Kritisk Realisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk diskurs, som har nogle grundlæggende grænser for videnskaben, men er ellers meget åben. Den er et opgør med både postmodernismen og positivismen, og ligger sig derimellem. Dens ledende skikkelse er Roy Bhaskar der har skrevet hovedværket i kritsisk realisme "A Theory of Realist Science"[1]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Det Intransitive niveau

Den kritiske realisme konstitueres i første omgang af et begrebspar der det henholdsvist intransitive over for det transitive. Det intransitive er i den kritiske realismes ontologiske verden. Det er en objektiv virkelighed, som findes uden for mennesket erfaring. Det er denne man forsøger at fange når man udøver kritisk realistisk videnskab (sandheden er derude). I den henseende ligger den sig op af positivismen, men for de kritiske realister er virkeligheden dyb, og består ikke blot af erfaringer og observationer af begivenheder og fænomener (kaldet det hhv. empiriske og faktiske lag), men også af strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (kaldet det virkelige niveau). Der er hvad der ligger på det dybere/virkelige niveau der skaber visse tendenser i de fænomener vi gør os erfaringer omkring. Et naturvidenskabeligt eksempel er at tyngdekræftenhar den mekanisme at masser tiltrækker hinanden, dette betyder at hvis vi smider en mønt fra runde tårn vil den have en tendens til at falde direkte ned på jorden, med mindre andre systemer fik den til at få en ny bane (fx vinden). Virkeligheden er yderligere niveaudelt, dvs. at strukturerne og mekanismerne er herakisk opdelt. Eksempelvis er sociale strukturer der kun pga. de fysiske hvilket gør at det fysiske spiller ind på det sociale, men det sociale har også sine egne uafhængige strukturer der går langt udover det fysiske. Resultater der sker på det faktiske plan, det som vi erfarer, bliver derfor så vilkårligt, at de ikke kan forudses, men derimod forklares. Vi må gå fra overflade til dybde, ikke se på dybden og vurdere hvilken overflade denne har[2].

[redigér] Det transitive niveau

Den anden del af begrebsparret kaldes det intransitive, og er den sfære man normalt kalder epistomologi. Al dannelse af viden skabes inden for den sociale sfære og dvs. at den bygger viden på eksisterende viden, samt er produkt af noget der ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med realititeten. Alt vidensdannelse tager derfor udgangspunkt i den intransitive sfære, men må gennemgå den transitive for at blive behandler, hvilket skaber en usikker viden. Sagt på en anden måde: Det er umuligt at gengive sandheden 100 %. Til gengæld tror kritiske realister på den rationelle dømmekraft, og at man derfor kan vurdere hvor vidt at forskellige udsagn giver mening eller ej. Man kan derigennem komme tæt på sandheden, men aldrig være sikker på om man har fundet den[3].

[redigér] Aktør/Struktur

Den kritiske realisme tror som sagt på en niveaudelt virkelighed, og aktør/struktur dualismen, der ligger central i moderne samfundsvidenskab, behandler de som en sådan slags niveauforskel. Strukturerne er nødvendige for den sociale aktør, men konstituere ikke aktøren, den giver aktøren visse muligheder og visse begrænsninger, men overlader også noget op til aktøren selv[4].

[redigér] Metodologi

Den kritiske realismes metode baserer på dens ontologiske udgangspunkt. Det handler om at gå fra at erfarer fænomener til at finde ud af hvilke mekanismer strukturer m.v. der har skabt dette fænomen. Det handler om at gå i dybden, og dermed også klarklægge niveaudelingen på det virkelige plan mellem strukturerne. Dette bruger den adskillige værktøjer til, hertil især Abduktion. En teknik der også blev brugt af Marx[5].

[redigér] Viden, magt og Postmodernisme

Kritisk realisme har sit men ikke mindst et specielt forhold til postmodernismen og deres forhold til viden og magt. For postmodernisten er viden produceret af magt, hvilket den kritiske realist ikke er fremmed for, da de ser videnskab produceret af sociale relationer. Den kritiske realisme mener dog stadig at videnskaben er nødvendig, da den også kan være/bør være et kritisk redskab, og stå i opposition til magten, og være med til at skabe en bedre verden. Videnskab er dermed også en etisk og politisk fordring for en kristisk realist[6].

[redigér] Referencer

  1. Kritsik Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag s. 1-30
  2. Samfundsvidenskabelige Analysemetoder (2005), Nygaard (red.) Forlaget samfundslitteratur
  3. Samfundsvidenskabelige Analysemetoder (2005), Nygaard (red.) Forlaget samfundslitteratur
  4. Kritsik Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag
  5. Kritsik Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag
  6. Kritsik Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag
organisation