Sløjd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk Sløjdlærerskoles bygning gennem mere end 100 år, Værnedamsvej 13, København. 2007.
Dansk Sløjdlærerskoles bygning gennem mere end 100 år, Værnedamsvej 13, København. 2007.

Sløjd er et fag i den danske folkeskole og har været det i mere end hundrede år. Sløjd er en pædagogisk tilrettelagt undervisning, der skal udvikle barnets alsidige evner gennem målrettet værkstedsarbejde. Sløjd adskiller sig derved sig fra husflid, hvor fremstillingen af produktet står i centrum.

Vi har fået ordet gennem svensk, men på dansk omfatter sløjd ikke textilslöjd (håndarbejde, som er et selvstændigt skolefag) og hemslöjd (husflid og delvis kunsthåndværk) som på svensk. Til gengæld blev ordet håndgerning i 1800-tallet også brugt om sløjd m.v. Et nyt fag på seminarierne fra 2007 er materiel design, som omfatter dele fra både sløjd og håndarbejde.

De mest udbredte områder inden for sløjd er træsløjd og metalsløjd, men faktisk er det kun materialers giftighed eller farlighed, der sætter en begrænsning. Også eksempelvis horn, tak, ben, kunststof, læder, pil, ståltråd, hestehår, paraffin, tin, sten osv. inddrages i sløjdundervisningen.

»Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra idé over planlægning til udførelse.« (Kilde: Undervisningsministeriet).

Eksempler på emner, man kan tage op, kunne være: pilefletning, lædersyning, grøn sløjd, ståltrådssløjd = luffarslöjd, knivbygning, børstenbinding, spånsløjd, lysestøbning, tinstøbning, intarsia, smykkesløjd, fuglehuse, spil, smedning, trædrejning.
I sløjd arbejder man også med design, kulturteknikker, etnografika og sløjdteori (herunder: værktøjslære og materialelære).

Der har været sporadiske tiltag til manuelt arbejde i skoler for flere hundrede år siden, og det var med i skoleloven af 1814, da den almindelige undervisningspligt blev indført; men der kom ikke noget ud af tankerne før end i 1880'erne. I anden halvdel af 1800-tallet opstod husflidsbevægelsen (en af hovedpersonerne var Niels Christian Rom (1839-1919)), og i samme periode opstod tanken om sløjd som en pædagogisk funderet værkstedsundervisning. Det første betydningsfulde tiltag til sløjdundervisning i Danmark er fra ca. 1883, men 1886 er et skelsættende år, hvor to sløjdlærerskoler så dagens lys i Danmark, nemlig Askov Sløjdlærerskole (nu videreført som Sløjdhøjskolen i Esbjerg) grundlagt af Søren Lassen Meldgaard (1850-1894), og Dansk Sløjdlærerskole grundlagt af Aksel Mikkelsen (1849-1929) i København.
Både Melgaard og Mikkelsen deltog i 1880'erne i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige hos sløjdforegangsmanden Otto Salomon (1849-1907), men den første skolemand, der indførte sløjd, var Uno Cygnaeus (1810-1888) i Finland.
I mange år repræsenterede de to skoler (Askov Sløjd og Dansk Skolesløjd) forskellige sløjdretninger, der lå i strid med hinanden. Askov-sløjdens Sløjdforeningen af 1902 blev forenet med Dansk Skolesløjd ved foreningssammenlægning i 1978, og i dag er der ingen reminiscenser af interne stridigheder.
Dansk Skolesløjd var (indtil sammenlægningen og forsoningen i 1978) langt det mest udbredte af de to sløjdsystemer, men til gengæld ser de senere års sløjdudvikling ud til at stå mere i gæld til Askov-lignende tanker.
Aksel Mikkelsen fra Dansk Skolesløjd var ophavsmand til, at der blev fremstillet værktøj i børnestørrelse, og dette blev solgt fra Dansk Sløjdlærerskoles Værktøjshandel, indtil denne blev nedlagt i begyndelsen af 1990'erne. Der var især tale om børnestørrelser af høvle og rammesave, men også om den særlige kolonnehøvlebænk til skolernes sløjdsale.

[redigér] Undervisningsministeriets læreplan

Af Undervisningsministeriets læreplan for sløjd fremgår:

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Design og produkt
  • Materiale- og værktøjskendskab
  • Kulturteknikker
  • Skabende processer

I sløjd skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, både i faget sløjd, og når sløjd indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

  • udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter,
  • kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø,
  • forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling,
  • udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde.

Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.


[redigér] Eksterne henvisninger

organisation