/></noinclude> ma6vj6o1ynf4n93nldhzsimsh5s5wax 104 134944 318051 316556 2026-04-21T15:24:24Z Øystein Tvede 3938 318051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg gaar ud en tur, for det er søndag eftermiddag, og af naturen er disse eftermiddage begavet med mange fortrin, men ikke mindst med længde. Man faar tid til alt, og det er faldt mig ind, at jeg bør gaa ud i marken og observere draabetrykket. Dette har nemlig stor betydning. Jo større tryk den enkelte regndraabe udøver mod en følsom overflade, for exempel en haand eller en næsetip, desto voldsommere kan man i sin almindelighed sige at regnskuren optræder. Jeg kunde konstatere en meget heftig regnskur. Der er noget ophøiet ved en saadan lidenskabsløs iagttagelse af fænomenerne. Den bringer ens personlige ubehag paa tilbørlig afstand fra en selv. Man blir vistnok gjennemblødt til marv og ben som andre dødelige, men dette konkrete tilfælde interesserer ens videnskabelige hjærne kun som en illustration af draabetrykket. Saadan skal det være. Ingen utaalmodighed, ingen magtesløse kraftudtryk, ingen nedsættende bemærkninger om vort klima. Jeg bevæger mig paa bunden af alt dette regnveir i sindsligevægt og lyse sko. Jeg har ubegrænsede vandmængder indenfor mit erfaringsomraade og kan boltre mig frit i et udstrakt nedslagsdistrikt. Mange finder søndagseftermiddagene i regnveir egnede til selvfordybelse og andre adspredelser inden døre. De synes, at den ydre verden sturer under et tryk af sin meningsløshed, og foretrækker at ransage sit indre fremfor at hente nye indtryk. En flok sorte paraplyer er paa vei til bedehuset, som staar for sig selv midt paa øen, med lange magre vinduer og et lidet spidst og beskedent spir, som ikke skal bety nogen prydelse. Inde i salen drypper uafladelig<noinclude><references/></noinclude> hoen7n57gh99m0nq6pu3xckogvhqj7f 104 134946 318053 316558 2026-04-21T15:28:03Z Øystein Tvede 3938 318053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og paafaldende stilling; hun spænder ryggen i en flad bue og spriker advarende med halen. Og nu befinder hun sig i flere minutter i fuldkommen samklang med miliøet. Plaskregnet gav hende ideen. Koen minder mig om, hvad jeg nylig læste om vort fædreland, at dette ifølge videnskabens velbegrundede mening mister mere vand gjennem elver, aaer og rendestener end det selv modtager fra himlen. Dette store mysterium venter endnu paa sin naturlige forklaring, men maaske den her berørte iagttagelse kan tjene som et lidet vink om sagens sande sammenhæng. I naturen kan man forstaa alt ved hjælp af analogier. Der kommer en mand, som har indhyllet sit hode og sine skuldre i en tom melsæk. Det er et praktisk og billig regnplag, men har den ulempe, at melet og vandet indgaar forbindelse, saa skulde nogengang tørveir indtræde, vil manden blive nødt til at lade sig udgrave af en temmelig haard skorpe. Men foreløbig rører han sig med lethed og frihed inde i den føielige klistermasse og ser ud til at befinde sig efter omstændighederne vel. — Dette er alligevel ingenting mod nere i tropanne, raaber han til mig og vinker med en snip af melsækken. Saa vader han ud i engen og løser den ensomme ko af tjoret og trækker hjem med hende, og jeg er atter alene i det kraftig beskyllede høstlandskab. Det er endda godt, at man ovenikjøbet ikke er bonde. Jordbrug maa være en dumdristig næringsvei i et land som dette, og burde gaa ind under loven mod hazardspil. Man kunde maaske prøve at lempe sig mere efter naturforholdene og fortrinsvis dyrke vandplanter, men det er at befrygte, at en saadan<noinclude><references/></noinclude> cicgflrbt6tv758m9cogbmhaccto2ej 104 134947 318054 316559 2026-04-21T15:30:18Z Øystein Tvede 3938 318054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omlægning af landbruget vilde irritere veirguderne og trække efter sig en række knusktørre somre, og saa stod man atter paa bar bakke. Det var vel oprindelig ikke meningen, at nogen skulde leve af denne jord, derfor slog stenalderens lethenlevende mennesker sig ned ved strandene og spiste østers, saalænge der fandtes nogen, hvorpaa de uddøde. Sam Weller gjorde under en tur gjennem Whitechapel sin herre opmærksom paa den mærkelige omstændighed, at jo fattigere det saa ud i et strøg, desto livligere efterspørgsel syntes der at være efter østers. Pickwick blev slagen af iagttagelsen, for der var gjennemsnitlig et østersudsalg i hver femte rønne, saa at Sam Wellers om en dyb fortrolighed med menneskenaturen vidnende forklaring var indlysende rigtig: at naar en mand ikke har noget at leve af, styrter han ud af sit logis og spiser østers i desperation. Stenaldermenneskene havde ikke noget andet at leve af end østers, men det er ingen grund til at tro, at de følte savnet af andre delikatesser og nød sine hovedmaaltider i nogen opreven sindstilstand. De saa paa jordsmonnet, men fandt det uskikket til dyrkning: lidt lurv af lyng i sprækkerne, lidt purr af løv i kløfterne, lidt karrig muld mellem knauserne, men vidt omkring vild hei, glat grundfjeld og side, sure myrer. De saa ud over havet, men fandt det ''ruskut'', som man dengang udtrykte sig. Og saa endte de med at se veiret an. Det er forlængst forbi med letsindet paa disse kanter, men det har sat sig et monument i den store mængde østersskaller, som man finder henslængt overalt i bunden af vigene. Stenalderens mennesker har sikkerlig pleiet at aabne sine østers med dertil<noinclude><references/></noinclude> l255iab7o3ekttfpkwp77yo6aj4lma9 104 134948 318056 316560 2026-04-21T15:32:02Z Øystein Tvede 3938 318056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>særdeles velskikkede flintekniver. Forhaabentlig finder man før eller senere nogen af disse interessante redskaber, som vil kunne vidne for alverden om Sørlandets høie forhistoriske kultur. Og finder man ingen, kan man ialfald med stolthed pege paa skallerne. Ak ja. Det var bekvemt i stenalderen. De velsmagende muslinger sad tæt sammen helt oppe i fjæren og lod sig plukke som modne og saftige frugter af en ørkesløs og lykkelig befolkning, som lod fem være lige og havde bestemt sig til at uddø. De delkatesser kystboerne nu om nogle dage begynder at hente op fra havet, henter de op for andre. Der holdes ingen gilder paa dem langs strandene. Jeg ser veiret an. Mon det vil bedage sig til det store hummerfiske? Det meteorologiske institut spaar ''lidt utrygt''. Jeg spaar solskin. {{c|'''IV.'''}} Det er allerede vinterdag, og det er maaske paa tide at afbryde sit sommerophold {{. . .}} Det er forunderlig stille i havna netop nu. Ungerne holder vaabenstilstand og er inde og gluber mellemmad, og af levende væsener støder jeg bare paa Markussens kat, som ligger og døser paa dørhellen udenfor posthuset, og gamle Jonassen, som sidder og røiger taalmodig nede paa bryggen, medens han venter paa vesterbaaden. Havna har saavidt plads i den trange fjeldskaaren. Oppe i heien paa begge sider har ingen understaaet sig at bygge af respekt for alle grasserende vinde. Derfor trykker alle de venlige smaa huse sig sammen<noinclude><references/></noinclude> p8b7vgkjuqc3kak14lxt49fn6s33vcw 104 134950 318057 316562 2026-04-21T15:36:47Z Øystein Tvede 3938 318057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tag og med glugger ud til alle verdenshjørner. Den er boltet godt fast i fjeldet. Herfra kan man overskue alt det liv, som undertiden rører sig dernede. Man ser lige bort i skjæreredet i en af toppene paa de gamle piletrær, som er en pryd for havna, og man ser ned i haverne og gaardsrummene og ind ad forskjellige kjøkkenvinduer og lige ind til den inderste krog af sengekammerset paa kvisten hos Tobiassen, hvor den ellevte ligger og sover ustanselig i en fin vuggekurv fra Madeira, som har kostet sine fem tusen reis. Heroppefra kan de gamle langsynte lodser, naar de er oplagt, overvaage befolkningens vækst og trivsel, dens glæder og sorger, medens de samtidig kan holde øie med havet og tyde luftens og skyernes ubestandige skrift. Heroppe forhandler de ogsaa stedets og statens affærer. Hvad der siges af vægt og betydning i havna blir sagt paa udkigen. Den er vagttaarn, og den er forum. Men idag findes her ikke et liv. Det blev, som jeg spaadde, extra fint veir under hummerfisket. Indiansk sommer kalder vi kjendere af Cooper disse deilige blonde dage, der hviler som øer paa høstdøgnenes strøm og ikke husker regnet igaar eller fornemmer uroen af stormen imorgen. Det er dage, som soler sig uden formaal, af pur forfængelighed og af pur lyst, overflodsdage, hvis milde og alvorlige blik bifalder baade de ledige og de arbeidende hænder. Jeg ser ud over havet, som ligger mygt og blaat og med gyldne streif mellem den yderste krans af holmer og horisonten, den klare grænsestreg, vorherres finger har trukket mod uendeligheden. Indenfor hviler sundene og vigene i blank beskuelse. Langt borte, etsteds bag et nes banker en motor uafladelig paa<noinclude><references/></noinclude> ng78bdk4ca9vrx0s5fwk0yihvylaxyt 104 134951 318058 316563 2026-04-21T15:39:05Z Øystein Tvede 3938 318058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stilheden, og helt ude paa de store grundene yrer det af sorte prikker: det er hummerfiskerne, som er ude og trækker de sidste teiner. Men de har dem ikke bare derude. Der har svømmet dobber langs alle strande, de har flydt paa rad rundt holmerne, og hvor man rodde, kunde de dunke mod bunden af ens sjægte. For havna betyder hummeren de kontante penge. Det almindelige fiske kan være godt for dem, som eier not og redskaber, og med snøret kan enhver skaffe huset til en koge i gryden. Men teinen kan alle fiske med, store og smaa, enker og faderløse. Og hummeren lader sig gjemme, til prisen er forstaaelsesfuld. Den holder humøret oppe i de store kisterne, hvor den faar logis og kan krabbe frit omkring mellem sine jevnlige med tilbundne klør og æde sig feid paa salt sild og knust paltorsk. Og saa er hummerfisket, naar det indtræffer i godveir som iaar, nærmest en fornøielse at kalde for. Det er et ''sted'', siger rigtignok fiskerne, men det er forbundet med spænding, liv og gevinst og giver rig anledning til passiar og drøftelser og udredninger i det vide og brede heroppe paa udkigen. Og mere kan ingen forlange. Men nu lakker det alt mod slutten. Det eftertragtede dyr er paa det allernærmeste opfisket. Sad der de første dagene ufeilbarlig en hummer i hver teine og undertiden flere, kan ingen nu længer gjøre sig haab om at træffe nogen oftere end i hver femte eller hver sjette. Han begynder at blive ugidelig og appetitløs. Han gaar dorsk og hoffærdig gjennem lange alleer af teiner uden saa meget som at fortrække et følehorn. Han er ikke længer saa forhippet paa det sure sav som i begyndelsen. Han vælger og vrager<noinclude><references/></noinclude> nmwb39e0ty3ta5xzj1bxxo80b23pkl5 104 134953 318059 316565 2026-04-21T15:43:51Z Øystein Tvede 3938 318059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>les soveværelse, dyttede han hullet omsorgsfuldt med filler, men indtraf uheldet i en af de ubeboede stuer, lod han det være udyttet. Hver vinter gik nogen tagsten i løbet, og i østvæggen sled stormene efierhaanden løs bordklædningen og skaffede eneboeren gratis ved. Det begav sig omsider, at trærammen om brønden faldt i staver, og tilflydende vegetabilier dækkede snart vandet med grønt skimmel. Men den gamle mærkede ingen ulemper af sin kaffe. Han var filosof og modarbeidede ikke tingenes iboende trang til opløsning. Oprindelig holdt han flere sorter husdyr, men sauerne forvidede sig paa holmen og blev nedskudt af dyrevenner, og det paastodes, at hans huskat frivillig berøvede sig livet, formodentlig ved drukning, hvilket var en utaknemmenghed, da den gamles væsentlige beskjæftigelse havde været at tjene som et underlag for dens velbefindende. Men katteslægten er troløs. Det game hus synes udsprunget af en fantasi, som har forlystet sig melankolsk i al ødelæggelses vederstyggelighed. Det har en brygge, hvis planker forlængst er henraadnede, og halvt indunder bryggen ligger en forlængst sunken baad. Nærmer man sig, har man indtryk af, at huset stirrer paa en med et mangeøiet grønlig natmareblik. I et vindu hænger et udblæst kjæmpeæg af en struds eller kanhænde af fuglen Rok. Det er ialfald et stykke uknust bohave. Den, som vil ind i leiligheden, maa hoppe gjennem et sprosseløst vindu paa bagsiden, for gangdøren er tilspigret, for ikke at falde ud af karmen. Derinde vil han befinde sig i et slags museum for det ubodelig brudte, knækkede og fortærede, for alt<noinclude><references/></noinclude> mdf7b5fw6feju0te0hb0tc0ves8fb3q 104 134954 318060 316566 2026-04-21T15:46:07Z Øystein Tvede 3938 318060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det, som møl og rust er færdig med og som overladt til fugt og mug luller sig selv hjem til kaos. Den sidste ild paa gruen har været fyret op med splinter af krumme, lakerede stoleben, og af kaffekjelen er tuden og hanken bortbrændt. I stuen spriker en gammel dræg midt i en sengebænk og har hugget kløerne i en ubestemmelig madras, som vrimler af brune saksetrold. Og trindt omkring smuldrer filler af klæder, af fiskegarn, af tapeter, af seil, af sækker, men alle laser er paa retur til ukjendeligheden. En frygtelig forarmet rotte stirrer hadefuldt ud gjennem snuden paa en halvspist sjøstøvle, og i et skab, hvis dør er slidt af hængslerne eller faldt af med det gode, er udstillet som i en aaben montre en flaske med rigabalsam. Siden den gamle livsbetragter opgav alle disse herligheder, har huset staaet øde, kun leilighedsvis besøgt af omseilende fanter. I nittiaarene blev det tilbudt forfatterforeningen. Filosofien anbefalede sine bekvemmeligheder for digtekunsten. Og om jeg ikke erindrer feil, blev der ogsaa dannet en energisk og interesseret indkjøbskomite. Men den nævnte forenings formuesomstændigheder var endnu dengang ikke saa glimrende, at den kunde tillade sig denne overspændte luxus. Et digterhjem hører til den dag i dag hjemme blandt smukke skyer ligesom Wergelands prestegaard. Men i sommer kom en ung mand og begeistrede sig for spøgelses- og flagermushotellet paa Gaupholmen og fremkastede store planer om at restaurere det i den historisk rigtige aand. Nu har huset vistnok for hundrede aar siden tjent som hvile- og gjæstgiversted. I sine dagbøger berømmer ''Pavels'' det som<noinclude><references/></noinclude> oofw3awxohm68kh5by8qh7xoq786rjg 104 134955 318061 316567 2026-04-21T15:48:13Z Øystein Tvede 3938 318061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et godt traktørsted, hvor han beværtedes med to sorter fransk brændevin. Men husets gamle konviviale traditioner kunde det ikke være tale om at gjenopfriske allerede paa grund af kystbefolkningens afholdssvangre karakter. Og da ideen om at indkvartere poesien der for længe siden er opgivet, stod der bare et igjen, nemlig at indrette huset til en privat sommervilla. Og det vilde da manden gjøre. Pengene agtede han at skaffe sig af noget, han kaldte ''umyndiges midler''. Formodentlig var hans far velstaaende. Nu var det hans første fortvilede indfald at opføre en peis i den største stue for hyggens skyld. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at der ikke fandtes spor af nogen forhenværende peis i stuen, men at tvertimod alt det kalkhøs og de murstensbrot, som ganske rigtig laa i dynger paa gulvet, var rester efter en nedfalden brandmur, hvoroptil der i sin tid havde lænet sig en almindelig kakkelovn fra Ulefos, som der ovenikjøbet fandtes nogen aldeles forrustede pladestumper igjen af i søppelen. Biskop Pavels nævner heller ingen peis i sine dagbøger. For disse historiske oplysninger maatte den unge fusentast bøie sig. Men derpaa forelskede han sig i de flaskegrønne ruder, som endnu hist og her stod igjen i vinduerne, hvor sprosserne ikke var raadnet væk. Slige ruder vilde han sætte ind overalt, ogsaa der hvor hullerne nu var dyttet med klude. Det vilde kaste et dæmpet havbundslys ind i stuerne, sagde han. Man vilde hensættes hundrede aar tilbage i stemning. Jeg paaviste for ham, at et saadant kunstig arrangement for lyssvækkelse var historisk fusk, og nævnte flere afskrækkende exempler fra udlandet. Jeg fremholdt, at det historisk tryggeste var at lade vinduerne for-<noinclude><references/></noinclude> mmoeqyxyfa5ovx5wfxx4ko2l092gdyu 104 134960 318080 316589 2026-04-21T17:07:11Z Øystein Tvede 3938 318080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forbi Tibér hver dag. — Men det var mit faste forsæt at aldrig spørge efter frakken. {{*}} Nu gik en uge eller to, og jeg havde aldeles glemt hele historien. Men saa hænder det, at jeg sammen med en god ven og dansk digter, med Sofotatos, sidder en aften nede hos Morgano paa Capri og drikker the. Det var atter en kjølig og klam aften, og af den grund kom vi nogen draaber Guavarom i theen. Vi sad længe og nippede til denne drik, som mindede os om den udmerkede grog américain man faar i Paris {{. . .}} Derpaa snakkede vi i det uendelige om Paris, og pludselig siger Sofotatos: — Det eneste parisiske ved dig er din vinterfrakke. Hvorfor gaar du ikke med den i denne kulde? Og nu talte han vidt og bredt og omsvøbsløst anerkjendende om den mig saa ligegyldige frak. Han priste dens farver, som mindede ham om Danmark, om bølgende kornmarker og bøgekranse paa grundlovsdagen. Men snittet tilføiede han — snittet, det er parisisk. Dernier cri. Om nu min ven havde rost noget af det jeg havde sagt eller skrevet, saa vilde neppe min forfængelighed have svulmet over bredderne af den grund. Men nu da han roste min frak, blev jeg strax overmodig og beskyttende. — Ja, sa jeg. Jeg har ogsaa selv udvalgt den med omhu og eftertanke. Du skal forresten vide, at det ikke simpelthen er en frak. Det er en ''paletot''. Og jeg speidede efter virkningen af mine ord. — Javel, sagde digteren rolig og stak ud sin the.<noinclude><references/></noinclude> kl865y2es7knl8qafxt1g47rq7hip4b 318081 318080 2026-04-21T17:07:34Z Øystein Tvede 3938 318081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forbi Tibér hver dag. — Men det var mit faste forsæt at aldrig spørge efter frakken. {{*}} Nu gik en uge eller to, og jeg havde aldeles glemt hele historien. Men saa hænder det, at jeg sammen med en god ven og dansk digter, med Sofotatos, sidder en aften nede hos Morgano paa Capri og drikker the. Det var atter en kjølig og klam aften, og af den grund kom vi nogen draaber Guavarom i theen. Vi sad længe og nippede til denne drik, som mindede os om den udmerkede grog américain man faar i Paris {{. . .}} Derpaa snakkede vi i det uendelige om Paris, og pludselig siger Sofotatos: — Det eneste parisiske ved dig er din vinterfrakke. Hvorfor gaar du ikke med den i denne kulde? Og nu talte han vidt og bredt og omsvøbsløst anerkjendende om den mig saa ligegyldige frak. Han priste dens farver, som mindede ham om Danmark, om bølgende kornmarker og bøgekranse paa grundlovsdagen. Men snittet tilføiede han — snittet, det er parisisk. Dernier cri. Om nu min ven havde rost noget af det jeg havde sagt eller skrevet, saa vilde neppe min forfængelighed have svulmet over bredderne af den grund. Men nu da han roste min frak, blev jeg strax overmodig og beskyttende. — Ja, sa jeg. Jeg har ogsaa selv udvalgt den med omhu og eftertanke. Du skal forresten vide, at det ikke simpelthen er en frak. Det er en ''paletot''. Og jeg speidede efter virkningen af mine ord. — Javel, sagde digteren rolig og stak ud sin the<noinclude><references/></noinclude> 3xm10mcvampvd9k18gka4f5vz3bf2so 104 134961 318082 316626 2026-04-21T17:07:54Z Øystein Tvede 3938 318082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{. . .}} Og en paletot af rang. Men den lod du altsaa svensken reise med. — Er du gal! Tror du at jeg overlader broderfolket en slig paletot? Han boede paa Timberio . . der maa paletoten hænge. — Saa lad os røre paa os og hente den. Vi drev gjennem smugene ned til Timberio, hvor cortilen vrimlede af bæregutter, fremmede, opvartere, æsler. Døren stod ogsaa paa vid væg til det store kjøkken, hvor hvidklædte kokker stagede med spader i macheronigryderne {{. . .}} Det blev en belivet forhandling — una controvérsia animatissima, som det senere blev fastslaaet af alle vidner. Min høflige forespørgsel efter en kornfarvet paltô med papegøiefarvet krave blev energisk afvist. — Men den var efterladt der af en svensk herre for ikke mere end fjorten dage siden {{. . .}} Man kjendte ingen svensk herre {{. . .}} Og skjønt jeg vidste, at hermed var det diplomatiske forspil til aktionen uigjenkaldelig ude, forlangte jeg rent som en skinmanøvre med sterke ord hotellets blaabog udleveret til granskning. Af blaabogen var alle blade indtil de allersidste udrevne. Men da var det ogsaa ude med vor allierede taalmodighed. Vi tog offensiven, digteren mørkerød af indignation, jeg en tanke blegere, men besluttet paa kamp til det yderste for klenodiet, vort gyldne skind, min korngule paletot. Og vi kjæmpede som løver mod overmagten. Stridens detaljer tilhører de lokale epikere. E cosa caprese. Men det er endnu idag min standhaftige overbevisning, at vi vilde vundet slaget, om ikke kjøkkenet var ilet til undsætning med glohede kjæmpe-<noinclude><references/></noinclude> pznilj6evh4gv123ibdwjh4go9y4pia 318083 318082 2026-04-21T17:08:55Z Øystein Tvede 3938 318083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{. . .}} Og en paletot af rang. Men den lod du altsaa svensken reise med. — Er du gal! Tror du at jeg overlader broderfolket en slig paletot? Han boede paa Timberio . . der maa paletoten hænge. — Saa lad os røre paa os og hente den. Vi drev gjennem smugene ned til Timberio, hvor cortilen vrimlede af bæregutter, fremmede, opvartere, æsler. Døren stod ogsaa paa vid væg til det store kjøkken, hvor hvidklædte kokker stagede med spader i macheronigryderne {{. . .}} Det blev en belivet forhandling — una controvèrsia animatissima, som det senere blev fastslaaet af alle vidner. Min høflige forespørgsel efter en kornfarvet paltô med papegøiefarvet krave blev energisk afvist. — Men den var efterladt der af en svensk herre for ikke mere end fjorten dage siden {{. . .}} Man kjendte ingen svensk herre {{. . .}} Og skjønt jeg vidste, at hermed var det diplomatiske forspil til aktionen uigjenkaldelig ude, forlangte jeg rent som en skinmanøvre med sterke ord hotellets blaabog udleveret til granskning. Af blaabogen var alle blade indtil de allersidste udrevne. Men da var det ogsaa ude med vor allierede taalmodighed. Vi tog offensiven, digteren mørkerød af indignation, jeg en tanke blegere, men besluttet paa kamp til det yderste for klenodiet, vort gyldne skind, min korngule paletot. Og vi kjæmpede som løver mod overmagten. Stridens detaljer tilhører de lokale epikere. E cosa caprese. Men det er endnu idag min standhaftige overbevisning, at vi vilde vundet slaget, om ikke kjøkkenet var ilet til undsætning med glohede kjæmpe-<noinclude><references/></noinclude> 653mmx763hfkw98k7l8upv0wjcbnq83 104 134964 318087 316581 2026-04-21T17:14:57Z Øystein Tvede 3938 318087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men la mig indflette en almindelig bemerkning før jeg gaar videre i vinterfrakkens historie. Jeg har aldrig levet blandt en elskeligere og bundærligere befolkning end Anacapris. Særlig som fremmed blev man betragtet og behandlet som en skattet ven af den familie man boede hos og atter af dennes slegt og venner, kort sagt af alle. Slang man indom og familien netop nød sit patriarkalske maaltid med bedstefaderen for bordenden, maatte man spise med {{. . .}} Oplevede den en eller anden glæde eller en sorg . . et amerikabrev, en barnefødsel, et dødsfald, blev man som selvskreven gjort delagtig. Det var mennesker fra en svunden og lykkelig tidsalder. I byen Capri derimod er forholdene mindre primitive, det neapolitanske Babylon ligger nærmere, og ialfald bedømmer anacapreserne sine naboer haardt. Jeg tør ikke sige med hvilken ret, men for Anacapri staar Capri som verden, som lasternes hjem, som en menighed af frafaldne, der endog dyrker en falsk helgen. Hos en beskeden liden familie i byen Capri havde jeg oplevet følgende: Jeg var buden til kaffe og kunde ikke undlade at observere, at hver enkelt af de flunkende nye skeer bar en tydelig kalligrafisk indskrift, som lød: Stjaalet fra den automatiske har i Neapel . . rubato dal bar automatico di Napoli. Det unge par havde faaet sex i bryllupspresent af en onkel, men hver gang han kom fra Neapel, bragte han dem en ny. Han havde lovet dem dusinet fuldt, og som analfabeter tog de i sin hjertens enfold indskriften for en betydningsløs, men prydelig dekoration. Dette var hændt nylig i forveien, og jeg tænkte, at i en by med slige onkler har en forsvunden vinterfrak intet at beklage sig over {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> bzpzohqtoxcj3938mocmu81n3iopyl4 104 134965 318088 316582 2026-04-21T17:16:57Z Øystein Tvede 3938 318088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa endelig en morgen kom indkaldelsen fra syndikus. Det var atter en kjølig klam dag med tæt havtaage. Jeg slængte paa mig en frak og gik nedover. I svingen under Barbarossataarnet løb jeg mod don Manfredo, hvis store solrige ansigt glodde ud af taagen som en overophedet kometkjerne. Jeg stod paa hilsefod med presteskabet og han nikkede venlig da jeg med en undskyldning for kollisionen fór videre. — Lad ikke hallunkerne slippe billig, ropte han efter mig. De er capresere, de er allerede dømt. Sant Antonio være med Dem {{. . .}} Anacapri og geistligheden stod naturligvis paa min side. Nede hos Morgano sad Sofotatos allerede og ventede mig ved en aperitif. Han memoredede en tale han vilde holde og spurgte om jeg havde overtænkt min. — Nei, er du gal, sa jeg. Du maa da forstaa, at i en fillesag som denne, hvor jeg har saa soleklar ret, kan jeg nøie mig med at improvisere. Digteren var i sid diplomatfrak og vingeslips. Han var henfalden i dybe tanker og var taus. Vi styrkede os med en ny aperitif. Allerede udenfor paladset og paa trappen var der fuldt af mennesker — oldinger, kvinder og børn, foruden de sedvanlige krøblinger. De gjorde hilsende vei for os, og en angstbespændt kvinde strakte hænderne mod os og raabte: — Compassione signori. Iddio vi lo renderà. Oimè pazienza! Det er vel mor til en af tyvene, bemerkede Sofotatos. Det er trist at det ogsaa skal gaa ud over familien. Foran skranken var alle vore modstandere fra Tim-<noinclude><references/></noinclude> s3c2ktskv5pp4ukcvj7kip9znjusyfh 104 134967 318089 316627 2026-04-21T17:20:17Z Øystein Tvede 3938 318089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stjaalet vinterfrakken, lykkes at vri sig unna? Det var tydelig at alle mistænkte hverandre, men gjennem tykt og tyndt følte de solidarisk. Der blev en pause, og nu vilde digteren gribe ordet. Han reiste sig, tørkede panden og begyndte: — Signore sindaco {{. . .}} Men længer kom han ikke, for nu vendte syndikus sig til mig og spurgte mig nøiere ud om den paletot, den svenske herre havde laant af mig og hængt igjen paa hotel Tibér og som altsaa var forsvunden. — Jo, sagde jeg. Den var kjøbt i Paris, var yderst moderne af snit, indsvungen i ryggen og med to store skildpaddeknapper sammesteds. — Og farven? — Den var gul, nærmest hvedegul, sagde jeg {{. . .}} quasi un giallo di grano. — Undskyld at jeg gaar i detaljer, blev syndikus ved og begyndte atter at svinge med sin monokle. — Men skulde herren tilfældigvis huske farven paa kraven? — Il bávero. Jo naturligvis . . den var papegøiefarvet {{. . .}} colore di papagallo. — Altsaa grøn. — Ja, ufattelig grøn. Syndikus reiste sig, klemte monoklen mod øiet og betragtede mig stumt og længe. Først nu opdagede jeg, at jeg stod der lyslevende i min begrædte paletot. Jeg studsede. Jeg kan ikke finde noget bedre ord for min sindstilstand: jeg studsede. Og det samme gjorde samtlige tilstedeværende. Selv Sofotatos mistede traaden i den tale han vilde holde.<noinclude><references/></noinclude> se90tbsqy042enyfm7tt705c4mffnm8 104 134978 318208 316598 2026-04-22T00:44:53Z Øystein Tvede 3938 318208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa alle dikkedarer med den ulidenskabelige befrugtning er sket fyldest. I dette ømtaalige forhold kan jo ingen menneskelig magt gribe ind, hvor gjerne den menneskelige magt end maatte ønske sig moreller. Lidt bekymret paa de vidtløftige gamle trærs vegne søgte jeg gjennem granskogen ned til rullestenstranden, hvor idag den sedvanlige dumpe dur af brændingen er øget til bulder af sterke bølgeslag. Øiet vælger uvilkaarlig en enkelt valk paa dens rullen indover, dens svulmen under det hvide purr af skum, indtil den grønlig og gjennemsigtig krummer sig til anslaget og styrter sammen i sin egen fraade og suges fræsende tilbage i den næste fremturende bølge. Her paa udkanten af en svær stenblok ved jeg af en mindre koloni albueskjæl. Jeg har observeret dem, naar det er smult vand, de sidder lige i vandskorpen, saa de stadig overskylles og holder sig fast. De har som man kan vide sit navn af sin form. De ligner spidse menneskelige albuer, men de er ubesværede af disse legemsdeles ømfindtlighed. De er ufølsomme for stød, man kan dunke dem paa kalotten med store stene, uden at det gjør noget merkbart indtryk paa deres nervesystem — om de har noget nervesystem. Deres skal har form af en kineserhat, og i ly af den trodser de alverdens modgang. Om nogen gaar ud i fjæren og vil plukke albuesjæl, da er han paa vildspor og grundig uvidende om disse interessante medskabningers sindelag. De har bygget sit hus paa klippen. De har én herskende evne og tilbøielighed: de vil og kan holde sig fast. De er af princip urokkelige. De lader sig hverken ved trusler eller, smiger bringe et haarsbred fra sit standpunkt.<noinclude><references/></noinclude> 9vwifg27c6r9brrbppvc9scx6foyjvf 104 134979 318209 316599 2026-04-22T00:46:59Z Øystein Tvede 3938 318209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Idag staar sprøitet af brændingen helt over stenblokken, og jeg maa længer op i stranden kaste at mig klæderne for at kunne fortsætte mine iagttagelser. Den brede strandbelte mellem sjøen og de yderste stormslagne og saltspegede graner er ganske nedstenet. Der er stener af alle farver og former, man kunde fristes til at sige: af alle aldre: smaa som kiksekugler, rene frø og begyndelser til stener, større som gaaseeg, endda større som barnehoveder og stadig slørre og større til de yderste vældige blokker, der i sin tid blev anvendt som kasteskyts af trold og kykloper. Her findes tilnærmelser til kugleformen og ellipsoiden, men ingen af delene realiseres i dette stenrige og vel ikke i naturen overhovedet; her findes alle overgangsformer mellem den svagt fladtrykte klode, som har hermet vor planets façon, og den flade diskos; undtagelsesvis forekommer smaa runde stenskiver med indsænkning, saa de ligner kastagnetter spildt af præhistoriske danserinder; man kan ogsaa finde smaasten, som minder om paranødder, og aller almindeligst er de uregelmæssige terninger med hjørner og kanter glattede, fordi der har været raflet med dem i aartusinder. En enkelt sten er en tydelig afstøbning af en mishandlet kineserindefod. Havde Strindberg levet, skulde jeg sendt ham den {{. . .}} han vilde kunnet forklare fænomenet. Andre stener igjen har fremmede indleiringer og ligner stjernet mosaik. Det er et helt samfund af sten, alle meislede af tid og slid paa hver sin maade. Under bevægelsers blinde leg med dem, under isskuringer og bølgeslag, har enhver gnisset sig til sin egen skikkelse og hjulpet<noinclude><references/></noinclude> 3urj3w2a7rthimvelp95lu5zzmu68pg 104 134980 318210 316600 2026-04-22T00:48:42Z Øystein Tvede 3938 318210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at afslibe nabostenenes. Det er paa sin vis et kultursamfund. Det er et mylder af individer og i dette virvar af særpræg en evig og mægtig ro. Intet øie kan blive træt af en rullestenstrand. Imidlertid maa jeg ned til mine albueskjæl. Skal tro om de ikke har maattet vige under presset af havets oprør! Eller kan de fremdeles sidde der og godte sig over sommer og skyfri himmel? Jeg lægger mig fladt over kjæmpeblokken og klamrer mig fast i udkanten af den, i næste øieblik indsvøbes og oversvømmes jeg af sprøitet af en splintret Skagerakbølge, og da dragsuget trækker ud igjen, sidder ganske rigtig de uforstyrrelige mollusker paa sin plads. Jeg putter til det øversle skjæl, det rikker sig ikke; jeg slaar til det med næven; men hvor havet i oprør er magtesløst, der formaar menneskelig magt ingenting. Albueskjællene lader sig ikke fordrive hverken med vold eller petitioner. De suger sig fast, som om landets ve og vel beroede paa, at de ikke slipper laget. En slig selvgodhed er enestaaende i den ganske zoologi. Som menneske er jeg her, hvor jeg ligger, et rov for bølgernes luner. Hovner der op foran mig med uregelmæssige mellemrum en tre fire grætne og umedgjørlige bølger i træk, saa skyller de mig ublidt hid og did og meddeler mit legeme ufrivillige og meningsløse bevægelser og river de mig af og til løs fra min basis. Jeg ser udover og bemerker, at venlige og høitstaaende medskabninger er den samme rokkelighedens lov underlagt. Der vipper netop et par fyldige ringgjæs udenfor brændingen, forsvinder og dukker op igjen, gynges og omtumles i den duvende ustadighed af bølgernes leg. Men albueskjællene er<noinclude><references/></noinclude> kzow0582qtf310049gvu7pv2hc33kev 104 134983 318197 316605 2026-04-21T22:55:48Z Øystein Tvede 3938 318197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DEN SIDSTE CIGARET}}}} Imorges viste det sig, at jeg havde en eneste cigaret igjen. Vant til savn, resignationer og Abrahamsen, indsaa jeg til en begyndelse ikke det trøstesløse i min stilling, men tændte uvorent cigaretten og trak dybt ind i lungerne dens milde bosniske velrøg uden tanke paa den nærmeste fremtids bitterhed. Det er utvilsomt cigarettens mission i sjælelivet at stagge bekymringerne og gjøre nuet indholdsrigt og værdifuldt, men den overskrider sit mandat, naar den bag et spindelvævtyndt flor af røg tilslører den kjendsgjerning, at den er den sidste og eneste, og at livet skal leves videre uden formildende omstændigheder. Det er desværre spildt møie at skrive om betydningen af den sidste cigaret for et publikum, som har den nærmeste butik og nye æsker ved haanden. Men her paa øen findes der ingen nye æsker. Emnet er for ubetydelig? Javel. Jeg vilde lettere finde gjenklang i mængdens bryst, om jeg gav mig til at lamentere over den sidste polet. Det er noget flygtig og letfærdig ved cigaretten tiltrods for dens mission i sjælelivet; den veier saa lidet, den forgaar saa let, den hænger nogen minutter ved vore læber og fortæres og glemmes og — erstattes {{. . .}} Men saa ''kan'' den pludselig ikke erstattes, den er den sidste af sit<noinclude><references/></noinclude> 10az9gwo2c209k2ihhws7az4nl907gh 318211 318197 2026-04-22T09:02:04Z Øystein Tvede 3938 318211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DEN SIDSTE CIGARET}}}} Imorges viste det sig, at jeg havde en eneste cigaret igjen. Vant til savn, resignationer og Abrahamsen, indsaa jeg til en begyndelse ikke det trøstesløse i min stilling, men tændte uvorent cigaretten og trak dybt ind i lungerne dens milde bosniske velrøg uden tanke paa den nærmeste fremtids bitterhed. Det er utvilsomt cigarettens mission i sjælelivet at stagge bekymringerne og gjøre nuet indholdsrigt og værdifuldt, men den overskrider sit mandat, naar den bag et spindelvævtyndt flor af røg tilslører den kjendsgjerning, at den er den sidste og eneste, og at livet skal leves videre uden formildende omstændigheder. Det er desværre spildt møie at skrive om betydningen af den sidste cigaret for et publikum, som har den nærmeste butik og nye æsker ved haanden. Men her paa øen findes der ingen nye æsker. Emnet er for ubetydelig? Javel. Jeg vilde lettere finde gjenklang i mængdens bryst, om jeg gav mig til at lamentere over den sidste potet. Det er noget flygtig og letfærdig ved cigaretten tiltrods for dens mission i sjælelivet; den veier saa lidet, den forgaar saa let, den hænger nogen minutter ved vore læber og fortæres og glemmes og — erstattes {{. . .}} Men saa ''kan'' den pludselig ikke erstattes, den er den sidste af sit<noinclude><references/></noinclude> rontzohubeynvx3llilv4ai0udfl3ei 104 134984 318212 316606 2026-04-22T09:04:40Z Øystein Tvede 3938 318212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dynasti, røgen dør ud med den, og med ét slag faar den individuel betydning, dens dødsproces bliver en begivenhed værdig til at omtales i avisen. Der er noget af den samme pathos over den sidste cigaret som over den sidste Inka eller den sidste mohikaner. Spanjerne mistede verdensherredømmet, men de beholdt cigaretten. Det er trolig, de nødig vilde undvære nogen af delene, men naar galt skulde være, bevarede de den bedre del. Man vænner sig til at leve uden verdensherredømme; i løbet af nogen ganske faa generationer er man afvænnet. Men cigaretten, som holder sorgløsheden vedlige og fremelsker velviljen med alt det skabtes ufuldkommenhed og forkrænkelighed, den er umistelig som luften, hvori den forbrænder. Jeg har hørt eller læst om de gamle karaiber, at deres glemsomhed og letsind ikke kjendte nogen grænser. Naar de vaagnede om morgenen og saa solen skinne, skinnede den lige ind i deres vilde og upaalidelige hjerter. Da var natten ugjenkaldelig strøget ud af deres bevidsthed, og det første de foretog sig var at læsse sine senge paa ryggen og vimse tiltorvs med dem, vinke paa liebhabere og sælge dem for en liden kalebas med ''pulque''. Og dagen gik hen i sus og dus. Men naar det atter blev kveld, saa de solen synke, stumme af forundring og skræk. Og naar mørket seg over dem, da kom der en stor jammer over de gamle karaiber, et minde dukkede op i deres flygtige hjerner, og med graad og veklager rendte de rundt og ledte efter sine realiserede senge {{. . .}} Ved den sidste cigaret er det dulmende at dvæle ved erindringen om et folk, som gav sig nuet ivold og nød dagen, før solen gik ned. ''At brænde sine skibe''<noinclude><references/></noinclude> feej3wv4cs6a9kwlq7cszxnuarpxp82 318216 318212 2026-04-22T09:29:53Z Øystein Tvede 3938 318216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dynasti, røgen dør ud med den, og med ét slag faar den individuel betydning, dens dødsproces bliver en begivenhed værdig til at omtales i avisen. Der er noget af den samme pathos over den sidste cigaret som over den sidste Inka eller den sidste mohikaner. Spanjerne mistede verdensherredømmet, men de beholdt cigaretten. Det er trolig, de nødig vilde undvære nogen af delene, men naar galt skulde være, bevarede de den bedre del. Man vænner sig til at leve uden verdensherredømme; i løbet af nogen ganske faa generationer er man afvænnet. Men cigaretten, som holder sorgløsheden vedlige og fremelsker velviljen med alt det skabtes ufuldkommenhed og forkrænkelighed, den er umistelig som luften, hvori den forbrænder. Jeg har hørt eller læst om de gamle karaïber, at deres glemsomhed og letsind ikke kjendte nogen grænser. Naar de vaagnede om morgenen og saa solen skinne, skinnede den lige ind i deres vilde og upaalidelige hjerter. Da var natten ugjenkaldelig strøget ud af deres bevidsthed, og det første de foretog sig var at læsse sine senge paa ryggen og vimse tiltorvs med dem, vinke paa liebhabere og sælge dem for en liden kalebas med ''pulque''. Og dagen gik hen i sus og dus. Men naar det atter blev kveld, saa de solen synke, stumme af forundring og skræk. Og naar mørket seg over dem, da kom der en stor jammer over de gamle karaïber, et minde dukkede op i deres flygtige hjerner, og med graad og veklager rendte de rundt og ledte efter sine realiserede senge {{. . .}} Ved den sidste cigaret er det dulmende at dvæle ved erindringen om et folk, som gav sig nuet ivold og nød dagen, før solen gik ned. ''At brænde sine skibe''<noinclude><references/></noinclude> 8r0y7clru0at51odz3iapru7ehaoa0f 104 134990 318213 316612 2026-04-22T09:24:14Z Øystein Tvede 3938 318213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slaaende paavirket af al den husmoderlige angstlyrik i aviserne. Her har jeg ogsaa ganske rigtig strakt min krop i et virvar af surrogater. Her staar i en braate i sin violette blomstring en klynge deilige ranke planter af natlysfamilien: epilobium angustifolium, hvis blade anbefales som erstatning for the. Den drikkes paa Kurilerne og Kamsjatka, og vi vandrer jo benveien tilbage til naturen og naturfolkene, efter hvert som de materielle kulturbetingelser svigter. Og trindt omkring mig ser jeg andre urter, af hvis safter man kunde destillere en eller anden mindelse om en stimulans. Tørkede marimjelder kunde man vel bruge til at sætte farve paa Kuriletheen, og af friske kroner af perikum kan man lave en bitter, der skuffende minder om angostura, kun maa hovedbestanddelen enten være akvavit eller genever {{. . .}} men se, der render vi atter panden mod Abrahamsen. Det fortælles saa ofte, at folk er lei af politik hertillands. Men vi har jo ingen anden politik end Abrahamsen. Hvad zaren var i sin velmagt for Rusland, er Abrahamsen for os. Paa Theaterkafeen, hvor jeg stundom har vanket, saa jeg ofte ministeriet Knudsen samlet efter statsraad. Ministeriet forlangte ved saadanne leiligheder kaffe og smørrebrød, bramfrit som en hviikensomhelst forsamling afblegede kirkesangere vilde bedt om kaffe og smørrebrød. Det har ofte faldt mig ind, at det vilde være festligere al leve i et land, hvor ministeriet kom raskt ind paa kaféen og forlangte en halv bayer. Lidt appel og fanfareklang i bestillingen og ikke bestandig denne døderhultske demokratiske tværhed. Men spør nogen utlænding mig om grunden til al denne graa dyster-<noinclude><references/></noinclude> d8eamkqwq90hsswr29c0lrxu2a06y5s 318214 318213 2026-04-22T09:25:39Z Øystein Tvede 3938 318214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slaaende paavirket af al den husmoderlige angstlyrik i aviserne. Her har jeg ogsaa ganske rigtig strakt min krop i et virvar af surrogater. Her staar i en braate i sin violette blomstring en klynge deilige ranke planter af natlysfamilien: epilobium angustifolium, hvis blade anbefales som erstatning for the. Den drikkes paa Kurilerne og Kamsjatka, og vi vandrer jo benveien tilbage til naturen og naturfolkene, efter hvert som de materielle kulturbetingelser svigter. Og trindt omkring mig ser jeg andre urter, af hvis safter man kunde destillere en eller anden mindelse om en stimulans. Tørkede marimjelder kunde man vel bruge til at sætte farve paa Kuriletheen, og af friske kroner af perikum kan man lave en bitter, der skuffende minder om angostura, kun maa hovedbestanddelen enten være akvavit eller genever {{. . .}} men se, der render vi atter panden mod Abrahamsen. Det fortælles saa ofte, at folk er lei af politik hertillands. Men vi har jo ingen anden politik end Abrahamsen. Hvad zaren var i sin velmagt for Rusland, er Abrahamsen for os. Paa Theaterkafeen, hvor jeg stundom har vanket, saa jeg ofte ministeriet Knudsen samlet efter statsraad. Ministeriet forlangte ved saadanne leiligheder kaffe og smørrebrød, bramfrit som en hviikensomhelst forsamling afblegede kirkesangere vilde bedt om kaffe og smørrebrød. Det har ofte faldt mig ind, at det vilde være festligere at leve i et land, hvor ministeriet kom raskt ind paa kaféen og forlangte en halv bayer. Lidt appel og fanfareklang i bestillingen og ikke bestandig denne døderhultske demokratiske tværhed. Men spør nogen utlænding mig om grunden til al denne graa dyster-<noinclude><references/></noinclude> 5jdntr83oekr131bgmeojtw4jelk6rf 104 134991 318215 316614 2026-04-22T09:28:17Z Øystein Tvede 3938 318215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed, kan jeg bare svare: Abrahamsen {{. . .}} Ministrene er Abrahamsens ofre som alle vi andre. Nu ser jeg min ven Johan Fredrik Vinsnes er ude med forskjellige betænkninger. Han priser vinen — det gjør han veltalende som den digter han er, men som apotheker ser han skjævt til brændevinen, fordi hans kunder kommer og forlanger denne vare af ham. Paa engelsk taler man om at ''out-herode Herodes''; det betyder nærmest at slaa fandens egen rekord i djævelskab. De gamle franske royalister beskyldtes for at være mere kongeligsindede end selve kongen. Det maa være slige celebre eksempler, som har foresvævet min ven Vinsnes. Han lægger nemlig an paa at være mere Abrahamsensk end selve Abrahamsen. Han vil ikke engang tolerere alkohol som medicin. Lad sygdommene grassere, og lad de syge rase; ikke en dram hos Vinsnes. Hvis nu jeg for min del var baade digter og apotheker, vilde jeg komme i et slemt dilemma. Jeg forudsætter, at jeg som digter henvendte mig til mig selv som apotheker og sagde: Jeg er meget uvel {{. . .}} og kort sagt: jeg tror en iskold whisky og selters muligens vilde lindre mig. Skulde da mit apotheker-ego ryste paa hovedet og negte mit digter-ego denne lille imødekommenhed? Neppe. Haanden paa hjertet. Saa grusomt og principforstokket er intet apotheker-ego {{. . .}} Men naturligvis, principerne i ære! — — — Jeg ligger i deilig vaadt græs og stirrer op i løvet og paa den uforskammede kjæmpekingel, hvis traade sitrer som fine lynglimt i clairobscuret. Det morer mig at pirke i forbud og i kingelvæv, men se om de ikke holder! Der kribler noget paa min haand.<noinclude><references/></noinclude> twblvzsinl4vv16a1x32o6ird1p8q33 106 135804 318029 317942 2026-04-21T14:42:30Z Johshh 5303 318029 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Kor vart det av jola? |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Mons Litleré |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item=Q136741970 |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jguqq0tl7vw66y88kdm1y6gce5631i4 318103 318029 2026-04-21T18:20:07Z Johshh 5303 318103 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Kor vart det av jola?]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Mons Litleré |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item=Q136741970 |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} i23m0zzl6metuk36iqnehblrd007c0h 104 135813 318106 317940 2026-04-21T18:31:00Z Johshh 5303 318106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Stor initial|F}}rampaa ein haug uppyver grendi stod tri smaagutar og huja, song og saag nedyver. Dei høyrde heime paa den øvste garden i grannelage, Skartveit. Garden laag uppfor ein haug, so ein ingen stad kunde sjaa; men herfraa kunde ein sjaa heile grendi, vatne nedanfor og langt, langt nedetter dalen mest aat kyrkja. Og i kveld var der no noko aa sjaa etter og. Det var sjølve jolekvelden. Nedetter alle gardaine hadde dei hengt kornband aat fuglarne paa høge staurar; upp og ned paa alle vegjer og paa det islagde vatne foor der kjøyrarar i fjukande fart; smaaungar tulla som svarte nøster millom husi nedpaa gardarne; hjaa skulemeistaren nedpaa Moen blakra eit flagg, og her<noinclude><references/></noinclude> jsdu4ieaseyiwh0swj8oxrd6zadpsmy 104 135817 318009 2026-04-21T13:33:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og der byrja dei alt aa skjota inn jola. Der kom som spruter av eld og glod — so var det daudstillt eit lil — so byrja det aa dura og rulla i alle fjelli dalen rundt, til det døydde av langt, langt burti Lidfjelli. Hurra —! Dei tri gutarne, Hallvard, Jørn og Andres, hoppa ende upp og skraala for kvart skote, svinga med toppluerne sine. Og slik ei god jol som det teikna til og i aar! Himlen var klaar og blank, so ein snaudt kunde sjaa ein skyfloke. I alle vegjer var der fi… 318009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og der byrja dei alt aa skjota inn jola. Der kom som spruter av eld og glod — so var det daudstillt eit lil — so byrja det aa dura og rulla i alle fjelli dalen rundt, til det døydde av langt, langt burti Lidfjelli. Hurra —! Dei tri gutarne, Hallvard, Jørn og Andres, hoppa ende upp og skraala for kvart skote, svinga med toppluerne sine. Og slik ei god jol som det teikna til og i aar! Himlen var klaar og blank, so ein snaudt kunde sjaa ein skyfloke. I alle vegjer var der fine snøbrauter, so ein gjerne kunde aka paa kjelke radt herfraa og ned aat vatne; og so var det maaneskin um kveldarne og mest likso ljost som um dagare. Var ikkje dette gode jolemerkje, so var det aldri verdt aa tru paa jolemerkje meir. Umframt alt dette hadde Hallvard, Jørn og Andres fengje seg nye blaa bukser og huer til jol og nye gule, fine huskor Og so var dei fri skulen no<noinclude><references/></noinclude> ezmds8v3a1rk2r1joiyaqgf4qv1uisq 104 135818 318010 2026-04-21T13:36:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: radt til yver nyaar eit bil. Dei hadde. kje eingong fengje leksor, som var til aa snakka um. Berre ein snupp av sentenserne. Og so hadde dei fengje steikt kvar si fin rund jolekaka i bakaromnen — attaat all den andre gode jolematen. Det var uraad — dei kunde ikkje staa rolege elder tia still ein einaste augneblink, daa dei tenkte paa alt dette. Men tru dei ikkje snart vilde byrja med joleskjotingi heruppe ''og'' no? Torbjørn og Svein, tenestegutarne, hadde so vist lova aa… 318010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>radt til yver nyaar eit bil. Dei hadde. kje eingong fengje leksor, som var til aa snakka um. Berre ein snupp av sentenserne. Og so hadde dei fengje steikt kvar si fin rund jolekaka i bakaromnen — attaat all den andre gode jolematen. Det var uraad — dei kunde ikkje staa rolege elder tia still ein einaste augneblink, daa dei tenkte paa alt dette. Men tru dei ikkje snart vilde byrja med joleskjotingi heruppe ''og'' no? Torbjørn og Svein, tenestegutarne, hadde so vist lova aa koma her med børsorne; men dei var endaa ikkje aa sjaa. Sku' dei springa heim aa sjaa, kva dei hika etter, dei sein-krakkarne? ropa han Jørn. »Dei alverdsens sein-krakkarne!« sa han Andres, likso karslegt. »Dei skarve-krakkarne!« sa han Jørn. Dei var brør, Jørn og Andres, og høyrde til i nedre-stova, medan Hallvard var fraa ovste-stova. — Dei sette avstad, dei tvo; men han Hallvard vart stan-<noinclude><references/></noinclude> 3hgb56a3hcbpwglzo93cz736qv4bj0p 104 135819 318011 2026-04-21T13:38:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dande etter. Han vilde helder venta, til dei kom, og so hadde han noko aa sjaa etter nedi vegjerne endaa, han. Han hadde ein vaksen bror, som dei venta heim i kveld. Han var paa landbruksskule i nærleiken av byen. Han far hadde kjøyrt nedyver vatne tidleg i dag for aa ta imot han, og no maatte dei vel snart vera ventandes. Tru det ikkje var dei, som kom der nedpaa isen no — der kom ein kjøyrar med slik fart. Jau sjaa no krøkte han paa land og uppetter vegen aat grendi. Hjart… 318011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dande etter. Han vilde helder venta, til dei kom, og so hadde han noko aa sjaa etter nedi vegjerne endaa, han. Han hadde ein vaksen bror, som dei venta heim i kveld. Han var paa landbruksskule i nærleiken av byen. Han far hadde kjøyrt nedyver vatne tidleg i dag for aa ta imot han, og no maatte dei vel snart vera ventandes. Tru det ikkje var dei, som kom der nedpaa isen no — der kom ein kjøyrar med slik fart. Jau sjaa no krøkte han paa land og uppetter vegen aat grendi. Hjarta tok radt til aa banka av gleda i bringa hans. Tenk han Morten koma! Korleis tru han saag ut no, han hadde vore burte so lengje? Og so det han hadde lova aa kjøpa til jol aat honom .. Daa han var heime tidleg i sumar, hadde han fortalt um nokre rare, raude steinty-soldaterar, han hadde seti eit kraambudvindauga i byen, og lova aa kjøpa ein sovoren aat han til<noinclude><references/></noinclude> lu02vi5wyuaxtdp647ro4livgardgna 104 135820 318012 2026-04-21T13:41:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: jol. Og ein aat han Laurits, litlebroren og, forstend seg. Ho mor hadde des- utan nemt det i siste breve til han, so han sikkert kom med dei no. Korleis tru han var, soldateren — ja begge? Dette hadde han undra seg paa i vikevis, og han Laurits med. Stundom hadde dei trutt, at dei hadde sablar liksom den morske Napoleon paa buda- veggen, stundom ikkje sablar. Stundom at dei saag ut liksom dei tyske soldatararne paa veggen burti grannestova — stundom hadde dei snupt ikkje viss… 318012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>jol. Og ein aat han Laurits, litlebroren og, forstend seg. Ho mor hadde des- utan nemt det i siste breve til han, so han sikkert kom med dei no. Korleis tru han var, soldateren — ja begge? Dette hadde han undra seg paa i vikevis, og han Laurits med. Stundom hadde dei trutt, at dei hadde sablar liksom den morske Napoleon paa buda- veggen, stundom ikkje sablar. Stundom at dei saag ut liksom dei tyske soldatararne paa veggen burti grannestova — stundom hadde dei snupt ikkje visst, kva dei skulde tru. Men no nerma den store vissa seg! Alt det andre gilde til jol var ikkje aa rekna mot dette, lell. Og det hadde han framum baade Jørn og Andres. Dei hadde kje nokon bror i vente, dei. Du, dei sku verta forbina, daa dei i morgon fek sjaa soldateren — ja Laurits sin og. Det gjek seinare med kjøyraren dernede, etter han var komen av isen. Men det bar uppyver, uppyver — krøkte<noinclude><references/></noinclude> 6n96t0hmbua4lwhxl1svglhji750d5k 104 135821 318013 2026-04-21T13:43:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ikkje inn paa nokon gard. Der kunde ikkje vera tvil. Han kunde ikkje venta paa skjotararne lenger. Han foor i ein fjukande fart heimyver for aa fortelja, kva han hadde set. Ho mor var uti kjøken og stellte med eitkvart, daa han ropa andpusten inn. Ja ja, — det var vel so, sa ho. Men kunde han ikkje ha tid til aa bera eit fong ved inn aat omnen fyrr dei kom? sa ho. Dei hadde so mykje aa gjera, ho og gjentorne. Hallvard saag nettupp 'tenestegutarne og Jørn og Andres koma me… 318013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ikkje inn paa nokon gard. Der kunde ikkje vera tvil. Han kunde ikkje venta paa skjotararne lenger. Han foor i ein fjukande fart heimyver for aa fortelja, kva han hadde set. Ho mor var uti kjøken og stellte med eitkvart, daa han ropa andpusten inn. Ja ja, — det var vel so, sa ho. Men kunde han ikkje ha tid til aa bera eit fong ved inn aat omnen fyrr dei kom? sa ho. Dei hadde so mykje aa gjera, ho og gjentorne. Hallvard saag nettupp 'tenestegutarne og Jørn og Andres koma med børsor, so han i grunnen hadde skam liti tid han og. Men um jolaftan kunde han no ikkje forvel seia nei helder. Han sette avstad aat vedskjole i ein skrubbfart. Men no er det ikkje altid sagt, at skrubbfart er den beste maaten aa koma fram paa. Han snofla i koll i dørstokken og slog seg naseblod. Greet? Aa langt ifraa ikkje — i kveld. Men det var so mykje, at han laut inn<noinclude><references/></noinclude> dzo9ft6x2f6pq4ok67q2fx8e6kpzzvq 104 135822 318014 2026-04-21T13:46:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: aat stova, og setja seg roleg, til det stansa. Soleis vart der endeleg ein liten stans paa farten hans i kveld; og best som han sat slik, kom hesten med lass og tvo menn etter framunder vindauga. »Der er dei!« ropa han Laurits. Han foor paa sprange ut, og fyrr Hallvard fek omraa seg til aa koma etter, høyrde han den vaksne broren snakka uti gongen. Inn kom han, høg og med skinnhua paa hovude; etter kom faren og Laurits. Morten helsa paa mori og systrarne, som sat burtved v… 318014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aat stova, og setja seg roleg, til det stansa. Soleis vart der endeleg ein liten stans paa farten hans i kveld; og best som han sat slik, kom hesten med lass og tvo menn etter framunder vindauga. »Der er dei!« ropa han Laurits. Han foor paa sprange ut, og fyrr Hallvard fek omraa seg til aa koma etter, høyrde han den vaksne broren snakka uti gongen. Inn kom han, høg og med skinnhua paa hovude; etter kom faren og Laurits. Morten helsa paa mori og systrarne, som sat burtved vindauga; dei baud han velkomen, og han var alt komen til aa setja seg burtved omnen — daa fyrsta fek han auga paa Hallvard, som kika fram or omnkroi. »Nei sjaa . . er det Hallvard? Er du komen so radt i kroi i kveld?« sa han og lo. Dei andre lo og, sonære som Hallvard; han slog augo ned,<noinclude><references/></noinclude> li5wqayisam9nnr1z3r8gd1ojg0bhud 318015 318014 2026-04-21T13:46:48Z Johshh 5303 318015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aat stova, og setja seg roleg, til det stansa. Soleis vart der endeleg ein liten stans paa farten hans i kveld; og best som han sat slik, kom hesten med lass og tvo menn etter framunder vindauga. »Der er dei!« ropa han Laurits. Han foor paa sprange ut, og fyrr Hallvard fek omraa seg til aa koma etter, høyrde han den vaksne broren snakka uti gongen. Inn kom han, høg og med skinnhua paa hovude; etter kom faren og Laurits. Morten helsa paa mori og systrarne, som sat burtved vindauga; dei baud han velkomen, og han var alt komen til aa setja seg burtved omnen — daa fyrsta fek han auga paa Hallvard, som kika fram or omnkroi. »Nei sjaa . . er det Hallvard? Er du komen so radt i kroi i kveld?« sa han og lo. Dei andre lo og, sonære som Hallvard; han slog augo ned,<noinclude><references/></noinclude> d7fuxro15phbt93zgxujtz0q3ehr2hf 104 135823 318016 2026-04-21T13:50:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: raudna og svara sovidt dei kunde hoyra det. Systrarne tok so til aa spyrja etter um reisi og nytt fraa byen, medan ho mor fek det annsamt med aa finna joleøl aat han Morten og koka kaffi. Eit bil etter kom han Torbjørn, tenesteguten, inn i døri og bad nokon vera med og bera den store kufferten av sleden og inn i gongen. Han far sjølv gjek, og trast etter gjek han Morten ut i gongen og vilde ta upp nokre klær, som var nedpakka i kufferten. Han Laurits hadde imedan fare. ut og… 318016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>raudna og svara sovidt dei kunde hoyra det. Systrarne tok so til aa spyrja etter um reisi og nytt fraa byen, medan ho mor fek det annsamt med aa finna joleøl aat han Morten og koka kaffi. Eit bil etter kom han Torbjørn, tenesteguten, inn i døri og bad nokon vera med og bera den store kufferten av sleden og inn i gongen. Han far sjølv gjek, og trast etter gjek han Morten ut i gongen og vilde ta upp nokre klær, som var nedpakka i kufferten. Han Laurits hadde imedan fare. ut og inn mange gonger med mykje staak; men han Hallvard stod endaa still bakved omnen. Han Morten var onnorleis, enn han hadde tenkt seg. Han var vorten so underleg stor og fin og mannsleg sidan i fjor, totte han — radt stormannsleg. Han hadde fengje skjegg paa yvermunnen og sagde mange ord, som han, Hallvard, ikkje skyna skikkeleg. Han kjende seg med<noinclude><references/></noinclude> qmk4shx36ko09d79emzoaq6tr4bneer 104 135824 318017 2026-04-21T13:52:37Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>lege samanhengen millom heningarne i live var for fyrste gongen gjengen rektig upp for han og hadde kasta aalvor i det glade barnesinn. Han hadde som ei kjensla av, at denne eine jolehelgi hadde gjort honom mykje eldre enn fyrr. {{Illustrasjon}}<noinclude><references/></noinclude> 0v6yta3shy48bqigoe5rxmj9adkf15s 104 135825 318018 2026-04-21T13:56:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: eit so liten og bljug framfor denne bro- ren, at han snaudt torde opna sin munn — dihelder fara ut og inn som fyrr i kveld. Men han Morten ''var'' no bror hans, likevel — kor stormannsleg han so var. Og um andre joledagen, daa det vart preik, skulde han faa kjøyra til kyrkja saman med denne broren, so alle saag det! Daa sku' dei faa sjaa, Jøm og Andres! — du slapp for, at dei hadde ein slik bror. Aa, her fanst ingen, som hadde ein so gild og fin bror! Han visste kje kven d… 318018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eit so liten og bljug framfor denne bro- ren, at han snaudt torde opna sin munn — dihelder fara ut og inn som fyrr i kveld. Men han Morten ''var'' no bror hans, likevel — kor stormannsleg han so var. Og um andre joledagen, daa det vart preik, skulde han faa kjøyra til kyrkja saman med denne broren, so alle saag det! Daa sku' dei faa sjaa, Jøm og Andres! — du slapp for, at dei hadde ein slik bror. Aa, her fanst ingen, som hadde ein so gild og fin bror! Han visste kje kven det sku' vera. Han høgna av byrgskap, der han stod, og vart radt varm gjenom bringa. Men korleis var det no med den rare soldateren? Det var alt ei heil lang stund, sidan han Morten kom; men endaa hadde han ikkje nemt eit ord um noko sovore. Men no, daa han opna kufferten —! Hallvard kjende seg hardt freista til aa gaa ut i gongen og sjaa, men vaaga ikkje — det kunde<noinclude><references/></noinclude> cp6x12wn4ewry4ddnkzr6i86jvvot7l 104 135826 318019 2026-04-21T13:59:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sjaa so nasevist ut. Daa gjek ho mor i døri og lét kje skikkeleg att etter seg; — Hallvard var burti dørglytten. Han augna noko glimande raudt nede millom hin rapen i kufferten. Kanskje det var . .? Men so vart døri skubba att. Han Morten kom inn att. Hjarta banka i guten; men nei, broren kom kje med noko elder nemde eit ord um soldaterar no helder. Han berre skjenta litt med han; tok so til aa snakka med dei andre att. — Han sku no vel aldri ha ''gløymt'' altsaman? Hallv… 318019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sjaa so nasevist ut. Daa gjek ho mor i døri og lét kje skikkeleg att etter seg; — Hallvard var burti dørglytten. Han augna noko glimande raudt nede millom hin rapen i kufferten. Kanskje det var . .? Men so vart døri skubba att. Han Morten kom inn att. Hjarta banka i guten; men nei, broren kom kje med noko elder nemde eit ord um soldaterar no helder. Han berre skjenta litt med han; tok so til aa snakka med dei andre att. — Han sku no vel aldri ha ''gløymt'' altsaman? Hallvard tok radt til aa verta ille ved. Spyrja? Nei, det var so skamlegt. Og ikkje hadde han Laurits vit til aa slaa det paa snakk helder. Just som han stod og grunna paa dette, kom faren i døri og spurde Morten, um han ikkje vilde vera med aat fjose og sjaa, kor mykje den brune stuten hadde vakse sidan sist. Jau, Morten gjek, og Laurits fylgde etter.<noinclude><references/></noinclude> f3poe9smxel8q89rlb0rsp1l81x61ya 104 135827 318020 2026-04-21T14:03:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hallvard vilde og vera med, men laut finne hua si fyrst, og det tok tid; han hadde slengt henne ned og nord, daa han turka naseblode. Endeleg foor han ut gongen; men der stansa han endaa ein gong — han kom til aa sjaa paa kufferten burtved veggen. Der stod han so stor og myrk . . tru der ''var'' noko nytt i han elder ikkje? Tenk um han kunde faa letta paa laake ein augne blink og sjaa! Lyke- len stod i; og kvinfolki var og gjengne aat fjose no, so ingen kunde sjaa det — . .… 318020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hallvard vilde og vera med, men laut finne hua si fyrst, og det tok tid; han hadde slengt henne ned og nord, daa han turka naseblode. Endeleg foor han ut gongen; men der stansa han endaa ein gong — han kom til aa sjaa paa kufferten burtved veggen. Der stod han so stor og myrk . . tru der ''var'' noko nytt i han elder ikkje? Tenk um han kunde faa letta paa laake ein augne blink og sjaa! Lyke- len stod i; og kvinfolki var og gjengne aat fjose no, so ingen kunde sjaa det — . . Han hadde alt hondi paa laaset men vart so uviss og reiste seg att. Sku' no broren elder einkvar koma yver han! Og endaa um ingen plent saag det; han hugsa, kor brennande sinna han sjølv vart, eingong han Laurits hadde nasa ned i skrine ''hans''. Han kjende seg løynleg skjemd. gjek aat døri og saag ut gjenom det litle vindauga ved sida av.<noinclude><references/></noinclude> o8yane7tho7jjmgxjn8quer1x3tsqv3 104 135828 318021 2026-04-21T14:06:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Nei, der fanst ikkje eit liv uti tune. Det ''kunde'' altso ikkje vera spelegt. Og han sku' no i alverdi ikkje gjera noko vondt helder. . . Kufferten og det raude drog, drog att; han tok til aa finna, at det i grunnen ikkje var det slag moro i heile jolekvelden, naar han maatte gaa i denne plaagande uvissa; — han hadde tilslutt fengje laake upp, dirrande av hastverk. Det fyrste han saag var det ljoseraude. Men det var ikkje soldaterarne; berre eit papir. Og kva der hellest var… 318021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Nei, der fanst ikkje eit liv uti tune. Det ''kunde'' altso ikkje vera spelegt. Og han sku' no i alverdi ikkje gjera noko vondt helder. . . Kufferten og det raude drog, drog att; han tok til aa finna, at det i grunnen ikkje var det slag moro i heile jolekvelden, naar han maatte gaa i denne plaagande uvissa; — han hadde tilslutt fengje laake upp, dirrande av hastverk. Det fyrste han saag var det ljoseraude. Men det var ikkje soldaterarne; berre eit papir. Og kva der hellest var, var ikkje so greidt aa skila; det hadde alt skymra ikkje so lite. Han kjende seg fram, trefte berre bøker og sovore. Soldaterarne maatte liggja nedunder, so sant —; og naar han hadde vaaga seg so langt, var det fælande leidt aa ikkje faa vissa. Han lagde bøkerne varsamt upp i eine enden av kufferten; trefte so ei blank flaska, som han sette upp ved sida av dei. So fek han tak i ein pakke med papir<noinclude><references/></noinclude> mu5y2aaa15qpr3zdbcf6qypxaktfag0 104 135829 318022 2026-04-21T14:25:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ingen. Der var daudstillt utanfor, og daa han gjek burt i vindauga, var der ingen aa sjaa helder. Det hadde kanskje berre vore hunden, som tasla fram-um; elder kanskje berre noko han hadde tenkt og inbilla seg? Han vart standande og berre svelgde eit bil; so fek han ein bergande tanke. Korleis kunde dei vita, at plent han, hadde gjort dette naar ingen hadde høyrt han? Han kunde leggja alt vel til rette att og springa og gjøyma seg; so kunde dei tru, at flaska vart slegi sund,… 318022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ingen. Der var daudstillt utanfor, og daa han gjek burt i vindauga, var der ingen aa sjaa helder. Det hadde kanskje berre vore hunden, som tasla fram-um; elder kanskje berre noko han hadde tenkt og inbilla seg? Han vart standande og berre svelgde eit bil; so fek han ein bergande tanke. Korleis kunde dei vita, at plent han, hadde gjort dette naar ingen hadde høyrt han? Han kunde leggja alt vel til rette att og springa og gjøyma seg; so kunde dei tru, at flaska vart slegi sund, eikorleis daa dei flytte paa kufferten. I ei hondevending fek han upp laake og gjorde som tenkt; — det fek ikkje hjelpa, um væta gjorde skade. So lurde han seg som ein tjuv ut og burtetter paa nedre sida av stova; der- fraa upp paa baksida av alle husi og uppetter bakkarne; stansa ikkje, fyrr han var komen radt uppum brote, so han ikkje saag heim.<noinclude><references/></noinclude> bth7x03m5swmwdignxsq4ghe8zfm3qp 104 135830 318023 2026-04-21T14:29:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: fraa dette! Han pusta ut og gjek Huff godt at han kom so vel att og fram. Der var ikkje folk aa sjaa nokon stad, og det lika han best og. Ja men var det no so full-trygt likevel? — Um dei no skulde koma til aa undrast, spyrja —? Det var ikkje so lett aa vera fulltrygg for sovore. — Han stræva alt han orka med aa jaga otten burt, men kunde endaa ikkje faa fraa seg ein vond agg for bryste. Maanen skjein fint og blankt uppetter alle bakkarne og fjelli; men han saag det snaudt… 318023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fraa dette! Han pusta ut og gjek Huff godt at han kom so vel att og fram. Der var ikkje folk aa sjaa nokon stad, og det lika han best og. Ja men var det no so full-trygt likevel? — Um dei no skulde koma til aa undrast, spyrja —? Det var ikkje so lett aa vera fulltrygg for sovore. — Han stræva alt han orka med aa jaga otten burt, men kunde endaa ikkje faa fraa seg ein vond agg for bryste. Maanen skjein fint og blankt uppetter alle bakkarne og fjelli; men han saag det snaudt. Og den rare soldaten og joli, altsaman var bleikna reint burt for denne usæle flaska. At han ikkje hadde passa seg — passa seg for heile kuf- ferten! Hadde det ikkje skilt plent det same, um han hadde late venta litt etter denne jolegaava? — — Graaten vilde upp i halsen, men han svelgde 'n med magt. Naar det ikkje ''var'' spelegt — —!<noinclude><references/></noinclude> hx4q7ir3vq4frq6oo29mdjdh3mfn4zc 104 135831 318024 2026-04-21T14:32:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Det tok til aa verta kalleg kaldt a der og hipa; fingrarne valna og stivna. Men det fek ikkje hjelpa. laut halda ut, til alle var innkomne se kveikt. So kunde han seia, at hadde vore med Jørn og Andres ka uppi bakkarne. Kven i verdi so tru noko illt um honom, naar ag han hadde vore ute ''heile tidi''? Han hoppa upp i brauti for aa seg for froste. Tru det ikkje —? Nei han maatte gjera seg il. Men naar han no venta, til en av bjørkegreini der var komen it den prikken i snøen.… 318024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Det tok til aa verta kalleg kaldt a der og hipa; fingrarne valna og stivna. Men det fek ikkje hjelpa. laut halda ut, til alle var innkomne se kveikt. So kunde han seia, at hadde vore med Jørn og Andres ka uppi bakkarne. Kven i verdi so tru noko illt um honom, naar ag han hadde vore ute ''heile tidi''? Han hoppa upp i brauti for aa seg for froste. Tru det ikkje —? Nei han maatte gjera seg il. Men naar han no venta, til en av bjørkegreini der var komen it den prikken i snøen. — — {{---}} nne i stova var der kveikt i ljos t heilt bil sidan, og alle var inne ser som han Hallvard. Dei tok aa undrast, kor han foor, og ut og ropa etter han, daa han eg kom — blaafrosen og med hua ver augo.<noinclude><references/></noinclude> btxan8ffng4e00ukhm2n1zwq65k7xj3 104 135832 318025 2026-04-21T14:35:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: »Kor hev du vore so lengje?«spurde mori. Hallvard fortalde lygni um akingi uppi bakkarne med laagt mæle og smaug burtaat omnen. »Du er so bleik, tykkjer eg; kanskje jolebukken og nissen hev skræmt deg? spurde han Morten og lo. »Stakkars Hallvard, du skulde ikkje vera ute so lengje; men verm deg no, so skal du faa byta um klædi,« sa ho mor blidt. Ho hadde just klædt paa han Laurits, og han foor glad og hoppande burtyver golve. Han hadde ei ny hua, som han var so fælande… 318025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Kor hev du vore so lengje?«spurde mori. Hallvard fortalde lygni um akingi uppi bakkarne med laagt mæle og smaug burtaat omnen. »Du er so bleik, tykkjer eg; kanskje jolebukken og nissen hev skræmt deg? spurde han Morten og lo. »Stakkars Hallvard, du skulde ikkje vera ute so lengje; men verm deg no, so skal du faa byta um klædi,« sa ho mor blidt. Ho hadde just klædt paa han Laurits, og han foor glad og hoppande burtyver golve. Han hadde ei ny hua, som han var so fælande glad i. Han synte henne til alle, hivde henne under lofte og tok henne att. Dette vilde han ha Hallvard og med paa; men han vart sitjande der han sat, liten og still. Han hadde venta so lengje som raad var deruppe og tilslutt kjent seg mest fulltrygg. Men daa han kom inn i det blanke ljose og saag broren — uroi i kneledarne var<noinclude><references/></noinclude> h7nn496uu69v2c8hc8ssz2hgw9ozhny 318026 318025 2026-04-21T14:35:19Z Johshh 5303 318026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Kor hev du vore so lengje?« spurde mori. Hallvard fortalde lygni um akingi uppi bakkarne med laagt mæle og smaug burtaat omnen. »Du er so bleik, tykkjer eg; kanskje jolebukken og nissen hev skræmt deg? spurde han Morten og lo. »Stakkars Hallvard, du skulde ikkje vera ute so lengje; men verm deg no, so skal du faa byta um klædi,« sa ho mor blidt. Ho hadde just klædt paa han Laurits, og han foor glad og hoppande burtyver golve. Han hadde ei ny hua, som han var so fælande glad i. Han synte henne til alle, hivde henne under lofte og tok henne att. Dette vilde han ha Hallvard og med paa; men han vart sitjande der han sat, liten og still. Han hadde venta so lengje som raad var deruppe og tilslutt kjent seg mest fulltrygg. Men daa han kom inn i det blanke ljose og saag broren — uroi i kneledarne var<noinclude><references/></noinclude> li4l581r92d4ev3j4ohwyiwswzkiny0 104 135833 318027 2026-04-21T14:36:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: komi att, um han hadde vore ute aldri so mykje. Det var so underlegt so lengje det var i vente. Og at det var i vente endaa, var snart aa skyna. Ingen nemde eit bidugt ord um nokor ulukka; og hadde han Morten vore i kuffferten, so maatte han vel ha kome inn med soldaterarne; men dei var ikkje aa sjaa. Han vaaga ikkje aa sjaa broren i augo for aldri det. Ho mor var komi med vatn og hjelpte han til aa vaska seg og byta klæde som altid um jolekvelden. Det sveid som eld og verkte… 318027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>komi att, um han hadde vore ute aldri so mykje. Det var so underlegt so lengje det var i vente. Og at det var i vente endaa, var snart aa skyna. Ingen nemde eit bidugt ord um nokor ulukka; og hadde han Morten vore i kuffferten, so maatte han vel ha kome inn med soldaterarne; men dei var ikkje aa sjaa. Han vaaga ikkje aa sjaa broren i augo for aldri det. Ho mor var komi med vatn og hjelpte han til aa vaska seg og byta klæde som altid um jolekvelden. Det sveid som eld og verkte i fingretopparne, etterkvart som dei tina upp; men han brydde seg um ingenting. Han leet mori stella som ho vilde og murtagde. Men kanskje dei usæle jolegaavorne kunde verta gøymde til i morgon, og ulukka helder ikkje verta sedd fyrr daa? Han tok radt til aa vona paa dette og kjende seg mykje lettare att; for daa kunde han vera ute. Men<noinclude><references/></noinclude> 9rof1zu8hkknqkhiyx9q3kat16k8ttx 104 135834 318028 2026-04-21T14:40:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: nettupp i same stundi — gudhjelpe oss for vrangskap! — i same stundi hadde han Laurits hugsa det. Han kom burt og kviskra til henne mor, um broren var komen med noko fint til jol. »Me fær no sjaa!« kviskra ho attende og smilte til dei beggje. Laurits lo sjæleglad, hoppa upp. Hallvard stræva og med aa sjaa glad ut, men kjende sjølv, kor vesalt han fek det til. Gjev han helder aldri i sit liv hadde fengje lov paa nokon soldat — aldri! Faren og Morten hadde sote og røda… 318028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nettupp i same stundi — gudhjelpe oss for vrangskap! — i same stundi hadde han Laurits hugsa det. Han kom burt og kviskra til henne mor, um broren var komen med noko fint til jol. »Me fær no sjaa!« kviskra ho attende og smilte til dei beggje. Laurits lo sjæleglad, hoppa upp. Hallvard stræva og med aa sjaa glad ut, men kjende sjølv, kor vesalt han fek det til. Gjev han helder aldri i sit liv hadde fengje lov paa nokon soldat — aldri! Faren og Morten hadde sote og røda um altslag; men no skyna nok han Morten ''og'' kviskringi. Han smilte til Laurits og gjek ut i gongen. Hallvard byrja aa kjenna som vatn i knei. Men kva var dette for krjupeskap — dei hadde daa ''set'', at han var ute! Han beit saman tennerne og gjorde seg hard. No knirka laase derute . . So var der stillt lengje, lengje . . vitlaust lengje. Hallvard fek slik ei vond kjøva for bryste. Men<noinclude><references/></noinclude> m4t2kj4gya22xynukzvom7impm2n4m7 104 135835 318030 2026-04-21T14:49:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dei ''visste'' daa for alt vondt, at ''han'' hadde .. Endeleg tok det til aa rusla uti gongen att; — so kom han Morten i døri og bad henne mor koma ut litt. Ho gjek, og trast byrja der ei svær snakking og klaging: aa nei, aa nei daa! Kva var det? — han Laurits foor ut og so han far og. Systrarne og Torbjørn var uti kjøken, so Hallvard vart standande radt aaleine etter. Uff kva sa dei? ... ja, ''men naar han hadde vore ute heile tidi!'' Han prøvde aa gjera seg arg og knyt… 318030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dei ''visste'' daa for alt vondt, at ''han'' hadde .. Endeleg tok det til aa rusla uti gongen att; — so kom han Morten i døri og bad henne mor koma ut litt. Ho gjek, og trast byrja der ei svær snakking og klaging: aa nei, aa nei daa! Kva var det? — han Laurits foor ut og so han far og. Systrarne og Torbjørn var uti kjøken, so Hallvard vart standande radt aaleine etter. Uff kva sa dei? ... ja, ''men naar han hadde vore ute heile tidi!'' Han prøvde aa gjera seg arg og knytte næven. Men der fek han ein uhugleg tanke: det saag kanskje mistenkjelegt ut, at han stod slik og skulka og ikkje kom ut og saag! Han tok seg svint. saman og smaug ut. Han Morten laag paa kne framfor kufferten med eit ljos. Og skaden var nok ikkje so liten. Paa ein stol laag nokre fine boker, som det var kome kallege flekkar paa.<noinclude><references/></noinclude> 75vzx5pf08h6agxn52fv7fueyxpnzqv 104 135836 318031 2026-04-21T14:53:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: »Men tru det ikkje kan ha vore, daa me sette kufferten inn her?« sa han far forbina. »Nei — flaskorne var alle heile, daa eg tok upp klædi i kveld, sa han Morten — han var bleik. Men kunde ein ikkje ha flutt paa 'n sidan og støytt for hardt eikorleis? Sidan? han hadde sta' heilt urørd sidan. Og so saag det ut til, at bøkerne her ogso var medruska sidan i kveld, sa han Morten laagt. Nei, det ''maatte'' vera einkvar, som hadde vore nedi! sa ho mor; — det lyddest som d… 318031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Men tru det ikkje kan ha vore, daa me sette kufferten inn her?« sa han far forbina. »Nei — flaskorne var alle heile, daa eg tok upp klædi i kveld, sa han Morten — han var bleik. Men kunde ein ikkje ha flutt paa 'n sidan og støytt for hardt eikorleis? Sidan? han hadde sta' heilt urørd sidan. Og so saag det ut til, at bøkerne her ogso var medruska sidan i kveld, sa han Morten laagt. Nei, det ''maatte'' vera einkvar, som hadde vore nedi! sa ho mor; — det lyddest som dei alt hadde snakka lengje um dette. Ja, han kunde kje godt skyna anna. Men det var underlegt det og, sa han Morten. For kven i verdi —? sa ho mor. Han Torbjørn var kanskje sli etter brennevin, der det fanst; men han hadde vore burti fjose og ute mest heile tidi . .<noinclude><references/></noinclude> htpzx1tzqhpf1qdetc3fxzjd6785qan 104 135837 318032 2026-04-21T14:56:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Dette visste dei alle. Dei stod berre og tagde og undra seg. Han far saag fraa den eine til den andre; augo hans stansa sistpaa ved han Hallvard; og der vart dei hangande. Hallvard byrja med ein gong aa heitna under desse augo; men aa gaa orvegen for dei vaaga han ikkje helder. Jau han laut sistpaa gaa burt i skuggen — — daa kom han far og tok honom i nakken. »Korleis er det ''du'' ser ut? Det sku' no vel aldri vera ''du'', som hev vore nedi her og gjort vondt?« spurde han.… 318032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Dette visste dei alle. Dei stod berre og tagde og undra seg. Han far saag fraa den eine til den andre; augo hans stansa sistpaa ved han Hallvard; og der vart dei hangande. Hallvard byrja med ein gong aa heitna under desse augo; men aa gaa orvegen for dei vaaga han ikkje helder. Jau han laut sistpaa gaa burt i skuggen — — daa kom han far og tok honom i nakken. »Korleis er det ''du'' ser ut? Det sku' no vel aldri vera ''du'', som hev vore nedi her og gjort vondt?« spurde han. Eg var ute heile tidi. . maa vera han Torbjørn! ropa han Hallvard; men der var noko so underlegt ved mæle hans, at dei allesaman stokk upp og saag paa han. »Han Torbjørn? kvifor skulde du staa her so raud og hiren naar det var han? spurde han far. »Men skulde kje sovore paa han,<noinclude><references/></noinclude> phba2o4wb3pp55105lw747ufpgh6jlo 104 135838 318034 2026-04-21T14:58:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: stakkar, naar han hev vore ute!" sa ho mor. Han var iminsto inne, daa dei gjek ut, sa han far, og underleg hadde han vore heile kvelden. Han tok og drog honom fram i ljose. Hallvard orka ingenting aa seia lenger. Det susa for øyro hans, dirra for augo. Han kjende det nytta kje aa kava imot lenger, og aa staa slik var verre enn det verste. Han sette i aa tuta og higsta. Men han vilde kje gjort det — uhu, uhu! — vilde berre sjaa, um der var soldaterar og kom so i skade — uh… 318034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stakkar, naar han hev vore ute!" sa ho mor. Han var iminsto inne, daa dei gjek ut, sa han far, og underleg hadde han vore heile kvelden. Han tok og drog honom fram i ljose. Hallvard orka ingenting aa seia lenger. Det susa for øyro hans, dirra for augo. Han kjende det nytta kje aa kava imot lenger, og aa staa slik var verre enn det verste. Han sette i aa tuta og higsta. Men han vilde kje gjort det — uhu, uhu! — vilde berre sjaa, um der var soldaterar og kom so i skade — uhu—u—u! Han hivde seg radt ned paa golve. Der vart eit heilt uppstyr. Gjentorne og Torbjørn kom farande fraa kjøken; han Laurits gjøymde seg vit- skræmd under troppi; mor og Morten var reint forstøkte; men han far var raud av sinne. »Er det slikt me skal høyra um<noinclude><references/></noinclude> rl45dpm7fqw8jlgptp6s3l9bpjv5hlj 104 135839 318043 2026-04-21T15:11:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: deg paa sjølve jolekvelden? — gaa etter eit ris, Torbjørn!« ropa han og lyfte guten upp. Men daa trodde han Morten fram og bad honom lata vera med det. Det var no ikkje med vilje gjort, sa han, og so var det jol og. Ho mor sa det same, sidan det var jol. Daa slepte faren honom — for denne gangen, sa han. Men ''provde'' han paa slikt ein gong til! Dei gjek inn att. Hallvard vilde smjuga ut og gjoyma seg av; men han far treiv han i armen og sette han paa ein krakk i omnskroi,… 318043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deg paa sjølve jolekvelden? — gaa etter eit ris, Torbjørn!« ropa han og lyfte guten upp. Men daa trodde han Morten fram og bad honom lata vera med det. Det var no ikkje med vilje gjort, sa han, og so var det jol og. Ho mor sa det same, sidan det var jol. Daa slepte faren honom — for denne gangen, sa han. Men ''provde'' han paa slikt ein gong til! Dei gjek inn att. Hallvard vilde smjuga ut og gjoyma seg av; men han far treiv han i armen og sette han paa ein krakk i omnskroi, so det sokk etter. Han gret endaa, so bryste vilde sprengjast; men so trødde han far i golve. og baud han tia, og han laut lyda, sovidt han orka. — — En times tid etter sat Hallvard endaa i omnskroi med ryggen mot dei andre. Det hadde vore kalleg stillt og uhuglegt i stova eit heilt bil etter uppstyre; men no var det kome i godt. gjenge att. Han Laurits vart fyrst leid<noinclude><references/></noinclude> tvr6des8jh89tap5f4s08pktnx9h7sg 104 135840 318045 2026-04-21T15:12:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: av aa tia. Han fann ei skildribok hans Morten, og dei tvo var snart komne upp i aa prata og læ høgt. Sidan var far og mor og komne med í godprate, og ingen nemde den usæle hendingi meir. Men han Hallvard vaaga endaa snaudt aa røyva ein fing, langt minder aa sjaa fram. Han sat med uppbollna andlit og med augo som nagla i golve. Nære ved aa faa ris um sjølve jolekvelden! Det var so fælt, at det var mest ikkje til aa tru. Men verst av alt — ti gonger verre enn alt, var det,… 318045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>av aa tia. Han fann ei skildribok hans Morten, og dei tvo var snart komne upp i aa prata og læ høgt. Sidan var far og mor og komne med í godprate, og ingen nemde den usæle hendingi meir. Men han Hallvard vaaga endaa snaudt aa røyva ein fing, langt minder aa sjaa fram. Han sat med uppbollna andlit og med augo som nagla i golve. Nære ved aa faa ris um sjølve jolekvelden! Det var so fælt, at det var mest ikkje til aa tru. Men verst av alt — ti gonger verre enn alt, var det, at han Morten og hadde set alt dette. Han hadde blygst berre for aa snakka til han, og so sku' han sjaa sovore! Det hita uppetter kinni. flama og brann av skjemsla endaa. Aa. han kom aldri til aa kunna sjaa broren i augo meir — han kom aldri til aa kunna sjaa paa nokon. Det vart aldri gildt meir — korkje i denne jola elder nokon gong. Det tok til aa rykkja<noinclude><references/></noinclude> 9o2o5s45df7vvc551arkku008ncn4t5 104 135841 318046 2026-04-21T15:16:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: nedfor bryste av graat endaa ein gong, og det var so det skar i han aa høyra, kor glad og sæl han Laurits var. — Ho mor gjek ut og inn og tok til aa laga paa borde. Dei var ferduge med julegrauten uti kjøken no, og alle var umbytte og stellte. Han Laurits byrja aa hoppa att, daa han saag dette. Snart var alt ferdugt, og dei gjek med stor høgtid til bords. Men han Hallvard vart sitjande der han sat, saag ikkje upp eingong. »No maa du koma, du og,« sa ho mor blidt og liksom… 318046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nedfor bryste av graat endaa ein gong, og det var so det skar i han aa høyra, kor glad og sæl han Laurits var. — Ho mor gjek ut og inn og tok til aa laga paa borde. Dei var ferduge med julegrauten uti kjøken no, og alle var umbytte og stellte. Han Laurits byrja aa hoppa att, daa han saag dette. Snart var alt ferdugt, og dei gjek med stor høgtid til bords. Men han Hallvard vart sitjande der han sat, saag ikkje upp eingong. »No maa du koma, du og,« sa ho mor blidt og liksom ingenting var. Han rikka seg endaa ikkje, og ikkje daa ho bad ein gong til helder. »No er det best du kjem fort!« ropa han far sistpaa med aalvore. Han Hallvard stakk berre ut beggje aalbogarne og sat. »Er det so, at du plent ''vil'' vera vrang i kveld?« spurde han far, og fyrr Hallvard visste orde av, var han lyft upp og i ein fart sett aat borde. Og der<noinclude><references/></noinclude> b8mzj1h9x368w3mcx1ht4kx0hhjfe4a 104 135842 318052 2026-04-21T15:27:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: laut han sitja, orten og alle hine saag det raude e hans. Det vart uklaart for augonan smaka snaudt jolegrauten meder paa, som han hadde gledt seg vikevis. — Ein timer tvo etter hadde han lagt seg; lg Laurits laag saman i ein liten enk i stova. Han hadde sote ma. i omnskroi heile tidi ette dei , og utan eit ord klædt av seg. Og dette vekvelden, verkeleg jolekvelden..! var uraad aa halda graaten le Han braut fram stil og saar, arorne stridrann. »Stakkar, graat no lenger; d'er… 318052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>laut han sitja, orten og alle hine saag det raude e hans. Det vart uklaart for augonan smaka snaudt jolegrauten meder paa, som han hadde gledt seg vikevis. — Ein timer tvo etter hadde han lagt seg; lg Laurits laag saman i ein liten enk i stova. Han hadde sote ma. i omnskroi heile tidi ette dei , og utan eit ord klædt av seg. Og dette vekvelden, verkeleg jolekvelden..! var uraad aa halda graaten le Han braut fram stil og saar, arorne stridrann. »Stakkar, graat no lenger; d'er ingen, som skal vonde paa deg no, sa ho mo klappa han paa haare og breidde yver han. »Men no ser du, korlet gjeng, naar du ber deg soleis . Han svara ikkje, berre breidde at hovude og freista aa gloyma seg sig all verdi.<noinclude><references/></noinclude> tnwdyp28bjwof3rwbylsmxq7fx8nfr6 104 135843 318055 2026-04-21T15:31:37Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Joledagsmorgonen rann upp klaar og still. Der var kvitt rim paa skogen, og paa glasrutorne hadde der lagt seg som ein skog av isblomar og islauv — fine som livande vokstrar. Kvinfolki hadde alt vore uppe eit heilt bil og stulla ute og inne.. Morten og Laurits var og uppe, og han Laurits var komen til aa læ høgt av gleda att. Han Morten var komen inn med ein pose med noko i, som var betre enn skildribøker og alt det var dei steinty-mennerne han og Hallvard hadde fengje lov paa… 318055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Joledagsmorgonen rann upp klaar og still. Der var kvitt rim paa skogen, og paa glasrutorne hadde der lagt seg som ein skog av isblomar og islauv — fine som livande vokstrar. Kvinfolki hadde alt vore uppe eit heilt bil og stulla ute og inne.. Morten og Laurits var og uppe, og han Laurits var komen til aa læ høgt av gleda att. Han Morten var komen inn med ein pose med noko i, som var betre enn skildribøker og alt det var dei steinty-mennerne han og Hallvard hadde fengje lov paa. Kvite og raude med svarte augo . . aa, aa! Dei skulde havt dei i gaarkveld; men det var ikkje vorte for den uheppa. Den einaste som ikkje var uppe var han Hallvard. Han laag med andlite mot veggen og sov, og slik vart han liggjande, til han Laurits sistpaa gjekk burt og ruska i han. Han maatte no vel upp og sjaa den nye mannen sin, han og, ein gong!<noinclude><references/></noinclude> 5y75e8r3x1i4yfdjodl78rocv2kuo9e 104 135844 318062 2026-04-21T15:51:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Det var kalleg lengje, fyrr han kom fram, og sidan vart han standande burti omnskroi og pusla, pusla med paaklædingi, til dei skulde til bords. Han tenkte fyrst aa ikkje gaa aat borde; men so hugsa han, kor ille det gjek med det i gaarkveld. Han smaug burt og sette seg tett attum mor si, so dei ikkje skulde sjaa han. Men so reiste ho seg med eit og gjek burt aat hylla. »Sjaa her er noko fint aat deg og, Hallvard«, sa ho og smilte — det var ein steinty-soldat liksom Laurits sin… 318062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Det var kalleg lengje, fyrr han kom fram, og sidan vart han standande burti omnskroi og pusla, pusla med paaklædingi, til dei skulde til bords. Han tenkte fyrst aa ikkje gaa aat borde; men so hugsa han, kor ille det gjek med det i gaarkveld. Han smaug burt og sette seg tett attum mor si, so dei ikkje skulde sjaa han. Men so reiste ho seg med eit og gjek burt aat hylla. »Sjaa her er noko fint aat deg og, Hallvard«, sa ho og smilte — det var ein steinty-soldat liksom Laurits sin. Du, so væn. . ! Det var so det glima i augo, daa han hadde fengje han i hondi. Men noko gildt aa faa han — aa nei sa'n. Det var altfor vondt aa hugsa i gaarkveld til dess. Han sette 'n stillt fraa seg paa bordkanten. »Men skal du ikkje burt og takka han Morten?« spurde ho mor. Takka ''og'' uff. Han laut gjera det; men fælt var det.<noinclude><references/></noinclude> 9elj4xe0icq45b88e8wf4eg4ghs0pvw 104 135845 318063 2026-04-21T15:56:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: — Der var snakking og gaman ved borde. Morten fortalde allslags sogor fraa skulen og der andre spurde og lo. byen, og de Hallvard saag i byrjingi berre nedfor seg som i gaar- kveld; men litt etter litt tok han mod til seg og kika upp, helst paa han Morten. Han saag ikkje det slag vond ut, broren. Han smilte endaa til honom ein gong han trefte til aa sjaa den vegen Og dei andre — ingenting sers aa sjaa paa dei helder. dei saag berre bilde ut. Han anda ein grand lettare. Kven v… 318063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>— Der var snakking og gaman ved borde. Morten fortalde allslags sogor fraa skulen og der andre spurde og lo. byen, og de Hallvard saag i byrjingi berre nedfor seg som i gaar- kveld; men litt etter litt tok han mod til seg og kika upp, helst paa han Morten. Han saag ikkje det slag vond ut, broren. Han smilte endaa til honom ein gong han trefte til aa sjaa den vegen Og dei andre — ingenting sers aa sjaa paa dei helder. dei saag berre bilde ut. Han anda ein grand lettare. Kven visste, kanskje dei alt byrja aa gløyma det, liksom so mange uver fyrr? Og kanskje det ikkje var radt so ille som han trudde helder? Um det daa l unde verta litt glede i jola, lell . . .! I minsto i morgo, daa dei skulde til kyrkje. — Han tok til aa kjenna ei vaknande sæl von, og denne gjorde honom so underleg mild og full av alt som godt var. Han lova med seg<noinclude><references/></noinclude> 77uckc5484y960anbr6gaquxb9xfvr8 104 135846 318064 2026-04-21T15:58:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sjølv, at han aldri skulde gjera anna enn det som skikkelegt var meir. Daa han var komen fraa borde, byrja han trast aa liva etter denne lovnaden. Han fek auga paa kvardagsluva hans Laurits burtpaa golve, tok henne upp, blees fint dumba av henne og hengde henne bakum omnen — noko han vel ikkje plent altid hadde brytt seg med, soleis. So hadde han paa seg kvardags- trøya han kunde kje sjaa den nye — og gjek stillt ut. Soli var uppe og alt tilvølt i stova, daa han kom inn att… 318064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sjølv, at han aldri skulde gjera anna enn det som skikkelegt var meir. Daa han var komen fraa borde, byrja han trast aa liva etter denne lovnaden. Han fek auga paa kvardagsluva hans Laurits burtpaa golve, tok henne upp, blees fint dumba av henne og hengde henne bakum omnen — noko han vel ikkje plent altid hadde brytt seg med, soleis. So hadde han paa seg kvardags- trøya han kunde kje sjaa den nye — og gjek stillt ut. Soli var uppe og alt tilvølt i stova, daa han kom inn att. alt uti kjøken høyrt han og saag no, kva det var. borde og blædde i ei rar Han hadde Laurits storlæ Han sat ved skildribok, ei onnor enn den dei saagi i gaarkveld. Og ved sida sat han Morten og lagde ut um, kva bilæti var. Hallvard augna halvnakne indianarar, løver og elefantar. Han stod eit<noinclude><references/></noinclude> 18swfr0r4vd3333yhazfmvwnqugpwt2 104 135847 318065 2026-04-21T16:00:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: bil uviss, men kunde sistpaa ikkje halda seg gjek paa tærne burt og kika i boki yver aksli hans Laurits. Det heldt paa med dyr og fuglar, og dei som rare var. Hallvard hadde aldri i si tid set maken og tok radt til aa gløyma alt anna. Aa — men sjaa det daa! Best som han Laurits blædde, var der kome eit blad med ein stygg vaat flekk paa. Vaksnebroren tok svint boki og turka blade vel av, og han Laurits var fælt fortenkt. so sette han med eit i aa flira. Men »Det maa vera han… 318065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bil uviss, men kunde sistpaa ikkje halda seg gjek paa tærne burt og kika i boki yver aksli hans Laurits. Det heldt paa med dyr og fuglar, og dei som rare var. Hallvard hadde aldri i si tid set maken og tok radt til aa gløyma alt anna. Aa — men sjaa det daa! Best som han Laurits blædde, var der kome eit blad med ein stygg vaat flekk paa. Vaksnebroren tok svint boki og turka blade vel av, og han Laurits var fælt fortenkt. so sette han med eit i aa flira. Men »Det maa vera han Hallvard, som hev gjort deti gaarkveld, daa han slog sund flaska i kuf. kuf..!« kviskra han. »Hyss hyss din —!« sa han Morten og hytta til han; men det var kje fritt han kaldflirte med det same, han og Hallvard vart standande og letst som han ikkje gaadde noko; men daa Morten og Laurits tok til aa blæ att, drog han seg ljodlaust attende aat omnskroi og snudde ryggen mot dei.<noinclude><references/></noinclude> cbnx5ntcmbz4vtz8qm8kikfohaeqa6e 104 135848 318066 2026-04-21T16:04:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Han var vorten so kjøvande heit att. »I kuff . . kuff. .*« susa det for øyro hans endaa; men ti gonger heitare brende den kaldsmilen hans Morten og vekte ein vond, vond tanke. Han hadde kanskje teke heilt i mist av broren, daa han trudde han var so snild og kunde gløyma so snart. Han ''vanvyrde'' honom kanskje berre so djupt, at han letst som han ikkje brydde seg . . ! Furteskap, skjemsla og modløysa lagde seg yver han att, so han krøktest i ryggen. Og innunder furteskapen… 318066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Han var vorten so kjøvande heit att. »I kuff . . kuff. .*« susa det for øyro hans endaa; men ti gonger heitare brende den kaldsmilen hans Morten og vekte ein vond, vond tanke. Han hadde kanskje teke heilt i mist av broren, daa han trudde han var so snild og kunde gløyma so snart. Han ''vanvyrde'' honom kanskje berre so djupt, at han letst som han ikkje brydde seg . . ! Furteskap, skjemsla og modløysa lagde seg yver han att, so han krøktest i ryggen. Og innunder furteskapen tok der til aa kveikjast argskap — argskap yver, at han aldri sku' verta kvitt dette. Syne av han Laurits, som sat der so glad og sæl, nørde ogso til. Og kvifor kunde han ikkje helde kjeft, den ungen, no ein gong? Han skjeggla etter litlebroren og uppdaga so endaa ein ting aa bosa seg upp paa. Han Laurits sat med eit nytt fint skjerf um halsen; men han sjølv — han hadde ikkje fengje noko nytt skjerf. Aa nei, det<noinclude><references/></noinclude> 0u30xeikot2kyh8t19fy7w4gros40hj 104 135849 318067 2026-04-21T16:07:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: var han Laurits, som sku' ha det! Det var ''han'' som sku' ha det gildt paa alle maatar! — Han snudde seg bøsen og raud fraa dei att. Litt etter kom ho mor inn med eit fong ved aat omnen og bad han flytta seg; ho vilde leggja det der.. Han rikka seg ikkje. Ho bad upp att, men like lite hjelpte det. »Og eg tykkjer du hev teke paa deg kvardagstrøya og?« spurde ho forbina. Han svara berre med eit murr nedi halsen. »Er du stygg. Me hev no vel ikkje sagt noko leidt med deg i… 318067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>var han Laurits, som sku' ha det! Det var ''han'' som sku' ha det gildt paa alle maatar! — Han snudde seg bøsen og raud fraa dei att. Litt etter kom ho mor inn med eit fong ved aat omnen og bad han flytta seg; ho vilde leggja det der.. Han rikka seg ikkje. Ho bad upp att, men like lite hjelpte det. »Og eg tykkjer du hev teke paa deg kvardagstrøya og?« spurde ho forbina. Han svara berre med eit murr nedi halsen. »Er du stygg. Me hev no vel ikkje sagt noko leidt med deg i dag, veit eg?« Han stakk berre aalbogarne ut som sylar. Ho lagde veden stillt ned og fann den nye trøya hans. »Kom no og ta paa deg denne og ver fin gut; og so gjeng du kanskje ut aat vedskjole etter kveiksle aat meg, du.« Ho tok blidt i han og vilde dra han fram. Men dette var meir enn han tolde.<noinclude><references/></noinclude> a7at0uz1zexqyokdccm9nt0mosq7d0g 104 135850 318068 2026-04-21T16:11:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: »Vil du no gjera som mor di seier og vera skikkeleg ?« Hallvard vreid paa seg, og der lyddest tilslutt eit vrangt nei. »Seier du nei? Skal me ha skam av deg i dag og etter aatferdi di i gaarkveld? spurde han far og tok og drog han fram paa golve. Hallvard sette i eit sinna yl, og baud han aa tia, ylte han verre. Dei skyna seg kje daa han far berre endaa paa guten. Ho mor bad faren lata vera. han solengje; men han var harm paa ei slik furting og yling for inkjevetta og trudde… 318068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Vil du no gjera som mor di seier og vera skikkeleg ?« Hallvard vreid paa seg, og der lyddest tilslutt eit vrangt nei. »Seier du nei? Skal me ha skam av deg i dag og etter aatferdi di i gaarkveld? spurde han far og tok og drog han fram paa golve. Hallvard sette i eit sinna yl, og baud han aa tia, ylte han verre. Dei skyna seg kje daa han far berre endaa paa guten. Ho mor bad faren lata vera. han solengje; men han var harm paa ei slik furting og yling for inkjevetta og trudde det var berre ris som vanta, lell. Elder dei fek i minsto jaga han ut, til han hadde kjølt av seg det stygge sinne, sa han. »Høyrer du det, Hallvard ?« Hallvard høyrde det nok, men brydde seg endaa ikkje um aa tia — sparka og spennte burt i ein stolfot attaat. Daa vart han far skikkeleg vond. Hallvard fek eit slag under øyra, so det<noinclude><references/></noinclude> 912vjwjyqe77cu4qmao2nesh9ci0msv 104 135851 318069 2026-04-21T16:18:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: song etter; og so kom han utum dori i ein fart. »Staa no der, til du hev ylt ilska av deg!« — Hikstande og med kryl paa rygg smaug Hallvard burt millom husi, inn i vedskjole. Der slengde han spøner og seg ned i ein dunge med gav seg til aa sinnegraata, til han vart radt haas. Jagd ut um sjølve joledagsmorgonen hivd ut som ein hund. . uh hu! Og kva vondt hadde han gjort dag? Ingenting hadde han gjort — ''dei'' byrja med vondt, daa han gjek der og tenkte berre det beste. M… 318069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>song etter; og so kom han utum dori i ein fart. »Staa no der, til du hev ylt ilska av deg!« — Hikstande og med kryl paa rygg smaug Hallvard burt millom husi, inn i vedskjole. Der slengde han spøner og seg ned i ein dunge med gav seg til aa sinnegraata, til han vart radt haas. Jagd ut um sjølve joledagsmorgonen hivd ut som ein hund. . uh hu! Og kva vondt hadde han gjort dag? Ingenting hadde han gjort — ''dei'' byrja med vondt, daa han gjek der og tenkte berre det beste. Men han skyna det altsaman no. . alt! Dei hata og vanvyrde han allesaman og ynskte aa verta kvitt han, medan dei sjølve hadde det gildt og godt — det var ''det'' dei vilde! Men vilde dei verta kvitt han, so skulde dei ogso faa det! No ''visste'' han, kva han vilde. Han vilde liggja her, til han fraus ihel. So kunde dei jaga han ut og vanvyrda<noinclude><references/></noinclude> ee429d1oo0i0y2yrfm3agdcufefs4x5 104 135852 318070 2026-04-21T16:21:37Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: han! So kunde dei trakka paa han! Denne tanken var so underleg kløkkjande, at graaten vart mildare, og taarorne rann, SO han vart mest blind. — Uppetter alle bakkarne var der blankt solskin, og han høyrde Jørn og Andres hauka deruppe. Der lyddest aa vera fleire ''og'' — gutar utanfraa grannegarden. Men han brydde seg um ingenting. Han laag der han laag, Han ''vilde'' liggja og frosa ihel. — Soli var høgna og ljomingi uppi bakkarne stilna av att. Endaa laag han Hallvard… 318070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han! So kunde dei trakka paa han! Denne tanken var so underleg kløkkjande, at graaten vart mildare, og taarorne rann, SO han vart mest blind. — Uppetter alle bakkarne var der blankt solskin, og han høyrde Jørn og Andres hauka deruppe. Der lyddest aa vera fleire ''og'' — gutar utanfraa grannegarden. Men han brydde seg um ingenting. Han laag der han laag, Han ''vilde'' liggja og frosa ihel. — Soli var høgna og ljomingi uppi bakkarne stilna av att. Endaa laag han Hallvard i vedskjole, men ikkje fullt so still som fyrr. Det tok til aa verta so svidande kaldt paa øyro og føterne. Det var lite han kjende len- ger. Det var idetheile kalleg stridt aa frosa ihel. Tru han helder sku' gaa burt aat fjose? Der var litt varmare, so det kunde kje gaa fullt so fort. — Han krabba fram i døri. Der fanst ingen utpaa tune. Han vaaga<noinclude><references/></noinclude> 35u65cbojro7v9itzqcqhv3lsry2lf8 104 135853 318071 2026-04-21T16:22:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: seg i veg, stengde fjosdøri vel etter seg og sette seg i ein tom baas. Det leid til middags. Jørn og Andres og gutarne fraa ytre-Skartveit hadde moroa seg uppi bakkarne og vore heime mange gonger. Dei kunde kje skyna seg paa han Hallvard i dag, som ikkje kom ut og var med; men dei hadde kje regtig vaaga aa gaa inn og spyrja etter han helder, sidan det var joledag. Tilslutt fek dei fat i han Torbjørn til aa gaa etter han; men daa var han ikkje aa finna inne nokon stad helder.… 318071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seg i veg, stengde fjosdøri vel etter seg og sette seg i ein tom baas. Det leid til middags. Jørn og Andres og gutarne fraa ytre-Skartveit hadde moroa seg uppi bakkarne og vore heime mange gonger. Dei kunde kje skyna seg paa han Hallvard i dag, som ikkje kom ut og var med; men dei hadde kje regtig vaaga aa gaa inn og spyrja etter han helder, sidan det var joledag. Tilslutt fek dei fat i han Torbjørn til aa gaa etter han; men daa var han ikkje aa finna inne nokon stad helder. Han hadde kje set han paa eit heilt bil, sa han Torbjorn. Dei tok sistpaa til aa leita og ropa etter han kringum i uthusi; for no var dei ferduge til eit jolemoro, som han ''plent'' maatte vera med paa. Uppetter bakkarne radt aat Ornafjelle var der fin snøbraut, sidan dei kjøyrde heim høy fyrr um dagarne, og no vilde dei gaa derupp og aka heim<noinclude><references/></noinclude> fmae6rr61ilya88j0qdamj13147ez52 104 135854 318072 2026-04-21T16:35:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: paa kjelkarne. Det var eit renn, som ikkje fanst maken til; men ingen stad var so bratt, at det var spelegt. Og so vilde dei ha nista med og sitja og kosa seg i høyløda under Ørnafjelle. Dei hadde alt i gaar snakka um det, og han Hallvard hadde kje vore den, som var minst huga paa det. Men no var han ikkje aa finna kring utehusi nokon stad helder. Dei samla seg burtved fjosdøri og raadslog. Det var leidt aa gaa fraa han; men dei kunde kje godt venta lenger helder. Naar han foo… 318072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>paa kjelkarne. Det var eit renn, som ikkje fanst maken til; men ingen stad var so bratt, at det var spelegt. Og so vilde dei ha nista med og sitja og kosa seg i høyløda under Ørnafjelle. Dei hadde alt i gaar snakka um det, og han Hallvard hadde kje vore den, som var minst huga paa det. Men no var han ikkje aa finna kring utehusi nokon stad helder. Dei samla seg burtved fjosdøri og raadslog. Det var leidt aa gaa fraa han; men dei kunde kje godt venta lenger helder. Naar han foor soleis aat, fek han sjølv ha det tosken. — Trast etter foor dei syngjande Ingen av dei hadde høyrt, at der tusla noko innanfor fjosdøri, daa dei stod der; — det var han Hallvard. Han hadde høyrt snakkingi uti tune, var smogen fram aat døri og hadde høyrt alt. Ørnafjelle og ferdi dertil — det var sant! — Han tenkte ein aug- neblink aa springa beint ut og vera<noinclude><references/></noinclude> idzx9x7to6m1jzslhp4lsdlf2y3zp2n 104 135855 318073 2026-04-21T16:36:20Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: med. Men kva vilde dei seia, naar han kom der forgreten og fæl og i kvardagstrøya? Og kva gleda elder hugna var der i nokoslag for honom, som var utskot og utjagd i jola? Furteskapen og modløysa seig blytung yver han att. Han høyrde dei tilslutt fara uppetter bakkarne. Men daa det siste ljom døydde burt langt uppe, var det som der brast noko i han. Han sette i ein vill higstegraat og slengde seg beint ned. Daa graaten langt um lengje stagga att visste han paa nytt lag, kva ha… 318073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med. Men kva vilde dei seia, naar han kom der forgreten og fæl og i kvardagstrøya? Og kva gleda elder hugna var der i nokoslag for honom, som var utskot og utjagd i jola? Furteskapen og modløysa seig blytung yver han att. Han høyrde dei tilslutt fara uppetter bakkarne. Men daa det siste ljom døydde burt langt uppe, var det som der brast noko i han. Han sette i ein vill higstegraat og slengde seg beint ned. Daa graaten langt um lengje stagga att visste han paa nytt lag, kva han vilde. Det var for varmt til aa frosa ihel her; men so sku' han vita onnor raad, han. Han smaug upp i ein liten baas bakum alle kjyrne. Der var kolande myrkt og fullt av halmrusk og bos, som han breidde vel attyver seg. Her kom nok ingen paa aa leita etter han, og no vilde han liggja her, til han svalt ihel — liggja her, so dei aldri meir fann han. Han lova dette med samanbitne tenner.<noinclude><references/></noinclude> aah6e2f9y3g976ly6p7hoq9rzrs1b99 104 135856 318074 2026-04-21T16:38:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Der var stillt, i fjose, stillt, stillt. Berre kjyrne pusta og jorta. Han fek endaa som ei kjensla av graat, naar han hugsa fjellferdi; men han skaut det svint burt og tenkte berre paa, kor dei skulde verta forbina, naar dei aldri meir fann han att. Det var som ei trøyst i desse hemntankarne. — Han laag godt i halmen og var so tung i hovude etter all graaten. Tilslutt tenkte han paa ingenting, høyrde berre ein lang, lang sus for øyro. Med eit var det vorte so underleg ljost u… 318074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Der var stillt, i fjose, stillt, stillt. Berre kjyrne pusta og jorta. Han fek endaa som ei kjensla av graat, naar han hugsa fjellferdi; men han skaut det svint burt og tenkte berre paa, kor dei skulde verta forbina, naar dei aldri meir fann han att. Det var som ei trøyst i desse hemntankarne. — Han laag godt i halmen og var so tung i hovude etter all graaten. Tilslutt tenkte han paa ingenting, høyrde berre ein lang, lang sus for øyro. Med eit var det vorte so underleg ljost uppyver han. Der var kome einkvar aat fjose, og døri munde staa uppe. Det var ho Marta, lyddest det; systeri. Han laag still som ei mus under halmen. Ho smaasong og sulla, gav kjyrne vondlar, og kom sistpaa burt til litle-stuten, som stod nærast Hallvard. »Nei vesle tuten, kor du hev skitna i baasen din! sa ho. »Me fær breida under deg, stuten vaal!« sa ho og greip etter noko halm i den tome baasen.<noinclude><references/></noinclude> mcj1rv9da1l8drw3jnjeqligp2yumnc 104 135857 318075 2026-04-21T16:42:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Med eit skræmt rop foor ho attende, og med eit likso høgt rop foor han Hallvard upp. Ho hadde trøtt midttandes burt paa magen hans. »Gu' bevars. . er det ''du'', som ligg her?« ropa ho. »Haldt kjeften din. . kunde du ikkje helde nosi di herfraa!« kvesste han og foor lynande sinna ut gjenom døri for aa gjøyma seg att. Men der rende han lukt mot henne mor, som ogso kom og vilde aat fjose; og etter honom kom ho Marta halande og fortalde, kor han hadde lege. Der vart eit f… 318075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Med eit skræmt rop foor ho attende, og med eit likso høgt rop foor han Hallvard upp. Ho hadde trøtt midttandes burt paa magen hans. »Gu' bevars. . er det ''du'', som ligg her?« ropa ho. »Haldt kjeften din. . kunde du ikkje helde nosi di herfraa!« kvesste han og foor lynande sinna ut gjenom døri for aa gjøyma seg att. Men der rende han lukt mot henne mor, som ogso kom og vilde aat fjose; og etter honom kom ho Marta halande og fortalde, kor han hadde lege. Der vart eit fælande uppstyr att, og ho mor var reint forstøkkt. Her hadde dei gjenge og trutt han var stroken tilfjells med hine gutarne, og so koma her som eit skræmsle! Ho hadde bedt for han i gaarkveld og i dag, daa dei snakka um ris; men no trudde ho rise snart laut til, ho med — sa ho. Han maatte fint vera med inn aat stova og byta um trøya og vaska seg.<noinclude><references/></noinclude> nje6e4mhj8cn2axz64qy46dhp41fs8i 104 135858 318076 2026-04-21T16:45:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Og i staden for aa svelta seg ihel maatte han fint setja seg til bords og eta til middags; dei andre hadde ete. fyrr. Han fek ikkje eingong hemna seg paa allesaman ved aa syna eit vrangt andlit og sure minor; for far og Morten og Laurits var gjengne ut, og ho mor stulla uti kjøken. Han laut skjekkja og vera sur for berre veggjerne. Det var so mykje vrangskap paa ein gong dette, at han beint fram tenkte paa aa ikkje røra maten. Men so uppdaga han, at han var svolten, so der var… 318076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Og i staden for aa svelta seg ihel maatte han fint setja seg til bords og eta til middags; dei andre hadde ete. fyrr. Han fek ikkje eingong hemna seg paa allesaman ved aa syna eit vrangt andlit og sure minor; for far og Morten og Laurits var gjengne ut, og ho mor stulla uti kjøken. Han laut skjekkja og vera sur for berre veggjerne. Det var so mykje vrangskap paa ein gong dette, at han beint fram tenkte paa aa ikkje røra maten. Men so uppdaga han, at han var svolten, so der var ikkje onnor fura enn aa eta, helder. Han fek svelta seg sidan, naar dei andre saag det. Eit bil etter var ho mor gjengi aat fjose att, og han stod innved omnen. Ho hadde snakka for han og, daa ho var inne og tok av borde; men han var for arg til aa bry seg um noko. Det dugde kje aa gjøyma seg att no, etter det var gjenge so vrangt, og han<noinclude><references/></noinclude> f8jfe9shw6dg8hp15ucjp4c66gue349 104 135859 318077 2026-04-21T16:48:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: visste ingen annen verdsens ting aa ta seg til helder. Han sparka etter katten innunder omnen, so han spratt paa berre live inn under sengi. So fann han treskorne sine, gjek lamrande og seint utetter dørerne, slog dei hardt att etter seg og seig burtetter tune. Ho mor kom daa ut i laavedøri. »Gaa no og ver med henne Marta og ber vatn aat fjose, so ho kan vera fri i kveld. Lat meg no sjaa du er snild, Hallvard« sa ho blidt. Hallvard blees i nosi. No visste han daa i minsto ei… 318077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>visste ingen annen verdsens ting aa ta seg til helder. Han sparka etter katten innunder omnen, so han spratt paa berre live inn under sengi. So fann han treskorne sine, gjek lamrande og seint utetter dørerne, slog dei hardt att etter seg og seig burtetter tune. Ho mor kom daa ut i laavedøri. »Gaa no og ver med henne Marta og ber vatn aat fjose, so ho kan vera fri i kveld. Lat meg no sjaa du er snild, Hallvard« sa ho blidt. Hallvard blees i nosi. No visste han daa i minsto ein ting aa gjera — det var aa ''ikkje'' bera vatn. Han sagde høgt nei; og for aa sleppa aa ''høyra'' meir um dette eingong gjek han beint fraa henne burtyver tune, burt mot stova hennar bestemor. Han var ikkje god i hovude og augo etter all graaten og dumba burti fjoshalmen. Det verkte og stakk no han var komen ut i solglime. Han laut halda augo mest att, og best som han gjek slik aa skjeggla<noinclude><references/></noinclude> 8wgs12y2k3ex9vn0kpwf3qd0dd81ocd 104 135860 318078 2026-04-21T16:52:26Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: »Eg totte eg høyrde ein fara burtum stabure der, eg!« sa eit grant mæle. Hallvard høyrde det var han litle-Nils, sonen hennar Guri uti bakkarne. Han vilde springa burtum løda og gjøyma seg skikkeleg; men der kom han Guri-Nils alt farande uppum staburnovi og saag atti han. »Huy! . . her er han, som slog sund fate! Spring paa andre sida og møt han der, du Laurits!« skraala han av alle krefter. »Ja ja!« skraala han Laurits, og Hallvard vart sedd av beggje paa ein gong. »… 318078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Eg totte eg høyrde ein fara burtum stabure der, eg!« sa eit grant mæle. Hallvard høyrde det var han litle-Nils, sonen hennar Guri uti bakkarne. Han vilde springa burtum løda og gjøyma seg skikkeleg; men der kom han Guri-Nils alt farande uppum staburnovi og saag atti han. »Huy! . . her er han, som slog sund fate! Spring paa andre sida og møt han der, du Laurits!« skraala han av alle krefter. »Ja ja!« skraala han Laurits, og Hallvard vart sedd av beggje paa ein gong. »Aa d'er han Hallvard . . du ''slog sund fate!''« kvein han Guri-Nils andpusten. »Han Hallvard ''slog sund fate!''« huja beggje upp att, daa ho bestemor ogso kom uppum stabursnovi. Hallvard hadde spronge seg i koll uti snøen og rømde ikkje lenger, daa det ikkje gagna likevel. »Jaso er det ''slikt'' du hev til jolemoro, aa gjera fantestykkje og lura<noinclude><references/></noinclude> 2do2gzoi59b4ovvddl1xgwuhjazecoo 104 135861 318084 2026-04-21T17:10:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: deg fraa det som ein ræv? Kanskje fate stod i vegen for deg?" sa ho bestemor sinna. So gjek ho utan eit ord meir. Blaasande av sinne hadde Hallvard reist seg upp or snøen. I all motgongen hadde han endaa havt som ei von til henne bestemor. Ho hadde so ofta vore snild, naar alle andre var vonde, og han hadde so smaatt tenkt. aa gaa inn til henne og vera der resten av dagen. Men no var det vænt aa koma der, med! Og alt det kunne han ha sloppe, hadde ikkje den rakkars Guri-Nilse… 318084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deg fraa det som ein ræv? Kanskje fate stod i vegen for deg?" sa ho bestemor sinna. So gjek ho utan eit ord meir. Blaasande av sinne hadde Hallvard reist seg upp or snøen. I all motgongen hadde han endaa havt som ei von til henne bestemor. Ho hadde so ofta vore snild, naar alle andre var vonde, og han hadde so smaatt tenkt. aa gaa inn til henne og vera der resten av dagen. Men no var det vænt aa koma der, med! Og alt det kunne han ha sloppe, hadde ikkje den rakkars Guri-Nilsen . .! Han foor fram med knytt næve. »Kva vilde du her, din rakkje? Eg skal læra deg aa nasa etter folk fleire gonger eg!« frøste han. Han treiv gutungen i nakken og hivde han i blindt sinne yver ende, so han støytte med andlite beint burt i ein av staburstolparne. Der vart han liggjande daudstill, til han Laurits vart rædd og lyfte paa hovude hans; — daa var<noinclude><references/></noinclude> bs25e0j10xrck2qaxpkxt23nt3aag9o 104 135862 318085 2026-04-21T17:11:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: han blaa i andlite og blode sila fraa nos og skalle. I det same fek han endeleg fram eit skjerande skrik, reiste paa seg og hinka ned-um stabure. Laurits skreik mest likso høgt av rædsla og fylgde etter ned aat beste- morsdøri. Som klumsa stod Hallvard etter.. Kva hadde han gjort..! I ein augneblink hadde sinne lagt seg, og ei iskald rædsla foor gjenom han. Han hadde slettikkje meint det ''so'' ille; men no var det gjort. Dei snakka høgt nedved døri, medan guten heldt paa o… 318085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han blaa i andlite og blode sila fraa nos og skalle. I det same fek han endeleg fram eit skjerande skrik, reiste paa seg og hinka ned-um stabure. Laurits skreik mest likso høgt av rædsla og fylgde etter ned aat beste- morsdøri. Som klumsa stod Hallvard etter.. Kva hadde han gjort..! I ein augneblink hadde sinne lagt seg, og ei iskald rædsla foor gjenom han. Han hadde slettikkje meint det ''so'' ille; men no var det gjort. Dei snakka høgt nedved døri, medan guten heldt paa og ylte. Far og Morten var og komne der, lyddest det. Dette liksom vekte honom; han rømde paa live laust burtum løda og gjøymde seg; — daa ropa dei paa han ovanfor stabure og kunde snart koma her og. Han tenkte fyrst paa aa krjupa inn i eit lite hol under veggen, men fek so auga paa ein betre utveg. Ovanfor løda var der ein liten dal full<noinclude><references/></noinclude> phz1yurg2cnzcl2lzmyblrtbswy2p7e 104 135863 318086 2026-04-21T17:13:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: av gamle askestuvar og store steinar. Han foor uppyver og var sovidt komen i skjol attum den fyrste stuven, daa han høyrde faren ropa med skakande mæle nedved loda. Gud trøyste . . no vart det nok ikkje berre ''snakk'' um ris lenger! Han skolv som eit ospelauv og vaaga snaudt aa anda. Um eit bil høyrde han faren ropa att, men denne gongen nede paa den andre sida av løda. Han kraup paa alle fire uppetter millom stuv og stein for aa gjøyma seg betre; men ingen stad kjende han… 318086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>av gamle askestuvar og store steinar. Han foor uppyver og var sovidt komen i skjol attum den fyrste stuven, daa han høyrde faren ropa med skakande mæle nedved loda. Gud trøyste . . no vart det nok ikkje berre ''snakk'' um ris lenger! Han skolv som eit ospelauv og vaaga snaudt aa anda. Um eit bil høyrde han faren ropa att, men denne gongen nede paa den andre sida av løda. Han kraup paa alle fire uppetter millom stuv og stein for aa gjøyma seg betre; men ingen stad kjende han seg trygg endaa. Han sprong sistpaa radt uppum haugarne aat den gamle smidja, stengde dori vel etter seg og sette seg i ei myrk kro. Han skolv i knei endaa, men ikkje fullt so mykje no. Det var liksom myrkre gav eitslags trygd. Han visste kje sjølv, kor lengje han kunde ha sote soleis, daa han med eit høyrde rop utanfor. Han spratt upp som brend av eld og kika ut gje-<noinclude><references/></noinclude> ddtgdjsfhzb8f6nv7ynfx0z4r8brn0r 104 135864 318090 2026-04-21T17:37:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: nom gluggen ved sida av døri; — det var berre han Laurits og ein liten gut utanfraa grannegarden. Dei stod med kjelkarne sine i brauti burtpaa bakkebrote og saag nok ikkje etter honom. Dei hauka til einkvar lenger uppe. Aa, no saag han det. Langt uppi bak- karne kom der ei lang rekkja av kjelkeakarar i ylande fart — gutarne, som kom heim fraa Ørnafjelle. Dei svinga med huerne, han høyrde rop og hauing. Paa flaterne burtanfor smidja stansa kjelkarne, og so kom dei springande… 318090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nom gluggen ved sida av døri; — det var berre han Laurits og ein liten gut utanfraa grannegarden. Dei stod med kjelkarne sine i brauti burtpaa bakkebrote og saag nok ikkje etter honom. Dei hauka til einkvar lenger uppe. Aa, no saag han det. Langt uppi bak- karne kom der ei lang rekkja av kjelkeakarar i ylande fart — gutarne, som kom heim fraa Ørnafjelle. Dei svinga med huerne, han høyrde rop og hauing. Paa flaterne burtanfor smidja stansa kjelkarne, og so kom dei springande burtyver til dei tvo paa bakkebrote. »Hurra gutar!« skraala han Jørn. »Du spikk og hendelse!« ropa ein annan. »Me saag . .« byrja han Jørn att, men var so andpusten, at han svelgde resten. »Eg saag han fyrst! eg vart mest rædd!« ropa ein av dei minste i flokken. »Ræddaa haa-haai, sa'n! Eg skulde gjerne ha gjenge so nære han<noinclude><references/></noinclude> qkx8qps7gmrydnl5uen121a336rxsq8 318091 318090 2026-04-21T17:37:27Z Johshh 5303 318091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nom gluggen ved sida av døri; — det var berre han Laurits og ein liten gut utanfraa grannegarden. Dei stod med kjelkarne sine i brauti burtpaa bakkebrote og saag nok ikkje etter honom. Dei hauka til einkvar lenger uppe. Aa, no saag han det. Langt uppi bak- karne kom der ei lang rekkja av kjelkeakarar i ylande fart — gutarne, som kom heim fraa Ørnafjelle. Dei svinga med huerne, han høyrde rop og hauing. Paa flaterne burtanfor smidja stansa kjelkarne, og so kom dei springande burtyver til dei tvo paa bakkebrote. »Hurra gutar!« skraala han Jørn. »Du spikk og hendelse!« ropa ein annan. »Me saag . .« byrja han Jørn att, men var so andpusten, at han svelgde resten. »Eg saag han fyrst! eg vart mest rædd!« ropa ein av dei minste i flokken. »Ræddaa haa-haai, sa'n! Eg skulde gjerne ha gjenge so nære han<noinclude><references/></noinclude> at510hruue6l9dwb6qm9uzuy0vzaiwt 104 135865 318092 2026-04-21T17:40:12Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: som herfraa og aat smidja der!« skraala han Jørn og briska seg med eit blankt klokkekjed av nysylv, som han hadde fengje seg til jol. Men kva ''var'' det so? ropa dei tvo smaa forvitne og mest skræmde. »Ein hare!« ropa heile flokken. Dei fek auga paa han burtpaa ein haug, medan dei sat i Ørnafjellsloda. Og tenk, der stod han radt til dei sette i aa huja og remja allesaman! — Dei lo og snakka i munnen paa einannen; kunde kje staa rolege av berre kjæta. Men kor i alverdi… 318092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som herfraa og aat smidja der!« skraala han Jørn og briska seg med eit blankt klokkekjed av nysylv, som han hadde fengje seg til jol. Men kva ''var'' det so? ropa dei tvo smaa forvitne og mest skræmde. »Ein hare!« ropa heile flokken. Dei fek auga paa han burtpaa ein haug, medan dei sat i Ørnafjellsloda. Og tenk, der stod han radt til dei sette i aa huja og remja allesaman! — Dei lo og snakka i munnen paa einannen; kunde kje staa rolege av berre kjæta. Men kor i alverdi var det vorte av han Hallvard, som ikkje vilde vera med? spurde ein sistpaa. Han Laurits hengde med hovude og sa' eitkvart, som Hallvard ikkje kunde høyra. So bar det heimyver med heile flokken. Liten og still stod Hallvard etter i smidja. Det var som han fyrst no saag heilt ut, kor usæl han var — no daa han hadde set alle dei andre so glade og tenkte paa, kor gildt det var<noinclude><references/></noinclude> 2zw1dtd1s13popewubqb575i6zk02lj 104 135866 318093 2026-04-21T17:42:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: for dei aa koma heim og faa jolemat. Han kraup burt i kroi att og vart sitjande som naamen. Han kunde kje graata lenger. Ikkje helder kunde han tenkja klaart lenger elder skyna, korleis alt dette var gjenge til. Det var berre som um alt hadde svore seg saman mot han; som noko vondt forfylgde han. Han fraus, so han valna; men det fek ikkje hjelpa; han laut berga seg so lengje han kunde. Best som det var høyrde han snakking att og kika ut ei rivna — far og Morten kom og fylgde… 318093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>for dei aa koma heim og faa jolemat. Han kraup burt i kroi att og vart sitjande som naamen. Han kunde kje graata lenger. Ikkje helder kunde han tenkja klaart lenger elder skyna, korleis alt dette var gjenge til. Det var berre som um alt hadde svore seg saman mot han; som noko vondt forfylgde han. Han fraus, so han valna; men det fek ikkje hjelpa; han laut berga seg so lengje han kunde. Best som det var høyrde han snakking att og kika ut ei rivna — far og Morten kom og fylgde farvegen etter han! Faivegen — det hadde han ikkje hugsa! I vill rædsla vilde han krjupa bakum belgen; men i det same vart døri slegi upp og han vart sedd. Han slengde seg beint ned og skreik. — — Ein halv times tid etter sat han heime i omnekroi og higstegret laagt og saart; ho mor gret og; han far dreiv paa golve, og alle dei andre<noinclude><references/></noinclude> 7vzfrhiob42l2q982d3ypoinxnfwhk6 104 135867 318094 2026-04-21T17:50:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: var ute. Det hjelpte ikkje, at det var jol: han Hallvard hadde fengje ris. Han Guri-Nils, stakkar, var slegen, so han hadde lote gaa heim og leggja seg; og endaa var det godt, at det ikkje var verre. Slik vondskap og utoeskap hadde dei aldri set maken til fyrr. Joledagskvelden var komen med blankt maaneskin, ljos og fin. Smaa- gutarne var trast komne ut og hadde byrja med moro i brauterne att. Sidan var dei vaksne gutarne og gjentorne og gjengne ut, og allesaman, store og sma… 318094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>var ute. Det hjelpte ikkje, at det var jol: han Hallvard hadde fengje ris. Han Guri-Nils, stakkar, var slegen, so han hadde lote gaa heim og leggja seg; og endaa var det godt, at det ikkje var verre. Slik vondskap og utoeskap hadde dei aldri set maken til fyrr. Joledagskvelden var komen med blankt maaneskin, ljos og fin. Smaa- gutarne var trast komne ut og hadde byrja med moro i brauterne att. Sidan var dei vaksne gutarne og gjentorne og gjengne ut, og allesaman, store og smaa, var aka paa kjelkar og ski nedetter vegjerne. Der trefte dei ungdomen fraa grannegardarne og kom ikkje upp att framyver heile kvelden. Han Morten var og gjengen og hadde teke han Laurits med. Ho mor var gjengi burtaat bestemorstova og vart der lengje. Han far sat ved borde og les, og der var stillt i stova. Berre<noinclude><references/></noinclude> qrx10km3ccac4rjobfy1abvv5zp9y1q 104 135868 318095 2026-04-21T17:53:01Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: klokka pikka paa veggen, og av og til lyddest der tung pusting burti omnekroi — der sat han Hallvard liten og samanbøygd endaa. Han hadde set ungdomen fara nedyver med staak og gleda. No aka og moroa dei seg vel i bakkarne dernede; elder kanskje dei var gjengne inn einkvar staden og heldt jolemoro, medan han . . . Graaten kjøvde i halsen. endaa; men han laut halda seg for faren. Han fek ikkje ein gong gaa ut og vera for seg sjølv. Han hadde prøvt eit par gonger; men han far… 318095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>klokka pikka paa veggen, og av og til lyddest der tung pusting burti omnekroi — der sat han Hallvard liten og samanbøygd endaa. Han hadde set ungdomen fara nedyver med staak og gleda. No aka og moroa dei seg vel i bakkarne dernede; elder kanskje dei var gjengne inn einkvar staden og heldt jolemoro, medan han . . . Graaten kjøvde i halsen. endaa; men han laut halda seg for faren. Han fek ikkje ein gong gaa ut og vera for seg sjølv. Han hadde prøvt eit par gonger; men han far hadde trøtt i golve og sagt han sku' vera inne. Det var ein kveld so lang som eit aar. Han hadde sistpaa somna paa krakken, daa han Morten og dei andre kom att. Morgonen etter, andre joledagen, var Hallvard fælande seint uppe. Det<noinclude><references/></noinclude> 4lhb13on21fe8rqt1jcymgwkfrvurbt 104 135869 318096 2026-04-21T17:56:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: var til kjyrkjeferdi i dag han hadde gleda seg so — og til aa faa kjøyra seg med han Morten. .! Han berre smilte saart ved tanken paa alt. Han Morten og alle dei andre i huse, so nære som han og Randi, yngste systeri, var kjøyrde til kjyrkje trast i morgon. Ho mor hadde plent vilja, at han og sku' vera med; men han hadde klaga seg sjuk og berre breidt seg ned. Der fanst ikkje gleda i aa vera med etter det som var hendt i gaar. Det var desutan sant, at han ikkje var frisk; hadd… 318096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>var til kjyrkjeferdi i dag han hadde gleda seg so — og til aa faa kjøyra seg med han Morten. .! Han berre smilte saart ved tanken paa alt. Han Morten og alle dei andre i huse, so nære som han og Randi, yngste systeri, var kjøyrde til kjyrkje trast i morgon. Ho mor hadde plent vilja, at han og sku' vera med; men han hadde klaga seg sjuk og berre breidt seg ned. Der fanst ikkje gleda i aa vera med etter det som var hendt i gaar. Det var desutan sant, at han ikkje var frisk; hadde vondt i hovude sidan i gaarkveld. No var klokka yver ti, og han maatte endeleg upp. Bleik og sturen gjek han sidan ut og inn. Ho Randi var fyrst lengje i fjose og gjek sidan burt aat grannestova, so han var radt aaleine i huse. Ute var helder ikkje nokon aa sjaa. Jørn og Andres og mest alle burti hi stova var til kjyrkje. — Han freista eit bil aa moroa<noinclude><references/></noinclude> 0x2usoikkov6su940ymge0q7hnq4y4s 104 135870 318097 2026-04-21T17:58:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: seg med aa aka uppi bakkarne, og fann sidan ei av skildribøkerne hans. Morten og saag i. Men det var ingi hugna i noko. Kva han foor med, so kunde han ikkje tenkja paa anna enn dei saare hendingarne i gaar, og so kor gildt dei no hadde det, som var til kjyrkje. Kjøyra paa isen i fjukande fart, faa sjaa presten og alt . . gaa kjyrkjeklædde og kjøpa kringlor og sukkerkavring hjaa bakaren . . Han sette seg sistpaa burtved omnen til aa stura, nidstura og visste ingen verdsens sk… 318097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seg med aa aka uppi bakkarne, og fann sidan ei av skildribøkerne hans. Morten og saag i. Men det var ingi hugna i noko. Kva han foor med, so kunde han ikkje tenkja paa anna enn dei saare hendingarne i gaar, og so kor gildt dei no hadde det, som var til kjyrkje. Kjøyra paa isen i fjukande fart, faa sjaa presten og alt . . gaa kjyrkjeklædde og kjøpa kringlor og sukkerkavring hjaa bakaren . . Han sette seg sistpaa burtved omnen til aa stura, nidstura og visste ingen verdsens skapte ting aa finna paa. Kunde ikkje eingong finna hugna i den gode maten ho mor hadde laga til aat han for i dag, elder gaa burt til henne bestemor sidan det i gaar. Det var ein lang dag i gaar, daa det hende so mykje; men dette var ikkje eit haar betre, daa ingenting hende. Han vart so leid og modlaus, at han sistpaa tok til aa sutra og graata. So fek han vondt i hovude att som i morgon og laut<noinclude><references/></noinclude> cl9tvp5d5ss4h2sym0up26p4tfjwge7 104 135871 318098 2026-04-21T18:00:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: leggja seg. — Daa kjyrkjefolki kom heim laag han endaa. Um fjerdedag jol gjek der ein gut nedetter vegen fraa Skartveit. Det var han Hallvard. Han skulde gaa eit erind ned til ein av grannegardarne og hadde lova aa vera snar. Men daa han kom ned i kleivarne, gjek det ikkje so Han var komen so i tansnart, lell. kar. Han hadde ikkje gjenge her no sidan den kvelden dei var fri skulen fyre jol, og han var komen til aa hugsa so livande, kor gildt det var daa; korleis dei gledde se… 318098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>leggja seg. — Daa kjyrkjefolki kom heim laag han endaa. Um fjerdedag jol gjek der ein gut nedetter vegen fraa Skartveit. Det var han Hallvard. Han skulde gaa eit erind ned til ein av grannegardarne og hadde lova aa vera snar. Men daa han kom ned i kleivarne, gjek det ikkje so Han var komen so i tansnart, lell. kar. Han hadde ikkje gjenge her no sidan den kvelden dei var fri skulen fyre jol, og han var komen til aa hugsa so livande, kor gildt det var daa; korleis dei gledde seg til jol og snakka um alt dei skulde finna paa i helgi. No var jola komi og gjengi — og kva var det no vorte av alt det han gledde seg til? I staden for gleda var det vorte berre sorg og motgang, so han visst aldri hadde vore verre uti det, korkje i helg elder vyrka. Men korleis kunde det ha seg<noinclude><references/></noinclude> 3tulysi6oj3youx0dsik6gihfltzco3 104 135872 318099 2026-04-21T18:02:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dette — at det var gjenge so heilt onnorleis, enn han hadde tenkt? Han gjek seinare og seinare, sette seg sistpaa paa vegkanten. Korleis det hadde seg ja . . So lengje ulukka heldt paa, hadde han. skulda det paa baade det eine og det andre — at dei var so vonde mot han, at alt gjek so vrangt. Men i gaar og i dag, daa det var kome i det gamle gjenge att og han kunde sjaa med meir ro attende paa alt, var det teke til aa sjaa heilt onnorleis ut. Hadde dei andre ikkje vore som d… 318099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dette — at det var gjenge so heilt onnorleis, enn han hadde tenkt? Han gjek seinare og seinare, sette seg sistpaa paa vegkanten. Korleis det hadde seg ja . . So lengje ulukka heldt paa, hadde han. skulda det paa baade det eine og det andre — at dei var so vonde mot han, at alt gjek so vrangt. Men i gaar og i dag, daa det var kome i det gamle gjenge att og han kunde sjaa med meir ro attende paa alt, var det teke til aa sjaa heilt onnorleis ut. Hadde dei andre ikkje vore som dei skulde, so kom det seg altid av, at han sjølv var furten og vond fyrst; og furten og vond var han av skam yver det han hadde gjort um jolekvelden. Det hadde drege alt hitt etter seg. Og kunde han ikkje ha sleppe ''alt'', um han hadde vore varare um seg daa — passa seg for den vesle tingen? . . Han sat med hovude mot henderne og grunna. Den tunge, ubrigde-<noinclude><references/></noinclude> o50hqi6k2qyjuqhj7mfgyrusnv2jm4c 104 135873 318100 2026-04-21T18:08:14Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>ikring og liksom noko hardt, rundt inni — gud det laut sikkert vera dei, sol—. Men kva —? Nettupp i same blinken totte han han høyrde fotstig utanfor, lurande fotstig — og her hadde han ruska upp so mykje! Som brende av eid og glod grytte han det ned att og sleppte ned laake. Der lyddest ein smell med det same, ein uskyneleg hard smell — so tok det til aa singla inni kufferten, sikla og dropa . . renna Aa flaska, flaska — no hugsa han! Han hadde gløymt aa setja henne ned att — laake maate ha støytt mot henne! Der drog seg ei tung, kald rædsla yver han, radt ned i tærne. Flaska sund — korleis kunde det so gå i skjol, at han hadde nasa i kufferten? Og korleis vilde det gaa med bøkerne og alt, naar væta rann utyver derinne? Han tenkte fyrst aa venta, til der kom einkvar, so dei kunde berga, fyrr det var forseint; men no kom der<noinclude><references/></noinclude> gakb41riuk65m98l8nlgsc04ci68zmf 104 135874 318101 2026-04-21T18:13:11Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Svint foor Hallvard upp og gnika seg i augo. Der tod han Laurits med noko glimande fint i hondi; han morten stod burtved vindauga, og på borde var tilstellt med allslags mat . . det var jol! Der gjek som ein straum av gleda gjenom han, han vilde ropa etter klædi sine. Men paa sjølve tunga stansa ordi, og han vart so underleg slakk med det same — slakk i kneledarne. Han Morten hadde snutt paa seg og set burt, og so hugsa han med eit i gaarkveld — alt Og alt dette hadde broren set . . Han snudde seg mot veggen. Han Laurits kom og kviskra noko um ein mann aat honom og; men han brydde seg ikkje ein gong um aa snu seg og sjaa. Skamkjensla flama upp att som i gaarkveld. Han kjende seg so liten, at det var radt so han sokk i sengi, men ynskte seg likevel endaa mindre — so liten som ei mus, so han kunde smjunga radt inn i eit navarshol.<noinclude><references/></noinclude> n7mku0gd9zfj6apw61zulqeberva8hm 104 135875 318102 2026-04-21T18:19:38Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>»Lat vera meg! Eg vil ikkje ha den filletrøya!« kvesste han sleit seg laus. Nettupp i same blinken hadde han Laurits funne eit overhendligt gildt skildri i boki. Han storlo, klappa i henderne, drog i han Morten av berre fagna og gaadde ingenting til, kva dei sagde burtved omnen. Dette kveikte med eit harmen i ljos loge hjå kan Hallvard. Han snudde seg mot mori med eldraudt andlit. »Lat han Laurits fra trøya . . lat den kjælungen faa alt!« frøste han. Og som for aa gjeva ordi endaa meir vigt sparka han til ein tresko attunder omnen, so det klang etter. Morten og Laurits snudde seg forstøkte, og han far, som sat innar i stova og les i ei bok, sprang upp. »Kva er dette? Byrjar du soleis i dag og?« ropa han kom burt aat omnen. Hallvard berre snudde seg til veggjar att og murtagde.<noinclude><references/></noinclude> pxdp15q0w8q1qo7z9nr6peiwr02eb4r 0 135876 318104 2026-04-21T18:23:02Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Løland - Kor vart det av jola?.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Løland - Kor vart det av jola?.djvu" from=3 to=63 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1894]] 318104 wikitext text/x-wiki <pages index="Løland - Kor vart det av jola?.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Løland - Kor vart det av jola?.djvu" from=3 to=63 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1894]] hp9orq4awogy4aa3gb88vd40kju26kz 104 135877 318105 2026-04-21T18:30:14Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>i halvblindo, rende han mot noko burtved bestemorstova og datt paa bakenden i den steinharde brauti. Aa faa ein slikt rist i ein augneblink som denne — det ''var'' formykje. Som ein elding spratt han upp att, sette ut ein eid og sparka glo-sinna til det, som hadde sta' i vegen — det var ein steinfat, som ho bestemor hadde sett ut med mat aat hønsi i. Men dette sparke kunde godt ha hjelpt med minder — fate spratt yver ende mot stoveveggen og slog seg i tjuge stykkje! Skræmd saag han attende, um ho mor hadde set det. Nei, ho var gjengi inn i løda; men i same blinken høyrde han einkvar ta i klinka paa innsida av bakdøri tet ved. Som ein ræv rømde han burtum det næraste huse, stabure, og nettupp som han var komen i skjol, høyrde han eit argt utrop fraa henne bestemor. I det same høyrde han fleire ''og'' koma ut, og der vart spurlag etter, kven som hadde gjort det.<noinclude><references/></noinclude> jg4demr2lj3bqxfdyxghqmmvtgougfc 104 135878 318109 2026-04-21T18:52:35Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{venstre|Pris 1 Kr.}}</noinclude>{{c| {{x-større|{{Underlinje|RASMUS LØLAND}}}} {{xxx-større|PAA SJØLVSTYR}} {{xx-større|FORTELJING}} '''BERGEN''' UTGJEVA AV MONS LITLERÉ 1892 }}<noinclude><references/></noinclude> 15ij8p5r9l8e33xpjeythu339goizi8 104 135879 318110 2026-04-21T18:56:02Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|{{xx-større|Rasmus Løland.}}}} Av kritiken um Løland sine forteljingar: — Hans og Margrete er velsignet fri for alle de skruede andenhaands betragtninger, vi ellers alt i et maa døie hos landsmaalspoeter. Fortællingen er vakkert gjort og kunde med lidt mere kunst blive fortræffelig. Som den er, har den den fordel at give os et enkelt og rent billede af en stakkars halvtusset tjenesteguts kjærlighed til en munter og lidt flokset pige. Det rent menneskelige er grebet s… 318110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|Rasmus Løland.}}}} Av kritiken um Løland sine forteljingar: — Hans og Margrete er velsignet fri for alle de skruede andenhaands betragtninger, vi ellers alt i et maa døie hos landsmaalspoeter. Fortællingen er vakkert gjort og kunde med lidt mere kunst blive fortræffelig. Som den er, har den den fordel at give os et enkelt og rent billede af en stakkars halvtusset tjenesteguts kjærlighed til en munter og lidt flokset pige. Det rent menneskelige er grebet saa sikkert og givet saa klart, at forfatteren - Rasmus Løland fra Ryfylke - maa have noget mere at fortælle. {{høyre|Irgens Hansen i Samtiden.}} -Hans og Margrete er ei god forteljing av ein ny forfattar, ein vestlending, han, som skreiv den merkjeleg fine soga um Litle Eirik og Grisen her i Fedraheimen. Hans og Margrete er likeeins eit dugelegt arbeid, med eit godt funne emne og klaar, fast utføring. Eg hev voner um denne mannen, fordi han forstend det, som andre unge vestlandsbokmenn ikkje enno hev fengje rett i seg at det gjeld um aa sjan live ikring seg, slik som det bli livt, og so framstella dette rolegt og klaart utan kunster, utan aa leggja noko inn, som ikkje er der, utan aa vilja gjera det interessant berre teikna det ærleg og endefram, men med den kjærleik til emne, som gjer, at ein vinn det fram med liv og magt, so lesaren og ser det og forstend det. {{høyre|Arne Garborg i Fedraheimen 1887.}} Folkelive indeholder fire fortællinger, hvoraf den første og største, Ei Sumarferd vil gi læseren det klareste indtryk af denne forfatterpersonlighed. De karakteristiske træk i denne er: en mærkværdig sund livsanskuelse, en lun stilfærdig ironi, et genialt blik for de smaa træk og de fine overgange, en særdeles behersket ro over fremstillingen, og en manende magt til at holde læseren fast ord for ord, sætning for set- ning, i en interesse, som jevnt og roligt kan stige til spæn ding, til den høieste spænding om han saa bare fortæller om en smaagut, der forfølges af en gris. {{høyre|Arne Garborg i» Verdens Gang 1891.}}<noinclude><references/></noinclude> pumcuqv92l5q7kajqxhsi3rebsxm3cm 104 135880 318111 2026-04-21T18:56:39Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xx-større|PAA SJØLVSTYR}}}}<noinclude><references/></noinclude> 9u2tq3ckx35zduwww8n16gte0y78cfc 104 135881 318112 2026-04-21T18:56:45Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135882 318113 2026-04-21T18:57:04Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135883 318114 2026-04-21T18:57:58Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Tett ved elva ei halv mils veg upp fraa fjordbotnen er der eit husmannsplass, som heiter Kroken. Det er lite og laakt stelt. Rundt ikring ei lita gamal stova med sprukkne veggjer er der eitpar smaa uthus, bleike engflekkjer, steinutte potetsgrav og røysar. Litt lenger ifraa er det berre skog og buhagar paa alle kantar sonær som ned mot elva. Er ein eit stykkje fraa, ser det likso likt ut til aa vera ein sæter elder ei utslaatta, som til aa vera bustad for folk, og rett lengje… 318114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Tett ved elva ei halv mils veg upp fraa fjordbotnen er der eit husmannsplass, som heiter Kroken. Det er lite og laakt stelt. Rundt ikring ei lita gamal stova med sprukkne veggjer er der eitpar smaa uthus, bleike engflekkjer, steinutte potetsgrav og røysar. Litt lenger ifraa er det berre skog og buhagar paa alle kantar sonær som ned mot elva. Er ein eit stykkje fraa, ser det likso likt ut til aa vera ein sæter elder ei utslaatta, som til aa vera bustad for folk, og rett lengje er det ikkje helder, sidan det var berre ei utslaatta. Berre ti-tolv aar sidan. Paa den tid vart der lagd postveg uppetter dalen, og vegen kom til aa gaa gjenom skogen ovanum Kroken. Daa fek vegarbeidararne ei gamal stova flytt derupp til «lossementshus», og etter vegen var ferdug, vart ein<noinclude><references/></noinclude> ade7ws1y2zzsvugfbvsok9chvt5er2v 104 135884 318115 2026-04-21T19:00:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: av dei sitjande att der i stova. Han hadde fengje ein arm sundslegen av eit mineskot, so han ikkje lenger dugde til steinarbeid. Han fek seg daa ei merr og ei kjerra og slog seg ned her for aa liva av kjøyring og skjussing paa den nye vegen. Attaat det fek han leiga eit stykkje jord rundt stova. Til medhjelp i huse fek han seg eit kvinfolk, som fyrr hadde fylgt vegfolka og vore kokk. Soleis vart det «folka» i Kroken, og ein maanads tid etter der hadde vore brudlaup, var dei t… 318115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>av dei sitjande att der i stova. Han hadde fengje ein arm sundslegen av eit mineskot, so han ikkje lenger dugde til steinarbeid. Han fek seg daa ei merr og ei kjerra og slog seg ned her for aa liva av kjøyring og skjussing paa den nye vegen. Attaat det fek han leiga eit stykkje jord rundt stova. Til medhjelp i huse fek han seg eit kvinfolk, som fyrr hadde fylgt vegfolka og vore kokk. Soleis vart det «folka» i Kroken, og ein maanads tid etter der hadde vore brudlaup, var dei tri i stova: den fyrstefødde laag i eit lite trog og gret. Fjortan dagar etter vart han kristna og fek namne Kristian. Dette var byrjinga av soga hans vesle Kristian, og um den fyrste tida hans frametter er ikkje stort meir aa nemna, enn at han gret liksom den dagen han var komen til denne verda. Graating var idetheile det vissaste han foor med i aarevis frametter, naar han ikkje nettupp sov; for verda laga seg slik for han, at han jamt hadde noko aa graata for. Reinleik var ei dygd, som far og mor ikkje sette stort verd paa; dei hadde aldri stræv med aa halda seg fri for smaadyr og utol i huse. Kristian fek difor tidleg saar og skurv og annan vesaldom aa graata for. Og mest endaa verre var det, at han so ofta fraus. Han fek ikkje lengje liggja i voggetroge med den litle voggedyna<noinclude><references/></noinclude> fi87dqqhpq8cbx3wqst4g6dsfk7srv5 104 135885 318116 2026-04-21T19:00:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: yver seg. Um eit aars tid kom der ein annen liten, som laut faa plassen der. So fek Kristian lega i ein liten fjølekasse burtved veggen. Der stod det trekk inn millom dei gamle, grisne veggjerne um vinteren, so han berre laag og kraup ihop som eit nøsta under klærne. So var graaten det vissaste aa ta til att, naar det vart forille. Og naar han far kom heim av kjøyring trøytt og sær og trødde i golve og bad ein annen skjusskaffar ta den tuthalsen, naar han ikkje vilde tia –… 318116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>yver seg. Um eit aars tid kom der ein annen liten, som laut faa plassen der. So fek Kristian lega i ein liten fjølekasse burtved veggen. Der stod det trekk inn millom dei gamle, grisne veggjerne um vinteren, so han berre laag og kraup ihop som eit nøsta under klærne. So var graaten det vissaste aa ta til att, naar det vart forille. Og naar han far kom heim av kjøyring trøytt og sær og trødde i golve og bad ein annen skjusskaffar ta den tuthalsen, naar han ikkje vilde tia – so visste Kristian ikkje anna aa seia um det enn aa tuta endaa verre. Det var reint ei stor orka med den stakkars ungen. Mor hans stræva lengje best ho kunde med han for aa faa han til aa tia noko meir. Ho klussa med skurvsaara hans, smurde dei med talg, rigabalsam og terpentin og mange andre kjeringraader; men ingen ting vilde hjelpa. Han tuta berre endaa verre, etterkvart som Vaarherre leet han faa sterkare mæle. Daa vart ho sistpaa leid og arg, ho og; ho bruka trugsmaal, og hjelpte ikkje det helder, so leet ho han berre liggja og tuta og yla, til han blaana reint av. – Soleis gjek det som det kunde frametter, og kor mykje han skraala, so var det ikkje nokon gong han trefte til aa slokna reint burt av det helder. Han gnog og aat alt han fek, og voks<noinclude><references/></noinclude> g510ai39cs6bvuwwttcgiwji2gmxm5l 104 135886 318117 2026-04-21T19:01:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: smaatt um senn, so han jamt hadde krefter baade til aa staa seg mot saar og vesaldom og til aa halda paa med skraale sit. Og ein leid ting kjem sjeldan aaleine. Paa same tid som skraale hans sterkna, bar det so til, at der var anna slags leven og, som auka paa der i huse. Han far i huse hadde i all si tid likt «det sterke», og med det arbeid han no hadde raaka han ofta upp i aa faa seg noko av det slage. Naar han kjøyrde varor for folk elder skjussa, gav dei han jamleg brenne… 318117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>smaatt um senn, so han jamt hadde krefter baade til aa staa seg mot saar og vesaldom og til aa halda paa med skraale sit. Og ein leid ting kjem sjeldan aaleine. Paa same tid som skraale hans sterkna, bar det so til, at der var anna slags leven og, som auka paa der i huse. Han far i huse hadde i all si tid likt «det sterke», og med det arbeid han no hadde raaka han ofta upp i aa faa seg noko av det slage. Naar han kjøyrde varor for folk elder skjussa, gav dei han jamleg brennevin elder øl for aa faa han til aa vera snar elder slaa av paa kjøyreløna; dei visste for lengje sidan, at det var beste raada til aa gjera han rimeleg. Naar han kjøyrde nedyver aat handelsplassen ved fjordbotnen, fek han ofta ein dram av folk uppetter gardarne for aa gjera smaaerind dernede for dei. Og naar han hadde fengje pengar for kjøyring og raaka kjenningar nedpaa handelsplassen, so var han med inn paa ølstovorne, anten det var han elder dei, som betala. Det var soleis etterkvart vorte likso ofta han kom heimatt full som fastande. No paa det seinste hadde han dessutan fengje ein ny «sjau», som der fylgde endaa meir drykk med. Millom alt det nye, som hadde spreidt seg uppetter bygderne i dalen, etter den nye vegen var bygd, var ogso ein flaum av øl og smughandlarar. For slike handlarar kjøyrde Krok-<noinclude><references/></noinclude> arpibi5v040dqxmriwbrbhpes2gbt5t 104 135887 318118 2026-04-21T19:03:03Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: mannen «varor» um netterne. Fraa slike ferder kom han altid heimatt yverfull og utmasa og i eit fælt ulag – ofta ikkje fyrr frampaa morgonsida, og hadde han daa ikkje kjøyrt det vonde lune av seg paa merra, so gjek det utyver kjeringa. Men kjeringa var spelegare aa fara uskikkelegt med enn merra. Ho var eit stort, sterkt kvinfolk; ho kunde bita fraa seg, og det kom av og til til harde uppstyr millom dei, med knytte nævar, øyredaskar, banning og skjenning. Mot slikt var skra… 318118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mannen «varor» um netterne. Fraa slike ferder kom han altid heimatt yverfull og utmasa og i eit fælt ulag – ofta ikkje fyrr frampaa morgonsida, og hadde han daa ikkje kjøyrt det vonde lune av seg paa merra, so gjek det utyver kjeringa. Men kjeringa var spelegare aa fara uskikkelegt med enn merra. Ho var eit stort, sterkt kvinfolk; ho kunde bita fraa seg, og det kom av og til til harde uppstyr millom dei, med knytte nævar, øyredaskar, banning og skjenning. Mot slikt var skraale hans Kristian reint smaating. Det var slik, at ein kunde høyra det eit heilt stykkje utanfor. – Men likevel var det høgste maale for skraal endaa ikkje naatt uppi Kroken. Det skulde verta endaa ein mun til. Det er fyrr nemnt, at der um eit aars tid kom ein ny unge, som laut faa voggetroge, so Kristian laut flytta upp i ein kasse. Sidan kom der barn etter barn med stutte millomrum frametter aara til dei ialt var sju; fem nedstuva i ei flatseng um netterne, ein i eit bol av halm og fillor bak omnen og den minste i troge. Men medan der vart so mykje fleire i huse, auka det ikkje med midlarne til aa føda og klæ’ dei. Det minka helder. Den gamle merra var for ei god tid sidan utslita og hadde stupa. Sidan hadde Krok-mannen fengje seg ein hest; men no tok den og til aa verta utsliten. Og pengar til aa faa seg ein ny,<noinclude><references/></noinclude> eyrrlqb2u15i19i9ln3w2cxw4qo9esd 104 135888 318119 2026-04-21T19:03:42Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: god hest hadde han aldri. Det var berre med nauda og med ljuging, han hadde fengje seg denne hesten sist. – Han drakk dessutan burt meir no enn fyrr. Og av alle borna døydde ikkje eit einaste. Det vart soleis etterkvart svert smalt med livemaaten i Kroken. Paa den vis kunde det ikkje gaa i lengda. Dei laut til fatigkassen og be um hjelp dei som andre stakkarar. Men gu’ betre, det vart ikkje so stor hjelpa aa faa der helder. Mennerne i fatigstyre visste, at mannen i Kroken ka… 318119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>god hest hadde han aldri. Det var berre med nauda og med ljuging, han hadde fengje seg denne hesten sist. – Han drakk dessutan burt meir no enn fyrr. Og av alle borna døydde ikkje eit einaste. Det vart soleis etterkvart svert smalt med livemaaten i Kroken. Paa den vis kunde det ikkje gaa i lengda. Dei laut til fatigkassen og be um hjelp dei som andre stakkarar. Men gu’ betre, det vart ikkje so stor hjelpa aa faa der helder. Mennerne i fatigstyre visste, at mannen i Kroken kasta burt so mykje for seg med drykk og sumling, og solengje det varde, var dei svert knipne med aa hjelpa han. Ei tunna korn elder tvo fek han um aare, men ikkje meir. Aa gjeva han skikkeleg «understøttelse» var aa hjelpa til, at han kunde halda paa med denne livemaaten sin, totte dei. Fyrst naar der var ærleg naud, kunde dei med godt samvit hjelpa han meir. – Kjeringa fek helder ikkje hjelp av grannekonorne slik som ei onnor fatigkjering. Ho kom aldri i noko vidare kjenskap elder venskap med hine bygdarkjeringarne. Ho var mest altid botta heime av alle ungarne, og kom ho einkvargongen ut millom folk, so kunde ho aldri gjera seg godt umtykt. Ho snakka ikkje audmjukt og fint som ei skikkeleg fatigkjering. Der var altid noko av sluskekvinfolke ved henne – noko framandt, hardt, ugodslegt. Alle visste dessutan, at ho ikkje livde<noinclude><references/></noinclude> 16s9ofjpbtwx0i6a7kizd536pgwelq9