Henrik Pontoppidan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i litteratur
1917

Henrik Pontoppidan (født 24. juli 1857 i Fredericia - død 21. august 1943 i Charlottenlund) var en dansk forfatter, der delte Nobelprisen i litteratur med Karl Gjellerup i 1917 for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark." Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanligt omfattende billede af hans land og tidsalder. I 1863 flytter familien til Randers, hvor faderen har fået embede ved Skt. Mortens Kirke, og ind i en stor præstebolig med 20 værelser i to etager og en gård med stalde og udhuse. I 1933 bliver han æresborger i Randers.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Indflydelse fra Nietzsche

En tydelig lighed mellem den tyske filosof Friedrich Nietzsche og Pontoppidan kan ikke afvises. Nietzsche hævder i sit værk Moralens Oprindelse (1887), at det oprindelig har været rigtigt at stræbe efter magt, dvs. følge "herremoralen", men at kristendommens lære om barmhjertighed og medlidenhed har ført til en "slavemoral", der har svækket menneskeheden og medført en omvurdering af alle værdier. Nietzsche så det som sit mål at genrejse idealet om det stærke menneske, der kun lever for det jordiske og kæmper for at beherske sin verden - idealet om det individualistiske menneske. Pontoppidan er naturalist, og for ham er netop individualismen en vigtig værdi.

[redigér] Nådsensbrød

Sammenhængen mellem Nietzsche og Pontoppidan anes især i Pontoppidans navnkundige novelle Nådsensbrød fra novellesamlingen Fra Hytterne (1887). I denne novelle skildres en ældre proletarkvindes kamp mod at blive anbragt på herredets nye "barmhjertighedsasyl" kaldet "Kassen", hvor de ældre fratages enhver individualitet og blot bliver en del af en større enhed. "Kassen" afspejler den fordærvende "barmhjertighed", kristendommen har indført i samfundet. At anbringe kvinden på "Kassen" er, jf. Nietzsche og Pontoppidan, en moralsk dårlig handling, idet den er baseret på en af kristendommen indført "slavemoral". Den moralsk gode handling er, jf. Nietzsche og Pontoppidan, at lade kvinden passe sig selv - en handling i overensstemmelse med "herremoralen".

Pontoppidan er også kendt for sin holdning vedr. spørgsmålet, om et menneskes skæbne er determineret af arv- eller miljømæssige faktorer – i novellen Nådsensbrød fremstår det tydeligt, at Pontoppidan mener, at miljøet er den afgørende faktor: Den ældre proletarkvinde har måttet arbejde hårdt igennem hele livet, hvilket har medført, at hun går en dårligere skæbne i møde.


[redigér] Værkliste

(Årstallene dækker førsteudgaver. Adskillige af bøgerne er genudgivet senere, ofte kraftigt omarbejdede af Pontoppidan.)

  • Stækkede Vinger. Skitser (1881). (Efter Ballet. Tête à Tête. Et Endeligt).
  • Kirkeskuden. En Fortælling (1881).
  • Sandinge Menighed. En Fortælling (1883).
  • Landsbybilleder. Fortællinger (1883). (En Kjærlighedshistorie, En Fiskerede, Bonde-Idyl, Vinterbillede, Arv.)
  • Ung Elskov. Idyl. Roman (1885).
  • Mimoser. Et Familjeliv. Roman (1886)
  • Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887). (Knokkelmanden, Naadensensbrød, Ane-mette, Et Grundskud, Hans og Trine, Vandreren.)
  • Isbjørnen. Et Portræt. Roman (1887).
  • Spøgelser. En Historie. Roman (1888).
  • Skyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage. Fra Tidsrummet 1885-1890 (1890). (Ilum Galgebakke, To Venner, To Gange mødt, Den første Gendarm, Tro til Døden, I Kongens Kjole, Et Offer)
  • Krøniker (1890). (Menneskenes Børn, Sct. Peders List, Den stærke Skrædder, Havfruens Sang, Præsten og Herremanden, Grete Gaasepige, Digterliv, Præstesækken, Ungdom, Forbandelsen, Svend Morgendug.)
  • Natur. To smaa Romaner (1890). (Vildt, En Bonde.)
  • Muld. Et Tidsbillede. Roman (1891).
  • Det forjættede Land. Et Tidsbillede. Roman (1892).
  • Minder. Roman (1893).
  • Nattevagt. Roman (1894).
  • Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej. Roman (1894).
  • Dommens Dag. Et Tidsbillede. Roman (1895).
  • Det forjættede Land I-III (1896).
  • Højsang. Skildring fra Alfarvej. Roman (1896).
  • Lykke-Per. Hans Ungdom. Roman (1898).
  • Lykke-Per finder Skatten. Roman (1898).
  • Lykke-Per. Hans Kærlighed. Roman (1899).
  • Lykke-Per i det Fremmede. Roman (1899).
  • Lykke-Per. Hans store Værk. Roman (1901).
  • Lykke-Per og hans Kæreste. Roman (1902).
  • Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika. Roman (1903).
  • Lykke-Per. Hans sidste Kamp. Roman (1904).
  • Fortællinger I-II (1899).
  • Lille Rødhætte. Et Portræt. Roman (1900).
  • Det ideale Hjem. Roman (1900).
  • De vilde Fugle. Et Skuespil (1902).
  • Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt. Roman (1905).
  • Lykke Per I-III (1905).
  • Asgaardsrejsen. Et Skuespil (1906).
  • Det store Spøgelse. Roman (1907).
  • Hans Kvast og Melusine. Roman (1907).
  • Den kongelige Gæst. Roman (1908).
  • Torben og Jytte. En Fortællings-Kres. Roman (1912).
  • Storeholt. En Fortællings-Kres. Roman (1913).
  • Kirken og Dens Mænd. Et Foredrag (1914).
  • Toldere og Syndere. En Fortællings-Kres. Roman (1914).
  • Enslevs Død. En Fortællings-Kres. Roman (1915).
  • Favsingholm. En Fortællings-Kres. Roman (1916).
  • De Dødes Rige I-II (1917).
  • Et Kjærlighedseventyr. Roman (1917).
  • En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade (1920).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 1. Bind (1922).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 2. Bind (1926).
  • Romaner og Fortællinger. Bind I-VII (1924-1926).
  • Mands Himmerig. Roman (1927).
  • Det ideale Hjem og andre Noveller og Skitser (1930). (Højsang. Af Magister Globs Papirer, Det ideale Hjem. Et Problem under Debat, Hans Kvast og Melusine, En Humoreske, En Vinterrejse, Dagbogsblade, Rabbinerens Datter, Et Kjærlighedseventyr, Rejsen gennem Livet.)
  • Drengeaar (1933).
  • Hamskifte (1936).
  • Arv og Gæld (1938).
  • Familjeliv (1940).
  • Undervejs Til Mig Selv. Et Tilbageblik (1943).



[redigér] Eksterne henvisninger

Artiklen om Henrik Pontoppidan kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
organisation