Geiger-Müller-rør
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En Geiger-Müller-tællers elektriske principdiagram. For hver succesfuld ionisering i Geiger-müller-røret, stiger spændingen over modstanden R. Dette hurtige spændingsspids registrerer tælleren og tæller én op. Kort tid efter restoreres spændingen over røret og er klar til en ny ionisering.
Den tynde metalfolie i geiger-müller-rørets ene ende, er designet til at være gennemtrængelig for hurtige alfapartikler og betapartikler. Gammastråling derimod, kan næsten uden problemer passere alle ender og kanter af røret. Nogle Gammafotoner vekselvirker med atomer i gassen og så ioniseres gassen.
Den tynde metalfolie i geiger-müller-rørets ene ende, er designet til at være gennemtrængelig for hurtige alfapartikler og betapartikler. Gammastråling derimod, kan næsten uden problemer passere alle ender og kanter af røret. Nogle Gammafotoner vekselvirker med atomer i gassen og så ioniseres gassen.
Et geiger-müller-rør bruges i Geigertællermåleinstrumentet til registrering af ioniserende stråling. Ioniserende stråling kan f.eks. dannes af radioaktivt henfald.
Det består af en cylinder fyldt med gas ved lavt tryk (i forhold til atmosfærisk tryk). I den ene ende er der et "vindue" lavet af tynd metalfolie, som hurtige alfapartikler (Heliumkerner) og betapartikler (elektroner) kan passere uden et yderligt tab. Gassen består udelukkende af neutrale atomer. Når γ-strålingen kommer ind ioniseres atomerne og søger mod ladningen, og det velkendte bip finder sted.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

