Finbladet Bjørnerod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Finbladet Bjørnerod (Meum athamanticum) i Vogeserne, Alsace.
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
| Meum athamanticum Jacq. |
|||||||||||||
|
|
Finbladet Bjørnerod (Meum athamanticum) er en staude med en lav, busket vækst. Stænglerne er hule, hårløse, og stribede. Bladene er flere gange snitdelte med trådagtige småblade. Blomstringen sker i juni, og den består af små tætte skærme med hvide eller lysviolette blomster. Frugterne er ægformede og let fladtrykte. De spirer let under egnede forhold.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en lodret, trævlet rodstængel og en kraftig, pastinakagtig pælerod med tynde siderødder. Hele planten lugter af terpentin, når man knuser den.
- Højde x bredde
0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Planten har hjemme i lyse skove, skovkanter og lysninger på de mellemeuropæiske bjerge. I Karpaterne findes den sammen med bl.a. Blæresmælde, Dag-Pragtstjerne, Eng-Rapgræs, Gul Potentil, Hvid-Kløver, Lancetbladet Vejbred, Lodden Løvefod, Mark-Frytle, Rød-Kløver, Rød-Svingel og Skov-Storkenæb.
- Anvendelse
Finbladet Bjørnerod benyttes som smagssætter i den bayerske snaps Bärwurz.

