Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 112030 324389 266779 2026-06-16T16:29:28Z Kåre-Olav 25 ar>af 324389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude><section begin="Fra en fransk landsby"/>{{blank linje}} „Jeg vil gjerne give Coqueli mine penge,“ kom det stille fra Irma, — hvis det kan hjælpe noget. Jeg har jo mit piano {{...|2}}“ „Jeg ogsaa,“ sagde Felicie borte fra kaminen, endnu stillere. Moderen havde vendt sig mod vinduet. En hane gol fra den anden ende af landsbyen. Coquelicot aabnede døren og forsvandt uden et ord. {{midtstilt|2.}} En gul maanestrime havde sneget sig ind langs det nedrullede gardin i smaapigernes soveværelse ovenpaa og slikkede over Irmas sengedyne. Hun var vaagen og laa og lyttede til en underlig indestængt higstende lyd borte fra krogen, hvor Coqueli sov. Det snøfted og pusted, saa saart, saa saart {{...|2}} Irma reiste sig i sengen og kég hen mod Felicie. Men hun sov. „Coqueli {{...|2}}? vovede hun sagte. Det blev pludselig ganske stille, og Irma vilde lige til at slaa sig tilro. Men saa begyndte det paany, mere dæmpet, med suk og snøfting, — tungt og saart {{...}} „Er Du daarlig Coqueli —?“ Irma sad halvt aandeløs i sengen. Som svar kom der blot en uforstaaelig mumlen. „Er det noget, jeg skal hjælpe Dig med, Coqueli {{...|2}}?“ „Nei {{...|2}} tak. Det er bare saa ondt, saa ondt —“ og Coqueli hulkede, saa hjernen kunde briste. Lidt efter hørte Irma, at hun stod op. Hun følte to varme nøgne arme om sin hals og to fugtige læber mod sit kind. „Saa ondt, saa ondt — for dere, Irma {{...}}“ I maaneskinnet saa Irma Coquelicots dunkle skikkelse gjøre et korsets tegn over Felicie, inden hun atter listede hen til sengen i den mørke krog. {{høyre|'''Erik Lie.'''|2em}} {{dobbel linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Fra en fransk landsby"/> <section begin="En uheldig statsunderstøttelse"/>{{midtstilt|{{x-større|'''En uheldig statsunderstøttelse.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{sperret|Aksel Magnus}}: Finmarken. Samlinger til Finmarkens Historie. Med et Kort. Kjøbenhavn 1889 (Gyldendal). 139 S. 8vo. Forfatteren af det foreliggende arbeide udtalte i 1887 i en ansøgning til storthinget, at han til studium af Finmarkens historiske og ethnografiske forhold „havde gjennemgaaet alle (!) de haandskrifter og <section end="En uheldig statsunderstøttelse"/><noinclude> <references/></noinclude> 6or1gzekykjg3rqvq8lrrp47wopppwv 104 126024 324369 297110 2026-06-16T16:23:40Z Kåre-Olav 25 rettelse: Aandedært > Aandedræt 324369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||MELLEM FJELDENE|XI}} {{kursiv blokk/s}}</noinclude>lagt. Og med det rappe susende Tog følger nye Tanker. Damphestens skarpe Skrik varsler fra Syd hver evige Dag om nyt Arbeide, og Dalen har forstaat Varslet. Skogene fredes paany og begynder saa smaat at suse av Ungskogens Vekst; Fædrenes enkle Vaner sitter igjen i Høgsætet som før; langsomt og støtt, som efter en stor Skogbrand, reiser Østerdalen sig i ny Sundhet. Ti Folket deroppe har Skogenes seige Livskraft, Fjeldviddens frie, sunde Aande{{rettelse|dært|dræt}}. Det lar sig ikke saa let kue hverken av Fattigdom eller Rikdom. {{kursiv blokk/e}}<noinclude> <references/></noinclude> apbpfgsxecsrnf2rpktkdfqtkfjpaqa 104 126329 324371 297570 2026-06-16T16:24:16Z Kåre-Olav 25 Ha > Hadde 324371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Da Prinsen kom.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|H}}adde der været Skogbrand eller stor Flom i Dalen, saa kunde den ikke ha voldt mere Opstyr, end da de fik høre, at Prinsen skulde fare der igjennem. {{uten innrykk/e}} Kommunestyret hadde Møte baade én og to Ganger i Uken; Præsten gik og studerte længer end vanlig om Kveldene, og Lensmanden hadde bestilt fra Byen en splintrende ny Uniform med brede Guldrænder, saa han saa ut mest som en Amtmand. Jeg var seks Aar eller saa omtrent, den Gang dette hændte. Hjemme i Præstegaarden slagtet de baade Sau og Kalv, og da det led længer indunder Tiden, bakte de alle Slags fine Kaker, som jeg aldrig hadde set før, baade i Pande og Form, og overalt hvor jeg kom, stod der Traug med Deig og æste; Jenter for frem og tilbake, ut og ind, og midt oppe i det hele stod Mor fra Morgen til Kveld med Hanna Winsnes’ Kokebok paa Bordet foran sig. Jeg fandt alt dette ganske overordentlig interessant, men blev overalt vist unda, indtil jeg tilslut blev anvist fast Plads mellem dem, som bandt Kranser. Mor gjorde nemlig den Bemærkning, at min utprægede Smag her vilde gjøre bedst Nytte, mens den mellem Kakefatene var aldeles overflødig. Dagene gik under stor Travlhet, og nu var der bare en Dag igjen, til at Prinsen skulde komme. Det var paa Høstparten dette, i August Maaned, og det var svært vondt for Hester i Bygden, da Folk drev med Sæterslaatten; men allikevel var der nu hentet ned alt, hvad kræke kunde; for i Kommunestyrets sidste<noinclude> <references/></noinclude> 75bc1v3lwz4ngax5n2sf1p2v9rlwvej 104 132704 324402 312478 2026-06-16T16:31:55Z Kåre-Olav 25 150 a/b 324402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{| class="_toc ws-export" |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{xx-større|'''Indhold.'''}} |- style="height:1em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|'''Tolvte Afsnit.'''}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Domme og Kjendelser.}} |- | || || || {{Liten|Side}} |- | § || [[Den norske Proces/2/135|135.]] || Forklaring af de hidhørende Fagudtryk || 1 |- | § || [[Den norske Proces/2/136|136.]] || Nærmere Begrændsning af Gjenstanden for en endelig Dom || 3 |- | § || [[Den norske Proces/2/137|137.]] || Om Forholdet mellem Dommen og de foregaaende Forhandlinger i Sagen || 13 |- | § || [[Den norske Proces/2/138|138.]] || Om Dommens Præmisser || 20 |- | § || [[Den norske Proces/2/139|139.]] || Om Dommens Conclusion. {{antikva|a)}} I Almindelighed || 28 |- | § || [[Den norske Proces/2/140|140.]] || Om Dommens Conclusion. {{antikva|b)}} Dommens Endelighed || 31 |- | § || [[Den norske Proces/2/141|141.]] || Om Dommens Conclusion. {{antikva|c)}} Dens Aftvingelighed || 36 |- | § || [[Den norske Proces/2/142|142.]] || Om Dommens Conclusion. {{antikva|d)}} Bestemmelse af Tiden for Dommens Opfyldelse || 41 |- | § || [[Den norske Proces/2/143|143.]] || Om Dommens Afsigelse || 46 |- | § || [[Den norske Proces/2/144|144.]] || Om Stemmegivning og Stemmefleerhedens Beregning ved Retter, bestaaende af flere Medlemmer || 51 |- | § || [[Den norske Proces/2/145|145.]] || Om Dommens forbindende Kraft || 67 |- style="height:1em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|'''Trettende Afsnit.'''}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om civile Domssager, der ere særegne Procesregler undergivne.}} |- | § || [[Den norske Proces/2/146|146.]] || Indledende Bemærkninger || 86 |- | § || [[Den norske Proces/2/147|147.]] || Særegenheder ved Gjæsteretshandlingen || 87 |- | § || [[Den norske Proces/2/148|148.]] || Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|a)}} I Almindelighed || 90 |- | § || [[Den norske Proces/2/149|149.]] || Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|b)}} Parternes Stilling til Jurisdictionen som Fremmede || 92 |- | § || [[Den norske Proces/2/150a|150.]] || {{antikva|a.}} Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|c)}} Sager, der have denne Begunstigelse, uden at nogen af Parterne behøver at være Gjæst || 97 |- | § || [[Den norske Proces/2/150b|150.]] || {{antikva|b.}} Om Rettergangen i Søretssager || 104 |- | § || [[Den norske Proces/2/151|151.]] || Rettergangsmaaden i Skilsmissesager || 107 |- | § || [[Den norske Proces/2/152|152.]] || Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|a)}} Domssager || 107 |- | § || [[Den norske Proces/2/153|153.]] || Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|b)}} Eiendomsdelinger || 115 |-<noinclude> |} <references/></noinclude> jqlcvzxx5gbe51fu8thmt7sunif5xtn 104 132988 324407 312618 2026-06-16T16:39:05Z Kåre-Olav 25 støy 324407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|268}}</noinclude>mere Vægt paa Handlingens Mening end paa dens Form. Men det brugelige er, at den, der hjemsøges af Fogedretten, under saadanne Omstændigheder lader det komme til Execution og fremlægger Penge som Gjenstand, ikke for frivillig Betaling men for tvunget Udlæg. Executionen træder i den frivillige Opfyldelses Sted og bortfalder derfor, naar den Dømte mindeligen retter for sig. Som en Følge heraf bliver den, der først efter Terminen opfylder et ham i Dommen givet Paalæg, fri for den imidlertid paaløbne Dagmulct, der betragtes som et Executivmiddel, hvis Grund har ophørt, saafremt det, der skal skee, er skeet. Høiesteretsdom af 2 April 1853, i Retstid. S. 433—437 og Departementstid. for 1831 S. 421—22. Ligesom Domsbehandlingen saaledes kan ogsaa Executionen inddeles i civil og criminel. I denne Henseende bestemmes imidlertid Fogedhandlingens Præg ikke ganske af den foregaaende Dommerhandling, idet Executionen bør ansees som criminel, naar dens Gjenstand er en offentlig Straf, uagtet Straffedommen er erhvervet gjennem privat Rettergang. Men den Forskjel i Retsregler, der indtræder eftersom Executionen henføres under den ene eller den anden Benævnelse, er i det Hele af langt mindre Vigtighed, end den tilsvarende Forskjel ved Domsbehandlingen. Henført til den almindeligste Modsætning er Executionens Gjenstand enten Person eller Gods. Execution paa Personen hører især hjemme i Straffesager, men forekommer ogsaa i Civilprocessen, navnlig som Gjældsfængsel. Execution i Gods har en dobbelt Form, eftersom den gaaer ud paa at sætte Sagsøgeren i Besiddelse af forud bestemte Ting, eller dens Hensigt er at skaffe en Fyldestgjørelse i Penge. I første Tilfælde er den knyttet til de i Dommen eller Forliget særligen opgivne Gjenstande, udenfor hvilke den ikke kan gaae. I andet Tilfælde er Sagsøgeren henviist til Skyldnerens Formue overhovedet. Den sidstnævnte Executionsform omfatter ikke alene Pengefordringer i videste Forstand, men tillige Paalæg, der ere gjorte aftvingelige ved løbende Mulct, eftersom kun denne, men ikke Paalægget selv, rammes ved Fogedhandlingen. Den Execution, der foregaaer gjennem Udlæg, har derfor en saa udstrakt Anvendelse, at den ved Siden af sig paa Civilrettens Mark næsten ikke efterlader Plads for anden fuldbyrdende Tvang end Udkastelse fra fast Eiendom og Fængsling af Person Det forklares derfor let, at Lovgivningen, halvt forglemmende de sjeldnere forekommende Executionsformer, undertiden udtrykker sig, som om der ikke gaves anden Civilexecution end den, der foregaaer gjennem Udlæg. See f. Ex. Fr. 19 August 1735 § 5. En ikke lidet vigtig Green af Gjældsexecutionen betegnes ved Ordet {{sperret|Udpantning}}. I Almindelighed forstaaes herved det Tvangsudlæg, der foretages uden foregaaende Dom eller Forlig. Til denne Forklaring maa<noinclude> <references/></noinclude> rxab7nnhzxhkabjpf7gamnk6opxmoqh 104 133375 324393 313042 2026-06-16T16:30:35Z Kåre-Olav 25 fjerner lenke 324393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|154}}</noinclude>ei Manuscriptets Forfattelse, der gjør Handlingen strafbar, (Høiesteret har dog i et enkelt Tilfælde antaget, at man skulde blive ved Forfatterens Hjemting, see Høiesteretsdom af 10 Febr. 1816); {{antikva|delicta carnis}} paa Gjerningens Sted, selv i det Tilfælde, at Barnefødsel er Betingelse for Straffens Anvendelse, saasom efter L. 18—25, ihvorvel Stedet, hvor Nedkomsten foregaaer, idetmindste for Qvindespersonens Vedkommende gjør Anvendelsen lettere og derfor vel ogsaa kan ansees som Forum, (jfr. Rescr. 22 Decbr. 1787 {{§|2}}, Canc. Skr. 12 Marts 1791 og 27 Juli 1793). Den, der blot har fabrikeret falsk Mynt, tiltales paa Fabrikationsstedet. Har han tillige udgivet den og derved forøget sin Straf, er Udgivelsesstedet rette Forum, men han bør heller ikke kunne gjøre Indsigelse ved at tiltales paa førstnævnte Sted (jfr. Criminall. 11—8). Bestaaer Forbrydelsen i Fordølgelse af Ting, hvis Besiddelsestagelse var retmæssig, saa at det Strafbare ligger i en Beslutning eller et Forsæt, saasom ved Fordølgelse af Hittegods, Vrag, døde Hvale, o. s. v., er det rimeligst, naar Intet af Vedkommende kan oplyses om, at hans Hensigt indtil et vist Tidspunct var at bekjendtgjøre det Fundne, at betragte den svigagtige Villie allerede som tilstedeværende ved Besiddelsestagelsen, og lade Paatalen skee paa det Sted, hvor de fordulgte Ting fandtes. Thi ved at antage det Sted, hvor Finderen forføiede over Tingen, som rette Forum, vilde man deels mangle Regel for det Tilfælde, at Tingen opdagedes i hans Værge, førend han havde foretaget sig noget med den, deels vilde derved den Synsmaade indtrænges, at Forbrydelsen bestod i Forføielsen, medens dog det egentlige Strafbare ligger i Fordølgelsen. Er Besiddelsen stiftet ved Overeenskomst, saasom naar Vognmænd eller Fragtemænd tilbageholde Ting, der ere overdragne til Befordring, er Spørgsmaalet vanskeligere, {{rettelse|s|f}}ordi her endnu snarere kan forudsættes at være {{antikva|dolus superveniens}} end ved Fund, o. dl. Vilde de ei lade sig finde, maatte man vel ligesom i Tilfælde af personlig Undvigelse (L. {{NL|6—13—30}}), ansee Forbrydelsen som begaaet allerede paa Modtagelsesstedet. Foretages derimod en utilladelig Disposition med det Betroede, førend det er bragt til sit Bestemmelsessted eller paa dette, er det igjen naturligst at ansee Forbrydelsen foretaget der, hvor Dispositionen er udøvet. Bestaaer Forbrydelsen i at fragaae en saadan Modtagelse, maa Vedkommende stævnes til sit Værnething. Er Besiddelsen allerede ved sin Stiftelse svigagtig, som f. Ex. Hælerie, eller forudsættes den at være det, indtil det Modsatte bevises, som uhjemlet Besiddelse af bortkomne Koster, bør ikke Stedet, hvor disse Koster komme tilsyne, men hvor den utilladelige Besiddelse er stiftet, ansees som Misgjerningsstedet. Kan dette sidste ei oplyses, og man kun har Valget imellem Stedet, hvor Kosterne ere bortkomne, paa den ene Side, og {{bindestrek1|Ste|Stedet}}<noinclude> <references/></noinclude> lr8hh01lyxnda1sgeuyxi237hnjnx94 104 133685 324375 313783 2026-06-16T16:25:03Z Kåre-Olav 25 punktum 324375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|252}}</noinclude><section begin="67"/>Er Sagen af den Beskaffenhed, at den kan begrunde flere Fordringer, hvoraf den enes Forkastelse leder til Spørgsmaalet om den andens Antagelse, maa denne Fleerhed af Paastande fremsættes i en {{sperret|subsidiair}} Orden. Staae de forskjellige Paastande i et saadant Forhold til hverandre, at Valget overlades den Indstævnte eller Dommeren, blive de at {{rettelse|s|f}}remsætte {{sperret|alternative}}. Om de Grændser, inden hvilke Dommeren er bunden ved Parternes Forhandlinger see {{§|137}}. <section end="67"/> <section begin="68"/>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|68}}.}} {{liten blokk|Fremstillingen fra Sagvolderens Side.}} {{midtstilt/e}} Naar Citanten har tilendebragt sin Saggivelse, vil Indstævnte, hvis han møder, ordentligviis finde det tjenligst at forlange Sagen udsat til et følgende Retsmøde, for da at fremkomme med sine Modforestillinger angaaende Sagen selv eller de Former, hvori den er anlagt. Ubetinget kan man ikke sige, at en saadan Ret tilkommer ham, da Frdn. 3 Juni 1796 {{§|7}} vil, at der skal anføres en antagelig Grund for enhver Opsættelse. Han skulde altsaa efter dette Lovsted anføre Aarsagen, hvorfor han forlanger Udsættelse, saa bestemt, at Dommeren kunde have et foreløbigt Begreb om Grundens Gyldighed, hvilket alene kunde skee derved, at der paapegedes, hvad han i Anledning af Søgsmaalet havde at indvende. Saa strengt vil man dog allermindst gaae tilværks med Hensyn til den af Indstævnte første Gang forlangte Anstand, undtagen ialfald i Politi-, Gjæsterets- og Vexelsager (L. 12 Septbr. 1818 {{§|2}}), hvorimod Udsættelse bevilges paa den almindelige Grund, at Indstævnte forlanger Tid til at svare i Sagen, da det ikke kan kræves, at han skal have sit Tilsvar færdigt, forinden han har seet Citantens endelige Irettesættelse og Paastande. Angaaer Søgsmaalet imidlertid en enkelt Gjældspost, som indlades under Dom simpelthen efter Stævningen og uden skriftligt Indlæg fra Citantens Side, bør der dog kræves opgivet, hvad den Indstævnte har at indvende mod den nedlagte Paastand. 6 Spørges kan der, om der ikke gives hele Classer af Indsigelser fra Indstævntes Side, der nødvendigen maae fremsættes {{sperret|første Rettens Dag}}, hvis de skulle faae Virkning, og som gaae tabt, hvis Vedkommende først anfører dem efter tagen Udsættelse. Et Exempel har L. {{NL|1—2—24}}, der paabyder, at Indsigelse mod Forum af dem, hvis Værnething er ubekjendt, maa fremsættes i det Seneste den Dag, da Stævningen falder i Rette. Ligeledes ansees Indsigelsen mod Brug af Fuldmægtig ved Forligelsescommissionen som frafalden, hvis den ikke fremkommer den første Dag, Parterne møde i Retten (Forligelsesl. {{§|62}}), hvilken Indsigelse dog <section end="68"/><noinclude> <references/></noinclude> ptmugsdo5igiu3x5mrd9s0dqb3mfco5 104 139131 324096 2026-06-16T15:22:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|154}}</noinclude>for saa vidt, at de af Dommeren under samme Sag kunde gjøres ansvarlige for, hvad de havde forsømt (Fr. 19 Mai 1741 {{§|4}}, jfr. Fr. 19 Aug. 1735 {{§|6}}). Hertil kan endnu føies Forskriften i Frd. 19 Mai 1741 § 1 om Thingsvidners Optagelse af det {{sperret|Offentlige}} før Sagens Anlæg. Men dette Lovbud indeholder dog kun for saa vidt Anvendelse af en Criminalprocessen særligt vedkommende Grundsætning, som det var {{sperret|Dommeren selv}}, der kom til at foranstalte Vidnerne førte, hvilket alene gjaldt om Dommeren i Kjøbstæderne, og det i hans Egenskab af Foged. Skjønt disse Forskrifter (naar man bortseer fra en mindre Deel af den sidste) efter deres Ord ikke indførte andre Bestanddele i Rettergangen, end dem, der nu til Dags findes i en privat Tvist, hvis Sagvolder har faaet {{antikva|beneficium paupertatis}}, idet ogsaa her af det Offentlige beskikkes et Forsvar, der staaer under Rettens Straffecensur (Fr. 3 Juni 1796 § 39), er det dog ikke vanskeligt at forklare sig, at de vare tilstrækkelige til at bringe Criminalprocessen til det Punct, hvorpaa den ved Fr. af 21 Mai 1751 befinder sig. Thi Beføielse til at afhøre den Tiltalte og til at efterspore Beviset havde Dommeren allerede fra Lovbogen. Og naar derpaa Lovgivningen til hans Tjeneste stillede en offentlig Talsmand for hver af Sagens modsatte Sider, gjennem hvilke Dommeren kunde indhente ethvert Bidrag til dens Opklarelse, var han i Gjerningen udrustet med Criminalprocessens væsentlige Virkemidler. Vel er det saa, at dette Forhold mellem Dommeren og Actor eller Defensor ikke ganske saaledes var udtrykt i Anordningerne, hvis Indhold egentlig lyder paa, at Retten ved efterfølgende Tugtelse kunde straffe dem for Pligtforsømmelse, ikke derimod at den ved forudgaaende Befaling kunde tvinge dem til Pligtopfyldelse. Men denne Forskjel mellem Repression og Prævention, der nu saa strengt overholdes i beneficerede Sager, i hvilke Dommeren ikke har Ret til at indblande sig, ansaaes, og det vistnok efter Lovgiverens egen Tanke, ikke bindende ved Delinqventsager hvor Dommerens Ret til at lægge sig imellem var ubestridelig, skjønt det først er Fr. 21 Mai 1751 {{§|8}}§, der i Lovform udtaler den Sætning, at han skal forebygge Mangler ved Sagsbehandlingen, som han vilde have at revse om de vare indslupne. Mod den Sætning, at Lovbogens Rettergangsmaade ved en saa liden Efterhjælp af nye Lovregler har kunnet omdanne sig til en Criminalproces i vor Tids Betydning, kan der gjøres den Indsigelse, at Criminalprocessen først blev {{sperret|indført}} ved Forordningen af 21 Mai 1751, men at den før samme ikke var til. Men dette er en urigtig Opfattelse af Forordningen, som derimod hører til den Classe af Love, der mindre stifte ny Ret end stadfæste Sætninger, som allerede ere til, skjønt endnu i en halv ubestemt og svævende Tilstand. Beviis herfor ligger i Forordningens Præmisser, der have Tonen af en Anke over, at Retterne ikke allerede forhen<noinclude> <references/></noinclude> dfqmp01dyi96yxi3wo6vsote0xb69y9 104 139132 324097 2026-06-16T15:23:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|155}}</noinclude>overalt havde iagttaget, hvad der nu indskjærpes dem, og nævne som overgaaet til stadig Øvelse en Sætning, hvori Criminalprocessens Princip fremtræder under den skarpeste Form, nemlig at Overretten {{sperret|paa Embeds Vegne hjemviser Sagen}} til fuldstændigere Oplysning. Først ved at føre Spørgsmaalet tilbage til Lovbogens almindelige Rettergangsprincip finder man Forklaringsgrunden til den noget besynderlige Kjendsgjerning, at Tilværelsen af en Criminalproces, som egen Procesart, blev ubemærket og i Skrifter benægtet, endog efter at den i Fr. 21 Mai 1751 var fremstillet i fuldt Omrids. Hesselberg, der skrev sin Lærebog i Aaret 1755, udtrykker sig i {{§|395}} herom saaledes: „Civil- og Ciminel-Proces differerer vel i Henseende til det, hvorom der handles, nemlig den første om civile, den anden om criminelle Sager, men da Processens Maade er den samme i begge Dele, behøves det ikke, saavidt Processens Maade angaaer, at gjøre nogen Forskjel mellem dem.“ Og Dons, som forestod Udgivelsen af Skriftets andet Oplag i Aaret 1763, gjør herved ingen Bemærkning, men fremstiller i sine egne Forelæsninger, der i 1781 bleve udgivne i Oversættelse, Sagen saaledes: „Den civile og criminelle Proces differerer hos os ikke meget i Henseende til Formen; men som der dog i Henseende til Materien og det, der handles om, ere adskillige Bestemmelser, som ikke finde Sted i den civile Ret, saa er denne Distinction ikke aldeles unyttig, skjønt af langt større Betydenhed hos de tydske og romerske Jurister end hos os.“ Som skrevne efter Forordningen af 21 Mai 1751 er det umuligt at give disse Forklaringer en Tydning, hvorved de skulde blive aldeles nøiagtige, endog blot i Sammenligning med de skrevne Lovtexter. Herom er der heller ikke Tale, men kun om at gjøre sig begribeligt, hvorledes de kunde fremsættes af Mænd, der saa vel vidste, hvad der var Lov og Ret. Og denne Vanskelighed bortfalder, naar man, som her er gjort, gaaer tilbage til den i Lovbogen liggende fælleds Rod for begge Procesarter. Paa den Tid, da hine Forfattere udtale sig, var Forskjellen mellem den criminelle og den civile Proces mindre synlig i de rent {{sperret|udvortes}} Rettergangs{{shy}}forskrifter eller Former, hvis Forandring overveiende tilhører den noget senere Lovgivning. Forsaavidt kunde man altsaa, naar Ordene ei tages for strengt, sige, at „Processens Maade var den samme i begge Dele.“ Forskjellen laae derimod i det, som var væsentligere, nemlig i Principet selv. Men denne fremstillede sig endnu som en Gradforskjel, ikke som en Grundforskjel, og opfattedes ikke som en Modsætning mellem tvende Principer, men som den stærkere og den svagere Anvendelse af eet. Thi den selvvirksomme Deeltagelse i Parternes Forhandlinger, som ved Lovbogen anvistes Dommeren, gjaldt ligesaavel udenfor som i Straffesager. Og saalænge som den i private Tvistigheder mellem Mand og Mand endnu sattes i virkelig Udøvelse eller dog kun theoretisk<noinclude> <references/></noinclude> b5yz2khi4zxhj380q46e4hjvzy0n68b 104 139133 324098 2026-06-16T15:23:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|156}}</noinclude>betragtes som der hjemmehørende, hvilket var Tilfældet paa hine Forfatteres Tid, kunde de Forskjelligheder, der udspringe af Rettergangens sidste Grundlag, ikke fremtræde i den haandgribelige Form, som de senere antoge. Criminalprocessens Træk bleve først fremspringende efter, at en Forandring i modsat Retning var foregaaet i den civile Rettergang. Efter at Undersøgelses{{shy}}principet i dets videre Anvendelse var blevet fuldkommen befæstet ved Fr. 21 Mai 1751 og navnligen ved dens {{§|8}}, der gjør Dommeren ansvarlig for Sagens tilstrækkelige Oplysning, har det modtaget yderligere Udvidelse ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|25}} fgg., der i Tilfælde af Fængsling paalægger Retten paa egen Haand at gjøre det første Rettergangsskridt ved Optagelse af Forhør, hvilken Bestemmelse dog kun er ny som Befaling, men ikke som Tilladelse, og yderligere ved Lov 6 September 1845, der for de mindre grove Overtrædelser, hvori der haves egen Bekjendelse, ophæver Forskriften om Beskikkelse af Sagfører og lader Dommeren fra først til sidst staae ene med Behandlingen. Ved L. 24 Juli 1827 var der ogsaa for de større Forbrydelser og uden Hensyn til egen Bekjendelse gjort et Skridt i samme Retning ved den Anordning, at en Referent havde at overtage saavel Actors som Defensors Hverv. Men dette Skridt er nu for Tilfælde, der ligge udenfor L. 6 Septbr. 1845 taget tilbage ved L. 17 Marts 1866 {{§|3}}, der foreskriver, at der for den Tiltalte skal beskikkes en Forsvarer, hvorved Referenten atter i Hovedsagen er traadt tilbage i den Stilling, som forhen indtoges af Actor. Til disse Forklaringer om Udviklingen af Criminalprocessens {{sperret|Princip}} maa endnu føies en Oversigt over de Forandringer, der efterhaanden ere indførte i dens reglementariske Deel. Forandringerne indeholde alle Afvigelser fra Lovbogens udvortes Rettergangs{{shy}}forskrifter, der altsaa, fra at være fælleds, alene have beholdt deres Anvendelighed for Civilprocessen. De have, i Lighed med Reglerne for Gjæsterets{{shy}}behandlingen, til Hensigt at paaskynde Afgjørelsen, og bestaae hovedsagelig i Følgende: At Criminalsager ere løsbundne fra de forsinkende Bestemmelser om det almindelige Thinghold. Behandlingen ved Extraret i første Instants indførtes ved Fr. 19 August 1735 {{§|1}} (jfr. Fr. 19 Mai 1741 {{§|2}}), som Tilladelse og blev efterhaanden Regel for Arrestsager (jfr. Canc. Prom. 7 Juli 1792), i hvilken Form Bestemmelsen er gjengiven ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|29}}. Lovens Tanke er i denne Anvendelse fuldstændigere udført end i den forkortede Civilproces, da den vedbliver at virke opad. Saaledes gjorde allerede Fr. 19 August 1735 {{§|6}} den høist fornødne Anordning, at Lagmændene skulde paakjende Deliqventsager efterhaanden som de indkom, uden at oppebie det almindelige Lagthing. Til Overhofretten og Høiesteret var Paaanken derimod utaalelig langsom, idet Stævningen efter L. {{NL|1—4—27}} og {{NL|1-4-30|30}} altid maatte lyde paa næste Aars Session.<noinclude> <references/></noinclude> ieoc3fuh6tp3q9ri66loec3181fe6j0 104 139134 324099 2026-06-16T15:23:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|157}}</noinclude>hvoraf fulgte, at Sagens Prøvelse ved disse tvende Retter aldrig kunde tilendebringes i saa kort Tid som et Aar, men i Gjennemsnit vilde medtage to. Herpaa blev der rettet ved Fr. 7 Juni 1760, der tillod og paabød Deliqventsagers Indstævning til Foretagelse uden Ophold. Denne Forskrift, hvorved Anordningen af Aars (nu Halvaars-) Sessioner for Criminalsagers Vedkommende ophævedes, blev senere fuldstændiggjort ved Befalingen om at holde Ret i Mellemtiden mellem Aarssessionens tvende Hovedafdelinger, i hvilken Skikkelse den er gaaen over i vor nu gjældende Lovgivning om Høiesteret (L. 12 Septbr. 1818 §{{§|5}} og 3, begge i Slutningen). For Stiftsoverretterne haves ingen særskilt Forskrift angaaende Sessioner for criminelle Sager, hvortil der under Hyppigheden af deres regelmæssige Møder heller ikke er synderlig Anledning. Fr. 11 August 1797 {{§|5}}. Ogsaa Forbigaaelsen af en Mellemret har, medens der endnu havdes fire Instantser, i nogen Tid været benyttet som Paaskyndelses{{shy}}middel, idet Overhofretten i den sidste Deel af dens Tilværelse var sløifet som criminel Domstol, hvilken Foranstaltning var en Forløber for dens Ophævelse ved Fr. 11 August 1797. See Rescript 30 April 1783. Ved Nedsættelsen af Instantsernes Antal til tre bortfaldt denne Gjenvei som særskilt Fortrin, og naar Criminalprocessen i paaskyndende Midler nu kan siges at staae tilbage for Civilprocessen i dens meest forkortede Former (Vexel, Sørets- og Toldsager, der gaae Stiftsoverretten forbi), saa har dette den udvortes Grund, at en for stor Mængde Forretninger vilde strømme ind paa den verste Domstol, naar den ikke ved Stiftover{{shy}}retternes Mellemkomst forskaanedes for en Deel af de paaankede Criminalsager. Med Forkortelsen af de lange {{sperret|Varsel{{shy}}frister}} blev der begyndt fra oven, hvor det ogsaa var meest fornødent, idet Fr. 7 Juni 1760 ophævede de i Lovens {{NL|1—4—27}} og {{NL|1-4-30|30}} foreskrevne Tidsbestemmelser ved Indstævning til Overhofretten og Høiesteret. For Underretterne blev det korte Extraretsvarsel derimod først indført ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|29}}. Ved Lagthingene kom det aldrig til nogen Forandring i dette Stykke. At Fr. 11 August 1797 {{§|23}} lod Reglerne for Paaanke være lige i civile og criminelle Tilfælde var saameget mindre tilstrækkeligen overveiet, som dens Bestemmelser ikke engang fuldt saavel som L. {{NL|1—4—22}} og 23 passede paa criminelle Sager. Men herpaa blev der rettet ved Fr. 31 Mai 1805, der udstrakte den i Fr. 7 Juni 1760 foreskrevne Fremgangsmaade til Indstævninger ogsaa for Stiftsoverretterne. Denne Forkortelse i Behandlingsmaaden af Straffesager er ganske naturlig. Kun ledes man let til feilagtige Slutninger, naar man deri søger et for Criminalprocessen væsentligt Træk eller Særkjende, hvilket især bliver indlysende ved den Bemærkning, at lignende Forskrifter gjælde om private<noinclude> <references/></noinclude> cvdwlqtrr8kyyvp6xqdji9ygd39yr38 104 139135 324100 2026-06-16T15:23:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|158}}</noinclude><section begin="156" /> Sager, hvori en af Parterne er fremmed, om Søretssager m. fl, uden at den civile Procesmaade derved undergaaer den mindste Forandring i sin Grund. <section end="156" /> <section begin="157" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|157}}.}} {{liten blokk|Om Criminalprocessens historiske Udvikling. {{antikva|b)}} Virkekreds.}} {{midtstilt/e}} Efter vor nærværende Ret gives der kun enkelte Undtagelsestilfælde, i hvilke det {{sperret|Offentlige}} kan eller skal benytte den private (Lovbogens) Rettergangsmaade ved Forfølgningen af Retsbrud, idet Hovedregelen er, at {{sperret|offentlig Paatale}} medfører {{sperret|criminel Behandling}}. Crl. Cap. 27 {{§|8}}. Denne Regel er dog ikke bleven til samtidig med den criminelle Procesmaade selv, hvorimod det Offentlige længe, efterat denne havde vundet Fasthed som særlig Procesart, det vil sige længe efter Fr. 21 Mai 1751, vedblev at forfølge en Mangfoldighed af strafbare Handlinger paa gammel Maade. Da der i Criminalprocessen laae en Afvigelse fra den almindelige Rettergang, forklarer det sig let, at man indskrænkede dens Anvendelse til de grovere Forbrydelser, uagtet Regelen, saaledes fattet, var vanskelig at begrændse og heller ikke nogensinde med Skarphed er bleven bestemt. — Til denne almindelige Forklaring kommer endnu nogle særskilte Grunde, der maae medtages for at vinde en fuld Oversigt over de Led, gjennem hvilke den i Paragraphens Begyndelse anførte Retssætning har uddannet sig. Regelen om den offentlige Paatale grunder sig endnu efter Lovbogen for en stor Deel paa Kongens eller Statens Ret til de som Straf forfaldne Penge eller Pengeværdier, og er i L. {{NL|1—22—8}} udtalt i den Form, at Kongens Bøder bør indtales ved Søgsmaal paa hans Vegne, saafremt de ikke indkomme paa den Maade, som forudsættes at være den almindelige, nemlig ved Dom, erhvervet af den {{sperret|Fornærmede}} paa begges Vegne. Herved kom den offentlige Paatale til at strække sig næsten ligesaa vidt, som Strafferetten selv, da det var Undtagelse, at Bøderne tilfaldt den Fornærmede uden Andeel for Kongen heller den, til hvem han havde afstaaet sin Ret), og naar der f. Ex. i Rescr. 9 Mai 1693 med Misbilligelse tales om, at Fogderne paa Justitiens Vegne paatale Slagsmaalssager, saa er det, som Rescriptet vil afskaffe, ikke den offentlige Forfølgning, men den Fremgangsmaade at anlægge Sag uden Amtmandens Samtykke. Det er derfor med nogen Føie bleven bemærket (Sølvesen, det islandske Jus criminale, Side 7), at „de, som endda ville være mere accurate, sige, at der er ingen {{antikva|delicta privata}} til, saasom Regjeringen skal tilkomme Bøder af alle Forseelser.“ {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ct4u8rn5jqxh03p38477rha10fe9zu3 104 139136 324101 2026-06-16T15:23:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|159}}</noinclude>Men det falder af sig selv, at den Bestemmelse om den offentlige Paatale, der var bleven til under Indblanding af det Øiemed, at sikre Fiscus en Indtægt, og som ledede til et saa vidt Begreb, ikke kunde være tjenlig som Grændseskjel mellem den criminelle og den civile Proce{{sperret|smaade}}, og at Regelen om, hvilke Overtrædelser det Offentlige havde at paatale, maatte forandres for at blive skikket som Bestemmelsesgrund for, {{sperret|hvorledes}} de skulde forfølges. Denne Forandring indtraadte, efterhaanden som Begrebet om Sagefaldsretten blev forældet, ved Samvirken af Retsbrug og Love (Fr. 10 Juli 1795 {{§|22}} og Lov 20 Juli 1824 {{§|31}}), indtil den nye Criminallov gav udtømmende Regler om Paatalen for den allerstørste Deel af Strafferetten. Dernæst maa det haves i Erindring, at Anviisningen af Midler til Omkostningernes Bestridelse paa Lovbogens Tid langtfra strakte sig saa vidt, som det Offentliges Adgang til Paatale af Lovbrud. Naar man gjennemlæser Lovsteder som L. {{NL|3—1—2}} og Anordn. 31 Juli 1739, der i almindelige Ord paalægge Øvrighederne at vaage over Lovens Overholdelse og at drage deres Overtrædere til Ansvar, vækkes vel for et Øieblik Tanken om en Justitsforvaltning i vor Tids Betydning, hvis Særkjende er, at den offentlige Paatale er Ret og Pligt paa een Gang. Men dette er en Skuffelse, opstaaende deraf, at man ubevidst søger Forstaaelsen af en ældre Lov i en nyere Retssætning. Som {{sperret|Befaling}} angik Bestemmelsen om offentlig Paatale kun de Forbrydelser, der enten ved deres Grovhed udsatte den almindelige Sikkerhed for Fare, saasom Mord, Mordbrand, Røverie, eller der gjorde Brud paa en lovlig Orden, som ingen Anden end det Offentlige selv havde Anledning til at haandhæve, saasom Løsagtigheds{{shy}}forseelser. Kun disse Forbrydelser paalaae det Øvrighederne at forfølge, selv om der paa Grund af den Tiltaltes Uformuenhed ingen anden Udvei var for Omkostningerne end at „betale af Skatterne,“ som det heder i Instr. 7 Febr. 1685 {{§|6}} jfr. Rescript 3 November 1683. Forbrydelser mod Private, der ei, som anført, hørte til de groveste, saasom Tyverier, betragtedes med Hensyn til Paatalen efter den Grundsætning, der er udtalt i L. {{NL|1—22—8}}, det vil sige, den offentlige Forfølgning var Paatale af en Sagefaldsret, og hvis den Fornærmede lod Sag fare, beroede Øvrighedens Indgriben hovedsageligen paa, om der var Udsigt til i det mindste at faae Erstatning for Omkostningerne hos den Skyldige. Denne Tingenes Tilstand fremgaaer ogsaa af L. {{NL|1—22—2}}, der alene tillader at tage Dækkelse af Sagefaldscassens øvrige Indtægter, naar Paatalen var skeet af en uformuende {{sperret|Part}}, men ikke at {{sperret|anlægge}} Sagen paa denne Casses Bekostning. Desuagtet forekommer den os nu saa fremmed, at man vilde tvivle paa, at Loven endnu langt ind i det attende Aarhundrede blev saaledes anvendt, saafremt man derom ikke havde det<noinclude> <references/></noinclude> jqgl4wxuezmegqzgzddibf3zeph5rqo 104 139137 324102 2026-06-16T15:23:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|160}}</noinclude>bestemteste Vidnesbyrd i Rescr. 13 Januar 1736, hvis Skildring af Tilstanden er, at mange af de begaaede Tyverier bleve ustraffede paa Grund af de Bestjaalnes Uformuenhed, der ikke tillod dem at forfølge Tyvene. Der gjøres derfor paa Almuens Besværing den nye Foranstaltning, at Fogden skal forfølge alle Tyve, som Intet eie, mod Sagsomkostningernes Erstatning ved Bidrag af Districtet, hvilken Indretning, der allerede i Aaret 1712 var indført i Danmark, ved Fr. 19 Mai 1741 blev udvidet til Kjøbstæderne, og ved Fr. 13 Januar 1747 fik den endelige Bestemmelse at gjælde ikke alene for Tyverie, men ogsaa for Røverie, Drab og Mordbrand. Først efterat der var truffet offentlig Foranstaltning til Afstraffelse af den almindeligst forekommende Forbrydelse, Tyverie, kunde Lovgivningen under Straf tilholde de sigt- og sagefalds{{shy}}berettigede Jordegodseiere at haandhæve Justitien inden deres Godser. Fr. 6 Decbr. 1743 {{§|23}}. Thi hvad der i Fr. klages over, nemlig at paa de privilegerede Godser „Almuen fast uden Undseelse syndede, stolende paa deres slette Vilkaar,“ kunde med Føie anvendes ogsaa paa Kongens egne Sagefaldsdistricter, saalænge som endog Tyverier hengik upaaagtede, naar den Skyldige Intet havde at betale med. Efter at Udgifterne af de i Fr. 13 Januar 1747 {{§|1}} omhandlede store Classer af Misgjerninger vare overførte paa Districterne, blev det mere overkommeligt for Sagefaldscassen at overtage Forfølgelsen af de øvrige, og det Offentliges Actionsret gik mere og mere over til at blive en Action{{sperret|spligt}}. Men dette skeede dog paa det Vilkaar, at Sagefaldscassen, der ved Indførelse af Friheds istedetfor Formuesstraffe efterhaanden blev en Udgifts- istedetfor en Indtægtscasse, saa lidet som muligt skulde bebyrdes. Og i denne Henseende medførte den gamle Procesmaade nogen Lettelse i Sammenligning med den senere opkomne criminelle Rettergang. Ved Tiltale paa Lovbogens Maade undgik man nemlig Bekostninger paa den Tiltaltes Forsvar (Beskikkelse af en Defensor), hvoraf igjen fulgte, hvad der med Hensyn til Udgifterne var væsentligere, at den Sigtede maatte lade det beroe ved Underretsdommen, saafremt han ikke {{sperret|selv}} kunde besørge den paaanket. Thi den lettere Vei til Overretten, som den Tiltalte beredede sig ved sin {{sperret|nøgne Er{{shy}}klæring}} om at være utilfreds med den appellable Dom, stod ham kun aaben i Sager, der egnede sig til Behandling under Beskikkelse af Defensor. Naar det derfor i Fr. 13 Januar 1747 {{§|1}} siges, at der skal forholdes efter {{sperret|Loven}} (Lovbogen) med Paatalen og Udførelsen af alle andre Sager end Tyverie, Røverie, Drab og Mordbrand, saa er dette nærmere det rigtige end det urigtige. Thi af de følgende §{{§|2}} og 3 kan man slutte, at Forordningen, foruden Tyverie, Røverie, Drab og Mordbrand, kun vilde have de Forbrydelser, der med-<noinclude> <references/></noinclude> amxob8gc2t58956cpbdoiyxyu3i5268 104 139138 324103 2026-06-16T15:24:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|161}}</noinclude>førte Livsstraf, saasom Blodskam, Falskmyntning m. v., behandlede som egentlige Delinqventsager, og at, som en Følge heraf, den overveiende Fleerhed af de Sagefaldscassen vedkommende Forbrydelser skulde paatales paa Lovbogens Maade. De Sager, der af det Offentlige (være sig paa Amternes eller paa Sagefaldscassens Bekostning) forfulgtes paa den nyere criminelle Rettergangs Maade, kaldtes {{sperret|Delinqvent{{shy}}sager}}, og det haandgribeligste udvortes Kjendemærke paa denne Form for Paatalen laae, som allerede antydet, i Beskikkelsen af {{sperret|Defensor}} for den Tiltalte Til nogen fast Benævnelse for de offentlige Sager, der i Modsætning til Delinqventsagerne paataltes af Øvrigheden uden Beskikkelse af Forsvarer, kom det derimod ikke. Vel sees Ordet Justitssager undertiden benyttet til at betegne denne Modsætning. See Rescr. af 30 April 1783, der paabyder alle {{sperret|Delinqvent}}- og {{sperret|Justits}}{{shy}}sagers Indstævning fra Lagthingene umiddelbart til Høiesteret, hvilken Forskrift Rescr. 10 Marts 1786 indskrænker til alene at gjælde om {{sperret|Delinqvent}}{{shy}}sagerne, samt Reglm. 11 Juni 1788 Afd. {{antikva|III.}} {{§|12}}, der tillægger Lensmændene Betaling for Forretninger i „Politi- og {{sperret|Justits{{shy}}sager}}, hvorunder Delinqventsager {{sperret|dog ikke}} ere at forstaae.“ Og dette er Betydningen af Ordet Justitssag i den Forespørgsel, paa hvilken Cancelliet under 9 Marts 1793 meddeler et Svar, hvorved Spørgsmaalets Hovedpunct omgaaes, idet Svarskrivelsens {{§|2}} handler om Delinqvent og Politisager, hvorom der ikke spørges, men ei om {{sperret|Justits{{shy}}sager}} i Sportelreglementets Betydning, hvorom der spørges. Et juridisk Fagudtryk er Ordet Justitssag i denne indskrænkede Betydning aldrig blevet, hvorimod det i senere Tid bruges for at betegne Modsætningen til de offentlige Politisager, og altsaa indbefatter alle Sager, der behandles i Criminalprocessens Former, de større saa vel som de mindre. Efterhaanden som Hensynet til Sagefaldscassen traadte tilbage, og det Princip, at paasee den Tiltaltes Forsvar, gjorde sig mere gjældende, udvidedes den for Delinqventsager foreskrevne Procesmaade til de mindre offentlige Forseelser, og efter Fr. 3 Juni 1796 (som forøvrigt Intet indeholder, der vedkommer dette Spørgsmaal), var Regelen vel den, at Defensor maatte beskikkes, naar den offentlige Paatale gik videre end til {{sperret|Bøder}}. Bødesager paataltes derimod jevnlig paa accusatorisk Maade (uden Beskikkelse af Defensor), indtil Loven om Referenter af 24 Juli 1827. Denne Lov udvidede vel ikke i udtrykkelige Ord Criminalprocessens Omfang. Tvertimod indskrænkede den Referentens Mellemkomst til de Tilfælde, hvor Udnævnelse af Actor og {{sperret|Defensor}} efter de {{sperret|hidtil gældende}} Love fandt Sted. Men paa en middelbar Maade bidrog hiin Lov dog til den endelige Uddannelse af den Sætning, der er bleven Criminallovens Regel: „Offentlig Paatale, criminel Procesmaade.“ Thi for det første gav den en saa om-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 11}}</noinclude> ei7v4gbbl3zqblc6lc9rdnnn2npc3v0 104 139139 324104 2026-06-16T15:24:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|162}}</noinclude>fattende Forklaring paa Delinqventsager, at dertil henregnedes (alle) „de Sager, der efter offentlig Foranstaltning vorde anlagte angaaende Forbrydelser.“ Og dernæst behøvedes efter denne Lov intet Andet end alene at give den, der forhen havde at udføre Sagen som det Offentliges Actor, Navnet af Referent, for at tilveiebringe Criminalprocessens Virkemidler uden Forflerelse af de deeltagende Personer eller Forøgelse af Omkostningerne. Hertil kom endnu, at Lovgivningen efter 1814 havde begyndt at henføre under offentlig Politiretsbehandling de offentlige Bøde- og andre ringe Sager, som den vilde have behandlet uden særskilt Forsvar for den Tiltalte. Og hermed er der senere fortsat i en forstærket Grad, hvorfor det fra alle Sider erkjendes, at, naar der for saadanne Tilfælde i en Storthingslov ikke udtrykkeligen henvises til Politiret, derved stiltiende tilkjendegives, at den almindelige Justitsforfølgning skal anvendes, saa at den i Canc. Prom. 9 Marts 1793 opstillede Todeling efterhaanden er bleven mere udtømmende og veiledende, end den var, da den blev fremsat. Som Undtagelse blev den accusatoriske Procesmaade af særegne Grunde staaende tilbage i enkelte Anvendelser, nemlig ved Overtrædelser, hvis Paatale var henlagt under Regjeringen selv eller dens øverste Collegier. Disse havde deres egne Actorer, der fulgte de dem meddelte Instructioner, hvori der af forskjellige Aarsager ikke var taget Hensyn til de i Straffesagers Behandling indtraadte Forandringer. Thi deels vare disse Instructioner forældede, om ikke efter deres Udstedelsestid saa dog i deres Indhold, deels vare de givne fælleds for civile og criminelle Tilfælde, hvorved Forskjellen saameget lettere kunde oversees, deels angik de Tiltale mod Personer i en Stilling, der ikke fremkaldte Frygt for, at de skulde være ude af Stand til at sørge for deres eget Forsvar. De til denne Klasse henhørende Forfølgninger vare fornemmeligen Actioner mod civile Embedsmænd i denne deres Egenskab, navnligen til Embeds Forbrydelse. Disse udførtes paa Lovbogens Maade af Generalfiscalen (Inst. 16 Febr. 1753 {{§|2}} og 23 April 1751, jfr. L. {{NL|3—4—5}} og 6, L. {{NL|6—6—6}}, L. {{NL|1—23—32}}, Reglm. 11 Juni 1788 i Slutningen m. fl). Men allerede for den nye Criminallov udkom var det blevet mere Undtagelse end Regel, at Tiltale mod Embedsmænd skete gjennem Fiscalen, det vil efter Instr. 9 April 1816 sige Regjeringsadvokaten, medmindre den var rettet mod {{sperret|Oppebørsels{{shy}}betjenter}}. Thi at disse Embedsmænd, der i sin Tid havde staaet under (Rente-) Kammer-Retten (L. {{NL|1—2—5}} og K. R. Ordn. 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|3}}), skulde fremdeles soin forhen undergives Tiltale gjennem Kammer- eller nu Regjerings)-Advocaten, (Instr. 9 April 1816, jfr. Instr. 26 October 1785), var forudsat i en nyere Lov, nemlig i {{§|208}} af Lov 13 September 1830, der omtaler Sager angaaende Regnskabsbetjenters Ansvar (civilt eller criminelt) som Søgs-<noinclude> <references/></noinclude> 383r3v9io083oet65gmkp60z8ljxbpw 104 139140 324105 2026-06-16T15:24:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|163}}</noinclude>maal i private Former, hvortil vel nogen særskilt Grund kunde søges deri, at offentlige Betjenters Cassemangel efter den indtil den nye Criminallov gjældende Forordning af 4 Marts 1690 forsaavidt betragtedes fra et halvt civilretligt Synspunct, som al Straf udenfor Embedets Fortabelse bortfaldt ved Maugelens Dækkelse, endog efter at Dom var falden. Ligeledes bleve de fleste Overtrædelser af {{sperret|Told{{shy}}lovgivningen}} ifølge Fr. 1 Febr. 1797 {{§|118}} og L. 28 Juli 1824 {{§|245}} fremdeles at behandle i Civilprocessens Former, idet den øverste Toldstyrelse anlagde Sag, eller rettere tog til Gjenmæle, ved Districtets Toldprocureur, hvis Forretninger ved Instr. 9 April 1816 ligeledes overførtes paa Regjeringsadvocaten. Disse Levninger af den accusatoriske Proces i offentlige Straffesager ere paa det nærmeste udslettede ved Criminallovens Cap{{rettelse||.}} 27 {{§|8}}, der bestemmer, at enhver Paatale af det Offentlige for Brud paa nogen af Criminallovens egne Forskrifter skal finde Sted under Iagttagelse af de med Hensyn til Sager, som angaae Forbrydelser, {{sperret|sær{{shy}}skilt}} givne Regler. Straffens Ringhed udelukker altsaa ikke Anvendelsen af den criminelle Procesmaade, da Loven blandt sine Straffetilsælde har en Mangfoldighed af Bødesager, som det Offentlige enten uopfordret eller efter den Fornærmedes Begjæring har at paatale. Samme Bemærkning gjælder om Forbrydelser i Embede, eftersom den anførte Procesregel i Criminalloven Cap 27 {{§|8}} ligesaavel henviser til det 24de som til Lovens øvrige Capitler. See Retstid. for 1846 Side 621—25, der giver Exempel paa, at en Cassemangesag blev hævet som fiscalsk Action for at anlægges som Justitssag. Dette anførte Lovsted (Crim. Cap. 27 § §) henviser alene til Criminalloven selv, udenfor hvis Grændser det altsaa levner Muligheden af nogen Anvendelse for den modsatte Regel: offentlig Paatale i Civilprocessens Former. Men denne Anvendelse er temmelig ringe. Thi om Straffetilfælde, der henhøre under geistlig, militair eller Politiret, er det ufornødent at tale, da den offentlige Forfølgningsmaade her altid er ens. Og de for almindelig Ret hørende Overtrædelser, hvis Straffe findes udenfor Criminalloven, ere ikke mange. De bestemteste, skjønt lidet omfattende Forskrifter om Brugen af den civile Procesmaade findes her ved nogle Overtrædelser af Lovgivningen om de {{sperret|offentlige Afgifter}}, navnlig de {{sperret|mindre Toldforseelser}} (see oven {{§|150}} a, No. 3) og Forseelser mod Lovgivningen om det {{sperret|stemplede Papiir}} (L. 9 August 1839 {{§|26}}). Udtrykkene i Fr. 12 September 1792 {{§|1}}¹0 „Betales Afgiften tredobbelt,“ erlægges den dobbelt,“ vise temmelig utvetydigt at man har tænkt sig {{sperret|For{{shy}}dølgelse}} af agiftspligtig Arv og {{sperret|Ude{{shy}}blivelse}} med Arveafgiften Erlæggelse paatalt paa samme private Maade, og for den sidste Forseelse er den endnu at ansee som gjældende. Bøder for Misbrug af {{sperret|{{bindestrek1|Porto|Portofriheden}}}}<noinclude> <references/> {{høyre|11*|2em}}</noinclude> exs919dai6i7px8il7uhhr3ijx8f2fd 104 139141 324106 2026-06-16T15:24:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|164}}</noinclude>{{sperret|{{bindestrek2|friheden|Porto{{shy}}friheden}}}} (Fr. 17 Juni 1771 og Pl. 12 Septbr. 1772) var det forhen sædvanligt at indtale ved civil Saggivelse, men ogsaa her seer man nu Justitsaction brugt. Retstidenden for 1842 Side 441—449. Ulovlig Befordring af Breve samt ulovlig {{sperret|Brændeviins{{shy}}brænden}} paatales ifølge L. 19 Mai 1851 og 14 August 1851 {{§|6}} ved Politiret. Samme Fremgangsmaade har nok ogsaa altid været brugt ved ulovligt Salg af {{sperret|Spille{{shy}}kort}}, da Fr. 18 Mai 1759 {{§|2}} tillægger Politicassen Andeel i Bøderne. Det fremgaaer af den givne Forklaring om Maaden, hvorpaa den criminelle Behandling er bleven udvidet fra de større til de mindre Forseelser, at det ikke vilde være andet end en Fortsættelse af, hvad der tidligere skete, om man fremdeles vilde indtale Mulcter, bestemte udenfor Criminalloven, saasom for adskillige Forsømmelser i Embede eller Bestilling, gjennem civilt Søgsmaal, skjønt dette efterhaanden er blevet mere og mere ukjendt. Ved at forstaae Bestemmelsen i L. 17 Marts 1866 {{§|3}} mere bogstaveligt, end lignende Almenbud forhen have været forstaaede, kan man imidlertid sige, at denne Fremgangsmaade nu vilde komme i Strid med en positiv Retsregel. I det foregaaende er det forudsat som givet, hvilke Forbrydelser det Offentlige har at paatale, og Undersøgelsen har indskrænket sig til det ene Spørgsmaal, om denne Forfølgning bør skee paa criminel eller paa civil Rettergangsmaade, for hvilken sidste Form der endnu sees at være nogen liden Plads. At den vigtige Afgrændsning mellem de reent private og de (ubetinget eller betingelsesviis) offentlige Forbrydelser saaledes bliver forbigaaet, begrundes derved, at den beqvemmest fremstilles under Eet med Criminalretten, forsaavidt som denne indeholdes i Loven af 20 Aug. 1842. Og om Grændseskjellet mellem offentlige og private {{sperret|Politi{{shy}}sager}} vil der blive handlet i det næstfølgende Afsnit. Her gjøres kun den Bemærkning, at et Retsbrud, der ifølge Loven ubetinget er undergivet privat Paatale, ligefuldt bliver at forfølge i de til denne Paatale svarende private Rettergangsformer, uagtet det i det givne Tilfælde er {{sperret|Staten}}, der som Privatmand, navnligen som Eier, er bleven fornærmet. Er der saaledes Grund til Besværing over, at en Medeier hugger utilbørligt Skov, der ligger i Sameie mellem ham og Staten (L 12 Octbr. 1857 {{§|7}} og Criml. Cap. 22 {{§|4}}), eller at Ulovlighed er begaaet paa Statens Gods ved Skjærpning, Paabygning, Jagt, Fiskerie eller nogen anden i Criml. Cap 22 {{§|6}} og følgende som strafbar anført Handling, saa maa Ansvar gjøres gjældende ved Indkaldelse til Forligelsescommissionen og Saggivelse til det almindelige Thing, hvilket er den Fremgangsmaade, som Loven anviser ved Retsbrud af denne Art. Den for Straffesager særegne Rettergangsmaade kan henføres til to Hovedformer: Criminalprocessen i mere indskrænket Betydning og den {{bindestrek1|of|offentlige}}<noinclude> <references/></noinclude> huuw8hzy0zscfp5ji4vq6wl9fajrq8p 104 139142 324107 2026-06-16T15:24:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|165}}</noinclude><section begin="157" /> {{bindestrek2|fentlige|offentlige}} Politiproces. Siden L. af 1 Mai 1830 har indført Lighed ved de overordnede Retter, indskrænker den mellem disse Procesformer bestaaende Forskjel sig til Behandlingen i første Instants, og er i det Hele ikke større, end at en fælleds Fremstilling vilde være naturlig. Herved blev det imidlertid nødvendigt at fremsætte den private Politiproces afsondret i et særskilt Capitel, hvilket igjen vilde have fine Uleiligheder. Denne Anordning er derfor her ikke befulgt, hvorimod den offentlige Politiproces behandles under Eet med den private i det følgende Afsnit. <section end="157" /> <section begin="158" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|158}}.}} {{liten blokk|Om Forhør.}} {{midtstilt/e}} Hvad der danner Særkjendet ved den Retshandling, som benævnes Forhør, er at den ved Vidneførelse saa bestemt fremtrædende Modsætning mellem Parter og Vidner her ikke i Formen kommer tilsyne, idet Undersøgelsen gives en almindeligere Retning og Forklaringer indhentes ikke mindre fra dem, hvem Sagen vedkommer som Paagjældende, end fra Andre, hvilke derfor begge med et fælleds Navn kaldes Deponenter. Paa det Trin, som Sagen ved Forhørets Aabning indtager, haves ikke engang altid bestemt Formodning om, hvilke af de fremstillede Personer der senere vilde blive at henføre til den første, hvilke til den anden Classe. At Fremgangsmaaden er {{sperret|under{{shy}}søgende}}, danner vel strengt taget intet særligt og betegnende Træk ved Forhørshandlingen. Thi det undersøgende Princip gaaer gjennem Criminalprocæssen fra først til sidst, og er ikke eiendommeligt for eet af dens Afsnit. Derimod kan man sige, at denne Grundsætning i dens Anvendelse paa Forhøret fremtræder i dens nøgneste og haandgribeligste Skikkelse. Forhør optages af {{sperret|Dommeren}}, undtagen i de Kjøbstæder, hvis Politivæsen er afsondret fra Byfogedembedet. Thi i disse udføres den foreløbige Undersøgelse øgsaa af Criminalsager sædvanligen ved {{sperret|Politi{{shy}}kammeret}}, en Fremgangsmaade, der nu ved Lov 6 September 1845 {{§|2}} har faaet den fulde Lovhjemmel, som den forhen ikke kunde siges at have i Instr. 9 Decbr. 1746 §{{§|3}} og 4, Rescr. 8 Decbr. 1769 og Instr. 5 Juni 1776 {{antikva|III}} {{§|8}} sammenholdt med Rescr. 22 Juni 1774. I Christiania optages Forhør efter L. 17 Marts 1866 {{§|1}} {{antikva|d}} jfr. {{§|2}} af Byretten ved et af dens Medlemmer. I Anledning af Forbrydelser begaaede under Vaarsildfisket eller Lofotfisket holdes Forhør af de der ansatte extraordinaire Dommere, L. 23 Mai 1857 §{{§|30}} og 31, Lov 21 Marts 1860. Tidligere var det end ikke usædvanligt, at Forhør i Landdistricterne optoges af {{sperret|Fogden}} (Rescr. 17 Marts 1779 og Canc. Prom. 25 September<noinclude> <references/></noinclude> koecwn6pttz6an40hmh54fewmub4281 104 139143 324108 2026-06-16T15:24:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|166}}</noinclude>1790). Men denne Praxis er ophævet ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|25}} og 26. See Canc. Prom. af 29 April og 5 August 1797. I Sager, der begynde med Fængsling, er Loven befalende Fr. 3 Juni 1796 {{§|25}}), hvorfor det kun udenfor Fængslingstilfælde paa en kjendelig Maade fremtræder, at Forhørets Optagelse grunder sig paa en særlig {{sperret|Be{{shy}}slutning}}. Ret til at beslutte Forhør tilkommer naturligviis den Øvrighed, som har Actionsmyndigheden Den maa ogsaa siges at tilkomme Fogden, da hans Reqvisition af Forhør forbinder Dommeren (Fr. 19 Mai 1741 {{§|1}}). Endelig kan Dommeren paa egen Haand fatte Beslutningen om Forhørets Optagelse, hvilken Fremgangsmaade, som den hurtigste, er den, der hyppigst kommer til Anvendelse. Den er imidlertid, som let indsees, ikke anvendelig ved Overtrædelser af de Lovgivningsgrene, der staae under en særlig Control, fra hvilken det første Stød til Undersøgelsen maa udgaae. Saaledes er det Toldinspectionen eller vedkommende Departement, der har at foranstalte Forhør angaaende Toldovertrædelser, uagtet disse maatte høre til de grovere, der hjemfalde til Justitsforfølgning (L. 20 September 1845 {{§|180}} jfr. {{§|169}}). Og af den anførte Grund vil der ikke let være Anledning til at optage Forhør angaaende Forseelser og Pligtbrud i det Offentliges Tjeneste, uden efter Foranstaltning af dem, der ere satte til at paasee Tjeneste{{shy}}pligternes Opfyldelse. Af denne concurrerende Ret til at beslutte Forhør vides ingen Strid at være fremkommen. Skulde den opstaae, saa vilde Principet for dens Løsning være at bestemme saaledes, at Øvrighedens Mening er afgjørende, forsaavidt som der spørges, om der er tilstrækkelig factisk Grund til at optage Forhør, hvorimod Rettens Bedømmelse er ubunden ved Spørgsmaalet om den juridiske Adgang, saa at en Dommer, hvem det var paalagt at optage Forhør, ved Kjendelse kunde nægte dets Fremme, naar den paaankede Gjerning befandtes utvetydigen at være Gjenstand for privat offentlig Paatale og den Fornærmede ikke vilde optræde som Klager. Udøvelsen af den Dommeren tilkommende Myndighed til at beslutte Forhør begrændses nærmere ved den Sætning, at det henhører under Politiet og ikke til Dommerens Kald at opspore Forbrydelser. Han vil derfor i Almindelighed have at forholde sig uvirksom, saalænge som han ikke ved Klage fra nogen Fornærmet eller ved Anmeldelse fra Politiet har faaet Opfordring til at gribe ind. For private Angivere der ikke have nogen Forurettelse at paaberaabe sig), er det den rette Vei at henvende sig til Politiet og ikke til Dommeren. I Landdistricterne, hvor de, der nærmere ere kaldede til at tage sig af Sagen, undertiden ere langt fra Haanden, kan dette dog ikke tages alt for strængt, allermindst ved de groveste Misgjerninger, saasom Mord eller Røverie, der anklage sig selv. Efterat Forhøret er begyndt forandres derimod vistnok Dommerens Stilling noget,<noinclude> <references/></noinclude> tjfu46p3nbjb95yiegcrzvfj37dq1nl 104 139144 324109 2026-06-16T15:25:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|167}}</noinclude>idet han, foruden at eftergranske det Retsbrud, for hvis Skyld Undersøgelsen er bragt i Gang, ogsaa har at forfølge de kjendelige Spor til andre Misgjerninger, som under Forhøret maatte komme tilsyne. Men dette maa dog indskrænkes til de naturlige Forbrydelser. At tage Anledning af et i andet Øiemed paabegyndt Forhør til at bringe for Lyset Politiforseelser, der skimte frem af Undersøgelserne, vilde være at gaae udenfor Dommerembedets rette Grændser. Jfr. Fr. 21 Mai 1751 {{§|7}}. Er Forhørets Bestyrer tillige Politiembedsmand, saasom i Kjøbstæderne Byfogden, vil han vistnok i den ene Egenskab kunne komme til at udvise en Virksomhed, hvortil han i den anden ikke vilde have Opfordring. L. 17 Marts 1866 {{§|1}} bestemmer nu, at Forhøret, naar Nogen er angivet eller mistænkt {{rettelse|s|f}}or flere Forbrydelser, dog ikke bør udstrækkes til saadanne blandt disse, som efter Beskaffenheden af de øvrige og de med Hensyn til samme foreliggende Beviisligheder ikke kunne antages at ville øve nogen væsentlig Indflydelse paa den Straf, hvormed den Sigtede kan ventes anseet. Et Forhør, der er rettet mod en bestemt Person som formeentlig strafskyldig, bør af Øvrigheden eller Dommeren kun besluttes optaget, naar der haves Kjendsgjerninger, der, som det heder i Criml. Cap. 17 {{§|4}}, i det mindste give rimelig Anledning til Mistanke mod ham. Jfr. Fr. 19 Mai 1741 {{§|9}}. Undertiden kan der være Føie til at lade den angiveligen fornærmede Klager vedtage at indestaae for Forhørs{{shy}}omkostningerne (paa Landet, thi i Kjøbstæderne medfører denne Retshandling i Almindelighed ingen Udgifter). Dette Middel er imidlertid ikke at betragte som erstattende den tilstrækkelige Grund til Mistanke, hvorimod det er anvendeligt, naar der gives andre Omstændigheder, der vække Tvivl, om Undersøgelsen vil lede til Noget, saasom naar det er uklart, om den Overfaldne har været sagesløs Mand, eller naar den Bestjaalne erkjender Vanskeligheden af at føre Beviis for de forefundne Kosters Identitet. Men Begrebet om en Sigtelse mod bestemte Personer er ingen nødvendig Egenskab eller Bestemmelse ved Undersøgelses{{shy}}forhør, hvilke derimod ogsaa anvendes for at faae en Begivenhed opklaret under Omstændigheder, hvor der end ikke haves Formodning om, enten at noget strafbart er begaaet eller i det mindste ikke, af hvem det er begaaet. Saaledes er det ved Fr. 18 August 1767 Cap. 8 {{§|1}} Litr. {{antikva|c}}, sammenholdt med Lov 19 August 1845 {{§|12}}, foreskrevet, at der i Kjøbstæderne skal holdes Forhør næste eller anden Dag efter hver Ildsvaade. Jfr. Departementsskrivelse af 26 Novbr. 1846, der med Hensyn til Omkostningerne anseer den om Justitssager gjældende Regel anvendelig ogsaa for disse Forhør. Og efter Kirkeritualets Cap. 9 i Slutningen, jfr. Rescr. 29 August 1738, skal der „kjendes paa Mandens Død“ (det vil efter vor nærværende Rettergang sige, optages Forhør), naar Nogen er funden hastig død paa Marken eller<noinclude> <references/></noinclude> ebpnxmo0dl7y8yob5865cwsafcctvts 104 139145 324110 2026-06-16T15:25:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|168}}</noinclude>andetsteds, og det ikke vides, hvorledes han er omkommen. Saadanne Forhør paa det Uvisse kunne vel siges at være saameget mindre betænkelige, som de ikke kaste Skygge paa nogen Enkelt. Men denne Characteer vedligeholdt de kun ved deres sparsomme Benyttelse. Tænker man sig det til Grund for samme liggende Princip almindeliggjort og Regelen fattet saaledes, at Justitien uden eller efter Opfordring skulde sætte sig i Bevægelse ved Forhør, naar det kun var vist eller sandsynligt at en Forbrydelse var forøvet og uden Hensyn til, om der var kjendelige Spor til Gjerningsmanden, saa vilde det fra et Procesinstitut gaae over til at blive et Udspeidelsesmiddel. Kun ved de allergroveste Forbrydelser, der ligesom raabe paa Hævn, kan der altsaa være Grund til at benytte Forhør som Undersøgelsesmiddel, forinden den Traad, der tyder hen paa den Skyldige, er funden. Ellers bør man indskrænke sig til Politiforholdsregler, der ere anvendelige uden judiciel Mellemkomst. Anderledes stiller Sagen sig, naar Begjæring om Forhørs Optagelse udgaaer fra den, der skulde være Gjenstand for den ufordeelagtige Formodning, fra hvilken han ved denne Undersøgelse ønsker at frigjøre sig At bevilge Forhør af denne Aarsag tilkommer i Almindelighed Øvrigheden og ikke Dommeren, medmindre enten Loven selv derpaa giver Anviisning, saasom Fr. 3 Juni 1803 {{§|56}}, Litr. {{antikva|d}}, eller der er forefaldt et Factum, som i og for sig paakalder en Undersøgelse fra Justitiens Side, saasom naar Nogen, der har skilt en Anden ved Livet, henvender sig til Retten med Begjæring om, at der i Analogie med L. {{NL|6—12—8}} maa gives ham Anledning til under et Forhør at godtgjøre, at dette er skeet under Nødværge. Ved Overtrædelser, der paatales paa Civilprocessens Maade, hører Forhør ikke hjemme. Det er saaledes en Undtagelse, at dette Oplysningsmiddel ifølge L. 20 September 1845 {{§|180}}, sammenholdt med {{§|173}}, kan anvendes i de mindre Toldsager, som udføres gjæsteretsviis. Privat-offentlige Forseelser staae naturligviis ved Siden af de reent private, saalænge som den Fornærmede ikke klager. Forhøret afgiver i Almindelighed det Grundlag, hvorpaa Øvrigheden bygger sin Beslutning om Actions Anlæg. Heraf kunde man ikke uden Føie ville udlede, at omvendt Forhøret som overflødigt maatte bortfalde, naar Sagen allerede uden dette var klar, saasom naar den Skyldige var greben paa frisk Gjerning eller havde afgivet uforbeholden Bekjendelse. Slutningen fra Sagens Klarhed til Forhørets Unødvendighed er imidlertid ikke bindende, og dets Optagelse er i Justits- Departementets paa Høiesterets Forestilling grundede Skrivelse af 9 Marts 1831 fremstillet som en saa almindelig Regel i Straffeprocessen, at det saavel i Actionsordren som i Criminal{{shy}}fortegnelsen udtrykkelig skal gjøres Forklaring, naar herfra i en-<noinclude> <references/></noinclude> n4rabr5e1psz6ohjlbsbkxiw2i63z3d 104 139146 324111 2026-06-16T15:25:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|169}}</noinclude>kelte Sager og under særdeles Omstændigheder afviges. Paa Forbrydelser af den Betydenhed, at der er Anledning til fængslig Anholdelse, til hvilke der vel i Skrivelsen hovedsagelig sigtes, passer ogsaa den angivne Regel rigtigt. Thi enten er Fængsling iværksat, og da flyder Forhørets Nødvendighed af Fr. 3 Juni 1796 {{§|25}} uden Hensyn til Bevisets Tilstand. Eller de fornødne Data til Anholdelse ere endnu ikke tilveiebragte. Og da maa Tiden benyttes til Forhør og ikke spildes med Forhandlinger om Justitssags Anlæg. Derimod vilde man i Aaret 1831 forgjæves have søgt efter en tilstrækkelig Lovgrund for Nødvendigheden af Undersøgelsesforhør i de mindre Sager, naar de fornødne Data til Beslutning af Sagsanlæg paa anden Maade vare tilveiebragte. Ved L. af 6te Septbr. 1845 har derimod Forhøret i de mindre Sager faaet en Betydning, der giver det en videre Anvendelse. Thi om Sagen skal bringes til endelig Afgjørelse af Dommeren alene, eller Øvrighedens Mellemkomst skal paakaldes, beroer efter denne Lov paa, om den Sigtede under {{antikva|Forhør}} tilstaaer eller benægter. Men skjønt saaledes Forhør er blevet en almindelig Indledning til alle offentlige Straffesager, mindre saavel som større, er det dog, bortseet fra Fængslingstilfælde ingen uden Undtagelse nødvendig Handling. Henhører saaledes Sagen under en Ret, der af Øvrigheden maa anordnes for hvert enkelt Tilfælde, saasom for Provsteret, saa vil det beroe paa en fri Bedømmelse af Sagen og Bevisets Tilstand, om man helst bør aabne Forhandlingerne med Forhør eller umiddelbart skride til Saggivelse. Og det samme kan fremdeles blive Tilfældet, om Sagen end hører hjemme ved almindelig Ret, saasom naar Straffespørgsmaalet ublandet er et {{sperret|Rets}}{{shy}}spørgsmaal. Enhver Ret, der har Jurisdiction i offentlige Straffesager, har efter den almindelige Regel tillige Bemyndigelse til at optage Forhør, uagtet der til Lettelse ved Forhandlingerne kan være truffet en saadan Anordning, at Undersøgelsen ikke udføres af Domsrettens Medlemmer, saasom i Politi- og Krigsretssager. Det falder fremdeles af sig selv, at Specialretterne ikke have at befatte sig med Forhør i andre Sager end dem, der egne sig til Domsbehandling ved samme; hvorved dog erindres, hvad der er bemærket om den vide Udstrækning, i hvilken Forhører optages ved Politikammeret. Omvendt har den almindelige Dommer at gribe ind, uagtet Sagen egner sig til Paakjendelse ved særskilt Ret, forudsat at denne ikke har sit Sæde paa Stedet, og at Forbrydelsen er et {{antikva|delictum commune}}, saasom Tyverie, forøvet paa Landet af en hvervet Militair. I denne Anvendelse, (den eneste, der jevnligen kan forekomme) var Sætningen positivt stadfæstet ved Fr. 8 September 1812 {{§|2}}. Og uagtet L. 3 August 1824 forsaavidt ikke gjengiver sin Kilde, er Regelen derfor lige gjældende som hjemlet ved de almindelige Grundsætninger om Forhør, Høiesteretsdom af 16 Juli<noinclude> <references/></noinclude> b5669bvrizo6ttb46u5qdyhk1p6bq8a 104 139147 324112 2026-06-16T15:25:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|170}}</noinclude>1830, i Departementstidenden for 1830 Side 549—563. Er Forbrydelsen derimod {{sperret|sær{{shy}}egen}}, saasom reent militair, indsees det, at den almindelige Dommer end ikke ved Forhør let kan komme til at befatte sig med samme. Saameget mindre er det fornødent at bemærke, at {{antikva|locus delicti}}, skjønt ved de almindelige Retter bestemmende Værnethinget, derfor ikke bestemmer Jurisdictionen for Forhøret, som derimod naturligviis maa optages, hvor Anledningen først tilbyder sig, saasom ved den Skyldiges Paagribelse eller Kosters Opdagelse. Paagribes den Skyldige paa et nærliggende Sted, vil det dog som oftest være baade til Lettelse og til Besparelse i Udgift at paabegynde Forhøret ved den Jurisdiction, under hvilken Forbrydelsen er begaaet, hvorved den hele Behandling bliver samlet ved een Ret. At den Sigtede ei kan gjøre Indvending mod at forhøres ved en Ret, hvor han efter Loven er forpligtet til at modtage Dom, falder af sig selv. Er der i Sagen kun een Anklaget, vil der ikke let være Grund til at optage Forhør ved flere end een Jurisdiction, da Undersøgelsen i Almindelighed bliver at fortsætte, hvor den er paabegyndt, indtil det Punct, at Beslutning angaaende Sags Anlæg kan fattes; og efter dette er Optagelse af Thingsvidne det Middel, som sædvanligen vil være at benytte til Erhvervelse af Oplysninger ved andre Retter. Men adskillige Omstændigheder kunne heri gjøre Forandring, saasom at Forhøret ufuldent overgaaer fra Paagribelses- til Forøvelsesstedet, at den Sigtede har under flere Jurisdictioner begaaet Forbrydelser, der efter Bevisets Tilstand kræve Undersøgelse ved Forhør. Saameget mere gjælder dette, naar der ere flere Medskyldige, og disse træffes paa forskjellige Steder eller til forskjellige Tider. Som Rettergangsregler, der finde Anvendelse ved Forhør, mærkes: 1. Er Nogen paa Grund af begaaet Forbrydelse bleven paagreben og fængslet, skal Forhøret paabegyndes inden 24 Timer, eller hvis dette er umuligt, da saasnart som skee kan. I sidste Tilfælde har vedkommende Rettens Betjent omstændeligen at melde de Aarsager, der have gjort det nødvendigt at udsætte samme (være sig vigtige Forretninger andetsteds, Veiens Længde o. s. v.), hvilket lovlige Forfald han skal bevidne i Protocollen og indføre i Acten, paa det at Overdommeren kan paaskjønne Undskyldningens Værd. Befindes nogen Rettens Betjent til Skjul for sin Forsømmelse at have attesteret et urigtigt og opdigtet Foregivende, straffes han nu efter Crl. Cap. 24 {{§|14}}. Ligeledes skal Forhøret saavidt muligt) uafbrudt fortsættes, indtil det er modent til at sluttes. See herom Fr. 3 Juni 1796 §{{§|22}}—27. Har ingen Fængsling fundet Sted, bortfalder vel den bindende Forskrift om at paabegynde Forhøret inden 24 Timer. Men der maa desuagtet, skjønt af en anden Grund, gaaes frem med al mulig Hurtighed, saafremt Forbrydelsen er af den Art, at den, tilbørligen oplyst, paakalder den Skyldiges Fængsling. Er Forseelsen ringere, kan<noinclude> <references/></noinclude> qgt28nkoe1zzlxmp9p2zs4ycl1ijax4 104 139148 324113 2026-06-16T15:25:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|171}}</noinclude>Forhørets Optagelse, fornemmelig i Landdistricterne, mere lempes efter de øvrige Forretninger ved Jurisdictionen og andre Omstændigheder. 2. Forhør optages til Protocols og for en siddende Ret, altsaa i Overværelse af tvende Lagrettesmænd (L. 28 August 1854 {{§|15}}) og Retsskriveren, om nogen Betjent særskilt i denne Egenskab er ansat. At den Anklagede altid skal fremstilles for Retten fri for Baand og Tvang (hvilket i Protocollen pleier at bemærkes), vilde følge af sig selv, om det ikke var foreskrevet i Fr. 21 Mai 1751 {{§|2}}. Bekjendelse, afgiven ved Forhør, har ganske Virkningen af en Indenrets-Bekjendelse (Fr. 21 Mai 1751 § 2: „efterat den Anklagede har gjort sin Bekjendelse under Forhør eller for Retten“). Gjør den Paagjældende, forinden han stilles for Retten, nogen vigtigere Forklaring for Lensmanden eller andre offentlige Betjente, bør der om muligt sørges for, at dette skeer vidnesfast, og at Forklaringen-efter Omstændighederne vel endog optegnes. Men herved hverken fremkommer eller maa fremkomme noget Forhør, og Bekjendelsen gjælder kun som udenretlig. 3. At Budet om Rettens Holdelse for aabne Døre ikke saa ubetinget ansees gjældende ved Forhører som ved Doms- og Thingsvidnesager, er allerede bemærket i {{§|29}}, Side 91. 4. Ved Forhør bruges ikke formelig Stævning, men en simpel Indkaldelse gjennem Rettens underordnede Betjente. Kun ved Civilpersoners Indkaldelse til militaire Forhører iagttages en større Formelighed, da Tilsigelsen {{sperret|skriftligen}} skal udfærdiges af Jurisdictionschefen eller Retten, og Forkyndelsen skee ved Stævnevidnerne, L. 3 August 1824 {{§|13}}. Dersom Nogen, der er lovlig indkaldt til under Forhør at afgive Forklaring, ikke møder og heller ikke fremsender saadant Beviis for lovligt Forfald, som Dommeren finder antageligt, kan denne ved Kjendelse ilægge den Indkaldte Bøder indtil 10 Spdlr. og derhos forlange Politiets Foranstaltning til at han bliver afhentet enten til samme eller til et senere Retsmøde, L. 17 Marts 1866 {{§|52}}. Angaaende Jurisdictions{{shy}}forholdet gjælder som Grundregel den samme Bestemmelse som om en Vidneret. Som en Følge heraf kan Ingen tilpligtes at møde som Deponent udenfor sin Thingkreds undtagen i de Tilfælde, hvor han vilde være forpligtet at møde som Vidne, hvorom i det Hele see første Bind Side 415—417. For den Anklagedes Vedkommende beholde Reglerne om Domssagens Værnething deres Anvendelighed ogsaa ved Forhøret. — Forskriften om et bestemt Varsel er egentligen kun given for Indkaldelse til Vidnesbyrds Aflæggelse, hvorfor Personer, som ere ved Haanden, ikke kunne undslaae sig for at møde samme Dag, de tilsiges, skjønt det forstaaer sig, at der om muligt bør gives dem Aftens Varsel, hvilket altid kan kræves af civile Personer, som indkaldes til Forhør ved<noinclude> <references/></noinclude> mb5oilb6bhm6d6u86e3ub2owqfx820n 104 139149 324114 2026-06-16T15:25:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|172}}</noinclude>militair Ret (L. 3 August 1824 {{§|13}}), og af dem, der ifølge L. 15 April 1854 kaldes udenfor sin egen Thingkreds. 5. Om en Inqvisit vægrede sig før at give Svar paa de Spørgsmaal, som forelagdes, forsaavidt han kunde besvare samme, maatte han efter Rescr. 23 Octbr. 1795 hensættes paa Vand og Brød, indtil han beqvemmede sig dertil. Dette betænkelige Lovbud er hævet ved L. 17 Marts 1866 {{§|54}}, og der haves nu intet Tvangsmiddel mod den, som Undersøgelsen er rettet imod. L. 17 Marts 1866 {{§|52}} s. P. bestemmer derimod, at den, der er pligtig til at aflægge Vidnesbyrd om Undersøgelsens Gjenstand, om han under Forhør vægrer sig for at give Forklaring, af Dommeren ved Bøder eller Arrest kan tilholdes at opfylde sin Pligt. Ved hver Kjendelse, som i dette Øiemed afsiges, maa ikke paalægges høiere Bøder end 30 Spdlr. eller Arrest paa længere Tid end 20 Dage. Personer, der af særlige Grunde, saasom Slægtskab ere fritagne fra at afgive Vidnesbyrd, rammes saaledes ikke af dette Tvangsmiddel. Paa et saa tidligt Trin som under Forhøret vil det ofte være vanskeligt at afgjøre, om en Person staaer i et saadant Forhold til Sagen, at han er vidnepligtig, og Dommeren maa i sin Bedømmelse heraf gaae frem med Varsomhed. 6. Ved Forhør maae Sagførere ikke møde, (Fr. 9 Marts 1799), idet saavel Antagelse af Forsvarer med Ret til Deeltagelse i Forhandlingerne som Beskikkelse af Referent og Forsvarer hører til et sildigere Trin af Sagen, (L. 17 Marts 1866 §{{§|3}} og 4). Dommeren staaer i Spidsen for Undersøgelserne, hvorfor han ikke maa overlade Sagens Ledelse til en muligens altfor ivrig Anklager, da det kun er den private Form for Vidneførsel, der giver Citanten Ret til at indkalde, hvem han vil, og fremsætte de Spørgsmaal, han finder for godt; en Frihed, der i private Sager undertiden leder til Misbrug, som Dommeren ved Forhør har at forebygge. At Anklageren er en offentlig Betjent forandrer ikke Dommerens Stilling som Leder af Undersøgelserne, hvorfor det er en i Toldprocessens halv accusatoriske Form begrundet Undtagelse, at det i fornødent Fald er overdraget Toldopsynets Formand at {{sperret|paasee det Offentliges Tarv}} (gribe ind) ved Forhør. L. 20 September 1845 {{§|180}}. Thi at han overhoved kan overvære Retsundersøgelsen er ikke andet, end hvad der flyder af de almindelige Grundsætninger. 7. Om Undersøgelses{{shy}}forhørets Udstrækning opstilles i Frd. 3 Juni 1796 {{§|26}} den Regel, at det skal vedblive, indtil alle de ere blevne afhørte, som kunne formodes at vide Noget til Oplysning af Misgjerningen. Dette er imidlertid at forstaae om Forklaringer, der vedkomme Hovedspørgsmaalet om Skyld eller Uskyld, hvorimod andre Oplysningers Indhentelse bør o] opsættes til Domssagen, om saadan bliver besluttet. Thi den Retsregel, at Justitsbehandlingen skal foregaae efter Øvrighedens Foranstaltning,<noinclude> <references/></noinclude> ts2otd58mji4r7ssxu7zan80i0w3shi 104 139150 324115 2026-06-16T15:26:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|173}}</noinclude>under Medvirkning af Referent og Forsvarer, tilsiger, at Forhøret bør holdes inden saa snævre Grændser, som dets Øiemed tilsteder. Hertil kommer, at da Deponenterne ved Forhøret i Almindelighed ville have at afgive nyt Møde under Domssagen, fordi de først da kunne edfæstes som Vidner, medens de, der fra først af indkaldes som Vidner, kunne afgjøre Alt i eet Møde, saa vil den Fremgangsmaade at foretage paa Sagens tidligere Trin, hvad der henhører til dens sildigere Afsnit, lede til en forøget Uleilighed for dem, hvis Forklaringer behøves. De i L. 17 Marts 1866 {{§|7}} opstillede Begrændsninger af Vidneførelsens Omfang, hvor der haves egen Tilstaaelse, eller flere Personer antages at ville afgive overeensstemmende Forklaring, maae ogsaa komme til Anvendelse, naar der spørges om, hvem der bor indkaldes til Forhør. Naar de foreløbige Undersøgelser ere tilendebragte, bliver Forhøret at slutte og uden Ophold at fremsende til vedkommende Øvrighed (Forordning 3 Juni 1796 {{§|27}}), hvilken Regel bør iagttages ikke alene, naar Undersøgelsen leder til Antagelse af Skyld, men ogsaa naar dens Udfald er, at Mistanken hæves. Den naturlige Virkning af Forhørets Slutning er, at Dommeren nu Intet videre i Sagen foretager sig uden efter Øvrighedens Mellemkomst, være sig ved Ordre til fortsat Forhør eller ved Actionsordre. Denne Virkning er dog kun naturlig ikke positiv, da det forstaaer sig, at Dommeren med den samme Hjemmel i Loven, hvormed han skred til den oprindelige Undersøgelse, kan foretage nyt Forhør, naar der opdages nye og vigtige Kjendsgjerninger, hvis Eftergranskning ikke taaler Udsættelse. Det kan af denne Grund undertiden ikke være upassende at slutte et Forhør, hvis Udfald er tvivlsomt, med Tillægget „for Tiden“, eller at indsende det uden tilføiet Slutningsclausul. Men i selve Sagen kommer det lidet an paa, enten den ene eller den anden Form er brugt. Dette om Forhør, der skulle tjene som Forberedelse for {{sperret|en anden Myndigheds}} Beslutning om Paatale. Er Sagen af den Art, at den undersøgende Dommer selv foranstalter den oplyst lige til Doms, saasom mindre Justitssager, hvori der haves egen Bekjendelse (L. 6 September 1845) og de fleste Politiovertrædelser i Kjøbstæder, der ikke have nogen fra Byfogden forskjellig Politimester, saa er Overgangen fra Forhøret til den øvrige Sagsbehandling mindre skarpt betegnet. Vel bliver det ogsaa under denne Behandlingsmaade sædvanligt, at de, der skulle give Oplysninger i Sagen, først forklare sig som Deponenter, forinden de aflægge Vidneeden. Men det er dog tilfældigt, om Forhøret derved kommer til at danne et bestemt Afsnit i Sagen, der muligens bliver at paakjende samme Session, hvori den for Retten er indbragt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gfc86t7m41fcjy6c7n5n2jnzjx8gd3q 104 139151 324116 2026-06-16T15:26:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|174}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|159}}.}} {{liten blokk|Om den criminelle eller Varetægtsarrest. {{antikva|a)}} Betingelser — Afvendelse ved Caution.}} {{midtstilt/e}} Lovbogen bruger Ordet Arrest alene om det foreløbige Betryggelsesmiddel for Fordringer, der omhandles i 1 Bogs 19 Capitel (Civilarrest). I den øvrige Lovgivning og i almindelig Talebrug er det derimod blandt flere Betydninger af Ordet Arrest blevet sædvanligt dermed at betegne den Fængsling, som i {{sperret|criminelle}} Sager finder Sted før Dom (Varetægtsarrest), hvorom Hovedbestemmelserne indeholdes i L. {{NL|1—17}}, der overskrives: Om Baand og Fængsel. Da den civile og den criminelle Arrest ere tvende ganske forskjellige Instituter, er dette Fælledsskab i Benævnelse noget ubeqvemt. Men Ordet Fængsel er heller ikke frit for lignende Fleertydighed ({{sperret|Straf}}{{shy}}fængsel, {{sperret|Gjælds}}{{shy}}fængsel efter Dom), saa at der Intet vindes i Bestemthed ved at anvende det som Betegning paa Varetægtsarresten. Arresttilfældene kunne henføres til tvende Classer: de betingede, i hvilke Loven erklærer Fængsling anvendelig, men kun i Mangel af Caution, og de ubetingede, hvor Tilbud af Borgen ikke hjælper til at afvende Arresten. Til i Mangel af Caution at fordre den Paagjældende fængslet, kræver L. {{NL|1—17—1}} og {{NL|1—21—1}} kun {{sperret|Sigtelse}} for et Retsbrud, der beviist vilde medføre Straf paa {{sperret|Liv}} eller {{sperret|Lemmer}} (L. {{NL|1—21—1}} tilføier: „eller Ære“), hvilke Lovbud omfattede de fleste Overtrædelser, for hvilke Straffen var sat høiere end til Bøder, saasom ikke alene Hudstrygning og Lemlæstelse, men ogsaa Strafarbeide og Straffængsel er en Straf paa Lemmer (corporlig Straf). Var Sigtelsen for en saadan Misgjerning derimod beviist ved Bekjendelse inden Retten, ved Thingsvidne eller ved Paagribelse paa ferske Gjerninger, tabte den Anklagede sin Ret til at frie sig ved Caution og maatte ubetinget finde sig i at fængsles. Ogsaa i Bødesager erklærer L. {{NL|1—21—3}} Fængsling anvendelig, naar Bøderne hidrøre fra Voldsgjerninger, under hvis Forøvelse den Skyldige er greben; og Arresten er her betinget af, at Sikkerhed ei stilles ved Bødernes Nedsættelse eller ved Caution. Den nu practisk gjældende Lære om criminel Arrest er paa den ene Side mildere, men paa den anden Side strengere end Lovbogens. Mildere, fordi Paalæg af Caution, der for den Ubemidlede er det samme som Paalæg af Arrest, ikke længere ansees hjemlet derved, at Sigtelse {{sperret|er}} fremsat mod Nogen som Gjerningsmand, hvorimod der maa oplyses Omstændigheder af den Vægt, at en begrundet Mistanke opstaaer. Strengere, fordi Lovbogens ubetingede Regel om Cautions Antagelighed indtil Bevi-<noinclude> <references/></noinclude> lz8gpv9e6vbcvew670dzn4966knawur 104 139152 324117 2026-06-16T15:26:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|175}}</noinclude>sets Maal er blevet fuldt, ikke længere ansees gjældende i de grovere Misgjerningssager, i hvilke der mod den tilbudne Caution skrides til Fængsling, uagtet de endnu fremkomme Kjendsgjerninger ikke gaae videre end til at begrunde en stærk Formodning. I Sammenligning med Lovbogen kan den nu gjældende Lære forsaavidt siges at indskrænke Arrestens Anvendelighed, som den tilsteder en Classe af Tilfælde, hvori der hverken kan kræves Caution eller i Mangel deraf gjøres Arrest, hvorimod den omvendt udvider samme ved at forvandle en Classe af betingede Arresttilfælde til ubetingede. Ved de grovere Forbrydelser regner den halvt Beviis ved Siden af fuldt til at afslaae en tilbuden Caution, medens Lovbogen satte intet Beviis ved Siden af halvt ved Forelæggelse af Valget mellem Caution og Arrest. Den nu gjældende Arrestret er strengere mod de Bemidlede men mildere mod de Ubemidlede end Lovens. Disse tvende i forskjellig Retning gaaende Forandringer staae i Forbindelse med en tredie, der vedkommer Paatalen. Lovbogen betragtede Fængslingen fremherskende som Klagerens egen Sag. Han havde saaledes selv at bekoste den Skyldiges Underholdning i Arresten, naar denne manglede Midler (L. {{NL|1—22—2}}), og Benyttelsen af offentligt Fængsel omtales i L. {{NL|1—17—5}} ikke som en Pligt, men som en Ret for Sagsøgeren, medens L. {{NL|6—17—4}} endog udtrykkeligen giver ham Valget mellem at holde den Paagrebne i egen Forvaring indtil næste Thing eller at levere ham til Fogden. Disse sidste Bestemmelser udtrykke vistnok ikke fuldt og klart Lovbogens Tanke, og man bør deraf ikke slutte, at det stod i den klagende Paagribers Magt at iværksætte Lovens Fængsel som en privat Indespærring. Men de godtgjøre dog tilstrækkeligen, i hvor ringe en Grad Arresten endnu opfatedes som en Handling af den offentlige Myndighed. Under denne Tingenes Tilstand kunde Loven ikke bygge sine Regler paa Forudsætningen om en egentlig Prøvelse af Arrestgrunden, hvorfor det er forklarligt, at de knyttedes til Betingelser, der, om de end ikke fuldkommen svarede til Hensigten, dog havde den Fordeel at afgive en temmelig bestemt Rettesnor. Naar det nemlig var givet, at den paasigtede Forbrydelse medførte Straf paa Liv eller Lemmer, saa beroede det øvrige paa, om den Anklagede var greben paa ferske Gjerninger og, hvis dette ikke var Tilfældet, da om han stillede Caution, Alt temmelig klare og haandgribelige Vilkaar. Thi Bekjendelse for Retten og Beviis ved Thingsvidne forudsætte allerede en anhængiggjort Retssag, og afgave altsaa kun da en Arrestgrund, naar den Beskyldte indtil den Tid havde været paa fri Fod. Forfulgtes Forbrydelsen derimod af det Offentlige, maatte om just ikke den første Anholdelse saa dog dens Vedblivelse som offentlig Fængsling<noinclude> <references/></noinclude> r1nascxk109ta1sl7fhhklmfoubhqex 104 139153 324118 2026-06-16T15:26:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|176}}</noinclude>besluttes af en Embedsmand, navnligen Fogden, og herved blev der fuld Anledning til en virkelig Prøvelse af Arrestgrunden. Og skjønt Lovbogen ikke havde lempet sine Regler efter denne Betragtning, maatte man dog, efterhaanden som den offentlige Paatale blev almindeligere, ledes til at lægge Vægt paa den Forskjel, der er i Tingen, eftersom Arresten foretages under offentlig Prøvelse af Omstændighederne, eller den iværksættes som en halv privat Handling. Den Sætning, hvori Afvigelsen fra Lovbogen fornemmeligen viser sig, nemlig at Caution i grove Misgjerningssager er uantagelig som Middel til at afvende Arrest, sees derfor allerede tidligen at være gaaen over i den practiske Ret, som erfares af følgende Uddrag: „I civil Proces antages altid Caution, men ikke i criminel, saa at Arrest følger strax paa Gjerningen“ (Høiers Collegium, trykt i Aaret 1742, Side 16). „I criminelle Sager har Caution før været tilladt, men nu er det ganske gaaet af Brug, især i meget grove Delictis“ (Hesselbergs Collegium, anden Udgave af 1763, Side 561). „Det er først at betænke, om Caution kan være antagelig alle Deinqventsager, hvilket omendskjønt udi første Anseende saa kunde synes, da ved nøiere Betragtning vil man nok finde, at det ikke gaaer an“ (Sølvesen, Den islandske Misgjerningers Ret og Criminalproees trykt i Aaret 1776, Side 447). „Som den paafølgende corporlige eller Livs- item Æres-Straf gjør Cautionen unyttig, ja ligesom forkaster samme, saa antages nuomstunder ingen Caution i grove Delicter, men Reus, naar han er graveret med tilstrækkelige Indiciis, kastes strax i publiqve Fængsel.“ (Dons’s Forelæsninger, ved Hedegaard, af Aaret 1781, 4 Deel Side 231). {{rettelse||„}}Denne Borgen (der i criminelle Sager befrier for Arrest), finder i vor nærværende Praxi ei Sted, uden hvor Misgjerningen er af den Beskaffenhed, at den med Penge eller Bøder kan forsones.“ (Nørregaards Forelæsninger af 1790—1797 {{§|972}}). Paa den anden Side bestemmer Grundlovens {{§|99}}: „Ingen maa fængslig anholdes uden i {{sperret|lov{{shy}}bestemte}} Tilfælde.“ Den med Ordene meest stemmende Forstaaelse af denne Forskrift er vistnok, at Betingelserne for Arrest fra den Tid af igjen udelukkende skulde bedømmes efter den skrevne Lov, og at Afvigelser derfra, skjønt stadfæstede ved en stadig Øvelse gjennem flere Slægter, ikke længere skulde tilstedes. Opfattet paa denne Maade vilde Lovstedet have havt den Følge, at Cautions Stillelse atter skulde tillægges Virksomhed til at afvende Arrest ogsaa i de grovere Misgjerningssager. Andre Følger vilde den derimod ikke faae. Saaledes har denne Grundlovbestemmelse imidlertid aldrig i Anvendelsen været forstaaet, og det af den Aarsag, at man maatte finde det<noinclude> <references/></noinclude> jn3719k98kzi0l83w5z1vx2r4absu6l 104 139154 324119 2026-06-16T15:26:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|177}}</noinclude>ikke alene betænkeligt for Retspleien og den offentlige Sikkerhed, men endog principløst, at Morderen, Røveren eller den grove Falskner ved at stille en Cautionist, som kun vovede 30 Spd. (L. 1—21—96), skulde tiltvinge sig Ret til at forblive paa fri Fod (og undvige), saalænge som det mod ham fremskaffede Beviis ei var fuldt, medens den Sigtede for det mindste Tyveri efter Lovens klare Ord var hjemfalden til Fængsling, saafremt han ingen Borgen kunde stille. Nærmere angivne blive altsaa Reglerne i Sager, der medføre Straf {{sperret|paa Liv}} eller {{sperret|Lemmer}}, det vil sige Livsstraf, Strafarbeide, Straffængsel eller Riis, følgende: Naar Forbrydelsen er fuldt beviist: Arrest, hvad enten der tilbydes Caution eller ikke (Lovbogens Regel i et noget almindeligere Udtryk). Naar Forbrydelsen ikke er fuldt beviist, men Kjendsgjerninger godtgjorte, der vække begrundet Mistanke: Arrest, hvis der ei tilbydes Caution (Lovens Regel), men hvis der tilbydes Caution, da Frigivelse for Arrest ved de mindre grove Forbrydelser (Lovbogens Regel) med ved de grovere Arrest (Mod Lovbogens Regel). Den Usikkerhed i Arrestlæren, som opstaaer deraf, at {{sperret|Straffens Størrelse}} er sat som Bestemmelsesgrund, hidrører allerede fra Lovbogens Forskrifter. Senere er den forøget deels derved, at flere Strafarter ere satte alternative for samme Classe af Handlinger, deels derved, at den Anklagedes Ret til at frie sig ved Caution er gjort afhængig af, om den corporlig Straf medførende Forbrydelse hører til de grovere eller til de mindre grove. Efter vor gjældende Straffelovs Maalestok for Straffen kan det vel opstilles som Regel, at den personlige Fængsling ikke er afvendelig ved Caution, naar Forbrydelsen ubetinget er belagt med Strafarbeide, og at den omvendt kan afværges ved dette Middel, naar Straffen ikke overstiger Fængsel. Er Straffen Fængsel eller Strafarbeide, saasom for første Gangs simpelt Tyverie, gaaer det neppe an at fatte Regelen i en almindelig Sætning, hvorimod der maa tages Hensyn til Omstændighederne ved de forekommende Tilfælde. Ved Overtrædelser, som kun medføre {{sperret|Bøder}}, erklærer Lovens {{NL|1—21—3}} den Skyldige forpligtet til at stille Caution eller i Mangel deraf at taale Arrest, saafremt han {{sperret|gribes paa fersk}} Fod, og Gjerningen er en Voldsgjerning. Heri er det naturlige Princip udtalt, at den, der gribes i et Brud paa Loven, ikke kan fordre at gaae sagesløs derfra, forinden man endnu maaske har bragt i Erfaring, hvo han er og hvor at finde. Paa denne Tanke er den hidhørende Deel af Politilovgivningen bygget, der lader den Skyldiges Paagribelse i Politibruddet være nok, uden tillige at gjøre det til Vilkaar for Anholdelse, at Handlingen just skal være en Voldsgjerning. See navnligen den almindelige Politianordning af 22 Oc-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 12}}</noinclude> 3ch8xgpxrnnq57kxqj7urcqtieyatdp 104 139155 324120 2026-06-16T15:26:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|178}}</noinclude>tober 1701 Post 2, Cap. 3 og de tilsvarende Dele af de øvrige Politianordninger. Disse Lovsteder have endog en ubetinget Form. Men de ere at forstaae i Overeensstemmelse med Lovens {{NL|1—21—3}}, saa at Fængslingen kan afværges ved Caution. Hvor Overtrædelsen forudsættes letteligen at være forøvet af fremmede Personer, saasom ved Brud paa Toldloven eller Havneloven (L. 20 September 1845 {{§|186}} og 22 Juli 1827 {{§|17}}), foreskrives Caution og i dens Mangel Fængsling i Bødetilfælde, hvor den Skyldige end ikke er greben paa frisk Fod. Bestemmelsen i L. 6 September 1845 {{§|20}}. at den, der i bernset Tilstand vækker offentlig Forargelse, kan sættes i Fængsel, indtil han vorder ædru, er mindre beslægtet med den criminelle Arrest end med den Forvaring, hvorunder vanvittige Personer eller løskomne Dyr kunne sættes. I Sager, der ere Gjenstand for {{sperret|privat}} Paatale, kan den criminelle Arrest ikke længere ansees anvendelig enten umiddelbart eller som Følge af manglende Caution. Grunden til at Lovbogens Regel i dette Punct maa antages at være forandret. uagtet der endnu gives reent private Forbrydelser, der ubetinget medføre corporlig Straf (f. Ex. Crl. Cap. 23 § 18 Litr. {{antikva|c}}), er fornemmeligen, at den senere Lovgivning til Arrest knytter Forskrifter om Forfølgningen, og navnligen om Forhørs Optagelse, der kun lade sig iværksætte, naar det Offentlige staaer i Spidsen for Paatalen. Vil den Forurettede anvende noget Sikkerhedsmiddel, saa maa dette blive civil Arrest, hvortil han ifølge L. {{NL|1—19—15}} og 16 (i Mangel af Caution) ligefrem er berettiget, naar Gjerningen bestaaer i Forøvelse af Vold paa Person eller Gods eller Fornærmelse paa Ære. Hidtil er der handlet om de Betingelser, under hvilke criminel Arrest {{sperret|kan}} iværksættes. Fordi Arrest kan skee, er det imidlertid ikke sagt, at den altid bør eller skal skee. Under Lovbogens private Forfølgningsmaade var denne Bemærkning indlysende af sig selv, da det stod den Fornærmede frit for at lade eller ikke lade den Skyldige paagribe (skjønt det ikke var overladt til hans Forgodtbefindende atter at løsgive ham, naar Paagribelsen engang var gjort, L. {{NL|1—17—3}}). Og ved den Forandring, at det Offentlige træder i den Fornærmedes Sted med Hensyn til Paatalen, er Opfattelsen af Arrest som en Ret mod den Skyldige kun noget afændret men ikke fortrængt. Denne Betragtning ligger til Grund for Justitsdepartementets Skrivelse af 30 Juni 1837, der indskjærper den Forholdsregel at lade den Tiltalte paa fri Fod, {{sperret|naar der ikke er An{{shy}}ledning til at be{{shy}}frygte hans Und{{shy}}vigelse}}. Der vil saaledes jevnligen være Grund til at eftergive en fuldkommen lovhjemlet Arrest. Den Omstændighed, der med den største Almindelighed bortfjerner Rimeligheden af Undvigelse, er Straffens mindre Betydenhed, hvorfor det snarere bliver Undtagelse end Regel at anvende eller<noinclude> <references/></noinclude> lzfqtyjjpuu7n0b54h18nhlxp7aw9jo 104 139156 324121 2026-06-16T15:27:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|179}}</noinclude>at fortsætte med Varetægtsarrest, naar Straffen kun er Fængsel. Dette gjælder saameget mere om Riisstraffen, der alene anvendes paa unge Personer. Om disses Løsladelse haves der en egen Forskrift i Pl. 11 Mai 1810 §{{§|2}} og 3. Medfører Forbrydelsen ubetinget Strafarbeide, kan Løsladelse af den lovbestemte Arrest kun med større Varsomhed tilstedes. Jfr. Justitsdepartementets Skrivelse af 26 Marts 1840 henimod Slutningen. Ogsaa andre Hensyn end Faren for Undvigelse kunne komme i Betragtning som fraraadende Grunde mod Eftergivelse af en lovhjemlet Arrest, navnligen Formodningen om at den Paagjældende vilde benytte sin Frihed til at advare fine Medskyldige, med dem træffe Aftale om deres Forklaringer, bortrydde Forbrydelsens Spor eller paa anden Maade vanskeliggjøre Sandhedens fulde Oplysning. At saaledes Løsladelse undertiden lettere kan skee paa Sagens sildigere end paa dens allerførste Trin er en Sætning, der ligger til Grund for Bestemmelserne i Pl. 11 Mai 1810 §{{§|2}} og 3. Eftergivelsen kan forøvrigt enten bestaae deri, at Caution antages, hvor Loven ubetinget hjemler Fængsling, navnligen fordi Forbrydelsen er fuldt beviist, eller i Løsladelse uden Caution. Endnu hidsættes følgende Bemærkninger om Caution i criminelle Sager. Skjønt Forloveren efter den givne Forsikrings Ordlydelse indestaaer for, at den Anklagede skal blive tilstede, falder det af sig selv, at han ikke i Gjerningen vedtager nogen ved Dagmulct eller paa anden Maade aftvingelig Forpligtelse til, for Tilfælde af Undvigelse, at skaffe den Sigtede tilbage, hvilket vilde være en Forpligtelse til det Umulige. Hans Ansvar er derimod uforholdsmæssigt ringe, og bestaaer ifølge L. {{NL|1—21—6}} deri, at han for det første paadrager sig en Mulct af 30 Spd., og for det andet indtræder i den Bortrømtes Straf, forsaavidt som denne bestaaer i Bøder en Regel, der leder til større Betryggelse for de ringeste end for betydeligere Lovbrud, ved hvilke der efter vor nugjældende Straffelov sjeldent hænge Bøder. Hertil kan ifølge den almindelige Grundsætning for Skadeserstatning føies Ansvar for Sagsomkostninger, da den Begivenhed, ved hvilken disse forspildes, nemlig den Anklagedes Undvigelse, juridisk tilregnes Cautionisten. Ifølge L. {{NL|1—21—6}} skjærpedes dette Ansvar end ikke naar Forloveren havde {{sperret|med{{shy}}virket}} til Undvigelsen („Slipper han bort enten af Hændelse eller med dens {{sperret|Raad}}, som Borgen er“). Nu bliver denne Medvirkning at straffe efter Criml. Cap. 5 {{§|9}}, forudsat at den Undvegnes Skyld er beviist, hvorimod de 60 Lod Sølvs Bøder bortfalde paa Grund af Criml. Cap. 6 {{§|11}}. Er Cautionisten den Skyldiges Mand, Fader,<noinclude> <references/> {{høyre|12*|2em}}</noinclude> q82qryhr59c284jdmh745imgso7qej1 104 139157 324122 2026-06-16T15:27:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|180}}</noinclude>Broder eller lige saa nær besvogret, forbliver Alt ved Lovens {{NL|1—21—6}}, da Crl. Cap. 5 {{§|9}} for dem har gjort en Undtagelse. Som Cautionister i criminelle Sager antages nu efter L. 27 Marts 1869 {{§|2}} fuldmyndige Personer uden Hensyn til Kjøn, medens efter L. {{NL|1—21—9}} og {{NL|1-21-11|11}} alene Mænd kunde overtage saadant Ansvar. Ved atter at overantvorde den Sigtede til Øvrigheden kan Forloveren altid træde ud af sin Forpligtelse. L. {{NL|1—21—5}} og {{NL|1-21-7|7}}. Lovens {{NL|1—21—2}} tilsteder den, der selv eier Jord, Huus og Gaard, i Tyvssager dermed at borge for sig selv. Omsat i tydeligere Ord siger dette Lovsted, at den Sigtedes Eiendomsstand træder istedet for Sikkerheds Stillelse. Thi af Undvigelsen opstaaer intet særskilt Ansvar for ham, eftersom de i L. {{NL|1—21—6}} bestemte 60 Lod Sølvs Bøder er en Straf for Forloveren, men ikke for den Paagjældende selv. For saa vidt er der altsaa Intet at stille Sikkerhed for. Det Ansvar, der paaligger ham uden Hensyn til, om han undviger eller bliver tilstede, saasom for Sagsomkostninger, afgiver derimod en Gjenstand for særskilt Sikrelse. Men denne Betryggelse opnaaes ikke ved den Anklagedes simple Tilsagn, hvorimod der i hans Eiendom maatte udstedes Hæftelsesbrev, som blev at thinglyse. Men paa saadan Vidtløftighed har Loven ikke tænkt I Bødesager afvendes Caution ved Bødernes Nedsættelse. L. {{NL|1—21—3}}. Derimod indsees det let, at den Anklagede ikke ved at deponere de 60 Lod Sølv, som Forloveren paadrager sig Ansvar for (L. {{NL|1—21—6}}), kan undgaae at stille Cautionist. I de betingede Arresttilfælde har det vel meget for sig, at det først udtrykkeligen {{sperret|fore{{shy}}lægges}} den Paagjældende at stille Borgen, og at Fængsling først iværksættes, naar dette Tilhold ikke efterkommes, hvilken Omgangsmaade bedst stemmer med Udtrykkene i L. {{NL|1—21—1}}: „naar Øvrigheden det ham paalægger.“ Andre Lovsteder udtrykke sig derimod saaledes, at det er den Sigtedes egen Sag (uopfordret) at {{sperret|tilbyde}} Caution, saa at Fogden kan sikre sig ved Anholdelse paa Person, saalænge som han ikke er fremkommen med Tilbud af Borgen. See L. {{NL|1—17—1}}: „dog at han {{sperret|stiller}} Borgen“, L. {{NL|1—21—2}}: „da skal han {{sperret|sætte}} en anden vederhæftig Mand til Borgen“, L. {{NL|1—21—3}}: han skal enten strax {{sperret|stille}} Sikkerhed for Bøderne eller borge for sig selv.“ At opstille den subsidiaire Orden, der finder Sted imellem Straffængsel og Bøder, som gjældende tillige for Arrest i Forhold til Caution, vilde være forbundet med Vanskeligheder, da Forelæggelsen, om nødvendig, vilde medføre Nødvendigheden af en Udsættelse, der ikke passer med dette Sikkerhedsmiddel. Efter de almindelige Rettergangsregler fremtræder det derfor som en Omgangsmaade, der falder af sig selv, at den, som har det i sin Magt at afværge Arresten, selv gjør det hertil tjenlige Middel gjældende, hvorfor det i civile Tilfælde<noinclude> <references/></noinclude> rmz4z5n86b3yrf7ynhhncxsh2h3z7e3 104 139158 324123 2026-06-16T15:27:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|181}}</noinclude><section begin="159" /> aldrig har været Gjenstand for Spørgsmaal, at Skyldneren, hvis han vil undgaae Arresten, selv har at fremkomme med Forslag om Caution. Desuagtet egner Regelen sig ikke til den skarpe Fatning, at den, der ingen Caution har tilbudt, først kan føre Besværing over Arresten, naar der end ikke havde været Grund til at kræve Sikkerhed stillet. Thi i criminelle Tilfælde gjælder ikke den strenge Fordeling af Rollerne, som hører hjemme i Civilprocessen. <section end="159" /> <section begin="160" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|160}}}} {{liten blokk|Om den criminelle eller Varetægtsarrest. {{antikva|b)}} Myndighed til dens Iværksættelse og Ophævelse — Ansvar.}} {{midtstilt/e}} At paagribe Lovens Overtrædere, {{sperret|der træffes paa friske Gjerninger}}, er en naturlig Ret, der kan udøves ligesaavel af Private som af den offentlige Justitsmyndighed, og det hidhørende Capitel af Lovbogen (L. {{NL|1—17}}) er bygget paa den almindelige Forudsætning, at den første Anholder er privat. Ved Forbrydelser, der ere Gjenstand for offentlig Paatale, strækker denne Ret sig til Alle, og i enkelte, navnligen Drabstilfælde, er den endog gjort til Pligt, L. {{NL|6—6—13}} og Fr. 6 Februar 1694. Er Paatalen afhængig af den Fornærmede (privat-publik), saa indsees det, at Fremmede ikke vel kunne gribe ind som Anholdere, skjønt de træffe Gjerningsmanden ved Værket, foruden at det ved adskillige Forbrydelser paa Eiendom overhovedet er vanskeligt for Uvedkommende at skjelne mellem det Lovlige og Ulovlige. Med Hjemmel af den anførte naturlige Sætning er det ogsaa, at Anholdelser foretages af Politiets meest underordnede Betjente, saasom Nattevægtere. Disse have ingen positiv Bemyndigelse til at arrestere. Men at de paagribe dem, som de træffe brydende paa den lovlige Orden, er ganske stemmende med den almindelige Ret. Det Tidsforhold, som betegnes ved Udtrykket friske Gjerninger, fremtræder skarpest som Samtidighed, eller at den Skyldige træffes {{sperret|under}} Gjerningens Forøvelse. Lige hermed regnes de tvende paa begge Sider tilgrændsende Tidsdele, forsaavidt som de ved uafbrudt Gjerning ere knyttede til Hovedhandlingen. Altsaa det nærmest {{sperret|foran{{shy}}gaaende}} Led i Rækken eller den umiddelbare Forberedelse, L. {{NL|1—17—2}}: „at træffes om Nattetide i nogen Mands Huus eller i hans Gaard med sande {{sperret|Tegn}} at han vil stjæle eller gjøre Vold.“ Ligeledes det nærmest {{sperret|efter{{shy}}følgende}} Tidsled, eller friske og paa Gjerningsmanden ledende Spor. Er der denne Sammenhæng mellem Gjerningen og Forfølgelsen, saa har den private Paagribelse Lovens Hjemmel for sig, skjønt den først lykkes i en mærkelig Afstand fra Gjerningsstedet eller efter nogen Tids Forløb, L. {{NL|6—17—13}} <section end="160" /><noinclude> <references/></noinclude> l7b70uef02vslz730zz9ozppx1qbg6f 104 139159 324124 2026-06-16T15:27:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|182}}</noinclude>og {{NL|6—6—13}}: „Savner Eiermanden strax de stjaalne Koster og strax forfølger Tyven, da maa han gribe ham, i hvor han naaer ham med Kosterne. Men vorder der to Dage imellem“ o. s. v.; „De, som ere tilstede ved Manddrab, skulle være pligtige til at eftersætte Gjerningsmanden, om han undkommer, og føre ham tilstede inden otte Dage derefter i det seneste.“ Lovbogen gaaer imidlertid videre, og tilsteder i {{NL|6—17—1}} privat Anholdelse under Omstændigheder, hvor der ikke er nogen Tidsforbindelse mellem Gjerningen og det Forhold, under hvilket den Paagjældende træffes, idet Lovstedet kun kræver, at Tyven findes med Kosterne uden at kunne angive Hjemmel. Da derhos Grundregelen i L. {{NL|1—17—1}} fortrinsviis er skreven for den private Anholdelse, saa kan denne siges at være lovmedholdelig, ikke alene naar den skeer paa friske Gjerninger, men overhoved naar der haves {{sperret|fuldt Beviis}}, forudsat at Forbrydelsen er af den Betydning, at den efter L. {{NL|1—17—1}} afgiver en lovlig Arrestgrund. Udenfor Tilfælde af fuldt Beviis, altsaa navnligen under Omstændigheder, hvor Fængslingen ifølge L 1—21—1 var og for en Deel endnu er afvendelig ved Caution, bør Anholdelse kun skee efter Beslutning af den Embedsmand, under hvilken Lovgivningen har henlagt denne Myndighed. Paa Landet, hvor Adgangen til Politihjælp som oftest er besværlig, seer man dog jevnligen privat Paagribelse alene paa Grund af mistænkelige Kjendsgjerninger, og skjønt heraf ikke letteligen opstaaer Ansvar, naar Beviset senere fyldes, bliver Handlingen saameget ansvarsfuldere, naar Beviset brister. Den, der har foretaget en privat Paagribelse, bør ufortøvet bringe den Anholdte under det Offentliges Varetægt, hvilket efter de Forandringer, der siden Lovbogens Tid ere indtraadte, nu paa Landet i Almindelighed kan skee ved Henvendelse til Lensmanden. Hans Uleilighed vil saaledes i de fleste Tilfælde være mindre end i hin ældre Tid, da man havde at søge Fogden (L. {{NL|1—17—3}} og {{NL|1-17-5|5}}), hvorfor der saameget mere kan gjøres den Fordring til Anholderen, at han ikke uden i særegne Nødvendighedstilfælde maa benytte det Middel, som Loven saa rundhaandet anviser (L. {{NL|1—17—1}}, 2, 3; {{NL|6—17—1}}, {{NL|6-17-4|4}}), nemlig at lægge Baand paa den Grebne. — Privat Løsgivelse er i L. {{NL|1—17—3}} forbudt under 60 Lod Sølvs Straf, der dog bortfalder, naar Paatalen er privat-offentlig og vel tillige, naar den er ubetinget offentlig, saafremt den er skeet i den Tanke, at Paagribelsen ei var vel begrundet. I en efter de særlige Forhold afændret Form forekommer Regelen om privat Anholdelse i Søretten. Det er nemlig, naar nogen af Mandskabet forsøger paa at rømme, eller paagribes efter at være rømt, Skipperen tilladt at holde ham arresteret ombord eller iland, indtil Skibet afseiler. L. 24 Marts 1860 {{§|13}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c3k6iolfvgdiqp08q2zxoy1xweydcsi 104 139160 324125 2026-06-16T15:27:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|183}}</noinclude>Den arresterende Myndighed er henlagt under Fogden (L. {{NL|1—17—3}}, {{NL|1-17-5|5}} og {{NL|6—17—4}}) og i Kjøbstæderne tillige under Politimesteren eller den, der træder i hans Sted (Anordn. 22 October 1701 Pl. 1 {{§|7}}). Efter den nyere Criminalproces kan Beslutning om den Anklagedes Fængsling ogsaa fattes af {{sperret|Dommeren}} selv, dog som det synes først efter at Retsundersøgelse mod ham ved Forhør eller paa anden Maade er begyndt. Denne Sætning er vel ikke udtalt i en almindelig Lov og passer kun lidet med Lovbogens Rettergang. Men dens Rigtighed er dog ubestridelig, da Dommeren nu i Justitssager varetager ogsaa det Offentliges Tarv og efter Forhørets Begyndelse er den, under hvis Øine Beviset udvikler sig. I Overeensstemmelse hermed erklærer Cancelliet, med Henhold til Høiesterets Betænkning, i Circulaire af 19 Januar 1799, at Sorenskriveren, uden at henvende sig til Fogden, under Forhør selv kan beslutte den Paagjældendes Fængsling. See ogsaa Lov 18 September 1815 {{§|5}}. I en vis Forstand maa Ret til at beslutte criminel Arrest paa Landet ogsaa tilkjendes {{sperret|Lens{{shy}}manden}} som handlende paa Fogdens Vegne i Tilfælde, der ikke taale den Opsættelse, der foraarsages ved Districternes Vidtløftighed. Men denne Anholdelse er at ansee som provisorisk, indtil en af de foran nævnte Embedsmænd træder imellem. Ved denne Mellemkomst kan Paagribelsen efter vor nu gjældende Ret først siges at gaae over til en juridisk Arrest, og indtil den Tid staaer Fogden, Politimesteren eller Underdommeren udenfor Ansvaret. Efter dette Vendepunct maa man, naar noget Urigtigt sindes at være begaaet, undersøge, hvem det ifølge hans Stilling til Sagen er at tilregne, saa at f. Ex Justitsbetjenten er ansvarlig, naar det er Loven, der er urigtigen anvendt, den private Anholder eller Anklager derimod, naar man tager Feil af Facta, som det er haus Sag at kjende, saasom naar han selv med sine Nærmeste vildfarende forklarer, at en Ting, hvoraf den Anklagede findes i Besiddelse, hører til de Koster, der ved Tyverie ere ham frakomne (Høiesteretsdom i Retstid. for 1846 Side 225—236). Herefter kan det bedømmes, hvorvidt den undertiden forekommende Fremgangsmaade, af Arrestens Reqvirent at kræve Caution eller Overtagelse af Følgerne, forandrer de Regler for Ansvaret, som vilde indtræde i Kraft af Loven selv. Et muligt Strafansvar kan Fogden herved ikke vende fra sig, men vel et civilt Ansvar til Opreisning, som han kunde udsætte sig for at blive ilagt enten alene eller fælleds med Anklageren. Thi paa denne Mark er Vedtagelsen retsgyldig. Forøvrigt giver Loven selv ikke ved den crimiminelle som ved den civile Arrest (L. {{NL|1—19—4}}) Anviisning paa Sikkerhedsstillelse af Reqvirenten. Desuagtet er denne Fremgangsmaade lovmedholdig, naar det kun erindres, at Fogden ikke vilkaarligen kan gjøre sin Beslutning afhængig af, at den, som forlanger Arresten udført, overtager at indestaae for dens Følger. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mz8g9kdphd1hkxemo6j16d0ym6hiu7b 104 139161 324126 2026-06-16T15:27:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|184}}</noinclude><section begin="160" /> En iværksat Arrest kan, forinden Hovedsagen endnu ved Dom er afgjort, enten blive hævet — saasom fordi der først nu stilles en Borgen, der betimeligen tilbuden vilde have afværget Fængslingen eller eftergivet fordi den, skjønt fuldt lovhjemlet, ikke længere findes at være fornøden. [See oven Side 178). Efterat Forhør er begyndt og saalænge som Sagen staaer ved Underretten, betragtes Dommeren rigtigst som den, der herom har at fatte Beslutning. Dette er ogsaa antaget i Justitsdepartementets Skrivelse af 21 Juni 1832 (Departementstidenden for samme Aar Side 533), men rigtignok kun for det Tilfælde, at det er Dommeren, der har besluttet Fængslingen. I samme Departements Skrivelse af 30 Juni 1837 forudsættes det derimod, at Dommeren henstiller det til Fogden at hæve Arresten, istedetfor selv at optræde som afgjørende. Det forstaaer sig forøvrigt og vil i Læren om Cvvilarrest blive nærmere forklaret, at Grundreglen om de judicielle Beslutningers bindende Kraft ikke er til Hinder for, at den samme Retsbetjent, der har besluttet Arresten, senere erklærer den hævet. Høiesteretsdom 3 Juni 1839, Retstid. Side 451. Herved ere de den Arresterede tilkommende Retsmidler allerede antydede. Gaaer hans Paastand knn ud paa Arrestens Ophævelse, bliver denne at fremsætte for Underdommeren, om Sagen er i hans Haand, og ellers for Fogden, hvis Kjendelse er Gjenstand for Paaanke til høiere Ret. Anke til høiere Ret er ligeledes den Fremgangsmaade, som bliver at anvende, naar {{sperret|Ansvar}} søges gjort gjældende mod en Retsbetjent i Anledning af Arresten, Politimesteren dog undtagen, der svarer for Politiretten. Anord. 22 October 1701 P. 1 {{§|7}}. Er Klagens Gjenstand en udenfor Arrestdecretet liggende særskilt Forseelse, saasom uforsvarlig Behandling i Fængslet, saa kan i det Mindste offentlig Sag anlægges i første Instants ( Høiesteretsdom i Retstid. for 1849 Side 632—637), skjønt Canc. Prom. af 9 Marts 1799 til en dansk Øvrighed forudsætter Overretten som den competente Domsret ogsaa for saadanne Anker. — Tiltale mod den private Reqvirent af Fængslingen bliver altid at gjøre gjældende ved særskilt Søgsmaal. <section end="160" /> <section begin="161" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|161}}.}} {{liten blokk|Om den Fængsledes Behandling.}} {{midtstilt/e}} Den Sikkerhed mod Undvigelse, der er Varetægtsarrestens Hensigt, tilveiebragtes forhen paa en dobbelt Maade enten ved Bevogtning eller ved Indespærrelse i Fængsel Den første Maade var den sædvanligste i Landdistricterne hvoraf de fleste savnede Arresthuse, og hvor Varetægtsfangerne bevogtedes hos Lensmanden. Vagtholdet ydedes af de gaardbrugende Indvaanere i Thinglaget, uden at der havdes fuldstændige {{bindestrek1|Lov|Lovregler}} <section end="161" /><noinclude> <references/></noinclude> sbt3m6l3n4qmh5t4lpetwfo5v0cuf65 104 139162 324127 2026-06-16T15:28:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude>{{bindestrek2|regler|Lovregler}} om denne Byrdes Fordeling. Kjøbstæderne havde derimod Arresthuse, der i de nogenlunde betydelige have været indrettede, førend det ved Rescr. af 30 Mai 1738 og Frd. 5 April 1793 blev gjort dem til en communal Pligt. En ny Ordning er indført ved L. 13 October 1857. Denne Lov er nu i sin Heelhed traadt i Kraft, efterat Kongen har anerkjendt samtlige Districters Fængselsvæsen som ordnet i Overeensstemmelse med Lovens Forskrifter. (Jfr. Ls. {{§|43}}). Ved L. 13 October 1857 er Riget blevet inddeelt i Fængselsdistricter, idet ethvert Amt med deri liggende Ladesteder og enhver Kjøbstad udgjør et eget District. Dog ere Ladesteder berettigede til at skille sig fra det øvrige Amt, ligesom omvendt Kjøbstad med under 3000 Indvaanere kan efter Kongens Tilladelse forene sig med det Amt, hvori den ligger. Straf- og Varetægtsfængsel forenes, medmindre Kongen anderledes bestemmer, i een Bygning, der benævnes Districtsfængsel. Hvormange Districtsfængsler, der skulle indrettes for hvert District, bestemmes af Communebestyrelserne med Amtmandens Samtykke og, om disse Myndigheder ikke blive enige, af Kongen. I Districtsfængslet skal ethvert Fangerum være af omtrent 650 Cubikfods Størrelse. De nærmere Bestemmelser om Fængslets Indretning ere givne ved Resol. 29 October 1859. For Districtsfængslet beskikkes af Kongen en Bestyrer, der bistaaes af Tilsynsmænd, udvalgte af vedkommende Communebestyrelse; L. {{§|24}}—30. I enhver Kjøbstad, i ethvert Ladested med særskilt Communebestyrelse og i ethvert Thinglag skal der derhos, forsaavidt der ikke inden Communen findes Districtsfængsel, være Fængselsrum til midlertidig Optagelse af Varetægtsfanger, saafremt det ikke af Amtmanden erklæres ufornødent. (Ls. {{§|15}}). Hvorvidt de for Districtsfængslerne givne Lovbestemmelser ogsaa skulle være anvendelige paa Hjælpefængslerne, bestemmes af Kongen (Ls. {{§|3}}§). Varetægtsfanger skulle fortrinsviis hensættes i Districtsfængsel, med mindre Dommeren eller Øvrigheden enten efter Forbrydelsens Beskaffenhed finder Hensættelse i Districtsfængsel mindre nødvendig eller for Sagens eller Undersøgelsens Skyld anseer det tjenligere, at Angjældende holdes fængslet i Thinglagets Fængsel navnligen i den Tid, da det oftere kan være nødvendigt at fremstille ham for Retten, (L. 13 October 1857 {{§|4}}). Varetægtsfange skal være udelukket fra Samkvem med Enhver, som kan befrygtes at ville hjælpe ham til at undvige eller at virke skadeligt enten med Hensyn til den mod Fangen rettede Undersøgelse eller i moralsk Henseende (Ls. {{§|3}}); han bør derhos i Almindelighed holdes afsondret fra Medfange (L. {{§|2}}, jfr. {{§|1}}). Men i denne sidste Bestemmelse kan dog skee Indskrænkninger med Hensyn til Fangernes Alder, Helbreds- og Sindstilstand, Mangel paa Fængselsrum eller andre Omstændigheder, saaledes<noinclude> <references/></noinclude> mcfd278xm82i4qvupump81qpeg9yqh0 104 139163 324128 2026-06-16T15:28:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|186}}</noinclude>som Kongen derom nærmere forordner. (L. {{§|5}}). Det allerede i Criminall. Cap. 2 {{§|9}} indeholdte ubetingede Forbud mod at Straffanger af forskjelligt Kjøn sættes sammen, maa ogsaa gjælde for Varetægtsfanger. De nærmere Bestemmelser om Fangernes Behandling gives af Kongen. Naar en Fange, der hensidder i et Districtsfængsel, rømmer eller gjør Forsøg derpaa, søger at sætte sig i Forbindelse med Nogen, med hvem Samkvem ei er ham tilladt, viser Trods og Opsætsighed mod Fængslets Foresatte og Betjente eller i andre Maader forseer sig mod de for Fængslet gjældende Bestemmelser eller mod god Orden og Sædelighed, kan i Districtsfængsel efter Bestyrerens Beslutning paa ham anvendes Revselse, bestaaende i Berøvelse af Midler til Sysselsætning indtil i S Dage med eller uden Indsættelse i dunkel Celle indtil 2’1 Dage. Forøvrigt staaer Fangen under almindelig Huustugt og kan, naar det findes nødvendigt, belægges med Fangejern eller andet Tvangsredskab. (L. 13 Octbr. 1857 {{§|6}}). Disse Bestemmelser ere i Loven givne fælles for Straffanger og Varetægtsfanger, og, forsaavidt de angaae Disciplinen, er der heller ikke Plads for nogen Forskjel, Hvad derimod Fangens Belæggelse med Jern angaaer, kan dertil ikke lettelig være tilstrækkelig Grund, med mindre Undvigelse er at befrygte, et Tilfælde, der vanskeligere kan fremkomme, naar Fængslet anvendes som Straf, end naar det benyttes som Varetægt over Forbrydere, som maaskee ere dømte eller kunne vente at blive dømte til de høiere Straffe. Da den Skyldige ikke i Varetægtsarresten skal have et Tillæg til sin Straf, bør ethvert Onde, der ikke foranlediges ved Nødvendigheden af at sikre sig imod Undvigelse og utilbørlige Forbindelser, saavidt muligt udelukkes fra Fængslingen. Hvis han derfor vil og kan forskaffe sig bedre Underholdning eller større Beqvemmeligheder, end i Fængslet af det Offentlige ydes, bør dette være ham uformeent, saavidt det kan bestaae med Orden og Sikkerhed i Arresten (jfr. Crl. Cap. 2 {{§|17}}). Om dem, der ikke kunde eller vilde besørge sin egen Forpleining, var det forhen Regelen, at der tilstodes dem en vis Dagpenge, hvilken dog efter Kongens Bestemmelse kunde omsættes til Naturalforpleining (see herom L. 23 Mai 185). Dette er imidlertid nu saaledes forandret, at der af Statskassen udbetales Fængselsdistrictet 24 ß for hver Forpleiningsdag, mod hvilken Godtgjørelse Fangens Forpleining besørges efter et af Amtmanden fastsat Spisereglement. (L. 13 October 1857 {{§|31}} jfr. {{§|5}}). At underholde sig med Læsning er Fangen uformeent, hvorimod Brugen af Skrivematerialier ikke paa samme ubetingede Maade staaer ham aaben, da det maa paasees, at derved ikke indledes eller vedligeholdes utilladelige Forbindelser med Personer udenfor. Imidlertid vil der vel sjældent være Grund til at negte ham Skrivematerialiers Brug; men hvad han maa finde sig i,<noinclude> <references/></noinclude> 5f8en11bwk3i11lqkl74687pdg5jfzi 104 139164 324129 2026-06-16T15:28:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|187}}</noinclude><section begin="161" /> er, at Fængselsbestyrelsen gjøres bekjendt med de skriftlige Meddelelser der udgaae fra ham eller ere stilede til ham. <section end="161" /> <section begin="162" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|162}}.}} {{liten blokk|Om Anholdelse af og Beslag paa Gods i criminelle Tilfælde.}} {{midtstilt/e}} Det er en naturlig og i Lovene oftere anvendt Sætning, at Gods, hvis Fortabelse er sat som Straf for et til samme knyttet Retsbrud (Gods, der forfalder til Confiscation), foreløbigen kan anholdes paa den mindre formelige Maade, der gjælder ved den criminelle i Sammenligning med den civile Arrest, altsaa, hvis den Skyldige træffes i Gjerningen, af de underordnede Betjente, der ere satte til at vaage over vedkommende Gren af Lovgivningen, ja endog af Private. Ogsaa udenfor Confiscations{{shy}}tilfælde er der overveiende Grund til at antage, at det Gods, med hvilket den ulovlige Omgang har fundet Sted, paa samme Maade kan anholdes, naar den Skyldige {{sperret|gribes paa frisk Fod}}, skjønt det, der ved Anholdelsen skal sikres, kun er Bøder, paadragne ved Gjerningen. Thi da L. {{NL|1—21—3}} for nogle Bødesager i Mangel af anden Sikkerhed endog tilsteder personlig Arrest, saa er det kun en mildere Anvendelse af dette Lovsteds Tanke, at man søger Sikkerhed for Straffen i det Gods, gjennem hvilket Strafansvaret er paadraget. Jfr. L. 20 September 1845 {{§|163}}, der om de Varer, der ere Forseelsens Gjenstand, bruger Udtrykket, at de „{{sperret|hefte}}“ for Overtrædelsen, skjønt dens Straf alene er Bøder, og Lov om Vaarsildfisket 28 Aug. 1854 {{§|4}}, L. om Torskefiskeriet i Lofoten 23 Mai 1857 {{§|26}}, L. om Fiskerierne i Nordland og Finmarken 18 Mai 1860 {{§|10}} samt L. om Sildefiskeriet 25 April 1863 {{§|19}}, der bestemme, at Baad, Redskab og Fangst hefte for Bøder. Anholdelse af Ting, der enten forfalde til Confiscation eller hefte for Bøder, er i det Hele ikke at bedømme efter de formelle Bestemmelse for Civilarrest. Den deraf opstaaede Domssag forfølges altsaa paa sædvanlig Maade, uden at der af L. {{NL|1—19—20}} bliver andet tilbage end den almindelige Grundsætning, at Paatalen skal skee med tilbørlig Hurtighed. Den i Tingene vundne Sikkerhed er heller ikke som ved Arrest afhængig af senere Begivenheder, saasom af Boets Opgivelse som fallit. Selv om Anholdelsen grunder sig paa Confiscationsret er der Intet til Hinder for, at Godset, efterat være værdsat, mod Caution tilbageleveres den Skyldige til fri Raadighed (L. 20 September 1845 {{§|167}}), med mindre der frembyder sig en særlig Grund for Tilbageholdelse, saasom at Gjenstandene behøves som Beviis, at det Anholdte bør være udenfor <section end="162" /><noinclude> <references/></noinclude> l7oaoihqd7kb5cvfuz081mtc3awx94h 104 139165 324130 2026-06-16T15:28:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|188}}</noinclude>Handel og Vandel f. Ex. ulovlige Fisketønder, Lov om Maal og Vægt af 28 Juli 1824 {{§|23}}, jfr. L. 11 April 1863, o. dl. Anholdelser, der skee i anden Hensigt end at sikre Iværksættelsen af en Formuesstraf, saasom Bemægtigelse af stjaalne Koster, af Forbrydelsens Redskaber eller Gjenstande, der kunne tjene til Oplysning, høre ikke til denne Tankeforbindelse, og fremkalde neppe andre Spørgsmaal end dem, der vedkomme Materien om Ransagning. Til Betryggelse af de fra et Retsbrud hidhørende {{sperret|civil{{shy}}retlige}} Fordringer, navnligen Erstatningsansvar, vil den Fornærmede i Almindelighed kunne anvende Civilarrest, naar han selv paataler Fornærmelsen til Straf, Jfr. L. {{NL|1—19—15}} og 16. Den samme Fremgangsmaade lader sig anvende ogsaa i Tilfælde af offentlig Paatale ved at afsondre Erstatningskravet fra Straffesagen, og af det første at gjøre et særskilt Søgsmaal Hvad der nærmere vedkommer Criminalprocessen er det Spørgsmaal, om Civilarrest kan forenes med og forfølges under en offentlig Straffesag. Hertil vilde et Par Lempninger i de almindelige Regler være fornødne, nemlig først, at Forskriften i L. {{NL|1—19—20}}, om Arrestens Forfølgning til {{sperret|første}} Thing, afændredes saaledes, at det Thing, paa hvilket Straffesagen anhængiggjøres som Domssag, kunde træde istedet, og dernæst, at det Offentlige enten vilde tilstede den Privates Mellemkomst til Arrestens Forfølgning eller selv overtage den. Dette kan i Almindelighed ikke skee, hvorfor vort Spørgsmaal efter Reglen besvares med Nei. Dog er man i de ovenfor paaberaabte nyere Love om Fiskerierne gaaet udenfor denne Grundsætning ved at tilstede Anholdelse ikke alene for Bøderne, men ogsaa for Skadeserstatningen. Naar den Erstatningsberettigede er det {{sperret|Offentlige}} selv, sees civil Arrest anvendt som Anhang til en Justitssag, og det navnligen naar Forbrydelsen bestaaer i Misligheder ved offentlige Midlers Forvaltning Her har denne Fremgangsmaade en særskilt Hjemmel i Kammerrets Ordn. 18 Marts 1720 Cap 1 §{{§|11}} og 13, hvoraf det fremgaaer, at Forfølgningen af en Civilarrest, gjort hos en Oppebørselsbetjent til Sikrelse af det Offentliges Fordringer, maa lempes efter Straffesagen og ikke er underkastet den strenge Regel i L. {{NL|1—19—20}}. Og mere behøves der egentlig ikke for at tilveiebringe Forening mellem de tvende Retshandlinger. Da Kammerrets{{shy}}ordningens mindre strenge Regel om Beslag endog er given under Forudsætning af at Paatalen udførtes i den private Rettergangs Former, maa den saameget mere gjælde ved den nu brugelige Forfølgning af Kassemangels- og deslige Sager, nemlig den criminelle. Ved den Arrest, der iværksættes i Lighed med Kammerretsordningens Forskrifter, ansees det ikke fornødent at optage Fortegnelse over de Eiendomsgjenstande, hvori Sikkerhed søges, hvorimod Beslaget skeer ved et<noinclude> <references/></noinclude> dl98xriwa946heh0vk8ndnvs0jxnpe5 104 139166 324131 2026-06-16T15:28:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|189}}</noinclude>det hele Bo omfattende Decret, der ved at thinglæses medfører Arrests Virkning. Dette kan vel ikke siges at have nogen anden Grund i den anførte Anordning end den, at der til Fordeel for Statskassen skal tages Sikkerhed i Alt hvad Betjenten eier. Thi kan der alligevel ikke vises ham den Skaansel, at lade ham beholde en Deel af sine Midler under fri Raadighed, saa har man vel fundet, at det kun vilde være en besværlig og nærgaaende Formalitet at registrere Boets Bestanddele. Denne noget afændrede Civilarrest er det blevet sædvanligt at benævne {{sperret|Seqvestration}}, hvilken Benævnelse ogsaa vilde udtrykke en til Ordbetydningen svarende Tanke, hvis det var nogen Nødvendighed for, at en Trediemand beskikkedes til det arresterede Boes midlertidige Bestyrer, idet der da med Beslaglæggelsen vilde blive forenet et Slags Depositum. Men det beroer paa Boets særlige Omstændigheder, om en saadan Foranstaltning bliver at træffe, og noget Lignende kan ogsaa skee i andre Arresttilfælde. Da Brugen af Udtrykket Seqvestration saaledes ikke hænger sammen med dette Ords Mening, hidrører dets Benyttelse vel derfra, at man har villet undgaa Ordet Arrest med dets strengt udprægede Betydning i Tilfælde, hvori nogen Afvigelse fra Lovens Regler skulde tillades. Og den væsentlige Afvigelse ligger da deri, at man er løsbunden fra Reglen om en formelig Forfølgning. Efter den i Kammerretsordningen udtalte Grundsætning har Retsbrugen udvidet Seqvestrationen ogsaa til Statskassens Betryggelse for Krav paa Erstatning for Sagsomkostninger i criminelle Sager. Om man heri gaaer videre og tillægger Statskassen samme Ret som skadelidende ved Forbrydelsen, saa standser man endnu ved den Begrændsning, som ligger i et Fortrin for det Offentlige ({{antikva|privilegium fisci}}) Men naar man gaaer saa vidt som til at indrømme Seqvestration for Skadeserstatningskrav tilkommende den Private, som ved Forbrydelsen er fornærmet, saa kommer man uden al Lovhjemmel til en Sætning, der danner en egen Classe privilegerede Fordringer af Erstatningskrav hidhørende fra en offentlig Forbrydelse, hvilken i Sammenstød med efterfølgende enten Indførsel eller Concurs maa siges at være en mislig Lære, uagtet der til dens Fordeel i Sammenstød med senere Pantsættelser eller andre frivillige Forføielser kan anføres, at den virker til at modarbeide utilbørlig Omgang med Godset Og dette er vel ogsaa Grunden til, at man har seet Exempler paa Seqvestrations Anvendelse lige indtil denne yderste Grændse. Høiesteretsdom 6 Septbr. 1859 (Retst. S. 672—74). See ogsaa Høiesteretsdomme af 24 Januar 1861 (Retst. S. 185) og 6 September 1862 (Retst. S. 763—65). Saameget bliver vel dog tilbage af den oprindelige Tanke, at der aldrig gjøres Seqvestration til Fordeel for<noinclude> <references/></noinclude> btrskmr1ruy71upxqi9imof6w0naw3e 104 139167 324132 2026-06-16T15:28:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|190}}</noinclude><section begin="162" /> nogen Privat, med mindre der tillige er en Statskassen tilkommende Fordring, som paa denne Maade søges beskyttet. Mere vilde det havt for sig, i offentlige Straftilfælde at strække den friere Arrestsorm eller den saakaldte Seqvestration lige saa vidt som L. {{NL|1—19—10}}, og altsaa overhoved at tilstede dens Anvendelse, hvor den criminelle Tiltale grunder sig paa Utroskab begaaet af Regnskabsbetjenter, være sig private eller offentlige. Man har seet Forsøg paa en Lære, ifølge hvilken den criminelle Fængsling paa Person skulde gjøre Godsets Seqvestration overflødig, idet de Virkninger, som L. {{NL|5—3—33}} knytte til Arrest, foretagen overeens stemmende med L. {{NL|1—19}}, skulde være at overføre til Fængsling, foranstaltet med Hjemmel af L. {{NL|1—17}}. Dette synes dog at være mere end en dristig Retsdannelse, da den forskjellige Handling, hvortil Arrestens Virkninger overføres, ikke engang skjønnes at afgive et brugbart Grundlag for det, hvortil den skulde tjene. Den civile Arrest har nemlig det fælles med andre civile Retsmidler, at den, som deraf gjør Anvendelse, sikrer {{sperret|sin}} Interesse {{sperret|mod}} Andre. Den criminelle Fængsling skulde derimod, om den anførte Mening var rigtig, sikre {{sperret|alle}} forhaandenværende Creditorer under Eet uden noget fra deres Side foretaget Skridt Men herved vilde man paa egen Haand tillægge en Handling, der efter Loven kun er et Middel til at sikre Afstraffelsen, Virkninger som tilhøre Opbud. Ved vore Retter vides denne Lære ikke at have faaet nogen Indgang. <section end="162" /> <section begin="163" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|163}}.}} {{liten blokk|Om Ransagning.}} {{midtstilt/e}} Ransagning gaar ud paa at opdage de Gjenstande, hvortil en Forbrydelse er knyttet, eller de udvortes Kjendetegn, hvori den afpræger sig, saasom Tyvskoster, Redskaber til Forfalskning, Spor af det dræbte Legeme m. v. Hvad der ved Opdagelsen tilsigtes er i de fleste Tilfælde at skaffe {{sperret|Beviis}}, hvorfor Ransagning efter sit Hovedøiemed hører til den samme. Række af undersøgende Handlinger som Forhør. Men Hensigten kan ogsaa kun være at sikre sig Tingen som {{sperret|Formues}}{{shy}}gjenstand, saasom naar Tyveriet er fuldt beviist og Kosterne eftersøges for at skaffe den Bestjaalne sit tilbage, i hvilket Tilfælde Ransagningen antager større Lighed med de i forrige Paragraph gjennemgaaede Sikkerhedshandlinger. Saavel af denne Grund, som især fordi Ransagning forudsætter Beføielse til i fornødent Tilfælde at anvende {{sperret|Magt}}, har man her sat den i Forbindelse med den criminelle Arrest og Anholdelse af Gods, idet Fællesskabet i det ydre Middel medfører et Slægtskab ogsaa i Betingelser. Hvad der giver Eftersøgelsen dens juridiske Præg er, at den foretages <section end="163" /><noinclude> <references/></noinclude> 0i70u0y7b3t1df7rce0dqsyrj7pkgpn 104 139168 324133 2026-06-16T15:29:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|191}}</noinclude>{{sperret|hos}} Nogen. Tænkes denne Omstændighed borte, saasom at der paa {{sperret|aaben Mark}} søges efter stjaalne Kostbarheder, som der et Steds formodes at være nedgravede, saa er der Ingen, der kan tage Handlingen til sig som Sigtelse, hvorfor den ligesaalidt fremkalder nogen Vanskelighed, som man vil betegne den ved Ordene Ransagning eller Inqvisition. Det indsees heraf, at Betingelserne for Ransagningens Tilladelighed for nogen Deel beroe paa det nærmere eller fjernere Forhold, hvori Undersøgelsesstedet staaer til den Paagjældendes Person, saaledes at der skal mere til for at anstille Eftersøgning i Vaaningshuus end i et afsondret Skuur, og endnu mere til for at gaae saa vidt som til Bevaringsstedet for hans Brevskaber og lignende Hemmeligheder. Paa dette Hensyn er der lagt en særdeles Vægt i Toldloven ({{§|15}}), efter hvilken Stedet endog er ubetinget afgjørende for Ransagningens Tilstedelse eller Nægtelse, naar dens Gjenstand er toldforsvegne Varer. Hvilken Grad af Beviis, der bør være tilstede som Betingelse for Ransagning, kan ikke udledes af Lovbogen, der, saa rundhaandet som den er med at tillade Inqvisition efter Løsgjængere (L. {{NL|3—21—18}}, 19, 20), kun omhandler Ransagning efter Gods under den Forudsætning, at den Paagjældende dertil giver sit Samtykke (L. {{NL|6—17—14}} og følgende). Men ligesom det er tvivlsomt, om dette Vilkaar, der paa det nærmeste vilde betage Ransagningen al Virksomhed, nogensinde har været anseet som ubetinget forbindende, navnligen naar der allerede havdes fuldt Beviis for Gjerningen, saaledes er det ved den senere Lovgivning sat tilside. See Fr. 21 Marts 1705 {{§|15}}, der tillod at inqvirere efter skibbruddet Gods, „hvor man kan faa noget opspurgt eller have {{sperret|Mistanke}} til at det er henkommet“ Jfr. Grundlovens {{§|102}}, der forbyder Huusinqvisition i ikke-criminelle Tilfælde, men ei i de criminelle. Efter dette maae Vilkaarene for Ransagning i Almindelighed bestemmes efter Analogien af de Regler, der gjælde om den criminelle Arrest, bortseet fra det dermed forbundne Cautionssystem Men denne Lighed i Princip afændres derved, at det ogsaa kommer an paa, hvor Eftersøgelsen foretages. Hertil kommer den Forskjel, at de tilveiebragte Beviisgrunde maae ved Arrest altid sigte til bestemte {{sperret|Personer}}, medens de, for at give Anledning til Eftersøgelse, kun behøve at gaae ud paa, at de i Forbindelse med Misgjerningen staaende {{sperret|Ting}} ere at finde paa et Sted, hvorover en i Sagen umistænkt Mand raader, hvilket Tilfælde Lovbogen exempelviis omhandler i L. {{NL|6—17—18}} (At Kosterne findes i Bondens Lade eller andetsteds i Huset, som ingen Laas er for, hvilke — forhen efter Beboerens Ed — kunne antages at være indbragte af onde Mennesker). For at Grundlovens {{§|102}} skal faae Betydning, synes man at maatte antage, at den egentlige {{sperret|Huus}}{{shy}}inqvisition er uanvendelig i de<noinclude> <references/></noinclude> 0dd89q91o9849cagj0c20xwikcsrjwp 104 139169 324134 2026-06-16T15:29:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|192}}</noinclude>{{sperret|mindre}} offentlige Straffesager. Ved det anførte Lovsted skal aabenbart noget udelukkes, og da dette ikke kan være {{sperret|civile}} Tilfælde, der udelukke sig selv, er det vanskeligt at udbringe nogen anden Mening af samme, end at Tilfældet skal være criminelt i strengere Betydning, det vil sige, angaae et Lovbud af grovere Art. Denne Forstaaelse sees i det mindste at være gjort gjældende i den private Lovgivning, da det ikke lader sig forklare, hvorfor den i Fr{{rettelse||.}} 1 Februar 1797 {{§|86}} givne Tilladelse til at eftersøge toldforsvegne Varer ogsaa i {{sperret|Huse}}, er tagen tilbage i Prov. Anord. 7 December 1818 og L. 28 Juli 1824, begge {{§|36}}, samt L. 20 September 1845 {{§|15}}, uden af den Grund, at man frygtede for at gaae Grundlovens {{§|102}} for nær ved at stadfæste denne ligesaavel som den øvrige Deel af Kilden Thi da den i Fr. 1 Februar 1797 givne Adgang til at ransage i Vaaningshuse var indskrænket til det Vilkaar, at Varerne forfulgtes paa {{sperret|frisk Fod}}, er det usandsynligt, at man kunde have noget mod Bestemmelsen i og for sig, der tager sig ganske naturlig ud. Den Grændse mellem det Større og det Mindre, som Grundlovens {{§|102}} giver Anledning til at optrække, kan vel uden synderlig Feil bestemmes saaledes, at Adgang til Huusinqvisition kun haves, naar Forbrydelsen hører til dem, der ifølge L. {{NL|1—17—1}} begrunde Anvendelse af personlig Arrest. Hvad der udelukkes er saaledes paa det nærmeste kun Forseelser, for hvilke der er bestemt Bøder eller anden Straf paa Formuen. Man kunde ogsaa sige, at de Tilfælde, som Grundloven i {{§|102}} vil udelukke, er {{sperret|Politi{{shy}}sager}}, uden derved at give en anden Forklaring af Lovstedet. Vil man nemlig udtale Sætningen i den Formel: „Grundloven tillader Huusinqvisition i criminelle, men forbyder den i Politisager“ saa maa dette Udsagn forstaaes efter dets Mening, saa at Grændsen mellem Tilladelsen og Forbudet ikke ganske kan bestemmes efter den halv vilkaarlige Forskjel i Sagens processuelle Behandling. Efter denne Synsmaade ville Retsbestemmelfer som Rescr. 23 Mai 1755 og 19 Novbr. 1773, der tillade Huusinqvisition efter Varer, ved hvis Forhandling den Ene gjør Indgreb i den Andens Næring, være traadte ud af Kraft. Det samme gjælder derimod ikke om Lovbud, der under Navn af Inqvisition paabyde en almeen Control med Efterlevelsen af visse Lovgivningsgrene, navnligen visse Politiforskrifter, saasom at Kjøbstædernes Ildsteder og de til Husene hørende Brandredskaber holdes i forsvarlig Stand (Fr. 18 Aug. 1767 Cap 5 {{§|10}}), at Maal- og Vægtredskaber paa offentlige Udsalgssteder ere i lovmæssig Orden (Anordn. 22 Octbr{{rettelse||.}} 1701 Post 2 Cap. 9 {{§|2}}, gjentagen i L. 28 Juli 1824 {{§|20}}).-Saadanne Undersøgelser, der, om et fremmed Ord skal bruges, rettere benævnes Visitationer end Inqvisitioner, ere meget forskjellige fra Ransagning i criminelle Tilfælde, og det baade i deres Hensigt, der ikke er at<noinclude> <references/></noinclude> 7sy9go3lisdue5jcsn280ablr8yocef 104 139170 324135 2026-06-16T15:29:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|193}}</noinclude><section begin="163" /> skaffe Oplysning i en Overtrædelse, som man er kommen paa Spor efter, men at paasee Opfyldelsen af en eller anden almeen Pligt, og i deres Virkninger, da Undersøgelsen, fordi den rettes mod Alle, ikke kaster Mistanke paa nogen Enkelt. Det samme gjælder om det af Sundhedskommissioner anordnede Tilsyn med, at Sundhedsforskrifter overholdes. L. 16 Mai 1860 {{§|6}} jfr. {{§|15}}. Efter disse Betragtninger var der heller ingen Grund til at antage, at den General-Inqvisition efter Løsgængere, der blev anordnet først ved L. {{NL|3—21—18}} og senere ved det 4de Capitel i Anordningerne om Fattigvæsenet, skulde være bleven ophævet ved Grl. {{§|102}}, førend den bortfaldt ved L. 26 Aug. 1854. (Jfr. Skr. 19 Januar 1855). Graden af den Strenghed, der ved Ransagning lovmæssigen kan anvendes, maa afpasses saavel efter Forbrydelsens Grovhed som efter den Grad af Vished, der allerede haves for den Paagjældendes Brøde. Rescr. 23 Mai 1755, Anordn. 29 Aug. 1755 og 5 Mai 1786 Cap. 4 §{{§|2}} og 3 bemyndigede til Opbrud af Døre og Laase, skjønt Ransagningen ikke havde en betydeligere Gjenstand end at efterspore ulovlig Handel og Løsgængerie, og Toldlovens {{§|15}} erklærer i fornødent Tilfælde Magts Anvendelse lovlig for at eftersøge toldforsvegne Varer paa de Steder, hvor Inqvisition er tilladt. Nogle Forbrydelser give Anledning til at foretage Undersøgelse paa Legemet, saasom i adskillige Tilfælde Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal og Voldtægt. Paa samme Maade som Arrest omtaler L. {{NL|6—17—14}} Ransagning som en Handling, der kunde foretages af den Fornærmede selv, hvilket heller ikke er synderligt under det i Artiklen opstillede Vilkaar, at den Mistænkte giver sit Samtykke til Eftersøgelsen. I de mere afsidesliggende Bygder er det ikke uden Exempel, at den Fornærmede med Magt foretager privat Eftersøgelse i Andres Huse. Men dette er ikke lovmæssigt og Frdn. 21 Marts 1705 {{§|15}} gjorde opmærksom paa, at den, der har Ret til at foretage Inqvisition, maa benytte Justitiens Medvirkning til dens Iværksættelse. <section end="163" /> <section begin="164" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|164}}.}} {{liten blokk|Om Myndigheden til at beslutte Tiltale.}} {{midtstilt/e}} Paa Lovbogens Tid deelte de underordnede Øvrigheder, Foged og Magistrat, Actionsmyndigheden med Amtmændene (og Stiftamtmændene), hvilken Anordning stod i Forbindelse dermed, at der af de fleste Forbrydelser, de grovere saavelsom de mindre grove, opstod en Sagefaldsret for Kongens eller Kjøbstadens Kasse, hvis Tarv disse Betjenter havde at <section end="164" /><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 13}}</noinclude> mxmrw4lclhxww9vncgsqfzqcpr4refy 104 139171 324136 2026-06-16T15:29:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|194}}</noinclude>paasee (Inst. 7 Februar 1685 {{§|6}}, L. {{NL|6—6—5}} og 6, {{NL|6—8—11}} samt {{NL|3—4—9}}). Ved Criminalprocessens Opkomst bortfaldt denne Deling af Myndigheden for {{sperret|Delinqvent{{shy}}sagers}} Vedkommende. Thi i disse skulde der beskikkes den Anklagede en Defensor, hvortil Overøvrigheden alene havde Myndighed (Fr. 19 August 1735 §{{§|6}} og 11), og hvad der her er blevet staaende tilbage af Fogdens Deeltagelse i Justitsforvaltningen, er hans Forpligtelse til som Actor (nu som Referent) efter Amtmandens Befaling at udføre offentlige Sager, hvilke han forhen som oftest havde paatalt og udført paa egen Haand. Det offentlige Sager, der forfulgtes paa Lovbogens Maade (uden Beskikkelse af Defensor, see oven Side 160), rammedes derimod ikke af Forandringen, hvorfor Fogderne fremdeles vedbleve paa egen Haand at anlægge Bøde- og andre ringere Sager, hvilken Deel af den oprindeligen meget vidtstrakte Regel i vor Tid har antaget den Skikkelse, at Fogden (i Almindelighed) uden høiere Bemyndigelse paataler Forseelser, der behandles {{sperret|politi{{shy}}retsviis}}. Canc. Prom. 9 Marts 1793. Regelen er saaledes nu, at naar Paatalen er justitiel (ikke politiretlig), udgaaer Beslutningen om Sags Anlæg fra vedkommende Overøvrighed, altsaa i Sager henhørende under almindelig eller combineret Ret fra Amtmanden (L. 3 August 1824 § §), i geistlige Sager fra Biskoppen (Rescr. 1 Septbr. 1711, L. 17 Marts 1866 {{§|56}}) og i militaire Sager fra den militaire Jurisdictionschef (Brigadernes Chefer, Fæstningernes Commandanter m. v., L. 3 August 1824 {{§|1}} og Resol. 7 August 1817 {{§|2}}). Kun i Tromsø og Finmarkens Amter ansees det ifølge Canc. Prom. 23 Marts 1799 fremdeles lovligt, at Fogderne anlægge Justitssager uden Amtmandens Mellemkomst. En endnu videre gaaende Indskrænkning i Hovedreglen er der nu gjort ved L. 6 September 1845 {{§|1}}, der anordner, at de mindre Sager, hvori der haves egen Bekjendelse, skulle bringes til Afgjørelse af Dommeren alene uden Deeltagelse af Øvrighed eller Referent. Ved visse Grene af Lovgivningen træder et Regjeringsdepartement i Øvrighedens Sted, og Beslutning om Tiltale vil derfor i Tilfælde af Overtrædelse udgaae fra samme. Dette gjælder navnlig om Overtrædelser af Toldlovgivningen (L. 20 September 1845 {{§|175}}) og tildeels af andre Love, som angaae særskilte Styrelsesgrene, saasom Postvæsenet, det høiere Underviisningsvæsen m. v. Paa Grund af Fr. 27 September 1799 §8 26 og 27, der henlægger Paatalen af offentlige Overtrædelser ved {{sperret|trykt}} Skrift under Cancelliet, pleier Justitsdepartementet nu at fatte Beslutning om Retsforfølgning i disse Tilfælde (Retstid. 1850 Side 742—45). Men ligesom dette kun gjælder, naar det Strafværdige ligger<noinclude> <references/></noinclude> te72jar9jzf5jivimpnlp30eb6rp6sd 104 139172 324137 2026-06-16T15:29:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|195}}</noinclude><section begin="164" /> i Skriftets Indhold, ikke derimod, naar det er en Forseelse mod Pressens Politie, saasom Undladelse af at angive Trykkested (Høiesteretsdom i Retstid. for 1849 Side 467—468), saaledes vilde det neppe være nogen dristig Fortolkning, om man nu ansaa hin Bestemmelse i Fr. 27 September 1799 som uforbindende. Men denne Mening er dog forkastet af Domstolene (Retstid. 1856 Side 691). Ved Forbrydelser, begaaede af Embedsmænd i deres Embedsførelse, er det i Almindelighed Regjeringen og ikke Øvrigheden, der har at fatte Beslutning om Tiltale. Dette et kun en Anvendelse af den nyligen paaberaabte Styrelsesregel, saafremt den Sigtede enten er en Overøvrighedsperson (Fr. 3 Juni 1796 {{§|35}}) eller en Betjent, der ikke staaer under nogen af de almindelige Øvrigheder Men Sætningen strækker sig videre og kommer ikke mindre til Anvendelse, naar det f. Ex. er en Foged eller en Sorenskriver, der skal sættes under Tiltale for pligtstridig Adfærd i sin Tjeneste. I Lovbogen udtryktes Regelen i den Form, at Tiltalen skulde skee igjennem Generalfiscalen, der alene modtog Befaling af Kongen eller et Regjeringscollegium, hvis Myndighed nu er vendt tilbage til Kongen. Endnu almindeligere og bestemtere er den udtalt i Instr. 7 Februar 1685 {{§|2}} og Anordn. 31 Juli 1739 {{§|2}}, der paalægge Øvrighederne at indhente Kongelig Resolution, forinden der foranstaltes Lovmaal mod Kongens andre Betjente (for Overtrædelse i Tjenesten). Sætningen gjælder dog ikke uden betydelige Indskrænkninger, da navnligen geistlige og militaire Embedsmænd tiltales efter de dem foresatte Øvrigheders Beslutning. Den gjælder i Almindelighed heller ikke om offentlige Betjente uden kongelig Ansættelse. Vel synes L. 13 Septbr. 1830 {{§|230}} at have givet Regelen den videre Udstrækning, naar den lovstridige Gjerning er en Overtrædelse af Sportelloven, idet Paatalen siges at skulle foranstaltes af Regjeringen selv, uden at der gjøres Forskjel paa den Skyldiges Stilling. Men denne Bestemmelse er af Høiesteret forstaaet saaledes, at Justitsdepartementets Beslutning om Tiltale er tilstrækkelig, naar den Sigtede er Bestillingsmand. (Retstid. for 1845 Side 619—623). <section end="164" /> <section begin="165" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|165}}.}} {{liten blokk|Nærmere Forklaring angaaende Beslutningen om criminel Tiltale.}} {{midtstilt/e}} Naar der opstaaer Spørgsmaal om Anlæg af Justitssag, vil Vvrigheden eller den, der træder i hans Sted, i de fleste, skjønt ikke i alle Tilfælde, have et optaget Forhør til Veiledning om, hvad der bør besluttes. (See Side 168—569). Finder Øvrigheden ikke, at der er Grund til at foranstalte Sag anlagt, kan dette vel i en vis Vorstand siges at være et Udfald af den {{bindestrek1|an|anstillede}} <section end="165" /><noinclude> <references/> {{høyre|13*|2em}}</noinclude> o1vsdmavigfvoda7xj1jdhau9ahevgi 104 139173 324138 2026-06-16T15:29:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|196}}</noinclude>{{bindestrek2|stillede|anstillede}} Undersøgelse. Men som {{sperret|Be{{shy}}slutning}} behøver det negative Udfald ikke at fremtræde, da det gjælder i den criminelle saavel som i den civile Proces, at den Ene ei kan kræve nogen udtrykkelig Erklæring af den Anden om ikke at ville anlægge Sag mod ham. Er Beslutning om at Sag bortfalder fattet i ubetingede Udtryk og meddeelt den Paagjældende, saa skulde den efter Civilprocessens Grundsætninger være forbindende for det Offentlige og befriende for den Sigtede, selv om der senere opdagedes nye Beviser. Skjønt det nu er tvivlsomt, om man vilde ansee denne Grundsætning afgjørende i criminelle Tilfælde, er det dog rettest, at fatte Beslutningen i Udtryk, der holde Adgang til Sagens Gjenoptagelse aaben, saafremt de hidtil eller ved fornyet Undersøgelse tilveiebragte Oplysninger efterlade Dunkelhed om Factum. Thi er dette ikke Tilfældet, forstaaer det sig, at den bestemteste Afgjørelse af, at Paatale bortfalder, for begge Parter er den bedste. Det kan i visse skjønt ikke i mange Tilfælde skee, at Øvrigheden med Føie beslutter Sagens Afgjørelse ved Dom, uagtet den i de oplyste Omstændigheder finder Grund til at antage, at Dommens Udfald bør være reen Frifindelse. Dette gjælder navnlig ved Handlinger, der have berøvet Andre de største Retsgoder, men under Omstændigheder, der udelukke Straffeskyld, saasom Drab i Nødværgestilfælde. At den Paagjældende selv forlanger sig sat under Tiltale, kan ogsaa efter Omstændighederne komme i Betragtning til Anlæggelse af et Søgsmaal, som er anklagende i sin Form, men disculperende i sin Mening, medens det forstaaer sig, at at der ikke tilkommer ham nogen juridisk Ret til at fordre Sag reist mod sig. Da Øvrigheden forestiller det Offentlige som {{sperret|Part}}, vil den Omstændighed, at Sagen vedkommer ham som Privatmand eller i en forskjellig offentlig Egenskab, vel ikke med Nødvendighed inhabilisere ham ved Beslutningen om Tiltale. See f. Ex. Høiesteretsdomme i Retstid. for 1840 Side 108 og 1850 Side 13, der forkaste Afviisnings{{shy}}paastande, grundede derpaa, at Amtmanden i første Tilfælde selv var den Bestjaalne og i andet Tilfælde, at han var Medlem af Bestyrelsen for den ved Forbrydelsen fornærmede Indretning Men denne Sætning bør dog kun gjælde med det nærmere Vilkaar, at der i Sagen ikke ligger noget Personligt, og saaledes tabe sin Anvendelighed, naar f. Ex. Sigtelsen er for Overfald paa sagesløs Mand. Øvrighedens Beslutning om Justitssags Anlæg benævnes ofte med det fremmede Ord {{sperret|Actions{{shy}}decret}}, og i lige Betydning med dette bruges jevnlig Udtrykket Actionsordre, hvorved egentlig er at forstaae Øvrighedens Befaling til vedkommende Sagfører eller Foged om at reise Sag mod og hænde Dom over den Anklagede. Grunden til denne Forvexling<noinclude> <references/></noinclude> rkv4ces966hisfr1jmamnr2lbnkf7m4 104 139174 324139 2026-06-16T15:30:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|197}}</noinclude>er, at den besluttede Tiltale, før L. 17 Marts 1866, sædvanligen ikke blev Gjenstand for anden Meddelelse end ved Paalæg til den, der havde at sætte samme i Værk som Referent eller Actor. Ved Beslutning om Paatale bør Øvrigheden efter L. 17 Marts 1866 {{§|1}} sætte ud af Betragtning Forbrydelser, som paa Grund af Sammenstød med andre, der ansees tilstrækkeligt beviste, ikke kunne faae nogen væsentlig Indflydelse paa Straffen. Heller ikke skal Efterskudspaatale efter Crl. 6—17 anvendes paa Forbrydelser, som ikke kunne medføre nogen væsentlig Forøgelse i den Straf, som den Angjældende allerede ved Dom er tilfunden. Disse Bestemmelser komme dog ikke til Anvendelse, saafremt der i Forbrydelserne findes Deelagtige for hvis Vedkommende Paatale alligevel bliver at anstille, ligesom de i intet Tilfælde begrunde nogen Indsigelse fra den Skyldiges Side mod Sagsanlægget. Den Omstændighed, at en Forbrydelse kan faae Indflydelse paa Forbryderens Straf i Gjentagelsestilfælde, er derimod ikke i og for sig tilstrækkelig til at bringe den med under Tiltalen, naar den ingen væsentlig Indflydelse har paa Straffen i det foreliggende Tilfælde. Lovbestemmelserne maa komme til Anvendelse ogsaa paa Forseelser, hvis Paatale er privat-publik, saaledes at den Fornærmede ikke kan forlange Forseelser paatalte af det Offentlige, der ikke vilde have væsentlig Indflydelse paa den Straf, den Skyldige ved andre Forbrydelser har forskyldt. I den Sætning, at Sag kun kan anlægges efter Øvrighedens Beslutning, er tillige udtalt, at Sagsanlægget ikke maa gaa udenfor Øvrigheds{{shy}}beslutningen. L. 17 Marts 1866 {{§|29}}. Dette gjælder for det første med Hensyn til {{sperret|Personerne}}, saa at en Sag, under hvilken Referenten inddrog Andre som Tiltalte end dem, der kunne henføres under Actionsdecretet, forsaavidt vilde blive at afvise. Høiesteretsdom i Retstid. for 1842 Side 351—352. Dog sees det af en i Retstidenden for 1847 Side 462 meddeelt Dom, at Høiesteret har fundet en modsat Synsmaade anvendelig paa Bergens Politiret, der skulde kunne indtage under Domfældelsen andre i Forhøret nævnte Personer end dem, der af Politimesteren ere satte under Tiltale, hvilken Mening grunder sig paa de særskilte Bestemmelser i Rescr. 9 Octbr. 1811, C, men vist ikke kan gjelde ved de øvrige Politiretter især nu ved Siden af L. 17 Marts 1866 {{§|29}}. Sætningen gjælder fremdeles om Paatalens {{sperret|Gjenstande}}, saa at heller ikke Forbrydelser, der ligge udenfor Actionsdecretet, kunne tages under Paakjendelse, skjønt begaaede af den samme Person. Denne Regel fremtræder nu med stor Klarhed, efterat L. 17 Marts 1866 {{§|2}} har hævet den forhen brugelige Fremgangsmaade at betegne Forbrydelsen alene ved dens Artsmærke og istedet derfor bestemmer, at enhver Beslutning<noinclude> <references/></noinclude> drfse1i49l75wxvnp5pzdmu9vgts5dj 104 139175 324140 2026-06-16T15:30:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|198}}</noinclude>om Tiltale skal, saavidt muligt med Angivelse af Tid og Sted, i kort Affatning fremstille den bestemte Handling eller de Handlinger, for hvilke Paatale besluttes. Naar altsaa Forhøret omhandler andre Tyvshandlinger end de, der i Actionsdecretet ere nævnte, kunne disse ikke af Referenten eller Dommeren paa egen Haand inddrages i Sagen, en Sætning, der forhen stillede sig anderledes paa Grund af den løse Form, hvori det dengang var tilladt at affatte Actionsdecretet. Ved de Forbrydelser, som Criminall. 6—11 kalder fortsatte. saasom Concubinat, Betleri og ulovligt Brændeviinssalg, kan den Fordring, at de enkelte Handlinger i Actionsdecretet skulle betegnes, ikke altid opfyldes med streng Nøiagtighed (jfr. Storthingsforhandl. 1866, 5 Bd. No. 13 S. 10), og naar som Følge heraf Øvrighedens Beslutning om Paatale er affattet i en mindre bindende Form, ville Domstolene faae noget friere Hænder ved Sagens Behandling. I den Fordring fra Lovens Side, at en bestemt Handling skal angives, er dog ikke indeholdt, at Handlingens enkelte Bestanddele skulle være angivne. Heraf følger, at hvis Actionsdecretet lyder paa Bemægtigelse af bestemte Gjenstande, og det befindes, at den Anklagedes Tilgreb ved samme Leilighed omfattede flere Gjenstande, saa behøves ingen ny Henvendelse til Øvrigheden for at inddrage, hvad der først senere opdages. Thi da Bemægtigelsen af flere Ting ved samme Leilighed criminalistisk betragtes som eet Tyveri altsaa som een Handling, og det ikke i Kraft af en halv vilkaarlig Bestemmelse som den i Crl. 19—9, men overeensstemmende med Lovens naturlige Forudsætning, saa kan man heller ikke lægge nogen anden Maalestok til Grund for Handlingens Eenhed ved Bedømmelsen af Actionsdecretet. Efter samme Grundsætning kan Referenten og Dommeren under Afgjørelsen inddrage Omstændigheder, som vare Øvrigheden ubekjendte, om end deraf maatte følge, at et Tyveri gaaer over fra grovt til simpelt eller fra simpelt til grovt, at fuldendt Forbrydelse bliver til Forsøg eller Forsøg til fuldendt Forbrydelse o. s. v. Derhos forstaaer det sig, hvad der ogsaa i L. 17 Marts 1866 {{§|29}} findes bestemt, at Feiltagelser, som maatte findes i Tiltalebeslutningen med Hensyn til Benævnelser, Tidsangivelser eller lignende Omstændigheder, af Dommeren kunne berigtiges. Opdages der under Sagen Forbrydelser, der kunne bringes under Paatale uden Øvrighedens Medvirkning, saasom mindre Justitsforbrydelser, som den Skyldige tilstaaer (L. 6 September 1845), skjønnes Intet at være til Hinder for, at Dommeren selv giver Paatalen en dertil svarende Udvidelse. Vel synes denne Mening at være forkastet af Høiesteret i en Dom, der findes meddeelt i Retstid. for 1848, Side 428—430. Men dens Rigtighed lader sig ikke vel bestride. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> aywd7ntmemlnewhdm6ynfrzc1yxsdtr 104 139176 324141 2026-06-16T15:30:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude>Den som Regel anførte Grundsætning kan ogsaa udtrykkes i den Form, at Actionsdecretet er bindende ved Spørgsmaalet om, {{sperret|hvilke}} strafbare Gjerninger der skulle paadømmes. Det samme gjælder derimod ikke ved Spørgsmaalet om, {{sperret|hvor{{shy}}ledes}} de skulle paadømmes, da Dommeren i denne Henseende staaer over Øvrigheden. See L. 16 Marts 1866 {{§|29}}, der bestemmer, at Beviisførelsen, Paastandene og Dommen ikke ere bundne ved den Henførelse af den paatalte Handling under Straffeloven, som findes i Tiltalebeslutningen. Lyder saaledes Actionen paa Tyverie, vil Retten have at give Dom for svigagtig Omgang med Hittegods, naar dette befindes at være den paaklagede Gjernings rette juridiske Egenskab. Denne Lære er ikke en Anvendelse af den Sætning, at det Mere indeholder det Mindre, eftersom den ogsaa gjælder i omvendt Retning, saa at den, der er tiltalt for ulovlig Omgang med Hittegods, kan dømmes som Tyv. Den er derimod een af Formerne for den Regel, at Dommeren i criminelle Sager kan gaae udenfor Paastanden. Den passede derfor ikke saa klart til Lovbogens Procesmaade, og heri maa man vel søge Grunden til, at den længe betragtedes som halv tvivlsom, en Tvivl, som dog var hævet allerede før L. 17 Marts 1866. Til en videre Udstrækning af Paatalen end den, der ifølge de forestaaende Forklaringer kan finde Sted i Kraft af den allerede meddeelte Actionsordre, udkræves ny Beslutning og Befaling af Øvrigheden, hvilken siges at have Navn af Extensionsordre, naar Paatalen udstrækkes til flere Personer, men af Continuationsordre, naar Udvidelsen gjælder en Forflerelse af Ankepostere mod de samme Personer; skjønt man godt kan lade sig nøie med det første Ord i begge Tilfælde, hvis man vil bruge det i noget af dem. Om Tingen selv bestemmer L. 17 Marts 1866 §{{§|30}} og 31, at naar det under Sagens Gang opdages, at den Tiltalte har begaaet nogen Forbrydelse, der ikke er indbefattet under Tiltalebeslutningen, skal Amtmanden, naar der af den nye Forbrydelse kan følge en væsentlig Forøgelse af den Tiltaltes Straf, afgive Bestemmelse, om den skal inddrages under Sagen, eller den Angjældende derfor efter Sagens Tilendebringelse særskilt tiltales. I andre Tilfælde bør Forfølgningen ikke lide Ophold paa Grund af Forbrydelser af den Angjældende, som under Sagens Gang opdages, hvorimod det er Amtmanden forbeholdt senere at afgjøre, hvorvidt der er Anledning til at paatale samme. Viser det sig under Sagens Gang, at den Tiltalte har Medskyldige, som ikke ere indbefattede under Tiltalebeslutningen, har Amtmanden at afgive Bestemmelse om, hvorvidt de skulle inddrages under Forfølgningen eller særskilt tiltales Ved disse Bestemmelser er den i Frd. 21 Mai 1751 {{§|7}} udtalte Tanke gjengivet i en mere udviklet Form{{rettelse||.}} Forestillingen om udvidet Ordre udgaaer i Almindelighed rettest fra<noinclude> <references/></noinclude> isah86lmm4wruxg21jgvje4757yo9bx 104 139177 324142 2026-06-16T15:30:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|200}}</noinclude><section begin="165" /> Referenten, og fremsættes for den Øvrighed, der har bragt Sagen under Paatale, skjønt Gjerningen maatte være forøvet i et andet Distrikt. Et Actionsdecret kan som en anden Øvrighedshandling af den Anklagede vel bringes under Regjeringens Prøvelse, men efter den strenge Regel ikke med opsættende Virkning. Juridiske Indsigelser, saasom at Sagsanlægget skulde ligge udenfor Øvrighedens Myndighed, egne sig naturligviis til Fremsættelse for Retten som Afviisnings- eller Frifindelses-Grunde. <section end="165" /> <section begin="166" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|166}}.}} {{liten blokk|Om Vedtagelse af Straf som Middel til at afvende offentlig Tiltale.}} {{midtstilt/e}} Gjenstand for denne Afgjørelsesmaade ere paa det nærmeste kun de Forseelser, hvis Straf ei gaaer udenfor Formuen. Angaaende Vilkaarene for dens Anvendelse maa der gjøres Forskjel, eftersom det er eller det ikke er gjort Øvrigheden til Pligt at forsøge Straffen vedtagen forinden der skrides til Sags Anlæg. I første Tilfælde fremkommer Nødvendigheden af en med Forligsmægling beslægtet foreløbig Omgang: Forelæggelse af Straffen. I andet Tilfælde udgaaer der ingen Opfordring til den Anklagede om mindelig Afgjørelse, hvorimod han, uagtet Sagens Gjenstand er Straf, under visse høist indskrænkede Vilkaar kan hentye under den i L. {{NL|1—5—11}} opstillede Sætning, at man ved frivilligen at rette for sig afværger Lovmaal. Straffens, navnligen Straffebøders Forelæggelse, var efterhaanden i Lovgivningsperioden efter 1814 befalet for en saa stor Mængde Politiforseelser, at det var at forudsee, at den tilsidst vilde finde sit Udtryk i en Lov, der gjorde denne Fremgangsmaade ligesaa almeengjældende for den offentlige Politiproces som Forligsmægling for Civilprocessen. Dette er nu skeet ved L. 17 Marts 1866 {{§|38}}, der bestemmer, at der i Politisager skal skee Forelæggelse, naar Straffen for den Lovovertrædelse, hvorom der handles, kun er Bøder eller Forbrydelse af Penge eller Gods. Det Samme gjælder, naar Straffen er bestemt saaledes, at der haves Valg mellem Fængsel og Formuesstraf, saafremt den Embedsmand, der har at fatte Beslutning om Paatale, finder, at der efter Tilfældets Beskaffenhed fra det Offentliges Side kun bør gjøres Paastand paa den sidstnævnte Straf. Derhos anordner Toldloven af 20 September 1845 {{§|169}} Forelæggelse for Overtrædelser, der medføre anden (ringere) Straf end Strafarbeide, Fængsel eller Lodstjenestes Fortabelse. At Forelæggelsen, skjønt den fornemmeligen er foreskreven for Sager, henhørende under Politiret, behandles i dette Afsnit, skeer især af den <section end="166" /><noinclude> <references/></noinclude> 1vk936gfxo4ybh8wedh81cbgi5b1ca9 104 139178 324143 2026-06-16T15:30:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|201}}</noinclude>Grund, at den ikke beqvemt kan adskilles fra den Vedtagelse af Bøder, som finder Sted udenfor Tilfælde af Forelæggelse. Angaaende Forelæggelsen bemærkes Følgende: 1. Efter den almindelige Regel i L. 17 Marts 1866 {{§|38}}, skal Beslutningen om Paatale udfærdiges som Forelæggelse. Denne udgaaer saaledes fra den samme Embedsmand, der beslutter Paatalen, og dette er i Politisager i Almindelighed Fogden eller Politimesteren. Saafremt Andeel af Bøder eller forbrudt Gods vil tilfalde den Embedsmand, der har at fatte Beslutning om Paatale, og han derhos finder, at Sagen ei passende kan afgjøres med den mindste Bod, der for Tilfældet er bestemt, bliver Størrelsen af den Bod, der skal forelægges, at bestemme af Amtmanden. Ved Siden af denne Hovedforskrift indeholder den anførte Lov i {{§|40}} den Bestemmelse, at forsaavidt det ved ældre Retsbud er overdraget nogen særskilt Myndighed eller nogen anden Embedsmand end den, der har at fatte Beslutning om Paatale, at forelægge Bøder for Lovovertrædelser eller bestemme Bødernes Størrelse, har det derved sit Forblivende. Hvad der herved sigtes til, er, at der blandt de mange spredte Lovsteder, som foreskrive denne Fremgangsmaade, findes nogle, der overdrage Forelæggelses{{shy}}myndigheden til andre end Fogden eller Politimesteren, navnlig efter Omstændighederne til Amtmanden, Skole- og Fattigkommissionen, Lensmanden m. V. I Toldsager er det Finantsdepartementet, som forelægger Bøderne. 2. Forelæggelsen skal indeholde Angivelse af den Gjerning, hvorved Bøder eller Forbrydelse af Penge eller Gods er forskyldt. L. 17 Marts 1866 {{§|39}} {{antikva|a}}. Da Boden som oftest i Loven kun er bestemt ved Ydergrændser, har vedkommende Embedsmand eller Betjent i Forelæggelsen at fastsætte det Beløb, som han for det givne Tilfælde finder passende, og derhos at opgive, hvad der udenfor Bøder paastaaes forbrudt af Penge eller Gods, samt de ved Sagen forvoldte Omkostninger. I Almindelighed ville ingen Udgifter være foranledigede paa dette Sagens Trin, og Forelæggelsens Hensigt er hovedsagelig at forskaane den Anklagede derfor. Undertiden kunne de dog ikke ganske undgaaes, og det forstaaer sig da, at hvad der retteligen vilde være at tilkjende ved Dom ogsaa er Gjenstand for Forelæggelsen. Ls. {{§|39}} {{antikva|b, c}}. I Opfordringen bør der tillige bestemmes en vis Tid, inden hvilken Svaret skal afgives, deels som Betænkningsfrist, deels {{rettelse|s|f}}or at have en Tidsgrændse, efter hvis Overskridelse Taushed fortolkes som Afslag. Længden af Forelæggelsesfristen er fra 3 til 8 Dage fra Forkyndelsen. See L. 17 Marts 1866 {{§|39}} c, der rettest forstaaes saaledes, at de herfra afvigende Længder for Fristen, som findes bestemte i ældre Love, bortfalde. Ved Forelæggelse, som skeer i Henhold til den særskilte Lovgivning om de større Saltvandsfiskerier, kan Vedkom-<noinclude> <references/></noinclude> 5eb4kjp87aggbxls1dl45grmxbvwo92 104 139179 324144 2026-06-16T15:30:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|202}}</noinclude>mendes Erklæring fordres strax afgiven. L. 20 Febr. 1869. Da der er Mulighed for, at den Sigtede senere enten benægter, at Forelæggelsen har fundet Sted, eller fragaaer Vedtagelsen, bør man iagttage den Formelighed, som udfordres til fuldt vidnesfaste Handlinger. Dept. Skr. 3 Aug. 1858. 3. Af de mellem reent Ja og reent Nei liggende Svar er der kun een Classe, som kan fremkalde Tvivl, nemlig naar den Sigtede vel vedtager Mulcten, men benægter dens Grund. Her bør Erklæringen dog gjælde som en gyldig Vedtagelse, saafremt det, som han anbringer, ikke bestaaer i Fragaaelse af Gjerningen, men f. Ex. i Bestridelse af dens Strafbarhed. Nægter han derimod Faetum, saa ansees hans dermed forbundne Vedtagelse af Bøderne rettest som ingen Vedtagelse, deels af almindelige fra Criminalprocessen hentede Grunde, der ikke ganske ophøre at virke, skjønt Forelæggelsen er en efter den civile Rettergangs Regler lempet Omgangsmaade, deels fordi flere af de ældre Lovsteder tilkjendegive, at Fragaaelse af Gjerningen og Vedtagelse af Bøderne ere uforenelige Ting. (See f. Ex. L{{rettelse||.}} 5 April 1845 og 19 April 1851 {{§|2}}: „Naar den Angjældende {{sperret|tilstaaer}} Forseelsen og vedtager at udrede Bøderne“, samt det paa flere Steder forekommende Udtryk: „Benægter han Forseelsen {{sperret|eller}} erklærer sig uvillig til mindelig Afgjørelse“). 4. Kommer ingen Vedtagelse istand, bliver Tiltale for Retten den sædvanlige Følge. Kun maa man ikke af Udtrykkene i de hidhørende Lovsteder ledes ind paa den Tanke, at denne Følge er juridisk nødvendig, hvorimod enhver Omstændighed, der vilde gjøre Sagsanlægget grundløst, betimeligen opdaget bør forebygge at der skrides dertil. Dette er ogsaa udtrykkeligen sagt i eet Lovsted, nemlig Lov 13 Septbr. 1830 {{§|42}}. Kommer det til Sagsanlæg, ere Domstolene i Valget af Straffen ikke bundne ved Forelæggelsen. L. 17 Marts 1866 {{§|38}}, L. 20 Septbr. 1845 {{§|177}}. 5. Naar den Sigtede vedtager Forelæggelsen, indføres denne saavelsom Vedtagelsen i vedkommende Domsprotokol, til hvilken Ende fornøden Meddelelse til Dommeren bør skee snarest muligt. L. 17 Marts 1866 {{§|41}}. Da den Skyldige ikke indstiller sig personlig til Vedtagelse, faaer heller ikke Handlingen Præget eller Formen af en egentlig Thinghandling, selv om tvende Vidner tilkaldes for at overvære og underskrive Protocollationen. L. 28 Aug. 1854 {{§|16}}. L. 17 Marts 1866 {{§|41}} gjengiver nu i en almindelig Form den allerede forhen gjældende Lære, at Vedtagelsen saavel med Hensyn til Fuldbyrdelse som i Gjentagelsestilfælde har samme Virkning som om Sagen havde været afgjort ved Dom. Adgang til Benaadning er saaledes ikke udtrykkeligen nævnt, men da det allerede forhen antoges, at<noinclude> <references/></noinclude> rxja2m7ig8fqm0aw2e5i2o1v72xgg32 104 139180 324145 2026-06-16T15:31:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|208}}</noinclude>den, der havde vedtaget Bøderne, i denne Henseende ikke var værre stillet end den, der havde ladet sig overgaae Dom, saa maa Sætningen nu ansees saa meget mere befæstet efter den anførte {{§|41}} og Grundlovsbestemmelsen af 29 Novbr. 1862. I nogle Tilfælde træder Forelæggelsen i Kraft uden udtrykkelig Vedtagelse, idet Loven lader det være tilstrækkeligt, at den Paagjældende ikke inden en vis Tid har erklæret at ville see Dom for sig. En ubetydelig Anvendelse af Sætningen i denne Form forekommer i Loven om Værnepligt og Udskrivning 12 Mai 1866 {{§|85}}; men det er i Toldsager, hvor den er af Vigtighed, Lov 20 Septbr. 1845 §{{§|169}} og 171. Forelæggelsen benævnes her Kjendelse, fordi den gives en Doms Form, skjønt den mangler den væsentligste af en Doms Egenskaber, nemlig en af den Paagjældendes Modsigelse uafhængig Virksomhed. Som Særegenheder ved denne Forelæggelse bemærkes, at den Paagjældendes Erklæring i Sagen foreløbig skal indhentes ({{§|170}}), at Forhør eller Thingsvidner forudsættes at være sædvanlige (§{{§|180}} og 181), hvad de i andre Forelæggelsestilfælde ikke ere, samt at Sagen umiddelbart kan gjøres til Gjenstand for Retsforfølgning, naar Departementet finder, at den i Toldsager sædvanlige Fremgangsmaade vilde være forbunden med Vanskeligheder ({{§|174}}). Loven af 27 Juli 1830 {{§|5}} afgiver Exempel paa, at en offentlig Mulct kan undergives Voldgiftskjendelse af et Regjeringsdepartement. Ogsaa udenfor de Tilfælde, i hvilke Loven befaler Forelæggelse, er der, som allerede antydet, nogen Adgang til at afvende Lovmaal og Dom for Bøder, nemlig ved deres frivillige {{sperret|Ud{{shy}}redelse}}. L. {{NL|1—5—11}}. Men denne Afgjørelsesmaade forudsætter igjen, at Størrelsen af den for Tilfældet anvendelige Mulet er fastsat i Loven selv, eftersom der ved de kun halv bestemte Bøder maa fastsættes en vis Størrelse for det givne Tilfælde, hvilket er en Dommerhandling, der ikke kan foretages af Øvrigheden eller Fogden, undtagen naar Loven dertil særskilt bemyndiger dem, hvorom der med Henviisning til de vedkommende Lovsteder nylig er handlet. Da Cancelliet under 9 Marts 1793 udtalte sig om denne Afgjørelsesmaade, havde den en ikke ganske ringe Anvendelighed, fordi fuldkommen lovbestemte Bøder endnn ofte forekom i Lovene. Heri har den nyere Grundsætning om Straffens Fastsættelse gjort Forandring, saa at Tilfælde af aldeles lovbestemte Bøder ere blevne lidet talrige, og derved Adgangen til at afværge offentlig Tiltale ved det i L. {{NL|1—5—11}} anviste Middel temmelig indskrænket. Den af L. {{NL|1—5—11}} jfr. L. {{NL|1—22—1}} udledede Fremgangsmaade ved denne Afgjørelse er, at Bøderne {{sperret|erlægges og mod{{shy}}tages i Retten}}, og at det Forhandlede tilføres Protocollen. Canc. Prom. 9 Marts 1793 i Slutningen og Resol. 31 Mai 1822. Efter den bedre Mening bør<noinclude> <references/></noinclude> eixh2rs7b60woh88zx2jofzesuf2r36 104 139181 324146 2026-06-16T15:31:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|204}}</noinclude><section begin="166" /> Bødernes Erlæggelse antages at have Doms Virkning, navnlig for Gjentagelsestilfælde. Thi hjemler L. {{NL|1—5—11}} den Skyldige en Ret til at forlange Sagen hævet mod Mulctens Udredelse, saa maa den ogsaa hjemle den Sætning, at Sagen herved er bragt i samme Stilling, som om den ved Dom var afgjort. Den anførte Resolution fordrer imidlertid for Sikkerheds Skyld, at den Paagjældende udtrykkeligen skal vedtage Domsvirkningen. Hvis Øvrigheden, istedetfor at lade Sagen komme for Retten, udenfor de lovbefalede Tilfælde, forelægger Vedkommende Boden, og denne vedtages, er vel Intet udrettet, saafremt den ei senere i Gjerningen vorder erlagt. Thi ligesom det er klart, at Execution ei kan skee efter en saadan Overeenskomst, saaledes er det heller ikke antageligt, at den Sigtede derved er anderledes bunden, naar Sagen kommer for Retten, end i det Høieste paa samme Maade, som ved Tilstaaelse af Factum i Almindelighed, med Forbehold af de Indsigelser, der forøvrigt maatte tilkomme ham. Erlægges derimod den vedtagne Mulct, maa efter den bedre Mening Virkningen for Gjentagelsestilfælde blive den samme, som om han til {{sperret|Thinge}} gjørligen havde rettet for sig. Om Bøders mindelige Erlæggelse see i det Hele Skr. 25 Mai 1829, (Departementstid. for 1829, Side 385) og Skr. 17 Marts 1834 (Departementstid. 1834, Side 374). <section end="166" /> <section begin="167" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|167}}.}} {{liten blokk|Om Beskikkelse af Referent og Forsvarer og om deres Stilling i Almindelighed.}} {{midtstilt/e}} Som allerede forhen (§{{§|156}} og 157) bemærket blev der ved Frd. 19 Aug. 1735 §{{§|6}} og 11 gjort den Anordning, at der i de grovere Misgjerningssager skulde beskikkes en Actor til Sagens Paatale for det Offentlige og en Defensor til Forsvar for den Tiltalte, hvilken Ordning efterhaanden gaves en større og større Udstrækning paa Strafferettens Feldt. Ved L. 24 Juli 1827 gjordes heri den Forandring, at Behandlingen af begge Sagens Sider overdroges til en Referent, men til den ældre Tilstand er man igjen i det Væsentlige vendt tilbage ved L. 17 Marts 1866, hvis {{§|3}} bestemmer, at der i Justitssager, der ikke behandles overeensstemmende med L. 6 Septbr. 1845 skal beskikkes en Referent til at udføre Sagen paa det Offentliges Vegne og en Forsvarer for den Tiltalte. Denne Forskrift gjælder for Criminalprocessen i Almindelighed jog kommer saaledes til Anvendelse paa Straffesager, hvad enten disse paatales ved de almindelige Retter, eller de henhøre under borgermilitair, combineret eller geistlig Ret eller under Søret eller behandles ved nogen dømmende Commission (L. 17 Marts 1866 {{§|56}}). Ved Politiretterne <section end="167" /><noinclude> <references/></noinclude> 3osj8cw7qzx3mymmvbikn7e6wcc3vj9 104 139182 324147 2026-06-16T15:31:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|205}}</noinclude>samt ved de reent militaire Retter behandles Sagerne fremdeles, som forhen, uden Referent og Forsvarer. Hvorvidt Criminalprocessens Omfang strækker sig er omhandlet i {{§|157}}, og hvilke Tilfælde der gaae ind under L. 6 Septbr. 1845, vil nærmere blive forklaret i det Følgende. Referent og Forsvarer beskikkes af den civile Overøvrighed, og det ikke alene naar denne selv har besluttet Tiltalen, men ogsaa naar den er besluttet af en anden Myndighed, saasom af Biskoppen eller af Tolddepartementet. Jfr. L. 20 Septbr. 1845 {{§|175}} og L. 17 Marts 1866 {{§|56}}. Paa Grund af L. 17 Marts 1866 {{§|4}} maa det antages, at Beskikkelse af Forsvarer fra Amtmandens Side undlades, naar den Sigtede betimeligt anmelder, at han selv agter at lade besørge sit Forsvar. Men for at denne Sætning ikke skal lede enten til Sagens Standsning ved tomme Foregivender eller til Afbræk for Lovens Øiemed ved et ufuldkomment Forsvar, maa Øvrigheden kunne fordre, at en bestemt Person opgives som Forsvarer, at denne findes antagelig efter Ls. {{§|3}}, og at der haves en efter Omstændighederne tilstrækkelig Sikkerhed for, at den opgivne Forsvarer overtager Hvervet. Ifølge Ls. {{§|3}} skal den Sigtede underrettes om, at Tiltale er besluttet, og hvem der for ham er beskikket som Forsvarer. Angaaende denne Underretning, der medfører nogen Vanskelighed, naar den ikke skal lede til Omkostningernes Forflerelse, henvises til Justitsdepartementets Circulaire af 23 Marts 1868. Da Referenten har Loven at gaae efter, er der i Almindelighed ikke Anledning til at give særskilte instructoriske Forskrifter i Beskikkelsen, som derfor ved Siden af den anklagede Person alene pleier at nævne den Forbrydelse, der er Paatalens Gjenstand, hvorom see {{§|165}}. Kun naar der haves et Valg i Henseende til en eller anden Procesregel, saasom mellem flere Værnething (L. 20 Septbr{{rettelse||.}} 1845 {{§|178}}), eller naar Sagen henhører under særskilt Domsret, saasom under combineret Ret, kan en nærmere Bestemmelse i Ordren være hensigtsmæssig eller i det Mindste ikke upassende. Med Udnævnelsen tilstilles Referenten Forhøret og de øvrige Sagen vedkommende Beviisligheder, hvoraf Øvrigheden maatte være i Besiddelse. Frd. 3 Juni 1796 {{§|28}}. Til efter nærmere Beskikkelse at forrette som Referenter, forsaavidt Fogderne i Landdistrikterne ikke dertil beordres, samt som Forsvarere antager vedkommende Amtmand blandt Sagførere eller andre duelige Mænd der boe beqvemt, saa mange, som findes fornødent, mod Godtgjørelse, som efter Bestemmelse af Kongen eller den, han dertil bemyndiger, tillægges dem enten ved Salarium tilkjendt i hver Sag eller ved fast Aflønning. L. 17 Marts 1866 {{§|5}}, jfr. Resol. 10 Novb. 1866{{rettelse||.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> moap9rxfmtnpvgnvdbb6cm175kpcxyy 104 139183 324148 2026-06-16T15:31:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|206}}</noinclude> <section begin="167" /> Den, der selv er fornærmet ved Forbrydelsen, kunde forhen ikke udnævnes til Defensor og altsaa nu ikke til Forsvarer. Referenten har ifølge den ham ved Lovene anviste Stilling uopfordret at erhverve de til Sagens Oplysning fornødne Beviisligheder (Frd. 21 Mai 1751 {{§|2}}, Frd. 3 Juni 1796 §{{§|28}} og 30 samt L. 17 Marts 1866 {{§|6}}, medens Dommeren i dette Øiemed først træder imellem, naar noget skjønnes at være forsømt eller paa Vei til at forsømmes. Frd{{rettelse||.}} 21 Mai 1751 §8 og Frd. 3 Juni 1796 {{§|32}}, L. 17 Marts 1866 §{{§|14}}, 27. Af denne Referenten paahvilende Pligt flyder imidlertid ikke, at han uden videre {{sperret|Be{{shy}}myndigelse}} paa offentlig Bekostning kan foranstalte tilveiebragt enhver Oplysning, som Sagen efter hans Mening udkræver. Navnligen har han med Hensyn til Optagelse af Thingsvidner ifølge L. 17 Marts 1866 §{{§|33}} og 34 at henvende sig til Retten, hvorom mere i den følgende Paragraf. Om Obductions- og andre Undersøgelses-Forretninger, der udføres af Læger, er Regelen efter Ordlyden i L. 13 Septbr. 1830 {{§|203}}, jfr. Justitsdept. Circul. 26 Marts 1840, vel den, at Forlangendet derom skal udgaae fra Øvrigheden eller Dommeren; men ligesom det allerede forhen maatte antages, at Referenten havde at handle paa egen Haand, naar Tilfældet ikke taalte Opsættelse (see Resol. 29 Juni 1827, der under denne Betingelse endog bemyndiger Lensmanden til at forlange Obductionsforretning), saaledes er der vel Grund til at antage, at den anførte Bestemmelse i Sportelloven nu ikke længere gjælder saa strengt som forhen. <section end="167" /> <section begin="168" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|168}}.}} {{liten blokk|Om Domssagens Indledning.}} {{midtstilt/e}} Uagtet der i Referentens Beskikkelse ligger en Befaling, bør han dog efter den bedre Opfattelse af hans Pligt ikke uden videre skride til Sags Anlæg, naar han opdager Omstændigheder, der aabenbart ere til Hinder for dens Fremme, og som derhos maae antages at have været Øvrigheden ubekjendte eller at være undgaaet dens Opmærksomhed, saasom at den Tiltalte staaer under militair Ret. Hvad der gjælder om Afviisningsgrunde kan derimod i Almindelighed ikke overføres paa Omstændigheder vedkommende Realiteten. Er Frifindelsesgrunden imidlertid klar og maa antages at være overseet, saasom naar Straffen findes at være bortfalden ved Præscription, vil en foreløbig Henvendelse l Øvrigheden heller ikke her være paa urette Sted. Bortseet fra disse sjeldne Tilfælde, i hvilke der kan være Anledning til at gjøre Forestilling for Øvrigheden, har Referenten efter Ordrens Modtag{{rettelse|ele|else}} ufortøvet at sætte sig i Virksomhed for at skaffe saadanne <section end="168" /><noinclude> <references/></noinclude> e88g39e11drz1avkoxp0yqowrisy9h1 104 139184 324149 2026-06-16T15:31:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|207}}</noinclude>Oplysninger) der ikke skulle tilveiebringes i Retten, saasom Attester eller Domsudskritær, og derhos uden Ophold at udtage Stævning, hvorved saavel den Tiltale som de fornødne Vidner indvarsles. L. 17 Marts 1866 {{§|6}}. Hvor Tid ”derved kan vindes f. Ex. naar Vidnerne boe i forskjellige Jurisdictioner, bør Stævningen udfærdiges i flere Exemplarer. (Ls. {{§|13}}). Til Besparelse af Tid og Omkostninger kan Referenten slutte Overeenskomst med Vidner, som efter deres Bopæls Beliggenhed ikke ere pligtige til at møde i Hovedsagen, om at afgive Møde under denne. (Ls. {{§|8}}§). Referenten oversender til Forsvareren den af ham udtagne Stævning tilligemed {{antikva|a)}} samtlige Sagens Documenter, {{antikva|b)}} Forklaring om, hvorvidt han maatte have gjort Skridt til Indhentelse af embedsmæssige Bevidnelser, Udskrift af Domme og lignende Oplysninger, samt om de Omstændigheder, han formener at burde komme i Betragtning ved Berammelsen af Tid og Sted for Sagens Behandling, {{antikva|c)}} en foreløbig Fremstilling af Sagen. Denne Fremstilling bør indeholde en kortfattet men dog fuldstændig Udvikling af det Beviis, som enten allerede foreligger, eller som agtes tilveiebragt ved nye Oplysninger eller Vidner, hvilke saavidt muligt særligen angives. Beviislighederne baade mod og for den Tiltalte blive at angive. (L. 17 Marts 1866 {{§|9}}). Finder Forsvareren, at den Tiltaltes Tarv kræver Tilveiebringelse af nogen udenretslig Oplysning, som Referenten ikke har truffet Anstalt til at forskaffe, bør han uden Ophold sætte sig i Virksomhed for at tilveiebringe den. Antager han, at der til Fordeel for Tiltalte bør føres Vidner, som ikke af Referenten ere blevne indstævnte, og som efter deres Bopæl kunne kaldes til Retsmødet, giver han Stævningen en Indvarslings{{shy}}paategning for saadanne Vidners Vedkommende, idet han paa den foreløbige Fremstilling anfører, hvilken Deel af Sagen skal modtage Belysning ved den tilsigtede Vidneførsel. En Gjenpart af denne Anførsel og af Indvarslingen oversendes snarest muligt Referenten. Forsvareren sender derpaa Stævningen og de øvrige Documenter til Dommeren, efterat han paa Referentens Forklaring om Berammelsen har paategnet, hvad han derom har at bemærke. (L{{rettelse||.}} {{§|10}}). Finder Referenten, at et Thingsvidne bør optages, forinden Hovedsagen falder i Rette, enten fordi Sagen derved vil kunne paaskyndes eller Retsmøder spares, eller fordi der er Fare for at tabe Vidner ved Dødsfald eller Bortreise, bør han, hvad enten Vidnerne skulle føres for eller mod Tiltalte, samtidigt med Stævningen og de øvrige Documenter gjennem Forsvareren oversende en Begjæring til Dommeren om Thingsvidnets Erhvervelse ledsaget af fornøden Forklaring. Forsvareren tegner paa Begjæringen, hvad han fra sin Side finder fornødent at anmærke. (Ls. {{§|34}}). Finder Forsvareren, at et Thingsvidne, som ikke er bleven be-<noinclude> <references/></noinclude> khjtfow294p83pizp16sajxt70ijwtw 104 139185 324150 2026-06-16T15:31:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>gjært af Referenten, bør optages, før Hovedsagen falder i Rette, udfærdiger han Begjæring til Dommeren om, at Thingsvidnet maa blive erhvervet, og sender i dette Tilfælde samtlige Documenter tilbage til Referenten istedetfor til Dommeren. Referenten har derpaa uden Ophold at oversende til Dommeren det Modtagne tilligemed de Bemærkninger, han med Hensyn til Thingsvidnet finder fornødne. (Ls. {{§|35}}). Referenten og Forsvareren have at udrette, hvad der efter det Anførte paahviler dem, i det korteste Tidsrum, som Sagens Beskaffenhed tilsteder. Naar Nogen har været fængslet, paadrages altid Ansvar for Forsømmelse, hvis Sagen ikke er afsendt til Forsvareren fra Referenten inden 6 Dage, efter at han har faaet Amtmandens Ordre, og til Dommeren fra Forsvareren 4 Dage efter at denne har faaet Documenterne fra Referenten, medmindre Sagens Vidtløftighed har gjort længere Tid uomgjængelig fornøden, eller Sygdom eller andet afgjørende Forfald har været til Hinder. Dommeren berammer Stævningen til et for Alle saavidt muligt beqvemt Sted og til den første Tægtetid, hvortil behørigt Varsel kan gives, og som er tilraadelig af Hensyn til saadanne Oplysninger, som Referent eller Forsvarer have at indhente udenfor Retten. Dog bør det ved Berammelsen tages i Betragtning, at Sagen, forsaavidt Intet er til Hinder, foretages til en saadan Tid, at Dommeren paa samme Reise kan behandle flere Sager. I de Sorenskriverier, hvor Overøvrigheden ifølge L. 12 October 1857 har anordnet faste ugentlige Retsdage for Justits- og Politisager, skal Sagen berammes til Foretagelse paa en af disse, medmindre det paa Grund af Fængsling eller under andre særegne Omstændigheder maatte findes fornødent at sætte Extraret til anden Tid. I saadant Tilfælde maa Dommeren tilføre Protocollen Bevidnelse om Aarsagen til Afvigelsen. Den berammede Stævning oversendes Referenten eller den, som af ham maatte være opgiven, til Besørgelse af Forkyndelsen. Dommeren oversender derhos snarest muligt en Gjenpart af Berammelsen til Forsvareren og tillige til Referenten, forsaavidt ikke Stævningen tilstilles denne. (L. 17 Marts 1866 {{§|12}}). Om Extraretsvarslet see Fr. 3 Juni 1796 og oven {{§|65}} Side 227. Om Vidners Pligt til at møde udenfor deres egen Thingkreds L. 15 April 1854 og oven {{§|102}} Side 417. Med Hensyn til Forkyndelsesstedet forstaaer det sig, at Arresten gjælder som Bopæl, naar den Tiltalte er fængslet, og det ifølge L. 26 Mai 1830 endog om han er undvegen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 39ltsswscvt0c8lanr743j266mvfs2i 104 139186 324151 2026-06-16T15:32:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|209}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|169}}.}} {{liten blokk|Sagens Oplysning og Fremme til Dom.}} {{midtstilt/e}} De til en Straffesag henhørende Oplysninger kunne med nogenlunde Bestemthed i Modsætningen henføres til to Classer, eftersom de særskilt sigte til Beviis om den paatalte Gjerning, eller de i Almindelighed angaae den Anklagedes Person og Levnet. Om den første Classe af Oplysninger bestemmer Hovedloven i denne Materie, Fr. 21 Mai 1751, i det Væsentlige Følgende. Alle Personer, som af den Tiltalte opgives eller paa anden Maade erfares at have nogen Kundskab om Gjerningen, bør uforbigjængeligen, forinden Dom gaaer, forhøres og, om i Sagen uinteresserede, tages i Ed, saafremt det vides og forfares, hvor de sig opholde. Fr. {{§|3}}. Paa samme Maade bør gjennem andre Beviisligheder, hvortil der efter Sagens og Misgjerningens Beskaffenhed er Anledning, søges al den Oplysning, som haves kan, saasom i Drabssager ved Undersøgelse af Liget, i Tyvssager ved Tilhjemlingsed for og Værdsættelse af Kosterne. Fr. §§ 2, 4 og 5. Nødvendigheden af videre Oplysning bortfalder ikke ved den Tiltaltes Bekjendelse {{§|2}}. Den senere Lovgivning havde efterhaanden eftergivet adskilligt i Forordningens strenge Regler, og efter L. 17 Marts 1866 {{§|7}} bør nu Referenten ved Vidneførselens Forberedelse iagttage, at ikke andre eller flere Vidner indstævnes, end til Sagens tilstrækkelige og forsvarlige Oplysning maa ansees nødvendigt Har den Tiltalte under Forhøret afgivet uforbeholden Tilstaaelse, og der ikke er Anledning til at drage Rigtigheden af denne Tilstaaelse i Tvivl, bør saaledes i intet Tilfælde andre Personer indstævnes som Vidner end de, der kunne give Forklaringer, som umiddelbart angaae selve Forøvelsen af Gjerningen eller Tiltaltes større eller mindre Strafskyld. Hvor flere Personer antages at ville afgive en eensartet og overeensstemmende Forklaring om Sagen eller om en enkelt Side ved den, bør ikke-alle indvarsles som Vidner, hvorimod Referenten kan indskrænke sig til deraf at udvælge nogle Særeget Beviis ved Besigtelse, Skjøn eller Taxt nævner Fr. 21 Mai 1751 (§{{§|4}} og 5) kun i dets Anvendelse paa to Retsbrud, Manddrab og Tyverie. Det udkræves imidlertid i mange andre Tilfælde. Men de nærmere Betingelser for dets Nødvendighed omhandles bedst deels i Forbindelse med de enkelte Arter af Lovbud, deels i Læren om Beviis. Forfalskede Documenter, eftergjorte Penge, vel ogsaa Forbrydelsens Redskaber, som dertil egne sig o{{rettelse||.}} d., pleier man at lade følge med Acten. Indheftes i samme bør de derimod ikke, saafremt de enten efter Lovens<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces, {{antikva|II.}} 14}}</noinclude> 3p1h80ebs5jksib82lu5geqotwwg5yv 104 139187 324152 2026-06-16T15:32:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|210}}</noinclude>Befaling skulle tilintetgjøres (L. {{NL|6—18—3}} og Resol. 4 Januar 1822) eller kunne fordres tilbageleverede af den Fornærmede. Hovedforskriften om Tilveiebringelse af Beviisligheder, der ikke vedkomme den enkelte Forbrydelse, men den Skyldiges Person i Almindelighed, indeholdes i Fr. 21 Mai 1751 {{§|1}}, der paabyder Oplysning om den Tiltaltes „Fødested, Alder, Haandtering og hvad videre hans Person betræffer.“ Denne sidste og mindre bindende Deel af Forskriften er for de fleste Forbrydelser, nemlig for dem, hvis Straffe kun ere halvt lovbestemte, fuldstændiggjort ved Crl. Cap. 6 {{§|1}}, der befaler den Skyldiges Opdragelse og Vandel, samt i Bødesager (Crl. Cap. 6 {{§|3}}), tillige hans Formuestilstand tagen i Betragtning ved Straffens Udmaaling. Af de særskilt opregnede Beviisgjenstande er {{sperret|Alderen}} i høi Grad den vigtigste i de Tilfælde, hvor der er Anledning til Tvivl, om den Skyldige har fyldt den criminelle Lavalder. Skjønt dette er det sjeldnere Tilfælde, fordi Personer, der staae i en større Afstand fra den afgjørende Aldersgrændse, bære Beviset paa sig i deres legemlige Udvikling, forstodes {{§|1}} i Fr. 21 Mai 1751 dog saaledes, at der {{sperret|altid}} skulde søges Aldersattest efter Kirkebogen, og det uagtet Budet har det formildende Tillæg „i Almindelighed.“ Til at rette denne Overdrivelse have ikke mindre end tre Lovbud været fornødne, nemlig Fr. 3 Juni 1796 {{§|38}}, Pl. 5 Mai 1797 og L{{rettelse||.}} 24 Juli 1827 {{§|8}}, efter hvilke Regelen nu staaer saaledes, at Nødvendigheden af Beviis ved Attest bortfalder, naar den Anklagede erklærer at være over Lavalderen, og Dommeren med Lagrettet kunne bevidne, at det klarligen skjønnes af hans Udseende, at der ingen Tvivl kan være om, at han jo er ældre end 15 Aar, hvilken Bevidnelse bør indføres i Protocollen (Fr. 3 Juni 1796 {{§|38}} sammenholdt med L, 24 Juli 1827 § §). Kun naar Sagen gjælder Liv eller Strafarbeide paa Livstid, er det til at erstatte Beviis ved Attest ikke tilstrækkeligt, at der haves en med Rettens Skjøn overeensstemmende {{sperret|nøgen}} Erklæring af den Tiltalte, hvorimod hans Udsagn enten maa understøttes ved en omstændelig Forklaring af hans Levnetsløb, der tilsteder en sikker Slutning til hans Lavalder, eller denne maa bevises med Vidner eller godtgjøres ved saadanne vitterlige Omstændigheder, som at han har levet i Ægteskab, staaet i borgerlige Forbindelser eller nydt borgerlige Rettigheder som myndig Mand. Pl. 5 Mai 1797. Det Alderstrin, der maa tilstaaes og tydeligen skjønnes at være tilbagelagt, for at Attest skal gjøres overflødig, er forøvrigt nu i flere Tilfælde ikke det femtende, men det attende Aar, nemlig ved Forbrydelser, der medføre forhøiet Straf i Gjentagelsestilfælde, L. 9 Juni 1866 {{§|3}}, og naar den almindelige Straf vilde være paa Livet eller Strafarbeide i første eller femte Grad. Crl. Cap. 6 {{§|9}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hmj7ey4bqttb6f1r79z1j8jt8um0lby 104 139188 324153 2026-06-16T15:32:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|211}}</noinclude>De Tilfælde, der lades uberørte af de senere Forandringer i Beviset for Alderen, ere altsaa: Naar den Anklagede baade erklærer sig og af Retten skjønnes at være under 15 (eller betingelsesviis under 189) Aar. Naar han erkjender at være over 15 (eller 18) Aar, men Retten ikke drister sig til at stadfæste denne Erklæring ved sit Skjøn, hvilket den ikke kan, naar han staaer nær ved dette Alderstrin, da Ingen, der kun har Udseendet at gaae efter, om en 16 Aar gammel Person forsvarligen tør erklære det for utvivlsomt, at han er over femten Aar. Endeligen, naar den Anklagede angiver sig yngre end 15 (eller 18) Aar, men Retten finder dette at være et haandgribeligt Opspind. Under de sidstnævnte Omstændigheder bør man, uagtet man gaaer udenfor de anførte Lovsteder, ansee sig fritagen for at skaffe Præsteattest, da det vilde stride mod sund Fornuft, om man skulde hindres i at gjøre Straf gjældende mod en Mand, der baade er Fader og Bedstefader, fordi han vidste at skjule sit Fødested, fra hvilket det embedsmæssige Beviis skulde hentes. Under de tvende tidligere nævnte Forviklinger maa Attest derimod søges tilveiebragt, selv om den skal hentes fra Udlandet, (jfr. Fr. 3 Juni 1796 {{§|38}}: „Til at erhverve den befalede Attest af Kirkebogen medgaaer ikke sjeldent lang Tid, især naar den Anklagede er Udlænding“), og Spørgsmaalet er da nu, hvorledes der skal forholdes, naar Forsøget af hvilkensomhelst Grund bliver frugtesløsst. I første Tilfælde, hvori det forudsættes, at den Paagjældendes Alder af ham selv eller hans Foresatte opgives at være mellem 10 og 15 Aar, og Retten skjønner, at det førstnævnte Alderstrin utvetydigen er tilbagelagt, synes det ikke at være mere end en sædvanlig Anvendelse af Analogie, naar Betingelserne for at anvende Crl. 6—8 herved ansees fyldestgjorte, dog at man ved Tilkaldelse af en Læge, Forklaringer af Vidner m. v. søger at bortrydde enhver Skygge af Tvivl. I andet Tilfælde, hvor man alene har Vedkommendes egen Erklæring om den opnaaede Lavalder at holde sig til, fordi Betingelserne for et afgjørende Stadfæstelsesskjøn mangle, er der kun Valg mellem to Udveie, enten at frifinde eller at anvende den for Personer mellem ti og femten Aar bestemte Straf; og da den sidste allerede fuldkommen fyldestgjør Reglen, i Tvivl at vælge det Mindre, der er sikkert, indsees der ingen Grund for at gaae saa vidt som til den første. Imidlertid kan der vel tænkes saa aldeles bestemte og afgjørende Vidneforklaringer for den fyldte Lavalder, at disse erstatte den forgjæves søgte Attest til Idømmelse af den fulde Straf, uagtet Retten ikke vover at afgive et Skjøn af det i Loven foreskrevne Indhold. Det i Fr. 21 Mai 1751 {{§|1}} omhandlede Beviis for {{sperret|Føde{{shy}}stedet}}<noinclude> <references/> {{høyre|14*|2em}}</noinclude> krcjlbxlrtbxirk8sznh3zkufrvdf09 104 139189 324154 2026-06-16T15:32:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|212}}</noinclude>har ved de senere Bestemmelser angaaende Aldersattest tabt Betydningen af en bindende Forskrift, om det nogensinde har havt den. Er der ifølge Pl. 19 April 1805 Anledning til at give Dommen det Tillæg, at den Skyldige efter udstaaet Straf skal udføres af Landet, maa det bringes paa det Rene, at han er Udlænding. Men hertil vil Attest fra hans udenlandske Fødested ikke være fornøden. Beviis for den Tiltaltes {{sperret|Op{{shy}}dragelse}} og {{sperret|fore{{shy}}gaaende Vandel}} paakaldes ved Crl. Cap. 6 {{§|1}} som Hjælpemidel ved Straffens Udmaaling, og er uden Hensyn til Straffebestemmelsens Form begrundet i Fr. 21 Mai 1751 {{§|1}} („hvis videre hans Person betræffer“), da denne Oplysning ved de grovere Forbrydelser ikke bør mangle, skjønt Straffen er aldeles lovbestemt, saasom for Mord. Den sædvanlige Maade, hvorpaa Oplysning om den Tiltaltes Opdragelse og Vandel tilveiebringes, er ved Præsteattest, der saaledes, uagtet i de fleste Tilfælde nu unødvendig for Alderens Skyld, faaer en viid Anvendelse i et andet Øiemed, ved hvilket da sædvanligen Alderen leilighedsviis bliver bevidnet. Strengt lovbefalet er denne Beviismaade imidlertid ikke (Fr. 21 Mai 1751 {{§|1}}: „af Kirkebogen eller i {{sperret|andre Maader}}“), og ligesom den i vigtigere Sager undertiden kan være at fuldstændiggjøre ved andre Bevidnelser og Attester, saaledes kan den derved, navnligen i mindre Sager, ganske erstattes, naar det vilde være forbundet med en i Forhold til Sagens Betydning uforholdsmæssig Vidtløftighed at fremskaffe den sædvanlige Præsteattest. Undertiden lader Lidet eller Intet sig oplyse om den Tiltaltes Opdragelse og Vandel, saa at Straffen bliver at udmaale alene efter de øvrige Hensyn. Oplysninger om Opdragelse og Vandel {{sperret|behøve}} ifølge Rescr. 20 December 1799 ikke at søges fra Udlandet, hvilken Bestemmelse efter sin Mening vil sige, at de ikke uden i ganske særlige Tilfælde {{sperret|bør søges}} udenfor Rigets Grændser, Om een Art af Omstændigheder ved den Tiltaltes foregaaende Vandel maa Beviset føres i den meest bindende Form, nemlig om tidligere paadømte Forbrydelser, naar disse begrunde stigende Straf for den Gjerning, der nu er under Paatale. Dette Beviis bliver i Almindelighed at føre ved Fremlæggelsen af Domsacterne i den ældre Sag, hvilke, hvis den udstaaede Straf har været Strafarbeide, af Referenten umiddelbart eller gjennem Øvrigheden blive at søge ved den Strafanstalt, hvor den Skyldige har hensiddet (Resol. 13 Juni 1820), og ellers ved det Amt, det Fogderie eller den Kjøbstad, hvor Straffen er exeqveret. Er Acten ikke at finde, træder en Domsudskrift istedet. I det sjeldne Tilfælde, at heller ikke denne skulde være at tilveiebringe, vilde det blive vanskeligt at skaffe et Beviis, der kunde gjælde som antageligt. Forbrydelser, der ikke begrunde stigende Straf, blive mere at betragte som Bidrag til Oplysning<noinclude> <references/></noinclude> dvo10jkk8y9dgoyluwb3jyh2lqq241q 104 139190 324155 2026-06-16T15:32:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|213}}</noinclude>om hans Vandel i Almindelighed, og kræve ikke den samme Formelighed i Beviset. Er den tidligere Straffedom afsagt i Udlandet, bortfalder dens Eftergranskning paa Grund af Rescr. 20 December 1799, saa meget mere, som derpaa aldrig kan bygges Straf for Gjentagelse. Crl. Cap. 6 {{§|2}}i. Forsømmer en Præst at meddele Attester til Benyttelse i criminelle Sager, er Straffen ifølge Fr. 3 Juni 1796 {{§|38}} Bøder af 40 Spd. {{luft|1em}} Efter de Forskrifter, der i L. 17 Marts 1866 {{§|6}} ere givne i det Øiemed saavidt muligt at have Beviislighederne samlede, forinden det første Retsmøde i Domssagen afholdes, vil en større Deel af de hidhørende Oplysninger i Almindelighed være tilveiebragte under den tidligere Forberedelse. Dette gjælder navnligen Oplysninger om den Tiltaltes foregaaende Vandel, der gaae ind under den anførte sjette Paragraphs Exempler, embedsmæssige Bevidnelser og Udskrifter af Domme. Det gjælder ligeledes om Obductions{{shy}}forretninger og andre Bevidnelser eller Skjøn af Læger. Hvad Tiltaltes Alder angaaer, er det vel nu, hvor der kan blive Plads for nogen Tvivl, meest stemmende med den nye Lovs Tanke, al Spørgsmaalet bringes paa Bane allerede under Forhøret, for at Referenten betimeligen kan indhente Præsteattest, hvis Forhørsretten ikke tør give afgjørende Skjøn. Dommeren bør, forinden Sagen foretages, være fuldstændig bekjendt med den, saa at han kan afgjøre Begjæringer, som maatte være fremkomne om Thingsvidnes Optagelse, og er istand til at paasee, at enhver Oplysning, som er af Vigtighed for Sagen, bliver indhentet under første Retsmøde, forsaavidt dertil er Anledning, og ligesaa istand til, naar Beviisførelsen fra de Sagførendes Side i Retsmødet er tilendebragt at bedømme, hvorvidt Noget er til Hinder for, at Sagen fremmes til Paakjendelse, L. 17 Marts 1866 {{§|14}}. Hvis Dommeren opdager, at Referenten har undladt at søge en Oplysning, der burde være indhentet før første Retsmøde, synes han ogsaa, om Tid og Udgifter derved kan spares, at burde paa Forhaand henlede Referentens Opmærksomhed derpaa. Den Parterne tilkommende Beføielse til at overvære Forhandlingerne ved Domsretten, vedbliver ikke alene i criminelle Sager, men gaaer for den Tiltalte over til en Pligt, hvis Aftvingelse er uden Vanskelighed, naar han holdes arresteret. Er han paa fri Fod, kan der dog ingen Tvivl være om Beføielsen til i fornødent Tilfælde at afhente ham med Magt. See Instr. 9 December 1746 {{§|3}}, Instr. 5 Juni 1776 {{antikva|B III}} {{§|8}}, Rescr. 9 Octbr. 1811 i Slutningen og L. 17 Marts 1866 {{§|52}}. Hensigten med hans tvungne Tilstedeværelse i Retten er fornemmeligen at faae hans nærmere Forklaringer enten særskilte eller ved Confrontation med Vidner og Medskyldige, Fr. 21 Mai 1751 {{§|3}}. Documenter, der<noinclude> <references/></noinclude> pfa2mwpa8gxc10vt8s2yrgpgt6cds6c 104 139191 324156 2026-06-16T15:32:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|214}}</noinclude>erhverves til Sagens Oplysning, saasom Attester, Conclusioner af tidligere Domme, blive at oplæse for den Tiltalte til Efterretning og Vedkjendelse. Vidneførselen fra Referentens Side bør omfatte, saavel hvad Vidnerne maatte kunne forklare til Fordeel som til Skade for den Tiltalte. Naar et Vidne er afhørt i den Udstrækning, som Referenten finder det fornødent, spørger Dommeren Forsvareren og den Tiltalte, saafremt denne er tilstede, om de forlange Vidnet yderligere adspurgt om Noget, der har Betydning for Sagen. Det følger derhos af sig selv, at Dommeren af egen Drift forelægger Vidnet de Spørgsmaal, hvortil han finder Anledning. L. 17 Marts 1866 {{§|16}}. Vidner, der møde uden Indvarsling, bør ikke negtes afhørte, hvad enten de fremstilles af Referenten, Forsvareren eller den Tiltalte, forsaavidt det, de angives at skulle forklare, kan blive af Betydning for Sagen. Ls. {{§|15}}. Naar et Vidne skal føres, der har givet Forklaring under Forhøret, afhøres det fra Nyt af, medmindre Vidnets Dannelsesgrad, Forklaringens egen Beskaffenhed, dens Forhold til Sagens andre Beviisligheder eller den Omstændighed, at særskilt Protocolfører under Forhøret har været benyttet, gjør det ubetænkeligt at forelæse Vidnet dets Forhørsforklaring til Vedtagelse eller Berigtigelse, og saavel Referent som Forsvarer samtykker deri. Viser der sig nogen Afvigelse mellem Vidnets Forklaring under Sagen og under Forhøret, gjør Dommeren Vidnet ved Slutningen af dets Afhørelse opmærksom derpaa, og det, som Vidnet i Anledning heraf svarer, tilføres Thingbogen. Ved Nedskrivelsen af Vidneforklaringerne kan der, forsaavidt Vidnets Prov falder sammen med dets Forhørsforklaring, henvises til denne. Ls. {{§|17}}. Naar alle fornødne Oplysninger, som i Retsmødet kunne tilveiebringes, ere erhvervede, opfordrer Dommeren først Referenten og derefter Forsvareren til i Thingbogen at erklære, hvorvidt de ansee Tilveiebringelse af nogen yderligere Oplysning nødvendig, forinden Sagen fremmes til Paadømmelse. Den, der finder, at noget i denne Henseende mangler, skal i Thingbogen angive, hvad det er, der ønskes oplyst. Derhos skal han anføre Grunden, hvorfor det, som antages at mangle, ikke tidligere er blevet tilveiebragt. Paa Begjæring af Referenten eller Forsvareren kan Dommeren indrømme en kort Frist under Retsmødet til Overveielse af Sagen, forinden disse Erklæringer afgives. Dommeren afgjør derefter ved Kjendelse, som paa Stedet afsiges, hvorvidt Sagen skal udsættes til Erhvervelse af yderligere Oplysninger, være sig de af Referenten eller Forsvareren paapegede eller saadanne, som Dommeren uden Foranledning af de Sagførende anseer fornødne. Bliver<noinclude> <references/></noinclude> lg7svs13ga8ewscta6x3s5i1qwte7x5 104 139192 324157 2026-06-16T15:33:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|215}}</noinclude>Udsættelse besluttet, skal Kjendelsen affattes saaledes, at det af samme kan erfares, hvilke de Oplysninger ere, hvorefter Sagen udstaaer. Ls. {{§|19}}. Forsaavidt ikke de i Kjendelsen omhandlede Oplysninger ere at erhverve ved særskilt Thingsvidne, sørger Referenten for deres Tilveiebringelse. Ls. {{§|20}}. Skal et Thingsvidne optages, sender Dommeren Udskrift af Kjendelsen og hvad dermed staaer i Forbindelse saavelsom øvrige fornødne Documenter til vedkommende Underret. Ls. {{§|33}}. Af andet Hensyn end til fornødne Oplysninger kan Udsættelse kun besluttes i Tilfælde af, at Retsmødet formedelst uforudseede Omstændigheder maa afbrydes saasom formedelst Forfald, der indtræffer for Dommer, Referent eller Forsvarer, eller naar Bestemmelse fra Tiltalemyndigheden maa indhentes om Sagens Udvidelse. Den Tiltaltes Udeblivelse, naar han har faaet lovligt Varsel, medfører ikke Udsættelse, medmindre hans Afhørelse efter Beskaffenheden af Beviislighederne ansees nødvendig. Ls. {{§|21}}. Naar det ikke bliver bestemt, at Sagen skal udsættes, erklærer Dommeren ved Kjendelse Beviisførelsen sluttet. Referenten og Forsvareren har derefter at fremme Sagen til Paadømmelse. Ls. {{§|22}}. Er Sagen simpel og let at overskue, og intet Nyt af Betydenhed er fremkommet under Retsmødet, skal den paa Stedet fremmes til Paadømmelse. Fra Referentens Side skeer dette paa den Maade, at han fremlægger sin foreløbige Fremstilling og enten henholder sig til denne eller, om fremkomne nye Oplysninger dertil give Anledning, lader i Korthed tilføre Thingbogen de Berigtigelser eller Tillæg, han finder fornødne. Derhos fremsætter han ligeledes i Korthed sin Formening om, hvorledes Tiltaltes Forhold er at ansee efter Loven, og nedlægger i Overeensstemmelse hermed Paastand om Straf, Omkostninger og, forsaavidt dertil er Anledning, om Skadeserstatning. Har ikke Forsvareren fundet Anledning til at forfatte et Indlæg, fremmes Sagen fra hans Side til Paadømmelse ved Tilførsel til Thingbogen, indeholdende, hvad han finder at burde anmærke saavel ved de mod den Tiltalte paaberaabte Beviisligheder som angaaende den retlige Side af Sagen og sluttelig Paastand. Saavel Referenten som Forsvareren kunne derefter, dog ikkun een Gang fra hver Side, lade i Korthed tilføre Thingbogen de yderligere Bemærkninger, hvortil der gjensidigen maatte findes Anledning. Ls. {{§|23}}. Efter den Forandring, som nu er gjort i Loven om Referenter af 24 Juli 1827, synes det at have meest for sig, at en Paastand, der lyder paa Frifindelse, alene udgaaer fra Forsvarerens Side, medmindre den Tiltaltes Straffrihed ved Oplysninger fremkomme efter Actionsordren er bleven saa klar, at Nedlæggelse af en fældende Paastand vilde være en anstødelig Misbrug af Formerne. Heller ikke Afviisningspaastand falder det naturligt for Referenten at nedlægge. Skulde han finde Grund til at gribe ind i<noinclude> <references/></noinclude> qkovqvrfg6tvrz3d9j4ve8ya1otkfwi 104 139193 324158 2026-06-16T15:33:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|216}}</noinclude><section begin="169" /> Sagen i dette Øiemed, vilde det være rettere paa Forhaand at gjøre Henstilling til Øvrigheden om Paatalens Tilbagekaldelse. Er Sagen mere vidtløftig eller indviklet, og Referenten ikke drister sig til paa Stedet at fremme den, bestemmer Dommeren paa hans Begjæring en bestemt Dag, inden hvilken han skal tilstille Forsvareren Indlæg med Sagens samtlige Documenter, og derhos en bestemt Dag, inden hvilken Forsvareren, efterat have modtaget Indlægget, skal indsende til Retten Forsvarsskrift tilligemed Documenterne. Hvis Referenten fremmer Sagen paa Stedet, men Forsvareren finder at burde give skriftligt Tilsvar, fastsættes ligeledes en vis Dag, inden hvilken dette skal være indsendt. Ls. {{§|24}} og 25. <section end="169" /> <section begin="170" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|170}}.}} {{liten blokk|Om Forretninger, udførte udenfor den Ret, der behandler Domssagen.}} {{midtstilt/e}} At der saa jevnligen er Anledning til at foretage Retshandlinger udenfor den criminelle Domsret og afsondrede fra Hovedsagen, hidrører fornemmeligen derfra, at Deponenter og Vidner i Almindelighed ikke kunne drages fra deres Værnething. Men Grunden kan ogsaa være en anden, saasom at der til Sagens Oplysning maa foretages Undersøgelse af en fast Eiendom, der er beliggende i et fremmed Thinglag. Ved den Regel, at den Skyldige i een Dom skal have sin Straf for de flere af ham begaaede Misgjerninger, skeer det, at en Forbrydelse bliver at paadømme udenfor den Thingkreds, inden hvilken den er begaaet, hvoraf det igjen kan blive Følgen, at den Ret, der i Formen kun fremtræder som understøttende og bistaaende Domsretten, i Gjerningen faaer mere at bestille med enkelte af de paatalte Handlinger end Domsretten selv. Ved L. af 17 Marts 1866 {{§|33}} er der anviist Thingsvidnedommeren en selvstændigere Stilling end den, han forhen indtog, da han skal sættes i Besiddelse af de Thingsvidnesagen vedkommende Documenter og derhos har selv at opnævne Referent og Forsvarer. Som en Følge heraf er det bedst stemmende med Lovens Tanke, at han og ikke Dommeren i Hovedsagen tilkjender Salarier. Paabudet i Frd. 3 Juni 1796 {{§|35}} om en udtrykkelig Bevidnelse af Forsvarligheden af Sagførernes Forhold er derimod af en saa særegen formel Beskaffenhed, at det vilde være søgt at udstrække det til de enkelte Acter, hvori en criminel Sag opløser sig, hvorfor det maa ansees tilstrækkeligt, at den fornødne Bemærkning gjøres ved Afsigelsen af den endelige Dom. Hvis derimod Sagførerne ved det særskilte Thingsvidne saa ufuldkomment opfylde sin Pligt, at de gjøre sig skyldige til Censur eller Mulct, er det vistnok tvivlsomt, af hvem denne Disciplinar{{shy}}myndighed skal udøves Forhen var det Dommeren i Hovedsagen, der forsaavidt <section end="170" /><noinclude> <references/></noinclude> t86bhhtlue1cqz78e2sjee5q6k7zbtx 104 139194 324159 2026-06-16T15:33:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|217}}</noinclude><section begin="170" /> greb ind paa dømmende Maade, men efter den større Uafhængighed, som ved L. 17 Marts 1866 er tillagt Dommeren i Thingsvidnesagen, vilde det ikke være uden Grund at antage, at denne Myndighed er overført til ham. Ved den i L. 17 Marts 1866 {{§|33}} brugte Udtryksmaade maa det ansees afgjort, at Fogden ikke kan opnævnes til Referent i Thingsvidnesager, hvilket ikke er synderlig mere end en Gjengivelse af, hvad der forhen maatte ansees for den bedre Mening. Det er allerede i {{§|103}} (Side 422) bemærket, at det ikke ansees nødvendigt at give den Tiltalte, hvis Tarv varetages af Referent eller nu Forsvarer, særskilt Varsel til Thingsvidner, der optages udenfor Domssagens Værnething. Omvendt maa han, naar han er fængslet, finde sig i, at han føres til den fremmede Ret, naar hans Nærværelse der er fornøden Dette er med Anvendelse paa det vigtigste og lettest forekommende Øiemed, nemlig Confrontation, udtrykkeligen sagt i Fr. 21 Mai 1751 {{§|3}}. Om de Lovsteder, der angaae tvungent Møde af en Tiltalt, som er paa fri Fod (see oven Side 213), ogsaa gjælde for Møder ved andre Jurisdictioner, er et maaskee mere tvivlsomt end praktisk vigtigt Spørgsmaal. De paaskyndende Forskrifter om Extraret og Gjæsteretsvarsel gjælde ikke mindre om særskilte Thingsvidnesager end om Domssager. <section end="170" /> <section begin="171" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|171}}.}} {{liten blokk|Særskilt om den Tiltaltes Forsvar.}} {{midtstilt/e}} Ifølge hvad der forhen er forklaret, hører det nu til den regelmæssige Justits{{shy}}forfølgning, at der beskikkes en Forsvarer for den Tiltalte. Attraaer han paa sin egen Bekostning at betjene sig af nogen af ham selv valgt Forsvarer istedetfor den for ham beskikkede, er det ham uformeent, dog maa han ikke uden Amtmandens Samtykke vælge Nogen, som boer fjernere end ti Mile fra Dommerens Bopæl. At han frabeder sig enhver Defension af en Forsvarer, kan saaledes ifølge Loven ikke tilstedes. Benytter han sig af sin Ret til at antage en selvvalgt Forsvarer, maa det være Lovens Mening, at denne er underordnet Dommeren efter samme Regler, som om han var beskikket af Øvrigheden. Dette leder vel ikke til, at Dommeren i fornødent Tilfælde kan give den selvvalgte Forsvarer Tilhold om at fremskaffe nye Oplysninger, eftersom et saadant Paalæg rettest gjøres til Referenten, endog om Forsvarer er beskikket paa sædvanlig Maade (jfr. L. 17 Marts 1866 {{§|20}}). Derimod er han undergivet Rettens efterfølgende Censur, hvis han ikke har gjort sin Pligt i at varetage den Anklagedes Tarv eller ved sin Forsømmelighed har forhalet Sagen eller forvoldt spildte Møder. Da Loven intetsteds taler <section end="171" /><noinclude> <references/></noinclude> ouhtywulwk9h9fnkjcvyh2qcbml9d1t 104 139195 324160 2026-06-16T15:33:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|218}}</noinclude>om Afsættelse af den offentlig ansatte Referent eller Forsvarer, saa er det vanskeligt at opstille nogen Regel herom med Hensyn til den privat antagne. Men Sagens Nødvendighed tilsiger dog, at hvis han aldeles udebliver, maa hans Plads paany blive at besætte ved offentlig Forsorg. Denne Bemærkning gjælder da saameget mere, naar den private Forsvarer udtrykkeligen frasiger sig det overtagne Hverv. Fremsætter Forsvareren, hvad enten han er privat eller offentlig antagen, Begjæring om en ny Oplysnings Tilveiebringelse, synes Loven ikke at have tænkt sig nogen Middelvei mellem de to Modsætninger, at Dommeren enten bifalder Andragendet og foranstalter det Fornødne overeensstemmende med L. 17 Marts 1866 {{§|33}}, jfr. {{§|20}} eller negter den dertil fornødne Udsættelse. Men efter Grundsætningen i den norske Rettergang er det vanskeligt at negte det Valg at give Udsættelse, naar Forsvareren vil indhente en Oplysning paa den Tiltaltes egen Bekostning. Fremgangsmaaden, naar Udsættelse i dette Øiemed er bevilget, bliver da, at Forsvareren indstævner Referenten til at overvære Forretningen paa det Offentliges Vegne. Dette medfører ingen Vanskelighed, hvis Forretningen afholdes inden den Jurisdiction, for hvilken Referentens Beskikkelse gjælder. I modsat Tilfælde maa det blive Referentens Sag gjennem Henvendelse til Øvrigheden at sørge for, at det Offentliges Tarv bliver varetaget. Vistnok ligger denne Fremgangsmaade udenfor Bestemmelserne i den nyere Lovgivning om den criminelle Rettergang, men denne Indvending kan ikke komme i Betragtning, naar man tager sit Udgangspunkt fra den naturlige Ret til Selvforsvar, som tilkommer den Anklagede ifølge Lovbogens Grundsætninger. Thi overeensstemmende med disse holder den Private sig til Regelen i L. {{NL|1—4—20}}, ladende det blive en Sag mellem Referenten og Øvrigheden at see det Offentliges Interesse varetaget paa den Maade, hvorved de til Besparelse af Udgifter foreskrevne Regler bedst fyldestgjøres. Angaaende nye Forsvarsmidlers Tilveiebringelse for den Tiltalte, efterat Sagen er kommen ind for høiere Ret bestemmer L. 17 Marts 1866 {{§|50}}, at Referenten for Overretten og Defensor for Høiesteret, efterat Udsættelse om fornødent er erhvervet, har at gjøre Henvendelse til Underdommeren i det District, hvor Vidnerne skulle afhøres. Har den Tiltalte ved Overretten antaget privat Forsvarer, vilde denne for at tilveiebringe et Thingsvidne efter egen Foranstaltning have at henvende sin Stævning til Amtmanden, da her ikke er nogen Referent, som kan varsles. Om saadan privat Foranstaltning vil der dog ikke let blive Tale, fordi den Anklagede eller hans private Forsvarer sædvanligviis vil opnaae sit Øiemed ved at henvende sig til Overretsreferenten eller til Retten selv; see ogsaa herom Lovens {{§|50}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3k6b988tjl0gzfcmfu0lfteqxepmu8o 104 139196 324161 2026-06-16T15:33:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|219}}</noinclude>Med Hensyn til de sportelmæssige Udgifter bliver Grundregelen nu, at hvad der betales, naar Handlingen forlanges paa det Offentliges Vegne, ogsaa bliver at betale af den Anklagede, naar han fremstaaer som Reqvirent, og omvendt, at hvad der ulønnet skeer for det Offentlige, ogsaa udføres uden Betaling for ham. Den første Deel af Sætningen, der har sin hovedsagelige Anvendelse paa Erstatninger for Dommeres, Stævnevidners m. fl. Reiseudgifter, falder ganske af sig selv, da det ligesaalidt lader sig høre, at disse Betjenter selv skulle bære denne Udgift, som at der kan udfærdiges Regning paa Statskassen for Omkostninger ved Retshandlinger, foranstaltede ikke alene for men af den Private. Den anden Deel af Sætningen, nemlig at Rettens Betjenter uden Betaling for deres {{sperret|Arbeide}} skulle udføre de til en offentlig Sag henhørende Handlinger, ligesaavel paa den Tiltaltes som paa det Offentliges Forlangende, var efter Lovgivningens Tilstand endnu i anden Halvdeel af forrige Aarhundrede ikke ganske klar, da Principet om ulønnet Behandling af offentlige Sager endnu kun gjaldt med Indskrænkninger. See Rescr. 11 Mai 1742 paa den ene og Rescr. 25 Marts 1771 paa den anden Side. Men Loven af 13de Septbr. 1830 {{§|199}} er affattet i Udtryk, der hæver denne Tvivl (bortseet fra Meddelelse af Udskrifter), og i Overeensstemmelse hermed erklærer Justitsdepartementet i Skrivelse af 10 Februar 1834 (Departementstidenden for s. A. Side 598) Stævnevidner uberettigede til at beregne Gebyhr for Forkyndelse af en Stævning, udstedt fra den Tiltaltes Side. Den samme Grundsætning skulde vel formodes at være anvendelig ogsaa paa {{sperret|Ud{{shy}}skrifter}}, saameget mere, som det af L. 9 August 1839 {{§|22}} er klart, at disse blive at meddele paa ustemplet Papiir, ogsaa naar de forlanges af den Tiltalte. Paa den anden Side maa det bemærkes, at den Sætning i Sportellovens {{§|199}}, der angaaer Udskrifter med tilhørende Bekræftelse, har det særlige Tillæg: „til det Offentliges Tjeneste“, ligesom samme Lovs {{§|19}}i viser, at denne Deel af Skriverens Forretninger ikke altid er underkastet samme Lønningsvilkaar, som hans øvrige Rettergangen vedkommende Arbeide, hvorfor ogsaa Justitsdepartementet i Skrivelse af 23 Decbr. 1850 har antaget, at Betaling maa erlægges, naar Forlangendet udgaaer fra den Private. Som reqvireret af det Offentlige maa en Handling efter L. 17 Marts 1866 betragtes ikke alene, naar den er begjæret af Øvrigheden, Retten, Referenten eller den beskikkede Forsvarer, men ved Underdomstolen i Almindelighed tillige, naar den er forlangt af den Tiltaltes privat antagne Forsvarer Fra den sidste Deel af Sætningen maa der dog gjøres Undtagelse for det Tilfælde, at der kun er givet Udsættelse til Erhvervelse af et Thingsvidne eller lignende Oplysning, som Retten fra sit {{bindestrek1|Stand|Standpunct}}<noinclude> <references/></noinclude> j4pppn7dtf34n9imlnsbfdhjhxrqiol 104 139197 324162 2026-06-16T15:33:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|220}}</noinclude><section begin="171" /> {{bindestrek2|punct|Standpunct}} ikke har fundet det nødvendigt at foranstalte. Antager den Tiltale en Forsvarer for Overretten, synes de af ham trufne Foranstaltninger altid at maatte betragtes som privat reqvirerede. <section end="171" /> <section begin="172" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|172}}.}} {{liten blokk|Dommerens Stilling. — Sagens Paakjendelse.}} {{midtstilt/e}} Dommerens Deeltagelse i Behandlingen af Sagen, efterat den har antaget Formen af en Domssag, fremgaaer paa det nærmeste af de Forklaringer, der i det Foregaaende ere fremsatte. Den beskrives i Fr. 3 Juni 1796 {{§|32}} korteligen saaledes: „Under Sagens Behandling skal Dommeren ikke alene paasee, at der gaaes frem med tilbørlig Hurtighed, men han bør tillige især sørge for, at intet forsømmes i Hensigt til dens fuldkomne Oplysning; og dersom noget i denne Henseende enten fra Actors eller fra Defensors Side befindes at være efterladt, da bør Dommeren paalægge ham at tilveiebringe det Manglende, forinden Sagen paadømmes.“ Jfr. L. 17 Marts 1866 §{{§|14}}, 19, 20 og 27. Det førstnævnte af disse Øiemed, Hurtighed i Behandlingen, lader sig kun for en ringe Deel opnaae ved det i Civilprocessen Dommeren anviste Middel, at nægte Udsættelse, da denne Indskrænkning alene er fuldt anvendelig i Anliggender, hvor den Forsømmelige tager Skade for Hjemgjæld af sin egen Uvirksomhed, ikke derimod i offentlige Straffesager, hvis tilstrækkelige Forberedelse er gjort til en Retsnødvendighed. Derimod er Dommeren udrustet med saameget lettere anvendelige {{sperret|Revselses{{shy}}midler}} mod den Referent, der lader det mangle paa tilbørlig Fremfærd. Til Sikrelse af det andet Øiemed, Sagens tilstrækkelige Oplysning, er der givet Dommeren en befalende Myndighed over Referenten, hvilken Myndighed {{rettelse|s|f}}ørst ophører med Sagens Tilendebringelse ved Dom, idet Retten, ubunden af den Kjendelse, hvorved den er erklæret optagen til Paadømmelse, kan undergive den fornyet Behandling (reassumere den) med Paalæg til Referenten om at afhjælpe Manglerne ved dens Forberedelse. L. 17 Marts 1866 {{§|27}}. Mod Mangler, der først opdages efterat Dom er afsagt, er Paaanke til Overretten derimod det eneste Middel. Disse i Civilprocessen ukjendte Befalinger til den Sagførende betegnes med det for Rettens Erklæringer almindelige Navn, Kjendelser, i Fr. 21 Mai 1751 {{§|8}} endog Interlocutorie{{shy}}kjendelser Derhos forstaaer det sig, at der i den criminelle Rettergang er Plads for Kjendelser ligeartede med dem, der forekomme i den civile, saasom Afgjørelser af Spørgsmaal vedkommende Rettergangen, der af Referenten eller Forsvareren bringes paa Bane. Den Regel, at en under Domssagen afsagt Kjendelse bliver {{bindestrek1|forbin|forbindende}} <section begin="172" /><noinclude> <references/></noinclude> pcmz2xthmqiwasntin1vlrznbg53fw4 104 139198 324163 2026-06-16T15:34:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|221}}</noinclude>{{bindestrek2|dende|forbindende}} for Dommeren, gjælder ikke saa ubetinget i den criminelle som i den civile Rettergang. Klart er det nemlig, at Retten atter kan gaae fra sin engang afgivne Erklæring, naar denne befindes at staae i Strid med den befalende Forskrift om Sagens tilstrækkelige Forberedelse, og at saaledes Dommeren, efterat han først har negtet Referenten Udsættelse til en vis Oplysnings Erhvervelse, senere kan paalægge ham at tilveiebringe den. Efter Grundtanken i Straffeprocessen skulde man kunne gaae endnu et Skridt videre, og tillægge Dommeren Ret til at gjenkalde sin Beslutning om {{sperret|Erhvervelsen}} af et Beviis, naar dette udelukkende tilhørte den {{sperret|anklagende}} Side af Sagen, hvis Tilveiebringelse altsaa forhen tilkom Actor. Egentlig er dette kun en Anvendelse af den Sætning, at den Part, der har faaet en Kjendelse for sig, kan undlade at benytte den. I vort Tilfælde er Kjendelsen afsagt mod den Tiltalte og for det Offentlige. Men spørger man, hvem der her forestiller det Offentlige, saa er det aabenbart Dommeren. Nu, da Referenten ikke alene er Actor, falder denne Tanke imidlertid mindre klar i Anvendelsen, fordi intet udvortes Kjendemærke betegner, hvilke Oplysninger der vedkomme den ene, hvilke den anden Side af Sagen. Forsaavidt som der endnu ifølge Fr. 17 Mai 1690 er nogen Adgang til særlig Paaanke af Interlocutorie{{shy}}kjendelser, kan denne Ret ikke gjøres gjældende i Formerne for den criminelle Paaanke uden efter Øvrighedens Beslutning. Derimod er det vanskeligt at negte den Tiltalte eller hans privat antagne Forsvarer at paaanke den appellable Kjendelse i den civile Rettergangs Former og, som det forstaaer sig, paa egen Bekostning. De Revselsesmidler, som det staaer til Dommeren at anvende mod Referenten eller Forsvareren, ere følgende: Frakjendelse af Salarium, L. 24 Juli 1827 {{§|9}}. Dette Lovsted ansees for Retterne anvendeligt ogsaa i den Form, at Salariet tilkjendes med et for en aldeles forsvarlig Behandling utilstrækkeligt Beløb Er Forsvareren privat antagen, bliver der ikke Plads for dette Slags Censur. Paalæg af Sagsomkostningers Erstatning, Fr. 3 Juni 1796 {{§|35}} og L. 17 Marts 1866 {{§|36}}. Ifølge det sidstnævnte Lovsted er der forbeholdt Øvrigheden Ret til at gjøre Spørgsmaalet om dette Ansvar til Gjenstand for særlig Paaanke i den criminelle Appels Former. See ogsaa L 17 Marts 1866 {{§|11}}. Bøder. Fr. 3 Juni 1796 {{§|35}}, Criml. 24—3 og L. 17 Marts 1866 {{§|11}}. Vilkaarene for Anvendelsen af disse Forskrifter ere dog ikke nødvendigviis de samme. Saaledes angives i L. 24 Juli 1827 {{§|9}} Grunden<noinclude> <references/></noinclude> 3xz62j9kk4hnpn37nwlwjb6j7zcrzdc 104 139199 324164 2026-06-16T15:34:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|222}}</noinclude><section begin="172" /> til Frakjendelse af Salariet at være Referentens Mangel paa Flid. Men Tilfældet kan ogsaa være, at Referenten eller Forsvareren har udviist for megen Flid, ved at samle ikke alene de fornødne men ogsaa ufornødne Oplysninger, i hvilket Tilfælde han udsætter sig for at Udgifterne ved de unødige Retshandlinger paabyrdes ham, skjønt Salarium bliver at tilkjende. Ja der haves endog Exempel paa, at den samme Dom, der mulcterede en i Overeensstemmelse med L. af 1827 beskikket Referent for Eensidighed i hans Indstilling, tilkjendte ham Salarium for Behandlingen, der forøvrigt, nemlig med Hensyn til Bevisernes Tilveiebringelse, fandtes forsvarlig. Høiesteretsdom i Retstid. for 1847 S. 395. Referentens og Forsvarerens Ansvar gjøres gjældende ved Dommen i samme Sag, L. 17 Marts 1866 {{§|36}}. At hertil er Adgang i enhver Instants, saa at f. Ex Mulcten først paalægges ved Høiesteret, er ingen Undtagelse fra Reglerne om Retternes Følgeorden, da deres Adfærd i Grunden har været bedømt ogsaa ved de foregaaende Domstole, men med et andet Udfald. Om Hurtigheden i Dommens Afsigelse see {{§|143}}, navnlig Side 48—49, og om Attestation for Sagførelsen {{§|138}} Side 26. <section end="172" /> <section begin="173" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|173}}.}} {{liten blokk|Om offentlige Straffesager, der behandles uden Actionsordre og uden Referent eller Actor.}} {{midtstilt/e}} Denne Behandlingsmaade, der forhen alene fandt Sted ved Politisager i de Kjøbstæder, hvor Byfogden er ene Politiembedsmand, har nu ved Loven af 6 September 1845 faaet en langt videre Anvendelse i Straffeprocessen. Betingelserne for den mindre formelige Rettergang ere efter Loven af 1845 tvende, nemlig at den paaklagede Gjernings Straf ei overstiger en vis Grændse, og at Beviset haves i den Anklagedes egen Bekjendelse. Den førstnævnte Grændse optrækker Lovens {{§|1}} i følgende Udtryk: „at Straffen ikke er bestemt høiere end enten til Bøder, Riis eller Fængsel, eller saaledes, at Dommeren har Valget mellem Fængsel og Strafarbeide i femte Grad.“ Udelukket fra denne Behandlingsmaade er følgelig Gjerningen, uagtet den Skyldige bekjender, naar det Lovsted, hvorfra Straffen skal hentes, enten ubetinget lyder paa Strafarbeide, eller Fængsel vel er nævnt som Gjenstand for Dommerens Valg, men ved Siden af Strafarbeide i femte eller {{sperret|fjerde}} Grad, f. Ex. Criml. Cap. 11 {{§|2}}. Udelukkelsen gjælder ligeledes, naar det er {{sperret|Gjentagelse}}, der bringer Gjerningen ud over det anførte Straffemaal, saasom naar Bekjendelsen angaaer simpelt Tyveri tredie Gang begaaet. Thi ved fornyet Gjentagelse af Tyveri er Straffen aldrig <section end="173" /><noinclude> <references/></noinclude> nvp669mix98rmrfxye2rczh68czgqgc 104 139200 324165 2026-06-16T15:34:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|223}}</noinclude>ringere end Tugthuus. Efter Lovens Mening, skjønt ikke efter dens Ord, skulde det samme gjælde, naar Muligheden af Strafarbeide i {{sperret|fjerde}} Grad fremkommer ved Forening af to eller flere Forbrydelser, for hvilke, enkeltviis betragtede, Straffen endnu ligger indensor Grændsen af L. 6 Septbr. 1845, saasom naar Paatalen angaaer flere Forfalskninger mod Criml. Cap. 21 {{§|28}}. Ere de flere Gjerninger Tyverier, opstaaer Spørgsmaalet dog ikke, fordi disse bedømmes, som om Alt var gjort i een Gjerning. Indbefattet er Handlingen derimod under den nye Undtagelseslov, ligesaavel naar vedkommende Straffebud har den strengere Form, at Strafarbeide i femte Grad er nævnt foran Fængsel, f. Ex. L. 9 Juni 1866 {{§|1}}, {{antikva|I }}a og Criml. Cap. 21 {{§|11}}, som naar Ordenen er den omvendte. Høiesteretsdom i Retstid. for 1847 Side 23. Lovens Behandlingsmaade er ved Høiesteretsdom af 7 Marts 1868, Retst. S. 347, antaget at gjælde, ogsaa naar man har Valget mellem Riis og Strafarbeide i femte Grad. Fremdeles er Loven anvendelig, om Straffen end er en {{sperret|anden}} end Bøder, Riis, Fængsel eller ringeste Grad af Strafarbeide, naar den kun ikke er {{sperret|høiere}}. Jfr. Criml. Cap. 7 {{§|10}}, der udtaler sin Regel i andre Udtryk. At der for Gjerningen er sat Confiscationsstraf, hindrer altsaa ikke den mindre formelige Behandlingsmaade. Det samme gjælder om det Tilfælde, at de paatalte Gjerningers Fleerhed kræver Anvendelsen af tvende inden Lovens Grændse liggende Straffe, saasom baade Bøder og Fængsel. See Slutningen af Lovens {{§|1}}: „naar den Anklagede tillige har gjort sig skyldig i andre Forbrydelser, som medføre en {{sperret|større}} Straf end ovenfor anført.“ Det andet Hovedvilkaar for Lovens Anvendelse er, at den Paagjældende „tilstaaer Forbrydelsen, og at denne Tilstaaelse bestyrkes ved de afhørte Deponenters Forklaringer, eller der i alt Fald ikke er Grund til at drage dens Rigtighed i Tvivl.“ Om Beviset altsaa er nok saa utvetydigt, saasom fordi den Skyldige er greben paa friske Gjerninger i mange Vidners Nærværelse, maa Sagen dog udføres ved Referent, saafremt Bekjendelsen tilbageholdes. Efter den Afændring, som L. {{NL|1—15—1}} er undergaaet ved den senere Straffeproces, hæver ligeledes senere Tilbagekaldelse Bekjendelsens Tilstrækkelighed til at begrunde den summariske Behandling, Angaaende Tilstaaelsens {{sperret|Omfang}} er det Regelen, at den maa omfatte alle de Bestanddele af Factum, der udgjøre Vilkaarene for Anvendelsen af det Lovbud, hvorfra Straffen skal hentes. Thi hvad der ligger udenfor Bekjendelsen maa bygges paa andet Beviis. Men dette kan med fuld Virkning alene tilveiebringes i de Former, som ere foreskrevne for den almindelige Criminalproces, eftersom et Beviis, der angaaer<noinclude> <references/></noinclude> jt3ox3mn0xoimahlxpzhssbqkm52w79 104 139201 324166 2026-06-16T15:34:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|224}}</noinclude>Hovedgjerningen, er erklæret uantageligt i den forkortede Rettergang, naar det ei hviler paa eller er understøttet af Bekjendelse. Erkjender den Anklagede altsaa den ham tillagte voldelige Behandling af Klagerens Legeme, men paastaaer, at denne ikke var sagesløs Mand, eller at Handlingen foretoges under Nødværge, bliver den fuldstændigere Retsbehandling nødvendig. Høiesteretsdom i Retst. for 1847 Side 533—35 Det samme gjælder, naar han vel vedgaaer at have bemægtiget sig noget, men angiver en Omstændighed, der skulde hæve det Strafbare i Handlingen, saasom at den skete i Nødstilfælde (Criml. Cap. 7 {{§|5}}), at Hensigten var at redde Tingen for dens Eier; og den mindre formelige Behandling retfærdiggjøres da ikke derved, at der haves andet Beviis for den Side ved Gjerningen, som benegtes, saasom at den Sigtede befindes at have udhugget Mærkerne paa de Tømmerstokke, hvis Optagelse af Elven han angiver at være skeet i den Hensigt, at forhindre deres Borteblivelse. Høiesteretsdomme i Retstid. for 1849 Side 29—31 og 79. En Bekjendelse, der omfatter alle {{sperret|factiske}} Punkter, skulde derimod ikke efter Lovens Tanke tabe sin for den kortere Behandling afgjørende Egenskab derved, at den Anklagede paaberaaber sig en Forstaaelse af {{sperret|Loven}}, ifølge hvilken Handlingen skulde være tilladelig. (Jfr. Retstid. for 1846 Side 711 og for 1848 Side 185). Denne Sætning falder imidlertid vanskelig i Anvendelsen, fordi den Anklagede ikke let paaberaaber sig en efter hans Mening befriende Forstaaelse af Loven uden tillige at give sin Fremstilling eller Opfattelse af Factum en Vending, som kræver nærmere Undersøgelse, og Retterne ere derfor tilbøielige til at bruge den fuldere Behandlingsmaade, naar den Sigtedes Erkjendelse ikke er reen og ubetinget. See Høiesteretsdomme, Retst. 1860 Side 143, 312 og 437, 1862 Side 227, 183 Side 106 og 1865 Side 107. Angaaer den undskyldende eller formildende Deel af hans iøvrigt vedgaaende Forklaring Puncter ved Gjerningen, der antagne kun vilde have Indflydelse ved Straffens {{sperret|Ud{{shy}}maaling}}, men ikke gjøre Straffebudet uanvendeligt, synes det at være en overdreven Betænkelighed at kræve den formeligere Omgang. See Høiesteretsdom i Retstid. for 1850 Side 16, der bifaldt den forkortede Rettergang, uagtet den tiltalte Tyvsmedhjælper ikke erkjendte at have faaet saa stor en Deel af det Stjaalne, som af Vidneforklaringerne lod sig udlede Saameget mere gjælder denne Bemærkning, naar Benægtelsen angaaer en Side ved Gjerningen, der for Straffens Skyld er ligegyldig, saasom naar der med Hensyn til Tyveriets Sted er nogen Uovereensstemmelse mellem den Tiltalte og Vidnerne. Høiesteretsdomme i Retstid. for 18 19 Side 476 og 1850 Side 483—84. Her forudsættes det naturligviis, at denne Afvigelse ikke vækker nogen<noinclude> <references/></noinclude> cfkvjgu3z9cefy0cp71jaw2phh64dwq 104 139202 324167 2026-06-16T15:34:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|225}}</noinclude>Tvivl om Bekjendelsens Sandhed forsaavidt angaaer Hovedspørgsmaalet, om Forbrydelsen er forøvet af den Anklagede. Skjønt ikke utvivlsom, synes det dog at være den bedre Mening, at Puncter, der, uagtet liggende udenfor Forbrydelsen selv, tjene som Bestemmelsesgrunde for Straffen, bør behandles lige med Gjerningens egne Bestanddele, og at saaledes den Skyldige, der vel tilstaaer det ham nu tillagte Bedragerie, men nægter at være den Person, der ifølge en fremlagt Dom tidligere er fældet for Bedragerie (Criminall. Cap, 21 {{§|2}}), maa tiltales ved Referent, hvor stærkt et Vidnebeviis der end maatte haves for Personens Eenhed. Thi hvad han skal tiltales for er gjentaget Bedragerie, og hvad han tilstaaer er alene Forbrydelsen første Gang forøvet. Er denne Mening rigtig, maa den samme Fremgangsmaade anvendes, ogsaa naar den Skyldige, tilstaaende Gjerningen, angiver en Tid for dens Forøvelse, der, om rigtig, vilde give Plads for Præscription I de practisk vigtige Tilfælde, hvor Lovgivningen selv stempler et Indicium som fuldgyldigt Beviis for en Forbrydelse. er det ikke nok at være skyldig i den deraf udledede Forbrydelse, saasom naar han erkjender at Ting, der bevises at være sin Eier frakomne ved Tyverie, ere fundne i hans Besiddelse, og heller ikke veed at opgive nogen Hjemmelsmand, men derhos benægter at have været vidende om, at der heftede noget ulovligt ved samme. — Til Concubinat kræver Loven (Crl. Cap. 18 {{§|22}}) ikke mere, end at Personerne leve sammen som om de vare Ægtefolk, og det er derfor ingen juridisk Umulighed, at de Anklagede kunne blive at drage til Ansvar i de forkortede Rettergangsformer, uagtet de benægte at have gjort sig skyldige i Løsagtighed. Dom i Retstid. for 1847 Side 187—190. Men man er her ved Lovens yderste Grændse, og Behandlingen uden Referent og Forsvarer vil derfor, som Erfaring viser, i Almindelighed blive kjendt uefterrettelig, naar Tilstaaelsen ikke tillige omfatter det sidstnævnte Punkt. (Jfr. Retst. 1860 Side 13). At der ved Siden af den erkjendte Forbrydelse opstaaer Spørgsmaal om et andet Retsbrud, som den Anklagede benægter (jfr. L. 6 Septbr. 1845 {{§|1}} i Slutningen), ophæver ikke Anvendelsen af den simplere Behandlingsmaade, naar det er {{sperret|Øvrig{{shy}}heden}}, der, frafaldende Paatalen af den benægtede Gjerning, forlanger den erkjendte bragt til Afgjørelse uden Referent. Jfr. Dom i Retstid. for 1847 Side 518—19. Ogsaa naar Underdommeren har handlet ganske paa egen Haand finder man saadan Forbigaaelse bifaldt. See f. Ex. Høiesteretsdomme i Retstid. for 1848 Side 563, og for 1849 Side 141—44 og 152—53. Men dette skeer sandsynligviis af en noget forskjellig Grund, nemlig ikke fordi der tillægges Dommeren Ret til at frafalde Paatale, men fordi det efter<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. {{antikva|II.}} Proces. 15}}</noinclude> 7lvgkcqmuwnt8nswwvj6dfrdeauntv1 104 139203 324168 2026-06-16T15:34:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|226}}</noinclude>Bevisets Tilstand ansees som et forgjæves Arbeide at skride til videre Undersøgelser. Er det, der i Eet med Tilstaaelsen benægtes, ikke en ny Gjerning, men en skjærpende Omstændighed ved den erkjendte Handling, saasom at Tyveriet har været forenet med Indbrud, er Øvrighedens Mellemkomst uafgjørende, og Behandlingen i de forkortede Former vil neppe blive forsvarlig, medmindre de øvrige Oplysninger snarere bestyrke end svække Benægtelsens Rigtighed. Jfr. Domme i Retstid. for 1847 Side 296—97. Selv om Bekjendelsen har den Udstrækning, at den omfatter alle afgjørende Puncter ved Gjerningen, bliver Behandling ved Referent og Forsvarer dog nødvendig, saafremt der er „Grund til at drage dens Rigtighed i Tvivl“, L. 6 Septbr. 1845 {{§|1}}, saasom naar der er Spor til, at den Anklagede vil paatage sig Straf for en Andens Gjerning (Høiesteretsdom i Retstid. for 1848 Side 291—92), eller, som ovenfor bemærket, naar han senere tilbagekalder sin Bekjendelse. I disse Tilfælde er det Muligheden af, at den Anklagede har bekjendt {{sperret|for meget}}, der vækker Mistillid. Den kan imidlertid ogsaa fremkomme af hans Bestræbelse for at bekjende for lidet ved at sætte Eet for et Andet, saasom naar Besidderen af stjaalne Koster paaskyder at have fundet dem. Under denne Forudsætning er der da en dobbelt Grund til at kræve den formeligere Behandling, nemlig foruden Frygt for at dømme ham for et (mindre) Retsbrud, hvori han ikke er skyldig, tillige Muligheden af at frikjende ham for den (større) Forbrydelse, hvori han er skyldig, om hvilket sidst Hensyn der særskilt er handlet i en tidligere Forbindelse. Til de tvende udtrykkeligen nævnte Betingelser: en vis Grændse for Straffen og en vis Beviisform, maa endnu føies en tredie, der paa en mere middelbar Maade udledes af Loven, nemlig at Gjerningen hører til dem, i hvilke Dommeren eller Politiet paa egen Haand have at skride til Forhørets Optagelse, fordi der ikke handles om Overtrædelse af en Styrelsesgreen, der staaer under en særlig Opsigt, fra hvilken det første Skridt maa udgaae. See oven Side 166. Rigtigheden af denne Indskrænkning bliver indlysende paa den ene Side ved Gangen i Lovens første Paragraph, der er bygget paa den Forudsætning, at Sagen efter dens Beskaffenhed i det mindste {{sperret|kan}} blive forhandlet af Dommeren alene, og paa den anden Side ved den Betragtning, at Retten under den modsatte Forstaaelse af Loven vilde have faaet en Beføielse, som ikke engang tilkommer Amtmanden, hvis Actionsmyndighed er underkastet sine Indskrænkninger. See {{§|164}} Vel kunde man sige, at det særegne ved Paatalen i disse undtagne Tilfælde ikke gjør den nye Procesmaade uanvendelig, men alene kræver, at den rette Øvrighed først maa være traadt<noinclude> <references/></noinclude> nhho027c0gjv7ryytrp05aqj4g6hkj2 104 139204 324169 2026-06-16T15:35:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|227}}</noinclude>imellem med sin Erklæring, og at saaledes f. Ex. Tiltale mod en Embedsmand for ulovlig Sportulering skulde være at iværksætte paa den i L. 6 Septbr. 1845 {{§|1}} foreskrevne Maade, naar Regjeringen i Forveien havde afgivet sin Beslutning Men denne Mening ligger udenfor Loven, og dens Antagelse vilde lede til, at f. Ex. ogsaa Provsteretssager skulde kunne paakjendes uden Referent og Forsvarer. Med den Begrændsning, at Dommeren kun træder istedetfor den {{sperret|almindelige}} Actionsmundiahed, Amtmanden eller Fogden bliver Sagen derimod at behandle efter L. 6 Septbr. 1845, ikke alene naar den henhører under det almindelige Thing, men ogsaa naar den egner sig til {{sperret|combineret}} Ret, (L. 3 August 1824 {{§|8}} og Høiesteretsdom i Retstid. for 1850 Side 540—41), for Søret, (Retstid. 1862 Side 293; 1864 Side 601), eller for Politiret, (Retstid for 1847 Side 741—43 og 748—50). Den sidstnævnte Bemærkning gjælder dog kun, hvor den almindelige Underdommer tillige er Politidommer. Thi hvor der undtagelsesviis haves særlige Politiretter, det vil sige i de fire sydlige Stiftsstæder, forblive Politisagerne naturligviis efter som før Loven af 1845 ved disse, og ved Behandlingsmaaden er der da heller Intet at forandre. Ved Meningsforskjel om den rette Behandlingsmaade gjælde følgende Regler: Foreskriver Øvrigheden, at Sagen skal bringes til Afgjørelse paa den i L. af 1845 bestemte Maade, og Dommeren er uenig i denne Lovs Anvendelighed paa Tilfældet, saa efterkommes Befalingen uden Indgreb i Dommerembedets Uafhængighed ved at sætte Ret og give Afviisningsdom, hvis Rigtighed Øvrigheden da kan prøve ved Paaanke. See Domme i Retstid. for 1848 Side 557 58 og Dept Skr. 14 Juni 1858. I Grundsætningen gjør det ingen Forskjel, enten Dommeren først har henstillet Sagen til Beskikkelse af Referent og Forsvarer, som Øvrigheden afslaaer, eller denne gjør det første Skridt ved Sagens Oversendelse til Retten, der ikke tidligere ved Forhør eller paa anden Maade har befattet sig med den. I Fortolkningen af Øvrighedens sande Mening er der derimod den Forskjel, at en den simplere Rettergang forhindrende Omstændighed i sidste Tilfælde lettere kan være overseet, hvorfor Dommeren ifølge de oven {{§|168}} anførte Betragtninger kan have Grund til at gjøre nærmere Forestilling til Amtmanden, forinden der skrides til en efter Dommerens Opfattelse forgjæves Rettergang. I Forholdet mellem Instantserne er Reglen, at den overordnede Ret bedømmer Lovmæssigheden af den ved Underretten anvendte formløse Behandling efter sin {{sperret|egen}} Mening om Sagens Realitet. Finder den altsaa, uenig med Underdommeren, at det fuldt tilstaaede og oplyste Tyverie maa bedømmes som grovt og ikke som simpelt, eller at Beviset<noinclude> <references/> {{høyre|15*|2em}}</noinclude> deu2zv3975oncfc7vivs4dyifpo9wvt 104 139205 324170 2026-06-16T15:35:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|228}}</noinclude>for den Overfaldnes Sagesløshed hviler paa de Tilstedeværendes Vidnesbyrd og ikke paa den Skyldiges Bekjendelse, saa bliver den ergangne Dom at kjende uefterrettelig, da der i første Tilfælde haves en Straf, som kun kan paalægges, og i andet Tilfælde et Beviis, som kun gjælder under en Behandling, ved hvilken den Tiltaltes Forsvar har været varetaget af en Forsvarer. Fremtræder Meningsforskjellen i omvendt Orden saaledes, at den, der tidligere har handlet i Sagen, har fundet den fuldstændigere Rettergang ved Referent fornøden, medens den efterfølgende Auctoritet er af den Mening, at Sagen kunde have været paadømt paa den i Aaret 1845 indførte Maade, saa bliver det, som er skeet, naturligviis derfor lige gyldigt, da det mere kan træde istedetfor det mindre Betryggende, skjønt ikke omvendt. Underdommeren kan saaledes ikke afvise en Sag, fordi han finder, at Referents og Forsvarers Udnævnelse af Amtet kunde have været sparet, og ligesaalidt den overordnede Domstol kjende Behandlingen uefterrettelig, fordi den har en lignende Mening i Forhold til sine Forgængere. Derimod udsætter den Betjent, der aldeles unødigen har foranlediget den bekosteligere Rettergang, sig for Ansvaret af den forøgede Udgift. Heraf indsees det, at Afviisnings{{shy}}paastanden, ogsaa fremsat af den Anklagede selv, er uantagelig, idet hans Ret bevares gjennem Fritagelse for Udgifterne ved Referat og Forsvar, saafremt den formeligere Rettergang uden Grund har været valgt. Gøiesteretsdomme i Retstid. for 1848 Side 695—96 og for 1850 Side 655). Uagtet Anvendelsen af den nye Procesmaade er betinget af, at den Tiltalte afgiver en utvetydig Bekjendelse om Forbrydelsen, kan Frifindelsesdom dog blive at afsige, naar Spørgsmaalet alene angaaer Forstaaelse af Loven, Høiesteretsdomme 16 Febr. 1850, Retstid. Side 141 fl. og 23 Febr. 1867, Retstid. Side 237. Er det derimod Undersøgelse af Factum, der leder til Ansvarsløshed for den Tiltalte, saa er det rette at lade den hele Sag falde med Forhøret uden Dom. Se Høiesteretsdomme i Retstid. 1848 Side 434 og 578. Har imidlertid Øvrigheden paalagt Retten at behandle Sagen paa summarisk Maade, saa gaaer det vel ikke an, at Dommeren tilkjendegiver sin Mening om den Anklagedes Straffefrihed paa denne tause Maade, men hans Uttalelse bør da gives gjennem Afviisnings- og ikke gjennem Frifindelsesdom. See Retstid. 1857 Side 406—8, 1861 Side 546. En Følgesætning af de her givne Forklaringer er det, at Høiesteret, naar den er uenig i den efter summarisk Behandling afsagte Straffedom ligeledes udtaler sin Mening ved at kjende uefterrettelig og ikke gjennem en Frifindelsesdom. Retstid. 1856 Side 628. De faa Bemærkninger angaaende Behandling{{sperret|smaaden}}, for hvilke L. 6 Septbr. 1845 giver Plads, foranlediges paa det nærmeste ene ved<noinclude> <references/></noinclude> 11yuelg4n5ct9nb8d9h2lvnrd5x87wn 104 139206 324171 2026-06-16T15:35:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|229}}</noinclude>den Omstændighed, at Dommeren ved Siden af Rettens almindelige Pligter tillige træder i Stedet for baade den tiltalende Øvrighed og den sagførende Referent, hvilken Forening af forskjellige Hverv ikke tilsteder, at de Handlinger, der betegne Hovedtrinnene i den regelmæssige Paatale (Forhør, Actionsdecret, Saggivelse), holdes fra hverandre ved saa bestemte udvortes Former, som i den almindelige Criminalproces. Saaledes træder Indkaldelsen til Forhøret tillige i Stedet for Domsstævning. Den bør derfor helst være skriftlig og lyde paa, at den Paagjældende blandt Mere indvarsles til at modtage Dom. Dette Tillæg er imidlertid ikke altid passende, fordi det maaskee først af Forhøret vil vise sig, om der er Grund til at gaae videre. Man seer derfor, at Behandlingen kjendes forsvarlig, skjønt der i Indkaldelsen ikke har været gjort nogen Antydning om, at det gjaldt Dom. See f. Ex. Domme i Retstid. for 1847 S 263—64 og 740—41. Men da bør det, naar det er kommet til Tilstaaelse, paa en utvetydig Maade og til Protocollen tilkjendegives den Anklagede, at Sagen bliver at fremme til Dom. Denne Bemærkniug faaer en dobbelt Vægt i Concubinatsager, hvor Parterne ved Indgaaelse af Ægteskab have det i sin Magt at ophæve Handlingens Strafbarhed. Retstid. 1866 S. 680 og Juridisk Ugeblad 1868 S. 92. Er Tilstaaelsen allerede afgiven under et Forhør optaget andetsteds, saasom ved Politikammeret (L. 6 Septbr. 1845 {{§|2}}) eller i et andet Thinglag, bør ingen Uklarhed i Indkaldelsen til Domsretten taales. Jfr. Dom i Retstid. for 1847 S. 150—52. Med Hensyn Sagens Oplysning ligger noget Særeget vel i Erhvervelse{{sperret|smaaden}}, forsaavidt som Dommeren træder i Referentens Sted (L. 6 Septbr. 1845 {{§|1}}), ikke derimod i Graden af dens Fuldstændighed, for hvilken de almindelige Regler gjælde. Men af den dobbelte Grund, at disse Sager høre til de mindre betydelige, og at der haves Bekjendelse, vil der sjeldent blive Anledning til vidtløftigere Undersøgelser. I eet Punct har Loven dog Udseende af at gjøre Forandring i de almindelige Former for Bevisets Fremstilling, nemlig ved Vidners Edfæstelse, der ifølge Lovens {{§|4}} kan foretages strax i Forhørsmødet. Men dette er dog en mere tilsyneladende end sand Afvigelse, naar Lovstedet forstaaes saaledes, at Edfæstelsen først foretages {{sperret|efter}} at den Anklagede er gaaen til Bekjendelse. Thi fra denne Tid af forvandles Sagen i Gjerningen, om ikke i nogen synlig Form, til en Domssag. Vidner, der først blive at forhøre i et sildigere Møde, indkaldes under Foreholdelse af den almindelige Vidnemulct. Skulde Vidneførsel ved en fremmed Ret undtagelsesviis blive fornøden, bør til dette Øiemed saavel Referent som Forsvarer beskikkes, da der er bedre Grund til at hente sin Analogie fra den fuldstændigere Criminalproces end fra den politiretslige Behandling, for hvilken en {{bindestrek1|Re|Referent}}<noinclude> <references/></noinclude> ltbwmcepm5wsnm4do1lwx6loh6gdu1f 104 139207 324172 2026-06-16T15:35:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|230}}</noinclude><section begin="173" /> {{bindestrek2|ferent|Referent}} uden Forsvarer er erklæret tilstrækkelig (Jfr. L 17 Marts 1866 §{{§|33}} og 42. Den Tiltaltes Beføielse til at besørge sit Forsvar ved antagen Sagfører er ham ogsaa ved dette Slags Rettergang forbeholden. L. 6 Septbr. 1845 {{§|1}}. <section end="173" /> <section begin="174" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|174}}.}} {{liten blokk|Omstændigheder, der forhindre eller standse Retsforfølgningen.}} {{midtstilt/e}} Som Omstændigheder af denne Art komme her i Betragtning: den Paagjældendes Død, Sindsforstyrrelse eller Fraværelse. Det er en Selvfølge, at den anlagte Sag bliver at hæve paa Grund af den Tiltaltes Død, naar Straffen er af den Art, at den af sig selv vilde bortfalde, endog om den forinden ved Dom var paalagt. Denne Bemærkning træffer ikke Formuesstraffen, der, ikjendt den Skyldige i hans levende Live, bliver at udrede af hans Bo. At den derfor skulde være at indtale, naar han døer, forinden Dom er falden, er imidlertid en Slutning, der kun ubetinget gjælder, saafremt Straffen bestaaer i at have forbrudt en Formuesgjenstand eller en Formuesret, der staaer i Forbindelse med Retsbruddet, til hvilken Classe Confiscationsstraffen navnligen hører. Her faaer Dødsfaldet alene Indflydelse paa Rettergangsmaaden, der, saafremt det ei forinden er kommet til Sags Anlæg, bliver civil, eftersom I{{rettelse|u|n}}gen er at tiltale som skyldig; og til civil Behandling er den i Toldloven foreskrevne Omgang med Forelæggelse at henregne. Er criminel Sag derimod anlagt til Erhvervelse af Dom paa en Confiscations- eller lignende Paastand, saa bliver den at tilendebringe i den paabegyndte Form, uagtet den Sigtede døer, medens Tiltalen staaer paa. Drager Forseelsen {{sperret|Bøder}} efter sig, bør det omvendt antages, at Paatale forfra ikke kan reises efter den Skyldiges Død; og selv den forinden anlagte Sag kan det efter den nye Criminallov vel forsvares at hæve. Thi den ældre modsatte Lære fik først sin Holdning derved, at Bøderne betragtedes som Sagefald eller Indtægt. Men denne Synsmaade er traadt tilbage ved Loven af 20 August 1842, der snart lader Bøderne bortfalde ved Siden af andre Straffe (Crl. Cap. 6 {{§|11}}), snart omsætter dem til et andet Strafonde (Cap{{rettelse||.}} 6 {{§|15}}). At Sagen som Straffesag paa Grund af den Tiltaltes Død hæves, forhindrer ikke, at Retten med det samme paakjender de hidtil paadragne Actions{{shy}}omkostninger, der ellers vilde være at indtale enten ved Anmeldelse i Boet eller ved privat Sag mod Arvingerne. Om Paaankeligheden af en Dom efter den Tiltaltes Død bliver der at handle i en anden Forbindelse. {{nop}} <section end="174" /><noinclude> <references/></noinclude> a1pzg0n8qhbnx1dkz096tpmdla0rtjn 104 139208 324173 2026-06-16T15:35:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|231}}</noinclude>Et uregelmæssigt Exempel paa Straffesags Anlæg mod den, der under aabenbart {{sperret|Vanvid}} havde udført den skadegjørende Handling, tilbød forhen Lovgivningen om Manddrab. L{{rettelse|,|.}} {{NL|6—6—17}} og Høiesteretssag i Retstid. for 1888 S. 592—96 Ved den nye Criminallov er Regelen om Strafløshed for Afsindiges Handlinger derimod bleven undtagelsesfri. Naar det desuagtet jevnligen skeer, at Sag anlægges mod Personer, der af Retten erklæres for afsindige, saa er Grunden hertil, at der om deres Tilregnelighedsevne herskede en Uklarhed, angaaende hvilken den afgjørende Mening bør udtales ved Dom. Er Sindsforstyrrelsen utvetydig, kommer det naturligviis ikke engang til Paatale. At anlægge Straffesag mod en Person, {{sperret|efter}} at han er bleven vanvittig, til Paatale af en Forbrydelse forøvet medens han endnu var ved sin Forstand, er en Fremgangsmaade, mod hvilken flere Grunde tale, og som derfor i det Hele er usædvanlig. Thi først afviges herved fra den Retfærdighedssætning, at den Tiltalte, som det heder i L. {{NL|1—5—4}}, bør kunne møde og svare for sig; dernæst vanskeliggjøres Behandlingen, naar den Anklagedes Forklaringer mangle; og endelig maatte, bortseet fra Bødetilfælde, Straffen udsættes saalænge som Sindsforvirringen vedbliver Forbudt ved Loven er imidlertid Retsforfølgningen under saadanne Omstændigheder ikke Tvertimod følger det af Lovbogens private Form for Paatalen af Misgjerninger, at den Indstævntes Afsindighed ligesaa lidt i criminelle som i borgerlige Sager kunde paaberaabes som Afviisningsgrund, foruden at Loven selv i {{NL|6—6—17}} og {{NL|6-6-21|21}} afgiver Exempel paa Straffesag mod dem, som vare ude af Stand til at varetage sit Forsvar. Man seer derfor undertiden Dom erhvervet over den Skyldige under Omstændigheder, der kræve det Tillæg, at Straffen først bliver at fuldbyrde, naar den Domfældtes Sindssvaghed maatte være ophørt (Retst. for 1840 S. 230). Og til denne tidligere Indskriden med Sags Anlæg kan der undertiden haves særegne Grunde, saasom at der gives flere Medskyldige, hvis Sag ellers maatte adskilles, at Straffen kun ved Paatale holdes i Kraft, eller at Straffedommen for det moralske Indtryks Skyld, navnligen i Mordtilfælde, ikke bør henstaae i det ubestemte. I de faa Tilfælde, hvor Sag anlægges mod en erkjendt Vanvittig, maatte der forhen beskikkes ham en Værge ved Siden af Forsvareren. (Dom i Retstid, for 1842, Side 781—83) Og der synes heller ikke nu, efter at der beskikkes ham en Forsvarer, at være tilstrækkelig Grund til at eftergive denne Fordring, eftersom den Plads i Stævnemaalet, som under sædvanlige Omstændigheder indtages af den Tiltalte selv, ellers vilde blive tom. En Frisindelsesdom, grundet paa den Tiltaltes Afsindighed under Gjerningen, kan derimod afsiges, uagtet<noinclude> <references/></noinclude> nftb05fk2bkrytk60ammnt706mu63if 104 139209 324174 2026-06-16T15:35:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|232}}</noinclude><section begin="174" /> Øvrigheden og Referenten, gaaende ud fra en modsat Bedømmelse af hans Sindsforfatning, have bragt Sagen under Paatale uden tiltagen Værge. Hvad der er anført om efterfølgende Afsindighed, gjælder ogsaa for en Deel om den Skyldiges {{sperret|Fra{{shy}}værelse}} som Grund til at stille Paatalen i Bero, skjønt her den Hovedforskjel indtræder, at den Undvegne selv bærer Skylden, om der bliver nogen Mangel ved hans Forsvar. Rettergangsregler til at faae Dom istand mod den Skyldige, skjønt fraværende, har man i alle Tilfælde, undtagen de særegne, at en Udlænding udenfor Norges Grændser har forbrudt sig mod Norge eller Nordmænd. See første Bind Side 232—235 Men skjønt Dom i Almindelighed {{sperret|kan}} erhverves over den Fraværende, er det derfor ikke sagt, at den {{sperret|bør}} erhverves. Man maa her skjelne mellem Tilfældene, eftersom den Paagjældende er borte allerede paa den Tid, da Sag skulde reises, eller han først efter dens Anlæg paa lovlig eller ulovlig Maade bortfjerner sig I første Tilfælde skrider man ikke let til Retsforfølgning, med mindre en særegen Grund er tilstede, saasom at Straffen bestaaer i Confiscation af Gods, der allerede er i det Offentliges Værge (L. 20 Septbr. 1845 §{{§|138}} og 179), at der ere flere Medskyldige (jfr. de i Retstid. for 1842 Side 809—10 og for 1843 Side 135 anførte Domme). Er Sag derimod forinden anlagt, saa vil den i de mindre Straffetilfælde, navnligen naar der kun handles om Bøder, sædvanligen have sin Fremgang til Dom. Ved de større Forbrydelser kommer derimod, især naar kun Een er tiltalt, meget an paa Bevisets Tilstand, saa at Sagen helst stilles i Bero, naar der ikke er tilveiebragt eller i den Paagjældendes Fraværelse ikke letteligen kan tilveiebringes fuld Oplysning for eller imod. I Overeensstemmelse hermed bør L. 26 Mai 1830 forstaaes. Denne Lov anviser et Middel, ved hvilken Sag mod den, der er {{sperret|undvegen af Arresten}}, kan fremmes med samme Lethed og Hurtighed, som om han var tilstede Men det er ikke Lovens Mening, at Paatalens Fortsættelse derved er bleven mere forpligtende for det Offentlige end den var forhen. da der mod undvegne Arrestanter maatte gaaes frem efter Reglen i L. {{NL|1—4—10}}. Det tilkommer forøvrigt den paatalende Øvrighed at afgive-Beslutning, om Sagen paa Grund af Undvigelsen bør stilles i Bero. <section end="174" /> <section begin="175" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|175}}.}} {{liten blokk|Om Forening af offentlig og privat Rettergang under samme Sag.}} {{midtstilt/e}} Denne Forening kan fremkomme paa en dobbelt Maade, eftersom Sagen er anlagt af det Offentlige til Straf, men de af Gjerningen for den Fornærmede flydende civilretlige Følger inddrages under Paakjendelsen. <section end="175" /><noinclude> <references/></noinclude> k858l2sg4qg19a05t9kjwh43l8ljn0h 104 139210 324175 2026-06-16T15:36:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|233}}</noinclude>eller Søgsmaalet er privat, men det Offentlige af Grunde hentede fra Strafferetten indblander sig i samme. For det førstnævnte Tilfælde er det Regelen, at den Opreisning, der ved Siden af den offentlige Straf tilkommer den fornærmede Privatmand, kan tilkjendes ham ved Straffedommen. Dette gjælder først om den materielle Erstatning for den ved Gjerningen lidte {{sperret|Skade}}. Ved visse Forbrydelser, navnligen Tyverie, faldt det forhen næsten af sig selv, at den Fornærmede paa denne lettere Maade kom til sin Skadesløsholdelse, da Igjældens Størrelse ogsaa for Straffens Skyld maatte bringes paa det Rene, nemlig deels til Bestemmelse af Tvigjælden, deels til Afgjørelse af, om Tyveriet var ringe eller stort (. {{NL|6—17—40}} og {{NL|6-17-37|37}}), saa at det vilde have taget sig søgt ud at nægte den Bestjaalne Dom for sit private Krav. Men Retsbrugen gik af Billighedsgrunde udenfor disse Nødvendighedstilfælde og indlod sig paa Erstatningen, ogsaa hvor Straffen var uafhængig af Skadens Størrelse, hvilken Retsbrug blev stadfæstet ved L. 24 Juli 1827 {{§|5}} og nu L. 17 Marts 1866 {{§|23}}, der paalægger Referenten at lade sin Indstilling omfatte ogsaa Erstatning, forsaavidt dertil er Anledning. Saa rummeligen fattet giver Regelen den Fornærmede Adgang til Dom for Erstatningen ikke alene naar Skaden er paa {{sperret|Gods}}, men ogsaa naar den er paa Legeme, Helbred, Ære, eller naar den bestaaer i Drab af en Forsørger (Domme i Retstid. for 1845 S. 534—37, for 1846 S. 659, 710—11 m. fl); ikke alene for Tab, hvorved den tilværende Formue er formindsket, men ogsaa for hindret Erhverv (Retstid. for 1845 Side 402—3); ikke alene for en Skade, der allerede før Dommen er bleven værdsat, men ogsaa for Tab, hvis Størrelse maa bestemmes ved Skjøn efter Dommen. Lige med Skadeserstatning blive andre Formuen nedkommende Opreisninger at behandle, saasom Fæsterets Forbrydelse til Fordeel for Jorddrotten, naar ulovlig Braatebrænden af det Offentlige paatales. Fr. 4 April 1781 {{§|7}}. Ligeledes paalægger Dommeren i en Justitssag for Undsigelser eller Trusler (Criml. Cap. 16 {{§|11}}) den Skyldige at stille den Bargen, som det ifølge L. {{NL|1—21—1}} er overladt den Undsagte at fordre eller at eftergive. Ogsaa har den Forurettede i de undtagne Tilfælde, hvor en Ærekrænkelse paatales paa offentlig Maade, den samme Ret til at forlange Mortification, som om Paatalen var privat. Derimod kan den borgerlige Retsfølge, der ved Ægteskabsbrud opstaaer for den fornærmede Ægtefælle, nemlig Ret Til Skilsmisse, ikke gjøres gjældende under den af det Offentlige anlagte Straffesag{{rettelse||.}} Dette fulgte før Fr. 1 December 1797 deraf, at det laa udenfor de almindelige Retters Myndighed at give Skilsmissedom. Men uagtet heri er<noinclude> <references/></noinclude> s0byqxpwij5awrabuq3v6prg3hb9pz0 104 139211 324176 2026-06-16T15:36:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|234}}</noinclude>gjort Forandring, forbliver det dog ved den ældre Regel, at en saa vigtig Retshandling, som en Skilsmissedom, ikke kan knyttes som Anhang til en i andet Øiemed anlagt Sag. Derimod vilde man formodentlig vore Dage ansee det tilstedeligt under en Straffedom for Bigami tillige at erklære det sidste Ægteskab opløst. De nærmere Vilkaar for Inddragelsen af Erstatnings og lignende Krav under den offentlige Forfølgning maae forøvrigt bestemmes efter det Afhængighedskørbold, der finder Sted mellem Accessorium og Hovedsag. Til den Fornærmedes Fordeel viser denne Sætning sin Virksomhed deri, at han fritages for Mægling til Forlig og for Retssportler, at han er betrygget mod Afviisning, skjønt Forbrydelsen paakjendes ved en Domstol, der ikke har at befatte sig med private Fordringer, saasom ved militair eller Politiret, samt at han under eet med Hovedsagen faaer sit Krav prøvet ved høiere Ret, uagtet det særskilt paatalt ikke vilde være betydeligt nok som Gjenstand for Paaanke. Hermed staaer det ogsaa i Forbindelse, at udtrykkelig Paastand af den Fornærmede ikke ansees fornøden, hvorimod Retten indlader sig paa Erstatningen, naar han ikke har erklæret at frafalde den Da saaledes en formodet sættes istedetfor en udtrykt Villie, kunde der være Grund til at skjelne mellem Krænkelser paa Gods og paa Person, saa at den Fornærmedes Taushed ved de sidste forklaredes som Undladelse af at gjøre Erstatningskrav gjældende. Men Retsbrugen er i dette Punct endnu ikke bleven aldeles befæstet, da man vel følger den her gjorte Adskillelse ved Paalæg af Borgen under en offentlig Sag for Undsigelser (Retstid. for 1850, Side 287—88), men derimod tilkjender Erstatning for Skade lidt ved {{sperret|Over{{shy}}fald}} paa Person, uden udtrykkelig Paastand af den Fornærmede. (Retstid. for 1846, Side 166—168). Det anførte Afhængighedsforhold virker omvendt som {{sperret|Ind{{shy}}skrænkning}} ved Tilstedelsen af den Privates Krav. Retterne indlade sig altsaa ikke paa Erstatnings{{shy}}spørgsmaal, hidrørende fra andre Sider ved Gjerningen end dem, der stemple den som Forbrydelse Saaledes vil den godtroende Kjøber, Panthaver eller Leietager af Tyveriets Koster forgjæves gjøre sit Erstatningskrav gjældende under Tyvssagen (Høiesteretsdomme i Retstid. for 1839 Side 313, for 1848 Side 408, for 1850 Side 259 m. fl{{rettelse| |.}}) Thi da Forbrydelsen ligger i Tyveriet, ikke i den efterfølgende Forføielse over det Stjaalne, saa vilde man ved at antage Kjøberens eller Panthaverens Erstatningskrav, give Dom for en Handling, der ikke vedkommer det Offentlige Af den opstillede Grundsætning er det fremdeles en Følge, at Paakjendelsen af den private Fordring maa underordnes Straffesagens Tarv. Den Fornærmede kan altsaa ikke fordre, at Straffedommen skal opsættes eller det Offentlige paadrage sig Udgifter for at tilveiebringe Beviser, der alene for Erstatnings{{shy}}spørgsmaalets Skyld blive<noinclude> <references/></noinclude> im5nf94d632w1kcqss9ak3vsq7czatg 104 139212 324177 2026-06-16T15:36:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|235}}</noinclude>fornødne. Skjønt ikke aldeles skarp, er den rette Grændse dog i de fleste Tilfælde tydelig nok, og dens Iagttagelse af Vigtighed for Retspleien. See Justitsdepartementets oftere anførte Skrivelse af 26 Marts 1840, der med Føie nævnte Erstatnings{{shy}}posternes for vidt drevne Eftergranskning som en af de ikke saa sjeldent forekommende Grunde til Justitssagernes Forhaling og Udgifternes Forøgelse. Endvidere flyder det af den anførte Grund, at den Skadelidendes Erstatningskrav lades upaakjendt, naar den paatalte Gjerning befindes at være strafløs og Dommen altsaa bliver frikjendende, saasom naar den Anklagedes Forklaring om Nødsstand (Crl. Cap. 7 {{§|5}}) eller Forvexling af Andres Ting med egne af Retten antages til Udelukkelse af Strafansvar, i hvilket Tilfælde det bliver Klagerens egen Sag ved privat Søgsmaal at paatale Handlingen som skadegjørende. See f. Ex. Domme i Retstid. for 189 Side 468 og for 1850 Side 216—218. Er der under samme Sag flere Tiltalte, hvoraf nogle fældes til Straf, tages Tingen dog ikke saa strengt at man altid skulde lade Erstatnings{{shy}}spørgsmaalet upaakjendt for deres Vedkommende, der af en særlig Grund, saasom Ungdom, kjendes strafløse, hvilket, især, naar det civile Ansvar er fælleds, vilde lede til Forvirringer. See Domme i Retstid. for 1838 Side 477 og 484 samt for 1839 Side 267. I Aargangen 1848 Side 184 findes endog en Dom, der under Frifindelse for Straf paakjender Erstatningen, skjønt Sagen kun angik een Tiltalt. Men heraf bør man ikke slutte, at Domstolene ere paa Vei til at forlade den hævdede Retsbrug. En Anvendelse af Grundsætningen er det endelig, at Contrasøgsmaal fra den Tiltaltes Side er uforeneligt med det offentlige Hovedsøgsmaal. Er Contrapaastanden Gjenstand for privat Paatale, saasom naar den Sigtede ikke alene gjør Fordring paa Frifindelse, men vil have Anklageren straffet som Injuriant (Criml. Cap. 17 {{§|3}} og 4), følger dette allerede deraf, at den, som han vil drage til Ansvar, ikke formeligen er Part i Sagen, der forudsættes anlagt af det Offentlige. Og angaaer Modbeskyldningen en Gjerning, der henhører under offentlig Forfølgning, saasom naar den ene for Hoer tiltalte Ægtefælle fremsætter samme Beskyldning mod den anden, der ved sin Klage har foranlediget Sagens Anlæg, bliver Tiltalen at udstrække til dem begge, der altsaa komme til at staae som Parter, ikke mod hinanden, men mod det Offentlige. Selv om den Bebreidelse, som den Tiltalte gjør Klageren, er af den Beskaffenhed, at den, om sand, befrier ham selv og vælter Strafansvaret over paa den anden, saasom naar han, sigtet for Overfald paa sagesløs Mand, vender Beskyldningen om og paastaaer at have forsvaret sig mod et Overfald, hvorfor han vil have Anklageren straffet, maa Sagen gaa frem i sin eensidige Retning, med Forbehold for den Tiltalte efter Frifindelsen at<noinclude> <references/></noinclude> mc0hvu5sbid240w8n4eqow1o940d6oo 104 139213 324178 2026-06-16T15:36:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|236}}</noinclude>see sin Modpart undergiven offentlig Forfølgning, da en Behandling, under hvilken Referenten paa eengang skulde være før og mod hver af de Tiltalte saavel i Forhold til hinanden indbyrdes som i Forhold til det Offentlige, vilde være en Uting. Saavidt om Forening af en privat Paastand med en offentlig Sag. Paataler den Fornærmede selv en Forbrydelse, der aldeles er unddragen den offentlige Forfølgning, saa formildes Civilprocessens Strenghed vel for saa vidt, at undladte Benægtelser og Forsømmelser ere oprettelige, samt at overdrevne Paastande om Straf selv under den Indstævntes Taushed af f Retten kunne nedsættes til deres lovlige Grændse. Fremdeles staaer det til Dommeren at veilede den Indstævnte, der af Ukyndighed forsømmer noget i sit Forsvar, v ved Anviisninger om, hvad han har at anbringe eller oplyse. Men Bevisernes Erhvervelse maa overlades til ham selv, og undlader han at anbringe, hvad der havde staaet i hans Magt at gjøre gjældende, har Retten intet Middel til at forskaane ham for Følgerne deraf. Kun naar Straffen gaaer saa vidt som til Tugthuus, faaer Overretten, men egentlig ogsaa først den, en større Raadighed over den privat anlagte Sag, da den Domfældte ifølge Fr. 5 Juli 1793 kan ordre sig en Defensor beskikket af det Offentlige, hvilken Forskrift forstaaes saaledes, at Retten derved meddeles Myndighed til at sørge for Sagens Oplysning i den Domfældtes Interesse ved Befaling til den beskikkede Sagfører, paa samme Maade som om Sagen var offentlig. See Domme i Retstid. for 1841 Side 404—5 og for 1845 Side 146. Forfølger den Private paa egen Haand en Forbrydelse henhørende til dem, som benævnes privat-offentlige, det vil sige, hvis Paatale han kunde have overført paa Justitien, fremstiller det sig som en følgerigtig Sætning, at dette hans Valg alene skulde have Indflydelse paa Behandlingen af Sagens angribende Side. Dens Forsvarsside skulde derimod staae i samme Forhold til Øvrigheden og Retten, som om Paatalen var offentlig, da Enhver kun raader over sin, men ikke over Modpartens Ret. Følgen heraf vilde blive, at en offentlig Sagfører maatte eller i det mindste kunde beskikkes i Egenskab af Defensor, eftersom den Fornærmede ved sin Fremgangsmaade havde forhindret Udnævnelse af Referent med en Actors Hverv. Men denne Følgerigtighed maa opgives som uforenelig med det modsatte Indhold af Lovene, der ikke tilstede Defensoratets Besættelse naar Actoratet er ubesat. Procesformen ved den private Paatale bliver altsaa den samme, hvad enten Forbrydelsen ubetinget eller kun betinget er privat. At den Fornærmede selv paataler et Retsbrud, som Loven ubetinget har givet det Offentlige Ret til at forfølge, saasom et Tyverie, (see som<noinclude> <references/></noinclude> f0k9w7jvky01fbwkc5bdv8fssk1eb5u 104 139214 324179 2026-06-16T15:36:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|237}}</noinclude><section begin="175" /> Exempel en i Retstid. for 1845, Side 636—38, meddeelt Sag), forhindrer ikke, at Øvrigheden naarsomhelst kan gribe ind ved Referent og Forsvarer. {{---}} <section end="175" /> <section begin="176" /> {{midtstilt/s}} {{xx-større|'''Femtende Afsnit.'''}} {{stor|'''Om Politiprocessen.'''}} {{stor|{{§|176}}.}} {{liten blokk|Om Politiprocessens Opkomst.}} {{midtstilt/e}} Af de Retsforskrifter, hvis Over{{rettelse|t|tr}}ædelse eller Tilsidesættelse paatales som Politisager, var en stor Deel allerede indført før eller paa Lovbogens Tid. Saa langt tilbage gaaer f. Ex Lovgivningen om Handel, Haandværksdrift, Laug, Tyendeforholdet m. fl. Nogen særlig Rettergang for Sager hidrørende fra dette Slags Lovbud var derimod endnu ikke anordnet, hvorfor den, der gjorde sig skyldig i ulovlig Næringsdrift og lignende Forseelser, blev at tiltale ved det almindelige Thing og paa sædvanlig Maade. Ved at overføre Ordet Politisag paa hiin Tid vilde man altsaa kun betegne Søgsmaalets Oprindelse og Gjenstand, men intet udsige om Behandlingsmaaden, ligesaa lidt som man i vore Dage ved at bruge Ordene Gjældssag, Æressag, Tyvssag har til Hensigt at betegne tilsvarende Procesarter{{rettelse||.}} Den Afændring i Rettergangen, der bærer Navn af Politiproces, indførtes i de norske Kjøbstæder med den danske eller rettere kjøbenhavnske Politiforordning af 22 October 1701, der udvidedes til Bergen (med nogle Forandringer, Udeladelser og Tillæg) i Aaret 1710 og til de øvrige Kjøbstæder i Aaret 1738 ved et Rescript af 8 August. Vel bestemmer Fr. 22 October 1701 Intet om Proce{{sperret|smaaden}} ved Politiretten. Men det blev anseet som en Selvfølge, at med den for Hovedstaden givne Politianordning ogsaa den i Hovedstaden brugelige Politiproces overførtes til de øvrige Steder, saavidt dette lod. sig gjøre uden noget særligen anordnet udøvende og dømmende Politiembede. Thi den i Forordningens Post 1 {{§|10}} givne Forskrift, at Stiftamtmanden skulde være Kjøbstædernes Politidommer, har aldrig været anseet gjældende i Norge, til hvis Forhold den var aldeles upassende. I Landdistricterne har Politiprocessen havt en noget forskjellig {{bindestrek1|Ud|Udviklingsgang}} <section end="176" /><noinclude> <references/></noinclude> jzw3kvef02neeka9gth1pwqfp2o39hq 104 139215 324180 2026-06-16T15:36:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|238}}</noinclude>{{bindestrek2|viklingsgang|Udviklingsgang}}, idet den ikke her som i Kjøbstæderne kan sættes i Forbindelse med en almeen Anordning, hvorimod den gjennem en Række af særskilte Lovbestemmelser er gjort anvendelig for de enkelte Classer af Tilfælde. Hvad den offentlige Politiproces angaaer, er Kjendemærket paa disse afændrende Bestemmelser, givne forinden Ordet Politiret i Landdistricterne var kommet i Brug, at der til Forseelsens Behandling skal sættes Ret for den enkelte Sag (Extraret), ikke i Medhold af den mere omfattende Forskrift i Fr. 19 August 1735 {{§|1}}, der alene angaaer de grove Forbrydelser, men som en Undtagelse fra den om mindre Lovbrud ellers gjældende Regel. I denne Form indførtes Politiretsbehandling ogsaa udenfor Kjøbstæderne ved Overtrædelser af Lovgivningen om Havnevæset (Fr. 16 Septbr. 1735, 2det Cap. {{§|6}}), om ulovlig Handel i Agershuus Stift (Privl. 26 Septbr. 1749 {{§|8}}§), om ulovligt Salg og Udskjænkning af Brændeviin (Rescr. 15 Decbr. 1758), om Løsgængerie og Betlerie (Anordn{{rettelse||.}} 2 Decbr 1741 Cap. 3 {{§|14}}, 29 Aug. 1755 Cap. 4 {{§|3}} og Rescr. 5 Mai 1786 Cap. 4 5{{§|5}}, hvilke sidstnævnte Bestemmelser dog vare noget forskjellige fra Politiprocessens endelige Skikkelse). I Overgangstilstanden gjaldt altsaa ikke den Slutning, at en Sag, fordi den i Kjøbstæderne henhørte under Politiret, derfor paa Landet skulde behandles paa en fra den sædvanlige afvigende Maade, og man vilde i den tredie Fjerdedeel af forrige Aarhundrede have savnet al Grund til f. Ex. at paatale ulovlig Haandværksdrift udenfor Kjøbstæderne anderledes end ved Indstævning med almindelig Varsel til det faste Bygdething. Men denne Forskjel mellem Kjøbstad og Land fortrængtes efterhaanden ved tvende Omstændigheder. Først at offentlige Straffesagers Behandling ved Extraret fra at være Undtagelse gik over til at blive Regel Og dernæst at Antallet af de enkelte Lovbestemmelser, der fælleds for Kjøbstad og Land paabød Politiretsbehandling, stedse mere og mere forøgedes. Det har derfor været en nu allerede i længere Tid gjældende Lære, at Sager, der i Kjøbstæderne paatales politiretsviis, ogsaa paa Landet, forsaavidt som de der kunne fremkomme, behandles paa samme Maade, selv om der ikke haves et udtrykkeligt Lovbud, der giver sin Regel denne fulde Udstrækning. Er der endnu nogen Forskjel tilbage, navnlig med Hensyn til Overtrædelser af Criml{{rettelse||.}} Cap. 18 {{§|27}}, saa maa denne snarere siges at finde Sted mellem de Kjøbstæder, der have, og de, der ikke have særlige Politiretter, end mellem Kjøbstæderne paa den ene og Landdistricterne paa den anden Side. Heller ikke den {{sperret|private}} Politiproces kunde i Gjerningen siges at være ukjendt paa Landet fra den Tid af, da Fr. 9 Aug. 1754 {{§|14}} foreskrev den Omgang ved private Klager mellem Huusbond og Tjener, „at de paa næste Thing skulde andrages for Sorenskriveren, som strax<noinclude> <references/></noinclude> t7n2irtwh1gxl0d55sxxw2dhtmb0mr2 104 139216 324181 2026-06-16T15:37:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|239}}</noinclude><section begin="176" /> uden Proces, Vidtløftighed og Bekostning deri havde at kjende hvad Ret var.“ En fuldere Erkjendelse fik den her først senere i Fr{{rettelse||.}} Januar 1797, der ved at udvide Forligelsesvæsenet fra Kjøbstæderne til Thinglagene tillige ({{§|17}}) optog den Bestemmelse, der omhandler den private Politiproces som en almeen Procesform. <section end="176" /> <section begin="177" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|177}}.}} {{liten blokk|Om Grændsen mellem den private og den offentlige Politiproces.}} {{midtstilt/e}} Over de for Politiret henhørende Sager er der i {{§|19}} givet en almindelig Oversigt uden nærmere Forklaring om, hvilke af de opregnede Tilfælde der optages af den private, hvilke af den offentlige Procesmaade. Her falder det af sig selv, at Rettergangen bliver privat, naar Sagen, skjønt henhørende under Politiret, alene har en civilretlig Fordring til Gjenstand, saasom naar Tjeneren klager over at Huusbonden ikke betaler ham sin Løn. For Straffesagers Vedkommende befinder Regelen sig derimod inden Politilovgivningen i samme Stilling, hvori den før Criminalloven befandt sig paa Strafferettens hele Mark, idet der ikke haves en saadan almeen og udtømmende Bestemmelse af Grændsen mellem den private og den offentlige Paatale af Politiforseelser, som den, der i L. 20 August 1842 Cap 27 er given for strafbare Handlinger henhørende under almindelig Ret. Grundsætningen er, som forstaaer sig, at Paatalen tilkommer den Private, det Offentlige eller dem begge, eftersom dette eller hiin eller begge har den juridiske Interesse i, at Forseelsen faaer sin Straf. Denne i sig selv meget svævende Grundsætning har faaet sin nærmere Bestemmelse deels ved særskilte Lovbud, deels ved Retsbrug, saa at Afgrændsningen mellem den private og den offentlige Paatale af Politiretssager maaskee ikke er mere usikker end Grændsen mellem den politiretlige og den almindelige Rettergangs Omraade. Den private Politiproces strækker sig kun til faa Grene af Lovgivningen, hvorimod de deraf opstaaende Sager i de større Kjøbstæder ere ganske hyppige. Hertil høre: 1. Sager mellem Huusbond og Tjenestefolk, Fr. 10 Juli 1795 {{§|26}} og den sammesteds paaberaabte Fr. 5 Juli 1793, L 13 Septbr. 1830 {{§|190}} sammenholdt med §{{§|15}} og 139 samt L, 15 Juli 1839 {{§|76}}. Disse kunne reise sig af: {{antikva|a)}} Klager over uforsvarlig Opfyldelse af de fra Tyendecontracten udspringende Pligter eller Misbrug af de deri begrundede Rettigheder, saasom at Tjeneren nægter eller forsømmer skyldigt Arbeide, vanskjøtter hvad han er sat til at varetage eller tilsidesætter den Skik og Orden, der bør herske i Huusstanden, at Huusbonden ikke holder forsvarlig Kost og <section end="177" /><noinclude> <references/></noinclude> ejoo9igapz51vmwp56l5o0mbauptrwi 104 139217 324182 2026-06-16T15:37:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|240}}</noinclude>Logis, overanstrænger Tjeneren med Arbeide, forholder ham hans Løn m. v. Efter Omstændighedernes forskjellige Beskaffenhed vil Klageren i nogle af de anførte Tilfælde, naar han intet eftergiver, kunne paastaae Straf over den Indklagede, medens han i andre Tilfælde er indskrænket til en civilretlig Fyldestgjørelse. Fordringer af sidstnævnte Art tabe imidlertid deres Adgang til politiretlig Bedømmelse, hvis der ved en senere Aftale mellem Parterne er givet dem et fra deres Oprindelse af Tjenerforholdet forskjelligt Grundlag, saasom naar Tjeneren har ladet sin optjente Løn blive indestaaende hos Huusbonden som en rentebærende Gjæld. Gaaer Pligtbruddet saa vidt, at Tjeneren enten udebliver fra den Tjeneste, hvortil han har fæstet sig, eller forlader den efter Tiltrædelsen (Fr. 9 August 1754 {{§|13}}, Pl. 3 Decbr. Hus og Rescr. 7 August 1776 §{{§|6}} og 7), bliver Sagen paa Huusbondens Forlangende Gjentand for offentlig Paatale (Høiesteretsdomme i Retstid. for 1845 Side 404—405, for 1846 Side 85—87 og 756—57). Ifølge den sidste Dom kan Sagen, engang anlagt som offentlig, ikke hæves ved efterfølgende Forlig mellem Parterne. Ved Loven af 17 Mai 1848 er Straffen for disse Forseelser forandret og i det Hele formildet. Men Reglerne om Paatalen forblive de samme. Skjønnes Udeblivelse eller Undvigelse fra Tjenesten alene at være grundet i den Hensigt at tilvende sig Fæstepenge eller Løn, sees Gjerningen ogsaa forfulgt som Bedrageri. Domme i Retstid. for 1849 Side 122—25 og for 1845 Side 258—59. Gjensidighedens Regel tilsiger, at omvendt Huusbondens Forurettelse mod Tjeneren ved at nægte at antage ham i Tjenesten eller bortvise ham efter Antagelsen, ligeledes skulde afgive Gjenstand for offentlig Paatale efter den Fornærmedes Ønske, skjønt Straffen ikke er sat lige. Jfr. L. {{NL|3—21—15}}, Pl. 3 December 1755 og Rescr. 7 Aug. 1776 §{{§|8}} og 9. At Paatalen af Tjeneres Forlokkelse mod Lovbogens {{NL|6—22—4}} er privat, falder af sig selv (Retst. 1856 S. 395). Spørgsmaalet er alene om saadanne Sager høre for Politiret og ikke for det almindelige Thing. Efter Lovstedets Tanke har dog det første meest for sig. {{antikva|b)}} Klager over {{sperret|personlige}} Fornærmelser. Gaae de utilbørlige Handlinger ikke videre end til {{sperret|Ord}} uden dog at antage Præget af Undsigelse eller Trusel, vil Paatalen være reent privat, selv om Ytringen har Form af Trods og Opsætsighed, i hvilket sidste Tilfælde Straffen i Pl. 3 Decbr. 1755 og Rescr. 7 August 1776 er bestemt med overdreven Strenghed. Fornærmelser i {{sperret|Gjerning}} mod Huusbonden paataltes derimod paa Forlangende af det Offentlige allerede før Aaret 1843 (Retst. for 1837 Side 765—66), medens Overfald paa Person ellers kun var et privat Retsbrud, og denne Sætning er nu gjentagen i Criml. Cap. 15 8 20 sammenholdt med Cap. 27 {{§|3}}. Omvendt er det i Høiesteretsdom<noinclude> <references/></noinclude> 56uv8ko60q19ijkmaza2uwz4fa6mmql 104 139218 324183 2026-06-16T15:37:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|241}}</noinclude>af 19 Februar 1864, Retst. 228—30 antaget, at den Huusbonde, der gjør sig skyldig i Misbrug al. Baustugten, efter Klage fra den Fornærmede af det Offentlige kan tiltales ved. Politiret. 2. Nær beslægtede med de hidtil omhandlede Tilfælde ere Sager angaaende det indbyrdes Forhold mellem Haandværkere og deres Svende eller Drenge, hvilket er sat ved Siden af Forholdet mellem Huusbond og Tjener. L. 15 Juli 1839 {{§|92}} Litr. {{antikva|c}} og {{§|76}} samt Lov 13 Septbr. 1830 {{§|190}} sammenholdt med §{{§|15}} og 139. Reglerne for Paatalen blive her i det Hele at bedømme efter, hvad der gjælder i Huusbondsforholdet, saa at f. Ex. Sagen efter Klage egner sig til offentlig Forfølgning, naar den angaaer ulovlig Fravigelse fra Tjenesten. Høiesteretsdomme i Retstid. for 1845 Side 47—48 og for 1848 Side 826. Mod at udvide Politiretsbehandlingen til Sager mellem Værkseiere eller Fabrikanter og deres Arbeidere frembyder der sig flere Vanskeligheder og Indvendinger. Først at der ikke for dette Forhold, som for Huusbonds- og Mesterforholdet, haves en særlig Ordning i Loven, hvorimod de gjensidige Pligter og Rettigheder ere at bedømme efter den almindelige Contracts- og Strafferet. Dernæst at det ikke vilde være muligt at optrække nogen bestemt Grændse for Udvidelsen. Fremdeles at de Lovsteder, der til Parternes Lettelse foreskrive ulønnet Behandling af private Politisager, bestemt indskrænke sig til de tvende hidtil omhandlede Forhold. Endeligen at den nye Lov om Bergværksdriften af 14 Juli 1842 Cap. 11 har udeladt ikke alene den Politiordning, som findes i dens Kilde, Fr. 7 Septbr. 1812 Cap. 17, men ogsaa dens {{§|135}}, der paabød Politirets{{shy}}behandling paa samme Maade som i Sager mellem Huusbond og Tjener eller Mester og Svend. Den bekræftende Mening er imidlertid gjort gjældende ved den i Retstid. for 1848 S. 210 (jfr. 1842 S. 638) meddeelte Høiesteretsdom, og den bedste Begrundelse for Sætningen er da, bortseet fra dens Hensigtsmæssighed før mange Tilfælde, at søge i Instructionerne for Politimestrene i Bergen, Throndhjem og Christianssand af 9 Decbr. 1746 {{§|14}}, 23 September 1763 {{§|7}} og 5 Juni 1776 {{antikva|B. VIII}} {{§|3}}, der udtrykkeligen anvise samme Rettergang for Besværinger fra Manufacturister og Fabrikanter over deres Arbeidere, som for Sager mellem Mestere og Svende. Efter Søfartslovens {{§|132}} blive Sager mod Skipper eller Styrmand, der har behandlet sit Mandskab med ubillig Haardhed eller paa anden Maade forseet sig mod Ls. {{§|109}}, og Sager mod Mandskab, der har begaaet de i {{§|111}} omhandlede mindre Forseelser, ved Søretten behandlede paa samme Maade som offentlige Politisager, naar det af den Fornærmede forlanges. Private Sage er mellem Skipper og Mandskab saasom Tvistigheder angaaende Hyre, behandles som andre civile Sørets-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 16}}</noinclude> 84qhwpd7ml4tb80x1xnmjd2hjp2qepk 104 139219 324184 2026-06-16T15:37:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|242}}</noinclude>sager, kun med den Forskjel, at Sagførere i Regelen ere udelukkede (L. {{§|130}}), og ak der ikke betales Retsgebyhrer eller bruges stemplet Papiir. At saadanne Sager ikke benævnes private Politiretsfager, har sin Grund deri, at den søretlige Behandling i sig selv har saa megen Lighed med den private Politiproces, at der af denne ikke var andet at optage end de nævnte ydre Regler. 3. Sager angaaende Misbrug, der indsnige sig i {{sperret|Haandværks{{shy}}laugene}}, eller Forurettelser, der tilføies Laugene af Andre, hvilke det paaligger Oldermanden at paatale. L. 15 Juli 1839 {{§|8}} sammenholdt med {{§|92}} Litr. {{antikva|b}}. For disse Bestemmelser bliver der nu efter L{{rettelse||.}} 14 April 1866 {{§|9}} kun en yderst ringe Anvendelse. 4. Klager over Forurettelser af Politimesteren eller hans Betjente i Udførelsen af deres Embede eller Bestilling. Anordn. 1701, 1710 og 1745, Post 1 {{§|8}} samt Instruction af 5 Juni 1776 A {{§|8}}. See Exempler paa saadan privat Sag i Retstid. for 1845 Side 697—714, 1855 Side 709. Denne som mange andre Politivæsenet vedkommende Bestemmelser er alene skreven for de fire ældre Stiftsstæder, men maa desuagtet gjælde ogsaa udenfor disse. 5. Beskadigelser og andre mindre Forseelser med Hensyn til private Veie, der benyttes af flere Eiendomme som fælles Adkomst til offentlig Vei, paatales efter Veiloven 15 Septbr. 1851 {{§|83}}, jfr. §{{§|53}}, 54 og 57 ved privat Politisag. I enkelte locale Love {{rettelse|s|f}}indes der Spor til politiretlig Behandling ogsaa af andre private Sager, saasom at i Bergen, Trondhjem og Christianssand Tvistigheder mellem Byens Folk og udenbyes Bønder eller Fiskere angaaende Salg af Torv- eller Bryggevarer (Instrux 9 December 1746 {{§|10}}, Rescr. 8 Decbr. 1769 {{§|3}} og Instr. 5 Juni 1776 {{antikva|B VII}} {{§|9}}), at i Arendal og Østerriisøer Klager over Beskadigelser paa {{sperret|private}} Brygger (Rescr. 16 September 1785 §{{§|19}} og 24) af den Fornærmede kunne paatales paa denne Maade. Landets almindelige Ret er imidlertid, at private Søgsmaal hidrørende fra Kjøb og Salg, Beskadigelser paa Gods m. v. høre for By- eller Bygdethinget. Politiretsbehandling er saaledes i Tilfælde af denne Art en Undtagelse, for hvilken der maa haves særlig Lovhjemmel. Naar derfor Cancelliet i Skrivelse af 3 Marts 1798 udtaler sig som om den, der forurettes ved ulovlig Kjørsel gjennem hans Marker (Criml. Cap. 22 {{§|10}}), skulde have Adgang til Politiret, er Meningen vel, at han for Hurtigheds Skyld kan fordre civil Gjæsteret sat, hvilket under den sædvanlige Forudsætning, at Fornærmeren er en udenbygds Mand, flyder af de almindelige Regler. Thi troer man at kunne tage Cancelliskrivelsen paa Ordet, kommer man i Forlegenhed baade<noinclude> <references/></noinclude> bjyridandrskt3dvny4t2yo8ttsvb0p 104 139220 324185 2026-06-16T15:37:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|243}}</noinclude>med at paavise Lovhjemmel til den forudsatte Anvendelse af Politiprocessen, og med at optrække Grændsen for dens Omraade. Saavidt om de Tilfælde, i hvilke Paatalen udelukkende tilkommer den Private. Derhos gjælder i Politi- som i almindelig Rettergang den Regel, at den forurettede Privatmand kan, om han ønsker det, paa egen Haand forfølge Gjerningen som Fornærmelse mod sig, uagtet den efter sin Art er Gjenstand for offentlig Paatale, hvorpaa som Exempel i det Foregaaende er anført Tjeneres og Haandværksdrenges Undvigelse fra Tjenesten. Til den her nævnte Klasse af Tilfælde- hører ogsaa ulovlig Udøvelse af en Handel, der er privilegeret, det vil sige Apothekerhandel, og ulovlig Drift af et Haandværk, der er undergivet Laug, idet Overtrædelsen, skjønt Gjenstand for offentlig Paatale, ogsaa af Lauget kan forfølges ved privat Politiretssag. L. 15 Juli 1839 {{§|22}}, jfr. {{§|8}}: „Forurettelser, som maatte tilføies Lauget af Andre.“ Ved en Tradition fra ældre Tider finder man Exempler paa, at ulovlig Drift ogsaa af Næringer, som ikke ere undergivne Laug, have været forfulgt ved privat Politiretsbehandling af de Næringsberettigede. See f. Ex. Domme i Retstid. 1845 S. 380—84 og 1846 S. 724—34. Men denne Fremgangsmaade savner indre Grund, og med samme Ret, som Handelsborgere skulde kunne privat tiltale Nogen for ulovlig Handel, vilde man kunne paastaae, at en Brændeviinsbrænder eller Maltfabrikant kunde reise Søgsmaal mod Nogen, som han men ikke det Offentlige fandt at have gjort sig skyldig i ulovlig Brændeviinsbrænding eller Maltning. Rigtigheden af denne Bemærkning fremgaaer ogsaa deraf, at Ingen kan sige, hvilke eller hvormange af de Næringsberettigede der skulde til for at fylde Sagsøgerens Plads, da det, saavidt vides, aldrig har været Meningen, at en enkelt af Stedets Handels- eller Haandværksberettigede skulde kunne gjøre Sagen til sin. Noget andet er det, at et Søgsmaal, der under Formen af Tiltale for ulovlig Næringsdrift i Virkeligheden er et Spørgsmaal om Grændserne {{rettelse|s|f}}or Byens Handelsterritorium, kan reises af Stedets Communerepræsentation. See Retstid. 1847 S. 705—17. Klage over Indgreb i en {{sperret|Patentret}} vilde være ubetinget og udelukkende privat. I de Tilfælde, hvor Paatalen tilkommer baade Politiet og den Private, tilstede Domstolene dens Benyttelse ogsaa i den Form, at det Offentlige kan videre paaanke Dommen i en Sag, som den Private har bragt paa et appellabelt Trin, og at omvendt den Private kan indtræde som Appellant, naar det Offentlige har sluppet Sagen efter at have faaet en paaankelig Dom imod sig. See herfor flere Høiesteretsdomme, saasom i Retstid. for 1845 Side 47—48, 487—88, 530—31, for 1844 Side 424—26 og for 1847 Side 705—17. {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|16*|2em}}</noinclude> 02hej4u7620whn61jptrwip25w7if61 104 139221 324186 2026-06-16T15:37:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|244}}</noinclude><section begin="177" /> I Paragraphens Begyndelse er den privatretlige Behandlingsmaade sat som en naturlig Følgesætning af den Egenskab ved en Politisag, at den ikke gaaer ud paa {{sperret|Straf}}, men paa noget Andet. Denne Slutning fra Indhold til Rettergangsmaade begrundes ved den Betragtning, at Criminalprocessens Anvendelighed indskrænker sig til {{sperret|Straffe}}sager, og at den offentlige Politiproces kun er en Art af Criminalprocessen, hvilket tydeligen viser sig deri, at begge Behandlingsmaader falde sammen, naar Sagen kommer ind for høiere Ret. Fra den Sætning, at Straffeprocessen kun omfatter Straffetilfælde, har Retsbrugen imidlertid tilladt sig en Undtagelse, idet den lader det skee, at løbende Mulct til Aftvingelse af en Pligt mod det Offentlige gjøres gjældende ved offentlig Tiltale for Politiret. I denne Form har man seet sat igjennem: Den Pligt at overtage Bestilling som Postaabner Høiesteretsdom 9 Januar 1838, Retstid. Side 81—89), at aflægge Ed som Værnepligtig (Retstid. 1848 Side 833), at lukke et Apothek, til hvis Drift Eieren som uexamineret var uberettiget (Høiesteretsdom af 17 Januar 1834), at antage Provisor ved et Apothek ( Høiesteretsdom 29 Marts, Retstid. 1837 Side 240), at lade sig confirmere (Høiesteretsdom 7 Decbr. 1837, Retstid. 1838 Side 78), at nedrive et faldefærdigt Huus (Høiesteretsdom 27 Febr. 1838, Retstid. Side 242 45). At søge Grunden til den offentlige Forfølgelse deri, at Paastanden i disse og lignende Tilfælde gaaer ud paa en Mulct, vilde være en aabenbar Misforstaaelse, da saadanne Mulcter ere simple civilretlige Tvangsmidler (L. {{NL|1—5—15}}), der ikke give Sagen det criminelle Præg, som den i sig selv mangler. Et ligesaa forgjæves Forsøg vil det være ved andre Grunde at indordne denne Omgangsmaade i den regelmæssige Proceslære. Den maa derimod formodes at hidrøre fra en halv udvortes Omstændighed, nemlig Ordfatningen i L. 1 Mai 1830, der beskriver de Tilfælde, paa hvilke dens nye Regel om Paaanke skal være anvendelig, som Politisager, anlagte ifølge offentlig Foranstaltning“ uden Tillægget: „angaaende Forbrydelser.“ <section end="177" /> <section begin="178" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|178}}.}} {{liten blokk|Om Politiretsbehandlingen i offentlige Sager.}} {{midtstilt/e}} De tvende Behandlingsmaader, der betegnes ved Ordene almindelig Criminalproces og offentlig Politiproces, ere efterhaanden blevne mindre og mindre forskjellige. For den største Deel ligge de Skridt, gjennem hvilke denne Tilnærmelse er skeet, paa Criminalprocessens Side. Thi jo mere Lovgivningen forfulgte det i Fr. 3 Juni 1796 Cap. 9 opstillede Øiemed „at gjøre de criminelle Sagers Behandling saa ukunstlet <section end="178" /><noinclude> <references/></noinclude> rp9yr1n0zoi9soagth8qibt20v0p6eh 104 139222 324187 2026-06-16T15:38:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|245}}</noinclude>som muligt“, desto mere maatte den komme til at dannes efter Politiprocessens simplere Former, saasom ved at optage dens forkortede Tidsbestemmelser. Men Forskjellighedernes Udjevning hidrører ogsaa for en Deel fra Forandringer, der ere foregaaede inden Politiprocessens eget Omraade, navnligen ved L. 1 Mai 1830, der for de overordnede Retter ophæver al Forskjel, saa at Uligheden fra denne Tid af har indskrænket sig til første Instants. Denne Lov er igjen kun et Udtryk af den Tanke, at det eensidigen Anklagende i Politiprocessens ældre Retning er blevet formildet ved Paavirkningen af Straffeprocessens almindelige Grundsætning. Fr. 8 Marts 1799. De hovedsagelige Puncter, hvori den politiretlige Behandling af offentlige Straffesager adskiller sig fra den almindelige, er at Paatalen skeer, eller i det mindste kan skee, uden Mellemkomst af Overøvrigheden og i første Instants uden Referent og Forsvarer. Den første Deel af Sætningen, at Sagen bringes under Paatale af Stedets Politimyndighed uden Amtmandens Medvirkning, har i de ældre Stiftsstæder med særlige Politiordninger altid været anseet klar, idet den almindelige Forskrift i Fr. 22 October 1701 Post 1 {{§|4}} om Actionsmyndighedens Henlæggelse under Politimesteren saa bestemt er gjentagen i de tilsvarende Bestemmelser af Anordn. 24 Jan. 1710 og 12 Febr. 1745 samt Rescr. 23 Septbr. 1763 {{§|4}} og Instr. 5 Juni 1776 4 {{§|4}}, at ingen Meningsforskjel kunde opstaae Samme Bemærkning gjælder om Fogden som Politimester paa Landet, hvis Ret til at paatale dette Slags Forseelser snarere er at betragte som den endelige Form, under hvilken den ham forhen i et videre Omfang tilkommende Actionsmyndighed er forblevet gjældende ({{§|164}} og Canc. Prom. 9 Marts 1793), end som en ham efter Politianordningernes Mønster tillagt ny Beføielse. For Byfogdernes Vedkommende kan man paaberaabe deels den samme Grund, deels den ved Rescr{{rettelse||.}} 8 August 1738 foretagne Udvidelse til de norske Kjøbstæder af Fr. 22 October 1701 og dermed af dens Post 1 {{§|4}}. Desuagtet har Sætningen i den sidstnævnte Anvendelse i lang Tid været vaklende, see f. Ex. en i Retstid. for 1838 Side 381—82 meddeelt Høiesteretsdom, der berigtiger Stiftsoverrettens Mening, at en Sags politiretlige Egenskab skulde være utilstrækkelig til at retfærdiggjøre Paatale af Byfogden som Politimester uden Amtmandens Medvirkning. Men heller ikke her er Regelen bestridelig. Mere stemmende med vore almindelige Procesregler vilde det derimod være, om den paatalende Myndighed ogsaa i Politisager altid kunde være adskilt fra den dømmende, og dette er Grunden til, at adskillige Love (L. 8 August 1842 {{§|39}}, L. 7 Juni 1845 {{§|3}}, L. 6 Septbr. 1845 {{§|26}}, L. 12 August 1848 {{§|13}}, L. 17 August 1848 {{§|40}}, L. 21 August 1848 {{§|5}}, L om Malttilvirkning<noinclude> <references/></noinclude> ei0s0af9v9p4urncauxaa3jgkns40si 104 139223 324188 2026-06-16T15:38:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|246}}</noinclude>12 Oktbr. 1857 {{§|31}}, L. om Fredning af Lag 23 Mai 1863 {{§|9}} særligen og undtagelsesviis have henlagt Paatalen under Amtmanden, naar Stedets Politimester tillige er Dommer, hvilket Forhold almindeligen finder Sted i Kjøbstæderne, og tillige i enkelte Landdistricter, hvor den samme Embedsmand baade er Foged og Sorenskriver. At Paatalen i Politisager tilkommer Stedets Politiembedsmand, er dog at forstaae paa samme Maade, som naar det siges at Actionsmyndigheden i Justitssager er hos Amtmanden. Thi ogsaa af de Love, hvis Overtrædelse hører under Politiet, gives der flere, der staae under en særlig Control, saasom Almueskolelovene under Stiftsdirectionerne og Skolecommissionerne (L. 12 Juli 1848 {{§|25}} og L. 16 Mai 1860 §§ maa give Stødet til Paatale. Efter samme Betragtning synes det at være Amtmanden, der fatter Beslutning om Tiltale mod dem, der have forseet sig mod Lovgivningen om Veivæsenet (L. 15 September 1851 §{{§|68}}—70). Derhos forstaaer det sig, at Stedets Politiembedsmand kan og efter Omstændighederne bør indhente Amtmandens Mening eller Bestemmelse om Paatalen, naar han har grundet Tvivl om sin egen Beføielse, da det ikke ansees tvivlsomt, at Amtmanden som Overfolitiøvrighed ogsaa ved Overtrædelser af denne Art {{sperret|kan}} gribe ind. Saavidt om Politimyndighedens Forhold til den høiere {{sperret|Øvrighed}}. Mindre eens er dens Forhold til {{sperret|Retten}}, fordi det udøvende Politi ikke overalt er ordnet paa lige Maade. Hvor Politimester- og Dommerembedet ere adskilte, bliver der Mulighed for en {{sperret|Fordeling}} af de Handlinger, der danne Forberedelserne til Dommen Denne Fordeling er i Landdistricterne fuldstændig, idet Fogden som Politimester ikke alene fatter Beslutning om Paatalen og bringer denne Beslutning for Retten gjennem Paaklage, men tillige udfører Sagen som {{sperret|Actor}}. Canc. Prom. 30 Juni 1798. Haves Beviset for den Anklagedes Skyld i hans egen Bekjendelse, saa forstaaer det sig, at den i L. 6 Septbr. 1845 foreskrevne Omgangsmaade bliver at anvende, og at Fogdens Mellemkomst i Egenskab af Actor ligesaavel bortfalder ved Politiretten, som Referat og beskikket Forsvar vilde være bortfaldt, om Sagen havde henhørt under den almindelige Justitsbehandling. For de Kjøbstæder, hvor Politimesterembedet særlig er besat, haves ikke en saadan almeen Regel om Paatalens Udførelse for Retten gjennem Politiactorat. I Bergen blev nemlig det der forhen anordnede Actorat (Rescr. 22 Decbr. 1747 {{§|4}}) hævet ved den samme Anordning, der gav Politidomstolen dens nærværende Indretning. Rescr. 9 October 1811 i Slutningen. Og herved har det fremdeles sit Forblivende, saa at i denne<noinclude> <references/></noinclude> stjqw9lmf90qf5ec6boxvpea64b9yxq 104 139224 324189 2026-06-16T15:38:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|247}}</noinclude>Kjøbstad Ingen paa det udøvende Polities Vegne afgiver Møde ved Forhandlingen af offentlige Sager. Det anførte Rescripts Litr. {{antikva|C}} har endog Udseende af at henlægge den besluttende Myndighed om Paatale til Retten eller dens Formand, og ikke til Politimesteren, da det bestemmer, at det er Rettens Justitiarius, der efter Modtagelse af Politimesterens Beretning har at afgjøre, hvorledes der med Sagen skal forholdes. Forskriften har imidlertid, i det mindste indtil Aaret 1845, været forstaaet paa en Maade, hvorved den almindelige Grundsætning om Paatalen som en Øvrighedshandling fyldestgjøres, skjønt vistnok i temmelig ubeqvemme Former. Dette skeer nemlig derved, at Retten tillægger Forhørs Oversendelse fra Politimesteren lige Virkning med et Actionsdecret, idet den anseer sig forpligtet til altid at ytre sin Mening derom gjennem Dom, hvilken Fremgangsmaade maa lede til en Mængde Frifindelser og Afvisninger, naar Politimesteren lader de optagne Forhører komme til Retten, ligemeget om han finder Grund til Paatale eller ikke. See Storthingsforhandlingerne for 1845, 2 B. No. 34 S. 4 og Dept. Skr. 15 Aug{{rettelse||.}} 1865. Efter at Politimesterens Sæde i Retten og hans dømmende Myndighed i Politikammeret er bortfalden ved Rescr. 23 April 1802 og L. 19 April 1851, bliver vel Regelen i de øvrige af disse Kjøbstæder, at et regelmæssigt Politiactorat kan komme istand, naar Forretningerne paa Stedet ere fordeelte mellem to eller flere Embedsmænd, saa at Forhørs Optagelse og Actoratets Udførelse ikke lægges i den samme Haand. See f. Ex. Resol. 16 Febr. 1828 for Christiania, hvor Actoratet er overdraget Politiadjutanten. Thi det bør undgaaes, at den samme Person, der bestyrer Forhøret, tillige overtager Sagførelsen paa det Offentliges Vegne, uagtet denne Uregelmæssighed ikke ansees større, end at den kan taales ved Siden af Politiprocessens øvrige Simpelhed. See f. Ex. Resol. 18 Novbr. 1865. I de mindre Kjøbstæder, hvor saavel den udøvende som den dømmende Politimyndighed er forenet med Byfogedembedet, bortfalder ethvert Spor til Fordeling af de Handlinger, der paa det Offentliges Vegne blive at foretage for at bringe en Politisag under Paakjendelse. Hvilken Indflydelse dette har paa Rettergangens Form, vil sees af de følgende Bemærkninger. Endelig haves der Exempel paa politretlig Paatale iværksat fra først til sidst af Retten alene uden al Medvirkning af Politiet. Denne Behandlingsmaade er foreskreven for Politiretssager, der opstaae under de større Fiskerier. L. 24 Septbr. 1851 {{§|24}}, L. 23 Mai 1857 {{§|28}}. L. 18 Mai 1860 {{§|12}} og L. 25 April 1863 {{§|21}}. Den Sætning, at offentlige Politisager behandles af Retten alene paa de Steder, hvor Ingen paa Embeds Vegne indtræder som Actor, saasom i de fleste Kjøbstæder, forstaaes dog ikke som et Forbud for Over-<noinclude> <references/></noinclude> gdipy56jihenehk7tye9vv00r0hpsyv 104 139225 324190 2026-06-16T15:38:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|248}}</noinclude>{{rettelse|v|øv}}righeden, hvilken derimod for det enkelte Tilfælde ansees berettiget til at antage en Sagfører som Actor. Høiesteretsdomme i Retstid. for 1838 Side 52 og 478—79. Det kunde da synes, at Actors Salarium, der er en udenfor Politibehandlingen liggende Udgift, burde være den Tiltalte uvedkommende, selv om Sagsomkostningerne forøvrigt blive at paalægge ham. Men heller ikke dette er antaget i de anførte Domme. De nærmere Forklaringer angaaende den offentlige Politiproces kunne sammendrages under følgende Puncter: 1. Den Regel, at Bøderne foreløbigen skulle {{sperret|forelægges}} den Sigtede til frivillig Vedtagelse, er nu paabudt for alle Politiretssager ved L. 17 Marts 1866 {{§|38}}. Herom er imidlertid intet videre at bemærke, end hvad der er forklaret i {{§|166}}. 2. I de Kjøbstæder, hvor Politimestere særligen ere ansatte, samt i Landdistricterne, er {{sperret|Forhøret}} ogsaa ved Politisagrr en afsondret og for sig bestaaende Handling. Paa de førstnævnte Steder med Undtagelse af Christiania) forkynder denne Afsondring sig allerede i de handlende Personer, da det er Politimesteren eller hans Medhjælp, Politifuldmægtigen, som optager Forhøret (see {{§|158}}), medens Sagen som Domssag bringes for Politiretten. Paa Landet bliver der ogsaa Modsætning mellem Forhøret og Domsbehandlingen, idet hiint optages af Dommeren alene, medens Sagen, efterat være bleven Gjenstand for Paatale til Doms, forfølges af Fogden. Canc. Prom. 30 Juni 1798. I de mindre Kjøbstæder er Overgangen fra Forhør til Domsbehandling ligesaalidt knyttet til noget udvortes paaviseligt Vendepunct i offentlige Politisager, som dette kan siges at være Tilfældet ved de mindre Justitssager, der behandles paa den i L. 6 September 1845 foreskrevne Maade, eftersom Byfogden og ingen anden end han staaer for Sagen i alle dens Dele og fra først til sidst. Heraf indsees, at Spørgsmaalet om, hvorvidt det, for at bringe en Politisag under Dom, er fornødent i Forveien at optage Forhør, kun har en bestemt Mening paa de Steder, hvor den paatalende Myndighed er adskilt fra den dømmende. I Almindelighed maa dette Spørgsmaal besvares efter den oven Side 168—169 angivne Grundsætning, at Forhør kan undlades, naar de til Beslutning om Sags Anlæg fornødne Kjendsgjerninger allerede paa anden Maade ere tilveiebragte, Imidlertid stiller sig denne Sag noget forskjelligt, eftersom Domsretten er en Kjøbstadpolitiret eller Sorenskriver med Lagrette. I første Tilfælde er det Politi{{shy}}anordningernes Tanke, at Politiretten skal have en Lettelse ved en saadan Deling af Arbeidet, at de væsentlige Omstændigheder bringes paa det Rene ved Forhør paa Politikammeret. Men nogen Retsnødvendighed er der naturligviis ikke for, at en Sag<noinclude> <references/></noinclude> des9m9x94ayrmo561yp99nib9g0uzb3 104 139226 324191 2026-06-16T15:38:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|249}}</noinclude>først skal have været forhørt af Politimesteren, forinden den indbringes for Retten, og det, som det synes, end ikke i Bergen, hvor Forhørs Oversendelse til Retten ifølge Rescr. 9 October 1811 træder istedet for Paatale. I Landdistricterne ligger der i Forhørs Optagelse ingen Lettelse men snarere en Bebyrdelse for Dommeren, der ligesaavel har at foretage denne Undersøgelse som at udføre Domsbehandlingen. Og da den foreløbige Retshandling her er forbunden med Omkostninger, indsees Rigtigheden af den i Canc. Circ. 11 Mai 1799 udtalte Sætning, at Forhør i Landdistricterne ikke bør optages, naar de til Polit{{sperret|iaction}} fornødne Bevisligheder allerede haves uden dette. At foranstalte Politiforhør anstillet tilkommer nærmest Politiet selv Herfra var der for Bergens Kjøbstad gjort en Undtagelse ved Rescr. 9 October 1811 {{antikva|C}}, der paalagde Politimesteren at indhente Bemyndigelse til Forhør fra Rettens Justitiarius, naar Sagen taalte at opsættes. Men denne Særegenhed er ophævet ved den lille Lov af 24 Juli 1827. At Sorenskriveren, naar der ikke frembyder sig en særlig Grund til Indgriben paa egen Haand, bør oppebie Fogdens Reqvisition, forinden han skrider til Politiforhør, flyder af den oven Side 166 anførte Grundsætning Jfr. Canc. Circ. 11 Mai 1799: „Naar Forhøret ikke af {{sperret|Actor}} reqvireres.“ 3. Om Anvendelse af {{sperret|Arrest}} i Politsager henvises til {{§|159}} og navnligen til Side 177. Herved maa erindres den i Politi{{shy}}anordningernes Post 1 {{§|4}} givne Bestemmelse, at det i Politisager til den Anholdtes Løsladelse i Almindelighed er nok, at han kjendes som en paa Stedet bosat Mand. 4. At der paa Landet fra det Offentliges Side altid kunde forlanges {{sperret|Extraret}} sat til Politisagers Behandling, blev anseet som en Selvfølge allerede paa den Tid, da de mindre Justitssager endnu maatte paastævnes til det almindelige Bygdething. See Rescr. 15 Decbr. 1758: „Af Bestemmelsen om en Sags Behandling som Politisag er det en Følge, at Processen bør være summarisk, hvorfor den efter nogle Dages Varsel til den Sigtede paa det korteste ved Sorenskriveren og et Par Lagrettesmænd skal behandles og paadømmes.“ Efterat Straffesagers Foretagelse for Extraret ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|29}} var bleven almindelig, faldt denne Sætning ganske af sig selv. Det antoges dog, at det Offentlige havde det Valg at indbringe Sagen for det almindelige Thing, hvilket til Udgifters Besparelse anbefaledes i flere Politilove, og nu er der ved L. 17 Marts 1866 {{§|45}} givet den almindelige Regel, at Politisager i Landdistricterne, hvor ikke faste Retsdage ere indførte for Straffesager, skulle foretages saavidt muligt<noinclude> <references/></noinclude> g6p45d2btruzckdh3copft0fjauwvm4 104 139227 324192 2026-06-16T15:38:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|250}}</noinclude>ved de almindelige Thing, naar den Anklagede ikke er arresteret, og Sagen heller ikke iøvrigt opfordrer til særdeles Hurtighed. 5. Formerne ved {{sperret|Indkaldelsen}} i Polili-Domssager ere i Kjøbstæderne endnu simplere end ved Paastævning af en Justitssag, da den endog kan skee mundtligen, (Anordn. 12 Febr. 1745 P. 1 {{§|9}} og Instr. 5 Juni 1776 A {{§|9}}), dog neppe naar Paatalen udføres af en Actor Instr. 9 Decbr. 1746 {{§|19}} og Rescr. 7 Decbr. 1777 {{antikva|A}} {{§|1}}). Indkaldelsen kan derhos ifølge de anførte Lovsteder forkyndes ved tvende Politibetjente, hvori ingen Forandring er skeet derved, at den senere Forordning 3 Juni 1796 {{§|18}} har anordnet edfæstede Stævnevidner. Ifølge Rescr. 23 Septbr. 1763 {{§|4}} og Rescr. 24 Januar 1766 skulde den i Formen udgaae fra Politimesteren, altsaa svare til hvad man i den almindelige Rettergang kalder Udenretsstævning. I Christiania er det imidlertid brugeligt, at den udstedes af Rettens Justitiarius (efter et af Actor indleveret Concept), hvilket giver den Lighed med en Retsstævning. Og denne Fremgangsmaade, der for Bergens Vedkommende er overeensstemmende med Rescr. 9 Octbr. 1811 {{antikva|C}}, anvendes sandsynligviis ogsaa ved de øvrige faste Politiretter. I Landdistricterne paastævnes Politisager af Fogden i samme Former som Justitssager, og Forkyndelsen skeer gjennem de almindelige Stævnevidner. At Politiretsbehandlingen medførte en Forkortelse i de for Civilprocessen foreskrevne {{sperret|Varsler}}, har altid været erkjendt, uden at denne Forkortelse overalt gik saavidt, som til det {{rettelse|saaldte|saakaldte}} Aftensvarsel. See Instr. 9 Decbr. 1746 {{§|19}}: „{{sperret|tre}} Solemærker“ og Rescr. 15 Decbr. 1758: „nogle Solemærker.“ Men efterat denne korteste Frist, der allerede ved Politianordningerne var gjort gjældende for Christiania og Christianssand (Anordn. 12 Februar 1745 P. 1 {{§|9}} og Instr. 5 Juni 1776 {{antikva|A}} {{§|9}}), nu ved Fr. 3 Juni 1796 {{§|29}} har faaet Anvendelse i Justitssager, er Regelen overalt, paa Land og i Bye, bleven lige. Canc. Circ. 3 November 1798. At den Indklagede i en offentlig Politisag, under Afhentelsestvang, er forpligtet til at møde for Retten, er med Henviisning til de hidhørende Lovsteder allerede bemærket oven Side 213. 6. Om {{sperret|Principet}} for Retsbehandlingen udtaler Lovgivningen sig i Fr. 8 Marts 1799, hvis Hovedindhold er, at Dommeren i Politisager skal examinere Parter og Vidner og ellers omhyggeligen søge al mulig Oplysning om den sande Sammenhæng efter den Anledning, som gives, og de Omstændigheder, der forekomme, paa det han kan sættes istand til at bedømme med Vished, hvo der er skyldig eller ikke. Forsømmes denne for Borgersikkerheden magtpaaliggende Embedspligt, skal Sagen paa Dom-<noinclude> <references/></noinclude> klkk1hlwmx5e67omni8epfpuz06qjlx 104 139228 324193 2026-06-16T15:39:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|251}}</noinclude>merens Bekostning fra Overretten hjemvises, og han desforuden efter Forseelsens Beskaffenhed og Forsømmelsens Grad tilbørligen ansees. — Uagtet der altsaa ikke er nogen Principforskjel mellem den potitiretlige Behandlingsmaade og den almindelige Criminalproces, ville dog de strengere Forskrifter om Tilveiebringelse af Oplysninger tabe en Deel af deres Anvendelighed ved dette Slags Straffesager, fordi de i Almindelighed høre til de ubetydeligste. Saaledes bliver der ikke let Anledning til at indhente Bevidnelser om Tiltaltes Opdragelse og Vandel. Selv om Lavalderen i Underretsacten var uattesteret, vilde man neppe rokke Behandlingen, naar der for Overretten ikke frembød sig nogen særlig Tvivlsgrund. Jfr. {{§|169}}. Udføres Sagen fra det Offentliges Side ved en Actor, har denne, i det mindste efter Rettens Tilhold, at tilveiebringe ogsaa saadanne Oplysninger, der vedkomme Sagens Forsvarsside. Thi Navnet maa staae tilbage for Tingen, det vil sige for Lovens Forskrift. Og med denne er det uforeneligt, at det Offentliges Sagfører strengt kan holde sig inden Grændserne af et egentligt Actorat, naar intet Forsvar er beskikket. (Jfr. L. 17 Marts 1866 §{{§|16}} og 20). Udkræves noget Thingsvidne i en Politisag, oversendes Begjæring derom tilligemed de fornødne Documenter Underdommeren i det District, hvor Thingsvidnet skal optages, hvorefter denne blandt de til at udføre Justitssager i Districtet antagne Mænd opnævner en Referent til at erhverve det. L. 17 Marts 1866 {{§|42}}. 7. Den Tiltalte maatte forhen have Rettens Samtykke til at lade møde ved Procurator; men nu er han efter L. 17 Marts 1866 {{§|43}} berettiget til paa egen Bekostning at antage en Sagfører eller med Amtmandens Samtykke en Anden til sit Forsvar. 8. Om Hurtighed i Behandlingen og Domsafsigelsen gjælde efter L. 17 Marts 1866 {{§|44}} endnu strengere Regler end for Justitssager, idet Dom bør afsiges senest inden 8 Dage eller, om Retten bestaaer af flere Medlemmer, 14 Dage. Sættes der i Bødedomme en Executionstermin, bliver denne ifølge Fr. 22 October 1701 Post 1 {{§|4}} og de tilsvarende Steder i de øvrige Politianordninger tre Døgn. 9. Fritagelsen for Brugen af stemplet Papiir (L. 9 Aug. 1839 {{§|22}}) og for Retssportler gjælder ikke mindre offentlige Politi- end Justitssager ({{§|171}} N. 3). Den sidste Deel af Sætningen var dog noget uklar (Canc. Skr. 25 September 1790, 11 Mai 1799 og Reglem. 11 Juni 1788, Afd. 3 {{§|12}}), forinden Loven af 13 September 1830 {{§|199}} indførte en fælleds Regel. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nhodyr4kkvtd7fa5svhsnfinyn06phj 104 139229 324194 2026-06-16T15:39:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|252}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|179}}.}} {{liten blokk|Om Politiretsbehandlingen i private Sager.}} {{midtstilt/e}} At en privat Sag betegnes som Gjenstand for politiretlig Behandling medfører for de fire ældre Stiftsstæders Vedkommende strax et udvortes bestemt Kjendemærke, idet dermed udsiges, at den skal anbringes ved og paakjendes af den særligen anordnede Politiret og ikke, som andre Tvistigheder Mand og Mand imellem, af den almindelige Underdommer. Kun i Navnet men ikke i Tingen selv kan heri for Christianias Vedkommende siges at være gjort en Forandring ved L. om Byretten 17 Marts 1866. I de øvrige Dele af Riget bortfalder dette ydre Skjelnemærke hvorimod den fælleds, men mere indvortes Forskjel bliver tilbage, at Sagen, naar Loven har anviist politiretlig Afgjørelse, bliver at behandle af Byfogden eller Sorenskriveren ikke som almindelige Søgsmaal, men paa en Maade lignende den, der bruges ved Stiftsstædernes Politiretter. Denne Efterligning af en fremmed Rets Mønster falder ganske let ved de Processætninger, der ere simple Anvendelser af Principet for den private Politiretsbehandling, og for saavidt har Lovgivningen selv bragt Tingen paa det Rene, idet Forordningen af 8 Marts 1799 giver en almindelig og af den dømmende Politimyndigheds forskjellige Ordning uafhængig Anviisning. Anderledes med Hensyn til Processens reglementariske Deel. Denne staaer mere eller mindre i Forbindelse med Retternes ydre Anordning og lader sig derfor kun tilnærmelsesviis overfare fra den ene Classe af Domstole til den anden. Forsaavidt Lovgivningen forholder sig taus, kan der følgelig i Enkelthederne blive Plads for nogen Meningsforskjel om, hvorledes en for Stiftsstædernes Politiretter given Regel skal tillempes udenfor disse. 1. Private Politiretssager kunne, ligesom de offentlige, udenfor de Steder, hvor der haves særlige Politidomstole, forlanges foretagne ved {{sperret|Extraret}}. Udtrykkeligen er denne Sætning vel kun udtalt i dens Anvendelse paa tvende Classer af Sager (mellem Huusbond og Tjener, samt mellem Mester og Svend eller Dreng) og for Landdistricternes Vedkommende. L. 13 September 1830 {{§|15}}. Men det har altid været erkjendt, at Politirets{{shy}}behandlingen i det Væsentlige medfører de samme paaskyndende Midler, som Behandlingen ved Gjæsteret. Og at det anførte Lovsted er affattet i en saa indskrænkende Form hidrører derfra, at det kun handler om Retsgebyhrernes Eftergivelse. Thi dette Udgangspunkt giver ikke Anledning til at nævne flere Tilfælde, eftersom de øvrige ere underkastede den almindelige Regel om Betaling til Rettens Betjente. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> oze2e76lnyml4l1kmah03dhytj622f4 104 139230 324195 2026-06-16T15:39:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|253}}</noinclude>Omvendt beroer det: paa Klageren at faae sin Sag behandlet ved By- eller Bygdthingets almindelige Sessioner. Denne Valgfrihed er i det anførte Lovsted L. 13 September 1830 {{§|15}}) vel kun indrømmet ham med den nyligen nævnte Indskrænkning. Men at den gjælder i sin fulde Udstrækning følger deraf, at Politiretsbehandlingen udenfor Stiftsstæderne ellers vilde blive den kostbareste Form for Rettergangen, naar Sagen ikke hørte til de tvende særskilt anførte Classer, idet Parterne uundgaaeligen vilde paadrage sig de større Extraretsgebyhrer. Men dette er uforeneligt med Politiprocessens Grundtanke. 2. Ifølge de for Stiftsstæderne givne Anordninger (Instr. 9 Decbr. 1746 §{{§|13}} og 14, 5 Juni 1776 {{antikva|VIII}} §{{§|2}} og 3 samt Rescr. 9 Octbr. 1811) har Klageren, for at faae sin Sag anbragt ved Retten, ikke at udfærdige {{sperret|Stævning}}, men simpelthen at henvende sig med sin Besværing til Politimesteren, der forhen som Dommer afgjorde en Deel af disse private Tvistemaal. Efter at Politikammerretterne ere ophævede, vedkomme de reent private Forurettelser vel ikke længere embedsmæssigen Politimesteren, hvorfor det ikke er ham men Politirettens (i Christiania Byrettens) Justitiarius, der, naar Klagerne fra Politikammeret ere ham oversendte, giver dem d den Paategning, ved hvilken Parterne indkaldes til at møde for Retten, en Fremgangsmaade, der kun udtrykkeligen er foreskreven for Bergen (Rescr. 9 Octbr. 1811), men som tillige er brugelig i Christiania og sandsynligen ogsaa ved de tvende øvrige faste Politiretter. Imidlertid bliver der ogsaa nu for saavidt nogen Anledning for Politimesteren til at medvirke i Sagen, som han til videre Expedition vil have at optegne Klagen skriftligen, naar den Forurettede mundtligen fremfører sin Besværing; ved hvilken Tjeneste Klageren kun faaer den samme Lettelse, der forhen var ham tilsagt ved Sagens Indbringelse for Politikammerretten. Havde man alene Politianordningerne at holde sig til, kunde det være noget tvivlsomt, om Klageren var berettiget til at fordre en lignende Bistand af Byfogden og Sorenskriveren som Politidommere. Jfr. Fr. 9 August 1754 {{§|14}}, der forudsætter, at Sorenskriveren ikke har havt med Sagen at bestille, forinden den {{sperret|paa Thinget}} andrages for ham. Men denne Tvivl bortfalder ved Fr. 8 Marts 1799, der i en saa stor Udstrækning paalægger Dommeren den Pligt at hjælpe Parterne tilrette; og ligesom det i de mindre Kjøbstæder vel lige siden Politiprocessens Indførelse har været almindeligt at efterligne den i Stiftsstæderne brugelige Fremgangsmaade ogsaa med Hensyn til Sagens Anhængiggjørelse, saaledes maa det ligeledes i Landdistricterne staae den Forurettede frit for at optræde paaklagende istedetfor indstævnende. Om Benyttelse af Politiets Betjente til Indkaldelsen samt om Var-<noinclude> <references/></noinclude> eezxbbqya41744rz1qd5iknukea4xoz 104 139231 324196 2026-06-16T15:39:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|254}}</noinclude>selens Længde gjælder det samme i private som i offentlige Politisager. See den næst foregaaende Paragraph, Punct ́5. Skjønt Forretningsordenen ved de faste Politiretter vel ikke tilsteder mere end een Fremgangsmaade ved Sagens Anhængiggjørelse, maa det derimod staae i Klagerens Valg at indbringe sin Sag for Byfogden eller Sorenskriveren som Politidommer paa Privatprocessens almindelige Maade, det vil sige gjennem Paastævning. I denne Fremgangsmaade har Klageren altsaa et Middel til at faae Dommerens Erklæring i en paaankelig Form, naar han vægrer sig for at udstede Indkaldelse af hvilkensomhelst Grund, saasom fordi Sagen ikke skulde egne sig til politiretlig Behandling, at Modparten ikke skulde høre for den Ret m. v. Hvor han ikke kan eller vil benytte denne Udvei, bor vedkommende Embedsmand paa Forlangende meddele ham sin Nægtelse skriftlig, som da maatte kunne gjøres til Gjenstand for Prøvelse ved høiere Ret. At Klageren i et eller flere Formen vedkommende Puncter vælger den Fremgangsmaade, som gjælder i den almindelige Rettergang, ophæver forøvrigt ikke Anvendeligheden af de Sætninger, der ere begrundede i Politibehandlingens særlige Princip. Hvis saaledes Huusbonden til Besparelse af Omkostninger ønsker en Klage over sin Tjener paakjendt ved det faste Bygdething (L. 13 September 1830 {{§|15}} og Frd. 9 August 1754 {{§|14}}), kan Sorenskriveren ligesaalidt derfor unddrage ham sin Bistand ved Indkaldelsen, som han, naar Sagen kommer for Retten, kan bortsee fra de i Frd. 8 Marts 1799 givne Forskrifter. Derimod lader der sig opkaste en mere spidsfindig end velgrundet Tvivl, om det samme gjælder ogsaa med Hensyn til de blot {{sperret|paa{{shy}}skyndende}} Procesbestemmelser, saasom Forkortelsen af Varselerne og af den Tid, inden hvilken Dom skal være afsagt. 3. Forligsmæglingen anstilles ved {{sperret|Retten}}, saafremt Sagen ikke forinden har været ved Forligelsescommissionen (L. 20 Juli 1824 {{§|23}}), og selv om dette er skeet, vil det dog være ganske passende, at Dommeren i disse Sager, hvor hans Medvirkning er saa indgribende, paany forsøger at see Striden i Mindelighed bilagt. At en Forseelse efter Lovgivningen egner sig til Forfølgelse ogsaa af det Offentlige, saasom Bortløben fra Tjeneste, antages i den gjældende Retsbrug ikke at ophæve Forligsmæglingens enten Tilladelighed eller Nødvendighed, naar den i det givne Tilfælde paatales privat; en Forstaaelse af Lovgivningen om Forligelsesvæsenet, med hvilken man vel ogsaa er bedst tjent, skjønt den, som let indsees, ikke er fri for Indvendinger. I de Jurisdictioner, hvor den udøvende og den dømmende Politimyndighed ere forenede, navnligen i de mindre Kjøbstæder, vil altsaa Dommeren, naar den paaklagede Forseelse hører til denne Mellemclasse,<noinclude> <references/></noinclude> dnlg9cdd0pt53xzee6o68d75rqzfb6r 104 139232 324197 2026-06-16T15:39:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|205}}</noinclude>ved at anstille eller undlade Forligsmægling lægge for Dagen, om Paatalen skal ansees at udgaae fra Klageren (er privat), eller fra Dommeren i Egenskab af Politimester (er offentlig). Og efter dette Tilkjendegivende vil det da, saafremt Sagens Præg vedligeholdes uforandret, blive at bestemme, om den private eller den offentlige Rettergangs Regler under dens videre Behandling skulle anvendes, saasom om Sagen paa Grund af Klagerens Udeblivelse fra et senere berammet Møde skal afvises, om Retsgebyhrer skulle beregnes, om der kan fordres tvunget Møde af den Indklagede m. v. Paa Grund af den i Politiprocessen herskende større Frihed, der især aabenbarer sig i Adgangen til at indtræde som Appellant (see oven Side 243), kan det dog ved et saa tvetydigt Sagsanlæg tilstedes, at Paatalen under Behandlingen skifter, og at Byfogden overtager som Politiets en Sag, hvilken den private Klager har forfulgt som sin til et vist Punct, eller omvendt. I de Jurisdictioner, hvor offentlig Politisag alene kan bringes i Gang ved en Actor, bliver derimod Modsætningen mellem den offentlige og den private Paatale allerede ved det første Skridt synlig i de udvortes Former. 4. Den meest indgribende Forskjel mellem den politiretlige og den almindelige Privatproces ligger i den Dommeren anviste Stilling, ifølge hvilken det er hans Pligt „selv at søge al den Oplysning, som kan tilveiebringes om enhver Sags rette Sammenhæng.“ Forordn. 8 Marts 1799. Dette Lovbud i Forbindelse med den Sætning, at Parterne ikke uden Dommerens Samtykke ere berettigede til at lade møde ved Sagførere, leder til følgende Anvendelser: {{antikva|a)}} Blandt Midlerne til Sandhedens Udfindelse anviser Forordningen paa første Sted Dommeren at forhøre (examinere) {{sperret|Parterne}}. Heraf kunde man ledes ind paa den Tanke, at der havdes et Middel til at sikre deres personlige Møde i Retten. Dette er dog ikke saa, hvorimod Rescr. 9 Octbr. 1811 Litr. {{antikva|C}}, der i almindelige Udtryk bemyndiger Dommeren til at anvende Tvang, er at indskrænke til offentlige Sager, da Rescriptet ligesaalidt som Forordningen af 1799 kan tages paa Ordet med Hensyn til private Tilfælde, efter hvilke deres Bestemmelser ikke nøiagtigen ere lempede. Heraf følger, at Politiprocessens særegne Grundsætning kun tildeels og paa en betinget Maade træder i Virksomhed, saafremt den Indklagede undlader at møde eller at lade møde, idet Retten ikke kan undgaae at fortolke Udeblivelsen paa samme Maade, som i den almindelige Civilproces ({{§|73}}), og altsaa at bygge paa stiltiende Erkjendelser, der ellers ikke skulde høre hjemme i den politiretlige Behandling. Den Forskjel bliver imidlertid tilbage, at Dommeren hos den mødende Part og de fremstillede Vidner kan søge Underretninger sigtende til den Fraværendes<noinclude> <references/></noinclude> ivrx5wpsfniis0n2sc7vyddahtndobx 104 139233 324198 2026-06-16T15:39:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|256}}</noinclude>Forsvar. At gaae videre og at indhente Beviisligheder gjennem Indkaldelse af Vidner for den, der ved at holde sig borte opgiver sin egen Sag, passer derimod kun for den offentlige, men er uforeneligt med den private Rettergang. Uagtet Forelæggelse af Laugdag er hævet ved Frd. 3 Juni 1796 {{§|1}}, kan det efter de i Frd. 8 Marts 1799 opstillede Grundsætninger dog ikke være Retten formeent at opsætte Sagen for at underrette den udeblivende Sagvolder om den af Klageren i første Møde nedlagte Paastand, forinden den optages til Paakjendelse. Denne Fremgangsmaade bruges undertiden ved Christiania Politiret og kan uden Vanskelighed anvendes i Kjøbstæderne, men ikke saa let paa Landet, hvor det er besværligere at skaffe Retsmøde. Ved sin Udeblivelse svækker den Indklagede Politiprocessens Virkemidler alene til sin {{sperret|egen}} Skade. Skulde derimod en Part, der, istedetfor at fremstille sig personlig, møder ved Fuldmægtig, ganske bedømmes efter den private Rettergangs almindelige Regler, vilde han betage Politiprocessen en Deel af dens Virksomhed til Skade ikke for sig men før sin Modpart, idet han vilde kunne unddrage sig Spørgsmaal rettede {{sperret|mod}} ham selv, medens han havde det i sin Magt gjennem sin Fuldmægtig at anføre Alt, hvad han fandt tjenligt {{sperret|for}} sig. For at modarbeide saadan Misbrug nødes man til at opstille den Sætning, at Dommeren i fornødent Tilfælde er berettiget til at forelægge den Fraværende at møde, med den Følge, at den af den personlig mødende Part givne Fremstilling af Sagen, skjønt benægtet af den Fraværendes Fuldmægtig, efter Omstændighederne antages for rigtig, saafremt Paalægget ikke efterkommes. De ved Udsættelsen forvoldte Omkostninger maatte da blive at bære af den, der ved ufornøden Benyttelse af Fuldmægtig havde været Aarsag til Forhalingen. Denne strengere Bedømmelse af Fuldmægtigs Brug bortfalder dog, naar vedkommende Part havde en Fritagelsesgrund enten i lovligt Forfald eller i hans Bopæls Beliggenhed udenfor Jurisdictionen (i Lighed med Bestemmelserne om personligt Møde ved Forligelsescommissionen). I disse Tilfælde, saavelsom naar der fra begge Sider mødes ved Fuldmægtig, bliver det Middel til Sandhedens Udfindelse, som Frd. 8 Marts 1799 anviser i Parternes Examination, kun af betinget Anvendelighed. Da forøvrigt en inden Thingkredsen boende Part paadrager sig Ansvar af Processens Omkostninger, naar han uden Forfald lader Forligsmæglingen anstille ved Fuldmægtig, haves ogsaa heri et Tilskyndelsesmiddel til i det mindste eet personligt Møde i private Politisager, der medføre nogen Udgift. Udebliver Klageren aldeles, forstaaer det sig, at den almindelige Regel om Sagens Afviisning med Tilkjendelse af Erstatning for den Inklagedes forgjæves Møde kommer til Anvendelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jnp9v764a8j6yn9fd1r4tka1rmmoqtd 104 139234 324199 2026-06-16T15:40:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|257}}</noinclude>{{antikva|b)}} Forbudet mod Procuratorers Møde ved Politiretten ({{§|42}}) staaer nu efter L. 17 Marts 1866 §{{§|43}} kun tilbage paa den private Politibehandlings Omraade. Den Myndighed, der er indrømmet Dommeren til at gjøre Undtagelse fra dette Forbud, maa her anvendes med noget større Varsomhed, end forhen var nødvendig i offentlige Politisager, fordi Sagførers Benyttelse af den ene Part gjør det vanskeligere for den anden at undlade det bekosteligere Forsvar. Fremkommer Anmodningen fra begge Parter, bør Tilladelsen vel ikke nægtes, naar Sagen egner sig til en fuldstændigere Drøftelse. Af Sagføreres Udelukkelse fra Politiretterne følger omvendt, at man ikke i Valg af Fuldmægtig er indskrænket ved Regelen i L. {{NL|1—9—14}}. {{antikva|c)}} Skjønt Dommeren ved Forordningen af 1799 er gjort ansvarlig for Sagens rette Oplysning ved den private saa vel som ved den offentlige Paatale, er dette Ansvar dog ikke i begge Tilfælde knyttet til de samme Vilkaar. Thi for det første forstaaer det sig, at en Beviislighed ikke kan paanødes vedkommende Part, naar han modsætter sig dens Erhvervelse, efter at Dommeren har gjort ham opmærksom paa dens mulige Interesse for Sagen. Og dernæst vil det, for at Dommeren kan siges at have opfyldt sin Pligt, i adskillige Tilfælde være tilstrækkeligt, at han giver Parten den fornødne Anviisning til at foretage, hvad foretages bør, uden at han selv behøver at besørge Udførelsen. Saaledes bør han vel, ogsaa hvor de almindelige Stævnevidners Tjeneste benyttes, bistaae Parten ved at skrive Indkaldelsen til Vidnerne, hvorimod denne selv vil have at besørge den forkyndt. Ved at drive Grundsætningen om Dommerens Bistand videre, vilde man komme til, at han endog havde at gjøre Forskud af Gebyhr for Forkyndelser, Udskrifter og desl. Herefter maa da den i Forordning 8 Marts 1799 indeholdte Forskrift, at en utilstrækkeligen forberedet Sag fra Overretten skal hjemvises til ny Behandling, lempes for private Polititvistigheder. {{antikva|d)}} Den Stilling, som Politidommeren indtager, giver ham Midler i Hænde til Behandlingens Paaskyndelse, som mangle i anden privat Rettergang. Thi da det er henstillet til ham samtidigen at forhøre sig hos begge de Tvistende, bortfalder i Almindelighed Grunden til den i den skriftlige Procedure hjemmehørende Regel, at der bør tilstaaes en Part Udsættelse for at svare paa, hvad der fra den anden Side er anbragt. Men heri kunne Parterne vistnok i større eller mindre Grad gjøre Forandring ved den Maade, hvorpaa de gribe ind i Sagen. Hvis saaledes Klageren aabner Forhandlingerne med Fremlæggelse af en skriftlig Fremstilling, er det vanskeligere at nægte den Indklagede Adgang til skriftligt Svar, der kræver Udsættelse, uagtet han ikke har nye Vidner eller andre Beviisligheder at paaberaabe sig. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 17}}</noinclude> 8ivoyikuibddf71df6efebsstlzztzv 104 139235 324200 2026-06-16T15:40:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|258}}</noinclude>Ved at opgive Civilprocessens strengere Former ophæver den politiretlige Behandling Nødvendigheden af Udsættelse ogsaa til {{sperret|Contra{{shy}}klage}}, saafremt denne ikke gaaer videre end til at vinde Frifindelse, da Dommeren under en modsat Regel vilde kunne sættes ud af Stand til at opfylde de ham ved Fr. 8 Marts 1799 paalagte Pligter. Gaaer Contra{{shy}}paastanden derimod ud paa Hovedklagerens Domfældelse, vil man fordre den indledet ved særligen forkyndt Klage (jfr. Rescr. 3 August 1787), skjønt dens Tilstedelse endog uden denne forberedende Handling maaskee ikke er mere end Politiprocessens Grundsætning taaler. Det er forøvrigt ufornødent at bemærke, at der maa gives Forligsmæglingen en til de gjensidige Klager svarende Udstrækning. Temmelig afvigende fra det her fremstillede Forhold mellem Dommeren og Parterne er det for Politiretten i Bergen givne Rescript af 17 Decbr. 1777 {{antikva|A}}, hvis Forskrifter ere affattede omtrent som om de angik almindelige Bythingssager. Men herom er kun at sige, at Rescriptet som den ældre staaer tilbage for Frd. 8 Marts 1799 som den yngre Lov. 5. Nogen særlig Bestemmelse af den Tid, inden hvilken Dommen efter Forhandlingernes Slutning skal være afsagt, er for Politiprocessen ikke fastsat. Det almindelige Tidsrum af sex Uger passer imidlertid ikke godt med de øvrige Forskrifter til Rettergangens Paaskyndelse, hvorfor det nok er den almindelige Mening, at Sagen, i det mindste naar den er behandlet ved Extraret, skal ligesom Gjæsteretssager være paadømt inden tre Døgn fra Optagelsen af. Ved de faste Politiretter, der bestaae af flere Medlemmer, kan denne Fordring dog ikke gjøres. For Bergen fastsætter Rescriptet af 17 December 1777 {{antikva|A}} {{§|5}} fjorten Dage som den yderste Grændse, hvilken Bestemmelse der ikke er nogen afgjørende Grund til at ansee som bortfalden. Ifølge Frd. 22 October 1701 P. 1 {{§|4}} er Executionsterminen tre Døgn. 6. Med Hensyn til Gebyhr er der den Forskjel mellem Politiretsog andre private Sager, at Stempelafgiften eftergives (L. 9 August 1839 {{§|22}}) og at der i Tvistigheder mellem Huusbond og Tjener samt mellem Mester og Svend eller Dreng intet Dommer- og Skriversalarium erlægges (L. 30 September 1830 §{{§|15}}, 139, 149 og 190), hvorimod Stævnevidnerne (Politibetjenter hertil ikke henregnede) og Lagrettesmænd ved Extraretter oppebære, hvad Lovgivningen bestemmer for deres Tjen{{rettelse|ste|este}} i Tvistigheder mellem Mand og Mand (L. 28 August 1854 {{§|38}}). I private Politisager, der ikke henhøre til de tvende undtagne Classer, gjælde de almindelige Regler om Betaling for Retterne, og Stiftsstædernes Politiretter ere for saa vidt satte ved Siden af Bythingene. L. 13 September 1830 {{§|190}}. {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dm1d20pem1gfvti8s17zg9m8n69kf4b 104 139236 324201 2026-06-16T15:40:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor}|'''Om'''}} {{xx-større|'''Retshandlinger,'''}} {{større|'''der udsøres uden soregaaende Stævning.'''}} {{--}} Om de fem Retshandlinger Execution, Tvangsauction, Arrest (Forbud), Concurs og offentligt Skifte gjælder i Modsætning til Domsprocessen som fælleds Regel, at Rettergangen i første Instants tilstedes uden foregaaende Stævning til Modparten. Ved Concurs og Skiftebehandling er Stævningens Undladelse imidlertid kun Undladelse af en Form og ikke af Tingen selv. Thi vel er Regelen ogsaa her, at man, før at gjøre en Fordring gjældende i Boet, ikke behøver at varsle dem, over hvem Paastanden gaaer ud. Men da Retten eller {{antikva|curator bonorum}} (midlertidig Bestyrer) er sat til at varetage Boets og derved tillige deres Tarv, saa er Sagens Forsvarsside allerede betrygget ved den nøgne Anmeldelse. De her følgende almindelige Forklaringer, der ere nærmere eller fjernere Følgesætninger af Varselens Undladelse, angaae derfor ikke Behandlingen eller Processen ved Concurs og offentligt Skifte. Anderledes ved Execution, Tvangsauction og Arrest. Her er der Ingen, der i Sagvolderens Sted modtager Underretning, og Stævningen er saaledes i Gjerningen eftergivet. Til denne Ordning slutter sig en Deel Afvigelser fra eller Afændringer i de almindelige Procesregler, der i kort Omrids blive at fremstille. 1. At den Udeblivende i en Domssag betragtes som indrømmende Søgsmaalsgrunden, hidrører derfra, at han har faaet en særlig Opfordring til at udtale sig, saafremt han har Noget at sige. Da Følgen bortfalder med Grunden, kan der ved Foged- og Auctionsførretninger ikke mod Sagvolderen uddrages en lignende Slutning af hans Fraværelse, hvilken det vilde være misledende at benævne Udeblivelse. I første Instants har denne Forskjel en mindre udstrakt Virkning, da den ikke fører saa vidt, at den bestyrende Retsbetjent paa den fraværende<noinclude> <references/> {{høyre|17*|2em}}</noinclude> e6duucs5npneog9zik95z5kk7zt01if 104 139237 324202 2026-06-16T15:40:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|260}}</noinclude>Modparts Vegne skulde have at forkaste Privatdocumenter, hvor disse danne de naturlige Beviismidler, saasom Præsternes Restantselister ved Udpantning for deres Rettigheder eller et simpelt (ikke notarialiter bekræftet) Pantebrev ved Tvangsauction over den beheftede Eiendom. For Behandlingen i overordnet Instants leder derimod den anførte Sætning til den Følge, at Sagvolderen har sin Ret forbeholden til at gjøre gjældende ikke alene ethvert Beviis, men ogsaa enhver Indsigelse, der vilde have staaet ham aaben ved Foged- eller Auctionsretten, saafremt han der havde været tilstede. En anden Følge af Handlingens Foretagelse uden Varsel er, at det maa tillades dem, der findes paa Forretningsstedet, at oplyse paa den fraværende Parts Vegne, hvad de antage at tjene til hans Tarv. Men da den selvkaldede Forsvarer indtager en anden Stilling end en antagen Fuldmægtig, idet han navnligen ikke forbinder den Fraværende ved sine Anførsler, bliver hans Indblandelse i Sagen at holde inden Grændserne af det Nødvendige. 2. Den Regel, der eftergiver Stævningen, grunder sig ved Execution og Tvangsauction paa en almindelig Forudsætning om, at Sagen enten ved en foregaaende Handling (Dom, Forlig, Udlæg) er bragt paa det Rene, eller at den af en særlig Aarsag, saasom ved Skatterestantser, formodes forfra at være klar. Grundformen for Behandlingsmaaden er saaledes dannet efter Forbilledet af en ubestridt Sag, og denne Grundform giver Forretningen dens Præg, ogsaa naar den almindelige Forudsætning i enkelte af mange Tilfælde slaaer feil, idet der opstaaer Indsigelse og Tvist. Heraf udgaaer som en i Almindelighed opnaaelig Fordring, at Forretningen ogsaa i Tvisttilfælde bringes til en være sig bekræftende eller negtende Slutning uden Henskydelse til en ny Termin. Udsættelsessystemet, der i Domssager danner den lovbegrundede Regel, bliver saaledes her ikke alene Undtagelse, men det maa, hvor det tilstedes, komme til Anvendelse efter en langt snævrere Maalestok, idet man, bortseet fra Tilfælde af fælleds Samtykke, vanskelig og paa det nærmeste kun ved visse sjeldnere Executionsformer kan tilstede saadanne Tidsforlængelser, som vilde være fornødne til Erhvervelse af Beviis gjennem særlige Retshandlinger, saasom ved Tilstævning af Vidne- eller Skjønssag. Og om deslige Beviishandlingers Foretagelse for Foged- eller Auctionsretten selv bliver der ikke Spørgsmaal, da den aldeles mangler denne Art af Competence. Anvendelsen af Arrest kan derimod efter den nu gjældende Retsbrug ikke siges at være grundet paa Forudsætningen om, at Sagen er klar. Desuagtet staaer denne Forretning under den samme Regel om Raskhed i Beslutning og Handling, der gjælder ved Execution, da Retsmidlet<noinclude> <references/></noinclude> mfn8ixh411upw5jg66jyeoa3g0ztepf 104 139238 324203 2026-06-16T15:40:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|261}}</noinclude>vilde tabe dets Brugbarhed, saafremt det skulde heftes ved de Forhalinger, som Domsbehandlingens Ængstelighed medfører. Men i Modsætning hertil har Arrestlovgivningen opstillet egne Betryggelsesmidler, deels i Forskriften om Sikkerhedsstillelse, deels i den Sagsøgeren paalagte Pligt strax at bringe Arresten under Rettens Paakjendelse, om den skal holdes i Kraft. 3. Under denne Indskrænkning i Midlerne til Opklarelse af et opstaaet Stridspnnct lader det sig ikke forebygge, at Tvisten undertiden bliver at afgjøre paa et Trin, der, bedømt efter Domsbehandlingens Regel, er en Umodenhedstilstand, idet Retten, bunden ved Grundsætningerne om Beviisbyrden, kan komme til at lade Sagen falde ud mod den, der mangler ikke Beviis men Anledning til at gjøre det gjældende. Hermed staaer det igjen i Forbindelse, at de afgivne Beslutninger for nogen Deel tillægges en mindre ubetinget Retskraft end den, der tilkommer de egentlige Domme{{rettelse||.}} Navnligen antages det, at den Beslutning, hvorved Sagsøgerens Forlangende engang er negtet, efter Omstændighederne ikke er til Hinder for, at Forretningen senere fremmes, naar den manglende Beviislighed tilveiebringes, hvilket er en Afvigelse fra Læren om Frifindelsesdomme, der under tilsvarende Betingelser blive urokkelige, hvis der ikke søges Forandring ved overordnet Ret. Har Grunden til Forretningens Negtelse været formel, saasom at den Dom, der søges exeqveret, mangler Forkyndelse, saa er det kun en Anvendelse af Reglerne for Dommes Virkning, at den engang negtede Handling efter Feilens Berigtigelse kan foretages, da den afsagte Kjendelse under denne Forudsætning svarer til en Afviisningsdom, en Forskjel mellem Tilfældene, der dog ikke, som i Domssager, bliver synlig af de Udtryk, hvori Foged- og Auctionsrettens afslaaende Beslutninger indklædes, da de i Almindelighed ere eenslydende, enten Mangelen er af den ene eller af den anden Art. De i modsat Retning gaaende Beslutninger, ved hvilke den forlangte Execution eller Tvangsauction fremmes, ere derimod strengere undergivne Reglen om Dommes Virkning, idet der herved paalægges Modparten (Sagvolderen) et Baand, til hvis Løsning der ikke haves andet Middel, end om der var overgaaet ham en Dom, og det uden Hensyn til, om han har været tilstede eller fraværende. Betryggelsen for at hver Mand kan nyde sin Ret ligger derfor tilsidst i Adgangen til de overordnede Domstole, der saaledes undertiden i Gjerningen blive Sagens første Instants, og det for nogen Deel endog om begge Parter have været tilstede under Forretningen og yttret sig i Sagen, hvorom det nærmere i Læren om Appel. En anden Grundsætning gjælder om Arrest, der ikke har nogen<noinclude> <references/></noinclude> oaimfh052hmlzuk46vun0m86vqvds3v 104 139239 324204 2026-06-16T15:40:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|262}}</noinclude>selvstændig Retskraft, men for at opretholdes maa søges stadfæstet gjennem Dom erhvervet af Sagsøgeren selv{{rettelse||.}} 4. Ved Fogedhandlinger og Tvangsauctioner skjelnes der naturligviis mellem Sagsøger, Sagvolder og Trediemand, i det hovedsagelige paa samme Maade som i Domssager. Men de til disse Modsætninger svarende Retsregler tabe noget af deres Klarhed i Anvendelsen derved, at Forholdet mellem Part og Modpart mangler det udvortes kjendelige Præg, som Stævningsformen medfører. Thi idet Interventioner af Trediemand, der formener at være bedre berettiget til Tingene, herved antage den simpleste og letteste Form, opstaaer der Usikkerhed i de Sætninger, efter hvilke saadan Mellemkomst retteligen bliver at bedømme. En fuldt sammenhængende Lære, om hvorvidt Foged- og Auctionsretten enten kan eller skal paakjende det af en mellemtrædende Trediemand indbragte Spørgsmaal, kan derfor heller ikke endnu siges at have udviklet sig. 5. Foged- og Auctionsrettens judicielle Myndighed er efter Grundridset indskrænket til Paakjendelsen af de (vistnok mangeartede) Spørgsmaal, paa hvis Løsning det beroer, om der er eller ikke er Grund til at iværksætte den begjærte Forretning. Regelen er derfor, at den end ikke kan indlade sig paa saadanne Tillægspuncter, der ved de egentlige Domstole finde deres Afgjørelse som Anhang til Hovedsagen, navnlig Erstatninger for Tidsspilde eller Omkostninger ved Rettergangen og Straf for Overtrædelse af Rettergangspolitiet. Ved Executioner gjælder imidlertid denne Indskrænkning kun for en Deel, da Fogden her forsaavidt udøver en videre Domsmyndighed, som han kan tilkjende Reqvirenten Godtgjørelse for Møde og for andre Executions{{shy}}omkostninger (L. {{NL|1—22—43}}, L. {{NL|5—6—6}}, Fr. 6 December 1743 {{§|4}}, Fr{{rettelse||.}} 18 April 1781 {{§|7}}, Fr. 12 December 1806 {{§|6}}, L. 13 September 1830 {{§|195}} og L. 8 September 1842 {{§|4}}) samt ilægge Skyldneren den for modvillig Undladelse af at efterkomme en Høiesteretsdom bestemte Mulct (L. {{NL|1—22—43}}, før Pl. 31 October 1800 tillige for blot at lade det komme til Execution). Med Hensyn til Sættefogdens Salarium gaaer Undtagelsen endnu videre, da dette kan bestemmes under Forretningen, ikke alene naar denne er en Execution, men ogsaa naar den er en Arrest. L. 13 Septbr. 1830 {{§|194}}. Det fra Paakjendelse udelukkede Bipunct skulde vel følgerigtigen senere være Gjenstand for særskilt Søgsmaal. Men denne Tanke forfølges dog ikke til det Yderste. Der haves saaledes neppe Adgang til Paatale i nogen Form af en saadan Ret, som Fordring paa Godtgjørelse for Forsvars{{shy}}omkostninger i Anledning af en afværget Execution og Auction eller af et saadant Ansvar, som Mulct for unødig Trætte eller utilbørlig Procedure under disse Forretninger, hvilket skarpere udtalt vil<noinclude> <references/></noinclude> jxqy7qj7b063jxrkd06etij0wydc3rn 104 139240 324205 2026-06-16T15:41:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|263}}</noinclude>sige, at Retten eller Ansvaret ikke er til. Æresfornærmelser (Criml. Cap. 17), Uskikkelighed for Retten (L. {{NL|1—12}}) og Forstyrrelse af Thingfreden ere derimod selvstændige Forseelser, og derved Gjenstand for særlig Paatale, naar den Retshandling, ved hvilken de ere forefaldne, ikke tillader deres Paakjendelse under eet. 6. Som begrundede i disse Forretningers mindre strenge Formelighed bemærkes endnu følgende Afvigelser fra de almindelige Rettergangsregler: at det tillades vedkommende Retsbetjent at handle ved en af ham selv antagen Fuldmægtig (L. {{NL|1—22—19}}, Fr. 19 August 1735 {{§|5}} og Fr. 19 December 1693 {{§|7}}); at det i L. {{NL|1—3—4}} udtalte Forbud mod at holde Ret paa visse Søgnedage ikke antages at gjælde de her omtalte Forretninger, skjønt det forstaaer sig, at disse Dage heller ikke unødigen bør vælges. Høiesteretsdomme af 30te Juli 1828 (Rigstid. No. 66 og af 26 Mai 1835 (Rigstid. No. 58) samt Departementsskrivelse af 4de Juni 1851, samt at Lovens Forbud mod at tage Fuldmægtige udenfor Sagførerstanden lige saa lidt ansees for at være anvendeligt. For Møde ved Auctioner og Executioner er dette ganske klart (L. 13 September 1830 {{§|195}} „Reqvirentens Fuldmægtig, hvad enten denne er Sagfører eller ikke“). Ligesaa uomtvistelig er Sætningen med Hensyn til den Skyldner, hos hvem Arrest søges udført. Mod en lige Frihed for Reqvirenten af en Arrest kunde der vel gjøres Indvendinger, men neppe grundede. Vel har det været paastaaet, at Friheden i Valget af Fuldmægtig skulde ophøre fra det Punct af, ved hvilket Forhandlingerne gaae over til en formelig Procedure. Men det er uantageligt, at Retterne vilde give denne paa engang nærgaaende og i Udførelsen vanskelige Indskrænkning Medhold. {{---}} Det for Foged og Auctionshandlinger særegne Rettergangssystem finder kun Anvendelse i første Instants. Paa Sagens senere Trin er Fremgangsmaaden derimod den samme, hvad enten den overordnede Domstol handler som Overexecutions-, Overauctions- Overarrest- eller som Overdomsret, hvilken Bemærkning for Arrestsager ogsaa kan overføres paa det By- eller Bygdething, hvor Forfølgningen skeer. Ved høiere Ret bliver derfor disse Forretningers judicielle Egenskab altid udvortes synlig og iøinefaldende, medens den paa Handlingens første Trin i Almindelighed er noget tilhyllet. Thi naar der, som allerhyppigst er Tilfældet, for Foged- eller Auctionsretten ikke fremkommer Indsigelse eller opstaaer Tvist, saa er der for lidet i de udvortes Former til at fremhæve<noinclude> <references/></noinclude> pvfykd3frfaf6brxcuwn0tjmbez1dy0 104 139241 324206 2026-06-16T15:41:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|51}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|144}}.}} {{liten blokk|Om Stemmegivning og Stemmefleerhedens Beregning ved Retter, bestaaende af flere Medlemmer.}} {{midtstilt/e}} De i Lovgivningen forekommende Regler om Fremgangsmaaden ved den collegiale Paadømmelse nævnte forhen ingen anden Meddelelses- eller gjensidig Paavirkningsform mellem Dommerne end Stemmegivningen selv, det vil sige den Yttringsmaade, hvorved Enhver udtaler sin Mening som færdig og opgjort. At det stod Rettens Medlemmer frit for at underkaste Sagen en den egentlige Votering forudgaaende {{sperret|fælleds}} Overveielse eller Drøftelse, og derunder at udvexle deres Meninger om samme, ansaaes desuagtet ikke tvivlsomt undtagen for Høiesterets Vedkommende. Men ogsaa denne Tvivl er nu hævet ved den udtrykkelige Bestemmelse i L. 11 April 1863 {{§|3}}, at en Raadslagning for lukkede Døre kan gaae forud for Høiesterets Afstemning, hvad enten Sagen har været behandlet mundligt eller skriftligt. Paa den anden Side er Indflydelsen af {{sperret|Stemmegivningen}} som gjensidigt Paavirkningsmiddel ikke indskrænket ved nogen Lovforskrift, hvorimod det forstaaer sig, at den i L. 12 Septbr. 1818 {{§|23}} (jfr. Instr. 14 Januar 1688 {{§|1}}) indeholdte Sætning, at ethvert Medlem af Retten kan forandre sin allerede afgivne Stemme, naar han finder sig overbeviist ved de i et følgende Votum anførte Grunde, er at ansee som almeengjældende, altsaa navnligen ogsaa for Rigsretten, uagtet en til Høiesteretsloven svarende Bestemmelse mangler i L. 18 Septbr. 1815 §{{§|16}} og 17. Grundregelen om Dommens Udbringelse af uenige Vota indeholdes i L. {{NL|1—5—30}} (gjentagen i L. {{NL|1—7—1}}, Instr. 14 Januar 1688 {{§|1}}, Frdn. 11 August 1797 §{{§|10}} og 25, Instr. 30 April 1806 {{§|16}}. L. 18 Septbr. 1815 {{§|17}} samt L. 12 Septbr{{rettelse||.}} 1818 §{{§|25}} og 26), der opstiller den almeenkjendte Sætning, at Dommen besluttes efter de fleste Stemmer, og at, i Tilfælde af lige Stemmetal paa begge Sider, den Halvdeel af Dommere, hvortil Rettens Formand hører, regnes for Fleerhed. Denne Regel leder til en for alle Tilfælde klar Anvendelse ved de faa Retter, der kun ere beklædte med tvende Medlemmer, eftersom Formandens Stemme bliver Dom, hvad enten det andet Votum dermed er enigt eller ikke. Ved Retter med flere Medlemmer er der Mulighed for et større Antal Meninger end tvende, og derved for at ingen af de faldne Vota faaer den større eller stærkere Deel af det hele Antal Dommere (absolut Pluralitet) for sig. Har Afvigelsen mellem Stemmerne den Form, at de under lige {{sperret|Conclusioner}} ere uovereensstemmende i deres {{sperret|Grunde}}, saa bliver der Plads<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|4*}}|2em}}</noinclude> prv3z8p437axxaf15km8tzxkxy8zgz6 104 139242 324207 2026-06-16T15:42:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|52}}</noinclude>for to Meninger om den rette Bedømmelse af deres indbyrdes Forhold, idet man ved at søge Eenhedspunctet i deres Slutning kommer til at sammenlægge, men ved at søge det i deres Grunde til at adskille dem. Opstiller man den Lære, at saadanne Vota ikke kunne forenes til Frembringelse af Stemmefleerhed, saa har man derved flyttet den Stemmeovervægt, som Loven kræver til en Dom, over paa Præmissernes Mark, idet Spørgsmaalet, om et Votum har Pluralitet for eller mod sig, bliver til et Spørgsmaal, om Pluraliteten er for eller imod den Afgjørelsesgrund, hvorpaa det er bygget. Man kan ogsaa udtrykke denne Tanke saaledes, at de faldne Vota ved Dommens Udbringelse blive at behandle, som om der havde været {{sperret|afstemt}} over Grunde, eller som om disse punctviis havde været gjort til Gjenstand for særlige Voteringer. Thi Meningen maa være, at en nogle af Rettens Medlemmer fyldestgjørende Grund bliver at ansee som overstemt og fortrængt, naar den har Fleerheden imod sig, og at den altsaa udgaaer blandt Elementerne til den endelige Dom. Ved Valget af Exempler til Tydeliggjørelse af denne Methode for de faldne Stemmers Behandling bør man udelukkende holde sig til Forskjelligheder i Grundene, og altsaa forudsætte, at {{sperret|samtlige}} Vota falde sammen i deres Conclusioner, idet Modsætningen herved fremstilles i den simpleste og reneste Skikkelse, som derimod fordunkles ved Indblandelsen af andre og dette Spørgsmaal uvedkommende Forskjelligheder, saasom af Vota, der afvige fra de øvrige ogsaa i deres Conclusion. Ligeledes bør det forudsættes, at alle Rettens Medlemmer have udtalt sig bestemt om hver enkelt af de Afgjørelsesgrunde, mellem hvilke Meningerne ere deelte, da Forskjellighederne herved antage den skarpe Form, at den enkelte Dommer kommer til at forkaste og bestride de Grunde, som han ikke anfører {{sperret|for}} den fælleds Slutning, medens de Betragtninger, der tale for at adskille eenslydende men paa forskjellige Grunde hvilende Stemmer, fremtræde i det klareste Lys, naar det ene Votum ikke tier til men modsiger den Grund, hvorpaa det andet er bygget. De for en Tiltalt anførte Grunde være saaledes disse tre, at Gjerningen ei er beviist, at den, om forøvet, ikke er strafbar for den Anklagede som dengang under femten Aar, og endelig at Præscription vilde have udslettet Straffen, om nogen var forskyldt. Stemmegivningen have endvidere havt det Udfald, at Rettens samtlige tre Medlemmer erklære sig for Frifindelse, men hver af sin Grund med Forkastelse af begge de øvrige Grunde, idet den ene anseer Gjerningen ubeviist, skjønt Domfældelse efter hans Mening vilde være bleven Følgen, om Beviset havde været fyldestgjørende, da han ikke kan tiltræde den fra den Sigtedes Ungdom eller fra Tidsløbet hentede Frifindelsesgrund, den anden derimod finder Beviset<noinclude> <references/></noinclude> 6exsw74m1su0ne290b7pc1cwqr6kzrf 104 139243 324208 2026-06-16T15:42:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>tilstrækkeligt og derhos ingen Vægt kan lægge paa den angivelige Præscription, men desuagtet maa frifinde, fordi saadan Gjerning først bliver strafbar, naar den er forøvet af en Person over Lavalderen, medens den tredie Dommer anseer Gjerningen baade for beviist og strafbar, men frikjender fordi han anseer Straffen bortfalden ved forsildig Paatale. Da der her er Stemmefleerhed for, at Factum er beviist, at den Tiltaltes Ungdom er uafgjørende til hans Fordeel og at Straffeskylden, uagtet Tidsløbet, staaer uudslettet, saa skulde efter den Lære, der kræver Fælledsskab i Grunde til Sammenlæggelsen af eenssluttende Stemmer, Straffældelse fremgaae som Dom af lutter frifindende Vota. Intet er imidlertid vissere, end at lutter frifindende Stemmer, skjønt alle byggede paa overstemte Grunde, give Frifindelse som Dom. Dette flyder af den vistnok udvortes eller formelle, men desuagtet uigjendrivelige Grund, at en fældende Dom ikke allerede er til ved Paaviisning af, at Frifindelsesgrundene ere overstemte, hvorimod Noget maa være sat som dens positive Indhold, hvilket ikke findes i frikjendende Stemmer. Hertil kommer den anden ligeledes udvortes Omstændighed, at de gjældende Regler om Voteringsmaaden ikke kræve den Fuldstændighed i Gjennemgaaelsen af Sagens forskjellige Puncter, at de enkelte Medlemmer nødvendigen eller engang sædvanligen komme til at stemme over de eens virkende Grunde, som for dem ere blevne overflødige ved den Maade, paa hvilken de have udbragt deres Slutning. Efter den sædvanlige Fremgangsmaade vil saaledes i det anførte Exempel af Rettens tre Medlemmer kun det ene have tilkjendegivet nogen Mening om Præscriptions{{shy}}spørgsmaalet. Men det forstaaer sig, at den Tiltalte ikke kan fældes, naar der er nogen af hans Frifindelsesgrunde, over hvilken kun et Mindretal af Rettens Medlemmer have ytret sig, og det paa en bifaldende Maade. Mod denne Umulighed af umiddelbart at udbringe Domfældelse af frifindende Vota, byggede paa overstemte Grunde, kunde der synes at aabne sig den Udvei, at de Stemmegivende ved en fornyet eller subsidiair Votering havde at beslutte den fældende Dom, der blev en Følge af, at enhver af de for Frikjendelsen anførte Grunde havde Fleerheden af Dommere mod sig, hvorhos det forstaaer sig, at Gjenstanden for denne Tillægsvotering først maatte være at faae de allerede afgivne Stemmer fuldstændiggjorte, saafremt der var en eller flere af de anførte Grunde, over hvilke nogle af Rettens Medlemmer ved den første Votering ikke vare komne til at udtale sig. Men kan Læren om Uforeenligheden af lige Conclusioner, udledede af forskjellige Grunde, ikke opretholdes uden ved Fordringen paa den engang afsluttede Voterings Fornyelse eller Oprippelse, saa er den derved<noinclude> <references/></noinclude> iqpgzjo84avuq8b4rulv433mkicq1wj 104 139244 324209 2026-06-16T15:42:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|54}}</noinclude>forkastet, eftersom L. 12 Septbr. 1818 {{§|25}} ved at indskrænke sit Bud om gjentagen Votering til det Tilfælde, at der er Minoritet for Af- eller Hjemviisning mod en Majoritet for Sagens endelige Paakjendelse, paa det bestemteste viser, at en Meningsforskjel om Sagens Realitet ikke skal løses paa denne Maade. Man kunde fremdeles falde paa at forsvare den her bestridte Sætning som en halv og til begge Sider hældende Forholdsregel, nemlig i den Skikkelse, at de i deres Grunde overstemte Vota vel skulde lægges sammen, naar {{sperret|alle}} Rettens Medlemmer vare komne til en eenslydende Slutning, ikke derimod, naar der blandt dem var et Mindretal, der stemte i modsat Retning. Efter dette skulde Dommen altsaa blive frifindende, naar Stemmerne vare faldne saaledes, som i det anførte Exempel forudsat, men fældende, naar Stemmegivningen tænkes saaledes forandret, at af Rettens syv Medlemmer de to dømme paa Straf og de øvrige fem frifinde, to paa Grund af Bevisets Utilstrækkelighed, to i Betragtning af Manglen ved Lavalderen og een fordi Straf antages bortfalden ved Præscription, hvorved tillige forudsættes, at enhver af de frikjendende Dommere forkaster de tvende øvrige Frifindelseagrnnde. Straffedom skulde da udbringes ved den Betragtning, at de fældende Stemmer komme i Majoriteten, naar man forstærker dem med de Puncter, hvori de frifindende Vota med samme ere overeensstemmende, idet der bliver fem Stemmer, for at Gjerningen er beviist (de to første og de tre sidste), fem for at den uagtet den Tiltaltes unge Alder, er strafbar (de fire første og den sidste) og sex for at den paaberaabte Præscription er ugrundet. Men det indsees let, at denne Mellemkomst af domfældende Stemmer ikke afgiver noget nyt Princip for Sammenlæggelsen, da det Forhold, at der er Pluralitet for Bevisets Tilstrækkelighed, for Handlingens Strafbarhed, og for Tidsløbets Uvirksomhed, ligesaavel fremkommer, naar {{sperret|alle}} syv Stemmer saa ligeligt som muligt fordeles paa de tre Frifindelsesggrunde. Eet af To; enten sammenlægges de eenssluttende Stemmer efter deres Conclusioner, og da ere to fældende Vota i Minoriteten mod fem frifindende, eller de sammenlægges efter deres Grunde, og da bliver Domfældelsen en Følge af, at hver enkelt Frifindelsesgrund har Fleertallet mod sig, hvorved det er en tilfældig og ligegyldig Omstændighed, enten der blandt de afgivne Vota findes noget, som forkaster {{sperret|alle}} de anførte Frifindelsesgrunde og saaledes lyder paa Straf, eller ethvert Votum godkjender een af dem saa at de alle, skjønt med overstemte Grunde, komme til at lyde paa Frifindelse. Den foregaaende Fremstilling gjør et Indtryk, som om det kun var visse vilkaarlige Indskrænkninger fra Lovgivningens Side, der stode i Veien<noinclude> <references/></noinclude> gmy9f6c8rh6a0p509m5n55aa1n4yq41 104 139245 324210 2026-06-16T15:42:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|55}}</noinclude>for at opstille et Skilsmisseforhold mellem eens sluttende Stemmer med stridende Præmisser, medens alle indre Grunde talte for denne Fremgangsmaade. Strengt betragtet, kan man sige, ligger et Votums Gyldighed i Gyldigheden af dets Grund, der, om overstemt, ophører at virke. Mangelen paa virkelig Sammenhæng i en Dom, der er bleven til ved Stemmernes Forening efter en modsat Regel, viser sig paa en udvortes kjendelig Maade, naar den Fleerhed, der af forskjellige Grunde er kommen til samme Slutning, i Fælledsskab skulle give Præmisser til Dommen. Thi disse ville da komme til at bestaae i Anførelsen af to eller flere Minoritetsgrunde, uden at der gives et Hovedpunct for Afgjørelsen, som Fleerheden af Dommerne erkjender for sit, hvilken Mangel tænkeligviis endog kan forplante sin Virkning paa de senere muligens opstaaende Spørgsmaal, om hvad der ved Dommen er afgjort, eller hvad der er blevet {{antikva|res judicata}}. Men mod disse Betragtninger frembyder den af vore Love udledede Regel Modgrunde af overveiende Styrke. At et overstemt {{sperret|Resultat}} bliver virkningsløst gjør intet Brud paa den i Minoriteten værende Dommers Overbeviisning, eftersom han bliver uden Andeel i den Domsbeslutning, som han misbilliger. En overstemt {{sperret|Grund}} kan derimod i et frifindende Votum ikke erklæres uvirksom, uden at dette kommer til at virke {{sperret|for}} eller fremme det Udfald, som den Voterende anseer for urigtigt og stridende mod sin Overbeviisning. Den modsatte Lære, der kræver Stemmefleerhed for een og samme Domsgrund, kommer bort fra denne Vanskelighed ved at betragte den collegiale Ret som et Væsen med een Sjel, for hvilken en overstemt Mening maa fremstille sig som en overvunden Tvivlsgrund for Enedommeren, der, hvormeget han end har betænkt sig paa at erklære et Punct i Sagen for afgjørende, dog, efterat dette er skeet, maa bygge paa det, som om Tvivlen aldrig havde været til.— Men da Rettens Eenhed, saaledes opfattet, kun er en billedlig Udtryksmaade, medens i Virkeligheden en Mening først ophører at virke paa Overbeviisningen, naar den er forkastet af En {{sperret|selv}}, ikke derimod fordi den er forkastet af {{sperret|Andre}}, saa hjælper Sammenligningen mellem overvundne Tvivlsgrunde og overstemte Afgjørelsesgrunde intet til at løse Knuden. I een Anvendelse, nemlig ved Bedømmelsen af Forholdet mellem frifindende Stemmer i {{sperret|criminelle}} Sager, gjøre disse Betragtninger et Indtryk paa den umiddelbare Følelse, som næsten kan kaldes uimodstaaeligt. Thi, at der af eller ved en Pluralitet af frifindende Stemmer skulde kunne fremkomme en Straffedom, er en Slutning, som neppe nogen Lovgivning under de menneskelige Indretningers Ufuldkommenheder vilde vove at opstille. Det er fremdeles ikke nok at opstille Læren om Stemmernes Adskillelse efter Uligheden og Forening efter Fælledsskabet i deres Grunde,<noinclude> <references/></noinclude> ck8saxw7wmj98o4cci63jgqjwlxkqo3 104 139246 324211 2026-06-16T15:42:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|56}}</noinclude>hvorimod det maa bringes paa det Rene, hvorledes den er meent. Den kan forstaaes saa strengt, at Eenheden skal gjenfindes ogsaa i de Betragtninger, der have ledet de enkelte Dommere til at antage den samme Grund, efter hvilken Forestillingsmaade tvende Vota, begge gaaende ud paa, at den paatalte Handling efter Loven var strafløs, ikke skulde være at sammenregne, naar den ene Dommer erklærede, at det for Straf paaberaabte Lovsted, skjønt gjældende, var uanvendeligt paa Gjerninger som den paaklagede, medens den anden fandt Handlingen omsluttet af Lovstedet, men dette selv ugjældende efter hans Opfattelse af en nyere Lovgivning; eller naar de vel begge vare enige i Lovstedets Ugyldighed, men hver søgte Grunden for denne Mening i en forskjellig nyere Lov. I dette Omfang har Sætningen imidlertid neppe været forsvaret af Nogen, fordi den, saaledes forstaaet, vilde medføre uovervindelige Vanskeligheder. Men, maae dens Forsvarere indskrænke sig til at kræve Enighed i Syllogismens {{sperret|sidste}} Led, tilstedende Strid i de høiere oppe i Rækken staaende Gjennemgangspuncter, saa have de selv undergravet Grundvolden {{rettelse|s|f}}or deres Lære, der forkynder sig som en Anvendelse af {{antikva|principium rationis sufficientis}}, og altsaa med den samme Nødvendighed maatte kræve Grundenes Overeensstemmelse heelt igjennem. Forøvrigt er det ufornødent at bemærke, at Exemplet med to Stemmer kun sættes for at gjøre Tingen mere enkelt, men at man, for at indsee den practiske Forskjel af den ene og den anden Methode, maa tænke sig et større Tal saasom at der i det anførte Tilfælde ved Siden af de to frifindende er en tredie fældende Stemme. Hidtil er den benægtende Sætning udviklet, at den menneskelige Ufuldkommenhed ikke tilsteder at opstille Eenhed i Grunde som almeen Betingelse for eens sluttende Stemmers Sammenregning. Den modsatte positive Regel er derimod kun udtalt med den Begrændsning, at en Fleerhed af {{sperret|frifindende}} Stemmer, uden Hensyn til deres Grunds Forskjellighed, altid giver Frifindelse som Dom. Herved er dog den større og saaledes vigtigere Deel af Spørgsmaalet afgjort, da det langt hyppigere skeer, at den afvæbnende end at den angribende Paastand alternativt eller subsidiairt bygges paa en Fleerhed af Grundlag. Om {{sperret|domfældende}} Stemmer er der endnu ikke særskilt handlet. For at disse, uagtet sammenfaldende i deres Slutning, skulle behandles efter en anden Regel, altsaa disjunctivt, naar deres nærmeste Grund er forskjellig, tale de Betragtninger, der overhoved fremstille sig for Sammenregningen efter Grunde, med forstærket Vægt. En Sag, der er bygget paa en dobbelt Søgsmaalsgrund, saasom en Paastand paa Skilsmisse, støttet baade paa Desertion og Ægteskabsbrud, kan nemlig i Tanken be-<noinclude> <references/></noinclude> e7i27222cflat04sqn4g4dgzswfzat4 104 139247 324212 2026-06-16T15:42:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|57}}</noinclude>tragtes som et dobbelt Søgsmaal, uagtet vor Procesret ikke altid eller engang i Almindelighed tilsteder, at Sagen, efter at være tabt paa det ene Grundlag, igjen forsøges paa det andet. Men det vilde være en ufuldkommen Regel, der ledede til, at tvende Søgsmaal, der, særskilt anlagte, vilde have endt med Frikjendelse, kunde give et modsat Udfald ved at forenes, fordi der herved blev Anledning til at sammenregne to Minoriteter. Dertil kommer, at enhver Ret hænger sammen med sin Oprindelse, hvorfor det som oftest kun uegentligen kan siges, at to paa forskjellige Søgsmaalsgrunde byggede Vota i Resultatet virkeligen falde sammen, fordi de medføre den samme {{sperret|umiddelbare}} Følge eller Virkning. — Hovedsagen er imidlertid, at den væsentligste af de Betragtninger der stille sig imod den disjunctive Behandling af de frifindende Stemmer, bortfalder ved de fældende. Der er nemlig ikke den samme Umulighed i at udbringe Frifindelse af fældende Vota med overstemte Grunde, som omvendt i at faae en fældende Dom ud af frikjendende Stemmer. Thi Frifindelse kan som den nøgne Benægtelse fremkomme af overstemte Ja’er, paa samme Maade, som tre Stemmer, der tilkjende Klageren hver en særskilt Sum paa 100 Spdl., give Frifindelse som Dom. Det bliver efter dette den rette Lære, at fældende Vota med lige Slutning ikke bør sammenregnes men adskilles, naar de Søgsmaalsgrunde, hvorpaa de bygges, ere forskjellige. Fuld Holdning faaer denne Lære imidlertid først ved at opstille den Fordring, at hvert Medlem af Retten, for at fyldestgjøre hvad der paaligger ham, i sit Votum har at udtale sig om {{sperret|alle}} de anførte Søgsmaalsgrunde, uagtet han som Enedommer ved at antage den ene vilde have været fri for at ytre sig om den anden. At kræve Overeensstemmelse ogsaa i de fjernere Gjennemgangsled, ved hvilke de enkelte Dommere ere komne til at bifalde den samme Søgsmaalsgrund, vilde derimod være at gaae videre, end Retterne kunde følge med. Samme Regel, som om forskjellige Søgsmaalsgrunde, gjælder ogsaa om forskjellige Afviisnings- og, ved Overretterne, om flere Hjemviisningsgrunde. En Sag, der af den Indstævnte er paastaaet afviist, først fordi den henhører under Øvrigheden, dernæst fordi Forligsmægling er undladt, og endelig fordi han har sit Værnething under en anden Jurisdiction, bør saa ledes ansees at være antagen til Paakjendelse i Realiteten, naar hver af Rettens tre Medlemmer stemmer paa Afviisning, bifaldende en forskjellig af de anførte Indsigelser men forkastende de tvende øvrige. Her tilbyder den usikkre Regel, om hvad der kan fordres til et fuldstændigt Votum endnu en Tvivlsgrund. Men denne bortfalder ganske ved en Fleerhed af {{sperret|Hjem}}viisningsgrunde. Thi da det ved Hjemviisningen udtrykkeligen maa opgives, hvad det er for en Mangel, der skal afhjælpes (L. 12 Septbr.<noinclude> <references/></noinclude> dmba43hxga3ivjqt8egalynliewpa9z 104 139248 324213 2026-06-16T15:43:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|58}}</noinclude>1818 {{§|25}}), saa bliver, i Tilfælde af flere paaankede Feil, hver af disse at ansee som en Post for sig, hvorover ingen af Rettens Medlemmer kan undlade at tilkjendegive sin Mening. At en Sag, der er paastaaet hjemviist, fordi et Contrasøgsmaal har været nægtet Fremme, fordi Sagen er bleven optagen til Doms mod den Indstævntes Begjæring om Udsættelse, samt fordi den er paadømt uden Meddomsmænd, bliver at paakjende i Realiteten ved Overretten, naar hver af dens tre Medlemmer bifalder een af disse Udsættelser men forkaster de øvrige, er kun en Anvendelse af den samme simple Sætning, ifølge hvilken den, der er tiltalt for tre Bedragerier, bliver fri, naar hver af de ham tillagte Forbrydelser faaer een af Dommerne for og to mod sig. Saavidt om Stemmer med eenslydende Conclusioner. Den anden Deel af Undersøgelsen angaaer Forholdet mellem Vota, der i deres Slutning ere forskjellige. Denne Undersøgelse vedkommer dog alene Forholdet mellem Stemmer, hvorved Dommerne ytre deres Mening om Sagens {{sperret|Realitet}}, da det ved et paa vor Rettergangs almindelige Grundsætninger bygget Lovbud er forhindret, at nogen Spredelse kan opstaae ved en Blanding af Vota, hvoraf nogle blive staaende ved Afgjørelsen af et Formspørgsmaal, medens andre indlade sig paa Sagen selv. L. 12 Septbr. 1818 {{§|25}} foreskriver nemlig, at, naar der ved Siden af Realitetsvota forekommer Stemmer paa Afviisning eller Hjemviisning, skulle de, der ere for at af eller hjemvise Sagen, men i dette Punct faae Stemmefleerheden mod sig, deeltage i Realitetens Paakjendelse. Denne Forskrifts practiske Øiemed vilde i det Hovedsagelige være opnaaet, om den kun var gjort gjældende for det Tilfælde, at den mod Af- eller Hjemviisning stemmende Fleerhed indbyrdes var uenig om Realitetsdommens Indhold. Men Lovstedets saavel Ord som Grund („paa det at Dommen ei skal afsiges efter et mindre Antal Stemmer, end Regelen for Fuldtallighed tilsiger“) ere ubetingede, og i denne ubetingede Betydning kræves Budet, skjønt udtrykkeligen kun givet for Høiesteret, iagttaget ved {{sperret|alle}} collegiale Retter. See Høiesteretsdom i Retstidenden for 1841 Side 492—495, der kjender en Commissionsdom uefterrettelig, uagtet afsagt med absolut Pluralitet (af Rettens Formand), fordi Minoriteten (dens andet Medlem) havde indskrænket sig til sit paa Afviisning lydende Votum. Fordele Meningerne sig paa Afviisning, Hjemviisning og Paakjendelse i Realiteten, bliver Lovstedet saaledes at anvende, at de, der have ytret sig for Afviisning, efterat være overstemte, have at erklære sig for een af de tilbagestaaende Meninger, Hjemviisning eller Paakjendelse, og at de alle komme til at deeltage i denne sidste, saafremt ogsaa Hjemviisningsspørgsmaalet faaer Fleerheden mod sig. Dette falder endog uden nærmere Overveielse af sig selv ved<noinclude> <references/></noinclude> ri02z3gde72azsey1yxerrrbkbvfiyh 104 139249 324214 2026-06-16T15:43:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|59}}</noinclude>den Voteringsmaade, der, saavidt vides, ved Høiesteret er bleven den almindelige, {{rettelse|menlig|nemlig}} at afgjøre Afviisnings- (og Hjemviisnings-) Spørgsmaalet foreløbig ved en særskilt Stemmegivning, istedetfor, som Lovstedet antyder, at afgive Afviisnings- og Realitetsvota om hverandre, indtil der viser sig en afgjørende Overvægt i de sidste. Den Spredelse af Stemmerne, der aabenbarer sig i Conclusionernes Forskjellighed, har saaledes alene sin Plads inden Grændsen af Sagens Realitet. Af de mulige Meninger om Realiteten kan man, for at forenkle Materien, foreløbigen sætte det midlere Udfald Parts Eed ud af Betragtning. De Conclusioner, paa hvilke Stemmerne kunne tænkes fordeelte, blive efter dette: Domfældelse af forskjelligt Indhold og Frifindelse. Ere de fældende Stemmer tilsammentagne i Mindretallet, saa fremkalder deres Forskjel i Slutning intet practisk Spørgsmaal, eftersom der paa den anden Side findes en Fleerhed af frikjendende og derved, som forhen forklaret, sammenregnelige Vota. Den Undersøgelse, som foranlediges ved Stemmernes Splittelse i flere end to Partier, forudsætter altsaa, at Fleerheden af Rettens Medlemmer er for et condemnerende Udfald. Var der derfor mellem de fældende Vota, ved Siden af deres Uenighed om Domfældelsens Indhold, nødvendigviis altid en indre Eenhed i Tanken, stærk nok for at sammenbinde dem til Udelukkelse af deres fælleds Modsætning, Frifindelse, saa vilde der aldrig blive Anledning til Tvivl om, paa hvilken af disse modsatte Sider Dommen skulde ansees at ligge, hvorimod Meningsforskjellen alene kunde angaae Valget mellem de flere i Forslag bragte Condemnationer, om hvilke det vilde være givet, at een maatte blive Dom. Dette Forhold mellem de fældende Stemmer i deres Modsætning til de frifindende er imidlertid kun det sædvanlige, men hviler ikke paa nogen Nødvendighedsgrund. Ligesom tvende {{sperret|eenssluttende}} Vota, som tidligere viist, blive at bedømme disjunctivt, fordi de ere byggede paa {{sperret|forskjellige}} som Søgsmaalsgrunde anførte Facta, saaledes kan det skee, skjønt det ikke hyppigen skeer, at den Forskjellighed i Opfattelsen af {{sperret|samme}} Factum, der har ledet til afvigende Condemnationer, er saa stor, at hver af Dommerne kun kan fælde, naar Dommen bliver som af ham foreslaaet, medens han snarere end at gaae ind paa et andet Resultat maa frifinde. Sæt f. Ex. at Nogen i den Hensigt at blive fængslet angiver sig selv som Gjerningsmand til en Forbrydelse, hvis Forøver han ikke engang kjender, og at Rettens Medlemmer i deres Bedømmelse dele sig i tre Classer, idet nogle, holdende for, at en Straffegrund for saadant Opspind alene lader sig finde deri, at den virkeligen Skyldige kunde unddrages sin Straf, dømme ham for personelt Bedragerie efter Crl. Cap. 21 {{§|32}}, andre, forkastende denne Betragtningsmaade, fordi Lovstedet kræver, at den urig-<noinclude> <references/></noinclude> 7oejerkc02n2x5vxdy7ussq7xfmdxil 104 139250 324215 2026-06-16T15:43:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|60}}</noinclude>tige Angivelse skal have havt til {{sperret|Hensigt}} at befrie den Skyldige, dømme ham for Eiendomsbedragerie efter Crl. Cap. 21 {{§|1}}, medens atter andre ikke forstaae Criminalloven saaledes, at Gjerningen kan henføres under noget af dens Bud, og derfor frifinde. Her staaer enhver af de domfældende Stemmer hinanden ligesaa fjernt, som de begge staae det frifindende Votum, hvorfor man vilde handle lige meget mod deres Conclusioner og deres Grunde ved at regne dem sammen for at vinde Stemmefleerhed for Domfældelse. Den almindelige Lære om en saadan uafhjælpelig Spredelse af Stemmerne er, at Dommen bliver at beslutte overeensstemmende med den talrigste Minoritets (den relative Pluralitet) Votum. Efter denne Regel vilde den Tiltalte blive dømt som den, der har villet unddrage den Skyldige sin Straf, som den, der har villet besvige Delinqventfondet, eller vinde Frifindelse, eftersom af Rettens syv Medlemmer de tre erklære sig for den første, den anden eller den tredie Mening, medens de fire øvrige i lige Tal dele sig paa de andre Udfald. Denne Lære har imidlertid ingen Hjemmel i den norske Lovgivning, hvorimod Hovedstedet L. {{NL|1—5—30}} ved Ordene: „End ere lige mange paa {{sperret|begge}} Sider,“ tilkjendegiver, at Domme, byggede paa et mindre. end det halve Antal af de faldne Vota, ligge udenfor dens Tanke. Det er altsaa en gjennem Fortolkning udbragt Regel, hvorved man fuldstændiggjør Loven under dens Taushed. Og naar der gives denne et Indhold, som nys forklaret, saa er det neppe, fordi man finder sig tilfredsstillet ved en Grundsætning, ifølge hvilken den Tiltalte kan blive domfældt af et Mindretal, hvorimod Reglen er udledet af den halv nødretlige Betragtning, at Dom {{sperret|maa}} gives, eftersom Loven ikke erkjender nogen Umulighed i at tilveiebringe Stemmefleerhed som Grund til at afvise Sagen upaakjendt, og at der, denne Nødvendighed given, er større Rimelighed i at lade den talrigere end den mindre talrige Minoritet gjøre Udslaget. Men ved at give den tvingende Nødvendighed denne Tydning, overseer man Forskjellen i Vilkaarene for det fældende og det frifindende Udfald af en Retssag. Domfældelsen forudsætter en tilstrækkelig positiv Grund, medens Frikjendelsen fremkommer ikke alene ved en afgjørende Frifindelsesggrund, men ogsaa ved Søgsmaalsgrundens Utilstrækkelighed til at opretholde Tiltalen. Staae derfor, som Forudsætuingen er, de fældende Vota i et Forhold til hverandre, der ikke tilsteder, at det ene betragtes som forstærkende det andet til at bringe Conclusionen over paa den fældende Side, saa mangler der tilstrækkelig Grund til at beslutte en Forandring i den bestaaende Tingenes Tilstand, hvilket udtales gjennem Fri-<noinclude> <references/></noinclude> sk8k3vjgrxi81o1qlnuvdoxgmcqu2to 104 139251 324216 2026-06-16T15:43:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|61}}</noinclude>findelsen. Regelen for den uhelbredelige Stemmespredelse bliver altsaa ved Conclusionernes Forskjellighed den samme, som oven er fremsat ved deres Eenhed, nemlig at lutter fældende Minoriteter give Frifindelse til Dom, uden Hensyn til om de forekomme blandede med frifindende Vota eller ere ublandede, i hvilket sidste Tilfælde det forstaaer sig, at Antallet af de forskjellige Meninger om Indholdet af den fældende Dom ikke kan være mindre end tre. Naar det imidlertid sjelden vil skee, at Udfaldet bliver frifindende, naar de paa forskjellig Maade fældende Stemmer tilsammentagne udgjøre Fleertallet, saa er Grunden den, at de, uagtet deres Forskjelligheder, dog ordentligviis have et indre Fælledsskab, stærkt nok til at begrunde en Forening mod det dem begge modsatte Udslag. Saaledes er Intet vissere, end at Straffældelse maa blive Følgen, naar af Rettens syv Medlemmer de tre frifinde, men de øvrige fire dele sig, to og to, paa Stemmer for simpelt og grovt Tyverie, for Bedragerie og Falsk, for simpelt Manddrab og Mord. Thi her er den ene Stemme efter Lovens egen Classification af Handlingerne kun at ansee som en skjærpende Afændring af den anden. Men selv om de forskjellige Gjerninger ikke efter Lovens {{sperret|positive}} Ordning ere opstillede i Forhold til hinanden som Slægt til Art, gjælder dog det samme, naar der ved dem findes en naturlig Eenhed, der overveier Forskjellighederne, saasom naar det større Antal Stemmer sprede sig paa Gjerningens Bedømmelse som Tyverie, som Bedragerie og som Naskerie (Crl. Cap. 22 {{§|14}}). Thi uagtet hvert af disse Vota henviser til et forskjelligt {{sperret|Capitel}} af Criminalloven, er det Punct, hvori der hersker Enighed, nemlig at en svigagtig Tilvendelse af Andres Gods har fundet Sted, derfor lige væsentligt. Den disjunctive Behandling af Stemmerne er følgelig ligesaa uanvendelig i dette som i hine Tilfælde, og det hvad enten man kun tillægger Disjunctionen den svagere Virkning, at Udfaldet skulde beroe paa, hvilken af Minoriteterne der havde det største Stemmetal for sig, eller den stærkere, der ubetinget vilde lede til Frifindelse. Derved at det er afgjort, at Dommen bliver paa den fældende Side, er Dommen selv endnu ikke besluttet, da det fremdeles staaer tilbage at afgjøre, hvilket af de sammenhørende men indbyrdes i større eller mindre Grad forskjellige Vota, der er at ansee som Rettens Beslutning. Dette Spørgsmaal er i de allerfleste Tilfælde af Stemmespredelse det eneste, der opstaaer, da Stemmernes Forening til Udelukkelse af det frifindende Udfald er saa umiddelbart indlysende, at den falder af sig selv. Klar og ubestridelig er Regelen om Dommens Udbringelse, naar det ene Votum udtrykker den subsidiaire Mening af saa mange, hver til sin Side afvigende Stemmer, at disse ved gjensidigen at opveie hverandre<noinclude> <references/></noinclude> fji4l95zhpazqwmt60t9ure8xzswevt 104 139252 324217 2026-06-16T15:43:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|62}}</noinclude>give et absolut Fleertal for det midlere Udfald. Naar saaledes Uenigheden mellem de syv Dommere i en Tyvssag alene bestaaer deri, at der for hver af Straffestørrelserne fem, ti og femten Dages Fængsel paa Vand og Brød er to Stemmer, og een for samme Straf i tyve Dage, saa bliver Dom at afsige for en Straffetid af ti Dage, eftersom der er fuld Fleerhed for, at en høiere Straf vilde være for streng (fire Stemmer), og for at en lavere vilde være for mild (fem Stemmer). Berettigelsen til at betragte Stemmerne sammenvirkende paa denne Maade ligger deri, at den, der erklærer sig for den høiere Straf end ti Dages Fængsel, ved en Tankenødvendighed foretrækker dette Dagetal fremfor et endnu ringere, naar det, som adskiller de afvigende Vota, {{sperret|alene}} er den skjønsmæssige Opfattelse af Straffens Størrelse; og omvendt, at den, der dømmer paa det kortvarige Fængsel, foretrækker ti for det endnu større Antal Dage. Resultatets Sikkerhed hidrører fra, at de sammenvirkende Stemmer danne et Antal, stort nok til at give ubetinget Stemmefleerhed for det ene af de faldne Vota. At den af de midlere Størrelser, der danner Pluralitet, i det givne Tilfælde er ti og ikke femten Dages Fængselstid, sees deraf, at man ved at vælge den sidste vilde give Dom for en Straf, om hvilken fire af syv Stemmer udsige, at den er for høi. Derimod bliver der Plads for Meningsforskjel, naar nogen af disse Betingelser bortfalder, altsaa naar det ene Votum vel udtrykker den subsidiaire Mening af Stemmer, der afvige hver til sin Side, men Antallet af de hinanden paavirkende Vota ikke er stort nok til at give ubetinget Fleerhed, eller naar det subsidiaire Forhold, hvori nogle af Stemmerne staae til andre, er eensidigt, saa at de første ikke indtage en midlere Stilling. Sæt saaledes, at i det anførte Exempel den syvende Dommer, istedetfor at stemme for de tyve Dages Fængsel havde stemt for Frifindelse. Her bliver Domsslutningen, uagtet den ene Stemme ikke kommer til at indvirke paa Straffens Størrelse, endnu lige klar, eftersom de Vota, til hvilke de midlere Stemmer paa ti Dages Fængsel staae i Forhold som subsidiair Mening, fremdeles ere talrige nok til at give fuld Fleerhed, (fire Stemmer for, at en høiere Straf end ti Dages Fængsel vilde være for streng, og ligesaamange for, at en lavere vilde være for mild). Men ved en yderligere Formindskelse i de hinanden paavirkende Stemmer bliver der ikke tilstrækkeligt Stof til fuld Pluralitet for en Bestanddeel af Dommens Indhold, uagtet Stemmefleerheden for, at Dommen skal være fældende, staaer lige fast. Overføres saaledes i det anførte Exempel ikke een men tre Stemmer til den frifindende Side, og Udfaldet tænkes at være tre for Frikjendelse og fire for Tyvsstraf, hvoraf een for 5 Dages, to for 10 Dages og een for 15 Dages Fængsel, saa har man ved at vælge det<noinclude> <references/></noinclude> cgoxdf9ticaonidxeia4qmatl6csq88 104 139253 324218 2026-06-16T15:43:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|63}}</noinclude>midlere Votum ikke længere fuld Overvægt for Straffens Størrelse, eftersom der kun er tre af syv, der finde paa den ene Side, at Straffen ikke bør være høiere, og paa den anden, at den ikke bør være lavere end ti Dages Fængsel. Samme Spørgsmaal opstaaer, naar det subsidiaire Forhold kun er {{sperret|eensidigt}}, saasom naar tvende Stemmer gaae ud paa Frifindelse og fem paa Fældelse, hvoraf to for simpelt og tre for grovt Tyverie. I denne Krydsning er den simple Tyvsstraf vel subsidiair Mening i den ene Retning, nemlig for dem, der ville have den Tiltalte dømt for grovt Tyverie, ikke derimod i den anden Retning, da de, der frifinde af Mangel paa Beviis, staae lige fjernt fra begge de domfældende Meninger, saa at Ingen kan falde paa at betragte den simple Tyvsstraf som en Middelvei mellem Frifindelse og Straf for grovt Tyverie. Den almindelige Lære, der endog leder til fældende Domme af {{sperret|uforenelige}} Minoriteter, maa saa meget mere tilstede den stærkeste Minoritet at gjøre Udslaget, naar denne, som forudsat, lader sig forene med en anden Minoritet til een Classe, der danner fuld Fleerhed mod den paa den anden Side staaende Mening. Efter denne Regel vilde Dommen blive i det sidst anførte Exempel Straf for grovt Tyverie, men ti Dages Fængsel, naar Stemmerne tænkes faldne saaledes: to for Frifindelse, to for 5 Dages, een for 10 Dages og to for 15 Dages Fængsel, uagtet man i begge Tilfælde kommer til at bestemme Straffen til en Størrelse, om hvilken kun tre af syv Dommere have erklæret, at de vilde gaae saa langt. En anden Regel fremkommer derimod, naar man tager Udgangspunctet fra den nyligen fremstillede Lære, at Dommen under lutter Minoritetsvota alene kan blive fældende, naar disse Mindretal tilstede en Forening, saavidt som fornødent til at danne fuld Fleerhed. Thi fordrer Domfældelsen en absolut Stemmeovervægt som sit Grundlag, saa kan der følgerigtigen heller ikke lægges mere ind i Dommen, end der er absolut Stemmeovervægt for. Naar af ni Dommere de fire stemme for Frifindelse af Mangel paa Beviis, de to paa Straf for uagtsomt og de øvrige tre paa Straf for forsætligt Manddrab, saa er det efter enhver tænkelig Lære om Stemmefleerhedens Beregning lige klart, at Dommen alene kan blive fældende derved, at de Stemmer, der kjende Gjerningen strafbar som uagtsom, lægges sammen med dem, der dømme den Tiltalte for forsætligt Drab, og at Udfaldet under en anden Opfattelse af Forholdet mellem de faldne Stemmer maatte blive Frifindelse. Men, at disse paa Straf for Uagtsomhed stemmende Vota skulle kunne virke ud over deres egne Kræfter og bidrage til en Dom for forsætligt Drab, vilde være at lægge mere i Følgerne, end der ligger i Grunden. Og denne Betragtning gjælder lige fuldt i de Tilfælde, hvor de forskjellige Stemmer staae mindre langt fra<noinclude> <references/></noinclude> 51m59smfzewp0vv85gbp5g59evhfjtm 104 139254 324219 2026-06-16T15:44:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|64}}</noinclude>hinanden. Regelen bliver efter dette, at naar flere indbyrdes forskjellige Vota udgjøre een Classe, saa er Dommen at søge i det Votum inden Classen, der ikke indeholder mere end det, hvorfor der er absolut Stemmefleerhed. Udfaldet er altsaa i det første af de anførte Exempler Straf for simpelt og ikke for grovt Tyverie, og i det andet Fængselsstraf i fem og ikke i ti Dage. Naar man fastholder den Grundsætning, efter hvilken flere i deres Slutning forskjellige Stemmer ere at betragte som paavirkende hinanden til Frembringelsen af Dom for det Midlere, saa indsees det, at under visse men sjeldnere Betingelser ogsaa de frifindende Stemmer kunne faae Indflydelse paa Indholdet af den fældende Dom. Dette gjælder, naar Meningsuligheden fremtræder som en Gradforskjel i Opfattelsen af Omstændigheder, der maae bedømmes efter et Skjøn, saa at man kan betragte de forskjellige Vota som en aftagende Række, i hvilken det sidste Led (de frifindende Stemmer) er Nul. Naar saaledes i en Sag, anlagt for en agtsom Forseelse, nogle af Dommerne holde for, at den Tiltaltes Adfærd under de givne Omstændigheder ikke billigviis kan tilregnes ham som uagtsom og derfor frikjende, medens de øvrige finde, at Tilregnelighedens Grændse er naaet, og derfor idømme ham Straf med forskjellige smaae Mulctbeløb, vil der, efter de Voterendes Tanke, være Grund til at sammenregne de frifindende Stemmer med dem, der gaae ud paa den mindste Bod, mod dem, som gaae videre i Pengestraffen. De hidtil udviklede Sætninger afgive tillige Regelen for de Tilfælde, i hvilke der forekomme Stemmer for den mellemliggende Domsform Afgjørelse ved Parts Ed (forhen ogsaa Frifindelse for Justitiens {{sperret|videre}} Tiltale). Udgjøre de ubetinget frifindende og de for Parts Ed voterende Stemmer tilsammentagne den større eller stærkere Halvdeel af Rettens samtlige Medlemmer kan Dommen ikke blive paa den fældende Side. Denne Sætning vilde i visse Anvendelser blive bestridelig, hvis man skulde bygge den paa en {{sperret|positiv Forening}} af de anførte tvende Classer. Men den er klar, naar man gaaer ud fra den Lære, at det condemnerende Udfald allerede udelukkes ved Manglen af det fornødne Stemmetal. Om Dommen bliver reen Frifindelse eller Afgjørelse ved Ed, beroer igjen paa Beskaffenheden af den Grund, som adskiller de tvende Classer af Stemmer. Er denne en Forskjel i Bedømmelsen af Beviset, saa følger det af den ovenanførte Grundsætning, at f. Ex. tre Stemmer paa Tildømmelse af Fordringen, to paa Sagens Tilendebringelse ved den Indstævntes Benægtelsesed og to for reen Frifindelse, gjør den midlere Mening til Dom, eftersom de tre, der domfælde, derved erklære, at de finde Beviset tilstrækkeligt og at de altsaa, naar denne Mening ikke kan sættes<noinclude> <references/></noinclude> mkcddp8kydvhpeeom15oo8wshr0xu9f 104 139255 324220 2026-06-16T15:44:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|65}}</noinclude>igjennem, gjøre fælleds Sag med dem, der i Sagen finde noget men ikke fuldt Beviis og derfor ville have Dommen lydende paa Edsprøve. Har Meningsforskjellen en anden Grund, saa at der til det midlere Resultat ikke svarer en midlere Mening, saasom naar der er stemt for reen Frifindelse, fordi en Deel af Dommerne finder, at Sagen ligger udenfor den Classe, i hvilken Parts Ed under en vis Tilstand i Beviset er anvendelig, saa bortfalder denne Forening af Stemmerne, og her, som i andre Tilfælde, hvor der end ikke kan tilveiebringes subsidiair Pluralitet for det Mere, vil Dommen komme til at gaae ud paa det Mindre, altsaa paa Frifindelse. De hidtil udviklede Sætninger om Stemmefleerhedens Beregning kunne henføres til tvende Classer: Regler for, om Stemmerne skulle behandles som sammenvirkende eller som mod hinanden staaende (conjunctivt eller disjunctivt), og Regler om de forskjellige Virkninger af det conjunctive og det disjunctive Forhold. De Kjendemærker ved Tingene, hvortil disse Regler knytte sig, ere ikke saa aldeles haandgribelige, at der i nogle Tilfælde af mange jo kan fremkomme Meningsforskjel om deres Anvendelse mellem Dommere, der ere fuldkommen enige i Principet. Snarest kan saadan Uklarhed opstaae ved det første Spørgsmaal, da der ikke lader sig optrække nogen ganske skarp Delelinie mellem de helbredelige og de uhelbredelige Forskjelligheder ved fældende Vota, hvorimod det paa Ydergrændsen er muligt, at ved Bedømmelsen af Forholdet mellem de samme tvende Stemmer nogle af Dommerne finde det Overveiende i deres Ulighed og ansee den disjunctive, andre i deres Lighed og ansee den conjunctive Regel anvendelig. Forudsættes dette første Spørgsmaal at være paa det Rene, og det altsaa er afgjort, at Dommen, uagtet Forskjellighederne i Stemmerne, bliver paa den fældende Side, er det atter tænkeligt, at Meningerne kunne blive forskjellige om, hvilken af de indtil dette Punct sammenvirkende Stemmer der skal ansees at indeholde det Mindre til Anvendelse af Reglen om Dommens Udbringelse af sammenregnede Minoritetsstemmer. Vanskeligheder af denne Art ere forudseede af Lovgivningen, der (L. 12 Septbr. 1818 {{§|25}}) anordner, hvad der allerede maatte følge af sig selv, at det ved en særskilt (efterfølgende) Stemmegivning skal afgjøres, hvad der i den faldne Votering er Pluralitet, naar der herom opstaaer Tvivl, som ikke ved almindelige Fortolkningsregler kan løses. Denne Votering, ved hvilken Intet forandres i de allerede afgivne Stemmers Indhold, udføres af den samlede Ret, altsaa ogsaa under Deeltagelse af de Medlemmer, hvis Vota staae udenfor Striden, saasom af frifindende Dommere, naar Spørgsmaalet er om de fældende Vota bør forenes eller adskilles. Hvad der ved denne Votering er vist, er følgelig, at<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 5}}</noinclude> q015g4m1ashlvykkkkwbsoqk71iidsr 104 139256 324221 2026-06-16T15:44:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude>Enhver kommer til at afgive en Mening om {{sperret|Andres}} Stemmer som deres indbyrdes Forhold), medens det er uvist, om han tillige kommer til at ytre sig om sin egen. Man har seet Exempel paa, at Beregningen af de ved en Skjønsforretning faldne Stemmer er bleven gjort til Gjenstand for Paaanke, og at Høiesteret, skjænkende Appellanten Medhold, {{sperret|selv}} har givet Skjønnet et andet Udfald ved at erklære de Stemmer for Majoritet, der ved Forretningen betragtedes som Mindretal. Tænkes en særskilt Paaanke af Pluralitetens Beregning ved en Dom forsøgt, saa maatte den rimeligviis være rettet paa det samme Øiemed, nemlig at den overordnede Ret, om den fandt, at Fleerhed og Mindretal vare forvexlede med hinanden, {{sperret|selv}} skulde sætte den rette Pluralitets Stemme som den paaankede Doms gjældende Indhold, istedetfor den Mening, hvis Tilhængere den underordnede Ret feilagtigen har betragtet som Pluralitet. Thi den modsatte Fremgangsmaade, at erklære den Bedømmelse, hvorved Dommen var udbragt af de faldne Vota, uefterrettelig med Hjemviisning til ny Beregning af Stemmefleerheden, vilde lede den høiere Ret ind paa den ukjendte Bane at give Paalæg vedkommende Dommens Indhold. Den første Udvei vilde imidlertid ogsaa afføde Forviklinger, da det, efterat Høiesteret havde føiet en ny Slutning til Stiftsoverrettens Præmisser, maatte staae den anden Part frit for at paaanke denne saaledes ikke omgjorte men kun rettede Overretsdom til Underkjendelse og Forandring. Man vilde derfor neppe betragte en Anke, der blot angik den efterfølgende Behandling af de faldne Vota, som en antagelig Gjenstand for Appel, sluttende saaledes, at naar vedkommende Part alligevel skrider til Paaanke, kan han ligesaa gjerne indstævne Dommen til Underkjendelse paa et saa bredt Grundlag, at den høiere Ret faaer fuld Raadighed over Sagen, altsaa til at give en selvstændig Dom. Men det maa indrømmes, at Appellantens sande Stilling ikke saa uforvansket opretholdes ved denne Fremgangsmaade, som ved hiin, eftersom han, naar han strengt indskrænker sig til den formeentlige Feil ved de faldne Stemmers Bedømmelse, paastaaer, at det i Gjerningen er ham og ikke Modparten, der har den tidligere Dom for sig, medens han, ved at angribe den af sædvanlige Grunde, optræder som den, der hidtil er den Tabende. Ethvert Medlem af en Ret er ligefuldt ansvarlig for sit Votum, skjønt dette, som overstemt, bliver uden Virksomhed. Dette Ansvar, der naturligviis alene kan have Straf til Gjenstand, er dog, som det synes, ikke at bestemme efter Crl. Cap, 24 §{{§|8}} og 9, der angaae Pligtovertrædelse ved Beslutninger, der faae {{sperret|Doms Virkning}}, men efter Capitlets almindeligere Bud i §{{§|27}} og 28. Det staaer saaledes de afvigende Dommere frit for at vedlægge Dommen eller Acten deres Votum,<noinclude> <references/></noinclude> 4sey9b97gq7wr4bbth9e8pfstqw7sta 104 139257 324222 2026-06-16T15:44:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|67}}</noinclude><section begin="144" /> uden at det herimod kommer i Betragtning, at Instr. 14 Januar 1688 taler om en Taushedspligt, som nu kun gjælder for Rigsretten. Saadan Vedlæggelse er dog sjelden, undtagen naar det er den faste Underdommer, der er overstemt af Meddomsmændene, i hvilket Tilfælde han, som i Rescr. 14 August 1776 {{§|1}} forudsat, bør antages ikke pligtmæssigen at kunne tilbageholde sit Votum. Da de enkelte Medlemmers særskilte Meninger saaledes i Almindelighed ikke erfares af Documenterne, seer man den høiere Rets Dom, hvorved Ansvar paalægges de foregaaende Dommere, affattet lydende paa „saamange, som i Dommen have været enige,“ ladende det paa Afsigelsestiden uafgjort, hvo der rammes. See f. Ex. Høiesteretsdom i Retstidenden for 1843 Side 726—727. <section end="144" /> <section begin="145" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|145}}.}} {{liten blokk|Om Dommens forbindende Kraft.}} {{midtstilt/e}} En alle Domme tilkommende, og den eneste dem fælleds tilkommende, Virksomhed er, at de {{sperret|fastsætte}}, hvad der mellem Parterne skal gjælde som Ret. Denne Dommens befæstende Egenskab kan fremstilles i eller anskueliggjøres ved forskjellige omskrivende Sætninger, der hver for sig udtaler den samme Tanke i en noget forskjellig Anvendelse. Er det Dommens Forudsætning om Factum, der tænkes at have været bestridt, saa indklædes Begrebet om Domskraft passende i det Udtryk, at Dommen gjælder for {{sperret|Sandhed}}. Tænkes Indvendingen rettet mod den Forstaaelse af {{sperret|Loven}}, hvorpaa Afgjørelsen er bygget, saa fremstiller dens Auctoritet sig i den Skikkelse, at hvad der i Dommen er antaget at være Lov, ogsaa inden Dommens Omraade gjælder for Lov. Er det endelig Domskraftens practiske Følge, hvorfor man vil gjøre sig Rede, kan man sige, at den mellemkommende Dom ved at forvandle det bestridte Retsforhold til et ubestrideligt, forbinder den ene Part i Forhold til den anden, det vil sige, paalægger ham den retlige Nødvendighed at forholde sig efter, hvad der i Dommen er udtalt. For skarpt at opfatte denne Egenskab ved en dømmende Beslutning, kan man forestille sig den samme Dom paaberaabt saavel i Sager, hvor den virker, som i Sager, hvor den ikke virker med Domskraft. Naar saaledes den ene af tvende Medarvinger saggives til at udrede Halvparten af en Boet angiveligen paahvilende Gjældsfordring, efter at den anden Arving er bleven frifunden for at betale den Deel, der skulde falde paa ham, saa vil den Indstævnte ikke let undlade at paaberaabe sig den ergangne Dom, hvoraf han unddrager den i Almindelighed meget sandsynlige Slutning, at ogsaa han vil blive frikjendt. For dette Udfald er der imidlertid ingen Retsnødvendighed, men kun en høi Grad af Sandsynlighed, grundet paa den Forudsætning, at Omstændighederne i begge Tilfælde ville <section end="145" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|5*}}|2em}}</noinclude> bqmdkqgc2cork708634hyx1rur18nm2 104 139258 324223 2026-06-16T15:44:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|68}}</noinclude>være lige, og at de samme Omstændigheder ville finde den samme Bedømmelse. Slaaer nogen af disse Forudsætninger feil, idet enten Beviisligheder fremdrages, som under den tidligere Sag ikke have været g{{rettelse|i|j}}ort gjældende, eller (hvad der rigtignok ikke saa let vil skee) Retten under uforandrede Omstændigheder misbilliger den Opfattelse af Factum eller den Forstaaelse af Loven, der ligger til Grund for den afsagte Frifindelsesdom, saa vil den sidst saggivne Arving blive dømt til at betale. Thi den faldne Dom har ikke Domskraft i en Sag, anlagt mod en tredie Person, og Klageren har saaledes Ret til at kræve, at hans Paastand bedømmes efter de for samme anførte Grunde, ganske som om Intet forhen var skeet. Anderledes, hvis Fordringshaveren, opmuntret ved det heldigere Udfald af den senere anlagte Sag, fornyer sit Søgsmaal mod den engang frifundne Arving eller dennes Bo. Her finder han i den engang afsagte Doms Auctoritet en Skranke, hvilken det er ligesaa forgjæves at angribe med nye Bevisligheder, som med Besværinger over den Bedømmelse, som Sagen engang har modtaget. — Det følger af sig selv, at disse Sætninger maa forstaaes med den stiltiende Indskrænkning, at Dommen er upaaankelig eller upaaanket, da det ikke hører hid at omhandle, hvilke afledede Følger en Dom kan have i den Mellemtid, medens dens hovedsagelige Virksomhed, at stifte endelig Ret mellem Parterne, ved Paaanke er stillet i Bero. En Dom er afgjørende i eller for en følgende Sag saa vidt som det, der nu søges paakjendt, allerede ved hiin er paakjendt. At gjøre sig Rede for Udstrækningen af eller Grændserne for en Doms Virksomhed, er altsaa det samme, som at tydeliggjøre sig den rette Opfattelsesmaade af, hvad der bør gjælde som paakjendt ved en Dom. Her stiller Sagen sig ganske klar, naar det baade er det samme {{sperret|Factum}}, og den samme af Factum udledede {{sperret|Retsfølge}}, der, efter engang at være bedømt, undergives ny Prøvelse mellem de samme Parter. Men ved Siden af denne fuldkomne Eenhed i den tidligere og den følgende Retstvist er der Plads for Tilfælde, hvori Eenheden kun findes i tvende af disse tre Led, medens der i det tredie er Forskjellighed, nemlig {{antikva|a.}} mellem uforandrede Parter samme Factum, men en deraf udledet Følge, som ligger udenfor den ved Dommen afgjorte Paastand, {{antikva|b.}} mellem uforandrede Parter samme Følge eller Paastand, men udledet af et Factum, der ikke har været inddraget under den tidligere Bedømmelse, og {{antikva|c.}} samme Factum og Retsfølge, men forskjellige Parter. Til disse Modsætninger knytte sig de væsentligste af de Materien vedkommende Undersøgelser, hvilke først ville blive at gjennemgaae 1. Som Exempler paa den førstnævnte Blanding af Eenhed og Forskjellighed (mellem samme Parter, samme Grund men forskjellig Følge)<noinclude> <references/></noinclude> jct8rehxt1i5u1ugfogpzfmfbskju37 104 139259 324224 2026-06-16T15:44:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|69}}</noinclude>kunne anføres, at Søgsmaal anlægges til Indtalelse af Hovedstolen, efterat der er falden Dom angaaende Fordringen paa Rente; af sildigere Terminer, efter at et foregaaende Søgsmaal om tidligere Terminer har fundet sin Paakjendelse; af Erstatning, efterat Gjerningen som strafbar har været gjort til Gjenstand for Dom, og omvendt. I alle disse Exempler forudsættes det, at det er den engang paakjendte Klagegrund eller Indsigelse, der atter gjøres gjældende, f. Ex at den Indstævnte gjentager den mod selve Gjælden, Afgiftspligten eller Gjerningen fremsatte Benægtelse, der under den første Sag af Retten er bleven antagen eller forkastet, og Spørgsmaalet er altsaa, om den Bedømmelse, som er gaaet over Factum i een Anvendelse, saasom med Hensyn til een Afgiftstermin, har Domskraft i dens hele logiske Udstrækning, saa at den senere Termin nødvendigviis maa vindes, hvis den gjentagne Indsigelse mod Afgiftspligtens Tilværelse under den tidligere Sag er bleven befunden grundløs, og nødvendigviis tabes, hvis der tidligere har været givet Indsigelsen Medhold, eller om den paakjendte Grunds Domskraft er indskrænket inden Grændsen af den Anvendelse, hvori den ved den foregaaende Dom er gjort gjældende, saa at det sildigere Søgsmaal kan faae et fra det tidligere forskjelligt Udfald, uagtet Forskjellen mellem Sagerne ene og udelukkende bestaaer deri, at de angaae hver sin Termin. Sammenligner man disse tvende mulige Anvendelser af Sætningen, at en Dom gjælder for Sandhed, med Grundprinciperne for Rettergangen, saa viser det sig, at den første bedre passer med et Processystem, der giver Dommeren Midler i Hænde til at modvirke Kjendsgjerningernes Forvanskning, medens den anden bedst svarer til en Procesret, der, som vor, overlader alt til Parterne selv, og derfor ved Bedømmelsen af hvad der under Procesforhandlingerne er foretaget eller undladt, maa anvende en Strenghed, hvis Virkninger det ikke vilde være billigt at udstrække videre end fornødent for at opretholde hvad, der er udtalt som den tilendebragte Sags {{sperret|Resultat}}. Denne sidste Lære, der gjælder i vor Ret, fyldestgjør vel mindre fuldkomment Fordringen paa Eenhed i Bedømmelsen, da den ikke kan forebygge, at det samme Factum, der som Grundlag for een af dets flere Følger er bleven antaget i et Søgsmaal, forkastes under en anden Sag, anlagt for at gjøre dets øvrige Retsvirkninger gjældende, og omvendt. Men Indvendingen har mindre virkelig end tilsyneladende Vægt, da ogsaa den modsatte Lære maa tilstede Muligheden af en saadan Krydsning, vel ikke mellem de samme men mellem andre Parter, idet Fordringens Identitet ikke forhindrer, at de flere til dens Indtalelse, Deel efter Deel, anlagte Søgsmaal, kunne faae et forskjelligt Udfald mod de forskjellige Skyldnere. Der kunde synes at være nogen Føie til at gaae en Middelvei ved<noinclude> <references/></noinclude> raps58eqv9xdast61q0zagmpexpg793 104 139260 324225 2026-06-16T15:45:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|70}}</noinclude>at indskrænke Muligheden af en ny Bedømmelse af den samme Søgsmaalsgrund til det Tilfælde, at den i en tidligere Anvendelse var bifaldt, medens den, engang {{sperret|forkastet}}, ikke senere skulde kunne kaldes til Live. Men Retterne behandle, og det med bedre Grund, begge Tilfælde lige, idet de ikke alene frakjende Klageren en senere Termin med Forkastelse af den Søgsmaalsgrund, som ved en tidligere Termins Tilkjendelse har været anseet fyldestgjørende ( Høiesteretsdom af 7 October 1847 Retstidenden Side 649—666), men ogsaa tilkjende ham en senere Termin med Antagelse af en Afgiftspligt, som ved Paatalen af en foregaaende Termin ikke har været fundet begrundet (Høiesteretsdom af 20 Novbr. 1835, i Retstidenden for 1836 Side 544, sammenholdt med Side 534—535). Det indsees heraf uden videre Forklaring, at det med Hensyn til de fjernere Virkninger ikke er en ligegyldig Omstændighed, enten der i Dommen er gjort Anvendelse af Domsgrunden i dens hele Udstrækning, eller kun i en begrændset Kreds, da der, hvis den tidligere Dom f. Ex. kjender Citanten „berettiget til en løs Landskyld,“ ikke er Adgang for den Indstævnte til at bestride selve Ydelsespligten, naar han senere saggives for en Termin, medens hans Indsigelser fremdeles staae ham aabne, hvis den tidligere Sag og Dom alene angik bestemte Terminer. En Ed aflagt paa det paastævnte Gjældsbrevs Uægthed ifølge en Dom, der som andet Alternativ opstiller Udredelsen af en forfalden {{sperret|Deel}} af det Beløb, hvorpaa det lyder, vil dog i den Forstand være at ansee som afgjørende for det Hele, at i det mindste ingen ny Edsdom kunde blive at afsige, om det skulde falde Ihændehaveren ind at gjentage Søgsmaalet for den øvrige Deel af Papirets paalydende Sum. Dette er dog ingen logisk Følge af den opstillede Grundsætning, da den engang vundne Frifindelse kun angaaer den ene Deel af Summen og lader den anden uberørt, hvorimod en for dette Tilfælde særegen Grund maa søges i Edens Hellighed, der ikke tillader en Gjentagelse, som vilde være forargelig. Bortfalder denne særlige Grund, saa indtræder den almindelige Regel, hvorfor den efterfølgende Dom atter vil komme til at lyde paa Ed, saafremt denne efter den første ikke er bleven aflagt. Den under nærværende Rubrik omhandlede Sætning gjælder ligesaavel i senere Søgsmaal fra den modsatte som fra den samme Side. Thi af samme Grund, som en Tiltalt, efterat være frifunden for Tynssigteen, maa, uagtet beskyttet mod Straffen ved {{antikva|exceptio rei judicatæ}}, lade nye Beviser gjælde mod sig under et af Klageren senere anlagt Igjældssøgsmaal, af samme Grund maa han finde sig i, at en af ham selv mod Klageren anlagt Sag, gaaende ud paa at see ham straffet som Injuriant (Crl. Cap. 17) for den paakjendte Tyvssigtelse, betragtes som ny med Hensyn til dens factiske Forudsætninger. Jfr. Retstidenden for 1847 Side 57—70. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rtbe1ypa5vddab8znzy3palvyvt2hry 104 139261 324226 2026-06-16T15:45:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>Udspringer der af det samme Factum, foruden den hovedsagelige, tillige en accessorisk Ret, saasom ved Siden af Kravet paa den skyldige Hovedstol ogsaa Fordring paa Renter, saa vil der i Almindelighed ikke være Adgang til at indtale den sidste, efter at der er gaaet Dom i Anledning af den første. Var den Indsigelse, der her kommer den Indstævnte tilgode mod det fornyede Søgsmaal, en virkelig {{antikva|exceptio rei judicatæ}}, saa vilde dens Virkning i denne Anvendelse staae i Strid med Regelen, da Renten under vor Forudsætning er uberørt af og upaakjendt i den afsagte Dom. Men at det ikke er Domsexceptionen, som her virker, indsees let deraf, at Rentens Indtalelse ved et efterfølgende Søgsmaal er ligesaa umulig, naar den paastaaede Hovedstol under den tidligere Sag er bleven Klageren tilkjendt, som naar den er bleven ham frakjendt. Grunden til denne Virkning af den tidligere Sag ligger derimod i den Procesregel, at en Part ved engang at have indskrænket sin Paastand til det Mindre eller det Ene, ansees at have opgivet eller fraskrevet sig det Mere eller det Andet. Men denne Regel, som grundet paa en Fortolkning af Proceduren, er ikke modtagelig for nogen streng Afgrændsning, hvorimod dens Anvendelse beroer paa de særskilte Omstændigheder ved Forholdet mellem den tidligere og sildigere Paastand, idet Nærheden i Forbindelsen mellem de af samme Factum udspringende Rettigheder, Ligheden i deres Gjenstand og i Formen for deres Paatale, Klagerens Uvidenhed om det Mere og Grunden til denne Uvidenhed maa komme i Betragtning ved Afgjørelsen af det Spørgsmaal, om Sagsøgeren ved den Maade, hvorpaa han har gjort den ene Retsfølge gjældende, skal ansees at have spærret Adgangen til Paatale af den anden. Saaledes er det klart, at Kjøberen, der har vundet Dom over sin Modpart til Contractens Fuldbyrdelse ved Skjøde, senere kan anlægge Søgsmaal til Erstatning for Mangler ved den kjøbte Eiendom. Den, der ved privat Søgsmaal har vundet Straffedom over den Indstævnte for Legemsfornærmelser, vil derimod ikke senere kunne indtale den Skadeserstatning, som han under den første Sag har undladt at paastaae. Anderledes, hvis Forfølgelsen til Straf har været udført af det Offentlige efter hans Begjæring. Her faaer den i Straffesagen faldne Dom vel Virkning af {{antikva|res judicata}} ogsaa i Forhold til ham, da han, som senere vil vorde forklaret, i Gjerningen om ikke i Formen har været Part. Men da det ikke er den offentlige Tiltales egentlige Hensigt at skaffe den privat Fornærmede Erstatning for den lidte Skade, skjønt den paa Forlangende ogsaa kan udvides til denne Følge af den ulovlige Gjerning, saa vilde der mangle tilstrækkelig Grund til at nægte den Tiltalte et efterfølgende særskilt Erstatningssøgsmaal, under hvilket da ifølge Hovedregelen den Forudsætning, paa hvilken den tidligere Dom er bygget, ikke bliver bindende. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fx7kyzto3akv6w5844yogdwbre9c2j4 104 139262 324227 2026-06-16T15:45:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|72}}</noinclude>Tillæg til de tidligere bedømte Paastande, hvorom hidtil alene er handlet, kunne fremkalde Spørgsmaal om ny Saggivelse, ligesaavel naar den ældre Sag er vunden, som naar den er tabt for Klageren. Forsaavidt stiller Tingen sig forskjellig med Hensyn til subsidiaire og alternative Paastande, hvilke det ikke kan være Tale om at prøve ved efterfølgende Søgsmaal, uden naar det foregaaende er tabt. Men forøvrigt er den Grundsætning, hvorefter Spørgsmaalet om deres Antagelse bliver at bedømme, den samme. I Almindelighed bliver Svaret benægtende, fordi det nye Indhold af Paastanden sædvanligen kun vil være en Afændring af den, som allerede er paakjendt, saa at Klageren, naar han ei har søgt den gjort gjældende under det tidligere Søgsmaal, ansees at have opgivet den. Anderledes, hvis den nye Paastand har et aldeles forskjelligt og selvstændigt Indhold, idet f. Ex. Ingen vil opkaste Tvivl om, at den, der forgjæves har søgt Dom for en fælleds Eiendoms Deling i særskilte Parter, senere kan søge sin Medeier tilpligtet at taale Lodkastning ifølge L. {{NL|5—3—51}}, paa samme Maade, som om Sagen aldrig tidligere havde været for i en anden Form, see Domme i Retstidenden for 1839 Side 289—302. En under den tidligere Sag gjort Forbeholdenhed (jfr. oven Side 27) vil ogsaa kunne afvæbne den Indsigelse, at det senere Søgsmaals Gjenstand er absorberet ved den paadømte Sag, skjønt man langt fra tør opstille den Sætning, at Klageren gjennem Reservationer har det i sin Magt at udstykke en Sag, som han finder for godt, da der ogsaa maa sees paa den Indstævntes Tarv. Medens Tvigjæld udgjorde en Bestanddel af Tyvsstraffen, kunde {{sperret|Straffe}}søgsmaalet for samme Tyverie gjentages saa ofte, som der opdagedes nye Koster, hvilket det nu ikke kan, efter at Straffen er bleven Frihedens Berøvelse af en ved Loven kun halv bestemt Varighed Thi efter den ældre Straffemaade udgjorde hver Bestanddeel af det Stjaalne et selvstændigt Grundlag for Straf (forsaavidt som denne bestod i Penge), medens den efter den nu gjældende Tyvslovgivning kun udgjør en af Gjerningens Omstændigheder, der vel ved dennes Bedommelse kan indvirke paa Straffens Størrelse, men ikke afgive en for sig bestaaende Straffegrund, og det selv om dens juridiske Vægt er saa stor, at den, betimeligen opdaget, vilde have bragt et Tyverie, der er bedømt som simpelt, ind under Classen af de grove. Da nu den sidstnævnte Straffemaade er bleven den almindelige, saa indsees det, at der i den offentlige Criminalproces kun bliver lidet Rum for den Sætning, at en Domsgrund ei virker ud over den Grændse, indtil hvilken der af samme i Dommen er gjort Anvendelse, efterdi dens videre Virkninger ville være absorberede ved den tidligere Sag, saa at der ligesaalidt bliver Spørgsmaal om Overeensstemmelse med som om Afvigelse fra, hvad der tidligere af Retten er antaget.<noinclude> <references/></noinclude> h48ywis3cfdtles2aab3zs0qu1krlrr 104 139263 324228 2026-06-16T15:45:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude>Giver een og samme Handling Anledning til Sigtelse for to forskjellige Forbrydelser, saa vil der, uagtet Regelen i Crl. Cap. 6 {{§|11}}, blive Plads for en senere Forfølgelse, naar begge Forbrydelser ikke kunne ansees at være paatalte under den første Sag. Og hvor der er Anledning til tvende Søgsmaal, er der ifølge den opstillede Grundregel ogsaa Mulighed for en forskjellig Bedømmelse af en Bestanddeel, der er fælleds for dem begge. 2. Ligesom det samme Factum oftere afføder en Fleerhed af retlige Følger, saaledes kan det omvendt skee, at den samme Følge udspringer af forskjellige Facta, hvert for sig efter den vedkommende Parts Mening tilstrækkeligt til dens Begrundelse. Angaaende dette Sammenstød af Domsgrunde er Alting klart paa den ene Side, nemlig at de flere den Indstævnte tilkommende {{sperret|Frifindelses}}grunde ere tilintetgjorte ved en Dom, der er gaaet ham imod, fordi han af hvilkensomhelst Aarsag ikke er kommen til at benytte dem, medens det endnu var Tid. Og at det samme gjælder om ubenyttede Afviisningsgrunde, er det ufornødent at bemærke. Heraf kan man ikke slutte, at omvendt den fra en Frifindelsesdom hentede Exception gjælder mod andre {{sperret|Søgsmaals}}grunde end dem, der under den tabte Sag have været prøvede og forkastede. Thi det condemnerende Domsudfald indeholder en udtrykkelig Stadfæstelse af Klagerens Ret, mod hvilken de forhen uprøvede Grunde ikke kunde komme i Betragtning uden at rokke det af Nødvendigheden fremgaaede og ved Lovens {{NL|1—5—12}} stadfæstede Begreb om Domskraft. Den frifindende Dom er derimod en Benægtelse nu og for bestandig af den mod Sagvolderen anbragte Retsgrund (i det Omfang, hvori deraf er gjort Anvendelse), og ved at paastaae, at derved ogsaa andre Klageren tilkommende Søgsmaalsgrunde ere afkræftede, naar de tilfældigviis føre til samme Resultat som det forkastede Søgsmaal (om det havde været begrundet), vilde man lægge mere ind i Dommen end den virkeligen indeholder. Desuagtet er der efter vort Processystem ikke Regelen, at af flere til samme Maal førende Klagegrunde, den ene, efter den andens Forkastelse, kan gjøres gjældende ved særskilt Retsforfølgelse. Da det i Almindelighed staaer Klageren frit for at sammendrage de forskjellige Facta, hvoraf hvert enkelt formenes at danne et tilstrækkeligt Underlag for hans Paastand, under samme Sag som alternative eller principale og subsidiaire Klagegrunde, — saasom ved at søge en Ting tilbage som Klagerens Eiendom ({{antikva|rei vindicatio}}), hvis det i Spidsen stillede Factum, at Besidderen af ham har modtaget den til Forvaring ({{antikva|actio depositi}}), ikke findes beviist — saa maa man bedømme undladte Søgsmaalsgrunde for den samme Paastand efter samme Princip, som undladte Paastande grundede paa samme Factum, hvilken Bedømmelse i Almindelighed leder til, at det Forbigaaede gjælder for opgivet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lod1t5l2anm7zlou5jta7151svyykrd 104 139264 324229 2026-06-16T15:45:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}}</noinclude>Tilbageført til dette Udgangspunct skulde den indskrænkende Regel tabe sin Anvendelighed, naar Klageren overtager Beviset for, at han ved Anlægget af den tidligere Sag var uvidende om det andet som Søgsmaalsgrund tjenlige Factum, og Uvidenheden derhos var undskyldelig som ikke angaaende hans egen Gjerning. Heri ville neppe Alle være enige, fordi man er altfor tilbøielig til at underkaste de to Ting, ny Søgsmaalsgrund for samme Paastand og nyt Beviis for samme Søgsmaalsgrund, en lige Behandling. Men det vilde ikke være en god Procesregel, der under de nys anførte nærmere Betingelser nægtede Klageren at tilbagesøge en Ting som tilhørende hans Arveladers Bo, fordi han tidligere, skjønt efter Arvefaldet, forgjæves havde søgt at fravinde den samme Besidder Tingen under Paaberaabelse af en anden Adkomst. Bygges det andet Søgsmaal paa et Factum, som tillige er strafbart, saa bør end ikke Klagerens tidligere Kundskab komme ham til Skade. Thi det vilde være en ny Lære om stiltiende Eftergivelse af Tiltale for Delicta‚, om en Leilænding, der saggives til Godsets Fravigelse paa Grund af Skovens Mishandling, med Nytte skulde kunne paaberaabe sig, at Jorddrotten herom var vidende, da han i samme Øiemed anlagde et tidligere men frugtesløst Søgsmaal, grundet paa en Fortolkning af Contracten, ifølge hvilken Leiemaalstiden skulde være udløben. Ogsaa en under den foregaaende Sag tagen Forbeholdenhed vil kunne være virksom til at opretholde en Søgsmaalsgrund, der ellers maatte blive at ansee som absorberet. Holdende sig til Tingen selv, kan man retteligen sige, at Sagen er bleven en anden og ganske forskjellig, naar den bygges paa en ny Klagegrund. Kun maa man, for at forebygge feilagtige Slutninger af denne Sætning, paa den anden Side erindre, at vor Procesret, efter hvad der nu er forklaret, mere lader Resultatets Eenhed end Grundens Forskjellighed gjøre Udslaget ved Dannelsen af Regelen for de successive Søgsmaals Antagelighed. Inden Strafferettens Grændser ere særskilte Actionsgrunde det samme som særskilte Forbrydelser. Uagtet hver Forbrydelse medfører sin Straf, kan der dog ved visse Straffe, saasom paa Embede eller Liv, ogsaa i den offentlige Criminalproces forekomme Tilfælde, som ere betegnede ved Formlen: samme Følge, forskjellig Grund. Men herom er det ufornødent at tale, da Straffeobjectets Enhed Intet gjør fra eller til ved den nye Tiltale, der altid staaer aaben. Jfr. Crl. Cap. 6 {{§|17}}. Derimod kan der her snarere end i Civilprocessen opstaae Spørgsmaal om, hvad der skal gjælde som samme, hvad som et forskjelligt Factum, navnligen af den Aarsag, at Deeltagelsen i samme Misgjerning ved flere og forskjellige Handlinger ikke for Straffens Vedkommende betragtes som udgjørende en Flerhed af Forbrydelser, hvoraf Slutningen til en lignende Betragtningsmaade med<noinclude> <references/></noinclude> k0ueuw9e0vbyl4274pxmws4fbyakj6v 104 139265 324230 2026-06-16T15:45:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|75}}</noinclude>Hensyn til Paatalen synes at være naturlig. Vel kan det siges, at den der er frifunden for Tyvssigtelsen, kun er sikret mod fornyet Tiltale som Tyveriets Gjerningsmand, naar der senere fremkommer Beviis for, at han har været dets Forøver, men ikke mod en følgende Sigtelse for Tyvshælerie, naar det efter den første Dom opdages, at dette har været hans sande Deel i Forbrydelsen, da det er eet at stjæle og et andet at befatte sig med Kosterne af Andres Tyverier. Men at denne Betragtning er uafgjørende, indsees deraf, at det ikke i modsat Retning gaaer an, at tilkjende den, der er dømt som Hæler, Tillægsstraf som Gjerningsmand, naar det senere kommer for Lyset, at han er Tyven selv. Den bedste Sammenhæng i denne Lære fremkommer derfor først, naar man lader den Dom, der er afsagt i Anledning af en paatalt Forbrydelse, være op- og afgjørende for de Personer, mod hvem Tiltalen har været rettet. Mod Søgsmaalsgrunde, der først {{sperret|opstaae efter}} det tidligere Sagsanlæg ({{antikva|causas supervenientes}}), gjælder, som let indsees, Domsexceptionen under ingen Omstændigheder. En Frifindelsesdom, grundet derpaa, at den Indstævnte ikke var Besidder af den søgte Ting, er saaledes uden Virkning paa den nye Sag, hvorved Klageren indtaler den samme Ting, der nu er kommen i den frifundne Modparts Besiddelse. Og det samme gjælder, naar Klageren faaer Transport paa en Fordring, som han af Mangel paa Overdragelse tidligere forgjæves har søgt at indtale. Mod Domme, der strække deres Virksomhed ud i en længere Fremtid, kunne efterfølgende Omstændigheder blive at gjøre gjældende ogsaa som {{sperret|Frifindelsesgrunde}}, saasom naar der mod en Dom, der har tilkjendt den ene Nabo en Servitut som hævdet, af den anden Nabo paaberaabes, at den bebyrdede Eiendom senere end Dommen atter er hævdet fri, eller naar en senere Lov hæver en ældre, i Kraft af hvilken en Commune er kjendt „berettiget til at oppebære en aarlig Afgift“ (saa længe Loven staaer ved Magt). See f. Ex. den lille Lov af 23 April 1842, der sætter ud af Kraft nogle tidligere Bestemmelser, ved hvis Udslettelse ogsaa Høiesteretsdommen af 1 Decbr. 1841 (Retstidenden Side 809) tabte sin fremtidige Virksomhed. Exempler af sidstnævnte Beskaffenhed kunne alene forekomme i de sjeldne Tilfælde, hvor der er afsagt en ifølge dens Udtryk fremadvirkende Dom angaaende en Ret, der ikke har et stærkere Grundlag, end at den kan hæves ved Lov, ligesom den er bleven til ved Lov. Thi har Dommen en anden Form, saa berøres dens Virksomhed, der er indskrænket til det Forbigangne, ikke af Loven, og har Rettigheden en stærkere Begrundelse (er et {{antikva|jus qvæsitum}}), saa bliver den nye Lov uden Indflydelse paa, hvad der er bestemt i Dommen. Endelig forstaaer det sig, at den usædvanlige Domsform, der gaaer ud paa at erklære, om noget skal ansees beviist, navnlig, om en Person skal formodes død, ikke er til Hinder for,<noinclude> <references/></noinclude> 9xm3yl9ul4t1i80185u7tyhrypf76u6 104 139266 324231 2026-06-16T15:46:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|76}}</noinclude>at nye Facta under fornyet Sag gjøres gjældende til Frembringelse af modsat Resultat. 3. At en Dom ikke har Retskraft mod nogen Anden end den, der i Sagen har været Part, og at saaledes det frifindende Udfald af et Odelssøgsmaal, anlagt af den ældre Broder, ikke giver den frifundne Besidder en {{antikva|exceptio rei judicatæ}} mod den yngre Broder, der senere optræder som Odelssøger, er kun en anden Form af den Sætning, at Ingen maa dømmes uhørt. Med denne Grundsætning vilde man derimod ikke paa samme Maade komme i Strid ved at opstille den Lære, at den har Retskraft {{sperret|for}} Trediemand mod den, der i Sagen har været Part, saa at f. Ex. en Dom, der af fælleds Grund frifinder den ene af det deelte Odelsgodses Besiddere, ogsaa skulde gjælde for den anden Lodeier, naar han blev søgt af den samme Odelsmand. Men den oven Side 69—70 fremstillede Sætning, at en Domsgrund kun har Retskraft i den Udstrækning, i hvilken der af samme er gjort Anvendelse, leder til en Lære, der bliver den samme i begge Retninger, nemlig at Dommen ligesaalidet gjælder mod den tabende Part til Fordeel for eller i Forhold til Trediemand, som mod Trediemand til Fordeel for den vindende Part, ({{antikva|aliis nec prodest nec obest}}). At undersøge, {{sperret|hvem}} Dommen forbinder, er efter dette paa det nærmeste det samme, som at gjøre sig Rede for de Omstændigheder, under hvilke en Person i Henseende til Dommen juridisk er at betragte som een med nogen af Sagens Parter. Et saadant processuelt Enhedsforhold opstaaer først deraf, at Nogen, efter at Dom er falden, træder i Partens Sted, enten i Almindelighed eller med Hensyn til det, der er Dommens Gjenstand. Den, der har kjøbt et Skib, efter at det ved Dom er Sælgeren fravunden som en Andens lovlige Eiendom, vil saaledes ligesaalidt kunne forsvare sig i dets Besiddelse med nye Beviser for, at Sælgerens Ret var god, og at det kun var en Mangel ved hans Documentation, der ledede til det uheldige Udfald, som Arvingen, Skifteretten eller Boets Creditorer paa anden Maade end ved Paaanke kunne gjøre noget ved en {{sperret|Dom}}, tabt af eller vunden mod den Afdøde, hvor stærke Beviser de end maatte have opdaget til Godtgjørelse af Dommens Urigtighed. Thi da denne Opdagelse ikke vilde have hjulpet den, i hvis Sted de ere traadte, saa hjælper den heller ikke dem. — Er Tidsfølgen den omvendte, saa bliver Dommen naturligviis uforbindende. Thi af samme Grund, som en Panthaver har sin Tiltale mod en senere Kjøber af Pantet, af samme Grund staaer Søgsmaal ham aabent mod den, der efter Pantsættelsen har faaet sig en Deel af Pantet tildømt. Vel vil Sagen komme til at gaae Panthaveren imod, hvis den antagne Domsgrund, at Vindicanten og ikke Pantsætteren var den vir-<noinclude> <references/></noinclude> fjrur4d4lxjn8qjegyrkepyrv8xde6o 104 139267 324232 2026-06-16T15:46:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|77}}</noinclude>kelige Eier, paa ny holder Prøve. Men Aarsagen hertil ligger ikke i den faldne Dom, da Udfaldet vilde have været det samme, om Dommen tænkes borte. Var det Domsexceptionen, som her virkede, saa vilde Gyldigheden af den engang bifaldte Domsgrund ikke kunne have været gjort til Gjenstand for ny Paakjendelse. Den her forklarede Lære er en Anvendelse af den Sætning, at Enhver til en Anden kan overføre den Ret, han har, men ikke en større Ret end han har. I de Tilfælde, hvor den sidste Deel af denne Regel ikke gjælder for Bedømmelsen af Eftermandens Ret, fordi en, til hans Betryggelse, af Loven foreskreven Handling er bleven forsømt, indtræder der en lignende Indskrænkning i Domsexceptionens Virksomhed. Tager saaledes Nogen godtroende Pant i et {{sperret|Jordegods}}, efterat det er Pantsætteren frakjendt, saa er Dommen, uthinglæst, ikke paa samme Maade forbindende for ham, som naar Pantsættelsens Gjenstand er et {{sperret|Skib}}, hvorimod Sagen vil staae, som om Dommen ikke var til, hvorfor Beviser og Retsmidler, der ved forsømmelig Procesførelse ere forspildte af hans Hjemmelsmand, for ham fremdeles have deres Kraft. Er der Intet ved den tidligere Sag at berigtige, og Modparten ikke udleder sin Ret fra Panthaverens Hjemmelsmand, saa vil den nye Sag vel faae et med den tidligere overeensstemmende Udfald. Men dette skeer da ikke i Kraft af den engang faldne Dom, men fordi Modparten bygger paa en Domsgrund, der, hvor ofte den prøves, befindes god i sig selv og gjældende mod alle. En fuldere Virkning maa man imidlertid tillægge den uthinglæste Dom, naar den ikke bestemmer noget {{sperret|mod}} Indholdet af Eftermandens Hjemmelsdocument, men alene afgjør Puncter, hvorom dette tier Denne Bemærkning vil som oftest blive anvendelig paa Domme, der have afgjort Tvistigheder om Eiendommens Grændser, eller angaaende Omfanget af Servituter og andre Eiendommen tilkommende Rettigheder, der i Adkomstdocumenterne enten aldeles ikke eller i ubestemte Udtryk ere nævnte, saaledes som sædvanlig skeer med Hensyn til, hvad man kalder Tilliggender. Samme Virksomhed tør man vel tillægge en uthinglæst Dom, hvorved Eiendommen er kjendt at være {{sperret|bebyrdet}} med en Servitut, naar Dommen er bygget paa en Adkomst, der gjælder uden Thinglæsning, navnligen paa Hævd. Vel kan man sige, at den modsatte Lære i sin Følge ikke vilde være meget betænkelig for den Vindende, der har undladt Thinglæsningen, da Eftermanden, naar Dommen, som her forudsat, er bygget paa en mod Alle gjældende Grund, ikke let vil have Noget at anbringe, der skulde lede til et andet Udfald end det, som hans Formand har maattet finde sig i. Men det indsees let, at den nye Sags Stilling er væsentlig forskjellig, eftersom den ældre Dom ansees gjældende ved sin egen Kraft, eller dens Resultat kun opretholdes, fordi dens Grund ved ny Undersø-<noinclude> <references/></noinclude> 3e7nd65e1dxdhfhg3bbovmrcev1ucqg 104 139268 324233 2026-06-16T15:46:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|78}}</noinclude>gelse og efter Tilstedelse af nyt Beviis findes at holde Prøve. At en Dom uden at være thinglæst under alle Omstændigheder lige saa fuldt gjælder for den vindende Parts Eftermand som for Parten selv, er ufornødent at bemærke. — Saavidt om Succession i Parternes Sted. En anden Grund til Dommens forbindende Kraft for en i samme unævnt Person ligger deri, at han har været {{sperret|repræsenteret}} ved en af Sagens Parter. Det falder saaledes af sig selv, at Domme, vundne mod eller tabte af Manden, efter Ægteskabets Opløsning saavidt Boet angaaer ogsaa gjælde mod Hustruen. Ligeledes begrunder en Dom, hvorved den solgte Ting er fravunden Kjøberen, {{antikva|exceptio rei judicatæ}} ogsaa mod Sælgeren, der, paaberaabende sig sin Interesse som ansvarlig Hjemmelsmand, og paatagende sig at føre Beviset for Urigtigheden af de Facta, hvorpaa Dommen er bygget, skrider til at tilbagesøge den fra Domshaveren. Thi ved Afhændelsen har han indsat Kjøberen i fuld Raadighed over det Solgte, og Følgen af, at denne ved ubetænksomt at undlade Hjemmelsmandens Tilkaldelse har tabt Tingen, er ikke, at den ved Dom for Modparten vundne Ret kan rokkes, men at Hjemmelsmandens Ansvar bortfalder. Er det derimod en Leietager, Laantager eller Depositar, hvem Tingen er fravunden, saa staaer Søgsmaalet aabent for Udleieren, Laangiveren og Deponenten, eftersom han ved at bortsætte sit Gods paa disse Vilkaar ikke har bemyndiget Besidderen til paa sine Vegne at modtage Dom. Af anden Beskaffenhed er Forholdet mellem Rederen eller Befragteren paa den ene Side og Skipperen paa den anden, der ikke alene ved ulovlige Handlinger kan forbryde, men ogsaa ved adskillige lovlige Handlinger saaledes kan forbinde Skib eller Gods, at en ham med Hensyn til dette overgangen Dom faaer Virkning for Eierne, som om de i Sagen havde været Parter. Har den rette Vedkommende, skjønt ikke i Formen gjort til Part, dog beviisligen i Gjerning deeltaget 1 Processen, er der meget for at tillægge Dommen Retskraft ogsaa mod ham, saasom naar Ihændehaveren af et Secunda-Connossement har gjort fælleds Sag med Skipperen under et mod denne til Varernes Udleverelse af Prima-Connossementets Besidder anlagt Søgsmaal. At Sætningen i Anvendelsen kan falde noget vanskelig, er ingen sand Indvending mod dens Rigtighed. I Overeensstemmelse hermed formenes Virkningen af en Concursrets Decision at burde bedømmes under en senere mod Opbudsmanden anlagt Sag. Har han udtrykkeligen taget til Gjenmæle mod den paa Boet nedlagte Fordring, saa er det vanskeligt at nægte den Decision, hvorved Fordringen er antagen, Domskraft ogsaa for det Boets Procenter overskridende Beløb thi at den har fuld Virksomhed, saavidt den kan fyldestgjøres af Boets Midler, forstaaer sig selv). Har han derimod ikke taget til Gjenmæle, saa bør hans Forsvarsmidler<noinclude> <references/></noinclude> 0z3452ce4hc2s3ihyqkcppcf11heabg 104 139269 324234 2026-06-16T15:46:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|79}}</noinclude>fremdeles antages at staae ham aabne, naar han senere saggives til at udrede den udækkede Rest. En temmelig udstrakt Anvendelse af Repræsentations{{shy}}principet forekommer i criminelle Sager. Er Paatalen privat-offentlig og den Forurettede overlader Forfølgelsen til Øvrigheden, saa bliver Sagens Udfald forbindende ogsaa for ham, hvorfor den Tiltalte vilde møde ham med en velgrundet {{antikva|exceptio rei judicatæ}}, om han senere fornyede Sagen paa den Grund, at den Sigtede er frifunden alene for Justitiens men ikke for {{sperret|hans}} Tiltale. Men selv om Paatalen er ubetinget offentlig, saa at den faldne Dom er bleven til uden den Fornærmedes Medvirkning, gjælder Domsexceptionen i samme Udstrækning, da ingen anden Forstaaelse af de om Paatalen givne Bestemmelser er antagelig end den, at en Frifindelse for Straf, tilsagt den Sigtede efter retmæssig Tiltale af det Offentlige, er afgjørende mod Alle, der vilde have Interesse i den Tiltaltes Afstraffelse. Efter Christian den femtes Lovbog gjaldt denne Sætning omvendt saaledes, at den, der var frifunden for den Bestjaalnes Tyvssigtelse, derved tillige var beskyttet mod Tiltale af det Offentlige. Og der er ikke Grund til at antage, at heri er gjort nogen Forandring ved den nyere Lov om det Offentliges selvstændige Actionsret (Crl. 27—1). Hvad man skulde anføre mod denne Mening er Muligheden af Collusion. Men det rette Middel herimod er forebyggende, grundet i den Domstolene tilkommende Myndighed til at bevogte Sagførelsen, naar dens Gjenstand er en offentlig Forbrydelse, og til, om fornødent, at paakalde Øvrighedens Mellemkomst gjennem Tiltale paa det Offentliges Vegne. Hellere end at opstille en Regel, ifølge hvilken der vel tilkom den Bestjaalne Paatale, men med en det Offentlige uforbindende Domsvirkning, maatte man forstaae Loven saaledes, at han var aldeles udelukket fra Paatalen, hvilket dog ikke er den rette Mening. Indeholdes i een og samme Gjerning tvende Retskrænkelser, den ene Gjenstand for offentlig den anden udelukkende for privat Paatale, saa forstaaer det sig, at den Bedømmelse, der er gaaen over den første, ikke er bindende ved Paatalen af den anden, og at saaledes en ulovlig Jagt, der er anseet ubevist under en offentlig Sag for Overtrædelse af Lovgivningen om Vildtets Fredning, kan findes beviist ved Grundeierens senere Paatale af Gjerningen som Privatfornærmelse mod ham. Med Hensyn til Erstatningskrav, udspringende af en offentlig Forbrydelse, vil den i Criminalsagen faldne Dom være eller ikke være afgjørende for den privat Fornærmede, eftersom Erstatningsspørgsmaalet ved den offentlige Forfølgelse er taget under Paakjendelse eller ikke. En Dom, hvorved En kjendes at være eller ikke at være en Andens Ægtefælle eller Barn kan med Hensyn til sine Virkninger udover Par-<noinclude> <references/></noinclude> nws2tmvdki6d5k0hkml5pixjcvp2a6d 104 139270 324235 2026-06-16T15:46:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>terne selv ikke bedømmes efter den almindelige Regel. Mod den tabende Part gjælder den med fuld Retskraft i Forhold til Alle, saa at den, der i sin Tid har faaet sin Paastand om at være en Mands ægte Søn ved Dom benægtet, derved tillige har Dom mod sig, naar han senere maatte falde paa at kræve Arv efter den angivelige Faders Broder. Vil man opstille den Lære, at Dommen med samme Styrke virker i omvendt Retning, og at den altsaa har en virkelig Retskraft {{sperret|for}} den Vindende mod det Offentlige og den hele Familie saa maatte den Indsigelse, at Dommen var bleven til ved aftalt Spil mellem Parterne, dog holdes aaben. Maaskee siger man derfor rigtigere, at Dommen mod Andre kun gjælder som Beviis, der staaer indtil Afbeviisning, saa at Fremlæggelsen i Farbroderens Boe af en Dom, hvorved Domshaveren er kjendt at være Søn af Arveladerens Broder, bedømmes som om der var fremlagt Præsteattest for Slægtsforbindelsen. En særegen Bestemmelse i den foreliggende Lære indeholdes i Lov om forsvundne Personer 12 October 1857 {{§|8}}, ifølge hvilken en Dom gaaende ud paa, at Arveladeren skal eller ikke skal formodes død, har lige Virkning for alle Arvinger, uagtet kun en enkelt er optraadt som Sagsøger. Domme, der ere formede saaledes, at Klageren kjendes „eiendomsberettiget“ til et Gods eller „berettiget“ til en Servitut over samme, have efter deres Ordlydelse et Skin af at gjælde mod Alle. Thi blev den Vindende i Kraft af Dommen Eier af Godset, uden nogensomhelst underforstaaet Forbeholdenhed for Andre, saa vilde den Paastand af tredie Mand, at han har en tidligere og bedre Ret i Eiendommen end nogen af de Personer, der om samme have ført Proces, ved Dommen være afkræftet, eftersom den ene Eiendomsret udelukker den anden. Det forstaaes imidlertid af sig selv, at Dommen for saa vidt ikke er at tage efter Bogstavet, men at tredie Mands Ret paa samme Maade er ham ubeskaaren, som om dette udtrykkeligen var tilføiet. Vil man sige, at denne Domsform er unøiagtig i sine Udtryk, saa bør det erindres at Loven selv har gjort sig skyldig i samme Unøiagtighed, da den i L. {{NL|5—6—5}} og {{NL|5—7—11}} omhandlede „Eiendomsdom“ efter Lovens egen Anviisning maatte affattes i Ord, der betegnede en absolut Ret. Nødvendigheden af i Proceslæren skarpt at udhæve den Sætning, at en Dom er uforbindende for tredie Mand, kan ogsaa siges kun at være bleven følelig derved, at der gives Domsformer, som have Udseende af at gaae videre. Thi hvis den Indskrænkning, med hvilken Dommen er at forstaae, altid var udtrykt i samme, saa vilde denne doctrinelle Forklaring være overflødig. Efter dette bør der ikke tillægges en Dom, der bruger det uheldige Udtryk at kjende et Testament „ugyldigt,“ Retskraft mod andre end dem, der personlig eller ved Repræsentation have været Parter i Sagen. Er Nogen<noinclude> <references/></noinclude> 4k36vphor4hbuc4kled5yhwlsvh6uki 104 139271 324236 2026-06-16T15:46:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|81}}</noinclude>derimod uretteligen i Dommen behandlet og nævnt som Part i Sagen, saa bliver Paaanke det eneste Middel til Feilens Berigtigelse. Mortificationsdomme gjælde saavel efter deres Ord som efter deres Mening mod Alle. 4. Da en Realitetsdom begrunder en Ret for en af Parterne, saa indsees det, at den fra samme hentede Exception, bortseet fra Paaanke, gjælder ligesaa fuldt ved enhver anden Domstol, som ved den, der selv har paakjendt Sagen. {{sperret|Afviisningsdomme}} synes i denne Henseende at være underkastede en forskjellig Regel, grundet paa den Betragtning, at enhver Ret selvstændigen har at bedømme Vilkaarene for en Sags Antagelse, uden at være bunden ved den Mening, der om samme Spørgsmaal i samme Sag er udtalt af en anden Domstol, hvortil den ei staaer i Underordningsforhold. Denne Sætning er aldeles klar i een Anvendelse, nemlig at den for Sagens Afviisning anførte Grund, at den henhører under en anden Ret, ikke er bindende for denne naar den faaer Søgsmaalet til Behandling, og herpaa haves af og til Exempler i Sager, der efter at være afviste fra civil Ret som militaire, have samme Skjæbne ved den militaire Ret, der omvendt anseer Tilfældet henhørende under de almindelige Domstole, saa at man først gjennem Paaanke kan bringe det paa det Rene, hvor endelig Dom skal være at opnaae. For saa vidt kan der imidlertid ikke siges at være en bestemt Forskjel i Grundsætningen for Domskraftens Udstrækning, efter som Dommen er paakjendende eller afvisende, da Afviisningsdommen hverken lyder eller kan lyde paa, hvad den anden Ret har at gjøre. En Afvigelse i Principet fremkommer derimod, hvis man gaaer ind paa den Lære, at en Sags Afviisning fra en Ret ikke er til Hinder for dens Antagelse ved en anden, uagtet den paakjendte Afviisningsgrund gjælder lige meget eller lige lidt ved dem begge, og at saaledes et Søgsmaal, der er afviist fra Gjæsteret ved den Indstævntes tidligere Værnething, som ikke henhørende til Classen af Vexelsager, kan antages til Gjæsteretsbehandling ved hans senere Værnething, naar denne Ret finder den tidligere Bedømmelse ugrundet, holdende for at Søgsmaalet hører til dem, der ved L. 12 Septbr. 1818 ere begunstigede med en paaskyndende Behandlingsmaade. Og paa denne Maade vil man vistnok opfatte Virkningen af en Afviisningsdom, sluttende saaledes, at hvis den ene sideordnede Ret ikke kan paalægge den anden at {{sperret|gjøre}} Noget (hvilket uimodsagt ligger udenfor dens Myndighed) saa kan den heller ikke befale den at {{sperret|undlade}} Noget. Den bifaldte Afviisningsgrund bliver efter dette kun bindende ved den Ret, der har afsagt Dommen, og, hvis dette er en overordnet Domstol, da tillige ved de samme underordnede Retter, saa at f. Ex. tvende Parter, der mod fælleds Ønske have faaet deres Sag afviist fra et Thing paa den Grund, at Gjenstanden henhører under Øv-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 6}}</noinclude> eqsywly74ialkqs28g3adl0mwpwhni5 104 139272 324237 2026-06-16T15:47:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|82}}</noinclude>righedens Bestemmelse, have Adgang til at see deres Tvist paakjendt ved en anden Ret, der har den modsatte Mening om Competentsspørgsmaalet. Er Dommens Lydelse Afviisning, men dens Mening Frifindelse, saasom naar Søgsmaalet, rettet mod den simple Cautionist førend mod Hovedskyldneren, er blevet afviist som for tidlig anlagt,“ saa maa Domsexceptionen have lige Virkning for enhver Ret. Om den forbindende Virkning af Beslutninger, afgivne under Retshandlinger, der udføres uden foregaaende Stævning, vil det Fornødne blive bemærket i Afsnittene om Foged-, Auctions- og Skifteforretninger. 5. De foranstaaende Forklaringer vise, at der til Besvarelsen af det Spørgsmaal, om en senere Sag er eller ikke er afgjort ved Udfaldet af et tidligere Søgsmaal, som oftest udfordres en videre Kundskab, end den, der kan hentes fra den paaberaabte Doms Conclusion. Er denne frifindende, saa sees deraf ikke engang, hvad der har været den tidligere Sags Gjenstand. Er det givet, at det nye Søgsmaal gaaer ud paa det samme Object, som det tidligere, men Klageren antager igjen at kunne søge, hvad han forhen forgjæves har søgt, fordi han bygger paa et nyt og forhen upaakjendt Grundlag, saa henvises atter til et Sammenligningspunct i den ældre Sag, om hvilket Dommens Slutning er taus. Den nærmeste Kilde til disse videre Oplysninger, saavidt de vedkomme den tidligere Sag og om Oplysninger, der særligen vedkomme det nye Søgsmaal, er det ufornødent at tale), frembyder sig sædvanligen i den faldne Doms Præmisser. Er Dommen ikke ledsaget af Præmisser, maae de hentes fra de samme Acter i Sagen, hvorfra Retten har taget Materialet til sin Dom. End ikke den Sætning, at den paakjendte Sags {{sperret|Udfald}} er betegnet ved Dommens Conclusion, gjælder ganske ubetinget, navnligen med Hensyn til Modfordringer. Ere disse nemlig ved Hovedcitantens Indrømmelse indtagne i Sagen uden Contrasøgsmaal, eller har dette været ufornødent, fordi det, som den Indstævnte bragte i Afdrag, angiveligen skulde have Characteren af Afbetaling, saa finder den Beslutning, hvorved Retten forkaster Liqvidationsposterne som ugrundede og ubeviste, efter den vedtagne Brug ikke sit Afpræg i Dommen ved en tilføiet Clausul om Hovedcitantens Frifindelse ved Siden af den Indstævntes Condemnation, og det samme kan ved en Uopmærksomhed skee, naar Contrasøgsmaal har været anlagt. Men desuagtet begrunder Dommen en lige uangribelig {{antikva|exceptio}} (eller {{antikva|replicatio}}) {{antikva|rei judicatæ}} mod den Tabende, naar han i hvilken som helst Form maatte forsøge paa at gjøre det ham engang frakjendte Krav gjældende. 6. Lovgivningens udtrykkelige Stadfæstelse af den Sætning, at en Dom inden den Grændse, indtil hvilken den virker i denne Egenskab, er ubetinget forbindende, ligger i Lovbogens {{NL|1—13—28}}, jfr. Grdls. {{§|90}}<noinclude> <references/></noinclude> 60g5ifsig8fsgvvg1bv5c0x7wc1i3tp 104 139273 324238 2026-06-16T15:47:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|83}}</noinclude>og L. af 12 Septbr. 1818 {{§|7}}, indeholdende, at {{sperret|Paaanke}}, saavidt den strækker sig, er det eneste Middel til at gjøre en bedre Sandheds Oplysning gjældende mod Dommen, og at det, naar dette Middel ikke benyttes, eller dets Benyttelse er udtømt (under hvilken Forudsætning her alene tales), skal have sit Forblivende ved Dommen Lovens {{sperret|tause}} Stadfæstelse ligger deri, at enhver Udvei, som man vilde forsøge for at betage den endelige Dom sin Retskraft, vilde være vilkaarlig og selvgjort. Denne sidste Betragtning er fremfor Alt afgjørende. Man kunde nemlig med nogen Grund sige, at de efter Lovbogens Tid i Criminalprocessen indførte Forandringer, sigtende for en stor Deel til at udelukke enhver forstyrrende Virkning af de techniske Rettergangsregler paa Sagens Udfald og til at betrygge Sandheden dens Indflydelse uformindsket, krævede til deres Fuldstændiggjørelse et Retsmiddel, der, ubundet af de indskrænkende Vilkaar for Paaanken, tilstedede at see Dommen forandret til enhver Tid og paa ethvert Trin, naar nye Oplysninger vare tilveiebragte. Men herved er Intet udsagt for vort nærværende Processystem, saalænge som det er vist, at et saadant overordentligt Rettelsesmiddel ikke haves. Jfr. Departementstidenden for 1833, Side 149—154. Den Sætning, at en endelig Dom er urokkelig, udelukker dog ikke Muligheden af, at den, der ved samme er skadelidende, paa anden Maade end ved dens Omstyrtelse kan vinde Opreisning Hertil er Adgangen klar og uforviklet, naar Ondet er opretteligt og Dommens mod Sandheden stridende Indhold er at tilskrive {{sperret|tredie}} Personer, saasom falske Vidner, om hvem det forstaaer sig, at de ligesaavel kunne tiltales af den Fornærmede til Erstatning, som af det Offentlige til Straf. Men selv til Modparten vil han kunne holde sig for Erstatning, naar det er denne, der ved sin Svig har givet den tidligere Sag det urigtige Udfald, en Udvei, som ikke er gjort overflødig ved den Bestemmelse i L {{NL|1—6—15}}, at Ret til Paaanke af en Dom, vunden ved Svig, aldrig præscriberes, eftersom denne særskilte Bestemmelse taber sin Anvendelighed, naar den tidligere Dom er afsagt i sidste Instants. Den Sætning, at den Skadelidendes Tiltale for Svig ligger udenfor Domsexceptionens Virksomhed, begrundes derved, at Lovens almindelige Bestemmelser om Straf og Erstatning for svigagtige Handlinger ikke mindre gjælde, naar den svigagtige Adfærd har fundet Sted i Rettergangen, saasom ved falsk Parts Ed, Documenters bedragerske Fragaaelse eller Tilintetgjørelse (Crl. Cap. 12 {{§|1}} og Cap. 21 §{{§|3}} og 4 samt Cap. 26 {{§|1}}), end naar den er forøvet udenfor samme. Skulde man desuagtet nægte Erstatningssøgsmaalet, saa maatte det være, fordi man ved dets Tilstedelse vilde komme i Strid med den allerede faldne Dom. Men dette er ingen rigtig Forestillingsmaade, da den nye Sag baade i sin Grund og i sin Gjenstand er forskjellig fra den<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|6*}}|2em}}</noinclude> 2mxqs4qv5884safyjcg036g3odvq6d9 104 139274 324239 2026-06-16T15:47:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|84}}</noinclude>tidligere. I sin Grund, da det ikke er Dommens Urigtighed i og for sig, men Modpartens svigagtige Adfærd, hvorpaa Klagen bygges, hvorfor det vil være forgjæves at rette Søgsmaalet mod den forrige Modpart, naar hans Sag vel har været vunden ved falske Vidnesbyrd, men han ingen Deel har havt i denne Falskhed, eftersom han da i alle Henseender er ansvarsløs. I sin Gjenstand, fordi der ved det nye Søgsmaal ikke gjøres nogen Forandring i den ved Dommen begrundede udvortes Retstilstand, uden forsaavidt som dette kan skee af hvilkensomhelst {{sperret|efterfølgende}} Grund til Skadeserstatning. Er den Indstævnte saaledes ved Citantens Svig bleven frakjendt en Eiendom, saa bliver denne i den godtroende Trediemands Hænder uangribelig, uagtet den Tabende vinder Dom over Fornærmeren, medens den modsatte Følge vilde indtræde, saafremt den ældre Dom virkeligen afkræftedes ved den nye. Thi da maatte den hæves i alle sine Virkninger. At den Skadelidende, hvis Eiendom endnu er i Fornærmerens Besiddelse, vil kunne faae den tilbage, skeer ikke af den Aarsag, at Dommen gjerne kan kuldkastes, naar Virkningen alene gaaer ud over vedkommende Part, hvorimod denne Form for Opreisningen begrundes derved, at naar Erstatning overhoved tilkjendes, saa vil denne naturligst gives i Tingens Tilbageleverelse Tydeligst fremtræder denne Forskjel ved den criminelle Frifindelsesdom. Er denne vunden ved den Tiltaltes strafværdige Adfærd, saasom ved at bestikke Vidner, saa vil han vel senere kunne tiltales som Anstifter af Meened. Men i Anledning af den svigagtigen tilsnegne og upaaankelige Frifindelsesdom vil Intet være at foranstalte. Thi for den criminelle Følge af den første Forbrydelse er den Skyldige frikjendt, og denne kunde nu ikke paalægges ham uden ved at handle mod den ældre Dom. Og Opreisningen for den Handling, hvorved det Offentlige er bleven hindret i Udførelsen af sin Strafferet, ligger i Straffen for det falske Vidnesbyrd. Virkningen af en urigtig Straffedom, der ikke ved Appel kunde forandres, vilde uden Hensyn til Urigtighedens Grund altid blive hævet ved Benaadning, saavidt dette Middel strækker sig. Uagtet {{rettelse|dgangen|Adgangen}} til at vinde Opreisning hos Modparten for Følgerne af en paa urigtige Forudsætninger bygget civil Dom er betinget af, at denne Urigtighed er ham at tilregne som bedragelig Adfærd, altsaa af en Omstændighed, der medfører Strafansvar, kan det dog ikke opstilles som Vilkaar, at den Forurettede først ved at nedlægge Straffepaastand baner sig Vei til at see sin Erstatningsklage antagen. Thi da den Besvegne i Almindelighed har det i sin Magt at gjøre den ene Side af Ansvaret gjældende, skjønt han opgiver den anden, saa savner man Gr{{rettelse|nu|un}}d til Undtagelse for det Tilfælde, at den svigagtige Handling har staaet i Forbindelse med en Retssag. 7. Det eneste Lovbud, der handler om fornyet Indbringelse for Retten<noinclude> <references/></noinclude> 7lpswztz19k9pzl8wx36sk6np7swzml 104 139275 324240 2026-06-16T15:47:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|85}}</noinclude>af en allerede ved Dom afgjort Sag, Lov 12 Septbr. 1818 {{§|7}}, bestemmer, at ingen Part eller Advocat under 200) Spd. Bøder, og den sidste tillige under Embedsfortabelse, vidende for Høiesteret maa fremføre nogen Sag, som har været der tilforn, og der er bleven endeligen paakjendt. Herved er der i Læren om Dommens Virkning mellem Parterne indblandet den Tanke, at Rettens Anseelse kunde komme til at lide, naar der var Anledning til at forlange dens Dom tvende Gange i een og samme Sag, en Forestilling, der har langt mindre Beføielse, naar den anvendes paa en Ret, der fatter sin Beslutning efter Parternes Fremstilling, end naar der handles om nogen Gren af den forvaltende Myndighed, der {{sperret|selv}} har at indhente de fornødne Oplysninger. Dette Hensyn til Retten fremkalder let en urigtig Forestilling om den processuelle Behandling af den fra en tidligere Dom hentede Indsigelse, hvorfor her bemærkes Følgende: {{antikva|a) Exeptio rei judicatæ}} maa, som andre Forsvarsmidler, i civile Sager gjøres gjældende af vedkommende Part selv. Undlader han derfor dens Benyttelse, saa bliver det fornyede Søgsmaal at paakjende paa samme Maade, som om den ældre Dom ikke var til. Dette falder af sig selv, naar Dommen aldeles ikke paaberaabes og fremlægges. Men Sætningen gjælder ogsaa i det Tilfælde, at Dommen fremlægges for Rettens Øine, naar den Vindende tillader Sagens Forfriskelse, fordi han, som bedre tænkende Mand, ikke vil beholde den ved Dommen vundne Fordeel, med mindre den som grundet i Sandhed findes at bestaae mod de nye Oplysninger, som Modparten †senere er kommen over. Thi Samtykket er her {{antikva|causa superveniens}}, der gjør Sagen til en ny Sag; og ved at tillægge Dommen en Virkning, der skulde give en Afviisningsgrund for Retten mod begge Parters Villie, vilde man gaae udenfor baade Principet i den civile Rettergang, og den Grund, paa hvilken den Sætning, at en Dom gjælder for Sandhed, er bygget. I criminelle Sager maa den ældre Dom, naar den i nogen Henseende kan faae Indflydelse paa den senere Sag, altid frem. Opdager Retten dens Tilværelse først efter Sagens Optagelse til Doms, saa bliver Tilfældet at behandle paa samme Maade, som naar der paa dette sildige Trin frembyde sig andre Oplysninger, hvilke oftere ikke kunne benyttes uden gjennem Fornyelse af den foregaaende Behandling ved Reassumtion eller Annullation. {{antikva|b)}} Mod den, der atter bringer en afgjort Sag ind for Retten, haves udenfor Høiesteret ingen særskilt Straf, hvorfor den almindelige Mulct for unødig Trætte (Fr. 23 Decbr. 1735 § I) vil blive at anvende, saafremt den vedkommende Part retteligen kan ansees som {{antikva|temere litigans}} Men hertil er det ikke nok, at den fremsatte {{antikva|exceptio rei judicatæ}} findes beføiet. Thi denne Exception har den Egenskab fælleds med andre<noinclude> <references/></noinclude> 78kb91nv3wnifenhbiemvqkyyw86us6 104 139276 324241 2026-06-16T15:47:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|86}}</noinclude><section begin="145" /> Afgjørelsesgrunde at kunne være særdeles uklar og tvivlsom, saa at man ikke kan slutte, at den, hvis Sag kjendes at være afgjort ved en tidligere Dom, nødvendigviis har været blottet for en antagelig Grund for at lade det komme til Rettergang. Spørgsmaalet er derfor, om denne naturlige Betragtningsmaade er sat ud af Kraft for Høiesteret ved det særskilte Straffebud, saa at Domsexceptionens Antagelse og Straf for Modparten her skulde være uadskillelige Ting. Men der er ingen tvingende Grund til at opstille en saa stødende Sætning som den, at en Part, hvem tvende foregaaende Instantser ved at forkaste Domsindsigelsen havde givet Ret, skulde være udsat for et uundgaaeligt Strafansvar, naar E{{rettelse|x|xc}}eptionen i sidste Instants fandt en modsat Bedømmelse. Thi det i Lov 12 Septbr. 1818 {{§|7}} opstillede Vilkaar, at Sagens fornyede Indbringelse skal være skeet, Citanten „{{sperret|vidende}},“ kan forstaaes saaledes, at han skal have indseet, at hans Paastand ikke kunde sættes igjennem uden ved at handle mod en uforanderlig Dom, altsaa at den nye Sags Eenhed med den gamle ikke tilsteder nogen antagelig Tvivl. {{antikva|c)}} Bedømt efter dens naturlige Virksomhed, det vil sige efter Forholdet mellem {{sperret|Parterne}}, er {{antikva|exceptio rei judicatæ}} en reel Indsigelse, der bifaldt leder til Frifindelse og ikke til Afviisning. Denne Behandlingsmaade vil sandsynligen heller ikke vække synderlig Modsigelse i Tilfælde, hvor Exceptionens Anvendelighed har været tvivlsom. Ligger der derimod i det nye Søgsmaal et haandgribeligt Attentat paa den tidligere Dom, saa at Klageren paadrager sig Mulct som trættekjær, ville Retterne vel antage at maatte hævde Rettens Respect gjennem Afviisningsformlen. {{---}} <section end="145" /> <section begin="146" /> {{midtstilt/s}} {{xx-større|'''Trettende Afsnit.'''}} {{stor|'''Om civile Domssager, der ere særegne Procesregler undergivne.'''}} {{stor|{{§|146}}.}} {{liten blokk|Indledende Bemærkninger.}} {{midtstilt/e}} I de foregaaende Afsnit ere ved Siden af Reglernes Fremstilling ogsaa deres Afændringer og Undtagelser antydede. I dette Afsnit behandles Særegenhederne, forsaavidt som de angaae civile Domssager, i omvendt Orden, nemlig samlede under een Oversigt ved de Classer af Tilfælde, for hvilke de gjælde. Dets Stof kommer desuagtet kun for en ringe Deel til at bestaae i et Sammendrag af, hvad der allerede er sagt, deels fordi {{bindestrek1|Sæt|Sætninger}} <section end="146" /><noinclude> <references/></noinclude> d55ih3nzoq9nd9l9psn4d16lracy5lh 104 139277 324242 2026-06-16T15:47:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|101}}</noinclude> melse er det derimod, at Retten i dette Tilfælde har at veilede Parterne med Hensyn til de Oplysninger, der bør tilveiebringes. I Sager mellem Skipper og Mandskab maae Parterne ikke møde ved Sagfører, medmindre det i enkelte Tilfælde af Retten tillades. En eiendommelig Regel indeholder {{§|126}}, hvorefter Forretninger der ikke taale Opsættelse, kunne fremmes af Søretten, uagtet Vedkommende ikke ere varslede, see ste Bind Side 423. Søretssager indstævnes, forsaavidt de angaae en appellabel Gjenstand, lige til Høiesteret og foretages ved Varselets Udløb uden Hensyn til Høiesterets Sessioner. Det længste Varsel i disse Sager er for Tromsø og Finmarkens Amter tre og for det øvrige Rige to Maaneder. Søretterne have efter vedkommende Parts derom nedlagte Paastand Myndighed til i deres Domme at bestemme, at disse uden Hensyn til Appel blive at fuldbyrde, naar Opsættelsen kunde medføre betydeligt Tab for nogen Vedkommende, og der derhos for Følgerne af Dommens Fuldbyrdelse i det Tilfælde, at den ved Høiesteret bliver forandret, stilles Sikkerhed, som af Retten eragtes tilstrækkelig. Saadan Bestemmelse kan ogsaa særskilt afgives, efterat Dommen er afsagt, og det endog om Paaanke er skeet. Derimod kan denne Myndighed ikke anvendes, naar Dommen angaaer Pengekrav, som kan sikres ved Afsætning (L. {{§|131}}). Til Høiesteret indankes ligeledes Sørettens Skjøn, hvorved Bjergeløn fastsættes (Søfartsl. {{§|91}}) eller extraordinaire Lodspenge bestemmes (Lodsl. 6 August 1824 {{§|21}}), hvorimod alle andre Skjøn paaankes til Overskjøn. Hvor faste Søretter ere anordnede, udføres Overskjønnet af fire for et længere Tidsrum beskikkede Overskjønsmænd, men paa andre Steder af Mænd opnævnte for Tilfældet paa samme Maade som de to Underskjønsmænd (L. {{§|128}}). Søretsbehandlingen omfatter alle Sager angaaende Gjenstande der henhøre under Søfartsloven (L. {{§|124}}). Efter Overskrifterne til Lovens Capitler indgaae herunder Tvistigheder angaaende Skibsrederi, Skipperes Ansættelse og Pligter, Skibsmandskabs Forhyring og Pligter, Fragtcontracter, Ladningens Modtagelse og Aflevering og Fragtens Betaling, almindeligt Havari ({{antikva|Havarie grosse}}), Paaseiling og andet Sammenstød af Fartøier, Bjergning af forulykket Skib og Gods samt Optagelse af Penge paa Skib, Fragt og Ladning ved Bodmeri eller paa anden Maade. — Retsforholde, der vel vedkomme Skib, men ikke gaae ind under Søfartsloven eller bestemmes efter dennes Regler, blive derimod ikke at bedømme af Søret. Spørgsmaalet om Opfyldelsen af en Kjøbecontract, hvis Gjenstand er et Skib, eller om Erstatningspligt opstaaet af en saadan Contract, hører saaledes under de almindelige Domstole (Høiesteretsdom 3 Marts 1866 Retst. S. 321—330). Ligeledes Spørgsmaalet om Erstatning for den Skade et Skib har lidt derved, at en Fortøiningsindretning er sprungen ( Høiesteretsdom af 10<noinclude> <references/></noinclude> b1hvcm1dn8ncqm25u1gttoceryrhtz6 324289 324242 2026-06-16T16:04:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|87}}</noinclude><section begin="146" /> {{bindestrek2|ninger|Sætninger}}, som forhen kun ere berørte, her skulle finde en fuldere Fremstilling, deels fordi Opgaven ligesaa meget er at paavise, inden hvilke Grændser Afvigelserne gjælde, som at angive, hvori de bestaae. Af de uregelmæssige Procesbud egne sig til en samlet Behandling kun de, der ere sammenknyttede ved et saadant fælleds Baand, at de kunne siges at danne en egen Proce{{sperret|sform}} i dette Ords allervideste Betydning. Herved udgaae de mangfoldige enestaaende og omspredte Afændringer i Procesreglerne, som i andre Forbindelser ere blevne anmærkede. Med denne Begrændsning kunne de Sager, der gaae ind under Capitlets Ramme, henføres til tre Classer, eftersom det Afvigende ved Procesreglerne hidrører {{antikva|a)}} fra en Bestræbelse for at p{{rettelse|aaa|aa}}skynde Rettergangen (Gjæsterets- og Søretssager), eller {{antikva|b)}} fra Parternes Ma{{rettelse|u|n}}gel paa Raadighed over Sagens Gjenstand (Skilsmissesager) eller c) fra det Særegne ved Stridigheder om faste Eiendomme. Den først anførte Grund leder til saameget som muligt at sammendrage Proceshandlingerne og forkorte Tidsfristerne, hvorved Processen bliver, hvad man kalder {{sperret|summarisk}}. Hertil kommer nu for Søretssagernes Vedkommende den forhen lidet fremtrædende Hensigt at indbringe en særlig Fagkyndighed i Sagens Behandling. Det andet Hensyn fremkalder Forskrifter, sigtende til at forebygge Forvanskning af Sagens Kjendsgjerninger ved aftalt Spil eller Forsømmelse af Parterne. At Sagens Gjenstand er en fast Eiendom, fremkalder ikke med Nødvendighed videre Forandring i Rettergangen end den, der er en Følge af, at der maa foretages Undersøgelser p{{rettelse|o|a}}a Stedet. Men af forskjellige, tildeels halv tilfældige Aarsager, ere disse Forandringer ved visse Eiendomstvistigheder blevne større, end hiint Hensyn medfører. Som fjerde Led i Rækken vilde endnu være at tilføie {{sperret|Politi{{shy}}processen i private Sager}}, saafremt dens Behandling i Forbindelse med den offentlige Politiproces ikke havde afgivet en endnu beqvemmere Anordning. Den i disse og flere Tilfælde brugelige Rettergangsmaade har det været sædvanligt at benævne extraordinair Proces, ved hvilken Benævnelse alene er at erindre, at den ikke betegner noget indbyrdes Slægtskab eller nogen Lighed mellem de flere Classer af Sager, som derunder henføres, men kun udtaler den negative Sætning, at de regelmæssige Procesformer i flere eller færre Puncter fraviges. <section end="146" /> <section begin="147" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|147}}.}} {{liten blokk|Særegenheder ved Gjæsteretsbehandlingen.}} {{midtstilt/e}} Den Omstændighed, at en af Parterne er Gjæst eller Fremmed paa Stedet, nævner Lovbogen blot i een, og det i en mindre vigtig Anvendelse, <section end="147" /><noinclude> <references/></noinclude> scmeik2u3mbxedxkvhtyfwe4s96kc9e 104 139278 324243 2026-06-16T15:48:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|102}}</noinclude>Februar 1866, Retst. Side 264—265), thi Søfartsloven omhandler kun den Skade, der tilføies ved Paaseiling eller Sammenstød. Om hvilke Sager der henhøre under Søret som angaaende Lodsvæsenet, kan der ikke lettelig opstaae Tvivl; derimod giver Assurancevæsenet snarere Plads for Utydelighed navnlig derved, at Forsikringspræmien istedetfor at betales forskudsvis bliver henstaaende paa Regnskab og derved kommer til at antage en indre Lighed med almindelig Gjæld. Saadanne Tilfælde synes Høiesteret og det vist ikke uden Grund at behandle med en Lempelighed, der om den just ikke gaar saavidt som til at indrømme Sagsøgeren et frit Valg mellem Søretten og det almindelige Thing, dog i tvivlsommere Tilfælde beskytter ham mod Afvisning (se Høiesteretsdom af 25 April 1866 Retst. Side 465 fl. og Høiesteretsdom a{{rettelse|s|f}} 6 December 1866 Retst. 1867 Side 62—66). Det bemærkes, at Søfartsloven angaaer ligesaavel Farten paa Indsøer som paa Havet (Christiania Stiftsoverretsdom af 1 April 1867, Ugeblad for Lovkyndighed {{antikva|VII.}} Side 70—22). Hvorvidt {{sperret|Udlændinger}} kunne inddrages for norsk Søret (L. {{NL|4—8—1}}: „enten Sagen angaaer Indlændiske eller Udlændiske mellem hinanden“), maa bedømmes efter de ovenfor Side 92—93 udviklede Sætninger om det i L. {{NL|1—2—16}} begrundede Værnething. Er saaledes et udenlandsk Skib ved Paaseiling beskadiget af et andet paa det norske Søterritorium, saa følger det af Lovstedet, at Erstatning af den skadelidende Udlænding kan søges i den norske Havn, hvor det skadegjørende Fartøi indløber. Er Skaden gjort paa Havet udenfor denne Grændse, saa er det vel kun ved en Udvidelse af Ordene i Lovstedet, at den norske Ret bliver Sagens rette Forum. Men ligesom denne Udvidelse er hævet over enhver Tvivl, naar det skadelidende Skib er norsk, saaledes bør det samme antages at gjælde, ogsaa naar begge Fartøier ere udenrigske. Opstaaer der i nogen norsk Havn Tvist mellem Skipper og Mandskab paa et udenrigsk Fartøi om skyldig Hyre eller Forpligtelsen til at følge Skibet, saa vilde, naar man blot holder sig til L. {{NL|1—2—16}}, den norske Ret ligeledes være competent, eftersom Paastanden angaaer i første Tilfælde en Betaling, hvortil Klageren der paa Stedet skal have Krav, og i andet Tilfælde en Retskrænkelse, hvori Folkene efter Skipperens Mening gjøre sig skyldige ved at nægte at følge Skibet. Men her begrændses Regelen ved det Hensyn, at ligesom Tvistigheder mellem Skipper og Mandskab paa et norsk Skib i Udlandet skulle anbringes for den norske Consul (Frdn. 3 Marts 1749 8{{§|4}}—7 jfr. Instr. 20 April 1858 {{§|52}}), saaledes gjælder naturligvis den samme Sætning omvendt om fremmede Fartøier i norske Havne. Sager af denne Beskaffenhed blive derfor, saafremt der paa Stedet er en i den fremmede Stats Tjeneste ansat Consul, at afvise fra Retten paa<noinclude> <references/></noinclude> 4tcxrpi5hcr3znm64lh0u2mlqzv7blb 324290 324243 2026-06-16T16:05:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|88}}</noinclude>som Grund til at paaskynde Sagen, nemlig ved at forkorte Executionsfristen fra femten til tre Døgn, L. {{NL|1—22—19}}. Kun for een Art af Sager, i hvilke nogen af Parterne ofte er fremmed, nemlig for Tvistigheder vedkommende {{sperret|Søretten}}, tilstedede den videre gribende Afvigelser, idet der navnligen paalagdes Dommeren {{sperret|strax}} at foretage Klagen, eller, efter Nutidens Sprogbrug, at sætte Extraret til dens Behandling. Desuagtet sees det, at samme Fremgangsmaade allerede tidlig er bleven anvendt ogsaa i andre Tilfælde, i hvilke Nogen fik Sag paa et Sted, hvor han kun i Forbigaaende opholdt sig, hvad enten man nu hertil har søgt Hjemmel i L. {{NL|4—8—1}}, eller man har troet at finde denne Mening i L. {{NL|1—2—16}}. Saa meget er vist, at der i Forordninger, der staae Lovbogen temmelig nær, tales om „Gjæsteret“ og „Gjæsteretsdom“ (Frdn. 21 Marts 1705 {{§|20}} og 19 August 1735 {{§|3}} jfr. Frdn. 5 Febr. 1685 {{§|13}}), hvilke Ord tilkjendegive, at der er sat Ret (Extraret) for Gjæstens Skyld, altsaa noget mere end alene en Forkortelse af {{antikva|terminus executionis}}. At der ved disse Extraretter skulde gives de korteste mulige Varsler og Frister fulgte ligeledes af L. {{NL|4—8—1}}. Den nyere Lovgivning, der bygger paa en befæstet Retsbrug, omtaler de i Gjæsteretssager forekommende Afvigelser fra det Almindelige som et sammenhængende Indbegreb, der danner en egen Procesform (L. 12 Septbr. 1818 {{§|2}}, 28 Juli 1824 {{§|245}} og 20 Septbr. 1845 {{§|173}}, „behandles gjæsteretsviis,“ „Gjæsterets{{shy}}behandling“), og ved denne Lovens egen Forudsætning bliver det saameget mindre betænkeligt at bygge enkelte af de hidrørende Bestemmelser paa Antydninger i Lovene, der, betragtede udenfor Forbindelsen med en given Procesform, maaskee vilde være utilstrækkelige til at begrunde Undtagelse fra klare og almene Forskrifter. Udtryksmaaden i den anførte nyere Lovgivning stadfæster derhos den Sprogbrug, at anvende Ordet Gjæsterets{{shy}}behandling ogsaa paa de Sager, der gjennem særskilte Lovbud have faaet det Fortrin, at de, uden Hensyn til Parternes Jurisdictions{{shy}}forhold, kunne forlanges behandlede i de samme forkortede Former, som naar nogen af de Procederende er fremmed paa Stedet. Middelpunctet af de til Fordeel for Gjæsteretssager gjorte Indrømmelser ligger, som allerede bemærket, i Adgangen til {{sperret|Extraret}}, L. 13 Septbr. 1830 {{§|6}} „Gjæsterets- og {{sperret|andre}} Extraretssager“ Se ogsaa Frdn. 3 Juni 1796 {{§|29}}, L. om Vexels. af 12 Septbr. 1818 {{§|2}} og Canc. Circ. 3 Novbr. 1798. Stævningen maa saaledes i dette som i andre Extraretstilfælde forevises Dommeren og forsynes med hans Berammelse, forinden den forkyndes Sagvolderen. Til Extrarets{{shy}}behandlingen slutte sig som Følgesætninger: 1. At Sagsogeren efter L. 20 Juli 1824 {{§|24}} kan gaa Forligelses{{shy}}commisionen forbi og umiddelbart stævne til Forligsprøve med Retten.<noinclude> <references/></noinclude> 5iwoc6bpthalr870gbjdan1eewbru1z 104 139279 324244 2026-06-16T15:48:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|103}}</noinclude>den Indstævntes Indsigelse, medens Intet er til Hinder for Paakjendelsen, naar begge Parter ønske det, eftersom Tvisten under vor Forudsætning angaaer Rettigheder, der alene vedkomme dem. Er her ikke Consul paa Stedet, kan der ingen Tvivl være om, at et Søgsmaal, anlagt af Skipperen mod Folkene (der paastaae at være berettigede til at forlade Skibet), bliver at antage til Paakjendelse, uagtet den Indstævntes Indsigelse. Har Nogen af Mandskabet allerede forladt Fartøiet, vil den fremmede Skipper endog kunne faae en hurtigere og sikrere Hjælp end den, der vindes gjennem Lovmaal og Dom, saafremt han hører til en Nation, om hvilken man med Vished veed, at den altid og bestandig udleverer de fra fremmede Fartøier bortrømte Matroser. Resol. 2 August 1779 {{§|3}} bekjendtgjort ved Canc. Prom. af 28 samme Maaned. Derimod skulde Skipperen, hvis de i Rescr. 4 Decbr. 1761 anførte Grunde vare gjældende i deres fulde Udstrækning, ikke være forpligtet til at modtage Søgsmaal af Folkene. Men man nærmer sig vel meest den nu gjældende Anskuelse ved at antage, at Retten, hvor der ikke er Consul, træder i dennes Sted ogsaa ved Søgsmaal fra Folkenes Side, saafremt der efter Forestilling fra vedkommende Stat ingen Undtagelse er gjort, saasom for de forenede Stater i Nordamerika, fra hvis Søfolk intet Søgsmaal om Hyrefordringer ved norsk Ret maa antages mod Skipperen. Kgl. Resol{{rettelse|,|.}} bekjendtgjort ved Canc. Prom. af 7 Januar 1812. Ifølge Grundsætningen i Frdn. 3 Juni 1803 {{§|66}}, jfr. Canc. Prom. 8 April 1780, har Matrosen, hvis han er Nordmand, Adgang til at see sin Fordring paa at afklareres af sin fremmede Skipper paakjendt ved Retten, uagtet der paa Stedet er Consul, for hvem Skipperen vil anbringe Sagen. {{---|12em}} {{liten blokk/s}} Da der ikke i tredie Afsnit er givet nogen nærmere Forklaring om Søretternes Jurisdiction, bemærkes det her, at disse Retter ogsaa har at dømme i Strafsager, nemlig alle saadanne, der gaae ind under Strafbestemmelser i Søfartsloven eller Lodsloven eller angaae Forseelser mod L. om Fart med Passagerer bestemte til fremmede Verdensdele 23 Mai 1863, samt Tilfælde, hvor Fører eller Maskinist paa et Passagerdampskib have gjort sig skyldige i grov Skjødesløshed eller Uforsigtighed, som medfører Fare for Passagererne L. 4 Juni 1866 {{§|22}}. Andre Forseelser mod den sidstnævnte Lov, Forseelser mod Havneloven eller andre Forbrydelser, der ere begaaede af Søfolk, men hvis Straf ikke bestemmes i Søfarts- eller Lods-Loven, blive derimod at bedømme ved de almindelige Domstole. Naar Nogen har begaaet Forbrydelser, som dels henhøre under de almindelige Domstole dels under Søretternes Jurisdiction, har Amtmanden paa det Offentliges Vegne Valget mellem at lade Sagen paatale ved almindelig Ret eller ved Søret. Søfartsl. {{§|124}}. {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rnmd128p4r6jisvq7fzn9kyv20gu1j0 324291 324244 2026-06-16T16:05:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|89}}</noinclude>Vælger han at gaae gjennem Commissionen, saa tilstedes det ham ved Lovens {{§|21}} No. 1 at fordre Extracommission afholdt, dog kun saafremt Sagen er opstaaet i Anledning af den fremmede Parts Ophold paa Stedet. 2. At Aftensvarsel er tilstrækkeligt saavel til Retten som til Commissionen, dog med det yderligere i Fr. 3 Juni 1796 {{§|29}} fastsatte Tillæg i Tid, saafremt Afstanden fra Mødestedet er over to Miil. Anord. 12 Febr. 1745 P. 1 {{§|9}} og Instr. 5 Juni 1770 {{antikva|A}} Art. 9 „Gjæsteretseller Nattevarsel“. Se tillige L. 20 Juli 1824 {{§|43}}, Canc. Circ. 3 Novbr. 1798 og Resc. 2 Jan. 1795 {{§|25}}. Med Hensyn til Forligelsescommissionen efterlader L. 20 Juli 1824 intet Spørgsmaal. 3. At de almindelige Forskrifter i L. {{NL|1—5—7}} og 8 om Processens Paaskyndelse og Hurtighed i at give Dom faae en skjærpet Anvendelse. Det første Øiemed opnaaes deels ved en større Varsomhed i at bevilge gjentagne Udsættelser, der ogsaa ere mindre fornødne ved Extraretter, hvor Indskrænkningen i den mundtlige Procedure kan eftergives, da den ene Sag ikke er den anden til Fortrængsel, deels især derved, at Retsmødernes Bevægelighed gjør det muligt at tilmaale Udsættelserne i mindre Tidsdele. Til det samme Middel maa der gribes for at forebygge Misbrug med forhalende Contrasøgsmaal, da disse hverken af Loven ere erklærede eller vel kunne erklæres uforenelige med et i summarisk Form anlagt Hovedsøgsmaal. Det Synspunct, hvorefter en Begjæring om Udsættelse bør bedømmes, bliver iøvrigt noget forskjelligt, eftersom den udgaaer fra den Part, til hvis Fordeel den hurtigere Behandling er indrømmet, eller fra Modparten. {{sperret|Den ældre Lovgivning}}, nemlig L. {{NL|4—8—1}}, Toldrullerne før 1762 samt Fr. 16 Septbr. 1735 C. 2 {{§|6}}, krævede den Hurtighed, at den hele Sag skulde være tilendebragt tre Solemærker efter dens Anlæg. Efterat dette Bud ved den skriftlige Sagførelse har ophørt at være iværk{{shy}}sætteligt, giver man samme den forandrede Tydning, at de tre Døgn regnes fra {{sperret|Procedurens Slutning}}, en Forstaaelse, som man allerede troede at finde i Laugsartiklerne af 16 Febr. 1725 {{§|10}}. Da Forskriften om Dommens Afsigelse inden tre Døgn hører til de Retsregler, hvis Tilsidesættelse medfører Strafansvar, kunde der forhen opkastes Tvivl om Tilstrækkeligheden af de enkelte Retsbud til at begrunde en for alle Gjæsteretssager gjældende Undtagelse fra L. {{NL|1—5—8}}. Men Tvivlen er bortfalden ved Loven om Vexler af 12 Septbr. 1818 {{§|2}}. Thi ved at bestemme otte Dage, naar Sagen føres for almindelig Ret, tilkjendegiver dette Lovsted, at den Dommeren tilkommende Tid er endnu kortere, altsaa naturligviis tre Døgn, naar Gjæsteretsbehandling er valgt. 4. At {{antikva|terminus executionis}} er tre Solemærker efter Dommens Forkyndelse. L. {{NL|1—22—19}} og Fr. 19 August 1735 {{§|3}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> t02ceni4kbb339yqvn6s3wbuxibpudr 104 139280 324245 2026-06-16T15:48:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|151}}.}} {{liten blokk|Rettergangsmaaden i Skilsmissesager.}} {{midtstilt/e}} At Gjenstanden for et Søgsmaal er Opløsningen af et Ægteskab, medfører i Almindelighed ingen Forandring i Pracessens Former og de udvortes Regler for Rettergangen, saameget mindre som disse Sager, der forhen henhørte under den saakaldte Tamperet (L. {{NL|1—2—14}} og {{NL|1—3—11}}), nu ved Frdn. 1 Decbr. 1797 ere henlagte til de almindelige Domstole. Derimod underkastes Parternes Procedure et i den private Rettergang ellers ikke hjemmehørende Tilsyn, gaaende ud paa at forebygge, at Retten benyttes som blindt Redskab til Opløsning af et Ægteskab, der fremdeles bør staae ved Magt. Det forstaaer sig, at Tilsynet alene gaaer i den forebyggende Retning, og at Dommeren omvendt ikke har at sørge for Klagerens Tarv ved tillige at paasee, at Grundene for Skilsmissen tilbørligen fremdrages. Det Syuspunct, fra hvilket denne Classe af Sager skal betragtes, er udtalt i L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}}, indeholdende, at det ikke er {{rettelse|u|n}}ok, at den Person, som anklages for Hoer, „det selv bekjender, fordi man befinder, at mange lyve paa sig selv, paa det den ene kan blive af med den anden.“ Efter denne Bestemmelse, der, uagtet kun given for een Classe af Skilsmissesager, dog efter dens Grund maa gjælde i alle, bør et Ægteskab ikke erklæres opløst efter den Indstævntes nøgne Tilstaaelse, hvorimod dertil maa komme andre Omstændigheder, skikkede til at begrunde Overbeviisning, om at Bekjendelsen er sand. Meest tjenlige til dette Øiemed ere Bevidnelser, som umiddelbart angaae det Factum, der danner Søgsmaalets Grund, saasom Forklaringer af Vidner, der have overrasket den Bekjendende under den paaklagede Gjerning. Men det er dog klart, at L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}}, naar den paalægger Klageren, ved Siden af den Indstævntes Bekjendelse, at skaffe skjelligt Beviis, ikke har indskrænket ham til de directe Bevidnelser, hvorimod det udfyldende Beviis, ogsaa kan tilveiebringes ved Oplysninger, der blot vedkomme Bekjendelsen, saasom om Sagvolderens Adfærd, førend det kom til Sag, f. Ex. at han eller hun beviisligen og alvorligen har bestræbt sig for at afvende Søgsmaalet, og i dette Øiemed paakaldt Mægling af Præsten eller andre Personer, der fortjene Tillid. I visse Tilfælde vil Undersøgelse af en Læge være fornøden for at bedømme Skilsmissegrundens Virkelighed og Tilstrækkelighed (L. {{NL|2—18—15}} {{§|3}} og 16 {{§|4}}). Ved Siden af at gjøre det til Pligt for Dommeren at vaage over, at ingen Skilsmissegrund antages, med mindre der tilveiebringes Beviis for Sandheden af, hvad der mellem Parterne er {{sperret|in confesso}}, paalægger L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}} ham endvidere at {{sperret|forfare}} eller undersøge, om der<noinclude> <references/></noinclude> s39e1xat1nv8lrn37vxik7raoxsvjlj 324292 324245 2026-06-16T16:05:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|90}}</noinclude><section begin="147" /> De med Gjæsteretsbehandlingen forbundne Fortrin ere indskrænkede til første Instants, idet de almindelige Regler om Appel uforandrede komme til Anvendelse paa Sagens senere Trin, saafremt ingen særskilt Undtagelse i Loven er gjort. Forsaavidt som den hurtigere Proces er indrømmet den ene af Parterne som {{sperret|Gjæst}}, kan det heller ikke paastaaes, at dens Grund strækker sig videre, eftersom det er en ligegyldig Omstændighed med Hensyn til Overretten, at den ene af de Stridende har sit Hjem udenfor den Thingkreds, inden hvilken Sagen fra først af er paadømt. Anderledes, naar Begunstigelsen er gjort til Fordeel for {{sperret|Sagen selv}} paa Grund af dens egen Beskaffenhed, under hvilken Forudsætning det paaskyndende Princip bor vedblive at virke lige indtil Enden. Saa omfattende kan Reglen ogsaa nu siges at være bleven, efterat ikke alene Vexel“, Lods og Toldsager, men ogsaa Søretssager ere satte umiddelbart under Høiesteret som Appelinstants. Bestemmelserne om den summariske Proces i reent civile Sager høre ikke til de Retsregler, som forbinde Parterne. Fremkommer derfor ingen Indsigelse fra den Indstævnte, kan Klageren saavel forfra anlægge Sagen ved det almindelige Thing, som overflytte den dertil, naar den er anlagt ved Extraret, forudsat, som forstaaer sig, at der til den forkortede Behandling ikke tillige (som i Søretssager) er knyttet en særegen Sammensætning af Retten. Thi det almindelige Thing staaer aabent for Alle, og kan derfor ikke nægtes Parterne paa den Grund, at der tillige tilkommer dem det Valg at fordre Ret sat alene for sig. Indvending mod denne frie Adgang vides heller ikke at være forsøgt undtagen i {{sperret|een}} Anvendelse, nemlig ved Thingsvidnesager i Anledning af Toldbrud (L. 28 Juli 1824 {{§|253}}), paa hvis Afviisning fra det almindelige Thing mod {{sperret|begge}} Parters Villie man har seet Exempel. Men til Berigtigelse af denne feilagtige Mening er Høiesterets Mellemkomst gjort overflødig ved Lov 20 Septbr. 1845 {{§|181}}. I de fleste Tilfælde er Sagvolderens Samtykke til Behandling ved almindelig Ret endog ufornødent. Men da dette ikke altid er saa, vil det først under Gjennemgaaelsen af de enkelte Slags Sager blive at angive, hvorvidt Valget tilkommer Klageren alene. <section end="147" /> <section begin="148" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|148}}.}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Gjæsteretsbehaudling. {{antikva|a)}} I Almindelighed.}} {{midtstilt/e}} Den summariske Rettergang, hvorom her tales, forudsætter en Afvigelse fra Reglen om Thingholdet, der tilsteder at forlange Ret sat efter den enkelte Sags Tarv. Til at anordne Extraret blot fordi Parterne enes om at forbigaae det almindelige Thing, er Dommeren imidlertid ikke {{bindestrek1|for|forbunden}} <section end="148" /><noinclude> <references/></noinclude> rn1jshtfji309znq55op1qmh52xoe0a 104 139281 324246 2026-06-16T15:48:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude>maatte tilkomme den Instævnte nogen Frifindelsesgrund, for hvilken Beviset paaligger ham eller hende, efterat Søgsmaalsgrunden er godtgjort; og det er ikke tvivlsomt, at Retten i begge Øiemed kan søge Oplysning ved at adspørge og forhøre Parterne. Men dette og de øvrige Midler, der staae til Dommerens Raadighed, ere mindre sikre til Opnaaelsen af det andet end af det første af disse Formaal. Thi Beviset for Klagegrunden har Sagsøgeren at sørge for, og over ham haves et tils{{rettelse|k|t}}rækkeligt Tvangsmiddel deri, at Sagen gaaer ham imod, og at et Ægteskabsbaand, som muligens kunde være bleven opløst, bliver staaende, saafremt han forseer sig ved Undladelse af enten at skaffe Beviis eller at fremstille sig personlig i Retten, naar Dommeren har paalagt ham dette, fordi hans egen Forklaring over et eller flere Puncter findes fornøden til Sagens rette Oplysning, skjønt Klagerens personlige Møde kun ubetinget er foreskrevet, naar Skilsmissegrunden er Desertion. Den Indstævnte, der selv maatte ønske at faae Dom mod sig, staaer det derimod ikke i Rettens Magt at give noget Motiv enten til at møde personlig eller til at vise Virksomhed i Sagen paa anden Maade. Men en urigtig Skilsmissedom vilde heller ikke let være fuldt saa anstødelig, naar dette Udfald kun havde staaet til at nu forebygge ved Anførelsen af en Exception, der er bleven undladt, som naar Klagegrunden selv var tilsnegen. Hvis den Indstævnte aldeles udebliver, altsaa ikke engang afgiver Møde ved Fuldmægtig, saa synes de af Lovbogen til Sandhedens Oplysning anviste Midler at blive utilstrækkelige, hvorfor Beskikkelsen af et Forsvar for ham eller rettere for Sagen antages at blive fornøden. Dette er ved Frdn. 29 Mai 1750 foreskrevet for det Tilfælde, at den Udeblivende er Desertør og Regelen er ved L. om forsvundne Personer 12 Octbr. 1857 {{§|28}} udvidet til ogsaa at gjælde, naar der søges Dom til Ægteskabets Ophævelse paa Grund af Ægtefællens formodede Død. Men ogsaa i andre Udeblivelses{{shy}}tilfælde tilsiger disse Lovsteders Grund, at et Forsvar beskikkes den Indstævnte. Efter de nævnte Lovsteder er det Klageren selv, der har at andrage om et Forsvar, medens dette ellers maatte paaligge Retten. Det er efter disse Grundsætninger ufornødent at bemærke, at i Skilsmissesager et Beviis til Fordeel for eller en reel Indsigelses fremsat af den Indstævnte ligesaalidt nogensinde kommer for seent, som Undladelsen af at benægte gjælder som fuldgyldig Tilstaaelse fra hans Side. Da de om Skilsmissesager foreskrevne Regler ere anlagte paa at sikre ogsaa det Offentliges Interesse, saa forstaaer det sig, at en Skilsmissedom, afsagt i første Instants, har fuld Retskraft uden at være stadfæstet paa høiere Sted. Derimod vilde Øvrigheden være berettiget til paa det Offentliges Vegne at lade Dommen paaanke, naar han fandt Grund til Formodning om, at den var tilsnegen, uagtet det ikke hos os, som ved<noinclude> <references/></noinclude> 3xw6gh5s6yss6s8jdoi5q0it1pdmjul 324293 324246 2026-06-16T16:06:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|91}}</noinclude>{{bindestrek2|bunden|forbunden}}, hvoraf igjen følger, at en Sags Behandling ved Gjæsteret ei er Gjenstand for Vedtagelse, selv bortseet fra, at B{{rettelse|n|u}}det om Forligsmægling ved Commissionen hører til de ufravigelige. Den Clausul i en Vekelobligation, at Skyldneren, for Tilfælde af Søgsmaal, underkaster sig Gjæsteret, er saaledes ikke virksom paa samme Maade som en Vedtagelse af Varsel, Værnething o. dl., uagtet det, der tilsigtes med Vedtagelsen, flyder af Betalingspligten selv, saafremt denne er udtrykt i Formen af en Vexelaccept. Men skjønt ingen aldeles fri Mark for Vedtagelse, afgiver denne Behandlingsmaade dog meget Raaderum for Parternes Overeenskomst. For det første har Dommeren at antage Sagen ved Gjæsteret, naar den Indstævnte, der undlader at gjøre sin Indvending mod Sagens Foretagelse ved denne Jurisdiction gjældende, er Fremmed eller Gjæst paa Stedet. Thi for den Fremmedes Vedkommende er det klart, at Spørgsmaal om Afviisning først opstaaer, naar han selv benægter at være Stedets Domsret underkastet. Dernæst vil Dommeren, efter den ham i civile Sager anviste Stilling, undertiden have vanskeligt for paa Embeds Vegne at bestride Sagvolderens Egenskab af Fremmed, naar begge Parter stiltiende eller udtrykkeligen tilkjendegive, at det forholder sig saa. Fremdeles er det vel indlysende, at Dommeren, naar det ved egen Erkjendelse eller paa anden Maade er godtgjort, at ingen at Parterne er fremmed paa Stedet, {{sperret|kan}} afvise Sagen fra Gjæsteret mod begges Ønske. Om dette derimod paaligger ham som {{sperret|Pligt}}, uagtet Klageren ved foreløbig Mægling ved Commissionen har bortryddet den fra Forligelsesloven hidrørende Hindring, er et andet Spørgsmaal. Ved Frd. 19 August 1735 {{§|1}} skulde det vel synes afgjort, at Ret for den enkelte Sag under disse Omstændigheder aldeles ikke maatte sættes. Men Lovstedet overseer paa det nærmeste Brugen af Extraretter i private Sager, og for disses Vedkommende har det neppe været forstaaet som et Forbud grundet paa offentlige Hensyn, da man ellers vanskeligen kunde forklare sig den Brug, at sætte særskilt Ret til Afsigelse af Dom, til Afhørelse af syge eller snart afreisende Vidner m. v. Paa den anden Side kunde Vedtagelse af Gjæsteret tænkes misbrugt som Middel til at forurette Nogle ved at skaffe Andre Dom før dem. Naar Hovedsagen ifølge en Klageren tilkommende Ret udføres gjæsteretsviis, er Adgangen hermed tillige givet til at faae de til Søgsmaalet hørende særskilte Retshandlinger foretagne paa samme skyndsomme Maade, altsaa til at føre Vidner, optage Skjøn og stævne til Aflæggelse af Parts Ed i Gjæsteretsformer. Dette er simple Følgesætninger af Grundregelen i den forkortede Rettergang, og er med Hensyn til Thingsvidner udtrykkeligen udtalt for Politi- og Criminalprocessens Vedkommende. See<noinclude> <references/></noinclude> sfsobhencsok2zfidfob65bw3xagpre 104 139282 324247 2026-06-16T15:48:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude>Rescr. af 15 Febr. 1788 for Island, er foreskrevet, at Skilsmissedomme for denne Muligheds Skyld skulle forelægges Øvrigheden. Saavidt om Ægteskabssager i Almindelighed. Er Skilsmissegrunden Desertion, hvorom der handles i L. {{NL|3—18—15}} 2 {{§|1}} og 2, saa {{rettelse|nd|ind}}træde endnu videre gaaende Afvigelser til den Indstævntes Betryggelse, {{rettelse|inemlig|nemlig}}: 1. Klageren har at forberede Søgsmaalet ved Henvendelse til Øvrigheden om at beskikke den Fraværende et Forsvar. Forsømmes denne Foranstaltning, bliver Sagen at afvise, Frdn. 29 Mai 1750 {{§|2}}. 2. Uagtet Stævnemaalet i Overeensstemmelse med L. {{NL|1—4—10}} lovligen er forkyndt paa den fraværende Sagvolders sidste Bopæl og ved Overretten, samt derhos for hans beskikkede Forsvar (Frdn. {{§|2}}), skal det hermed ikke have sit Beroende, hvis det under Sagens Drift nøiagtigen oplyses, hvor den Indstævnte er at finde, hvorimod Sagen bør henvises til Stævningens lovlige Forkyndelse for ham paa det Sted, hvor han sig da opholder. Frdn. 29 Mai 1750 {{§|1}}. Sagen selv bliver dog, uagtet den senere vundne Kundskab, ved den Ret, hvor den engang behørigen er anlagt, nemlig det Thing, under hvilket den Indstævnte henhørte, da han forlod sin Ægtefælle, eftersom de anførte Ord af Forordningen, skjønt tvetydige, rimeligst alene forstaaes om Stævnemaalet. Ved denne gjentagne Indkaldelse tilkommer der den Sigtede sædvanligt Varsel. Derimod bliver Forligsprøve derved ikke nødvendig, da Stævningen oprindeligviis lovmæssigen er udstedt i Overeensstemmelse med L. {{NL|1—4—10}}, saa at Forskriften i Loven af 20 Juli 1824 {{§|28}} litr. {{antikva|b}} vedbliver at være anvendelig. Ligger det Sted, hvorpaa det under Sagens Drift oplyses, at den Indstævnte opholder sig, udenfor Rigets Grændser, vil Stævningens Fornyelse efter Frdn. 29 Mai 1750 {{§|1}} kunne medføre Vanskelighed og Bekostning. Men heraf tør man neppe udlede, at det kan have sit Forblivende ved den oprindelige Indstævning, da dette vilde stride baade mod Forordningens Ord og mod dens Grund, som er, at den, der er borte af lovlig Aarsag, er udsat for at blive dømt som Desertør, naar man ikke har hans egen Forklaring. Loven kræver imidlertid, som Vilkaar for Stævningens Gjentagelse, at den Sigtedes Opholdssted {{sperret|nøiagtigen}} skal være oplyst, hvilket Vilkaar lettere vil fritage Klageren for denne Omgangsmaade, naar Efterretningen lyder paa det fjernere Udland. Har den Forladte allerede paa den Tid, da Sag anlægges, bestemt Kundskab om, at den anden Ægtefælle har sin Bopæl inden Riget, saa maa Stævningen fra Begyndelsen af forkyndes ham personligen og Sagen ordentligviis anlægges paa hans nuværende Opholdssted, hvorved {{§|1}} i Frdn. 29 Mai 1750 bliver uanvendelig, medens dens øvrige Forskrifter blive at iagttage, saafremt<noinclude> <references/></noinclude> kgl1ocnlv9qa0pwrrug49iu66ri1g4g 324294 324247 2026-06-16T16:06:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|92}}</noinclude><section begin="148" /> ogsaa Canc. Circ. 3 Novbr. 1798 og L 20 Septbr. 1845 {{§|181}}. At disse understøttende Retshandlinger blive at udføre ved en anden Ret end Hovedsagen gjør ingen Forandring i den anførte Regel. Adgangen til Thingsvidners Optagelse ved Gjæsteret grundet i Hensynet ikke til {{sperret|Hovedsagen}} men til {{sperret|Vidnerne}} omhandles beqvemmest i næste Paragraph. <section end="148" /> <section begin="149" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|149}}.}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|b)}} Parternes Stilling til Jurisdiction som Fremmede.}} {{midtstilt/e}} Den Omstændighed, at en af Parterne er Gjæst eller Fremmed paa det Sted, hvor de begge befinde sig, kan alene under den Betingelse give Klageren Adgang til Gjæsteret, at dette Sted tillige {{sperret|er ret Thing}} i Sagen Mangler dette Vilkaar, vil den paa fremsat Indsigelse blive at afvise, ikke som Gjæsteretssag, men som anlagt ved et urigtigt Værnething. Dette fra Værnethinget hentede Hensyn leder ikke til nogen Indskrænkning, naar den fremmede af Parterne er {{sperret|Klageren}}, da under denne Forudsætning Sagen vil komme ind for den Indstævntes Hjemthing. Anderledes naar den fremmede er Sagvolderen, da det forstaaer sig, at man ikke er berettiget til at kræve Dom over en Mand, hvorsomhelst han træffes. Rette Thing i Sagen er Sagvolderens fremmede Opholdssted. 1. Naar Jurisdictionen ifølge hans egen Forskrivelse er Betalingsstedet for en vitterlig Gjæld eller Opfyldelsesstedet for en anden saadan Anfordring. Her er hans {{antikva|exceptio fori}} ham betagen ved anden Deel af L. {{NL|1—2—16}}. At han, skjønt forpligtet til at modtage Saggivelsen paa Betalingsstedet, naar han der findes, derhos er forpligtet til at modtage den ved {{sperret|Gjæsteret}}, staaer derimod ikke i Lovstedet. Men efter at der har uddannet sig en egen Procesform til Paaskyndelse af Sager, hvori en Fremmed er Part, vilde det være modsigende at nægte den Anvendelse just for det Tilfælde, at selve Retten til at faae Dom paa Stedet er betinget af et midlertidigt Ophold. Rimeligviis er det for denne mere end for nogen anden Classe af Tilfælde, at den forkortede Behandlingsmaade er bleven til. I Afsnittet om Værnething ({{§|47}}) findes bemærket, at den i L. {{NL|1—2—16}} opstillede Fordring om Gjældens og Vedtagelsens Skriftlighed eftergives, saa at ogsaa Krav, udspringende af mundtlig Aftale eller af strafløse Beskadigelser, kunne paatales ved Opholdsstedets Jurisdiction, hvor Behandlingen da bliver summarisk. Kun ved at anvende det anførte <section end="149" /><noinclude> <references/></noinclude> gyemsoki67pkbc8w5c1cl3pt4nrhbci 104 139283 324248 2026-06-16T15:48:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|107}}</noinclude><section begin="151" /> han ikke møder. Den i Frs. § l indeholdte Forskrift om Forelæggelse af Laugdag for den Udeblivende (L. {{NL|1—4—32}}), er bortfalden ved Frdn. 3 Juni 1796 {{§|1}}. 3. Sagsøgeren har ueftergiveligen i egen Person at møde for Retten, for at gjøre Forklaring og meddele Svar paa de Spørgsmaal, som af den Indstævntes Forsvar eller Dommeren fremsættes, hvilken Forklaring, naar det af Retten paalægges, bør bekræftes med Ed. Frdn. 29 Mai 1750 {{§|3}}. Forklaringens Hovedgjenstand er efter Forordningen Meddelelse af Omstændigheder, sigtende til at oplyse, om den Indstævnte virkelig er at ansee som Desertør efter Loven, samt hvor han sig opholder. De øvrige i L. {{NL|3—18—15—2}} {{§|1}} forlangte Oplysninger, nemlig om Længden af det Tidsrum, hvori den Indstævnte har været borte, at den forladte Person ikke har givet den, som er bortrømt, skjellig Anledning dertil, og derhos imidlertid har levet og holdt sig ærlig og vel, blive at tilveiebringe ved Vidnesbyrd og Sognepræstens Skudsmaal. Klagerens Undladelse af at møde i Person, eller hans Nægtelse af Forklaring eller Ed, har efter Forordningens Slutning til Følge, at Sagen afvises, og at der paalægges ham Sagsomkostninger og Mulct for unødig Trætte, medens Vægringen, hvis Forordningen havde tiet, maaske var bleven betragtet som Fri{{rettelse|s|f}}indelses{{shy}}grund, udledet deraf, at Lovens Beviis for Sigtelsens Rigtighed mangler, saalænge som den nødvendige Forklaring af Klageren ikke haves. Lov om forsvundne Personer 12 Octbr. 1857 {{§|28}} jfr. 6 og 7, bestemmer nu udtrykkelig, at Reglerne i Frdn. af 1750 komme til Anvendelse ogsaa naar Ægteskabet søges opløst paa Grund af, at den ene {{rettelse|Æg|Ægte}}fælle er forsvunden. Skilsmissedom, grundet herpaa, kan afsiges, naar Nogen er bleven borte under Omstændigheder, der lade formode, at han er omkommen ved en bestemt Begivenhed, saasom Feldtslag eller Skibbrud, og tre Aar ere forløbne, og ellers naar syv Aar er forløbne, siden den sidste Efterretning havdes om den Borteblevne. Den Forsvundne stævnes med 6 Maaneders Varsel og Forkyndelsen skeer paa den i L. {{NL|1—4—10}} og L. om Proklamata i Boer af 28 August 1851 foreskrevne Maade. Det forstaaer sig selv, at Stævningens Fornyelse paa Grund af senere erhvervet Kundskab om den Fraværendes Opholdssted, er uforenelig med denne Søgsmaalsgrund, idet Sag bortfalder ved Erfaring om, at han endnu er i Live. <section end="151" /> <section begin="152" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|152}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|a)}} Domssager.}} {{midtstilt/e}} Ifølge L. {{NL|1—16}} kan den, der klager over at være forurettet paa Jord m. v., stævne til Granskning og Dom paa een Gang. Denne {{bindestrek1|pro|processuelle}} <section end="152" /><noinclude> <references/></noinclude> 0n3zf4zhcaq1faqhpbnnj57uo8baa1n 324295 324248 2026-06-16T16:06:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|93}}</noinclude>Lovsted paa denne Maade faaer man en positiv Hjemmel til Paatale ved Stedets Gjæsteret af Fordringer, som fremfor Alt dertil egne sig, nemlig dem, der hidrøre fra {{sperret|Sagvolderens Ophold paa Stedet}}, saasom Betaling for Herberge og Erstatning for Skade, som han der har gjort, hvilken Adgang til Dom paa det fremmede Sted ellers maatte siges at være bleven til uden Lov. Den Sætning, at Fordringer opstaaede ved Sagvolderens Ophold paa et fremmed Sted, og der tillige betalbare, egne sig til Paatale ved Gjæsteret sammesteds, faaer en ganske vigtig Anvendelse i Søretten, hvor det i et ikke ringe Omfang gjælder som Regel, at hvad der er foretaget eller forefaldt paa Havet, ansees som skeet paa det Sted, hvor Skibet kommer til Land. At den fremmede Sagvolder er en {{sperret|Udlænding}}, er ikke til Hinder for Anvendelsen af de fra {{NL|1—2—16}} udledede Sætninger. Tvertimod maa Lovstedet snarere udvides noget, saaledes at Udlændingen i Anledning af Forpligtelser, opstaaede ved hans Ophold inden en norsk Jurisdiction og bestemte til at fyldestgjøres, forinden han forlod den, kan inddrages for Gjæsteretten ogsaa ved en anden Jurisdiction, hvor han træffes. 2. Naar han i sin Tid ved Forpligtelsens Stiftelse har vedtaget det Sted, hvor han nu i Forbigaaende opholder sig, som {{sperret|Værnething for Søgsmaals{{shy}}tilfælde}}, L. {{NL|1—2—17}}. Med Værnethingets Vedtagelse vil det som oftest enten udtrykkeligen eller stiltiende være vedtaget, at Fordringen paa samme Sted er {{sperret|betalbar}}, og da følger Klagerens Besoielse til at faae sit Søgsmaal behandlet gjæsteretsviis af, hvad der er forklaret ved L. {{NL|1—2—16}} anden Deel. Men der er dog Mulighed for, at Betalingsstedet kan være et andet, og da mangler man et Holdepunct i Loven for den Mening, at hans tilfældige Ankomst paa Stedet mod hans Villie skal forandre den Rettergang, som han ellers vilde have været underkastet. At Gjæsterets{{shy}}behandlingen derimod har sin Fremgang, saafremt han ikke gjør Indsigelse, er allerede tidligere bemærket. 3. Naar Tiltalen angaaer en privat Forseelse, saasom fornærmelige Ord eller Slagsmaal, hvori han paa det fremmede Sted har gjort sig skyldig. Da Sagen her har sin Oprindelse fra den Skyldiges Ophold paa Stedet, saa har det aldrig været betvivlet, at det Valg af {{antikva|locus delicti}} som Værnething, der ved L. {{NL|1—2—16}} første Deel gives den Fornærmede, ogsaa medfører Gjæsterets{{shy}}behandling, saafremt Fornærmeren ved Sagsanlægget er tilstede. Skulde herimod gjøres Indvending, saa maatte det være for det Tilfælde, at den Skyldige først ved en senere Leilighed var at finde paa Stedet; men selv denne Indskrænkning vilde staae i Strid med den Regel, der af Artiklens anden Deel udledes for contractmæssige Forpligtelser. Har Fornærmeren forladt Stedet, bliver<noinclude> <references/></noinclude> 4lusw9jite1s8ge1722xkg4kxemzsci 104 139284 324249 2026-06-16T15:49:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|108}}</noinclude>{{bindestrek2|cessuelle|processuelle}} Sammenføielse af Handlinger, der efter de nu gjældende Regler ellers udføres som særskilte og for sig selv bestaaende Forretninger, medfører ikke med Nødvendighed videre Forandring end den, at ogsaa Domssagen bliver eller i det mindste faaer Udseende af at være en Extraretssag, medens den, saafremt Granskningen paa Aastedet foretoges i Form af en særskilt Retshandling, fra først til sidst vilde være at udføre ved det almindelige Thing. Paa de for {{sperret|Granskninger}} gjældende Former har derimod denne Combination ligesaalidt nogen nødvendig Indflydelse, som noget særeget kan siges at finde Sted ved en Vidneførsel, fordi den foretages efter en Stævning, der tillige indleder Domssagen. En særegen Regel undergives imidlertid Extraretsbehandlingen, naar Sagen er en Eiendomstrætte, eftersom Mændene da ifølge L. {{NL|1—7—1}} tillige ere Meddommere. Herved kommer Adskillelsen mellem Rettens granskende og dens dømmende Egenskab eller Virksomhed til at træde noget mere i Baggrunden. Af Udtrykkene i L. {{NL|1—7—1}}, at Lagrettesmændene i Eiendomstrætter skulle dømme med Sorenskriveren, kunde man ledes til den Feilslutning, at der ved Granskninger af disse Meddommere manglede den Betryggelse, som ved deslige Forretninger ellers havdes i Fogdens Opnævnelse af Mænd for hvert enkelt Tilfælde. Man maa derfor erindre, at da dette Slags Eiendomstrætter ikke anhængiggjøres ved det almindelige Thing, saa bleve Mændene særskilt opnævnte for Sagen, hvorved den tilsyneladende Forskjel bortfaldt. Nu bestemmes det udtrykkelig i L. 28 Aug. 1854 {{§|19}}, at og Skjønsmænd tages. Opnævnelsesformlen er forøvrigt rettest affattet, naar den lyder paa “Gransknings- og Meddomsmænd.“ Men det vilde være smaaligt, ja endog urigtigt, at bedømme Mændenes Competentse efter de i Opnævnelsen af Fogden brugte Udtryk, da Lovbogen saavel i {{NL|1—7—1}} som i {{NL|1—16}} alene kræver “Lagrettesmænd,“ og L. 28 August 1854 udtrykker sig paa samme Maade. See f. Ex. Høirsteretsdom af 8 Decbr. 1842 (Retstid. Side 775), der forkaster den Indsigelse, at Mændene, naar de i Opnævnelsen alene ere betegnede som Skjøns- og Taxationsmænd, ikke skulde kunne deeltage som Meddomsmænd. Forhen var det mere end tvivlsomt, om man under Mangel paa særskilt Fagkyndighed kunde søge Mænd udenfor Jurisdictionen til Meddommere, men hertil er der nu aabnet Adgang ved L. 28 Aug. 1854 §{{§|23}} og 24. Efter L. {{NL|1—7—1}} skal der i Domsmændssager ligge et {{sperret|Eiendoms{{shy}}spørgsmaal}}, hvilket sædvanligen fremtræder som Tvist om Eiendommens Udstrækning, Eiendomsrettens Grændser eller Tilværelsen af en eiendommelig (servitutartet) Brugsret, da man, naar Eiendomstvisten er af andet Indhold, ikke let kan benytte Undersøgelse paa Stedet som Middel til<noinclude> <references/></noinclude> s0pxkfsooc63yvv804a6274j6su0hwo 324296 324249 2026-06-16T16:07:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|94}}</noinclude>dette desuagtet ligefuldt rette Thing i Sagen, men denne maa da udføres paa sædvanlig Maade efter Stævnemaal givet ved hans Bopæl. 4. Naar han i Forbigaaende træffes paa et Sted, der efter Reglerne om {{antikva|forum rei sitæ}} eller {{antikva|administrationis}} (L. {{NL|1—2—15}} og {{NL|1-2-18|18}}) er Sagens rette Værnething. Her vil Sammenstødet af Sagens Forum og Sagvolderens Opholdssted i Almindelighed allerede af den Aarsag være uskikket til at begrunde den forkortede Behandlingsmaade, at Sagerne efter deres Art ikke egne sig til at foretages ved Gjæsteret. Herfor er der aabenbart en Grændse, der efter det paa L. {{NL|1—2—15}} byggede Grundrids af denne Lære, saadan som den practisk har uddannet sig, ikke synes at kunne bestemmes anderledes, end at Fravigelsen fra de almindelige Former kun tilstedes for Søgsmaal, der gaae ud paa at paatale en Klageren paa Grund af Contract, Beskadigelse eller Fornærmelse tilkommende Ret. Men endog bortseet herfra haves der ingen processuel Forbindelse mellem Sagen og Opholdsstedet, med mindre dette tillige er Opfyldelsesstedet for en den Indstævnte paaliggende Forpligtelse. Og under den sidste Forudsætning vil der vel være Adgang til Gjæsteret. Men denne vil da være at begrunde paa L. {{NL|1—2—16}} og ikke paa dens 15de eller 18de Artikel. Saavidt om Sagvolderen som Fremmed. Hører han derimod hjemme paa Stedet, saa opfyldes efter den antagne Lære alle Vilkaar for Gjæsterets{{shy}}behandlingen ved den ene Omstændighed, at Klageren er Fremmed, forudsat at Søgsmaalet udspringer af en obligatorisk Grund. Fattet saa vid afskjærer Regelen, som Erfaringen viser, ikke Muligheden af Misbrug, idet den giver en Creditor Anledning til at paaføre sin Skyldner de med Extraret forbundne høiere Omkostninger, og forurolige ham med iilfærdig Rettergang ved at reise omkring for at inddrive sit Tilgodehavende, istedetfor at overdrage dets Indfordring til en Fuldmægtig. Sætningens Grund, at Ingen for en Retssags Skyld bør opholdes paa et fremmed Sted længere end høist fornødent, har derhos tabt meget af sin Betydning, efterhaanden som det ved den jevnlige Benyttelse af en Sagførers Hjælp er blevet sjeldnere at vedkommende Part selv befatter sig med Sagen, naar den er bleven Gjenstand for Paatale. Tidligere har der ogsaa i Proceslæren været gjort Forsøg paa at opstille den Indskrænkning, at Fordringen skulde være foranlediget ved Klagerens forbigaaende {{sperret|Ophold paa Stedet}}, f. Ex. hidrøre fra Salg af Slagt, for hvilket Qvæghandleren har betinget sig, at Betaling skal være erlagt forinden hans Afreise fra Stedet. Og dette Skjelnemærke er det eneste, der tilbyder Holdepunct for en Begrændsning, saafremt en Begrændsning kunde retfærdiggjøres ved de anførte Hensyn. Men hertil ansees de ikke tilstrækkelige, hvorimod Fordringshaverens Beføielse til alene i Kraft af sin Egenskab af Frem-<noinclude> <references/></noinclude> g58w4n821h1rnytex4pbdhl0z10a0om 104 139285 324250 2026-06-16T15:49:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|109}}</noinclude>Oplysning om, hvilken af Parterne der har Ret. Meddomsmændenes Granskning har derfor altid fremherskende, og ofte udelukkende, Characteren af, hvad man i Modsætning til Skjøn kalder Syn eller Besigtelse, gaaende ud paa at faae Beliggenheden af og Forholdet mellem de omtvistede Puncter samt andre Localiteterne vedkommende Omstændigheder bragte paa det Rene og beskrevne, til Betryggelse for, at Parternes Paastande og Forklaringer, Vidneudsagn og andre til Domsspørgsmaalet hørende Anførsler og Oplysninger retteligen opfattes. Men med Synet kan der ogsaa blive at forene et Skjøn i Ordets egentligste Betydning, navnligen fordi Klageren ved Siden af Eiendomspaastanden gjør Krav paa Erstatning for den uhjemlede Brug, hvori den Indstævnte har gjort sig skyldig ved at gaae udenfor den rette Grændse. (Forenet Eiendoms- og Aaværkstrætte). Som Tillæg til et vindicatorisk Søgsmaal er Aaværksklagen ved L. {{NL|1—13—9}} udtrykkeligen sat i Classe med Eiendomstrætter i Modsætning til „en {{sperret|Fremmeds}} Beskadigelse paa Jord, som han ingen Ret eller Deel haver udi,“ hvilken ifølge Artiklens Slutning bedømmes efter en anden Regel. Er der mellem Eierne ingen Eiendomstvist, saasom naar Jorddrotten saggiver sin Leilænding til Fæstets Forbrydelse paa Grund af Skovens Mishandling (L. {{NL|3—14—34}}), kan Sagen vel anhængiggjøres som forenet Gransknings- og Domssag ved Extraret paa Aastedet, men man har ogsaa det Valg at anhængiggjøre Sagen ved det almindelige Thing og oplyse den ved et særskilt optaget Aastedsskjøn. Thi den paadømmes uden Meddommere. Retst. 1851 Side 691 fl. Den for Eiendomstrætter foreskrevne Orden er ikke fravigelig med den Virkning, at Sagen, naar Granskningen er udført som særskilt Forretning forinden Domsstævningens Udfærdigelse, kan paakjendes ved det almindelige Thing uden Meddomsmænd. Derimod bliver den Fremgangsmaade, at paastævne Domssagen til det almindelige Thing, under Fremlæggelse af en færdig Granskningsforretning, uangribelig, naar de samme Personer, der have synet og skjønnet paa Aastedet, senere deeltage som Meddommere, hvilket er den for Odelssager foreskrevne Form. Det kan imidlertid falde vanskeligt for Klageren at fyldestgjøre dette Vilkaar. Men man maa tage sig i Agt for at drive den Fordring, at Granskning og Domsvirksomhed skulle udøves af de samme Mænd, udover sine rette Grændser. Thi ligesom paa Lovbogens Tid ingen Overdommere, med Undtagelse af Lagmanden samt Borgemester og Raad, fik andet at vide om Aastederne, end hvad de kunde læse og høre sig til, saaledes maa den, der under Forfald eller Afgang træder ind i Retten, enten som første Medlem eller som Meddomsmand, lade sig nøie med, hvad der findes i Acterne, uden at kunne fordre Undersøgelsen af Aastedet gjentagen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0dwpl9gk4llrnvafsy9yg27f7zxj18s 324297 324250 2026-06-16T16:07:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|95}}</noinclude>med at kræve Behandling ved Gjæsteret er gaaen over til at blive en erkjendt Retssætning, der, befæstet i dens almindelige Grundlag, kun sees angreben fra en eller anden Biside, saasom at den ikke skulde gjælde Regningskrav (Høiesteretsdom i Retstidenden for 1845 Side 200—204) eller at Fordringen til Begrebet om at være Fremmed bør stilles noget strengere. At Indskrænkningen ikke har fundet Indgang forklares uden Vanskelighed. For det første tager den sig halv vilkaarlig ud ved Siden af den for den Indstævnte, ifølge L. {{NL|1—2—16}} anden Halvdeel, gjældende Regel, at Spørgsmaalet om Fordringens Oprindelse sættes ud af Betragtning, naar han kun er forpligtet til at modtage Dom paa det fremmede Betalingssted. Dernæst gjør Indskrænkningen et utilbørligt Afbræk i det Øiemed, til hvis Fremme den paaskyndende Rettergang er bleven indført, da den Omstændighed, at Creditor havde indfundet sig paa det fremmede Sted i den sikre Forventning at faae Betaling til den bestemte Tid, ikke vilde skaffe ham nogen særlig Retshjælp mod den vrangvillige eller forsømmelige Skyldner. Thi efter den Synsmaade, der her bestrides, vilde Bestemmelser som Fr. 5 Febr. 1685 {{§|19}}, Rescr. 13 Novbr. 1776 § 3 og Rescr. 2 Januar 1795 {{§|25}}, der give Fiskere og Skoveiere Adgang til Gjæsteret i Bergen, Kjøbstæderne i Christiania Stift og Arendal, naar de til de vedtagne Tider eller Stævner ikke faae deres Fordringer for leverede Produkter fyldestgjorte, blive Undtagelser fra og ikke Anvendelser af den i de øvrige Dele af Riget gjældende Regel. Lige Ret med den fremmede Sagsøger selv antages at tilkomme hans Fuldmægtig, hvis denne er en Fremmed. Denne ikke ganske ubestridelige Sætning vinder nogen Bestyrkelse ved det danske Rescript for Vestindien af 8 Mai 1767, hvis anden § kun nægter den Fremmedes Fuldmægtig Adgang til Gjæsteret, naar denne er hjemmehørende paa Stedet. Herved forstaaer det sig, at en Sagfører som Retsfuldmægtig betragtes som hørende hjemme paa ethvert Sted, hvor han ifølge Vilkaarene for sin Ansættelse kan føre Sager for Andre. Og da nu Beskikkelse som Sagfører gjælder hele Riget, kan saaledes en Sagfører i sin Egenskab af Andenmands Fuldmægtig ikke begjære Gjæsteret. Hvis Sagføreren jo Mandatarius for en Udlænding har fuld Raadighed over Sagen, antages han dog at maatte betragtes som Gjæst udenfor sit Hjem (Høiesteretsdom 22 Mai 1862 Retst. Side 646), og det samme maa saameget mere gjælde for en Sagfører, der udenfor sit Hjemsted paataler sin egen Ret. Hellerikke forspilder den fremmede Part, som selv er tilstede, sin processuelle Begunstigelse derved, at han lader Søgsmaalet anlægge og udføre af en Sagfører. Klart er det tillige, at et Søgsmaal, der engang lovligen er afhængiggjort paa Gjæsteretsmaade, bliver at fortsætte og tilendebringe i forkortede Former, uagtet Gjæsten under Sagens Drift forlader Stedet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mli6s6lsq5m4ooh5kaa3cvzjzj35xof 104 139286 324251 2026-06-16T15:49:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|110}}</noinclude>Forskjelligt herfra er Spørgsmaalet om, naar Aastedernes Undersøgelse overhoved er nødvendig i Modsætning til de Tilfælde, hvor Sagen paakjendes uden nogen Besigtigelse af den Eiendom, som den angaaer. Her tales der ikke om, hvorvidt Partens egen Interesse tilsiger ham at gribe til denne Foranstaltning, fordi han ellers udsætter sig for at tabe sin Sag i Realiteten paa Grund af manglende Beviis. Thi naar der kun handles om hans eget Tarv, stiller Spørgsmaalet sig ganske, som om det angik Vidneførsel, Documenters Fremlæggelse eller andre Beviisligheders Tilveiebringelse. Hvad der sigtes til er derimod Granskningens Nødvendighed som Betingelse for at vinde Dom i Sagen, der i Mangel af dette Hjælpemiddel vil blive {{sperret|afviist}}. Haves Modpartens virkelige Samtykke til Stridens Afgjørelse uden Befaring, er det den følgerigtigste Lære, at Retten ikke paa Embedsvegne kan afvise Sagen, med mindre Stridspuncterne ere af den Art, at de ved Overretten vilde gjøre Situationskart nødvendigt. Er det nemlig givet, at Overretten vilde have at paakjende Tvisten uden nogen Afbildning af det Sted, med hvilken den staaer i Forbindelse, saa synes det i L. {{NL|1—16}} opstillede Vilkaar, at Sagen ikke kan kjendes paa, førend Syn er gangen, at bortfalde i Forhold til Dommeren. Thi kan Overdomstolen finde Rede i Sagen ved Hjælp af Ordforklaringer, uden noget for Øiet, maa Underdommeren ogsaa kunne det. Efter dette bliver Forretning paa Aastedet kun relativ nødvendig i de fleste rene {{sperret|Aaværks}}{{shy}}sager. Thi naar der med Aaværkstvisten ikke forener sig en Eiendomstrætte, det vil sige, naar det mellem Parterne er erkjendt, at Klageren ene er Eier eller Grundberettiget paa det Sted, hvor Hugst, Græsning m. v. af den Indstævnte er foretaget, saa er det, der paa Aastedet kan erfares, sædvanligviis ikke Noget, der egner sig til Beskueliggjørelse for Overretten ved Situationskarter, da disse ikke indrettes efter det Øiemed, at give Retten en billedlig Fremstilling af Tal eller Størrelser af fældede Træer o. dl. Hermed kunde det synes at staae i Strid, at Høiesteret ved Dom af 20 Marts 1841 (Retstid. Side 258—264) har afvist en ublandet Aaværkssag, der rigtignok angik et saa betydeligt Spørgsmaal, som Fæstets Forbrydelse, fra Underretten, paa Grund af manglende Aastedsforretning. Men rigtigen opfattet afgiver denne Sag intet sandt Exempel paa Samtykke fra den Indstævntes Side, under hvilken Forudsætning her alene tales, hvorimod den kun indeholder Beviis paa, at Paaberaabelsen af L. {{NL|1—16}} kommer den Indstævnte tilgode, uagtet den ikke er fremkommen i den strenge Form, som ellers ved Exceptioner kræves, nemlig ledsaget af Paastand om Afviisning. Tænker man sig Forhandlingerne i hiin Sag saaledes afændrede, at den saggivne Leilænding, istedetfor at bringe Lovbogens {{NL|1—16}} i Erindring, udtrykkeligen havde erklæret Aastedets Undersøgelse for sit Vedkommende ligegyldig, vilde Retten vist ikke have bedømt<noinclude> <references/></noinclude> gim9h9j1tkm3nxx0882zhbm9cc3i20d 324298 324251 2026-06-16T16:07:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|96}}</noinclude>Det Tilfælde, at {{sperret|begge}} Parter ere Fremmede, vil i det Hele være at bedømme paa samme Maade, som naar Sagvolderen {{sperret|alene}} er Gjæst. At begge Parter ere Udlændinger forandrer ikke i Almindelighed denne Regel. Kun den Sætning, at, hvad der er skeet paa Havet, ansees skeet paa det Sted, hvor Skibet kommer til Lands, gjælder i mindre Udstrækning, naar ingen Nordmand er interesseret i Sagen. Hidrører Klagerens Beføielse til summarisk Behandling derfra, at han selv er Gjæst paa Modpartens Hjemsted, saa staaer det ham frit for med Opgivelse af dette Fortrin at anlægge Sagen ved almindelig Ret, dog at han bestemmer sig strax, da Sagen, engang anlagt ved Gjæsteret, kun med Modpartens Samtykke synes at kunne overføres til det almindelige By- eller Bygdething. Grunder Adgangen til Gjæsteret sig derimod paa den Indstævntes Stilling som Fremmed, saa tilkommer Klageren eensidigen intet Valg, medens den Indstævnte ligesaalidt har det i sin Magt at bevirke Sagens Indbringelse for det almindelige Thing, om han, til Besparelse af Udgift, skulde foretrække dette. Endnu staaer tilbage at afhandle, hvem der i juridisk Forstand er Gjæst paa et Sted. Her er det først klart, at Ingen er Gjæst inden Grændsen af sin egen Thingkreds, uagtet dennes Udstrækning er saa vid, at man selv indenfor samme kan siges at være borte fra sit Hjemsted. Heraf slutter man omvendt, at Enhver er Gjæst udenfor Grændserne af sin Thingkreds, en Sætning, der i adskillige Forhold tager sig unaturlig ud, da Ingen falder paa at betragte en Kjøbstadsborger som Fremmed eller Gjæst, naar han gjør nogle Skridt fra Byen til den paa Landets Grund beliggende Forstad. Naar man desuagtet holder paa en Lære, som i dens Yderlighed er mere skikket til at forøge Proces{{shy}}omkostningerne end til at fremme en virkelig Interesse, saa er Grunden den, at Rettergangsregler, hvorefter saa skjærende Spørgsmaale, som Afviisnings{{shy}}paastande skulle afgjøres, maae have en skarp Fatning, medens enhver veiledende Rettesnor vilde mangle, naar det overlodes til Rettens Skjøn i de forekommende Tilfælde at afgjøre, hvilken Afstand mellem Bopæl og Opholdssted der skulde ansees stor nok til at tillægge vedkommende Part Egenskaben af Gjæst. Begge Hensyn vilde dog nogenlunde forenes ved at opstille den Regel, at en Part, der hører hjemme i en umiddelbart tilstødende Thingkreds, ikke var at betragte som Gjæst. Men selv denne Indskrænkning vilde det falde vanskeligt at skaffe Indgang. Jfr. Høiesteretsdom af 16 Februar 1850 i Retstid. Side 129—131 og Høiesteretssom af 6 Marts 1851 Retstid. Side 241—253<ref>Til nærmere Forklaring af det ovenanførte bemærkes, at paa Landet ikke alene Thinglaget men Maanedsthings{{shy}}districtet bør betragtes som Thingkreds.</ref>. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ecb32crgffcpky4yg2e5vewr4vk8so3 104 139287 324252 2026-06-16T15:49:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|111}}</noinclude>Tilfældet efter den Regel, der gjælder om Undladelse af at fremlægge et nødvendigt Situationskart. Den {{sperret|Sagvolderen}} tilkommende Indvending mod Aastedets Forbigaaelse strækker sig derimod videre end {{sperret|Dommerens}} Ret til at afvise Sagen paa Embeds Vegne, da det vilde være en feilagtig Forestillingsmaade, at naar Befaringen for Rettens Skyld er unødvendig, og derhos Klageren, stolende paa fine øvrige Beviser, anseer den overflødig for sit Tarv, saa maatte det blive den Indstævntes egen Sag at foranstalte Undersøgelse, om han fandt den tjenlig for sig. Antagelig er imidlertid hans fra L. {{NL|1—16}} hentede Indsigelse kun da, naar Stridspuncterne overhovedet egne sig til at modtage Oplysning ved det der anviste Middel, saasom naar den Indstævnte sigtes for at have ved sin Tømmerdrift gjort Skade paa Klagerens til Elven stødende Jorder, ikke derimod naar Tvistpunctet er af anden Beskaffenhed, saasom naar den, der er indstævnt for ulovlig Hugst, alene søger sin Befrielse i en ham af Modparten angiveligen meddelt Tilladelse, hvorom Stedet naturligviis intet Spor bærer. Det vil saaledes mindre sjeldent skee, at en ublandet {{sperret|Aaværks{{shy}}sag}}, selv under Modstand fra Sagvolderens Side, kan blive at paakjende uden Aastedsforretning. See f. Ex Høiesteretsdom af 20 Marts 1846 i Retstid. Side 489—501. Herved forudsættes da, at den omtvistede Skadeserstatnings Beløb paa anden Maade er bestemt, f. Ex. derved, at den Indstævnte erklærer sig tilfreds med den paa det Hugne af Klageren satte Værdie, saafremt Erstatningspligt kjendes at paaligge ham. Thi i modsat Tilfælde maa Klageren for sin {{sperret|egen}} Skyld, nemlig for at faae Erstatningsbeløbet bestemt ved Skjøn og Taxt, have Forretning paa Aastedet. Da saaledes Aastedsforretning bliver nødvendig, hvis Sagvolderen møder med den ene Indsigelse, unødvendig, hvis han møder med den anden, kunde det synes, som om Klageren kom til at svæve i Uvished, naar han skal bestemme sig til den ene eller den anden Fremgangsmaade paa en Tid, da Indsigelsen endnu ikke er fremsat. Men skjønt mulig vil denne Uvished dog ikke ofte opstaae. Thi Hovedclassen af de hidhørende Tilfælde, nemlig Tvistigheder mellem {{sperret|Naboer}}, medfører som noget der følger af sig selv Formodningen om, at den Indstævnte vil søge sin Retferdig{{shy}}gjørelse deri, at Grændsen for hans tilstødende Eiendom, retteligen bestemt, hjemler ham den paaklagede Benyttelse, hvorfor Sagsøgeren ikke Ran beslutte sig til at forbigaae Aastedet, med mindre han er forvisset om, at Modparten udelukkende vil holde sig til en af Localiteterne uafhængig Forsvarsgrund. Dette kan ogsaa udtrykkes i den Sætning, at den, der mod sin Nabo anlægger Aaværkssag, maa være forberedt paa, at denne bliver til en Tvist om Grændseskjæl. Sigter Søgsmaalet til aldeles at fordrive Naboen, hvis Besiddelse Klageren paastaaer at være sin Eiendom<noinclude> <references/></noinclude> ou73j376oojpxw4s3f6grh82qebyaw9 324299 324252 2026-06-16T16:08:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|97}}</noinclude><section begin="149" /> Ogsaa et {{sperret|Vidnes}} Stilling som Fremmed kan give Anledning til dets Afhørelse ved Gjæsteret, uagtet der ikke er nogen Domssag, der behandles eller egner sig til Behandling paa summarisk Maade. Dette gjælder, naar Forklaringens Gjenstand er Erfaringer, som Vidnet har gjort under sit kortvarige Ophold paa det fremmede Sted, fornemmeligen naar der er Grund til at befrygte, at Vidnesbyrdet ved Opsættelse kunde gaae tabt. See første Deel Side 417. <section end="149" /> <section begin="150a" /> {{midtstilt/s}} {{antikva|{{§|150}}, {{antikva|a.}}}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|c)}} Sager, der have denne Begunstigelse, uden at nogen af Parterne behøver at være Gjæst.}} {{midtstilt/e}} Herhen høre: 1. {{sperret|Søretssager}}, ved hvilke forøvrigt den Hensigt at indbringe en særegen Fagkyndighed i Behandlingen nu er bleven saa fremtrædende, at alt, hvad der er at sige om disse Forretninger, bedst sammenfattes under Eet i den næstfølgende Paragraph. 2. Sager, der opstaae under og af de {{sperret|store Fiskerier}}. Lovene om Fiskeriet i Borgenfjorden og i Finmarken 1 August 1821 {{§|18}} og 13 Septbr. 1830 {{§|33}}, L. om Vaarsildfiskeriet 24 Septbr. 1851 {{§|27}} samt L. om Lofotfisket 23 Mai 1857 {{§|32}} foreskrive Gjæsteretsbehandling for Tvistigheder opstaaede under Fiskeriet, selv om begge Parter høre hjemme i Thingkredsen. I Beskrivelsen af Sagerne er der nogen Forskjel mellem disse Lovsteder, idet de to første indskrænke deres Bestemmelser til Tvistigheder mellem den fiskende Almue {{sperret|indbyrdes}}, medens de to sidste ogsaa nævne Sager hidrørende fra Handel, som staaer i Forbindelse med Fiskeriet. For det sædvanlige Tilfælde, at een af Parterne er Gjæst, bør det imidlertid ikke antages, at denne Forskjel i Udtrykkene leder til nogen Forskjel i Følger. L. {{NL|5—11—17}}, der vel kan siges at have været Udgangspunctet for denne Retsdannelse ved at anordne, at alle Søgningemaal, som foraarsages i Sildefisket skulde skee og svares for, førend man farer derfra, er ophævet ved L. om Sildefiskeriet §9 Mai 1863 {{§|23}}. 3. Sager angaaende {{sperret|Overtrædelse af Told{{shy}}lovgivningen}}, forsaavidt som Paatalen skeer i den private Rettergangs Former, det vil ifølge L. 20 Septbr. 1845 {{§|173}} sammenholdt med {{§|169}} sige, kun i de Tilfælde, hvor Sigtelsen ikke angaaer Toldsvig, Deelagtighed i Toldsvig eller contrabande Handel, og Straffen heller ikke er corporlig eller bestaaer i Bestillings Fortabelse, hvorhos det forstaaer sig, at Forseelser af Toldvæsenets egne Betjente altid ere Gjenstand for offentlig Behandling. Efter disse Indskrænkninger, hvoraf den betydeligste er indført ved den nye Toldlov, vil Saggivelse paa den private Rettergangs Maade kun finde Anvendelse ved Urigtighed i Toldangivelser og forskjellige andre <section end="150a" /><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 7}}</noinclude> m46plva5urtl9tmjx12lort8q5z1bej 324404 324299 2026-06-16T16:33:10Z Kåre-Olav 25 større 324404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|97}}</noinclude><section begin="149"/>Ogsaa et {{sperret|Vidnes}} Stilling som Fremmed kan give Anledning til dets Afhørelse ved Gjæsteret, uagtet der ikke er nogen Domssag, der behandles eller egner sig til Behandling paa summarisk Maade. Dette gjælder, naar Forklaringens Gjenstand er Erfaringer, som Vidnet har gjort under sit kortvarige Ophold paa det fremmede Sted, fornemmeligen naar der er Grund til at befrygte, at Vidnesbyrdet ved Opsættelse kunde gaae tabt. See første Deel Side 417. <section end="149"/> <section begin="150a"/>{{midtstilt/s}} {{større|{{antikva|{{§|150}}, {{antikva|a.}}}}}} {{liten blokk|Om Betingelserne for Gjæsteretsbehandling. {{antikva|c)}} Sager, der have denne Begunstigelse, uden at nogen af Parterne behøver at være Gjæst.}} {{midtstilt/e}} Herhen høre: 1. {{sperret|Søretssager}}, ved hvilke forøvrigt den Hensigt at indbringe en særegen Fagkyndighed i Behandlingen nu er bleven saa fremtrædende, at alt, hvad der er at sige om disse Forretninger, bedst sammenfattes under Eet i den næstfølgende Paragraph. 2. Sager, der opstaae under og af de {{sperret|store Fiskerier}}. Lovene om Fiskeriet i Borgenfjorden og i Finmarken 1 August 1821 {{§|18}} og 13 Septbr. 1830 {{§|33}}, L. om Vaarsildfiskeriet 24 Septbr. 1851 {{§|27}} samt L. om Lofotfisket 23 Mai 1857 {{§|32}} foreskrive Gjæsteretsbehandling for Tvistigheder opstaaede under Fiskeriet, selv om begge Parter høre hjemme i Thingkredsen. I Beskrivelsen af Sagerne er der nogen Forskjel mellem disse Lovsteder, idet de to første indskrænke deres Bestemmelser til Tvistigheder mellem den fiskende Almue {{sperret|indbyrdes}}, medens de to sidste ogsaa nævne Sager hidrørende fra Handel, som staaer i Forbindelse med Fiskeriet. For det sædvanlige Tilfælde, at een af Parterne er Gjæst, bør det imidlertid ikke antages, at denne Forskjel i Udtrykkene leder til nogen Forskjel i Følger. L. {{NL|5—11—17}}, der vel kan siges at have været Udgangspunctet for denne Retsdannelse ved at anordne, at alle Søgningemaal, som foraarsages i Sildefisket skulde skee og svares for, førend man farer derfra, er ophævet ved L. om Sildefiskeriet §9 Mai 1863 {{§|23}}. 3. Sager angaaende {{sperret|Overtrædelse af Told{{shy}}lovgivningen}}, forsaavidt som Paatalen skeer i den private Rettergangs Former, det vil ifølge L. 20 Septbr. 1845 {{§|173}} sammenholdt med {{§|169}} sige, kun i de Tilfælde, hvor Sigtelsen ikke angaaer Toldsvig, Deelagtighed i Toldsvig eller contrabande Handel, og Straffen heller ikke er corporlig eller bestaaer i Bestillings Fortabelse, hvorhos det forstaaer sig, at Forseelser af Toldvæsenets egne Betjente altid ere Gjenstand for offentlig Behandling. Efter disse Indskrænkninger, hvoraf den betydeligste er indført ved den nye Toldlov, vil Saggivelse paa den private Rettergangs Maade kun finde Anvendelse ved Urigtighed i Toldangivelser og forskjellige andre <section end="150a"/><noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 7}}</noinclude> cmrdjlokoi5u439svu1vjf9aendt6nf 104 139288 324253 2026-06-16T15:49:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|112}}</noinclude>saa vil deri ordentligviis alene ligge en Tvist om Tilværelsen eller Gyldigheden af en {{sperret|Adkomst}}, og Sagen henhører da efter den bedre Proceslære under det almindelige Thing, da de i L. {{NL|1—16}} opstillede Vilkaar, at den ei kan paakjendes, førend Syn eller Besigtelse skeer, ikke passer paa deslige Stridigheder. Vel synes det at have været temmelig almindeligt at lade Vindicationen af en Naboeiendom begynde paa Aastedet, naar Spørgsmaalet beroede paa {{sperret|Hævd}}. Men dette er nok efterhaanden mere og mere gaaet af Brug, og Høiesteret har gjentagende stadfæstet Domme, afsagte i saadanne Tilfælde uden foregaaende Aastedsforretning. See Domme af 15 Januar 1844 (Retstid. Side 364) og 20 Decbr. 1845 i Retstid. for 1846 Side 144—147. Men der er med Hensyn til Udgifterne lidet vundet, naar man, skjønt Sagen er anlagt ved det almindelige Thing, (unødigen) fører Vidnerne paa Aastedet. Den Indsigelse, at Sagen med Aastedets Forbigaaelse uretteligen er anlagt ved det almindelige Thing, gjøres fra den Indstævntes Side gjældende ved en dertil knyttet Afviisningspaastand. Finder Retten Indsigelsen begrundet, har den heller ingen anden Udvei end at afvise Sagen, saafremt Klageren paa sin Side bliver staaende ved at bestride Indsigelsen og forlange Dom i Realiteten. Vælger han derimod den Fremgangsmaade, at begjære Udsættelse til at foranstalte Forretning paa Aastedet for det Tilfælde, at Retten skulde finde Sagvolderens Indvending beføiet, kan Afviisningen undgaaes saafremt Sagen ikke er en Eiendomstrætte. Thi udenfor Eiendomstrætterne have de Mænd, der opnævnes til at syne og skjønne paa Stedet, Intet med den egentlige {{sperret|Domssag}} at bestille; og ligesom Alt vilde have været i sin Orden, om Klageren først havde foranstaltet en særskilt Forretning paa Eiendommen, og derefter var skreden til at anlægge Søgsmaal ved det almindelige Bygde eller Bything, saaledes bør ifølge vore sædvanlige Procesregler Intet være til Hinder for, at den samme Ting skeer under en omvendt Orden i Handlingernes Tids følge. I en Aaværkssag mod en Fremmed (Ikke-Nabo), hvor det snarest kan blive vanskeligt paa Forhaand at afgjøre Granskningens Nødvendighed, vil den i Aastedets Forbigaaelse liggende Feil altsaa staae til at rette uden Forspildelse af det allerede udførte Processkridt. At omvendt en Sag uden Nødvendighed begyndes paa Aastedet, ansees som en uskadelig Forsigtighed, hvorpaa Sagvolderen ikke kan bygge Paastand om Afviisning. Dette er naturligviis saaledes at forstaae, at Sagen har nogen Forbindelse med Stedet, saa at den valgte Fremgangsmaade ikke viser sig som en aabenbar Urimelighed. Hidtil er der handlet om Aastedets Undersøgelse ved særskilt, enten for den hele Sag (Meddomsmænd) eller kun for Grandskningen, opnævnte Mænd. Ifølge den i {{§|120}}, Punct 3, anførte Sætning vil det derhos,<noinclude> <references/></noinclude> hgs1bf29fcqwxa9kdvmaxd7wowy42lh 324300 324253 2026-06-16T16:08:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|98}}</noinclude>Mulctforseelser, som det er ufornødent at opregne, da de findes samlede i Lovens ottende Capitel. De i Lovens {{§|173}} indeholdte Bestemmelser, at Forligsmægling end ikke ved Retten skal anstilles, samt at Sagen altid kan anlægges ved det almindelige Thing, naar Toldbestyrelsen (i den Hensigt at skaane den Sigtede for den større Omkostning) vælger dette, fordi den Tiltalte ikke har forlangt Extrabehandling, ere kun at ansee som Anvendelser af den almindelige Ret. Virkelige Afvigelser fra samme indeholdes derimod i {{§|180}}, der tillader det Offentlige at søge Sagen oplyst ved {{sperret|Forhør}}, skjønt denne Afvigelse mere ligger i Formen end i Tingen, da Forseelserne i deres Væsen ere offentlige, skjønt Rettergangsmaaden er privat; endvidere i {{§|178}}, der, uagtet Overtrædelsen er begaaet udenfor Toldstedet, dog tillader Sagens Anlæg ved Toldstedet, saafremt dette ikke er over tre Mile fraliggende, samt derhos giver Toldbestyrelsen Valget mellem Gjerningsstedet, Opdagelsesstedet og den Skyldiges Værnething; fremdeles i §{{§|175}} og 176, der bestemme, at Sagen, engang anlagt som Justitssag, som saadan bliver at paakjende, uagtet Retten finder, at Forseelsen ikke er større, end at den kunde have været paadømt uden criminel Forfølgning. Forøvrigt paakaldes Rettens Mellemkomst sjeldent ved disse ringere Toldovertrædelser, fordi Tolddepartementet ordentligviis først skal forelægge den Sigtede sin Kjendelse, som i de fleste Tilfælde vedtages. Forelæggelsen er befalet, ogsaa naar Overtrædelsen bestaaer i Toldsvig eller forbudne Varers Indsnigelse, uagtet Forfølgningen da bliver criminel, om Departementets Kjendelse forkastes. 4. Søgsmaal til Betaling af {{sperret|protesterede Vexler}}. Denne Forret for Vexelfordringer blev først indført ved L. 12 Septbr. 1818 {{§|2}}, da Bestemmelsen i L. {{NL|5—13—24}}, at Byfogden og Sorenskriveren strax skal skaffe Ret og Execution over Vexelbrevene, ikke har været forstaaet saaledes, at herved tilsagdes Behandling ved Extraret. L. 12 Septbr. 1818 bestemmer ingen Tidsgrændse for Paatalen Men, da de Vexlen særskilt tilkommende Forrettigheder, ifølge L. {{NL|5—13—21}}, bortfalde, naar den bliver henliggende over sex Maaneder efter Protesten, saa er det dog antageligt, at den efter denne Tid kun kan paatales ved almindelig Ret. Samme Bemærkning gjælder om det Søgsmaal, der ifølge L. 20 August 1842 §{{§|4}} og 5 bliver tilbage mod Trassenten af en Vexel, med Hensyn til hvis Præsentation, Protest m. v. der er begaaet Forsømmelse, saameget mere, som selve Spørgsmaalet, om Trassenten er forpligtet, her let kan foranledige vidtløftige Oplysninger. At L. 12 Septbr. 1818 ikke gjælder om {{sperret|Vexel{{shy}}obligationer}}, følger deraf, at den kun er given for protesterede Vexler. Hines Lighed med disse indskrænker sig til Lighed i Betingelserne for Arrest. L. 9 August 1839 {{§|29}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 288p1b10xj3uq00gfggijw8sdkxvipb 104 139289 324254 2026-06-16T15:49:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|113}}</noinclude>navnligen i criminelle Tilfælde, kunne skee at en lignende Undersøgelse anstilles af den almindelige Domsret eller dens Lagrette, f. Ex. i Tilfælde af Ildspaasættelse, for at skjønne, om et antændt Skur har en saadan Beliggenhed mod Vaaningshuset, at Gjerningen bliver at bedømme som Mordbrand (Criml. Cap. 23 § (l), eller om en Tømmerstabel, paa hvilken Ildspaasættelse er forsøgt, er eet hundrede Spdlr. værd eller mindre (Criml. Cap. 23 {{§|2}}, sammenholdt med {{§|3}}). Da i sidste Tilfælde et forskjelligt Straffebud er afhængigt af Taxtens Udfald, kunde det vel synes, at den i Overeensstemmelse med Civilprocessens strengere Former burde udføres af særskilt opnævnte Mænd. Herved er imidlertid at bemærke, at Rettens Bisiddere paa den Tid, da Modsætningen mellem grovt og simpelt Tyverie i visse Tilfælde var afhængig af det Stjaalnes Værdi, ansaaes competente til at udføre den afgjørende Taxation, og at det naturligviis ingen Forskjel gjør, enten Værdsættelsens Gjenstand kan føres til Retten, eller Retten maa føres til den. See f. Ex. Høiesteretsdom i Retstid. for 1844, Side 460—63. Efter disse Forklaringer om Nødvendigheden af Aastedets Undersøgelse og de forskjellige Former for denne Forretning, gaaes der over til Fremgangsmaaden i en forenet Gransknings- og Domssag. Det første Skridt er naturligviis Indkaldelsen til Forligsmægling. Det kan paa tvende Maader skee, at Commissionen selv kommer paa Aastedet, enten ifølge L. 20 Juli 1824 {{§|21}} Nr. 2, fordi Sagen forfra er antagen til Extracommission, eller ifølge samme Lovs {{§|33}}, fordi den, efter at være indklaget til et almindeligt Møde, overføres til Mægling paa Aastedet. Har Commissionen været paa Stedet, hvilket vel sjeldent skeer, bliver Sagen, om Forlig ei opnaaes, altid endeligen henviist til Rettergang. I modsat Tilfælde kan efter det sidstanførte Lovsted Udfaldet blive, at den henvises til Mægling af {{sperret|Retten}}. Og er dette skeet, maa der hertil tages Hensyn ved den følgende Paastævning af Sagen. I Stævningen opgiver Citanten selv Eiendommen som Forretningssted, medens det ved Extraretssager sædvanligen ellers er Dommeren, der i Berammelsen fastsætter saavel Sted som Tid (Første Bind Side 519). Den lyder derhos samtidig baade paa Aastedsbefaring, Skjøn, Taxt, Vidneførsel m. V. og paa Dom, ganske som i ældre Tid, da den hele Sag, efter hvad der i L. {{NL|1—16}} er forudsat, tilendebragtes ved Dom paa Aastedet. Men det forstaaer sig, at der af denne Form ikke opstaaer nogen Forpligtelse for Klageren til strax paa første Rettens Dag at fremkomme med sin Irettesættelse og endelige Paastand, som derimod først kan kræves efter at Aastedsforretningen er tilendebragt, og hvortil fornøden Udsættelse bliver at bevilge. Dette er, som let indsees, ingen sand Afvigelse fra Frdn. 3 Juni 1796 S{{§|5}} og 6. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 8}}</noinclude> ne2gpqpub7tmuqot351k6poyg2gk3r1 324301 324254 2026-06-16T16:08:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|99}}</noinclude><section begin="150a" /> Graden i Vexelprocessens Strenghed er forskjellig, eftersom Søgsmaalet anlægges mod en Trassent, eller Acceptant, eller Betaling søges hos en Endossent. I sidste Tilfælde gjælder kun de almindelige Regler om Gjæsteretsbehandling. Under første Forudsætning indtræder derimod den Skjærpelse, at Dommeren ikke lettelig maa tilstaae den Indstævnte nogen Udsættelse i Sagen, og aldrig mere end een Gang, med mindre det skeer med Sagsøgerens eget udtrykkelige Samtykke. Da Loven ikke nærmere forklarer Beskaffenheden af de Grunde, der retfærdiggjøre Udsættelsen, saa bliver det vel vanskeligt at opstille det som Retsregel, at Contrasøgsmaal og derved Liqvidation er udelukket fra Vexelsager. Men det er klart, at Forskriften ikke faaer fuld Holdning, naar den forstaaes saaledes, at Paaberaabelse af Modfordringer afgiver en antagelig Udsættelsesgrund. Forbudet mod at tage et af Citantens {{sperret|Sagfører}} meddelt Samtykke til Udsættelse for Fyldest, er en Gjentagelse i skjærpet Form af Frdn. 3 Juni 1796 {{§|7}}. Saggives en Endossent under Eet med Acceptanten eller Trassenten, vil den mildere eller den strenge Regel for Udsættelse blive anvendelig, eftersom Begjæringen udgaaer fra den første, eller fra nogen af de sidste. At Trassenten, selv om Vexlen er accepteret, sættes i en ufordeelagtigere Stilling end en Endossent, grunder sig paa den samme Forudsætning, som er antydet i L. 20 August 1842 {{§|4}}, nemlig at den første som Ophavsmand til Vexlen har et naturligere Ansvar, end den sidste. For den senere Vexeleier er det saaledes en ikke ganske ligegyldig Omstændighed, om Vexlen har den sædvanlige Form af Accept paa en Andens Tratta, eller den er udstedt som et Tilsagn om at betale til den, som ellers vilde være Trassent. Vælger Vexlens Eier almindelig Rettergang, bliver dog som Begunstigelser tilbage, at Forligelsescommissionen kan gaaes forbi, Aftensvarsel ansees tilstrækkeligt, Dom kræves inden otte Dage fra Procedurens Slutning, samt Paaanke skee umiddelbart til Høiesteret. L. 20 Juli 1824 {{§|24}} samt L. 12 Septbr. 1818 §{{§|2}} og 3 jfr. Retst. 1851 Side 544. Om Statscassens Fordringer gjælder i det egentlige Finmarken det særegne, at de ifølge Resc. 28 Juli 1780 kunne forlanges foretagne ved Extraret. Heri ligger imidlertid ikke, at de for Gjæsteretsbehandlingen givne særlige Regler komme til Anvendelse. Ved Gjældscommissionerne er Behandlingen saa simpel og kort som mulig. <section end="150a" /> <section begin="150b" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|150}} {{antikva|b}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Søretssager.}} {{midtstilt/e}} En udstrakt Anvendelse af den summariske Civilproces grundede sig tidligere paa Forskriften i L. {{NL|4—8—1}}, der bestemte, at „alle Sager, <section end="150b" /><noinclude> <references/> {{høyre|7*|2em}}</noinclude> 90drjs1t4um9zot510iqpbv1p7zxz8l 104 139290 324255 2026-06-16T15:50:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|114}}</noinclude>Forhandlingerne paa Aastedet bestaae hovedsageligen i Stedforholdenes Undersøgelse og Beskrivelse, saavidt dette kan skee uden Afrids, Afgivelse af forefaldende Skjøn, Afhørelse af Vidner, hvis Forklaringer ere knyttede til local Paaviisning, samt Parternes Anførsler for og imod. Ved Beskrivelsen af Stedforholdene bør der tages Hensyn til, ikke alene hvad der kan gjøres beskueligt i en {{sperret|skriftlig}} Beretning, men ogsaa hvad der alene egner sig til Anbringelse paa Situationskartet, om dette paa et senere Trin af Sagen skulde vorde optaget, (Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|4}} „at tage Afrids efter Vidnernes {{sperret|forhen gjorte}} Udviisning“). Er Sagen en ublandet Aaværkssag, skulde Dommeren, efter de nu gjældende Regler, strengt taget ikke have Deel i Granskningen. Er den derimod en Eiendomstrætte, og følgeligen egnet til Paakjendelse ved Meddomsmænd, staaer Dommeren paa lige Trin med disse i Henseende til Aastedernes {{sperret|Befaring}} og {{sperret|Syn}} (Res{{rettelse|r|cr}}. 9 Novbr. 1781 {{§|5}}: „Den misfornøiede Part skal lade Kartet af {{sperret|Dommeren}} med Strækningen conferere“, og Frd. 11 Aug. 1797 {{§|27}}: „{{sperret|Under{{shy}}dommerens}} Markegangs- og Besigtelses{{shy}}forretning“). Fra Deeltagelse i egentlige {{sperret|Skjøn}}, navnligen til Bestemmelse af en Skadeserstatning, afholder han sig derimod rettest paa Grund af de om Overskjøn vedtagne Regler. Naar Forretningen paa Aastedet er tilendebragt, overflyttes Sagen til det almindelige Thing, hvor den egentlige Domsprocedure efter Nutidens Rettergang sædvanlig først tager sin Begyndelse Heraf forklares den Retsbrug, at Meddomsmændene, efter at Sagen er bleven Thingsag, først tilkaldes, naar Dom skal afsiges, da det baade vilde være noget byrdefuldt for dem at indfinde sig ved det almindelige Thing, for der at vente, indtil deres Sag efter sin Orden kom for, og derhos Følelsen af Rettens Eenhed vilde forstyrres, naar Lagrettet skiftede ved hvert Paaraab af en Eiendomstrætte. Mod denne sildigere Tilkaldelse af Domsmændene kunde der gjøres Indvendinger, hvis Loven havde været forstaaet saaledes, at disse skulde deeltage ogsaa i Spørgsmaal, der alene angaae Rettergangen saasom Stævnemaalets Antagelighed, Udsættelser og deslige, men dette er ikke blevet Retsbrug, idetmindste naar saadanne Tvistpuncter undergives særskilt Paakjendelse. — Mindre klart er det, om Klageren ogsaa har det Valg at forlange Sagens Behandling fortsat ved Extraret, overladende det til Dommeren selv at bestemme Stedet, der bliver ligegyldigt fra den Tid af, da Intet mere paa Eiendommen er at foretage. Opfatter man den i L. {{NL|1—16}} indeholdte Forskrift, at Dommeren {{sperret|strax}} paa Aastedet bør dømme, som en særskilt Begunstigelse, altsaa fra samme Synspunct som Adgangen til Gjæsteret, saa er det bekræftende Svar dermed givet. Men efter en rigtigere Forestillingsmaade er hiin Forskrift i L. 1—16 kun en Anvendelse af Lovbogens almindelige Regel, indeholdende, at naar {{bindestrek1|Par|Parterne}}<noinclude> <references/></noinclude> qthferyn01v8tv7syob8nu0a0jau1un 324302 324255 2026-06-16T16:09:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|100}}</noinclude>som af denne Søhandel deres Oprindelse have eller af denne Søret dependere, skulle, enten de angaae Indlændiske eller Udlændiske mellem hinanden, strax af enhver Steds ordinaire Dommer foretages og inden trende Solemærker paakjendes.“ Søfartsl. 24 Marts 1860 bibeholder Gjæsteretsbehandlingen for alle Søretssager og organiserer derhos en egen Søret med sagkyndige Tilforordnede saaledes som ovenfor i {{§|21}} forklaret. Søretterne have efter Lovens {{§|124}} at afgive Kjendelse, modtage Forklaringer, udføre Besigtelser, Skjøn og Taxationer samt behandle og paadømme Sager, alt forsaavidt saadant angaaer Gjenstande, der henhøre under Søfartsloven, med Undtagelse af det i Lovens {{§|64}} omhandlede Spørgsmaal om Eiendomsretten til Varer, som skulle leveres ifølge Connossement, og Rettigheder, der maae indtales i Boer, der staae under Skiftebehandling. Under Søretterne høre desuden Sager, der angaae Lodsvæsenet, eller som opstaae i Anledning af Søassurance. Disse Bestemmelser ere bindende, saaat Sager, der høre under Søret, selv m mod begge Parters Ønske maa afvises fra de almindelige Underretter. Lovens {{§|125}} tilsteder vel Sagsøgeren der, hvor faste Søretter ikke ere anordnede, at anlægge Sagen ved det almindelige Thing, men kun saaledes, at Extraretsmøde derved bortfalder, medens saavel Rettens Sammensætning som de øvrige Gjæsteretsregler forblive uforandrede. Undtagelsesvis bestemmer derimod L. {{§|124}}, at Thingsvidner i Domssager, der ikke behandles ved Stedets Søret, kunne optages ved det almindelige Thing, uden at Søret med Tilforordnede sættes; dog saaledes at Soforklaringer altid skulle optages for Søretten. Ligeledes tillader Retsbrugen, at Domssagen overflyttes til det almindelige Thing i de Møder, hvori der blot vexles Indlæg eller gives Udsættelse, Retstid. 1865 Side 699. Om Fremgangsmaaden i disse Sager bemærkes, at Sagsøgeren har at henvende sig til Sørettens Formand og enten indgive et skriftligt Andragende, i hvilket Sagens Gjenstand kortelig anføres med Tilføielse af de Personer, der ønskes indkaldte, eller mundtlig andrage Sagen og derunder opgive de nævnte Omstændigheder. Formanden udfærdiger derpaa en Indkaldelse, i hvilken Tiden og Stedet til Rettens Afholdelse berammes. Indkaldelsens Forkyndelse besørges, naar Requirenten forlanger det, paa dennes Bekostning af Formanden, der ogsaa lader Rettens øvrige Medlemmer tilsige. Med Hensyn til Varsel, Forligsmægling, Sagens videre Behandling samt Dommens Afsigelse gjælde de samme Regler som i almindelige Gjæsteretssaget, Søfartsl. {{§|125}} og 130. Naar Parterne ikke møde ved Sagfører, er det ufornødent at fremlægge noget skriftligt Paastandsskrift ({{§|130}}), hvilket dog ikke er nogen Afvigelse fra den almindelige Regel, Frdn. 3 Juni 1796 {{§|15}}. En noget videregaaende Bestem-<noinclude> <references/></noinclude> bss8rqhbeeo7s1962uncn4pm0ayxnos 104 139291 324256 2026-06-16T15:50:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|115}}</noinclude><section begin="152" /> {{bindestrek2|terne|Parterne}} paa Aastedet vare komne saavidt som til at indlade Sagen til Dom, skulde Dommeren ikke for sin Skyld udsætte den, hvilket han ifølge L. {{NL|1—5—8}} heller ikke kunde, naar Søgsmaalet var en almindelig Thingsag. Var den modsatte Mening rigtig, saa skulde det ligesaavel staae i den Indstævntes som i Klagerens Magt at faae Sagen fremdeles behandlet ved Extraret, da Forskriften, betragtet som indrømmende et Fortrin, maatte siges ikke mindre at være given for den ene end for den anden Part. Men paa denne Følgesætning vilde vel Ingen indgaae. Et {{sperret|Skjøn}} eller en {{sperret|Taxation}} kan, uagtet afgivet af Meddomsmænd paa sædvanlig Maade paaankes til Prøvelse ved dobbelt Antal Mænd. Man kunde indvende, at de herved udsættes for at maatte som Dommere tilkjende vedkommende Part noget mere eller noget mindre end det, de selv i en anden Egenskab havde erklæret for det rette. Men dette er ingen sand Tvivlsgrund, deels fordi den modsatte Mening vilde nægte den misfornøiede Part al Retshjælp, eftersom der ingen anden Udvei gives, deels fordi hverken Odelsloven eller den ophævede L. 17 August 1821 har fundet noget stødende deri, at de, der dømme i Sagen, maae tilsidesætte det af dem selv afgivne Skjøn for Andres. Er det derimod {{sperret|Markgangen}} og {{sperret|Besigtelsen}}, det vil sige Stedforholdenes Beskrivelse, hvori en af Parterne troer at finde noget urigtigt, bliver det Middel, som først tilbyder sig, at anstille ny Undersøgelse ved Forretning paa Aastedet af Dommeren med de {{sperret|samme}} Mænd. Dette Middel kan imidlertid enten forfra være uanvendeligt, fordi den Misfornøiede allerede ved den første Handling forgjæves har gjort sine Modforestillinger, eller blive frugtesløst, om det kommer til Anvendelse; og hvad han har at udsætte paa Forretningen, antager da Egenskaben af en virkelig Besværing eller Anke. For saadanne Tilfælde bestemmer Frd. 11 August 1797 {{§|27}}, at Amtmanden paa Vedkommendes Begjæring skal udnævne tvende Commissairer til at udføre „Over-Syns- og Gransknings-Forretning.“ Hertil kan der dog først skrides, efter at der i Sagen er gaaet Dom. Men det kan ogsaa siges, at den Berigtigelse, hvorfor Markegangs{{shy}}forretningen er modtagelig, efter at den er bleven Gjenstand for Paaklage, bedst anbringes for Overretten, eftersom det er klart, at Sorenskriveren og Lagrettet ikke have at vige deres Sæde som {{sperret|Dommere}}, fordi der gjøres Udsættelse mod deres Forretning paa Aastedet. <section end="152" /> <section begin="153" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|153}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|b)}} Eiendomsdelinger.}} {{midtstilt/e}} I dette Afsnit optages alene de Arter eller Former af Aasteds{{shy}}forretninger, om hvilke noget særeget kan siges at gjælde. Her tales saaledes <section end="153" /><noinclude> <references/> {{høyre|8*|2em}}</noinclude> bmkiadhmgfs3dc9ivoi535e9nr1uu2a 324303 324256 2026-06-16T16:09:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|101}}</noinclude> melse er det derimod, at Retten i dette Tilfælde har at veilede Parterne med Hensyn til de Oplysninger, der bør tilveiebringes. I Sager mellem Skipper og Mandskab maae Parterne ikke møde ved Sagfører, medmindre det i enkelte Tilfælde af Retten tillades. En eiendommelig Regel indeholder {{§|126}}, hvorefter Forretninger der ikke taale Opsættelse, kunne fremmes af Søretten, uagtet Vedkommende ikke ere varslede, see ste Bind Side 423. Søretssager indstævnes, forsaavidt de angaae en appellabel Gjenstand, lige til Høiesteret og foretages ved Varselets Udløb uden Hensyn til Høiesterets Sessioner. Det længste Varsel i disse Sager er for Tromsø og Finmarkens Amter tre og for det øvrige Rige to Maaneder. Søretterne have efter vedkommende Parts derom nedlagte Paastand Myndighed til i deres Domme at bestemme, at disse uden Hensyn til Appel blive at fuldbyrde, naar Opsættelsen kunde medføre betydeligt Tab for nogen Vedkommende, og der derhos for Følgerne af Dommens Fuldbyrdelse i det Tilfælde, at den ved Høiesteret bliver forandret, stilles Sikkerhed, som af Retten eragtes tilstrækkelig. Saadan Bestemmelse kan ogsaa særskilt afgives, efterat Dommen er afsagt, og det endog om Paaanke er skeet. Derimod kan denne Myndighed ikke anvendes, naar Dommen angaaer Pengekrav, som kan sikres ved Afsætning (L. {{§|131}}). Til Høiesteret indankes ligeledes Sørettens Skjøn, hvorved Bjergeløn fastsættes (Søfartsl. {{§|91}}) eller extraordinaire Lodspenge bestemmes (Lodsl. 6 August 1824 {{§|21}}), hvorimod alle andre Skjøn paaankes til Overskjøn. Hvor faste Søretter ere anordnede, udføres Overskjønnet af fire for et længere Tidsrum beskikkede Overskjønsmænd, men paa andre Steder af Mænd opnævnte for Tilfældet paa samme Maade som de to Underskjønsmænd (L. {{§|128}}). Søretsbehandlingen omfatter alle Sager angaaende Gjenstande der henhøre under Søfartsloven (L. {{§|124}}). Efter Overskrifterne til Lovens Capitler indgaae herunder Tvistigheder angaaende Skibsrederi, Skipperes Ansættelse og Pligter, Skibsmandskabs Forhyring og Pligter, Fragtcontracter, Ladningens Modtagelse og Aflevering og Fragtens Betaling, almindeligt Havari ({{antikva|Havarie grosse}}), Paaseiling og andet Sammenstød af Fartøier, Bjergning af forulykket Skib og Gods samt Optagelse af Penge paa Skib, Fragt og Ladning ved Bodmeri eller paa anden Maade. — Retsforholde, der vel vedkomme Skib, men ikke gaae ind under Søfartsloven eller bestemmes efter dennes Regler, blive derimod ikke at bedømme af Søret. Spørgsmaalet om Opfyldelsen af en Kjøbecontract, hvis Gjenstand er et Skib, eller om Erstatningspligt opstaaet af en saadan Contract, hører saaledes under de almindelige Domstole (Høiesteretsdom 3 Marts 1866 Retst. S. 321—330). Ligeledes Spørgsmaalet om Erstatning for den Skade et Skib har lidt derved, at en Fortøiningsindretning er sprungen ( Høiesteretsdom af 10<noinclude> <references/></noinclude> b1hvcm1dn8ncqm25u1gttoceryrhtz6 104 139292 324257 2026-06-16T15:50:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|116}}</noinclude>ikke om Aasted{{sperret|sthings{{shy}}vidner}} eller om almindelige Aasted{{sperret|staxter}}, for hvis Vedkommende det er nok at henvise til den almindelige Fremstilling af Læren om Vidner og Skjøn. Derimod maa der paa dette Sted, ved Siden af Aasteds-Domssager, gives Plads for nogle Bemærkninger om de Aastedsforretninger, der have en Eiendoms {{sperret|Deling}} til Gjenstand. For de vigtigste Tilfælde af Jorddelinger er der ved L. 12 Octbr. 1857 om Jords og Skovs Udskiftning af Fælledsskab indført særskilte Rettergangsformer, der nærmere maa omtales, ligesom det maa paavises, hvilke Tvistigheder der høre under Udskiftningsret, og hvilke der maa indklædes i Formen af et almindeligt Søgsmaal. For rigtigen at opfatte de hidhørende Bestemmelser, maa der skjelnes mellem almindeligt Sameie og Jordfælledsskab, hvorom der handles i L. 12 October 1857. Det udvortes Kjendemærke paa det sidste Jordforhold er, at hver Lodhavers Deel med Hensyn til de offentlige Afgifter betragtes som en afsondret Eiendom, og derfor har sin Skatteskyld anført som en særskilt Post i Matriculen, uagtet der til denne Deling af Skylden ikke findes en tilsvarende Deling af Jorden. Den med denne Eiendomstilstand forbundne Brugsret er, at {{sperret|hver Eier for sig}} kan hugge i Skoven (før L. 17 August 1821 {{§|5}} jfr. L. 12 Octbr. 1857 {{§|7}} endog til Salg, L. {{NL|3—12—15}}) samt benytte forholdsmæssige Dele af Indmarken, enten skifteviis (ifølge L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}},{{antikva|a}} fuldkomment Fælledsskab, ellers kaldet Aarekast, Aarebytte, fordi den ene Opsidder i det følgende Aar bruger, hvad den anden har brugt i det foregaaende) eller for bestandig efter en eengang for alle foretagen Deling. Under sidste Forudsætning er der i Virkeligheden intet Fælledsskab med Hensyn til Indmarken. Er imidlertid Fordelingen udført paa den Maade, som i ældre Tider var almindelig, nemlig at hver, istedetfor at faae sit i hele Strækninger, har faaet Deel i de enkelte Agre og Jorder, saa at hans Eiendom er kommen til at bestaae af et stort Antal Smaastykker, liggende omspredte mellem de øvrige Lodeieres lignende Teiger, saa byder Loven, at denne for vidt drevne Deling skal agtes som ingen Deling, fordi den ene Tilstand, om ikke i samme, saa dog næsten i samme Grad som den anden er hinderlig for Jordbruget L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}}{{antikva|b}}. Hvad der lægges an paa at tilveiebringe, naar Jordfælledsskabet har den sidstanførte og almindeligst forekommende Form af Teigebytte, er altsaa snarere en Forening af det Deelte end en Deling af det Forenede. Men Forretningen benævnes desuagtet ganske passende Udskiftning, fordi den for at sætte enhver af Lodeierne istand til at faae sit for sig i hele store Strækninger maa bygges paa den Plan, at alle de mange og derhos forskjellige Eiere tilhørende Smaalodder behandles, som om de tilsammentagne dannede en udeelt Eiendom, som nu skal skiftes. Skjønt det allerede bestaaende Teigebytte alt-<noinclude> <references/></noinclude> 3mp3vz6vlqpkniq2p80yxmljjqnbxyg 324304 324257 2026-06-16T16:09:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|102}}</noinclude>Februar 1866, Retst. Side 264—265), thi Søfartsloven omhandler kun den Skade, der tilføies ved Paaseiling eller Sammenstød. Om hvilke Sager der henhøre under Søret som angaaende Lodsvæsenet, kan der ikke lettelig opstaae Tvivl; derimod giver Assurancevæsenet snarere Plads for Utydelighed navnlig derved, at Forsikringspræmien istedetfor at betales forskudsvis bliver henstaaende paa Regnskab og derved kommer til at antage en indre Lighed med almindelig Gjæld. Saadanne Tilfælde synes Høiesteret og det vist ikke uden Grund at behandle med en Lempelighed, der om den just ikke gaar saavidt som til at indrømme Sagsøgeren et frit Valg mellem Søretten og det almindelige Thing, dog i tvivlsommere Tilfælde beskytter ham mod Afvisning (se Høiesteretsdom af 25 April 1866 Retst. Side 465 fl. og Høiesteretsdom a{{rettelse|s|f}} 6 December 1866 Retst. 1867 Side 62—66). Det bemærkes, at Søfartsloven angaaer ligesaavel Farten paa Indsøer som paa Havet (Christiania Stiftsoverretsdom af 1 April 1867, Ugeblad for Lovkyndighed {{antikva|VII.}} Side 70—22). Hvorvidt {{sperret|Udlændinger}} kunne inddrages for norsk Søret (L. {{NL|4—8—1}}: „enten Sagen angaaer Indlændiske eller Udlændiske mellem hinanden“), maa bedømmes efter de ovenfor Side 92—93 udviklede Sætninger om det i L. {{NL|1—2—16}} begrundede Værnething. Er saaledes et udenlandsk Skib ved Paaseiling beskadiget af et andet paa det norske Søterritorium, saa følger det af Lovstedet, at Erstatning af den skadelidende Udlænding kan søges i den norske Havn, hvor det skadegjørende Fartøi indløber. Er Skaden gjort paa Havet udenfor denne Grændse, saa er det vel kun ved en Udvidelse af Ordene i Lovstedet, at den norske Ret bliver Sagens rette Forum. Men ligesom denne Udvidelse er hævet over enhver Tvivl, naar det skadelidende Skib er norsk, saaledes bør det samme antages at gjælde, ogsaa naar begge Fartøier ere udenrigske. Opstaaer der i nogen norsk Havn Tvist mellem Skipper og Mandskab paa et udenrigsk Fartøi om skyldig Hyre eller Forpligtelsen til at følge Skibet, saa vilde, naar man blot holder sig til L. {{NL|1—2—16}}, den norske Ret ligeledes være competent, eftersom Paastanden angaaer i første Tilfælde en Betaling, hvortil Klageren der paa Stedet skal have Krav, og i andet Tilfælde en Retskrænkelse, hvori Folkene efter Skipperens Mening gjøre sig skyldige ved at nægte at følge Skibet. Men her begrændses Regelen ved det Hensyn, at ligesom Tvistigheder mellem Skipper og Mandskab paa et norsk Skib i Udlandet skulle anbringes for den norske Consul (Frdn. 3 Marts 1749 8{{§|4}}—7 jfr. Instr. 20 April 1858 {{§|52}}), saaledes gjælder naturligvis den samme Sætning omvendt om fremmede Fartøier i norske Havne. Sager af denne Beskaffenhed blive derfor, saafremt der paa Stedet er en i den fremmede Stats Tjeneste ansat Consul, at afvise fra Retten paa<noinclude> <references/></noinclude> 4tcxrpi5hcr3znm64lh0u2mlqzv7blb 104 139293 324258 2026-06-16T15:50:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|117}}</noinclude>saa ikke gjælder som Fritagelsesgrund for at skifte paa ny, gjælder det dog som Maalestok for, {{sperret|hvor{{shy}}meget}} der skal tillægges hver af Medeierne ved den nye Deling, selv om denne Regel leder til, at der til lige Skyldlodder kommer til at svare ulige Jordlodder, hvilket ikke er andet end Gjengivelsen i en ny Form af hvad der allerede forhen fandt Sted. L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}}{{antikva|b}} jfr. L. 17 Augnst 1821 {{§|11}}. Under det fuldkomne Fælledsskab er det en Selvfølge, at Matriculskylden afgiver Maalestok for enhvers Andeel i Sameiet, saaledes som nærmere er bestemt i L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}},{{antikva|a}}. Simpelt Sameie kan fremdeles som forhen paa mange Maader stiftes i Gods, der hidtil har været Eneeie. Stiftelsen af nyt Jordfælledsskab maa derimod, practisk talt, siges at være standset ved Frd. 18 Decbr. 1764 eller idetmindste ved L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}}. Thi vel er der intet som forhindrer flere, der ved Arv, Kjøb eller paa anden Maade tilsammen erhverve et Jordegods, fra at paabegynde fra nyt af en Brug ved Aareskifte eller ved et paa Stadighed beregnet Teigebytte. Men Brugen vilde da ikke vel kunne gaae over til et varigt Jordforhold. Thi Lodeierne vilde komme til at hæfte for hverandre med Hensyn til de offentlige Afgifter Frd. 8 Decbr. 1813 {{§|1}}), da det eneste Middel til at faa Matriculskylden deelt efter Frd. 18 Decbr. 1764 og L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}} er, at der foretages en tilsvarende og efter den nyere Lovgivnings Plan indrettet Deling af Jorden. Og under fælleds Ansvar for Afgifter vilde særskilt Brug ikke i Længden holde sig. Den Jord, som under den tidligere Lovgivning engang er kommen i Fælledsskab med deelt Skyld, forbliver derimod under dette Forhold, indtil det hæves ved Udskiftning eller ved samtlige Lodders Forening paa een Haand. Dog faaer Eneeiendommen først denne Virkning, naar Eieren har forlangt Skylddelene sammenlagte i Oppebørselsbøgerne. Lov om den nye Matricul af 17 Decbr. 1836 {{§|4}}. Er dette ikke skeet, kan han uskiftet afhænde Eiendommen enkeltviis i de samme Lodder, hvoraf den forhen bestod. Hvad der giver Lovene om Udskiftning et eget Præg, er, at Jordfælledsskabets Ophævelse med Rette betragtes som en Sag af stor almeen Interesse, der endog ved Bidrag af offentlige Midler søges fremmet. Byggende paa denne Betragtning bestemmer L. 12 Octbr. 1857 {{§|22}}, at Foreninger, hvorved Lodeier frafalder sin Ret til at kræve eller iværksætte offentlig Udskiftning, eller hvorved paa anden Maade Hindring opstilles for denne, ere ugyldige. De af det Offentlige beskikkede Udskiftningsmænd ere ikke bundne ved Lodeiernes Vedtagelser, naar disse hindre den hensigtsmæssigste og fuldstændigste Udskiftning. Mindelig Udskiftning eller Udskiftning, der har fundet Sted før Loven af 1857, hindrer ikke Lodeier<noinclude> <references/></noinclude> 5kvl72r7xg2vggcwucl7qogxd6tsb1a 324305 324258 2026-06-16T16:09:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|103}}</noinclude>den Indstævntes Indsigelse, medens Intet er til Hinder for Paakjendelsen, naar begge Parter ønske det, eftersom Tvisten under vor Forudsætning angaaer Rettigheder, der alene vedkomme dem. Er her ikke Consul paa Stedet, kan der ingen Tvivl være om, at et Søgsmaal, anlagt af Skipperen mod Folkene (der paastaae at være berettigede til at forlade Skibet), bliver at antage til Paakjendelse, uagtet den Indstævntes Indsigelse. Har Nogen af Mandskabet allerede forladt Fartøiet, vil den fremmede Skipper endog kunne faae en hurtigere og sikrere Hjælp end den, der vindes gjennem Lovmaal og Dom, saafremt han hører til en Nation, om hvilken man med Vished veed, at den altid og bestandig udleverer de fra fremmede Fartøier bortrømte Matroser. Resol. 2 August 1779 {{§|3}} bekjendtgjort ved Canc. Prom. af 28 samme Maaned. Derimod skulde Skipperen, hvis de i Rescr. 4 Decbr. 1761 anførte Grunde vare gjældende i deres fulde Udstrækning, ikke være forpligtet til at modtage Søgsmaal af Folkene. Men man nærmer sig vel meest den nu gjældende Anskuelse ved at antage, at Retten, hvor der ikke er Consul, træder i dennes Sted ogsaa ved Søgsmaal fra Folkenes Side, saafremt der efter Forestilling fra vedkommende Stat ingen Undtagelse er gjort, saasom for de forenede Stater i Nordamerika, fra hvis Søfolk intet Søgsmaal om Hyrefordringer ved norsk Ret maa antages mod Skipperen. Kgl. Resol{{rettelse|,|.}} bekjendtgjort ved Canc. Prom. af 7 Januar 1812. Ifølge Grundsætningen i Frdn. 3 Juni 1803 {{§|66}}, jfr. Canc. Prom. 8 April 1780, har Matrosen, hvis han er Nordmand, Adgang til at see sin Fordring paa at afklareres af sin fremmede Skipper paakjendt ved Retten, uagtet der paa Stedet er Consul, for hvem Skipperen vil anbringe Sagen. {{---|12em}} {{liten blokk/s}} Da der ikke i tredie Afsnit er givet nogen nærmere Forklaring om Søretternes Jurisdiction, bemærkes det her, at disse Retter ogsaa har at dømme i Strafsager, nemlig alle saadanne, der gaae ind under Strafbestemmelser i Søfartsloven eller Lodsloven eller angaae Forseelser mod L. om Fart med Passagerer bestemte til fremmede Verdensdele 23 Mai 1863, samt Tilfælde, hvor Fører eller Maskinist paa et Passagerdampskib have gjort sig skyldige i grov Skjødesløshed eller Uforsigtighed, som medfører Fare for Passagererne L. 4 Juni 1866 {{§|22}}. Andre Forseelser mod den sidstnævnte Lov, Forseelser mod Havneloven eller andre Forbrydelser, der ere begaaede af Søfolk, men hvis Straf ikke bestemmes i Søfarts- eller Lods-Loven, blive derimod at bedømme ved de almindelige Domstole. Naar Nogen har begaaet Forbrydelser, som dels henhøre under de almindelige Domstole dels under Søretternes Jurisdiction, har Amtmanden paa det Offentliges Vegne Valget mellem at lade Sagen paatale ved almindelig Ret eller ved Søret. Søfartsl. {{§|124}}. {{liten blokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rnmd128p4r6jisvq7fzn9kyv20gu1j0 104 139294 324259 2026-06-16T15:50:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude>i at faae iværksat ny Udskiftning, naar Udskiftningsmændene finde, at Jorden fremdeles ligger i Teigebytte. Om denne sidste Bestemmelse maa det imidlertid bemærkes, at Udskiftningsmændenes Erklæring maa være enstemmigt afgiven. Naar ny Udskiftning afløser en ældre, blive i Overeensstemmelse med Reglerne for Teigebytte de Eiendomsforhold, der ere bestemte ved den afholdte Udskiftning, at lægge til Grund for den senere Forretning. Hvor Fælledsskab i Jord eller Skov finder Sted, er enhver Lodeier berettiget til at fordre Udskiftning efter Loven af 12 October 1857. Naar Loven foruden Jord nævner Skov, maa herved sigtes til de Tilfælde, hvor Eiendomsretten til de paa Grunden voxende Træer er adskilt fra Eiendomsretten til Grunden. Naar saaledes den Skov, der tilhører flere i Fælledsskab liggende Matriculnummere, er solgt fra Grunden til Flere, kunne de forskjellige Lodeiere i Skoven fordre Udskiftning. Denne Udskiftning vil imidlertid ikke berøre Grunden, ligesom L. 12 October 1857 {{§|2}},{{antikva|d}} viser at Udskiftningen af Grunden, ikke berører den samme frasolgte Skov. (Jfr. L. om Udskiftning 4 Juni 1866 {{§|4}}). Foruden flere matriculerede Eiendomme nævner ogsaa L. 12 October 1857 {{§|24}} Almindinger som Gjenstand for Udskiftning, naar saadan efter Undersøgelse anordnet af Kongen findes hensigtsmæssig; men denne Bestemmelse maa vel ved L. om Skovvæsenet 22 Juni 1863 antages saaledes afændret, at kun private Almindinger ere Gjenstand for Udskiftning med de i denne Lovs 3die Capitel opstillede Betingelser og Virkninger. Forsaavidt L. 12 Octbr. 1857 {{§|24}} ogsaa for Udskiftning af andre betydelige Skovstrækninger, hvorfra større Samling af Gaarde henter Forsyning af Træmateriale, opstiller som Betingelse en foregaaende Undersøgelse af Hensigtsmæssigheden, er denne Indskrænkning hævet ved L. 22 Juni 1863 {{§|71}}. Udskiftningsloven kommer derhos uregelmæssigen til Anvendelse i nogle Tilfælde, hvor intet Fælledsskab i Jord eller Skov hersker, nemlig naar en Grundeier efter Lovens §{{§|3}} og 4 (jfr. L. 9 Mai 1863 {{§|4}}) begjærer Udløsning af den Ret til Beite eller Trævirke, som en anden Gaard har i hans Indmark eller Udmark. Eiendomsforviklinger af denne Beskaffenhed blive ellers ifølge L. 22 Juni 1863 §{{§|1}}, 2 og 8—10 at løse gjennem almindelig Rettergang. Udskiftning kan kun forlanges af Eier og ikke af Bruger eller Brugsberettiget. Retten til at fordre Udskiftning bortfalder, naar særegne Naturforholde lægge Hindringer iveien (L. 1857 {{§|8}} og L. 9 Mai 1863 {{§|1}}), eller naar Huse maae udflyttes, og dette ikke kan skee uden uforholdsmæssige Udgifter, som den, der begjærer Udskiftningen, er uvillig til at overtage, L. 1857 {{§|19}},{{antikva|c}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 8pywn1qoha8mcmumuuqr8hm8fhluce0 324306 324259 2026-06-16T16:10:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|151}}.}} {{liten blokk|Rettergangsmaaden i Skilsmissesager.}} {{midtstilt/e}} At Gjenstanden for et Søgsmaal er Opløsningen af et Ægteskab, medfører i Almindelighed ingen Forandring i Pracessens Former og de udvortes Regler for Rettergangen, saameget mindre som disse Sager, der forhen henhørte under den saakaldte Tamperet (L. {{NL|1—2—14}} og {{NL|1—3—11}}), nu ved Frdn. 1 Decbr. 1797 ere henlagte til de almindelige Domstole. Derimod underkastes Parternes Procedure et i den private Rettergang ellers ikke hjemmehørende Tilsyn, gaaende ud paa at forebygge, at Retten benyttes som blindt Redskab til Opløsning af et Ægteskab, der fremdeles bør staae ved Magt. Det forstaaer sig, at Tilsynet alene gaaer i den forebyggende Retning, og at Dommeren omvendt ikke har at sørge for Klagerens Tarv ved tillige at paasee, at Grundene for Skilsmissen tilbørligen fremdrages. Det Syuspunct, fra hvilket denne Classe af Sager skal betragtes, er udtalt i L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}}, indeholdende, at det ikke er {{rettelse|u|n}}ok, at den Person, som anklages for Hoer, „det selv bekjender, fordi man befinder, at mange lyve paa sig selv, paa det den ene kan blive af med den anden.“ Efter denne Bestemmelse, der, uagtet kun given for een Classe af Skilsmissesager, dog efter dens Grund maa gjælde i alle, bør et Ægteskab ikke erklæres opløst efter den Indstævntes nøgne Tilstaaelse, hvorimod dertil maa komme andre Omstændigheder, skikkede til at begrunde Overbeviisning, om at Bekjendelsen er sand. Meest tjenlige til dette Øiemed ere Bevidnelser, som umiddelbart angaae det Factum, der danner Søgsmaalets Grund, saasom Forklaringer af Vidner, der have overrasket den Bekjendende under den paaklagede Gjerning. Men det er dog klart, at L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}}, naar den paalægger Klageren, ved Siden af den Indstævntes Bekjendelse, at skaffe skjelligt Beviis, ikke har indskrænket ham til de directe Bevidnelser, hvorimod det udfyldende Beviis, ogsaa kan tilveiebringes ved Oplysninger, der blot vedkomme Bekjendelsen, saasom om Sagvolderens Adfærd, førend det kom til Sag, f. Ex. at han eller hun beviisligen og alvorligen har bestræbt sig for at afvende Søgsmaalet, og i dette Øiemed paakaldt Mægling af Præsten eller andre Personer, der fortjene Tillid. I visse Tilfælde vil Undersøgelse af en Læge være fornøden for at bedømme Skilsmissegrundens Virkelighed og Tilstrækkelighed (L. {{NL|2—18—15}} {{§|3}} og 16 {{§|4}}). Ved Siden af at gjøre det til Pligt for Dommeren at vaage over, at ingen Skilsmissegrund antages, med mindre der tilveiebringes Beviis for Sandheden af, hvad der mellem Parterne er {{sperret|in confesso}}, paalægger L. {{NL|3—18—15}} {{§|1}} ham endvidere at {{sperret|forfare}} eller undersøge, om der<noinclude> <references/></noinclude> s39e1xat1nv8lrn37vxik7raoxsvjlj 104 139295 324260 2026-06-16T15:50:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|119}}</noinclude>Naar nogen Lodeier forlangte Udskiftning, og saadan ikke kunde komme istand ved mindelig Overenskomst, skulde den tvungne Udskiftning efter L. 17 Aug. 1821 som en anden Aastedssag udføres af Sorenskriveren og 4 Lagrettesmænd. Efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|10}} foretages derimod Udskiftningen uden den almindelige Dommers Medvirkning af tre Udskiftningsmænd, nemlig en Formand, der, forsaavidt fast Lønning af Statskassen er bevilget, beskikkes af Kongen eller den, han dertil bemyndiger, ellers af Amtmanden, samt to ved Fogden opnævnte Mænd, der tages af det i Lagrettesloven {{§|18}} omhandlede Udvalg eller af et særskilt Udvalg for Udskiftningsmænd. Bestemmelsen om saadant særskilt Udvalg gives af Formændene og Lensmanden, og deri kan optages Personer, der ikke have de for Lagrettesmænd i L. 28 August 1854 {{§|1}} opstillede Egenskaber, L. 12 Octbr. 1857 {{§|10}}, jfr. L. 4 Juni 1866 {{§|6}}. Amtmandens Myndighed til at udnævne Udskiftningsformænd udøves med Iagttagelse af de nærmere Forskrifter, som Kongen lader give. Antallet bestemmes for hvert Amt med Hensyn til de af Storthinget bevilgede Midler. Kan en Lodeier ikke faae Udskiftning fremmet med den Hurtighed, han ønsker, ved de af det Offentlige ansatte Formænd, har han Adgang til at faae Udskiftningsformand for Tilfældet beskikket af Amtmanden, L. 4 Juni 1866 §{{§|1}} og 2. Udskiftningsmændene have, som nærmere skal blive forklaret, at afgjøre ikke alene Skjønsspørgsmaal, men ogsaa visse Retsspørgsmaal, hvorfor de ikke uegentlig kunne siges at danne en Udskiftningsret, en Benævnelse der ogsaa er brugt i L. 4 Juni 1866 {{§|4}}. Udskiftningsretten har at afgjøre om Betingelserne for tvungen Udskiftning ere tilstede, hvilke Rettigheder der tilkomme Lodeiere, Brugere eller Brugsberettigede i Sameiet, og hvorledes Udskiftningen udføres. Medens Spørgsmaal om Rettigheder inden Sameiet saaledes høre under Udskiftsningsmændene, gaaer derimod Spørgsmaalet om, hvad der hører til Sameiet, eller om dettes Begrændsning mod andre Eiendomme, ind under den almindelige Retsbehandling, L. 12 Octbr. 1857 {{§|17}}. Under Benævnelsen Spørgsmaal om Forretningens Lovformelighed og Tvist om Rettigheder i Sameiet, indbefatter Udskiftningslovens {{§|14}} alle de Retstvister, som egne sig til Afgjørelse af Udskiftningsmændene. Det maa nemlig antages at være Lovens Mening, at Udskiftningsretten ikke alene har at afgjøre, om de rette Former ved Forretningens Indledning ere iagttagne, saasom om alle Vedkommende have faaet det foreskrevne Varsel, men ogsaa har at paakjende Indvendinger, som gjøres mod Requisitionens Berettigelse. Hvis saaledes de øvrige Lodeiere bestride, at den, der har begjæret Udskiftning, overhovedet er Medeier i Sameiet, maa Udskiftningsretten have at afgjøre dette, idet den bestemmer, om Forretningen skal fremmes eller ikke. Er Requirentens Ret ubestridt eller ved Kjen-<noinclude> <references/></noinclude> l4zwi9y2viaj2z6va0sdku9aebsy8sw 324307 324260 2026-06-16T16:10:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude>maatte tilkomme den Instævnte nogen Frifindelsesgrund, for hvilken Beviset paaligger ham eller hende, efterat Søgsmaalsgrunden er godtgjort; og det er ikke tvivlsomt, at Retten i begge Øiemed kan søge Oplysning ved at adspørge og forhøre Parterne. Men dette og de øvrige Midler, der staae til Dommerens Raadighed, ere mindre sikre til Opnaaelsen af det andet end af det første af disse Formaal. Thi Beviset for Klagegrunden har Sagsøgeren at sørge for, og over ham haves et tils{{rettelse|k|t}}rækkeligt Tvangsmiddel deri, at Sagen gaaer ham imod, og at et Ægteskabsbaand, som muligens kunde være bleven opløst, bliver staaende, saafremt han forseer sig ved Undladelse af enten at skaffe Beviis eller at fremstille sig personlig i Retten, naar Dommeren har paalagt ham dette, fordi hans egen Forklaring over et eller flere Puncter findes fornøden til Sagens rette Oplysning, skjønt Klagerens personlige Møde kun ubetinget er foreskrevet, naar Skilsmissegrunden er Desertion. Den Indstævnte, der selv maatte ønske at faae Dom mod sig, staaer det derimod ikke i Rettens Magt at give noget Motiv enten til at møde personlig eller til at vise Virksomhed i Sagen paa anden Maade. Men en urigtig Skilsmissedom vilde heller ikke let være fuldt saa anstødelig, naar dette Udfald kun havde staaet til at nu forebygge ved Anførelsen af en Exception, der er bleven undladt, som naar Klagegrunden selv var tilsnegen. Hvis den Indstævnte aldeles udebliver, altsaa ikke engang afgiver Møde ved Fuldmægtig, saa synes de af Lovbogen til Sandhedens Oplysning anviste Midler at blive utilstrækkelige, hvorfor Beskikkelsen af et Forsvar for ham eller rettere for Sagen antages at blive fornøden. Dette er ved Frdn. 29 Mai 1750 foreskrevet for det Tilfælde, at den Udeblivende er Desertør og Regelen er ved L. om forsvundne Personer 12 Octbr. 1857 {{§|28}} udvidet til ogsaa at gjælde, naar der søges Dom til Ægteskabets Ophævelse paa Grund af Ægtefællens formodede Død. Men ogsaa i andre Udeblivelses{{shy}}tilfælde tilsiger disse Lovsteders Grund, at et Forsvar beskikkes den Indstævnte. Efter de nævnte Lovsteder er det Klageren selv, der har at andrage om et Forsvar, medens dette ellers maatte paaligge Retten. Det er efter disse Grundsætninger ufornødent at bemærke, at i Skilsmissesager et Beviis til Fordeel for eller en reel Indsigelses fremsat af den Indstævnte ligesaalidt nogensinde kommer for seent, som Undladelsen af at benægte gjælder som fuldgyldig Tilstaaelse fra hans Side. Da de om Skilsmissesager foreskrevne Regler ere anlagte paa at sikre ogsaa det Offentliges Interesse, saa forstaaer det sig, at en Skilsmissedom, afsagt i første Instants, har fuld Retskraft uden at være stadfæstet paa høiere Sted. Derimod vilde Øvrigheden være berettiget til paa det Offentliges Vegne at lade Dommen paaanke, naar han fandt Grund til Formodning om, at den var tilsnegen, uagtet det ikke hos os, som ved<noinclude> <references/></noinclude> 3xw6gh5s6yss6s8jdoi5q0it1pdmjul 104 139296 324261 2026-06-16T15:51:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|120}}</noinclude>delse afgjort, men der opstaaer Tvist om, hvem der er rette Eier til nogen af de øvrige Lodder, synes det til Forebyggelse af Uendeligheder at være nødvendigt, at Udskiftningssagen desuagtet har sin Fremgang. Dette kan da skee paa en af de to Maader, enten at Udskiftningsretten afgjør Striden, eller at det forbeholdes Parterne ved særskilt Sag at see deres Paastande paa Lodden afgjorte. Af disse Udveie synes den første at maatte gives Fortrinnet, med mindre de, som den særlige Tvist angaaer, samtykke i, at Udskiftningen fremmes med Forbehold af senere Afgjørelse mellem dem, da det vel er altfor uformeligt, uden særskilt Indrømmelse fra de Vedkommende, at fremme nogen Rettergang, medens det er uafgjort, mod hvem den fremmes. Forskjellige fra de Tilfælde, som hidtil ere omhandlede, ere Tvistigheder mellem Lodeiere og Brugsberettigede om Udstrækningen af deres Eiendomsret i Sameiet, indbyrdes Rettigheder eller Brug i dette, hvilke L. 1857 {{§|20}} særsk{{rettelse|li|il}}t henlægger under Udskiftningsmændene, der ved Kjendelse afgjøre, hvilken Forudsætning der, forsaavidt det Omtvistede angaaer, skal lægges til Grund for Udskiftningen. Den tredie Classe af Tvistigheder, der kunne forekomme, angaaer Delingsplanen og Delingen selv. Disse henhøre ifølge Lovens Hovedplan under Udskiftnings{{shy}}mændenes Afgjørelse. Saadanne Spørgsmaal ere, om den Brugsberettigede maa see sin Ret omsat til en anden Gjenstand eller henlagt til et andet Sted, (Udskiftningslov 1857 {{§|2}}) om Udflytning bør finde Sted, og hvem der skal udflytte ({{§|19}}), om Omkostningerne af særegne Grunde bør fordeles efter en anden Maalestok end Matriculskylden ({{§|16}} {{antikva|i. f.}}). For noget at formindske den Ulempe, som flyder deraf, at Tvistigheder med Parter udenfor Sameiet maa holdes udenfor Udskiftnings{{shy}}forretningen, bestemmer L {{§|17}}, at Forretningen, hvis en Grændsetvist mellem Sameiet og en Naboeiendom ikke kan bilægges, maa udsættes, indtil Tvisten er afgjort, medmindre en Lodeier vil tage den omtvistede Strækning som uomtvistet, eller Lodeierne paa anden Maade forenes om Forholdet. Skeer ikke saadan Forening, og den Lodeier, som er i Grændsetvist med sin Nabo, ikke inden sex Maaneder, efterat mindelig Bilæggelse forgjæves er forsøgt, har paastævnt Sag og derefter uden unødigt Op-Virkning for vedkommende Lodeier og paa hans Bekostning optage og forfølge Sagen til Afgjørelse. Med Hensyn til Rettergangsmaaden i Udskiftningssager bemærkes følgende: Den, der ønsker Udskiftning, indleverer til Udskiftningsmændenes For-<noinclude> <references/></noinclude> cpxzyfmv2lse9vhecn121hqgutneeub 324308 324261 2026-06-16T16:10:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude>Rescr. af 15 Febr. 1788 for Island, er foreskrevet, at Skilsmissedomme for denne Muligheds Skyld skulle forelægges Øvrigheden. Saavidt om Ægteskabssager i Almindelighed. Er Skilsmissegrunden Desertion, hvorom der handles i L. {{NL|3—18—15}} 2 {{§|1}} og 2, saa {{rettelse|nd|ind}}træde endnu videre gaaende Afvigelser til den Indstævntes Betryggelse, {{rettelse|inemlig|nemlig}}: 1. Klageren har at forberede Søgsmaalet ved Henvendelse til Øvrigheden om at beskikke den Fraværende et Forsvar. Forsømmes denne Foranstaltning, bliver Sagen at afvise, Frdn. 29 Mai 1750 {{§|2}}. 2. Uagtet Stævnemaalet i Overeensstemmelse med L. {{NL|1—4—10}} lovligen er forkyndt paa den fraværende Sagvolders sidste Bopæl og ved Overretten, samt derhos for hans beskikkede Forsvar (Frdn. {{§|2}}), skal det hermed ikke have sit Beroende, hvis det under Sagens Drift nøiagtigen oplyses, hvor den Indstævnte er at finde, hvorimod Sagen bør henvises til Stævningens lovlige Forkyndelse for ham paa det Sted, hvor han sig da opholder. Frdn. 29 Mai 1750 {{§|1}}. Sagen selv bliver dog, uagtet den senere vundne Kundskab, ved den Ret, hvor den engang behørigen er anlagt, nemlig det Thing, under hvilket den Indstævnte henhørte, da han forlod sin Ægtefælle, eftersom de anførte Ord af Forordningen, skjønt tvetydige, rimeligst alene forstaaes om Stævnemaalet. Ved denne gjentagne Indkaldelse tilkommer der den Sigtede sædvanligt Varsel. Derimod bliver Forligsprøve derved ikke nødvendig, da Stævningen oprindeligviis lovmæssigen er udstedt i Overeensstemmelse med L. {{NL|1—4—10}}, saa at Forskriften i Loven af 20 Juli 1824 {{§|28}} litr. {{antikva|b}} vedbliver at være anvendelig. Ligger det Sted, hvorpaa det under Sagens Drift oplyses, at den Indstævnte opholder sig, udenfor Rigets Grændser, vil Stævningens Fornyelse efter Frdn. 29 Mai 1750 {{§|1}} kunne medføre Vanskelighed og Bekostning. Men heraf tør man neppe udlede, at det kan have sit Forblivende ved den oprindelige Indstævning, da dette vilde stride baade mod Forordningens Ord og mod dens Grund, som er, at den, der er borte af lovlig Aarsag, er udsat for at blive dømt som Desertør, naar man ikke har hans egen Forklaring. Loven kræver imidlertid, som Vilkaar for Stævningens Gjentagelse, at den Sigtedes Opholdssted {{sperret|nøiagtigen}} skal være oplyst, hvilket Vilkaar lettere vil fritage Klageren for denne Omgangsmaade, naar Efterretningen lyder paa det fjernere Udland. Har den Forladte allerede paa den Tid, da Sag anlægges, bestemt Kundskab om, at den anden Ægtefælle har sin Bopæl inden Riget, saa maa Stævningen fra Begyndelsen af forkyndes ham personligen og Sagen ordentligviis anlægges paa hans nuværende Opholdssted, hvorved {{§|1}} i Frdn. 29 Mai 1750 bliver uanvendelig, medens dens øvrige Forskrifter blive at iagttage, saafremt<noinclude> <references/></noinclude> kgl1ocnlv9qa0pwrrug49iu66ri1g4g 104 139297 324262 2026-06-16T15:51:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|121}}</noinclude>mand en Begjæring, hvori opgives vedkommende Eiendomme, Lodeiere, Brugsberettigede og Naboer. Formanden berammer Forretningen til Afholdelse paa Aastedet, og, om det ønskes, besørger han Mændsopnævnelse og lader Berammelsen ved Lensmanden tilkjendegive for alle Lodeiere, Brugere, Brugsberettigede og Naboer med fire Ugers Varsel. Er nogen Vedkommende fraværende eller boer udenfor Thinglaget, skeer Tilkjendegivelsen paa hans sidste Opholdssted i dette eller, om saadant ikke kjendes, paa Udskiftningsstedet. Panthavere eller Føderaadsmænd behøve ikke at varsles. Hvis det oplyses, at nogen Vedkommende ikke har faaet tilbørlig Underretning, leder dette ikke til Afviisning, men kun til Udsættelse for at rette paa det forsømte (jfr. Reglem. af 11 Juni 1859 {{§|60}}). Alle Udsættelser skulle saavidt muligt skee paa bestemt Tid. Den fornyede Foretagelse af en paa ubestemt Tid udsat Udskiftningssag skal inden fjorten Dage før den berammede Dag være forkyndt for en af Lodeierne og bekjendtgjort ved Opslag paa Aastedet og nærmeste Thingsted eller anden Samlingsplads, som ved Forretningens Udsættelse af Formanden maatte være opgiven. L. 4 Juni 1866 {{§|8}} Udskiftningsformanden kan forlange, at Requirenten for Forretningens Begyndelse betaler eller stiller Sikkerhed for den Deel af Udskiftnings{{shy}}omkostningerne, som efter Formandens foreløbige Overslag antagelig vil falde paa Lodeierne, L. 9 Mai 1863 {{§|8}}. Om Virkningen af Forretningens Anhængiggjørelse indeholder L. 12 Octbr. 1857 {{§|22}} den ganske særegne Forskrift, at der, naar Udskiftningen er paabegyndt, intet Hensyn tages til, at den Lodeier, som har forlangt den, igjen frafalder sit Forlangende. Denne Bestemmelse er i Skrivelse fra Indredepartementet af 18 Juli 1861 forstaaet saaledes, at Requirenten kommer forseent, naar han ikke har tilbagekaldt sit Forlangende før Forretningens Incamination, og skjønt det maa indrømmes, at det er ukjendt at tænke sig en Sag fremmet mod alle Parters Villie paa en Tid, da saadanne Spørgsmaal som, hvilken Deel enhver af Parterne har i Sameiet, og hvilke Teiger der tilhøre ham, endnu staae tilbage, maa det indrømmes, at denne Forstaaelse bedst stemmer saavel med Lovstedets Ordlyd som dets Hensigt, og at Vanskelighederne ikke blive meget mindre om man skyder det Tidspunct, indtil hvilket Tilbagekaldelse staaer aaben, noget længere frem, da nye Spørgsmaal kunne opstaae paa ethvert Trin af Forretningen. Tages Tilbagekaldelsen for gyldig, blive de paadragne Omkostninger at bære af den, som er Ophavsmand til det unyttige Skridt. Opstaaer der Retstvist mellem Lodeiere eller Brugsberettigede, have Udskiftningsmændene at anstille Forligsprøve og, om Forlig ikke opnaaes, at afgjøre Tvisten ved Kjendelse, efter at de Oplysninger, der hensigtsmæssigen kunne erhverves, som L. 12 Octbr. 1857 {{§|20}} udtrykker sig, ere<noinclude> <references/></noinclude> jxtx1276gx7wfcrpqscf9vm5bdvw86k 324309 324262 2026-06-16T16:10:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|107}}</noinclude><section begin="151" /> han ikke møder. Den i Frs. § l indeholdte Forskrift om Forelæggelse af Laugdag for den Udeblivende (L. {{NL|1—4—32}}), er bortfalden ved Frdn. 3 Juni 1796 {{§|1}}. 3. Sagsøgeren har ueftergiveligen i egen Person at møde for Retten, for at gjøre Forklaring og meddele Svar paa de Spørgsmaal, som af den Indstævntes Forsvar eller Dommeren fremsættes, hvilken Forklaring, naar det af Retten paalægges, bør bekræftes med Ed. Frdn. 29 Mai 1750 {{§|3}}. Forklaringens Hovedgjenstand er efter Forordningen Meddelelse af Omstændigheder, sigtende til at oplyse, om den Indstævnte virkelig er at ansee som Desertør efter Loven, samt hvor han sig opholder. De øvrige i L. {{NL|3—18—15—2}} {{§|1}} forlangte Oplysninger, nemlig om Længden af det Tidsrum, hvori den Indstævnte har været borte, at den forladte Person ikke har givet den, som er bortrømt, skjellig Anledning dertil, og derhos imidlertid har levet og holdt sig ærlig og vel, blive at tilveiebringe ved Vidnesbyrd og Sognepræstens Skudsmaal. Klagerens Undladelse af at møde i Person, eller hans Nægtelse af Forklaring eller Ed, har efter Forordningens Slutning til Følge, at Sagen afvises, og at der paalægges ham Sagsomkostninger og Mulct for unødig Trætte, medens Vægringen, hvis Forordningen havde tiet, maaske var bleven betragtet som Fri{{rettelse|s|f}}indelses{{shy}}grund, udledet deraf, at Lovens Beviis for Sigtelsens Rigtighed mangler, saalænge som den nødvendige Forklaring af Klageren ikke haves. Lov om forsvundne Personer 12 Octbr. 1857 {{§|28}} jfr. 6 og 7, bestemmer nu udtrykkelig, at Reglerne i Frdn. af 1750 komme til Anvendelse ogsaa naar Ægteskabet søges opløst paa Grund af, at den ene {{rettelse|Æg|Ægte}}fælle er forsvunden. Skilsmissedom, grundet herpaa, kan afsiges, naar Nogen er bleven borte under Omstændigheder, der lade formode, at han er omkommen ved en bestemt Begivenhed, saasom Feldtslag eller Skibbrud, og tre Aar ere forløbne, og ellers naar syv Aar er forløbne, siden den sidste Efterretning havdes om den Borteblevne. Den Forsvundne stævnes med 6 Maaneders Varsel og Forkyndelsen skeer paa den i L. {{NL|1—4—10}} og L. om Proklamata i Boer af 28 August 1851 foreskrevne Maade. Det forstaaer sig selv, at Stævningens Fornyelse paa Grund af senere erhvervet Kundskab om den Fraværendes Opholdssted, er uforenelig med denne Søgsmaalsgrund, idet Sag bortfalder ved Erfaring om, at han endnu er i Live. <section end="151" /> <section begin="152" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|152}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|a)}} Domssager.}} {{midtstilt/e}} Ifølge L. {{NL|1—16}} kan den, der klager over at være forurettet paa Jord m. v., stævne til Granskning og Dom paa een Gang. Denne {{bindestrek1|pro|processuelle}} <section end="152" /><noinclude> <references/></noinclude> 0n3zf4zhcaq1faqhpbnnj57uo8baa1n 104 139298 324263 2026-06-16T15:51:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|122}}</noinclude>tilveiebragte. Jfr. Reglm. 11 Juni 1859 {{§|9}} {{antikva|b}}. Det fremgaaer heraf, at Retten paa en virksommere Maade end i almindelig Rettergang har at tage sig af Sagens Oplysning, og at Undladelser fra Parternes Side saaledes heller ikke have de sædvanlige strenge Virkninger. Men det er dog en Følge af Tingenes Nødvendighed, at Retten har at holde den heraf følgende friere Forhandlingsmaade inden saadanne Grændser, at Sagen faaer sin tilbørlige Fremgang, ligesom det af sig selv indsees, at Rettens Adgang til at antage sig den enkelte Parts Tarv ikke er at forstaae saaledes, at den gaaer over til at blive en Sagførelse paa hans Vegne. Oplysning ved Vidner maae Parterne selv besørge og det i sædvanlige Former, saasom Udskiftningsretten ligesaalidt er bemyndiget til at foretage Vidneførsler som til at paalægge Partsed. Ere Spørgsmaalene om Adgangen til at fordre Udskiftning afgjorte og Grændserne mod Naboeiendomme samt Lodeieres og Brugsberettigedes indbyrdes Rettigheder bestemte, skrides der til den egentlige Udskiftning, der foregaaer efter de i Loven opstillede Regler (L. 1857 §{{§|18}} og 19), af hvilke, under Henviisning til Loven forøvrigt, som Hovedforskrifter bemærkes følgende. Fælledsskabet skal opmaales, boniteres og geometrisk Kart over samme optages. Opmaalingen og Karteringen skal dog ikke udstrækkes til saadanne Dele af Eiendommen, som ikke omfattes eller berøres af Udskiftningen (L. 21 Marts 1860 {{§|1}}), og Udskiftningsmændene kunne, naar de derom blive enige, undlade at opmaale og kartlægge Strækninger saavel i Udmark som i Indmark, hvis Værdie er ringe i Forhold til Udstrækningen og som ikke med Fordeel kunne opdyrkes (L. 21 Marts 1860 § 2 og L. 9 Mai 1863 {{§|2}}). Selv om Udskiftning kun er forlangt af en enkelt Lodeier, bliver hele Fælledsskabet at udskifte, dog saaledes at Udmarken bliver uberørt af Forretningen, saalænge ingen af Lodeierne begjærer den inddraget derunder. De Dele af Hjemmarken, der tilfalde en Lodeier, udlægges saavidt muligt samlede og skikkede til Indgjærding. Efter samme Grundsætning udskiftes Udmarken helst saaledes, at Indmark og Udmark samles; ligesaa Skov, Torvskjær, Tangstrande eller Ret til Skjæring og Opsamling af Tang samt Landslodsret, forsaavidt den findes at være delelig; ligesaa Ret til Fiskerie, der er i Fælledsskab og med Fordeel kan udskiftes, Østersbanker og lignende. Det overlades i Almindelighed Lodeier, der erholder opdyrket eller bedre dyrket Jord istedetfor udyrket eller mindre vel dyrket Jord, om han vil yde Vederlag for Dyrkningen i Penge eller Jord. (L. 12 Octbr. 1857 {{§|18}} {{antikva|d}}, jfr L. 9 Mai 1863 {{§|3}}). Enhver Lodeiers fremtidige Gjærdepligt bestemmes med behørig Iagttagelse af, hvad der tidligere har gjældt mellem dem. De fornødne Veie udlægges, og nøiagtige Bestemmelser gives, om nogen anden end Grundeieren skal have Benyttelse af Vei eller Adgang til Vandtag, Kværneplads, Nø-<noinclude> <references/></noinclude> 4va4bqmzb5tie7thlk3r4x3y7in32ph 324310 324263 2026-06-16T16:10:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|108}}</noinclude>{{bindestrek2|cessuelle|processuelle}} Sammenføielse af Handlinger, der efter de nu gjældende Regler ellers udføres som særskilte og for sig selv bestaaende Forretninger, medfører ikke med Nødvendighed videre Forandring end den, at ogsaa Domssagen bliver eller i det mindste faaer Udseende af at være en Extraretssag, medens den, saafremt Granskningen paa Aastedet foretoges i Form af en særskilt Retshandling, fra først til sidst vilde være at udføre ved det almindelige Thing. Paa de for {{sperret|Granskninger}} gjældende Former har derimod denne Combination ligesaalidt nogen nødvendig Indflydelse, som noget særeget kan siges at finde Sted ved en Vidneførsel, fordi den foretages efter en Stævning, der tillige indleder Domssagen. En særegen Regel undergives imidlertid Extraretsbehandlingen, naar Sagen er en Eiendomstrætte, eftersom Mændene da ifølge L. {{NL|1—7—1}} tillige ere Meddommere. Herved kommer Adskillelsen mellem Rettens granskende og dens dømmende Egenskab eller Virksomhed til at træde noget mere i Baggrunden. Af Udtrykkene i L. {{NL|1—7—1}}, at Lagrettesmændene i Eiendomstrætter skulle dømme med Sorenskriveren, kunde man ledes til den Feilslutning, at der ved Granskninger af disse Meddommere manglede den Betryggelse, som ved deslige Forretninger ellers havdes i Fogdens Opnævnelse af Mænd for hvert enkelt Tilfælde. Man maa derfor erindre, at da dette Slags Eiendomstrætter ikke anhængiggjøres ved det almindelige Thing, saa bleve Mændene særskilt opnævnte for Sagen, hvorved den tilsyneladende Forskjel bortfaldt. Nu bestemmes det udtrykkelig i L. 28 Aug. 1854 {{§|19}}, at og Skjønsmænd tages. Opnævnelsesformlen er forøvrigt rettest affattet, naar den lyder paa “Gransknings- og Meddomsmænd.“ Men det vilde være smaaligt, ja endog urigtigt, at bedømme Mændenes Competentse efter de i Opnævnelsen af Fogden brugte Udtryk, da Lovbogen saavel i {{NL|1—7—1}} som i {{NL|1—16}} alene kræver “Lagrettesmænd,“ og L. 28 August 1854 udtrykker sig paa samme Maade. See f. Ex. Høirsteretsdom af 8 Decbr. 1842 (Retstid. Side 775), der forkaster den Indsigelse, at Mændene, naar de i Opnævnelsen alene ere betegnede som Skjøns- og Taxationsmænd, ikke skulde kunne deeltage som Meddomsmænd. Forhen var det mere end tvivlsomt, om man under Mangel paa særskilt Fagkyndighed kunde søge Mænd udenfor Jurisdictionen til Meddommere, men hertil er der nu aabnet Adgang ved L. 28 Aug. 1854 §{{§|23}} og 24. Efter L. {{NL|1—7—1}} skal der i Domsmændssager ligge et {{sperret|Eiendoms{{shy}}spørgsmaal}}, hvilket sædvanligen fremtræder som Tvist om Eiendommens Udstrækning, Eiendomsrettens Grændser eller Tilværelsen af en eiendommelig (servitutartet) Brugsret, da man, naar Eiendomstvisten er af andet Indhold, ikke let kan benytte Undersøgelse paa Stedet som Middel til<noinclude> <references/></noinclude> s0pxkfsooc63yvv804a6274j6su0hwo 104 139299 324264 2026-06-16T15:51:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|123}}</noinclude>stetomt o. a. d. Naar Udskiftningsmændene finde, at væsentlig bedre Samling af Delene ikke hensigtsmæssig kan foregaae, medmindre Udflytning finder Sted, have de at bestemme, at en eller flere af Huseierne skulle udflytte. I Mangel af mindelig Overeenskomst beslutte Udskiftningsmændene, hvem der skal udflytte, hvorved tages Hensyn til, at de, der have mest og bedst opdyrket Mark og de bedste Bygninger eller andre Anlæg ved Huset, bør være frie for Udflytning. Hvis Udflytnings{{shy}}omkostningerne ere saa store, at ved deres Fordeling nogen Lodeier rammes med en i Forhold til hans Andels Matriculskyld altfor stor Udgift efter de i L. 12 Octbr. 1857 {{§|19}} {{antikva|c}} opførte Forholdstal, har han Ret til at paastaae, at Udflytningen som medførende uforholdsmæssig Byrde ikke iværksættes. Hvis Nogen desuagtet forlanger Udskiftning og vil bære de med sin Udflytning forbundne Omkostninger, bor Udskiftning ikke nægtes ham, hvis den kan skee uden Hinder for det øvrige Sameies fremtidige Udskiftning. Ligeledes bliver Udskiftningen i det Hele at iværksætte, naar Lodeier overtager den Udflytningsbekostning, der vilde falde paa nogen anden med et større Beløb end han pligter at bære. Loven giver forøvrigt Udsigt til, at Bidrag til Udflytningsomkostninger kan ventes ydet af Statskassen. Ved den endelige Lodning bestemmes, fra hvilken Dag og til hvilke Terminer enhver med Ret til Besidderens Udkastelse erholder sin Lod, inden hvilken Tid Gjærder skulle være færdige, samt inden hvilken Tid de bestemte Pengevederlag under Executionstvang skulle betales. De Udskiftnings{{shy}}omkostninger, der falde paa Lodeierne, udredes inden femten Dage fra Forretningens Slutning. De fælleds Omkostninger fordeles efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|16}} mellem Lodeierne med Undtagelse af Udskiftningsformandens Salarium og Skydsgodtgjørelse, der efter det nævnte Lovbud skulde udredes af Statskassen, medens nu efter L. 9 Mai 1863 {{§|7}} ogsaa Lodeierne for en Deel bidrage til denne Udgift, ligesom L. 4 Juni 1866 {{§|3}} bestemmer, at Omkostningerne ved Udløsning af Brugsrettighed efter L. 12 Octbr. 1857 §{{§|3}} og 4 blive det Offentlige uvedkommende, naar Brugsrettigheden er stiftet efter Udgangen af 1858. Har en Lodeier for at faae Udskiftningen fremmet hurtigere, end ved de ansatte Udskiftningsformænd kunde skee, benyttet den i L. 4 Juni 1866 {{§|2}} givne Adgang til at lade en Udskiftningsformand for Tilfældet opnævne af Amtmanden, har han alene at udrede den Deel af Omkostningerne, der ikke fordeles paa Lodeierne. Brugsberettigede i Sameiet og Landskyldsberettigede bære ingen Andeel af Omkostningerne. Overudskiftningens Omkostninger udredes af den, der har forlangt den, saafremt Overudskiftnings{{shy}}mændene erklære, at Underujdskiftningen ikke væsentlig forandres men fordeles ellers paa Lodeierne. De Omkostninger, der falde paa Lodeierne, udredes i Almindelighed efter den<noinclude> <references/></noinclude> hkjefmxjueygbb556n36c8xvkz0083f 324311 324264 2026-06-16T16:10:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|109}}</noinclude>Oplysning om, hvilken af Parterne der har Ret. Meddomsmændenes Granskning har derfor altid fremherskende, og ofte udelukkende, Characteren af, hvad man i Modsætning til Skjøn kalder Syn eller Besigtelse, gaaende ud paa at faae Beliggenheden af og Forholdet mellem de omtvistede Puncter samt andre Localiteterne vedkommende Omstændigheder bragte paa det Rene og beskrevne, til Betryggelse for, at Parternes Paastande og Forklaringer, Vidneudsagn og andre til Domsspørgsmaalet hørende Anførsler og Oplysninger retteligen opfattes. Men med Synet kan der ogsaa blive at forene et Skjøn i Ordets egentligste Betydning, navnligen fordi Klageren ved Siden af Eiendomspaastanden gjør Krav paa Erstatning for den uhjemlede Brug, hvori den Indstævnte har gjort sig skyldig ved at gaae udenfor den rette Grændse. (Forenet Eiendoms- og Aaværkstrætte). Som Tillæg til et vindicatorisk Søgsmaal er Aaværksklagen ved L. {{NL|1—13—9}} udtrykkeligen sat i Classe med Eiendomstrætter i Modsætning til „en {{sperret|Fremmeds}} Beskadigelse paa Jord, som han ingen Ret eller Deel haver udi,“ hvilken ifølge Artiklens Slutning bedømmes efter en anden Regel. Er der mellem Eierne ingen Eiendomstvist, saasom naar Jorddrotten saggiver sin Leilænding til Fæstets Forbrydelse paa Grund af Skovens Mishandling (L. {{NL|3—14—34}}), kan Sagen vel anhængiggjøres som forenet Gransknings- og Domssag ved Extraret paa Aastedet, men man har ogsaa det Valg at anhængiggjøre Sagen ved det almindelige Thing og oplyse den ved et særskilt optaget Aastedsskjøn. Thi den paadømmes uden Meddommere. Retst. 1851 Side 691 fl. Den for Eiendomstrætter foreskrevne Orden er ikke fravigelig med den Virkning, at Sagen, naar Granskningen er udført som særskilt Forretning forinden Domsstævningens Udfærdigelse, kan paakjendes ved det almindelige Thing uden Meddomsmænd. Derimod bliver den Fremgangsmaade, at paastævne Domssagen til det almindelige Thing, under Fremlæggelse af en færdig Granskningsforretning, uangribelig, naar de samme Personer, der have synet og skjønnet paa Aastedet, senere deeltage som Meddommere, hvilket er den for Odelssager foreskrevne Form. Det kan imidlertid falde vanskeligt for Klageren at fyldestgjøre dette Vilkaar. Men man maa tage sig i Agt for at drive den Fordring, at Granskning og Domsvirksomhed skulle udøves af de samme Mænd, udover sine rette Grændser. Thi ligesom paa Lovbogens Tid ingen Overdommere, med Undtagelse af Lagmanden samt Borgemester og Raad, fik andet at vide om Aastederne, end hvad de kunde læse og høre sig til, saaledes maa den, der under Forfald eller Afgang træder ind i Retten, enten som første Medlem eller som Meddomsmand, lade sig nøie med, hvad der findes i Acterne, uden at kunne fordre Undersøgelsen af Aastedet gjentagen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0dwpl9gk4llrnvafsy9yg27f7zxj18s 104 139300 324265 2026-06-16T15:51:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|124}}</noinclude>i Aaret 1821 gjældende Matriculskyld. Dog kunne Udskiftningsmændene bestemme Forandring heri af Hensyn til, at enkelte Lodeiere have en større eller mindre Fordeel af Udskiftningen eller kun for en Deel berøres af den. Den afsluttede Udskiftningsforretning er forbindende for Lodeiere og Brugsberettigede, der have faaet lovligt Varsel, hvorfor de maae gaae gjennem Paaanke for at faae den forandret. At antage det samme om Naboer, der have faaet tilbørligt Varsel, er vistnok strengt, men det indsees ikke andet end, at man nødes til at indgaae paa denne Strenghed deels af den ydre Grund, at Naboerne med Hensyn til Varslingen i L. 12 Octbr. 1857 {{§|12}} ganske ere satte ved Siden af Lodeierne og det ifølge en Bestemmelse, der er indkommet i Loven ved et Tillæg til det oprindelige Udkast, deels af den indre Grund, at Adgangen til at rokke Forretningen, efterat den er istandbragt, vilde medføre Virkninger, der staae i et øiensynligt Misforhold til det, der sædvanligviis kan være Tvistens Gjenstand. Da imidlertid den Virkning, som Forretningen saaledes faaer, i Forhold til den udeblivende Nabo kommer til at gaa videre, end Rettergangslærens almindelige Grundsætninger tilsige, synes der at være Grund til at antage, at Naboen, skjønt han maa lade Udskiftningen staae, gjennem almindeligt Søgsmaal har Adgang til at søge Erstatning i Penge. Virkningen af Kjendelser afsagte mod ustævnte Personer, der ere optraadte med Paastande om Rettigheder i Sameiet, blive i Almindelighed at bedømme efter de samme Grundsætninger, som gjælde om lignende Interventioner ved Indførsler og andre Forretninger, der foretages uden Stævning. Mod Rettighedshavere, der hverken ere varslede eller ved frivillig Mellemkomst have gjort sig til Parter, har Udskiftningen ingen Virkning. Udskiftningen paaankes, forsaavidt angaaer dens Lovformelighed og Tvist om Rettigheder i Sameiet, til Underretten ved en Stævning, der inden to Maaneder efter Forretningens Slutning enten udtages til første eller andet Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives, eller forelægges Underdommeren til Berammelse. Forligelsescommissionen gaaes forbi, da Forligsprøve allerede er anstillet for Udskiftningsmændene. Forsaavidt angaaer selve Udskiftningen eller Skjøn, som derunder ere afgivne, paaankes Forretningen inden tre Maaneder efter dens Slutning (L. 9 Mai 1863 {{§|5}}) til Overudskiftning eller Overskjøn. Mændenes Kjendelse, hvorved en Udskiftning nægtes Fremme, paaankes, eftersom den er bygget paa juridiske eller factiske Grunde, ligeledes til Underretten eller Overskjøn inden de ovennævnte Frister (L. 12 Octbr. 1857 {{§|14}}). Udskiftningsmændenes under Forretningen afsagte Kjendelser behandles forsaavidt efter Reglerne om Interloeæutorier, som de, skjønt angaaende Parternes Eiendomsret, Rettigheder eller Brug i Sameiet, ikke særskilt kunne paaankes, men først efter Forretningens Tilendebringelse med denne (L. 1857 {{§|20}}). Overudskiftning eller Over{{bindestrek0|- }}<noinclude> <references/></noinclude> j6d2t59jg6q585sz5uvwog5fqeq5her 324312 324265 2026-06-16T16:11:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|110}}</noinclude>Forskjelligt herfra er Spørgsmaalet om, naar Aastedernes Undersøgelse overhoved er nødvendig i Modsætning til de Tilfælde, hvor Sagen paakjendes uden nogen Besigtigelse af den Eiendom, som den angaaer. Her tales der ikke om, hvorvidt Partens egen Interesse tilsiger ham at gribe til denne Foranstaltning, fordi han ellers udsætter sig for at tabe sin Sag i Realiteten paa Grund af manglende Beviis. Thi naar der kun handles om hans eget Tarv, stiller Spørgsmaalet sig ganske, som om det angik Vidneførsel, Documenters Fremlæggelse eller andre Beviisligheders Tilveiebringelse. Hvad der sigtes til er derimod Granskningens Nødvendighed som Betingelse for at vinde Dom i Sagen, der i Mangel af dette Hjælpemiddel vil blive {{sperret|afviist}}. Haves Modpartens virkelige Samtykke til Stridens Afgjørelse uden Befaring, er det den følgerigtigste Lære, at Retten ikke paa Embedsvegne kan afvise Sagen, med mindre Stridspuncterne ere af den Art, at de ved Overretten vilde gjøre Situationskart nødvendigt. Er det nemlig givet, at Overretten vilde have at paakjende Tvisten uden nogen Afbildning af det Sted, med hvilken den staaer i Forbindelse, saa synes det i L. {{NL|1—16}} opstillede Vilkaar, at Sagen ikke kan kjendes paa, førend Syn er gangen, at bortfalde i Forhold til Dommeren. Thi kan Overdomstolen finde Rede i Sagen ved Hjælp af Ordforklaringer, uden noget for Øiet, maa Underdommeren ogsaa kunne det. Efter dette bliver Forretning paa Aastedet kun relativ nødvendig i de fleste rene {{sperret|Aaværks}}{{shy}}sager. Thi naar der med Aaværkstvisten ikke forener sig en Eiendomstrætte, det vil sige, naar det mellem Parterne er erkjendt, at Klageren ene er Eier eller Grundberettiget paa det Sted, hvor Hugst, Græsning m. v. af den Indstævnte er foretaget, saa er det, der paa Aastedet kan erfares, sædvanligviis ikke Noget, der egner sig til Beskueliggjørelse for Overretten ved Situationskarter, da disse ikke indrettes efter det Øiemed, at give Retten en billedlig Fremstilling af Tal eller Størrelser af fældede Træer o. dl. Hermed kunde det synes at staae i Strid, at Høiesteret ved Dom af 20 Marts 1841 (Retstid. Side 258—264) har afvist en ublandet Aaværkssag, der rigtignok angik et saa betydeligt Spørgsmaal, som Fæstets Forbrydelse, fra Underretten, paa Grund af manglende Aastedsforretning. Men rigtigen opfattet afgiver denne Sag intet sandt Exempel paa Samtykke fra den Indstævntes Side, under hvilken Forudsætning her alene tales, hvorimod den kun indeholder Beviis paa, at Paaberaabelsen af L. {{NL|1—16}} kommer den Indstævnte tilgode, uagtet den ikke er fremkommen i den strenge Form, som ellers ved Exceptioner kræves, nemlig ledsaget af Paastand om Afviisning. Tænker man sig Forhandlingerne i hiin Sag saaledes afændrede, at den saggivne Leilænding, istedetfor at bringe Lovbogens {{NL|1—16}} i Erindring, udtrykkeligen havde erklæret Aastedets Undersøgelse for sit Vedkommende ligegyldig, vilde Retten vist ikke have bedømt<noinclude> <references/></noinclude> gim9h9j1tkm3nxx0882zhbm9cc3i20d 104 139301 324266 2026-06-16T15:51:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|125}}</noinclude>samme Maade som Underudskiftningen og udføres af skjøn tilstævnes paa sex af Fogden opnævnte Mænd<ref>Wikikildens note: Setningen er uleselig på grunn av trykkfeil. Det skulle kanskje stått: «Overudskiftning eller Overskjøn tilstævnes paa samme Maade som Underudskiftningen og udføres af sex af Fogden opnævnte Mænd».</ref> under Ledning af Udskiftnings{{shy}}formanden, Stemme undtagen i Tilfælde af Stemmelighed mellem der dog ikke har Mændene. (L. 1857 {{§|15}}). Den Part, der foranstalter Overudskiftning, frafalder derved ikke alene enhver fra Formen eller Rettergangen hentet Indsigelse, der vilde have afgivet en Grund til at paaanke den første Forretning for Underdommeren, men det samme maa ogsaa gjælde, naar det er en Kjendelse om hans Eiendoms-eller Brugsret, der ved Udskiftningen er gaaet ham imod. Omvendt bør Adgangen til Overudskiftning ansees stillet i Beroe, saalænge Underudskiftningen staaer under Retternes Paakjendelse. Naar Underudskiftning har været indanket for Retten, regnes Fristen for sammes Paaanke til Overudskiftning fra den Dag, den afsagte Dom er forkyndt Vedkommende. Er et Sameie af meget betydeligt Omfang, kan ifølge L. 12 Octbr. 1857 {{§|21}} Kongen efter Andragende af Lodeier, og efterat vedkommende Repræsentantskaber ere hørte, anordne en særskilt Udskiftningscommission bestaaende af fem Mænd, og hvis Formand har de for Dommere foreskrevne Egenskaber. De i L. §{{§|10}}—16, {{§|17}} to sidste Punctumer samt §{{§|19}} og 20 givne Regler komme da ikke til Anvendelse. Den saaledes anordnede Commission udskifter Fælledsskabet, saavidt det gjørligt befindes, ved først at dele mellem Sogn og Sogn (hvis Sameiet omfatter flere Sogne) og dernæst mellem Gaard og Gaard, medens de almindelige Regler komme til Anvendelse paa Udskiftning af de enkelte Brug. Den afgjør de under Udskiftningen eller i Anledning af den forefaldende Retstvistigheder. Dens Kjendelser angaaende Formalia, angaaende Tvistigheder i Sameiet eller om dettes Grændser, ligesom i det Hele om Alt udenfor den egentlige Udskiftning, ere paaankelige til Høiesteret under Jagttagelse af de Regler, der gjælde for Paaanke af Stiftsoverretsdomme. Dens Udskiftninger ere upaaankelige; dog skal Udkast til den endelige Udskiftning udlægges til Eftersyn hos vedkommende Lensmand eller, om der er flere, den Lensmand, Commissionen bestemmer, og hos ham henligge i sex Maaneder, forinden samme, efterat de indkomne Klager ere tagne under Overveielse, endelig afgjøres. Vedkommende Lodeiere, Brugsberettigede og Naboer tilkaldes ved en af Commissionen udstyret Stævning, der skrives paa ustemplet Papir, paa den i Lov om Forkyndelse af Stævninger angaaende Almindinger 9 Juli 1851 {{§|1}} bestemte Maade. Godtgjørelse til Commissionen, Bekostning af Kart samt øvrige fornødne Omkostninger udredes af Statskassen. Det fremgaaer af den her indtagne Deel af Loven, at Udskiftningscommissionen her ogsaa er bemyndiget til at afgjøre Tvistigheder angaaende Grændserne mellem Fælledsstrækningen paa den ene Side og den udenfor Fælledsskabet liggende Strækning paa den anden Side. Ligeledes sees det,<noinclude> <references/></noinclude> mjy92m78h5d3imsaomsz1z3diyl9qg7 324313 324266 2026-06-16T16:11:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|111}}</noinclude>Tilfældet efter den Regel, der gjælder om Undladelse af at fremlægge et nødvendigt Situationskart. Den {{sperret|Sagvolderen}} tilkommende Indvending mod Aastedets Forbigaaelse strækker sig derimod videre end {{sperret|Dommerens}} Ret til at afvise Sagen paa Embeds Vegne, da det vilde være en feilagtig Forestillingsmaade, at naar Befaringen for Rettens Skyld er unødvendig, og derhos Klageren, stolende paa fine øvrige Beviser, anseer den overflødig for sit Tarv, saa maatte det blive den Indstævntes egen Sag at foranstalte Undersøgelse, om han fandt den tjenlig for sig. Antagelig er imidlertid hans fra L. {{NL|1—16}} hentede Indsigelse kun da, naar Stridspuncterne overhovedet egne sig til at modtage Oplysning ved det der anviste Middel, saasom naar den Indstævnte sigtes for at have ved sin Tømmerdrift gjort Skade paa Klagerens til Elven stødende Jorder, ikke derimod naar Tvistpunctet er af anden Beskaffenhed, saasom naar den, der er indstævnt for ulovlig Hugst, alene søger sin Befrielse i en ham af Modparten angiveligen meddelt Tilladelse, hvorom Stedet naturligviis intet Spor bærer. Det vil saaledes mindre sjeldent skee, at en ublandet {{sperret|Aaværks{{shy}}sag}}, selv under Modstand fra Sagvolderens Side, kan blive at paakjende uden Aastedsforretning. See f. Ex Høiesteretsdom af 20 Marts 1846 i Retstid. Side 489—501. Herved forudsættes da, at den omtvistede Skadeserstatnings Beløb paa anden Maade er bestemt, f. Ex. derved, at den Indstævnte erklærer sig tilfreds med den paa det Hugne af Klageren satte Værdie, saafremt Erstatningspligt kjendes at paaligge ham. Thi i modsat Tilfælde maa Klageren for sin {{sperret|egen}} Skyld, nemlig for at faae Erstatningsbeløbet bestemt ved Skjøn og Taxt, have Forretning paa Aastedet. Da saaledes Aastedsforretning bliver nødvendig, hvis Sagvolderen møder med den ene Indsigelse, unødvendig, hvis han møder med den anden, kunde det synes, som om Klageren kom til at svæve i Uvished, naar han skal bestemme sig til den ene eller den anden Fremgangsmaade paa en Tid, da Indsigelsen endnu ikke er fremsat. Men skjønt mulig vil denne Uvished dog ikke ofte opstaae. Thi Hovedclassen af de hidhørende Tilfælde, nemlig Tvistigheder mellem {{sperret|Naboer}}, medfører som noget der følger af sig selv Formodningen om, at den Indstævnte vil søge sin Retferdig{{shy}}gjørelse deri, at Grændsen for hans tilstødende Eiendom, retteligen bestemt, hjemler ham den paaklagede Benyttelse, hvorfor Sagsøgeren ikke Ran beslutte sig til at forbigaae Aastedet, med mindre han er forvisset om, at Modparten udelukkende vil holde sig til en af Localiteterne uafhængig Forsvarsgrund. Dette kan ogsaa udtrykkes i den Sætning, at den, der mod sin Nabo anlægger Aaværkssag, maa være forberedt paa, at denne bliver til en Tvist om Grændseskjæl. Sigter Søgsmaalet til aldeles at fordrive Naboen, hvis Besiddelse Klageren paastaaer at være sin Eiendom<noinclude> <references/></noinclude> ou73j376oojpxw4s3f6grh82qebyaw9 104 139302 324267 2026-06-16T15:52:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|126}}</noinclude>at Commissionen, foruden at være Udskiftningsret, træder i den almindelige Underrets Sted, hvoraf det blandt andet følger, at der for samme kan føres Vidner. Omvendt maa man af den almindelige Form, hvori Lovens {{§|20}} i sin Helhed er erklæret ugjældende, ikke slutte, at Commissionen med Hensyn til Sagens Oplysning indtager samme uvirksomme Stilling som Retten i en privat Domssag, da det er en Følge af deslige Forretningers Øiemed, at Commissionen maa medvirke til, at dens Handling, saavidt skee kan, bliver bygget paa de sande Forhold. Af en paa samme Maade anordnet og med samme Myndighed udstyret Commission foretages tillige Deling af private Almindinger efter L. om Skovvæsenet 22 Juni 1863 {{§|36}}. Endnu er der ikke talt om den tvungne Deling af Jord, der i L. {{NL|5—2—68}} siges at kunne udføres uden Rettens Mellemkomst ved Lodkastning i Overværelse af Mænd, der først have udlagt Eiendommen i lige Parter. Denne Fremgangsmaade blev ved L. 17 August 1821 {{§|8}} hævet for Udskiftninger, ved hvilke den af en særskilt Grund vilde være hensigtsstridig. Den har fremdeles i det Store taget ophørt at være anvendelig ved Ophævelse af simpelt Sameie til ulige Dele, da den Udvei at gjøre flere Lodder end Personer og lade den, der eier det mere, tillodde sig flere af de lige store Parter i Almindelighed vil staae i Strid med den nyere og rigtigere Grundsætning, at hver skal have sit saavidt muligt samlet paa eet Sted, hvilken Bestemmelse, uagtet kun udtrykkelig givet for Udskiftninger, dog, som grundet i Hensyn til det almene Vel, gjælder om alle tvungne Jorddelinger. Eies Jorden derimod til lige Dele, bortfalder den sidstnæynte Modgrund Uagtet ifølge L. {{NL|5—2—68}} en Deling af Jorden, nu i hele Stykker, af den ene Medeier skulde kunne paatvinges den anden ved en rent privat Handling, er det dog under vor nærværende Retsordning vanskeligt at sige, hvorledes en saadan Forretning under nogen af Parternes Udeblivelse eller Uvillighed skulde kunne faae sin fulde Virkning. Og da denne Fremgangsmaade ikke sees anvendt, skulle vi ikke videre opholde os ved samme, hvorimod der her endnu maa gives Plads for nogle Bemærkninger om deslige tvungne Delinger udførte af Retten. En Forretning, ved hvilken den ene Medeier søger den fælleds Jord deelt mellem sig og de øvrige Parter i Sameiet, bliver efter foregaaende Forligsmægling og Aastedsstævning at udføre af Underdommeren og fire fra Udvalget opnævnte Mænd. Sædvanligviis vil det dog ikke lykkes den misfornøiede Part at see Sameiet hævet ved en saadan tvungen Deling, med mindre dets Gjenstand er Skov eller ubebygget Jord. Er der nemlig Bygninger paa Jorden, ville Mændene i Almindelighed maatte give den af Parterne Medhold, der med Henviisning til Lovens {{NL|5—3—51}} paa-<noinclude> <references/></noinclude> 3uak44dxr6wm49p1g1zdiy26wgmfy8s 324314 324267 2026-06-16T16:11:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|112}}</noinclude>saa vil deri ordentligviis alene ligge en Tvist om Tilværelsen eller Gyldigheden af en {{sperret|Adkomst}}, og Sagen henhører da efter den bedre Proceslære under det almindelige Thing, da de i L. {{NL|1—16}} opstillede Vilkaar, at den ei kan paakjendes, førend Syn eller Besigtelse skeer, ikke passer paa deslige Stridigheder. Vel synes det at have været temmelig almindeligt at lade Vindicationen af en Naboeiendom begynde paa Aastedet, naar Spørgsmaalet beroede paa {{sperret|Hævd}}. Men dette er nok efterhaanden mere og mere gaaet af Brug, og Høiesteret har gjentagende stadfæstet Domme, afsagte i saadanne Tilfælde uden foregaaende Aastedsforretning. See Domme af 15 Januar 1844 (Retstid. Side 364) og 20 Decbr. 1845 i Retstid. for 1846 Side 144—147. Men der er med Hensyn til Udgifterne lidet vundet, naar man, skjønt Sagen er anlagt ved det almindelige Thing, (unødigen) fører Vidnerne paa Aastedet. Den Indsigelse, at Sagen med Aastedets Forbigaaelse uretteligen er anlagt ved det almindelige Thing, gjøres fra den Indstævntes Side gjældende ved en dertil knyttet Afviisningspaastand. Finder Retten Indsigelsen begrundet, har den heller ingen anden Udvei end at afvise Sagen, saafremt Klageren paa sin Side bliver staaende ved at bestride Indsigelsen og forlange Dom i Realiteten. Vælger han derimod den Fremgangsmaade, at begjære Udsættelse til at foranstalte Forretning paa Aastedet for det Tilfælde, at Retten skulde finde Sagvolderens Indvending beføiet, kan Afviisningen undgaaes saafremt Sagen ikke er en Eiendomstrætte. Thi udenfor Eiendomstrætterne have de Mænd, der opnævnes til at syne og skjønne paa Stedet, Intet med den egentlige {{sperret|Domssag}} at bestille; og ligesom Alt vilde have været i sin Orden, om Klageren først havde foranstaltet en særskilt Forretning paa Eiendommen, og derefter var skreden til at anlægge Søgsmaal ved det almindelige Bygde eller Bything, saaledes bør ifølge vore sædvanlige Procesregler Intet være til Hinder for, at den samme Ting skeer under en omvendt Orden i Handlingernes Tids følge. I en Aaværkssag mod en Fremmed (Ikke-Nabo), hvor det snarest kan blive vanskeligt paa Forhaand at afgjøre Granskningens Nødvendighed, vil den i Aastedets Forbigaaelse liggende Feil altsaa staae til at rette uden Forspildelse af det allerede udførte Processkridt. At omvendt en Sag uden Nødvendighed begyndes paa Aastedet, ansees som en uskadelig Forsigtighed, hvorpaa Sagvolderen ikke kan bygge Paastand om Afviisning. Dette er naturligviis saaledes at forstaae, at Sagen har nogen Forbindelse med Stedet, saa at den valgte Fremgangsmaade ikke viser sig som en aabenbar Urimelighed. Hidtil er der handlet om Aastedets Undersøgelse ved særskilt, enten for den hele Sag (Meddomsmænd) eller kun for Grandskningen, opnævnte Mænd. Ifølge den i {{§|120}}, Punct 3, anførte Sætning vil det derhos,<noinclude> <references/></noinclude> hgs1bf29fcqwxa9kdvmaxd7wowy42lh 104 139303 324268 2026-06-16T15:52:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|127}}</noinclude>staaer, at Sameiets Ophævelse ved Sønderstykning er en for ham skadelig Foranstaltning, eftersom Retfærdigheden ikke fyldestgjøres derved, at en Mand, der til lige Deel med en anden eier et Gods, hvoraf Jorden udgjør de to Tredieparter og Husene en Trediepart af Værdien, skal paanødes som Vederlag for sin Andeel Husene og en Fjerdepart af Jorden. Fremsættes ikke saadan Indsigelse, eller forkastes den af Mændene som ugrundet, vil Delingen blive at udføre overeensstemmende med Hovedtanken i de nyere Love om Udskiftning, der gaae ud paa, at enhver saavidt muligt skal have sit i sammenhængende Strækning (jfr. L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}}). Derimod lader der sig ikke opstille bindende Regler om den Maade, paa hvilken Mændene skulle udfinde Forholdet af Jævngodhed mellem Delene, da det ligesaalidt kan paalægges dem at indlade sig paa formelige Boniteringer, som de modstræbende Parter kunne nødes til at møde for en i Overeensstemmelse med L. 12 Octbr. 1857 sammensat Udskiftningsret, der desuden mangler Bemyndigelse til at indlade sig paa Opløsning af simpelt Sameie. Mændenes skjønsmæssige Afgjørelser, være sig af Spørgsmaal om Delingens Tilstedelighed eller om Maaden for dens Udførelse, vilde forøvrigt være Gjenstand for Paaanke til Overskjøn (se {{§|12}} i den ophævede L. 17 August 1821). De fra {{sperret|alle Sider fri{{shy}}villige}} Delinger af Grundeiendom vilde kunne forbigaaes uden Bemærkning, saafremt ikke for Matriculvæsenets Skyld, altsaa i det Almenes Interesse, en offentlig Mellemkomst var fornøden. Indholdet af de herom gjældende Regler er, at naar Forretningen gaaer ud paa at lægge Jorden i Lodder, svarende til en allerede i Matriculbøgerne bestaaende (fra Tiden før Frd. 18 Decbr. 1764 hidrørende) Deling af Skylden, kunne Parterne handle paa egen Haand. L. 12 Octbr. 1857 {{§|9}}. Deles derimod Jord, der tilsammen udgjør et Matriculnumer, saa udfordres en offentlig Skylddelings{{shy}}forretning. Indtil denne er udført ansees Jorddelingen som ugjort i Forhold til det Offentlige (Frd. 8 Decbr. 1813 §{{§|1}} og 4), og selv den private Erhvervelse bliver utryg, da intet Afhændelsesdocument over den enkelte Part kan antages til Thinglæsning. Frd. 18 Decbr. 1764. Skylddelingen udføres ifølge Lov 28 Mai 1845 af et ved Fogden udnævnt Lagrette. See oven {{§|129}}. Svarende til Frd. 18 Decbr. 1764 er for Kjøbstædernes Vedkommende Pl. 19 Marts 1790, der til Opretholdelse af Orden i Grundtaxten bestemmer, at intet Afhændelsesdocument paa en Deel af en Kjøbstadsgrund maa antages til Thinglæsning, forinden Opmaaling er foretagen, hvilken Forretning udføres af Raadstueskriveren eller Stadsconducteuren. L. 13 Septbr. 1830 {{§|181}}, 8 Septbr. 1842 {{§|56}} og 12 August 1848 {{§|67}}. Men Placatens Anvendelse bliver meget indskrænket, da Grundtaxt og Grundskat kun finder Sted i et Par af vore Kjøbstæder. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> stpwba6gry40uc0l3lcmyafnhkglxx0 324315 324268 2026-06-16T16:11:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|113}}</noinclude>navnligen i criminelle Tilfælde, kunne skee at en lignende Undersøgelse anstilles af den almindelige Domsret eller dens Lagrette, f. Ex. i Tilfælde af Ildspaasættelse, for at skjønne, om et antændt Skur har en saadan Beliggenhed mod Vaaningshuset, at Gjerningen bliver at bedømme som Mordbrand (Criml. Cap. 23 § (l), eller om en Tømmerstabel, paa hvilken Ildspaasættelse er forsøgt, er eet hundrede Spdlr. værd eller mindre (Criml. Cap. 23 {{§|2}}, sammenholdt med {{§|3}}). Da i sidste Tilfælde et forskjelligt Straffebud er afhængigt af Taxtens Udfald, kunde det vel synes, at den i Overeensstemmelse med Civilprocessens strengere Former burde udføres af særskilt opnævnte Mænd. Herved er imidlertid at bemærke, at Rettens Bisiddere paa den Tid, da Modsætningen mellem grovt og simpelt Tyverie i visse Tilfælde var afhængig af det Stjaalnes Værdi, ansaaes competente til at udføre den afgjørende Taxation, og at det naturligviis ingen Forskjel gjør, enten Værdsættelsens Gjenstand kan føres til Retten, eller Retten maa føres til den. See f. Ex. Høiesteretsdom i Retstid. for 1844, Side 460—63. Efter disse Forklaringer om Nødvendigheden af Aastedets Undersøgelse og de forskjellige Former for denne Forretning, gaaes der over til Fremgangsmaaden i en forenet Gransknings- og Domssag. Det første Skridt er naturligviis Indkaldelsen til Forligsmægling. Det kan paa tvende Maader skee, at Commissionen selv kommer paa Aastedet, enten ifølge L. 20 Juli 1824 {{§|21}} Nr. 2, fordi Sagen forfra er antagen til Extracommission, eller ifølge samme Lovs {{§|33}}, fordi den, efter at være indklaget til et almindeligt Møde, overføres til Mægling paa Aastedet. Har Commissionen været paa Stedet, hvilket vel sjeldent skeer, bliver Sagen, om Forlig ei opnaaes, altid endeligen henviist til Rettergang. I modsat Tilfælde kan efter det sidstanførte Lovsted Udfaldet blive, at den henvises til Mægling af {{sperret|Retten}}. Og er dette skeet, maa der hertil tages Hensyn ved den følgende Paastævning af Sagen. I Stævningen opgiver Citanten selv Eiendommen som Forretningssted, medens det ved Extraretssager sædvanligen ellers er Dommeren, der i Berammelsen fastsætter saavel Sted som Tid (Første Bind Side 519). Den lyder derhos samtidig baade paa Aastedsbefaring, Skjøn, Taxt, Vidneførsel m. V. og paa Dom, ganske som i ældre Tid, da den hele Sag, efter hvad der i L. {{NL|1—16}} er forudsat, tilendebragtes ved Dom paa Aastedet. Men det forstaaer sig, at der af denne Form ikke opstaaer nogen Forpligtelse for Klageren til strax paa første Rettens Dag at fremkomme med sin Irettesættelse og endelige Paastand, som derimod først kan kræves efter at Aastedsforretningen er tilendebragt, og hvortil fornøden Udsættelse bliver at bevilge. Dette er, som let indsees, ingen sand Afvigelse fra Frdn. 3 Juni 1796 S{{§|5}} og 6. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 8}}</noinclude> ne2gpqpub7tmuqot351k6poyg2gk3r1 104 139304 324269 2026-06-16T15:52:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />128</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|154}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|c)}} Situationskarter.}} {{midtstilt/e}} Med Materien om Rettens Granskning paa Aastedet staae de om Situationskarter givne Forskrifter af en dobbelt Grund i Forbindelse, først fordi Afbildningen som Kundskabskilde træder istedet for det Afbildede ved de Retter, der ikke selv kunne tage Stedforholdene i Øiesyn, og dernæst fordi den Handling, hvorved Kartet bliver til, er en Aastedsforretning. Efter Lovbogen vare Afrids af Stederne endnu ikke befalede som Vilkaar for at vinde Afgjørelse paa en Eiendomstrætte, hvorfor de Retter, der ikke selv kom paa Stederne, maatte dømme efter Beretninger i Ord. Først Forordningen af 31 Marts 1719 {{§|4}} paabyder Brugen af Situationskarter, og det uden Forskjel for alle Instantser. I denne Udstrækning kom Budet, skjønt passende for Danmark, til at gaae videre end fornødent for Norges Vedkommende, hvis Lovgivning tilholder Underdommeren selv at tage Stedet i Øiensyn. Som en Følge heraf blev Paabudet om Situationskarter ved Siden af Aastedsbefaring ved Resc. af 9 Novbr. 1781, 13 Juli 1787 og 15 Marts 1799 kaldt tilbage for Bergens, Trondhjems [(derunder Nordlandene og Finmarken), samt Christiansands Stifter, og uagtet Frdn. 31 Marts 1719 {{§|4}} for Agershuus Stift i Formen staaer uforandret, ansees den ved Domstolene heller ikke her mere gjældende end i Rigets øvrige Dele. (See f. Ex. Domme i Retstid. for 1845 Side 694 og 1847 Side 436). Regelen er altsaa, at medens Situationskart ved Overretterne er ueftergiveligt naar Sagen dertil egner sig (de anførte Resc. {{§|4}}, Frdn. 11 August 1797 {{§|27}} og Lov 12 Septbr. 1818 § §), er det i første Instants overladt til Parternes Forgodtbefindende, om de ville tage Afrids af Stedet eller ikke. Fremlægger Klageren Situationskart, bør Underdommeren efter den bedre Mening, ikke nægte at antage Domssagen nden Aastedsbefaring, saafremt den Indstævnte ingen Indsigelse gjør mod, at Afbildningen træder istedet for den ellers fornødne Aastedsbefaring. Thi Sagen forelægges ham i samme Stand, i hvilken den altid paakjendes ved Overretten, saa at han ikke kan siges at mangle et nødvendigt Middel til at finde Rede i den. Derimod er det vanskeligt, at Sagen ved denne Fremgangsmaade kan undgaae at foretages ved Extraret, naar der til dens Behandling udfordres Meddomsmænd, eftersom disse nu skulle udnævnes til det enkelte Tilfælde og af et særskilt Udvalg. — Mod den Indstævntes Indsigelse kan derimod Kart ikke i anden Forstand træde istedetfor Aastedsbefaring, end at Dommeren i Tilfælde, hvor det overhoved er tvivlsomt, om Sagen henhører under L. {{NL|1—16}}, maa være saa meget utilbøieligere til at afvise<noinclude> <references/></noinclude> ql8rsus55seo8jbeb9b5qmppc2s1jfq 324316 324269 2026-06-16T16:11:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|114}}</noinclude>Forhandlingerne paa Aastedet bestaae hovedsageligen i Stedforholdenes Undersøgelse og Beskrivelse, saavidt dette kan skee uden Afrids, Afgivelse af forefaldende Skjøn, Afhørelse af Vidner, hvis Forklaringer ere knyttede til local Paaviisning, samt Parternes Anførsler for og imod. Ved Beskrivelsen af Stedforholdene bør der tages Hensyn til, ikke alene hvad der kan gjøres beskueligt i en {{sperret|skriftlig}} Beretning, men ogsaa hvad der alene egner sig til Anbringelse paa Situationskartet, om dette paa et senere Trin af Sagen skulde vorde optaget, (Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|4}} „at tage Afrids efter Vidnernes {{sperret|forhen gjorte}} Udviisning“). Er Sagen en ublandet Aaværkssag, skulde Dommeren, efter de nu gjældende Regler, strengt taget ikke have Deel i Granskningen. Er den derimod en Eiendomstrætte, og følgeligen egnet til Paakjendelse ved Meddomsmænd, staaer Dommeren paa lige Trin med disse i Henseende til Aastedernes {{sperret|Befaring}} og {{sperret|Syn}} (Res{{rettelse|r|cr}}. 9 Novbr. 1781 {{§|5}}: „Den misfornøiede Part skal lade Kartet af {{sperret|Dommeren}} med Strækningen conferere“, og Frd. 11 Aug. 1797 {{§|27}}: „{{sperret|Under{{shy}}dommerens}} Markegangs- og Besigtelses{{shy}}forretning“). Fra Deeltagelse i egentlige {{sperret|Skjøn}}, navnligen til Bestemmelse af en Skadeserstatning, afholder han sig derimod rettest paa Grund af de om Overskjøn vedtagne Regler. Naar Forretningen paa Aastedet er tilendebragt, overflyttes Sagen til det almindelige Thing, hvor den egentlige Domsprocedure efter Nutidens Rettergang sædvanlig først tager sin Begyndelse Heraf forklares den Retsbrug, at Meddomsmændene, efter at Sagen er bleven Thingsag, først tilkaldes, naar Dom skal afsiges, da det baade vilde være noget byrdefuldt for dem at indfinde sig ved det almindelige Thing, for der at vente, indtil deres Sag efter sin Orden kom for, og derhos Følelsen af Rettens Eenhed vilde forstyrres, naar Lagrettet skiftede ved hvert Paaraab af en Eiendomstrætte. Mod denne sildigere Tilkaldelse af Domsmændene kunde der gjøres Indvendinger, hvis Loven havde været forstaaet saaledes, at disse skulde deeltage ogsaa i Spørgsmaal, der alene angaae Rettergangen saasom Stævnemaalets Antagelighed, Udsættelser og deslige, men dette er ikke blevet Retsbrug, idetmindste naar saadanne Tvistpuncter undergives særskilt Paakjendelse. — Mindre klart er det, om Klageren ogsaa har det Valg at forlange Sagens Behandling fortsat ved Extraret, overladende det til Dommeren selv at bestemme Stedet, der bliver ligegyldigt fra den Tid af, da Intet mere paa Eiendommen er at foretage. Opfatter man den i L. {{NL|1—16}} indeholdte Forskrift, at Dommeren {{sperret|strax}} paa Aastedet bør dømme, som en særskilt Begunstigelse, altsaa fra samme Synspunct som Adgangen til Gjæsteret, saa er det bekræftende Svar dermed givet. Men efter en rigtigere Forestillingsmaade er hiin Forskrift i L. 1—16 kun en Anvendelse af Lovbogens almindelige Regel, indeholdende, at naar {{bindestrek1|Par|Parterne}}<noinclude> <references/></noinclude> qthferyn01v8tv7syob8nu0a0jau1un 104 139305 324270 2026-06-16T15:52:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|129}}</noinclude>den fra den almindelige Ret, naar der fremlægges et (maaske endog overflødigt) Afrids. Man kunde paastaae, at en lignende Ret tilkom {{sperret|Vidner}}, saa at de skulde være beføiede til at fordre Vidnesagen afviist, naar de vare stævnte at vidne efter Kart istedet for at forklare sig paa Aastedet. Hvad der er sandt i denne Mening er, at Vidneførelsen let vil blive Citanten til liden Nytte, fordi Vidnet, naar det kommer til de enkelte Spørgsmaal, ideligen med Føie vil kunne erklære, at han ikke veed at finde sig til Rette paa et Afrids. Men dette er noget andet end Forretningens Nægtelse paa Forhaand, hvilket vilde være en betænkelig Lære, fordi man, naar Vidnet boer udenfor Jurisdictionen og ikke kan formaaes til frivilligen at møde paa Aastedet, mangler noget andet Middel til at faae hans Forklaring, denne være nu til større eller mindre Hjælp. Skjønt ved Underretten ikke længere nødvendigt, staaer det naturligviis enhver af Parterne frit for at lade optage Kart Men dette skeer da for hans egen Regning, uden Hensyn til hvad Udfald Dommen forøvrigt faaer med Hensyn til Processens Omkostninger. Rescripternes {{§|2}}. Disse Rescripters {{§|1}} paalægger det endog Dommeren som Pligt, ved Stævningens Irettelæggelse udtrykkeligen at tilspørge Parterne, om de ere fornøiede med, at Sagen paakjendes uden Afrids af Aastedet; en Forskrift, hvis Forglemmelse dog ikke afgiver Grund til at paastaae den senere afsagte Dom kjendt uefterrettelig. Ifølge Frd. 31 Marts 1719 {{§|4}} var Optagelse af Kart en privat Forretning, idet Afridsets Beviiskraft hvilede derpaa, at det af begge Parter var {{sperret|erkjendt}} for rigtigt Da det undertiden kunde medføre Vanskeligheder at tilveiebringe denne Erkjendelse, og det tillige var tjenligt at anvise Enhver de Personer, til hvilke han kunde henvende sig, istedetfor at lade det være hans egen Sag at finde en kyndig og villig Mand, blev der senere for hvert Stift beskikket en Landmaaler og Karttegner, med Benævnelse Generalconducteur. Reglm. 11 Juni 1788 Afd. 10{{rettelse||.}} Nu er Stiftsconducteur{{shy}}posterne inddragne og Sagen ordnet saaledes, at hver Amtmand i sit District til Udførelse af Kartforretninger beskikker et saa stort Antal Conducteurer, som fornødent. See den anførte Deel af Reglm. 1788, Resol. 7 Decbr. 1785, Resol. 13 Febr. 1816 og L. 13 Septbr. 1830 {{§|196}} Undertiden benævnes de Landconducteurer, i Modsætning til Stadsconducteurer, der ere ansatte i enkelte Stæder, saasom Christiania og Bergen, L. 6 Sept. 1845 §{{§|2}} og 48, L. 8 Sept{{rettelse||.}} 1842 {{§|56}} og L. 12 August 1848 {{§|67}}. Ved denne Anordning er ingen Indskrænkning gjort i Parternes Frihed til at istandbringe Afridset, ved hvem og paa hvilken Maade de finde tjenligt. Men Kartet faaer da alene Beviiskraft gjennem Erkjendelse fra den, mod hvem det fremlægges. Derhos forstaaer det sig,<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 9}}</noinclude> 9tn0ksw9rojqmx0xi7tayd91o9c2x1a 324317 324270 2026-06-16T16:11:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|115}}</noinclude><section begin="152" /> {{bindestrek2|terne|Parterne}} paa Aastedet vare komne saavidt som til at indlade Sagen til Dom, skulde Dommeren ikke for sin Skyld udsætte den, hvilket han ifølge L. {{NL|1—5—8}} heller ikke kunde, naar Søgsmaalet var en almindelig Thingsag. Var den modsatte Mening rigtig, saa skulde det ligesaavel staae i den Indstævntes som i Klagerens Magt at faae Sagen fremdeles behandlet ved Extraret, da Forskriften, betragtet som indrømmende et Fortrin, maatte siges ikke mindre at være given for den ene end for den anden Part. Men paa denne Følgesætning vilde vel Ingen indgaae. Et {{sperret|Skjøn}} eller en {{sperret|Taxation}} kan, uagtet afgivet af Meddomsmænd paa sædvanlig Maade paaankes til Prøvelse ved dobbelt Antal Mænd. Man kunde indvende, at de herved udsættes for at maatte som Dommere tilkjende vedkommende Part noget mere eller noget mindre end det, de selv i en anden Egenskab havde erklæret for det rette. Men dette er ingen sand Tvivlsgrund, deels fordi den modsatte Mening vilde nægte den misfornøiede Part al Retshjælp, eftersom der ingen anden Udvei gives, deels fordi hverken Odelsloven eller den ophævede L. 17 August 1821 har fundet noget stødende deri, at de, der dømme i Sagen, maae tilsidesætte det af dem selv afgivne Skjøn for Andres. Er det derimod {{sperret|Markgangen}} og {{sperret|Besigtelsen}}, det vil sige Stedforholdenes Beskrivelse, hvori en af Parterne troer at finde noget urigtigt, bliver det Middel, som først tilbyder sig, at anstille ny Undersøgelse ved Forretning paa Aastedet af Dommeren med de {{sperret|samme}} Mænd. Dette Middel kan imidlertid enten forfra være uanvendeligt, fordi den Misfornøiede allerede ved den første Handling forgjæves har gjort sine Modforestillinger, eller blive frugtesløst, om det kommer til Anvendelse; og hvad han har at udsætte paa Forretningen, antager da Egenskaben af en virkelig Besværing eller Anke. For saadanne Tilfælde bestemmer Frd. 11 August 1797 {{§|27}}, at Amtmanden paa Vedkommendes Begjæring skal udnævne tvende Commissairer til at udføre „Over-Syns- og Gransknings-Forretning.“ Hertil kan der dog først skrides, efter at der i Sagen er gaaet Dom. Men det kan ogsaa siges, at den Berigtigelse, hvorfor Markegangs{{shy}}forretningen er modtagelig, efter at den er bleven Gjenstand for Paaklage, bedst anbringes for Overretten, eftersom det er klart, at Sorenskriveren og Lagrettet ikke have at vige deres Sæde som {{sperret|Dommere}}, fordi der gjøres Udsættelse mod deres Forretning paa Aastedet. <section end="152" /> <section begin="153" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|153}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|b)}} Eiendomsdelinger.}} {{midtstilt/e}} I dette Afsnit optages alene de Arter eller Former af Aasteds{{shy}}forretninger, om hvilke noget særeget kan siges at gjælde. Her tales saaledes <section end="153" /><noinclude> <references/> {{høyre|8*|2em}}</noinclude> bmkiadhmgfs3dc9ivoi535e9nr1uu2a 104 139306 324271 2026-06-16T15:52:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>at man til Opmaalinger og Karter, der staae i Forbindelse med Matriculværket i de Kjøbstæder, der have Grundtaxt (Pl. 19 Marts 1790), maa benytte den, som Lovgivningen dertil anviser. Kartforretningen udføres af Conducteuren med tvende tiltagne Kartvidner, efter Stævning udfærdiget enten af denne eller af Reqvirenten med paategnet Berammelse af Conducteuren. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|8}} og L. 13 Sept. 1830 {{§|196}} litr. {{antikva|b}}. Foruden Modparten tilsiges ogsaa Eierne af de tilstødende Grunde, saafremt Forretningen kommer til at berøre Eiendommens Grændser mod dem. Jfr. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|1}}]‚. Indkaldes Nogen til at give Anviisning og Forklaring paa Stedet, er hans Møde at ansee som frivilligt, hvorimod der for at gjøre Indkaldelsen forpligtende som Vidnestævning og for at modtage Forklaring under Ed, maa sættes Ret under Dommerens Forsæde. Optages Kartet til Brug i en {{sperret|p{{rettelse|aa|aaa}}nket}} Aastedssag, skal der ifølge Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|4}} gives Varsel ogsaa til Dommeren og Vidnerne. der have været med under den tidligere Befaring. Men for at undgaae hensigtsløse Vidtløftigheder, synes denne Forskrift at kunne indskrænkes til de sjeldnere Tilfælde, at der føres nogen Anke over den tidligere Aastedsbefaring Thi videre fører for Vidnernes Vedkommende ikke den almindelige Retssætning, hvoraf der her er gjort Anvendelse, L. {{NL|1—13—13}}. Og det samme synes at gjælde om den Analogie for Budet i Lovens {{NL|1—2—3}}, hvoraf Dommerens Varsling i dette Tilfælde er udledet. Jfr. Retstidenden for 1842 Side 35—36. For at afskjære Omsvøb og afvende Omkostninger, er det i Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|5}} foreskrevet, at Parternes Erkjendelse af Kartets Rigtighed bør søges tilveiebragt i Form af Paategning paa Afridset, og at al Indsigese mod samme bør skee enten under Optagelsen paa Aastedet, eller saasnart det vidnefast anvises for Vedkommende, der inden {{rettelse|s|f}}ire Uger fra Foreviisningen har at gjøre de fornødne Skridt til ny Befaring. Bliver ei saaledes modsagt og forfulgt, bør Afridsningen i alle Maader ansees rigtig, og Vedkommende, som ei i rette Tid har paatalt den, have Skade for Hjemgjæld. Den her bestemte Præscriptionstid begynder altsaa ikke at løbe, saafremt den ene Part har undladt at forelægge den anden Kartet enten paa Aastedet eller senere, med bestemt Opfordring om at erklære sig. Og til at undlade dette vil han som oftest have den Grund, at man snarere fremkalder end undgaaer Indsigelser ved saaledes at sætte Tingen paa sin Spidse. Iagttager han Forskriften om Forelæggelse, vil Modparten ifølge Rescriptets Bydende have vanskeligt for at gjøre Indsigelser mod Kartet gjældende, naar de ikke strax ere fremsatte. Den, der som Part er indstævnt til at overvære Karts Optagelse mod sig, er berettiget til at faae anbragt paa samme ikke alene hvad {{bindestrek1|Beskri|Beskrivelsens}}<noinclude> <references/></noinclude> pqratdlsh2uh0jbxoufprmwny2ar7y3 324318 324271 2026-06-16T16:12:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|116}}</noinclude>ikke om Aasted{{sperret|sthings{{shy}}vidner}} eller om almindelige Aasted{{sperret|staxter}}, for hvis Vedkommende det er nok at henvise til den almindelige Fremstilling af Læren om Vidner og Skjøn. Derimod maa der paa dette Sted, ved Siden af Aasteds-Domssager, gives Plads for nogle Bemærkninger om de Aastedsforretninger, der have en Eiendoms {{sperret|Deling}} til Gjenstand. For de vigtigste Tilfælde af Jorddelinger er der ved L. 12 Octbr. 1857 om Jords og Skovs Udskiftning af Fælledsskab indført særskilte Rettergangsformer, der nærmere maa omtales, ligesom det maa paavises, hvilke Tvistigheder der høre under Udskiftningsret, og hvilke der maa indklædes i Formen af et almindeligt Søgsmaal. For rigtigen at opfatte de hidhørende Bestemmelser, maa der skjelnes mellem almindeligt Sameie og Jordfælledsskab, hvorom der handles i L. 12 October 1857. Det udvortes Kjendemærke paa det sidste Jordforhold er, at hver Lodhavers Deel med Hensyn til de offentlige Afgifter betragtes som en afsondret Eiendom, og derfor har sin Skatteskyld anført som en særskilt Post i Matriculen, uagtet der til denne Deling af Skylden ikke findes en tilsvarende Deling af Jorden. Den med denne Eiendomstilstand forbundne Brugsret er, at {{sperret|hver Eier for sig}} kan hugge i Skoven (før L. 17 August 1821 {{§|5}} jfr. L. 12 Octbr. 1857 {{§|7}} endog til Salg, L. {{NL|3—12—15}}) samt benytte forholdsmæssige Dele af Indmarken, enten skifteviis (ifølge L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}},{{antikva|a}} fuldkomment Fælledsskab, ellers kaldet Aarekast, Aarebytte, fordi den ene Opsidder i det følgende Aar bruger, hvad den anden har brugt i det foregaaende) eller for bestandig efter en eengang for alle foretagen Deling. Under sidste Forudsætning er der i Virkeligheden intet Fælledsskab med Hensyn til Indmarken. Er imidlertid Fordelingen udført paa den Maade, som i ældre Tider var almindelig, nemlig at hver, istedetfor at faae sit i hele Strækninger, har faaet Deel i de enkelte Agre og Jorder, saa at hans Eiendom er kommen til at bestaae af et stort Antal Smaastykker, liggende omspredte mellem de øvrige Lodeieres lignende Teiger, saa byder Loven, at denne for vidt drevne Deling skal agtes som ingen Deling, fordi den ene Tilstand, om ikke i samme, saa dog næsten i samme Grad som den anden er hinderlig for Jordbruget L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}}{{antikva|b}}. Hvad der lægges an paa at tilveiebringe, naar Jordfælledsskabet har den sidstanførte og almindeligst forekommende Form af Teigebytte, er altsaa snarere en Forening af det Deelte end en Deling af det Forenede. Men Forretningen benævnes desuagtet ganske passende Udskiftning, fordi den for at sætte enhver af Lodeierne istand til at faae sit for sig i hele store Strækninger maa bygges paa den Plan, at alle de mange og derhos forskjellige Eiere tilhørende Smaalodder behandles, som om de tilsammentagne dannede en udeelt Eiendom, som nu skal skiftes. Skjønt det allerede bestaaende Teigebytte alt-<noinclude> <references/></noinclude> 3mp3vz6vlqpkniq2p80yxmljjqnbxyg 104 139307 324272 2026-06-16T15:52:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="154" /> {{bindestrek2|velsens|Beskrivelsens}} Rigtighed, men ogsaa hvad dens {{sperret|Fuld{{shy}}stændighed}} udkræver. Thi det gjælder ligesaavel om billedlige som om mundtlige Fremstillinger, at man for retteligen at bedømme, hvad der er udtrykt, undertiden behøver at vide, hvad der staaer tilbage at udtrykke. Naar derfor Modpartens Paastand holder sig indenfor Grændserne af den Retfærdigheds{{shy}}fordring, at hvad der anbringes for Retten ikke alene skal være Sandhed, men den hele Sandhed, saa kan han her ligesaalidt som ved Vidneførsler eller Syn afvises med den Indsigelse, at han paa egen Bekostning har at foranstalte Kartforretning, hvis han ikke vil lade sig nøie med den Udstrækning og Fuldstændighedsgrad i Beskrivelsen, som Reqvirenten for sit Tarv finder tilstrækkelig. Overeensstemmende hermed siger Resc. 9 November 1781 {{§|1}}. at Afridsningen bør indeholde „saavel Reqvirentens som Modpartens formeentlige Strækninger,“ og naar paa den anden Side Instr. af 7 Decbr. 1185 {{§|4}} paabyder, at der i Mangel af anden Overeenskomst skal forfattes tvende Afridsninger, „da enhver Parts Tvistighed eller Paastand paa ethvert Kart bliver at anbringe,“ saa maa dette indskrænkes til den Betingelse, at Modparten gaaer udenfor Selvforsvarets Grændser og vil begrunde selvstændige Paastande. Et Afrids optaget af den anden Part til Beskrivelse af Strækninger og Stedforholde, der ikke findes paa Hovedkartet, kaldes Contrakart. Da Contrakartet forudsættes alene at indeholde Tillæg til Hovedkartet, hvis Rigtighed ikke angribes, saa er Intet til Hinder for, at det forfattes af samme Conducteur. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|4}}. Føres derimod Anke over Kartet, det vil sige, paastaaes samme at være stridende med de beskrevne Stedforholde, saa er det Middel, som Lovgivningen anviser, at anbringe Klagen for Dommeren (Retten), der paa Aastedet har at undersøge Kartet. Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|5}} og Instr. af 7de Decbr. 1785 {{§|18}}. Til denne Forretning bør da Conducteuren, og, naar man vil tage Tingen strengt, ligeledes hans Vidner varsles. L. {{NL|1—13—13}}. Tilkaldes ved denne Retsforhandling en anden Conducteur til Optagelse af et nyt Kart, vilde den kunne kaldes en Overkartforretning, hvorved dog maa erindres, at Lovgivningen ikke anviser nogen Instantsfølge mellem Conducteurerne. <section end="154" /> <section begin="155" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|155}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Odelsløsningssager.}} {{midtstilt/e}} En Odelssag er ifølge L. 26 Juni 1821 en almindelig Thingsag, til hvis Paakjendelse der paa og over Odelsgodset forud er optaget Taxt. Da disse Søgsmaal paadømmes med tiltagne Meddomsmænd (L. {{NL|1—7—1}}), havde ogsaa et andet Valg staaet aabent for Lovgivningen, nemlig <section end="155" /><noinclude> <references/> {{høyre|9*|2em}}</noinclude> 5kmr7ah5thamces4ttadkagummrn127 324319 324272 2026-06-16T16:12:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|117}}</noinclude>saa ikke gjælder som Fritagelsesgrund for at skifte paa ny, gjælder det dog som Maalestok for, {{sperret|hvor{{shy}}meget}} der skal tillægges hver af Medeierne ved den nye Deling, selv om denne Regel leder til, at der til lige Skyldlodder kommer til at svare ulige Jordlodder, hvilket ikke er andet end Gjengivelsen i en ny Form af hvad der allerede forhen fandt Sted. L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}}{{antikva|b}} jfr. L. 17 Augnst 1821 {{§|11}}. Under det fuldkomne Fælledsskab er det en Selvfølge, at Matriculskylden afgiver Maalestok for enhvers Andeel i Sameiet, saaledes som nærmere er bestemt i L. 12 Octbr. 1857 {{§|1}},{{antikva|a}}. Simpelt Sameie kan fremdeles som forhen paa mange Maader stiftes i Gods, der hidtil har været Eneeie. Stiftelsen af nyt Jordfælledsskab maa derimod, practisk talt, siges at være standset ved Frd. 18 Decbr. 1764 eller idetmindste ved L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}}. Thi vel er der intet som forhindrer flere, der ved Arv, Kjøb eller paa anden Maade tilsammen erhverve et Jordegods, fra at paabegynde fra nyt af en Brug ved Aareskifte eller ved et paa Stadighed beregnet Teigebytte. Men Brugen vilde da ikke vel kunne gaae over til et varigt Jordforhold. Thi Lodeierne vilde komme til at hæfte for hverandre med Hensyn til de offentlige Afgifter Frd. 8 Decbr. 1813 {{§|1}}), da det eneste Middel til at faa Matriculskylden deelt efter Frd. 18 Decbr. 1764 og L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}} er, at der foretages en tilsvarende og efter den nyere Lovgivnings Plan indrettet Deling af Jorden. Og under fælleds Ansvar for Afgifter vilde særskilt Brug ikke i Længden holde sig. Den Jord, som under den tidligere Lovgivning engang er kommen i Fælledsskab med deelt Skyld, forbliver derimod under dette Forhold, indtil det hæves ved Udskiftning eller ved samtlige Lodders Forening paa een Haand. Dog faaer Eneeiendommen først denne Virkning, naar Eieren har forlangt Skylddelene sammenlagte i Oppebørselsbøgerne. Lov om den nye Matricul af 17 Decbr. 1836 {{§|4}}. Er dette ikke skeet, kan han uskiftet afhænde Eiendommen enkeltviis i de samme Lodder, hvoraf den forhen bestod. Hvad der giver Lovene om Udskiftning et eget Præg, er, at Jordfælledsskabets Ophævelse med Rette betragtes som en Sag af stor almeen Interesse, der endog ved Bidrag af offentlige Midler søges fremmet. Byggende paa denne Betragtning bestemmer L. 12 Octbr. 1857 {{§|22}}, at Foreninger, hvorved Lodeier frafalder sin Ret til at kræve eller iværksætte offentlig Udskiftning, eller hvorved paa anden Maade Hindring opstilles for denne, ere ugyldige. De af det Offentlige beskikkede Udskiftningsmænd ere ikke bundne ved Lodeiernes Vedtagelser, naar disse hindre den hensigtsmæssigste og fuldstændigste Udskiftning. Mindelig Udskiftning eller Udskiftning, der har fundet Sted før Loven af 1857, hindrer ikke Lodeier<noinclude> <references/></noinclude> 5kvl72r7xg2vggcwucl7qogxd6tsb1a 104 139308 324273 2026-06-16T15:53:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}}</noinclude>den i {{§|152}} beskrevne Fremgangsmaade at lade Sagen behandle i Form af en forenet Taxt- og Domssag. Men af denne Form har Odelsloven kun optaget den Bestemmelse, at Taxations- og Meddomsmændene skulle være de samme Personer ({{§|27}}), hvorimod Taxten og Domssagen tilstævnes som særskilte Forretninger. Det særegne ved Odelsprocessen bestaaer fornemmeligen deri, at Sagføreren i de enkelte Handlingers Tidsfølge og Sammenhæng er mere bunden, samt at Anstød mod de foreskrevne Regler har en mere afgjørende Virkning paa hans Ret end i andre Tilfælde. Han har saaledes ikke det Valg at opsætte Godsets Taxation, indtil han har faaet Dom for at være løsningsberettiget, men maa først have Taxt og forevise Løsningssummen, hvis han vil have Dom, ved hvilken Forskrift man har lagt an paa at afskjære Søgsmaal, der vilde blive virkningsløse, enten fordi Odelsmanden mangler Midler til Løsningen, eller fordi Godset sættes til en Pris, til hvilken han ikke finder sig tjent med at løse det. Fremdeles, naar Taxationen er tilendebragt, staaer det ham ikke frit for at lade en mærkelig Deel af den ham muligens endnu tilkommende Løsnings- (Præscriptions-) Tid hengaae, forinden han gjør videre ved Sagen, hvorimod han strax maa fortfare [({{§|23}}), og, naar han har faaet Dom til sin Fordeel, iværksætte denne saasnart som muligt ({{§|29}}). Endelig have Forseelser mod Procesreglerne i Almindelighed ikke blot Handlingens Ugyldighed, men selve Rettens Fortabelse til Følge (§8{{§|21}} og 23). Hensigten med denne strenge Bestemmelse er at forskaane Eieren for, at de Baand, som Odelspaatalen lægger paa hans Gods, især paa hans Skov (L. {{§|28}}), skulle vedblive længere end fornødent, eller oftere gjentages af samme Odelsmand. Det første Skridt til Paatalen er Forligsprøven, om hvilken dog Intet særskilt gjælder, bortseet fra den strenge Virkning af Odelsmandens Udeblivelse. Paatalens Betimelighed bliver saaledes at bedømme efter den almindelige Regel i Lov 20 Juli 1824 {{§|48}} (sammenholdt med Odelslovens {{§|9}} og L. 28 Sptbr. 1857 {{§|3}}) Klagerens Valg mellem at møde personlig eller ved Fuldmægtig beroer ligeledes paa de derom i Forligelseslovens {{§|50}} indeholdte Bestemmelser, da Odelsloven heller ikke i dette Punct har nogen særlig Forskrift Endvidere komme de i L. 20 Juli 1824 {{§|61}} givne Regler til Anvendelse, naar der ved Commissionen opstaaer Spørgsmaal om at udsætte Sagen. Vel seer det ud, som om Odelsloven herom har en særlig Bestemmelse, idet der i dens {{§|23}} siges, at Sagen, hvis den ved Forligelsescommissionen er bleven udsat („ei endelig derfra er henviist“), paany skal {{sperret|ind{{shy}}klages}} for samme. Men dette har sin Grund i den Forudsætning, at Parterne, uvisse om naar Taxten vil være tilendebragt, have udsat den paa {{sperret|ubestemt}} Tid, og under denne Betingelse maatte der forholdes paa samme Maade i enhver anden Sag. Have de derimod<noinclude> <references/></noinclude> 5ljiozurwwdy2etkahxdw4hmbh73rx5 324320 324273 2026-06-16T16:12:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude>i at faae iværksat ny Udskiftning, naar Udskiftningsmændene finde, at Jorden fremdeles ligger i Teigebytte. Om denne sidste Bestemmelse maa det imidlertid bemærkes, at Udskiftningsmændenes Erklæring maa være enstemmigt afgiven. Naar ny Udskiftning afløser en ældre, blive i Overeensstemmelse med Reglerne for Teigebytte de Eiendomsforhold, der ere bestemte ved den afholdte Udskiftning, at lægge til Grund for den senere Forretning. Hvor Fælledsskab i Jord eller Skov finder Sted, er enhver Lodeier berettiget til at fordre Udskiftning efter Loven af 12 October 1857. Naar Loven foruden Jord nævner Skov, maa herved sigtes til de Tilfælde, hvor Eiendomsretten til de paa Grunden voxende Træer er adskilt fra Eiendomsretten til Grunden. Naar saaledes den Skov, der tilhører flere i Fælledsskab liggende Matriculnummere, er solgt fra Grunden til Flere, kunne de forskjellige Lodeiere i Skoven fordre Udskiftning. Denne Udskiftning vil imidlertid ikke berøre Grunden, ligesom L. 12 October 1857 {{§|2}},{{antikva|d}} viser at Udskiftningen af Grunden, ikke berører den samme frasolgte Skov. (Jfr. L. om Udskiftning 4 Juni 1866 {{§|4}}). Foruden flere matriculerede Eiendomme nævner ogsaa L. 12 October 1857 {{§|24}} Almindinger som Gjenstand for Udskiftning, naar saadan efter Undersøgelse anordnet af Kongen findes hensigtsmæssig; men denne Bestemmelse maa vel ved L. om Skovvæsenet 22 Juni 1863 antages saaledes afændret, at kun private Almindinger ere Gjenstand for Udskiftning med de i denne Lovs 3die Capitel opstillede Betingelser og Virkninger. Forsaavidt L. 12 Octbr. 1857 {{§|24}} ogsaa for Udskiftning af andre betydelige Skovstrækninger, hvorfra større Samling af Gaarde henter Forsyning af Træmateriale, opstiller som Betingelse en foregaaende Undersøgelse af Hensigtsmæssigheden, er denne Indskrænkning hævet ved L. 22 Juni 1863 {{§|71}}. Udskiftningsloven kommer derhos uregelmæssigen til Anvendelse i nogle Tilfælde, hvor intet Fælledsskab i Jord eller Skov hersker, nemlig naar en Grundeier efter Lovens §{{§|3}} og 4 (jfr. L. 9 Mai 1863 {{§|4}}) begjærer Udløsning af den Ret til Beite eller Trævirke, som en anden Gaard har i hans Indmark eller Udmark. Eiendomsforviklinger af denne Beskaffenhed blive ellers ifølge L. 22 Juni 1863 §{{§|1}}, 2 og 8—10 at løse gjennem almindelig Rettergang. Udskiftning kan kun forlanges af Eier og ikke af Bruger eller Brugsberettiget. Retten til at fordre Udskiftning bortfalder, naar særegne Naturforholde lægge Hindringer iveien (L. 1857 {{§|8}} og L. 9 Mai 1863 {{§|1}}), eller naar Huse maae udflyttes, og dette ikke kan skee uden uforholdsmæssige Udgifter, som den, der begjærer Udskiftningen, er uvillig til at overtage, L. 1857 {{§|19}},{{antikva|c}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 8pywn1qoha8mcmumuuqr8hm8fhluce0 104 139309 324274 2026-06-16T15:53:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|133}}</noinclude>ved Udsættelsen vovet at vedtage en bestemt Termin til det nye Møde, saa bortfalder naturligviis den fornyede Indkaldelse. Og er Sagen hverken udsat paa den ene eller den anden Maade, men, som i de allerfleste Tilfælde skeer, endeligen henviist til Rettergang, har Klageren Intet videre at bestille ved Forligelsescommissionen. Den anførte Deel af Odelslovens {{§|23}} maa imidlertid have et forvildende Skin, siden Høiesteret har anseet det for en undskyldelig Feiltagelse, at Citanten efter Taxtforretningen paa ny indklagede Sagen for Forligelsescommissionen, uagtet den derfra var endelig henviist. Retstid, for 1839 Side 426. Klagerens Udeblivelse fra Forligelsescommissionen har Tabet af hans Odelsret til uigjenkaldelig Følge ({{§|21}}). At en Klager møder ved Fuld mægtig i Tilfælde, hvor han burde have mødt personlig, udsætter ham ifølge L 20 Juli 1824 {{§|62}} kun for den Ulempe at betale Processens Omkostninger, men giver, naar Sagen kommer for Retten, ingen Afviisningsgrund, og som en Følge heraf bliver Odelsretten i dette Tilfælde ubeskaaren, eftersom Odelsloven {{§|21}} ikke udvider Begrebet om Udeblivelse, men kun bestemmer en strengere Virkning deraf, naar en Forsømmelse, som efter de almindelige Regler henhører til denne Classe, er begaaet. Et Forlig om Odelsgodsets Fravigelse vil i de Puncter, hvori det er ufuldstændigt, ved Retterne blive fuldstændiggjort ved de tilsvarende Bestemmelser af Odelsloven, forsaavidt som disse passe baade paa den mindelige og den tvungne Afgjørelse. Er det altsaa ikke kjendeligen udtalt, at Klageren vedtager, som {{sperret|For{{shy}}pligtelse}}, at give den bestemte Sum for Godset, saa kan Intet kræves af ham, hvis han fra sin Side foretrækker at lade Forliget være ufuldbyrdet. Vedtages det, at Løsningssummen bliver at bestemme ved Taxt, maa Taxten under Odelsrettens Fortabelse optages inden den for Søgsmaalstilfælde fastsatte Tid, og Løsning skee til næste Faredag, medens Udsigelse og Domssag bortfalde som udelukkede ved Forligets Tilværelse (Retstidn. for 1840 Side 345—356). Grunden til denne Fortolkningsmaade indlyser af sig selv, og det indsees heraf, at naar noget andet mellem Parterne er meent, maa det i Forliget siges. Opnaaes intet Forlig, er ifølge Lovens {{§|20}} den næste Handling {{sperret|Udsigelsen}}, der vel ikke saa ganske passer med Sagens Stilling, saafremt den henstaaer udsat til fornyet Mægling efter Taxtens Tilendebringelse; desuagtet maa den ligefuldt foretages, siden Lovens Forskrift gjælder ligesaavel for det ene Tilfælde, som for det andet, og der desuden maa haves et Punct, ved hvilket Indskrænkningen i Eierens Raadighed over Skoven begynder ({{§|28}}). Udsigelsen skal skee om Høsten, ikke førend Korn og Høe er indhøstet, og senest inden Juul. At dette maa være Høsten samme Aar, hvori Forligsmægling er anstillet, vil i de fleste Til-<noinclude> <references/></noinclude> e5anj4dxdmy5s0bss01dcxs0gntjqiu 324321 324274 2026-06-16T16:12:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|119}}</noinclude>Naar nogen Lodeier forlangte Udskiftning, og saadan ikke kunde komme istand ved mindelig Overenskomst, skulde den tvungne Udskiftning efter L. 17 Aug. 1821 som en anden Aastedssag udføres af Sorenskriveren og 4 Lagrettesmænd. Efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|10}} foretages derimod Udskiftningen uden den almindelige Dommers Medvirkning af tre Udskiftningsmænd, nemlig en Formand, der, forsaavidt fast Lønning af Statskassen er bevilget, beskikkes af Kongen eller den, han dertil bemyndiger, ellers af Amtmanden, samt to ved Fogden opnævnte Mænd, der tages af det i Lagrettesloven {{§|18}} omhandlede Udvalg eller af et særskilt Udvalg for Udskiftningsmænd. Bestemmelsen om saadant særskilt Udvalg gives af Formændene og Lensmanden, og deri kan optages Personer, der ikke have de for Lagrettesmænd i L. 28 August 1854 {{§|1}} opstillede Egenskaber, L. 12 Octbr. 1857 {{§|10}}, jfr. L. 4 Juni 1866 {{§|6}}. Amtmandens Myndighed til at udnævne Udskiftningsformænd udøves med Iagttagelse af de nærmere Forskrifter, som Kongen lader give. Antallet bestemmes for hvert Amt med Hensyn til de af Storthinget bevilgede Midler. Kan en Lodeier ikke faae Udskiftning fremmet med den Hurtighed, han ønsker, ved de af det Offentlige ansatte Formænd, har han Adgang til at faae Udskiftningsformand for Tilfældet beskikket af Amtmanden, L. 4 Juni 1866 §{{§|1}} og 2. Udskiftningsmændene have, som nærmere skal blive forklaret, at afgjøre ikke alene Skjønsspørgsmaal, men ogsaa visse Retsspørgsmaal, hvorfor de ikke uegentlig kunne siges at danne en Udskiftningsret, en Benævnelse der ogsaa er brugt i L. 4 Juni 1866 {{§|4}}. Udskiftningsretten har at afgjøre om Betingelserne for tvungen Udskiftning ere tilstede, hvilke Rettigheder der tilkomme Lodeiere, Brugere eller Brugsberettigede i Sameiet, og hvorledes Udskiftningen udføres. Medens Spørgsmaal om Rettigheder inden Sameiet saaledes høre under Udskiftsningsmændene, gaaer derimod Spørgsmaalet om, hvad der hører til Sameiet, eller om dettes Begrændsning mod andre Eiendomme, ind under den almindelige Retsbehandling, L. 12 Octbr. 1857 {{§|17}}. Under Benævnelsen Spørgsmaal om Forretningens Lovformelighed og Tvist om Rettigheder i Sameiet, indbefatter Udskiftningslovens {{§|14}} alle de Retstvister, som egne sig til Afgjørelse af Udskiftningsmændene. Det maa nemlig antages at være Lovens Mening, at Udskiftningsretten ikke alene har at afgjøre, om de rette Former ved Forretningens Indledning ere iagttagne, saasom om alle Vedkommende have faaet det foreskrevne Varsel, men ogsaa har at paakjende Indvendinger, som gjøres mod Requisitionens Berettigelse. Hvis saaledes de øvrige Lodeiere bestride, at den, der har begjæret Udskiftning, overhovedet er Medeier i Sameiet, maa Udskiftningsretten have at afgjøre dette, idet den bestemmer, om Forretningen skal fremmes eller ikke. Er Requirentens Ret ubestridt eller ved Kjen-<noinclude> <references/></noinclude> l4zwi9y2viaj2z6va0sdku9aebsy8sw 104 139310 324275 2026-06-16T15:53:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}}</noinclude>fælde følge af den almindelige Regel om det Tidsrum, for hvilket Henviisningen er virksom (L. 20 Juli 1824 {{§|38}}). Men hvor betænkeligt det end er paa egen Haand at opstille Sætninger, hvis Overtrædelse har Tabet af Odelsretten til Følge, nødes man dog til at antage, at det samme gjælder, selv om den i Forligelsesloven opstillede Tidsgrændse af Aar og Dag ikke vilde overskrides ved at bie til det følgende Aars Høst. Udsigelsen kan ikke gjøres overflødig ved allerede før Juul at forkynde Taxtstævning, uagtet den sidste Handling er et endnu stærkere Beviis end den første for, at Odelsmanden alvorligen tænker paa at indløse Godset. Ligesom Klagen til Forligelsescommissionen og Stævningen, bliver den at forkynde for Eieren ved hans Bopæl, om denne end ikke er paa Odelsgodset. Sædvanligen bruges til Udsigelse stemplet Papir af Nr. 3). Men det er vanskeligt at godtgjøre Nødvendigheden heraf, efterat Stempelafgiften er bortfalden for alle Slags Opsigelser. Efter Udsigelsen kommer Taxtstævningen, hvormed Odelsmanden i de fleste Tilfælde kan give sig Tid, da der ikke tilkommer Godsets Eier længere end sædvanligt Varsel, og Forretningen først skal foretages den sidste Tirsdag i Juni Maaned næste Sommer, eller en anden nærpaafølgende Dag, som Sorenskriveren ved Paategning paa Stævningen berammer ({{§|20}}). Tilkommer der den Indstævnte Aars Varsel, kan Reglen om at Taxten skal afholdes Sommeren efter Udsigelsen ikke opfyldes paa anden Maade, end at denne Handling foretages {{sperret|efter}} Stævningens Forkyndelse. Skeer Forkyndelsen ifølge L. {{NL|1—4—12}} til Thinge, vil Udsigelsen ligesaavel bortfalde, som dette udtrykkeligen er sagt om Forligsmæglingen, L. 20 Juli 1824 {{§|28}}. Men Aars Varsel finder Sted i andre Tilfælde end de, i hvilke den offentlige Indkaldelse er anvendelig. (Første Bind Side 235). Er Odelssøgeren saa seent ude med sin Stævning, at der alene bliver Plads til fuldt Varsel ved den Omstændighed, at Dommeren berammer Sagen til Foretagelse nogle Dage efter sidste Tirsdag i Juni Maaned, er Forfølgningen desuagtet rettest at ansee for betimelig, da Sagsøgeren endnu har Odelslovens Ord for sig. Vel sees Stiftsoverretten at have været af anden Mening ved Paadømmelsen af en i Retstidenden for 1847 Side 766—767 meddeelt Sag. Men efter Dommens Udfald er det antageligt, at Høiesteret heri har været uenig med den underordnede Domstol. Sorenskriveren maa imidlertid ikke lade sig lede af dette Hensyn, men beramme Taxten saa nær ved Odelslovens Tirsdag som hans øvrige Forretninger tillade, lige meget om der herved bliver for kort Tid til Indvarslingen, hvilket er Odelssøgerens egen Skyld og ingen Andens. I Taxtens Udfald er ikke alene Parterne, men ogsaa Panthaverne interesserede, saafremt Pantegjælden er bleven stiftet af en fremmed eller<noinclude> <references/></noinclude> ftlqxwm6hft44wlhc87c73dpy0l06j5 324322 324275 2026-06-16T16:12:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|120}}</noinclude>delse afgjort, men der opstaaer Tvist om, hvem der er rette Eier til nogen af de øvrige Lodder, synes det til Forebyggelse af Uendeligheder at være nødvendigt, at Udskiftningssagen desuagtet har sin Fremgang. Dette kan da skee paa en af de to Maader, enten at Udskiftningsretten afgjør Striden, eller at det forbeholdes Parterne ved særskilt Sag at see deres Paastande paa Lodden afgjorte. Af disse Udveie synes den første at maatte gives Fortrinnet, med mindre de, som den særlige Tvist angaaer, samtykke i, at Udskiftningen fremmes med Forbehold af senere Afgjørelse mellem dem, da det vel er altfor uformeligt, uden særskilt Indrømmelse fra de Vedkommende, at fremme nogen Rettergang, medens det er uafgjort, mod hvem den fremmes. Forskjellige fra de Tilfælde, som hidtil ere omhandlede, ere Tvistigheder mellem Lodeiere og Brugsberettigede om Udstrækningen af deres Eiendomsret i Sameiet, indbyrdes Rettigheder eller Brug i dette, hvilke L. 1857 {{§|20}} særsk{{rettelse|li|il}}t henlægger under Udskiftningsmændene, der ved Kjendelse afgjøre, hvilken Forudsætning der, forsaavidt det Omtvistede angaaer, skal lægges til Grund for Udskiftningen. Den tredie Classe af Tvistigheder, der kunne forekomme, angaaer Delingsplanen og Delingen selv. Disse henhøre ifølge Lovens Hovedplan under Udskiftnings{{shy}}mændenes Afgjørelse. Saadanne Spørgsmaal ere, om den Brugsberettigede maa see sin Ret omsat til en anden Gjenstand eller henlagt til et andet Sted, (Udskiftningslov 1857 {{§|2}}) om Udflytning bør finde Sted, og hvem der skal udflytte ({{§|19}}), om Omkostningerne af særegne Grunde bør fordeles efter en anden Maalestok end Matriculskylden ({{§|16}} {{antikva|i. f.}}). For noget at formindske den Ulempe, som flyder deraf, at Tvistigheder med Parter udenfor Sameiet maa holdes udenfor Udskiftnings{{shy}}forretningen, bestemmer L {{§|17}}, at Forretningen, hvis en Grændsetvist mellem Sameiet og en Naboeiendom ikke kan bilægges, maa udsættes, indtil Tvisten er afgjort, medmindre en Lodeier vil tage den omtvistede Strækning som uomtvistet, eller Lodeierne paa anden Maade forenes om Forholdet. Skeer ikke saadan Forening, og den Lodeier, som er i Grændsetvist med sin Nabo, ikke inden sex Maaneder, efterat mindelig Bilæggelse forgjæves er forsøgt, har paastævnt Sag og derefter uden unødigt Op-Virkning for vedkommende Lodeier og paa hans Bekostning optage og forfølge Sagen til Afgjørelse. Med Hensyn til Rettergangsmaaden i Udskiftningssager bemærkes følgende: Den, der ønsker Udskiftning, indleverer til Udskiftningsmændenes For-<noinclude> <references/></noinclude> cpxzyfmv2lse9vhecn121hqgutneeub 104 139311 324276 2026-06-16T15:53:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|135}}</noinclude>fjernere Odelsberettiget, idet Eiendommen efter Indløsningen da ophører at hæfte for et større Beløb end det, der kan dækkes ved Taxtsummen ({{§|24}}). Det er derfor ikke utilraadeligt under disse Omstændigheder at varsle Panthaverne til Taxtforretningen, for at forebygge den Indvending, at den for dem skulde blive uden udslettende Kraft, naar der ikke har været givet dem Anledning til at paasee deres Tarv. Thi en Afviisningsgrund kunde Undladelsen ikke afgive. Det er imidlertid neppe den rette Mening, at Hæftelsen for det overskydende Beløb holdes i Kraft, saafremt Pantecreditor er forbleven uvarslet, først fordi denne Omgang ikke var fornøden for at gjøre en af tidligere Panthaver optagen Eiendomstaxt over Pantet forbindende for de efterstaaende Panthavere (L. {{NL|5—7—11}}), og dernæst fordi en saadan Regel kunde tænkes benyttet til at hindre Udøvelsen af al Løsningsret. Thi saalænge som der ikke haves Adgang til det Slags Mortifications{{shy}}stævning, som omhandles i L. 19 August 1845, vilde det under Løsningsprocessens trange Former næsten blive en umulig Sag fra alle Verdens Kanter at indvarsle Creditorer, til hvem Eieren maatte have pantsat Godset for at beskytte sig mod Uddrivelse af nogen Odelsmand, uagtet det forstaaer sig, at Forpligtelsen aldrig kunde gaae videre, end til at stævne dem, der efter Pantebøgernes Udvisende staae som Fordringernes Indehavere. Til at føre Vidner paa Odelstomten bliver der nu sjeldent Anledning, da det kun er Taxten, men ikke Domssagen, som der foretages. Efter denne Forandring er ogsaa Lovens Bestemmelse om Vidneførsel i Odelssager lempede. See paa den ene Side L. 26 Juni 1821 {{§|26}}, der sætter Vidnerne i Forbindelse med Thingsagen, og paa den anden L. {{NL|1—13—9}} og {{NL|5—3—10}}, der henvise Vidnerne til Odelsgodset. Afhøres Vidnerne paa Thinget, bortfalder det særegne ved Edfæstelsen, der i det første Lovbud er bestemt. Ved Taxtforretningen bør det haves for Øie, at Hensigten er ikke alene at faae en Eiendomsværdie bestemt, men at tilveiebringe de fornødne Data til en {{sperret|Opgjørelse}} mellem Parterne. Den hovedsagelige Anvendelse faaer dette Hensyn ved Hæftelser, der ikke have Characteren af en Sum eller Capital bestemt i Penge, og som derfor maae undergaae en Omsætning, for tilbørligen at kunne bringes i Anslag ved den Afregning, af hvilken det senere skal fremgaae, om Odelsmanden har noget at udrede til Eieren og hvor meget. I visse Tilfælde kan der vel paavises en anden og naturligere Omsætningsmaade end Skjøn og Taxt, saasom naar der paahviler Eiendommen en bestandig Kornrente til Oplysningsvæsenets Fond, eller en Række Terminer af et Statslaan, ved hvilket Capital og og Rente ere slaaede sammen. Her vil den Pengesum, der i sin Tid er omsat til Kornrente, eller en Opgave fra vedkommende Regjeringsdepar-<noinclude> <references/></noinclude> djttzlvdei4b0m94yc5ukl9rk0zjaps 324323 324276 2026-06-16T16:12:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|121}}</noinclude>mand en Begjæring, hvori opgives vedkommende Eiendomme, Lodeiere, Brugsberettigede og Naboer. Formanden berammer Forretningen til Afholdelse paa Aastedet, og, om det ønskes, besørger han Mændsopnævnelse og lader Berammelsen ved Lensmanden tilkjendegive for alle Lodeiere, Brugere, Brugsberettigede og Naboer med fire Ugers Varsel. Er nogen Vedkommende fraværende eller boer udenfor Thinglaget, skeer Tilkjendegivelsen paa hans sidste Opholdssted i dette eller, om saadant ikke kjendes, paa Udskiftningsstedet. Panthavere eller Føderaadsmænd behøve ikke at varsles. Hvis det oplyses, at nogen Vedkommende ikke har faaet tilbørlig Underretning, leder dette ikke til Afviisning, men kun til Udsættelse for at rette paa det forsømte (jfr. Reglem. af 11 Juni 1859 {{§|60}}). Alle Udsættelser skulle saavidt muligt skee paa bestemt Tid. Den fornyede Foretagelse af en paa ubestemt Tid udsat Udskiftningssag skal inden fjorten Dage før den berammede Dag være forkyndt for en af Lodeierne og bekjendtgjort ved Opslag paa Aastedet og nærmeste Thingsted eller anden Samlingsplads, som ved Forretningens Udsættelse af Formanden maatte være opgiven. L. 4 Juni 1866 {{§|8}} Udskiftningsformanden kan forlange, at Requirenten for Forretningens Begyndelse betaler eller stiller Sikkerhed for den Deel af Udskiftnings{{shy}}omkostningerne, som efter Formandens foreløbige Overslag antagelig vil falde paa Lodeierne, L. 9 Mai 1863 {{§|8}}. Om Virkningen af Forretningens Anhængiggjørelse indeholder L. 12 Octbr. 1857 {{§|22}} den ganske særegne Forskrift, at der, naar Udskiftningen er paabegyndt, intet Hensyn tages til, at den Lodeier, som har forlangt den, igjen frafalder sit Forlangende. Denne Bestemmelse er i Skrivelse fra Indredepartementet af 18 Juli 1861 forstaaet saaledes, at Requirenten kommer forseent, naar han ikke har tilbagekaldt sit Forlangende før Forretningens Incamination, og skjønt det maa indrømmes, at det er ukjendt at tænke sig en Sag fremmet mod alle Parters Villie paa en Tid, da saadanne Spørgsmaal som, hvilken Deel enhver af Parterne har i Sameiet, og hvilke Teiger der tilhøre ham, endnu staae tilbage, maa det indrømmes, at denne Forstaaelse bedst stemmer saavel med Lovstedets Ordlyd som dets Hensigt, og at Vanskelighederne ikke blive meget mindre om man skyder det Tidspunct, indtil hvilket Tilbagekaldelse staaer aaben, noget længere frem, da nye Spørgsmaal kunne opstaae paa ethvert Trin af Forretningen. Tages Tilbagekaldelsen for gyldig, blive de paadragne Omkostninger at bære af den, som er Ophavsmand til det unyttige Skridt. Opstaaer der Retstvist mellem Lodeiere eller Brugsberettigede, have Udskiftningsmændene at anstille Forligsprøve og, om Forlig ikke opnaaes, at afgjøre Tvisten ved Kjendelse, efter at de Oplysninger, der hensigtsmæssigen kunne erhverves, som L. 12 Octbr. 1857 {{§|20}} udtrykker sig, ere<noinclude> <references/></noinclude> jxtx1276gx7wfcrpqscf9vm5bdvw86k 104 139312 324277 2026-06-16T15:53:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|136}}</noinclude>tement om det Beløb, som ifølge Laanevilkaarene regnes for Capital efter de gjorte Afbetalinger, bedst tjene som Regel for Afdragssummen, skjønt ogsaa herimod kan gjøres Indvendinger. Men i Almindelighed haves ingen anden Opløsning end Taxt af Skjønsmændene, hvilke altsaa kunne komme til at afgive Værdsættelser, der, om de skulde opgjøres efter strenge Principer, vilde høre til de meest indviklede, da der f. Ex. til at beregne den nærværende Værdi af et Føderaad, som er en af de hyppigst forekommende Hæftelser, strengt taget vilde udfordres, at de tilbagestaaende Terminers Antal bestemtes efter Mortalitetsloven, og Rabatten for Terminernes senere Forfaldstid efter Regelen om Rentes Rente. En Taxtforretning, ved hvilken Føderaad eller andre deslige Fradragsværdier ere satte i Penge, er modtagelig for tvende forskjellige Former, eftersom enten Mændene selv foretage Subtractionen og blot anføre det Tal, der udtrykker Eiendomsværdien forringet ved Hæftelsen, eller de anføre den uformindskede Eiendomsværdie, og ved Siden deraf sætte den Sum, der efter deres Mening udtrykker Hæftelsens Værdie. Kun den sidste Fremgangsmaade er skikket til at betrygge Retfærdigheden for alle Tilfælde. Thi, hvis Hæftelsen enten bortfalder før Løsningen ({{§|25}} og 29), eller staaer saa langt ude i Prioritetsrækken, at den ikke dækkes af Eiendomsværdien, vil en Taxt, der paa Forhaand har opgjort Regnskabet istedet for at meddele Data til Opgjørelse i sin Tid, være uskikket til at skaffe hver sit. Dette gjælder saameget mere, naar den beskrevne Forretning saa ufuldkomment meddeler, hvad der er forhandlet og afgjort, at det ikke engang kan erfares, om Hæftelsen overhoved har været medtagen i Taxten som Fradragssum), eller ikke. See Domme i Retstidenden for 1847 Side 265—281. De ved Taxterne forekommende Mangler, der snart medføre Fare for Sagførerens Odelsret, snart udsætte Eieren for at tabe noget af, hvad der retmæssigen skulde tilkomme ham, ere i Almindelighed mindre at tilskrive Taxationsmændene end Parterne eller deres Fuldmægtige, der ikke tilstrækkeligen erindre, at det ved Værdsættelser som ved andre civile Retshandlinger paaligger dem selv paa rette Sted at anbringe, hvad deres Tarv kræver. See en den 21 Mai 1864 paakjendt Høiesteretssag (Retstidenden Side 481 fl.), under hvilken den fra Besidderens Side fremsatte Indsigelse, at en Deel af Godset var bleven udelukket fra Odelstaxten, sattes ud af Betragtning, fordi han havde undladt at paavise Grændsen og derfor antoges at maatte tilskrive sig selv, hvad der var skeet urigtigt. Særskilt er det i Odelslovens {{§|22}} foreskrevet, at Skoven skal taxeres for sig, ved hvilken Form Forretningen i fornødent Tilfælde bliver mere skikket til at tjene som Veiledning ved Bestemmelsen af det Ansvar, som Besidderen ifølge {{§|28}} paadrager sig ved ulovlig Hugst. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fm2v53w7zoxuvcavn9kd0sby1v7fekf 324324 324277 2026-06-16T16:13:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|122}}</noinclude>tilveiebragte. Jfr. Reglm. 11 Juni 1859 {{§|9}} {{antikva|b}}. Det fremgaaer heraf, at Retten paa en virksommere Maade end i almindelig Rettergang har at tage sig af Sagens Oplysning, og at Undladelser fra Parternes Side saaledes heller ikke have de sædvanlige strenge Virkninger. Men det er dog en Følge af Tingenes Nødvendighed, at Retten har at holde den heraf følgende friere Forhandlingsmaade inden saadanne Grændser, at Sagen faaer sin tilbørlige Fremgang, ligesom det af sig selv indsees, at Rettens Adgang til at antage sig den enkelte Parts Tarv ikke er at forstaae saaledes, at den gaaer over til at blive en Sagførelse paa hans Vegne. Oplysning ved Vidner maae Parterne selv besørge og det i sædvanlige Former, saasom Udskiftningsretten ligesaalidt er bemyndiget til at foretage Vidneførsler som til at paalægge Partsed. Ere Spørgsmaalene om Adgangen til at fordre Udskiftning afgjorte og Grændserne mod Naboeiendomme samt Lodeieres og Brugsberettigedes indbyrdes Rettigheder bestemte, skrides der til den egentlige Udskiftning, der foregaaer efter de i Loven opstillede Regler (L. 1857 §{{§|18}} og 19), af hvilke, under Henviisning til Loven forøvrigt, som Hovedforskrifter bemærkes følgende. Fælledsskabet skal opmaales, boniteres og geometrisk Kart over samme optages. Opmaalingen og Karteringen skal dog ikke udstrækkes til saadanne Dele af Eiendommen, som ikke omfattes eller berøres af Udskiftningen (L. 21 Marts 1860 {{§|1}}), og Udskiftningsmændene kunne, naar de derom blive enige, undlade at opmaale og kartlægge Strækninger saavel i Udmark som i Indmark, hvis Værdie er ringe i Forhold til Udstrækningen og som ikke med Fordeel kunne opdyrkes (L. 21 Marts 1860 § 2 og L. 9 Mai 1863 {{§|2}}). Selv om Udskiftning kun er forlangt af en enkelt Lodeier, bliver hele Fælledsskabet at udskifte, dog saaledes at Udmarken bliver uberørt af Forretningen, saalænge ingen af Lodeierne begjærer den inddraget derunder. De Dele af Hjemmarken, der tilfalde en Lodeier, udlægges saavidt muligt samlede og skikkede til Indgjærding. Efter samme Grundsætning udskiftes Udmarken helst saaledes, at Indmark og Udmark samles; ligesaa Skov, Torvskjær, Tangstrande eller Ret til Skjæring og Opsamling af Tang samt Landslodsret, forsaavidt den findes at være delelig; ligesaa Ret til Fiskerie, der er i Fælledsskab og med Fordeel kan udskiftes, Østersbanker og lignende. Det overlades i Almindelighed Lodeier, der erholder opdyrket eller bedre dyrket Jord istedetfor udyrket eller mindre vel dyrket Jord, om han vil yde Vederlag for Dyrkningen i Penge eller Jord. (L. 12 Octbr. 1857 {{§|18}} {{antikva|d}}, jfr L. 9 Mai 1863 {{§|3}}). Enhver Lodeiers fremtidige Gjærdepligt bestemmes med behørig Iagttagelse af, hvad der tidligere har gjældt mellem dem. De fornødne Veie udlægges, og nøiagtige Bestemmelser gives, om nogen anden end Grundeieren skal have Benyttelse af Vei eller Adgang til Vandtag, Kværneplads, Nø-<noinclude> <references/></noinclude> 4va4bqmzb5tie7thlk3r4x3y7in32ph 104 139313 324278 2026-06-16T15:53:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|137}}</noinclude>Undertaxten kan af den ene af Parterne eller dem begge inden fire Uger paaankes til Overtaxation, og den samme Ret maa vel indrømmes en Panthaver, der efter Værdsættelsens Udfald i det Hele eller for en Deel vilde tabe sin Sikkerhed i Eiendommen. Undlader Løsningsmanden uden uovervindelig Forhindring at møde eller at lade møde ved nogen af Taxations{{shy}}forretningerne, taber han sin Odelsret. Dette er fuldkommen overeensstemmende med Odelslovens øvrige Regler, forsaavidt som Taxten er tilstævnt fra hans Side og ene fra hans Side, et Forhold, der altid indtræder ved Forretningen paa dens første Trin. At han derimod paadrager sig det samme Retstab ved at udeblive fra en Overtaxt, som er reqvireret af hans Modpart, og som derfor lige godt kan fremmes, tager sig usædvanligt ud. Desuagtet maa Lovens {{§|21}} forstaaes efter Ordene, da den ubetinget rammer Besidderen, der, om end kun i Egenskab af Indstævnt, er udebleven fra Forretningen, med den Straf, der paa ham er anvendelig, nemlig Omkostningernes Udredelse; og en mildere Behandling mod Odelsmanden ligger ligesaa meget udenfor Odelslovens Grundsætninger, som den strider mod det anførte Lovsteds Udtryk. Efter Taxationens Tilendebringelse har Odelssøgeren med Domsstævning at forfølge Sagen til første Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives [({{§|23}}). Dette er vel ikke udtrykkeligen sagt i Loven, der tier om det sædvanligere Tilfælde, at Sagen gaaer umiddelbart fra Aastedet til Thinget, og kun taler om det usædvanligere, at den maa tilbage til Commissionen, fordi Forligsmæglingen i sin Tid ikke er bleven tilendebragt. Men det fremgaaer derfor lige klart af dens Bestemmelser, at, naar alle Forberedelser til Domssagens Paastævning ere tilendebragte, er det første mulige det ene rette Thing. Skulde Sagen ikke være endeligen henviist til Rettergang, maa den paany indklages for Forligelsescommissionen, senest til anden Session, til hvilken lovlig Varsel kan gives. Ved at sammenholde L. 20 Juli 1824 {{§|48}} med den sidst anførte Deel af Odelslovens {{§|23}}, viser sig altsaa den synderlige Krydsning, at, medens den almindelige Regel for Betimeligheden af en Paatale, der skal standse en overhængende Retsfortabelse, er {{sperret|første}} Forligelsescommission, {{sperret|andet}} Thing, er den særskilte Forskrift om en Odelssags Paaskyndelse efter Taxationen {{sperret|anden}} Forligelsescommission, {{sperret|første}} Thing. Man tør imidlertid her ikke gjøre Anvendelse af den Grundsætning, at en nyere Lov hæver den ældre, da Odelsretten af Lovgivningen er behandlet som et {{antikva|jus exceptum}}, og ligesaalidt kan den udslettende Clausul i Lov 20 Juli 1824 {{§|88}} paaberaabes, da de i Odelslovens {{§|23}} indeholdte Forskrifter ikke retteligen kunne siges at være „Lovbestemmelser angaaende Forligelsesvæsenet.“ Jfr. L. 1824 {{§|33}}. Det vilde ogsaa være altfor ubilligt,<noinclude> <references/></noinclude> pb0x6gdbrdywj24ceunz3s15bcetxsb 324325 324278 2026-06-16T16:13:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|123}}</noinclude>stetomt o. a. d. Naar Udskiftningsmændene finde, at væsentlig bedre Samling af Delene ikke hensigtsmæssig kan foregaae, medmindre Udflytning finder Sted, have de at bestemme, at en eller flere af Huseierne skulle udflytte. I Mangel af mindelig Overeenskomst beslutte Udskiftningsmændene, hvem der skal udflytte, hvorved tages Hensyn til, at de, der have mest og bedst opdyrket Mark og de bedste Bygninger eller andre Anlæg ved Huset, bør være frie for Udflytning. Hvis Udflytnings{{shy}}omkostningerne ere saa store, at ved deres Fordeling nogen Lodeier rammes med en i Forhold til hans Andels Matriculskyld altfor stor Udgift efter de i L. 12 Octbr. 1857 {{§|19}} {{antikva|c}} opførte Forholdstal, har han Ret til at paastaae, at Udflytningen som medførende uforholdsmæssig Byrde ikke iværksættes. Hvis Nogen desuagtet forlanger Udskiftning og vil bære de med sin Udflytning forbundne Omkostninger, bor Udskiftning ikke nægtes ham, hvis den kan skee uden Hinder for det øvrige Sameies fremtidige Udskiftning. Ligeledes bliver Udskiftningen i det Hele at iværksætte, naar Lodeier overtager den Udflytningsbekostning, der vilde falde paa nogen anden med et større Beløb end han pligter at bære. Loven giver forøvrigt Udsigt til, at Bidrag til Udflytningsomkostninger kan ventes ydet af Statskassen. Ved den endelige Lodning bestemmes, fra hvilken Dag og til hvilke Terminer enhver med Ret til Besidderens Udkastelse erholder sin Lod, inden hvilken Tid Gjærder skulle være færdige, samt inden hvilken Tid de bestemte Pengevederlag under Executionstvang skulle betales. De Udskiftnings{{shy}}omkostninger, der falde paa Lodeierne, udredes inden femten Dage fra Forretningens Slutning. De fælleds Omkostninger fordeles efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|16}} mellem Lodeierne med Undtagelse af Udskiftningsformandens Salarium og Skydsgodtgjørelse, der efter det nævnte Lovbud skulde udredes af Statskassen, medens nu efter L. 9 Mai 1863 {{§|7}} ogsaa Lodeierne for en Deel bidrage til denne Udgift, ligesom L. 4 Juni 1866 {{§|3}} bestemmer, at Omkostningerne ved Udløsning af Brugsrettighed efter L. 12 Octbr. 1857 §{{§|3}} og 4 blive det Offentlige uvedkommende, naar Brugsrettigheden er stiftet efter Udgangen af 1858. Har en Lodeier for at faae Udskiftningen fremmet hurtigere, end ved de ansatte Udskiftningsformænd kunde skee, benyttet den i L. 4 Juni 1866 {{§|2}} givne Adgang til at lade en Udskiftningsformand for Tilfældet opnævne af Amtmanden, har han alene at udrede den Deel af Omkostningerne, der ikke fordeles paa Lodeierne. Brugsberettigede i Sameiet og Landskyldsberettigede bære ingen Andeel af Omkostningerne. Overudskiftningens Omkostninger udredes af den, der har forlangt den, saafremt Overudskiftnings{{shy}}mændene erklære, at Underujdskiftningen ikke væsentlig forandres men fordeles ellers paa Lodeierne. De Omkostninger, der falde paa Lodeierne, udredes i Almindelighed efter den<noinclude> <references/></noinclude> hkjefmxjueygbb556n36c8xvkz0083f 104 139314 324279 2026-06-16T15:54:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|138}}</noinclude>om en Odelsmand, der indrettede sig efter den Anviisning, som hans Lov giver ham, skulde forspilde sin Ret ved en senere Proceslov, der aldeles ikke befatter sig med Odelsmaterien. Men kan L. 20 Juli 1824 {{§|48}} ikke paaberaabes mod Odelsmanden, hvor den vilde være ham til Skade, forstaaer det sig, at denne Paaberaabelse lige saalidt gjælder, hvor den vilde være ham til Gavn. Citantens Stilling efter Taxten er imidlertid ikke den samme som i de almindelige Præscriptionstilfælde, i hvilke han har havt et længere forudgaaende Tidsrum til Paatalen, hvorfor Tidsbestemmelsen „første Thing hvortil lovlig Varsel {{sperret|kan}} gives“ maa forstaaes med nogen Lempe, saa at Indstævningen til det sildigere Thing staaer for fulde, naar der ikke havde været Tid til at indbringe den for det tidligere uden ved en Anstrængelse, der kun bør fordres, naar det gjælder Liv eller Død. (Retstid. 1856 S. 379—385). Har den Indstævnte beviisligen erklæret at ville paaanke Taxten, forlænges derved Stævningstiden, uagtet Erklæringen senere ikke vorder iværksat. Udgangspunctet for Tidsløbet bliver da mindre bestemt, fordi de i L. {{§|21}} fastsatte fire Uger kun gjælde Reqvisitionen, ikke Taxtstævningens Forkyndelse. Men den heraf opstaaende Uklarhed i Bedømmelsen af, hvad der er forsvarlig Hurtighed, maa fortolkes mod den Indstævnte, som har Skylden, og ikke mod Odelsmanden. Med det samme Sagen anhængiggjøres som Domssag, skal Odelsprætendenten forevise og tilbyde i Retten den Sum, hvorfor Gaarden er taxeret, med Fradrag af de i samme beviisligen staaende Hæftelser. Denne Ret til at gjøre Fradrag for Hæftelserne er ingen Begunstigelse for at lette Odelsmanden Indløsningen, men en simpel Anvendelse af den Sætning, at Pligten til at betale begrændses ved Retten til at kræve befriende Qvittering for det, som udtælles. Og videre end til Forskjellen mellem Taxtsummen og Hæftelserne strækker sig ikke den Besidderen tilkommende Ret til at meddele Qvittering. Hvor stærkt og paa hvilken Maade Odelsgodset derfor end var behæftet paa den Tid, da Paatalen blev reist, er dog Intet klarere, end at Eieren kan kræve den hele Taxtsum i Penge, naar han enten, før det kommer til Afregning eller Løsning, har besørget Eiendommen frigjort, eller han ved Foreviisning af de originale Documenter med paategnet Qvittering godtgjør paa Stedet at være istand dertil. Thi, at han nogensinde skulde være forpligtet til at give Odelsmanden Credit paa Løsningssummen eller en Deel deraf, er en uhørt Paastand. Ved at fastholde dette Synspunkt bliver det omvendt indlysende, at der tilkommer Odelsmanden den samme Tilbageholdelsesret, hvad enten den Fordring, til Sikkerhed for hvilken Eiendommen hæfter, er et beviisligt tilværende, eller det er et blot muligt (eventuelt) Krav, saasom naar<noinclude> <references/></noinclude> rv8658ggkzthy90u6d1kfpsa081uilu 324326 324279 2026-06-16T16:13:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|124}}</noinclude>i Aaret 1821 gjældende Matriculskyld. Dog kunne Udskiftningsmændene bestemme Forandring heri af Hensyn til, at enkelte Lodeiere have en større eller mindre Fordeel af Udskiftningen eller kun for en Deel berøres af den. Den afsluttede Udskiftningsforretning er forbindende for Lodeiere og Brugsberettigede, der have faaet lovligt Varsel, hvorfor de maae gaae gjennem Paaanke for at faae den forandret. At antage det samme om Naboer, der have faaet tilbørligt Varsel, er vistnok strengt, men det indsees ikke andet end, at man nødes til at indgaae paa denne Strenghed deels af den ydre Grund, at Naboerne med Hensyn til Varslingen i L. 12 Octbr. 1857 {{§|12}} ganske ere satte ved Siden af Lodeierne og det ifølge en Bestemmelse, der er indkommet i Loven ved et Tillæg til det oprindelige Udkast, deels af den indre Grund, at Adgangen til at rokke Forretningen, efterat den er istandbragt, vilde medføre Virkninger, der staae i et øiensynligt Misforhold til det, der sædvanligviis kan være Tvistens Gjenstand. Da imidlertid den Virkning, som Forretningen saaledes faaer, i Forhold til den udeblivende Nabo kommer til at gaa videre, end Rettergangslærens almindelige Grundsætninger tilsige, synes der at være Grund til at antage, at Naboen, skjønt han maa lade Udskiftningen staae, gjennem almindeligt Søgsmaal har Adgang til at søge Erstatning i Penge. Virkningen af Kjendelser afsagte mod ustævnte Personer, der ere optraadte med Paastande om Rettigheder i Sameiet, blive i Almindelighed at bedømme efter de samme Grundsætninger, som gjælde om lignende Interventioner ved Indførsler og andre Forretninger, der foretages uden Stævning. Mod Rettighedshavere, der hverken ere varslede eller ved frivillig Mellemkomst have gjort sig til Parter, har Udskiftningen ingen Virkning. Udskiftningen paaankes, forsaavidt angaaer dens Lovformelighed og Tvist om Rettigheder i Sameiet, til Underretten ved en Stævning, der inden to Maaneder efter Forretningens Slutning enten udtages til første eller andet Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives, eller forelægges Underdommeren til Berammelse. Forligelsescommissionen gaaes forbi, da Forligsprøve allerede er anstillet for Udskiftningsmændene. Forsaavidt angaaer selve Udskiftningen eller Skjøn, som derunder ere afgivne, paaankes Forretningen inden tre Maaneder efter dens Slutning (L. 9 Mai 1863 {{§|5}}) til Overudskiftning eller Overskjøn. Mændenes Kjendelse, hvorved en Udskiftning nægtes Fremme, paaankes, eftersom den er bygget paa juridiske eller factiske Grunde, ligeledes til Underretten eller Overskjøn inden de ovennævnte Frister (L. 12 Octbr. 1857 {{§|14}}). Udskiftningsmændenes under Forretningen afsagte Kjendelser behandles forsaavidt efter Reglerne om Interloeæutorier, som de, skjønt angaaende Parternes Eiendomsret, Rettigheder eller Brug i Sameiet, ikke særskilt kunne paaankes, men først efter Forretningens Tilendebringelse med denne (L. 1857 {{§|20}}). Overudskiftning eller Over{{bindestrek0|- }}<noinclude> <references/></noinclude> j6d2t59jg6q585sz5uvwog5fqeq5her 104 139315 324280 2026-06-16T15:54:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|139}}</noinclude>Godset er pantsat for en Trediemands Gjæld, eller som subsidiairt Sidepant som Tillæg til den i et Hovedpant givne Betryggelse, eller overhoved til Skadesløsholdelse for hvilketsomhelst muligt Ansvar eller Tab. Hertil kan ogsaa henregnes uaflyste Pante og deslige Breve, om hvilke det efter de givne Omstændigheder er antageligt, at de virkeligen ere indfriede, og at Originalernes Forkommelse er Grunden til, at de henstaae uudslettede. Skulde nemlig Løsningsmanden være forbunden til at tilbyde det til deslige Hæftelser svarende Beløb, maatte han, naar Tilbudet antoges, ogsaa være forbunden til Opfyldelse ved Betaling. Men dette var at paabinde ham en Pligt, der udsatte ham for at betale to Gange. Langt mindre vilde det have mod sig at paalægge ham en Forrentningspligt for den uden tilsvarende Udgift midlertidigen indeholdte Sum, skjønt ogsaa herimod fremstille sig Indvendinger, der vanskeligen lade sig gjendrive. Endvidere er det en ligegyldig Omstændighed, om Hæftelsen er stiftet i den ene eller den anden Form, saa at thinglæste Indførsler, Skifteudlæg eller Sikkerhedsclausuler, overførte fra Auctionsvilkaarene til Skjødet (Retstid. for 1847 Side 274—275), i denne Henseende staae ved Siden af de formelige Panteobligationer. Beviisbyrden med Hensyn til de for Tilbudets og Afregningens Skyld fornødne Data fordeler sig naturligen saaledes, at Odelssøgeren ved Panteattest, erhvervet efter Afholdelsen af det nærmest foregaaende Thing, godtgjør Hæftelsernes daværende Beløb, hvorimod den Indstævnte har at oplyse, hvad der senere maatte være indfriet. Skjønt uaflyste ere disse Indfrielser ligefuldt at bringe til Afgang i Hæftelserne, naar Sorenskriveren erklærer, at efter de fremkomne Beviisligheder Intet er til Hinder for Aflysningen. Jfr. Retstidenden for 1847 Side 801 flg. At Odelsmanden fremsætter sit Tilbud i en tilsyneladende endelig Form efter de Data, som Taxten i Forbindelse med Panteattesten afgive, skader ikke hans Sag, naar han {{sperret|strax}}, efterat Modparten har oplyst de senere indtraadte Forandringer, gjør det hertil svarende Tillæg og foreviser den forøgede Løsningssum. Men formeligere er det ved det første Tilbud allerede paa Forhaand at tilkjendegive, at den fornødne Fuldstændiggjørelse vil skee, saafremt senere og Løsningsmanden ubekjendte Forandringer i Fradragssummen dertil give Anledning. Indskrænker han sig derimod til i {{sperret|Ord}} at indgaae paa den større Sum, som ved de formindskede Hæftelser bliver den rette, uden at forevise det dertil svarende Pengebeløb, saa har han tabt sin Sag og sin Ret, da hans Forudsætning om Pantegjælden vel hjælper ham, naar den slaaer til, men ikke afgiver en antagelig Undskyldningsgrund, naar den slaaer feil. Thi det afgjørende Tidspunct er den til Afregning bestemte Retssession, og for at<noinclude> <references/></noinclude> j4qtywtgr6sjyq3tlmbgif0b8hqvr5l 324327 324280 2026-06-16T16:13:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|125}}</noinclude>samme Maade som Underudskiftningen og udføres af skjøn tilstævnes paa sex af Fogden opnævnte Mænd<ref>Wikikildens note: Setningen er uleselig på grunn av trykkfeil. Det skulle kanskje stått: «Overudskiftning eller Overskjøn tilstævnes paa samme Maade som Underudskiftningen og udføres af sex af Fogden opnævnte Mænd».</ref> under Ledning af Udskiftnings{{shy}}formanden, Stemme undtagen i Tilfælde af Stemmelighed mellem der dog ikke har Mændene. (L. 1857 {{§|15}}). Den Part, der foranstalter Overudskiftning, frafalder derved ikke alene enhver fra Formen eller Rettergangen hentet Indsigelse, der vilde have afgivet en Grund til at paaanke den første Forretning for Underdommeren, men det samme maa ogsaa gjælde, naar det er en Kjendelse om hans Eiendoms-eller Brugsret, der ved Udskiftningen er gaaet ham imod. Omvendt bør Adgangen til Overudskiftning ansees stillet i Beroe, saalænge Underudskiftningen staaer under Retternes Paakjendelse. Naar Underudskiftning har været indanket for Retten, regnes Fristen for sammes Paaanke til Overudskiftning fra den Dag, den afsagte Dom er forkyndt Vedkommende. Er et Sameie af meget betydeligt Omfang, kan ifølge L. 12 Octbr. 1857 {{§|21}} Kongen efter Andragende af Lodeier, og efterat vedkommende Repræsentantskaber ere hørte, anordne en særskilt Udskiftningscommission bestaaende af fem Mænd, og hvis Formand har de for Dommere foreskrevne Egenskaber. De i L. §{{§|10}}—16, {{§|17}} to sidste Punctumer samt §{{§|19}} og 20 givne Regler komme da ikke til Anvendelse. Den saaledes anordnede Commission udskifter Fælledsskabet, saavidt det gjørligt befindes, ved først at dele mellem Sogn og Sogn (hvis Sameiet omfatter flere Sogne) og dernæst mellem Gaard og Gaard, medens de almindelige Regler komme til Anvendelse paa Udskiftning af de enkelte Brug. Den afgjør de under Udskiftningen eller i Anledning af den forefaldende Retstvistigheder. Dens Kjendelser angaaende Formalia, angaaende Tvistigheder i Sameiet eller om dettes Grændser, ligesom i det Hele om Alt udenfor den egentlige Udskiftning, ere paaankelige til Høiesteret under Jagttagelse af de Regler, der gjælde for Paaanke af Stiftsoverretsdomme. Dens Udskiftninger ere upaaankelige; dog skal Udkast til den endelige Udskiftning udlægges til Eftersyn hos vedkommende Lensmand eller, om der er flere, den Lensmand, Commissionen bestemmer, og hos ham henligge i sex Maaneder, forinden samme, efterat de indkomne Klager ere tagne under Overveielse, endelig afgjøres. Vedkommende Lodeiere, Brugsberettigede og Naboer tilkaldes ved en af Commissionen udstyret Stævning, der skrives paa ustemplet Papir, paa den i Lov om Forkyndelse af Stævninger angaaende Almindinger 9 Juli 1851 {{§|1}} bestemte Maade. Godtgjørelse til Commissionen, Bekostning af Kart samt øvrige fornødne Omkostninger udredes af Statskassen. Det fremgaaer af den her indtagne Deel af Loven, at Udskiftningscommissionen her ogsaa er bemyndiget til at afgjøre Tvistigheder angaaende Grændserne mellem Fælledsstrækningen paa den ene Side og den udenfor Fælledsskabet liggende Strækning paa den anden Side. Ligeledes sees det,<noinclude> <references/></noinclude> mjy92m78h5d3imsaomsz1z3diyl9qg7 104 139316 324281 2026-06-16T15:54:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|140}}</noinclude>være sikker maa han altsaa forberede sig paa, at Hæftelserne, naar det kommer til Afgjørelse, ikke mere ere til. Hidtil er det forudsat, at Parterne ved hver fra sin Side at documentere, hvad der efter Beviisreglerne paaligger ham, blive enige om Løsningssummens rette Størrelse. Tager dette Punct en anden Vending og gaaer over til en Stridsgjenstand, er det den almindelige Regel, at det Tilbud, som Løsningsmanden i dette Møde har gjort, rigtigt eller urigtigt, gjælder som hans Ultimatum, saa at han ikke ved senere Tillæg kan afkræfte den Grund til Odelsrettens Fortabelse, som Loven har lagt i Tilbudets Utilstrækkelighed. Hidrører det Mere, som den Indstævnte senere godtgjør at skulle have i Penge, fra en Omstændighed, hvorfor Beviset paalaa ham selv, f. Ex. fra en Afbetaling, for hvilken Beviis ei havdes ved Haanden, saa har Tilbudet været rigtigt, og Sagen bliver at bedømme ganske, som om selve Afbetalingen var skeet og ikke blot Beviset tilveiebragt efter den første Retssession. Den modsatte Forestillingsmaade vilde lede til Følgesætninger, der ligge aldeles udenfor Odelsloven, f. Ex. at Klageren skulde have paany at forevise Summen med det fornødne Tillæg, medens det er vist, at den Indstævnte aldrig kan sætte Odelsmanden i den Nødvendighed at forevise Pengene ved flere end eet Møde. I det anførte Tilfælde var det klart, at den Indstævnte selv bar Skylden for, at de til Antagelse af den større Løsningssum nødvendige Beviser manglede Under andre Omstændigheder kan dette være mindre klart. Er Skylden paa {{sperret|begge}} Sider, bør man ikke lade Løsningsmanden bære Følgerne deraf ved at erklære hans Odelsret tabt. Fra dette Synspunct synes man at burde bedømme det Tilfælde, at Taxtforretningen er taus angaaende en taxabel Hæftelse, saa at Odelsmanden maa antage, at Godset er anført med dets hele Værdi. Thi skjønt han, naar han deri tager feil, vel ikke kan siges fri for Forsømmelse ved Taxtforretningen, er dog ligesaa meget at lægge Besidderen til Last, der havde den fornødne Kundskab uden at gaae til Pantebøgerne, og hvis Taushed efter Omstændighederne kan være modtagelig for en værre Fortolkning end Uopmærksomhed. Hidrører Meningsforskjellen om den rette Løsningssum ikke fra Om. stændigheder, der ere at tilregne Besidderen, synes vistnok Valget for Sagføgeren efter Odelsloven at staae saaledes, at han har at tilbyde enten den mindre Sum med Fare for sin Rets Forspildelse, hvis Dommeren i sin Tid finder den modsatte Paastand om et Tillæg begrundet, eller den større med Fare for at betale Mere, end han efter den rette Bedømmelse af de omtvistede Kjendsgjerninger er forpligtet til. Men da ingen Lov<noinclude> <references/></noinclude> bg50uglff2sc6jav3na9q43n8dt4ua4 324328 324281 2026-06-16T16:13:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|126}}</noinclude>at Commissionen, foruden at være Udskiftningsret, træder i den almindelige Underrets Sted, hvoraf det blandt andet følger, at der for samme kan føres Vidner. Omvendt maa man af den almindelige Form, hvori Lovens {{§|20}} i sin Helhed er erklæret ugjældende, ikke slutte, at Commissionen med Hensyn til Sagens Oplysning indtager samme uvirksomme Stilling som Retten i en privat Domssag, da det er en Følge af deslige Forretningers Øiemed, at Commissionen maa medvirke til, at dens Handling, saavidt skee kan, bliver bygget paa de sande Forhold. Af en paa samme Maade anordnet og med samme Myndighed udstyret Commission foretages tillige Deling af private Almindinger efter L. om Skovvæsenet 22 Juni 1863 {{§|36}}. Endnu er der ikke talt om den tvungne Deling af Jord, der i L. {{NL|5—2—68}} siges at kunne udføres uden Rettens Mellemkomst ved Lodkastning i Overværelse af Mænd, der først have udlagt Eiendommen i lige Parter. Denne Fremgangsmaade blev ved L. 17 August 1821 {{§|8}} hævet for Udskiftninger, ved hvilke den af en særskilt Grund vilde være hensigtsstridig. Den har fremdeles i det Store taget ophørt at være anvendelig ved Ophævelse af simpelt Sameie til ulige Dele, da den Udvei at gjøre flere Lodder end Personer og lade den, der eier det mere, tillodde sig flere af de lige store Parter i Almindelighed vil staae i Strid med den nyere og rigtigere Grundsætning, at hver skal have sit saavidt muligt samlet paa eet Sted, hvilken Bestemmelse, uagtet kun udtrykkelig givet for Udskiftninger, dog, som grundet i Hensyn til det almene Vel, gjælder om alle tvungne Jorddelinger. Eies Jorden derimod til lige Dele, bortfalder den sidstnæynte Modgrund Uagtet ifølge L. {{NL|5—2—68}} en Deling af Jorden, nu i hele Stykker, af den ene Medeier skulde kunne paatvinges den anden ved en rent privat Handling, er det dog under vor nærværende Retsordning vanskeligt at sige, hvorledes en saadan Forretning under nogen af Parternes Udeblivelse eller Uvillighed skulde kunne faae sin fulde Virkning. Og da denne Fremgangsmaade ikke sees anvendt, skulle vi ikke videre opholde os ved samme, hvorimod der her endnu maa gives Plads for nogle Bemærkninger om deslige tvungne Delinger udførte af Retten. En Forretning, ved hvilken den ene Medeier søger den fælleds Jord deelt mellem sig og de øvrige Parter i Sameiet, bliver efter foregaaende Forligsmægling og Aastedsstævning at udføre af Underdommeren og fire fra Udvalget opnævnte Mænd. Sædvanligviis vil det dog ikke lykkes den misfornøiede Part at see Sameiet hævet ved en saadan tvungen Deling, med mindre dets Gjenstand er Skov eller ubebygget Jord. Er der nemlig Bygninger paa Jorden, ville Mændene i Almindelighed maatte give den af Parterne Medhold, der med Henviisning til Lovens {{NL|5—3—51}} paa-<noinclude> <references/></noinclude> 3uak44dxr6wm49p1g1zdiy26wgmfy8s 104 139317 324282 2026-06-16T15:54:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|141}}</noinclude>bør forstaaes saaledes, at den nægter Nogen at faae sin Ret prøvet ved Dom, saa er det antageligt, at Løsningsmanden bevarer sin Odel, naar han, ved Siden af sit mindre Tilbud, samtidigen i Retten ikke alene foreviser men {{sperret|deponerer}} det Tillægsbeløb, hvorpaa den Indstævnte troer at have Krav. Vel lades herved en Hindring mod mindelig Afgjørelse ubortryddet. Men da Odelsloven ikke tilsteder nogen foreløbig Paakjendelse af Tvistigheder om Løsningssummens rette Størrelse, er det en overdreven Fordring, at Følgerne heraf skulle væltes over paa den ene Part ogsaa da, naar han behøver Dom for at see, hvad han skylder, og nedsætter de Penge, hvilke han kun som tvungen Gave kunde betale paa Forhaand. At Odelsmanden ifølge Reglerne i Fr. 3 Juni 1796 {{§|6}} har gyldig Grund til at forlange Sagen udsat, forinden han indlader den til Doms (hvilket dog sjeldent vil skee), fritager ham ikke for strax første Rettens Dag at gjøre {{sperret|Penge{{shy}}tilbudet}}, der, som et Slags Forligstilbud, har en foranstaaende Plads (L. {{§|26}}: „Vægrer Besidderen sig fremdeles for mindelig Afgjørelse, da — først da — fører Odelsmanden sine Vidner“). I eet Tilfælde kan Odelsmanden dog kræve Tilbudet overført til næste Thing, nemlig naar han ved Stævningens Irettelæggelse er uvis om Taxtbeløbet, fordi Modparten har foranstaltet Paaanke til Overtaxt, et Tilfælde, der let kan opstaae ved Sammenstødet mellem de i Lovens {{§|21}} og {{§|23}} givne Regler. Under denne Betingelse er Mødet i Retten kun en Form for at holde Stævnemaalet i Kraft, medens Intet kan udrettes, forinden Værdsættelsen er bragt til Endskab Udebliver den Indstævnte ved Domssagens Anhængiggjørelse, kan der vel ikke skee noget Tilbud, men forevises maae derfor Pengene ikke mindre nu end ifølge L. {{NL|5—3—13}}, da den herom gjældende Forskrift ogsaa har den Hensigt at skaffe nogen Betryggelse for, at Citanten har Midler til at løse Godset. Efterat Tilbudet forgjæves er skeet, har Odelsmanden fri Raadighed over sine Penge. Overstige Hæftelserne Taxationsværdien, bliver ingen Løsningssum at tilbyde. Det samme gjælder, naar deres Beløb er ubestemt og intet Maximum lader sig paavise. Men der synes dog at paaligge Odelssøgeren en til Anbudet svarende Handling, nemlig at fremsætte udtrykkelig Erklæring, om han er villig til at overtage Hæftelsernes hele Beløb eller kun den Deel deraf, som dækkes ved Taxationssummen ({{§|24}}). Thi uden dette haves intet Forslag til mindelig Afgjørelse. At han heri tager Feil, ved at erklære O Overskuddet sig uvedkommende, medens det ved Dommen befindes, at han har at overtage ogsaa dette, bør efter den bedre Mening ikke ansees som en Grund til Odelsrettens Fortabelse. Thi i det beslægtede Tilfælde, at {{sperret|Penge}}{{shy}}tilbudet er for lidet, har han stødt an mod tvende Regler, nemlig baade den, der kræver et antageligt Forligstilbud, og den,<noinclude> <references/></noinclude> 61s2g9nkzb5riyrtg7chckv45015f6g 324329 324282 2026-06-16T16:13:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|127}}</noinclude>staaer, at Sameiets Ophævelse ved Sønderstykning er en for ham skadelig Foranstaltning, eftersom Retfærdigheden ikke fyldestgjøres derved, at en Mand, der til lige Deel med en anden eier et Gods, hvoraf Jorden udgjør de to Tredieparter og Husene en Trediepart af Værdien, skal paanødes som Vederlag for sin Andeel Husene og en Fjerdepart af Jorden. Fremsættes ikke saadan Indsigelse, eller forkastes den af Mændene som ugrundet, vil Delingen blive at udføre overeensstemmende med Hovedtanken i de nyere Love om Udskiftning, der gaae ud paa, at enhver saavidt muligt skal have sit i sammenhængende Strækning (jfr. L. 12 Octbr. 1857 {{§|23}}). Derimod lader der sig ikke opstille bindende Regler om den Maade, paa hvilken Mændene skulle udfinde Forholdet af Jævngodhed mellem Delene, da det ligesaalidt kan paalægges dem at indlade sig paa formelige Boniteringer, som de modstræbende Parter kunne nødes til at møde for en i Overeensstemmelse med L. 12 Octbr. 1857 sammensat Udskiftningsret, der desuden mangler Bemyndigelse til at indlade sig paa Opløsning af simpelt Sameie. Mændenes skjønsmæssige Afgjørelser, være sig af Spørgsmaal om Delingens Tilstedelighed eller om Maaden for dens Udførelse, vilde forøvrigt være Gjenstand for Paaanke til Overskjøn (se {{§|12}} i den ophævede L. 17 August 1821). De fra {{sperret|alle Sider fri{{shy}}villige}} Delinger af Grundeiendom vilde kunne forbigaaes uden Bemærkning, saafremt ikke for Matriculvæsenets Skyld, altsaa i det Almenes Interesse, en offentlig Mellemkomst var fornøden. Indholdet af de herom gjældende Regler er, at naar Forretningen gaaer ud paa at lægge Jorden i Lodder, svarende til en allerede i Matriculbøgerne bestaaende (fra Tiden før Frd. 18 Decbr. 1764 hidrørende) Deling af Skylden, kunne Parterne handle paa egen Haand. L. 12 Octbr. 1857 {{§|9}}. Deles derimod Jord, der tilsammen udgjør et Matriculnumer, saa udfordres en offentlig Skylddelings{{shy}}forretning. Indtil denne er udført ansees Jorddelingen som ugjort i Forhold til det Offentlige (Frd. 8 Decbr. 1813 §{{§|1}} og 4), og selv den private Erhvervelse bliver utryg, da intet Afhændelsesdocument over den enkelte Part kan antages til Thinglæsning. Frd. 18 Decbr. 1764. Skylddelingen udføres ifølge Lov 28 Mai 1845 af et ved Fogden udnævnt Lagrette. See oven {{§|129}}. Svarende til Frd. 18 Decbr. 1764 er for Kjøbstædernes Vedkommende Pl. 19 Marts 1790, der til Opretholdelse af Orden i Grundtaxten bestemmer, at intet Afhændelsesdocument paa en Deel af en Kjøbstadsgrund maa antages til Thinglæsning, forinden Opmaaling er foretagen, hvilken Forretning udføres af Raadstueskriveren eller Stadsconducteuren. L. 13 Septbr. 1830 {{§|181}}, 8 Septbr. 1842 {{§|56}} og 12 August 1848 {{§|67}}. Men Placatens Anvendelse bliver meget indskrænket, da Grundtaxt og Grundskat kun finder Sted i et Par af vore Kjøbstæder. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> stpwba6gry40uc0l3lcmyafnhkglxx0 104 139318 324283 2026-06-16T15:54:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|142}}</noinclude>der tilholder ham at skaffe en Formodningsgrund om at have de fornødne Midler. Men dette sidste Anstød, hvorpaa Loven aabenbar lægger Vægt, bortfalder under hiin Forudsætning. Erklærer Besidderen at ville modtage den tilbudne Sum, da udbetales denne ham strax mod lovligt Skjøde til Odelsprætendenten, hvorefter Dommeren slutter den paabegyndte Sag med Dom, ved hvilken Besidderen tilpligtes til næste Faredag at fravige Godset under Udkastelsestvang (S 25). Hensigten med Dom ved Siden af Overeenskomst er at give Løsningsmanden Executionsret for det mulige Tilfælde, at Besidderen senere skulde vægre sig for at efterkomme, hvad han har vedtaget. Efterat L. 20 Juli 1824 {{§|6}} tillægger Forlig, afsluttede for Retten, Executionskraft, kan det samme Øiemed nu opnaaes uden Benyttelse af Domsformen, og det ikke alene ved Sagens Anhængiggjørelse, men ved hvilketsomhelst senere Retsmøde. Vægrer den Indstævnte sig derimod fremdeles for mindelig Afgjørelse, bliver Sagen at forfølge til Doms med Iagttagelse af de for Rettens vedbørlige og hurtige Pleie i Almindelighed gjældende Love, og at paakjende med Tilkaldelse som Meddomsmænd af det Lagrette, der har udført Undertaxt{{shy}}forretningen (§{{§|26}} og 27). En Dom, der giver Odelssøgeren Medhold, tilkjender ham, mod Vederlag, altid Eiendommen. Den tilkjender ham derhos efter Paastand tillige Godsets Besiddelse, naar den Indstævnte enten, som sædvanligt, selv er Besidder, eller efter Udsigelsen har afstaaet Besiddelsen til en Anden. (Retstid. 1855 S. 561—64). I første Tilfælde lyder Dommen paa Godsets Fravigelse under Udkastelsestvang, i andet Tilfælde maatte det paalægges Modparten at ryddiggjøre det under løbende Dagmulct{{rettelse||.}} Man kunde vel sige, at Tillægget om Fravigelse under Udkastelsestvang, skjønt ubeføiet, naar Eiendommen lovligen besiddes af Trediemand, dog ved Tvangsmidlets Beskaffenhed er uskadeligt, eftersom Truselen om physisk Fordrivelse da tilintetgjør sig selv. Men denne Slutningsmaade retfærdiggjør dog ikke en Domsform, der efter det under Sagen oplyste Forhold er urigtig, ligesaalidt som Odelslovens {{§|23}} herfor kan paaberaabes, da denne knytter Paastanden om Fravigelse til den Forudsætning, at den Indstævnte er Besidder. At denne mod sin Protest ved Dommen skulde kunne tilpligtes at udstede {{sperret|Skjøde}}, naar herom af Odelsmanden er nedlagt Paastand, er en Sætning, der ikke hviler paa den bedste Retsgrund, da der mellem hiin og denne ikke bestaaer noget Forpligtelsesforhold, og Skjødningsformen naturligen medfører Begrebet om et Hjemmelansvar, som ikke i sædvanlig Betydning paaligger den, der drives fra Eiendommen mod sin Villie. Desuagtet er det en af Odelsrettens Særegenheder, at Skjøde kan kræves. Dette følger af L. {{§|25}}, der erklærer, at den<noinclude> <references/></noinclude> 0rv3vbm23gweodkp90gyqasecmfoifb 324330 324283 2026-06-16T16:14:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />128</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|154}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|c)}} Situationskarter.}} {{midtstilt/e}} Med Materien om Rettens Granskning paa Aastedet staae de om Situationskarter givne Forskrifter af en dobbelt Grund i Forbindelse, først fordi Afbildningen som Kundskabskilde træder istedet for det Afbildede ved de Retter, der ikke selv kunne tage Stedforholdene i Øiesyn, og dernæst fordi den Handling, hvorved Kartet bliver til, er en Aastedsforretning. Efter Lovbogen vare Afrids af Stederne endnu ikke befalede som Vilkaar for at vinde Afgjørelse paa en Eiendomstrætte, hvorfor de Retter, der ikke selv kom paa Stederne, maatte dømme efter Beretninger i Ord. Først Forordningen af 31 Marts 1719 {{§|4}} paabyder Brugen af Situationskarter, og det uden Forskjel for alle Instantser. I denne Udstrækning kom Budet, skjønt passende for Danmark, til at gaae videre end fornødent for Norges Vedkommende, hvis Lovgivning tilholder Underdommeren selv at tage Stedet i Øiensyn. Som en Følge heraf blev Paabudet om Situationskarter ved Siden af Aastedsbefaring ved Resc. af 9 Novbr. 1781, 13 Juli 1787 og 15 Marts 1799 kaldt tilbage for Bergens, Trondhjems [(derunder Nordlandene og Finmarken), samt Christiansands Stifter, og uagtet Frdn. 31 Marts 1719 {{§|4}} for Agershuus Stift i Formen staaer uforandret, ansees den ved Domstolene heller ikke her mere gjældende end i Rigets øvrige Dele. (See f. Ex. Domme i Retstid. for 1845 Side 694 og 1847 Side 436). Regelen er altsaa, at medens Situationskart ved Overretterne er ueftergiveligt naar Sagen dertil egner sig (de anførte Resc. {{§|4}}, Frdn. 11 August 1797 {{§|27}} og Lov 12 Septbr. 1818 § §), er det i første Instants overladt til Parternes Forgodtbefindende, om de ville tage Afrids af Stedet eller ikke. Fremlægger Klageren Situationskart, bør Underdommeren efter den bedre Mening, ikke nægte at antage Domssagen nden Aastedsbefaring, saafremt den Indstævnte ingen Indsigelse gjør mod, at Afbildningen træder istedet for den ellers fornødne Aastedsbefaring. Thi Sagen forelægges ham i samme Stand, i hvilken den altid paakjendes ved Overretten, saa at han ikke kan siges at mangle et nødvendigt Middel til at finde Rede i den. Derimod er det vanskeligt, at Sagen ved denne Fremgangsmaade kan undgaae at foretages ved Extraret, naar der til dens Behandling udfordres Meddomsmænd, eftersom disse nu skulle udnævnes til det enkelte Tilfælde og af et særskilt Udvalg. — Mod den Indstævntes Indsigelse kan derimod Kart ikke i anden Forstand træde istedetfor Aastedsbefaring, end at Dommeren i Tilfælde, hvor det overhoved er tvivlsomt, om Sagen henhører under L. {{NL|1—16}}, maa være saa meget utilbøieligere til at afvise<noinclude> <references/></noinclude> ql8rsus55seo8jbeb9b5qmppc2s1jfq 104 139319 324284 2026-06-16T15:54:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|143}}</noinclude>Indstævntes Forligstilbud først er tilstrækkeligt, naar han er villig til at udstede Skjøde, hvilket vilde savne fuld Grund, naar Sagsøgeren ved at gaae til Dom alligevel ikke kunde vinde Skjøde. Derhos er Paalægget om Skjødets Udstedelse det eneste Middel, der i alle Tilfælde sætter Løsningsmanden istand til at erhverve {{sperret|Tvangs}}dom over sin tabende Modpart, hvilken Domsform under visse Omstændigheder er om ikke aldeles nødvendig, saa dog særdeles tjenlig som Tilknytningspunkt for den Fremgangsmaade, der senere maa iagttages for at bevirke Eiendomsrettens Overgang fra den tidligere Eier til Odelsmanden. Udstederens Ansvar bliver imidlertid at bedømme paa samme Maade, som om intet Skjøde var meddelt, og indskrænker sig til det Modtagnes Tilbagebetaling, om det senere viser sig, at ikke han men en Anden er den rette Eier, hvem Odelsmanden maa holde skadesløs. Dommens anden Side angaaer de Forpligtelser, der paalægges den Vindende som Vilkaar for Læsningen. Overstiger Hæftelsernes Beløb Taxationsværdien, kan Dommeren ikke være taus, om Løsningsvilkaaret er den mindre eller den større Sums Overtagelse. Mod en Dom, der fritager Eiendommen for at hæfte for Overskuddet, have imidlertid de ustævnte Creditorer, efter den almindelige Regel om Virkningen af {{antikva|res judicata}}, deres Indsigelser forbeholdne, naar Løsningsmanden senere søger Mortification. For det sædvanlige Tilfælde, at Hæftelserne udgjøre den mindre Storrelse, bør disse ikke udtrykkes med et bestemt Tal, ligesaalidt som Løsningssummen bør anføres som en Differenss. Er Dommen imidlertid bleven affattet paa denne mindre betænksomme Maade, maa den forstaaes efter dens Mening og ikke efter dens Ord, om der i Mellemtiden mellem Opsigelsen og Executionen er foregaaet Forandringer i Hæftelsernes Beløb, hvilket somoftest er Tilfældet, naar der i Eiendommen staae offentlige Midler, der afdrages i halvaarlige eller aarlige Terminer. Løsningstiden er næste Faredag, hvis Oversiddelse medfører Tabet af Odelsretten ({{§|29}}). Den retsbeskyttende Handling fra Odelsmandens Side indeholdes i det beviislige {{sperret|Tilbud}} af, hvad der paaligger ham at udrede eller overtage. Er dette skeet i rette Tid bevares Dommens Kraft, saa at Execution, om dertil er Anledning, kan foretages efter Faredag, da Modpartens ubeføiede Vægring for at indgaae paa, hvad Dommen tilsiger ikke bliver Odelsmanden til Skade. Skjønt dette i Almindelighed er saa, gjør det dog et efter Odelsloven fremmed Indtryk, at Dommen ved Tilbudet skulde holdes i Kraft for bestandig. Er Løsningsmanden ikke vis paa, at Opgjøret vil komme i Stand med det Gode, handler han altid forsigtigst i at forlange Executionsret paa Forhaand sat, da der herved bliver Adgang til at faae Uenigheder om Løsningssummen m. v. afgjort med mindre Fare for ham. Thi har han gjort Tilbudet særskilt,<noinclude> <references/></noinclude> gk1mj8wm8iy1iayjm26ixefnx697ou8 324331 324284 2026-06-16T16:14:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|129}}</noinclude>den fra den almindelige Ret, naar der fremlægges et (maaske endog overflødigt) Afrids. Man kunde paastaae, at en lignende Ret tilkom {{sperret|Vidner}}, saa at de skulde være beføiede til at fordre Vidnesagen afviist, naar de vare stævnte at vidne efter Kart istedet for at forklare sig paa Aastedet. Hvad der er sandt i denne Mening er, at Vidneførelsen let vil blive Citanten til liden Nytte, fordi Vidnet, naar det kommer til de enkelte Spørgsmaal, ideligen med Føie vil kunne erklære, at han ikke veed at finde sig til Rette paa et Afrids. Men dette er noget andet end Forretningens Nægtelse paa Forhaand, hvilket vilde være en betænkelig Lære, fordi man, naar Vidnet boer udenfor Jurisdictionen og ikke kan formaaes til frivilligen at møde paa Aastedet, mangler noget andet Middel til at faae hans Forklaring, denne være nu til større eller mindre Hjælp. Skjønt ved Underretten ikke længere nødvendigt, staaer det naturligviis enhver af Parterne frit for at lade optage Kart Men dette skeer da for hans egen Regning, uden Hensyn til hvad Udfald Dommen forøvrigt faaer med Hensyn til Processens Omkostninger. Rescripternes {{§|2}}. Disse Rescripters {{§|1}} paalægger det endog Dommeren som Pligt, ved Stævningens Irettelæggelse udtrykkeligen at tilspørge Parterne, om de ere fornøiede med, at Sagen paakjendes uden Afrids af Aastedet; en Forskrift, hvis Forglemmelse dog ikke afgiver Grund til at paastaae den senere afsagte Dom kjendt uefterrettelig. Ifølge Frd. 31 Marts 1719 {{§|4}} var Optagelse af Kart en privat Forretning, idet Afridsets Beviiskraft hvilede derpaa, at det af begge Parter var {{sperret|erkjendt}} for rigtigt Da det undertiden kunde medføre Vanskeligheder at tilveiebringe denne Erkjendelse, og det tillige var tjenligt at anvise Enhver de Personer, til hvilke han kunde henvende sig, istedetfor at lade det være hans egen Sag at finde en kyndig og villig Mand, blev der senere for hvert Stift beskikket en Landmaaler og Karttegner, med Benævnelse Generalconducteur. Reglm. 11 Juni 1788 Afd. 10{{rettelse||.}} Nu er Stiftsconducteur{{shy}}posterne inddragne og Sagen ordnet saaledes, at hver Amtmand i sit District til Udførelse af Kartforretninger beskikker et saa stort Antal Conducteurer, som fornødent. See den anførte Deel af Reglm. 1788, Resol. 7 Decbr. 1785, Resol. 13 Febr. 1816 og L. 13 Septbr. 1830 {{§|196}} Undertiden benævnes de Landconducteurer, i Modsætning til Stadsconducteurer, der ere ansatte i enkelte Stæder, saasom Christiania og Bergen, L. 6 Sept. 1845 §{{§|2}} og 48, L. 8 Sept{{rettelse||.}} 1842 {{§|56}} og L. 12 August 1848 {{§|67}}. Ved denne Anordning er ingen Indskrænkning gjort i Parternes Frihed til at istandbringe Afridset, ved hvem og paa hvilken Maade de finde tjenligt. Men Kartet faaer da alene Beviiskraft gjennem Erkjendelse fra den, mod hvem det fremlægges. Derhos forstaaer det sig,<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 9}}</noinclude> 9tn0ksw9rojqmx0xi7tayd91o9c2x1a 104 139320 324285 2026-06-16T15:55:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|144}}</noinclude>og dette senere befindes at være for lidet af en Grund, hvorfor Skylden ikke kan væltes over paa Modparten, bliver det vanskeligt at redde hans Ret, da den om Tilbudet gjældende Grundsætning er den samme paa dette sildigere som paa Sagens tidligere Trin, idet Forskjellen alene hidrører fra de Forandringer, der i Mellemtiden kunne være foregaaede i Afregningssummerne. Bliver Intet at udrede i Penge, er Odelsmandens Tiltrædelse derfor ligefuldt en Løsning, eftersom Gjælds Overtagelse ligesaavel er en Betalingsmaade som Penges Udtælling, og det uagtet den fordrevne Eier efter som før vedbliver at staae forpligtet for Pantegjælden. Man kan derfor sige, at Odelsmanden ogsaa i dette Tilfælde ligefrem er indbefattet under Lovens {{§|29}}. Men, bortseet fra Lovstedets Udtryk, kan ma{{rettelse|u|n}} ikke uden at komme i Strid med de til Fordeel for den Indstævnte gjældende Grundsætninger fritage Odelsmanden fra Forskriften om Dommens Iværksættelse inden en vis Tid, ogsaa hvor Intet er at betale. Thi, at Odelsmanden uden at binde sig selv skulde kunne holde sin Modpart bunden i Skovens Benyttelse ({{§|28}}) og forlænge Terminen for Speculationer i Jordegodspriser i det Ubestemte, vilde være uforeneligt med den i Odelsloven paa saa mange Maader udtrykte Tanke, at denne Tilstand skal have sin Begrændsning i Tid. Og skal en Grændse sættes, kan den ikke være nogen anden end næste Faredag. Hvad Odelsmanden, naar Intet er at udrede, til denne Tid har at foretage for at opretholde sin Ret, falder af sig selv, saafremt Dommen har Formen af en Tvangsdom. Er efter Dommen Intet at exeqvere, maa en af Odelsmanden vidnesfast afgiven Erklæring om at overtage Hæftelserne, saavidt de efter Dommen vedkomme ham, være afgjørende, eftersom han herved gjør Dommen forbindende for sig, hvilket den forhen ikke var. Den Tanke, som har ledet Odelsloven ({{§|29}}) til at erklære den i Dommen fastsatte Løsningstermin præclusiv, skulde, forfulgt med fuld Strenghed, lede til disse tvende Sætninger med Hensyn til Appel. Først at Dommens Indstævning for høiere Ret til {{sperret|Stad{{shy}}fæstelse}} var utilladelig, som kun sigtende til at fornye Løsningsterminen og udhale den Tid, inden hvilken Modparten har Ret til at vinde Vished om sin Skjæbne; dog at Appel til Stadfæstelse gjennem en paaskyndende Contrastævning naturligviis altid stod ham aaben. Og dernæst, at Paaanke fra Odelsmandens Side til {{sperret|For{{shy}}andring}} af en Dom, der tilkjender ham Løsningsret, men hvormed han i andre Puncter angiver at være misfornøiet, under Odelsrettens Fortabelse skulde skee inden den bestemte Løsningstermin, siden ellers en ved Terminens Oversiddelse fortabt Ret kunde kaldes til Live under Skin af Paaanke. Den sidstnævnte Sætning maa<noinclude> <references/></noinclude> 2775y9m2i0qhfeoib26aqsnhvd6uxsd 324332 324285 2026-06-16T16:14:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>at man til Opmaalinger og Karter, der staae i Forbindelse med Matriculværket i de Kjøbstæder, der have Grundtaxt (Pl. 19 Marts 1790), maa benytte den, som Lovgivningen dertil anviser. Kartforretningen udføres af Conducteuren med tvende tiltagne Kartvidner, efter Stævning udfærdiget enten af denne eller af Reqvirenten med paategnet Berammelse af Conducteuren. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|8}} og L. 13 Sept. 1830 {{§|196}} litr. {{antikva|b}}. Foruden Modparten tilsiges ogsaa Eierne af de tilstødende Grunde, saafremt Forretningen kommer til at berøre Eiendommens Grændser mod dem. Jfr. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|1}}]‚. Indkaldes Nogen til at give Anviisning og Forklaring paa Stedet, er hans Møde at ansee som frivilligt, hvorimod der for at gjøre Indkaldelsen forpligtende som Vidnestævning og for at modtage Forklaring under Ed, maa sættes Ret under Dommerens Forsæde. Optages Kartet til Brug i en {{sperret|p{{rettelse|aa|aaa}}nket}} Aastedssag, skal der ifølge Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|4}} gives Varsel ogsaa til Dommeren og Vidnerne. der have været med under den tidligere Befaring. Men for at undgaae hensigtsløse Vidtløftigheder, synes denne Forskrift at kunne indskrænkes til de sjeldnere Tilfælde, at der føres nogen Anke over den tidligere Aastedsbefaring Thi videre fører for Vidnernes Vedkommende ikke den almindelige Retssætning, hvoraf der her er gjort Anvendelse, L. {{NL|1—13—13}}. Og det samme synes at gjælde om den Analogie for Budet i Lovens {{NL|1—2—3}}, hvoraf Dommerens Varsling i dette Tilfælde er udledet. Jfr. Retstidenden for 1842 Side 35—36. For at afskjære Omsvøb og afvende Omkostninger, er det i Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|5}} foreskrevet, at Parternes Erkjendelse af Kartets Rigtighed bør søges tilveiebragt i Form af Paategning paa Afridset, og at al Indsigese mod samme bør skee enten under Optagelsen paa Aastedet, eller saasnart det vidnefast anvises for Vedkommende, der inden {{rettelse|s|f}}ire Uger fra Foreviisningen har at gjøre de fornødne Skridt til ny Befaring. Bliver ei saaledes modsagt og forfulgt, bør Afridsningen i alle Maader ansees rigtig, og Vedkommende, som ei i rette Tid har paatalt den, have Skade for Hjemgjæld. Den her bestemte Præscriptionstid begynder altsaa ikke at løbe, saafremt den ene Part har undladt at forelægge den anden Kartet enten paa Aastedet eller senere, med bestemt Opfordring om at erklære sig. Og til at undlade dette vil han som oftest have den Grund, at man snarere fremkalder end undgaaer Indsigelser ved saaledes at sætte Tingen paa sin Spidse. Iagttager han Forskriften om Forelæggelse, vil Modparten ifølge Rescriptets Bydende have vanskeligt for at gjøre Indsigelser mod Kartet gjældende, naar de ikke strax ere fremsatte. Den, der som Part er indstævnt til at overvære Karts Optagelse mod sig, er berettiget til at faae anbragt paa samme ikke alene hvad {{bindestrek1|Beskri|Beskrivelsens}}<noinclude> <references/></noinclude> pqratdlsh2uh0jbxoufprmwny2ar7y3 104 139321 324286 2026-06-16T15:55:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|145}}</noinclude>ogsaa antages stadfæstet ved Høiesteretsdom af 2 Marts 1858 (Retstid. S. 305—9). Ifølge Odelslovens {{§|28}} har Odelspaatalen den Virkning at forhindre Eieren eller Brugeren fra at hugge i Skoven videre end til Gaardens Brug. Hindringen begynder med Udsigelsen (hvorfor Odelsloven udtrykker sig unøiagtigt ved at sætte dette Baand i Forbindelse med Forudsætningen om, at Sagen paaankes), og vedvarer til den Indstævntes Frifindelse eller til Løsningsterminen, eftersom Sagen falder ud til Fordeel for den ene eller den anden af Parterne. Kjendes den ergangne Dom uefterrettelig, bortfalder Hindringen i Mellemtiden, indtil Sagen igjen bringes i Gang, Retstid. for 1844 Side 517—522. Det samme tør man derimod ikke antage om Mellemtiden mellem en paaankelig Dom, der frifinder Eieren, og Odelssøgerens Ankestævning, deels fordi Lovstedet sætter Grændsen ved den {{sperret|ende{{shy}}lige}} Frifindelsesdom, deels fordi den almindelige Grundsætning leder til den samme Mening. Virkningen af Forbudets Overtrædelse er strengt taget den samme, hvad enten Nogen derved forurettes eller ikke, det vil sige, hvad enten Prætendenten vinder eller taber Sagen, og bestaaer i Forbrydelsen af det Aavirkede til ham og en Mulct af dets dobbelte Værdie til Statskassen. Med Hensyn til Paatalen er denne Overtrædelse at ansee som reent privat, saa at det Offentlige for sit Vedkommende ikke kan reise Sag. I tvende Tilfælde bør dog Besidderen være ansvarsfri for den udenfor Gaardens Fornødenhed foretagne Skovhugst, nemlig naar det endelige Udfald enten bliver Sagens Afviisning eller Dommens Virkningsloshed, fordi Odelsmanden, efter at have sat sit Søgsmaal igjennem, undlader Løsningen ({{§|29}}). Thi i begge Tilfælde har Odelssøgeren selv gjort sig skyldig i en Utilbørlighed ved enten at forfølge Sagen paa en ulovskikket Maade, eller at forurolige sin Modpart med et Søgsmaal, som Udfaldet viser, han ikke har meent alvorligt: Handlinger, om hvilke Loven har udtalt sin Mening ved derfor at sætte Odelsrettens uigjenkaldelige Fortabelse som Straf. Hertil kommer endnu det Tilfælde, at Erstatnings-Ansvar bliver at paalægge Odelssøgeren i Betragtning af Paatalens Grundløshed, hvorom nedenfor. Foruden Straf for Skovens Misbrug kan Besidderen ifølge Lovens {{§|28}} paadrage sig Erstatningspligt for Vanrøgt af Eiendommen, Forringelse af Skoven m. v. Men dette Ansvar er ganske regelmæssigt, da det kun indtræder, naar Nogen derved lider, det vil sige, naar Odelssøgeren vinder Sagen og løser Godset, saa at det samme ogsaa under Lovens Taushed vilde gjælde. For det ved Odelssagen foraarsagede Afsavn af Skovens Brug (men ikke for den øvrige af Paatalen flydende Ulempe), tilkommer der<noinclude> <references/> {{liten|Schweig Proces. {{antikva|II.}} 10}}</noinclude> c3cv59xezklvxshn32hy5qe2olnd5df 324333 324286 2026-06-16T16:14:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="154" /> {{bindestrek2|velsens|Beskrivelsens}} Rigtighed, men ogsaa hvad dens {{sperret|Fuld{{shy}}stændighed}} udkræver. Thi det gjælder ligesaavel om billedlige som om mundtlige Fremstillinger, at man for retteligen at bedømme, hvad der er udtrykt, undertiden behøver at vide, hvad der staaer tilbage at udtrykke. Naar derfor Modpartens Paastand holder sig indenfor Grændserne af den Retfærdigheds{{shy}}fordring, at hvad der anbringes for Retten ikke alene skal være Sandhed, men den hele Sandhed, saa kan han her ligesaalidt som ved Vidneførsler eller Syn afvises med den Indsigelse, at han paa egen Bekostning har at foranstalte Kartforretning, hvis han ikke vil lade sig nøie med den Udstrækning og Fuldstændighedsgrad i Beskrivelsen, som Reqvirenten for sit Tarv finder tilstrækkelig. Overeensstemmende hermed siger Resc. 9 November 1781 {{§|1}}. at Afridsningen bør indeholde „saavel Reqvirentens som Modpartens formeentlige Strækninger,“ og naar paa den anden Side Instr. af 7 Decbr. 1185 {{§|4}} paabyder, at der i Mangel af anden Overeenskomst skal forfattes tvende Afridsninger, „da enhver Parts Tvistighed eller Paastand paa ethvert Kart bliver at anbringe,“ saa maa dette indskrænkes til den Betingelse, at Modparten gaaer udenfor Selvforsvarets Grændser og vil begrunde selvstændige Paastande. Et Afrids optaget af den anden Part til Beskrivelse af Strækninger og Stedforholde, der ikke findes paa Hovedkartet, kaldes Contrakart. Da Contrakartet forudsættes alene at indeholde Tillæg til Hovedkartet, hvis Rigtighed ikke angribes, saa er Intet til Hinder for, at det forfattes af samme Conducteur. Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|4}}. Føres derimod Anke over Kartet, det vil sige, paastaaes samme at være stridende med de beskrevne Stedforholde, saa er det Middel, som Lovgivningen anviser, at anbringe Klagen for Dommeren (Retten), der paa Aastedet har at undersøge Kartet. Resc. 9 Novbr. 1781 {{§|5}} og Instr. af 7de Decbr. 1785 {{§|18}}. Til denne Forretning bør da Conducteuren, og, naar man vil tage Tingen strengt, ligeledes hans Vidner varsles. L. {{NL|1—13—13}}. Tilkaldes ved denne Retsforhandling en anden Conducteur til Optagelse af et nyt Kart, vilde den kunne kaldes en Overkartforretning, hvorved dog maa erindres, at Lovgivningen ikke anviser nogen Instantsfølge mellem Conducteurerne. <section end="154" /> <section begin="155" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|155}}.}} {{liten blokk|Om Rettergangen i Odelsløsningssager.}} {{midtstilt/e}} En Odelssag er ifølge L. 26 Juni 1821 en almindelig Thingsag, til hvis Paakjendelse der paa og over Odelsgodset forud er optaget Taxt. Da disse Søgsmaal paadømmes med tiltagne Meddomsmænd (L. {{NL|1—7—1}}), havde ogsaa et andet Valg staaet aabent for Lovgivningen, nemlig <section end="155" /><noinclude> <references/> {{høyre|9*|2em}}</noinclude> 5kmr7ah5thamces4ttadkagummrn127 104 139322 324287 2026-06-16T15:55:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|146}}</noinclude>omvendt Besidderen Erstatning hos Odelssøgeren, saafremt Dommen gaaer denne „{{sperret|saa{{shy}}ledes}} imod, at han idømmes Processens Omkostninger.“ Herved synes at være antydet, at denne Erstatning kun tilkommer ham, naar det er Søgsmaalets Grundløshed, der har ledet Retten til at paalægge Odelssøgeren Processens Omkostninger, ikke derimod, naar Paalægget hidrører fra et Anstød mod Forligelsesloven (fordi han har ladet møde ved Fuldmægtig, hvor han burde have mødt personlig, L. 20 Juli 1824 {{§|6}}). Thi i det sidste Tilfælde forpligtes han til at bære sin Modparts Sagsudgifter, ikke som Tabende men som Udeblivende, da han end ikke ved at vinde Sagen undgaaer denne Udredelse. Det samme gjælder vel ogsaa naar Procesomkostningerne ophæves for den underordnede og kun paalægges Odelssøgeren for den overordnede Ret, da det ikke nøiagtigen kan siges, at Dommen gaaer ham saaledes imod, at han idømmes Proces{{shy}}omkostningerne, naar disse for en Deel blive uerstattede. Har Besidderen under et saadant ubeføiet Søgsmaal overtraadt Forbudet mod Hugst i Skoven, er det antageligt, at Odelssøgerens Straffordring og den Indstævntes Erstatningsfordring hæve og tilintetgjøre hinanden uden Hensyn til Forholdet mellem deres Størrelse, da Utilbørlighed kommer til at staae mod Utilbørlighed angaaende samme Gjenstand. Besidderens Erstatning for Afsavn indtales efter den Forbindelse, hvori den er sat med Procesomkostningerne, naturligst, skjønt ikke nødvendig, under selve Odelssagen. Men uden Contrasøgsmaal (og Contraklage) vilde Paastanden ei blive antagen til Paakjendelse, (L. 20 Juli 1824 {{§|28}}). Den Paastand om Pengestraf eller Erstatning for Godsets Forringelse, der under visse Betingelser tilkommer Odelssøgeren hos hans Modpart, egner sig efter dens Natur bedst til Afgjørelse under en efterfølgende særskilt Sag, navnligen fordi der ikke kan haves Vished for, i hvilken Grad den Indstævnte har forseet sig, eller vil komme til at forsee sig, forinden Godset er fraveget. Vil Citanten imidlertid paatale beviislige Facta, foretagne under Sagens Gang, er der ingen juridisk Hindring for, at dette gjennem Continuations{{shy}}søgsmaal skeer under samme Sag, da Bestemmelsen i Odelslovens {{§|28}} efter særskilt lovlig Omgang,“ kun tilkjendegiver, at en særlig Foranstaltning, navnligen ved Skjøn og Tant, er fornøden. Til at see Erstatningen afgjort under Hovedsagen vil han navnligen have Opfordring deri, at dens Beløb da kan bringes til Afdrag i Løsningssummen. Foruden at nævne enkelte Procesforseelser, til hvilke Odelsrettens Fortabelse særskilt er knyttet som Følge, indeholder Lovens {{§|23}} folgende almindelige Bestemmelse: „Anlægges ikke Sagen paa denne Maade, da skal Odelsprætendentens Stævning afvises, og han for sin Person have tabt sin Løsningsret.“ {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> b17bpz8d56u132nx264vpnpoybu0vje 324334 324287 2026-06-16T16:14:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}}</noinclude>den i {{§|152}} beskrevne Fremgangsmaade at lade Sagen behandle i Form af en forenet Taxt- og Domssag. Men af denne Form har Odelsloven kun optaget den Bestemmelse, at Taxations- og Meddomsmændene skulle være de samme Personer ({{§|27}}), hvorimod Taxten og Domssagen tilstævnes som særskilte Forretninger. Det særegne ved Odelsprocessen bestaaer fornemmeligen deri, at Sagføreren i de enkelte Handlingers Tidsfølge og Sammenhæng er mere bunden, samt at Anstød mod de foreskrevne Regler har en mere afgjørende Virkning paa hans Ret end i andre Tilfælde. Han har saaledes ikke det Valg at opsætte Godsets Taxation, indtil han har faaet Dom for at være løsningsberettiget, men maa først have Taxt og forevise Løsningssummen, hvis han vil have Dom, ved hvilken Forskrift man har lagt an paa at afskjære Søgsmaal, der vilde blive virkningsløse, enten fordi Odelsmanden mangler Midler til Løsningen, eller fordi Godset sættes til en Pris, til hvilken han ikke finder sig tjent med at løse det. Fremdeles, naar Taxationen er tilendebragt, staaer det ham ikke frit for at lade en mærkelig Deel af den ham muligens endnu tilkommende Løsnings- (Præscriptions-) Tid hengaae, forinden han gjør videre ved Sagen, hvorimod han strax maa fortfare [({{§|23}}), og, naar han har faaet Dom til sin Fordeel, iværksætte denne saasnart som muligt ({{§|29}}). Endelig have Forseelser mod Procesreglerne i Almindelighed ikke blot Handlingens Ugyldighed, men selve Rettens Fortabelse til Følge (§8{{§|21}} og 23). Hensigten med denne strenge Bestemmelse er at forskaane Eieren for, at de Baand, som Odelspaatalen lægger paa hans Gods, især paa hans Skov (L. {{§|28}}), skulle vedblive længere end fornødent, eller oftere gjentages af samme Odelsmand. Det første Skridt til Paatalen er Forligsprøven, om hvilken dog Intet særskilt gjælder, bortseet fra den strenge Virkning af Odelsmandens Udeblivelse. Paatalens Betimelighed bliver saaledes at bedømme efter den almindelige Regel i Lov 20 Juli 1824 {{§|48}} (sammenholdt med Odelslovens {{§|9}} og L. 28 Sptbr. 1857 {{§|3}}) Klagerens Valg mellem at møde personlig eller ved Fuldmægtig beroer ligeledes paa de derom i Forligelseslovens {{§|50}} indeholdte Bestemmelser, da Odelsloven heller ikke i dette Punct har nogen særlig Forskrift Endvidere komme de i L. 20 Juli 1824 {{§|61}} givne Regler til Anvendelse, naar der ved Commissionen opstaaer Spørgsmaal om at udsætte Sagen. Vel seer det ud, som om Odelsloven herom har en særlig Bestemmelse, idet der i dens {{§|23}} siges, at Sagen, hvis den ved Forligelsescommissionen er bleven udsat („ei endelig derfra er henviist“), paany skal {{sperret|ind{{shy}}klages}} for samme. Men dette har sin Grund i den Forudsætning, at Parterne, uvisse om naar Taxten vil være tilendebragt, have udsat den paa {{sperret|ubestemt}} Tid, og under denne Betingelse maatte der forholdes paa samme Maade i enhver anden Sag. Have de derimod<noinclude> <references/></noinclude> 5ljiozurwwdy2etkahxdw4hmbh73rx5 104 139323 324288 2026-06-16T15:55:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|147}}</noinclude>Ved dette Lovbud fremtræder klart den Hensigt, at betrygge Eieren mod mere end een Gang af samme Odelssøger at foruroliges og bebyrdes med de Baand, som Paatale til Løsning medfører. Mindre umiddelbart indlysende er det derimod, at de Ord, hvori Bestemmelsen er indklædt, tilstede, at dens Virksomhed udstrækkes saa vidt, som dens Grund tilsiger. Først fremstiller sig den Bemærkning, at Budet har sin Plads i en Paragraph, hvis første Deel udelukkende handler om Fremgangsmaaden {{sperret|efter}} Taxationen, samt at dets Betingelse udtrykkes i den Form, „at Sagen ikke rigtigen {{sperret|anlægges}}.“ Heri kunde man søge Grund til den Mening, at den udslettende Virkning alene tilkom Forseelser, begaaede ved det andet Afsnit af Sagen (den egentlige Domssag), hvorimod Anstød {{sperret|før}} eller {{sperret|under}} Taxationsforretningen skulde være oprettelige. Ifølge denne Forestillingsmaade skulde inden de tre Præscriptionsaar nyt Søgsmaal efter den første Odelssags Afviisning fra Thinget fremdeles staae aaben, naar Afviisningsgrunden f. Ex. havde været forsømt Udsigelse, medens Odelsretten er fortabt, saafremt Feilen bestaaer i Forsinkelse af Paastævningen efter Taxten. Men til at opstille en Mening, der vilde lede til slige Følgesætninger, ligger der i Lovstedets Udtryk ingen Grund. Dets Ordlydelse er, at „Sagen ikke anlægges paa foranførte {{sperret|Maade}}.“ Og naar Talen er om den {{sperret|Maade}}, hvorpaa en Sag bør anlægges, menes derved saa naturlig det hele Indbegreb af Regler, der maae iagttages for at faae den anhængiggjort som Domssag, at det mere vilde klinge som et Ordspil end som alvorlig Tale, om man (som den her bestridte Mening skulde medføre), vilde sige, at en Odelssag kan være {{sperret|anlagt}} paa rette Maade, skjønt Udsigelsen er forsømt. I nærværende Tilfælde er dette saa meget mere indlysende, som den i Ordene foranførte Maade“ liggende Henvisning næsten vilde blive indholdsløs, naar den skulde indskrænke sig til Lovstedets Forskrifter om, hvorledes der skal forholdes {{sperret|efter}} Taxtforretningen. Thi disse indskrænke sig til at indskjærpe den ene Pligt, Hurtighed i Paastævningen. At Budet har faaet sin Plads i en Paragraph, som kun handler om een af de for Sagsanlægget gjældende Forskrifter, forklares let deraf, at denne er den sidste af de Bestemmelser, som Odelsloven har lagt an paa at sammenkjæde til en saa lidet som muligt afbrudt Række. Den Sætning, at ogsaa Feil begaaede paa Sagens tidligere Trin ere Fortabelsesgrunde, kan man atter søge at indskrænke til den nærmere Betingelse, at Feilen bliver hængende ved den samme Forfølgning lige til {{sperret|Dommen}}, hvorimod den gjennem fornyet Paatale forfra skulde være helbredelig, naar dens forstyrrende Virkning var fremtraadt ved Sagens Standsning, forinden {{sperret|Taxt}} istandbragtes. Efter denne Mening skulde en i urette Tid foretagen Udsigelse vel tilintetgjøre Odelen, naar Excep-<noinclude> <references/> {{høyre|10*|2em}}</noinclude> l80618b0js9uwy79q93kvdo8frtknds 324335 324288 2026-06-16T16:14:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|133}}</noinclude>ved Udsættelsen vovet at vedtage en bestemt Termin til det nye Møde, saa bortfalder naturligviis den fornyede Indkaldelse. Og er Sagen hverken udsat paa den ene eller den anden Maade, men, som i de allerfleste Tilfælde skeer, endeligen henviist til Rettergang, har Klageren Intet videre at bestille ved Forligelsescommissionen. Den anførte Deel af Odelslovens {{§|23}} maa imidlertid have et forvildende Skin, siden Høiesteret har anseet det for en undskyldelig Feiltagelse, at Citanten efter Taxtforretningen paa ny indklagede Sagen for Forligelsescommissionen, uagtet den derfra var endelig henviist. Retstid, for 1839 Side 426. Klagerens Udeblivelse fra Forligelsescommissionen har Tabet af hans Odelsret til uigjenkaldelig Følge ({{§|21}}). At en Klager møder ved Fuld mægtig i Tilfælde, hvor han burde have mødt personlig, udsætter ham ifølge L 20 Juli 1824 {{§|62}} kun for den Ulempe at betale Processens Omkostninger, men giver, naar Sagen kommer for Retten, ingen Afviisningsgrund, og som en Følge heraf bliver Odelsretten i dette Tilfælde ubeskaaren, eftersom Odelsloven {{§|21}} ikke udvider Begrebet om Udeblivelse, men kun bestemmer en strengere Virkning deraf, naar en Forsømmelse, som efter de almindelige Regler henhører til denne Classe, er begaaet. Et Forlig om Odelsgodsets Fravigelse vil i de Puncter, hvori det er ufuldstændigt, ved Retterne blive fuldstændiggjort ved de tilsvarende Bestemmelser af Odelsloven, forsaavidt som disse passe baade paa den mindelige og den tvungne Afgjørelse. Er det altsaa ikke kjendeligen udtalt, at Klageren vedtager, som {{sperret|For{{shy}}pligtelse}}, at give den bestemte Sum for Godset, saa kan Intet kræves af ham, hvis han fra sin Side foretrækker at lade Forliget være ufuldbyrdet. Vedtages det, at Løsningssummen bliver at bestemme ved Taxt, maa Taxten under Odelsrettens Fortabelse optages inden den for Søgsmaalstilfælde fastsatte Tid, og Løsning skee til næste Faredag, medens Udsigelse og Domssag bortfalde som udelukkede ved Forligets Tilværelse (Retstidn. for 1840 Side 345—356). Grunden til denne Fortolkningsmaade indlyser af sig selv, og det indsees heraf, at naar noget andet mellem Parterne er meent, maa det i Forliget siges. Opnaaes intet Forlig, er ifølge Lovens {{§|20}} den næste Handling {{sperret|Udsigelsen}}, der vel ikke saa ganske passer med Sagens Stilling, saafremt den henstaaer udsat til fornyet Mægling efter Taxtens Tilendebringelse; desuagtet maa den ligefuldt foretages, siden Lovens Forskrift gjælder ligesaavel for det ene Tilfælde, som for det andet, og der desuden maa haves et Punct, ved hvilket Indskrænkningen i Eierens Raadighed over Skoven begynder ({{§|28}}). Udsigelsen skal skee om Høsten, ikke førend Korn og Høe er indhøstet, og senest inden Juul. At dette maa være Høsten samme Aar, hvori Forligsmægling er anstillet, vil i de fleste Til-<noinclude> <references/></noinclude> e5anj4dxdmy5s0bss01dcxs0gntjqiu 104 139324 324336 2026-06-16T16:15:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}}</noinclude>fælde følge af den almindelige Regel om det Tidsrum, for hvilket Henviisningen er virksom (L. 20 Juli 1824 {{§|38}}). Men hvor betænkeligt det end er paa egen Haand at opstille Sætninger, hvis Overtrædelse har Tabet af Odelsretten til Følge, nødes man dog til at antage, at det samme gjælder, selv om den i Forligelsesloven opstillede Tidsgrændse af Aar og Dag ikke vilde overskrides ved at bie til det følgende Aars Høst. Udsigelsen kan ikke gjøres overflødig ved allerede før Juul at forkynde Taxtstævning, uagtet den sidste Handling er et endnu stærkere Beviis end den første for, at Odelsmanden alvorligen tænker paa at indløse Godset. Ligesom Klagen til Forligelsescommissionen og Stævningen, bliver den at forkynde for Eieren ved hans Bopæl, om denne end ikke er paa Odelsgodset. Sædvanligen bruges til Udsigelse stemplet Papir af Nr. 3). Men det er vanskeligt at godtgjøre Nødvendigheden heraf, efterat Stempelafgiften er bortfalden for alle Slags Opsigelser. Efter Udsigelsen kommer Taxtstævningen, hvormed Odelsmanden i de fleste Tilfælde kan give sig Tid, da der ikke tilkommer Godsets Eier længere end sædvanligt Varsel, og Forretningen først skal foretages den sidste Tirsdag i Juni Maaned næste Sommer, eller en anden nærpaafølgende Dag, som Sorenskriveren ved Paategning paa Stævningen berammer ({{§|20}}). Tilkommer der den Indstævnte Aars Varsel, kan Reglen om at Taxten skal afholdes Sommeren efter Udsigelsen ikke opfyldes paa anden Maade, end at denne Handling foretages {{sperret|efter}} Stævningens Forkyndelse. Skeer Forkyndelsen ifølge L. {{NL|1—4—12}} til Thinge, vil Udsigelsen ligesaavel bortfalde, som dette udtrykkeligen er sagt om Forligsmæglingen, L. 20 Juli 1824 {{§|28}}. Men Aars Varsel finder Sted i andre Tilfælde end de, i hvilke den offentlige Indkaldelse er anvendelig. (Første Bind Side 235). Er Odelssøgeren saa seent ude med sin Stævning, at der alene bliver Plads til fuldt Varsel ved den Omstændighed, at Dommeren berammer Sagen til Foretagelse nogle Dage efter sidste Tirsdag i Juni Maaned, er Forfølgningen desuagtet rettest at ansee for betimelig, da Sagsøgeren endnu har Odelslovens Ord for sig. Vel sees Stiftsoverretten at have været af anden Mening ved Paadømmelsen af en i Retstidenden for 1847 Side 766—767 meddeelt Sag. Men efter Dommens Udfald er det antageligt, at Høiesteret heri har været uenig med den underordnede Domstol. Sorenskriveren maa imidlertid ikke lade sig lede af dette Hensyn, men beramme Taxten saa nær ved Odelslovens Tirsdag som hans øvrige Forretninger tillade, lige meget om der herved bliver for kort Tid til Indvarslingen, hvilket er Odelssøgerens egen Skyld og ingen Andens. I Taxtens Udfald er ikke alene Parterne, men ogsaa Panthaverne interesserede, saafremt Pantegjælden er bleven stiftet af en fremmed eller<noinclude> <references/></noinclude> ftlqxwm6hft44wlhc87c73dpy0l06j5 104 139325 324337 2026-06-16T16:15:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|135}}</noinclude>fjernere Odelsberettiget, idet Eiendommen efter Indløsningen da ophører at hæfte for et større Beløb end det, der kan dækkes ved Taxtsummen ({{§|24}}). Det er derfor ikke utilraadeligt under disse Omstændigheder at varsle Panthaverne til Taxtforretningen, for at forebygge den Indvending, at den for dem skulde blive uden udslettende Kraft, naar der ikke har været givet dem Anledning til at paasee deres Tarv. Thi en Afviisningsgrund kunde Undladelsen ikke afgive. Det er imidlertid neppe den rette Mening, at Hæftelsen for det overskydende Beløb holdes i Kraft, saafremt Pantecreditor er forbleven uvarslet, først fordi denne Omgang ikke var fornøden for at gjøre en af tidligere Panthaver optagen Eiendomstaxt over Pantet forbindende for de efterstaaende Panthavere (L. {{NL|5—7—11}}), og dernæst fordi en saadan Regel kunde tænkes benyttet til at hindre Udøvelsen af al Løsningsret. Thi saalænge som der ikke haves Adgang til det Slags Mortifications{{shy}}stævning, som omhandles i L. 19 August 1845, vilde det under Løsningsprocessens trange Former næsten blive en umulig Sag fra alle Verdens Kanter at indvarsle Creditorer, til hvem Eieren maatte have pantsat Godset for at beskytte sig mod Uddrivelse af nogen Odelsmand, uagtet det forstaaer sig, at Forpligtelsen aldrig kunde gaae videre, end til at stævne dem, der efter Pantebøgernes Udvisende staae som Fordringernes Indehavere. Til at føre Vidner paa Odelstomten bliver der nu sjeldent Anledning, da det kun er Taxten, men ikke Domssagen, som der foretages. Efter denne Forandring er ogsaa Lovens Bestemmelse om Vidneførsel i Odelssager lempede. See paa den ene Side L. 26 Juni 1821 {{§|26}}, der sætter Vidnerne i Forbindelse med Thingsagen, og paa den anden L. {{NL|1—13—9}} og {{NL|5—3—10}}, der henvise Vidnerne til Odelsgodset. Afhøres Vidnerne paa Thinget, bortfalder det særegne ved Edfæstelsen, der i det første Lovbud er bestemt. Ved Taxtforretningen bør det haves for Øie, at Hensigten er ikke alene at faae en Eiendomsværdie bestemt, men at tilveiebringe de fornødne Data til en {{sperret|Opgjørelse}} mellem Parterne. Den hovedsagelige Anvendelse faaer dette Hensyn ved Hæftelser, der ikke have Characteren af en Sum eller Capital bestemt i Penge, og som derfor maae undergaae en Omsætning, for tilbørligen at kunne bringes i Anslag ved den Afregning, af hvilken det senere skal fremgaae, om Odelsmanden har noget at udrede til Eieren og hvor meget. I visse Tilfælde kan der vel paavises en anden og naturligere Omsætningsmaade end Skjøn og Taxt, saasom naar der paahviler Eiendommen en bestandig Kornrente til Oplysningsvæsenets Fond, eller en Række Terminer af et Statslaan, ved hvilket Capital og og Rente ere slaaede sammen. Her vil den Pengesum, der i sin Tid er omsat til Kornrente, eller en Opgave fra vedkommende Regjeringsdepar-<noinclude> <references/></noinclude> djttzlvdei4b0m94yc5ukl9rk0zjaps 104 139326 324338 2026-06-16T16:15:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|136}}</noinclude>tement om det Beløb, som ifølge Laanevilkaarene regnes for Capital efter de gjorte Afbetalinger, bedst tjene som Regel for Afdragssummen, skjønt ogsaa herimod kan gjøres Indvendinger. Men i Almindelighed haves ingen anden Opløsning end Taxt af Skjønsmændene, hvilke altsaa kunne komme til at afgive Værdsættelser, der, om de skulde opgjøres efter strenge Principer, vilde høre til de meest indviklede, da der f. Ex. til at beregne den nærværende Værdi af et Føderaad, som er en af de hyppigst forekommende Hæftelser, strengt taget vilde udfordres, at de tilbagestaaende Terminers Antal bestemtes efter Mortalitetsloven, og Rabatten for Terminernes senere Forfaldstid efter Regelen om Rentes Rente. En Taxtforretning, ved hvilken Føderaad eller andre deslige Fradragsværdier ere satte i Penge, er modtagelig for tvende forskjellige Former, eftersom enten Mændene selv foretage Subtractionen og blot anføre det Tal, der udtrykker Eiendomsværdien forringet ved Hæftelsen, eller de anføre den uformindskede Eiendomsværdie, og ved Siden deraf sætte den Sum, der efter deres Mening udtrykker Hæftelsens Værdie. Kun den sidste Fremgangsmaade er skikket til at betrygge Retfærdigheden for alle Tilfælde. Thi, hvis Hæftelsen enten bortfalder før Løsningen ({{§|25}} og 29), eller staaer saa langt ude i Prioritetsrækken, at den ikke dækkes af Eiendomsværdien, vil en Taxt, der paa Forhaand har opgjort Regnskabet istedet for at meddele Data til Opgjørelse i sin Tid, være uskikket til at skaffe hver sit. Dette gjælder saameget mere, naar den beskrevne Forretning saa ufuldkomment meddeler, hvad der er forhandlet og afgjort, at det ikke engang kan erfares, om Hæftelsen overhoved har været medtagen i Taxten som Fradragssum), eller ikke. See Domme i Retstidenden for 1847 Side 265—281. De ved Taxterne forekommende Mangler, der snart medføre Fare for Sagførerens Odelsret, snart udsætte Eieren for at tabe noget af, hvad der retmæssigen skulde tilkomme ham, ere i Almindelighed mindre at tilskrive Taxationsmændene end Parterne eller deres Fuldmægtige, der ikke tilstrækkeligen erindre, at det ved Værdsættelser som ved andre civile Retshandlinger paaligger dem selv paa rette Sted at anbringe, hvad deres Tarv kræver. See en den 21 Mai 1864 paakjendt Høiesteretssag (Retstidenden Side 481 fl.), under hvilken den fra Besidderens Side fremsatte Indsigelse, at en Deel af Godset var bleven udelukket fra Odelstaxten, sattes ud af Betragtning, fordi han havde undladt at paavise Grændsen og derfor antoges at maatte tilskrive sig selv, hvad der var skeet urigtigt. Særskilt er det i Odelslovens {{§|22}} foreskrevet, at Skoven skal taxeres for sig, ved hvilken Form Forretningen i fornødent Tilfælde bliver mere skikket til at tjene som Veiledning ved Bestemmelsen af det Ansvar, som Besidderen ifølge {{§|28}} paadrager sig ved ulovlig Hugst. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fm2v53w7zoxuvcavn9kd0sby1v7fekf 104 139327 324339 2026-06-16T16:15:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|137}}</noinclude>Undertaxten kan af den ene af Parterne eller dem begge inden fire Uger paaankes til Overtaxation, og den samme Ret maa vel indrømmes en Panthaver, der efter Værdsættelsens Udfald i det Hele eller for en Deel vilde tabe sin Sikkerhed i Eiendommen. Undlader Løsningsmanden uden uovervindelig Forhindring at møde eller at lade møde ved nogen af Taxations{{shy}}forretningerne, taber han sin Odelsret. Dette er fuldkommen overeensstemmende med Odelslovens øvrige Regler, forsaavidt som Taxten er tilstævnt fra hans Side og ene fra hans Side, et Forhold, der altid indtræder ved Forretningen paa dens første Trin. At han derimod paadrager sig det samme Retstab ved at udeblive fra en Overtaxt, som er reqvireret af hans Modpart, og som derfor lige godt kan fremmes, tager sig usædvanligt ud. Desuagtet maa Lovens {{§|21}} forstaaes efter Ordene, da den ubetinget rammer Besidderen, der, om end kun i Egenskab af Indstævnt, er udebleven fra Forretningen, med den Straf, der paa ham er anvendelig, nemlig Omkostningernes Udredelse; og en mildere Behandling mod Odelsmanden ligger ligesaa meget udenfor Odelslovens Grundsætninger, som den strider mod det anførte Lovsteds Udtryk. Efter Taxationens Tilendebringelse har Odelssøgeren med Domsstævning at forfølge Sagen til første Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives [({{§|23}}). Dette er vel ikke udtrykkeligen sagt i Loven, der tier om det sædvanligere Tilfælde, at Sagen gaaer umiddelbart fra Aastedet til Thinget, og kun taler om det usædvanligere, at den maa tilbage til Commissionen, fordi Forligsmæglingen i sin Tid ikke er bleven tilendebragt. Men det fremgaaer derfor lige klart af dens Bestemmelser, at, naar alle Forberedelser til Domssagens Paastævning ere tilendebragte, er det første mulige det ene rette Thing. Skulde Sagen ikke være endeligen henviist til Rettergang, maa den paany indklages for Forligelsescommissionen, senest til anden Session, til hvilken lovlig Varsel kan gives. Ved at sammenholde L. 20 Juli 1824 {{§|48}} med den sidst anførte Deel af Odelslovens {{§|23}}, viser sig altsaa den synderlige Krydsning, at, medens den almindelige Regel for Betimeligheden af en Paatale, der skal standse en overhængende Retsfortabelse, er {{sperret|første}} Forligelsescommission, {{sperret|andet}} Thing, er den særskilte Forskrift om en Odelssags Paaskyndelse efter Taxationen {{sperret|anden}} Forligelsescommission, {{sperret|første}} Thing. Man tør imidlertid her ikke gjøre Anvendelse af den Grundsætning, at en nyere Lov hæver den ældre, da Odelsretten af Lovgivningen er behandlet som et {{antikva|jus exceptum}}, og ligesaalidt kan den udslettende Clausul i Lov 20 Juli 1824 {{§|88}} paaberaabes, da de i Odelslovens {{§|23}} indeholdte Forskrifter ikke retteligen kunne siges at være „Lovbestemmelser angaaende Forligelsesvæsenet.“ Jfr. L. 1824 {{§|33}}. Det vilde ogsaa være altfor ubilligt,<noinclude> <references/></noinclude> pb0x6gdbrdywj24ceunz3s15bcetxsb 104 139328 324340 2026-06-16T16:15:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|138}}</noinclude>om en Odelsmand, der indrettede sig efter den Anviisning, som hans Lov giver ham, skulde forspilde sin Ret ved en senere Proceslov, der aldeles ikke befatter sig med Odelsmaterien. Men kan L. 20 Juli 1824 {{§|48}} ikke paaberaabes mod Odelsmanden, hvor den vilde være ham til Skade, forstaaer det sig, at denne Paaberaabelse lige saalidt gjælder, hvor den vilde være ham til Gavn. Citantens Stilling efter Taxten er imidlertid ikke den samme som i de almindelige Præscriptionstilfælde, i hvilke han har havt et længere forudgaaende Tidsrum til Paatalen, hvorfor Tidsbestemmelsen „første Thing hvortil lovlig Varsel {{sperret|kan}} gives“ maa forstaaes med nogen Lempe, saa at Indstævningen til det sildigere Thing staaer for fulde, naar der ikke havde været Tid til at indbringe den for det tidligere uden ved en Anstrængelse, der kun bør fordres, naar det gjælder Liv eller Død. (Retstid. 1856 S. 379—385). Har den Indstævnte beviisligen erklæret at ville paaanke Taxten, forlænges derved Stævningstiden, uagtet Erklæringen senere ikke vorder iværksat. Udgangspunctet for Tidsløbet bliver da mindre bestemt, fordi de i L. {{§|21}} fastsatte fire Uger kun gjælde Reqvisitionen, ikke Taxtstævningens Forkyndelse. Men den heraf opstaaende Uklarhed i Bedømmelsen af, hvad der er forsvarlig Hurtighed, maa fortolkes mod den Indstævnte, som har Skylden, og ikke mod Odelsmanden. Med det samme Sagen anhængiggjøres som Domssag, skal Odelsprætendenten forevise og tilbyde i Retten den Sum, hvorfor Gaarden er taxeret, med Fradrag af de i samme beviisligen staaende Hæftelser. Denne Ret til at gjøre Fradrag for Hæftelserne er ingen Begunstigelse for at lette Odelsmanden Indløsningen, men en simpel Anvendelse af den Sætning, at Pligten til at betale begrændses ved Retten til at kræve befriende Qvittering for det, som udtælles. Og videre end til Forskjellen mellem Taxtsummen og Hæftelserne strækker sig ikke den Besidderen tilkommende Ret til at meddele Qvittering. Hvor stærkt og paa hvilken Maade Odelsgodset derfor end var behæftet paa den Tid, da Paatalen blev reist, er dog Intet klarere, end at Eieren kan kræve den hele Taxtsum i Penge, naar han enten, før det kommer til Afregning eller Løsning, har besørget Eiendommen frigjort, eller han ved Foreviisning af de originale Documenter med paategnet Qvittering godtgjør paa Stedet at være istand dertil. Thi, at han nogensinde skulde være forpligtet til at give Odelsmanden Credit paa Løsningssummen eller en Deel deraf, er en uhørt Paastand. Ved at fastholde dette Synspunkt bliver det omvendt indlysende, at der tilkommer Odelsmanden den samme Tilbageholdelsesret, hvad enten den Fordring, til Sikkerhed for hvilken Eiendommen hæfter, er et beviisligt tilværende, eller det er et blot muligt (eventuelt) Krav, saasom naar<noinclude> <references/></noinclude> rv8658ggkzthy90u6d1kfpsa081uilu 104 139329 324341 2026-06-16T16:15:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|139}}</noinclude>Godset er pantsat for en Trediemands Gjæld, eller som subsidiairt Sidepant som Tillæg til den i et Hovedpant givne Betryggelse, eller overhoved til Skadesløsholdelse for hvilketsomhelst muligt Ansvar eller Tab. Hertil kan ogsaa henregnes uaflyste Pante og deslige Breve, om hvilke det efter de givne Omstændigheder er antageligt, at de virkeligen ere indfriede, og at Originalernes Forkommelse er Grunden til, at de henstaae uudslettede. Skulde nemlig Løsningsmanden være forbunden til at tilbyde det til deslige Hæftelser svarende Beløb, maatte han, naar Tilbudet antoges, ogsaa være forbunden til Opfyldelse ved Betaling. Men dette var at paabinde ham en Pligt, der udsatte ham for at betale to Gange. Langt mindre vilde det have mod sig at paalægge ham en Forrentningspligt for den uden tilsvarende Udgift midlertidigen indeholdte Sum, skjønt ogsaa herimod fremstille sig Indvendinger, der vanskeligen lade sig gjendrive. Endvidere er det en ligegyldig Omstændighed, om Hæftelsen er stiftet i den ene eller den anden Form, saa at thinglæste Indførsler, Skifteudlæg eller Sikkerhedsclausuler, overførte fra Auctionsvilkaarene til Skjødet (Retstid. for 1847 Side 274—275), i denne Henseende staae ved Siden af de formelige Panteobligationer. Beviisbyrden med Hensyn til de for Tilbudets og Afregningens Skyld fornødne Data fordeler sig naturligen saaledes, at Odelssøgeren ved Panteattest, erhvervet efter Afholdelsen af det nærmest foregaaende Thing, godtgjør Hæftelsernes daværende Beløb, hvorimod den Indstævnte har at oplyse, hvad der senere maatte være indfriet. Skjønt uaflyste ere disse Indfrielser ligefuldt at bringe til Afgang i Hæftelserne, naar Sorenskriveren erklærer, at efter de fremkomne Beviisligheder Intet er til Hinder for Aflysningen. Jfr. Retstidenden for 1847 Side 801 flg. At Odelsmanden fremsætter sit Tilbud i en tilsyneladende endelig Form efter de Data, som Taxten i Forbindelse med Panteattesten afgive, skader ikke hans Sag, naar han {{sperret|strax}}, efterat Modparten har oplyst de senere indtraadte Forandringer, gjør det hertil svarende Tillæg og foreviser den forøgede Løsningssum. Men formeligere er det ved det første Tilbud allerede paa Forhaand at tilkjendegive, at den fornødne Fuldstændiggjørelse vil skee, saafremt senere og Løsningsmanden ubekjendte Forandringer i Fradragssummen dertil give Anledning. Indskrænker han sig derimod til i {{sperret|Ord}} at indgaae paa den større Sum, som ved de formindskede Hæftelser bliver den rette, uden at forevise det dertil svarende Pengebeløb, saa har han tabt sin Sag og sin Ret, da hans Forudsætning om Pantegjælden vel hjælper ham, naar den slaaer til, men ikke afgiver en antagelig Undskyldningsgrund, naar den slaaer feil. Thi det afgjørende Tidspunct er den til Afregning bestemte Retssession, og for at<noinclude> <references/></noinclude> j4qtywtgr6sjyq3tlmbgif0b8hqvr5l 104 139330 324342 2026-06-16T16:16:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|140}}</noinclude>være sikker maa han altsaa forberede sig paa, at Hæftelserne, naar det kommer til Afgjørelse, ikke mere ere til. Hidtil er det forudsat, at Parterne ved hver fra sin Side at documentere, hvad der efter Beviisreglerne paaligger ham, blive enige om Løsningssummens rette Størrelse. Tager dette Punct en anden Vending og gaaer over til en Stridsgjenstand, er det den almindelige Regel, at det Tilbud, som Løsningsmanden i dette Møde har gjort, rigtigt eller urigtigt, gjælder som hans Ultimatum, saa at han ikke ved senere Tillæg kan afkræfte den Grund til Odelsrettens Fortabelse, som Loven har lagt i Tilbudets Utilstrækkelighed. Hidrører det Mere, som den Indstævnte senere godtgjør at skulle have i Penge, fra en Omstændighed, hvorfor Beviset paalaa ham selv, f. Ex. fra en Afbetaling, for hvilken Beviis ei havdes ved Haanden, saa har Tilbudet været rigtigt, og Sagen bliver at bedømme ganske, som om selve Afbetalingen var skeet og ikke blot Beviset tilveiebragt efter den første Retssession. Den modsatte Forestillingsmaade vilde lede til Følgesætninger, der ligge aldeles udenfor Odelsloven, f. Ex. at Klageren skulde have paany at forevise Summen med det fornødne Tillæg, medens det er vist, at den Indstævnte aldrig kan sætte Odelsmanden i den Nødvendighed at forevise Pengene ved flere end eet Møde. I det anførte Tilfælde var det klart, at den Indstævnte selv bar Skylden for, at de til Antagelse af den større Løsningssum nødvendige Beviser manglede Under andre Omstændigheder kan dette være mindre klart. Er Skylden paa {{sperret|begge}} Sider, bør man ikke lade Løsningsmanden bære Følgerne deraf ved at erklære hans Odelsret tabt. Fra dette Synspunct synes man at burde bedømme det Tilfælde, at Taxtforretningen er taus angaaende en taxabel Hæftelse, saa at Odelsmanden maa antage, at Godset er anført med dets hele Værdi. Thi skjønt han, naar han deri tager feil, vel ikke kan siges fri for Forsømmelse ved Taxtforretningen, er dog ligesaa meget at lægge Besidderen til Last, der havde den fornødne Kundskab uden at gaae til Pantebøgerne, og hvis Taushed efter Omstændighederne kan være modtagelig for en værre Fortolkning end Uopmærksomhed. Hidrører Meningsforskjellen om den rette Løsningssum ikke fra Om. stændigheder, der ere at tilregne Besidderen, synes vistnok Valget for Sagføgeren efter Odelsloven at staae saaledes, at han har at tilbyde enten den mindre Sum med Fare for sin Rets Forspildelse, hvis Dommeren i sin Tid finder den modsatte Paastand om et Tillæg begrundet, eller den større med Fare for at betale Mere, end han efter den rette Bedømmelse af de omtvistede Kjendsgjerninger er forpligtet til. Men da ingen Lov<noinclude> <references/></noinclude> bg50uglff2sc6jav3na9q43n8dt4ua4 104 139331 324343 2026-06-16T16:16:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|141}}</noinclude>bør forstaaes saaledes, at den nægter Nogen at faae sin Ret prøvet ved Dom, saa er det antageligt, at Løsningsmanden bevarer sin Odel, naar han, ved Siden af sit mindre Tilbud, samtidigen i Retten ikke alene foreviser men {{sperret|deponerer}} det Tillægsbeløb, hvorpaa den Indstævnte troer at have Krav. Vel lades herved en Hindring mod mindelig Afgjørelse ubortryddet. Men da Odelsloven ikke tilsteder nogen foreløbig Paakjendelse af Tvistigheder om Løsningssummens rette Størrelse, er det en overdreven Fordring, at Følgerne heraf skulle væltes over paa den ene Part ogsaa da, naar han behøver Dom for at see, hvad han skylder, og nedsætter de Penge, hvilke han kun som tvungen Gave kunde betale paa Forhaand. At Odelsmanden ifølge Reglerne i Fr. 3 Juni 1796 {{§|6}} har gyldig Grund til at forlange Sagen udsat, forinden han indlader den til Doms (hvilket dog sjeldent vil skee), fritager ham ikke for strax første Rettens Dag at gjøre {{sperret|Penge{{shy}}tilbudet}}, der, som et Slags Forligstilbud, har en foranstaaende Plads (L. {{§|26}}: „Vægrer Besidderen sig fremdeles for mindelig Afgjørelse, da — først da — fører Odelsmanden sine Vidner“). I eet Tilfælde kan Odelsmanden dog kræve Tilbudet overført til næste Thing, nemlig naar han ved Stævningens Irettelæggelse er uvis om Taxtbeløbet, fordi Modparten har foranstaltet Paaanke til Overtaxt, et Tilfælde, der let kan opstaae ved Sammenstødet mellem de i Lovens {{§|21}} og {{§|23}} givne Regler. Under denne Betingelse er Mødet i Retten kun en Form for at holde Stævnemaalet i Kraft, medens Intet kan udrettes, forinden Værdsættelsen er bragt til Endskab Udebliver den Indstævnte ved Domssagens Anhængiggjørelse, kan der vel ikke skee noget Tilbud, men forevises maae derfor Pengene ikke mindre nu end ifølge L. {{NL|5—3—13}}, da den herom gjældende Forskrift ogsaa har den Hensigt at skaffe nogen Betryggelse for, at Citanten har Midler til at løse Godset. Efterat Tilbudet forgjæves er skeet, har Odelsmanden fri Raadighed over sine Penge. Overstige Hæftelserne Taxationsværdien, bliver ingen Løsningssum at tilbyde. Det samme gjælder, naar deres Beløb er ubestemt og intet Maximum lader sig paavise. Men der synes dog at paaligge Odelssøgeren en til Anbudet svarende Handling, nemlig at fremsætte udtrykkelig Erklæring, om han er villig til at overtage Hæftelsernes hele Beløb eller kun den Deel deraf, som dækkes ved Taxationssummen ({{§|24}}). Thi uden dette haves intet Forslag til mindelig Afgjørelse. At han heri tager Feil, ved at erklære O Overskuddet sig uvedkommende, medens det ved Dommen befindes, at han har at overtage ogsaa dette, bør efter den bedre Mening ikke ansees som en Grund til Odelsrettens Fortabelse. Thi i det beslægtede Tilfælde, at {{sperret|Penge}}{{shy}}tilbudet er for lidet, har han stødt an mod tvende Regler, nemlig baade den, der kræver et antageligt Forligstilbud, og den,<noinclude> <references/></noinclude> 61s2g9nkzb5riyrtg7chckv45015f6g 104 139332 324344 2026-06-16T16:16:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|142}}</noinclude>der tilholder ham at skaffe en Formodningsgrund om at have de fornødne Midler. Men dette sidste Anstød, hvorpaa Loven aabenbar lægger Vægt, bortfalder under hiin Forudsætning. Erklærer Besidderen at ville modtage den tilbudne Sum, da udbetales denne ham strax mod lovligt Skjøde til Odelsprætendenten, hvorefter Dommeren slutter den paabegyndte Sag med Dom, ved hvilken Besidderen tilpligtes til næste Faredag at fravige Godset under Udkastelsestvang (S 25). Hensigten med Dom ved Siden af Overeenskomst er at give Løsningsmanden Executionsret for det mulige Tilfælde, at Besidderen senere skulde vægre sig for at efterkomme, hvad han har vedtaget. Efterat L. 20 Juli 1824 {{§|6}} tillægger Forlig, afsluttede for Retten, Executionskraft, kan det samme Øiemed nu opnaaes uden Benyttelse af Domsformen, og det ikke alene ved Sagens Anhængiggjørelse, men ved hvilketsomhelst senere Retsmøde. Vægrer den Indstævnte sig derimod fremdeles for mindelig Afgjørelse, bliver Sagen at forfølge til Doms med Iagttagelse af de for Rettens vedbørlige og hurtige Pleie i Almindelighed gjældende Love, og at paakjende med Tilkaldelse som Meddomsmænd af det Lagrette, der har udført Undertaxt{{shy}}forretningen (§{{§|26}} og 27). En Dom, der giver Odelssøgeren Medhold, tilkjender ham, mod Vederlag, altid Eiendommen. Den tilkjender ham derhos efter Paastand tillige Godsets Besiddelse, naar den Indstævnte enten, som sædvanligt, selv er Besidder, eller efter Udsigelsen har afstaaet Besiddelsen til en Anden. (Retstid. 1855 S. 561—64). I første Tilfælde lyder Dommen paa Godsets Fravigelse under Udkastelsestvang, i andet Tilfælde maatte det paalægges Modparten at ryddiggjøre det under løbende Dagmulct{{rettelse||.}} Man kunde vel sige, at Tillægget om Fravigelse under Udkastelsestvang, skjønt ubeføiet, naar Eiendommen lovligen besiddes af Trediemand, dog ved Tvangsmidlets Beskaffenhed er uskadeligt, eftersom Truselen om physisk Fordrivelse da tilintetgjør sig selv. Men denne Slutningsmaade retfærdiggjør dog ikke en Domsform, der efter det under Sagen oplyste Forhold er urigtig, ligesaalidt som Odelslovens {{§|23}} herfor kan paaberaabes, da denne knytter Paastanden om Fravigelse til den Forudsætning, at den Indstævnte er Besidder. At denne mod sin Protest ved Dommen skulde kunne tilpligtes at udstede {{sperret|Skjøde}}, naar herom af Odelsmanden er nedlagt Paastand, er en Sætning, der ikke hviler paa den bedste Retsgrund, da der mellem hiin og denne ikke bestaaer noget Forpligtelsesforhold, og Skjødningsformen naturligen medfører Begrebet om et Hjemmelansvar, som ikke i sædvanlig Betydning paaligger den, der drives fra Eiendommen mod sin Villie. Desuagtet er det en af Odelsrettens Særegenheder, at Skjøde kan kræves. Dette følger af L. {{§|25}}, der erklærer, at den<noinclude> <references/></noinclude> 0rv3vbm23gweodkp90gyqasecmfoifb 104 139333 324345 2026-06-16T16:16:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|143}}</noinclude>Indstævntes Forligstilbud først er tilstrækkeligt, naar han er villig til at udstede Skjøde, hvilket vilde savne fuld Grund, naar Sagsøgeren ved at gaae til Dom alligevel ikke kunde vinde Skjøde. Derhos er Paalægget om Skjødets Udstedelse det eneste Middel, der i alle Tilfælde sætter Løsningsmanden istand til at erhverve {{sperret|Tvangs}}dom over sin tabende Modpart, hvilken Domsform under visse Omstændigheder er om ikke aldeles nødvendig, saa dog særdeles tjenlig som Tilknytningspunkt for den Fremgangsmaade, der senere maa iagttages for at bevirke Eiendomsrettens Overgang fra den tidligere Eier til Odelsmanden. Udstederens Ansvar bliver imidlertid at bedømme paa samme Maade, som om intet Skjøde var meddelt, og indskrænker sig til det Modtagnes Tilbagebetaling, om det senere viser sig, at ikke han men en Anden er den rette Eier, hvem Odelsmanden maa holde skadesløs. Dommens anden Side angaaer de Forpligtelser, der paalægges den Vindende som Vilkaar for Læsningen. Overstiger Hæftelsernes Beløb Taxationsværdien, kan Dommeren ikke være taus, om Løsningsvilkaaret er den mindre eller den større Sums Overtagelse. Mod en Dom, der fritager Eiendommen for at hæfte for Overskuddet, have imidlertid de ustævnte Creditorer, efter den almindelige Regel om Virkningen af {{antikva|res judicata}}, deres Indsigelser forbeholdne, naar Løsningsmanden senere søger Mortification. For det sædvanlige Tilfælde, at Hæftelserne udgjøre den mindre Storrelse, bør disse ikke udtrykkes med et bestemt Tal, ligesaalidt som Løsningssummen bør anføres som en Differenss. Er Dommen imidlertid bleven affattet paa denne mindre betænksomme Maade, maa den forstaaes efter dens Mening og ikke efter dens Ord, om der i Mellemtiden mellem Opsigelsen og Executionen er foregaaet Forandringer i Hæftelsernes Beløb, hvilket somoftest er Tilfældet, naar der i Eiendommen staae offentlige Midler, der afdrages i halvaarlige eller aarlige Terminer. Løsningstiden er næste Faredag, hvis Oversiddelse medfører Tabet af Odelsretten ({{§|29}}). Den retsbeskyttende Handling fra Odelsmandens Side indeholdes i det beviislige {{sperret|Tilbud}} af, hvad der paaligger ham at udrede eller overtage. Er dette skeet i rette Tid bevares Dommens Kraft, saa at Execution, om dertil er Anledning, kan foretages efter Faredag, da Modpartens ubeføiede Vægring for at indgaae paa, hvad Dommen tilsiger ikke bliver Odelsmanden til Skade. Skjønt dette i Almindelighed er saa, gjør det dog et efter Odelsloven fremmed Indtryk, at Dommen ved Tilbudet skulde holdes i Kraft for bestandig. Er Løsningsmanden ikke vis paa, at Opgjøret vil komme i Stand med det Gode, handler han altid forsigtigst i at forlange Executionsret paa Forhaand sat, da der herved bliver Adgang til at faae Uenigheder om Løsningssummen m. v. afgjort med mindre Fare for ham. Thi har han gjort Tilbudet særskilt,<noinclude> <references/></noinclude> gk1mj8wm8iy1iayjm26ixefnx697ou8 104 139334 324346 2026-06-16T16:16:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|144}}</noinclude>og dette senere befindes at være for lidet af en Grund, hvorfor Skylden ikke kan væltes over paa Modparten, bliver det vanskeligt at redde hans Ret, da den om Tilbudet gjældende Grundsætning er den samme paa dette sildigere som paa Sagens tidligere Trin, idet Forskjellen alene hidrører fra de Forandringer, der i Mellemtiden kunne være foregaaede i Afregningssummerne. Bliver Intet at udrede i Penge, er Odelsmandens Tiltrædelse derfor ligefuldt en Løsning, eftersom Gjælds Overtagelse ligesaavel er en Betalingsmaade som Penges Udtælling, og det uagtet den fordrevne Eier efter som før vedbliver at staae forpligtet for Pantegjælden. Man kan derfor sige, at Odelsmanden ogsaa i dette Tilfælde ligefrem er indbefattet under Lovens {{§|29}}. Men, bortseet fra Lovstedets Udtryk, kan ma{{rettelse|u|n}} ikke uden at komme i Strid med de til Fordeel for den Indstævnte gjældende Grundsætninger fritage Odelsmanden fra Forskriften om Dommens Iværksættelse inden en vis Tid, ogsaa hvor Intet er at betale. Thi, at Odelsmanden uden at binde sig selv skulde kunne holde sin Modpart bunden i Skovens Benyttelse ({{§|28}}) og forlænge Terminen for Speculationer i Jordegodspriser i det Ubestemte, vilde være uforeneligt med den i Odelsloven paa saa mange Maader udtrykte Tanke, at denne Tilstand skal have sin Begrændsning i Tid. Og skal en Grændse sættes, kan den ikke være nogen anden end næste Faredag. Hvad Odelsmanden, naar Intet er at udrede, til denne Tid har at foretage for at opretholde sin Ret, falder af sig selv, saafremt Dommen har Formen af en Tvangsdom. Er efter Dommen Intet at exeqvere, maa en af Odelsmanden vidnesfast afgiven Erklæring om at overtage Hæftelserne, saavidt de efter Dommen vedkomme ham, være afgjørende, eftersom han herved gjør Dommen forbindende for sig, hvilket den forhen ikke var. Den Tanke, som har ledet Odelsloven ({{§|29}}) til at erklære den i Dommen fastsatte Løsningstermin præclusiv, skulde, forfulgt med fuld Strenghed, lede til disse tvende Sætninger med Hensyn til Appel. Først at Dommens Indstævning for høiere Ret til {{sperret|Stad{{shy}}fæstelse}} var utilladelig, som kun sigtende til at fornye Løsningsterminen og udhale den Tid, inden hvilken Modparten har Ret til at vinde Vished om sin Skjæbne; dog at Appel til Stadfæstelse gjennem en paaskyndende Contrastævning naturligviis altid stod ham aaben. Og dernæst, at Paaanke fra Odelsmandens Side til {{sperret|For{{shy}}andring}} af en Dom, der tilkjender ham Løsningsret, men hvormed han i andre Puncter angiver at være misfornøiet, under Odelsrettens Fortabelse skulde skee inden den bestemte Løsningstermin, siden ellers en ved Terminens Oversiddelse fortabt Ret kunde kaldes til Live under Skin af Paaanke. Den sidstnævnte Sætning maa<noinclude> <references/></noinclude> 2775y9m2i0qhfeoib26aqsnhvd6uxsd 104 139335 324347 2026-06-16T16:16:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|145}}</noinclude>ogsaa antages stadfæstet ved Høiesteretsdom af 2 Marts 1858 (Retstid. S. 305—9). Ifølge Odelslovens {{§|28}} har Odelspaatalen den Virkning at forhindre Eieren eller Brugeren fra at hugge i Skoven videre end til Gaardens Brug. Hindringen begynder med Udsigelsen (hvorfor Odelsloven udtrykker sig unøiagtigt ved at sætte dette Baand i Forbindelse med Forudsætningen om, at Sagen paaankes), og vedvarer til den Indstævntes Frifindelse eller til Løsningsterminen, eftersom Sagen falder ud til Fordeel for den ene eller den anden af Parterne. Kjendes den ergangne Dom uefterrettelig, bortfalder Hindringen i Mellemtiden, indtil Sagen igjen bringes i Gang, Retstid. for 1844 Side 517—522. Det samme tør man derimod ikke antage om Mellemtiden mellem en paaankelig Dom, der frifinder Eieren, og Odelssøgerens Ankestævning, deels fordi Lovstedet sætter Grændsen ved den {{sperret|ende{{shy}}lige}} Frifindelsesdom, deels fordi den almindelige Grundsætning leder til den samme Mening. Virkningen af Forbudets Overtrædelse er strengt taget den samme, hvad enten Nogen derved forurettes eller ikke, det vil sige, hvad enten Prætendenten vinder eller taber Sagen, og bestaaer i Forbrydelsen af det Aavirkede til ham og en Mulct af dets dobbelte Værdie til Statskassen. Med Hensyn til Paatalen er denne Overtrædelse at ansee som reent privat, saa at det Offentlige for sit Vedkommende ikke kan reise Sag. I tvende Tilfælde bør dog Besidderen være ansvarsfri for den udenfor Gaardens Fornødenhed foretagne Skovhugst, nemlig naar det endelige Udfald enten bliver Sagens Afviisning eller Dommens Virkningsloshed, fordi Odelsmanden, efter at have sat sit Søgsmaal igjennem, undlader Løsningen ({{§|29}}). Thi i begge Tilfælde har Odelssøgeren selv gjort sig skyldig i en Utilbørlighed ved enten at forfølge Sagen paa en ulovskikket Maade, eller at forurolige sin Modpart med et Søgsmaal, som Udfaldet viser, han ikke har meent alvorligt: Handlinger, om hvilke Loven har udtalt sin Mening ved derfor at sætte Odelsrettens uigjenkaldelige Fortabelse som Straf. Hertil kommer endnu det Tilfælde, at Erstatnings-Ansvar bliver at paalægge Odelssøgeren i Betragtning af Paatalens Grundløshed, hvorom nedenfor. Foruden Straf for Skovens Misbrug kan Besidderen ifølge Lovens {{§|28}} paadrage sig Erstatningspligt for Vanrøgt af Eiendommen, Forringelse af Skoven m. v. Men dette Ansvar er ganske regelmæssigt, da det kun indtræder, naar Nogen derved lider, det vil sige, naar Odelssøgeren vinder Sagen og løser Godset, saa at det samme ogsaa under Lovens Taushed vilde gjælde. For det ved Odelssagen foraarsagede Afsavn af Skovens Brug (men ikke for den øvrige af Paatalen flydende Ulempe), tilkommer der<noinclude> <references/> {{liten|Schweig Proces. {{antikva|II.}} 10}}</noinclude> c3cv59xezklvxshn32hy5qe2olnd5df 104 139336 324348 2026-06-16T16:17:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|146}}</noinclude>omvendt Besidderen Erstatning hos Odelssøgeren, saafremt Dommen gaaer denne „{{sperret|saa{{shy}}ledes}} imod, at han idømmes Processens Omkostninger.“ Herved synes at være antydet, at denne Erstatning kun tilkommer ham, naar det er Søgsmaalets Grundløshed, der har ledet Retten til at paalægge Odelssøgeren Processens Omkostninger, ikke derimod, naar Paalægget hidrører fra et Anstød mod Forligelsesloven (fordi han har ladet møde ved Fuldmægtig, hvor han burde have mødt personlig, L. 20 Juli 1824 {{§|6}}). Thi i det sidste Tilfælde forpligtes han til at bære sin Modparts Sagsudgifter, ikke som Tabende men som Udeblivende, da han end ikke ved at vinde Sagen undgaaer denne Udredelse. Det samme gjælder vel ogsaa naar Procesomkostningerne ophæves for den underordnede og kun paalægges Odelssøgeren for den overordnede Ret, da det ikke nøiagtigen kan siges, at Dommen gaaer ham saaledes imod, at han idømmes Proces{{shy}}omkostningerne, naar disse for en Deel blive uerstattede. Har Besidderen under et saadant ubeføiet Søgsmaal overtraadt Forbudet mod Hugst i Skoven, er det antageligt, at Odelssøgerens Straffordring og den Indstævntes Erstatningsfordring hæve og tilintetgjøre hinanden uden Hensyn til Forholdet mellem deres Størrelse, da Utilbørlighed kommer til at staae mod Utilbørlighed angaaende samme Gjenstand. Besidderens Erstatning for Afsavn indtales efter den Forbindelse, hvori den er sat med Procesomkostningerne, naturligst, skjønt ikke nødvendig, under selve Odelssagen. Men uden Contrasøgsmaal (og Contraklage) vilde Paastanden ei blive antagen til Paakjendelse, (L. 20 Juli 1824 {{§|28}}). Den Paastand om Pengestraf eller Erstatning for Godsets Forringelse, der under visse Betingelser tilkommer Odelssøgeren hos hans Modpart, egner sig efter dens Natur bedst til Afgjørelse under en efterfølgende særskilt Sag, navnligen fordi der ikke kan haves Vished for, i hvilken Grad den Indstævnte har forseet sig, eller vil komme til at forsee sig, forinden Godset er fraveget. Vil Citanten imidlertid paatale beviislige Facta, foretagne under Sagens Gang, er der ingen juridisk Hindring for, at dette gjennem Continuations{{shy}}søgsmaal skeer under samme Sag, da Bestemmelsen i Odelslovens {{§|28}} efter særskilt lovlig Omgang,“ kun tilkjendegiver, at en særlig Foranstaltning, navnligen ved Skjøn og Tant, er fornøden. Til at see Erstatningen afgjort under Hovedsagen vil han navnligen have Opfordring deri, at dens Beløb da kan bringes til Afdrag i Løsningssummen. Foruden at nævne enkelte Procesforseelser, til hvilke Odelsrettens Fortabelse særskilt er knyttet som Følge, indeholder Lovens {{§|23}} folgende almindelige Bestemmelse: „Anlægges ikke Sagen paa denne Maade, da skal Odelsprætendentens Stævning afvises, og han for sin Person have tabt sin Løsningsret.“ {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> b17bpz8d56u132nx264vpnpoybu0vje 104 139337 324349 2026-06-16T16:17:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|147}}</noinclude>Ved dette Lovbud fremtræder klart den Hensigt, at betrygge Eieren mod mere end een Gang af samme Odelssøger at foruroliges og bebyrdes med de Baand, som Paatale til Løsning medfører. Mindre umiddelbart indlysende er det derimod, at de Ord, hvori Bestemmelsen er indklædt, tilstede, at dens Virksomhed udstrækkes saa vidt, som dens Grund tilsiger. Først fremstiller sig den Bemærkning, at Budet har sin Plads i en Paragraph, hvis første Deel udelukkende handler om Fremgangsmaaden {{sperret|efter}} Taxationen, samt at dets Betingelse udtrykkes i den Form, „at Sagen ikke rigtigen {{sperret|anlægges}}.“ Heri kunde man søge Grund til den Mening, at den udslettende Virkning alene tilkom Forseelser, begaaede ved det andet Afsnit af Sagen (den egentlige Domssag), hvorimod Anstød {{sperret|før}} eller {{sperret|under}} Taxationsforretningen skulde være oprettelige. Ifølge denne Forestillingsmaade skulde inden de tre Præscriptionsaar nyt Søgsmaal efter den første Odelssags Afviisning fra Thinget fremdeles staae aaben, naar Afviisningsgrunden f. Ex. havde været forsømt Udsigelse, medens Odelsretten er fortabt, saafremt Feilen bestaaer i Forsinkelse af Paastævningen efter Taxten. Men til at opstille en Mening, der vilde lede til slige Følgesætninger, ligger der i Lovstedets Udtryk ingen Grund. Dets Ordlydelse er, at „Sagen ikke anlægges paa foranførte {{sperret|Maade}}.“ Og naar Talen er om den {{sperret|Maade}}, hvorpaa en Sag bør anlægges, menes derved saa naturlig det hele Indbegreb af Regler, der maae iagttages for at faae den anhængiggjort som Domssag, at det mere vilde klinge som et Ordspil end som alvorlig Tale, om man (som den her bestridte Mening skulde medføre), vilde sige, at en Odelssag kan være {{sperret|anlagt}} paa rette Maade, skjønt Udsigelsen er forsømt. I nærværende Tilfælde er dette saa meget mere indlysende, som den i Ordene foranførte Maade“ liggende Henvisning næsten vilde blive indholdsløs, naar den skulde indskrænke sig til Lovstedets Forskrifter om, hvorledes der skal forholdes {{sperret|efter}} Taxtforretningen. Thi disse indskrænke sig til at indskjærpe den ene Pligt, Hurtighed i Paastævningen. At Budet har faaet sin Plads i en Paragraph, som kun handler om een af de for Sagsanlægget gjældende Forskrifter, forklares let deraf, at denne er den sidste af de Bestemmelser, som Odelsloven har lagt an paa at sammenkjæde til en saa lidet som muligt afbrudt Række. Den Sætning, at ogsaa Feil begaaede paa Sagens tidligere Trin ere Fortabelsesgrunde, kan man atter søge at indskrænke til den nærmere Betingelse, at Feilen bliver hængende ved den samme Forfølgning lige til {{sperret|Dommen}}, hvorimod den gjennem fornyet Paatale forfra skulde være helbredelig, naar dens forstyrrende Virkning var fremtraadt ved Sagens Standsning, forinden {{sperret|Taxt}} istandbragtes. Efter denne Mening skulde en i urette Tid foretagen Udsigelse vel tilintetgjøre Odelen, naar Excep-<noinclude> <references/> {{høyre|10*|2em}}</noinclude> l80618b0js9uwy79q93kvdo8frtknds 104 139338 324350 2026-06-16T16:17:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|148}}</noinclude>tionen først kom under Paakjendelse ved Domsretten, ikke derimod naar allerede Taxtretten havde taget den under Bedømmelse og afviist den tilstævnte Forretning. Grunden til denne Skjelnemaade skulde da være dobbelt. Først, at skjønt en Forretning er afviist, er dog ingen „anlagt“ Sag afviist. Dette er imidlertid kun en Gjentagelse af den Mening, at Bestemmelsen 1 Odelsloven {{§|23}}: „Anlægges ei Sag paa foranførte Maade“ alene sigter til de Skridt, der ere foretagne efter Taxten. Og herom er der allerede forhen handlet. Dernæst, at {{sperret|Udeblivelse}} fra Taxationen ikke retteligen i Lovens {{§|21}} kunde nævnes som en {{sperret|særskilt}} Grund til Odelsrettens Fortabelse, naar enhver anden Feil, f. Ex. dens Paastævning uden foregaaende Udsigelse, havde samme Virkning. Men herved oversees det, at Lovens {{§|21}} tillægger Udeblivelse fra Taxten Virkninger, som ikke vilde følge af Regelen. Loven har nemlig for Taxtens Vedkommende fundet det fornødent at gjøre Mødes Afgivelse til Pligt ogsaa for den, der ved samme indtager Plads som {{sperret|Indstævnt}}. Tvangsmidlet er for den forgjæves indstævnte Eier Paalægget af Sagsomkostningerne i første Instants, og for den forgjæves indstævnte Odelsmand (ved Overtaxt, der foranstaltes af Modparten) Odelsrettens Fortabelse Og dette sidste er en Forskrift, der ligger aldeles udenfor Bestemmelsen: „Anlægges Sagen ikke paa foranførte Maade.“ Overhoved er det en nærliggende Bemærkning, at, da Odelsloven nødvendigviis særskilt maatte omhandle Virkningen af Eierens Udeblivelse fra Taxten, kunde den vanskeligen undgaae at omhandle den samme Ting for Odelssøgerens Vedkommende, selv om det, der blev at sige, skulde være en simpel Anvendelse af Lovens almindelige Forskrift, hvilket det dog, som viist, ikke er. Denne Opfattelse af Lovens {{§|23}} ligger til Grund for en Stiftsoverretsdom, der findes anført i Retstidenden for 1847, Side 764—771. Og, uagtet den Sag, under hvilken Spørgsmaalet var opstaaet, ved Høiesteret fik et andet Udfald, kan heraf Intet udledes for den modsatte Mening, da Høiesteretsdommen er bygget paa den Bedømmelse af Factum, at ingen Feil var begaaet. I det Foregaaende er det forudsat, at den feilagtige Forfølgning blev fortsat i det Mindste til det Punct, at Odelsmanden fik sin {{sperret|Taxt{{shy}}stævning}} afviist. At det samme maae gjælde om han ikke lader det komme saa vidt, men f. Ex. af Mangel paa Løsningsmidler aldeles undlader ved Taxtstævning at forfølge den foretagne Udsigelse, flyder af de Forklaringer, der ere givne om Slutningsbestemmelsen i Lovens {{§|23}}. Den, der i det følgende Aar heelt {{sperret|for{{shy}}fra}} anlægger nyt Odelssøgsmaal, efter at han i det foregaaende Aar har holdt Eieren bunden ved en Udsigelse, som han tilsidst lod blive uvirksom, har lige lidet anlagt Sagen paa Odelslovens Maade, hvad enten Feilen ved den tidligere Paatale bestod deri, at han udtog en Taxtstævning, som blev afviist, eller deri,<noinclude> <references/></noinclude> ee79mbeau9zr635slawpzlo7vurljrw 104 139339 324351 2026-06-16T16:17:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|149}}</noinclude>at han aldeles ingen Stævning udtog. Thi i begge Tilfælde har han løst det engang anlagte Baand, som nu ikke mere kan knyttes. Dette vilde derimod blive tilladeligt efter den modsatte Lære, der intet har at indvende mod, at en Odelssøger uden Erstatningsansvar i to Aar efter hinanden fra Mikkelsdag til henimod St. Hanstid ved uforfulgte Udsigelser kan forbyde Eieren Benyttelsen af sin Skov, og endda i det tredie Aar vinde Dom som Løsningsberettiget. Vel er der den Forskjel i Formen, at en Feil, bestaaende i den paabegyndte Forfølgnings Afbrydelse, først mod eller under en senere {{sperret|forfra}} anlagt Sag vil blive paaberaabt som Afviisningsgrund. Men at Forseelsen, skjønt formel, beholder sin Virksomhed ogsaa under et fornyet Søgsmaal, er en simpel Følge deraf, at der til samme er føiet en materiel Retsvirkning. Det er saaledes efter Lovens egen Anviisning, at den i Klagerens Udeblivelse fra Forligelsescommissionen liggende Fortabelsesgrund med fuld Virkning kan gjøres gjældende under en ved ny Indkaldelse til Forligsprøve paabegyndt og gjennem Udsigelse og Taxt lige til det almindelige Thing forfulgt Sag, Odelslovens {{§|21}}. Den henvisende Udtryksmaade: „Anlægges Sagen ikke paa {{sperret|foran{{shy}}førte}} Maade,“ er skikket til at vække den Forestilling, at ikke alle Afviisninger havde en tilintetgjørende Virkning, men kun de, der ere byggede paa Anstød mod en Procesregel, som i Odelsloven {{sperret|sær{{shy}}skilt}} er nævnt. Det Skuffende i denne Tanke falder imidlertid i Øinene, naar man bemærker, at ingen Afviisning kan finde Sted uden at forstyrre en af de Handlinger, for hvilke Odelsloven har foreskrevet en vis Tidsorden. Om man saaledes vilde sige, at den, der efter Taxten paastævner Sagen til et urigtigt {{sperret|Thing}} eller paa første Rettens Dag undlader at fremkomme med sin endelige Irettesættelse (Fr. 3 Juni 1796 §{{§|5}} og 6), kun har forseet sig mod et Procesbud, der ligger udenfor Odelsloven, er hermed intet udsagt til Fordeel for Odelsmanden, for hvem den Udvei at begynde Sagen forfra er en lukket Udvei. Da saaledes ethvert Slags Feil, der leder til Sagens Afviisning, medfører Odelsrettens Fortabelse, frembyder sig ogsaa her en praktisk Forskjel i Virkningen af Afviisnings- og Frisindelsesgrunde. Er den Indstævnte altsaa bleven frifunden, fordi han ikke var rette Sagvolder, saa staaer, om Tid endnu er tilovers, Søgsmaal fremdeles aabent mod Godsets Eier, hvilken Søgsmaalsret i det Mindste vilde fordunkles, saafremt Afviisningsformen havde været brugt i den tidligere Dom. Den strenge Regel, der paalægger Odelssøgeren under hans Rets Fortabelse at føre Sagen til Ende uden Anstød, synes dog først at begynde at virke fra {{sperret|Udsigelsen}} af. Til Antagelse af denne Indskrænkning frembyder der sig en dobbelt Grund, først at Eieren indtil Udsigelsen<noinclude> <references/></noinclude> 5ejifinf0ovieximcu0i734y45f2u0o 104 139340 324352 2026-06-16T16:17:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|150}}</noinclude>beholder den fulde Brugsret over sin Skov ({{§|28}}), og dernæst at Lovens særskilte Omtale af eet paa dette tidligere Trin begaaet Feilskridt, nemlig Udeblivelse fra Forligsmæglingen, som Fortabelsesgrund ({{§|21}}), kun faaer god Betydning ved Forudsætningen om, at andre Anstød ved Paatalens Forberedelse ere afhjælpelige. Efter dette vil Odelssøgeren, saafremt der er Tid nok tilbage af de tre Præscriptionsaar, ved ny Indkaldelse til Forligelsescommissionen, inden Udsigelsen skeer, kunne rette paa enhver anden Mangel ved Paaklagen end den, der bestaaer i hans egen Udeblivelse fra Forligsmødet. Senere end Udsigelsen ere ingen andre Rettelser forenelige med Lovtexterne end de, der lade sig udføre uden Brud paa den Tidsforbindelse, der efter Loven skal finde Sted mellem de enkelte Handlinger. At Feilen, berigtiget paa denne Maade, saasom ved ny Forkyndelse til den engang berammede Tid af en Taxtstævning, hvis første Forkyndelse har været mangelfuld, taber sin tilintetgjørende Virkning, følger deraf, at Sagen ligefuldt maa siges at være anlagt og forfulgt paa den i Odelsloven foreskrevne Maade. Til denne Classe af Tilfælde, hvis Mulighed afhænger af den Betingelse, at det feilagtige Skridt er gjort betimelig nok for at efterlade Tid til dets Omgjørelse, synes ogsaa at kunne henregnes Urigtigheder ved Udsigelsen selv, der rettes før Juul, skjønt den skaansommere Behandling ogsaa af dette Tilfælde vel ligger paa den yderste Grændse af, hvad Loven taaler. Den ovenfor opstillede Sætning om Uhelbredeligheden af Procesfeil, der forstyrre den foreskrevne Sammenknytning af de enkelte Handlinger, gjælder imidlertid ikke om Anstød eller Undladelser, der ere Odelssøgeren aldeles utilregnelige. Denne mildere Bedømmelse er utvivlsomt anvendelig, naar Skylden er enten hos en af de i Sagen indgribende Embedsmænd, saasom hos Fogden, der havde opnævnt inhabile Taxationsmænd, eller hos Modparten; hvilket sidste Tilfælde dog vel ikke kan indtræffe, med mindre Parterne {{rettelse|gjemmen|gjennem}} Vedtagelser have forandret den i Loven anviste Fremgangsmaade, og Sagvolderen har paataget sig Istandbringelsen af en Forretning, som det ellers paalaa Odelssøgeren at besørge iværksat. Af Forstyrrelser i Forfølgningens Sammenhæng, der ere oprettelige, uagtet hidrørende fra Omstændigheder, som alene vedkomme Odelsmanden, nævner Loven selv een, nemlig Taxtstævningens Uefterrettelighed ved Citantens Udeblivelse af en Forfaldsgrund, der end ikke tillod ham at sende Fuldmægtig, {{§|21}}. Og inden Procesrettens Omraade maa Anvendelsen af Begrebet om Utilregnelighed indskrænkes til deslige uovervindelige Hindringer. Den Fremgangsmaade, ved hvilken en i sin Grund undskyldelig Feil rettes, er ikke at begynde forfra igjen, hvorimod den forfeilede Handling, berigtiget knyttes til de foranstaaende Led, der forudsættes at være lydeløse, saasom<noinclude> <references/></noinclude> n42vorc5dn3rt6nbh91pf5v2sh9exen 104 139341 324353 2026-06-16T16:17:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|151}}</noinclude>ved Tilstævning af ny Taxt istedetfor den først paatænkte, der ved Reqvirentens uafhjælpelige Forfald kom til at gaa ind igjen. Da dette ikke kan skee, uden mere eller mindre at fravige de bestemte Terminer, f. Ex. ved at sætte September istedetfor Juni Maaned, saa har man her i en anden Skikkelse atter Grunden, hvorfor Loven i Almindelighed har erklæret deslige Rettelser utilladelige. Den her omhandlede strenge Forskrift strækker sig ikke til Feil begaaede ved Appellen, hvorimod den Odelsmand, der har faaet sin Ankestævning afviist fra Overretten, med Nytte paa ny kan paastævne Sagen, saafremt dertil endnu er Tid. Hvis Odelssøgeren ikke aldeles opgiver sin Sag, kan den begaaede Feil komme under Paakjendelse snart under den samme Retsforfølgning, i hvilken den er indløben, snart under et nyt Søgsmaal, som han forfra begynder til Rettelse af, hvad der er forseet. I sidste Tilfælde synes den Indstævnte først at kunne anbringe sin Indsigelse mod Paatalen, naar den er skreden saavidt frem som til at blive en Thingsag, da den Omstændighed, at Sagsøgeren ved Feilskridt under en tidligere Paatale har tabt sin Odelsret, ikke vel kan paaberaabes som Grund til at nægte Afholdelse af Taxtforretning, ved hvilken der efter den almindelige Regel ikke spørges, om han har nogen Løsningsret eller ikke. Selv naar den Indstævnte henter sit Forsvar fra en Procesfeil, som hører til en tidligere Retsforfølgning, benyttes denne tryggest som Afviisningsgrund, skjønt den, naar man holder sig til Tingen selv og bortseer fra Odelslovens Udtryksmaade, vilde være at betragte som Frifindelsesgrund. At Odelsrettens Fortabelse udtales i Conclusionen af den Dom, der afviser Sagen, tager sig vel noget fremmed ud ved Siden af de sædvanlige Former for Dommes Affattelse. Men Odelslovens {{§|23}} forstaaes med Føie saaledes, at dette kan skee. De strenge Procesformer skulde da tilsige, at den Indstævnte først gjennem Contrastævning havde Adgang til at faae den Deel af hans Paastand, der gik videre end til Afviisning, antagen til Paakjendelse. Ved Tillægget om Odelsrettens Fortabelse bliver det utvetydigt, at Dommen betragtes som en Realitetsdom, saa at Overretten, hvis den er uenig i den faldne Bedømmelse, kan omgjøre den (kjende ham løsningsberettiget) uden først at hjemvise Sagen til ny Paakjendelse. See den i Retstid. for 1847 Side 764—771 meddelte Høiesteretssag. Men man maa vistnok under disse Omstændigheder kunne tillade sig den samme Fremgangsmaade, om Domsslutningen end er taus angaaende Retsfortabelsen, da man med Føie kan sige, at Uregelmæssigheden i Procesfeilens Virkning retfærdiggjør en Uregelmæssighed i dens Behandling, og dette synes ogsaa at være indeholdt i den sidstnævnte Dom. En Afviis-<noinclude> <references/></noinclude> c7b5bqc3zkosl159x7v47ow5gmth869 104 139342 324354 2026-06-16T16:18:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|152}}</noinclude>ningsdom, indeholdende det Tillæg, at Sagsøgeren skal have tabt sin Løsningsret, vil forøvrigt ikke altid være at forstaae efter Bogstavet saaledes, at det ved samme skulde være afgjort, at Løsningsret tilkom ham, forinden Feilen blev begaaet. En Dom, hvori Odelsrettens Fortabelse kom til udtrykkelig Udtalelse, vilde Dommeren vel neppe, skjønt Udfaldet er grundet paa en Formfeil, vove at afsige uden Tilkaldelse af Meddomsmændene, medens denne Tilkaldelse i en af Christiania Sti{{rettelse|fs|fts}}overret 19 Juli 1858 afsagt Dom (Ugeblad for Lovkyndighed {{antikva|I}} Side 84) er anseet ufornøden, naar der til Afviisningen ikke knyttes dette Tillæg, og derhos Proceduren har indskrænket sig til Formspørgsmaalet, uden at Sagens Realitet endnu er kommen for. De om Odelsprocessen givne særskilte Forskrifter høre alle til de fravigelige Retsbestemmelser, og ligesom en af Klageren begaaet Feil bliver virkningsløs, naar den Indstævnte lader den hengaae uændset, saaledes staaer det Parterne frit for at vedtage en anden Fremgangsmaade end den, Odelsloven anviser. Er denne ved Overeenskomst fravegen i et væsentligt Punct, saasom naar Parterne have vedtaget at bringe Sagen under Afgjørelse paa gammel Maade, altsaa med Opsættelse af Taxationen til {{sperret|efter}} Dommen, kan det blive uklart, hvilke af de særskilte Procesforskrifter, der fremdeles beholde deres Anvendelighed. Denne Tvist angaaer imidlertid ikke Loven, men Parternes ufuldstændige Villieserklæring. Har Odelsmanden Anledning til at gjøre sin Odelsret gjældende i anden Form end gjennem {{sperret|Søgs{{shy}}maal}} til Løsning, bortfalder af sig selv de særskilte Forskrifter, der ere givne om den egentlige Paatale. Saadanne Tilfælde opstaae paa den ene Side derved, at Odelsmanden som Besidder er i den Stilling at kunne benytte sin Odelsret som {{sperret|Exception}} mod den rette Eier, der vindicerer Godset. For at denne Stilling skal komme ham tilgode, saa at han kan tilbageholde Eiendommen mod at betale dens Taxationsværdie, maa han besidde den enten som sin i god Tro eller som Arving efter den forrige Eier. I modsat Tilfælde har Vindicationen, uagtet Odelsindsigelsen, sin Fremgang, og det bliver Odelsmandens egen Sag ved et senere særskilt Søgsmaal at erhverve Odelsdom over den, for hvis Eiendomsret han først har maattet fravige Besiddelsen. Paa den anden Side kan Odelsmanden ogsaa som {{sperret|Søger}} komme til at undgaae Besværlighederne ved de almindelige Former for Odelspaatalen, nemlig naar Godset tilhører et under offentligt Skifte staaende Bo, hvori han er Medarving, L. 26 Juni 1821 §{{§|15}} og 18. Er han ikke Arving i Boet, vil han derimod have at gjøre sin Odelsret gjældende paa den i L. 26 Juni 1821 {{§|20}} fgg. foreskrevne Maade, med mindre Boets Vedkommende godvilligen gaae ind paa at aftræde ham Eiendommen efter Taxtværdie. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ojze9p6evxpoynmwgjc53yt2sx91qfm 104 139343 324355 2026-06-16T16:18:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|153}}</noinclude><section begin="155" /> Omvendt er der Anvendelse for Odelsprocessen i et Tilfælde, hvor Søgsmaalet grundes ikke paa Søgerens Odelsret men paa Modpartens Misbrug af sin Odelsret. Herom handles der i Lovens {{§|30}}. {{---}} <section end="155" /> <section begin="156" /> {{midtstilt/s}} {{xx-større|'''Fjortende Afsnit.'''}} {{større|'''Om den criminelle Proces.'''}} {{stor|{{§|156}}.}} {{liten blokk|Om Criminalprocessens historiske Udvikling. {{antikva|a)}} Procesmaaden.}} {{midtstilt/e}} Ifølge Lovbogens Rettergangsmaade henhørte det til Dommerens Kald at medvirke til Sagernes rette Oplysning saavel ved Afhørelse af Parterne (L. {{NL|1—9—17}}) som ved selvstændig Benyttelse af de ham forelagte Beviismidler, saasom ved at gaae udenfor Parternes Spørgsmaal til de fremstillede Vidner. L. {{NL|1—13—7}} og {{NL|1-13-26|26}}. Anvendt paa Straffesager gav dette Rettergangsprincip dog ingen Criminalproces i vor Tids Betydning. Hertil vilde det have været fornødent at udruste Dommeren med Myndighed til uafhængig af Parterne at foranstalte Bevisernes Tilveiebringelse, saasom ved at anordne Indkaldelse af uafhørte Vidner. Men dette laae ligesaameget udenfor Lovbogens fælleds, som det nu ligger udenfor vor civile Proces. Dommeren havde saaledes ikke Sagens Ledelse i sin Haand, og heraf var det en naturlig Følge, at hans undersøgende Myndighed ogsaa inden de den anviste Grændser kun blev at anvende paa en svag og betinget Maade, og at navnligen den Sigtedes Adspørgelse ikke antog vort nærværende Forhørs strenge Præg. Derimod laae i den udhævede Grundsætning Spiren til en vordende Criminalproces, hvilken har udviklet sig under en mindre Medvirkning af den samtidige Lovgivning, end man uden hiint Udgangspunct skulde finde forklarligt. Om Graden af denne Medvirkning danner man sig et fuldt Begreb ved de Lovforandringer, der {{rettelse|s|f}}indes indførte i Tidsrummet mellem Lovbogen og Forordningen af 21 Mai 1751, der fremstiller Criminalprocessen som en i sine Hovedtræk færdig Skabning. Disse Forandringer indskrænke sig, saavidt angaaer Rettergangens Princip, til de tvende Bestemmelser, at der skulde beskikkes den Tiltalte en Defensor (Fr. 19 Aug. 1735 §{{§|6}} og 11), samt at Actor og Defensor stilledes under Rettens Opsyn, i det mindste <section end="156" /><noinclude> <references/></noinclude> qke8pj12bo61bzef1dbkxapr58k2tkp 0 139344 324356 2026-06-16T16:19:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324356 wikitext text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /><div class="pagetext"></noinclude><noinclude><pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=56 to=60 header=1 /> <references/></div></noinclude> qcyi50rtk8v8m5l3d1mhq74ny5nbwv4 324360 324356 2026-06-16T16:20:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324360 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=56 to=60 header=1 /> 2xcqlrjb1azrkakagwds2z9kg6t9e9f 0 139345 324357 2026-06-16T16:19:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324357 wikitext text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /><div class="pagetext"></noinclude><noinclude><pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=61 to=77 tosection="144" header=1 /> <references/></div></noinclude> ev3y96egx1qn6k9qedcjburtzz7yw8p 324361 324357 2026-06-16T16:21:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324361 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=61 to=77 tosection="144" header=1 /> 6pjqes88qcnj54yjgz42ngy7wc32wdh 0 139346 324358 2026-06-16T16:19:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324358 wikitext text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /><div class="pagetext"></noinclude><noinclude><pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=77 to=96 fromsection="145" tosection="145" header=1 /> <references/></div></noinclude> pm7b7muvqga8gdgpka6q66upsznui0t 324362 324358 2026-06-16T16:21:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324362 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=77 to=96 fromsection="145" tosection="145" header=1 /> ej3syepxytm0y1zyyd99776oo5llerk 0 139347 324359 2026-06-16T16:19:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324359 wikitext text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /><div class="pagetext"></noinclude><noinclude><pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=96 to=97 fromsection="146" tosection="146" header=1 /> <references/></div></noinclude> foci621xf3sxcx1kdmodwr7wddhgq8f 324363 324359 2026-06-16T16:21:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler *** erstatter eksisterende tekst *** 324363 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=96 to=97 fromsection="146" tosection="146" header=1 /> oporm2ecx03gjk6q5ycrgctnt9tcjgz 0 139348 324364 2026-06-16T16:22:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324364 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=97 to=100 fromsection="147" tosection="147" header=1 /> 72nskiocmfnq4hb0wv2syowpdsrvife 0 139349 324365 2026-06-16T16:22:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324365 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=100 to=102 fromsection="148" tosection="148" header=1 /> cgfxfvtcqxheu4nkw5g7vnakddkozwn 0 139350 324366 2026-06-16T16:22:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324366 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=102 to=107 fromsection="149" tosection="149" header=1 /> 0402i77fi9rwibbm5n74fnz1c1nzzlf 0 139351 324367 2026-06-16T16:23:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324367 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=107 to=109 fromsection="150a" tosection="150a" header=1 /> rtf6mlmvf6hj3q88h84y5ax8bpzhhri 0 139352 324368 2026-06-16T16:23:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324368 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=109 to=113 fromsection="150b" header=1 /> 7ydvx5g1k1s0c4ngvgcv2xopg7krczp 0 139353 324370 2026-06-16T16:23:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324370 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=114 to=117 tosection="151" header=1 /> hejhg5uh2o51y2pu7kj7tszx4z3bkmf 0 139354 324372 2026-06-16T16:24:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324372 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=117 to=125 fromsection="152" tosection="152" header=1 /> 1sy54dkguw8vhwrjqi1llpcoigx9lam 0 139355 324373 2026-06-16T16:24:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324373 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=125 to=137 fromsection="153" header=1 /> 0xrmgaqttldo7zpcu7yudjabfj9qyyh 0 139356 324374 2026-06-16T16:24:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324374 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=138 to=141 tosection="154" header=1 /> 9uq48enjn8c2wczpnj2szdmu7kxbrhq 0 139357 324376 2026-06-16T16:25:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324376 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=141 to=163 fromsection="155" tosection="155" header=1 /> erwun1sbsebplqvgvcxr1eikmd4iwix 0 139358 324377 2026-06-16T16:25:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324377 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=163 to=168 fromsection="156" tosection="156" header=1 /> sa559eswv3r6fwairm8rrxaxlb26lai 0 139359 324378 2026-06-16T16:25:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324378 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=168 to=175 fromsection="157" tosection="157" header=1 /> anhdede5uipe944tbfex0e9nc6il78z 0 139360 324379 2026-06-16T16:26:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324379 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=175 to=183 fromsection="158" header=1 /> bmynywcws8dkflioz4h2xzxpe42kd5e 0 139361 324380 2026-06-16T16:26:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324380 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=184 to=191 tosection="159" header=1 /> hmtin0yc1bluq6j3odknxus8jgrjqte 0 139362 324381 2026-06-16T16:26:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324381 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=191 to=194 fromsection="160" tosection="194" header=1 /> jwg8xitrm9ur1tz06stbja9b9jzvo9p 324405 324381 2026-06-16T16:35:24Z Kåre-Olav 25 tosection 324405 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=191 to=194 fromsection="160" tosection="160" header=1 /> 91lh08r2tng30qw1t95j0u7vz7xt0ya 0 139363 324382 2026-06-16T16:27:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324382 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=194 to=197 fromsection="161" tosection="161" header=1 /> 5cf6eblby2qk4gkga9ax8a7wlr8db0b 0 139364 324383 2026-06-16T16:27:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324383 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=197 to=200 fromsection="162" tosection="162" header=1 /> sz7l7f2suqdze5rieszd2v9pjhq8de6 0 139365 324384 2026-06-16T16:27:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324384 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=200 to=203 fromsection="163" tosection="163" header=1 /> j4jts3axusfhmga00gg4kws943zle4p 0 139366 324385 2026-06-16T16:28:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324385 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=203 to=205 fromsection="164" tosection="164" header=1 /> 0qjoxgupyu4fh6ibxguc1jlgh55dqla 0 139367 324386 2026-06-16T16:28:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324386 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=205 to=210 fromsection="165" tosection="165" header=1 /> a7ydz2iuytelzq0s89zvcfgsn7ql04y 0 139368 324387 2026-06-16T16:28:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324387 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=210 to=214 fromsection="166" tosection="166" header=1 /> d8avys17thc0g2cvphwds6f1gbq264x 0 139369 324388 2026-06-16T16:29:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324388 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=214 to=216 fromsection="167" tosection="167" header=1 /> 79vla142jiodmp8yynhw6yof1yru5so 0 139370 324390 2026-06-16T16:29:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324390 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=216 to=218 fromsection="168" header=1 /> rom8bidg4tgya8w28lx7q57i4jrangn 0 139371 324391 2026-06-16T16:29:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324391 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=219 to=226 tosection="169" header=1 /> 1qdkx0xaeiskiko8f9srwpnilsavhpy 0 139372 324392 2026-06-16T16:30:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324392 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=226 to=227 fromsection="170" tosection="170" header=1 /> 5zgcm6zhcariwstdmjyafs492ss6h5t 0 139373 324394 2026-06-16T16:30:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324394 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=227 to=230 fromsection="171" tosection="171" header=1 /> c4thu63v6cy7q2lgfe4obklivkzh54m 0 139374 324395 2026-06-16T16:30:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324395 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=230 to=232 fromsection="172" tosection="173" header=1 /> 5iw4e7wukfrxgpo2l4ivfhl8ff78w9u 324406 324395 2026-06-16T16:36:37Z Kåre-Olav 25 tosection=172 324406 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=230 to=232 fromsection="172" tosection="172" header=1 /> qu31y6uab8n56ipgoderkk6zgcbci5z 0 139375 324396 2026-06-16T16:30:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324396 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=232 to=240 fromsection="173" tosection="173" header=1 /> ne0zgtasv4sf8oqnjdbo6w0whxbna5p 0 139376 324397 2026-06-16T16:31:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324397 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=240 to=242 fromsection="174" tosection="174" header=1 /> 6qg5cbakto1w7kxophs16ititobf2dx 0 139377 324398 2026-06-16T16:31:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324398 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=242 to=247 fromsection="175" tosection="175" header=1 /> m7xtt437e3vsp722dva1mgiz6eegumg 0 139378 324399 2026-06-16T16:31:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324399 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=247 to=249 fromsection="176" tosection="176" header=1 /> j1tcvxhx5viwlcjhw99aqnlld5n9myz 0 139379 324400 2026-06-16T16:31:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324400 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=249 to=254 fromsection="177" tosection="177" header=1 /> k4i4cpk4bk4gdu2lacc09e70sjlmfrl 0 139380 324401 2026-06-16T16:31:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324401 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=254 to=261 fromsection="178" header=1 /> dqc3eva2xkk6huowi3gttr1v42pgl2w 0 139381 324403 2026-06-16T16:31:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 324403 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=262 to=268 header=1 /> pd8dlm0so87tka07ezikuokoypsejjn 104 139382 324408 2026-06-16T18:19:44Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: «Kom, lat oss freista um det inkje skulde finnast raad aa faa drepi detta illmennet, so me kunde sleppa den ank og otte han veld oss, og fria manneætti fraa vondskapen og valdsverki hans !» «Høyr no, felagar,» la daa eg til, «raadgjerd er betre en braaferd; dersom me plent lyt taka livet av risen, so lat oss fyrst taka nokre av desse plankarne, som ligg her, ned til strondi og byggja oss ein flote og so freista aa faa gjort ende paa styggetinget, og i fall det lykkast fyr o… 324408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 37 —|høyre=}}</noinclude>«Kom, lat oss freista um det inkje skulde finnast raad aa faa drepi detta illmennet, so me kunde sleppa den ank og otte han veld oss, og fria manneætti fraa vondskapen og valdsverki hans !» «Høyr no, felagar,» la daa eg til, «raadgjerd er betre en braaferd; dersom me plent lyt taka livet av risen, so lat oss fyrst taka nokre av desse plankarne, som ligg her, ned til strondi og byggja oss ein flote og so freista aa faa gjort ende paa styggetinget, og i fall det lykkast fyr oss, kan me antan ganga ut paa floten og fara dit som Gud fører oss elder og sitja her og bia, til eit skip kjem framum. Men evler me inkje aa faa livet av han, so vil me setja til havs med det same; vert me so frelste, so er det vel, men gjeng me under, so fær me daa ein ærleg daude.» Detta tykte alle var ei raad som dugde, og me vart samde um at so skulde det vera. So tok me ei heil mengd av plankarne som laag der frammed aaren, — risen bruka dei til ved han, maa vita —, og bar dei ned aat vatnet, og tok so til aa byggja paa floten. Daa han var ferdug, skuva me han ut paa vatnet og batt han fast, og tok so attende til slottet. Daa det leid ut paa kvelden, tok jordi til aa skjelva, og risen kom farande imot oss so ill som ei mannvond bikkje. Han handfor oss ein fyr ein, tok so ut den holdugaste og drap han og steikte han; daa han so hadde eti han upp, la han seg til aa {{Hengende innrykk|''raadgjerd'' her: raadleggjing, umraad. — braaferd, braa framferd. — evla, maktast, vera god til, orka.}}<noinclude><references/></noinclude> d9lskb14rg55aum1gyj6qd94xc3un9c 104 139383 324409 2026-06-16T18:22:36Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: sova og rjota, og det let i barken paa han som naar tora durar langt burte. Som me no saag at han laag i fastaste svevnen, sprang me fram og treiv tvo av dei store spiti, som stod uppaat veggen, og hita dei i elden, til dei var gloande raude, tok so alle saman fast tak i kring dei og rende dei med all vaar makt inn i augo hans. Daa sette han i ein rem so fæl, at hjarta skolv i oss av rædsle. Han kom seg snøgt paa føterne og for til aa tuma etter oss. Men me sprang undan til h… 324409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 38 —|høyre=}}</noinclude>sova og rjota, og det let i barken paa han som naar tora durar langt burte. Som me no saag at han laag i fastaste svevnen, sprang me fram og treiv tvo av dei store spiti, som stod uppaat veggen, og hita dei i elden, til dei var gloande raude, tok so alle saman fast tak i kring dei og rende dei med all vaar makt inn i augo hans. Daa sette han i ein rem so fæl, at hjarta skolv i oss av rædsle. Han kom seg snøgt paa føterne og for til aa tuma etter oss. Men me sprang undan til høgre og vinstre, og han var inkje god til aa finna oss; for syni hans var burte. Han tok innyver øyi, og heile vegen burtetter høyrde me han ylte og skreik, so det dunde i jordi. Daa han vel var ute, fylgde me etter og skunda oss ned til strondi. Der vilde me drygja, til me fekk sjaa; for kjem inkje risen snart att,» tenkte me, so er han visst daud.» Men um ei rid kom han etter oss og hadde med seg tvo andre risar, som var endaa større og styggare en han. styggare en han. Daa nøytte me oss og sprang ut paa floten og kasta laust. Inkje fyrr hadde me lagt fraa land, so stod risarne paa strondi, og daa dei saag at dei inkje kunde naa uti oss, sanka dei i hop store steinar og hivde etter oss. Me rodde alt me orka, men innan me fekk komi oss undan, hadde utjoni kasta i hel alle som paa floten var so nær som meg og tvo til. {{Hengende innrykk|''rem,'' yl, skrik. — ''tuma,'' trivla, fumla, kram sa. — ''utjon.'' uting, illmenne.}}<noinclude><references/></noinclude> 82xsbesctscb6qabufzxzbn4f5g87u3 104 139384 324410 2026-06-16T18:50:23Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: No bar det ut paa havet med oss tri som att var. Me visste inkje kva leid me skulde taka, men let floten driva fyr vinden. — Daa det leid ut paa andre dagen, fekk me timdi av land. Daa tok me til aararne og stræva og rodde hardaste me vann; men det gjekk inkje fort, for me var baade svoltne og trøytte. Til slutt kom me oss daa til lands likevel. Me gjekk uppaa strondi, og der fann me mykje god frukt, som me kveikte oss upp med. Daa det bar til aa kvelda, la me oss til aa sova… 324410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 39 —|høyre=}}</noinclude>No bar det ut paa havet med oss tri som att var. Me visste inkje kva leid me skulde taka, men let floten driva fyr vinden. — Daa det leid ut paa andre dagen, fekk me timdi av land. Daa tok me til aararne og stræva og rodde hardaste me vann; men det gjekk inkje fort, for me var baade svoltne og trøytte. Til slutt kom me oss daa til lands likevel. Me gjekk uppaa strondi, og der fann me mykje god frukt, som me kveikte oss upp med. Daa det bar til aa kvelda, la me oss til aa sova paa marki. Men best det var, vakna me av di me høyrde noko som tusla tett attmed oss. Daa me skulde sjaa etter, var det ein ovstor lindorm, som hadde ringa seg i kring oss. Fyrr me visste ordet av, sette han paa den eine av felagarne mine og gløypte han i seg heilt uppaat akslirne; um eit lite bil hadde han svelgt heile mannen, og me kunde høyra koss sidebeini hans brotna i vombi aat ormen. Sidan tok udyret ut og vart burte. Me var forfærde fyr detta og syrgde paa felagen vaar. Rædde var me og fyr vaare eigne liv. «Koss i Guds namn er det laga,» sa me aat einannan, «at me alle skal faa so fæl ein udaude? Nys var me so glade av di me hadde sluppi fraa risen. Men kva hjelper vel det, naar me inkje kan berga oss fyr denne ufjelge ormen?» So tok me burtetter strondi og vilde freista aa faa rymt. Daa det leid til kvelds, kleiv me ''faa timdi'' av, timja, øygne, faa sjaa.<noinclude><references/></noinclude> hmffnmrvywpxyjvglh8p4p2fyuuo6s2 104 139385 324411 2026-06-17T10:08:34Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: upp i eit høgt tre. Eg kleiv høgst og kom heilt upp i toppen. Vel det var myrkt, kom lindormen farande. Han glaamde i kring seg til alle leidir, og daa han fekk auga paa oss, stemnde han beint paa treet, og krak uppetter leggen, til han naadde i felagen min. Han gløypte han i ein svelg, og vatt seg kring treet, so beini aat mannen knasast i vombi hans. So skreidde han seg ned att, og tok ut. Eg vart sitjande upp i treet heile notti. Daa det bar til aa dagast, steig eg ned att… 324411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{Hode|venstre=|midten=— 40 —|høyre=}}</noinclude>upp i eit høgt tre. Eg kleiv høgst og kom heilt upp i toppen. Vel det var myrkt, kom lindormen farande. Han glaamde i kring seg til alle leidir, og daa han fekk auga paa oss, stemnde han beint paa treet, og krak uppetter leggen, til han naadde i felagen min. Han gløypte han i ein svelg, og vatt seg kring treet, so beini aat mannen knasast i vombi hans. So skreidde han seg ned att, og tok ut. Eg vart sitjande upp i treet heile notti. Daa det bar til aa dagast, steig eg ned att. Eg var mest halvdaud av fælske og rædsle, og tenkte eit bil paa aa stupa meg ut i sjøen, so eg kunde sleppa ifraa denna kaldlege ormen. Men livet var meg for kjært, og eg vilde gjerne freista aa berga det so langt som eg kunde. So leita eg blant rekveden paa strondi, til eg breide fjølir; dei batt eg innaat meg med bond, som eg fletta av straa: ei fjøl batt eg paa bringa, tvo langs etter sidurne, ei under føterne og ei, som var framifraa lang og breid, tvert yver hovudet. So kasta eg meg baklengjes ned paa marki, og der laag eg no millom fjølirne mest som i eit lite kammers og kjende meg so trygg, at eg sovna. I skumingi kom lindormen att, som han var van med, og rende beint paa meg. Daa han inkje kunde faa gløypt meg paa same vis som felagarne mine, ''kaldleg'' (kald-leg), skræmeleg, øgjeleg, fæl.<noinclude><references/></noinclude> ql54ldvsdz1q54r98mddsw94skghcsm