NASA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stephen K. Robinson i Mission Control Center under en opsendelse af rumfærgen Discovery
Stephen K. Robinson i Mission Control Center under en opsendelse af rumfærgen Discovery

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA(European Space Agency). NASA får hvert år 16 milliarder dollars af den amerikanske stat til rumforskning, og er dermed det største rumfartsagentur i verden.Endvidre ejer NASA sattalit-teleskobet "Hubble".

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. Den 29. juli 1958 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret. Samtidig skiftede NACA navn til NASA.

[redigér] Missioner

Bemandede rummissioner Årstal
Mercury. Første bemandede rumfartøj. 1958-1963
Gemini-programmet. Bemandet rumfartøj nummer 2. 1962-1966
Apollo-programmet. Første månelanding. 1961-1972
Skylab. Første rumstation. 1974-1979
Apollo Soyuz Test Project. Første Russisk/Amerikanske samarbejdsprojekt. 1975
Rumfærge-projekt. Planlagt afstlutning 2010 1981-
MIR. USSR/Russisk rumstation. Ikke et NASA projekt, men NASA rumfærger besøgte MIR. 1986-2001
Den Internationale Rumstation (ISS). Planlagt afstlutning 2016. 1998-
Constellation-programmet. Næste generation af rumfartøjer Orion, Ares der skal afløse rumfærgerne. 2005-

[redigér] Sikkerhed

 Columbia (STS-107) på vej ned for sidste gang. Vragdele falder af ventre vinge.
Columbia (STS-107) på vej ned for sidste gang. Vragdele falder af ventre vinge.
Apollo 13s mirakuløse redning
Apollo 13s mirakuløse redning

Sikkerhed inden for rumfart er ret central og derfor omfattende hos NASA. Murphy's lov benyttes hvor høj sikkerhed er påkrævet, de mindste detaljer skal efterprøves og gentages. Intet overlades til tilfældigheder. Columbia (STS-107) er et eksempel på hvor galt det kan gå. Modsætningen Apollo 13 hvor alt gik galt, men mod alle forventninger ikke endte i en katastrofe.

Som Rumfartsorganisation har NASA en stor interesse i sikkerhed. Ikke alene pga. af økonomiske årsager, men også i forbindelse med omdømme. NASA ikke er privat ejet, men et "nationalt foretagende" og afhængig af politikkernes vilje til økonomiske resourser. NASA's øverste ledelse bliver desuden udnævnt af den amerikanske præsident. NASA's omdømme er et nationalt emne. Forfatteren Dan Brown har skrevet et bog der bla. omhandler NASA's nationale rolle (skønlitteratur), Moderisk bedrag.[1]

Da rumfærgen Columbia (STS-107) i februar 2003 brændte ved genindtræden i atmosfæren, blev der som følge af efterforskningen lavet ledelsesmæssige omstruktureringer. Ledelsen mente ikke der var mulighed var for at redde Columbia, og lod derfor rumfærgen genindtræde som planlagt. Undersøgelseskommisionen Columbia Accident Investigation Board (CAIB) mente at man kunne have forsøgt at reparere rumfærgen i rummet, på trods af risikoen og yderligere forsinkelse. Ved genindtræden i atmosfæren var isoleringen af rumfærgen ikke tæt nok og den eksploderede. Kaklerne der skulle isolere rumfærgen var faldet af under opsendelsen af rumfærgen. Besætningen omkom og vragdele faldt ned i flere af de amerikanske stater i og omkring Texas. Linda Ham der mentes at have haft en afgørende rolle i beslutningerne, blev anset for at have haft interessekonflikt da hun både havde ansvar for økonomi og sikkerhed. Hun og flere andre ansvarlige for STS-107 blev omplaceret som konsekvens af rumfærge-havariet.[2]

Der var en vis lighed med Challenger (51-L) rumfærgen der styrtede ned i 1986 . Rogerskommissionen fandt at ingeniører havde advaret om udstyr på rumfærgen ikke kunne tåle frost, rumfærgen blev sendt afsted på trods af advarsler.[3]

I modsætning til Challenger og Columbia overlevede Apollo 13's besætning. Besætningen der 33 år tidligere var på vej til månen og undervejs fik en eksplotion i en ilttank. Månelaningen blev aflyst og forsøg på at redde besætningen blev ikke på forhånd opgivet, selvom situationen var kritisk med bla. mangel på ilt. Begivenhederne om Apollo 13 er filmatiseret [4].

 Challenger (51-L) sidste rejse.
Challenger (51-L) sidste rejse.

[redigér] Rumfærge ulykker

Fire bemandede rummissioner hvor besætningerne omkom.

  • 1967 - Apollo 1 - besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen.
  • 1970 - Apollo 13 - månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen.
  • 1986 - Challenger (51-L) - eksploderede under rumfærgeflyvning.
  • 2003 - Columbia (STS-107) - styrtede ned under sin genindtræden i jordens atmosfære.


[redigér] 2007

Lisa Nowak, besætnings medlem på STS-121.
Lisa Nowak, besætnings medlem på STS-121.

I løbet af 2007 har NASA haft en del person relaterede sikkerhedsproblemer.

  • Astronaut Lisa Nowak blev arresteret 5. februar for et overfald på en kollega Colleen Shipman. Årsagen var et trekantsdrama hvori Bill Oefeleins var den 3. part. Efter episoden er Oefeleins overflyttet til US Navy i Virginia og Nowak overflyttet til US Navy i Texas.
  • En skudepisode 20. april hvor ingeniør William Phillips, skød og dræbte sin chef David Beverly. Årsagen var at ingeniøren var blevet kritiseret af sin chef. [5]

[redigér] Undersøgelse

Bill W. Oefelein, besætnings medlem på STS-116.
Bill W. Oefelein, besætnings medlem på STS-116.

NASA’s øverste ledelse Michael Griffin har igangsat en undersøgelse om astronauternes sundhed. Undersøgelsen påpeger at astronauter har højt indtag af alkohol i tiden op til rumfartsmissioner, i visse tilfælde i en grad hvor det har været sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Undersøgelsen blev igangsat som en direkte følge af astronauten Lisa Nowaks overfald på en kollega februar 2007. Astronauter er under ekstreme betingelser før, under og efter rumfærd. Lang tids isolation uden familie og høje krav til udholdenhed både fysisk og psykisk. Forudsætningerne for at få stress er store under disse arbejdsforhold. Kommiteen gør i rapporten opmærksom på at for personer med højt med niveau øges sandsynligheden for at få personlighedsforstyrrelser. [6]

[redigér] Resultater af undersøgelsen

Den nuværende helbredsvurdering af astronauter er omfattende og efterlever NASA's standarder. De nuværende årlige psykologiske evalueringer er omfattende, men data benyttes ikke til analyse.

Overdreven brug af alkohol har fundet sted før rumfærd. I to tilfælde er dette blevet rapporteret som sikkerhedsmæssigt uforsvarligt af både læger og besætningsmedlemmer. Uagtet rapporteringerne fik besætningerne lov til at lette uden ændringer i plan.

Astronauter bliver tilset af forskellige læger både i og uden for NASA, den manglende kontinuitet giver ikke mulighed for at opdage adfærd og psykologiske faktorer. [7]

[redigér] Anbefalinger fra kommiteen

Større fokus på menneskelig adfærd i udvælgelse og i løbende evaluering af astronauter. En politik til brug af personlig data og en klar adskillelse af data til forsknings brug og psykologiske spørgsmål, for at få astronauterne til at tale åbent og benytte data analytisk. Politik for alkohol skal udvides. "Code of conduct" "Regelsæt for god opførsel" skal nedskrives. Ledelse skal være lydhør over for personale der melder om bekymring vedrørende sikkehed eller andre vigtige emner.

Kommiteen påpeger at kultur ændringer er påkrævet og kulturændringerne er sværest at gennemføre. Det er i kulturmønstret de største farer lurer, endvidere at det tager tid at ændre kulturen. [8]

[redigér] Igangsættelse af anbefalinger

Total forbud af indtagelse 12 timer før flyving. Et system der giver mulighed for at rapportere sikkerhedsproblmer eller andre alvorlige bekymringer anonymt til øverste ledelse. Resten af kommiteens anbefaglinger er igangsat, men ikke fuldført.

[redigér] Organisationskultur

Kulturen i en given organisation er en uskreven "Sådan gør vi her". Ofte er kulturen mere bestemmende for adfærden i en given organisation end skrevne regler.[9]

[redigér] Ledelsen

Ændringer af organisationskultur udføres "Top down" fra den øverste ledelse og nedefter. Det påpeges i alle rapporterne at lederne skal ikke bare skal igangsætte kultur ændringer, men også selv ændre kultur. I en stor organisation som NASA er der flere niveauer af ledelse. Men kort sagt er ledelsen dem der tager dyre beslutninger, hvis et rumprojekt skal udskydes koster det milliarder $. En beslutning om at udskyde et projekt af sikkerhedsmæssige årsager kan være en svær afgørelse. Det stensikre bevis for en sikkerhedsbrist kan først dokumenteres når ulykken er sket. [10]

[redigér] Astronauter

Astrounauter og ingeniører med højt uddannelses niveau, god psyke og fysik udvælges til farefulde og krævende opgaver. Ikke kun rummissionerne, men alle forberedelserne dertil kræver høj ekspertise og god psyke. Beslutninger skal også tages på dette niveau, men i forhold til ledelses-beslutninger er det liv og død på nært hold, Teamwork er ikke bare et buss-word, men en reel nødvendighed. Samtidig er astronautkulturen meget konkurrerende, eftersom besætningsmedlemmer udvælges. [11]

[redigér] Kultur og Økonomi

 Columbia (STS-107) sidste rumfærd.
Columbia (STS-107) sidste rumfærd.

I forbindelse med Challager, Columbia og senest berusede kollegaer, har astrounauter og ingeniører meldt om sikkehedhedsrisici til ledelsen uden at blive hørt. Sikkerhedsrapporterne startende med Challanger meldte om en nødvendig ændring i organisationskultur, Columbia ligeså og de seneste rapporter i forbindelse med Lias Nowak episoden, melder desuden om stessede astrounauter og højt alkohol indtag. Fra "Apollo 13" i 1970 til 2007, 37 års teknologisk udvikling, men en tilsyneladende tilbagegang i organisatinskulturen. Økonomien i at vedligeholde en rumstation, sende rumfartøj afsted hver 3. måned, lønne astrounauter , både dem der bebor rumstationen og besøgende, plus et stort hold kontrollere, personale på jorden, indkøb af hardware, software og administration. Budgettet har vel en vis indflydelse på adfærd og kultur, høj sikkerhed er bekostelig. [12]

[redigér] NASA TV

NASA TV er en amerikansk TV kanal ejet af NASA. Kanalen er delt ind i tre under kanaler: Media, Offenlig og Undervisning. Hver af de tre kanal har forskellige programmer, fælles er dog at de alle sender 24 timer i døgnet. Udover en masse undervisningsprogrammer og dokumentarere sender kanalen også direkte fra opsendelser og pressemeddelelser.
NASA TV sendes simultant både over satellit, men også direkte over internettet. Mange lokale amerikanske TV udbydere tilbyder NASA TV i deres programpakker. Der dog altid muligheden for at se NASA TV online.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Referencer om sikkerhed

2007 ^ 

2007 undersøgelse ^ 

Undersøgelse og anbefalinger ^ 

Columbia ^ 

Challenger^ 


Apollo 13 ^ 

Organisationskultur NASA ^ 

Kultur og økonomi ^ 

Bøger og film nævnt - Fiktion ^ 


Denne artikel om rumfart er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

organisation