Landsknægt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ordet landsknægt stammer fra ca. 1470 i Tyskland, hvor ordet betyder "landets tjener". Ordet landsknægt blev brugt om de tyske lejesoldater, som kom fra Alsace, Baden, Württemberg og østrigsk Tyrol. De tjente under Maximillian 1. og hans barnebarn Karl 5. regeringstid.

