Johannes Brøndsted
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johannes Brøndsted (5. oktober 1890 - 16. november 1965) var en dansk arkæolog og historiker.
Brøndsteds uddannelsesmæssige karriere starter i 1909 med en studentereksamen ved Sorø Akademis Skole, hvorefter han en kort tid læser jura og kunsthistorie ved Københavns Universitet, og ender med at aflægge embedseksamen i klassisk filologi i 1916. Brøndsteds introduktion til den nordiske oldtid sker dog først da nationalmuseets daværende direktør, Sophus Müller, håndplukker ham til at arbejde på Nationalmuseet mod at han afslutter sin eksamen et halvt år tidligere end planlagt, hvilket Brøndsted, der beskrives som værende meget arbejdsom, indvilger i. Brøndsted begynder sit arbejde på museet i 1917, og bliver underinspektør ved afdelingen for nordisk oldtid i 1918.
Det er også Sophus Müller, der får sat gang i Brøndsteds videnskabelige arbejde, da han beder ham om at publicere et par sølvbægre fra vikingetiden, en periode som kommer til at stå Brøndsted nærest gennem resten af hans arkæologiske virke. Studierne af bægrene bliver hurtigt mere omfattende end først ventet, og munder i 1920 ud i afhandlingen: ”Nordisk og fremmed Ornamentik i Vikingetiden, med særligt henblik på stiludviklingen i England”, som bliver antaget som disputats, og forsvaret for den filosofiske doktorgrad i 1921. De følgende par år rejser han rundt og besøger forskellige større museer i Europa, og får også besøgt England, hvor han ved kilderne får bekræftet sine teser i afhandlingen. Han bliver desuden almindeligt anerkendt i udenlandske videnskabelige selskaber gennem sine publikationer. Herefter helliger Brøndsted sig den nordiske arkæologi, og begynder at skrive for den brede befolkning.
I 1930 bliver der oprettet et lektorat i Nordisk Arkæologi ved Københavns Universitet til Brøndsted, og blandt de første studerende findes blandt andre C.J. Becker og P.V. Glob. Samtidigt med lektorgerningen bliver Brøndsted i 1932 leder af oldtidsafdelingen på Nationalmuseet, som han går i gang med at nyopstille, samtidigt med at han arbejder på trebindsværket ”Danmarks Oldtid”, hvoraf ”Stenalderen” udkommer i 1938, ”Bronzealderen” i 1939 og ”Jernalderen” i 1940. Bindet om Jernalderen udkommer efter den 9. april 1940, og Brøndsted er ikke helt uanfægtet af de ting, der sker omkring ham. Således beskrives jernalderen som en mørk og regnfuld periode med ”vareknaphed og kulturnedgang”, der skyldtes stridbare naboer mod syd i modsætning til den forudgående strålende og solgyldne bronzealder.
I 1941 bliver Brøndsted professor ved Københavns Universitet i nordisk arkæologi og europæisk forhistorie, og må slippe stillingen som leder af Nationalmuseets oldtidsafdeling. Ved den daværende direktør, Poul Nørlunds død i 1951 bliver Brøndsted dog kaldt tilbage, denne gang som direktør for hele museet, hvilket han er frem til 1960; fra 1958-60 endvidere som landets første rigsantikvar.
Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
[redigér] Bibliografi
- Nordisk og fremmed Ornamentik i Vikingetiden, med særligt henblik på stiludviklingen i England. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1920.
- Nordboer i Amerika før Columbus (1951)
- Guldhornene (1954)
- Danmarks Oldtid, Stenalderen (1938) (genudgivet 1960-63)
- Danmarks Oldtid, Bronzealderen (1939) (genudgivet 1960-63)
- Danmarks Oldtid, Jernalderen (1940) (genudgivet 1960-63)
- Vikingerne (1960)
[redigér] Litteratur
- Glob, P.V. m.fl. 1966: Mindeaften for Johannes Brøndsted. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, s. 5-35.
- Jensen, Jørgen 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f. Kr.

