Store bededag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkeårets liturgiske farver | |
|---|---|
| 1. søndag i advent | |
| 2. s. i advent | |
| 3. s. i advent | |
| 4. s. i advent | |
| Juleaften | |
| Juledag | |
| Sankt Stefan | |
| Julesøndag | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| 1. s. efter Helligtrekonger | |
| 2. s. efter Helligtrekonger | |
| 3. s. efter Helligtrekonger | |
| 4. s. efter Helligtrekonger | |
| 5. s. efter Helligtrekonger | |
| Sidste s. efter Helligtrekonger | |
| Septuagesima | |
| Seksagesima | |
| Fastelavn | |
| 1. s. i Fasten | |
| 2. s. i Fasten | |
| 3. s. i Fasten | |
| Midfaste | |
| Mariæ Bebudelse | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påskedag | |
| 2. påskedag | |
| 1. s. efter påske | |
| 2. s. efter påske | |
| 3. s. efter påske | |
| Store bededag | |
| 4. s. efter påske | |
| 5. s. efter påske | |
| Kristi himmelfartsdag | |
| 6. s. efter påske | |
| Pinsedag | |
| 2. pinsedag | |
| Trinitatis | |
| 1. s. efter Trinitatis | |
| 2. s. efter Trinitatis | |
| 3. s. efter Trinitatis | |
| 4. s. efter Trinitatis | |
| 5. s. efter Trinitatis | |
| 6. s. efter Trinitatis | |
| 7. s. efter Trinitatis | |
| 8. s. efter Trinitatis | |
| 9. s. efter Trinitatis | |
| 10. s. efter Trinitatis | |
| 11. s. efter Trinitatis | |
| 12. s. efter Trinitatis | |
| 13. s. efter Trinitatis | |
| 14. s. efter Trinitatis | |
| 15. s. efter Trinitatis | |
| 16. s. efter Trinitatis | |
| 17. s. efter Trinitatis | |
| 18. s. efter Trinitatis | |
| 19. s. efter Trinitatis | |
| 20. s. efter Trinitatis | |
| 21. s. efter Trinitatis | |
| Allehelgen | |
| 22. s. efter Trinitatis | |
| 23. s. efter Trinitatis | |
| 24. s. efter Trinitatis | |
| 25. s. efter Trinitatis | |
| 26. s. efter Trinitatis | |
| Sidste s. i kirkeåret | |
Store bededag er en dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse.
En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie ekstraordinære bededage ved særlige lejligheder. Disse blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt igen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Store bededags oprindelse
Den dag, vi i dag kender som "store bededag", blev indført af Hans Bagger (biskop over Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og helligdage i sit stift. Af disse blev den midterste lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele riget[1].
Store bededag blev indvarslet aftenen før ved stormklokkeringning fra landets kirker. Dette var tegn til, at der ikke længere måtte drives handel og at kroer, beværtninger og lign. skulle lukke, så folk ville gå hjem og hellige sig den forestående bededag, så de kunne møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgen, som forordningen krævede. Derefter skulle befolkningen afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed", indtil dagens kirkelige handlinger – gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang – var overstået[2].
Placeringen af store bededag på netop dette tidspunkt kædes sammen med de såkaldte "gangdage", der blev afholdt om foråret, hvor man gik i hellig procession ud over markerne for at styrke afgrødernes vækst. Til disse gangdage var knyttet kirkelige ritualer og tekstlæsninger, og de udgjorde således en slags modstykke til efterårets høstfest[3]. Dertil nævnes det også som bevæggrund, at denne placering tillod kongen af holde bededagen sammen med købehavnerne, inden han efterfølgende drog ud på sin årlige sommerrejse i landet.
[redigér] Struensees rolle
Det er en populær misforståelse, at det var Christian VII's berømte livlæge Struensee, der indførte store bededag, men som det fremgår ovenfor er dagen små 100 år ældre. Når den alligevel tillægges Struensee kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede hans helligdagsreform af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, herunder bl.a. helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmisse, Skt. Hans' dag, mortensdag og mikkelsdag. Ideen var, at de mange helligdage hindrede rigets fremme og at dagene fremover i stedet skulle bruges til "arbejde og nyttig gerning"[4].
[redigér] Traditioner
I tillæg til dagens egen historie er der særligt to traditioner, der er knyttet til store bededag - eller snarere aftenen før.
Mest kendt er nok skikken med at spise lune hveder storebededagsaften. Baggrunden for denne skik er, at heller ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise den følgende dag. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften - medens de endnu var varme og sprøde. Skikken kan belægges tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre[5].
Den anden tradition, der normalt forbindes med store bededag, er det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde storebededagsaften. Denne sæd kan føres tilbage til 1700-tallet og siges at være opstået på grund af det vellydende klokkespil fra Frue Kirke, der lokkede københavnerne ud for at spadsere og nyde de nyudsprungne, forårsgrønne linde– og kastanjetræer. Det siges, at borgerskabets forkærlighed for denne skik var medvirkende til, at Struensee ikke turde sløjfe store bededag ved helligdagsreformen i 1770, idet enevældens konger var afhængig af borgerskabets velvilje. Klokkespillet blev sat op i 1747, men blev ødelagt ved englændernes bombardement i 1807, hvor kirkens spir blev ramt og styrtede ned over hovedbygningen, der efterfølgende helt udbrændte. I perioden omkring 1850 blev størstedelen af Københavns volde sløjfet, hvorefter spadsereturene henlagdes til de tiloversblevne dele ved Kastellet og på Christianshavns vold[2].
[redigér] Eksterne henvisninger
- Historien bag store bededag (www.historie-online.dk)
- Store bededag (folkekirken.dk)
- Store bededag (Kristendom.dk)
- Opskrift på varme hveder (folkekirken.dk)
[redigér] Kilder
- ↑ http://www.folkekirken.dk/aktuelt/tidligere-temaer-link/store-bededag.html
- ↑ 2,0 2,1 http://www.kristendom.dk/artikler/2006/kvartal2/stbededag
- ↑ http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=330541
- ↑ http://www.historie-online.dk/special/bededag/struensee.htm
- ↑ http://www.historie-online.dk/special/bededag/hveder.htm
| Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

