Peter Freuchen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Freuchen (2. februar 1886 – 2. september 1957) var dansk journalist, forfatter og opdager, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Udover arktiske ekspeditioner besøgte Freuchen også Sydafrika i 1935.
Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster og som otte-årig fik han sin første lille båd, som han brugte al sin tid i, mens skolen ikke interesserede ham. Han blev venner med sømænd i den lokale havn og lyttede til deres historier fra lande langt væk. Han studerede medicin på Københavns Universitet for en tid, men følte ikke at lægegerningen var hans sande kald. Freuchen tog på sin første tur til Grønland i 1906 og herefter var han del af adskillige ekspeditioner mellem 1910 og 1924 ofte i selskab med den berømte polarforsker Knud Rasmussen.
Da han kom tilbage til Danmark efter den første tur til Grønland, skrev han artikler for avisen Kristeligt Dagblad, publiserede en række historier i Familie Journalen og modtog endelig hans kandidatgrad fra universitetet. Sammen med Knud Rasmussen tog han på foredragstournéer i Danmark og arbejdede som journalist for Politiken. I 1910 samlede han genstande ind for danske museer og 1913-1920 besad han stillingen som guvernør for kolonien i Thule. I disse år levede han sammen inuitter (eller eskimoer som han skrev) og forsøgte at leve som dem. Freuchen var meget negativ overfor den kristne mission, han så de kristne missionærer som nogen der trampede på det inuitiske folks traditioner uden af forstå dem. I Freuchens bog MIN GRØNLANDSKE UNGDOM (1936) afslørede han, at han aldrig planlagde, at blive arktisk opdager, selvom han fra barnsben ønskede at tage på langfart via havet.
I 1911 giftede Freuchen sig med Mekupaluk, en Inuitkvinde, som begyndte, at bruge navnet Navarana. Hun fulgte ham på nogle af hans opdagelsesrejser. Navarana døde i 1921 under en influenzaepidemi og blev begravet på Upernaviks gamle kirkegård, men fordi Navarana ikke var døbt, afviste den lokale kirke at forrette begravelsen og Freuchen forrettede den derfor selv. I 1924 giftede Freuchen sig med Magdalene Lauridsen.
GRØNLAND, LAND OG FOLK, var hans første bog, som udkom i 1927. Hans første novelle, STORFANGER, blev publiseret samme år.
I 1926 fik Freuchen frostbid i hans ben og det blev derfor amputeret. Han kunne derfor ikke fortsætte som opdagelsesrejsende på fuld tid. I 1932 var Freuchen igen i Grønland, og denne gang var ekspeditionen betalt af amerikanske Metro-Goldwyn-Mayer filmstudier. Han spillede også en stor rolle i filmen Eskimo (1933), som handlede om en eskimojægers liv og hans familie. I slutningen af 1930'erne tog han til Sibirien og skrev om hans oplevelser i SIBIRISKE EVENTYR (1939).
Da han bosatte sig i Danmark i 1920'erne meldte Freuchen sig ind i Socialdemokratiet og bidrog med artikler til Politiken. Han ledte også et filmselskab. Under den 2. Verdenskrig arbejdede han for modstandsbevægelsen og var udpræget antinazistisk. Han blev anholdt af den tyske besættelsesmagt og dømt til døden. Freuchen formåede dog, at flygte til Sverige og rejste derfra til USA. Han blev bosiddende i New York City med landsted i Connecticut.
I 1955 deltog han i et amerikansk kvit-eller-dobbelt TV program og vandt 64 tusinde $. Emnet var "verdens syv oceaner".
Freuchen døde af en hjerteslag i Alaska, Elmendorf den 2. september 1957. Hans aske blev spredt udover et bjerg nær Thule.
[redigér] Referencer
- Bogen om Peter Freuchen (1958)
- Dansk forfatterleksikon: Biografier, red. by John Chr. Jørgensen (2001)
[redigér] Udvalgt biografi
- GRØNLAND, LAND OG FOLK, 1927
- STORFANGER, 1927
- RØMMINGSMAND, 1928
- NORDKAPER,1929 - The Sea Tyrant
- IVALU, 1930 - Ivalu, the Eskimo Wife - suomennettu
- FLUKTEN TILL SYDAMERIKA, 1935
- MIN GRØNLANDSKE UNGDOM, 1936 - Nuoruuteni Grönlannissa
- MIN ANDEN UNGDOM, 1937
- SIBIRISKE EVENTYR, 1939
- DIAMANTDRONNINGEN, 1941
- HVID MAND, 1943 - White Man - Valkoinen mies eskimoiden parissa
- ESKIMOFORTÆLLINGER, 1944
- SOLFJED, 1944
- LARIONS LOV, 1948 - The Law of Larion
- ESKIMODRENGEN IVIK, 1949 - Eskimopoika Ivik
- NIGGER-DAN, 1951
- I AL FRIMODIGHED, 1953
- VAGRANT VIKING, 1954
- FREMDELES FRIMODIG, 1955
- FANGSMÆND I MELVILLE-BUGTEN, 1956 - Pyyntimiehiä Melville lahdella
- FRA THULE TIL RIO, 1957
- PETER FREUCHENS BOG OM DE SYV HAVE, 1959
- HVALFANGERNE, 1959
- Adventures in the Arctic, 1960 (red. Dagmar Freuchen)
- DET ARKTISKE ÅR, 1961 - Arctic Year
- PETER FREUCHENS BOG OM ESKIMOERNE, 1962 - (red. Dagmar Freuchen)

