Tågebjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I J. R. R. Tolkiens fiktive univers i bøgerne om Hobbitten og Silmarillion og trilogien om Ringenes Herre, samt i Peter Jacksons filmatisering af sidstnævnte, er Tågebjergene (engelsk: Misty Mountains, sindarin: Hithaeglir) en stor bjergkæde, som ifølge Tolkien er 1280 kilometer (795 mil) lang. Den løber fra nord til syd med landet Eriador østfor og den store flod Anduin vestfor. Det henholdsvis nordligste og sydligste bjerg er Gundabad og Methedras. Omtrent i midten af bjergkæden, gennem bjergene Caradhras, Celebdil og Fanuidhol, befinder dværgenes fantastiske by Moria sig. Der er to pas hvor man kan krydse bjergkæden. De hedder Højpasset og Redhornpasset (også kaldet Caradhras-passet). Lige syd for bjerget Methedras løber floden Isen, som danner det såkaldte Rohanpas mellem Tågebjergene og en anden bjergkæde kaldet De Hvide Bjerge. Grunden til bjergkædens navn er, at den ofte er dækket af tåge.

I Hobbitten benytter de tretten dværge, Gandalf og Bilbo sig af Højpasset, hvor de bliver taget til fange af orker. I Ringenes Herre benytter Ringens broderskab sig ligeledes af Højpasset. De bliver imidlertid forhindret i at krydse bjergkæden, idet Saruman bruger sine kræfter som troldmand, til at få et lyn til at slå ned i en tinde, og derved udløse et sneskred. Derefter vælger broderskabet at vandre under bjergene i Moria, eftersom Højpasset ville lede til landet Rhovanion, som var fyldt med fjender, og Rohanpasset ville føre dem for tæt på Isengard, hvor Saruman holdt til.

Ifølge Silmarillion blev Tågebjergene dannet af valaen Melkor, i forsøget på at standse en anden vala kaldet Oromë, som ofte red rundt i dette område under jagt. Dengang var bjergene langt højere.

organisation