Island
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Intet | |||||
| Nationalmelodi: Lofsöngur | |||||
| Hovedstad | Reykjavik 64°08′ N 21°56′ W |
||||
| Største by | Reykjavik | ||||
| Officielle sprog | Islandsk | ||||
| Regeringsform
Præsident
Statsminister |
Republik Ólafur Ragnar Grímsson Geir H. Haarde |
||||
| Uafhængighed • Suverænitet • Republik |
Fra Danmark 1. december 1918 17. juni 1944 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
103.000 km² (nr. 106) 2,7 |
||||
| Indbyggertal • 2006 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
307.261 (nr. 170) 2,9/km² (nr. 188) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 15,39 mia. USD (nr. 86) 35,586 (2005)USD (nr. 7) |
||||
| Valuta | Islandsk króna (ISK) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
GMT (UTC+0) GMT (UTC+0) |
||||
| Internetdomæne | .is | ||||
| Telefonkode | +354 |
||||
| Kendingsbogstaver (bil) | IS | ||||
| Luftfartøjsregistreringskode | TF | ||||
| Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com | |||||
Republikken Island er et land der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Islands historie
Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.
Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Island har verdens ældste parlament, Altinget, som blev dannet i 930. Altinget indførte i 1000[1] ved offentlig vedtagelse kristendommen som landets officielle religion.
Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Islands politik
Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fire års periode (det seneste valg blev afholdt den 12. maj 2007). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2008).
I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 88 og var præsident frem til 1996.
Efter altingsvalget den 12. maj 2007 dannede det konservative Selvstændighedsparti og den socialdemokratiske Alliance en ny koalitionsregering, med Geir Haarde som statsminister. Udenrigsminister er Alliancens leder, Ingibjörg Sólrún Gísladóttir.
[redigér] Provinser
Island er opdelt i 23 provinser, sýslur:
- Uddybende artikel: Islands provinser
[redigér] Kommuner
Der er 79 kommuner i Island
[redigér] Islands byer
Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 192.000 af ialt 307.672 indbyggere. Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hovedstadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil positiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere. Se Islands byer og bygder
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Islands geografi
Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme.
Omkring 10% af Island er isdækket. Kystlinjen danner mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret. De vigtigste byer er hovedstaden Reykjavik, Keflavík og Akureyri.
[redigér] Økonomi
- Uddybende artikel: Islands økonomi
Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.
Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.
Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes, og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik med mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, udvikling af nye grene af økonomien samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer.
Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansvæsenet er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Den økonomiske vækst var aftagende 2000-2002, men væksten er senere steget.
[redigér] Seværdigheder
- Bláa Lónið Den Blå Lagune en geotermisk opvarmet saltvandsø med mineralholdigt vand ved Keflavik
- Geysir i Haukedalur i det sydlige Island er den kendte gejser, der har givet navn til alverdens gejsere
- Gullfoss er det vandfald i Europa hvor der løber mest vand igennem i årets løb
- Hallgrímskirkja er med sit 73 m høje særprægede tårn Reykjavíks vartegn
- Hekla er en 1491 m høj vulkan, ca. 110 km øst for Reykjavik.
- Hornstrandir naturreservatets grænser går fra Hrafnsfjörður til Furufjörður
- Mývatn naturreservatet, regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere
- Námaskard er et fredet område med geotermisk aktivitet i form af varme dampende solfatarakilder.
- Skaftafell-Nationalpark
- Þingvellir var vikingernes parlament og er stedet, hvor de 2 kontinentalsokler mødes
- Vatnajökull er Islands største gletscher med et areal på ca. 8.100 km²
|
Hallgrímskirkja, Reykjavik |
|||
|
Gjain i nærheden af Hekla |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Islands Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministerium: Islandsk – gammelt og nyt på samme tid –. Dansk oversættelse: Pétur Rasmussen (pdf)
- Det danske udenrigsministeriums fakta om Island
- Fakta om Island
- Kort over Island
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard
| Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |

