Beredskabsstyrelsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Beredskabsstyrelsen | |
|---|---|
Beredskabsstyrelsens karakteristiske B |
|
| Ressortministerium | Forsvarsministeriet |
| Oprettet | 1. januar 1993 |
| Hovedsæde | Birkerød |
| Leder | Frederik Schydt |
| Budget | 496 mio. Kr. (Finanslov 2005) |
| Antal ansatte | 600 fastansatte + 750 værnepligtige |
| Webside | www.brs.dk |
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet (tidligere under Indenrigsministeriet) med Redningsberedskabet som ansvarsområde.
Styrelsen består af en tilsyns- og rådgivningsafdeling, en operativ afdeling (tidligere Beredskabskorpset), en administrativ afdeling, samt et direktionssekretariat.
Man fører tilsyn med de kommunale redningsberedskaber, rådgiver disse og øvrige myndigheder på beredskabsområdet.
Den operative afdeling omfatter dels det statslige redningsberedskab på i alt fem beredskabscentre, tre skoler, et frivilligcenter, samt internationale nødhjælpsopgaver.
Under internationale operationer benyttes navnet Danish Emergency Management Agency.
Styrelsens centrale del er placeret i Birkerød.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Beredskabsstyrelsens historie går tilbage til 2. verdenskrig, hvor man 1. marts 1938 oprettede Statens Civile Luftværn, der skulle afhjælpe skader forårsaget af et luftangreb på Danmark. Dette skulle foregå dels ved decideret brandslukning, men også gennem nødtørftige reparationer. Man medbragte således værktøj og tømmer for at kunne iværksætte en omgående håndværksmæssig indsats.
Civilforsvarsstyrelsen (CF-styrelsen) blev dannet 1. april 1949, da man i forbindelse efterkrigstiden blev mere opmærksomme på truslen fra Sovjetunionen og Warszawapagten. Det blev derfor besluttet at omlægge værnet til et beredskab, der havde til formål at beskytte de civile - både i krig og under anden krise. Således opprioriterede man brandberedskaberne og begyndte at foretage planlægning for beredskabets funktion under deciderede krigshandlinger.
Det blev således også stadigt mere aktuelt at tage højde for angreb med atomvåben.
Efter Den kolde krigs afslutning ønskede man at fokusere mere civil beskyttelse i fredstid og valgte at danne redningsberedskabet. Dette skete, da Beredskabsloven trådte i kraft 1. januar 1993.
Der var tale en sammensmeltning af brandvæsnerne ude i kommunerne og de lokale civilforsvar, der hidtil havde været underlagt hhv. Statens Brandinspektion og CF-styrelsen. Grundstenen for det tættere samarbejde blev lagt 1. januar 1992, hvor Statens Brandinspektion og behandlingen af alle sager vedr. brandloven blev flyttet fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet, hvor CF-styrelsen allerede hørte hjemme[1]. Sammensmeltningen gav navn til en ny, stor styrelse under Indenrigsministeriet ved navn Beredskabsstyrelsen.
Efter 1. juli 2003 har kommunerne ikke længere skullet opretholde et udvidet krigsberedskab. Dermed blev den sidste rest af det gamle civilforsvar formelt nedlagt.
Per 1. februar 2004 hører styrelsen under Forsvarsministeriet.
[redigér] Beredskaber
Beredskabsstyrelsen opretholder en døgnbetjent udrykningsvagt på i alt fem centre og et frivilligcenter, man driver i samarbejde med kommunerne ni støttepunktsberedskaber, man har et kemisk og nukleart beredskab, samt udfører nationale handlingsplaner ved Civil Sektors Beredskab.
Akut assistance fra styrelsens operative afdelinger ydes vederlagsfrit.
Se pjecen Assistance fra Beredskabsstyrelsen (2007)
[redigér] Beredskabscentre
De fem beredskabscentre i Allinge, Næstved, Haderslev, Herning og Thisted bemandes af værnepligtige på døgnvagt, samt frivillige på tilkald. Derudover har Den Frivillige Indsatsstyrke Øst (DFI-Øst) overtaget det tidligere Beredskab Storkøbenhavn i Hedehusene.
Hvert center råder over en stor mængde af materiel - herunder en række forskellige køretøjer - der kan rekvireres af myndighederne til brand-, rednings- eller miljøindsatser. Desuden kan mandskabet medvirke til eftersøgninger eller andre typer opgaver.
Centrenes brandbiler adskiller sig pt. (ultimo 2006) ikke væsentligt fra de lokale, kommunale redningsberedskabers materiel, dog vil man i nær fremtid indsætte en stor, terrængående vandtankvogn på centrene. Således er det mere specialiserede udstyr koncentreret omkring tungt redningsmateriel og et meget omfattende miljøberedskab, hvor sidstnævnte opretholdes i samarbejde med Miljøstyrelsen.
De fem beredskabscentre kan typisk kunne stille med mandskab og køretøjer inden for to timer overalt i landet, men skal dog kunne forlade centret inden for 5-15 minutter efter alarmering - alt afhængig af opgavens kompleksitet. Udrykningstiden for de fem centre er sat til to timer, da materiellet sjældent vil skulle bruges til akutte, livreddende opgaver.
Indtil 2005 drev man desuden en flygtningelejr på Beredskabscenter Fyn ved Middelfart.
De mest almindeligt tilbagevendende opgaver (dvs. ikke medregnet assistancer ifbm. kraftigt snevejr) er assistancer til brandslukning, brand-/gerningstedssundersøgelser, samt olieforureninger.[2]
[redigér] Støttepunkter
I alt ni støttepunkter er placeret i Fredensborg, Greve, Kalundborg, Nykøbing Falster, Odense, Fredericia, Esbjerg, Århus og Aalborg. Disse ni kombineres med de fem beredskabscentre, så man i alt når op på 14 støttepunkter[3].
De ni støttepunkter bemandes af mandskab fra det lokale, kommunale redningsberedskab på tilkald, mens driften betales af Beredskabsstyrelsen. Udstyrssammensætningen varierer til dels efter, hvad man har fundet relevant ud fra dækningsområdet. Ved de fem beredskabscentre anvender man blot det mandskab og materiel, der i forvejen er placeret på centret.
Det materiel, der forefindes på 14 støttepunkter er: Generatorer på egne trailere, redningsvogne med svært redningsudstyr, kompressorer til genopfyldning af luftflasker, lysmaster på trailere med egne generatorer. Af miljøudstyr har man dels udstyr til persondekontaminering - dvs. rensning af forurenede personer, samt særlige indsatsdragter til brug ved kemikalieuheld.
Udrykningstiden er fastsat til maksimalt en time.
De mest almindelige assistanceopgaver består i opfyldning af luftflasker ved lange indsatser, samt belysning af større eller mindre områder. Således havde man i 2005 hhv. 56 og 41 af disse assistancer ud af i alt 185.[4] Sidstnævnte benyttes også meget af kriminalpolitiet.
[redigér] Kemisk beredskab
Kemisk beredskab er den samlede betegnelse for den sektion af Beredskabsstyrelsen, der foretager rådgivning og analyser for andre myndigheder - herunder kommunale redningsberedskaber og politiet.
Rådgivningsdelen omfatter opslagsværker, der findes i alle landets automobilsprøjter og indsatsledervogne, samt på internettet. Derudover har man døgnet rundt en kemiker på vagt, der kan kontaktes telefonisk for konkrekt, akut rådgivning og om nødvendigt i eget køretøj møde ude på skadestedet (kemikalieberedskabsvagten). Denne kan f.eks. formidle kontakt til forskellige fabrikanter af kemikalier for nærmere teknisk information om stoffet eller hjælpe indsatsledelsen i kraft af sin egen viden på området.
Til analyseopgaverne har man eget laboratorium hos Danmarks Farmaceutiske Universitet i København, men også kontakt til en række specialiserede laboratorier i udlandet. Her kan man f.eks. identificere ukendte stoffer og rådgive på baggrund af resultaterne.
[redigér] Nukleart beredskab
Nukleart beredskab forestår på daglig basis primært planlægning af varsling og indsats i forbindelse med enten uheld eller deciderede angreb med radioaktive materialer. Således er man i tæt kontakt med lande med atomkraftværker.
Atomberedskabet består af permanenter målestationer, samt måleudstyr til brug i køretøjer eller fly/helikoptere. Herudover er der på beredskabscentrene og hos de kommunale redningsberedskaber deciderede målehold, der kan indsættes efter behov. De permanente målestationer sender udsender konstant data til en central server, så data kan aflæses online fra både Beredskabsstyrelsen selv, men også Forskningscenter Risø. De overvåges således også herfra. Hvis de konstaterer et forhøjet niveau vil de automatisk udsende en alarm, hvorefter en vagthavende beredskabsleder får til ansvar at beslutte den videre indsats.
Rigspolitiet fungerer som internationalt kontaktpunkt for Danmark omkring særlige hændelser. De er således også en del af atomberedskabet og kan om nødvendigt også foretage alarmeringeringen af beredskabslederen, hvis man modtager meddelelse om uheld udenfor landets grænser.
I forlængelse af disse opgaver udarbejder man også beredskabsplaner og er svarcenter for befolkningen. Slutteligt fører man tilsyn med nationale atominstallationer.
Det nukleare beredskab opretholdes i samarbejde med Statens Institut for Strålehygiejne/Sundhedsstyrelsen, IAEA og Forskningscenter Risø.
[redigér] Civil Sektors Beredskab
Civil Sektors Beredskab er oprettet i medfør af Beredskabsloven:
- § 24 De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.
I praksis betyder det, at de forskellige civile myndigheder og institutioner rundt om i landet skal planlægge, hvordan de vil kunne fungere under en given krisesituation. Dette kan f.eks. omfatte kraftværker, vandværker eller trafikselskaber under ekstreme vejrforhold.
Der er ikke kun tale om, at planlægge hver for sig, men det vil også i mange tilfælde være nødvendigt at koordinere planlægningen mellem hinanden, da dagens samfund i høj grad involverer mange forskellige enheder på alle niveauer. Således arbejder man også ud fra princippet om "sektoransvar", der betyder, at ansvaret under en kritisk situation vil lægge samme sted, som det gør til dagligt.
Styrelsens opgaver på dette område er dels koordinering af ministeriernes planlægning af disse områder, samt rådgivning af institutionerne. Derudover står man selv for planlægning på en række områder, der ikke varetages af andre myndigheder. Et eksempel på dette er aftalen omkring de såkaldte beredskabsmeddelelser, der sørger for at underrette Radioavisen ved f.eks. kemikalieudslip eller farligt vejr.
[redigér] Skoler
Beredskabsstyrelsen råder over tre skoler: Teknisk skole i Tinglev, lederuddannelser på Bernstorff Slot og højskolen i Snekkersten.
Den tekniske skole afholder en række kurser i forbindelse med ny- og efteruddannelse, samt har en større ruinby og flere brandhuse til brug ved øvelser. Blandt kurserne kan nævnes Holdleder Brand, Holdleder Redning, røgdykkerinstruktør, overtændingsinstruktør mv.
På Bernstorff Slot tilbyder man lederuddannelser inden for dels styrelsen selv og dels i det kommunale redningsberedskab - herunder uddannelsen til indsatsleder, faginstruktør og førstehjælpsinstruktør.
På højskolen foretager man uddannelse i ledelse inden for redningsberedskabet i tæt samarbejde med Bernstorff Slot.
[redigér] Kilder
- ↑ Iflg. Indenrigsministeriet besluttet ved kongelig resolution af 6. december 1991
- ↑ Beredskabsstyrelsens statistikbank - Niveau 3 beredskabet: De statslige regionale beredskabscentre: http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/sta/Statistikbank/Niveau3.htm
- ↑ Folder fra BRS: Niveau 2-beredskabet, støttepunkter
- ↑ Beredskabsstyrelsens statistikbank - Niveau 2 beredskabet: Støttepunkterne: http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/sta/Statistikbank/Niveau2.htm
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Litteratur
- Søren Rislund, eget forlag:
- Besættelse, beredskab og brandbiler, 2002 ISBN 87-988204-1-9

