Bondepartiet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Bondepartiet var tidligere navnet på det norske parti Senterpartiet
Bondepartiet (F) var et dansk politisk parti, der eksisterede mellem 1934 og 1945. Partiet opstod med baggrund i partiet Venstre og organisationen Landbrugernes Sammenslutning og hed indtil 1939 Det Frie Folkeparti. I perioden 1935-45 var det repræsenteret i Folketinget.
Stiftelsen af partiet var foranlediget af, at folketingsmedlem Valdemar Thomsen (1887-1977) fra Venstre sammen med to andre folketingsmedlemmer for Venstre forlod Venstre 16. maj [1934]] og dannede det nye parti. Under besættelsen indgik partiet i et tæt sammenarbejde med DNSAP var bl.a. i 1940 med i planer om at få kongen, Christian 10., til at afsætte den siddende samarbejdsregering.
Partiet stillede ikke op til valg efter befrielsen og det tidligere folketingsmedlem for partiet Axel Hartel (1889-1978) blev i april 1948 dømt 14 års fængsel ved retsopgøret efter besættelsen. Han blev dog allerede benådet på kongens fødselsdag 11. marts 1950. Også de tidligere folketingsmedlemmer Jens Thomsen (1880-1955), Valdemar Thomsen og Johannes Foget blev ved byretten dømt fængselsstraf, men de blev efterfølgende frifundet ved landsretten.
[redigér] Litteratur
- Steen Andersen: "Opgør mod korruption og bengnaveri. Bondepartiet under besættelsen" i Joachim Lund (red.): Partier under pres – demokratiet under besættelsen, Gyldendal:København 2003 ISBN 87-02-02174-9, s. 290-327
[redigér] Eksterne henvisninger
- Landbrugernes Sammenslutning (LS)/Bondepartiet – opslag i internetleksikon om Danmark under besættelsen og befrielsen
- Det frie Folkeparti - Bondepartiet – politiske programmer for Bondepartiet fra Småtrykssamlingen på Det Kongelige Bibliotek

