Slesvig-Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tysk delstat
Schleswig-Holstein
Delstatsflag Delstatsvåben
Schleswig-Holsteins flag
Schleswig-Holsteins våben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad: Kiel
Delstatshymne eller motto: Motto: "Op ewig ungedeelt"
Hymne: Schleswig-Holstein meerumschlungen
Areal: 15.799,38 km² (15.)
Indbyggertal: 2.834.305 (9.)
(nov. 2006)
Befolkningstæthed: 180 Indb. pr. km² (10.)
BNI: 69 € (2005)
Gæld: 21 € (2005)
Andel af udlændinge: 5,00 % (2003)
Arbejdsløshed: 8,8 % (april 2007)
Website: www.schleswig-holstein.de
Politik
Ministerpræsident: Peter Harry Carstensen (CDU)
Regerende parti(er): CDU og SPD
Fordeling i
delstatsparlamentet

(69):
CDU 30
SPD 29
Die Grünen 4
FDP 4
SSW 2
Næste valgtermin: 2010
Stemmer i forbundsrådet: 4

Slesvig-Holsten eller Schleswig-Holstein er den nordligste tyske delstat, og grænser op til Danmark i nord, Nordsøen i vest, Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern i øst, samt Nedersaksen og Hamborg i syd. Historisk omfattede Slesvig-Holsten også Nordslesvig (det tidligere Sønderjyllands Amt). I dag har delstaten et areal på 15.776 km², og 2,8 (2005) millioner indbyggere. I delstaten bor et dansk og et frisisk mindretal. Ministerpræsident er Peter Harry Carstensen (CDU), der leder en CDU-SPD-koalitionsregering.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og dansker (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller i 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg, til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og indlemmet i Preussen.

[redigér] Sprog

Foruden standardtysk tales nedertysk, dansk, sønderjysk og nordfrisisk. I Europarådets sprogpagt er dansk og nordfrisisk anerkendt som mindre­tals­sprog og nedertysk som et regionalt sprog.

[redigér] Religion

Slesvig-Holsten er overvejende protestantisk. I år 2000 tilhørte 63,8 % af befolkningen den evangelisk-lutherske kirke, mens 6,1 % var katolikker. Frikirker har rundt 15 000 medlemmer, den danske kirke i Sydslesvig har rundt 6.800 medlemmer, 15 000 mennesker er muslimer og 1 800 jøder.

[redigér] Administration

[redigér] Kredse

Slesvig-Holsten er inddelt i 17 kredse eller amter (i parentes kredsens hovedby og bilers registreringsbogstaver)

  1. Ditmarsken (Heide, HEI)
  2. Hertugdømmet Lauenburg (Ratzeburg, RZ)
  3. Nordfrisland (Husum, NF)
  4. Ostholstein (Eutin, OH)
  5. Pinneberg (Pinneberg, PI)
  6. Plön (Plön, PLÖ)
  7. Rendsborg-Egernførde (Rendsborg, RD)
  8. Slesvig-Flensborg (Slesvig By, SL)
  9. Segeberg (Bad Segeberg, SE)
  10. Steinburg (Itzehoe, IZ)
  11. Stormarn (Bad Oldesloe, OD)

[redigér] Uafhængige byer

Der er videre fire uafhængige byer, der ikke tilhører kredsene. (i parentes bilers registreringsbogstaver )

  1. Flensborg (FL)
  2. Kiel (KI)
  3. Lübeck (HL)
  4. Neumünster (NMS)


[redigér] Største kommuner

Holstentor i Lübeck / Lybæk
Holstentor i Lübeck / Lybæk
By/
Kommune
Kreds Indbyggere
31.12.2000
Indbyggere
30.6.2005
Kiel Kiel (by) 232.612 233.244
Lübeck Lübeck (by) 213.399 211.961
Flensborg Flensborg (by) 84.281 85.971
Neumünster Neumünster (by) 79.831 78.333
Norderstedt Segeberg 71.523 71.377
Elmshorn Pinneberg 47.391 48.386
Pinneberg Pinneberg 39.423 41.209
Itzehoe Steinburg 33.549 33.285
Wedel Pinneberg 32.060 31.841
Rendsborg Rendsborg-Egernførde 29.321 28.469
Ahrensburg Stormarn 29.117 30.087
Geesthacht Hertugdømet Lauenburg 29.106 29.404
Slesvig By Slesvig-Flensborg 25.093 24.182
Henstedt-Ulzburg Segeberg 24.950 26.099
Reinbek Stormarn 24.570 25.572
Bad Oldesloe Stormarn 23.314 24.027
Egernførde Rendsborg-Egernførde 23.304 23.162
Husum Nordfrisland 20.994 20.942
Heide Dithmarschen 20.530 20.660
Bad Schwartau Ostholstein 20.098 19.696
Quickborn Pinneberg 19.875 20.240
Kaltenkirchen Segeberg 18.081 19.581

[redigér] Landskaber

Vadehavet i Nordfrisland
Vadehavet i Nordfrisland

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

[redigér] Ekstern henvisning


Tysklands delstater
Baden-Württemberg | Bayern | Berlin | Brandenburg | Bremen | Hamborg | Hessen | Mecklenburg-Vorpommern | Niedersachsen | Nordrhein-Westfalen | Rheinland-Pfalz | Saarland | Sachsen | Sachsen-Anhalt | Slesvig-Holsten | Thüringen

organisation