By
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
By er (efter Danmarks Statistiks definition[1]) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden imellem husene ikke overstiger 200 meter - offentlige anlæg, parker, kirkegårde o.s.v er dog fraregnet.
Blandt de tidligste byer er Jeriko i Jordan-dalen hvor en bosættelse er vokset frem omkring 9.000 f.Kr.[2] En stor mur har omgivet byen der måske har haft 1.500 indbyggere. Arealet indenfor muren var 3-4 hektar. En større by, Çatal Hüyük, opstår i området for det nuværende Tyrkiet. Denne lokalitet dækker over 12 hektar for perioden 6.850–6.300 f.Kr. med en anslået befolkning på 5.000 mennesker. Større byer opstår i det sydlige Mesopotamien der i perioden 4.300 til 3.450 f.Kr. oplever en egentlig urbanisering. Blandt byerne i området er Uruk som dækkede 70 hektar.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byernes fremvækst i Danmark
I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.
Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.
I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.
I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.
Erik af Pommern støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.
I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.
Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Christianopel,Glückstadt og Christianshavn.
Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.
Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.
[redigér] Se også
[redigér] Henvisninger
- Select Town(s) in Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- Dansk byhistorie
- DR's tema om byen
[redigér] Noter
- ↑ Danmarks Statistik, Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
- ↑ Michael Roaf, Mesopotamien og Den nære Orient i Oldtiden, Samlerens Forlag, 2004. ISBN 87-568-1722-3

