Christian 10.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||
Christian 10. var dansk konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt 1912-1947. Valgsprog: Min Gud, mit land, min ære.
Han var ældste søn af Frederik 8. og dronning Louise og blev født den 26. september 1870 på Charlottenlund Slot. (Dagen efter skriver H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir". [1])
Han var konge fra 1912-1947 efter faderens, Frederik 8.'s død i Hamborg. Han blev viet i 1898 i Cannes til Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Fridrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De fik sønnerne Frederik (Frederik 9.) den 11. marts 1899 og Knud (Prins Knud) den 27. juli 1900.
Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, Christian 9. Han blev student i 1889, som den første danske konge. Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev udnævnt til generalmajor i 1908. Han blev kronprins i 1906, da hans far, Frederik 8., blev konge. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.
Da den nye grundlov af 1915 gav kvinder (og tyende) stemmeret, arrangerede Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".
Da første verdenskrig i 1918 endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk. En del nationalister mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for Flensborg, uanset om 75 % af områdets indbyggere havde stemt tysk. Rigsdagen var splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Dette blev af mange opfattet som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) besluttede at gå i generalstrejke, mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et forretningsministerium, som fik til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær i en periode, men med tiden gik det i glemmebogen. Ved Genforeningen blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså.
Efter den tyske besættelse den 9. april 1940 blev kongen igen hele nationens samlingspunkt, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af kongemærker. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt overfor tyskerne, som havde svært ved at forlige sig med hans daglige rideture gennem København. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtrådte en alvorlig krise i det dansk-tyske forhold. Hitler sendte et lykønskningstelegram til kongen, som han lakonisk besvarede med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og det endte med, at tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af daværende udenrigsminister Erik Scavenius. Fra dansk side var man nødt til at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede i 1943 overtog den tyske besættelsesmagt fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. var kommet til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen den 4. maj 1945 kom befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den 9. maj talte han til rigsdagen.
Christian 10. døde den 20. april 1947 på Amalienborg. Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i Roskilde Domkirke. Han blev efterfulgt af sin søn Frederik 9.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Se også Christian 10.s anetavle.
| Efterfulgte: | Kongerækken | Efterfulgtes af: |
| Frederik 8. | Frederik 9. |
Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

