Hypofyse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hypofysen (latin: Hypophysis eller Glandula pituritaria[1]) er en kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen i "Den Tyrkiske Stol" (Sella Turcica), som er en lille udhulning i kilebenet (os sphenoidale). Hypofysen danner og udskiller hormoner på et overordnet niveau, det vil sige, at den styrer andre hormonproducerende kirtler. Styringen af hormonudskillelsen foregår ved hjælp af Feedbacksystemer. Hypofysen styres selv i nogen grad fra hypothalamus.
Ved sygdom i hypofysen eller operativ fjernelse kan ses hypofyseinsufficiens, der giver sig udtryk i mangel på et eller flere af hormonerne. Der kan opstå svulster i de hormonproducerende celler, som medfører overproduktion af et eller flere hormoner.
Hypofysen opdeles i 3 afsnit forlappen (adenohypofysen), pars intermedia og baglappen (neurohypofysen). Forlappen udgør ca 75% af den samlede størrelse, og producerer talrige hormoner. Pars intermedia er kun aktiv i fostertilværelsen, mens baglappen opmagasinerer hormoner produceret i hypothalamus
- Forlappens hormoner
- Hormon fra pars intermedia
- MSH melanocytstimulerende hormon
[redigér] Se også
- Endokrinologi
- Hormon
[redigér] Noter
- ↑ At noget er pituitært betyder egentlig at det er slimafgivende, hvorfor man ledes til at tro, at de gamle grækere ikke havde forstået den egentlige rolle af hjernevedhænget.
| Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

