Andreas Peter Berggreen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

A. P. Berggreen
A. P. Berggreen

Andreas Peter Berggreen (2. marts 1801 - 8. november 1880) var en dansk komponist, og musikalsk forfatter. Som ung blev han en overgang vejledt af C.E.F. Weyse, men modtog ikke egentlig undervisning.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Levned

Som barn blev han sat i huset hos sin morfar i Frederiksborg. Der var et livligt musikliv og Berggreen lærte at spille fløjte og klaver. Som 13-årig begyndte han at komponere små fløjtestykker og sange, og gennem en af sine lærere stiftede han bekendtskab med norske folkemelodier, hvilket startede en livslang interesse for folkesange fra alle lande.

Efter studentereksamen påbegyndte han et jurastudium, men opgav det hurtigt for at hellige sig musikken. Han begyndte at komponere først og fremmest kormusik, men også en opera og musik til teaterforestillinger.

2 gange forsøgte han uden held at starte et musiktidsskrift. I de få numre der udkom af Musikalsk Tidende i 1836 og det musikalske flyveblad Hejmdal i 1845, forfægtede han sine musikalske principper, hvad der indviklede ham i flere litterære fejder. I disse år virkede Berggreen også som musikkritiker i flere københavnske blade.

Trods manglende musikuddannelse fik Berggreen efterhånden vigtige embeder i København. Fra 1838 var han organist ved Trinitatis Kirke og i 1843 blev han sanglærer ved Metropolitanskolen. Samme år stiftede han Håndværker-Sangforeningen, hvilket gav stødet til de mange lignende sangforeninger, som siden opstod i Danmark. I 1859 blev han tillige udnævnt til Sanginspektør ved de lærde Skoler, Seminarierne og de øvrige under Kirke- og Undervisningsministeriet hørende Anstalter, en post han beklædte til kort før sin død

[redigér] Komponisten

Som komponist var Berggreen stærkt påvirket af Weyse og til J.A.P. Schultz. Han stræbte efter naturlighed og en nøje overensstemmelse mellem musik og tekst, men hans frygt for jagen efter effekt gav ikke sjældent hans musik et noget tørt præg, og han blev derfor ingen populær teaterkomponist. En del af hans sange og salmer er dog stadig i brug. I koralbogen fra 1954 er han repræsenteret med 18 melodier. Til gengæld nød han stor anseelse i samtiden, både i Danmark og i udlandet for sit arbejde med at samle, bearbejde og udgive både danske og udenlandske folkemelodier.

Resultatet heraf forelagde han offentligheden i sit værk: Folkesange og Melodier, fædrelandske og fremmede, samlede og udsatte for Pianoforte, der i 1. udgave udkom i 1842-47, og i betydelig forøget skikkelse i 2. Udgave 1861-71 i 11 store Bind. En overordentlig stor mængde folkemelodier fra alle verdens kanter kan man finde her med et let spilleligt akkompagnement, og med kritiske og historiske noter. Det er hans livs hovedværk og i tidens musikalske litteratur enestående.

Dette livslange arbejde blev værdsat i samtiden. I 1858 udnævntes han til titulær professor, og han hædredes med danske og svenske ordener. I 1876 stiftedes et legat i hans navn for musikere, der virkede til folke- og kirkesangens fremme, og i 1878 blev han æresdoktor ved Københavns universitet.

[redigér] Musikken

  • Sange med Akkompagnement af Guitar (1823)
  • Kantate til Regensens Tohundredaarsfest (1823)
  • Kantate til Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines Formælingsfest (1829)
  • Billedet og Busten (opera 1832)
  • Sokrates (skuespil 1835)
  • Tordenskjold (skuespil 1832)
  • Dronning Margrethe (skuespil 1833)
  • ”Sange til skolebrug”
  • Flere kirkekompositioner
  • romancer og sange
  • salmer

bl.a. melodierne til:

  • Et barn er født i Bethlehem (bearbejdelse af gammel folkemelodi)
  • Julen har englelyd
  • Dejlig er den himmel blå (ikke den kendte melodi)
  • Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred!
  • Velkommen igen, Guds engle små
  • Vær velkommen, Herrens år
  • Naturen holder pinsefest

[redigér] Kilder m.m.

organisation
Andre sprog