Hispania Tarraconensis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den romerske provins Hispania Tarraconensis, 120 e.v.t.
Den romerske provins Hispania Tarraconensis, 120 e.v.t.

Hispania Tarraconensis var den største af tre romerske provinser på den Iberiske halvø. Den omfattede størstedelen af det nuværende Spaniens middelhavskyst, det centrale plateau, nordkysten og det nordlige Portugal. Sydspanien (den nuværende region Andalusien) husede provinsen Hispania Baetica, og mod vest lå Lusitania.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Hispania efter Diocletians reformer indtegnet på sattelitbillede
Hispania efter Diocletians reformer indtegnet på sattelitbillede

Den kejserlige romerske provins Tarraconensis erstattede i 27 f.v.t. under Augustus’ reorganisering af provinserne den tidligere republikanske provins Hispania Citerior, der havde været administeret af en konsul i senrepublikken. Hovedstaden var Tarraco (den moderne by Tarragona i Katalonien). Provinsen fik dog først sin endelige form efter afslutningen på de Kantabriske krige (2919 ), der medførte at hele halvøen kom under romersk styre, da Kantabrerne som det sidste iberiske folkeslag formelt blev pacificeret. Den romerske kontrol blev dog aldrig fuldstændig og de nordvestlige egne opretholdt en form for uafhængighed.[1]

Servius Sulpicius Galba, der kortvarigt var kejser i havde været provinsens guvernør siden 61, mens Plinius den Ældre var procurator der i 73. Under Diocletian blev Hispania Tarraconensis i 293 delt I tre mindre provinser: Gallaecia, Carthaginiensis og Tarraconensis. Tarraconensis forblev under romersk kontrol indtil 5. århundrede, hvor Romerrigets vestlige del kollapsede og baskerne og kantabrerne etablerede en række semiautonome stater. Visigoterne genetablerede et centralt styre for de tidligere romerske iberiske provinser senere i 5. århundrede.

[redigér] Befolkningsgrupper

Da romerne ankom til Hispania I 2. århundrede f.v.t. bestod den indfødte befolkning af keltibere, der sandsynligvis havde både keltiske og baskiske rødder. Mellem 8. og 6. århundrede f.v.t. havde grækere ligesom fønikere/karthagere anlagt kolonier i kystområderne. Romerne udstationerede tre legioner i provinsen, hvilket betød at især byerne blev stærkt romaniserede. Levn efter en jødisk tilstedeværelse kan dateres tilbage fra 3. århundrede, mens den germanske og mauriske stammer fra efter den romerske periode.

[redigér] Religion

De mest udbredte guddomme i det romerske Spanien var Isis og Magna Mater, desuden bevarede de fønikiske guder Melqart hav- og solgud) og Tanit-Caelestis (en moder-dronning) en vis popularitet. De lokale guder blev dog også tidligt associeret med det romerske panteon (Melqart blev fx identificeret med Herkules).

[redigér] Eksport produkter

Fra Tarraconensis bestod eksporten især af tømmer, cinnober, guld, jern, tin, bly, keramik, marmor, vin og olivenolie.

[redigér] Eksterne link


Romerske provinser år 120
Achaea | Aegyptus | Africa | Alpes Cottiae | Alpes Maritimae | Alpes Poenninae | Arabia Petraea | Armenia Inferior | Asia | Assyria | Bithynien | Britannia | Cappadocia | Cilicia | Commagene | Corduene | Corsica et Sardinia | Cyrenaica | Cyprus | Dacia | Dalmatia | Epirus | Galatia | Gallia Aquitania | Gallia Belgica | Gallia Lugdunensis | Gallia Narbonensis | Germania Inferior | Germania Superior | Hispania Baetica | Lusitania | Hispania Tarraconensis | Italia | Iudaea | Lycaonia | Lycia | Macedonia | Mauretania Caesariensis | Mauretania Tingitana | Moesia | Noricum | Numidia | Osroene | Pannonia | Pamphylia | Pisidia | Pontus | Raetia | Sicilia | Sophene | Syria | Thracia |
edit
organisation