Radioantenne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rogers antennemast med rundstrålende antenner; VHF Discone; Yagi 121,5 MHz; kollinear
Rogers antennemast med rundstrålende antenner; VHF Discone; Yagi 121,5 MHz; kollinear
Gammel amerikansk bygget radioantenne opstillet på øen Roi-Namur
Gammel amerikansk bygget radioantenne opstillet på øen Roi-Namur
Moderne indkapslet radioantenne opstillet ved Menwith Hill, England. Antennen er efter al sandsynlighed en del af overvågningssystemet ECHELON.
Moderne indkapslet radioantenne opstillet ved Menwith Hill, England. Antennen er efter al sandsynlighed en del af overvågningssystemet ECHELON.
Denne artikel omhandler radioantenner, se antenne (følehørn) for anden betydning


En radioantenne (eller bare antenne) er en transducer, som kan sende og modtage radiobølger (elektromagnetiske bølger) beregnet til f.eks. FM, tv, mobiltelefon, radar eller satellit.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Uddybende forklaring

En radioantenne er en transducer, som med en brugbar effektivitet kan udføre en eller begge af disse energi konverteringer:

  • Omsætte vekslende elektrisk energi til udsendelse af radiobølgeenergi.
  • Omsætte radiobølgeenergi til vekslende elektrisk energi.

[redigér] Antennekarakteristika

  • Elektromagnetisk:
    • Retningsevne, udstrålingsdiagram - herunder hovedkegle "forstærkning" og Front-to-Back (F/B)-dæmpning.
    • Hvilke frekvensbånd eller radiokanaler den er egnet til.
    • Polarisation
      • Linear
        • Vandret (i forhold til Jorden)
        • Lodret (i forhold til Jorden)
      • Cirkulær
        • Venstredrejet
        • Højredrejet
  • Elektrisk:
    • Fødeimpedans (fødemodstand) som funktion af frekvensen. En antenne er normalt designet til 50 eller 75 ohms antennekabelstilkobling.
    • Antenneplacering, antennemiljø
    • Maksimal fødeeffekt.
  • Mekanisk:
    • Antennetype
    • Fysiske dimensioner
  • Transducer:
    • Transducereffektivitet. Den kan være mellem 99% og til under 1%. En satellit parabol reflektor reflekterer ved 12 GHz ca. 66% - resten bliver til varme.

De fleste radioantenner i dag er primært designet til kun at kunne sende eller modtage radiobølger i et snævert frekvensbånd, f.eks. FM via VHF bånd II (87,5-108 MHz).

[redigér] Antennetyper

Billede af ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstaven.
Billede af ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstaven.
  • Antenner som udbreder/modtager radiobølger via kobling til det vekslende elektriske felt:
  • Antenner som udbreder/modtager radiobølger via kobling til det vekslende magnetiske felt. Disse antennetyper anvendes til langbølgebåndet, mellembølgebåndet og kortbølgebåndet op til ca. 6MHz: Det er muligt at realisere antenner der fungerer efter dette princip, op til 60 Mhz.
    • Elektrisk spole med en ferritstav. Ferritantenne. (benyttes i modtagere og pejleudstyr)
    • Elektrisk spole uden en ferritstav. Rammeantenne. Også kaldet loop antenne, med 1 eller flere viklinger. Fungerer som en parallel resonanskreds. En typisk loop antenne er lavet af kobberrør, i resonans med en variabel kondensator der ved transmission skal kunne klare høje spændinger. Strømmen i en loop, ved transmission kan antage mange ampere, og spændingen over kondensatoren flere kilo volt. Loops af kobber er mere effektive end dårligere ledere, pga af den store strøm. Loops der er cirkulære er mere effektive end firkantede, et alternativ er octagoner der er nemmere at fremstille. Loops er kun effektive ved resonans, og skal derfor afstemmes for at fungere, højt q, meget smal båndbredde.

[redigér] Antenneplacering, antennemiljø

Alt indenfor ca. 10 bølgelængder (nærfeltet) af en antenne, kan påvirke dens udstrålingsdiagram og fødeimpedans. En antenne er mest "påvirkelig" i dens hovedkegler, dér hvor den har størst "forstærkning" i et fritfelt udstrålingsdiagram.

En antenne med mere end ca. 3 elementer er normalt mindst påvirkelig i en cirkelskive vinkelret på hovedstråleretningen og derfor kan man sætte antenner tæt på hinanden på en antennemast. Afstanden mellem antennerne bør være mindst 1/2-1 af den største anvendte bølgelængder.

Alt længere væk end ca. 10 bølgelængder (fjernfeltet) påvirker stort set ikke antennens udstrålingsdiagram og fødeimpedans, men det kan påvirke radioudbredelsen eller radioudsendelsen.

[redigér] Antenneplacering

[redigér] Praktiske eksperimenter

Mennesker, der eksperimenterer med radioer og antenner kaldes radioamatører.

[redigér] Anvendelsesformål

Hver dag bruges antenner til at sende og modtage signaler (data) verden over af millioner af mennesker.

[redigér] Eksempler på brug af antenner

Generelt: Alt hvad der er forbundet uden kabler anvender i en eller anden grad antenner til udveksling af information (data).

[redigér] Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
Lave frekvenser: Radiobølger
ELF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Høje frekvenser: Lys og Stråling
IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synligt lys | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solcelle | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Virkemåde

[redigér] Blandet

[redigér] Design

[redigér] Fraktale antenner

organisation