Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Konungariket Sverige
Sveriges flag Sveriges nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Kongens valgsprog: För Sverige, i tiden.
Nationalmelodi: Du gamla, Du fria (nationalsang)
Kungssången (kongesang)
Sveriges placering
Hovedstad Stockholm
59°21′ N 18°4′ E
Største by Stockholm
Officielle sprog Svensk 1
Regeringsform
Konge
Statsminister
Konstitutionelt monarki
Carl 16. Gustav af Sverige
Fredrik Reinfeldt
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Kalmarunionen
1521
1523
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
449.964 km² (nr. 54)
8,67
Indbyggertal
 • 2006 anslået

 • 2002 folketælling

 • Tæthed
 
9.060.430 (nr. 85)

8.940.788

20,0/km² (nr. 155)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
383,82 mia. USD (nr. 19)
28.400 USD (nr. 19)
Valuta Svensk krona (SEK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Internetdomæne .se
Telefonkode +46
Kendingsbogstaver (bil) S
Luftfartøjsregistreringskode SE
1 Ikke officielt vedtaget.

Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Sverige (på dansk tidligere også skrevet Sverrig) eller Kongeriget Sverige er et land beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø, grænsende op til Norge mod vest, Finland helt mod nordøst og forbundet til Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Centralt placeret i Nordeuropa har det kyststrækninger til Skagerrak, Kattegat, Østersøen og den Botniske Bugt. Med et areal på 449.964 km2 er det Vesteuropas tredjestørste land.

Sverige er i dag Skandinaviens største og vigtigste land, en position landet har haft siden det 17. århundrede, hvor Sverige under Karl X Gustav formåede at fravriste Danmark provinserne Skåne, Halland og Blekinge. Store områder ved Østersøen, fra Nordtyskland over Baltikum til Finland har i perioder også været under svensk kontrol, men måtte opgives efter nederlag til det russiske rige i det 18. og 19. århundrede. I dag er Sverige et meget pacifistisk land, der i løbet af de sidste 200 år, mest bemærkelsesværdigt under 2. verdenskrig, med succes har holdt sig ude af deltagelse i konflikter og krige. I nyere tid har man forsøgt at gøre sig til en neutral mægler mellem stridende parter på kloden.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie

[redigér] Forhistorie

Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. I modsætning til i Danmark har man kun fundet meget sparsomme fund i det meste af Sverige fra stenalderen. Man har fundet tilværkede flintesten i Skåne dateret til omkring 9.000 f. kr., og man mener at jægere og samlere langsomt spredte sig nordpå derfra. Omkring 4000 f. kr. ved man at der i Danmark og det sydligste Sverige blev indført landbrug og husdyrhold, der sandsynligvis har spredt sig langsomt nordpå.

Omkring starten af bronzealderen forårsagede et særdeles mildt og gunstigt klima en forøgelse af befolkningen i hele det sydskandinaviske område. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at især det sydlige Sverige var tæt befolket i bronzealderen, men også længere nordpå i Sverige op til omkring Stockholm er der fundet spor fra denne tid.

Fra Jernalderen er det sandsynligt at forskellige større magtområder har udviklet sig i Sverige. Tacitus beskrev i 98 e. kr. en stamme i det svenske område med navnet "Suitonerne", som skulle være stærke i både våben og skibe. Man ved ikke meget om denne tid, men det er muligt at stammer i det svenske områder har udøvet en vis indflydelse på nærliggende områder, og man mener at der har foregået en slags invasion ind i det danske område omkring denne tid. Der har sandsynligvis ikke været noget sammenhængende svensk herskabsområde sent i Jernalderen og under vikingetiden, men snarere forskellige rivaliserende konge/høvdinge-dømmer. Kilder nævner Götaland og Svealand som to autonome stærke regioner på denne tid. Det sydlige Sverige var i Jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet tættere til områder i Danmark. I dette område har man omkring Ystad fundet spor af en større handelsplads fra cirka 600-700 e. kr..

Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet fik besøg af svenske vikinger.


[redigér] Middelalder

I perioden mellem 1100 og 1400 var Sverige stadig i gang med at dannes og konsolideres. Under kong Sverker I (1134-1155) siges det at rivaliseringen mellem Svealand og Götaland ophørte med Götalands indlemmelse i Svealand. De næste hundrede år var præget af interne stridigheder mellem forskellige adelsslægter der gjorde krav på tronen. Den største årsag til en endelig svensk samling under nogenlunde stabile forhold skal findes i Birger Jarl, der i perioden 1248-1266 formåede at skabe nogenlunde faste rammer for en svensk statsdannelse, og som bl. a. i dag hyldes som grundlægger af Stockholm. I disse år forsøgte man at indføre et feudalt system, som det havde fungeret i Europa i mange hundrede år.

I 1319 blev den kun tre-årige Magnus II konge af både Sverige og Norge. Drengens lange mindreårige status bidrog til monarkiets faldende indflydelse i området, og stærke adelsslægter begyndte at spille en stadig større rolle, og fik tiltvunget sig stadig større rettigheder. I 1365 indsatte de magtfulde adelige i landet pga. utilfredshed med Magnus regering i stedet hans nevø Albrecht af Mecklenburg som konge. Den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betød dog også Albrechts fald, og man vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfølger.

I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge, nemlig den danske. Det viste sig dog hurtigt at man i Sverige heller ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.


[redigér] Sverige bliver stormagt

I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Mest markant, da Danmark ved Roskildefreden i 1658 måtte opgive de kernedanske Skånelande (Skåne, Halland og Blekinge) til Sverige. Under den store nordiske krig måtte Sverige i 1710 dog trække sig ud af det nordlige Baltikum, hvor man i 200 år havde hersket. Dermed sluttede Sveriges korte hegemonialstilling i Østersøen.

I 1809 måtte Sverige efter nederlag til Rusland også afgive kontrollen over Finland til Rusland. Finland havde ellers siden Middelalderen været mere eller mindre under svensk kontrol. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Siden denne mindre krig, har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger, og landets neutralitetsstatus er noget man har værnet om og bidraget af lige siden.

Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Sverige var i 1952 medstifter af Nordisk Råd og blev i 1995 medlem af Den Europæiske Union

Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet uddelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik

Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.

Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.

Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.

Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsvarende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsvarende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).


[redigér] Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).

Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

[redigér] Geografi

Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.

Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.

Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.

Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.

[redigér] Provinser

Uddybende artikel: Sveriges län
Kort over Sverige
Kort over Sverige

Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svenskere føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).

Se også listen over kommuner i Sverige.

[redigér] Byer

Uddybende artikel: Sveriges købstæder

Svenske byer med over 30.000 indbyggere pr. 2004:

Placering By Indbyggertal Län Landskap
1. Stockholm 1.212.196 Stockholms län Södermanland, Uppland
2. Göteborg 487.488 Västra Götalands län Västergötland, Bohuslän
3. Malmö 280.312 Skåne län Skåne
4. Uppsala 127.734 Uppsala län Uppland
5. Västerås 107.194 Västmanlands län Västmanland
6. Örebro 98.573 Örebro län Närke
7. Linköping 96.732 Östergötlands län Östergötland
8. Helsingborg 91.025 Skåne län Skåne
9. Jönköping 83.202 Jönköpings län Småland
10. Norrköping 82.903 Östergötlands län Östergötland
11. Lund 76.263 Skåne län Skåne
12. Umeå 74.005 Västerbottens län Västerbotten
13. Gävle 68.635 Gävleborgs län Gästrikland
14. Borås 63.223 Västra Götalands län Västergötland
15. Södertälje 59.977 Stockholms län Södermanland
16. Eskilstuna 59.016 Södermanlands län Södermanland
17. Täby 58.123 Stockholms län Uppland
18. Karlstad 57.779 Värmlands län Värmland
19. Halmstad 55.658 Hallands län Halland
20. Växjö 53.607 Kronobergs län Småland
21. Sundsvall 48.463 Västernorrlands län Medelpad
22. Luleå 45.551 Norrbottens län Norrbotten
23. Trollhättan 44.522 Västra Götalands län Västergötland
24. Östersund 42.940 Jämtlands län Jämtland
25. Nyköping 39.952 Södermanlands län Södermanland
26. Borlänge 38.757 Dalarnas län Dalarna
27. Upplands Väsby 36.535 Stockholms län Uppland
28. Tumba 35.780 Stockholms län Södermanland
29. Falun 35.385 Dalarnas län Dalarna
30. Kalmar 34.745 Kalmar län Småland
31. Skövde 32.639 Västra Götalands län Västergötland
32. Karlskrona 32.309 Blekinge län Blekinge
33. Kristianstad 32.188 Skåne län Skåne
34. Lidingö 30.930 Stockholms län Uppland
35. Skellefteå 30.839 Västerbottens län Västerbotten
36. Uddevalla 30.283 Västra Götalands län Bohuslän

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi

Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.

Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.

Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.

Gotland og Öland er Sveriges største øer.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi

Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.

Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50% af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.

Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi

Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.

Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.

Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur

Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.

Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.

Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgren, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

[redigér] Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage

Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.

Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

[redigér] Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.

Svarer til Danmarks Sankthans, men fejres på en anden måde.

Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').

Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

[redigér] Øvrige emner

  • Sveriges arkitektur
  • Sveriges kendte personer
  • Sveriges kommunikation
  • Sveriges militær
  • Sveriges nation
  • Sveriges transport
  • Sveriges turisme
  • Sveriges udenrigsforhold
  • Svenske adelsslægter
  • Sveriges regenter

[redigér] Eksterne henvisninger

Sverige

Byer:

Stockholm | Göteborg | Malmö

Landskap

Götaland:

Skåne | Blekinge | Halland | Småland | Västergötland | Bohuslän | Dalsland | Östergötland | Gotland | Öland

Svealand:

Värmland | Dalarna | Närke | Västmanland | Södermanland | Uppland

Norrland:

Gästrikland | Hälsingland | Medelpad | Ångermanland | Härjedalen | Jämtland | Norrbotten | Västerbotten | Lappland

Län

Blekinge län | Dalarnas län | Gotlands län | Gävleborgs län | Hallands län | Jämtlands län | Jönköpings län | Kalmar län | Kronobergs län | Norrbottens län | Skåne län | Stockholms län | Södermanlands län | Uppsala län | Värmlands län | Västerbottens län | Västernorrlands län | Västmanlands län | Västra Götalands län | Örebro län | Östergötlands län

Andet

Svensk sprog

organisation
Andre sprog