Anders Nielsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Nielsen (1862-1914) var en dansk politiker, minister, husmand og redaktør.
Anders Nielsen var fra Tapdrup Hede (tidligere Taphede) ved Viborg og søn af en husmand. Han overtog faderens brug i 1888.
Han fik aldrig nogen uddannelse ud over den basale skolegang på landet. Han blev imidlertid taget til garder. I København traf han i Københavns Højskoleforening flere Venstre-politikere, særligt Svend Høgsbro.
Hans politiske karriere begyndte med læserbreve i Venstres dagblade, og her fik Christen Berg øje på ham. I en periode var han redaktør af Randers Dagblad.
I 1890 blev han medlem af Folketinget for Løvelkredsen. Da Venstre-reformpartiets øvrige ledere blev ministre i 1901, blev Anders Nielsen i 1902 partiets formand. Han måtte senere give formandsposten tilbage til I.C. Christensen.
Som den første husmand i Danmark blev Anders Nielsen i 1908 minister, da han trådte ind som landbrugsminister i Ministeriet J.C. Christensen. Han fortsatte på denne post i Ministeriet Neergaard I, i Ministeriet Holstein-Ledreborg og endelig i Ministeriet Klaus Berntsen. I 1909 var han den eneste minister, der protesterede mod konseilspræsident Neergaards planer om en styrkelse af forsvaret.
I 1911 nedsatte han Landbokommissionen af 1911, som fik professor Falbe-Hansen som formand. Denne kommissions arbejde dannede baggrund for jordlovene af 1919, der bl.a. gav mulighed for at få et husmandsbrug som statsfæste, d.v.s. uden ejerskab, men ved betaling af leje.
Han ligger begravet på kirkegården ved Tapdrup Kirke.
[redigér] Kilde
- Thorsen, Svend De danske ministerier 1901-1929, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1972.

