The Legend of Zelda: The Wind Waker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

The Legend of Zelda: The Wind Waker
Udvikler(e) Nintendo EAD
Udgiver(e) Nintendo
Distributør(er)
Designer(e) Eiji Aonuma (leder)
Shigeru Miyamoto (producer)
Yoshiyuki Oyama (figurdesign)
Motor
Seneste version
Udgivelsesdato(er) Japan 13. december 2002
Nordamerika 24. marts 2003
Europa 3. maj 2003
Genre 3-D-action og adventure
Spiltype(r) Single player, to-spillers multiplayer (med et GCN/GBA-link)
Aldersgrænse
Platform(e) Nintendo GameCube
Medie(r)
Systemkrav 12 Memory Card-blokke
Input
Officiel hjemmeside

The Legend of Zelda: The Wind Waker (på japansk Zeruda no Densetsu: Kaze no Takuto) er det niende spil i Nintendos The Legend of Zelda-serie. Spillet udkom til Nintendo GameCube i Japan i 2002 og i USA og Europa i 2003.

I dette spil styrer man en dreng ved navn Link, der er en efterkommer af helten af samme navn i Ocarina of Time til Nintendo 64. Link modtager på sin ti års fødselsdag noget grønt tøj, samt et sværd og et skjold, og hans lillesøster bliver bortført af en stor fugl. Link drager nu ud for at redde hende, og i løbet af spillet modtager han mange forskellige genstande, bl.a. bue, boomerang, hjernstøvler, gribesnor mm. I modsætning til de tidligere spil i serien, hvor helten ridder rundt på hesten Epona, bruger Link i dette spil en talende båd til at komme fra ø til ø. Ved hjælp af en Wind Waker, en slags musikstok, kan Link skifte vindens retning og dermed manurere sig rundt i sin sejlbåd.

Spillet gør brug af den meget omtalte cel-shading grafikstil, som er en slags blanding af håndtegninger og computeranimation. Spillet minder om en slags tegneserieverden. Mange fans af serien har ikke været begrejsterede for dette spring i forhold til de tidligere spil, og deres klager til Nintendo har delvist resulteret i The Legend of Zelda: Twilight Princess, som benytter sig af en mere realistisk grafik.


Denne computerspilsrelaterede artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

organisation