Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 1645 318274 318223 2026-04-22T18:09:39Z Aschroet 6210 Links moved to Wikidata 318274 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Johan Nordahl |etternavn = Brun |beskrivelse = norsk prest, biskop og dikter }} == Tekster == * [[Jesus lever, graven brast]] * [[Bergensianna]] * [[Norges Skaal]] === Sekundærlitteratur === * {{forfatterl|Daniel Thrap}}: [[Bidrag til Biskop Johan Nordahl Bruns Karakteristik]], i ''[[Theologisk Tidsskrift]]'' (1866) hj3tqy08fjx7nm4yq0pkhqqg0mgepci 102 1757 318247 127446 2026-04-22T15:38:26Z Johshh 5303 318247 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD | fornavn = Tryggve | etternavn = Andersen | beskrivelse = norsk forfatter }} ==Verker== * [[I cancelliraadens dage]] (1897) [https://www.bokselskap.no/boker/cancelliraaden/tittelside bokselskap.no] * [[Digte (Andersen)|Digte]] (1898) * [[Mod kvæld]] (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/modkvaeld/tittelside bokselskap.no] * [[Gamle folk]] (1904) [https://www.bokselskap.no/boker/gamlefolk/tittelside bokselskap.no] * [[Bispesønnen og andre fortællinger]] (1907) [https://www.bokselskap.no/boker/bispesonnen/tittelside bokselskap.no] * [[Hjemfærd]] (1913) [https://www.bokselskap.no/boker/hjemfaerd/tittelside bokselskap.no] * [[Fabler og hendelser]] (1915) [https://www.bokselskap.no/boker/fabler/tittelside bokselskap.no] * [[Samlede fortællinger]] (1916) == Annet == * [[Tryggve Andersen]]. En artikkel av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] (''Urd'' 17. mars 1906) * [[Hans E. Kinck]]: «[[En hovmodig digter]]», i ''[[Mange slags kunst]]''. Kristiania: Aschehoug, 1921 {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} oiem2al8920tzk4pjdyyb9yred73yk3 0 2882 318255 52628 2026-04-22T16:12:43Z Johshh 5303 318255 wikitext text/x-wiki <pages index="Bjørnson - Arne.djvu" from=2 to=4 header=1 /> ---- {{c|'''Innhold'''<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}} {{Innholdsfortegnelse| *[[Arne/1|Første kapitel]] *[[Arne/2|Andet kapitel]] *[[Arne/3|Tredje kapitel]] *[[Arne/4|Fjærde kapitel]] *[[Arne/5|Femte kapitel]] *[[Arne/6|Sjette kapitel]] *[[Arne/7|Syvende kapitel]] *[[Arne/8|Ottende kapitel]] *[[Arne/9|Niende kapitel]] *[[Arne/10|Tiende kapitel]] *[[Arne/11|Ellevte kapitel]] *[[Arne/12|Tolvte kapitel]] *[[Arne/13|Trettende kapitel]] *[[Arne/14|Fjortende kapitel]] *[[Arne/15|Femtende kapitel]] *[[Arne/16|Sekstende kapitel]] }} <references /> {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] 9g4cgrb3yw2rzvmk16j4oydbghk4nye 102 3248 318270 266586 2026-04-22T17:40:36Z Johshh 5303 318270 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ {{forfatterWD |fornavn = Arne |etternavn = Garborg |beskrivelse = Norsk forfatter og intellektuell }} == Tekster == ===Romaner=== *''[[Ein Fritenkjar]]'' (1878) *''[[Bondestudentar]]'' (1883) {{indeks|Garborg - Bondestudentar.djvu}} (2.utg.), {{indeks|Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu}} (''Skriftir i Samling'') *''[[Mannfolk]]'' (1886) {{indeks|Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu}} *''[[Hjaa ho Mor]]'' (1890) {{indeks|Garborg - Skriftir i Samling, Band II.djvu}} *''[[Trætte Mænd]]'' (1891) *''[[Romanen Fred|Fred]]'' (1892) *''[[Den burtkomne Faderen]]'' (1899) * ''[[Odyssevskvædet]]'' (1919) {{Indeks|Odyssevskvædet.djvu}} ===Diktsamlinger=== *''[[Haugtussa]]'' (1895) *''[[I Helheim]]'' (1901) ===Skuespill=== *''[[Uforsonlige]]'' (1888) *''[[Læraren]]'' (1896) ===Andre tekster=== *''[[Vor nasjonale Skam]]'' (1881) (utgjeve anonymt) *''[[Forteljingar og Sogar]]'' (1884) {{indeks|Garborg - Forteljingar og Sogur.djvu}} *''[[Norges Selvstændighedskamp]]'' (1887) *''[[Norsk eller Dansk-norsk?]]'' (1888) *''[[Fri Forhandling]]'' (1889) {{indeks|Garborg - Fri forhandling.djvu}} *''[[Kolbotnbrev]]'' (1890) {{indeks|Garborg - Kolbotn-brev.djvu}} *«[[Hanna Winsnes' kogebog]]» (1890) *''[[Fra det mørke Fastland]]'' (1893) *''[[Jonas Lie (Garborg)|Jonas Lie]]. En Udviklingshistorie'' (1893) {{indeks|Garborg - Jonas Lie.djvu}} *''[[Vor Sprogudvikling]]'' (1897) *''[[Tolstoi-boki/Inngang|Inngang]]'' til ''[[Tolstoi-boki]]'' (1897) *''[[Knudahei-brev]]'' (1904) {{indeks|Garborg - Knudahei-brev.djvu}} *''[[Jesus Messias]]'' (1906) *''[[Den burtkomne Messias]]'' (1907) *''[[Dagbok 1905-1923]]'' (1925&ndash;1927) *''[[Tankar og utsyn]]'' (1950) *''[[Odyssevskvædet]]'' (oversettelse, 1918) *''[[Han Lars i Lia]]'' *''[[Gud signe Noregs land]]'' {{PD-old|nn}} qup2u1dvph7sn54pty5whnthgjdxonp 102 3745 318275 318222 2026-04-22T18:12:50Z Aschroet 6210 Links moved to Wikidata 318275 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Bernhard Severin |etternavn = Ingemann }} ==Tekster== * [[Deilig er jorden]] * [[Rosen]] {{PD-old}} [[Kategori:Danske forfattere]] toxqq0p05jh6nqt8re6sshck3i2wnya 104 3998 318231 318159 2026-04-22T12:01:10Z Øystein Tvede 3938 318231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 162 Det evige savn</noinclude>selv under de høieste øieblikke af dens lidenskab stirrer savnet umættelig, evighedsfortabt ud i tomheden. Derfor er det i kjærligheden, at mennesket skimter det evige liv, men derfor er det ogsaa alene i kjærligheden, at mennesket dybt og smertefuldt forstaar, at det ikke har oplevet og ikke engang i kjærligheden kan opleve det evige liv {{. . .}} &emsp;Kjære frøken Inger, dette er en del af de refleksioner, jeg har anstillet som den, jeg er: en savnende. For et menneske, der gjør sig rede for sig selv, hvad bliver resultatet af en saadan refleksion for hans erkjendelse? At gjenstanden for hans savn er evig og altsaa uerkjendelig, og at han derfor selv er evig og uerkjendelig for sig selv. Alene under tidens bestemmelse kan han finde noget, der tilnærmelsesvis kan give ham en forestilling om det, hans savn gjælder, og det er hans livs høieste momenter – hans kjærlighed. Disse momenter forekommer ham som syntetiske tilstande, der giver ham nøklen til hans livs hemmelighed. &emsp;Kjære frøken Inger. De vil efter det foregaaende ikke kunne misforstaa mig, naar jeg siger, at jeg elsker Dem. <div align=right>Deres bestandig hengivne&emsp;&emsp;&emsp;</div> <div align=right>''Johannes Rønning''.»&emsp;</div> &emsp;Professoren banket asken ud af sin pibe. &emsp;– Det var meget abstrakt, sa han – men jeg indser ikke rigtig, at konklusionen følger med nødvendighed af præmisserne. Det var forresten en fanden til metafysisk maade at fri paa. Hvad vil du saa svare selvet, min pige?<noinclude> <references/></noinclude> qaa9r9sw73gfcx1qvq8fj47ueo18vsa 104 4000 318232 318161 2026-04-22T12:05:12Z Øystein Tvede 3938 318232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> 164 Det evige savn</noinclude>Jeg har drukket lidt vin, tænkte han. Det skader ikke. &emsp;Det skumret alt mellem de hvide bjerke, da han kom nedover stien. Fra huset hørte han ikke en lyd, men da han vilde forbi kjøkkenvinduet, blev det sagte aabnet, og madam Tønnesen vinket ham henunder det med betydningsfulde lader. &emsp;– Her er ingen hjemme uden jeg, sa hun dæmpet. Og jeg er saa bange, herr kandidat – ak, jeg er saa grulig bange i denne ensomme sommeraften {{. . .}} &emsp;Johannes vilde ytret en beklagelse og vendt om, men pludselig sank madam Tønnesens overkrop ud af vinduet, og før han kunde komme unna, har han dens vægt og kjendte to runde arme om sin hals. &emsp;– Jeg holdt vist paa at besvime, hvisket madam Tønnesen og klemte ham fastere. Han kjendte hendes kind hedt mod sit eget. Han gav efter for et vildt instinkt og kysset hende. &emsp;Hun lukket øinene. &emsp;– Det er ikke mere end én gang Sankt Hans, sa hun. &emsp;– Lad mig komme ind til Dem, madam Tønnesen! stammet han næsten forbitret af hastværk og løftet hende i veiret. &emsp;– Kald mig Rosalie! forlangte hun ømt og trak ham ind efter sig . . . Hans nye hat faldt af ham og blev liggende igjen paa singelen. &emsp;Det var lys midtsommernat. Bjerkene rørte ikke sine langfrynsede kroner. Men under løvet fløitet en fugl {{. . .}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4kp1ym9zw9a82yyeawlao3o180wdl18 102 4257 318245 78297 2026-04-22T15:22:05Z Johshh 5303 318245 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Hans |etternavn = Jæger |alternative_navn = |sorter = |beskrivelse = Norsk anarkist og bohem |annet = |fødselsdato = 2. september |fødeår = 1854 |fødested = Drammen |dødsdato = 8. februar |dødsår = 1910 |dødssted = Kristiania |bilde = |wikipedia = Hans Jæger |wikiquote = |commons = Category:Hans Jæger |bibsys = Jæger, Hans 1854-1910 }} __NOTOC__ ==Tekster== ===Romaner=== * ''[[Fra Kristiania-Bohêmen]]'', 1885 [https://www.bokselskap.no/boker/kristianiabohemen/tittelside bokselskap.no] * ''[[Syk kjærlihet]]'' 1893 * ''[[Bekjendelser]]'', 1902 * ''[[Fængsel og fortvilelse]]'', 1903 ===Skuespill=== * ''[[Olga]]'', 1883 * ''[[En intellektuel forførelse]]'', 1884 ===Sakprosa=== * ''[[Kants fornuftskritik]]'', 1878 * ''[[Fortale til fra Kristianiabohêmen|Fortale til „Fra Kristianiabohêmen“]]'' (1885) * ''[[Min forsvarstale i Højesteret]]'', 1886 * ''[[Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen]]'', 1888 * ''[[Anarkiets Bibel]]'', 1908 ===Sekundærlitteratur=== * [[Forfatter:Gerhard Gran|Gran, Gerhard]]: «[[Mindeord ved Hans Jægers baare]]», i ''[[Norsk aandsliv i hundrede aar]]'' III. Kristiania: Aschehoug, 1919. {{PD-old|nb}} jrzktg48wqck73o1tlb3lhdtutiay6b 0 5493 318243 66678 2026-04-22T15:19:45Z Johshh 5303 318243 wikitext text/x-wiki <pages index="Syk kjærlihet.djvu" from=1 to=1 header=1 /> {|width="100%" |width="33%"|<poem> [[/I|I]] [[/II|II]] [[/III|III]] [[/IV|IV]] [[/V|V]] [[/VI|VI]] [[/VII|VII]] [[/VIII|VIII]] [[/IX|IX]] [[/X|X]]</poem> |width="33%"|<poem> [[/XI|XI]] [[/XII|XII]] [[/XIII|XIII]] [[/XIV|XIV]] [[/XV|XV]] [[/XVI|XVI]] [[/XVII|XVII]] [[/XVIII|XVIII]] [[/XIX|XIX]] [[/XX|XX]]</poem> ||<poem> [[/XXI|XXI]] [[/XXII|XXII]] [[/XXIIIa|XXIII]] [[/XXIVa|XXIV]] [[/XXIIIb|XXIII]] (sic!) [[/XXIVb|XXIV]] [[/XXV|XXV]] [[/XXVI|XXVI]] [[/XXVII|XXVII]] [[/XXVIII|XXVIII]]</poem> |} {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1893]] s36vzocmrhgm0cj09vvq7h7bh26lpg2 0 8652 318244 63122 2026-04-22T15:20:37Z Johshh 5303 318244 wikitext text/x-wiki <pages from=1 index="En intellektuel forførelse.djvu" header=1 /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Tekster fra 1884]] [[Kategori:Skuespill]] lhatgloex84qilv0al4g0swnfglwz4t 102 57706 318246 125530 2026-04-22T15:33:42Z Johshh 5303 318246 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |sorter = Amundsen, Roald |beskrivelse = Norsk polarforsker |commons = Roald Amundsen }} == Verk == * ''[[Nordvestpassagen : beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907]]'' (1907) [https://www.bokselskap.no/boker/nordvestpassagen/tittelside bokselskap.no] * ''[[Ms.4° 1551 Roald Amundsen: Privat dagbok.]]'' (1925-1925) [https://www.bokselskap.no/boker/amundsendagbok1924-25/tittelside bokselskap.no] * ''[[Sydpolen|Sydpolen - Den norske sydpolsfærd med Fram 1910-1912]]'' (1912) {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} g4w5vu7r9zalvuwmvyvsn2fuxahzbco 102 68217 318252 183581 2026-04-22T16:03:47Z Johshh 5303 318252 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Olav Aukrust |etternavn = Aukrust |beskrivelse = }} == Tekster == *''[[Utvalgte dikt]]'' (1922-1930) [https://www.bokselskap.no/boker/aukrustdikt/sota bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} lvrm1yuulaob2rq9izep0mhyf7iepka 102 69427 318251 216506 2026-04-22T15:56:42Z Johshh 5303 318251 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Nini Roll |etternavn = Anker |beskrivelse = }} == Tekster == *''[[Lil-Anna og andre]]'' (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/lilanna/tittelside bokselskap.no] *''[[Benedicte Stendal]]'' (1909) [https://www.bokselskap.no/boker/benedictestendal/tittelside bokselskap.no] og [https://runeberg.org/benedictes runeberg.org] *''[[De vaabenløse]]'' (1912) *''[[Det svake kjøn]]'' (1915) [https://www.bokselskap.no/boker/detsvakekjon/tittelside bokselskap.no] *''[[Kirken]]'' (1921) [https://www.bokselskap.no/boker/kirken/tittelside bokselskap.no] *''[[Huset i Søgaten]]'' (1923) [https://www.bokselskap.no/boker/sogaten/tittelside bokselskap.no] *''[[I amtmandsgaarden]]'' (1925) [https://www.bokselskap.no/boker/amtmandsgaarden/tittelside bokselskap.no] *''[[Den som henger i en tråd]]'' (1935) [https://www.bokselskap.no/boker/densomhenger/tittelside bokselskap.no] *''[[Kvinnen og den svarte fuglen]]'' (1945) [https://www.bokselskap.no/boker/svartefuglen/tittelside bokselskap.no] *''[[Min venn Sigrid Undset]]''' (1946) [https://www.bokselskap.no/boker/minvennsigridundset/tittelside bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} 49eixbdk2vbh8ovqjrbdvrl4qgla5y2 0 89279 318266 224002 2026-04-22T16:39:47Z Johshh 5303 Erstatter siden med '<pages index="Prøver af Landsmaalet i Norge.djvu" from=3 to=8 />' 318266 wikitext text/x-wiki <pages index="Prøver af Landsmaalet i Norge.djvu" from=3 to=8 /> 7rhf0lho728ywx8h9gsoj8nk3xhvdgs 104 115587 318299 290864 2026-04-22T19:22:40Z Johshh 5303 /* Validert */ no med prikker 318299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude>{{Blank linje}} {{midtstilt|{{stor|Indhold.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}}}} {{TOC begin}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/01|Hjemme.]]|Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/02|Krig.]]|25}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/03|Afbrudt syttendemai.]]|41}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/04|Eiebakke.]]|53}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/05|Julebuk.]]|67}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/06|I Marens bryllup.]]|79}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/07|Vor hane.]]|95}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vi børn/08|Slutning.]]|109}} {{TOC end}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> d7g19y7tffbsuyn33zt3g12pjj429v1 104 135889 318233 2026-04-22T13:47:59Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| ELEANOR H. PORTER {{xxxx-større|POLLYANNA}} {{xx-større|EN GLAD BOK}} Autoriseret oversættelse ved Ingeborg v. d. Lippe Konow. BERGEN FR. NYGAARDS FORLAG }}<noinclude><references/></noinclude> ijd8yurmwfvj5ppoxvijtqojbthqexn 318234 318233 2026-04-22T13:48:16Z Johshh 5303 318234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| ELEANOR H. PORTER {{xxxx-større|POLLYANNA}} {{xx-større|EN GLAD BOK}} Autoriseret oversættelse ved Ingeborg v. d. Lippe Konow. BERGEN FR. NYGAARDS FORLAG }}<noinclude><references/></noinclude> 98m57n8zc7j5nw7v1dp5znn7fcnilsz 318235 318234 2026-04-22T14:18:23Z Johshh 5303 318235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|ELEANOR H. PORTER}} <div style="position: relative; width: 300px; margin: auto;"> [[File:Pollyanna 1914 hode.svg|300px]] <div style="position: absolute; top: 40%; left: 50%; transform: translate(-50%, -50%); font-size: 200%; font-weight: bold;"> POLLYANNA </div> </div> {{c| {{xx-større|EN GLAD BOK}} Autoriseret oversættelse ved Ingeborg v. d. Lippe Konow. BERGEN FR. NYGAARDS FORLAG }}<noinclude><references/></noinclude> o5hzl9hj1onggi2s8ounwzc8s069i2o 104 135890 318236 2026-04-22T14:19:16Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135891 318237 2026-04-22T14:19:22Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135892 318238 2026-04-22T14:19:30Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135893 318239 2026-04-22T14:20:12Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xxx-større|POLLYANNA}}}}<noinclude><references/></noinclude> libonz9i6hdkr6ba6gh40q98croiv31 104 135894 318240 2026-04-22T14:20:30Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Av samme forfatter: POLLYANNAS UNGDOM FRØKEN BILLY FRØKEN BILLYS FORLOVELSESDAGE<noinclude><references/></noinclude> jxvq6xa88s25h7ldm3qi8c231owl9zq 104 135895 318241 2026-04-22T14:20:53Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Copyright 1914 by Fr. Nygaards Forlag Bergen, Norway.<noinclude><references/></noinclude> c31sgofgfq6n85ikn9kugd2ay47amit 104 135896 318242 2026-04-22T14:21:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c| 1. Kapitel. '''Frøken Polly,''' }} Trøken Polly Harrington kom ut i sit kjøkken Froke en juni morgen. Hun kom med en viss fart. Det var ikke frøken Pollys vis at komme med fart eller at være forhastet i sine bevægelser; hun følte sig særlig stolt av sit rolige, beherskede væsen, men idag skyndte hun sig - ja, sandelig skyndte hun sig formelig. Nancy, som stod borte ved vinduet og vasket op efter frokosten, saa forbauset op fra sit arbeide. Nancy hadde bare været ho… 318242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| 1. Kapitel. '''Frøken Polly,''' }} Trøken Polly Harrington kom ut i sit kjøkken Froke en juni morgen. Hun kom med en viss fart. Det var ikke frøken Pollys vis at komme med fart eller at være forhastet i sine bevægelser; hun følte sig særlig stolt av sit rolige, beherskede væsen, men idag skyndte hun sig - ja, sandelig skyndte hun sig formelig. Nancy, som stod borte ved vinduet og vasket op efter frokosten, saa forbauset op fra sit arbeide. Nancy hadde bare været hos frøken Polly i to maaneder, men hun visste da alt saa meget, saa hun var paa det rene med, at hendes matmor ikke som regel skyndte sig. "Nancy!" ,,Ja, frøken." Nancy svarte venlig og imøtekommende, mens hun blev ved at tørke den muggen, hun hadde i haanden. "Nancy," frøken Pollys stemme var nu streng naar jeg taler til dig, saa ønsker jeg, du skal stanse med dit arbeide og høre efter, hvad jeg har at si dig." Nancy blev ildrød. Hun satte hastig muggen fra sig halvt indviklet i haandklædet, saa hun holdt paa at rive den ned paa gulvet, idet hun<noinclude><references/></noinclude> 84tp4ahxw1zoq1hme9byhz9t7ont18r 14 135897 318248 2026-04-22T15:38:47Z Johshh 5303 Ny side: __HIDDENCAT__ 318248 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ 2twjmejn56ditxo46hqinfh52nh6flb 14 135898 318249 2026-04-22T15:38:57Z Johshh 5303 Ny side: __HIDDENCAT__ 318249 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ 2twjmejn56ditxo46hqinfh52nh6flb 102 135899 318250 2026-04-22T15:42:54Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatterWD | fornavn = Henrik | etternavn = Angell | beskrivelse = norsk offiser }} ==Verker== * [[Gjennem Montenegro paa ski]] (1895) [https://www.bokselskap.no/boker/montenegro/tittelside bokselskap.no] * [[Vikinger og Skrællinger paa Bygdø]] (1908) [https://www.bokselskap.no/boker/vikinger/tittelside bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} 318250 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD | fornavn = Henrik | etternavn = Angell | beskrivelse = norsk offiser }} ==Verker== * [[Gjennem Montenegro paa ski]] (1895) [https://www.bokselskap.no/boker/montenegro/tittelside bokselskap.no] * [[Vikinger og Skrællinger paa Bygdø]] (1908) [https://www.bokselskap.no/boker/vikinger/tittelside bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} o4pe036z0uvg7f8vw8aj7clul7aga73 102 135900 318253 2026-04-22T16:09:06Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatterWD}} == Tekster == *''[[ Dagbok 1552-72]]'' (1858) [https://www.bokselskap.no/boker/absalonsdagbok/1552-2 bokselskap.no] *''[[ Dagbok 1552-72]]'' (1674) [https://www.bokselskap.no/boker/orationommestergeble/1-2 bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} 318253 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD}} == Tekster == *''[[ Dagbok 1552-72]]'' (1858) [https://www.bokselskap.no/boker/absalonsdagbok/1552-2 bokselskap.no] *''[[ Dagbok 1552-72]]'' (1674) [https://www.bokselskap.no/boker/orationommestergeble/1-2 bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} nkc4dl0w9azpwhn7fzdovisdvmi559j 318254 318253 2026-04-22T16:10:27Z Johshh 5303 318254 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD}} == Tekster == *''[[Dagbok 1552-72]]'' (1858) [https://www.bokselskap.no/boker/absalonsdagbok/1552-2 bokselskap.no] *''[[Oration om Mester Geble]]'' (1674) [https://www.bokselskap.no/boker/orationommestergeble/1-2 bokselskap.no] {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} f6nl7leltfcpx1ie5u278pqiaa3g36u 106 135901 318256 2026-04-22T16:33:09Z Johshh 5303 Ny side: 318256 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Prøver af Landsmaalet i Norge]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter: Ivar Aasen|Ivar Aasen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1853 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} o3gd9fw0gsizurjw51pjplpsyqgf4ia 318257 318256 2026-04-22T16:33:17Z Johshh 5303 318257 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Prøver af Landsmaalet i Norge]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter: Ivar Aasen|Ivar Aasen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1853 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 41kfa4j2koaujb4gyank76xjjoihfvk 104 135902 318258 2026-04-22T16:34:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c| Prøver af landsmaalet i Uortgt. Af I. Aasen. » «Christiania. Tryft hos Carl C. Werner & Comp. 1853. }} 318258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| Prøver af landsmaalet i Uortgt. Af I. Aasen. » «Christiania. Tryft hos Carl C. Werner & Comp. 1853. }}<noinclude><references/></noinclude> nz3iyhwg6xoe6lqn0vhlcpz7vk8wngq 104 135903 318259 2026-04-22T16:34:39Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135904 318260 2026-04-22T16:35:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|Fortale.}} Hoved-Indholdet af denne Bog er en Samling af korte Læsestykker i forskjellige Bygdemaal med enkelte Anmærkninger og Forklaringer. De Bygdemaal, som her ere behandlede, ere ialt tyve, hvoraf sex fra det Nordenfjeldske, otte fra det Vestenfjeldske og sex fra det Søndenfjeldske. Den største Deel af de hertil hørende Læsestykker bestaaer af Fortællinger eller Folkesagn, som ere optegnede efter mundlig Meddelelse; kun nogle faa Stykker ere Beskrivelser eller Skil… 318260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Fortale.}} Hoved-Indholdet af denne Bog er en Samling af korte Læsestykker i forskjellige Bygdemaal med enkelte Anmærkninger og Forklaringer. De Bygdemaal, som her ere behandlede, ere ialt tyve, hvoraf sex fra det Nordenfjeldske, otte fra det Vestenfjeldske og sex fra det Søndenfjeldske. Den største Deel af de hertil hørende Læsestykker bestaaer af Fortællinger eller Folkesagn, som ere optegnede efter mundlig Meddelelse; kun nogle faa Stykker ere Beskrivelser eller Skildringer af Naturen og Folkelivet. — Foruden disse Prøver paa Dialekterne indeholder Bogen ogsaa nogle Prøver af et mere almindeligt Folkesprog eller, om man saa vil, af en ubestemt norsk Dialekt med enkelte Tillæmpninger efter det gamle Sprog. I denne Afdeling er Indholdet mere afvexlende og deler sig, med Hensyn til Oprindelsen, i tre Partier, nemlig først nogle “Mindestykker” (eller traditionelle Stykker) i den simpleste Stile-Art, dernæst nogle nye eller originale Stykker med lidt mere kustig Stiil, og endelig nogle oversatte Stykker til Forsøg i de mere vanskelige Stile-Arter. Allerede fra den første Tid, da jeg begyndte med Undersøgelsen af Folkesproget, tænkte jeg paa at forberede en Samling af Prøver paa de mærkeligste Bygdemaal, og det var ogsaa paatænkt, at en saadan Samling skulde indføres i Folkesprogets Grammatik eller udgjøre et Tillæg til denne. Imidlertid syntes dette Forsøg ikke at ville have nogen rigtig Fremgang. Det blev efterhaanden mere og mere vanskeligt at faae noget tilstrækkeligt Forraad af passende Stykker og at faae dem saa nøie gjennem-<noinclude><references/></noinclude> dvwcav8x80fbwwh8abs3zyupwxpav3t 104 135905 318261 2026-04-22T16:36:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: seede og prøvede af kyndige Folk, at de kunde udgives som paalidelige. Da nu ogsaa nogle af de først optegnede Prøver havde saadanne feil i Stilen og Indholdet, at de burde forandres, saa blev Samlingen indtil videre anseet uskikket til Udgivelse og kom saaledes til at henligge ufuldendt. Imidlertid har der senere tilbudet sig en og anden Leilighed til at faae et tvivlsomt Stykke prøvet og rettet, eller til at faae nye Stykker istedetfor de ældre; og saaledes vover jeg endelig… 318261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seede og prøvede af kyndige Folk, at de kunde udgives som paalidelige. Da nu ogsaa nogle af de først optegnede Prøver havde saadanne feil i Stilen og Indholdet, at de burde forandres, saa blev Samlingen indtil videre anseet uskikket til Udgivelse og kom saaledes til at henligge ufuldendt. Imidlertid har der senere tilbudet sig en og anden Leilighed til at faae et tvivlsomt Stykke prøvet og rettet, eller til at faae nye Stykker istedetfor de ældre; og saaledes vover jeg endelig nu at lade denne Samling komme for Lyset, endskjønt det vistnok er at frygte, at der endnu vil findes Mangler og Feiltagelser paa adskillige Steder. Enhver, som har lagt Mærke til Bygdemaalenes indbyrdes Forhold, vil let kunne indsee, at man meget vel kan kjende Maalets grammatikalske Hovedregler og dog ikke kunne tale eller skrive det rigtigt. Der gives nemlig mangfoldige smaa Egenheder, som kun de Indfødte vide nøie Besked om, og som en Fremmed ikke lettelig mærker eller tilegner sig. To Bygdemaal kunne være meget lige i alt væsentligt og dog være meget ulige i adskillige Smaating, saasom i enkelte Overgangsformer eller Ord-Forbindelser; f. Ex. daa og da; som, so og saa; me henne, mæ ho, mæ’a, o. s. v. Alt dette er ubetydelige Ting; men det gjør dog altid saa meget, at en Prøve, som indeholder en Feiltagelse heri, vil gjerne blive anseet som upaalidelig i det Hele. Paa Grund heraf vil det altid blive yderst vanskeligt at skrive rigtigt i det Bygdemaal, som man ikke er indviet i fra Opdragelsen; og af denne grund vilde jeg ogsaa ønske at have flere Stykker, som vare skrevne af Indfødte. Af saadanne Stykker ere her kun faa i denne Samling, nemlig et fra Stjørdalen, et fra Hallingdal og et fra Valders, foruden de to Stykker fra Søndmør, hvortil jeg ikke behøvede nogen hjælp. Med endeel andre Stykker (især de fra Hardanger, Søndhordland, Jæderen, Tellemarken og Guldbrandsdalen) har jeg imidlertid havt saa god Hjælp, at de vistnok kunne betragtes som skrevne af Indfødte,<noinclude><references/></noinclude> 9yk65za6efkckv4u6y8vatkc749i9lu 318267 318261 2026-04-22T16:40:13Z Johshh 5303 318267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>seede og prøvede af kyndige Folk, at de kunde udgives som paalidelige. Da nu ogsaa nogle af de først optegnede Prøver havde saadanne feil i Stilen og Indholdet, at de burde forandres, saa blev Samlingen indtil videre anseet uskikket til Udgivelse og kom saaledes til at henligge ufuldendt. Imidlertid har der senere tilbudet sig en og anden Leilighed til at faae et tvivlsomt Stykke prøvet og rettet, eller til at faae nye Stykker istedetfor de ældre; og saaledes vover jeg endelig nu at lade denne Samling komme for Lyset, endskjønt det vistnok er at frygte, at der endnu vil findes Mangler og Feiltagelser paa adskillige Steder. Enhver, som har lagt Mærke til Bygdemaalenes indbyrdes Forhold, vil let kunne indsee, at man meget vel kan kjende Maalets grammatikalske Hovedregler og dog ikke kunne tale eller skrive det rigtigt. Der gives nemlig mangfoldige smaa Egenheder, som kun de Indfødte vide nøie Besked om, og som en Fremmed ikke lettelig mærker eller tilegner sig. To Bygdemaal kunne være meget lige i alt væsentligt og dog være meget ulige i adskillige Smaating, saasom i enkelte Overgangsformer eller Ord-Forbindelser; f. Ex. daa og da; som, so og saa; me henne, mæ ho, mæ’a, o. s. v. Alt dette er ubetydelige Ting; men det gjør dog altid saa meget, at en Prøve, som indeholder en Feiltagelse heri, vil gjerne blive anseet som upaalidelig i det Hele. Paa Grund heraf vil det altid blive yderst vanskeligt at skrive rigtigt i det Bygdemaal, som man ikke er indviet i fra Opdragelsen; og af denne grund vilde jeg ogsaa ønske at have flere Stykker, som vare skrevne af Indfødte. Af saadanne Stykker ere her kun faa i denne Samling, nemlig et fra Stjørdalen, et fra Hallingdal og et fra Valders, foruden de to Stykker fra Søndmør, hvortil jeg ikke behøvede nogen hjælp. Med endeel andre Stykker (især de fra Hardanger, Søndhordland, Jæderen, Tellemarken og Guldbrandsdalen) har jeg imidlertid havt saa god Hjælp, at de vistnok kunne betragtes som skrevne af Indfødte,<noinclude><references/></noinclude> 1txrw7iv8fsnw3bs3l2n5p9wklcl7ui 104 135906 318262 2026-04-22T16:36:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dersom ikke en eller anden Skrivfeil skulde være indløben. Et Par andre Stykker ere optagne af trykte Skrifter, nemlig et fra Valders og et fra Østerdalen. Af de øvrige Stykker ere de fleste rigtignok opskrevne i selve Distrikterne og efter mundtlig Fortælling, men nogle af dem (især de fra Inderøen, Ørkedalen, Nordhordland og Voss) ere neppe prøvede med den nødvendige Strenghed, og det er altsaa at frygte, at de have adskillige Feil. I saadanne Prøver kan imdlertid man… 318262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dersom ikke en eller anden Skrivfeil skulde være indløben. Et Par andre Stykker ere optagne af trykte Skrifter, nemlig et fra Valders og et fra Østerdalen. Af de øvrige Stykker ere de fleste rigtignok opskrevne i selve Distrikterne og efter mundtlig Fortælling, men nogle af dem (især de fra Inderøen, Ørkedalen, Nordhordland og Voss) ere neppe prøvede med den nødvendige Strenghed, og det er altsaa at frygte, at de have adskillige Feil. I saadanne Prøver kan imdlertid mangt ansees for at være Feil, som ikke egentlig er det; da der nemlig kan være megen Forskjel i Opfatningen af Lydene saavelsom i Skrivemaaden; og man han ogsaa seet Exempler paa, at eet og samme Stykke kan skrives paa meget forskjellige Maader. Paa den ene Side ville Nogle gjøre Udtalens Betegning til sit eneste Formaal og derfor søge at forestille hver eneste særegen Lyd paa en særegen Maade uden Hensyn til Ordenes almindelige Form. Paa den anden Side ville Nogle betragte Udtalen med et Slags Ligegyldighed og kun see paa Formernes Lighed med en vis antagen Grundform. Men det første fører lettelig til en Skrivemaade, som er meget besværlig for Læseren og alligevel ikke forslaaer til at betegne den særegne Udtale. Det andet fører derimod lettelig til betydelige Afvigelser fra Talesproget og giver altsaa ikke det rette Begreb om Tingen. Jeg troer derfor, at man helst maa holde en Middelvei imellem disse to Retninger. Jeg antager altsaa, at man, saalænge man har med en bestemt Dialekt at gjøre, maa tage et fortrinligt Hensyn til Udtalen, men tillige ogsaa have Ordenes oprindelige Form for Øie. De Egenheder, som lettelig kunne betegnes ved bekjendte Bokstaver, maa altsaa vise sig i Skriften; men de Egenheder, hvis Betegning vilde blive vanskelig og maaskee forvildende for Læseren, maa hellere overlades til den mundtlige Meddelelse og kun antydes anmærkningsviis. Hvor Ordets fulde Form kan beholdes uden at støde an imod Udtalen, der maa den ogsaa<noinclude><references/></noinclude> b4c9otbdpk5ir2s87gbs1ha1opketz8 104 135907 318263 2026-04-22T16:37:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: indføres; f. Ex. hjaa (for jaa), gjæte (for jæte). Hvor Udtalen er uvis eller staaer paa et Mellem-Trin, maa man ogsaa helst beholde den oprindelige Form: f. Ex. hellere bera end “bæra,” hellere Mold enn “Moll.” Hvor derimod Udtalen har en bestemt og tydelig Afvigelse fra den oprindelige Form, der maa Udtalen følges; f. Ex. go (god), hære (herda), Kjønn (Tjørn). Thi dersom man skal udfylde alle saadanne Former i en Dialekt, da berøver man denne sit særegne Præg o… 318263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>indføres; f. Ex. hjaa (for jaa), gjæte (for jæte). Hvor Udtalen er uvis eller staaer paa et Mellem-Trin, maa man ogsaa helst beholde den oprindelige Form: f. Ex. hellere bera end “bæra,” hellere Mold enn “Moll.” Hvor derimod Udtalen har en bestemt og tydelig Afvigelse fra den oprindelige Form, der maa Udtalen følges; f. Ex. go (god), hære (herda), Kjønn (Tjørn). Thi dersom man skal udfylde alle saadanne Former i en Dialekt, da berøver man denne sit særegne Præg og ophøier den til et Slags Normalsprog; og da nu Dialekterne ere mange, saa blive de paa denne Maade kun til et Slags Mellemting, som ikke ere skikkede til videre Fremgang. En anden Sag er det, naar Sproget ikke angives som nogen bestemt Dialekt, men kun som et slags almindeligt Landssprog i en fri Bearbeidelse efter en Vis vedtagen Plan. Da er man ikke bunden til Talebrugen paa et enkelt Sted, og man har altsaa Frihed til at optage fuldkomnere Former fra forskjellige Sider, saavidt man anseer dem nødvendige. Men i dette Tilfælde behøver man dog et Grundlag, og dette burde ikke tages efter et Slumpetræf af den første Dialekt, som man tilfældigvis var bleven bekjendt med. Hellere burde der da gjøres en Sammenligning og et Udvalg af de bedste; og isaafald troer jeg, at især det Hardangerske, Vossiske og Sognske vilde komme i en fortrinlig Betragtning. Ved at tage disse Maal for sig og tildeels læmpe dem lidt efter de øvrige Bygdemaal, især ved at optage en og anden fuldkomnere Form og derimod udelade enkelte overflødige Former, kunde man vistnok anlægge en ganske bekvem Sprogform, som vilde nærme sig i det Væsentlige til det gamle Sprog og forøvrigt harmonere saaledes med Bygdemaalene, at disse kunde betragtes som et Slags Forgreninger deraf; og dette er jo egentlig den Opgave, som man her maatte have at løse. Til en Prøve paa en saadan Sprogform, saaledes som jeg har forestillet mig den, har jeg i Slutningen af denne Bog til-<noinclude><references/></noinclude> ckofyevzpe0peyh5gn2kq3deonlr085 104 135908 318264 2026-04-22T16:37:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: føiet nogle Læsestykker i de forskjellige Stile-Arter. Mange ville vistnok sige, at et saadant Forsøg gjerne kunde være ugjort; men alligevel troer jeg, at det ikke var saa ganske unødvendigt. Det forekom mig, at man ved en Samling af bare Dialekt-Prøver ikke har givet nogen tilstrækkelig Prøve paa Folkesproget. Man har viist en Række af Former og Overgange; men man har viist kun lidet af Sprogets væsentlige Egenskaber, af dets Kraft og Dannelighed eller Brugbarhed i en h… 318264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>føiet nogle Læsestykker i de forskjellige Stile-Arter. Mange ville vistnok sige, at et saadant Forsøg gjerne kunde være ugjort; men alligevel troer jeg, at det ikke var saa ganske unødvendigt. Det forekom mig, at man ved en Samling af bare Dialekt-Prøver ikke har givet nogen tilstrækkelig Prøve paa Folkesproget. Man har viist en Række af Former og Overgange; men man har viist kun lidet af Sprogets væsentlige Egenskaber, af dets Kraft og Dannelighed eller Brugbarhed i en høiere Betydning. Ved at skrive i et Bygdemaal har man saa meget at bestille med Former og Bogstaver, at man ikke faaer Leilighed til at tænke paa noget vigtigere. Tankens Frihed er saa indsnøret og lammet af Ængstelighed for at støde an imod Formerne, at man aldrig kan udtale sig med nogen Fynd. Det er allerede bemærket, at kun en Indfødt kan skrive rigtigt i et Bygdemaal, og da nu Bygdemaalene ere mange, saa kan der ikke komme noget synderligt ud af endog de bedste Forsøg i denne Vei. Og heraf maa da ganske naturlig det Ønske opstaae, at der maatte findes en Mønsterform, hvormed man let kunde blive fortrolig, og hvori man kunde utdale sin Tanke med Frihed og uden Ængstelse for at støde an imod en vis Bygdeskik. Imidlertid var det ogsaa min Hensigt at give en omtrentlig Prøve paa den Form, hvori jeg agtede at skrive en Samling af Norske Ordsprog, som jeg har tænkt at udgive. En saadan Samling hører nemlig til de ting, hvortil et Slags Normalsprog er mest nødvendigt. At fordele Ordsprogene paa flere Bygdemaal vilde være ubekvemt; at overføre dem til et enkelt Bygdemaal vilde være bedre, men da der altid vil findes noget, som ikke passede til de antagne Maal og altsaa maatte læmpes eller forandres, saa vilde denne Plan komme ud paa omtrent det samme som Antagelsen af et Normalsprog. Af de tilføiede Anmærkninger vil man ellers kunne see, at adskillig Tvivl og Uvished har fundet Sted i visse Punkter, og<noinclude><references/></noinclude> 2rh89i5trgcu9zxzlulhqo26gq8k8sp 104 135909 318265 2026-04-22T16:37:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: at altsaa enkelte Forandringer vistnok kunde gjøres. Men det maa dog erindres, at det egentlig kun er uvæsentlige Punkter, hvorom saadan Uvished finder Sted, medens derimod det væsentlige grundlag, som Sproget af sig selv tilbyder, maa ansees som temmelig fast og sikkert. Hvad jeg ellers i den hele Exempelsamling har havt mest for Øie, er netop Stilen og Udtryksmaaden. Jeg havde foresat mig at undgaae alle fremmede Udtryk og derimod betegne endog de vanskeligste Begreber med… 318265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at altsaa enkelte Forandringer vistnok kunde gjøres. Men det maa dog erindres, at det egentlig kun er uvæsentlige Punkter, hvorom saadan Uvished finder Sted, medens derimod det væsentlige grundlag, som Sproget af sig selv tilbyder, maa ansees som temmelig fast og sikkert. Hvad jeg ellers i den hele Exempelsamling har havt mest for Øie, er netop Stilen og Udtryksmaaden. Jeg havde foresat mig at undgaae alle fremmede Udtryk og derimod betegne endog de vanskeligste Begreber med Ord af norsk Rod, om endog disse tildeels maatte være sjeldne eller ubekjendte. I de vanskeligere Forsøg kræver denne Plan rigtignok megen Tænkning og Møie; men den giver dog ogsaa megen Fornøielse, idet man just ved saadanne Forsøg drives til at trænge ind i Modersmaalets Dybder og derved opdager flere Skatte og Hjælpemidler, end man egentlig havde ventet<noinclude><references/></noinclude> d1mr82i2yhrut5f5gyc2fty22i82khc 106 135910 318268 2026-04-22T17:39:10Z Johshh 5303 Ny side: 318268 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Odyssevskvædet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Homerus |Oversetter=[[Forfatter:Arne Garborg|Arne Garborg]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1919 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 88hk37bm8cc2oob592cxlv5339ll95i 318269 318268 2026-04-22T17:39:22Z Johshh 5303 318269 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Odyssevskvædet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Homerus |Oversetter=[[Forfatter:Arne Garborg|Arne Garborg]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1919 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} akrqyyac6nglfyvwpty1y883n0r3n6k 104 135911 318271 2026-04-22T17:55:27Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 318271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xxx-større|HOMER}} {{xxxx-større|ODYSSEVSKVÆDET}} {{x-større|PAA NORSKT}} VED {{xx-større|ARNE GARBORG}} {{x-større|ANDRE UPPLAG}} KRISTIANIA FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1919 }}<noinclude><references/></noinclude> 0o683f2qt53ceb07sim2exr8kexo1vp 104 135912 318272 2026-04-22T17:56:39Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c| OR FYREORDET TIL FYRSTE UPPLAG (hausten 1918). }} {{Stor initial|H}}omeros, gamle meisterskalden, er ein av grunnsteinarne under den europæiske kulturen; og folki, dei minste som dei største, hev daa òg fenge verki hans, Ilioskvædet og Odysseuskvædet, yverførde kvart til sitt heimemaal. Tanken um ei norsk Homer-umsetjing maatte daa vakne hjaa oss med, i vaar nasjonale nyreisingstid. Det var telemarkingen Aasmund Vinje, som fyrst drøymde um aa setja tanken i verk; men… 318272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| OR FYREORDET TIL FYRSTE UPPLAG (hausten 1918). }} {{Stor initial|H}}omeros, gamle meisterskalden, er ein av grunnsteinarne under den europæiske kulturen; og folki, dei minste som dei største, hev daa òg fenge verki hans, Ilioskvædet og Odysseuskvædet, yverførde kvart til sitt heimemaal. Tanken um ei norsk Homer-umsetjing maatte daa vakne hjaa oss med, i vaar nasjonale nyreisingstid. Det var telemarkingen Aasmund Vinje, som fyrst drøymde um aa setja tanken i verk; men me veit, korleis me stelte oss med honom. Sidan arbeidde saalungen J. E. Nielsen med aa fornorske den store Hellenaren. Det var Ilioskvædet, han heldt paa med; og ein av songarne i det kvædet fekk han ut: Akilles og Patroklos» (D. n. Samlaget 1907). Men lenger kom ban ikkje; vanskarne var mange for arbeid av det slaget i dei dagar. Overlærar S. Schjøtt, ein annan av deim som var med i det. norske arbeidet fraa den fyrste tidi, og som skyna, at det ikkje burde draga altfor lenge ut med aa faa Homer paa norskt, tok etterkvart til aa undrast paa, um underskrivne skulde vera brukande til medhjelpar i umsetjingsarbeidet. Og me kom til lags um aa gjera ein freistnad med eit samarbeid her: han, den klassiske filologen, fekk nytte nokre av sine kvilestunder fraa anna arbeid til aa gaa igjenom grunnteksten til eit Homerverk med meg, og so fekk eg sidan sjaa, um eg kunde koma nokon veg med. fornorskingi. Det vart Odyssevskvædet, Schjøtt valde, av di det baade er mest literært gjenomforma og dertil gjev meir aslmenn livs-<noinclude><references/></noinclude> navukdb7zyht6xzxn3bpug0y4vnhlgd 104 135913 318273 2026-04-22T17:57:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: skildring enn Ilioskvædet, som fyrst og fremst er hèrlivs-skildring. Dette hadde so visst ikkje eg noko imot. Men eg ynskjer Odyssevskvædet so mange lesarar, at ei fornorsking av Ilioskvædet maa kunne fylgje etter um ikkje for lenge. Med vyrdsam takk maa eg her nemne den bjelpi, Staten gav dette fyrste norske Homerverket ved ei bevilgning, som hev sett forlaget i stand til aa halde «Odyssevskvædet» i handelen for rimeleg pris. Utan den hjelpi hadde boki vorte altfor dyr for… 318273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>skildring enn Ilioskvædet, som fyrst og fremst er hèrlivs-skildring. Dette hadde so visst ikkje eg noko imot. Men eg ynskjer Odyssevskvædet so mange lesarar, at ei fornorsking av Ilioskvædet maa kunne fylgje etter um ikkje for lenge. Med vyrdsam takk maa eg her nemne den bjelpi, Staten gav dette fyrste norske Homerverket ved ei bevilgning, som hev sett forlaget i stand til aa halde «Odyssevskvædet» i handelen for rimeleg pris. Utan den hjelpi hadde boki vorte altfor dyr for altfor mange, ettersom vilkaari no er. Rettleiding um eit og anna, som norske lesarar kann vilja vita um gamalgræske tilstand, truer o. a., naar han les Odyssevskvædet, finn ein under <<Upplysningar>>. {{c| ** ANDRE UPPLAG }} vart det alt tidleg spursmaal etter. Og her kjem det, gjenomsétt paa nytt, men i all hovudsak som fyrste. Dei namngjetne teikningarne til Odyssevskvædet av den engelske bilæethoggaren John Flaxman hev forleggjaren denne gongen kunna faa med. Men illustrasjoner kostar, og som vilkaari no for tidi var kunde det bli rimelegt aa kløyve utgaava i tvo: ei billegare skule-utgaave utan bilæte og ei noko dyrare bilæetutgaave. Og den framgangsmaaten vart i røyndi den einaste, daa det viste seg, at Homer denne gongen ikkje vilde faa riksstudnad. No fær me daa tru, at han greier seg sjølv, og det um det vert <<dyrtid>> paa sjølve den billege utgaava. {{høyre|A. G.}}<noinclude><references/></noinclude> k44yctf2ygyddbvdf10ln0y6hof5c36 106 135914 318276 2026-04-22T18:21:25Z Johshh 5303 Ny side: 318276 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Ola-boka |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Neergaard, John (1795-1885) |Oversetter= |Utgiver=Schiwe, J. (Jørgen) (1795-1879) |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1830 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 5xcxczzuqz8efrs9i1jv0xrilqfycif 318292 318276 2026-04-22T18:29:24Z Johshh 5303 318292 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Ola-boka |Undertittel= |Bind= |Forfatter=Neergaard, John (1795-1885) |Oversetter= |Utgiver=Schiwe, J. (Jørgen) (1795-1879) |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1830 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} au9hagyoqq1ei5l6sxsoavemz8uuqsw 104 135915 318277 2026-04-22T18:21:40Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135916 318278 2026-04-22T18:21:47Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135917 318279 2026-04-22T18:21:55Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135918 318280 2026-04-22T18:22:02Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135919 318281 2026-04-22T18:22:31Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: En Odelsmands Tanker om Norges nærværende Forfatning tilligemed en Samtale indeholdende Veiledning for Bønder til en rigtigere Fremgangsmaade ved Udkaarelsen af Valgmænd og Repræsentanter. John Nergaand Christiania 1830. Faces tilkiøbs hos Boghandler J. Schiwe; trykt bos Johan Krohn. 318281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>En Odelsmands Tanker om Norges nærværende Forfatning tilligemed en Samtale indeholdende Veiledning for Bønder til en rigtigere Fremgangsmaade ved Udkaarelsen af Valgmænd og Repræsentanter. John Nergaand Christiania 1830. Faces tilkiøbs hos Boghandler J. Schiwe; trykt bos Johan Krohn.<noinclude><references/></noinclude> 4dqej2ak6arlqhyj5ehxig4bnjjd1ci 104 135920 318282 2026-04-22T18:22:39Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135921 318283 2026-04-22T18:23:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Folgende modtog Redact. af Bladet Skilderiet af en af Norges meeft agtede Odelsmænd (Odelsbonder), og da saavel Sproget som Fremstillingen er saaledes, at endog den mere dannede Mand ei behsver at skamme sig ved samme, fandt vi os ei be- føiede til at foretage nogensomhelst Forandring i Manuscriptet. Ved de mærkværdige Begivenheder, som foregif i Aaret 1814, har Norge gjenvundet den gam- le Frihed og Selvstændighed. De dermed forbundne Rettigheder til selv at bestemme sine Sk… 318283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Folgende modtog Redact. af Bladet Skilderiet af en af Norges meeft agtede Odelsmænd (Odelsbonder), og da saavel Sproget som Fremstillingen er saaledes, at endog den mere dannede Mand ei behsver at skamme sig ved samme, fandt vi os ei be- føiede til at foretage nogensomhelst Forandring i Manuscriptet. Ved de mærkværdige Begivenheder, som foregif i Aaret 1814, har Norge gjenvundet den gam- le Frihed og Selvstændighed. De dermed forbundne Rettigheder til selv at bestemme sine Skatter, give Love o. s. v., ere af saa fortrinlig Beskaffenhed, at de ikke noksom kan berømmes; men sees hen til hvorledes disse Rettigheder hidtil ere blevne be-<noinclude><references/></noinclude> cuzsq4lgv0oxwiestp77t6mkmcte6d1 318284 318283 2026-04-22T18:23:58Z Johshh 5303 318284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Folgende modtog Redact. af Bladet Skilderiet af en af Norges meeft agtede Odelsmænd (Odelsbonder), og da saavel Sproget som Fremstillingen er saaledes, at endog den mere dannede Mand ei behsver at skamme sig ved samme, fandt vi os ei beføiede til at foretage nogensomhelst Forandring i Manuscriptet. Ved de mærkværdige Begivenheder, som foregif i Aaret 1814, har Norge gjenvundet den gam- le Frihed og Selvstændighed. De dermed forbundne Rettigheder til selv at bestemme sine Skatter, give Love o. s. v., ere af saa fortrinlig Beskaffenhed, at de ikke noksom kan berømmes; men sees hen til hvorledes disse Rettigheder hidtil ere blevne be-<noinclude><references/></noinclude> 30sdqa406vcz8byxn0k8iaoyw5akh9c 104 135922 318285 2026-04-22T18:24:37Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: nyttede, og hvorvidt de forskjellige Næringsdrivere iStatssamfundet ere blevne deeltagende i disses Goder, da kan det vel ikke nægtes, at ingen Deel af Statsborgerne ere blevne saa uskjønsomt behandlede som Landmanden, især den jorddyrkende Clas- se. Man maa med Veemodighed skue, hvorledes den største Deel af denne for Staten uundværlige Stand maa lide under Pengemangelens Overhaandtagelse, Næringsveienes Standsning, i høi Grad indknebne Productionspriser, og dog forøget t… 318285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nyttede, og hvorvidt de forskjellige Næringsdrivere iStatssamfundet ere blevne deeltagende i disses Goder, da kan det vel ikke nægtes, at ingen Deel af Statsborgerne ere blevne saa uskjønsomt behandlede som Landmanden, især den jorddyrkende Clas- se. Man maa med Veemodighed skue, hvorledes den største Deel af denne for Staten uundværlige Stand maa lide under Pengemangelens Overhaandtagelse, Næringsveienes Standsning, i høi Grad indknebne Productionspriser, og dog forøget trykkende Skatter og Udgifter, medens Embedsclassen, paa ethvert Storthing, under forskjellige Benævnelser erholder idelige og betydelige Tillæg i deres visse Indkomster, foruden at en Deel Embeds- og Bestillingsmænds Sportel-Indtægter ved Forretningernes Mængde ere forøgede til det mangdobbelte. Uagtet Alt dette, har dog de Norske Bønder hidtil, af blind Tillid, vedblevet at vælge Fleertallet af Embedsmænd til Stortinget.<noinclude><references/></noinclude> cxase02biw7c2qyyf0kou38e01nj0md 104 135923 318286 2026-04-22T18:24:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: I de 15 til 16 War, som nu ere henrundne, har Statsudgifterne vedblevet at avancere fremad, indtil de nu snart har naaet det Dobbelte, medens Skatteydernes Forfatning har gaaet ligesaameget tilbage til Forarmelse. Dersom denne Forøgelse fortsættes i 15 til 16 Aar til, uden at Erhvervskilderne aabnes og Pengemangelen afhjælpes, da kan det befrygtes, at de fleste Eiendomme vil kom me i Embedsmændenes og andre enkelte Capitalisters Hænder; de frie Norske Odelsmænd vil blive forv… 318286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>I de 15 til 16 War, som nu ere henrundne, har Statsudgifterne vedblevet at avancere fremad, indtil de nu snart har naaet det Dobbelte, medens Skatteydernes Forfatning har gaaet ligesaameget tilbage til Forarmelse. Dersom denne Forøgelse fortsættes i 15 til 16 Aar til, uden at Erhvervskilderne aabnes og Pengemangelen afhjælpes, da kan det befrygtes, at de fleste Eiendomme vil kom me i Embedsmændenes og andre enkelte Capitalisters Hænder; de frie Norske Odelsmænd vil blive forvandlede til hines Leilændinge, og deres Sonner maaskee til underkuede Forpagtere af den Jord, som tilforn har været nedarvet fra Fader til Son igjennem mangfoldige Generationer. Norge har flere Gange været hjemsøgt af Krig, Misvertsaar og deraf flydende Hungersnød; men aldrig kan Historien opvise Magen til Antal af Skatte-Udpantninger, Executioner og Auctio- ner til Folkets Forarmelse. Lægger man nu de Omstændigheder til, at dette skeer i Fredens Dage,<noinclude><references/></noinclude> 1n471k5avhn2nr8oczxhdvrvuwvy3f8 104 135924 318287 2026-04-22T18:25:29Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: i frugtbare Naringer og under en selvstændig Regjering, da kunde vel dette end ydermere foranledige de Norske Bønder til at tænke sig om efter Aarsagen til disse sørgelige Begivenheder; men kun den mindre Deel af de Norske Bønder synes at være komne saavidt; de Fleste gaae heller og klynke for trykkende Omstændigheder, ja vel endogsaa, som Folge deraf eller af Tankesløshed, tillade sig at laste baade Constitutionen og den hele derpaa byggede selvstændige Regjeringsform. Sl… 318287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>i frugtbare Naringer og under en selvstændig Regjering, da kunde vel dette end ydermere foranledige de Norske Bønder til at tænke sig om efter Aarsagen til disse sørgelige Begivenheder; men kun den mindre Deel af de Norske Bønder synes at være komne saavidt; de Fleste gaae heller og klynke for trykkende Omstændigheder, ja vel endogsaa, som Folge deraf eller af Tankesløshed, tillade sig at laste baade Constitutionen og den hele derpaa byggede selvstændige Regjeringsform. Sløvhed gaaer endogsaa saavidt, at mange udeblive fra Valgforsamlingerne. Andre møde vel, men med ligesaalidt Overlæg, som om de gik hen til den allersimpleste Forretning, hvoraf følger, at deres Stemme helst falder paa dem, som meest stikker dem i Dinene i Forsamlingen. Den Omstændig hed, at den ene Bonde misunder den Anden, er ogsaa blandt de Aarsager, der hist og her give Valgene et slet udfald. Dette Altsammen, som er i høieste Grad urigtigt, viser hvorvidt Norges<noinclude><references/></noinclude> pp495ghulzgbx58ll8gkokczg80dqdz 104 135925 318288 2026-04-22T18:26:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Indvaanere nuomstunder i Trofasthed og Eendragtighed ere afvegne fra de gamle Normænds Characteer. For nogle hundrede Aar tilbage havde Norge, omtrent som nu, fine Nationalforsamlinger. Ved disse Forsamlinger var altid Antallet af Høvdinge og de man kunde kalde Embedsmænd saa lidet, at de kun havde den foreslaaende og Bønderne altid den afgjørende Stemme. Imidlertid havde man ingen Erempler paa, at Nødvendigheds Udgifter bleve modsagte, allermindst de som angik Fædre- nelan… 318288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Indvaanere nuomstunder i Trofasthed og Eendragtighed ere afvegne fra de gamle Normænds Characteer. For nogle hundrede Aar tilbage havde Norge, omtrent som nu, fine Nationalforsamlinger. Ved disse Forsamlinger var altid Antallet af Høvdinge og de man kunde kalde Embedsmænd saa lidet, at de kun havde den foreslaaende og Bønderne altid den afgjørende Stemme. Imidlertid havde man ingen Erempler paa, at Nødvendigheds Udgifter bleve modsagte, allermindst de som angik Fædre- nelandets Forsvar. Hidtil har det forholdt sig ganske anderledes med det Norske Storthing; Embedsclassen har bestandig havt den afgjørende Stemme, baade til at paalægge Skatter, og deraf at lønne sig selv. Mon ikke Følgerne deraf, som nu synes at blive følelige overalt, i Forening med den stigende Oplysning snart skulde kunde skaffe de Norske Odels- mænd opladte Dine i denne vigtige Sag, saa at<noinclude><references/></noinclude> bkt7zwag0kwrvasmyzr37tr4sq808ms 104 135926 318289 2026-04-22T18:26:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: man i ethvert Amt kunde finde det fornødne Antal, som var nogenlunde qvalificerede til at tage Sæde i Storthinget, om end alle de Embedsmænd, Betjente og Andre, som berige sig paa Mængdens Undergang, bleve udelukkede. Da først kunde de Norske sige om Grundloven som om hiin Lov: "Vi vide at den er god, naar den bruges som Grand- lov;"- thi ved Misbrug kan de bedste Ting gjøres skadelige. 318289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>man i ethvert Amt kunde finde det fornødne Antal, som var nogenlunde qvalificerede til at tage Sæde i Storthinget, om end alle de Embedsmænd, Betjente og Andre, som berige sig paa Mængdens Undergang, bleve udelukkede. Da først kunde de Norske sige om Grundloven som om hiin Lov: "Vi vide at den er god, naar den bruges som Grand- lov;"- thi ved Misbrug kan de bedste Ting gjøres skadelige.<noinclude><references/></noinclude> fsc8uuc37gpzxp9s889efzc0u5wukb8 104 135927 318290 2026-04-22T18:27:07Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|Samtale.}} {{c|Byemanden.}} Jeg formoder at Folk i Selboe, som ere saa nationale baade i Dragt og øvrige Forhold, ialmindelighed ere i god Formuesforfatning og lide ei noget af Pengemangel. {{c|Ola.}} Ee sful filla (ville) ønskje de maat vaaraa saa, men de æ de int; Tia a saa gæli à mee Skam aa taa sei bli panta baade fær Skat aa Rettugheit; Du kan tænkje de ce kommi saa vidt, at de va ein Main, som int va kleinar end hain la hunder Dala i Sølskat, men iaar vart de p… 318290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Samtale.}} {{c|Byemanden.}} Jeg formoder at Folk i Selboe, som ere saa nationale baade i Dragt og øvrige Forhold, ialmindelighed ere i god Formuesforfatning og lide ei noget af Pengemangel. {{c|Ola.}} Ee sful filla (ville) ønskje de maat vaaraa saa, men de æ de int; Tia a saa gæli à mee Skam aa taa sei bli panta baade fær Skat aa Rettugheit; Du kan tænkje de ce kommi saa vidt, at de va ein Main, som int va kleinar end hain la hunder Dala i Sølskat, men iaar vart de panta mæ (hos) hannom au.<noinclude><references/></noinclude> 821xmqp2vcnml2hhb08b7cu2m8olz95 104 135928 318291 2026-04-22T18:28:06Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|Klokkeren.}} Tiden kan ikke forvolde alt saadant. Det er ikke fjeldent, at saadanne Mænd slaae sig til Dovenskab og Overdaadighed. {{c|Ola.}} Skam aa sei, hain æ sagt int dovin hain; hain ha sagt vorri strævsom hain; hain ha sagt hjulpi baate se sjøl aa di Ainder hain. {{c|Byemanden.}} Det er dog beklageligt, at Mænd, som saaledes ere baade tarvelige og vindskibelige, dog maae gaae tilbage i Velstand. {{c|Klokkeren.}} Det har vel sine Aarsager. {{c|Ola.}} J… 318291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Klokkeren.}} Tiden kan ikke forvolde alt saadant. Det er ikke fjeldent, at saadanne Mænd slaae sig til Dovenskab og Overdaadighed. {{c|Ola.}} Skam aa sei, hain æ sagt int dovin hain; hain ha sagt vorri strævsom hain; hain ha sagt hjulpi baate se sjøl aa di Ainder hain. {{c|Byemanden.}} Det er dog beklageligt, at Mænd, som saaledes ere baade tarvelige og vindskibelige, dog maae gaae tilbage i Velstand. {{c|Klokkeren.}} Det har vel sine Aarsager. {{c|Ola.}} Ja mee forstaa de slet intje kolles (hvorledes) de hi se. Ee føre e simpel Huushol; ee klæ mee lik-<noinclude><references/></noinclude> fu5cf7zb0rzxozjlolewbphwgqovdnt 104 135929 318293 2026-04-22T18:29:36Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135930 318294 2026-04-22T18:29:43Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135931 318295 2026-04-22T18:29:54Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135932 318296 2026-04-22T18:30:02Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135933 318297 2026-04-22T18:30:09Z Johshh 5303 /* Uten tekst */ 318297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 135934 318298 2026-04-22T18:31:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: eens naa som før; ee driv Garn (Gaarden) min, aa passe mi Qvæinhuggerie (Qværnsteenshugst) paa sommaa Maatin som 24 Nar sia; ee betalt mine Udgifvte, aa ha alti den Tia noaa teovers te aa forbæra Garn min mæ; naa æ de ganske anjurles; ee kan naa it betal qvekken (hverken) Fauten hel (eller) Præsten. Kan naa di go Main sei mee kolles de æ vorri? {{c|Klokkeren.}} Skatternes Forøgelse kan vel gjøre noget; men at nogle blive formuende medens andre vorde fattige, er noget so… 318298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eens naa som før; ee driv Garn (Gaarden) min, aa passe mi Qvæinhuggerie (Qværnsteenshugst) paa sommaa Maatin som 24 Nar sia; ee betalt mine Udgifvte, aa ha alti den Tia noaa teovers te aa forbæra Garn min mæ; naa æ de ganske anjurles; ee kan naa it betal qvekken (hverken) Fauten hel (eller) Præsten. Kan naa di go Main sei mee kolles de æ vorri? {{c|Klokkeren.}} Skatternes Forøgelse kan vel gjøre noget; men at nogle blive formuende medens andre vorde fattige, er noget som passerer til enhver Tid. {{c|Ola.}} Men de æ saa forundele at Fattigdommin ska bli saa almindele blandt Bondrom mæ (hos) os; endele æ de noaa som æ saa mistænkjele; at Lensmain vaarom som før ha levd som ar Bønder, naa begynje aa briljere forskrækjele, aa mee ha hørttaalaa om, at disen Prokeratran, som før hylli te hos<noinclude><references/></noinclude> qal5epqlidhrfbxg8l0ljt86lrohz7x 106 135935 318300 2026-04-23T11:45:39Z Johshh 5303 Ny side: 318300 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=De tre Musketerer |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=Dumas, Alexandre (1802-1870) |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde= |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} j66aj0rb74ih3otn4xh947p5wes8vr9 318301 318300 2026-04-23T11:45:51Z Johshh 5303 318301 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=De tre Musketerer |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=Dumas, Alexandre (1802-1870) |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} bjq4gftmlalf6tsjha3dygte658zdxd