Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.2 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 2 96869 321141 320893 2026-05-12T23:14:57Z Øystein Tvede 3938 321141 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Sult]] ::''[[Mysterier]] ::''[[Det vilde kor]]'' Maurits Hansen: ::[[Novellen. En Novelle]] ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::Bind 5. Epistler og noveller Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' Dansk Wikisource: ::''Døden i Venedig'' ::''Kong Salomon og Jørgen Hattemager'' ::Irene Holm {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> blfz651qdcy3h2k0bkylmf2asfowrn2 106 136975 321068 320735 2026-05-12T19:53:49Z Øystein Tvede 3938 321068 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Journalisten og filmstjernen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]] }} qe81ppttivya21ws5x94izjpdhgh0wj 321140 321068 2026-05-12T23:13:00Z Øystein Tvede 3938 321140 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Journalisten og filmstjernen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]] }} g7h948get8ipn02s53etq38r8x0hmdh 104 137033 321020 320656 2026-05-12T12:11:34Z Øystein Tvede 3938 321020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anæmisk engelsk hertugdatter. Det var en virkelig god og ædel roman som de fleste, der fabrikeres i England av gamle skjeløiede prestedøtre. Beduinerhøvdingen var hverken luset eller ildelugtende som den slags pleier at være i virkeligheten. Men det berodde paa, at han naturligvis var en bortrøvet søn av en lord. Det lange ophold i ørkenen hadde gjort ham vild og hensynsløs og Missen, som for moro skyld foretok lange rideture i ørkenen alene, blev voldtat flere gange, indtil det oplystes, at han i grunden het Arthur eller William og ordnet sine uregelmæssigheter mot den anæmiske hertugdatter med et egteskap et eller andet sted i Essex eller Sussex. Som sagt det var en fortræffelig roman med milieu, skarlagensbukser og flagrende burnuser og den smukke pike nød den i sit fangenskap paa en kvist i Bygdø Allé. Det er ikke alle unge damer paa 16 aar som finder sig i at la sig stænge inde en varm sommerdag. Men Signe Fersen hadde ikke noget imot at være slavinde, naar hun befandt sig ifølge med en eller anden Ali eller Mahomet av angelsaksisk oprindelse. For øieblikket var hun naadd til et meget spændende punkt midt i ørkenen mellem Mekka og Medina. Scenen var ombemeldte beduinerhøvdings telt. Praktfuldt utstyrt (uten lopper og det som værre er.) Den engelske Miss vred sine hænder paa en ottoman av knaldgul silke, mens høvdingen gjennemboret hende med sine mørke øine og dampet paa en nargileh, indlagt med safirer. Store hændelser var øiensynlig igjære, . . . . men denne gang skulde ikke beduinens (fra Sussex eller Essex) skumle hensigter aabenbares, ti det ringte heftig i telefonen.<noinclude></noinclude> qbyd4ou0i344b1mqg3qr31ceworb6cs 104 137035 321021 320658 2026-05-12T12:12:53Z Øystein Tvede 3938 321021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finde en eller anden passende glose . . . . men dette kommer saa pludselig paa mig. Jeg trodde desuten, at De var bundet {{. . .}} frøken Haglund {{. . .}} — Aldrig i livet, brølte Paalsen i tragten, saa et snes telefonider, som sat og lyttet betat, holdt paa at falde av taburetterne . .. Det er Dem jeg elsker frøken Signe, jeg skal bære Dem paa hænderne, jeg skal krype som en hund for Deres føtter. . . . Den unge dame slap boken. Dette begyndte jo virkelig at bli interessant. Hun hadde aldrig ventet saamegen ildfuldhet av Paalsen, han snakket jo med graat og skjælven i stemmen. — Jeg er saa ung, sa hun fløielsblødt og tænkte paa en høstkaape nede hos «Steen og Strøm». Den hadde hat uopnaaelighetens skjær. Men nu saa det lysere ut. Paalsen lot denne kjendsgjerning glide forbi sine ører. — De skal fan alt, hvad De peker paa, fortsatte Paalsen, glad over den tilsynelatende fremgang, hans frieri hadde. — Naa saa, tænkte Signe, han er øiensynlig meget generøs. Da kan det maaske tænkes, at det smukke perlekollier hos David Andersen kan bli mit. Høit sa hun: — De maa gi mig tid til at tænke over saken hr. Paalsen. Jeg føler mig meget smigret over Deres tilbud, men De vil forstaa, at jeg endnu ikke kjender mig selv saa godt, at jeg tør træffe en saa vigtig avgjørelse paa staaende fot. Mens Signe holdt denne lille tale, saa hun sig i det store speil, som gjengav hendes henrivende skikkelse fra isse til fotsaaler. Og hun var meget fornøiet med det hun saa. Bak den lette silkekimono, som sat løst<noinclude></noinclude> 6blj1eunygj3m7utjs4apgws577wnhp 104 137036 321022 320659 2026-05-12T12:16:38Z Øystein Tvede 3938 321022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om hendes slanke legeme, kunde man skimte en mængde deilig hvit hud, som visse indiskrete luftdrag blottet paa en maate, som vilde ha faat Paalsen til at springe i luften. Hun la hodet let paaskakke. Jo — Det var ikke tvil om at hun var sjelden vakker. Øinene var næsten violblaa og meget sorgfulde. Signe hadde ofte spurt sig selv om, hvorav denne smerte i blikket kom, naar hun ikke følte andet end tilfredshet. Men det var ikke tvil om at denne tilsætning av vemod i hendes ansigtsuttryk i høi grad forhøiet hendes skjønhet. Saa der fandtes ikke nogen grund til at slette ut denne værdifulde smerteløse sorg. De har Mary Pickfordblikket, hadde Geier sagt, og det var jo smigrende, skjønt den unge journalist ikke syntes at nære nogen særlig interesse for stjernen fra Hollywood. Hun avbrøtes i sine selvbetragtninger av skibsrederen. — De maa gi mig haab, frøken Signe. Selvfølgelig skal De tænke over saken. Det er jo et alvorlig skridt. Men jeg lider og længes. Jeg ringer til Dem imorgen kl. 12 og da haaber jeg {{. . .}} Signe blev stanende længe med mikrofonen i haanden, saa la hun den fra sig og stirret smegtende ind i speilet. Uten at reflektere over, hvad hun gjorde, trak hun kimonoen tilside. Det skjønne hvite legeme med de runde buer og linjer og de slanke ben gnistret formelig mot hende. En svak rødme steg op i det bleke ansigt og nervøst trak hun kimonoen om sig. — Nei, mumlet hun, han er for grusom . . . . Saa kastet hun sig atter ned paa sofaen og tok fat paa den engelske ørkenelskov. Og Paalsens runde, lyserøde ansigt forsvandt aldeles fra hendes horisont. Nu befandt hun sig i ørkenen i beduinerhøvdingens<noinclude></noinclude> hcg9jo0jjqgdxksjzn95oin9hhimi1t 104 137037 321023 320661 2026-05-12T12:18:39Z Øystein Tvede 3938 321023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>telt. En sort slave stod i døren og to kjæmpemæssige nubiere slængte en skikkelse indhyllet i en kimono hen foran ørkenens søn. Silken gled tilside {{. . .}} den hvite jomfruelighet aabenbarte sig, beduinens hvite tænder lyste i mørket {{. . .}} Signe lukket øinene. Det syntes hende som om skikkelsen paa straagulvet bar hendes egne træk. Hvor hun var skjøn og attraaværdig! Kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte at beduinerhøvdingen og skibsreder Paalsen kjæmpet en dødelig kamp. Ørkenens søn svingte sin krumsabel og kløvet Paalsen like ned til beltestedet. Det var sørgelig. Men i dødsøieblikket slængte han noget i hendes skjød. Der var et perlekollier til 20.000 kroner.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIII.}} Ingen vil nekte, at der findes en egen charme ved gamle stoler. Her er naturligvis ikke tale om det ynkelige forgyldte pindeverk, som Frankrikes berømte Ludviger har avstedkommet. Nei — jeg tænker paa en bred solid og slitt lænestol paa faste og firkantede eketræsben og med sterke halvkrummede armer. Læret er avgnavet, træverket blankt. Der er ingen pomp og prakt ved dette sitteredskap, det uttrykker kun uslitelig soliditet og en værdig personlig sikkerhet. Den har fungert som kontorstol hos en huslæge i et halvt aarhundrede. Det gir karakter og personlighet. Man kan læse meget om dens eiers egenskaper i slitagen, om vanestillinger og utaalmodige gestus. Axel Geier laa dypt nede i denne sin velgjørers<section end="2"/><noinclude></noinclude> 8kupb9lu5dn5ayzrz7jgzt410zytx2j 104 137038 321121 320664 2026-05-12T22:31:36Z Øystein Tvede 3938 321121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stol. Hans lille skikkelse blev helt opslukt av den, men han nød sin korte siesta med en særlig glæde. Han følte sig ikke helt ensom i denne ærværdige huslægestol paa det jevnt utstyrte kontor. Intet var forandret eller tat bort. I skapet ved døren lyste blankpussede tænger av gammel model, ved siden av vel tilkorkede medicinflasker. En flat sofa strakte sig over halve rummet og et mikroskop stod paa et bord for sig selv sammen med en elektricermaskine. En svak duft av medicin hang endnu fast i vægger og møbler. Den odør var ikke Axel Geier fremmed. Han hadde saa at si været opfødt med den. Denne ubestemmelige sykestueluft var likesom indfiltret i hele hans organisme. Kamfer, karbol, kloroform — og alle disse andre merkelige kemikalier hadde blandet sig op i hans aandedræt. Det generte ham ikke san meget som den friske lutt . . . . Pas dig for træk, gutten min! Det hadde han hørt like fra den tid, da bevisstheten om liv begyndte at dæmre hos ham. Ja — luften var hans fiende, enten den nu var varm, kold eller lunken. Man hadde stoppet hans ører fuld av bomuld. Altid hadde han galosjer paa benene, pulsvanter og halsduker. Om sommeren maatte han forbli i byen, for han taalte ikke landluften. Den mindste odør av høi fik hans bronchier til at trække sig sammen og hans øine til at rinde. Men i den senere tid var det blit anderledes. Han følte ikke mere den uavladelige legemlige træthet, som hadde fulgt ham gjennem hans barndom og ungdom. Det suset ikke for ørene, og da han merket at kollegerne nede paa kontoret moret sig med bomuldsdotterne, som stak utav de fine gjennemsiktige øreflipper, kastet han dem. Og han blev ikke daarligere for<noinclude></noinclude> eqco5i2apxjjm1yhvi9yciy30qkjfy5 104 137039 321024 320665 2026-05-12T12:19:46Z Øystein Tvede 3938 321024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det. En riktig varm sommernat hadde han lukket vinduet op og næste morgen vaagnet han uten at føle nogen symptomer paa forkjølelse. Saa kastet han galosjerne og det gik utmerket. En dag røkte han en cigaret. Han la den fra sig halvrøkt, men han kastet ikke op som han hadde ventet. Paa en av avisens festdage vaaget han sig endog paa et glas champagne. Det smakte ham fortræffelig. Forvirret over denne vaagnende sundhet, begyndte han at gaa paa sportsstevner og filmsforestillinger. Det var som en ny verden aapnet sig for ham. Av og til fik han en liten mindelse om at han ikke var saa helt fri for sine mange legemlige skavanker, men anfaldene blev kortere og kortere. Axel Geier tænkte meget over dette, mens han sat i den store doktorstol. Den gamle husholderske hadde under protester sløifet den almindelige diætmiddag og laget sammen en helt igjennem forbudt diner: Faar i kaal. Dertil hadde han drukket en snaps av doktorens gamle lager og en halv øl. Det var med en viss trods at han gik til dette maaltid. Dertil en kop kaffe, — et fluidum som med jernhaard strenghet var forbudt ham. Nu følte han sig forunderlig døsig. Han hadde flere ganger forsøkt at lukke øinene. Men han kunde ikke falde isøvn. «Faar i kaalen» sa: sov! men kaffen protesterte. Av og til stak Maren, det gamle, kjære spektakel hodet ind døren og spurte, hvorledes det gik. Hun hadde en følelse av, at hun hadde servert sin unge herre den rene gift. — Det gaar brilliant, Maren, svarte Axel fra bunden av sin stol. Jeg begynder snart at bli et almin-<noinclude></noinclude> 0xgrvxpkrcfts4dnyc3d0z6vc3qn8c5 104 137040 321025 320666 2026-05-12T12:20:24Z Øystein Tvede 3938 321025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>delig menneske. Imorgen gaar jeg løs paa hummer og agurksalat. Den gamle rystet paa hodet. — Hvad vilde doktoren sagt, mumlet hun. Geier blev sittende tilbake med et stort smil. Og da Maren forsvandt, langet han ut efter den store protokol tilvenstre. Det var en journal, men av en ganske uvanlig slags. Den omhandlet kun en patient. Utenpaa stod der med store og steile bokstaver: ''Tilfældet Geier''. Det var en eneste sammenhængende sygdomshistorie, ført med en sjelden nøiaktighet og samvittighetsfuldhet. Selve journalen begyndte seks aar efter Axel Geiers fødsel. Den første epoke av sygdomshistorien var sammenfattet i en detaljert indledning, der forklarte de omstændigheter, som hadde bragt ham til at følge denne patients utvikling. Da Axel Goier blev født, het det i indledningen, hang hans liv i en traad. Der fandtes kun en gnist, men den viste sig sterkere, end jeg hadde trodd. Og denne gnist bar i de seks aar, jeg har overvaaket patienten, holdt barnet oppe tiltrods for en legemlig skrøpelighet, som syntes predistinert til en hastig undergang. Der findes i virkeligheten intet organ i det halvvisne legeme, som ikke er dødsmerket. Hjerte, lever, lunger nyrer, er alle i den grad svækket, at det er utrolig, at gutten lever. Men naar han gjør det, er jeg mere og mere kommet til den overbevisning at hans hjerne er overordentlig velutviklet og har sin iboende vilje til liv, som har tvunget de andre funktioner til at rusle efter saa godt de har kunnet og ikke gi op. Denne eiendommelige og sjeldne livsstædighet<noinclude></noinclude> su1k8fv9itvly7mt1p3u9bcyl283kol 321123 321025 2026-05-12T22:32:49Z Øystein Tvede 3938 321123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>delig menneske. Imorgen gaar jeg løs paa hummer og agurksalat. Den gamle rystet paa hodet. — Hvad vilde doktoren sagt, mumlet hun. Geier blev sittende tilbake med et stort smil. Og da Maren forsvandt, langet han ut efter den store protokol tilvenstre. Det var en journal, men av en ganske uvanlig slags. Den omhandlet kun en patient. Utenpaa stod der med store og steile bokstaver: ''Tilfældet Geier''. Det var en eneste sammenhængende sygdomshistorie, ført med en sjelden nøiaktighet og samvittighetsfuldhet. Selve journalen begyndte seks aar efter Axel Geiers fødsel. Den første epoke av sygdomshistorien var sammenfattet i en detaljert indledning, der forklarte de omstændigheter, som hadde bragt ham til at følge denne patients utvikling. Da Axel Geier blev født, het det i indledningen, hang hans liv i en traad. Der fandtes kun en gnist, men den viste sig sterkere, end jeg hadde trodd. Og denne gnist bar i de seks aar, jeg har overvaaket patienten, holdt barnet oppe tiltrods for en legemlig skrøpelighet, som syntes predistinert til en hastig undergang. Der findes i virkeligheten intet organ i det halvvisne legeme, som ikke er dødsmerket. Hjerte, lever, lunger nyrer, er alle i den grad svækket, at det er utrolig, at gutten lever. Men naar han gjør det, er jeg mere og mere kommet til den overbevisning at hans hjerne er overordentlig velutviklet og har sin iboende vilje til liv, som har tvunget de andre funktioner til at rusle efter saa godt de har kunnet og ikke gi op. Denne eiendommelige og sjeldne livsstædighet<noinclude></noinclude> f26v5mo143kliv78xcth8jozp30qd48 104 137041 321026 320667 2026-05-12T12:21:44Z Øystein Tvede 3938 321026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har bragt mig paa den tanke, at denne guttehjerne maaske er skapt til større ting. Axel Geier la protokollen fra sig med et suk. — Han tok nok feil, min kjære, gamle ven, mumlet han. De store ting vil aldrig interessere mig. Det har jeg ikke kræfter til. Jeg sitter som en av Rafaels engler paa rammekanten og undrer mig over menneskene. Maaske jeg en dag faar permission av Vorherre til at leve deres liv. Den unge mand lo stille og lukket øinene. — En saadan svækling som jeg, fortsatte han sin enetale, maa ikke hæve sine øine til livets høider, hvor avgjørende kamper kjæmpes og de store aander hæver sig opover mot æteren. Jeg er lykkelig paa min vei nedover, jeg vender ansigtet mot jorden, la saa de andre løfte sine armer mot stjernerne! . . . Det er ofte de smaa ting, som bringer den største lykke. Magt, elskov, og penger, berømmelse, — hvad er det for usle aktiva i kampen for lykken — for et menneskes jevne og rolige tilfredshet. Og dog — —? Da Axel Geier var naadd saa langt i sine smaa funderinger, sovnet han ind. Han snorket ikke som de graadige livshyæner. Det var som en liten fugl, der laa og sov i sit rede med hurtige og lydløse aandedræt. Og plutselig var det som om taket løftedes av huset, et lysskimmer veldet ind og midt i glansen saaes en stige, som var tvundet av stjernetaker. Der gik ingen engler op og ned, men helt oppe under himmelteltet ved stigens øverste trin stod der en ung pike. Og Geier syntes at hun begyndte at bevæge sig ned over trinene. Nærmere og nærmere kom hun, det var som om hun favnedes av en gylden sky, som bar<noinclude></noinclude> ro8r8xg5xzwlipeyymphp5e4wwfqbaj 104 137042 321027 320753 2026-05-12T12:22:16Z Øystein Tvede 3938 321027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hende . . . . nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar {{. . .}} Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kaalen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som vil tale med herren . . . . — Be hende komme ind, sa han avmaalt. — Her ind pan kontoret? — Ja, hvorfor ikke? {{. . .}} Axel Geier gned søvnen av sine øine. Det var altsaa hende som nu kom vandrende ned himmelstigen. Hans lille dronning.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIV.}} Hun var ganske liten Signe Fersen, men hendes ansigt og skikkelse var av den vedtagne skjønhetstype, hvor der vanskelig kan paavises en feil eller uregelmæssighet. Hendes øine straalte, hendes blik var dugget og dypt, munden uttrykstuld og litt svulmende. Ak — hvorfor holder ikke de unge smukke piker de løfter, som deres øine gir? Hvorfor ligger der ikke noget bak deres bliks smegten og vemod og hvorfor maa man søke denne tilsynelatende sjælsskjønhet i en haabløs teori om atavismer. Den dybde, som læses i hendes ansigt, er ikke hendes egen, men hendes<section end="2"/><noinclude></noinclude> 011qqdr4o23y94tay0gfueaes2ogogq 321028 321027 2026-05-12T16:55:48Z Øystein Tvede 3938 321028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hende . . . . nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar {{. . .}} Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kaalen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som vil tale med herren . . . . — Be hende komme ind, sa han avmaalt. — Her ind pan kontoret? — Ja, hvorfor ikke? {{. . .}} Axel Geier gned søvnen av sine øine. Det var altsaa hende som nu kom vandrende ned himmelstigen. Hans lille dronning.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIV.}} Hun var ganske liten Signe Fersen, men hendes ansigt og skikkelse var av den vedtagne skjønhetstype, hvor der vanskelig kan paavises en feil eller uregelmæssighet. Hendes øine straalte, hendes blik var dugget og dypt, munden uttryksfuld og litt svulmende. Ak — hvorfor holder ikke de unge smukke piker de løfter, som deres øine gir? Hvorfor ligger der ikke noget bak deres bliks smegten og vemod og hvorfor maa man søke denne tilsynelatende sjælsskjønhet i en haabløs teori om atavismer. Den dybde, som læses i hendes ansigt, er ikke hendes egen, men hendes<section end="2"/><noinclude></noinclude> 0hdzk5cjuqc1k0jplx9y0c2q4utq0eu 104 137043 321120 320697 2026-05-12T22:31:14Z Øystein Tvede 3938 321120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oldemors. Den vemodige smegten tilhører en eller anden voldtat nonne fra tredveaarskrigens tid og mundens let tilslørede sanselighet skriver sig maaske fra en bondepike, der krydset en forfaders blodfattige alderdom. La racehygienikerne rykke frem og forklare al denne skjønhets- og sjælsløgn med mange træffende og avlægse uttryk. La digterne redegjøre for den kjendsgjerning, at skuespillere av en uhyre hjernens taapelighet kan fremstille genier, og la fysiognomikerne lægge sine hoder i bløt for at klare op, hvorledes den mest indholdløse Smukkesen kan vrikke sig til verdensberømmelse paa det hvite lerret. Man kunde fristes til at si, at hele livet er en ganske forbløffende daarlig film og at hver ny opfindelse bidrar til at spise op og forringe det man kalder menneskenes sjæl. Axel Geier hadde tænkt meget over alle disse ting og han var allerede gammel av sind. Den kynisme, som man skaffer sig, naar haarene falder av og rynkerne kommer, hadde allerede gjort sit indtog hos ham. Men han var uten erfaringer, og hvad elskov angaar en ubeskrevet tavle. Og nu, da likesom appetitten paa livet vokset hos ham, begyndte der at vaakne fornemmelser, som bragte forvirring i hans system. Han hadde aldrig tænkt sig, at han skulde bli som andre mennesker og leve ubekymret av det daglige vakthold mot alle de sygdommer og skrøpeligheter, som luret paa ham. Nu da Signe Fersen stod for ham i sin enkle hvite dragt, merket han, at det var forbi med hans jevne kontemplative ro. Han hadde følt det før, men ikke saa sterkt som nu, da den lille guds engel med et smukt og fromt smil rakte ham sin bløte haand.<noinclude></noinclude> 5gu2gr9azs01nzys4umdfyafm22g8qc 104 137044 321029 320670 2026-05-12T16:58:52Z Øystein Tvede 3938 321029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidligere hadde han stillet sig noksaa skeptisk til den unge dame med Mary Pickford-blikket. Men hans kjølige kritik hadde forstummet og uten at vite av det var han snøret ind i et net av mystiske forestillinger, som alle kretset om den unge pike med gazelleøinene. Han var begyndt at drømme om hende og bli distræt. — Er dette kontoret, sa hun med sin dype og velklingende stemme . . . . Hvor interessant. Jeg har hørt, at De skulde sitte midt imellem tænger og medicinflasker. Det stemmer jo. Og saan deilig stol! Jeg tror, jeg har forstyrret den strenge herres middagslur. De ser ut som om De netop er vaaknet av en drøm. Hvad drømte De? Geier som holdt paa at gjenvinde fatningen under den unge pikes smak faldt ved det siste spørsmaal atter tilbake i sin forvirring. — Jeg tror sandelig De rødmer. Det har jeg aldrig merket før. De drømte om kjærlighet, ikke sandt. Aa var det ikke deilig. Skikkelsen i sofaen skrukket formelig sammen. Men pludselig var det som en hæs gurglen trængte sig op i det smale bryst. Han hostet kort og tungt nogen ganger og amrene sprang frem paa den hvite pande. — Er De syk? spurte Signe ængstelig. Goier svarte ikke. Han famlet i sin vestelomme, trak med skjælvende hænder op en sprøite, blottet sin tynde arm, hvor der saaes mange sorte flekker, og lot sprøitens indhold langsomt forsvinde under huden. Saa la han instrumentet fra sig, bøiet hodet let tilbake og pustet ut. Virkningen var næsten momentan. De store øine som et moment hadde stirret ut i rummet med et ut-<noinclude></noinclude> 2708htvu7tkpja9t12s2k4m272pkghn 321122 321029 2026-05-12T22:32:07Z Øystein Tvede 3938 321122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidligere hadde han stillet sig noksaa skeptisk til den unge dame med Mary Pickford-blikket. Men hans kjølige kritik hadde forstummet og uten at vite av det var han snøret ind i et net av mystiske forestillinger, som alle kretset om den unge pike med gazelleøinene. Han var begyndt at drømme om hende og bli distræt. — Er dette kontoret, sa hun med sin dype og velklingende stemme . . . . Hvor interessant. Jeg har hørt, at De skulde sitte midt imellem tænger og medicinflasker. Det stemmer jo. Og saan deilig stol! Jeg tror, jeg har forstyrret den strenge herres middagslur. De ser ut som om De netop er vaaknet av en drøm. Hvad drømte De? Geier som holdt paa at gjenvinde fatningen under den unge pikes smak faldt ved det siste spørsmaal atter tilbake i sin forvirring. — Jeg tror sandelig De rødmer. Det har jeg aldrig merket før. De drømte om kjærlighet, ikke sandt. Aa var det ikke deilig. Skikkelsen i sofaen skrukket formelig sammen. Men pludselig var det som en hæs gurglen trængte sig op i det smale bryst. Han hostet kort og tungt nogen ganger og amrene sprang frem paa den hvite pande. — Er De syk? spurte Signe ængstelig. Geier svarte ikke. Han famlet i sin vestelomme, trak med skjælvende hænder op en sprøite, blottet sin tynde arm, hvor der saaes mange sorte flekker, og lot sprøitens indhold langsomt forsvinde under huden. Saa la han instrumentet fra sig, bøiet hodet let tilbake og pustet ut. Virkningen var næsten momentan. De store øine som et moment hadde stirret ut i rummet med et ut-<noinclude></noinclude> 2a2mafjyy8sdqrcin6hibwr484vc2im 104 137045 321030 320672 2026-05-12T17:00:18Z Øystein Tvede 3938 321030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tryk av angst fik atter sit klare og beherskede uttryk. De maa virkelig undskylde, sa han næsten muntert. Jeg er som man sier et skrøpelig kar. Men nu kan jeg puste friere. — Var det morfin? spurte Signe spændt. — Nei slet ikke, lo Geier. Hvor kan De tro det? {{. . .}} Blandt alle mine sygdommer har jeg en som kaldes astma. Det er ikke den værste, maa De tro. Men den piner mig, naar den en sjelden gang kommer. Derfor har jeg denne sprøite ved haanden. Det er adrenalin, frøken Signe. Et merkelig stof, som en japaner engang har trukket ut av noget, som kaldes binyrene. Nu lages det kemisk. Baade menneskeslegten og jeg kan puste friere. — Hvor interessant! {{. . .}} Det maa være pikant at være saa syk, som De er. Jeg har engang hat meslinger, men siden den tid husker jeg ikke, at jeg har været syk {{. . .}} Si mig, har De lignende midler mot alle Deres sygdommer. — Ja jeg er godt væbnet, sa han litt avvisende over den noget taktløse form hun gav sine spørsmaal {{. . .}} Men maa jeg ikke by Dem noget? En kop te. Eller et glas vin. Jeg har en gammel porto. — Det var henrivende, kjære Geier. Portvin er det bedste jeg vet. Saa kan vi snakke saa meget hyggeligere sammen {{. . .}} Og den gamle portvin kom. Geier nippet til den farlige og forbudte vædske, men Signe tømte det første glas med velbehag. — De undres vel paa, hvorfor jeg avlægger Dem denne visit, sa hun opkvikket. Men det er Mimi, som<noinclude></noinclude> c29qkbhg9gmm3vakljkh0fjg4wzi9om 104 137046 321031 320673 2026-05-12T17:02:08Z Øystein Tvede 3938 321031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har sendt mig. Hun vil, at jeg skal spørre Dem tilraads. — Det var da forunderlig, — jeg er da ikke den rette til at gi en ung dame raad. — Si ikke det. Mimi sætter stor pris paa Dem. Hun sier, at De er et sjeldent menneske. Tænk hun kalder Dem en virkelig mand blandt ulver. Ja nu skal De ikke bli genert igjen {{. . .}} De er maaske ikke vant till at høre en ung pikes skriftemaal. Men det blir De altsaa nødt til. Jeg har mine ordrer. — De vil da vel ikke si, at frøken Mimi har bedt Dem . . . . — Jo netop. Hun er visst forelsket i Dem. — Naa, naa . . . . — Men ikke mine ord igjen . . . . Saken er altsaa den, at skibsreder Paalsen . . . . Geier gjorde en urolig og uvillig bevægelse. — Ja han er altsaa skrækkelig. Det kan vi være enige om. Men han har penger. Og nu vil han absolut gifte sig med mig. Den unge mand i lænestolen lukket uvilkaarlig øinene som en, der venter et piskeslag. Den hvitklædte skikkelse saa ikke hans bevægelse. Hun hadde vendt sig i profil og hendes blik var tynget av smerte . . . . — Det er ikke let for en ung pike at si nei til saa mange penger, fortsatte hun. Naar man er fattig, blir man nødt til at gi slip paa stolthet og antipatier. Paalsen er ikke den værste {{. . .|4}} Men nu mente Mimi, at jeg kanske kunde faa disse penger og mere til paa en anden maate, hvis De vilde hjælpe mig. Jeg vil ikke smigre dig, sa hun, men Vorherre har git dig et utseende som er en formue værd. Tal til Geier. Han er<noinclude></noinclude> e0e16ymyqv18p3bk59h8dyrku2acoq7 104 137047 321032 320674 2026-05-12T17:03:30Z Øystein Tvede 3938 321032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>god og hjælpsom. Be ham skrive en film for dig. Han er den eneste i dette land som kan . . . . Saa blir du nok en filmstjerne du ogsaa! Ja nu er det sagt. Geier hadde under denne lange monolog forsøkt at reise sig flere ganger. Men det var som om han hadde bly i kroppen og saa blev han sittende. Signe hadde vendt sig imot ham og det var en bøn i hendes blik, som ingen engel i himmelen eller djævel i helvede vilde ha kunnet motstaa. — Deres søster har ret, sa han anstrengt. Jeg har ofte tænkt paa, at De maatte ha store chancer. Vel, jeg skal forsøke at skrive en film for Dem. Signe reiste sig hurtig. Og før han visste ord av det, hadde hun lænet sig over ham og kysset ham {{. . .}} Nogen minutter efter sat Axel Geier alene. — Jeg skal lave den film, mumlet han. Jeg skal skrive den med mit hjerteblod. Og med dirrende hænder strakte han sig over sykeprotokollen, skjænket sig et glas portvin og drak det ut med en mine, som om han tømte et giftbæger.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XV.}} Chefredaktøren gik urolig frem og tilbake paa sit kontor. Av og til kikket han ut vinduet og saa paa himlen, hvor det trak op til en tordenbyge. Det var kvælende lummert og luften dirret av elektricitet. Den mægtige mand var øiensynlig ikke i vigør. Han mumlet for sig selv og stundom syntes en kraftig ed at blande sig op i hans enetale. Der var torden ute og torden inde.<section end="2"/><noinclude></noinclude> ehqseogd8jdon21gsbuut0zvmtjslv0 104 137048 321033 320675 2026-05-12T17:05:49Z Øystein Tvede 3938 321033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det banket paa døren fra trykkeriet, men redaktøren hørte det ikke. Han opdaget heller ikke det ærværdige hode, som viste sig i dørsprækken og efterhaanden forsigtig avanserte indenfor. Det var den gamle faktor. Redaktøren rynket misfornøiet brynene, da han tilslut opdaget den gamle. Men han grep sig i det. — Naa gamle ven, hvad er det? Er det tordenveir ute i trykkeriet? — Ikke netop det, hr. redaktør, svarte oldingen, skjønt de unge fyrene gjør en masse spektakel. De holder paa at samle underskrifter paa en avskyresolution mot Mussolini, fordi han har ladt en motstander pryle op. Men denslags bare distraherer. Jo værre andre har det, desto kraftigere føler man sit eget velvære. Redaktøren hørte ikke, hvad den gamle sa. Han syntes at være kommet ind i en anden tankegang. — Hør nu her, gamle kamerat, sa han venlig, De kommer ganske beleilig. Jeg føler trang til at snakke med en erfaren og klok mand om almindelige menneskelige ting. Det hænder av og til, at man staar overfor et tilfælde, hvor der spiller saamange forskjelligartede faktorer ind, at man ikke er istand til at dømme retfærdig. Jeg vil appellere til Dem. De har fulgt denne avis likefra den tid, da den sprang utav en haandpresse. Maaske De selv har staat ved haandtaket. Jeg vet, at «Fremtidens» ære er Deres egen ære. Vel — jeg staar i dette øieblik overfor en affære, som fylder mig med motbydelighet. Faktoren nikket. — Jeg har hørt noget om den sak. — Ja det er netop det uhyggelige, at alle menne-<noinclude></noinclude> q1ydt1zx989v9wqonaon9gq0vzc49nf 104 137049 321034 320676 2026-05-12T17:06:58Z Øystein Tvede 3938 321034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sker synes at hørt noget om saken. Og alle sammen skriker de mig i ørene, at det er en skandale . . . . Det er som om tusen giftige tunger hvisler mot en enslig kvinde. Ingen tar hendes forsvar. Alle vil være med paa at korsfæste hende. Og dog er det den dygtigste og redeligste sekretær, som nogensinde har sittet i mit forværelse. Naa syng ut faktor, hvad mener De? . . . . Den gamle mand tørret sveden av sin pande. — Jeg holder meget av Mimi Fersen, sa han . . . . jeg respekterer hende. Men almenheten er paa nakken av hende og «Fremtiden» vil lide under det. Alt for vor avis, selv om der maa bringes et offer! Redaktøren virret fortvilet paa det smukke hode. Sæt Dem ned faktor og la os snakke alvorlig om saken som mænd . . . . Ser De, jeg har talt med frøken Fersen om affæren. Hun har forklaret sig aapent og ærlig om det hele. Det vil si, jeg tror hun skjuler noget, men det er ikke vor sak at dømme hende for det. Intet menneske vil bebreide hende, at hun vilde redde sin søsters ære. Motivet er rigtig, og naar man kjender denne motbydelige Paalsens rygte, vil man ikke forundre sig over, at hun ikke fandt selskapet passende. — Men Karl Johan Pettersen var jo med. Og han har i denne sak vist sig som en virkelig ridder. — Det vil jeg ikke uttale mig om. I og for sig er det meget almindelig at vore Oslopiker seiler ut en lørdag eftermiddag. Vi er ikke saa moralske, at vi skriker op om det. De norske kvinder er jo friere end andre. Men til gjengjæld verger de sig ogsaa bedre mot — — efterstræbelser. Men hvorledes det<noinclude></noinclude> chc1njd6lp15l6n5bi93hotggv0fvwo 104 137050 321035 320695 2026-05-12T17:08:07Z Øystein Tvede 3938 321035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end forholder sig, saa er saken kommet ind paa et spor, som virker meget generende for avisen. — Ja — denne revolver {{. . .|4}} — Netop. Det er disse forbandede revolverskud. En kvinde med revolver i haand passer ikke godt i vort samfund. Det er denne browning, vi ikke kan komme forbi. — Jeg skjønner det ikke, mumlet faktoren, Mimi Forsen er jo saa rolig og besindig. Ingen har nogensinde hat noget at si paa hende. Og jeg vil sørge oprigtig. — Ja, ja, avbrøt redaktøren ham, det er vel og bra. Men nu sies der jo saa mangt og meget. Hun skal jo i sin tid ha staat i forhold til Pettersen. Fan vet, hvorledes disse fruentimmer er beskaffen. Men det er en gammel historie, som vi nok kunde ha fundet os i. Men revolveren, faktor . . . . den dømmer hende i vort publikums øine. Determinerte kvinder med vaaben i haand hører ikke hjemme hos os, — selv om vi kan respektere motiverne. Der blev en lang pause. De to mænd saa bekymret ut de store buevinduer. Blygraa skyer la sig tungt over byen og nogen tunge regndraaper varslet om et kommende uveir. — Og redaktør Pettersen? spurte pludselig faktoren. Hvorledes er hans stilling? Chefen trak paa skuldrene. Uangripelig, svarte han kjølig. Han har opinionen bak sig. Desuten er han et mandfolk, der kan tillate sig et og andet, som andre maa blø for. Sportsmand, kjæk kar, Don Juan og selskapsløve — det passer sammen. Han er ikke av mine folk, men publikum liker<noinclude></noinclude> ct0lmpmgc1omapqe6x73ao6fed1z06l 104 137051 321036 320678 2026-05-12T17:09:33Z Øystein Tvede 3938 321036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Der findes en mægtig sportsidioti i denne stad. Den vil ha Pettersen og alt hans væsen. Faktoren reiste sig med et suk. — Jeg har en følelse av, at der blir begaat en eller anden uretfærdighet. Men stillingen er vel saan, at man ikke kan handle anderledes. Jeg elsker denne avis og vil gjerne se den med blankt skjold. Redaktøren trykket hans haand. — Vi er enige i hovedsaken, sa han sukkende. Nu staar det kun tilbake at foreta henrettelsen. Og jeg duer ikke til at være skarpretter. Mimi Fersen var meget blek, da hun traadte ind til sin chef. Hun saa, at hans hænder fløi nervøst fra det ene papir til det andet, og konstaterte, at hans pande var fugtig av sved. Stakkels mand, hun visste, hvad der arbeidet i denne retskafne hjerne og et vemodig smil lyste et øieblik paa det smukke ansigt. — Hr. redaktør, sa hun rolig, jeg vet, hvorfor De har ladt mig kalde. De vil gi mig min avsked, men kvier Dem for det. Manden i stolen reiste sig og la med et uttryk av dyp bevægelse sin haand paa hendes skulder. — Jeg er ikke min egen herre, frøken Fersen {{. . .}} Det kræves av mig, at jeg skal la Dem gaa. Det er en blodig uretfærdighet — en meningsløshet. De har i mange aar været et mønster for alle i pligttro og interessert arbeide. De burde hat kongens forjenstmedalje i guld, nu er jeg nødt til at gi Dem avsked for det tusenhodede uhyres skyld, jeg vil takke Dem for, hvad De har været for «Fremtiden» og mig personlig, og jeg vil gjøre alt for at hjelpe Dom over i noget andet. De kan hæve gage for seks manneder,<noinclude></noinclude> awqbbvilimwnasj50aiiw057ux830y4 104 137052 321037 320730 2026-05-12T17:10:43Z Øystein Tvede 3938 321037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang {{. . .}} Aa den forbandede revolver! {{. . .}} Mimi Fersen saa ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdøren. Han vilde kalde hende tilbake, men i samme øieblik skjøt der et gulgnistrende lyn utav de blygraa skyer, fulgt av et vældig tordenskrald. Uvilkaarlig sank redaktøren tilbake i sin stol. — Det later til, at Vorherre bruker sine specielle kanoner for at advare os mot den uretfærdighet, vi begaar mot en stakkels modig kvinde {{. . .|4}} Men avisen fremfor alt!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI.}} Der holdtes krigsraad i skibsreder Paalsens pragtfulde villa. Den var bygget i den store tid og hadde kostet en god million. Det blev sagt om Paalsen, at han var en mæcen og kunstforstandig mand. De forhenværende frimerkeklistrere, som krigen og krigslykken hadde begunstiget, yndet som bekjendt at klappe kunsten paa skuldrene. Særlig malerkunsten. Denne interesse styrket deres position under den ellers noksaa møisommelige klatring opover paa kulturens stige. Det nytter ikke at samle paa frimerker og gamle mynter for unge stræbere. Derimot viser det sig mere effektivt at samle paa malerier<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7c8qyaom6sukn0bq5l6jn7caeah8rub 104 137053 321038 320729 2026-05-12T17:14:24Z Øystein Tvede 3938 321038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og tale om dem i det mystiske blomstersprog, som en eller anden kunstprofessor i hemmelighet proppet rike og ubegavede ynglinger med. Paalsen var lærvillig. Han lærte sig snart, hvorledes man skal bære sig ad, naar man ser paa et maleri. Han kunde staa paa et ben, plire med øinene og foreta denne interessante og deskriptive bevægelse med høire haand, som kjendetegner den virkelige kunstskjønner og artist. Desuten kunde han uten vanskelighet tvinge sig til at begeistres for et maleri, som kunstbrahminerne hadde sat sit stempel paa. Paalsen opdaget nemlig hurtig, at de malerier, som hans oprindelige smak omfattet med den største høiagtelse, — de var daarlige, mens de, som han slet ikke forstod, sorterte under mesterverkerne. Den unge skibsreder, som ikke savnet gløghet, lærte paa denne enkle maate at bli en fremragende kunstskjønner og medlem av forskjellige foreninger, hvis opgave det var at forskjønne de tusen hjem med skidden impressionisme. Paalsen hadde et naturlig begjær efter social anseelse. Det var hans lyst og glæde at se sit navn i avisen. Det er en skjøn underklassedrøm. Og han skjelet til slikt noget som titler og ordener. Det er jo noget, som har mere med penger at gjøre end virkelige fortjenester. Han hadde allerede et litet violet baand i knaphullet, men han higet efter æreslegionens røde hæderstegn. Derfor kjøpte han fransk kunst, meldte sig ind i alle franske foreninger, hvor der ikke krævdes nogen kyndighet i sproget, skjænket en altertavle til en mishandlet kirke i Picardiet og en smuk rund sum til omkomne fiskeres efterladte i Bretagne. Det gik imidlertid traat. Paalsen gav utsøgte middage for formaaende mænd i utenriksdepartementet, han rei-<noinclude></noinclude> hw2hhk9ssc71m8q7x4s0l2v9mfj2unc 104 137054 321039 320690 2026-05-12T17:16:18Z Øystein Tvede 3938 321039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ste to ganger om aaret til Paris med tolk, sekretær og kunstkjendere, flagget paa de store franske festdage og kurtiserte paa alle tænkelige og utænkelige maater den galliske hane. En konsultitel stod ogsaa paa hans program og mange gode mænd i de rigtige etater arbeidet sterkt for at imøtekomme Paalsens ønsker i saa henseende. Han kunde allerede faat St. Domingo og Panama, som jo er ærgjerrige europæeres siste fortvilede haab, men Paalsen hadde betydelig høiere aspirationer. Den unge skibreder frygtet latteren mere end noget andet. Og en Panama-konsul er et fund for Vittighetsavisen og ondskapstulde venner. Der var i det hele tat nok av dem, som var ute efter Paalsens skalp. Og nu, da det forlød at han hadde hentet sig en kurv hos en ung dame uten penger, blev der hvisket og tisket adskillig i de smaa kroker av samfundet, hvor man sørger for at holde latteren gaaende. Paalsen hadde lange ører og han merket, hvorledes dette mislykkede frieri avstedkom en skadetro mumlen bak hans ryg. Det var i den anledning, at han hadde samlet sine trofaste en lørdags aften til en bridge. Det herlige spil mishandles som bekjendt av en mængde mennesker. Det brukes ogsaa som et skalkeskjul for sladder og snak. Og mange gode mænds og kvinders rygte er blit ødelagt mellem en to grand og tre kløver. Nu — Paalsen var, hvad man kalder en god vert. Han serverte rikelig og bastant. Selv besat han en solid visergutappetit for store biffer og lignende kraftig for. Som de fleste opkomlinger hadde han ingen forstand paa rødvin. Hans specialitet var søt sauterne, billig champagne, cacaolikør og abdullacigaretter med<noinclude></noinclude> 9qpajkm1pb0lajxmvkoxz2444nif240 104 137055 321040 320698 2026-05-12T17:18:03Z Øystein Tvede 3938 321040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rosenblad. Alt dette ansaa han for fin-fint eller tip-top. Den lille kvartet hadde netop dyrket alle disse herligheter og sat nu ved bridgebordet, hvor Paalsens tjener, der var iført knæbukser med sølvspænder, serverte pjolter. Paalsen var halvfuld og distræt. Han begik den ene kardinalfeil efter den anden og meldte ad helvede til. Midt under et spil la han kortene fra sig med en dyster mine. De andre saa forbauset paa hverandre. — Spil da videre, sa Karl Johan Pettersen med en svak hikken. — Paalsen la sin knyttede haand paa bordet og hans fete billardhode blev blodrødt. — Nei, tordnet han helt malplacert, nu faar vi ta os en pause. — Men er det ikke bedst at spille partiet tilende, indvendte advokat Hansen sagtmodig . . . . Vi har jo natten for os. — Det er mig som er vert, — er det ikke? — Jo, indrømmet de andre. — Og jeg bestemmer, naar der skal spilles og naar der skal snakkes. — La Paalsen komme frem med, hvad han har paa hjertet, foreslog Pettersen i skaaltalertone. Vi vet jo, at vor kjære ven i disse dage har været utsat for en uhørt forsmædelse. Og det er ikke godt at samle tankerne til kortspil, naar hjertet blør. — Det er rigtig, sa de to andre, som ikke hadde raad til at være uenig med nogensomhelst. — Jeg takker for dine venlige ord, Pettersen, sa verten og saa mørkt frem for sig. Det er sandt som<noinclude></noinclude> 6c84i5e0v6prevd6k603mjmycm2x7iw 104 137056 321041 320694 2026-05-12T17:19:46Z Øystein Tvede 3938 321041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fast løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse {{. . .}} Vi er jo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiepiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame {{. . .|4}} men det er hun ikke {{. . .|4}} Pettersen her kan jo bevidne {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> im1h0567crc6qh01uiudfdsjd7bmqio 104 137057 321042 320685 2026-05-12T17:21:35Z Øystein Tvede 3938 321042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg er taus, sa sportsredaktøren med et ædelt uttryk i de fugtige øine . . . . ― Selvfølgelig. Vi er som sagt gentlemen. Imidlertid er hun ikke den kvinde, som har ret til at skille to elskende fra hinanden. Jeg har al grund til at tro, at lille Signe . . . . Men nok om det. Nu hører jeg, at hun agter at gaa til filmen. Pettersen fortæller, at Geier i «Fremtiden» holder paa at lave et manuskript til hende. — Den idiot! . . . . Filmagenten følte sig nu som den rette mand til at ta ordet. Geier — han skrev en artikel her i sommer om film, den var komplet latterlig. Det var alle vi fagfolk enige om. Ham skal vi snart stanse. — Geier er min underordnede, avbrøt Pettersen ham. En stakkars svækling, som vi ikke behøver at regne med. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen beroliget . . . . Og hvis Signe og Geier her møter nogen motgang {{. . .}} — Det skal jeg sørge for, lo filmagenten. Vi staar fast som en mur vi filmfolk. — Tak, gamle ven . . . . Saa tror jeg vi kan fortsætte spillet... . Hvem var det som hadde meldingen? . . . . To grand og tre kløver — rigtig {{. . .}} Og jeg spiller ut.... Men skal vi ikke først drikke. Eugen — en champagne og iskold. Vi maa drikke en skaal for venskapet, før vi tar fat igjen. — Og for lille Signe, sa advokaten begeistret. — Jeg siger tak, svarte Paalsen bevæget. Og champagnen kom, den blev drukket ut og saa gik bridgen sin skjæve gang.<noinclude></noinclude> 7o2d6zy4vxhw9ig0vzibzmh8d7wg8uj 104 137059 321043 320687 2026-05-12T17:27:51Z Øystein Tvede 3938 321043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og usle svækling Axel Geier. Og hun generte sig ikke for at vise denne sin foragt. Hendes brilleglas blev skarpe og lysende som sverdklinger hver gang den unge journalist passerte hendes kontor. Og hun gjorde alt for at gjøre adgangen til redaktøren saa vanskelig som mulig for denne Geier, der paa en eller anden maate hadde skaffet sig chefens bevaakenhet. Hun forsøkte at skræmme ham paa forskjellig vis, men til sin forbauselse merket hun, at hendes grætne og bidske uforskammethet slet ikke bet paa ham. Geier var nok svak og elendig at se til, men frygt syntes ham helt fremmed. Og hans kolde og skarpe svar paa hendes chikanerier var ikke til at komme utenom. Imidlertid kom frøken Prippe snart underfund med at Pettersen i høi grad delte hendes antipati mot Geier, og dette fællesskap i opfatning av den lille djævel ledet til de mest ondskapsfulde intriger for at svække Geiers position. Hun forsøkte at la falde visse ytringer til redaktøren om den unge sportsmedarbeiders ynkelighet, men de faldt i daarlig jord. Pettersen forsynte hende med visse data om hans ubrukelighet og sørgelige egenskaper som referent, efter at ha stillet ham paa forskjellige uriasposter, som var beregnet paa at knække hans fysik. Men det nyttet litet. Geier var redaktørens yndling og hendes iøinefaldende bestrebelser for at skade hans yngste journalist bidrog kun til at øke den naturlige avsky, som chefen fra første stund næret mot frøken Prippe. Han savnet den forrige sekretær og angret blodig paa at han hadde git efter for den opinion som hadde krævet hendes fratræden. Han var en retsindig mand og det plaget ham, at han hadde begaat en meningsløs uret mot et menneske, han satte saamegen pris paa. Det er en almindelig<noinclude></noinclude> jmlxoprzi6h6pu7imp2nhlj1ww9xiyo 104 137060 321044 320688 2026-05-12T17:29:13Z Øystein Tvede 3938 321044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening, at journalister efterhaanden skaffer sig en haard hud og en sløv samvittighet. Intet er mere feilaglig. For de bedste av dem blir mere og mere saare for angrep og deres nervesystem slites altfor tidlig i stykker av det som andre vilde kalde bagateller. — Den mægtige mand følte sig forunderlig ensom, han benyttet sig saa litet som mulig av sin nye sekretær og blev irritabel og utilgjængelig. En dag kaldte han paa Geier. Frøken Prippe forsøkte at stanse den unge journalist i forværelset. — Chefen er optat, knurret hun. Han har uttrykkelig bedt mig om ikke at bli forstyrret. — Vil De melde mig, sa Geier koldblodig. — Paa ingen maate. Redaktøren har det altfor travelt til at konferere med underordnede medarbeidere i sportsavdelingen. — Det er mulig. Men jeg adlyder ordre. Han har bedt mig at komme. — Det kan ikke være mulig! Frøken Prippes ugleøine glimtet truende. Geier trak paa de tynde skuldre og anbragte sig paa en stol. — Jeg kan godt vente, sa han. Men det er ikke sikkert, at redaktøren liker, at De ikke gjør Deres pligt. Frøken Prippe reiste sig halvt i stolen. Hun lignet en dragon, der hæver sig i sadlen for at slaa ihjel en fiende . . . . Men hun betænkte sig. — Jeg skjønner ikke, hvad redaktøren har at forhandle med en slik en som Dem. Vel — jeg skal melde Dem, hr. Geier, men fralægger mig alt ansvar. Husk paa, — jeg er gammel nok til at kjende min<noinclude></noinclude> f9txo1yzq6q561y7na1yvub3dufi7r8 104 137061 321045 320696 2026-05-12T17:36:50Z Øystein Tvede 3938 321045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pligt og behøver ikke at motta nogen belæring fra en junior i sportsredaktionen. Jeg skal tale med redaktør Pettersen om den sak. Frøken Prippe behøvet imidlertid denne gang ikke at melde sin unge fiende, — den tunge pengeskaplignende dør til chefens kontor aapnet sig og han selv stod paa terskelen. Han saa fra den ene til den anden med rynkede bryn. — De synes ikke at ha særlig hastverk, hr. Geier, sa han koldt. Den uge mand reiste sig fra sin stol og bukket. Men han svarte ikke noget. Heller ikke frøken Prippe følte nogen trang til at forklare situationen. Men da de to forsvandt bak den filtklædte dør, knyttet hun hænderne og hendes dobbelthake svulmet. Redaktøren sank ned i sin stol. — Sit ned Geier, sa han venlig. De skal ikke ta det saa nøie med min grættenhet. Jeg skjønner jo nok, at dragen derute vilde hugge klørne i Dem. Men bry Dem ikke om det. Han pauserte litt som om han ventet at Geier vilde si noget. Men den unge mand hadde bidt læberne sammen og taug. — Jeg er bange for, fortsatte redaktøren med et suk, at Deres stilling dernede hos Pettersen ikke er særlig behagelig. De er ikke av dem, som klager. Nu vil jeg oprigtig si Dem, at «Fremtiden» i det siste er sakket akterut. Vi tjener penger, men det er ikke alt. Der arbeides ikke mere med humør her i redaktionen, det er likesom der ligger en død haand over alt initiativ. Det er maaske min skyld, men alt er i det siste gaat paatverke. Siden frøken Fersen reiste {{. . .|4}} naa ja vi skal ikke drøfte den sørgelige affære.<noinclude></noinclude> lbj2raaorx0mykfljxo0vfqy52gimtm 104 137062 321046 320706 2026-05-12T17:38:12Z Øystein Tvede 3938 321046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Men nu har jeg faat lyst til at rydde op i søvnigheten og kaste nogen av de værste paa porten {{. . .|4}} Si mig nu Geier, kan jeg regne paa Deres assistanse til en liten paladsrevolution. De er den yngste av os, men gudhjelpemig tror jeg ikke, De er det solideste mandfolk av alle sammen. Geier smilte vemodig. — Jeg takker Dem for Deres tillid. Men jeg hadde netop idag tænkt at si op min plads. Ikke for Pettersens skyld. Denslags folk kan man holde sig fra livet. Men jeg sliter med en anden opgave. — Er det film? — Ja. — De arbeider for frøken Fersens skyld? Geier nikket. Han tænkte paa lille Signes mandeløine. Men redaktøren hadde en anden i sine tanker. Og begge bøide et øieblik sine hoder. Der fløi engler gjennom rummet.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVIII.}} — Jeg savner ham virkelig, sa Mimi Fersen eftertænksom fra den sofa, hun hadde slængt sig paa i en noget nonchalant stilling. — Hvem? spurte Axel Geier distræt med hodet dypt lænet over en bunke beskrevne blade. Skikkelsen paa sofaen skiftet stilling og viste lette tegn paa forvirring. Det var en mulighet for at frøken Fersen hadde uttalt noget høit, som hun hadde tænkt at skjule for sig. — Min gamle redaktør, svarte hun litt nølende. Det er igrunden en pudsig fyr med alle sine særheter.<section end="2"/><noinclude></noinclude> h3hxeoqnbrpl5tw8xul0ra131ockrjq 104 137064 321047 320701 2026-05-12T17:41:40Z Øystein Tvede 3938 321047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv redaktøren syntes det var en farlig lek, som ikke sømmet sig en dame i en anstændig avis. Det hadde været bedre, om jeg hadde stukket den gris Paalsen med en hattenaal. Men en revolver — hu ha! Nu er jeg ''tabu''. Ingen vil ha en dame som mig. Stakkels Paalsen og Pettersen, hvorfor skal de ikke ha frit slag til at besnære unge piker! Hvad mener du Axel om at jeg søker mig en plads paa cirkus som kunstskytter. Den unge mand saa interessert hen paa skikkelsen paa sofaen. Det lot ikke til, at ulykken hadde tat paa Mimi Fersen. Hun saa friskere og ungdommeligere ut end nogensinde. Og tiltrods for de bitre ord var det tydelig at merke, at hun ikke hadde mistet evnen til at se humoristisk paa sakerne. — Noget maa jeg jo finde paa, fortsatte hun med en liten latter. Det er ofte deilig at kjede sig, men man blir saa fet og doven. Og fete damer er ikke i kurs. Jeg faar nok begynde at drive gymnastik, ellers samler der sig folder om hofterne. Og det er værre end døden. Det lot til, at Mimi nærmest konverserte sig selv. Hun saa ned over sit litt for kraftige men smukt formede legeme, lot blikket glide ned over de slanke raseben og syntes ganske fornøiet over det, hun saa. Axel Geier sukket vemodig. Mimi Fersen var ellers meget reservert. Mon hun ansaa øiensynlig ikke sin ven for et almindelig mandfolk. Ellers vilde hun ikke ligge der i sofaen og sno sig som en odalisk og indta alskens eggende attituder. Han følte hvorledes blodet jog op i tindingerne og hjertet klappet hver gang han lot blikket flytte hen til sofaen. Aldrig vilde Mimi tilbringe sin eftermiddag paa en ungkars kvistværelse og vride sig paa en sofa, men hun tok ikke i betænk-<noinclude></noinclude> eiwaccabrb68jwot0f7pufhccp0lrq3 104 137065 321048 320702 2026-05-12T17:43:37Z Øystein Tvede 3938 321048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ning at besøke ''ham''. De var blit rigtig gode venner i det siste, men naar alt kom til alt, var hun dog en kvinde og han — efter fattig leilighet — mand. Axel Geier bet sine læber næsten tilblods. Det var som om han var blit angrepet bakfra av en ukjendt fiende, som han tidligere ikke hadde regnet med. Maaske var det et tegn paa at det for ham ukjendte begrep sundhet holdt paa at spike sig ind i hans krop. Eller maaske hans forestillingskreds og fantasi utvidet sig ved arbeidet paa filmsmanuskriptet. Det var som om han saa alt i perspektiv av levende billeder. Han hadde forlængst gjort det klart for sig, at han elsket Signe Fersen. Hun var madonnaen i hans liv, den hemmelige længsel, stjernen paa hans vei. Han elsket hende i den dypeste løndom som en gut i konfirmationsalderen drømmer om heltinden i en roman med farvet omslag og daarlig papir. Hun var hans livs levende billede, — drømmen, mysteriet. Men sammen med denne skjønne uvirkelighet hadde der sneket sig andre forestillinger ind i hans sind. De foruroliget ham og forvirret ham. Som nu, da han saa Mimi Fersens late og yndefulde stillinger i den gamle doktors prøvede hestehaarssofa. Han lukket øinene, men det lykkedes ham ikke saa godt som før at mane frem lille Signes bedaarende englesmil. Nei det passet sig ikke for Axel Geer, den sykelige svækling, doktorfænomenet, at vaakne til friske og sunde mandfolkfornemmelser. Det var som Mimi følte hans tanker. Hun vendte sig plutselig om og glattet instinktmæssig paa kjolen, som var glid op over knæet. — Hvorfor stirrer du saa paa mig, sa hun næsten mistænksomt {{. . .|4}} Gjør du filmsstudier?<noinclude></noinclude> 6y1dalhlzm16ldb0voej2zahnt1v6hs 104 137068 321049 320727 2026-05-12T18:09:43Z Øystein Tvede 3938 321049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glimt bak guldbrillerne, som talte et sprog for sig. Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vaaken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjemsted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskongerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, lo man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte deres latter. Det endte med, at han blev sittende i sin lænestol, mens de andre sprang for ham. For Samuel hadde filmsblikket. Han visste nøiagtig, hvorledes publikum skulde fores. Selv var han uten sentimentalitet og genertes ikke av litterære fordomme, skjønt han engang efter eget sigende hadde tat en doktorgrad i Berlin over temaet: Kant og Goethe. Nogen evner som regissør hadde han heller ikke, men han visste nøiagtig, hvem der kunde brukes og hvorledes de rigtige folk skulde utnyttes til det yderste. Han var almindelig forhadt, for han sprængte sine sujetter uten naade og der fandtes ikke det ringeste rum i hans hjerne for noget, der lignet samvittighet. Han tilhørte filmens storfinans. De levende billeder var for ham kun en salgsgjenstand, som maatte pleies paa samme maate som levende kvæg. Han hadde en vidunderlig tætt. Skjønt Rimsky i mangt og meget var en høit kultivert mand med store kundskaper, visste han nøiagtig, hvad den hob, han foragtet, skulde og vilde ha. Det var adskillige aar siden han som en fattig og vanskapt unggut hadde veltet sig i rendestenene midt i Krakaus ghetto. Men som saamange andre galiziere hadde<noinclude></noinclude> r4ydazxlknghbw8i3fsf4agdnelv1dv 104 137070 321050 320708 2026-05-12T18:13:52Z Øystein Tvede 3938 321050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vrikket og voltigerte paa det hvite lerret, var med sine søtsuppeansigter og sin sjælløshet ikke av den sort som man kunde by mere end en gang hvert halvaar. Rimsky forstod bedre end nogen anden, at filmen maatte søke sig nye veier. Det nyttet ikke med smukke mannequiner og hofteløse charleston-ynglinger. Man vaaget at forlange litt kunst og virkelige skuespillere, der ikke saa ut som om de var kommet fra et konditori eller en bonbonfabrik. Der hævet sig sterke røster, som krævet virkelige mænd og kultiverte kunstnerinder pan det hvite lerret. Men først og fremst manglet man manuskripter. Hele den moderne filmsverden skrek efter «Synopsis’er». Biografernes verden ventet paa sin Shakespeare. Men han lot vente paa sig. Dr. Samuel Rimsky, den fineste filmsnæse, var nu ute paa forskningsfærd for at skaffe nyt materiale til den næste sæson og paa forskjellig vis lamme den vaagnende europæiske konkurranse. Nye helter, nye filmstjerner, der kunde lyse et par aar og derefter gi plads for andre stjernebilleder. Europæiske kunstnere paa amerikansk jord, — det var veien til at lamme alt initiativ og al virksomhet i det gamle land. Rimsky holdt paa at avslutte sit Oslobesøk. Han hadde konstatert at alt gik i den vanlige tralt. Nu sat han i lænestolen paa det berømte rum 232, mens hans tjener pakket kufferter. Han bladet distræt i et litet hefte, mens han røkte paa en cigar, som var sort som bunden av en brønd. Aa disse mægtige brasilianere fra San Felix er som skapt til en fredfuld samtale med et litet diskret hefte paa halvhundrede maskinskrevne sider.<noinclude></noinclude> c78dc30huz2zfngvna1tw7u8fd91eyr 104 137071 321051 320709 2026-05-12T18:15:19Z Øystein Tvede 3938 321051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Samuel læste og hans øine fik et forunderlig glimt bak guldbrillerne. Tilslut la han heftet fra sig. — Buck, ropte han, naar gaar toget? Et rødt hode viste sig i døren til sideværelset. — Om en halv time. Nu er kuffertene færdige. — Pak dem ut, min ven. Vi blir her 24 timer til. — Vel! Tjeneren saa slet ikke forundret ut. Han forsvandt og Rimsky gjenoptok sin virksomhet med den sorte cigar. — Dette manuskript, mumlet han for sig selv, er det eneste, jeg kan bruke. Det er ikke særlig originalt, men forbandet fikst. La mig nu se {{. . .|4}} hvem skulde spille flyverens datter. Mae Murray — nei det gaar ikke. Mildred er for gammel {{. . .|4}} Det banket og en bredskuldret, fet mand traadte ind. Det var den lokale filmsdikkedorian. — Jeg ventet paa Dem i hallen, sa han. Nu hører jeg, at direktøren har utsat sin reise. Ja, sa Rimsky, og pekte paa det lille hefte ved sin side {{. . .}} jeg har gjort et fund. Det or det første gode manuskript, jeg har læst siden jeg kom til Europa. — Det glæder mig. Og fortatteren? — Han var hos mig forleden dag. En underlig liten fyr. Bare barnet. Men han kan sine saker. Kaldte sig {{. . .}} Axel Geier. Der gik et ryk gjennem den norske filmsmand. — Axel Geier {{. . .|4}} det er en liten herre, som man maa holde paa avstand. Han har skadet os meget ved sine skriverier. Der er ingen grund til at vise ham nogen elskværdighet. Rimsky blaaste uten blaasort røksky ret mot sin kollega.<noinclude></noinclude> gqj8cgbmqt729oc0fh5t2jvhlaxyifu 104 137072 321052 320710 2026-05-12T18:17:03Z Øystein Tvede 3938 321052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det er noget, jeg selv bestemmer, sa han hvast. Men denne Geier maa være en besynderlig person. Han forlanger at hovedrollen skal spilles av en ung norsk dame {{. . .|4}} Formodentlig en kjæreste. Men det gaar ikke. — Hvad heter hun, spurte den anden mørkt. — Signe Fersen. Det vedlagte fotografi tyder paa, at hun er meget smuk, men {{. . .|4}} — Vidunderlig, mumlet Oslomanden næsten motvillig {{. . .|4}} Rimsky tok frem det lille amatørfotografi og saa nøie paa det. — Pikant billede, sa han halvt for sig selv, badedragt {{. . .|4}} vidunderlig figur, Annette Kellermann vil ærgre sig {{. . .|4}} sjælfuldt ansigt, nordisk type, — gentlemen foretrækker blondinerne — ja, ja {{. . .|4}} maaske vi allikevel kan finde en filmstjerne i dette kolde land {{. . .}} Direktør, vil De skaffe hit Axel Geier hurtigst mulig? — Jeg advarer Dem paa det bestemteste. Og den unge dame {{. . .|4}} Dr. Rimsky bøiet sig litt forover og trak sit ur frem. — Det vil passe mig godt at tale med Axel Geier om en halv time. Og hvis hans hjertes primadonna er ledig saa kan hun komme med. De forstaar? Det lokale filmsoverhode bet sig i læberne. Men han vaaget ikke mere at komme med indvendinger. For Samuel Rimsky smilte saa underlig. Og det smil var frygtet fra Wladivostock til San Francisco.<noinclude></noinclude> bc9opqiorz0f2qnzl8megtkb8brxzfx 104 137073 321053 320711 2026-05-12T18:19:09Z Øystein Tvede 3938 321053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XX.}} Nogen dage efter at Samuel Rimsky hadde forladt Oslo med nogen kontrakter i lommen, som han lovet sig meget av, hændte der en begivenhet, som skaket den sensationshungrige by op paa en ganske voldsom maate. En novemberaften ved 10-tiden stod der i porten till et hus i Kronprinsens gate, en av Drammensveiens mindste sidetarme, en yngre dame, som var naadd saa dypt i vulgær intimitet, at hun praktisk talt kun eide fornavn. La os kalde hende Selma. Altsaa Selma — i rapporterne ogsaa kaldt Selma med flekken — stod hin skjæbnesvangre aftenstund og speidet interessert nedover gaten. Det var mørkt og disig, men det regnet ikke. Kjølig var det og Selma med flekken frøs i sin forholdsvis tynde høstkaape og haabet paa et varmt tilflugtsted hos en pen herre med en solid lommebok og et godt og indholdsrigt vinskap. Trafikken var imidlertid jammerlig den aften. Der passerte nogen mennesker op og ned Drammensveien, men saalangt vovet Selma sig ikke. Under buelampernes skin kunde en enslig dame med en bedærvet fortid og en skrøpelig nutid risikere meget, hvis hun stødte paa disse civile sporhunde, som skulde regulere byens sædelighet — for ikke at sige usædelighet. Endelig syntes der at vise sig en chance. Præsis kl. 10 svinget der en bredskuldret og kraftig herre ind i Kronprinsens gate og Selma traadte likesom tilfældig frem av porten og arrangerte et diskret sammenstøt. Den fremmede hadde øiensynlig hastverk, men viste sig samtidig at være en galant herre, som<noinclude></noinclude> qr010wkreb6l721uo43ik79mmot4vuf 104 137074 321054 320712 2026-05-12T18:21:01Z Øystein Tvede 3938 321054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bad meget om undskyldning med en meget chevaleresk sving av en stiv hat Skjønt det som sagt var adskillig mørkt, fik Selma imidlertid god anledning til at studere manden. Det var efter hendes bestemte formening en sjelden smuk herre, ikke saa helt ung, men beleven, høflig og netop av den sort gentlemen, som laa hendes hjerte nær. Desværre hadde han som nævnt hastverk. Han fik dog tid til at opnotere Selmas adresse og skisserte et litet rendezvous den paafølgende dag paa samme sted. Som sagt — det var en rigtig fin herre og Selma med flekken, som ikke var blottet for virkelige sentiments, følte sig opfyldt av et forjættende haab. Men dette haab skulde ikke gaa i opfyldelse. Derimot skulde det lille sammenstøt utenfor porten i Kronprinsens ulyksalige gate skaffe hende meget bryderi og bidra til at sætte hende og hendes forbandede metier i gapestokken. Saaledes gaar det ofte, naar man slæpes i retten som vidne. Da blir der rotet ordentlig tilbunds i en enslig kvindes private affærer. Det gik saaledes for sig. Mens Selma med flekken længselsfuld stirret efter den statelige herre i den gule regnfrakke, hører hun pludselig et skud og saa et til. Der findes saa megen larm i en moderne storby, at det ofte ikke er saa let at opfatte. En sprungen automobilring kan jo avstedkomme et kraftig smeld og en gammel Fordmaskine knalder jo av og til ganske nederdrægtig. Disse to skud blev da ikke bemerket av nogen anden end Selma med flekken. Hun hadde maaske heller ikke gjort sig op nogen formening om disse to skarpe knald, hvis de ikke var fulgt av et svakt<noinclude></noinclude> np1v7dqtvbz9807e98mosa76b9nrvur 104 137075 321055 320713 2026-05-12T18:22:50Z Øystein Tvede 3938 321055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smertesbrøl og en lyd som av et tungt legeme, der uten kontrol dunker hodet mod gatestenene. Manden i den gule regnfrakke var forsvundet fra hendes synskreds. Lille Selma ante at der var begaat en eller anden frygtelig forbrydelse i hendes nærhet, men hun tilhørte en profession, som av et naturlig princip skyr al offentlighet. Derfor blev hun staaende i sin port for at avvente skjæbnens gang. Og skjæbnen kom i form av en lærer fra folkeskolen i Løkkeveien. Han hadde deltat i et møte paa skolen og var paa veien til sit hjem i Tullins gate. Han hadde ikke hørt de to skud, som fyldte Selma med skræk, men hans forfærdelse var heller ikke liten, da han helt oppe i bakken ved indgangen til Kronprinsens gate snublet over en mand i gul regnfrakke, som tilsynelatende livløs laa i skyggen — paa en plet, som ikke naaddes av lygteskinnet fra Victoria Terrasse. Læreren var en mand med hjertet paa det rette sted. Han gjorde anskrig og tok sig øieblikkelig av den liggende skikkelse. Men saapas erfaring hadde han dog, at han uten vanskelighet kunde avgjøre, at her kunde selv den høieste videnskap ikke utrette noget. Manden laa paa ryggen med sprikende ben og armer. De kraftige hænder var knyttet som om han hadde villet angripe eller forsvare sig. Ansigtet vendte opad i en litt tilbagelænet stilling. Litt over det venstre øre var der merke efter en kule. Den var gaat tvers igjennom i en skraa, opadganende bane med utgangspunkt nogen tommer over det høire øre. Den stive hat laa et par meter ved siden av. Den bar merke efter revolverskuddet i hatteskyggen. Manden levde endnu, men den dype uregelmæs-<noinclude></noinclude> hkrpayt3bfbhvraptqke4wdgayk7ktu 104 137076 321056 320714 2026-05-12T18:27:02Z Øystein Tvede 3938 321056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sige rallen tydet paa, at han ikke hadde lang tid igjen. I løpet av nogen minutter samlet der sig en anselig mængde mennesker om den døende mand. Selma med flekken indfandt sig ogsaa med den skrækblandede nysgjerrighet, som driver kvinder av den lavere kjønsklasse til skafottets nervepirrende skuespil. Tilslutt kom ogsaa ambulansen, to konstabler og overdetektiv Hansen. Den siste tok ledelsen. Han spurte strengt om nogen av de tilstedeværende hadde været vidne til mordet. Ingen meldte sig, men da Hansens blik tilfældigvis streifet Selma, blev denne blek og traadte frem i ringen. Jo — hun hadde hørt skuddene {{. . .|4}} — Men ikke set noget? Nei det hadde Selma ikke. Men hun hadde vekslet nogen ord med manden i den gule regnkappe et minut før skuddene var faldt. Den døende, hvis rallen blev svakere og svakere, kjørtes til nærmeste lægevagt, men døde allerede paa veien. Detektivchefen og professor Harbitz blev tilkaldt for at granske dødsaarsakerne. Men hvem var den døde? Læreren forklarte hvorledes han hadde truffet den døende, og Selma med flekken redegjorde nølende for sin korte samtale med ham. Hun erklærte graatende at manden i den gule regnkappe virket som en gentleman. Ellers hadde hun ikke set noget eller nogen i forbindelse med ham. Professor Harbitz’ opgave var enkel og grei. Liket hadde en kule gjennem lungerne. Skuddet var avfyrt paa 5—6 meters hold og kunde neppe karakteriseres som dødelig. Det brøl, som var blit hørt, maatte skrive<noinclude></noinclude> 0l83sqbenhmj7puesqjk7x2u377gw2a 104 137077 321057 320715 2026-05-12T18:28:24Z Øystein Tvede 3938 321057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig fra øieblikket efter at ofret var blit ramt. Den anden kule var imidlertid absolut dødelig og hadde momentant skaaret av al bevissthet. Et hodeskud av den art, avfyrt paa forholdsvis nært hold, har intet menneske nogen chance til at overleve. Et anselig antal journalister fra byens aviser samledes efterhaanden om den sjeldne sensation. Og før likets papirer og eiendele var undersøkt, henvendte overdetektiven sig til avismændene. — Kjender nogen av mine herrer denne mand, spurte han. — Nei, svarte alle . . . Plutselig sperret en medarbeider fra «Fremtiden» øinene op. — Han ligner en, jeg kjender, sa han nølende. Men det kan ikke være mulig. Jeg saa ham for en halv time siden. — Naa, — hvem er det saa? spurte overdetektiven utaalmodig. — Hvis det er den, jeg mener, sa den unge journalist bevæget, kjender vi ham allesammen {{. . .|2}} Har han en liten fedtbyld under øret, og {{. . .|4}} — Det stemmer, avbrøt politimanden ham utaalmodig. — Da er det vor kollega, Karl Johan Pettersen, sa journalisten. — Ja sandelig er det ikke Karl Johan, mumlet de andre. — Nu ser jeg det ogsaa, mumlet detektiven litt beskjæmmet {{. . .|3}} Han hadde slike livlige øine og naar de er lukket {{. . .|4}} vel, men la os ikke spilde tiden, mine herrer. Redaktør Pettersen er skjændig myrdet. Nu er det vor opgave at finde hans morder! {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> 1a2o2pe4f6cazff95flcw2kntc4s0bn 104 137078 321058 320716 2026-05-12T18:33:29Z Øystein Tvede 3938 321058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XXI.}} Det hænder ikke saa ofte, at der begaaes mord paa aapen gate i Oslo. En fredelig og populær journalist vandrer paa sine ben til et møte med en eller anden — maaske en kvinde, han aner intet ondt. Saa møtes han av et glimt indefra mørket, det stikker i hans lunge, han utstøter et brøl, — siden kommer et glimt til og han styrter overende. Alt er forbi. Karl Johan Pettersen har ikke mere at si. Det rasende brøl gaar over i en ubevisst rallen. Han er færdig. Maaske han i siste øieblik har faat øie paa morderen fra mørket, ― det er ikke godt at vite. Men sikkert er det, at den haand, som har fattet om revolverens haandtak, ikke skalv. To farlige træffere og saa ikke mere. Den sensationelle nyhet bredte sig hurtig. Den knitret som en prærieild fra kafé til kafé, fra den mauriske sal til speilsalen, fra bord til bord. Beretningen om mordet naadde skibsreder Paalsen paa speilsalen. Det skal til den rike parvenus ære siges, at han graat høilydt, da budskapet kom. Paalsen hadde let for taarer, alkoholen løser paa kjertlerne og det var ikke frit for, at den unge mand befandt sig under brændevinets indflydelse. Men efterhaanden kom han til ro. De noget vasne graamelerte øine blev skarpe og underfundige. Han begyndte at tænke og det saa ikke ut til, at det tok lang tid at komme til et resultat. Morderen — hvem var morderen? Paalsen tømte det nærmeste champagneglas og styrtet hen til en telefon. Han ringte til «Fremtiden», og traf chefredaktøren, som hadde tat den sensationelle mordsak i sin haand.<noinclude></noinclude> q9mcrwop4388hdq8efxc8m8etn7xw4i 104 137079 321059 320717 2026-05-12T19:36:00Z Øystein Tvede 3938 321059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skibsrederen presenterte sig og spurte, om han kunde faa en samtale med redaktøren. Det kunde hænde, at han var i besiddelse av visse oplysninger, som kunde lede til paagripelse av morderen. Chefredaktøren la med et suk telefonen fra sig, Han kjendte ikke denne Paalsen personlig, men han visste, at han var den avdødes bedste ven. Under almindelige omstændigheter vilde han henvist Paalsen til notischefen, men nu syntes han, at det kunde være mest hensigtsmæssig selv at ta affære i denne sak. Dette mord hadde øiensynlig en eller anden ubyggelig bakgrund og han gyste ved de perspektiver, som øiensynlig førte ind til løsningen av dette tilsynelatende mysterium. Telefonsamtalen med Paalsen bidrog ogsaa til at bekræfte hans sørgelige anelser. Det lot til at skibsrederen var inde paa den samme tanke som han selv: Mimi Fersens browning hadde endelig fundet et maal. Han visste, at Axel Geier, som endnu stod i avisens tjeneste, var en av de faa, som den avskedigede sekretær omgikkes med. Han ringte til ham og bad ham komme ned til en viktig konferanse. Sanledes hændte det, at skibsreder Paalsen og journalist Geier kom ind hver sin dør til chefen. — Min samtale er av den art, at jeg maa kræve at faa talt med br. redaktøren paa tomandshaand, sa skibrederen ophidset. — Er det i anledning av aftenens sørgelige hændelse? spurte redaktøren. — Ja. — Saa vil jeg be hr. Geier om at være tilstede som vidne. De oplysninger, som De maatte være i besiddelse av, er formentlig ikke forbeholdt os to alene. Journalist<noinclude></noinclude> 3cwzhobhzkwczg311qp4wnsoe8uc7f8 104 137080 321060 320718 2026-05-12T19:37:27Z Øystein Tvede 3938 321060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Geier er en meget intelligent referent og jeg vil be ham at lytte godt efter hvad De har at si. Paalsen saa litt forvirret fra den ene til den anden. Han likte ikke denne næsten officielle form for samtale. Men derved var intet at gjøre. — Som De ønsker, hr. redaktør, sa han og trak ind sin dobbelthage. Tør jeg da først spørge om man har nogen mistanke om, hvem der paa en saa nederdrægtig maate har tat Karl Johan Pettersen, min — vores alles ven — avdage? — Ikke det jeg vet. — Naa. Da kan jeg si det. Jeg har anet det længe. Det er Deres forrige sekretær Mimi Fersen. Redaktøren reiste sig halvt. — Jeg maa be Dem være forsigtig med Deres beskyldninger, sa han med klangløs stemme {{. . .}} Har De nogen direkte beviser. — Beviser, snerret Paalsen, — det trænges ikke her. Jeg kjender hende. Det var akkurat saavidt, at jeg slap fra hendes revolverkuler? De husker jo den historie fra isommer. — Jeg har hørt, sa redaktøren koldt, at hun skjøt adskillige meter over Deres hode for at stanse Dem i et skjændig forehavende. De uskyldige skud har skaffet mig av med den bedste sekretær, jeg har hat. — Og nu har «Fremtiden» mistet den bedste sportsredaktør, den kunde faa, takket være den samme kvindes usalige hang til skytevaaben. — Jeg ber fremdeles om beviser, sukket redaktøren. Tror De virkelig, at De er den eneste, som har beskyldt hende for mordet? Hele byen har allerede litt over en time efter begivenheten krævet hendes hode.<noinclude></noinclude> cgumpmwm5o8c5jmvf0datd43gtavsed 104 137081 321061 320719 2026-05-12T19:39:29Z Øystein Tvede 3938 321061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opdagelseschefen har endog sendt folk ut for at la hende arrestere. Men hun er ikke hjemme. — Selvfølgelig har hun tat flugten, skrek Paalsen. Men jeg haaber ikke, at politiet lar det forbandede kvindfolk {{. . .|4}} Skibsrederen fik resten av sætningen i halsen. Han hadde vendt sig mot Geier og fik se de klare øine, som lyste som glasperler. Der laa en trusel i dem og Paalsen var ikke den, som styrtet sig ind i en overhængende fare selv om den kom fra en, der nærmest var at ligne med en krøbling. I samme øieblik ringte det i hustelefonen. Redaktøren grep den: {{. . .|4}} Opdagelseschefen? Be ham at komme ind {{. . .|4}} Han la mikrofonen fra sig. — Jeg antar, at De ikke har noget imot at tale om Deres mistanke til ham, fortsatte han. Det er greiest. Saa slipper De en endeløs forklaring paa politikammeret. Paalsen nikket, men han likte sig ikke mere. Hvad visste han igrunden om hele affæren. Opdagelseschefen traadte ind. Han var nervøs og opskaket. Redaktøren presenterte og redegjorde for sakernes stilling. — Hun skal ikke undgaa os, sa den lille tykke mand med de energiske træk. Byen er fra nu av stængt. Det er en sørgelig historie, hr. redaktør. De har lidt et stort tap {{. . .|4}} Disse moderne kvinder begynder at bli litt besværlige. Det er historien Nijninen ― Tørnudd igjen. Mimi Fersen er jo ogsaa begavet og dygtig paa sin maate {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> ij1kxyzisvkipf9rgtsfy0i8v6rpvgt 104 137082 321062 320800 2026-05-12T19:40:58Z Øystein Tvede 3938 321062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Axel Geier hadde reist sig. Han gik langsomt hen til bordet og de tre mænd saa forbauset paa ham. — Det forekommer mig, sa han koldt, at herrerne tar standpunkt noksaa hurtig. De søker Mimi Fersen — ikke sandt? Jeg vet tilfældigvis, at hun befinder sig i Nationalteatret. Der spilles «Keiser og Galilæer». Det er en lang forestilling. Den varer til henimot 12. Der findes vel en eller anden av hendes sidemænd, som kan bevidne, at hun har opholdt sig i teatret like fra begyndelsen til slutten. Det er vel lite sandsynlig, at hun har benyttet en pause for at skyte Karl Johan Pettersen. Send Deres folk, hr. opdagelseschef, til teatret og arrester Mimi Fersen. Skibsreder Paalsen her kræver det, — alle kræver det. Men jeg tror at De vil angre det. For hendes alibi er uten tvil bombefast {{. . .}} Men som sagt {{. . .}} Geier behøvde ikke at si mere. Opdagelseschefen styrtet ut for at gi en av de folk, der hadde fulgt ham, en ordre. — Nu hr. Paalsen, sa redaktøren med et noget malplasert smil, — var det bevisene om at gjøre. Man kan vanskelig fra orkesterplads i Nationalteatret skyte en mand i dypet av Kronprinsens gate. Skibsrederen saa fra den ene til den anden. Han vilde si noget, men da det ikke lykkedes ham at komme tilorde, grep han sin hat og styrtet paa dør uten at hilse. Redaktøren saa uten forargelse efter ham. Og vendte sig derpaa til Geier: — Er De ''sikker'' paa, at det forholder sig som De siger. — Ja, Mimi Fersen har ikke dræpt Karl Johan Pettersen. — Det glæder mig meget, sa redaktøren bevæget {{. . .|2}} Men bvem har saa gjort det?<noinclude></noinclude> tcbpi9o4kcjfmde3s6b722mf1xc519f 104 137084 321063 320722 2026-05-12T19:43:37Z Øystein Tvede 3938 321063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til denne besynderlige optræden av mennesker, som hadde sittet sammen med den formodede morderske hele aftenen, — flere timer før og ialfald halvanden time efter at mordet hadde fundet sted. Det tok ham ikke lang tid at utforske, at Mimi Fersen og søsteren i det hele tat ikke hadde forladt sin plads efter den store pause ved 9-tiden. Hvorledes man end snudde og vendte paa det, ''kunde'' hun altsaa ikke ha utført det lumske mord. Garderobedamerne bevidnet at hendes tøi ikke var hentet. En kjendt aktør som interesserte sig for smukke damer, erklærte, at han hadde set de to søstre i den lange pause i foyeren, men at de senere ikke hadde forladt sine pladser i de korte pauser. Under disse forhold maatte opdagelseschefen gi den unge Geier ret. Det var et sørgelig og maliciøst edderkopspind, som hadde samlet sig om den unge dame, og nu gjaldt det bare at slaa de meningsløse rygter ned, før de gjorde altfor stor skade. Det var imidlertid ikke nogen let sak. Meddelelsen om at Karl Johan Pettersens morderske sat paa Nationalteatret i sin uendelige frækhet løp omkring. Skibsreder Paalsen var kommet tilbake til speilsalen hvor han indemuret sig i en mørk taushet og sølet i sig en uendelighet av whisky og sodaer. Alle forstod herav, at Paalsen var ædel og stor og ikke vilde forraade en kvinde. Saaledes hændte det, hvad opdagelseschefen hadde forutset, at der ved forestillingens slut paa Nationalteatret hadde samlet sig en anselig masse mennesker utenfor i den hensigt at se politiet drage avsted med den lede manddraperske. Ingen gad tænke dypere paa saken end høist nødvendig. Under disse omstændigheter maatte opdagelseschefen ved hjelp av forskjellige listige manøvrer lure<noinclude></noinclude> knralo0yl99ulfodhx2eescjtpclg2u 104 137085 321064 320723 2026-05-12T19:45:35Z Øystein Tvede 3938 321064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mimi Fersen og hendes søster ut en bakvei. Han kjørte de forbausede og skrækslagne damer hjem. Men selv i trappegangen tittet der bleke ansigter paa de forbipasserende — saa hurtig var rygtet sivet ut. Og der blev ikke sovet godt hin nat i den store leiegaard, for det er jo som bekjendt ikke spøk at sove under tak med en morderske. Saa meget større var forbauselsen den næste morgen, da ingen av aviserne i sine spaltelange referater av det uhyggelige mord nævnte det i forbindelse med Mimi Fersen. Den eneste kvinde, som forekom i referatet, var Selma med flekken, som gav den avdøde de bedste lovord. Han hadde endog været saa venlig at skrive op hendes adresse, som virkelig senere blev fundet i en notisbok, der var propfuld av lignende adresser. I en avis het det, at der fra en eller anden smudsig kilde var utspredt rygter om at mordet skyldtes en bestemt kvinde inden Pettersens egen stand, men at denne fjollete og gemene sigtelse hurtig blev slaat til jorden. Mimi Fersen sov ikke den nat. Opdagelseschefen hadde trøstet hende paa bedste maate. Men han hadde ogsaa spurt, om hun ikke med sit gamle kjendskap til Pettersen og hans forhold kunde hjelpe til at faa opklaret det mystiske mord. Hun svarte, at hun stod likesaa uforstaaende overfor mordet som enhver anden. Pettersen hadde i den siste tid formelig gjort jagt paa hendes søster — om det var i egen eller andres interesse kunde hun ikke uttale sig om. Men det var saker, som ikke hadde noget med mordet at gjøre. Hun sa likefrem at den avdødes karakter var av en noget problematisk art, og at hans fruentimmerhistorier<noinclude></noinclude> f1437ccrcd57vi2rtu49ezdr85xjiw7 104 137086 321065 320731 2026-05-12T19:47:14Z Øystein Tvede 3938 321065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i aarenes løp var vel kjendt. Han var meget stolt av sine erobringer og hørte i det hele tat ikke til dem, som satte sit lys under en skjæppe. Lille Signe erklærte sorgfuldt, at hun ikke forstod noget av det hele. Den avdøde hadde altid været venlig mot hende og flirtet uavladelig, men det var nu engang hans væsen. I det siste hadde hun ikke set noget til ham, da hun var svært optat med en film. Opdagelseschefen hadde ved denne siste oplysning spidset ører, men forfulgte ikke dette punkt nærmere. Det var sent paa natten og han gik med mange undskyldninger og trøsterike ord. Men Mimi Persen lot sig ikke berolige. Hun lukket ikke et øie. Søsterens rolige anndedrag lød til hende fra soverummet. Intet kunde forstyrre lille Signes ro. Det var som om hele den øvrige verden var hende likegyldig. Hun kredset kun om sig selv og sit personlige velbefindende. Den nat gik det op for Mimi, hvor forunderlig kold søsteren var. Alle følelsesuttryk hos hende var ydre og stod under herredømme av en ganske eiendommelig kjølig hjerne. Alle hendes handlinger var avhængig av, hvad der kunde gavne hende selv. I timevis kunde hun sitte foran speilet og studere sine ansigtsuttryk. Hvor henrykt hup var dengang hun kunde fortælle søsteren, at nu hadde hun lært at graate uten at skjæmme ansigtet {{. . .|4}} Alt hos hende var film og atter film. Men det var jo ikke det værste, naar hun skulde ofre sig for den mest ydre og tomme av alle kunster. Signe Fersen vilde nok snart regnes blandt stjernerne. Og dog hadde ikke alt gaat slik som hun hadde ventet. Efter Samuel Rimskys avreise var alt overladt<noinclude></noinclude> ihm7p3rl0xshsuzeyxg6hrc0csdsfq0 104 137088 321066 320765 2026-05-12T19:50:07Z Øystein Tvede 3938 321066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alt dette sin velsignelse: {{. . .|4}} Aanden, sjælen, driften eller hvad det heter. Signe Fersen reiste sig. Der var taarer i de store, bedende øine. — Naa, naa ta det ikke saa haardt lille Signe. De er ung endnu. Skaf Dem en ordentlig forelskelse. Ryst Deres sind med sensationer. Saa kan De maaske allikevel bli en stor skuespillerinde. — Jeg har ingen interesse for scenen, sa den unge pike med en stemme, der ikke paa nogen maate røbet den smerte, som hendes graatfyldte ansigt talte om. — Naa, saa det har De ikke. Men hvorfor kommer De til mig. Jeg trodde engang virkelig, at nu skulde jeg faa den glæde at utklække en stor skuespillerinde. Men jeg tok feil. De var av dem, som er utrustet med fuldfærdighet. De kunde alt det tekniske, som andre faar stræve med i aaretal. Alt faldt naturlig for Dem. Men hvad pokker nytter det, naar jeg ikke kan faa Dem til at vrænge ut saameget som et sandkorn av Deres indre. Gaa hen og gift Dem og bedrag Deres mand. Det pleier at hjælpe noget paa den artistiske stemning. Men naar De selv siger, at De ingen interesse har for scenekunsten, saa er jo alt i orden. — Jeg skal gaa til filmen, sa Signe rolig. Den store skuespillerinde sprat op og veltet et staffeli, hvor et ungdomsbillede av kunstnerinden som Ofelia i «Hamlet» stirret paa en. I faldet fulgte der med nogen halvvisne laurbærkranser med avblekte baand og slitte guldbokstaver. Men det plutselige kaos gjorde intet indtryk paa den gamle diva. Hendes ansigt blev ungt av forbitrelse. — Til filmen ja — naturligvis. Det skulde De<noinclude></noinclude> hn8h6hggwpal49ogppb5q48bhaetmfx 104 137089 321067 320766 2026-05-12T19:51:54Z Øystein Tvede 3938 321067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagt med engang, høistærede. Men nu skal De høre en ting, lille Fersen. Der findes dem, som synes at det er en fornøielse at klø svin bak øret og kaste perler til dem. Men jeg hører ikke til den kategori. Gaa til filmen og rot i alt kunstnerisk avfald. Grynt sammen med søstrene Talmadge, Pola Negri og alle de andre. Det kan De passe til. Men kom ikke til mig mere med Deres glansbilledsmil og himleblik. Signe hadde reist sig. Det lot som om den voldsomme skylle ikke vedkom hende. — Jeg tror heller ikke fruen kan lære mig stort mere, sa hun. Naar alt kommer til alt, ligger vel filmens kunst i et andet plan end teatrets. Selv den største teaterprimadonna svigter jo, naar det gjælder det hvite lerret. Den store diva san skarpt paa sin elev. Hendes mund, som var blit en smule forvredet av uavladelige talestrømme, krummet sig til et haanlig smil. — Hvem er det, som har lagt de ord i Deres mund? spurte hun. — Jeg taler kun om kjendsgjerninger, svarte Signe stolt avvisende og iførte sig sit tøi. Divaen smilte bittert og en træt rynke vokste frem paa det karakteristiske ansigt. Det er ikke godt for kunstnere at bli gamle. Der gaar jo bestandig her i verden en del unge scenemennesker omkring og ser, hvorledes aarene roter og graver i den store kunsts ansigt. De ser paa det med glubske, misundelige og ubarmhjertige øine. De bukker og bøier sig med smigrende ord, de vrider sine hofter og lænder som logrende hunde og siger aah! hver gang divaen aapner sin mund. Men de tenker paa, at hendes tænder begynder at bli gule og gamle, at hendes øielokk blir<noinclude></noinclude> 7bvuf7t8h5c1k4dqjl6lurhbzhhiq75 104 137090 321069 320767 2026-05-12T20:30:15Z Øystein Tvede 3938 321069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tunge og kantede. Hun er en ruin, mumler de bak hendes ryg, nu er hun færdig. Det er sandelig paa tide, at den gamle viker pladsen for os, som er unge {{. . .|2}} Men den gamle diva viker ikke en haarsbred. Naar hun kommer op paa scenen igjen, saa klinger hendes røst som en fanfare, hendes legeme blir ungt og smidig, for kunsten har engang røvet en gnist av den evige ild fra de udødelige guder. Da Signe vel var kommet ut, smilte hun veltilfreds. — Den gamle kat, mumlet hun og løttet sit hode mot decembersolens siste flakkende skin henover Drammensveien. Alle maatte uvilkaarlig vende sig efter hende. Det var den altbeseirende ungdom, som gik der. Gamle mænd blev staaende og stirre efter den velvoksne og sunde ungpikeskikkelse med de modne former. Og de sukket dypt og drømte sig en menneskealder tilbake i tiden. Og de unge løver knurret blidt og ydmygt og gjorde sig ildfulde og interessante for den unge kvinde, som seierrik skred frem i eftermiddagsgløden. — Det er Signe Fersen, hvisket de andre jevnaldrende kvinder hatefuldt — søster til den berygtede Mimi, som hadde den mystiske historie med den myrdede sportsredaktør i «Fremtiden» {{. . .|4}} Det siges, at hun skal gaa til scenen {{. . .|4}} Og de hvirvlet alt det støv og skidt, de kunde opbyde i farten, om hende. Men hun gik uanfegtet sin egen vei, lykkelig over, at hun var smukkere end alle de andre. Hun saa hverken tilhøire eller tilvenstre og merket saaledes heller ikke at skibsreder Paalsen jog i hendes kjølvand med sin 120 hestekræfters bil. Det var imidlertid mange andre, som fulgte Paalsens manøver med interesserte blikke. Naa saa den uthaler var ute paa rov. Han hadde<noinclude></noinclude> s3nh86z9d82s7yantkblf75dq6eb8lm 104 137091 321070 320768 2026-05-12T20:32:10Z Øystein Tvede 3938 321070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faat en kurv, det visste hele byen. Men Paalsens bedstemor hadde som bekjendt været iglekone og det er den slags bedstemødre, som gir kraft og paahængelighet i flere slegtsled. De lange ynglinger paa Lapsetorvet glemte rent at holde fyr i cigaretterne over den spændende jagt. Nu var den fandens hallomand ute igjen med sine snedige forførelseskunster! {{. . .|4}}{{. . .|4}} Se, nu sprang han av bilen. Man ventet en scene, men den kom slet ikke. Signe Fersen saa paa den ivrige bilist med sit lyseste smerteblik. — Nei er det Dem Paalsen, sa den unge dame kjælent. Hvorfor har jeg ikke set Dem. Maaske De har været bortreist. Sørgelig med Karl Johan{{. . .|4}} ikke sandt? Han var prægtig. Skibsrederens runde og røde ansigt, der i bevægede øieblikke henledet tanken paa en jordbærhave, befandt sig i den mest straalende blomstring. Han hadde en forbandet daarlig samvittighet, for sammen med Karl Johan hadde han lagt mange farlige anstøtssten paa lille Signes vei mot stjernene. Sportsredaktøren hadde ment, at det sikreste middel til at drive Signe Fersen ind i egteskapet var at skaffe hende de fornødne vanskeligheter i Hollywood. Den gode Karl Johan hadde brugt vaaben, der ikke var fine. Det kan man godt si nu, da han er død. Det er dem, som mener, at man skal spare et menneske for baktalelse, naar det lever. Naar han er død, kan det være forholdsvis ligegyldig. Men det lot ikke til, at Signe hadde nogen følelse av, at Samuel Rimskys planer med hensyn til hende og Axel Geiers film saa at si var omstyrtet — takket være et snedig intrigespil. Kjære Signe, sa han og la hodet paaskakke som<noinclude></noinclude> 45l8iul0d8uovkih5a3vdyqui413v3j 104 137092 321071 320770 2026-05-12T20:33:54Z Øystein Tvede 3938 321071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en forelsket kalkun {{. . .|4}} Jeg trodde . . . jeg mente, at du var sint paa mig {{. . .|4}} — Nei hvorfor det? Vi er da gode venner. Jeg har virkelig længtet efter at træffe dig igjen. — Det glæder mig — aa hvor det glæder mig, hvisket Paalsen ømt {{. . .|4}} Har du maaske skiftet sind {{. . .}} aa Signe jeg ser himmelens porte aapne {{. . .|4}} Om skibsreder Paalsen i dette øieblik virkelig saa himmelens porte aapne, er ikke umulig. Men sikkert er det, at han nogen sekunder fik se baade sole og stjerner, for lille Signe hadde koldt og lidenskapsløst, men ikke uten kraft git ham en knaldende lusing. Saa gik hun videre med løftet hode og smerten i hendes mandeløine var større end nogensinde.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIV.}} — Det blir uutholdelig at leve i denne by, sukket Mimi Fersen og begrov det smukke blonde guttehode i sine hænder {{. . .|4}} Ingen kan la os i fred. Siden jeg forlot «Fremtiden», er det blit god sport at kaste sten paa mig i smaaaviserne. Hvorfor kan ikke enslige kvinder faa være i fred? Axel Geier trak paa skuldrene. — Det er den vanlige journalistiske sadisme, sa han distræt. I vor tid ansees det for brutalt at slaa folk ihjel. Derimot er det god sport at pine dem tildøde. — Bare man hadde saa haard hud, at man kunde hæve sig over alle disse naalestik, fortsatte Mimi {{. . .|4}} Men jeg kan ikke holde ut disse insinuationer, trods alt vil man endnu ha det til at jeg skulde ha myrdet Karl Johan. Man vender sig om efter mig paa gaten<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7i1nvrtqoawn8txd8r6wzeb0a77n7km 104 137093 321072 320772 2026-05-12T20:35:26Z Øystein Tvede 3938 321072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ordene stikker mig i ryggen. Der er hun, som har {{. . .|4}} Uf det er forfærdelig! Journalisten saa med varme, medlidende øine paa det vakre lokkehode, som rystet av undertrykt hulken {{. . .|4}} — Kjære Mimi, sa han beroligende, du maa ikke ta det paa den maaten. Det nytter ikke. Hold dit hode høit. — Aa det er saa let at si. Geier lænte sig litt fremover i den gamle slitte doktorstol. Han følte sig i dette øieblik som en huslæge, der har ansvaret for en patients befindende. — Jeg kan tale litt om de saker, sa han næsten muntert. Like fra den stund, jeg viste mig blandt mennesker, har jeg hørt denne tone av haan: Hvad er det for en bytting! {{. . .}} Han gaar med pulsvanter, mavebind og bomuld i ørene. Men denne haan hærdet mig. Den har foret mig med foragt for alle dem, som tok hensyn til det ytre skin. Hvert haanlig blik, hvert taapelig og ubarmhjertig skjældsord har staalsat min sjæl. Det var engang i tiden, at jeg tvilte paa nogensinde at kunne gjøre en mands gjerning. Den tvil er nu løst. Og jeg føler mig næsten lykkelig. Mimi Fersen saa op med taareblændede øine. Hun glemte et øieblik sin egen ulykke. Det var noget i den unge journalists stemme, som fik hende til at lytte. En dyp, mandig underklang, en rolig, selvbevisst stolthet. Hun stirret forundret paa skikkelsen i lænestolen. Det var som om han plutselig forandredes i hendes øine. Som han sat der med det linjerene ansigt halvt i profil, lignet han ikke den lille hjelpeløse yngling, som hadde appellert til hendes moderlighet og medlidenhet.<noinclude></noinclude> 028fnmtbjeio22yhagohiw2nyzmev4o 104 137094 321073 320773 2026-05-12T20:36:33Z Øystein Tvede 3938 321073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De store blaagraa øine, som engang hadde mindet hende om blikket hos en døende fugleunge, saa drømmende ut vinduet. Men der var ingen svakhet i dem. Saaledes ser en sterk drømmer ut, tænkte hun. Og med en viss gysen iagttok hun de underlige staalblink, som kom og gik {{. . .|4}} det var som pupillerne aapnet sig og trak sig sammen som hos visse rovdyr. Men han var vakker som han sat der, Axel Geier, og hun undret sig over, at hun aldrig før hadde opdaget det. Plutselig vendte han sig imot hende og smilte. — Du ser saa forskrækket ut, Mimi, er du bange for mig. Synes du, at jeg snakker over mig? — Nei, nei, skyndte hun sig at si, men du har forandret dig saameget i det siste. — Saa? — Du er blit saa myndig og sikker. Han nikket. — Du har først opdaget det iaften? — Ja. Det er likesom ikke motgang biter paa dig. Det gaar dig som den gamle græske kjæmpe, som blev sterkere for hver gang, han slyngedes til jorden. Den sammenligning er smigrende. Aldrig hadde jeg trodd, at nogen skulde nævne mig i forbindelse med en kjæmpe. Jeg takker for din tillid {{. . .|4}} Men der er noget idet du siger. Motstanden har egget mig. Og ve den som nu stanser mig — eller rettere sagt os! — Du tænker paa filmen. — Ja. — Det er ogsaa en underlig affære. Alt var jo i orden. Samuel Rimskys ord skulde vel være godt nok. Og saa plutselig denne taushet {{. . .|4}} Forstaar du det? — Det gjør jeg, sa han langsomt. Jeg har for-<noinclude></noinclude> pc2u6ld2vb40suoml7c2bdp1xgwysmc 104 137095 321074 320774 2026-05-12T20:38:05Z Øystein Tvede 3938 321074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staat det længe. Men nu hugger vi knuten over, Mimi. Jeg talte med Signe om det idagmorges i telefonen. Vi reiser herfra med første baat til New York og derfra til Hollywood. Mimi Fersen sprat op og hendes øine lyste. — Det siger du paa samme maate som om du vilde foreslaa en tur til Drøbak. Men pengene? — Dem har jeg. Maaske jeg sælger dette hus. — Som du elsker. Nei Axel {{. . .|4}} det maa du ikke. Goier reiste sig og drev et slag henover gulvet. — Vi maa opgi sanmeget som vi elsker, sa han efter en pause {{. . .|4}} Naar jeg reiser herfra, ''saa er det for aldrig mere at vende tilbake.'' — Du siger det saa underlig. — Naa det var ikke min mening. Jeg er ikke anlagt for tragedien. Men Hollywood er en smuk by og i Los Angeles findes der mange idylliske kirkegaarde. Jeg saa nettop et fotografi {{. . .|4}} — Nei hold nu op! — Endnu ikke, kjære Mimi. Jeg skal nok sætte punktum, naar det passer. Men først skal vi puffe Signe op til høiderne — ja helt op til stjernerne. — Saa du tror fuldt og fast paa hende. — Hun vil overgaa dem allesammen. En vakker dag ser vi hende paa firmamentet, — en filmhimmelens Venus. Hun vil tindre, diamantkjølig, over en taapelig verden. — Har du ingen tvil? — Nei. Hun er ikke den nye profetinde som jeg har drømt om, og hun kan ikke spille den film, som jeg engang har tumlet med i min hjerne. Den opgave faar vi overlate en slegt som kommer efter os. Men<noinclude></noinclude> co77k7jebuhbpo2jsqzbnt2dg45z18i 321142 321074 2026-05-12T23:23:16Z Øystein Tvede 3938 321142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staat det længe. Men nu hugger vi knuten over, Mimi. Jeg talte med Signe om det idagmorges i telefonen. Vi reiser herfra med første baat til New York og derfra til Hollywood. Mimi Fersen sprat op og hendes øine lyste. — Det siger du paa samme maate som om du vilde foreslaa en tur til Drøbak. Men pengene? — Dem har jeg. Maaske jeg sælger dette hus. — Som du elsker. Nei Axel {{. . .|4}} det maa du ikke. Geier reiste sig og drev et slag henover gulvet. — Vi maa opgi sanmeget som vi elsker, sa han efter en pause {{. . .|4}} Naar jeg reiser herfra, ''saa er det for aldrig mere at vende tilbake.'' — Du siger det saa underlig. — Naa det var ikke min mening. Jeg er ikke anlagt for tragedien. Men Hollywood er en smuk by og i Los Angeles findes der mange idylliske kirkegaarde. Jeg saa nettop et fotografi {{. . .|4}} — Nei hold nu op! — Endnu ikke, kjære Mimi. Jeg skal nok sætte punktum, naar det passer. Men først skal vi puffe Signe op til høiderne — ja helt op til stjernerne. — Saa du tror fuldt og fast paa hende. — Hun vil overgaa dem allesammen. En vakker dag ser vi hende paa firmamentet, — en filmhimmelens Venus. Hun vil tindre, diamantkjølig, over en taapelig verden. — Har du ingen tvil? — Nei. Hun er ikke den nye profetinde som jeg har drømt om, og hun kan ikke spille den film, som jeg engang har tumlet med i min hjerne. Den opgave faar vi overlate en slegt som kommer efter os. Men<noinclude></noinclude> gtssgetyc5ikvjipt1pentw59lnfpsw 104 137096 321075 320776 2026-05-12T20:39:14Z Øystein Tvede 3938 321075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød — i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet ''for hende''. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjorden. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa en dyp bekymringsrynke paa hendes pande. Saa vendte hun sig plutselig og gik hen til Geier. — Ven, sa hun og la sin haand paa hans skulder, {{. . .|4}} du ofrer dig for os alle. Hvad er meningen med det hele. Si mig oprigtig, elsker du hende? Journalisten gjorde en bevægelse som om han vilde befri sig for hendes faste grep. Men hun slap ikke taket. Resignert bøide han hodet. — Elsker — elsker, mumlet han {{. . .|4}} Det er et ord, jeg ikke kjender eller burde kjende. Hvad vet jeg? Maaske {{. . .|4}} men hvorfor spørger du om dette? — Fordi jeg vil advare dig. Signe er min søster, jeg vil nødig tale ondt om hende. Men hun har intet hjerte som vi andre. Hun vil aldrig føle kjærlighetens sorg og glæde. Hendes eneste elskov, — det er hende selv. Goier bøide sit hode endnu dypere. — Det vet jeg, hvisket han {{. . .}} I den taushet, som fyldte hele stuen, hørtes plutselig en banken. Piken Maren stak hodet ind døren.<noinclude></noinclude> mek57652k47uiox1jghsv25wiiyyo09 321143 321075 2026-05-12T23:24:20Z Øystein Tvede 3938 321143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød — i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet ''for hende''. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjorden. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa en dyp bekymringsrynke paa hendes pande. Saa vendte hun sig plutselig og gik hen til Geier. — Ven, sa hun og la sin haand paa hans skulder, {{. . .|4}} du ofrer dig for os alle. Hvad er meningen med det hele. Si mig oprigtig, elsker du hende? Journalisten gjorde en bevægelse som om han vilde befri sig for hendes faste grep. Men hun slap ikke taket. Resignert bøide han hodet. — Elsker — elsker, mumlet han {{. . .|4}} Det er et ord, jeg ikke kjender eller burde kjende. Hvad vet jeg? Maaske {{. . .|4}} men hvorfor spørger du om dette? — Fordi jeg vil advare dig. Signe er min søster, jeg vil nødig tale ondt om hende. Men hun har intet hjerte som vi andre. Hun vil aldrig føle kjærlighetens sorg og glæde. Hendes eneste elskov, — det er hende selv. Geier bøide sit hode endnu dypere. — Det vet jeg, hvisket han {{. . .}} I den taushet, som fyldte hele stuen, hørtes plutselig en banken. Piken Maren stak hodet ind døren.<noinclude></noinclude> mno7ea6pf6zog71zdnib4oq1th2nexz 104 137098 321076 320781 2026-05-12T20:41:44Z Øystein Tvede 3938 321076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, hr. Geier, sa han litt mindre besværet av høflighet og slynget det ene ben over det andet, {{. . .}} det er dette usalige mord, som hænger over os som en mare. En pressemand er dræpt paa aapen gate og vi kan ikke finde den mindste ledetraad. Det hele former sig som litt av en skandale og aviserne begynder at bli spydige. Det er det vanlige, vet De. Men nu sa opdagelseschefen, at jeg skulde gaa op til Dem. De var en skarp iagttager, mente han, og kjendte jo Pettersen godt fra kontoret. Maaske der var et eller andet, som kunde gi os et fingerpek. Vi har intet utgangspunkt, men maaske De {{. . .|4}} Geier saa den anden skarpt i øinene. — Vil De hilse opdagelseschefen, sa han, og si, at De har henvendt Dem til den urette {{. . .}} Personlig er jeg av den mening, at det vilde være bedst for Pettersens ettermæle, at der ikke rotes mer op i den sak. Der ligger vel en eller anden skidden fruentimmerhistorie til grund for det hele. — De mener, at «Selma med flekken» {{. . .}}? — Nei slet ikke. Hvorfor skulde hun skyte Karl Johan Pettersen? Og har De nogensinde hørt at skjøger gaar omkring med revolver? {{. . .|4}} Men min kollega var jo en vidtløftig mand. Og samtidig meget samvittighetsfuld. Man fandt jo en adressekalender hos ham over alle hans kvindelige bekjendte med smaa notater. En fortegnelse over hans seire. Detektiven, som var en alvorlig familiefar, rynket panden. — Jeg indrømmer, at det ikke saa godt ut. Pettersen var jo ellers meget populær og jeg forstaar ikke rigtig {{. . .|4}} Geier smilte vemodig.<noinclude></noinclude> 0uylrgs0avlcjsy79uwbdw47omfms9q 104 137099 321077 320782 2026-05-12T20:43:16Z Øystein Tvede 3938 321077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Vi journalister blir nødt til at kikke bak samfundets kulisser. Politiet tumler med forbrydelser, — vi ser ofte det, som er værre end forbrydelser. — Hvad kan kaldes værre end forbrydelser? spurte detektiven forundret. — Hjertets raahet, svarte journalisten {{. . .|2}} Sladder, uridderlighet, provokation, pengeavpresning, forfølgelse av forsvarsløse kvinder {{. . .|4}} — Jeg forstaar, hvor De vil hen, hr. Geier. Og De har nok paa en viss maate ret. Men det tilkommer ikke mig at dømme det samfund, hvis tjener jeg er. Spørsmaalet er for mig kun: Hvem har myrdet Karl Johan Pettersen? Og kan De hr. Geier hjelpe os med løsning av det spørsmaal? Den lille journalist lo stille. — Jeg er kun teoretiker, sa han efter en pause. De ser jo selv, hvorledes jeg ser ut. Jeg duer ikke til at gaa uti terrenget, snuse paa fotspor og maale revolverkaliber. Alt dette har vel politiet gjort rent mekanisk? — Selvfølgelig, svarte detektiven og dampet utaalmodig paa den store cigar. Men alle ting har motarbeidet vore undersøkelser. Det eneste holdepunkt vi har, er revolverens kaliber. Kulerne er ikke til at opdrive. Men dette kaliber er det mest almindelige i hele verden og disse smaa brownings findes der tusender av {{. . .}} Nei, den vei er det næsten umulig at slaa ind pan. Stængt og lukket. Vi er derfor nødt til at ta fat paa den anden metode: At finde den eller dem som har hat interesse av Pettersens død. Vi har opgit tanken paa det, vi kalder passionsmord. Frøken Fersens alibi har forsaavidt utelukket dette. Men nu er spørsmaalet om den myrdede hadde virkelige uvenner, som<noinclude></noinclude> 3gszng6dvy9msdb5figiyh3wll709yy 104 137100 321078 320783 2026-05-12T20:44:49Z Øystein Tvede 3938 321078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stræbte ham efter livet. Vi har spurt flere av hans kolleger og nu spørger vi Dem, om De nogensinde har merket at Karl Johan Pettersen var en forfulgt mand? — Hvad vet jeg, svarte journalisten. Jeg traf jo aldrig Pettersen utenfor redaktionen. Han plagedes av regningsbud; de var ofte hidsige nok, men at de skulde ville myrde Pettersen med andet end ord og trusler, — det har jeg aldrig merket {{. . .}} Politiet har altsa opgit tanken paa en skinsyk egtemand? — Vi opgir aldrig noget. Men der findes ikke særlig mange skinsyke egtemænd nu for tiden. Griper de til revolveren, saa er den for det meste uladd og tjener kun som trusel for at faa istand en skilsmisse eller etablere en lønnende pengeavpresning. Men jeg merker, at vi ikke kommer længere {{. . .|4}} De har altsaa intet av betydning at fortælle os {{. . .|4}} Vel, hvis De skulde erindre noget, der kunde bidrage til løsning av spørsmaalet, vil De maaske ringe os op {{. . .}} Da detektiven hadde faat sit tøi paa i entreen, blev han et øieblik staaende med pelsluen i handen {{. . .|5}} Hans blik streifet tilsynelatende likegyldig den lange række av galosjer, som stod i geled. — Jeg undres paa, hvor jeg har gjort av mine, spurte han {{. . .}} Alle disse numre er for smaa for mine labber. — Ja, de er mine, svarte Geier med et smil {{. . .|5}} Galosjer er min specialitet. Jeg tror, jeg vilde dø uten gummi paa benene. Disse er alle fra Askim Gummivarefabrik. Formen er karakteristisk og striperne under let gjenkjendelige. Se her {{. . .}}! Detektiven bøide sig fremover og studerte nøie mønstret under saalene {{. . .}}<noinclude></noinclude> jq9f0mv3q69bz5wyi1bei78g066ptkw 104 137101 321079 320784 2026-05-12T20:46:03Z Øystein Tvede 3938 321079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Gaar De altid med galosjer? — Ja. Jeg skifter dem efter veiret. Men hvor er Deres galosjer? De findes ikke her. Detektiven slog sig for panden. — Jeg begynder at bli ren idiot, sa han muntert {{. . .|2}} Nu husker jeg det. Galosjene staar paa politikammeret. — Det var letsindig. Jeg sier med Henrik Ibsen, at en mand uten galosjer har smaa chancer: Farvel, farvel! {{. . .}} Detektiven slog med stor kraft gatedøren efter sig. Men han blev staaende et øieblik i den lille have. Og da han ikke opdaget nogen i nærheten, snek han sig hen til vinduerne i første etage. Han var en sjelden høi mand, men han naadde allikevel ikke op i høide med den gammeldagse gesims. Uten at forhaste sig slæpte han en vandtønde bort til muren og klatret behændig op. Der var en sprække mellem gardinet og vinduslisten. Detektiven kikket ind og kunde neppe avholde sig fra et triumferende utraab. Han hadde set profilen av en kvinde. Saa steg han ned, rullet tønden hen paa sin plads og fjernet av gammel vane alle spor efter sig. Men Axel Geier blev staaende i entreen i dype tanker. Det var som om han foretok en generalmønstring av sine galosjer. Saa trak han paa skuldrene og gik rolig ind i stuen.<noinclude></noinclude> 7bjox0gqtcdbkqx71u7q73dqbuvgw3g 104 137102 321080 320789 2026-05-12T20:47:25Z Øystein Tvede 3938 321080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XXVI.}} Opdagelseschefen saa næsten forvirret paa sin underordnede. — Ro Dem ikke for langt ut, Hansen, sa han {{. . .|4}} Jeg har tænkt akkurat paa det samme, men det er bare teori. Detektiven saa sig om som en der ikke ønsker vidner paa, hvad han vil si. Saa bøide han sig fremover. — Hr. opdagelseschef, sa han med lav stemme {{. . .}} Jeg tror, at vi er paa ret spor. — Opdaget De da noget? — Nei. — Men da synes det hele mig at være en ganske absurd idé av Dem, Hansen. De saa manden eller rettere sagt gutten. Han har nok aldrig hat en revolver i handen. Og det er jo en kjendt sak, at han i hele sin levetid saa at si har staat paa dødens terskel. — Han er i høi grad degenerert. — Aa jeg vet ikke det. Han er et utpræget forstandsmenneske. Og hvis han har dræpt nogen, er det i kraft av sin retfærdighetssans. Men hvorfor skulde han dræpe Pettersen? Det var intet uvenskap mellem dem. Detektiv Hansen var ingen stor aand, men han var en lur fyr. For at markere denne lurhet lukket han det ene øie og smekket med tungen. — Der findes nok av grunde til, at han kunde ha begaat mordet. Han er vel forlibt i søstrene Fersen, og Pettersen har jo — som opdagelseschefen vet — baaret sig meget sjofelt ad mot dem i al stilhet. Den lille journalist har da tat hevnen i sin haand.<noinclude></noinclude> jgr47wwpf4pktk9vnaweh1dp07ts8kk 104 137103 321081 320790 2026-05-12T20:51:32Z Øystein Tvede 3938 321081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — En svak haand, Hansen. — Men en sterk sjæl. Jeg har talt med den filmagent, som Pettersen var paa veien til, da han blev myrdet. Han ventet paa ham i en sak, som angik parterne Geier-Fersen. Agenten har øiensynlig ikke rent mel i posen, og han indrømmet, at denne konferanse med Pettersen var en avsluttende manøvre for at omstyrte en kontrakt med den bekjendte Samuel Rimsky. — Det er vel og bra nok. Men hvilken interesse hadde Pettersen av at forfølge de to søtre Fersen? Detektiven saa sig atter omkring og lukket et øieblik begge øinene for at antyde noget særlig snedig. — Filmagenten er et fæ og en feig fyr. Han vil gjerne redde skindet. Derfor plapret han ut med ting, som han efter min mening burde holdt kjæft med, naar det gjaldt en død kamerat. Hr. opdagelseschefen kjender Paalsen {{. . .}} ? — Den bandit. Detektiven nikket samtykkende. — Daarlig fyr. Hidsig paa fruentimmer. Han var væk i den lille Fersen. Det vet hele byen. Men det er bare filmagenten og jeg som har kjendskap til, at Paalsen hadde lovet sportsredaktøren akkurat 10000 kr., hvis han kunde faa ødelagt den omtalte kontrakt med Rimsky. Paalsen bildte sig vel ind, at hvis Signe Fersen ikke gik til filmen, vilde han trods lusinger og alt ha gode chancer. Følgen var imidlertid at Pettersen, som trods sin gode gage sat i en daarlig økonomisk stilling, slet som en hest for at tjene disse pengene. Han vilde ogsaa uten tvil ha gjort sig fortjent til de 10000, hvis ikke de to revolverkuler hadde sat en stopper for dette ihærdige arbeide.<noinclude></noinclude> 54el35mq0ox4f6u04nb22fttu71bvcy 104 137104 321082 320793 2026-05-12T20:53:39Z Øystein Tvede 3938 321082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank ned igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbydelige trafik. — Netop {{. . .}} Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier {{. . .}} — Kan ikke skaffe et sandant alibi? — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at foreta en slik undersøkelse. Det vilde paa nuværende stadium være uforsigtig. Den lille fyr er en klok djævel. Han har nok tilsynelatende sine papirer jorden. Men nu tror jeg, at han er blit overlistet. — Hvorledes det? — Jo, sa detektiven med en triumferende klang i stemmen {{. . .}} da jeg igaar avla Geier en visit, gav jeg ham paa en tilsynelatende klosset maate det indtryk, at man hadde sin opmerksomhet henvendt paa ham. Jeg saa blandt andet paa hans galosjer. Som bekjendt fandtes der absolut ingen fotspor i nærheten av den myrdede Pettersen. Men det vet ikke Geier. Hvis han ikke har god samvittighet, vil han føle sig ængstelig for en husundersøkelse. Jeg maa si at han beholdt sin koldblodighet. Hvis han er skyldig, maa han være en forhærdet forbryder. Men jeg lokket ham allikevel i en fælde {{. . .}} Da jeg forlot huset, satte jeg vakt paa begge sider av gaten. Og saa hændte det akkurat, hvad jeg hadde fænkt. Efter en halv times tid kommer Geier ut. Han ser sig forsigtig omkring. Men<noinclude></noinclude> jus3hzx4yk0gdchk0yuoxtyqmahcgxj 104 137105 321083 320794 2026-05-12T20:54:56Z Øystein Tvede 3938 321083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine folk holdt sig godt skjult. Saa begav han sig nedover byen, — gjennem Slotsparken. Vore mænd hadde ingen vanskelighet med at følge ham {{. . .|2}} Geier gik ned Stortingsgaten og svinget først ned Rosenkrantzgaten. Han søkte hen mot havnen — sjøen, akkurat som vi hadde tænkt os. En av detektiverne skyndte sig ned Tordenskjoldsgaten og var ved Pipervikskaien i samme øieblik som journalisten passerte Tordenskjoldsmonumentet. Den anden fulgte efter i passende avstand. Geier hadde hastverk. Han gik i dype tanker og syntes ikke at nære nogen mistanke om at han blev skygget. Ved Honnørbryggen stanset han et øieblik og saa sig om. Vor mand hadde skjult sig bak vakthuset og kunde herfra nøie følge alle hans bevægelser. Efter nogen minutters betænkning spaserte Geier ut paa bryggen. Det var stille og øde. Dampbaatene hadde forladt kaien paa den siste aftentur. Da han var kommet halvveis ut, trækker han en pakke op av lommen, veier den i haanden og kaster den ut i vandet. Saa begir han sig tilbake, og da han passerer vakthuset, hører detektiven hvorledes han drar et lettelsens suk. — Og pakken? spurte opdagelseschefen interessert, — har dere faat fat i den og hvad indeholdt den? — Det var ikke let, sa detektiven med en dyp strupelyd av stolthet, men dykkeren fandt den allikevel i mudderet for et kvarter siden. Den er nu paa veien hit. Jeg mente det var bedst, at opdagelseschefen selv aapner den. Der er ingen tvil om indholdet. — De mener, at revolveren {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> 8z48ix4mc6xwkc32y55rs9e9ulsotff 104 137106 321084 320799 2026-05-12T20:56:31Z Øystein Tvede 3938 321084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg vil anbefale Dem til avancement {{. . .}} Naa der kommer vore folk med pakken {{. . .|4}} Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var laast. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelseschefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXVII.}} I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<section end="2"/><noinclude></noinclude> c7xxpl98p4kf0t4yyc6e73qlgnsh7cp 104 137107 321085 320802 2026-05-12T20:58:47Z Øystein Tvede 3938 321085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hengi sig til alskens betragtninger under de matrøde lampers skin. Manden ved baren saa ut som en hvemsomhelst. Han forsøkte at se likeglad og ubekymret ut og dampet paa en cigar. Det var tydelig, at han gjorde sig anstrengelser for at se ut som en fln herre. Men alle hans smaa flotte kunster i saa henseende strak ikke til. En menneskekjender vilde ha opdaget, at han ikke var vant til at drikke cocktail, og han klædte ikke det raffinert utstyrte rum. Med visse mellemrum forsøkte han at indlede en samtale med barchefen, men denne vilde ikke ødsle noget av sit vid paa den sjeldne gjest. Desuten var han distræt. Hans øine streifet ofte, men med diskretion, parret i hjørnesofaen, som syntes fordypet i en alvorlig samtale. Det var ganske unge mennesker, en blek og vissent utseende yngling med store, blanke og sørgmodige øine og en ung pike, hvis sjeldne skjønhet fik barmesterens følsomme hjerte til at ryste i sit rede. Folk, hvis profession i verden er at mikse drinks, har en egen psyke. Som regel er de drømmere. Den ædle alkohol har forædlet deres instinkter. En cocktail er jo et lite digt for sig, og dens poesi har flydt sammen med alle de romantiske anlæg, som altid findes hos dem, der fra sin ungdom har hat en «shaker» i sin haand. Barmesteren paa «Bristol» var en type i sit slags. Og han sukket melankolsk over al denne blonde skjønhet, som syntes uberørt av denne verdens daarlighet. Han hørte derfor næsten ikke paa, hvad gjesten ved baren snakket om, og han svarte i vind og veir. Den unge mand la heller ikke stort merke til de malplacerte svar. Han tilhørte den gruppe mellem<noinclude></noinclude> 7cnhxfjifm86wk1qhooyq80zhf39j8s 104 137108 321086 320803 2026-05-12T21:02:22Z Øystein Tvede 3938 321086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klasse, som tror, at det er fint og velopdragent at snakke saa meget som mulig. Men ogsaa han blev kjed av denne konversation. Hans hode sank litt fremover og han lukket halvt øinene. Det vilde være klart for alle, at han lyttet. Men barmesteren, som ellers var en skarp fyr, var i dette øieblik ute av stand til at gjøre iagttagelser utenfor det blonde haar og de blaa uskyldsøine i sofaen. Manden ved baren sukket av ærgrelse. Han kunde ikke høre andet end en svak summen av den interesserte samtale i hjørnet. Og da han ikke syntes hverken at ha raad eller trang til en ny alkoholisk opkvikkelse, betalte han, gav yderlig smaa drikkepenger og gik med hatten i nakken og et yderligere forsøk paa at spille den likeglade og ubekymrede springfyr ut i grillrummet. Barmesteren kunde nu uten nogen forstyrrelse hengi sig til vemodige betragtninger over den evige længsel i menneskets hjerte. Han visste, at den unge pike var Signe Fersen og at ynglingen med det sykelige utseende het Axel Geier og var journalist i «Fremtiden». Og han undret sig paa om en slik jammerlig pusling vovet at tale til den lille prinsesse om kjærlighet. Det saa ikke netop slik ut, men der var en glød i den unge journalists øine, som tydet paa litt av hvert. Og der var et moment, da barmesteren misundte ham de smukke og kloke øine. Men vi forfattere, som har den forbausende evne at kunne se i mørket og lytte med held, vilde hurtig kommet til klarhet over at parrets samtale var uten nogetsomhelst erotisk anstrøk. — Saa du den mand, som nu gik ut, sa Geier i konversationens løp {{. . .|4}} Han er en struds!<noinclude></noinclude> akieowaouae1xw0bd8sbe8xdfxfxwgw 104 137110 321087 320818 2026-05-12T21:05:15Z Øystein Tvede 3938 321087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>filmhelt og en mand {{. . .|4}} Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor fremgang {{. . .}} Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit dødblek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapatiteter, sa han med tilkjæmpet fatning {{. . .}} Selv politiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sæt nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hviskende. Jeg vilde tilhøre dig for hele livet. En fin rødme bredte sig over den unge mands ansigt. — Jeg elsker dig, mumlet han {{. . .|4}} Jeg elsker dig. — Lille ven, sa Signe og famlet efter den hvite aristokratiske haand ved siden av sig {{. . .|4}} hvis du vil ha mig, Axel, er jeg din for altid. Si mig, om du skjøt ham ned med denne din haand, saa tilhører jeg dig, jeg sverger {{. . .|4}} Axel Geier nikket. — Jeg — dræpte ham, mumlet han i avbrudte sætninger, {{. . .}} fordi han var en hund, {{. . .|2}} fordi han la sit onde slim over al vor gjerning {{. . .}} og jeg angrer ikke paa det {{. . .|4}} — Aa Gud, hvisket den unge pike, {{. . .}} hvor jeg er lykkelig. Du dræpte, du skjøt ham ned {{. . .}} Barmesteren blev gul i ansigtet. Nu forstod han ikke noget mere. Han hadde set den unge pike, prinsessen over alle skjønne prinsesser, uten blusel ta den unge mands hode mellem sine runde arme og kysse ham ømt og lidenskapelig.<noinclude></noinclude> tracoqdukfg3pw2x277208qc9sjzpah 104 137112 321088 320808 2026-05-12T21:26:19Z Øystein Tvede 3938 321088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for en klok kvindes argumenter. Men det var en helt mislykket aktion. Den store mand hadde formelig iset hende ut gjennem filtdøren. Og tilslut uttalte han noget, som slog hende med hemmelig skræk. — De, frøken Prippe, bør ikke blande Dem i denne sak. De er ikke habil. Deres personlige forhold til avdøde gir ikke Deres uttalelser den fornødne vegt. Der vil bli anledning til at snakke om dette — senere. Hvad kunde han mene? Det var umulig, at han kunde vite noget om Pettersens besøk og hvad der hændte ved den leilighet. Ak, hun kjendte ikke til den samvittighetsfulde Journalists kombinerte adressekalender og dagbok. Hendes navn forekom der sammen med en dato og et kors. Og politiet hadde uten større vanskelighet forstaat betydningen av dette uhyggelige tegn. Men de to mænd i sideværelset var fordypet i en lang samtale. Chefredaktøren hadde tændt sin pipe, hvad der var et tegn paa at konferansen var av konfidentiel og venskapelig natur. Opdagelseschefen, som var en filosof og tænker, hadde hengit sig til en havannas glæder. Men skyerne fra den fortræffelige Murias kunde ikke jage væk skyerne fra hans pande. — Jeg forstaar ikke noget av det hele, sa han træt. Denne sak har bragt forvirring i hele vort system. Vi blir til nar, hvis vi ikke kan finde rede i dette mord. Det synes saa enkelt, og jeg trodde et øieblik at ha fundet traaden {{. . .}} Redaktøren banket asken av sin snadde og stoppet sig en ny. — Det var blit en flks ide hos dig, at denne unge Geier skulde være den skyldige. Jeg kjender gutten. Det er helt igjennem en bra og retsindig fyr.<noinclude></noinclude> 13jela13a1g9yloeywywggeh319cb0q 104 137113 321089 320821 2026-05-12T21:27:44Z Øystein Tvede 3938 321089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, ja {{. . .}} alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mistænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detaljerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaalmodig, {{. . .}} Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne type. — Han er logisk og teoretisk set den eneste, som kan ha dræpt Pettersen, mumlet opdagelseschefen og blæste nogen mægtige blaa skyer opimot taket. Men han er klok den lille mand. Jeg kan intet bevise og staar magtesløs. Og saa gaar han hen og gjør os til latter. Men han kan vokte sig. Man gjør ikke ustraffet politiet til nar. Redaktøren lo hjertelig. — Der findes vel intet politi i verden, som kan straffe en mand, fordi han laaser en død rotte ned i et blyskrin og lar det gaa tilhavs midt i kloakavløpet {{. . .|2}} Der er da maate paa nysgjerrighet selv hos politiet. — Det har kostet os et par hundre kroner og git vor selvtillit et haardt støt. Men nu kommer jeg til det vanskelige punkt. Geier har solgt sin villa og bedt om politipas til Californien sammen med de to søstre Fersen. Trioen skal reise til Hollywood. — Vil du negte dem pas og utreisetillatelse? Opdagelseschefen spjættet arrig med benene. — Det kan jeg ikke, sa han {{. . .}} Og mellem os sagt ''vil'' jeg det heller ikke. Men min stilling er vanskelig, for mine underordnede er blit saa forbandet sint i<noinclude></noinclude> ijm27q76n9grrnwon4hbwu2uguysxjh 104 137114 321090 320810 2026-05-12T21:29:35Z Øystein Tvede 3938 321090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anledning av skrinet med det rare i, at de har svoret at hugge kloen i Geier! De føler sig aldeles sikker paa, at han er morderen. Og for dem er en morder en morder, — selv om han hadde de skjønneste motiver. — Men kan de fremtrylle noget som ligner et indicium? — Nei — isandhet ikke. Vi har tiltrods for rotten ikke opgit at skygge Geier Det er ikke vanskelig. Han har meget regelmæssige vaner. Men idag fandt vor mand ham i en situation litt utenfor programmet. Han sat paa baren i «Bristol» sammen med den vordende filmdiva. De førte en meget intim samtale. En av vore folk drak to cocktail paa politiets regning for at faa opsnappet noget av samtalen. Men uten resultat. Det maatte imidlertid være en noksaa eiendommelig konversation, for den endte med at den smukke Signe med taareblændede øine og himmelvendt blik kysset Geier midt paa munden. Vor mand var gaat da. Han syntes ikke han hadde raad til flere cocktail. Men senere, da det elskende par hadde forladt lokalet, gik han tilbake og barmesteren fortalte da, hvad der var foregaat. Senere paa dagen kom skibsreder Paalsen ind, og da han hørte, hvad der var hændt, slog han istykker for tusen kroner i krystal og bad de tilstedeværende fyllefanter om at faa laant on revolver {{. . .|4}} Der var ingen revolver, saa Paalsen maatte nøie sig med at drikke sig og sine omgivelser fuld. Under de senere orgier skal han ha samlet ind 6000 kroner til et monument over Pettersen som vor tids helt. Sportsmanden uten frygt og dadel — ha ha ha! — Du ler? — Ja, svarte opdagelseschefen og reiste sig lang-<noinclude></noinclude> s0nvucc0do284g7d3a080gioio2m6ry 104 137115 321091 320823 2026-05-12T21:30:56Z Øystein Tvede 3938 321091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>somt og træt, {{. . .}} man faar da virkelig faa lov til at le, naar verden er saa bakvendt, at en mand som Pettersen skal støpes i bronce og hædres med straalende substantiver. Hvis han er vor tids helt, saa er han endnu uslere end den fyr, som Lermontow har gjort udødelig. Jeg bryr mig ikke om at diskutere den sak med hvemsomhelst. Men i embeds medfør har jeg jo været nødt til at kikke i hans papirer. Og de er de skidneste, jeg nogensinde har truffet. Maaske han er et tidsfænomen i de store metropoler, men jeg ber vorherre bevare vort lille samfund for slike som ham. Han var sportsmand, men hans vigtigste sportsgren var utnyttelsen av fruentimmer. Soutenør, Alfons og Louis, — det var akkurat, hvad han var {{. . .}} Forstaar du nu, hvad jeg mente, naar jeg sa at Geier var en saapas hæderlig mand, at han, da han opdaget Pettersens uappetitlige lurvethet i fruentimmersaker, grep til revolveren. — Jamen, det er jo bare en teori. Opdagelseschefen strakte haanden ut til farvel. ― Jeg skulde næsten haabe, at det var en kjendsgjerning. Og da skulde jeg yde min skjerv til et monument over en liten tapper fyr, som verger sig og sine. Men en ting er jeg sikker paa. — Hvilket? — At jeg lar ham reise, før han blir sprængt av vore hunde. Godaften!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIX.}} Mimi saa sig om i de nøkne smaa rum, som i mange aar hadde været hendes hjem. Hun sukket uvilkaarlig. Alt det hun hadde samlet sammen var<section end="2"/><noinclude></noinclude> 551zywj3qf2fnxx5v5iwmtwalqc5v64 104 137116 321092 320812 2026-05-12T21:32:28Z Øystein Tvede 3938 321092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>enten solgt eller befandt sig i de store kufferter, som var laast og ventet paa et bybud. Kun et møbel var blit tilbake i leiligheten. Det var en sofa, som Mimi hadde forært til portnersken. Paa denne sofa laa Signe Fersen henstrakt i en yndefuld og vel beregnet stilling. Hun var iført en reisedragt av burberry og studerte meget interessert et brev, som syntes at komme langveisfra. Luftpostens rødhvite render saaes paa konvolutten. Brevets indhold syntes at glæde den unge Pauline Borghese. Hun smilte fornøiet og la konvolutten fra sig paa sofakanten. Det er fra Samuel Rimsky, sa hun, efter en pause {{. . .|4}} Alt er beredt til vor ankomst. Den lille jøde er virkelig storartet. Han har leiet en bungalow til os i Hollywood. Rollerne er allerede utdelt og alle arrangementer truffet. Regien er overdrat til Malcolm St. Clair og min partner blir antagelig Navarro. Rimsky siger, at Geiers manuskript or glimrende. Han faar 10000 dollars for det. Min gage blir avhængig av fotografprøverne, men ikke mindre end 2000 dollars om maaneden. Vidunderlig Mimi — ikke sandt? Søsteren saa distræt ut vinduet. — Jo, sa hun, virkelig vidunderlig. Men hvad skal jog bestille derover? — Det skal du ikke tænke paa, Mimi. Du kan jo bli min sekretær og holde huset i orden. Der findes intet som binder os. Her i byen er vi blit en seværdighet. Men jeg skal komme tilbake paa det hvite lerret og da skal alle disse fjollete mennesker bøie sig for filmstjernen {{. . .}} Mimi vendte sig med en træt bevægelse.<noinclude></noinclude> a3or1ky1bqxly0padqgh5ic4q455lqg 104 137117 321093 320813 2026-05-12T21:33:39Z Øystein Tvede 3938 321093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg kommer allikevel til at savne denne by, mumlet hun. Signe hørte ikke, hvad søsteren sa. Hun forfulgte en anden tankerække. — Rimsky skriver i en efterskrift, sa hun efter en pause, at han helst saa, at Geier ikke fulgte med. Han vil ikke angi grunde, men ber mig ordne det saa, at han blir hjemme foreløbig. Senere {{. . .}} — Men det er jo umulig nu, avbrøt Mimi hende ophidset. Axel har jo ordnet alt til avreisen og jeg tror, at han glæder sig til at komme væk. Vi skylder ham jo alt. Og det vilde bedrøve mig meget, om han ikke fulgte os. Desuten trodde jeg, at du holdt meget av ham. — Det gjør jeg ogsaa. Men hvis han kommer til uleilighet eller maaske vil skade min løpebane, saa kan du jo forstaa {{. . .|4}} Mimi gik hen til sin søster. Der var kommet et haardt uttryk i hendes øine, som ikke var til at ta feil av. — Lille Signe, sa hun strengt, {{. . .}} hold op med det snak. Vel vet jeg, at du er en egoist, men det kan være maate paa alt. Det vil hevne sig før eller siden. Man kan ikke ta imot alt og ikke gi noget igjen. Axel Geier har git sit hjerteblod for dig og mig. Vi kan ikke kaste ham fra os som en utslidt handske. Du kan ikke negte, at du holder meget av ham — ja du har endog sagt, at dere var forlovet {{. . .}} Den unge dame paa sofaen gjorde en utaalmodig gestus. — Vi behøver vel ikke at drøfte den sak nu. Jeg er ikke mere end 16 aar og har tiden for mig. Naar jeg kommer til Hollywood, man jeg kun tænke paa min kunst.<noinclude></noinclude> 99pbbipn45o7e89tdpzns07mj6c78cn 104 137118 321094 320814 2026-05-12T21:35:03Z Øystein Tvede 3938 321094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Kunst, vrisset Mimi, {{. . .}} du taler som en gammel primadonna. Naar man saavidt er konfirmert, har man andre ting at tænke paa. Og desuten skal jeg si dig noget {{. . .|4}} Men hun fik ingen anledning til at uttale de heftige ord som laa hende paa læben. Det ringte i telefonen og lyden klang som en fjern kirkeklokke i de tomme rum. — Hvem kan det være, mumlet hun. — An det er vel en eller anden ubehagelighet paa faldrepet, sa Signe. Eller maaske det er Axel {{. . .}} Mimi gik ind i sideværelset, og da hun kom tilbake, var hun rød i ansigtet og hendes læber skalv. Signe reiste sig fra sin liggende stilling. — Du ser saa underlig ut, sa hun interessert {{. . .|4}} Hvem var det som ringte? — Det var min gamle chef. Han vilde gjerne tale med mig, før jeg reiste, og bad mig komme ned i formiddag. — Og du svarte? — At jeg kom, sa Mimi kort og tok paa sig pelskaapen, som laa over de laaste kufferter. — Det passer mig godt, sa Signe dovent. Jeg har ogsaa et par smaa erender. Senere gaar jeg ned paa baaten. Mimi nikket distræt. — Det er maaske det bedste. Jeg skal sørge for bagagen {{. . .|4}} Men hvad kan han ville mig. Frøken Prippe blev mægtig fortørnet, da hun saa sin forgjængerske træde ind. Allerhelst vilde hun ha kastet den forvovne kvinde ut. Men det var noget, som sa hende, at hendes stilling i det siste ikke var<noinclude></noinclude> hvsl44txfwx82y4w4lemc5gikk0nvgs 104 137119 321095 320815 2026-05-12T21:36:23Z Øystein Tvede 3938 321095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa sterk, at hun vovet at gaa til haandgripeligheter. Derimot forsøkte hun at ise ut den dristige dame, som vitterlig var avsat for usømmelig vandel. Men hun fik ikke engang tid til at verge porten til det allerhelligste, for døren til redaktørens rum aapnedes {{. . .}} — Aa er det Dem, frøken Fersen, sa den strenge chef forunderlig mildt {{. . .|4}} Det var godt at De kom. Vil De træ indenfor {{. . .|4}} Mimi saa ikke frøken Prippes rasende øiekast. Hun følte kun en ting, at hendes hjerte skalv og at hun elsket den mand, som talte saa venlig til hende. — De staar paa reisefot, hørte hun den klare og rolige stemme si, da fildøren var lukket bak dem {{. . .}} og De har det formodentlig travelt. Men det var noget, jeg har at si Dem, før De drog avsted. Mimi forsøkte at smile og se sin chef i øinene, men da de fyldtes med taarer, bøiet hun hodet. Redaktøren saa ikke hendes bevægelse. Han stirret drømmende ut vinduet. — Jeg har gjort Dem stor uret, frøken Fersen. De er blit daarlig behandlet. Der er hændt meget i disse dage, som har aapnet mine øine. Jeg vil be Dem om tilgivelse, fordi jeg har været feig og lyttet til daarlig sladder. Han vendte sig hurtig, for han hadde hørt noget som lignet en hulken. — De graater, frøken Fersen {{. . .|4}} nu maa De ikke gjøre Deres gamle chef mere bedrøvet end han er. Mimi løftet sit ansigt og saa ham ind i øinene. Der dryppet taarer fra dem og redaktøren følte, at han selv hadde vanskelig for at bevare fatningen. — De maa undskylde mig min bevægelse, sa hun<noinclude></noinclude> pq18wwfdqasf4zxkvunxp3esnw42t9g 104 137120 321096 320816 2026-05-12T21:38:08Z Øystein Tvede 3938 321096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>med en stemme, der lød fjern i hendes ører, men jeg er saa lykkelig over det, De siger. Jeg vet, at det har kostet Dem megen selvovervindelse. De handlet, som De trodde var Deres pligt. Og Gud skal vite at jeg aldrig har næret nogen bitterhet mot Dem for det. Redaktøren reiste sig. Det rolige, skarptskaarne ansigt var i en forunderlig bevægelse. Han saa ut som en, der kjæmpet for at svælge de ord, som ligger paa tungen. — Frøken Mimi, sa han tilslut, jeg vil ikke forsøke paa at stanse Dem. Maaske De kan finde lykken i et andet land. Men jeg vil kun si Dem, at De, naar De ønsker det, kan indta Deres plads derute {{. . .}} Skriv til mig, og fortæl, hvorledes det gaar. De passer ikke i det store filmkaos. Vi trænger — ja ''jeg'' trænger Dem her. Og nu kan jeg si Dem, at jeg har savnet Dem meget og vil ikke bli helt lykkelig, før jeg atter har Dem i min nærhet {{. . .|4}} Frøken Prippe var revnefærdig av nysgjerrighet, da Mimi Fersen uten at hilse passerte hendes værelse. Det sleske fruentimmer var altsaa hoffærdig. Og saa let hun gik det asen. Det var som pampusserne næsten ikke berørte gulvet. Hvad kunde det være redaktøren hadde sagt hende? {{. . .|4}} Men redaktøren sat inde paa sit kontor og tørret sine øine med et stort hvitt Iommetørklæ.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXX.}} Opdagelseschefen skulde netop ta sin kappe paa sig og forlate kontoret, da sekretæren meldte, at en dame vilde tale med ham.<section end="2"/><noinclude></noinclude> rtzhf52vfw9c2aqh1ho812a2krf1afg 104 137121 321097 320833 2026-05-12T21:39:51Z Øystein Tvede 3938 321097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Be hende at komme igjen om et par timer, sa han litt utaalmodig {{. . .|4}} Min kone telefonerte netop, at torsken var lagt i gryten {{. . .|4}} Og da vet De {{. . .|4}} ― Det er en meget ung dame, fortsatte sekretæren stædig {{. . .|4}} og meget smuk. — I Guds navn da, sukket opdagelseschefen og avførte sig kappen {{. . .|4}} Jeg ser, De er ganske bevæget over al den skjønhet. Torsken faar vente i gryten. La den skjønne kvinde komme ind! Signe Fersen saa ganske vidunderlig ut ved den leilighet med sine nye, pelsforede reiseklær. Og et øieblik følte chefen den samme forvirring som sin sekretær. Han kjendte godt til den unge dame, men aldrig hadde han set hende san syndig skjøn som i denne stund. Hendes øine var som stjerner, som blinker bak drivende skyer, og der sat en taare i hver øiekrok og lyste som diamanter. Ja — dette var den unge Melpomene selv. Da opdagelseschefen var kommet til dette resultat, hadde han glemt torsken i gryten, sin kone og sine tre ulydige barn. Med et galanteri, som man sjelden saa i det lokale, hjalp han den unge dame hen til kontorets mest bekvemme stol. — Naa lille frøken, sa han med em stemme, hvis sukkersøthet næsten irriterte ham selv, hvad har De paa hjertet? Signe Fersen løftet sine evig forjættende mandeløine og saa ham ret ind i ansigtet. Og sorgen i hendes blik var av den sort, som kan faa alle taapelige mænd til at hyle av medlidenhet. — Aa — det er saa vanskelig at faa sagt det, mumlet den unge dame. — Syng bare ut, opmuntret opdagelseschefen {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> ntk41qlkdiev2bf0g7mcste86r0dg1o 104 137125 321098 320837 2026-05-12T21:44:09Z Øystein Tvede 3938 321098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen stillet sig ret foran den unge pike. — De ønsker, at jeg skal hindre ham i at reise. — Ja. — Men De kræver ikke, at jeg skal arrestere Axel Geier og anbringe ham i tugthuset for livstid. — De maa gjøre hvad De finder at være ret og rigtig. — Vet De, lille Signe, hvorfor han begik denne forbrydelse? — Han likte vel ikke Pettersen, sa hun undvikende. — Naar betrodde han sig til Dem? spurte han skarpt {{. . .}} Idag? {{. . .}} — Ja. — Paa Bristols bar? — Hvorledes kan De vite det? — Jeg vet det og mere til. De takket ham for det og kysset ham. Signe Fersen reiste sig hurtig. Der var kommet et glimt i hendes øine, som politimanden hadde set før hos jagede forbrydere {{. . .|4}} — Hvor tør De vove? spurte hun haardt. Opdagelseschefen betænkte sig litt. — Vel, sa han langsomt {{. . .}} De skal faa Deres inderlige ønske opfyldt. Axel Geier kommer ikke at følge Dem til U.S. A. Men hvis De taler til noget menneske om det, De her har betrodd mig som privatmand, blir De nødt til at bli her i landet i en uoverskuelig fremtid — som vidne. Forstaar De, frøken Fersen. Og nu kan De gaa! {{. . .|4}} Opdagelseschefen blev sittende længe ved sit bord. Han hadde glemt torsken i gryten. En dyp sørgmodighet var faldt over ham.<noinclude></noinclude> mig06xzghr90ttdsqpqp9hmtkbu2at8 104 137127 321099 320827 2026-05-12T21:49:33Z Øystein Tvede 3938 321099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mordet. Men han behandlet ham med en egen respekt. Sa kun, at der var kommet noget iveien, og at han maatte renoncere pan denne reise over Atlanteren. Maaske senere {{. . .}} Ingen grund hadde han anført {{. . .}} Geier hadde hurtig resignert. I stilhet hadde han gruet for denne reise over Atlanteren sammen med Signe. Efter det som var hændt i det siste vilde han nødig miste sin mandlige prestige. For han følte paa sig, at han vilde bli det elendigste offer for sjøsyken. Signe roste sig jo av, at hun ikke visste, hvad sjøsyke var, mens han følte dens kvaler bare det gynget en smule mellem Piperviken og Nesodden {{. . .|4}} Da Amerika-baaten var gaat, hadde opdagelseschefen sluppet ham løs. — De kan reise, hvor De vil, hadde han sagt, men jeg vil fraraade Dem at reise til Amerika. Og han hadde ledsaget sine ord med et træt smil, hvori der laa skjult megen melankoli og medlidenhet. Alt dette var godt nok, men han skulde jo til Amerika. Signes kys brandt endnu paa hans læber og der flammet en uutslukkelig længsel i hans hjerte. Fra politistationen hadde han begit sig til telegrafstationen og avsendt et beroligende telegram til Mimi Fersen om forsinkelsen og en forsikring om, at han nok skulde komme tidsnok til de avsluttende forhandlinger i Hollywood {{. . .|5}} Det økonomiske spørsmaal berørte han ikke, for Mimi hadde penger nok {{. . .}} Hun var «turneens» kasserer. Saa vandret han videre til Bennett, som i løpet av en halvtime hadde ordnet med en billet over Bergen—Nevwcastle—Liverpool―New York, som vilde føre ham hurtigere over Atlanteren end den langsommere norske baat. Han smilte ved tanken paa at han vilde kunne<noinclude></noinclude> akqe0qhecom1g5g2jydsuc0pme2tm5k 104 137128 321100 320828 2026-05-12T21:50:56Z Øystein Tvede 3938 321100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staa og vinke til de to søstre, naar de ankom til Prins Alberts kai i Brooklyn. Men da maatte alt gaa efter programmet uten nogen forsinkelse {{. . .|2}} Og nu stanset toget tilsynelatende uten nogen foranledning midt oppe paa høifjeldet. Geier reiste sig op i køien. Det var ulidelig varmt i kupeen og han aapnet døren paa gløt til gangen. Konduktøren passerte netop forbi. — Er der noget iveien? spurte Geier. — Ikke noget særlig, svarte konduktøren undvikende {{. . .}} Toget har rendt sig fast i en snefane. Nu venter vi paa undsætning fra den roterende sneplog paa Haugastøl. Det er det vanlige paa denne aarstid. — Blir vi forsinket meget? — Det er ikke godt at vite. — Nogen timer? Konduktøren trak paa skuldrene. — Det har hændt at vi er blit staaende her et par døgn, sa han smilende. Men vi faar haabe det bedste. Foreløbig ser det ikke godt ut. Fjeldet staar i en eneste snerøik. Alt beror paa den roterende. Den arbeider ikke langt herfra. Mod et resignert suk trak journalisten sig tilbake og krøp ind under teppet. Han hadde ikke held med sig paa sin første store reise. Nogen timers forsinkelse betød, at han ikke kom med Englandsbaaten den næste dag. Dermed var det ogsaa utelukket, at han kunde naa Cunardlinjens hurtigrutesteamer i Liverpool. Den forbandede sne! {{. . .}} Sneen hadde altid været hans fiende. Likefra hans gutteaar hadde den virket nedsættende paa hans fysik. Naar hans kamerater paa skolen hilste vinterens første snefnok med begeistring saa hadde han rystet av angst. For da visste han, at<noinclude></noinclude> be3oe1bmalms1wr6tj5er4q3iqen5do 104 137129 321101 320829 2026-05-12T21:52:06Z Øystein Tvede 3938 321101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de kjendte sygdomstegn meldte sig med fornyet styrke: bronkitten, asthmaen, epilepsien og alle de andre svakhetsfænomener. Den gamle, trofaste huslæge ilte til hans sykeleie med mediciner, plastre og varme omslag. Og hans gode kjærlige mor {{. . .}} Mindet om moren fik ham til at ændre tankegang. Hvor han savnet hendes kloke og rolige omsorg! Nu hadde han ikke et skjød, hvor han kunde skjule sit hode og betro sine sorger og glæder. Maaske hun allikevel var hos ham... Det hadde hændt ofte i den senere tid, at han var vaaknet midt om natten ved at en mild haand strøk ham om panden som i gamle dage {{. . .|4}} Det maatte være hans mor {{. . .}} Men hvad maatte hun nu tænke om sin lille gut? Maaske hun dømte ham haardt for hans gjerning {{. . .}} Aa nei, hun vilde forstaa ham, saaledes som Signe hadde forstaat ham. Han hadde gjort en mands daad. En ynkelig kjøter hadde truet med at bite og sønderflænge dem, han holdt av... han hadde skudt den ned. Loven truet ham, men hvad var loven for et ynkelig menneskeverk! {{. . .|4}} Og uten at ænse stormen, som hylte som sultne ulver utenfor kupevinduerne, sovnet han ind. Nogen timer efter vaaknet han ved, at konduktøren aapnet kupedøren. — Det er frokost at faa i spisevognen, sa han. Geier reiste sig i køien. — Naar er vi fremme? spurte han og gned sine øine. Konduktøren smilte opmuntrende. — Vi staar der, hvor vi stod sist jeg talte med Dem. Men den roterende plog er like i nærheten. Vi kan høre den mellem vindstøtene. Endnu kan vi naa Bergen sent iaften.<noinclude></noinclude> 7cyy1zk69vl8t03knepfv4rm9i5i44v 104 137130 321102 320830 2026-05-12T21:55:11Z Øystein Tvede 3938 321102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Iaften, mumlet Geier for sig selv, og begyndte at klæ paa sig {{. . .}} Altsaa forsent! {{. . .|4}} I spisevognen var der forsamlet et muntert selskap av passagerer, som nød den rykende kaffe og den fælles ulykke. Folk er aldrig i saa godt humør som naar man sitter godt og varmt mellem snedriver og venter paa redning. Det er en sensation, som er hyggelig at ta med i sine oplevelser. Geier blev vist hen til et lite bord, hvor der sat en kraftig og bredbygget mand og slurpet i sig kaffen med stort velbehag. Han nikket gemytlig til journalisten. Den unge mand saa skarpt paa sin bordfælle. — Men er det ikke Hansen, sa han {{. . .|4}} detektiv Hansen. — Jo, smilte hans bordfælle {{. . .|5}} De har en god hukommelse {{. . .|4}} Geier drak sin kaffe i taushet. — Ute paa jagt? spurte han likegyldig, da han hadde tømt koppen. — Det er jeg altid, svarte detektiven polisk. — Maaske den siste Oslomorder? — Tja og nei. Han blir ikke saa let at fange. Men nu tror jeg, vi har ham. Der var en dame hos opdagelseschefen ved middagstider. En ung og smuk dame, som De kjender godt. Vi tror, at hun gav chefen oplysninger, som vil lede til opdagelsen. — Hvilken dame? Detektiven saa skarpt paa sin bordfælle. — Det vet De sikkert. — Nei, — Lille frøken Fersen. Signe Fersen. — Saa, sa Geier rolig og reiste sig. Han følte,<noinclude></noinclude> 3mx1xd9wxoyd5pnuuyyvrrmewy1ast2 104 137131 321103 320831 2026-05-12T21:56:26Z Øystein Tvede 3938 321103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hvorledes benene vaklet under ham. Men med opbydelse av al sin vilje kom han ut av spisevognen og ind i sin køie. Der faldt han bevisstløs om. Da han vaaknet igjen, suste toget befriet fra snelænkerne ind paa Finse station.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXII.}} Like i nærheten av Wallace Reids gamle studio i Hollywood findes der en liten henrivende bungalow som har faat mangen turists øine til at løpe i vand. Den tilhørte Samuel Rimsky, den store filmfinansmand hvis hovedopgave det er at reise rundt omkring i den gamle verden og plyndre den for nye ideer og brukelige sujetter. Det er en fin og utsøkt form for hvit slavehandel, men det er det ikke værdt at tale for høit om. Rimsky bodde aldrig i den kokette lille vila med det smukke og raffinerte haveanlæg. Det passet ham ikke. Naar han tilfældigvis opholdt sig i Los Angeles, stod der et stort og smakløst château og ventet ham. Der bodde han med sin gamle Rebekka og et utal av smaa velopdragne barn med de samme fremtrædende rasemerker, som i sin tid gjorde sig gjældende ved Sinai bjerg. Der blev meget tisket og hvisket i filmkredse, da det en dag blev bekjendt, at to damer var flyttet ind i Rimskys lille Trianon. Særlig hørtes der megen kaklen fra filmstjernernes leir. En ''filmstjerne'' er ikke det allerhøieste i filmbranchen. Paa Hollywoods stjernehimmel lyser og laver det i overflod av disse firmamentets klenodier. Men selv-<section end="2"/><noinclude></noinclude> 0tzodnt462quxbr72c6j4g7hycomt3c 104 137132 321104 320838 2026-05-12T21:57:54Z Øystein Tvede 3938 321104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følgelig eksisterer der visse planeter, som overstraaler alle andre. Da er vi naadd ind til den begrænsede gruppe, som kaldes ''filmdivaer:'' de ældre og erfarne gribbe, som haker sig fast med tænder og klør og nødig viker for aarenes møl og rust. Men filmdivaerne har ikke raad til at spolere sit rykte ved at vise sig ute. De befinder sig indenfor sin faste fæstnings mure med en stab av skjønhetslæger som utvikler al sin kunst for at holde det skrøpelige kjød saa lækkert som mulig. Der findes nok av dem, som tror at Hollywood maa være et paradis paa jorden. De tar sørgelig feil. Maaske et kulisseparadis, en malet Edens have, men med et utrolig antal slanger. Nu — slanger kan være godslige dyr. Der er ikke tvil om, at de er meget bedre end sit rygte. Jeg er aldrig blit overbevist om at slangene er intrigante og sladderagtige. Jeg tror klippefast paa bibelen, men jeg er ikke helt sikker paa om slangens forhold til det første syndefald er helt troværdig. Skulde der være tale om nogen forførelse, tror jeg heller det var Eva, som forførte slangen end omvendt. Der findes nok av giftslanger rundt omkring Los Angeles, men de er som sagt intet at regne mot de levende billed-Evaer i Hollywood. For hertil strømmer alle de unge damer, som i sin usle hjembygd eller sit tarvelige bykvarter gaar for at være skjønheter. Men man blir snart nødt til at revidere sin opfatning av kvindelig skjønhet — ialfald i filmbyerne. For der vasser man i velskapt regelmæssighet og taareblændet sjælløshet, til man skriker efter en opstoppernæse, et ekte smil, et par solide bondepusselanker og litt av den dekorative kvindelige hæslighet, som aldrig blir<noinclude></noinclude> lvpw1swcbiblbsm2h3npsiqgv606a62 104 137133 321105 320839 2026-05-12T21:59:39Z Øystein Tvede 3938 321105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fotografert. Man kan sandelig gaa flere døgn omkring i filmstaden uten at møte et virkelig ansigt. Hvis man da ikke er saa heldig at støte paa Emil Jannings, Lars Hanson og Samuel Rimsky. Men for kvindernes vedkommende maa man søke forgjæves efter det mest middelmaadige uttryk for sjæl. Ak — hvor finder man en Duse paa filmen? Et maleri av Rembrandt og et fiffig og godt utført fotografi — det er forskjellen mellem skuespilkunst og biografi. Dette citat av en av filmens stormænd vil altid ha sin gyldighet. Og naar man traver omkring mellem Hollywoods studios, vil man ha en følelse av at befinde sig ansigt til ansigt med en malet by — en straalende Potemkin-stad, som skjuler den usleste aandelige fattigdom. Men lille Signe Fersen hadde ikke det indtryk. Hun straalte av lykke og arbeidsiver. Og Samuel Rimsky, som tilfældigvis befandt sig i sit chateau, glemte rent sin reisevirksomhet for at finde brukelige skjønheter og gode manuskripter. Han hadde gjort et stort fund og nu vilde han se, hvad det indeholdt. Malcolm St. Clair, som hadde overtat regien av Geiers film, var henrykt. Her hadde han virkelig anledning til at slaa et stort slag, som vilde faa selv Griffith til at blekne av misundelse. — Det er ikke noget særlig originalt ved manuskriptet, sa han en dag efter en prøve til Rimsky {{. . .}} Men det er saa sikkert og overlegent laget, at man skulde tro, forfatteren hele sit liv hadde beskjæftiget sig med film. Alt er lempet for vor nye stjerne. Der kræves ikke noget mere av hende, end hun kan yde. Hendes register er ikke stort, men gud bevare mig hvor hun straaler og lyser. Signe Fersen vil bli en<noinclude></noinclude> swfr8x5xfq8e78gqepwxfkf3kumjgk7 104 137134 321106 320840 2026-05-12T22:03:04Z Øystein Tvede 3938 321106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>publikumsukees av rang. Ved siden av Clara Bow findes der ikke hendes make i den mere sentimentale genre. — Det glæder mig, sa Rimsky. Men jeg har ikke indtryk av, at hun eier nogen særlig følelse og temperament. Den store regissør trak paa skuldrene. — Hun har akkurat det vi trænger. Hendes psyke er ganske eiendommelig. Navarro er jo en god partner, men selv han virker ikke paa hende slik som fotografiapparatet. Naar hun føler dets øie rettet paa sig, blir hun som elektrisert. Da finder hun av sig selv den rigtige pose og det passende uttryk. Hun kjender sit ansigt og sit legeme og vet nøiagtig, hvad hun kan yde. Og det bedste er, at forfatteren av manuskriptet har lagt alt tilrette for hende paa en genial maate. Denne Axel Geier vil bli en nyttig mand for os. Hold paa ham! {{. . .}} Rimskys store posete ansigt viste et forbigaaende tegn paa forvirring. — Saa det mener De? {{. . .}} — Absolut. Faa ham hit og bind ham med en skarp kontrakt til at skrive manuskript for os. Han vil gjøre endnu bedre ting end «Stjernetaaken». — Det støter paa forskjellige vanskeligheter, sa jøden og vred paa sig {{. . .}} Lille Signe vil nødig ha ham her. Formentlig er han forelsket i hende og maaske litt besværlig. — Det er jo alle. Selv Navarro syder jo som et krater. Men husk paa Rimsky, vi trænger denne Geier, naar Signe Fersens næste film skal skrives {{. . .|4}} De<noinclude></noinclude> k19ezwn4s5a4puqq1j9m4p68e25x8tm 104 137135 321107 320841 2026-05-12T22:04:54Z Øystein Tvede 3938 321107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vet likesaa godt som jeg, at der for tiden er hungersnød paa manuskripter. Samuel Rimsky blev længe sittende i dype tanker. Saa reiste han sig plutselig, ringte paa hustelefonen og rekvirerte sin bil. Han vilde tale alvorlig med lille Signe. Men han traf kun søsteren og det passet ham forsaavidt godt. Det var en dame, man kunde tale fornuft med. Mimi Fersen sat ved skrivebordet og læste et brev, der syntes at bevæge hende sterkt. Da hun vendte sig mot den lille gemytlige jøde, var der smil om hendes mund og taarer i hendes øine. Rimsky var en følsom mand og han tænkte ved sig selv, at denne fuldmodne kvinde, som tidligere hadde forekommet ham saa kold og forretningsmæssig, igrunden besat en sælsom sjælfuld skjønhet! — De er maaske optat? spurte han blidt og indsmigrende. Mimi reiste sig. Hun strøk sig over ansigtet med den ledige haand og la brevet fra sig. — Hvis det gjælder forretninger, sa hun koldt og Rimsky opdaget plutselig, at al bevægelse var strøket væk med den enkle haandbevægelse, {{. . .|4}} saa staar jeg altid til disposition. Er det angaaende min søster {{. . .}} — Ja og nei, svarte Rimsky og sank ned i den stol, som blev budt ham. Frøken Signe gjør sine saker utmerket, men denne gang gjælder det nærmest vor ven Axel Geier {{. . .|4}} Det er nu næsten to maaneder siden De kom hit. Har De hørt noget fra ham? Jeg hadde tænkt at det maaske vilde være heldig, om han kom hit til de avsluttende prøver.<noinclude></noinclude> i3vpbnddjyxw4mhkfq80shj0vc2edyu 104 137136 321108 320887 2026-05-12T22:06:11Z Øystein Tvede 3938 321108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Mimi svarte ikke med en gang. Hun syntes at kjæmpe med en bevægelse, som hindret hende i at tale {{. . .}} — Det er ganske underlig, at De spørger efter Axel Geier — netop idag. Som De vet, forsvandt han plutselig for os ved vor avreise fra Norge. Jeg har skrevet til en fælles ven om ham. Først idag har jeg faat svar. Der ligger et mysterium bak hans forsvinden, som jeg ikke forstaar. Men nu er opløsningen kommen. Han ligger paa Haukelands sykehus ved Bergen. I en maaned har han svævet mellem liv og død. Nu kommer han sig, men man frygter for hans forstand. Signe vil bli ulykkelig. Hun holder saa meget av ham. Rimsky var gaat med mange beklagende ord. Men Mimi Fersen blev staaende i det pragtfulde lille boudoir i dype tanker. Saa gik hun hen til bordet og læste det brev, hun hadde lagt fra sig, om igjen med brændende øine. Da hun var kommet til slutten, trykket hun brevet til sine læber og kysset det lidenskabelig.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIII.}} Overlægen ved Haukelands store sykehus ved Bergen var litt av en filosof. Det er ikke saa ofte, at man træffer den slags folk blandt de mænd, som daglig befinder sig ansigt til ansigt med livets hardeste realiteter. Men de fleste mennesker har et eller andet tempel i sin hjerne eller i sit hjerte, som de ikke viser frem for hvemsomhelst. Og den nævnte overlæge, som var et av indremedicinens store lys i Norges land,<section end="2"/><noinclude></noinclude> 50fqh36d9ss23sgrptwsmkn9lmb7415 104 137137 321109 320844 2026-05-12T22:07:46Z Øystein Tvede 3938 321109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde det med at tænke paa ting, som laa dypere end al indremedicin. I sine ledige stunder. Og de var fan. Han pleiet at si: Jeg har mange tilfælder, men faa patienter. Hans kolleger syntes nok, at det var en forloren aandrighet. Men overlægen visste, hvad han sa. Der kommer til et hospital strømmende ind en masse syke mennesker, hvis eneste særkjende er deres sygdommer. De blir i lægens øine ofte kun «tilfælder», som rubriceres. Men en dag kommer der en eller anden, hvis sygdomsbillede hænger sammen med visse individuelle særtegn. Det er den virkelige patient, det lidende menneske som ikke bare kjæmper mot sygdommen med sin fysik, men ogsa med sin aandskraft. For et par maaneder siden var der til sykehuset bragt en ung mand i en halvt bevisstløs tilstand. Merkelappen paa hans kuffert viste at han het Axel Geier, var hjemmehørende i Oslo, og at han agtet sig til New York over Newcastle—Liverpool. Den unge mands tilstand var meget daarlig, da han fra toget kjørtes op til sykehuset. Han yret og kun glimtvis fik han bevisstheten tilbake. Overlægen tok ham straks under behandling. Og til at begynde med uten noget større haab om at den skrøpelige patient vilde komme sig. Det var tydelig at der her forelaa et kraftig epileptisk anfald — med et tillæg av sjælelig rystelse. Sjelden hadde den erfarne læge set et saa kraftløst legeme, herjet av sygdommen og med tydelige rachitiske tegn fra barndommen. — Det er ikke noget førsteklasses liv, hadde reservelægen sagt paa sin sleivete bergensiske dialekt.<noinclude></noinclude> jqjtekdhprsf9mklgqmmw2jlybj75i1 104 137138 321110 320845 2026-05-12T22:10:03Z Øystein Tvede 3938 321110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men hans overordnede hadde ikke den anskuelse. Ved en enkelt leilighet hadde han set et glimt av bevissthet i patientens store og smukke øine. Det kom og forsvandt hurtig. Men overlægen læste meget i det glimt. Det talte om rædsel og smerte, men fremfor alt om hat — uutslukkelig hat. Den unge mand vil før eller senere kunne fortælle en merkelig historie, tænkte han {{. . .|4}} Det er der ingen tvil om. Før han fik sin hjernerystelse som ledet til det epileptiske anfald, har han set ind i et eller andet helvede. Jeg tror han vil leve. For den som hater sterkt, hænger altid ved livet. Epilepsien fik man ogsaa snart bugt med. Men det syntes som om andre centrer i hjernen hadde lidt nogen skade. Der forelaa smaledes en utpræget aphasi og intermitterende feberanfald, under hvilke patienten ofte tapte bevisstheten og syntes at befinde sig i en underlig trance. Overlægen ofret den unge mand al sin omsorg. Vel — det var ikke noget førsteklasses liv, men de gnister som fandtes i det svake legeme var akkurat av den art, som en kyndig læge kjæmper for at holde glødende. Efterhaanden fik han mere at vite om sin patient. Og ganske ubevisst begyndte han at fordype sig i den svake ynglings sjælelige gjenopvaagnen. Der var noget næsten uhyggelig ved patientens tause, forstente ro. I lang tid var det kun hans øine som levde. Men de talte et sprog som stundom fik det til at løpe kolde gysninger ned over overlægens ryg. Det er basiliskblikket, tænkte han. Der findes nogen som har gjort gutten uret — ja saaret ham til døden. Saaledes ser en bundærlig natur ut, naar han er forraadt. Der er mange maater at ordne en forstyrret<noinclude></noinclude> kph6s7vchhkbtfe0ej1ybmbtnchr4x0 104 137139 321111 320888 2026-05-12T22:16:09Z Øystein Tvede 3938 321111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerne paa. Men hatet kan man ikke operere væk, naar det er blit til en fiks idé. En dag fik patienten besøk av en mand, som var kommet over høifjeldet utelukkende av hensyn til den syke yngling paa Haukelands hospital. Det var chefredaktøren for «Fremtiden». Han fandt sin forhenværende medarbeider langt paa bedringens vei. Men Geier formaadde endnu ikke at tale rent. Den unge journalist saa ut til at han satte megen pris paa besøket, men der lurte en svak bekymring i hans øine, som hos en der frygter for et eller andet ubehagelig budskap. — Min ven overlægen, sa redaktøren med en stemme, der ikke hadde nogen likhet med den frygtede løverøst i «Fremtidens» allerhelligste, — — haaber snart at faa Dem paa benene igjen. Det vil glæde ''Deres venner'' at høre. Man har været meget ængstelig for Dem i disse to maaneder. De forsvandt jo helt plutselig. Jeg trodde De var vel installert i Los Angeles. Den syke gjorde en urolig bevægelse og aapnet munden. Men der kom ikke et ord over de bleke læber. Redaktøren misforstod grunden til disse tegn paa ophidselse. — Forsøk ikke at tale. Det bare anstrenger Dem. Overlægen siger, at alt dette kommer av sig selv. Der kræves bare litt taalmodighet. La mig snakke {{. . .}} Jeg kan da bringe Dem ferske hilsener fra to, som holder meget av Dem {{. . .}} De længes efter den stund De kan bli sterk nok til at reise over Atlanteren og bli vidne til Deres triumf. Deres film utvikler sig paa den mest haabefulde maate. Samuel Rimsky mener<noinclude></noinclude> e389r2pjtzhr2m6lgkyauyfwkty9hdv 104 137140 321112 320847 2026-05-12T22:17:38Z Øystein Tvede 3938 321112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at den vil bli aarets store sukces. Han byr Dem en svimlende sum for at ta engagement som fast manuskriptforfatter. De har gjort Deres lykke. Geier hadde hørt taalmodig paa ham, men tilslut syntes han at gripes av en underlig uro. Han reiste sig besværlig paa den ene arm og saa redaktøren ret ind i øinene. — Min lykke, sa han med en underlig grøtet stemme, hvem spør om ''min'' lykke. Redaktøren skvat til. — Men kjære Geier, — De har jo faat talens bruk igjen. Allerede det er jo en lykke. Overlægen vil bli henrykt. Han interesserer sig saa meget for Dem. Og nu da han kjender Deres historie, vil han glæde sig endnu mere. Men overanstreng Dem nu ikke {{. . .}} Jeg skal allerede iaften skrive til Mimi og Signe og fortælle dem alt. Den syke sank ned paa puten med en let stønnen. Sykepleiersken skyndte sig hen til ham og tællet nogen draaper af en medicinflaske op i et glas. — De har ikke tat Deres medicin paa længe, hr. Geier, sa hun venlig og rakte ham glasset. Jeg har faat min medicin for livet, mumlet han og vendte sig bort med lukkede øine. Redaktøren saa forvirret fra patienten til sykepleiersken {{. . .}} — Det er vel glæden som har tat saa paa ham, mumlet han {{. . .}} Maaske det var en litt for kraftig dosis paa en gang. Nu gaar jeg og kommer igjen imorgen {{. . .}} Farvel min unge ven, tilføiet han høiere og strøk den syke over panden. Geier aapnet øinene og smilte.<noinclude></noinclude> 4rz6uf6pvh1tq9wxra9v06rplv10ere 104 137141 321113 320848 2026-05-12T22:19:09Z Øystein Tvede 3938 321113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Sykepleiersken blev sittende længe ved patientens seng. — Han talte om lykke og glæde, hvisket hun for sig selv og betragtet den syke, hvis fine træk syntes at fortrække sig i en uendelig smerte {{. . .}} Stakkars gut, det vilde være bedst for ham at dø. For lykken og glæden vil nok aldrig mere skinne paa hans vei. Med et suk reiste hun sig, ordnet litt paa patientens hodepute og gik stille ut.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIV.}} — Dette er en glædens dag for mig, sa Signe Fersen og slængte sig ned paa en sofa i det lille boudoir {{. . .}} I middags blev den siste scene fotografert. Nu er det bare finpudsningen. Om nogen maaneder vil «Stjernetaaken» gaa over hele verden. Det er en stolt tanke, Mimi. Aldrig hadde du vel tænkt at jeg skulde gi familiens navn verdensberømmelse. Rimsky holder allerede paa at ordne reklamen: Signe Fersen — Ramon Navarro! — Og Axel Geier, tilføiet Mimi og saa op fra sit skrivebord. — Naa ja, naturligvis. Den halvpaaklædte skikkelse paa sofaen krummet sig uvilkaarlig sammen i uvilje. — Jeg skulde ønske at han kom sig saapas at han kunde være her ved juletider. Eller maaske vi nu, da du er færdig, kunde reise hjem og besøke vor syke ven. Signe sprat op.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 2kswmh26ge673oqykexkwrco1v0f25j 104 137142 321114 320849 2026-05-12T22:20:17Z Øystein Tvede 3938 321114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Umulig, sa hun ophidset. Der er endnu meget at gjøre. Maaske skal der korrigeres en eller anden scene. Jeg maa staa til disposition. Mimi vendte sig mot søsteren. — Det lar sig nok ordne, sa hun koldt. Rimsky er meget interessert i at faa Geier over Atlanteren. Det burde du ogsaa være. For han er den eneste som kan lage manuskript for dig. Lille Signe saa plutselig meget ulykkelig og forurettet ut. Det var et av hendes mest vellykkede fysiognomiske virkemidler paa det hvite lerret. — Er du sikker paa det? — Ja han forstaar dig og han elsker dig. Mimi vilde ha sagt, at Geier nøiagtig kjendte grænsen for søsterens ydeevne, men hun var ræd for at saare hende. Lille Signe var ikke mere saa liten. Hendes selvfølelse var svulmet sterkt i det siste. Primadonnabacillerne flyr frit omkring i Hollywood og smittefaren ligger nær forhaanden. Og den nye stjerne, hvis ry forlængst gjennem forhaandsreklamen var naadd til det ytterste hav, lyste allerede tindrende, utfordrende og anmassende. Hun visste jo, at der i hendes umiddelbare nærhet sat en række aldrende harpyer og slipte sine neb i avmægtig harme over den nye nordiske rivalinde, som truet med at overstraale dem alle med sin ungdom og skjønhet. Men nu gjaldt det at holde stillingen. Og med ett gik det op for hende, at nu trængte hun Geier mere end nogensinde. — Du har maaske ret, Mimi, sa hun tilslut. Men tror du Axel kommer sig? Han er jo saa svak, og man frygter for hans forstand. — Jeg har paa følelsen at han blir helt frisk igjen.<noinclude></noinclude> d3g4m248ilh1ytg5lr2gxn4mb33pe6k 104 137145 321115 320852 2026-05-12T22:23:36Z Øystein Tvede 3938 321115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fortsæt, mumlet hun hæst {{. . .}} — Dine ord, sa den unge pike nølende, gav mig det indtryk at du trodde at Geier maske hadde noget med mordet at gjøre {{. . .}} — Da har du misforstaat mig, svarte den ældre søster avmaalt {{. . .}} Jeg skjønner i det hele tat ikke hvorledes du kan komme paa den tanke. Axel Geier myrdet Karl Johan Pettersen! Det er jo utænkelig. — David slog ihjel Goliat, sa Signe og gav sig til at ordne sit haar i speilet {{. . .}} Og ingen har nogensinde bebreidet David for det {{. . .}} Tvertimot. Mimi gik hen til søsteren og trak hende ind til sig. — Er det noget du har tænkt dig? Eller har Axel sagt noget? Den unge pike forsøkte at løsrive sig fra det faste grep. Men Mimi slap ikke taket. — Da din mor døde, sa hun alvorlig, lovet jeg at jeg skulde ta mig av dig. Jeg har saa godt jeg har kunnet været en mor for dig. Det har ikke været let for mig. For ogsaa jeg hadde krav paa at leve mit eget liv. Men altid har jeg tat hensyn til dig. Nu kræver jeg at du skal være oprigtig. Har din ulykkelige ven betrodd dig noget? Der kom et uttryk av vild trods i den unge pikes øine. — Jeg er ikke et barn længer, sa hun avvisende. Og mine hemmeligheter er mine egne. Men siden du nu vil vite det, saa gjerne for mig. Jo — det var Axel Geier som skjøt Pettersen, likesaa sikkert som David slog ihjel Goliat. Han har selv fortalt mig det. Og han gjorde det for min skyld. Nu vet du det! De siste ord lød som en triumf.<noinclude></noinclude> mt56b05a9hhs9gtjpqz6a5zm3y83gbz 104 137147 321116 320854 2026-05-12T22:26:00Z Øystein Tvede 3938 321116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Slet ikke. Jeg er smigret og hvis jeg kunde vælge, vilde jeg bli hos Dem hele mit liv. — Men De er da Deres egen herre og kan gjøre, hvad De lyster. Spar kræfterne og bli her en maaned til. — Jeg er ikke min egen herre, sa Geier træt {{. . .|4}} Som Sokrates har jeg en dæmon i mit indre. Den jager mig {{. . .|4}} Overlægen saa bekymret paa sin patient. — Unge ven, sa han næsten mildt {{. . .}} De gaar omkring med mange onde tanker. Slaa dem væk, ellers blir de til fikse ideer. Og da gaar veien til et andet asyl. — Tror De? mumlet Geier og reiste sig {{. . .|4}} Men min skjæbne maa fuldbyrdes. Da jeg kom hit, var jeg paa reise. Den blev avbrudt, fordi jeg ikke var sterk nok til at taale en — skuffelse. Men nu har jeg trænet mig. De hører jo selv, at jeg er blit ganske veltalende. Overlægen nikket distræt. Saa vendte han sig plutselig interessert om til sin patient. — Si mig, Geier, De er en ung mand og kan ikke ha oplevet særlig meget. Der findes et eller andet som tynger Dem. Læs av Dem disse besværlige tanker. Betro Dem til mig og la mig raade Dem {{. . .|4}} Vi er jo blit saa gode venner, og det vil bedrøve mig, om De skulde gaa herfra uten at faa lægedom for Deres sjæl. Jeg er ikke psykopatiker — og heller ikke nogen videre psykolog, men av og til kan jeg bli forfærdet over det, jeg læser i Deres øine. Kan jeg hjelpe Dem? Geier nølte et øieblik. Saa strakte han ut sin bleke fine haand. Overlægen grep den.<noinclude></noinclude> m7loo01nr86qczcnch9o0fjh400icf7 104 137148 321117 320855 2026-05-12T22:27:18Z Øystein Tvede 3938 321117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tal ut! sa han hjertelig. — Hvad skulde det tjene til! Men jeg vil takke Dem, overlæge. De har git mig min tro paa menneskene tilbake. Saa vil jeg si Dem farvel. Vi sees aldrig mere. Men hvis De senere hører noget om mig, saa døm mig ikke for haardt. Jeg er jo bare en stakkars krøpling som hele sit liv har kjæmpet for at bli en mand {{. . .|5}} Overlægen blev sittende i dystre tanker {{. . .}} Der er nogen, som har gjort Geier en fortærdelig uret, mumlet han {{. . .}} Ve ham — eller hende! — Saa reiste han sig og gik til sin daglige gjerning. Samme formiddag sat Oslo opdagelseschef paa sit kontor og læste med tilfredshet, at han var utnævnt til sorenskriver. I «Fremtiden» stod hans fotografi paa en fremtrædende plads ledsaget av en meget smigrende tekst. Man beklaget at hovedstaden skulde miste en saa fremragende kraft inden politietaten og summerte hans fortjenester i smukke og elskværdige vendinger. Han grep en anden avis. Det var arbeidernes organ. Ogsaa her fandtes der et smukt billede av opdagelseschefen med ordener og uniform. Men teksten var ikke fuldt saa rosende og anerkjendelsen faldt sparsom. Tilslut kom der en liten ubehagelig salve i anledning av, at mordet paa kollega Karl Johan Pettersen endnu var helt uopklart og visse insinuationer om, at opdagelseschefen i denne sak hadde vist en ganske merkelig slaphet. Den statelige mand lænte sig tilbake i stolen og ilte. Det var et træt smil. Beskyldningen gjorde ikke noget særlig indtryk paa ham. Men han kunde<noinclude></noinclude> lkwbqmbf9acm897e7okepemiowmb3l3 104 137149 321118 320856 2026-05-12T22:28:57Z Øystein Tvede 3938 321118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke negte for, at den var sand. Han hadde ikke gjort sin plikt som politimand i denne affære og det hadde kostet ham meget arbeide at bremse paa sine underordnedes nidkjærhet. Allikevel — han følte ingen anger. Ogsaa en opdagelseschef er et menneske og der findes en moral, som staar høiere end loven. Mens han spekulerte paa disse vanskelige og farlige ting, banket det paa døren. Det var detektiv Hansen, som gjerne vilde konferere med sin chef. Den høie og kraftige politimand saa meget forlegen ut. Han hadde opdaget avisen, som hans overordnede holdt i haanden, og forstod grunden til chefens tankefulde utseende. — Det er om mordaffæren, jeg gjerne vilde konferere, sa han efter en liten pause. Opdagelseschefen la avisen fra sig med en litt utaalmodig bevægelse. — Naa, har De opdaget noget nyt? — Ikke netop noget nyt, svarte detektiven litt nølende {{. . .}} Men jeg har faat underretning om at denne Geier, som synes at være indblandet i affæren, idag blir utskrevet fra Haukelands sykehus som helbredet. Nu er spørsmaalet om vi skal la ham reise ut av landet uten videre. — Forklar Dem nærmere, kjære Hansen. Har De nye oplysninger, som retfærdiggjør en arrestordre. — Nei, svarte detektiven betuttet {{. . .}} Men jeg føler mig næsten overbevist om, at Geier er morderen. — Næsten overbevist. Det er altsaa bare en følelsessak. Jeg har i denne affære git Dem frie hænder, men saavidt mig bekjendt har De ikke fremskaffet hverken beviser eller indicier. At manden har ligget syk nogen maaneder betyr vel intet. Geier er jo over-<noinclude></noinclude> ppwdi7480x3rr93lnjx1bd8iff1w214 104 137150 321119 320857 2026-05-12T22:30:06Z Øystein Tvede 3938 321119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ordentlig svak og har tilbragt halvdelen av sit liv i sykesengen. Han er epileptiker og asthmatiker. Hansen blev rød i ansigtet. — Som De vet, hr. opdagelseschef, Ak han jo sit anfald like efter at jeg fortalte ham, at den unge dame, Signe Fersen, like før sin avreise hadde hat en konferanse med opdagelseschefen her paa kontoret. Maaske han har draget visse slutninger av denne kjendsgjerning. — Da maa han være utrustet med likesaa megen fantasi som De. Signe Fersen er en bekjendt av mig. Hun kom for at si farvel. Det var en rent privat affære. Men hvis De mener, at Geier skulde kunne gi nogen anvisning, som vilde bidra til opklaring av mysteriet, saa stans ham og forhør ham paa nyt. Men ingen arrestation. Nu da jeg skal forlate etaten, vil jog nødig være med paa flere dumheter. Detektiven reiste sig. — De tillater altsaa, at jeg gir ordre til, at Geier blir i landet, indtil vi har underkastet ham et nyt forhør. — Gjerne for mig. Men han skal behandles med den største diskretion, — som den syke og svake mand han er. De forstaar? — Jeg forstaar, sa detektiven næsten triumferende og skyndte sig ut. Opdagelseschefen saa efter ham med rynkede bryn. — Stakkars Geier, mumlet han {{. . .}} Jeg skulde maaske ikke ha sluppet mine hunde paa ham. Men han fik ingen aarsak til anger. Detektiv Hansen og Olsen og alle de andre sporhunde blev stillet likeoverfor et nyt mysterium. Axel Geier var intet sted<noinclude></noinclude> pdx273yysfyya07rl4183oew15zw6ph 104 137151 321124 320858 2026-05-12T22:34:47Z Øystein Tvede 3938 321124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at finde. Det saa ut som om jorden eller havet hadde opslukt ham. Og maanederne gik.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVI.}} Hvem er det nu som husker Rimsky-filmen «Stjernetaaken»? Maaske nogen faa mennesker, som fulgte med de tragiske begivenheter, der betegnet filmens korte og straalende tilværelse. De mindes et ansigt, et vidunderlig kvindehode og de tænker med gysen paa den smukke sommerdag, da saameget godt arbeide gik op i flammer. Malcolm St. Clair hadde dødstræt og utslitt foretat den siste avpusning og beskjæring av en film, som han lovte sig store ting av. «Stjørnetaaken» betegner, sa han til intervjuerne, i og for sig ikke noget nyt. Der spilles paa gamle, kjendte strenge. Men det er overgangen til vældige fremtidsmuligheter, en opsang til de nye melodier, som ligger i luften og maa komme. Den unge ukjendte, som har skrevet denne film, vil vise os veien til det forjættede land. Fra «Stjernetaakens» høider ser vi ind til Kanaan {{. . .}} Og et nyt ansigt vil smile vemodig til os fra det hvite lerret — det skjønneste som nogensinde har lyst paa filmens firmament, — et stjerneskud. Den store regissør visste ikke, hvor sikkert han hadde rammet det riktige billede, da han hadde fundet lignelsen stjerneskud om Signe Fersens straalende døgntriumf i en studio paa sletterne ved Los Angeles. Hun var alene om at motta den hyldest, som strømmet hende imøte fra alle kanter. Den unge pike, som<section end="2"/><noinclude></noinclude> r1p6aea98agumam5ec9j5tp8n4bl2vz 104 137152 321125 320863 2026-05-12T22:36:49Z Øystein Tvede 3938 321125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>knapt hadde fyldt de 17 aar, tok imot viraken med en dronnings værdighet. Hendes søster var paa veien til Hollywood. Mimi Fersen hadde været en tur over i det gamle land, hvor der sat en mand paa en redaktionskrak og længtet efter hende. Og efter en stemningsfuld stund i Gamle Akers kirke var de nu begge paa vei til Stillehavet for at feire hvetebrødsdagene i filmens hovedstad. Man skal ikke forstyrre nygifte, men av og til kan det være nødvendig. Vi titter da ind i den Pullmannsvogn, som har den ære at huse to lykkelige mennesker, som side om side lar sig gli nedover den flod, der synes at føre like ind til paradisets have. Ingen av dem var særlig unge. Men hvad forstaar de unge hvalpe sig paa kjærlighet. Det er forbeholdt dem, hvis lykkefølelse er modnet gjennem brustne illusioner. Og pacifiktoget rystet og stønnet gjennem store, larmende byer, det snodde sig som en kjæmpeslange mellem uveisomme svakt bølgende prærier, det passerte Utahs gule templer og Ogdens smaa skyskrapere, det brølte over broerne i Arizonas canions og styrtet nedover hvetemarkerne i San Joaquindalen. — Det gaar fort, sa Mimi og lænte sig til den høie mand, som fra en frygtet redaktionsløve nu hadde lat sig degradere til et fromt lam med tilbedende øine; men vi kommer allikevel nogen timer forsent {{. . .}} — Jeg kan tænke mig værre ulykke, mumlet manden ved siden av hende og saa drømmende ned paa den smukke haand, som laa i hans {{. . .}} — Luften er blit saa trykkende, fortsatte Mimi tankefuldt og stirret ut av de store vinduer, hvor solen holdt paa at drukne i blygraa skylag {{. . .}}<noinclude></noinclude> 1uz2zhr1a5cj6q2czntejqv6bottu45 104 137153 321126 320864 2026-05-12T22:38:14Z Øystein Tvede 3938 321126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg synes verden er deilig, sa redaktøren og kysset den hvite haand ømt og længe. — Hvor letsindig du er, min ven, sukket Mimi og saa kjærlig paa sin deltager {{. . .|4}} Nu er du bare indstillet paa solskin. Du tænker ikke paa at der altid lurer et tordenveir et eller andet sted i nærheten. — Jeg tænker i det hele tat ikke, svarte den stædige elsker og famlet omkring hendes liv. Der blev en lang pause. Skylaget i vest steg høiere op over horisonten og ret som det var krydset et lydløst zik-sak-lyn gjennem uveirskyerne. — Det bedrøver mig allikevel, sa Mimi tilslut, at vi kommer forsent til indvielsen. Det skal være saa høitidelig. Alt som har betydning i filmverdenen er tilstede første gang filmen gaar i sammenhæng. Det er en urpremiere for sakkyndigheten i U.S.A. Signe faar saa at si sin daab som filmstjerne i eftermiddag. Naar vi kommer frem, er alt færdig. — Ikke champagnen. Og heller ikke talernes række. Den smukke frue hørte ikke, hvad ektemanden sa. Hendes ansigt hadde plutselig faat et bekymret uttryk. Det var som om hendes øine tok farve av de blygraa skyer, som nu hadde rullet ind over solen og farvet den dyprød med blygraa islæt. — Min ven, sa hun og vendte sine smukke glansfulde øine mot ektemanden, uveiret dernede i dalen minder mig om Axel Geier. Redaktøren sukket uvilkaarlig. — Jeg tænker ofte paa ham, mumlet han. — Det er som min lykke aldrig blir fuldkommen, fortsatte Mimi ivrig, salænge hans gaatefulde forsvinden ikke er blit opklart. Han er blit en mørk sky i det fjerne.<noinclude></noinclude> b0989mo4flsxhdzmf6kcz7z7uqqrqie 104 137155 321127 320890 2026-05-12T22:41:07Z Øystein Tvede 3938 321127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Men plutselig lød der et forfærdet skrik i døraapningen: — Det brænder i byen. Lynet maa ha slaat ned! Alle styrtet hen til vinduerne. Midt i det blygraa mørke nogen hundre fot under toget, som snodde sig i store spiraler ned i dalgryten, saaes en vældig flammende ildsøile op mot himlen. Den steg og den sank og vældige hvite dampskyer fortalte om den evige kamp mellem ild og vand. — Det er i Hollywood det brænder, lød en sakkyndig stemme... Gud vet hvilket studio nu stryker med! Mimi klynget sig ind til sin mand. — Et ondt varsel, hvisket hun. Jeg synes, jeg hører Axel Geiers røst derinde fra mørket. — Da maa du ha en god hørsel, elskede {{. . .|4}} , spøkte han {{. . .|4}} Men en dyp bekymrings rynke saaes paa den høie hvælvede pande.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVII.}} En Rimsky-film hører ikke til det dagligdagse. Alverden vet jo, at den lille mand fra en eller anden liten gate i en polsk eller russisk landsby har sin egen private æresfølelse naar det gjælder film, som bærer hans navn. For saaledes er mange av disse israeliter som ikke har vandret over Kedrons bæk eller Jordans flod: de har sin egen standard for arbeide, som den saakaldte hvite mand staar fremmed for. Man skal i det hele tat ikke la haant om en kultur, som har skjænket en stor del av menneskeheten haab og trøst i snart to tusen aar.<section end="2"/><noinclude></noinclude> maxqgomb9splhpdg7v0iam6j1yogdgz 104 137157 321128 320868 2026-05-12T22:44:41Z Øystein Tvede 3938 321128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Daniels kjæmpet paa hver sin kant for at holde ingenuetonen. Litt for sig selv i et ensomt hjørne kunde man i det beskedne halvlys øine en liten gentleman, som saa ut til at ville verge sig mot at indlate sig i samtale med nogen. Hver gang der nærmet sig en eller anden prominent paladskonge, krøp han formelig sammen som et pindsvin og viste børster. Og de store melankolske øine blev da onde, fiendtlige og avvisende. Det var Charlie Chaplin, den store, den eneste, den uopnaaelige, som i alle tider vil staa i en særklasse for sig og vidne om, at komediens aand ogsaa i filmens fattige kunst kan bygge sig uforgjængelige templer. — — Og saa rullet de levende billeder frem paa det hvite lerret. Det aapenbarte sig hurtig at «Stjernetanken» var skrevet med en ganske enestaaende sans for publikumssensationer. Hændelserne jog efter hinanden i rask rækkefølge, drevet frem av Malmcolm St. Clairs behændige regie og opsat med en glimrende smak. Navarro var en fortræffelig og ildfuld elsker. Men denne gang maatte den rutinerte spanier finde sig i at staa i andet plan og tjene som staffage for filmens unge blonde heltinde, hvis vidunderlige apparation fik de aldrende filmsdiværs utslitte hjerter til at hoppe i brystet — av beundring og misundelse. Signe Fersen var helt igjennem fuldendt — næsten for god til en debutant at være. Det er et farlig tegn at kunne springe ind i en rolle uten at gjøre nogen feil, naar man endnu ikke er helt fuldvoksen. Men det tænkte ikke nogen paa ved den leilighet. Ingen<noinclude></noinclude> 8wsxqhbng1x6t5946au77mqn7qelp3c 104 137158 321129 320870 2026-05-12T22:46:35Z Øystein Tvede 3938 321129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde heller nogen anelse om, at den ukjendte mand, som hadde skrevet filmen, ikke et øieblik hadde glemt, hvem det var som spillet heltindens rolle. Den ulykkelige forfatter hadde ødslet med sin fantasis ømmeste kjærtegn paa denne unge pikeskikkelse, som skred frem gjennem filmen med uforlignelig kvindelig ynde. En liten dronning var hun, Signe Fersen, — en dronning for en aften, et uforglemmelig tragisk minde. Her skal ikke redegjøres for denne films handling og fortrin. I og for sig betød den ikke noget særlig. Den travet paa kjendte veier, men av og til brøt der frem som luer fra et næsten utslukt krater en stemningsutfoldelse, en dristighet i kombinationerne, som gav denne film en egen friskhet. Og de gamle scenarioskrivere nikket stundom paa en maate, som viste, at de midt i vrøvlet og banaliteterne drog kjendsel paa en ny løves klo. — Hun er vidunderlig utrustet, hvisket Douglas til sin Mary. — Ja, sukket den lille Pickford ... Det er en ung pike med sjæl {{. . .}} Fortæl mig, o poeter og sjælekjendere, hvorav det kommer, at der drypper saa megen sjælfuldhet ut av kvindeøine, som aldrig har hat nogen forbindelseskanaler med sjælens kilder. En stor digter og seer, Olaf Bull, har engang skrevet et vemodig kvad om den merkelig daarende overfladesjæl hos unge piker. Man stirrer ind i store dybder som ikke findes, — alt er et atavistisk fata morgana med sjælelige fotangler til mændenes fordærv {{. . .}} Men Signe Fersens dype og uutgrundelige øine<noinclude></noinclude> k9aa21zn7rin8bk8efooyp5ok1gtbwn 104 137159 321130 320871 2026-05-12T22:55:20Z Øystein Tvede 3938 321130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gav ikke nogen av tilskuerne anledning til reflektioner av den art. Selv Chaplin, den forhærdede melankoliker og pessimist, naar det gjaldt kvinder, sukket: Det maatte være en kone for mig! Imidlertid fandtes der en undtagelse i dette beundringskor. Men den lille fyr, som for gode ord og likesaa god betaling hadde faat en tilbaketrukken plads i nærheten av kinematografmaskinen, var næsten ikke for mand at regne. Saa liten, ussel og vissen var han. Tilfældigvis var det forfatteren av filmen «Stjernetaaken», men det visste ingen og heller ikke hadde han nogen trang til at træde frem og oplyse noget i den retning. Han visste at han var efterlyst. Men han agtet ikke at skrive flere film, og han ekledes ved de banaliteter, som sprang frem paa lerredet foran ham. Døden stod ved hans side, og denne gang hadde nok den skumle herre alvorlige hensigter. Men Axel Geier hadde endnu noget usagt med livet. Der var noget som uavladelig prikket ham i hjernen, — en tanke, der berøvet ham evnen til at beskjæftige sig med noget andet. ''Han var blit forraadt!'' {{. . .}} Geier visste godt, at de fleste mænd maa gaa gjennem skuffelsernes bitterhet, men det kom ham ikke ved. Han var behandlet som en taape, han hadde latt sig dupere av disse øines kjærlige ømhet {{. . .}} og han var bare en liten skrøpelig fyr, næsten en krøpling {{. . .}} For en skjendsel! Og monomaniens enetale taug aldrig i hans indre. Av og til hvisket denne røst ganske beskedent, men i den senere tid hævet den sig til hæse skrik: hevn, hevn for en blodig spøk med hjertets allerhelligste! {{. . .}}<noinclude></noinclude> epgqubdui9f5cvh3nd70qxqjjtuznkv 104 137160 321131 320872 2026-05-12T22:56:48Z Øystein Tvede 3938 321131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Filmen var rullet tilende. I den lille foyer flokket man sig om Signe Fersen. Der blev tømt en del flasker champagne, og Rimsky sprat omkring som en gummimand og solte sig i sukcessen. Men mens al den falske og ekte smiger strømmet ind over det nye ansigt i filmens verden, kom der en dørvogter og meldte, at en mand absolut maatte tale med frøken Fersen. — Hvem er det? fræste Rimsky. — Han kalder sig Axel Geier, sa dørvogteren. Rimsky maapte et øieblik. Men san lysnet det plutselig i det store kjøtrike ansigt. — For en glæde, ropte han. Det er jo forfatteren {{. . .}} Ja dette har været en lykkens dag for mig. Stakkels Samuel Rimsky. Han visste ikke hvilken krank lykke der ventet ham hin forbandelsens fredag.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVIII.}} Ingen vil nogensinde faa at vite, hvad der foregik de faa minutter som Signe Fersen og Axel Geier fik overladt av Vorherre til at konferere om vanskelige og farlige ting. Men man tør vel gaa ut fra, at den unge kvinde, som nu befandt sig paa berømmelsens og rigdommens terskel, visste at hun nu skulde dø. Den lille bleke mand med det krampagtige smil, som uten ord krævet hende til regnskap, var et billede paa selve det gustne spøkelse, som gaar omkring med ljaaen og meier ned mellem unge og gamle. Ingen vet hvad den lille journalist hadde tænkt at<section end="2"/><noinclude></noinclude> 37vby7nixwkhzs013z0zbax2aacqsq4 104 137161 321132 320873 2026-05-12T22:59:48Z Øystein Tvede 3938 321132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætte iscene som en dramatisk epilog til «Stjernetaaken». Det er mulig at der laa en revolver i hans lomme. Og det er slet ikke usandsynlig, at der i Axels Geiers stakkels mishandlede og syke hjerne laa et begjær efter hevn. De øine og de læber, som hadde lovet ham himmerike og derefter forraadt ham paa det skjendigste, skulde ikke mere gjøre nogen skade. Men i dette tilfælde som i saa mange andre var det Vorherre som tok hevnen i sin haand. Maaske han har fundet at Los Angeles har utviklet sig til et Babylon, som med visse mellemrum bør rystes i sin grundvold. Den store by mellem mægtige fjelde skildres gjerne som et paradis. Ikke destomindre mindes filmsbyen ofte om at helvede ikke er langt borte i form av jordskjælv og frygtelige skybrud. Samuel Rimskys festaften blev avbrudt av et slikt herrens uveir, der kommer som en tyv om natten og forsvinder med samme hurtighet. Det saa ut som om den allerhøieste filmcensur ikke likte Axel Geiers «Stjernetaaken» og den nye filmstjerne. Den foretok ialfald i løpet av en halvtime en av de mest dramatiske strykninger i filmens korte historie. Og det hele gik for sig paa følgende maate. Nogen minutter efter at Signe Fersen med et blik fuldt av smilende angst hadde sluppet Axel Geier ind til en konferanse i Rimskys privatkontor rullet et mægtig tordenskrald henover Los Angeles. Det var det første varsel om, hvad der vilde komme, og kloke mennesker styrtet hjem for at søke ly mot det ventede skybrud. Det kom ogsan med en vælde og en styrke som er egen for uveiret i dette halvtropiske Californien.<noinclude></noinclude> jyrups42uz4wtt2hueawymsjyt2l4q3 104 137164 321133 320876 2026-05-12T23:04:07Z Øystein Tvede 3938 321133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smil om læben. Hvis Vorherre hadde spart ham, vilde han maaske ikke ha smilt. For derinde i den brændende bygning gik hans siste verk op i flammer. Der fandtes alt materiale til «Stjernetanken», — alle kopier til det arbeide, som skulde lancere en ny og straalende stjerne paa filmens himmel. Rundt omkring brandstedet stod gjesterne ved aftenens forestilling. Flere av dem var reddet i siste øieblik. De var sotet i ansigterne og deres klær bar merker efter den panikaglige flugt fra ild og røk. Men ingen tænkte paa at trække sig tilbake. De stod der med stivstirrende øine, hypnotisert av det mægtige ildhav, de bølgende røkskyer, den fræsende damp og brandmændenes dristige kamp. Jo — dette var selve livets film, ødelæggelsens vældige biografi. Men mens Rimskys studio fortærtes, lød der en hvisken blandt tilskuerne: — Hvor er den unge filmstjerne? Har ingen set Signe Fersen? {{. . .}} Var hun blit tilbake i den brændende bygning? {{. . .}} Rimskys sekretær slog sig for panden. Han hadde set hende sist i privatkontoret. Hun var vist derind av Rimsky selv, for at konferere med en fremmed mand. Man sa, at det var forfatteren til «Stjernetaaken». Brandchefen blev underrettet. Han rystet paa hodet, da man viste ham kontorets beliggenhet. — Det er forsent, mumlet han. Hun maa forlængst være kvalt av røk. — Red hende, skrek Navarro, for Guds skyld red hende. Hun er filmens fremtidshaab. Og den dristige unge filmskuespiller gjorde tegn<noinclude></noinclude> prm45i962h3zrc9zlqlwgz59vty7p6n 104 137165 321134 320877 2026-05-12T23:05:28Z Øystein Tvede 3938 321134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til at ville styrte ind i den brændende bygning. Men sterke hænder holdt ham tilbake. Da hændte der noget, som ingen av tilskuerne til denne tragiske brand vil glemme {{. . .}} Vaklende og sotet kom der en liten skikkelse tilsyne i sidefløien. Ilden syntes helt at omspænde ham, men han hadde naadd hen til en jerntrappe, som førte ned i den omkringliggende have. Nu saa man ham tydelig i ildskinnet, og der gik et støn gjennem tilskuermassen, da man opdaget at han bar en kvindeskikkelse i sine armer. Brandmændene styrtet til. Men manden gik allerede nedad trappen. Han syntes at trodse alt. Og i næste øieblik vaklet han henover plænerne. Man vilde hjelpe ham og ta byrden fra ham. Men han fortsatte uanfegtet sin vei, indtil han kom til et rosenbed. Der la han sin byrde fra sig. Og med et suk sank han ned ved den bevisstløse kvindes side. Det var Signe Fersen og Axel Geier.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIX.}} Hvor ligger filmens store mænd og kvinder begravet? Jeg vet ikke. Men hvis man vilde sanke sammen alle dem, som engang seiersikre har smilt til os fra det hvite lerret og nu er blit til støv, saa vilde man kunne gjerde dem ind i en stor og merkelig glemselens kirkegaard. Filmen har hastverk. Den surrer og surrer videre. En stjerne lyser en kort stund, et siste blekt blink og den forsvinder i den evige billedløse nat.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 3zgy5swgdt56jetauwdlbahwq9zba4x 104 137166 321135 320878 2026-05-12T23:07:00Z Øystein Tvede 3938 321135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av og til naar vi lukker vore øine, ser vi ''Valdemar Psilanders'' statelige skikkelse for os. Han var en av den gryende films stormænd. Europa laa for hans føtter. Men tempoet blev ham for sterkt. Og han sank overende paa sin storhets høide. Hvor ligger han begravet. Jeg vet ikke. Og ''Wallace Reid'', den yngste blandt de unge, med den kraftige Apolloskikkelse og det straalende smil, hvor er det blit av ham? {{. . .}} Filmens farlige hjul fik tak i hans udødelige sjæl, de maset ham tildøde. Han sov aldrig. Og tilslut blev længselen efter søvn ham for stor. Hvor ligger han begravet? Jeg vet det ikke. Fra Italiens sydspids kom der en ung livskraftig mand. Han var spænstig og smuk. Filmsedderkoppene fik øie paa ham og spændte sine garn om ham. Millionerne skyllet ind over ham. Det var ''Rodolfo Valentino''. Men guderne er misundelige og menneskene ogsaa {{. . .|2}} En dag laa avguden paa likstraa og al verdens ungmøer av anden klasse graat av alle livsens kræfter. Nu graater de ikke mere, men smiler til en anden. Hvor ligger Valentino begravet? Ak — jeg vet det ikke. Men naar jeg roter efter i de gamle filmsminder, staar ingen mere levende for mig end ''Olive Thomas''. Hun lyste op i en tid, da stjernerne var faa og matte. En folkets datter, en brændende sjæl. Men gribbene var ute efter hende. Hun blev gift med Jean Pickford. En dag blev hun fundet død paa hotel Ritz i Paris. Hvorledes døde hun og hvor blev hun begravet? — Jeg vet det ikke. Men jeg vet hvad faa andre vet, hvor der findes en grav — en fællesgrav for to unge mennesker, som<noinclude></noinclude> t79itrylsgn7zocncsrgwu54x34fsj9 104 137167 321136 320879 2026-05-12T23:08:31Z Øystein Tvede 3938 321136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge var paa veien til stjernehimmelen, men sluknet før deres tid var kommet. I Hollywoods utkant ligger der i nærheten av et gammelt spansk kloster, som er ekte og ikke skyldes nogen filmarkitekt, en kirkegaard. Midt imellem cypresser og bredbladet kaktus hæver der sig et stort monument med mange smakløse kvindeskikkelser, som ser op til en byste av en mand med tykke læber og utstaaende øine. Det er isandhet ikke noget at se paa, men manden smiler og det er et godt smil. Han var ogsaa en god mand paa en vis — det er Samuel Rimsky. Han døde paa sin storhets høide. Vorherres lyn ramte ham — en skjøn død! Et stenkast fra dette prunkende gravsted finder vi imidlertid i et godt skjult hjørne en liten ydmyg granitstøtte mellem roser — røde roser. Alt er vel vedlikeholdt, smukt og idyllisk. En taarepil bøier sine grener over det hele. Paa støtten staar der med gyldne bokstaver: {{c|SIGNE FERSEN.<br> AXEL GEIER.}} Men nede i et hjørne findes der en inskription, som bringer en til eftertanke: <poen> De døde sammen i sin ungdom. Deres minde vil leve i vore hjerter. </poem> Det hændte sig engang, at jeg paa en reise støtte paa et norsk ektepar, som var reist den lange vei for at bede ved denne grav. Jeg kjendte dem. Han var chefredaktør for en av Norges største aviser, og hun var søster av den unge kvinde, som laa under granitstøtten — to prægtige mennesker, som hadde fundet<noinclude></noinclude> 9culd2lo0twb9liuahby9xpnd0ej7dr 321137 321136 2026-05-12T23:08:58Z Øystein Tvede 3938 321137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge var paa veien til stjernehimmelen, men sluknet før deres tid var kommet. I Hollywoods utkant ligger der i nærheten av et gammelt spansk kloster, som er ekte og ikke skyldes nogen filmarkitekt, en kirkegaard. Midt imellem cypresser og bredbladet kaktus hæver der sig et stort monument med mange smakløse kvindeskikkelser, som ser op til en byste av en mand med tykke læber og utstaaende øine. Det er isandhet ikke noget at se paa, men manden smiler og det er et godt smil. Han var ogsaa en god mand paa en vis — det er Samuel Rimsky. Han døde paa sin storhets høide. Vorherres lyn ramte ham — en skjøn død! Et stenkast fra dette prunkende gravsted finder vi imidlertid i et godt skjult hjørne en liten ydmyg granitstøtte mellem roser — røde roser. Alt er vel vedlikeholdt, smukt og idyllisk. En taarepil bøier sine grener over det hele. Paa støtten staar der med gyldne bokstaver: {{c|SIGNE FERSEN.<br> AXEL GEIER.}} Men nede i et hjørne findes der en inskription, som bringer en til eftertanke: <poem> De døde sammen i sin ungdom. Deres minde vil leve i vore hjerter. </poem> Det hændte sig engang, at jeg paa en reise støtte paa et norsk ektepar, som var reist den lange vei for at bede ved denne grav. Jeg kjendte dem. Han var chefredaktør for en av Norges største aviser, og hun var søster av den unge kvinde, som laa under granitstøtten — to prægtige mennesker, som hadde fundet<noinclude></noinclude> 950p4ecajc5cfs6r0l3ufqr1iodzfs3 104 137168 321138 320880 2026-05-12T23:10:38Z Øystein Tvede 3938 321138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lykken sammen. Det var den lykke som er hærdet under mange sorger og tunge oplevelsers skygge. Senere trat jeg ham alene paa det store hotels veranda. Det var en av disse aftener med milde vaarlige luftninger, som faar en til at ligne Los Angeles med paradisets have. Duften av roser, jasminer og alfalfagræsset strøk imot os, blandet mod det fjerne Stillehavs saltvandsaande, som aftenbrisen førte med sig. — Dette er ikke film, sa jeg løst henkastet, men levende liv. Jeg saa at min ven rynket brynene over den noget banale bemerkning {{. . .}} Han beskjæftiget sig øiensynlig med gamle minder og likte ikke at bli forstyret. Men samtidig merket jeg, hvor den underfulde stemning virket paa ham. Han bevæget læberne som om han vilde tale, for slike solnedgange løser gjerne tungerne og faar hjertet til at svulme. Jeg forstod at han gjerne vilde tale om det, som beskjæftiget hans tanker. Og jeg taug, for jeg visste at min ven snart vilde betro mig noget. Jeg hadde ikke tat feil. — Det er en vidunderlig aften, sa han plutselig med sin varme, mandige stemme Men ifjor nøiagtig for et aar siden saa det anderledes ut. — Jeg mindes at ha læst om det, sa jeg {{. . .}} Det store skybrud, som voldte slike ødelæggelser {{. . .}} Han nikket. — Min kone og jeg kom hit den aften med hurtigtoget. Da vi naadde frem, var det hele forbi. Rimskys atelier var nedbrændt til grunden. Jeg glemmer det aldrig. Vi kom lykkelige og glade, men hernede ven-<noinclude></noinclude> jbvs2cik6b4qqfyxwfbfpc8wfhus1ru 104 137171 321139 320552 2026-05-12T23:12:43Z Øystein Tvede 3938 Tømmer siden 321139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude></noinclude> 1vpm56er889otjjsg01tj7j1y6v2tkd