Løsgænger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel handler om det politiske begreb. For den tidligere straffelovsregel, se løsgængeri.
En løsgænger eller partiløs er en folkevalgt, der står uden for partierne, dvs. ikke indgår i en partigruppe.
Normalt bliver man løsgænger ved at melde sig ud af partiet i valgperioden. Det forkommer mere i kommunalpolitik end i Folketinget, bl.a. fordi partiapparaterne spiller en stor rolle for sekretær- og ekspertbistand til folketingsmedlemmerne, og det stiller store krav til det enkelte medlem at skulle favne alle politiske fagområder.
Officielt hedder det ikke om en folkevalgt at han er løsgænger, men uden for partierne, i Folketinget forkortet UP. Betegnelsen løsgænger er egentlig humoristisk ment, da en løsgænger er en person uden fast bopæl eller erhverv (vagabonder og prostituerede). Løsgængeri var tidligere strafbart.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kendte løsgængere
[redigér] Folketingspolitikere
- Anne Grete Holmsgaard og Jørgen Lenger (1986–1986 efter brud med VS, indtil de gik ind i SF)
- Jacob Haugaard (1994-98)
- Anders Møller (2002-05)
- Peter Brixtofte (2004-05)
- Flemming Oppfeldt (2004-05)
- Morten Messerschmidt (i en kort periode i 2007, nu tilbage i Dansk Folkeparti)
- Louise Frevert (fra 2007)
[redigér] Kommunalpolitikere
- Finn Rudaizky (Københavns Borgerrepræsentation, fra 2005-)
- Winnie Berndtson (Københavns Borgerrepræsentation, fra 2005-)

