Didul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Indholdsfortegnelse

[redigér] Didul

Didul er ofte et delelement i selvinstruerende undervisningsmateriale eller undervisningsprogram, ikke nødvendigvis computerprogram.

Hvad forstås ved et undervisningsprogam?

Et undervisningsprogram er en samling af informationer, instruktion opgaver og svar. Et undervisningsprogram omhandler ofte et emne af større eller mindre omfang. Det består af flere sepreate enheder oprindeligt referet til som diduler.

Hvad et didul er for en størrelse. Hvis man slår op i gyldensdals fremmedordbog finder man følgende definition.


[redigér] Definition

 Didul –et (dannet på kongres "Programmierter Unterrich und Lehrmaschinen" 
 i Berlin 1963 af ordet didaktisk + ul) i programmeret undervisning. 
 Det beskriver den undervisningsenhed der består af :
 1)     Stimul – Information stimul - fra stimulus
 2)     Respul – Svarkrav , opgave - fra responsum
 3)     Korrul – Svaroplysning, feedback - fra correspondere
 Ordet blev dannet som reaktion på en række andre ord som beskrev nogenlunde det samme. 
 Det var ord som Frame, Ramme, selvinstruerende undervisningsenhed, der blev brugt i forbindelse med   elementer i virtuelle læringsmiljøer
 Didul kan også forstås som en sammentrækning af DIdaktisk moDUL 

Efterfølgende bruges begreberne Information, opgave og feedback.

Information Information i et didul bør bestræbes på at den er meget afgrænset omkring et bestemt emne. Informationen skal for eleven være til at overskue. Information i denne sammenhæng kan være tekst, billeder. Alt efter leveringsmetoder kan lyd, video, praktiske eksempler og rekvisitter også anvendes.

Lyd har i flere år været brugt i form af bånd typisk til sprogkurser. Video i form af smalfilm, videofilm, animationer på computeren. Praktiske eksempler i form af f.eks. små svejsemodeller, landkort ol. Rekvisitter i form af materialeprøver, terninger, gafler eller hvad emnet nu handler om.

Opgaver Opgaver i et didul er oftest et krav om at svare på et efterfølgende spørgsmål. Opgaven kan være at skrive et ord, formulere en sætning eller vælge en løsning udfra et antal givne muligheder.

Det kan også være at udføre en praktisk opgave sætte et netværk op, lime træ sammen, indtale en sætning el.

Målene med opgaverne er at få eleven til at reflektere over informationerne. At motivere eleven i form af at eleven for positiv feedback. At udfordre eleven.


Feedback

Opgavernes løsning bør kunne findes i materialet enten i en facitliste eller umiddelbart efter. Facit kan være uddybet med en forklaring.

Hvis programudvikleren har forudset nogle forkerte eller alternative svar bør det forklares hvorfor disse er forkerte og evt. en henvisning til den side hvor den tilhørende informationen kan findes.

Feedback for opgaven kan også indeholde opmuntring til eleven enten i form af skriftlig opmuntring, eller anden form for belønning.


[redigér] Psykologisk og Pædagogik baggrund

Programmeret undervisning eller læring var meget moderne under og efter 2. verdenskrig, til effektiv træning af soldater og bygger primært på studier i behaviorisme på dansk opførsels eller adfærds-psykologi. En af de mere kendte psykologer i denne retning var Burrhus Frederic Skinner fra USA, født i 1904 død 1990. Han skrev flere bøger og definerede blandt andet begrebet"Adfærds indlæring" som: En opførsel der forårsager en positiv oplevelse resultere i en øget sandsynlighed for at denne opførsel gentages i fremtiden.

Han var med til at etablere ”Behaviorism and Programmed Instruction movement”. Hans principper blev fundamentet for den ”klassiske” programmeret undervisning. En samling informationer og instruktioner med en klart defineret mål. Desuden spørgsmål med tilhørende facit og forklaring.

Norman Crowder udviklede I 1958 en ny type af programmeret undervisning kaldet forgrenede programmer. Skinners opbygning af programmer var en lineære sekvens af information. Crowder lavede ved hjælp af multiple choice spørgsmål mulighed for at differentiere og nuancere informationerne for eleven. På den måde kunne eleven få ekstra information hvis der er noget man ikke viste. Ligeledes kunne man lave så en dygtig elev havde mulighed for at springe dele af programmet over og hurtigt komme til mere udfordrende materiale og opgaver. Det giver mulighed for meget avanceret programmer der tilgodese både den svage, den gennemsnitlige og den dygtige elev på samme tid.

Der er to forskellige måder at sekventiere f.eks. eksempler og teori, der kan sidestilles med induktiv og deduktiv opbygning.

Den ene metode kaldet ruleg og er bygget op af Teori eller regel derefter, Eksempel, eksempel, eksempel.

Som modspil til den defineres egrul. Eksempel, eksempel, eksempel. derefter Teori eller regeler


[redigér] Afrunding

Hvis man går 40 år tilbage og følger debatten i tidsskrifterne er debatten om programmeret undervisning den samme som debatten om e-learning er i dag. Selv om det har været på banen snart et årti så spøger e-learning og læringsobjekter stadig. Princippet for læringsobjekter følger samme mønster og opbygning som et undervisningsprogram. Samme adfærdsmæssige teknikker kan benyttes til edutainment, og mange andre former for selvinstruerende undervisning.

[redigér] Referencer

Konference om programmeret undervisning Resume af foredrag og gruppereferater d.13 oktober 1970 Arrangør: Udvalget vedrørende programmeret undervisning.

Programmeret undervisning og "traditionel pædagogik" Magister:Henrik Poulsen Dansk pædagogisk tidsskrift 1966 Nr1

Fremmed ordbog Af: sven Brüel og Niels Åge Nielsen Gyldendals forlag 11. udgave 5. oplag 1993

organisation