Hans Peter Christian Grøn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Peter Christian Grøn (5. juni 1835 – ukendt) (kendt som Murer Grøn) var en dansk murer og socialist, født og døbt i Assens, konfirmeret på Brahetrolleborg.
Grøn var søn af hattemagermester Jens Peter Grøn og Ane Gjertrud Barnkop. I 1843 (?) gift med murermester R. Andersen, Brahetrolleborg. 7 år gammel kom han til Brahetrolleborg og forblev der til sit 18. år. Straks efter sin konfirmation kom han i murerlære hos sin stedfader og var der i 3 år, derpå var han i et år i lære hos murermester H. Lang i Fåborg, derpå blev han svend og tog i marts 1854 til København, hvor han siden uafbrudt har opholdt sig og ernæret sig som murer frem til april 1872 hos murermester Webia. Han blev arbejdsløs i 1872 bortset fra en periode i august-september hvor han arbejdede som murer på gården Louiselyst ved Helsingør.
Fra foråret 1868 til efteråret 1859 var han indkaldt som konstabel, nr. 78, ved Tøjetaten, var indkaldt i ca. en måned i 1861 ved samme afdeling, og igen fra november 1863 til august 1864 ved Espingalbatteriet.
Den 5. oktober 1855 blev han gift med pigen Inger Bolette Møller, med hvem han derefter levede i ægteskab, indtil han, den 13. januar 1866 blev separeret fra hende på grund af gensidige uoverensstemmelser. De fik et barn som døde 1½ år gammel.
Den 27. oktober 1872 blev Grøn viet til jomfru Elise Engelland.
Grøn deltog i det såkaldte "Slaget på Fælleden" i det han kom til hest og den 11. maj 1872 blev han arresteret som medinddraget i socialisturolighederne omkring Louis Pio. Han sad arresteret i syv uger, men blev ikke tiltalt. Grøn havde på dette tidspunkt hverken tidigere været hverken haft tilhold, arresteret eller straffet.
I 1873 blev Grøn og hans nye hustru Elise Engelland dømt for overtrædelse af straffeloven om bigami (§ 160), fordi Grøn ikke havde sikret sig, at han havde fået skilsmissebevilling. I den sammenhæng havde Grøn allieret sig med og lagt sagen i hænderne på den tidligere flere gange straffet, Hans Christian Christensen, kaldet Thistrup, for bedrageri.
[redigér] Kilde
- Udskrift af Københavns Kriminal- og politiets Krimminalkammers Protokol 15/2-1872. Højesteretsdom, nr. 168, Mandag den 25. august 1873.

