Mellon Collie and the Infinite Sadness
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Mellon Collie and the Infinite Sadness | ||
| Studiealbum af Smashing Pumpkins | ||
| Udgivet | 23. oktober 1995 | |
| Genre | Alternativ rock | |
| Længde | 121:50 | |
| Antal numre | 28 (2 cder) | |
| Udgiver | Virgin Records | |
| Producer | Billy Corgan & Flood | |
| Smashing Pumpkins kronologi | ||
|---|---|---|
| Siamese Dream (1993) |
Mellon Collie and the Infinite Sadness (1995) |
Adore (1998) |
Mellon Collie and the Infinite Sadness er titlen på det tredje album fra Smashing Pumpkins og blev udgivet 23. oktober 1995 hos Virgin Records. Det er et dobbeltalbum eller en tredobbelt-lp med 28 sange.
Dobbeltalbummet gik direkte ind som nr. 1 i USA og New Zealand og blev hurtigt det bedst-sælgende dobbeltalbum i 1990'erne. I dag har Mellon Collie and the Infinite Sadness opnået nidobbelt platin i USA, hvor der er blevet solgt 5,2 millioner eksemplarer. De tre første singler gik allesammen guld, da de hver især blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer. I Danmark blev der solgt mere end 40.000 eksemplarer.
Mellon Collie and the Infinite Sadness blev ved Grammy Awards i 1997 nomineret i kategorierne Album of the Year og Best Alternative Music Performance. Hitsinglen 1979 blev nomineret i kategorierne Record of the Year og Best Rock Performance, Tonight, Tonight blev nomineret i kategorien Best Music Video og det instrumentale titelnummer i kategorien Best Pop Instrumental Performance. Smashing Pumpkins vandt kategorien Best Hard Rock Performance med hitsinglen Bullet with Butterfly Wings. Musikvideoerne til 1979 og Tonight, Tonight vandt tilsammen syv priser ved MTV Video Music Awards 1996, inklusiv topategorien Video of the Year med Tonight, Tonight.
Q Magazine's læsere stemte i 1998 Mellon Collie and the Infinite Sadness ind som nr. 29 på listen over de bedste album nogensinde. Rolling Stone placerede dobbeltalbummet som nr. 487 på deres liste over de 500 bedste album nogensinde.
Selvom dobbeltalbummet indeholder 28 sange, havde bandet valgt mindst 28 sange fra. De 28 sange blev i 1996 udgivet under navnet The Aeroplane Flies High.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Skæringsliste
[redigér] Dawn to Dusk
- Mellon Collie and the Infinite Sadness
- Tonight, Tonight
- Jellybelly
- Zero
- Here Is No Why
- Bullet with Butterfly Wings
- To Forgive
- Fuck You (An Ode to No One)
- Love
- Cupid de Locke
- Galapogos
- Muzzle
- Porcelina of the Vast Oceans
- Take Me Down
[redigér] Twilight to Starlight
- Where Boys Fear to Tread
- Bodies
- Thirty-three
- In the Arms of Sleep
- 1979
- Tales of a Scorched Earth
- Thru the Eyes of Ruby
- Stumbleine
- X.Y.U.
- We Only Come Out at Night
- Beautiful
- Lily (My One and Only)
- By Starlight
- Farewell and Goodnight
[redigér] Information
Alle sange er skrevet af Billy Corgan med undtagelse af Take Me Down, som er skrevet af James Iha og Farewell and Goodnight, som er skrevet af både Corgan og Iha.
[redigér] Singler
- Bullet with Butterfly Wings (1995)
- 1979 (1996)
- Zero (1996)
- Tonight, Tonight (1996)
- Thirty-three (1996)
[redigér] Band
- Billy Corgan (sang, guitar, klaver, producer)
- Jimmy Chamberlin (trommer, sang)
- James Iha (guitar, sang)
- D'arcy Wretzky (bas, sang)
Derudover er dobbeltalbummet produceret af Billy Corgan, Flood og Alan Moulder. Chicago Symphony Orchestra medvirker på Tonight, Tonight og Greg Leisz spiller guitar på Take Me Down.
[redigér] Live
Bandet legede lidt med idéen om, at spille begge cd'er i træk ved en koncert, men dette blev aldrig virkeliggjort. Derimod nåede langt de fleste sange at blive fremført live. Titelsangen blev dog aldrig spillet live rigtigt, men brugt som introduktionsmusik inden bandet kom på scenen inden en koncert på deres 18-måneder lange verdenturné til støtte for albummet. Tales of a Scorched Earth blev også spillet i små bidder, mens en sang som Stumbleine stort set ikke blev spillet indtil nogle år senere, hvor bandet introducerede en komplet bandversion med trommer og det hele.
De fleste af bandets store koncerter varede omkring 2½ timer ofte afsluttet med en forlænget udgave af Silverfuck. Bandet spillede nogle få koncerter i månederne op til udgivelsen af albummet i oktober 1995, men påbegyndte ellers først den egentlige verdensturné 2. januar 1996 (næsten 2½ måneder efter udgivelsen). Verdensturnéen blev først afsluttet i februar 1997, hvor bandet atter vendte tilbage til studiet for at indspille, hvad der skulle vise sig at være demoer til det næste album Adore.
På verdensturnéen kom Smashing Pumpkins forbi KB-Hallen 9. april 1996 som en del af deres Europaturné. På Europaturnéen (og andre dele af verdensturnéen) havde bandet keyboardspiller Jonathan Melvoin. Bandet afsluttede koncerten med en 12-minutter lang udgave Silverfuck, og endeligt med en fællessang fra bandet i form af Farewell and Goodnight.
[redigér] TV
Et par måneder efter udgivelsen spillede Smashing Pumpkins live på det populære amerikanske tvshow Saturday Night Live to sange - Bullet with Butterfly Wings og Zero. Måneden efter spillede de 1979 ved American Music Awards, men de også i løbet af 1996 nåede at spille Tonight, Tonight ved MTV Video Music Awards. Den 18 måneder lange turné blev afsluttet ved at spille Bullet with Butterfly Wings ved endnu en prisuddeling, og Muzzle hos talkshowværten Conan O'Brien.

