Eksklusivaftale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En eksklusivaftale er en aftale, som tildeler en eneret.

Betegnelsen anvendes især på det faglige (ansættelsesretlige) område, hvor de indebærer, at en arbejdsgiver kun må antage medarbejdere fra en bestemt fagforening.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har 11. januar 2006 kendt arbejdsretlige eksklusivaftaler i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, der vedrører forsamlings- og foreningsfriheden. I konsekvens heraf vedtog Folketinget i foråret 2006 en justring af reglerne i foreningsfrihedsloven (lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet), således at ekslusivklausuler (med enkelte undtagelser) gjordes ulovlige.

[redigér] Kilder og henvisninger

  • Ole Hasselbalch, Foreningsfrihedsloven i kontekst (2006)
  • "Menneskerettighedsdomstol afgør eksklusivaftalers lovlighed"; ritzau-artikel i Jyllands-Posten, januar 2006.
  • "Domstol: Lønmodtagere kan ikke tvinges i bestemt fagforbund"; artikel på DR Nyheder.
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation