Moors Murderers
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De såkaldte Moors murders (hedemordene) blev begået i området omkring Stormanchester, England mellem 1963 og 1965 af Ian Brady og Myra Hindley. De kaldes ”the moor murders” (hede morderne), fordi fire af ofrene blev begravet på Saddleworth hede nær Oldham in Lancashire. Deres fem ofre var børn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Mordene
Pauline Reade
Deres første offer var 16-årig Pauline Reade, en nabo til Hindley, som forsvandt på vej til bal i Crumpsall-distriktet d. 12/ 7- 1963. Hun kom ind i en bil med Hindley, mens Brady i smug fulgte bagefter på hans motorcykel. Da vognen nåede Saddleworth hede, stoppede Hindley vognen og gik ud efter at havde spurgt Pauline om at hjælpe med at finde en forsvunden handske i byt for nogle plader. De havde travlt med at ”finde” handsken, da Brady kastede sig over Pauline og knuste hendes hoved med en skovl. Herefter udsatte han hende for brutal voldtægt, efterfølgende skar han halsen over på hende med en kniv; hendes rygmarv blev splittet og hun blev næsten halshugget. Brady begravede hende herefter i en grav 3 fod dyb, der ikke blev opdaget før 1/7- 1987.
John Kilbride
Den 23 november, 1963 slog Brady og Hindley til igen. Denne gang var ofret den 12-årig, John Kilbride. Ligesom mange børn var han blevet advaret mod at gå med fremmede mænd, men ikke med fremmede kvinder. Da han blev tilnærmet af Hindley ved et marked i Aston Under Lyne, aftalte han med hende at hjælpe med nogle kasser. Brady sad bag i bilen. På heden blev John Kilbride af Brady udsat for et overfald og han forsøgte at skære halsen over på ham med en kniv på seks tomme og savtakket blad, men det lykkedes ikke, så Brady kvalte ham til døde med et stykke strik, muligvis et snørebånd, hvorefter han begravede hans lig i en lav grav. Hans lig blev fundet der d. 21/10- 1965. Liget havde tøj på, men bukserne og underbukserne, som han havde haft på, var trukket ned til midt på låret og der viste sig at der var bundet knuder bag på underbukserne.
Keith Bennett
Det tredje offer var den 12-årige Keith Bennett, som forsvandt på vej til hans bedstemors hus i Gorton d. 16/6- 1964 – fire dage efter hans 12 års fødselsdag. Den blonde dreng accepterede et lift af Hindley tæt på Stockport Road i Longsight, hvorefter hun kørte ham til Saddleworth hede, hvor hun spurgte om hjælp til at finde en forsvunden handske. Brady lokkede derefter Keith ind i en kløft, hvor han seksuelt misbrugte barnet, og kvalte ham med et stykke strik før han begravede hans lig. Hindley stod på oppe på kanten af kløften, hvor hun overværede mordet. Hindley tilstod senere at hun havde ødelagt billederne, som blev taget på dette sted af netop dette mord, hvilke havde været bevaret på Bradys arbejdsplads på Millwards. Hindley havde adgang til disse malerier i løbet af de fire dage mellem Bradys anholdelse og hendes egen i oktober 1965. På trods af genoptaget søgning i 1987, er Keith Bennetts lig aldrig blevet fundet.
Lesley Ann Downey
Det fjerde offer, den 10-årig Lesley Ann Downey, blev bortført fra en markedsplads i Ancoats anden juledag, 1964, og taget tilbage Hindleys hjem på Wardle Brook Avenue 16. Her blev pigen afklædt og tvunget til at poserer for pornografiske billeder med en knebel i munden, og i den sidste fire af dem, med hendes hænder bundet – den sidste knælende i en bedende stilling. Brady tog de ni obskøne billeder af den lille pige, og enten han eller Hindley optog det på et kassettebånd til eftertiden. Det seks minutter lange bånd indeholder Brady og Hindleys stemmer ubarmhjertigt smigerne og truende barnet, som man hører græder, kaster op, skriger og tigger om at få lov til at komme trygt hjem til hendes mor. Ligesom med Keith Bennett, blev Lesley Ann voldtaget og kvalt med et strykke snor et stykke tid efter, meget muligt af Brady. Dog talte Brady under deres retsag i april 1966 over sig, da han blev krydsforhørt i vidneskranken, hvor han fortalte anklageren, at ”vi tog alle tøj på” efter at båndet var blevet lavet, hvilket antyder at Hindley også var en aktiv del af den seksuelle forulempelse af barnet, og måske også drabet af hende efterfølgende. Den kommende morgen kørte Brady og Hindley liget af Lesley til Saddleworth hede, hvor det blev begravet.
Edward Evans
Det femte og sidste offer var den 17-årig Edward Evans, som d. 6/10- 1965 blev lokket hen til Wardlebrook Avenue 16 og flænset totalt med en økse inden han døde af kvælning. Ifølge Brady, var Evans en homoseksuel, som han havde antastet på Manchester Central Railway Station og havde inviteret ham hjem under påskud af tilfældig sex. Det forbliver uklart om Evans virkelig var homoseksuel, eller om Brady blot forsøgte at tilsløre den unge mands karakter(homoseksualitet var stadig ulovligt i England på dette tidspunkt). Om end fandt man hår fra Myra Hindleys indvendig Evans' bukser, da man tog nogle retmedicinske prøver, hvilket indikerer, at han må havde deltaget en eller anden form for seksuel aktivitet, før han blev dræbt. Forbrydelsen blev vidnet af Myra Hindleys svoger, David Smith, som havde giftet sig med Myras yngre søster Maureen i august 1964, og som var omkring samme alder som Evans på det gældende tidspunkt. Brady og Hindley havde tilsyneladende iscenesat mordet som en del af Smiths indførelse i deres moderiske sammensvægelse. Hindley-familien havde ikke bifaldet Maureens ægteskab med Smith, eftersom han var kendt af mange i Gorton som en bølle og havde allerede erhvervet en række domme for voldlige lovovertrædelser i ungdomsretten. I det forgangne år havde Brady udviklet et venskab med Smith, som fremgik at være blevet hjernevasket af Brady. I hans dagbog skrev han: ”Voldtægt er ikke nogen forbrydelse, det er en tilstand. Mord er en hobby og en yderst fornøjelse”. Dog deklamerede han i virkeligheden bare vendinger og talemåder, fordi han beundrede den ældre mand og ønskede at være hans ven. Nuvel, Smith havde sagt til Brady, at det var sludder, når han hævdede, at han havde begået mord adskilllige gange. Hindley havde inviteret Smith til at komme en aften i starten af oktober 1965 under påskud af at Brady ønskede, at give ham nogle flasker vin i miniature. Smith ventede i køkkenet, da han pludseligt hørte et højlydt skrig fra den tilstødende stue idet Myra råbte efter ham for at komme og ”hjælpe Ian”. Smith kom ind i rummet, hvor han fandt Brady i et morderisk raserianfald, genagende gang huggende en økse ned i Evans' hoved inden han endeligt kvalte knægtens desperate gurglen med et el-kabel. Smith blev efterfølgende bedt om at hjælpe med rengøre stuegulvet, som var indsmurt i blod, knogle stykker og hjernemasse. Han blev også spurgt om, han ville hjælpe med at bære liget ind på gæsteværelset ovenpå og pakke det ind i en pose bundet sammen med reb. Da han frygtede for sit liv indvilligede Smith i at hjælpe for at opretholde hans fatning som godt som muligt Da de var færdige, blev Smith spurgt af Brady: ”Tror du på mig nu?”
[redigér] Anholdelsen
Efter at havde aftalt at møde Brady den efterfølgende aften for at få rådet bod på Evans' lig, forlod Smith omgående huset Som en rasende løb han direkte hjem og kastede op i toilettet, syg af frygt og væmmelse. Han vækkede efterfølgende hans sovende kone og fortalte hende om det brutale mord, han lige havde vidnet. Maureen brød sammen i gråd og fortalte ham at det eneste der var at gøre, var at tilkalde politiet. Tre timer senere, kl. seks om morgen, d. 7/10 fandt David og Maureen forsigtigt en telefonboks nede på gaden. Før de gik, bevæbende David sig med en skruetrækker og en køkkenkniv for at kunne forsvare dem, hvis Brady pludseligt skulle vise sig og konfrontere dem. Smith ringede politistationen i Hyde og fortalte hans historie til betjentene, der var på arbejde. Kort tid efter ankom politiinspektør, Bob Talbot på Wardle Brook Avenue 16, hvor han ringede på døren iklædt en knap så iøjenfaldende frakke dækkende hans politi-uniform. Talbot blev mødt af Hindley, som åbnede døren, og hentede Brady indenfor, som lå nøgen på en divan og skrev en besked til hans arbejdsgiver, at han led af en ankelskade. Talbot forklarede, at han undersøgte en voldshandlinger, som var blevet anmeldt skulle havde fundet sted der foregående aften og at han ønskede at undersøge huset. Da han kom op til gæsteværelset, var døren låst. Han krævede at den blev låst op og efter at havde diskuteret med Hindley i et stykke, gav Brady til sidst efter og bad hende om at give betjenten nøglen. Efter at havde set Evans' lig i posen, arresterede han Brady. Brady indrømmede øjeblikkelig under forhøret mordet på Evans, men insisterede at David Smith og havde deltaget i drabet og at Myra ikke havde, og at hun ikke vidste noget om det. Betjente ransagede huset og fire dage senere blev også Myra Hindley arresteret og tage til forhør, da politiet fandt en billet i hendes bønnebog, som førte dem til et skab på Manchester Central Station, hvor de fandt to kufferter fyldt med bevismateriale. Bortset fra billederne og optagelsen af deres torturering af Lesley, var der også en notesbog, hvori der John Kilbrides navn var angivet såvel som et billed af Hindley med hendes hund, Puppet, der viste dem stirrende ned på hvad der viste sig at være en grav på Saddleworth hede. Baseret disse nye beviser blev ligene af John Kilbride og Lesley Ann Downey tidligt gravet op, og både Brady og Hindley blev begge sigtet for mord på tre
[redigér] Kendelsen
The Moors- sagen blev afholdt i april 1966 i Chester Assize Crown Court. Både Brady og Hindley benægtede nogle af mordene og forsøgte at skyde skylden på Smith. En politibeskyttelse skulle holde forsamlingerne væk fra de politibiler som kørte Brady og Hindley. Spot og hån lød fra forsamlingerne, da disse biler kom til syne. Den 6/5- 1966 blev Brady fundet skyldig i mordene på John Kilbride, Lesley Ann Downey og Edward Evans. Han blev dømt til 3xlivstid, eftersom dødsstraffen var blevet afskaffet et år tidligere. Hindley blev fundet skyldig i mordene på Downey og Evans. Hun blev dømt til 2xlivstid plus syv år for at have skjult Brady med bevidsthed om at han havde myrdet, John Kilbride. Dommen, der præsiderede, var Fenton Atkinson, som Moors-sagen ”en virkelig forfærdelig sag” og fordømte de anklagede som " den yderste fordærvelses to sadistiske mordere". Han udtalte også, at Brady var "wicked beyond belief", og der var ingen fornuftig chance for, at han nogensinde skulle forbedre sig. Dog troede han at det samme nødvendigvis ville lige sådan med Hindley "once she is removed from [Brady's] influence".
[redigér] Andet
Bl.a. omhandler nummeret Suffer Little Children af bandet The Smiths mordene.

