Lambert van Haven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lambert van Haven, 1630-95, Bygmester og Maler, Søn af Skildreren Salomon v. H. og født i Bergen 16. April 1630. Allerede i 1653 var han kgl. Bygmester og siden 28. Maj s. A. gift, og endnu s. A. rejste han, ledsaget af sin Broder Michael og formodentlig ogsaa af sin unge Kone, for kgl. Regning til Italien for yderligere at uddanne sig. Vistnok med flere og lange Afbrydelser var han i Udlandet 15-16 Aar; fra 1669 eller 1670 er han igjen til Stadighed hjemme og har strax stor Medbør: skjønt der var flere andre ældre kgl. Bygmestre, som Evert Jansen og Hans Steenwinkel, forfremmedes v. H. snart efter sin Hjemkomst til Generalbygmester (1671), blev Inspektør over Kongens Malerier og Billedhuggerarbejder og fik en aarlig «Besoldning» af 1500 Rdl. K., en den Gang meget betydelig Løn. Som Generalbygmester havde v. H. nok at tage vare, baade med selv at arbejde for Hs. Maj. og med paa Kongens Vegne at slutte Akkorder med Hoffets forskjellige Haandværkere og Kunstnere, endog med Stempelskærerne. Efter kgl. Ordre af 1670 havde Hans Steenwinkel gjort Planen og forfærdiget Modellen, efter hvilken Kjøbenhavns Nørreport skulde opføres, men næste Aar kom de raadende paa andre Tanker, og det overdroges v. H. at udarbejde en ny Plan og gjøre Tegninger til nævnte Port, som saa opførtes efter disse. I 1673-75 gjorde v. H. og Joh. Franck (V, 270) en stor og dyr Stenfontæne til Jægersborg Hundegaard; den kostede ikke mindre end 1240 Rdl. K., af hvilken Sum Franck, som udførte Arbejdet, kun fik den mindste Del; i 1674 ombyggede v. H. Porthuset paa Jægersborg, og i 1682 paabegyndte han sit Hovedværk, Frelsers Kirke paa Christianshavn. Grundstenen til Kirken blev lagt 19. Okt. 1682, men Indvielsen fandt først Sted 19. April 1696, et Aars Tid efter v. H.s Død. (Taarnet er af langt senere Datum og opført af Thurah.) -- Som Maler var v. H. ligeledes virksom for Kongen og Hoffet: til Jægersborg gjorde han en Apollo, en Mars, en Minerva og en Hercules, alle lige store; end videre det danske Rigsvaaben til Rosenborg, Christian V i Salvingsdragt, H. Løvenhjelms Portræt osv. I 1671 sluttedes der Kontrakt mellem Universitetet og v. H. om «et Kontrafej» til en Altertavle i Trinitatis Kirke (Alteret her ødelagdes i Byens Brand 1728).
v. H. blev en anset og velhavende Mand. Da i 1680 Terrænet mellem Stormgade og Ny Kongensgade blev bebygget, slog v. H. sig ned der og opførte rimeligvis selv sit senere Vaaningshus, det nuværende Harboeske Fruekloster i Stormgade. Hvad hans første Hustru hed, og naar hun døde, vides ikke; 17. Nov. 1674 ægtede han Anne Pedersdatter Slange (f. 1653), med hvem han fik en Hoben Børn, mindst n. v. H. døde i Kjøbenhavn 9. Maj 1695. Han efterlod sig en Del Malerier og Kobberstik, som afkjøbtes hans Enke for kgl. Regning, og som kom henholdsvis paa Kunstkammeret og det kgl. Bibliothek. Hans Enke hensad i gode Kaar og døde først 1729.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |

