Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.2 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 11395 321439 242184 2026-05-14T15:10:05Z Johshh 5303 321439 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Charles |etternavn = Darwin |beskrivelse = Britisk biolog }} ==Tekster== * ''Arternes oprindelse'' (1889) {{Indeks|Arternes Oprindelse-1.djvu}} {{PD-old|nn}} [[Kategori:Britiske forfattere]] q4a643aigm4bq1w5zfmo04zmvyr5u5g 102 93244 321458 242174 2026-05-14T16:08:14Z Øystein Tvede 3938 321458 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Paul |etternavn = Valéry |beskrivelse = Fransk forfatter }} ==Verker== *[[Omkring Degas]], anonym oversettelse (1938) ===Om Valéry=== *Pierre de Lanux: [[Paul Valéry]] {{PD-old}} [[Kategori:Franske forfattere]] sl7c2nposlwerjvoup1lpusxq34ytci 321459 321458 2026-05-14T16:08:36Z Øystein Tvede 3938 321459 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Paul |etternavn = Valéry |beskrivelse = Fransk forfatter }} ==Verker== *[[Omkring Degas]], anonym oversettelse (1938) ===Om Valéry=== *Pierre de Lanux: [[Paul Valéry]] (Samtiden 1923) {{PD-old}} [[Kategori:Franske forfattere]] i8vj904sfjb14i2ll6e5dhzaifps9xr 321463 321459 2026-05-14T16:11:13Z Øystein Tvede 3938 321463 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Paul |etternavn = Valéry |beskrivelse = Fransk forfatter }} ==Verker== *[[Omkring Degas]], anonym oversettelse (1938) ===Om Valéry=== *Pierre de Lanux: [[Paul Valéry]] (Arena 1923) {{PD-old}} [[Kategori:Franske forfattere]] mvt7w58p3h0s6vm2n27bp41okb7umlk 106 121206 321438 286313 2026-05-14T15:09:01Z Johshh 5303 321438 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg, eller De bedst skikkede formers bevarelse i striden for livet. 1 |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Charles Darwin|Charles Darwin]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1889 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} id5xupd8ep8s1t2fg6xvfkgqzto2dzn 104 136935 321404 320283 2026-05-14T12:53:29Z Øystein Tvede 3938 321404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|NILS COLLETT VOGT.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}vor fjerne synes de allerede, og dog hvor lysende, levende staar de ikke for En hine underlige Aar 84, 85, — vor politiske Gjenfødelses, det aandelige Gjennembruds første jublende Seirsaar. For den Unge dengang var hver ny Dag Verdenshistorie. Den mørke, døde Fortid var kastet af og glemt for evig, — man seilede paa Skyer høit oppe i Fremtidens Blaa og saa Udviklingen i det vaagnende Livsbegjærs endeløse Perspektiver.}} Og var man saa dertil fra en af de smaa Kystflækker for første Gang kommen ind til Kristiania — alle Længslers eneste Maal ned gjennem de lange Trælleaar i Skolen — føltes det, som om Verden pludselig havde aabnet sig og laa i Dagens fulde vaagne Klarhed, der gav Livets Ting faste<noinclude></noinclude> 6vnjrg84n2velch903hltnnrzwu2w02 104 136941 321405 321330 2026-05-14T12:56:28Z Øystein Tvede 3938 321405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>om Tidens fortvilede Forgabethed i det platte, borgerlig Fornuftige. Alt det var jo kommen fra England, ligervis som Parlamentarismen og Liberalismen, og var selvfølgelig opfundet i et eller andet politisk Øiemed {{. . .}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|I.}} Saa taltes, tænktes og drømtes der for en ti—tolv Aar siden af den Ungdom, Nils Collett Vogt tilhører. Og han blev dens første Ordfører, da han 23 Aar gammel udgav sine «Digte» (1887). Det lille Hefte paa 88 Sider vakte dengang ikke megen Opsigt; men efter Fremkomsten af «Fra Vaar til Høst» og «Musik og Vaar» turde der vel raade liden Tvil om, at han er vor tonerigeste, kraftigst begavede og myndigste Lyriker. Det er et lyst, udadvendt Sind, som møder os i disse første Digte, og alle Ottiaarenes stormende, flagrende, flygtige Stemninger lever her i enkle klare Billeder og stolte svingende Rytmer. Medens vore to andre Sangere, Vilhelm Krag og Sigbjørn Obstfelder, i sine Debutarbeider færdes i Reflexionens og Kontemplationens tyste Skyggeverden, stormer Nils Vogt ør og hed gjennem Dagens Larm og Lys og Farver {{. . .}}<section end="2"/><noinclude></noinclude> 0547kqj7pqgfzjm8czym2amcrv7dcid 104 136945 321410 320301 2026-05-14T13:23:49Z Øystein Tvede 3938 321410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der er det sterke mandige «Var jeg blot en Gran i Skogen», som eier en høstlig høi Klarhed og en moden, stortegnet Form, der stiller det blandt de ypperste Digte i vor nyere Lyrik. Og som Formen er klar og fast, er Indholdet dybt og vægtigt. Her har han naaet den fuldkomne Grebethed, da Sjælen flyder helt sammen med Naturen og bliver et lydende Ekko af vor store Moders saa sjelden forstaaede Tale. Her har han afkastet det lille forfængelige, selvbeskuende, selvnydende Menneskevæsens romantiske Pynt og Flitter, og gjennem hans Ord fornemmer vi svagt hin Evighedens Tone, der er Verdenslivets Hjerteslag: <poem> {{liten|Det er blevet sent paa Høsten, Luften dirrer ikke mer, Luften staar blot taus og ser med sit isblaa, kolde Øie paa de unge ranke Birke, der lig gule Altarblus lyser op i Skogens Kirke. Naar saa Vinterstormen kommer, — hele Skogen farer sammen, og de gule Altarlys slukkes ud ved første Gys, Blade fyger om som Gnister, Luften blegner, Sneen falder, — er det kun de høie Graner, der lig store, sorte Faner suser gjennem Skogens Haller.}} </poem><noinclude></noinclude> as2yf56s2quco4xys0d3w7fs1cbh14z 104 136947 321411 320343 2026-05-14T13:27:52Z Øystein Tvede 3938 321411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han ser store, røggraa Byer, under en Himmel af Blod «fuld af Graad og Forbandelsers Torden»: <poem> {{liten|Saa slaa da løs! . . . lad Tordenen smelde, lad Lynene flamme, hellere det end i Længselsvaande, sidde med syg og tilbagetrængt Aande . . .}} </poem> <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II.}} Det er en noksaa interessant Kjendsgjerning, at de to Digtere af den yngre Slegt, som staar den ældre nærmest, saavel i den redelig menneskelige Opfatning af Virkeligheden som i lyrisk Bevægethed og Kraft, begge har følt Trang til at skildre sin Barndoms og tidligste Ungdoms Indtryk, efterat de havde faaet Luft for de første svulmende Storm- og Trængselsfølelser. Gabriel Finnes første Fortælling, «Filosofen», er nemlig blot i sin Prosaform og med den følgende Fattigdom paa Toner og Farver forskjellig fra Nils Collett Vogts «Digte». To Aar efter Digtene udkom Vogts første og hidtil eneste større Novelle, «Familiens Sorg». Den lader sig sammenligne med Finnes «Doktor Wangs Børn», — de har begge sit Udspring fra den samme Følelse af Had og Bitterhed mod Barndomshjemmet. Ogsaa «Familiens Sorg» synes skrevet<section end="2"/><noinclude></noinclude> 6f3hpimuzenqy7qracr3o1t9cxjs6ls 104 136948 321412 321337 2026-05-14T13:30:05Z Øystein Tvede 3938 321412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sammenbidte Tænder og knyttede Næver i en ubehersket, inderlig Indignation, som gaar lige paa Maalet med lukkede Øine. Men den er alligevel uendelig forskjellig fra Finnes Roman ved sit rigere, menneskeligere Syn paa Personerne, sin sjælfulde, stemningsmættede Kunst og sin Forstaaelse af Skyld og Ansvar; men først og fremst ved sin Baggrund af aandelig bevæget Liv. Bogens Helt, Hans Witt, er en jaget Forfulgt, der lider for sin Tro paa Johan Sverdrup og «Guldalderen», — et Ideens Offer, og slet ikke hvad man saadan i blaa Almindelighed forstaar ved en «slem» Gut. Det eiendommelige, værdifulde ved denne Gut er den intense Ensidighed, hvormed han er opfattet som Sjæl, der blot lever, saa længe den har Adgang til de aandelige Livskilder, hvori der findes Næring for Haab og Drømme. Naar de afstænges, sygner han hen, som en Plante, der ikke faar Lys og Luft. Det er det gamle, kjendte Tema, som alle Digtere engang har været inde paa: Kampen mellem Fædre og Sønner; men neppe nogensinde er det følt med den Forbitrelsens Inderlighed som her. Her findes ingen Tro paa «Forvandlingens Lov». I det Øieblik, da Forældrene, Onklerne, Tanterne, Rektor etc. har seiret, er Hans Witt død for altid. Det moralske Vrag, som fremdeles bærer dette Navn, har intet at gjøre med den<noinclude></noinclude> 4uarecuc41n6wypbh3g2fmr117wzho0 104 136952 321413 320327 2026-05-14T13:44:11Z Øystein Tvede 3938 321413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skjælvende som en Æolsharpe, der toner for det mindste Vindpust. Dette Væsen er det, der har spillet den yndefulde Fantasi: «Det lyse, lette Blomsterstøv», en Melodi, aandelet og luftig, lig den flyvende Duft af Narcisser og Violer — Solalfens Nyn, som Vilhelm Krag vilde kalde den. Det er Stemninger, som altid ender i bævende Vemod og hulkende Længsel. Dagens stolte brusende Høitid er over og alle glade Farver graanede bort; lavt nede i Vest hænger Solen som et bristende Øie, og op over Jordens Rund sniger sig de lange, skumle Skygger: <poem> {{liten|De tusen hviskende Stemmer i Skumringens graanende Time, Lyset, som langt derude dør i en gylden Strime. Natten, der gaar over Jorden, mens den sit Sølvlys spreder, Stemmer, der aabenbarer de dyreste Hemmeligheder. — Hvad kunde hun før, at hun higed mod Lykke og Livsens Varme, og at hun viljeløs havned i mine favnende Arme . . .}} </poem> Der skjuler sig en egen, vag, fuglelet, lys og sød Erotik, vævet af Længsler og Drømme, i disse Poesier. En Kjærlighed, som aldrig tænker paa Besiddelsens grove Lykke, en begjærløs Brynde,<noinclude></noinclude> 8ang6mn23deu1xqek26v8o3i7fb48px 104 136956 321414 320333 2026-05-14T13:51:05Z Øystein Tvede 3938 321414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Og da har han undfanget disse deilige Strofer: <poem> {{liten|Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet {{gap|3em}}sig ydmygt mod Jord, Min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet {{gap|3em}}taknemmelig — stor, {{sp|de|r}} speiler sig Buske, {{sp|de|r}} speiler sig Trær, men lysere, skjærere, speiler sig finere, {{gap|3em}}end de er.}} </poem> I denne Verden vinder han først den inderlige, skjælvende Medfølelse med alt Levende, den ydmyge Hjertegrebethed og Skyldfølelse, som trykker til sit Bryst alle de Sjæle, «som Døden plyndred og krænked med Voldsmands Haand». Og i den kunde jeg ønske, han vilde sænke sig i selvforglemmende Følelse for den lidende, blomstrende Natur og den Evighedens Verden, hvis forgjængelige Skygge alt Levende er. Da vilde han med Sandhed kunne sige: <poem> {{liten|Min Vinter er fjern. Min Vaar er nær.}} </poem> <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} Vogts sidste Digtsamling «Musik og Vaar» (1896) er sikkert hans bedste og alvorligste Bog. Den er et Vidnesbyrd om, at Forfatteren af denne Artikel maaske ønskede rigtigt, da han haabede<section end="2"/><noinclude></noinclude> pfzqmomv6mk7vjsojxdb5igbnunk3c9 104 137238 321490 321343 2026-05-14T17:57:48Z Øystein Tvede 3938 321490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opgaver, der stilles til den moderne Sjæle- og Samfundsskildrer. Men personlig Egenartethed, selvfølende Egenvilje, individuelt Gemyt: Lyrikens urolige Kraft, det indre, intime Livs bølgende og brydende Stemningsmagt, den skal ingen kunne frakjende dem. De er forsaavidt «sig selv aldeles forbandet, sig selv og ikke det eneste andet». Dette er deres Kraft og deres Svaghed. Havde de — for at gjøre et Tankeexperiment — kunnet opgive noget af sin forbitret uforsonlige, uselskabelige Selvstændighed for, om blot et flygtigt Øieblik, at leve en Smule med i andres Existens, saa vilde deres Bøger kanske ikke været fuldt saa monotont lyriske, som de nu er; og havde de for Alvor forsøgt at gjøre sig bekjendt med endel af den Litteratur og Kunst, som var til, før de nedsteg fra sin Forudtilværelses Elysium til denne Jammerdal, saa var deres Verker sikkerlig bleven kvit mange Pletter, — men om de derfor var blevet bedre, kan jo være tvilsomt.{{nodent/e}} En Forfatter som Gabriel Finne giver en rimelig Anledning til denslags Betragtninger. Han er blandt de unge Digtere den uforsonlig ensomme, i sig selv indestængte, ubøielige og ulærvillige Individualitet. Med en forbitret, blind Stædighekredser han om nogle faa Emner, Situationer, Konflikter af en snevert begrænset, intimt {{. . .}} næsten<noinclude><references/></noinclude> 8m8i3neaf0ycgnglbstqaqthj38n6dq 321491 321490 2026-05-14T17:58:45Z Øystein Tvede 3938 321491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opgaver, der stilles til den moderne Sjæle- og Samfundsskildrer. Men personlig Egenartethed, selvfølende Egenvilje, individuelt Gemyt: Lyrikens urolige Kraft, det indre, intime Livs bølgende og brydende Stemningsmagt, den skal ingen kunne frakjende dem. De er forsaavidt «sig selv aldeles forbandet, sig selv og ikke det eneste andet». Dette er deres Kraft og deres Svaghed. Havde de — for at gjøre et Tankeexperiment — kunnet opgive noget af sin forbitret uforsonlige, uselskabelige Selvstændighed for, om blot et flygtigt Øieblik, at leve en Smule med i andres Existens, saa vilde deres Bøger kanske ikke været fuldt saa monotont lyriske, som de nu er; og havde de for Alvor forsøgt at gjøre sig bekjendt med endel af den Litteratur og Kunst, som var til, før de nedsteg fra sin Forudtilværelses Elysium til denne Jammerdal, saa var deres Verker sikkerlig bleven kvit mange Pletter, — men om de derfor var blevet bedre, kan jo være tvilsomt.{{nodent/e}} En Forfatter som Gabriel Finne giver en rimelig Anledning til denslags Betragtninger. Han er blandt de unge Digtere den uforsonlig ensomme, i sig selv indestængte, ubøielige og ulærvillige Individualitet. Med en forbitret, blind Stædighed kredser han om nogle faa Emner, Situationer, Konflikter af en snevert begrænset, intimt {{. . .}} næsten<noinclude><references/></noinclude> mzk5wo2ajbt0dwhw6xj92j9bvzqd1wm 104 137245 321492 321154 2026-05-14T18:14:22Z Øystein Tvede 3938 321492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er forholdsvis uvæsentligt. Han vilde ikke gjøre nogetsomhelst Indtryk paa os, hvis hans Skjæbne kunde forklares med en blot og bar Henvisning dertil. Men Forfatteren ved godt — om han ikke ligefrem siger det — at den Sygdom, hans Helt lider af, er den romantiske Følelse af Usammenhørighed med Tilværelsen og Fremmedhed i Livet, der hjemsøger alle lidt eiendommeligt anlagte Naturer i den første Ungdom. Det er i denne Henseende interessant at se, hvordan samme Følelse og Tankegang under helt andre gunstige ydre Forhold og Omgivelser føder det samme Had, den samme nervøse, galdesyge Bitterhed i Nils Collett Vogts tidligere omtalte Bog «Familiens Sorg». «Filosofen» sidder i sin Broders Stue, da det pludselig synes ham, «som om han holdt paa at blive presset blødt ihjel af et stort usynligt Uhyre. Disse hans Slegtninge sad der og lo ondskabsfuldt til og syntes at sige: hvis du ikke bliver som en af os, slipper Uhyret dig ikke. Men det var ham umuligt at blive som en af dem, og Uhyret trykkede og trykkede.» Denne uhyggelig fortvilede Frygt for at skulle «blive som de andre» er det: jo, som altid marerider Helten i «Familiens Sorg». «Filosofen» staar og snakker med sin Broder — og føler med ét, ved en i vore Øren meget uskyldig Ytring af denne, «Fortvilelse<noinclude><references/></noinclude> owtv2ayeeidmyqxyjz3n8qpisqcal3p 104 137357 321403 2026-05-14T12:12:42Z Johshh 5303 /* Korrekturlest */ 321403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{venstre|Til lesaren}} Når du kastar augo på titelbladet på denne boki so les du namnet hans Aasmund Olavsson Vinje, og då er eg viss på at du ikkje slengjer henne frå deg ulesi. Ho treng difor ikkje heller noko lovord av meg; og det er ikkje med det formål eg vil plåga deg med desse forord. Eg vil berre gjeva deg litt greie på korleis denne boki er tilkomi. Blar du om, so ser du at byrjar med eit brev, skrive i Edinburgh den 2. februar 1863; og blar du lenger ut igjenom, heilt til slutt, vil du finna at brev fylgjar på brev, til det vert sekstan i alt. Desse brevi — frå det fyrste til den siste — handlar då om "Bretland og Britarne", om alt deira styr og stell, både i rikslivet og i heimelivet, i kyrkja og i skule, i kunst og i bokheim, — kort sagt om alt mogeleg, etter kvart som det rann honom i hugen og i pennen. Han tar oss med seg på utstillingi, på universitetet, på valmøti, i parlamentet, for retten i kyrkja, i verkstaden, i private hus. Det finst knapt den stad han ikkje fører oss bort til, det finst knapt den framsyning i rikslivet eller samfunnslivet som han ikkje dreg fram for augo våre; det finst knapt det hjul i dette store gangverk som han ikkje syner oss; og jamt let han oss sjå den kraft som driv verket, den ånd som går gjenom det heile. Han lemar sund det engelske samfunn med sin kvasse kniv, og<noinclude><references/></noinclude> kqekoba11o07fhkmpzzxmm4pw3qf0wn 102 137358 321406 2026-05-14T13:03:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{forfatter}} 321406 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} h1dhyyyyf6ricwgwmjwh6raz2mo2nt6 102 137359 321407 2026-05-14T13:07:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 321407 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137360 321408 2026-05-14T13:09:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 321408 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 321505 321408 2026-05-15T00:51:31Z Øystein Tvede 3938 321505 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Dr. Philosophiæ efter Døden]] (Samtiden 1916) km66tputqcxg15o6jyt1unr7swt6bzd 321510 321505 2026-05-15T00:54:54Z Øystein Tvede 3938 321510 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Dr. Philosophiæ efter Døden]] (''Samtiden'' 1916) shpx9e8av54tyjwi5rw5u5hong2g21c 102 137361 321409 2026-05-14T13:15:44Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 321409 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 321434 321409 2026-05-14T14:56:35Z Øystein Tvede 3938 321434 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Om Proust=== [[Forfatter:Constance Wiel Schram|Constance Wiel Schram]]: [[Marcel Proust]] (Samtiden 1923) jvngdvuldjd3ma0vkpm9c95ydi0wvgd 321493 321434 2026-05-15T00:11:12Z Øystein Tvede 3938 321493 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Om Proust=== [[Forfatter:Constance Wiel Schram|Constance Wiel Schram]]: [[Marcel Proust]] (''Samtiden'' 1923) nt351w98gx4ijmrutmcfalr906ekc3p 102 137362 321415 2026-05-14T14:06:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 321415 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 321430 321415 2026-05-14T14:51:34Z Øystein Tvede 3938 321430 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Marcel Proust]] lp994awy68ta4lk3s44jox966js44rk 321482 321430 2026-05-14T17:25:16Z Øystein Tvede 3938 321482 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Marcel Proust]] (''[[Samtiden]]'', 1923) fb6zkv3nv3l2y7nqobum84fljpdndcn 106 137363 321416 2026-05-14T14:13:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 321416 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Samtiden]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Constance Wiel Schram|Constance Wiel Schram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 8elphv3q3qxqx0q1nwdb9ugcmrw9emg 321431 321416 2026-05-14T14:53:35Z Øystein Tvede 3938 321431 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Samtiden]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Constance Wiel Schram|Constance Wiel Schram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=463 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} n5fhgoz6v6hxkd7m2p9d5mgafeihd1v 321432 321431 2026-05-14T14:54:05Z Øystein Tvede 3938 321432 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Samtiden]] |Undertittel= |Bind=34 |Forfatter=[[Forfatter:Constance Wiel Schram|Constance Wiel Schram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=463 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} p5nmhd19q0v8vyxpk7uxxlnqohkx0iz 104 137364 321417 2026-05-14T14:18:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|MARCEL PROUST.}} Hvem er egentlig Proust? Hvad har han skrevet? Og hvorfor hører man saa ofte i denne tid det korte, eiendommelig klingende navn, naar talen falder paa fransk litteratur? Tar man et eller andet litterært tidsskrift i haanden, ser man i indholdsfortegnelsen artikler som: «''Proust et l'esthétique de l'inconscient''» eller «''Marcel Proust et la tradition classique''», «''Proust. A great writer and his work''», «''Un precursore che scompare: Marcel Proust''» o. s. v. I Schweiz. Sverige, Jugoslavien, Tyskland, Danmark, Amerika — overalt er han introducert — bare ikke her i Norge, saavidt jeg har set. Og dog er der vel ingen blandt vor tids franske forfattere som med ett slag blev saa berømt og som allerede i live opnaadde at bli saadan diskutert, som den i vinter avdøde Marcel Proust. Der er allerede — særlig i Frankrike og England fremkommet en meget stor Proust-litteratur, og oversættelser og nye studier over manden og verket bebudes fra mange hold. Hvem er saa denne digter, som sammenlignes snart med Rousseau, snart med Balzac, med Montaigne og Saint-Simon? Hvis skildringer mange steder er «en Dostojevskis» eller «en Tolstois», og som englænderne kalder Richardson Outwritten og «the French Meredith»? Prousts livsløp er meget raskt fortalt. Faren var læge ved et av Paris's hospitaler og professor i medicin. Gutten<noinclude><references/></noinclude> 74vpe5tl8c62svh7jfoqfyeibuia23v 321418 321417 2026-05-14T14:19:45Z Øystein Tvede 3938 321418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|MARCEL PROUST.}} Hvem er egentlig Proust? Hvad har han skrevet? Og hvorfor hører man saa ofte i denne tid det korte, eiendommelig klingende navn, naar talen falder paa fransk litteratur? Tar man et eller andet litterært tidsskrift i haanden, ser man i indholdsfortegnelsen artikler som: «''Proust et l'esthétique de l'inconscient''» eller «''Marcel Proust et la tradition classique''», «''Proust. A great writer and his work''», «''Un precursore che scompare: Marcel Proust''» o. s. v. I Schweiz. Sverige, Jugoslavien, Tyskland, Danmark, Amerika — overalt er han introducert — bare ikke her i Norge, saavidt jeg har set. Og dog er der vel ingen blandt vor tids franske forfattere som med ett slag blev saa berømt og som allerede i live opnaadde at bli saadan diskutert, som den i vinter avdøde Marcel Proust. Der er allerede — særlig i Frankrike og England fremkommet en meget stor Proust-litteratur, og oversættelser og nye studier over manden og verket bebudes fra mange hold. Hvem er saa denne digter, som sammenlignes snart med Rousseau, snart med Balzac, med Montaigne og Saint-Simon? Hvis skildringer mange steder er «en Dostojevskis» eller «en Tolstois», og som englænderne kalder «Richardson Outwritten» og «the French Meredith»? Prousts livsløp er meget raskt fortalt. Faren var læge ved et av Paris's hospitaler og professor i medicin. Gutten<noinclude><references/></noinclude> p44y8yqwcicyktb1a9rl91l6i958gv0 321481 321418 2026-05-14T17:24:35Z Øystein Tvede 3938 321481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|MARCEL PROUST.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}vem er egentlig Proust? Hvad har han skrevet? Og hvorfor hører man saa ofte i denne tid det korte, eiendommelig klingende navn, naar talen falder paa fransk litteratur?}} Tar man et eller andet litterært tidsskrift i haanden, ser man i indholdsfortegnelsen artikler som: «''Proust et l'esthétique de l'inconscient''» eller «''Marcel Proust et la tradition classique''», «''Proust. A great writer and his work''», «''Un precursore che scompare: Marcel Proust''» o. s. v. I Schweiz. Sverige, Jugoslavien, Tyskland, Danmark, Amerika — overalt er han introducert — bare ikke her i Norge, saavidt jeg har set. Og dog er der vel ingen blandt vor tids franske forfattere som med ett slag blev saa berømt og som allerede i live opnaadde at bli saadan diskutert, som den i vinter avdøde Marcel Proust. Der er allerede — særlig i Frankrike og England fremkommet en meget stor Proust-litteratur, og oversættelser og nye studier over manden og verket bebudes fra mange hold. Hvem er saa denne digter, som sammenlignes snart med Rousseau, snart med Balzac, med Montaigne og Saint-Simon? Hvis skildringer mange steder er «en Dostojevskis» eller «en Tolstois», og som englænderne kalder «Richardson Outwritten» og «the French Meredith»? Prousts livsløp er meget raskt fortalt. Faren var læge ved et av Paris's hospitaler og professor i medicin. Gutten<noinclude><references/></noinclude> 1k5o7d186x5zmn18j3rrj2wnisq0x05 321483 321481 2026-05-14T17:27:08Z Øystein Tvede 3938 321483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|MARCEL PROUST.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}vem er egentlig Proust? Hvad har han skrevet? Og hvorfor hører man saa ofte i denne tid det korte, eiendommelig klingende navn, naar talen falder paa fransk litteratur?}} Tar man et eller andet litterært tidsskrift i haanden, ser man i indholdsfortegnelsen artikler som: «''Proust et l'esthétique de l'inconscient''» eller «''Marcel Proust et la tradition classique''», «''Proust. A great writer and his work''», «''Un precursore che scompare: Marcel Proust''» o. s. v. I Schweiz. Sverige, Jugoslavien, Tyskland, Danmark, Amerika — overalt er han introducert — bare ikke her i Norge, saavidt jeg har set. Og dog er der vel ingen blandt vor tids franske forfattere som med ett slag blev saa berømt og som allerede i live opnaadde at bli saadan diskutert, som den i vinter avdøde Marcel Proust. Der er allerede — særlig i Frankrike og England — fremkommet en meget stor Proust-litteratur, og oversættelser og nye studier over manden og verket bebudes fra mange hold. Hvem er saa denne digter, som sammenlignes snart med Rousseau, snart med Balzac, med Montaigne og Saint-Simon? Hvis skildringer mange steder er «en Dostojevskis» eller «en Tolstois», og som englænderne kalder «Richardson Outwritten» og «the French Meredith»? Prousts livsløp er meget raskt fortalt. Faren var læge ved et av Paris’s hospitaler og professor i medicin. Gutten<noinclude><references/></noinclude> 2le12ygc8tnixih2jz3c7cx9n7av86v 104 137365 321419 2026-05-14T14:24:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev født i Paris i 1871 og tilbragte hele sit liv i Paris, kun med de avbrytelser feriereiserne bød og et længere op- hold i Venedig omkring aarhundredskiftet. Mens han og den lo aar yngre bror var smaa, tok forældrene dem i alle ferier med til Illiers i nærheten av Chartres, og den da allerede noget nervøse gut nød at færdes ute blandt blomster og trær at se dyrene paa gaardene og lytte til fuglekvidderet i trætoppene. Men en dag i Paris efter en lang spasertur i Bois de Boulogne fik Marcel et voldsomt aandenødsanfald og fra sit niende aar til sin død maatte han sky landet, ihvertfald i de skjønne sommermaaneder. Trods de stadige astmaanfald fuldendte gutten sin skolegang, tok sin eksamen og gjorde som frivillig sin militærtjeneste. Hvad saa? Forældrene hadde haabet at gutten skulde gaa ind i utenriksdepartementet — men en diplomats liv forbød sig selv. En tid tænkte han saa paa revisionsdepartementet. Resultatet blev at han ofret sine smaa kræfter paa det der interesserte ham, paa «at skrive». Han skrev endel artikler i tidsskrifter og aviser om litterære og kunsthistoriske emner, særlig Ruskin var han optat av og oversatte ogsaa endel av dennes bøker. Sammen med vennerne Caillavet og de'Flers og nogen til startet han tidsskriftet «''Le Banquet''», som dog gik ind da det 8de nummer utkom (1892). Efter morens død i 1905 — faren var død to aar tidligere trak Proust sig tilbake fra del selskabelige liv, hvor han i en række aar hadde været meget med. Han begyndte at arbeide maalbevisst paa det verk, som har gjort ham berømt, «''A la Recherche du Temps Perdu''», og som det skulde ta ham hele hans liv at fuldføre. Fra 1910 av trak han sig helt unda menneskene. Hans leilighet paa Boulevard Hausmann var lukket, og efeuen grodde tæt over hans vinduer. Kun for de nærmeste var han hjemme — helst sent om aftenen og utover natten gjerne til den næste dag grydde. Her i sit «''chambre de lierre''» skrev den syke mand sin mange tusen siders roman — sine otte bind «erindringer» — som i en besættelse. Han levet kun for sit arbeide — og<noinclude><references/></noinclude> i6mqhtka6ofvxdv783jaes0gmr0zzgw 321420 321419 2026-05-14T14:25:08Z Øystein Tvede 3938 321420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev født i Paris i 1871 og tilbragte hele sit liv i Paris, kun med de avbrytelser feriereiserne bød og et længere ophold i Venedig omkring aarhundredskiftet. Mens han og den lo aar yngre bror var smaa, tok forældrene dem i alle ferier med til Illiers i nærheten av Chartres, og den da allerede noget nervøse gut nød at færdes ute blandt blomster og trær at se dyrene paa gaardene og lytte til fuglekvidderet i trætoppene. Men en dag i Paris efter en lang spasertur i Bois de Boulogne fik Marcel et voldsomt aandenødsanfald og fra sit niende aar til sin død maatte han sky landet, ihvertfald i de skjønne sommermaaneder. Trods de stadige astmaanfald fuldendte gutten sin skolegang, tok sin eksamen og gjorde som frivillig sin militærtjeneste. Hvad saa? Forældrene hadde haabet at gutten skulde gaa ind i utenriksdepartementet — men en diplomats liv forbød sig selv. En tid tænkte han saa paa revisionsdepartementet. Resultatet blev at han ofret sine smaa kræfter paa det der interesserte ham, paa «at skrive». Han skrev endel artikler i tidsskrifter og aviser om litterære og kunsthistoriske emner, særlig Ruskin var han optat av og oversatte ogsaa endel av dennes bøker. Sammen med vennerne Caillavet og de'Flers og nogen til startet han tidsskriftet «''Le Banquet''», som dog gik ind da det 8de nummer utkom (1892). Efter morens død i 1905 — faren var død to aar tidligere trak Proust sig tilbake fra del selskabelige liv, hvor han i en række aar hadde været meget med. Han begyndte at arbeide maalbevisst paa det verk, som har gjort ham berømt, «''A la Recherche du Temps Perdu''», og som det skulde ta ham hele hans liv at fuldføre. Fra 1910 av trak han sig helt unda menneskene. Hans leilighet paa Boulevard Hausmann var lukket, og efeuen grodde tæt over hans vinduer. Kun for de nærmeste var han hjemme — helst sent om aftenen og utover natten gjerne til den næste dag grydde. Her i sit «''chambre de lierre''» skrev den syke mand sin mange tusen siders roman — sine otte bind «erindringer» — som i en besættelse. Han levet kun for sit arbeide — og<noinclude><references/></noinclude> 5psbl5oicanpdvca9ic9csehbzssq04 321484 321420 2026-05-14T17:29:57Z Øystein Tvede 3938 321484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev født i Paris i 1871 og tilbragte hele sit liv i Paris, kun med de avbrytelser feriereiserne bød og et længere ophold i Venedig omkring aarhundredskiftet. Mens han og den to aar yngre bror var smaa, tok forældrene dem i alle ferier med til Illiers i nærheten av Chartres, og den da allerede noget nervøse gut nød at færdes ute blandt blomster og trær at se dyrene paa gaardene og lytte til fuglekvidderet i trætoppene. Men en dag i Paris efter en lang spasertur i Bois de Boulogne fik Marcel et voldsomt aandenødsanfald og fra sit niende aar til sin død maatte han sky landet, ihvertfald i de skjønne sommermaaneder. Trods de stadige astmaanfald fuldendte gutten sin skolegang, tok sin eksamen og gjorde som frivillig sin militærtjeneste. Hvad saa? Forældrene hadde haabet at gutten skulde gaa ind i utenriksdepartementet — men en diplomats liv forbød sig selv. En tid tænkte han saa paa revisionsdepartementet. Resultatet blev at han ofret sine smaa kræfter paa det der interesserte ham, paa «at skrive». Han skrev endel artikler i tidsskrifter og aviser om litterære og kunsthistoriske emner, særlig Ruskin var han optat av og oversatte ogsaa endel av dennes bøker. Sammen med vennerne Caillavet og de'Flers og nogen til startet han tidsskriftet «''Le Banquet''», som dog gik ind da det 8de nummer utkom (1892). Efter morens død i 1905 — faren var død to aar tidligere —trak Proust sig tilbake fra det selskabelige liv, hvor han i en række aar hadde været meget med. Han begyndte at arbeide maalbevisst paa det verk, som har gjort ham berømt, «''A la Recherche du Temps Perdu''», og som det skulde ta ham hele hans liv at fuldføre. Fra 1910 av trak han sig helt unda menneskene. Hans leilighet paa Boulevard Hausmann var lukket, og efeuen grodde tæt over hans vinduer. Kun for de nærmeste var han hjemme — helst sent om aftenen og utover natten gjerne til den næste dag grydde. Her i sit «''chambre de lierre''» skrev den syke mand sin mange tusen siders roman — sine otte bind «erindringer» — som i en besættelse. Han levet kun for sit arbeide — og<noinclude><references/></noinclude> o7cl068ywa2iynb10rv1zjgudp3m74m 104 137366 321421 2026-05-14T14:31:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tæret udelukkende paa sig selv. Hans tempo blev tilslut rent febrilsk. I 1913 lot han første del utgi: «''Du Côte de chez Swann''». Denne kom ut igjen i 1917 delt i to bind, og saa fulgte «''A l'Ombre des Jeunes Filles en Fleurs''» i 1918. Denne bok blev belønnet med Goncourt-prisen til de flestes store forbløffelse. Pressens dom gik noksaa sam- stemmig ut paa, at akademiet denne gang hadde været saa heldig at finde en, «om ikke ung, saa dog totalt ukjendt forfatter som ogsaa sikkert vil forbli ukjendt!». I 1920 kom «''Le Côté de Guermantes I''» og i 1921 anden del av samme og første del av «''Sodome et Gomorrhe''», mens anden del kom i 1922. Mere oplevet Proust ikke selv at se trykt. Men manuskriptet til det øvrige: «''Sodome et Gomorrhe III'' og ''IV'' og «''Le Temps Retrouvé''» laa færdig, da han døde den 18de nov. 1922 og ulgives av «''La Novelle Revue Française''», som har utgit de tidligere dele. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om end Prousts død ikke kom uventet, saa synes sorgen. over hans bortgang at ha været oprigtig ogsaa langt utenfor Novelle Revues kreds. I 1920 stod der i «''Atlantis''» i en artikel av Lucien Maury om den nyeste franske litteratur, bl. a. om Proust som Goncourtprisens vinder: Publikum slaar endnu raad vild overfor disse (Prousts) høker, subtile, forsætlig uklare og bizarre i sin form som de er.» Denne dom er vel rigtig den dag idag selv om den elite der fanatisk beundrer dem har vokset betragtelig og i mange land. En publikumsforfatter blir Proust aldrig. Like efter hans død utgav «''Novelle Revue Française''» et stort mindehefte «''Hommage à Marcel Proust''», hvor en lang række kjendte penner skriver; baade Frankrikes og Englands (deriblandt Proustoversætteren Ch. Scott Moncrieff, som skal utgi en samling essays om Proust, Edmund Gosse, Lytton Strachey o. m. a.). Robert Ernst Curtius uttaler sig paa Tysklands vegne, prof. i filosofi Gasset fra Madrid paa Spa-<noinclude><references/></noinclude> mo3v68oruvm3qi3m0gnvio4hgpgrhzh 321422 321421 2026-05-14T14:32:05Z Øystein Tvede 3938 321422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tæret udelukkende paa sig selv. Hans tempo blev tilslut rent febrilsk. I 1913 lot han første del utgi: «''Du Côte de chez Swann''». Denne kom ut igjen i 1917 delt i to bind, og saa fulgte «''A l'Ombre des Jeunes Filles en Fleurs''» i 1918. Denne bok blev belønnet med Goncourt-prisen til de flestes store forbløffelse. Pressens dom gik noksaa sam- stemmig ut paa, at akademiet denne gang hadde været saa heldig at finde en, «om ikke ung, saa dog totalt ukjendt forfatter som ogsaa sikkert vil forbli ukjendt!». I 1920 kom «''Le Côté de Guermantes I''» og i 1921 anden del av samme og første del av «''Sodome et Gomorrhe''», mens anden del kom i 1922. Mere oplevet Proust ikke selv at se trykt. Men manuskriptet til det øvrige: «''Sodome et Gomorrhe III'' og ''IV'' og «''Le Temps Retrouvé''» laa færdig, da han døde den 18de nov. 1922 og utgives av «''La Novelle Revue Française''», som har utgit de tidligere dele. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om end Prousts død ikke kom uventet, saa synes sorgen. over hans bortgang at ha været oprigtig ogsaa langt utenfor Novelle Revues kreds. I 1920 stod der i «''Atlantis''» i en artikel av Lucien Maury om den nyeste franske litteratur, bl. a. om Proust som Goncourtprisens vinder: Publikum slaar endnu raad vild overfor disse (Prousts) høker, subtile, forsætlig uklare og bizarre i sin form som de er.» Denne dom er vel rigtig den dag idag selv om den elite der fanatisk beundrer dem har vokset betragtelig og i mange land. En publikumsforfatter blir Proust aldrig. Like efter hans død utgav «''Novelle Revue Française''» et stort mindehefte «''Hommage à Marcel Proust''», hvor en lang række kjendte penner skriver; baade Frankrikes og Englands (deriblandt Proustoversætteren Ch. Scott Moncrieff, som skal utgi en samling essays om Proust, Edmund Gosse, Lytton Strachey o. m. a.). Robert Ernst Curtius uttaler sig paa Tysklands vegne, prof. i filosofi Gasset fra Madrid paa Spa-<noinclude><references/></noinclude> 445qpn2r5zlxh80jvaefilyiri72jue 321485 321422 2026-05-14T17:33:26Z Øystein Tvede 3938 321485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tæret udelukkende paa sig selv. Hans tempo blev tilslut rent febrilsk. I 1913 lot han første del utgi: «''Du Côte de chez Swann''». Denne kom ut igjen i 1917 delt i to bind, og saa fulgte «''A l'Ombre des Jeunes Filles en Fleurs''» i 1918. Denne bok blev belønnet med Goncourt-prisen til de flestes store forbløffelse. Pressens dom gik noksaa samstemmig ut paa, at akademiet denne gang hadde været saa heldig at finde en, «om ikke ung, saa dog totalt ukjendt forfatter som ogsaa sikkert vil forbli ukjendt!». I 1920 kom «''Le Côté de Guermantes I''» og i 1921 anden del av samme og første del av «''Sodome et Gomorrhe''», mens anden del kom i 1922. Mere oplevet Proust ikke selv at se trykt. Men manuskriptet til det øvrige: «''Sodome et Gomorrhe III'' og ''IV'' og «''Le Temps Retrouvé''» laa færdig, da han døde den 18de nov. 1922 og utgives av «''La Novelle Revue Française''», som har utgit de tidligere dele. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om end Prousts død ikke kom uventet, saa synes sorgen over hans bortgang at ha været oprigtig ogsaa langt utenfor ''Novelle Revues'' kreds. I 1920 stod der i «''Atlantis''» i en artikel av Lucien Maury om den nyeste franske litteratur, bl. a. om Proust som Goncourtprisens vinder: Publikum slaar endnu raadvild overfor disse (Prousts) høker, subtile, forsætlig uklare og bizarre i sin form som de er.» Denne dom er vel rigtig den dag idag selv om den elite der fanatisk beundrer dem har vokset betragtelig og i mange land. En publikumsforfatter blir Proust aldrig. Like efter hans død utgav «''Novelle Revue Française''» et stort mindehefte «''Hommage à Marcel Proust''», hvor en lang række kjendte penner skriver; baade Frankrikes og Englands (deriblandt Proustoversætteren Ch. Scott Moncrieff, som skal utgi en samling essays om Proust, Edmund Gosse, Lytton Strachey o. m. a.). Robert Ernst Curtius uttaler sig paa Tysklands vegne, prof. i filosofi Gasset fra Madrid paa Spa-<noinclude><references/></noinclude> 3rrkwd8evrf7zmvpfu5381yk3h9fp25 104 137367 321423 2026-05-14T14:36:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>niens og Cecchi paa Italiens. Skandinavien er repræsentert ved Chr. Rimestads artikler i «Politiken» og Algot Ruhe's brev til N. R. F. Amerika er ogsaa med. Der er mange morsomme artikler i heftet - personlige erindringer om vennen Proust og indgaaende kritik av bøkerne eller enkelte sider av dem. Alt i alt et hefte til at faa forstand av, selv om dommene er beundrernes og artiklerne gaar let over flere sider av hans verk, som er meget fremtrædende og absolut kunde trænge sin spe- cielle behandling. Det kommer nok det ogsaa senere, tænker jeg. For det gaar vel de fleste som det er gaat Affable Hawk, som skriver i The New Statesmans (24de mars 1923) at han «driver om i Proust — avvekslende kjedende sig og fuld av begeistring. Jeg fortsætter at læse og læser op igjen selv efter at jeg helst vil holde op». Slik er det ihvertfald gaat mig. En hel vinter har jeg levet i Prousts og hans personers selskap. Jeg har lagt boken tilside naar digressionerne blev for lange og sætningerne værre end det tungeste tysk. Men saa maatte jeg til igjen med den. Detaljerne blev likesom mindre kvælende — menneskene trak mig til sig igjen. Og først med Sodome el Gomorrhe II's avslutning kunde jeg atter tænke mig at læse noget andet. Der er stof til ti bøker i hans verk. Dette syntes Proust selv var en fordel. Jeg er ikke enig med Beethoven, som først ansaa sin sonate som fuldendt, da han hadde fjernet alle de ni idéer til fordel for den ene,» sa han engang. Som titelen sier, er det en art memoirer Proust har git os. Boken er skrevet i jeg form; men den gir bare glimt- vis et billede av forfatteren. Derimot er alle hans omgivelser klart tegnet — personer, steder og tidsbilleder er til den minste detalj holdt fast og utpenslet. Hans hukommelses- evner var fænomenale. Det har rigtig været sagt om utviklingen i boken: «man ror sig op ad hans hukommelses elv — men gripes ofte av en hvirvel og dreies længe om i en bakevje.» Selve handlingen spiller en underordnet rolle. Det er livet han skildrer — hændelsernes aarsaker og virkninger — og de mange tilsyneladende bagateller.<noinclude><references/></noinclude> a1tgw5doz60j1yj2hdyo33h2s7lcesr 321424 321423 2026-05-14T14:36:42Z Øystein Tvede 3938 321424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>niens og Cecchi paa Italiens. Skandinavien er repræsentert ved Chr. Rimestads artikler i «Politiken» og Algot Ruhe's brev til N. R. F. Amerika er ogsaa med. Der er mange morsomme artikler i heftet - personlige erindringer om vennen Proust og indgaaende kritik av bøkerne eller enkelte sider av dem. Alt i alt et hefte til at faa forstand av, selv om dommene er beundrernes og artiklerne gaar let over flere sider av hans verk, som er meget fremtrædende og absolut kunde trænge sin specielle behandling. Det kommer nok det ogsaa senere, tænker jeg. For det gaar vel de fleste som det er gaat Affable Hawk, som skriver i The New Statesmans (24de mars 1923) at han «driver om i Proust — avvekslende kjedende sig og fuld av begeistring. Jeg fortsætter at læse og læser op igjen selv efter at jeg helst vil holde op». Slik er det ihvertfald gaat mig. En hel vinter har jeg levet i Prousts og hans personers selskap. Jeg har lagt boken tilside naar digressionerne blev for lange og sætningerne værre end det tungeste tysk. Men saa maatte jeg til igjen med den. Detaljerne blev likesom mindre kvælende — menneskene trak mig til sig igjen. Og først med Sodome el Gomorrhe II's avslutning kunde jeg atter tænke mig at læse noget andet. Der er stof til ti bøker i hans verk. Dette syntes Proust selv var en fordel. Jeg er ikke enig med Beethoven, som først ansaa sin sonate som fuldendt, da han hadde fjernet alle de ni idéer til fordel for den ene,» sa han engang. Som titelen sier, er det en art memoirer Proust har git os. Boken er skrevet i jeg form; men den gir bare glimtvis et billede av forfatteren. Derimot er alle hans omgivelser klart tegnet — personer, steder og tidsbilleder er til den minste detalj holdt fast og utpenslet. Hans hukommelsesevner var fænomenale. Det har rigtig været sagt om utviklingen i boken: «man ror sig op ad hans hukommelses elv — men gripes ofte av en hvirvel og dreies længe om i en bakevje.» Selve handlingen spiller en underordnet rolle. Det er livet han skildrer — hændelsernes aarsaker og virkninger — og de mange tilsyneladende bagateller.<noinclude><references/></noinclude> l4ugp3cxv2leqh2azbljavo9agkpv5t 321425 321424 2026-05-14T14:36:55Z Øystein Tvede 3938 321425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>niens og Cecchi paa Italiens. Skandinavien er repræsentert ved Chr. Rimestads artikler i «Politiken» og Algot Ruhe's brev til N. R. F. Amerika er ogsaa med. Der er mange morsomme artikler i heftet — personlige erindringer om vennen Proust og indgaaende kritik av bøkerne eller enkelte sider av dem. Alt i alt et hefte til at faa forstand av, selv om dommene er beundrernes og artiklerne gaar let over flere sider av hans verk, som er meget fremtrædende og absolut kunde trænge sin specielle behandling. Det kommer nok det ogsaa senere, tænker jeg. For det gaar vel de fleste som det er gaat Affable Hawk, som skriver i The New Statesmans (24de mars 1923) at han «driver om i Proust — avvekslende kjedende sig og fuld av begeistring. Jeg fortsætter at læse og læser op igjen selv efter at jeg helst vil holde op». Slik er det ihvertfald gaat mig. En hel vinter har jeg levet i Prousts og hans personers selskap. Jeg har lagt boken tilside naar digressionerne blev for lange og sætningerne værre end det tungeste tysk. Men saa maatte jeg til igjen med den. Detaljerne blev likesom mindre kvælende — menneskene trak mig til sig igjen. Og først med Sodome el Gomorrhe II's avslutning kunde jeg atter tænke mig at læse noget andet. Der er stof til ti bøker i hans verk. Dette syntes Proust selv var en fordel. Jeg er ikke enig med Beethoven, som først ansaa sin sonate som fuldendt, da han hadde fjernet alle de ni idéer til fordel for den ene,» sa han engang. Som titelen sier, er det en art memoirer Proust har git os. Boken er skrevet i jeg form; men den gir bare glimtvis et billede av forfatteren. Derimot er alle hans omgivelser klart tegnet — personer, steder og tidsbilleder er til den minste detalj holdt fast og utpenslet. Hans hukommelsesevner var fænomenale. Det har rigtig været sagt om utviklingen i boken: «man ror sig op ad hans hukommelses elv — men gripes ofte av en hvirvel og dreies længe om i en bakevje.» Selve handlingen spiller en underordnet rolle. Det er livet han skildrer — hændelsernes aarsaker og virkninger — og de mange tilsyneladende bagateller.<noinclude><references/></noinclude> 9n32dppnkwwwsmqcluw1z8k7jxqj9by 321486 321425 2026-05-14T17:36:40Z Øystein Tvede 3938 321486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>niens og Cecchi paa Italiens. Skandinavien er repræsentert ved Chr. Rimestads artikler i «Politiken» og Algot Ruhe's brev til N. R. F. Amerika er ogsaa med. Der er mange morsomme artikler i heftet — personlige erindringer om vennen Proust og indgaaende kritik av bøkerne eller enkelte sider av dem. Alt i alt et hefte til at faa forstand av, selv om dommene er beundrernes og artiklerne gaar let over flere sider av hans verk, som er meget fremtrædende og absolut kunde trænge sin specielle behandling. Det kommer nok det ogsaa senere, tænker jeg. For det gaar vel de fleste som det er gaat ''Affable Hawk'', som skriver i The New Statesmans (24de mars 1923) at han «driver om i Proust — avvekslende kjedende sig og fuld av begeistring. Jeg fortsætter at læse og læser op igjen selv efter at jeg helst vil holde op». Slik er det ihvertfald gaat mig. En hel vinter har jeg levet i Prousts og hans personers selskap. Jeg har lagt boken tilside naar digressionerne blev for lange og sætningerne værre end det tungeste tysk. Men saa maatte jeg til igjen med den. Detaljerne blev likesom mindre kvælende — menneskene trak mig til sig igjen. Og først med ''Sodome et Gomorrhe II'''s avslutning kunde jeg atter tænke mig at læse noget andet. Der er stof til ti bøker i hans verk. Dette syntes Proust selv var en fordel. Jeg er ikke enig med Beethoven, som først ansaa sin sonate som fuldendt, da han hadde fjernet alle de ni idéer til fordel for den ene,» sa han engang. Som titelen sier, er det en art memoirer Proust har git os. Boken er skrevet i jegform; men den gir bare glimtvis et billede av forfatteren. Derimot er alle hans omgivelser klart tegnet — personer, steder og tidsbilleder er til den minste detalj holdt fast og utpenslet. Hans hukommelsesevner var fænomenale. Det har rigtig været sagt om utviklingen i boken: «man ror sig op ad hans hukommelses elv — men gripes ofte av en hvirvel og dreies længe om i en bakevje.» Selve handlingen spiller en underordnet rolle. Det er livet han skildrer — hændelsernes aarsaker og virkninger — og de mange tilsyneladende bagateller.<noinclude><references/></noinclude> l34tphxpd0581k4yra8lujboxng02d1 104 137368 321426 2026-05-14T14:41:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Følelserne og fornemmelserne — det hypersensible sinds lidelser — det er hans særlige felt. Den svundne tid som han søker at finde igjen og blæse liv i, er i de utkomne bind 80-90-aarene. Vi lever i Dreyfus-sakens Paris — oplever Sarah Bernhards store triumfer og træffer igjen det andet keiserdømmes skjønheter, som kjæmper med den gamle adels repræsentanter om rangen i salonerne. Man har ment at kjende igjen en hel del av hans modeller; men det ærgret altid Proust at høre det. «Der findes ingen portrætter i mine bøker. Min kjære veninde M.me S. har intet med Odette Swann at gjøre {{. . .|4}} men hendes pragtfulde sneboldtrær har jeg anbragt i M.me Swanns salon, og det har hun takket mig for uten derfor at tro at hun var Odette.» Personerne staar — trods sin rigdom — klart for os. Kvinderne kanske bedst. Dem har han skildret i de for- skjellige samfundslag og stillinger: bedstemoren — den ind- tagende gamle dame, som altid læste eller citerte M.me. de Sévigné, og kun levet for sin syke datterson, moren, den mondæne og konservative borgers frue — Françoise, den gamle tjenestepike, som gik i arv inden familien og kujonerte eller skjæmte dens forskjellige medlemmer bort, eftersom humøret var til! Senere træffer han «''les jeunes filles en fleurs''», en række backfischer levende tegnet, fulde av humør og livslyst og alderens overspændte sentimentalitet. Gilberte — Andrée — Albertine og de andre i klikken> og alle badegjesterne utenfor klikken! Et festlig billede av ungdom, kurtise og endel ondskapsfuld intrigering — fuldt av harme og liv. Som voksen færdes han i flere kredser — den forhenværende kokotte Odette Swann og aristokratiets damer, hertuginder og fyrstinder, alle vil like gjerne se den unge charmør hos sig. Han gaar overalt — ser all — og husker alt. Vi avvekslende morer os over de originale gamle damer og ærgrer os over de mere behændige yngre. Faa vinder vort hjerte — men alle vor interesse. Er dette saa for kvindernes vedkommende, som Proust<noinclude><references/></noinclude> 0jpny72qblv78b2uuog2juxc0y67wi7 321487 321426 2026-05-14T17:43:31Z Øystein Tvede 3938 321487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Følelserne og fornemmelserne — det hypersensible sinds lidelser — det er hans særlige felt. Den svundne tid som han søker at finde igjen og blæse liv i, er i de utkomne bind 80—90-aarene. Vi lever i Dreyfus-sakens Paris — oplever Sarah Bernhards store triumfer og træffer igjen det andet keiserdømmes skjønheter, som kjæmper med den gamle adels repræsentanter om rangen i salonerne. Man har ment at kjende igjen en hel del av hans modeller; men det ærgret altid Proust at høre det. «Der findes ingen portrætter i mine bøker. Min kjære veninde M.me S. har intet med Odette Swann at gjøre {{. . .|4}} men hendes pragtfulde sneboldtrær har jeg anbragt i M.me Swanns salon, og det har hun takket mig for uten derfor at tro at hun var Odette.» Personerne staar — trods sin rigdom — klart for os. Kvinderne kanske bedst. Dem har han skildret i de forskjellige samfundslag og stillinger: bedstemoren — den indtagende gamle dame, som altid læste eller citerte M.me. de Sévigné, og kun levet for sin syke dattersøn, moren, den mondæne og konservative borgers frue — Françoise, den gamle tjenestepike, som gik i arv inden familien og kujonerte eller skjæmte dens forskjellige medlemmer bort, eftersom humøret var til! Senere træffer han «''les jeunes filles en fleurs''», en række backfischer levende tegnet, fulde av humør og livslyst og alderens overspændte sentimentalitet. Gilberte — Andrée — Albertine og «de andre i klikken» og alle badegjesterne utenfor klikken! Et festlig billede av ungdom, kurtise og endel ondskapsfuld intrigering — fuldt av harme og liv. Som voksen færdes han i flere kredser — den forhenværende kokotte Odette Swann og aristokratiets damer, hertuginder og fyrstinder, alle vil like gjerne se den unge charmør hos sig. Han gaar overalt — ser alt — og husker alt. Vi avvekslende morer os over de originale gamle damer og ærgrer os over de mere behændige yngre. Faa vinder vort hjerte — men alle vor interesse. Er dette saa for kvindernes vedkommende, som Proust<noinclude><references/></noinclude> gt7ejqth9dl53xklbxuk2fkeo2ibnun 104 137369 321427 2026-05-14T14:48:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dog selv var saa optat av og i aarevis studerte nøie – saa er det i endnu høiere grad tilfældet med mændene han tegner for os. De sympatiske er de svake – som Swann, den fine kunstinteresserte jøde, og vennen Saint-Loup, den flotte kavaler og dandy med det gode hjerte, som ikke {{sp|vi|l}} svike sin veninde og længes bort fra selskapslivets tomhet men dog aldrig kommer væk fra sin egen kreds. De øvrige, livskraftige, som f. eks. modelægen, professor Cottard og litteraturhistorikeren jøden Bloch, skyr ingen midler for at komme op paa rangsstigen – mens de øverste lags mænd, den gamle diplomat de Norpois og den ekscentriske gamle adelsmand. de Charlus er degenererle utlevede typer. Ved siden av de mange hovedfigurer vrimler der av bipersoner, mange tegnet med et straalende humør. Man merker forfatterens eget smil mellem linjerne. Ellers «merker» man litet til forfatteren. Hele det over to tusen sider lange billede virker som om det er tegnet med en olympisk ro. Proust er ingen profet, ingen anklager, kun en der fortæller om livets underlige hændelser. «Helst skulde man høre Marcel fortælle sine verker,» sa en av hans venner, <da kommer nuancerne bedst frem.» Der er ellers noget rent videnskabelig i den uanfeglede maate, hvorpaa han skildrer menneskene og deres lidenskaper. Proust har av mange faat titelen «erkesnob», andre kunde ha lyst til at kalde ham pervers. Begge dele er efter min mening like galt. Han analyserer med en videnskapsmands ro og ærlighet de fænomener han træffer paa – enten del er «''the upper ten's''» rang- og etiketteslagsmaal eller det er de erotisk unormales sjælelige og sociale vanskeligheter. Sandhetssøker var Proust som faa. At gi sit verk en sand form var hans maal og samtidig blæse nyt liv i den gamle roman, som led av langt fremskreden «aareforkalkning». La del staa hen om han har opnaadd at skape den nye romanform> – del synes at være en upraktisk form, ihvertfald for læserne – men et sandt verk har han skapt. Det er et overlæsset og ofte beklemmende billede av tiden og dens mennesker, men et billede som vil staa – og bli kla-<noinclude><references/></noinclude> qoli6ym0j4uze0i3c7v803lwfqba5px 321488 321427 2026-05-14T17:46:58Z Øystein Tvede 3938 321488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dog selv var saa optat av og i aarevis studerte nøie – saa er det i endnu høiere grad tilfældet med mændene han tegner for os. De sympatiske er de svake – som Swann, den fine kunstinteresserte jøde, og vennen Saint-Loup, den flotte kavaler og dandy med det gode hjerte, som ikke {{sp|vi|l}} svike sin veninde og længes bort fra selskapslivets tomhet – men dog aldrig kommer væk fra sin egen kreds. De øvrige, livskraftige, som f. eks. modelægen, professor Cottard og litteraturhistorikeren jøden Bloch, skyr ingen midler for at komme op paa rangsstigen – mens de øverste lags mænd, den gamle diplomat de Norpois og den ekscentriske gamle adelsmand de Charlus er degenererte utlevede typer. Ved siden av de mange hovedfigurer vrimler der av bipersoner, mange tegnet med et straalende humør. Man merker forfatterens eget smil mellem linjerne. Ellers «merker» man litet til forfatteren. Hele det over to tusen sider lange billede virker som om det er tegnet med en olympisk ro. Proust er ingen profet, ingen anklager, kun en der fortæller om livets underlige hændelser. «Helst skulde man høre Marcel fortælle sine verker,» sa en av hans venner, «da kommer nuancerne bedst frem.» Der er ellers noget rent videnskabelig i den uanfegtede maate, hvorpaa han skildrer menneskene og deres lidenskaper. Proust har av mange faat titelen «erkesnob», andre kunde ha lyst til at kalde ham pervers. Begge dele er efter min mening like galt. Han analyserer med en videnskapsmands ro og ærlighet de fænomener han træffer paa – enten del er «''the upper ten's''» rang- og etiketteslagsmaal eller det er de erotisk unormales sjælelige og sociale vanskeligheter. Sandhetssøker var Proust som faa. At gi sit verk en sand form var hans maal og samtidig blæse nyt liv i den gamle roman, som led av langt fremskreden «aareforkalkning». La det staa hen om han har opnaadd at skape den «nye romanform» – det synes at være en upraktisk form, ihvertfald for læserne – men et sandt verk har han skapt. Det er et overlæsset og ofte beklemmende billede av tiden og dens mennesker, men et billede som vil staa – og bli kla-<noinclude><references/></noinclude> dtvodw3k33709ordew5qcz1r8xcxylm 104 137370 321428 2026-05-14T14:50:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rere og klarere i ens erindring eftersom de uendelig mange detaljer svinder bort. Som Proust selv virket første gang man traf ham, efter en av hans venners utsagn, affektert, litt selvoptat og søkt, slik virker hans bøker, naar man første gang aapner dem. Men likesom Proust selv ved nærmere bekjendtskap viste sig som den villige charmør, med det gode humør og det <store hjerte, del selvfølgelige centrum i vennekredsen, slik blir hans bok naar man vel har fundet dens tone. – fængslende, morsom, uhyggelig, fuld av lyrik og stemning, trist – kort sagt mangfoldig og skiftende som menneskenes liv. Ingen vil angre paa at ha ofret sin tid paa Proust. Men tid maa man ha – eller ta. {{høyre|''Constance Wiel Schram.''{{gap|3em}}}}<noinclude><references/></noinclude> puecis300t9sblhqop4fbm6hlzzy2c3 321429 321428 2026-05-14T14:50:31Z Øystein Tvede 3938 321429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rere og klarere i ens erindring eftersom de uendelig mange detaljer svinder bort. Som Proust selv virket første gang man traf ham, efter en av hans venners utsagn, affektert, litt selvoptat og søkt, slik virker hans bøker, naar man første gang aapner dem. Men likesom Proust selv ved nærmere bekjendtskap viste sig som den villige charmør, med det gode humør og det «store» hjerte, del selvfølgelige centrum i vennekredsen, slik blir hans bok naar man vel har fundet dens tone. – fængslende, morsom, uhyggelig, fuld av lyrik og stemning, trist – kort sagt mangfoldig og skiftende som menneskenes liv. Ingen vil angre paa at ha ofret sin tid paa Proust. Men tid maa man ha – eller ta. {{høyre|''Constance Wiel Schram.''{{gap|3em}}}}<noinclude><references/></noinclude> 5zi4y3ysnckg7a9cadlxynwp8jbyxch 321489 321429 2026-05-14T17:48:01Z Øystein Tvede 3938 321489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rere og klarere i ens erindring eftersom de uendelig mange detaljer svinder bort. Som Proust selv virket første gang man traf ham, efter en av hans venners utsagn, affektert, litt selvoptat og søkt, slik virker hans bøker, naar man første gang aapner dem. Men likesom Proust selv ved nærmere bekjendtskap viste sig som den villige charmør, med det gode humør og det «store» hjerte, det selvfølgelige centrum i vennekredsen, slik blir hans bok naar man vel har fundet dens tone. – fængslende, morsom, uhyggelig, fuld av lyrik og stemning, trist – kort sagt mangfoldig og skiftende som menneskenes liv. Ingen vil angre paa at ha ofret sin tid paa Proust. Men tid maa man ha – eller ta. {{høyre|''Constance Wiel Schram.''{{gap|3em}}}}<noinclude><references/></noinclude> c1g08kdsetm10o1v14z4ci4ebzourfz 0 137371 321433 2026-05-14T14:54:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Samtiden 1923 Proust.pdf" from=1 to=7 header=1 /> 321433 wikitext text/x-wiki <pages index="Samtiden 1923 Proust.pdf" from=1 to=7 header=1 /> r51h3eaiha13naxwcxrsab7vwncl10x 102 137372 321435 2026-05-14T15:03:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 321435 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 321436 321435 2026-05-14T15:04:52Z Øystein Tvede 3938 321436 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} [[Paul Valéry]] c74rbdemodiqbeci59fqoh59odscgw9 321437 321436 2026-05-14T15:05:08Z Øystein Tvede 3938 321437 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Paul Valéry]] kewyifj7yjgok6ss429wbbnfbn7ana1 321462 321437 2026-05-14T16:10:46Z Øystein Tvede 3938 321462 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Paul Valéry]] (Arena 1923) k36p21m3q6f9v3460bi1j4y9gthk703 321467 321462 2026-05-14T16:19:09Z Øystein Tvede 3938 321467 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Tekster=== [[Paul Valéry]] (''Arena'' 1923) bitfcjme9e82zgvvkqkwxn9vyea2063 106 137373 321440 2026-05-14T15:15:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 321440 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=2 og 3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} soishxy5we5wh55krxxtzkwuhykthq9 321442 321440 2026-05-14T15:17:35Z Øystein Tvede 3938 321442 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=2 og 3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux|Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} pmq1qblewza3nhhsl4eeemwxfr0m02s 321464 321442 2026-05-14T16:13:48Z Øystein Tvede 3938 321464 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=2 og 3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux|Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1="Nr. 2, s. 42" 2="Nr. 2, s. 43" 3="Nr. 2, s. 44" 4="Nr. 2, s. 45" /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} iondofpn65efr88gocd5mx0zblclasi 321465 321464 2026-05-14T16:16:59Z Øystein Tvede 3938 321465 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=2 og 3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux|Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1="Nr. 2, s. 42" 2="Nr. 2, s. 43" 3="Nr. 2, s. 44" 4="Nr. 2, s. 45" 5="Nr. 2, s. 46" /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 62467jhsn7kxhvtwij063369y8bu9ji 106 137374 321441 2026-05-14T15:17:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 321441 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 7q5cadvmzbrxvq4lf7q1zzfior79ntf 321461 321441 2026-05-14T16:10:17Z Øystein Tvede 3938 321461 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux|Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} b0oy92hfvqzhjfjnjdqawo8gpqi73ni 321466 321461 2026-05-14T16:18:54Z Øystein Tvede 3938 321466 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=Arena |Undertittel= |Bind=3 |Forfatter=[[Forfatter:Pierre de Lanux|Pierre de Lanux]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1923 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1="Nr. 3, s. 74" 2="Nr. 3, s. 75" 3="Nr. 3, s. 76" 4="Nr. 3, s. 77" /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cfp4wzopi0t3ri11mj0b669zp7ggi7f 104 137375 321443 2026-05-14T15:19:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAUL VALÉRY ''av Pierre de Lanux'' I.}} DE, som føler behovet for klassifikationer, og de, som tror paa et aandelig herredømme, hevder at Paul Valéry er den største franske skribent i den nuværende epoke. Jeg nøler med at underskrive dette, fordi jeg ikke er sikker paa at en slik sats bør begrænses til Frankrike alene eller overhodet til vor tid. De faa, som kjendte Valéry for endel aar siden, ansaa ham imidlertid for en begavet men steril, intelligent men overdrevent reservert poet, hvis første produktion laa begravet i smaa døgn-magasiner i begyndelsen av nittiaarene. «Mercure de Francess antologi hadde fremgravet nogen faa. korte dikte, tilstrækkelig til at gi den opmerksomme læser en smakebit paa og en længsel efter hvad der var gaat tapt ved kunstnerens lange, frivillige taushet. De av os, som dengang traf Valéry, blev styrket i sin beklagelse, fordi denne mands konversation viste en sjelden forening av blendende aand og maatehold, av videnskapelig erkjendelse og lyrisk styrke, maskert av talens ydre enkelhet og et usvikelig humor. Valéry naadde sin berømmelse mere pludselig end Claudel. I tidsrummet fra 1892 til 1919, da Claudels bøker efterhvert kom ut, krystallisertes hans publikum langsomt. Valérys første bok er det lange poem «La Jeune Parque». Da den offentliggjordes i 1918 var forfatteren 47 aar gammel. Efterat han hadde forsaket berømmelsen i tredve aar var den der med ett. Selv synes han ikke at betrakte den som mere end en hændelse {{. . .}} Nylig utkom hans samlede dikte «Charmes». I løpet av de fire mellemliggende aar publisertes i bokform «La Soirée avec Monsieur Teste», «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci», og nye dikte, nemlig<noinclude><references/></noinclude> qlmjyfer76cwjlma8636lnu50z5glb2 321444 321443 2026-05-14T15:19:51Z Øystein Tvede 3938 321444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAUL VALÉRY}} ''av Pierre de Lanux'' I.}} DE, som føler behovet for klassifikationer, og de, som tror paa et aandelig herredømme, hevder at Paul Valéry er den største franske skribent i den nuværende epoke. Jeg nøler med at underskrive dette, fordi jeg ikke er sikker paa at en slik sats bør begrænses til Frankrike alene eller overhodet til vor tid. De faa, som kjendte Valéry for endel aar siden, ansaa ham imidlertid for en begavet men steril, intelligent men overdrevent reservert poet, hvis første produktion laa begravet i smaa døgn-magasiner i begyndelsen av nittiaarene. «Mercure de Francess antologi hadde fremgravet nogen faa. korte dikte, tilstrækkelig til at gi den opmerksomme læser en smakebit paa og en længsel efter hvad der var gaat tapt ved kunstnerens lange, frivillige taushet. De av os, som dengang traf Valéry, blev styrket i sin beklagelse, fordi denne mands konversation viste en sjelden forening av blendende aand og maatehold, av videnskapelig erkjendelse og lyrisk styrke, maskert av talens ydre enkelhet og et usvikelig humor. Valéry naadde sin berømmelse mere pludselig end Claudel. I tidsrummet fra 1892 til 1919, da Claudels bøker efterhvert kom ut, krystallisertes hans publikum langsomt. Valérys første bok er det lange poem «La Jeune Parque». Da den offentliggjordes i 1918 var forfatteren 47 aar gammel. Efterat han hadde forsaket berømmelsen i tredve aar var den der med ett. Selv synes han ikke at betrakte den som mere end en hændelse {{. . .}} Nylig utkom hans samlede dikte «Charmes». I løpet av de fire mellemliggende aar publisertes i bokform «La Soirée avec Monsieur Teste», «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci», og nye dikte, nemlig<noinclude><references/></noinclude> r0zetqr6p555dawg7im438fyi6xv36o 321460 321444 2026-05-14T16:09:47Z Øystein Tvede 3938 321460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAUL VALÉRY}} ''av Pierre de Lanux'' I.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}E, som føler behovet for klassifikationer, og de, som tror paa et aandelig herredømme, hevder at Paul Valéry er den største franske skribent i den nuværende epoke. Jeg nøler med at underskrive dette, fordi jeg ikke er sikker paa at en slik sats bør begrænses til Frankrike alene eller overhodet til vor tid.}} De faa, som kjendte Valéry for endel aar siden, ansaa ham imidlertid for en begavet men steril, intelligent men overdrevent reservert poet, hvis første produktion laa begravet i smaa døgn-magasiner i begyndelsen av nittiaarene. «Mercure de Francess antologi hadde fremgravet nogen faa. korte dikte, tilstrækkelig til at gi den opmerksomme læser en smakebit paa og en længsel efter hvad der var gaat tapt ved kunstnerens lange, frivillige taushet. De av os, som dengang traf Valéry, blev styrket i sin beklagelse, fordi denne mands konversation viste en sjelden forening av blendende aand og maatehold, av videnskapelig erkjendelse og lyrisk styrke, maskert av talens ydre enkelhet og et usvikelig humor. Valéry naadde sin berømmelse mere pludselig end Claudel. I tidsrummet fra 1892 til 1919, da Claudels bøker efterhvert kom ut, krystallisertes hans publikum langsomt. Valérys første bok er det lange poem «La Jeune Parque». Da den offentliggjordes i 1918 var forfatteren 47 aar gammel. Efterat han hadde forsaket berømmelsen i tredve aar var den der med ett. Selv synes han ikke at betrakte den som mere end en hændelse {{. . .}} Nylig utkom hans samlede dikte «Charmes». I løpet av de fire mellemliggende aar publisertes i bokform «La Soirée avec Monsieur Teste», «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci», og nye dikte, nemlig<noinclude><references/></noinclude> 7hbos2vsggu5xrdhm1lps4v3yl6hxq4 321468 321460 2026-05-14T16:20:32Z Øystein Tvede 3938 321468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAUL VALÉRY}} ''av Pierre de Lanux'' I.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}E, som føler behovet for klassifikationer, og de, som tror paa et aandelig herredømme, hevder at Paul Valéry er den største franske skribent i den nuværende epoke. Jeg nøler med at underskrive dette, fordi jeg ikke er sikker paa at en slik sats bør begrænses til Frankrike alene eller overhodet til vor tid.}} De faa, som kjendte Valéry for endel aar siden, ansaa ham imidlertid for en begavet men steril, intelligent men overdrevent reservert poet, hvis første produktion laa begravet i smaa døgn-magasiner i begyndelsen av nittiaarene. «Mercure de France»s antologi hadde fremgravet nogen faa, korte dikte, tilstrækkelig til at gi den opmerksomme læser en smakebit paa og en længsel efter hvad der var gaat tapt ved kunstnerens lange, frivillige taushet. De av os, som dengang traf Valéry, blev styrket i sin beklagelse, fordi denne mands konversation viste en sjelden forening av blendende aand og maatehold, av videnskapelig erkjendelse og lyrisk styrke, maskert av talens ydre enkelhet og et usvikelig humor. Valéry naadde sin berømmelse mere pludselig end Claudel. I tidsrummet fra 1892 til 1919, da Claudels bøker efterhvert kom ut, krystallisertes hans publikum langsomt. Valérys første bok er det lange poem «La Jeune Parque». Da den offentliggjordes i 1918 var forfatteren 47 aar gammel. Efterat han hadde forsaket berømmelsen i tredve aar var den der med ett. Selv synes han ikke at betrakte den som mere end en hændelse {{. . .}} Nylig utkom hans samlede dikte «Charmes». I løpet av de fire mellemliggende aar publisertes i bokform «La Soirée avec Monsieur Teste», «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci», og nye dikte, nemlig<noinclude><references/></noinclude> jyu6urxivhs2xmhy4u5a2gia9hjkm6l 321480 321468 2026-05-14T17:22:34Z Øystein Tvede 3938 321480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|PAUL VALÉRY}}}} ''av Pierre de Lanux'' I.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}E, som føler behovet for klassifikationer, og de, som tror paa et aandelig herredømme, hevder at Paul Valéry er den største franske skribent i den nuværende epoke. Jeg nøler med at underskrive dette, fordi jeg ikke er sikker paa at en slik sats bør begrænses til Frankrike alene eller overhodet til vor tid.}} De faa, som kjendte Valéry for endel aar siden, ansaa ham imidlertid for en begavet men steril, intelligent men overdrevent reservert poet, hvis første produktion laa begravet i smaa døgn-magasiner i begyndelsen av nittiaarene. «Mercure de France»s antologi hadde fremgravet nogen faa, korte dikte, tilstrækkelig til at gi den opmerksomme læser en smakebit paa og en længsel efter hvad der var gaat tapt ved kunstnerens lange, frivillige taushet. De av os, som dengang traf Valéry, blev styrket i sin beklagelse, fordi denne mands konversation viste en sjelden forening av blendende aand og maatehold, av videnskapelig erkjendelse og lyrisk styrke, maskert av talens ydre enkelhet og et usvikelig humor. Valéry naadde sin berømmelse mere pludselig end Claudel. I tidsrummet fra 1892 til 1919, da Claudels bøker efterhvert kom ut, krystallisertes hans publikum langsomt. Valérys første bok er det lange poem «La Jeune Parque». Da den offentliggjordes i 1918 var forfatteren 47 aar gammel. Efterat han hadde forsaket berømmelsen i tredve aar var den der med ett. Selv synes han ikke at betrakte den som mere end en hændelse {{. . .}} Nylig utkom hans samlede dikte «Charmes». I løpet av de fire mellemliggende aar publisertes i bokform «La Soirée avec Monsieur Teste», «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci», og nye dikte, nemlig<noinclude><references/></noinclude> 8g2rsff616vup8ctgof9y3mr11rqnn8 104 137376 321445 2026-05-14T15:22:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Odes», gjenoptrykt i forskjellige former i «Charmes, endelig to sokratiske dialoger, to fortaler og et selvstændig essay «La Crise de l'Esprits. I det store kor av hyldest, som nu hilser hvert av hans nye arbeider, er to ting bemerkelsesværdig. For det første glæden over at kunne hylde - som om franskmændene var overlykkelige ved endelig engang at kunne fritas for sin ængstelige, strenge, negative stilling til hveran- dre. Valérys navn rangeres mellem fortidens største for hvem mine landsmænd er saa ømfindtlige - og dette bifald er enstemmig. Den anden bemerkelsesværdige ting er at hyldesten ikke tas til indtækt for noget parti. Valéry er ikke blit indlemmet i nogen skole som en talisman eller et vaaben mot andre skoler. Literære motstandere rækker hverandre hændene til enslags «hellig union» over ham, Efter originaltegning av T. E. Bécart Paul Valéry Og hvad der er endda mere forbausende han har beundrere inden to generationer, som efter min mening staar bitrere mot hinanden i sine idealer og slagord end de mest fiendtlige skoler. Anerkjendelse ydes ham helt fra Gide til Vaudoyer og Le Grix, fra Vielé-Griffin og Henri de Régnyer til Lucien Fabre og Mauriac, fra Pierre Louys til Francis de Miomandre, fra J. E. Blanche til dadaistene. Discipler er fremstaat, værdige og trofaste nok til ikke at kunne underkjendes. Valérys indflydelse kan alt maale sig med Bergsons og trues av færre misforstaaelser. Kanske disse senere vil dukke op.<noinclude><references/></noinclude> 7py96qw97etgoik36zarz94kydoz6uu 321446 321445 2026-05-14T15:23:00Z Øystein Tvede 3938 321446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Odes», gjenoptrykt i forskjellige former i «Charmes, endelig to sokratiske dialoger, to fortaler og et selvstændig essay «La Crise de l'Esprits. I det store kor av hyldest, som nu hilser hvert av hans nye arbeider, er to ting bemerkelsesværdig. For det første glæden over at kunne hylde – som om franskmændene var overlykkelige ved endelig engang at kunne fritas for sin ængstelige, strenge, negative stilling til hveran- dre. Valérys navn rangeres mellem fortidens største for hvem mine landsmænd er saa ømfindtlige – og dette bifald er enstemmig. Den anden bemerkelsesværdige ting er at hyldesten ikke tas til indtækt for noget parti. Valéry er ikke blit indlemmet i nogen skole som en talisman eller et vaaben mot andre skoler. Literære motstandere rækker hverandre hændene til enslags «hellig union» over ham. Og hvad der er endda mere forbausende – han har beundrere inden to generationer, som efter min mening staar bitrere mot hinanden i sine idealer og slagord end de mest fiendtlige skoler. Anerkjendelse ydes ham helt fra Gide til Vaudoyer og Le Grix, fra Vielé-Griffin og Henri de Régnyer til Lucien Fabre og Mauriac, fra Pierre Louys til Francis de Miomandre, fra J. E. Blanche til dadaistene. Discipler er fremstaat, værdige og trofaste nok til ikke at kunne underkjendes. Valérys indflydelse kan alt maale sig med Bergsons og trues av færre misforstaaelser. Kanske disse senere vil dukke op.<noinclude><references/></noinclude> idilqci91eau95i515z06ssrki9tqg6 321469 321446 2026-05-14T16:21:32Z Øystein Tvede 3938 321469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Odes», gjenoptrykt i forskjellige former i «Charmes, endelig to sokratiske dialoger, to fortaler og et selvstændig essay «La Crise de l'Esprit». I det store kor av hyldest, som nu hilser hvert av hans nye arbeider, er to ting bemerkelsesværdig. For det første glæden over at kunne hylde – som om franskmændene var overlykkelige ved endelig engang at kunne fritas for sin ængstelige, strenge, negative stilling til hveran- dre. Valérys navn rangeres mellem fortidens største for hvem mine landsmænd er saa ømfindtlige – og dette bifald er enstemmig. Den anden bemerkelsesværdige ting er at hyldesten ikke tas til indtækt for noget parti. Valéry er ikke blit indlemmet i nogen skole som en talisman eller et vaaben mot andre skoler. Literære motstandere rækker hverandre hændene til enslags «hellig union» over ham. Og hvad der er endda mere forbausende – han har beundrere inden to generationer, som efter min mening staar bitrere mot hinanden i sine idealer og slagord end de mest fiendtlige skoler. Anerkjendelse ydes ham helt fra Gide til Vaudoyer og Le Grix, fra Vielé-Griffin og Henri de Régnyer til Lucien Fabre og Mauriac, fra Pierre Louys til Francis de Miomandre, fra J. E. Blanche til dadaistene. Discipler er fremstaat, værdige og trofaste nok til ikke at kunne underkjendes. Valérys indflydelse kan alt maale sig med Bergsons og trues av færre misforstaaelser. Kanske disse senere vil dukke op.<noinclude><references/></noinclude> iw66uv0chkqrz47k2kwxleo37oakq2h 321470 321469 2026-05-14T16:22:07Z Øystein Tvede 3938 321470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Odes», gjenoptrykt i forskjellige former i «Charmes, endelig to sokratiske dialoger, to fortaler og et selvstændig essay «La Crise de l'Esprit». I det store kor av hyldest, som nu hilser hvert av hans nye arbeider, er to ting bemerkelsesværdig. For det første glæden over at kunne hylde – som om franskmændene var overlykkelige ved endelig engang at kunne fritas for sin ængstelige, strenge, negative stilling til hverandre. Valérys navn rangeres mellem fortidens største for hvem mine landsmænd er saa ømfindtlige – og dette bifald er enstemmig. Den anden bemerkelsesværdige ting er at hyldesten ikke tas til indtækt for noget parti. Valéry er ikke blit indlemmet i nogen skole som en talisman eller et vaaben mot andre skoler. Literære motstandere rækker hverandre hændene til enslags «hellig union» over ham. Og hvad der er endda mere forbausende – han har beundrere inden to generationer, som efter min mening staar bitrere mot hinanden i sine idealer og slagord end de mest fiendtlige skoler. Anerkjendelse ydes ham helt fra Gide til Vaudoyer og Le Grix, fra Vielé-Griffin og Henri de Régnyer til Lucien Fabre og Mauriac, fra Pierre Louys til Francis de Miomandre, fra J. E. Blanche til dadaistene. Discipler er fremstaat, værdige og trofaste nok til ikke at kunne underkjendes. Valérys indflydelse kan alt maale sig med Bergsons og trues av færre misforstaaelser. Kanske disse senere vil dukke op.<noinclude><references/></noinclude> 74n5h8dx8naajgrp8jb5br1f4x1jfcb 104 137377 321447 2026-05-14T15:31:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvori stikker hans hemmelighet? Hvordan har han kunnet forlike 1890 med 1920 og med traditionen — ild med vand? Dette vil vi muligens være istand til at utfinde ved en nærmere undersøkelse. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Med Valéry er poesien væsentlig blit anvendelsen av en lærdom hentet allestedsfra, aapenbaringen av et sind som har opnaad en almen livskraft, i hvilken den poetiske utøvelse bare er et særskilt vidnesbyrd, et specielt gyldig bevis paa at den skapende indsats faar en overdaadig belønning; men indsatsen seiv er hverken aandelig, moralsk eller subjektivt væsensforskjellig fra de anstrengelser som leder til andre konstruktioner, anden «kunst»; ingeniørens, arkitektens, matematikerens kunst. For at forstaa Valérys kunst maa vi kjende litt til hans metode og veiene i hans sind. Den beste retledning vil vi finde i hans «Introduction a la Méthode de Leonard de Vinci» — skrevet i 1894 i hans 23. aar, gjenoptrykt uforandret for to aar siden, men ledsaget av en utfyldende «anmerkning» og «digressioner», næsten likesaa lange som originalteksten. Mig forekommer det at vi her i «Introduktionen», hvor Leonardo bare er et paaskud, kan komme nærmest indpaa Valérys egen principbekjendelse og faa kundskap om hans særskilte {{sp|værdianvisninge|r}}. Hvis André Gide er en argonaut,<ref>Navnet stammer fra sagnet om Jason og hans feller som paa skibet «Argo» seilet ut for at hente det gyldne skind.</ref> hvis Claudel er en katedral-konstruktør, saa er Paul Valéry fremfor alt vor tids største brobygger. Han fastslaar at talentets hemmelighet beror paa og bare kan bero paa evnen til at «fatte forbindelsen mellem ting som for os andre ikke avslører nogen lovmæssig sammenhæng.» Et andet sted sier han: «I ni av ti tilfælder opnaar man at skape hvilkensomhelst stor nyhet inden et bestemt omraade ved bruk av midler og forestillinger, som ikke var ventet anvendt der». Hans sinds yndlingssport synes at være dette: at slaa bro over avgrunder og sammenknytte uforenede regioner. Naar vi lukker hans bok staar det for os, at de fremherskende træk i Paul Valérys egen «metode» er følgende: 1. Frigjørelse — fra enhver forvikling som kan svække sindets arbeide; altsaa at ligne med utgangspunktet for en videnskapelig undersøkelse. Sindet maa bli et verktøi, rent, retlinjet og skarpt, befriet for enhver magnetisk indflydelse. 2. Smidighet. Idet sindet er gjort mottagelig for hvadsomhelst maa det utvælge bare de gjenstande som gir løfte om at ny eiendommelighet kan fremstaa av dette valg.<noinclude><references/></noinclude> by89pze6vrv4ugkz9p61abw29h4ei6w 321471 321447 2026-05-14T16:23:56Z Øystein Tvede 3938 321471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvori stikker hans hemmelighet? Hvordan har han kunnet forlike 1890 med 1920 og med traditionen — ild med vand? Dette vil vi muligens være istand til at utfinde ved en nærmere undersøkelse. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Med Valéry er poesien væsentlig blit anvendelsen av en lærdom hentet allestedsfra, aapenbaringen av et sind som har opnaad en almen livskraft, i hvilken den poetiske utøvelse bare er et særskilt vidnesbyrd, et specielt gyldig bevis paa at den skapende indsats faar en overdaadig belønning; men indsatsen selv er hverken aandelig, moralsk eller subjektivt væsensforskjellig fra de anstrengelser som leder til andre konstruktioner, anden «kunst»; ingeniørens, arkitektens, matematikerens kunst. For at forstaa Valérys kunst maa vi kjende litt til hans metode og veiene i hans sind. Den beste retledning vil vi finde i hans «Introduction à la Méthode de Leonard de Vinci» — skrevet i 1894 i hans 23. aar, gjenoptrykt uforandret for to aar siden, men ledsaget av en utfyldende «anmerkning» og «digressioner», næsten likesaa lange som originalteksten. Mig forekommer det at vi her i «Introduktionen», hvor Leonardo bare er et paaskud, kan komme nærmest indpaa Valérys egen principbekjendelse og faa kundskap om hans særskilte {{sp|værdianvisninge|r}}. Hvis André Gide er en argonaut,<ref>Navnet stammer fra sagnet om Jason og hans feller som paa skibet «Argo» seilet ut for at hente det gyldne skind.</ref> hvis Claudel er en katedral-konstruktør, saa er Paul Valéry fremfor alt vor tids største brobygger. Han fastslaar at talentets hemmelighet beror paa og bare kan bero paa evnen til at «fatte forbindelsen mellem ting som for os andre ikke avslører nogen lovmæssig sammenhæng.» Et andet sted sier han: «I ni av ti tilfælder opnaar man at skape hvilkensomhelst stor nyhet inden et bestemt omraade ved bruk av midler og forestillinger, som ikke var ventet anvendt der». Hans sinds yndlingssport synes at være dette: at slaa bro over avgrunder og sammenknytte uforenede regioner. Naar vi lukker hans bok staar det for os, at de fremherskende træk i Paul Valérys egen «metode» er følgende: 1. Frigjørelse — fra enhver forvikling som kan svække sindets arbeide; altsaa at ligne med utgangspunktet for en videnskapelig undersøkelse. Sindet maa bli et verktøi, rent, retlinjet og skarpt, befriet for enhver magnetisk indflydelse. 2. Smidighet. Idet sindet er gjort mottagelig for hvadsomhelst maa det utvælge bare de gjenstande som gir løfte om at ny eiendommelighet kan fremstaa av dette valg.<noinclude><references/></noinclude> ayrhhy0xsno8tgm8m8nm5ue7wbv9e82 104 137378 321448 2026-05-14T15:35:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 3. Oversanselighet. En veltrænet evne til at forme nye enheter gjennem en række intellektuelle tilegnelser; sindet maa forene disse tilegnelser paa hittil uprøvede veie, og i fryd over denne forening opnaa en høiere «kraft» i øvelsen («kraft» i matematisk betydning); derved naar man saa til nye grader av tænkning. Denne sist erhvervede egenskap blir den væsentlige. Den er kunsten at fremstille «samspil», men ogsaa at fremstille selve egenskapene som levendegjør disse samspil. Efter encyklopedistenes tid har denne kunst været meget forsømt. Modernistene var mindre fristet av den aandelige kraft som er frukten av et slikt foretagende med ens eget selv; de foretrak en reguleer utnyttelse av vort begrænsede hjernesegment. Naturligvis er en god specialist paa dette omraade bedre end en daarlig encyklopedist. Men dette beviser intet. Eksempler som Leonardos fik ingen efterfølger. Valéry paatok sig at efterfølge ham. Dette lot sig kun gjøre gjennem en heftig, vedholdende dyrkning av det precise, og gjennem avskyen for vake og billige almenslutninger. Valéry er evæbnet med disse skrupulose metoder som beskytter mot indbildt visshet». I mange aar studerte han videnskap, specielt matematik. Han fandt en fuldkommen tilfredsstillelse heri, og denne «haardnakkede strenghets (Leonardos motto), som er uadskillelig fra en slik øvelse, overførte han siden paa poesien. «Kundskap og klarhet,» sier Gide, «er for ham en kunstners kardinaldyder». Som ung mand opdaget han i sig en dyp tilbøielighet for Edgar Allan Poe, og han foresatte sig at opbygge den egenskap, hvis bestanddele Poe hadde sløset bort i motgang og ensomhet; Valéry var saa heldig at bli Mallarmés fortrolige og yndlingsdiscipel. Derpaa koncentrerte han sig en aarrække i taushet, idet han stolt anvendte Leonardos princip: Non si puo avere maggior signoria che quella di se medesimo{{. . .|4}}<ref>Man kan ikke besitte et større herredømme end det over sig selv.</ref> La os vende tilbake til «Introduktionen». «Denne Apollo fortryllet mig til den høieste potens av mit eget væsen,» sier Valéry i omtalen av Leonardo. «Hvad er mere forførende end en gud som avviser mysteriet og ikke grundlægger sin makt paa vore sansers grums? Som ikke retter sin indflydelse mot det uklareste, vakeste og dunkleste i os. Som tvinger os til at indrømme – ikke til at krumme os. En gud, hvis mirakel er klarhet og hvis dybde er et harmonisk perspektiv! Gis der et bedre vidnesbyrd om en gyldig kraft end dette: ikke at behøve vise sig bak et slør? Dionysos – aldrig har der eksistert. en mere fast fiende end denne heros, aldrig nogen saa ren, overgydt av saameget lys mindre optat med at felde uhyrer end med at utforske deres kraftkilde, idet han gjennemtrænger dem med spørsmaal istedenfor med pile. Mere som deres overmand end som deres beseirer tilkjendegir han, at der ikke gis en<noinclude><references/></noinclude> tb8royxk7v0eoxud9tndu0vcihcquu7 321472 321448 2026-05-14T16:28:16Z Øystein Tvede 3938 321472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 3. Oversanselighet. En veltrænet evne til at forme nye enheter gjennem en række intellektuelle tilegnelser; sindet maa forene disse tilegnelser paa hittil uprøvede veie, og i fryd over denne forening opnaa en høiere «kraft» i øvelsen («kraft» i matematisk betydning); derved naar man saa til nye grader av tænkning. Denne sist erhvervede egenskap blir den væsentlige. Den er kunsten at fremstille «samspil», men ogsaa at fremstille selve egenskapene som levendegjør disse samspil. Efter encyklopedistenes tid har denne kunst været meget forsømt. Modernistene var mindre fristet av den aandelige kraft som er frukten av et slikt foretagende med ens eget selv; de foretrak en regulær utnyttelse av vort begrænsede hjernesegment. Naturligvis er en god specialist paa dette omraade bedre end en daarlig encyklopedist. Men dette beviser intet. Eksempler som Leonardos fik ingen efterfølger. Valéry paatok sig at efterfølge ham. Dette lot sig kun gjøre gjennem en heftig, vedholdende dyrkning av det precise, og gjennem avskyen for vake og billige almenslutninger. Valéry er «væbnet med disse skrupuløse metoder som beskytter mot indbildt visshet». I mange aar studerte han videnskap, specielt matematik. Han fandt en fuldkommen tilfredsstillelse heri, og denne «haardnakkede strenghets (Leonardos motto), som er uadskillelig fra en slik øvelse, overførte han siden paa poesien. «Kundskap og klarhet,» sier Gide, «er for ham en kunstners kardinaldyder». Som ung mand opdaget han i sig en dyp tilbøielighet for Edgar Allan Poe, og han foresatte sig at opbygge den egenskap, hvis bestanddele Poe hadde sløset bort i motgang og ensomhet; Valéry var saa heldig at bli Mallarmés fortrolige og yndlingsdiscipel. Derpaa koncentrerte han sig en aarrække i taushet, idet han stolt anvendte Leonardos princip: Non si puo avere maggior signoria che quella di se medesimo{{. . .|4}}<ref>Man kan ikke besitte et større herredømme end det over sig selv.</ref> La os vende tilbake til «Introduktionen». «Denne Apollo fortryllet mig til den høieste potens av mit eget væsen,» sier Valéry i omtalen av Leonardo. «Hvad er mere forførende end en gud som avviser mysteriet og ikke grundlægger sin makt paa vore sansers grums? Som ikke retter sin indflydelse mot det uklareste, vakeste og dunkleste i os. Som tvinger os til at indrømme – ikke til at krumme os. En gud, hvis mirakel er klarhet og hvis dybde er et harmonisk perspektiv! Gis der et bedre vidnesbyrd om en gyldig kraft end dette: ikke at behøve vise sig bak et slør? Dionysos – aldrig har der eksistert en mere fast fiende end denne heros, aldrig nogen saa ren, overgydt av saameget lys mindre optat med at felde uhyrer end med at utforske deres kraftkilde, idet han gjennemtrænger dem med spørsmaal istedenfor med pile. Mere som deres overmand end som deres beseirer tilkjendegir han, at der ikke gis en<noinclude><references/></noinclude> e6vujtpryrk2qcd9djf37fjigpephft 104 137379 321449 2026-05-14T15:41:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuldkomnere triumf over dem end at forstaa dem – i den grad at han næsten kopierer dem. Og har han først grepet deres princip kan han gjerne igjen prisgi dem, idet de nu er latterlig reducert til en beskeden rang av meget specielle tilfælder og banale paradokser {{. . .}}» Videre frem sættes nogen større satser under diskussion: «Bevisstheten faar sluttelig mistanke om, at al tilvant virkelighet ikke er andet end én løsning, blandt mange andre, paa universelle problemer. Det bekræfter sig at {{sp|tingen|e}} kan være ganske forskjellig fra hvad de synes at være, uten at selve {{sp|bevissthete|n}} er meget forskjellig fra hvad den synes at være {{. . .}} Vi merker at den korresponderer med eller svarer til – ikke en «verden», men et eller andet system av en høiere orden, hvori verdener bare utgjør grundstoffene. Vor bevissthet kan omfatte flere indre kombinationer end nødvendig for at leve, mere haardhet end noget praktisk tilfælde kræver eller kan indeholde; den lodder sig selv dypere end selve livets eller dødens avgrund. Dette utvikles til et oversanselig riss som bare fortjener at citeres i sin helhet. En billedstormer – om det trænges. For eksempel med hensyn til den almindelige opfatning av et aandsmenneske. Valéry sa engang til mig: «Hvis en mand ser ut som en nar eller en hvemsomhelst det sier ingenting. Det kan være en stor person. Men forsøker han at gi sig utseende av duelighet, da vet vi naturligvis at det er en nar. I «Introduktionen» læser vi: «Det meget ophøiede individ er aldrig {{en origina|l}}. Hans personlige optræden er saa ordinær som mulig. Ingen unødig frykt. Han er ikke red analysen – han leder den selv (eller ledes av den); han vender tilbake til virkeligheten uten anstrengelse. En efterligner, en fornyer; han forkaster ikke det gamle fordi det er gammelt, heller ikke det nye fordi det er nyt; men han henter raad fra noget inden i sig, noget evig aktuelt.» (Fortsættes).<noinclude><references/></noinclude> g5wejeweq05cmf23zv73c23iqwv6wc3 321450 321449 2026-05-14T15:43:00Z Øystein Tvede 3938 321450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuldkomnere triumf over dem end at forstaa dem – i den grad at han næsten kopierer dem. Og har han først grepet deres princip kan han gjerne igjen prisgi dem, idet de nu er latterlig reducert til en beskeden rang av meget specielle tilfælder og banale paradokser {{. . .}}» Videre frem sættes nogen større satser under diskussion: «Bevisstheten faar sluttelig mistanke om, at al tilvant virkelighet ikke er andet end én løsning, blandt mange andre, paa universelle problemer. Det bekræfter sig at {{sp|tingen|e}} kan være ganske forskjellig fra hvad de synes at være, uten at selve {{sp|bevissthete|n}} er meget forskjellig fra hvad den synes at være {{. . .}} Vi merker at den korresponderer med eller svarer til – ikke en «verden», men et eller andet system av en høiere orden, hvori verdener bare utgjør grundstoffene. Vor bevissthet kan omfatte flere indre kombinationer end nødvendig for at leve, mere haardhet end noget praktisk tilfælde kræver eller kan indeholde; den lodder sig selv dypere end selve livets eller dødens avgrund. Dette utvikles til et oversanselig riss som bare fortjener at citeres i sin helhet. En billedstormer – om det trænges. For eksempel med hensyn til den almindelige opfatning av et aandsmenneske. Valéry sa engang til mig: «Hvis en mand ser ut som en nar eller en hvemsomhelst det sier ingenting. Det kan være en stor person. Men forsøker han at gi sig utseende av duelighet, da vet vi naturligvis at det er en nar. I «Introduktionen» læser vi: «Det meget ophøiede individ er aldrig {{sp|en origina|l}}. Hans personlige optræden er saa ordinær som mulig. Ingen unødig frykt. Han er ikke red analysen – han leder den selv (eller ledes av den); han vender tilbake til virkeligheten uten anstrengelse. En efterligner, en fornyer; han forkaster ikke det gamle fordi det er gammelt, heller ikke det nye fordi det er nyt; men han henter raad fra noget inden i sig, noget evig aktuelt.» (Fortsættes).<noinclude><references/></noinclude> i34vh9uvowaufinly1mrknisyo4v9nm 321473 321450 2026-05-14T16:30:40Z Øystein Tvede 3938 321473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fuldkomnere triumf over dem end at forstaa dem – i den grad at han næsten kopierer dem. Og har han først grepet deres princip kan han gjerne igjen prisgi dem, idet de nu er latterlig reducert til en beskeden rang av meget specielle tilfælder og banale paradokser {{. . .}}» Videre frem sættes nogen større satser under diskussion: «Bevisstheten faar sluttelig mistanke om, at al tilvant virkelighet ikke er andet end én løsning, blandt mange andre, paa universelle problemer. Det bekræfter sig at {{sp|tingen|e}} kan være ganske forskjellig fra hvad de synes at være, uten at selve {{sp|bevissthete|n}} er meget forskjellig fra hvad den synes at være {{. . .}} Vi merker at den korresponderer med eller svarer til – ikke en «verden», men et eller andet system av en høiere orden, hvori verdener bare utgjør grundstoffene. Vor bevissthet kan omfatte flere indre kombinationer end nødvendig for at leve, mere haardhet end noget praktisk tilfælde kræver eller kan indeholde; den lodder sig selv dypere end selve livets eller dødens avgrund. Dette utvikles til et oversanselig riss som bare fortjener at citeres i sin helhet. En billedstormer – om det trænges. For eksempel med hensyn til den almindelige opfatning av et aandsmenneske. Valéry sa engang til mig: «Hvis en mand ser ut som en nar eller en hvemsomhelst – det sier ingenting. Det kan være en stor person. Men forsøker han at gi sig utseende av duelighet, da vet vi naturligvis at det er en nar. I «Introduktionen» læser vi: «Det meget ophøiede individ er aldrig {{sp|en origina|l}}. Hans personlige optræden er saa ordinær som mulig. Ingen unødig frykt. Han er ikke red analysen – han leder den selv (eller ledes av den); han vender tilbake til virkeligheten uten anstrengelse. En efterligner, en fornyer; han forkaster ikke det gamle fordi det er gammelt, heller ikke det nye fordi det er nyt; men han henter raad fra noget inden i sig, noget evig aktuelt.» (Fortsættes).<noinclude><references/></noinclude> ewguernk4re9qtc0eqnaf0yk0j73dvz 104 137380 321451 2026-05-14T15:46:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Endelig kan vi nu betrakte Valérys poesi. Hvor forfatteren taler om diktet «La Jeune Parque» kalder han det i sin dediktation «denne øvelse» {{. . .}} Denne øvelse og flere følgende – de tre «Odes», «Serpent» og nogen tidligere fragmenter som bare er tilgjengelige i Adrienne Monniers «Album de Vers Anciens» samtlige har, med et uttryk av Comtesse de Noilles, «dette Paul Valérys skinnende fluidum som han. aapenbart tok fra samme sted hvor Prometheus stjal ilden». «Disse dikte,» sier Gide, «er de præktigste nogen epoke kan være stolt av». Og J. E. Blanche: «Han har gjort mere end at ville opdage det endelige maal, han har villet naa det». Disse citater er hentet fra en nylig utgave av det literære magasin «Le Divan», indeholdende en «Hyldest til Paul Valéry», hvor 22 av Frankrikes fineste penne har ydet bidrag. Og den ypperste hyldest ligger deri at hver av dem har skrevet nogen av sine beste sider til ære for dikteren. Valérys sprog er praktfuldt. Hver sætning rummer et maksimum av tethet og precision. En dulgt men edel lærdom bærer hvert ord, og ordene synes bevisst at være underlagt baade sin etymologiske og gradvis utvidede betydning (ordet {{sp|kuns|t}}, for at nevne et enkelt eksempel). «La Jeune Parques blev offentliggjort i krigens siste aar. «Den bok,»<noinclude><references/></noinclude> g5rsh3gujsxqmwmkejqyk8tws8fom7j 321474 321451 2026-05-14T16:32:34Z Øystein Tvede 3938 321474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Endelig kan vi nu betrakte Valérys poesi. Hvor forfatteren taler om diktet «La Jeune Parque» kalder han det i sin dediktation «denne øvelse» {{. . .}} Denne øvelse og flere følgende – de tre «Odes», «Serpent» og nogen tidligere fragmenter som bare er tilgjengelige i Adrienne Monniers «Album de Vers Anciens» – samtlige har, med et uttryk av Comtesse de Noilles, «dette Paul Valérys skinnende fluidum som han aapenbart tok fra samme sted hvor Prometheus stjal ilden». «Disse dikte,» sier Gide, «er de præktigste nogen epoke kan være stolt av». Og J. E. Blanche: «Han har gjort mere end at ville opdage det endelige maal, han har villet naa det». Disse citater er hentet fra en nylig utgave av det literære magasin «Le Divan», indeholdende en «Hyldest til Paul Valéry», hvor 22 av Frankrikes fineste penne har ydet bidrag. Og den ypperste hyldest ligger deri at hver av dem har skrevet nogen av sine beste sider til ære for dikteren. Valérys sprog er praktfuldt. Hver sætning rummer et maksimum av tethet og precision. En dulgt men edel lærdom bærer hvert ord, og ordene synes bevisst at være underlagt baade sin etymologiske og gradvis utvidede betydning (ordet {{sp|kuns|t}}, for at nevne et enkelt eksempel). «La Jeune Parque» blev offentliggjort i krigens siste aar. «Den bok,»<noinclude><references/></noinclude> 7a15l0qz2c6tsadbwky4eymlcm7g14i 104 137381 321452 2026-05-14T15:51:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>erklærer J. L. Vaudoyer, «ga alt som vi gjennem en aarrække hadde været utelukket fra. Den skjænket os en verden tilbake». Blandt disse dikte, sier Lucien Fabre, «er enkelte iklædt et let symbol — som «Palme». Andre som «Cimetière marin» er tynget av idéer og indeholder forfatterens generelle filosofi». Teknisk er diktene tildels fremgaat av Mallarmés paavirkning. Men man sporer ogsaa let en kultus av poesiens samtlige store kapasitetet – deriblandt Malherbe, specielt i ordenes {{sp|bevægels|e}}. Ta f. eks. begyndelsen av «Aurore»: <poem> {{liten|La confusion morose Qui me servait de sommeil, Se dissipe des la rose Apparence du soleil. Dans mon ame je m’avance, Tout ailé de confiance: C’est la premiere oraison! A peine sorti des sables, Je fais des pas admirables Dans les pas de ma raison.}} </poem> (Den mutte dorskhet, som søvnen skjænker mig, spredes av solopgangens rosa. Min sjel flyver frem, bevinget av tillid: Det er den første bøn! Neppe vaaken endnu træder jeg underbart ind i min fornufts fotspor.) {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Paul Valérys estetiske idéer — de som han har formulert, og som synes at være et forspil til endda fyldigere aapenbaringer — findes for det første i hans fortale til L. Fabres diktsamling «Connaissance de la Déesse», samt i en ny utgave av La Fontaines «Adonis». Dernæst i to lange dialoger «Eu palinos ou TArchitecte» og «L’Âme et le Danse», sistnevnte publisert av «La Revue Musicale» i dens specielle balletnummer. Fortalen til Fabres dikte er en blendende analyse — visstnok den første — av den symbolistiske bevægelses dannelse og hensikter omkring 1890. At kommentere dialogene er vanskelig. Jeg skal indskrænke mig til at gi et typisk fragment, hvori Eupalinos synes at samle materiale til en ophøiet doktrine, hvis værdi kan anvendes baade i livet, kunsten og metafysikken: «O Phædrus, naar jeg bygger en bolig (enten for gudene eller for et menneske), og naar jeg søker at forme den med kjærlighet, idet jeg studerer mig selv for at skape en gjenstand som fryder øiet, taler med sjelen, harmonerer med fornuften og de mange nødvendighetshensyn {{. . .}} jeg sier dig at i denne besynderlige ting forekommer det mig at mit legeme har del. Dette legeme er et beundringsværdig instrument, men jeg føler mig forvisset om at menneskene, som alle har faat det til sin raadighet, ikke gjør fuld bruk av det. De benytter det bare til nydelse og smerte og uomgjengelige handlinger, for eksempel den at leve. Stundom blir de ett med det, stundom glemmer de en tidlang dets eksistens. Snart dyriske, snart<noinclude><references/></noinclude> mii45uqz5i5wo6vbfdwrbvsovph1spw 321455 321452 2026-05-14T15:58:08Z Øystein Tvede 3938 321455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>erklærer J. L. Vaudoyer, «ga alt som vi gjennem en aarrække hadde været utelukket fra. Den skjænket os en verden tilbake». Blandt disse dikte, sier Lucien Fabre, «er enkelte iklædt et let symbol — som «Palme». Andre som «Cimetière marin» er tynget av idéer og indeholder forfatterens generelle filosofi». Teknisk er diktene tildels fremgaat av Mallarmés paavirkning. Men man sporer ogsaa let en kultus av poesiens samtlige store kapasitetet – deriblandt Malherbe, specielt i ordenes {{sp|bevægels|e}}. Ta f. eks. begyndelsen av «Aurore»: <poem> {{liten|La confusion morose Qui me servait de sommeil, Se dissipe des la rose Apparence du soleil. Dans mon ame je m’avance, Tout ailé de confiance: C’est la premiere oraison! A peine sorti des sables, Je fais des pas admirables Dans les pas de ma raison.}} </poem> (Den mutte dorskhet, som søvnen skjænker mig, spredes av solopgangens rosa. Min sjel flyver frem, bevinget av tillid: Det er den første bøn! Neppe vaaken endnu træder jeg underbart ind i min fornufts fotspor.) {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Paul Valérys estetiske idéer — de som han har formulert, og som synes at være et forspil til endda fyldigere aapenbaringer — findes for det første i hans fortale til L. Fabres diktsamling «Connaissance de la Déesse», samt i en ny utgave av La Fontaines «Adonis». Dernæst i to lange dialoger «Eu palinos ou TArchitecte» og «L’Âme et le Danse», sistnevnte publisert av «La Revue Musicale» i dens specielle balletnummer. Fortalen til Fabres dikte er en blendende analyse — visstnok den første — av den symbolistiske bevægelses dannelse og hensikter omkring 1890. At kommentere dialogene er vanskelig. Jeg skal indskrænke mig til at gi et typisk fragment, hvori Eupalinos synes at samle materiale til en ophøiet doktrine, hvis værdi kan anvendes baade i livet, kunsten og metafysikken: {{liten|«O Phædrus, naar jeg bygger en bolig (enten for gudene eller for et menneske), og naar jeg søker at forme den med kjærlighet, idet jeg studerer mig selv for at skape en gjenstand som fryder øiet, taler med sjelen, harmonerer med fornuften og de mange nødvendighetshensyn {{. . .}} jeg sier dig at i denne besynderlige ting forekommer det mig at mit legeme har del. Dette legeme er et beundringsværdig instrument, men jeg føler mig forvisset om at menneskene, som alle har faat det til sin raadighet, ikke gjør fuld bruk av det. De benytter det bare til nydelse og smerte og uomgjengelige handlinger, for eksempel den at leve. Stundom blir de ett med det, stundom glemmer de en tidlang dets eksistens. Snart dyriske, snart}}<noinclude><references/></noinclude> 3tj6m654e914ar97q8uh8yci0bnrney 321475 321455 2026-05-14T16:35:20Z Øystein Tvede 3938 321475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>erklærer J. L. Vaudoyer, «ga alt som vi gjennem en aarrække hadde været utelukket fra. Den skjænket os en verden tilbake». Blandt disse dikte, sier Lucien Fabre, «er enkelte iklædt et let symbol — som «Palme». Andre som «Cimetière marin» er tynget av idéer og indeholder forfatterens generelle filosofi». Teknisk er diktene tildels fremgaat av Mallarmés paavirkning. Men man sporer ogsaa let en kultus av poesiens samtlige store kapasitetet – deriblandt Malherbe, specielt i ordenes {{sp|bevægels|e}}. Ta f. eks. begyndelsen av «Aurore»: <poem> {{liten|La confusion morose Qui me servait de sommeil, Se dissipe dès la rose Apparence du soleil. Dans mon ame je m’avance, Tout ailé de confiance: C’est la premiere oraison! A peine sorti des sables, Je fais des pas admirables Dans les pas de ma raison.}} </poem> (Den mutte dorskhet, som søvnen skjænker mig, spredes av solopgangens rosa. Min sjel flyver frem, bevinget av tillid: Det er den første bøn! Neppe vaaken endnu træder jeg underbart ind i min fornufts fotspor.) {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Paul Valérys estetiske idéer — de som han har formulert, og som synes at være et forspil til endda fyldigere aapenbaringer — findes for det første i hans fortale til L. Fabres diktsamling «Connaissance de la Déesse», samt i en ny utgave av La Fontaines «Adonis». Dernæst i to lange dialoger «Eupalinos ou l'Architecte» og «L’Âme et le Danse», sistnevnte publisert av «La Revue Musicale» i dens specielle balletnummer. Fortalen til Fabres dikte er en blendende analyse — visstnok den første — av den symbolistiske bevægelses dannelse og hensikter omkring 1890. At kommentere dialogene er vanskelig. Jeg skal indskrænke mig til at gi et typisk fragment, hvori Eupalinos synes at samle materiale til en ophøiet doktrine, hvis værdi kan anvendes baade i livet, kunsten og metafysikken: {{liten|«O Phædrus, naar jeg bygger en bolig (enten for gudene eller for et menneske), og naar jeg søker at forme den med kjærlighet, idet jeg studerer mig selv for at skape en gjenstand som fryder øiet, taler med sjelen, harmonerer med fornuften og de mange nødvendighetshensyn {{. . .}} jeg sier dig at i denne besynderlige ting forekommer det mig at mit legeme har del. Dette legeme er et beundringsværdig instrument, men jeg føler mig forvisset om at menneskene, som alle har faat det til sin raadighet, ikke gjør fuld bruk av det. De benytter det bare til nydelse og smerte og uomgjengelige handlinger, for eksempel den at leve. Stundom blir de ett med det, stundom glemmer de en tidlang dets eksistens. Snart dyriske, snart}}<noinclude><references/></noinclude> i87kbr4a760g593l0zy2nodhu1b3c7s 104 137382 321453 2026-05-14T15:57:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten|rene i aanden er de uvidende om hvilket universelt bindemiddel de eier og hvilken vidunderlig substans de er skapt av. Ved hjelp av denne substans faar de imidlertid del i det de ser og det de berører, de er stene, de er trær, de utveksler forbindelse og aandedræt med den materie som omgir dem. . . Men deres sjele vet ikke nøiaktig hvordan de skal betjene sig av denne natur som er saa nær dem, og som de gjennemtrænger {{. . .}} Jeg derimot, belært av mine feilgrep, jeg sier i det fulde lys, jeg gjentar for mig selv ved hver solopgang: – O mit legeme, som hvert øieblik minder mig om mine tendensers beskaffenhet, om likevekten i dine organer, om de rette proportioner i dine dele, alt dette som gjør at du er til og kan indrette dig mitt i tingenes bevægelighet; led mit arbeide; lær mig dypt at kjende naturens krav, og delaktiggjør mig i den store kunst du er begavet med, idet du er et resultat av den kunsten at overleve tidene og at gjenerobre dig selv fra slumpetræffene. Lær mig i pakt med dig at finde fornemmelsen av tingenes sandhet; styr og styrk mine tanker. Hvor forgjengelig du end er, du er dog meget mindre forgjengelig end mine drømme. Du varer litt længer end en fantasi; du betaler for mine handlinger og du soner for mine feiltrin. Du livets instrument, du er for enhver av os den eneste ting som kan sammenlignes med universet. Den samlede sfære har altid dig til centrum; o du speilbillede av hele stjernehimlen! Du er isandhet et maal paa verden, hvori min sjel kun viser mig en yderside. Min sjel opfatter den uten dyp, og saa sløret, at den undertiden forveksles med drømme; den tviler paa solen... Fyldt av sine likegyldige fabrikata tror den sig istand til at omfatte en uendelig mængde forskjellige realiteter; den indbilder sig at der eksisterer andre verdener, men du kalder den tilbake til sig selv, slik som ankeret gjør med skibet {{. . .}}»}} Som ankeret gjør med skibet! Hvilken rik kontrastvirkning mellem arkitekten og sjømanden, poeten og metafysikeren! {{liten|«Min bedre inspirerte intelligens vil for fremtiden aldrig ophøre med at ta sin tilflukt til dig, kjære legeme; heller ikke du, haaper jeg, vil ophøre med at understøtte min intelligens ved dit nærvær, dine forestillinger, dine lokale behov. Ti du og jeg har omsider fundet et middel til at forenes {{. . .}} Vi vil et verk som skal bli et barn av os begge. Vi handler hver for os. Du, ved at leve; jeg, ved at drømme. Mine utøilede drømme endte altid i ubegrænset kraftløshet. Men det verk jeg nu paatar mig, og som ikke kan bli utført ved egen hjelp maatte det tvinge os til at svare hinanden, og maatte det utgaa alene fra vor pakt!»}} Mit citat er allerede blit altfor langt – men Eupalinos stanser ikke her, i denne filcsofiske belysning av kunstens arbeide. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Bare to gange har Paul Valéry anvendt sin aand paa sociale og politiske problemer. Jeg skulde ønske han hadde gjort det oftere. I 1897 offentliggjorde det engelske tidsskrift «Athenaeum» en studie paa fransk: «La Conqête allemand» (senere gjenoptrykt i «Mercure de France»), et forbausende utsyn over den tysk-internationale politiks metoder og maal. «Disse profetier til to sous,» skrev Valéry i mit eksemplar. Profetiene vilde ha<noinclude><references/></noinclude> sryweaalg17q7qb8nslge2c6f7hgp2d 321454 321453 2026-05-14T15:57:40Z Øystein Tvede 3938 321454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten|rene i aanden er de uvidende om hvilket universelt bindemiddel de eier og hvilken vidunderlig substans de er skapt av. Ved hjelp av denne substans faar de imidlertid del i det de ser og det de berører, de er stene, de er trær, de utveksler forbindelse og aandedræt med den materie som omgir dem. . . Men deres sjele vet ikke nøiaktig hvordan de skal betjene sig av denne natur som er saa nær dem, og som de gjennemtrænger {{. . .}} Jeg derimot, belært av mine feilgrep, jeg sier i det fulde lys, jeg gjentar for mig selv ved hver solopgang:}} {{liten|– O mit legeme, som hvert øieblik minder mig om mine tendensers beskaffenhet, om likevekten i dine organer, om de rette proportioner i dine dele, alt dette som gjør at du er til og kan indrette dig mitt i tingenes bevægelighet; led mit arbeide; lær mig dypt at kjende naturens krav, og delaktiggjør mig i den store kunst du er begavet med, idet du er et resultat av den kunsten at overleve tidene og at gjenerobre dig selv fra slumpetræffene. Lær mig i pakt med dig at finde fornemmelsen av tingenes sandhet; styr og styrk mine tanker. Hvor forgjengelig du end er, du er dog meget mindre forgjengelig end mine drømme. Du varer litt længer end en fantasi; du betaler for mine handlinger og du soner for mine feiltrin. Du livets instrument, du er for enhver av os den eneste ting som kan sammenlignes med universet. Den samlede sfære har altid dig til centrum; o du speilbillede av hele stjernehimlen! Du er isandhet et maal paa verden, hvori min sjel kun viser mig en yderside. Min sjel opfatter den uten dyp, og saa sløret, at den undertiden forveksles med drømme; den tviler paa solen... Fyldt av sine likegyldige fabrikata tror den sig istand til at omfatte en uendelig mængde forskjellige realiteter; den indbilder sig at der eksisterer andre verdener, men du kalder den tilbake til sig selv, slik som ankeret gjør med skibet {{. . .}}»}} Som ankeret gjør med skibet! Hvilken rik kontrastvirkning mellem arkitekten og sjømanden, poeten og metafysikeren! {{liten|«Min bedre inspirerte intelligens vil for fremtiden aldrig ophøre med at ta sin tilflukt til dig, kjære legeme; heller ikke du, haaper jeg, vil ophøre med at understøtte min intelligens ved dit nærvær, dine forestillinger, dine lokale behov. Ti du og jeg har omsider fundet et middel til at forenes {{. . .}} Vi vil et verk som skal bli et barn av os begge. Vi handler hver for os. Du, ved at leve; jeg, ved at drømme. Mine utøilede drømme endte altid i ubegrænset kraftløshet. Men det verk jeg nu paatar mig, og som ikke kan bli utført ved egen hjelp maatte det tvinge os til at svare hinanden, og maatte det utgaa alene fra vor pakt!»}} Mit citat er allerede blit altfor langt – men Eupalinos stanser ikke her, i denne filcsofiske belysning av kunstens arbeide. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Bare to gange har Paul Valéry anvendt sin aand paa sociale og politiske problemer. Jeg skulde ønske han hadde gjort det oftere. I 1897 offentliggjorde det engelske tidsskrift «Athenaeum» en studie paa fransk: «La Conqête allemand» (senere gjenoptrykt i «Mercure de France»), et forbausende utsyn over den tysk-internationale politiks metoder og maal. «Disse profetier til to sous,» skrev Valéry i mit eksemplar. Profetiene vilde ha<noinclude><references/></noinclude> m7533092q6eqg5jl5iw0vkl5j87dar1 321476 321454 2026-05-14T16:38:09Z Øystein Tvede 3938 321476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten|rene i aanden er de uvidende om hvilket universelt bindemiddel de eier og hvilken vidunderlig substans de er skapt av. Ved hjelp av denne substans faar de imidlertid del i det de ser og det de berører, de er stene, de er trær, de utveksler forbindelse og aandedræt med den materie som omgir dem. . . Men deres sjele vet ikke nøiaktig hvordan de skal betjene sig av denne natur som er saa nær dem, og som de gjennemtrænger {{. . .}} Jeg derimot, belært av mine feilgrep, jeg sier i det fulde lys, jeg gjentar for mig selv ved hver solopgang:}} {{liten|– O mit legeme, som hvert øieblik minder mig om mine tendensers beskaffenhet, om likevekten i dine organer, om de rette proportioner i dine dele, alt dette som gjør at du er til og kan indrette dig mitt i tingenes bevægelighet; led mit arbeide; lær mig dypt at kjende naturens krav, og delaktiggjør mig i den store kunst du er begavet med, idet du er et resultat av den kunsten at overleve tidene og at gjenerobre dig selv fra slumpetræffene. Lær mig i pakt med dig at finde fornemmelsen av tingenes sandhet; styr og styrk mine tanker. Hvor forgjengelig du end er, du er dog meget mindre forgjengelig end mine drømme. Du varer litt længer end en fantasi; du betaler for mine handlinger og du soner for mine feiltrin. Du livets instrument, du er for enhver av os den eneste ting som kan sammenlignes med universet. Den samlede sfære har altid dig til centrum; o du speilbillede av hele stjernehimlen! Du er isandhet et maal paa verden, hvori min sjel kun viser mig en yderside. Min sjel opfatter den uten dyp, og saa sløret, at den undertiden forveksles med drømme; den tviler paa solen {{. . .}} Fyldt av sine likegyldige fabrikata tror den sig istand til at omfatte en uendelig mængde forskjellige realiteter; den indbilder sig at der eksisterer andre verdener, men du kalder den tilbake til sig selv, slik som ankeret gjør med skibet {{. . .}}»}} Som ankeret gjør med skibet! Hvilken rik kontrastvirkning mellem arkitekten og sjømanden, poeten og metafysikeren! {{liten|«Min bedre inspirerte intelligens vil for fremtiden aldrig ophøre med at ta sin tilflukt til dig, kjære legeme; heller ikke du, haaper jeg, vil ophøre med at understøtte min intelligens ved dit nærvær, dine forestillinger, dine lokale behov. Ti du og jeg har omsider fundet et middel til at forenes {{. . .}} Vi vil et verk som skal bli et barn av os begge. Vi handler hver for os. Du, ved at leve; jeg, ved at drømme. Mine utøilede drømme endte altid i ubegrænset kraftløshet. Men det verk jeg nu paatar mig, og som ikke kan bli utført ved egen hjelp maatte det tvinge os til at svare hinanden, og maatte det utgaa alene fra vor pakt!»}} Mit citat er allerede blit altfor langt – men Eupalinos stanser ikke her, i denne filcsofiske belysning av kunstens arbeide. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Bare to gange har Paul Valéry anvendt sin aand paa sociale og politiske problemer. Jeg skulde ønske han hadde gjort det oftere. I 1897 offentliggjorde det engelske tidsskrift «Athenaeum» en studie paa fransk: «La Conqête allemand» (senere gjenoptrykt i «Mercure de France»), et forbausende utsyn over den tysk-internationale politiks metoder og maal. «Disse profetier til to sous,» skrev Valéry i mit eksemplar. Profetiene vilde ha<noinclude><references/></noinclude> aep4osh74p4g0hk7651syh6wqm6wrwe 321477 321476 2026-05-14T16:39:12Z Øystein Tvede 3938 321477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{liten|rene i aanden er de uvidende om hvilket universelt bindemiddel de eier og hvilken vidunderlig substans de er skapt av. Ved hjelp av denne substans faar de imidlertid del i det de ser og det de berører, de er stene, de er trær, de utveksler forbindelse og aandedræt med den materie som omgir dem. . . Men deres sjele vet ikke nøiaktig hvordan de skal betjene sig av denne natur som er saa nær dem, og som de gjennemtrænger {{. . .}} Jeg derimot, belært av mine feilgrep, jeg sier i det fulde lys, jeg gjentar for mig selv ved hver solopgang:}} {{liten|– O mit legeme, som hvert øieblik minder mig om mine tendensers beskaffenhet, om likevekten i dine organer, om de rette proportioner i dine dele, alt dette som gjør at du er til og kan indrette dig mitt i tingenes bevægelighet; led mit arbeide; lær mig dypt at kjende naturens krav, og delaktiggjør mig i den store kunst du er begavet med, idet du er et resultat av den kunsten at overleve tidene og at gjenerobre dig selv fra slumpetræffene. Lær mig i pakt med dig at finde fornemmelsen av tingenes sandhet; styr og styrk mine tanker. Hvor forgjengelig du end er, du er dog meget mindre forgjengelig end mine drømme. Du varer litt længer end en fantasi; du betaler for mine handlinger og du soner for mine feiltrin. Du livets instrument, du er for enhver av os den eneste ting som kan sammenlignes med universet. Den samlede sfære har altid dig til centrum; o du speilbillede av hele stjernehimlen! Du er isandhet et maal paa verden, hvori min sjel kun viser mig en yderside. Min sjel opfatter den uten dyp, og saa sløret, at den undertiden forveksles med drømme; den tviler paa solen {{. . .}} Fyldt av sine likegyldige fabrikata tror den sig istand til at omfatte en uendelig mængde forskjellige realiteter; den indbilder sig at der eksisterer andre verdener, men du kalder den tilbake til sig selv, slik som ankeret gjør med skibet {{. . .}}»}} Som ankeret gjør med skibet! Hvilken rik kontrastvirkning mellem arkitekten og sjømanden, poeten og metafysikeren! {{liten|«Min bedre inspirerte intelligens vil for fremtiden aldrig ophøre med at ta sin tilflukt til dig, kjære legeme; heller ikke du, haaper jeg, vil ophøre med at understøtte min intelligens ved dit nærvær, dine forestillinger, dine lokale behov. Ti du og jeg har omsider fundet et middel til at forenes {{. . .}} Vi vil et verk som skal bli et barn av os begge. Vi handler hver for os. Du, ved at leve; jeg, ved at drømme. Mine utøilede drømme endte altid i ubegrænset kraftløshet. Men det verk jeg nu paatar mig, og som ikke kan bli utført ved egen hjelp maatte det tvinge os til at svare hinanden, og maatte det utgaa alene fra vor pakt!»}} Mit citat er allerede blit altfor langt – men Eupalinos stanser ikke her, i denne filosofiske belysning av kunstens arbeide. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Bare to gange har Paul Valéry anvendt sin aand paa sociale og politiske problemer. Jeg skulde ønske han hadde gjort det oftere. I 1897 offentliggjorde det engelske tidsskrift «Athenaeum» en studie paa fransk: «La Conqête allemand» (senere gjenoptrykt i «Mercure de France»), et forbausende utsyn over den tysk-internationale politiks metoder og maal. «Disse profetier til to sous,» skrev Valéry i mit eksemplar. Profetiene vilde ha<noinclude><references/></noinclude> qbcyxyxwxfxibs3lnu1tpn42yvz97d0 104 137383 321456 2026-05-14T16:04:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>været værd etpar billioner og mere, hvis statsmænd hadde hat tilstrækkelig forstand til at læse dem – og akte paa dem – for 25 aar siden. «La Crise de l'Esprit» er enslags kritisk indledning til et opsæt om relativiteten av vor kultur. Skjønt tilsynelatende helt avsondret fra verdensproblemer taler Valéry her bedre end de, hvis erhverv det er at hjelpe og retlede os. Skjønt han synes at operere helt utenom sin egen epoke – og netop paa grund av denne uavhængighet – ser han hvad der blinder dem som er sterkest bundet til sin tid og sit sted. Vort internationale livs fryktsomme empirisme og agnostisisme vilde forringes, hvis man konsulterte mænd med Valérys indsikt – at si om der er nogen slike levnet. Naar grundvoldene til den nye verden lægges – og dette foregaar nu, selv om «faa folk vet det», som den kinesiske poet sier – maa arkitekturen ikke mere være en luksus, men en levende virkekraft. For at finde vei gjennem disse grundarbeider og underbygninger trænger vi raad fra hine faa, som er fortrolig baade med den strenge disciplin og forjettelsene i de fundamentale love. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Kanske vi nu vil kunne se hvorledes Paul Valéry opfylder dette sjeldne krav: at være en læremester i alt aandsliv baade for de unge og de gamle. Naar han med rette synes at tilhøre to generationer er det fordi han tilhører hvilkensomhelst generation og hvilkensomhelst tid. For de meget unge er han nutidens fører – en kunstner, hvis arbeider utgaar side om side med deres; i virkeligheten er han forut for de aller yngste, og hans tænkning leder os alle. Hans indflydelse kan ikke bli farlig. Med apollonisk klarhet holder han Dionysos-dyrkeren eller Nietzscheaneren i balanse. For de ældre staar han som den eneste tænker der har bevaret sine kilder friske, mens alle andre ilte avsted og uttømte sin kraft. Overfor dem av os, som staar mellem disse to generationer, tvinger han sig frem gjennem en uimotstanelig {{sp|utvælgels|e}}, hvori alle vore evner tar del. Dette er saavisst et retskaffent, frit valg. Hans verker naar os, efterat vore sind har faat sin første krystallisering. Med aapne sine, med vor fulde samstemmighet beseires vi av Paul Valérys styrke – og jeg sier til mig selv at dette ikke er hans minst overbevisende triumf.<noinclude><references/></noinclude> 0s27d1yprmu5ai3owf8fq2lal4w2npv 321478 321456 2026-05-14T16:41:20Z Øystein Tvede 3938 321478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>været værd etpar billioner og mere, hvis statsmænd hadde hat tilstrækkelig forstand til at læse dem – og akte paa dem – for 25 aar siden. «La Crise de l'Esprit» er enslags kritisk indledning til et opsæt om relativiteten av vor kultur. Skjønt tilsynelatende helt avsondret fra verdensproblemer taler Valéry her bedre end de, hvis erhverv det er at hjelpe og retlede os. Skjønt han synes at operere helt utenom sin egen epoke – og netop paa grund av denne uavhængighet – ser han hvad der blinder dem som er sterkest bundet til sin tid og sit sted. Vort internationale livs fryktsomme empirisme og agnostisisme vilde forringes, hvis man konsulterte mænd med Valérys indsikt – at si om der er nogen slike levnet. Naar grundvoldene til den nye verden lægges – og dette foregaar nu, selv om «faa folk vet det», som den kinesiske poet sier – maa arkitekturen ikke mere være en luksus, men en levende virkekraft. For at finde vei gjennem disse grundarbeider og underbygninger trænger vi raad fra hine faa, som er fortrolig baade med den strenge disciplin og forjettelsene i de fundamentale love. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Kanske vi nu vil kunne se hvorledes Paul Valéry opfylder dette sjeldne krav: at være en læremester i alt aandsliv baade for de unge og de gamle. Naar han med rette synes at tilhøre to generationer er det fordi han tilhører hvilkensomhelst generation og hvilkensomhelst tid. For de meget unge er han nutidens fører – en kunstner, hvis arbeider utgaar side om side med deres; i virkeligheten er han forut for de aller yngste, og hans tænkning leder os alle. Hans indflydelse kan ikke bli farlig. Med apollonisk klarhet holder han Dionysos-dyrkeren eller Nietzscheaneren i balanse. For de ældre staar han som den eneste tænker der har bevaret sine kilder friske, mens alle andre ilte avsted og uttømte sin kraft. Overfor dem av os, som staar mellem disse to generationer, tvinger han sig frem gjennem en uimotstaaelig {{sp|utvælgels|e}}, hvori alle vore evner tar del. Dette er saavisst et retskaffent, frit valg. Hans verker naar os, efterat vore sind har faat sin første krystallisering. Med aapne øine, med vor fulde samstemmighet beseires vi av Paul Valérys styrke – og jeg sier til mig selv at dette ikke er hans minst overbevisende triumf.<noinclude><references/></noinclude> nlf8jctih5mb7mk6stz67urd1f0fp6q 0 137384 321457 2026-05-14T16:07:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lanux Valéry I.pdf" from=1 to=5 header=1 /> <pages index="Lanux Valéry II.pdf" from=1 to=4 /> 321457 wikitext text/x-wiki <pages index="Lanux Valéry I.pdf" from=1 to=5 header=1 /> <pages index="Lanux Valéry II.pdf" from=1 to=4 /> t9b5r8fjlmb3tmahxcb5kqnu5dswiyc 321479 321457 2026-05-14T17:22:03Z Øystein Tvede 3938 321479 wikitext text/x-wiki <pages index="Lanux Valéry I.pdf" from=1 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Lanux Valéry II.pdf" from=1 to=4 /> [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Essay]] npo9zax2nsv8p9h7gf5g6ukm63u6epr 106 137385 321494 2026-05-15T00:22:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 321494 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Samtiden]] |Undertittel= |Bind=27 |Forfatter=[[Forfatter:Maurice Barrès|Maurice Barrès]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1916 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=367 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} dp768b24jxgi4af876i6o8cs0h8p4nl 104 137386 321495 2026-05-15T00:26:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DR. PHILOSOPHIE EFTER DØDEN.}} Lørdag den ide mars strommet der i løbet av eftermiddagen skarer av mennesker henimot Sorbonnen, de kom for at være tilstede ved en doktordisputas; det var ikke bare det almindelige publikum ved slike anledninger, universitetsfolk og deres nærstaaende, av dem var der færre end sedvanlig, der er jo saa mange av dem som er faldne eller som kjæmper ved fronten, men denne gang var der en mængde andre mennesker som kom der bare fordi de var patrioter. Grunden var at doktoranden, en ung professor som allerede var vel kjendt av sine fagfæller, for øieblikket var løitnant i løpegravene i Argonnerskogen, og aviserne hadde fortalt at han hadde faat permission for at komme hjem denne lørdag og forsvare sin avhandling som handlet om {{sp|Jean-Jacques Rousseaus religio|n}}.<br> – – – – – – – – – – – – – – Personlig kjendte jeg ikke Maurice Masson. Jeg visste at han var fra Nancy og lothringer av sjæl og sind, at han hadde gjort en glimrende eksamen ved ''Ecole normale'', og at han, mens han forberedte sig til ''Ecole d'Athènes'', hadde forandret fremtidsplaner og paa Victor Girauds opfordring tat imot et professorat ved universitetet i Freiburg i Schweiz. Hvorfor? Giraud svarer mig: «For at ha den glæde og ære at utbrede kundskap om den franske tænknings historie i utlandet, i meget kosmopolitiske omgivelser, hvor den tyske indflydelse var overveiende.» Som professor i Freiburg giorde han det udmerket som<noinclude><references/></noinclude> szvc0w5lzd589xpohxqbxfhxxrejreb 321496 321495 2026-05-15T00:27:18Z Øystein Tvede 3938 321496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DR. PHILOSOPHIÆ EFTER DØDEN.}} Lørdag den ide mars strommet der i løbet av eftermiddagen skarer av mennesker henimot Sorbonnen, de kom for at være tilstede ved en doktordisputas; det var ikke bare det almindelige publikum ved slike anledninger, universitetsfolk og deres nærstaaende, av dem var der færre end sedvanlig, der er jo saa mange av dem som er faldne eller som kjæmper ved fronten, men denne gang var der en mængde andre mennesker som kom der bare fordi de var patrioter. Grunden var at doktoranden, en ung professor som allerede var vel kjendt av sine fagfæller, for øieblikket var løitnant i løpegravene i Argonnerskogen, og aviserne hadde fortalt at han hadde faat permission for at komme hjem denne lørdag og forsvare sin avhandling som handlet om {{sp|Jean-Jacques Rousseaus religio|n}}.<br> – – – – – – – – – – – – – – Personlig kjendte jeg ikke Maurice Masson. Jeg visste at han var fra Nancy og lothringer av sjæl og sind, at han hadde gjort en glimrende eksamen ved ''Ecole normale'', og at han, mens han forberedte sig til ''Ecole d'Athènes'', hadde forandret fremtidsplaner og paa Victor Girauds opfordring tat imot et professorat ved universitetet i Freiburg i Schweiz. Hvorfor? Giraud svarer mig: «For at ha den glæde og ære at utbrede kundskap om den franske tænknings historie i utlandet, i meget kosmopolitiske omgivelser, hvor den tyske indflydelse var overveiende.» Som professor i Freiburg giorde han det udmerket som<noinclude><references/></noinclude> ky3urevjgc37yanc725gd8hpiaywcxh 321512 321496 2026-05-15T00:56:41Z Øystein Tvede 3938 321512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DR. PHILOSOPHIÆ EFTER DØDEN.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ørdag den 4de mars strommet der i løbet av eftermiddagen skarer av mennesker henimot Sorbonnen, de kom for at være tilstede ved en doktordisputas; det var ikke bare det almindelige publikum ved slike anledninger, universitetsfolk og deres nærstaaende, av dem var der færre end sedvanlig, der er jo saa mange av dem som er faldne eller som kjæmper ved fronten, men denne gang var der en mængde andre mennesker som kom der bare fordi de var patrioter. Grunden var at doktoranden, en ung professor som allerede var vel kjendt av sine fagfæller, for øieblikket var løitnant i løpegravene i Argonnerskogen, og aviserne hadde fortalt at han hadde faat permission for at komme hjem denne lørdag og forsvare sin avhandling som handlet om {{sp|Jean-Jacques Rousseaus religio|n}}.}}<br> – – – – – – – – – – – – – – Personlig kjendte jeg ikke Maurice Masson. Jeg visste at han var fra Nancy og lothringer av sjæl og sind, at han hadde gjort en glimrende eksamen ved ''Ecole normale'', og at han, mens han forberedte sig til ''Ecole d'Athènes'', hadde forandret fremtidsplaner og paa Victor Girauds opfordring tat imot et professorat ved universitetet i Freiburg i Schweiz. Hvorfor? Giraud svarer mig: «For at ha den glæde og ære at utbrede kundskap om den franske tænknings historie i utlandet, i meget kosmopolitiske omgivelser, hvor den tyske indflydelse var overveiende.» Som professor i Freiburg giorde han det udmerket som<noinclude><references/></noinclude> lox805icd7jbg4ksihlof17ptpac1pg 321513 321512 2026-05-15T00:57:07Z Øystein Tvede 3938 321513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DR. PHILOSOPHIÆ EFTER DØDEN.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ørdag den 4de mars strommet der i løbet av eftermiddagen skarer av mennesker henimot Sorbonnen, de kom for at være tilstede ved en doktordisputas; det var ikke bare det almindelige publikum ved slike anledninger, universitetsfolk og deres nærstaaende, av dem var der færre end sedvanlig, der er jo saa mange av dem som er faldne eller som kjæmper ved fronten, men denne gang var der en mængde andre mennesker som kom der bare fordi de var patrioter. Grunden var at doktoranden, en ung professor som allerede var vel kjendt av sine fagfæller, for øieblikket var løitnant i løpegravene i Argonnerskogen, og aviserne hadde fortalt at han hadde faat permission for at komme hjem denne lørdag og forsvare sin avhandling som handlet om {{sp|Jean-Jacques Rousseaus religio|n}}.<br>}} – – – – – – – – – – – – – – Personlig kjendte jeg ikke Maurice Masson. Jeg visste at han var fra Nancy og lothringer av sjæl og sind, at han hadde gjort en glimrende eksamen ved ''Ecole normale'', og at han, mens han forberedte sig til ''Ecole d'Athènes'', hadde forandret fremtidsplaner og paa Victor Girauds opfordring tat imot et professorat ved universitetet i Freiburg i Schweiz. Hvorfor? Giraud svarer mig: «For at ha den glæde og ære at utbrede kundskap om den franske tænknings historie i utlandet, i meget kosmopolitiske omgivelser, hvor den tyske indflydelse var overveiende.» Som professor i Freiburg giorde han det udmerket som<noinclude><references/></noinclude> 56e9v0if8miuejylajwaik7cbl7pb7m 321514 321513 2026-05-15T00:58:28Z Øystein Tvede 3938 321514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DR. PHILOSOPHIÆ EFTER DØDEN.}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}ørdag den 4de mars strømmet der i løbet av eftermiddagen skarer av mennesker henimot Sorbonnen, de kom for at være tilstede ved en doktordisputas; det var ikke bare det almindelige publikum ved slike anledninger, universitetsfolk og deres nærstaaende, av dem var der færre end sedvanlig, der er jo saa mange av dem som er faldne eller som kjæmper ved fronten, men denne gang var der en mængde andre mennesker som kom der bare fordi de var patrioter. Grunden var at doktoranden, en ung professor som allerede var vel kjendt av sine fagfæller, for øieblikket var løitnant i løpegravene i Argonnerskogen, og aviserne hadde fortalt at han hadde faat permission for at komme hjem denne lørdag og forsvare sin avhandling som handlet om {{sp|Jean-Jacques Rousseaus religio|n}}.<br>}} – – – – – – – – – – – – – – Personlig kjendte jeg ikke Maurice Masson. Jeg visste at han var fra Nancy og lothringer av sjæl og sind, at han hadde gjort en glimrende eksamen ved ''Ecole normale'', og at han, mens han forberedte sig til ''Ecole d'Athènes'', hadde forandret fremtidsplaner og paa Victor Girauds opfordring tat imot et professorat ved universitetet i Freiburg i Schweiz. Hvorfor? Giraud svarer mig: «For at ha den glæde og ære at utbrede kundskap om den franske tænknings historie i utlandet, i meget kosmopolitiske omgivelser, hvor den tyske indflydelse var overveiende.» Som professor i Freiburg giorde han det udmerket som<noinclude><references/></noinclude> jhizm83x7hs0wgdhjxqnvgtefig9k4g 104 137387 321497 2026-05-15T00:32:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lærer, hvad flere betydelige bøker av hans elever vidner om, selv skrev han to bind, ett om {{sp|Fénelo|n}} og ett om. {{sp|Madame Tenci|n}}, han hadde planlagt en stor {{sp|Det attende aarhundredes litterære histori|e}}», men hans hovedverk var dog hittil denne hans doktoravhandling om Rousseaus religion, et emne som han følte sig særlig draget mot paa grund av sin alvorlige og religiøse natur. Der var noget ophøiet over dette: en ung lærd kommer ind fra et av de mest utsatte steder ved vor front for ganske uberørt at hævde sine meninger i et stort filosofisk og religiøst sporsmaal, fremsat i en bok som han hadde læst korrektur paa. løpegravene. Et stilfærdig og urokkelig vidnesbyrd om aandens overlegenhet som ikke lar sig forstyrre eller kue av noget. Det var det vi var Masson taknemmelige for, vi kom for at høre paa ham, tænke over hans ord, kanske motsi ham og ganske sikkert applaudere ham. Det blev en stor skuffelse. Paa Sorbonnens port stod der et haandskrevet opslag: «Da hr. Masson er holdt tilbake ved fronten, er hans doktordisputas utsat indtil videre.» Alle blev vi grepet av vemod, blandet med angst. Og han – derute i Argonnerskogens skyttergraver – hvad følte han, da han ikke fik sin permission og maatte gi avkald paa at forsvare denne avhandling som han hadde arbeidet paa i saa mange aar? Her har vi atter en anledning til at se en av vore soldater ind i sjælen og faa et begrep om hvad vor elite er værd: La os nærme os Masson og høre ham tænke høit. Et tidligere brev, dateret 22de januar, viser os den lærde kriger: «Hver ny etappe bringer mig faren litt nærmere. Det avsnit hvor mit nye régiment indtar sine løpegraver, er et av de berømteste paa hele fronten; men det er en noget dyr berømthet. Fra klokken ti om morgenen til midnat maa vi leve under et næsten uavbrutt bombardement. En reisende som paa fem kilometers avstand gjennem kikkerten iagttar dette vulkanske bjerg som ustanselig utspyr ild og røk, – – vil uvilkaarlig tvilende spørge sig selv, om der virkelig kan eksistere noget menneskelig væsen i dette helvede. Og dog<noinclude><references/></noinclude> 5cwy0c8rw5k4qb9tirdfvlrog8mny0k 321515 321497 2026-05-15T01:00:59Z Øystein Tvede 3938 321515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lærer, hvad flere betydelige bøker av hans elever vidner om, selv skrev han to bind, ett om {{sp|Fénelo|n}} og ett om {{sp|Madame Tenci|n}}, han hadde planlagt en stor {{sp|Det attende aarhundredes litterære histori|e}}», men hans hovedverk var dog hittil denne hans doktoravhandling om Rousseaus religion, et emne som han følte sig særlig draget mot paa grund av sin alvorlige og religiøse natur. Der var noget ophøiet over dette: en ung lærd kommer ind fra et av de mest utsatte steder ved vor front for ganske uberørt at hævde sine meninger i et stort filosofisk og religiøst spørsmaal, fremsat i en bok som han hadde læst korrektur paa. løpegravene. Et stilfærdig og urokkelig vidnesbyrd om aandens overlegenhet som ikke lar sig forstyrre eller kue av noget. Det var det vi var Masson taknemmelige for, vi kom for at høre paa ham, tænke over hans ord, kanske motsi ham og ganske sikkert applaudere ham. Det blev en stor skuffelse. Paa Sorbonnens port stod der et haandskrevet opslag: «Da hr. Masson er holdt tilbake ved fronten, er hans doktordisputas utsat indtil videre.» Alle blev vi grepet av vemod, blandet med angst. Og han – derute i Argonnerskogens skyttergraver – hvad følte han, da han ikke fik sin permission og maatte gi avkald paa at forsvare denne avhandling som han hadde arbeidet paa i saa mange aar? Her har vi atter en anledning til at se en av vore soldater ind i sjælen og faa et begrep om hvad vor elite er værd: La os nærme os Masson og høre ham tænke høit. Et tidligere brev, dateret 22de januar, viser os den lærde kriger: «Hver ny etappe bringer mig faren litt nærmere. Det avsnit hvor mit nye regiment indtar sine løpegraver, er et av de berømteste paa hele fronten; men det er en noget dyr berømthet. Fra klokken ti om morgenen til midnat maa vi leve under et næsten uavbrutt bombardement. En reisende som paa fem kilometers avstand gjennem kikkerten iagttar dette vulkanske bjerg som ustanselig utspyr ild og røk, – – vil uvilkaarlig tvilende spørge sig selv, om der virkelig kan eksistere noget menneskelig væsen i dette helvede. Og dog<noinclude><references/></noinclude> jg50gg6347k8w6o841vx5118ytdftgb 104 137388 321498 2026-05-15T00:36:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man ikke bare lever der, men man vaager. Ganske vist dør man der ogsaa, hver dag falder der en eller to mand av mit kompani. Blir vi tre maaneder heroppe, maa turen og- saa komme til mig - med matematisk sikkerhet. Vil man vite hvad ordet utholdenhet» betyr eller hvad denne <ut- tapningskrig, er for noget, skal man komme her. Hvad mig angaar, saa er jeg ganske rolig, gjør min tjeneste saagodt jeg kan, og overgir mig til forsynet. Imidlertid har jeg gjort min doktoravhandling færdig, jeg har læst de sidste korrekturark 30 meter fra tyskerne og seks fot under jorden, det er kanske et sjeldent tilfælde i doktoravhandlingernes historie. Om tre uker er den færdig trykt og om fem eller seks skal jeg, hvis Gud, Sorbonnen og tyskerne vil, forsvare den med sverd i haand. Jeg indbyder Dem til seancen. – –» Den dag han glædet sig saa til, nærmet sig. Den 17de februar nyt brev til Victor Giraud: «Den sorbonneske ceremoni skal finde sted lørdag den 4de mars kl. 1 eftermiddag, amfiteater Quinet. Man maa beundre nøjagtigheten, den uforsigtige nøiagtighet! De maa indrømme at det er at friste granaterne. – – La os haabe at de vil ha litt respekt for kulturen». Imidlertid befinder monstrumet sig her, jeg mener avhandlingen, jeg kaster av og til et blik i den med en blanding av træthet og tilfredshet. Tak for Deres sidste kjære brev, men vær ikke beklemt om hjertet for min skyld. Jeg er meget fornøiet med at være hvor jeg er. Jeg vilde være ulykkelig ved at forlate disse tapre folk som hver dag resikerer sit liv ved min side og ofte mister det. Mit liv er ikke mere værd end deres, fordi om jeg kanske kunde efterlatt mig nogen tykke folianter. Denne likhet i faren indgir os en broderaand som er overordentlig sund. Det er sandt at jeg er den ældste i mit kompani, men jeg har ingenting imot at forynges. Altsaa, kjære ven, litt ængstelig for at friste «den gamle tyske Gud, indbyder jeg Dem til at møte mig den 4de; det blir kanske en kjedelig og latterlig ceremoni, men jeg faar da ialfald fri en stund og anledning til at trykke nogen kjære hænder – –»<noinclude><references/></noinclude> 7xhp8tkkgkpos76nwczw57ddsfvst4g 321499 321498 2026-05-15T00:37:07Z Øystein Tvede 3938 321499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man ikke bare lever der, men man vaager. Ganske vist dør man der ogsaa, hver dag falder der en eller to mand av mit kompani. Blir vi tre maaneder heroppe, maa turen ogsaa komme til mig – med matematisk sikkerhet. Vil man vite hvad ordet utholdenhet» betyr eller hvad denne «uttapningskrig», er for noget, skal man komme her. Hvad mig angaar, saa er jeg ganske rolig, gjør min tjeneste saagodt jeg kan, og overgir mig til forsynet. Imidlertid har jeg gjort min doktoravhandling færdig, jeg har læst de sidste korrekturark 30 meter fra tyskerne og seks fot under jorden, det er kanske et sjeldent tilfælde i doktoravhandlingernes historie. Om tre uker er den færdig trykt og om fem eller seks skal jeg, hvis Gud, Sorbonnen og tyskerne vil, forsvare den med sverd i haand. Jeg indbyder Dem til seancen. – –» Den dag han glædet sig saa til, nærmet sig. Den 17de februar nyt brev til Victor Giraud: «Den sorbonneske ceremoni skal finde sted lørdag den 4de mars kl. 1 eftermiddag, amfiteater Quinet. Man maa beundre nøjagtigheten, den uforsigtige nøiagtighet! De maa indrømme at det er at friste granaterne. – – La os haabe at de vil ha litt respekt for kulturen». Imidlertid befinder monstrumet sig her, jeg mener avhandlingen, jeg kaster av og til et blik i den med en blanding av træthet og tilfredshet. Tak for Deres sidste kjære brev, men vær ikke beklemt om hjertet for min skyld. Jeg er meget fornøiet med at være hvor jeg er. Jeg vilde være ulykkelig ved at forlate disse tapre folk som hver dag resikerer sit liv ved min side og ofte mister det. Mit liv er ikke mere værd end deres, fordi om jeg kanske kunde efterlatt mig nogen tykke folianter. Denne likhet i faren indgir os en broderaand som er overordentlig sund. Det er sandt at jeg er den ældste i mit kompani, men jeg har ingenting imot at forynges. Altsaa, kjære ven, litt ængstelig for at friste «den gamle tyske Gud, indbyder jeg Dem til at møte mig den 4de; det blir kanske en kjedelig og latterlig ceremoni, men jeg faar da ialfald fri en stund og anledning til at trykke nogen kjære hænder – –»<noinclude><references/></noinclude> 69365rd0ya4p571wyjlsrvfqstb4c8p 321516 321499 2026-05-15T01:02:33Z Øystein Tvede 3938 321516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man ikke bare lever der, men man vaager. Ganske vist dør man der ogsaa, hver dag falder der en eller to mand av mit kompani. Blir vi tre maaneder heroppe, maa turen ogsaa komme til mig – med matematisk sikkerhet. Vil man vite hvad ordet «utholdenhet» betyr eller hvad denne «uttapningskrig», er for noget, skal man komme her. Hvad mig angaar, saa er jeg ganske rolig, gjør min tjeneste saagodt jeg kan, og overgir mig til forsynet. Imidlertid har jeg gjort min doktoravhandling færdig, jeg har læst de sidste korrekturark 30 meter fra tyskerne og seks fot under jorden, det er kanske et sjeldent tilfælde i doktoravhandlingernes historie. Om tre uker er den færdig trykt og om fem eller seks skal jeg, hvis Gud, Sorbonnen og tyskerne vil, forsvare den med sverd i haand. Jeg indbyder Dem til seancen. – –» Den dag han glædet sig saa til, nærmet sig. Den 17de februar nyt brev til Victor Giraud: «Den sorbonneske ceremoni skal finde sted lørdag den 4de mars kl. 1 eftermiddag, amfiteater Quinet. Man maa beundre nøjagtigheten, den uforsigtige nøiagtighet! De maa indrømme at det er at friste granaterne. – – La os haabe at de vil ha litt respekt for «kulturen». Imidlertid befinder monstrumet sig her, jeg mener avhandlingen, jeg kaster av og til et blik i den med en blanding av træthet og tilfredshet. Tak for Deres sidste kjære brev, men vær ikke beklemt om hjertet for min skyld. Jeg er meget fornøiet med at være hvor jeg er. Jeg vilde være ulykkelig ved at forlate disse tapre folk som hver dag resikerer sit liv ved min side og ofte mister det. Mit liv er ikke mere værd end deres, fordi om jeg kanske kunde efterlatt mig nogen tykke folianter. Denne likhet i faren indgir os en broderaand som er overordentlig sund. Det er sandt at jeg er den ældste i mit kompani, men jeg har ingenting imot at forynges. Altsaa, kjære ven, litt ængstelig for at friste «den gamle tyske Gud», indbyder jeg Dem til at møte mig den 4de; det blir kanske en kjedelig og latterlig ceremoni, men jeg faar da ialfald fri en stund og anledning til at trykke nogen kjære hænder – –»<noinclude><references/></noinclude> 9ua1cg8b7mye5g0fk55fe30ghl4k4nh 104 137389 321500 2026-05-15T00:41:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skuffelsen kom. Disputasen kunde ikke finde sted paa grund av den tyske offensiv. Hans første ord derefter lyder: «Tak, men beklag mig ikke; jeg har ingen anstrengelse behov for at glemme mine smaa personlige ubehageligheter og helt og holdent hengi mig til øieblikkels heroiske stemning og store haab. Det virker allerede saa velgiørende, – aldrig har jeg følt mig sterkere. Undskyld at jeg ikke kan skrive mere idag; men jeg maa passe paa mine ''poilus''. Tyskerne holder sig rolig idag, vi maa benytte os av det for at arbeide med kraft. Jeg vover ikke mere at si paa gjensyn til Dem, men jeg haaber allikevel – –» Man maa beundre denne sjælens fylde og klarhet, denne ro. Den 16de april om morgenen lot tyskerne en mine springe i det avsnit som støtte umiddelbart op til det som Massons kompani okkuperte. Øieblikkelig {{sp|alarmere|r}} han sine folk, og da alle stod paa sin post, rede til et mulig angrep, gaar han tilbake mot sin lopegrav, han hadde alt steget ned det første trin, da han stanset, som den vakthavende chef, for at kaste et sidste blik paa om- givelserne, da suset der et projektil over den nærmeste vold – –. Han fik, fortæller et vidne, en øieblikkelig død, slik som vi alle ønsker den, naar vor tur kommer. Folkene graat da de løftet sin kompanichefs legeme; de bar ham bort i et stykke teltlerret; han blev begravet saasnart det var mulig, under et trækors paa en kirkegaard hvor han vil være let at finde. Feltpresten, som kjendte ham, holdt en gudstjeneste, hvor alle folkene var nærværende, over hans grav, og han sa det som skulde sies. – Saaledes fortæller de som var tilstede. Tilsyneladende lukker sporet sig efter den forsvundne kiste; men jeg er ganske sikker paa at denne sjæl, denne aandsklare mand ikke forgjæves har gaat igjennem de to regimenter hvor han var reserveofficer. Intelligens, hjertelag, finhet utøver en varig virkning paa mænd, hvem fællesskap. i fare, umuligheten av attituder og uegte ord gior saa enestaaende følsomme likeoverfor de virkelige værdier. I<noinclude><references/></noinclude> rsr8tqguzxmvf1etd19gsw6l1pm2tjr 321507 321500 2026-05-15T00:53:29Z Øystein Tvede 3938 321507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skuffelsen kom. Disputasen kunde ikke finde sted paa grund av den tyske offensiv. Hans første ord derefter lyder: «Tak, men beklag mig ikke; jeg har ingen anstrengelse behov for at glemme mine smaa personlige ubehageligheter og helt og holdent hengi mig til øieblikkels heroiske stemning og store haab. Det virker allerede saa velgiørende, – aldrig har jeg følt mig sterkere. Undskyld at jeg ikke kan skrive mere idag; men jeg maa passe paa mine ''poilus''. Tyskerne holder sig rolig idag, vi maa benytte os av det for at arbeide med kraft. Jeg vover ikke mere at si paa gjensyn til Dem, men jeg haaber allikevel – –» Man maa beundre denne sjælens fylde og klarhet, denne ro. Den 16de april om morgenen lot tyskerne en mine springe i det avsnit som støtte umiddelbart op til det som Massons kompani okkuperte. Øieblikkelig {{sp|alarmere|r}} han sine folk, og da alle stod paa sin post, rede til et mulig angrep, gaar han tilbake mot sin lopegrav, han hadde alt steget ned det første trin, da han stanset, som den vakthavende chef, for at kaste et sidste blik paa omgivelserne, da suset der et projektil over den nærmeste vold – –. Han fik, fortæller et vidne, en øieblikkelig død, slik som vi alle ønsker den, naar vor tur kommer. Folkene graat da de løftet sin kompanichefs legeme; de bar ham bort i et stykke teltlerret; han blev begravet saasnart det var mulig, under et trækors paa en kirkegaard hvor han vil være let at finde. Feltpresten, som kjendte ham, holdt en gudstjeneste, hvor alle folkene var nærværende, over hans grav, og han sa det som skulde sies. – Saaledes fortæller de som var tilstede. Tilsyneladende lukker sporet sig efter den forsvundne kiste; men jeg er ganske sikker paa at denne sjæl, denne aandsklare mand ikke forgjæves har gaat igjennem de to regimenter hvor han var reserveofficer. Intelligens, hjertelag, finhet utøver en varig virkning paa mænd, hvem fællesskap. i fare, umuligheten av attituder og uegte ord gior saa enestaaende følsomme likeoverfor de virkelige værdier. I<noinclude><references/></noinclude> 9v90i0qmb143epbzmij3795oszzb6ix 104 137390 321501 2026-05-15T00:43:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begyndelsen hadde soldaterne følt sig litt urolige ved at se denne professor overta kommandoen over kompaniet. En mand som talte saa høflig og rolig, saa fuld av elskværdighet likeoverfor alle og enhver! Man begyndte med mistillid, men det varte ikke længe. «Vi beundret,» sa en av dem, «at en studeret og forkjælet mand fandt sig saa let i denne haarde krig. De skjønte at han hentet sin energi fra en hoiere moralsk kilde, og de lærte at skatte individet i sin militære chef. Da hans kamerater undersøkte hans papirer for at ordne dem og sende dem hjem til hans familie, la de merke til breve fra utlændinger som fortalte ham om sine ønsker for Frankrike. De følte at gjennem denne lille løitnant, gjennem denne professor fra Freiburg var der mange fremmede som elsket Frankrike, og de sa: «Vi vet at en slik mand kan ikke erstattes.» Kan De ikke se det hele for Dem? De steller med disse gjenstande som har mistet sin sjæl ved at miste sin eiermand, de taler om den avdøde og de er høisindet nok til at sætte ham, hvis skjæbne de naarsomhelst er villige til at dele, over sig selv. Denne scene, dette ord, hele situationen stiller og løser paa samme tid et stort problem. Hvilket problem? Det samme som en distingveret eng- lænder, Sir Thomas Barclay for nogen dage siden bragte paa bane i Lyon, da jeg hadde holdt en lovtale over de skriben- ter som var død for Frankrike.. Hr. Barrés, sa han, er der ikke mænd som man i Frankrikes interesse helst burde spare?» Uten at betænke sig vil enhver franskmand som har tænkt over denne krig, paa dette spørsmaal svare: «Det kan let hænde at en organisation som bare regner med samfundsnytten uten at bry sig om individernes moralske værdi, vilde ha fundet det rigtig at holde eliten borte fra fronten for at bevare den; men vi trængte chefer, og hvem skulde være det, om ikke de som staar over gjennemsnittet i intelligens og hjertelag? Vi manglet den materielle forberedelse, og saa maa vi hjælpe os med hærens moralske egenskaper, og heldigvis har vi i alle rækker en elite, hvor man finder overflod paa førere, militære eller improviserte chefer. Hvad vilde der da hendt, hvis de bedste hadde faat<noinclude><references/></noinclude> bk1jxtx420zw1hi7rfrz9v728lbu58y 321508 321501 2026-05-15T00:54:01Z Øystein Tvede 3938 321508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begyndelsen hadde soldaterne følt sig litt urolige ved at se denne professor overta kommandoen over kompaniet. En mand som talte saa høflig og rolig, saa fuld av elskværdighet likeoverfor alle og enhver! Man begyndte med mistillid, men det varte ikke længe. «Vi beundret,» sa en av dem, «at en studeret og forkjælet mand fandt sig saa let i denne haarde krig. De skjønte at han hentet sin energi fra en hoiere moralsk kilde, og de lærte at skatte individet i sin militære chef. Da hans kamerater undersøkte hans papirer for at ordne dem og sende dem hjem til hans familie, la de merke til breve fra utlændinger som fortalte ham om sine ønsker for Frankrike. De følte at gjennem denne lille løitnant, gjennem denne professor fra Freiburg var der mange fremmede som elsket Frankrike, og de sa: «Vi vet at en slik mand kan ikke erstattes.» Kan De ikke se det hele for Dem? De steller med disse gjenstande som har mistet sin sjæl ved at miste sin eiermand, de taler om den avdøde og de er høisindet nok til at sætte ham, hvis skjæbne de naarsomhelst er villige til at dele, over sig selv. Denne scene, dette ord, hele situationen stiller og løser paa samme tid et stort problem. Hvilket problem? Det samme som en distingveret englænder, Sir Thomas Barclay for nogen dage siden bragte paa bane i Lyon, da jeg hadde holdt en lovtale over de skribenter som var død for Frankrike.. Hr. Barrés, sa han, er der ikke mænd som man i Frankrikes interesse helst burde spare?» Uten at betænke sig vil enhver franskmand som har tænkt over denne krig, paa dette spørsmaal svare: «Det kan let hænde at en organisation som bare regner med samfundsnytten uten at bry sig om individernes moralske værdi, vilde ha fundet det rigtig at holde eliten borte fra fronten for at bevare den; men vi trængte chefer, og hvem skulde være det, om ikke de som staar over gjennemsnittet i intelligens og hjertelag? Vi manglet den materielle forberedelse, og saa maa vi hjælpe os med hærens moralske egenskaper, og heldigvis har vi i alle rækker en elite, hvor man finder overflod paa førere, militære eller improviserte chefer. Hvad vilde der da hendt, hvis de bedste hadde faat<noinclude><references/></noinclude> mvaddb3yxh1efrk8rfdcwasm1tod824 321517 321508 2026-05-15T01:03:49Z Øystein Tvede 3938 321517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begyndelsen hadde soldaterne følt sig litt urolige ved at se denne professor overta kommandoen over kompaniet. En mand som talte saa høflig og rolig, saa fuld av elskværdighet likeoverfor alle og enhver! Man begyndte med mistillid, men det varte ikke længe. «Vi beundret,» sa en av dem, «at en studeret og forkjælet mand fandt sig saa let i denne haarde krig». De skjønte at han hentet sin energi fra en høiere moralsk kilde, og de lærte at skatte individet i sin militære chef. Da hans kamerater undersøkte hans papirer for at ordne dem og sende dem hjem til hans familie, la de merke til breve fra utlændinger som fortalte ham om sine ønsker for Frankrike. De følte at gjennem denne lille løitnant, gjennem denne professor fra Freiburg var der mange fremmede som elsket Frankrike, og de sa: «Vi vet at en slik mand kan ikke erstattes.» Kan De ikke se det hele for Dem? De steller med disse gjenstande som har mistet sin sjæl ved at miste sin eiermand, de taler om den avdøde og de er høisindet nok til at sætte ham, hvis skjæbne de naarsomhelst er villige til at dele, over sig selv. Denne scene, dette ord, hele situationen stiller og løser paa samme tid et stort problem. Hvilket problem? Det samme som en distingveret englænder, Sir Thomas Barclay for nogen dage siden bragte paa bane i Lyon, da jeg hadde holdt en lovtale over de skribenter som var død for Frankrike. Hr. Barrés, sa han, er der ikke mænd som man i Frankrikes interesse helst burde spare?» Uten at betænke sig vil enhver franskmand som har tænkt over denne krig, paa dette spørsmaal svare: «Det kan let hænde at en organisation som bare regner med samfundsnytten uten at bry sig om individernes moralske værdi, vilde ha fundet det rigtig at holde eliten borte fra fronten for at bevare den; men vi trængte chefer, og hvem skulde være det, om ikke de som staar over gjennemsnittet i intelligens og hjertelag? Vi manglet den materielle forberedelse, og saa maa vi hjælpe os med hærens moralske egenskaper, og heldigvis har vi i alle rækker en elite, hvor man finder overflod paa førere, militære eller improviserte chefer. Hvad vilde der da hendt, hvis de bedste hadde faat<noinclude><references/></noinclude> rttl4tflvmm7wlgi9op2lglq9imnej5 104 137391 321502 2026-05-15T00:45:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa fri? Utvilsomt findes der i de yngste klasser nogen av fremtidens store lærde, store kunstnere, store forfattere, som vilde ha øket Frankrike uendelig meget mere ved sit liv, end de har bevaret det ved sin død; men naar disse gutter for enhver pris vil til hæren som aspiranter eller underordnede officerer, handler de av instinkt for paa den nyttigste maate at hævde sit eget moralske væsen og forsvare sit land.» Maurice Masson holdt sig der hvor han skulde være, og blev hans liv forkortet, saa naadde han dog det maal han hadde sat sig. For hvad var det han vilde? Han vilde være en av de franskmænd som hjælper med til at gi utlandet, til at gi mulige venner av Frankrike en retfærdigere idé om landets virkelige værd, vilde bli en av de mænd gjennem hvem verden lærer at kjende og elske Frankrike. Maurice Masson har ved universitetet i Freiburg sammen med andre gjort godt fransk arbeide.. Men hans død har opfyldt hans mission endnu bedre end hans liv.. De fremmede vil faa store tanker om Frankrike, naar de hører at denne 36-aars gamle mand midt under militærtjenesten læste korrektur paa sin doktoravhandling i løpegravene, at han i krigen magtet at forbli forsker og at bli soldat, forsker istand til at skape et verk som varer, soldat indtil døden som ogsaa har noget at lære os. Om betydningen av en slik død for utlandets tanker om os har jeg et avgjørende bevis i et skjønt brev fra Philip Godet. Godet er professor ved universitetet i Neuchâtel og en av de mest fremragende mænd i det franske Schweiz. Han skriver den 24de april: Pierre Maurice Masson lot os hyppig høre fra sig. Hans breve aandet tapperhet og et lyst sind. De var fremfor alt fulde av dette haab eller rettere sagt, av denne sikkerhet paa seiren som er mere end løftet om den. Skal vi gjense ham? Dette ængstende spørsmaal gjentok vi atter og atter. Men han skrev til os den 3dje januar: «Jeg er netop flyttet over i et aktivt regiment. Det er jo for mig en chance mindre til at komme uskadt fra dette store eventyr; men i min alder og i et slikt øieblik foretrækker jeg deri kun at se en foryngelse; det er ganske vist den<noinclude><references/></noinclude> hdrowjokxnl4utxmmfhj5me34hhbbqv 321518 321502 2026-05-15T01:04:22Z Øystein Tvede 3938 321518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa fri? Utvilsomt findes der i de yngste klasser nogen av fremtidens store lærde, store kunstnere, store forfattere, som vilde ha øket Frankrike uendelig meget mere ved sit liv, end de har bevaret det ved sin død; men naar disse gutter for enhver pris vil til hæren som aspiranter eller underordnede officerer, handler de av instinkt for paa den nyttigste maate at hævde sit eget moralske væsen og forsvare sit land.» Maurice Masson holdt sig der hvor han skulde være, og blev hans liv forkortet, saa naadde han dog det maal han hadde sat sig. For hvad var det han vilde? Han vilde være en av de franskmænd som hjælper med til at gi utlandet, til at gi mulige venner av Frankrike en retfærdigere idé om landets virkelige værd, vilde bli en av de mænd gjennem hvem verden lærer at kjende og elske Frankrike. Maurice Masson har ved universitetet i Freiburg sammen med andre gjort godt fransk arbeide.. Men hans død har opfyldt hans mission endnu bedre end hans liv. De fremmede vil faa store tanker om Frankrike, naar de hører at denne 36-aars gamle mand midt under militærtjenesten læste korrektur paa sin doktoravhandling i løpegravene, at han i krigen magtet at forbli forsker og at bli soldat, forsker istand til at skape et verk som varer, soldat indtil døden som ogsaa har noget at lære os. Om betydningen av en slik død for utlandets tanker om os har jeg et avgjørende bevis i et skjønt brev fra Philip Godet. Godet er professor ved universitetet i Neuchâtel og en av de mest fremragende mænd i det franske Schweiz. Han skriver den 24de april: Pierre Maurice Masson lot os hyppig høre fra sig. Hans breve aandet tapperhet og et lyst sind. De var fremfor alt fulde av dette haab eller rettere sagt, av denne sikkerhet paa seiren som er mere end løftet om den. Skal vi gjense ham? Dette ængstende spørsmaal gjentok vi atter og atter. Men han skrev til os den 3dje januar: «Jeg er netop flyttet over i et aktivt regiment. Det er jo for mig en chance mindre til at komme uskadt fra dette store eventyr; men i min alder og i et slikt øieblik foretrækker jeg deri kun at se en foryngelse; det er ganske vist den<noinclude><references/></noinclude> kld3neh97u77yt6yj4mp98x7wisapyj 104 137392 321503 2026-05-15T00:49:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste leilighet i mit liv, hvor en graaskjeg som jeg blir opfordret til at optræ som ung mand.» Denne tapre mand hadde den heroiske koldblodighet, mellem slagene, at arbeide paa sin avhandling om Rousseaus religion; for krigen hadde han tilbragt mange timer paa Neuchâtels bibliotek, gravet sig gjennem Jean Jacques' manuskripter der. Og nu sendte han fra sine løpegraver, hvor han besørget korrekturen, breve til vor bibliotekar, hvori han syntes fuldstændig likesaa rolig, som om han hadde skrevet i sit arbeidsværelse; det gjaldt om at verificere en eller anden passus, et ord eller et komma, og han utførte dette arbeide med den samme nøiaglighet som sin militære. pligt. Et beundringsværdig vidnesbyrd om aandens overlegenhet! - – – Pierre Maurice Masson vil staa for os som en av de stolteste repræsentanter for den franske elite, som nu nedsables saa grusomt, men som gir menneskeheten et uforlignelig vidnesbyrd om moralsk storhet.» De sidste ord er avgjørende. Denne professor-soldat fortjener en plads i det vemodige og trøstefulde samfund avi Skygger som danner bindeleddet mellem tankens verden og den morderiske front. Derfor samler vi enkeltheder om hans død og de umiddelbare indtryk hos hans kamerater, hans chefer, hans publikum. Men man skulde ogsaa gjerne ønske at der blev git etslags sanktion til denne doktorand som blev «tilbakeholdt ved fronten», vi venter at Sorbonnen vil hædre ham ved en enkel og alvorlig hyldest, at den vil tilstaa ham en posthum doktorkappe; mange vil ved den leilighet i ærbødighet indta sin plads paa skolens bænker. {{høyre|''Maurice Barrés''.{{gap|3em}}}} P. S. Barrés's opfordring blev fulgt, høitideligheten fandt sted nogen dage efter og blev gripende. En nordmand som var tilstede, skriver herom: «Den posthume doktordisputas» blev en av de vakreste og stemningsfuldeste høitidelig-<noinclude><references/></noinclude> cnj03t2yti5xnot1xejmqaziu3tbbbp 321509 321503 2026-05-15T00:54:33Z Øystein Tvede 3938 321509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste leilighet i mit liv, hvor en graaskjeg som jeg blir opfordret til at optræ som ung mand.» Denne tapre mand hadde den heroiske koldblodighet, mellem slagene, at arbeide paa sin avhandling om Rousseaus religion; for krigen hadde han tilbragt mange timer paa Neuchâtels bibliotek, gravet sig gjennem Jean Jacques' manuskripter der. Og nu sendte han fra sine løpegraver, hvor han besørget korrekturen, breve til vor bibliotekar, hvori han syntes fuldstændig likesaa rolig, som om han hadde skrevet i sit arbeidsværelse; det gjaldt om at verificere en eller anden passus, et ord eller et komma, og han utførte dette arbeide med den samme nøiaglighet som sin militære. pligt. Et beundringsværdig vidnesbyrd om aandens overlegenhet! – – – Pierre Maurice Masson vil staa for os som en av de stolteste repræsentanter for den franske elite, som nu nedsables saa grusomt, men som gir menneskeheten et uforlignelig vidnesbyrd om moralsk storhet.» De sidste ord er avgjørende. Denne professor-soldat fortjener en plads i det vemodige og trøstefulde samfund avi Skygger som danner bindeleddet mellem tankens verden og den morderiske front. Derfor samler vi enkeltheder om hans død og de umiddelbare indtryk hos hans kamerater, hans chefer, hans publikum. Men man skulde ogsaa gjerne ønske at der blev git etslags sanktion til denne doktorand som blev «tilbakeholdt ved fronten», vi venter at Sorbonnen vil hædre ham ved en enkel og alvorlig hyldest, at den vil tilstaa ham en posthum doktorkappe; mange vil ved den leilighet i ærbødighet indta sin plads paa skolens bænker. {{høyre|''Maurice Barrés''.{{gap|3em}}}} P. S. Barrés's opfordring blev fulgt, høitideligheten fandt sted nogen dage efter og blev gripende. En nordmand som var tilstede, skriver herom: «Den posthume doktordisputas» blev en av de vakreste og stemningsfuldeste høitidelig-<noinclude><references/></noinclude> 6vrtjq8udmqtj7tiggze4xwthhleqho 321511 321509 2026-05-15T00:55:29Z Øystein Tvede 3938 321511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste leilighet i mit liv, hvor en graaskjeg som jeg blir opfordret til at optræ som ung mand.» Denne tapre mand hadde den heroiske koldblodighet, mellem slagene, at arbeide paa sin avhandling om Rousseaus religion; for krigen hadde han tilbragt mange timer paa Neuchâtels bibliotek, gravet sig gjennem Jean Jacques' manuskripter der. Og nu sendte han fra sine løpegraver, hvor han besørget korrekturen, breve til vor bibliotekar, hvori han syntes fuldstændig likesaa rolig, som om han hadde skrevet i sit arbeidsværelse; det gjaldt om at verificere en eller anden passus, et ord eller et komma, og han utførte dette arbeide med den samme nøiaglighet som sin militære. pligt. Et beundringsværdig vidnesbyrd om aandens overlegenhet! – – – Pierre Maurice Masson vil staa for os som en av de stolteste repræsentanter for den franske elite, som nu nedsables saa grusomt, men som gir menneskeheten et uforlignelig vidnesbyrd om moralsk storhet.» De sidste ord er avgjørende. Denne professor-soldat fortjener en plads i det vemodige og trøstefulde samfund avi Skygger som danner bindeleddet mellem tankens verden og den morderiske front. Derfor samler vi enkeltheder om hans død og de umiddelbare indtryk hos hans kamerater, hans chefer, hans publikum. Men man skulde ogsaa gjerne ønske at der blev git etslags sanktion til denne doktorand som blev «tilbakeholdt ved fronten», vi venter at Sorbonnen vil hædre ham ved en enkel og alvorlig hyldest, at den vil tilstaa ham en posthum doktorkappe; mange vil ved den leilighet i ærbødighet indta sin plads paa skolens bænker. {{høyre|''Maurice Barrès''.{{gap|3em}}}} P. S. Barrès's opfordring blev fulgt, høitideligheten fandt sted nogen dage efter og blev gripende. En nordmand som var tilstede, skriver herom: «Den posthume doktordisputas» blev en av de vakreste og stemningsfuldeste høitidelig-<noinclude><references/></noinclude> ayu77fiuxi9rch8ikhcvx827awqkie0 321519 321511 2026-05-15T01:04:56Z Øystein Tvede 3938 321519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste leilighet i mit liv, hvor en graaskjeg som jeg blir opfordret til at optræ som ung mand.» Denne tapre mand hadde den heroiske koldblodighet, mellem slagene, at arbeide paa sin avhandling om Rousseaus religion; for krigen hadde han tilbragt mange timer paa Neuchâtels bibliotek, gravet sig gjennem Jean Jacques' manuskripter der. Og nu sendte han fra sine løpegraver, hvor han besørget korrekturen, breve til vor bibliotekar, hvori han syntes fuldstændig likesaa rolig, som om han hadde skrevet i sit arbeidsværelse; det gjaldt om at verificere en eller anden passus, et ord eller et komma, og han utførte dette arbeide med den samme nøiaglighet som sin militære pligt. Et beundringsværdig vidnesbyrd om aandens overlegenhet! – – – Pierre Maurice Masson vil staa for os som en av de stolteste repræsentanter for den franske elite, som nu nedsables saa grusomt, men som gir menneskeheten et uforlignelig vidnesbyrd om moralsk storhet.» De sidste ord er avgjørende. Denne professor-soldat fortjener en plads i det vemodige og trøstefulde samfund avi Skygger som danner bindeleddet mellem tankens verden og den morderiske front. Derfor samler vi enkeltheder om hans død og de umiddelbare indtryk hos hans kamerater, hans chefer, hans publikum. Men man skulde ogsaa gjerne ønske at der blev git etslags sanktion til denne doktorand som blev «tilbakeholdt ved fronten», vi venter at Sorbonnen vil hædre ham ved en enkel og alvorlig hyldest, at den vil tilstaa ham en posthum doktorkappe; mange vil ved den leilighet i ærbødighet indta sin plads paa skolens bænker. {{høyre|''Maurice Barrès''.{{gap|3em}}}} P. S. Barrès's opfordring blev fulgt, høitideligheten fandt sted nogen dage efter og blev gripende. En nordmand som var tilstede, skriver herom: «Den posthume doktordisputas» blev en av de vakreste og stemningsfuldeste høitidelig-<noinclude><references/></noinclude> d0e6g968qtaqmuhk3j0lcmaxi1pzy0i 104 137393 321504 2026-05-15T00:50:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 321504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>heter jeg har været tilstede ved. Der har aldrig været en slik tilstrømning til nogen disputas ved Sorbonnen som denne gang, da doktoranden var en død mand. Massons avhandlinger er blandt de bedste som nogensinde er bedømt ved Sorbonnen – – –.»<noinclude><references/></noinclude> 37w2x77ckz7q2o65kh4u5h11fqtfwnw 0 137394 321506 2026-05-15T00:53:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Samtiden Barres.pdf" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 321506 wikitext text/x-wiki <pages index="Samtiden Barres.pdf" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 1gy4o1l1oiuof2v3m22hewa46lu9o00