Arveligt monarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ved kroningen gøres videreførelsen af det arvelige monarki synlig for alle. Her er det kroningen af Elizabeth 2. af Storbritannien, der skal til at finde sted.
Ved kroningen gøres videreførelsen af det arvelige monarki synlig for alle. Her er det kroningen af Elizabeth 2. af Storbritannien, der skal til at finde sted.

Et arveligt monarki er den mest udbredte form for monarki, og det er grundlaget, som næsten alle verdens nulevende monarkier bygger på.

Under et arveligt monarki kommer alle herskerne fra samme familie og kronen videregives fra det ene medlem af familien til det næste. Det, at styreformen er arvelig, giver systemet nogle fordele i form af stabilitet, kontinuitet og forudsigelighed. Desuden styrker det nogle interne, stabiliserende faktorer som hengivenhed og loyalitet inden for den herskende familie.

Når f.eks. regenten (konge, dronning, hertug, hertuginde osv.) i et arveligt monarki dør eller træder tilbage, gives kronen sædvanligvis videre til den næste generation, dvs. hans eller hendes barn, og ofte efter en forud fastlagt rangorden. Når dette barn dør, videregives kronen til dets eget barn. I de tilfælde, hvor der ikke findes direkte efterkommere, træder en søster, en bror, en niece, en nevø, et søskendebarn eller en fjernere beslægtet ind og overtager regeringsværdigheden. De arvelige monarkier ordner som regel arvefølgen gennem en speciel lov (se Den danske tronfølge), sådan at det er gennemskueligt på forhånd, hvem der skal overtage kronen. Nuomstunder er arvefølgen i de arvelige monarkier typisk baseret på én eller anden for for førstefødselsret, men der findes andre fremgangsmåder, så som agnatisk arvefølge. I fortiden var det meget mere almindeligt, at man lod arvefølgen gå på omgang mellem flere grene af fyrstefamilien eller mellem flere forskellige fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

I historiens løb har der været forskelle i arvefølgesystemerne, mest på grund af at man forholdt sig forskelligt til spørgsmålet om kvindelige arvingers ret til at overtage herskerværdigheden. Under en agnatisk arvefølge har kvinderne i herskerfamilien hverken ret til at indtage tronen eller til at viderebringe arveretten til deres mandlige efterkommere. (se Saliske lov). En agnat er en slægtning, som én i familien er forbundet med via en ubrudt, mandlig linje. kognatisk arvefølge betød tidligere blot en hvilken som helst arvings ret til kronen, uanset om de var mænd eller kvinder. I dag bruges udtrykket om ligeret til kronen ordnet efter fødselstidspunktet, men uanset køn.

Et monarki med valgte herskere kan i praksis fungere ganske som et arveligt monarki, hvis f.eks. retten til at blive valgt er afgrænset til medlemmerne af en bestemt familie (eller hvis man tilmed har opstillet regler for en rangfølge ved valget). På den måde er mange valgte monarkier i historiens løb blevet til arvelige monarkier. Et vigtigt skridt i den retning var det, når den siddende hersker kunne vælge sin søn, datter, bror, søster eller en anden slægtning som efterfølger. Det gav den siddende fyrste mulighed for at bruge sin magt til at gennemtvinge netop det resultat af valget, som han (hun) ønskede.

Mange af senmiddelalderens monarkier i Europa var officielt valgte monarkier, men i praksis sad den samme familie på tronen i op til flere hundrede år. Den situation kan beskrives som et overgangsmonarki, hvor systemet er under langsom ændring. Mange af disse overgangsstyrer blev til officielt arvelige monarkier i løbet af nyere tid.

[redigér] Se også

organisation