Modeltog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Modeltog eller modeljernbane er betegnelsen for skalamodeller af virkelighedens jernbane.
Det er en hobby hvor vægten lægges på en så naturtro gengivelse af jernbanedrift som muligt.
Modeltog var tidligere meget populært blandt børn, men har i de senere år tabt betydelige markedsandele til computerspil og lignende. Til gengæld er interessen stigende hos købestærke voksne. Da de typisk stiller større krav til modellernes lighed med forbilledet, er denne, ligesom udbuddet af forskellige modeller og varianter, steget markant fra 1990'erne og ind i det nye årtusinde.
Også det danske marked nyder godt af dette. Folk, der voksede op i 1960'erne med kun få og ikke altid lige vellignende danske modeller, forbløffes gerne af det store udbud af modeljernbanemateriel i høj kvalitet, som det nye årtusinde byder på.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Skalaer
Modeljernbane kan dyrkes i en række forskellige skalaer, hvoraf den største er næsten ti gange så stor som den mindste. Skalaerne angives i daglig tale ved deres respektive navne, men også størrelsesforholdene bruges.
Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har fastsat normer for otte skalaer, der omtales nærmere i det følgende:
| Skalens navn | Størrelsesforhold | Sporvidde |
|---|---|---|
| 2 (II) 2m (G) |
1:22,5 | 64 mm 45 mm |
| 1 | 1:32 | 45 mm |
| 0 | 1:45 | 32 mm |
| S | 1:64 | 22,5 mm |
| H0 | 1:87 | 16,5 mm |
| TT | 1:120 | 12 mm |
| N | 1:160 | 9 mm |
| Z | 1:220 | 6,5 mm |
[redigér] 2 (II) og 2m (G)
Den største skala med seriemæssig pruduktion er 2 også kaldet II. Men mens hovedskalen der svarer til normalspor ikke har vundet videre udbredelse så er 2m - bedre kendt som G - der svarer til meterspor blevet meget populær. Navnlig i de senere år har havefolket taget denne skala til sig. Den gør sig dog også fint indendørs men de store kurver og tog kræver en del plads.
Kendte producenter:
- LGB
- Aristo Craft
- Bachmann
Intet dansk hverken professionelt eller som småserie så man må bygge selv hvis man vil køre dansk.
[redigér] 1
Spor 1 er ikke måske så udbredt som 2 endnu, men det er en størrelse som er på stærk fremmarch. Den kan ligesom 2 bruges både inde og ude.
På grund af størrelsen er Spor1 meget anvendt på klubplan, da det er de færreste der har plads til at opstille et anlæg i hjemmet.
Der er i Danmark flere klubber der kører med materiel i Spor 1, primæt klubber med modulanlæg. Link til Spor1 klubber kan findes under: Eksterne henvisninger (nederst på denne side).
Kendte producenter:
- Hegob - vogne og skinnemateriel
- Hübner - lokomotiver, vogne samt skinnemateriel
- Kiss - lokomotiver og vogne
- KM1 - lokomotiver
- Märklin - lokomotiver, vogne samt skinnemateriel
- PECO - skinnemateriel
- Piko - bygninger
- Preiser - mennesker
Bortset fra lidt småserie, er man henvist til selvbyg, hvis man vil køre dansk.
[redigér] S
Skala S har målestolsforholdet 1:64 og bruges nutildags stort set ikke. Kun i USA og Storbritannien har skalaen en meget begræset udbredelse.
[redigér] 0
Indtil omkring 2. Verdenskrig nød 0 (nul) popularitet men blev sat i skyggen af H0. I dag dyrkes 0 mest i klubber.
Indenfor de sidste år er flere producenter begyndt at fremstille færdige modeller i spor 0. Fra firmaet Lenz kan nu fås modeller af flere tyske lokomotiver og vogne, mens danske Heljan har udsendt modeller af DSBs litra MY i ny og gammel bemaling.
[redigér] H0
H0 (udtales hå-nul) står for Halv nul (af tysk Halb null). Den blev lanceret i 1935, og er i dag den mest udbredte skala med en markedsandel på skønnet 2/3. Skalaens fordel er blandt andet, at den er lille nok til at kunne være i de fleste hjem, men samtidig stor nok til at give gode muligheder for selvbyg. Udbuddet er meget stort af både dansk og udenlandsk materiel fra både store og små producenter.
Kendte producenter:
- Brawa
- Electrotren
- Fleischmann
- Heljan
- Hobbytrade
- Lima
- Märklin
- MG-Togmodelle
- Piko
- Roco
- Trix
[redigér] TT
TT har aldrig vundet nogen videre udbredelse herhjemme, men er meget populær i det tidligere Østtyskland.
Kendte producenter:
- Tillig
Næsten intet dansk.
[redigér] N
Skala N blev lanceret i 1960 og er ofte valget for folk med pladsproblemer. I skala N kan man nemlig få plads til rundt regnet fire gange så meget som ved H0. Til gengæld betyder den lille skala, at selvbygning er betydelig vanskeligere end i de større skalaer.
Kendte producenter:
- Arnold
- Fleischmann
- Roco
- Minitrix
En del dansk både professionelt og som småserie.
[redigér] Z
Z der blev lanceret i 1972 er den mindste serieproducerede skala. Har ikke vundet større udbredelse.
Kendte producenter:
- Märklin
Kun lidt dansk som småserie.
[redigér] Smalspor
Smalspor kendetegnes ved skalaens navn suppleret med et særligt bogstav f.eks. 2m, H0e eller 0f. m svarer til 1000 mm sporviddde (meterspor), e til ca. 750 mm og f til ca. 600 mm.
Kendte producenter:
- Bemo
- Roco
Intet dansk.
[redigér] Andre skalaer
Udover de gængse skalaer findes der også forskellige store skalaer så som 1:8 og 1:11. De er så store at folk sidder på togene. De er dog temmelig pladskrævende og hvis man ikke vil bygge selv må man have den store pengepung op af lommen.
I den modsatte ende findes så små tog som 1:900. Her er dog tale om små færdigproducerede baner hvor togene trækkes rundt af en tråd.
[redigér] Toskinne jævnstrøm kontra treskinne vekselstrøm
Der var engang valget stod mellem Märklin og Fleischmann. Så enkelt er det ikke længere. Først er der valget mellem de ovennævnte skalaer. Har man først valgt er der for de fleste skalaers vedkommende ikke flere problemer. Den mest populære skala, H0, er dog en vigtig undtagelse. Her er spørgsmålet nemlig om vil køre med toskinne jævnstrøm (forkortet DC) eller treskinne vekselstrøm (forkortet AC). Fordelingen mellem de to systemer er omtrent ligelig i Danmark, mens der i f.eks. USA og Storbritannien stort set kun køres med toskinne jævnstrøm.
(Og nej man behøver ikke have jævnstrøm i ledningerne derhjemme for at køre toskinne jævnstrøm. For alle skalaer og strømsystemer gælder nemlig, at transformatorer omsætter elnettes 220 volt vekselstrøm til den aktuelle strømstyrke og -type.)
I toskinnesystemet er sporene mest realistiske, togene er lidt billigere, og der er et bredt udvalg af producenter. Kendte sporproducenter er Tillig, Fleischmann, Roco, Lima, Trix, Piko og Peco. Toskinnesystemet er desuden populært i klubber.
Treskinnesystemet kendetegnes ved rækken af punktkontakter midt i sporet (tredieskinnen) og en højere skinnehøjde. Komplicerede sporkombinationer er strømmæssigt enklere og driftssikkerheden er lidt højere for ældre materiel. Kendte sporproducenter er Märklin og før i tiden også Electrotren.
De fleste sporproducenter producerer også tog til egne systemer, men man er på ingen måde bundet af producenter. Fleischmanns tog kører f.eks. fint på Rocos spor og omvendt. Derimod kan toskinnelokomotiver ikke køre på treskinnespor og omvendt, men det behøver ikke være en hindring. Mange toskinneproducenter producerer nemlig også til treskinne, mens Märklin gør det modsat gennem Trix. Flere producenter som f.eks. Heljan og Hobbytrade producerer sideløbende til begge systemer. Findes ønskelokomotivet ikke til det ønskede system, kan det bygges om, hvilket dog kan være meget vanskeligt men kan gøres af forhandlere mod betaling. Hvad vogne angår, så kan toskinnevogne i de fleste tilfælde køre på treskinnespor af Märklins K- og C-spor, hvorimod der i nogle tilfælde skal skiftes hjul ved M-spor. Derimod skal treskinnevogne altid have udskiftet hjulene til isolerede hjul, før de kan bruges på toskinnespor, men det er både enkelt og billigt.
For en god ordens skyld skal det nævnes at der også findes treskinne jævnstrøm og toskinne vekselstrøm, men det er ikke noget almindelige modeljernbanefolk behøver beskæftige sig med.
[redigér] Analog og digital drift
Den traditionelle måde at få et modeltog til at køre er ved at ændre strømmens spænding. Jo højere spænding, jo højere hastighed. Det betyder, at alle lokomotiver på sporet begynder at køre, når man øger spændingen. Dette system kaldes i dag for analog drift. For at kunne styre flere lokomotiver samtidigt, er det derfor nødvendigt at dele banen op i separate strømkredse med hver sin transformator.
I 1980'erne begyndte de første digitale styringssystemer at komme på markedet. Til forskel fra den analoge drift er der fuld spænding, typisk 16V (i H0), på sporet hele tiden. Sammen med en transformator er der nu også tilsluttet en digital centralenhed, der sender digitale signaler ud på banen. Disse signaler indeholder f.eks. information om at et lokomotiv skal sætte farten op, eller på begynde en nedbremsning. For at lokomotiverne kan forstå disse signaler, er det nødvendigt at lokomotiverne er udstyret med en digital dekoder. Dekoderne udstyres med hver sin adresse så kun et bestemt lokomotiv reagerer på et givent signal.
Digitalsystemet giver mange fordele. For det første kan man styre en stor mængde lokomotiver individuelt på samme bane, uden at behøve at dele den op i forskellige strømkredse. For det andet har dekodere en mængde forskellige indstillingsmuligheder, der muliggør en mere troværdig drift, f.eks. langsom acceleration og styring af lys og lyd. Endvidere kan andre ting end lokomotiver udstyret med dekodere, som f.eks. sporskifter, der så også kan betjenes centralt uden tilslutning til andet end selve sporet.
Inden for digitalkørsel findes der i dag (2006) to hovedstandarder. Den ene er Motorolaformatet, der er et åbent format skabt af Märklin. Det andet er DCC, Digital Command Control, der ligeledes er et åbent format, men som understøttes af næsten alle andre producenter. På grund af de åbne formater findes der et væld af producenter der fremstiller udstyr til DCC og Märklin Motorola, og man kan finde mange open-source programmer der letter betjeningen af en bane på computer. Derudover findes en række "fabriksformater" som f.eks. mfx (Märklin Systems), Selectrix, Fleischmann FMZ etc.
[redigér] Tilbehør
Til de fleste skalaer produceres et betydeligt udbud af tilbehør i form af huse, træer, planter, figurer, biler, signaler, smånips osv. Bedst forsynet er H0 men også 2/G, TT, N og Z er efter hånden godt med. Det er ikke altid sikkert, at tilbehøret passer nøjagtigt til den skala det sælges til, det er mange gang lidt mindre.
Fordi man kører med en skala f.eks. H0, behøver man ikke, at holde sig til det tilbehør der sælges som H0. Er der lidt dybde og højde forskel på anlægget, kan man bruge en bygning i en mindre skala til at stå i baggrunden og give en bedre dybdefornemmelse på anlægget.
Kendte producenter:
- Auhagen
- Busch
- Faller
- Heljan
- Kibri
- Noch
- Pola
- Preiser
- Vollmer
Til alle skalaer kan man lave det meste af landskabsmaterialerne selv. Det kræver mere kreativitet af byggeren, men fornøjelsen er også større.
[redigér] Epoker
Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger, alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og satser på en bestemt epoke. Der findes foreløbig fem epoker der i fornødent omfang inddeles i underepoker.
Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land - og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har således udarbejdet en alternativ inddeling. Også den bliver dog kritiseret og må stå for tidsskriftets egen regning. Det står naturligvis frit for den enkelte hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.
| Epoke | MOROP | Lokomotivet |
|---|---|---|
| Ia Ib Ic |
1847-1880 1880-1892 1892-1920 |
1847-1870 1871-1892 |
| IIa IIb IIc |
1920-1934 1934-1941 |
1893-1925 1926-1933 1934-1940 |
| IIIa IIIb IIIc |
1941-1955 1955-1963 1963-1969 |
1941-1953 1954-1965 1966-1973 |
| IVa IVb IVc |
1969-1972 1972-1980 1980-1990 |
1974-1983 1984-1990 |
| Va Vb |
1990-? | 1991-1996 1997-? |
Nedenfor er kendetegnene for de enkelte epoker kort ridset op.
Bemærk! Når der nedenfor tales om dansk menes hovedsageligt DSB, da de store producenter stort set ikke producerer materiel med forbilleder fra danske privatbaner.
[redigér] Epoke I
Jernbanen indføres i Danmark og spreder sig efterhånden udover landet. De første selskaber er private, men efterhånden overtager staten hovedbanerne. Trafikken domineres af stadig bedre damplokomotiver. Vakuumbremsen indføres. Jernbanefærger indføres efterhånden ved alle vigtige overfarter.
Epoken dyrkes næsten ikke af danske modeljernbanefolk, da der næsten intet dansk findes til den.
[redigér] Epoke II
De sidste side- og privatbaner anlægges. Enkelte baner nedlægges. Damplokomotiverne bliver stadigt større men motoriseringen vinder indpas navnlig på privatbanerne. S-tog og lyntog indføres. Broer erstatter flere færgeoverfarter.
Dyrkes kun i beskedent omfang. Begrænset udbud af dansk.
[redigér] Epoke III
2. Verdenskrig forlænger livet for en række side- og privatbaner men hen mod slutningen af epoken nedlægges de på stribe. Trykluftbremsen erstatter vakuumbremsen. Diesel erstatter damp totalt. S-banenettet i København vokser.
Den populæreste epoke med et stadigt voksende udbud af dansk.
[redigér] Epoke IV
Jernbanenettet har i store træk sit nukendte udseende. Stats- og privatbaner moderniserer med nye tog og DSB tillige med nyt design. De første fjernbaner elektrificeres.
Den næstpopulæreste epoke med en del dansk.
[redigér] Epoke V
De faste forbindelser over Storebælt og Øresund binder jernbanenettet sammen. Elektrificeringen fortsætter men går efterhånden i stå. Togsæt dominerer trafikken. Begyndende liberalisering af jernbanetrafikken. Kun et par jernbaneoverfarter til overs.
Dyrkes af stadig flere. Stadigt mere dansk materiel er tilgængeligt, efterhånden som udviklingen hos de store forbilleder skrider frem.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- dmoz.org - Open source listning af danske sider om modeljernbane

