Willie Dixon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
| Sprogproblemer Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl eller uklare formuleringer. Artiklen bør revideres eller rettes kraftigt op. |
William James Dixon(1. juli 1915 – 29. januar 1992 i Vicksburg, Mississippi). Han var en amerikansk blues bassist, sanger, sangskriver og pladeproducer, bl.a. arbejdede han som producer for Chess & Checker Records i Chicago. Han opfattes som en af nøgle skikkelserne bag skabelsen af Chicago blues, og arbejdede da også sammen med Chuck Berry, Muddy Waters, Howlin' Wolf, Led Zeppelin, Otis Rush, Bo Diddley, Little Walter, Sonny Boy Williamson, Koko Taylor, Little Milton, Eddie Boyd, Jimmy Witherspoon, Lowell Fulson, Willie Mabon, Memphis Slim, Washboard Sam m.fl.
[redigér] Historie
I hans pubertetsår havde han mange gnideringer kørende med loven, og besluttede sig for at tomle til Chicago. Han optager en boksekarriere, og 1936 vandt han titlen, The Golden Gloves som sværvægter. I 40'erne sættes hans udvikling som bassist i stå, da han modsætter sig sin værnepligt under Anden Verdenskrig; han kommer 10 måneder i fængsel. Efter krigen genforenes han med sin Baby Doo Caston, en bas-tutor; sammen danner de The Big Three Trio, senere fik Columbia Records som pladeselskab. Senere skriver Dixon kontarkt med Chess Records som kunstner, men i 1951 var han blevet fuldtidsansat for selskabet. Hans forhold med dem var til tider anstrengt, skønt han var der fra 1948 til i starten af tresserne. I denne periode var hans udbytte og indvirkning forbløffende, og faktisk hævdede han engang at "I am the blues", hvilket kan synes en smule arrogant, men der er ingen tvivl om at han var en af hovedpåvirkningerne i blues på denne tid - gennem hans sangskrivning, live optrædender, indspillinger samt rige produktionsarbejde for pladeselskaberne.
Senere indspillede han på Bluesville Records.
Hans "double bass playing" var af høj standard. Han optræder på mange af Chuck Berrys tidlige indspilninger, hvilket vidner om hans kobling mellem blues og fødsel af rock 'n' roll.
Dixons talent som sangskriver lå i at oppudse "archaic Southern motifs" i moderne arrangementer. Dette skabte sange med ryggraden af blues, og livligheden af popmusik. Brittiske R&B bands i 1960'erne trækkede konstant på Dixon-sangbogen efter inspiration.
Hans forværrende helbred i 70'erne og 80'erne pga. diabetes, endte med at ben måtte amputeres. Willie Dixon døde af hjertesvigt i Burbank, Californien i 1992, han blev begravet på Burr Oak Cemetery i Alsip, Illinois.

