Halmpest
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Halmpest er i Nordisk mytologi betegnelsen for den "sygdom", det er ikke at få det ud af dagen, den berettiger. Mere jordnært var det en opfordring til ikke at blive liggende i høet for lang tid om morgenen (deraf "halmpest").
[redigér] Norrøn moral
Dette fænomen udspringer af, at i nordisk mytologi var konsekvensen af ugidelighed et efterliv hos dødsguden Hel i stedet for ophøjelse til gudernes, heltenes og igen mere jordnært, de virksommes Asgård. Moral i denne periode var altså defineret som nytteværdi for lokalsamfundet. Godt og ondt var ikke værdier, der bestemte efterlivet på samme måde som i f.eks. kristendommen. Det gjorde derimod en persons nytteværdi. Døde man i kamp, var man sikret en plads i Asgård. Undlod man derimod at kæmpe (hvis nødvendigheden bød sig), var man henvist til Hel. Det var altså en ganske anden værdinorm, som ikke var bestemt af en bedømmelse på skalaen god/ond, som det har været kendetegnende gennem europæisk kultur, men af den måde, hvorpå man varetog egne og især samfundets interesser. At være en kryster eller være unyttig (halmpest) var klare tabuer.
Hvorvidt udgangspunkt som dette er gangbart i post-moderniteten er nok tvivlsomt, men ikke desto mindre er samfundsdiskussionen omkring "det unyttige/selvrealiserende" menneske atter ved at blusse op.

