Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.14 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 329502 328234 2026-08-05T22:02:26Z Øystein Tvede 3938 329502 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> De Knyttede Næver (1911).djvu|page=1|link=[[De Knyttede Næver]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Knyttede Næver]]'', 1911 Guldaaren (1912).djvu|page=5|link=[[Guldaaren]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[Guldaaren]]'', 1912 De Sorte Gribbe (1913).djvu|page=5|link=[[De Sorte Gribbe]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Sorte Gribbe]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 2nmsw7ecke53gjofajvefrpdd7pu8mh 102 62352 329477 319391 2026-08-05T15:01:17Z Johshh 5303 329477 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Løland |etternavn = Rasmus }} == Tekster == * Folkeliv (1891) * Skuld (1892) * Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no] * [[Ungar]] (1892) * Skattegravaren (1893) * [[Kor vart det av jola?]] (1894) * Blodstyng og andre sogor (1895) * Gamle ungkarar (1895) * I klemma (1895) * Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895) * Emne (1896) * Nervesliten (1896) * Stevleik (1896) * Dauingehende (1897) * Hugtekne (1897) * Smaagutar (1897) * Trollspell (1897) * Jordvend (1898) * Mannen som skulle stelle heime (1899) * Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no] * Ute og heime (1901) * Aasmund Aarak (1902) * Umskifte (1904) * Norsk Eventyrbok (1905) {{Indeks|Norsk eventyrbok (1905).djvu}} * Kvitebjørnen (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/kvitebjornen/tittelside bokselskap.no] * Eventyr og dyresogor fraa (1907) * [[Det store nashornet]] (1900/1939) {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} fedt0aurs6gni0xq0g9r5jjh2uy8mfl 329494 329477 2026-08-05T17:55:43Z Johshh 5303 329494 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Løland |etternavn = Rasmus }} == Tekster == * Folkeliv (1891) * Skuld (1892) * Paa sjølvstyr (1892) [https://www.bokselskap.no/boker/paasjolvstyr/tittelside bokselskap.no] * [[Ungar]] (1892) * Skattegravaren (1893) * [[Kor vart det av jola?]] (1894) * Blodstyng og andre sogor (1895) * Gamle ungkarar (1895) * I klemma (1895) * Aandelege klenodier (skodespel)'' (1895) * Emne (1896) * Nervesliten (1896) * Stevleik (1896) * Dauingehende (1897) * Hugtekne (1897) * Smaagutar (1897) * Trollspell (1897) * Jordvend (1898) * Mannen som skulle stelle heime (1899) * Det store nashorne (1900) [https://www.bokselskap.no/boker/nashorne/tittelside bokselskap.no] * Ute og heime (1901) * Aasmund Aarak (1902) * Umskifte (1904) * Robinson Kruso (1905) {{Indeks|Robinson Kruso (1905).djvu}} * Norsk Eventyrbok (1905) {{Indeks|Norsk eventyrbok (1905).djvu}} * Kvitebjørnen (1906) [https://www.bokselskap.no/boker/kvitebjornen/tittelside bokselskap.no] * Eventyr og dyresogor fraa (1907) * [[Det store nashornet]] (1900/1939) {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} kiiakxz4ffjhhcnbmpzibcxgquv7dn3 102 111661 329451 325645 2026-08-05T13:31:34Z Johshh 5303 329451 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * [[Et Gjensyn]], episk dikt (1878) {{Indeks|Et gjensyn (1878).djvu}} * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * [[Sult]] (1890) * [[Mysterier]] (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * [[Ny jord]] (1893) {{Indeks|Ny Jord (1893).djvu}} * [[Pan]] (1894) {{Indeks|Pan (1894).djvu}} * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * [[Hamsun Siesta|Siesta]], noveller (1897) {{Indeks|Siesta (1897).djvu}} * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * [[Victoria]] (1898) {{Indeks|Victoria (1898).djvu}} * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde Kor]], dikt (1904) {{Indeks|Det vilde Kor (1904).djvu}} * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). * ''[[Det vilde kor]]. Digte.'' (1904) == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} 0jqr3il4e68hexphyv1z080r9v7x4oa 102 139584 329515 324906 2026-08-06T09:25:36Z Johshh 5303 329515 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} ==Verk== * ''[[Ben-Hur]]'' (1896) {{Indeks|Ben-Hur (1896).djvu}} * ''[[Ben-Draumar]]'' (1898) {{Indeks|Draumar (1898).djvu}} * ''[[Folkeliv i Paris]]'' (1899) {{Indeks|Folkeliv i Paris (1899).djvu}} * ''[[Jeanne d'Arc]] (1905) {{Indeks|Jeanne d'Arc (1905).djvu}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} roebjtwj4wa3tohy0nleawmdgxrpb8s 106 142056 329438 329374 2026-08-05T12:32:20Z Øystein Tvede 3938 329438 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den første Kjærlighet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ivan Turgenev|Ivan Turgenev]] |Oversetter=[[Forfatter:Abraham Kaaran|Abraham Kaaran]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Narvesens Kioskkompani |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} g3svb1441szdto2cdsu0c6kqn95dxjj 104 142064 329526 329173 2026-08-06T09:53:51Z Øystein Tvede 3938 329526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede aftenens skygge begynder at falde paa mit liv, hvad kjærere og bedre har jeg da tilbake end mindet om min vaars saa hurtig forsvundne første, heftige storm? Men hvorfor unødig baktale mig selv? Selv da, i letsindighetens og ungdommens dage har jeg ikke været døv for den sorgens stemme, som kaldte paa mig, og for den vemodige røst, der lød fra gravens dyp. Jeg husker, at jeg nogen dage efter at jeg hadde faat vite om Sinaidas død, dreven av en uimotstaaelig magt var tilstede ved dødsleiet hos en gammel fattig kvinde, som bodde i samme hus som vi. Bedækket med filler, liggende paa haarde bretter, med en sæk under hodet kjæmpet hun tungt og haardt med døden. Hele hendes liv hadde været en bitter kamp med hver dags elendighet; hun hadde aldrig kjendt nogen glæde, hun hadde aldrig smakt lykkens honning ― skulde man da ikke tro, at hun maatte fryde sig ved dødens komme, ved dens befrielse, ved dens ro? Men allikevel, saa længe hendes svake, gamle legeme kjæmpet for livet, saa længe hendes bryst hævet sig krampagtig op og ned under dødens kolde haand, og like til de sidste kræfter svigtet hende, ― ophørte hun ikke med at gjøre korsets tegn og sukke: Herre, forlat mig mine synder, og kun med den sidste glimt av bevisstheten forsvandt uttrykket av ængstelse og skræk for døden i hendes øine. Og jeg mindes, hvorledes jeg her, ved denne fattige kvindes dødsleie blev overvældet av rædsel for Sinaida, og jeg fik trang til at be for hende, for min far ― og for mig selv. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> shmwl17cjq0w4j9y09am0xq9069bwc8 104 142098 329439 329210 2026-08-05T12:50:49Z Øystein Tvede 3938 329439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aa, fromme følelser, bløte toner, godhet og mild beroligelse av en bevæget sjæl, den første kjærlighets smeltende glæde, — hvor er de, hvor er de? {{c|VIII}} Den følgende morgen, da jeg kom ned til te, skjendte min mor paa mig — dog mindre end jeg hadde ventet, — og nødte mig til at fortælle hvorledes jeg hadde tilbragt den foregaaende aften. Jeg svarte hende i korte ord, idet jeg søkte at undlate mange enkeltheter og prøvde at gi det hele et ganske uskyldig præg. — Men allikevel er disse mennesker ikke comme il faut, bemerket mor, og du har ikke noget at rende efter til dem istedenfor at læse og forberede sig til eksamen. Da jeg visste at min mors bekymringer for mine beskjæftigelser vilde indskrænke sig til disse ord, fandt jeg det ikke nødvendig at si hende imot. Men efter teen tok min far mig under armen, begav sig ned i haven med mig og fik mig til at fortælle alt, som jeg hadde oplevet hos Sasjekins. En underlig indflydelse hadde min far paa mig — og forholdet mellem os var ogsaa underlig. Han tok sig næsten ikke av min opdragelse, men aldrig gjorde han mig uret eller krænket mig; han respekterte min frihet, han var endog — hvis jeg tør bruke det uttryk, —<noinclude><references/></noinclude> ok2s3cgetazqpyrewlkkej10mqzro27 104 142099 329440 329211 2026-08-05T12:51:30Z Øystein Tvede 3938 329440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høflig mot mig {{. . .}} men han holdt mig paa avstand. Jeg elsket ham, jeg beundret ham, han syntes mig et ideal av en mand — og Gud, med hvilken brændende kjærlighet skulde jeg ikke ha sluttet mig til ham, hvis jeg ikke altid hadde en følelse av hans avvisende haand! Men naar han saa vilde, kunde han næsten i et øieblik, med et ord, en bevægelse faa mig til at føle en grænseløs tillid til sig. Min sjæl aapnet sig for ham — jeg snakket væk med ham som med en fornuftig ven, en overbærende lærer {{. . .}} men saa kunde han likesaa pludselig forlate mig — og hans haand fjernet mig atter fra sig — venlig og mild, men den fjernet mig dog. Undertiden blev han grepet av lystighet, og da var han parat til at gjøre spilopper med mig som en gutunge (han holdt av al slags sterke fysiske bevægelser); en gang — kun en gang! — kjærtegnet han mig med en saadan ømhet, at jeg var nær ved at graate {{. . .}} Men hans lystighet og hans ømhet forsvandt sporløst, og hvad der var hændt mellem os, gav mig ikke noget haab for fremtiden — man skulde næsten tro, at jeg hadde set alt dette i drømme. Det kunde hænde at jeg gav mig til at iagtta hans kloke, smukke, lyse ansigt {{. . .}} mit hjerte skalv og hele mit væsen drog sig mot ham {{. . .}} det var som om han følte hvad der foregik i mig, klappet mig i forbigaaende paa kindet — og gik ut, begyndte at foreta sig noget eller blev pludselig kold, slik som kun han alene<noinclude><references/></noinclude> s0zi8pmd31dmrfff6w0mbzaa7zobazl 104 142100 329441 329212 2026-08-05T12:51:50Z Øystein Tvede 3938 329441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde være det, og jeg kikket mig straks ind i mig selv og blev ogsaa kold. De sjeldne tilfælder av hans velvilje mot mig blev aldrig fremkaldt av mine tause bønner, som dog var saa lette at gjette; de kom altid ganske uventet. Naar jeg senere har tænkt over min fars karakter, er jeg kommet til den slutning, at det var noget andet som holdt ham fra mig og fra familielivet, som han elsket og fandt fuld tilfredsstillelse i. — Ta selv hvad du kan faa, men lad dig aldrig fange. At være sin egen herre — det er livets kunst, — sa han en dag til mig. En anden gang indlot jeg mig i min egenskap av ung demokrat i at tale om frihet i hans nærvær (han var den dag, som jeg kaldte det, »god«, og da kunde man tale med ham om alt mulig. — Frihet! gjentok han, men vet du, hvad der skaffer mennesket frihet? — Nei, hvad? — Viljen, ens egen vilje; og den gir ogsaa magt, som er mere værd end friheten. Lær at ville — og da blir du fri og kan herske. Min far vilde fremfor alt leve — og han levde {{. . .}} Kan hænde han ante, at det ikke skulde være ham længe forundt at nyde denne livets »kunst«; han døde 42 aar gammel. Jeg fortalte min far utforlig om mit besøk hos Sasjekins. Halvt opmerksom, halvt adspredt sat han<noinclude><references/></noinclude> iia8amn2q8gcmkwiulem9th51l4f75g 329442 329441 2026-08-05T12:52:04Z Øystein Tvede 3938 329442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde være det, og jeg kikket mig straks ind i mig selv og blev ogsaa kold. De sjeldne tilfælder av hans velvilje mot mig blev aldrig fremkaldt av mine tause bønner, som dog var saa lette at gjette; de kom altid ganske uventet. Naar jeg senere har tænkt over min fars karakter, er jeg kommet til den slutning, at det var noget andet som holdt ham fra mig og fra familielivet, som han elsket og fandt fuld tilfredsstillelse i. — Ta selv hvad du kan faa, men lad dig aldrig fange. At være sin egen herre — det er livets kunst, — sa han en dag til mig. En anden gang indlot jeg mig i min egenskap av ung demokrat i at tale om frihet i hans nærvær (han var den dag, som jeg kaldte det, »god«, og da kunde man tale med ham om alt mulig. — Frihet! gjentok han, men vet du, hvad der skaffer mennesket frihet? — Nei, hvad? — Viljen, ens egen vilje; og den gir ogsaa magt, som er mere værd end friheten. Lær at ville — og da blir du fri og kan herske. Min far vilde fremfor alt leve — og han levde {{. . .}} Kan hænde han ante, at det ikke skulde være ham længe forundt at nyde denne livets »kunst«; han døde 42 aar gammel. Jeg fortalte min far utførlig om mit besøk hos Sasjekins. Halvt opmerksom, halvt adspredt sat han<noinclude><references/></noinclude> 5iafwgow3rbfdrbvboif8om97xq7vvu 104 142102 329443 329214 2026-08-05T12:54:03Z Øystein Tvede 3938 329443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Med fornøielse, svarte jeg og satte mig ytterst paa en stol. — Men se at De gjør bokstaverne rigtig store, sa fyrstinden, idet hun rakte mig et tilsmudset ark papir, og det var vel ikke mulig for Dem at gjøre det idag, lillefar? — Jeg skal skrive det av idag. Døren til sideværelset aapnedes paa klem og i aapningen kom Sinaidas ansigt tilsyne — blek, tankefuld, med haaret skjødesløst kastet bortover. Hun saa paa mig med et par store kolde øine og lukket langsomt døren til. — Sina, — Sina, da! ropte den gamle fyrstinde. Sinaida gav intet svar. Jeg tok den gamles ansøkning med mig hjem og tilbragte hele aftenen over den. {{c|IX}} Fra den dag av begyndte min »lidenskap«. Jeg husker, at jeg da hadde en lignende følelse som den der tiltrær et embede: jeg var ikke længer bare en ung gut; — jeg var den forelskede. Jeg sa, at fra den dag av begyndte min lidenskap; jeg kunde ha tilføiet, at fra samme dag begyndte mine lidelser. Naar jeg ikke var sammen med Sinaida fortærtes jeg av længsel efter hende; jeg kunde ikke fatte noget længer, alting faldt ut av hænderne paa mig,<noinclude><references/></noinclude> gp2p56z91bbk4desg5rafywddpeb647 104 142103 329444 329215 2026-08-05T13:14:06Z Øystein Tvede 3938 329444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg tænkte hele dagen intenst kun paa hende {{. . .}} Jeg hentærtes {{. . .}} men jeg følte mig ingenlunde lettere i hendes nærvær. Jeg var skinsyk, jeg var mig min ubetydelighet bevisst, jeg surmulet dumt og krøp taapelig for hende — og allikevel drog en uimotstaaelig magt mig til hende, og hver gang traadte jeg ind i hendes værelse med en ufrivillig skjælven av lykke. Sinaida forstod snart, at jeg var forelsket i hende, da jeg hellerikke søkte at skjule det. Hun moret sig over min lidenskap, gjorde nar av mig, forkjælet mig og pinte mig. Det er saa deilig at være aarsaken, uimotstaaelig og mægtig at kunne fremkalde de heftigste glæder og de dypeste lidelser i et andet menneskes bryst — og jeg var bøielig som voks i Sinaidas hænder. Forresten var jeg ikke den eneste, som var forelsket i hende; alle de herrer, som kom i fyrstindens hus, tapte hodet for hende — og hun holdt dem alle i en lænke — ved sine føtter. Hun moret sig med snart at vække haab hos dem, snart at gjøre dem fortvilet, med at leke med dem efter sit forgodtbefindende (hun kaldte det at »pryle den ene mot den anden«), og de tænkte ikke engang at vise sin motstand og underkastet sig hende med glæde. I hele hendes livlige og smukke væsen laa der en viss bedaarende blanding av beregning og sorgløshet, av kunstighet og naturlighet, ro og liv. Alt hun foretok sig, alt hun sa, alle hendes bevægelser bar præg av en fin fortryllende ynde, alt vidnet om eiendomme-<noinclude><references/></noinclude> dyms80tbzpma2xwflz1s5r8d6qa9uz3 104 142104 329445 329351 2026-08-05T13:15:10Z Øystein Tvede 3938 329445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige, spillende kræfter. Hendes ansigt vekslet uavbrutt og uttrykte næsten samtidig spot, eftertanke og lidenskap. Som skyerne paa en solrik og vindig dag svævet forskjelligartede følelsser let og hurtig henover hendes øine og læber. Enhver av hendes tilbedere var hende like uundværlig. Belovsorov, som hun undertiden kaldte »min bjørn« eller blot »min«, hadde uten betænkning med glæde kastet sig i ilden for hende. Da han hadde liten tro paa sine aandelige egenskaper, og ikke synderlig større paa sine andre evner, overhængte han hende bestandig med forslag om egteskap, idet han hentydet til, at de andre kun gjorde kur til hende. Maidanov tilfredsstillet de poetiske anlæg i hendes sjæl; kold som næsten alle forfattere, satte han hele sin kraft ind paa at forsikre hende, og kanske ogsaa sig selv — om at han tilbad hende; han besang hende i endeløse digte og deklamerte dem for hende med overdreven oprigtig begeistring. Hun næret nok sympati for ham, men kunde untertiden ikke la være at drille ham litt; hun hadde ikke synderlig tro paa ham, og naar hun hadde hørt nok av hans utgydelser nødte hun ham til at læse op noget av Puschkin, for, som hun sa, at rense luften. Doktor Luschin, spotsk og kynisk i sin tale, kjendte hende bedre end alle de andre, — og elsket hende høiere end de andre, skjønt han skjændte paa hende baade like op i øinene og bak hendes ryg. Hun agtet ham, men gav ham ikke efter, og lot ham undertiden<noinclude><references/></noinclude> 8ispf42bqotuf95n60k4nqrlwth2ddt 329516 329445 2026-08-06T09:41:43Z Øystein Tvede 3938 329516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige, spillende kræfter. Hendes ansigt vekslet uavbrutt og uttrykte næsten samtidig spot, eftertanke og lidenskap. Som skyerne paa en solrik og vindig dag svævet forskjelligartede følelser let og hurtig henover hendes øine og læber. Enhver av hendes tilbedere var hende like uundværlig. Belovsorov, som hun undertiden kaldte »min bjørn« eller blot »min«, hadde uten betænkning med glæde kastet sig i ilden for hende. Da han hadde liten tro paa sine aandelige egenskaper, og ikke synderlig større paa sine andre evner, overhængte han hende bestandig med forslag om egteskap, idet han hentydet til, at de andre kun gjorde kur til hende. Maidanov tilfredsstillet de poetiske anlæg i hendes sjæl; kold som næsten alle forfattere, satte han hele sin kraft ind paa at forsikre hende, og kanske ogsaa sig selv — om at han tilbad hende; han besang hende i endeløse digte og deklamerte dem for hende med overdreven oprigtig begeistring. Hun næret nok sympati for ham, men kunde untertiden ikke la være at drille ham litt; hun hadde ikke synderlig tro paa ham, og naar hun hadde hørt nok av hans utgydelser nødte hun ham til at læse op noget av Puschkin, for, som hun sa, at rense luften. Doktor Luschin, spotsk og kynisk i sin tale, kjendte hende bedre end alle de andre, — og elsket hende høiere end de andre, skjønt han skjændte paa hende baade like op i øinene og bak hendes ryg. Hun agtet ham, men gav ham ikke efter, og lot ham undertiden<noinclude><references/></noinclude> 76a3q7tfd37xhrw9awc9507kvt12lok 104 142105 329446 329381 2026-08-05T13:16:57Z Øystein Tvede 3938 329446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde føle, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Nuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler, vil De. hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort, bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun stak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun stak naalen temmelig langt ind og saa ham ind i øinene. der forgjæves søkte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok. men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Men kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nød, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesløshet og fordringsløshet. Hvad der saa hændte. om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> os0ihp7dspd15n23hiy3sr3o4b7cv68 329517 329446 2026-08-06T09:43:33Z Øystein Tvede 3938 329517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med en særlig ondskapsfuld glæde føle, at ogsaa han var i hendes magt. Jeg er en kokette, jeg har intet hjerte, jeg er skuespillerinde, sa hun en dag til ham i min nærværelse. Nuvel! Gi mig saa Deres haand, jeg vil stikke en knappenaal i den. De vil skamme Dem for dette unge menneske, men til trods for den smerte De føler, vil De, hr. sandhetselsker, le. Luschin rødmet, vendte hodet bort, bet læberne sammen, men strakte tilslut frem sin haand. Hun stak ham med knappenaalen, og han gav sig virkelig til at le {{. . .}} Ogsaa hun lo, mens hun stak naalen temmelig langt ind og saa ham ind i øinene, der forgjæves søkte et punkt at fæste sig ved. Hvad jeg mindst forstod, var det forhold, som hersket mellem Sinaida og grev Malevsky. Han var smuk, beleven og klok, men der var noget tvetydigt, noget falskt ved ham, som endog faldt mig, den sekstenaarige gut i øinene, og jeg undret mig over, at Sinaida ikke merket det. Men kan hænde hun nok forstod hans falskhet og dog ikke næret avsky for den. En uregelmæssig opdragelse, underlig omgang og vaner, morens stadige nærhet, fattigdommen og uordenen i huset, den uhindrede frihet som den unge pike nød, bevisstheten om sin overlegenhet over sine omgivelser, — alt dette utviklet i hende en slags ringeagtende skjødesløshet og fordringsløshet. Hvad der saa hændte, om Vonifati fortalte, at der ikke var mere sukker igjen, eller en slem sladderhistorie kom paa tapetet, eller om hendes<noinclude><references/></noinclude> iwc3p764e7xic3hspqbzehqp9mae3ry 104 142107 329447 329376 2026-08-05T13:17:58Z Øystein Tvede 3938 329447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig for min mor, som ikke næret nogen velvilje for Sinaida, og som vogted paa os med uvillige øine. Min far frygtet jeg mindre; han syntes ikke at lægge merke til mig, og med Sinaida talte han litet, men paa en særlig klok og betydningsfuld maate. Jeg ophørte med at arbeide, læse, opgav endog mine spaserturer i omegnen og red ikke ut mere. Som et insekt, som holdes tilbake i en traad om benet, drev jeg stadig omkring den lille yndlings fløi; jeg skulde gjerne ha været der bestandig {{. . .}} men det var umulig. Min mor var ærgerlig paa mig, og Sinaida selv jog mig under tiden bort. Da lukket jeg mig inde paa mit værelse eller skjulte mig paa det mest avsidesliggende sted i haven, klatret op paa den ødelagte drivhusmur, hang med benene utover den del av muren, som vendte mot veien, sat der hele timer og stirret, stirret uten at se noget. Tæt ved mig, mellem de støvede brændenesler flagret nogen hvite sommerfugler dovent omkring; en modig spurv satte sig ikke langt fra mig paa en halvt opsmuldret rød mursten og peb av fuld hals, mens den uophørlig bevæget kroppen og vippet med halen. De altid mistroiske skjærer sat i toppen paa en nøken bjerk og skrek av og til; vinden og solen lekte mild i dens tynde grene. Klokkeklangen fra klostret Donskoj lød av og til rolig og vemodig, mens jeg fremdeles sat, stirret ut i luften og lyttet, og min sjæl fyldtes av en ubeskrivelig stemning, hvori alt fløt sammen, baade sørgmodighet, glæde, forutfølelse av det kommende, lyst<noinclude><references/></noinclude> 73ff5iitsr4s4z8gyv5efml9n1nasl5 104 142109 329448 329363 2026-08-05T13:18:42Z Øystein Tvede 3938 329448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa blek, der viste sig en saa dyp sørgmodighet, en saa inderlig træthet i hvert av hendes træk, at mit hjerte snørte sig sammen og jeg spurte uvilkaarlig hviskende: »Hvad feiler Dem?« Sinaida strakte sin haand ut, rykket op et græsstraa, bet det over og kastet det derpaa saa langt som mulig væk fra sig. — Holder De meget av mig? spurte hun endelig. Jeg svarte ikke, — og hvorfor behøvet jeg forresten at svare? — Jo? gjentok hun og betragtet mig fremdeles. Det er saa. Aldeles de samme øine, la hun til, blev tankefuld og skjulte ansigtet i sine hænder. — Alt er blit mig motbydelig, hvisket hun. Jeg skulde flygte til verdens ende, jeg holder det ikke ut, jeg kan ikke overvinde mig . . . Og hvad venter der mig i fremtiden! {{. . .}} Aa, hvor det knuger {{. . .}} hvor det knuger, min gud! — Hvorfor? spurte jeg frygtsom. Sinaida svarte ikke og trak kun paa skuldrene. Jeg laa fremdeles paa knæ og betragtet hende med dyp smerte. Hvert av hendes ord gik mig dypt til hjertet. Jeg tror, at jeg i det øieblik skulde ha git mit liv, bare for ikke at se hende fortvilet. Jeg saa paa hende, og skjønt jeg ikke kunde forstaa, hvad der knuget hende saa tungt, forestillet jeg mig dog tydelig, hvorledes hun i et anfald av uutholdelig smerte gik ut i haven — og sank ned paa jorden som død.<noinclude><references/></noinclude> d4o49wc8ol1gco8re9ckzq7v99lz0fs 104 142110 329449 329366 2026-08-05T13:19:11Z Øystein Tvede 3938 329449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Rundt omkring var alt lyst og grønt; vinden suste mildt i trærnes løy og bøiet av og til en lang gren paa en bringebærbusk ned over Sinaidas hode. Et eller andet sted kurret turtelduerne og bierne summet lavt over det sparsomme græs. Ovenfra skinte den milde blaa himmel — men jeg følte mig saa sørgmodig {{. . .}} — Deklamer et eller andet digt for mig, sa Sinaida halvhøit og støttet sig paa albuen. Jeg liker at høre Dem deklamere digte. De synger litt, men det gjør ikke noget, det er saa ungdommelig. Deklamer »Paa Georgiens høie« for mig. Men sæt Dem først. Jeg satte mig ned og deklamerte »Paa Georgiens høie«. »At man ikke kan la være at elske det«, gjentok Sinaida. Se, derfor er poesien netop skjøn, at den fortæller os om det som ikke findes og som ikke blot er bedre end det der findes, men som ogsaa kommer nærmere sandheten {{. . .}} »At man ikke kan la være at elske det« — at man vil, men ikke kan! Hun blev taus igjen, men fór pludselig sammen og reiste sig. Kom. Hos min mor sitter Maidanov; han kom med sit digt til mig, men jeg gik fra ham. Ogsaa han er bedrøvet nu {{. . .}} det er ikke noget at gjøre ved! De skal en gang faa vite det {{. . .}} men vær bare ikke sint paa mig! Sinaida trykket skyndsomt min haand og løp i forveien. Vi kom ind i fløien. Maidanov gav sig til at læse op for os sit netop færdig trykte digt »Morderen«,<noinclude><references/></noinclude> nvn4v8unqvh5ja6o16bq5p8a3phwer8 104 142111 329450 329323 2026-08-05T13:19:31Z Øystein Tvede 3938 329450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg hørte intet av det. I en syngende tone skrek han ut sine firfottede jamber, rimene skiftedes og klang hult og skingrende som bjelder, mens jeg uavbrutt saa paa Sinaida og fremdeles søkte at utfinde betydningen av hendes sidste ord. <poem> »Eller har kanske pludselig hemmelig en rival dig beseiret?« </poem> ropte pludselig Maidanov med sin næselyd — og Sinaidas og mit blik møttes. Hun slog øinene ned og blev litt rød. Jeg saa, at hun rødmet, og jeg blev iskold av skræk. Jeg var allerede før skinsyk paa hende, men først i dette øieblik for den tanke, at hun elsket, som et lyn gjennem mit hode. Aa Gud! hun elsker! {{c|X}} Fra det øieblik av begyndte mine virkelige pinsler. Jeg brøt mit hode, tænkte og grublet, og vaaket mest mulig i hemmelighet uophørlig over Sinaida. Der var foregaat en forandring med hende — det saa man tydelig. Hun gik ut at for at spasere alene og gjorde lange turer. Undertiden viste hun sig ikke for sine gjester; sat hele timer ad gangen i sit værelse. Det hadde aldrig forekommet med hende før. Jeg var med ett blit, — eller jeg trodde ialfald at være det — meget skarpsynt. Er det han? Eller kanske han? spurte jeg mig selv, idet jeg i tankerne urolig gik fra den<noinclude><references/></noinclude> o1mhzgmrp4t49jrcywp7wfxrhb7ucsm 329478 329450 2026-08-05T15:45:01Z Øystein Tvede 3938 329478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg hørte intet av det. I en syngende tone skrek han ut sine firfottede jamber, rimene skiftedes og klang hult og skingrende som bjelder, mens jeg uavbrutt saa paa Sinaida og fremdeles søkte at utfinde betydningen av hendes sidste ord. <poem> »Eller har kanske pludselig hemmelig en rival dig beseiret?« </poem> ropte pludselig Maidanov med sin næselyd — og Sinaidas og mit blik møttes. Hun slog øinene ned og blev litt rød. Jeg saa, at hun rødmet, og jeg blev iskold av skræk. Jeg var allerede før skinsyk paa hende, men først i dette øieblik for den tanke, at hun elsket, som et lyn gjennem mit hode. Aa Gud! hun elsker! {{c|X}} Fra det øieblik av begyndte mine virkelige pinsler. Jeg brøt mit hode, tænkte og grublet, og vaaket mest mulig i hemmelighet uophørlig over Sinaida. Der var foregaat en forandring med hende — det saa man tydelig. Hun gik ut for at spasere alene og gjorde lange turer. Undertiden viste hun sig ikke for sine gjester; sat hele timer ad gangen i sit værelse. Det hadde aldrig forekommet med hende før. Jeg var med ett blit, — eller jeg trodde ialfald at være det — meget skarpsynt. Er det han? Eller kanske han? spurte jeg mig selv, idet jeg i tankerne urolig gik fra den<noinclude><references/></noinclude> e06h5gj0r2j3se34qu17k857xkuimhb 104 142112 329479 329367 2026-08-05T15:46:42Z Øystein Tvede 3938 329479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene av hendes tilbedere til den anden. Grev Malevsky syntes mig farligere end de andre, om jeg end paa Sinaidas vegne skammet mig at tilstaa det. Mit skarpsyn rak ikke længer end til spidsen av min næse, og min hemmelighetsfuldhet undgik uten tvil ingen; ialfald hadde doktor Luschin gjennemskuet mig meget snart. Forresten var ogsaa han blit meget forandret i det sidste. Han blev magrere, lo like saa ofte som før, men hans latter lød hul, ondskapsfuld og avbrutt; en uvilkaarlig nervøs ophidselse var kommen istedenfor hans sedvanlige lette ironi og paatagne kynisme. — Hvorfor render De uavladelig hit, unge mand? spurte han mig en dag, vi var alene i Sasjekins dagligstue. (Den unge fyrstinde var endnu ikke vendt tilbake fra sin spasertur, og den gamle fyrstindes skingrende stemme hørtes i underetagen, hvor hun trættet med stuepiken). De hadde bedre av at læse og arbeide — saa længe De er ung — men hvad gjør De istedenfor? — De kan ikke vite, om jeg ikke arbeider hjemme svarte jeg ham noksaa hovmodig, men dog ikke uten forvirring. — Ja, jeg kan tænke mig Deres arbeide! De har nok noget andet i hodet. Naa. jeg vil ikke stride med Dem {{. . .}} i Deres alder er saadant i sin orden. Men Deres valg er nu engang meget uheldig. Ser De da ikke, hvad slags hus dette er?<noinclude><references/></noinclude> qdcbcyom7z23cet8m62ugs7o7gzznnr 104 142114 329480 329325 2026-08-05T15:47:45Z Øystein Tvede 3938 329480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Doktoren saa paa mig med en viss spottende medlidenhet. — Naa, jeg er god jeg, sa han likesom til sig selv, hvorfor behøver jeg egentlig at tale med ham derom. Kort sagt, tilføiet han og hævet sin stemme, jeg gjentar for Dem endnu en gang, den luft De indaander her, er skadelig for Dem. De liker Dem her, ja, det kan saa være! I et drivhus f. eks. dufter det ogsaa behagelig, — men man kan ikke leve der. Nei, hør bare, ta fat paa Deres Kaidanov igjen. Den gamle fyrstinde kom ind og begyndte at beklage sig for doktoren over tandpine. Senere kom ogsaa Sinaida ind. — Se her, tilføiet fyrstinden, skjend litt paa hende, doktor. Hele dagen drikker hun vand med is i; er det ikke skadelig for hende, som har svakt bryst? — Hvorfor gjør De det? spurte Luschin. — Hvilke følger kan det bli av det? — Hvilke følger? De kan bli forkjølet og dø. — Virkelig? Er det mulig? Nuvel — saa er det ikke noget at gjøre ved det! — Jaa — saa! brummet doktoren. Den gamle fyrstinde fjernet sig. — Ja, saa er det, sa Sinaida. Er livet da saa morsomt? Kast et blik omkring Dem {{. . .}} Hvad, — synes De, det er saa morsomt? Eller tror De kanske, at jeg ikke forstaar det, ikke føler det? Det er mig en nydelse at drikke isvand, — men De vil i fuldt alvor<noinclude><references/></noinclude> b28p7lz0pxwh9uqj3buj3tz9o0w375z 104 142115 329481 329309 2026-08-05T15:48:30Z Øystein Tvede 3938 329481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overbevise mig om, at et saadant liv er saa meget værd, at man skulde ofre et øiebliks nydelse for det — jeg vil nu ikke snakke om lykke. — Naa, ja, bemerket Luschin, luner og uavhængighet {{. . .}} Disse to ord karakteriserer Dem fuldstændig; hele Deres natur ligger i disse to ord. Sinaida lo nervøst. — De er for sent ute, kjære doktor. De iagttar daarlig; følger ikke med. Sæt paa Dem brillerne. Nu kan det ikke være tale om luner længer; at gjøre nar av Dem og sig selv {{. . .}} tænk, hvor morsomt! Og hvad min uavhængighet angaar. Hr. Valdemar, ropte hun pludselig og stampet i gulvet. Sæt ikke op et slikt melankolsk ansigt. Jeg kan ikke fordra, at man synes synd i mig. Hun gik hurtig ut. — Denne luft er skadelig for Dem, unge mand, meget skadelig, sa Luschin en gang til til mig. {{c|XI}} Om aftenen den samme dag samledes de sedvanlige gjester hos Sasjekins; jeg var blandt dem. Samtalen dreiet sig om Maidanovs digt; Sinaida roste det oprigtig. — Men vet De hvad? sa hun til ham, hvis jeg var digter, vilde jeg vælge andre emner. Kanske er det bare dumt, men undertiden faar jeg slike underlige<noinclude><references/></noinclude> 3jquzpd87cafxf380kmwm5ptjqmbzg5 104 142116 329482 329230 2026-08-05T15:49:15Z Øystein Tvede 3938 329482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tanker, især naar jeg ligger vaaken om morgenen, naar himmelen begynder at bli halvt graa, halvt rød. Jeg vilde f. eks{{. . .|4}} Kommer De til at le av mig? — Nei! nei! ropte vi alle samtidig. — Jeg vilde fremstille, fortsatte hun med armene i kors over brystet og bortvendte øine, en flok unge piker i en stor baat paa en stille elv om natten. Maanen skinner, og de er alle klædt i hvitt, med kranse av hvite blomster paa hodet, og de synger noget som ligner en hymne, vet De. — Jeg forstaar, jeg forstaar, fortsæt, sa Maidanov betydningsfuld og sværmerisk. — Pludselig blusser faklerne, der høres støi, latter, tamburinklang paa strandbredden {{. . .}} Det er bacchantindernes tog, som farer frem under sang og jublende rop. Ja, og videre faar det være Deres sak at arrangere, hr. digter {{. . .}} Kun vilde jeg ha, at faklerne skal være røde og roken hvirvle sterkt i veiret; og bacchantindernes øine skal funkle under kransene, og kransene skal være mørke. Glem hellerikke tigerskind og bækkener — og saa guld, meget guld. — Og hvor skal guldet anbringes? spurte Maidanov: idet han strøk sit glatte haar bakover og næseborene utvidedes. — Hvor? Paa skuldrene, armene, benene, overalt. Der fortælles, at kvinderne i oldtiden bar guldringe paa anklerne. Bacchantinderne lokker til sig de unge piker i baaten. Pikerne ophører at synge sin hymne<noinclude><references/></noinclude> 2kwum46uixuxopc5p8qhih5cocl5eyf 329518 329482 2026-08-06T09:44:44Z Øystein Tvede 3938 329518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tanker, især naar jeg ligger vaaken om morgenen, naar himmelen begynder at bli halvt graa, halvt rød. Jeg vilde f. eks{{. . .|4}} Kommer De til at le av mig? — Nei! nei! ropte vi alle samtidig. — Jeg vilde fremstille, fortsatte hun med armene i kors over brystet og bortvendte øine, en flok unge piker i en stor baat paa en stille elv om natten. Maanen skinner, og de er alle klædt i hvitt, med kranse av hvite blomster paa hodet, og de synger noget som ligner en hymne, vet De. — Jeg forstaar, jeg forstaar, fortsæt, sa Maidanov betydningsfuld og sværmerisk. — Pludselig blusser faklerne, der høres støi, latter, tamburinklang paa strandbredden {{. . .}} Det er bacchantindernes tog, som farer frem under sang og jublende rop. Ja, og videre faar det være Deres sak at arrangere, hr. digter {{. . .}} Kun vilde jeg ha, at faklerne skal være røde og roken hvirvle sterkt i veiret; og bacchantindernes øine skal funkle under kransene, og kransene skal være mørke. Glem hellerikke tigerskind og bækkener — og saa guld, meget guld. — Og hvor skal guldet anbringes? spurte Maidanov, idet han strøk sit glatte haar bakover og næseborene utvidedes. — Hvor? Paa skuldrene, armene, benene, overalt. Der fortælles, at kvinderne i oldtiden bar guldringe paa anklerne. Bacchantinderne lokker til sig de unge piker i baaten. Pikerne ophører at synge sin hymne<noinclude><references/></noinclude> 3kcv5ms7wmcczvospf4pc9moaets0fl 104 142117 329483 329231 2026-08-05T15:49:37Z Øystein Tvede 3938 329483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— det er dem umulig at fortsætte — men de sitter ubevægelige. Elven fører dem mot stranden. Og ser pludselig reiser en av dem sig stille op {{. . .}} Det maa skildres nøie: hvorledes hun stille reiser sig op i det bleke maaneskin og hvorledes hendes veninder blir forskrækket {{. . .}} Hun skrider over randen av baaten, bacchantinderne flokker sig om hende, fører hende bort i natten, i mørket {{. . .}} Fremstil saa her røk i svære søiler, og at alting blander sig sammen. Kun deres skarpe rop høres og hendes krans ligger tilbake paa stranden. Sinaida taug. (Aa, hun elsker! tænkte jeg igjen.) — Og det er alt? spurte Maidanov. — Ja, svarte hun. — Det er ikke stort nok emne til et helt verk, bemerket han vigtig, men til et lyrisk digt vil jeg benytte mig av Deres idé. — I den romantiske stil? spurte Malevsky. — Ja, naturligvis i den romantiske, i Byrons stil. — Efter min mening passer Hugo bedre end Byron, sa den unge greve skjødesløs, han er mere interessant. — Hugo er en første rangs forfatter, svarte Maidanov, og min ven Tonkoschejev, som i sin spanske roman »Trubaduren« {{. . .}} — Aa, er det boken med de omvendte spørmaalstegn? avbrøt Sinaida. — Ja. Det er sprogbruken paa spansk. Men hvad jeg vilde si, Tonkoschejev {{. . .}} — Naa! saa begynder dere at drøfte den klassiske<noinclude><references/></noinclude> 00k5jadj95upce6y3spjpp3l9cntven 329519 329483 2026-08-06T09:45:24Z Øystein Tvede 3938 329519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— det er dem umulig at fortsætte — men de sitter ubevægelige. Elven fører dem mot stranden. Og se, pludselig reiser en av dem sig stille op {{. . .}} Det maa skildres nøie: hvorledes hun stille reiser sig op i det bleke maaneskin og hvorledes hendes veninder blir forskrækket {{. . .}} Hun skrider over randen av baaten, bacchantinderne flokker sig om hende, fører hende bort i natten, i mørket {{. . .}} Fremstil saa her røk i svære søiler, og at alting blander sig sammen. Kun deres skarpe rop høres og hendes krans ligger tilbake paa stranden. Sinaida taug. (Aa, hun elsker! tænkte jeg igjen.) — Og det er alt? spurte Maidanov. — Ja, svarte hun. — Det er ikke stort nok emne til et helt verk, bemerket han vigtig, men til et lyrisk digt vil jeg benytte mig av Deres idé. — I den romantiske stil? spurte Malevsky. — Ja, naturligvis i den romantiske, i Byrons stil. — Efter min mening passer Hugo bedre end Byron, sa den unge greve skjødesløs, han er mere interessant. — Hugo er en første rangs forfatter, svarte Maidanov, og min ven Tonkoschejev, som i sin spanske roman »Trubaduren« {{. . .}} — Aa, er det boken med de omvendte spørmaalstegn? avbrøt Sinaida. — Ja. Det er sprogbruken paa spansk. Men hvad jeg vilde si, Tonkoschejev {{. . .}} — Naa! saa begynder dere at drøfte den klassiske<noinclude><references/></noinclude> jlnqs2anq9sgjptnat0y5nto0emk82s 104 142118 329484 329326 2026-08-05T15:50:19Z Øystein Tvede 3938 329484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den romantiske skole, avbrøt Sinaida ham paany, la os heller leke {{. . .}} — Pantelek? sa Luschin hurtig. — Nei, pantelek er kjedelig, la os heller leke »Sammenligning«. (Denne lek hadde Sinaida selv opfundet: man nævnte en gjenstand, enhver forsøkte at sammenligne den med noget, og den som fandt den bedste sammenligning fik prisen.) Hun gik hen til vinduet. Solen var netop gaat ned; høit paa himmelen seilte lange røde skyer. — Hvad ligner disse skyer? spurte Sinaida, og uten at avvente vore svar, sa hun: Jeg synes, at de ligner de purpurrøde seil paa Kleopatras gyldne skib, som førte hende til møte med Antonius. Husker De, Maidanov, De fortalte mig om det for kort tid siden? Likesom Polonius i »Hamlet« var vi alle enig i, at skyerne paa en prik lignet netop disse seil, og at ingen av os kunde ha fundet en bedre sammenligning. — Og hvor gammel var Antonius da? spurte Sinaida. — Han var sikkert endnu en ung mand, bemerket Malevsky. — Ja, sikkert ung, sa Maidanov overbevisende. — Undskyld, utbrøt Luschin, han var over firti aar. — Over firti aar, gjentok Sinaida og kastet et hurtig blik paa ham. Kort efter gik jeg hjem. Hun elsker, mumlet jeg uvilkaarlig mellem tænderne, men hvem? {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> trg1sw0xpbrvqauxnkfwntdyvh292oy 104 142119 329485 329382 2026-08-05T15:51:10Z Øystein Tvede 3938 329485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XII}} Dagene svandt. Sinaida blev mer og mer uforstaaelig og besynderlig. Engang jeg kom til hende, fandt jeg hende sittende paa en rørstol med hode lænet mot den skarpe kant paa bordet. Hun rettet sig op — hele hendes ansigt var vaatt av taarer. — Aa, er det Dem! sa hun med et haardt smil. Kom hit. Jeg kom hen til hende; hun la sin haand paa mit hode, grep pludselig i mit haar og begyndte at rykke i det. — Det gjør ondt, sa jeg endelig. — Naa, det gjør ondt! Men jeg da? Har ikke jeg det ondt? gjentok hun et par ganger. Au, da, ropte hun med ét, da hun saa, at hun hadde rykket ut en liten haardot, hvad har jeg dog gjort? Stakkars hr. Valdemar! Hun glattet forsigtig de avrevne haar ut og viklet dem sammen til en ring. — Jeg vil lægge Deres haar i min medaljon og vil bære det hos mig, sa hun mens taarerne fremdeles glinset i hendes øine; kanske kan det trøste Dem litt {{. . .}} Og nu, farvel. Jeg vendte hjem og faldt like op i en übehagelighet. Min mor hadde en samtale med far; hun bebreidet ham et eller andet; han var som sedvanlig rolig og<noinclude><references/></noinclude> 06jupiveq6ics7wd6pw1csug3x1royw 329486 329485 2026-08-05T15:51:30Z Øystein Tvede 3938 329486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XII}} Dagene svandt. Sinaida blev mer og mer uforstaaelig og besynderlig. Engang jeg kom til hende, fandt jeg hende sittende paa en rørstol med hode lænet mot den skarpe kant paa bordet. Hun rettet sig op — hele hendes ansigt var vaatt av taarer. — Aa, er det Dem! sa hun med et haardt smil. Kom hit. Jeg kom hen til hende; hun la sin haand paa mit hode, grep pludselig i mit haar og begyndte at rykke i det. — Det gjør ondt, sa jeg endelig. — Naa, det gjør ondt! Men jeg da? Har ikke jeg det ondt? gjentok hun et par ganger. Au, da, ropte hun med ét, da hun saa, at hun hadde rykket ut en liten haardot, hvad har jeg dog gjort? Stakkars hr. Valdemar! Hun glattet forsigtig de avrevne haar ut og viklet dem sammen til en ring. — Jeg vil lægge Deres haar i min medaljon og vil bære det hos mig, sa hun mens taarerne fremdeles glinset i hendes øine; kanske kan det trøste Dem litt {{. . .}} Og nu, farvel. Jeg vendte hjem og faldt like op i en ubehagelighet. Min mor hadde en samtale med far; hun bebreidet ham et eller andet; han var som sedvanlig rolig og<noinclude><references/></noinclude> in03ljiymej9pwzmz07tkgj6z8nyap5 104 142120 329487 329353 2026-08-05T15:51:54Z Øystein Tvede 3938 329487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kold, sa ikke et ord og snart efter forlot han huset. Jeg kunde ikke høre hvad min mor talte om, og forresten hadde jeg andet at tænke paa. Jeg husker kun, at hun, da scenen var over, kaldte mig ind til sig i sit kabinet og uttalte sig med stor misnøie om mine hyppige besøk hos fyrstinden, som efter hendes ord var une femme capable de tout. Jeg kysset hendes haand (jeg gjorde det altid, naar jeg vilde faa ende paa hendes snak) og gik ind paa mit værelse. Sinaidas taarer bragte mig fuldstændig ut av fatning. Jeg visste sletikke hvad jeg skulde tro og var selv graaten nær; trods mine seksten aar var jeg dog kun et barn. Jeg tænkte ikke længere paa Malevsky eller Belovsorov, skjønt den sidste dag for dag blev frækkere og saa paa den snedige greve, som en ulv ser paa et lam; jeg tænkte i det hele tat paa intet og ingen. Jeg hengav mig til frugtesløse gjetninger og søkte stadig de mest ensomme steder. Jeg blev især glad i det forfaldne drivhus. Som oftest krøp jeg op og satte mig paa den høie mur der, og jeg følte mig saa ulykkelig, forladt og sørgmodig, at jeg fik medlidenhet med mig selv. Og hvor kjære var ikke disse bitre fornemmelser, og hvor jeg nød dem! {{. . .}} En dag sat jeg paa muren, stirret ut i luften og lyttet til kirkeklokkernes klang i det fjerne. Pludselig var det som om noget løp over mig — det var ikke et vindstøt og ikke en skjælven heller, men noget som en aandepust, som en fornemmelse av et menneskes<noinclude><references/></noinclude> tphnun40xiqwi11dg3u9p7v22553na0 104 142121 329488 329328 2026-08-05T15:52:15Z Øystein Tvede 3938 329488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nærhet {{. . .}} Jeg saa ned. Dernede, paa veien, iført en let graa kjole og med en lyserød parasol paa skulderen gik Sinaida med hurtige skridt. Hun fik se mig, stanset, og idet hun skjøv sin straahat ned i nakken, fæstet hun sine fløielsbløte øine paa mig. — Hvad er det De bestiller der saa høit oppe? spurte hun med et besynderlig smil. — Se her, vedblev hun, De forsikrer mig jo altid, at De elsker mig; spring ned paa veien, hvis de virkelig er glad i mig. Neppe hadde Sinaida uttalt disse ord, førend jeg styrtet ned, som om nogen hadde puffet mig bakfra. Muren var omkring fire meter høi. Jeg kom ned like paa benene, men støtet var saa voldsomt, at jeg ikke kunde holde balansen; jeg faldt og tapte for et øieblik bevisstheten. Da jeg kom til mig selv igjen, merket jeg, uten at aapne øinene, at Sinaida var hos mig. — Min kjære gut, sa hun bøiet over mig — og hendes stemme var fuld av ømhet: hvorfor gjorde du det, hvorfor adlød du mig {{. . .}} jeg elsker dig jo {{. . .}} reis dig. Hendes bryst aandet ved mit, hendes hænder berørte mit hode og pludselig — aa, hvad følte jeg ikke da! — bedækket hendes friske deilige læber mit ansigt med kys {{. . .}} de berørte mine læber {{. . .}} Men saa merket Sinaida, sandsynligvis av uttrykket i mit ansigt, at jeg allerede var kommet til mig selv igjen, skjønt jeg fremdeles laa med lukkede øine, og sa, idet hun reiste sig hurtig op:<noinclude><references/></noinclude> 942tk59f64i70qrk0hejbq46zca9k36 104 142122 329489 329354 2026-08-05T15:52:38Z Øystein Tvede 3938 329489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ― Naa, saa reis Dem da, skøieren, tullingen! Hvorfor ligger De i støvet? Jeg reiste mig. — Gi mig min parasol, sa hun. Se hvor langt jeg kastet den fra mig; men se nu ikke slik paa mig {{. . .}} hvad er det for dumheter? Har De slaat Dem? Brændte De Dem kanske paa neslerne? Uf, stir ikke slik paa mig, hører De {{. . .}} Men han begriper jo ingenting, han svarer ikke, la hun til likesom for sig selv. Gaa nu hjem, hr. Valdemar og børst Dem; men vov ikke at følge efter mig, ellers blir jeg sint og vil aldrig mere {{. . .}} Hun fuldendte ikke sætningen og fjernet sig med hurtige skridt. Jeg satte mig i græsset ved veien {{. . .}} mine ben vilde ikke bære mig. Mine hænder brændte av neslerne, det værket i ryggen og jeg var svimmel; men den følelse av lyksalighet jeg dengang følte, har jeg siden aldrig kjendt mere i mit liv. Jeg følte i alle mine lemmer en søt smerte, der tilslut fik avløp i høie glædesskrik og hop. Sandelig var jeg barn endda. {{c|XIII}} Jeg følte mig saa glad og lykkelig hele denne dag, saa tydelig syntes jeg at kjende Sinaidas kys paa mit ansigt, jeg erindret hvert av hendes ord med en bævende følelse av henrykkelse og saa sterkt priste jeg min<noinclude><references/></noinclude> 2zc31eeitp5psauw71pbxa0qlupbi1o 104 142123 329490 329330 2026-08-05T15:53:46Z Øystein Tvede 3938 329490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uventede lykke, at jeg næsten var ræd for at gjense hende som hadde skaffet mig disse ukjendte fornemmelser. Jeg syntes, jeg kunde ikke vente mig en større lykke av skjæbnen, end om jeg nu »kunde trække aanden dypt for sidste gang og dø.« Men da jeg den næste dag styrte mine skridt mot fløibygningen, følte jeg mig meget forlegen og søkte forgjæves at skjule det under en maske av beskeden utvungenhet, som sømmer sig en mand, der ønsker at vise, at han forstaar at bevare en hemmelighet. Sinaida tok imot mig meget naturlig, uten nogensomhelst bevægelse, truet mig kun med fingeren og spurte, om jeg ikke hadde blaa merker paa kroppen. Al min beskedne utvungenhet og hemmelighetsfuldhet forsvandt øieblikkelig og tillike dermed ogsaa min forlegenhet. Jeg ventet vistnok intet usedvanlig, men Sinaidas ro virket paa mig som kold dusch. Jeg forstod, at jeg ikke var andet end et barn i hendes øine, og jeg blev meget tung om hjertet. Sinaida gik frem og tilbake i værelset, og hvergang hun saa paa mig fór et hurtig smil over hendes ansigt; men jeg saa godt, at hendes tanker var langt borte fra mig {{. . .}} Skulde jeg selv begynde at tale til hende om gaarsdagens begivenhet, tænkte jeg; skulde jeg spørre hende hvorhen hun skyndte sig saa, for endelig engang at faa vite {{. . .}} men modløs gjorde jeg kun en bevægelse med haanden og satte mig i en krok. Belovsorov kom ind; jeg blev glad ved at faa se ham.<noinclude><references/></noinclude> sqmpzjcujo19a5x19jna7iofc53ffv2 104 142126 329491 329258 2026-08-05T15:55:38Z Øystein Tvede 3938 329491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XIV}} Den følgende morgen stod jeg tidlig op, skar mig en stok og begav mit mot bygrænsen. La mig faa komme ut — tænkte jeg — for at fordrive min sorg. Det var en vakker, straalende og ikke altfor varm dag; en lystig, svalende vind blæste over marken, suste sagte og lekte, berørte alt uten dog at forstyrre noget. Jeg vandret længe omkring i fjeldet og skovene; jeg følte mig ikke lykkelig. Jeg gik hjemmefra med det forsæt at hengi mig til min misstemning, — men ungdommen, det deilige veir, den friske luft, det opkvikkende i min hurtige gang og vellysten ved ensomt at ligge i græsset — tok sit. Minde om de uforglemmelige ord, om kyssene trængte sig igjen ind i min sjæl. Det var mig behagelig at tænke at Sinaida ikke kunde frakjende mig min beslutsomhet og mit heltemod . . . Hun foretrækker de andre, tænkte jeg, nuvel! Men de andre bare snakker, mens jeg handlet! Og hvad er jeg ikke istand til at gjøre for hende? Min fantasi begyndte igjen at arbeide. Jeg forestillet mig, hvorledes jeg vilde frelse hende fra fiendernes hænder, hvorledes jeg, bedækket med blod, vilde slæpe hende ut av fængslet og hvorledes jeg vilde dø for hendes føtter. Jeg gjenkaldte i erindringen det maleri, der hang i vor salon: »Malek-Adel, som bortfører Mathilde«, — men her blev jeg optat ved synet av en stor<noinclude><references/></noinclude> igyd4ouok255ir70lw0fptz3pcy67q8 104 142128 329492 329260 2026-08-05T15:56:20Z Øystein Tvede 3938 329492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>galop {{. . .}} Belovsorov styrtet efter dem, mens sabelen klirret om ham. Han er rød som en krebs, tænkte jeg, men hun {{. . .}} Ja, hvorfor er hun saa blek. Hun var tilhest hele formiddagen — hvorfor er hun dog saa blek? Jeg fordoblet mine skridt og kom hjem kort før middagen. Min far hadde allerede byttet klær og sat nu renvasket og frisk ved siden av min mors stol og læste føljetonen i »Journal des Débats« for hende med sin jevne, klangfulde stemme; men min mor hørte paa ham uten opmerksomhet, og da hun saa mig, spurte hun, hvor jeg hadde været hele dagen og la til, at hun ikke syntes om, at jeg flakket omkring Gud vet hvor, og Gud vet med hvem. Jeg spaserte alene, holdt jeg næsten paa at svare, men ved et blik paa min far, sa jeg av en eller anden grund ingenting. {{c|XV}} De følgende fem-seks dager saa jeg næsten ikke Sinaida; hun foregav, at hun var syk, hvad det imidlertid ikke forhindret husets sedvanlige gjester fra at indfinde sig, — som de uttrykte sig — paa sin vagt, alle undtagen Maidanov, der straks blev mismodig og kjedet sig, naar han ikke hadde anledning til at vise sin begeistring. Belovsorov sat gnaven i en krok helt tilknappet og rød; paa grev Malevsky’s fine ansigt svævet altid et eiendommelig uhyggelig smil; han var<noinclude><references/></noinclude> 8jo2fk1sr90ri6yprkm74bsboe8e148 104 142129 329493 329261 2026-08-05T15:56:47Z Øystein Tvede 3938 329493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>virkelig faldt i unaade hos Sinaida og forsøkte nu med særlig omhu at være forekommende mot den gamle fyrstinde og kjørte endog med hende i en leiet kaleschevogn til generalguvernøren. Men denne tur viste sig forøvrig at være meget uheldig, og Malevsky hadde kun ubehageligheter derav; man mindet ham om en viss historie med arméens officerer, og han var nødt til for at retfærdiggjøre sig at si, at han paa det tidspunkt var meget litet erfaren. Luschin kom to ganger daglig, men blev der ikke længe. Jeg var litt ræd ham siden vor sidste samtale, men paa samme tid følte jeg en oprigtig sympati for ham. En dag gik han en tur med mig i Neskutschnyhaven; han var meget godt stemt og elskværdig, lærte mig navnene paa forskjellige græsarter og blomster og fortalte om deres eiendommeligheter. Men pludselig slog han sig, uten den mindste foranledning for panden og utbrot: Og jeg, tosken, som trodde, hun var en kokette! Det ser ut til at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre. — Hvad vil De si dermed? spurte jeg. — Til Dem vil jeg intet si, svarte Luschin kort. Mig undgik Sinaida bestandig; min tilsynekomst virket — jeg kunde ikke la være at lægge merke til det — übehagelig paa hende. Hun vendte sig mot sin vilje bort fra mig. Mot sin vilje — det var netop det som var bittert og som naget mig saa! Men det var ikke noget at gjøre ved det, og jeg bestræbte mig for ikke at komme for hendes øine og iagttok hende<noinclude><references/></noinclude> hh5c1xqedai0pxs5iu64d005jyukafq 329495 329493 2026-08-05T21:16:26Z Øystein Tvede 3938 329495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>virkelig faldt i unaade hos Sinaida og forsøkte nu med særlig omhu at være forekommende mot den gamle fyrstinde og kjørte endog med hende i en leiet kaleschevogn til generalguvernøren. Men denne tur viste sig forøvrig at være meget uheldig, og Malevsky hadde kun ubehageligheter derav; man mindet ham om en viss historie med arméens officerer, og han var nødt til for at retfærdiggjøre sig at si, at han paa det tidspunkt var meget litet erfaren. Luschin kom to ganger daglig, men blev der ikke længe. Jeg var litt ræd ham siden vor sidste samtale, men paa samme tid følte jeg en oprigtig sympati for ham. En dag gik han en tur med mig i Neskutschnyhaven; han var meget godt stemt og elskværdig, lærte mig navnene paa forskjellige græsarter og blomster og fortalte om deres eiendommeligheter. Men pludselig slog han sig, uten den mindste foranledning for panden og utbrøt: Og jeg, tosken, som trodde, hun var en kokette! Det ser ut til at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre. — Hvad vil De si dermed? spurte jeg. — Til Dem vil jeg intet si, svarte Luschin kort. Mig undgik Sinaida bestandig; min tilsynekomst virket — jeg kunde ikke la være at lægge merke til det — übehagelig paa hende. Hun vendte sig mot sin vilje bort fra mig. Mot sin vilje — det var netop det som var bittert og som naget mig saa! Men det var ikke noget at gjøre ved det, og jeg bestræbte mig for ikke at komme for hendes øine og iagttok hende<noinclude><references/></noinclude> sdy1ys6fdaw2z6mb0b6j56ftherwqpd 329496 329495 2026-08-05T21:16:55Z Øystein Tvede 3938 329496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>virkelig faldt i unaade hos Sinaida og forsøkte nu med særlig omhu at være forekommende mot den gamle fyrstinde og kjørte endog med hende i en leiet kaleschevogn til generalguvernøren. Men denne tur viste sig forøvrig at være meget uheldig, og Malevsky hadde kun ubehageligheter derav; man mindet ham om en viss historie med arméens officerer, og han var nødt til for at retfærdiggjøre sig at si, at han paa det tidspunkt var meget litet erfaren. Luschin kom to ganger daglig, men blev der ikke længe. Jeg var litt ræd ham siden vor sidste samtale, men paa samme tid følte jeg en oprigtig sympati for ham. En dag gik han en tur med mig i Neskutschnyhaven; han var meget godt stemt og elskværdig, lærte mig navnene paa forskjellige græsarter og blomster og fortalte om deres eiendommeligheter. Men pludselig slog han sig, uten den mindste foranledning for panden og utbrøt: Og jeg, tosken, som trodde, hun var en kokette! Det ser ut til at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre. — Hvad vil De si dermed? spurte jeg. — Til Dem vil jeg intet si, svarte Luschin kort. Mig undgik Sinaida bestandig; min tilsynekomst virket — jeg kunde ikke la være at lægge merke til det — ubehagelig paa hende. Hun vendte sig mot sin vilje bort fra mig. Mot sin vilje — det var netop det som var bittert og som naget mig saa! Men det var ikke noget at gjøre ved det, og jeg bestræbte mig for ikke at komme for hendes øine og iagttok hende<noinclude><references/></noinclude> r3s7toihnx3m4myto6xshrgsi51q6ox 104 142130 329497 329356 2026-08-05T21:19:38Z Øystein Tvede 3938 329497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kun paa avstand, hvad det dog ikke altid lykkedes mig. Der foregik fremdeles noget uforstaaelig i hende; uttrykket i hendes ansigt var blit et ganske andet, hun blev idetheletat ganske anderledes. Jeg blev især slaat av denne forandring en varm stille aften. Jeg sat paa en liten lav bænk under en bred hyldebærbusk; jeg elsket dette lille sted; jeg kunde derfra se vinduet i Sinaidas værelse. Saa sat jeg der; over mit hode flakset urolig en liten fugl omkring i det mørke løv; en graa kat sneg sig forsigtig med utstrakt ryg ind i haven, og de første oldenborrer summet tungt i den endnu gjennemsigtige, om end allerede dunkle luft. Jeg sat og saa mot vinduet og ventet paa om det kanske vilde bli aapnet. Det aapnedes virkelig og Sinaida viste sig i det. Hun hadde en hvit kjole paa, og hun selv, hendes ansigt, arme, hænder var bleke, næsten hvite. Længe blev hun staaende ubevægelig, og længe var hendes blik under de rynkende øienbryn ubevægelige og stivt rettet ut i rummet. Et slikt blik hadde jeg aldrig set i hendes øine. Derpaa presset hun voldsomt hænderne sammen, førte dem op til sine læber, til panden, men pludselig rev hun dem løs fra hverandre, kastet haaret bakover, rystet det, og idet hun med en viss beslutsomhet nikket ovenfra ned med hodet, lukket hun vinduet. Tre dage senere møtte hun mig i haven. Jeg vilde gaa til side, men hun stanset mig. — Gi mig Deres arm, sa hun med den gamle ømhet; det er længe siden vi pratet sammen.<noinclude><references/></noinclude> d5t0gm5gqiwbos8z6x40hztrrckeexc 104 142132 329498 329332 2026-08-05T21:24:06Z Øystein Tvede 3938 329498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilføiet hun, idet hun satte rosen i knaphullet i min jakke; et tegn paa vor gunst mot Dem. — Før viste De mig andre gunstbevisninger, fremstammet jeg. — Ah, sa Sinaida og kastet et blik fra siden paa mig. Hvilken god hukommelse han har! Naa, ja! Jeg er fremdeles beredt {{. . .}} Og idet hun bøiet sig mot mig, trykket hun et rent, rolig kys paa min pande. Jeg saa bare paa hende, mens hun vendte sig om, og med de ord: følg mig, min page, gik hun mot fløibygningen. Jeg fulgte efter hende og kunde fremdeles ikke fatte. Er det mulig, tænkte jeg, at denne blide, fornuftige unge pike er den samme Sinaida, som jeg har kjendt? Og hendes gang syntes mig mere avmaalt — hele hendes skikkelse mere majestetisk og slank {{. . .}} Min Gud! med hvilken ny styrke min kjærlighet flammet op igjen! {{c|XVI}} Efter middagen samledes gjesterne igjen i fløibygningen og den unge fyrstinde kom ut til dem. Hele selskapet, alle dets samtlige medlemmer var tilstede, likesom den første uforglemmelige aften; selv Nirmazky kom der; Maidanov kom denne gang først av alle ― han hadde med sig nogen nye digte. Vi begyndte igjen<noinclude><references/></noinclude> ptxcjhz4v8xz5s68y4ubkf908p6ijni 104 142133 329499 329333 2026-08-05T21:24:45Z Øystein Tvede 3938 329499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at leke pantelek, men denne gang uten de forrige besynderlige indfald, uten dumheter og støi — sigøinerelementet var forsvundet. Sinaida hadde git vor sammenkomst et nyt præg. Jeg sat ved siden av hende ifølge min rang som page. Hun foreslog blandt andet, at den, der blev ilagt en bod, skulde fortælle sin drøm, men der blev ingenting av det. Drømmene var enten lite interessante (Belovsorov hadde drømt at han hadde git sin hest fisk at spise, og at hesten hadde et træhode), eller unaturlige og opdigtede. Maidanov hadde opvartet os med en hel novelle: der forekom baade gravhvælv og engler med lyrer, talende blomster og stemmer som lød i det fjerne. Sinaida lod ham ikke fuldende den. — Naar vi nu engang kom ind paa digtningens omraade faar enhver av os fortælle noget av fuldstændig egen opfindelse. Den som maatte begynde var den samme Belovsorov. Den unge husar blev forvirret. — Jeg kan ikke finde paa noget! utbrøt han. — For noget snak! ropte Sinaida. Naa, tænk Dem for eksempel, at De er gift, og fortæl os da, hvorledes De vilde tilbringe tiden sammen med Deres hustru. Vilde De stænge hende inde? — Ja, jeg vilde stænge hende inde. — Og vilde selv sitte inde med hende? — Ja, jeg vilde ubetinget selv sitte inde med hende. — Meget godt. Men hvis hun nu kjedet sig og bedrog Dem? — Saa vilde jeg dræpe hende.<noinclude><references/></noinclude> 69m7q3z3gxyf368jxj1oj2zihrziwfe 104 142135 329500 329334 2026-08-05T21:27:39Z Øystein Tvede 3938 329500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ningen. Hun er høi og slank, har et litet gulddiadem i sit sorte haar. Jeg saa op paa Sinaida — og hun forekom mig i dette øieblik at være saa meget høiere end os allesammen, paa hendes hvite pande og de ubevægelige øienbryn hvilet en aand saa klar og en magt saa bydende, at jeg tænkte ved mig selv: — Det er dig selv som er dronningen. — Alle flokker sig om hende, fortsatte Sinaida, alle utøser de mest smigrende ord for hende. — Liker hun smiger? spurte Luschin. — Hvor utaalelig! Avbryter mig bestandig {{. . .}} Hvem liker ikke smiger? — Endda et sidste spørsmaal, bemerket Malevsky. har dronningen nogen gemal? — Det har jeg ikke tænkt paa. Nei, hvad skal hun forresten med en gemal? — Nei, naturligvis, sa Malevsky, hvad skal hun med en gemal? — Silence! ropte Maidanov, som talte daarlig fransk. — Merci, sa Sinaida til ham. Dronningen hører altsaa paa smigeren, lytter til musikken, men hun ser ikke paa nogen av sine gjester. Seks vinduer, der strækker sig fra gulv til tak, staar vidt aapne, og bak dem sees den mørke himmel med de store stjerner og den mørke have med de store trær. Dronningen ser utover haven. Dernede ved trærne springer en fontæne: den lyser i mørket som et langt, langt spøkelse. Dronningen lytter gjennem konversationens og musikkens støi til vandets<noinclude><references/></noinclude> mhmhwht3rtocpmbt5z5znumudtjl5gg 104 142136 329501 329270 2026-08-05T21:28:49Z Øystein Tvede 3938 329501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagte rislen. Hun ser og tænker: Alle dere, mine herrer, er ædle, kloke, rike, dere flokker dere alle om mig, dere sætter pris paa hvert eneste ord, dere er beredt til at dø for mine føtter, jeg eier dere alle {{. . .}} Men dernede, ved fontænen, ved det plaskende vand, staar den som jeg elsker, som jeg tilhører og som venter paa mig. Han har ikke fine klær, ingen kostbare stene, ingen kjender ham, men han venter mig og er viss paa, at jeg vil komme — og jeg skal komme; der findes ingen magt i verden, som skal kunne holde mig tilbake, naar jeg vil ile til ham, bli hos ham og gjemme mig med ham under havens mørke, trærnes sus og fontænens plaskende straaler {{. . .}} Sinaida taug. — Er det opdigtet? spurte Malevsky underfundig. Sinaida skjænket ham ikke engang et blik. — Og hvad, mine herrer, vilde vi andre gjøre? spurte Luschin med ét, hvis vi var blandt gjesterne og visste om denne lykkelige ved fontænen? — Vent, vent, faldt Sinaida ind, jeg skal si det selv, hvad enhver av dere skulde gjøre. De, Belovsorov, skulde utfordre ham til duel; De, Maidanov, skulde skrive et epigram over ham {{. . .}} Forresten, nei — De kan ikke skrive epigrammer, De skulde skrive vers i jamber likesom Barbier og offentliggjøre dem i »Telegraf«. De, Nirmazky, skulde laane av ham {{. . .}} nei, De skulde laane ham penger paa renter; De, doktor, hun holdt inde {{. . .}} jeg vet ikke, hvad De skulde gjøre. — I egenskap av livlæge, svarte Luschin, vilde jeg<noinclude><references/></noinclude> pujkxjp970f72yx7zht5u876cxplihx 104 142137 329520 329380 2026-08-06T09:46:21Z Øystein Tvede 3938 329520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raade dronningen til ikke at gi baller, naar hun ikke er oplagt til det. — Kanske De hadde ret. Og De greve? {{. . .}} ― Jeg? gjentok Malevsky med sit onde smil. — De skulde række ham en forgiftet konfekt. Malevskys ansigt fortrak sig en smule og antok et øieblik et jødisk uttryk, men han gav sig straks til at skoggerle. — Hvad Dem angaar, hr. Valdemar {{. . .}} fortsatte Sinaida. Men nok om dette; la os heller leke nogetandet. — Hr. Valdemar skulde i sin egenskap av dronningens page bære dronningens slæp, naar hun ilet ut i haven, bemerket Malevsky giftig. Jeg for op, men Sinaida la hurtig sin haand paa min skulder og sa, idet hun reiste sig op, med litt dirrende stemme: — Jeg har aldrig git Deres Høihet ret til at være uforskammet, og ber Dem derfor om at gaa Deres vei. Hun pekte paa døren. — Tillat, fyrstinde, stammet Malevsky og blev likblek. — Fyrstinden har ret! ropte Belovsorov og reiste sig. — Jeg hadde virkelig ikke ventet, vedblev Malevsky, mine ord syntes mig ikke at indeholde noget, som {{. . .}} det var langtfra min hensigt at saare Dem {{. . .}} Tilgiv mig. Sinaida maalte ham med et isnende blik og lo koldt. — Nuvel, bli, sa hun med en ringeagtende haandbevægelse. Hr. Valdemar og jeg blir sinte for ingenting. De finder glæde iat være spydig {{. . .}} Velbekomme!<noinclude><references/></noinclude> 0eqpam6mbo9hud9x689gaa6dfbf5foc 104 142138 329503 329335 2026-08-05T22:03:56Z Øystein Tvede 3938 329503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tilgiv mig, gjentok Malevsky en gang til; og ved mindet om Sinaidas haandbevægelse tænkte jeg paany, at ingen virkelig dronning kunde ha vist den uforskammede døren med mere værdighet end hun. Panteleken fortsattes ikke længe efter denne lille scene; alle følte sig litt forlegne, mindre ved selve scenen end ved en ikke helt bestemt, men dog tung stemning. Ingen talte derom, men enhver følte den hos sig selv og sin sidemand. Maidanov læste op for os sit digt — og Malevsky roste det med overdreven varme. — Hvor han nu vil vise sig godmodig, hvisket Luschin til mig. Vi skiltes snart. Sinaida blev pludselig tankefuld; den gamle fyrstinde lot si, at hun hadde hodepine; Nirmazky begyndte at klage over sine rheumatiske smerter. Jeg laa længe vaaken; Sinaides fortælling gjorde et sterkt indtryk paa mig. — Skulde den virkelig indeholde en hentydning? spurte jeg mig selv, og til hvem, til hvad hentydet hun? Og hvis man virkelig kan slutte noget derav {{. . .}} hvorledes skal man da bestemme sig? Nei, nei, det er umulig, mumlet jeg, mens jeg snart laa paa det ene hete kind og snart paa det andet {{. . .}} Men jeg husket tydelig uttrykket i Sinaides ansigt under fortællingen {{. . .}} Jeg husket det utrop som undslap Luschin i Neskutschny haven, hendes pludselige forandring i sin opførsel likeoverfor mig — og jeg fortapte mig i gjetninger. Hvem er han? Disse tre ord stillet sig uophørlig for mig, som om jeg saa dem skrevne i mørket. Det var likesom en tung, truende sky<noinclude><references/></noinclude> 5u6wrv4uhwukyniue6tnc6qezdj1v59 104 142140 329504 329358 2026-08-05T22:06:40Z Øystein Tvede 3938 329504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det? Er det lyden av skridt jeg hører, eller er det igjen kun mit hjertes hurtige slag? — Hvem er det? mumlet jeg neppe hørlig. Hvad er det igjen? Er det en undertrykt latter? {{. . .}} trærnes sus {{. . .}} eller et suk tæt ved mine øren? Jeg blev ræd {{. . .}} — Hvem er her? gjentok jeg en gang til endnu mere stille. Luften blev et øieblik formørket; paa himmelen tegnet der sig en lysende stripe: det var et stjerneskud. — Sinaida? vilde jeg spørre, men lyden døde paa mine læber. Og pludselig indtraadte en dyp stilhet rundt omkring, som det ofte blir midt paa natten {{. . .}} Endog græshopperne hørte op at surre i bladene — kun klirret det i et vindu etsteds. Jeg blev staaende, ventet litt og vendte saa tilbake til mit værelse, til min avkjølede seng. Jeg befandt mig i en underlig ophidselse: som om jeg hadde gaat til et stevnemøte, hadde ventet forgjæves, og gik forbi en andens lykke. {{c|XVII}} Den næste dag saa jeg Sinaida kun ganske flygtig; hun kjørte ensteds i en drosche med den gamle fyrstinde. Men jeg traf derimot Luschin, der forresten neppe værdiget mig en hilsen, og Malevsky. Den unge greve smilte bredt og talte til mig paa en venskabelig maate. Av fløibygningens alle besøkende var han den eneste, som hadde forstaat at skaffe sig adgang til vort hus, og min mor syntes godt om ham. Min far likte ham<noinclude><references/></noinclude> 0lnexfidpvlvj81wjjeti1v6nbg1x9h 104 142142 329505 329336 2026-08-05T22:11:55Z Øystein Tvede 3938 329505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sa til mig; han hadde ord for at kunne mystificere udmerket og var anset som en mester i at gjøre nar av folk paa maskeballer, hvori hans næsten ubevisste løgnagtighet, der præget hele hans skikkelse, kom ham meget til gode. Han vilde bare drille mig; men hvert av hans ord trængte som gift ind i alle mine aarer. Blodet steg mig til hodet. Naa! Er det saa! sa jeg til mig selv. Godt! Det var altsaa ikke uten grund, jeg følte mig dragen til haven! Men det skal ikke ske! ropte jeg høit og slog mig med den knyttede næve for brystet, skjønt jeg i grunden ikke visste, hvad der ikke skulde ske. Skulde det være Malevsky selv, som kommer i haven, tænkte jeg (han har kanske forraadt sig: han er fræk nok dertil) eller en anden en (gjærdet rundt vor have var temmelig lavt, og det var ikke vanskelig at komme over det) — men ve den som kommer i mine hænder! Jeg raader ikke nogen til at møte mig! Jeg skal vise hele verden og hende, den forræderske (jeg kaldte hende virkelig forræderske), at jeg forstaar at hevne mig. Jeg gik tilbake til mit værelse og tok frem av skrivebordskuffen en liten engelsk kniv, som jeg nylig hadde kjøpt. Jeg strøk med haanden over den skarpe eg, og med rynkede bryn, med en fast besluttet kold mine skjulte jeg den i lommen, som om jeg hadde øvelse i den slags affærer og mer end en gang hadde deltat deri. Mit hjerte stivnet av vrede; like til nattens frembrud gik jeg med mørk rynket pande og haardt sammenpressede læber, gik i et væk op og ned, mens<noinclude><references/></noinclude> m31ggsdkrsjwoqntlm2slbp5stpiwz9 104 142144 329521 329279 2026-08-06T09:47:01Z Øystein Tvede 3938 329521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjærdet, der paa dette sted viste spor av benene paa en som var krøpet over, og førte til et rundt lysthus, som var dannet av tætte akasier Jeg naadde grantræet, lænet mig til dets stamme og gav mig til at holde vakt. Natten var like saa stille som den foregaaende; men himmelen var mindre overtrukken og man kunde klart skjelne buskenes omrids og endog de høie blomster. De første øieblikkes venten forekom mig trykkende, næsten skrækkelige. Jeg var besluttet paa alt, jeg over veiet kun hvorledes jeg i tilfælde skulde handle. Skulde jeg tordne løs: Hvor skal du hen? Stop! bekjend — eller døden! eller skulde jeg uten videre styrte mig over {{. . .}} Hver lyd, hver knirken, hvert sus forekom mig betydningsfuldt, usedvanlig {{. . .}} Jeg gjorde mig færdig {{. . .}} Jeg bøiet mig fremover {{. . .}} Men en halv time gik, en hel time gik; mit blod blev roligere, koldere. Bevisstheten om at alt dette var overflødig, at jeg endog gjorde mig litt latterlig, at Malevsky gjorde nar av mig, begyndte at snike sig ind i mit sind. Jeg forlot mit skjulested og tok en tur rundt hele haven. Likesom forsætlig blev alt stille rundt omkring mig; alting hvilte; selv vor hund laa rullet sammen som et nøste og sov foran porten. Jeg krop op paa ruinerne av drivhuset, betragtet den vide slette i det fjerne, møtet med Sinaida dukket frem i min erindring og jeg faldt i dype tanker {{. . .}} Jeg for sammen {{. . .}} Det forekom mig, at jeg hørte knirken av en dør, der blev aapnet, et let knæk av en avbrukket gren. I to spring kom jeg ned av ruinen —<noinclude><references/></noinclude> 26rek115ntgjdmn0fp30itir0nbzygv 104 142145 329506 329280 2026-08-05T22:17:25Z Øystein Tvede 3938 329506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og blev som forstenet. Hurtige, lette, men forsigtige skridt hørtes tydelig i haven. De nærmet sig mig. Der er han {{. . .}} Der er han, endelig! fôr det gjennem mig. Krampagtig drog jeg kniven op av lommen, krampagtig aapnet jeg den — sælsomme, røde gnister flimret foran mine øine, av frygt og vrede reiste haarene sig paa mit hode . . . Skridtene kom like paa mig — jeg bøiet mig forover, jeg strakte mig henimot dem {{. . .}} En mand kom tilsyne . . . Min Gud! det var min far! Jeg kjendte ham straks, skjønt han hadde hyllet sig ind i en mørk kappe og trakket hatten nedover ansigtet. Paa taaspidserne gik han forbi. Han saa mig ikke, skjønt intet skjulte mig, men jeg hadde krympet og trukket mig saa sammen, at jeg næsten laa flat paa jorden. Den skinsyke, til mord beredte Othello, forvandlet sig med et til en skolegut {{. . .}} Jeg blev saa forskrækket over min fars uventede tilsynekomst, at jeg i det første øieblik endog ikke la merke til fra hvilken side han kom eller hvorhen han forsvandt. Først da alt omkring blev stille, rettet jeg mig op og tænkte: Hvorfor gaar min far i haven om natten? Av skræk lot jeg min kniv falde ned i græsset, men jeg søkte ikke efter den engang; jeg var meget skamfuld. Jeg kom med engang til besindelse. Paa veien hjemover gik jeg dog imidlertid hen til min lille bænk under hyldebærbusken og saa op til Sinaidas vindu. De smaa, litt buede ruter skinte blaalig i det svake lys fra den natlige himmel. Pludselig skiftedes deres farve {{. . .}} Bak dem — jeg saa det, saa det saa tydelig<noinclude><references/></noinclude> 4g6ycppl64jfj28my3u5p2lr7eg7xnv 104 142146 329507 329281 2026-08-05T22:17:53Z Øystein Tvede 3938 329507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— blev forsigtig og sagte et hvitt rullegardin trukket ned, det sænket sig ned til vindusposten — og blev ubevægelig. — Men hvad betyder dog dette? utbrøt jeg næsten uvilkaarlig, da jeg igjen befandt mig i mit værelse. Er det en drøm, en tilfældighet? {{. . .}} De gisninger der pludselig fik indpas i mit sind, var saa nye og underlige, at jeg ikke engang vovet at fæste mig ved dem. {{c|XVIII}} Den følgende morgen stod jeg op med hodepine, Gaarsdagens ophidselse var forsvundet. Den var blit forvandlet til en tung tvil og til en, hittil ukjendt, sørgmodig stemning — som om noget døde i mig. — Hvorfor ser De ut idag som en kanin, paa hvem man har bortskaaret halvdelen av hjernen, sa Luschin til mig, da vi møttes. Ved frokosten kastet jeg stjaalne øiekast snart paa min far og snart paa min mor; han var rolig som sedvanlig, hun — som sedvanlig — inderst inde opirret. Jeg var spændt paa at se om min far vilde tale venlig til mig, som han undertiden pleide at gjøre {{. . .}} Men han viste mig ikke engang sin almindelige, hverdagslige kolde venlighet. Skal jeg fortælle alting til Sinaida? tænkte jeg. Nu er det jo det samme — alt er allikevel slut mellem os. Jeg begav mig til hende, men jeg fortalte hende intet, ja — jeg fik ikke engang anledning til at tale med hende saaledes, som jeg vilde.<noinclude><references/></noinclude> 3py9zzkamkq18ozdj7fknnno4upuufu 104 142147 329508 329385 2026-08-05T22:20:23Z Øystein Tvede 3938 329508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den gamle fyrstindes søn, en kadet paa tolv aar, var kommet hjem fra Petersburg i ferien; Sinaida henviste straks sin bror til min beskyttelse. Her har De, min kjære Volodja (det var første gang hun kaldte mig saaledes) her har De en kamerat. Han heter likeledes Volodja. Hold av ham, jeg ber Dem; han er endnu en vildkat, men har et godt hjerte. Vis ham rundt i Neskutschnihaven, spaser med ham og ta ham under Deres beskyttelse. De vil gjøre det, ikke sandt? De er jo saa snil! Hun la fortrolig begge sine hænder paa mine skuldre — og jeg mistet aldeles fatningen. Denne guts ankomst forvandlet ogsaa mig til en gut. Taus saa jeg paa den lille kadet, der likeledes taus stirret paa mig. Sinaida brast i latter og puffet os mot hinanden. Omfavn da hinanden, barn! Vi omfavnet hinanden. Vil De, at jeg skal vise Dem om i haven? spurte jeg kadetten. — Hvis De vil være saa venlig, svarte han med en hæs stemme, rigtig en kadetstemme. Sinaida lo paany {{. . .}} Jeg fik tid til at bemerke, at hendes ansigt aldrig hadde hat saa deilig en farve som nu. Kadetten og jeg gik ut. I vor have hang der en gammel gynge. Jeg lot ham sætte sig paa det tynde bret og begyndte at gynge ham. Han sat ubevægelig i sin nye uniform av tykt klæde, besat med brede guldborder, og holdt sig fast i taugene. — Men knap op kraven i halsen da, sa jeg til ham. — Det gjør ikke noget; vi er vant til det, svarte han og hostet litt.<noinclude><references/></noinclude> khxye42k0uugtpy4vqi3x8j82m4vzxw 104 142148 329509 329283 2026-08-05T22:22:18Z Øystein Tvede 3938 329509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lignet sin søster, især mindet øinene om hende. Det var mig baade behagelig at være ham til tjeneste og paa samme tid gnavet stille den samme bitre sørgmodighet mit hjerte. Ja, idag er jeg virkelig som et barn, tænkte jeg, men igaar {{. . .}} Jeg erindret hvor jeg den foregaaende dag hadde mistet kniven og søkte den op igjen. Kadetten bad om at faa laane den, skar av en tynd siljegren, lavet en fløite av den og gav sig til at blæse. Othello blæste ogsaa. Men hvor den samme Othello til gjengjæld graat om aftenen over Sinaidas hænder, da hun fandt ham i en krok i haven og spurte ham, hvorfor han var saa sørgmodig? Mine taarer randt saa heftig, at hun blev ganske forskrækket, Hvad feiler det Dem, hvad feiler det Dem, Volodja? gjentok hun, og da hun saa at jeg ikke svarte og ikke hørte op at graate, fik hun det indfald at ville kysse mig paa mit vaate kind. Men jeg vendte mig bort fra hende og stammet frem under hulken: Jeg vet alt; men hvorfor lekte De da med mig? {{. . .}} Hvad bruk hadde De for min kjærlighet? — Jeg har forbrutt mig mot Dem, Volodja {{. . .}} sa Sinaida. Aa, jeg er meget skyldig {{. . .}} fortsatte hun og knuget sine hænder. Hvor meget slet der findes hos mig, hvormeget dunkelt og syndefuldt {{. . .}} Men jeg leker ikke med Dem nu, jeg elsker Dem — De aner ikke hvorfor og hvorledes {{. . .}} Men hvad vet De egentlig? Hvad kunde jeg svare hende? Hun stod foran mig og saa paa mig, og jeg tilhørte hende fra issen til fotsaalen, naar hun saaledes stod og saa paa mig {{. . .}}<noinclude><references/></noinclude> r1aagsbb1mepzuo06t28ned9pqrqq1l 104 142151 329510 329286 2026-08-05T22:27:38Z Øystein Tvede 3938 329510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Og hele denne ulykke, fortsatte Filip, er kommen av et navnløst brev; men hvem som har skrevet det, er ikke godt at vite; ellers vilde aarsaken til denne affære aldrig i verden blit opdaget. — Men er der da virkelig noget i det? fik jeg med nød og neppe frem, mens mine hænder og føtter blev iskolde og der dirret noget dypt inde i mit hjerte, Filip blinket meget betydningsfuld med øinene. — Jo, der var. Slike ting kan ikke skjules; Deres far er nok forsigtig i slike saker, men man er for eksempel nødt til at leie en vogn, eller man har bruk for noget andet {{. . .}} man kan som sagt ikke undgaa mennesker. Jeg lot Filip gaa og kastet mig paa sengen. Jeg hulket ikke, jeg hengav mig ikke til fortvilelse; jeg spurte mig ikke, hvorledes og naar alt dette hadde hændt. Jeg undret mig ikke over, at jeg ikke før, ikke for længe siden hadde anet alt — jeg anklaget ikke engang min far {{. . .}} Hvad jeg hadde erfaret, var sterkere end mine kræfter: denne pludselige opdagelse knuste mig {{. . .}} Alt var forbi. Alle mine blomster var med en gang rykket op og laa nu omkring mig, spredt og søndertraakket. {{c|XX}} Den næste dag erklærte min mor, at hun flyttet til byen. Min far var om morgenen gaat ind til hende i hendes soveværelse og var blit der længe alene med hende. Ingen hadde hørt, hvad han talte med hende<noinclude><references/></noinclude> 7x2hf7cuvcxgfzixzhugdj95lvgve5p 104 142153 329511 329288 2026-08-05T22:30:23Z Øystein Tvede 3938 329511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>datter, tillate sig en saadan handling, naar hun visste, at min far var bunden og naar hun desmere hadde anledning til at gifte sig, selv om det bare var med Belovsorov? Hvad hadde hun da haabet paa? At hun ikke frygtet for at ødelægge hele sin fremtid? Ja, — tænkte jeg, se, det er — kjærlighet, det er — lidenskap, det er — hengivelse {{. . .}} Og jeg erindret Luschins ord: »at enkelte finder nydelse i at ofre sig for andre«. En gang fik jeg tilfældigvis i et av fløibygningens vinduer se et blekt omrids {{. . .}} — Skulde det være Sinaides ansigt? tænkte jeg {{. . .}} Jo, det var hendes ansigt. Jeg kunde ikke bare mig længere. Jeg kunde ikke skilles fra hende uten at si et sidste farvel til hende. Jeg grep et gunstig øieblik og gik til fløibygningen. Den gamle fyrstinde mottok mig i stuen med sin sedvanlige, halvt skjødesløse, halvt nedladende hilsen. — Hvad skal det bety, far, at dere bryter op saa tidlig? sa hun, mens hun fyldte begge sine næsebor med snus. Jeg saa paa hende og følte mig betydelig lettere om hjertet. Ordet »veksel«, som Filip nævnte i sin tale, tynget mig. Hun ante ingenting {{. . .}} ialfald forekom det mig saa i det øieblik. Fra det tilstøtende værelse viste Sinaida sig, iført en sort kjole; hun var blek og med haaret utslaat; hun tok mig taus ved haanden og førte mig med sig. — Jeg hørte Deres stemme, begyndte hun, og kom straks ut. Koster det Dem da saa litet, slemme gut, at forlate os? — Jeg kommer for at si Dem farvel, fyrstinde, svarte<noinclude><references/></noinclude> tscgnl07fidlhxudm1lklt37rtymqhm 104 142154 329522 329310 2026-08-06T09:48:15Z Øystein Tvede 3938 329522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg, sandsynligvis for bestandig. De har kanske allerede hørt — vi skal reise. Senaida saa stivt paa mig. — Ja, jeg hørte det. Tak, fordi De kom. Jeg trodde næsten, at jeg ikke fik se Dem mere. Tænk ikke ondt om mig. Jeg har undertiden pint Dem; men jeg er allikevel ikke den, som De tror. Hun vendte sig om og lænet sig mot vinduet. — Nei, jeg er virkelig ikke slik. Jeg vet, De har en daarlig mening om mig. ― Jeg? — Ja, De {{. . .}} netop De. — Jeg? gjentok jeg beklemt, og mit hjerte bævet paany under indflydelse av den uimotstaaelige, uforklarlige fortryllende magt. Jeg? Tro mig, Sinaida Aleksandrovna, at hvad De end maatte ha gjort mot mig, hvorledes De end maatte ha pint mig, vil jeg allikevel elske og tilbede Dem hele mit liv. Hun vendte sig hurtig mot mig, slog armene ut, tok mig om hodet og kysset mig heftig og varmt. Gud vet, hvem dette lange avskedskys søkte, men jeg nød begjærlig hele dets sødme. Jeg visste, at det aldrig mere vilde gjenta sig. — Farvel, farvel! gjentok jeg. Hun rev sig løs og gik ut. Ogsaa jeg gik. Jeg er ikke istand til at beskrive med hvilken følelse jeg forlot hende. Jeg ønsker ikke, at den nogensinde skulde gjenta sig; men jeg vilde anse mig for ulykkelig, hvis jeg aldrig hadde oplevet den. Vi flyttet til byen. Det varte længe, før jeg kunde<noinclude><references/></noinclude> 3or9wzb4gjmicv5ner3ia06uryyskjt 104 142155 329512 329290 2026-08-05T22:32:12Z Øystein Tvede 3938 329512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rive mig løs fra fortiden, og førend jeg kunde ta fat paa mit arbeide. Mit saar lægedes langsomt; men jeg næret igrunden ikke nogen ond følelse mot far. Tvertimot: han blev likesom større i mine øine {{. . .}} La psykologerne forklare denne motsigelse, som de vil. En dag jeg gik paa boulevarden, møtte jeg til min store glæde Luschin. Jeg likte ham for hans likefremme aapne karakter, og dertil var han mig kjær for de minder han vakte tillive hos mig. Jeg ilte imot ham. — Aha! utbrøt han og rynket øienbrynene, er det Dem, unge mand! Naa, la mig faa se paa Dem. De er fremdeles gul i ansigtet, men De har ikke længere dette væmmelige uttryk i øinene. De ser ut som en mand nu, ikke som en stuehund. Det er godt. Ja, hvad gjør De nu? Arbeider De? Jeg sukket. Jeg vilde ikke lyve, men skammet mig for at si sandheten. — Naa, gjør intet, vedblev Luschin. Tap ikke modet; det vigtigste er at føre et normalt liv og ikke hengi sig til tilbøieligheter. For hvad kan det ellers nytte? Hvor bølgerne saa end skyller en — er det like galt: en mand maa kunne staa paa sine egne ben, om det saa var paa en sten. Ta mig, for eksempel, jeg hoster {{. . .}} og Belovsorov — har De hørt? — Nei, hvad da? — Han er sporløst forsvundet; det sies, at han er reist til Kaukasien. Det er en lærepenge for Dem, unge mand. Og alt dette, fordi man ikke itide kan rive sig løs og bryte de hemmende baand. Men De er<noinclude><references/></noinclude> hyqupkywah3sqyb747bd9u3mdrrzgbr 104 142157 329513 329293 2026-08-05T22:36:09Z Øystein Tvede 3938 329513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ræd for at springe over, men min far foragtet folk der var rædde, og dermed forsvandt frygten); to ganger red vi over Moskvafloden, og jeg trodde allerede, vi skulde vende hjem, saa meget mere som min far forstod, at min hest var utmattet, da jeg pludselig saa ham vende helt om fra mig, bøie indover mot vadestedet Krimsky og galopere langs stranden. — Jeg satte efter ham. Da vi kom til en høi stabel av gamle planker, steg han hurtig av »Elektrik«, befalte mig ogsaa at stige av, gav mig tømmerne til sin hest og sa, jeg skulde vente paa ham her ved stabelen til han kom tilbake. Derpaa dreiet han av i en liten smal gate og forsvandt. Jeg gav mig til at gaa op og ned langs floden, idet jeg trak hestene efter mig ved tøilerne; i et væk maatte jeg skjende paa »Elektrik«, som ikke gjorde andet end ryste paa hodet, spænde og vrinske; naar jeg stanset, sparket den avvekslende med forbenene i jorden og bet vrinskende min hest i halsen og bar sig, kort sagt, ad som en utskjæmt pur sang. Min far kom ikke tilbake. Fra floden kom en ubehagelig fugtighet; en fin regn begyndte sagte at falde og merket med smaa, mørke pletter de dumme, graa planker, omkring hvilke jeg spaserte og som begyndte at irritere mig, jeg kjedet mig, men far kom fremdeles ikke. En politimand av finsk oprindelse — han var ogsaa ganske graa — kom hen til mig; paa hodet hadde han en svær gammel czako av fason som en krukke; til vaaben hadde han en helebard (i hvilken hensigt var der en<noinclude><references/></noinclude> liasgi6vj5panp5lfhxwqqwbbmsz2zs 104 142160 329523 329360 2026-08-06T09:50:00Z Øystein Tvede 3938 329523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sanseløs stirret jeg utover floden og merket ikke, at taarerne randt fra mine øine. — Man slaar hende, tænkte jeg {{. . .}} Man slaar hende {{. . .}} slaar hende {{. . .}} — Naada, gut, gi mig hesten! lød min fars stemme bak mig. Jeg rakte ham mekanisk tømmerne. Han sprang op paa »Elektrik« {{. . .}} Den gjennemfrosne hest steilet og gjorde et sprang fremover paa tre meter {{. . .}} men far fik snart bugt med den; han jaget sporerne ind i siderne paa den og slog den med næven paa halsen {{. . .}} — Aa, hadde jeg nu bare min ridepisk, mumlet han. Jeg husket slaget og smeldet av hans ridepisk og for sammen. — Hvor har du gjort av den? spurte jeg efter en stunds forløp. Min far svarte ikke og galoperte avsted. Jeg indhentet ham. Jeg vilde absolut se hans ansigt. — Har du kjedet dig uten mig? spurte han gjennem tænderne. — Litt. Men hvor har du dog mistet din ridepisk? spurte jeg atter. Far kastet et hurtig blik paa mig. — Jeg har ikke mistet den, sa han, jeg har kastet den. Han henfaldt i dype tenker, og hodet hang ned mot brystet {{. . .}} og for første og visstnok for sidste gang fik jeg i det øieblik se, hvilken godhet og ømhet hans strenge træk kunde uttrykke. Han galoperte atter fra mig, og nu kunde jeg ikke længere følge ham; jeg kom hjem et kvarters tid efter ham.<noinclude><references/></noinclude> bljzd0v2y0e8uo6uar650qekg0n2r0a 104 142163 329524 329340 2026-08-06T09:51:45Z Øystein Tvede 3938 329524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorledes er hendes mand? — En prægtig fyr, med stor formue. Han var min embedsbror i Moskva. De forstaar — efter den historie {{. . .}} Det er vel Dem altsammen saa godt bekjendt {{. . .}} (Maidanov smilte betydningsfuld) var det ikke saa let for hende at bli gift. Der var følger {{. . .}} men med hendes aand er alt mulig. Gaa til hende; hun vil bli meget glad ved at se Dem. Hun er blit endnu smukkere. Maidanov gav mig Sinaidas adresse. Hun bodde i hotel Demout. Gamle minder dukket frem i min sjæl {{. . .}} jeg lovet mig selv, at jeg den næste dag vilde avlægge min fordums kjærlighet et besøk. Men tilfældige hindringer var iveien; der gik en uke, en til, og da jeg endelig kom til hotel Demout og spurte efter fru Doljsky — blev det sagt mig, at hun fire dager i forveien næsten pludselig var død i barsel. Jeg følte mig som om noget hadde stukket mig i hjertet. Den tanke, at jeg kunde ha set hende og ikke hadde benyttet anledningen, at jeg aldrig mere skulde se hende — denne bitre tanke boret sig fast ind i mig med hele angerens uavvendelige styrke. Død! gjentok jeg, idet jeg aandsfraværende saa paa portieren. Jeg kom mig langsomt ut paa gaten og gik uten selv at vite hvorhen. Hele fortiden dukket med ett frem i mine tanker. Saaledes endte hun, det var altsaa det, dette unge, fyrige og glimrende liv saa begjærlig og oprømt stræbte efter? Saaledes tænkte jeg, og jeg saa for mig disse<noinclude><references/></noinclude> s9zm57kabt9ft4hos8s3u7hgya0ez4l 104 142164 329525 329387 2026-08-06T09:52:37Z Øystein Tvede 3938 329525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede træk, disse øine, disse lokker — alt dette skulde ligge i en trang kiste, i det fugtige underjordiske mørke, nær ved mig, der endnu levet, og kanske kun i nogen faa skridts avstand fra min far {{. . .}} Alt dette tænkte jeg, jeg anspændte min forestilling, og imidlertid lød det i mit sind: <poem> »Likegyldige læber bragte mig bud om døden. Og likegyldig hørte jeg paa det« {{. . .}} </poem> Aa ungdom, ungdom! du bryr dig ikke om noget, du later som om du eiet al verdens skatte, selv smerten er dig velkommen, selv sorgen klær dig, du er selvbevisst og dristig, du sier: Jeg alene lever — se her! Og dog løper ogsaa tiden fra dig, forsvinder uten at efterlate noget spor, og alt i dig forsvinder som voks for solen, som sne {{. . .}} Og kanske hele hemmeligheten ved din fortryllelse ikke bestaar i muligheten av at kunne gjøre alt, — men i muligheten av at tro, at du kan gjøre alt. Den bestaar netop deri, at du øder de kræfter, du ikke kunde finde anvendelse for andetsteds, den at enhver av os i fuldt alvor anser os som en ødeland og i fuldt alvor tror, at han senere har ret til at si: Aa, hvad skulde jeg ikke ha utrettet, hvis jeg ikke til ingen nytte hadde ødelagt min tid! Saaledes ogsaa med mig {{. . .}} Hvad har ikke jeg haabet paa, hvad har jeg ikke ventet mig, hvilken glimrende fremtid saa jeg ikke for mig, da jeg med et eneste suk, med en eneste følelse av sørgmodighet flygtig fulgte den for et øieblik opdukkede skygge av min første kjærlighet. Og hvad er der blit av alle mine haab? Og naar nu<noinclude><references/></noinclude> esxqudhf9tvr0y2tpuo3xd0ygfwb80c 0 142165 329437 329389 2026-08-05T12:32:00Z Øystein Tvede 3938 329437 wikitext text/x-wiki <pages index="Turgenjev Den første kjærlighet.pdf" from=5 to=111 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] 23nknxaucfal6x9hbhdl8vml6fmp23a 106 142175 329452 2026-08-05T13:32:18Z Johshh 5303 Ny side: 329452 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bjørger]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 99kt0bsax2o5hhjo5fzpslmb2pft3c4 106 142176 329453 2026-08-05T13:32:39Z Johshh 5303 Ny side: 329453 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar= |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cax334d4ar23c0nht1bnp5hd2gulig4 106 142177 329454 2026-08-05T13:33:03Z Johshh 5303 Ny side: 329454 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Redaktør Lynge]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 5s6wb0i052z6gy1wjaoztcqq1olee44 106 142178 329455 2026-08-05T13:33:31Z Johshh 5303 Ny side: 329455 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} i70wckyfhxrv5cbe4vdyw2gyfl92rhh 106 142179 329456 2026-08-05T13:33:49Z Johshh 5303 Ny side: 329456 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Pan]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} egce8kg06lymdpbpalz1wym9e1591yp 106 142180 329457 2026-08-05T13:34:12Z Johshh 5303 Ny side: 329457 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ved Rigets Port]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1895 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} khdwvfvg5qfzaqe2ptq7n695xv8tufp 106 142181 329458 2026-08-05T13:34:35Z Johshh 5303 Ny side: 329458 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Livets Spil]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1896 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} qpxdhf4h27pn3foffgjat39czgjtrns 106 142182 329459 2026-08-05T13:34:56Z Johshh 5303 Ny side: 329459 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} hu8q9hfhfvl7m1aon45140apbszdp24 106 142183 329460 2026-08-05T13:35:15Z Johshh 5303 Ny side: 329460 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Aftenrøde]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cdo50v1czeld6epthzhtbyo0p5pv9rg 106 142184 329461 2026-08-05T13:35:33Z Johshh 5303 Ny side: 329461 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Victoria]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 3ewh932dowg0kzdon7afmdddlj59wcw 106 142185 329462 2026-08-05T13:35:56Z Johshh 5303 Ny side: 329462 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Munken Vendt]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1902 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 8hfmc2r934ro6j995x0v2gihjz0ogze 106 142186 329463 2026-08-05T13:36:17Z Johshh 5303 Ny side: 329463 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Kratskog]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1903 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} ebh47l2nj78ldj9mxh1i6xr3f802up3 106 142187 329464 2026-08-05T13:36:41Z Johshh 5303 Ny side: 329464 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Dronning Tamara]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1903 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 5m3jow3uqurl5bhwxeku8aiwwlvua1x 106 142188 329465 2026-08-05T13:37:09Z Johshh 5303 Ny side: 329465 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[I Æventyrland]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1903 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cie8et9ec9l1eiias93ben0x4gofgzq 106 142190 329467 2026-08-05T13:37:51Z Johshh 5303 Ny side: 329467 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sværmere]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} g1v560ydpq1529l01cwa0fk8098kci8 106 142191 329468 2026-08-05T13:38:19Z Johshh 5303 Ny side: 329468 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Stridende Liv]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} r0algqsaopva3sh8c2tnz77ns9aw2mj 106 142192 329469 2026-08-05T13:38:43Z Johshh 5303 Ny side: 329469 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Under Høststjærnen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1906 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} t491rikhgd3m6rcqt08gfowgi2nvdb6 106 142193 329470 2026-08-05T13:39:06Z Johshh 5303 Ny side: 329470 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Benoni]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} dif93346t1kle8cxm9eaw2qqzij515f 106 142194 329471 2026-08-05T13:39:34Z Johshh 5303 Ny side: 329471 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Rosa]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 55a5m4eqoanjwnddyfz87mapg96o11q 106 142195 329472 2026-08-05T13:39:57Z Johshh 5303 Ny side: 329472 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[En Vandrer spiller med Sordin]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1909 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 2tweuopg0j8k00fbeyq4o2shlvuewnr 106 142196 329473 2026-08-05T13:40:20Z Johshh 5303 Ny side: 329473 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den sidste Glæde]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1912 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} cckoz8xefcn3ymdewn39bo3rhu97ea6 106 142197 329474 2026-08-05T13:40:44Z Johshh 5303 Ny side: 329474 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Børn av Tiden]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde= |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 68wnuij0n79278c5axzgviwhtph9y21 106 142198 329475 2026-08-05T14:59:27Z Johshh 5303 Ny side: 329475 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Norsk eventyrbok]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Samlaget |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} qi0m817atzv8p8djkoq4ay5n1o7xigs 329476 329475 2026-08-05T15:00:53Z Johshh 5303 329476 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Norsk eventyrbok]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rasmus Løland|Rasmus Løland]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Samlaget |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Norsk eventyrbok (1905).djvu/7}} {{Side:Norsk eventyrbok (1905).djvu/8}} }} 6dt46m2gn88ylbr9i95ub4dfg5bueit 106 142199 329514 2026-08-06T09:24:46Z Johshh 5303 Ny side: 329514 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Jeanne d'Arc]] |Undertittel=kva eg kjem ihug um henne |Bind= |Forfatter= |Oversetter=[[Forfatter:Marta Steinsvik|Marta Steinsvik]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Den 17de Mai |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item=Q140911518 |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} bb1229xuzh9unl1duwirsukt1kj07tj