Grauballemanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grauballemandens ansigt
Grauballemandens ansigt
I fuld figur
I fuld figur
Den meget velbevarede hånd
Den meget velbevarede hånd

Grauballemanden er det mest velbevarede moselig i verden. Han blev fundet i en mose nær Grauballe ved Silkeborg under tørvegravning den 26. april 1952. Han lå kun ca. en meter under overfladen og blev fundet ved at en tørvegraver, Tage Busk Sørensen, kom til at stikke sin skovl i hans ene skulderblad. Tørvegraveren kunne mærke, at det ikke var en trærod, han havde ramt og undersøgte sagen nærmere. Frem fra tørven dukkede et moselig, fantastisk velbevaret trods sin høje alder. Tørvegraverne kontaktede herefter læge Ulrik Balslev i Aidt, der kontaktede Forhistorisk Museum i Århus, hvorefter professor P.V. Glob rykkede ud. Det blev ham, der kom til at forestå udgravningen og det senere arbejde med Grauballemanden, som moseliget blev døbt.

Ifølge den på det tidspunkt nyligt opfundne kulstof 14-datering blev han bestemt til at være fra 210-410 e.Kr. [1], hvilket placerede ham i jernalderen, nærmere bestemt yngre romersk jernalder. I 1978 blev der foretaget en ny datering, der gav 2030+/-55 BP (Before Present) som datering, det vil sige 52 f.Kr. +/- 55 år, altså førromersk jernalder eller eventuelt de allerførste år af ældre romersk jernalder. De to noget forskellige datering var foretaget på muskelvæv, mens man i 1996 foretog en kulstof 14-datering ved hjælp af accelerator-massespektrometri (AMS) på en prøve af Grauballemandens hovedhår. Her blev resultatet (+/- en standardafvigelse) 375-255 f.Kr., det vil sige førromersk jernalder [2]. Dateringen ses derfor i dag angivet som ca. 290 f.Kr. [3]

Grauballemanden er så velbevaret, at hår, negle og skægstubbe er bevaret. Selv hans fingeraftryk kunne registreres og var lige så fine og tydelige som en levendes. Håret er kraftigt og rødblondt, men farven skyldes hans ophold i mosen, og hans oprindelige hårfarve er svær at fastslå, men der gættes på mørkeblond eller mørk.

Grauballemanden døde, da han fik skåret halsen over. Et stort snit går fra det ene øre til det andet og vidner om en voldsom død. Forskere er uenige om, hvor vidt han blev dræbt som en afstraffelse eller en ofring. Ud over snittet har han brud på kraniet og på det højre skinneben. Han lå på maven i mosen, med det højre ben bøjet og den højre arm vredet tilbage. Han er noget deform, da trykket fra jordlagene har mast ham lidt. Der er ingen spor efter beklædning, smykker eller andre personlige sager.

Nyere undersøgelser har bl.a. omfattet CT-scanning og MR-scanning, lige som hans DNA er blevet undersøgt, og en 3D-model er opbygget. Man har herudfra rekonstrueret hans ansigt. Undersøgelserne var så grundige, at man har kunnet fastslå mange detaljer om ham. F.eks. at han fik klippet håret regelmæssigt, da hårspidserne var jævnt afskåret. Han havde barberet sig ca. 3 uger, inden han blev dræbt, hans sidste måltid bestod af flere forskellige kornarter, bl.a. byg, emmerhvede og havre, samt frø fra over 60 forskellige andre urter og græsser. Han havde begyndende leddegigt og tandrodsbetændelse, men var ellers en rask yngre mand på omkring 30 år. Grauballemanden er så vidt vides den eneste forhistoriske person med eget CPR-nummer (111111-1111)

Grunden til, at Grauballemanden er så velbevaret, er de helt særlige kemiske processer i en tørvemose, der faktisk garver organisk materiale. Da han blev gravet op, var han næsten færdiggarvet. Han blev lagt til udstilling for offentligheden en kort uge, hvor der blev holdt nøje øje med hans tilstand mens 20.000 besøgende betragtede liget [4]. En yderligere behandling derefter af konservator Lange-Kornbak med egebarkudtræk konserverede ham færdigt i løbet af 18 måneder. Nu ligger han på Moesgård Museum ved Århus. Han har fået sit eget lille rum på museet, med en indledende udstilling om ofringer i tørvemoser, bl.a. med fundet af offerbrønden i Smederup mose i 1942.

[redigér] Røde Kristian

Kort efter fundet af Grauballemanden fremkom en ældre gårdsmandskone fra egnen omkring Grauballe med den teori, at liget var "Røde Kristian", en tørvearbejder, som var forsvundet i 1887 eller 1888. Gårdmandskonen havde kendt Røde Kristian og mente at genkende ham, da hun så liget. Sagen blev omtalt i flere aviser og en vis skepsis blev ytret omkring professor Globs foreløbige datering af liget. Kulstof 14-dateringen trak ud, da Nationalmuseets laboratorium for kulstof 14-dateringer var under ombygning, men da resultatet forelå forsvandt teorien om Røde Kristian også.

[redigér] Andre moselig

[redigér] Litteratur

  • P.V. Glob: Mosefolket, Gyldendal:København 1965

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Noter

  1. Glob 1965, s. 36
  2. Arkæologisk udgravninger i Danmark 1996, Det Arkæologisk Nævn:København 1997 ISBN 87-90572-00-9, s. 304
  3. http://moesgaard.hum.au.dk/my.php?page=186&language=0
  4. Glob 1965, s. 48


  Minibussens destination Højmose
Tørvemosart (Sphagnum cuspidatum) | Grauballemanden | Minibussernes holdeplads


organisation