Makkabæiske oprør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Billede af Judas Makkabæeren.
Billede af Judas Makkabæeren.

Det makkabæiske oprør var et oprør foranlediget af en jødisk befrielsesbevægelse, der forsøgte at løsrive området fra det hellenistiske seleukid-dynasti, og dette resulterede i 165 f. Kr. i jødisk selvstændighed i området der i dag kendes som Israel. Selvstændigheden kom til at vare fra 165-63 f. Kr.

[redigér] Oprørets udspring og forløb

I 167 f. Kr. blev det fra seleukidernes hovedby, Antiokia i det nuværende sydøstligste Tyrkiet, dekreteret, at jødisk religiøs praksis ikke længere skulle være tilladt, og at man i stedet skulle tilbede seleukidernes græske guder. En jødisk præst, Hasmonæeren Mattatias, startede oprøret, da han nægtede at efterfølge denne ordre og ovenikøbet dræbte en hellenistisk jøde der i hans sted forsøgte at ofre til de græske guder. Efter Mattatias død fortsatte hans søn Judas Makkabæeren oprøret, og under hans ledelse vandt en jødisk hær en militær sejr over seleucidernes hær.

Jødernes Hanukkah er en fest til minde om denne sejr.

organisation