Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 41078 330841 168257 2026-08-14T16:10:45Z Kåre-Olav 25 formatering 330841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|'''DA KRISTIANIA VAR SMAABY'''}} {{sperret|ERINDRINGER}} {{mindre|FORTALTE AF}} '''SORENSKRIVER EDV. MØRCH''' {{luft|8em}} {{sperret|KRISTIANIA}} {{br}} {{mindre|FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)}} {{br}} {{mindre|1901}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3wd3tygumwv117k28ltx7iwvzh9e9i8 104 72425 330801 189624 2026-08-14T15:50:07Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 330801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|19}}</noinclude>regler, som ere blevne optagne i de nugjeldende Love.<ref>Hvor men taler om en ældre Retstilstend eller en historisk, positiv Ret, er jo disse gamle Leve Retskilder for denne i egentlig Forstand.</ref> Men man bruger stundom det samme Udtryk om Videnskaben, og i denne Forstand kan det ogsaa siges, at «Naturretten» eller egentlig Retsfilosofien er {{sperret|fjernere}} Retskilde. Det gjelder imidlertid, navnlig med Hensyn til Retsvidenskabens Betydning, at holde denne snevrere og videre Brug af Ordet skarpt ud fra hinanden. Det maa mærkes, at i juridisk sprogbrug og særlig i nærværende Fremstilling er Formodningen altid for ordets snevrere Betydning. '''2.''' Retskildernes forskjellige Art begrunder den gjennemgribende Inddeling i {{sperret|skreven}} og {{sperret|uskreven}} Ret. Denne Inddeling er støttet til rent ydre Kjendemærker, nemlig eftersom Retskilden har givet Retsreglerne deres udvortes Tilværelse i en bestemt og fast {{sperret|skriftlig}} (trykt) Form eller ikke. Denne tilsyneladende saa udvortes Inddeling er imidlertid dybere grundet i tiere indre Forskjelligheder. Af disse maa allerede her nævnes, at den skrevne Ret har sin Kilde i Beslutninger, der udgaa enten fra den almindelige Lovgivningsmagt eller andre Myndigheder, der kunne foreskrive Retsregler for vedkommende større eller mindre Samfund; thi det er netop disse Retskilder alene, som frembringe Retsreglen i en fast skreven (eller trykt) Fornm. Den uskrevne Ret har derimod sin Kilde i {{sperret|Sædvanen}} (Retssædvaner), som, i Modsætning til saadanne Beslutninger, jo ikke frembringer nogen fast Ordlyd. Den uskrevne Ret falder altsaa (nutildags) ganske sammen med Begrebet «Sædvaneret».<ref name="p19">Ogsaa „Lov“ bruges stundom som Fællesnavn dels for alle skriftlige Retskilder, dels for alle skrevne Retsregler (= „skreven Ret“). Men dette bør helst undgaaes. Den statsretslige Betydning af „Lov“ er en fra den {{sperret|almindelige}} Lovgivningsmagt udgaaende Beslutning. Og der vilde kun opstaa Forvirring, naar man skulde bruge Ordet om andre skrevne Retsregler f. Ex. om kongelige Resolutioner, Vedtægter o. dsl., eg endmere, naar det antages, at ogsaa f. Ex. den katholske Kirkes indre Forskrifter ere Retsregler. Noget ondet Fællesnavn end „skrevne Retskilder“ og „skreven Ret“ haves derfor ikke. – „{{sperret|Sædvane}}“, der stundom tages i samme Betydning som Sædvaneret, bruges ellers hende abstrakt om Sædvanen i Almindelighed og om de enkelte Sædvaner (Retssædvaner). Ligesom „Ret“ stundom bruges, hvor man mener den enkelte Retssætning, siges det ogsaa</ref><noinclude> <references/></noinclude> g7wi0ebpsbcuqz7guk27kmw1oybuks0 104 72428 330814 330706 2026-08-14T15:52:31Z Kåre-Olav 25 Juli>Jus 330814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|ning|Ordning}} og Retsreglerne mere fremtræde som udfyldende denne. Men herimod kan det indvendes, at ogsaa de private Personers indbyrdes Retsforholde ere nøje indvævede navnlig i Civilproecssen. Og i hvert Fald vilde det i Privatrettens almindelige Del, især ved Læren om Retskilderne, lede til en uheldig Splittelse, om man ikke ogsaa tog Hensyn til de Processen og Strafferetten ordnende Regler. Privatretten i den snevrere Forstand kaldes ogsaa ofte {{sperret|Civil}}ret.<ref>Jus civile betegnede hos Romerne de nationale Bestanddele af deres Ret, men her senere længe været brugt som Navn paa den Romerske Ret i Modsætning til det enkelte Lands nationale Ret; denne Betydning har endnu i England og Nordamerika Modsætningen mellem civil og municipal law.</ref> '''2.''' Mellem enkelte af disse Dele af Retssystemet er der en vis Rangforskjel. Folkeretten gaar foran al anden Ret (indre Statsret og Privatret). Thi Staterne ere ligeoverfor Folkeretten at opfatte som Individer, og, ligesaavel som inden Staten dens Lovgivning gjelder fremfor de Enkeltes Vilje, gjelder inden det folkeretslige Samfund Folkerettens Bud fremfor de enkelte Staters Beslutninger. Derfor maa ved Strid mellem Folkerettens Sætninger og Statens Love disse staa tilbage, og saameget klarere er det, at hine gjelde overalt uden at trænge nogen Stadfæstelse af de enkelte Staters Lovgivningsmagt. Af en lignende Grund gaa i Statsforeninger med en fælles lovgivende Myndighed dennes Beslutninger inden Fællesskabets Omraade fremfor det enkelte Forbundsmedlems Love, f. E. i de nordamerikanske forenede Stater Unionslov foran Statslov, i Tydskland Rigslov foran Landslov («Reichs-Gesetz bricht Landes-Gesetz»). Lovens Indhold – offentlig eller privat Ret – er dog i dette Tilfælde ligegyldigt for Fortrinsretten. Paa samme Maade have de i Traktater indeholdte Retssætninger Forrangen for Landets almindelige Love, eftersom Ingen ensidigen kan forandre en Kontrakts Indhold. Dette finder hos os tillige sin Anvendelse paa Rigsakten i Forhold til Grundloven. Lignende er ogsaa den Forrang, som den konstitutionelle Ret har i Lande, hvor den, som Tilfældet er hos os og de fleste nuværende Stater (modsat i England), maa blive til og forandres i visse ejendommelige Former. Det er<noinclude> <references/></noinclude> 3ooessizhguep9he9mtlryj7wg2o7qp 104 122385 330839 288420 2026-08-14T16:07:27Z Kåre-Olav 25 forbedrer 330839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{blank linje}} «J’ai, tu as, il a, nous avons, vous avez ils ont!» Der stiftedes endog et balselskab, hvor man ikke skulde faa andet at nyde end the og kringler. Selskabets officielle navn var: «Selskabet af 28de december 1838», men gik almindeligvis under navn af «Kringla» og gav anledning til, at Wergeland skrev en farce med samme titel. Selskabet var en forløber for det nuværende balselskab «Foreningen». «Kringla» udmerkede sig ikke alene ved sit sobre traktement, men mest ved sin exclusivitet; det var meget vanskeligt at blive medlem af dette selskab. Fra begyndelsen var det kun crème de la crème der tilstededes adgang, en rigorøsitet, der vakte megen splid og misundelse blandt byens borgere. Forældre kunde komme ind, men børn og svigerbørn ikke, og omvendt. Hos en af direktørerne, som jeg kjendte, var der endog taarevædede scener i anledning af forgjæves forsøg paa at blive optaget i selskabet. Var man nu from, nøiede man sig med at blive medlem af «Dramatiken», hvor der ogsaa gaves baller, men hvor selskabet ingenlunde var saa recherchée. Før «Kringla» havde man «Lyceet», hvor<noinclude><references/></noinclude> 8bnjkj9ccp4ndhdgsk55rdrh7dg0xjs 0 140847 330794 327107 2026-08-14T15:48:08Z Kåre-Olav 25 retter seksjon 330794 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" from=46 to=49 fromsection="4" header=1 /> 6o3xgni8n5526r1ep1bjey87oaccdhw 104 142749 330842 330681 2026-08-14T16:14:31Z Kåre-Olav 25 -v 330842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I}}}} Gjæteren Tyrsis møter en ven paa fjeldet. De sætter sig i en lund ved en rislende bæk, mens deres dyr græsser i lien. Tyrsis ber sin ven spille paa rørfløiten som han blæser med mesterskap. Men det er midt i middagsstunden, og da hviler skogguden Pan og taaler ikke at bli forstyrret av fløitetoner. Sang er derimot ikke forbudt, og vennen ber Tyrsis synge sin herlige sang om Dafnis’ død. Han har hørt den engang før, da Tyrsis seiret i et sangerstevne. Han er villig til at gi ham sin bedste gjet og en kunstfærdig utskaaret træbolle, hvis han kan faa høre den engang til. Tyrsis synger da om hvorledes Dafnis som hadde trodset kjærlighetsguden Eros, tugtes av denne med en fortærende lidenskap, men ikke vil høie sig. Hele naturen sørger. Guder kommer for at trøste ham, men han er taus, indtil Afrodite gaar til hans leie og haaner ham, fordi han nu maa bukke under for hendes søn. Da svarer han endelig og minder gudinden spottende om alle hendes elskovseventyr. Stolt erklærer han at det ikke er ham som er den beseirede. Vemodig sier han farvel til sin hjord og alt som er ham kjært og vandrer ned til Styks. Sangen er inddelt i strofer. Sprog og rytme i den græske tekst er præget av den mest fuldendte kunst. Da sangen er endt, faar Tyrsis de lovede gaver. Hvor de to gjæteres møtested maa tænkes, fremgaar ikke klart av digtet. Tyrsis sier at han er fra Ætna, og det ligger da nærmest at tænke paa Sicilien. Andre har ment at det skulde være øen Kos ved sydvestkysten av Lilleasien. Der var Teokrit godt kjendt og hadde gode venner. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rkwmw6zqze6ntva240ggca1wrzh0e2v 104 142750 330829 330692 2026-08-14T15:57:00Z Kåre-Olav 25 ocr-feil 330829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|DAFNISSANGEN}}}} {{ppoem|start=open|end=follow| {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Søt er den hviskende susning, du gjeternes vogter, i pinjen her ved den rislende bæk. Søtt klinger din tonende fløite. Visselig vinder du prisen, den anden, naar Pan faar den første. Faar han en bukk med mægtige horn, da vinder du gjeten. Tar han en gjet som den ypperste pris, da vinder du kidet. Saftig er kjødet av aarsgammelt kid som ikke har melket. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Søtere toner din sang, du faarenes gjæter, end fossens dæmpede brusen fra stupet, hvor strid mot dypet den strømmer. Hvergang de himmelske sangmøer tar et faar som sin gave, vinder du lammet paa kveen; men dersom de heller vil vælge lammet som seiersløn, vandrer du hjem med faaret som kamppris. {person} <> {{sperret|Tyrsi|s}}. Aa, vil du sætte dig ned, jeg ber dig ved nymferne, gjæter, her i den skraanende li og blæse den tonende fløite i tamariskenes ly? Jeg skal vogte imens dine gjeter. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Middagens time er fredet. Da har vi ei lov til at spille. Da er vi rædde for Pan. Da hviler han træt efter jagten. Barsk er han altid tilsinds og da har den bitreste galde let for at spile hans næsebor ut i vildeste vrede. Ja men Tyrsis, du synger jo selv om Dafnis’ kvaler. Prisen for sang har du vundet ved gjæternes festlige stevner. Kom! la os sætte os hist under almen, hvor Priaposstøtten møter vort blik i en kreds av fjeldbækkens nymfer, hvor bænken vinker den mødige gjæter i ly av lunende eker. Synger du som da du stevjet med Kromis, den libyske sanger, faar du en gjet med tvillingers kuld. Tre maal maa den melkes. }}<noinclude> <references/></noinclude> 4vs9xhnuzjumugzxiri0r7fqd7ig9c3 104 142752 330830 330587 2026-08-14T15:58:04Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 330830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||21}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Nymfer, hvor var I, da Dafnis svandt hen? Hvor var I dog, nymfer? Hist i Peneios’ yndige dal? Eller var I paa Pindos? Visselig dvælte I ei ved Anapos’ mægtige strømme eller ved Akis’ hellige væld eller oppe paa Ætna. Muser, I kjære; stem i med en sang! Syng gjæternes kvæde. Ham har sjakalerne ynket. Ham ynket de hylende ulver. Løven kom frem fra den vildsomme skog og graat, da han døde. Talrike okser og kjør, mangfoldige kalver og kvier flokket sig sammen med klagende brøl ved den døendes føtter. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Først blev han gjestet av Hermes. Ned kom han fra fjeldet og spurte: «Dafnis, hvem volder dig ve? Hvo tændte saa kvalfuld en elskov?» Gjæterne kom for storfæ og faar og for gjeter, og alle spurte hvad kvide han led. Da Priapos kom til hans leie — Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde — spurte han: «Dafnis, du arme, hvi tæres du hen, mens din elskte søker dig viden paa vildsomme fot ved bæk og i lunde? Aa, du forelskede nar, som ikke vet raad for din vaande! Gjæter for kvæg blev du kaldt; men du ter dig som vogter for gjeter.» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! «Hvergang en gjæter faar se at gjeterne leker i elskov, svømmer hans blik. Saa gjerne han selv var bukken i leken. Hvergang du skuer en lattermild flok av blomstrende møer, fugtes dit blik. Saa gjerne med dem du svang dig i dansen.» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Gjæteren svarte dem ei, men drak til bærmen det bitre elskovens bæger. Av moirernes drik hver draape han tømte. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Ogsaa den deilige Kypris kom til med smilende aasyn. Smilet var søtt; men hun dulgte i barm en nagende vrede: Mælte hun da: «Nu Dafnis, du lovet i knæ jo at knuge Eros. Mon ikke du selv av Eros, den slemme, er knækket?» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! }}<noinclude> <references/></noinclude> px577vei47j3sr4qf7nmhofddc1ei2x 104 142753 330831 330588 2026-08-14T15:59:30Z Kåre-Olav 25 v>y 330831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 22</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Hende gav Dafnis omsider et svar: «Aa, grusomme Kypris! Kypris, du hatske gudinde, av jordiske slegter forbandet! Vet du da visst at solen for mig for stedse har dalet? Vel, men endog hos Hades blir Dafnis en blygsel for Eros. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Skal ei en gjæter ha hvilet hos Kypris? Gaa hen til dit Ida! Gaa til Ankises! Der vokser jo ek. Der grønnes dit leie. Lekende sværmer jo der de summende bier om kuben. Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Ogsaa Adonis er fager og ung. Han gjæter sit smaafæ, fælder den flygtende hare og jager hvert vilddyr paa fjeldet. Gaa nu og møt Diomedes paany! Saa kan du jo rope: «Kjæmp mot mig nu! Jeg har seiret fornys over gjæteren Dafnis.» Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Ulver, sjakaler og bjørner, levvel i fjeldenes huler. Aldrig skal gjæteren Dafnis faa se jer i skogenes tykning, aldrig paa vang og i løvrike lund. Levvel Aretusa! Hil jer I elver som strømmer med speilblanke vande fra Tymbris. Se, jeg er Dafnis, jer ven, som her drev storfæ paa beite, Dafnis som vandet ved bækkene her mine okser og kvier{{rettelse||.}} Muser, stem i med sangen paany! Syng gjæternes kvæde! Pan, aa Pan! Hvad enten du er paa Lykaios’ tinder eller paa Mainalos’ aas, til Siciliens ø maa du komme! Il fra Hélikes grav og den mægtige haug hvor Lykaons ætling til hvile er stedt, hin haug som selv guderne hædrer. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! Kom dog hersker og tag som skjænk min duftende fløite, skjøn, fast fuget med voks. Den glider saa let over læben. Tag den; ti dræpt av kjærlighets kval blir jeg draget mot Hades. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! Saa han talte og taug. Da vilde tilsidst Afrodite løfte ham lindt. Dog, moirernes traad var spundet til ende. Dafnis steg ned til den hvirvlende strøm, og skumsprøitet stænket musernes ven som aldrig blev skydd av fjeldenes nymfer. Muser, la gjæternes kvæde dø hen! La tonerne tie! <> * }}<noinclude> <references/></noinclude> 0p85oncqn2m7ipq8i78dgckl7ey01xj 104 142754 330828 330589 2026-08-14T15:56:12Z Kåre-Olav 25 en del ocr-feil 330828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode|||23}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Giv mig nu gjeten og bollen, saa melker jeg straks, og av drikken bringer jeg muserne offer. — Hil være jer tusindfol, muser! Hil jer! Jeg synger vel siden jer pris i søtere toner. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Gid dine læber som synger saa skjønt, maa kvæges med honning frisk fra det duftende voks. Maatte Aigilos’ søteste fiken vorde din mat; ti skjønnere er din sang end cikadens. Her har du bollen. Kom, ta den og prøv hvor deilig den dufter. Dypt i skjønhetsgudindernes bad vil du tro den er dyppet. Kom nu, Kissaita! Se, nu kan du melke den. Stans, mine gjeter, straks med de lystige spring! Ellers erter I bukkefar paa jer. }}<noinclude> <references/></noinclude> mobie4wziqas85luk3z2qawh6n8ykxr 330838 330828 2026-08-14T16:05:45Z Kåre-Olav 25 +d 330838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode|||23}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Giv mig nu gjeten og bollen, saa melker jeg straks, og av drikken bringer jeg muserne offer. — Hil være jer tusindfold, muser! Hil jer! Jeg synger vel siden jer pris i søtere toner. {person} <> {{sperret|Gjetehyrde|n}}. Gid dine læber som synger saa skjønt, maa kvæges med honning frisk fra det duftende voks. Maatte Aigilos’ søteste fiken vorde din mat; ti skjønnere er din sang end cikadens. Her har du bollen. Kom, ta den og prøv hvor deilig den dufter. Dypt i skjønhetsgudindernes bad vil du tro den er dyppet. Kom nu, Kissaita! Se, nu kan du melke den. Stans, mine gjeter, straks med de lystige spring! Ellers erter I bukkefar paa jer. }}<noinclude> <references/></noinclude> a8gomfauop4kk3t28o0sjt4bl3tksxe 104 142757 330832 330592 2026-08-14T16:00:10Z Kåre-Olav 25 :>; 330832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 26</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Maatte som dette mit voks som jeg smelter i pakt med dæmoner, Delfis fra Myndos bli smeltet i hast av brændende elskov, og som mit kobberhjul dreies i kreds av elskovsgudinden, saa vil jeg ønske at han ved min dør maatte viljeløs flakke. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Bygklidet brænder jeg nu. Aa, Artemis, du kan jo bryte stiveste staal og alt hvad ubøielig findes i verden — Testylis! Hundenes varslende hyl kan vi høre fra byen. Nu er gudinden paa korsveien. Skynd dig, la bækkenet klinge! Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Tys, nu tier det blundende hav; nu tier hver luftning{{rettelse||.}} Ikke et øieblik tier i barm min kvalfulde jammer; men i fortærende brand maa jeg flamme for ham som til tøite gjorde mig arme og ei til sin viv, men røvet min ære. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Tregange stænker jeg drikken, og tregange ber jeg, gudinde: Maatte han glemme saa brat den mø eller yngling som hviler nu ved hans side, som Tesevs tilforn — saa lyder jo sagnet — glemte paa Dia og svek Ariadne med lokkerne fagre! Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Urten hippómanes gror i Arkadien. Rasende flakker føl og fotrappe hopper paa fjeld for veksten at finde. Maatte jeg ogsaa faa se at Delfis i sansesløs elskov ilte fra salven og fægternes sal hit ind i mit kammer. Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til min tærskel! Delfis har mistet hos mig en kvast av sin kappe. Jeg trevler traadene op og slipper dem ned i de graadige flammer. Ve mig! Aa grusomme Eros, hvi har du som iglen fra tjernet suget dig fast og drukket mit hjerteblod, draape for draape: Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. Nu skal jeg knuse en øgle, og hemmelig skal jeg imorgen gi ham den tryllende drik. Hør Testylis! Ta disse urter! Kryst, mens det endnu er tid, deres saft mot hans øverste dørpost! Spyt, mens du gjør det og sig: «Det er Delfis’ ben som jeg knuser.{{rettelse||»}} Tryllefugl, drag med koglende magt hin mand til mit kammer. {forkl} >> (Testylis gaar) {{gap|2em}} }}<noinclude> <references/></noinclude> asg749xozd4bmzrfz5ilg9d60vdd6xj 104 142758 330833 330593 2026-08-14T16:01:03Z Kåre-Olav 25 :>; 330833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||27}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| Nu er jeg ene med elskovens kval og med mine taarer. Aa, hvor skal jeg begynde Hvem voldte mig al denne jammer? Evbulos’ datter Anákso var med, da jomfruer fagre vandret med kurve til Artemis’ lund, mens vilddyr i mængde førtes omkring i det festlige tog, og blandt dem en løvinde. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tevkaris’ trakiske amme som siden er død, men som dengang bodde i nærmeste hus, kom ind og tigget og bad mig komme og se paa det festlige tog, og jeg arme slog følge klædt i gult musselin, i min fineste kjole med slæpet. Utenpaa bar jeg en kaape. Jeg laante den av Kleariste. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Midtveis omtrent, til Lykons palads var jeg kommet. Da saa jeg Delfis som gik mig i møte ved Evdamippos’ side. Kindernes dun gav lysere skjær end blomsternes guldglans. Hvitere var deres bryst end du selv, Selene, kan skinne. Hjem fra gymnasiet vendte de just, fra den herlige idræt. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Vanviddet tok mig i selvsamme stund som jeg saa ham. Mit hjerte følte en stikkende kval. Mit aasyn blev blekt, og jeg tænkte ikke paa festtoget mer. Jeg visste ei hvordan jeg atter kom til mit hjem. Jeg rystet og skalv i brændende feber. Hjælpeløs laa jeg paa leiet ti samfulde dage og nætter. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tidt blev jeg gusten og blek, som om huden var farvet i gulspaan. Lokkerne faldt av mit hoved. Tilsidst av mig selv var tilbake skind blot og ben. Hvilken heks har jeg ikke besøkt? Hvilken kvindes hus har jeg vandret forbi, naar hun kjendte de tryllende sange? Dog, der var intet som lindret. Bort ilte de flyende timer. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Endelig maatte jeg sige det alt, som det var, til min terne: «Testylis, aa du maa finde paa raad for min grusomme pine! Helt har han fanget mig arme, hin herlige yngling fra Myndos. Gaa nu og vent paa ham hist ved Timagetos’ skole. Der har han stadig sin gang; der pleier han gjerne at sitte. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! }}<noinclude> <references/></noinclude> enxag0hoabkdtr2x630pkkkc6p7h2ll 104 142760 330834 330595 2026-08-14T16:01:33Z Kåre-Olav 25 :>; 330834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||29}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Sandelig tænder dog Eros en flammende lue som brænder hetere tidt end Hefaistos’ ild paa Liparas esse. Hør nu hvorfra min kjærlighet kom, du høie Selene! Tidt har han jaget den tugtige mø i febersykt vanvid ut fra det hjemlige kammer og bruden fra brudgommens leie, medens det endnu var varmt.» Saa talte han. Let var jeg lokket. Ømt jeg grep om hans haand, og han sank paa det svulmende leie. Favn i favn vi hvilte saa varmt. Langt hetere glødet kindet end før, og vi hvisket de søteste ord til hinanden. Og for at slippe at sige dig alt, du kjære Selene. Underet skedde, det største, og længselen stillet vi begge. Ikke har han eller jeg med et ord villet saare den anden helt til igaar; men den samiske fremmede, mor til Melikso og til Filiste som spiller saa søtt paa fløite, kom til mig netop idag, da mot himlen den rosenarmede Eos steg fra Okeanos’ dyp med de fotrappe heste for vognen. Mangt blev fortalt, og blandt andet at Delfis igjen er forelsket. Om det var mø eller mand han sværmet for, visste hun ikke sikkert, fortalte hun. Ett var dog sikkert og visst, at han altid drak av den sterkeste vin paa den elskedes vel, og omsider skyndte sig bort, som han sa, for at kranse sin kjærestes bolig. Saa har den fremmede kvinde fortalt, og ak! det er sandhet. Ja, ti han kom jo tregange før eller fire om dagen. Mangengang satte han her sin doriske krukke med salve. Nu er det gaat tolv samfulde døgn siden sidst da jeg saa ham. Mig har han visselig glemt og fryder sig nu hos en anden. Nu vil jeg binde hans hu ved min seid; men er han mig utro siden —, ved moirerne! da skal han banke paa porten til Hades. Ja, ti jeg gjemmer for ham i mit skrin, du høie gudinde, dræpende gift. En mand fra Assyrien solgte mig drikken. Hil dig, mægtige guddom! Og styr nu ''du'' dine heste ned mot Okeanos. ''Jeg'' faar bære min nød som jeg bar den. Bleke Selene, farvel! Farvel I stjerner som tause følger den signede nat, naar tyst hun tøiler sit firspand. }}<noinclude> <references/></noinclude> pr6k8np6zu11d4i7jdobx5t0x6oav6g 104 142761 330835 330596 2026-08-14T16:01:57Z Kåre-Olav 25 :>; 330835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|III}}}} En gjæter ber sin ven Tityros at passe gjeterne for ham en stund. Selv kan han ikke holde det ut længer. Han maa gaa bort til grotten hvor hans elskede Amaryllis dvæler. Hun har været kold mot ham i det sidste, og nu vil han forsøke om ikke en serenade kunde formilde hende. Utenfor grotten synger han sin klagesang; men alle bønner nytter ikke. Han faar ikke se et glimt av den skjønnes ansigt bak efeuen som halvveis dækker indgangen til grotten. Det hjælper heller ikke at han truer med at gaa bort og kaste sig i sjøen. Et litet lyspunkt er det at han klør i det høire øie. Det er et godt varsel, og han begynder igjen med friskt mot og minder hende om at mangen skjønhet, selv gudinder, ned gjennem tiderne har latt sig beseire. Men Amaryllis er ubønhørlig, og han ender sin sang med trudselen om at han vil bli liggende utenfor hendes grotte om natten. Saa kan ulvene ta ham, og hun kan ha det saa godt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mxhh3wxzsi0z4gs6xkjgpygngufj8wm 104 142793 330807 330628 2026-08-14T15:51:31Z Kåre-Olav 25 innrykk 330807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 62</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|Aiskines}}. {{usynlig|Aiskines!}} Men du kom sent. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> Kom jeg sent? Hvad har du paa hjerte? {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Kjære Tyonikos, godt staar det sletikke til. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. +3> Det er altsaa derfor du nu er saa tynd, saa skjægget og ogsaa saa lurvet. Slik saa han ut, da han kom her fornys, hin pytagoreer, gusten og barbent. Selv skrøt han og sa at han var en atener. Hvetebrød trængte han ogsaa, den mand, saavidt jeg kan skjønne. {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Oplagt til spøk er du stadig; men hør nu: Den skjønne Kyniska piner mig like til vanvid. Det mangler nu bare et haarsbred. {person} <> {{sperret|Tyonikos}}. Altid, min Aiskines, er du jo slik; en smule for hidsig. Alt vil du ha efter ønske. Jeg spør dig: hvad er der i veien? {person} <> {{sperret|Aiskines}}. Ute paa landet hos mig holdt vi lag. Vor ven ifra Argos var der og Apis, tessaleren, han som rider ind hester. Ogsaa Kleonikos kom. To kyllinger slagtet jeg til dem. Dertil en smaagris. En krukke med vin fra Byblos blev aapnet fire aar gammel. Den duftet saa søtt, som kom den fra persen. Østers og snegler og løk blev sat frem, og laget var muntert. Da nu en tid var gaat hen, blev det vedtat at hver skulde drikke ublandet vin paa sin kjærestes vel. Et navn skulde nævnes. Alle vi andre drak ut som bestemt og nævnte vor flamme. Hun sa ikke et ord. Jeg sat der. Hvad tror du jeg følte? «Sier du intet?» sa én. «Saa du kanske en ulv?» «Nei, hvor vittig,» }}<noinclude> <references/></noinclude> iafxsnk972flny492q0b6gie2cp1r4m 104 142798 330836 330633 2026-08-14T16:04:33Z Kåre-Olav 25 innrykk 330836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|Gorgo}} {{liten|(til barnet).}} {{usynlig|Ja, ved Persefone! veslegut skjønner det.}} Papa er snild han. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. Papa ja! Hør nu! Forleden (vi sier jo altid forleden) gik han til høkerens bod for at kjøpe litt soda og sminke. Tænk dig, saa kom han tilbake med salt, den langbente dosmer! {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Likedan er Diokleides. Han sløser med penger. Igaar du gav han for fem mærker uld syv drakmer. Som hundeuld var den; skidden som plukkede filler. Og slikt skal jeg stræve og stri med. Kom saa! Ta staskjolen paa i en fart og mantillen, saa gaar vi hen til vor mægtige drot Ptolemaios’ slot hvor Adonis stilles til skue. Jeg hører at dronningen nu arrangerer rigtig en storartet fest. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. >> Ja stort er jo alt hos de store. {person} <> {{sperret|Gorgo}}. Ser man en ting, faar man bynyt til dem som ikke fik se det. Men vi maa gaa. Det er sent. {person} <> {{sperret|Praksinoa}}. >> Har man tid, kan man >> føite om stadig. {{gap|1.5em}} ::{forkl} (Til piken). Evnoa, ryd bort garnet, og hør, frøken Makelig, læg det fremme paa gulvet igjen, saa ligger jo katten saa deilig. Rap dig og hent mig litt vand. — Vand var det jeg først kunde trænge; men det er saapen hun gir mig. Ja kom med den da! Ikke mere klossete tøs! Nu vand! Er du gal? Hvorfor væter du skjørtet? Stop! Se nu er jeg vasket saa ren som guder har skapt mig. Hvor er saa nøklen som hører til dragkisten? Skynd dig og hent den! }}<noinclude> <references/></noinclude> b89c1scpbbktcn0w0w46h5ftxj71iuh 104 142805 330837 330640 2026-08-14T16:04:55Z Kåre-Olav 25 :>; 330837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 74</noinclude>uttrykker sin beundring for dem. Men hos Teokrit er dette bare en episode i den livfulde skildring og avbrytes av den stemningsfulde hymne til Adonis. Hos Herondas er det hovedtemaet som varieres i det vide og brede og byr paa mange gode enkeltheter, men i længden virker trættende. I begg digt er der en tjenestepike som faar skjænd; men hos Teokrit er der noget godmodig over fruens skjændepræken, medens den hos Herondas er brutal. Over Teokrits skildring er der et forfriskende humor, Herondas karrikerer og virker lavkomisk. Teokrit fremlokker smilet, Herondas appellerer til latteren. Det er forstaaelig at man i glæden over det nye fund tildels værdsatte det høiere end det fortjente. I 1891 var jo naturalismen endnu omtrent eneraadende i den moderne digtning, og her hadde man fundet en antik digter, som utvilsomt hadde hyldet naturalismens evangelium. Der fandtes kritikere som stillet Herondas over Teokrit og fremstillet forholdet mellem dem som en motsætning mellem natur og kunst. Det nytter jo litet at disputere om smag og behag; men i hvert fald beror det paa en misforstaaelse, naar man vil ta naturen med i en sammenligning. Natur og naturalisme kan aldrig falde sammen. I alle tilfælder hvor naturen sees og fremstilles gjennem den menneskelige opfatning som mellemled, maa fremstillingen bli kunst, og denne kunst faar sit præg av maaten hvorpaa emnet opfattes. Det er ikke sikkert at gjengivelsen blir mere tro fordi den holder sig væsentlig til utvortesheter som er gjenstand for rent ytre iagttagelse, og end mindre sikkert at topmaalet av naturlighet naaes ved at fremstille særlig det stygge og frastøtende. Paa dette omraade kan man bli virtuos men sjelden kunstner. Til indholdet svarer hos Herondas den metriske form. Hans digte er skrevet i jambiske trimetre, et versemaal som hører hjemme i dialogen i de antike skuespil, og som i en noget avændret form ogsaa er meget benyttet i nyere digtning f. eks. i Wessels Kierlighed uden Strømper: «Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ey skeer» er et regelret jambisk trimeter. Men vel at merke, hos Herondas er dette høitidelige versemaal lemlæstet idet han i sidste fot ikke bruker en jambe men en spondé eller troké. Gjennem de fem første føtter kjører man jevnt og makelig: men naar man kommer til sidste fot er det som om man maa humpe over en stor sten. Grækerne kaldte dette versemaal «de haltende jamber» og brukte det i spottedigte. Det er hos Herondas beregnet paa at forhøie den<noinclude> <references/></noinclude> o5sbccjghpjdoop4ya5tkpibq4lxba4 104 142812 330827 330647 2026-08-14T15:54:24Z Kåre-Olav 25 flytt 330827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||81}} {| class="_anm"</noinclude>|- | || {{sperret|den hvirvlende strøm}}: til elven Styks i underverdenen. Der sat færgemanden Karon i sin baat og satte aanderne over til Hades’ rike. |- | ''Side 23.'' || {{sperret|Aigilos’ søteste fiken}}: Aigilos er skytsguden for den attiske bygd Aigila, som var berømt for sine ypperlige fikener. |- | || {{sperret|skjønnere end cikadens}}: cikade, en slags græshoppe, hvis kvidren tiltalte grækerne meget. Det ser man allerede hos Homer. |- | || {{sperret|Kissaita}} er den gjet som er stillet op som pris. |- | ''Side 25.'' || {{sperret|Selene}}: maanegudinden. Heksekunster skulde øves i maaneskin. |- | || {{sperret|Hekate}}: Trolddomsgudinden. Hun identificeres ofte med Artemis (Diana). |- | || {{sperret|Medeia}}: Kongedatteren fra Kolchis. {{sperret|Kirke}}: Solgudens datter som ved tryllekunster forvandlet Odyssevs’ ledsagere til svin. Perimede: som efter Homers utsagn kjendte alle de tryllemidler som jorden frembringer. |- | || {{sperret|Tryllefugl}}: Til et kobberhjul som senere blir nævnt, bandt man en levende fugl og dreiet hjulet rundt. Det skulde være et særlig kraftig tryllemiddel. |- | ''Side 26.'' || {{sperret|Myndos}}: en by paa sydvestsiden av Lilleasien. |- | || {{sperret|Testylis}}: hendes tjenestepike. |- | || {{sperret|Nu er gudinden ved korsveien}}. Hekate (Artemis) holdt efter folketroen særlig til paa korsveiene. Hundenes hyl varsler hendes ankomst. |- | || {{sperret|Ariadne}}: datter av kong Minos paa Kreta. Hun gav den attiske kongesøn Tesevs den traad som gjorde det mulig for ham at finde veien tilbake gjennem Labyrintens utallige kamre, da han hadde dræpt uhyret Minotaurus, som holdt til i det inderste rum. Hun fulgte Tesevs da han drog hjem til Aten; men han svek hende og lot hende tilbake paa øen Naksos i Ægæerhavet. Øen kaldes her Dia. |- | || {{sperret|Urten hippómanes}}: Man antok at den vakte ustyrlig elskov hos mennesker og dyr. |- | ''Side 27.'' || {{sperret|Hjem fra gymnasiet}}: Ingen græsk by var uten gymnassium. I de større byer var de pragtbygninger med en mængde sale, som grupperte sig om en stor aapen plads. Paa denne drev de unge mænd sine legemsøvelser, hopning, væddeløp, spydkastning, kastning med diskos, brytning og nævekamp. Deltagerne var nøkne, og blev før øvelserne begyndte, salvet med olje. I bygningene omkring pladsen var baderum og saler, hvor filosofer holdt foredrag. Gymnasierne var samling-steder hvor gamle og unge daglig møtte op. |- | ''Side 28.'' || {{sperret|Dionysos’ kjærlighetsepler}}: At kaste epler til en var en kjærlighetserklæring. Dionysos (romernes Bacchus) var jo egentlig vinens gud: men ogsaa andre frugter var hans gaver. |- | || {{sperret|Herakles’ sølvhvite poppel}}: Da Herakles hadde øvet sin største bedrift og hentet Hades’ vakthund Kerberos op fra underverdenen, bar han en krans av sølvpoppelløv. Men Herakles er gymnasiernes skytsgud. Derfor bærer den unge mand en saadan krans, naar han kommer fra øvelserne. |- | || {{sperret|da blev I gjestet forvisst etc}}. Efter lystige {{bindestrek1|drik|drikkelag}}<noinclude>|} — Teokrit. <references/></noinclude> 4p155t63blsrupoqbpnzes1vvvbc4i8 104 142813 330820 330682 2026-08-14T15:53:12Z Kåre-Olav 25 ordner celle 330820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_anm" |-</noinclude>{{bindestrek2|kelag|drikkelag}} drog de unge ofte i flok og følge om i gaterne og øvet alskens spektakel. Det var efter et saadant lag at Alkibiades og hans kamerater skulde ha revet overende hermesstøtterne paa gatehjørnerne i Aten. Det blev for ham og for Aten et skjæbnesvangert hærverk. |- | ''Side 29.'' || {{sperret|Hefaistos’ ild paa Liparas esse}}. Paa de lipariske øer nord for Sicilien er en vulkan som næsten altid er i virksomhet. I vulkanerne har smedeguden Hefaistos sine smier. |- | || {{sperret|den rosenarmede Eos}}: Eos er morgenrødens gudinde (Aurora). Hun kaldes hos Homer stadig «den rosenfingrede». Hun kjører ved daggry op fra havet med sit firspand eller stiger op paa sin guldstol i safranfarvet gevandt. Efter hende kommer solguden med sit fyrige firspand. |- | || {{sperret|sin doriske krukke med salve}}. Simaitas hus var blit som hans andet hjem. Der satte han sin salvekrukke, naar han kom fra gymnasiet, og der hentet han den igjen. Han var fra Myndos og altsaa en dorer. |- | || {{sperret|naar tyst hun tøiler sit firspand}}: Ogsaa nattens gudinde kjører over himlen med fire hester for sin vogn. |- | ''Side 31.'' || {{sperret|Der hvor fiskeren Olpis staar vakt}}. I Middelhavet kommer regelmæssig paa en bestemt aarstid store stimer av tunfisk ind til kysten. Paa fremspringende odder hadde man bygget vakttaarn, og fra dem blev det meldt naar stimene kom. |- | || {{sperret|et blad av elskovens urt}}. I teksten nævnes en bestemt plante; men navnet kan ikke tydes. Barn og ungdom gjør noget lignende hos os med syrenblade. Det gjælder at faa dem til at revne med et smeld. Hos grækerne var altsaa dette smeld et godt kjærlighetsvarsel. |- | || {{sperret|Øiet mit klør}}: ogsaa et varsel. |- | || {{sperret|Hippomenes}}: Han minder i det følgende om flere eksempler fra mytologien paa at utholdende elskere har beseiret den skjønnes motstand. Selv gudinder kan vindes. Ankises vandt Afrodite som her kaldes Kyterea, fordi hun hadde et berómt tempel paa øen Kytera. Endymion vandt maanegudinden Selenes gunst. Hun dysset ham i evig slummer og stiger hver nat ned for at kysse ham. Iasion blev elsket av gudinden Demeter. Kun de som er indviet i Demeters mysterier i Elevsis, faar vite alt om ham og hende. |- | ''Side 34''. || Alfeios, den største elv paa Peloponnes. Ved dens bred laa Olympia. |- | || {{sperret|Milon}}, berømt atlet som forresten levet 200 aar før Teokrit. Om ham fortælles at han bar en fireaarig okse over festpladsen i Olympia. Han skal ogsaa ha været en vældig storæter. |- | || {{sperret|en krukke med olje}}: Man kjæmpet naken og smurte sig før kampen grundig ind med olje. Før kampen kastet motstanderne sand paa hinanden. Derfor tar Aigon med en skovl. |- | || {{sperret|Polydevkes}}, søn av Zevs og tvillingbror til Kastor. Sagnet skildrer ham som en vældig nævefægter. |- | || {{sperret|Likesaa godt kunde Milon}}: Du steller bølingen saa daarlig, at den i hvert fald kreperer, før Aigon kommer hjem. |- | || {{sperret|Aisaroselven og Latymnos}} i nærheten av Kroton. Det sidste maa ha været et skogbevokset fjeld. |- | || {{sperret|Lampriadas’ landsmænd}}. Hver bygd hadde sin stamheros. Lampriadas har han formodentlig hett i Battos’ hjembygd. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> e6agtji85vegmfnxe795806bcf65vwh 104 142867 330849 330771 2026-08-14T20:27:53Z Øystein Tvede 3938 330849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stamme. Han blev valgt til Konge, men lod sig kun kalde Anfører, og nu begyndte den langvarige anden messeniske Krig, som førtes mellem Aarene 685—668 eller efter andre Beretninger mellem 645—630. I de første Træfninger var Aristomenes heldig, og for straks i Krigens Begyndelse at sætte Skræk i Lakedæmonierne gik han en Dag alene over Grænsetjeldene og sneg sig om Natten ind i Sparta, hvor han i Pallas Athenes Tempel ophængte et Skjold med den Indskrift: »Aristomenes vier Gudinden dette Skjold til Minde om Seieren over Lakedæmonierne«. Spartanerne blev saa forskrækkede over denne Dristighed, at de sendte Bud til Delphi, de raadvildes stadige Tilflugtssted. Guden svarede, at de skulde bede om en Fører og Raadgiver fra Athen. Athenerne, som nødig vilde hjælpe Sparta, men som heller ikke vovede at være Apollon ulydige, sendte dem {{sp|Tyrtæo|s}}, der efter et upaalideligt Sagn skal have været en lam Skolemester. Dette var gjort for at haane Spartanerne; men Tyrtæos var imidlertid den Mand, de haardest trængte til, en Digter, der evnede at begeistre dem; gjennem sine ildnende Krigssange forstod han paany at opflamme de modfaldne Spartanere til Tapperhed og Udholdenhed. Det var ikke alene en ydre Fiende, der dengang hjemsøgte Sparta; Tvedragtens Aand havde bemægtiget sig dets Indbyggere og truede selve Staten med Undergang. Men Tyrtæos forstod at vække Almenaanden hos det splittede Folk; i sine Sange udkastede han et Billede af Lykurgos' velordnede Stat og priste den gamle Lovgivers Verk i saa veltalende Ord, at den spartanske Endrægtighed atter vaagnede. Vakkert og indtrængende lagde han de unge Krigere paa Hjerte, hvad Pligten mod Fædrelandet krævede; han sang saa smukt om Tapperhedens Pris og om den skjønne Død i Kampen for Hjemmets Arne, at alles Hjerter betoges af Begeistring, naar de istemte hans Marschsange.<noinclude><references/></noinclude> hc8rslgmqbw4i9wgn0bizg5awvw70jq 104 142868 330772 2026-08-14T15:40:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|116}}</noinclude>man nok ogsaa af og til dansede, men i det væsentligste var det dog en musikalsk forening. Samtidig med at man begyndte med den fra udenlandske forbilleder hentede nye form for selskabelig omgang, fik Kristiania modeherrer af en egen hidtil hos os ukjendt sort. Selvsagt havde vi, ligesom overalt ellers i verden, havt lapser eller spradebasser, eller hvad man nu vil kalde dem, men den slags modeherrer, som vi mod slutten af trettierne fik se i vor lille nordlige hovedstad, havde man hos os tidligere ikke havt noget sidestykke til. De kaldtes, med en fra udlandet hentet benævnelse, «løver», men gik ogsaa under det hjemmelavede navn «vandhunde» efter den haarfrisur, de brugte: langt haar, som de hver dag krøllede hos frisør Eckhardt. At bære sit haar paa denne maade kaldtes nemlig at være friseret à la vandhund. Undertiden, og navnlig i de senere aar af disse herrers tilværelse, klippede de om sommeren haaret ganske kort og kaldtes da «malcontenter», idet man friseret paa den maade sagdes at være «friseret à la malcontente». Det var dog ikke alene ved en egen haarfaçon, at de herrer udmerkede sig, de passede ogsaa nøie paa helt igjennem at<noinclude> <references/></noinclude> b28fumnqsxyim4l6jcafsc0fxz0jiyy 104 142869 330773 2026-08-14T15:41:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|117}}</noinclude>være klædt efter, hvad man ialfald her i byen troede at være sidste pariser- eller londonermode. De var fuldstændig trælle af modens luner, og naar jeg kalder disse herrer tilbage i erindringen, kommer jeg uvilkaarlig til at tænke paa, hvad Paludan Møller udtaler i «Danserinden» om herskerinden «Moden»: {{ppoem|style=font-size:83%| «Ja mode, let bevingede gudinde I alle regnbue’ farver hyllet ind Uimodstaaelig for hver en kvinde Og herskerinde over mandens sind, Du evig flagrende, skjønt altid blinde, Dig følger choret, som gjør støv og vind, Foran og bag, ved siden, rundt omkring flyr En dandy, studser, petitmaitre, springfyr. Og i en uniform, saa stram og vakker, Du hyller skaren, som du har i sold, Snart blotter deres podex du med jakker, Snart dækker du dem til med lange frakker, Og gjør paa skuldre, bryst og talje vold, Snart lægger deres bukse du i fold, Snart du til benet dem naturlig strammer Og viser os figurens hele jammer.» }} Det vil dog let forstaaes at havde det ikke været andet end et noget extravagant ydre, der udmerkede vore løver fra trettierne og firtierne, vilde deres tilsynekomst neppe lagt saadant beslag paa opmerksomheden, at man endnu havde havt dem i erindringen. Nei — det væsentlige var deres extraordinære optræden. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nrfxufpuo95129o7gdjs311r66gnklr 104 142870 330774 2026-08-14T15:41:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude>Naar man nu spørger, hvad dette var for en underlig plante, der voksede op i vor norske jordbund for efter en del aars forløb at uddø, ialfald i den skikkelse, hvori den fra først af viste sig? Ja, da ved jeg intet andet at svare herpaa, end at det var lapsetypen fra prinsregentens, den senere kong Georg den 4de af Englands, tid, der, som det saa ofte gaar, efter mange aars forløb havde fundet veien op til vor afkrog. Den bedste prøve paa denne lapsetype afgiver kongen blandt de engelske modeherrer fra den tid, Mr. Brummel, almindelig kaldt «Beau Brummel». Denne mand hørte til prinsregentens intimeste kreds. En dag laa han paa en sofa i et af prinsens private gemakker, medens denne selv vandrede frem og tilbage paa gulvet. Pludselig siger Brummel: «George, ring the bell!» Prinsen efterkom anmodningen, men da tjeneren kom ind sagde han: «Mr. Brummel wants his carriage.» Med denne historie var det ude med intimiteten. Dette ærgrede selvfølgelig Brummel sterkt og maaske ikke mindst af den grund, at her-<noinclude> <references/></noinclude> 3cgg8ignqf1efskzr4ihi7zkrd0849i 104 142871 330775 2026-08-14T15:41:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|119}}</noinclude>rerne af hans klik lo af ham og sagde, at nu kunde han ikke længere vise sig i sin høie velynders nærhed. Brummel mente imidlertid, at det skulde han nok klare. Nu begav det sig, at prinsregenten havde lovet at indfinde sig paa et bal hos Mrs. Thomson. Brummel blev paa grund af sin historie med prinsen ikke buden, men veddede om, at han ikke desto mindre skulde være tilstede ved ballet, og — Brummel indfandt sig. Vertinden saa forbauset paa ham og vidste ikke rigtig, hvad hun skulde gjøre. Endelig tog hun mod til sig, gik hen til ham og sagde: «Min herre, De er ikke inviteret hid iaften!» Brummel svarede: «De tager ganske feil, frue, heldigvis har jeg mit invitationskort hos mig,» hvorpaa han trak et indbydelseskort op af sin lomme og rakte hende. Fruen saa forbauset paa kortet og sagde: «Dette kort er jo ikke fra mig, det er til et bal i aften hos Mrs. Johnson!» «Nei, er det det,» sagde Brummel med den største ro, «ja det faar De virkelig undskylde,<noinclude> <references/></noinclude> fu34rz3halgnwqitt8ha4n2je1m4fo9 104 142872 330776 2026-08-14T15:42:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|120}}</noinclude>Mrs. Thomson eller Mrs. Johnson kan man virkelig ikke holde ud fra hinanden.» Om Brummels videre optræden paa det nævnte bal fortælles der: Da prinsen traadte ind ledsaget af sin adjutant, sagde Brummel hviskende til denne, men dog saa høit, at de nærmest staaende kunde høre det, idet han bøiede hovedet henimod prinsen: «Who is your fat friend there?» Alle vidste, at det værste prinsen kunde faa høre, var, at han var fed. Disse anekdoter er hentede fra en bog betitlet «''The life of Mr. Brummel''», hvortil henvises, om nogen skulde have lyst til at gjøre nærmere bekjendtskab med denne modeherrernes konge. Efter de gjengivne anekdoter, og efter hvad der iøvrigt fremgaar af den nævnte bog, var det denne overlegne, overseende og sikre optræden, som ikke lader sig forbløffe af noget, der udmerkede den Beau-Brummelske lapsetype, og netop disse egenskaber var det, vore løver fra trettierne og firtierne ønskede at lægge for dagen. Deres bestræbelser i denne retning synes dog ikke altid at have været kronet med held. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gx5c70gzaa7bf4w2fl5aoh4flwz1tr7 104 142873 330777 2026-08-14T15:42:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|121}}</noinclude>I et selskab blev efter excellencen Manderstrøms ønske en primus inter pares blandt vore løver presenteret for ham. Excellencen havde hørt tale om vore dandies og havde faaet lyst til at se en af dem paa nærmere hold. Allerede under presentationen blev excellencen forbauset over, at den unge mand følte sig saa hædret derved, at han neppe kunde skjule sin glæde over æren, hvilket ikke passede sig, mente excellencen, for en løve af den rette race; «men rent ud af sin rolle faldt den unge mand,» tilføiede Manderstrøm, «da han den følgende dag mødte mig paa gaden og hilste mig med megen ærbødighed istedenfor at gaa mig forbi som en ukjendt.» Bedre klarede en af vore løver sig under en fest i palæet, hvor han havde taget plads i en døraabning til stor gene for opvartningen. En kammerherre i fuldt skrud nærmede sig og tiltalte ham med de ord: «De staar i veien for tjenerskabet, min herre!» Løven fjernede sig, idet han bukkede og med megen aplomb og sindsligevegt sagde: «Jeg vidste ikke, at De hørte til tjenerskabet.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4liyimh8vj3vcfakp9obnfas8tnewmr 104 142874 330778 2026-08-14T15:42:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|122}}</noinclude>Forøvrigt var flere af de herrer smukke unge mænd med elegante, om end outrerede, manerer. Enkelte af dem var ogsaa ret flinke folk og i det hele taget noksaa uskyldige; men opsigt gjorde de i vor lille hovedstad, naar de i stilfulde sjømandskostumer kom nedover Kirkegaden for at gaa ombord i sin lystjagt «La coquette», der laa ved Palæbryggen, eller naar de i ridderkostumer holdt turnering oppe paa Kalvehaugen, der hvor nu Vestre Akers kirke ligger. Og af en rent ud knusende virkning var det hver fredag at se dem i teatret med ryggen mod orkesterskranken og iført hvide alunskinds handsker lorgnettere publikum. Deer, mig bekjendt, ikke forhen omtalt i litteraturen uden i Wergelands før nævnte «Kringla» og i Rolf Olsons vaudeville «Salonen, eller intrigen i kræmmerhuset». {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qwbxvzt4yqaig2g0omeox14ea74x8eq 104 142875 330779 2026-08-14T15:43:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{liten blokk|TRETTENDE KAPITEL.}} {{større blokk|'''Teatret og offentlige forlystelser.'''}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|S}}om bekjendt havde man allerede fra slutningen af tyveaarene, eller begyndelsen af trettierne, et offentligt teater i Kristiania. {{uten innrykk/e}} Man begyndte med et forsøg paa at faa istand en scene med lutter norske kræfter. Men det gik ikke, og saa maatte man ty til at hente sine skuespillere fra Danmark. Det synes, som man allerede fra første færd fik ret brugbare danske kræfter, saaledes den for ikke ret længe siden afdøde skuespiller Petter Nilsen og den ligeledes nylig døde fru Schrumph eller, som hun dengang kaldtes, madam Schrumph. Ved siden af disse brugbare kræfter fik man selvføgelig mange rene umuligheder og urespektable personer. Der fortælles om en ved navn van Deurs (?), at han neppe antaget ved scenen giftede sig,<noinclude> <references/></noinclude> bwd79uj0yfbtbi8wbqxjb9ov8x9iy0l 104 142876 330780 2026-08-14T15:43:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|124}}</noinclude>stod brudgdom i rød fløiels dragt, holdt bryllupsgjestebud i tre dage og sidste dags aften opgav sit bo til skifteretten! En viss hr. Hochbrandt var nok af lignende beskaffenhed. I den første tid af dette teaters bestaaen synes byens folk af den høiere klasse, navnlig da de unge herrer, at have indfundet sig væsentlig for at drive gjøn med disse «norske greier og danske tinsoldater», som Welhaven kalder det. Teateretiketten var paa den tid heller ikke stor. En aften stod saaledes den for sin originalitet og svære korpus bekjendte danske sæbesyder Gundelach bag i parterret. Nede i parkettet reiste en herre sig og blev staaende, hvilket hindrede Gundelach i hans frie udsigt til scenen, hvorfor han raabte: «Sid ned!» — Men da dette ikke frugtede, spurgte han nogle af de omkringstaaende herrer, hvad det var for en mand, der blev staaende dernede. Der blev svaret, at det var en Schoubo fra Kristiansand, altsaa ingen ringere mand end statsraad de Schoubo, der tidligere havde været stiftamtmand i Kristiansand. Gundelach raabte nu med stentor stemme og paa egte dansk: «Du Schoubo paa fyste plads, vil du sætte dig ned, dit kvai (kvæg)!» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2exdvk5biz3u1tnclf1ddv3eny67unz 104 142877 330781 2026-08-14T15:43:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|125}}</noinclude>I det hele gik det noksaa gemytligt til i teatret i disse første aar. Naar bager Jacob Bølling indfandt sig der, havde han stadig lommerne fulde af sine bekjendte gode knepkager, som han uddelte til høire og venstre til sine damebekjendte, der smilende og nikkende modtog disse gode sager! Gamle Isak Muus paa Ullevold var en stadig teaterbesøgende ved abonnements{{shy}}forestillingerne om fredagene. Selve forestillingerne interesserede ham neppe sterkt, og det var vel nærmest for de gode venner og bekjendte, han mødte der, at han undte teatret sin søgning. Men det bedste ved aftenens glæde var nok, naar han mellem hver akt strakte armen indover bænken, omfattende de tre nærmest siddende og sagde med et lunt blink i øiet: «Ja — saa vi fire da!», hvilket vilde sige saa meget som: «Lad nu os fire gaa op paa punschesalen og faa os et godt glas punsch!» «Punschesalen» var den tekniske benævnelse paa den foyer med restaurant, man dengang havde. Det ansaaes for uomgjængelig fornødent, at skulde man have den fulde nydelse af en teateraften, maatte man i en mellemakt have noget at nyde, og jeg erindrer fuldt vel, at naar jeg som ung student fik penge af min<noinclude> <references/></noinclude> 240iqrfjmggq7babys9dlrnobbttsxp 104 142878 330782 2026-08-14T15:44:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|126}}</noinclude>fader til en teaterbillet, blev der stiltiende tillagt et beløb af 12 skilling til et glas punsch. Efterhvert som aarene gik, arbeidede disse danske skuespillere sig op til en respektabel høide. De arbeidede sammen med lyst og spillede komedie con amore. Mange af dem havde ogsaa havt en forskole, før de kom herop. De havde gaaet i dansk teaterskole og havt anledning til at se god og gedigen kunst, hvad vore norske skuespillere i det store og hele taget ikke havde havt adgang til, da de begyndte sin virksomhed. Hvad der bidrog til, at teatret hævede sig, efterat man havde faaet en mere tidsmæssig bygning nede paa Bankpladsen, var ogsaa, at flere af byens intelligenteste og fineste mænd lagde meget arbeide i deres virksomhed som teaterdirektører. Som mænd, der havde megen fortjeneste af teatrets fremgang, skal jeg nævne brødrene rektor og major Vibe, justitiarius Lasson, statsraad Møinichen, adjunkt Colban samt senerehen advokat Dunker. Ogsaa general Wedel havde adskillig fortjeneste af teatret ved at faa det hele, navnlig økonomien til at gaa. Hans personlighed og hans høie stilling gjorde, at skuespillerne, der som bekjendt ikke<noinclude> <references/></noinclude> g57x9anrulh7ie4xfuskilzzner37lf 104 142879 330783 2026-08-14T15:44:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|127}}</noinclude>er de letteste tropper at kommandere, ikke vovede at sætte sig op mod ham. Jeg tror, det vilde være ubilligt ikke at anerkjende, hvor godt skuespil man i en viss periode fik at se dernede paa Bankpladsen. Om man nu vilde gjenoptage et stykke som «En brud ved erobring», tror jeg neppe, der vilde være adgang til at faa rollerne saa godt besatte, som dengang Wilhelm Viehe spillede George Bernhard, Jørgensen den gamle onkel, fru Jørgensen forpagterkonen og en viss Petersen dandyen. Med al respekt for Johannes Bruns genialitet, spillede han ikke saa godt fætter Charles i Scribes «Første kjærlighed» som Jørgensen. I denne forbindelse skal jeg faa lov til at fortælle, at jeg en dag for nogle aar siden traf afdøde Hartvig Lassen, dengang æstetisk konsulent ved teatret. Da jeg saa sagde til ham: «Jeg ser, man skal spille Hostrups «Mester og lærling» iaften, jeg skulde have lyst til at gaa derhen,» svarede han: «Ja, gjør endelig det, det er meget fornøieligt.» Men da jeg saa oplyste ham om, at jeg ikke havde seet stykket, siden Viehe spillede hovedrollen, blev han med ét betænkelig og sagde: «Aa nei, da er det ikke værdt at se det.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9hemhn9wdsacvfz8p90jurvqmeze4h7 104 142880 330784 2026-08-14T15:44:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|128}}</noinclude>Man havde tænkt sig, at denne institution med danske skuespillere kun skulde blive et kortvarigt interregnum; men tiderne gik, og en flerhed af disse danske skuespillere gik saaledes op i vore norske forhold, at man lidt efter lidt næsten synes at have glemt deres nationalitet. Deres sprog var ikke synderlig anderledes end det, man i de dage var vant til at høre fra høiesterets skranke og fra prædikestolen. Vore berømte advokater Petersen og Sørensen og vor særdeles afholdte prædikant Wexsels talte et sprog, der ikke meget afveg fra det, der taltes paa scenen. At Kristiania teater naaede saa høit, som det gjorde, indtil det midt i 50-aarene kulminerede, skyldtes for en ikke ringe del den store interesse, som Kristiania publikum viste for sit teater. Saagodtsom hele parkettet og en stor del af parterret var bortabonneret til fredags{{shy}}forestillingerne; ogsaa enkelte loger, navnlig de saakaldte sniploger, var sterkt optagne. I anden rad eller i det saakaldte «paradis» (i teatrets første aar var der nemlig kun to rader) mødte studenterne frem en masse paa abonnements{{shy}}forestillingerne, og endnu synes jeg at høre, hvorledes de, naar utaalmodigheden over en for lang mellemakt greb dem, trommede sin taktfaste marsch med benene: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lng42vmk615cvjw0w50mw8ai2t26zfj 104 142881 330785 2026-08-14T15:45:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|129}}</noinclude>{{stort bilde|[[Fil:Mørch - Da Kristiania var smaaby p 129.png|500px|center]]}} Det var livligt i teatret i de dage! Man glædede sig hele ugen igjennem til fredagen; i parkettet sad der kun venner og bekjendte, og der var en rapport mellem publikum og skuespillerne, hvortil man nu neppe har noget sidestykke. De teater{{shy}}interesserede damer havde saadan sympati for skuespillerinderne, at der stadig blev skudt sammen til presenter til dem; saa fandt man, at madam Schrumpf eller madam Jørgensen nu længe nok havde vist sig i sin grønne silkekjole, og at hun nu burde have en ny og af en anden farve, eller lignende, og straks skaffedes midler til en saadan gave tilveie. Et korrekt og smukt udtryk for sympatien mellem vore danske skuespillere og Kristiania publikum giver en prolog, som den i høi grad afholdte skuespiller Jørgensen fremsagde paa en aftenunderholdning, han gav under et ophold her i byen, nogle aar efterat han havde forladt teatret. Prologen hidsættes: {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|9 — Da Kristiania var smaaby.}}</noinclude> alg5v22wow4yp51zfliuqquif516qrw 104 142882 330786 2026-08-14T15:45:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>{{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| Gamle, vakre, varme venner, — venner fra min bedste tid Ikke sandt: I nok gjenkjender ham, som vandt ikveld sig hid? Ak desværre! man den gamle, glade kunstner ser ei her, men en mand, som frem maa famle, næsten sky for lampens skjær. Er det under? — tunge dage ligger mellem før og nu, nætter viede til klage, hele aar af lutter gru, og til al den legemssmerte kom — maaske det største savn — længslen i det syge hjerte efter gamle venners favn. Vistnok fandt paa Sjølunds strande jeg mit barndomshjem paany, og jeg maatte fuldtvel sande: svalt og lifligt var dets ly; men min ungdoms bedste drømme, al min daad som moden mand, bandt mig dog med baand saa ømme, først og sidst til Norges land. Derfor da mig atter mødte duften af dets granelund, var det som mit hjerte blødte, skjønt det jubled samme stund. Og da Gud mig naadig skjænkte nogen helsebod paany, dristig jeg mig atter tænkte hid som gjest i eders by. }}<noinclude> <references/></noinclude> 4398ztgqx0qnm57rpzea7jo23s3axd3 104 142883 330787 2026-08-14T15:45:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|131}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza|style=font-size:83%| Nu jeg er her. Paa den kjære, gamle tomt jeg atter staar, for endnu engang at bære mindet frem fra svundne aar. Dog mit ord det allerførste, være skal en tak for sidst: for det mindste som det største lønne Gud jer her og hist. Tro mig, naar jeg sad dernede i min egen tankekrog og mig gjorde stille rede for saa mangt i kunst, i sprog: — da — skjønt meget jeg ei fatted i de unge kræfters strid, ærlig dog jeg {{sperret|aanden}} skatted i den fædrelandske id. Og jeg tænkte: «Der vil komme seier ud af denne kamp, naar først rusets tid er omme, og fordreven røg og damp.» Derfor længtes jeg end mere efter end engang at se Norges unge kraft og ære lysende som fjeldets bræ. O, at selv jeg kunde byde haanden til det store med! O, at dog jeg kunde yde blot et frø til fremtids sæd! Men forbi — forbi er drømmen — o, den var engang saa smuk — og jeg iler nu paa strømmen {{sperret|nedad}} — under tause suk. }}<noinclude> <references/></noinclude> 5xhp9ojimes67e1oix0ap7aiawi2kaw 104 142884 330788 2026-08-14T15:46:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Dog, jeg har en skat af minder, samlet her i tretti aar, og ei et af dem forsvinder, førend livet selv forgaar. Derfor som en ven jeg træder uden frygt endnu engang med min hustru frem for eder, hilsende med ord og sang. Og vi sige begge: «Længe, — længe blomstre Norges land! Fagre glutter. friske drenge favnes mellem fjeld og strand! {{sperret|Dæmringstiden}} maatte svinde, her er fuld og solrig dag; Maatte snart en dag oprinde for den hele Nordens sag. }} Med andre offentlige forlystelser end teatret var det smaat bevendt. Af og til indfandt der sig linedansere og andre gjøglere, men disse kunstpræstationer, der, som i et tidligere kapitel fortalt, gjerne holdt til paa Gruesalen og endnu dunklere steder, besøgtes selvsagt i regelen ikke af byens bedre publikum. Kunstberidere var her kun sjeldnere, men denne kunstart havde da som nu stor tiltrækning for publikum, saavel det høiere som det lavere. Kaféliv var der lidet eller intet af. Vistnok gik selv bedre folk til konditor Zouvent (?), men til de øvrige konditorer søgte kun unge mennesker, ubekjendte og — for godt bekjendte, det<noinclude> <references/></noinclude> trqk26af2r4e1xsxgkayg1p3dhyxpgr 104 142885 330789 2026-08-14T15:46:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|133}}</noinclude>vil sige mindre vel renommerede personer. Lidt ude i firtierne forandrede dette sig ikke saa lidet. Da fik man den saakaldte Treschows kafé, hvor flere af byens unge, begavede mænd samledes og drak sin kaffe efter middagen. Mellem dem faldt der da mangen vittig skjæmt og mangt et muntert ord, der senere spredtes udover byen. Blandt disse glade sjæle fandt man ofte student Bøgh (den senere stiftsarkivar), Hartvig Lassen, Jens Andreas Holmboe, den saakaldte «unge» de Coenick samt «krydserklikken» (Ditmar Meydel, Richter, «Bonde-Berg» og Børge Hjelm m. fl. og ikke at forglemme en mand, der gik under navn af «Borgeren» Scheel, da han stadig rev af sig «borgere» (brandere)). Af landlige forlystelsessteder for det bedre publikum ved jeg intet andet at nævne end de to steder ude paa Ladegaardsøen, først «Dronningbjerget» og senere «Karenslyst», begge sat i gang af de herrer Sanne og Lorange. Arrangementet paa disse steder var meget respektabelt, men søgningen var forliden, til at det kunde holde sig. Havde man her som andre steder kunnet blande sig med det store publikum, vilde maaske disse foretagender have lykkedes; men da som nu var klasserne<noinclude> <references/></noinclude> cr4qex86pfyk8qwmz149yn8ev48rnba 104 142886 330790 2026-08-14T15:46:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}}</noinclude>sterkt skilte ud fra hinanden, til stor skade for civilisation og opdragelse, ''nb.'' hvis man ikke skulde være af samme mening, som gamle «Kisti hjørnet», der tilbragte sit liv i sol og kulde, i regn og blæst under kageteltet ved hjørnet af Malteby; hun udtalte nemlig de megetsigende ord: «Nei, nu blir det for gæli, nu trur jeg pøbelen blir værre end de konditionerte!» Hun var sandsynligvis vant til noget af hvert fra de høiere stænder og fandt, at det til nød kunde gaa an for {{sperret|dem}}, men gik forvidt for folk af hendes egen stand. Et forsøg paa at faa folk af de forskjellige stænder til at omgaaes hinanden blev ogsaa gjort engang i firtiaarene, idet man arrangerede de saakaldte «30 skillingsballer». Aviserne opmuntrede til deltagelse i disse, idet det udtaltes, at de var arrangerede for at bevirke en tilnærmelse mellem de ellers «afsnerpede borgerklasser». I saa henseende ved historien at berette om mange pudsige sammentræf. Saaledes dansede engang en frøken de Falsen med et ungt menneske, som ikke havde presenteret sig, hvorfor hun udbad sig hans navn og fik til svar: «Jeg {{sperret|staar}} hos Dyrendahl!» Selv erindrer jeg, at jeg engang dansede med en<noinclude> <references/></noinclude> g977medbfo8tm7ds6vj3jj8008xzu8x 104 142887 330791 2026-08-14T15:47:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|135}}</noinclude>dame, der fortalte mig, at hun var «{{sperret|krambu}}{{shy}}rotternes {{sperret|primedonne}}». For det tarveligere publikum var der et forlystelsessted paa Ladegaardsøen, danseboden Langvig, hvor der forøvrigt hver mandag ogsaa indfandt sig endel studenter og løitnanter. Paa disse dage opstod ofte paa grund af det forskjelligartede publikum klammeri, der ledede til ubehageligheder, hvorfor der da altid var et opslag paa væggen, der i vertsfolkets, Hansen og hans kone «Indulgentias», sprog lød saaledes: «Kabalerne stiller sig i karrièren uden hensyn til øverst og nederst og uden kvalme.» I oversættelse lyder opslaget: «Kavalererne har at stille sig i karrèen uden kvalm og slagsmaal om første plads.» {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 8w8kntgkl6plh6eg16bp3uc3u24aofn 104 142888 330792 2026-08-14T15:47:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{liten blokk|FJORTENDE KAPITEL.}} {{større |blokk|'''Livet aaret rundt i smaabyen Kristiania.'''}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}et var, som vi har seet, smaat med offentlige forlystelser, men desuagtet kjedede man sig ikke, man forstod at more sig paa anden maade. {{uten innrykk/e}} Aaret sluttede og begyndte med en ganske anden juleselskabelighed end nutildags. Og saa havde man en julemoro, der nuomstunder er saagodtsom ukjendt: man gik julebuk. Og det ikke alene de lavere klasser, men «the upper ten» forsmaaede heller ikke denne fornøielse. Det var ikke usedvanligt at se hele sluffer med julebukker af byens bedste folk, der reiste i besøg til venner og bekjendte paa nærliggende landsteder og gaarde, som til Isak Muus paa Ullevold. Man kom ogsaa som julebuk i selskaber og spillede en eller anden rolle til forlystelse for gjesterne. Dette gik saavidt,<noinclude> <references/></noinclude> 0t6wg66ea310s3vzqqn3w8e1w3ujqdt 330840 330792 2026-08-14T16:08:39Z Kåre-Olav 25 -| 330840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{liten blokk|FJORTENDE KAPITEL.}} {{større blokk|'''Livet aaret rundt i smaabyen Kristiania.'''}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}et var, som vi har seet, smaat med offentlige forlystelser, men desuagtet kjedede man sig ikke, man forstod at more sig paa anden maade. {{uten innrykk/e}} Aaret sluttede og begyndte med en ganske anden juleselskabelighed end nutildags. Og saa havde man en julemoro, der nuomstunder er saagodtsom ukjendt: man gik julebuk. Og det ikke alene de lavere klasser, men «the upper ten» forsmaaede heller ikke denne fornøielse. Det var ikke usedvanligt at se hele sluffer med julebukker af byens bedste folk, der reiste i besøg til venner og bekjendte paa nærliggende landsteder og gaarde, som til Isak Muus paa Ullevold. Man kom ogsaa som julebuk i selskaber og spillede en eller anden rolle til forlystelse for gjesterne. Dette gik saavidt,<noinclude> <references/></noinclude> 9ofz9szl32wqya3vw44t0tq7g0z8j9d 104 142889 330793 2026-08-14T15:47:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|137}}</noinclude>at der selv paa børneballer, indfandt sig smaagutter som julebukker, hvilket dog ikke altid blev seet paa med blide øine. Jeg erindrer saaledes, at jeg selv engang i begyndelsen af firtierne sammen med nogle kamerater, alle udklædte som julebukker, vilde aflægge et besøg hos sorenskriver, senere statsraad Sørensen, der boede i den gaard i Kirkegaden, der nu eies af Knud Graah. Vi var dog neppe kommen indenfor porten, før vi hørte sorenskriveren med høi røst raabe: «Ole, hvor er svøben?» og ud kom vi paa hovedet! Dette var min første udflugt som julebuk, og det opmuntrede mig ikke til at gjentage forsøget. En yndet fornøielse var det ogsaa i denne masketid at kjøre udover Grønland om aftenen for at se paa livet derude. Der var nemlig en tre å fire dansesale paa de kanter, hvor dansen og maskelivet gik paa det lystigste, foruden at det vrimlede af julebukker hele veien udover. Vinduerne til dansesalene stod aabne, og den varme damp strømmede ud, medens føddernes taktfaste tramp til den lystige dansemusik lang kraftig ud i den klare vinterluft. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 12p6hhu6fe6e36g7pwet84bbgj8yao4 104 142890 330795 2026-08-14T15:48:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|138}}</noinclude>Med denne lystighed og dette spektakel holdt man paa til tyvende dag jul, trettende januar, og da havde man ikke langt til markedet. Markedet var ret en kristianiafest, alle havde de fri; om det saa var høiesteret, saa stansede den sine forhandlinger i markedstiden; det hed, at man ikke kunde forlange, at advokaterne mødte i skranken i denne tid, da saa mange af deres kunder var i byen. Vore mægtige trælasthandlere havde indkvartering og gjestebud for sine tømmer{{shy}}leverandører, og kjøbmændene i det hele taget ligesaa for sine kunder. Bønderne kom til byen for at hæve penge, og havde de ikke penge at hæve, havde de selvsagt adskillige penge med at forøde, og man kjender noksom vore bønder til at vide, at de ikke sparede, men trakterede flot! Champagne flød i rigeligt maal, hvor tømmerbønderne fra Østerdalen var tilstede. Der var gjerne kostumebal i frimurerlogen, og der gik det sagtens lystig til, naar disse skogeiere førte an. Vore fine damer og herrer forsmaaede ikke at indfinde sig paa torvet mellem kl. 12 og 2 og vandre op og ned mellem sukkertøisboderne<noinclude> <references/></noinclude> eh14vnfrhww5kew0jne2768m7fqmjqv 104 142891 330796 2026-08-14T15:48:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|139}}</noinclude>og honningkage{{shy}}kisterne, for at se og sees og blive trakterede med sukkertøi og honningkager af sine opvartende kavalerer. Det hændte ogsaa ret ofte, at de kom der om aftenen og tog sig en markedsgang i skinnet fra bodernes lygter. Var man rigtig oprømt og stemt til moro, kunde det hænde, at man ogsaa i flok og følge sluttede aftenen paa bajads{{shy}}forestilling eller med anden mindre høitliggende underholdning, f. eks. at se fru Jordhøi danse paa gloende jern eller «Appelsin-Herman» forlyste publikum med ekvilibristiske præstationer. Scenen for disse opvisninger var i en række smaahuse, som laa paa den side af torvet, der strækker sig mellem Kirkegaden og Kongensgade. Noget Youngstorv fandtes ikke dengang. Hestemarkedet var nede paa Bankpladsen, hvor kaffekjærringer holdt aaben bevertning, og hvor alleslags lurendreiere gjorde sit bedste for at faa bønderne paa limpinden. At «spille paa lire» var en yndet fornøielse. Man hørte stadig eierne af disse «lykkens hjul» raabe: «To mand har sat, tre mand har sat, kom flere!» Særdeles lokkende syntes engang en saadan {{rettelse|ire|lire}}dreier det maatte lyde, naar han raabte: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ero7d6ooqiyit5rts9xs2fy1jwvibd2 104 142892 330797 2026-08-14T15:48:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|140}}</noinclude>«To mand og en morian har sat!» Naar der var kvinder mellem de lykkesøgende, hed det altid: «To personer og tre fruentimmer har sat!» — Kvinderne blev ikke henregnet til personer! Det var dog kun det simple hestemarked, der holdtes paa Bankpladsen, de finere og bedre heste var da, som tildels ogsaa nu, opstaldede i Storgaden og forevistes om eftermiddagen under travkjøringen paa Bjørviken. Traverbanen laa dengang lige ud for Toldbodbryggen, og der var hver eftermiddag et myldrende liv dernede. Beaumonden spadserede op og ned. Der var vistnok endel travkjørere, der ikke hørte til byens fineste folk, men der var saamange af byens bedste mænd, som deltog i denne sport, at den holdt sig oppe som en fornøielse for det gode selskab. Naar Carl Johan var i byen, var hans følge af fornemme svensker sterkt interesserede af vor norske travsport. Neppe var Kristianiamarkedet forbi, før Drammensmarkedet tog sin begyndelse, hvilket stadig feiredes af en hel mængde kristianiafolk. Derefter fulgte fastelavn, gjerne med et kostume-eller maskeradebal i «Logen». Fra et af disse kan jeg endnu erindre den førnævnte<noinclude> <references/></noinclude> 1ba9y6ojhfxcrsmqw01mmfe0avqtmf4 104 142893 330798 2026-08-14T15:49:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|141}}</noinclude>student Bøgh øve sit skuespillertalent, kostumeret som gammel sorenskriver fra landet. Han gav rollen paa en saa slaaende maade, at folk var ganske flaue over ikke at kunne erindre, hvem denne gamle sorenskriver var, der dog kjendte dem alle saa vel. Ældre folk af honoratiores fik nemlig adgang uden at være maskerede. Jeg erindrer ogsaa, at der ved samme leilighed var tilstede en student Joachim Heiberg, stedsøn af Gade paa Frogner. Han gav en saa udmerket Thrine Rar, at det vakte alles beundring. Med fastelavn var ogsaa vinterfornøielserne tilende, og nu begyndte en trist tid, der hverken var fugl eller fisk. Man var udestængt fra verden, da isen laa tyk og sterk hele fjorden udover. Først i april eller i begyndelsen af mai begyndte skibsfarten. Men var man først kommen saalangt, var det da som nu, at man uden synderlig vaar gik lige ind i sommeren. Ved pintsetiden flyttede alle, som kunde, ud paa sine «løkker». Naar man brugte denne benævnelse paa sine landsteder, saa hidrørte det derfra, at byens jevnere borgere ialfald ikke havde, hvad man nutildags vilde kalde et «landsted», men kun<noinclude> <references/></noinclude> aji1n1bbsbamtnimlagbbe53p3hjb4g 104 142894 330799 2026-08-14T15:49:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|142}}</noinclude>nogle græs- og kornmarker, hvorpaa der var opført en ladebygning med en paabygning, indredet som beboelsesværelse, hvor familien kunde ty hen, naar man om søndagen og paa sine udflugter ellers i ugen begav sig ud til disse sine eiendomme. Man kan sandsynligvis endnu se enkelte saadanne ladebygninger omkring Kristiania. I tretti- og firtiaarene var man imidlertid delvis kommet noget længere, og man havde da virkelige landsteder, men man vedblev at kalde dem «løkka» og tale om «at flytte ud paa løkka». Det væsentligste ved disse løkker var, at de laa høit, at man kunde have en vid udsigt, saa man med en god kikkert kunde iagttage «{{sperret|damp{{shy}}skibets}}», man kunde neppe sige damp{{shy}}{{sperret|skibenes}}, ankomst. For de herrer skibsredere var det selvfølgelig en stor fryd at kunne følge sine skibes ind- og udseiling. Til datidens landsteder hørte uvægerlig en god keglebane. Naar saa punschebollen kom ned i det tæt ved beliggende lysthus, havde vi ligesaa «glade borgere» dengang, som de Elias Kræmmer nutildags presentererer for sit publikum. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qt1a7ikfv0plpagqkspq4mibn7vylue 104 142895 330800 2026-08-14T15:49:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|143}}</noinclude>Det omhandlede løkkeliv har, om end i lidt anden form, vedvaret til de sidste tider, men synes dog nu i ikke liden grad at have veget pladsen for sanatorieophold. De nuværende husmødre vil nok helst se sig fritaget for det stræv, fortidens matroner tog tiltakke med. I hine ældre tider var det meget almindeligt, at man foruden at have løkke tillige holdt et par heste. Disse benyttedes vistnok for en væsentlig del til borgerlige sysler, men gik dog ogsaa for «wienervognen» (en stor fating med kalesche hængende i fjære), naar familien skulde have sig en kjøretur. Enkelte familier kjørte dagligdags og var ligesaa sikre at træffe udover Drammensveien, som brødrene raadmand og bager Mandahl var at se spadserende paa fæstningsvolden. Af saadanne daglig kjørende familier skal jeg nævne fru Bertelsen, enke efter en dansk grosserer Bertelsen, der forestod en afdeling af huset Hambro heroppe i vort lille Kristiania; zahlkasserer Rasmussen; statsraad Krog og stempletpapirforvalter Rongtved. Sidstnævnte, hans kone og dennes søster Tippeline var velkjendte kristianiafigurer. Naar man mødte Rongtveds karosse med<noinclude> <references/></noinclude> f90czsa0om1xbv1iv7qhhff6u42t9yh 104 142896 330802 2026-08-14T15:50:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|144}}</noinclude>sit vanlige indhold, blev der altid sagt: «Der kommer Rongtved med kone og Tippeline.» Det er vel lidet troligt, at hun virkelig hed Tippeline, men hun var nu engang blot kjendt under dette navn. Rongtved var en liden stram herre, der overensstemmende med ældre tiders skik stadig bar et stort skinnende hvidt halsetørklæde. Han havde faaet et baade mageligt og fedt embede, uagtet hans karakter for absolveret dansk (norsk) juridisk embedseksamen lød paa: «ei ubekvem til et lidet embede paa landet i Norge». Familierne Rasmussen, Krog og Rongtved henhørte i begyndelsen af forrige aarhundrede til aristokratiet i vor by og var meget anseede. Kjøreturene gik da som nu for det meste udover Drammensveien; i ældre tider til Lysaker, men senere, da Carl Johan havde anlagt veien ude paa Ladegaardsøen rundt Kongeskoven, blev denne nye vei yndlingskjøreturen. I ældre tider var det smaat bevendt med veie paa Ladegaardsøen og kun meget faa private landsteder derude. Naar jeg nu i en fart skal anføre nogle af dem, ved jeg ingen andre at nævne end Hengsengen, Tulstrupløkken, Bennecheløkken og Hesselbergløkken. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> meaxcd2hdt5h9cxdccg6g1eaq1gw9us 104 142897 330803 2026-08-14T15:50:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|145}}</noinclude>Denne sidste kaldes nok nu Dronninghaven og eiedes ialfald for ikke længe siden af bankadministrator Olsen. Hesselbergløkken hed saa efter sin eier, general Hesselberg, fader af den for ikke saa mange aar siden afdøde admiral Hesselberg. Det er bekjendt om general Hesselberg, at han havde vagt paa slottet i Kjøbenhavn den nat, Caroline Mathilde blev fængslet, og at han tilligemed en del andre høiere officerer samme nat blev arresteret. Der fortælles om ham, at han, naar han skulde ud til sin eiendom paa Ladegaardsøen, red til Skarpsno, tog der sadelen af hesten og roede saa over med hesten svømmende efter baaden. Dette kom formentlig af mangelen paa ordentlige landeveie. Medens saaledes de i social henseende bedre stillede morede sig paa sine løkker og med kjøreture, søgte arbeiderklassen, mindre haandverkere og andre i lignende stilling sine sommerforlystelser paa andet vis. Saasnart det grønnedes i lierne omkring byen, og løvet udfoldede sig, begyndte de saakaldte «gauketure» eller — som navnet betegner — udflugter i det frie for at høre gjøgen. Det væsentlige ved disse «plasérture», som de ogsaa kaldtes, var dog vistnok at more sig med at tilbringe natten<noinclude> <references/> {{liten|10 — Da Kristiania var smaaby.}}</noinclude> dmvyq4aw0bu466el7cjg7vtp6jsblea 104 142898 330804 2026-08-14T15:50:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|146}}</noinclude>i det frie, med kaffekogning, dans og alskens løier. Naar disse partier lørdagsaften drog afsted med mad og flaskekurve, kaffekjedel, samt hyppig ogsaa klarinette og andre musikinstrumenter, saa det hele noksaa pyntelig ud; men naar selskabet søndag aften kom tilbage, var glansen borte: forpjuskede og smudsige og med alle merker paa en med alslags «lurveleven» gjennemvaaget nat returnerede de til byen! Imidlertid gik det i regelen noksaa uskyldigt til; mennesket maa have nogen moro og livsnydelse, er man for streng, skaffer den menneskelige trang i saa henseende sig luft ofte paa langt værre maader: er det for vanskeligt at faa sig en dram eller et glas øl, begynder man at drikke laddevin eller politur. En sommer-estdag af første rang for Kristiania publikum var St. Hansaften: alle, som kunde røre sig, maatte da ud. Den store mængde begav sig op paa St. Hanshaugen, der dengang var en stor, træløs skalberghaug, kun hist og her et tyndt lag græstørv og nogle berberis- og nypetornsbuske. I almindelighed græssede deroppe nogle magre kjør og heste, og en del af haugen benyttedes<noinclude> <references/></noinclude> gsocjvh8clwmmd3ws0utexs7l7i0rrt 104 142899 330805 2026-08-14T15:51:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|147}}</noinclude>undertiden som exercerplads for borgervæbningen. Men St. Hansaften skiftede haugen ganske fysiognomi: da var den bedækket med markedsboder og løvsaler, hvor man bevertedes overflødigen med alskens gode sager, naar man blot havde en aaben pung. Husker, brændende tjæretønder og fyrverkeri var arrangeret til publikums fornøielse, og i enkelte løvsaler gik dansen let over tilje. Med lystigt leven, skrig og spektakel gik det saa fremover natten. Om nu end begyndelsen kunde være noksaa fredelig, sloges man dog kjækt tilsidst, og valpladsen frembød næste morgen et sørgeligt skue med veltede borde og oprevne løvsaler, drukne og sovende folk i alle kroge, i det hele en ødelæggelsens vederstyggelighed! Det var en ikke saa ualmindelig sport for byens bedre folk at forlægge sin morgentur dagen efter til «Mærrahaugen», som St. Hanshaugen dengang hed, for at se paa resterne efter slaget. Selv efterat gjøgens muntre galen ikke længer gjenlød mellem aasernes lysende furustammer, var skogturene dog lige yndede. Det var meget almindeligt at søge op i den herlige Grefsenaas, dog maaske med det hemme-<noinclude> <references/></noinclude> 5hqqjgnu50suhxbbk9zud0ubxnyoysl 104 142900 330806 2026-08-14T15:51:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|148}}</noinclude>lige formaal — at grave guld, det vil sige at opspore Ole Høilands der nedgravede skatte. Natten mellem første og anden nytaarsdag 1835 blev der fra bankbygningens kjælder stjaalet 64,000 spd., altsaa 240,000 kr. Af dette beløb kom ikke tilstede 18,000 spd. eller 72,000 kr. Tyven var ingen mindre end den bekjendte Ole Høiland, vor «Fra Diavolo». Han opgav, at han havde nedgravet det meste af de stjaalne penge i Grefsenaasen, men kunde ikke paavise stedet for den hele sum, saaledes at som nævnt 18,000 spd. ikke kom tilrette. Nu var det derfor alle disse guldgraveres haab ved et heldigt træf at komme over nogle af disse penge, og det faldt dem ikke ind, at det skulde være noget galt heri. De mente som saa, at Ole Høiland havde taget fra de rige for at give til de fattige, og dersom de fandt noget, kunde de derfor betragte det som et lovligt legat til dem. Det omtalte banktyveri gjorde Ole Høiland til en størrelse. Endnu den dag idag ser menigmand op til ham; ikke alene for hans dristighed og storartede tyverier, men muligens mest, fordi de betragter ham som de fattiges ven. Maaske gjorde dog hans sidste rømning endnu mere opsigt end banktyveriet. Der var taget alle<noinclude> <references/></noinclude> pi8soe2x71q5gaxyhynyn5litmztzue 104 142901 330808 2026-08-14T15:51:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|149}}</noinclude>mulige slags forsigtighedsregler for at hindre rømning, men ikke destomindre fandtes det bur, hvori Ole Høiland var indsat, om morgenen den 17de september 1839 tomt. Angaaende denne rømning hidsættes fra Paul Holmsens politihistorier følgende: «Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at Ole Høiland havde banet sig vei gjennem gulvet ved klods indved burets stolper at have saget over to gulvplanker, der var skjødede et stykke fra væggen. Der dannedes paa denne maade en lem, hvis tilværelse han paa en sindrig maade havde forstaaet at skjule, naar den var bleven lagt til. Da ogsaa gulvets bjelkelag var blevet gjennemskaaret, havde han stødt paa en gammel kisterende; herfra havde han gravet sig videre frem for at komme under den fire alen tykke grundmur af svær graasten, men denne laa paa en tømmerflaade, og han maatte derfor bryde sig tvert igjennem den. Forat det ikke af hans klæder skulde skjønnes, hvad han foretog sig om nætterne, havde han nøgen maattet udføre sine gravninger.» Flere viser blev skrevne i anledning denne undvigelse, og man kunde daglig høre dem synges i Kristiania gader. Jeg erindrer endnu de første strofer af en af disse sange: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> s5o1kc8rkybkegqagne1lhldcbvn018 104 142902 330809 2026-08-14T15:51:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|150}}</noinclude> {{ppoem|style=font-size:83%| «Major Glad maa sig græmme, Ole Høiland er ei hjemme, han er gaa’t i grønne skov, alt uden lov!» }} Endnu op i femtiaarene drog liremænd om fra gaard til gaard med billeder af Ole Høilands bedrifter, til hvilke tilsvarende viser blev sungne af en medfølgende musikalsk assistent til stor opbyggelse for gadens børn og tjenestepiger. Inden jeg forlader Ole Høiland maa jeg omtale, at han ved markedstider (efter banktyveriet) blev forevist for publikum — ret illustrerende for datidens seder! Det hed, at dette skede, forat folk bedre skulde kunne kjende tyven. Jeg vender tilbage til kristianiafolkets daglige liv. Naar nu de landlige glæder og indhøstningen paa løkkerne var forbi, var man allerede kommen til oktober maaned, og i denne maaned begyndte fædrifterne at komme til byen. Der kommer vel endnu drifter ind om høsten, men dette vedrører nu kun slagterne. Men i hin tid var det hver mands sag at bese drifterne; alle byens fædre, selv de mindre bemidlede, kjøbte nemlig levende kreaturer til slagt. Ogsaa vi gutter færdedes oppe i drifterne for at faa ride paa bøndernes heste, da de foruden kvæg ogsaa havde saadanne med.<noinclude> <references/></noinclude> j0lm2kykssl9uua3rchupdgay4jw4dg 104 142903 330810 2026-08-14T15:51:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|151}}</noinclude>Naar saa indkjøbene var gjort, blev der en svare rumstering rundt i husene. Fra den tidlige morgenstund til den sildige aften dansede hakkeknivene sin lystige dans under en øredøvende larm, og gryder sydede, pølser stoppedes, og slagtemad lavedes i enhver form. Dette holdt man paa med i tre å fire dage, i de større huse endog længer. At dette var en formidabel affære, ser man, om man slaar op i den tids husmødres trøst og glæde, gamle «Hanna Winsnes». Side 101 heder det, at «et par karle kan begynde at hakke tidlig om morgenen efter slagtningen, samt at to piger (og kan man faa en tredje tilhjælp, da behøves det vel) sættes til at rense tarme og vomme o. s. v.» — Naar saa al den deilige slagtemad var færdig og vel forsynet, maatte man nødvendigvis besøge hinanden for at smage paa alle de gode sager. Imidlertid gik tiden, og snart var man kommen saa langt, at man maatte begynde at tænke paa julen. Saadanne storartede juletræfester som nutildags kjendte man dengang ikke til, men julegaver brugtes ogsaa paa den tid. Naar julen nærmede sig, havde man ogsaa dengang udstillinger i butikerne, og man reklamerede sine<noinclude> <references/></noinclude> ne74t15qlfn9euxt63qcw9vcmfhqnkt 104 142904 330811 2026-08-14T15:52:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|152}}</noinclude>varer paa bedste maade, blandt andet ved trykte cirkulærer; et saadant, og det paa rim, adresseret til min moder, har jeg fundet blandt nogle papirer, der laa efter hende. Jeg tager det med her, da det saa klart illustrerer, hvilken smaaby Kristiania var for halvhundrede aar siden: {{ppoem|style=font-size:83%| «Nu nærmer julen sig, nu skal der løbes Paa pusselanker smaa i byen om; Til hjertets kjære juleklap skal kjøbes, Og ingen krambod findes ganske tom Paa sager, som med smag jo kan anvendes Til juleskjænk, til nytaar comme étrennes! Men concurransen ak, er stor — og flere Der gives nu af kjøbmænd end ifjor. Tør derfor jeg min bod recommendere? Paa juleklap dens indhold er ret stor. Man assorteret er og prisen billig, Er De, min frue, blot til handel villig! En kjøbmand kjæmper for en existence, Hvis resultat chimærisk blive kan. Vil derfor De mit vel par preference, Saa følg mit vink og sæt derved istand Mig til ved Deres gunst at holdes oppe, Da glæder De i julen >> Peder Hoppe. }} Forfatteren er en dansk mand, der var kommen til Kristiania i begyndelsen af forrige aarhundrede og her oprettede en boghandel, hvormed var forbundet leiebibliotek og udsalg<noinclude> <references/></noinclude> lonaw0f5dvdgan4tz40o3zx88koojr1 104 142905 330812 2026-08-14T15:52:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|153}}</noinclude>af skrivepapir, nipsgjenstande med mere. Han var en vel instrueret og dannet mand, der havde den bedste omgang her i byen. Hans kone, der nok var en datter af den bekjendte skuespiller Knudsen, ansaaes for en meget aandrig dame. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> bg8osrkf1ueml9xrjlk4ar9vkcmuow4 104 142906 330813 2026-08-14T15:52:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{liten blokk|FEMTENDE KAPITEL.}} {{større blokk|'''Afslutning.'''}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}et ligger nær at spørge, om ikke det i forrige kapitel fremstillede regelmæssige liv aar om andet i smaabyen Kristiania hyppig forstyrredes af politisk kjevl og andre afbrydelser? {{uten innrykk/e}} Vi har hørt, at den overdrevne norskhedsiver i begyndelsen af trettierne vakte adskillig uro, splid og gjæring i gemytterne, at denne uro kulminerede med krisen i 1836, samt at der, da denne var over, paany indtraadte ro og fred. Disse rolige og fredelige tilstande vedvarede, fra grev Wedel blev statholder, til og med den tid, hvori det saakaldte «Løvenskiold-Vogtske ministerium» stod ved roret, eller til op i femtiaarene. Det var forbeholdt en senere tid at frembringe en saadan splidagtighed mellem byens<noinclude> <references/></noinclude> ic319b3zdjl50661onv7qqa94tzscxp 104 142907 330815 2026-08-14T15:52:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|155}}</noinclude>borgere, at det indvirkede paa livet i det hele; men denne splidens og uhyggens tid omfattes ikke af nærværende erindringer. Ogsaa i det nævnte fredelige tidsrum fra 1836 til op i femtierne indtraf der omkring 1848 en norskhedsperiode, men denne var ikke af samme beskaffenhed som den, vi kjender fra begyndelsen af trettierne. Man hørte ikke længere tale om bonden, odelsbonden, som den, der burde og skulde have magten. Nu var det «bondeidyllen», de raske, ærlige fjeldgutter og de rødkindede, fagre sæterjenter, man sværmede for. Over scenen gik gang paa gang for udsolgt hus Claus Pavels Riis’s «Til sæters»; Kierulf komponerede sin «bondeidyl» (Gjenta sidder paa sætervang, idag maa hun bestemme sig) omkring de tider, og noget senere skrev Bjørnstjerne Bjørnson sin «Synnøve Solbakken» og øvrige bondenoveller. Man kunde ikke se sig mæt paa de digtede Tidemandske bønder, og rent vild af begeistring blev man, naar man fik høre Ole Bulls «Sæterjentens søndag». Som man vil se, havde dette sværmeri udelukkende en æstetisk karakter, men maaske netop dette gjorde, at denne forgudelse af vore norske bønder og deres liv havde kraft til<noinclude> <references/></noinclude> kv7j6w7k9cv0lg48wqi7ut9dcqox84q 104 142908 330816 2026-08-14T15:52:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|156}}</noinclude>at indvirke saa sterkt paa vore studenter fra den tid. Hvor mange af mine kamerater fra denne norskhedsperiode var det ikke, som drog ud over landet med en glødende begeistring for de kraftige, ærlige bønder med deres nedarvede nationale kultur!! At der var sandhed i disse unge mænds begeistring for bonden, er utvilsomt, og som følge heraf kan det heller ikke være tvil underkastet, at de drog afsted med det oprigtige forsæt at ville leve ''med'' bønderne og ''for'' dem. Flere af disse mænd har jeg truffet igjen senere i livet; naar jeg saa har spurgt dem: «Du har vel havt en deilig, lykkelig tid med dine bønder?» har svaret altid været en rysten paa hovedet og en beklagelse over, at det hele var en sørgelig skuffelse. Skulde nu denne skuffelse hidrøre fra uformuenhed til at forstaa bonden? Ja, man faar tro, hvad man vil, for mig ligger en anden forklaring saa snublende nær. Heller ikke kan jeg erindre, at den af Marcus Thrane i det omhandlede tidsrum vakte arbeiderbevægelse bevirkede nogen forstyrrelse i det daglige livs gang. Jeg erindrer nok, at der til afspærring af<noinclude> <references/></noinclude> g0bhd2ujx9g7mlyu6xqqhxi6acjx8pd 104 142909 330817 2026-08-14T15:52:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|157}}</noinclude>fæstningen blev opsat de saakaldte «palisader», et stygt pælegjærde, og at dette sagdes at være gjort for det tilfælde, at Thraniterne skulde foretage sig noget mod Kristiania. Men hos byens folk merkede jeg ingen frygt for, at noget saadant skulde ske. Man var fuldt overtydet om, at man ganske magtede den reiste bevægelse. Jeg erindrer, at man en aften spadserede i gaderne og ventede paa at faa se arbeiderne komme marscherende, men der var, saavidt jeg kunde se, ikke en moders sjæl, der følte ængstelse. Derimod foraarsagede «koleraskrækken» i 1853 ikke saa liden forstyrrelse. Sygdommen brød ud sidst i juni og varede til slutningen af november. Der anmeldtes i det hele ca. 2{{tusenskille}}000 tilfælde, og deraf havde omkring 1400 dødelig udgang. Man havde ogsaa i 1833 havt kolera i Kristiania, men der var den forskjel paa disse to koleraepidemier, at sygdommen i 1833 holdt sig til fattigkvartererne og i disse fortrinsvis angreb drukkenbolte, medens epidemien i 1853 ogsaa rev med sig flere ordentlige og ædruelige folk i gode kaar. Ingen vidste sig derfor sikker, hvoraf følgen var, at alle, som kunde, forlod byen. Jeg husker saaledes, at i det kontor<noinclude> <references/></noinclude> s2v4hxu92vlwi16m03s67b4pagouj19 104 142910 330818 2026-08-14T15:53:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|158}}</noinclude>i finansdepartementet, hvor jeg var ansat, var jeg i flere dage eneste tilbageværende. Jeg erindrer ogsaa levende, at det, medens epidemien rasede paa det værste, var et straalende høstveir med en saa forfriskende luft, at jeg endnu synes at føle den. Paa frugt var der en overflod, men ingen turde røre den. Selvfølgelig var man sterkt optaget af krigen i 1848 og følgende aar mellem Danmark og Tyskland. Der holdtes talrige diskussionsmøder, og subskriptioner sattes igang. Som bekjendt var det ikke ganske faa nordmænd, som reiste ned til krigen, blandt dem en del officerer, saaledes Carsten Anker, den endnu levende oberstløitnant Holmsen, ritmester, kammerherre d’Unker, en overordentlig rask rytter, der blev saaret dernede. Han gjorde tjeneste som adjutant og var bekjendt for, at der var ingen, som kunde sidde saa længe tilhest som ham, og heller ingen, «som kunde tage saa lange snapse!» Fra Kristiania reiste ogsaa en del akademikere for at stille sig i de danske soldaters rækker. Jeg skal nævne Hans Øren Blom, forfatter af vaudevillen «Tordenskiold», «En moderne Jean de France» m. m., Gjert Gjertsen, død for nogle<noinclude> <references/></noinclude> 6t0ob91sbykw9erk9kigvuvehke8qdf 104 142911 330819 2026-08-14T15:53:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|159}}</noinclude>aar siden som afskediget oberst i engelsk-ostindisk tjeneste, Emanuel Plesner, Budtz, Matthiesen m.fl. Der gjordes meget væsen af disse herrers afreise, og de kom derfor ned til Danmark med store pretensioner og indbildning om eget værd. Antagelig har de af denne grund ikke opført sig synderlig tækkelig og kom temmelig snart hjem igjen, betydelig skuffede over ikke at være taget tilstrækkelig notis af. Denne misfornøielse kom tilorde i nogle flyvende artikler fra H. Ø. Blom i «Morgenbladet». Disse Bloms udtalelser syntes Kittel Motzfeldt ikke burde gaa upaatalt hen og skrev nogle raljerende modartikler, der bragte Blom ganske ud af koncepterne. Blom udfordrede nu Motzfeldt, og da denne ikke vilde møde, rykkede han ind i «Morgenbladet» en opfordring til løitnant Carsten Anker, «denne typus», som det heder, «for en ridderlig norsk løitnant», til at møde istedenfor Motzfeldt. Nu forstod man, at Blom, der var legemlig nedbrudt, ikke var sig selv ganske mægtig. Han blev derfor anbragt i en sindssygeanstalt, men kom dog snart ud derfra. Fra denne tid af vedblev han at være en svækket mand. Af naturen var han, saavel i legemlig som aandelig henseende, særdeles vel udrustet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bx90rgo2srznjq0enw6sq0oyljgwevz 104 142912 330821 2026-08-14T15:53:22Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|160}}</noinclude>Jeg kan ikke omtale krigen i Danmark uden ogsaa at nævne den nobleste, mest varmhjertede mand, der fra Norge var villig til at ofre sit liv for Danmark, nemlig G. A. Krohg, der almindelig kaldtes «skandinavismens apostel». Det hed i et digt om ham, at {{ppoem|style=font-size:83%| «Han stred med pennen i vaagne nætter, Han stred med sverdet paa Danmarks sletter, Og høit han hædred det norske fjeld, Han slog med Rye og Schleppegrell!» }} {{uten innrykk|og videre:}} {{ppoem|style=font-size:83%| «Hans billed lyse til fjerne tider, Mens’ slegter her gjennem hallen skrider, Og hver rekrut i idéens land Skal huske paa, ''han var veteran!''» }} Det har forundret mig, at revolutionsaaret 1848 ikke vakte større forstyrrelse i Kristiania, hvor der dengang i høiere grad end nu fandtes mange republikansksindede unge mænd. Det eneste opstyr jeg erindrer fra 1848, er en tumult, der fandt sted i anledning af en redaktionsartikel i «Morgenbladet» for 10de marts samme aar angaaende februarrevolutionen, hvori folkefrihedens venner opfordres til «at lade handling og beslutning træde istedet for snakken frem og tilbage». Disse udtalelser foranledigede en del unge akademikere til at give «Morgenbladets» redaktør,<noinclude> <references/></noinclude> asukzv713ojfuzof6tad00olmf41ppo 104 142913 330822 2026-08-14T15:53:32Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|161}}</noinclude>oppositionens leder, Adolf Bredo Stabel, en pibekoncert. Det var først i 1851, at «Morgenbladet» antog en moderatere farve. Denne pibekoncert foranledigede moddemonstrationer og gadeopløb, der tog saadanne dimensioner, at militæret maatte skride ind. Optøierne varede dog kun et par aftener og havde, som saa ofte her i Kristiania, karakteren af en raa lyst til at skrige og skraale og holde «lurveleven», som det heder. Fra det omhandlede aar erindrer jeg, at jeg en dag mødte en republikansk{{shy}}sindet kamerat, der med megen stolthed fortalte, at nu havde vor berømte landsmand, violinisten Ole Bull, med den frisindede norske kaptein, Carl Bonaparte Rosen, som fanebærer i spidsen for en del skandinaver komplimenteret den franske republiks præsident, digteren Lamartine. Nogen tid senere kunde jeg fortælle min republikanske ven, at den omtalte, efter hans mening saa betydningsfulde og storartede demonstration i vor gesandt, gamle Løvenhjelms, rapport var omtalt paa følgende lakoniske maade: «Inga nyheter utom den, att kapten Rosen har agerat fahnjunkare åt spelmann Bull.» {{---}}<noinclude> <references/> {{liten|11 — Da Kristiania var smaaby.}}</noinclude> kdzijblnhy8quh2lnf3ey82776z64hi 0 142914 330823 2026-08-14T15:53:42Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330823 wikitext text/x-wiki <pages index="Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu" from=119 to=130 header=1 /> lgxq4bpp4o0m3u3y20bwvlg17d29rih 0 142915 330824 2026-08-14T15:53:52Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330824 wikitext text/x-wiki <pages index="Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu" from=131 to=143 header=1 /> a68yp669wwgmjc36j2pecocfosr7ht4 0 142916 330825 2026-08-14T15:54:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330825 wikitext text/x-wiki <pages index="Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu" from=144 to=161 header=1 /> tkc4dnlqe15ajg341fz6uvyfvusluzx 0 142917 330826 2026-08-14T15:54:12Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 330826 wikitext text/x-wiki <pages index="Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu" from=162 to=169 header=1 /> 1p4ku1u3sk3qbpf25x1rtlfu974kkfw 104 142918 330843 2026-08-14T19:52:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Krigens andet Aar rykkede Spartanerne^ med fornyet Mod ind i Messenien igjen; men de blev slagne, og Aristomenes tilføiede de flygtende svære Tab. Ved hans Tilbagekomst strøede Kvinderne Blomster paa hans Vei og modtog ham med Jubelsange. Han bragte Zeus en {{sp|Hekatomphon|i}}, d. e. et Takoffer for ioo slagne Fiender. Senere blev det ham endnu to Gange forundt at bringe et et saadant Offer. Messenierne gjorde nu mange Indfald paa de spartanske Enemerker og plyndrede store Dele af Lakonien. Da Spartanerne mistvivlede om at kunne staa sig i aaben Kamp mod dem, søgte de sin Frelse gjennem Forræderi. De bestak Arkadiernes Konge, {{sp|Aristokrate|s}}, som var stødt til Messenierne med en Hjælpehær. Da det nu i Krigens tredje Aar kom til et nyt Slag, forlod pludselig Aristokrates med hele sin Hær sine Forbundsfeller og drog bort. De forraadte Messeniere ledsagede dem med rasende Forbandelser og glemte at kjæmpe. Under Forvirringen vandt Spartanerne en fuldstændig Seier; men Aristomenes slog sig dog igjennem med en Del af sine tapre. Trods det store Tab blev han ikke forsagt, men tråk sig tilbage til Bjergfæstningen {{sp|Eir|a}}, hvor han holdt sig i elleve Aar. Herfra gjorde han ofte Streiftog til alle Kanter, endog lige til Steder i Spartas umiddelbare Nærhed, og vendte for det meste tilbage med rigt Bytte. Engang blev han tågen tilfange med femti andre Messeniere og ført til Sparta. Spartanerne besluttede at kaste Helten og hans Medfanger ned i den saakaldte {{sp|Kæada|s}}, en dyb Hule, hvori de pleiede at nedstyrte de værste Forbrydere. Aristomenes maatte se paa, hvorledes hans tapre Kamerater, en efter en, styrtedes ned i Kløften; tilsidst kom da Turen ogsaa til ham. Medens alle de andre slog sig døde paa Stedet, naaede han Hulens Bund levende. Formodentlig faldt han saaledes, at den Dynge af Menneskekroppe, som laa der<noinclude><references/></noinclude> jh1hlj9f4lyc5s6xrc7witvueg4vkiq 330850 330843 2026-08-14T20:30:21Z Øystein Tvede 3938 330850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Krigens andet Aar rykkede Spartanerne med fornyet Mod ind i Messenien igjen; men de blev slagne, og Aristomenes tilføiede de flygtende svære Tab. Ved hans Tilbagekomst strøede Kvinderne Blomster paa hans Vei og modtog ham med Jubelsange. Han bragte Zeus en {{sp|Hekatomphon|i}}, d. e. et Takoffer for 100 slagne Fiender. Senere blev det ham endnu to Gange forundt at bringe et saadant Offer. Messenierne gjorde nu mange Indfald paa de spartanske Enemerker og plyndrede store Dele af Lakonien. Da Spartanerne mistvivlede om at kunne staa sig i aaben Kamp mod dem, søgte de sin Frelse gjennem Forræderi. De bestak Arkadiernes Konge, {{sp|Aristokrate|s}}, som var stødt til Messenierne med en Hjælpehær. Da det nu i Krigens tredje Aar kom til et nyt Slag, forlod pludselig Aristokrates med hele sin Hær sine Forbundsfeller og drog bort. De forraadte Messeniere ledsagede dem med rasende Forbandelser og glemte at kjæmpe. Under Forvirringen vandt Spartanerne en fuldstændig Seier; men Aristomenes slog sig dog igjennem med en Del af sine tapre. Trods det store Tab blev han ikke forsagt, men trak sig tilbage til Bjergfæstningen {{sp|Eir|a}}, hvor han holdt sig i elleve Aar. Herfra gjorde han ofte Streiftog til alle Kanter, endog lige til Steder i Spartas umiddelbare Nærhed, og vendte for det meste tilbage med rigt Bytte. Engang blev han tagen tilfange med femti andre Messeniere og ført til Sparta. Spartanerne besluttede at kaste Helten og hans Medfanger ned i den saakaldte {{sp|Kæada|s}}, en dyb Hule, hvori de pleiede at nedstyrte de værste Forbrydere. Aristomenes maatte se paa, hvorledes hans tapre Kamerater, en efter en, styrtedes ned i Kløften; tilsidst kom da Turen ogsaa til ham. Medens alle de andre slog sig døde paa Stedet, naaede han Hulens Bund levende. Formodentlig faldt han saaledes, at den Dynge af Menneskekroppe, som laa der<noinclude><references/></noinclude> ri7t6e7ghxm4lvpe3aifz4yj65nodnh 104 142919 330844 2026-08-14T19:55:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>før, tog af for Stødet. Sagnet forteller imidlertid, at en Ørn tog ham i Faldet paa sine Vinger og bar ham sagte ned. Men i den græsselige Hule mellem lemlæstede Lig ventede der ham kun en saameget skrækkeligere Død. Han lagde sig ned, hyllede Kappen om sit Ansigt og ventede Dødens Komme. Saaledes Jaa han i tre Dage, da hørte han en Raslen, han saa op og skimtede i Mørket en Ræv, som gnavede paa Ligene. Dyret maa altsaa være kommen ind gjennem en eller anden Indgang, tenkte han og blev liggende rolig, indtil Ræven kom lige hen til ham. Da greb han fat i dens Hale med sin ene Haand og vergede sig mod dens Bid med Kappen, som han holdt i den anden. Saaledes fulgte han med Dyret, der i sin Angst søgte hen til Udgangen. Han gjorde Aabningen større med Hænderne, da den var for trang for ham, og slåp lykkelig op i Dagslyset. Den fra Døden undslupne Helt blev med ustanselig Jubel modtagen i Eira. Det rygtedes snart i Sparta, at Aristomenes var kommen tilbage til Eira; men Rygtet fandt ingen Tiltro. Hvorledes kunde vel nogen være opstaaet fra de døde? Spartanerne fik dog Troen ihænde, da han kort efter tilføiede deres Hjælpetropper et stort Nederlag. Nogen Tid senere kom dog Aristomenes igjen i Fangenskab. Spartanerne skulde feire {{sp|Hyakinthierfeste|n}}<ref>En Fest til Ære for Apollon og hans Yndling, den skjønne Hyakinthos, hvem den skinsyge Zephyros (Vesten vinden) dræbte. Af den dræbtes Blod lod Apollon de Blomster fremspire, der bærer hans Navn.</ref> og sluttede i den Anledning en Vaabenstilstand med Messenierne paa 40 Dage. I spartansk Sold stod der endel kretiske Bueskyttere. »AlleKretere lyver; de er troløse, uordholdende Løgnere«, siger et gammelt Ord, og det viste sig ogsaa her. Syv af dem lurede paa Aristomenes, medens han i<noinclude><references/></noinclude> ljpykn5v2fxp6b591chit9x475dzoh0 330851 330844 2026-08-14T20:33:20Z Øystein Tvede 3938 330851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>før, tog af for Stødet. Sagnet forteller imidlertid, at en Ørn tog ham i Faldet paa sine Vinger og bar ham sagte ned. Men i den græsselige Hule mellem lemlæstede Lig ventede der ham kun en saameget skrækkeligere Død. Han lagde sig ned, hyllede Kappen om sit Ansigt og ventede Dødens Komme. Saaledes laa han i tre Dage, da hørte han en Raslen, han saa op og skimtede i Mørket en Ræv, som gnavede paa Ligene. Dyret maa altsaa være kommen ind gjennem en eller anden Indgang, tenkte han og blev liggende rolig, indtil Ræven kom lige hen til ham. Da greb han fat i dens Hale med sin ene Haand og vergede sig mod dens Bid med Kappen, som han holdt i den anden. Saaledes fulgte han med Dyret, der i sin Angst søgte hen til Udgangen. Han gjorde Aabningen større med Hænderne, da den var for trang for ham, og slap lykkelig op i Dagslyset. Den fra Døden undslupne Helt blev med ustanselig Jubel modtagen i Eira. Det rygtedes snart i Sparta, at Aristomenes var kommen tilbage til Eira; men Rygtet fandt ingen Tiltro. Hvorledes kunde vel nogen være opstaaet fra de døde? Spartanerne fik dog Troen ihænde, da han kort efter tilføiede deres Hjælpetropper et stort Nederlag. Nogen Tid senere kom dog Aristomenes igjen i Fangenskab. Spartanerne skulde feire {{sp|Hyakinthierfeste|n}}<ref>En Fest til Ære for Apollon og hans Yndling, den skjønne {{sp|Hyakintho|s}}, hvem den skinsyge {{sp|Zephyro|s}} (Vestenvinden) dræbte. Af den dræbtes Blod lod Apollon de Blomster fremspire, der bærer hans Navn.</ref> og sluttede i den Anledning en Vaabenstilstand med Messenierne paa 40 Dage. I spartansk Sold stod der endel kretiske Bueskyttere. »Alle Kretere lyver; de er troløse, uordholdende Løgnere«, siger et gammelt Ord, og det viste sig ogsaa her. Syv af dem lurede paa Aristomenes, medens han i<noinclude><references/></noinclude> ekm927k16cjx42i515417gbv20zaeo3 104 142920 330845 2026-08-14T19:58:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tillid til Vaabenstilstanden havde fjernet sig fra Eira, og tog ham tilfange. De førte ham bunden til en nærliggende Gaard, hvor de tænkte at blive om Natten. Datteren paa Gaarden havde Natten i Forveien havt en sælsom Drøm: Ulve bragte hende en Løve bunden og uden Klør; hun løste dens Baand og gav den Klørene igjen, og da sønderrev den Ulvene. Da hun nu saa Kreterne med den bagbundne Mand, forstod hun sin Drøm og spurgte, hvem den fangne var. Efterat hun havde faaet dette at vide, skjænkede hun Vogterne saa meget Vin, at de blev berusede. Mens de sov, overskår hun Aristomenes' Baand; han greb sit Sverd og dræbte samtlige Kretere. Aristomenes giftede senere sin kjekke Frelserinde med sin Søn {{sp|Gorgo|s}}. I Beleiringens ellevte Aar faldt endelig Eira. Aristomenes og Seeren {{sp|Theokio|s}} havde af den delphiske Gud faaet følgende Svar om Messeniens Skjebne : »Naar en {{sp|Trago|s}} engang drikker af {{sp|Ned|a}}, kan jeg ikke fenger beskytte Messenien; thi da er dets Undergang nær«. Men Ordet Tragos betyder »Buk« ; derfor havde Messenierne med Omhyggelighed holdt alle Bukke borte fra Floden Neda, der flyder nordenfor den Bjergskraaning, hvorpaa Eira var anlagt. Nu hændte det en Dag, at Theoklos kom til Floden og fik se et vildt Figentræ, hvis Grene var voksede nedad, saa Bladene berørte Våndet. Straks forstod han, hvad Oraklet havde ment ; thi Tragos betyder hos Messenierne ogsaa et Figentræ. Han meddelte ogsaa Aristomenes sin sørgelige Opdagelse; men de holdt sin Hemmelighed skjult for Messenierne, foråt disse ikke skulde blive modløse før Tiden. En mørk, stormfuld Uveirsnat, da Regnen flød i Strømme ned fra Himmelen, forlod Messenierne, som ikke ventede noget Angreb en saadan Nat, sine Poster. Aristomenes laa syg af et Saar og kunde ikke, som sedvanlig, gjøre Runde hos Vagterne. En af dem, som havde for-<noinclude><references/></noinclude> bznhn88786ih704d4s9alaiu4x4g7wb 330852 330845 2026-08-14T20:36:29Z Øystein Tvede 3938 330852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tillid til Vaabenstilstanden havde fjernet sig fra Eira, og tog ham tilfange. De førte ham bunden til en nærliggende Gaard, hvor de tænkte at blive om Natten. Datteren paa Gaarden havde Natten i Forveien havt en sælsom Drøm: Ulve bragte hende en Løve bunden og uden Klør; hun løste dens Baand og gav den Klørene igjen, og da sønderrev den Ulvene. Da hun nu saa Kreterne med den bagbundne Mand, forstod hun sin Drøm og spurgte, hvem den fangne var. Efterat hun havde faaet dette at vide, skjænkede hun Vogterne saa meget Vin, at de blev berusede. Mens de sov, overskar hun Aristomenes' Baand; han greb sit Sverd og dræbte samtlige Kretere. Aristomenes giftede senere sin kjekke Frelserinde med sin Søn {{sp|Gorgo|s}}. I Beleiringens ellevte Aar faldt endelig Eira. Aristomenes og Seeren {{sp|Theokio|s}} havde af den delphiske Gud faaet følgende Svar om Messeniens Skjebne: »Naar en {{sp|Trago|s}} engang drikker af {{sp|Ned|a}}, kan jeg ikke længer beskytte Messenien; thi da er dets Undergang nær«. Men Ordet Tragos betyder »Buk«; derfor havde Messenierne med Omhyggelighed holdt alle Bukke borte fra Floden Neda, der flyder nordenfor den Bjergskraaning, hvorpaa Eira var anlagt. Nu hændte det en Dag, at Theoklos kom til Floden og fik se et vildt Figentræ, hvis Grene var voksede nedad, saa Bladene berørte Vandet. Straks forstod han, hvad Oraklet havde ment; thi Tragos betyder hos Messenierne ogsaa et Figentræ. Han meddelte ogsaa Aristomenes sin sørgelige Opdagelse; men de holdt sin Hemmelighed skjult for Messenierne, forat disse ikke skulde blive modløse før Tiden. En mørk, stormfuld Uveirsnat, da Regnen flød i Strømme ned fra Himmelen, forlod Messenierne, som ikke ventede noget Angreb en saadan Nat, sine Poster. Aristomenes laa syg af et Saar og kunde ikke, som sedvanlig, gjøre Runde hos Vagterne. En af dem, som havde for-<noinclude><references/></noinclude> 8ye11ov3od55p448o3xcva0f8e593n7 104 142921 330846 2026-08-14T20:01:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ladt sin Post, fortalte dette til sin Hustru, da han kom hjem. Men i Huset, som laa udenfor Fæstningsmuren, havde der gjemt sig en Lakedæmonier, som straks listede sig ud og meldte, hvad han havde hørt, til den spartanske Feltherre. Straks rykkede denne med sine Folk i Nattens Mørke opad de steile Veie til Borgen. Ved Hjælp af Stiger, som de bragte med sig, kom de op paa Murene, uden at nogen Messenier merkede noget, og først Hundenes Gjøen vakte dem af deres Søvn. Alle for forskrækkede ud af sine Huse og løb Fienden imøde, den syge Aristomenes forrest blandt dem. De saa sig omringede af Fienderne paa alle Kanter, men var dog ved godt Mod. Aristomenes og Theoklos alene var uden Haab, men kjæmpede derfor ikke mindre tappert. Selv Kvinderne tog Del i Kampen; de steg op paa Tagene og kastede Sten paa Spartanerne, og da de ikke kunde holde sig der fenger formedelst Stormen, der truede med at blæse dem overende, greb de til Vaaben og styrtede sig ind i den tætteste Kamptummel. De vilde hellere gaa under med Fædrelandet end slæbes til Sparta som Trælkvinder. Tre Dage og tre Nætter rasede Kampen i Gaderne. Messenierne var udmattede af Anstrængelser og Mangel paa Søvn, gjennemisnede af Regn og Kulde, forkomne af Hunger og Tørst. Da gik Theoklos hen til Aristomenes og sagde: »Hvorfor anstrenger du dig til ingen Nytte? Messeniens Undergang er besluttet; hvad vi ser for vore Øine, har Pythia forlængst forkyndt os. Jeg deler mit Lands Skjebne. Men du bør redde dig selv og saamange, du kan.« Derpaa kastede han sig midt ind i Fiendernes Skare med de Ord: »I skal ikke altid med Glæde besidde Messeniernes Eiendom«. Han blev nedhugget efter at have mættet sit Had i mange Fienders Blod. Aristomenes kaldte nu Messenierne tilbage fra Kampen, samlede sine<noinclude><references/></noinclude> nueor921jqwiazxydjkgmi71439op03 330853 330846 2026-08-14T20:38:30Z Øystein Tvede 3938 330853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ladt sin Post, fortalte dette til sin Hustru, da han kom hjem. Men i Huset, som laa udenfor Fæstningsmuren, havde der gjemt sig en Lakedæmonier, som straks listede sig ud og meldte, hvad han havde hørt, til den spartanske Feltherre. Straks rykkede denne med sine Folk i Nattens Mørke opad de steile Veie til Borgen. Ved Hjælp af Stiger, som de bragte med sig, kom de op paa Murene, uden at nogen Messenier merkede noget, og først Hundenes Gjøen vakte dem af deres Søvn. Alle for forskrækkede ud af sine Huse og løb Fienden imøde, den syge Aristomenes forrest blandt dem. De saa sig omringede af Fienderne paa alle Kanter, men var dog ved godt Mod. Aristomenes og Theoklos alene var uden Haab, men kjæmpede derfor ikke mindre tappert. Selv Kvinderne tog Del i Kampen; de steg op paa Tagene og kastede Sten paa Spartanerne, og da de ikke kunde holde sig der længer formedelst Stormen, der truede med at blæse dem overende, greb de til Vaaben og styrtede sig ind i den tætteste Kamptummel. De vilde hellere gaa under med Fædrelandet end slæbes til Sparta som Trælkvinder. Tre Dage og tre Nætter rasede Kampen i Gaderne. Messenierne var udmattede af Anstrængelser og Mangel paa Søvn, gjennemisnede af Regn og Kulde, forkomne af Hunger og Tørst. Da gik Theoklos hen til Aristomenes og sagde: »Hvorfor anstrenger du dig til ingen Nytte? Messeniens Undergang er besluttet; hvad vi ser for vore Øine, har Pythia forlængst forkyndt os. Jeg deler mit Lands Skjebne. Men du bør redde dig selv og saamange, du kan.« Derpaa kastede han sig midt ind i Fiendernes Skare med de Ord: »I skal ikke altid med Glæde besidde Messeniernes Eiendom«. Han blev nedhugget efter at have mættet sit Had i mange Fienders Blod. Aristomenes kaldte nu Messenierne tilbage fra Kampen, samlede sine<noinclude><references/></noinclude> cj8ym9skzmrjlc4n9y0s7ilbx108wqx 104 142922 330847 2026-08-14T20:13:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Krigere om sig i en tætsluttet Skare og stillede Kvinder og Børn i Midten. Derpaa gik han mod Fienderne med sænket Lanse og bøiet Hoved til Tegn paa, at han bad om fri Afmarsch. Spartanerne vovede ikke at drive de fortviviede Mennesker til det yderste og aabnede sine Rækker for dem. I et langt Tog vandrede Resten af det messeniske Folk med tungt Hjerte bort fra sit sidste Tilflugtssted og fra sit kjære Fædreland over til Arkadiens Bjerge. Fra Arilds Tid havde Arkaderne været Messeniernes Venner. Med Gjestfrihed optog de ogsaa nu de hjemløse i deres Ulykke og lod dem bo iblandt sig. Men Aristomenes havde ingen Ro paa sig, før han havde fristet endnu engang at rive Fædrelandet ud af Voldsmændenes Hænder. Han udvalgte sig 500 Messeniere, hvis Dødsforagt han kj endte. I Nærværelse af Kong Aristokrates og andre Arkadere gav disse hinanden det gjensidige Løfte, at de vilde hevne Fædrelandet eller dø. Den dristige Plan gik ud paa at bemægtige sig Sparta, medens den spartanske Hær endnu stod i Messenien. Lykkedes dette, kunde de derved tiltvinge sig Eira igjen; mislykkedes det, vilde de dø efter at have vovet en stor og mindeværdig Gjerning. Men Aristokrates øvede for anden Gang Forræderi mod Messenierne; han underrettede Lakedæmonierne om Planen, og disse vendte skyndsomt hjem. Dog denne Gang blev Aristokrates' Forræderi opdaget, og han blev stenet tildøde af sit eget Folk. En Del af Messenierne blev boende i Arkadien; men de fleste drog under Anførsel af Gorgos til Nedreitalien og derfra over til Sicilien, hvor de erobrede Byen {{sp|Zankl|e}}, som de til Erindring om sine Fædres Land kaldte {{sp|Messen|e}}. Det ærefulde Navn findes endnu bevaret i det nuværende {{sp|Messin|a}}. Aristomenes begav sig til sin Svigerson, Kong {{sp|Demageto|s}} paa Rhodos. Demagetos havde i Delphi forhørt sig om, hvem han skulde tåge til Hustru,<noinclude><references/></noinclude> cxl8al8pjrq7ufr45w7afp2ioacy986 330854 330847 2026-08-14T20:40:56Z Øystein Tvede 3938 330854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Krigere om sig i en tætsluttet Skare og stillede Kvinder og Børn i Midten. Derpaa gik han mod Fienderne med sænket Lanse og bøiet Hoved til Tegn paa, at han bad om fri Afmarsch. Spartanerne vovede ikke at drive de fortvivlede Mennesker til det yderste og aabnede sine Rækker for dem. I et langt Tog vandrede Resten af det messeniske Folk med tungt Hjerte bort fra sit sidste Tilflugtssted og fra sit kjære Fædreland over til Arkadiens Bjerge. Fra Arilds Tid havde Arkaderne været Messeniernes Venner. Med Gjestfrihed optog de ogsaa nu de hjemløse i deres Ulykke og lod dem bo iblandt sig. Men Aristomenes havde ingen Ro paa sig, før han havde fristet endnu engang at rive Fædrelandet ud af Voldsmændenes Hænder. Han udvalgte sig 500 Messeniere, hvis Dødsforagt han kjendte. I Nærværelse af Kong Aristokrates og andre Arkadere gav disse hinanden det gjensidige Løfte, at de vilde hevne Fædrelandet eller dø. Den dristige Plan gik ud paa at bemægtige sig Sparta, medens den spartanske Hær endnu stod i Messenien. Lykkedes dette, kunde de derved tiltvinge sig Eira igjen; mislykkedes det, vilde de dø efter at have vovet en stor og mindeværdig Gjerning. Men Aristokrates øvede for anden Gang Forræderi mod Messenierne; han underrettede Lakedæmonierne om Planen, og disse vendte skyndsomt hjem. Dog denne Gang blev Aristokrates' Forræderi opdaget, og han blev stenet tildøde af sit eget Folk. En Del af Messenierne blev boende i Arkadien; men de fleste drog under Anførsel af Gorgos til Nedreitalien og derfra over til Sicilien, hvor de erobrede Byen {{sp|Zankl|e}}, som de til Erindring om sine Fædres Land kaldte {{sp|Messen|e}}. Det ærefulde Navn findes endnu bevaret i det nuværende {{sp|Messin|a}}. Aristomenes begav sig til sin Svigersøn, Kong {{sp|Demageto|s}} paa Rhodos. Demagetos havde i Delphi forhørt sig om, hvem han skulde tage til Hustru,<noinclude><references/></noinclude> fuqj74vjdr6hxr14s0c126s8d9633ep 104 142923 330848 2026-08-14T20:16:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og faaet til Svar: »Datter af den tapreste Mand i Hellase. Demagetos troede ikke, at han kunde finde nogen taprere end Aristomenes, og bad om hans Datter. Hos denne sin Svigerson blev Aristomenes boende til sin Død, altid optaget med at smede Planer mod Sparta. Da Døden endte hans daadrige Liv, reiste Rhodierne ham et prægtigt Gravmæle. De Messeniere, som blev tilbage i sit Land, blev undergivne Heloternes Vilkaar og maatte som Træler dyrke den Jordbund, hvis Herrer de havde været, i sit Ansigts Sved. Henved tohundrede Aar senere (464 f. Kr.) gjorde de et nyt Forsøg paa at afryste Aaget; men de opnaaede kun at faa det lagt end tungere paa sin Nakke. Epaminondas oprettede igjen den messeniske Stat i Aaret 369 f Kr. {{---}} {{c|{{stor|34. Den attiske Stat. Solon.}}}} {{--}} Attika udgjorde den østligste Del af Mellemgrækenland; dette Landskab, der knapt var 40 Kvadratmile stort, var rigt paa Naturskjønheder, men havde en karrig Jordbund; det var klippefuldt og grundlændt og kunde derfor ikke frembringe det for Behovet nødvendige Korn. Attikas ioniske Befolkning var saaledes nødt til at hente det manglende fra Udlandet. Forbindelsen med dette skede søværts, hvortil Befolkningen naturligen henvistes af Landets halvø formede Skikkelse og lange Kystlinje. Da Landets naturlige Rigdomme var faa, blev Kunstflid og Handel den<noinclude><references/></noinclude> gicjjswug7mcu0not9t25ytfq1tpz06 330855 330848 2026-08-14T20:42:20Z Øystein Tvede 3938 330855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og faaet til Svar: »Datter af den tapreste Mand i Hellas«. Demagetos troede ikke, at han kunde finde nogen taprere end Aristomenes, og bad om hans Datter. Hos denne sin Svigersøn blev Aristomenes boende til sin Død, altid optaget med at smede Planer mod Sparta. Da Døden endte hans daadrige Liv, reiste Rhodierne ham et prægtigt Gravmæle. De Messeniere, som blev tilbage i sit Land, blev undergivne Heloternes Vilkaar og maatte som Træler dyrke den Jordbund, hvis Herrer de havde været, i sit Ansigts Sved. Henved tohundrede Aar senere (464 f. Kr.) gjorde de et nyt Forsøg paa at afryste Aaget; men de opnaaede kun at faa det lagt end tungere paa sin Nakke. Epaminondas oprettede igjen den messeniske Stat i Aaret 369 f Kr. {{---}} {{c|{{stor|34. Den attiske Stat. Solon.}}}} {{--}} Attika udgjorde den østligste Del af Mellemgrækenland; dette Landskab, der knapt var 40 Kvadratmile stort, var rigt paa Naturskjønheder, men havde en karrig Jordbund; det var klippefuldt og grundlændt og kunde derfor ikke frembringe det for Behovet nødvendige Korn. Attikas ioniske Befolkning var saaledes nødt til at hente det manglende fra Udlandet. Forbindelsen med dette skede søværts, hvortil Befolkningen naturligen henvistes af Landets halvø formede Skikkelse og lange Kystlinje. Da Landets naturlige Rigdomme var faa, blev Kunstflid og Handel den<noinclude><references/></noinclude> p83nxdua6hfzu07czcdq1pj9b3g67xn