Skåne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skåne er den sydligste del af Sverige på den sydligste del af den Skandinaviske halvø. Der er omkring 1,2 millioner indbyggere i Skåne.
Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forvanskning af det oldgottonske 'skadin-auio' (skær-ø), som også blev overtaget af romerne med betegnelsen 'Skandinavien' for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).
Skåne, der tidligere var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Tidligere, i den sidste danske tid, var Skåne inddelt i fire len: Helsingborg Len, Malmøhus Len, Christianstad Len og Ysted Len.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Skåne som dansk landsdel
Historisk set er Skåne det største landskab i Skånelandene og et tidligere dansk kerneland. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelsmidtpunkt. Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 holdt Danmarks ærkebiskop til i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde.
Ærkebispesædet i Lund rådede for en tid over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten, og havde således en central rolle for hele Norden. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund.
[redigér] Skåne bliver svensk
Ved freden i Roskilde 1658 blev Skåne svensk. Denne fred skulle indlede en længere periode med krige mellem Sverige og Danmark om herredømmet over det tidligere danske land. Ved slaget ved Lund 1676 tabte danskerne et afgørende slag, og fra nu af stod det nogenlunde fast, at Danmark ikke ville kunne vinde Skåne tilbage. Efter afslutningen af Den skånske krig 1675-1678 blev en fred forhandlet på plads, hvor Frankrig tvang Danmark til at afstå kravet om Skånes tilbagevenden.
De dansksindede skåneboeres oprør mod den svenske overmagt blev slået ned med stor brutalitet. Disse såkaldte snaphaner blev ofte tortureret til døde, og i områder hvor der var mange snaphaner blev civilbefolkningen udsat for overgreb, i et tilfælde blev våbenføre mænd sågar forsøgt henrettet. Efterhånden begyndte svenskerne at indlede en meget rigoros forsvenskningspolitik i området. Dansk blev fuldstændigt forbudt.
[redigér] Skånsk identitet
Den aggressive forsvenskningspolitik betød at dansk sprog og identitet i løbet af forholdsvis kort tid var nærmest forsvundet fra området, forestillingen om, at skåninge skulle ville vende tilbage til Danmark en dag, er således langt væk, men en meget tættere integration mellem det nutidige Danmark og det gamle hovedland i øst er dog blevet mere muligt end i mange århundrede p.g.a øresundsbroen - og der er dog også visse mindre, aktive grupperinger af skåninge, som ønsker et tættere forhold til Danmark end til Sverige, og de fandtes også før Øresundsbroen blev bygget. Disse grupperinger har imidlertid endnu ikke fået særlig stor opbakning ved valg.
Man kan med nogen ret tale om en særlig regional skånsk identitet, der i nogen grad vender sig mere mod den nærliggende storby København i stedet for den centralistiske svenske stats hovedstad, Stockholm, som ligger adskillige hundrede kilometer fra Skåne. Især med tilflytningen af mange danskere til Skåne, og med de mange svenskere der ved hjælp af Øresundsbroen kan pendle til job i hovedstaden, har man set en stigende tendens i denne udvikling[1].
[redigér] Symboler
Uofficiel (almindelig vedtaget) Skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den kendte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige.
[redigér] Byer
- Båstad (gl. dansk Bådsted)
- Eslöv
- Helsingborg
- Hässleholm (Hesselholm)
- Höganäs (Højenæs)
- Kristianstad (Christiansstad)
- Landskrona (Landskrone)
- Lund
- Malmö (Malmø)
- Simrishamn (Simmershavn)
- Skanør og Falsterbo
- Trelleborg
- Ystad
- Ängelholm (Engelholm)
[redigér] Landsdele
- Kullen (eller Kullabygden)
- Gønge (Göinge)
- Østerlen (Österlen)
- Søndersletten (Söderslätt)
[redigér] Seværdigheder i Skåne
- Andrerums alunværk
- Glimmingehus
- Lund Domkirke
- Dalby kirke
- Kärnan
- Malmøhus slot
- Landskrona citadel
- Kivik-graven
- Ales stenar
- Kullen
- Hovs haller
- Turning Torso
- Ven
- Aqvakul
- Ålegilde
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kilder
| Sveriges landskaber | ||
|---|---|---|
| Götaland | Blekinge | Bohuslän | Dalsland | Gotland | Halland | Skåne | Småland | Västergötland | Öland | Östergötland | |
| Svealand | Dalarna | Närke | Södermanland | Uppland | Värmland | Västmanland | |
| Norrland | Gästrikland | Hälsingland | Härjedalen | Jämtland | Lappland | Medelpad | Norrbotten | Västerbotten | Ångermanland | |

