Islands politik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Islands politik. Den 17. juni 1944 proklameres Republikken Island på Þingvellir Tingvalla, og den første præsident Sveinn Björnsson bliver valgt og erklærer Island uafhængigt. Hermed indledes en ny æra for islandsk politik.

Præsidenten vælges ved direkte valg for en periode af fire år. Den nuværende præsident - Islands femte - er Ólafur Ragnar Grímsson, der valgtes den 29. juni 1996, og som blev genvalgt som præsident i juni 2004.

Altinget har 63 medlemmer valgt for en periode af fire år. Statsministeren kan - gennem præsidenten - på et hvilket som helst tidspunkt opløse tinget og udskrive nyvalg.

Ved det det forrige altingsvalg i maj 2003 videreførtes regeringskoalitionen bestående af Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet. Med henholdsvis 23 og 12 mandater rådede de over i alt 35 mandater. Ved altingsvalget den 12. maj 2007 bestod regeringens flertal omend kun med et enkelt mandat. Det spinkle flertal fik partiformændene til at opløse regeringssamarbejdet. Straks efter beslutningen om opløsningen af den daværende regering indledte Selvstændighedspartiets formand Geir H. Haarde og Alliancens formand Ingibjörg Sórún Gísladóttir forhandlinger om en ny regering. Den nye regering blev præsenteret 24. maj 2007. Den har et meget stort flertal i Altinget, 43 mandater i mod opossitionens 20.

Stemmerne ved det seneste altingsvalg den 12. maj 2007 blev fordelt således:

Bogst. Parti Stemmer  % Mandater
B Fremskridtspartiet 21.349 11,72 7
D Selvstændighedspartiet 66.749 36,64 25
F Liberale 13.233 7,26 4
I Islandsbevægelsen 5.953 3,27 0
S Alliancen 48.742 26,76 18
V Venstre-Grønne 26.136 14,35 9
Gyldige stemmer 182.162 100 63
Blanke og ugyldige stemmer 2909
Ialt stemmer 185.071

[redigér] Islands politiske partier

Sjálfstæðisflokkurinn Selvstændighedpartiet, er landets største og karakteriseres traditionelt som et centrum-højreparti. Partiformand er statsminister Geir H. Haarde siden oktober 2005.

Samfylkingin Alliancen var oprindeligt et samarbejde mellem altingets venstreorienterede partier, for at skabe modvægt mod Selvstændighedpartiets dominans af islandsk politik. Disse partier var Alþýðuflokkurinn (Socialdemokratiet), Alþýðubandalagið (Folkealliancen) og Kvennalistinn (Kvindelisten). Alliancen stillede op med fælles opstillingslister ved valget 1999 men i år 2000 blev de tidligere partier nedlagt og Alliancen blev formelt til et politisk parti. Partiets formand siden 2005 er udenrigsminister Ingibjörg Sólrún Gísladóttir.

Vinstrihreyfingin - Grænt framboð Venstrebevægelsen - De Grønne blev oprettet i 1999 af medlemmer af de partier der gik ind i Alliancen og som ikke ønskede et så tæt et samarbejde, først og fremmest pga. udenrigspolitikken. Partiet er imod Nato og EU. Foruden at være stærkt miljøorienteret er partiet også langt til venstre på den politiske skala. Formand siden oprettelsen har været Steingrímur J. Sigfússon.

Framsóknarflokkurinn Fremskridtspartiet er et centrumparti, hvis kernevælgere udgøres af den økonomisk meget forskelligt stillede landbrugsbefolkning. Formand er Guðni Ágústsson, som overtog posten efter at den tidligere fomand, Jón Sigurðsson, gik af efter altingsvalget i maj 2007.

Frjálslyndi Flokkurinn Det Liberale Parti blev stiftet lige før Altingsvalget i 1999 af fhv. minister Sverrir Hermannsson fra Selvstændighedspartiet. Partiet har især markeret sig inden for fiskeripolitikken. På trods at det fra starten ikke blev spået en stor fremtid i islandsk politik har det nu opnået mandater ved tre valg i træk. Partiets formand er Guðjón Arnar Kristjánsson.

Island er medlem af EFTA og siden 1994 af EØS ligesom Norge og Liechtenstein). Med medlemskabet af EØS har man alle de økonomiske fordele, som et medlemskab af EU vil indebære uden dog at have nogen politisk indflydelse på EU’s politik.

[redigér] Sikkerhedspolitik

Islands er medlem af NATO og har en forsvarsaftale fra 1951 med USA. Island har ikke selv noget militært forsvar, men en beskeden kystbevogtning, der hører under justitsministeriet. I 2006 trak USA alle sine militære enheder hjem og lukkede basen med udgangen af september måned, men forsvarsaftalen af 1951 er stadig gældende.

organisation