Liljefod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Liljefødder er deformering af fine kvinders fødder i det gamle Kina, i løbet af 1800-tallet blev det i store dele af Kina noget der også fandt sted i befolkningens bredere lag - ligeledes var der mange udvandrere, til bl.a. USA, der deformerede deres pigers fødder, til tords for at de befandt sig på samfundets absolutte bund. Ligesom radikalisering af muslimer kan finde sted, når en muslimsk befolkning emigrerer til ikke-muslimske lande, var indsnøringen af pigernes fødder en radikalisering af af traditionen i Kina. Der er meget få kvinder under 80 år, som har Liljefødder, da deformeringen har været forbudt siden 1912.

Deformering fandt sted ved at fodens yderste fire tæer blev presset under svangen, ved at foden blev bundet ind i bandager. Således var storetåen den eneste, der blev ved med at pege fremad - de andre tæer blev presset op i svangen, der blev presset op mod anklen. På den måde blev foden stærkt forkortet. Deformeringen gjorde kvinden ude af stand til at støtte på sin fod, når den ikke var indsnøret. Den engelsk-sprogede betegnelse "The Fragrant Lotus" (den velduftende/parfumerede lotus) kommer af at der udviklede sig en stærk lugt fra foden, der næsten hele tiden var snøret ind - som lugten af sure tæer, der er gået fra at være at sure, til decideret at lugte som gammel ost - denne lugt blev dæmpet og delvist overdøvet af af parfumer. Men decideret velduftende i vestlig forstand var "the Fragrant Lotus" ikke, tværtimod.

http://rheumatology.oupjournals.org/cgi/reprint/37/10/1140.pdf

organisation