Demens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Demens (fra latin de- (fra, væk fra) og mens (sind)) er en svækkelse af hjernens kognitive funktion ud over hvad man normalt forventer af svækkelse pga. alderdom. Demens kan være forårsaget af alzheimers sygdommen. Demens omfatter en lang række af syndromer, som er karakteriseres ved indeholder flere samtidige kongnitive problemer, og som har en varighed på mere end 6 måneder. Derudover skal sværhedsgraden af symptomerne være så udtalt, at det påvirker patientens arbejdsevne og sociale funktionsniveau.

Diagnostiske kriterier for demens. Alle kriterierne skal være opfyldt

A. Udvikling af flere samtidige kognitive problemer, som omfatter hukommelsessvækkelse og mindst én af følgende: Afasi (Problemer med at tale og forstå), apraksi (problemer med at udføre almindelige praktiske færdigheder, f.eks. spisning), agnosi (problemer med at genkende ting eller personer), eksekutiv dysfunktion.

B. De kognitive problemer skal have en sværhedsgrad så arbejdsevnen eller den sociale funktionsevne svækkes, samt være en svækkelse af det tidligere funktionsniveau

C. Diagnosen kan ikke stilles hvis patienten samtidig er bevidsthedssvækket eller er i delirium

D. Alle undersøgelserne, både kliniske og parakliniske, skal give holdepunkter for at symptomerne har en organisk baggrund og ikke skyldes en psykiatrisk lidelse, f.eks. depression eller skizofreni


Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation