Diktator
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En diktator var oprindeligt en embedsmand i Oldtidens Rom, der på senatets befaling blev udnævnt, og fik overdraget store magtbeføjelser. Denne udnævnelse, der var af 6 måneders varighed, skete som oftest i forbindelse med krig eller opstand. Senest denne udnævnelse blev brugt, var i 216 f.Kr. efter Slaget ved Cannae, hvor Marcus Junius Pera blev udnævnt til diktator.
Efterfølgende har både Sulla og Cæsar benyttet diktator-titlen for at sikre sig uindskrænket magt. Efter Cæsars død i 44 f.Kr. opgav man at benytte titlen.
I dag benyttes betegnelsen diktator om den øverste magthaver i et diktatur, og det er således dobbelt svært at afgøre om en given magthaver er en diktator: Dels er der ikke nødvendigvis enighed om et givet styre er et diktatur, og dels er det ikke nødvendigvis klart, hvem der er den øverste magthaver.
| Denne artikel om politik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

