Mohammed Bouyeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mohammed Bouyeri (født 8. marts 1978 i Amsterdam), er en hollandskmarokkansk islamist og morder der for nuværende sidder fængslet for livstid for mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Mohammed Bouyeri har dobbelt statsborgerskab; hollandsk og marokkansk.

Mohammed Bouyeri bruget ofte aliaset "Abu Zubair" for hans skriverier og oversættelser.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Livsforløb

Mohammed Bouyeri er andengenerationsindvandrer med marokkanske forældre. I 1995 færdiggjorde han grundskolen og fortsatte på gymnasiet "Nyenrode College INHOLLAND" i Diemen. Her skiftede han hovedfag flere gange undervejs og forlod efter fem år skolen uden det var lykkes ham at få en afgangseksamen.

Fra en tidlig alder var han kendt af det hollandske politi som medlem af en marokkansk gruppe af vanskelige unge. En overgang arbejdede han som frivillig i Eigenwijks, en nabohjælpsorganisation i Slotervaart, en forstand til Amsterdam. I 2003 efter hans moders død og han hans faders nye ægteskab, begyndte han at drive over i radikale islamistiske miljøer. Terrorangrebet i New York 2001 og krigen i Irak hjalp med til at radikalisere ham. Han begyndte at leve efter strenge islamistiske forskrifter. Dette medførte han blev ude af stand til at udføre flere og flere af de opgaver der lå i Eigenwijks. F.eks. nægtede han at servere alkoholiske drikkevarer og ønskede ikke at deltage i arrangementer hvor både kvinder og mænd havde adgang. Til slut stoppede han fuldkomment hans arbejde i Eigenwijks. Han lod sit skæg vokse og bar traditionelle marokkanske kjoler og var en flittig bruger af El Tawheed moskeen hvor han mødte andre radikale muslimer, hvoraf var den terrormistænkte Samir Azzouz. Med dem dannede de en terrorgruppe de kaldte for Hofstad gruppen. Han påstår at have dræbt Theo van Gogh for at opfylde hans krav som muslim.

[redigér] Seksuelle feticher

Mohammed Bouyeris strikes fortolkning af Islam og hans insisterende på adskillese af mænd og kvinder forhindrede ham dog ikke i, i det private at være en flittig bruger af pornografisk materiale. Hvor han viste en forkærlighed for acrotomofili og nekrofili. Derudover så han også ofte islamiske snuff film, der efter sigende sendte ham i en tilstand af virtuel ekstase[1][2].

[redigér] Drab

Theo Van Goghs drabssted
Theo Van Goghs drabssted

Tidlig morgen den 2. november 2004 overfaldt Mohammed Bouyeri, Theo van Gogh under dennes cykeltur på vej til arbejde. Mohammed Bouyeri skød ham otte gange med en HS 2000 pistol. Derefter fortsatte han med at skære halsen over på van Gogh for til sidst, uden held, at forsøge på at halshugge ham. Efter van Goghs død dolkede Bouyeri ham flere gange og efterlod to knive stukket i van Gogh med et fastgjort brev på fem sider. I brevet blev jøder, den hollandske forfatter og politiker Ayaan Hirsi Ali, Folkepartiet for frihed og demokratis (VVD), og politikere i al almindelighed truet. Det indeholdt gentagne referencer til påstået jødisk indflydelse på politik. Brevet refererer til fundamentalistisk islamist ideologi fra den ekstremistiske muslimske gruppe Takfir wal Hijra. Brevet var højest sandsynligt ikke skrevet af Mohammed Bouyeri selv. Men af gruppens ideologiske bagmænd. Det var underskrevet Saifu Deen al-Muwahhied.

[redigér] Arrestation

Mohammed Bouyeris blev stoppet af politiet den 2. november 2004, kort efter mordet på Theo van Gogh, tæt på gerningsstedet. Der fulgte en kort skududveksling med politiet, hvor han blev såret i benet og derefter arresteret. I de følgende afhøringer valgte han at gøre brug af sin ret til at forholde sig tavs. Den 11. november valgte den offentlige anklager Leo de Wit at anklage ham på seks punkter: drab, drabsforsøg (af politibetjenten), uagtsom drabsforsøg (af forbipasserende og politibetjentene), overtrædelse af våbenlovgivningen, medlem af en terrororganisation samt forsøg på drab med terror som baggrund (Theo van Gogh, parlaments medlem Ayaan Hirsi Ali og andre).

Ved sin arrestation havde Mohammed Bouyeris et afskedsdigt med titlen In bloed gedoopt (Døbt i blod), ifølge hvilke det syntes at han havde tænkt sig at dø en martyr. Digtet indeholder følgende linier:

IN BLOED GEDOOPT
Dit is dan mijn laatste woord…
Door kogels doorboord…
In bloed gedoopt…
Zoals ik had gehoopt.
Ik laat een boodschap achter…
Voor jou…de vechter…
De boom van Tawheed is afwachtend…
Naar jouw bloed smachtend…
Ga de koop aan…
En Allah geeft je ruimbaan…
Hij geeft je de Tuin…
In plaats van het aardse puin.
Tegen de vijand heb ik ook wat te zeggen…
Je zal zeker het loodje leggen…
Al ga je over de hele wereld op Tour…
De dood is je op de Loer…
Op de hielen gezeten door de Ridders van de DOOD…
Die de straten kleuren met Rood.
Tegen de hypocrieten zeg ik tenslotte dit:
Wenst de DOOD of hou anders je mond en ...zit.
Beste broeders en zusters ik nader mijn einde…
Maar hiermee is het verhaal zeker niet ten einde.
DØBT I BLOD
Dette er så mine sidste ord...
Med kugler gennemhullet...
Døbt i blod...
Som jeg havde håbet.
Jeg efterlader en besked...
Til dig...der kæmper...
Tawheeds træ venter...
Længes efter dit blod...´
Accepter handlen...
Og Allah åbner vejen...
Han giver dig Haven...
I stedet for jordens skravl.
Til fjenden har jeg også noget at sige...
Du vil med sikkerhed dø...
Hvorhen i verden du om må gå...
Døden venter på dig...
I dine hæle, DØDENS riddere...
Der maler gaderne med rødt.
Til de dobbeltmoralske har jeg en sidste ting at sige...
Ønsk på DØD eller hold din mund og ... sid
Kære brødre og søstre, jeg nærmer mig min ende...
Men historien er ikke ovre.

[redigér] Retssag

Mohammed Bouyeris retssag blev ført over to dage den 11. og 12. juli 2005, i en beskyttet bygning i Amsterdam. Tre dage før, den 8. juli, havde Bouyeris sagt han ikke ville deltage i retssagen frivilligt, så dommeren fik ham transporteret dertil med magt. Bouyeri viste under retssagen ingen anger for drabet som han erklærede sig skyldig i, ej sagt medfølelse med ofrets familie. Til Theo van Goghs moder udtalte han: "Jeg føler ikke din smerte. Jeg har ingen sympati med dig. Jeg kan ikke have medfølelse med dig fordi jeg tror du er en ikke-troende"[3] og erklærede videre han ville gøre det igen hvis han fik chancen.

Den 26. juli 2005 blev Mohammed Bouyeri idømt livstid i fængslet, den hårdeste straf i det hollandske straffesystem.

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation