Komintern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Komintern eller Kommunistisk Internationale (forkortet KI eller Tredje Internationale) var en international sammenslutning af kommunistiske partier. Organisationen blev grundlagt i 1919 på den sovjettiske statsleder Lenins initiativ og som modvægt til Den anden Internationale, der var præget af europæiske socialdemokrater.

Organisationen var en af de vigtigste i første halvdel af det 20. århundrede. Det oprindelige mål for organisationen var en verdensomspændende revolution. I løbet af de 20´erne og i lyset af en skærpet modsætning mellem kommunismen og fascismen ændredes organisationen dog, så den i stedet blev til en organisation der plejede sovjettiske interesser.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Baggrund for oprettelse

Baggrunden for oprettelsen af den tredie internationale var en konsekvens af en længere strid mellem reformkræfter og mere principfaste, konservative kræfter i det socialistiske miljø. Striden går helt tilbage til de første socialistiske bevægelser, hvilket kan ses i Første Internationale og Anden Internationale. Stridens kerne er det klassiske socialistisk/kommunistiske dilemma, om man skal tage revolutionen ad fredelig demokratisk vej, eller om man med mere hårde, voldelige metoder skal tvinge den igennem.

Den anden Internationale, der var blevet oprettet i 1889, blev meget diskrediteret, da de europæiske socialdemokrater droppede samarbejdet over grænserne til fordel for de respektive nationers interesser. De tyske, engelske og franske socialdemokrater erklærede borgfred med deres tidligere fjender, de borgerlige partier, og svigtede derfor i mange socialisters øjne principperne om at kæmpe for arbejdere i alle lande.

Især ansporet af den russiske oktoberrevolution 1917 begyndte man at arbejde videre med planerne om en ny grænseoverskridende sammenslutning af socialister. Lenins april teser og hans senere opfordring i forbindelse med hans vellykkede oktoberrevolution prædikede et tættere samarbejde mellem proletarer og arbejdere. Dermed kunne man ifølge Lenin forhindre endnu en krig, en krig som Lenin holdt borgerskabets kapitalisme alene ansvarlig for.

Efter 1. verdenskrig afholdt man i marts 1919 en stiftende kongres i Moskva med deltagelse af kommunistiske organisationer fra 29 lande. Det meget store og betydningsfulde tyske kommunistparti var dog ikke særlig interesseret i oprettelsen af en tredje internationale under det man måtte opfatte som sovjettisk ledelse. Presset af andre europæiske partier gav tyskerne sig dog, og oprettelsen var en realitet. Til organisationens formand valgte man den sovjettiske kommunist Grigory Zinoviev.

[redigér] Op- og nedtur for verdensrevolutionen

Efter oprettelsen skød mange nye kommunistiske organisationer op i Europa, og de blev hurtigt medlemmer af Komintern. Der var i de kommunistiske miljøer en meget positiv stemning, og mange mente at verdensrevolutionen var en særdeles realistisk mulighed, nu hvor borgerskabet i deres mening i den grad havde diskrediteret sig selv. Hurtigt begyndte den gamle strid mellem reformistiske og konservative kræfter i det socialistiske miljø dog at blusse op igen, og dette var med til at forstyrre planen om den verdensomspændende revolution. Da den kommunistiske Spartakus-opstand i Tyskland var mislykket, og med den fascistiske bevægelses magtovertagelse i Italien i 1922 var håbet om en verdensrevolution svundet ganske betragteligt ind.

[redigér] Stalin griber ind

Som et tegn på Stalins stigende magt, blev Grigory Zinoviev afsat af Stalin i 1926. Dttte indledte en periode, hvor Komintern mere blev Sovjetunionens forlængede arm end et hjælpende middel til at fremdrive verdensrevolutionen. Det var nu Stalin der stod for meget af Kominterns politik. Socialdemokraterne blev efterhånden udråbt som hovedfjende, fordi de som i kommunisternes øjne borgerlige socialister stod i vejen for den voldsomme revolution der skulle ændre samfundet fundamentalt. Bl. a. derfor så man ikke umiddelbart fascismens fremkomst som noget problem, og man bifaldt sågar Hitlers forbud mod Socialdemokratiet i Nazi-Tyskland.

Efterhånden gik det i løbet af tredieverne op for Komintern at man måtte revurdere strategien over for socialdemokraterne og fascismen. Dette betød at man åbnede op for mulighed med samarbejde med socialdemokrater og at man prædikede en folkefrontide, der skulle danne et anti-fascistisk værn mod den stigende fare fra højre.

I 1939 indgik Stalin en ikke-angrebspagt med Hitler, og dette kunne organisationen ikke overleve. I skyggen af 2. verdenskrig blev den overflødige Komintern afskaffet af Stalin i 1943.

[redigér] Deltagende ved den stiftende kongres i 1919

  • Spartacus Ligaen (Tyskland)
  • Kommunistpartiet (Bolshevik) Sovjetunionen
  • Det østrigske kommunistparti
  • Det ungarske kommunistparti
  • Det finske kommunistparti
  • Det polske kommunistparti
  • Det estiske kommunistparti
  • Det lettiske kommunistparti
  • The Det litauiske kommunistparti
  • The Det hviderussiske kommunistparti
  • The Det ukrainske kommunistparti
  • Revolutionære dele af det Tjekkiske SocialdemokratiParty
  • Det bulgarske socialdemokrati (Tesnjaki)
  • Det rumænske socialdemokrati
  • Venstrefløjen af det serbiske socialdemokrati
  • Vänsterpartiet fra Sverige
  • Det norske Arbeiderparti
  • For Denmark, gruppen Klassenkampen
  • Det hollanske kommunistparti
  • De revolutionære dele af Det belgiske arbejderparti (forløberen for de belgiske kommunister)
  • Grupper og organisationer indenfor franske socialister og syndikalister
  • Venstre del af det schweiziske socialdemokrati
  • Det italienske socialist parti
  • Revolutionære dele af de spanske socialister
  • Revolutionære dele afportugisiske socialister
  • Det britiske socialist parti
  • Det socialistiske Labour fra England
  • Industrial Workers of the World fra England
  • Revolutionære dele af arbejderbevægelser i Irland
  • Revolutionære dele af shop stewards movement England
  • Det socialistiske Labor parti fra USA
  • Venstrefløjen fra Det socialistiske parti i USA
  • Verdens industriarbejdere USA
  • Verdens industriarbejdere (Australien)
  • Arbejdernes internationale fagforening (USA)
  • Socialistgrupper fra Tokyo og Yokohama (Japan
  • International socialistisk ungdom fra München i Tyskland

[redigér] Se også

organisation