Mandatområdet i Palæstina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Cisjordanien og Transjordanien blev indlemmet (under forskellige juridiske og administrative forhold) i det britiske mandatområde i Palæstina udstedt af Folkeforbundet til Storbritannien den 29. september 1929 (Engelsk illustration).
Cisjordanien og Transjordanien blev indlemmet (under forskellige juridiske og administrative forhold) i det britiske mandatområde i Palæstina udstedt af Folkeforbundet til Storbritannien den 29. september 1929 (Engelsk illustration).
Flag for det britiske mandatområde i Palæstina brugt af skibe registreret i mandatområdet 1927-48.
Flag for det britiske mandatområde i Palæstina brugt af skibe registreret i mandatområdet 1927-48.

Mandatområdet i Palæstina, også kendt som Palæstinamandatet, Mandatet for Palæstina eller Det britiske mandatområde i Palæstina var et territorium i Mellemøsten bestående af nuværende Jordan og Israel med Vestbredden og Gazastriben, tidligere tilhørende det Osmanniske Rige, men tiltroet Storbritannien i dønningerne på 1. verdenskrig som et mandatområde.

[redigér] Historie

Ved fredskonferencen i Versailles blev Palæstina udlagt som såkaldt mandatområde med Storbritannien som mandatar. Dette betød, at de blev formynder for området.

Palæstina bestod i mellemkrigstiden af såvel området mellem Middelhavet og Jordanfloden, Vestjordanlandet på i alt 27.000 kvadratkilometer samt af Østjordanlandet, der udgør 91.000 kvadratkilometer. I 1922 opdelte Storbritannien området i to dele: Palæstina vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien - altså det større område - på østsiden af floden. Emir Feisal blev af briterne indsat som leder her. Derved var Palæstina minimeret til mindre end en fjerdedel, hvorved de tre fjerdedele tilfaldt araberne.

I 1947 vedtog FN en ny delingsplan for Palæstina, der yderligere skulle opdele Vestjordanlandet i henholdsvis en jødisk og en arabisk stat. Jøderne accepterede denne plan, der imidlertid blev pure afvist af de arabiske stater. Da denne jødiske stat, Israel, alligevel blev udråbt 14. maj 1948, dagen før mandatets udløb, førte det til væbnet konflikt mellem jøderne og deres arabiske naboer. Krigen endte med et nederlag til araberne og staten Israel var en kendsgerning.

Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation