Ærkebiskop
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkelige embeder |
|---|
| Pave | Patriark |
| Kardinal |
| Ærkebiskop | Metropolit |
| Biskop | Superintendent |
| Præst | Sognepræst | Kannik |
| Diakon |
| Kateket |
Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romersk-katolske kirke. Enkelte reformerede kirkesamfund har bevaret betegnelsen selv om de har brudt med den romersk-katolske kirke. Den engelske kirke har en ærkebiskop i York og en i Canterbury. Ærkebiskoppen af Canterbury opfattes af mange som en slags formelt overhoved for hele den anglikanske kirke.
Norden fik sin egen ærkebiskop med sæde i Lund fra 1104, da Asser blev ærkebiskop, med Danmark, Norge og Sverige samt tilhørende kolonier under sig. I 1153 fik Norge egen ærkebiskop i Nidaros (i dag Trondhjem) og 1164 fik Sverige sin i Uppsala. Indtil 1104 var Norden underlagt ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen.

