Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 2684 319263 127447 2026-04-30T09:40:20Z Johshh 5303 319263 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Carl |etternavn = Nærup |beskrivelse = Norsk litteraturkritiker }} ==Tekster== * ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) * ''[[De tre Musketerer]]'' (1906) {{Indeks|De tre Musketerer, volume 1.djvu}} {{Indeks|De tre Musketerer, volume 1.djvu}} * ''[[Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890–1904]]'' (1905) * ''[[Ord for dagen]]'' (1929) === Artikler === * [[Tryggve Andersen]] (fra ''Urd'' 17. mars 1906) * [[Ragnhild Jølsen]] (fra ''Urd'' 6. juli 1907) * [[Mons Lie]] (fra ''Urd'' 7. desember 1907) * [[Olaf Benneche]] (fra ''Urd'' 22. februar 1908) {{PD-old}} [[Kategori:Norske litteraturkritikere]] [[Kategori:Forfattere fra Ålesund]] qieh0fr9ung42nrbkmkoe34zcuhpibe 319264 319263 2026-04-30T09:40:31Z Johshh 5303 319264 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Carl |etternavn = Nærup |beskrivelse = Norsk litteraturkritiker }} ==Tekster== * ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) * ''[[De tre Musketerer]]'' (1906) {{Indeks|De tre Musketerer, volume 1.djvu}} {{Indeks|De tre Musketerer, volume 2.djvu}} * ''[[Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890–1904]]'' (1905) * ''[[Ord for dagen]]'' (1929) === Artikler === * [[Tryggve Andersen]] (fra ''Urd'' 17. mars 1906) * [[Ragnhild Jølsen]] (fra ''Urd'' 6. juli 1907) * [[Mons Lie]] (fra ''Urd'' 7. desember 1907) * [[Olaf Benneche]] (fra ''Urd'' 22. februar 1908) {{PD-old}} [[Kategori:Norske litteraturkritikere]] [[Kategori:Forfattere fra Ålesund]] eocptu220gh1t6rb63zw9zyy72itrdj 102 68529 319322 184207 2026-04-30T11:50:47Z Johshh 5303 319322 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Kathrine |etternavn = Lie }} Norsk forfatter, lærer og tidsskriftredaktør. == Bibliografi == === Barne- og ungdomslitteratur === * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012022824008 Prinsessen paa ærten]'', Aschehoug, 1920 * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092108144 Frøken Hushjælp]'', Aschehoug, 1921 (utgitt under pseudonymet Benny Brat) * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012030624015 Veninder]'', Aschehoug, 1921 * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012030624004 Gyllemburgslottet]'', Aschehoug, 1922 * ''Klasskamraterna'', Wahlström & Widstrand, 1924 (utgitt på svensk) * ''Den vemmelige lange gutten'', Aschehoug, 1925 * ''Moster Saras skyddsling'', 1926 (utgitt på svensk) * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010070206056 Brit den vidunderlige]'', Aschehoug, 1927 * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012021724010 De tre i paradiset]'', Aschehoug, 1928 * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012011924050 Den franske datter]'', Some, 1929 (utgitt under pseudonymet Grete Meyer) * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012011924052 Vår nye far]'', Aschehoug, 1929 * ''Lilla fröken Dorit'', Wahlström, 1930 (utgitt på svensk) * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012010524011 Munkegårdsdøtrene]'', Gyldendal, 1931 * ''På egen hand'', Wahlström, 1931 (utgitt på svensk) * ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012011324029 Den hvite dame]'', Gyldendal, 1932 * ''Dina söker plats'', Wahlström, 1933 (utgitt på svensk) === Kokebøker === * ''Praktiske oppskrifter for anvendelse av Liebig kjøttekstrakt [og] Oxo buljongterninger'', 1936 * ''Praktiske oppskrifter'', 1938 === Annen litteratur === * ''[[Vore hjem, vore barn og kommunismen]]'', Aschehoug, 1924 === Oversettelser === * [[Christine Chaundler]], ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014091708131 Den trettende]'', Aschehoug, 1925 (oversatt fra engelsk) * [[Sophie Kloerss]], ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017081648084 Paa nerveklinikken]'', Gyldendal, 1928 (oversatt fra tysk) * [[Jenny Åkerstrøm]], ''[https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016062048154 Prinsessenes kokebok]'', Gyldendal, 1937 (oversatt fra svensk) ckw88l34rmt35atlakosbgdw42smrok 106 68534 319285 288460 2026-04-30T10:59:51Z Johshh 5303 319285 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Vore hjem, vore barn og kommunismen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Kathrine Lie|Kathrine Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1924 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf/3}} }} 0o0fyyxzm02c88aqc51lk5lae57p2sn 2 88756 319219 223261 2026-04-29T14:59:23Z James500 5231 Remove template 319219 wikitext text/x-wiki {{Babel|en}} [[en:User:James500]] b167mzfa599c51y3hjzn4f18lk01tb1 104 97836 319259 236185 2026-04-30T09:25:22Z Johshh 5303 319259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Ottende bog: Botemidlets anvendelse''' |- | I. Den private ejendomsret til jorden uforenlig med den bedste udnytting af jorden || style="text-align:right" | 406 |- | II. Hvorledes lige ret til jorden kan vindes og bevares || style="text-align:right" | 412 |- | III. Forslaget prøvet paa reglerne for en fornuftig beskatning || style="text-align:right" | 417 |- | IV. Indrømmelser og indvendinger || style="text-align:right" | 431 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Niende bog: Botemidlets virkninger''' |- | I. Virkningen paa formuesproduktionen || style="text-align:right" | 440 |- | II. Virkningen paa fordelingen og derigjennem paa produktionen || style="text-align:right" | 447 |- | III. Virkningen paa enkeltmennesker og klasser || style="text-align:right" | 454 |- | IV. De forandringer, der vilde komme frem i samfundsordningen og samfundslivet || style="text-align:right" | 461 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Tiende bog: Loven for det menneskelige fremskridt''' |- | I. Den herskende teori om det menneskelige fremskridt; dens utilstrækkelighed || style="text-align:right" | 482 |- | II. Forskjellighederne i civilisation; hvorfra de skriver sig || style="text-align:right" | 497 |- | III. Loven for det menneskelige fremskridt || style="text-align:right" | 515 |- | IV. Muligheden for en tilbagegang i den moderne civilisation || style="text-align:right" | 538 |- | V. Den centrale sandhed || style="text-align:right" | 556 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Slutning''' |- | Det enkelte menneskelivs gåde || style="text-align:right" | 567 |}<noinclude><references/></noinclude> o1irs6zzyut31pcxfs5k0tupemyz4cb 104 97837 319258 236186 2026-04-30T09:24:35Z Johshh 5303 319258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''(Fortsat)''' |- | V. Loven for kapitalrenten || style="text-align:right" | 200 |- | VI. Lønnen og loven for lønnen || style="text-align:right" | 209 |- | VII. Fordelingslovenes indbyrdes overensstemmelse og sammensvirken || style="text-align:right" | 224 |- | VIII. De forskjellige led inden opgaven således bragt i ligevægt || style="text-align:right" | 226 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Fjerde bog: Det materielle fremskridts virkning på formuens fordeling''' |- | I. Problemets virkende årsager står endnu tilbage at søge || style="text-align:right" | 231 |- | II. Befolkningsforøgelsens virkning på formuesfordelingen || style="text-align:right" | 234 |- | III. Virkningen af fremskridtene i de produktive erhverv på formuesfordelingen || style="text-align:right" | 248 |- | IV. Virkningen af de spekulationer, der følger med det materielle fremskridt || style="text-align:right" | 260 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Femte bog: Opgaven løst''' |- | I. Grundårsagen til de stadig tilbagevendende industrielle kriser || style="text-align:right" | 267 |- | II. Fattigdommens vedbliven midt under den voksende rigdom || style="text-align:right" | 288 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Sjette bog: Botemidlet''' |- | I. Utilstrækkeligheden af de botemidler, der sædvanlig blir anbefalet || style="text-align:right" | 304 |- | II. Det virkelige botemiddel || style="text-align:right" | 335 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Syvende bog: Botemidlets retfærdighed''' |- | I. Uretfærdigheden af privat ejendomsret til jorden || style="text-align:right" | 339 |- | II. Arbejdernes trældom det endelige resultat af den private jordejendomsret || style="text-align:right" | 354 |- | III. Jordejernes fordring paa erstatning || style="text-align:right" | 366 |- | IV. Den private jordejendomsret historisk betragtet || style="text-align:right" | 376 |- | V. Jordbesiddelsen i de forenede stater || style="text-align:right" | 394 |}<noinclude><references/></noinclude> k32y1ysk4nkysfi0efzgaad191nel7b 104 97838 319256 317099 2026-04-30T09:22:08Z Johshh 5303 319256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Indledning''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Opgaven|Opgaven]] || style="text-align:right" | 1 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 1: Arbejdsløn og kapital''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]] || style="text-align:right" | 28 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]] || style="text-align:right" | 68 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]] || style="text-align:right" | 78 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 2: Befolking og livsfornødenheder''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]] || style="text-align:right" | 88 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]] || style="text-align:right" | 101 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]] || style="text-align:right" | 130 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]] || style="text-align:right" | 142 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 3: Lovene for formuesfordelingen''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]] || style="text-align:right" | 155 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]] || style="text-align:right" | 168 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]] || style="text-align:right" | 176 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]] || style="text-align:right" | 193 | {{Div end}}<noinclude></noinclude> isejyax8x1pqaw171bc30aagma6848t 319257 319256 2026-04-30T09:23:12Z Johshh 5303 319257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Indledning''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Opgaven|Opgaven]] || style="text-align:right" | 1 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 1: Arbejdsløn og kapital''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]] || style="text-align:right" | 28 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]] || style="text-align:right" | 68 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]] || style="text-align:right" | 78 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 2: Befolking og livsfornødenheder''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]] || style="text-align:right" | 88 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]] || style="text-align:right" | 101 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]] || style="text-align:right" | 130 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]] || style="text-align:right" | 142 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 3: Lovene for formuesfordelingen''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]] || style="text-align:right" | 155 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]] || style="text-align:right" | 168 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]] || style="text-align:right" | 176 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]] || style="text-align:right" | 193 |<noinclude></noinclude> hr2mcxcf23ac68l51uxolyzodundg2u 319260 319257 2026-04-30T09:26:17Z Johshh 5303 319260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Indledning''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Opgaven|Opgaven]] || style="text-align:right" | 1 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 1: Arbejdsløn og kapital''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]] || style="text-align:right" | 14 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 2|De statsøkonomiske udtryks betydning]] || style="text-align:right" | 28 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]] || style="text-align:right" | 46 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]] || style="text-align:right" | 68 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 1/Kapitel 5|Kapitalens virkelige gjøremål]] || style="text-align:right" | 78 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 2: Befolking og livsfornødenheder''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 1|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]] || style="text-align:right" | 88 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 2|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]] || style="text-align:right" | 101 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 3|Slutninger ud af analogier]] || style="text-align:right" | 130 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 2/Kapitel 4|Gjendrivelse af Malthus's lære]] || style="text-align:right" | 142 |- | colspan=2 style="text-align:center" | '''Bog 3: Lovene for formuesfordelingen''' |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 1|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]] || style="text-align:right" | 155 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 2|Jordrenten og jordrenteloven]] || style="text-align:right" | 168 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 3|Kapitalrenten og dens årsag]] || style="text-align:right" | 176 |- | [[Fremskridt og Fattigdom/Bog 3/Kapitel 5|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]] || style="text-align:right" | 193 |}<noinclude></noinclude> dnokogzuleld56wm49drgjie38q8iqy 104 101953 319255 243964 2026-04-30T09:08:18Z Johshh 5303 319255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{Blank linje}} {{c|TRYKT HOS HELGE ERICHSEN & CO., KRISTIANIA}} {{Blank linje}} {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> oqrzyaf9i331ab357bq695gclvqr5i6 0 102093 319254 317105 2026-04-30T09:07:57Z Johshh 5303 319254 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" from=7 to=8 header=1/> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikkje i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:right" | Side |- | [[Thaïs/1|LOTUS]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Thaïs/2|PAPYRUS]] || style="text-align:right" | 9 |- | [[Thaïs/3|EUPHORBIA]] || style="text-align:right" | 14 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] s20so87adf00584gptt6ud1idj2hqwv 319261 319254 2026-04-30T09:27:06Z Johshh 5303 319261 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" from=7 to=8 header=1/> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:right" | Side |- | [[Thaïs/1|LOTUS]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Thaïs/2|PAPYRUS]] || style="text-align:right" | 9 |- | [[Thaïs/3|EUPHORBIA]] || style="text-align:right" | 14 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] l7cn5zdx3fcifaq4kcm3ex9yaghggck 104 117374 319271 279038 2026-04-30T10:17:58Z Johshh 5303 319271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|Arbeidere!}}}} '''Gud''' være med Eder! Gud være med os Alle; en Kamp vil begynde; en Kamp ma a begynde. Gud lede denne Kamp saaledes, at den blot bliver aandelig, og ikke legemlig; at den vil indskrænke sig til en Kamp med Sandhedens Ord; Gud lede de mod hverandre stridende Stænder saaledes, at Kanoner og Bajonetter undgaaes, faa at Efterslægterne funne fige til vor Ros: "den Strid, som i Aaret 1849 opstod i Norge mellem Arbeidsstanden og de tvende heiere Stænder, blev ført med et ægte kristeligt Sindelag, saa at den hele Strid kun var Strid for at faa en sand og varig Fred! Der var ingen Blodsudgydelse, ingen morderiske Scener; de Stridende Parter bare gjensidigen Respekt for hverandres menneskelige Rettigheder. De Høiere og Mægtigere i Samfun Det erfiendte, at ogsaa hos Arbeiderne fandtee Mennestevard, og de lavere Klasser erkjendte de høiere Klassers større aandelige Fortrin i mange Henseender; den hele Strid var en Strid saadan som den bør føres mellem Kristne". Gid Efterslægterne kunde faa Grund til at dømme saaledes om vor begyndende Strid! Men desværre! de menneskelige Skrøbeligheder tilintetgjøre saa ofte de bedste Forsætter; der gives for Mange, der foretrække Bold og Magt for en fre- delig Fremgangsmaade, for Mange, der blot see paa deres egne Fordele og saaledes ere ligegyldige med, om de krænke Undres Rettigheder eller ikke, kort for Mange, der forstyrre de oprindelig fredelige Hensigter. Jeg indseer, at jeg paatager mig et stort Ansvar for Gud og Mennesker, naar jeg ved Tale og Skrift søger at sætte den ene Stand op imod den anden, idet jeg oplyser de lavere Klasser om de Styrendes daarlige Anskuelser, om Lovenes Uretfærdigheder osv.; men en faft Overbevisning hos mig siger mig, at jeg bør pantage mig dette Ansvar, og at jeg engang vil kunne udcette noget Godt derved. Velan! Arbeidernes Sag skal være min Sag; for Arbeidernes Rettigheder vil jeg kjæmpe; jeg vil søge, ved Skrift og Tale, at forman dem til selv at arbeide til deres Fremtids Vel; thi, lægge Arbeidene ikke selv Haand paa Værket, er det (efter gamle Erfaringer) iske sandsynligt, at deres Stilling i Samfundet og deres For hold til de øvrige Stænder vil forbedres; thi, saalænge Arbeiderne forblive rolige og tause, ville de andre Stænder sige: de norske Arbeidsfolk Mage ikke over Lovgiverne og Styrerne; de maa altsaa have det godt og vel, felgelig lade vi Alt blive ved det Gamle og gjøre ingen Forandringer i Loven til de res Bedste". Saaledes ville de andre Stænder tale; de ville endydermere spotte over de norske Arbeideres Dorskhed, Feig hed og Ligegyldighed for deres eget Bedste. Vaagner derfor op, Arbeidere! forener Eder, og bliver enige om at virke selv til Eders Fremtids Bedste; thi I have nu længe nok erfaret, at det er forgjæves at vente paa at Andre ville gjøre Noget for Eder, naar I selv tie stilte. Hav altid i Tanke, at "'''Enighed gjør stærk'''". Danner derfor Arbeider Foreninger; thi dette Middel er det eneste til at fan de Andre til at give efter. Arbeidere! en Forandring maa sfee; thi ligesom alt Gammelt med Tiden bliver raaddent, forslidt og ubrugeligt, og maa erstattes med noget Nyt og Kraftfuldt, saaledes er ogsaa vor Statsforfatning i mange Stykker bleven raadden. forfaite vy ut.üyetiy. Den var umulis sin Begyndelse god; men nu er den for gammel og passer ikke længere til de nuværende Forholde. Ligesom alt Menneskeligt er forgjon- geligt og maa forgaa, naar dets Levealder er forbi, saa maa ogsaa en Statsforfatning være forgjængelig og forgaa, naar dens Levealder er forbi; og man man sige, at en Statsfor fatnings Levealder er forbi, naar Forholdene saaledes have forandret sig, at de ere ganske anderledes end paa den Tid Statsforfatningen blev antagen. Og, i Sandhed! Forhol dene ere nu ganske anderledes: den simple Klasse, som for altid havde Arbeide nok, maa nu ofte libe Mangel, fordi der intet Arbeide er at faa; og selv mange af dem, der kunne faa Urbeide, maa lide Mangel, fordi Arbeidslønnen falder og man saaledes bliver nødt til ofte at arbeide paa saa ubil lige Betingelser, at man ikke fan erncere sig eg Sine dermed. Hvis ikke Landets Arbeidere ville enigen gjøre deres Bed ste for itide at stoppe Kilderne til disse ulykker, da vit Ulyk- Ferne naturligviis tiltage, og der vil tilsidst her illands, lige faavel som i udlander, blive en sandan Ned og Elendighed, at det tilsidst næsten ikke lader sig rette paa. Kilderne eller Aarsagerne til, at en stor Deel af den simple Klasse Aar for Uar gaar tilbage, er fornemmelig at den Grundlov (Stats forfatning), som vi fik i Aaret 1814, da vi forenedes med Sverrige, ikke nu længere passer, fordi Forholdene saa bety- delig have forandret sig. Det gjelder altsaa at fan denne Grundlov forandret saaledes, at den Simple og Fattige fann større Rettigheder i Staten, end han hidtil har havt; 0 den fornemste Ret, som man fan have, er Stemmeretten<noinclude><references/></noinclude> c450wusgi6jjkcvegnbgqw680s0k799 104 117375 319272 279040 2026-04-30T10:19:19Z Johshh 5303 319272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eller den Net at kunne vælge hvem man vil have til Storsthingsmænd, eller til Formænd og Repræsentanter i Kommynen. Har man først faaet Grundloven saaledes forandret at Alle have denne Stemmeret, enten de saa ere fattige eller rige, fornemme eller simple, da har man vundet Alt hvad der vindes kan; thi har man først denne Ret til at vælge, hvem man vil have til Storthingsmænd, saa faar man paa den Maade den samme Indflydelse og Magt som de høiere Stænder. Man benytter nemlig sin Stemmeret saaledes, at man kun vælger til Storthingsmænd saadanne Folk, som man er overbevist om vil tale den simple og fattige Mands Sag. Da det nu ligger i Storthingets Magt at give nye Love og forandre gamle Love, saa kan man indsee, at naar Arbeideren blot havde Stemmeret, saa vilde han kunne faa Lovene forandret til sin Fordeel ved hjælp af de Storthings- mænd, som han har udvalgt. Altsaa: Stemmeretten er bet Fornemste vi maa stræbe at erholde. Men hvorledes skulle vi erholde denne Stemmeret? mon ikke alle Mennesker af de to høiere Klasser ville modsætte sig en saadan Forandring i Grundloven? Nei, ikke Alle. Jeg har allerede erfaret saameget at der er en stor Mængde blandt den første Klasse (d. e. de meest Dannede og Oplyste) som finde det meget rigtigt og billigt, at den Simple og Fattige bør have den samme Magt, den famme Indflydelse paa Lovgivningen som de Høiere. Under mit sidste Ophold i Kristiania (for nogle Dage siden) erfa rede jeg, at vi have en stor Deel af de meest oplyste og meest dannede Mænd paa vor Side. Jeg antager saaledes, hvis vi skal nogensinde slutte os til nogen af de to øverste Klasfer, at vi snarere kommer til at slutte os til den første Stand (d. c. Embedsstanden og alle Splyste idetheletaget) and tit den anden Stand, (d. e. de fleste Handelsmænd og Haandværksmestere og især de velstaaende og rige Bønder): Men vi kan naturligvis ikke med nogen Vished vide, hvad Partie vi ville tage, førend vi faa høre hvad hvert af Partierne indrømmer os; imidlertid danne vi et Parti for os selv. Da rige Bønder ofte leve ganske simpelt og ingen vi bere Oplysning have, saa skulde man tro, at Bondepartiet stod Arbeidsmanden nærmest; og det kan synes hoist besynberligt, at den simple Stand skulde slutte Forbund med den fornemste og høieste Stand; men det seer virkelig ud til, at bet vil gaa saaledes. Jdetmindste er det vist, at de Fornemme hidindtil have talt langt mere til Arbeidernes Fordeel, end den anden Stand (Middelstanden) har gjort. Ethvert Parti har nemlig fit Blad at udtale sine Meninger i. I Kristiania udkommer saaledes to Blade, der forsvare det første Parti (d. e. Embedspartiet eller det meest oplyste Parti,) og disse to Blade hebde "Rigstidenden" og "Christiania-Posten", og Der udkommer eet Blad, der forsvarer det andet Parti, eller som det ogsaa kaldes "Bondepartiet", fordi den største Delen i dette Partie bestaar af Bønder. Dette Blad hedder Morgenbladet". Altsaa: hvad der staar at læse i "Rigsti- benden" og "Christiania-Posten" maa man sige er Embeds- partiets Mening, og hvad der staar i "Morgenbladet" er Bondepartiets Mening. Men nu har i den senere Tid baade "Rigstidenden" og "Christiania-Posten" talt meget til Fordeel for den simple Mands Rettigheder, hvorimod "Morgenbladet ikke lader til at bifalde saadant. Saaledes har baade "Rigstidenden" og "Christiania-Posten" foreslaaet Me get, som vilde give den Simple langt større Magt og store Fordele. Disse Blade have nemlig givet fit Bifald til, at alle Fattige skulde have Stemmeret, at Tolden paa Korn og andre Nødvendighedsvarer skulde nedsættes, saa at den Fattige kunde faa fit Korn lidt billigere. Heraf kan I slutte, Arbeidere! at maaskee den første Stand vil være retfærdigere imod Eder end den anden Stand, og hvis det første Parti vedbliver saaledes at forsvare Eders Menneske-Rettigheder og indrømme Eders billige Fordringer, da er det tydeligt, at I med Tiden komme til at holde Venskab med det første Parti. Jeg troer virkelig, at det andet Parti (Bondepartiet) er Eders værste Fiende; thi det er Bondepartiet, som har gjort Kornet dyrt for den Fattige; det er Bondepartiet, som vil gjøre sig, selv fri for Skatter og Tyng- fler, og vælte Byrderne over paa de Andre. Herom vil jeg i et senere Nummer nærmere tale. Imidlertid vil jeg Eun sige saameget, at vi maa see os noie for, og betænke os vel, inden vi slutte Venskab med noget af de to øverste Partier. I Grunden ere begge Partier os imod; og naar det første Parties Blade vil indrømme os Stemmeret og Korntoldens Nedsættelse, saa er det ikke just at stole formeget paa, at det kommer fra Hjertet. I maa nemlig vide, Arbeidere! at det første og andet Partie have ligget i evigt Klammeri meb hverandre, og naar derfor det første Parties Tilhængere vil indrømme os Stemmeret og andre Goder, saa kanske det sfeer ligesaameget for at faa os til Hjælp til at knække deres Fiende (det andet Parti), som fordi de virkelig unde os diese store Goder. Som sagt, Arbeidere, lader os see Tiden an inden vi slutte os til noget af de første Partier; lader os for det Hersts danne et Parti for os selv. Men skal vi kunne danne noget Parti, da maa vi være enige, og til at blive enige er der intet bedre Middel end at danne Arbeids Foreninger. {{---}} {{c|{{xl|Beretning om Foreningers Stiftelse.}}}} Allerede længe havde jeg havt den Tanke at danne 2 beider-Foreninger; men en lang Tid gik hen, inden jeg blev enig med mig selv om, hvordan jeg vilde gribe Sagen an. Saa traf det sig, at jeg en Dag fom i Samtale med en fattig Vedhugger. Da han klagede meget over sine trange Kaar, begyndte jeg at forklare ham Adskilligt om Lovens Urete færdigheder, og bad ham at faa med sig nogle Kamerater og komme til mig til en bestemt Tid. Han lovede det; men kom alene uden at have Nogen med sig. Saaledes gil det et Par Gange; thi hans Venner svarede ham, "at de ikke turde; for det kunde være farligt, og Politiet kunde gjerne komme pan dem." Da jeg hørte dette, henvendte jeg mig til et par andre r beidere med Anmodning om at faa sammen endeel Arbeidsfolk. Endelig lykkedes det saaledes at faa et Snees Mand til at møde hos mig Søndag den 17de December 1848. Efters at jeg havde heldt Foredrag for dem, bleve de Alle enige om at gjøre deres Bedste for at faa en ordentlig stor Forening istand. Disse første Medlemmer kundgjorde da iblandt sine Kamerater, hvad de havde besluttet at gjøre, og der blev farm<noinclude><references/></noinclude> d1m38uq8zkfxgw2ng448uw5g7gd3wmi 104 117376 319273 279041 2026-04-30T10:21:16Z Johshh 5303 319273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>menkaldt til Mode paa en temmelig stor Sal paa Strømsøe. Der indskrev sig da omtrent 30 Medlemmer, og disse forpligtede sig Alle til hver at medbringe mindst 3 Kamerater for at høre et Foredrag paa samme Sted. Nu indfandt sig en Mængde Mennesker, og vi kom dennegang saavidt, at vi fik Foreningen inddeelt i Roder med sine Formænd. Der blev inds ffrevet omtrent 150 Medlemmer. Nu standsede Foreningens Fremgang, fordi jeg faldt i Nerves feber og i fulde 3 Maaneder Intet kunde virke for Sagens videre Fremme. Jeg vil ikke undlade her at omtale den overordentlige Godhed og Velvillie, som en saa stor Mængde af Drammens Indvaanere viste mod mig og Mine, medens jeg var syg. Efterat jeg atter var kommen paa Benene, sammenkaldte jeg et Mode, hvori efter Foredragets Slutning, en Mængde nye medlemmer indskreve sig. Alle Medlemmerne lagde nu sammen, for at bekoste en Reise til Kristiania for ogsaa der at faa en Forening dannet. Beretningen om hvordan det gik i Kristiania vil komme i næste Nummer. {{---}} {{c|{{xl|Sorenskriveren og Skydsgutten.}}}} En Sorenskriver, der var i særdeles god Stand, tyk og feed, glindsende Ansigt og Dine der straalede af Velvære, foretog sig engang en Forretningsreise. Det var paa Vaarsiden i Marts Maaned. For at spare en Omvei af 2 Mile havde Sorenskriveren besluttet at kjøre over en Jis. Da han spurgte sig for, om Isen var sikker, fik han til Svar, "at Isen var stærk nok at gaa paa, men etstede farlig at kjøre paa". Ifølge denne. Besfeed havde Skriveren ingen Betænke ligheder; for han havde udtænkt sig et godt Sikkerheds-Middel. Han sagde til Skydsgutten: "Naar vi kommer nærved det Sted, som er farligt at kjøre paa, saa skal du sige mig til. Dette lovede. naturligviis Skydsgutten. Efterat have kjørt en halv Fjerdingsvei sfreg Gutten: "Holdt Skriver! her begynder Isen at blive usikker." Skriveren standsede Hesten, steg af Slæden og sagde: "Hør min Gut, nu skal du sætte dig op i Slæden, og kjøre ganske langsomt iforveien, indtil vi er kommen over det farlige Stykke; jeg vil gaa bagefter". "Men, naar Skriveren ikke vil sidde i Slæden, saa vil ikke jeg heller," svarede Skydsgutten. "Vil du ikke? er du gal Gut? har du nogen Villie? er du ikke Skydsgut?" "Jo vist er jeg Skydsgut; men jeg er ræd for mit Liv ligesaavel som Skriveren er ræd for sit Liv." "Ua du er en Tost!" raabte Skriveren vred, "sæt dig strar i Slæden og kjør som jeg siger dig." "Men om nu Isen ryker," sagde Gutten forskrækket, "saa drukner jeg; for jeg kan ikke svømme." "Na Sludder", svarede Skriveren endnu mere ærgerlig, "hvis du falder i Bandet, saa skal jeg nok trække dig op igjen; og om saa var, at du blev der med det samme, saa var det da ikke saa farligt; det var da bare en Bondes gut, som døde." Da Skydsgutten atter gjorde nogle Indvendinger, blev Skriveren rasende og truede Gutten med Prygl og Anklage for Retten, hvorpaa Gutten forskrækket adlød den givne Be faling, og satte sig i Slæden, og kjørte iforveien, medens Skriveren i sin Finnemut gik omtrent halvhundrede Skridt bagefter. Pludselig bragede det; og bande Hest og Slæde og Skyosgut laa i det klare Vand. Istedet for at kaste af sig sin Finnemut og ile til Hjælp, blev Sorenskriveren staaende og strige: "Hjælp, Hjælp!" Nogle Bonder iland, og deriblandt Guttens Fader, som havde seet det Passerede, satte sig paa en Langslæde, for hvil ken netop stod en Hest forspændt. De kjørte paa af alle Kræfter, og kom netop tidsnok for at faa Skydsgutten og Hesten reddet. Sorenskriveren, som var almindelig bekjendt for sin Gjerrighed, tog op af Lommen en Marks Penge og vilde give Skydsgutten til et Slags Erstatning. Men Gutten kunde Intet svare; for han var halvdød. Skriveren vilde da give Faderen Pengene, men denne sagde: "Tror Skriveren virkelig at kunne erstatte mig min Søn med en lumpen Mark? Behold De Deres Penge, Hr. Skriver, jeg for min Part trænger gudskelov ikke til dem." * * * Et halvt arstid efter denne Begivenhed gik Sorenskri veren paa Jagt i samme Egn; han var nemlig en ivrig Jæ ger, og hans største Glæde var at kunne prale af, hvormange Harar han havde skudt paa een Dag. Det forstaar fig, naar han, som det ofte hendte sig, ikke fik skudt nogen Hare, saa kjøbte han een eller to Harer, saa han aldrig kom tomhændet hjem, og følgeligviis sagde Alle, at Sorenskriveren var en udmærket Jæger. Han havde frisk Los og Haren nærmede sig det Sted, hvor han stod paa Post. Han lægger an; Haren viser sig og Jægeren fyrer. "Hurrat" skriger Skriveren af Glæde over at see Haren falde. Men denne Glæde blev pludselig forandret til den yderste Skræk; thi ikke saasnart var Skuddet. faldet, før en stor Bjørn kom brummende af Vrede over at være bleven forstyrret. Skriveren blev, bleg af Forfærdelse, staaende som en Billedstøtte, og Skrækken lammede ham saaledes, at han ikke engang kunde skrige om Hjælp. Men Skriveren og Bjørnen vare ikke alene paa dette Sted. Tæt ved, bag nogle Busker, stode Skydsgutten med sin Fader, hver med et Gevær i Haanden; thi ogsaa de vare gaaede ud paa Jagt denne Dag. "Vi maa skynde os at hjælpe Skriveren," sagde Fade- ren til sin Søn. "Bi lidt," svarede Sønnen, "vi vil først skræmme ham en Smule." Efterat have smaasnakket lidt sammen, gik Faderen og Sønnen frem af deres Skjul, saa at Skriveren fik see dem. Da denne saa to Mænd med Geværer, fik han saameget Mod, at han turde skrige: "Heida! hjælp! her er en Bjørn, som kommer mod mig!" "Lad os fyre," sagde Faderen til sin Son, "ellers fan Bjørnen faa Sorenskriversteeg, istedet for Sorenskriveren Bjør nesteeg!"<noinclude><references/></noinclude> 2icfu7549019wt9zzsg24w6lehmkno7 104 117377 319274 279042 2026-04-30T10:23:05Z Johshh 5303 319274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>"Ua Nei!" sagde Gutten saa høit, at Skriveren kunde høre det, "det kan være farligt; for hvis vi ikke træffer Bjør nen godt, kan den gjerne springe lige paa os, og det vilde dog blive værre om en af os skulde de end han der; for han er jo bare en Sorenskriver." Da Sorenskriveren hørte dette, gjenkjendte han Skydsgutten og erindrede sig sin Opførsel mod ham for et halvt Aarstid siden. Nu steeg hans Forfærdelse til det yderste; thi han troede, at det var Guttens virkelige Mening; Han raabte derfor: "Kjære gode Folk! ræd mig! I skal faa ti Daler i Belønning." <poem> "Det forslaar ikke" svarede Gutten. "Hundrede Daler" raabte Skriveren. "Det forslaar heller ikke," svarede Gutten, "skulde en </poem> Sorenskrivers Liv ikke være værdt mere end hundrede Daler, saa er baade han selv og vi bedst tjent med at han sætter Pipen til." "Fem hundrede Daler", raabte Skriveren, faldende paa Knæ af Street over at see Bjørnen komme nærmere og nærmere. "Ula ja!" sagde Gutten, "fem hundrede Daler til Fattigkassen kan være passe Betaling." Derpaa lagde Fader og Søn an, og skjød Bjørnen to Kugler i Livet, saa den styrtede. Nu kom der atter Liv i Skriveren, og glad over sin Frelse, reiste han sig og vilde gaa hen til sine Befriere. "Mei stop lidt!" raabte disse, "vi veed at Skriveren er en gjerrig Kar, som nødig vil ud med Pengene. Nu skal De paastedet skrive et Gjeldsbeviis paa fem hundrede Daler", og de ladede strax deres Geværer paany. Da Sorenskriveren begyndte at gjøre Indsigelse, lagde Bønderne deres Geværer an og sagde: "Hvis De ikke strap skriver dette Beviis, saa skyder vi Skriveren ihjel, og siger, at Bjørnen har revet ham istykker, før vi skjød den." Skriveren skrev nu fit Beviis, og overleverede det til Skydsgutten. Denne hentede Dagen efter de fem hundrede Daler paa Skriverens Kontor, og Fatigkassen blev fem hundrede Daler rigere, end den før var. Begge Biørneskytterne gjorde et Selskab paa Bjørnestes gen. I dette Selskab var Bygdens Foged tilstede. Fogden var nemlig en almindelig elsket Mand formedelst sit simple ligefremme Væsen, og formedelst sin Uegennyttighed og Godhed mod alle Fattige. Alle i Selskabet morede sig fortræffeligt red at høre Skydsguttens Beskrivelse over det Passerede, og selv Fogden gottede sig derover; thi han deelte den almindelige Mening om Sorenskriveren, at han var et gjerrigt, hovmodigt og egenkjærligt Menneske. {{---}} {{c|{{xl|Udenlandske Efterretninger.}}}} '''Danmark.''' Man ventede ialmindelighed, at det ikke skulde blevet noget af med Krigen mellem Danmark og Tyskland; man troede, at der skulde kommet en Fredsslutning istand, saaledes at hver Part havde givet lidt efter i sine Fordringer. Men alle Mæglingsforsøg bleve desværre uden Følge. Krigen er, som bekjendt, atter begyndt. Den 3die April marsjerede den danske General Rye med fit Armeekorps ned i det slesvigske Land fra Jylland af. Ogsaa fra Den Als (tæt ved Slesvig) rykkede danske Tropper ind i det Slesvigske. Ved Eckernforde havde Tyskerne anlagt endeel gode Batterier, som de Danske besluttede at ødelægge. I denne Hensigt seilede de med Linieskibet "Christian den Sde", med Fregatten "Gefion" og to Dampskibe ind i Fjorden ved Eckernførde og angrebe Batterierne. Denne Kamp løb meget uheldigt af for de Danske; det store, kostbare Linieskib blev skudt i Brand og sprang i Luften med 200 Mand, og Fre gatten blev tagen af Tyskerne. Det er udenfor al Tvivl, at denne Ulykke kom as Uduelighed eller Overmod fra dansk Side. Siden seirede de Danske i en Fægtning tillands ved Haderslev. Den 6te April bleve de danske Forposter angrebne ved Ulderup, men Tyskerne maatte trække sig tilbage. Imidlertid have Tyskerne rykket frem med talrige Tropper, hvorfor den danske General ansaa det raadeligst at trække sig ud af Slesvig. Ligeledes har den alske Heerafdeling forladt Slesvig og trukket sig over til Den Als. Den 13de April rykkede Tyskerne med stærke Kolonner og et betydeligt Artilleri pludfelig frem mod de Danske ved Alssund og opstillede et 12pundigt Batteri ligeoverfor de faste Batterier paa Als. Efter en halv Times heftig Artillerikamp var Tyskernes Batteri bragt til Taushed. En dansk Bataljon rykkede nu rask udaf Brohovedet og bemægtigede sig to 12pundige Kanoner. De Danskes Tab af Døde og Saarede var omtrent 40 Mand; de Tyskes henimod 1000 Mand. Den 20de April rykkede Tyskerne med en betydelig Styrke frem for at erobre Byen Kolding, som ligger i Jylland, altsaa paa virkelig dansk Grund. De Danske bleve nødte til at forlade Byen. Den 23de April fandt en haardnakket Fægtning i og ved Kolding Sted. Kl. 6 om Morgenen begyndte Kampen, idet de Danske angrebe Fiendens Stilling nord for Kolding, kastede ham tilbage til Byen og dreve ham ud af den, men formanede ikke at forjage ham fra den faste Stilling, som han havde indtaget syd for Byen. Kl. 8 vare Tyskerne drevne ud af Kolding; men nu begyndte de fra sine Batterier at beskyde den aabne, værgeløse By med Granater, hvorved endeel Bygninger afbrændte, og de Danske trak sig mod Nord ud af Byen. Kl. 12 Middag vare Tyskerne igjen rykkede ind i Kolding. Denne Kamp ved Kolding har været temmelig blodig, og mange danske Officerer ere her faldne, men paa den slesvig-holstenske Side skal Tabet af Dode og Saarede ikke have været mindre. Af Normænd er Leitnant Mamen falden og Ritmester d'unker let saaret. Efter Slaget ved Kolding have Tyskerne rykket længere ind i Jylland og have besat Veile, nogle Mile nordenfor Kolding. Det lader altsaa til, at Tyskerne for Alvor tænke paa at besætte hele Jylland, trods den russiske Keisers bestemte Erklæring derimod. At Tyskerne trænge ind i Jylland, steer ikke for at erobre og beholde denne Deel af Danmark, men alene for at holdes skadesløse for det store Tab, som de Danske med deres Flaade tilføie den tyske Sohandel. {{c|{{xl|Bekjendtgjørelser fra Nedaksjonen.}}}} Paa min Reise (fra 23de til 30te 2pril) har jeg stiftet 5 nye Foreninger, nemlig: 1) i Mjøndalen; 2) Vestfoss, 3) ved Modums Blaafarveværk, 4) ved Medums Blaafarvegruber, 5) i Hønenfoss. Paa ingen af disse Steder indskrev sig mindre end 50 Medlemmer. Fra Hønenfoss reiste jeg til Kristiania, hvor jeg holdt en Forsamling paa Ruslokbakken, og fik udnævnt 3 nye Formænd. Der er nu ialt 10 Arbeider-Foreninger. I de nye Foreninger er man bleven enig om, at det Halve af hver Forenings Kasse skal anvendes til Reiseomkostninger, for hurtigt at faa nye Foreninger dannede. Denne Halvdeel af hver særskilt Kasse maa da snarest muligt sendes til Drammen, hvor for det Første Hovedkassen og Hovedbe styrelsen vil være. De, der indkassere Betalingen for Bladet, anmodes om at indsende Beløbet for hver uge, og ikke bie til Maanedens Slutning. {{---}} Udgivet af Marc. Thrane i Drammen. Trykt hos D. Steen.<noinclude><references/></noinclude> od6vudfjanrd5q8wmmzyn6osn5ssjl6 104 117378 319275 279046 2026-04-30T10:24:45Z Johshh 5303 319275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|De tre Stænder og de to Partier.}}}} Der gives i vort Land 3 Stænder, nemlig første Stand, anden Stand og tredie Stand. Til den første Stand kan man regne de meest Oplyste og de Rigeste. Til den anden Stand (Middelstanden) henhører ialmindelighed i Byerne de fleste Handelsmænd og Haandvær kere, og paa Landet de mere velstaaende Bønder (Gaardbru gere). Til den tredie Stand maa regnes alle Arbeidere, saavel i Byerne som paa Landet. (De fleste Arbeidere paa Landet ere Huusmænd, eller Leilændinge). Saaledes kan man rettest inddele Menneskene i Landet; men der gives naturligviis en saadan Mængde Afvigelser, at det er meget vanskeligt at bestemme, til hvilken Stand ets hvert Menneske hører. Saaledes gives der mangfoldige Kjøbmænd der, paa Grund af deres Oplysning eller Rigdom henregnes til Førstestanden; der gives endvidere en Mængde Bønder, der snarest maa henregnes til Trediestanden, fordi deres Landeiendomme ere saa ubetydelige, at de deels ikkun kummerligen kunne leve deraf, deels selv maa arbeide paa sin Jord som Arbeidere, og altsaa i deres Kaar have ligesaameget tilfælles med mange Huusmænd og Leilændinger, som med Bønder. Endvidere er der i Haandværksstanden en stor Deel, der maa regnes til Trediestanden. Først Haandværksdrenge, dernæst de fleste Haandværkssvende. Disse have nemlig meget tilfælles med Arbeidsstanden. For det Første ere de nemlig blotte Arbeidere i Andres Tjeneste, og for det Andet have de, ligesom Arbeiderne, ialmindelighed ingen Rettigheder i Staten; de have ikke Stemmeret og saaledes ingen Indflydelse paa Lovene. At næsten alle Haandværksdrenge og Haandværkssvende ville slutte sig til Trediestandspartiet kan man aldrig tvivle paa; ibetmindste er det vist, at de gjorde klogest deri. Vil de ind frive sig som Medlemmer i Arbeider-Foreningerne, kan dette aldrig blive dem formeent; thi de ere i Grunden Arbeidere. Men, foruden at Haandværks svende og Haandværks drenge og ville slutte sig til os, er det og sandsynligt, at en ikke ubetydelig Deel af selve Haandværksmestrene ville tage vort Parti. Det er nemlig bekjendt, hvordan Noden Uar for Aar tiltager blandt Haandværkerne; og, om end alle Haandværksmestre have Stemmeret, saa have de dog liden Grund til fremdeles at holde sig til Storthingets "'''Bonde'''parti;" thi ogsaa de maa lide meget formedelst Bøndernes egennyttige Skattefordeling. Hvorledes kan saaledes en Haandværksme ster, der sidder i trange Kaar, og dog med store Kommyneudgifter, være tjent med at betale gjennem Tolden en saa høi Skat paa Korn og andre Nødvendighedsartikler? Haandværksmester har ialmindelighed mange Folk at skaffe den daglige Føde, og da Skatten paa Fødevarerne bliver saame= get desto større, jo flere Folk man har at ernære, saa indsee vi ikke, af hvad Grund Haandværksmestrene længere skulle holde sig til det gamle "Modstandsparti" (Opposisjonen) eller som det kaldes: "Bondepartiet." Haandværkerne bør heller ikke lytte til Handelsstandens Meninger; thi Handelsstandens Interesser) ere meget forskjellige fra Haandværkernes. At vi altsaa ogsaa ville faa en heel Deel Haandværksmestre paa vort Parti er udenfor al Tvivl. De Folk, som mindst ville slutte sig til os bliver Riga bønderne og Handelsmændene. I den senere Tid er det netop Rigbønder og Handelsmænd, som have udgjort det stærkeste Parti i Storthinget, eller med andre Ord: det er Pengepartiet, som har styret hele Stadsen, og i et Land, hvor Pengefolkene skal være de mægtigste, der kan det aldrig gaa godt. At der i et Land ere mange rige Folk er visselig et stort Gode; og at have imod et Menneske blot fordi han er riig, er ikke alene daarligt, men det er syndigt; men naar disse Rigfolk skal have Overmagten med Hensyn til Lovgivningen, da bliver deres Rigdom til et stort Onde istedet for til et Gode. Skal nemlig Rigfolk have Magt til at give og forandre Lovene efter sit eget Tykke, faa give de Love, der undertrykke og udsuge den Fattige til Marv og Been; de faa tilsidst saadan Overmagt, at de kunne gjøre hvad de ville. De fordyre Levnetsmidlerne, for af denne Fors dyrelse at høste fine store Fordele; de kunne tilsidst byde baade Arbeidere og Haandværkere hvad de ville; og hvormange Fattige af disse blive ikke nødt til at tage, hvad der naadigst bydes dem? Længe nok har Pengepartiet regjeret; det er paa høi Tid, at der danner sig et nyt Parti, der kan sige: "Stop I gode Rigmand! faalangt og ikke længere!" Dg, foruden Et saadant nyt Parti maa dannes af Arbeiderne tilligemed dem, der ville slutte sig til dem. Haandværksdrenge og Haandværkssvende, vil *) Interesser d. e. Fordele. en god Deel,<noinclude><references/></noinclude> aeyi02qchmnwc416q0vc4jzjs1ms6sq 104 117379 319276 279047 2026-04-30T10:27:38Z Johshh 5303 319276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Haandværksmestre uden Tvivl slutte sig til Trediestandspartiet; og desuden, af ædel Tænkemaade, en betydelig Deel af de meest Splyste. Som fagt: der maa reise sig et tredie Parti. Hidindtil har der kun været 2 Partier i Staten, end= skjøndt der altid har været 3 Stænder, og der altsaa i Grunden burde været 3 Partier; men den tredie Stand, som skulde dannet det tredie Parti, har altid været saa overseet af de to øverste Stænder, at den ikke har kunnet faa Anledning til at organisere*) sig som noget Parti. De to Partier, som hidindtil har regjeret, kaldes almindeligviis: 1) det første Parti, '''de Ministerielle,''' eller Regje ringspartiet*). Dette Parti indbefatter de fleste Embedsmænd og Rigfolk, og altsaa de meest Oplyste. Dette Parties Tilhængere kaldes "de Ministerielle", fordi de holde med de verste, Regjeringen d. e. Kongen og Statsraaderne. Nu kaldes en Statsraad ogsaa "en Minister," og følgelig kaldes de, der holde med Statsraaderne, Ministerielle." 2) Det andet Parti, '''de Opposisjonelle,''' eller '''Opposisjonen,''' eller Middelstandspartiet, eller "Bondepartiet***). Til dette Parti har hørt en Mængde Embedsmænd (især Præsterne paa Landet) samt de fleste Handelsmænd, Haandværkere og alle Bønder, og da nu Bønderne have været de talrigste og mægtigste i det op: posisjonelle Parti, saa har man gjerne kaldet det "Bondepartiet." Disse to Partier "de ministerielle" og "Opposisjonen", have altid ligget i Strid med hinanden om Overmagten. I de senere Aar har Opposisjonen faaet større og større Magt, ibet flere og flere Rigbønder ere fomne paa Storthinget. Tilsidst blev Bondepartiet (eller rettere Pengepartiet) saa stort og mægtigt, at det saa ud til, at det vilde faa Magt til at opsluge alle Andre; men da! da gudskelov! udbrød den herlige franske Revolution (i Februar Maaneb 1848). De nye, gode Meninger, som udviklede sig i Frankrige, trænger frem overalt; og disse nye Meninger vil sætte en Pind for Pengepartiets Overmagt. {{c|{{xl|Beretning om Foreningers Stiftelse.}}}} For at faa en Forening dannet i selve Hovedstaden reiste jeg fra Drammen Tirsdag den 27de Marts. En af Formændene i Drammens Forening fulgte med for at gaa omkring og opfordre saamange Arbeidere som muligt til at *) organisere, det er: danne, indrette. *) De Ministerielles Blade i Kristiania hedder: "Christiania-Posten" og "Rigstidenden." ***) Oppositionens Blad hedder "Morgenbladet." Uf alle de Blade, som udkommer i Smaabyerne, have de fleste forsva ret Opposisjonen, fordi de have troet paa Morgenbladet som paa en Bibel. Man har nemlig troet, at Morgenbladet talte Frihedens og Lighedens Sag; men da det ifjor kom paa Tale at lade Urbeiderne faa større Rettigheder, saa viste det sig klart, hvormeget Morgenbladet har meent med alt fit Snak om Frihed og Menneskerettigheder. Ogsaa jeg har været en ivrig Ben af Opposisjonen; men, da de Ministerielle begyndte at fegte for Trediestandens større Nettigheder, medens Morgenbladet ikke mælede et eneste godt Ord Derom, saa sagde jeg: "Godnat Opposisjon!" indfinde sig til en Forsamling. Onsdag den 28de Marts holdt jeg et Foredrag paa Drag-Salen ved Vaterlands Bro. Der indskrev sig tun omtrent 30 Medlemmer, fadat Dmkostningerne for Salens Leie ikke ganske dækkedes. Denne Forsamling var mindre end behagelig; thi vist Halvparten af Tilhørerne vare ne vare mere eller mindre befſkjænkede. Som Følge heraf blev jeg af Mange aldeles misforstaaet, og Mange hørte ikke efter; Nogle stode og talede høit sammen, saaat de Andre bleve forstyrrede; Nogle begyndte at modsige mig og drive Spas. J Begyndelsen af mit Foredrag blev jeg afbrudt af en fordrukken Person, der sagde til mig: "De staar nok og taler imod Loven De Faer! jeg skulde vel tro vi have saa brav en Konge som nogen." Han var altsaa fornærmet paa Kongens Vegne, uagtet jeg endda ikke havde berørt Kongen med et eneste Ord. Da han vilde fortsætte sin Tale, afbrød jeg ham og sagde til ham: "Tror Du, at jeg taler imod Loven, saa er det bedst, Du gaar til Politiet og anmelder mig." Men han vilde helst høre mere, og forholdt sig siden nogenlunde rolig. Som Exempel paa, hvor aldeles misforstaaet jeg blev af Enkelte, vil jeg fortælle, hvad en Mand sagde, efterat jeg havde omtalt, hvor uretfærdig Statsskatten, ved. Told paa alle Nødvendighedsartikler, er fordeelt, og efterat jeg havde oplyst om, at en fattig Arbeider med stor Familie vist ikke sjelden betaler sine 10 Daler aarlig i Statsskat. Han sagde nemlig: "Nei, min kjære Thrane! naar Du taler saaledes, saa blive vi nok ikke enige; naar Du vil, at en Arbeidsmand skal betale 10 Daler mere i Skat om Aaret, saa bliver det altfor galt." Han havde altsaa forstaaet mig saaledes, at jeg vilde, at en Arbeiders Skat skulde forhøies istedet for formindskes; men han var ikke ganske adru, og saaledes var det ikke saa underligt, om han Intet forstod af mit Foredrag. Jeg forklarede mig imidlertid tydeligere, og da det lod til, at han endda ikke ganske kunde fatte Meningen, bleve nogle or= dentlige Folk utaalmodige, og en Mand sagde til ham: "Kan Du ikke skjønne dette, som er saa tydeligt, saa har Du da rigtig et trekantet Hode!" Jeg bestemte et nyt Møde til den følgende Dags Aften. Dagen efter, Thorsdag den 29de Marts, var der om Morgenen opslaaet en heel Deel Oprørsplakater paa mange Steder i Byen. Disse Plakater vare skrevne med en for= dreiet Haand og begyndte med de Ord: "Op til Barrikader= ne!"*) Forresten indeholdt de en Opfordring til "at gjøre Oprør, styrte Embedsaristokratiet,**) afskaffe Kongemagten og danne en Republik.***) Jeg vidste Intet om disse Oprørsplakater, førend Politiadjutant Morgenstjerne kom til mig i mit Logis med Ordre *) En Barrikade er en Gadespærring. Naar Folkene gjøre Oprør mod Regjeringen, pleie de nemlig ofte at spærre Gaderne ved at pakke Jord, Stene og Bjælker og alt hvad man kan faa fat i, sammen, for paa en Maade at have en Bold at staa bag, for at beskytte sig mod Krigsfolkets Rug-/ ler og hindre Rytteriet fra at ride ind paa dem. **) Aristokrati er de Fornemmes Herredømme. En Aristokrat kaldes en Mand, som vil, at de Fornemme skulle have al Magt over hele Folket. ***) En Republik d. e. en Fristat; en Stat, hvori Folket regierer sig selv, uden at have nogen Regent. Nordamerika, hvorhen saamange Norske udvandre, er en Republik.<noinclude><references/></noinclude> szrfqc9zncgfz0d7mu5i6b8a790m7kj 104 118461 319277 281462 2026-04-30T10:29:27Z Johshh 5303 319277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fra Politimesteren at spørge mig, om jeg havde nogen Deel deri, eller om jeg havde nogen Kundskab om, hvem der havde skrevet disse Plakater. Da jeg benegtede at vide det Mindste derom, havde han intet videre rinde til mig; men, formodentlig for at ffræmme mig fra at holde flere Forsamlinger, sagde han, at jeg kunde resikere at lide Overlast af en Deel af selve Arbeiderne, især af det saakaldte "Storlag." For over 10 Aar siden var jeg paa Kontor hos Grosserer Andresen som Han delsbetjent. Da jeg forlod Andresen, for at reise til Udlan det, var jeg bleven skyldig til nogle af Storlaget 9 Mark, og nu skulde disse Folk, ifølge Rygtet, have besluttet at komme i Forsamlingen for at sjikanere (drille) mig for denne Gjeld. Jeg har i de sidste 10 Aar fordetmeste levet i trange Kaar, saaat jeg desværre ikke har funnet afgjøre min gamle Gjeld; men, saasandt jeg lever, tror jeg vist, at jeg engang skal blive istand til at tilfredsstille mine Kreditorer, og Storlaget fan være overbevist om, at det snart skal faa fine 9 Mark. Politiadjutanten sagde endvidere til mig, "at der skulde være Politi tilstede" (udenfor), og han forsikrede mig om, "at Politiet vilde være til min egen Persons Beskyttelse." Jeg ventede altsaa, at der skulde blive uroligheder og Optvier, deels som Folge af Plakaternes Opfordring til Oprør, deels som Folge af Storlagets formeentlige Hensigt at drille mig. Men Alt gif roligt af, og naar undtages at en af Storlaget spurgte mig: "hvoraf det kom, at det engang, medens jeg var paa Undresens Kontor, fik saa liden Arbeidslon," hørte jeg ingen yderligere Drillerier. Christiania-Posten har leveveret et temmelig neiagtigt Referat*<ref name="ref" />) af mit Fos redrag, og dertil anstillet endeel Betragtninger over Sagen. Disse Betragtninger falde i Grunden ud til vor Fordeel, saasom Bladet opfordrer "alle retsindige Borgere til at enes om at imodegaa Arbeidernes billige Fordringer." Istedetfor at bifalde dette har "Morgenbladet" spottet over "ChristianiaPostens" Opfordring. Der indtegnede sig ikke mange Medlemmer den Aften; men der blev indsat nogle Formænd, fom lovede at gjøre deres Bedste. Af disse Formænd har een især været meget ivrig for den gode Sag; og, havde han ikke været faa ivrig, vilde den i Kristiania dannede Forening forlængst være gaaet overstyr. {{---}} {{c|'''17de Mai.}} Denne Dag høitideligholdes over det hele Land; og hvorfor? fordi det norske Folk paa denne Dag fik en fri Forfatning, saaledes at Folket skulde for Fremtiden dele Magten med Kongen, istedet for at forhen Kongen havde al Magt, faaat han kunde gjøre og lade, hvad han vilde. Vi ville her ikke indlade os paa at granske, hvilken Statsforfatning er den bedste, men kun sige saameget, at den nye Forfatning kun lidet har gavnet den Simple og Fattige. Disse have nemlig ikke derved faaet større Rettigheder end de havde før; thi Magten blev ved Stemmeretten lagt i Hænderne paa de mere Velstaaende. Man skulde saaledes antage, at de Simple og de Fattige ingen Grund har til at høitideligholde den 17de <references> <ref name="ref"> *) Et Referat d. e. en Beretning. </ref> </references> Mai, og at de burde forholde sig tause, og ikke ved Hurraraab eller paa andre Maader deeltage i de "Bedres" Glæder. Men saaledes ville vi ikke tænke. Lader os høitideligholde denne Dag. Fordi den Grundlov, den frie Forfatning, som Landet fik den 17de Mai 1814, om den end ikke har baaret gode Frugter for os, dog er en Kilde for os til en friere og bedre Stilling i Staten. Ifølge vor Grundlov er det nemlig tilladt at danne Foreninger af alle Slags, og saaledes ogsaa Urbeider Foreninger. Havde vi ikke denne Grundlov, og skulde Kongen bestandig vedblevet at have al Magt, da vilde vore Arbeiderforeninger strap bleven forbudt, og vi vilde saaledes for bestandig været udelukkede fra al Indflydelse paa Lovgivningen. Men nu kan, saalænge vi gaa frem med Rolighed og Unstændighed, Ingen forbyde os at danne saamange Foreninger, vi ville. Altsaa bar ogsaa vi erholdt en Frihed ved den nye Forfatning, og følgelig har ogsaa vi Grund til at glæde os paa denne Dag, saasom den er kilden til en bedre Fremtid. Lader os altsaa høitideligholde Frihedsdagen, men paa en skjøn og værdig Maade; ikke ved at drikke sig fulde og holde Spektakel, og allermindst ved at volde Uroligheder og Gadeoptøier. Da den 17de mai iaar indtræffer paa Kristi Himmelfartsdag, er det naturligviis ikke at befrygte, at der vil blive nogen Gadeuorden, som Politiet, ifølge sin Pligt, maa lægge sig imellem; men vi omtale saadanne Gadeoptoier alligevel, for at Foreningernes Medlemmer stedse skulle have for Die, at vi ene og alene ved fredelige Midler kunne vente at naa de Goder, hvorefter vi agte at stræbe. Jo anstændigere, jo fredeligere, jo kristeligere vi vise os i vort Forhold mod de høiere Stænder, jo mere ville vi vinde; thi naar de høiere Stænder mærke, at vi ikke ved Vold og Magt ville erhverve os større Rettigheder, men alene ved Forestillinger og Ansøgninger; at vi ikke forener os for at krænke Andres Ret, men for at paatale vor egen: da vil deres Forstand sige dem, at vi ere Folk, der forstaa at handle med Alvor og Bestemthed, og deres Hjerter ville blødgjøres, saa at de villig erkjende vore nye Fordringers Retmæssighed. De ville agte os og elske os, og de ville skamme sig ved længere at beholde for sig selv et Gode, som af Naturen tilkommer alle, og tusinde Mennesker, som før have været imod os, ville for Fremtiden være med os. Det er vist, at man ved Godhed og Kjærlighed vinder flere Hjerter, end ved Vold og Magt. Paulus siger: "Er det muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staar til Eder!" Jhukommer altid disse Pauli Ord! Wrede Medlemmer af Arbeiderforeningerne! hoitibelig holder Dagen paa en skjon og værdig Maade; lader os være enige om, at de Medlemmer, der, enten paa denne Dag eller naarsomhelst ellers, begaa Uroligheder og gjøre Optøier, strax udstødes af vort Samfund. Thi Urostiftere ere mere skadelige end nyttige Medlemmer; de ere Forrædere mod den gode Sag, som alene ved fredelige Midler kan tænkes fremmet. Skeer der nogengang Optøier, da bør det være en Pligt for Arbeiderforeningernes Medlemmer ikke alene selv at være udeelagtige deri, men endog gjøre deres Bedste for at dæmpe og forhindre Saadant. Skal en Forening kunne bestaa i Længden, da maa Medlemmerne have 2gtelse for sig selv; men hvordan kan man agte fig<noinclude><references/></noinclude> m7j5sxwxd1jardr4zoicosfm2v697kr 104 118462 319278 281463 2026-04-30T10:30:49Z Johshh 5303 319278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>selv, naar man uden Nødvendighed, uden Grund og Anledning, ved voldsomme og uværdige Handlinger förstyrrer Andres Glæder og krænker deres Rettigheder? Det er ikke Meningen med Arbeiderforeningernes Stiftelse, at Arbeiderne fra nu af skulle begynde at spotte de Hoiere og blive storsnudede og grove. Nei, vi ville ikke have det i Munden; floge Handlinger skal være Arbeiderforeningernes Særkjende, og ikke Kandhed og Storkjæftethed. Det er ikke Hensigten, at man fra nu af skal blive grov imod de Fornemme, men fun, at man ikke længere skal vise en saa slavisk ærbødighed som forhen. Saaledes bør Arbeideren for Fremtiden ophøre med den slaviske Stik at staa med Luen i Haanden, naar han taler med en Mand af høiere Stand; man bør vise fig høflig, venlig og tjenestagtig imod Alle, og saaledes ogsaa imod de Høiere; men man bør ikke vise en slavisk Underdanighed. For at hvitideligholde Frihedsdagen paa en værdig Maade er det bedst at Formændene med Overformanden komme samme for at raadslaa derom. At imidlertid alle For eninger blive enige om at benytte Formiddagen til at høre Guds Ord i Kirken, maa man haabe. {{---}} {{c|'''Indsendt*).'''}} Hvoraf kommer det, at det ene Menneske negter det andet en Deel af Jordsmonnet, som Himlen saa rigelig har beredt for os? og derved udelukker hinanden fra det, som Naturen saa omhyggelig har bevaret i sit Skjød; hvorfor lader ikke Eiendomsbesidderne sig bevæge til at overlade en Deel deraf, mod en passende Godtgjørelse? Er det saa fornoieligt at ruge over de Skatte, som den Stræbsomme favner Nydelsen og Besiddelsen af? eller er det skadeligt eller stjændigt at forandre Mark og Eng, og tage disse Jordstrækninger under Dyrkning, som med smaa, uden synderlige Forandringer har staaet uryggelig i deres Faders Tid og Faer før hans Farfader og saaledes gjennem Aartusinder har været overladt til sig selv, og hvilt under en døsig Slummer? Hvormeget tabes ikke derved for Samfundets Velvære saavelsom for den, der savner Frugten deraf? Det var ønskeligt, at den høie rettænkende og bedre dannede Mand vilde virke til at forandre disse nuværende Skranker. {{høyre|S.-}} {{c|'''Udenlandsk*<ref name="ref" />).'''}} '''Østerrige.''' Dette Keiserdømme udgjør ikke een eneste Stat, men flere forenede Stater med forskjellige Love og Indretninger. Det hele Rige har 37 Millioner Mennesker og deles i 5 Dele, nemlig: 1) den tyske Deel, 2) den polske Deel, 3) den italienske Deel, 4) den dalmatiske Deel, 5) den ungarste Deel. Af disse 5 Dele maa den tyske Deel ansees for den fornemste, og de andre Dele ere mestendeels at regne for undertvungne Lande. Men da nu ethvert Folk, der bliver under tvunget af et andet, ialmindelighed maa lide mange Forurettelser, saa er Intet rimeligere, end at de gjøre Oprør ved første gote Leilighed. En saadan Leilighed tilbød sig ifjor. Efterat nemlig det franske Folk havde fordrevet sin tyranniske Konge, og derved tilkjæmpet sig en større Frihed, begyndte ogsaa mange andre undertrykte Folk at gjøre ligedan, og der fandt Revolusjoner Sted i Italien og i mange tyske Lande. Saaledes blev ved Revolusjonerne i 1848 en Deel Regenter deels affatte, deels forjagede, nemlig: Kong Ludvig Filip af Frankrige, to Hertuger i Italien og Paven i Rom, og 6 Regenter saa sig nødsagede til at nedlægge Regjeringen, nemlig: Keiseren af Østerrige, to tyske Fyrster, en tysk Hertug og Kongen af Bayern. Men Keiseren af Østerrige fik snart igjen sin Magt tilbage. Imidlertid begyndte den ungarske og den italienske Deel af Riget at tænke alvorlig <references> <ref name="ref"> *) Dette Stykke er indsendt fra Landet, efterat være negtet Optagelse i et par andre Blade. </ref> </references> paa for Fremtiden at gjøre sig uafhængige af den tydske Deel. De begyndte en Oprørskrig mod den østerrigske Keiser. Den italienske Deel (med henimod 5 Millioner Mennesker) fik Hjælp af en italiensk Nabostat Sardinien, og vet gik dem en Tid godt; men iaar have de været uheldige, idet den østers rigste Keisers Generaler have overvundet dem. Den østerrigske Dvergeneral, som nu atter har bragt den italienske Deel til Lydighed, hedder Radeski. Han er meget grusom og tugter Italienerne paa en rædsom Maade for deres Opstand. Den ungarske Deel (med omtrent 12 Millioner Mennesker) har derimod været meget heldig. Saaledes have Ungarerne (Ma gyarerne) overvundet Østerrigerne i det ene Slag efter det andet. Magyarerne fjæmpe tappert for deres Frihed, og hvis ikke Russerne komme sterrigerne til Hjælp (som det rigtignok seer ud til), saa kan man antage, at den østerrigske Keiser for evig maa give Slip paa den ungarske Deel af Riget. Magyarerne have en stor, velordnet Armee paa 180,000 Mand og mange udmærkede Anførere. Deres fornemste Generaler hetde Bem, Dembinski og Gorgen. Ved siden af Ungarn ligger et Land, som hedder Sibenbyrgen, og som ogsaa beboes af Magyarer. For at drive General Bem med hans Armee ud af Sibenbyrgen, kom Russerne Østerrigerne tilhjælp, men Bem jog baade Rnsfer og Østerriger ud af Landet. Den fornemste osterrigske General mod Magyarerne (Ungarerne) har været Windisch-Gräß; men da denne General har gjort fine Sager meget slet, har han maattet afstaa Overkomman doen til Welden, der er bekjendt for en tyrannist Mand. I den sidste Tid har det lykkes Ungarerne ikke alene at jage alle Fiender ud af Sibenbyrgen, men ogsaa, hvad der er meget vigtigere, at forsone sig med Valakherne, Serberne og Slovakerne, hvilke Folkeslag forhen ikke vare godt stemt imod Ungarerne. Hvad der har bidraget til denne Forsoning er ikke alene Bems milde og venlige Opførsel, men især de osterrigste Generalers Overmed. I nærheden af Byen Pesth har der nylig fundet en haardnakket Fægtning Sted, hvorved de Keiserlige (d. e. Østerrigerne) tabte 6000 Mand og flere Kanoner. Ligesaa have Ungarerne nylig indtaget en stærk Fæstning. Dsterrigerne trække derfor Tropper til sig fra alle Kanter. Man siger, at Osterrige nu, fiden det ikke kan faa Bugt med Ungarerne, har besluttet sig til at opfordre Rusland til Hjælp, saaledes at 30,000 Russer skulde rykke ind i Over-Ungarn og 40,000 Russer ind i Sibenbyrgen. Hvis Russerne gjøre dette, da vil maaske andre Folkeslag hjælpe Ungarerne at forsvare deres Frihed, og man kan i saa Fald visselig vente en almindelig Storkrig, hvori maaske ogsaa Norge og Sverige kunne komme til at deeltage. Senere have Ungarerne vundet to Slag, nemlig ved Gran og ved Neutra. Hovedstaden i Ungarn Budapesth (d. er Ofen og Pesth) har i det Længste været i de Keiserliges (Østerrigernes) Hænder; men den 24de April have Magyarerne marsjeret ind i Pesth, hvor de bleve modtagne med en ovetordentlig Jubel. De have nu fordrevet Østerrigerne fra saagodtsom hele Ungarn. Men, ifølge de seneste Efterretninger, er det vist, at 70,000 Russere allerede have rykket ind i Sibenbyrgen og Bukovina, og 25,000 ind i Galizien, for at opretholde Keiseren af Østerrigs Magt. {{c|'''Bekjendtgjørelser.'''}} Mandag den 7de Mai stiftedes i Holmestrand en Arbeiderforening. Medlemmernes Antal blev ikke stort; men da de Arbeidere, der indskreve sig, lod til at interessere sig meget for Sagen, er det at haabe, at, ved disses Bestræbelser, Foreningen snart vil forøges. Der ere nu ialt 11 Arbeiderforeninger. Formændene for Drammens Arbeiderforening holder Samling Søndag den 13de Mai i Halvor Pays Gaard paa Bragernæs Klokken 5 Eftermiddag. {{---}} {{c|Udgivet af Marc. Thrane i Drammen. Trykt hos O. Steen.}}<noinclude><references/></noinclude> tr1tzwmdpdblzahoy35gkopronvlwi3 104 118463 319279 281473 2026-04-30T10:32:44Z Johshh 5303 319279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|'''Andre Blade om os.'''}} Før vi endnu havde begyndt at danne Arbeiderforeninger var der Faa eller rettest Ingen, der tænkte alvorlig paa, at det var nødvendigt hertillands at gjøre Noget for Arbeidsklassen. Man sagde Alle som Een: "Hertillands har Arbeiderne det saa godt; det store Arbeiderspørgsmaal kommer ikke ved." Men nu, efterat vi for Alvor have begyndt med vore Foreninger, og efterat vi saaledes have viist, at vi selv ville tage fat i Arbeiderspørgsmaalet, siden de Høiere ikke have villet gjøre det nu begynder baade Høie og Lave at tænke derpaa, og tale og skrive derom. Først begyndte man i "Christiania-Posten" for 11te og 12te April at skrive om Arbeiderforeningerne, derefter i "Drammens Tidende"; faa i "Den Frimodige" (som udkommer i Trondhjem) og se nere i et Blad, som udkommer i Frederikshald nemlig i "Frederikshalds Budstikke. Dette sidste Blad har forsvaret os, og lader idetheletaget til at være et demokratisk*<ref name="ref" />) prowre et ægte Blad, hvilket vist ogsaa kan siges om "Nordstjernen," der udkommer i Frederiksværn. Nylig har der ogsaa staaet lidt em Arbeiderforeninger i "Ringerigets Ugeblad," men ikke til vor Fordeel. Jeg vil anføre lidt af dette Blad, og gjøre mine Bemærkninger derved. "Ringerigets Ugeblad" for 4de Mai læses blandt Undet Følgende: "Vi vil ikke indlade os paa Realiteten**<ref name="ref2" />) af Hr. Thranes Foredrag, der vist lidet formaar at lykkeliggjøre Arbeidsklassen, der her, som i andre Lande, kun ved Arbeidsomhed og Sparsomhed kan finde udkomme***<ref name="ref3" />), medens den vistnok ikke lidet bidrager til at gjøre den utilfreds med sin Stilling og med det Bestaaende****<ref name="ref4" />). Folgen af at indrømme en- *) Demokratisk d. e. folkekjær, folkeligsindet, som forsvarer Fol. kets Rettigheder. En Demokrat d. e. en Folkeven, Frihedsven, Lighedsven. Det modsatte af en Demokrat er en Uristokrat; og altsaa: det modsatte af demokratisk er aristokratiff. <references> <ref name="ref"> *) Demokratisk d. e. folkekjær, folkeligsindet, som forsvarer Fol. kets Rettigheder. En Demokrat d. e. en Folkeven, Frihedsven, Lighedsven. Det modsatte af en Demokrat er en Uristokrat; og altsaa: det modsatte af demokratisk er aristokratiff. </ref> <ref name="ref2"> **) Realiteten d. e. det Væsentlige. </ref> <ref name="ref3"> ***) Men hvad mener "Ringeriges Ugeblad," naar en Mand, uagtet den største Arbeidsomhed og Sparsomhed, dog ikke kan finde sin Udkomme? skulde det da heller ikke være nødvendigt at gjøre Forandringer? </ref> <ref name="ref4"> ****) Javist bliver Arbeiderne mere utilfredse med sin Stilling og med det Bestaaende," naar jeg oplyser dem om, hvor </ref> </references> hver uvidende Dagarbeider Magt til at udøve Indflydelse paa Representasjonen*) og Lovgivningen, har neppe Hr. Thrane gjort sig Rede for**). Den Indflydelse, som Korntoldens Ophævelse vilde have paa vor hidtil meget forsømte, nu netop i Opkomst værende Agerdyrkning, synes Hr. Thrane ligeledes lidet at have overveiet***). Skulde der {{---}} urigtige mange Love ere, og om hvorledes man nu i Udlandet holder paa at faa en Forandring i Tingene til Arbeidernes Bedste; men, kjære "Ugeblad", det er netop som det skal være. Arbeiderne bør ikke, om de end havde det noksaa godt, længere være tilfredse med "det Bestaaende." Om f. Ex. en Arbeider tjener godt ved at slæbe fra tidlig om Morgenen til seent paa Aftenen, skal han derfor være tilfreds med, at han som en mindre velstaaende Mand, maa betale sit Korn 3, 4 a 5 Mark dyrere end en meget vel: staaende Mand kan have det for? ja opover Landet hender det nok ikke sjelden, at en fattig Stakkar maa betale sit Korn 6 a 7 Mark dyrere, end den Welstaaende; og alligevel vil Ringeriges Ugeblad", at en saadan Arbeider skal være tilfreds! Skal man da finde sig i Alting? Sæt at Storbønderne fandt paa at forhøie Korntolden til 1 Spd. pr. Tonde, for at fylde sine pengegriffe Lommer, skulde ogsaa da Fattigfolk være tilfredse? - Man vil vel sige som saa, "at Storbønderne aldrig vilde blive saa slemme"; men hvem kan vide, hvor slemme de med Tiden kan blive, naar man ikke itide stopper dem i deres Overmagt? Jeg synes at de allerede nu ere slemme not; det er altfor vel bekjendt, hvor ukristeligt Storbønderne, paa mange Steder, behandle fine Huusmænd. *) Indflydelse paa Representasjonen d. e. Indflydelse paa hvem man vil have til Storthingsmand. En Storthingsmand kaldes ogsaa en Representant. **) Dette er mærkelige Ord af "Ningerigets Ugeblad"; mon dette Blad har gjort sig Rede for Følgerne af, at der er dindrømmet enhver uvidende Bonde, eller Haandværksmester, eller Kjøbmand eller Huuseier Indflydelse? Skal nogle uvidende have Indflydelse, hvorfor da ikke alle? Mon ikke en Arbeider med Rette kan sige: "Naar en uvidende Bonde, eller en uvidende Haandværker og altsaa uvidenheden idet- ... heletaget skal have Noget at sige, hvorfor kan da ikke ogsaa Arbeider-Uvidenheden have Noget at sige?" Nei! Sagen er, dat man, i fin usle Feighed, frygter Arbeiderens kraftige Arm; og derfor vil man helst udelukke ham fra al Ret, og søge at holde ham uvidende; thi Arbeidernes Uvidenhed er Storfolks Betryggelse. ***) Heraf feet man, at "Ringerigets Ugeblad" er den meest forhærdede Bondesmigrer; thi det vil for ramme Alvor, at<noinclude><references/></noinclude> 0uuqody18u4lus919sr0vwsaegqi39w 104 118464 319280 291003 2026-04-30T10:34:18Z Johshh 5303 319280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>forresten være nogen Mangel ved Beskatningslovene, hvorved den ene Stand skulde komme til at bære forholdsviis støvce Byrder end den Anden, bør man have den Tillid til Regje ring og Storthing*), at Byrderne fordeles saa forholdsviis lige, som det efter Forholdenes Beskaffenhed lader sig gjøre." {{---}} {{c|'''Storthings Kathekisasjon.'''}} Styrelsen. Hør nu mit kjære Folk! jeg vil idag kathekisere lidt, og høre om du kan din politiske**) Børnelærdom. Siig mig engang: elsker du Storthinget? Arbeideren. Mei! {{---}} den saa høist uforskammede og over al Maade uretfærdige Korntold skal vedblive. Nei, kjære "Ugeblad", du skal see, at, ved allerførste Storthing, enhver oplyst og rettænkende Mand stemmer for Korntoldens Ovhævelse eller Nedsættelse. At Rigmandens udyrkede Jordstrækninger forandres til herlige Kornmarker er nok meget godt for Landet, men det maa ffee paa en ganske anden Maade end det nu skeer, nemlig paa Fattigfolks Bekostning. *) ??? Tillid til Regjering og Storthing? snakker "Ugebladet" over sig? - At man ikke bør have Tillid til Regjeringen har Bondeopposisjonen saa længe og faa eftertrykkelig beviist, at vi vel maa tro den paa dens Forsikringer; og at ingen kristen Sjæl af Trediestanden kan have Tillid til Storthinget behøves ikke engang at bevises; thi det siger sig selv. Siden jeg begyndte at færdes blandt Arbeiderne, har jeg gjort adskillige Erfaringer, der, saalangt fra at forstærke mine forhen republikanske Tanker, snarere svækker dem. Dog! der skal meget til for at komme til at hylde Absolutismen (Regentens Eneherredømme); men at Tre diestanden burde foretrække Absolutismen for den nuværende Statsforfatning er min fulde Overbeviisning, og jeg vil derom senerehen nøiere udvikle mig. Jeg vil denne Gang indskrænke mig til at fortælle, at den Simple Mand hyppig taler med Foragt og Spot om Storthinget, men derimod med den største Hengivenhed om Kon gen. Paa min sidste Reise over Ringeriget traf jeg en fattig Rone, som jeg gav mig i Snak med, og spurgte om Huusmændenes Stilling. Hun klagede meget over Rigbons dernes Tyranni, fortalte adskillige Exempler paa umenneffe lig Behandling, og sagde tilsidst: "For i Verden var det aldrig saa galt; men siden vi fik Storthing og Formandskab bliver det værre og værre Nar for Nar." Jeg forbausedes ikke lidet over at høre, at de Fattige regne deres Ulykkers Begyndelse fra den saakaldte Frihedsperiodes (?) Begyndelse; men, at Konen havde ret, kan vel neppe betvivles; thi hvis er Skylden, naar det ikke er den lovgivende Magts? At man skulde have Tillid til vor lovgivende Magt (Storthinget) er altsaa en altfor stor Fordring, og da "Ringerigets Ugeblad", som et Slags Opposisjonsblad, altid har været med at svække Tilliden til Regjeringen, faa er det latterligt nok, at det nu begynder at fordre Til. lid til Regjeringen. Kunde man have Tillid til en Regie: ring, hvad skulde man saa med et Storthing? **) Politik d. e. Statsvidenskab, eller Videnskab om Statslivet, - politisk d. e. statskyndig. Politikus kaldes en Mand, som er kyndig i Statsvidenskaben, og som forstaar bedre end Andre at dømme om Mangt og meget, som angaar Lov. givningen og Statsindretningerne. Om en Mand, der skjøns ner sig herpaa, siger man: "han er en flink Politikus", eller: "han har gode politiske Indsigter", eller: "han ffionner sig godt paa Politik." St. Hvadfornoget? du siger nei? Urb. Javist siger jeg saa; for jeg har aldrig havt noget Godt af Storthinget. St. Uk, kjære Ven! du veed ikke hvad du selv siger; du er fælt uvidende. Urb. Ja, jeg veed nok, at jeg er uvidende, men hvis Skyld er det? hvis Storthinget havde sørget for, at den Simple fik en bedre Lærdom i Almuskolerne, saa var jeg næ ikke saa uvidende. St. Du taler over dig, min Ven; du veed vist ikke, hvad et Storthing er; siig mig engang: hvad er et Stor= thing? Arb. Ua jeg veed ikke rigtig, hvad jeg skal svare; et Storthing er vel en stor Zing. St. Javist er det en stor Ting; men hvorfor kalder du der en stor Ting. Arb. Fordi det bestaar af store Folk. St. Rigtigt! det er godt; det bestaar af store Folk; men Urb. Aapyt! pyt! store Folk, det er vel Folk, som er dygtig trivelige og fede og har store fulde Maver. hvad forstaar du da ved store Folk? St. Tost! Dumrian! raa Pøbel! forstaar du ikke bedre at bedømme store Folk? Urb. Nei, kjære Styrelse, jeg forstaar ikke bedre at bedømme Saadant, som hører til Statsstyrelsen; for, i de 7 Aar, jeg gik i Almuskolen, lærte jeg ikke noget derom. Jeg lærte bare Bibelhistorie og Kathekismus og Forflaring. Da jeg kunde disse Bøger paa mine Fingre ja, vel at mærke, jeg forstod ikke stort af dem - faa begyndte jeg atter igjen forpaa, og naar jeg saa at ter havde læst ud alle tre Bøger, saa begyndte jeg atter forpaa, og faa gik det det ene Aar efter det andet; jeg lærte ingen Ting, skjønt jeg havde en stor Lærelyst; og jeg kan ikke skjønne, hvad det skal være til, at Styrel fen figer, "at et Almuesbarn skal gaa paa Skole i 7 Aar", naar det ikke i alle disse 7 Uar skal lære mere end det, som kunde været lært i halve Tiden, og langt mindre end det. Som fagt; jeg lærte Ingenting om Statsstyrelsenjo! det er fandt, jeg blev nøie indpræfet, at jeg skal være Øvrigheden underdanig og ly- dig; og det skal Gud vide, jeg har nu i mange ar - - - - været; naar jeg har snakket med en Øvrighedsper fon, har jeg altid revet Luen af saa fort jeg har kunnet; og naar en Stormand har sagt til mig: "Hør du Esel! kom hid og hold min Hest!" - saa har jeg holdt hans Hest; det har jeg gjort som et Esel; for jeg har ofte ikke faaet en halv Skilling derfor; og saaledes kan Styrelsen ikke klage paa mig, at jeg jo har "været Øvrigheden underdanig og lydig"; og Alt dette har jeg gjort, fordi jeg altid har staaet i den Tanke, at alle mulige Øvrighedspersoner og Storthingspersoner vare Engler, der ikke tænkte Andet, end at sørge for mit nuværende og fremtidige Bes Men, da jeg i den fenere Tid har gjort adskillige modsatte Erfaringer; da jeg har bemærket og erfaret, at mange Storthingspersoner anseer Arbeidsfolk som bare Lastdyr, som de kan høste ubyre store Fordele af, uden at finde sig forpligtet til at give dem et rimeligt Vederlag; og da jeg un- -<noinclude><references/></noinclude> cy96px4ayajnfbd0va99wdu4f835k82 104 118465 319281 281475 2026-04-30T10:35:28Z Johshh 5303 319281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dertiden har bemærket, at mange saakaldte "SjælesørGgere" ikke sørge faameget for at tage Bekymringerne fra - min Sjæl, som for at tage Pengene af min Lomme; dog da jeg tilslut, som Huusmand, blev saa reent ud Syd piint af en Storthingsperson, at jeg maatte gaa fra Pladsen, saa begyndte jeg at blive lei baade af mig selv gog af Storthingsfolk, og, da jeg saa vilde vandre til et andet Sted for at søge Arbeide og jeg Intet kunde faa, saa vips! kom der en Øvrighedsperson og satte mig paa Raadstuen, og faldte mig en "Losgjenger" og en lidderlig Fant; og da jeg nu endelig kom ud af Arre sten, saa besluttede jeg, at jeg ikke længere vilde være noget Esel, og saa skrev jeg mig ind i en Arbeiderfors ening; for jeg har hørt, at hele Styrelsen vil blive folkeligere, naar der bare blier bra' mange Arbeiders foreninger i Landet og saa... St. Og saa holder du din dumme Kjeft! Nei det er utaas leligt at høre paa flige raa Menneskers Ræsonnemang !*) Arb. Ja, hoie Styrelse, det er nok ikke morsomt! St. Hold Kjeft, siger jeg, du er et Esel. Urb. Ja, jeg har været et Esel, men jeg har nu besluttet, at jeg ikke vil være det længere! St. Dit Fæ! tror du, det kan nytte dig, at beslutte Noget? Arb. Ja vi skal probere! det er dog altid et Forsøg værdt. St. Jeg kunde have stor Lyst til at forbyde disse Arbeiders foreninger. Urb. Ja det tvivler jeg ikke paa, at Styrelsen gjerne vilde forbyde Arbeiderforeningerne, naar den bare kunde. St. Kunde? siger du ja kom I bare med Optøier, faa skal I see, at vi kan. tøier! for - - Arb. Optoier? Nei vi er ikke saa dumme, at vi gjør Opom vi ingen Lærdom har ſaa ſkjøns ner vi nok saameget, at det er netop Storfolks Ønske, at vi skal gjøre Optøier, for at man derved kan faa et Paaskud til at forbyde Arbeiderforeninger for Fremti godnat vesle Styrelse; vi sees igjen! den; ang Toxic {{c|'''Udenlandsk.'''}} '''Østerrige.''' Den østerrigske Hær i Ungarn skal være faagodtsom opløst. Et heelt Regiment Italienere skal have benyttet Leiligheden til at gaa over til Ungarerne. Det seer ud til, at Ungarerne nu ville angribe Østerrigerne i disses eget Land; der berettes nemlig, at de ere paa Marsjen mod Wien (sterriges Hovedstad), Østerrigernes eneste Haab staar nu til Ruslands Hjælp, men det kan ikke være mindre end 70,000 Mand, hvis Østerrige skal frelses. De ungarske Troppers Styrke angives nu til 250,000 Mand. Ifølge senere Efterretninger ere de osterrigske Generaler Welden og Wohlgemuth samt Jellachich blevne slagne af Un garerne. Sidste Post bragte intet Nyt; dog fortjener en Proklamasjon** af den ungarske President***) Kossuth Opmærksomhed. I denne Proklamasjon læses blandt andet Folgende: "3420 Godsbesiddere ere beredte til at offre deres Liv og Gods for at fremme vor retfærdige Sag. Vore. *) Skrives ogsaa: Raisonnement. **) Proklamasjon d. e. en offentlig Kundgiørelse, en offentlig Erklæring. ***) President d. e. en Bestyrer, en Formand, den Overste. Venner Russerne komme vel paa Habsburgernes (d. e. det osterrigske Keiserhuses) Opfordring, men de komme just fordi de ere vore Venner, ikke for at hjælpe Habsburgerne. '''Danmark.''' Der er i den sidste Tid Intet af Betydenhed forefaldet mellem de Danske og de Tyske. Tyskerne skulle have transporteret 150 store Elbbaade til Kristiansfeld ved hjælp af henved 1000 Heste; de ville nok forsøge at indtage Fæstningen Fredericia, og derefter gjore Landgang i Fyen (en stor dansk De, som ligger tæt ved Slesvig). Festningens Kommandant skal af Tyskerne være bleven opfordret til Dvergivelse, da disse i modsat Fald vilde begynde Byens Beleiring med 40,000 Mand; der blev givet dem et bestemt afslaaende Svar. - Den 3die Mai foretog Slesvigholstenerne en større Rekognofcering (et Speidertog) fra Kolding af og stødte noget Øst for Krpibly Kro paa en Afde ling af danske Tropper, som strar kastede Fienden tilbage. De Danskes Tab var 2 Dode og 14 Saarede. Den 7de Mai fandt en Fegtning, Sted ved Eltang; den varede fra Kl. 8 om morgenen til Kl. 5 Eftermiddag og endte med at de Danske trak sig tilbage. Ifølge sidste Post har en temmelig betydelig Fegtning fundet Sted mellem Fredericia og Veile, hvor General Rye, nær afskaaren, af Fienden, med. en udmærket Konduite har trukket sig tilbage mellem Veile og Horsens. 40,000 Mand Rigstropper skulle være trukne ind i Jylland. '''Tydskland.''' I Byen Frankfurt (midt i Tystland) har i lang Tid været en Samling af Affendinge fra Folket i alle de forskjellige tyske Lande. Hensigten med denne Forsamling var at forfatte en Grundlov, som skulde gjelde for alle tyske Stater, og hvorved en større Frihed skulde til sikres Folkene. Da nu Forsamlingen var færdig med denne "Rigsforfatning" eller "Rigskonstitusjon", blev Regenterne i de forskjellige tyske Stater opfordrede til at anerkjende den. Men istedetfor at rette sig efter Folkenes Ønsker, have nogle Regenter negtet at anerkjende den af Frankfurterforsamlingen forfattede Rigskonstitusjon. Derfor har der i hele Tyskland været en overordentlig stor Gjæring blandt Folket. IDres den, som er Hovedstaden i Kongeriget Sachsen, er det kom met til alvorligt udbrud. Kampen begyndte den 3die Mai. Folket stormede Raadhuset og kastede Vinduerne paa Slottet ind. Der opbyggedes en Mængde Barrikader. Kongen og Dronningen forlode Slottet tilfods og begave sig under mili tær Ledsagelse paa en Dampbaad opad Elben til Festningen Konigsstein. Ved at opkaste Raketter tilkaldte imidlertid Fot ket Hjælp fra megnen, og 500 Bjergfolk indfandt sig fra Freiberg. Nationalgarden (d. e. Borgervæbningen) gjorde nu fælles Sag med Folket. Dagen efter kom 1000 Mand preus siste Tropper til for at hjælpe de sachsiske Krigsfolk mod Folket. Kampen blev mere og mere haardnakket; dog skal Antallet af. Døde og Saarede paa Troppernes Side ikke være meget be tydeligt. I Byen Leipzig (egsaa i Kongeriget Sachsen) begyndte Opstanden den 6te Mai. Den preussiske Armee skal forøges til en Styrke af 400,000 Mand. I Konge rigerne Hannover og Bayern hersker ligeledes stor Gjæring, og det seer overalt i Tyskland ud til en Borgerkrig. Ifølge sidste Postefterretninger har Dresden efter 5 Dages haard Kamp maattet overgive sig paa Naade og Unaade. I Colln, Breslau, Düsseldof og flere Steder har der ogsaa været blodige Scener, som man sætter i Forbindelse med lagte, hemmelige Planer, hvori flere Embedsmænd skulle være deelagtige. '''Italien.''' Dette Land har omtrent samme Størrelse som Norge; det er nemlig omtrent 6000 Kvadratmile stort; men det har langt flere Indbyggere. Norge har nemlig blot 11 Million Mennesker; men Italien har 24 Millioner, altsaa 16 Gange saamange Mennesker. Mange Uoplyste vil forundres over, at Italien, uagtet det ikke er større end Norge, dog kan have saamange flere Indbyggere. Det kom mer deraf, at Italien er et langt frugtbarere Land. I Norge kan kun en liden Deel være tjenlig til Agerbrug, nemlig Dalstrogene; men i Italien er største Delen af Landet skikket dertil, og naar dertil kommer, at dette Land ligger saa langt naar dertil kom , at dette<noinclude><references/></noinclude> dm336q5ox4p4tqfq8tfu8fg20cx4077 106 119602 319241 318930 2026-04-29T18:00:41Z Johshh 5303 319241 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ei liti landkunna elder geografi]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Hans Reusch|Hans Reusch]] |Oversetter= |Utgiver=Brøgger, Thora Oline (født 1849) |Illustrator= |Forlag=Brøgger, Anton Wilhelm (1820-1882) |Institusjon= |Sted= |Ar=1895 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} [[Kategori:Skolebøker]] i60zmmehn0p18ygd8pxjpyq0n80ghvv 104 120436 319282 284977 2026-04-30T10:37:43Z Johshh 5303 319282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>mod Syd, at det næsten ingen Vinter har, og at Jordbunden er langt frugtbarere, saa kan man godt forstaa, hvorledes det kan føde saa mange mennesker. Landet udfører en Mængde Silke, Sydfrugter, Viin og Salt. Italien udgjør ikke, som Norge, een eneste Stat; men det er ligesom Østerrige deelt i mange Stater; deg med den Forskjel, at der i Italien blot tales eet Sprog (Italiensk), medens der derimod i det østerrigske Rige tales mange forskjellige Sprog; desuden staa de forskiellige Stater i Italien ikke i noget afhængigt Forhold til hverandre; men hver Stat har sin egen Regent. De forskjellige Stater hedde: Lombardiet-Venedig, (som tilhører Østerige og som ifjor gjorde Opstand, men nu iaar mestendeels igjen er undertvunget); Sardinia, Parma, Modena, Toskana, Lucca, Rom eller Pavestaten, samt Neapel, hvortil hører den store De Sicilien, som ogsaa har gjort Opstand. I næsten alle disse Stater har Folket været haardt undertrykket af Regenterne*). Derfor har det mangesteds gjert Opstand; to Hertnger ere blevne affatte, og Paven i Rom er flygtet. Sicilianerne (d. e. Indbyg gerne paa Den Sicilien) gjorde ifjor Opstand mod Kongen af Neapel, og forsvarede sig kjekt; men iaar er det ikke gaaet dem godt; de ere nu mestendeels alle bragte til Lydighed. Lombarderne og Venedianerne (d. e. Indbyggerne i Lombardiet-Venedig, som er den Deel af Italien, der tilhører Osterrige) gjorde, som forhen omtalt, ifjor Opstand, og, da de fik Hjælp af Nabostaten Sardinien, vare de en Tid hel-i dige. Men iaar har Øſterrigerne atter faaet Overhaand, idet den østerrigske General Radeski har vundet et stort Slag ved Novarra; dette Slag var meget blodigt, og der var omtrent 3000 Døde og Saarede paa hver Side. I Slaget kjæmpede Karl Albert (Konge af Sardinien) med stort Mod og megen Udholdenhed; men, da der var Forræs deri med i Spillet, og flere af hans egne Regimenter negtede at kjempe, kunde hans Standhaftighed lidet nytte; han kastede sig endogsaa paa Knæe for et Regiment, og opfordrede Soldaterne, ved Alt, hvad der var dem dyrebart, at forsvare Fædrelandet; ; men hans Bønner frugtede Intet, hvorfor han habe inu vanceret Unia og af sine Adjutanter Kongen forlod Landet, Thronen i Sardinien. ge, idet han svor aldrig mere at ville form. Han skal have søgt Døden, med Magt være ført ud af Slaget, og Victor Emanuel har nu besteget Blandt de Oprør, som i Lombardiet udbrøde mod Østervi gerne, var det i Festningen Brescia det alvorligste. Festningen forsvarede sig haardnakket i 10 Dage; de sidste 26 Timer udartede til et sandt Myrderi. Syv Gange blev Sta den beskudt, derpaa tagen med Storm, og udplyndret; hele Gader ligge i Gruus. Oldinger, Fruentimmer og Børn, der havde søgt Beskyttelse i Kjelderne mod Bombernes læggelse, bleve nedsablede. Man talte 1000 Offere for disse Redselsscener. Imidlertid vedblive dog Venedianerne at for= svare sig tappert, og den venedianske Representantforsamling (Storthing) har besluttet at modstaa Østerrige, hvad det saa end skal koste.hite, 000,001 100 de panic soft di indi {{---}} {{c|17de Mai}} Søndag den 13de Mai var Formændene for Dram mens Arbeiderforening forsamlet, for, iblandt Andet, at tage Beslutning om Høitideligholdelsen af 17de Mai. Efterat Ordføreren havde opfordret Enhver at afgive sin Erklæring, forlangte En Ordet, og sagde: "Jeg har altid været troskyldig nok til at deeltage i Glæderne den 17de Mai; men jeg gjør {{---}} *) Ikke alle Regenter kaldes Konger; i nogle Lande kaldes Regenten Keiser, i andre Hertug, Storhertug; i Rom kaldes han Pave (dog er Paven iaar fordrevet, og Rom har nu ingen Regent, men danner en Republik eller Fristat.) det nu ikke mere, før jeg faar Grund dertil. Det forekommer mig, at Arbeiderne og alle Fattige udenfor denne Stand, ikke have den mindste Grund til at glæde sig over den Forfat ning, Norge fik den 17de Mai 1814; istedetfor, at Friheden og Ligheden skulde blevet større, er den snarere bleven mindre, og jeg troer, at Arbeidernes Kaar var langt bedre før Norge fik sin saakaldte Frihed. Jeg foreslaar derfor, at vi forbigaa den 17de Mai med fuldkommen Taushed, og bie med at glæde os indtil vi have faaet Noget at glæde os i." Dette Forslag vandt almindligt Bifald, og der blev eenstemmigt besluttet ikke at hoitideligholds Dagen. {{---}} {{c|Beretning om Foreningers Stiftelse.}} Mandag den 9de April reiste jeg, ledsaget af en Formand fra Drammen, til Hasselværket, Hougsund og Krog stadelven, for der at stifte Foreninger. Ved Hasselværket indskrev sig 28 Medlemmer; men den er senere tiltaget. I Hougsund indskrev sig 44 Medlemmer; men ifølge Overformandens Indberetning af 13de April var Antallet snart steget til 59; senere har Overbestyrelsen Intet hørt derfra. Ved Krogstadelven indskrev sig fun 11 Medlemmer. Grunden til, at et saa lidet Antal indskrev sig, var, at Modet ikke ibetids var bleven bekjendtgjort. Kort efter forøgedes Foreningen med 9 Medlemmer. {{c|Regnskab}} Søndag den 13de Mai indkom i Drammens Arbeiders forenings Kassed model mani io mo fom Kontingent for April Beholdning fra Marts .m4] Spd. 121ẞ 20 = mieli i stilsammen 4 Spd. 2 #21 p. Heraf gaar det Halve til en Hovedkasse, d. e. en for alle Foreninger fælles Kasse, for deraf at bestride de Omkostnin ger, der udkræves til Reiser for at faa nye Foreninger dannet. I Drammens Forenings Kasse er altsaa i Behold 2 Spd. 1 Mk. 10 B. sod In mingil mio m 579 {{---}} {{c|Bekjendtgjørelser}} De Foreninger, der endnu ikke have indsendt Halvdelen af Skillingsindkomsten for April, anmodes om snarest mubostblastne ligt at gjøre det. Overformanden for hver Forening maa een Gang hver Maaned indgive til Overbestyrelsen her i Drammen en Beretning om hvormange Medlemmer Foreningen tæller. I en Forsamling den 16de Mai her i Drammen blev det foreslaaet og af de fleste Tilstedeværende bifaldt, at same menskyde hver nogle Skilling, forat der kan foretages Reiser til nye Foreningers Stiftelse. Ethvert Medlem, der nu vit yde nogle Skilling til dette Diemed, anmodes om snarest muligt at indlevere fit Bidrag til sin Formand.<noinclude><references/></noinclude> 8qfo7siyg519172o9oluk6u3m8y6tbz 104 120437 319283 284978 2026-04-30T10:38:59Z Johshh 5303 319283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|'''Gammelt og Nyt i Aaret 1848.'''}} <poem> Det Gamle viger for det Ny, Som Nandens Stræben skaber; Dog ei i Nyheds Morgengry Sit Værd alt Gammelt taber. Hvad Aanden i sin frie Færd Af Godt og Sandt har fundet, - Er evigt Nyt og ei dets Værd Til Tidens hjul er bundet. Den Tidens Gaade, som iaar Er løst, vil Frugter bære, Hvis Værd med Tiden ei forgaar; Thi evige de ere. Nu Folkeaanden, paa hvis Ving Alt Seklers') Rust har gnavet, Sig hævede til driftigt Sving: Despoters) Thronerr aved'. Det var, som om der fløi et Lyn Henover alle Lande, - At Folket derved fik sit Syn, Despoter maatte sande. duan Den Kraft, der Biljen gjør til Daad, Alt Folkene nu kjende, - Og derfor kan Despoters Raad Ei deres Dine blænde. Meningskampe Tanken maa ningskampe Først saadant Klarsyn vinde, Ut den kan see, hvor man maa gaa For Livets Maal at finde. Men naar i Kampens Ragnarok Det overlevne Gamle Er kvalt af Grus, vil frelste Flok Paa "Idavold" sig samle: Den bedste Slægt, som da fremgaar, Vil hine "Tavler" finde, Hvor "Frihed, Lighed" skrevet staar, Dg glade Aar henrinde! </poem> {{---}} 1) Sekler d. e. Aarhundreder. 2) Despot d. e. en Selvhersker, en Tvangsherre. {{c|Andre Blade om os.}} I et Blad, der hedder "Den Frimodige", og som udkommer i Trondhjem, stod den 3die Mai en "Korrespondentartikel) fra Kristiania", der handlede om Arbeiderspørgs maalet. Denne Artikel (d. e. dette Stykke) taler, meget til vor Fordeel, hvorfor vist Mange vil interessere 2) sig ved at læse Noget deraf. Det lyder saaledes: "Som De vil have erfaret af vore offentlige Organer³) er her i den sidste Tid opdukket et Spørgsmaal, der vistnok i Fremtiden vil blive af megen Vigtighed her som andetsteds, nemlig Arbeiderspørgsmaalet. Den talrige ArbeidsElasses Stilling i Samfundet har hidtil været libet paaagtet og det var derfor naturligt, at de første Bestrebelfer for at tilveiebringe en Forandring heri, maatte vekke megen Sensasjon 4), især paa en Tid som denne, da kommunistiske5) og socialistiske Ideer) spille en ikke ubetyde {{---}} *) En Korrespondent d. e. En, som verler Breve med en Anden. En Artikel i et Blad d. e. et Stykke; altsaa en Kor respondentartikel fra Kristiania er et Stykke, som en Mand i Kristiania har skrevet og sendt til Redaktøren af "Den Frimodige", for at denne skulde optage det i sit Blad. 2) interessere d. e. opvække Deeltagelse. At interessere sig for pen Ting er altsaa: at more sig derved, eller at finde Lyst dertil. 3) Organ betyder egentlig et Redskab, et Middel. Ved offent= lige Organer menes her: offentlige Blade eller Aviser. Et Blad er nemlig et Middel, hvorigjennem Folk udtaler sine Meninger. 4) Sensasjon d. e. Opsigt, ualmindelig Opmærksomhed. 5) En Kommunist d. e. En som hylder den Mening, at man bør opheve Eiendomsretten, saa at Ingen skulde have Lov til at eie Noget. Al Jord skulde da deles lige imellem alle Mennesker, saa at der ingen rige Folk var, men da heller ingen Fattige. Der er mange Kommunister i udlandet især i Frankrige, England og Tydskland; men at dette kommunistiske Parti nogensinde kan naa deres Maal, er ikke rimeligt. Der er andre mennesker, som kaldes "Socialistery, og som mange ansee for det samme som kommunister; men det er meget feilagtigt; thi Socialisterne ere meget forskjellige fra Kommunisterne. Kommunisterne vil nemlig, som sagt, gjøre alle Mennesker fuldkomne lige, og dele Ult ligt imellem Alle. Men Socialisterne erkjende, at der maa være Forstfel paa Menneskene, og at ikke Alle bør have det ligt, saasom der blandt Menneskene altid vil gives<noinclude><references/></noinclude> ij4tftk5gb4t9quorbw7l4c11sh2exk 104 120438 319284 284979 2026-04-30T10:40:37Z Johshh 5303 319284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lig Rolle. Man kan derfor ikke forundre sig over, at der fandtes Mange, der ræddedes for de nye Bevegelser, hvori de troede at see en Spire til Kommunisme¹), denne Affødning af vor Tid, der i det forgangne Uar udgjorde alle Bemidledes Skrek. Efter de senere erholdte Oplysninger er vel enhver Frygt forsvunden, for at der skulde ligge i Ophavsmandens Plan at forkynde Kommunismens Lærdomme, men et andet Spørgsmaal bliver det vel, om disse Ideer ikke af sig selv smaaningom ville skaffe sig Indpas hos de fattige og lidende Folkeklasser. Jeg vil ikke hermed sige, at jeg troer paa Kommunismens praktiske Udførbarhed eller fester Lid til dens mange glimrende Løfter, men man kan ikke forlange, at den," der nedsunken i Elendighed, ofte manglende det Brød, hvormed han skal mætte sin hungrende Familie, skal kunne anstille forstandige Beregninger, naar han sammenligner sin egen usle og hjelpeløse Tilstand med Rigmandens yppige Vellevnet. Om det derfor end lykkes at bevise faa klart son Dagen, at den herskende Statsøkonomis) Grundsetninger have Fortrinnet for Kommunismen, maa man ikke tro, at noget Ve- sentligt herved er opnaaet, saalenge man ikke har formaaet at raade Bod paa den uhyre Elendighed, der hersker blandt de lavere Folkeklasser. Den, der Intet eier, har heller Intet at tabe, og vil derfor beſtandig være tilbøielig til at lytte til den, der lover ham en, om end kun kortvarig, Lindring i hans Lidelser. Det er desuden Menneskets Lod bestandigt at nærme sig Sandheden gjennem de modsatte Yderligheder, og jeg finder det derfor ikke usandsynligt, at det er de komunistiske Ideers Bestemmelse at danne Overgangsled til en ny og bedre Samfundsorden. Kommunismen er en forfærdelig yderlighed, det er sandt, men den nuværende Tilstand er det ikke stort mindre. Naar man betragter den sløve Ligegyldighed, der hærsker blandt de lavere Klasser for Alt, hvad der ikke tjener til at tilfreds: stille de mere dyriske Lyster, og seer hvorledes de Lidelser, hvorunder de ere fødte og opvorede, have formaaet at kue og nedbøie deres Aand, kan man ikke andet end troe, at der maa foregaa en voldsom og yderlig Forandring i de herskende Be- {{---}} nogle kloge, andre dumme; nogle gode, andre slette; nogle arbeidsomme, andre dovne; nogle ordentlige, andre nordent lige osv. Socialisterne ville altsaa ikke gjøre Alle lige, men de fordre kun, at den frygtelige, rædsomme Ulighed, som nu existerer (d. e. findes) maa ophøre. Kommunisterne ville afskaffe Rigdom; men Socialisterne ville kun afskaffe Fattigdom og lade Rigdommen mestendeels være uantastet. I Frankrige er der en Mængde Socialister, ja saa stor Mængde, at det seer ud til, at de med Tiden ville faa Over: magten, og da først kan der blive Tale om en virkelig Frihed. Da ogsaa vore Arbeiderforeningers Hensigt skal gaa ud paa at afskaffe Fattigdom, ved nemlig gjennem Lovgivningen at paalegge den Rige større Byrder og Forpligtelser, saa maa ogsaa alle Medlemmer af Arbeiderforeningerne ansees for Socialister. 6) Ideer d. e. Meninger, Tanker. Kommunistiske Ideer er altsaa det samme som Tanker om at dele al Eiendom ligt mellem Alle. Socialistiske Ideer er det samme som Tanker om at afskaffe Fattigdom uden at afskaffe Rigdom. 1) Kommunisme d. e. Læren om Kommunisternes Meninger. 2) Økonomi d. e. Huusholdning, Huusholdningskonst. Stats: økonomi er altsaa Statshuusholdningskonst, Statskonst. greber, for at disse Klasser omsider kunne komme til at fø= le sit Menneskeværd og indtage den Stilling i Samfundet, der tilkommer dem. Det er imidlertid indlysende, at det vilde være saameget bedre om en saadan Forandring skulde kunne foregaa uden nogen voldsom Rystelse, hvorfor og saa de, der frygte Kommunismen, sikkert giøre bedst i saa meget som muligt at imødekomme Arbeidernes fornuftige Forlangender; ved at modsette sig dem ville de kunne bidrage til at gjøre den adskillende kløft end større og bringe Arbei derne til at vove det yderste. Det er forøvrigt ganske interessant at lægge Mærke til den Maade, hvorpaa vor ministerielle Presse¹) har opfattet disse Bevegelser og see med hvilken glubs Begjærlighed den har kastet sig over dem i Haab om her at kunne finde en Bundsforvant mod det frygtelige Uhyre, Opposisjonen. Den Taktik), den her betjener sig af, er den samme som den i den sidste Tid stadig har benyttet, idet den nemlig af den Omstendighed, at Opposisjonen ikke har fremsat noget Forslag i den antydede Retning, slutter at Opposisjonen har isinde at modsætte sig enhver saadan Forandring. Saaledes var det Tilfelde nu og faaledes var det Tilfelde ifjcr, da Posten angreb Opposisjonen, fordi den ikke havde fremsat Forslag om almindelig Valgret og heri fandt en Beveggrund til ikke at slutte sig til dens Sag, medens rigtignok Regje= ringen, hvortil Posten saa varmt og inderligt har sluttet sig, ikke har viist det mindste Tegn til at den vilde understøtte et saadant Forslag, end sige fremsette det. Skulde Regje ringen virkelig ønske nogen saadan Forandring synes den at maatte foretage noget positivt³) Skridt i saa Henseende, da den ifølge sin Stilling har bedst Anledning til at overskue Forholdene, men at dømme efter Regjeringens øvrige Virk somhed, har man ikke synderlig Grund til at haabe noget af den, hvorimod det turde være noget vel overilet at slutte det samme om Opposisjonen. Enhver, der ikke er blendet af et eenfidigt Partihad, vil vist indrømme, at Opposisjonen allerede har et saa udstrakt Felt for sin Virksomhed, at man ikke med Grund kan bebreide den noget, fordi den endnu ikke har udvidet det. Det er Storthingets Sag at udtale de Anskuelser, der leve blandt Folket og have festet Rod i dets Bevidsthed, hvorimod Regjeringen ifølge sin Stilling ber gaa foran og søge at nedbryde de Hindringer, der maatte være iveien for gavnlige Reformers Antagelse. Hvad saas ledes navnlig Indførelsen af almindelig Stemmeret angaar, er det noget, som vistnok enhver frisindet Mand af Hjertet ønsker, men der findes dog sikkert i de lavere Klassers store Afhengighedsforhold vigtige praktiske Hindringer for dens Udførbarhed nu for Tiden, og disse Hindringer har ikke nogen privat Mand den Anledning til at overskue og bortrydde som Regjeringen. Skulde derimod Regjeringen, hvad man vel desværre maa antage, her følge sit sædvanlige Uvirksomheds System, kan man sikkert forvente, at Opposisjonen her som ellers griber Initiativet. {{---}} 1) Den ministerielle Presse d. e. de ministerielle Blade, eller de Blade, der holde med Regjeringen. 2) Taktik d. e. Krigskonst. 3) positivt d. e. Bestemt, afgjørende.<noinclude><references/></noinclude> pwibr7c9u9omq2mjxqdue06lib9nou4 104 122388 319321 288425 2026-04-30T11:49:31Z Johshh 5303 319321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Naar et stort rike gaar under.''}} {{Stor initial|D}}ET er med os kvinder som med dyrene, at naar nogen nærmer sig vort hjem og vore barn for at gjøre dem ondt, saa reiser hver fiber sig i vort legeme til selvforsvar for det kjæreste vi har her i denne verden vore barn og vort hjem. Paa os norske kvinder virker kommunismen som en truende sky, der endnu kun saavidt skimtes i himmelranden, mien som vi, hvis vi ikke nu slaar vagt om vort og vore, snart risikerer at faa over os med hele et ondt uveirs forfærdelige rædsel. La os huske at endnu er der tid til at avvende denne ulykke og frelse vore barn og fremdeles holde vore hjem sam men. La os ogsaa huske, hvordan kvinderne i det store «mønster»-rike Sovjet-Rusland uten videre blev re vet væk fra hus og barn og kommandert ut for at ar beide for staten og ikke for sit hjem — tvunget ut til bl. a. at hugge trær ved vintertid i de store skoge — uanset om de var gamle eller unge og uanset om de overbodet nogensinde før hadde været vant til at utføre tungt arbeide. Mon vi ikke alle den dag vi virkelig har rædselen over os, alle som én med vemod vil tænke paa de fredelige gode dage, vi engang levde, og hver især føle en dyp og bitter selvbebreidelse, fordi vi ikke gjorde, hvad vi evnet for at forsvare os seiv og vort. At kommunismens gyldne løfter kan virke beta-<noinclude><references/></noinclude> 7flvjitzip3nqte9uj4yrak6tb1fu2x 104 122389 319320 288427 2026-04-30T11:48:13Z Johshh 5303 319320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gende paa mændene og deres arbeide, kan tildels forstaaes, men at vi kvinder, som har vort arbeide i de tusen hjem, skal la os blænde av disse løfter og tro. paa dem, naar vi hører og læser om tilstandene i den nye Sovjetrepublik, kan vel neppe forlanges. At de nuværende tilstande inden alle samfundsklasser ikke er saa gode, som de burde være, er vi alle enige om. Men vore levevilkaar maa forbedres ved samarbeide og forstaaelse, saa at ethvert menneske, som arbeider, blir respektert, hvilket arbeide han eller hun utfører, som det nyttige samfundsmenneske vedkommende er. Vi kvinder maa arbeide for at dette sker ved rolige forhandlinger og ikke ved raa, brutal voldsmagt. Av tvang opstaar der aldrig noget godt. De vanskelige, bekymringsfulde forhold med de stigende priser, som vi husmødre nu gjennemlever, skyldes i første række de urolige tider. Blev hver mand og kvinde paa sin post og rolig utførte det arbeide, de evnet, vilde man sikkert kunne ha haab om at opnaa gode levevilkaar for alle samfundsklasser. Jeg har samlet endel materiale om, hvordan forholdene virkelig arter sig i Rusland og haaber herved at gi de norske kvinder et indblik i, hvordan tilstanden ogsaa kan bli her hos os, hvis kommunisterne seirer ved det forestaaende valg.<noinclude><references/></noinclude> s1rcutl1v0uave8u06x97ikcbiw8h9u 104 122390 319319 288428 2026-04-30T11:47:41Z Johshh 5303 319319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Hvad vi bevislig vet om de ydre forhold''}} {{c|''i Sovjet-Rusland.''}} {{Stor initial|U}}TE i verden har kvinderne forlængst efter dyrekjøpte erfaringer opgjort sig sin mening om den kommunistiske bevægelse. I vort land har begivenheterne endnu ikke git sig saa sterke utslag, at de norske kvinder er blit tvunget til at ta avgjort standpunkt til den kommunistiske bevægelse, som for nogen aar tilbake begyndte at blaase over landene og som nu truer med at feie hen over jorden som et alt ødelæggende stormveir. Det skal villig indrømmes, at det ikke altid har været saa let at opgjøre sig en bestemt mening om kommunismen, fordi der jo er fremkommet de forskjelligste beretninger om de indre forhold i Sovjet-Rusland, som jo for vore hjemlige bolsjeviker opstilles som et mønster paa et idyllisk jordisk paradis. Hvert parti har malt med sine farver. Nogen sort, andre hvitt. Man har hat altfor faa faktiske kjendsgjerninger at holde sig til. Nu er der imidlertid i aarenes forløp fremkommet saa mange bevislig korrekte skildringer fra høit ansete mænd og kvinder, som personlig har opholdt sig i Rusland, og der er yderligere fra kommunisternes eget splittede parti officielt sivet ut saa mange avsløringer, at billedet har klarnet sig saa sterkt, at vi med sikkerhet tør gjøre os en paalidelig forestilling om de virkelige tilstande.<noinclude><references/></noinclude> 7a3oo3rwm37k4huon1vlbr6ovhgv7tv 104 122391 319318 288429 2026-04-30T11:47:04Z Johshh 5303 319318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>De mænd, som idag styrer og regjerer i Rusland, er ikke valgt av det samlede russiske folk. De har selv ved et kup opkastet sig til herskere og har ved sine blodige handlinger og sin uendelige ærgjerrighet forstaat at holde det store uvidende folk i tømme. Hvad vilde vel vi herhjemme si om forholdsvis regnet en flok paa 6-8000 mennesker optraadte som eneherskende parti i Norge? Alle de som ikke var av samme mening som bolsjevikerne, blev feiet væk fra de poster og stillinger de indehadde, uanset om de hadde brukt en menneskealder for at utdanne sig til sit embede. Handel, videnskap og kunst, skoler og universiteter, fabrikker og industri, import og eksport alt blev efter den store revolution lagt i hænderne paa de energiske, men hensynsløse ledere, som i arbeidernes navn overtok magtens tøiler og satte sig selv i høisætet. Dels av mangel paa kapital, dels av mangel paa fagutdannede ledere maatte fabrikkerne indstille og industrilivet døde hen. Jordgodserne blev «nationaliseret» det vil si: de blev fratat eierne og stillet under statens kontrol og bestyrelse. Følgen var, at i 1921 laa to trediedele av jorden helt ubrugt hen. Bønderne orket ikke i længden at se paa, at deres marker ikke blev dyrket. De gjorde gang paa gang opstand bondeopstandene har saaledes ifølge kommunisternes egne opgaver i 1924 været 45 procent flere end i 1922 og 1923, men alle oprør blev brutalt dæmpet ved vaabenmagt. Der opstod arbeidsløshet, nød og mangel paa mat og varer. Alle, som ikke straks svor til det nye kommunistiske evangelium, blev under revolutionen dels henrettet, dels forvist, dels fratat sine boliger og sit levebrød og overladt til at leve sit liv paa gaten. Hjemmene blev opløst, store mængder av flygtninge strømmet i rædsel og fortvilelse over grænsen og tok veien til andre lande, hvor de maatte søke sit utkomme som de bedst kunde. Universiteter blev lukket og<noinclude><references/></noinclude> 67i2dear27ymp6aiq5lm0gz0mc1pi7e 104 122392 319317 288430 2026-04-30T11:46:19Z Johshh 5303 319317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>de studerende ubarmhjertig kastet ut av sit arbeide og avskaaret fra videre utdannelse. Professorene blev sat paa bar bakke uten pension. De fik ikke lov at reise til andre lande, de hadde værsaagod at forbli i Rusland, avskaaret fra alt andet aandsarbeide og kun henvist til at dø døden aandelig og om mulig ogsaa legemlig. Og folk, hvis navne vilde staat som pryd for ethvert universitet, blev fjernet fra undervisningen. Rusland blev ribbet for hele sin intelligens. Derfor er det ogsaa blit sagt, at «den russiske hjerne for tiden befinder sig utenfor rikets grænser». Det var ikke ualmindelig, at skolernes forhenværende portnere utnævntes til bestyrere. Til gjengjæld saa man ofte forhenværende prester arbeide i kloakkerne eller grave grøfter, glade over at tjene saapas, at de ikke sultet ihjel. En fremragende kirurg, ansat ved «Lenins sykehus», hadde ikke større gage end at han for sin maanedsløn kunde kjøpe sig 13 pd. smør. For at tjene mere deltok han i sykehusets orkester, hvor han slog paa triangel og for dette arbeide fik han ti gange saa meget som for sit arbeide som læge. Det var derfor intet under at hele den dannede, oplyste klasse under saadanne livsforhold opgav kampen. Rikets totale sammenbrud paa alle omraader bevirket, at Rusland overfor utenverdenen blev et praktisk talt avstængt land. Med sine brutale fremgangsmaater og sin fuldstændige mangel paa ordholdenhet blev den russiske arbeiderregjering betragtet med mistankens skjærpede blik. Ikke desto mindre har Sovjet-herrerne med paagaaende ihærdighet hele tiden forsøkt at oprette handelstraktater med fremmede lande. Men forhandlingerne har altid foregaat og foregaar endnu med et utal av kunster og et ordvrieri, som gir de vesteuropæiske magter indtryk av, at de forhandler med hestebyttere, hvis ord er stillet paa skruer og hvis utsagn vanskelig staar<noinclude><references/></noinclude> 9xel2wfgkc4gwne4dci336ia4ymodqn 104 122393 319316 288431 2026-04-30T11:45:24Z Johshh 5303 319316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til troende. Naar endelig en traktat er indgaat, kommer der sjelden noget ut av handelen, for de indre russiske forhold synes at være av den art, at landet har mere end nok med at brødføde sig selv. Endnu mens det sidste skjær lyste over den russiske brandtomt, satte f. eks. vore forretningsmænd igang «Den norske Ruslandslinje», idet man vilde ulnytte de chanser, som man ventet sig i farten paa Rusland som følge av den knækkede tyske konkurrance. Det blev en absolut skuffelse. Ingen handel kom istand og linjens skibe maa nu anvendes i fart paa Amerika. Saaledes er det ogsaa gaat i Sverige, i Finland og i Danmark, hvis import bare har utgjort en 40de del av eksporten. Dette er illustrerende. Rusland, som mulig om en menneskealder kan tænkes gjenreist i det gamle samfunds billede, har nemlig fortiden intet godt at sende os. For at bluffe Europa forsøkte sovjetregjeringen at sætte igang en eksport av korn, der skulde utskibes over Østersjøhavnene og hvorav Norge overtok en del. Det viste sig at være bare svindel, for samtidig led store dele av Rusland under den sørgeligste mangel paa korn. Hvad vi mottar, er kun av negativ og nedrivende art. Ruslands eksport bestaar av klingende fraser, av pengehjælp til arbeiderstreik og et undergravningsarbeide av hele vor gjennem slegtled møisommelig oparbeidede dannelse. Ruslands forhold til andre land har i de senere aar simpelthen været av den art, at det av det tyske utenriksministerium officielt er blit karakteriseret i følgende ord, der er hentet fra en meddelelse, som er rettet til den engelske regjering og som omhandler de erfaringer, Tyskland har gjort under sine anstrængelser for at opnaa et ordnet handelssamkvem med sovjetregjeringen: «Hvert eneste tysk firma som har drevet forret-<noinclude><references/></noinclude> aq9nei4ow2k6yqi430hqz4qm5li8rj4 104 122394 319315 288432 2026-04-30T11:44:55Z Johshh 5303 319315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ning med Rusland, er blit ruineret under det herskende regime med dets brandskatninger, snyterier og øvrige korruption, som umuliggjør den mest elementære sikkerhet for person og eiendom.» Alt, hvad ovenfor er anført og meget mere, som vi her ikke har plads til er historiske kjendsgjerninger. I det ydre og i store omrids ligger det ulykkelige og forhen saa mæktige russiske rike som et samfund, hvor nogen faa maktgriske herrer kun ser sin redning i at befæste sit despoti ved at opdrage folkets barn i egenskaper, der ikke fremmer menneskenes bedste og ædleste instinkter og følelser.<noinclude><references/></noinclude> 0ri9yhh9u2ovs57vwgnb4pedwpyroca 104 122395 319314 288433 2026-04-30T11:44:28Z Johshh 5303 319314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Hjemmene og barna i Sovjet-Rusland.''}} {{Stor initial|S}}OM paapekt i forrige avsnit blev under revolutionen alle de borgerhjem, som ikke vilde underkaste sig og sværge til det kommunistiske evangelium, splittet og opløst. Man kan tænke sig hvordan tilstanden artet sig i de hjem, hvor pludselig forsørgeren enten maatte flygte eller blev arrestert og hvor den øvrige familie maatte greie sig, som den bedst kunde. Ingen hjælp var at faa, intet arbeide, da de jo tilhørte borgerpartiet. Sulten, nøden og elendigheten holdt sit indtog i de forhen saa lykkelige hjem. Man kan tænke sig en mors fortvilelse over at maatte se sine barn sulte og fryse og ikke kunne gjøre noget for at hjælpe dem. Fru dr. Tatjana Warscher, som var saa venlig at sende «Hjemmenes Vel»s blad sin dagbok fra revolutionstiden, fortæller levende om, hvor haard kampen var for tilværelsen: {{høyre|Oktober 1918.}} Fem forfærdelige uker kan jeg nu se tilbake paa! Min venindes femaarige søn har hat en alvorlig øresygdom og vi kunde ikke opdrive hverken medicin eller is til de kolde omslag. Telefonen var i uorden og vi tilbragte den ene oprivende nat efter den anden hos den lille patient. Lægerne er saa utsultede og forfrosne, at man maa gi dem noget at spise før de kan begynde behandlingen. Men det<noinclude><references/></noinclude> 9qhdzd4reneurh5conraxa740nw4gxz 104 122396 319313 288434 2026-04-30T11:43:07Z Johshh 5303 319313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er næsten ikke mere mulig at opdrive levnetsmidler. Vi løper om paa gaterne og bytter til os korn og bønner mot klær. Landsbybeboerne i omegnen_av Petrograd er blit rike paa denne tuskhandel. For 5 pund poteter faar de et guldur. En kvindelig student har fortalt mig om hvorledes bondepikerne i Ladoga distriktet paa de store festdage gaar til kirke med tre guldure. For hver gang de korser sig, trækker de frem et nyt ur og ser henrykt paa det. Ja! Ja! Guldur og fløielsportierer har de, men ikke saa meget som en almindelig spiker og ingen av de nødvendighetsgjenstande, som maa til i det daglige husstel. {{---}} Jeg gjorde et forsøk paa at faa fat i et par, tre stykker sukker. Damer som har tilhørt de høiere samfundsklasser forsøker nemlig at opholde livet ved at sælge sukkerbiter paa gaten. Jeg gik hen til en av disse, i hvem jeg gjenkjendte en tidligere hofdame. Idet jeg skulde til at betale, dukket en politimand op, grep hende brutalt i armen og vilde bringe hende til politistationen, fordi al handel er forbudt. Hun maatte gi ham alt sit sukker for at slippe arrestationen. {{---}} Jeg var forleden indbudt til geburtsdagsselskap hos en kollega. Menuen bestod av følgende retter: bakverk av potetesskræl stekt i olje og derefter boller laget av kaffegrut og sacharin. Jeg vilde forsøke at faa med mig noget sukkertoi som foræring til hende. Mange damer av det gode selskap forsøker nemlig at ernære sig ved at lage bonbons og sælge disse paa gaten. {{---}} Idag har jeg hat lykken med mig. Jeg gik ut for at sælge de cigaretter som jeg faar i min egenskap av lærerinde for matroserne. For de penge jeg fik ved salget, kjøpte jeg 3 liter petroleum. Nu kan jeg<noinclude><references/></noinclude> 3k9z897sxppqp61cgjzdp86p1kogjrn 104 122397 319312 288435 2026-04-30T11:42:41Z Johshh 5303 319312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>i en hel uke sitte i et oplyst værelse. For det er rædselsfuldt hver aften at ødelægge sine øine ved et daarlig brændende talglys. {{---}} Jeg har faat vite hvor jeg kan faa fat i ved. Nemlig hos toiletmanden i Sommerhaven. (Sommerhaven ligger ved bredden av Fontankokaien hvor de store trælægtere ankrer op.) Toiletmanden gjør sig tilvens med besætningen. De stjæler veden og han sælger den, og gevinsten deles likelig. Men toiletmanden tar ikke imot penge som betaling for veden. Han forlanger guld og juveler og er paa denne maate blit en god kjender av alslags smykker. For mine guldgjenstande fik jeg en hel vogn fuld av ved. Ellers er det meget almindelig, at familierne maa hugge op sit gamle kostbare møblement for ikke at fryse ihjel. Jeg hørte saaledes to damer forleden diskuttere om, hvorvidt mahogni eller eketræ varmet bedst. --- Hvor strengt de ledende herrer gik frem forstaar man, naar man hører, at da en ung student i desperation over alle de lidelser, han saa rundt omkring sig, gik hen og skjøt Tsjekaens (det hemmelige politis) præsident, blev ikke alene den unge mand arrestert. men ogsaa hans forældre, hans søster og hans bedstemor, ja næsten alle de mennesker, som bodde i samme hus som han.> I anledning av Tatjana Warschers dagbok, som blev offentliggjort i «Hjemmenes Vel», fik jeg tilsendt et brev fra en russerinde, som det var lykkedes at flygte over til Tyskland. Jeg tillater mig at citere noget av hendes brev. «Vi har gjennemlevet forfærdelige tider krig, hungersnød, epidemier men den omvæltning, der la vort gamle samfund i grus og omstyrtet alle bestaaende tilstande og begreper, den var det rædselsfuldeste av alt. Og jeg sier med Tatjana War-<noinclude><references/></noinclude> 7lx1635kf78vb8d5of0tk1ppq0qfbf9 104 122398 319311 288436 2026-04-30T11:42:00Z Johshh 5303 319311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>scher: Det vil aldrig gaa os av minde, ti det er brændt ind i vor bevissthet som et evig sviemerke. Hvor vi landflygtige russere end flakker om i verden, saa forfølges vi av den røde revolutions spø- kelse. Faren ligger truende over alle lande og folk, det murrer uhyggelig som av jordskjælv i undergrunden og luften er svanger av uro. Sovjet har jo nu i særlig grad lagt sine fangarme ut efter Norge, og jeg tror, det kanske vil være av interesse at høre litt om den lidelses skjæbne, familierne gaar imøte, naar den raa, brutale magt tar samfundstøilerne og sætter sig i høisætet. Vi bodde i Moskva, da revolutionen brøt ut. søster Olga var gift med en officer, og de hadde heldigvis jeg sier uttrykkelig heldigvis ingen barn, for han blev allerede den første dag fængslet og skudt og Olga maatte forlate sit hus og søke skjul i mit store og velindrettede hjem. Saa brøt revolutionsuveiret løs og begivenheterne fulgte slag i slag. Som jeg har fortalt blev min svoger, officeren, skudt og Olga bodde hemmelig hos os uten en eneste gang at turde vise sig paa gaten, og under disse vanskelige forhold følte min mand, at ogsaa han var utsat for mistanke og spione- ring fra det hemmelige politis Tsjekaens side. Hver dag frygtet vi for husundersøkelse og arrestation, og da han saa pludselig og uten begrundelse blev avsat fra sin stilling, besluttet vi os til en ilsom flugt over grænsen. Ved hjælp av falske pas kom vi lykkelig ind i Tyskland og her har vi nu opholdt livet saa tappert som vi bare har evnet. Men hvilken avgrundsdyp forandring! Alle vore livsvilkaar, hele vor aandsatmosfære, alle vore indtægtskilder, hele vor omgangskreds, alle vore barns fremtidsutsigter alt er omkalfatret. I min mands embede sitter nu en udannet, uoplyst, forhenvæ- rende vaktmester, hvis eneste berettigelse til embe-<noinclude><references/></noinclude> npx8p6rpkimqrr1jzccqnkv9e1spt9f 104 122399 319310 288437 2026-04-30T11:41:21Z Johshh 5303 319310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>det er, at han har set sin fordel i at være ivrig bol sjevik, vort hjem, vore eiendele er stjaalet og spredt for alle vinde og vore to tjenestepiker, som akkurat saavidt kunde læse og skrive, er blit folkeskolelærerinder!» Og dog skal livet leves videre selv under de vanskeligste og værste forhold. Mennesker dør og mennesker fødes. Men at skulle sætte et barn ind i verden under de tilstande var næsten ugjørlig. Vi citerer atter dr. Tatjana Warscher: «For en nat jeg har tilbragt! Klokken 12 om natten kom en ukjendt pike til mig og fortalte at hun bodde ved siden av min ven J.s leilighet og at det var paa hoi tid at bringe hans hustru til et fødselshjem. Jeg tok med mig mine to sidste stearinlys og begav mig hurtigst mulig hen til J. Med stort besvær fik vi omsider fru J. transportert ned fra fjerde etage og anbragt paa en kjelke som vi hadde laant. Den unge egtemand og hans trofaste aldrende barnepike grep tauget og begyndte at trække, mens jeg fulgte efter og skjøv. Av og til ba fru J. os at stanse, fordi hun ikke længer kunde utholde smerterne. Engang stødte vi paa politi -- paa en av de saakaldte militsionærer. «Holdt!» ropte han. «Vet dere ikke at det er forbudt at drive rundt ved nattetid.» Jeg forklarte ham, hvorledes det forholdt sig. «Ja, ja, dra videre Og Gud være med dere »sa han godmodig. Men 10 minutter senere møtte vi igjen en militsionær og denne vilde ikke la os komme videre. Det var ikke andet for mig at gjøre end at begi mig avsted paa politivagten. «Hør her,» sa jeg til politifunktionærerne. «En ny republikaner er ifærd med at komme tilverden. Og det kan jo umulig finde sted paa aapen gate i 20 graders kulde.» Jeg fik en passerseddel og vi naadde uforstyrret frem til fødselshjemmet. «Skynd dere, skynd dere,» skrek fru J.<noinclude><references/></noinclude> gr1sxf0ecs563jq0n18riaaeezhlecq 104 122400 319309 288438 2026-04-30T11:40:21Z Johshh 5303 319309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Luften i fødselshjemmet var som forpestet. Rene sengklær fandtes ikke. Heldigvis hadde vi tat nogen med. Men trods alle vanskeligheter kom der to timer senere en ny liten republikaner til verden.» Under opvæksten var disse barn omgit av sult, nød og elendighet, for det var bare arbeidernes «proletarernes»barn, som nød godt av Sovjetregjeringens begunstigelser. «Det skjærer mig i hjertet,» skriver dr. Warscher, «at se, hvorledes russiske barn ser ut. Magre, gule, forgræmmede, triste ansigter som mangler ethvert barnslig uttryk. Tynde arme og ben. Klædt i klær som er tillaget av forhenværende forhæng og portierer. De er altid sultne og snakker altid om mat. De fleste av dem staar moralsk og intellektuelt paa et meget lavt trin. Jeg gik henover Fontankokaien. Pludselig hørte jeg et barn klage og graate. Jeg gik nedover stentrappen som førte til vandet og opdaget paa dens nederste trin en 8-9 aars gut som stod i begrep med at styrte sig i elven. Jeg spurte ham saa bestemt hvorfor han vilde drukne sig, at han ikke kunde andet end svare. Han fortalte mig da, at han hadde mistet alle familiens brødkort og at hans far vilde slaa ham ihjel, hvis han kom hjem. «Ingen forældre slaar sine barn ihjel,» sa jeg. «Nei, slik var det tidligere,» svarte han. «Men hvis jeg kommer hjem idag uten brød, saa slaar min far mig ihjel, for sulten gjør os alle meget værre, vet De vel!» Jeg fulgte barnet hjem og det lykkedes mig med megen møie at faa forældrene overtalt til ikke at slaa det. Dagen efter gik jeg op i brødkommissionen og gjennem mine forbindelser lykkedes det mig at faa nye brødkort til familien. Idag saa jeg følgende optrin: En 11-12 aars gut blev under bevogtning av to rødegardister ført<noinclude><references/></noinclude> e309r9eoh0dj09x338syr2tf7uycp0j 104 122401 319308 288439 2026-04-30T11:39:27Z Johshh 5303 319308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nedover gaten. Han skrek saa hjerteskjærende, at jeg aldrig har hørt noget frygteligere. Jeg vilde til at spørre hvad der var paa færde og hvad der skulde gjøres med ham, men den ene av soldatene truet mig med bajonetten. Slik er bolsjevikenes paradis for de smaa barn.» Ingen tok sig av de stakkars barn, hvis forældre var blit dræpt. De streifet om i gaterne som herreløse hunde. Vi husker sikkert alle de rædselsfulde beretninger om de forladte hjemløse barn, som i horder flakket fuldstændig vilde om i Ruslands store skoge. De ernærte sig som de bedst kunde og nærmet nogen voksne sig, styrtet de avsted som skræmt vildt. At russerne selv ikke tok sig av disse barn kan vel kun tilskrives, at ytrings- og trykkefriheten var undertrykt. I Bethel i Bielefeld i Tyskland tok man sig menneskekjærlig av disse barn og det lykkedes at indfange en stor del av dem og atter gjøre dem til menneskelige væsener. Da vor legation i Moskva i sin tid indberettet til vort utenriksdepartement, at tale- og trykkefrihet var ophørt i Rusland, var der mange vaklende sjæle herhjemme, som ikke vilde tro dette mulig i «fri- hetens nye rike». Nu er det imidlertid avgjort kon- statert, idet der av endel fremstaaende kommunister, som mener, at Sovjet-herrerne for tiden fører en urik- tig politik, er utstedt et utrop, som er offentliggjort i det svenske «Arbetaren» og i vort norske «Arbeiderblad». Opropet indledes med uttalelsen av haab og ønske om, at arbeiderstanden i Rusland maa faa ytrings- og trykkefrihet» og fortsætter med nedlæggelse av en bestemt protest mot de massearrestationer, forvisninger og forfølgelser av anderledes-tænkende, der gaar i svang i det russiske rike. Vi kan tilføie, at der heller ikke er arbeidsfrihet og at alle streiker er forbudt. De russiske arbeidere<noinclude><references/></noinclude> jiy4a7ds3utju80byz89nd98lap3gmx 104 122402 319307 288440 2026-04-30T11:38:39Z Johshh 5303 319307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>faar sig anvist et bestemt arbeide. De er nødt til uten vrøvl at motta den løn, som deres arbeidsgivere naadigst gir dem, og forsøker de at streike, blir de ubarmhjertig kastet i fængsel. Havnestreiken i Leningrad i slutningen av august blev saaledes dæmpet med vaabenmakt. 6 arbeidere blev skudt, 20 haardt saaret og hundrede blev arrestert og strengt straffet. I tvangens og gudløshetens tegn lever de russiske barn gjennem alle aar. Enhver art av religionsøvelse er forbudt, gudsdyrkelse er en forbrydelse, som straffes med fængsel og som endog har bragt en række prester til skafottet. Censuren overvaaker strengt at ordet «gud» ikke nævnes i bøker og skrifter, ja den gaar endog ifølge professor Broch saa vidt, at selv et uttryk som «Vorherres fugl», der forekom i et dikt, blev forandret til «den frie fugl». Arne Ording fortæller i «Mod dag», at der ved indgangen til Kreml er slaat op en plakat, hvorfra Karl Marx' bekjendte ord lyser: «Religion er folkenes opium». Bolsjevikerne har billeder av Marx, Lenin og Trotzky hængende paa sin væg og de betrakter disse med samme ærefrygt, som de før gjorde foran helgenbillederne. Om undervisningsforholdene meddeler professor Broch, som selv har undersøkt tingene i Rusland. følgende: «Barneskolen gjennemvæves av «celler» med kommunisternes spion og angivercentraler. trænes systematisk op i den sjofleste umoral, som en barnesjæl kan lære. Her sættes barn som begyndende partiarbeidere til at overvaake en 10-12 elever, og avgi rapporter. Er nogen ifølge saadan indberetning for meget «bursjuj» (borgerlig tænkende), da blir den anmeldte elev fjernet fra skolen. Lærere og lærerinder er likeledes under disse elevers speidende øie.<noinclude><references/></noinclude> tvnp2rsz734b8znr58hc3xsv7rs2gh5 104 122403 319306 288441 2026-04-30T11:37:29Z Johshh 5303 319306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>I denne atmosfære av klassejustits, bestikkelse, spioneri og angiveri vokser for tiden de russiske og mange norske barn op. Det er forfærdelig at tænke paa og resultaterne ligger aapent i dagen.» Dr. Warscher fortæller: «Pikeinstituterne staar i reformens tegn. De blir omdannet til proletariske fællesskoler for piker og gutter. Fra idag av er jeg ansat ved St. Paulsinstitut, men jeg kan ikke si at det er et behagelig ar- beide. Foran porten stod en lasteautomobil som var fyldt til randen med helgenbilleder fra institutets kirke som skulde sleifes. Presten og kirketjeneren for frem og tilbake i porten. Jeg er blit opdraget i en familie som ingensomhelst vegt la paa kirkelige ceremonier, men jeg kan ikke si andet end at synet berørte mig pinlig. Inspektricen hadde bedt mig om at hjælpe hende med at notere barnenes adresser. Jeg bad dem om at skrive dem ned paa sedler og indlevere dem til mig. Paa enkelte av disse fandt jeg oplysninger som: «Far er skudt. Mor er i Tsjekafængslet.» klassen gik der ogsaa barn som hadde tilhørt det keiserlige page-korps og hvis forældre var faldt som sonofre for den dræpte Tsjekapræsident Wrizky. Jeg snakket med en av eleverne, en 11-aarig gut, som forekom mig at være særlig sympatisk. Han fortalte mig om hvordan man var kommet til dem om natten og hadde arrestert hans forældre og ført ham selv til institutet. Han sluttet med at be: ta med et par poteter til mig jeg er saa forfærdelig sulten.» Den næste morgen tok jeg med et par kokte poteter til ham. Andet hadde jeg ikke i huset. Han slukte dem begjærlig som et litet dyr. Saa gned han sig paa maven og sa: «Jeg har spist poteter. Jeg er en fin herre!» En av mine veninder skulde sende sine to barn til et saakaldt mønstersanatorium, da hun ikke mere<noinclude><references/></noinclude> hkrnrntbeew32ewmmdlzo1drsszn9od 104 122404 319305 288442 2026-04-30T11:36:45Z Johshh 5303 319305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>kunde klare at skaffe dem tilstrækkelig mat. Begge to den elleveaarige lille pike og den syvaarige gut var forfærdet over hvad de hadde set i denne anstalt. Min veninde graat, da jeg kom. «Si mig hvad skal jeg gjøre,» ropte hun, «skal jeg la barna sulte hjemme hos mig eller skal jeg sende dem tilbake til sanatoriet hvor de blir ødelagte for mig?» «Vær bare rolig, mamma, vi lar os ikke ødelægge; det er saa æækkelt alt det, vi har set,» sa de to barn. Men spørsmaalet løstes av sig selv to uker senere. Der blev nemlig dannet et kontrolraad bestaaende av fabrikarbeidersker, og disse bestemte at kun proletarbarn for fremtiden skulde optas i sanatorierne, men ingen andre. Derfor maatte min veninde igjen ta hjem sine barn. Tre dage efter at barna var vendt tilbake gik jeg ditop og bragte med mig et par smaa hvetebrød, som jeg var kommet over underveis. Gutten bet med henrykkelse et stykke av brødet, saa kysset han det, tok en ny bite og kysset det paany og fortsatte slik indtil brødet var opspist. De intellektuelles barn befinder sig idetheletat i en haabløs stilling. En av mine kollegers barn blev syk. Med stor møie lykkedes det faren at opdrive en anvisning som berettiget ham til at faa 1½ pund hvetemel utlevert. Da han kom med denne bevidnelse til levnetsmiddelcentralen, fik han følgende besked: Hvetemel utleveres kun til proletarbarn. For andre har vi her intet! Igaar fandt der sted et bal i vor Realskole. Koncertprogrammet forekom mig ganske upassende for en skole. Det bestod av erotiske zigoinerviser og operettearier. Men det værste skedde under dansen. Blandt gjestene var der mange rødegardister hvorav flere var drukne da de indfandt sig. Pludselig hørte vi et skrækkelig leven. To rødegardister hadde for-<noinclude><references/></noinclude> 7y8zcp9xd7etax7pykfkdk23z0xd2vr 104 122406 319304 288444 2026-04-30T11:35:37Z Johshh 5303 319304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>institution, som utdeler levnetsmiddelkort til svangre kvinder. Disse kvinder har det privilegium at de istedenfor 1 pund sild om maaneden faar 2, et halvt pund løk og andre litet betydningsfulde tillæg. Fru P. fortalte mig nylig at det ret som det er forekommer, at bachfischer (14-15 aarige pikebarn) frem- lægger attest for at de er svangre. De viser hverken skam eller sorg. Deres eneste ønske er at opnaa den større levnetsmiddelration. Det er resultatet av folkekommissæren Kollontays virksomhet. En avis kunde berette, hvorledes denne herskerinde engang da en femtenaarig pike fødte et barn i et internat, sendte den unge mor sin lykønskning og samtidig gav ordre til at gi hende dobbelt levnetsmiddelration i belønning. Man har git mig det stenografiske referat av en tale som kamerat Kollontay holdt for en forsamling bestaaende av matroser. «Kamerater, hittil har pikeinstituterne hverken skjænket eder hustruer eller elskerinder. Vi vil skjænke eder baade hustruer og elskerinder.» Jeg vilde svært gjerne vite, hvorledes kamerat Kollontay har tænkt sig denne ordning. Egteskap stiftes nu ganske formløst ved en indførsel paa en liste. Registreringen besørges av unge kontordamer. De nygifte faar i bryllupsgave av staten fire alen kattun. Mange er det som indgaar et skinegteskap og lar sig skille igjen efter to maaneders forløp. Var man rigtig heldig kunde man paa denne maate endog skaffe sig et par sko.» Og professor Sarolea i Edinburgh, en mand, hvis ord ingen drar i tvil, skriver at undervisningen kun søkes opretholdt «ved foredrag av «proletarer», som er tat op fra gaten og hvorav flere end ikke har den beskedneste folkeskoleutdannelse.» Den slette undervisning har derfor ogsaa resultert i et litet betryggende retsvæsen. Ifølge professor Broch hører bestikkelser til dagens orden, og enhver<noinclude><references/></noinclude> bmr44xnbr1bwhdq4jyz5xd5h7nblccd 104 122407 319303 288445 2026-04-30T11:34:43Z Johshh 5303 319303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>borger vil i en række av tilfælder være sikker paa under en retssak at bli dømt ved domstolene, bare fordi han er «borger» og ikke «proletar». Og omvendt har en «proletar» alle utsikter til at bli frikjendt. Vi har her fremlagt endel bestemte kjendsgjer- ninger vedrørende hjemmene, barna og opdragelsen i Sovjet-Rusland. De taler for sig selv og trænger ingen kommentarer. Naar vi nu læser om alle disse faktiske og forfærdelige tilstande, som hersker i det nye Sovjetrike, melder uvilkaarlig den tanke sig hos os: Hvorfor skal tilstanden, hvis disse «reformer» indføres i Norge, bli bedre her? Vi vil faa de samme rædsler at gjennemgaa og de samme opløsningstilstande for hjem og familie. La os huske, at der er andre maater at forbedre arbeidernes kaar paa end ved mord, pinsler, sult og ødelæggelse av vor egen og vore barns fremtid.<noinclude><references/></noinclude> 90o1vpxenzk71t4cz1mrcyrxc0bj9bb 104 122408 319302 288446 2026-04-30T11:34:13Z Johshh 5303 319302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Hvorledes kommunisterne arbeider hos os.''}} {{Stor initial|A}}RBEIDERBLADET» hadde fornylig en artikel, hvor det heter: «Gaar man igjennem folkeskolenes lærebøker, især religions- og historiebøkerne, blir man høist forbauset over hvad barna lærer paa skolen i aaret 1924. Undtas slike fag som regning, skrivning og læseøvelser er resten av undervisningen basert paa at opdra barna til lydige, ydmyge arbeidstræller under det kapitalistiske aak. Men at faa forandret denne undervisning er næsten umulig. Den er nemlig et led i opdragelsen av den kommende slegt til arbeidsslaver og borgerlig stemmekvæg. Søndagsskolene, de borgerlige speiderkorps og andre lignende institutioner er ogsaa led i samme arbeide. Derfor har disse institutioner altid penger nok at rutte med. Som en motvegt mot det kapitalistiske samfunds usunde barneopdragelse er det arbeiderorganisationene har gaat til oprettelse av barnelag, kommunistiske speiderkorps o. s. v.» Kommunistene forstaar, at barna er fremtiden. Derfor arbeider disse samfundets fiender med alle midler og derfor gjælder det først og fremst at paavirke vore barn. «Arbeiderbevægelsen og barna» er titelen paa en liten bok, utgit av Chr. Hilt paa Norges kommunistiske ungdomsforbunds forlag. «Borgerklassen», skri-<noinclude><references/></noinclude> 8hxuwl221bcpp2gz6d7wb37eqhdrx10 104 122412 319299 288451 2026-04-30T11:27:12Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 319299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Kampen mot religionen.''}} {{Stor initial|E}}n av vore kommunistiske ledere, professor [[Forfatter:Edvard Bull d.e.|Edv. Bull]], har utgit en brochure om kommunisme og religion. Den er av bolsjevikpressen anbefalet til flittig læsning. Paa side 14 skriver hr. Bull: «Den primitive opfatning om en gud, som til stadighet griper ind i begivenhetenes gang, ophæver naturlovene og tingenes regelmæssige aarsaker, gjør mirakler og opfylder det, de troende beder ham om — en slik opfatning er naturligvis ikke forlikelig med marxismens strengt aarsaksbestemte tankegang. ''Vi skal slaas uforsonlig med den bestaaende officielle lutherdom som med andre fordummende sekter.''» I samklang med prof. Bulls ord staar en artikel i «Mot dag»: «Kirkene og vækkelsesbevægelsene er vore fiender, deres tanker staaar i rak kamp mot vore tanker, deres vilje er i strid med vor vilje, deres praktiske propaganda i kamp mot vor propaganda. Vi erkjender erfaringsmæssig, at hvor kirken eller en vækkelsesbevægelse vinder vekst, der taper vi, og der hvor vi seirer, gaar de religiøse organisationer under. Derfor bekjæmper vi kirken og lægprædikanterne. Derfor sier vi, at kirken og alt det religiøse væsen er en forbandelse for arbeiderne.» Ogsaa under den franske revolution i 1789 «avsatte» man gud og paabød, at folket skulde dyrke<noinclude><references/></noinclude> q7xixrl2k1087xm6pm6v31gsr6x2kev 104 122413 319300 288452 2026-04-30T11:28:48Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 319300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>den menneskelige fornuft. Vore kommunister «avsætter ogsaa gud, men de erstatter ham ikke med den menneskelige fornuft. De erstatter ham med Karl Marx's lære, der kun lefler med og lovpriser menneskenes laveste og simpleste instinkter. En folkeskolelærerinde fortalte mig, at hun hadde en klasse, som hun ved ihærdig arbeide hadde faat omdannet til baade snilde og lydige barn, men en dag fik hun en ny elev fra et sterkt kommunistisk hjem. Dette barn formaadde paa en kort tid at ødelægge klassen for hende. Naar de skulde synge fædrelandssangen, sang alle barna «Ja vi hater dette landet». Og i religionstimerne forvansket de den gamle vakre salme «Kirken den er et gammelt hus» til de smakløse ord: «Kirken den er et gammelt fjøs». Hvordan mon det vil gaa med en slegt, som er blottet for saavel fædrelandsbegeistring som for religi- øse følelser? Hvad skal den bygge sit liv paa? De som kommer bort fra religionen, har i almindelighet andre værdier at sætte istedet som f. eks. kunst, næstekjærlighet, velgjørenhet. Men disse har intet at sætte isteden uten blank egenkjærlighet og egoisme. Mon vi vilde faa lykkelige tider i vort land, hvis kirkerne blev lukket, og hvad vilde vel vore børn si, om julen med alle dens forventningsfulde glæder blev sløifet?<noinclude><references/></noinclude> rbtqnoflibpm70k9j0nv6gjju70cg5b 319301 319300 2026-04-30T11:32:06Z Johshh 5303 319301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>den menneskelige fornuft. Vore kommunister «avsætter ogsaa gud, men de erstatter ham ikke med den menneskelige fornuft. De erstatter ham med Karl Marx's lære, der kun lefler med og lovpriser menneskenes laveste og simpleste instinkter. En folkeskolelærerinde fortalte mig, at hun hadde en klasse, som hun ved ihærdig arbeide hadde faat omdannet til baade snilde og lydige barn, men en dag fik hun en ny elev fra et sterkt kommunistisk hjem. Dette barn formaadde paa en kort tid at ødelægge klassen for hende. Naar de skulde synge fædrelandssangen, sang alle barna «Ja vi hater dette landet». Og i religionstimerne forvansket de den gamle vakre salme «Kirken den er et gammelt hus» til de smakløse ord: «Kirken den er et gammelt fjøs». Hvordan mon det vil gaa med en slegt, som er blottet for saavel fædrelandsbegeistring som for religiøse følelser? Hvad skal den bygge sit liv paa? De som kommer bort fra religionen, har i almindelighet andre værdier at sætte istedet som f. eks. kunst, næstekjærlighet, velgjørenhet. Men disse har intet at sætte isteden uten blank egenkjærlighet og egoisme. Mon vi vilde faa lykkelige tider i vort land, hvis kirkerne blev lukket, og hvad vilde vel vore børn si, om julen med alle dens forventningsfulde glæder blev sløifet?<noinclude><references/></noinclude> poxbk5gqoa5i5ys688tsgbhhqo9x2sm 104 122414 319295 288453 2026-04-30T11:13:47Z Johshh 5303 319295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|''Kampen mot moralen.''}} {{Stor initial|D}}EN russiske minister i Norge, har utgit en bok, «Den nya moralen och arbetarklassen», som er utkommet paa «Frams förlag» i Stockholm. Gjennem denne faar vi et indblik i de nye moralske tilstande, som fremtiden vil bringe os, hvis kommunisterne faar magten i vort samfund. «Egteskapet er at ligne med en bolig», skriver hun. «Feilene ved boligen merker man først, naar man har bod der i længere tid. Naturligvis er det kjedelig, hvis man blir nødt til at flytte, men det er allikevel værre at bli boende i en bolig, som man ikke liker.» Saa letvint staar det hele egteskabsproblem for hende. Til yderligere bestyrkelse erklærte da ogsaa fruen under et interview i Kjøbenhavn, at «kjærlighet og kjøkken intet har med hinanden at bestille. Den ideale levevis for fremtidens mand og kvinde er at flytte paa hotel.» I sammenhæng med dette kommunisternes syn paa egteskapet skal vi indskrænke os til at henvise til den blandt vore bolsjeviker nylig førte diskussion om, at det bør være tilladt at fordrive det menneskelige foster, og at vore kommunister har oprettet et kontor, hvor kvinderne kan belæres om fremgangsmaaten i ved kunstige midler at forhindre barns fødsel. {{***|1}} Vi har bare nævnt nogen av de vigtigste punkter i kommuisternes agitation, men vi tror, det er til-<noinclude><references/></noinclude> byv84xncott98cxr8aefconcjgmwtts 319297 319295 2026-04-30T11:16:56Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 319297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Kampen mot moralen.}} {{Stor initial|D}}EN russiske minister i Norge, har utgit en bok, «Den nya moralen och arbetarklassen», som er utkommet paa Frams förlag» i Stockholm. Gjennem denne faar vi et indblik i de nye moralske tilstande, som fremtiden vil bringe os, hvis kommunisterne faar magten i vort samfund. «Egteskapet er at ligne med en bolig», skriver hun. «Feilene ved boligen merker man først, naar man har bod der i længere tid. Naturligvis er det kjedelig, hvis man blir nødt til at flytte, men det er allikevel værre at bli boende i en bolig, som man ikke liker.» Saa letvint staar det hele egteskabsproblem for hende. Til yderligere bestyrkelse erklærte da ogsaa fruen under et interview i Kjøbenhavn, at «kjærlighet og kjøkken intet har med hinanden at bestille. Den ideale levevis for fremtidens mand og kvinde er at flytte paa hotel.» I sammenhæng med dette kommunisternes syn paa egteskapet skal vi indskrænke os til at henvise til den blandt vore bolsjeviker nylig førte diskussion om, at det bør være tilladt at fordrive det menneskelige foster, og at vore kommunister har oprettet et kontor, hvor kvinderne kan belæres om fremgangsmaaten i ved kunstige midler at forhindre barns fødsel. Vi har bare nævnt nogen av de vigtigste punkter i kommuisternes agitation, men vi tror, det er til-<noinclude><references/></noinclude> 9hptxbxrob380ydfwhdaw50boxye4tf 104 122415 319296 288454 2026-04-30T11:14:55Z Johshh 5303 319296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>strækkelig til at vise at der for alvor er fare paa færde. La os erindre Tatjana Warschers vemodige og bitre ord: «Hadde vi russerinder anet, hvad der vilde komme, og hadde vi itide forstaat, at alvorets stund stod for døren, saa kunde katastrofen utvilsomt været undgaat. Men nu er det forsent.» Om kort tid den -- 20. oktober -- foregaar valgene. Da kan vi kvinder bli den tunge paa vegtskaalen, som avgjør, om vi kan faa renset samfundsbygningen for den lumske sop, der har ædt sig ind i de dypeste bjelkelag og som har bragt den arbeidsuro ind i vort offentlige liv, som har ødelagt kronens værdi og fordyret og vanskeliggjort livet for os alle. Høstens valg vil avgjøre, om ogsaa kvinderne i Norge staar i pagt med den øvrige civiliserte verdens kvinder, der i kulturens navn har reist sig i flammende protest mot et nyt, faretruende barbarvælde. Støt i basunen for kvindernes stemmepligt, la allarmtrommen gaa og de borgerlige partiers kvin- der vil paa valgets dag skulder ved skulder sammen med mændene slutte sig til det store vagthold paa samfundets mure!<noinclude><references/></noinclude> 5zn29m4qmry3ma3e4383s91ylrtjw5a 319298 319296 2026-04-30T11:23:38Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 319298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>strækkelig til at vise at der for alvor er fare paa færde. La os erindre Tatjana Warschers vemodige og bitre ord: «Hadde vi russerinder anet, hvad der vilde komme, og hadde vi itide forstaat, at alvorets stund stod for døren, saa kunde katastrofen utvilsomt været undgaat. Men nu er det forsent.» Om kort tid — den 20. oktober — foregaar valgene. Da kan vi kvinder bli den tunge paa vegtskaalen, som avgjør, om vi kan faa renset samfundsbygningen for den lumske sop, der har ædt sig ind i de dypeste bjelkelag og som har bragt den arbeidsuro ind i vort offentlige liv, som har ødelagt kronens værdi og fordyret og vanskeliggjort livet for os alle. Høstens valg vil avgjøre, om ogsaa kvinderne i Norge staar i pagt med den øvrige civiliserte verdens kvinder, der i kulturens navn har reist sig i flammende protest mot et nyt, faretruende barbarvælde. Støt i basunen for kvindernes stemmepligt, la allarmtrommen gaa — og de borgerlige partiers kvinder vil paa valgets dag skulder ved skulder sammen med mændene slutte sig til det store vagthold paa samfundets mure!<noinclude><references/></noinclude> actb7bf26k18gis05riw4041yd6nfiq 104 122418 319287 288462 2026-04-30T11:06:55Z Johshh 5303 319287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{blank linje}} {{c|{{xl|Indholdsfortegnelse}}}} {{TOC begin}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Naar et stort rike går under|Naar et stort rike går under]]|5}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Hvad vi bevislig vet om de ydre forhold i Sovjet-Rusland|Hvad vi bevislig vet om de ydre forhold i Sovjet-Rusland]]|7}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Hjemmene og barna i Sovjet-Rusland|Hjemmene og barna i Sovjet-Rusland]]|12}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Hvorledes kommunisterne arbeider hos os|Hvorledes kommunisterne arbeider hos os]]|25}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Kampen mot religionen|Kampen mot religionen]]|29}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Vore hjem, vore barn og kommunismen/Kampen mot moralen|Kampen mot moralen]]|31}} {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> rk95s0q5kwgd77azhwxwcd14w2kesyd 104 135532 319244 317571 2026-04-29T18:24:16Z Johshh 5303 319244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Header"/>{{c|{{Fraktur|{{Skriftstørrelse|500%|Fedraheimen.}}}}}} {{Issue banner | left = Nr 1. | center = Laurdag den 6te Oktober. | right = 1877 }} <section end="Header"/> <section begin="Fedraheimen"/>{{c|'''Fedraheimen'''}} <poem> Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest, kannhenda, no, daa Liv og Aand du saknar. Mett med gomol, mosgrodd Era, trygg ved Eidsvolls store Under, sljo ved Trældoms tunge Tider, sit i Peisen du og blunder. Lekkjorna i Kyrkja, Skule, Politik, du audmjuk kysser, ruggar Tanken i den Takti, Morgenblad" og Presten bysser. Skal daa dette evigt vara? kjem ei Duva snart fraa Arki? skal fyrst gamle Etti døya, strævande i Øydemarki? Ungdom! Ungdom! upp fraa Kraklæn! høgt paa Himmelen stend Soli, me paa Paaske-Undret stunda, turad ut er Eidsvolls Joli. Sjaa! derute Tankar brenna, vigd' med Strid og Blod og Taaror, andre mildt, som kvite Fuglar, duva paa dei lette Baaror. Kom, ver med den fagre Fylking fram til Strid fyr alt det gode, ut til Ljos, til Gud, som straalar fram or Framstigs Morgonrode. Fridom inn i Kyrkja, Skule, burt med Tvangs dagrædde Draugar, lat vaar Grunnlog føda av seg meir enn skrivne Papirshaugar. Reddhug røma, Mistru minka, Gjerning, Gjerning bakum Ordet! Fordom let seg inkje rikka med ein Eid og Slag i Bordet. Aa eg ser paa ho, som drøymer, han som syng imillom Nutar, enn eig Lengsel Landsens Kvinnor, enn er Liv i Landsens Gutar. Fedraheimen! Fedraheimen! du som søv men ein Gong vaknar, som eg elskar mest kannhenda no, daa Liv og Aand du saknar. Aa eg ser deg ein Gong standa logn og fast med frigjort Auga, daa verd godt i Noreg liva, daa kann Sol i Hav seg lauga. </poem> {{høyre|[[Forfatter:Kristofer Janson|Kristofer. Janson.]]}} <section end="Fedraheimen"/> <section begin="Thiers"/>{{c|Thiers.}} Det er no meir en Maanaden liden, sidan Telegrafen og Posten bar ikring Verdi den Tidendi, at den franske Statsmannen og Historieskrivaren Thiers hadde fallet fraa. Det kom som ein Braadstøyt ikkje berre for Fedralandet hans, men for all den upplyste Mannheimen. Han var 80 Aar gamall, og han hadde ei Gjerning gjord, som fyllte til Fullnad eit Mannsliv, eit so langt eit desshelder. Likevæl var Burtgangen hans ein Braadstøyt for Frankrike og Europa; for denne vesle, men herdebreide, kvike Mannen med dei livande Augom og den rappe Tunga, som var med Vit og Løgje ute, der det høvde, og med Aalvorsord tilreide, der det trongst, denne Mannen, som hev skrivet Soga til Landet sitt i dei framfarne Tiderne, fraa den store franske Umstøyten og under den fyrste Napoleon, og som sjølv hev voret med og livt og gjort i Gjerning i Frankrikes Historie i dei tvo siste Mannsaldrar, - me hadde gløymt, at han og laut ein Gong ganga den Vegen, som do er alle lagen. No daa han er fallen ifraa, er det eit Rom etter honom, som er ufyllande. Han var so lukkeleg, han fekk vera ved sifulle Kraft baade i Kropp og i Saal alt til sindøyande Dag, og meir en det: han fekk gjera sine hævaste Verk i den Aldren, daa Aari vert for tunge for dei fleste. Han hadde vunnet Namnet "Landsens Frelsarmann" med det, at han hadde friat Landet utor Hendom paa Tysken, og no, daa Dau-den kom yver honom, var han den, som Landet enno ein Gong hadde aa venta Frelsa fraa, um det skulde lukkast for det Styret, som no er, aa setja Statsskipet paa Grunn, og det er det ikkje so ulikt til. Bladi hev no ei Tid voret fulle av Sogor um Thiers og Hermor etter honom, og me vil gjera som dei andre og gjeva ei stutt Utgreiding um hans lange Liv. Thiers var fødd i Marseille den 16de April 1797. Faderen var Smed, og um honom er ikkje myket aa segja. Moder hans skal hava voret ei Kvinna med meir en aalmennelege Gaavor, kverv og kvik, som han sjølv var. Han hadde henne innarlege kjær, og det er trulegt, at ho hev havt størst Innverkning paa honom i Uppvokstren attaat det, at han hadde ervt hennar Kynde og Huglynde. Utkoma aat Foreldrom var ikkje stor, men han fekk fri Skule, for det viste seg snart, kvat Emne det var i honom. I hans unge aar var det det leikande Livet, det snartøke Forstandet, det gløggeLaattevitet, som skilde honom ut; og han hadde av Naturi ein snarkveikt Hug, men Klokskapen fekk jamnaste raada, og det meir og meir, etter som han vart eldre. Det var fyrst Meiningi, at han skulde verta Hermann, og til det Maal las han Matematik, men det vart snart til det, at han valde Logkunnskapen til Læra og Sakføraryrket til Livskall. So drog den unge Advokaten til Paris i 1821, full av gode Voner, men fatig paa Pengar. Han aatte ikkje meir en 360 Kronor, som han hadde vunnet i Præmie for ei Skrift; Venen hans, Historieskrivaren Mignet, fylgde med honom, og han var ein Gong til so rik. Men det gjekk ikkje so rart med Advokaten. Han vart daa Bladskrivar, og han kilte og skreiv Dag etter Dag, sumtid politiske Stykke, sumtid um Teater og Kunst. Under dette leikad det stødt i Hugen hans aa koma til aa gjera ei Ferd kring Jordi, og det var like paa Bikken til at han og Mignet skulde lagt avstad; men til all Lukka vart det ingi Reisa, og so gav han seg i Staden til aa skriva det Verket, som fyrst gjorde honom namngjeten; det var "Soga um den franske Umstøyten," som kom ut i Aarom 1823-27. Verket vakte slik Undring og vart so gjævt, at Thiers med ein Gong vart reiknad millom dei største av Frankrikes Bokmenner og fekk Heidersnamnet "National Historieskrivar." Det, som gjerer Verket til det, det er, er den grundige Gransking, den friske greide Stilen, men allermest det frilyndte Syn paa det store Umstøyten; og Boki sjølv brøyter Vegen for ei ny Tid. No er det ogso, at Thiers fyrst stig fram i den politiske Striden. Sjølvsagt slær han seg til Motstandararne mot Bourbonnarne. Han og Mignet og den namnkunnige Bladskrivaren Armand Carrel fekk i Gang Bladet "National," det djervaste av alle Motstandsblad. Her skreiv Thiers den 30te Juni 1830: "Folki er jamnaste nøydde til aa gjera Uppreist for aa vinna Fridomen; men Grunnlogi hev sett Retten paa vaar Sida, og so er det no Regjeringi som fær gjera Uppreist og standa for alle dei Faaror, som fylgjer med, um dei vil røva Fridomen fraa os." Det er sagt, at Thiers var den, som hadde meste Skuldi for Umstøyten i 1830. Daa Karl den Tionde i 1830 gjorde det same, som Mac-Mahon hev gjort uppatter i Aar, og sende heimatter eit frilyndt Folketing, daa stod Thiers paa same djerve Maaten i Striden for aa faa dei 221 Motstandsmenner attervalde, som han i 1877 vilde gjort for aa faa dei 363 attervalde, um han hadde voret Liv laget. {{høyre|(Meir.)}} <section end="Thiers"/> <section begin="Late-Lars."/>{{c| Late-Lars. (Eit nytt norst Eventyr). }} Det var eingong ei gomol Kjering, som budde i ei gomol Skarvehytta attmed ein Kongsgard. Ingenting aatte ho, utan ein Son, som heitte Lars; men han var so ørjende lat, at han berre laag og grov burt i Peisen fraa Morgon til Kveld og snaudt iddest risa av Krakken. Dermed vart han og heitande Late-Lars. So maatte daa Moeri føda baade seg sjølv og honom, og daa vart det ikkje feitt fyr deim, skulde eg tru. Upp i Kongsgarden <section end="Late-Lars."/><noinclude><references/></noinclude> fg4h08zq3uod0o4d0gepbhizhv4xnnm 106 135935 319262 318313 2026-04-30T09:38:43Z Johshh 5303 319262 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=De tre Musketerer |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Alexandre Dumas|Alexandre Dumas]] |Oversetter=[[Forfatter: Carl Nærup|Carl Nærup]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted= |Ar=1906 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:De tre Musketerer, volume 1.djvu/3}} }} ao669b508i7wb9n9htfqx3e8n3jgiq2 319270 319262 2026-04-30T10:01:10Z Johshh 5303 319270 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=De tre Musketerer |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Alexandre Dumas|Alexandre Dumas]] |Oversetter=[[Forfatter: Carl Nærup|Carl Nærup]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted= |Ar=1906 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:De tre Musketerer, volume 1.djvu/3}} }} 4dlp2esy1h1qc2b6pju1vhht0pdkh65 104 135940 319268 318314 2026-04-30T09:55:39Z Johshh 5303 319268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|I.}} {{c|DEN GAMLE D'ARTAGNANS TRE GAVER}} Den første Mandag i April Aar 1635 saa det ud til at være noget alvorligt paafærde i den lille By Meung. Staden var i fuldt Oprør, saa man maatte tro, Hugenotterne havde gjort den til et nyt Rochelle. Og en hel Del Borgermænd, som saa Kvinder fare forstyrret afsted i Retning af Storgaden og hørte forfærdede Barneskrig rundt omkring fra Husene, spændte i Hast Brystharnisk paa, tog Musket eller Partisan i Haand, og efter saaledes at have befæstet sit vaklende Mod begav de sig henimod Gjæstgiverstedet «Den fri Møller», udenfor hvilket der havde samlet sig en larmende og stadig øgende Menneske- mængde. I hine Tider hørte Udbrud af panisk Skræk til Dagens Orden; der forløb sjelden mange Døgn, uden at en eller anden By kunde melde om denslags Begivenheder. De store Herrer feidede flittig sig imellem; Kongen krigede med Kardinalen og Spanieren med Kongen. Og foruden denne hemmelige eller aabenlyse Strid var der Tyvene, Tiggerne, Hugenotterne, Ulvene og Lakeierne, som slos med alle de andre Mennesker i Landet. Og Borgerne slog igjen løs paa Tyvene, Ulvene og Lakeierne, ofte ogsaa paa de store Herrer og Hugenotterne, undertiden paa Kongen, men aldrig paa Kardinalen og Spanieren. Da de derfor paa bemeldte Mandag i April 1635 hørte Skrig og Støi og ikke saa noget til den gul-røde Fane eller Hertugen af Richelieus Livré, havde de intet andet at gjøre end at styrte henimod «Den fri Møller». Og der fik de da ogsaa meget snart Rede paa, hvem der var Aarsag til det svare Opstyr.<noinclude><references/> {{venstre|1 - De tre Musketerer.}}</noinclude> tbhzqtxohi2zlyoqkdp24mr2ddbndq6 106 136379 319248 318974 2026-04-30T07:53:29Z Johshh 5303 319248 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Heimestell]] |Undertittel=uppskrifter og rettleidingar for smaae hushald, helst paalande |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1899 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Heimestell.djvu/7}} {{Side:Heimestell.djvu/8}} {{Side:Heimestell.djvu/9}} {{Side:Heimestell.djvu/10}} {{Side:Heimestell.djvu/11}} {{Side:Heimestell.djvu/12}} {{Side:Heimestell.djvu/13}} }} [[Kategori:Kokebøker]] en6n90nxpc63gej2dg0s09tgo02b8b2 104 136448 319225 319052 2026-04-29T16:29:10Z Øystein Tvede 3938 319225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tidens mennesker krevde. Rettene er ofte forgylte, ikke bare frukt og konfekt, men også fugl og fisk ser ut som om de var dyppet i purt gull, når de bys rundt. Til ethvert standsmessig kjøkkens faste stab hørte derfor ved siden av kokker og konditorer også en forgyller. Mesterstykket i serveringskunsten bestod i å anrette en påfugl enten helt forgylt eller i dens naturlige fjærham med den store, flotte halen vidt utspilt, mens det stod en ildsprut ut av nebbet på den. Denne effekt opnådde man ved å dyppe en vattdott i kamfer og putte den inn i nebbet og tende på i det rette øieblikk. Riktignok blev det en stank i rummet som av ti kamferkister, men datidens mennesker var svært lite kresne når det gjaldt frisk luft. Ved en bryllupsmiddag vakte det fortjent beundring da 12 pager på rad kom inn under trompetfanfarer, hver med et slikt ildsprutende prakteksemplar kneisende på et sølvfat. På denne tid, da giftmordsepidemiene raste som verst over hele Europa, og fyrstene sendte hverandre forgiftede hansker og puddinger med finstøtt glass som vennegaver, er det forståelig at alle høitstående personer tok sine forsiktighetsregler når det gjaldt mat og drikke. Vi har her årsaken til den under renessansen for storfolk så almindelige skikk<noinclude><references/></noinclude> cfqasncgzdoev1wzkcjw3qylyacf6t2 104 136463 319228 319069 2026-04-29T16:48:03Z Øystein Tvede 3938 319228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Herved har underholdningen mistet et meget viktig punkt. Det er i slike stunder, når vingeistene har blåst bort litt av ens medfødte reservasjon at de tanker og meninger som ligger en på hjertet, skulde uttales venner imellem. Heller ikke skal man se bort fra, at om man har en aldri så hyggelig bordfelle, så kommer det øieblikk at alle er takknemlig over et nytt islett utenfra. En tale kan bringe en på nye tanker og konversasjonen komme inn på andre baner. Ennu et moment kan tas med, og det er at for de unge er taler, holdt i vennekretsen, en god øvelse før de senere skal frem på en større arena. En vakker dag blir de tildelt det hedershverv å være forlover for sin beste venn og holde talen på vennenes vegne for brudgommen. Her tas ikke den undskyldning for god at den unge mann ikke kan det om det så gjaldt livet. Kan han det ikke, får han lære sig det. Ingen er fødte talere, men noen lærer det lettere enn andre, det er hele forskjellen. Vær sikker, lampefeber har alle hatt i den stund de første gang skulde stå frem for et stort selskap og holde sin jomfrutale. Kanskje lampefeberen ikke har forlatt dem ved lignende situasjoner senere heller.<noinclude><references/></noinclude> t2agrvsi30bp713tqtky9gx9o7b8eax 104 136468 319229 319179 2026-04-29T16:55:17Z Øystein Tvede 3938 319229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|''Cocktail og cigaretter.''}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|C}}ocktailen hører til i den store gruppe av „drinks“ som med et fellesnavn kalles for „apéritifs”, de drikker som innleder et måltid.{{nodent/e}} Cocktailens naturlige hjemland er Amerika, hvor „det gode selskap" i De Forenede Stater i årtier før forbudet bare meget sjelden, selv i selskaper, serverte annet enn isvann under selve måltidet. Cocktail blev en modedrikk som efterhånden blev dominerende også på denne side av Atlanteren, især da absinten, 80—90 årenes apéritif, blev forbudt i Frankrike. Og i motsetning til denne grønne drikk, som bare hadde en bestemt time på dagen til å sette kulør på tilværelsen for trette og nedtrykte sjeler, så har efterhånden cocktailen fått hele døgnet til disposisjon for dette menneskevennlige virke. Formiddag som<noinclude><references/></noinclude> 7gxi8aokapr82hx7rngvxnthjiht6lm 104 136483 319230 319094 2026-04-29T17:21:32Z Øystein Tvede 3938 319230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den er forlengst forlatt. Nutildags foregår den akt i kjøkkenet ved de større anledninger, det er bare i hverdagslaget og når man har noen få gjester til søndagsmiddagen at fuglen eller steken skjæres for i spisestuen. Helt fra middelalderens slutt og gjennem renessansen, ja så sent som fra 1747 finnes trykte bøker med regler for kunsten å tranchere, og for hvem som fortrinsvis skal velges til å skjære for. Som regel tilrådes det at en av adelig Byrd, av gerad og veldannet Liv, med lette Hænder og uforsagt Gemyt dertil utvelges“. Om ikke alle fordret godt humør og velformet kropp, så forlangtes det iallfall at tranchøren måtte være adelig og ha pene, hvite hender. Her i Norge tok man imidlertid til takke om hendene ikke var så elegante, når de bare var rene og ikke hadde vorter. Slik som trancheringen læres i disse bøker er den en meget vanskelig kunst, som fordrer gode anlegg, meget øvelse og særdeles skarpe kniver. Den ting å skjære for en gås eller en kalkun som holdes i luften på en gaffel med venstre hånd, uten å „beskidte dugen“, som det står i en bok, er et kunststykke. Nu for tiden er det vel heller ingen som forlanger det av opskjæreren, uten<noinclude><references/></noinclude> 7kwn79p1r1rgovuzcx3hjx49577yflc 104 136489 319231 319100 2026-04-29T17:38:30Z Øystein Tvede 3938 319231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hånd bestandig er tilstede for å avverge alle eventuelle farer, dreper bare barnets kombinasjonsevne og initiativ. Det blir en dårlig opdragelse den som kun består i en rekke forbud, gitt av en nervøs, forskremt mor. Undres på hvorledes de har utviklet sig disse 12-åringene som noen hver har sett under sine sommerophold. Disse hvis utidige mødre for sin egen sjelefreds skyld forbød dem alt de bad om. Var det spørsmål om å få være med på en seiltur eller en telttur, alltid det samme nektende svar. Til og med å bade blev disse store guttene nektet, når mamma ikke stod på stranden og så på. Heldigvis går naturen imellem over optuktelsen, så det er ingen grunn til å frykte for at det ikke er blitt folk av dem med. Og så er det all skjenningen og det ustanselige maset som vi mødre burde se å venne oss av med. Tenk om vi kunde komme så langt at vi lærte å gi minst mulig forbud, men når et slikt trengtes, da også gi det med autoritet og påse at det blev respektert. Det bør også nevnes at det er så mange foreldre som er forsiktige med å rose barna sine, fordi de mener at de blir selvgode og innbilske av det. Undres om det ikke er en overdreven engstelse — et normalt barn kan da<noinclude><references/></noinclude> dbcjizo9kici67uxgh4m4vrrm8iwopo 104 136494 319233 319108 2026-04-29T17:45:03Z Øystein Tvede 3938 319233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Var det gjørlig burde man hver dag i vintermørket ofre en time utelukkende til barnas underholdning. Og den skulde gjøres så morsom at alle vilde se dagens lyspunkt i den stund de satt samlet om det store bord til høitlesning og håndarbeide avpasset efter hver enkelts smak og utviklingstrin. Det er i slike stunder en best lærer sine barn å kjenne, ser deres anlegg og merker deres karakter. Og det er her man kan plukke ut deres unoter og gi en liten svak sjel en håndsrekning. Her er det vi kan venne dem til å unne andre og ikke å bry sig om den ene får litt mer enn den annen. Ved å velge dertil egnet underholdning skal de under leken øves til å bruke sine øine, trene sin hukommelse og øke sine kunnskaper. For mindre barn er plastilinen en utmerket underholdning, det bløte stoff vekker formsans og skjerper fantasien, de små begynner med å trille piller, men driver det snart til å bli rene modellører. Er det større gutter i flokken, er meccano et anbefalelsesverdig leketøi, av hvilket de kan lage fra den enkleste tralle til den mest kompliserte heisekran eller vindebro. Det er en ypperlig beskjeftigelse som trener guttenes logiske tenkeevne, samtidig med at den gjør<noinclude><references/></noinclude> qu8afw8zgimc13aogp4wumap0xsepel 104 136495 319234 319109 2026-04-29T17:47:43Z Øystein Tvede 3938 319234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem fingernemme og netthendte. Småpikene syr dukkeklær — eller strikker og hekler dem — inntil de en vakker dag blir store nok til å lage sine egne små plagg. Det er den beste „forskole“ de kan gjennemgå — den øver både farvesansen og fingerferdigheten. De aftener man leser Asbjørnsen må det elektriske lys skrues av, det passer ikke til eventyr. Tend isteden et par stearinlys, de gjør skyggene skarpe og krokene mørke. Nutidens barn skulde bare vite hvad vi som er opvokset med stearinlys, kunde se av trolltøi i skyggene av en ophengt kjole eller et tørklæ. Hvor var ikke eventyrstemningen uforfalsket med den store sprakende vedovn og det enslige blaffrende lys? Til eventyraftenene hører ekstra forpleining, litt appelsiner og nøtter må mor spendere. Det er disse timene barna først og fremst minnes fra hjemmet når de senere ferdes langt ute i den vide vide verden. Kan man gjøre det koselig innendørs i den mørke årstid, eier utelivet om våren og sommeren enda større muligheter for dem som forstår å utnytte dem. Ta barna med på søndagsturer, vis dem trekkfuglene eftersom de kommer, lær dem å skjelne mellem deres forskjel-<noinclude><references/></noinclude> d8am55nw20hor4uxi5dafrehufy3z62 104 136496 319235 319110 2026-04-29T17:48:23Z Øystein Tvede 3938 319235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige kvidder, vis dem småfuglenes reder, fortell dem om paringen, lær dem blomstenes, trærnes og stenenes navn. Kort og godt, lær dem til å bruke sine øine og til å forstå at alt i naturen er av interesse. I friluftslivet og den store glede over naturen som følger med dette, ligger der vesentlige forutsetninger for at barn kan opnå „en sund sjel i et sundt legeme“.<noinclude><references/></noinclude> 6uqtdire8a86989ysnfvivy4kujzpt3 104 136500 319239 319114 2026-04-29T17:52:11Z Øystein Tvede 3938 319239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venner ankrer op nede i bukten. Med hvilken følt og opriktig glede ønskes de ikke velkommen, når vi vet at vi har både nystekt hvitting, jordbær og melkeringer i kjelleren, og hvorledes ønsker vi ikke hele båtladningen dit peppern gror, når det siste egg er gått, og vi ser bunnen av smørbutten. Å lage noe av intet kan de færreste. Skjønt det finnes da noen benådede som kan det med. Men gjestfriheten får ha videre grenser enn som så. Der hvor det er ungdom i huset får den også drives så langt som til å holde improviserte tilstelninger. Om vår datter ringer op fra Frognerseteren og spør om lov til å ta med hjem til aftens tre-fire venner og veninder som hun er opover og aker med, så skal vi ikke alltid følge den lyst vi har til å si at „det passer ikke idag“. Vi skal undgå det svaret, fordi vi skal foregå våre barn med et godt eksempel i den sympatiske egenskap å være gjestfri. Det er ingen grunn til å nekte sine barn å ha med. noen venner til aftens fordi om gardinene ikke er så gullende rene, eller fordi sølvet og messingen ikke skinner i sin fineste glans og der muligens kunde være litt støv på stolbenene. Hvilke normale unge mennesker har overhodet øie for slike pirkerier når de er sammen med sine<noinclude><references/></noinclude> 8jse0yods1z7qee0jcha8f5pzeffhjy 104 136501 319242 319155 2026-04-29T18:01:23Z Øystein Tvede 3938 319242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venner. Det er hyggen de spør efter, og den trives like godt om gardinene har hengt oppe fire som fem uker, ja halvåret med. Har vi så svart våre barn som de gjerne vil og som vi også bør, dekker vi med den grove kulørte duken, setter fajansefatet med appelsinene midt på bordet og et par lys på hver side. Når vi så endelig hører deres glade stemmer, går vi ut og lager vår berømte omelett, lykkelig over at de er kommet hjem fra Korketrekkeren med hele lemmer i dette halsbrekkende føret. Dette lille grand bryderi angrer ingen på. Den enkle anretning vederfares rettferdighet, og snart svinger de unge sig i dansen. Alt er for så vidt godt og vel, hvis bare ikke gjestene blev så lenge utover natten. Men det gjør de bestandig. Ved slike improviserte tilstelninger skal ikke de unge bli lenger enn til kl. 12. Gjelder det et selskap med høitidelig innbydelse, bør foreldrene finne sig i at det kan dra utover til både 1 og 2, men selv da ikke lenger. Men se mig til om det er noen av gjestene som finner på å si god natt, selv om de er så søvnige at de er hvite i ansiktet, og ikke har et skapende ord å si hverandre. I slike tilfelle skyldes dette utelukkende genanse; ingen våger<noinclude><references/></noinclude> 12w43nc2btgsz6174olk9w5nhspgf98 104 136523 319245 319187 2026-04-29T18:25:09Z Øystein Tvede 3938 319245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|''De unges økonomi.''}}}} {{høyre|(Addisjon er en fæl form<br> for regning.){{gap|2em}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}vis det er mange av oss som på grunn av de nettop omtalte mangler ikke kan formå å få litt tilovers til bankboken, så har de fleste iallfall viljen til å forsøke å få pengene til å strekke til, om enn deres veier og midler til det er meget forskjellige.{{nodent/e}} Den beste måte skulde vel være å følge det gamle råd å sette tæring efter næring, men at dette er lettere sagt enn gjort er det daglig anledning til å konstatere. Alt det det streves for å få pengene til å strekke til, så lykkes det bare riktig godt for enkelte. De fleste greier det mindre godt og svært mange slett ikke. At resultatene blir så forskjellige kommer ikke av inntektens størrelse, men av at pengene i det første tilfelle for-<noinclude><references/></noinclude> f3pe6c50018lxd47yzpk761hqo8e83o 319246 319245 2026-04-29T18:25:22Z Øystein Tvede 3938 319246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|''De unges økonomi.''}}}} {{høyre|(Addisjon er en fæl form<br> for regning.){{gap|6em}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}vis det er mange av oss som på grunn av de nettop omtalte mangler ikke kan formå å få litt tilovers til bankboken, så har de fleste iallfall viljen til å forsøke å få pengene til å strekke til, om enn deres veier og midler til det er meget forskjellige.{{nodent/e}} Den beste måte skulde vel være å følge det gamle råd å sette tæring efter næring, men at dette er lettere sagt enn gjort er det daglig anledning til å konstatere. Alt det det streves for å få pengene til å strekke til, så lykkes det bare riktig godt for enkelte. De fleste greier det mindre godt og svært mange slett ikke. At resultatene blir så forskjellige kommer ikke av inntektens størrelse, men av at pengene i det første tilfelle for-<noinclude><references/></noinclude> iufso9m41ewh5vl83h2wk6iuawml0g3 319247 319246 2026-04-29T18:25:34Z Øystein Tvede 3938 319247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|''De unges økonomi.''}}}} {{høyre|(Addisjon er en fæl form<br> for regning.){{gap|5em}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}vis det er mange av oss som på grunn av de nettop omtalte mangler ikke kan formå å få litt tilovers til bankboken, så har de fleste iallfall viljen til å forsøke å få pengene til å strekke til, om enn deres veier og midler til det er meget forskjellige.{{nodent/e}} Den beste måte skulde vel være å følge det gamle råd å sette tæring efter næring, men at dette er lettere sagt enn gjort er det daglig anledning til å konstatere. Alt det det streves for å få pengene til å strekke til, så lykkes det bare riktig godt for enkelte. De fleste greier det mindre godt og svært mange slett ikke. At resultatene blir så forskjellige kommer ikke av inntektens størrelse, men av at pengene i det første tilfelle for-<noinclude><references/></noinclude> 6lu4xy1elmhicud6zxme6q7q1kieck3 104 136542 319213 2026-04-29T14:33:51Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Men Lot, som fylgdest med Abram, hadde og fauir og naut og tjeld budir. Og landet kunde inkje føda dei, naar dei budde i hop — dei hadde so myfi fe at dei kunde inkje bu saman. So vart det trætte millom dei som gjætte fyr Abram og dei som gjætte fyr Lot. Og Kananitarne og ferisitarne budde daa der i landet. Daa sagde Abram med Lot: Kjære deg, lat det inkje vera trætte millom meg og deg, og millom mine hyrdingar og dine. Me er daa brøder! Hev du inkje heile landet fyre deg?… 319213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Men Lot, som fylgdest med Abram, hadde og fauir og naut og tjeld budir. Og landet kunde inkje føda dei, naar dei budde i hop — dei hadde so myfi fe at dei kunde inkje bu saman. So vart det trætte millom dei som gjætte fyr Abram og dei som gjætte fyr Lot. Og Kananitarne og ferisitarne budde daa der i landet. Daa sagde Abram med Lot: Kjære deg, lat det inkje vera trætte millom meg og deg, og millom mine hyrdingar og dine. Me er daa brøder! Hev du inkje heile landet fyre deg? Skil daa helder lag med meg! Cek du til vinstre, so stal eg taka til høgre, og tek du til høgre, so skal eg taka til vinstre." Daa floda Lot i kring seg og saag at heile Jordan kverven, alt burt-aat Soar, var rik paa vain yver alt, som Herrens hage, som Egyptar landet — fyrr Herren lagde Sodoma og Gomorra i øyde. Og Lot valde seg ut heile Jordan-kverven. So tof Lot auſt-igjenom, og dei stildest fraa einannan: Abram vart buande i Kana'ans land, og Eot budde i byarne i Jordan-kverven, og legra alt burt-aat Sodoma. Men mennerne i Sodoma var vonde, og synda groveleg mot Herren. Og Herren sagde til Abram, etter Lot hadde stilt lag med han: Eat upp augo dine og sjaa i kring deg fraa den staden du stend — nord etter og sud etter og aust-etter og vest-etter! For alt det landet du ser, vil eg gjeva deg og di ætt til æveleg<noinclude><references/></noinclude> ndwuapp8pr8ncnant4jbjdy6lpcj1p5 104 136543 319214 2026-04-29T14:37:03Z Johshh 5303 /* Problematisk */ Sden og eifelunden 319214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>tid. Og eg vil lata ætti di verta som dusti paa jordi: kann nokon telja dusti paa jordi, so kann dei og telja di ætt. Upp! far landet igjenom, so langt og so breidt som det er! for deg vil eg gjeva det." So flutte Abram tjeld-budirne, og kom til eifelunden aat Mamre i Hebron. Der vart han buande, og bygde Herren eit altar. {{c|14}} Sden tidi daa Amrafel var konung i Sinear, og Arjok konung i Ellasar, og Kedorlaomer fonung i Elam, og Tideal konung yver heidningarne, daa hende det at det vart ufred millom dei kongarne og Bera, kongen i Sodoma, og Birsa, kongen i Gomorra, og Sineab, kongen i Adma, og Semeber, kongen i Sebojim, og kongen i Bela, som no heiter Soar. Alle desse slo seg i hop og lagde vegen til Siddim-dalen, der som Salt sjøen er no. Colv aar hadde dei tent Kedorlaomer, men det trettande aaret fall dei fraa han. Og det fjortande aaret kom Kedorlaomer og dei kongarne som var med han, og slo under seg Refa'itarne i Asterot Karnajim og Zuzitarne i Ham og Emitarne paa Kirjatajim sletta og Horitarne paa fjelli deira —<noinclude><references/></noinclude> ivx8pkzgfkvuuaemacfn9914uh1lf30 104 136544 319215 2026-04-29T14:41:00Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dei radt til Hoba, som ligg nordan fyre Damaskus. So tok han att alt godset, og Lot, bror-son sin, og hans gods tot han og att, og fvendi og hitt folket med. Daa han so var paa heim-vegen og hadde vunni yver Kedorlaomer og dei kongarne som var med han, kom kongen i Sodoma imot han til flate. dal, der som no heiter Kongs-dalen. Og Melkisedek, kongen i Salem, fom ut med braud og vin. Han var prest aat Gud den Høgste. Og han vel. figna han og sagde: {{Ppoem| Gud den Høgste, ha… 319215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dei radt til Hoba, som ligg nordan fyre Damaskus. So tok han att alt godset, og Lot, bror-son sin, og hans gods tot han og att, og fvendi og hitt folket med. Daa han so var paa heim-vegen og hadde vunni yver Kedorlaomer og dei kongarne som var med han, kom kongen i Sodoma imot han til flate. dal, der som no heiter Kongs-dalen. Og Melkisedek, kongen i Salem, fom ut med braud og vin. Han var prest aat Gud den Høgste. Og han vel. figna han og sagde: {{Ppoem| Gud den Høgste, han som eiger Jord og himmel, signe Abram! Gud den Høgste vere lova! 3 di hand gav han din fiend." }} Og Abram gav honom tiend av alt. Og kongen i Sodoma sagde med Abram: Gjev meg follet, og tak du godset!" Daa sagde Abram med fongen i Sodoma: „Eg retter upp handi til Herren, Gud den Høgste, Han som eig himmel og jord: Infje so myfi som ein traad eller ei ffo-reim tek eg imot av det som ditt er. Du skal inkje hava det aa segja: Eg gjorde Abram rif." Eg vil ingen ting hava, anna en den maten som sveinarne hev eti, og den luten som fell paa dei mennerne som var med meg, Aner og Estol og Mamre — lat dei faa sin lut!"<noinclude><references/></noinclude> bhlmj19zqvexi47etap9ejj2km7b35u 319216 319215 2026-04-29T14:41:17Z Johshh 5303 319216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dei radt til Hoba, som ligg nordan fyre Damaskus. So tok han att alt godset, og Lot, bror-son sin, og hans gods tot han og att, og fvendi og hitt folket med. Daa han so var paa heim-vegen og hadde vunni yver Kedorlaomer og dei kongarne som var med han, kom kongen i Sodoma imot han til flate. dal, der som no heiter Kongs-dalen. Og Melkisedek, kongen i Salem, fom ut med braud og vin. Han var prest aat Gud den Høgste. Og han vel. figna han og sagde: {{Ppoem| Gud den Høgste, han som eiger Jord og himmel, signe Abram! Gud den Høgste vere lova! 3 di hand gav han din fiend." }} Og Abram gav honom tiend av alt. Og kongen i Sodoma sagde med Abram: Gjev meg follet, og tak du godset!" Daa sagde Abram med fongen i Sodoma: „Eg retter upp handi til Herren, Gud den Høgste, Han som eig himmel og jord: Infje so myfi som ein traad eller ei ffo-reim tek eg imot av det som ditt er. Du skal inkje hava det aa segja: Eg gjorde Abram rif." Eg vil ingen ting hava, anna en den maten som sveinarne hev eti, og den luten som fell paa dei mennerne som var med meg, Aner og Estol og Mamre — lat dei faa sin lut!"<noinclude><references/></noinclude> 563l4mbrkeqwmqq1ct2nid5ihy90pk0 104 136545 319217 2026-04-29T14:44:08Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Si tid etter detta hadde hendt, kom Herrens ord til Abram i ei syn, og det lydde so: „Der inkje otte-full, Abram! Eg skal vera din skjold! Løni di skal vera oveleg stor." Daa sagde Abram: "Herre, min Gud, kva vil du gjeva meg? Barn laus fer eg min veg, og den som vert eigande huset mitt, er Elieser fraa Damaskus. Sjaa, meg hev du inkje gjevi noko barn," sagde Abram, og raads drengen min kjem til aa erva meg." Men sjaa: daa kom Herrens ord til han, og det lydde so: „Nei, han s… 319217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Si tid etter detta hadde hendt, kom Herrens ord til Abram i ei syn, og det lydde so: „Der inkje otte-full, Abram! Eg skal vera din skjold! Løni di skal vera oveleg stor." Daa sagde Abram: "Herre, min Gud, kva vil du gjeva meg? Barn laus fer eg min veg, og den som vert eigande huset mitt, er Elieser fraa Damaskus. Sjaa, meg hev du inkje gjevi noko barn," sagde Abram, og raads drengen min kjem til aa erva meg." Men sjaa: daa kom Herrens ord til han, og det lydde so: „Nei, han skal inkje erva deg, men ein som er komen av ditt eigi blod, skal erva deg." Og han leidde han utan fyre, og sagde: „Kjære deg, sjaa upp til himmelen og tel stjernurne, um du er god til. So tal-laus," sagde Han til han, skal ætti di verta." Og Abram trudde Herren, og det reikna Han honom til rett-ferd. Og Han sagde til han: "Eg er Herren, som leidde deg ut fraa Ur i Kaldæa, og eg vil gjeva deg dette landet til eige." Og Abram sagde: "Herre, min Gud, koa visse stal eg hava paa det, at eg skal faa det til eige?" Daa sagde Herren til han: „Henta meg ei<noinclude><references/></noinclude> t6ax6em42fjy9kpdl9yrnkpjd0ydjrg 319218 319217 2026-04-29T14:44:48Z Johshh 5303 319218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|13}} Si tid etter detta hadde hendt, kom Herrens ord til Abram i ei syn, og det lydde so: „Der inkje otte-full, Abram! Eg skal vera din skjold! Løni di skal vera oveleg stor." Daa sagde Abram: "Herre, min Gud, kva vil du gjeva meg? Barn laus fer eg min veg, og den som vert eigande huset mitt, er Elieser fraa Damaskus. Sjaa, meg hev du inkje gjevi noko barn," sagde Abram, og raads drengen min kjem til aa erva meg." Men sjaa: daa kom Herrens ord til han, og det lydde so: „Nei, han skal inkje erva deg, men ein som er komen av ditt eigi blod, skal erva deg." Og han leidde han utan fyre, og sagde: „Kjære deg, sjaa upp til himmelen og tel stjernurne, um du er god til. So tal-laus," sagde Han til han, skal ætti di verta." Og Abram trudde Herren, og det reikna Han honom til rett-ferd. Og Han sagde til han: "Eg er Herren, som leidde deg ut fraa Ur i Kaldæa, og eg vil gjeva deg dette landet til eige." Og Abram sagde: "Herre, min Gud, koa visse stal eg hava paa det, at eg skal faa det til eige?" Daa sagde Herren til han: „Henta meg ei<noinclude><references/></noinclude> szeqjrkivvdxg65b6wcq2k6w2kt05t6 104 136546 319220 2026-04-29T15:07:00Z Johshh 5303 tricæringsveder 319220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>triærings fvige og ei triærings-gjeit og ein tricæringsveder og ei turtel duve og ein duv-unge!" So henta Abram alt detta aat Han, og skar dyri midt i tvo, og lagde den eine luten av kvart dyr beint imot den andre. Men fuglarne star han inkje sund. Og ræ fuglar kom dalande ned paa fjøtet, men Abram jaga dei burt. Daa det so leid til at soli vilde glada, kom det ein tung spevn paa Abram, og gru — stort myrfer — som vver han. Og Han sagde til Abram: Det skal du vita, at ætti di skal halda til eit land som inkje er deira, og dei skal tena folket der og tola myfi vondt av dei i fire hundrad aar. Men det folket som dei lyt tena, vil eg og doma, og sidan skal dei draga ut med myfi gods. Og du skal fara i fred til federne dine; du skal ganga i gravi i høg alder. Og i den fjorde manns aldren skal dei koma hit att; for endaa vantar det noko paa synda skuldi aat Amoritarne, fyrr maalet er fullt " No var soli gladd, og det var stumende myrkt. Daa fekk han sjaa ein rjukande omn og ein elds.loge, som for fram millom kjøt-stykki. Den dagen gjorde Herren ei pakt med Abram og sagde: Di ætt gjev eg dette landet, fraa Egypta lands elvi alt til den store elvi, til frat-elvi, landet aat Kenitarne og Kenizitarne og Kadmonitarne og Hetitarne og ferizitarne og Refa'itarne og Amorit arne og Kananitarne og Girgafitarne og Jebusitarne."<noinclude><references/></noinclude> ocs5tm6ulpqqv0n6vqmxtodxojqhqrd 104 136547 319221 2026-04-29T15:11:32Z Johshh 5303 van- Dyrder 319221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Saraj, fona hans Abram, fekk inkje born. Men ho hadde ei terne som var fraa Egyptaland og heitte Hagar. Og Saraj sagde med Abram: "Du ser, Herren hev meinta meg born. Kjære deg, gaff inn til terna mi! Kann henda ho fær ein son aat meg." Og Abram lydde raadi hennar Saraj. So tof Saraj, kona hans Abram, og let Abram, mannen sin, faa Hagar fraa Egyptaland, som var terna hennar, til kone. Daa var det ti aar sidan Abram hadde slegi seg ned i Kana'ans-land. Og han .gjekk inn til Hagar, og ho vart med barn. Men daa ho saag at ho var med barn, vanvyrde ho mat-mor si. Daa sagde Saraj med Abram: „Du skal svara fyr den urett eg lid. Eg bad deg sjølv taka terna mi i fang, men no ho ser at ho er med barn, van- Dyrder ho meg. Herren skal døma millom meg og deg!" Daa sagde Abram med Saraj: „Cerna di raader du sjølv yver. Gjer med henne som du synest!". Sidan var Saraj hard med henne, og ho rymde sin veg. Men Herrens engel fann henne inn-med et vass kjelde i ovde marki, den kjelda som er fram med vegen til Sur. Og han sagde: "Du Hagar,<noinclude><references/></noinclude> ohrh6zka7e38hb6q5vk3rwgnrjb5vmo 104 136548 319222 2026-04-29T15:15:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: terna hennar Saraj, foar fjem du fraa, og kvar etlar du deg?" Og ho sagde: "Eg laut ryma fraa Saraj, matmor mi." Daa sagde Herrens engel til henne: „Gakk heim att til mat-mor di, og bøyg deg under handi hennar!" Og Herrens engel sagde til henne: „Eg vil gjeva deg ei ætt som er ende-laus: reint uteljande skal ho vera!" Og Herrens engel sagde til henne: „Sjaa, du er med barn, og du skal eiga ein son. Honom skal du kalla Ismael, av di Herren høyrde deg i naudi di. Det ver… 319222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>terna hennar Saraj, foar fjem du fraa, og kvar etlar du deg?" Og ho sagde: "Eg laut ryma fraa Saraj, matmor mi." Daa sagde Herrens engel til henne: „Gakk heim att til mat-mor di, og bøyg deg under handi hennar!" Og Herrens engel sagde til henne: „Eg vil gjeva deg ei ætt som er ende-laus: reint uteljande skal ho vera!" Og Herrens engel sagde til henne: „Sjaa, du er med barn, og du skal eiga ein son. Honom skal du kalla Ismael, av di Herren høyrde deg i naudi di. Det vert eit vill-asen til kar. Hans hand stal vera lyft mot alle, og alle hender mot han. Og midt fyre augo paa alle brøderne sine skal han slaa seg ned." Og ho nemnde Herren, som hadde tala med henne, og sagde: „Du er Gud, den som ser alt! „Og ho sagde: Kann det vera raad, at eg her hev set stimten av den som all tid ser meg!" Difyr kallar dei den kjelda Kjelda aat den som liver og ser meg"; ho er millom Kades og Bered. Og Hagar feff ein son, og Abram falla son sin, som Hagar hadde fengi, Ismael. Abram var seks og aatteti aar gamall, daa han feff Jsmael med Hagar.<noinclude><references/></noinclude> kkppmeb8d1dzvsl0y7m4pe7keycanhd 104 136549 319223 2026-04-29T15:21:18Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|17}} Daa Abram var ni og nitti aar gamall, synte Herren seg fyr han, og sagde til han: ,,Eg er Gud den All-velduge. Far du fram fyre mi aafyn, og haldt deg ulastande, so eg kann fremja mi pakt med deg og auka ætti di ende-laust." Daa kasta Abram seg aa gruve, og Gud tala med han og sagde: „Sjaa, eg er i pakt med deg, og du skal verta far aat ein fjølde med tjodir. Dei skal inkje lenger kalla deg Abram, men du stal heita Abraham: til far aat ei mengd med folka slag vil eg… 319223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|17}} Daa Abram var ni og nitti aar gamall, synte Herren seg fyr han, og sagde til han: ,,Eg er Gud den All-velduge. Far du fram fyre mi aafyn, og haldt deg ulastande, so eg kann fremja mi pakt med deg og auka ætti di ende-laust." Daa kasta Abram seg aa gruve, og Gud tala med han og sagde: „Sjaa, eg er i pakt med deg, og du skal verta far aat ein fjølde med tjodir. Dei skal inkje lenger kalla deg Abram, men du stal heita Abraham: til far aat ei mengd med folka slag vil eg gjera deg. Og eg vil lata deg vekja og aukaft, so du vert til mange tjodir, og kongar skal cettast fraa deg. Og eg vil stadfesta mi pakt med deg og med ætti di etter deg, fraa alder til alder — ei aveleg pakt — og vera din Gud og Gud aat æetti di etter deg. Og eg vil gjeva deg og ætti di etter deg det landet som du held til i — heile Kana'ans landet — til eige i all æve, og eg vil vera deira Gud." Og Gud sagde til Abraham: "Og du skal halda pakti mi, baade du og ætti di etter deg, fraa alder til alder! Det er pafti, som de skal halda,<noinclude><references/></noinclude> ocdfo90ck7cbrgcs0i6pm8ojl642fnu 104 136550 319224 2026-04-29T16:12:19Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: millom meg og dykk og ætti di etter deg: Allt kar-folk hjaa dykk skal umskjerast! De skal skjera av holdet paa huva dykkar: dei stal vera merket paa pafti millom meg og dykk. Kvart spein-barn hjaa dykk skal umskjerast, fyrst det er aatte dagar gamalt, alder etter alder, baade dei som er fødde i huset, og dei som er faupte fyr pengar: alle dei som er fraa framande land, og inkje er av di ætt. Umstjerast skal baade dei som er fødde i huset ditt, og dei som er faupte fyr pengarne… 319224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>millom meg og dykk og ætti di etter deg: Allt kar-folk hjaa dykk skal umskjerast! De skal skjera av holdet paa huva dykkar: dei stal vera merket paa pafti millom meg og dykk. Kvart spein-barn hjaa dykk skal umskjerast, fyrst det er aatte dagar gamalt, alder etter alder, baade dei som er fødde i huset, og dei som er faupte fyr pengar: alle dei som er fraa framande land, og inkje er av di ætt. Umstjerast skal baade dei som er fødde i huset ditt, og dei som er faupte fyr pengarne dine! So sal pakti mi te seg paa holdet dykkart — ei æveleg pakt! Men den som inkje er umsforen — den som huve-holdet inkje er av skori paa — den mannen skal verta ut rudd or follet jitt: han hev broti mi pakt!" Og Gud sagde til Abraham: „Saraj, fona di, skal du inkje lenger kalla Saraj — Sara stal ho heita. Og eg vil velsigna henne og gjeva deg ein son med henne og; velsigna vil eg henne, og ho stal verta til mange tjodir; fongar yver store rike skal æettast fraa henne." Daa kasta Abraham seg aa gruve, og log. Og han sagde med seg sjølv: „Kann ein mann som er hundrad aar gamall, faa barn? Og Sara, som er nitti aar — fann ho verta mor?" Og Abraham sagde til Gud: Gjev Jsmael maatte faa liva og tekkjast deg!"<noinclude><references/></noinclude> 7asp34e46d3okfqqt88o7cpx1yc2l79 102 136551 319226 2026-04-29T16:29:44Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = Norsk forfattar }} ==Tekster== * ''[[Fyrste Mose-bok, eller Upphavsboki]] (1905) {{Indeks|Fyrste Mose-bok, eller Upphavsboki.djvu}} * ''[[Fjorde Mose-bok, eller Mann-talet]]'' (1911) * ''[[Femte Mose-bok, eller Nye-Logi]]'' (1912) * ''[[Persiske vers etter Omar Kajjam, Hafis, Karabkuhi]]'' (1912) * ''[[Josva-boki]]'' (1913) * ''[[Evangilja : eller Fagnad-bodi etter Mattæus]]'' (1915) * ''[[Evangilja : eller Fagnad-bodi etter Markus]]'' (1916) * ''… 319226 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = Norsk forfattar }} ==Tekster== * ''[[Fyrste Mose-bok, eller Upphavsboki]] (1905) {{Indeks|Fyrste Mose-bok, eller Upphavsboki.djvu}} * ''[[Fjorde Mose-bok, eller Mann-talet]]'' (1911) * ''[[Femte Mose-bok, eller Nye-Logi]]'' (1912) * ''[[Persiske vers etter Omar Kajjam, Hafis, Karabkuhi]]'' (1912) * ''[[Josva-boki]]'' (1913) * ''[[Evangilja : eller Fagnad-bodi etter Mattæus]]'' (1915) * ''[[Evangilja : eller Fagnad-bodi etter Markus]]'' (1916) * ''[[Evangilja : eller fagnad-bodi etter Johannes ; ny umsetning fraa grunnteksti]]'' (1920) * ''[[Evangilja : eller Fagnad-bodi etter Lukas]] (1920) * ''[[Norsk-austerlendsk divan : ei auka utgåve av "Persiske vers"]]'' (1923) * ''[[Ein høg-song]]'' (1924) * ''[[Samuels- og Konge-bøkane, eller Israels konge-sogur]]'' (1930) * ''[[Ymse rettleidingar um norsk målbruk]] (1932) * ''[[Breve fraa apostelen Paulus til romarane]]'' (1934) {{PD-old}} ca1c06fwoceh8qelthgu8za32lfkqr3 104 136552 319227 2026-04-29T16:40:16Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Daa sagde Gud: Som eg hev sagt: Sara, kona di, skal eiga ein son, og du skal kalla han 3sat, og eg vil stadfesta pakti mi med han — ei æveleg paft, med hans ætt etter han! Og um Jsmael, so hev eg og høyrt boni di: Sjaa, eg vil velsigna han og lata han vekja og aukast alt meir og meir. Tolv hovdingar skal han verta far til, og eg vil gjera han til eit stort folk. Men pakti mi vil eg stadfesta med 3sak, som Sara skal eiga eit anna aar dette bil." So sagde Han intje meir til han… 319227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Daa sagde Gud: Som eg hev sagt: Sara, kona di, skal eiga ein son, og du skal kalla han 3sat, og eg vil stadfesta pakti mi med han — ei æveleg paft, med hans ætt etter han! Og um Jsmael, so hev eg og høyrt boni di: Sjaa, eg vil velsigna han og lata han vekja og aukast alt meir og meir. Tolv hovdingar skal han verta far til, og eg vil gjera han til eit stort folk. Men pakti mi vil eg stadfesta med 3sak, som Sara skal eiga eit anna aar dette bil." So sagde Han intje meir til han daa. Og Gud for upp att fraa Abraham. Og same dagen tok Abraham son sin, Ismael, og alle som var fødde i huset hans, og alle som var kaupte fyr pengarne hans — alt far-folket i huset hans Abraham — og star av og skar av holdet paa huva deira, som Gud hadde sagt med han. Abraham var ni og nitti aar gamall, daa huve-holdet vart av stori paa han. Og Ismael, son hans, var trettan aar gamall, daa huve. holdet vart av stori paa han. Denna same dagen vart dei umskorne, baade Abraham og Jsmael, son hans. Og alle karar i huset hans, baade dei som var fødde i huset, og dei framande, som var kaupte fyr pengar, dei vart umforne med han.<noinclude><references/></noinclude> mgqu9hr7q4jouw6epeun3tyor1deqy0 104 136553 319232 2026-04-29T17:41:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: '''Numedalslogen''' renn gjenom Numedalen framum Kongsberg og Larvik. '''Dramselvi''' kjem fraa Tyrifjorden og renn ut i havet attmed Dramn. Paa vegen tek ho upp Hallingdalselvi, som renn gjenom Hallingdalen Ut i Tyrifjorden renn elvi Begna, som kjem fraa Valdres. Ved Hønefoss, eit litet stykke ovanfyr utlaupet i Tyrifjorden, tek Begna upp Randselvi, som kjem fraa Randsfjorden. Grendi umkring Hønefoss kallar dei Ringerike. '''Glaama''' er Norigs største elv. Ho renn gjenom Ø… 319232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Numedalslogen''' renn gjenom Numedalen framum Kongsberg og Larvik. '''Dramselvi''' kjem fraa Tyrifjorden og renn ut i havet attmed Dramn. Paa vegen tek ho upp Hallingdalselvi, som renn gjenom Hallingdalen Ut i Tyrifjorden renn elvi Begna, som kjem fraa Valdres. Ved Hønefoss, eit litet stykke ovanfyr utlaupet i Tyrifjorden, tek Begna upp Randselvi, som kjem fraa Randsfjorden. Grendi umkring Hønefoss kallar dei Ringerike. '''Glaama''' er Norigs største elv. Ho renn gjenom Øysterdalen og Soløyr og deretter vidare framum Kongsvinger, Sarpsborg og Fredrikstad ut i havet. Ho tek upp Gudbrandsdalslogen, {{Illustrasjon}} som renn gjenom Gudbrandsdalen ut i Mjøsi, gjeng sidan ut or Mjøsi, vert kallad Vorma og renn ut i Glaama. Mjøsi er den største innsjoen i Norig. Landet austanfyr Mjøsi kallar dei Heid- mark, landet sunnanfyre er Romerike. '''Klarelvi''' gjeng eit stykke i Norig og eit stykke i Sverike; ho renn ut i den store innsjoen Venern, gjeng sidan ut or honom, vert kallad Gøtaelv (Jøtaelv) og renn i havet attmed Gøteborg. Andre store sjoar elder vatn i Sverike umfram Venern er Vettern og Mælaren. '''Dalelvi''' er namnet paa tvo elvar, som flyt saman, Øystre-Dalelv og VestreDalelv. Ho renn i havet attmed Gefle (Jævle). Den bygdi, som Dalelvi renn gjenom, kallar dei Dalarne. Nordanfyr denne elvi er det ikkje so faae store elvar, som alle renn i sudaust ut i Bottenhavet. Tanaelvi renn ut i Nord-Ishavet allranørdst paa den skandinaviske halvøyi ¹). '''Fjordar''', nes og øyar. Paa vestkanten av Norig gjeng det inn ei mengd med bugter fraa havet. Dei fleste er svært tronge i høve til lengdi. Dei vert kallade fjordar. Dei vigtugaste er: ''Varangerfjord, Trondheimsfjord, Romsdalsfjord, Storfjord, Nordfjord, Sognefjord, Hardangerfjord, Boknafjord, Langesundsfjord, Kristianiafjord''. Av nes kann me merka oss: Nordkap, som er det nørdste neset i Europa, ''Stad'' og ''Linnesnes'' (Neset), som er det synste neset i Norig. Utanfyr strandi aat Norig og den luten av Svenskestrandi, som ligg imot Norig, er der ei heil mengd med øyar. Det er so mange, at ein kann sigla næstan langs etter heile denne strekkja utan aa koma ut i det opne havet (skjergard). ''Lofoten'' er ein stor øyflokk, som gjeng langt ut i havet. Det havstykke, som ligg millom Lofoten og fastelandet, kallar dei ''Vestfjorden''. Til Sverike høyrer dei store øyarne ''Øland'' og ''Gotland'', som ligg i Øystersjoen. ''Vederlag''. Nordluten av Den skandinaviske landskagen ligg i det nordlege kalde jordbelte. Den nordlege polarringen gjeng yver Svartisen. Resten av landskagen ligg i det nordlege halvvarme jordbeltet. Den skandinaviske landskagen hev eit linnare vederlag enn nokot annat {{---}} {{sup|1}}) Rauma i Romsdalen, Orkla i Orkedalen, Gaula i Gauldalen, Nea attmed Trondheim. I gamle dagar vart denne byen kallad Nidaros, d. e. osen aat Nea. aat Nea. Stjordøla, Værdøla, Namsen attmed Namsos.<noinclude><references/></noinclude> 27dmp0tnmqggr734gmbiqnd8qtmfl3u 104 136554 319236 2026-04-29T17:50:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: land so langt nord. Dette kjem av di, at havvatn i vest er varmare enn havvatn paa andre kantar so langt nordpaa. For i Atlantaren gjeng det ein straum, som fører hit vatn fraa varmehavi sudpaa. Denne straumen kallar dei ''Golfstraumen''. Vederlaget er ikkje likaeins paa vestsida som andre stader paa den skandinaviske landskagen. Paa ''vestlandet'' blæs vinden som oftast fraa havet. Daa havet her held seg paa lag like varmt heile aaret, er havvinden linn um vetteren og sval… 319236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>land so langt nord. Dette kjem av di, at havvatn i vest er varmare enn havvatn paa andre kantar so langt nordpaa. For i Atlantaren gjeng det ein straum, som fører hit vatn fraa varmehavi sudpaa. Denne straumen kallar dei ''Golfstraumen''. Vederlaget er ikkje likaeins paa vestsida som andre stader paa den skandinaviske landskagen. Paa ''vestlandet'' blæs vinden som oftast fraa havet. Daa havet her held seg paa lag like varmt heile aaret, er havvinden linn um vetteren og sval um sumaren. Han fører ogso med seg myket skyer og regn. Dette gjerer, at skilnaden paa varmen um sumaren og vetteren ikkje er rett so stor, og det vert myket nedburd. Paa ''landskagen ''andre stader'''', (og helst inne i landet) er det annarleides. Kulden er so sterk um vetteren, at elvar og vatn frys atter, og snjoen vert liggjande i maanadar. Varmen er sterk um sumaren. Himmelen er klaar lange tider, og det fell ikkje myket regn. '''Voksterriket''. Austanfyr fjellhøgdi veks det store skogar; det er mest ''fura og gran''. Vestanfyre er det svært litet med skog. Det kornslaget, som jamnast vert dyrkat paa dei fleste rom, er ''havre''. Dessutan avlar dei ''bygg'' og rug. Kveite vert litet dyrkad i Norig; men i Sudsverike avlar dei ikkje so litet av det slaget. Nordanfyr polringen vil korn trivast so maateleg, og allranørdst paa landskagen vert ikkje andre kornslag mogne enn bygg. ''Frukttre'' (aldetre) veks til eit stykke nordanfyr Trondheimsfjorden. ''Poteta'' veks allstad. Naar me fraa laaglandet stig uppaa fjelli, vert det kaldare. Er me komne upp i ei viss høgd, vil korn ikkje mognast 'der. Stig me endaa lenger upp, vert det slut med skogen; men ovanfyre veks det likevel enno gras og smaae urter. So vert det slut med desse ogso, og det veks berre mose, og so kjem me til snjo, som aldri tøyar. '''Dyr.''' ''Tame dyr'' er: ku, hest, saud, geit og svin. Lengst nord held dei dessutan tam rein. ''Ville dyr, som dei veider fyr nytten skuld'', er iser elg og rein. Elgen gjeng anten aaleine elder ogso i smaae flokkar i skogarne austan fjells og nordanfjells. Reinen fer umkring i flokkar upp aa dei høgste fjellvidderna og kann stundom vera svært fjølg. ''Rovdyr'' er: bjørn, ulv, rev, gaupa, jarv. Jarven er den verste fienden aat villreinen. {{c| Folket. '''I. Norig.''' I Norig bur det 2,000,000 menneskjor. Dei allrafleste er nordmenner. Av andre folkeslag er merkande 18,000 finnar og 8,000 kvænar i nordluten av landet. Finnarne vert stundom kallade lappar. Dei er smaae folk med svart haar og gulvoren hamlit. Kringum 1500 finnar liver som gjætarfolk (nomadar): desse hev store flokkar med tamrein, som dei reiser umkring med. Dei bur i tjeld og liver av mjølki og kjøtet av reinen. Dei andre finnarne liver paa same vis som nordmennerne. {{Illustrasjon}} Kvænarne ser mest ut som nordmennerne. Finnen og kvænen snakkar kvar sitt maal. Baade maali er reint ulike norsk. Finnen hev fraa gamal tid butt i landet; kvænen er innvandrad fraa Finnland. {{c|'''Fødeveger.'''}} .Feavl og aakerbruk. Desse tvo fødeveger vert oftast drivne i lag. Dei er dei vigtugaste fødeveger fyr kringum 1,000,000 av innbuarne i landet. Det er i den minste deildi av Norig, at dei avlar so myket korn, at folket er sjølvbergat. Det er berre kringum Kristianiafjorden og Mjøsi, ved Trondheimsfjorden og i sjobygderna millom Boknafjord og Linnesnes.<noinclude><references/></noinclude> rhpxctndjoqc8todfw1zghad6ij53yi 319237 319236 2026-04-29T17:51:11Z Johshh 5303 319237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>land so langt nord. Dette kjem av di, at havvatn i vest er varmare enn havvatn paa andre kantar so langt nordpaa. For i Atlantaren gjeng det ein straum, som fører hit vatn fraa varmehavi sudpaa. Denne straumen kallar dei ''Golfstraumen''. Vederlaget er ikkje likaeins paa vestsida som andre stader paa den skandinaviske landskagen. Paa ''vestlandet'' blæs vinden som oftast fraa havet. Daa havet her held seg paa lag like varmt heile aaret, er havvinden linn um vetteren og sval um sumaren. Han fører ogso med seg myket skyer og regn. Dette gjerer, at skilnaden paa varmen um sumaren og vetteren ikkje er rett so stor, og det vert myket nedburd. Paa ''landskagen andre stader'', (og helst inne i landet) er det annarleides. Kulden er so sterk um vetteren, at elvar og vatn frys atter, og snjoen vert liggjande i maanadar. Varmen er sterk um sumaren. Himmelen er klaar lange tider, og det fell ikkje myket regn. '''Voksterriket''. Austanfyr fjellhøgdi veks det store skogar; det er mest ''fura og gran''. Vestanfyre er det svært litet med skog. Det kornslaget, som jamnast vert dyrkat paa dei fleste rom, er ''havre''. Dessutan avlar dei ''bygg'' og rug. Kveite vert litet dyrkad i Norig; men i Sudsverike avlar dei ikkje so litet av det slaget. Nordanfyr polringen vil korn trivast so maateleg, og allranørdst paa landskagen vert ikkje andre kornslag mogne enn bygg. ''Frukttre'' (aldetre) veks til eit stykke nordanfyr Trondheimsfjorden. ''Poteta'' veks allstad. Naar me fraa laaglandet stig uppaa fjelli, vert det kaldare. Er me komne upp i ei viss høgd, vil korn ikkje mognast 'der. Stig me endaa lenger upp, vert det slut med skogen; men ovanfyre veks det likevel enno gras og smaae urter. So vert det slut med desse ogso, og det veks berre mose, og so kjem me til snjo, som aldri tøyar. '''Dyr.''' ''Tame dyr'' er: ku, hest, saud, geit og svin. Lengst nord held dei dessutan tam rein. ''Ville dyr, som dei veider fyr nytten skuld'', er iser elg og rein. Elgen gjeng anten aaleine elder ogso i smaae flokkar i skogarne austan fjells og nordanfjells. Reinen fer umkring i flokkar upp aa dei høgste fjellvidderna og kann stundom vera svært fjølg. ''Rovdyr'' er: bjørn, ulv, rev, gaupa, jarv. Jarven er den verste fienden aat villreinen. {{c| Folket. '''I. Norig.''' I Norig bur det 2,000,000 menneskjor. Dei allrafleste er nordmenner. Av andre folkeslag er merkande 18,000 finnar og 8,000 kvænar i nordluten av landet. Finnarne vert stundom kallade lappar. Dei er smaae folk med svart haar og gulvoren hamlit. Kringum 1500 finnar liver som gjætarfolk (nomadar): desse hev store flokkar med tamrein, som dei reiser umkring med. Dei bur i tjeld og liver av mjølki og kjøtet av reinen. Dei andre finnarne liver paa same vis som nordmennerne. {{Illustrasjon}} Kvænarne ser mest ut som nordmennerne. Finnen og kvænen snakkar kvar sitt maal. Baade maali er reint ulike norsk. Finnen hev fraa gamal tid butt i landet; kvænen er innvandrad fraa Finnland. {{c|'''Fødeveger.'''}} .Feavl og aakerbruk. Desse tvo fødeveger vert oftast drivne i lag. Dei er dei vigtugaste fødeveger fyr kringum 1,000,000 av innbuarne i landet. Det er i den minste deildi av Norig, at dei avlar so myket korn, at folket er sjølvbergat. Det er berre kringum Kristianiafjorden og Mjøsi, ved Trondheimsfjorden og i sjobygderna millom Boknafjord og Linnesnes.<noinclude><references/></noinclude> c7dd2keb2nfayxnbbodc1dmbo1jtprq 319238 319237 2026-04-29T17:51:23Z Johshh 5303 319238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>land so langt nord. Dette kjem av di, at havvatn i vest er varmare enn havvatn paa andre kantar so langt nordpaa. For i Atlantaren gjeng det ein straum, som fører hit vatn fraa varmehavi sudpaa. Denne straumen kallar dei ''Golfstraumen''. Vederlaget er ikkje likaeins paa vestsida som andre stader paa den skandinaviske landskagen. Paa ''vestlandet'' blæs vinden som oftast fraa havet. Daa havet her held seg paa lag like varmt heile aaret, er havvinden linn um vetteren og sval um sumaren. Han fører ogso med seg myket skyer og regn. Dette gjerer, at skilnaden paa varmen um sumaren og vetteren ikkje er rett so stor, og det vert myket nedburd. Paa ''landskagen andre stader'', (og helst inne i landet) er det annarleides. Kulden er so sterk um vetteren, at elvar og vatn frys atter, og snjoen vert liggjande i maanadar. Varmen er sterk um sumaren. Himmelen er klaar lange tider, og det fell ikkje myket regn. '''Voksterriket''. Austanfyr fjellhøgdi veks det store skogar; det er mest ''fura og gran''. Vestanfyre er det svært litet med skog. Det kornslaget, som jamnast vert dyrkat paa dei fleste rom, er ''havre''. Dessutan avlar dei ''bygg'' og rug. Kveite vert litet dyrkad i Norig; men i Sudsverike avlar dei ikkje so litet av det slaget. Nordanfyr polringen vil korn trivast so maateleg, og allranørdst paa landskagen vert ikkje andre kornslag mogne enn bygg. ''Frukttre'' (aldetre) veks til eit stykke nordanfyr Trondheimsfjorden. ''Poteta'' veks allstad. Naar me fraa laaglandet stig uppaa fjelli, vert det kaldare. Er me komne upp i ei viss høgd, vil korn ikkje mognast 'der. Stig me endaa lenger upp, vert det slut med skogen; men ovanfyre veks det likevel enno gras og smaae urter. So vert det slut med desse ogso, og det veks berre mose, og so kjem me til snjo, som aldri tøyar. '''Dyr.''' ''Tame dyr'' er: ku, hest, saud, geit og svin. Lengst nord held dei dessutan tam rein. ''Ville dyr, som dei veider fyr nytten skuld'', er iser elg og rein. Elgen gjeng anten aaleine elder ogso i smaae flokkar i skogarne austan fjells og nordanfjells. Reinen fer umkring i flokkar upp aa dei høgste fjellvidderna og kann stundom vera svært fjølg. ''Rovdyr'' er: bjørn, ulv, rev, gaupa, jarv. Jarven er den verste fienden aat villreinen. {{c| Folket. '''I. Norig.''' }} I Norig bur det 2,000,000 menneskjor. Dei allrafleste er nordmenner. Av andre folkeslag er merkande 18,000 finnar og 8,000 kvænar i nordluten av landet. Finnarne vert stundom kallade lappar. Dei er smaae folk med svart haar og gulvoren hamlit. Kringum 1500 finnar liver som gjætarfolk (nomadar): desse hev store flokkar med tamrein, som dei reiser umkring med. Dei bur i tjeld og liver av mjølki og kjøtet av reinen. Dei andre finnarne liver paa same vis som nordmennerne. {{Illustrasjon}} Kvænarne ser mest ut som nordmennerne. Finnen og kvænen snakkar kvar sitt maal. Baade maali er reint ulike norsk. Finnen hev fraa gamal tid butt i landet; kvænen er innvandrad fraa Finnland. {{c|'''Fødeveger.'''}} .Feavl og aakerbruk. Desse tvo fødeveger vert oftast drivne i lag. Dei er dei vigtugaste fødeveger fyr kringum 1,000,000 av innbuarne i landet. Det er i den minste deildi av Norig, at dei avlar so myket korn, at folket er sjølvbergat. Det er berre kringum Kristianiafjorden og Mjøsi, ved Trondheimsfjorden og i sjobygderna millom Boknafjord og Linnesnes.<noinclude><references/></noinclude> 3pc5161cv33hvpoe1vvq357dwb05dco 104 136555 319240 2026-04-29T17:58:28Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Skogbruk er paa austlandet den vigtugaste fødevegen i lag med jordbruket. Trei vert felte um hausten og vetteren. Timbret vert køyrt paa vetterføret fram til elvarne; her vert det lagt i lunnar og merket aat eigaren paasett. Um vaaren kastar dei det ut i elvarne, som fører det ut mot havet. Fraa byarne attmed elvosarne skipar dei det til utlandet. Nokot vert utskipat som runde stokkar elder tilhøgt som firkantade bjelkar. Men mesteparten vert fyrst sagad til plankar elder bord… 319240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Skogbruk er paa austlandet den vigtugaste fødevegen i lag med jordbruket. Trei vert felte um hausten og vetteren. Timbret vert køyrt paa vetterføret fram til elvarne; her vert det lagt i lunnar og merket aat eigaren paasett. Um vaaren kastar dei det ut i elvarne, som fører det ut mot havet. Fraa byarne attmed elvosarne skipar dei det til utlandet. Nokot vert utskipat som runde stokkar elder tilhøgt som firkantade bjelkar. Men mesteparten vert fyrst sagad til plankar elder bord paa sagbruki. Desse vert drivne anten med vatskraft elder med eim (damp). Fiske er vestanfjells den vigtugaste fødevegen i lag med jordbruket. Dei vigtugaste fiskesortar er torsk og sild. Torsken er ein rovfisk, som fyr det meste liver av annan fisk. Ei mengd med torsk held seg nær strandsida heile aaret. Den torsken, som liver lenger ut {{Illustrasjon}} {{c|Kort av det sudlege Norig.}} Dei bygderna, der det veks mest korn, er merkte med kornband. I skogbygderna er det teiknat graner og furor. Tvo krosslagde hamrar syner dei vigtugaste staderne fyr bergverksdrift. Sild og torsk er teiknade paa dei romi av sjoen, der dei fiskar mest desse slagi. Skipi, som reiser ut or landet, viser utførsla. Innførsla er teiknad med skip, som kjem heim siglande. i havet, kjem berre paa visse tider i store skreider inn mot strandi. Han vert kallad havtorsk elder skreid. ''Lofotfisket.'' Den vigtugaste fiskestaden fyr havtorsken er Lofoten. Torsken kjem inn til landet der for aa gjota rogn. Dette gjeng fyr seg i februar og marts. Ei mengd med folk fraa heile Nord-Norig samlar seg daa for aa fiska honom. ''Romsdalsfisket.'' Paa same tidi kjem torsken ogso inn paa grunnarne millom Stad og Trondheimsfjorden. ''Loddefisket.'' Dette driv dei i den nørdste luten av landet, i Finnmarki. Det er difyr jamn skikk, at fiskararne, naar dei er ferduge i Lofoten, reiser nord- etter og fiskar der. Torsken kjem her under landet etter lodda. Dette er ein liten fisk, som daa gjeng i store stimar. Havtorsken vert fiskad med ''snøre'' (djupsogn), ''linor'' og ''garn''. Ei lina er eit langt tog, der det heng ned ei mengd smaae snøre med onglar paa. Dei set lina ut i sjoen um kvelden og dreg henne upp um morgonen etter. Garni er lange, men ikkje myket breide. Dei vert sette beint upp og ned i vatnet. Naar fisken kjem symjande mot deim, fær han ho- vudet inn i maskorna, so han ikkje kann koma laus atter. Mesteparten av fisken vert tilverkad som kleppfisk. Fiskararne sel honom til uppkjøparar, som flekkjer, saltar og turkar honom. Resten verkar fiskararne sjølv til turrfisk. Dei skjer av hovudet og tek ut sloget, og so hengjer dei fisken upp til turking. Dette gjeng fyr seg paa „hjellar", det vil segja stenger elder stokkar, som ligg vatsrett paa eit høgt underlag. Torskerogni saltar dei i tunnor. Av livri kokar dei tran (lyse). Hovudet og annat avfall vert turkat og finmalet. Soleides fær dei fisketad (fiskeguano), som vert brukt til gjødning. ''Sildi'' liver av smaadyr, som finst i havet. ''Vaarsildfisket'' vert drivet i januar maanad mest langs havsida millom Linnesnes og Stad. Sildi kjem daa i store stimar inn fraa havet for aa gjota rogni si. ''Storsildfisket'' gjeng fyr seg nord i landet kringum oktober maanad. ''Sumarsildfisket'' elder ''feitsildfisket'' vert dri-<noinclude><references/></noinclude> 1ldqev6l9wjf1fyq29tycnlyhfuy91t 102 136556 319243 2026-04-29T18:02:39Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = norsk geolog }} == Tekster == * ''[[Ei liti landkunna elder geografi]]'' (1895) {{indeks|Ei liti landkunna elder geografi.djvu}} {{PD-old}} 319243 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk geolog }} == Tekster == * ''[[Ei liti landkunna elder geografi]]'' (1895) {{indeks|Ei liti landkunna elder geografi.djvu}} {{PD-old}} tfvoik24bv4xoio17xetwcka38b7j5p 104 136557 319249 2026-04-30T08:35:16Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 319249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 319250 319249 2026-04-30T08:37:01Z Johshh 5303 319250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{| class="wikitable" |+ Matløysa i Norig (Års- og dagløner) ! !! 1850 !! 1855 !! 1860 !! 1865 !! 1870 !! 1875 !! 1880 !! 1885 !! Middeltal 1850–69 !! Middeltal 1870–89 !! Auke |- | Dreng paa landet | 83 || 109 || 117 || 132 || 123 || 181 || 153 || 163 || 110,25 || 155,00 || +40,6% |- | Tjenestgjenta | 40 || 50 || 52 || 55 || 52 || 71 || 63 || 73 || 49,25 || 64,75 || +31,5% |- | Arbeidardagen | 1,02 || 1,26 || 1,21 || 1,34 || 1,35 || 1,87 || 1,59 || 1,68 || 1,21 || 1,62 || +33,9% |- | Dreng i byen | 116 || 140 || 152 || 166 || 158 || 208 || 203 || 224 || 143,50 || 195,75 || +36,4% |- | Tjenestgjenta (byen) | 48 || 56 || 59 || 64 || 63 || 76 || 78 || 85 || 56,75 || 75,50 || +33,0% |- | Arbeidardagen (byen) | 1,04 || 1,48 || 1,46 || 1,58 || 1,57 || 2,31 || 2,22 || 1,92 || 1,39 || 2,00 || +43,2% |}<noinclude><references/></noinclude> soe5xm5vfq03sza7zdlflhwfxrf1cou 104 136558 319251 2026-04-30T08:38:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|{{xl|Matløysa i Norig.*)}}}} {{c|(Statistiske røknader ved Ivar Mortenson).}} {{c|II.}} {{c|Kva kan me venta os av framtidi?}} Det som eg hev synt i fyrste stykket mit, at matløysa i Norig ikkje er so drjug som ho ruvar til, men at Norig tvertimot maa kallast eit velstandsland, ja eit rikt land dette tykkjest vel vera nytt og utrulegt for mange. Men for vitsame statsøkonomar er det likevel ikkje noko nytt. J. Stuart Mill segjer soleis, at det ikkje er tvil um anna, e… 319251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|Matløysa i Norig.*)}}}} {{c|(Statistiske røknader ved Ivar Mortenson).}} {{c|II.}} {{c|Kva kan me venta os av framtidi?}} Det som eg hev synt i fyrste stykket mit, at matløysa i Norig ikkje er so drjug som ho ruvar til, men at Norig tvertimot maa kallast eit velstandsland, ja eit rikt land dette tykkjest vel vera nytt og utrulegt for mange. Men for vitsame statsøkonomar er det likevel ikkje noko nytt. J. Stuart Mill segjer soleis, at det ikkje er tvil um anna, en at dersom midlar og muner var likleg bytte, vart det nok aat alle, so at ingen turvte lida naud. Og dersom saki var greidd med dette, var det uvandt i. Men det kjem nye vanskar, som tykkjest vera leiare. Dersom her vart aalmenn velstand, segjer dei, vilde folk gifta seg mykje meir og mykje fyrr imot no; mange fleire born vilde daa koma til. Folketalet kom til aa veksa hosta skjott, og kvarmans lot i velstandet vart mindre og mindre, so til slutten vart det ikkje anna en sveltihel aat alle saman. Skulde me daa vaaga paa aa vera rettferdige mot samtidi, naar me visste at me ved dette sette heile framtidi paa spel? Naar me berre kom til aa gjera storfolk til fant og fanten ikkje vart rikare, berre meir og meir fjølment? Er *) Framhald fraa nr. 5. 1895.<noinclude><references/></noinclude> i58im6pb0cf1rpj3km9sx4qi1ij4lvt 104 136559 319252 2026-04-30T08:39:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: det ikkje daa betre at me gjev nokre faae kultar nøgd og fridom til aa leva eit rikt liv, som og kan leiva os andre nokre molar, en at me alle skal forkomast i armod og vesaldom? Det er visstnok so, at naar folket aukar, so maa ogso maten auka noko, naar det vert lagt vinn paa dette. Men det er umogelegt, segjer dei, at maten kan auka so urimeleg fort som folket, naar det kjem utor agen. Dette tykkjest paa fyrehand vera truande, daa me veit, at vokstrarne paa marki, som me s… 319252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>det ikkje daa betre at me gjev nokre faae kultar nøgd og fridom til aa leva eit rikt liv, som og kan leiva os andre nokre molar, en at me alle skal forkomast i armod og vesaldom? Det er visstnok so, at naar folket aukar, so maa ogso maten auka noko, naar det vert lagt vinn paa dette. Men det er umogelegt, segjer dei, at maten kan auka so urimeleg fort som folket, naar det kjem utor agen. Dette tykkjest paa fyrehand vera truande, daa me veit, at vokstrarne paa marki, som me skal leva av, dei veks berre halve aaret, ja hjaa os berre nokre maanar midsumars, men menneski kan henda kjem til midt paa vinteren, og veksa og eta gjer dei heile aaret. Slikt avaat maa daa, lik lemænskreier, koma til aa snøya ikring seg kvar dei fer. Ja det var dette Malthus heldt fram. Næringsmidlarne veks aritmetisk, sa han, som 1 til 2 og 2 til 3 og 3 til 4, men menneski dei veks geometrisk, som I til 2 og 2 til 4 og 4 til 8, so at dersom jordi no gjev nok mat til 2 millionar menneskje, so vil me faa sjaa det, at naar desse 2 millionar hev auka til 4, so greier ikkje jordi aa veita mat til meir en 3, og veks me til 8 millionar, so kan jordi berre metta dei 4, og dei 4 andre millionar vert gangande matlause. At industrivara kan veksa jamhøgt, ja til overmaals med talet paa arbeidshender, det negtar ingen; der er det sannrøynt, at kvart menneskje vert født med ein munn og tvo hender. Men naar me krev det same av jorddraatten, daa rister dei kloke menner paa hovudet. Det er med avdraatten av jordi som med viskeleret, segjer dei; du kan med letto draga det ut eit stykke, men tøygjingsmunnen vert mindre og mindre di meir du dreg det utor laget. Det kan soleis vera lett nok aa faa eit vanbrukt jordstykke som gjev I tunna konn til aa gjeva 2 tunnor, verre er det sidan aa auka desse 2 upp i 4, og dersom dette gjeng, vil det vera mest raadlaust aa faa den same jordi til aa gjeva 8 elder jamvel 16 tunnor.<noinclude><references/></noinclude> 9emrhrun2fbfjpn4d2sifgr4ghv8b5v 104 136560 319253 2026-04-30T08:42:54Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Spursmaalet er altso, um det vilde verta same velstand i Norig, naar landet i staden for desse tvo millionarne fekk det mangedubbelte folketalet aa føda. Elder vilde ein daa ljota sannfesta ordi hans Stuart Mill, at »eit større folketal ikkje kan faa so god forsyting i landet som eit mindre folketal«? {{c|''Gjeng det fram elder attende?''}} Korleis skal me læra aa kjenna framtidi? Fyrst og fremst ved aa granska gjengne tider og freista der aa faa tak i framgangsloverne. Sida… 319253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Spursmaalet er altso, um det vilde verta same velstand i Norig, naar landet i staden for desse tvo millionarne fekk det mangedubbelte folketalet aa føda. Elder vilde ein daa ljota sannfesta ordi hans Stuart Mill, at »eit større folketal ikkje kan faa so god forsyting i landet som eit mindre folketal«? {{c|''Gjeng det fram elder attende?''}} Korleis skal me læra aa kjenna framtidi? Fyrst og fremst ved aa granska gjengne tider og freista der aa faa tak i framgangsloverne. Sidan lyt me daa forfara, um det syner seg ting som i framtidi maa tvinga dei inn paa nye leier. Lat os sjaa attende til tider daa folketalet var mindṛe en no, og so likna den tidi saman med tidi vaar. Var det meir velstand i landet den gong folketalet var mindre? Kva er det som hev auka fortast, anten næringsmidlar elder folke- mengd? Stend folk seg betre elder verre no mot fyrr? Lat os sjaa paa tvo jamstore tidbolkar og likna dei i hop, 20 aar i kvar bolk, aari fraa 1851 til 1870 og aari fraa 1871 til 1890, finna mideltal for kvar bolk og likna dei ihop. Er det framgang elder attergang aa merka i 20 aars stig? Kan me daa finna maal og merke til aa døma etter? Jau, nokre finn me. Utvandringi skulde vel fortelja os noko. Hev ho minka, maa det vera teikn paa at det er lettare aa leva i landet no mot fyrr. Hev ho auka, maa utkoma vera mindre. I 1851-1870 flutte det 134 000 menneskje ut or landet, og i 1871-1890 271 000. Det aarlege mideltal paa utvandrarar var daa i det fyrste 20-aaret 6700 og i det andre 13 550, det er 102 % meir elder vel dubbelt so mykje som i det fyrste 20-aaret.<noinclude><references/></noinclude> nd12y0pirw9f85f1xqa40a73zaegd38 104 136561 319265 2026-04-30T09:40:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: 319265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 5ovcfxb7f2ku1ulrow4ty5ljd9uakho 319266 319265 2026-04-30T09:55:04Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 319266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 104 136562 319267 2026-04-30T09:55:10Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 319267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 104 136563 319269 2026-04-30T10:00:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: med i Krig, saa skaan den, som du vilde skaane en gammel Tjener. Skulde du nogensinde opnaa den Ære at modtages ved Hoffet, en Ære, vor gode Adel ellers giver dig Ret til, saa skal du baade for din egen og dine Nærmestes Skyld være vâr om det adelige Navn, som dine Forfædre har baaret med Hæder i over fem hundrede Aar. Taal aldrig noget af andre end Kongen og Hr. Kardinalen. Det er alene ved sit Mod — mærk dig det, min Søn! — at en Adelsmand kommer frem i vore Dage. De… 319269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|3}}</noinclude>med i Krig, saa skaan den, som du vilde skaane en gammel Tjener. Skulde du nogensinde opnaa den Ære at modtages ved Hoffet, en Ære, vor gode Adel ellers giver dig Ret til, saa skal du baade for din egen og dine Nærmestes Skyld være vâr om det adelige Navn, som dine Forfædre har baaret med Hæder i over fem hundrede Aar. Taal aldrig noget af andre end Kongen og Hr. Kardinalen. Det er alene ved sit Mod — mærk dig det, min Søn! — at en Adelsmand kommer frem i vore Dage. Den, som er ræd, selv om det bare er et flygtigt Sekund, gaar kanske derved Glip af den Gunst, som Lykken just i det Sekund bød ham. Du er ung. Hold dig altid tapper og uforknyt! Thi for det første er du jo Gaskogner, og for det andet er du min Søn. Vær ikke bange for den gunstige Leilighed, naar den tilbyder sig, og vov dig gjerne ud paa lystige Eventyr. Jeg har sørget for, at du fører en god Klinge. Du har Sener af Jern og Næver af Staal, — indlad dig derfor i Duel, hvor- og naarsomhelst du finder det paakrævet. Dueller er forbudt, der skal altsaa nu et meget større Mod til for at slaas . . . Min Søn, jeg har ikke andet at give dig end min Hest, femten Daler og dertil de gode Raad, du netop har faat. Af din Mor vil du desforuden faa Opskriften paa en Salve, som en Zigeunerske har givet hende, og som er rent mærkværdig til at kurere Saar, alene med Undtagelse af Hjertesaar. Søg at drage Fordel af alt, som hænder dig, og lev vel og længe. — Nu skal jeg ikke sige stort mere, men jeg vil dog tilslut give dig et Eksempel med paa Veien gjennem Livet. Det er ikke mig selv, jeg vil tale om, — jeg har aldrig været ved Hoffet og ikke paa Slagmarken uden som Frivillig i Religions- krigene. Nei, den Mand, jeg vil opstille som Eksempel for dig, er Hr. de Tréville, som i gamle Dage var min nærmeste Grande, og som i sin Tid havde den Ære at være Legekamerat med Hans Majestæt Kong Ludvig den trettende, hvem Gud bevare! Undertiden udartede de to smaa Herrers Leg til ordentlige Slagsmaal, og da var det ikke altid Kongen, som gik af med Seiren. Men de Prygl, som Majestæten da fik, indgjød ham megen Agtelse og en solid Venskabsfølelse for Hr. de Tréville. Siden havde Hr. de Tréville paa sin første Reise til Paris fem Sammenstød med forskjellige Personer. Fra den høisalige Konges Død og til den unge Konge blev myndig, udkjæmpede han syv Dueller, foruden at han var med i Feltslag og Beleiringer; — og i Tiden fra Kongen blev myndig og til Dato har han godt og vel havt sine hundrede Dueller, tænker<noinclude><references/></noinclude> 9cscnjjjkoqt4da28smskvrmcy2y5lv 0 136564 319286 2026-04-30T11:01:48Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=3 to=3 /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1924]] 319286 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=3 to=3 /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1924]] rlgi3q2xhczxtqy7mwz89mskcyaicmj 319288 319286 2026-04-30T11:07:23Z Johshh 5303 319288 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=3 to=3 /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Tekster fra 1924]] 7mwv1wszirbx9i7dfkyznl7pt870fb1 0 136565 319289 2026-04-30T11:08:46Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=5 to=6 header=1 /> 319289 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=5 to=6 header=1 /> 9bhkw7pdx2b6qscx2fz9g145ao3nhrv 0 136566 319290 2026-04-30T11:09:14Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=7 to=11 header=1 /> 319290 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=7 to=11 header=1 /> 0qowd7y2x38mf7gsoyt6idnk3t3eegu 0 136567 319291 2026-04-30T11:10:17Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=12 to=24 header=1 /> 319291 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=12 to=24 header=1 /> 0r2i1ud5zto6webf1ftm00pkebh5n8j 0 136568 319292 2026-04-30T11:10:46Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=25 to=28 header=1 /> 319292 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=25 to=28 header=1 /> t9yg4qtfjltu13ugtmlm9bpkteyzwso 0 136569 319293 2026-04-30T11:11:05Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=29 to=30 header=1 /> 319293 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=29 to=30 header=1 /> obfprnlem7s6h7oj29u07zspsvxchfj 0 136570 319294 2026-04-30T11:12:17Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=31 to=32 header=1 /> 319294 wikitext text/x-wiki <pages index="Vore hjem, vore barn og kommunismen (Kathrine Lie, 1924).pdf" from=31 to=32 header=1 /> 7erjioye0agvd09z86u5n6h1dbp0onw