Nydam Mose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kort over Nydammose
Kort over Nydammose
Nydambåden
Nydambåden

Nydam Mose, på 12 hektar, der ligger i Øster SottrupSundeved ved Sønderborg, var oprindelig den inderste del af en vig ud til Als Sund. Offersøen hvor genstandene blev ofret, havde et vandspejl på ca. 4 m og en dybde på 1 - 1,5 m.

Mosen var en hellig , hvor de besejrede hæres udrustning og skibe blev ofret til en guddom som tak for sejren over den slagne fjende. Mange af genstandene blev som en symbolsk handling bevidst ødelagt ved ofringen og bærer mærker af hug, stød og stik med skarpe våben. Hesteskeletterne er groft mishandlede. Bådene blev formodentlig trukket over land til offermosen, og det var en kendt teknik at trække både over land med træktov og friske træstammestykker, for at få båden til at glide. Den officielle forklaring er at trækvejen var op igennem lavningen fra Sandbjerg, hvor møllesøen i dag liger, var en naturlig vig. En ny teori er at bådene måske snarere er trukket til Nydam over bakken på dyrket mark fra Nørremølle, hvor der i Jernalderen var en sejlbar fjordarm helt ind til hvor gården ligger nu.

[redigér] Engelhardts fund 1859-1863

Ved tørvegravninger var der i 1800-tallet fremkommet våben og andre oldsager i Nydam Mose. Den direkte årsag til Engelhardts undersøgelser var en jernspydspids, der blev foræret til Samlingen i Flensborg. Den var fundet sammen med andre oldsager i juli 1858. Alle genstande afleveredes senere til Flensborgsamlingen. Conrad Engelhardt,ansat ved Flensborgsamlingen, foretog de første arkæologiske udgravninger i i tidsrummet 1859 - 1863 og fandt store mængder af våben, brugsgenstande, og tre fartøjer fra den yngre jernalder. Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem Danmark og Prøjsen i 1864. Det lykkedes at bevare den ene båd, Nydambåden, et velbevaret egetræskib, bygget omkring år 320 og sænket omkring år 340.


Engelhardt fandt bl.a. 106 sværd, (deraf 93 damascerede klinger med mønstre og fabriksstempler og indskrifter med latinske bogstaver. Til 1 kg færdig klinge blev der brugt ca. 25 kg rent stangstål. Deres hovedfremstillingssted i oldtiden - på Nydamfolkenes tid - var Damaskus) 552 lansespidser af jern, 36 træbuer, flere hundrede pileskafter med indridsede bomærker, pilekogre og sværdskeder af træ, 37 jernøkser, 70 skjoldbuler, våben med pynteindlæg, bæltespænder af bronze eller sølv, knogler af heste, skelettet af den nordiske hest, ridetøj af forskellig art, rembeslag af bronze og sølv, rester af jernsporer, jernbidsler, deraf 3 i munden på hestekranier, og skelettet af en ko. Desuden fandtes hårspænder, kamme, smykker, lerkrukker, træspande, træværktøj, et stort trætrug, nogle øser til en båd og jernbladet fra en le. En stor hjælp til at tidsfæste fundet var 34 romerske sølvmønter, prægede mellem år 67 og 217 e. Kr. Nydam-fundet stammer fra ca. 300-400 e. Kr.

[redigér] Fund efter 1863

  • 1864 krigen medførte standsning af undersøgelserne, og en stor del af fundene blev spredt eller gik tabt, bl. a. den ene af fundets tre både (fyrrebåden). De vigtigste sager blev hemmeligt bragt til Korsør, men måtte i 1868 udleveres til Kiel sammen med fundene fra Thorsbjerg. En enkelt kasse med særligt vedbevarede fund blev dog afsendt til København og indført i Frederik d. VII privatsamling. I løbet af sommeren og efteråret 1864 blev der foretaget flere udgravninger i mosen af forskellige østriske og preussiske officerer. Gravningerne var for det meste planløse og bragte kun ringe resultater. En del fund blev frilagt af prins Friedrich Karl af Preussen og den belgiske prins Arrenberg, der bl.a. fandt 2 fragmenter af en skibsanker af jern.
  • 1888 Under tørvegravning, blev der igen fundet oldsager i mosen (Nydam II-fundet) ca. 50 m syd for det første fundområde. Inden for "een kvadratfod" fandtes godt 1 m under mosens overflade ca. 100 kostbare genstande - fortrinsvis udstyr til sværdskeder (mundblik og dupsko), som blev udsorteret af den samlede våbenmængde, før de blev nedlagt. Fundet bestod til forskel fra Nydam næsten udelukkende af udvalgte, kostbare sølvbeslag til sværdskeder og remme, forgyldet eller indlagt med niello og dekorerede med geometriske og animalske motiver i karvsnit eller indgravering. Dette fund er nedlagt sent i 300-tallet eller tidligt i 400-tallet. Undersøgelser blev foretaget af Flensborg museum.
  • 1939 foretog Nationalmuseet prøvegravninger nordvest for det område, hvor man formodede at Engelhardts bådudgravninger (Nydam I) lå. I alle felterne genfandtes det gamle fundførende lag, og blandt fundene kan nævnes et bundt pileskafter, spydstager, fragmenter af skjolde og endelig et mere end 2 m langt fragment af rælingen fra den sønderhugne egebåd.
  • 1964 Under omordning af samlingen på Sorø Akademis Museum blev der fundet et 87,5 cm langt plankestykke med trænagle (klamp på rælingsbord) samt et par mindre bådstykker af egetræ fra fra Nydambåden. Fundene kom formentlig til Sorø gennem adjunkt Kiellerup, der i 1860-erne tilførte Akademiets samling adskillige genstande fra de sønderjyske mosefund.
  • 1983 blev "Selskabet for Nydamforskning" stiftet. Selskabet har gennem sit arbejde været medvirkende til at Nationalmuseet genoptog undersøgelserne i mosen. Selskabet arbejder også for at oprette en permanent udstilling af oldsagerne i nærheden af Nydam Mose. En del af foreningens medlemmer er endvidere beskæftiget med at bygge en tro kopi af Nydambåden i en lade i Sottrupskov. Når båden er færdig vil medlemmerne bygge et bådhus (naust) til båden.
  • 1984 Efter anmodning fra Nydamselskabet foretog Nationalmuseet udgravninger i et forstyrret og truet område tæt under mosens overflade afdækkede en ny offerplads (Nydam III). Det blev gjort ca. 90 m fra Nydam I og ca. 60 m fra Nydam II. Genstandene lå i smådynger, ligedsom det var tilfældet ved Nydam II-fundet (1888) og de var stukket eller lagt ned på bredden af den daværende sø. Der blev fundet koncentrationer ni adskilte steder, hver indeholdende en eller flere oldsagstyper. Spyd- og især lansespidser var almindelige, men sværd, knive og skjoldbuler indgik ligeledes i flere af smådyngerne. De fandtes sammen med rester af træskjolde, buer og pileskafter. Flere lanser og sværd stod lodret nedstukket i tørven, og formodentlig er de ofret på selve søbredden.
  • 1990 afsløredes en af de genstandsrigeste og samtidig en af de yngstre ofringer i Nydam (Nydam IV). Udgravningerne fortsætter til 1991. Det drejede sig om et særdeles kompakt trælag af skjoldbrædder, buer, pileskafter, spyd- og lansestager på kryds og tværs i feltet. Enkelte jernsager stak op gennem trælaget. Da dette var fjernet, afsløredes en indholdsrig dynge af jernsager - skjoldbuler, knive, lanse-, spyd- og pilespidser. Remspænder, sværd- og skedebesalg af bronze og kamme af ben indgik ligeldes i funddyngen. Som noget ganske særligt var der hele vejen rundt om dyngen i tørven nedstukket et hegn af henved 25 sværd. Flere af sværdene var forsynet med særligt kunstfærdige grebknapper af bronze eller sølv. Prydbeslag af bronze eller forgyldt sølv hører til de fundne skeder. Desuden fandtes bælter med store spænder, et stykke var fremstillet i forgyldt sølv og udsmykket med karvsnitmønster og dyrehoved. På flere knivskafter, pile og lanser findes bådfeltmønstre. Dyngen indeholdt også en del af krigernes personlige udstyr. Blandt de mange, fine enkeltfund kan nævnes et etui af ben eller hjortetak, indeholdende en smuk kam af samme materiale. Desuden fandtes brudstykker af romerske og nordeuropæiske sølvgenstande. Våbendyngen, de nedstukne sværd og flere af træsagerne kan dateres til ældre germansk jernalder, ca. 450-500 e. Kr. Den repræsenterer Nordens hidtil rigeste og bedst bevarede våbenoffer fra ældre germansk jernalder.
  • 1991 blev der optaget to bådplanker tilhørende den sønderhuggende egebåd. Andre fragmenter var kommet tilsyne i 1863 og 1939. Dimensionerne på disse plankestykker antyder, at dette fartøj kan være betydeligt større end antaget. Plankerne, den største havde en længde på ca. 7,2 m, var stærk nedbrudte og desuden ødelagt ved offerhandlingerne. De var forsynet med elegant udformede fureornamenterede klamper. Træet, båden var bygget af, har dog været af ringe kvalitet med adskillige store knaster.
  • 1993 fandt arkeologerne i Nydam mose mere end 1200 oldsager, de fleste af træ. Blandt fundene er båddele, der har siddet fastsurret til skroget, samt fund af løst bådtilbehør. Hertil hører 11 årer af asketræ, en tofte og fem årekejper. Et af de interessante nyfund var et fuldkomment og velbevaret sideror fremstillet af skovfyr. Det er formentlig roret fra fyrrebåden, som repræsenterer Nordeuropas ældste bevarede sideror. Midt mellem båddele og våbenudstyr fandes desuden et udskåret mandshoved af 40 cm længde. Et hak nederst på hovedet viser, at dette stykke muligvis har tjent som stævnprydelse til en af bådene. De genstande, som er fundet nær hovedet, tyder på en datering til årtierne før 350 e. Kr. En af økseskafterne fra yngre romersk jernalder (ca. 350 e. Kr.) var desuden forsynet med runer. Ved den fortsatte undersøgelse i 1993 fandtes bl. a. to træskrin, hvor det ene indeholdt en benkam, det anden en mængde ituklippede, drevne bronzestumper, antagelig en smeds materiale til reparationer. Smedens tilstedeværelse fremgår også af fundet af en amboltlignende jernhammer og dele til en blæsebælg. Endvidere fandtes et flot, bemalet skjold. En stor del af rælingsbordet til fyrretræsbåden blev undersøgt. Årekejperne lå stadig på række langs bordets kant, hvor der desuden sås udskårne ornamenter.
  • 1995 frilagdes supplerende materiale, herunder våben, træsager og en runeindskrift på rembøjlen til en sværdskede. Særligt kan nævnes en næsten komplet officersbælte med 27 metalbeslag af bronze, sølv og guld. Træ fra et skjold, som oprindeligt har ligget i båden, er blevet dendrokronologisk dateret til 296 e. kr., hvilket antyder, at fyrretræsbåden må være anbragt nogle tiår før den store egetræsbåd, formentlig omkring 300-320. Desuden kunne findested for båden lokaliseres præcist. Bådresterne viste at både fyrretræsskibet og Nydamskibet havde været forsynet med dæk.
  • 1997 blev der foretaget afsluttende undersøgelser, som omfattede genudgravning af egeskibets fundområde og omgivelserne. Der blev gjort fund af flere enkeltdele til egeskibet, herunder to 1,4 m lange, let krummede tømmerstykker, som øverst er udsmykkede med udskårne mandshoveder. De ligner hovedet fra 1993 og bliver forløbig tolket som fortøjningsanordninger/pullerter. Desuden fandtes en komplet ankerstok af træ samt tre sværdskeder af træ med udskåret dyreornamentik og et antal sværdperler. Hertil hører en stor, trapezformet perle af jet/agat med runeinskription.

Oldsagerne i mosen er i nutiden truet af padderokken. Disse planters rødder trænger langt ned i jorden, under grundvandsspejlet, og undervejs borer de sig igennem oldsagerne og vil med tiden ødelægge dem. Situationen er alvorlig, eftersom Nydam Mose netop er blevet udset til et af de områder, hvor man ikke længere skal udgrave, men efterlade oldsagerne til fremtidens arkæologer.

De fleste af fundene fra forrige århundrede findes i dag på arkæologisk museum på Gottorp Slot i Slesvig by samt på Nationalmuseet i København. Desuden er der genstande i Flensborg Kunstindustrimuseum, Berlin, Saint-Germain-en-Laye (Frankrig) og på Moesgård i Århus. Nydambåden er i dag opstillet på Gottorp Slot.

Der er en parkeringsplads og et info-hus ved Nydamvej. Herfra er der ca. 10 minnutters gang ud af Nydamstien ind til Nydamselskabets lille hvide hus, Nydamhuset, som ligger ud for fundområdet for oldsagerne. Nydamstien går videre fra mosehuset til Sottrupskov og Sandbjerg.

[redigér] Eksterne henvisninger

Se også galleriet »Nydam Mose« på Wikimedia Commons


Koordinater: 54° 57′ 26,73″ N, 9° 43′ 52,95″ Ø

organisation
Andre sprog