Det Kongelige Teater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Kongelige Teater. 2004
Det Kongelige Teater. 2004

Det Kongelige Teater har siden 1748 haft til huse på Kongens Nytorv i København, først som kongens og siden som hele landets scene. Det er bemærkelsesværdigt bl.a. ved at have alle fire kunstarter: skuespil, opera, ballet og orkester i samme hus.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

[redigér] Forgængerne

I marts 1720 begyndte den franske teatermaler, maskinmester og vinhandler Etienne Capion at opføre forestillinger i Det lille Gjethus (også kaldet Tjærehuset) på Kongens Nytorv. Det blev dog ikke nogen succes - ikke mindst fordi forestillingerne blev opført på fransk og tysk[1] - og kongen opsagde hurtigt tilladelsen. Capion gik i stedet sammen med en anden fransk teatermand, René Montaigu, om at etablere Lille Grønnegade teatret hvor der skulle opføres komedier på dansk. Som navnet antyder lå teatret i Lille Grønnegade som siden har skiftet navn til Ny Adelgade

Der var åbningsforestilling den 23. september 1722 med en oversættelse af Molières Gnieren og der blev også fra første færd opført stykker af Ludvig Holberg. Det blev dog heller ikke nogen langvarig success og da Capion gik fallit i 1727 måtte teatret lukke igen. I 1728 brændte byen og da Christian 6. blev konge i 1730 begrænsedes udfoldesmulighederne fuldstændigt. Den nye konge var tungsindig, pietistisk og sky og i hans regentperiode blev der ikke givet tilladelse til offentlige forlystelser. Lille Grønnegade teatret blev i 1738 ombygget til lejligheder.

Det blev først under Frederik 5. at teaterlivet kunne spire igen. Efter hans indtræden blev der snart fremsat planer om at genetablere et teater, og det kom op og stå med deltagelse af enkelte af skuespillere fra Capions gamle trup og med bl.a. Holberg som central figur. Det begyndte i 1747 med et beskedent teater i Læderstræde og efterfølgende blev der opført forestilliger forskellige steder i byen.

[redigér] Komediehuset opstår

Eigtveds teaterbygning, 1748
Eigtveds teaterbygning, 1748

Den 11. november 1747 blev der udfærdiget en kongelig resolution om at opføre et Komediehus på Kongens Nytorv efter tegninger af hofbygmester Nicolai Eigtved. Byggeriet blev fuldført i en rivende fart: Grundstenen blev lagt den 4. juli 1748 og åbningsforestillingen fandt sted den 18. december samme år.

De økonomiske midler til opførelsen af Komediehuset var i vid udstrækning skaffet af Københavns magistrat og derfor kom magistraten også med i husets ledelse. Men det var vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. I 1769-70 var sæsonen endt med et meget stort underskud og da kongen, Christian 7., holdt meget af teater besluttede han at yde økonomisk støtte. Efter en overgangsperiode hvor den italienske kapelmester Giuseppe Sarti forsøgte at drive det, endte det med at kongen overtog teateret. Fra den 1. november 1772[2] blev det kongeligt i bogstavelig forstand. Der blev indsat en direktion som refererede direkte til kongen og med økonomisk rygdækning tog man nu fat på at modernisere den efterhånden forfaldne bygning.

[redigér] Det Kongelige Teater ombygges

Det kongelige teater efter ombygningen i 1837
Det kongelige teater efter ombygningen i 1837

Eigtsveds oprindelige teater kunne rumme ca. 600 tilskuere og det viste sig snart at være for småt. Allerede i 1749 måtte der bygges til for at få plads til operaens store kulisser og også antallet af tilskuerpladser blev forøget. Oveni pladsmanglen kom vedligeholdelsearbejder som var forårsaget af den fugtige byggegrund[3] og andre gener. I 1772 besluttedes det at ombygge teatret.

Det blev arkitekten C.F. Harsdorff der kom til at stå for ombygningen. Bygningen blev større, indgangspartiet omformedes i klassicistisk tempelstil og der blev i det hele taget bedre adgang med større vestibule og bredere trapper. Også det kendte motto "Ei blot til lyst" over scenen blev indført med denne ombygning. Teatret genåbnede den 31. januar 1774.

Men man var langt fra færdig med at forandre bygningen. I 1792 tog teaterchefen initiativ til endnu en ombygning af indgangspartiet som igen blev forestået af Harsdorff. Næste ombygning kom i 1837 hvor sidemurene blev flyttet ud og selve teatersalen blev gjort bredere, og i 1855 blev scenerummet nedrevet og erstattet af et større, som dog måtte forhøjes allerede i 1857, for at gøre plads til et nyt tæppetræk.

[redigér] Et nyt teater opføres

Den nye teaterbygning under opførelse ved siden af den gamle, 1873
Den nye teaterbygning under opførelse ved siden af den gamle, 1873

Efter alle om- og tilbygningerne var bygningen både uskøn og upraktisk og efter ombygningen i 1857 opblussede debatten om et helt nyt teater. Det faldt sammen med at flåden forlod Gammelholm og efterlod et areal der skulle lægges nye planer for. I 1867 blev der nedsat en kommission og der indløb forslag fra bl.a. Christian Hansen, Theophilus Hansen, samt Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen som var fælles om det vindende projekt. Det blev til den bygning som stadig står på Kongens Nytorv.

Grundstenen blev lagt den 18. oktober 1872 og indvielsen fandt sted med nogle måneders forsinkelse den 15. oktober 1874. Forsinkelsen var dog for intet at regne mod budgetoverskridelserne som førte til en rigsretssag mod flere ministre - sagen endte dog i frifindelse.

Teatret rummer en enkelt scene som idag betegnes Gamle scene. Der er plads til ca. 1600 tilskuere og der er indrettet en speciel loge til monarken. Den var oprindelig delt i tre afsnit med teatersalen mod Kongens Nytorv, dernæst en mellembygning som førte over Heibergsgade til en administrations- og magasinbygning. I 1982-85 blev mellembygningen og magasinbygningen nedrevet, en del af Heibergsgade blev nedlagt[4] og et nyt magasin blev opført i stedet.

[redigér] Andre scener

I 1931 blev der bygget endnu en scene - Nye scene - i en bygning nærved. Den fik det folkelige navn: Stærekassen. Den bruges overvejende til skuespil.

I 1969 erhvervede man Comedie-Huset i Ny Østergade, som derefter hed Det kgl. Teaters Lille Scene. Nedlagt 1991.

I 2005 kom der yderligere to scener til i form af OperaenHolmen med Store scene og Takkelloftet.

Et nyt skuespilhus åbner i 2008 på Kvæsthusbroen.

[redigér] Ledelse

Den øverste chef for Det Kongelige Teater kaldes teaterchef. Siden 1992 har Michael Christiansen haft denne post. Teatrets fire kunstarter har hver deres kunstneriske chef:

Teatrets bestyrelse har siden 2000 haft Mads Øvlisen som formand.

[redigér] Eksterne henvisninger/kilder

[redigér] Noter

Koordinater: 55° 40′ 45,72″ N, 12° 35′ 10,86″ Ø

organisation