Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 3248 319393 318270 2026-05-01T20:43:15Z Johshh 5303 319393 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ {{forfatterWD |fornavn = Arne |etternavn = Garborg |beskrivelse = Norsk forfatter og intellektuell }} == Tekster == ===Romaner=== *''[[Ein Fritenkjar]]'' (1878) *''[[Bondestudentar]]'' (1883) {{indeks|Garborg - Bondestudentar.djvu}} (2.utg.), {{indeks|Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu}} (''Skriftir i Samling'') *''[[Mannfolk]]'' (1886) {{indeks|Garborg - Bondestudentar og Mannfolk.djvu}} *''[[Hjaa ho Mor]]'' (1890) {{indeks|Garborg - Skriftir i Samling, Band II.djvu}} *''[[Trætte Mænd]]'' (1891) *''[[Romanen Fred|Fred]]'' (1892) *''[[Den burtkomne Faderen]]'' (1899) * ''[[Odyssevskvædet]]'' (1919) {{Indeks|Odyssevskvædet.djvu}} ===Diktsamlinger=== *''[[Haugtussa]]'' (1895) *''[[I Helheim]]'' (1901) ===Skuespill=== *''[[Uforsonlige]]'' (1888) *''[[Læraren]]'' (1896) ===Andre tekster=== *''[[Vor nasjonale Skam]]'' (1881) (utgjeve anonymt) *''[[Forteljingar og Sogar]]'' (1884) {{indeks|Garborg - Forteljingar og Sogur.djvu}} *''[[Norges Selvstændighedskamp]]'' (1887) *''[[Norsk eller Dansk-norsk?]]'' (1888) *''[[Fri Forhandling]]'' (1889) {{indeks|Garborg - Fri forhandling.djvu}} *''[[Kolbotnbrev]]'' (1890) {{indeks|Garborg - Kolbotn-brev.djvu}} *«[[Hanna Winsnes' kogebog]]» (1890) *''[[Fra det mørke Fastland]]'' (1893) *''[[Jonas Lie (Garborg)|Jonas Lie]]. En Udviklingshistorie'' (1893) {{indeks|Garborg - Jonas Lie.djvu}} *''[[Vor Sprogudvikling]]'' (1897) *''[[Tolstoi-boki/Inngang|Inngang]]'' til ''[[Tolstoi-boki]]'' (1897) *''[[Knudahei-brev]]'' (1904) {{indeks|Garborg - Knudahei-brev.djvu}} *''[[Jesus Messias]]'' (1906) *''[[Den burtkomne Messias]]'' (1907) *''[[Dagbok 1905-1923]]'' (1925&ndash;1927) *''[[Tankar og utsyn]]'' (1950) *''[[Odyssevskvædet]]'' (oversettelse, 1918) *''[[Han Lars i Lia]]'' *''[[Gud signe Noregs land]]'' {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} fa44rp5wpqhbhfesdl4nqmwj1p5nq9u 10 4070 319365 319190 2026-05-01T13:05:39Z Johshh 5303 319365 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 2ycja88m3alyxxl38bvtj1lyiwclzsw 106 5935 319378 235099 2026-05-01T15:50:01Z Johshh 5303 319378 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Spanske høstdøgn]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Hans E. Kinck}} |Oversetter= |Utgiver=H. Aschehoug & Co |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1912 |Sorter=Kinck Spanske høstdøgn |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 6=1 2=tittelside 4=innhold /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Kinck Spanske høstdøgn.djvu/4}} }} pa3rksre13cmpyuel6ojd5e8s4yw1wi 0 8076 319386 74873 2026-05-01T16:29:49Z Johshh 5303 la til Barne- og ungdomslitteratur 319386 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Billedbog for børn.djvu" toc header /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] as63xe2z6iksp0tkg38u0478jl5ia1e 102 9196 319379 289924 2026-05-01T15:53:59Z Johshh 5303 319379 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Olav |etternavn = Duun |beskrivelse = Norsk romanforfatter }} ==Tekster== * ''Løglege skruvar og anna folk''. Kristiania: Norli, 1907. * ''Marjane''. Kristiania: Norli, 1908. * ''Paa tvert''. Kristiania: Norli, 1909. * ''Nøkksjølia''. Kristiania: Norli, 1910. {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Norske forfattere]] [[Kategori:Nynorskforfattere]] jn6q4pk2h9bcinnx8usrzw29g0jmakm 102 44665 319377 319348 2026-05-01T15:46:02Z Johshh 5303 319377 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Rasmus Olai |etternavn = Steinsvik |beskrivelse = norsk journalist, forfatter, målmann og redaktør }} ==Tekster== *[[Martyra]] (1892) {{PD-old|nn}} {{Autoritetsdata}} 2z2v9xfa52a5xp4b19ravtevzev6d8d 0 45958 319387 72084 2026-05-01T16:30:17Z Johshh 5303 319387 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Billedbog for børn.djvu" from=6 to=6 header=1 /> cgpih1iro2bz7db43a59rfbflero6qk 4 48116 319366 313258 2026-05-01T13:06:17Z Johshh 5303 319366 wikitext text/x-wiki {{Wikitopp | tittel=Nye tekster | seksjon= | forrige=← [[Wikikilden:Indeks]] | neste= | snarvei= | noter=Dette er et arkiv over nye tekster som er lagt inn på Wikikilden. Legg samtidig inn teksten i [[Mal:Nye tekster]], slik at den vises på forsiden. }} == 2026 == === Mars === {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} === Februar === {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} {{ny tekst|Smaabilleder af Folkelivet|Harald Meltzer|1862}} {{ny tekst|Den græske Tragoedie|Frederik Moltke Bugge|1849}} {{ny tekst|Dødsdiamanten|Max Mauser|1932}} === Januar === {{ny tekst|Horla|Guy de Maupassant|1918}} {{ny tekst|Sult|Knut Hamsun|1890}} {{ny tekst|Don Juans skjønneste Kjærlighed|Jules Barbey d'Aurevilly|1893}} {{ny tekst|Skafottets Hemmelighed|Auguste de Villiers de l'Isle-Adam|1883}} {{ny tekst|Amok|Stefan Zweig|1928}} == 2025 == === Desember === {{ny tekst|Taifun|Joseph Conrad|1930}} {{ny tekst|Skatten paa Sjørøverøen|Robert Louis Stevenson|1928}} {{ny tekst|Steen Steensen Blicher|Sigrid Undset|1957}} {{ny tekst|Palmyra|Maurits Hansen|1856}} {{ny tekst|En dødsdømts siste dag 18..|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Krotkaja|Fjodor Dostojevskij|1885}} {{ny tekst|Skisser fra fjeldbygden|Helene Lassen|1899}} {{ny tekst|Knut Veum|Jacob B. Bull|1910}} {{ny tekst|En julesang|Charles Dickens|1934}} {{ny tekst|Madame Telliers hus|Guy de Maupassant|1900}} === November === {{ny tekst|Jutulskaret|Jacob B. Bull|1909}} {{ny tekst|Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger/1|Maurits Hansen|1855}} {{ny tekst|Den forsvundne pølsemaker|Rocambole Pedersen|1919}} ===Oktober=== {{ny tekst|Othar af Bretagne|Maurits Hansen|år=1819/1855}} {{ny tekst|Levende og døde|Nils Collett Vogt|1922}} {{ny tekst|Jakob Harvis, spilleren|Øvre Richter Frich|1928}} {{ny tekst|Berit Ursin|Regine Normann|1917}} {{ny tekst|Halvkunstnere|Øvre Richter Frich|1925}} {{ny tekst|Eline Vangen|Jacob B. Bull|1906}} {{ny tekst|Østerdalskongen|Jacob B. Bull|1907}} {{ny tekst|Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde|Rudolf Muus|1914}} ===September=== {{ny tekst|Peter van Heeren har faat blod paa tand|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Theodors Dagbog|Maurits Hansen|år=1820/1855}} {{ny tekst|Blaafjeld|Jacob B. Bull|1914}} {{ny tekst|Aar og dag|Sven Elvestad|1913}} {{ny tekst|Ungdom. Digte|Sigrid Undset|1910}} {{ny tekst|Keadan eller Klosterruinen|Maurits Hansen|år=1825/1855}} {{ny tekst|Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen|Hanna Winsnes|1845}} {{ny tekst|Erindringer fra et dikterhjem|Erik Lie|1928}} {{ny tekst|Strenglege|Henrik Winter-Hjelm|1850}} {{ny tekst|Ein Soge-Bundel|Hans Ross|1869}} {{ny tekst|Norske Viser og Stev i Folkesproget|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Ephemerer|Andreas Munch|1836}} {{ny tekst|Vi børn|Dikken Zwilgmeyer|1890}} ===August=== {{ny tekst|Throndhjems Mysterier|Christian Monsen|1856}} {{ny tekst|Hunden fra Baskerville|Arthur Conan Doyle|1911}} {{ny tekst|Storegut|A. O. Vinje|1868}} {{ny tekst|Om de classiske Studiers Betydning for den høiere Almeendannelse|M. J. Monrad|1891}} {{ny tekst|Bergens Mysterier|Bernhard Roggen|1845}} {{ny tekst|Av dr. Watsons optegnelser|Arthur Conan Doyle|1941}} {{ny tekst|Samlede Værker (Kielland)/1|Alexander Kielland|1907}} {{ny tekst|På Sct. Jørgen|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Lauvduskar I. II||1868|forfatter=Det norske Samlaget}} ===Juli=== {{ny tekst|Mange slags kunst|Hans E. Kinck|1921}} {{ny tekst|Italienere|Hans E. Kinck|1904}} {{ny tekst|Mennesker og Dyr|Alexander Kielland|1891}} {{ny tekst|Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg|Ludvig Daae|1884}} {{ny tekst|Professor Hieronimus|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Arbeidsfolk|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|To noveller|Arne Dybfest|1892}} {{ny tekst|Det vilde kor|Knut Hamsun|1904}} {{ny tekst|Den Fremsynte|Jonas Lie|1870}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 1|Charles Dickens|1936/62}} {{ny tekst|Dyre Rein|Jonas Lie|1896}} {{ny tekst|Hermann og Dorothea|Johann Wolfgang von Goethe|1903}} {{ny tekst|Hr. Arnes Penge|Selma Lagerlöf|1904}} ===Juni=== {{ny tekst|En penneknegt|Hans E. Kinck|1911}} {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} ===Mai=== {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} ===April=== {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} {{ny tekst|Sagaen om Ravnkel Frøisgode|Alexander Bugge|1901}} {{ny tekst|Kornet Ramus og Løitnant Bruse|Ole Andreas Øverland|1902}} {{ny tekst|I Heimegrendi|Ivar Kleiven|1908}} ===Mars=== {{ny tekst|Rikka Gan|Ragnhild Jølsen|1904}} {{ny tekst|Ve's Mor|Ragnhild Jølsen|1903}} {{ny tekst|Stammens røst|Hans E. Kinck|1919}} {{ny tekst|Ole Høilands Penge|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Storkarer|Hans Aanrud|1901}} {{ny tekst|Statholderen i Judæa og andre noveller|Anatole France|1920}} ===Februar=== {{ny tekst|Adolphe|Benjamin Constant|1894}} {{ny tekst|Sylvestre Bonnards forbrydelse|Anatole France|1891}} {{ny tekst|Thaïs|Anatole France|1915}} {{ny tekst|Vertshuset Dronning Gåsefot|Anatole France|1934}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Bovary|Gustave Flaubert|1951}} {{ny tekst|Odysseen|Homer|1922}} ==2024== ===Desember=== {{ny tekst|Bakkantinderne|Evripides|1928}} {{ny tekst|Norske Rigs-Registranter/1|tittel=Norske Rigs-Registranter, Første Bind|forfatter=–|år=1861}} ===November=== {{ny tekst|I gamle Daagaa|Ivar Kleiven|1908}} {{ny tekst|Steder og folk|Hans E. Kinck|1924}} ===Oktober=== {{ny tekst|Akershusregisteret af 1622|Gunnar Tank|1916}} ===September=== {{ny tekst|Spanske høstdøgn|Hans E. Kinck|1912}} ===August=== {{ny tekst|Iliaden|Homer|1920}} {{ny tekst|Ordbog over det norske Folkesprog|Ivar Aasen|1850}} {{ny tekst|Det norske rigsraad|Yngvar Nielsen|1880}} {{ny tekst|Trediepresten Ole Andreas Thulesius|Ole Andreas Øverland|1902}} ===Mai=== {{ny tekst|Min vens bok|Anatole France|1922}} ===Januar=== {{ny tekst|Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848|Gunder Paulsen|1872}} {{ny tekst|Til undersøkelsen av lappiske stedsnavn|Konrad Nielsen|1920}} {{ny tekst|Omkring Degas|Paul Valéry|1938}} ==2023== ===Desember=== {{ny tekst|Fremmede Forfattere|Nils Kjær|1895}} ===Oktober=== {{ny tekst|Om Bygnings-Skikken paa Landet i Norge|Eilert Sundt|1861}} ===September=== {{ny tekst|Om Magnus Heinessøn|Ludvig Daae|1869}} ==2022== ===Desember=== {{ny tekst|Biskop Peder Herslebs Embedsskrivelser til Akershus Stifts Gejstlighed|Andreas Faye|1865}} ===Oktober=== {{ny tekst|De norske Klostres Historie i Middelalderen|Christian C. A. Lange|1856}} ===August=== {{ny tekst|Den norske Kirkes Historie under Katholicismen|Rudolf Keyser|år=1856–58}} ===Juli=== {{ny tekst|Ny Hungrvekja|Jan Prahl|1858}} ===Mai=== {{ny tekst|Leo Tolstoi, Ruslands digter-profet|Chr. Collin|1920}} ===Januar=== {{ny tekst|Flyvefisken|Øvre Richter Frich|1914}} ==2021== ===Desember=== {{ny tekst|I Sølvlandets Nat|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Den Gyldne Pest|Øvre Richter Frich|1914}} {{ny tekst|De Sorte Gribbe|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom II|Johan P. Sand|1872}} ===November=== {{ny tekst|Guldaaren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat (1706–37)|Ludvig Daae|1858}} {{ny tekst|Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814|Ludvig Daae|1863}} === Oktober === {{ny tekst|Segner fraa Bygdom IV|Hallvard Bergh|1879}} ===September=== {{ny tekst|André fra Kautokejno|Laura Kieler|1879}} {{ny tekst|Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede|Ludvig Daae|1864}} {{ny tekst|Søgnir fraa Hallingdal|Johan Eberhard Nielsen|1868}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom I||1871|forfatter=–}} ===Juli=== {{ny tekst|Krigen nordenfjelds 1564|Ludvig Daae|1872}} ===Juni=== {{ny tekst|En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros|Ludvig Daae|1897}} ===April=== {{ny tekst|Af Sagnet og Historien|Ole Andreas Øverland|1897}} {{ny tekst|Kondoren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid|Ludvig Daae|1880}} ===Mars=== {{ny tekst|Norges Helgener|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Fra en svunden tid|Ole Andreas Øverland|1888}} ===Februar=== {{ny tekst|Norske Bygdesagn, Anden Samling|Ludvig Daae|1872}} {{ny tekst|Norske Bygdesagn|Ludvig Daae|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre|Ludvig Daae|1875}} ==2020== ===November=== {{ny tekst|Biskop Karl II af Hamar|Ludvig Daae|1905}} {{ny tekst|Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov|Ludvig Aubert|1864}} ===Oktober=== {{ny tekst|Levninger af norsk Oldlitteratur, nylig opdagede i det norske Rigsarkiv|P. A. Munch|1847}} ===September=== {{ny tekst|Grundtrækkene i den ældste norske proces|Ebbe Hertzberg|1874}} ===August=== {{ny tekst|De Knyttede Næver|Øvre Richter Frich|1911}} ===Juli=== {{ny tekst|Kong Christian Frederiks dagbok fra hans ophold i Norge i 1814|Christian Fredrik|1814}} ===Mai=== {{ny tekst|Om foreløbige retsmidler i den gamle norske rettergang|Fredrik Brandt|1862}} {{ny tekst|Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret|Ludvig Aubert|1872}} ===Mars=== {{ny tekst|Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom|Ludvig Aubert|1883}} ===Januar=== {{ny tekst|Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods|Ludvig Daae|1895}} ==2019== ===Oktober=== {{ny tekst|Skiptvet herred 1814–1914|Anton Olsen Skipperud|1916}} {{ny tekst|Forelæsninger over den norske Retshistorie|Frederik Brandt|år=1880–1883}} {{ny tekst|Karl Marx og Friedrich Engels indtil 1848|Valborg Sønstevold|1920}} ===September=== {{ny tekst|Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab|Christopher Andreas Holmboe|1866}} {{ny tekst|Armenia og armenierne|Bodil Biørn|1944}} ===August=== {{ny tekst|K. M. A. Kvartalshilsen, Vol. 1. Nr. 2.||1908|forfatter=&nbsp;}} {{ny tekst|Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604||1604|forfatter=&nbsp;}} ===Mars=== {{ny tekst|Bidrag til den katholske Reaktions Historie i Norge i Christian IV’s Tid|Ludvig Daae|1895}} ===Februar=== {{ny tekst|Lappiske Eventyr og Folkesagn|Jens Andreas Friis|1871}} ===Januar=== {{ny tekst|Det kommunistiske manifest (1919)|tittel=Det kommunistiske manifest|forfatter=[[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] og [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]]|3=1919}} {{ny tekst|Haustbragd|Marthine Emilie Strømme|1930}} ==2018== ===November=== {{ny tekst|Lov om reindriften av 12. mai 1933||1935|forfatter=&nbsp;}} ===April=== {{ny tekst|Sophus Bugge (Moltke Moe)|Moltke Moe|1902|tittel=Sophus Bugge}} {{ny tekst|Storhetstid|Hans E. Kinck|1922}} {{ny tekst|Den Bergenske Biskop Arnes Bibliothek|Gustav Storm|1880}} ==2017== ===November=== {{ny tekst|Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet|Ludvig Aubert|1870}} ===Oktober=== {{ny tekst|Statsraad Birch-Reichenwald|Fredrik Brandt|1861}} ===August=== {{ny tekst|Oplysninger om det pavelige Archiv og dets Indhold|Peter Andreas Munch|1860}} ===Juli=== {{ny tekst|En nationalskald|Hans E. Kinck|1906}} {{ny tekst|Den norske Presses Udvikling i det 19de Aarhundrede|Hjalmar Christensen|1905}} ===Juni=== {{ny tekst|En hovmodig digter|Hans E. Kinck|1916}} {{ny tekst|Mit reisefølge|Hans E. Kinck|1901}} ===Mai=== {{ny tekst|Til retsvidenskabens metode|Francis Hagerup|1888}} ===April=== {{ny tekst|Torkel Halvorsen Aschehoug|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Bernhard Getz|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Om J. E. Sars's Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»|Ludvig Daae|1882}} {{ny tekst|Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd|Husmannskommisjonen|1852|forfatter=[[w:Husmannskommisjonen|Husmannskommisjonen]]}} {{ny tekst|Blik ud i Philosophiens Fremtid|Marcus Jacob Monrad|1896}} ===Januar=== {{ny tekst|Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold|Hans Christian Petersen|1836|tittel=Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod H. E. Statsminister Løvenskiold}} ==2016== ===April=== {{ny tekst|Protest og Exceptions-Skrift for Hans Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold i den mod ham anlagte Rigsretssag|Hans Christian Petersen|1836}} ==2013== ===September=== {{ny tekst|Martyra|Rasmus Olai Steinsvik|1892}} {{ny tekst|Fram over Polhavet|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Paa ski over Grønland|Fridtjof Nansen|1890}} {{ny tekst|De fortaptes hus|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Hvorledes Dr. Wrangel kom|Stein Riverton|1939}} {{ny tekst|Det store nashornet|Rasmus Løland|1901}} {{ny tekst|Moglunten|Ingvald Forsberg|1919}} {{ny tekst|Sydpolen|Roald Amundsen|1912}} {{ny tekst|Guttedager|Bernt Lie|1905}} {{ny tekst|Storhertuginnen av Speilsalen|Stein Riverton|1931}} {{ny tekst|Svend Bidevind|Bernt Lie|1911}} {{ny tekst|Friluftsliv|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Sorte Ørn|Bernt Lie|1950}} {{ny tekst|Morderen fra mørket|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter|Gustav Storm|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Kriton|O. P. Monrad|1883}} {{ny tekst|Det oldnorske Verbum|Christopher Andreas Holmboe|1848|tittel=Det oldnorske Verbum, oplyst ved Sammenligning med Sanskrit og andre Sprog af samme Æt}} {{ny tekst|Huldren (Kinck)|Hans E. Kinck|1892|tittel=Huldren}} ==2012== ===November=== {{ny tekst|Sendebrev til de Herrer Repræsentantere ved 12te ordentlige Storting|Nils Joachim Christian Vibe Stockfleth|1848}} {{ny tekst|Garman og Worse|Alexander Kielland|1880}} ===Oktober=== {{ny tekst|Forsvarssagen|Alexander Kielland|1890}} {{ny tekst|Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler|Anton Christian Bang|1879}} {{ny tekst|Tre Smaastykker for Scenen|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Renæssanse-mennesker|Hans E. Kinck|1916}} ===September=== {{ny tekst|Christian Science: Gjenfødelsen|Bicknell Young|1915}} {{ny tekst|A. M. Schweigaard (Bjørnson)|Bjørnstjerne Bjørnson|1870|tittel=A. M. Schweigaard}} {{ny tekst|Morgenbladet/1840/306||1840|tittel=Morgenbladet 2. nov. 1840|forfatter=forskjellige}} ===August=== {{ny tekst|Professor Lochmanns Tale ved Immatrikuleringen den 2den Septbr.|Ernst Ferdinand Lochmann|1874}} {{ny tekst|En norsk mor|Chr. Collin|1901}} {{ny tekst|Nationalforskeren P. A. Munch|Chr. Brinchmann|1910}} ===Juli=== {{ny tekst|Imod Pastor Kristensens Kristusfornægtelse|Kristofer Janson|1894}} {{ny tekst|Reisebilleder og Digte|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen|Hans Jæger|1888}} {{ny tekst|Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss|Ludvig Daae|1885}} {{ny tekst|Breve Chronicon Ringsagerense|forfatter=forskjellige|år=ca. 1600–1700}} {{ny tekst|Nye Novelletter|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Norges gamle Love||forfatter=[[Forfatter:Rudolf Keyser|R. Keyser]] og [[Forfatter:P. A. Munch|P. A. Munch]]|1846}} {{ny tekst|Keilhaus opdagelse af Jotunhejmen|Ernst Sars|1872}} {{ny tekst|En bestigelse af Galdhöpiggen|Jonas Nicolai Prahm|1868}} {{ny tekst|Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen|Johan Fritzner|1871}} ===Juni=== {{ny tekst|Heimskringlam|Sigbjørn Obstfelder|1889}} {{ny tekst|Else|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|Norges Dæmring (Welhaven){{!}}Norges Dæmring|Johan Sebastian Welhaven|1834}} {{ny tekst|Vor nasjonale Skam|Arne Garborg|1881}} {{ny tekst|Anmeldelse af Ivar Aasens og C. A. Holmboes Sprogarbejder|P. A. Munch|1850}} {{ny tekst|Digte (Obstfelder){{!}}Digte|Sigbjørn Obstfelder|1893}} {{ny tekst|Sanskrit og Oldnorsk|Christopher Andreas Holmboe‎|1846}} {{ny tekst|Krøniken om Hr. Villum|Vilhelm Krag|1913}} {{ny tekst|Anmeldelse af Lange’s og Unger’s „Diplomatarium Norvegicum“|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Symra|Ivar Aasen|1863}} {{ny tekst|Kong Christiern den Førstes norske Historie|Ludvig Daae|1879}} ===Mai=== {{ny tekst|Om Pronomen relativum|Christopher Andreas Holmboe‎|1850}} {{ny tekst|Eskimoliv|Fridtjof Nansen|1881}} {{ny tekst|Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen|P. A. Munch|1848}} ===April=== {{ny tekst|Billeder fra Bergenskysten|Johan Sebastian Welhaven|1842}} {{ny tekst|Vitaliebrødrenes Plyndretog til Bergen i 1393|Gustav Storm|1898}} {{ny tekst|Vasdrag og Skovmarker|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|En Jægers Erindringer|Bernhard Herre|1850}} ===Mars=== {{ny tekst|Ogsaa et Forslag til Lettelse af Arbejdet i vore Skoler|Knud Knudsen|1860}} {{ny tekst|Om tilnærmelse mellem Norsk, Dansk og Svensk|Knud Knudsen|1866}} {{ny tekst|Norsk Sprogreformation|P. A. Munch|1832}} {{ny tekst|Om en norsk Ordbog|Christopher Andreas Holmboe|1844}} ===Februar=== {{ny tekst|Svar til en kjölig svensk Unionsvän|Bredo Morgenstierne|1892}} {{ny tekst|Om Amund Sigurdssøn Bolt og Urolighederne i det sydlige Norge 1436–38|Gustav Storm|1892}} {{ny tekst|Fra det mørke Fastland|Arne Garborg|1893}} {{ny tekst|Vestlandsviser|Vilhelm Krag|1898}} ===Januar=== {{ny tekst|Felles trygghet - felles ansvar||2010}} {{ny tekst|Om Schweigaard|Aasmund Olavsson Vinje|1870}} {{ny tekst|Bidrag til Norges Historie i Aarene 1434–1442|Ludvig Daae|1875}} {{ny tekst|Åpen trusselvurdering 2012||2012}} {{ny tekst|Populær-videnskabelige Foredrag|Sophus Bugge|1907}} ==2011== ===Desember=== {{ny tekst|Ervingen|Ivar Aasen|1855}} ===November=== {{ny tekst|Æventyri paa vandring|Moltke Moe|1895}} {{ny tekst|Digte (Krag)|Vilhelm Krag|1894}} {{ny tekst|Cantate ved det norske Universitets Halvhundredaarsfest den 2den September 1861|Johan Sebastian Welhaven|1861}} ic4z2wz76vipp3zzqqgayeydtm2y6jw 102 62352 319391 318108 2026-05-01T18:01:58Z Johshh 5303 319391 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Løland |etternavn = Rasmus }} == Tekster == * Folkeliv (1891) * Skuld (1892) * Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no] * [[Ungar]] (1892) * Skattegravaren (1893) * [[Kor vart det av jola?]] (1894) * Blodstyng og andre sogor (1895) * Gamle ungkarar (1895) * I klemma (1895) * Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895) * Emne (1896) * Nervesliten (1896) * Stevleik (1896) * Dauingehende (1897) * Hugtekne (1897) * Smaagutar (1897) * Trollspell (1897) * Jordvend (1898) * Mannen som skulle stelle heime (1899) * Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no] * Ute og heime (1901) * Aasmund Aarak (1902) * Umskifte (1904) * Norsk Eventyrbok (1905) * Kvitebjørnen (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/kvitebjornen/tittelside bokselskap.no] * Eventyr og dyresogor fraa (1907) * [[Det store nashornet]] (1900/1939) {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} t4qzk21oseb50zz4hvfke0ox851prvm 0 89163 319375 223783 2026-05-01T15:10:27Z Johshh 5303 319375 wikitext text/x-wiki <pages index="Sokrates skildret af Platon.djvu" from=1 to=7 exclude="3-6" header=1 current="'''Tittel og Innhold'''" next="[[Sokrates skildret gjennem Oversættelser af Platon/Foretale|Foretale]]" /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1882]] [[Kategori:Filosofi]] 2m1943offs4ww0i5ch4ux9pxas2chgi 104 97829 319380 276800 2026-05-01T16:03:35Z Johshh 5303 319380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Midtstilt|{{x-større|Indledning.}}}} {{---|27}} {{Midtstilt|{{Større|Opgaven.}}}} {{innfelt initial|D|250%|-0.3em}}et århundrede, vi lever i udmærker sig ved en uhyre forøgelse i kraften til at frembringe rigdom. Anvendelse af damp og elektricitet, indførelsen af forbedrede arbejdsmåder og af arbejdssparende maskiner, arbejdets mere gjennemførte deling og den langt mere storartede masseproduktion, den vidunderlige lettelse i samfærselen, alt dette har i en uhyre grad mangfoldiggjort arbejdets afkastning. I begyndelsen af dette forunderlige tidsrum var den forventning ganske naturlig og blev da også næret, at arbejdssparende opfindelser vilde lette arbejderens møje og forbedre hans stilling, og at den umådelige forøgelse i produktiv evne skulde gjøre virkelig fattigdom til noget, der kun tilhørte fortiden. Havde nogen af det forrige århundredes mænd --- en Franklin eller en Priestley -- i et framtidssyn kunnet se, hvorledes dampbåden trådte i stedet for sejlskibet, jernbanetoget i stedet for fragtvognen, slåmaskinen i stedet f or ljåen, tærskemaskinen i stedet for plejlen; havde han kunnet høre stønningen af disse maskiner, som i lydighed under den menneskelige vilje og for at tilfredstille de menneskelige krav udfolder en kraft, større en alle mennesker og lastdyr paa jorden tilsammentagne er i besiddelse af; havde han kunnet se, hvorledes<noinclude><references/> {{liten|George, Fremskridt og fattigdom.}}</noinclude> 88w4glth9udr8e6uidxxwxjialdjowf 104 97830 319381 276801 2026-05-01T16:03:59Z Johshh 5303 319381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=2|midten=Indledning.|høyre=}}</noinclude>{{uten innrykk|skogens trær, næsten uden at en menneskehånd rørte ved dem, forvandles til færdige døre, vinduer, persienner, kasser eller tønder; havde han kunnet se de store værksteder, hvor man tilvirker hele kister med støvler og sko med mindre arbejde, end skomagerne i gamle dage behøvede for at halvsåle en støvle; de dampvæverier, hvor under en piges opsigt bomuld forvandles til tøj i kortere tid, end hundrede kraftige vævere kunde have fået det istand på ved hjælp af deres hånd-vævestole; havde han kunnet se de damphamre, der smeder mammut-rør og vældige ankere, og de fine maskiner, der forfærdiger sirlige lommeure; diamantborret, der gjennemtrænger klippens hjerte, og stenoljen, der tillader os at skåne hvalfisken; havde han kunnet forestille sig den umådelige vinding i tid og ar- bejde, der vilde flyde af lettelserne i vare-ombytningen og forbindelsesmidlerne, hvorledes får slagtede i Australien spises ferske i England, og den ordre, som bankieren i London har givet om eftermiddagen, udføres i San Fransisko samme dags morgen; havde han kunnet tænke sig de hundrede tusinde forbedringer, som de her nævnte kun er nogle få eksempler på, hvad slutning vilde han derat have draget med hensyn til menneskeslægtens samfundstilstand:}} Det vilde aldrig have faldet ham ind, at det var et blot og bart drømmebillede, den slutning, han drog, nej, han vilde tro, at hvad han så, det var virkeligheden, og hans hjærte vilde have banket og hans nerver vilde have bævet som hos en, der fra en højde opdager lige forud for den vansmægtende karavane det oplivende glimt af susende skove og glitringen af smilende vande. Og ganske sikkert vilde han have seet i indbildningskraften, hvorledes disse nye kræfter løftede samfundet lige fra grunden af, hævede selv de fattigste op over muligheden af at lide nod, befriede selv den lavest stående fra bekymringerne<noinclude><references/></noinclude> 7fufolxl8qcctdp95ca47sfc1blidxy 104 97834 319382 276802 2026-05-01T16:04:27Z Johshh 5303 319382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=Opgaven.|høyre=3}}</noinclude>{{uten innrykk|for det daglige udkomme; han vilde have antaget det for givet, at disse slaver af videnskabens lampe havde taget på sig menneskeslægtens gamle nedarvede forbandelse, at disse muskler af jern og disse sener af stål gjorde den fattigste arbejders liv til en helligdag, hvori enhver høj egen- skab, enhver ædel drift kunde have fuld lejlighed til at vokse og trives.}} Og ud af disse lykkelige materielle forhold vilde han som nødvendige følger have seet moralske tilstande opstå, der gjorde til virkelighed den gyldne tidsalder, som menneskeslægten bestandig har drømt om. En ungdom, der ikke længere er forkuet og forsulten, en alderdom, der ikke længere er plaget af gjerrighed, barnet legende med tigeren, mammonstrællen beundrende stjernernes herlighed! Alt det smudsige jaget væk, alt det vilde tæmmet, alle mislyd forvandlede til harmoni! Ti hvorledes kunde der være begjærlighed, hvor alle havde nok? Hvorledes kunde alle de laster, alle de forbrydelser, al den uvidenhed, al den råhed, som har sin oprindelse fra fattigdommen og fra frygten for fattigdom, findes der, hvor fattigdommen selv var forsvundet? Hvem skulde krybe der, hvor alle var frie mennesker, hvem skulde undertrykke der, hvor alle var jævnlige? Mere eller mindre ubestemt eller klart har dette været de forhåbninger, har dette været de drømme, der har været fostrede af de fremskridt, som har udmærket dette århundrede fremfor alle andre. De er trængt så dybt ind i folkesindet, at de helt og holdent har forandret tankegangen, omdannet troen og forrykket de mest alment erkjendte grundsætninger. De stadig tilbagevendende drømme om højere tilværelsesformer har ikke blot vokset i glans og liv, men deres retning har forandret sig istedenfor at man før så tilbage på en hendøende solnedgangs svage farver, har nu hele herligheden ved en ny<noinclude><references/></noinclude> 1bzki4me61610rmtl7wr6mvv70bt3b9 319383 319382 2026-05-01T16:04:36Z Johshh 5303 319383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=Opgaven.|høyre=3}}</noinclude>for det daglige udkomme; han vilde have antaget det for givet, at disse slaver af videnskabens lampe havde taget på sig menneskeslægtens gamle nedarvede forbandelse, at disse muskler af jern og disse sener af stål gjorde den fattigste arbejders liv til en helligdag, hvori enhver høj egen- skab, enhver ædel drift kunde have fuld lejlighed til at vokse og trives. Og ud af disse lykkelige materielle forhold vilde han som nødvendige følger have seet moralske tilstande opstå, der gjorde til virkelighed den gyldne tidsalder, som menneskeslægten bestandig har drømt om. En ungdom, der ikke længere er forkuet og forsulten, en alderdom, der ikke længere er plaget af gjerrighed, barnet legende med tigeren, mammonstrællen beundrende stjernernes herlighed! Alt det smudsige jaget væk, alt det vilde tæmmet, alle mislyd forvandlede til harmoni! Ti hvorledes kunde der være begjærlighed, hvor alle havde nok? Hvorledes kunde alle de laster, alle de forbrydelser, al den uvidenhed, al den råhed, som har sin oprindelse fra fattigdommen og fra frygten for fattigdom, findes der, hvor fattigdommen selv var forsvundet? Hvem skulde krybe der, hvor alle var frie mennesker, hvem skulde undertrykke der, hvor alle var jævnlige? Mere eller mindre ubestemt eller klart har dette været de forhåbninger, har dette været de drømme, der har været fostrede af de fremskridt, som har udmærket dette århundrede fremfor alle andre. De er trængt så dybt ind i folkesindet, at de helt og holdent har forandret tankegangen, omdannet troen og forrykket de mest alment erkjendte grundsætninger. De stadig tilbagevendende drømme om højere tilværelsesformer har ikke blot vokset i glans og liv, men deres retning har forandret sig istedenfor at man før så tilbage på en hendøende solnedgangs svage farver, har nu hele herligheden ved en ny<noinclude><references/></noinclude> 6jfuuwnjzfn5138ssjbjxx5pspk4vm3 104 98649 319384 276803 2026-05-01T16:05:15Z Johshh 5303 319384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=4|midten=Indledning.|høyre=}}</noinclude>{{uten innrykk|dags frembrud kastet sin glans over den himmel, menneskenes drømme har for øje.}} Ganske vist, skuffelse har fulgt på skuffelse, og hele rækken af opdagelse på opdagelse, opfindelse på opfindelse har hverken formindsket deres møje, som mest trængte til vederkvægelse, eller bragt den fattige overflod. Men der har været så mange ting, som det syntes man kunde give skylden for disse fejlslagne forhåbninger, og derfor er da lige ned til vore dage den nye tro neppe nok blevet svækket. Vi har bedre lært at forstå de vanskeligheder, som må overvindes; men derfor har vi ikke opgivet noget af vor tillid til, at tidens retning var den, at overvindes skulde de. Nu har vi imidlertid stødt hovedet mod kjendsgjærninger, som ikke er til at tage fejl af. Fra alle kanter i den dannede verden lyder der klager over næringstryk, over ufrivillig arbejdsindstilling, over ophobning af ledig kapital, over pengemangel blandt forretningsmænd, over savn, lidelser og bekymringer blandt de arbejdende klasser. Al den sejge, fortærende pine, al den bitre, til vanvid drivende angst, som for store mængder af mennesker er ind- befattet i de ord »dårlige tider, hjemsøger for øjeblikket verden. Denne tingenes tilstand er fælles for stater, der er himmelvidt forskjellige i beliggenhed, politiske indretninger, skattevæsen, folkemængde og samfundsordning, og kan derfor vanskelig forklares ud af stedlige årsager. Der hersker nød i lande, hvor man underholder store stående hære, men der hersker også nød, hvor de stående hære kun findes i navnet; der hersker nød i lande, hvor beskyttelsestold på en dum og ødsel måde lægger hindringer i vejen for handelen, men der hersker også nød, hvor han- delen næsten er fri; der hersker nød i lande, hvor ene- vældet endnu har magten, men der hersker også nød der, hvor den politiske magt fuldstændig er i folkets hænder,<noinclude><references/></noinclude> mi1qfo8bpvg8mg5xqqgurrfjxv9ywcr 104 98650 319385 276804 2026-05-01T16:06:27Z Johshh 5303 319385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=Opgaven.|høyre=5}}</noinclude>i lande, hvor papir er penge, og i lande, hvor guld og sølv er det eneste betalingsmiddel. Det er derfor klart, at vi må slutte os til en fælles årsag, som ligger bag alt dette. At der gives en fælles årsag, og at denne enten er netop det såkaldte materielle fremskridt selv eller idetmindste noget, som på det nøjeste hænger sammen dermed, blir mere end en blot og bar formodning, når man lægger mærke til, at de foreteelser, som vi sammenfatter under navnet nærings-tryk, blot er mere udprægede former af foreteelser, som altid ledsager materielt fremskridt, og som viser sig så meget klarere og stærkere, jo mere det materielle fremskridt tiltager. Hvor de vilkår, som materielt fremskridt altid arbejder hen imod, er mest fuldstændig bragt til virkelighed, det vil sige, hvor befolkningen er tættest, rigdommen størst og midlerne til produktion og omsætning højest udviklede, der finder vi også den dybeste fattigdom, den hårdeste kamp for tilværelsen og de fleste tilfælde af nødtvungen uvirksomhed. Det er til de nyere lande - det vil sige de lande, hvor det materielle fremskridt endnu er på sine tidligste trin arbejderne udvandrer for at søge højere lon og kapitalen strømmer hen for at nå en højere rente. Det er derimod i de ældre lande det vil sige de lande, hvor det materielle fremskridt har nået op til højere trin at man finder den vidt udbredte fattigdom midt inde i den største overflod. Gå til et af disse nye samfund, hvor angelsaksisk kraft netop har begyndt på fremskridtets kapløb, hvor produktions- og omsætningsmidlerne endnu er rå og lidet udviklede, hvor ophobningen af rigdom endnu ikke er stor nok til at tillade nogen samfundsklasse at leve i magelighed og overdåd, hvor det bedste hus ikke er andet end et tommerskur eller en hytte af lærred og papir, og hvor selv den rigeste er nødsaget til daglig at arbejde, og du<noinclude><references/></noinclude> pxgxwi5f2pkaxp3nljqakv15j7nxuvu 106 114816 319390 274302 2026-05-01T17:57:45Z Johshh 5303 319390 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Hunden fra Baskerville]] |Undertittel=En ny fortælling om Sherlock Holmes |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1911 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 5=forside /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Hunden fra Baskerville]]}} {{:Side:Hunden fra Baskerville 1911.pdf/6}} }} d68ayzbstfm82pdtl84nqp42cjioeiz 0 114941 319376 317890 2026-05-01T15:11:46Z Johshh 5303 319376 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=6 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] 7jpfjnkmcphtybsed3t8nwzgio5tz3d 319388 319376 2026-05-01T17:51:48Z Johshh 5303 319388 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | |- | [[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes.]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Hunden fra Baskerville/02|Baskervilles forbandelse.]] || style="text-align:right" | 11 |- | [[Hunden fra Baskerville/03|Problemet.]] || style="text-align:right" | 26 |- | [[Hunden fra Baskerville/04|Sir Henry Baskerville.]] || style="text-align:right" | 40 |- | [[Hunden fra Baskerville/05|Tre brustne traade.]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Hunden fra Baskerville/06|Baskerville herregaard.]] || style="text-align:right" | 72 |- | [[Hunden fra Baskerville/07|Familien på Merripit-gaarden.]] || style="text-align:right" | 86 |- | [[Hunden fra Baskerville/08|Doktor Watsons første indberetning.]] || style="text-align:right" | 107 |- | [[Hunden fra Baskerville/09|Doktor Watsons anden indberetning.]] || style="text-align:right" | 119 |- | [[Hunden fra Baskerville/10|Utdrag av doktor Watsons dagbog.]] || style="text-align:right" | 145 |- | [[Hunden fra Baskerville/11|Manden på klippekammen.]] || style="text-align:right" | 160 |- | [[Hunden fra Baskerville/12|Dødsfaldet på moen.]] || style="text-align:right" | 179 |- | [[Hunden fra Baskerville/13|Garnene trækkes sammen..]] || style="text-align:right" | 200 |- | [[Hunden fra Baskerville/14|Hunden fra Baskerville.]] || style="text-align:right" | 215 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] p9ty8dot3lq7r67o0gub112h4lnxu7i 319389 319388 2026-05-01T17:53:00Z Johshh 5303 319389 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=1 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | |- | [[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes.]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Hunden fra Baskerville/02|Baskervilles forbandelse.]] || style="text-align:right" | 11 |- | [[Hunden fra Baskerville/03|Problemet.]] || style="text-align:right" | 26 |- | [[Hunden fra Baskerville/04|Sir Henry Baskerville.]] || style="text-align:right" | 40 |- | [[Hunden fra Baskerville/05|Tre brustne traade.]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Hunden fra Baskerville/06|Baskerville herregaard.]] || style="text-align:right" | 72 |- | [[Hunden fra Baskerville/07|Familien på Merripit-gaarden.]] || style="text-align:right" | 86 |- | [[Hunden fra Baskerville/08|Doktor Watsons første indberetning.]] || style="text-align:right" | 107 |- | [[Hunden fra Baskerville/09|Doktor Watsons anden indberetning.]] || style="text-align:right" | 119 |- | [[Hunden fra Baskerville/10|Utdrag av doktor Watsons dagbog.]] || style="text-align:right" | 145 |- | [[Hunden fra Baskerville/11|Manden på klippekammen.]] || style="text-align:right" | 160 |- | [[Hunden fra Baskerville/12|Dødsfaldet på moen.]] || style="text-align:right" | 179 |- | [[Hunden fra Baskerville/13|Garnene trækkes sammen..]] || style="text-align:right" | 200 |- | [[Hunden fra Baskerville/14|Hunden fra Baskerville.]] || style="text-align:right" | 215 |- | [[Hunden fra Baskerville/15|Et tilbakeblik.]] || style="text-align:right" | 231 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] 3fseseyp04yhe7pamjw7emwyevruqgs 104 136590 319367 2026-05-01T13:13:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: kardemomme elder kanel. 2 snaue teskeier uppbløytt hjortehornsalt. Mjøl, til deigen lèt seg rulla. Varm omn. Av sur rjome vert kringla endaa betre. ''Snippar''. I kilo mjøl, 320 gram (ikr. 2 koppar) sukker, 32 gr. (ikr. 2 teskeier) hjortehornsalt og 1/2 liter saup elder god sur mjølk. Kanel, ingefær elder turka appelsinskal, som er knust elder rive. Blanke og fine vert dei, naar ein penslar dei med egg elder tettemjølk; mange legg og ein kløyvd mandel midt uppaa snippen.… 319367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 23 —|høyre=}}</noinclude>kardemomme elder kanel. 2 snaue teskeier uppbløytt hjortehornsalt. Mjøl, til deigen lèt seg rulla. Varm omn. Av sur rjome vert kringla endaa betre. ''Snippar''. I kilo mjøl, 320 gram (ikr. 2 koppar) sukker, 32 gr. (ikr. 2 teskeier) hjortehornsalt og 1/2 liter saup elder god sur mjølk. Kanel, ingefær elder turka appelsinskal, som er knust elder rive. Blanke og fine vert dei, naar ein penslar dei med egg elder tettemjølk; mange legg og ein kløyvd mandel midt uppaa snippen. ''Tebrød''. Gode og billege. 4 egg, 4 kilo (ein stor kopp) raasukker, ein kopp rjome, kardemomme og 1 teskei uppbløytt hjortehornsalt. Piska egg og sukker til det er kvitt og stivt; ha so rjomen i litt um senn. Kna mjøle i, til deigen let seg baka ut i lange flate brød, som ein stryk yver med litt eggjekvite og steikjer ljosbrune i varm omn. So tek ein dei ut og skjer dei med ein kvass kniv tvers yver i fingerbreide strimlar, som ein set i omnen att til turking; naar dei er som kavringar er dei ferdige. Andre gongen maa ikkje omnen vera for varm. ''Kneppkakur''. Billege og helsesame. I kopp smolt (helst slikt som det hev vore steikt >>fatigmann<< i), I liter sirup elder 1/2 liter sirup og ein kopp sukker, 1/2 liter søt mjølk og 1 teskei støytt pepar elder ingefær. Rør dette saman og set det i eit fat paa omnen, til det er væl braana og blanda. So tek du det av, og naar det hev kolna, knader du i 2 teskeier hjortehornsalt, og mjøl til deigen lèt seg kjevla (ikkje for mykje tunnt). Stikk so ut runde kakur med eit ølglas og steik dei brune i varm omn.<noinclude><references/></noinclude> lr6xwcqwziw2xvoxndj6jbygjef1cjh 104 136591 319368 2026-05-01T13:19:52Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Havrekjeks. 1 kilo godt havremjøl, ein liten kopp smelt smør elder smolt, 2 teskeier hjortehornsalt (godt uppløyst), og søt mjølk, til deigen er kjevlande. Stikk dei ut med glas og steik dei ljosebrune. >>Fatigmann<<. 10 egg, 10 skeier god rjome, 10 skeier sukker; kanel og kardemomme og ein knivsodd med fint hjortehornsalt. Tak burt dei 5 eggekviturne og slaa dei andre 5 stive. Slaa so (alle 10) blomurne saman med sukkere til det vert stivt og kvitt; ha so rjomen og kryddurn… 319368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 24 —|høyre=}}</noinclude>Havrekjeks. 1 kilo godt havremjøl, ein liten kopp smelt smør elder smolt, 2 teskeier hjortehornsalt (godt uppløyst), og søt mjølk, til deigen er kjevlande. Stikk dei ut med glas og steik dei ljosebrune. >>Fatigmann<<. 10 egg, 10 skeier god rjome, 10 skeier sukker; kanel og kardemomme og ein knivsodd med fint hjortehornsalt. Tak burt dei 5 eggekviturne og slaa dei andre 5 stive. Slaa so (alle 10) blomurne saman med sukkere til det vert stivt og kvitt; ha so rjomen og kryddurne i, og tilsist dei stivslegne kvitur. Mjøl, til deigen kan kjevlast tunn som flatbraud. Di mindre mjøl, di betre vert bakverke. Skjer deigen i snippar med splitt etter lengdi; drag den eine snipp-enden (spidsen) gjenom splitti og drag til. So slepper du snipparne ned i kokande heitt smolt (naar smolte kokar i skeii er det høvelegt); der ligg dei, til dei er ljosebrune. Mange brukar brennevin i deigen og i smolte; det hev eg aldri gjort, men hev endaa fengje ros for fatigmennerne mine. Potet- elder kaalrot-skivur i smolte hev eg forsøkt, men finn det betre utan; berre koka smolte yver linn, jamn varme, so trengst det kje meir. Sylvkake kan ein laga av dei 5 kviturne som er att etter fatigmannen. Ei skive smør rører ein kvitt med 3 skeier sukker og spæder det smaatt i senn med ein liten kopp mjølk. Mjøl, til skeii kan staa i deigen, og 1 skei ut-rørt hjortehornsalt. Tilsist dei stive kvi- turne. Steik dei i smurd form (umlag 1/2 time). Hjortetagg (-takk) er ein billegare >>fatigmann<<. I liter saup, 3 egg, 6 skeier sukker, 3 teskeier natron elder hjortehornsalt. Piska eggjeblomurne med sukkere; ha so kviturne (stivslegne) i. Mjøl, til dei-<noinclude><references/></noinclude> 2xqwx0r94xcc50111fa0d9ck9dacuot 104 136592 319369 2026-05-01T13:21:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: gen lét seg trilla ut i lange smale pylsur, som ein daa lagar smaae ringar av. (Endarne vert lagde um kvarandre og skorne splitter i.) Steik dei i smolt som >fatigmenn<. Saupkake. I liter saup, 1/4 kilo sukker, og mjøl, til skeii stend i deigen. Rosinur elder korinter og I teskei natron elder hjortehornsalt. Steikjande som sylvkake. Sukkerbrod. 6 egg, sukker so mykje som 5 egg vèg, og mjøl av vigt som 4 egg. Piska eggi stive med sukkere, og hav so mjøle i. Citron elder mande… 319369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 25 —|høyre=}}</noinclude>gen lét seg trilla ut i lange smale pylsur, som ein daa lagar smaae ringar av. (Endarne vert lagde um kvarandre og skorne splitter i.) Steik dei i smolt som >fatigmenn<. Saupkake. I liter saup, 1/4 kilo sukker, og mjøl, til skeii stend i deigen. Rosinur elder korinter og I teskei natron elder hjortehornsalt. Steikjande som sylvkake. Sukkerbrod. 6 egg, sukker so mykje som 5 egg vèg, og mjøl av vigt som 4 egg. Piska eggi stive med sukkere, og hav so mjøle i. Citron elder mandeldropar til smak. Steik det 1½ time i maateleg varm omn. Lettvinn eplekake. No. 1: 1 full borddisk (tallerk) rive brød, av kva ein hev, brunar ein i steikepanna med eit godt stykke smør og straar paa sukker. Eit lag av dette steikte brøde tek ein so og legg i eit fat (vase); ovanpaa det eit lag kokte epleskivur med ei god flo sukker; so resten av brøde ovanpaa. Fløte- skum til er godt, men trengst ikkje. No. 2: Bland smøre med litt mjølk; det er bil- legare. Legg so brøde lagvis med eple som i no. 1, men i form. Piska 2-3 egg og slaa yver. Vert steikt i formi paa umlag ½ time. Goro. Billege og gode. 4 egg, 1/4 liter vatn, I kopp sukker, 3/4 kilo smolt (best naar det hev vore kokt fatigmann i det). Kardemomme, kanel; og mjøl, til deigen er kjevlande som til tjukt flatbraud. I glas franskt brennevin høyrer med til uppskrifti; men piskar ein eggi stive, trengst det ikkje. Form (>>mynstere<<) klipper ein av kvitt papir etter jarne, og skjer deigen etter det; legg so dei smaae<noinclude><references/></noinclude> 79cpenmxz9u2unyiopa8esb2klwlzb3 104 136593 319370 2026-05-01T13:22:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: leivarne varleg i og steikjer dei, til dei tek til aa brunkast. Krumkake. No. 1: 1/2 liter fløyte, søt elder sur, godt vispa, 1 kopp sukker og ein snau halv liter mjøl vispar du til ei tjukk røre. Legg med ei skei litt av i krumkake-jarne, som maa vendast jamt yver elden. Med det same kaka er ut-teki, so bøyg ho um ein stokk (elder ei flaske). No. 2: med eg. 4 eggjeplommur, I stor kopp sukker, 1/2 liter tunn fløyte, 1/2 liter mjøl vert ihopvispa. Tilsist vispar ein uti tvo… 319370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 26 —|høyre=}}</noinclude>leivarne varleg i og steikjer dei, til dei tek til aa brunkast. Krumkake. No. 1: 1/2 liter fløyte, søt elder sur, godt vispa, 1 kopp sukker og ein snau halv liter mjøl vispar du til ei tjukk røre. Legg med ei skei litt av i krumkake-jarne, som maa vendast jamt yver elden. Med det same kaka er ut-teki, so bøyg ho um ein stokk (elder ei flaske). No. 2: med eg. 4 eggjeplommur, I stor kopp sukker, 1/2 liter tunn fløyte, 1/2 liter mjøl vert ihopvispa. Tilsist vispar ein uti tvo stivslegne eggjekvitur. Vaflar kan ein laga svært billege: av vatn og byggmjøl (dei ét ein med sirup), av mjølk og byggelder grynmjøl (dei ét ein helst med smør); alt etter raad og tilhøve. Her er eit par finare: No. 1. I liter saup elder tjukkmjølk vert vispa godt med tvo fulle skeier sukker. Kveite- elder grynmjøl, til røra er som ein tunn graut. Er mjølki skuma, bør ein ta eit par skeier smør i. No. 2: Fløytevaflar. I liter søt elder sur fløyte vert vispa godt. I teskei kanel. (Kveite-) mjøl, til røra er som ei tjukk velling (paa lag 1/4 kilo). No. 3 med egg. I liter søt mjølk, 1 liten kopp smelt smør, I skei sukker, 3 piska egg, litt kardemomme. Umlag 1/2 kilo mjøl. Til alle vaflar maa mjøle fyrst rørast ut i nokolite av mjølki, so det ikkje kleppar seg. Farnbred. 1 liter rjome, I kopp sukker, I teskei kanel, og mjøl som til ein tjukk graut. Ei skei deig legg ein daa midt i eit krumkake-jarn, som maa vendast ofte yver elden. Ein kan og bøygja dei um ein stokk som krumkakur.<noinclude><references/></noinclude> rh30jjn8od05n6cj7jihhnsmjj2ejnd 104 136594 319371 2026-05-01T13:23:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Skrivarbred. Du steikjer fyrst jarnbrød. So lagar du ein kose (jamning, tunn deig) av rjome elder tjukkmjølk og mjøl og litegrand sukker og kanel. Med ein næverkam tek du av denne kosen og stryk paa den eine sida av jarnbrøde, steller det so upp mot eit steinhelle inn aat elden. Naar det er steikt paa den eine sida, gjer du like eins med den andre. Rjomebrod. Koka ein hard graut av gryn- elder kveitemjøl i helvti mjølk og helvti rjome. So bakar du av denne deigen smaae leiv… 319371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 27 —|høyre=}}</noinclude>Skrivarbred. Du steikjer fyrst jarnbrød. So lagar du ein kose (jamning, tunn deig) av rjome elder tjukkmjølk og mjøl og litegrand sukker og kanel. Med ein næverkam tek du av denne kosen og stryk paa den eine sida av jarnbrøde, steller det so upp mot eit steinhelle inn aat elden. Naar det er steikt paa den eine sida, gjer du like eins med den andre. Rjomebrod. Koka ein hard graut av gryn- elder kveitemjøl i helvti mjølk og helvti rjome. So bakar du av denne deigen smaae leivar (tvermaal 30 cm.) og steikjer dei sprøde paa takka. Hardingkakur er eit framifraa braud av gjengen deig; skulde innførast i alle bygder i staden for denne tunge kaka. Hovusaki er: godt, grovt rugmjøl, god gjestr og ei glup kjering til aa kjevla. I Hardanger bakar dei dette braude tvo gonger um aare og set daa upp-til 100 kilo mjøl med ein gong. Daa maa dei vera fire um arbeide: ei som emnar, ei som kjevlar, ei som steikjer og ei som smør. Men ein mindre deig kan tvo elder ein greia. Set deigen som til grovbrød med lunka vatn, saup elder mjølk og lat han gaa upp tvo gonger. (Han skal fyrst staa natti yver; um morgonen knader du han uppatt, og so stend han paa nytt i nokre timar varmt). So vert han kjevla ut i smaae leivar (som det tjukkaste flatbraud paa lag), og steikt i omn. Naar deigen er utkjevla paa vanleg maate, vert han yverkjevla med eit krotkjevle <. Det er utskore skarpt i figurar, so kantarne gjeng mest tvers igjenom leiven; det gjeld daa aa kjevla lett og jamt, og dei hev gjerne i kvar grend ei meisterkjering, som gjeng rundt paa gardarne og bakar dette braude. Leivarne<noinclude><references/></noinclude> 6y9ju5gyme37u21g0scb003qdke8hxf 104 136595 319372 2026-05-01T13:24:04Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: vert lagde i omnen med ein breid fløyg (bakstestikke, -spade) og væl gjenomsteikte. Naar dei er ut-tekne, vert dei yversmurde med raamjølk, tettemjølk, elder rjome. {{c|'''Flatbraud og lefse.'''}} Flatbraud er det beste og helsesamaste av alt braud, naar det vert rett baka. Mest nærande er havreflatbraud, helst av usigta mjøl. I byggbraud er det godt aa blanda kokte, malne poteter. Den beste mauk (væte til aa setja deigen i) er myse elder surt saup. Deigen bør ikkje vera… 319372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 28 —|høyre=}}</noinclude>vert lagde i omnen med ein breid fløyg (bakstestikke, -spade) og væl gjenomsteikte. Naar dei er ut-tekne, vert dei yversmurde med raamjølk, tettemjølk, elder rjome. {{c|'''Flatbraud og lefse.'''}} Flatbraud er det beste og helsesamaste av alt braud, naar det vert rett baka. Mest nærande er havreflatbraud, helst av usigta mjøl. I byggbraud er det godt aa blanda kokte, malne poteter. Den beste mauk (væte til aa setja deigen i) er myse elder surt saup. Deigen bør ikkje vera svært hard. Eit utifraa godt havrebrand hev dei nord i landet, der dei brukar aa tvisteikja det. Daa er ein trygg for, det ikkje tviskinnast, og braudet vert sprøare. Framgangsmaaten er: Ein leiv vert bakt ut, og so halvsteikt elder løypt. So tek ein han av hella (takka). Naar den andre leiven er utkjevla, legg ein den paa hella, og den fyrste uppaa. Naar so den undste er halvsteikt, snur ein alt ihop. So stikk ein fløygen under den, som daa ligg øvst (den halvsteikte), og legg han burt, til den fyrste er halvsteikt og den tridje utbaka. So legg ein den tridje paa hella og den andre (den halvsteikte) uppaa. Og soleis held ein paa, til alt er fraa-seg-gjort. Eit godt byggbraud fær ein, naar ein tek helvti rugmjøl og helvti byggmjøl og knader saman med poteter, som er kokte med skale paa og so fluste (skrællede) og sundmalne. Ingen annan mauk. Lefse av vanlegt (austlandsk) slag er tung mat, daa ho berre er halvsteikt; men her er ei uppskrift fraa vestlande paa den rette gode høgtidslefsa: 1851<noinclude><references/></noinclude> rn0xcx7rztgdlqqayd507lsb10cm010 104 136596 319373 2026-05-01T13:24:40Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Kokte poteter flysjer ein (skræller) og mèl sund med' dei enno er varme; blandar eit par nevar mjøl etter mengdi og let det so staa ein times tid; dessimillom gjer ein takka i stand o. s. fr. So knader ein deigen upp med mykje mjøl (di hardare deig, di tunnare lefse) og steikjer lefsa sprø yver rask varme; naar leiven tek til aa stivna paa takka, skal han smyrjast yver med raamjølk (elder søt mjølk som ein hev vispa ut eit egg i). Naar leiven er turr, snur ein han ein augne… 319373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 29 —|høyre=}}</noinclude>Kokte poteter flysjer ein (skræller) og mèl sund med' dei enno er varme; blandar eit par nevar mjøl etter mengdi og let det so staa ein times tid; dessimillom gjer ein takka i stand o. s. fr. So knader ein deigen upp med mykje mjøl (di hardare deig, di tunnare lefse) og steikjer lefsa sprø yver rask varme; naar leiven tek til aa stivna paa takka, skal han smyrjast yver med raamjølk (elder søt mjølk som ein hev vispa ut eit egg i). Naar leiven er turr, snur ein han ein augneblink paa rettsida; tek han so av. Naar lefsa skal brukast, vert leiven yversmurd paa vrangsida med varm mjølk; legg so leivarne tvo og tvo med vrangsida mot kvarandre i ei ruve paa eit bord og breid yver dei eit par reine handklæde og eit varmt teppe elder ei dyne. Um ei lita stund tek ein dei fraa kvarandre att, so dei ikkje skal klabbast ihop, men legg dei so saman att paa same maaten som fyrr, til dei er heilt igjenom mjuke men ikkje blaute. So vert dei klinte med ny-kinna smør (1 mark smør til kvar lefse vart det rekna fyrr til jol elder bryllaup, naar det skulde vera gildt); og paa smøre straar ein sukker (1 pund farin til 20 lefsur etter same rekning). Lefsa vert samanlagd tri gonger (i trikant) og paasmurd ein ikr. tvo tomar breid smørkant frametter den runde kanten. {{c|'''2. Kjøt.'''}} Slagting. Lat ikkje dyra lida! Det er ein fæl raaskap aa pina desse verjelause skapningarne, som er so snilde mot oss.<noinclude><references/></noinclude> 7j8ogjcv5is18nvw6az0jzymsdooarq 104 136597 319374 2026-05-01T13:25:48Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Til storfe skal du bruka slagtemaske, so er du trygg for, at dyre er i svime fyrr det vert stukke. Grisen skyt dei no paa mange stader, og fleske vert ikkje ringare daa en etter den gamle villmannsmaaten med langpining. Men i alle tilfelle: stikk beint i hjarta, so pina vert stutt! Lat ikkje baan elder sjuke folk sjaa paa slagting! -- Dagen fyrr ein slagtar maa alle kjerald vaskast væl i einelaag. Saltlake bør ein ha kokt, so han er kald og ferdig til aa leggja kjøte i, so… 319374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 30 —|høyre=}}</noinclude>Til storfe skal du bruka slagtemaske, so er du trygg for, at dyre er i svime fyrr det vert stukke. Grisen skyt dei no paa mange stader, og fleske vert ikkje ringare daa en etter den gamle villmannsmaaten med langpining. Men i alle tilfelle: stikk beint i hjarta, so pina vert stutt! Lat ikkje baan elder sjuke folk sjaa paa slagting! -- Dagen fyrr ein slagtar maa alle kjerald vaskast væl i einelaag. Saltlake bør ein ha kokt, so han er kald og ferdig til aa leggja kjøte i, so snart det er avkolna. Hovud og innmat maa ein strakst leggja i vatn, som ein byter ofte ein dags tid. Men livri tek ein upp um 3-4 timar, og nyra kan ein berre leggja i kokande vatn i 10 minutt, so treng det ikkje meir vatning. Tarmar er det godt aa skrubba i snø elder sag- mugg, og so leggja dei i vatn med litt edik i 2--3 dagar og byta vatn kvar dag. Aa leggja dei ei natt i øl skal og vera godt. Ein maa aldri ha heitt vatn paa tarmar; daa kryp dei ihop. Berre skylja dei upp tilslutt i lunka vatn, og gni dei med salt, og so skylja dei att. Naar dei er ferdige, er det godt aa leggja dei i mjølk, elder i vatn med litt salt i. Vil ein gøyma tarmarne ei rid, so maa ein helst blaasa dei upp og hengja dei paa ein turr stad. Lake til ukse- og smalekjet. Naar laken er so sterk at ei raa potet flyt i han, er hon maateleg, seier dei mange stader, og visst er det at han daa er sterk nok. Men best er ein noko linnare lake med litt sukker og salpeter og eit gran krydde i. Her er ei uppskrift som eg hev brukt i mange aar og lika godt: 16 liter vatn, I kopp raasukker, 4 liter grovt salt,<noinclude><references/></noinclude> 99bkaqg0gguf9cjz5kur996y7cglqup 104 136598 319392 2026-05-01T20:32:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Straff! Det var som naar dei sette vonde Folk paa Tukthuse. Aa den Skarven den Adam, som berre for eit einaste Eple hadde ført all denne Trældomen yvi oss; og det han, som hadde Hagen full av Eple og Kirsebèr, som han kunde eta av so mykje han berre vilde! Men, heldt Læraren fram, maatte ein ikkje segja at Gud var streng, naar han straffa oss paa denne Maaten? Var det ikkje stygt av Gud aa leggje so hard ei Tyngsle paa oss? Daniel visste at ein maatte ikkje segja Gud gjorde n… 319392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Straff! Det var som naar dei sette vonde Folk paa Tukthuse. Aa den Skarven den Adam, som berre for eit einaste Eple hadde ført all denne Trældomen yvi oss; og det han, som hadde Hagen full av Eple og Kirsebèr, som han kunde eta av so mykje han berre vilde! Men, heldt Læraren fram, maatte ein ikkje segja at Gud var streng, naar han straffa oss paa denne Maaten? Var det ikkje stygt av Gud aa leggje so hard ei Tyngsle paa oss? Daniel visste at ein maatte ikkje segja Gud gjorde noko som var stygt; han svara hugheilt Nei, endaa han i Grunnen undrast paa, korleis Læraren vilde klara dette. Men det viste seg, at Læraren her som elles visste korleis han skulde klara det. Nei, sagde Læraren; det var ikkje stygt av Gud. Tvertimot! For etter Syndefalle trong me um aa arbeide i Slit og Stræv; elles vilde Syndi faa altfor stor Magt med oss. Det var eit gamalt Ord som sagde, at Lediggang var Satans Hovudgjerd; og var ikkje det sant? - Jau. Jau; det var sant. Hadde me ikkje denne Trældomen paa oss, so vilde Djevelen fylle oss so upp med vonde Tankar og freiste oss so hardt til alt som vondt var, at det vilde ikkje bli livande for oss paa Jordi. Læraren fekk sistpaa ut, at endaa Arbeide i Grunnen var ei Straff, so var det likevel ei Velsigning. Daniel kjende seg reint litin under all denne Visdomen; det nytta nok ikkje for Smaafolk aa vilja gjera seg Tankar um nokon Ting. Han vart mest rædd seg sjølv, som hadde so lite Arbeidshug. For daa maatte den Vonde lett kunna faa han i si Magt. Men fyrr han vardest fekk han Trøyst mot denne Suti. Det var ikkje berre Arbeide med Hendane som var Arbeid, sagde Læraren; langt ifraa. Kva meiner de um Presten? arbeider ikkje han?" Daniel svara jau, som han skyna han skulde. Og Svare var rett. Presten, Futen, Skrivaren, Amtmannen, dei arbeidde i Reyndi likso mykje som me, og stundom meir; og kva trur de er stridast: Hand-<noinclude><references/></noinclude> kwxe4z94txzfhmd1r86cvo93f6rib7k 104 136599 319394 2026-05-02T09:59:45Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: I skei salpeter, ei teskei støytt pepar, og 5 heile nellikar elder ei halv teskei allehaande. Naar dette hev kokt til salte er væl braana, siler ein laken gjenom ein klut og let han verta væl kald, fyrr ein hev han paa kjøte. Turrsalta kjøt vert harskare i smak en lakekjøt og skal tapa meir av næringsverde. Flesk kan ein helder tursalta. Blanda salte med ein grand finstøytt salpeter. Til skinke hev eg brukt den same laken som ovan- for nemnd; men daa kan ein gjerne ta 2… 319394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 31 —|høyre=}}</noinclude>I skei salpeter, ei teskei støytt pepar, og 5 heile nellikar elder ei halv teskei allehaande. Naar dette hev kokt til salte er væl braana, siler ein laken gjenom ein klut og let han verta væl kald, fyrr ein hev han paa kjøte. Turrsalta kjøt vert harskare i smak en lakekjøt og skal tapa meir av næringsverde. Flesk kan ein helder tursalta. Blanda salte med ein grand finstøytt salpeter. Til skinke hev eg brukt den same laken som ovan- for nemnd; men daa kan ein gjerne ta 2 koppar raasukker. Skinka maa liggja i laken i 6 vikur og so hengjast upp paa turt loft elder bur i tunne lereftsposar. Tunnvembe elder svangsida (slagsida) vert best nytta til rull. Skjer svangsida fint ifraa; banka ho litt med ei klubbe. Av ei stor svangside kan ein faa 4-6 rullar, naar ein fyrst skjer ho i tvo, og flekker stykki fraa kvarandre i tri lag. (Kvart lag hev eit tunt skinn, og skile viser seg, naar stykke vert banka). Kvart stykke vert vaska, og straatt med salt, pepar og allehaande; og so legg ein uppskorne strimlar av kjøt og nyretalg i ein liten rygg midt paa stykke (her maa ein og ha krydre i; some likar timian, andre finskoren lauk); so rullar ein og syr det saman i tjukke pylsur, som vert lagde i lake elder upphengde til spikemat. I innlegge kan ein bruka flesk i staden fyr nyre- talg, helst naar rullen skal spikjast. Rull av sau er svært god mat. Merbraden elder fiskene (filé), den lange pylsa av fint kjøt, som ligg under ryggradi (kjem til synes naar nyro er tekne ut), maa ein ta varleg fraa beine og steikja heil elder som bif. Det er det finaste kjøtstykkje paa heile dyre. Alt feitt pilar ein ut.<noinclude><references/></noinclude> 16hzlr18hr2k267oxqz6pdpikn9oupg 104 136600 319395 2026-05-02T10:00:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Tunga reinskar ein framifraa væl og legg i saltlaken. Heg-ryggen og mid-laare er best til steik; bogen til kjøtdeig og fine pylsur. Halen av ukse, kalv og svin er det stor synd aa kasta; ein fær slik makalaus kraftigt og godt supa av han. (Sjaa uksehalesupa). Svinelabbar og smalafoter (saue-) skoldar ein og legg i vatn eit døger. Kokar dei so i salt vatn cg legg dei i lake. Smalaføter vert paa denne maaten mest likso gode syltelabbar som dei ægte; ja sume likar dei væl s… 319395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 32 —|høyre=}}</noinclude>Tunga reinskar ein framifraa væl og legg i saltlaken. Heg-ryggen og mid-laare er best til steik; bogen til kjøtdeig og fine pylsur. Halen av ukse, kalv og svin er det stor synd aa kasta; ein fær slik makalaus kraftigt og godt supa av han. (Sjaa uksehalesupa). Svinelabbar og smalafoter (saue-) skoldar ein og legg i vatn eit døger. Kokar dei so i salt vatn cg legg dei i lake. Smalaføter vert paa denne maaten mest likso gode syltelabbar som dei ægte; ja sume likar dei væl so godt. Buk-listi vatnar ein godt ut; ho kan brukast i sylta (sjaa persesylte). Isterblomma skal liggja i vatn i tvo dagar (byt vatn av og til); so hakkar ein ho fin og kokar ho til smolt. Persesylte (Etter Marie Blom). Naar svinehovude er kløyvt og godt utvatna, skal det kokast i salt vatn, til kjøte losnar fraa beini. Tak det so upp og reinska av det; tak beini ut, likeeins augo og snuten; øyro skrapar du godt, skjer dei i fine strimlar og tek dei med. No legg ein det i lag so, at det breide kjem yver det smale; men fyrst skjer ein av det tjukkaste og like eins det feitaste og blandar, so at magert og feitt kan leggjast um kvartanna jamt; det vert nedlagt med pepar, nellik, litt salt; og um ein hev noko spedkalvkjøt, so skjer det i skivur og legg ned med; det gjer sylta drjugare og dertil lettare. Sume hev skorne mandlar i. Sylta (som ein altid formar i ein vaat serviet lagt i eit fat) kan ein leggja rund med snori vikla i stjerne; men lettare er det aa leggja ho lang. Brukar ein<noinclude><references/></noinclude> s8gyeneghsdjt6hg2987z6tk1a9bzn1 104 136601 319396 2026-05-02T10:01:49Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: berre halve hovude, kan ein skjera det i skivur og sy det inn i svinemagen. Litt av svori innimillom hjelper til aa halda det betre ihop. Ein kokar sylta uppatt i same vatne (som ein fyrst skumar flôte av), men hengjer ho i eit vedtre elder ei eldtong, so ho ikkje legg seg ned i botnen. Tak ho upp, naar ho er gjenomvarm, og legg ho under persing i hakkeblokki. Dagen etter tek ein servietten av og legg sylta i laken. Det er mange som ikkje kokar sylta uppatt, men legg ho unde… 319396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 33 —|høyre=}}</noinclude>berre halve hovude, kan ein skjera det i skivur og sy det inn i svinemagen. Litt av svori innimillom hjelper til aa halda det betre ihop. Ein kokar sylta uppatt i same vatne (som ein fyrst skumar flôte av), men hengjer ho i eit vedtre elder ei eldtong, so ho ikkje legg seg ned i botnen. Tak ho upp, naar ho er gjenomvarm, og legg ho under persing i hakkeblokki. Dagen etter tek ein servietten av og legg sylta i laken. Det er mange som ikkje kokar sylta uppatt, men legg ho under persing straks ho er laga. Svinerull. 1/2 svinehovud, eit kne-stykkje, hjarta og litt anna kjøt av eit ungt svin kokar møyrt og vert skore i lange strimlar. Straa i dugeleg med salt, pepar og nellikar. Svineblaasa (som maa vera væl reinska) tek ein so og byter i tvo og syr ho i posar, som kjøtmaten vert stappa uppi; so syr ein posarne att og kokar dei 20 minutt i tunnt kraftsupa (spa). Med same pylsa er teki upp, vert ho lagd i klemme millom tvo spekefjøler, til ho er kald og fint flat; so hengjer ein ho upp paa ein luftig stad til næste dag; legg ho daa ned i lake liksom sylte. Sylte i kraft. Tryne, øyro, labbarne og eit knestykke av gris kokar saman med ei ikkje fullt so stor mengd (3/4) uksekjøt, til det slepper beini. Hav salt i vatne og nokre laurbærblad, heile peparkorn og nellikar. Naar det er ferdigt, vert spae silt gjenom haarsil og stend til dagen etter. Skjer kjøte fraa beini i lange strimlar. Uksekjøte skal ikkje takast med (det kan brukast til andre ting, t. d. labskaus). Dagen etter hev spae stivna til ei glye (gelé, stivna kraft) som hev ein flôtbotn ovanpaa og undst ei myrk<noinclude><references/></noinclude> phygvia0iswoyjnfp7j23b8gsz8pfa1 104 136602 319397 2026-05-02T10:02:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: flo av noko kjøtgrugg. Reinska av alt dette. Set so krafti (geléen) yver elden med det uppskorne fleske (og ei sitronskive, um du hev), og lat det koka 1/4 time; hell det so uppi former elder fat. Med flôt- (elder feitt-) botn yver kan desse gjøymast i god kjellar i eit par maanader. Naar sylta skal brukast, duppar ein formi ned i varmt vatn og held ho der eit lite grand; kvelver so varleg innhalde ut. Brædd nyretalg vert mykje betre, naar ein brukar litt krydda kraft i stade… 319397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 34 —|høyre=}}</noinclude>flo av noko kjøtgrugg. Reinska av alt dette. Set so krafti (geléen) yver elden med det uppskorne fleske (og ei sitronskive, um du hev), og lat det koka 1/4 time; hell det so uppi former elder fat. Med flôt- (elder feitt-) botn yver kan desse gjøymast i god kjellar i eit par maanader. Naar sylta skal brukast, duppar ein formi ned i varmt vatn og held ho der eit lite grand; kvelver so varleg innhalde ut. Brædd nyretalg vert mykje betre, naar ein brukar litt krydda kraft i staden for vatn til brædingi (smeltingi). Men hev ein ikkje kraft, so bør ein koka ein kopp vatn upp med ei skei salt fyrst, og so ha feitthakke uppi. Endaa betre er ein kopp mjølk kokt med eit par laurbærblad og ei skei salt. Kjetpylsur (kurv, môr) vert laga av / magert kjøt og nyretalg elder flesk, finare elder grovare hakka, ettersom ein likar det. Deigen vert spædd med kald kraft elder med kokt, kald mjølk, til han er tunnare en til kjøtkakur (sjaa lenger ute) og krydda med pepar, salt og allehaande. Ein lyt spæda berre litt i senn og slaa og kna deigen overlag vel, so han veks dugeleg, um ein vil ha fine pylsur. Grovhakka deig treng mindre arbeid og mindre spæding. Stappa tarmarne næstan fulle. Er det kaldt nok, so kan ein frøysa dei og leggja dei frosne paa stabbure (dei maa daa leggjast i kaldt vatn og skjota is, naar ein skal bruka dei). Skal dei gjøymast kokte, maa dei liggja i kraft med diger feittbotn yver. Koka dei i kraft av bein og skantar, og legg dei heite i krukka med den heite krafti væl yver seg; og yver den att heller du den brædde feita paa med det same.<noinclude><references/></noinclude> laoks11u0ih7ebnrq8rfjb60ufgk02v 104 136603 319398 2026-05-02T10:03:30Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Ein maa aldri blanda kaldt og varmt saman i mat som gjøymast skal. Kjetpylse med havregryn. Tak 1 liter gode, norske havregryn, koka dei møyre i kjøtkraft og blanda dei med 2 liter finhakka uksekjøt og 1/2 liter finhakka feitt. Salt og muskat-nòt elder nellikar. God, nærande mat. Istadenfor havregryn kan ein bruka bygg-gryn elder franskbrød uppbløytt 1 feit kraft. Hakkepylse. I liter heile- elder halvegryn skal ein skylja i varmt vatn og so setja dei i blòt i tunt spa. 3… 319398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 35 —|høyre=}}</noinclude>Ein maa aldri blanda kaldt og varmt saman i mat som gjøymast skal. Kjetpylse med havregryn. Tak 1 liter gode, norske havregryn, koka dei møyre i kjøtkraft og blanda dei med 2 liter finhakka uksekjøt og 1/2 liter finhakka feitt. Salt og muskat-nòt elder nellikar. God, nærande mat. Istadenfor havregryn kan ein bruka bygg-gryn elder franskbrød uppbløytt 1 feit kraft. Hakkepylse. I liter heile- elder halvegryn skal ein skylja i varmt vatn og so setja dei i blòt i tunt spa. 3 liter hakka kokt innmat (c: lunge, hjarta) og kraftkjøt (: som det hev vore kokt kraft paa), blanda med 1/8 finhakka nyretalg, rører ein ihop med gryni, naar dei er utbløytte. Litt salt, pepar og muskat. Store tarmar, elder posar av vombi, fyller ein halvt, og kokar dei minst 1½ time, um det er heilegryn, elder 1 time um det er smaagryn. Grynpylse. (Etter Hanna Winsnes). I liter halvegryn vert sette i blòt i søt mjølk, so mykje dei kan suga i seg. Vert laga med 4-5 slegne egg, litt muskat, salt, rosinur, og so grovhakka nyretalg (elder uppskore nyrefeitt av ei kalvesteik). Ein hev røra uppi ein pose av (ikkje for tett) lereft, ikkje fullare en til blodpylse; kokar so posen i ei gryte med salt kjøt elder i salt vatn ein time. Legg han so paa eit fat, spretter posen upp, so innhaldet velt ut, og set pylsa fram med salta smør til. Simplare grynpylse lagar ein av 1/2 1. halvegryn utbløytte i vatn og ein djup borddisk med skantar og skav som fell av, naar ein skjer spekeflesk elder salt kjøt elder flesk, kokt elder raatt, og som alt bør gøymast.<noinclude><references/></noinclude> ioo106a0majntqw4pc0tthc19tts2z4 104 136604 319399 2026-05-02T10:04:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Laukpylse med havregryn. 1 liter kokte havregryn og 1 1. hakka nyretalg; hakka lauk, pepar, salt, allehaande, etter smak. Stappa tarmarne ikkje for fulle. Stabburpylse (speki). 2/3 uksekjøt og / flesk skal hakkast kvart for seg, fleske eit grand grovare en kjøte. Kald kjøtkraft hev ein i og arbeider det væl, til deigen vert mjuk og jamn, og kryddar med pepar, salt, litt salpeter og, um ein hev, noko allehaande. Stappa deigen so fast som mogeleg i sterke rette tarmar; gnid py… 319399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 36 —|høyre=}}</noinclude>Laukpylse med havregryn. 1 liter kokte havregryn og 1 1. hakka nyretalg; hakka lauk, pepar, salt, allehaande, etter smak. Stappa tarmarne ikkje for fulle. Stabburpylse (speki). 2/3 uksekjøt og / flesk skal hakkast kvart for seg, fleske eit grand grovare en kjøte. Kald kjøtkraft hev ein i og arbeider det væl, til deigen vert mjuk og jamn, og kryddar med pepar, salt, litt salpeter og, um ein hev, noko allehaande. Stappa deigen so fast som mogeleg i sterke rette tarmar; gnid pylsune inn med salt og heng dei uppunder kjøken-rote (-lofte), elder helst attmed open aare; der skal dei hanga i 8-14 dagar, til dei er turre; og so hengjer ein dei paa stabbure elder i turr bu. Mange likar denne pylsa betre en dei finaste røykepylsur. Vanleg spekepylse. (Etter Hanna Winsnes). Det kjøte som vert skore av halsarne, lungur, hjarto, nyro, midgard (tindr, mellemgulv) og noko livr, vert hakka raatt og ikkje fint. Hav i salt, ingefær, pepar, alle- haande, og so noko uppskore flesk, som maa vera skirt (utan kjøt), men godt kan vera salt elder røykt, um ferskt vantar, Deigen, som er blaut nok i seg sjølv utan iblan- ding av væte, skal stappast i krok-tarmar og leggjast i saltebalji; røyk so desse pylsune elder heng dei upp til speking. Set hempe i dei pylsur som røykjast skal, fyrr dei vert salte og vaate. God stabburspylse (kolbotnpylse). Helvti uksekjøt og helvti flesk, ikkje altfor feitt, hakkar ein saman fint som til vanleg grov kjøtdeig (karbonade). Hev ein kjøtkvern, so er det maate aa mala det ein gong.<noinclude><references/></noinclude> dvyndi74fry5ebfh3v6z05km8bbgl20 104 136605 319400 2026-05-02T10:06:12Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Sukkerlake til flesket. 2 liter vatn, ein stor kaffikopp salt, 2 kaffikoppar raasukker og ein grand salpeter (eit stykkje so stort som ei nôt). Kokar til sukker og salt er braana, vert silt og rent ned paa flesket, naar han er kald. Finpylse (saucisser). Hakka svinekjøt fint, blanda det med salt, muskat og litt pepar. Stappa det i tunne svinetarmar. Tôler berre 2-3 minutt kok. Fin kakebrodpylse (mettwurst). 5 kilo kjøt av svinebogen, elder anna svinekjøt som er gjenomvakse… 319400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 38 —|høyre=}}</noinclude>Sukkerlake til flesket. 2 liter vatn, ein stor kaffikopp salt, 2 kaffikoppar raasukker og ein grand salpeter (eit stykkje so stort som ei nôt). Kokar til sukker og salt er braana, vert silt og rent ned paa flesket, naar han er kald. Finpylse (saucisser). Hakka svinekjøt fint, blanda det med salt, muskat og litt pepar. Stappa det i tunne svinetarmar. Tôler berre 2-3 minutt kok. Fin kakebrodpylse (mettwurst). 5 kilo kjøt av svinebogen, elder anna svinekjøt som er gjenomvakse med flesk; 130 gr. salt og 15 gr. pepar. Hakka kjøte grovt og fyll det fast i tarmen. Pylsa vert hengd paa badstoge til røykjing i 2-3 vikur elder ligg 8 dagar i saltlake og vert hengd paa stabbure. Er svært god fersk og, til steikjing elder koking. Blodpylse. 1 1. halvegryn vert utbløytte i mjølk; rør dei so ihop med 2 1. blod og 1 1. søt mjølk, I stor kopp sirup elder sukker, I teskei pepar, I teskei allehaande og ein neve salt. Og so grynmjøl i, til røra er som ein tunn graut; til slutt 1/2 1. finhakka nyretalg. Tarmarne maa kje stappast meir en væl halvfulle, daa gryni og mjøle svell mykje ut. Kokast i vatn med ein neve salt i, til dess det ikkje tyt blod lenger, naar du sting pylsa med ei naal. Blodpylse med kjøt. Blanda blodet (svineblod er best) med 1/3 tunn kjøtkraft. Hav so uppi: finhakka svinekjøt, feit og magert um kvartanna. (svord kan takast med), salt, nellikar, pepar. Rugmjøl til røra vert stinn som graut. Det skal med retten vera paa lag helvti so mykje kjøt som blod, men det kan og hjelpa med mindre.<noinclude><references/></noinclude> h3riombzwhgukcrga0gz8q9clx2esyw 104 136606 319401 2026-05-02T10:07:22Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: -- Sume likar godt aa ha kokte uppskorne fleskestrimlar i. Dei kan røykjast og, desse pylsune, og hengjast upp paa stabure; daa held dei seg lenge og vert brukte uppskorne paa kakebrød. Aa koka pylse (kurv; môr). Legg helst pylsa i vatne, med det er kaldt; daa sprekk dei ikkje. Klubb lagar ein av blod med 1 vatn elder mjølk og so litt hakka talg og grovt mjøl til ein nogo fast deig. Salt og litt pepar. Laga det i flate, fingertjukke kakur (mange legg ein klump feitt inni),… 319401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 39 —|høyre=}}</noinclude>-- Sume likar godt aa ha kokte uppskorne fleskestrimlar i. Dei kan røykjast og, desse pylsune, og hengjast upp paa stabure; daa held dei seg lenge og vert brukte uppskorne paa kakebrød. Aa koka pylse (kurv; môr). Legg helst pylsa i vatne, med det er kaldt; daa sprekk dei ikkje. Klubb lagar ein av blod med 1 vatn elder mjølk og so litt hakka talg og grovt mjøl til ein nogo fast deig. Salt og litt pepar. Laga det i flate, fingertjukke kakur (mange legg ein klump feitt inni), og koka det i kraft elder salt vatn. {{c|'''Um aa forvara kjøt.'''}} Ferskt kjøt held seg lenge, naar ein saumar det inn i ein duk og grev det væl ned i ein sandkasse i kjellaren. Steik hev eg berga i sand midt paa sumaren i yver 8 dagar. Skinkur maa ein ha i tunne lereftsposar, so ikkje fluga kjem paa dei. Godt er det og aa gnida dei væl inn med borsyre. Spekeflesk gnid ein væl med turt fint salt og hengjer upp, helst i posar som skinke. Reinkjet. Hev ein meir en ein kan bruka ferskt, og ein ikkje kan faa det frøyst, lyt ein turka det. Det er godt aa gnida det væl inn med salt og røykja det i badstova eit par dagar, fyrr ein hengjer det til turking. Turka tiurbringe fekk eg eingong av ein skyttar, som hadde skote meir en han kunde bruka; det var overlag fin og god mat. Han hadde gnutt bringa med<noinclude><references/></noinclude> 1dkm4ddeyemf5pcfiur75wv5gzzu0jd 104 136607 319402 2026-05-02T10:08:43Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: føter og hovud) 36 kilo. Det var som eit lite kuslagt og kjøte makalaust godt, og drjugt og kraftigt. Berre av blode og innmaten vart det store ting med god mat. So eg skal tru det lønte seg. Men er det so, at ein ikkje kan lata kalven leva i rimeleg tid (berre 14 dagar gjer utruleg mûn), so fær ein stella han paa denne maaten: Skjer kjøte fraa beini og hakka det saman med 1/ flesk (o: det skal vera helvti so mykje flesk som det er kalvekjøt); av dette gjer ein kjøtkakur,… 319402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 41 —|høyre=}}</noinclude>føter og hovud) 36 kilo. Det var som eit lite kuslagt og kjøte makalaust godt, og drjugt og kraftigt. Berre av blode og innmaten vart det store ting med god mat. So eg skal tru det lønte seg. Men er det so, at ein ikkje kan lata kalven leva i rimeleg tid (berre 14 dagar gjer utruleg mûn), so fær ein stella han paa denne maaten: Skjer kjøte fraa beini og hakka det saman med 1/ flesk (o: det skal vera helvti so mykje flesk som det er kalvekjøt); av dette gjer ein kjøtkakur, som daa vert etande mat. Ein kan blanda deigen med rive rug- elder kveitebrød (elder poteter), so vert det meir av det. So paa lag: 2 talerkar hakka kjøt, I talerk hakka flesk, 1/2 talerk rive brød; pepar, salt og ingefær etter smak. Tilsist spæder ein deigen med litt kjøtkraft elder kokt kald mjølk og arbeider han med ei sleiv, til alt er væl blanda. Steik so kakurne brune i smolt, feitt elder smør. Hev du noko grønt aa ha attaatt, er det so mykje betre. {{c|'''Kjøt-retter.'''}} Av kalvehovude lagar dei ettergjord (forloren«) skjoldpadde, ein god, men dyr og ikkje vidare helsesam mat, som me her spring yver. Men her er eit par andre gode ting: Steikt (griljerts) kalvehovud. Koka hovude i salt vatn, til det slepper beini. Løys so alle kjøtbitar væl ifraa, vend dei i piska egg og sidan i steikjemjøl (griljer-mjøl), og steik dei brune i feitt elder smør. Det greier seg elles svært godt utan egg og mjøl med; ein<noinclude><references/></noinclude> mtp2yl9quqxh02shselg1eqcxds94yb 104 136608 319403 2026-05-02T10:09:41Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: hev daa berre eit par skeier rjome yver, naar det er væl brunka. Krafti av hovude kan ein bruka til aa koka hakk i. Det vert daa stivt som suss og kan gøymast i fleire maanader med flôtbotn yver, naar ein hev ein kald, turr kjellar. Suss. (Uppskrift fraa Lista). Koka kalvehovude i salta vatn med nokre heile peparkorn i (og laurbærblad um du hev), til dess det godt slepper beini. Tak det upp med ei silsleiv (hol-sleiv) og pila det væl reint for slintrur og bein. Flaa tunga og… 319403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 42 —|høyre=}}</noinclude>hev daa berre eit par skeier rjome yver, naar det er væl brunka. Krafti av hovude kan ein bruka til aa koka hakk i. Det vert daa stivt som suss og kan gøymast i fleire maanader med flôtbotn yver, naar ein hev ein kald, turr kjellar. Suss. (Uppskrift fraa Lista). Koka kalvehovude i salta vatn med nokre heile peparkorn i (og laurbærblad um du hev), til dess det godt slepper beini. Tak det upp med ei silsleiv (hol-sleiv) og pila det væl reint for slintrur og bein. Flaa tunga og skjer ho i smaa skivur I ein bolle elder ei rund steinform legg ein no kjøte, og siler krafti (som hev kokt heile tidi) yver. Naar det er kaldt og stivt, kvelvest det paa fat. (Set formi eit minutt i varmt vatn, so losnar det um kantarne). Ein kan koka inn sauehovude like eins, men lyt daa ha litt kvit gelatin (les sjelatin) elder kalvekraft attaat, so ein fær sussen til aa stivna. Fyllt kalvebryst er godt aa ha aa ta til, naar ein hev lite kjøt. Tak eit stykke kalvebryst (elder bibbe) med ryggen til. Flekk varleg kjøtlage fraa beini, so det ingi hol fær, og fyll det med kjøthakk (>>farce<<) elder denne-her deigen: 2 piska eggeplomur og eit lite stykke smør vert rørt fyrst aaleine og so saman med dei piska eggekviutne. Revne kavringar elder brød hev ein i, so det vert ein mjuk deig. Litt muskat. Sy so kjøtlage væl til att, so deigen ikkje kan koma ut. So brunar du det heile i panne elder gryte. Spæd i kokt mjølk litt um senn. So surrar det under lók ikring 11½ time.<noinclude><references/></noinclude> q684u6agx0ie6yo6wdi04jspm0y7oyf 104 136609 319404 2026-05-02T10:10:17Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Eimkokt kalvehjarta (gedünstet <). Ein môle (lite stykkje) feitt, ein liten kopp vatn og ein grand salt vert havt uppi ein digle elder ei skaftegryte (kasserolle), som hev tett lók. Hjarta vert lagt i og lôke sett paa, og so stend det paa ein heit kokeomn og eimar til det er møyrt (30-40 minutt). Ei kokt næpe elder kaalrot (-rabi) attaat. Steikt kalveheile (-hjerne) er svært fin mat. Vaska heilen væl; plukka den blodute hinna væl av; legg so heilen inn i ein gullende rein… 319404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 43 —|høyre=}}</noinclude>Eimkokt kalvehjarta (gedünstet <). Ein môle (lite stykkje) feitt, ein liten kopp vatn og ein grand salt vert havt uppi ein digle elder ei skaftegryte (kasserolle), som hev tett lók. Hjarta vert lagt i og lôke sett paa, og so stend det paa ein heit kokeomn og eimar til det er møyrt (30-40 minutt). Ei kokt næpe elder kaalrot (-rabi) attaat. Steikt kalveheile (-hjerne) er svært fin mat. Vaska heilen væl; plukka den blodute hinna væl av; legg so heilen inn i ein gullende rein klut og koka ho i salt vatn i 10 minutt paa lag. Tak ho upp og legg ho paa ein krusdisk (talerk) elder ein sil, so vatne renn av; straa ho med litt mjøl elder rive brød og eit grand pepar. So brunar du smør i panna; legg heilen ned i det og bruna han væl. Aus paa heile tidi med smøre. Tak han varleg upp paa ein disk; slaa eit egg i panna, og so snart kvita stivnar, legg du det yver heilen. Hell yver smøre. Killing og geit er framifraa mat, anten steikt elder som innstuving (frikasé). Gamalt geitekjøt smakar eit grand stramt; men legg det natti yver i sur mjølk, elder ei ykt i edik og vatn, so vert det betre. Killingen kan ein steikja med tunne fleskeskivur og spæda med mjølk berre lite i senn. Steik kil- lingarne fint brune og sprøde. Smør er sjølvsagt det beste, men dyrare. Lam kan ein steikja like eins. Killing elder lam med grene erter. Hogg til eit fint stykke kjøt, laar elder side med rygg, og koka det i salt vatn med friske grøne erter (elder turre, som hev lege i vatn med natti), og gulerot-skivur um ein hev, - til kjøte er møyrt. Tak so kjøte upp i eit fat og lat erterne koka til dei jamnar seg; slaa dei so<noinclude><references/></noinclude> t65ojrkz0i6i30if7ynkjzaehffo6t2 104 136610 319405 2026-05-02T10:11:15Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: yver kjøte. Mange kokar kjøte innknytt i ein duk (gullrein!), so det ikkje skal koma smaabein elder kjøtrusk i erterne; det er no ikkje so plent naudsynt. Ei skive smør i erterne kan ein ha; men dei er gode forutan og, naar dei er kokte med kjøte. Smalakjet, især av fjell-smale (-sau), er framifraa til steik, innstuving (frikassé) og mangt anna. Lam i kaal. Ein sauebog vert hoggen i smaae stykke og vaska væl; ligg og renn av seg. Eit stort kaalhovud vert vaska, skore i la… 319405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 44 —|høyre=}}</noinclude>yver kjøte. Mange kokar kjøte innknytt i ein duk (gullrein!), so det ikkje skal koma smaabein elder kjøtrusk i erterne; det er no ikkje so plent naudsynt. Ei skive smør i erterne kan ein ha; men dei er gode forutan og, naar dei er kokte med kjøte. Smalakjet, især av fjell-smale (-sau), er framifraa til steik, innstuving (frikassé) og mangt anna. Lam i kaal. Ein sauebog vert hoggen i smaae stykke og vaska væl; ligg og renn av seg. Eit stort kaalhovud vert vaska, skore i lange remsur og fær eit uppkok i salt vatn (som ein slær burt). I ei gryte brunar ein eit stykke feite elder ei skei smør, spæder so paa ein liter kokande vatn med litt salt i. So legg ein nedi fyrst eit lag kjøt, so eit lag kaal o. s. fr.; kaal maa vera øvst. Millom kvart lag legg du nokre heile peparkorn. Tilsist kaldt vatn, til det stend væl yver. Kokar 1 til 2 timar under tett lök. {{c|'''Steik'''}} kallar ein serleg eit noko stort stykke kjøt som er steikt heilt. Med den tillagingi vert det minst spillt av matkrafti i kjøte. Men steik vil gjerne falla dyr, av di me her i Norig er so fluse med smør og rjome. Det turvte me ikkje vera; for godt, feitt kjøt vert baade framifraa godt, og dertil meir lettmelta, naar det vert steikt berre i sitt eige feitt. Sauser (duppe; flôt). Tunga er like eins den duppa, me brukar helst, med mykje smør og rjome. Serleg norsk, men ikkje dermed serleg god, er og den digre mjøl-sausen, som ofte vert send um til steik i store koksar (terrinar); helder lite duppe, som smakar<noinclude><references/></noinclude> kpwalla246nyoylqay1hriz2n2940zu 104 136611 319406 2026-05-02T10:13:32Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: av kraft, en dette som tidt er likast til velling. Di mindre mjøl, di betre; inkje-noko er best. Skil sausen seg, og ein plent vil ha han jamn, so kan ein røra uti ei skei kaldt vatn; det hjelper. Elles er skilde sausar finast og best til mange slag, som fugl, kalvesteik, møyrsteik (mørbrad) o. s. fr. Uksesteik. Eit stykke av laare elder ryggen vert banka eit grand og gnika inn med pepar og salt. Legg det i panne elder gryte med ein kopp vatn og bruna det friskt med sterk va… 319406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 45 —|høyre=}}</noinclude>av kraft, en dette som tidt er likast til velling. Di mindre mjøl, di betre; inkje-noko er best. Skil sausen seg, og ein plent vil ha han jamn, so kan ein røra uti ei skei kaldt vatn; det hjelper. Elles er skilde sausar finast og best til mange slag, som fugl, kalvesteik, møyrsteik (mørbrad) o. s. fr. Uksesteik. Eit stykke av laare elder ryggen vert banka eit grand og gnika inn med pepar og salt. Legg det i panne elder gryte med ein kopp vatn og bruna det friskt med sterk varme; di forare det fær skorpe, di meir kraft i steiki. I ei skaftegryte hev ein kokande vatn (med litt salt i), som ein daa spæder paa med litt i senn, til dess ein hev ei maateleg duppe, som ein lèt kjøte smaasurra i eit bil, ettersom stykke er stort til. Uksesteik maa ikkje vera gjenomsteikt; daa vert ho turr. Dei, som rett forstend seg paa mat, vil helst ha ho blodige inni; og daa er ho nok best og. Bruk ikkje smør, naar kjøte i seg sjølv er feitt; det er den reine uppøyding. Med rett framferd vert steiki likso god utan. Spæda lite um gongen (av vatn i sausen) og aus av sausen jamt yver steiki, det er det, det gjeld um mest. Kalvesteik kan ein laga paa same maaten, naar ho er noko feit og ein hev sur rjome aa smyrja ho med paa slutten. God vert ho og steikt med fleskeskivur og spædd med kokande mjølk. Magert kalvekjøt brunar ein i smør elder godt feitt (elder helvti av kvart), og spæder med kokande mjølk, berre ei skei um gongen (og lat ho surra seg godt inn for kvar gong!); daa vert sausen tjukk nok utan mjøl; eit stykke heil ingefær bør koka med i sausen. Ei skei sur rjome er godt aa ha i mot slutten,<noinclude><references/></noinclude> d454iyj2f7nsotrkdybaljl92mcs96u 104 136612 319407 2026-05-02T10:17:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: um det no ikkje er naudtrengt just. Eit par sukkerbitar og ei teskei edik gjev frisk smak. Kalvekjøte maa vera heilt gjenomsteikt og møyrt, og friskt brunt utanpaa. Sætersteik. Bringe, rygg elder laar av kalv høgg ein i smaae stykke og vaskar væl; lat dei renna væl av seg. Set det so yver vermen i ei jarngryte med I stor kopp tjukk rjome og lat det brunast væl rundt. Spæd meir rjome paa, litt og litt i senn, og sistpaa mjølk, til sausen stend meir en halvveges yver kjøt… 319407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 46 —|høyre=}}</noinclude>um det no ikkje er naudtrengt just. Eit par sukkerbitar og ei teskei edik gjev frisk smak. Kalvekjøte maa vera heilt gjenomsteikt og møyrt, og friskt brunt utanpaa. Sætersteik. Bringe, rygg elder laar av kalv høgg ein i smaae stykke og vaskar væl; lat dei renna væl av seg. Set det so yver vermen i ei jarngryte med I stor kopp tjukk rjome og lat det brunast væl rundt. Spæd meir rjome paa, litt og litt i senn, og sistpaa mjølk, til sausen stend meir en halvveges yver kjøte. Set lôk paa og lat det surra til det er møyrt. Salt. -- Fælande god mat, um ikkje just so lett eller billeg. Spæd ikkje so mykje paa um gongen, at duppa vert kvit! Sauesteik vert altid steikt i sitt eige feitt. Det harde skinne utanpaa vert avflaatt og kjøte inngnika med salt og litt pepar; legg det so i panna elder gryte med ein kopp vatn. Spæd litt um senn med kokande vatn, elder gjerne med godt øl, um du hev, og aus jamt yver steiki av sausen. Steik av rein, hjort, elg plar ein spekka med flesk og bruna i smør elder feitt, og so spada med kokt mjølk. Men aldri hev eg ete so god reinsteik som hjaa ei finnekone uppaa fjelle; og den var steikt i sitt eige feitt. Sidan hev eg altid gjort det paa den maaten, berre lagt eit par tunne fleskeskivur i botnen av gryta, naar kjøte var magert. Litt sur rjome i sausen er godt, like eins aa strjuka yver steiki med sur rjome eit par gonger den siste halve timen.<noinclude><references/></noinclude> 21bllljn1c40xsbaf5snr4irhuw97k4 104 136613 319408 2026-05-02T10:18:38Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Villsteik hev godt av aa liggja i edik og vatn nokre timar fyrr ho vert steikt. Maa renna væl av seg att; helst turkast i rein duk. Bjornesteik skal liggja eit døger i edik og vatn; ho vert spekka og bruna med fleskeskivur. Spæda med salta vatn. Treng 3 timar steikjing (villtsteik elles 2-21 time etter storleiken). Fugl er best, naar han er nokre dagar gamal. Ribba han væl. Legg so ein halmvisk paa elden og svingla fuglen yver logen, so alle dei fine haari vert avsvidde. Tak… 319408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 47 —|høyre=}}</noinclude>Villsteik hev godt av aa liggja i edik og vatn nokre timar fyrr ho vert steikt. Maa renna væl av seg att; helst turkast i rein duk. Bjornesteik skal liggja eit døger i edik og vatn; ho vert spekka og bruna med fleskeskivur. Spæda med salta vatn. Treng 3 timar steikjing (villtsteik elles 2-21 time etter storleiken). Fugl er best, naar han er nokre dagar gamal. Ribba han væl. Legg so ein halmvisk paa elden og svingla fuglen yver logen, so alle dei fine haari vert avsvidde. Tak magen og indri (involarne) ut; vaska fuglen væl i mange vatn. Vengjer og laar legg ein inn til kroppen og bind dei fast med ein traad. Likar ein det, kan ein spekka med flesk; men betre tykkjer mange det vert paa denne maaten her: ein skjer bladtunne fleskeskivur og bind um bryste med ein traad; legg dertil ei skive flesk inni fuglen. Fleske braanar inn, og fuglen vert brun like godt. Ein tarv daa og mykje mindre smør til bruningi, um ein plent skal bruka smør. Eg hev lenge brukt aa steikja all vill fugl i flesk, som fyrst vert bruna reint sprødt i panna og so uppteke (og lagt med fuglen paa fate, naar han skal paa borde). Legg so fuglen i fleskefeita. Ein spæder med kokande mjølk (ei skei i senn, og den maa surra seg brun fyrr den nye kjem); og so litt. sur rjome til slutt, um ein hev det. Ingefær, ein sukkerbit, og ei teskei edik, um ein ikkje hev sur rjome. Av storfugl kan ein steikja berre bringa og koka supa paa resten (sjaa supemat). Av all villfugl vert hjarta og kraasi brukt; kraasi vert uppskori og væl reinska. Tiur treng steikjing i 2/2-3 timar, orre og and paa lag 2, rjupe 112.<noinclude><references/></noinclude> nqim8qofpdzmm4cums7jnwwl0v78rmc 104 136614 319409 2026-05-02T10:19:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Til ein tiur, eller 2 orrar, reknar eg 1/2 mork flesk og 1/4 liter mjølk. Hare og kanin vert steikt som fugl. Haren maa, naar skinne er avflaatt, liggja nokre timar i vatn, so dei indre hudlagi kan losna noko; elles er dei vande aa faa av. Det er mest sant, maavita, at haren hev 7 skinn. Kanin maa liggja i edikvatn nokre timar. Folk skulde halda kaninar. Det er lønsame dyr; dei krev lite og inkje, men gjev ei utruleg mengd med god og nærande mat. Og so hev ein altid ferskt… 319409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 48 —|høyre=}}</noinclude>Til ein tiur, eller 2 orrar, reknar eg 1/2 mork flesk og 1/4 liter mjølk. Hare og kanin vert steikt som fugl. Haren maa, naar skinne er avflaatt, liggja nokre timar i vatn, so dei indre hudlagi kan losna noko; elles er dei vande aa faa av. Det er mest sant, maavita, at haren hev 7 skinn. Kanin maa liggja i edikvatn nokre timar. Folk skulde halda kaninar. Det er lønsame dyr; dei krev lite og inkje, men gjev ei utruleg mengd med god og nærande mat. Og so hev ein altid ferskt, som ein elles tidt paa lande maa sakna. Kaninslagting. Med ein kvass kniv stikk ein dyre millom framføterne; daa raakar ein hjarta, og dyre døyr straks. Tak blode i ein kopp som der er litt edik i; det kan brukast i karvekjøt no. 2 (sjaa lenger nede). Den strame smaken, kaninkjøte hev, gjeng reint av, naar ein gjev det eit raskt uppkok i salt vatn, fyrr ein steikjer det. Vatne slær ein burt. Til steik brukar ein berre ryggen og bak-laari. Hovud, hals, bryst og buk vert fraaskore og brukt til supa elder karvekjøt (no. 2). Hare og kanin er framifraa til: Ragout (karvekjøt), som vert laga soleis (no. 1): Naar haren (kaninen) er stelt som ovanfor sagt, høgg ein cyre i smaae stykke og brunar dei godt i feitt, flesk elder smør. So straar ein ei skei mjøl yver og rører væl um i nokre minutt. Smaatt i senn spæder ein kokande vatn paa, til det stend væl yver (i fyrstningi berre 1-2 skeier um gongen). Hav paa nokre nellikar og salt og pepar. Smaasurrar under lök ein<noinclude><references/></noinclude> e1l8y8u7r0vdu4oppxx2z6sgd1bekgs 104 136615 319410 2026-05-02T10:20:42Z Johshh 5303 /* Problematisk */ footnote needed 319410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 49 —|høyre=}}</noinclude>god time. Naar det er ferdigt, lagast det til med litt edik og sukker. Eit par laurbærblad gjev fin smak.*) Karvekjøt (ragout no. 2). Den kjøtmaten som er avhoggen fraa steiki av ein kanin (sjaa ovanfyre), og so hjarta, lunga og livri, vert lagt i ei krukke og yverhellt med edik (som fyrst er uppkokt med nokre laurbærblad og heile peparkorn, og maa vera kald fyrr han vert paahellt); ediken skal staa ver kjøtmaten. Krukka maa vera fast til-tekkt. Stend so i tri dagar. (Um ikkje ediken stend heilt yver kjøte, maa ein snu krukka upp ned eit par gonger um dagen.) So brunar ein i ei gryte ein god klatt finskore flesk (elder smør) med ei skei mjøl (og finskoren lauk, um ein vil), og spæder med kokande vatn, til ein hev flust med duppe (saus). Hav i litt salt og noko av den ediken, kjøte hev legje i. Koka so kjøte møyrt i duppa, og naar det er ferdigt, rører du kaninblode i (sjaa ovanfyre under kaninslagting). Eit par sukkerbitar elder ei skei eplegraut (-mos) er godt aa hava i. Dette er ein god rett, som løner umaken. Same retten kan ein laga av hare. Blod i sausen trengst sjølvsagt ikkje, men gjev rik og god smak. Kokt hare og kanin. Ein kan koka hare og kanin saman med flesk og bruka supa til brune bauner< elder med brun jamning og litt surt og søtt. Men gløym ikkje, at kaninen skal kokast upp fyrst i eit saltvatn. Kanin med bauner. Ein kopp brune elder kvite bauner ligg i vatn natti yver. Tak dei so upp og *) Laurbærblad er gode i mange slag mat, kostar lite og kan gøymast so lenge ein vil, so dei skulde ein altid ha i huse.<noinclude><references/></noinclude> rn2hrutbro4zbbo8p1f1p0q7uv5f0ox 104 136616 319411 2026-05-02T10:21:29Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: turka dei i eit klæde. Ein liten kanin vert upphoggen som til karvekjøt (ragout); ligg i edik og vatn nokre timar, renn so godt av seg. Bruna eit godt stykke watfeitt i ei gryte med ei teskei sukker; legg so kjøte og baunerne i, og bruna det med frisk varme og jamn umrøring. Spæda kokande (salta) vatn paa, til det stend væl yver; legg lòk paa, og lat det smaakoka jamt, til baunerne er møyre. Vert tillaga med litt sukker og edik, um ein vil. God og drjug mat. Vill-ender kan… 319411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 50 —|høyre=}}</noinclude>turka dei i eit klæde. Ein liten kanin vert upphoggen som til karvekjøt (ragout); ligg i edik og vatn nokre timar, renn so godt av seg. Bruna eit godt stykke watfeitt i ei gryte med ei teskei sukker; legg so kjøte og baunerne i, og bruna det med frisk varme og jamn umrøring. Spæda kokande (salta) vatn paa, til det stend væl yver; legg lòk paa, og lat det smaakoka jamt, til baunerne er møyre. Vert tillaga med litt sukker og edik, um ein vil. God og drjug mat. Vill-ender kan vera svært gode, iser krikk-and og stokk-and. Men alle slag er brukande, som hev breid nebb, og som ikkje hev hud-lepp paa baktaai. Dei er nok elles etande dei som ikkje hev desse merki og, um ein ikkje er altfor vand paa det. Alle maa ein flaa, og feita maa ein pila væl av, daa ho smakar lyse. Vert steikte som annan fugl, elder kokte med flesk. Hons er det best aa koka supa paa, naar dei er noko uppi aari komne. Dei treng 2-3 timar kok, og supa lagar ein til med det ein kan ha av røter, grønt, bollar. (Sjaa elles frikasé (innstuving).) Kyllingar er best steikte. Bruna dei i helvti smør og helvti feitt, og spæd varleg med mjølk elder tunn kjøtkraft. Ribbing, svingling og umbinding som med annan fugl; men dei treng mindre steikjing. Det er svært godt aa leggja ein dusk persille inni dei. Rjome tarvst ikkje til duppa, og mjøl er ikkje godt; berre spæd i lite um gongen, so vert det tjukk nok duppe. Straa salt yver; like eins eit grand ingefær.<noinclude><references/></noinclude> 3dycwo7x85vdw588j9mj704bdk5tj8x 104 136617 319412 2026-05-02T10:22:10Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: {{c|'''Nokre retter av uksekjøt.'''}} Kjøtkakur.2/3 kjøt og 1/3 feitt (alrahelst nyrefeitt) elder flesk vert hakka jamt og fint elder male 3-4 gonger paa ei god kvern. Feita elder fleske vert fyrst skore sund i smaabitar og so hakka elder male med kjøte. Salte (ei skei til kvart kilo kjøt) er det og godt aa mala med; det gjer deigen seigare. Legg so deigen i eit fat og hav krydde i (pepar, ingefær elder kva du hev; muskatblomme gjev svært god smak). Og so til med spædingi… 319412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 51 —|høyre=}}</noinclude>{{c|'''Nokre retter av uksekjøt.'''}} Kjøtkakur.2/3 kjøt og 1/3 feitt (alrahelst nyrefeitt) elder flesk vert hakka jamt og fint elder male 3-4 gonger paa ei god kvern. Feita elder fleske vert fyrst skore sund i smaabitar og so hakka elder male med kjøte. Salte (ei skei til kvart kilo kjøt) er det og godt aa mala med; det gjer deigen seigare. Legg so deigen i eit fat og hav krydde i (pepar, ingefær elder kva du hev; muskatblomme gjev svært god smak). Og so til med spædingi; den gjeld det mykje um. Aa slumpa uppi ein stor kopp mjølk med ein gong, som mange gjer, er reint gale. Ei skei kokt, kald mjølk i senn, og menta den godt inn i deigen med ei tresleiv, fyrr ein tek næste skeii, so skal ein fara, til deigen er som ein linn graut og heilt jamn. Daa veks han under henderne dine, og det vert lett og god mat. Hev ein mange munnar og lite kjøt, so kan ein godt blanda med 1/3 rive brød elder malne kokte jord- eple (poteter); og i staden for mjølk til aa spæda med, kan ein godt bruka kraft, som er kokt paa bein og skantar. (Men kald maa krafti vera). So lagar ein deigen i runde kakur, som ein brunar i heitt feitt. Vil ein ha duppe (saus), so er det berre aa straa litt mjøl yver kakurne med' dei er raae, og naar dei væl hev brunkast, spada med litt vatn elder mjølk. Karbonade kallar ein kjøtkakur som er grovare hakka og berre lite grand spædde, eller, um ein hev flesk i staden for feitt, som er best, heilt uspædde.<noinclude><references/></noinclude> pwe0una7lgyz2yj97z5h2xshqhugu42 104 136618 319413 2026-05-02T10:23:33Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Hakka kjøte, laga runde kakur og gjer dei flate med ein kniv; bruna dei i feitt elder smør som kjøtkakur. Labskaus kan ein koka av restar elder av raatt kjøt, salt elder ferskt. Like mykje kokt kjøt (uppskore i terningar) og raae uppskorne poteter elder um ein hev leivde kokte vert sett paa i kaldt vatn, som maa staa godt yver. Salt og pepar. Vert best, naar det fær smaakoka ikr. 1/2 time med lòk yver gryta. Brukar ein raatt kjøt, so tek ein I tridjepart kjøt og 2 tridj… 319413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 52 —|høyre=}}</noinclude>Hakka kjøte, laga runde kakur og gjer dei flate med ein kniv; bruna dei i feitt elder smør som kjøtkakur. Labskaus kan ein koka av restar elder av raatt kjøt, salt elder ferskt. Like mykje kokt kjøt (uppskore i terningar) og raae uppskorne poteter elder um ein hev leivde kokte vert sett paa i kaldt vatn, som maa staa godt yver. Salt og pepar. Vert best, naar det fær smaakoka ikr. 1/2 time med lòk yver gryta. Brukar ein raatt kjøt, so tek ein I tridjepart kjøt og 2 tridjepartar jordeple (potet). Aa koka nokre bein i saman med, er godt for krafti skuld. Brun labskaus. Ein mòle feitt og ei skei mjøl brunar ein godt ei i gryte, spæder so smaatti senn. med ein liter kokande vatn med litt salt i. kokar daa det uppskorne kjøte og jordepli, til labskausen vert tjukk og væl kokt. Bif-labskaus er berre kjøtbitar, helst raae, uppskorne som i annan labskaus. Bruna dei i feitt elder smør, og naar dei er friskt brune, straar du ei skei mjøl yver og rører væl um. Spæd so med kokande vatn, elder um det er kokt kjøt, med tunn kjøtkraft, fyrst litt um senn, rørande væl um millom kvar gong; til sist kan ein slaa meir paa, til sausen stend godt og væl yver. So skal det surra I time under lòk med linn eld. Pepar og salt. Heile kokte jordeple (poteter) attaat. Fatig raad (>>leilighed<<) vert laga av steik-restar og kokte jordeple. Skjer det smaatt og bruna det i feitt med litt pepar og salt. Mange likar aa bruna litt lauk i hop med.<noinclude><references/></noinclude> t313sm84dez1uj581i6dbsctw4203nw 104 136619 319414 2026-05-02T10:24:24Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Beinlause fuglar vert laga av uksekjøt. Skjer stykke av laare, banka dei og straa dei med pepar og salt. I skei kjøtfarse og I stykke uksemerg legg ein midt paa kvart stykke, som ein daa rullar ihop og bind væl ikring med ein rein, kvit traad (ikkje ulltraad). Med retten skal ein rulla dei om ein pylsepinne, men eg tykkjer det trengst ikkje. Bruna dei i smør elder godt feitt; straa paa ei skei mjøl. Naar den er væl bruna, tek ein til med spædingi, som her og maa gaa for se… 319414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 53 —|høyre=}}</noinclude>Beinlause fuglar vert laga av uksekjøt. Skjer stykke av laare, banka dei og straa dei med pepar og salt. I skei kjøtfarse og I stykke uksemerg legg ein midt paa kvart stykke, som ein daa rullar ihop og bind væl ikring med ein rein, kvit traad (ikkje ulltraad). Med retten skal ein rulla dei om ein pylsepinne, men eg tykkjer det trengst ikkje. Bruna dei i smør elder godt feitt; straa paa ei skei mjøl. Naar den er væl bruna, tek ein til med spædingi, som her og maa gaa for seg smaatt um senn, til ein hev saus nok. Vatn kan ein godt bruka, men mjølk er betre. Brukar ein vatn, gjer eit par skeier fløyte til slutt svært godt. Kan gjøymast lengje med flôtlôk (feittbotn) yver. {{c|'''Kokt kjøt'''}} kan vera svært godt, naar ein gjer seg fyre med det. Sét kjøte paa i kaldt vatn; og naar det samlar seg skum ovanpaa, so tak det av med ei sil-sleiv (hulle-). Sidan skumar ein av flôte (feitt som flyt) med ei treskei. Lat det aldri foss-koka, men smaaputra lognt yver ein jamn varme. Til kokt kjøt er det, godt aa laga ei duppe av litt supefeitt og mjøl og spæda upp med krafti. Litt edik og sukker, og allerbest rivi peparrot til smak. Men det trengst inga duppe, naar ein hev stuva jordeple, kaalrot elder grønt av eitkvart slag. Innstuving (frikasé) lagar ein av hønse-, smale- elder kalvekjøt, som vert hogge i smaae stykkje og kokt med ein god slump uppskorne røter, gule og kvite (helst<noinclude><references/></noinclude> mfdkdektyzduc02x356hote94opccvr 104 136620 319415 2026-05-02T10:25:09Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: selleri), og, um ein vil, gode grøne erter, i so mykje vatn, at det vert høvelegt til duppe. Naar kjøte er møyrt, siler ein krafti. I ei gryte heller ein litt av flôte (avskuma feitt) med ei skei mjøl. Rør dette um, til det so vidt tek til aa brunka; spæd so paa smaatt i senn med krafti. Hev ein ikkje grønsaker, kan ein ha litt karry i sausen, elder eit glas madera elder sherry. Men det trengst ikkje. Mange hev kjøtbollar elder brødbollar uppi. {{c|'''Leivder.'''}} Kj… 319415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 54 —|høyre=}}</noinclude>selleri), og, um ein vil, gode grøne erter, i so mykje vatn, at det vert høvelegt til duppe. Naar kjøte er møyrt, siler ein krafti. I ei gryte heller ein litt av flôte (avskuma feitt) med ei skei mjøl. Rør dette um, til det so vidt tek til aa brunka; spæd so paa smaatt i senn med krafti. Hev ein ikkje grønsaker, kan ein ha litt karry i sausen, elder eit glas madera elder sherry. Men det trengst ikkje. Mange hev kjøtbollar elder brødbollar uppi. {{c|'''Leivder.'''}} Kjøtball. 4 luter hakka kokt elder steikt kjøt og I lut hakka nyretalg elder flesk vert blanda væl med salt, pepar og muskat. Helvti so mykje kveitebrød som kjøt vert bløytt i mjølk, væl utklemt og blanda uppi saman med 1-2 piska egg. Laga ballarne avlange og steik dei i heit smolt. So tek du dei upp sil-sleiv og set dei fram med grønt. Dei ser finare ut, naar dei vert rulla i egg og tivne kavringar; men naudsynt er det ikkje. Naar ein kokar i smolt maa ein hugsa paa, at ein aldri legg maten i, fyrr smolte er so heitt at det kokar i tre-skeii, naar ein tek upp lite. Legg ein maten i fyrr, so syg denne i seg smolt og vert tungmelt og fær ein sterk feitsmak. Men er det heitt nok, legg det seg straks skorpe, og maten fær lite elder inkje smak. Kjøtrestar i form (egratin«, les grateng) er namne paa ymse blandingar, som vert steikte i form. Mest altslag kan brukast (berre ein skynar nokonlunde kva<noinclude><references/></noinclude> 5ew5cuhilvs7zqioilcdtua7iv20hfz 104 136621 319416 2026-05-02T10:49:27Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: som høver ihop): fisk, kjøt, røter, eple, jordeple, makaroni o. s. fr. Her er ei brukande uppskrift: Klæd ei puddingform inni med tunne fleskeskivur. So legg du i botnen: 1) eit lag potetskivur, 2) eit lag kjøt uppskore i fine strimlar, 3) eit lag epleskivur. Og so det same uppatt: potet, kjøt, eple, til formi er full. Millom kvart lag: salt, pepar og litt ingefær. (Litt sukker paa epli, um dei er sure). So ein liten. kopp god kjøtkraft elder steikesaus (elder rjome) yver… 319416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 55 —|høyre=}}</noinclude>som høver ihop): fisk, kjøt, røter, eple, jordeple, makaroni o. s. fr. Her er ei brukande uppskrift: Klæd ei puddingform inni med tunne fleskeskivur. So legg du i botnen: 1) eit lag potetskivur, 2) eit lag kjøt uppskore i fine strimlar, 3) eit lag epleskivur. Og so det same uppatt: potet, kjøt, eple, til formi er full. Millom kvart lag: salt, pepar og litt ingefær. (Litt sukker paa epli, um dei er sure). So ein liten. kopp god kjøtkraft elder steikesaus (elder rjome) yver det heile; og tilslutt eit lôk av ein deig, som ein lagar av smør, vatn og mjøl, elder rjome og mjøl (berre eit par skeier væte). Det er elles utrulegt, kva ein kan stappa uppi slik ei form og faa god mat utav. Ein gong fekk eg ein overlag god gratin av desse leivderne: 2 karbonadekakur, I skive kald steik, 5 kokte jordeple, I stykkje kald steikt aure (ørret), I teskaal erterstuving, og ein neve turre epleskivur. (Fyrst fekk epleskivune eit uppkok i vatn, og so vart alt blanda saman i ei væl smurd og straadd form; so ein kopp rjome og krydde, og so deiglôk). Kjøtkakur. Ein full, djup disk med finhakka kjøt, kokt elder steikt, - 6 kavringar (elder 3 braudskivur av eitkvart slag), -tvo egg, pepar, salt, ingefær, litt reven citronskal, alt dette mengjer du i eit fat, til des det vert ein jamn deig. Er det magert, det kjøtet du hev, so banka ei skive kaldt smør vel inni. Vert deigen for hard, so spæd i noko fløyte elder kjøtkraft; vert han for blaut, so knad i meir brød elder kavringar." Av denne deigen lagar du som du steikjer brune i smør. kjøt. Endaa betre og finare vert daa smaae kjøtkakur, Best er dei av kalve- dei, um du »griljerar<<noinclude><references/></noinclude> kqkiyikrpybgyni6jeacixcsnaag1dk 104 136622 319417 2026-05-02T10:50:26Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: dei, (: vender dei i ei blanding av piska egg og rive brød elder grilliermjøl), fyrr du steikjer dei. Stuva rabarbrablom er godt attaat.nl Framsetjing elder servering: legg kakurne i ring paa eit flatt steikfat; stuvingi i midten og um kantarne steikte potetskivur (og smaa citronskivur, um du hev dei; safti av desse klemmer ein ut yver den uppskorne maten paa borddisken: citronsaft er frisk og god mest til all steikt kjøtmat). So vert det ein heil herrerett av desse leivinga… 319417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 56 —|høyre=}}</noinclude>dei, (: vender dei i ei blanding av piska egg og rive brød elder grilliermjøl), fyrr du steikjer dei. Stuva rabarbrablom er godt attaat.nl Framsetjing elder servering: legg kakurne i ring paa eit flatt steikfat; stuvingi i midten og um kantarne steikte potetskivur (og smaa citronskivur, um du hev dei; safti av desse klemmer ein ut yver den uppskorne maten paa borddisken: citronsaft er frisk og god mest til all steikt kjøtmat). So vert det ein heil herrerett av desse leivingarne. Uppsteikt steik med brune bauner (»bønner). Lat baunerne liggja i vatn natti yver. Kok dei mjuke i litt salta vatn og hell dei upp. I ei gryte brunar du so feitt elder smør og ei skei mjøl og spæder upp med det vatne, baunerne er kokte i, til det vert ei høveleg duppe. I den duppa kokar du so baunerne og smaaskori steik saman, paa lag 1/2 time. Laga det til med surt og søtte. Steikesaus er god aa blanda i. Kalvekjipe. I kopp heile bygg-gryn vert sette i blôt natti yver i vatn og kokte møyre, men ikkje graut-jamne, i søt mjølk. Ein disk (talerken) hakka kokt kjøt vert iblanda og kokar med gryni ikr. 15 minutt yver linn eld. Litt salt, muskat og støytt ingefær. Er kjøte magert, blandar ein gjerne litt nyrefeitt i. Retteleg skal denne maten vera laga av kalvehovud, men alt kjøt, tilmed um det er salta, er brukande. Lettvinn grynpylse er det same som kalvekipe, berre at her kokar ein gryni i kraft, elder endaa vatn, i staden for mjølk. Her kan ein og i staden for kjøt bruka berre nyretalg. Hakk er upphakka kjøt, som fær eit godt uppkok i kraft og vert tilsett med salt, pepar og litt edik.<noinclude><references/></noinclude> nruoiy4klzwlnzn2b2e3medwxdh2kpu 104 136623 319418 2026-05-02T10:51:56Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Brukar ein kalvekraft, kan det gøymast i krukkur med feitt-lôk yver i fleire maanader. Hakk i saus (hachis). Av I skei smør elder godt bruna feitt, I skei mjøl og litt kraftsupe lagar ein ei tunn duppe, som vert tillaga med edik, pepar, salt og nokre laurbærblad. Ein disk (talerk) finhakka steik vert havt uppi, og dette kokar i nokre minutt. Vert framsett med smaae bruna poteter elder potetkakur. Sitronsaft er betre en edik, og eit par ansjosar, som er skrapa fraa beini og f… 319418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 57 —|høyre=}}</noinclude>Brukar ein kalvekraft, kan det gøymast i krukkur med feitt-lôk yver i fleire maanader. Hakk i saus (hachis). Av I skei smør elder godt bruna feitt, I skei mjøl og litt kraftsupe lagar ein ei tunn duppe, som vert tillaga med edik, pepar, salt og nokre laurbærblad. Ein disk (talerk) finhakka steik vert havt uppi, og dette kokar i nokre minutt. Vert framsett med smaae bruna poteter elder potetkakur. Sitronsaft er betre en edik, og eit par ansjosar, som er skrapa fraa beini og finhakka, gjev frisk smak paa sausen; men ein kan greia seg utan baae slagi. Hachispannekake. Laga kald steik som til hakk-i-saus (hachis), men tak eit glas madera i staden for laurbærblad og litt citronsaft i staden for edik. Det er godt aa riva ein kavring elder ein brødbite uppi sausen. So steikjer du tunne pannekakur og stryk dei paa den eine sida med denne kjøtmaten (som ikkje maa vera so tunn, at han flyt ut, naar kakune vert ihoprulla). Set dei fram rjukande varme. Naar alle kakur ligg samanrulla og fint upp-lagde paa fate, kan ein piska nokre egg og slaa yver, og so setja fate i steikeomnen, til eggi stivnar. Daa vert det endaa gildare. {{c|'''Innmat.'''}} Livresteik med guleroter. Ei stor ukselivr skal liggja nokre timar i edik og vatn; tak ho so upp med ein skaftesil (dørslag) og lat ho renna godt av seg. So vert ho turka væl i duk og laga til som ein diger rull, elder berre rund, og godt umbundi med ein kvit traad. Vert so tett innsett (spekket) med fleskebitar og<noinclude><references/></noinclude> g0u0jgq8n5z35soryzmvtzi1zhnqhgj 104 136624 319419 2026-05-02T10:53:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: kokande vatn og litt edik, til sausen stend væl yver. Skal koka smaatt i ein god halv time. Naar ein kokar kjøtsupa med grønt, er det godt aa ha smaae brunsteikte nyrebitar utpaa. Dei vert silte fraa, naar supa er ferdigt, og er daa god hønse-og grisemat. Livrepylse til smorogbred. Ei raa, frisk svineelder kalvelivr vert hakka og stampa fin. Ein god slump finhakka kokt kjøt (av kva slag ein hev), blanda med finhakka feitt, litt salt, timian, pepar, muskatnôt og litt nellik,… 319419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 59 —|høyre=}}</noinclude>kokande vatn og litt edik, til sausen stend væl yver. Skal koka smaatt i ein god halv time. Naar ein kokar kjøtsupa med grønt, er det godt aa ha smaae brunsteikte nyrebitar utpaa. Dei vert silte fraa, naar supa er ferdigt, og er daa god hønse-og grisemat. Livrepylse til smorogbred. Ei raa, frisk svineelder kalvelivr vert hakka og stampa fin. Ein god slump finhakka kokt kjøt (av kva slag ein hev), blanda med finhakka feitt, litt salt, timian, pepar, muskatnôt og litt nellik, vert alt mengd ihop med livri. Til slutt nokre skivur finskôre flesk. Rette tarmar vert fyllte, men ikkje heilt, daa livri svell mykje Smaakokar so i salt vatn ikr. 1½ time. Heng dei i luftigt rom. Ein kan og røykja dei 8-10 dagar i badstova. Livrepylse vert (liksom blodpylse) finare aa sjaa til, naar ho etter ho er kokt fær liggja 10 minutt i kaldt vatn. Fin livrepylse. Ei full frisk, utvatna svinelivr vert skori i skivur og kokt varleg i usalta vatn, til det ikkje lenger er noko blodut inni : just so vidt ho ikkje er raa. (Best aa ha ho i ein skaftesil dørslag-, som ein daa set ned i kokande vatn; og so lyfter ein ho upp eit par gonger og lêt ho kjøla seg eit par minutt; og so nedi att.) Vert uppteki og hakka fullfin, medan ho er varm. Paa lag likso mykje kokt, finhakka svinekjøt vert blanda i med livr og hakka og mengt væl ihop. Til sist nokre finskorne fleskestrimlar, nellikpepar, salt, timian, muskatnôt, kvit pepar og eit lite grand nellik Kokar i kraftsupa 1/2<noinclude><references/></noinclude> cqh01lcy2gk0mjwj72xlwmue4hctr9e 104 136625 319420 2026-05-02T10:55:05Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: time. Vert lagde i kaldt vatn; so i vaate handklæde til næste dag; og so upphengde. {{c|'''Sopp.'''}} Mang ein nærande og godsmakande rett kan ein laga av soppen; det gjeld berre aa læra seg til aa skilja den gode fraa den laake. Og det brye skulde ein kunne ta, helder en aa lata so god mat staa og rotna rundt stovedørerne. Det er elles ikkje mange slag sopp som er faarlege. Den verste er flugesoppen, som er audkjend nok naar han vert stor og fær den raude hatten sin med… 319420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 60 —|høyre=}}</noinclude>time. Vert lagde i kaldt vatn; so i vaate handklæde til næste dag; og so upphengde. {{c|'''Sopp.'''}} Mang ein nærande og godsmakande rett kan ein laga av soppen; det gjeld berre aa læra seg til aa skilja den gode fraa den laake. Og det brye skulde ein kunne ta, helder en aa lata so god mat staa og rotna rundt stovedørerne. Det er elles ikkje mange slag sopp som er faarlege. Den verste er flugesoppen, som er audkjend nok naar han vert stor og fær den raude hatten sin med dei kvite prikkarne. Men med han er ung er det snøgt gjort aa taka han for ein matsopp (champignon); og det er leit; for matsoppen er just best, naar han er ung og flugesoppen lik. Gjev altso gaum paa desse ting: flugesoppen er kvit all igjenom, naar du kløyver han langsetter; paa matsoppen vil derimot undersida av hatten (sporarne, frælage) vera brun. Men paa sume kann det brune sporelage vera so ljost, at du er i tvil. Lat daa soppen liggja paa ein luftig, kald stad til dagen etter. Er han daa like kvit, so er det sikkert flugesopp; paa matsoppen vilde sporelage ha vorte so mykje myrkare, at det var lett aa skilja fraa det kvite. Du vil elles lett kunna faa tak i eit kunnigt menneskje, som kan læra deg dei gode soppslagi, som veks i di grend. Elder og kan du kjøpa dr. Olav Johan-Olsens Spiseleg sopp; der er gode teikningar. Og i den vesle sopp-kokeboki hans er god utgreiding um alle etande soppar (og mange gilde uppskrifter paa soppemat). Ein regel maa altid gjelda: ét aldri ein<noinclude><references/></noinclude> p3wc89oi274cpkxe1upl2m8lcpwyeuq 104 136626 319421 2026-05-02T10:55:55Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sopp, som du trur er god, berre den, som du veit er god, -- den du er trygg um. Her eit par uppskrifter aat dei, som er noko-lite soppkjende. Steikt sopp med flesk. Tak smaae (unge) matsoppar (champignons) og kløyv dei langsetter i fire; vaska og pynta dei væl. Legg dei i sil (dørslag). Til ein borddisk slike soppbitar tek du 4-5 skivur flesk og brunar væl i ei panne. So slær du soppen uppi, snur og vender og brunar han væl saman med flesket i tie minutt paa lag. Poteter el… 319421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 61 —|høyre=}}</noinclude>sopp, som du trur er god, berre den, som du veit er god, -- den du er trygg um. Her eit par uppskrifter aat dei, som er noko-lite soppkjende. Steikt sopp med flesk. Tak smaae (unge) matsoppar (champignons) og kløyv dei langsetter i fire; vaska og pynta dei væl. Legg dei i sil (dørslag). Til ein borddisk slike soppbitar tek du 4-5 skivur flesk og brunar væl i ei panne. So slær du soppen uppi, snur og vender og brunar han væl saman med flesket i tie minutt paa lag. Poteter elder flatbraud attaat. Smørsopp elder annan etande kusopp er og god til dette. Men paa all kusopp og paa større matsopp lyt ein taka heile sporelage (frælage) væl burt og sjaa etter, at han ikkje er makketen. Sopp-labskaus. Sopp, eit elder fleire slag, tek du og pyntar og kløyver i smaae firkanta bitar. (Stor sopp høver godt til dette). Helvti so mykje poteter skjer du like eins upp og blandar i; dertil 2-4 skivur flesk Alt brunar du daa saman i flesk elder anna feitt; straa so ei skei mjøl yver og rør væl saman. Held kokande vatn paa, til det stend væl yver, og lat alt koka smaatt ein time paalag. Pepar og salt. Sopp-kjotkakur lagar ein helst av stor sopp, som skal reingjerast so væl, at han ikkje treng vaskast i vatn. Mal han paa emaljera kjøtkvern. Hakka 4 skivur flesk og riv ein triepart so mykje kavringar elder fint rug. brød som du hev sopp til. Blanda alt dette med 2 eggblomur og litt salt, litt ingefær og riven citronskal um du hev det. Laga runde kakur og bruna dei i fleskefeitt elder smør. Smakar som fine kjøtkakur. Sopp-supa kann ein laga mange slag av, baade fin<noinclude><references/></noinclude> 2h9um3ds2dmnh9t3ou86p455h4nrajk 104 136627 319422 2026-05-02T10:56:50Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: og simplare. Ein kokar soppkraft av paalag 2 liter sopp til 4 liter vatn. Salt som til kjøt. Eit lite stykkje flesk lyt ein ha med i gryta. Dette brukar ein til saus og supa nett som onnor kjøtkraft. All etande sopp kann brukast. Potetsupa. 10 potetar, 2-4 næpur og nokre gulerøter skal kokast i 3 liter soppkraft, til dei er jamne og kann gnuggast fine gjenom sil (dørslag). Ei skei mjøl og ei skei smør let du so i gryta. Supa spæder du smaatt i senn og koker det væl uppatt… 319422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 62 —|høyre=}}</noinclude>og simplare. Ein kokar soppkraft av paalag 2 liter sopp til 4 liter vatn. Salt som til kjøt. Eit lite stykkje flesk lyt ein ha med i gryta. Dette brukar ein til saus og supa nett som onnor kjøtkraft. All etande sopp kann brukast. Potetsupa. 10 potetar, 2-4 næpur og nokre gulerøter skal kokast i 3 liter soppkraft, til dei er jamne og kann gnuggast fine gjenom sil (dørslag). Ei skei mjøl og ei skei smør let du so i gryta. Supa spæder du smaatt i senn og koker det væl uppatt. Eit par sellerirøter er svært godt aa ha paa, um ein hev dei. Karvekaal, ertersupe, grynsaadd, kruskaalsupa kann ein koka av soppkraft liksovæl som av kjøtkraft. Sopp-biff. Av kusopp elder annan stor sopp skjer ein tjukke skivur, straar dei med pepar, salt og ein liten grand mjøl. Fleskeskivur vert bruna væl i panna, og naar feita er sprakande heit (ikkje brend), legg du soppen i og brunar han væl paa alle kantar. Smør kan ein sjølvsagt bruka, men flesk er likso godt til sopp. {{c|'''3. Fisk.'''}} Mange stader i lande lever dei mest av fisk, og all stad er fisken god aa taka til; men endaa stend me svært til atters for andre og tilmed fiske-arme land, naar det gjeld aa laga god og umskiftande fiskemat. Eg hev her sanka ihop uppskrifter fraa ymse stader, og nokre hev eg sjølv prøvt meg fram med; men det eg serleg vil beda folk freista, er fiskeretterne med grønt attaat. Det vert mykje meir mat i eit maal fisk, naar ein hev grønsaker til, og smaken er framifraa.<noinclude><references/></noinclude> k8u9fycrm8wfqvup1esnfvmvhmc8t78