Euripides
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).
Oldtidens lærde mente at Euripides havde skrevet 95 skuespil skønt fire af disse sandsynligvis var skrevet af Kritias. Atten af Euripides' skuespil er komplet overleverede. Fragmenter, nogle af betydelig størrelse, af de fleste af hans andre skuespil er også overleverede. Der er flere af Euripides' skuespil der er overleveret end af Aischylos' og Sofokles' tilsammen dels på grund af en tilfældig bevarelse af et manuskript der sandsynligvis var en del af en komplet samling af hans værker i alfabetisk orden.
Euripides er primært kendt for at have ændret den attiske tragedies traditionelle formelle struktur ved at vise stærker kvindefigurer og kloge slaver, og ved at satirisere over mange af den græske mytologis helte. Hans skuespil forekommer moderne sammenlignet med hans samtidige da han har fokus på det indre og figurernes motiv på en måde der hidtil havde været ukendt for det græske publikum.
Myten går at Euripides blev født på dagen for Slaget ved Salamis, 23. september 480 f.Kr., men andre kilder anslår at han var født så tidligt som 485 f.Kr. Han var med stor sandsynlighed af en rig og indflydelsesrig familie. Udover hans engagement i skuespilskonkurrencer kender man ikke meget til Euripides' offentlige liv. Den eneste troværdige historie er at Euripides ifølge Aristoteles var indblandet i en konflikt over en liturgi - en historie der giver stærke beviser på at Euripides var en velhavende mand. Han siges at have rejst til Syrakus på Sicilien, at han deltog i diverse politiske aktiviteter livet igennem, og at han forlod Athen på kong Archelaus d. 1.s invitation og opholdt sig med ham i Makedonien efter 408 f.Kr. Ifølge Pausanias blev Euripides begravet i Makedonien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Skuespil
Euripides deltog første gang i Dionysia, den berømte athenske skuespilsfest, i 455 f.Kr., et år efter Aischylos' død. Han opnåede en tredjeplads, efter forlydende fordi han nægtede at tilfredsstille dommernes lyster. Først i 441 f.Kr. fik han førstepladsen, og i hele hans levetid opnåede Euripides blot fire sejre. Han vandt dog en posthum sejr (efter døden).
Han var ofte et mål for Aristofanes' humor. Han optræder som figur i Acharnerne, Thesmophoriazusae (Halløj i Thesmoforiet eller Kvinderne ved Thesmoforiefesten), og mest mindeværdigt i Frøerne hvor Dionysos rejser til Hades for at bringe Euripides tilbage fra de døde. Efter en poesikonkurrence, vælger guden at tage Aischylos i stedet.
Euripides' sidste deltagelse i konkurrencen var i Athen i 408 f.Kr. Det siges at han forlod Athen i bitterhed over sine nederlag. Han tog imod en invitation fra Makedoniens konge i 408 eller 407 f.Kr., og der skrev han Archelaus til ære for sin vært. Man mener han døde der i vinteren 407-406. Antikke biografskrivere har fortalt mange historier om hans død, men den simple sandhed var at det sandsynligvis var første gang han oplevede den barske makedonske vinter, og at den dræbte ham. (Rutherford 1996). Bacchanterne blev opført efter hans død i 405 f.Kr., og vandt førstepladsen.
Sammenlignet med Aischylos der vandt 13 gange, og Sofokles der vandt 18 gange, var Euripides den mindst ærede af de tre, i det mindste i hans egen levetid. Senere i det 4. århundrede blev Euripides' skuespil de mest populære. Hans værker påvirkede den ny komedie og det romerske drama, og blev senere idoliseret af franske klassikere. Hans påvirkning på dramet når moderne tider.
Euripides' største værker inkluderer Alkestis, Medea, Elektra og Bacchanterne. Stykket Kyklopen er også kendt da det er det eneste satyrspil der er komplet overleveret.
Manuskriptet er tilsyneladende del af en større rulle der indeholder Euripides' værker i alfabetisk orden. Manuskriptets der blev fundet efter at have ligget i et kloster for omkring 800 år, er skyld i det forholdsvis store antal bevarede stykker af Euripides.
I juni 2005 benyttede klassikere fra Oxford University infrarød teknologi til at opdage hidtil ukendt materiale af Euripides[1] i papyrusfragmenter fra Oxyrhynchus [2].
[redigér] Kommentar
Euripides er blevet sammenlignet med Rousseau i at være for moderne for sin tid. I modsætning til andre skuespilsforfatter i sin tid fokuserede Euripides på figurernes realisme. Mens Aischylos' Klytaimnestra er en standardiseret ond kvinde, er Euripides' Medea en mere realistisk kvinde med genkendelige følelser.
Ifølge Aristoteles, sagde Euripides' kollega og samtidige, Sofokles følgende: "Jeg portrætterer mænd som de burde være, og Euripides portrætterer dem som de er."[1].
Euripides' karakterer var ofte realistiske på bekostning af plottets realisme. Hans stykker beroede ofte på deus ex machina for at løse sine stykker som i Alkestis og Medea. Ifølge Aristoteles' Poetikken er dette den værste måde at ende et stykke på. Mange klassikere anfører dette som grunden til at Euripides var mindre populær i sin egen tid.
[redigér] Bibliografi
[redigér] Tragedier
- Alkestis (Ἄλκηστις / Álkêstis) i 438 f.Kr.
- Medea (Μήδεια / Mếdeia) i 431 f.Kr.
- Herakliderne (Ἡρακλεῖδαι / Hêrakleĩdai) i 430 f.Kr.
- Hippolytos (Ἱππόλυτος στεφανοφόρος / Hippólytos stephanophóros) i 428 f.Kr.
- Andromache (Ἀνδρομάχη / Andromákhê) i 426 f.Kr.
- Hecuba (Ἑκάϐη / Hekábê) i 424 f.Kr.
- Herakles (Ἡρακλῆς μαινόμενος / Hêraklễs mainómenos) i 424 f.Kr.
- De Bønfaldende (Ἱκέτιδες / Hikétides) i 414 f.Kr.
- Ion (Ἴων / Íôn) i 418 f.Kr.
- De Trojanske Kvinder (Τρώαδες / Trốades) i 415 f.Kr.
- Ifigenia i Tauris (Ἰφιγένεια ἡ ἐν Ταύροις / Iphigéneia hê en Taúrois) i 414 f.Kr.
- Elektra (Ἠλέκτρα / Êléktra) i 413 f.Kr.
- Helena (Ἑλένη / Hêlénê) i 412 f.Kr.
- Fønikkerinderne (Φοινίσσαι / Phoiníssai) o. 410 f.Kr.
- Orestes (Ὀρέστης / Oréstês) i 408 f.Kr.
- Ifigenia i Aulis (Ἰφιγένεια ἡ ἐν Αὐλίδι / Iphigéneia hê en Aulídi) i 406 f.Kr.
- Bacchanterne (Βάκχαι / Bákkhai) i 405 f.Kr.
[redigér] Fragmentære tragedier
De følgende skuespil er kun overleveret til os på fragmentær form. Nogle indeholder blot en håndfuld linjer, andre fragmenter er så store at rekonstruktioner kan forsøges. Yderligere læsning, se Euripides: Selected Fragmentary Plays (Aris and Phillips 1995) ed. C. Collard, M.J. Cropp and K.H. Lee.
- Telephus (438 f.Kr.)
- Kreterne (c. 435 f.Kr.)
- Stheneboea (før 429 f.Kr.)
- Bellerophon (o. 430 f.Kr.)
- Cresphontes (ca. 425 f.Kr.)
- Erechtheus (422 f.Kr.)
- Phaethon (o. 420 f.Kr.)
- Den vise Melanippe (o. 420 f.Kr.)
- Alexandros (415 f.Kr.)
- Palamedes (415 f.Kr.)
- Sisyphus (415 f.Kr.)
- Den tilfangetagne Melanippe (412 f.Kr.)
- Andromeda (før opførslen af Aristofanes' Thesmophoriazusae i o. 411 f.Kr., måske i 412 f.Kr.)
- Antiope (o. 410 f.Kr.)
- Archelaus (o. 410 f.Kr.)
- Hypsipyle (o. 410 f.Kr.)
- Oedipus (o. 410 f.Kr.)
- Philoctetes (o. 410 f.Kr.)
[redigér] Satyrspil
- Kyklopen (Κύκλωψ / Kýklôps') i (408) der fortæller om episoden med kyklopen Polyfem i Odysseen.
[redigér] Andre skuespil
- Rhesos (Ῥῆσος/Rhễsos) (midten af 4. århundrede f.Kr. De fleste moderne forskere fastholder at stykken nok ikke var af Euripides.)
[redigér] Referencer
- ↑ Aristoteles, de Arte Poetica, 1460b 33-34
- Croally, N.T. Euripidean Polemic: The Trojan Women and the Function of Tragedy. Cambridge University Press, 1994.
- Ippolito, P. La vita di Euripide. Napoli: Dipartimento di Filologia Classica dell'Universit'a degli Studi di Napoli Federico II, 1999.
- Kovacs, D. Euripidea. Leiden: Brill, 1994.
- Lefkowitz, M.R. The Lives of the Greek Poets. London: Duckworth, 1981.
- Rutherford, Richard. Euripides: Medea and other plays. Penguin, 1996.
- Scullion, S. Euripides and Macedon, or the silence of the Frogs. The Classical Quarterly, Oxford, v. 53, n. 2, p. 389-400, 2003.
- Sommerstein, Alan H. Greek Drama and Dramatists, Routledge, 2002.
- Webster, T.B.L., The Tragedies of Euripides, Methuen, 1967.

