Søren Pind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Søren Pind
Søren Pind

Søren Pind, født 20. november 1969 i Herning, cand.jur., medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget, valgt for Venstre i Østre Storkreds.

Folketingskandidat for Venstre på Bornholm fra 1991-1998. I 1994 blev Pind valgt til Borgerrepræsentationen i København som kandidat for Venstres Ungdom. Pind satte den daværende Danmarksrekord som den yngste borgmester nogensinde - den rekord blev senere overgået af partifællen Michael Aastrup Jensen, Randers.

Fra 1994 til 2005 var Pind bygge- og teknikborgmester. Ved valget i 2001 opnåede Pind det specielle, at han blev valgt som Borgerrepræsentationens første mandat - ingen andre kandidater, end ikke overborgmesteren, havde fået flere personlige stemmer end Pinds 22.108.

Pinds - og en række andre unge liberales - lancering af de såkaldte "ti liberale teser" skabte voldsom debat internt i partiet Venstre som i offentligheden. Teserne blev straks skudt ned af partiets ledelse anført af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Ved valget til Borgerrepræsentationen i november 2005 var Pind spidskandidat for Venstre. Hans kampagne, der ud over ønsket om systemskifte blandt andet fokuserede på integrationsproblemerne i hovedstaden, viste sig imidlertid ikke i særlig høj grad at fænge københavnerne. Pind fik denne gang 'kun' lidt over 19.000 personlige stemmer, og partiet Venstre gik fra 11 til 8 manddater i Borgerrepræsentationen. På valgaftenen erkendte Pind følelsesladet det sviende nederlag, og trak sig som partiets politiske leder i hovedstaden. Siden har helliget sig arbejdet i Folketinget.

Søren Pind har skrevet bøgerne Friheden Duer Til Alt Godt i 2002, og Kære Søren sammen med Søren Krarup i 2003.

Søren Pind er desuden medlem af VL-gruppe 2.

[redigér] Korstog mod graffiti

Dette afsnits neutralitet er omstridt
Se artiklens diskussionsside.

Som bygge- og teknikborgmester og ansvarlig for Stop Graffiti-kampagnen formåede Søren Pind angiveligt, i samarbejde med Københavns Kommunes graffiti-konsulent Lennart Faust, at bruge sin stilling til at føre korstog mod byens erklærede lovlige graffitimalere ved at fastholde, at al graffiti, lovligt såsom ulovligt, var direkte forbundet med kriminalitet[1], samt at 80% af malernes spraydåser var stjålne. Disse påstande er sidenhen aldrig blevet bevist.[2] Ved hjælp af hans indflydelse blev 16 postkort med lovlige graffitimalerier fra Christiania[3] fjernet fra Post Danmarks hylder, noget der af andre politikere er blevet betragtet som kulturcensur.[4][5] Han har endvidere også forårsaget at den internationale graffitifestival Meeting of Styles blev aflyst i København, da han proklamerede at dette ville føre til mere ulovlig hærværksgraffiti i byen - igen en udokumenteret påstand. Lignende graffitifestivaler i fremtiden er til dags dato stadig banlyst i København, på trods af at det nu er Klaus Bondam der besidder posten som bygge- og teknikborgmester, og der er endnu ikke oprettet en lovlig mur på trods af valgløfter.[6] Han har dog skiftet navnet ud på Stop Graffiti til Stop Vandalisme for at dække bredere end blot graffiti, samt for at tage afstand til Søren Pinds tidligere udtalelser.[7] Ifølge Lennart Faust (og sandsynligvis også Søren Pind) eksisterer definitionen lovlig graffiti ikke.[8] Søren Pind var også en stærk talmanipulatør - ifølge Stop Graffitis tidligere udskrifter lå de samlede udgifter til graffitiafrensning i Danmark årligt på 1 mia. kroner - en statistiker hævdede modsat at 100 mio. kroner var et langt mere realistisk tal.[9] Søren Pind mener derimod, at 'lovliggør man dele af graffitikulturen, svarer det til at kommunen opstiller liggepladser til voldtægt'.[10] Finn Rudaizky (S) forsøgte forgæves at fremstille forslaget om en lovlig graffitimur, men det blev af hans gamle partikammerater nedstemt kort efter han forlod Socialdemokratiet.[11][12][13]

[redigér] Involvering i Teglholmen-sagen

I februar 2007 valgte byggekoncernen NCC at oplyse socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation om deres mistanker i en sag om byggetilladelse til et NCC-byggeri på Københavns Havn. NCC følte at et medlem af borgerrepræsentationen fra partiet Venstre havde presset koncernen for modydelser for en lettere sagsbehandling. Medlemmet blev senere identificeret som Jesper Schou Hansen. Han skulle angiveligt, på vegne af Søren Pind have presset NCC for pengene, der skulle anvendes til kampagneførsel for Søren Pind. Søren Pind har senere benægtet dette, og har til manges overraskelse anklaget NCC selv for at have tilbudt kampagnefinansiering til Pind mod stemmer i planlægningsudvalget for en byggetilladelse.

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

  1. Finn Rudaizky (S): Graffiti = kriminalitet?
  2. Københavns Kommune: "Søren Pind kan ikke bevise graffitianklage"
  3. 16 postkort med graffitimotiver som Søren Pind fik Post Danmark til at trække tilbage
  4. Finn Rudaizkys påstand om kulturcensur
  5. Nanna Thomsen (SF): "Graffiti er Bykultur"
  6. Klaus Bondam (K): "Ja til lovlige graffiti-mure i København"
  7. Stop Vandalisme-kampagnens holdning til graffiti
  8. TV-interview med Lennart Faust/Søren Pind om lovlig graffiti
  9. TV-interview, YouTube-mirror
  10. Søren Pind (V): "Graffiti = voldtægt"
  11. DR: "Politikere barnlige som børnehavebørn"
  12. BT: "Rudaizky forlader Ritt og Socialdemokratiet"
  13. Lokalavisen: "Det var kraftigt båret frem af Finn"
Se Søren Pinds 10 liberale teserWikisource.
organisation