Den danske Halle-mission
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den danske Halle-mission var den første organiserede missionsvirksomhed i den protestantiske kirkehistorie. [1]
1704 besluttede Frederik 4. at grundlægge en oversøisk mission i kolonien Trankebar, som var oprettet 1620 af Christian 4. og i 1706 nåede de tyske missionærer Bartholomäus Ziegenbalg (1682-1719) og Heinrich Plütschau (1676-1752) til kolonien i Indien, hvor Trankebar således blev udgangspunkt for den protestantiske mission i Sydindien.
På grund af politiske og religiøse forbindelser mellem det danske hof og pietiske kredse i Tyskland såvel som personlige kontakter mellem de første missionærer og August Hermann Francke udviklede De franckeske stiftelser i Halle (Die Franckeschen Stiftungen zu Halle) sig til et af de vigtigste udgangspunkter for missionsvirksomhed.
De pietiske kredse i Halle omkring Francke og hans efterfølgere tegnede sig over de følgende knap halvandet hundrede år for udvælgelsen og uddannelsen af nye kandidater til udsendelse til Indien.
Det engelske selskab SPCK - Society for Promoting Christian Knowledge - deltog fra 1710 finansielt og logistisk i dette missionsarbejde, og fra dansk side styrkedes missionsarbejdet i det hele taget ved oprettelsen af Missionskollegiet i 1714.
[redigér] Noter
[redigér] Eksterne henvisninger
- Franckesche Stiftungen zu Halle, hjemmesiden for De franckeske stiftelser i Halle
- Schriften zur Dänisch-Halleschen Mission (Digitale Bibliothek), skrifter vedrørende den danske Halle-mission
- Kildetekster vedrørende Bartholomäus Ziegenbalg på tysk WikiSource, især rejse- og missionsberetninger.
| Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

