Vlad Dracula
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vlad III Dracula (1431 - 1476) (også kaldt Tepes, udtales 'tse-pesh', og betyder groft oversat Spidderen), var en rumænsk krigsfører og prins i det femtende århundrede.
Siden starten af 1970'erne er Vlad Dracula ofte blevet associeret med den fiktive vampyrgreve fra Bram Stokers roman Dracula. Man har nemlig troet, at Bram Stoker var inspireret af den historiske Vlad Draculas liv. Nyere forskning har imidlertid vist, at dette næppe var tilfældet. Stoker stødte bare på navnet og brugte det til den roman, han allerede var igang med.[Kilde mangler] Associationen har dog fortsat stor betydning for rumænsk turisme.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Dracula blev født i 1431 i den transylvanske by Sighisoara. På det tidspunkt levede Draculas far, Vlad II Dracul, i eksil i Transylvanien. Her forsøgte han at samle opbakning til hans planer om at overtage den Valakiske trone fra den Danesteriske prins, Alexandru I.
Man kender ikke meget til Draculas tidlige liv, dog ved man, at han havde en ældre bror, Mircea, og en yngre bror, Radu den Smukke. Han opdragelse stod hans mor og dennes familie for. Hans uddannelse begyndte i 1436 efter at hans far besatte den Valakiske throne og havde dræbt hans Danestiske rival. Hans træning var typisk for enhver anden kongelig søn i Europa. Dracula lærte alle de ting om krig og fred, der var forventet af en kristen ridder.
Under en tyrkisk invasion i 1442 forsøgte faderen at være neutral, men tyrkerne blev trængt tilbage af ungarene og indsatte Basarab II på tronen. Vlad II Dracul fik dog tilbageerobret året efter med tyrkernes hjælp. For at vise sin taknemmelighed over for den tyrkiske sultan, underskrev han en kontrakt, der ikke blot forpligtede ham til at sende en årlig skat, men også til at forsyne sultaens harem med unge drenge fra området. For at forsikre sultanen om hans gode vilje, blev hans to yngste sønner sendt til sultaen i 1444. Dracula forblev gidsel hos sultaen indtil 1448.
Dracula opnåede over en periode meget magt, men blev væltet af tronen tre gange. Desuden sad han i fængsel i 16 år i Ungarn, og deltog i et stort antal krige. Han bliver første gang fyrste over Valakiet, og Transylvanien i oktober 1448, styrtes i november og flygter til fyrst Bogdans hof i Moldavien. Omkring juletid samme år bliver han og fyrst Bogdans søn, den jævnaldrende Steven, venner og Steven er sådan set den eneste virkelige ven Dracula får. I 1451 går Dracula i ungarsk tjeneste og i 1456 erobrer han magten tilbage i Valakiet og Transylvanien.
Han var berygtet for at pælespidde sine fjender. Det siges sågar at Dracula nød at spise sine måltider på trappen foran sin residens, hvor han således imens kunne kigge på sine fjenders pælespiddede lig. Dette træk fremhæves ofte af forskere, journalister og kunstnere, der ønsker at associere "Dracula" med vampyrer og deres blodige livsstil.
Han udgød især frygt mod den ottomanniske rige, som sikkert ville have overtaget Europa, hvis ikke han havde stoppet dem.
[redigér] Vlad Dracula i populærkulturen
Ligesom Bram Stokers fiktive grev Dracula har også den historiske Vlad Dracula inspireret talriger bøger, film, tegneserier osv.
Tegneserien Vlad pælespidderen (Vlad l'Empaleur, på dansk fra Carlsen Comics, 2006), af Hermann og Yves H., bygger på den nyeste historiske forskning og giver et levende, medrivende indtryk af de komplekse politiske forhold, der prægede Vlad Draculas liv.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
http://vampires.monstrous.com/dracula.htm

