Socialdarwinisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Spekulativ artikel. Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
Socialdarwinisme er en teori, hvor man benytter Darwins ideer om udvikling til at beskrive udviklingen i et samfund. Darwin selv var ikke socialdarwinist, og termen socialdarwinisme optrådte første gang i 1879. Det er en sociobiologisk gren, som aldrig har vundet den store anerkendelse. Måske især fordi den kan virke som et argument for nazisme.
Politisk vil den befinde sig på højrefløjen, den vil gå ind for konkurrence som en de vigtigste former for udvikling i et samfund.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tilhængers synsvinkel
Det er en naturlov, at den dygtigste eller stærkeste bliver den rigeste.
Alle individer bliver stærkere ved konkurrence, derfor er man stærkt kritisk overfor den danske socialdemokratiske velfærdsstat.
[redigér] Modstanders synsvinkel
Socialdarwinisme er en teori om social udvikling gående ud på, at samfundet i lighed med de forskellige biologiske arter udvikler sig efter princippet om naturlig udvælgelse af de bedst udrustede.
Socialdarwinisme har været brugt som legitimering af det kapitalistiske klassesamfund og af imperialismen som den hvide mands ret til at herske over farvede.
[redigér] Moral og Etik
På mange måder minder Socialdarwinismen om laLey's udgave af satanismen. Eftersom man i Satanismen anser mennesket som et dyr på lige fod med andre dyr, anderkender man også Darwins Evolutionsteori. Mens Satanismen er en religion er socialdarwinismen dog mere en teori til at beskrive samfundsmæssige udviklinger. Begge af dem lægger op til en mere Værdirelativistisk holdning, og netop denne holdning kan let være hovedårsag til dennes manglende popularitet. For mens Socialdarwinismen næppe taler descideret om godt eller ondt, ser man det tit i de tre store politiske teorier.
Selvom man sagtens kan bruge socialdarwinisme til at bortforklare både mord, overfald, og undertrykkelse af andre svagere individer er der som regel tale om en misforståelse heraf, for selvom der er tale om en slags værdirelativisme vil en ægte tilhænger af socialdarwinisme aldrig acceptere, at et stærkere individ en komplet undertrykkelse af et svagere individ, altså man vil ikke tillade en undertrykkelse af andre i en sådan grad at dets konkurrence evne svækkes, eller helt forsvinder.
Omkring slaveri kan det ikke afvises at man kan forklare det hermed, men det skal dog gøres klart at man fra et socialdarwinistisk synspunkt ikke kan undertrykke et helt folkefærd, på grund af hudfarve eller religiøs tilknytning, men mere på individuelt styrke forhold. En socialdarwinist ville heller ikke lade hverken staten eller andre befri slaverne, de vil højst give slaven den kniv, der skal bruges til erhvervelse af friheden.
[redigér] økonomi
På det økonomiske område er der tale om en stærk tiltro til markedets etik, derfor er man i socialdarwinismen tilhængere af en laizze faire økonomi, hvilket placere dem på den økonomiske højrefløj.
| Denne artikel hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne artikel for at placere den sammen med lignende emner. Fjern denne skabelon efter kategorisering. |

