Blide
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En blide var en krigsmaskine fra middelalderen. Dens konstruktion muliggjorde effektive kast af genstande f.eks. sten, brændende genstande, døde dyr eller sågar mennesker, oftest mod belejrede borge og byer.
Når bliden kastede døde dyr, var det for at sprede sygdom blandt borgens indbyggere.
Det menes, at kineserne var de første til at bruge blider allerede i det 6. århundrede. Kendskabet til de nye og meget effektive belejringsmaskiner spredte sig mod vesten til de arabiske lande og kom i det 9. århundrede til Europa.
[redigér] Blidens opbygning og virkemåde
Bliden virker efter vægtprincippet, og den udmærker sig ved at være i stand til meget effektivt at overføre beliggenhedsenergi (potentiel energi) til bevægelsesenergi (kinetisk energi) i et projektil. Den består af en lang hovedarm, der roterer omkring en aksel. I den ene ende af hovedarmen hænger kontravægten(drivkraften). I den anden ende er der monteret en slyngepose, i hvilket projektilet ligger. Når bliden lades, står hovedarmen låst med slyngposen mod jorden og ballasten oppe i luften, som indeholder den potentielle energi, der skal drive værket. Når hovedarmen ikke længere holdes fast, vil den begynde at rotere, og slyngposen følger med, imens den accelereres i en rotationsbevægelse. På et tidspunkt, bestemt af vinklen mellem slyngeposen og hovedarmen, frigives projektilet, der nu vil forsætte sin bane mod målet.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
| Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

