Fyrværkeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fyrværkeri
Fyrværkeri

Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser med henblik på at skabe forskellige lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Fyrværkeri består hovedsageligt af et rør, der er rullet af pap, indeholdende en kemisk blanding, kaldet en sats (benævnes ofte som "krudt").

En lunte (stupin) er sat på fyrværkeriet, for at få en forsinkelse af effekten. En stupin bestod i gamle dage af en bomuldssnor indhyllet i krudt, men denne type var for farligt, da omkringfarende gnister kunne antænde den længere inde, og derved få en mindre forsinkelse. Nu om dage bruger man en sikkerhedslunte, som i korte træk er krudt, der er indhyldet i et lag bomuldstråde samt nitrocellulose, der ofte er farvet grønt.

Til frembringelse af lyseffekter benyttes metaller eller metalsalte som alt efter deres art giver forskellige farver (natrium: gul, kalium: violet, lithium/strontium: rød, barium: grøn, kobber: blå), sølv (titanium/magnesium/aluminium/magnalium) eller gylden kul/jern.

[redigér] Eksterne henvendelser

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
organisation