Hygiejne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hygiejne (af navnet på den oldgræske gudinde for sundhed: Hygieia) er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden, og der har været opstillet talrige regelsæt til fremme af denne del af sundheden. Overdreven iver i hygiejnens tjeneste har dog også fremkaldt modstand i befolkningen, hvilket bl.a. kan ses af ordsproget:

Renlighed er en god ting, sagde kællingen. Hun vendte særken nytårsaften.
—Gammelt dansk ordsprog

Indholdsfortegnelse

[redigér] Oversigt

Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikrorganismer, bakterier og svampe. Indsatsen gælder, både når angrebet rammer mennesker, og når det rammer husdyr og afgrøder. Forebyggelsen består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker, husdyr og afgrøder adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

Afhjælpning af et allerede opstået angreb er betydeligt mere vanskelig. Her må man først erkende, at vedkommende person, husdyr eller afgrøde er under angreb. Dernæst må man inddæmme angrebet, for at det ikke skal brede sig i den allerede angrebne organisme, men også for at forhindre, at den angrebne skal blive til en ny smittekilde. Og endelig må man nedkæmpe den eller de angribende mikrober.

En fisk renses af andre fisk.
En fisk renses af andre fisk.

[redigér] Forebyggende hygiejne

Gennem årtusinders erfaringer har det vist sig, at en række praktiske indretninger af byer og boliger er nødvendige for at undgå smitte og store epidemier. Men det er ikke nok i sig selv, for den personlige adfærd i en række daglige situationer er mindst lige så betydningsfuld.

Fra samfundets side har indsatsen især været rettet imod at få de farlige mikrober adskilt fra befolkningens føde og vand. Til det formål har det været nødvendigt med gennemtænkt og koordineret håndtering af en række mulige smittekilder.

[redigér] Husholdningsaffald

Det daglige affald fra hver eneste husholdning må skaffes bort, før det bliver til et udklækningssted for livsfarlige organismer. Hvis det ikke sker, kan der meget hurtigt udvikle sig epidemiagtige tilstande, hvor svage eller svækkede bliver ofrene. Det ser man gentagne eksempler på i slumbyerne overalt på kloden. Her er børnedødeligheden høj, og de syge og gamle bukker under for selv almindelige sygdomme som forkølelse og influenza. Se renovation.

[redigér] Afføring og urin

Menneskers og husdyrs affaldsstoffer udskilles som afføring og urin. Hvis personen eller dyret har været smittet, vil der følge smittekim med disse affaldsstoffer, og derfor er det afgørende at få adskilt dem fra enhver kontakt med drikkevand og fødemidler. Man ser det, hver gang krige eller katastrofer får sundhedsvæsenet til at bryde sammen, hvordan [mave-tarm sygdomme]] straks breder sig, når drikkevandet bliver forurenet. For at undgå dette har man de fleste steder valgt at føre affaldet bort gennem kloaksystemer, sådan at det kan renses og deponeres forsvarligt. Se kloakering.

[redigér] Snavs

Snavs kan være mange ting, spændende lige fra støv til madrester og andre efterladenskaber fra mennesker og husdyr. Det er i vidt omfang kulturbestemt, hvornår den enkelte mener, at mængden af ophobet snavs er uacceptabel, men også boligmiljøet, boligens anvendelse, almindelig vane, fysisk og psykisk overskud og helt personlige standarder spiller en rolle. Fælles er det, at når tærskelen er overskredet, vil man reagere på snavs ved at gå i gang med rengøring.

En del af al rengøring består simpelthen i oprydning, dvs. at skabe orden i det rod, der hersker på stedet. Oprydningen kan være overfladisk, hvor rodet reelt blot skjules eller flyttes til et andet sted (skabe, skuffer, pulterkammer osv.), eller den kan være grundig, sådan at hver ting anbringes på en velbegrundet plads. Som det vil være velkendt for mange, har rod en tendens til at brede sig på bekostning af orden. Det er også velkendt, at det kræver indsats, at genskabe (eller i bedste fald: vedligeholde) orden. Begge dele kan ses som eksempler på Termodynamikkens 2. lov.

Den væsentligste del af rengøring er dog den egentlige indsats mod den del af snavset, der kan være til fare for sundheden hos beboerne. Før opfindelsen af støvsugeren, bestod rengøring i fejning eventuelt suppleret med afvaskning af gulve, paneler, døre, vinduer, karme osv.

Fejning kan være en ganske effektiv metode til at fjerne snavs. Hvis man i forvejen har udlagt et opsamlende materiale (i ældre tid var det ofte fint sand eller i sengene: halm), kan man fjerne snavset ved at fjerne dette materiale og feje op efter det. Ulempen er, at det kan støve ganske meget under fejningen, og at selve støvet måske endda kan være den egentlige risiko (se f.eks. husstøvmide, børneorm og miltbrand).

Den hygiejniske effektivitet ved at vaske gulve m.m. afhænger dels af den metode, der bliver brugt, dels af den omhu, der bliver lagt i arbejdet, og dels af de vaskemidler, man anvender. I dag er produkter som askelud og brun sæbe afløst af letopløselige og vellugtende midler, hvis virkning ofte er baseret på et indhold af tensider.

[redigér] Tøjvask

Oprindelig var hensigten med tøjvask ofte blot den at fjerne ubehagelig lugt ved tøjet: forharsket hudfedt, ammoniak fra urin, skatol fra afføring samt smørsyre og andre aflejringer fra sved har skabt en cocktail, som har gjort samvær til en blandet fornøjelse. Ved hjælp af askelud eller ammoniakvand blev fedtstofferne forsæbet, så de kunne opløses i vand. Ved hjælp af tilført sæbe blev fedstofferne holdt i emulsion, så de ikke aflejredes på tøjet igen. Proteinpletter og farvestoffer fra frugter og drikkevarer var det vanskeligt at fjerne helt, og derfor blev vasken senere suppleret med blegning – først naturlig blegning i sollys og senere kunstig blegning med blegemidler eller ved hjælp af optisk bedrag (blånelse).

Ved hjælp af tøjvasken kunne man samtidig også bekæmpe snyltere som lus og lopper, der spreder sygdomme. På den måde virkede tøjvask som forebyggende hygiejne. I dag tjener tøjvask mest til at skaffe rent, dvs. pletfrit og velduftende, tøj. Den hygiejniske side af processen har mindre vægt, og derfor kan man holde en lavere temperatur i vaskevandet og bruge mindre skrappe vaskemidler (se sulfo).

[redigér] Personlig hygiejne

Etagevask á la Carl Larsson 1908.
Etagevask á la Carl Larsson 1908.

Kropsvask er egentlig blot en videreførelse af den hud- og pelspleje, som de fleste dyr udfører. Pattedyr, som er særligt opmærksomme på lugtsignaler, bruger megen tid på at afsætte ”dufte” fra kirtler forskellige steder på kroppen. Disse stoffer tjener til markering af territoriet, som signal om brunst eller som vejmarkering for artsfæller.

For mennesker har kropslugte givetvis haft de samme funktioner (se feromon), og så længe gruppen var overskueligt lille, var lugtene også et fælles produkt. Men den koncentration af mennesker, som fulgte med overgangen til agerbrug, betød også, at man var tvunget til at omgås personer, man ikke havde gruppefællesskab med. Fra da af blev det et led i civilisationen, at man skjuler eller dæmper sine lugtsignaler. Dette er den anden baggrund for kropsvask.

Med tiden udviklede afvaskningen sig til vel tilrettelagte ritualer, som omtales i mange af de ældste skrifter. Tænk blot på Illiadens omtale af rituel fodvask ved modtagelse af en vandrer eller på Bibelens fortælling om Jesu vask og salvelse af sine disciple. I oldtiden og middelalderen var kropsvask og badning anledninger, der bragte folk sammen, men med puritanismen blev det ilde anset at bade og vaske sig offentligt. Det skal dog nævnes, at erfaringerne fra pestens tid også kan have bidraget til at fjerne lysten til fællesbad.

I dag er kropsvask næsten altid ensbetydende med brusebad eller karbad. Den oprindelige afvaskning markeres som udsædvanlig ved et udtryk som "etagevask", der antyder karakteren af nødløsning. Kropsvask foregår ved hjælp af tempereret vand, vellugtende sæbe eller sulfo, og den følges op af en indsmøring i creme og påføring af deodorant (eller – om nødvendigt – antiperspirant). Således rustet går nutidens mennesker dagen i møde sikkert forvisset om, at man har styr på alle de pattedyragtige signaler.

Der ses af og til advarsler om, at renligheden er ved at tage overhånd: folk fjerner det naturlige fedtlag fra kroppen og kommer let til at fryse, de påfører sig alle mulige, naturlige eller kunstige stoffer og får allergier og tør eller sart hud. Der er dog ingen tvivl om, at grundig kropshygiejne er et middel til at forebygge smitte og sygdomme.

Håndvask
Dame, der vasker hænder. Maleri af Gerard ter Borch d.y. fra slutningen af det 17. århundrede.
Dame, der vasker hænder. Maleri af Gerard ter Borch d.y. fra slutningen af det 17. århundrede.

Det har vist sig, at hænderne er én af de smitteveje, som oftest bringer betændelser, diarrhoeer og influenza'er videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, for det bremser de mange, smittebærende mikrodråber. Derimod er det ikke så godt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag med eller anrette mad med. Yderligere er det et problem, at så mange lader være med at vaske hænder efter toiletbesøg, for det medfører, at personer, som ellers omhyggeligt har vasket hænder, nu må røre ved det dørhåndtag, som den uvaskede hånd måske har overført smitte til. Endelig er det problematisk, at smitte kan overføres fra hænderne til maden under tilberedning og anretning - eller i værste fald overføres fra ubehandlede fødevarer til hænderne og derfra tilbage til varmebehandlede, "sikre", madretter.

Derfor lægger sundhedsmyndighederne stor vægt på håndvask som det vigtigste led i en forebyggende hygiejne, - og vel at mærke en grundig, omhyggelig og gennemført afvaskning:

  1. Før handvask fjernes alle ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle.
  2. Håndvask bør også foretages efter brug af engangshandsker.
  3. Håndvask indledes med, at hænderne gøres rigtigt våde
  4. Hænderne vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder.
  5. Husk også håndrygge, tommelfingre, håndled og mellemrummene mellem fingrene.
  6. Negle renses grundigt med sæbe og negebørste - også på oversiden langs kanten af neglene og ved negleroden.
  7. Hænderne skylles omhyggeligt i vand for at fjerne alle sæberester, som snavs og smittekim sidder i.
  8. Hænderne tørres omhyggeligt i et rent, blødt materiale.
  9. Hænderne kan eventuelt efterbehandles med et egnet hudplejemiddel.

Det anbefales, at man vasker hænder i følgende situationer:

  • Når man har fået jord på hænderne.
  • Før man går i gang med at lave mad.
  • Mens man laver mad, dvs. hver gang man skifter fra en proces til en anden.
  • Før man spiser.
  • Når man har været på toilettet.
  • Når man har hjulpet andre med toiletbesøg.
  • Når man har pudset næse (og nyst eller hostet).
  • Når man har sat snavset vasketøj til vask.[1]
Mundhygiejne
Børn som modtager undervisning i tandbørstning.
Børn som modtager undervisning i tandbørstning.

[redigér] Fødemiddelsikkerhed

  • Drikkevandsforsyning
  • Fødevarehygiejne – jord til bord
  • Køkkenhygiejne

[redigér] Tiltag ved sygdom og epidemier

  • Isolation
Pestmuren, der skulle adskille beboerne i det pestramte Sydfrankring fra det ikkesmittede Nordfrankrig.
Pestmuren, der skulle adskille beboerne i det pestramte Sydfrankring fra det ikkesmittede Nordfrankrig.
  • Karantæne
  • Desinficering
  • Bekæmpelse af vektorer
  • Kirurgiske indgreb
  • Medicinske indgreb
  • Livsreddende behandling
  • Registrering
  • Kontrol
  • Tilsyn

[redigér] Se også

[redigér] Noter

  1. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 2. udg. 2004 ISBN 7-7676-039-1 (eller elektronisk: Sundhedsstyrelsen: Vejledning om hygiejne i daginstitutioner)

[redigér] Litteratur

  • Bjørg Marit Andersen: Håndbok i hygiene og smittevern : Sykehjem og langtidsinstitusjoner, 2006 ISBN 82-92230-10-6
  • Christian Conrad: Krankenhaushygiene damals und heute – was hat sich geändert? i Hygiene und Medizin 29(6), S. 204 ff. 2004 ISSN 0172-3790
  • Phyllis Entis: Food safety : old habits, new perspectives, 2007 ISBN 9781555814175
  • Dan Höjer: Ulækkert?, 2006 ISBN 87-641-0071-5
  • Sarah Ihne: Investigation of chemical and microbiological residues on dishes cleaned by hand and machine on the basis of specific examples, 2006 ISBN 9783832254100
  • Thomas McKeown: The role of medicine: Dream, mirage or nemesis? 1980 ISBN 978-0691082356
  • M. Klude, U. Seebacher og M. Jaros: Potenzielle Gefährdung von Mensch und Umwelt durch Desinfektionsmittel in der Krankenhaushygiene: Eine vergleichende Bewertung. i Krankenhaus Hygiene und Infektionsverhütung 24(1), S. 9–15 2002 ISSN 0720-3373
  • Nina Jahren Kristoffersen, Finn Nortvedt og Eli-Anne Skaug (red.): Grundlæggende sygepleje, 2006 ISBN 978-87-628-0631-3
  • Norman G. Marriott: Principles of Food Sanitation, 2006 ISBN 9780387250250
  • A. Nassauer: Die neue Richtlinie für Krankenhaushygiene und Infektionsprävention – Tradition und Fortschritt. i Hygiene und Medizin (29(4), S. 113–115 2004 ISSN 0172-3790
  • Solveig Sørensen: Almen fødevarehygiejne, 2006 ISBN 978-87-7881-689-4
  • Zaini Ujang: Municipal wastewater management in developing countries : principles and engineering 2006 ISBN 1843390302
  • Margaret M. Walsh (ed.): Dental Hygiene: Theory and Practice, 2003 ISBN 9780721691626

[redigér] Eksterne links


Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
organisation