Tsunami

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Holretz\tsunami.   (Diskutér forslaget).
Når sammenskrivningen er sket, skal en administrator kontaktes. Denne vil sørge for at historikken holdes samlet. Kopiér ikke bare fra én artikel til en anden.
Tsunami i Maldiverne, 26. december 2004
Tsunami i Maldiverne, 26. december 2004
Tsunamien der den 26. December 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet.
Tsunamien der den 26. December 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet.

En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca. 700 km/t og på overfladen har en svag vand/luft-bølge på måske 0,5 meters højde. Den er derfor ufarlig på dybt vand. Denne svage bølge kaldes af mange fejlagtigt for en tidevandsbølge. Tsunami bliver overvejende udløst af undersøiske jordskælv på havbunden.

Tsunamier bliver ofte kaldet tidevandsbølger; deres oprindelse har dog intet med den daglige vekslen mellem ebbe og flod at gøre. De bliver heller ikke fremkaldt af vinden. De må ikke forveksles med såkaldte monsterbølger.

På åbent hav bliver tsunamier næppe bemærket, men i nærheden af kysten kan kraftige tsunamier fremkalde store ødelæggelser og ødelægge hele kyststrækninger. Sådannne fænomener indregnes under naturkatastrofer.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Meteotsunami

Der dannes under visse atmosfæriske forhold kæmpebølger kaldes meteotsunami (spansk (Menorca) rissaga).

[redigér] Etymologi

Ordet tsunami blev dannet af japanske fiskere, der vendte tilbage fra fiskeri og fandt alt ødelagt i havnen, selv om de ikke havde set eller mærket en bølge på åbent hav. Det skyldes, at Japan har en stejl havkystlinje. Kæmpebølgerne opbygges kort før de når stranden og slår over molen ind i havnen, hvor de ødelægger bådene.

En række af ødelæggende tsunamier mellem 1945 og 1965 gjorde dette fænomen verdenskendt og dannede grundlag for en række videnskabelige arbejder, som en følge af hvilke den japanske betegnelse slog igennem internationalt.

[redigér] Oprindelse

Tsunami opståen og udbredelse.
Tsunami opståen og udbredelse.

Omkring 86 % af alle tsunamier bliver fremkaldt af undersøiske jordskælv, de resterende opstår ved pludselig fortrængning af store vandmasser, dette kan skyldes vulkanudbrud, kystnære bjergskred, undervandslaviner, eller meteornedslag der rammer havoverfladen.

Tsunamier optræder for 79% vedkommende i Stillehavet: På randen af stillehavet i subduktionszonen for den pacifiske ildring forskyder tektoniske plader i jordskorpen sig over hinanden, hvilket fremkalder såvel vulkanaktivitet, som hav og jordskælv.

Et jordskælv kan kun fremkalde en tsunami, når alle de følgende tre betingelser er opfyldt:

  • Det har størrelse 7 eller mere på Richterskalaen,
  • Dets hypocentrum ligger nær jordoverfladen eller på havbunden
  • Det fremkalder en lodret forskydning af havbunden, der sætter den ovenfor liggende vandsøjle i bevægelse.

Kun en procent af jordskælvene mellem 1860 og 1948 fremkaldte målbare tsunamier. Men da vandet overfører energien mere effektivt, fremkaldes der større skader end ved et jordskælv af sammenlignelig størrelse på landjorden.

Der er også den mulighed at et mindre jordskælv frembringer et undersøisk skred, der så frembringer en tsunami.

[redigér] Udbredelse

På dybt vand er tsunamiens energi konstant og er en funktion af dens højde og hastighed. Derfor vil bølgens højde øges, når den kommer tæt på land, mens hastigheden mindskes. En tsunami har en meget lang bølgelængde på ca. 100 km. En bølges hastighed på lav dybde er {\sqrt{g d}}, hvor g er tyngdeaccelerationen og d er vanddybden.

Når tsunamien rammer kyster, sænkes hastigheden fra de 700 km/t til omkring 50 km/t og havbølgen rejser sig og bliver til en flodbølge på op til 30 meters højde (rekorden er 85 meter 24. april 1971 i nærheden af den japanske ø Ishigaki).

Både kystens form over og under vandlinjen, herunder odde og bugt i nærområdet, har stor betydning for tsunamiens virkning for udbredelsen i landet bag kysten. F.eks. kan tsunamien i fjorde opkoncentreres endnu mere og kan her blive op til 100 meter høj.

Da tsunamien er en bølge, derfor dannes der normalt en bølgedal foran bølgen, når den kommer ind på lavt vand, det er derfor at vandet ofte vil trække sig tilbage kort før tsunamien slår til.

Bølgedalen forsætter frem med høj hastighed, selvom selve tsunami-bølgen bliver opbremset af det lave vand. Jo mere og jo længer vandet løber væk, jo mere vand rummer bølgen. Selvom havbunden ikke bliver blotlagt, så ændres trykket i havbunden, så at der frigøres metan, som får vandet til at boble og skumme hvidt.

[redigér] De største tsunamier

Animation af den store tsunami i sydøstasien i 2004
Animation af den store tsunami i sydøstasien i 2004

21. århundrede

  • 17. juli 2006: Et undersøisk jordskælv ved den indonesiske ø Java, udløser en tsunami, i hvilken over 700 menneskeliv går tabt.
  • 26. december 2004: Under et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean (3° 33' nord, 95° 8' øst) ved øen Sumatra, måles der svingninger på Richterskala op til 9,3. Det regnes for det fjerde eller femte største udsving der er målt og resulterer i en af de værste tsunami-katastrofer i historien. Mindst 231.000 mennesker(december 2005) i 8 asiatiske lande (Indonesien/Sumatra, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) bliver dræbt. Flodbølgen når også de flere tusinde kilometer til Øst- og Sydafrika, hvor der meldes om ofre fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne.

20. århundrede

  • 17. juli 1998: På nordkysten af Papua Ny Guinea bliver 2000 mennesker dræbt af en flodbølge udløst af et jordskælv.
  • 2. september 1992: På stillehavskysten i Nicaragua bliver næsten 180 mennesker dræbt af en ti meter høj flodbølge, der er udløst af et jordskælv 120 kilometer fra kysten.

18. århundrede

  • Den såkaldte Yaeyama-tsunami fandt sted den 24. april 1771, ikke i 1971.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation