Skandinavisk sprogunion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den skandinaviske sprogunion bygger på idéen om et fælles sprog i Skandinavien, hvor næste store sprogreform (for eksempel har dansk et stort behov for en stavereform[Kilde mangler]) følges af en harmonisering af de nordiske sprog (oftest kun de skandinaviske sprog svensk, dansk og norsk (bokmål og nynorsk), oftest ikke færøsk og islandsk) til et fælles sprog eller en sprogunion («skandinavisk») med et relativt højt islæt af dialektale (nu «sproglige») ord og begreber.

Af og til bliver der henvist til det nederlandske sprogfællesskab som et eksempel på, hvordan en harmonisering mellem vidt forskellige dialekter til et sprog kan gå til. Fortalerne for et skandinavisk sprogfællesskab plejer også at fremføre, at den fælles forståelse mellem dansk, norsk og svensk er blevet mindre blandt de senere generationer i og med at sprogene mere og mere nationaliseres (mindre dialektvariation) på grund af TV og radio. Internationalt defineres dansk, norsk og svensk som forskellige sprog kun fordi de har veletablerede "rigssprog" [1] i følge princippet "et sprog er en dialekt med en hær og en flåde".

Et almindeligt forslag er at public service-kanalerne på svensk, dansk og norsk burde sendes i alle tre lande, og at flere resurser bør anvendes på nordiske sprog i grundskolen. Ambitionen om at øge den såkaldte "Internordiske sprogforståelse" findes også blandt dem der ikke vil gå så langt som til en sprogunion.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger


Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation