Haakon 7. af Norge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Haakon 7. Konge af Norge |
|
| Navn: | Haakon 7. |
| Regerede: | 1905–57 |
| Født: | 3. august 1872, Charlottenlund Slot |
| Død: | 21. september 1957 |
| Begravet: | Akershus slot |
| Valgsprog: | Alt for Norge |
| Far: | Frederik 8. |
| Mor: | Louise af Sverige-Norge |
| Ægtefælle(r): | Maud af Norge |
| Børn: | Olav |
Haakon 7. eller Håkon VII (3. august 1872 – 21. september 1957) var konge af Norge fra 1905 til 1957, valgt, ved en folkeafstemning, efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905.
Han blev døbt Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel, men gik under navnet "prins Carl" før han tog det norske kongenavn Haakon. Han blev efterfulgt som konge af sin søn, Olav.
Haakon 7. var den næstældste søn af kong Frederik 8. af Danmark, og yngre bror til kong Christian 10. af Danmark. Farfaderen var kong Christian 9. af Danmark, mens morfaderen var kong Karl 4. af Norge (Karl 15. af Sverige).
I 1896 giftede han sig med sin kusine Maud Charlotte Mary Victoria Sachsen-Coburg-Gotha, som i 1905 blev dronning Maud af Norge. Hun var født 26. november 1869, og døde 20. november 1938. Hun var yngste datter af kong Edvard 7. og Dronning Alexandra.
22. juni, 1906 blev Maud og Haakon kronet i Nidarosdomen i Trondhjem.
Under 2. verdenskrig fra 1940 til 1945 var kong Haakon i eksil i London. Kongen og kongefamilien blev et vigtig symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.
| Efterfulgte: Oscar 2. af Sverige |
Konge af Norge 1905-57 |
Efterfulgtes af: Olav 5. af Norge |
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |

