Gudhjem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udsigt over Gudhjem
Udsigt over Gudhjem
Havnen i Gudhjem
Havnen i Gudhjem

Gudhjem er en by på det nordlige Bornholm.

Gudhjem har langt tilbage i tiden haft sin hovedindtægt fra fiskeriet og hvalfangst fordi fiskerne kunne have deres både liggende nogenlunde sikkert i en af de mange klippevige. Gudhjem fik sin havn nogle få år før den store stormflod i 1878. Den blev, ligesom mange andre bornholmske havne, totalt ødelagt, og først i 1889 stod den nye havn færdig. Fiskeriet og hvalfangst var byens hovederhverv, og det viste sig hurtigt, at når det blæste kraftigt fra øst var havnen meget svær at besejle. Derfor besluttede fiskerne at anlægge endnu en havn ved Nørresand, som også kunne bruges som nødhavn for hele nordkysten. Havnen ved Nørresand påbegyndtes 1897, og det sidste arbejde afsluttedes 1906.

Byen huser et museum for maleren Oluf Høst.

Fra Gudhjem er der færgeforbindelse til Christiansø, hvilket der har været i en eller anden form helt tilbage til 1684, hvor fæstningen på Christiansø blev bygget. Kongen gav fiskerne og hvalfangerne særlige privilegier til gengæld for at de stillede deres robåde til rådighed når der skulle sejles til øen.

Gudhjem er stedet hvor man først begyndte at ryge sild. Om sommeren blev sildene røget i byens skorstene, som om vinteren blev brugt til at ryge pølser. Omkring 1840'erne begyndte man at sende de røgede sild til København.

Omkring 2000 m øst for Gudhjem løber meridianen 15° øst som er udgangspunktet for dansk normaltid. Denne tid kaldes derfor undertiden Gudhjemtid.

[redigér] Kilde

  • Rosenquist, Ulla, Havnebyer og fiskerlejer, Bornholms kystkultur, Bornholms turistråd, 1991, side 49-50.

Bornholms Hvalfangst, side 2-3 (med tilladelse), Bornholms køstvagt(interview 3. oktober 2006).

Koordinater: 55° 12′ 22″ N, 14° 58′ 25″ Ø


[redigér] Ekstern henvisning

organisation
Andre sprog