Romersk mytologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion
Historiske religioner
Egypten - Grækenland
Norden - Keltere

Denne artikel er del af serien Romersk religion

Praksis

Ofring · Kalender
Kejserkult · Templer
Sibyllinske bøger

Guder i statskulten

Jupiter · Venus
Mars · Diana
Interpretatio graeca

Guder i privatkulten

Lar · Genius
Di Manes · Penater

Helte

Romulus og Remus
Æneas

Fester

Fasti
Saturnalia · Lupercalia
Parentalia

Præster

Augur · Flamen · Haruspex
Pontifex maximus
Rex Nemorensis
Rex Sacrorum · Vestalinde

Kultfællesskaber

Gnosticisme
Mysteriereligion
Neoplatonisme
Stoicisme
Urkristendommen

Begivenheder

Kristenforfølgelse
Augustus' reformer

Rediger

Romersk mytologi betegner guder og fortællinger om guder i den romerske religion. Den kom til udtryk på flere måder, de to vigtigste var den gamle kultiske form og den primært litterære form. Mens den litterære opstod sent og i høj var baseret på lån fra den græske mytologi, adskilte den traditionelle kultrelaterede mytologi sig meget fra den græske religion.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Myter i traditionel religion

I modsætning til fx grækerne og egypterne brugte romerne ikke myter i forbindelse med dyrkelsen af deres guder, de blev først skrevet senere mod slutningen af den republikanske tid, da romerske digtere adopterede den græske opfattelse af guderne. Den romerske gudsopfattelse var mere abstrakt og dermed meget anderledes end fx den græske måde at tænke på guderne, hvor myterne var et vigtigt element i deres beskrivelse af dem. En græker ville sikkert fortælle myten om Demeters store sorg over Hades’ bortførelse af hendes datter Persefone, hvis han fx skulle fortælle hvem denne gudinde var. En romer, der blev spurgt til gudinden Ceres, ville derimod med stor sandsynlighed fortælle at hun havde en præst, flamen, og tilhørte en triade af frugtbarhedsguder, der også omfattede Liber og Libera, han ville måske endda nævne en række mindre guddomme for nogle specialiserede funktioner der også var knyttet til hende; fx Sarritor (bryllup), Messor (høst), Convector (fragtning af høsten), Conditor (opbevaring af forråd), Insitor (såning) og mange flere.

Den arkaiske romerske ”mytologi” bestod derfor ikke af fortællinger om guderne men snarere af forbindelser mellem gudernes indbyrdes og komplekse relationer mellem mennesker og guder. I stedet for myter havde der inden for den romerske religion udviklet sig et strengt rituelt system, hvor præsteskaber, ritualer og gudernes indbyrdes relationer var ordnet. Romerske legender om en formativ urtid var dog ikke ukendte, der fandtes en rig tradition af historier om byens grundlæggelse og tidligste historie, disse legender omhandlede menneskenes handlinger men der forekom ofte en eller anden form for guddommelig intervention. De oprindelige historier blev i lighed med myterne suppleret med materiale fra græske heltekvad, fx blev Æneas, en af figurerne fra den Trojanske krig, gjort til stamfader for Romulus og Remus. Denne tendens kulminerede i den tidlige kejsertid med Æneiden af Vergil og Ab urbe condita af Livius.

Senere da romerne kom til at regere et stort imperium blev den romerske religion påvirket af fremmede folkeslags traditioner, og romerne importerede mange nye guddomme, religioner og kultfællesskaber. Især blev den græske mytologi assimileret i den romerske, og myter om græske guder blev nu associeret med romerske. Kildematerialet om den tidlige form for romersk mytologi er dog sparsom, og den viden vi har om den i dag stammer især fra yngre forfattere, der ønskede at redde den traditionelle religion fra fremmede forurening, en af dem var fx Marcus Terentius Varro. Andre samtidige var dog stærkt påvirket af de hellenistiske strømninger og indarbejdede gerne græske elementer i romersk materiale, se fx Ovids Fasti.

[redigér] Oprindelige romerske og italiske guder

Statue af Ceres
Statue af Ceres

I den romerske rituelle praksis skelnedes der klart mellem to forskellige grupper af guder; di indigetes og di novensides eller novensiles. Indigetes var de oprindelige guder i den romerske statskult og deres navne og karakteristika bliver indikeret af de titler de ældste præsteembeder bar. 30 af dem blev dyrket i forbindelse med særlige festivaler der blev afholdt på bestemte tidspunkter i løbet af året. Novensides var guder hvis kult var blevet indført inden for historisk tid, ofte som reaction på en akut krisesituation eller for at opfylde et bestemt behov. Et berømt tilfælde var overførslen af Magna Maters helligdom til Rom.

De gamle forhistoriske guder omfattede udover di indigetes en stor gruppe af specialguder som var knyttet til helt bestemte funktioner, det kunne være pløjning. De fragmenter som er bevaret af de ritualer der fulgte denne type aktivitet tyder på at en særlig guddom blev påkaldt ved hver ny fase i et arbejde, fx en for hvert element inden for såning. Guddommenes navne var ofte afledninger af ordet for den aktivitet de repræsenterede. Den tidlige romerske kultpraksis skal derfor snarere beskrives som "polydaimonisme" frem for polyteisme; kultdeltagerne opfattede ikke de guder, de påkaldte, som meget andet end navne og funktioner, og de beskrev dem primært som numen (kræfter) som manifesterede sig under helt særlige omstændigheder.

Indigetes karakteristika og de fester romerne fejrede dem men viser at det tidligste romerske samfund ikke blot var et landbrugssamfund men i høj grad også et krigersamfund, hvor kamp var hyppigt forekommende. Disse oprindelige guder repræsenterede hver i sær vigtige elementer i romernes dagligliv og en vigtig gud som Mars besad egenskaber der både var knyttet til krig og til landbrug.

[redigér] Guder og Gudinder

Liste over romerske guder (med angivelse af primære funktioner)


[redigér] Helte

[redigér] Andre

  • Coriolanus, Castor og Pollux, Sibylle, Tarpeia, Rhea Silvia.

[redigér] Se også

Guder og andre i den Romerske mytologi

Guder og Gudinder:

Aurora | Bacchus | Bellona | Ceres | Cupido | Diana | Fama | Faunus | Flora | Fortuna | Janus | Juno | Jupiter | Juventas | Luna | Mars | Merkur | Minerva | Neptun | Pluto | Proserpina | Quirinus | Roma | Saturn | Silenus | Sol | Tellus | Venus | Vesta | Vulcanus | Æolus

Mindre guder:

Di Manes | Genius | Larer | Penater

Helte:

Camillus | Cincinnatus | Cloelia | Horatius | Romulus og Remus | Æneas

Andre:

Coriolanus | Castor og Pollux | Lucretia | Sibylle | Tarpeia | Rhea Silvia

Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation