Dialekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fordelingen af køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid.
Fordelingen af køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid.

En dialekt (fra græsk dialektos phōnē / διάλεκτος φωνή "talt sprog"), på dansk også folkemål og folkesprog, er en underinddeling af et sprog .

Et sprog kan bestå af flere dialekter, der almindeligvis er regionalt forankret. En socialt forankret dialekt kaldes sociolekt. Et enkelt individs sprog kaldes idiolekt.

Grænsen mellem begreberne dialekt og sprog er flydende (se nedenfor).

I Danmark findes flere dialekter:

Dialekter i de landsdele, som siden 1600-tallet har hørt til Sverige:

[redigér] Sprog eller dialekt

Grænsen mellem sprog og dialekter illustreres udmærket af at de nordiske sprog lige så godt kunne beskrives som dialekter af samme sprog, idet kun historiske tilfældigheder har gjort, at de nordiske lande har udviklet hver deres sprogvariant. Hvis landene var blevet forenet, havde man haft fælles rigssprog og retskrivning. En velkendt aforisme indenfor sociolingvistikken siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde (med Max Weinreichs ord: "A shprakh iz a diyalekt mit an armey un a flot"). At dette imidlertid ikke holder helt, ses af at arabisk tales i mange, vidt forskellige, lande, men alligevel regnes for ét sprog.

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation