Clemens af Alexandria
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab. Han betragtes som en helgen og kirkefader.
I sin ungdom rejste Clemens rundt i Middelhavsområdet for at finde en højere mening og bekendte sig til flere religioner, men i Alexandria, som dengang var det østlige Middelhavsområdes intellektuelle hovedstad, blev han, under indflydelse af teologen Pantaenus, omvendt til kristendommen. Omkring 180 blev Clemens selv leder af Pantaenus' skole og fik bl.a. Origenes som elev. Under kejser Septimius Severus' kristenforfølgelser i 202-203 måtte Clemens søge tilflugt hos biskop Alexander i Kappadokien.
Clemens' vigtigste værker udgør hans store trilogi: Protreptikos pros Ellenas ("Tilskyndelse til grækerne"), Paidagogos ("Pædagogen" el. "Underviseren") og Stromateis ("Strøtanker"). I disse værker forsøgte han at lave en skriftlig fremstilling af kristendommen og dens moral i den traditionelle, verdslige græske litteraturs form.
| Kirkefædre |
| Ignatius af Antiochia • Justinus Martyren • Athenagoras • Melito af Sardis • Theofilos af Antiochia • Irenæus • Hippolytus • Origenes • Clemens af Alexandria • Dionysios af Alexandria • Methodius af Olympos • Tertullian • Cyprianus af Kartago • Lactantius • Eustathius af Antiochia • Eusebios af Caesarea • Kyrillos af Jerusalem • Athanasius af Alexandria • Hilarius af Poitiers • Basileios den Store • Gregorius Nazianzus • Gregorius af Nyssa • Johannes Chrysostomos • Ambrosius af Milano • Diodoros af Tarsus • Theodoros af Mopsuestia • Theodoros af Cyrrhus • Kyrillos af Alexandria • Hieronymus • Augustin • Johannes Cassianus • Dionysios Areopagita • Maximos Bekenderen • Johannes af Damaskus • Efraim Syreren • Gregor 1. • Isidor af Sevilla • |

