Mausoleet i Halikarnassos
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mausoleet i Halikarnassos var et gravmonumet i Halikarnassos, der blev opført i perioden 356 f.Kr.-353 f.Kr. Det blev bygget af Kong Mausolos af Kariens som gravmæle til sig selv. Navnet er en afledning af Mausolos. Mausoleet i Halikarnassos var et af Verdens syv underværker.
Komplekset, der var bygget i den joniske stil (Mausolos' rige var også placeret i Jonien), var sin tids største gravmonument og omtales af Plinius den Ældre. Arkitekten hed Pytheos, og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som Skopas, Leoarches og Bryaxis.
Mausoleet overlevede i adskillige århundrer, men en række jordskælv omkring år 1400 ødelagde det. Da Malteserridderne små hundrede år senere byggede et fort i nærheden, brugte de stenene fra det sammenstyrtede gravmæle. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord og deslige.
I 1852 blev ruinen udgravet af den engelske arkæolog Charles T. Newton, som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i 1966-1977, da professor Kristian Jeppesen fra Aarhus Universitet lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et 6-bindsværk om Kong Mausolos' gravmæle.
I dag er der ikke meget tilbage af mausoleet, men nogle af de overlevende figurer kan ses på British Museum
Zeusstatuen i Olympia | Artemistemplet i Efesos | Mausoleet i Halikarnassos | Kolossen på Rhodos | Fyrtårnet på Faros ved Alexandria | Den store pyramide i Giza | Babylons hængende haver
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

