Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 324591 324093 2026-06-19T20:37:22Z Øystein Tvede 3938 324591 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Conrad Taifun.pdf|page=5|link=[[Taifun]]|'''{{forfatterl|Joseph Conrad}}''',{{br}}''[[Taifun]]'', 1930 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> khukf30a6sqw5og69lz04w3snb3vrri 324671 324591 2026-06-20T00:49:48Z Øystein Tvede 3938 324671 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Conrad Taifun.pdf|page=5|link=[[Taifun]]|'''{{forfatterl|Joseph Conrad}}''',{{br}}''[[Taifun]]'', 1930 Riverton Lys og Skygge.pdf|page=5|link=[[Et Mennesketyveri]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Et Mennesketyveri]]'', 1908 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 12drqyxsip2bw32eccxkjcdvrg1n5c0 106 7092 324515 278851 2026-06-19T16:57:20Z Johshh 5303 324515 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bibelen (1891)|Bibelen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Carl Paul Caspari|Carl Paul Caspari]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Det Amerikanske Bibel-Selskab |Institusjon= |Sted=New York |Ar=1907 |Sorter=Bibelen 1891 |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Bibelen (1891).djvu/3}} {{:Side:Bibelen (1891).djvu/946}} }} [[Kategori:Bibelen]] [[Kategori:Kristendom]] qcfns0axbmwq5mr25i1zcveee123f38 104 131445 324549 310207 2026-06-19T20:09:44Z Øystein Tvede 3938 324549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kjæmpe mot, og alle de gamle krøniker er farvet av disse indre stridigheter. Florens var ved indgangen av det 13de aarhundrede en meget liten by, men den bar alt da spirer i sig til senere magt og indflytelse. Dens handel antok litt efter litt betydelige dimensioner, og dens borgerskap lot sig ingenting by. Imidlertid var det jo feudalismens tidsalder, og landet var, uagtet kommunen betragtet det som sin mark, fuldt av ridderborger, tilhørende gamle adelige familier, mægtige mænd, som fra gammelt var vant til at føre det store ord, og som ikke undsaa sig for at brandskatte reisende fredelige kjøpmænd. Mot disse røverriddere, som ansaa sig selv som statens retmæssige styresmænd, førtes det en forbitret kamp, som sluttet med at de gamle adelsfamilier blev tvunget til at flytte indenfor byens murer og opslaa sine bopæler der, mens deres slot blev mer eller mindre rasert. Kampen om den politiske magt blev herved flyttet indenfor murene, og fortællingen om stridene mellem «nobile» eller som de ogsaa kaldtes «grandi» paa den ene siden og «popolani» paa den anden findes paa hvert blad av Florens’ historie. Tidens to store politiske partier var ghibelliner og guelfer. Deres linjer er tildels ganske uklare, ikke mindst i Florens, men stort set var forholdet dette at ghibellinerne støttet sig til den pavelige magt, mens guelferne holdt sig til vens med keiseren. Det varte længe før disse partier blev av vital betydning for Florens, og ogsaa da blev det nærmest lokale partinavn. For enhver som vilde gripe ind i deres selvbestemmelsesret var jo for alle florentinere en selvskreven fiende, det være sig pave eller konge eller keiser. Men utviklingen førte med sig at ordet ghibellin kom til at representere de gamle adelige familiene og deres tilhængere, mens navnet guelf blev ensbetydende med de jevnere borgerklasser, de som i løpet av det 13de og 14de aarhundrede kom til at vokse sig sterkere og mægtigere for hver dag som gik. Over anledningen til, at de lokale partier grandi og popolani kom til at anta de store partiers navn og tildels ogsaa deres traditioner, gir Villani en meget fornøielig forklaring:<noinclude><references/></noinclude> i8et2j007ssusyc8udck3g80fyc36p4 104 131446 324550 310208 2026-06-19T20:10:12Z Øystein Tvede 3938 324550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «I det Herrens aar 1215, da Messer Gherardo Orlandi var podestà i Florens, hændte det at Messer Bondelmonte dei Bondelmonti, en adelig borger av Florens, hadde lovet at egte en datter av huset Amedei, ansette og adelige borgere. Men siden, da denne Messer Bondelmonte red gjennem byen, kaldte en dame av familien dei Donati paa ham og bebreidet ham at han hadde forlovet sig med den dame, som hun paastod hverken var vakker eller paa nogen maate ham værdig. Og hun viste ham sin egen datter og sa: «Hende hadde jeg tænkt at gi dig.» Og hun var meget deilig. Og straks fik djævelen magt over ham, han blev saa heftig forelsket, at han forlovet sig med hende og egtet hende, for hvilket slegtningene til den dame han først var forlovet med samlet sig og, i sorg over den skam Messer Bondelmonte hadde bragt over dem, blev fyldt av slik forbandet vrede, at hele Florens blev delt og ødelagt. «For mange av de adelige sammensvor sig for at bringe hevn over Messer Bondelmonte, og da de holdt raad med hverandre om hvordan han burde straffes, enten ved at gis en dragt pryl eller ved at dræpes, da sa Mosca de’ Lamberti disse onde ord: «Det som er gjort, det er man ferdig med,» og mente dermed at Bondelmonte burde dræpes. «Og paaskeaften sent ved nat samlet alle Amedeier av S. Stefano sig i kirken av samme navn, og mens faklene lyste svor de ved høialteret paa sine sverd at dræpe den omtalte Messer Bondelmonte. Og næste dag da han med hele sit bryllupsfølge kom fra vielsen i Sa. Felicità, rikt utstyrt i nye hvite klær, og naadde frem til enden av Ponte Vecchio, like ved foten av den søile hvor dengang statuen av Mars stod, da blev han dradd ned av sin hest av Schiatta degli Uberti, og anfaldt og slaat av Mosca de’ Lamberti og av Lambertuccio degli Amedei, men av Oderigo Fifanti blev hans aarer aapnet, saa han endte sit liv. «Men over dette reiste hele byen sig i vaaben og larm, og denne Messer Bondelmontes død var grunden og begyndelsen til de forbandede partier guelfer og ghibelliner i Florens, selv om det jo ogsaa før hadde været strid mellem de adelige og de borgerlige, og selv<noinclude><references/></noinclude> q7t25vputexqf9b9eq165yjp075nf4k 104 131447 324551 310209 2026-06-19T20:10:43Z Øystein Tvede 3938 324551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om de omtalte partier ogsaa hadde eksistert paa grund av stridigheter mellem kirken og keiseren. Men paa grund av den omtalte Messer Bondelmonte blev alle byenes familier, de adeliges saavelsom de borgerliges, delt i to partier, og nogen holdt med Bondelmontierne, som tok guelfernes parti, og blev dettes ledere, og nogen holdt med Ubertierne, som blev ghibellinere, hvorav fulgte meget ondt og ulykkelig for vor by, og det er dem som tror at dette aldrig vil ta slut, om ikke Gud selv sætter en stopper for det.» Det er til denne hændelse som Dante hentyder i de linjer av «Inferno», som paa en marmorplate er indfeldt i væggen paa Bondelmontiernes gamle palads i gaten Borgo S. S. Apostoli». Der staar: <poem> Molti sarebbon liete, che son tristi, Se Dio t’avesse conceduto ad Ema La prima volta che a città venisti. </poem> Det er: <poem> Mange skulde være glade som nu er sorgfulde, Dersom Gud hadde ført dig ned i Ema Den første gang du var paa vei hit til byen. </poem> Under forhold som disse er det ikke at undres over om husene kom til at arte sig som smaa festninger, men dette var naturligvis ikke enestaaende for Florens, det var tilfældet i omtrent alle byer i landet. Ved begyndelsen av 1200-tallet, mens byen laa indenfor den første murkrans — siden blev murene utvidet to ganger — gik de befestede taarn i Florens op til et antal av over et hundrede og femti, de var som regel kvadratisk anlagt og meget sterkt konstruert. Endnu findes mange spor efter dem, selv om de fleste ikke mer eksisterer i egenskap av taarn. Men rundt om i byen ser man oppe paa takene aapne loggiar, og omtrent allesammen saa hviler de paa en sterk kvadratisk grundmur og er de fredelige efterkommere av stolte krigerske taarn.<noinclude><references/></noinclude> 7qj8yh4yuylbnkau6u8mxzmlo9ncbzd 104 131449 324552 310211 2026-06-19T20:11:22Z Øystein Tvede 3938 324552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> For dem var livet ikke levelig utenfor den florentinske stats grænser, og dette at ingen nogensinde visste hvor længe han fik lov til at bo der, maa ha gjort følelsen for hjemmet endda mere høistemt. For ingen var sikker. Evig paagik kampen mellem partiene, altid sluttet det med at de beseirede blev drevet ut av byen og deres eiendommer ødelagt. Men disse landsforviste, de vendte sig siden altid til sit fedrelands hender, samlet sig hos dem, hisset dem op mot Florens, vendte tilbake igjen ved fiendehjælp, tiltvang sig adgang, og øvet gjengjeld ved at forjage de tidligere seierherrer og ødelægge deres hjem. At det var en uværdig handling at forene sig med sit lands hender for selv at faa hjælp, det faldt øiensynlig ikke nogen ind. Selv en mand som Dante fandt ikke slikt under sin værdighet, han gik fra sted til sted, fra hof til hof og bad om hjælp. Hvordan hjælpen kom til at virke paa hans elskede by, det bekymret ham tydeligvis ikke, bare, bare han selv fik komme hjem. Forfærdelige kunde utslagene av partifanatismen være. Foran domkirken ligger den gamle kirken, S. Giovanni Battista, almindelig kjendt under navn av Battisteriet. Det er Florens’ daabskirke, hvert barn som fødes i Florens blir døpt der. Saa har det været fra før nogen mindes, for ingen vet hvor gammel kirken er. Den er bygget rund eller rettere ottekantet, den er meget vakker og ligger enhver florentiners hjerte nær, «il mio bel S. Giovanni» kalder Dante den, han er en av de mange, som er døpt derinde. Paa 1200-tallet var Battisteriet Florens’ domkirke. Det var da omgit av en kirkegaard, bak det laa Sa. Reparata, de dødes kirke, den maatte senere vike plassen, da det store nye domkirkebygg kom istand. Kvarteret var forresten som et knutepunkt for ghibellinerne, de fleste hus omkring Battisteriet tilhørte dem, og S. Giovanni var følgelig deres sognekirke. Ved siden av kirkegaarden, like over for Battisteriet, reiste sig et sterkt taarn av ualmindelig høide, det var et almindelig ghibellinsk taarn, men dets plass og dets imponerende utseende gjorde at det i folkemunde hadde faat navnet «Guarda morti» ― de dødes vogter.<noinclude><references/></noinclude> pert4vb14iio69ons67daf97yyytdmf 104 131451 324553 310213 2026-06-19T20:11:49Z Øystein Tvede 3938 324553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa var det i aaret 1250 at guelferne hadde lykkedes at fordrive de ghibellinske grandi. Disse grandis optræden hadde jo altid været hensynsløs, og uviljen mot dem fra de velstaaende popolanis side var meget forstaaelig, men vi staar uforstaaende overfor et partihat saa voldsomt, at ordre virkelig kunde gis om at, ved raseringen av de ghibellinske hus rundt S. Giovanni, det svære Guardamorti skulde bringes til at falde slik, at det i sit fald maatte ødelægge kirken. Navnet paa arkitekten som fik denne ordre er ukjendt, men det burde staa med guldbokstaver i Florens’ historie, for han adlød ikke ordre, han beregnet taarnets fald saa nøie, at den gamle kirken forblev uskadt. De landsforviste ghibelliner slog sig ned i det ghibellinske Siena, og derfra var de en stadig kilde til uro for Florens. I løpet av det næste tiaar blev deres stilling stadig sterkere, og deres tiltak saa ulidelige, at republikken besluttet at vaage et forsøk paa at knække dem. Men dette forsøk blev i aller høieste grad ulykkelig, de landsforviste og deres hjælpetropper tilføiet florentinerne et knusende nederlag, og ghibellinerne vendte hjem i triumf. (1260). Den skjælvende by stod foran sine dommere, og disse var ikke naadig stemt. Forslag efter forslag kom frem om bedste maate at faa knækket disse kræmmere for bestandig, og tilslut kom da ogsaa et forslag, radikalt nok til at samle de ophissede stemmer: «La os rive ned hele byen, la ikke sten bli tilbake paa sten ― har ikke kræmmerne selv begyndt? har de ikke under vort fravær ved lov ødelagt alle byens taarn ved at sænke dem til en latterlig høide? ― la os rive murene ― la os drive kræmmerne væk.» Og dette forfærdelige var nær ved at ske. Men da reiste sig Farinata degli Uberti, ghibellinernes fører: «Til slik gjerning gaar veien bare over mit lik», sa han, og saa stor er personlighetens magt ― han var en eneste mand mot de mange, men de mange bøiet sig for ham, og byen var frelst. Dante har plasert Farinata i helvede, han var jo ghibellin, men det synes allikevel ikke at være noget urimelig sparsmaal fra<noinclude><references/></noinclude> mzxdy9kp4gza9as94fav095dkm2i951 104 131452 324554 313504 2026-06-19T20:12:06Z Øystein Tvede 3938 324554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Farinatas side, hvorfor florentinerne efter guelfernes seir var saa haardhændte mot hans familie, hadde de da rent glemt den tjeneste han hadde gjort dem? Senere tider har husket den. {{Flyt bilde | file = Farinata bw.jpg | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Farinata degli Uberti.}} | capalign = | alt = }} Fra Piazza della Signoria løper et langt søilekantet galleri ned mot Arno, foran hver søile staar monumentet over en av Florens’ berømte sønner, og en stolt række er det. Men utenfor galleriet nederst ved elven, liksom paa vagt, staar fire mænd, og den første av disse er Farinata degli Uberti, skjærmende holder han sit skjold over byen. {{*}} At disse partikampene maatte gripe forstyrrende ind i det private liv og være hindrende for det hele samfunds utvikling er klart, og man ser da ogsaa at forsøk blev gjort for at opnaa forsoning. Forstandige mænd fra de forskjellige partier ordnet giftermaal mellem sine barn, ja kommunen selv tok initiativet til slike forbindelser. At Farinata degli Uberti skulde høre til dem som gjorde slike forsøk, forekommer høist rimelig, og det undret sikkert ingen at han lot sin femaarige datter, Bice, bli gift med den otteaarige Guido<noinclude><references/></noinclude> 4nu762d3gth8y0qf4flv7z81imx4hiy 104 131457 324555 313501 2026-06-19T20:13:27Z Øystein Tvede 3938 324555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke mindst for guelferne, som hadde stor magt i byen. (Florens var under ghibellinsk styre). Og da var det paa den andre siden av Arno i distriktet Sa. Felicità forsamlet et adelig og rikt selskap, som utgjordes av tusen personer eller kanske mer, og de hadde til arrangører medlemmer av huset de’ Rossi og deres forbundne, og de var allesammen klædt i hvitt og hadde en anfører som de kaldte Kjærlighetens herre. Og hele dette selskap gjorde ikke andet end sætte igang lek og glæde og anordne dans mellem damer og riddere og mellem andre agtværdige folk. Og nogen var det som gik rundt i byen med trompeter og andre instrumenter, og overalt var det lystighet og glæde. Men middag og aften spiste de samlet. (Middag spistes dengang ved titiden om morgenen.) {{Flyt bilde | file = Botti2 bw.jpg | width = 250px | align = left | cap = {{mindre|Florentinske borgere (detalj av Ghirlandajo’s maleri «Zaccaria’s offer»).}} | capalign = | alt = }} Dette varte i næsten to maaneder, og det er omtalt som den værdigste fest som nogensinde er avholdt i Florens, ja i hele Toscana. Fra Lombardiet, og ellers rundt omkring fra hele Italien, kom det jøglere og klowner, og fra mange forskjellige steder kom det høitstaaende gjester som blev hederlig mottat og sørget for. Og i disse dager var det mere end tre hundrede riddere i Florens, og mange var de selskaper av damer og herrer, som lot rike bord dække baade morgen og aften (for det almindelige folk), og som skjænket mange ting bort i anledning av festen. Og ingen værdig fremmed fik reise gjennem byen uten at bli indbuden av disse selskaper til at slaa sig ned saa længe som mulig, og de ledsaget ham tilhest eller tilfots, alt eftersom han helst vilde ha det, mens de viste ham byen og omegnen.» Mer ogsaa om dager da det ikke var fest gir Villani os forunderlig troværdige fortællinger: Ginevra degli Amieri elsket Antonio dei Rondinelli og var gjenelsket av ham, men hendes far hadde giftet hende bort til Francesco<noinclude><references/></noinclude> ql0113flc5n31nnjnsmglvhlkurebyx 104 131460 324556 310220 2026-06-19T20:14:00Z Øystein Tvede 3938 324556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dagen og dens oplevelser, husker han den lille lyserøde kjolen hun hadde paa. Den senere utvikling av hans kjærlighet gir ogsaa tiltalende tidsbilleder, omgangen mellem mænd og kvinder synes at ha været noksaa utvungen, men Dantes høieste lyksalighet har tydeligvis dog bare bestaat i at opnaa en hilsen fra hende, han blev ganske stum saasnart han kom i hendes nærhet. Beatrice blev tidlig gift med Simone de’ Bardi, og det er mulig at det er hendes bryllup han beskriver i «Vita Nuova», men det er ikke rigtig klart om hun er bruden eller en av gjestene, sikkert er at det ser ut som om hun og hendes veninder har moret sig litt over ham, der han stod melankolsk og hang ved dørstolpen. Hans sorg ved dette bryllup, enten det nu var fordi hun var bruden, eller fordi hun var der som Simones hustru, var saa overvældende, at hans venner maatte faa ham ut og forsøke paa at trøste ham. Forresten har hans store kjærlighet ikke hindret ham i at dyrke fremmede guder, hans rygte var ikke det bedste, og en dag da han møtte hende paa gaten, lot hun som om hun ikke saa ham, og dette sænker ham da ogsaa i den sorteste fortvilelse. Beatrice levet ikke mange aar efter sit bryllup, og nogen av de skjønneste sonetter i «Vita Nuova» er inspirert av sorgen over hendes død og av mindet om denne «Den yngste blandt englene». Vi vet ogsaa at denne kjærlighet fulgte Dante hele livet igjennem, og at han indfriet det løfte han ga i «Vita Nuova» at uttale ord om hende, som hverken før eller siden er blit uttalt om nogen jordisk kvinde. Naar man leser om denne store kjærlighet, saa vet man ikke rigtig hvordan man skal opta dette, at Dante selv var gift og det sandsynligvis før Beatrice blev det, og at han levet i et lykkelig egteskap med sin Gemma og hadde en større barneflok; men saken er, at Beatrice helt fra barndommen har staat for ham som et høiere væsen, hans kjærlighet var helt og holdent av en anden verden, i hele «Vita Nuova» forekommer ikke en linje som tyder paa almindelig jordisk kjærlighet. Denslags platonisk kjærlighet hørte tiden til, og Dante har lagt et saadant drag av uimotstaaelig ynde over sin, at Beatrice Portinaris navn for bestandig er blit bundet til hans.<noinclude><references/></noinclude> 08f2nbknvxikcq52uo0bbr04zq5ids9 104 131465 324557 310223 2026-06-19T20:14:44Z Øystein Tvede 3938 324557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel familie og gammel velstand, men guelferne bestod heller ikke bare av popolani; som vi har set, hadde gamle familietvister gjort, at flere virkelige grandislegter hadde sluttet sig til popolani. Blandt de ghibellinske grandi fandtes ved denne tid mange virkelig fremragende mænd, og hadde det været enighet mellem dem, kunde det kanske set ilde ut for republikken, men som det nu var gik ærgjerrigheten aldrig ut paa andet end selv at bli den ledende mand inden denne. Derav de uendelige stridigheter ogsaa mellem tilhængerne av samme parti, men at kaste sig op til noget likt en arvelig fyrste, det synes ikke at ha faldt nogen ind, det passet ikke i denne underlige bys atmosfære. Folket tok sig gjerne en leder, ga ham til og med utrolig meget magt, men de vilde vite med sig selv at de hadde ret til at jage ham ut av byen i samme øieblik han blev dem for mægtig. Florens’ handel hadde i disse aar vokset betydelig, og som Villani bemerker ved beskrivelsen av den store S. Hansfest, var guelfernes parti blit rikere og mægtigere for hver dag, men ghibellinerne glemte at regne med den nye faktor som denne velstand skapte, de optraadte som altid overlegent og støtende, og dette førte til at samarbeidet mellem frihetsmændene indenfor murene og frihetsmændene utenfor disse for hver dag blev intensere. I 1289 blusset saa kampen mellem partiene, den som altid hadde ligget og gjæret, igjen op, og i slaget ved Campaldino blev ghibellinernes magt for altid brutt i Florens. I dette slag deltok Dante paa guelfernes side og skal ha udmerket sig. Efter denne guelfernes endelige seir var det den florentinske republik fik sin faste form, den som med smaa forandringer kom til at bestaa gjennem aarhundreder, et sterkt og selvbevisst borgerskap stod op og skrev sine egne love. Samfundet inddeltes strengt i en og tyve laug, av hvilke de syv vigtigste hadde statens forretninger i hænde. Disse syv laug var følgende: 1) Uldhandlerne — 2) farverne av utenlandsk klæde — 3) silkehandlerne — 4) pelshandlerne — 5) bankiererne — 6) dommere og advokater — 7) læger og apotekere.<noinclude><references/></noinclude> likxadxcetusbuk1q39xl3xl1t6cldz 104 131467 324558 309905 2026-06-19T20:15:13Z Øystein Tvede 3938 324558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til byens øvrige høiere embedsmænd valgtes nu, likesom det før hadde været bruk, utenbys mænd, idet man formodentlig gik ut fra, at i et saa partidelt samfund var dette den eneste maate at opnaa retferdighet og upartiskhet paa. En slik ordning var iøvrig ikke noget eget for Florens, man hører om det samme fra de fleste andre smaastater. Podestàn, nærmest hvad vi vilde kalde borgermesteren, var saaledes utlænding, likesaa il capitano del popolo, den mand som i tilfælde av fare valgtes til at lede byens forsvar. Begge disse herrer blev valgt paa en bestemt, ikke altfor lang tid. {{*}} Det var en stor tid som nu oprandt for Florens, en tid hvis kjæmpeskikkelser lever inden kunstens og kulturens historie helt op til vore dager. Den første av disse skikkelser som møter os, og efter hvis skridt ekkoet endnu lyder i byens gater, er arkitekten Arnolfo di Cambio. Han holdt nu netop paa med at avslutte det stolte hus byen bygget for sin podestà, senere kaldet il Bargello, dette festningslignende hus, som indeholder kanske det skjønneste gaardsrum i hele verden. Mange fester har de store salene været vidne til, megen jammer har hat sit hjem i de mørke fængselshuller, da bygningen senere i tiden blev politimesterens (il Bargellos) residens, nu kjender alle verdens kunstelskere il Bargello som indeholdende det store rike kunstmuseum Museo Nazionale. Foruten il Palazzo del Podestà reiste sig ogsaa kirken Sa. Croces vældige murer, og vi kan følge Arnolfo paa hans gang mellem disse arbeidsplasser. Men snart skulde det stilles nye krav til hans evner ― folket hadde skapt sin Signoria, og folket krævet at Signorian skulde ha et værdig hjem. Ordren lød: ― «Bygg os et hus, sterkt nok til at beskytte vor Signoria mot denne vor by, som har det med saa pludselige og uberegnelige revolutioner.» Plassen for det nye palads var given, for i det gamle taarn «Torre de’ Foraboschi» hang «la Vacca», «Kua», den vældige stormklokken, som i umindelige tider hadde kaldt folket sammen naar fare<noinclude><references/></noinclude> ql0h9n75bzblcsi3k25nbmlp010japw 104 131473 324559 315452 2026-06-19T20:16:24Z Øystein Tvede 3938 324559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hele det 14de aarhundrede og en stor del av det 15de har arbeidet paa dens utsmykning, likesom paa alle de tusen detaljer som pryder selve domkirken, paagaat, men Giottos haand er let gjenkjendelig blandt de andres; det er saaledes paa campanilen en række smaa relieffer, som forestiller forskjellig slags haandverk, og det sikre blik for det levende liv fortæller os mer om datidens skik og bruk end mange skrevne blad, og røber hvem som er deres skaper. {{Flyt bilde | file = Vognbygger.jpg | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Giotto: Vognbygger. Fra Campanilen.}} | capalign = | alt = }} Saa trangt som menneskene bodde i de dager, blev under Italiens himmel gaten og de aapne plassene mændenes naturlige samlingssted, især da det med det patriarkalske system, hvorefter livet var indrettet, blev temmelig overfyldt av kvinder og barn i hjemmene. Det laa derfor nær at forsøke paa at skaffe bekvemme møtesteder for mændene, steder hvor de beskyttet mot baade sol og regn kunde gjøre op forretninger og ikke mindst diskutere offentlige anliggender. Dette var oprindelsen til den saakaldte «Loggia Gentilizia», en aapen hall beliggende ved nogen av de offentlige plassene; og hvor vakre disse loggiar kunde være, og hvor megen arkitektonisk kunst det blev nedlagt paa dem, viser la Loggia de’ Lanzi ved Piazza Signoria. Den blev konstruert av Arnolfo, men ferdigbygget av Giottos berømte elev Orcagna, og dens oprindelige navn var la Loggia dei Signori, idet den var ment som et samlingssted for de herrer som møttes utenfor «il Palazzo», og som saavel ved indgaaende som ved utgaaende nok kunde ha noget at overlægge om.<noinclude><references/></noinclude> 0us3o64llcktciz3cm4u1622luo8shd 104 131475 324560 315455 2026-06-19T20:16:50Z Øystein Tvede 3938 324560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trænge ind, og for at hjælpe paa dette anbragte man litt efter litt smaa vinduer oppe i væggen over det utstaaende trætaket. Nu er bænkene borte, træetakene ogsaa, men de mørke verkstedene findes endnu og de smaa vinduene ogsaa, i mørke vinterkvelder kan det se ganske eventyrlig ut, naar inde i et saadant hvælv en smed arbeider ved sin esse. [[File:Gaard Florens.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Bargello gaard.}}}} Paa Ponte Vecchio har alle de smaa juvelerbutikkene beholdt baade utstillingsbænkene og takene; ser man vel efter oppe paa væggene, vil man foruten mange gamle bomerker ogsaa finde de smaa vinduene, selv om det nu er sørget for lys paa anden maate. I disse mørke rummene var grojorden for Florens’ storhet, her var farveriene for uld og silke, her arbeidedes de rike stoffer som<noinclude><references/></noinclude> b68pga4yneep954v6l14uqmxpkpopni 104 131477 324561 315468 2026-06-19T20:17:20Z Øystein Tvede 3938 324561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>siden gik sin seiersgang over hele Europa, her hadde vekselerer og bankierer sine kontorer, og her hadde de store kunstnere sine botegar. [[File:Lana lorens.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Arte della Lana. Uldhandlernes laugshus.}}}} Et mægtig og rikt borgerskap var det, men mægtigst blandt dem alle var Arte della Lana, uldhandlernes laug. Bak den underlige firkantede taarnlignende kirke, «Or S. Michele», laugenes egen kirke, ligger endnu uldhandlernes laugshus, et vakkert gammelt hus, underlig sammenbygget med kirkens øverste stokverk — her var engang i verden brændpunktet for Florens’ handelsliv. Selve kirken er høist interessant. Fra først av bygget som laugenes forsamlingssal, blev den nederste del av Arnolfo ombygget til kirke, mens den øverste del blev anvendt til oplagssted for det av staten indkjøpte korn. Kirkens vakre hvælvede tak skyldes Arnolfo, freskerne paa væggene mest Giottos efterfølgere, men det deilige «tabernakel» har Orcagna arbeidet. Paa hjørnet av Arte della Lanas hus hænger et gammelt madonnabillede, foran det skal hver dødsdømt forbryder paa veien til retterstedet ha gjort sin sidste bøn. {{*}} Naar man tænker paa de store bygverker som holdt paa at reise sig, paa malernes stilferdige gang mellem sine botegar og arbeidsfeltet i kirkene, paa Giottos og hans store elev Taddeo Gaddis verk i Sa. Croce, saa faar man et indtryk av fred, men dette indtryk er ganske feilagtig, ikke ga de gamle familiene sig saa let, og partikampene tok aldrig slut, selv om partiene tok andre navn. Hvorledes dette med navnene gik til fortæller igjen Villani: «Oprindelsen til disse fordømte partier kom av at en Ser Cancelliere i Pistoia giftet sig igjen.» Det opstod nemlig fiendskap mellem sønnen av første gifte og sønnen av andet, og han fortæller om hvordan hele byen tok parti enten for den ene eller for den anden, om hvordan den ene sønnen hadde økenavnet Nero, og at derfor den anden blev kaldt Bianco, og at partiene optok disse navnene. Og han fortæller videre om hvordan tilstanden i byen blev saa<noinclude><references/></noinclude> q8gnp4v9nvjv4c179828xv2xe3tuohk 104 131478 324517 315457 2026-06-19T19:01:39Z Øystein Tvede 3938 324517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uutholdelig, at de styrende sendte bud til Florens og bad at de skulde sende dem nogen, som kunde være opmænd og forsøke paa at faa bilagt trætten. {{Flyt bilde | file = Giotto Florens.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|S. Francesco præker for fuglene. Maleri av Giotto i underkirke i {{rettelse|Alciotto|Assisi}}.}} | capalign = | alt = }} «Og Florens sendte dem en av huset Donati og en av huset Cerchi, men det var ilde gjort av Florens, for mellem Donati og Cerchi var det aldrig venskap», og følgen var ogsaa snart den at istedenfor at mægle og skaffe fred, saa tok Donati de sortes parti og Cerchi de hvites, og ved hjemkomsten fra Pistoia smittet de hele Florens, saa byen delte sig i sorte og hvite guelfer. Men det var ved en dans paa Piazza Trinità at striden tilslut opstod, og det var en ren ubetydelighet som tændte den store brand. Ulykken vilde at anføreren for de sorte, en Messer Bondelmonte, blev dræpt, og, sier Villani, «likesom Bondelmonte den ældres død var indledningen til striden mellem guelfer og ghibelliner, saa blev denne Bondelmontes død aarsak til denne nye strid, som var begyndelsen til megen ulykke saavel for guelferne som for hele vor by. Og det skal man vite at aaret før dette hændte var det man begyndte at bygge kommunens hus (Palazzo Vecchio), og av den grund maatte omlægge Ponte Vecchios brohode, saa det blev nødvendig at<noinclude><references/></noinclude> jx979pgqmbetiknitmqd05dt1oxk06u 104 131479 324562 310234 2026-06-19T20:18:06Z Øystein Tvede 3938 324562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flytte paa statuen av Mars, og istedenfor at den hittil hadde set mot øst saa blev den nu vendt mot nord, og mange folk sa dengang, idet de husket en gammel spaadom: «Maatte det ikke være Guds vilje at nogen stor forandring kommer over byen paa grund av dette.» Hvor haardt partiene kom til at staa mot hverandre gir han os ogsaa et eksempel paa: Den 23de april aar 1300 var der en stor banket hos Messer Vieri de’ Cerchi. Mænd og kvinder spiste ved festlige sammenkomster aldrig ved samme bord, og da Madonna Caterina de’ Bardi, Messer Vieris frue, viste damene deres plasser ved bordet, merket hendes mand at hun hadde sat en frue av de Donati ved siden av en frue av de Cancellieri fra Pistoia. Messer Vieri var uforsigtig nok til at ville rette paa dette, han trak sin frue avsides og hvisket til hende: «Gjør ikke saa, de hører til forskjellig parti, sæt hvem du vil mellem dem». Men dette skulde han helst ikke gjort, for fruen av de Donati hadde hørt ham og blev meget vred, reiste sig og sa: «I gjør mig stor uret, Messer, ved at tro at jeg er en slik partigjænger eller fiende til noget menneske, men efter som I saa mener, gjør jeg bedst i straks at forlate Eders hus.» Messer Vieri blev meget ulykkelig og gjorde tusen undskyldninger, idet han la sin haand paa damens arm for i al venlighet at holde hende tilbake, men denne medisin var værre end sygdommen, for hun bebreidet ham straks hans uhøflighet og ropte at han la haand paa hende. Og skjønt Messer Vieri de’ Cerchi var en ridder med fine seder og sund fornuft, saa tapte han nu taalmodigheten og utbrast høit saa alle kunde høre det: «Sandelig kvindfolk er av selve djævelen.» Siden blev trætten fortsat mændene imellem, og faa timer efter gik alle rundt med vaaben i haand: «For de var saa nære naboer at den ene aldrig var langt fra den andre.»<noinclude><references/></noinclude> 2vh8baxqidky4x8gswe82m78cg6f3vo 104 131486 324563 315460 2026-06-19T20:19:07Z Øystein Tvede 3938 324563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det for første gang navnet Medici møter os. Det omtales nemlig i anledning av en gatestrid omkring aar 1300 at blandt andre ogsaa Medici samlet sig, men den første kjendte Medici var alt født saa tidlig som omkring 1140, og i 1299 var en Medici gonfaloniere. De har saaledes tidlig hørt til de mere fremtredende blandt popolani, de hadde sit tilhold i centrum i det saakaldte ghetto, i kvartaler som nu ikke mere findes. Saa langt deres annaler gaar tilbake har de tilhørt bankierernes laug, sandsynligvis begyndte de som mindre vekselerere, de har været ansette folk, for navnet forekommer flere ganger op gjennem 1300-tallet, de var da ofte blandt priori og desuten brukt som sendemænd til andre byer. {{Flyt bilde | file = Bicci.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giovanni di Bicci de’ Medici. (A. Bronzino.)}} | capalign = | alt = }} For den kjendte version at familien skulde ha tilhørt apotekernes laug findes ingen historisk grund. Oprindelsen til denne antagelse synes at ha været et utslag av gallisk malice, fremkaldt ved den uvilje det vakte at deres dronning ikke var av fyrstelig byrd ― dette var noget de franske aldrig kunde tilgi Caterina de’ Medici. ― Det laa jo nær at sætte navnet Medici i forbindelse med lægernes medicin og «Palle»erne Mediciernes vaaben med apotekernes piller. I partistriderne finder vi stadig en Medici som forkjæmper for de smaa i samfundet. Stridigheterne hadde nu tat slik fart at man tilslut grep til det gamle middel at indkalde en utlænding som Capitano del Stato og<noinclude><references/></noinclude> no70drj7vrqkotnxpriq4992upejxia 104 131494 324564 324429 2026-06-19T20:20:25Z Øystein Tvede 3938 324564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa at ordningen hadde andre mindre heldige følger. Det blev saa altfor let at faa avhængig, paavirkelig ukyndighet ind i Signorian, det blev saa altfor let at faa sin vilje frem ved mulvarparbeide, og det blev til at Signorians anseelse litt efter litt sank. Grandi, som tilsyneladende nu hadde tapt sidste rest av sin magt, øvet en indflytelse som kanske aldrig før, og en gang var det endogsaa like paa nippet til at det hadde lykkedes dem at faa omstyrtet konstitutionen og tilranet sig hele magten. {{Flyt bilde | file = Uzzano.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Niccolò da Uzzano. (Donatello.)}} | capalign = | alt = }} De hadde ved den tid en meget fremragende fører, Niccolò da Uzzano, den største statsmand som nogensinde har eksistert blandt grandi, og ved hans hjælp fik de istand nogen forslag som de fremsatte for Signorian, og de saa saa uskyldige ut at Signorian var like ved at gaa ind paa deres henstilling, men da optraadte en ny Medici og viste klart de utlagte fælder, og forslagene faldt. Denne mand var en fætter av den omtalte Salvestro, hans navn var Giovanni di Bicci de’ Medici, det vil si saa meget som Giovanni, Biccis son, av familien Medici, og almindelig kjendt er han blit som de historiske Mediciers far. Længe har man ikke visst meget om ham, men det har dog lykkedes mediciforskere efter spredte trek, samlet her og der i gamle dokumenter, at gi os et ganske tydelig billede av ham. Han har været en stilferdig mand som levet et tilbaketrukket liv, aldrig stak sig frem, ikke søkte offentlige hverv, men allikevel flere ganger var medlem av Signorian, et par ganger gonfaloniere og ogsaa et par ganger sendt av republikken i diplomatiske erender til fremmede regjeringer. Han var en flittig mand og en dygtig mand,<noinclude><references/></noinclude> m3bi49ebagbz94emf5ze0jbw6eqggqy 104 131495 324565 310248 2026-06-19T20:20:53Z Øystein Tvede 3938 324565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han stod ved indgangen til det 15de aarhundrede som den rikeste mand i Florens, men hans optræden var saa fordringsløs at det aldrig blev tale om misundelse eller mistro. Han var meget populær blandt folkets store masse, han hadde faat gjennemført mange forandringer i skattelovene som lettet livet for dem. De hittil næsten skattefri grandi anklaget ham vel for at smigre for massen, men det var dog ingen, som de nye lovene traf strengere end ham selv. Han var en god mand. Da pesten igjen viste sig, og dødeligheten og elendigheten var stor hos høi og lav, da optraadte han med personlig hjælp, og det er ganske karakteristisk for tidens maate at se paa pligtene mot de smaa i samfundet, at det blev sagt om ham som den største ros, at hans godhet var saa stor, «at han ikke bare hjalp den fattige, men ogsaa den rike.» Giovanni di Bicci hadde to sønner, Cosimo og Lorenzo, og han lot disse faa den bedste opdragelse og utdannelse som tiden bød paa, baade gjennem lærere i Florens og gjennem reiser til utlandet. Han blev en gammel mand, og hans søn, den store Cosimo, var firti aar før han blev familiens hode og chef for det store bankierhus. Paa sin dødsseng kaldte Giovanni sine sønner til sig og bad dem altid at huske at være forsigtige og kloke, leve tilbaketrukket og mest mulig fjernt fra «il Palazzo» og det offentlige liv, men først og fremst at holde broderlig sammen. «Du Cosimo, som den ældste, skal behandle din bror med hensynsfuldhet, og du Lorenzo, som den yngre, skal aldrig glemme den ærbødighet du skylder din bror.» Lite ante Giovanni, da han raadet sine sønner til at holde sig mest mulig borte fra «il Palazzo», at hans ene søn gjennem en menneskealder skulde sitte som statens ukronede hode, og at hans anden søn skulde bli stamfar til en lang række kronede hoder, ja at det skulde komme en tid da barn av hans barn skulde sitte paa de fleste troner i Europa. Giovanni di Bicci de’ Medici ligger begravet i kirken S. Lorenzo, han og hans hustru, Piccarda Bueri, hviler i en pragtfuld marmorkiste midt paa gulvet i det saakaldte gamle sakristi. Over kisten er anbragt et stort marmorbord.<noinclude><references/></noinclude> j0mk73fpwaua0yktud9kre8n7l20l1b 104 131687 324636 310880 2026-06-19T23:16:06Z Øystein Tvede 3938 324636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Florens’ arv kunde dog hverken Venedig eller nogen anden by ta op, for det at motta en arv og bruke den, det er allikevel ikke det samme som at nyskape. Florens er renæssancens vaar og første herlige sommer, dets jord eide det som trængtes for at gi grokraft til det aandsliv, som nu paa alle omraader — religion, filosofi, kunst og alle videnskaper — skulde spre sig over verden med virkning paa tankelivet helt op til vore dager. Raffael, denne sidste, den fuldkomne blomst fra den italienske høisommer, denne gudernes yndling, som døde før decadancen hadde underlagt sig Italien, og renæssancen hadde flyttet sine høisætestolper til landene nordenfor Alperne, Raffael — skjønt ikke selv florentiner, har paa Vatikanets vægger i udødelige fresker git uttryk for de tanker, som blev tænkt og diskutert i de skjønne men værdig enkle borgerhjem i Florens, indtil de en dag blev sterke nok til at flyve ut med livgivende sæd til de mange. Her slutter det merkelige eventyr om renæssancens Florens.<noinclude><references/></noinclude> sm9fdhek0ag6c4nnatu4w36o0f2vtj0 104 131689 324592 310261 2026-06-19T22:55:04Z Øystein Tvede 3938 324592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|III.}}}} {{Uten innrykk|{{Initial|[[File:Initial L.png||110px|alt=D]]||-0.13em|0.0em}}orenzo di Piero de’ Medici var femten aar gammel da hans farfar Cosimo døde. Hans fars daarlige helbred gjorde at en mands fulde arbeide meget snart blev lagt paa hans skuldre. Som han stod der og saa folkets sorg og de æresbevisninger, som blev den døde til del, har han sikkert været sig bevisst hvilken vanskelig arv han hadde at løfte.}} Sandsynligvis har heller ikke følgende brev fra Marsilio Ficino været det eneste som kom og indprentet ham det. Marsilio skriver, ― brevet er selvfølgelig paa latin ― om «den store Cosimo hvem «senatet» ga titel av Pater Patriæ, en mand klokere end nogen anden, from likeoverfor gud, retferdig og meget barmhjertig likeoverfor mennesker. Enkel i levevis, ærgjerrig for sin familie, men meget mer for republikken. En meget beundringsværdig mand, som levet ikke bare for sit eget, men for sit lands og for guds bedste, hvis sjel var saa ydmyk som noget menneskes og dog stor og ophøiet. Jeg, min Lorenzo, studerte filosofi sammen med ham i over tolv aar, og han var like skarp i ræsonnementet som klok og sterk i regjering. Sikkerlig skylder jeg Plato meget, men jeg tilstaar at jeg ikke skylder Cosimo mindre.» Lorenzo var bare femten aar, men alles øine var rettet paa ham, og de fem aar hans far endnu levet gjorde ham ferdig til at løfte arven efter sin store farfar. Det har været antat som temmelig avgjort at Piero il Gottoso ikke var videre begavet, men denne antagelse er sikkert forhastet.<noinclude><references/></noinclude> cx682c1id6k2i6347u80lcgbo5lmdj7 104 131692 324566 310382 2026-06-19T20:21:40Z Øystein Tvede 3938 324566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>baade i sine rent ydre borgerlige anordninger og ikke mindst i sine borgeres maate at anskue abstrakte ting. Palla Strozzi og Giovanni di Bicci de’ Medici var samtidige og ogsaa venner efter hvad Vespasiano da Bisticci, tidens store mænds elskværdige biograf, fortæller. Begge var uttryk for det bedste i tiden, stille mænd som ikke søkte statens embeder, men utførte dem til deres egen og statens ære naar de blev dem anbetrodd. Begge blev utsendt som representanter for republikken ved fremmede hoffer, men begge hadde sin største glæde i et liv i studier og i at bruke sine penger til fremme av kunst og videnskap. Kanske faar man allikevel, til trods for Vespasiano, ikke ta deres venskap altfor bokstavelig, det indskrænket sig sandsynligvis til et visst samarbeide, naar deres høiere interesser møttes. For skjønt Palla Strozzi ogsaa tilhørte en borgerlig kjøpmandsfamilie, saa var han en grandi, en grandi ut i fingerspissene, og han stod over denne den første historiske Medici kanske ikke bare i social stilling, men ogsaa i virkelig dannelse. Giovannis interesser var endnu mest rettet mot den bildende kunst, ― han lot saaledes sit hus ved Piazza del Duomo freskomale utenpaa ― mens Palla Strozzi var helt igjennem en grand seigneur, som ofret al sin fritid til de nyvaaknende humanistiske studeringer. Han var en god latiner, og ind i sin høie alderdom strevet han med det vanskelige græske sprog. Men blandt de mænd, som hadde faat sit virke i Florens, var ogsaa Chrysoloras’ elev den lærde neapolitanske munk Ambrogio Traversari, prior for klostret Sa. Maria degli Angeli, og i den skolen han knyttet til sit kloster skulde ikke bare Palla Strozzis sønner, men mange andre fornemme unge florentinere møtes med Giovanni di Biccis sønner, og her paa skolebænken, hvor de alle var like, her kom disse unge grandi til at faa et saa sterkt indtryk av Cosimo de’ Medicis overlegenhet over dem alle, at det kom til at lægge spiren til den misundelige mistro de senere skulde vise ham.<noinclude><references/></noinclude> 19y2drz0ug0z32a03jonil1j51k0co7 104 131693 324567 324455 2026-06-19T20:22:04Z Øystein Tvede 3938 324567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er en underlig blanding av lys og skygge i det billede som Florens frembyr ved indgangen til det 15de aarhundrede. Over hele verden laa pestens slagskygge, og ikke mindst i Florens hadde menneskene faat merke dens nærhet, men trods alt er det en livskraft over menneskene som verden hverken før eller senere har set make til. Det var vaar i luften, nye tanker fyldte den, nye navn nævntes inden tankens verden, og ogsaa inden kunsten rørte det sig nyt liv. Men pestens skygge var der allikevel, man kunde ikke komme bort fra den, trods alle anstrengelser vokste nøden daglig blandt enker og forældreløse barn. {{Flyt bilde | file = Cosimo de medici Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Cosimo de Medici.}} | capalign = | alt = }} Og saa var det at Florens’ høie fedre besluttet at forsøke paa at stemme de himmelske magter til forbarmelse, et offer vilde man bringe, en votivgave av endnu ukjendt skjønhet, uten hensyn til hvad den maatte koste i pekuniære utlæg. Battisteriet var først paa 1300-tallet blit restaurert av Arnolfo di Cambio, han hadde git det den sorte og hvite mamorbeklædning og ogsaa latt det pryde med mosaikker indvendig. Utsmykningen var blit fortsat op gjennem aarhundredet, mosaikkene i kuppelen er saaledes kommet litt efter litt, likesom ved midten av aarhundredet de vakre bronceportene, forstillende Døperens historie, som nu er anbragt paa kirkens sydlige indgang. De er arbeidet av en pisansk kunstner, Andrea Pisano. Der var pragt i S. Giovanni i de dager, den var jo domkirke, endnu skulde det vare længe inden det mægtige bygverk, som langsomt reiste sig ved dets side, skulde<noinclude><references/></noinclude> iluw2257sgjyhtdklul1yc1c2vudbkm 104 131705 324637 324486 2026-06-19T23:21:19Z Øystein Tvede 3938 324637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tvang de gamle til at gi ham deres kundskap. Men siden arbeidet han selvstændig videre, og for hans tanke tok det moderne bygverk form, det som han visste snart skulde staa for tur til at utføres. {{Flyt bilde | file = Pazzikapellet.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Brunelleschi: Pazzikapellet ved S. Croce, Florens.}} | capalign = | alt = }} Og saa var det allikevel paa nippet at han ikke hadde faat arbeidet. I Florens blev ved denne tid alle offentlige arbeider utført saa at si kollektivt, i samarbeide med et eller andet av laugene. Alle mennesker forstod sig likesom paa alt, og det hadde været uldhandlernes laug som hittil hadde ledet arbeidet ved domkirken, hver eneste detalj hadde været underkastet deres avgjørelse. Og saa kom Brunelleschi og tilbød sig at bygge denne vanskelige kuppelen, han vilde paata sig det for almindelig menneskelig opfatning umulige, at gjøre dette uten noget slags almindelig anerkjendt hjælpemiddel, og<noinclude><references/></noinclude> 1ax77xc7in16931t4dbrp4iuf085wye 104 131710 324568 310398 2026-06-19T20:23:13Z Øystein Tvede 3938 324568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Næste dag var ogsaa tilfredsheten stor, ikke mindst over at kunstneren saa velvillig hadde føiet sig efter de kunstforstandiges mening. Og i hele Florens gik begeistringens bølger høit, rygtet om dette merkelige kunstverk fløi vide om landene og kaldte mange fremmede til byen. Donatellos originale marmorstatue staar nu i Museo Nazionale, statuen utenfor kirken er en bronceavstøpning. {{*}} Og mens Ghiberti og Donatello og mange, mange med dem arbeidet og sendte rygtet om Florens’ storhet ut over verden, steg Brunelleschis kuppel seirrikt i veiret. Seksten aar efter arbeidets begyndelse stod den endelig fuldendt, verdens sidste underverk. Store var de festligheter som nu forberedtes, kuppelens avslutning betød jo hele kirkebygverkets avslutning, domkirken stod efter nær halvandethundrede aars arbeide ferdig, og nu skulde den høitidelig indvies. Paven, Eugenius IV, hvis politik hadde tvunget ham til at flygte fra Rom, opholdt sig paa denne tid i Florens. Han residerte i den herskapelige gjesteleilighet som var knyttet til Sa. Maria Novella, og herfra utgik den høitidelige procession paa indvielsesdagen, den 5te marts 1436. «Det var opført en gangvei, rikt klædt med broderier, damask, silke og blomster, fra Sa. Maria Novellas store indgangsport, den førte gjennem gatene frem til Battisteriet, tværs gjennem dette og frem til domens vestre indgang. Processionen bestod av først og fremst paven, og han var fulgt av syv og tredve biskoper, syv kardinaler, Signorian in corpore og de fremmede magters sendemænd. Indvielsesceremoniene varte fulde fem timer, hvorefter processionen gik samme vei tilbake igjen.» I domkirken er opsat en tavle til erindring om begivenheten. Kirken var forøvrig ikke helt avsluttet, arbeidet med dens utsmykning har med avbrytelser paagaat opigjennem aarhundredene. Selve façaden er et arbeide fra det 19de aarhundrede. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 53pnx9660fx6bhdd63dz7qlgem9o6l3 104 131713 324569 310288 2026-06-19T20:23:43Z Øystein Tvede 3938 324569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sjelden har det vel eksistert en familie om hvilken det er uttalt mere divergerende meninger end Medicierne. Deres motstandere har ikke visst hvilke forbrytelser de ikke kunde tillægges, og har helst villet reducere deres begavelse til et minimum i alle andre retninger end intrigens og den mest samvittighetsløse ærgjerrighets. Naar man sammenfatter disse forfatteres skildringer, forstaar man ikke hvorledes det i det hele tat kunde være mulig for det 15de aarhundredes Medicier at faa lov til at opholde sig i Florens, og endnu mindre hvorledes de kunde komme til at indta en næsten enevældig stilling i republikken. For hele Florens’ historie viser os klarligen at selv om florentineren paa en maate likte at la en enkelt mand styre med offentlige anliggender, saa saa de altid paa hans magt med mistro, og Cosimos egen historie viser hvordan landsforvisningsdommen altid hang over alles hoder. Andre, denne merkelige families beundrere, har igjen ikke villet se andet hos dem end de egenskaper som gjorde dem til foregangsmænd, og som i saa mange henseender løftet dem saa langt utover deres tid, de synes at overse at de, som andre, maatte være barn av den tid de levet i og preget av den tids opfatninger. Det findes ogsaa dem som har set sig saa blinde paa deres begavelse og paa deres merkelige egenskaper, at de har villet tilkjende dem æren for alt det, som i kulturel henseende blev utført i Florens i dette, kanske det merkeligste aarhundrede i vor tids historie. Men det er klart, at i en tid hvor det i denne herlige by vokste op en skog av begavede mennesker paa alle omraader, var Medicierne selv et produkt av denne tid, Florens og bare Florens hadde kraft til i det rette øieblik at frembringe disse store statsmænd. Uten at Florens hadde sittet inde med denne skapende kraft, var det gaat med det som det gik med Siena, det var gaat under i partikjævl. Men det maatte friskt blod til. De gamle familiers mænd var, til trods for deres høie kultur og sans for de nye kulturværdier, dog en anden tids barn. De forstod ikke at Europa, politisk set, holdt paa at komme ind paa en ny bane. Diplomatiets tid holdt paa at fødes, folkenes førere fik større utsyn, Milano hadde saaledes<noinclude><references/></noinclude> evdqx455ton74ewbwfioslo3v9wyalg 104 131714 324570 310401 2026-06-19T20:23:59Z Øystein Tvede 3938 324570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydelige tanker paa at samle hele det nordlige Italien under sig, Venedig blev en verdensfaktor; den som blev sittende i partikjævl, den var sikker paa, om ikke at miste sin politiske frihet, saa ialfald, som Siena, sin økonomiske indflytelse. Men Medicierne var ikke alene de fremste i kultur, i skjønhetsglæde, i kjærlighet til videnskabelige studier, de eiet ogsaa det statsmandsblik som tiden trængte. {{*}} Den første av disse av folket frivillig anerkjendte herskere var Giovanni di Biccis ældste søn Cosimo. Som alt omtalt hadde han faat den mest omhyggelige opdragelse, først under ledelse av Roberto de’ Rossi, en anset lærer som hadde alle de kulturelt høiest staaende familienes sønner til elever, og senere ved Ambrogio Traversaris akademi. Men hans far sendte ham ogsaa tidlig ut paa reiser, for at lære ting som bøker ikke kan lære et menneske, og dette tok tid, saa skjønt han var en god latiner, saa er det sandsynlig, at de hadde ret som paastod at han ikke var nogen stiv græker. Gjennem sin skolegang var han kommet i nær kontakt med unge mænd som mente de var fornemmere end ham, og skjønt han aldrig trængte sig paa dem, vakte, som Vespasiano sier, hans store begavelse og utprægede personlighet misundelse og mistro. Men hans optræden var saa forsigtig at ingen hadde noget bestemt at si paa ham, han var jo heller ikke sin egen herre, han levet i sin fars hus, og hans far var bankierhusets hode. Det første vi hører om ham er, at han av sin far blev sendt til det store kirkemøte i Basel, sandsynligvis for i et slikt brændpunkt at ha anledning til at studere baade mennesker og politik. Han reiste dit i følge med en mand, som var stevnet for dette møte for at staa til regnskap for sine handlinger, og at reisen ikke var uten fare for hans liv, det visste baade venner og fiender. Dette var paven, Johannes XXIII. Giovanni di Bicci hadde kjendt denne ulykkelige mand fra gamle dager av, og det er ikke umulig, at han har tænkt<noinclude><references/></noinclude> 3ahnmqid902tomji8i6zu6r183t9oeh 104 131715 324571 310402 2026-06-19T20:24:17Z Øystein Tvede 3938 324571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Cosimo kanske kunde være ham til hjælp. Resultatet blev imidlertid at paven blev avsat og fængslet, noget han i allerhøieste grad hadde fortjent, og at Cosimo maatte flygte forklædt fra Basel for at redde sit eget liv. Denne ynkelige paven maa imidlertid ha hat sympatier for sig i Florens, for ikke alene Giovanni di Bicci, men ogsaa grandis hederlige gamle fører, Niccolò da Uzzano arbeidet energisk for hans frigivelse. Det lykkedes ogsaa tilslut at opnaa denne, rigtignok mot en betydelig løsesum, og den ulykkelige paven kom som en brutt mand til Florens, hvor han henslepte nogen ynkelige aar, til han endelig blev befriet av døden. Giovanni lot arbeide den vakre sarkofagen, som sitter i Battisteriet oppe paa væggen til venstre for den østlige indgang, men inskriptionen «Quodam Papa», den satte Cosimo dit, og da pave Martin V protesterte, svarte han med Pilati ord: «Quod scripsi, scripsi.» Det var Giovanni som betalte løsepengene, og hans motivering er karakteristisk: «Vel var alle de ulykker som kom over paven selvforskyldte, men han hadde allikevel saa inderlig ondt av ham.» Da Cosimo var fem og tyve aar blev han gift med Contessina de’ Bardi. Bardi var i det 14de aarhundrede en av de rikeste bankierfamiliene i Florens, men i de senere aar hadde det gaat tilbake for dem. Familien var dog av de gamle gode, og baade Giovanni og Cosimo visste nok hvad de gjorde, da de ordnet partiet. Egteskapet var paa den tid et absolut forretningsforetagende, det var noget alle parter var enige i. At alle mennesker som skulde leve i verden maatte gifte sig var en opgjort sak, ugifte døtre havnet i et kloster, ugifte sønner hørte hjemme i kirken. Et klart billede av dette forhold gir nogen brev skrevet omkring midten av det 15de aarhundrede av Alessandra Macinghi negli Strozzi til hendes landsforviste sønner. Det gjælder først og fremst at faa de to døtre gift, og det er ikke saa let, for Strozzi er nok et godt navn, men medgiften er ikke stor. Det lykkes dog for hende at faa istand passende partier, selv om man kanske har faat<noinclude><references/></noinclude> bzb5cspkcq6pph3ipovbkpac4r8m7xd 104 131717 324572 310403 2026-06-19T20:24:41Z Øystein Tvede 3938 324572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa samme maate som disse to er sikkert ogsaa Cosimo og Contessina blit gift, og ogsaa deres egteskap synes at ha gaat bra. Naar en ung mand i de dager giftet sig, betydde det, som alt sagt, at det i hans fars hus beredtes plass for hans hustru og den voksende familie. I en meget fornøielig liten bok: «Il Governo della Famiglia» sier den gamle Agnolo Pandolfini blandt andet: «En familiefar, som er fulgt av mange barn, blir sat høiere end en som er alene. . . . . En familie blir æret efter hvor mange mænd den tæller, en splittet familie taper i rang og indflytelse.» ― Og han holder paa det patriarkalske system: «To bord trænger to duker og to ilder men to ilder bruker dobbelt saa meget ved som én . . . . . Mange ting kan samlet række til for mange, mens de blir utilstrækkelige, om de skal deles op i smaadeler.» Samfundet bestod av slegter. Man motarbeidet ikke saa meget en enkelt mand som en hel slegt. Slegten stod last og brast sammen, og dette er nødvendig at tænke paa for at forstaa den tids handlinger. Man skulde saaledes ha tænkt at Cosimo og Contessina hadde bodd i huset ved Piazza del Duomo, men enten dette har været for trangt, eller det har været nogen anden grund: det usedvanlige hændte at de nygifte blev boende i brudens hjem. Saalænge hans far levet bodde Cosimo i Bardiernes palads i Via dei Bardi, og der er begge hans sønner født. Via dei Bardi ― det er en av Florens’ mest stemningsfulde gater. Den ligger paa den anden side av Arno, første gaten til venstre naar man er kommet over Ponte Vecchio. Engang tilhørte hele gaten familien dei Bardi, men alt ved det 15de aarhundredes begyndelse var ogsaa andre mennesker kommet dit. Ved den tid, da Cosimo giftet sig, bodde Niccolò da Uzzano der. Men mange er de ting som har hændt i Via dei Bardi, der blev saaledes den virkelige Romeo og Julie-roman oplevet, skjønt den sluttet ganske anderledes end hos Shakespeare.<noinclude><references/></noinclude> sxp0dk1ctzxks9z74oz5zvtlksbkkxb 104 131720 324573 310406 2026-06-19T20:25:39Z Øystein Tvede 3938 324573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og saa om mulig faat ham dømt og halshugget, men likeoverfor en saa forsigtig mand som Cosimo var det ikke mulig at finde noget, som kunde brukes til at faa ham fremstillet som en fiende av republikken. Men en landsforvisningsdom maatte vel være mulig at opnaa, og det var næsten like bra. Landsforvisning var for hodet for et bankierhus omtrent ensbetydende med økonomisk ruin. Men den kloke gamle Niccolò da Uzzano raadet paa det bestemteste fra: «Gjør ikke dette, for det er en god mand som dere nu vil landsforvise, men hvordan mand han er den dag det lykkes ham at vende hit tilbake, det vet ingen av os.» Og skjønt Niccolò nu var for gammel til at staa som leder, saa veiet hans ord for tungt til at misagtes. Og ved en anden anledning sa han: «Det ser vi alle, at her staar valget mellem Cosimo de’ Medici og Rinaldo degli Albizzi som fremste mand i republikken, og ikke bør valget mellem disse to være vanskelig. Men Gud bevare denne by fra at komme under enmandsvælde.» Niccolòs anseelse var saa stor, at det ikke blev til andet end planer saalænge han levet, men da han var borte brøt uveiret løs. Cosimo var for klok til ikke at vite at noget var igjære, han var ogsaa fra flere sider blit advaret, og derfor hadde han trukket sig helt tilbake til privatlivet, bodde for øieblikket ute i Mugello, hvor hans familie i lange tider hadde eiet villaen Cafaggiuoli. Hit ut kom nu budet fra Signorian, at hans nærvær i il Palazzo var ønsket. Tilstedeværende venner bad ham indstændig om ikke at følge opfordringen, bad ham huske at Signorian var sammensat av bare fiender, men han svarte at han altid vilde være lydig mot dem som var sat til at styre staten. Straks ved sin ankomst blev han anholdt og ført op i det fengsel i paladsets taarn, som endnu idag vises den besøkende. Alt var ferdig til kort justits, men man hadde regnet uten folkestemningen ― rygtet om Cosimos fengsling hadde spredt sig, og det blev et røre i byen, som manet til forsigtighet.<noinclude><references/></noinclude> o4vqt97yjgldtl8fq8sonfq1t7wml1w 104 131722 324574 310409 2026-06-19T20:26:04Z Øystein Tvede 3938 324574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa forsvar, og var saaledes banebrytende. Det skjønne Palazzo Strozzi, som er næsten et halvt aarhundrede yngre, er det som nu tiltrækker sig de flestes blik, og det med rette, slik som det ligger der endnu frit og uskadt av tiden, men ― ingen traditioner knytter sig til Palazzo Strozzi, det har bare sin skjønhet. Mens Palazzo Medici ― hvem kan staa i dets søilegaard uten at gripes av alle de minder som strømmer over en? For her samledes alt aandsliv under det store aarhundrede, her hadde alle de store kunstnere et hjem, og herfra utgik traadene til en politik, som rak langt utenfor Italiens grenser. Dette hus, som Cosimo var ræd for at gjøre for storartet, det var bestemt til under sit tak at se verdens kronede fyrster sammen med aandens ukronede, det var bestemt til at huse hans slegt i mer end hundrede aar, at se dens straalende vækst, men ogsaa at huse de sidste ulykkelige medlemmer av hans familie. Og her skulde det sidste skud paa hans linje, republikkens stolte medicilinje, se lyset, den av hele hans slegt som kanske er den av verden mest kjendte, den franske dronning Catarina de’ Medici. Hun var Cosimos sønnesøns sønnesøns datter. Dette palads var altsaa under bygning ved tiden for Cosimos fengsling. Det var meget omtalt paa grund av det nye ved stilen, det var nemlig første gang den saakaldte rusticastil, de store raat tilhugne stener, var anvendt, det hele anlæg var meget kostbart, og agitationen grep dette til utgangspunkt. Ingen borger hadde bygget et slikt hus før, var det ikke tydelig at Cosimo gik med planer om at gjøre sig større og mægtigere end andre? Agitationen blev drevet med dygtighet, folket var vant til at se paa slike tiltak med mistro, og da det saa blev sammenkaldt til et parlamento, fik man drevet stemmerne slik op at Cosimo blev forvist. Samtidig forvistes hans fættere, ogsaa ledende mænd inden bankierhuset, alle forvistes til forskjellige steder, og man mente at familiens ruin var saa nogenlunde sikker. Dette var aar 1433. Men det skulde mere til for at ruinere Medicierne. Deres filialer i de forskjellige byer var alt for sterke, og deres forbindelser var altfor utstrakte, baade fra Venedig og fra Rom kom tilbud om hjælp,<noinclude><references/></noinclude> a1l8xc6h2vnxqflfadkfed7irjilaxj 104 131724 324575 310301 2026-06-19T20:26:32Z Øystein Tvede 3938 324575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommunen gjorde han sig saa lite bemerket som mulig, det var gjennem utenrikspolitikken han befestet sin magt. Bankierhusets forbindelser ved de fleste fremmede hoffer var meget vidtrækkende, og det varte ikke længe før Cosimos kloke statsmandskunst her gjorde sig gjeldende, saa det litt efter litt gik op for de fremmede magter, at skulde noget opnaas i Florens, saa var det Cosimo de’ Medici som det maatte forhandles med, og det blev de utenlandske magter som, sig selv uavvitende, skapte hans stilling som styrende i republikken. Om Cosimos midler mer end andre politikeres altid vil kunne staa for en streng domstol, er kanske ikke sagt. Om hans forvisningsdomme altid var retferdige, om hans beskatning av de store formuer ikke var overdreven, om denne altid var beregnet paa at lette byrderne for de smaa og ikke like meget paa at svække rivaler, det er ting som er blit saare forskjellig bedømt, og som her ikke skal tas op til betragtning. De spiller for os en mindre rolle, det som har git ham hans plass i menneskenes historie, er den maate paa hvilken han brukte sine rikdommer til fremme av kunst og aandelig utvikling. Trods alle forsøk paa at forringe ham, staar han som en kjæmpeskikkelse, en vældig personlighet, og dette er ogsaa den eneste forklaring paa hans magt i Florens og hans store indflytelse langt utenfor de florentinske grenser. Med undtagelse av en enkelt gang, da han var gonfaloniere, indehadde Cosimo aldrig noget embede inden republikken. Han likesom hans efterfølgere var ikke valgte statsoverhoder, de hadde ingen titel, ingen gage, der var ingen vagt ved deres hus, konger og keisere behandlet dem som likemænd, men inden deres egen by var de borgere som alle andre. Alle republikkens gamle institutioner fandtes i deres tid og funktionerte ogsaa. De kom yderst sjelden til il Palazzo, men det var paa en forunderlig maate blit slik, at ingenting av vigtighet kunde bli avgjort uten først at ha passert Palazzo Medici. Det er vel ikke usandsynlig at Cosimo kunde ha en finger med i sammensætningen av de forskjellige kontorer som hadde de offentlige forretninger i hænde, men at en mand i tredve aar skulde kunne<noinclude><references/></noinclude> oa82e5o75qelmt4xi3tff7zpjtv02de 104 131725 324576 310411 2026-06-19T20:27:00Z Øystein Tvede 3938 324576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>styre en stat gjennem bestikkelser, er vel mer end usandsynlig, især en stat med et folk, som lik florentinerne fra umindelige tider var vant til at se paa de styrende med mistro og til at gjøre kort proces med tyranner. Cosimo førte Florens fra en forholdsvis ubemerket tilværelse frem i første led av de italienske stater, ga det en indflytelse og vigtighet som ingen hadde kunnet drømme om. Han bragte ro i byen, det var slut paa gatekampene, og det maa ha kommet en sikker følelse over menneskene av at statens indre og utenrikske anliggender var i de bedste hænder. At Cosimo maalbevisst arbeidet paa at bibringe florentinerne denne følelse er klart, og det er ikke usandsynlig at han fra begyndelsen av mest tænkte paa at trygge sin egen slegts stilling. For italieneren med hans sterke patriarkalske familiefølelse laa omsorgen for slegten altid nær, og en ordveksling mellem Cosimo og Luca Pitti er, slik som Vespasiano gjengir den, ganske karakteristisk for opfatningen. Denne Luca Pitti var en av Florens’ rikeste mænd. Det var ham som lot Brunelleschi gjøre tegningen til det oprindelige Palazzo Pitti, det som nu i sterkt utvidet og forandret skikkelse indeholder de verdensberømte malerisamlinger. Luca Pitti hadde latt falde en del nedsættende uttalelser om Cosimo, og denne sendte bud efter ham for at faa en forklaring. I samtalens løp sier saa Cosimo: «I sætter Eder uklare maal, jeg sætter mig klare. I sætter Eders stige op i det blaa, jeg sætter min sikkert paa jorden og forsøker ikke at flyve høiere end jeg kan naa. Og om jeg nu virkelig strever efter at gjøre mit hus’ berømmelse, ære og fremgang større end Eders, saa forekommer det mig at være et ærlig foretagende at jeg sætter mine egne ting foran Eders. Imidlertid faar vi gjøre som de store hundene, naar de møtes: de knurrer, men da de begge to har tænder, saa gaar de begge sin vei.» Luca Pitti sluttet sig senere helt til Cosimo og blev en meget benyttet mand, men som Cosimo hadde sagt, han satte sig uklare maal, og dette blev tilslut hans ulykke.<noinclude><references/></noinclude> 2mh87ll76qop0dl60b88dlrv5antv8p 104 131728 324577 310414 2026-06-19T20:27:28Z Øystein Tvede 3938 324577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med, og denne mand var Cosimo de’ Medici; det er fra dette møtet av at Mediciernes virkelige magt begyndte. Den største interesse for os ved dette møtet ligger dog i, at det, foruten at bringe en flerhet av tidens lærdeste og mest oplyste mænd til at kjende sig hjemme i Florens, ga saavel Cosimo som andre interesserte mænd nye forbindelser i østen, forbindelser som ikke mindst Cosimo utnyttet av al sin evne. Og de resulterte i, at utsendte mænd fra Italien kom hjem med uvurderlige skatter i form av gamle manuskripter, og det ikke bare gamle grækeres verker, men ogsaa dokumenter fra den første kristne tid, altsammen ting som blev reddet i den elvte time ― nogen aar til, og de hadde faldt i tyrkernes hænder for at dele skjebne med biblioteket i Alexandria. Disse gammelkristelige dokumenter aapnet øinene for mange misbruk og blev den første oprindelse til den bevegelse, som ikke fuldt hundrede aar senere skulde føre til den store kirkelige reformation paa den anden side av Alperne. Det var disse manuskripter som avfødte den saakaldte humanisme, det første resultat av de nye tanker, som møtet med det gamle Grækenlands filosofi skulde gi tiden. Det hadde ikke været av samme gjennemgripende betydning for det heles utvikling, om brændpunktet for jagten efter disse manuskripter hadde været noget andet sted end Florens, for overalt ellers vilde manuskriptene være havnet i et eller andet fyrstelig bibliotek, og det var ingen andre steder i samme grad som i Florens en æressak at la sine bibliotek være til avbenyttelse for alle studerende. Foruten alle disse store og gjennemgripende følger som møtet bragte med sig, skapte selvfølgelig alle de fremmede og fremmedartede mennesker liv og bevegelse i byen. Vespasiano fortæller os saaledes om de pragtfulde dragter og forunderlige hodebedekninger som disse østens sønner optraadte i, og malerne har overlevert dem til os. I huskapellet i Palazzo Medici har Benozzo Gozzoli malt hele herligheten, det var rigtignok næsten tredve aar senere, men<noinclude><references/></noinclude> 8sreidu0egui4c9me85rob8w45knr6x 104 131730 324578 324467 2026-06-19T20:28:01Z Øystein Tvede 3938 324578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunstneren hadde dog som gut været tilstede da altsammen foregik, og enkelte av dragtene er direkte malt efter dem som dengang blev brukt. {{Flyt bilde | file = Gozzoli.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|De hellige tre kongers reise. (Benozzo Cozzoli.)}} | capalign = | alt = }} Freskerne skal forestille de hellige tre konger paa vei til Betlehem: den første kongen er patriarken av Konstantinopel, den anden er keiser Johannes Paleologus, begge iført de dragter de bar ved det høitidelige indtog i Florens. Den tredje kongen er den unge Lorenzo de’ Medici, som aldeles ikke var født dengang det store møtet fandt sted, han bærer en dragt som blev forferdiget til ham i anledning av en turnering, og det kan ikke andet end slaa os, at han er den eneste florentiner som er luksuriøst utstyrt, alle andre udmerker sig ved sine enkle dragter. Likesom dengang overfor paven maa det nu være gjort brudd paa den gamle vedtægt, for det var ikke mange aar siden at keiser Sigismund maatte finde sig i at bli negtet adgang til Florens, men dette var jo en ekseptionel anledning, og saa var det forskjel paa keisere ogsaa, han der borte i Konstantinopel regnedes vel ikke rigtig med. Angaaende Sigismund, saa fortæller Vespasiano at han, da han allikevel var i Italien — han var netop blit kronet med den lombardiske jernkronen — næret et meget stort ønske om at se Florens. Men Florens var ubønhørlig. Han sendte da gesandter dit, og disse hadde mange merkelige ting at fortælle da de kom hjem igjen. «Thi» — for at tale med Vespasiano — «Florens var dengang saa rikt paa dyd og rikdom at rygtet om det gik over alle land, og det forekom disse sendemændene at de var kommet til en ganske anden verden, baade paa grund av den mængde edle og dygtige mænd som fandtes der, og ikke mindre paa grund av kvinderne, som var skjønne saavel paa legeme som paa sjel, for — la det bli sagt likeoverfor alle kvinder i Italiens andre byer — paa den tid eiet Florens de skjønneste og dydigste i Italien, og deres rygte var spurt over hele verden.» Til ære for disse keiserens utsendinger blev det dengang av Signorian git et bal, og vi har en detaljert beskrivelse over dette.<noinclude><references/></noinclude> rw6byduqhanr3nhi4kanfkralpl8ov4 104 131731 324579 310373 2026-06-19T20:28:30Z Øystein Tvede 3938 324579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ballet holdtes naturligvis om dagen mens solen lyste over de dansende, og foregik paa Piazzan under aapen himmel. Ut fra Palazzo Vecchios ene side var reist en slags terrasse med en mængde lænestoler, bænker, tæpper og blomsterkranser. Alle de unge mænd, de fornemste i byen, var ens klædt, dragtene av fint grønt klæde med lammeskinds halvstøvler, og de unge gifte kvinder var alle i pragtfulde dragter, helt høihalsede og smykket med edelstener og perler. Av disse unge damer var to og to valgt ut for at varte op hver av sendemændene; den fornemste gjest, ambassadens president, blev opvartet av Francesca Serristori og Alessandra de’ Bardi negli Strozzi. Denne sidste var efter Vespasiano en meget fremragende kvinde. Hun hadde faat en mer end almindelig omhyggelig opdragelse; foruten de for en ung dame av det gode selskap nødvendige boklige kundskaper, lot hendes mor hende gjennemgaa alt som i huset forefandtes, idet hun sa, at hvad man siden skal vise andre, det maa man selv kunne, og at man forresten aldrig visste hvad kaar livet kunde komme til at by en. Alessandra var den første oppe om morgenen, ut kom hun ikke, naar familien da ikke var paa landet, undtagen for at gaa til messen og til sin undervisning i nonneklostret, og da var hun enten fulgt av sin mor eller av et gammelt paalidelig tyende. Ut av vinduet fik hun ikke se, og det var hende strengt forbudt at tale med tjenerne uten for at gi ordre, «for av denslags opstaar altid sladder». Men inden denne ramme maa det i hjemmet ha været stor anledning til utvikling, for da Alessandra ved sit giftermaal kom med i verden, var hun den mest fuldendte verdensdame, noget som hun ved dette, keiser Sigismunds utsendingers besøk, hadde anledning til at vise. «Efter at dansen hadde vart noksaa længe, blev det baaret forfriskninger rundt, og fordi hun var den yndigste og behændigste fik Alessandra i opdrag at betjene sendemændene. Med en skaal med konfekt i haanden og en fin serviet over skulderen kom hun frem til dem, med uforlignelig ynde tok hun konfektstykkene og rakte dem til<noinclude><references/></noinclude> 45b8jcocm7p36777g6oj4e08267ih22 104 131736 324580 310417 2026-06-19T20:30:02Z Øystein Tvede 3938 324580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vi under Alessandra de gode dager, synd at de blev saa faa, ikke fuldt fem aar fik hun leve med sine kjære, men den sorg at dø før hun igjen hadde dem hjemme, den blev hun dog skaanet for. {{*}} En meget merkelig mand maa Cosimo de’ Medici ha været. Det vidner om en næsten ufattelig klokskap og selvovervindelse at forbli den enkle borger, mens han rundt om sig saa folk av ringere stand end ham selv bestige hertugtroner. For sine øine saa han ogsaa den venezianske republik med sine doger valgte paa livstid, men han trodde paa den sterke haand i uforstyrret arbeide, og den sterke haand, det visste han var ham selv og ingen anden. Slik som han stod ved sin hjemkomst og endnu mere efter det store møtet, hadde han kanske hat anledningen, men han lot sig ikke friste, han kjendte sine florentinere for godt. En overlegen mand. Det fortælles at han aldrig talte ondt om nogen, og ikke taalte at andre gjorde det i hans nærvær. Vespasiano da Bisticci fortæller, at han ofte lot andre faa æren av ting han selv hadde uttænkt og latt de andre utføre efter sine instruktioner, og hvem som kom for at tale med ham hørte han taalmodig paa, men han svarte med forsigtighet, lovet sjelden noget bestemt. Naar den som søkte hjælp, var gaat, glemte han ham imidlertid ikke, og det hændte at han holdt et løfte han aldrig hadde git. I slike tilfælder sendte han bare et simpelt bud til vedkommende med besked. Han hadde tid for alle, ga ofte et fyndig raad i faa ord, og Vespasiano, som var hans sekretær, hadde ofte anledning til baade at beundre ham og more sig over ham. En dag kom saaledes en mand og beklaget sig i heftige ordelag over en anden mand, som hadde lagt beslag paa jord tilhørende en eiendom han hadde utenfor byen. Cosimo hørte længe paa ham og tilslut spurte han: «Hvorlænge er det siden I opholdt Eder derute paa den eiendommen?» Den anden svarte at han var der ikke meget.<noinclude><references/></noinclude> 44tucitlb0qffwsv3rhhqogo0j0tzuw 104 131741 324581 324470 2026-06-19T20:30:41Z Øystein Tvede 3938 324581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ga ham navnet Fra Angelico, og noget andet navn vil aldrig bli hans. Han hørte mer hjemme i himlen end paa jorden, det er endog gjort forsøk paa at faa ham kanonisert, men det lykkedes ikke at finde ut at den stilferdige maler hadde gjort noget mirakel, og saa blev han bare Beato ― il Beato Fra Angelico, den høisalige Fra Angelico ― det passer ogsaa bedre, han hører hjemme blandt syndefri engler, ikke blandt helgener. I S. Marco lot Cosimo ogsaa indrette en privat celle til sit eget bruk. Her trak han sig tilbake for at hvile ut fra sine mange pligter, hvile ut i samtale med sin ven, den fromme, høit begavede prior, Antonino. {{Flyt bilde | file = Som pilegrim.png | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Fra Angelico: Kristus som pilgrim. Freskomaleri i S. Marco-klostret i Florens.}} | capalign = | alt = }} Blandt de mange av Florens’ store sønner, som ser ned paa os fra nischene i uffizikolonnaden, finder vi bare én i munkekutte, det er S. Antonino, erkebisp av Florens. Han var søn av en notar i Florens, blev optat i domenikanerordenen mens denne endnu hadde sit kloster oppe ved Fiesole, og blev, da ordenen flyttet ind i det nye hjem, dets prior. Klostret kom snart i ry for brødrenes værdige optræden, for Antonino var nøieregnende paa en maale, som ikke netop var almindelig. Nu var forholdet imidlertid dette at erkebiskopstolen i Florens længe hadde staat ubesat, og Cosimo henvendte sig til paven og bad ham utse nogen til embedet. Det forsikres at Cosimo ikke hadde<noinclude><references/></noinclude> 3rbhiln19uaa0epmdpav7ysyg6b4cyd 104 131746 324582 324473 2026-06-19T20:31:15Z Øystein Tvede 3938 324582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik dem rolig imøte, stod ganske alene mellem de ophissede menneskene, svarte taalmodig paa deres voldsomme sprog, vek ikke en tøddel fra sin opfatning, og da de truet med at faa ham avsat, lo han og sa at større tjeneste kunde de vanskelig gjøre ham, ingenting vilde han heller end at faa vende tilbake til sin fredelige celle i S. Marco. Hvad skulde de svare? de visste at han mente det. {{*}} For et underlig sted Florens dengang maa ha været. Et motsætningenes sted, det findes ikke den retning, ikke den tankegang, som ikke i sin høieste potens var representert paa denne lille plet av jorden. Fra Angelico og «den gode erkebiskop», det er simpelthen hellige mænd, det lyser om dem av fred og ro av virkefyldt fred og ro, og ved siden av dem staar de svikefulde Pazzi, den voldsomme Rinaldo degli Albizzi, den verdenskloke Niccolò da Uzzano, og over dem alle staar Cosimo de’ Medici med evne til at forstaa dem alle og til at bruke dem alle der de passet. Det var en tid som fødte saa betydelige mennesker, at dette at Medicierne i tre generationer kunde beholde sin magt over dem viser, at de ikke bare stod paa høide med de fremste blandt dem, men at de maatte være mindst en hestelængde foran de andre. {{Flyt bilde | file = Antonio.png | width = 250px | align = left | cap = {{mindre|S. Antonino.}} | capalign = | alt = }} Mediciernes største fortjeneste var at de skaffet al denne utrolig masse begavelser arbeidsro, og at de ga dem et samlingssted. et sted hvor saa lunefulde mennesker som kunstnere, digtere, alle aandens arbeidere kunde kjende sig hjemme. Palazzo Medici, eller som Cosimo helst kaldte det, Casa Medici, blev i lange tider et saadant hjem, det var ikke for ingenting han kaldte sit hjem et hus og ikke et palads.<noinclude><references/></noinclude> dq6kmgvmhq3u1rh4cbabpq2tknqg4ln 104 131749 324583 324474 2026-06-19T20:31:44Z Øystein Tvede 3938 324583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «De mænd som tok hestene tilbake bragte os dit brev og fortalte at du var vel fremkommet. Siden har vi ingenting hørt om hvordan badene passer dig, og da vi vil være glade over at vite hvordan du har det, saa sørg for at en eller anden ofte skriver. Vi har det gudskelov godt allesammen og forbereder en finere fest paa Careggi for S. Cosimos dag. Om tre dager venter vi Guglielmo di Pazzi (gift med Pieros datter Bianca), for Lorenzo er reist til Cafaggiuoli med sin lærer. Vær flittig til at gjøre alt som er nødvendig, og kom tilbake saa fort du kan. Forsøm ikke noget av det du er kommet for, og ta dine bad ordentlig, saa du kan ha nytte av dem. Krist bevare dig. Careggi. September 1459. Cosimo de’ Medici.» {{Flyt bilde | file = Micelozzo.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Palazzo Medici. (Michelozzo.)}} | capalign = | alt = }} Man faar indtryk av intimt fredelig familieliv, naar Contessina i et brev til Piero ber ham hilse Lucrezia og si, at den barnekjolen som skulde ha nyt fôr, skal bli ferdig om et par dager og skal bli sendt til hende, og følgende linjer til Giovannis hustru Ginevra, som er ved badene ved Petriolo, gjør en ganske varm ved sin naturlige menneskelighet:<noinclude><references/></noinclude> 378rtxf2h826ipgyf4gbvybsg8xf5at 104 131751 324584 310429 2026-06-19T20:32:19Z Øystein Tvede 3938 324584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Som en rigtig praktisk florentinerinde saa Lucrezia nemlig snart at her var noget at gjøre noget ut av, og saa kjøpte hun hele den fattige lille kommunen med badeomraadet av Florens’ kommune, gjorde store anlæg med cisterner og vandledninger og logihuser, saa det blev et bekvemt og godt sted. For sig selv bygget hun et eget hus, likesom dronningen av Navarra gjorde ved Cauterets, og hit reiste hun for at hvile sig, og som regel reiste hun alene, idet hun likesom dronningen av Navarra sa: «Naar man er ved bad, da skal man være likesaa fri for ansvar og bekymringer som et barn. For os nutidsmennesker forekommer det ubegripelig at folk, som hadde saa god raad, indrettet sig paa at bo saa mange generationer under samme tak, men det faldt tydeligvis ingen ind, og det ser ut som om de trivdes udmerket ved det. Et tiltalende litet indblik i hjemlivet gir ogsaa et brev fra Lucrezia til Piero : «Idag fik jeg dit brev, som er mig meget kjært fordi det fortæller hvordan du har det. Jeg ser at gud er god, og at ridtet ikke har skadet dig. Contessina fortalte mig det samme, og ogsaa at du blev mottat med store hengivenhetsdemonstrationer. Isandhet som du sier, vi har meget at takke gud for. Derfor ber jeg dig om at holde humøret oppe, om det ogsaa forekommer litt besværligheter, for slikt som dette utføres ikke uten at man blir træt. Jeg ser at hele familien er frisk, og det er en stor trøst, og jeg takker dig. Jeg ber dig, da vi altsaa ikke kan reise til dig, at du vil komme tilbake hit saa snart du kan, for det forekommer os som tusen aar siden du reiste, især er det slik for Giuliano. Lorenzo lærer sig de vers som hans lærer har git ham med hit, og saa lærer han dem igjen til Giuliano. (Lorenzo var da ni aar og Giuliano fire). Min respekt til Cosimo og til Monna Contessina. Vi har det alle sammen godt. Krist bevare dig. Din Lucrezia.» Saa enkel var tonen i det daglige liv, og et glimt ind i en privatfest gir et brev fra den femtenaarige Galeazzo Maria Sforza, som av sin far Francesco Sforza, hertug av Milano, var sendt til Florens med en ambassade. Han er overvældet over hvorledes damene<noinclude><references/></noinclude> 53gssi6z0gtvig9rchq8rra5lrjkg8t 104 131757 324585 310433 2026-06-19T20:32:53Z Øystein Tvede 3938 324585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forskjelligartede ting. Han nevner her blandt alt det han har at takke gud for, at han har faat lov til at leve mens Cosimo de’ Medici var den styrende i republikken, og det er sandsynlig at han har ment dette, for en zibaldone var en ganske privat optegnelsesbok, ikke som f. eks. humanisternes brev beregnet paa at sees av fremmede øine. Hans meget indgaaende uttalelser angaaende barneopdragelsen ― det vil si guttenes, pikene bekymrer han sig ikke om ― gir vel en prøve paa hvad som var dagens herskende opfatning. «Naar gutten kommer ut av barnekammerset, saa se vel til at han omgaas barn med gode vaner, gode manerer og sømmelig tale. Vær altid opmerksom paa at han ikke bruker stygge ord eller gjør upassende geberder, og la ogsaa hans far og mor se vel til, at de ikke selv sier usømmelige ting i barns nærvær. Naar han kommer fra barnepiken, saa lag til bokstaver av sukret frugt, sukkertøi og andre barnlige spiser, og si saa til ham at denne ringen er en O og denne slangen en S o. s. v. og si at han skal faa dem, om han husker det. Men naar han blir syv aar, skal du gi ham en god lærer, og du skal se til at han er lydig mot denne og lærer sig det han underviser ham i . . . . I legemsøvelser skal alle kvindeagtige leker være forbudt, la guttene springe, hoppe, slaa ball, men pass paa at det sker paa sømmelig vis. Ved den alder er ogsaa musik sund, fordi den nærer aanden, utvikler stemmen og gir en vakker og tydelig uttale.» For utviklingsalderen har han mange regler: «En gut bør ikke være for meget sammen med gutter som er ældre end ham selv, jevngamle utvikler hverandre bedst indbyrdes. Han maa lære sig at taale tilrettevisning av ældre og mer erfarne, men de ældre skal behandle ham med forstand . . . . . Man bør ikke slaa barn, for det utvikler trællesind. Desuten vil de ræsonnere som saa, at med prylene er den sak opgjort, hvorimot de ved at tales forstandig med skal bringes til at forstaa, at det er forbedring som behøves . . . . De bør tidlig lære at danse, ride og gymnastisere for at bli herre over sine legemer . . . Mere end nogensinde maa man nu være nøie med deres omgang..»<noinclude><references/></noinclude> ttiywxcrt9idzxc24bya5dnabg7h9n9 104 131758 324586 310434 2026-06-19T20:33:11Z Øystein Tvede 3938 324586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var denne Giovanni Rucellai som lot Leon Battista Alberti klæ façaden paa Sa. Maria Novella med hvit og sort marmor, og han har sørget for at dette ikke skal bli glemt, det staar skrevet med store sorte marmorbokstaver tværs over façaden, men allikevel gaar det slik ind i hele dekoreringen at ingen lægger merke til det, om man ikke ser meget nøie efter. Leon Battista tegnet ogsaa for ham det deilige Palazzo Rucellai i Via della Vigna Nuova, og den meget vakre loggia paa den anden side av gaten, den som desværre nu, som alle slike loggiar, er blit indbygget og anvendt til butik. I denne loggia var bryllupsbordet dekket da Giovannis søn Bernardo giftet sig med Nannina de’ Medici, Piero il Gottoses datter. Det var et stort og elegant bryllup, og brudens utstyr var selvfølgelig meget rikt, det findes altsammen detaljert beskrevet i familien Rucellais familiepapirer. Det var nok stor forskjel paa dette bryllupet og saa lille Caterina Strozzis. Det var saaledes offentlig bespisning paa forskjellige steder i byen, Giovanni skal ha git ut 3686 guldfloriner paa fester i dagens anledning. I tre dager danset, spiste og drak hele Florens, mens det lyttet til musikken i Via della Vigna Nuova. Loggian var blit utvidet for anledningen, den dekket hele den lille plassen foran paladset og var klædt med blaat klæde og blomster. Tiltrods for den gode Giovannis udmerkede opdragelsesteorier, var denne Bernardo ikke helt vellykket. Han var dygtig nok, men ellers var han upaalidelig og ikke snild, og Nannina skriver smaa vemodige brev til sin mor ute paa det kjære Careggi. {{*}} Da Cosimo kom til magten og mange av de gamle familiene mistet meget av sin indflytelse, trak en del av disse sig helt bort fra byen og gjorde villaen til det stadige opholdssted. En saadan mand var Agnolo Pandolfini. Han hadde i sin tid holdt paa Cosimo og været mot hans forvisning, men den altstyrende Cosimo som kom tilbake efter landflygtigheten, ham hadde han ikke lyst til at arbeide<noinclude><references/></noinclude> iku96296s3wblafv00xtiplcknqw43i 104 131762 324587 310342 2026-06-19T20:33:44Z Øystein Tvede 3938 324587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var strenge bestemmelser mot slavers flugt, og stor bøte for den som hjalp dem. Halvparten av boten gik til eieren og halvparten til kommunen. At forføre en andens slavepike blev ogsaa strengt straffet, døde hun ved barnets fødsel, maatte forføreren betale hele hendes værdi. Barn av fri mand og slavepike blev frit, og faren var pligtig at sørge for det. Cosimo de’ Medici kjøpte under sin forvisningstid en slavepike med hvem han hadde sønnen Carlo. Denne kaldtes de’ Medici og blev opdraget med hans andre barn. Som almindelig var med illegitime sønner blev han opdraget til kirken, derved undgikkes vanskeligheter med hensyn til fremtidig mulig fortsættelse av en illegitim linje. Messer Carlo var en mand med mange av de bedste medici-egenskaper, en hederlig og dygtig mand, en fin kunstkjender, og Cosimo brukte ham meget til indkjøp av kunstsaker. Det findes et for forholdene ganske betegnende brev fra Cosimo til hans søn Giovanni, som da opholder sig i Rom, et brev som først handler om politiske forhold, men hvor han tilslut tilføier: «Jeg hører at Messer Giovanni di Nuone skal ha bispestolen i Volterra, og jeg haaber han vil greie det bra. Dersom Messer Carlo kunde faa sognekirken der, saa var det mig ikke imot, men jeg vil ikke gjerne be Messer Giovanni om det, for det er konsulernes ret at gi det bort, og det er mange borgere som ønsker det. Jeg sender dig imidlertid et brev fra Messer Giovanni Migliorati, og du ser hvad han skriver, og er dette sandt, og kan Messer Carlo faa det, saa var det bra. Tror du det er til nogen nytte, saa tal til hans Hellighet om det og forsøk at faa et foreløbig løfte, jeg skal isaafald straks la dig vite naar saken kommer til at foreligge, for den Hellige Fader viser os saa megen velvilje, at det forekommer mig uklokt ikke at be ham om nogenting». Angaaende et slavekjøp skriver Alessandra Strozzi til sin søn Filippo Jeg maa si dig at jeg ikke tror hun passer for dig. Lionardos kone hadde hende et par aar, men hun lærte ingenting og hadde daarlige anlæg . . . . hun var ogsaa uærlig, saa de solgte hende. Lionardos kone hadde hende til søm, og hadde hun<noinclude><references/></noinclude> 3y7ai2szaff82ulsmz26fqgd2u5q3ks 104 131765 324588 324479 2026-06-19T20:34:11Z Øystein Tvede 3938 324588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som næsten virker frastøtende fanatisk — da fængsler denne asket os allikevel og holder os fast ved sin dype aandelige magt. Og saa slaar han pludselig om og gir os et par i aller høieste grad spøkefulde Eros’er. Han er den første siden antikens dager som skaper en statue som er beregnet til at stilles frit og ses fra alle kanter, en som er til for sin egen skyld og ikke indgaar som et led i arkitektonisk utsmykning. Dette var hans David, arbeidet for Cosimo og opstillet i Palazzo Medicis søilekantede gaardsrum. Den første fritstaaende rytterstatue siden antiken er ogsaa et verk av Donatello, det er condottieren Gattamelatas broncestatue i Padua. {{Flyt bilde | file = Den døper.png | width = 250px | align = left | cap = {{mindre|Donatello: Johannes den døper.}} | capalign = | alt = }} At Cosimo, hvis aand spendte over saa store vidder, skulde kjende slegtskap med en saadan mand er naturlig, og at Donatello kom til at gi ham hele sin kjærlighet i gjengjeld er næsten selvsagt. Den fri luft i Florens var selve livet for ham, og at Cosimo kunde knytte ham til sig som han gjorde, viser, at denne statens styrer virkelig var hvad han ga sig ut for at være — en borger av republikken som alle andre, selv om han ved omstændigheternes magt var blit den første blandt disse. At det ikke eksisterte noget slags medicihof bevises ogsaa derved at en mand som Donatello kunde trives der. Han blev fristet paa alle maater til at slaa sig ned i Mantua, ved Gonzagarnes kunstelskende hof, men han avslog de smigrende tilbud, slikt passet ham ikke, han var ikke skapt til hofkunstner, skulde han kunne leve og arbeide, saa maatte han ha frihet til at komme og gaa som han selv vilde. Hans ry gik over landene, og han visste godt hvem han var, han lot sig<noinclude><references/></noinclude> 18mkfgy1zko9eeuov32f3hhtjm1q87b 104 131767 324589 310347 2026-06-19T20:34:31Z Øystein Tvede 3938 324589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er saa fyldt av aand at hun naar som helst kan løftes op paa den himmelske trone. Fra Filippo derimot, han tar skridtet fuldt ut, og det er ikke meget dronningagtig ved den lille piken, som sitter saa høitidelig og holder paa det lille underbarnet, som strækker velsignende fingre ut over knælende mennesker. Himmeldronningen er blit til gudsmoderen, og det hænder ham endog at han lægger hende tilbedende paa knæ foran barnet og samtidig paa meget menneskelig vis vender dettes velsignende fingre ind i dets lille mund. Skridtet herfra til Rafaels «Madonna med Barnet», som uttryk for den høieste jordiske moderlighet, er ikke langt. Det var kanske blandt hele skaren av kunstnere, filosofer og alle andre slags mennesker som trængtes om Cosimo, ingen for hvem hans hjem betød den sikre havn som for Fra Filippo Lippi. Cosimos hjælpsomhet og venlighet mot ham kjendte ingen grenser, men ikke var det et forhold som til Donatello, for Cosimo kunde nok anerkjende og understøtte den store kunstner, han hadde bare ikke videre agtelse for mennesket Fra Filippo. Filippo Lippi var en fattig gut som tidlig blev forældreløs og av en faster blev bragt til brødrene i Sa. Maria del Carmine. Brødrene antok sig ham «per l’amor di Dio» og satte ham i klosterskolen, men her udmerket Filippo sig ikke, han var vild og uregjerlig, og dertil rablet han sine bøker fulde av al slags tegninger, karikaturer ogsaa. Da var det at Masaccio kom for at male i kirken, han trængte en gut til at rive farver for sig, og dermed var Filippos skjebne avgjort. Masaccio opdaget ham, og han fik bli hans elev. Men derfor slap klostret ikke Filippo, fra sine vandringer over land og rike vendte han stadig dit tilbake, og han tok de lavere grader. Brødrene beholdt en viss kjærlighet til ham, og da han blev berømt, saa var de stolte over ham, regnet ham gjerne som en av sine egne, til trods for hans alt andet end klosteragtige liv. Vasari sier at han var saa altfor sterk i kjærlighet, og i pengesaker var han ogsaa umulig, pengene forsvandt like fort som de kom, og utallige er de ganger han kom naken og utsultet til Palazzo Medici for der at bli bespist og opklædt.<noinclude><references/></noinclude> bpmr92cuthqqcm8r8ywoyngxv8r066v 104 131769 324590 324480 2026-06-19T20:34:50Z Øystein Tvede 3938 324590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de fire fornemste familiene i Altr’Arno den store vakre Santo Spirito. Casa Medici blev bygget av Michelozzo, og Fra Angelico malte sine fresker i S. Marco. Fra Filippo Lippi førte Masaccios lærdommer ut i verden, i Donatello gjenopstod antikens aand og kundskap, i Accademia Platonica samlet Marsilio Ficino tidens største kundskapssøkere, Leon Battista Alberti skrev epokegjørende avhandlinger over filosofi og kunst og arbeidet ogsaa det første stereoskop, mens Luca della Robbia kom og gjorde den store kunst tilgjængelig ogsaa for de mindre bemidlede. {{Flyt bilde | file = Tilber barnet.png | width = 350px | align = right | cap = {{mindre|Madonna som tilber barnet. (Fra Filippo Lippi.)}} | capalign = | alt = }} Kunsthaandverket som arbeidende for det daglige livs enkle behov er endnu ikke helt utdødd i Italien. Gaar man paa en markedsdag over torvet i en liten smaaby, kan man bli forundret over de formfuldendte kar som man ser opstillet paa marken. Det kan være kobberkar, men ogsaa simpelt lervaregods, altsammen beregnet paa almindelig kjøkkenbruk. Hvor man gaar ut over landsbygden ser man ogsaa over husdørene smaa madonnabilleder, oftest i glasert brændt lere, og denne bruk er aarhundreder gammel. Rike folk satte dit en madonna eller familiens skytspatron i marmor, eller lot male en freske, men alle de andre hadde ikke raad til slikt, og fabrikationen av slike smaa lerbilleder var paa 1400-tallet en ganske utbredt husindustri.<noinclude><references/></noinclude> tq7iz6lh317acbynirc1qbpy8mbotc5 104 131792 324491 310793 2026-06-19T15:28:41Z Øystein Tvede 3938 324491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjønt han vel neppe stod paa høide med sin store far eller med sin straalende søn, var han ingen ubegavet mand. Han hadde fra ungdommen av mest syslet med sine interesser i kunstnerisk og boklig retning, og her fortsatte han sin fars arbeide paa en maate som fra kyndig hold inden humanisterne fremkaldte uttalelser, som viser at Piero vistnok var Cosimo overlegen. Men det er ikke sandsynlig at han i statssaker eller inden selve bankierhuset har faat lov til at indta nogen selvstændig stilling. Det var jo broren alt haab stod til, det faldt ingen ind at Piero skulde overleve Giovanni. Og at han fra den første begyndelse blev tilsidesat, viser jo hans mors brev, hvor hun spør om Cosimo bruker Piero til noget.» {{Flyt bilde | file = Piero de.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Piero de Medici. (Mino da Fiesole.)}} | capalign = | alt = }} Imidlertid var han dog flere ganger blit sendt som representant for republikken baade til Milano og til Venedig, og av uttalelser fra disse steder har man ret til at gaa ut fra, at han viste sig dygtigere end det almindelige. Machiavelli sier om ham at han interesserte sig mest for utenrikspolitik, og at han blev mere anerkjendt av fremmede regjeringer end av sine landsmænd, men naar Ludvig XI av Frankrike, i anledning av at Piero nu blev familiens hode, ga ham og hans efterkommere ret til i en av familievaabnets Palle at sætte de kongelige franske liljer, da var dette selvfølgelig en hyldest til den døde og ikke til den levende. Medicivaabnet blev altsaa under Piero forandret slik, at den øverste av de syv Palle blev blaa for at gi den rigtige bund til den franske lilje. Man maa lægge merke til at den franske og den florentinske lilje ikke er ens; den florentinske har sine støvdragere, mens<noinclude><references/></noinclude> 9qns6r4chkjut8ka2faw6kgkk6931m9 104 131793 324593 310493 2026-06-19T22:55:27Z Øystein Tvede 3938 324593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den franske bare har blomsterbladene. Piero beholdt det samme antal Palle som Cosimo hadde hat, Lorenzo kastet senere bort en av dem og slog fast vaabnet slik som det siden har været. {{*}} Som Cosimo hadde forutset fik Piero mange vanskeligheter at kjæmpe mot. Vistnok kom det brev fra saavel paven, Pius II, som fra Ludvig XI, hvori man beklaget hans fars død og som en selvsagt ting anerkjendte ham som republikkens overhode, og dette blev ogsaa fra Florens’ side behandlet som noget selvfølgelig, men selv visste han bedst hvor usikker hans stilling var, og at den helt og holdent berodde paa hans popularitet hos folket. Hans fars magt og popularitet hadde berodd paa hans personlighet; skulde han, en syk mand, magte at ta op hans kappe, og hvad skulde det bli av familien, om han ikke magtet det? Det var enkelte mænd hvis mening Cosimo hadde raadet ham at høre paa, mænd som hadde gjort godt arbeide under ham selv, deriblandt især Niccolò Soderini og Dietosalvi Neroni, og Piero begyndte med at følge denne anvisning. Det viste sig imidlertid at disse mænd ikke var de samme under Piero som de hadde været under Cosimo, i hemmelighet sluttet de sig til hans fiender og under venskaps maske motarbeidet de ham systematisk. Især benyttet Dietosalvi Neroni sig av Pieros mindre kjendskap til bankierhusets indre maskineri og ga ham raad som var beregnet paa at svække hans popularitet. Et underjordisk arbeide begyndte, motstanderne samlet sig mot disse to: en syk mand og en halvvoksen gut, nu om nogensinde maatte øieblikket være der til at knække disse Medicier. Piero fattet dog snart mistanke mot sine raadgivere, mellem dem og ham opstod vanskeligheter som dog den unge Lorenzos diplomatiske dygtighet foreløbig lykkedes at utjevne. Piero var en fredens mand, og skjønt han snart forstod at han ingen kunde tro, og at han sandsynligvis ikke bare visste at det var en sammensværgelse igang, men ogsaa hvem som var lederne, saa foretrak han at vente med at gripe ind. Han vilde se tiden an om ikke<noinclude><references/></noinclude> bciyniponhw76om1ld8lhff0j8lxnez 104 131796 324594 310797 2026-06-19T22:55:53Z Øystein Tvede 3938 324594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et par aar senere, da Niccolò Soderini skrev og bad om at faa bli hjemkaldt, svarte Piero: «Den skade I har villet tilføie mig har jeg for længe siden tilgit, men den forbrytelse I vilde begaa mot republikken, den hverken kan eller vil jeg tilgi.» Sykdom hadde kanske gjort Pieros sind irritabelt, men ellers har han været en baade fredsommelig og storsindet mand. Det er værd at lægge merke til at i alle de aar han fik staa tilbake for den yngre bror merker man ikke spor til misundelse eller bitterhet hos ham. Han var vant til at staa i skyggen og fandt sig i det, men mange ting viser at han ikke var uten kraft. Følgerne av at en saa stor sammensværgelse, rettet mot en eneste familie og ledet av byens mest betydende mænd, kunde saa i grund og bund mislykkes, styrket nu Mediciernes stilling betydelig, og den mildhet Piero utviste hevet ham endnu mere i folkets øine. Lorenzo ga kanske det bedste uttryk for stemningen, da han til en ven uttalte: Bare den forstaar at seire, som forstaar at tilgi.» Kanske tænkte Lorenzo da nærmest paa Luca Pitti, for ham tilga Piero uten alle forbehold, av lederne var han den eneste som ikke blev landsforvist. Piero kjendte ham, visste godt at han var blit brukt som et verktøi i de andres hænder, og han syntes synd paa ham. Om han gjorde ham en tjeneste ved denne mildhet er derimot en anden sak, for den offentlige mening dømte ham saa meget strengere. Cosimo hadde brukt Luca til saa meget. Cosimo, som forstod at nyttiggjøre sig ogsaa menneskenes svake sider, han hadde benyttet Lucas forfængelighet, og han var blit en tilsynelatende vigtig mand inden staten. Det var ikke Cosimo imot at kunne bruke mænd av de gamle familiene paa meget synlige poster, og da han, som Vespasiano sier, gjerne lot andre faa æren for ting han selv var ophavsmand til, saa gjorde det ham ingenting, at det var dem som sa at det snarere var Luca Pitti som regjerte republikken end Cosimo de’ Medici. Luca selv skal ha latt sig forlyde med dette, han var en svak og forfængelig mand, netop en slik som let blir et bytte for klokere hoder. Han var en rik mand og en populær mand, men nu var det som om lykken hadde vendt ham ryggen. Ingen vilde ha med ham at<noinclude><references/></noinclude> 71v6r8sieieo1c2x0lpjaxbbc8m71mn 104 131801 324493 310801 2026-06-19T15:30:41Z Øystein Tvede 3938 324493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hugger, saa var Botticelli bare maler, og likesom Donatello vilde han la sit verk være et middel til at bære frem en bestemt tanke. Botticellis arbeider tar altid farve efter det som for øieblikket farver tiden. Hans billeder er ikke hvad man i almindelighet mener med allegorier — dertil er de altfor selvstændige kunstverk, som lever et eget selvstændig liv — men de blir rikere, naar man vet hvad som i øieblikket optok ham, hvad det var som direkte inspirerte ham. Han levet et langt liv, og i hans produktion kan man følge tidernes mange skiftende stemninger, han er som et fint stemt instrument, som tiden spiller paa. Det første billede han malte for Piero blev bestilt av Lucrezia. {{Flyt bilde | file = Del Magnificato.png | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Madonna del Magnificato. (Botticelli.)}} | capalign = | alt = }} Med al sin livsglæde var Lucrezia en sterkt religiøs natur, hun holdt altid nøie paa at hendes barn opfyldte sine religiøse pligter, og Lorenzo beholdt i hele sit mangfoldig bevegede liv en sterk religiøs islætt. Den hørte sammen med det meget andet værdifulde hans mor hadde git ham. Det er derfor karakteristisk at Botticellis første og kanske mest kjendte madonna er malt for hende, og at begge hendes gutter er fremtrædende figurer paa billedet. Maleriet er en «tondo», det vil si, det er rundt, noget som ved den tid var sterkt moderne, og det<noinclude><references/></noinclude> rqj7xfxzzagty8vlnt763i0nw99htyf 104 131803 324494 310803 2026-06-19T15:33:27Z Øystein Tvede 3938 324494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Kongernes.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Botticelli Kongernes tilbedelse.}} | capalign = | alt = }} «Det som først slaar os er at vi aldrig vilde gjette hvem hun er eller ta hende for Styrken. Andre Styrker forkynder klart og tydelig hvem de er, de har taarnhøie skjold og løvekronede hjelmer og staar fast paa sine ben og er parate til at møte hvem som komme vil . . . . . Men Botticellis Styrke synes ikke at kunne ta det op mot nogen som vil komme mot hende. Hun er trist og ikke saa lite træt, og istedenfor at staa der ferdig til at ta imot dem som kan komme, sitter hun ned, hensunken i drømmerier, hendes fingre leker fraværende og tankeløst ― jeg tror ogsaa nervøst ― med festet paa hendes sværd, for hendes kamp skal ikke begynde idag, heller ikke begyndte den igaar. Mangen en morgen og mangen en aften<noinclude><references/></noinclude> f1gpgezuboxctktmnu8aog35xb90kzj 324495 324494 2026-06-19T15:34:23Z Øystein Tvede 3938 324495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Kongernes.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Botticelli: Kongernes tilbedelse.}} | capalign = | alt = }} «Det som først slaar os er at vi aldrig vilde gjette hvem hun er eller ta hende for Styrken. Andre Styrker forkynder klart og tydelig hvem de er, de har taarnhøie skjold og løvekronede hjelmer og staar fast paa sine ben og er parate til at møte hvem som komme vil . . . . . Men Botticellis Styrke synes ikke at kunne ta det op mot nogen som vil komme mot hende. Hun er trist og ikke saa lite træt, og istedenfor at staa der ferdig til at ta imot dem som kan komme, sitter hun ned, hensunken i drømmerier, hendes fingre leker fraværende og tankeløst ― jeg tror ogsaa nervøst ― med festet paa hendes sværd, for hendes kamp skal ikke begynde idag, heller ikke begyndte den igaar. Mangen en morgen og mangen en aften<noinclude><references/></noinclude> htlnlatpv36dkave4952l7630kyd2a8 104 131805 324496 310804 2026-06-19T15:36:22Z Øystein Tvede 3938 324496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er stemplet av denne evne til at leve i naturen, og gir den et ofte næsten moderne preg. Oppe i skogene i Casentino ligger fremdeles klostret Camaldoli, det var dengang det kjære fredfyldte møtested for alle studieelskende, og her pleide fra tid til anden, naar varmen inde i byen blev for streng, indehaveren av professorstolen i poesi og rhetorik, det unge studerende Florens's lærer, Cristoforo Landino, at sætte sine bedste elever stevne. Han har i indledningen til sit verk «Disputationes Camalduenses» beskrevet en saadan sammenkomst. Han fortæller at da han ankom var alt baade Lorenzo og Giuliano de' Medici og en del andre ungdommer kommet, og til alles glæde indfandt sig litt senere ogsaa Marsilio Ficino sammen med Leon Battista Alberti. Alberti var netop ankommet fra Rom, og Marsilio hadde overtalt ham til at vende den ophetede by ryggen og følge med ut til det herlige Casentino. {{Flyt bilde | file = Alberti.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Leon Battista Alberti. (Ukjendt mester.)}} | capalign = | alt = }} Landino har saaledes lykkedes paa et sted at samle alt det ypperste i aandens verden, og han lar de lærde mænd vandre rundt i skogen og finde idylliske plasser, hvor de slaar sig ned og diskuterer de høieste og dypeste ting. Selvfølgelig lægger Landino en del av sit eget i de andres mund, men det meste er sikkert rene citater. Han lar Leon Battista tale meget, og han lar Lorenzo svare, det hele efter gammelgræsk mønster. Alberti henvender sig direkte til Lorenzo, roser ham for den dygtighet han gir beviser for i de offentlige hverv, hvor han trods sin ungdom alt er blit brukt, taler om hvor nødvendig det er for ham,<noinclude><references/></noinclude> 3fqfe3xv0mkw89c3ol3lzjem5wr7mnn 324595 324496 2026-06-19T22:56:37Z Øystein Tvede 3938 324595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er stemplet av denne evne til at leve i naturen, og gir den et ofte næsten moderne preg. Oppe i skogene i Casentino ligger fremdeles klostret Camaldoli, det var dengang det kjære fredfyldte møtested for alle studieelskende, og her pleide fra tid til anden, naar varmen inde i byen blev for streng, indehaveren av professorstolen i poesi og rhetorik, det unge studerende Florens’s lærer, Cristoforo Landino, at sætte sine bedste elever stevne. Han har i indledningen til sit verk «Disputationes Camalduenses» beskrevet en saadan sammenkomst. Han fortæller at da han ankom var alt baade Lorenzo og Giuliano de’ Medici og en del andre ungdommer kommet, og til alles glæde indfandt sig litt senere ogsaa Marsilio Ficino sammen med Leon Battista Alberti. Alberti var netop ankommet fra Rom, og Marsilio hadde overtalt ham til at vende den ophetede by ryggen og følge med ut til det herlige Casentino. {{Flyt bilde | file = Alberti.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Leon Battista Alberti. (Ukjendt mester.)}} | capalign = | alt = }} Landino har saaledes lykkedes paa et sted at samle alt det ypperste i aandens verden, og han lar de lærde mænd vandre rundt i skogen og finde idylliske plasser, hvor de slaar sig ned og diskuterer de høieste og dypeste ting. Selvfølgelig lægger Landino en del av sit eget i de andres mund, men det meste er sikkert rene citater. Han lar Leon Battista tale meget, og han lar Lorenzo svare, det hele efter gammelgræsk mønster. Alberti henvender sig direkte til Lorenzo, roser ham for den dygtighet han gir beviser for i de offentlige hverv, hvor han trods sin ungdom alt er blit brukt, taler om hvor nødvendig det er for ham,<noinclude><references/></noinclude> pjycuvyn0xfzuypxbzkkbahhlnvcs9z 104 131807 324497 310939 2026-06-19T15:38:10Z Øystein Tvede 3938 324497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Orsini i den hensigt at ordne en forbindelse mellem den unge mediciarving og den en to tre aar yngre Clarice Orsini. De var imidlertid begge endnu barn, og noget definitivt blev ikke avgjort. Den stolte romerske adelsslegt hadde ikke utpreget lyst paa forbindelsen med den florentinske bankiersøn, men Mediciernes stilling blev for hver dag fastere, og de store økonomiske fordele spillet vel ogsaa ind. Lorenzo var nu blit atten aar gammel, det blev tid at ta saken op for alvor, og Lucrezia reiste til Rom for at se paa pikebarnet og faa forlovelsen istand. {{Flyt bilde | file = Ficino.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|{{rettelse|Marsilio|Masilio}} Ficino. (Andrea di Piero Ferrucci.)}} | capalign = | alt = }} Denne forbindelse var et skjebnesvangert misgrep, det arrogante romerske adelsblod passet ikke sammen med det demokratiske florentinske, det er ikke umulig at meget siden hadde været anderledes, om Lorenzos hustru, likesom hans fars og farfars, hadde tilhørt det gode florentinske borgerskap. Men med den stilling som familien litt efter litt var kommet til at indta, er det nok forstaaelig at valget inden Florens var vanskelig, og desuten trodde man jo paa den politiske nytte av familieforbindelser. Hvordan nu dette kan være, saa reiste Lucrezia til Rom, hvorfra hun sender indberetninger hjem til Piero. Første gang Clarice blev forestillet for sin vordende svigermor var hun saa indtullet i et romersk sjal, at Lucrezia skriver hun ikke<noinclude><references/></noinclude> 9b0g26thdzl41qq0jjaqstif7yveklt 104 131811 324498 310516 2026-06-19T15:39:45Z Øystein Tvede 3938 324498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Venus fødsel.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Botticelli: Venus' fødsel.}} | capalign = | alt = }} I sine optegnelser skriver Lorenzo: «For at gjøre som alle andre anordnet jeg en turnering paa Piazza Sa. Croce med stor pragt og stor bekostning, det hele kostet mig omkring 10,000 guldfloriner. Skjønt jeg var meget ung og ikke særskilt dygtig, blev første pris tilkjendt mig. Det var en hjelm indlagt med sølv og kronet med en figur forestillende Mars.» Dette var den saakaldte «Giostra di Lorenzo». Den blev nogen aar efterfulgt av Giulianos «Giostra», og skjønt det hele rimeligvis har foregaat paa samme maate, er i kunst og litteratur den yngre brors turnering blit staaende som den hovedsakelige, for om den skrev Poliziano sit merkelige digt, det første lyriske digt, det første digt med ren poesi skrevet i vor tid». Poliziano var dengang bare en fjortenaars gut, en meget fattig gut, og digtet er aldrig blit fuldført, forfatteren har sandsynligvis faat andet at gjøre, har kanske dengang ikke selv forstaat at værdsætte sit paa folkesproget skrevne arbeide, og det er blit liggende. Egentlig<noinclude><references/></noinclude> gkuefrrhe9pczxw2ha9dafalf11mwz2 324596 324498 2026-06-19T22:57:08Z Øystein Tvede 3938 324596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Venus fødsel.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Botticelli: Venus’ fødsel.}} | capalign = | alt = }} I sine optegnelser skriver Lorenzo: «For at gjøre som alle andre anordnet jeg en turnering paa Piazza Sa. Croce med stor pragt og stor bekostning, det hele kostet mig omkring 10,000 guldfloriner. Skjønt jeg var meget ung og ikke særskilt dygtig, blev første pris tilkjendt mig. Det var en hjelm indlagt med sølv og kronet med en figur forestillende Mars.» Dette var den saakaldte «Giostra di Lorenzo». Den blev nogen aar efterfulgt av Giulianos «Giostra», og skjønt det hele rimeligvis har foregaat paa samme maate, er i kunst og litteratur den yngre brors turnering blit staaende som den hovedsakelige, for om den skrev Poliziano sit merkelige digt, det første lyriske digt, det første digt med ren poesi skrevet i vor tid». Poliziano var dengang bare en fjortenaars gut, en meget fattig gut, og digtet er aldrig blit fuldført, forfatteren har sandsynligvis faat andet at gjøre, har kanske dengang ikke selv forstaat at værdsætte sit paa folkesproget skrevne arbeide, og det er blit liggende. Egentlig<noinclude><references/></noinclude> dfn8xtgl4noj6xul3m8jk4duztwhnc8 104 131812 324597 310517 2026-06-19T22:57:30Z Øystein Tvede 3938 324597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er det bare en indledning, han slutter der hvor Pulci begynder, han naar aldrig frem til selve turneringen, men disse indledningsvers er mer end hundrede aar længer frem i tiden end Pulcis. Det er underlig at se hvordan guttens sind alt da var optat av Lorenzo, for dette digt, som er rettet til Giuliano, det handler egentlig bare om hans bror, det er ham digteren hylder, og denne rent instinktive kjærlighet til Lorenzo tapte sig aldrig. Digtet er fuldt av allegoriske billeder, og det synes ikke urimelig at gaa ut fra, at de har ret som mener at disse allegorier har virket inspirerende paa Botticelli. Trækker man nemlig paraleller mellem hans malerier fra den tid og Polizianos digt med dets besyngen av vaaren, altid vendt til Lorenzo, til den som har bragt glæden til menneskene, saa kan man lese dette ut av Botticellis «Primavera», og «Venus’ fødsel». Han likesom Poliziano henvender sig til Giuliano, men Lorenzo er altid hovedpersonen. ''Endda han ikke er der''. For det er Giuliano som avbildes i «Primavera», det er jo hans Giostra, han er den unge skjønne Mercur, men det er allikevel Lorenzo som fylder hele kadren, for Lorenzo Laurentius det er laurbærtræet, og det er i laurbærtræets skygge alt andet foregaar. Baade Primavera og Venus fødsel er sikkert av samtiden opfattet som illustrationer til Polizianos digt, «Giulianos Giostra», men under ligger tanken paa Lorenzos devise: «Le Temps Revient». Begge disse malerier hænger nu i Uffici. Men ukene gik og blev til maaneder, Lorenzos Giostra var en ting man ikke længer talte om, tiden for hans bryllup var inde. Han skriver i sine optegnelser: «Den 4de juni 1469 tok jeg Clarice Orsini til hustru, eller snarere sagt, hun blev mig givet.» Dette at en hustru «blev en givet» var jo det sedvanlige forhold, og naar Lorenzo i sine rent private optegnelser, ikke beregnet for andre end hans egne øine, særskilt skriver dette ned, saa gir det en saar følelse av, at han altid var paa det rene med, at dette egteskap aldrig hadde været en hjertesak fra hans side.<noinclude><references/></noinclude> t9liueo41z6qqwn20j5l63338xu3ktz 104 131815 324499 310810 2026-06-19T15:43:17Z Øystein Tvede 3938 324499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Indre av S.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Brunelleschi Indre av S. Lorenzo.}} | capalign = | alt = }} Men selve anretningen beskrives som enkel: «Jeg tænker det var for at gi godt eksempel til andre om ikke at overskride den beskedenhet og enkelhet som passer ved brylluper, og det var aldrig mere end en stekeret. Om morgenen først en let forret, saa noget kokt kjød og saa en stek. Derefter kaker og marzipan etc. Om aftenen geléer, stek, kaker, mandler og masser av søte ting. Tirsdag morgen var det istedenfor stek søte pier av saftige grønsaker. Vinen var udmerkede malvoisirer, trebbiano og rød vin. Det var meget lite sølvtøi fremme.» Damernes dragter beskriver han som saa kostbare, at han finder det overdrevet, især hadde det været for meget av det gode ved<noinclude><references/></noinclude> jrrxg36npgkhiif1pa23q9qz8g79r7n 324638 324499 2026-06-19T23:24:49Z Øystein Tvede 3938 324638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Indre av S.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Brunelleschi: Indre av S. Lorenzo.}} | capalign = | alt = }} Men selve anretningen beskrives som enkel: «Jeg tænker det var for at gi godt eksempel til andre om ikke at overskride den beskedenhet og enkelhet som passer ved brylluper, og det var aldrig mere end en stekeret. Om morgenen først en let forret, saa noget kokt kjød og saa en stek. Derefter kaker og marzipan etc. Om aftenen geléer, stek, kaker, mandler og masser av søte ting. Tirsdag morgen var det istedenfor stek søte pier av saftige grønsaker. Vinen var udmerkede malvoisirer, trebbiano og rød vin. Det var meget lite sølvtøi fremme.» Damernes dragter beskriver han som saa kostbare, at han finder det overdrevet, især hadde det været for meget av det gode ved<noinclude><references/></noinclude> rq96c628w9ehb5b9db61ek8umi14ezy 104 131816 324598 310640 2026-06-19T22:57:58Z Øystein Tvede 3938 324598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>messen om søndagen, da omtrent alle bryllupsgjestene hadde været tilstede i S. Lorenzo. Med det kjendskap man har til Pieros syn paa tingene, kan man gaa ut fra at dette bryllup ikke har været betragtet som videre storartet, Parenti har sikkert ret i at anretningen har været saa enkel som det bare gik an. Piero var altfor ængstelig for at gjøre sig større end andre borgere, ja han var saa ængstelig at han, trods al gavmildhet til kunst og videnskap, endog er blit beskyldt for gjerrighet. Denne hans ængstelse gir et litet brev til Lucrezia et godt uttryk for. Han ligger som saa ofte syk ute paa Careggi, og Lucrezia er i Florens for at ordne med saker og ting. Hertugen av Milano har anmodet ham om at være fadder til sin nyfødte søn, og da Piero selv ikke kan komme, er det forhold som gjør at det vilde være uklokt ikke at sende Lorenzo for at representere ham. Det er desangaaende han nu skriver: «Du vet hvor ugjerne jeg lar Lorenzo reise, og det av mange grunde, men især fordi jeg ikke vil at denne reisen skal bli gjort til en sak av betydning. Igaar var vi enige i dette, men jeg vet ikke hvad du siden har foretat i saken. Det har været meget snak om dette, og jeg liker det ikke. Jeg gjentar nu, at Lorenzo og hans følge har at indtræffe her iaften og uten videre omstændigheter gi sig paa vei imorgen, hvis ikke, saa ordner jeg det paa en anden maate. Se imidlertid til at alt er i orden og si til Lorenzo, at han ikke maa overskride sine ordrer eller slaa for stort paa, han er ikke en ambassadør. Jeg er bestemt paa at kyllingen ikke skal forsøke paa at lære hønen at værpe. Skynd dig at bli ferdig, saa du kan komme hit tilbake i aften. Ingenting mere. Piero de’ Medici.» For at skrive et saa virkelig uvenlig brev til Lucrezia, maa Piero ha været ganske ualmindelig nervøs og opirret. Men hvad hjalp det til at han strevet for, overfor alle mennesker at betegne sin familie som simple borgere ― saa snart de kom utenfor Florens blev de allikevel behandlet som fyrster, og det var ingen vei utenom dette ― enten maatte Mediciernes stilling vedbli at vokse, eller ogsaa maatte navnet Medici forsvinde fra Florens.<noinclude><references/></noinclude> 5tcfn3q6t7mysofd0m26oospfffzzmg 104 131818 324599 310524 2026-06-19T22:58:24Z Øystein Tvede 3938 324599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestod i selvpaalagte pligter, men vi spør os allikevel uvilkaarlig om hvorledes en slik anmodning kunde forenes med florentinernes traditionelle kjærlighet til frihet. Forklaringen maa ligge i at florentinerne i umindelige tider paa en maate altid holdt sig frie under styret av en selvvalgt tyran. Denne embedsmand hadde i begyndelsen for sikkerhets skyld været en utlænding, som blev valgt paa kort tid, og som, om han blev dem for mægtig, let kunde sendes hjem igjen dit han kom fra, og den samme følelse har man sikkert ogsaa hat overfor grandi, da de ved 1400-tallets begyndelse, til trods for al lov, faktisk sat inde med magten. Det fortælles endogsaa om Niccolò da Uzzano, at han ved møtene i Signorian ganske rolig satte sig til at sove, og først naar de allesammen hadde snakket fra sig, vaaknet han for at gaa ut paa ringhieraen ― en balkon som før i tiden fandtes paa Palazzo Vecchio ― og forkynde for det utenfor staaende folk, hvad han og ingen anden hadde besluttet. Men gamle Niccolò var en klok mand, og saa længe han var den ledende gik alt bra, skjønt han visste at den dag han lukket sine øine maatte kampen om magten bli alvorlig og avgjørende: «Det blir valget mellem Rinaldo degli Albizzi og Cosimo de’ Medici.» Forskjellen blev bare den, at før Cosimo de’ Medicis tid hadde aldrig Florens’ historie visst at fortælle, at en mand hadde holdt sig ved magten gjennem en menneskealder, og en menneskealder er en lang tid, og en uvant ting kan gaa ind i menneskenes bevissthet som selvsagt. Og Cosimo hadde været en klok mand, og Piero hadde gaat i hans fotspor, ro og orden var blit ensbetydende med navnet Medici men under laa allikevel altid bevisstheten om, at man kunde gjøre sig av med dem naarsomhelst, dersom de ikke opførte sig slik som de burde. Og derfor kom man og bad Lorenzo om at fortsætte sine fedres arbeide. {{*}} Selvfølgelig er det meget at si baade for og imot Medicierne, man maa dømme dem ut fra deres milieu. Faa folk om noget har været saa sammensat i hele sin natur<noinclude><references/></noinclude> qofi0cyodntwo6vrbzs5dintt9eee4s 104 131820 324500 310919 2026-06-19T15:45:15Z Øystein Tvede 3938 324500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Lorenzo il.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Lorenzo il Magnifico. (Giorgio Vasari.)}} | capalign = | alt = }} Den gamle maate at føre utenrikspolitik paa, den dudde ikke længer, det gjaldt at ha øinene aapne paa en ny maate, og allerede Cosimos øine saa og merket sig ting, som ingen florentiner tidligere vilde ment angik hans by. Her kunde Cosimo, og efter ham i endnu uendelig langt høiere grad Lorenzo, hat ret til at erklære: «L'Etat c'est Moi.» {{*}} Det var ikke mange skyer paa Lorenzos himmel de første aarene efter at han hadde overtat styret, og set paa den avstand som aarhundrene gir, synes disse aar at ha været omtrent en eneste festrus. Av mange skildringer kunde man faa det indtryk at hverken Lorenzo eller Giuliano tænkte paa andet end festlige optog, men selv om man ikke vil gaa til andre kilder, saa maa det forekomme en klart, at en mand som faa aar senere kom til at staa som den indflytelsesrikeste mand ikke bare i Italien, men langt ut over Europa, han hadde andet at bruke de dyre ungdomsaar til end til at more sig.<noinclude><references/></noinclude> cv6r7sf6l90s2vfgytcjlafe4s6lrsx 324501 324500 2026-06-19T15:45:42Z Øystein Tvede 3938 324501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Il Magnifico.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Lorenzo il Magnifico. (Giorgio Vasari.)}} | capalign = | alt = }} Den gamle maate at føre utenrikspolitik paa, den dudde ikke længer, det gjaldt at ha øinene aapne paa en ny maate, og allerede Cosimos øine saa og merket sig ting, som ingen florentiner tidligere vilde ment angik hans by. Her kunde Cosimo, og efter ham i endnu uendelig langt høiere grad Lorenzo, hat ret til at erklære: «L'Etat c'est Moi.» {{*}} Det var ikke mange skyer paa Lorenzos himmel de første aarene efter at han hadde overtat styret, og set paa den avstand som aarhundrene gir, synes disse aar at ha været omtrent en eneste festrus. Av mange skildringer kunde man faa det indtryk at hverken Lorenzo eller Giuliano tænkte paa andet end festlige optog, men selv om man ikke vil gaa til andre kilder, saa maa det forekomme en klart, at en mand som faa aar senere kom til at staa som den indflytelsesrikeste mand ikke bare i Italien, men langt ut over Europa, han hadde andet at bruke de dyre ungdomsaar til end til at more sig.<noinclude><references/></noinclude> n3r61gjtlg0nei59sk7lo35gd4ub4v3 324600 324501 2026-06-19T22:59:10Z Øystein Tvede 3938 324600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Il Magnifico.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Lorenzo il Magnifico. (Giorgio Vasari.)}} | capalign = | alt = }} Den gamle maate at føre utenrikspolitik paa, den dudde ikke længer, det gjaldt at ha øinene aapne paa en ny maate, og allerede Cosimos øine saa og merket sig ting, som ingen florentiner tidligere vilde ment angik hans by. Her kunde Cosimo, og efter ham i endnu uendelig langt høiere grad Lorenzo, hat ret til at erklære: «L’Etat c’est Moi.» {{*}} Det var ikke mange skyer paa Lorenzos himmel de første aarene efter at han hadde overtat styret, og set paa den avstand som aarhundrene gir, synes disse aar at ha været omtrent en eneste festrus. Av mange skildringer kunde man faa det indtryk at hverken Lorenzo eller Giuliano tænkte paa andet end festlige optog, men selv om man ikke vil gaa til andre kilder, saa maa det forekomme en klart, at en mand som faa aar senere kom til at staa som den indflytelsesrikeste mand ikke bare i Italien, men langt ut over Europa, han hadde andet at bruke de dyre ungdomsaar til end til at more sig.<noinclude><references/></noinclude> en0pzi6a344i91omhxlflcbl5b071l1 104 131821 324601 310527 2026-06-19T22:59:41Z Øystein Tvede 3938 324601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forklaringen til at Lorenzo kunde avse tid til faktisk ikke bare at være med paa disse fester, men ogsaa selv ta initiativ til dem og sætte dem iscene, ligger i at han foruten alle sine andre gaver ogsaa hadde en, kanske den vigtigste av dem alle, evnen til at koncentrere sig, Han kunde gi sig hen til det han i øieblikket var beskjæftiget med, det være sig arbeide, fornøielser eller hvile, og han hadde evnen til helt instinktivt at frigjøre sig fra det ene, før han tok fatt paa det andet. Hans uendelige mangesidighet er næsten blit til et ordsprog, han var et av de mennesker som sjelden fødes, en forfatter har sagt om ham, at han var som en edelsten slipt i uendelige facetter, og lyset spilte i dem alle.» Og den engelske forfatter Horsburgh sier om ham, at han staar saa uendelig høit over sin samtid, hans tanker naar saa ofte helt frem til vor tid, det er en ting hos ham, dels i hans litterære produktion, dels i hans handlinger og hele synsmaate, som ligger os saa nær, er saa helt og holdent moderne, at vi har vanskelig for at bedømme ham retferdig. Vi fordrer av ham det umulige, vi løsgjør ham fra hans egen tid, og naar han saa allikevel viser sig som et barn av denne tid, likesaa hel i dette som i alt andet, ja, da hænder det at faldet blir saa stort, at vi svimler og ikke kan tilgi ham. Fra gammel tid hadde det i Florens, som paa de fleste andre steder, været store fester under karnevalstiden, fester hvor alle lag blandet sig. Disse fester hadde skeiet betydelig ut, og Lorenzo satte meget arbeide ind paa at faa dem op igjen i deres gamle glans. Dette er en av de ting som er blit bebreidet ham: «Han vilde faa folket til at glemme tapet av friheten ved at gi dem skuespill.» Men dels var Lorenzo den gang altfor ung til at ha kunnet berøve folket nogen frihet, dels laa denne interesse for de gamle ting for hans hele lynne, dels var, som tydelig ses av hele Florens’ historie, skuespill ikke noget nyt for folket. Det er den del av hans poetiske produktion som kaldes Karnevalssangene, som er blit haardest bedømt, men herved er sikkert utvist liten skjønsomhet, for de fleste av disse sangene er av ældgammel datum, skriver sig fra raaere tider, og var ved karnevals-<noinclude><references/></noinclude> a4hzvjojrfx9tjnoua4ohdpx9htrf5x 104 131824 324602 310681 2026-06-19T23:00:20Z Øystein Tvede 3938 324602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>cypres og pinje, ting som er grønne og varme og hører til kjærligheten. Og paa toppen av triumfen var et blødende hjerte, rundt hvilket det var en flammende ild som stadig brændte» Efter en udmerket souper i Bencis hus startet processionen ― omkring fem hundrede personer ― fra Piazza de’ Peruzzi og drog frem til Strozzis hus ved Sa. Trinità, to av familien Benci og to av familien Strozzi red foran for at holde orden. Forøvrig hadde Signorian git ordre til at ingen fik ride i gatene denne natten, undtagen de, som skulde være med i de turneringene deltagerne i dette optog agtet at opføre, og skulde ved et ulykkestilfælde nogen bli dræpt, hvem det saa var som hadde skylden, saa skulde han være fri for straf. Foran Strozziernes hus begyndte saa paraden, hvorefter: «Hver og en brøt en forgyldt stump lanse nedenfor vinduet, hvor damen sat omgit av fire tændte fakler. Derefter blev vingene løst fra anførerens skuldre og kastet op paa triumfen, og det blev git ordre til at tænde ild paa denne, og den brændte under saa meget rop og støi at lyden naadde stjernene. Og fyrverkeriet som sat paa toppen var anordnet slik, at det saa ut som om de smaa kjærlighetsgudene i sandhet skjøt piler fra sine buer, og de var styrt slik at de gik gjennem luften og like mot damen. Flere fløi ind i damens hus, og det blev sagt at flere trængte helt ind i hendes hjerte . . .» «Jeg synes synd paa Marietta», skriver engang Alessandra Strozzi til sin søn, og det hadde hun grund til, det var ikke saa let at være Marietta. Det viser et brev til Lorenzo fra hans ven Filippo Corsini ― Lorenzo var i Pisa paa grund av det universitet han holdt paa at grunde der ― og Filippo fortæller ham om hvorledes det en aften hadde faldt en masse sne, og at han og en del venner hvoriblandt Bartolommeo fandt paa at gaa og gi Marietta et rigtig snebombardement. Han skriver at de hadde fakler, trommer og trompeter, og at det var en mængde mennesker paa benene, og saa fortsætter han: «Udødelige guder, for et skuespill! Hvordan skal jeg beskrive det for dig, min Lorenzo. Og hvilken triumf, naar det lykkedes for en av de beleirende at kaste sne i ansigtet paa piken, et ansigt like<noinclude><references/></noinclude> i6o5aqo7wev8onccvbb3cuaq1m2k3rn 104 131825 324603 310922 2026-06-19T23:00:42Z Øystein Tvede 3938 324603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvitt som selve sneen. . . . . Forresten hvad Marietta angaar, saa yndefuld som hun er og saa flink til denne leken og saa vakker som vi allesammen vet, saa klarte hun sig igjennem den med ære. . . .» Det er ganske karakteristisk for tiden at dette brevet er skrevet paa latin. Det er ikke sandsynlig at man hadde vaaget handle slik mot nogen anden ung pike av det gode selskap i Florens, og Polizian laget ogsaa i den anledning et epigram: «Sne er du o jomfru, og du leker med sneen. Lek, men se til at sneen smelter, før den blir tilsmudset.» Mariettas rygte blev litt anløpet, forlovelsen med Bertolommeo Benci holdt ikke, og det findes et brev fra Filippo Strozzi til hans bror Lorenzo, et advarende brev, for Lorenzo er en tid over ørene forelsket i hende: «Hun har skjønhet og en god medgift, men det er andre ting som veier tungere end disse fordele. Hun blev latt alene meget tidlig, uten far eller mor som hun var, og da hun aldrig bodde i sit eget hjem og dertil er saa ualmindelig vakker, saa er det jo ikke saa rart om det er blit feil paa hende.» Marietta giftet sig senere med en mand fra Ferrara og forsvandt fra Florens. Desiderio da Settignano har gjort en vakker buste av hende, den er nu i Berlin. En anden ung dame hvis navn ofte nevnes sammen med Mediciernes er «la bella Simonetta». Hendes navn har faat romantik over sig, kanske fordi man vet saa lite om hende, saa lite, at det findes dem som helt vil henvise hende til sagnets verden. Andre har ment at hun var en professionel model, og atter andre at hun var Giuliano de’ Medicis elskerinde og mor til hans søn, den senere pave Clemens, men at hun det ikke var, er tydelig, for hun døde to aar før Giulio de’ Medici blev født. Den ganske enkle historie er vel, at Simonetta Cattaneo, som arkiverne viser, blev født i Genua, hørte til en anset familie der og som ganske ung kom til Florens som Marco Vespuccis hustru. Noget sikkert portræt findes ikke av hende, men hun maa ha været ualmindelig bedaarende, og almindelig avgjort, alle unge mænd har svermet for hende, kanske Giuliano mest, hun<noinclude><references/></noinclude> m77udwbqb6zodnw044hztaquipltdx6 104 131826 324604 310532 2026-06-19T23:01:22Z Øystein Tvede 3938 324604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var ialfald «Skjønhetens dronning» ved hans turnering. Botticelli skal ha brukt hendes hode baade i Primavera og Venus’ fødsel, men man er uenig om, hvilket av de mange vakre hoder skal erklæres for hendes. Det findes ingen steds noget, som antyder at de faa aar hendes egteskap varte ikke var lykkelige, hun døde sandsynligvis av tuberkulose, og det var almindelig sorg og deltagelse i byen ― Lorenzo hadde endog sendt sin egen læge til hende. Han var i Pisa da dødsbudskapet naadde ham, og samme dag om aftenen gik han en tur i haven med en ven. Han talte om den døde: «Se paa solsikkene der ― ser du hvordan de har vendt sig mot vest? De gjør som sjelen, den følger ogsaa i døden solens vei. Ser du den stjernen deroppe? Aldrig har den forekommet mig saa stor og straalende som nu ― jeg tænker mig, at denne yndefulde dames sjel paa sin vei til Gud et øieblik har opholdt sig der, og at det er derfor dens glans er saa rik.» {{*}} Naar vi tænker paa det glade liv, som trods tilfældige dødsfald og dermed følgende vemodige tanker fyldte byen, har sikkert Florens og med Florens dets unge styrer git hertug Borso av Ferraras gesandt grund til at tro at han ga et sandt billede av forholdene, naar han skrev til sin herre: «Herfra er ingen nyheter at melde, undtagen at nær Pisa, hvor Lorenzo sporter med kongens (Ferrante av Neapel) falkonerer, mistet han to av de falkene hans majestæt hadde sendt ham, og det de to bedste. Deres Høihet maa ikke undres over at jeg sender slike nyheter, men her tales ikke om andet. Dovenskap er blit saa almindelig i Italien, at om det ikke blir en forandring, blir det mere at tale om i anledning av slag mellem fugler og hunder end om armeer og kjæk daad.» Det kunde se slik ut, men resultaterne viste at Lorenzo fandt tid til at tænke paa meget andet. Pieros sidste leveaar hadde været besværliggjort ved hans egne venners fordringsfuldhet, og det var som motvegt mot disse sine<noinclude><references/></noinclude> 9qpi6z0l3s3hgpvcew5r7hm9tbjt1qg 104 131827 324605 310642 2026-06-19T23:01:41Z Øystein Tvede 3938 324605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venners magtsyke at han ophevet de fleste forvisningsdommene. Dette var ingen let arv at overta, men Lorenzos forunderlige forsonende evne synes tidlig at ha baaret ham over mange skjær ― og av landsforviste blev det færre og færre. Han hadde en egen gave til ikke at støte, og dersom det under opfordringen til at overta styret laa en forhaabning om at en saa ung mand skulde være let at haandtere, saa ga Lorenzo i den første tid anledning til tilfredshet hos de ledende mænd. Han hørte paa dem med agtelse, og han ga gjerne efter for deres opfatning. Men første gang et virkelig alvorlig tilfælde indtraf, da reiste han sig og satte sin vilje igjennem. Det var i 1472, og det gjaldt Volterra, en av de byer som Florens i sin tid hadde underlagt sit herrevælde. Det var stadig besværligheter med slike erobrede byer, de fik nemlig ingen slags politisk ret, de blev styrt direkte fra Florens, og i Volterra var det uophørlig uroligheter. Denne gang hadde det været alvorligere end sedvanlig, og Florens’ representant var med nød sluppet fra det med livet. Situationen tilspisset sig, Volterra blev ræd og bad om godt veir, Signorian holdt paa at gi efter, men da var det Lorenzo for første gang optraadte med en egen mening og satte denne igjennem. Han erklærte at slikt vilde være svakhet, det vilde bare fremkalde nye uroligheter. Volterra hadde denne gang gaat over streken og maatte straffes. Følgelig blev det sendt en troppestyrke mot byen under anførsel av hertugen av Urbino. Det var nemlig i Florens, som overalt i Italien, fast regel at ha en utlænding til armeens øverstkommanderende, sandsynligvis for at sikre sig mot en seirende generals eventuelle ærgjerrighet. Volterra blev beleiret, og efter en maaned overga byen sig. Saa langt var alt bra, men nu hændte det store uheld ― officerene mistet sin autoritet hos soldatene, og hvad det betydde i den tid kan bedre tænkes end beskrives. Det hele begyndte ved et tilfældig slagsmaal mellem et par soldater og et par borgere ― straks efter var det hele skrek og forvirring, den ulykkelige by blev plyndret, som om den hadde været indtat med sværd i haand.<noinclude><references/></noinclude> d77thvunvjhj8cbg16smztwrv38vtrz 104 131829 324502 310663 2026-06-19T15:48:13Z Øystein Tvede 3938 324502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men selv om det var Lucrezia som var den moderlige veninde, saa blev det Lorenzo som fik Pulcis store kjærlighet ― sjelden har det vel i det hele tat levet et menneske, mot hvem andre menneskers kjærlighet strømmet saa varmt som mot Lorenzo. Pulcis hengivenhet for ham var uten grenser, den var saa stor, at det blev spøkt med den av de andre, av hans brev ser det ut, som om solen er borte fra hans liv, naar han ikke er hos Lorenzo. En anden av husets intime, humanisten Franco, erklærer ogsaa ganske ærgerlig, at «Gigi selvfølgelig ikke er til at bli kvitt. {{Flyt bilde | file = Giovanni og Piero.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Giovanni og Piero de' Medici. (Ghirlandaio.)}} | capalign = | alt = }} Han var alsidig begavet, satiriker og elegiker, og som saa mange av datidens digtere kunde han ogsaa brukes i politik, Lorenzo sendte ham ofte til fremmede hoffer i de forskjelligste opdrag. En anden av de intime, en leder inden den «glade Brigata», var den begavede improvisator Bacio Ugolini, en av tidens fineste aander, en mand som nok kan vise at man inden brigatan gjorde andet og mere end at more sig med jagt og skuespill. Bacio var en stadig anvendt sendemand, han endte som biskop i Gacta. En som aldrig blev rigtig hjemme i denne kreds av kunstnere og humanister var Lorenzos hustru, Clarice Orsini. Hun hadde hverken vilje eller evne til at akklimatisere sig, de forhold hun kom fra, den eksklusive høiadelige kreds i Rom, ga hende ingen forutsætninger til at forstaa alle disse begavelser fra de forskjelligste samfundslag. Allikevel blev en av dem hende en trofast ven, det var Franco, han som beklaget sig over at Pulci ikke var til at undgaa.<noinclude><references/></noinclude> skrmp7jkd5hlve7tex56rglyz543e1v 324606 324502 2026-06-19T23:02:06Z Øystein Tvede 3938 324606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men selv om det var Lucrezia som var den moderlige veninde, saa blev det Lorenzo som fik Pulcis store kjærlighet ― sjelden har det vel i det hele tat levet et menneske, mot hvem andre menneskers kjærlighet strømmet saa varmt som mot Lorenzo. Pulcis hengivenhet for ham var uten grenser, den var saa stor, at det blev spøkt med den av de andre, av hans brev ser det ut, som om solen er borte fra hans liv, naar han ikke er hos Lorenzo. En anden av husets intime, humanisten Franco, erklærer ogsaa ganske ærgerlig, at «Gigi selvfølgelig ikke er til at bli kvitt. {{Flyt bilde | file = Giovanni og Piero.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Giovanni og Piero de’ Medici. (Ghirlandaio.)}} | capalign = | alt = }} Han var alsidig begavet, satiriker og elegiker, og som saa mange av datidens digtere kunde han ogsaa brukes i politik, Lorenzo sendte ham ofte til fremmede hoffer i de forskjelligste opdrag. En anden av de intime, en leder inden den «glade Brigata», var den begavede improvisator Bacio Ugolini, en av tidens fineste aander, en mand som nok kan vise at man inden brigatan gjorde andet og mere end at more sig med jagt og skuespill. Bacio var en stadig anvendt sendemand, han endte som biskop i Gacta. En som aldrig blev rigtig hjemme i denne kreds av kunstnere og humanister var Lorenzos hustru, Clarice Orsini. Hun hadde hverken vilje eller evne til at akklimatisere sig, de forhold hun kom fra, den eksklusive høiadelige kreds i Rom, ga hende ingen forutsætninger til at forstaa alle disse begavelser fra de forskjelligste samfundslag. Allikevel blev en av dem hende en trofast ven, det var Franco, han som beklaget sig over at Pulci ikke var til at undgaa.<noinclude><references/></noinclude> pytgu1pcy7hhtpm7vlurypxchq7k1re 104 131830 324503 310536 2026-06-19T15:49:20Z Øystein Tvede 3938 324503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Matteo og Luigi.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Matteo Franco og Luigi Pulci. (Ghirlandaio.)}} | capalign = | alt = }} Franco og Pulci likte ikke hverandre, kanske var grunden fra begyndelsen ren skinsyke, kanske var det skinsyken mot Pulci som drev Franco over til Clarice, sikkert er det, at skjønt deres strid var til megen morskap for hele kredsen, og at den avfødte udmerkede epigrammer, saa hadde den utvilsomt utartet til dødelig fiendskap, hvis ikke Lorenzos forsonende vilje hadde behersket dem begge. Franco var en fattig prest av lav herkomst. Alt inden han kom ind i kredsen i Palazzo Medici, var polemikken mellem ham og Pulci begyndt, og det var kanske dette som fik Lorenzo til at interessere sig for ham. Han har visstnok været et vanskelig menneske, hans strid med Pulci viser dette, hans utfald er ikke bare kvikke men ogsaa ondskapsfulde, og stakkars Gigi laa altid under, altid og altid kom han til Lorenzo og klaget sin nød. Men Lorenzo forstod hvad det laa under Francos kantede væsen, han kom til at sætte megen pris paa ham, han synes at ha taalt alle utslag av hans daarlige humør, og eftersom aarene gik overøste han den tidligere saa fattige prest med velavlønnede embeder. Han attacherte ham saa at si ogsaa til Clarice, og den troskap, som Franco i godt og ondt siden viste hende, gir os et betegnende eksempel paa Lorenzos menneskekundskap. Fra først av har Franco lagt an paa at vinde Clarice, for hun synes ikke at ha begyndt med at like ham bedre end nogen av de andre. Veien som Franco brukte var at rose barna. Han skriver saaledes engang: «Piero er blit den vakreste gut, noget av det graciøseste jeg ved gud nogensinde har set, med den profilen ligner han en<noinclude><references/></noinclude> i680yuzp8mcum5e9n5bk4zyq62tpxvh 104 131831 324504 310941 2026-06-19T15:51:52Z Øystein Tvede 3938 324504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>engel.» Og om lille Giuliano sier han at han er frisk og blomstrende som en rose, snild og fin og appetitlig og saa nett og ren som et speil og altid glad, endda han har disse tankefulde øinene.» Giovanni maa ha været ualmindelig lite pen som barn, for han nevnes omtrent aldrig. En eneste gang omtaler Franco, at «Giovanni er frisk, skjønt som sedvanlig svært blek.» Smaapikene omtaler han aldrig. Franco blev som et slags hushovmester for Clarice, han fulgte hende paa hendes reiser og hjalp hende med hendes forretninger. Det findes nogen brev fra ham, hvori han gir en humoristisk fortvilet fremstilling av sit arbeide ved en badeanstalt, hvor Clarice tydeligvis forsøker at efterligne sin svigermor i hendes vellykkede anordninger ved badene ved Morba. At bruke en humanistisk prest til slikt arbeide synes noksaa rart. {{Flyt bilde | file = Agnolo P.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Agnolo Poliziano.}} | capalign = | alt = }} Blandt alle de mange som omga Lorenzo op gjennem aarene skal her forresten bare nevnes to ― den fine høit begavede grev Giovanni, Pico della Mirandola, og digterfilosofen Agnolo Poliziano. {{*}} Poliziano, som blev sjelen i den «glade Brigata», var ikke født i Florens, men vel inden det florentinske omraade. Hans far var en fattig notar i den lille by Montepulciano, og det var efter sit fødested han antok navnet Poliziano. Han blev tidlig forældreløs og kom til slegtninger i Florens, hvor han studerte under de humanistiske lærere. Seksten aar gammel skrev han følgende brev til Lorenzo: «Lorenzo Magnifico, Eder hvem himlen har overgit statens styre, Florens' første borger, dobbelt laurbærkronet; ― som kriger paa<noinclude><references/></noinclude> 0iybkfddagl8ufv59vjqhfwm0env3rd 324607 324504 2026-06-19T23:03:02Z Øystein Tvede 3938 324607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>engel.» Og om lille Giuliano sier han at han er frisk og blomstrende som en rose, snild og fin og appetitlig og saa nett og ren som et speil og altid glad, endda han har disse tankefulde øinene.» Giovanni maa ha været ualmindelig lite pen som barn, for han nevnes omtrent aldrig. En eneste gang omtaler Franco, at «Giovanni er frisk, skjønt som sedvanlig svært blek.» Smaapikene omtaler han aldrig. Franco blev som et slags hushovmester for Clarice, han fulgte hende paa hendes reiser og hjalp hende med hendes forretninger. Det findes nogen brev fra ham, hvori han gir en humoristisk fortvilet fremstilling av sit arbeide ved en badeanstalt, hvor Clarice tydeligvis forsøker at efterligne sin svigermor i hendes vellykkede anordninger ved badene ved Morba. At bruke en humanistisk prest til slikt arbeide synes noksaa rart. {{Flyt bilde | file = Agnolo P.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Agnolo Poliziano.}} | capalign = | alt = }} Blandt alle de mange som omga Lorenzo op gjennem aarene skal her forresten bare nevnes to ― den fine høit begavede grev Giovanni, Pico della Mirandola, og digterfilosofen Agnolo Poliziano. {{*}} Poliziano, som blev sjelen i den «glade Brigata», var ikke født i Florens, men vel inden det florentinske omraade. Hans far var en fattig notar i den lille by Montepulciano, og det var efter sit fødested han antok navnet Poliziano. Han blev tidlig forældreløs og kom til slegtninger i Florens, hvor han studerte under de humanistiske lærere. Seksten aar gammel skrev han følgende brev til Lorenzo: «Lorenzo Magnifico, Eder hvem himlen har overgit statens styre, Florens’ første borger, dobbelt laurbærkronet; ― som kriger paa<noinclude><references/></noinclude> jqpqxq8zfcvzfq75l7pvzuzvzknm5i6 104 131832 324608 310942 2026-06-19T23:03:24Z Øystein Tvede 3938 324608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Piazza Sa. Croce og som digter av skjønne sange, Eder ber jeg lytte til mig, som drikker av græske kilder og forsøker at overføre Homer til latinske vers. Denne den anden bok ― I vet at vi har den første gjennem Messer Carlo d’Arezzo ― kommer her og banker ængstelig paa Eders dør. Dersom I vil ta imot den, saa lover jeg at skaffe Eder hele Iliaden. Det bør være Eders sak at hjælpe digteren, jeg ønsker mig ingen anden muse eller andre guder end Eder, vil I hjælpe mig, kan jeg utføre ting som de gamle ikke skulde behøve at skamme sig over. Jeg ber Eder derfor om at avse tid til at gi Homer audiens. Den unge oversætter anbefaler sig til Eder. Eders tjener Agnolo Poliziano. 1470.» Lorenzo sendte straks bud efter ham, og saaledes begyndte dette venskap, som ingenting kunde forstyrre, og som ikke engang døden kunde opløse. Sandsynligvis har Lorenzo nu ogsaa gjort bekjendtskap med den ufuldendte «Giostra», nok er det, hans interesse for gutten blev straks saa sterk, at han paatok sig hele hans videre utdannelse og fra første stund knyttet ham fast til sig. Foruten at være en stor begavelse var Poliziano en bedaarende selskapsmand, han var sprudlende vittig, men hans vid var aldrig ondskapsfuldt som Francos. Han rak til for alt og alle. Han beklædte lærerstolen for poesi og veltalenhet ved Florens’ universitet, og han fyldte salen med begeistrede tilhørere, men var han sammen med Lorenzos barn, saa var han et barn med dem. Mens han spøkte som bedst med Pulci, kunde Lorenzo, «med det blik som han altid maatte følge, kalde ham til sig for at vise ham et kunstverk. Øieblikket efter var han i fuld disput med Franco eller Bacio Ugolini. Eller han var hos Pico della Mirandola og diskuterte platonisk kjærlighet. Alle vilde ha fatt paa ham, alle vilde ha epigrammer, og de regnet ned. Et utdrag av et brev til en ven kan være en prøve paa hans stil: «Du sier du ikke har faat mit brev? Men aldrig saa snart hadde jeg da mottat dit, før jeg lot være at svare paa det. Det er ogsaa<noinclude><references/></noinclude> 9m66qn99e5t54rsuivzsysbhd9ic02n 104 131834 324609 310944 2026-06-19T23:04:01Z Øystein Tvede 3938 324609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa det toscanske tungemaal. Han har en evne til at male enkle billeder, med faa og enkle ord. <poem> {{liten|La luna in mezzo alle minore stelle chiara fulgea nel ciel quieto e sereno quasi ascondendo le splendore di quelle, e’l sonno aveva ogni animal terreno dalle fatiche lor diarne sciolli, e il mondo è d’ombre e di silenzio pieno.» Maanen i kreds av de mindre stjerner Straaler klart fra det skyfri høie Og næsten al glans fra de andre fjerner, Fra mindet om dagens træthet og møie Hvert dyr paa jorden nu søvnen værner, Og verden er fuld av skygge og taushet.}} </poem> Lorenzo er ogsaa den første, som vender sig til folkelivet og tar motiv derfra. Kanske begyndte han sin fortælling om Nencia da Barberino for at latterliggjøre bønderne og deres raaere seder, men det almenmenneskelige har besnæret ham, og han slutter med at gi os det mest bedaarende lille billede, som viser at sorg og glæde og kjærlighet altid er og blir de samme, uavhengig av rang og rikdom. Lorenzo hadde arvet sin mors store egenskap, den at gi andres begavelse vind under vingene, og han stod altid beskyttende paa vagt foran geniet. Da en av hans omgivelser opholdt sig over den store organist Squarcialupis egenheter, sa Lorenzo: «Dersom du bare hadde en anelse om hvad det vil si at være udmerket i en videnskap eller en kunst, likegyldig hvilken, saa vilde du tale om Squarcialupi med mere beskedenhet og hengivenhet.» I domkirken er et portræt av Squarcialupi, tilegnelsen under dette er forfattet av Lorenzo. Selv optraadte han altid forstaaelsesfuldt. Niccolò Grosso var en kjendt kunstsmed, som hadde mange egenheter. Han var saa nøie i pengesaker, uten allikevel at være paaholden, at han hadde faat<noinclude><references/></noinclude> 2u5edvnmsl8d4msphd4adakvmntg69j 104 131836 324610 310643 2026-06-19T23:04:21Z Øystein Tvede 3938 324610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mot dem alle, og ganske i særdeleshet naturligvis mot Lorenzo. Dette venskapelige sindelag holdt sig imidlertid ikke længe. Sixtus arbeidet maalbevisst paa utvidelsen av pavens verdslige magt, han forsøkte at underlægge sig de mindre fyrstendømmer og der at anbringe sine slegtninger, han hadde stadig sine øine rettet paa Nord-Italien, men Lorenzos likesaa maalbevisste politik gik ut paa at hindre hans fremgang. Florens hadde altid været steilt og besværlig, men med Lorenzo som hode var det tydelig at det blev mere paa sin vagt end nogensinde. ― Og pavens kjærlighet til Medicierne blev for hver dag mindre. Sammensværgelsen hadde saaledes paven som den skjulte drivkraft, men sit historiske navn har den tat efter familien Pazzi. Pazziernes meget talrike familie hørte til Florens’ ældste og mest ansette, den hadde altid staat Medici imot, og skjønt Cosimo hadde opnaadd et slags venskapelig forhold, (han hadde jo endogsaa faat sin sønnedatter, Lorenzos søster, gift med en Pazzi), saa ser det ikke ut som om forholdet var det aller hjerteligste, og man husker uvilkaarlig hvad Piero skrev til Lorenzo: «Si til Guglieimo at han ikke helt glemmer sin familie.» Leser man dertil Alessandra Strozzis brev, faar man en følelse av at altid noget var igjære i det skjulte, og skjønt mange fredelige aar var gaat siden hun skrev dem, saa gjaldt nok endnu hendes gamle advarsel: «Husk hvad det er sagt ― i strid mellem Pazzi og Medici er det altid Medici som vinder.» Denne advarsel gir ogsaa en nøkkel til Pazziernes had, og dette gamle hadet benyttet altsaa Sixtus sig av, han møttes med dem i ønsket om at skaffe de to brødre Medici av veien, selv om pavens og Pazzis motiver var forskjellige. For Pazzi gjaldt det at faa deres egen magt og indflytelse op igjen, for Sixtus gjaldt det meget mere. Det forekom ham, at hvor han vendte sig hen, støtte han paa Lorenzos kloke politik. Hans glødende had gjaldt derfor væsentlig Lorenzo rent personlig, men han kunde nok være enig i at det sikreste var ogsaa at bli kvitt Giuliano. Han blandet sig imidlertid klokt nok ikke i detaljerne for denne daad, negtet absolut at høre<noinclude><references/></noinclude> jggvbqwnb8x87jliy58g8wfj4qmlzo1 104 131837 324611 310668 2026-06-19T23:04:37Z Øystein Tvede 3938 324611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale om den, hans brorson Girolamo Riario var hans redskap, og det er ikke usandsynlig at hans tanke har været at Florens skulde bli dennes belønning. Store troppestyrker blev i al stilhet forlagt til byene rundt Florens’ territorium, de skulde besætte byen og gjøre sig til herrer der under den forvirring mordet paa brødrene vilde komme til at fremkalde. Hvad de øvrige sammensvornes tanke har været, er ikke ganske klart, det forekommer ikke rimelig at de virkelig har ment at overgi republikken til Rom. Det var i begyndelsen av 1478 sammensværgelsen først blev planlagt, og saa omfattende som den var, er det næsten uforstaaelig at ingenting sivet ut om den. Et bedre bevis paa hvor trygge alle følte sig, og paa hvor godt fiender forstod sig paa at spille venneroller, kan vanskelig tænkes. I april kom saa det øieblik da det passet Sixtus at la lunten bli tændt, og de sammensvorne begyndte at samles i Florens. Den første som kom var Salviati, erkebiskop av Pisa, i hans selskap var en officer ved leietroppene ved navn Montesecco, han hadde paatat sig at dræpe Lorenzo. Den næste som kom var kardinal Riario, pavens unge slegtning, angivelig for at besøke Jacopo de Pazzi. Jacopo hadde en villa oppe paa høiderne ved Fiesole, og det blev der han mottok sin høitstaaende gjest. Ingenting kunde passe bedre, for Lorenzo opholdt sig netop nu paa sin villa deroppe, og det var selvfølgelig, at det i Villa Medici vilde bli git en fest for kardinalen. Ved denne leilighet tænkte man at faa anledning til at forgifte begge brødrene. Men det blev ikke saa, Giuliano var ikke frisk og han uteblev fra festen, og at dræpe bare den ene, det var til ingen nytte, det var alle enige om, begge maatte falde samtidig. Om mulig var Giuliano endnu mer avholdt av folket end Lorenzo, desuten hadde han git beviser for at han, om end betydelig yngre end sin bror, dog var denne likebyrdig i begavelse. Det fortælles endogsaa at Giuliano aldrig rigtig trodde nogen Pazzi, og at han hadde advaret Lorenzo, men at Lorenzo hadde ledd av ham. De to brødre synes<noinclude><references/></noinclude> 8xszwigpley22kc3dbyconn4tljn5t3 104 131839 324505 310673 2026-06-19T15:53:30Z Øystein Tvede 3938 324505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I kirken gik alt efter planen, det lykkedes at faa brødrene skilt, saa de kom en paa hver side av koret, og i det fastsatte øieblik blev Giuliano anfaldt av de to venner, som netop hadde hentet ham fra det hjem, hvor de alle om et par timer skulde været gjester. Uten et kny styrtet han til jorden. Men Monteseccos samvittighetsskrupler skulde bli skjebnesvangre. Det var uvant arbeide for de to prestene, de var ikke sikre nok paa haanden, og Lorenzo blev bare saaret. Lynsnart opfattet han situationen, kastet sin kappe, fik den viklet om armen, løftet den som et skjold, drog sit sværd, trængte sine angripere tilbake og hoppet over den marmorrække som løper rundt koret. Like bak alteret er en aapning ret foran indgangen til sakristiet, sakristidøren stod aapen, og det var mot den Lorenzo sprang. Men Bandini hadde set ham. {{Flyt bilde | file = Medici Mercur.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giuliano de Medici som Mercur i Primavera. (Botticelli.)}} | capalign = | alt = }} Dennes første tanke efter Giulianos fald var Lorenzo, og han styrtet nu frem for at avskjære ham veien. En trofast ven kastet sig imellem, og hans død blev Lorenzos redning. Men tanken paa Giuliano fik Lorenzo til at stanse, og det var i aller sidste øieblik, netop som Bandini naadde frem, at det lykkedes for de venner, som nu hadde faat samlet sig om ham, at faa ham skjøvet ind i sakristiet. Det var akkurat saavidt at Poliziano fik portene stængt foran morderen. De vakre bronceportene, som Lorenzos far lot Luca della Robbia arbeide til sakristiet ― ikke ante han da, at de en dag skulde frelse hans søn i den yderste nød. Det er underlig at staa i domkirken under indtrykket av den uendelige fred som hersker derinde, og saa tænke paa hvordan det<noinclude><references/></noinclude> f9ds0haenzb6pt9duwz0653curg2zso 104 131845 324612 310950 2026-06-19T23:05:25Z Øystein Tvede 3938 324612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjøre sin indflytelse hos paven gjeldende. Fra Venedig kom det ogsaa sympatiske uttalelser, og hele Toscana tok Florens’ parti. Paven svarte med at true med interdict, men han lot samtidig florentinerne vite, at alt skulde være glemt og tilgit, dersom de vilde overgi til ham «denne syndens og fordervets søn, Lorenzo de’ Medici». Gjorde de dette, skulde han gjenoprette deres frihet, som samme Lorenzo saa skammelig trampet paa. Men svaret blev ikke det som paven ventet, Lorenzo kaldte byens ledende mænd sammen og forela dem saken: «Det er for dere at bestemme sa han. «Jeg sender nu min familie til Pistoia, saa den kan være i sikkerhet, og saa faar det bli med mig som det kan.» Alle de tilstedeværende erklærte med én mund, at de med eget liv vilde verge hans, og Florens sendte Hans Hellighet det svar, at ikke ønsket de bytte den frihet de hadde mot en, som vilde forby dem at beskytte sine egne borgere, og fremfor alle den ypperste blandt disse, mot fremmede voldsmænd. Saa faldt da banstraalen, men ikke heller den blev av forventet virkning. Ikke for intet var manuskriptene fra kirkens ældste tider kommet til vesterlandene, ikke for ingenting var forfalskninger blit opdaget, ikke for ingenting var kritiken blit vaaken og tvilen paa mange av pavemagtens paastander høit uttalt, den pavelige banbulle fremkaldte et møte av alle Toscanas biskoper i domkirken i Florens, og her ikke alene godkjendtes alt hvad staten hadde foretat sig, men man appellerte til et almindelig kirkemøte mot interdictet, og tilslut endogsaa ''banlyste man paven''. At banlysningen av Florens under slike forhold blev et dødt bokstav, sier sig selv. Det lille Florens’ stilling var allikevel omtrent haabløs, by efter by blev erobret. Dertil kom endnu en av disse pestepidemier, som stadig forekom gjennem hele 1400-tallet, og folket begyndte at gaa træt. Da besluttet Lorenzo at ta saken helt i egen haand. I dypeste hemmelighet forlot han byen, og ikke med mere følge end en almindelig reisende vilde ha hat, bega han sig paa vei til Pisa for derfra<noinclude><references/></noinclude> 4vol87utzslcsr68ykzzlbwuzs1orbd 104 131847 324639 310952 2026-06-19T23:27:11Z Øystein Tvede 3938 324639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, som er hovedgjenstanden for vore fienders had, lettere og bedre kan forklare alt for kongen, og det er ikke umulig at vore fiender bare ønsker at skade ''mig''. Men den anden grund er, at da jeg indehar en større stilling og en større anseelse i vor by, ikke bare end hvad jeg fortjener, men sandsynligvis end nogen anden borger i vore dager, saa er jeg fremfor nogen anden pligtig at ofre alt, til og med mit liv, for mit land. Dette er de følelser med hvilke jeg reiser, for kanske at vor Herre Gud ønsker at denne krig, som begyndte med min brors blod og ogsaa med mit, skal faa en ende gjennem mig. Mit brændende ønske er at jeg maa være til nytte for vor by, være sig det blir gjennem mit liv eller min død, gjennem min motgang eller mit held, og derfor vil jeg gjennemføre min plan, og dersom det gaar som jeg ønsker og haaber, vil jeg kjende mig lykkelig over at ha kunnet hjælpe mit land med fare for mit liv, og dog samtidig ha kunnet frelse mig selv. Men skulde ulykken komme over mig, da skal jeg ikke klage, dersom det kan bli til gode for vor by, og det kommer det sikkerlig til at bli, for dersom vore motstandere bare vil træffe mig, saa har de mig jo i sine hænder, men ønsker de noget andet og mere, saa vil dette bli klart for alle. Og viser det sig at være saa, da er jeg sikker paa at vore borgere vil staa sammen og kjæmpe for vor frihet, og at den med Guds hjælp vil bli forsvart slik som i sin tid vore forfedre forsvarte den. Dette er de følelser hvorav jeg nu er fyldt, og jeg ber Gud hjælpe mig, saa jeg kan fuldføre det som er hver mands pligt mot sit land. Jeg anbefaler mig ydmygeligen til Signorians høie herrer. S. Miniato. 7de dag i december 1479. {{høyre|De høie herrers tjener{{gap|4em}}<br> Laurentius de Medici.»{{gap|1em}}}} Det sies at intet øie var tørt da dette brev blev foredrat i Signorian. Øieblikkelig avsendtes ilbud til Pisa med de mest ubegrensede fuldmagter for Lorenzo — og saa fulgte en spendingens<noinclude><references/></noinclude> t7y9tnwul2hskfwejdb18wlnrh8xxi4 324640 324639 2026-06-19T23:27:41Z Øystein Tvede 3938 324640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, som er hovedgjenstanden for vore fienders had, lettere og bedre kan forklare alt for kongen, og det er ikke umulig at vore fiender bare ønsker at skade ''mig''. Men den anden grund er, at da jeg indehar en større stilling og en større anseelse i vor by, ikke bare end hvad jeg fortjener, men sandsynligvis end nogen anden borger i vore dager, saa er jeg fremfor nogen anden pligtig at ofre alt, til og med mit liv, for mit land. Dette er de følelser med hvilke jeg reiser, for kanske at vor Herre Gud ønsker at denne krig, som begyndte med min brors blod og ogsaa med mit, skal faa en ende gjennem mig. Mit brændende ønske er at jeg maa være til nytte for vor by, være sig det blir gjennem mit liv eller min død, gjennem min motgang eller mit held, og derfor vil jeg gjennemføre min plan, og dersom det gaar som jeg ønsker og haaber, vil jeg kjende mig lykkelig over at ha kunnet hjælpe mit land med fare for mit liv, og dog samtidig ha kunnet frelse mig selv. Men skulde ulykken komme over mig, da skal jeg ikke klage, dersom det kan bli til gode for vor by, og det kommer det sikkerlig til at bli, for dersom vore motstandere bare vil træffe mig, saa har de mig jo i sine hænder, men ønsker de noget andet og mere, saa vil dette bli klart for alle. Og viser det sig at være saa, da er jeg sikker paa at vore borgere vil staa sammen og kjæmpe for vor frihet, og at den med Guds hjælp vil bli forsvart slik som i sin tid vore forfedre forsvarte den. Dette er de følelser hvorav jeg nu er fyldt, og jeg ber Gud hjælpe mig, saa jeg kan fuldføre det som er hver mands pligt mot sit land. Jeg anbefaler mig ydmygeligen til Signorians høie herrer. S. Miniato. 7de dag i december 1479. {{høyre|De høie herrers tjener{{gap|6em}}<br> Laurentius de Medici.»{{gap|2em}}}} Det sies at intet øie var tørt da dette brev blev foredrat i Signorian. Øieblikkelig avsendtes ilbud til Pisa med de mest ubegrensede fuldmagter for Lorenzo — og saa fulgte en spendingens<noinclude><references/></noinclude> mls6rfyf1ssacznw2dlabo6udjjlvms 104 131849 324613 310955 2026-06-19T23:05:46Z Øystein Tvede 3938 324613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>avreise blev han feiret som en nær ven og alliert. Ferrante ga ham som avskedsgave en pragtfuld hest, og da Lorenzo takket ham for denne, la han spøkefuldt til, at han vel hadde ment at den, som kom med saa gode nyheter burde være vel bereden. Og med gode nyheter kom han. Denne ene ubevæbnede mand hadde opnaadd det uopnaaelige: Neapel var blit Florens’ allierte. Og Neapels eksempel blev snart fulgt av den ene stat efter den andre, og da saa i det allerheldigste øieblik for Florens tyrkernes seir ved Otranto indtraf, saa hadde heller ikke paven andet at gjøre end at slutte fred. Og Florens fik alt tapt land tilbake. Man maatte utruste et par skibe mot tyrkerne, men de indrømmelser Lorenzo hadde gjort overfor Ferrante bestod mest i gjensidige sikkerhetsoverenskomster, like meget til fordel for Florens som for Neapel. Den jubel som hilste ham ved hans hjemkomst var ogsaa overvældende, og det er fra denne dag at hans absolutte magt skriver sig. Hadde han villet, hadde han sandsynligvis da kunnet gjøre denne magt lovfast, han hadde kunnet finde sig en titel og gjort magten legalisert arvelig for sin familie, han hadde kunnet det, men han gjorde det ikke. Han var likesom Cosimo for klok for slik gjerning. Det var Lorenzos ferd til Neapel som inspirerte Botticelli til hans billede «Pallas Athene som betvinger Centauren». Gudindens dragt er helt indvevet med Lorenzos private bomerke, tre i hverandre flettede diamantringer, om hode og bryst bærer hun hans laurbær ― det er visdommen som betvinger den raa styrke. I bakgrunden ser man ogsaa bugten ved Neapel. Lorenzo kom tilbake som den straalende seirherre, den fuldt utlærte diplomat og statsmand, snart skulde hans ry gaa over hele Europa, og allikevel var han ikke mere den gamle glade Lorenzo. Han var endnu ikke tredve aar, men han var ikke længer en ung mand, hans ungdom døde den dag Giuliano faldt for morderhaand. Det var slut paa alle glade optog, hans liv blev en eneste arbeidsdag, en rik arbeidsdag, fyldt av kulturelle, politiske, rent praktiske og ogsaa helt personlige interesser, men den lyse glæden, den var borte.<noinclude><references/></noinclude> 3w18i5ug1egrkmeryc0mvqhtbdefbt7 104 131850 324506 310956 2026-06-19T15:55:06Z Øystein Tvede 3938 324506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lorenzo hadde altsaa under den urolige tid, da ingen visste hvordan det kunde te sig i Florens, sendt sine barn og deres mor bort fra byen. Som barnas lærer medfulgte Poliziano, hvem øiensynlig ogsaa ansvaret for særlig den ældste gutten, Piero, var betrodd; man visste jo aldrig hvilke fiender som kunde lure paa barnet. En del brev fra denne tid, skrevne av forskjellige medlemmer av Lorenzos husstand, gir et godt billede av livet inden en families engere kreds. Mellem Clarice og Poliziano hadde det stadig været rivninger, og som rimelig er blev ikke forholdet forbedret derved, at de nu blev tvunget til rent intim daglig omgang. Poliziano skriver saaledes 24de august 1478 til Lorenzo: {{Flyt bilde | file = Centauren.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Pallas og Centauren. (Botticelli.)}} | capalign = | alt = }} «Jeg haaber og stoler paa at det brev jeg imorges skrev i sinne ikke har gjort Eders Herlighet urolig, mangel paa taalmodighet er jo min store feil . . . . . . Madonna Clarice sender Eder tre fasaner og en akerhøne, men hun sier at I maa være likesaa forsigtig overfor dem som om de kom fra en fiende, for hun kjendte ikke den manden som kom med dem. Han er far til Eders kurer fra Pisa, han som brak benet . . . . . Piero har det godt, og jeg ser efter ham paa alle maater. Alle de andre er ogsaa friske, men jeg faar alle sparkene.»<noinclude><references/></noinclude> qctjul2i07hofw385d4z50ot09gdtny 104 131851 324642 310957 2026-06-19T23:32:26Z Øystein Tvede 3938 324642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et par dager senere skriver han igjen: «Jeg ser efter Piero og opfordrer ham til at skrive, og om et par dager tænker jeg ogsaa at han skriver til Eder paa en maate, som skal forundre Eder. Her er en mand som lærer folk at skrive paa fjorten dager, han er virkelig meget dygtig. Barna leker mere ute end de er vant til og er ved straalende helbred. Piero er aldrig borte fra mig eller jeg fra ham, Gud hjælpe dem alle og Eder. Jeg ønsker jeg fik tjene Eder i større ting, men da nu dette er faldt i min lod, saa gjør jeg ogsaa dette med glæde.» Og den 2den september skriver lille Piero sit første brev til sin far: «Magnifico Padre mio. Jeg skriver dette brevet for at si at vi har det godt, og skjønt jeg endnu ikke kan skrive rigtig bra, saa vil jeg gjøre saa godt jeg kan. Jeg skal forsøke paa at gjøre det bedre med tiden. Jeg har alt lest mange vers av Virgil, og jeg kan næsten hele første bok av Theodoro (en græsk grammatik) utenad, og jeg tror at jeg forstaar den. Maestroen lar mig deklinere hver dag og hører mig. Giovanni kommer imellem til messen med maestroen. Madonna Clarice og de andre har det godt. Jeg anbefaler mig til Eder. {{høyre|V. M. Filius Petrus de Medici.»{{gap|1em}}}} I oktober eller november flyttet familien ut til den festningslignende villa Cafaggiuoli i Mugello, og Poliziano skriver derfra til Lucrezia: «Det regner saa vi kan ikke komme ut av huset og har maattet ta til ballspill istedenfor jagt for at gi barna motion. Vi spiller i almindelighet om suppen, den søte retten eller om kjødet, den som taper blir det foruten, og det forekommer imellem, naar en av mine elever taper, at han ofrer til Messer Humido . . . . Jeg holder mig mest til mit værelse, ved kaminen, i tøfler og en svær kappe, kunde I se mig vilde I tro jeg var den personifiserte melankoli . . . . . Jeg savner min kjære Madonna Lucrezia, som altid har hjulpet mig at lufte ut mit daarlige humør . . . 18de dec. 1478.» Poliziano og Clarice var for forskjellige i temperament til at det i længden kunde gaa, en dag kom det til skandale, og det er<noinclude><references/></noinclude> 94qprnckv55tlg18hpqnxhurdh8l28u 104 131853 324641 310958 2026-06-19T23:28:50Z Øystein Tvede 3938 324641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til menneske istedenfor at kurere dens hov. Vi har det forresten godt allesammen og leser flittig. Giovanni har begyndt at stave. Av dette brev kan I se hvordan jeg skriver. I græsk holder jeg mig nogenlunde i øvelse ved Martinos (den nye læreren) hjælp, men jeg gjør ingen fremskridt. Giuliano ler hele dagen og tænker ikke paa noget andet, Lucrezia syr og synger og leser, Maddalena dunker hodet i væggen, men uten at slaa sig, Luisa begynder at si nogen ord, og Contessina fylder hele huset med støi. Alle de andre passer sit arbeide, og vi savner ikke andet end Eders nærvær. Vi hører at forholdene er bedre end ifjor, og da I har det godt, saa haaber vi, at vi for fremtiden bare faar høre om seire. Sterke og kjække mænd duer ikke til knep, de lyser i aapen krig. Vi stoler altsaa paa Eder, for vi vet at foruten det at I er tapper og god, saa mindes I altid den arv vi har fra vore forfedre, og den skade og fornærmelse vi har lidt. {{høyre|Gud bevare Eder. Eders son Piero.»{{gap|1em}}}} Dette brev er skrevet i 1479, Piero var da otte aar gammel. Ut over vaaren samme aar skriver han igjen: «Lucrezia og jeg sitter og skal forsøke hvem av os som kan skrive det bedste brevet. Hun skriver til farmor Lucrezia, og jeg skriver til Eder, min far. Den som faar det han ber om vinder. Til nu har Lucrezia faat alt det hun har ønsket sig, men jeg, som til og med altid har skrevet paa latin for at sætte et mere litterært preg paa mine brev, jeg har endnu ikke faat den ponyen I har lovet mig, og allesammen saa ler de av mig. Derfor, Eders Herlighet, se til at hun ikke altid blir den som vinder. . . . .» Bange for at mase er han ikke, for nogen dager senere skriver han igjen: «Magnifico Padre mio. Jeg er ræd det har hændt en ulykke paa den ponyen, for ellers vet jeg at I vilde sendt den, for I har jo lovet det. Jeg ber derfor om den gunst, at I vil ta denne frygt fra mig, for jeg tænker paa det baade nat og dag og faar ingen fred før ponyen kommer. Dersom denne ikke kan komme, saa kjære<noinclude><references/></noinclude> 1p735hep0vxw3muorld5yv2dgs50yma 104 131854 324614 310959 2026-06-19T23:06:13Z Øystein Tvede 3938 324614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>send en anden, for som jeg alt har sagt før, saa har jeg ingenting andet at ride paa, og det hænder at naar jeg er ute sammen med de andre, saa maa jeg gaa.» Endelig kommer saa ponyen, og glæden er stor. «Jeg kan ikke si hvor glad jeg er over ponyen, og hvor den driver mig til at være flittig . . . . Den er saa vakker og saa udmerket, at Maronius’ trompet ikke vilde række til for at uttrykke det. I kan tænke Eder til hvor glad jeg er i den, især naar den knægger saa høit, at det høres vidt og bredt. Jeg kan ikke takke nok for slik en gave, men jeg skal forsøke paa at gjøre gjengjeld ved at bli alt det I ønsker at jeg skal være. Vær sikker paa det. jeg lover at gjøre det bedste jeg kan. . . .» Men Lucrezia skriver og ber farmor om at la hende faa et stykke av den fine «palio» hun fik i Volterra, og lille Lucrezia synes at være noksaa sikker paa store Lucrezia. Hun slutter brevet med en hilsen fra Giovanni, som ber at farmor med næste sending skal sende nogen kandiserte frugter, «for sidste gang sendte hun saa sørgelig faa.» Det lyder ikke som om Lorenzos barn var forvendte; naar bysendingene kom, har de smaa staat og speidet efter om farmor sendte noget ekstra godt; og hvad Pieros pony angaar, saa var vel en pony i en tid, hvor alt foregik tilhest, neppe saa meget som en cykkel er nu. Det har været et enkelt og lykkelig familieliv og glade, fornøiede barn. Machiavelli synes at mene at Lorenzo lekte mere med dem, end egentlig passende. Franco fortæller om hvordan engang hele familien gir sig avgaarde for at møte forældrene som ventes hjem fra badeophold, og de mindste barna rider paa esler og maa løftes av sadlen. Men Lorenzo er blit tilbake i Florens, og lille Giuliano graater ― «Lorenzo, uh, uh, uh,» og vil slet ikke tro at han snart kommer efter. {{*}} Vil man gjøre sig en forestilling om hvordan det saa ut i hjemmene, saa maa man gaa til maleriene; takket være dem, har vi et ganske fyldig begrep om husenes indredning og menneskenes paaklædning<noinclude><references/></noinclude> pfp7q3l6iv63fb96i3v1ldzkbe41i79 104 131856 324507 310961 2026-06-19T15:56:24Z Øystein Tvede 3938 324507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Den døpers fødsel.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Ghirlandaio: Johannes den døpers fødsel.}} | capalign = | alt = }} Og vi ser gatepartier, som viser hvordan Florens dengang saa ut, og hvor borgerne gaar omkring til sin daglige dont uten at ta for meget hensyn til det bibelske optrin, som danner billedets centrum. Og mellem disse borgere er mange kjendte mænd, de fleste av dem er portrætter. I kirken Sa. Trinità ser vi Lorenzo selv og flere av humanisterne, i Sa. Maria Novella knæler donator, en Tornabuoni, og hans hustru paa hver sin side av det med glasmalerier prydede vindu, mens deres halvvoksne datter er paa barselvisit hos Sa. Anna og beundrer den nyfødte Madonna. Paa væggen like overfor kommer deres svigerdatter, Giovanna degli Albizzi, akkurat tidsnok opfor gaten til at se Maria og Elisabeth møtes. Giovanna er blit flere ganger portrættert, det vakreste billede av hende er vel paa de fresker som Botticelli malte av hende og hendes mand i deres villa utenfor Florens, men de freskerne er nu flyttet<noinclude><references/></noinclude> 1jfz7g3ylniu0er6iqcci1bbaowew7o 104 131857 324508 310613 2026-06-19T15:57:12Z Øystein Tvede 3938 324508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til Louvre, og desværre ved ukyndig fremgangsmaate ved overføringen temmelig beskadiget. Hun døde tidlig, Giovanna, og det var mange som sørget, ingen av dem, som med hende befolker væggene i Sa. Maria Novella, tænkte vel da, at hun derved undgik at opleve at se sin mand, Lorenzo Tornabuonis hode falde for bøddelens sværd. {{*}} {{Flyt bilde | file = Ung pike.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Ghirlandaio: Ung pike. Detalj fra: Marias fødsel.}} | capalign = | alt = }} Efter at det hadde lykkedes for Lorenzo at bringe statsskibet ind i sikkert farvand, var han nu den mægtigste mand i Florens, og ikke bare i Florens, litt efter litt kom hans indflytelse til at gjøre sig gjeldende over hele Italien. Det er vel ingenting som viser, hvor høit Medicierne stod over sin samtid, som deres forhold til fremmede stater. Mens de fleste florentinere endnu betragtet sine egne fiender som fedrelandets, saa var allerede Cosimo kommet saa langt at hans maal var fred og ro. Først og fremst selvfølgelig ingen indblanding fra utenforstaaendes side i den fri republiks anliggender, men dernæst heller ingen stridigheter inden byen. Var det krig mellem naboene, saa gjaldt det at holde sig utenfor og se at opnaa størst mulig vinding.<noinclude><references/></noinclude> 2xno5eo0qmzdn7a2zejzxzp95s9u0yx 104 131859 324615 310963 2026-06-19T23:06:39Z Øystein Tvede 3938 324615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Bruk passende ord, vær ikke tilgjort, forsøk endelig ikke paa at spille lærd hverken overfor ham eller overfor de andre, men tal høflig, venlig og alvorlig . . . . Naar du er sammen med de andre gesandters unge mænd, saa opfør dig ogsaa høflig og venlig som mot dine likemænd, vær forsigtig saa du ikke tar ledelsen overfor dem som er ældre end dig, for selv om du er min søn, saa er du ikke andet end en almindelig borger av Florens, du som de andre . . . . Jeg har latt dig reise sammen med Giovanni Tornabuoni, og du skal være lydig mot ham i ett og alt og ikke ta dig nogenting til uten at han gir dig lov. Forsøk paa at opføre dig med anstand og værdighet. Husk paa at den ære som vil bli dig bevist, og de smigrende uttalelser du vil faa høre, kan bli til en stor fremtidig fare for dig, dersom du ikke er diskret og husker hvem du er.» {{*}} Det er selvfølgelig umulig her at gi et fuldstændig billede av en mand som Lorenzo de’ Medici, men et godt indtryk gir følgende linjer av Ernesto Masi: «De tre første Medicier er blit saa overmaade forskjellig bedømt, fordi de er noget helt og holdent egenartet. De var ikke som andre herskere arvelige hoder for et dynasti, for en by, for en regjering. Men de var om ikke skapere, saa gjennem deres stilling, deres traditioner, deres opfatning, ved deres begavelse og deres personlige egenskaper, de mest fremtrædende kræfter i en helt ny og stor kulturbevegelse. Og denne indbefattet ikke bare formen for regjering, for kunst, videnskap og litteratur, men for tanker, følelser, religion, moral, daglig skik og bruk ― i det hele tat alt inden det offentlige og private liv. Derfor er studiet av dem ikke bare studiet av herskeren, men meget mere av manden i forhold til likemænd og underordnede, manden ― mennesket i det daglige liv, i byhuset, i villaen, ute paa gaten, paa karneval, i disputerne i Accademia Platonica, i handelsbanken, i biblioteket, mellem de venner han foretrak og de kvinder han elsket; inden hjemmets vægger, ved de fremmede hoffer hvor han, en simpel borger av sin by, blev behandlet som fyrsters<noinclude><references/></noinclude> mgeifm1ss2n09kak3d4r1bn9464zhtj 104 131862 324616 310965 2026-06-19T23:06:58Z Øystein Tvede 3938 324616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ven du ønsket at forestille for mig, men naar du kan gjøre en av mine fiender til min ven, da gjør du mig en tjeneste, som jeg bare haaber du ofte maa faa anledning til at gjenta.» {{*}} Ved denne tid er det at kvinderne begynder at gjøre sig mere gjeldende ogsaa utenfor hjemmets vægger, til og med ikke saa sjelden de unge pikene. Blandt fyrstinderne i Norditalien vrimler det av lærde damer, og fra Venedig skriver Poliziano i 1491 til Lorenzo om Casandra Fedele. «. . . . . hun har litterært ry, og jeg hilste hende i dit navn. I sandhet, Lorenzo, hun er høist beundringsværdig, hun er ikke mindre inde i italiensk end i latin . . . jeg forlot hende ganske overvældet.» Men Florens hadde ogsaa en lærd dame, og hun vil huskes saa længe Poliziano ikke er glemt. Dette var Alessandra Scala. Stakkars Poliziano, skjeløid og litt skjev, alt andet end elegant, snart firti aar gammel, hvad hadde han foruten sin berømmelse og saa kanske sin ualmindelig velklingende stemme hvormed han skulde kunne gjøre indtryk paa en tyveaars skjønhet, og han var saa hjælpeløst forelsket. Han saa hende ved en opførelse av Sophocles’ «Electra», og det er betegnende for tidens kundskapsstandpunkt at en slik selskapsopførelse foregik paa græsk. Alessandra skal ha været pragtfuld, og Poliziano skriver begeistret til Lorenzo: «Endelig har jeg fundet det jeg altid søkte, den kjærlighet jeg sukket efter, den kjærlighet jeg saa i mine drømme. En pike, fuldendt skjøn, en pike som kan græsk og latin, som danser udmerket og er flink i musik, en graziernes rivalinde ― jeg har fundet hende, men hvad hjælper det mig?» Han skriver til hende paa græsk og hun svarer ham paa samme sprog: «Det findes ingenting bedre end ros fra en fremragende mand, og med hvilken ære dekker ikke Eders ord mig. Men hvad Eders drømme angaar, saa ta Eder iagt for at utlægge dem galt. I kan umulig i<noinclude><references/></noinclude> 0hz4u9crhxa7grribvxgc5whb435x37 104 131866 324509 310968 2026-06-19T15:59:34Z Øystein Tvede 3938 324509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke en ulykkelig kjærlighetshistorie hadde rystet hele hans væsen. Da den stolte Strozzi sa ham, at en forbindelse mellem hans hus og en Savonarola var en utænkelighet, da faldt alt som bandt den unge manden til denne verden som knuste gudebilleder om ham. Klostret lokket, men han var for ærlig til at gaa dit, før han sikkert visste at det var Gud han søkte, og i to aar blev han endnu hjemme. Han visste hans mor haabet han vilde opgi tanken, men selv blev han mer og mer bestemt, det var bare saa vanskelig at faa sagt det til hende. {{Flyt bilde | file = Pico della.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Pico della Mirandola.}} | capalign = | alt = }} Han vilde skaane hende, men han kunde jo ikke, for han var endelig blit fast bestemt paa at reise bort, og mens han lette efter ord for at si hende dette, blaaste han sagte paa fløite. Det var aften, maanen skinte ind til dem, og de hadde ikke tændt lampen, og alt hvad han ikke selv kunde faa sagt, det sa fløiten. Med ett forstod hun: «Du gaar fra mig?» sa hun, og han svarte ikke, men begge graat sammen. Næste dag var han borte. Det var Florens som lokket ham. I Florens var ikke noget fyrstehof, hvor det skulde bukkes og takkes for ting, for hvilke ingen uten Gud burde takkes, i Florens var alle mennesker like, i Florens var S. Marcos kloster, hvor alt mindet om den gode erkebisp, hvor væggene var dækket av den salige Fra Angelicos fresker, der vilde han finde fred. Man kan tænke sig hvilket indtryk Florens har gjort paa en ung mand som kom med slike forventninger. Var Lorenzo bedre end<noinclude><references/></noinclude> 6neaie2ai2u25e5humtj069v934g2ez 104 131868 324617 310688 2026-06-19T23:07:33Z Øystein Tvede 3938 324617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er tydelig at dette har gjort Lorenzo ondt, men ikke et øieblik gjorde det hans venskap mindre. Pico trak sig mer og mer bort fra menneskene, han henfaldt til grublerier og askese, han fordypet sig i religiøsfilosofiske studier, hans litterære produktion blev ikke set paa med blide øine i Rom, han skrev en bok, som var like ved at bringe ham under anklage for kjetteri. Lorenzo var alvorlig bekymret, han nevner ham flere ganger i sine brev til Giovanni Lanfredo, Florens’ gesandt i Rom, og paapeker sterkt «det hellige liv som grev Giovanni fører.» Et av brevene er ganske karakteristisk for dem begge to: «Det oprører mig at høre hvordan Mirandolas bok er blit misbrukt, men var jeg ikke sikker paa at denne forfølgelse er diktert av ondskap og misundelse, saa skrev jeg ikke til dig om det. Boken er anerkjendt av de lærdeste prester, mænd av anerkjendt hellig liv . . . . og selv er jeg ikke saa daarlig kristen at jeg ellers skulde opmuntret ham, men jeg er sikker paa, at selv om han fremsier sit Credo, saa vil hans uvenner paastaa at ogsaa dette er kjetteri. Om paven bare hadde forstand til at begripe dette og ikke var saa optat, men nu er han henvist til at høre paa andre. Denne stakkars mand kan jo ikke forsvare sig, for de sier at hans utgangspunkt er imot Hans Hellighet . . . . . Jeg har alt sagt dig, at jeg tror dette altsammen er gjort for at drive ham til slik fortvilelse, at han tilslut vender sig mot paven, for tro mig, han er en av dem, som kan gjøre enten meget ondt eller meget godt, hans liv og karakter beviser dette. Om de ogsaa skulde drive ham ind paa andre baner, saa mister ikke jeg stort ved det, jeg vet at han altid vil tænke venlig paa mig, fordi han vet hvor meget jeg holder av ham. Jeg vet, at jeg aldrig har faat dig til at skjønne dette, men uten at gaa i detalj vil jeg si dig, at han har været sterkt fristet til noget som vilde gjort stor skandale, men at jeg altid har lykkedes at holde ham tilbake. I det sidste har han ført et helgenagtig liv, og hans sind har faldt til ro . . . . Okt. 1489.» Nogen aar senere maatte Pico flygte fra Italien. Sine sidste aar tilbragte han i Frankrike.<noinclude><references/></noinclude> conpvbc5z8mf4oumn2pmdpjn1j0oar4 104 131869 324618 310969 2026-06-19T23:07:53Z Øystein Tvede 3938 324618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aar 1490 lot Lorenzo Savonarola kalde til Florens, og Savonarola kom. Hadde det været tomt hus sidst han talte, saa var det saa meget fuldere nu, ikke bare kirken, hele plassen foran S. Marco var fuld av mennesker, snart blev det i selve domkirken han reiste sin talerstol. Florentinerne hadde ikke været florentinere, om ikke denne fuldendte veltalenhet hadde revet dem med sig, de hadde ikke været slike kunstnernaturer som de var, om de ikke nu hadde været like ivrige efter at omvende sig, som de for nogen dager siden hadde været likegyldige. Desuten spaadde Savonarola om fremtiden, og han forutsaa saa mange ulykker, at han nok kunde skremme den sløveste. Her som overalt spaadde han de styrendes undergang, død og ulykke tordnet han ogsaa mot Lorenzo og hans hus. Fremtiden skulde gi ham ret, men saa syk som Lorenzo alt da var, behøvde man ikke være profet for at forutse at hans liv snart var tilende, og for en begavelse som Savonarola kunde de vanskeligheter, som siden laa paa lur, neppe være skjult. Lorenzo kjendte hans sindelag, men han kaldte ham allikevel til Florens, Savonarola kaldte ham tyran, men trods den voldsomme maaten han blev angrepet paa, gjorde Lorenzo intet for at stagge ham, noget som hadde været let nok med hans indflytelse ved den Hellige Stol. Ikke heller da Savonarola blev valgt til prior i S. Marco la Lorenzo hindringer i veien, skjønt han, som sedvanlig, først var blit spurt. S. Marcoklostret var jo helt og holdent bygget av Medicierne, det hadde stadig mottat rike gaver fra dem, hele biblioteket var en gave fra Medicierne, det blev betragtet næsten som deres private helligdom, og der tokes altid visse hensyn. Saaledes var det skik, at den nye prior gjorde familiens hode sin opvartning, men dette negtet Savonarola absolut, han erklærte, at han hadde faat sit embede av Gud og ikke av Lorenzo de’ Medici. Ogsaa denne uhøflighet tok Lorenzo meget rolig, alt hvad han sa var: «Ser man det her kommer en fremmed ind i mit hus, og saa værdiges han ikke engang at hilse paa mig.» Han hadde ment at litt alvor ikke kunde skade hans florentinere,<noinclude><references/></noinclude> 9enhd2fulpriefi632ix4i03rfbvsop 104 131870 324514 310627 2026-06-19T16:11:46Z Øystein Tvede 3938 324514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nu syntes han nok det blev vel meget av det gode, men han foretok sig ikke andet end at forsøke paa at sætte op en anden taler som en slags motvegt. Det hjalp imidlertid ikke stort, Fra Mariano da Genazzano hadde ikke Savonarolas fanatiske styrke, han var en elegant predikant, men han rystet og straffet ikke, og det florentinerne nu vilde, det var at rystes og straffes. Lorenzo var stor nok til at anerkjende det betydelige hos sin motstander, og han gik selv for at høre ham. Betagende maa det ha været for ham at staa i domkirken, mens den rungende veltalenhet, som var rettet mot ham selv, fyldte det vældige rum, og menneskene graat i skrek og henrykkelse. {{Flyt bilde | file = Savonarola Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Savonarola. (Fra Bartolommeo.).}} | capalign = | alt = }} Han hadde gjerne villet træffe Savonarola personlig, for gjennem den rullende torden hørte han det varme hjerte slaa, og det var vel ikke for ingenting at de bedste og fineste menneskene, ja hans egen Pico, var blit hans discipler. Han ga Savonarola mangen anledning til et tilfældig møte, han ga sig til at spasere i S. Marcos klosterganger, kom oftere i biblioteket, men Savonarola vilde ikke; kom Lorenzo, stængte han sig inde. Hvorfor gjorde han det? — Var han for hovmodig? — Ventet han at Lorenzo skulde komme krypende til korset? — eller lurte det inde i ham en hemmelig frygt for selv at komme under denne merkelige mands uimotstaaelige charme.<noinclude><references/></noinclude> kj1vr2d33t50eza4y43kj2nwbom78sw 104 131873 324619 310972 2026-06-19T23:08:23Z Øystein Tvede 3938 324619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det sies at han knapt nogengang fik lov til at være rigtig barn — undtagen kanske naar Lorenzo kom og tok haand om ham. Lorenzo skriver i sine optegnelser: «Den 19de september kom underretning om at kongen av Frankrike av fri vilje hadde git vor Giovanni bispestolen i Fonte Dolce. Den 31te hørte vi fra Rom, at paven hadde bekræftet dette og erklært ham istand til at gjøre tjeneste, da han jo nu var syv aar gammel, og at han hadde gjort ham til protonotarius. Første juni kom vor Giovanni fra Poggio a Cajano, og jeg med ham, ved sin ankomst blev han konfirmert av Monsignore av Arezzo, som ga ham tonsuren, og nu kalder vi ham Messer Giovanni.» Litt senere gjør kongen av Frankrike gutten til erkebisp av Aix en Provence, men nu gjør paven allikevel en del vanskeligheter, inden han bekræfter utnevnelsen. Lorenzo forsøkte ogsaa at stabilisere familien ved giftermaal, men her var han ikke heldig. Maddalena var meget ulykkelig med sin pavelige nevø, og skjønt baade Lucrezia og Contessina blev gift med gode florentinske mænd, saa blev ingen av disse til nogen støtte for sine svogre. Uheldigvis døde hans datter Luisa netop som hun var blit forlovet med Giovanni av den yngre linje — det er underlig at tænke paa hvor meget som kanske hadde været anderledes i Florens’ historie, dersom dengang den ældre og den yngre linje var blit knyttet nærmere sammen. At Lorenzo ga efter for Clarices ønske og med Alfonsina atter indførte en Orsini i familien, viste sig ogsaa at være meget uheldig. Giuliano var endnu et rent barn, og uagtet Giovanni heller ikke var for stort andet at regne, saa blev han det faste punkt, og det blev Lorenzos maal inden sin død at faa ham saa langt, at ingen mer kunde hindre ham. Maalet var, om mulig, at opnaa at paven utnevnte gutten til kardinal. Og han opnaadde det — det utrolige hændte, den trettenaarige blev utnevnt. Visstnok fik han ikke kardinalshatten straks, utnevnelsen skulde være en hemmelighet i fire aar mens Giovanni i Pisa fuldendte {{rettelse|sien|sine}}<noinclude><references/></noinclude> 0syqm30rbrcdd0dwugjlz8pet5qj8of 104 131876 324510 310975 2026-06-19T16:02:18Z Øystein Tvede 3938 324510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saa kom Pico — den gamle Pico — og de tre venner hadde en sidste samtale om de ting som hadde fyldt deres liv. Først bad Lorenzo Pico undskylde at han hadde sendt bud efter ham, sa ham hvor høit han satte ham, og at han kunde dø gladere fordi han hadde faat denne sidste samtale med ham, men saa vendte han samtalen til lettere ting, og det var da han kom med uttalelsen om, at han beklaget ikke at ha faat leve længe nok til at ha faat komplettere enkelte av sine venners biblioteker. {{Flyt bilde | file = Il Magnifico.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Lorenzo il Magnifico.}} | capalign = | alt = }} Straks efter at denne samtale var slut kom Savonarola; om han kom budsendt eller av sig selv er ikke ganske klart. Pico maa alt ha forlatt Careggi før hans ankomst, for Poliziano var det eneste vidne til de to store motstanderes møte. Det kunde selvfølgelig ikke være tale om noget slags skriftemaal eller dødsceremonier, alt dette var jo allerede gjort, Savonarola talte ganske rolig med ham, la ham paa hjerte at holde fast ved troen paa sin frelser, og at foresætte sig, dersom det trods alt var Guds vilje at han skulde leve, da at føre et Gud velbehagelig liv, men dersom det var Guds vilje at han skulde dø, maatte han møte døden med styrke. «Med glæde,» sa Lorenzo, og da Savonarola derefter gjorde sig istand til at gaa, bad han ham om hans velsignelse. Og Savonarola velsignet ham, mens Lorenzo med fast stemme gjentok responsoriene. Dette er Polizianos beretning om møtet, og han var som sagt den eneste tilstedeværende. Den gir et ganske andet værdig indtryk av<noinclude><references/></noinclude> m4xoqarko96t6xlrfw9k4rrvyeir4lh 324511 324510 2026-06-19T16:02:39Z Øystein Tvede 3938 324511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saa kom Pico — den gamle Pico — og de tre venner hadde en sidste samtale om de ting som hadde fyldt deres liv. Først bad Lorenzo Pico undskylde at han hadde sendt bud efter ham, sa ham hvor høit han satte ham, og at han kunde dø gladere fordi han hadde faat denne sidste samtale med ham, men saa vendte han samtalen til lettere ting, og det var da han kom med uttalelsen om, at han beklaget ikke at ha faat leve længe nok til at ha faat komplettere enkelte av sine venners biblioteker. {{Flyt bilde | file = Lorenzo il.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Lorenzo il Magnifico.}} | capalign = | alt = }} Straks efter at denne samtale var slut kom Savonarola; om han kom budsendt eller av sig selv er ikke ganske klart. Pico maa alt ha forlatt Careggi før hans ankomst, for Poliziano var det eneste vidne til de to store motstanderes møte. Det kunde selvfølgelig ikke være tale om noget slags skriftemaal eller dødsceremonier, alt dette var jo allerede gjort, Savonarola talte ganske rolig med ham, la ham paa hjerte at holde fast ved troen paa sin frelser, og at foresætte sig, dersom det trods alt var Guds vilje at han skulde leve, da at føre et Gud velbehagelig liv, men dersom det var Guds vilje at han skulde dø, maatte han møte døden med styrke. «Med glæde,» sa Lorenzo, og da Savonarola derefter gjorde sig istand til at gaa, bad han ham om hans velsignelse. Og Savonarola velsignet ham, mens Lorenzo med fast stemme gjentok responsoriene. Dette er Polizianos beretning om møtet, og han var som sagt den eneste tilstedeværende. Den gir et ganske andet værdig indtryk av<noinclude><references/></noinclude> 4e0fbha5xeq3gtntzgs6luoe2ufz4o2 104 131878 324512 310648 2026-06-19T16:03:29Z Øystein Tvede 3938 324512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>borgere som grandi, alle i lange sorte klær som rørte jorden, og alle kommet for at gjøre ham ære. Det var et vakkert og meget rørende syn at se saa mange beviser paa sorg . . .» Men kong Ferrante av Neapel sa, da han fik høre om Lorenzos død: «Denne mand har levet længe nok for sin egen udødelige berømmelse, men ikke for Italien. Give gud at de ikke nu, da han er død, skal prøve at gjøre det, de ikke vaaget gjøre, saa længe han levet.» Og kong Ferrante fik ret. {{Flyt bilde | file = Marzocco.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Il Marzocco. (Donatello.)}} | capalign = | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> pf7ztbw2rpvo9o6bdlp48l0lau7nvy4 324513 324512 2026-06-19T16:03:43Z Øystein Tvede 3938 324513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>borgere som grandi, alle i lange sorte klær som rørte jorden, og alle kommet for at gjøre ham ære. Det var et vakkert og meget rørende syn at se saa mange beviser paa sorg . . .» Men kong Ferrante av Neapel sa, da han fik høre om Lorenzos død: «Denne mand har levet længe nok for sin egen udødelige berømmelse, men ikke for Italien. Give gud at de ikke nu, da han er død, skal prøve at gjøre det, de ikke vaaget gjøre, saa længe han levet.» Og kong Ferrante fik ret. {{Flyt bilde | file = Marzocco.png | width = 300px | align = center | cap = {{mindre|Il Marzocco. (Donatello.)}} | capalign = | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> bk10cuoh4qtkn4x2bgxrvkzf7dzbvud 104 131881 324518 310980 2026-06-19T19:25:03Z Øystein Tvede 3938 324518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men ved siden av Farinata degli Uberti, ghibellinen som holder sit skjold over det guelfiske Florens, staar foran uffizikolonnadens lange rad av berømte florentinere Pier Capponi og river kong Karls ultimatum istykker. {{*}} Fra Girolamo Savonarola var en høist merkelig mand. Retskaffen og hederlig gik han sin vei ret frem uten at se hverken til høire eller til venstre gjorde bare det han selv fandt rigtig. Bred og vidtskuende, men samtidig uten evne til at fatte en andens standpunkt. Uendelig mild mot en angrende synder, men skaanselløst fordømmende alt som gik hans mening imot. Det er dem som mener at det hos ham er tegn som tyder paa, at han med sig selv visste at hans evne til ondt var kanske like sterk som til godt. En vældig moralsk kraft, svak av helbred, meget følsom for legemlig smerte, og allikevel absolut uten frygt. Med praktisk haand fik han nu ordnet de oprevne forhold i byen, alle de bedste fulgte ham, og hjalp ham, hans vældige personlighet betok dem, og massen fulgte ham — var han ikke en profet? — hadde ikke alle de ulykker han hadde spaadd om kommet over dem? {{Flyt bilde | file = Pave Leo X.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Pave Leo X med kardinalerne Giulio de Medici og Luigi de Rossi. (Raffael.)}} | capalign = | alt = }} Hele byen forsaget luksus og verdslige glæder. Maleren Baccio della Porta gik i kloster, vi kjender ham nu som Fra Bartolommeo.<noinclude><references/></noinclude> qn7wjly3slmpw5imargmykbc8y21aqj 324519 324518 2026-06-19T19:25:45Z Øystein Tvede 3938 324519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men ved siden av Farinata degli Uberti, ghibellinen som holder sit skjold over det guelfiske Florens, staar foran uffizikolonnadens lange rad av berømte florentinere Pier Capponi og river kong Karls ultimatum istykker. {{*}} {{Flyt bilde | file = Pave Leo X.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Pave Leo X med kardinalerne Giulio de Medici og Luigi de Rossi. (Raffael.)}} | capalign = | alt = }} Fra Girolamo Savonarola var en høist merkelig mand. Retskaffen og hederlig gik han sin vei ret frem uten at se hverken til høire eller til venstre gjorde bare det han selv fandt rigtig. Bred og vidtskuende, men samtidig uten evne til at fatte en andens standpunkt. Uendelig mild mot en angrende synder, men skaanselløst fordømmende alt som gik hans mening imot. Det er dem som mener at det hos ham er tegn som tyder paa, at han med sig selv visste at hans evne til ondt var kanske like sterk som til godt. En vældig moralsk kraft, svak av helbred, meget følsom for legemlig smerte, og allikevel absolut uten frygt. Med praktisk haand fik han nu ordnet de oprevne forhold i byen, alle de bedste fulgte ham, og hjalp ham, hans vældige personlighet betok dem, og massen fulgte ham — var han ikke en profet? — hadde ikke alle de ulykker han hadde spaadd om kommet over dem? Hele byen forsaget luksus og verdslige glæder. Maleren Baccio della Porta gik i kloster, vi kjender ham nu som Fra Bartolommeo.<noinclude><references/></noinclude> 4m0qjf4825tm1ok5updo3q2lvrac86d 104 131882 324520 310981 2026-06-19T19:26:58Z Øystein Tvede 3938 324520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>To della Robbiaer blev prester, maleren Lorenzo di Credi tilbragte resten av sine dager i klostret Sa. Maria Novella, den berømte improvisator Cronaca kunde ikke tale om andet end om Savonarola, og at Botticellis billeder fra nu av var fyldt av Savonarolas aand, var næsten selvsagt. Dette at la det som fylder tiden ligge som det skjulte indhold i et arbeide, at fortælle noget som slet ikke blir sagt, det hadde jo altid været Botticellis kunsts særpreg, og nu er det Savonarolas truende ord, hans forutsigelser om guds straffedomme, som fylder hans produktion. Man sammenligne bare hans første madonna med de mange senere. Den første er en lykkelig madonna, og barnet er lykkelig, men ingen av de senere madonnaer er lykkelige mødre. De er allesammen saa rørende unge, og allesammen stirrer de ind i en fremtid, som fylder dem med uendelig sorg. Det er engang blit sagt hende, at et sværd skal trænge gjennem hendes hjerte, og mens barnet enten leker med naglerne, eller ser op til hende og forsøker at trøste hende, stirrer hun ind i den fremtid hun instinktivt aner, mens medlidende engler staar rundt hende. {{Flyt bilde | file = Karl VIII Bolander.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Karl VIII.}} | capalign = | alt = }} En forunderlig mand var Savonarola. En praktisk mand paa mange vis, og saa trodde han allikevel, han som stadig tordnet mot menneskenes ondskap, at man slik en to tre kunde skape en tidsalder av bare dyd, et samfund, hvor det kunde høre hjemme at utrope Kristus til hode for staten. Den hellige Bernardino av Sienas Kristusmerke blev høitidelig sat over indgangen til Palazzo Signoria, hvor det endnu staar den dag idag.<noinclude><references/></noinclude> ogyapuxc2cxuuv0d8gc4pyapmtfxnrq 324521 324520 2026-06-19T19:27:36Z Øystein Tvede 3938 324521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>To della Robbiaer blev prester, maleren Lorenzo di Credi tilbragte resten av sine dager i klostret Sa. Maria Novella, den berømte improvisator Cronaca kunde ikke tale om andet end om Savonarola, og at Botticellis billeder fra nu av var fyldt av Savonarolas aand, var næsten selvsagt. Dette at la det som fylder tiden ligge som det skjulte indhold i et arbeide, at fortælle noget som slet ikke blir sagt, det hadde jo altid været Botticellis kunsts særpreg, og nu er det Savonarolas truende ord, hans forutsigelser om guds straffedomme, som fylder hans produktion. Man sammenligne bare hans første madonna med de mange senere. Den første er en lykkelig madonna, og barnet er lykkelig, men ingen av de senere madonnaer er lykkelige mødre. De er allesammen saa rørende unge, og allesammen stirrer de ind i en fremtid, som fylder dem med uendelig sorg. Det er engang blit sagt hende, at et sværd skal trænge gjennem hendes hjerte, og mens barnet enten leker med naglerne, eller ser op til hende og forsøker at trøste hende, stirrer hun ind i den fremtid hun instinktivt aner, mens medlidende engler staar rundt hende. {{Flyt bilde | file = Karl VIII.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Karl VIII.}} | capalign = | alt = }} En forunderlig mand var Savonarola. En praktisk mand paa mange vis, og saa trodde han allikevel, han som stadig tordnet mot menneskenes ondskap, at man slik en to tre kunde skape en tidsalder av bare dyd, et samfund, hvor det kunde høre hjemme at utrope Kristus til hode for staten. Den hellige Bernardino av Sienas Kristusmerke blev høitidelig sat over indgangen til Palazzo Signoria, hvor det endnu staar den dag idag.<noinclude><references/></noinclude> 97ub6cwj1b661kgvlk19hw0yq99738x 104 131883 324522 310982 2026-06-19T19:28:56Z Øystein Tvede 3938 324522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og florentinerne fik en ny slags optog gjennem gaterne. Istedenfor lystige maskeradetog med klassiske motiver drog nu skarer av barn, utklædt som engler, syngende gjennem byen, her og der gjorde de kortere ophold og holdt smaa autodafeer, hvor altfor verdslige saker blev brændt. Disse smaabaal var i det som tilsidst kulminerte i det berømte baal paa Piazza Signoria under karnevalet 1497. {{Flyt bilde | file = Karl VIII.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Alexander VI.}} | capalign = | alt = }} Dengang blev det paa Piazza Signoria reist et pyramideformet stillas, mot hvilket alt mulig og umulig blev ophopet: maskeradedragter, løshaar og løsskjeg, sminkepotter og speiler, parfymerier og alleslags smykker, kort og terninger o. s. v. Opover taarnet sig bøker og tegninger, øverst tronet buster og portrætter av kjendte damer. Fra Bartolommeo kom med sine aktstudier, og Lorenzo di Credi fulgte hans eksempel. Signorian sat paa ringhieraen og saa paa, de hadde stillet ut vagter for at passe paa at ingenting blev reddet unda. «Og da ilden blusset op, bruste sangen over plassen; til lyden av trompeter og klangen av kirkeklokker sang mængden Te Deum.» Men Savonarola blev ikke staaende ved at rense op i klostrene i Florens, og revse verdslig liv hos den toscanske geistlighet. Det var ham ikke nok at holde sine florentinere i tugt og herrens formaning og skaffe orden i deres borgerlige forhold, han vendte sine vine mot høiere maal og angrep selve kirkens overhode. Om et menneske nogensinde har hat ret i en anklage, saa var det vel nu Savonarola, for av alle lastefulde paver var vel Alexander VI den lastefuldeste. Men han var samtidig en begavet mand, en sterk mand, en mand med vidtrækkende planer, og ikke agtet han at la sig hindre paa sin vei av en liten munk i Florens. Men Savonarola skrev rundt til konger og keisere og opfordret til et almindelig kirke-<noinclude><references/></noinclude> j3pgu3xx3io57ut9npkgj60r11v3182 324523 324522 2026-06-19T19:29:42Z Øystein Tvede 3938 324523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og florentinerne fik en ny slags optog gjennem gaterne. Istedenfor lystige maskeradetog med klassiske motiver drog nu skarer av barn, utklædt som engler, syngende gjennem byen, her og der gjorde de kortere ophold og holdt smaa autodafeer, hvor altfor verdslige saker blev brændt. Disse smaabaal var i det som tilsidst kulminerte i det berømte baal paa Piazza Signoria under karnevalet 1497. {{Flyt bilde | file = Pave Alexander VI.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Alexander VI.}} | capalign = | alt = }} Dengang blev det paa Piazza Signoria reist et pyramideformet stillas, mot hvilket alt mulig og umulig blev ophopet: maskeradedragter, løshaar og løsskjeg, sminkepotter og speiler, parfymerier og alleslags smykker, kort og terninger o. s. v. Opover taarnet sig bøker og tegninger, øverst tronet buster og portrætter av kjendte damer. Fra Bartolommeo kom med sine aktstudier, og Lorenzo di Credi fulgte hans eksempel. Signorian sat paa ringhieraen og saa paa, de hadde stillet ut vagter for at passe paa at ingenting blev reddet unda. «Og da ilden blusset op, bruste sangen over plassen; til lyden av trompeter og klangen av kirkeklokker sang mængden Te Deum.» Men Savonarola blev ikke staaende ved at rense op i klostrene i Florens, og revse verdslig liv hos den toscanske geistlighet. Det var ham ikke nok at holde sine florentinere i tugt og herrens formaning og skaffe orden i deres borgerlige forhold, han vendte sine vine mot høiere maal og angrep selve kirkens overhode. Om et menneske nogensinde har hat ret i en anklage, saa var det vel nu Savonarola, for av alle lastefulde paver var vel Alexander VI den lastefuldeste. Men han var samtidig en begavet mand, en sterk mand, en mand med vidtrækkende planer, og ikke agtet han at la sig hindre paa sin vei av en liten munk i Florens. Men Savonarola skrev rundt til konger og keisere og opfordret til et almindelig kirke-<noinclude><references/></noinclude> pc6xwf16zemma1jbbpfvr7ff242m5e8 104 131884 324524 310983 2026-06-19T19:31:44Z Øystein Tvede 3938 324524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>møte for at undersøke pavens forbrytelser, og alt hvad paven gjorde for at stoppe munden paa ham var til ingen nytte, det var ogsaa umulig at faa ham i sin magt, dertil var han altfor populær i Florens. En banstraale gjorde ham vel for en stund taus, men snart trodset han ogsaa denne. Og paven blev nødt til at vente. {{Flyt bilde | file = Della Melagrana.png | width = 350px | align = left | cap = {{mindre|Madonna della Melagrana. (Botticelli.)}} | capalign = | alt = }} Men Florens var ikke det samme nu som dengang en anden pave truet dets styrer, ikke heller eiet Savonarola Lorenzos evne til i farens øieblik at samle ogsaa motstandere om sig, det pavelige mishag gjorde nu at det opstod partier, og frafaldene blev mange. Først var det alle dem som Savonarola hadde støtt ved hensynsløs optræden, disse hadde bare ventet paa at deres tid skulde komme. Saa var det mange som i al oprigtighet hadde latt sig rive med, men som nu gik træt og længtet tilbake til de opbrændte «forfængeligheter». Saa var det en del av slike som altid følger dagens mode, og Savonarolas magt begyndte snart at staa paa svake føtter. Og i 1498 fandt Alexander tiden inde, pavelige utsendinger kom til Florens og skulde paavirke Signorian og opnaa at det reistes sak mot den farlige manden. Det var franciscanerne som sattes i bevegelse, de og dominicanerne hadde jo altid været konkurrerende ordener. Dominicanerne blev<noinclude><references/></noinclude> et7lwof69ubcla671y7s1l1o65lszbr 104 131885 324620 310985 2026-06-19T23:09:17Z Øystein Tvede 3938 324620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utfordret til en slags gudsdom, de skulde utvælge to av sine brødre som erklærte sig villige til at gaa gjennem en ild, som skulde bli tændt paa Piazza Signoria. Franciscanerne skulde ogsaa stille to av sine brødre. Savonarola var meget imot hele tilstelningen, men blev nødt til at gi efter, hans egne munker fordret det, foruten selvfølgelig hele massen av folket. Imidlertid var det hverken de pavelige utsendingers eller franciscanernes mening at slikt skulde bli til virkelighet, gang paa gang utsattes forestillingen, og folkets utaalmodighet vokste — rygtet om at Savonarola var ræd spredte sig. Hans munkers iver steg, en gang var det virkelig nær ved at bli til alvor, men franciscanerne fik det avbrutt, og da saa en regnskur kom og ødela hele arrangementet. blev altsammen avblaast. Men florentinerne hadde glædet sig til et virkelig skuespill, de hadde kanske ogsaa haabet paa et mirakel, og deres skuffelse over at det hele løp ut i ingenting var stor, større end Savonarolas svigtende popularitet kunde bære; han som for et par aar siden hadde været medvirkende til det voldsomme omslag overfor Medicierne, han fik nu den samme skjæbne. Likesom for mange aar siden Cosimo de’ Medici, saa blev nu Savonarola stevnet til at indfinde sig for Signorian, men munkene i S. Marco visste hvad saadant betydde og negtet at la sin prior gaa. Signorian sendte vagten for at hente ham, men munkene viste at de kunde mere end sit Paternoster, en hel dag holdt de klostret mot soldatene. Mot aften tiltvang disse sig dog vei gjennem kirken, og Savonarola erklærte at det var utgydt nok blod, tok et gripende farvel med brødrene og overga sig. Og nu begyndte denne oprørende tragedie, denne skamplet paa pavemagten, denne skamplet paa Florens, dette Savonarolas martyrium. Man kan si om Savonarola at han var en fanatiker, kanske ogsaa at den politiske magt gik ham til hodet, men uimotsigelig var han et av de faa store mennesker i verden, og hans mod og standhaftighet i disse forfærdelige uker gjør hans død til en heltedød.<noinclude><references/></noinclude> 3wearxun4gnz2r9ty638bddk9sb9u04 104 131886 324526 311068 2026-06-19T19:33:33Z Øystein Tvede 3938 324526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Processen trak ut og paven blev utaalmodig, men Signorian skrev tilbake, at uagtet tortur var anvendt, kunde de ikke faa noget ut av ham for hvilket han kunde dømmes. Paven svarte med at sende kommissærer som hadde ordre om at faa saken avsluttet, og deres instrukser skal ha gaat ut paa at «Savonarola skulde dø, om han saa var en anden Johannes den Døper.» Igjen blev det pinlig forhør over den ulykkelige mand og hans to trofaste discipler, Fra Domingo og Fra Silvestro, men hverken kjetteri eller nogen anden forbrytelse end hans angrep paa paven kunde lægges ham til last. Den 22de mai faldt endelig dødsdommen, og paa Savonarolas bøn fik de tre lov til at tilbringe den sidste nat sammen. Det var i den store hallen, den saakaldte «de Femhundredes Sal», den som Savonarola selv hadde latt bygge til de store meter, og man kan ikke godt gaa gjennem den uten at se for sig de tre mishandlede munker, hvorav den ene talte trøstens ord til de andre for saa tilsidst at sovne ind som et træt barn. Fra Silvestro, som hadde været helt ute av sig av rædsel, var blit saa opflammet at han uttalte haab om næste dag at bli levende brændt, men Savonarola svarte ham, at slikt hadde han ikke ret til at ønske. Næste morgen blev de ført ut paa ringhieraen, hvorfra en bro førte over til selve skafottet. Dette bestod av en galge i form av et trearmet kors, omkring hvilket baalet var bygget. Efter paa den mest fornærmelige maate at være blit berøvet sine geistlige insignier, blev nu først de to munkene hængt og derefter Savonarola. Tilslut blev baalet antændt. Et pludselig vindstøt førte flammerne bort fra de hængende legemer, og alt steg det forfærdede rop ― «et mirakel» fra folket, men i næste øieblik slog ilden op, og martyrernes legemer blev flammernes rov. Asken blev strødd i Arno. Paa det sted, hvor baalet blev tændt, er i broleggingen indfattet en metalplate med en inskription som fortæller, hvad som her skedde; hvert aar den 22de mai er den fremdeles prydet med friske blomster. {{Flyt bilde | file = Savonarolas død.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Piazza della Signoria og Savonarolas død.}} | capalign = | alt = }} I paladset ser man ogsaa det lille fengselsrum, det samme hvor engang Cosimo sat som fange. Det er næsten unaturlig lyst og<noinclude><references/></noinclude> 9okbl1af72041ll1kxfn5ggtfz5g651 324548 324526 2026-06-19T20:05:33Z Øystein Tvede 3938 324548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Processen trak ut og paven blev utaalmodig, men Signorian skrev tilbake, at uagtet tortur var anvendt, kunde de ikke faa noget ut av ham for hvilket han kunde dømmes. Paven svarte med at sende kommissærer som hadde ordre om at faa saken avsluttet, og deres instrukser skal ha gaat ut paa at «Savonarola skulde dø, om han saa var en anden Johannes den Døper.» Igjen blev det pinlig forhør over den ulykkelige mand og hans to trofaste discipler, Fra Domingo og Fra Silvestro, men hverken kjetteri eller nogen anden forbrytelse end hans angrep paa paven kunde lægges ham til last. Den 22de mai faldt endelig dødsdommen, og paa Savonarolas bøn fik de tre lov til at tilbringe den sidste nat sammen. Det var i den store hallen, den saakaldte «de Femhundredes Sal», den som Savonarola selv hadde latt bygge til de store meter, og man kan ikke godt gaa gjennem den uten at se for sig de tre mishandlede munker, hvorav den ene talte trøstens ord til de andre for saa tilsidst at sovne ind som et træt barn. Fra Silvestro, som hadde været helt ute av sig av rædsel, var blit saa opflammet at han uttalte haab om næste dag at bli levende brændt, men Savonarola svarte ham, at slikt hadde han ikke ret til at ønske. Næste morgen blev de ført ut paa ringhieraen, hvorfra en bro førte over til selve skafottet. Dette bestod av en galge i form av et trearmet kors, omkring hvilket baalet var bygget. Efter paa den mest fornærmelige maate at være blit berøvet sine geistlige insignier, blev nu først de to munkene hængt og derefter Savonarola. Tilslut blev baalet antændt. Et pludselig vindstøt førte flammerne bort fra de hængende legemer, og alt steg det forfærdede rop ― «et mirakel» fra folket, men i næste øieblik slog ilden op, og martyrernes legemer blev flammernes rov. Asken blev strødd i Arno. Paa det sted, hvor baalet blev tændt, er i broleggingen indfattet en metalplate med en inskription som fortæller, hvad som her skedde; hvert aar den 22de mai er den fremdeles prydet med friske blomster. {{Flyt bilde | file = Savanarolas død.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Piazza della Signoria og Savonarolas død.}} | capalign = | alt = }} I paladset ser man ogsaa det lille fengselsrum, det samme hvor engang Cosimo sat som fange. Det er næsten unaturlig lyst og<noinclude><references/></noinclude> e5sjhgo23vo4w2og23487x09f1xulta 104 131887 324525 310821 2026-06-19T19:33:03Z Øystein Tvede 3938 324525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> scvreg0btehj0u1cky0kovqs9ui1qyc 104 131891 324621 310991 2026-06-19T23:09:45Z Øystein Tvede 3938 324621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aar begyndte, var Piero tre og tyve aar, Giovanni atten, Giulio seksten og Giuliano femten aar gammel. Piero gjorde gjentagne forsøk paa at gjenvinde sin stilling i Florens, men opnaadde bare at slaa sin mangel paa popularitet mere fast. Det var som om alt hvad han rørte ved var dømt til at mislykkes; hans brødre sa at ikke engang paa jagt vilde de ha ham med, for da kunde de være sikker paa at byttet undkom. Efter nogen aar gik Piero i fransk tjeneste, men var som sedvanlig uheldig. Han deltok i et slag som blev et nederlag for de franske tropper, og under tilbaketoget druknet han i en liten elv, over hvilken han skulde lede sine folk. De andre tre vedblev at holde sammen, Giovanni og Giulio var omtrent uadskillelige, mens Giuliano tilbragte megen tid i Urbino hos den elskværdige, høit kultiverte Elisabetta Gonzaga og hendes mand hertug Guidobaldo da Montefeltre. At han tok mindre skade av disse vandreaar end de to andre, skyldes sikkert omgangen med disse fine, kloke, retskafne mennesker, som holdt oprigtig av ham. Men paa Giulio og Giovanni satte disse aarene dype merker. Giovanni var bestemt til kirken og opdraget i streng kirkelig aand, og hadde fra han var liten hat en slags geistlig værdighet over sig, nu fik han smak for et mere nydelsesrikt liv, og en viss indolens, som kanske hørte sammen med denne altfor tidlige kirkelige værdighet, utviklet sig betydelig. Han var en snild og velmenende mand, men de indviklede forhold han hadde at sno sig gjennem skapte hos ham en evne han ikke før hadde vist sig i besiddelse av, evnen til at se bort fra arten av de midler han benyttet, dersom han fandt det nødvendig. Forresten overlot han gjerne til andre baade at finde og utføre disse midler, han saa i det hele helst at andre gjorde mest mulig arbeide for ham, og her stod Giulio altid til tjeneste. Hele Giulios energi synes tidlig at ha været indstillet paa at faa indflytelse over sin lykkeligere stillede fætter, helst komme til at bøie dennes vilje ind under sin uten at den anden hadde anelse om det. Visstnok var Giovanni for klok til at dette helt kunde lykkes, men i mange av hans handlinger merker man at Giulio staar bak. Falskhet, beregning og en grenseløs ærgjerrighet var blit det særpregede ved Giulio de’ Medici.<noinclude><references/></noinclude> mbye8levxr51bbfz7sacg1sdkra5gxe 104 131892 324527 310993 2026-06-19T19:35:24Z Øystein Tvede 3938 324527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Rafaels Julius.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Pave Julius II. (Rafaels portræt.)}} | capalign = | alt = }} Det var synd at Giulio skulde være illegitim. Alt som ikke var bra hos den begavede gutten har sikkert faat næring gjennem hans illegitimitet. Det kunde jo ikke hjælpes, ingen venlighet kunde forandre det, bare den ting at forutsetninger var saa ulike for ham og for fætteren, da de begge bestemtes for den geistlige bane, maatte kjendes bittert. Han selv anbragtes der, likesom hans grandonkel, Carlo di Cosimo før ham, fordi det var det bedste sted for et medlem av familien, som egentlig ikke hørte familien til. Det var en agtet stilling, og selv om han som uegte ikke kunde naa til de høieste stillinger, saa kunde det ved god beskyttelse skaffes dispens for meget. Og ved siden av ham gik den bare to aar ældre Giovanni, til hvilken man, endda han var mindre begavet end den anden, hadde de største forventninger, forventninger som alt i hans syvende aar begyndte at gaa i opfyldelse. Giulio har ikke været store karen før han opfattet, at det var Giovanni som engang skulde hjælpe ham selv frem, og han lærte at benytte sig av hans svakheter og kom til at forstaa at gjøre sig uundværlig. Men slikt gjør ikke godt, og sikkert har mange av hans trin opad ærens stige været følt som like mange ydmykelser, ikke mindst da det aller sidste blev naadd, og han stod ved sine ønskers maal ― kardinalshatten. Den røde hat var nemlig kategorisk<noinclude><references/></noinclude> s859nmyynla5i914rpbtqpa516h7x8m 104 131893 324528 311070 2026-06-19T19:36:49Z Øystein Tvede 3938 324528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>negtet et utenfor egteskap født barn, her var dispens umulig, og det raad Giovanni fandt, maa ha kjendtes bittert: ― som pave Leo X hugget han knuten tvært over, idet han erklærte sin av alle mennesker som illegitim kjendte fætter for at være legitim. Eftersom aarene gik var Rom tilslut blit de unge Mediciers faste opholdssted. Deres økonomiske stilling var meget beskeden, og de levet stille og fordringsløst, gjorde intet forsøk paa at blande sig ind i de oprevne forhold i Florens. Men Giovanni kom høit i gunst hos pave Julius II, og denne som var høist misfornøiet med forholdene i Florens, ikke mindst med republikkens første mand, Piero Soderini, begyndte at planlægge Mediciernes gjenindsættelse. {{Flyt bilde | file = Allori.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giuliane di Lorenzo de' Medici. (Aless. Allori.)}} | capalign = | alt = }} Pavens og kongen av Frankrikes interesser var i de fleste tilfælder saa motstridende, at forholdet mellem dem var blit meget spændt, og under Soderinis styre stod Florens vaklende i valget mellem de to motstandere. Ludvig hadde nu samlet op anklagepunkter mot Julius og opfordret til et kirkemøte for at faa disse bedømt, han hadde henvendt sig til Florens for at faa tillatelse til dette møtes avholdelse i Pisa, og Soderini hadde git tillatelsen, rigtignok under betingelser, som resulterte i at han gjorde sig til uven med baade pave og keiser.<noinclude><references/></noinclude> 5xp6cw3mbfwfg6wpdrmyuf79vzwpy2p 324529 324528 2026-06-19T19:37:23Z Øystein Tvede 3938 324529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>negtet et utenfor egteskap født barn, her var dispens umulig, og det raad Giovanni fandt, maa ha kjendtes bittert: ― som pave Leo X hugget han knuten tvært over, idet han erklærte sin av alle mennesker som illegitim kjendte fætter for at være legitim. Eftersom aarene gik var Rom tilslut blit de unge Mediciers faste opholdssted. Deres økonomiske stilling var meget beskeden, og de levet stille og fordringsløst, gjorde intet forsøk paa at blande sig ind i de oprevne forhold i Florens. Men Giovanni kom høit i gunst hos pave Julius II, og denne som var høist misfornøiet med forholdene i Florens, ikke mindst med republikkens første mand, Piero Soderini, begyndte at planlægge Mediciernes gjenindsættelse. {{Flyt bilde | file = Aless Allori.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giuliane di Lorenzo de' Medici. (Aless. Allori.)}} | capalign = | alt = }} Pavens og kongen av Frankrikes interesser var i de fleste tilfælder saa motstridende, at forholdet mellem dem var blit meget spændt, og under Soderinis styre stod Florens vaklende i valget mellem de to motstandere. Ludvig hadde nu samlet op anklagepunkter mot Julius og opfordret til et kirkemøte for at faa disse bedømt, han hadde henvendt sig til Florens for at faa tillatelse til dette møtes avholdelse i Pisa, og Soderini hadde git tillatelsen, rigtignok under betingelser, som resulterte i at han gjorde sig til uven med baade pave og keiser.<noinclude><references/></noinclude> d23pyead9w8988o18wrn8qmip8ranxs 324622 324529 2026-06-19T23:10:05Z Øystein Tvede 3938 324622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>negtet et utenfor egteskap født barn, her var dispens umulig, og det raad Giovanni fandt, maa ha kjendtes bittert: ― som pave Leo X hugget han knuten tvært over, idet han erklærte sin av alle mennesker som illegitim kjendte fætter for at være legitim. Eftersom aarene gik var Rom tilslut blit de unge Mediciers faste opholdssted. Deres økonomiske stilling var meget beskeden, og de levet stille og fordringsløst, gjorde intet forsøk paa at blande sig ind i de oprevne forhold i Florens. Men Giovanni kom høit i gunst hos pave Julius II, og denne som var høist misfornøiet med forholdene i Florens, ikke mindst med republikkens første mand, Piero Soderini, begyndte at planlægge Mediciernes gjenindsættelse. {{Flyt bilde | file = Aless Allori.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giuliane di Lorenzo de’ Medici. (Aless. Allori.)}} | capalign = | alt = }} Pavens og kongen av Frankrikes interesser var i de fleste tilfælder saa motstridende, at forholdet mellem dem var blit meget spændt, og under Soderinis styre stod Florens vaklende i valget mellem de to motstandere. Ludvig hadde nu samlet op anklagepunkter mot Julius og opfordret til et kirkemøte for at faa disse bedømt, han hadde henvendt sig til Florens for at faa tillatelse til dette møtes avholdelse i Pisa, og Soderini hadde git tillatelsen, rigtignok under betingelser, som resulterte i at han gjorde sig til uven med baade pave og keiser.<noinclude><references/></noinclude> cjrks8dq8w9cpn5y332jz11qjdlpuol 104 131894 324623 310998 2026-06-19T23:10:23Z Øystein Tvede 3938 324623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tilslut tapte Julius taalmodigheten, han sendte Florens et ultimatum, og da dette ikke straks godtokes, lot han sine tropper gaa mot byen. Prato blev først indtat, og der hændte nu det samme som for mange aar siden i Volterra ― anførerne tapte sin myndighet over soldatene, og den ulykkelige by blev soldaterpøbelens rov. Baade Giovanni og Giuliano var dengang ansat ved de pavelige tropper, og en samtidig fortæller at «dersom ikke kardinal de’ Medici og hans bror Giuliano med fare for eget liv hadde stillet sig mot de plyndrende, vilde rædslerne ha været endnu forfærdeligere.» Efter Pratos fald ga Florens sig, og Medicierne hilstes med glæde velkommen. Ikke bare gjenlød gatene av «Palle, Palle», men Machiavelli fortæller, at de spanske tropper, som paven lot tilbake for alle eventualiteters skyld, efter et par uker kunde trækkes bort, Medici trængte ikke militærvagt. Det blev Giuliano som overtok styret, men Giovanni vendte tilbake til Rom, og uten motstand fra nogen kant gled alt tilbake i de regjeringsformer som hadde været raadende paa Lorenzos tid. Giuliano forstod at lempe sig efter folkets ønsker, han klædte sig i den enkle florentinske dragt og ofret sit utenlandske skjeg. Hans enkle likefremme væsen passet florentinerne, hans kulturelle interesser likesaa, alt lovet godt og hadde kanske ogsaa utviklet sig til det gode, om ikke Giulio hadde været. I Giulios sind hadde nemlig en ny og helt fremmed tanke slaat rot, den at om hans familie igjen kom til magten, saa skulde denne ikke længer være avhengig av noget saa usikkert som folkegunst, en krone for slegten, det var hans maal. Da nu Giovanni efter pave Julius’ død som Leo X besteg S. Peters stol, mente han tiden kunde være inde til systematisk at begynde arbeidet paa denne plans utførelse, og det forekom ham at, med en folket saa sympatisk mand som Giuliano ved statens ror, burde dette med litt taalmodighet og smidighet gaa let nok. Men her hadde Giulio regnet uten vert, Giuliano viste sig at være av de gamle Mediciers egte stamme, og det blev mer og mer tydelig, at han ikke vilde la sig bruke til verktøi. Han blev da utnevnt til befalings-<noinclude><references/></noinclude> gxim4yelugcnpb1olqatph9a52zbfx2 104 131895 324530 311001 2026-06-19T19:39:00Z Øystein Tvede 3938 324530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mand over de pavelige tropper, og blev som saadan nødt til at flytte til Rom, mens Pieros son Lorenzo blev sendt til Florens. Giuliano levet ikke mange aar efter at ha forlatt Florens. Han var gift med en fransk prinsesse, og hans egteskap var barnløst, men han efterlot en illegitim søn, Ippolito, hvis videre opdragelse Leo paatok sig. Han hadde aldrig været anlagt for politiske intriger, han levet helst mellem kunst og bøker; hadde Michel Angelo stillet «il Pensieroso» over hans kiste, saa hadde dette været ganske herettiget, selv om Lorenzos «glade søn» til det sidste beholdt sit lyse sind. En mindre passende plass for den skjønne drømmer, end som mindesmerke over Lorenzo di Piero, kunde derimot vel vanskelig findes. {{Flyt bilde | file = Hertug av Urbino.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Lorenzo de Medici d. y., hertug av Urbino.}} | capalign = | alt = }} Lorenzo synes at ha tat i arv alle de uheldige egenskaper som gjorde hans far umulig, men tiltrods for dette begyndte han ganske bra i Florens. Han hadde strenge instrukser fra Rom, og den første tid holdt han sig disse efterrettelig, men da Leo, efter at ha fordrevet den unge hertug av Urbino fra hans rike, ga Lorenzo hertugkronen, da blev dobbeltstillingen som virkelig hertug paa den ene side og almindelig borger paa den anden for vanskelig, og Lorenzo forglemte sig, han ignorerte sine instrukser og optraadte<noinclude><references/></noinclude> kcacc4gvr8lo7dhxjq7hz4ufwd0b1k4 104 131897 324624 311005 2026-06-19T23:10:56Z Øystein Tvede 3938 324624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en av alle tiders mest kjendte kvinder, en av de mest begavede, kanske av de mest baktalte, en av de største og mægtigste i de styrendes kreds, Catarina de’ Medici, Frankrikes vordende dronning. {{*}} Hvad det nu først og fremst gjaldt, det var at faa ro i Florens, for byen var efter Lorenzos død i sterk gjæring. I største hast blev Giulio sendt avsted, og saa fort reiste han, at han indtraf i tide for at overta hele ordningen av begravelsen. Siden overtok han som en selvfølgelig ting styret, som representant for familiens hode, paven, og det mesterskap, med hvilket han utførte det arbeide at bringe den oprørte by tilbake til ro og orden, viser uimotsigelig hans herskerbegavelse. Beundringsværdig er ogsaa den maate paa hvilken han forstod at vedlikeholde denne ro, hvorledes han forstod at være den raadende uten at støte, hvorledes han holdt de gamle institutioner i agt og hæder, uten at nogen merket at de i virkeligheten tapte al betydning. Mediciernes popularitet stod saa høit som vel mulig. Det gjorde vel ogsaa sit, at det smigret florentinernes forfængelighet at en av deres egne hadde besteget den Hellige Stol, og da Giovanni som pave Leo besøkte sin gamle by, var jubelen overvældende. Byen var smykket paa det pragtfuldeste, blandt andet hadde man git domkirken en façade. Denne var utført i imitert marmor, og den var arbeidet efter en tegning, som i sin tid Lorenzo il Magnifico hadde gjort. Denne tegning er desværre gaat tapt. Imidlertid vilde skjebnen at Giulio ikke længe skulde faa bli paa sin post, pave Leo døde efter et aars tid, Adrian VI’s tid paa den pavelige stol blev ikke av lang varighet, og i 1523 blev Giulio selv valgt til pave under navn av Clemens VII. Clemens VII’s virksomhet som pave tilhører verdenshistorien. Hvorledes den politiske situation blev for vanskelig og oversteg hans kræfter, hvorledes han svek og bedrog snart Franz I av Frankrike, snart keiser Karl, til det bragte ham selv den dypeste ydmykelse nogen pave vel har faat prøve uten at bli avsat, det er ikke her<noinclude><references/></noinclude> 5nmbl05ka72pp68tutpn7q88pls9sy8 104 131898 324625 311073 2026-06-19T23:11:15Z Øystein Tvede 3938 324625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>plassen at komme ind paa, uten forsaavidt som hans handlinger hadde indflytelse paa Florens’ skjebne. Da Giulio, nu pave Clemens, hadde indtat sin plass paa St. Peters Stol, sendte han til Florens som sin stedfortræder kardinal Passerini og sammen med ham den femtenaarige Ippolito, Giulianos illegitime søn. Det blev i samraad med de styrende i byen bestemt, at Passerini skulde bli i Florens til Ippolito blev gammel nok til at overta styret, de slog sig ned i Palazzo Medici, og Ippolito fik titel av Magnifico. Leo hadde git ham den bedste opdragelse, han hadde utviklet sig paa den heldigste maate, og han blev snart overmaate populær i Florens. Men nogen maaneder senere ankom endnu en gut til Palazzo Medici. Ingen visste noget om ham, men hans underlig krusede haar, hans mørke hud og tykke læber ga ham snart økenavnet «Il Moro», skjønt det blev sagt at han ogsaa var en Medici. Denne gutten, Alessandro, var paa alle maater en motsætning til Ippolito, hans daarlige karakter blev for hver dag mer og mer aapenbar, og like avholdt som Ippolito var, like forhatt blev Alessandro. Ikke længe efter blev ogsaa den lille Catarina sendt til Florens og stillet under Passerinis opsigt. Men Passerini var ikke bare formynder for mer eller mindre legitime mediciarvinger, han hadde ogsaa sine hemmelige instruktioner, og fastere og fastere snodde Clemens byen ind i sit nett, indtil den gamle florentinske aand tilslut begyndte at røre paa sig. Tydeligere og tydeligere blev misfornøielsen med den pavelige indflytelse, og da saa en dag efterretningen kom om Roms fald for keiserlige tropper, om den oprørende plyndring av den evige stad, om Clemens’ ynkelige holdning og tilslut om hans fængsling i Forte S. Angelo, da brøt alt det som hadde gjæret i Florens løs. Høit gik det folkelige raseris bølger utenfor Palazzo Medici, hvor kardinalen sat med sine tre myndlinger — Ippolito sytten aar, Alessandro femten og lille Catarina otte — det var ikke let for ham at vite hvad han skulde gjøre. Men bestemmelsens vanskelighet blev tat fra ham, for ind i salen til de fire forskremte menneskene kom Clarice Strozzi.<noinclude><references/></noinclude> jnigzp5kv1b2hnaettzlumt5jc5kqqr 104 131901 324626 311013 2026-06-19T23:11:35Z Øystein Tvede 3938 324626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Catarina har efter alt at dømme været et elskværdig og høit begavet barn. Klosterskolen i Le Murate var meget nøie paa alt hvad en ung dame bør vite, ikke bare boklige saker, men ogsaa alt angaaende ydre optræden og omgang med mennesker, og for Catarina blev hendes opdragelse der av uvurderlig nytte i hendes senere liv paa samfundets høider. Hun maa alt som liten ha vist stor evne til at omgaaes mennesker, for livet i Le Murate var kjendt for ikke at være let, det var stadig intriger og indre stridigheter mellem de indemurede, men Catarina skal ha været alles ven og yndling. Siden i verden sa hun, at de aarene hun tilbragte der, var de fredeligste og bedste i hendes liv. {{*}} Catarina hadde været to aar i Le Murate da den store ulykken kom over Florens. Keiser Karl hadde opfordret Florens til at indgaa forbund med sig mot kong Franz, han skulde til gjengjeld hjælpe dem mot paven og garantere dem deres frihet, men alle florentinske traditioner bandt republikken til Frankrike, og trods kloke mænds raad blev den disse traditioner tro. Dette fik Florens anledning til bittert at angre, for Clemens gjorde nu som saa ofte før, han vendte sin kappe efter vinden og sluttet sig til Karl. Hele hans vrede gjaldt nu Florens. Den maaten paa hvilken republikken hadde tat parti mot ham i hans ulykke, den skulde den komme til at svi for. Alt det han hadde drømt og planlagt, det skulde nu uten skaansel bli til virkelighet, derfor satte han en strek over alle ydmykelser, satte en strek over Roms plyndring og over den uværdige behandling ikke bare han, Giulio de’ Medici, men Clemens, Kristi statholder hadde maattet lide. Sammen underla de to sig nu hele det nordlige Italien, og overalt fór de skaansomt frem, alle erobrede byer fik hederlige vilkaar, bare Florens blev sat i en særstilling, for Florens skulde straffes, Florens skulde knækkes. Clemens hadde forestillet keiseren hvor umulig det vilde være at faa ro i Italien med denne selvraadige republik<noinclude><references/></noinclude> ab8e1yjefartym050zcw9ovp99z1pjj 104 131902 324531 311017 2026-06-19T19:42:11Z Øystein Tvede 3938 324531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som centrum, og hvor meget bedre det vilde være, om Florens fik en hertug som var keiserlig vasal. Det stiftedes nu en hemmelig overenskomst mellem dem efter hvilken byen skulde tas med storm, overgis til plyndring og ophøre som republik. En hertug skulde indsættes, men denne hertug skulde ikke, som man hadde kunnet tro, være Ippolito, det skulde være Alessandro. Dette er selvfølgelig ikke noget bevis for at Alessandro var Clemens' egen søn, men hele dennes optræden og uforklarlige forkjærlighet for dette uværdige individ taler for det. Allerede i samtiden mumledes det om det, skjønt enkelte ogsaa mente at den mulatkvinden som blev mor til Alessandro hadde narret Giulio, og at intet mediciblod fløt i hans aarer. Dette sidste blev høit uttalt av Cosimo, den senere storhertug, likesom den mand, som i sin tid drepte Alessandro, fremførte dette som en undskyldning. Clemens erklærte Alessandro for at være en halvbror av Catarina, en søn av Lorenzo di Piero; denne var død og kunde ikke protestere, og var Alessandro virkelig hans søn, saa stod hau jo magten nærmest. {{Flyt bilde | file = Clemens VII skisse.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Clemens VII. (Skisse av Sebastiane del Piombo.)}} | capalign = | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> 8mtwlx86z1y9mo2hgyrh52kvixj5dc7 324532 324531 2026-06-19T19:42:54Z Øystein Tvede 3938 324532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som centrum, og hvor meget bedre det vilde være, om Florens fik en hertug som var keiserlig vasal. Det stiftedes nu en hemmelig overenskomst mellem dem efter hvilken byen skulde tas med storm, overgis til plyndring og ophøre som republik. En hertug skulde indsættes, men denne hertug skulde ikke, som man hadde kunnet tro, være Ippolito, det skulde være Alessandro. {{Flyt bilde | file = Clemens VII skisse.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Clemens VII. (Skisse av Sebastiane del Piombo.)}} | capalign = | alt = }} Dette er selvfølgelig ikke noget bevis for at Alessandro var Clemens' egen søn, men hele dennes optræden og uforklarlige forkjærlighet for dette uværdige individ taler for det. Allerede i samtiden mumledes det om det, skjønt enkelte ogsaa mente at den mulatkvinden som blev mor til Alessandro hadde narret Giulio, og at intet mediciblod fløt i hans aarer. Dette sidste blev høit uttalt av Cosimo, den senere storhertug, likesom den mand, som i sin tid drepte Alessandro, fremførte dette som en undskyldning. Clemens erklærte Alessandro for at være en halvbror av Catarina, en søn av Lorenzo di Piero; denne var død og kunde ikke protestere, og var Alessandro virkelig hans søn, saa stod han jo magten nærmest.<noinclude><references/></noinclude> 1957b84fj9sl448jqevvx8dmw7b99x6 324627 324532 2026-06-19T23:11:50Z Øystein Tvede 3938 324627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som centrum, og hvor meget bedre det vilde være, om Florens fik en hertug som var keiserlig vasal. Det stiftedes nu en hemmelig overenskomst mellem dem efter hvilken byen skulde tas med storm, overgis til plyndring og ophøre som republik. En hertug skulde indsættes, men denne hertug skulde ikke, som man hadde kunnet tro, være Ippolito, det skulde være Alessandro. {{Flyt bilde | file = Clemens VII skisse.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Clemens VII. (Skisse av Sebastiane del Piombo.)}} | capalign = | alt = }} Dette er selvfølgelig ikke noget bevis for at Alessandro var Clemens’ egen søn, men hele dennes optræden og uforklarlige forkjærlighet for dette uværdige individ taler for det. Allerede i samtiden mumledes det om det, skjønt enkelte ogsaa mente at den mulatkvinden som blev mor til Alessandro hadde narret Giulio, og at intet mediciblod fløt i hans aarer. Dette sidste blev høit uttalt av Cosimo, den senere storhertug, likesom den mand, som i sin tid drepte Alessandro, fremførte dette som en undskyldning. Clemens erklærte Alessandro for at være en halvbror av Catarina, en søn av Lorenzo di Piero; denne var død og kunde ikke protestere, og var Alessandro virkelig hans søn, saa stod han jo magten nærmest.<noinclude><references/></noinclude> 4kgm4bml295ou1hb39kzfy5wd8qo436 104 131903 324628 311018 2026-06-19T23:12:13Z Øystein Tvede 3938 324628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Florens stod foran denne vældige overmagt, vaaknet hele den gamle borgeraand. Michel Angelo ilte til byen og ledet befestningsarbeidene, i en stor cirkel rundt byen blev alt rasert, alle de elegante villaer med deres kunstskatter; hele forstæder med kirker og klostre, nogen av dem store nok til at kaldes smaa byer, forsvandt fra jordens overflate. eierne satte selv ild paa sine hus. Ikke et træ blev spart, ikke en vinranke, en eneste undtagelse blev gjort — klostret San Salvo — der var Andrea del Sartos store freske Den sidste Nadvær, og florentinsk kjærlighet til kunst skaante denne og forsvarte den. Den 15de oktober 1529 begyndte den keiserlige arme sin marsch mot Florens, men inden byen blev helt indesluttet, sendtes en deputation til Clemens for at be om barmhjertighet. Den møttes av et koldt Nei. Men Florens tapte allikevel ikke modet, dets sidste forsvar for frihet og selvstændighet blev dets stolte historie værdig. Hadde det ikke været forræderi inden murene, saa er det ikke umulig at pave Clemens’ planer var blit til ingenting, men florentinerne hadde fulgt sin gamle regel at ta en utlending til kommandant, og det er sandsynlig at Malatesta Baglione var forræder fra første stund. Han hørte til en forjaget herskerfamilie fra Perugia, og det er bevist at Clemens forespeilet ham muligheten av at bli hersker der, likesom han hadde git ham forhaands absolution for alle synder han maatte begaa under Florens’ beleiring. Det vigtigste forsvar laa hos feltarmeen, den var anført av Francesco Ferrucci, og han gjorde sig vel fortjent til sin plass ved Farinata degli Ubertis og Piero Capponis side. Trods den daarlige ledelse av garnisonens forsvar trak derfor beleiringen i langdrag, i alle utfald som foretokes sloss florentinerne som vilde, og blev næsten altid seierherre, saa prinsen av Oranien, de beleirende troppers anfører tilsidst forstod, at skulde det bli slut paa det, saa var det Ferrucci som maatte beseires. Og nu hjalp forræderiet, Baglione lovet at ingen utfald skulde bli gjort fra byen, mens Oranien samlet alle sine tropper til en knusende overmagt mot Ferrucci. Den 3die august 1530 stod det avgjørende slag, i hvilket baade Oranien og Ferrucci faldt, og naar de keiserlige vandt slaget, saa<noinclude><references/></noinclude> qf4zh9615iq5mobg64l0p2r23xushdr 104 131904 324629 311020 2026-06-19T23:12:39Z Øystein Tvede 3938 324629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var det fordi omtrent alle deres motstandere hadde fulgt sin anfører i døden. Og saa ga Florens sig, men det ga sig ikke paa naade og unaade som Clemens hadde drømt om, det stilte sine betingelser. De keiserlige soldater, hvis yndlingsed i lange tider hadde været: «Ved Florens’ herlige plyndring», blev skuffet. Vel gik man ind paa at betale en sum av 80 000 floriner, men paven maatte til gjengjeld love ikke at røre ved deres konstitution og vise mildhet mot byens forsvarere. Oppe paa høiderne utenfor Florens ligger endnu den villa i hvilken betingelserne blev underskrevet. Sit oprindelige navn har den mistet. Villa Delle Bugie — Løgnenes hus — heter den nu, for alle sine løfter brøt Clemens. Underlig nok var det ogsaa i denne villa Guicciardini skrev sin berømte historie, den som er saa fuld av uefterretteligheter. Clemens forstod imidlertid at det vilde være uklokt at forcere sine planer. Signorian fortsatte at eksistere, men den virkelige magt laa hos Clemens’ representant, som omgit av en sterk avdeling keiserlige tropper residerte i Palazzo Signoria. Over byens tapre forsvarere tok han en grusom hevn. Mer end et tusen lot han henrette, og det er høist sandsynlig at Michel Angelo vilde ha været mellem disse, dersom det ikke hadde lykkedes ham i tide at komme sig væk. I lange tider maatte han siden holde sig skjult for den pavelige vrede. {{*}} Under hele beleiringen levet Catarina fredelig i Le Murate, og ante ikke at hendes liv var i daglig fare. Clemens’ optræden hadde hos befolkningen skapt en sydende harme mot alt som bar navnet Medici, de to brødre av den yngre linje hadde endog demonstrativt lagt bort navnet, de kaldte sig i mange aar Popolani, og det forekom derfor mange som en god ting, om denne den sidste arving til navnet kunde forsvinde for altid. Andre mente man maatte kunne nyttiggjøre sig hende paa en eller anden maate, det var endogsaa forslag oppe om at sætte hende i et jernbur og hænge hende op utenpaa murene for at se, hvad virkning dette kunde ha paa beleirerne.<noinclude><references/></noinclude> cmuqypw91bqgenjle2d584wda83rgy2 104 131907 324533 310846 2026-06-19T19:45:12Z Øystein Tvede 3938 324533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var sørgelige dager i Florens, men Clemens visste at den gamle aand endnu ikke var død, og han fandt det klokt at la tingene utvikle sig litt efter litt. Det næste skridt, inden han vaaget at gjøre Alessandro til hertug, var at bygge en festning for fast garnisonerte tropper til beskyttelse for herskeren. Dette har byen følt som den største ydmykelse, for dette var en ting som det fri Florens aldrig hadde eiet. At Filippo Strozzi, i sin iver for at gjenvinde pavens gunst, laante ham penger til oprettelsen av dette symbol paa sin bys fornedrelse, det blev ikke tilgit, og det blev ham spaadd at han vilde komme til at angre det. Hvor rik anledning han fik til dette, kunde ingen ane. {{Flyt bilde | file = Ippolito Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Ippelito de Medici. (Tizian)}} | capalign = | alt = }} Og saa oprandt den 1ste mai 1532. Alessandro hadde stevnet Signorian til møte i Palazzo Medici, og her forelestes nu en keiserlig ordre om at Signorian var oplest, at republikken hadde ophørt at eksistere, og at han, Alessandro, var indsat av keiseren som enevældig hertug av Florens. Samme proklamation blev derefter oplest fra ringhieraen og desuten ordre om at paladsets gamle navn ikke mer maatte brukes, fra Palazzo Signoria blev det forandret til Palazzo Vecchio. Men hvad kanske gik haardest indpaa florentinerne av alt var, at Alessandro lot La Vacca, den gamle stormklokken, Kua som saa mangen gang med sin sterke rauten hadde kaldt borgerne til<noinclude><references/></noinclude> o1wr14wmp63xpul6dv1fjye34dr3wc7 104 131908 324630 311071 2026-06-19T23:13:09Z Øystein Tvede 3938 324630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forsvar for friheten, La Vacca, hvis blotte navn hadde skræmt Karl VIII, den lot han ta ned og slaa istykker. Ikke for ingenting staar det i en gammel dagbok: «Raadets store klokke blev fratat os, paa det at vi aldrig mere skulde høre frihetens kjære stemme.» {{*}} Og nu var det ro i Florens. Ydre ro ialfald, frygtens ro, for Florens hadde for første gang kommet under en tyrans vælde, en tyran som de ikke selv hadde skaffet sig og som de ikke igjen kunde gjøre sig kvitt, en tyran beskyttet av keiserlige tropper. {{*}} Et aar efter ser vi igjen Catarina i Florens. Hun var blit forlovet med kong Franz’ yngre søn Henri, og inden hun reiste til sit nye fedreland, ga Clemens hende lov til at gjøre et besøk i sin fødeby, hvor hun nu igjen bodde hos sine kjære nonner i Le Murate. Mens hun opholdt sig der, kom keiser Karls unge datter Margareta paa gjennemreise. Hun var alt som tiaaring blit forlovet med Alessandro, og skulde nu til Neapel for at fuldende sin opdragelse. Hun blev nogen dager i Florens, og Catarina viste hende rundt. Ikke tænkte vel disse unge pikene da paa hvilken rolle de begge skulde spille i verdenshistorien. Foran begge laa livet med forholdsvis beskedne utsigter, det var ikke videre storartet at bli hertuginde av Florens, og en yngre kongesøn, som kanske ogsaa kunde bli anbragt et eller andet sted som hertug, var heller ikke saa blendende at se frem til. Men ingen kan lese i fremtidens bok ― dauphinen døde, og den dag kom, da Catarina de’ Medici besteg Frankrikes trone, og den lille Margareta blev en dag Nederlandenes statholder, den berømte Margareta av Parma. Det var det 16de aarhundredes to merkeligste kvindeskikkelser, som dengang møttes. {{*}} Efter en tid beordret ogsaa Clemens Michel Angelo tilbake til Florens for at avslutte sit arbeide i det av ham skapte nye sakristi i S. Lorenzo. En saa betydelig kunstner kunde man ikke i det<noinclude><references/></noinclude> 5ifalj4077tdv0acg6myneoibc7dibw 104 131909 324534 311041 2026-06-19T19:46:48Z Øystein Tvede 3938 324534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vendelige holde i unaade, og kanske derved utsætte sig for at han laante sin begavelse til fremmede. Det var Mediciernes sarkofager han skulde arbeide ferdig, og i hans arbeide der kan man lese sig til stemningen i Florens. Aldrig har vel et mere genialt uttryk for haabløs fortvilelse blit skapt, end Michel Angelos Morgen og Aften, Dag og Nat. Men ikke heller nu fik han arbeidet avsluttet. Clemens døde, og Michel Angelos pludselige avreise fra Florens berodde sandsynligvis paa, at han ikke turde utsætte sig for hvad Alessandro kunde finde paa at foreta sig. {{Flyt bilde | file = Catarina Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Catarina de Medici.}} | capalign = | alt = }} Et ganske eget resultat av denne flugt var, at Lorenzo il Magnificos kiste forsvandt. Den var paa grund av Michel Angelos arbeide blit flyttet fra sin plass i det gamle sakristi, og efter Clemens’ ded hadde glemsel lagt sig over den. I næsten fire hundrede aar forblev det et mysterium hvor kisten kunde være blit av, og tilslut var det, som saa ofte, det rene tilfælde som bragte lys i saken. I 1895 blev i et arkiv, ved søken efter ganske andre saker, fundet optegnelser som oplyste om, at den enkle marmorkisten, paa hvilken Michel Angelos store Madonna altid hadde hat sin plass, skulde indeholde begge brødrene Medicis, Lorenzos og Giulianos lik. Paa offentlig foranstaltning blev nu kisten aapnet, og det viste sig at optegnelsene medførte sandhet. Brødrene hviler fremdeles under madonnaen, men ingen inskription oplyser om dette ― man venter stadig paa monumentet. Mangfoldige var nemlig Michel Angelos utkast, over al verdens museer er de spredt, og nu blir der gjort forsøk paa at samle og om mulig rekonstruere.<noinclude><references/></noinclude> 5cm8w72k8ky080z2t65r90bsdtgc5sv 104 131910 324535 311042 2026-06-19T19:47:46Z Øystein Tvede 3938 324535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pengene har imidlertid manglet — heldigvis, fristes man til at si, for selv om man kunde tænke sig muligheten av at rekonstruere Michel Angelo, saa hadde Bartelommeo Dei ret: Ingenting hadde været godt nok for en saadan mand. Og kanske viser selve mangfoldigheten av Michel Angelos utkast, at han selv hadde følt det samme. Michel Angelo gjorde sikkert klokt i at undgaa Alessandro, for denne utviklet sig nu, efter at han ved Clemens' død fik frie tøiler, mere og mere til et uhyre. Selv om man trækker en del fra som overdrivelser, saa blir det nok igjen, og det findes hos Alessandro ikke én god egenskap som kan opveie skurkagtigheten. {{Flyt bilde | file = Alessandro Bolander.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Alessandro de' Medici. Hertug av Florens.}} | capalign = | alt = }} Det er almindelig antat at moren var en mulatslavinde. og at sønnen derav hadde faat sit negerartede utseende. Noget av det første han foretok sig var at bli kvit Ippolito, for at det var Alessandro som fik denne forgiftet, er saa temmelig sikkert bevist. Det kan jo ogsaa forstaaes, for Ippolito var fremdeles meget populær, han førte stort hus i Bologna, saa stort at Clemens skal ha foreholdt ham, at saa mange mennesker kunde han da umulig trænge til sin betjening. Hertil skal Ippolito ha svart: «Nei sikkerlig, jeg trænger ikke deres tjenester, men de trænger allesammen mine.» Det var tydelig at Ippolito var en altfor sympatisk mand til at faa lov til at leve, det er saaledes karakteristisk for ham, at han ikke blev Clemens' fiende, endda denne hadde ødelagt hans liv, det var Ippolito som var hos paven da han døde, og med sit eget legeme beskyttet han den døde mot folkets raseri.<noinclude><references/></noinclude> 0ct51s337u38247n1rfs48uxisolmfi 324631 324535 2026-06-19T23:13:49Z Øystein Tvede 3938 324631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pengene har imidlertid manglet — heldigvis, fristes man til at si, for selv om man kunde tænke sig muligheten av at rekonstruere Michel Angelo, saa hadde Bartelommeo Dei ret: Ingenting hadde været godt nok for en saadan mand. Og kanske viser selve mangfoldigheten av Michel Angelos utkast, at han selv hadde følt det samme. Michel Angelo gjorde sikkert klokt i at undgaa Alessandro, for denne utviklet sig nu, efter at han ved Clemens’ død fik frie tøiler, mere og mere til et uhyre. Selv om man trækker en del fra som overdrivelser, saa blir det nok igjen, og det findes hos Alessandro ikke én god egenskap som kan opveie skurkagtigheten. {{Flyt bilde | file = Alessandro Bolander.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Alessandro de’ Medici. Hertug av Florens.}} | capalign = | alt = }} Det er almindelig antat at moren var en mulatslavinde. og at sønnen derav hadde faat sit negerartede utseende. Noget av det første han foretok sig var at bli kvit Ippolito, for at det var Alessandro som fik denne forgiftet, er saa temmelig sikkert bevist. Det kan jo ogsaa forstaaes, for Ippolito var fremdeles meget populær, han førte stort hus i Bologna, saa stort at Clemens skal ha foreholdt ham, at saa mange mennesker kunde han da umulig trænge til sin betjening. Hertil skal Ippolito ha svart: «Nei sikkerlig, jeg trænger ikke deres tjenester, men de trænger allesammen mine.» Det var tydelig at Ippolito var en altfor sympatisk mand til at faa lov til at leve, det er saaledes karakteristisk for ham, at han ikke blev Clemens’ fiende, endda denne hadde ødelagt hans liv, det var Ippolito som var hos paven da han døde, og med sit eget legeme beskyttet han den døde mot folkets raseri.<noinclude><references/></noinclude> i423mnz41xba5tgba64hjad9lw5u37h 104 131912 324632 311044 2026-06-19T23:14:13Z Øystein Tvede 3938 324632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sørgelig liv, i mange aar ensom og gjemt i Venedig, altid i dødsangst. For han visste at gjemt er ikke glemt, og han var dog den ældste. Og selv om en anden Medici nu var herre i Florens, saa var det ham som var den nærmeste arving til slegtens magt og herlighet. Kom han utenfor sit hus, ante han altid morderdolkens nærhet, og en mørk nat fandt den ham da ogsaa. {{*}} I Florens blev det et forfærdelig røre da nyheten om mordet spredte sig. Underlig nok blandet keiseren sig ikke i det, han maa ha betragtet det hele som et indre anliggende og ikke som forsøk paa oprør, han tok sin datter hjem, og lot forresten florentinerne ordne sig som de helst vilde. Den daværende pave hadde heller ingen interesse av Florens, og hadde det bare været én lederbegavet mand inden de styrende i byen, saa hadde republikken sandsynligvis kunnet blit varig gjenoprettet. Men en saadan mand fandtes ikke, i for mange aar hadde man været vant til at det hare var én som tok ansvaret, én som tænkte for de andre. Man sammenkaldte vel det store raad, som faktisk endnu eksisterte, for selvfølgelig var alle enige i at republikken skulde gjenoprettes, men siden spilte man tiden med overlegninger, og saa ilde var det nu stelt i det stolte selvraadige Florens, at man savnet den selvskrevne fører. Men den selvskrevne kom. Det var en syttenaars gut, hvis eksistens man vel var vidende om, men som hadde levet saa borte fra verden at han var ganske glemt — hans navn var Cosimo de’ Medici. Likesom Lorenzino var en sønnesøn av den ældre bror av den yngre linje, Lorenzo, kaldet Popolani, saa var Cosimo en sønnesøn av den yngre bror Giovanni. Denne Giovanni var ingen merkelig mand, men han var kjendt som den vakreste mand i Florens, og dette var kanske grunden til at han, da republikken sendte ham som gesandt til Forli, der vandt dets stolte herskerinde, Catarina Sforzas hjerte.<noinclude><references/></noinclude> ahyq5xe3iyimcadvqb56i80f0sjnf88 104 131913 324536 311076 2026-06-19T19:49:17Z Øystein Tvede 3938 324536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> For mange mange aar siden, engang da hertug Galeazo av Milano gjestet Florens, var det i hans følge en liten pike paa ti aar, hans datter Catarina. Hertugen kom med stor pomp og pragt, han mente at døive Florens, men det blev han som blev døivet. Florens overvældet ham fuldstændig, han bøiet sig for dette kulturens centrum, bad Lorenzo om raad i alle ting angaaende kunst og lærdom, og det var dette besøk som resulterte i at Lionardo da Vinci fulgte hertugen til Milano. {{Flyt bilde | file = Bande Nera Bolander.png | width = 350px | align = right | cap = {{mindre|Giovanni delle Bande Nere. (Tizian.)}} | capalign = | alt = }} Men paa ingen gjorde Florens, og da især Palazzo Medici med dets to unge verter, et dypere indtryk end paa Catarina. Dengang ante hun ikke hvorledes hun skulde indblandes i Mediciernes skjebne, at hendes første mand skulde være en av dem som planla den beundrede Lorenzos mord, og at hun gjennem sin sidste mand skulde bli bedstemor til den nye Cosimo, han som skulde forvandle den fri republik til det arvelige storhertugdømme. Blandingen av det sterke vilde sforzablod, som randt i Catarinas aarer, med denne yngre medicigren, som ganske manglet den ældre linjes store rene linjer frembragte nu en ny, ganske merkelig type. Giovanni døde straks før ulykkene stormet ind over den stolte grevinde av Forli. Ganske alene, forlatt av alle, kjæmpet hun sin heltemodige kamp mot Cesar Borgia, og før hun faldt i hans hænder hadde det lykkedes hende at faa alle sine barn i sikkerhet. Hendes<noinclude><references/></noinclude> t4xkrvmq5cczib07nwpaa9aj4t3mann 324537 324536 2026-06-19T19:49:46Z Øystein Tvede 3938 324537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> For mange mange aar siden, engang da hertug Galeazo av Milano gjestet Florens, var det i hans følge en liten pike paa ti aar, hans datter Catarina. Hertugen kom med stor pomp og pragt, han mente at døive Florens, men det blev han som blev døivet. Florens overvældet ham fuldstændig, han bøiet sig for dette kulturens centrum, bad Lorenzo om raad i alle ting angaaende kunst og lærdom, og det var dette besøk som resulterte i at Lionardo da Vinci fulgte hertugen til Milano. {{Flyt bilde | file = Bande Nere Bolander.png | width = 350px | align = right | cap = {{mindre|Giovanni delle Bande Nere. (Tizian.)}} | capalign = | alt = }} Men paa ingen gjorde Florens, og da især Palazzo Medici med dets to unge verter, et dypere indtryk end paa Catarina. Dengang ante hun ikke hvorledes hun skulde indblandes i Mediciernes skjebne, at hendes første mand skulde være en av dem som planla den beundrede Lorenzos mord, og at hun gjennem sin sidste mand skulde bli bedstemor til den nye Cosimo, han som skulde forvandle den fri republik til det arvelige storhertugdømme. Blandingen av det sterke vilde sforzablod, som randt i Catarinas aarer, med denne yngre medicigren, som ganske manglet den ældre linjes store rene linjer frembragte nu en ny, ganske merkelig type. Giovanni døde straks før ulykkene stormet ind over den stolte grevinde av Forli. Ganske alene, forlatt av alle, kjæmpet hun sin heltemodige kamp mot Cesar Borgia, og før hun faldt i hans hænder hadde det lykkedes hende at faa alle sine barn i sikkerhet. Hendes<noinclude><references/></noinclude> i7dqpguimjc5ybdn734g5kj16u91d7s 104 131915 324538 311049 2026-06-19T19:50:56Z Øystein Tvede 3938 324538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendt end hans slegtning pave Clemens satte pris paa, og Maria, som var en klok liten kvinde, advarte ham stadig mot ham. Kanske husket hun bedre end sin mand at deres lille søn var en fortsættelse av den samlede slegt — hadde ikke gutten efter pave Leos opfordring faat navnet Cosimo? Mot hendes raad gik Giovanni allikevel i pavelig tjeneste, og hun paastaar at Clemens med hensigt stadig stiller ham paa uriasposter: «Det vil aldrig mere komme slike paver, som dem vi har hat,» skriver hun blandt andet. «Kunde du ikke nu snart ha nok av at staa paa pinde for alle andre og komme hjem, mens det endnu er tid, for at passe dine egne saker? — Gud alene kjender fremtiden, husk pave Leo, hvor pludselig han døde.» {{Flyt bilde | file = Salviati Bolander.png | width = 250px | align = right | cap = {{mindre|Maria Salviati. (Giorgio Vasari.)}} | capalign = | alt = }} Men Giovanni hørte ikke paa hende, at sitte hjemme og passe egne saker, det laa ikke for ham, sikkert trængtes det ingen intriger fra Clemens' side for til stadighet at holde ham i felt. Imidlertid fik Maria ret; han blev haardt saaret paa en uriaspost og døde av sine saar, bare otte og tyve aar gammel. Beskrivelsen over hvorledes han selv holdt lyset, mens lægerne med den tids kirurgiske instrumenter satte hans ben av, gir et veltalende billede av mandens sjælsstyrke. Sorgen over hans bortgang var stor, og mange ord er skrevet om hans mod i farens øieblik, om hans beskedenhet og retferdighet, edelmodighet og uegennytte, han efterlot ogsaa Maria og den syvaarige Cosimo i stor fattigdom, alle sine indtægter hadde han git ut paa sine soldater. Maria flyttet nu ut i Mugello, levet stille derute, næsten glemt av verden, bare optat av sønnens opdragelse. Det findes brev som viser hvor knapt de hadde det, f. eks. et brev til Filippo Strozzi, i hvilket hun ber om henstand med betaling av gjeld.<noinclude><references/></noinclude> 3xy8fdqwzkcomwkuk2ur1zmiheorndm 324633 324538 2026-06-19T23:14:37Z Øystein Tvede 3938 324633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjendt end hans slegtning pave Clemens satte pris paa, og Maria, som var en klok liten kvinde, advarte ham stadig mot ham. Kanske husket hun bedre end sin mand at deres lille søn var en fortsættelse av den samlede slegt — hadde ikke gutten efter pave Leos opfordring faat navnet Cosimo? Mot hendes raad gik Giovanni allikevel i pavelig tjeneste, og hun paastaar at Clemens med hensigt stadig stiller ham paa uriasposter: «Det vil aldrig mere komme slike paver, som dem vi har hat,» skriver hun blandt andet. «Kunde du ikke nu snart ha nok av at staa paa pinde for alle andre og komme hjem, mens det endnu er tid, for at passe dine egne saker? — Gud alene kjender fremtiden, husk pave Leo, hvor pludselig han døde.» {{Flyt bilde | file = Salviati Bolander.png | width = 250px | align = right | cap = {{mindre|Maria Salviati. (Giorgio Vasari.)}} | capalign = | alt = }} Men Giovanni hørte ikke paa hende, at sitte hjemme og passe egne saker, det laa ikke for ham, sikkert trængtes det ingen intriger fra Clemens’ side for til stadighet at holde ham i felt. Imidlertid fik Maria ret; han blev haardt saaret paa en uriaspost og døde av sine saar, bare otte og tyve aar gammel. Beskrivelsen over hvorledes han selv holdt lyset, mens lægerne med den tids kirurgiske instrumenter satte hans ben av, gir et veltalende billede av mandens sjælsstyrke. Sorgen over hans bortgang var stor, og mange ord er skrevet om hans mod i farens øieblik, om hans beskedenhet og retferdighet, edelmodighet og uegennytte, han efterlot ogsaa Maria og den syvaarige Cosimo i stor fattigdom, alle sine indtægter hadde han git ut paa sine soldater. Maria flyttet nu ut i Mugello, levet stille derute, næsten glemt av verden, bare optat av sønnens opdragelse. Det findes brev som viser hvor knapt de hadde det, f. eks. et brev til Filippo Strozzi, i hvilket hun ber om henstand med betaling av gjeld.<noinclude><references/></noinclude> cxsc5s0yqifoqqabuykjsqw2plddl0m 104 131917 324634 311051 2026-06-19T23:14:55Z Øystein Tvede 3938 324634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var med ham, hans armé vandt en avgjørende seir, og alle de ledende mænd av oppositionen faldt i hans hænder. Lorenzo il Magnifico hadde engang ved et lignende tilfælde uttalt: Bare den som forstaar at tilgi, forstaar at seire, men denslags tankegang var fremmed for Cosimo. Det var vel ingen av de mere fremragende familier i byen som ikke hadde en eller flere av sine medlemmer blandt de fangne, flere av dem var likesaa unge som Cosimo selv, flere av dem var hans personlige bekjendte, hans families venner, der var ogsaa Filippo Strozzi, han som hadde været gift med Clarice de’ Medici, og om hvem vi vet at han i trange tider hadde hjulpet ham og hans mor, men ingen slike hensyn gjaldt overfor Cosimo — saavidt man vet, blev ikke én benaadet. Mange rædsler har den skjønne gaard i Bargello skuet, men jo nærmere de rykker vor egen tid, jo unaturligere forekommer de os, og det blod som nu fløt synes aldrig at kunne vaskes bort fra fliserne. Bargello selv var overfyldt, og resten sendtes til festningen, blandt disse senere ogsaa Filippo Strozzi, han som hadde laant Clemens midlerne til at faa festningen bygget. Han blev fundet i sit fengsel gjennemboret av et sverd; om han blev myrdet av en som var ræd for hvad han kunde komme til at forraade, eller om en barmhjertig haand ga ham midlet i hænde til at undgaa videre tortur, det vites ikke. Ellers blev de fangne henrettet flokkevis, og alle hadde først undergaat tortur. Man kan tænke sig hvilket indtryk alt dette maatte gjøre paa Cosimos mor, den fine rettænkende Maria Salviati, men hendes forsøk paa at paavirke sønnen førte bare til et ulægelig brudd. Hun trak sig nu tilbake til Castello, der hvor hendes mand hadde levet sine første barndomsaar, og optat av velgjørenhet, velsignet av mange, tilbragte hun her sine sidste leveaar. Cosimo besøkte hende aldrig. Da hun laa paa sit sidste, var han tilfældigvis paa en jagtutflugt i nærheten, og det gik bud efter ham, men det var bare gjennem den største overtalelse at han lot sig bevege til at gaa til hendes dødsseng. Kanske hadde han ogsaa en følelse av, at det trods hans enevældige magt vilde være uklokt at trodse den almindelige mening altfor meget. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> j83yqgfuc32clgcqp04tq6ebrmw9l2r 104 131919 324539 311053 2026-06-19T19:52:02Z Øystein Tvede 3938 324539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det; han kom ikke for intet av en gammel kjøpmands familie. Det kan synes noksaa forunderlig at han som storhertug kunde vedbli med bankforretningen, men han var faktisk forretningens chef, det var først den fjerde storhertug som fandt at slikt var galt baade for deres egen prestige og for den sunde konkurrance inden handelsverdenen. Men da var ogsaa familiens finanser paa den meget sikre side. Det var ved Cosimos bryllup med Eleonora at det saakaldte spanske kapel i Sa. Maria Novella fik dette navn. Cosimo lot for anledningen hele klostrets gjesteleilighet pusse op og sætte istand til at motta den nye hertugindes store bryllupsfølge, og da blev det lille kapellet stillet til de spanske presters disposition. Siden har det beholdt navnet. {{Flyt bilde | file = Cosimo Bolander.png | width = 350px | align = right | cap = {{mindre|Cosimo I, hertug av Flores. Efter maleri av Bronzino i Academia i Florens.}} | capalign = | alt = }} Mange storfolk hadde Sa. Maria Novella huset, mange fester og brylluper hadde Florens set, men et fyrstebryllup som dette hadde det ikke før oplevet, og forskjellen maa ha været følelig mellem dette og festene i republikkens dager, dengang hele byen var med som gjest. Dette var en ny tid, en anden tid. Dette viste sig efterhaanden i mange ting, Palazzo Medici blev saaledes for litet et hus for en hertug, og desuten hadde det en hovedfeil — det kunde ikke forsvares. I den fri republik trængte<noinclude><references/></noinclude> 0vvz9awcro2s7f76qeybxtfe168l73c 104 131920 324540 311054 2026-06-19T19:52:48Z Øystein Tvede 3938 324540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den styrende ikke til at beskyttes, den første Cosimo hadde sat en ære i at være den første i byen som bygget sig et hjem som ikke var en festning, men den anden Cosimo, han som hersket ved frygt, han vaaget ikke at bo paa slik maate, han flyttet over til Palazzo Vecchio, og Orcagnas skjønne Loggia dei Signori, den blev til «la Loggia dei Lanzi,» de fri borgeres molested blev hertugelig vagtstue. {{Flyt bilde | file = Pitti Bolander.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Palazzo Pitti.}} | capalign = | alt = }} Men ogsaa Palazzo Vecchio blev snart forlitet for Cosimo, familien vokste fort, og desuten var det et mørkt og lite hyggelig hjem, gammeldags og ubekvemt, man kan ikke undres over at han saa sig om efter noget bedre. Saa indkjøpte han da for Eleonoras penger av familien Pitti den gamle tomten, hvor endnu ruinerne efter Brunelleschis ufuldendte palads henlaa, og ved hjælp av en<noinclude><references/></noinclude> 7m19l5nyu84mpvb9ztlven77r79aa7s 104 131921 324541 311055 2026-06-19T19:53:56Z Øystein Tvede 3938 324541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget dygtig arkitekt, Ammanati, blev det som kunde benyttes av de hundredeaarige rester anvendt. Cosimos palads var bare en forsvindende del av den bygning som nu indeholder de berømte malerisamlinger, kongebolig m. m., det bestod bare av midtpartiet av det som nu er Palazzo Pittis façade. Man bygget solid i de dage, og sandsynligvis har Ammanati kunnet benytte noksaa meget av det som forefandtes, men med Brunelleschis oprindelige tegning hadde hans bygg forøvrig lite at skaffe, først og fremst fordi denne tegningen var gaat tapt, men dernæst ogsaa fordi denne tegningen sikkert ikke vilde svart til de fordringer til komfort, som en hundredaarig utvikling hadde ført med sig. At Brunelleschis geni trods dette har magtet at sætte sit præg paa bygningen er allikevel forunderlig sandt. Bygningen er siden blit paabygget og utvidet i to repriser. Først<noinclude><references/></noinclude> iagv3tllmgqinxjoekadlfybye3ms7e 104 131922 324542 311056 2026-06-19T19:54:25Z Øystein Tvede 3938 324542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av Cosimos sønnesøn, Cosimo II, og senere i det 17de aarhundrede av dennes søn Ferdinand II. {{Flyt bilde | file = Ponte Bolander.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Ponte Vecchio.}} | capalign = | alt = }} Ved siden av sin sforzaarv, den kolde grusomhet, og den underfundige beregning han hadde fra den yngre medicilinje, besad Cosimo ikke faa av de egenskaper som har gjort den ældre linje av familien udødelig i kulturens historie. Han var jo dog Lorenzo il Magnificos barnebarnsbarn. Han var saaledes en stor haveelsker, og Europas første botaniske have, den i Pisa, skyldes ham. Rundt hans nye hjem strakte sig Bobolibakkene, det mest ideale terræng for anlægget av en have, dem lot han indkjøpe, og det er vel ingen av de mange som aar om andet besøker Florens, som ikke har nydt hvile under de gamle træerne i Bobolihaven, og som ikke der har frydet sig ved fuglesang og blomsterduft, ved de stolte anlæg i gammel stiv stil og ved de smaa bortgjemte stier, som ser ut som om ingen anden end naturen selv har kunnet anlægge dem. I to hundrede aar bodde familien Medici som regjerende fyrster i dette palads, omgit av denne have. Paladset har hat mange navn. Palazzo Pitti har været kaldt Palazzo Ducale og en tid Palazzo Reale. Hvorfor det nu igjen kaldes Palazzo Pitti efter den ulykkelige mand, som maatte gaa fra gaard og grund, er en gaade. For visstnok tænkte Luca Pitti engang at døive Medici, ved at bygge sig et mer storartet hus end Cosimo fandt klokt at gjøre, men han kom jo aldrig dit ind, det lykkedes aldrig at faa det ferdig, han har meget lite med det nuværende Palazzo Pitti at skaffe, og aldeles ingenting med de kunstskatter som det indeholder. Beliggenheten av det nye hertugelige palads var den heldigst mulige, ikke mindst paa grund av de befestninger som fandtes øverst paa høiderne over denne siden av byen; Forte S. Giorgio laa beskyttende over Cosimos hjem. Og lykken vedblev at følge ham. Han lykkedes faa en fornem brud til sin ældste søn, en søster av keiser Maximilian, og for de to unge lot han Palazzo Vecchio pusse op. Verrocchios bedaarende lille fontæne, gutten med delfinen, lot han flytte dit fra Palazzo Medicis have.<noinclude><references/></noinclude> tkjjvyn35skj5pqo3z18rzi1jh6zawq 104 131923 324543 311058 2026-06-19T19:55:41Z Øystein Tvede 3938 324543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Flyt bilde | file = Palazzo Bolander.png | width = 500px | align = center | cap = {{mindre|Palazzo Vecchios gaard.}} | capalign = | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> 1fwgh62dgopz38xp34gpav009y6ffcb 104 131925 324544 311059 2026-06-19T19:56:56Z Øystein Tvede 3938 324544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dere og skomakere slaa sig ned. Værre var det med slagterne, de kunde ikke anbringes hvorsomhelst, men tilslut fandt man et passende sted for dem ved Borgo S. Jacopo like ved fontænen paa hjørnet: Bak vertshuset Dragen, under husene, der hvor Giambologna før holdt til . . . . . . derfra er det let gjort at kaste avfaldet i Arno, og derfor fandtes stedet at være særdeles bekvemt og ikke at kunne genere nogen.» Foruten interessen for jorden viste ogsaa Cosimos samlerglæde at han var en Medici. Han sparte hverken møie eller penger for at samle tilbake mest mulig av de skatter som engang hadde prydet det gamle huset ved Via Larga (nu Via Cavour), og desuten trak han alleslags kunstnere, saavel indenlandske som utenlandske, til sit hof og ga dem arbeide. Og det skal være sagt om hele den rad av storhertuger som nedstammet fra ham, at om det forresten ikke var meget kraft i dem, en av de gamle mediciegenskaperne fandtes i dem alle, kjærligheten til videnskap og bildende kunst. {{Flyt bilde | file = Galileo Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Galileo Galilei. (Sustermans.)}} | capalign = | alt = }} Det var Cosimo som opdaget at Lorenzos kiste var forsvundet. Han ønsket arbeidene i det nye sakristi i S. Lorenzo fortsat, og kaldte Michel Angelo til Florens. Men det findes slikt som selv en mægtig mand ikke kan faa, og Michel Angelo negtet bestemt at arbeide for den mand som hadde drept republikken. Saa fik da Vasari ordre til at ta arbeidet op og fuldføre det, men man skulde fristes til at si at Madonna selv vaaket over den store skjønhetselskers fred, for det faldt ingen ind at flytte paa hende for at undersøke marmorkisten under hende i sin søken efter den forsvundne sarkofag. Hvad vilde ogsaa Lorenzo ha følt, om Giorgio Vasari hadde faat lov til at forbedres Michel Angelo.<noinclude><references/></noinclude> n5gi8vkvzbasymws0x7sh2mvpu4uxef 324545 324544 2026-06-19T19:57:33Z Øystein Tvede 3938 324545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dere og skomakere slaa sig ned. Værre var det med slagterne, de kunde ikke anbringes hvorsomhelst, men tilslut fandt man et passende sted for dem ved Borgo S. Jacopo like ved fontænen paa hjørnet: Bak vertshuset Dragen, under husene, der hvor Giambologna før holdt til . . . . . . derfra er det let gjort at kaste avfaldet i Arno, og derfor fandtes stedet at være særdeles bekvemt og ikke at kunne genere nogen.» Foruten interessen for jorden viste ogsaa Cosimos samlerglæde at han var en Medici. Han sparte hverken møie eller penger for at samle tilbake mest mulig av de skatter som engang hadde prydet det gamle huset ved Via Larga (nu Via Cavour), og desuten trak han alleslags kunstnere, saavel indenlandske som utenlandske, til sit hof og ga dem arbeide. Og det skal være sagt om hele den rad av storhertuger som nedstammet fra ham, at om det forresten ikke var meget kraft i dem, en av de gamle mediciegenskaperne fandtes i dem alle, kjærligheten til videnskap og bildende kunst. {{Flyt bilde | file = Galileo Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Galilei Galilei. (Sustermans.)}} | capalign = | alt = }} Det var Cosimo som opdaget at Lorenzos kiste var forsvundet. Han ønsket arbeidene i det nye sakristi i S. Lorenzo fortsat, og kaldte Michel Angelo til Florens. Men det findes slikt som selv en mægtig mand ikke kan faa, og Michel Angelo negtet bestemt at arbeide for den mand som hadde drept republikken. Saa fik da Vasari ordre til at ta arbeidet op og fuldføre det, men man skulde fristes til at si at Madonna selv vaaket over den store skjønhetselskers fred, for det faldt ingen ind at flytte paa hende for at undersøke marmorkisten under hende i sin søken efter den forsvundne sarkofag. Hvad vilde ogsaa Lorenzo ha følt, om Giorgio Vasari hadde faat lov til at forbedres Michel Angelo.<noinclude><references/></noinclude> eggpy734mmhemsab6n1h8ls6pt7mawq 324546 324545 2026-06-19T19:57:58Z Øystein Tvede 3938 324546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dere og skomakere slaa sig ned. Værre var det med slagterne, de kunde ikke anbringes hvorsomhelst, men tilslut fandt man et passende sted for dem ved Borgo S. Jacopo like ved fontænen paa hjørnet: Bak vertshuset Dragen, under husene, der hvor Giambologna før holdt til . . . . . . derfra er det let gjort at kaste avfaldet i Arno, og derfor fandtes stedet at være særdeles bekvemt og ikke at kunne genere nogen.» Foruten interessen for jorden viste ogsaa Cosimos samlerglæde at han var en Medici. Han sparte hverken møie eller penger for at samle tilbake mest mulig av de skatter som engang hadde prydet det gamle huset ved Via Larga (nu Via Cavour), og desuten trak han alleslags kunstnere, saavel indenlandske som utenlandske, til sit hof og ga dem arbeide. Og det skal være sagt om hele den rad av storhertuger som nedstammet fra ham, at om det forresten ikke var meget kraft i dem, en av de gamle mediciegenskaperne fandtes i dem alle, kjærligheten til videnskap og bildende kunst. {{Flyt bilde | file = Galilei Bolander.png | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Galileo Galilei. (Sustermans.)}} | capalign = | alt = }} Det var Cosimo som opdaget at Lorenzos kiste var forsvundet. Han ønsket arbeidene i det nye sakristi i S. Lorenzo fortsat, og kaldte Michel Angelo til Florens. Men det findes slikt som selv en mægtig mand ikke kan faa, og Michel Angelo negtet bestemt at arbeide for den mand som hadde drept republikken. Saa fik da Vasari ordre til at ta arbeidet op og fuldføre det, men man skulde fristes til at si at Madonna selv vaaket over den store skjønhetselskers fred, for det faldt ingen ind at flytte paa hende for at undersøke marmorkisten under hende i sin søken efter den forsvundne sarkofag. Hvad vilde ogsaa Lorenzo ha følt, om Giorgio Vasari hadde faat lov til at forbedres Michel Angelo.<noinclude><references/></noinclude> 133hvc1enxavnanbtjcguadro2db2xk 104 131926 324547 311077 2026-06-19T19:59:13Z Øystein Tvede 3938 324547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Cosimcs søn og efterfølger, Francesco, forandret den del av passagen som førte over Uffiziernes tak til en hel etage, og flyttet en del av sine malerier dit, og dette blev begyndelsen til det siden saa berømte galleri. I to hundrede aar vedblev familien utrættelig at samle, og skattene hopet sig op, til deres værdi blev umaalelig. Den sidste direkte descendent fra Giovanni di Bicci, Anna Maria Ludovica (død 1743), viste sig som en egte Medici, da hun vel testamenterte sine penger til en fjern Medicislegtning, men ga alle sine kunstskatter til sin fedrenestad, paa den betingelse at aldrig fik de splittes, aldrig sælges, aldrig flyttes fra byen, og at altid skulde de være tilgjengelige for kunstelskende. {{*}} {{Flyt bilde | file = Raffael Bolander.png | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Raffael.}} | capalign = | alt = }} Men tiltrods for hertugelige mæcenater, til trods for de rike samlinger, som danner ikke bare grundvolden Uffizi, Pitti og Bargello, men fremdeles utgjør den overvældende procent av indholdet i disse museer, saa var Florens ikke længer det virkelige kulturcentrum. Det kom en opblomstring i begyndelsen av det 17de aarhundrede, under den unge Cosimo II, men hans liv blev saa altfor kort. Som student hadde han i Padua gjort Galileo Galileis bekjendtskap og nyttet tiden til at studere under ham, og dette blev av uvurderlig betydning for videnskapen. Galileo hadde som ung været ansat ved universitetet i Padua, men var ved jesuiternes indflytelse blit fordrevet derfra, og hadde<noinclude><references/></noinclude> 797dwvsklmh74e7ufertao0dpuuezzn 104 131928 324635 311063 2026-06-19T23:15:50Z Øystein Tvede 3938 324635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han ikke kom ned til denne. Det lille hus i gaten Costa S. Giorgio, som Ferdinand ga ham, staar endnu slik som det stod i de svundne dager, da storhertugen pleiet at besøke ham der, og endnu staar en mindetavle utenpaa huset for at fortælle os, at her bodde Galileo, og at hertugen «ikke fandt det under sin verdighet at bedre videnskapen.» Dette var den nye tid, slikt kunde sættes op i det Florens hvor en Cosimo, en Piero, en Lorenzo i samliv med aandens stormænd kjendte sig hedret ved at bli kaldet deres jevnlike, slik var byen blit under indvirkning av den anden Cosimos store sterke slagskygge. {{*}} Gaar man rundt i Florens’ gater, vil man forgjeves lete efter et mindesmerke efter nogen av republikkens Medicier, mens Cosimo storhertugs kolde ugjennemtrængelige ansigt møter os hvor vi vender os, men det er ikke for hans skyld vi kommer til Florens, det er ikke ekkoet av hans jernskodde føtter vi lytter efter og forsøker at lokke frem. Han var en dygtig mand, en i rækken av den tids kraftige enevoldsregenter, han bragte orden i sit land og gjorde megen nytte, men han har ingenting at fortælle vor tid, for det Florens som engang var den unge skapende renæssances bankende hjerte, det Florens døde da han kom og tok dets frihet, og alverdens rikdom og herskermagt kunde ikke igjen vække det til liv. Istedenfor et hjem for kunst og videnskap blir det nu sæte for et kunstelskende hof, som saa mange andre byer hadde hat, men galleriene viser klart at det nu mest er fremmede som arbeider her, Florens’ skapende evne er ikke mere, genierne fødes ikke længer der. Andre stod ferdig til at opta arven. Venedig, som under hele det skapende 1400-tal lite agtet paa tidens strømninger, det trær nu frem i første række, det blir der det 16de aarhundredes kunst, saavel i maleri som i arkitektur, skal utvikle sig. Hele efterrenæssancens pragt og rikdom, det er Venedig, men et hjem for kunst og videnskap, slik som det enkle Florens hadde været, det blev det aldrig. Ikke engang et samlingssted blev det. Det store samlingssted, det blev fra nu av Rom.<noinclude><references/></noinclude> 15de87nlxginut1a3e1ekgwea7plv4f 0 138774 324658 323494 2026-06-20T00:21:32Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Don Juan de Maraña]] til [[Don Juan de Maraña (novellesamling)]] 323494 wikitext text/x-wiki <pages index="Merimee Don Juan de Marana.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- /> {{AuxTOC| * [[Don Juan de Maraña]] * [[Venusstatuen]]}} m023x7ompx91uzzemsy9yptyvfb71wm 324660 324658 2026-06-20T00:22:35Z Øystein Tvede 3938 324660 wikitext text/x-wiki <pages index="Merimee Don Juan de Marana.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- /> {{AuxTOC| * [[Don Juan de Maraña (novelle)|Don Juan de Maraña]] * [[Venusstatuen]]}} cw2m2j2caqrfkrr1xc75bamwbm44ff9 324662 324660 2026-06-20T00:25:41Z Øystein Tvede 3938 324662 wikitext text/x-wiki <pages index="Merimee Don Juan de Marana.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Don Juan de Maraña (novelle)|Don Juan de Maraña]] * [[Venusstatuen]]}} tkzpwwup8wphft0i36cc9neo3g5d5dd 104 138775 324644 323492 2026-06-19T23:49:54Z Øystein Tvede 3938 /* Ikke korrekturlest */ 324644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|PROSPER MERIMÉE DON JUAN de MARANA OVERSAT AV AKSEL BORGE KRISTIANIA<br> FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)<br> 1921}}<noinclude><references/></noinclude> j5aghaqafewtu8c25icdpt8qel2pgrl 0 139401 324489 2026-06-19T15:02:54Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Nye testamente (1889).djvu" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1889]] 324489 wikitext text/x-wiki <pages index="Nye testamente (1889).djvu" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1889]] htmnvwu67rb4w40k2k2uv7niusi2s4h 324492 324489 2026-06-19T15:29:38Z Johshh 5303 324492 wikitext text/x-wiki <pages index="Nye testamente (1889).djvu" from=3 to=3 header=1 /> {{Padded page break}} {{Innholdsfortegnelse| *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Mattæus|Evangeliet etter Mattæus]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Markus|Evangeliet etter Markus]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Lukas|Evangeliet etter Lukas]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Johannes|Evangeliet etter Johannes]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Apostel-gjerningar|Apostel-gjerningar]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Romararne|Apostelen Pauli Brev til Romararne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Fyrste Brev til Korintiarne|Apostelen Pauli fyrste Brev til Korintiarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Andre Brev til Korintiarne|Apostelen Pauli andre Brev til Korintiarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Galatarne|Apostelen Pauli Brev til Galatarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Efesiarne|Apostelen Pauli Brev til Efesiarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Filippiarne|Apostelen Pauli Brev til Filippiarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Kolossæarne|Apostelen Pauli Brev til Kolossæarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Fyrste Brev til Thessalonikarne|Apostelen Pauli fyrste Brev til Thessalonikarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Andre Brev til Thessalonikarne|Apostelen Pauli andre Brev til Thessalonikarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Fyrste Brev til Timotheus|Apostelen Pauli fyrste Brev til Timotheus]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Andre Brev til Timotheus|Apostelen Pauli andre Brev til Timotheus]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Titus|Apostelen Pauli Brev til Titus]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brev til Filemon|Apostelen Pauli Brev til Filemon]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Brevet til Hebræarne|Brevet til Hebræarne]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Jakobs Brev|Jakobs Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Johannes' fyrste Brev|Johannes’ fyrste Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Johannes' andre Brev|Johannes’ andre Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Johannes' tredje Brev|Johannes’ tredje Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Petri fyrste Brev|Petri fyrste Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Petri andre Brev|Petri andre Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Judas' Brev|Judas’ Brev]] *[[Det nye Testamente (1883-1889)/Johannes' Openberring|Johannes’ Openberring]] }} {{PD-old}} [[Kategori:tekster fra 1889]] q0wfajx0s297f81tbj6kmyf8phoba1l 104 139402 324490 2026-06-19T15:14:47Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: ut og vilde sjaa kvat som hendt var. 15. Og dei som til Jesus og saag den Forgjorde, som hadde hvat Legionen, han sat paaklædd og fullvitug. Og dei vart rædde 16. OG dei som hadde seet paa, fortalde deim, for det hadde gjenget til med den Forgjorde, og um Svini. 17. Og dei tok til og bad honom, at han vilde fara ut or Grendi deira. 18. Og daa han steig i Baaten, bad han, som hadde voret forgjord, um aa saa vera med honom. 19. Men Jesus gav honom ikkje Lov, men sagde til h… 324490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ut og vilde sjaa kvat som hendt var. 15. Og dei som til Jesus og saag den Forgjorde, som hadde hvat Legionen, han sat paaklædd og fullvitug. Og dei vart rædde 16. OG dei som hadde seet paa, fortalde deim, for det hadde gjenget til med den Forgjorde, og um Svini. 17. Og dei tok til og bad honom, at han vilde fara ut or Grendi deira. 18. Og daa han steig i Baaten, bad han, som hadde voret forgjord, um aa saa vera med honom. 19. Men Jesus gav honom ikkje Lov, men sagde til honom: "Satt heim til Folket blitt og fortel deim, for store Ting heren heve gjort fyre deg, og at han heve misfunnat deg." 20. Og han gjekk burt og tok til aa fortynna i Dekapolis, for store Ting Jesus hadde gjort imot honom. Og dei undrade seg alle. 21. Og daa Jesus var faren med Baaten atter til hi Sida, fom det myket Folf saman til honom, og han var ved Sjoen. 22. Og fjaa, det kom ein av Raadsmennerne fyre Stemnestova, som heitte Jairus, og baa han jaag honom, fall han neb fyre Foterne hans 23. og bad honom myket og sagde: "Dotter mi ligg paa fitt Sidste; giv du vilde foma og leggja Henderna paa henne, at ho fann verta bergad, so vil ho liva." 24. Og han gjekk med honom; og myket Folk fylgde honom, og dei trengde honom. 25. Og det var ei Kvinna, som hadde havt Blodsott i tolv Aar, 26. og ho hadde lidet myket Vondt av mange Lækjarar og fostat burt alt det, ho aatte, og intje Gagn havt av det, men alltid vortet verre. 27. Dg daa ho høyrde um Jesus, tom ho i Folkehopen attantil og rørde ved klædnaden hans; 28. for ho sagde: „Um eg so berre fær røra ved Klædi hans, so er eg bergab." 29. Og strafft vart Blod fjelda i henne turr, og ho fjende i Lilamen, at ho var lækt fyre Plaaga. 30. Og strafft fjende Jesus paa seg den Kraft, som gjett ut fraa honom, og han vende seg um i Hopen og sagde: „Kven rørde ved Klædi mine?" 31. Dg Læresveinarne hans sagde til honom: „Du ser, Folket trengjer deg, og so segjer du: fven rørde ved meg?" 32. Og han jaag seg ifring, um han funde faa Auga paa den, som hadde gjort dette. 33. Men Kvinna kom rædd og stjelvande, daa ho visste,<noinclude><references/></noinclude> 0y50788pdzxxm6v16q7s2piz6wl5nhk 102 139403 324516 2026-06-19T16:58:10Z Johshh 5303 Ny side: {{forfatter}} ==Tekster== * ''Bibelen'' (1891) {{Indeks|Bibelen (1891).djvu}} {{PD-old|nn}} 324516 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} ==Tekster== * ''Bibelen'' (1891) {{Indeks|Bibelen (1891).djvu}} {{PD-old|nn}} 14jp0rd6y9fxrko2bf2qvt2wtnzrdct 104 139404 324643 2026-06-19T23:48:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|DON JUAN DE MARAÑA}}<noinclude><references/></noinclude> 7tsz037x48hu1oa7x2uumrn631dbyr6 104 139405 324645 2026-06-19T23:52:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Cicero sier etsteds - jeg tror det er i sin avhandling "Om gudernes væsen» - at der har været flere Jupitere - én paa Kreta, én paa Olymp og én et andet sted - ja, i den grad at der ikke er en eneste græsk by av litt be- tydning som ikke har hat sin egen Jupiter. Av alle disse Jupitere har man laget en enkelt som man har tillagt alle hans navnefællers eventyr. Derved forklares den uhyre mængde lykkelige oplevelser som tillægges denne gud. En lignende sammenblanding har fundet sted med hensyn til don Juan en næsten likesaa berømt personlighet som Jupiter. Barc Sevilla har hat flere don Juan'er. Og en hel del andre byer har sin. IIver av dem hadde tidligere sin særskilte historic, men i tidens løp er alle blandet sammen til én. Imidlertid er det ved nærmere eftersyn let at sondre ut hver enkelt eller ialfald at skjelne mellem to av disse folkehelter: Don Juan Tenorio, der som alle vet blev bortført av en stenstatue, og don Juan Marana som fik en ganske anden ende. Begges liv beretter man om paa samme maate, bare avslutningen er forskjellig. Der er litt for enhver smak likesom i Ducis stykker som ender godt eller daarlig efter læserens smak. Med hensyn til sandheten av denne beretning eller disse to beretninger saa er den ubestridelig og man vilde i høi grad støte sevillanernes lokalpatriotisme om man<noinclude><references/></noinclude> 7jcwxu9wz1jeyy5p84enukhosmaajc6 324663 324645 2026-06-20T00:32:53Z Øystein Tvede 3938 324663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|5em}} Cicero sier etsteds — jeg tror det er i sin avhandling «Om gudernes væsen» — at der har været flere Jupitere — én paa Kreta, én paa Olymp og én et andet sted — ja, i den grad at der ikke er en eneste græsk by av litt betydning som ikke har hat sin egen Jupiter. Av alle disse Jupitere har man laget en enkelt som man har tillagt alle hans navnefællers eventyr. Derved forklares den uhyre mængde lykkelige oplevelser som tillægges denne gud. En lignende sammenblanding har fundet sted med hensyn til don Juan — en næsten likesaa berømt personlighet som Jupiter. Barc Sevilla har hat flere don Juan’er. Og en hel del andre byer har sin. IIver av dem hadde tidligere sin særskilte historic, men i tidens løp er alle blandet sammen til én. Imidlertid er det ved nærmere eftersyn let at sondre ut hver enkelt eller ialfald at skjelne mellem to av disse folkehelter: Don Juan Tenorio, der som alle vet blev bortført av en stenstatue, og don Juan Marana som fik en ganske anden ende. Begges liv beretter man om paa samme maate, bare avslutningen er forskjellig. Der er litt for enhver smak likesom i Ducis stykker som ender godt eller daarlig efter læserens smak. Med hensyn til sandheten av denne beretning eller disse to beretninger saa er den ubestridelig og man vilde i høi grad støte sevillanernes lokalpatriotisme om man<noinclude><references/></noinclude> e6m80uuitv5khxiuunme1k2qzky1zhe 104 139406 324646 2026-06-19T23:54:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>6 drog i tvil disse to slynglers eksistens som har gjort byens fornemste familiers genealogi tvilsom. Man viser de fremmede don Juan Tenorios hus og ingen kunstven kan besøke Sevilla uten at bese Barmhjertighetskirken. Der kan man se ridderen av Maranas gravsted med følgende inskription som er diktert av hans ydmyghet eller - om man heller vil —av hans hovmod; ''Aqui yace el peor hombre que fué en el mundo.'' (Her ligger det sletteste menneske som har levet.) Hvordan kan man saa tvile? Ganske visst vil Deres fører efter at ha vist Dem disse to mindesmerker desuten fortælle Dem om hvordan don Juan (man vet ikke hvem av dem) kom med sælsomme forslag til Giralda, denne broncefigur som kroner kathedralens mauriske taarn, og hvordan Giralda akcepterte dem; om hvordan don Juan da han, het i hodet av vin, drev nedover Guadalquivirs venstre bred bad om ild av en mand som gik paa høire bred og røkte en eigar og hvordan den røkende (som ikke var nogen anden end djævelen i egen person) gjorde sin arm saa lang at den rakte tversover floden og bød sin eigar til don Juan som tændte sin ved den uten at blunke og uten at bry sig om denne advarselen, saa forhærdet var han . . . Jeg har forsøkt at tildele hver don Juan den del som tilkommer ham av deres fælles fond av slyngel streker og forbrydelser. I mangel av en bedre metode har jeg bestræbt mig for om min helt, don Juan de Marana bare at berette de eventyr som ikke don Juan Tenorio har faat hævd paa han som vi kjender saa godt fra Molières og Mozarts mesterverker. Grev don Carlos de Marana var en av de rikeste og mest ansete adelsmænd i Sevilla. Han var av en berømt slegt og i krigen mot de oprørske maurer hadde han vist<noinclude><references/></noinclude> inyzyck0j9t55u26j3lb172xh199hep 324647 324646 2026-06-19T23:55:02Z Øystein Tvede 3938 324647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drog i tvil disse to slynglers eksistens som har gjort byens fornemste familiers genealogi tvilsom. Man viser de fremmede don Juan Tenorios hus og ingen kunstven kan besøke Sevilla uten at bese Barmhjertighetskirken. Der kan man se ridderen av Maranas gravsted med følgende inskription som er diktert av hans ydmyghet eller - om man heller vil —av hans hovmod; ''Aqui yace el peor hombre que fué en el mundo.'' (Her ligger det sletteste menneske som har levet.) Hvordan kan man saa tvile? Ganske visst vil Deres fører efter at ha vist Dem disse to mindesmerker desuten fortælle Dem om hvordan don Juan (man vet ikke hvem av dem) kom med sælsomme forslag til Giralda, denne broncefigur som kroner kathedralens mauriske taarn, og hvordan Giralda akcepterte dem; om hvordan don Juan da han, het i hodet av vin, drev nedover Guadalquivirs venstre bred bad om ild av en mand som gik paa høire bred og røkte en eigar og hvordan den røkende (som ikke var nogen anden end djævelen i egen person) gjorde sin arm saa lang at den rakte tversover floden og bød sin eigar til don Juan som tændte sin ved den uten at blunke og uten at bry sig om denne advarselen, saa forhærdet var han . . . Jeg har forsøkt at tildele hver don Juan den del som tilkommer ham av deres fælles fond av slyngel streker og forbrydelser. I mangel av en bedre metode har jeg bestræbt mig for om min helt, don Juan de Marana bare at berette de eventyr som ikke don Juan Tenorio har faat hævd paa han som vi kjender saa godt fra Molières og Mozarts mesterverker. Grev don Carlos de Marana var en av de rikeste og mest ansete adelsmænd i Sevilla. Han var av en berømt slegt og i krigen mot de oprørske maurer hadde han vist<noinclude><references/></noinclude> 1uh2rrj9a7udnu1rcjfapzt4yz4s47q 324664 324647 2026-06-20T00:33:58Z Øystein Tvede 3938 324664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drog i tvil disse to slynglers eksistens som har gjort byens fornemste familiers genealogi tvilsom. Man viser de fremmede don Juan Tenorios hus og ingen kunstven kan besøke Sevilla uten at bese Barmhjertighetskirken. Der kan man se ridderen av Maranas gravsted med følgende inskription som er diktert av hans ydmyghet eller — om man heller vil — av hans hovmod; ''Aqui yace el peor hombre que fué en el mundo.'' (Her ligger det sletteste menneske som har levet.) Hvordan kan man saa tvile? Ganske visst vil Deres fører efter at ha vist Dem disse to mindesmerker desuten fortælle Dem om hvordan don Juan (man vet ikke hvem av dem) kom med sælsomme forslag til Giralda, denne broncefigur som kroner kathedralens mauriske taarn, og hvordan Giralda akcepterte dem; om hvordan don Juan da han, het i hodet av vin, drev nedover Guadalquivirs venstre bred bad om ild av en mand som gik paa høire bred og røkte en eigar og hvordan den røkende (som ikke var nogen anden end djævelen i egen person) gjorde sin arm saa lang at den rakte tversover floden og bød sin eigar til don Juan som tændte sin ved den uten at blunke og uten at bry sig om denne advarselen, saa forhærdet var han . . . Jeg har forsøkt at tildele hver don Juan den del som tilkommer ham av deres fælles fond av slyngel streker og forbrydelser. I mangel av en bedre metode har jeg bestræbt mig for om min helt, don Juan de Marana bare at berette de eventyr som ikke don Juan Tenorio har faat hævd paa — han som vi kjender saa godt fra Molières og Mozarts mesterverker. Grev don Carlos de Marana var en av de rikeste og mest ansete adelsmænd i Sevilla. Han var av en berømt slegt og i krigen mot de oprørske maurer hadde han vist<noinclude><references/></noinclude> 7aniaoz3ypmb5lptmamie9fufhwz7sp 104 139407 324648 2026-06-19T23:56:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han ikke vanslegtet paa sine forfædre i mot. Efter Alpuxarremes underkuelse vendte han tilbake til Sevilla med et ar i panden og en hel del barn han hadde røvet fra de vantro og som han sørget for at faa døpt, hvorpaa han solgte dem med stor fordel til kristne familier. Hans saar, som ingeniunde vankiædte ham, forhindret ikke at han faldt i smak hos en frøken av god familie som gav ham fortrinet blandt en mængde friere. I deres egteskap blev der først født flere døtre, hvorav nogen efterhvert blev gift og andre gik i kloster. Don Carlos de Marana hadde alt mistet haapet om at faa en arving til sit navn da en søns fødsel satte kronen paa hans lykke og gav ham haap om at hans ældgamle stamhus ikke skulde gaa over til en sidelinje. Don Juan, denne saa længselsfuldt ventede søn og helten i denne sandfærdige historie, blev forkjælet baade av far og mor som den eneste arving til et stort navn og en stor formue maatte bli. Bare barnet var han saagodtsom fuldstændig herre over sine egne handlinger og ingen i hans fars palæ vilde ha vovet at si ham imot. Men hans mor vilde han skulde bli gudelig som hende, og hans far at han skulde bli tapper som ham. Hun fik ved hjælp av kjærtegn og slikkerier barnet til at lære litanier og be sin rosenkrans, kortsagt til at puge alle obligatoriske og ikke-obligatoriske bønner. Hun dysset ham i søvn mens hun fortalte ham legender. Paa den anden side lærte faren gutten fortællingerne om Cid og Bernard del Carpio, berettet ham om maurernes oprør og opmuntret ham til hele dagen at øve sig i at kaste med spyd og skyte med armbrøst eller endog bøsse paa en mannequin i maurerdragt som han hadde latt lage og stille op i sin have. Der hang i grevinde de Marana’s bedekammer et<noinclude><references/></noinclude> q2sjq5gxkw9x1ukt9gvfgw02c9m6xbj 104 139408 324649 2026-06-19T23:57:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>8 maleri i Moralés haarde og tørre stil. Det forestillet pinslerne i skjærsilden. Alskens pinsler som maleren hadde kunnet finde paa var fremstillet med slik omhu at inkvisitionens bøddel ikke vilde fundet noget at tilføie. Sjælene i skjærsilden var anbragt i en slags stor huie i hvis tak man saa en glugge. Paa kanten av denne aapning stod en engel og rakte haanden ned til en sjæl som forlot dette smertens sted, mens en gammel mand ved siden av den, med en rosenkrans i sine foldede hænder lot til at be hete bønner. Denne mand var ham som hadde skjænket maleriet til en kirke i Huesca. Under oprøret hadde maurerne tændt ild paa byen. Kirken blev ødelagt, men som ved et mirakel blev billedet bevaret. Grev de Marana hadde tat det med sig og dekorert sin hustrus bedekammer med det. Den lille Juan pleiet hvergang han kora ind til sin mor at bli staaende urørlig i lang tid og betragte dette billede som skræmte ham og tiltrak ham paa en gang. Især kunde han ikke faa øinene væk fra en mand hvis indvolder en slange lot til at gnage paa, mens han hang over et baal efter nogen Jernkroker som var hegtet fast i siderne paa ham. Med blikket angstfuldt rettet mot den kant hvor takaapningen var, syntes den pinte at be giveren fremsi bønner som kunde rive ham ut av alle disse kvaler. Grevinden undlot aldrig at fortælle sin søn at den ulykkelige fik denne straf fordi han hadde gjort nar av en prest - fordi han ikke hadde kunnet sin katekisme ordentlig - eller fordi han hadde været adspredt i kirken. Den sjæl som steg op mot paradiset tilhørte en slegtning av familien Marana som sikkert hadde hat nogen smaasynder at bebreide sig. Men grev de Marana hadde bedt for ham, hadde git mange penger til presteskapet for at løse ham ut fra ilden og<noinclude><references/></noinclude> 4nu7g7kj4v3by2hpj7j5korzkn94rb9 324650 324649 2026-06-19T23:57:46Z Øystein Tvede 3938 324650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maleri i Moralés haarde og tørre stil. Det forestillet pinslerne i skjærsilden. Alskens pinsler som maleren hadde kunnet finde paa var fremstillet med slik omhu at inkvisitionens bøddel ikke vilde fundet noget at tilføie. Sjælene i skjærsilden var anbragt i en slags stor huie i hvis tak man saa en glugge. Paa kanten av denne aapning stod en engel og rakte haanden ned til en sjæl som forlot dette smertens sted, mens en gammel mand ved siden av den, med en rosenkrans i sine foldede hænder lot til at be hete bønner. Denne mand var ham som hadde skjænket maleriet til en kirke i Huesca. Under oprøret hadde maurerne tændt ild paa byen. Kirken blev ødelagt, men som ved et mirakel blev billedet bevaret. Grev de Marana hadde tat det med sig og dekorert sin hustrus bedekammer med det. Den lille Juan pleiet hvergang han kora ind til sin mor at bli staaende urørlig i lang tid og betragte dette billede som skræmte ham og tiltrak ham paa en gang. Især kunde han ikke faa øinene væk fra en mand hvis indvolder en slange lot til at gnage paa, mens han hang over et baal efter nogen Jernkroker som var hegtet fast i siderne paa ham. Med blikket angstfuldt rettet mot den kant hvor takaapningen var, syntes den pinte at be giveren fremsi bønner som kunde rive ham ut av alle disse kvaler. Grevinden undlot aldrig at fortælle sin søn at den ulykkelige fik denne straf fordi han hadde gjort nar av en prest - fordi han ikke hadde kunnet sin katekisme ordentlig - eller fordi han hadde været adspredt i kirken. Den sjæl som steg op mot paradiset tilhørte en slegtning av familien Marana som sikkert hadde hat nogen smaasynder at bebreide sig. Men grev de Marana hadde bedt for ham, hadde git mange penger til presteskapet for at løse ham ut fra ilden og<noinclude><references/></noinclude> r878qo4f3mky7h420wbnc0ua5lcsowx 324665 324650 2026-06-20T00:35:02Z Øystein Tvede 3938 324665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maleri i Moralès haarde og tørre stil. Det forestillet pinslerne i skjærsilden. Alskens pinsler som maleren hadde kunnet finde paa var fremstillet med slik omhu at inkvisitionens bøddel ikke vilde fundet noget at tilføie. Sjælene i skjærsilden var anbragt i en slags stor huie i hvis tak man saa en glugge. Paa kanten av denne aapning stod en engel og rakte haanden ned til en sjæl som forlot dette smertens sted, mens en gammel mand ved siden av den, med en rosenkrans i sine foldede hænder lot til at be hete bønner. Denne mand var ham som hadde skjænket maleriet til en kirke i Huesca. Under oprøret hadde maurerne tændt ild paa byen. Kirken blev ødelagt, men som ved et mirakel blev billedet bevaret. Grev de Marana hadde tat det med sig og dekorert sin hustrus bedekammer med det. Den lille Juan pleiet hvergang han kora ind til sin mor at bli staaende urørlig i lang tid og betragte dette billede som skræmte ham og tiltrak ham paa en gang. Især kunde han ikke faa øinene væk fra en mand hvis indvolder en slange lot til at gnage paa, mens han hang over et baal efter nogen Jernkroker som var hegtet fast i siderne paa ham. Med blikket angstfuldt rettet mot den kant hvor takaapningen var, syntes den pinte at be giveren fremsi bønner som kunde rive ham ut av alle disse kvaler. Grevinden undlot aldrig at fortælle sin søn at den ulykkelige fik denne straf fordi han hadde gjort nar av en prest — fordi han ikke hadde kunnet sin katekisme ordentlig — eller fordi han hadde været adspredt i kirken. Den sjæl som steg op mot paradiset tilhørte en slegtning av familien Marana som sikkert hadde hat nogen smaasynder at bebreide sig. Men grev de Marana hadde bedt for ham, hadde git mange penger til presteskapet for at løse ham ut fra ilden og<noinclude><references/></noinclude> jokhgpmdky7baxeo3un3jv7t4a36jg5 324666 324665 2026-06-20T00:35:24Z Øystein Tvede 3938 324666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maleri i Moralès haarde og tørre stil. Det forestillet pinslerne i skjærsilden. Alskens pinsler som maleren hadde kunnet finde paa var fremstillet med slik omhu at inkvisitionens bøddel ikke vilde fundet noget at tilføie. Sjælene i skjærsilden var anbragt i en slags stor hule i hvis tak man saa en glugge. Paa kanten av denne aapning stod en engel og rakte haanden ned til en sjæl som forlot dette smertens sted, mens en gammel mand ved siden av den, med en rosenkrans i sine foldede hænder lot til at be hete bønner. Denne mand var ham som hadde skjænket maleriet til en kirke i Huesca. Under oprøret hadde maurerne tændt ild paa byen. Kirken blev ødelagt, men som ved et mirakel blev billedet bevaret. Grev de Marana hadde tat det med sig og dekorert sin hustrus bedekammer med det. Den lille Juan pleiet hvergang han kora ind til sin mor at bli staaende urørlig i lang tid og betragte dette billede som skræmte ham og tiltrak ham paa en gang. Især kunde han ikke faa øinene væk fra en mand hvis indvolder en slange lot til at gnage paa, mens han hang over et baal efter nogen Jernkroker som var hegtet fast i siderne paa ham. Med blikket angstfuldt rettet mot den kant hvor takaapningen var, syntes den pinte at be giveren fremsi bønner som kunde rive ham ut av alle disse kvaler. Grevinden undlot aldrig at fortælle sin søn at den ulykkelige fik denne straf fordi han hadde gjort nar av en prest — fordi han ikke hadde kunnet sin katekisme ordentlig — eller fordi han hadde været adspredt i kirken. Den sjæl som steg op mot paradiset tilhørte en slegtning av familien Marana som sikkert hadde hat nogen smaasynder at bebreide sig. Men grev de Marana hadde bedt for ham, hadde git mange penger til presteskapet for at løse ham ut fra ilden og<noinclude><references/></noinclude> h5oa2ubdyinq56alzh22tzf626ylekd 104 139409 324651 2026-06-19T23:59:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pinslerne og hadde hat den tilfredsstillelse at sende sin slegtnings sjæl til paradis uten at den fik tid til at kjede sig for meget i skjærsilden. «Men lille Juan,» la grevinden til, «kanske vil jeg en dag komme til at lide slik og jeg vil bli millioner av aar i skjærsilden hvis du ikke husker paa at la læse messer for at fri mig ut av den! Hvor stygt det vilde være at la din mor pines som har git dig sin melkl» Da graat gutten og hvis han hadde nogen realeri lommen, skyndte han sig at gi dem til den første tiggermunk han møtte med en bøsse for sjælene i skjærsilden. Kom han ind i sin fars værelse fik han se kyrasser, bulet av bøssekuler, en hjelm som grev de Marana bar ved stormen paa Alméria og som bar merker av et øksehugg ra en muselmand; lanser, maurersværd og stanaartersorn var tat fra de vantro, smykket dette værelse. «Denne krumsabel,» sa greven, «har jeg tat fra kadien av Vejer som gav mig tre hugg med den før jeg fik livet av ham. Denne standarten tilhørte oprørerne ra Elvirafjeidet. De hadde just plyndret en kristen landsby. Jeg ilet til med tyve ryttere. Fire ganger forsøkte jeg at trænge gjennem deres rækker for at bortføre standarten fire ganger blev jeg slaat tilbake. Den . S-i°rde Kg korsets tegn og ropte: «Sankt akob I» Og jeg trængte igjennem hedningemes rækker. - Og ser du denne gyldne kalk som jeg bærer i mit vaaben? Fn maurisk alfaqui hadde stjaalet den fra en kirke Jor Illan hadde begaat utallige grufulde gjerninger, Hans hest hadde ætt brødet paa alteret og hanskrigere slængt helgenernes ben rundt omkring. Alfaquien brukte kalken til at drikke sorbet av. Jeg overrasket ham i hans telt idet han førte det hellige kar til sine læber. Før han fik sagt «Allah!» og mens han endnu hadde<noinclude><references/></noinclude> juilysm3sni6egi4nbvg1fxhy5jr6pw 324652 324651 2026-06-20T00:04:14Z Øystein Tvede 3938 324652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pinslerne og hadde hat den tilfredsstillelse at sende sin slegtnings sjæl til paradis uten at den fik tid til at kjede sig for meget i skjærsilden. «Men lille Juan,» la grevinden til, «kanske vil jeg en dag komme til at lide slik og jeg vil bli millioner av aar i skjærsilden hvis du ikke husker paa at la læse messer for at fri mig ut av den! Hvor stygt det vilde være at la din mor pines som har git dig sin melk!» Da graat gutten og hvis han hadde nogen realeri lommen, skyndte han sig at gi dem til den første tiggermunk han møtte med en bøsse for sjælene i skjærsilden. Kom han ind i sin fars værelse fik han se kyrasser, bulet av bøssekuler, en hjelm som grev de Marana bar ved stormen paa Alméria og som bar merker av et øksehugg ra en muselmand; lanser, maurersværd og stanaartersorn var tat fra de vantro, smykket dette værelse. «Denne krumsabel,» sa greven, «har jeg tat fra kadien av Vejer som gav mig tre hugg med den før jeg fik livet av ham. - Denne standarten tilhørte oprørerne fra Elvirafjeidet. De hadde just plyndret en kristen landsby. Jeg ilet til med tyve ryttere. Fire ganger forsøkte jeg at trænge gjennem deres rækker for at bortføre standarten - fire ganger blev jeg slaat tilbake. Den femte gang korsets tegn og ropte: «Sankt Jakob I» Og jeg trængte igjennem hedningemes rækker. - Og ser du denne gyldne kalk som jeg bærer i mit vaaben? En maurisk alfaqui hadde stjaalet den fra en kirke hvor han hadde begaat utallige grufulde gjerninger, Hans hest hadde ætt brødet paa alteret og hanskrigere slængt helgenernes ben rundt omkring. Alfaquien brukte kalken til at drikke sorbet av. Jeg overrasket ham i hans telt idet han førte det hellige kar til sine læber. Før han fik sagt «Allah!» og mens han endnu hadde<noinclude><references/></noinclude> td065c8cxwrrv5851x15t7x2rqsgzhl 324667 324652 2026-06-20T00:36:12Z Øystein Tvede 3938 324667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pinslerne og hadde hat den tilfredsstillelse at sende sin slegtnings sjæl til paradis uten at den fik tid til at kjede sig for meget i skjærsilden. «Men lille Juan,» la grevinden til, «kanske vil jeg en dag komme til at lide slik og jeg vil bli millioner av aar i skjærsilden hvis du ikke husker paa at la læse messer for at fri mig ut av den! Hvor stygt det vilde være at la din mor pines som har git dig sin melk!» Da graat gutten og hvis han hadde nogen realeri lommen, skyndte han sig at gi dem til den første tiggermunk han møtte med en bøsse for sjælene i skjærsilden. Kom han ind i sin fars værelse fik han se kyrasser, bulet av bøssekuler, en hjelm som grev de Marana bar ved stormen paa Alméria og som bar merker av et øksehugg ra en muselmand; lanser, maurersværd og stanaartersorn var tat fra de vantro, smykket dette værelse. «Denne krumsabel,» sa greven, «har jeg tat fra kadien av Vejer som gav mig tre hugg med den før jeg fik livet av ham. — Denne standarten tilhørte oprørerne fra Elvirafjeidet. De hadde just plyndret en kristen landsby. Jeg ilet til med tyve ryttere. Fire ganger forsøkte jeg at trænge gjennem deres rækker for at bortføre standarten — fire ganger blev jeg slaat tilbake. Den femte gang korsets tegn og ropte: «Sankt Jakob I» Og jeg trængte igjennem hedningemes rækker. — Og ser du denne gyldne kalk som jeg bærer i mit vaaben? En maurisk alfaqui hadde stjaalet den fra en kirke hvor han hadde begaat utallige grufulde gjerninger, Hans hest hadde ætt brødet paa alteret og hanskrigere slængt helgenernes ben rundt omkring. Alfaquien brukte kalken til at drikke sorbet av. Jeg overrasket ham i hans telt idet han førte det hellige kar til sine læber. Før han fik sagt «Allah!» og mens han endnu hadde<noinclude><references/></noinclude> 2gni3jb1p9imjkq0gxfzhrllyp0cejh 104 139410 324653 2026-06-20T00:06:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drikken i halsen langet jeg et hugg ut mot det rakede hodet til denne hund med dette gode sverd og bladet trængte helt ned til tænderne paa ham. Til minde om denne fromme hevn har kongen tillatt mig at anbringe en gylden kalk i mit vaaben. Jeg sier dig dette, lille Juan, forat du kan fortælle det til dine barn saa de vet hvorfor dit vaaben ikke er ganske som din bedstefars, det du ser malet der under hans portræt.» Delt mellem krig og gudelighet tilbragte barnet sin tid med at lage smaa kors eller hugge løs paa græskarene i kjøkkenhaven med en træsabel, for han syntes de lignet svært maurerhoder med turbaner paa. Atten aar gammel var don Juan naadd saa vidt at han kunde uttrykke sig paa slet latin, han gik tit til messe og haandterle rapiren eller sverdet for to hænder endnu bedre end Cid. IIans far som mente at en ætling av huset de Marana ogsaa burde eie andre talenter, besluttet at sende ham til Salamanca. Forberedelserne til reisen var snart gjort. Hans mor gav ham en mængde rosenkranser, amuletter og indviede medaljoner. Hun lærte ham ogsaa en hel del bønner som vilde være til stor hjælp under forskjellige omstændigheter. Don Carlos gav ham et sverd, hvis fæste av damascert sølv var smykket med familievaabnet, og sa: «Hittil har du bare omgaaes barn. Nu skal du omgaaes mænd. Husk paa at en adelsmands kosteligste eie er hans ære. Og din ære er Marana'ernes. Maatte heller det siste skud av vort hus forgaa end der blir sat en plet paa hans ære! Ta dette sverd. Det vil forsvare dig hvis du blir angrepet. Vær aldrig den første til at trække blank, men husk ogsaa at dine forfædre aldrig stak sverdet i skeden før de hadde seiret og faat hevn.»<noinclude><references/></noinclude> 6ctpeg3j0a1kpp9m7e4b0puogma5nq2 324668 324653 2026-06-20T00:37:03Z Øystein Tvede 3938 324668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drikken i halsen langet jeg et hugg ut mot det rakede hodet til denne hund med dette gode sverd og bladet trængte helt ned til tænderne paa ham. Til minde om denne fromme hevn har kongen tillatt mig at anbringe en gylden kalk i mit vaaben. Jeg sier dig dette, lille Juan, forat du kan fortælle det til dine barn saa de vet hvorfor dit vaaben ikke er ganske som din bedstefars, det du ser malet der under hans portræt.» Delt mellem krig og gudelighet tilbragte barnet sin tid med at lage smaa kors eller hugge løs paa græskarene i kjøkkenhaven med en træsabel, for han syntes de lignet svært maurerhoder med turbaner paa. Atten aar gammel var don Juan naadd saa vidt at han kunde uttrykke sig paa slet latin, han gik tit til messe og haandterle rapiren eller sverdet for to hænder endnu bedre end Cid. IIans far som mente at en ætling av huset de Marana ogsaa burde eie andre talenter, besluttet at sende ham til Salamanca. Forberedelserne til reisen var snart gjort. Hans mor gav ham en mængde rosenkranser, amuletter og indviede medaljoner. Hun lærte ham ogsaa en hel del bønner som vilde være til stor hjælp under forskjellige omstændigheter. Don Carlos gav ham et sverd, hvis fæste av damascert sølv var smykket med familievaabnet, og sa: «Hittil har du bare omgaaes barn. Nu skal du omgaaes mænd. Husk paa at en adelsmands kosteligste eie er hans ære. Og din ære er Marana’ernes. Maatte heller det siste skud av vort hus forgaa end der blir sat en plet paa hans ære! Ta dette sverd. Det vil forsvare dig hvis du blir angrepet. Vær aldrig den første til at trække blank, men husk ogsaa at dine forfædre aldrig stak sverdet i skeden før de hadde seiret og faat hevn.»<noinclude><references/></noinclude> bqqc6akpzld877q42jdmaml1riim17y 104 139411 324654 2026-06-20T00:08:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saaledes utrustet med aandelige og timelige vaaben steg Marana'ernes ælling tilhest og forlot sit fædrehjem. Universitetet i Salamanca stod dengang i sin fulde blomst. Aldrig hadde studenterne været talrikere og professorerne lærdere, men heller aldrig hadde borgerne. lidt saa mange fornærmelser av den udisciplinerte ungdom som bodde i, eller rettere, hersket over deres by. Serenader, kattemusik, alslags nattespektakel hørte til deres vanlige leben hvis ensformighet fra tid til anden blev avbrutt ved bortførelse av koner eller piker, av tyverier og pryl. Efter sin ankomst til Salamanca tilbragte don Juan nogen dager med at avlevere anbefalingsbreve til venner av sin far, med at gjøre visit hos professorerne, gjennemstreife kirkerne og la sig forevise de relikvier de indeholdt. Efter sin fars ønske overleverte han en ganske betydelig pengesum til en ved professorerne forat den skulde fordeles blandt de fattige. studenter. Denne gavmildhet gjorde stor lykke og skaffet ham straks mange venner. Don Juan var overmaade lærelysten. Ilan foresatte sig at lytte til hvert ord som utgik fra professorernes mund somom det var selve evangeliet. Og for ikke at gaa tapt av noget vilde han sætte sig saa nær kathetret som mulig. Da han traadte ind i forelæsningssalen opdaget han en ledig plass saa nær professoren som han kunde ønske sig. Han satte sig der. En skitten, ukjæmmet fillet klædt student, slik en som der er saa mange av ved universiteterne, saa et øieblik op fra sin bok for at glo paa don Juan med en mine av stupid forbauselse. «Sætter De Dem paa denne plassen,» sa han i en næsten forfærdet tone. «Vet De ikke at det er don Garcia Navarras vanlige plass?» Don Juan svarte at han altid hadde hørt at plassene<noinclude><references/></noinclude> 16b43aw1v6dg8j9ib365t5pdxcq26cg 104 139412 324655 2026-06-20T00:10:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilfaldt dem som kom først og at han hadde trodd han kunde ta denne da den var ledig, specielt om don Garcia ikke hadde bedt sin sidemand holde den for ham. «De er fremmed og ny her, skjønner jeg,» sa studenten, «siden De ikke kjender don Garcia. Saa vit da at han er en av de mest . . .» Her sænket han sin stemme, aapenbart av frygt for at bli hørt av de andre studenter. «Don Garcia er et frygtelig menneske. Ulykkelig den som fornærmer ham! Hans taalmodighet er kort og hans kaarde lang. Og vær viss paa at sætter nogen sig paa den plass don Garcia to ganger har indtat, er det nok til at der opstaar strid, for han er svært ømtaalelig og pirrelig. Naar han kommer i strid, slaar han til og naar han slaar til, dræper han. Nu har jeg advaret Dem, saa De faar gjøre som De synes.» Don Juan fandt det meget besynderlig at denne don Garcia besatte de beste plasser uten at umake sig med at være præcis. Samtidig la han merke til at flere studenter stirret paa ham og han følte hvor ydmygende det vilde være at forlate plassen efterat han først hadde sat sig der. Paa den anden side brydde han sig ikke om at faa en strid straks efter sin ankomst, især da ikke med en saa farlig fyr som don Garcia lot til at være. Forvirret og uten at vite hvad han skulde bestemme sig til blev han sittende da en student traadte ind og gik like hen til ham. «Der kommer don Garcia,» sa hans nabo. Denne Garcia var en bredskuldret, velskapt ung mand med solbrændt hud, stolt blik og et foragtelig drag om munden. Han bar en luvslitt vams som nok engang hadde været sort og en fillet kappe. Over det hele hang en lang guldkjede. Som bekjendt har altid studenterne<noinclude><references/></noinclude> 5ept9sappb6eefzufdzyr95kmdg6u4m 104 139413 324656 2026-06-20T00:11:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Salamanca og ved andre spanske universiteter sat sin ære i at optræ fillet klædt, idet de sandsynligvis vil vise at en mands virkelige værd ikke avhenger av ydre stas. Don Garcia gik hen til den bænk hvor don Juan endnu sat og hilste ham med utsøkt høflighet. «Hr. student,» sa han, «De er ny blandt os, men Deres navn er mig bekjendt. Vore fædre er gode venner, og om De vil tillate det skal deres sønner bli det ikke mindre.>> Med disse ord rakte han don Juan sin haand med den hjerteligste mine. Don Juan som ventet et ganske andet optrin, mottok don Garcias elskværdighet med den største forekommenhet og svarte at han vilde føle sig meget beæret ved en slik kavalers venskap. «De kjender ikke Salamanca endnu,» vedblev don Garcia. Hvis De vil tillate mig at være Deres fører vil jeg være henrykt over at faa vise Dem alt, fra cederen til soppen, her hvor De nu skal opholde Dem.» Derpaa vendte han sig til den student som sat ved siden av don Juan: «Saa, Perico, forsvind. Tror du at en tølper som du faar sitte sammen med don Juan de Marana.» Med disse ord puffet han ham væk, tok selv plassen som studenten skyndte sig at forlate. Da forelæsningen var endt gav don Garcia sin nye ven sin adresse og fik ham til at love at besøke ham. Derpaa hilste han ham med en yndefuld, venskapelig haandbevægelse, drapperte sig med anstand i sin hullede kappe og gik. Don Juan hadde med sine bøker under armen stanset i et galleri i universitetet for at studere de gamle inskriptioner som dækket væggene, da han opdaget at den studenten som først hadde talt til ham, nærmet sig som om han ogsaa vilde se paa dem. Efter at ha nikket til ham for at vise at han kjendte ham igjen vilde don<noinclude><references/></noinclude> 8ty2u82iz9ei8hh55s41il36y4hsm29 324669 324656 2026-06-20T00:38:35Z Øystein Tvede 3938 324669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Salamanca og ved andre spanske universiteter sat sin ære i at optræ fillet klædt, idet de sandsynligvis vil vise at en mands virkelige værd ikke avhenger av ydre stas. Don Garcia gik hen til den bænk hvor don Juan endnu sat og hilste ham med utsøkt høflighet. «Hr. student,» sa han, «De er ny blandt os, men Deres navn er mig bekjendt. Vore fædre er gode venner, og om De vil tillate det skal deres sønner bli det ikke mindre.» Med disse ord rakte han don Juan sin haand med den hjerteligste mine. Don Juan som ventet et ganske andet optrin, mottok don Garcias elskværdighet med den største forekommenhet og svarte at han vilde føle sig meget beæret ved en slik kavalers venskap. «De kjender ikke Salamanca endnu,» vedblev don Garcia. Hvis De vil tillate mig at være Deres fører vil jeg være henrykt over at faa vise Dem alt, fra cederen til soppen, her hvor De nu skal opholde Dem.» Derpaa vendte han sig til den student som sat ved siden av don Juan: «Saa, Perico, forsvind. Tror du at en tølper som du faar sitte sammen med don Juan de Marana.» Med disse ord puffet han ham væk, tok selv plassen som studenten skyndte sig at forlate. Da forelæsningen var endt gav don Garcia sin nye ven sin adresse og fik ham til at love at besøke ham. Derpaa hilste han ham med en yndefuld, venskapelig haandbevægelse, drapperte sig med anstand i sin hullede kappe og gik. Don Juan hadde med sine bøker under armen stanset i et galleri i universitetet for at studere de gamle inskriptioner som dækket væggene, da han opdaget at den studenten som først hadde talt til ham, nærmet sig som om han ogsaa vilde se paa dem. Efter at ha nikket til ham for at vise at han kjendte ham igjen vilde don<noinclude><references/></noinclude> eb2j6ai40zsiv5kglinu1c8vhg26dvu 104 139414 324657 2026-06-20T00:14:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 324657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Juan til at gaa, men studenten holdt ham tilbake. ved kappen. Don Juan,» sa han, hvis De ikke har det travelt, vil De da være saa venlig at tilstaa mig en liten samtale?» «Gjerne det,» svarte don Juan og lænet sig mot en søile. Værsaagod, jeg hører efter.» Perico saa sig urolig om til alle kanter som om han var bange for at bli iagttat og gik saa like hen til don Juan for at hviske ham noget i øret, en forsigtighetsregel som syntes overflødig, for der var ingen andre end dem i det vældige gotiske galleri. Efter et øiebliks taushet sa studenten hviskende og næsten skjælvende: «Kan De si mig om Deres far virkelig har kjendt don Garcia Navarros far?» Don Juan studset. «De har jo hørt don Garcia si det nu nylig.» «Ja, sa studenten med endnu sagtere røst, men har De hørt Deres far si at han kjendte hr. Navarro?» «Javisst, han var sammen med ham under krigen mot maurerne.» «Godt og vel. Men har De hørt at denne herre skulde ha en søn?» «Jeg har sandelig ikke lagt saa nøie merke til hvad min far kan ha sagt om den ting. . . Men hvad skal disse spørsmaalene til? Er ikke don Garcia hr. Navarros son? Skulde han være uegte født?» «Jeg tar himlen til vidne paa at jeg ikke har sagt noget slikt,» ropte studenten forfærdet og kikket bak den søile don Juan støttet sig mot. «Jeg vilde bare spørre om De kjender en sælsom historie som hyppig fortælles om denne don Garcia?» «Ikke det spor.» «Man sier . . . læg merke til at jeg bare gjentar hvad<noinclude><references/></noinclude> ky54hge6k7jnxezzuok415z4339p9rf 324670 324657 2026-06-20T00:40:13Z Øystein Tvede 3938 324670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Juan til at gaa, men studenten holdt ham tilbake. ved kappen. «Don Juan,» sa han, hvis De ikke har det travelt, vil De da være saa venlig at tilstaa mig en liten samtale?» «Gjerne det,» svarte don Juan og lænet sig mot en søile. «Værsaagod, jeg hører efter.» Perico saa sig urolig om til alle kanter som om han var bange for at bli iagttat og gik saa like hen til don Juan for at hviske ham noget i øret, en forsigtighetsregel som syntes overflødig, for der var ingen andre end dem i det vældige gotiske galleri. Efter et øiebliks taushet sa studenten hviskende og næsten skjælvende: «Kan De si mig om Deres far virkelig har kjendt don Garcia Navarros far?» Don Juan studset. «De har jo hørt don Garcia si det nu nylig.» «Ja, sa studenten med endnu sagtere røst, men har De hørt Deres far si at han kjendte hr. Navarro?» «Javisst, han var sammen med ham under krigen mot maurerne.» «Godt og vel. Men har De hørt at denne herre skulde ha en søn?» «Jeg har sandelig ikke lagt saa nøie merke til hvad min far kan ha sagt om den ting. . . Men hvad skal disse spørsmaalene til? Er ikke don Garcia hr. Navarros son? Skulde han være uegte født?» «Jeg tar himlen til vidne paa at jeg ikke har sagt noget slikt,» ropte studenten forfærdet og kikket bak den søile don Juan støttet sig mot. «Jeg vilde bare spørre om De kjender en sælsom historie som hyppig fortælles om denne don Garcia?» «Ikke det spor.» «Man sier . . . læg merke til at jeg bare gjentar hvad<noinclude><references/></noinclude> 2rmruzqsin5iiumrdc7eyu75m37fxqn 0 139415 324659 2026-06-20T00:21:32Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Don Juan de Maraña]] til [[Don Juan de Maraña (novellesamling)]] 324659 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Don Juan de Maraña (novellesamling)]] rbjnusu7dtfax5vgwxanpw4stchlsmn 0 139416 324661 2026-06-20T00:25:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Merimee Don Juan de Marana.pdf" from=9 to=80 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 324661 wikitext text/x-wiki <pages index="Merimee Don Juan de Marana.pdf" from=9 to=80 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> onj91ons7i7dum14fi75i2nkn1p36gl