Legion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Legion var en romersk militærenhed af brigadestørrelse bestående af omkring 4-6.000 legionærer.
[redigér] Monarki - tidlig republik
Legionærerne var ulønnede og skulle selv købe udstyr. En legion bestod af 30 manipler, som hver især bestod af 120 mand. De forreste 10 manipler kaldtes hastati og var uerfarne. Anden linie bestod af 10 manipler og kaldtes principes. Bagerst stod de erfarne triarii, der havde deltaget i mange slag. Tilknyttet til maniplerne var der blænkere (velites) der var borgere der ikke havde råd til rustning og sværd. Hver manipel blev ledet af en centurion.
[redigér] Sen republik - kejsertiden
År 107 f.v.t. indførtes den professionelle hær. En legion bestod af ti kohorter, som hver især bestod af 6 centurier, hver på 80 mand. Første kohorte bestod dog af 5 dobbeltcenturier og var eliten. Hver centurie blev ledet af en centurion. Udover fodfolket var der fire turmæ rytteri, ledet af decurioner.
Hele legionen blev ledet af en legatus legionis (general).
Legionerne havde numre og de fleste havde også navne. Numre fra udslettede legioner blev aldrig genbrugt og grundet borgerkrige kunne flere legioner have det samme nummer.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

