Stax Records
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Stax Records var et amerikansk pladeselskab og musikstudie som lå i Memphis Tennessee.
Stax blev grundlagt i 1958 og lukket (konkurs) I 1976. Startet af søskende parret Estelle Axton og Jim Steward.
[redigér] Tidlige år
Stax fik ikke den store succes i starten, men da en lokal radio DJ Rufus Thomas fik et mindre hit i 1962, fik Stax en landsdækkende distribution aftale med Atlantics records, en aftale der senere viste sig at være skæbnevager, da Atlantics havde alle rettigheder til sangene.
Nye kunstner som Wilson Pickett, Sam and Dave, Booker T and the MG, og Otis Redding fik stor succes på Stax, op gennem 60´erne, tit med sange skrevet i samarbejde med Steve Cropper.
Ligesom Motown havde Stax studierne en fast gruppe af studiemusikere tilknyttede. Op igennem slut 60´erne måtte Stax gennemleve flere økonomiske kriser, deres top sælger Otis Redding var død i en fly ulykke, og Sam og Dave havde skiftede til Atlantics record.
Dårlige kontraklige forhold med Atlantics gjorde at Stax ikke tjente penge på rettighederne til bag kataloget. I 1968 blev selskabet solgt til Gulf and Western som ikke forstod at markedsføre Stax kunstnere.
Jim Steward og Stax direktør Al Bell købte Stax tilbage i 1970 for 4 millioner $. Al Bell havde arbejdede sig op fra at være orgel spiller i Stax studierne til direktør og nu medejer af Stax. Al Bell var afro amerikaner og han drejet Stax mod en mere politisk "black Power" linje. Stax begynde at udgive plader med stærkt politisk budskab, med præsten Jesse Jackson og den dengang ukendte komiker Richard Prior i en tid hvor Black Power var et meget følsomt emne.
[redigér] Wattstax
Al Bell præsenteret en stort anlagt koncert i 1972 under navnet WattStax. "The Afro-American answer to Woodstock" fokus var helt tydelig på den sorte kultur, end at det egentlig var en musik festival. I mellem de optrædende blev der holdt politiske taler af Jesse Jackson bla. talen: I am somebody.
[redigér] Krise
De fleste hvide som b.l.a Steve Cropper var intet frosset ud eller også valgte de selv at forlade Stax p.g.a den kontroversielle linje Al Bell førte, og i 70´erne havde Stax efterhånden kørt sig selv ud på et side spor, med en stærk pro afroamerikansk linje, der ikke appelleret til det store købe dygtige publikum. Bortset fra et enkelt hit med Shirley Brown i 1974 lykkes det ikke Stax at få nogen hit i 70´erne. Stax gik konkurs I 1976.

