Feta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Feta er betegnelsen på en hvid græsk ost af fåremælk, sjældnere af fåre- og gedemælk (næsten aldrig af ren gedemælk) med halvfast til fast konsistens, og let til skarp salt smag. Osten anvendes i Danmark især på eller i salater, og i Grækenland spises den ofte med olie på eller på tomatsalat.

[redigér] Fremstilling

Pasteuriseret mælk (primært fåremælk, kan også tilsættes gedemælk men aldrig komælk) opvarmes til lidt over 30 grader, tilsættes syrevækker (f.eks. lidt kærnemælk) og osteløbe. Efter ca. 30 minutter er mælken løbet sammen til en buddingeagtig konsistens. Den kan nu skæres i tern, og vallen kan løbe fra i ostelærred eller form til osten er så fast, at den kan skæres ud i skiver, blokke eller tern. Osten bliver lagret i en saltlage i mindst 3 måneder, og den skal opbevares i denne, da den ellers mugner (blåskimmel)og bliver Roquefort-agtig i smagen, hvilket grækere ikke traditionelt bryder sig om, og osten betragtes da som ødelagt. Feta er sædvanligvis formet til firkantede blokke. Ostens fedtindhold varierer fra 30-60%, men de fleste har et fedtindhold på ca. 45%. Feta kan kunstigt fremstilles af komælk, men for at få den specielle "feta-smag" må den da tilsættes et "lipase-enzym". Komælksfeta må nødvendigvis også tilsættes hvid farve (titandioxid), da den ellers ikke bliver hvid men gul.

[redigér] Oprindelse

Feta kendes tilbage fra antikken, og den bliver nævnt flere gange i Homer's Odysseen.

Navnet Feta (udtales på græsk "fættah") har sin oprindelse i det italienske ord "offa", som i diminutiv hedder "ofetta". Ordet betyder "en mundfuld", og er antaget af grækerne under det Byzantinske rige, hvor grækere og italienere (øst-romere og vest-romere som de kaldte sig på den tid) havde et nært samspil. Ordet er således italiensk og osten er græsk. Ordet er på nygræsk kommet til at betyde en "skive", og refererer til processen med at skære osten i skiver når den skal spises. Osten lagres indtil da i tønder med saltlage i kuber på 1-3 kg.

[redigér] Navnestriden

Grækenland krævede eneret på betegnelsen feta ved EF-domstolen, idet man hævdede feta skulle være en beskyttet oprindelsesbetegnelse knyttet til Grækenland, på samme måde som Parma-skinker kommer fra Italien og Champagne fra Champagne-distriktet i Frankrig.

I 1996 gav Europa-Kommissionen Grækenland medhold, men afgørelsen blev omstødt af EF-domstolen i 1999. I 2005 besluttede domstolen dog endeligt, at kun Grækenland må benytte navnet og først i 2006 opgav Tyskland og Danmark at forfølge sagen videre.

Retten til navnet er af stor økonomisk betydning på grund af den store eksport til især Mellemøsten. Det er p.t. uklart, hvad danskproduceret feta-ost i fremtiden kommer til at hedde, men Arla vil bruge produktnavnet Apetina med underteksten "Hvid ost i saltlage".

organisation