Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 142946 330943 2026-08-17T20:34:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme, som havde ledsaget Telemachos paa hans Reise til Sparta (Side 153). Ligesom Homer priser Nestor som den, »fra hvis Tunge Talen flød lifligere end Honning«, saaledes roste Peisistratiderne sig af, at Veltalenhedens Gave var et Arvegods i deres Familie. Denne Æt hørte til Athens fornemste og havde vidtforgrenede Familieforbindelser; den besad store Grundbesiddelser især paa Attikas Østkyst, og i Bjergegnene om Marathon græssede der Heste, hvormed dens Medlemmer vandt Seierskransene i Olympia. Omkring Aar 600 f. Kr. var {{sp|Hippokrate|s}} Familiens Hoved. Medens han engang under Kamplegene i Olympia bragte sit Offer, skede der et stort Under. Kjedelen, som indeholdt Offermaaltidet, begyndte at syde og koge over, før Ilden var tendt under den. Spartaneren Cheilon (Side 232), som tilfeldigvis var i Nærheden, forklarede dette saaledes, at der af Hippokrates' Hus skulde fremstaa en Mand med en overstrømmende Kraft, der skulde bryde alle Skranker. Han raadede ham derfor til at forskyde sin Søn, hvis han fik nogen. Kort Tid efter fødte Hippokrates' Hustru, der var en nær Slegtning af Solon, en Søn; men den ærgjerrige Athener fulgte ikke den forsigtige Spartaners Raad. Tvertimod byggede han Familiens hele Haab paa den nyfødte Søn og kaldte ham {{sp|Peisistrato|s}} efter sin høie Stamfader. Peisistratos skuffede ikke sin Faders Forhaabninger. Han voksede op til en herlig Yngling med de lykkeligste Anlæg. Han sluttede sig inderlig til sin ældre Slegtning Solon og var ved dennes Side altid blandt de første i Staten, hvor det gjaldt Udmerkelse og tapper Daad. Men Ærgjerrigheden var den fremherskende Lidenskab i Peisistratos' Sjæl, og han udnyttede alle sine ypperlige Evner til at tilfredsstille denne. Han var som født til Folkefører. Da Partistridighederne igjen blussede op, efterat Solon<noinclude><references/></noinclude> 1va7vpkwi1toc3avr7kd362secba2fg 104 142947 330944 2026-08-17T20:39:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde forladt Athen, stillede Peisistratos sig paa de fattiges Side. Han blev ikke træt af at foreholde Folket dets kummerlige Stilling, dets skuffede Forhaabninger og at forespeile det en glimrende Fremtid , hvis det vilde følge ham. Han ødslede med Penge og lod sine Haver staa aabne for Folket til fri Afbenyttelse. Saaledes blev Peisistratos si: art den mægtigste Partifører i Athen. Men foruden hans Parti var der dengang to andre Partier i Staden. I Spidsen for Slettelandets rige Godseiere stod {{sp|Lykurgo|s}}, og Kystboerne lededes af {{sp|Megakle|s}}, der tilhørte {{sp|Alkmæoniderne|s}}<ref>Den Begivenhed, hvortil der her sigtes, forefaldt i Slutten af Troerkrigen. Odysseus hyllede sig ind i Filler, mishandlede sig med Piskeslag og sneg sig som Tigger indenfor Troias Mure for at speide. Ingen kjendte ham uden Helena; men hendes Hjerte var nu vendt mod Hjemmet, og hun svor ham en høitidelig Ed paa ikke at forraade ham.</ref> mægtige Familie. Men ingen af disse Førere kunde i Dygtighed og Begavelse maale sig med Peisistratos. Ved en List gjorde han sig til Statens Herre. En Dag, da der holdtes et talrigt Møde i Folkeforsamlingen, kom Peisistratos kjørende ind i Forsamlingen blodig og forslaaet; han indbildte Folket, at han paa Veien til sit Landgods var bleven overfaldt af Megakles' Folk og kun ved hurtig Flugt havde reddet sig fra Døden. Ingen anede, at den slue Mand selv havde tilføiet sig disse Saar. Alene Solon, der atter var vendt tilbage til Fædrelandet, gjennemskuede ham og sagde, idet han traadte hen til ham: »Det er ikke nogen vakker Maade, hvorpaa du, Hippokrates' Søn, spiller Odysseus' Rolle; han saarede sig for at skuffe sine Fiender<ref>Disse nedstammede fra Alkmæon, den sidste Archont paa Livstid (Side 198).</ref>, du gjør det for at bedrage dine Medborgere«. Men ingen ænsede den vise Oldings Ord. Medens Folkets<noinclude><references/></noinclude> cbqzimb9repv9c9nr6umgmecybs28c3 330952 330944 2026-08-17T21:19:02Z Øystein Tvede 3938 330952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde forladt Athen, stillede Peisistratos sig paa de fattiges Side. Han blev ikke træt af at foreholde Folket dets kummerlige Stilling, dets skuffede Forhaabninger og at forespeile det en glimrende Fremtid, hvis det vilde følge ham. Han ødslede med Penge og lod sine Haver staa aabne for Folket til fri Afbenyttelse. Saaledes blev Peisistratos snart den mægtigste Partifører i Athen. Men foruden hans Parti var der dengang to andre Partier i Staden. I Spidsen for Slettelandets rige Godseiere stod {{sp|Lykurgo|s}}, og Kystboerne lededes af {{sp|Megakle|s}}, der tilhørte {{sp|Alkmæoniderne|s}}<ref>Den Begivenhed, hvortil der her sigtes, forefaldt i Slutten af Troerkrigen. Odysseus hyllede sig ind i Filler, mishandlede sig med Piskeslag og sneg sig som Tigger indenfor Troias Mure for at speide. Ingen kjendte ham uden Helena; men hendes Hjerte var nu vendt mod Hjemmet, og hun svor ham en høitidelig Ed paa ikke at forraade ham.</ref> mægtige Familie. Men ingen af disse Førere kunde i Dygtighed og Begavelse maale sig med Peisistratos. Ved en List gjorde han sig til Statens Herre. En Dag, da der holdtes et talrigt Møde i Folkeforsamlingen, kom Peisistratos kjørende ind i Forsamlingen blodig og forslaaet; han indbildte Folket, at han paa Veien til sit Landgods var bleven overfaldt af Megakles' Folk og kun ved hurtig Flugt havde reddet sig fra Døden. Ingen anede, at den slue Mand selv havde tilføiet sig disse Saar. Alene Solon, der atter var vendt tilbage til Fædrelandet, gjennemskuede ham og sagde, idet han traadte hen til ham: »Det er ikke nogen vakker Maade, hvorpaa du, Hippokrates' Søn, spiller Odysseus' Rolle; han saarede sig for at skuffe sine Fiender<ref>Disse nedstammede fra Alkmæon, den sidste Archont paa Livstid (Side 198).</ref>, du gjør det for at bedrage dine Medborgere«. Men ingen ænsede den vise Oldings Ord. Medens Folkets<noinclude><references/></noinclude> 28l87lcf11omdj3v1ye3d9g9jmldfnt 104 142948 330945 2026-08-17T20:43:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forbitrelse over det skete Angreb paa Peisistratos var paa det høieste, træder en af hans Tilhængere frem og anholder hos det forsamlede Folk om at give Folkets Ven og Forsvarer en Sikkerhedsvagt. Dette blev indvilget, og der stilledes femti Køllebærere til hans Raadighed. Dermed var det afgjørende Skridt gjort. Sin Livvagt forøgede Peisistratos meget hurtig til 300, derpaa til 400, og med denne Skare bemægtigede han sig pludselig Akropolis, Athens Borg, og dermed Herredømmet over Byen. Han lod Solons Love beståa og udøvede Tyranniet i den mildeste Form. Dette hans første Herredømme vårede dog kun omtrent fem Aar (560—555). Hans to Modstandere slog sig nemlig sammen, og i Fællesskab lykkedes det dem at fordrive ham fra selve Byen; han holdt sig imidlertid i Bjergene østenfor Athen. Seierherrerne blev dog meget hurtig indbyrdes uenige, og i de følgende Aar var der aaben Feide mellem dem i Athen. Gaderne var usikre, den offentlige Orden tilintetgjort, ingen vidste, hvem der var Herre i Landet. Megakles synes at have ligget under for Lykurgos; han sendte derfor i Hemmelighed Bud til Peisistratos, at hvis denne vilde egte Megakles' Datter, skulde han hjælpe ham til igjen at blive Tyran i Athen. Peisistratos lovede dette, og derpaa blev han ved Megakles' Hjælp uden Anvendelse af Magt ført tilbage til Athen, efter Fortellingen paa en Maade, som Herodot finder formeget beregnet paa Athenernes Enfold til, at den skulde være trolig. Tæt ved Bjerget Hymettos i Attika boede der en usedvanlig storslagen Kvinde, der var særdeles vakker og næsten tre Alen høi. Denne Kvinde klædte Megakles ud som Gudinden Athene og lod hende paa Gudindens Fest i stort Optog kjøre ind i Staden med Peisistratos ved sin Side. Foran Vognen gik der Herolder, som raabte : »Athenere, modtager med Velvilje Peisistratos, som Athene<noinclude><references/></noinclude> n9e33nh8uozyuk72sh6w05l4ndegzl5 330953 330945 2026-08-17T21:21:03Z Øystein Tvede 3938 330953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forbitrelse over det skete Angreb paa Peisistratos var paa det høieste, træder en af hans Tilhængere frem og anholder hos det forsamlede Folk om at give Folkets Ven og Forsvarer en Sikkerhedsvagt. Dette blev indvilget, og der stilledes femti Køllebærere til hans Raadighed. Dermed var det afgjørende Skridt gjort. Sin Livvagt forøgede Peisistratos meget hurtig til 300, derpaa til 400, og med denne Skare bemægtigede han sig pludselig Akropolis, Athens Borg, og dermed Herredømmet over Byen. Han lod Solons Love bestaa og udøvede Tyranniet i den mildeste Form. Dette hans første Herredømme varede dog kun omtrent fem Aar (560—555). Hans to Modstandere slog sig nemlig sammen, og i Fællesskab lykkedes det dem at fordrive ham fra selve Byen; han holdt sig imidlertid i Bjergene østenfor Athen. Seierherrerne blev dog meget hurtig indbyrdes uenige, og i de følgende Aar var der aaben Feide mellem dem i Athen. Gaderne var usikre, den offentlige Orden tilintetgjort, ingen vidste, hvem der var Herre i Landet. Megakles synes at have ligget under for Lykurgos; han sendte derfor i Hemmelighed Bud til Peisistratos, at hvis denne vilde egte Megakles' Datter, skulde han hjælpe ham til igjen at blive Tyran i Athen. Peisistratos lovede dette, og derpaa blev han ved Megakles' Hjælp uden Anvendelse af Magt ført tilbage til Athen, efter Fortellingen paa en Maade, som Herodot finder formeget beregnet paa Athenernes Enfold til, at den skulde være trolig. Tæt ved Bjerget Hymettos i Attika boede der en usedvanlig storslagen Kvinde, der var særdeles vakker og næsten tre Alen høi. Denne Kvinde klædte Megakles ud som Gudinden Athene og lod hende paa Gudindens Fest i stort Optog kjøre ind i Staden med Peisistratos ved sin Side. Foran Vognen gik der Herolder, som raabte: »Athenere, modtager med Velvilje Peisistratos, som Athene<noinclude><references/></noinclude> 233kq351w3j0lr5aowhgnaonjdjtemt 104 142949 330946 2026-08-17T20:51:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv ærer fremfor alle Mennesker og igjen fører tilbage til sin Borg«. Folket holdt Kvinden for den virkelige Gud inde, bad til hende og modtog Peisistratos i Aaret 550<ref>Til Tak for den ydede Bistand skal Peisistratos senere have giftet denne Kvinde med sin anden Søn Hipparchos.</ref>. Denne Gang varede dog Peisistratos' Magt kun ét Aar. Egteskabet mellem Peisistratos og Megakles' Datter blev ulykkeligt, og Megakles udsonede sig igjen med sin gamle Modstander Lykurgos. Peisistratos maatte forlade ikke alene Byen, men endog den attiske Jordbund og begav sig med sin Familie og sine trofaste Tilhængere tjl {{sp|Eretri|a}} paa Eubøa. I Athen sluttede nu alle de, som stod Tyrannen imod, sig sammen, og Peisistratos havde lidet Haab om nogensinde at gjenvinde Herredømmet. Det faldt ham dog tungt at skulle opgive denne sin Yndlingstanke, og i det Familieraad, han i denne Anledning lod holde, var det især hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, der af al Kraft talte for at vende tilbage. Dette blev besluttet, og de følgende Aar gik hen med at skaffe bundsforvandte og Penge til at hverve Tropper for. Man vilde denne Gang gaa mere forsigtig tilverks og ikke sætte sin Lid til tilfældige Partisvingninger i selve Athen. Understøttet af forskjellige græske Byer og Stater, som var fiendtligsindede mod de styrende i Athen, satte Peisistratos i Aaret 538 med en stor Hær over Sundet, der skiller Eubøa fra Fastlandet. Han steg iland ved {{sp|Maratho|n}}, hvor han havde sine fleste Tilhængere. Disse stødte til hans Hær, og nu gik han løs paa Athen. Rygtet om hans Angreb over raskede Athenerne; de opbød ihast det bevæbnede Mandskab og drog ham imøde, men blev fuldstændig slagne ved {{sp|Pallen|e}}, midtveis mellem Athen og Marathon. Peisistratos ønskede ikke, at der skulde knytte sig mørke Minder til hans Seier; han sendte derfor sine Sønner paa<noinclude><references/></noinclude> n934jwkld4155bcltlkexh36zvvb1cc 330954 330946 2026-08-17T21:23:08Z Øystein Tvede 3938 330954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv ærer fremfor alle Mennesker og igjen fører tilbage til sin Borg«. Folket holdt Kvinden for den virkelige Gudinde, bad til hende og modtog Peisistratos i Aaret 550<ref>Til Tak for den ydede Bistand skal Peisistratos senere have giftet denne Kvinde med sin anden Søn Hipparchos.</ref>. Denne Gang varede dog Peisistratos' Magt kun ét Aar. Egteskabet mellem Peisistratos og Megakles' Datter blev ulykkeligt, og Megakles udsonede sig igjen med sin gamle Modstander Lykurgos. Peisistratos maatte forlade ikke alene Byen, men endog den attiske Jordbund og begav sig med sin Familie og sine trofaste Tilhængere tjl {{sp|Eretri|a}} paa Eubøa. I Athen sluttede nu alle de, som stod Tyrannen imod, sig sammen, og Peisistratos havde lidet Haab om nogensinde at gjenvinde Herredømmet. Det faldt ham dog tungt at skulle opgive denne sin Yndlingstanke, og i det Familieraad, han i denne Anledning lod holde, var det især hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, der af al Kraft talte for at vende tilbage. Dette blev besluttet, og de følgende Aar gik hen med at skaffe bundsforvandte og Penge til at hverve Tropper for. Man vilde denne Gang gaa mere forsigtig tilverks og ikke sætte sin Lid til tilfældige Partisvingninger i selve Athen. Understøttet af forskjellige græske Byer og Stater, som var fiendtligsindede mod de styrende i Athen, satte Peisistratos i Aaret 538 med en stor Hær over Sundet, der skiller Eubøa fra Fastlandet. Han steg iland ved {{sp|Maratho|n}}, hvor han havde sine fleste Tilhængere. Disse stødte til hans Hær, og nu gik han løs paa Athen. Rygtet om hans Angreb overraskede Athenerne; de opbød ihast det bevæbnede Mandskab og drog ham imøde, men blev fuldstændig slagne ved {{sp|Pallen|e}}, midtveis mellem Athen og Marathon. Peisistratos ønskede ikke, at der skulde knytte sig mørke Minder til hans Seier; han sendte derfor sine Sønner paa<noinclude><references/></noinclude> 0g88ir59hnhp74vu4lash8x0f1aba8p 104 142950 330947 2026-08-17T20:58:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raske Heste efter de slagne, som i vild Flugt søgte tilbage til Byen, med det Bud, at de uden Frygt skulde vende tilbage, hver til sit Hus; der skulde intet ondt vederfares dem. Saaledes rykkede Peisistratos for tredje Gang ind i Athen som dets Herre. Han var nu ved sine Ønskers Maal. Mange af de mægtige Familier, og blandt dem alle Alkmæonider, forlod Attika. De fremmede Tropper beholdt Peisistratos og fordelte dem paa Borgen og i Byen. Det var imidlertid fjernt fra hans Tanker at ville omstyrte Solons Lovgivning. Denne forblev tvertom gjældende, og han ærede sin gamle Vens Minde ved at bygge videre paa den af ham lagte Grundvold; nye Love udkom, især saadanne, som var beregnede paa at befordre god Orden og fremme Sederne. Selv stillede han sig ikke over Lovene, men under dem. Næringsveiene blev ophjulpne. Dyrkningen af Oljetrær, som senere var den attiske Landbefolknings vigtigste Erhvervskilde, fik under ham stort Opsving. Handelen aabnede han nye Markeder. Den fattigere Bybefolknings Kaar forbedrede han, dels ved at give den Eiendomme paa Landet, dels ved at skaffe den Arbeide og Fortjeneste ved de storartede Bygninger, hvormed han forskjønnede Byen. Athen blev en ny Stad i det indre som i det ydre. Med sine nye Gader og Anlæg, sine Templer og andre storartede Bygverker hævede den sig straalende over den store Mængde helleniske Byer, og Peisistratiderne forsømte intet tor gjennem fredelige Forbindelser med andre Byer og Stater at skaffe den Magt og Betydning. Peisistratos høitideligholdt Gudernes Fester med stor Pragt. {{sp|Panathenæerne|s}} store Nationalfest, som feiredes hvert fjerde Aar, hie v festligholdt med Veddekampe og Veddeløb. Dionysos' Dyrkelse, som tidligere fortrinsvis hørte hjemme blandt Landbefolkningen, blev indført i Athen og fik derved en høiere Uddannelse. Fra de<noinclude><references/></noinclude> t6zfriwo1gmozvgoq9p4ke2ejas568n 330955 330947 2026-08-17T21:25:38Z Øystein Tvede 3938 330955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raske Heste efter de slagne, som i vild Flugt søgte tilbage til Byen, med det Bud, at de uden Frygt skulde vende tilbage, hver til sit Hus; der skulde intet ondt vederfares dem. Saaledes rykkede Peisistratos for tredje Gang ind i Athen som dets Herre. Han var nu ved sine Ønskers Maal. Mange af de mægtige Familier, og blandt dem alle Alkmæonider, forlod Attika. De fremmede Tropper beholdt Peisistratos og fordelte dem paa Borgen og i Byen. Det var imidlertid fjernt fra hans Tanker at ville omstyrte Solons Lovgivning. Denne forblev tvertom gjældende, og han ærede sin gamle Vens Minde ved at bygge videre paa den af ham lagte Grundvold; nye Love udkom, især saadanne, som var beregnede paa at befordre god Orden og fremme Sederne. Selv stillede han sig ikke over Lovene, men under dem. Næringsveiene blev ophjulpne. Dyrkningen af Oljetrær, som senere var den attiske Landbefolknings vigtigste Erhvervskilde, fik under ham stort Opsving. Handelen aabnede han nye Markeder. Den fattigere Bybefolknings Kaar forbedrede han, dels ved at give den Eiendomme paa Landet, dels ved at skaffe den Arbeide og Fortjeneste ved de storartede Bygninger, hvormed han forskjønnede Byen. Athen blev en ny Stad i det indre som i det ydre. Med sine nye Gader og Anlæg, sine Templer og andre storartede Bygverker hævede den sig straalende over den store Mængde helleniske Byer, og Peisistratiderne forsømte intet for gjennem fredelige Forbindelser med andre Byer og Stater at skaffe den Magt og Betydning. Peisistratos høitideligholdt Gudernes Fester med stor Pragt. {{sp|Panathenæerne|s}} store Nationalfest, som feiredes hvert fjerde Aar, blev festligholdt med Veddekampe og Veddeløb. Dionysos' Dyrkelse, som tidligere fortrinsvis hørte hjemme blandt Landbefolkningen, blev indført i Athen og fik derved en høiere Uddannelse. Fra de<noinclude><references/></noinclude> aufy9xms1hzm0aupo1qq4w6fh9a3ke1 104 142951 330948 2026-08-17T21:01:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bakchiske Festsange, de saakaldte {{sp|Tragodia|i}}, d. e. Bukkesange, saa kaldte, fordi der ved disse Fester ofredes en Buk, Vinstokkens værste Fiende, havde det tragiske Skuespil sin Oprindelse, som i sin første ufuldkomne Skikkelse opstod under Peisistratiderne. At man først gjennem Peisistratos' Bestræbelser fik en Homer, som lød ens over hele Hellas, er tidligere omtalt (Side 124). Men ogsaa andre Digterverker blev paa hans Foranstaltning samlede og afskrevne, og den, som vilde have Overblik over alt, hvad der var digtet i det helleniske Sprog, maatte vandre' til Athen for paa Akropolis at se samlet i prægtige Værelser den hele literære Skat, der her fandtes opbevaret i omhyggelig skrevne Eksemplarer som den hele Nations Eiendom. Den aldrende Peisistratos havde den Tilfredsstillelse at se sin Fædrestad mere og mere vinde Anerkjendelse som det straalende Midtpunkt for den helleniske Dannelse paa samme Tid, som hans eget Herredømme Aar for Aar blev fastere. Efter en elleveaarig Styrelse døde han i Aaret 527 i en høi Alder omgivet af sine Slegtninger og Venner og med det Haab, at han havde sikret sine Sønner en rolig Besiddelse af Magten efter sin Død. Hans Efterfølger i Tyranniet var hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, en kraftig og klog Mand, der havde uddannet sine Herskertalenter i Faderens Skole. Hans yngre Broder {{sp|Hipparcho|s}}, der var af et mildere og finere Gemyt, havde arvet sin Faders Sans for Literatur og Kunst. Han lod anlægge Gader og Veie og smykkede disse med Hermesstøtter, firkantede Piller eller Søiler med et Hermeshoved. Hennes var nemlig Vandringsmandens og Veienes Beskytter. Paa disse Hermesstøtter var Afstandene angivne, og paa mange af dem var der indhugget kjernefulde Tankesprog f. Eks.: »Skuf aldrig din Ven« og »Gaa altid i Retfærdighedens Følgeskab«. Senere blev der lidt efter lidt opreist et sær-<noinclude><references/></noinclude> r53dmxa093yx8wtsz3wybg69ahb5krc 330956 330948 2026-08-17T21:29:06Z Øystein Tvede 3938 330956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bakchiske Festsange, de saakaldte {{sp|Tragodia|i}}, d. e. Bukkesange, saa kaldte, fordi der ved disse Fester ofredes en Buk, Vinstokkens værste Fiende, havde det tragiske Skuespil sin Oprindelse, som i sin første ufuldkomne Skikkelse opstod under Peisistratiderne. At man først gjennem Peisistratos' Bestræbelser fik en Homer, som lød ens over hele Hellas, er tidligere omtalt (Side 124). Men ogsaa andre Digterverker blev paa hans Foranstaltning samlede og afskrevne, og den, som vilde have Overblik over alt, hvad der var digtet i det helleniske Sprog, maatte vandre til Athen for paa Akropolis at se samlet i prægtige Værelser den hele literære Skat, der her fandtes opbevaret i omhyggelig skrevne Eksemplarer som den hele Nations Eiendom. Den aldrende Peisistratos havde den Tilfredsstillelse at se sin Fædrestad mere og mere vinde Anerkjendelse som det straalende Midtpunkt for den helleniske Dannelse paa samme Tid, som hans eget Herredømme Aar for Aar blev fastere. Efter en elleveaarig Styrelse døde han i Aaret 527 i en høi Alder omgivet af sine Slegtninger og Venner og med det Haab, at han havde sikret sine Sønner en rolig Besiddelse af Magten efter sin Død. Hans Efterfølger i Tyranniet var hans ældste Søn {{sp|Hippia|s}}, en kraftig og klog Mand, der havde uddannet sine Herskertalenter i Faderens Skole. Hans yngre Broder {{sp|Hipparcho|s}}, der var af et mildere og finere Gemyt, havde arvet sin Faders Sans for Literatur og Kunst. Han lod anlægge Gader og Veie og smykkede disse med Hermesstøtter, firkantede Piller eller Søiler med et Hermeshoved. Hennes var nemlig Vandringsmandens og Veienes Beskytter. Paa disse Hermesstøtter var Afstandene angivne, og paa mange af dem var der indhugget kjernefulde Tankesprog f. Eks.: »Skuf aldrig din Ven« og »Gaa altid i Retfærdighedens Følgeskab«. Senere blev der lidt efter lidt opreist et sær-<noinclude><references/></noinclude> obdjhmjop64j9f6luztgqfyiy75cpz6 104 142952 330949 2026-08-17T21:05:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deles stort Antal Hermer paa de forskjelligste Steder i Athen. Digteren {{sp|Anakreo|n}} blev hentet fra Samos til Athen paa et for Anledningen prægtig udstyret Skib, ligesom mange andre Digtere og Skjønaander paa den Tid samledes i Athen, hvor de fik den gunstigste og mest smigrende Modtagelse ved Peisistratidernes skjønne Digterhof. Skjønt Peisistratos' Sønner førte Styrelsen i samme Aand som Faderen, viste det sig dog undertiden, at der var foregaaet en Forandring. Thi medens Faderen, som ved egen Klogskab havde hævet sig fra sin borgerlige Stilling til Magtens Tinde, lige til det sidste bevarede sit sindige Væsen og vidsté at skikke sig i Ulykken og at lempe sig efter Forholdene, var dette ikke Tilfældet med Sønnerne. De havde altid følt sig som Herrer, og Modgang vakte kun deres Trods. De gjorde sig snart skyldige i vilkaarlige Handlinger, hvis Udøvelse i en fri Stat var ligesaa uklog, som det var usømmeligt for frie Borgere at finde sig deri. Saaledes lod Hippias den rige og fornemme {{sp|Kimo|n}}, den senere saa berømte Miltiades' Fader, snigmyrde, fordi han ansaa ham for farlig for sit Herredømme. Og Hipparchos lod bortvise fra en Festprocession en attisk Jomfru af ædel Byrd af Had mod hendes Broder {{sp|Harmodio|s}}. For at tage Hevn over den Forsmædelse,. som var vist hans Hus, sammensvor denne sig med sin Ven {{sp|Aristogeito|n}} og nogle andre om at myrde Tyrannerne. Planen skulde udføres paa den store Panathenæer fest i Aaret 514. Natten før Festen havde Hipparchos en sælsom Drøm. En høi, vakker Mand traadte hen til ham og sagde de gaadefulde Ord: {{liten|»Løve! med taalsomt Sind utaalelig Lod du maa taale! Bod for sin Brøde at undgaa det times ei nogen i Livet«.}}<noinclude><references/></noinclude> 02ypy99nq8yfpqu9io5in1f0ao6co0t 330957 330949 2026-08-17T21:31:21Z Øystein Tvede 3938 330957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deles stort Antal Hermer paa de forskjelligste Steder i Athen. Digteren {{sp|Anakreo|n}} blev hentet fra Samos til Athen paa et for Anledningen prægtig udstyret Skib, ligesom mange andre Digtere og Skjønaander paa den Tid samledes i Athen, hvor de fik den gunstigste og mest smigrende Modtagelse ved Peisistratidernes skjønne Digterhof. Skjønt Peisistratos' Sønner førte Styrelsen i samme Aand som Faderen, viste det sig dog undertiden, at der var foregaaet en Forandring. Thi medens Faderen, som ved egen Klogskab havde hævet sig fra sin borgerlige Stilling til Magtens Tinde, lige til det sidste bevarede sit sindige Væsen og vidste at skikke sig i Ulykken og at lempe sig efter Forholdene, var dette ikke Tilfældet med Sønnerne. De havde altid følt sig som Herrer, og Modgang vakte kun deres Trods. De gjorde sig snart skyldige i vilkaarlige Handlinger, hvis Udøvelse i en fri Stat var ligesaa uklog, som det var usømmeligt for frie Borgere at finde sig deri. Saaledes lod Hippias den rige og fornemme {{sp|Kimo|n}}, den senere saa berømte Miltiades' Fader, snigmyrde, fordi han ansaa ham for farlig for sit Herredømme. Og Hipparchos lod bortvise fra en Festprocession en attisk Jomfru af ædel Byrd af Had mod hendes Broder {{sp|Harmodio|s}}. For at tage Hevn over den Forsmædelse, som var vist hans Hus, sammensvor denne sig med sin Ven {{sp|Aristogeito|n}} og nogle andre om at myrde Tyrannerne. Planen skulde udføres paa den store Panathenæerfest i Aaret 514. Natten før Festen havde Hipparchos en sælsom Drøm. En høi, vakker Mand traadte hen til ham og sagde de gaadefulde Ord: {{liten|»Løve! med taalsomt Sind utaalelig Lod du maa taale! Bod for sin Brøde at undgaa det times ei nogen i Livet«.}}<noinclude><references/></noinclude> j57jc7uez74omaa3y6skyq4oxhyqb2v 104 142953 330950 2026-08-17T21:08:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens han om Morgenen raadspurgte Drømmetyderne om Meningen af dette, ordnede hans Broder allerede Festtoget udenfor Staden. De sammensvorne samlede sig med Dolke skjulte under de Myrtegrene, de bar, da de til sin Skræk fik se, at en af deres medsammensvorne stod i en fortrolig Samtale med Hippias. De troede sig forraadte og ilede skyndsomt tilbage til Staden, forat Hipparchos idetmindste ikke skulde undgaa dem. De mødte ham paa Veien og stødte ham straks ned. Harmodios blev dræbt paa Stedet af Hipparchos' Livvagt, medens Aristogeiton undkom. Han blev dog senere greben og tilligemed mange andre pint og henrettet. Han bar Pinslerne med Heltemod og døde uden at nævne en eneste af sine medskyldige. En senere Opdigtning er det, naar det fortelles, at han for at hevne sig angav Hippias' bedste Venner, som denne straks lod henrette. Da Tyran nen derpaa spurgte, om der ikke var flere, svarede han: .Nu staar der ingen flere tilbage, som fortjener at dø, uden Tyrannen selv«. Derpaa fortalte han ham, at de, han havde ladet henrette, alle var uskyldige. Efter Peisistratidernes Fald gav Athenerne sit Had mod Tyranniet et Udtryk i de Æresbevisninger, de viste Harmodios' og Aristogeitons Minde. For begge lod de opreise Billedstøtter. I Folkesange blev de lig Helte priste som ophøiede Mønstre paa Frihedskjærlighed, og i lang Tid blev deres Efterkommere fritagne for Skatter. Fra denne Dag af blev Hippias en indesluttet og mistenksom Tyran, hans Herredømme haardt og grusomt. Alle, hvem han frygtede, lod han rydde afveien og inddrog deres Eiendomme. Mange af de mægtige flygtede ud af Landet og forbandt sig med Alkmæoniderne, som nu opbød alt for at vende tilbage til Fædrelandet og styrte den forhadte Fiende. Hovedet for denne Familie var nu Megakles' Søn {{sp|Kleisthene|s}}, en ærgjerrig og<noinclude><references/></noinclude> g0zvqi850mrywiiyoiqv6dg3i984sme 330958 330950 2026-08-17T21:33:59Z Øystein Tvede 3938 330958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medens han om Morgenen raadspurgte Drømmetyderne om Meningen af dette, ordnede hans Broder allerede Festtoget udenfor Staden. De sammensvorne samlede sig med Dolke skjulte under de Myrtegrene, de bar, da de til sin Skræk fik se, at en af deres medsammensvorne stod i en fortrolig Samtale med Hippias. De troede sig forraadte og ilede skyndsomt tilbage til Staden, forat Hipparchos idetmindste ikke skulde undgaa dem. De mødte ham paa Veien og stødte ham straks ned. Harmodios blev dræbt paa Stedet af Hipparchos' Livvagt, medens Aristogeiton undkom. Han blev dog senere greben og tilligemed mange andre pint og henrettet. Han bar Pinslerne med Heltemod og døde uden at nævne en eneste af sine medskyldige. En senere Opdigtning er det, naar det fortelles, at han for at hevne sig angav Hippias' bedste Venner, som denne straks lod henrette. Da Tyran nen derpaa spurgte, om der ikke var flere, svarede han: »Nu staar der ingen flere tilbage, som fortjener at dø, uden Tyrannen selv«. Derpaa fortalte han ham, at de, han havde ladet henrette, alle var uskyldige. Efter Peisistratidernes Fald gav Athenerne sit Had mod Tyranniet et Udtryk i de Æresbevisninger, de viste Harmodios' og Aristogeitons Minde. For begge lod de opreise Billedstøtter. I Folkesange blev de lig Helte priste som ophøiede Mønstre paa Frihedskjærlighed, og i lang Tid blev deres Efterkommere fritagne for Skatter. Fra denne Dag af blev Hippias en indesluttet og mistenksom Tyran, hans Herredømme haardt og grusomt. Alle, hvem han frygtede, lod han rydde afveien og inddrog deres Eiendomme. Mange af de mægtige flygtede ud af Landet og forbandt sig med Alkmæoniderne, som nu opbød alt for at vende tilbage til Fædrelandet og styrte den forhadte Fiende. Hovedet for denne Familie var nu Megakles' Søn {{sp|Kleisthene|s}}, en ærgjerrig og<noinclude><references/></noinclude> dhllg8a9niy215owqp69e30qn9lkau0 104 142954 330951 2026-08-17T21:11:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foretagsom Mand. Han forsøgte et Indfald i Attika, som dog mislykkedes. Noget senere blev han understøttet af Spartanerne. Alkmæoniderne havde nemlig under sin Landflygtighed tildels paa egen Bekostning opbygget igjen Apollons Tempel i Delphi, som var nedbrændt, og derved havde de vundet saadan Yndest hos det delphiske Presteskab, at naar Spartanerne kom til Delphi for at spørge om Raad, gav Pythia dem altid det Svar: » Guden byder Spartanerne at befri Athen for Tyrannen*. Nu havde Spartanerne vistnok sluttet Gjestevenskab med Hippias; men Gudens Vilje veiede dog mere, og endelig besluttede de sig, skjønt modstræbende, til at bryde med Hippias. En sterk spartansk Hær rykkede ind i Attika, hvor den forenede sig med Alkmæoniderne og de øvrige Flygtninger. Athen blev tågen, og Hippias indesluttede sig paa Borgen, hvor han vilde have holdt sig lang Tid ; men for at redde sine Børn, der var faldne i Fiendernes Hænder, opgav han Herredømmet og forphgtede sig til at rømme det attiske Landomraade inden fem Dage. Med sin Hustru, sine Børn og sin yngre Broder Thessalos begav han sig over til {{sp|Siqeio|n}} i Troas, hvor hans Halvbroder Hegesistratos ved sin Faders Hjælp var bleven sat til Styrer under den store Konges Herredømme. Paa denne Maade endte Peisistratidernes berømmelige Herredømme i Athen i Aaret 510 f. Kr.<noinclude><references/></noinclude> jbbfoi2rd7fn84hfxkp4wp5bk0k2ht6 330959 330951 2026-08-17T21:35:32Z Øystein Tvede 3938 330959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foretagsom Mand. Han forsøgte et Indfald i Attika, som dog mislykkedes. Noget senere blev han understøttet af Spartanerne. Alkmæoniderne havde nemlig under sin Landflygtighed tildels paa egen Bekostning opbygget igjen Apollons Tempel i Delphi, som var nedbrændt, og derved havde de vundet saadan Yndest hos det delphiske Presteskab, at naar Spartanerne kom til Delphi for at spørge om Raad, gav Pythia dem altid det Svar: »Guden byder Spartanerne at befri Athen for Tyrannen«. Nu havde Spartanerne vistnok sluttet Gjestevenskab med Hippias; men Gudens Vilje veiede dog mere, og endelig besluttede de sig, skjønt modstræbende, til at bryde med Hippias. En sterk spartansk Hær rykkede ind i Attika, hvor den forenede sig med Alkmæoniderne og de øvrige Flygtninger. Athen blev tagen, og Hippias indesluttede sig paa Borgen, hvor han vilde have holdt sig lang Tid; men for at redde sine Børn, der var faldne i Fiendernes Hænder, opgav han Herredømmet og forphgtede sig til at rømme det attiske Landomraade inden fem Dage. Med sin Hustru, sine Børn og sin yngre Broder Thessalos begav han sig over til {{sp|Siqeio|n}} i Troas, hvor hans Halvbroder Hegesistratos ved sin Faders Hjælp var bleven sat til Styrer under den store Konges Herredømme. Paa denne Maade endte Peisistratidernes berømmelige Herredømme i Athen i Aaret 510 f. Kr.<noinclude><references/></noinclude> gugd7q3huvl4c8t33lwnwvfrsz2pwm9 330960 330959 2026-08-17T21:35:57Z Øystein Tvede 3938 330960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foretagsom Mand. Han forsøgte et Indfald i Attika, som dog mislykkedes. Noget senere blev han understøttet af Spartanerne. Alkmæoniderne havde nemlig under sin Landflygtighed tildels paa egen Bekostning opbygget igjen Apollons Tempel i Delphi, som var nedbrændt, og derved havde de vundet saadan Yndest hos det delphiske Presteskab, at naar Spartanerne kom til Delphi for at spørge om Raad, gav Pythia dem altid det Svar: »Guden byder Spartanerne at befri Athen for Tyrannen«. Nu havde Spartanerne vistnok sluttet Gjestevenskab med Hippias; men Gudens Vilje veiede dog mere, og endelig besluttede de sig, skjønt modstræbende, til at bryde med Hippias. En sterk spartansk Hær rykkede ind i Attika, hvor den forenede sig med Alkmæoniderne og de øvrige Flygtninger. Athen blev tagen, og Hippias indesluttede sig paa Borgen, hvor han vilde have holdt sig lang Tid; men for at redde sine Børn, der var faldne i Fiendernes Hænder, opgav han Herredømmet og forphgtede sig til at rømme det attiske Landomraade inden fem Dage. Med sin Hustru, sine Børn og sin yngre Broder Thessalos begav han sig over til {{sp|Sigeio|n}} i Troas, hvor hans Halvbroder Hegesistratos ved sin Faders Hjælp var bleven sat til Styrer under den store Konges Herredømme. Paa denne Maade endte Peisistratidernes berømmelige Herredømme i Athen i Aaret 510 f. Kr.<noinclude><references/></noinclude> rflea5moedmenmfuv3kuoz0yy8tvqud 104 142955 330961 2026-08-18T09:06:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|36. De syv vise.}}}} {{--}} Under Benævnelsen »{{sp|de syv vis|e« vidste Hellenerne at opregne syv med sjelden Livserfaring og usedvanligt Klarsyn begavede Mænd, hvem man tillagde de dybeste Tanker, Samtiden tænkte. Disse levede i Hellas og Lilleasien omtrent i Tidsrammet fra 620 til 550 f. Kr. og skal efter Sagnet have staaet i Forbindelse med hinanden og udgjort en sluttet Kreds. Til denne Kreds regner man i Almin delighed {{sp|Solo|n}}, {{sp|Thale|s}}, {{sp|Pittako|s}}, {{sp|Bia|s}}, {{sp|Cheilo|n}}, {{sp|Kleobulo|s}} og {{sp|Periandro|s}}. Hvad Solon angaar, hen viser vi til, hvad der tidligere er talt om ham (Stykke 34). {{sp|Thale|s}} var født i den ioniske By {{sp|Mileto|s}} i Lille-asien. Han kaldes den »helleniske Filosofis Fader«, da han er den første, som har fremsat et almindeligt Princip for Tilværelsen. Han udtalte nemlig, »at Våndet var det, hvoraf alt blev til, og hvortil alt vendte tilbage«. I sin Ungdom besøgte han Ægypten og maa der have erhver vet Grundlaget for sine mathematiske og astronomiske Kundskaber. Han maalte Pyramidernes Høide efter deres Skygge, bestemte Aarets Længde til 365 Dage og var istand til at forudsige den Solformørkelse, som indtraf den 30te September 610 (Side 13). Thales var den første Hellener, som vidste, at Maanen har sit Lys fra Solen; han opgjorde en Beregning over Solens og Maanens Baner og ansaa Stjernerne for Legemer, der havde Lighed med Jorden. Thales efterlod sig ingen Skrifter. Hans Lære opbevaredes længe kun gjennem mundtlig Overlevering. Ham tilskriver man Æren for først at have udtalt det berømte Visdomsord: »Kjend dig selv«, ligesom en Mængde andre kjernefulde Tankesprog og Sætninger skal have sin Oprindelse fra ham, saaledes f. Eks.: »At kjende sig selv er meget vanskeligt, at give en anden gode Raad meget let«. »Paa den bedste og rigtigste Maade lever vi da,<noinclude><references/></noinclude> 9nbz438x32f9ishpw6hchpaoteway5k 330967 330961 2026-08-18T09:20:25Z Øystein Tvede 3938 330967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|36. De syv vise.}}}} {{--}} Under Benævnelsen »{{sp|de syv vis|e}}« vidste Hellenerne at opregne syv med sjelden Livserfaring og usedvanligt Klarsyn begavede Mænd, hvem man tillagde de dybeste Tanker, Samtiden tænkte. Disse levede i Hellas og Lilleasien omtrent i Tidsrammet fra 620 til 550 f. Kr. og skal efter Sagnet have staaet i Forbindelse med hinanden og udgjort en sluttet Kreds. Til denne Kreds regner man i Almin delighed {{sp|Solo|n}}, {{sp|Thale|s}}, {{sp|Pittako|s}}, {{sp|Bia|s}}, {{sp|Cheilo|n}}, {{sp|Kleobulo|s}} og {{sp|Periandro|s}}. Hvad Solon angaar, hen viser vi til, hvad der tidligere er talt om ham (Stykke 34). {{sp|Thale|s}} var født i den ioniske By {{sp|Mileto|s}} i Lille-asien. Han kaldes den »helleniske Filosofis Fader«, da han er den første, som har fremsat et almindeligt Princip for Tilværelsen. Han udtalte nemlig, »at Vandet var det, hvoraf alt blev til, og hvortil alt vendte tilbage«. I sin Ungdom besøgte han Ægypten og maa der have erhver vet Grundlaget for sine mathematiske og astronomiske Kundskaber. Han maalte Pyramidernes Høide efter deres Skygge, bestemte Aarets Længde til 365 Dage og var istand til at forudsige den Solformørkelse, som indtraf den 30te September 610 (Side 13). Thales var den første Hellener, som vidste, at Maanen har sit Lys fra Solen; han opgjorde en Beregning over Solens og Maanens Baner og ansaa Stjernerne for Legemer, der havde Lighed med Jorden. Thales efterlod sig ingen Skrifter. Hans Lære opbevaredes længe kun gjennem mundtlig Overlevering. Ham tilskriver man Æren for først at have udtalt det berømte Visdomsord: »Kjend dig selv«, ligesom en Mængde andre kjernefulde Tankesprog og Sætninger skal have sin Oprindelse fra ham, saaledes f. Eks.: »At kjende sig selv er meget vanskeligt, at give en anden gode Raad meget let«. »Paa den bedste og rigtigste Maade lever vi da,<noinclude><references/></noinclude> k3escvywvk5lk49m7la5ogmkkokhtzq 330968 330967 2026-08-18T09:21:46Z Øystein Tvede 3938 330968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|36. De syv vise.}}}} {{--}} Under Benævnelsen »{{sp|de syv vis|e}}« vidste Hellenerne at opregne syv med sjelden Livserfaring og usedvanligt Klarsyn begavede Mænd, hvem man tillagde de dybeste Tanker, Samtiden tænkte. Disse levede i Hellas og Lilleasien omtrent i Tidsrammet fra 620 til 550 f. Kr. og skal efter Sagnet have staaet i Forbindelse med hinanden og udgjort en sluttet Kreds. Til denne Kreds regner man i Almindelighed {{sp|Solo|n}}, {{sp|Thale|s}}, {{sp|Pittako|s}}, {{sp|Bia|s}}, {{sp|Cheilo|n}}, {{sp|Kleobulo|s}} og {{sp|Periandro|s}}. Hvad Solon angaar, hen viser vi til, hvad der tidligere er talt om ham (Stykke 34). {{sp|Thale|s}} var født i den ioniske By {{sp|Mileto|s}} i Lille-asien. Han kaldes den »helleniske Filosofis Fader«, da han er den første, som har fremsat et almindeligt Princip for Tilværelsen. Han udtalte nemlig, »at Vandet var det, hvoraf alt blev til, og hvortil alt vendte tilbage«. I sin Ungdom besøgte han Ægypten og maa der have erhver vet Grundlaget for sine mathematiske og astronomiske Kundskaber. Han maalte Pyramidernes Høide efter deres Skygge, bestemte Aarets Længde til 365 Dage og var istand til at forudsige den Solformørkelse, som indtraf den 30te September 610 (Side 13). Thales var den første Hellener, som vidste, at Maanen har sit Lys fra Solen; han opgjorde en Beregning over Solens og Maanens Baner og ansaa Stjernerne for Legemer, der havde Lighed med Jorden. Thales efterlod sig ingen Skrifter. Hans Lære opbevaredes længe kun gjennem mundtlig Overlevering. Ham tilskriver man Æren for først at have udtalt det berømte Visdomsord: »Kjend dig selv«, ligesom en Mængde andre kjernefulde Tankesprog og Sætninger skal have sin Oprindelse fra ham, saaledes f. Eks.: »At kjende sig selv er meget vanskeligt, at give en anden gode Raad meget let«. »Paa den bedste og rigtigste Maade lever vi da,<noinclude><references/></noinclude> 2fsu4st0thpn3abtv9o78ns48cwginr 104 142956 330962 2026-08-18T09:09:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar vi selv undlader det, som vi dadler hos andre«. I det offentlige Liv tog Thales ikke synderlig Del. Dog ved vi, at han af al Magt modsatte sig loniens Underkastelse under Krøsos og søgte at formåa lonerne til at slutte sig sammen og danne et Forbund imod Erobreren i men det lykkedes ham ikke. Hans Grav ved Miletos skal have havt følgende Indskrift: »Liden er denne Mindesten over den store Tænker Thales; men hans Berømmelse strækker sig saa langt som Himmelen«. {{sp|Pittako|s}} var født i {{sp|Mytilen|e}} paa Øen Lesbos. Denne hans Fædrestad sønderreves paa den Tid af indre Stridigheder mellem Adelen og Folkepartiet, og den udsugedes vekselvis af Adelen og grusomme Tyranner. I Aaret 590 tog Mytilenæerne Pittakos til sin Stats Styrer. Han gav sit Folk vise og gode Love og styrede Staten i ti Aar med Klogskab og Mildhed. Pittakos staar af Datidens Hellenere Solon nærmest i politisk Kløgt, ligesom han ogsaa ligner ham i Karakterens Renhed. »Pittakos var«, siger den græske Historieskriver {{sp|Diodoro|s}}<ref>Diodoros levede paa Keiser Augustus' Tid. Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt. </ref>, »ikke alene værd at beundres formedelst sin Indsigt; men han var en Borger, saadan som Lesbos aldrig har havt og aldrig igjen vil faa. I Vaabenfærd var han tapper og uforferdet; han holdt, hvad han havde lovet, han var venlig i Omgang, mild i sin Dom og tilgav gjerne; han var omhyggelig og virksom i sin Lovgivning og foragtede Guid og Rigdom«. Pittakos forfattede ogsaa Digte, hvoraf der dog kun er levnet os enkelte løsrevne Stykker. Hellenerne tilskrev ham mange kjernefulde Sentenser, som vidner om hans Skarpsindighed. Hans Mundheld var: »Grib det rette Øieblik«. Andre af hans Tankesprog var:<noinclude><references/></noinclude> fh3zs6u2gdl82jg2zvvvgvwqfchjxz4 330969 330962 2026-08-18T09:23:13Z Øystein Tvede 3938 330969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naar vi selv undlader det, som vi dadler hos andre«. I det offentlige Liv tog Thales ikke synderlig Del. Dog ved vi, at han af al Magt modsatte sig loniens Underkastelse under Krøsos og søgte at formaa lonerne til at slutte sig sammen og danne et Forbund imod Erobreren i men det lykkedes ham ikke. Hans Grav ved Miletos skal have havt følgende Indskrift: »Liden er denne Mindesten over den store Tænker Thales; men hans Berømmelse strækker sig saa langt som Himmelen«. {{sp|Pittako|s}} var født i {{sp|Mytilen|e}} paa Øen Lesbos. Denne hans Fædrestad sønderreves paa den Tid af indre Stridigheder mellem Adelen og Folkepartiet, og den udsugedes vekselvis af Adelen og grusomme Tyranner. I Aaret 590 tog Mytilenæerne Pittakos til sin Stats Styrer. Han gav sit Folk vise og gode Love og styrede Staten i ti Aar med Klogskab og Mildhed. Pittakos staar af Datidens Hellenere Solon nærmest i politisk Kløgt, ligesom han ogsaa ligner ham i Karakterens Renhed. »Pittakos var«, siger den græske Historieskriver {{sp|Diodoro|s}}<ref>Diodoros levede paa Keiser Augustus' Tid. Han skrev en almindelig Verdenshistorie, der gik til Aaret 60 f. Kr., men af hvilken dog over Halvparten er gaaet tabt. </ref>, »ikke alene værd at beundres formedelst sin Indsigt; men han var en Borger, saadan som Lesbos aldrig har havt og aldrig igjen vil faa. I Vaabenfærd var han tapper og uforferdet; han holdt, hvad han havde lovet, han var venlig i Omgang, mild i sin Dom og tilgav gjerne; han var omhyggelig og virksom i sin Lovgivning og foragtede Guld og Rigdom«. Pittakos forfattede ogsaa Digte, hvoraf der dog kun er levnet os enkelte løsrevne Stykker. Hellenerne tilskrev ham mange kjernefulde Sentenser, som vidner om hans Skarpsindighed. Hans Mundheld var: »Grib det rette Øieblik«. Andre af hans Tankesprog var:<noinclude><references/></noinclude> hz1ytjkguoutb4mia81ivycaji2yjxh 104 142957 330963 2026-08-18T09:12:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Tal vel, ikke blot om dine Venner, men ogsaa om dine Fiender«. »Magten viser, hvad der bor i en Mand«. Efterat Pittakos i ti Aar havde hersket uindskrænket, nedlagde han frivillig Magten. Han havde tilveiebragt en for Mytilene hæderlig Fred med ydre Fiender, forsonet de stridende Partier i det indre og ved at give Byen en god Forfatning gjort det vanskeligt for nogen for Fremtiden at opkaste sig til Tyran. Pittakos døde i Aaret 570 over sytti Aar gammel. {{sp|Bia|s}} var fra den lille ioniske By {{sp|Prien|e}} nær Miletos. Han tog megen Del i det offentlige Liv; især indlagde han sig store Fortjenester ved at ophjælpe Retsvæsenet i sin Fædreneby. Hans Domme var berømte. »Bias førte alle deres Sager, som han troede led mest,« siger Diodoros. Og man pleiede senere at sige: »Naar du sidder tildoms, da hent dine Kjendelser fra Priene». Om en Dommers Hverv skal Bias selv have sagt: »Det er behageligere at feide Dom mellem sine Fiender end mellem sine Venner; af Fienderne gjør man sig en til Ven, af Vennerne en til Fiende«. Det var dog ikke blot som Dommer og i Fredens Sysler, at Bias gjorde sig fortjent af sin Fædrenestad. I Krigen mod de lydiske Konger skal hans Raad have været Prienæerne til stor Nytte. Han arbeidede ogsaa ligesom Thales for, at lonerne i Fællesskab skulde modsætte sig Lyderne, uden at dette Raad dog blev fulgt. Da lonerne senere efter Sardes' Fald laa under for Persernes Vaaben, gav Bias dem det Raad, at de alle skulde udvandre til Sardinien og der grundlægge en ionisk Fællesstat. Men lonerne fulgte ikke hans Raad. Ogsaa Bias tillægges mange Visdomsord f. Eks.: »Ulykkelig er den, som ikke formaar at bære Ulykken«. »Har du gjort noget godt, da tilskriv det Guderne«. Da han engang blev spurgt om, hvilket Dyr han ansaa for det skadeligste, skal han have svaret: » Blandt de vilde Tyran-<noinclude><references/></noinclude> 4u7l398pbdi6bjs5uk7a9rgut74yz7d 330970 330963 2026-08-18T09:25:17Z Øystein Tvede 3938 330970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Tal vel, ikke blot om dine Venner, men ogsaa om dine Fiender«. »Magten viser, hvad der bor i en Mand«. Efterat Pittakos i ti Aar havde hersket uindskrænket, nedlagde han frivillig Magten. Han havde tilveiebragt en for Mytilene hæderlig Fred med ydre Fiender, forsonet de stridende Partier i det indre og ved at give Byen en god Forfatning gjort det vanskeligt for nogen for Fremtiden at opkaste sig til Tyran. Pittakos døde i Aaret 570 over sytti Aar gammel. {{sp|Bia|s}} var fra den lille ioniske By {{sp|Prien|e}} nær Miletos. Han tog megen Del i det offentlige Liv; især indlagde han sig store Fortjenester ved at ophjælpe Retsvæsenet i sin Fædreneby. Hans Domme var berømte. »Bias førte alle deres Sager, som han troede led mest,« siger Diodoros. Og man pleiede senere at sige: »Naar du sidder tildoms, da hent dine Kjendelser fra Priene». Om en Dommers Hverv skal Bias selv have sagt: »Det er behageligere at fælde Dom mellem sine Fiender end mellem sine Venner; af Fienderne gjør man sig en til Ven, af Vennerne en til Fiende«. Det var dog ikke blot som Dommer og i Fredens Sysler, at Bias gjorde sig fortjent af sin Fædrenestad. I Krigen mod de lydiske Konger skal hans Raad have været Prienæerne til stor Nytte. Han arbeidede ogsaa ligesom Thales for, at Ionerne i Fællesskab skulde modsætte sig Lyderne, uden at dette Raad dog blev fulgt. Da Ionerne senere efter Sardes' Fald laa under for Persernes Vaaben, gav Bias dem det Raad, at de alle skulde udvandre til Sardinien og der grundlægge en ionisk Fællesstat. Men Ionerne fulgte ikke hans Raad. Ogsaa Bias tillægges mange Visdomsord f. Eks.: »Ulykkelig er den, som ikke formaar at bære Ulykken«. »Har du gjort noget godt, da tilskriv det Guderne«. Da han engang blev spurgt om, hvilket Dyr han ansaa for det skadeligste, skal han have svaret: »Blandt de vilde Tyran-<noinclude><references/></noinclude> frme0nxazkwzz8w64mpvwxdwwnkyes4 104 142958 330964 2026-08-18T09:15:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ner, blandt de tamme Smigreren«. Da hans Medborgere engang under en Beleiring havde besluttet at forlade Byen med sine Kostbarheder, og en af dem udtalte sin Forundring over, at han, der var en rig Mand, ikke gjorde Mine til at tage noget af sit med sig, skal han have udfalt de senere saa ofte gjentagne Ord: »Jeg har alt mit med mig«. {{sp|Kleobulo|s}} var Tyran i sin Fødeby {{sp|Lindo|s}} paa Rhodos. Det, vi ved om ham, er saare lidet. Nogle faa Sætninger er det hele, som er os levnet fra hans Virksomhed som Forfatter. {{sp|Cheilo|n}} var Spartaner. Han var Medlem af Oldingeraadet, og det var væsentlig ham, det skyldtes, at Eforembedet hævede sig til en saadan Betydning i den spartanske Stat, at det i mange Henseender stod over Kongerne (Side 1 74). At Cheilon var i Besiddelse af stor Statsmands kløgt, beviser følgende Ytring af ham: »Den sande Dygtighed bestaar deri, at man gjennem forstandigt Overlæg rigtig forudser det tilkommende«. Forresten var han i et og alt en Forfægter af gam mel spartanske Synsmaader. Han var en Fiende af mange Ord, »fordi Ord forførte Menneskene«. Rigdom og Stræben efter at vinde Rigdom skyede han som Pesten. Han sagde: »Paa Prøvestenen bliver Guldet prøvet, forat dets Godhed kan komme for Dagen; for den gode og daarlige Mand er Guldet selv en Prøvesten«. Da der paa Øen {{sp|Kyther|a}} ved Peloponnesos' Sydspidse var vaagnet adskillig Interesse for Handel, pleiede han ofte at føre de Ord i Munden, »at det vilde være den største Fordel for Sparta, om Kythera blev opslugt af Havet«. Efter Sagnet døde Cheilon høitbedaget i Olympia. Faderglæden skal have overvældet ham, da hans Søn blev bekranset som Seierherre i Nævekampen. Den hele Festforsamling ærede den afdøde ved at følge Liget i fest ligt Optog paa Veien til Sparta.<noinclude><references/></noinclude> beeih55tgantni24unhx9xdpiqorksj 330971 330964 2026-08-18T09:27:31Z Øystein Tvede 3938 330971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ner, blandt de tamme Smigreren«. Da hans Medborgere engang under en Beleiring havde besluttet at forlade Byen med sine Kostbarheder, og en af dem udtalte sin Forundring over, at han, der var en rig Mand, ikke gjorde Mine til at tage noget af sit med sig, skal han have udfalt de senere saa ofte gjentagne Ord: »Jeg har alt mit med mig«. {{sp|Kleobulo|s}} var Tyran i sin Fødeby {{sp|Lindo|s}} paa Rhodos. Det, vi ved om ham, er saare lidet. Nogle faa Sætninger er det hele, som er os levnet fra hans Virksomhed som Forfatter. {{sp|Cheilo|n}} var Spartaner. Han var Medlem af Oldingeraadet, og det var væsentlig ham, det skyldtes, at Eforembedet hævede sig til en saadan Betydning i den spartanske Stat, at det i mange Henseender stod over Kongerne (Side 1 74). At Cheilon var i Besiddelse af stor Statsmands kløgt, beviser følgende Ytring af ham: »Den sande Dygtighed bestaar deri, at man gjennem forstandigt Overlæg rigtig forudser det tilkommende«. Forresten var han i et og alt en Forfægter af gammelspartanske Synsmaader. Han var en Fiende af mange Ord, »fordi Ord forførte Menneskene«. Rigdom og Stræben efter at vinde Rigdom skyede han som Pesten. Han sagde: »Paa Prøvestenen bliver Guldet prøvet, forat dets Godhed kan komme for Dagen; for den gode og daarlige Mand er Guldet selv en Prøvesten«. Da der paa Øen {{sp|Kyther|a}} ved Peloponnesos' Sydspidse var vaagnet adskillig Interesse for Handel, pleiede han ofte at føre de Ord i Munden, »at det vilde være den største Fordel for Sparta, om Kythera blev opslugt af Havet«. Efter Sagnet døde Cheilon høitbedaget i Olympia. Faderglæden skal have overvældet ham, da hans Søn blev bekranset som Seierherre i Nævekampen. Den hele Festforsamling ærede den afdøde ved at følge Liget i festligt Optog paa Veien til Sparta.<noinclude><references/></noinclude> ffcvdhnu6faaqekb15e8zrx80wpo2se 104 142959 330965 2026-08-18T09:17:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Periandro|s}} var fra {{sp|Korint|h}} og var Søn af Kypselos, som i Aaret 655 havde omstyrtet Adelens Herredømme i sin Fødeby og derefter hersket som Tyran med stor Berømmelse i tredive Aar. Korinth var under Kypselos' Styrelse bleven den rigeste og mægtigste Handelsstad i Hellas. Periandros fulgte sin Fader i Tyranniet i Aaret 625 og døde ien høi Alder 585. Han gik i sin Faders Fodspor og udstrakte Korinths Handelsforbindelser selv til fjernere Lande som f. Eks. til Ægypten. Han var desuden en stor Kriger, og de korinthiske Vaaben vandt Hæder og Fremgang paa alle Kanter, saa Korinth under ham naaede en Glans og en Velstand, som det ingensinde havde hverken før eller senere. Periandros omtales som en sjelden klog og forstandig Mand, hvad der ogsaa kommer tilsyne i de Sætninger, som man tillægger ham; disse røber dog ogsaa Eneherskeren. »Hold, hvad du har lovet«. »Tag dig ivare for under Samtalen med andre at forraade dine Hemmeligheder«. »Straf ikke blot den, som har forgaaet sig, men ogsaa den, som vil forgaa sig«. »Det er forbundet med Fare at frasige sig Magten endogsaa frivillig«. Der fortelles, at da Thrasybulos fra Miletos havde opkastet sig til Tyran i sin Fødeby, lod han gjennem et Sendebud spørge Periandros, paa hvilken Maade han bedst skulde bevare sin Magt. Periandros tog Gesandten med sig ud paa en Ager, rev op de Aks, som ragede op over de andre, og kastede dem væk, derpaa lod han Gesandten gaa uden at svare et eneste Ord paa hans Spørgsmaal. Thrasybulos forstod imidlertid saavel, hvad Periandros havde ment med at rykke op de høie Aks paa Ageren, at han nemlig maatte rydde afveien de mægtige, hvis han vilde beholde sin Magt, som ogsaa det Vink, han gav ham, at om saadanne Ting maatte man være taus. Periandros var en kunstelskende Fyrste, der satte en Ære og Fornøielse i at samle Digtere og Kunstnere<noinclude><references/></noinclude> 7z2qssgni6i0woailm48qtgcmt5tmee 330972 330965 2026-08-18T09:29:08Z Øystein Tvede 3938 330972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Periandro|s}} var fra {{sp|Korint|h}} og var Søn af Kypselos, som i Aaret 655 havde omstyrtet Adelens Herredømme i sin Fødeby og derefter hersket som Tyran med stor Berømmelse i tredive Aar. Korinth var under Kypselos' Styrelse bleven den rigeste og mægtigste Handelsstad i Hellas. Periandros fulgte sin Fader i Tyranniet i Aaret 625 og døde i en høi Alder 585. Han gik i sin Faders Fodspor og udstrakte Korinths Handelsforbindelser selv til fjernere Lande som f. Eks. til Ægypten. Han var desuden en stor Kriger, og de korinthiske Vaaben vandt Hæder og Fremgang paa alle Kanter, saa Korinth under ham naaede en Glans og en Velstand, som det ingensinde havde hverken før eller senere. Periandros omtales som en sjelden klog og forstandig Mand, hvad der ogsaa kommer tilsyne i de Sætninger, som man tillægger ham; disse røber dog ogsaa Eneherskeren. »Hold, hvad du har lovet«. »Tag dig ivare for under Samtalen med andre at forraade dine Hemmeligheder«. »Straf ikke blot den, som har forgaaet sig, men ogsaa den, som vil forgaa sig«. »Det er forbundet med Fare at frasige sig Magten endogsaa frivillig«. Der fortelles, at da Thrasybulos fra Miletos havde opkastet sig til Tyran i sin Fødeby, lod han gjennem et Sendebud spørge Periandros, paa hvilken Maade han bedst skulde bevare sin Magt. Periandros tog Gesandten med sig ud paa en Ager, rev op de Aks, som ragede op over de andre, og kastede dem væk, derpaa lod han Gesandten gaa uden at svare et eneste Ord paa hans Spørgsmaal. Thrasybulos forstod imidlertid saavel, hvad Periandros havde ment med at rykke op de høie Aks paa Ageren, at han nemlig maatte rydde afveien de mægtige, hvis han vilde beholde sin Magt, som ogsaa det Vink, han gav ham, at om saadanne Ting maatte man være taus. Periandros var en kunstelskende Fyrste, der satte en Ære og Fornøielse i at samle Digtere og Kunstnere<noinclude><references/></noinclude> 4yki60u10yg1dup69dzl5mt0l6n7pcp 104 142960 330966 2026-08-18T09:19:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 330966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af alle Slags ved sit gjestfrie Hof. Hans Gavmildhed var storartet og kom navnlig Templer og Helligdomme tilgode. Periandros skal efter Herodots Beretning i Begyndelsen have ført Regjeringen i en mildere Aand end Faderen, men skal i sine senere Aar være bleven mistænkelig og grusom. Hertil bidrog især huslige Ulykker. Sin Hustru {{sp|Meliss|a}}, som han elskede lidenskabelig, lod han dræbe i vanvittig Skinsyge. Hans to Sønner døde som haabe fulde Ynglinger før Faderen. Periandros tilbragte saaledes en glædeløs Alderdom, og Tyranniet i Korinth gik ved hans Død over til hans Brodersøn. Af de her nævnte er det dog kun Solon, Thales, Pittakos og Bias, hvis Ret til at regnes med til de syv vise er ubestridt. De øvrige synes ogsaa at have ringe Krav paa at nyde denne Ære. Istedenfor Periandros sætter derfor mange Myson fra Chenæ i Thessalien, om hvem det blev sagt, »at Apollon havde erklæret ham for at være den viseste af alle Mennesker«. Istedenfor Kleobulos og Cheilon nævnes {{sp|Pythagora|s}} fra Samos (580—500) og Pherekydes fra Syros eller Aristodemos fra Sparta og Akusilaos fra Argos eller Peisistratos fra Athen og Skytheren Anacharsis. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ihno6yygruc1mvb77j1sjpcw5vhvfyt 330973 330966 2026-08-18T09:30:18Z Øystein Tvede 3938 330973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af alle Slags ved sit gjestfrie Hof. Hans Gavmildhed var storartet og kom navnlig Templer og Helligdomme tilgode. Periandros skal efter Herodots Beretning i Begyndelsen have ført Regjeringen i en mildere Aand end Faderen, men skal i sine senere Aar være bleven mistænkelig og grusom. Hertil bidrog især huslige Ulykker. Sin Hustru {{sp|Meliss|a}}, som han elskede lidenskabelig, lod han dræbe i vanvittig Skinsyge. Hans to Sønner døde som haabefulde Ynglinger før Faderen. Periandros tilbragte saaledes en glædeløs Alderdom, og Tyranniet i Korinth gik ved hans Død over til hans Brodersøn. Af de her nævnte er det dog kun Solon, Thales, Pittakos og Bias, hvis Ret til at regnes med til de syv vise er ubestridt. De øvrige synes ogsaa at have ringe Krav paa at nyde denne Ære. Istedenfor Periandros sætter derfor mange Myson fra Chenæ i Thessalien, om hvem det blev sagt, »at Apollon havde erklæret ham for at være den viseste af alle Mennesker«. Istedenfor Kleobulos og Cheilon nævnes {{sp|Pythagora|s}} fra Samos (580—500) og Pherekydes fra Syros eller Aristodemos fra Sparta og Akusilaos fra Argos eller Peisistratos fra Athen og Skytheren Anacharsis. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bxia9xo5j9lvzfug7r4lxagqzkrptmj