Egernførde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Egernførde havn
Egernførde havn
Egernførdes byvåben med borgtårn og egern
Egernførdes byvåben med borgtårn og egern

Egernførde (på dansk også Egernfjord, tysk Eckernförde, plattysk Eckernför eller Eckernföör) er en tysk by i Slesvig-Holsten (Sydslesvig) mellem Kiel i syd og Slesvig by i nord og har cirka 25.000 indbyggere.

Egernførde opstod omkring år 1200 som fiskerleje ved vadestedet mellem Egernførde Fjord og Vindeby Nor. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog i 1231 som Ykærnburgh (Egernborg eller Egeborg). Formålet for oprettelsen af borgen kan have været at hindre fjender at komme længere mod nord i Jylland. Borgen lå på en banke nord for byen i den nuværende bydel Borreby (Borby). I 1345 fik byen købstadsrettigheder. Egernførde udviklede sig til en lille købstad med søtrafik til de danske øer og Skåne.

Da Christian 3. i 1544 delte hertugdømmerne i en kongelig og hertugelig del, kom byen under Gottorperne. Først i 1721 efter den Store Nordiske Krig forenedes de gottorpske dele af Sønderjylland igen med de kongelige dele. Under de store krige i 1400- og 1500-tallet og især under Trediveårskrigen udsattes byen for store ødelæggelser, og byen blev plyndret af kejserlige tropper. I 1600-tallet fulgte pesten og størstedelen af byens indbyggere dør. På samme tid levede byens berømte billedskærere, Hans Gudewerth den Ældre (1570-1640) og Hans Gudewerth den Yngre (1600-1671).

Efter de mange krige udviklede byen sig igen til en større havneby med handel og søfart. Men i antal af skibe kunne byen ikke konkurrere med søfartsbyer som Flensborg og Aabenraa. Ved siden af handel dreves fiskeriet og landbrug. I 1700-tallet drev købmanden Christian Otte en omfattende rederivirksomhed. Hans sønner kom til stor velstand og etablerede en række virksomheder i Egernførde. De drev blandt andet en stor fajacenfabrik, et spinderi og et farveri. Meget kendt var dengang byens mørke øl. Kakabelle øl blev drukket ved det kongelige hof i København og på Gottorp Slot i Slesvig.

Napoleonskrigene og det engelske bombardement af København i 1807 stoppede byens videre udvikling. I vinteren 1813/1814 rykkede allierede og svenske tropper ind i byen og plyndrede (kosakvinteren).

Efter 1830 kom nye økonomiske impulser. Den sønderjyske vejnet blev modernisert og 1842 åbnedes en moderne chausse mellem Kiel og Slevig over Egernførde. Landboerne fik nu lettere adgang til byen og Egernførdes erhverslivet blomstrede igen. Egernførde eskporterte nu røget fisk (brislinge) til Kiel, hvor den blev videresendes med jernebane til hele Tyskland under navnet Kieler Sprotte. Nord for byen i Borreby opførtes i 1833 en af de første badeanstalter i Slesvig.

Under Treårskrigen den 5. april 1849 var fjorden foran byen skueplads for et alvorligt tilbageslag for den danske flåde den 5. april 1849. Linjeskibet Christian VIII og fregatten Gefion var uklogt løbet ind i fjorden, hvor manøvremulighederne var begrænsede. Efter at være kommet i kamp med de tyske strandbatterier sprang Christian VIII i luften, og Gefion blev ødelagt.

I 1872 blev byen ramt af en stor stormflodskatastrofe. Meget vand var presset ind i fjorden og store dele af byen stod under vand. I 1881 åbnedes jernbanen fra Flensborg over Egernførde til Kiel. Stationen blev bygget vest for den gamle bykerne.

[redigér] Eksterne henvisninger

De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om
Egernførde:

organisation