Fingerplanen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fingerplanen er en plan for Københavns udvikling, der blev lavet i 1947 af Egnsplankontoret (Teknisk kontor for udvalget til planlægning af Københavnsegnen) på initiativ af Dansk Byplanlaboratorium (DBL). I stedet for en byudvikling i alle retninger skulle man sørge for, at byen voksede ud i "fingre" med S-bane i midten af hver finger og med grønne områder mellem fingrene. Et af resultaterne af planen var at man anlagde Vestskoven som én af de grønne kiler i denne fingerplan.
Særligt for gruppen af byplanlæggere i dette kontor var, at gennemsnitsalderen var på 29 år, hvilket på dette tidspunkt var ekceptionelt lavt. [Kilde mangler]
[redigér] Oprindelse og idegrundlag
Den private organisation DBL, med profesor Steen Eiler Rasmussen i front, besluttede i 1945 at tage affære, da hovedstadkommissionens arbejde trak ud. Kommissionens arbejde bestod i at imødekomme den hastigt stigende befolkningsvækst i København og de omkringliggende kommuner. Derfor ønskede Dansk Byplanlaboratorium at få koordineret de forskellige initativer og indkaldte derfor, i marts 1945, egnsplanudvalget, der var stiftet i 1928. Bortset fra en betydningsfuld rapport om de grønne områder i 1936, havde udvalget været i venteposition for at afvente udfaldet af hovedstadskommissionens virksomhed. Nu foreslog DBL e overordnet plan, som skulle vise hvor boliger, arbejdspladser og rekreative områder bedst kunne placeres og knyttes sammen med et hensigsmæssigt trafiksystem. Både arbejdsministeriet og de omkringliggende kommner viste tidligt interesse for planen og ministeriet støttede den endda økonomisk. Denne støtte kom fordi man regnede med, at der efter krigen ville opstå et beskæftigelsesmæssigt kaos. Derfor ønskede man egnsplanudvalget geoplivet så de kunne komme kommentere de forslag til beredskabsplaner der måtte komme. Et arbejdsudvalg under egnsplanudvalget oprettede derfor et sekretariat kaldet Egnsplankontoret, der skulle tage sig af det praktiske arbejde med den overordnede plan. Den unge byplanlægger og arkitekt Peter Bredsdorff blev ansat som leder. Allerede i foråret 1947 kunne arbejdsudvalget drøfte den første ideskitse og i januar 1948 blev "Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn" offentliggjort. På skitsen forside var der tegnet en hånd med udstrakte fingre lagt henover København og deraf kom navnet "Fingerplanen".
Planens udgangspunkt var at det indre København skulle være hovedstadsområdets centrum. Princippet for Peter Bredsdorff og hans medarbejdere var at der overalt i hovedstaden skulle være så kort afstand som muligt mellem bolig, arbejdspladser og grønne områder på basis af kollektiv trafik. Mellem fingrenes bolig og arbejdspladser skulle sporvogne og busser, som hidtil, være det bærende system. Der var dog grænser for langt disse transportsystemer kunne strækkes. Derfor måtte en udbygning af S-togsnettet sørge for forbindelse mellem de planlagte nye boligkvarterer, de centrale byområder og de produktions- og servicecentre. som man forestillede sig oprettet i "knoerne" mellem fingrene og håndfladen. En projekteret ringvej kunne krydse S-baneradialerne i disse centre. Lokale indkøbscentre ville man lægge ved de enkelte S-togsstationer længere ude igen med kort afstand til nærliggende etageboliger og til lidt fjernere villaområder. S-togsnettet var den grundlæggende struktur i fingerplanen og skulle sikre at man kunne komme til hovedstaden på under 45 minutter, selv fra den yderste omegn.
Det nok mest opsigtsvækkende ved Fingerplanen var at man imellem fingrene afsatte plads til grønne kiler med rekreative områder, landbrug og gartneri. Finger planen søgte på denne måde at kombinere land og by. Her kunne dog også, når der efterhånden blev flre biler, anlægges nye veje i god afstand fra bebyggelser til aflastning af de eksisterende udfaldsveje. Folkene bag fingerplanen ventede dog ikke et bilproblem lige foreløbig og mente folk i første omgang ville satse på en bedre bolig og lade en bil komme i anden række.
[redigér] Planen i dag
Planen er aldrig vedtaget officielt i noget forum, men det pædagogisk visuelle udtryk i planen har vist sig at være så stærkt, at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker.
Videnskabeligt set er Fingerplanen stærkt inspireret af den engelske planlægger Ebenezer Howard og hans tanker om de såkaldte Garden cities. Ideen var, at man istedet for at udvide storbyer med nye bælter, skulle lave væsentlige satelitbyer med effektiv offentlig og privat transport til bycenteret.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Københavns Historie. Bind 6 - Kraftcenter og Fristad. 1945-1980 af Torben Ejlersen mfl. Gyldendalske Boghandel 1983. ISBN 87-01-52601-4 [KH6]
- "Ørestad - Perspektivering, Planlægning, Realisering og Dokumentation", Udgivet af Københavns Kommune, 2003.
- Fingerplanen på kulturkanonen
| Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |

