Dyreret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler filosofien eller konceptet bag dyreret. For dyrevelfærd, se dyrevelfærd.
Dyreret eller dyrs rettigheder er en filosofisk idé med en tilhørende bevægelse (kaldet dyrebefrielsesbevægelsen), som kæmper for at beskytte dyr mod at blive brugt eller betragtet som menneskers ejendom. Det er en radikal social bevægelse[2][3], for så vidt som den ikke kun sigter mod at skaffe bedre forhold for dyr[4], men mod at indlemme andre arter end mennesket i det moralske fællesskab[5] ved at give deres grundlæggende interesser – for eksempel interessen i at undgå lidelse – samme overvejelse som menneskers.[6] Påstanden er, at dyr ikke juridisk eller etisk bør betragtes som menneskers ejendom eller behandles som ressourcer for menneskelige formål.[7]
Kritikere af begrebet dyrerettigheder indvender, at dyr ikke formår at indgå i en social kontrakt eller foretage moralske valg, hvorfor de ikke kan besidde rettigheder. Filosoffen Roger Scruton påpeger, at kun mennesker har pligter, og at "følgeslutningen er uomgængelig; vi alene har rettigheder."[8] De, der forfægter dette synspunkt, argumenterer for, at det ikke i sig selv er forkert at bruge dyr som mad, til fornøjelse og i forskningsøjemed, selv om mennesker kan have pligt til at sørge for, at de ikke lider unødvendigt.[9] Dette synspunkt kaldes generelt dyrevelfærdssynspunktet og fastholdes af nogle af verdens ældste dyrebeskyttelsesorganisationer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Begrebets historie
|
Det 20. århundredes debat om dyrerettigheder har rødder, der kan spores tilbage til de tidligste filosoffer[6]. I det 6. århundrede f.Kr. opfordrede Pythagoras, den græske filosof og matematiker, som er blevet kaldt verdens første dyreretsfilosof[10], til respekt for dyr, fordi han troede på sjælens vandring mellem mennesker og dyr; ved at dræbe et dyr kunne man ved et uheld dræbe en forfader. Han talte for vegetarisme, idet han afviste brugen af dyr som mad eller til religiøse ofringer[11][12][13].
I det 4. århundrede f.Kr. skrev Aristoteles, at dyr på grund af deres irrationalitet rangerer langt under mennesker i Scala naturæ, og at dyr ikke selv har nogen interesser[6]. En af hans elever, Theofrastos, var uenig og talte imod at spise kød, fordi det berøvede dyrene deres liv og derfor ikke var retfærdigt. Han indvendte, at andre væsner kan ræsonnere, sanse og føle ganske som mennesker kan[14]. Dette synspunkt vandt dog ikke større opbakning, og det var således Aristoteles' synspunkt – at mennesker og dyr befinder sig i forskellige moralske verdener, fordi den ene part er rationel og den anden ikke – som med relativt få undtagelser stod næsten alene, indtil det 17. århundrede.
Peter Singer skriver i Oxford Companion to Philosophy, at første kapitel i Første Mosebog beskriver, hvordan Gud gav menneskene magt over dyrene, hvilket modereres i Toraen med påbud om at være mild; for eksempel ved kravet om, at man lader sine okser hvile på sabbaten. Det Nye Testamente, skriver han, er derimod helt uden sådanne påbud, idet Paulus fx tolker sabbatkravet som en forordning, der skal gavne de menneskelige ejere og ikke dyrene selv. Augustin fremførte som argument, at Jesus lod de gadareniske svin drukne (Matt 8, 28-32) for at demonstrere, at mennesket ikke har nogen omsorgspligt over for dyrene. Synspunktet blev overtaget af Thomas Aquinas, som gjorde gældende, at vi alene skulle være gode mod dyr for at sikre os, at grusomme vaner ikke blev overført til den måde, hvorpå vi behandler andre mennesker[15].
I det 17. århundrede argumenterede den franske filosof René Descartes for, at dyr hverken havde sjæl eller sind og således blot var komplekse automater[16]. De kan derfor ikke tænke eller overhovedet føle smerte. De har sanseudstyr, så de kan se, høre og mærke, og muligvis sågar føle vrede og frygt, men de er på ingen måde bevidste. Modsat argumenterede Jean-Jacques Rousseau i forordet til sin Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene (1754), at mennesket starter som et dyr, dog ikke helt "uden intellekt eller frihed"[17]. Men da dyr er følsomme væsner "bør de også deltage i den naturlige ret, og ... mennesket er underlagt visse pligter over for dem"; mere præcist siges det, at "den ene har ret til ikke formålsløst at blive mishandlet af den anden"[17].
Blandt Rousseaus samtidige var den skotske forfatter John Oswald, som i The Cry of Nature or an Appeal to Mercy and Justice on Behalf of the Persecuted Animals taler for, at mennesket naturligt er udstyret med følelserne nåde og medlidenhed.[18] Hvis ethvert menneske skulle overvære drabet på de dyr, det spiste, ville vegetarisme være langt mere udbredt, mente han. Den moderne arbejdsdeling tillod dog samtidens mennesker at spise kød uden at udsættes for det, som Oswald kaldte appellerne til menneskets naturlige følsomhed, mens brutaliseringen af det moderne menneske vænnede det af med disse følsomheder.
Senere i det 18. århundrede påstod en af den moderne utilitarismes grundlæggere, den engelske filosof Jeremy Bentham, at dyrs smerte er lige så virkelig, og lige så moralsk relevant, som menneskers smerte[19]. Bentham hævdede, at evnen til at lide, og ikke evnen til at ræsonnere, burde være bestemmende for, hvordan vi behandler andre væsner. Hvis evnen til at ræsonnere var kriteriet, ville mange mennesker, deriblandt spædbørn og åndssvage, også skulle behandles, som var de ting. Han skrev:
| Det kan være den dag kommer, hvor resten af det skabte dyrerige kan opnå de rettigheder, som man kun har kunnet nægte dem igennem tyranniets hånd.
Franskmændene har allerede fundet ud af, at en sort hud ikke giver grund til, at et menneske skal efterlades til en plageånds forgodtbefindende uden mulighed for at forsvare sig. En dag indser man måske, at antallet af ben, hudens loddenhed, eller lukningen på korsbenet udgør utilstrækkelige grunde til at efterlade et sansende væsen til den samme skæbne [til en plageånds forgodtbefindende]. Hvad skulle det være, der gør os overlegne? Er det vores evne til at ræsonnere, eller måske vores talegaver? Men en fuldvoksen hest eller hund er uden sammenligning mere rationel og nemmere at kommunikere med end et barn, der er en dag, en uge eller endda en måned gammelt. Men selvom det ikke var tilfældet, hvad ville det betyde? Spørgsmålet er ikke: Kan de tænke? Ej heller, kan de tale?, men kan de lide?[19][20] |
||
| --Jeremy Bentham i En indføring i principperne for moral og lovgivning |
I det 19. århundrede påstod Arthur Schopenhauer, at ikke-menneskelige dyr har samme essens som mennesker, på trods af at de mangler evnen til at ræsonnere. Selv om han kun regnede vegetarisme for moralsk anbefalelsesværdig (og ikke nødvendig), argumenterede han for at man tog dyrerettigheder med i sine moralske overvejelser og modsatte sig vivisektion. Hans kritik af kantiansk etik indeholder en lang og og ofte rasende kritik af udelukkelsen af dyr fra hans moralske system.
Verdens første dyrevelfærdsorganisation, Society for the Prevention of Cruelty to Animals, blev grundlagt i Storbritannien i 1824, og lignende grupper dukkede snart op andre steder i Europa og senere i Nordamerika. Den første gruppe i USA, American Society for the Prevention of Cruelty to Animals, blev stiftet i New York i 1866, og Danmark fulgte hurtigt efter med grundlæggelsen af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark den 20. november 1875; Dyrenes Beskyttelse er dermed Danmarks ældste og bedst kendte dyreværnsforening[21]. Bemærk at disse organisationer beskæftiger sig med dyrevelfærd og ikke dyreret.
Begrebet "dyrerettigheder" var emnet i en indflydelsesrig bog, Animals' Rights: Considered in Relation to Social Progress, fra 1892 af den engelske sociale reformator Henry Salt, som havde dannet Humanitarian League et år tidligere med det mål at få forbudt jagt som en sportsgren.
I Nazityskland var et af det nye regimes første gerninger at vedtage en række love om dyrebeskyttelse[22][23], selv om de fortsat tillod dyreforsøg; det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet gennemgik i 1934 nazisternes anti-vivisektionslovgivning og konkluderede, at den ikke gav dyr bedre beskyttelse end den britiske lov fra 1875, som begrænsede dyreforsøg uden dog at eliminere dem i praksis[24].
I slutningen af det 20. århundrede fandtes der dyrevelfærdsforeninger og love mod dyrplageri i næsten alle lande i verden.
I det 21. århundrede er begrebet "dyreret" blevet voldsomt udbredt verden over – i Danmark findes bl.a. Forsøgsdyrenes Værn, Anima samt flere internationale grupper. Der er også opstået en række "specialiserede" organisationer, hvoriblandt nogle beskæftiger sig med fredning af udrydningstruede dyrearter, og andre, som People for the Ethical Treatment of Animals (PETA), protesterer mod smertefulde eller brutale måder at jage dyr på, mod behandlingen af køddyr på store fabrikker og slagterier og brugen af dyr i eksperimenter og til underholdning.
[redigér] Den moderne dyreretsbevægelses historie
De moderne dyreretsbevægelser kan spores tilbage til 1970'erne og er et af de få eksempler på sociale bevægelser som blev oprettet af filosoffer, og hvori disse er forblevet forkæmpere.[6]
I de tidlige 1970'ere begyndte en gruppe filosoffer fra Oxford at stille spørgsmålstegn ved, om menneskers moralske status nødvendigvis var dyrs underlegen.[3] Blandt filosofferne var psykologen Richard D. Ryder, som i 1970 skabte begrebet "speciesisme", som han første gang brugte i en privat brochure til at beskrive tildelingen af værdi til væsner på basis af deres tilhørsforhold til en bestemt art.[25]
Ryder bidrog til den vigtige bog Animals, Men and Morals: An Inquiry into the Maltreatment of Non-humans, redigeret af Roslind Godlovitch, Stanley Godlovitch og John Harris, udgivet i 1972. Det var i en anmeldelse af denne bog, at Peter Singer, som nu er Ira W. DeCamp-professor i bioetik ved University Center for Human Values på Princeton universitetet, fremsatte de grundlæggende argumenter, som er baseret på utilitarisme og på en direkte sammenligning mellem kvindernes frigørelse og dyrenes frigørelse, og som i 1975 blev samlet i Animal Liberation. Der henvises ofte til denne bog som dyreretsbevægelsens "bibel".
I 1980'erne og 1990'erne sluttede en lang række akademiske og professionelle grupper sig til bevægelsen, heriblandt teologer, advokater, fysikere, psykologer, psykiatere, dyrlæger,[6] patologer og forskere som tidligere havde benyttet sig af forsøgsdyr.
[redigér] Filosofi
Dyreret er et begreb, som henviser til at alle eller nogle dyr har grundlæggende rettigheder, som fx retten til sit eget liv; og at nogle grundlæggende dyrerettigheder bør reflekteres af loven. Dyreretsforkæmpere afviser tanken om, at dyr blot er ting eller ejendom, som udelukkende skal gavne mennesker. Som nævnt forveksles dette ofte med dyrevelfærd, som nok anerkender, at dyrs interesser skal vægtes, men uden at tilskrive dem specifikke juridiske og/eller etiske rettigheder.
Dyreret betyder ikke at mennesker og dyr skal behandles lige i alle henseender, fordi fx en række menneskelige samfundsforhold ikke er en del af dyrenes verden og altså ikke er noget, de kan have interesser i. Nogle filosoffer skelner også mellem dyr, som er selvbevidste, og de der "blot" har bevidsthed og er modtagelige overfor sanseindtryk. Disse argumenterer for, at kun selvbevidste dyr, eller måske kun dyr som har en betydelig grad af selvopfattelse, bør tildeles retten til deres egne liv. Tilhængere af dyreret argumenterer for, at enhver person eller institution, som gør dyr til en "vare" som bruges til mad, underholdning, kosmetik, tøj, dyreforsøg eller noget andet, krænker dyrs rettigheder til deres liv og til at skabe deres egen tilværelse.
Der er næppe nogle, som vil benægte, at andre menneskeaber, som chimpanser, bonoboer og gorillaer, er intelligente, selvbevidste, har mål og kan blive frustrerede, når nogen indskrænker deres frihed.
I slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne demonstrerede Martin E. P. Seligman at hunde, som gentagne gange bliver udsat for uundgåelige elektrochok, opfører sig meget på samme måde som deprimerede mennesker. Han skrev:
| Så der er betydelige paralleller mellem opførsel som definerer tillært hjælpeløshed og større symptomer på depression. Hjælpeløse dyr bliver passive når de står overfor senere traumer; de gør ikke forsøg på at kontrollere traumerne og udstrækningen af deres reaktion bliver sænket . Deprimerede patienter er kendetegnet ved reducerede reaktioner; deres adfærdsmæssige repertoire er udpint og i alvorlige tilfælde næsten bedøvet. Det gavner ikke hjælpeløse dyr at blive udsat for oplevelser hvorved reaktion nu giver lettelse; de vender i stedet ofte tilbage til passivt at acceptere chok. Deprimerede patienter har stærke negative forventninger om effekten af deres egne reaktioner. De opfatter endda vellykkede handlinger som værende fejlet, og undervurderer deres egne præstationer. Derudover peger meget på at både tillært hjælpeløshed og depression spreder sig med tiden, associeres med vægttab og anoreksi, eller tab af libido, og udtømmelse af noradrenalin. Slutteligt er det ikke blot tilfældigt at vi har brugt ordet "hjælpeløshed" til at beskrive vore laboratoriehundes adfærd. Dyr som ligger ned i traumatisk chok som kunne fjernes blot ved at hoppe over på den anden side, og som ikke er i stand til at gøre forsøg på at undslippe bliver set som hjælpeløse. Herudover bør vi ikke glemme at deprimerede patienter ofte beskriver sig selv som hjælpeløse, håbløse og magtesløse.[26] |
||
| --Martin E. P. Seligman i The Psychology of Depression: Contemporary Theory |
I modsætning hertil har dyr som vandmænd simple nervesystemer, og er i stand til at have grundlæggende reflekser, men er ude af stand til at få deres handlinger til at give mening, eller forfølge nogen former for mål, og er på samme måde ude af stand til at bemærke om de er i fangenskab eller ej. Men sindets biologi er næsten en stor sort boks, og enhver form for påstande om eksistensen af, eller mangelen på, bevidsthed hos andre dyr baseret på deres psykologi, er spekulative.
Debatten om dyreetik vanskeliggøres, i lighed med andre debatter om moralske emner, af besværet med at etablere klare kriterier, hvorpå man kan basere moralske og politiske meninger. Det normale menneske/ikke-menneske forhold har dybe rødder i forhistorisk tid og traditioner, mens argumenter for dyrs rettigheder vanskeliggøres på grund af menneskets manglende evne til at forstå de givne dyrs subjektive tilstand.[27]
Modstandere af dyrs rettigheder har forsøgt, at finde moralsk relevante forskelle mellem mennesker og dyr, som kan retfærdiggøre tildelingen af rettigheder til førstnævnte, men ikke til sidstnævnte.[28] Der er blevet foreslået flere adskillende egenskaber for mennesker, deriblandt at de besidder en sjæl, har evnen til at bruge et sprog, har selvbevidsthed, et højt intelligensniveau og evnen til at opfatte andres rettigheder og interesser. Sådanne kriterier har dog det problem, at de ikke lader til at passe generelt: De kan muligvis gælde for nogle, men ikke alle, mennesker, eller for alle mennesker men også for nogle dyr.
[redigér] Dyreret vs. dyrevelfærd
Tanken om dyreret forveksles ofte med dyrevelfærd. Der er dog en del forskelle på de to. Den mest tydelige er, at hvor dyreretsforkæmpere filosofisk set mener at dyr har rettigheder, som ikke bør krænkes, kæmper dyrevelfærdsorganisationer for at dyrs levevilkår skal forbedres, men uden at tage stilling til rettighedsbegrebet. Fx kæmper fortalere for dyrevelfærd for forbedrede forhold for dyr i dyretransporter og i industrialiserede landbrug, mens dyreretsfortalere i stedet kæmper for en fuldstændig afskaffelse af kommercielt dyrehold, da en af de basale rettigheder dyr, ifølge dyreretsorganisationer, bør have er retten til sit eget liv - en ret som ikke bliver tilgodeset, hvis dyret vokser op som en del af et kommercielt dyrehold.
[redigér] Forskellige fremgangsmåder
Peter Singer og Tom Regan er de bedst kendte fortalere for dyrs frigørelse, selvom de har hver deres filosofiske fremgangsmåder. En tredje vigtig tænker er Gary L. Francione, som repræsenterer det abolitionistiske syn, at dyr ligesom mennesker bør have den grundlæggende rettighed ikke at blive behandlet som menneskers ejendom.
[redigér] Utilitaristisk fremgangsmåde
Selvom Singer siges at være den ideologiske grundlægger af nutidens dyre-befrielsesbevægelse, er hans tilgang til et dyrs moralske status ikke baseret på begrebet om rettigheder, men på utilitaristiske principper . Hans bog Animal Liberation fra 1975 argumenterer for, at det afgørende for at tage hensyn til andre mennesker ikke begrundes i deres intelligens (idet der stadig skal tages hensyn til fx børn og mentalt handicappede), i deres evne til at handle moralsk (igen børn eller sindssyge), eller af nogen anden egenskab som ifølge sin natur er menneskelig, men snarere på grundlag af deres evne til at opleve lidelse.[29] Han argumenterer for, at hvis det at kunne opleve lidelse er afgørende for at tage hensyn til andre og at da dyr også kan opleve lidelse, vil det at ekskludere dem fra sådanne hensyn være en form for diskriminering, som han benævner "speciesisme."
Singer bruger specielt et argument, som han kalder argumentet fra grænsetilfælde: Hvis vi giver rettigheder til mennesker baseret på nogle egenskaber de besidder, så kan vi ikke argumentere for at mennesker som mangler den egenskab bør have rettigheder. Sådan en egenskab kan være evnen til at indgå en social kontrakt eller rationalitet. Men et spædbarn født med en defekt så det aldrig vil opnå de egenskaber (og fx aldrig blive mere intelligent end en hund) ønsker vi stadig at give rettigheder. Men så kan vi ikke tildele rettigheder til barnet alene (og ikke hunden) uden at det er speciesisme. Singer mener, at måden hvorpå mennesker bruger dyr ikke er retfærdig, fordi fordelene for menneskene er forsvindende små i forhold til mængden af dyrs lidelse, og fordi han mener at de samme fordele kan opnås på andre måder, som ikke involverer den samme grad af lidelse.
En større debat i flere dele mellem Singer og den amerikanske dommer Richard Posner om Animal Liberation kan læses online.[30] Deri argumenterer Posner først for, at i stedet for at starte sin filosofi på ideen om at hensyntagen til smerte for alle dyr er lige, fortæller hans moralske intuition ham, at mennesker foretrækker deres egen. Hvis en hund truede et spædbarn, og det for at få hunden til at stoppe ville kræve, at man påførte hunden mere smerte, end hunden ville have forårsaget hos spædbarnet, ville vi, menneskene, alligevel skåne spædbarnet. Det ville være "uhyrligt at skåne hunden." Singer udfordrede Posners moralske intuition med etiske argumenter om at de tidligere ulige rettigheder for homoseksuelle, kvinder og andre racer også blev retfærdiggjort ved brug af moralsk intuition. Posner svarede at lighed i borgerrettigheder ikke opnåedes af etiske grunde, men på grund af fakta, som indikerede, at der ikke var nogen betydelig forskel mellem mennesker af forskellig race, køn eller seksuel orientering, som ville kunne retfærdiggøre ulighed. Hvis og når der fremkommer lignende fakta om forskellene mellem mennesker og dyr, vil de forskelle i rettigheder også forsvinde. Men lighed vil drives af fakta og ikke af etiske argumenter, som går mod det moralske instinkt. Posner kalder sin egen fremgangsmåde for "blødt utilitaristisk" i modsætning til Singers "hårdt utilitaristiske", hvori begreberne "hård" og "blød" henviser til den styrke de etiske argumenters logik har til at overvinde den moralske intuition. Posner konkluderer sine filosofiske argumenter med:
| Det "bløde" utilitaristiske standpunkt vedrørende dyrs rettigheder er en moralsk intuition som mange, muligvis de fleste, amerikanere har. Vi erkender at dyr føler smerte, og vi synes at det er forkert at påføre smerte uden grund. Der tilføjes intet af praktisk værdi ved at klæde denne intuition om i filosofiens sprog; meget går tabt når intuitionen gøres til en fase i et logisk argument. Hvis godhed mod dyr ophøjes til en pligt til at vægte menneskers og dyrs smerter ligeligt, åbner det bizarre udsigter til omskabelse af samfundet . | ||
| --Richard Posner i sin debat med Peter Singer |
Posner er blevet kritiseret for at drage den naturalistiske fejlslutning, når han ud fra det faktum at størstedelen af Amerikas befolkning deler hans intuitionistiske måde at tænke på slutter, at det også bør være sådan. Kritikere af etisk intuitionisme har indvendt at størstedelen af intuitionen ikke indeholder andet, end hvad vores historie og opdragelse har lært os om, hvordan vi altid har handlet.
[redigér] Rettighedsbaseret fremgangsmåde
Tom Regan (The Case for Animal Rights og Empty Cages) argumenterer for at ikke-menneskelige dyr, der som bekendt har deres eget liv, har rettigheder ligesom mennesker. Han mener, at fordi menneskers rettigheder er baserede på besiddelsen af bestemte, kognitive evner, og fordi i det mindste nogle ikke-menneskelige dyr også besidder disse evner, bør sådanne dyr have de samme rettigheder som mennesker. Selvom kun almindelige mennesker kan handle moralsk, skal både mennesker, der er "grænsetilfælde", og mindst nogle ikke-mennesker have status som moralske "patienter".
Dyr, som falder i denne gruppe har "naturlig værdi" som individer og må ikke betragtes som et middel til at nå et mål. Ifølge Regan bør vi afskaffe avl af dyr til brug som mad, dyreforsøg og kommerciel jagt. Regans teori omfatter ikke alle sansende dyr, men kun dem, som kan vurderes at være subjekter for deres eget liv. Han mener, at alle normale pattedyr, som er mindst et år gamle, ville passe ind i denne vurdering.
Der er dog visse argumenter imod Regans rettighedsbaserede fremgangsmåde: Hvis vi skal beskytte dyr ved at give dem rettigheder fra menneskehedens område, skal vi så også beskytte dem mod andre dyr? Dette rejser også spørgsmålet, om tildeling af en bestemt moralsk status for dyr vil kunne betyde udryddelse af visse grupper af rovdyr.[31][32]
Som utilitarist kan Singer acceptere, at dyr i visse hypotetiske scenarier legitimt vil kunne bruges som middel til at opnå (menneskelige eller ikke-menneskelige) mål, mens Regan mener, at vi bør behandle dyr, som vi ville behandle personer, og han håndhæver den strenge Kantiske ide, at de aldrig bør ofres blot som midler til at nå et mål, men bør behandles som deres eget mål. Kant mente dog ikke selv, at dyr hørte under det, han kaldte den moralske lov; hans opfattelse var, at vi bør vise medlidenhed med dem, men hovedsagelig fordi mennesker ellers ville brutaliseres, og altså ikke for dyrenes egen skyld.
På trods af disse teoretiske forskelle er Singer og Regan i det store og hele enige om, hvad der skal gøres i praksis. For eksempel er de enige om, at indførelsen af vegansk kost og afskaffelse af næsten alle former for dyreforsøg er etisk obligatorisk.
[redigér] Rettigheder kræver forpligtelser
Kritikere som Carl Cohen, filosofiprofessor ved University of Michigan og University of Michigan Medical School, er imod at tildele dyr status som personer. Cohen skrev i New England Journal of Medicine i oktober 1986 at "indehavere af rettigheder skal være i stand til at forstå de regler og pligter som styrer alle, dem selv inklusive. Ved at anvende sådanne regler må rettighedsindehaverne erkende mulige konflikter mellem, hvad der er i deres egen interesse og hvad der er retfærdigt. Begrebet rettigheder kan kun bruges korrekt i et samfund af væsner, som er i stand til at anlægge selv-restriktive moralske vurderinger."
Cohen modsiger Peter Singers argument om, at moralske valg ikke kan bruges som kriterium for at vurdere hvem der kan tildeles rettigheder, eftersom fx hjerneskadede mennesker kan miste evnen til at foretage sådanne moralske valg. Cohen siger at testen for moralske valg "ikke er en test som skal udføres for hvert menneske for sig."[33] Omvendt er dette et eksempel på speciesisme, da Cohen, ved sin teori om at menneskeracen "overordnet set" har kvalificeret sig, dermed mener kriteriet for at få tildelt rettigheder er, at være menneske.
Den britiske filosof Roger Scruton har, meget lig Cohen, argumenteret for at rettigheder kun kan tildeles væsner, som er i stand til at forstå dem og til at gengælde dem ved at følge deres egne forpligtelser overfor andre væsner. Scruton argumenterer også mod dyrs rettigheder af praktiske grunde. For eksempel støtter han i Animal Rights and Wrongs rævejagt fordi det ansporer mennesker til at beskytte de miljøer hvor rævene lever.[34][35] (Interessant nok er Scruton selv ivrig deltager i rævejagter).
Om Singer har Scruton skrevet:
| Alle, som har måttet vælge mellem at redde et barn eller en kat fra at drukne, mellem at skulle dele sin mad med en udmagret nabo eller hans udmagrede kaniner, mellem at tage sig af en døende ven eller efterlade ham til vilddyrene, vil vide at Singers syn er nonsens. Men selvfølgelig kan det være, at han har lige så svært ved at finde en velartikuleret begrundelse for sin holdning, som han ville have ved at finde beviser for at 2 plus 2 er 4.[36] | ||
| Roger Scruton i en anmeldelse af Peter Singers Writings on an Ethical Life |
Scruton kommer ikke med nogle egentlige argumenter mod Singer, men kan siges at foretage en cirkelslutning, idet han blot postulerer at det forholder sig sådan at mennesker rangerer over dyr.
Han fordømmer dog industrialiserede landbrug hvor dyr i stor skala lukkes inde i små bure eller lever under dårlige forhold, fordi han siger at dyrene ikke får et bare minimalt acceptabelt liv.[37] Dermed hælder Scruton i større grad til dyrevelfærdssynspunktet.
I The Animals Issue: Moral Theory in Practice argumenterer den britiske filosof Peter Carruthers for, at mennesker kun har forpligtelser overfor andre væsner som kan tage del i en hypotetisk social kontrakt,[38] og dermed er dyr ekskluderet fra gruppen af væsner som mennesker har moralske forpligtelser overfor.[39] Carruthers argumentation er inspireret af John Rawls' En teori om retfærdighed og ideen om at hvis man skulle forestille sig at være bag et "uvidenhedens slør", hvor man ikke kender sit køn, alder, race, religion, job etc. ville alle stemme for en verden hvor alle bliver behandlet lige godt uanset hvor man ender. Dyreretsfortalere påpeger at Rawls' En teori om retfærdighed mangler en vigtig parameter: Nemlig hvad der ville ske, hvis man ikke kendte sin art. Dette er ikke behandlet i værket, som dermed udelukkende beskæftiger sig med retfærdighed hos mennesker.
Argumenter om social kontrakt omhandler ikke problemet om dyr hvis de havde indgået sådanne kontrakter med andre af deres art. Samarbejde og relativt fredelig sameksistens i gruppesituationer er karakteristisk for mange arter. Jules Masserman (1905-1989), tidligere formand for American Psychiatric Association, konkluderede i 1964 at hovedparten af en gruppe rhesusaber konsekvent ville foretrække at lide sult frem for at sikre sig mad på bekostning af elektrochok til en artsfælle.[40] I Massermans studie lader det til, at rhesusaber muligvis handler efter Den Gyldne Regel.
Disse argumenter omtaler ikke menneskerettigheds-modellen. FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne indeholder ingen lignende krav.
[redigér] Abolitionistisk syn
Gary Franciones værk (Introduction to Animal Rights, et.al.) er baseret på præmissen om, at hvis ikke-menneskelige dyr betragtes som ejendom, bliver enhver rettighed, som de eventuelt ville være tildelt undermineret direkte af deres status som ejendom. Han pointerer, at en opfordring til ligeligt at vurdere din ejendoms interesser i forhold til dine egne interesser er absurd. Uden den grundlæggende ret til ikke at blive behandlet som menneskers ejendom, har ikke-menneskelige dyr overhovedet ingen rettigheder, siger han. Francione postulerer, at den eneste gyldige determinant for moralsk status er, om et væsen er modtageligt overfor sanseindtryk eller ej, i modsætning til Regan som ser kvalitative grader i hans "subjekt-for-et-liv"'s subjektive oplevelser baseret på en løs fastsættelse af, hvem der falder inden for den kategori. Francione påstår, at der ikke er nogen egentlig dyreretsbevægelse i USA, men kun en dyrevelfærdsbevægelse. I stil med sin filosofiske position og sit arbejde med dyrs juridiske rettigheder for Animal Rights Law Project ved Rutgers University,[41] pointerer han, at enhver bestræbelse, som ikke taler for afskaffelsen af dyrs status som ejendom, er vildledt, fordi den uundgåeligt vil resultere i en institutionalisering af udnyttelsen af dyr. Det er logisk selvmodsigende og dømt til aldrig at opnå det erklærede mål om at forbedre dyrs levevilkår. Francione fastholder, at et samfund som betragter hunde og katte som familiemedlemmer og alligevel dræber køer, kyllinger og grise udviser hvad han kalder "moralsk skizofreni".[42]
[redigér] Dyrs rettigheder i jura
Den romerske jurist Hermogenianus skrev i det 3. eller 4. århundrede f. Kr.: "Hominum causa omne jus constitum" – "Alle love blev oprettet for menneskers skyld" – et synspunkt som er blevet gentaget i P.A. Fitzgeralds Salmond on Jurisprudence (1966), hvori han skrev: "Loven er skabt for mennesker og tillader intet fællesskab eller forpligtelser mellem dem og laverestående dyrearter."[44]
Dette syn kategoriserer dyr som ejendom; ikke som juridiske entiteter med rettigheder, men som ting som andre juridiske entiteter udøver deres rettigheder over. De nuværende love om dyr omhandler derfor rettighederne for de mennesker som ejer dyr, og ikke dyrenes egne rettigheder.[44] Der er straffelove mod dyreplageri; love som regulerer hvordan man holder dyr i byer og på gårde; love som regulerer dyretransporter internationalt, og bestemmer karantæne og inspektionsbestemmelser. Disse er skabt til at tilbyde dyrene lidt beskyttelse mod unødvendig fysisk skade og for at regulere brugen af dyr som mad, men de tilbyder ingen borgerrettigheder til dyr, som har status som ligner den menneskeslaver havde før ophævelsen af slaveriet.[45] Den amerikanske jurist og underviser ved Harvard Law School Steven Wise skriver i Encyclopaedia Britannica at undladelsen af, at anerkende individuelle rettigheder gør dyr "usynlige for civillov."[45]
Der er en voksende interesse for begrebet dyreret indenfor loven, hovedsageligt i USA. Ideen om at udvide anerkendelsen af "personer" til at omfatte dyr får nu støtte af førende amerikanske retslærde som Alan Dershowitz og Laurence Tribe.[46][7] Der bliver undervist i lov om dyr i 69 ud af 180 amerikanske jurauniversiteter,[47] og 47 af dem har fonde til de studerende, og der bliver oprettet flere i Australien og Europa - dog endnu ingen i Danmark. Der er blevet oprettet tre specielle juridiske tidsskrifter – Animal Law, Journal of Animal Law og Journal of Animal Law and Ethics.[45] Det Seattle-baserede Great Ape Project arbejder på at få FN til at vedtage menneskeaberettighedserklæringen, som ville inkludere gorillaer, orangutanger, chimpanser og bonoboer i et "lighedsfællesskab" med mennesker, hvilket ville give dem tre grundlæggende friheder: Retten til livet, beskyttelse af individuel frihed og forbud mod tortur.[48] Dette ses af et voksende antal fortalere for dyreret som det første skridt hen imod at give rettigheder til andre dyr.[49]
I 2006 grundlagde brasilianere Revista Brasileira de Direito Animal, som dermed blev det første juridiske tidsskrift om dyrelov i Latinamerika.
Schweiz vedtog i 1992 en lov som anerkender dyr som væsner, snarere end ting. Beskyttelsen af dyr blev indlagt i den tyske forfatning i 2002, da Forbundsrådet vedtog at tilføje ordene "og dyrs" til paragraffen i forfatningen som pålægger staten at beskytte menneskers [og dyrs] værdighed[50]
Steven Wise skriver at juridiske argumenter for dyrs rettigheder er stærkt assisteret af mere og mere sofistikerede videnskabelige undersøgelser af dyrs kognitive, følelsesmæssige og sociale kapaciteter, og af udviklinger indenfor genetik, neurovidenskab, psykologi, lingvistik, fysiologi, udvikling og etologi, hvoraf mange har vist at mennesker og dyr har en lang række opførsler, kapaciteter og genetisk materiale til fælles. Ifølge Wise er de første alvorlige retslige kampe mod dyrs status som "ting" måske kun få år væk.[45]
I Danmark er der endnu ikke gjort nogle konkrete tiltag med henblik på at tildele dyr rettigheder, da de fleste organisationer er mere fokuseret på dyrevelfærd, og egentlige dyreretsorganisationer som Anima endnu ikke har specielt stor indflydelse. Dog er flere parter aktive i en kamp for at forbyde rodeo i Danmark. Forsøgsdyrenes Værn arbejder også med at få fritaget dyr for at kunne blive brugt i forsøg, hvilket i teorien også involverer at tildele dyrene rettigheder.
[redigér] Dyrerettigheder og menneskerettigheder
Robert Bidinotto, miljøretsskeptiker,[51] sagde i en tale til Northeastern Association of Fish and Wildlife Agencies i 1992: Stram opretholdelse af dyrs rettigheder forbyder direkte beskyttelse af mennesker og deres værdier mod naturens mange rovdyr. Tab til mennesker er acceptable ... det er tab til dyr ikke. For så er det jo logisk at bævere må ændre vandløbenes retning, men mennesket må ikke. Græshopper må lægge hundrede mil planteliv øde ... men mennesket må ikke. Pumaer må spise får og kyllinger, men mennesket må ikke.[52]
Mange andre dyreretsaktivister tror på at menneskerettigheder og dyrerettigheder er tæt forbundne. Ronnie Lee, grundlæggeren af Animal Liberation Front, talte om Gandhi og Martin Luther King som inspirationskilder.[53] Robin Webb, presseansvarlig for ALF i Storbritannien, har henvist til dyrerettigheder som "den ultimative befrielsesbevægelse", og en udvidelse af kampen for menneskers rettigheder.[54] Steven Best, som var menneskerettighedsaktivist før han blev involveret i dyrs rettigheder,[55] har skrevet flere essays om forbindelsen mellem de to bevægelser.[56][57]
[redigér] Dyrs rettigheder og Holocaust
Nogle forfattere og dyreretsgrupper har sammenlignet behandlingen af dyr med Holocaust.
Charles Patterson skriver i sin bog Eternal Treblinka at behandlingen af dyr i dag og Holocaust har "fælles rødder."[58] I en kampagne som i høj grad var baseret på Pattersons bog, organiserede PETA i 2003 en omrejsende udstilling kaldet "Holocaust on your Plate," som blandede billeder af jøder i koncentrationslejre med dyr som bliver dræbt og mishandlet. PETA's præsident Ingrid Newkirk er blevet citeret for at sige "Seks millioner jøder døde i koncentrationslejre, men seks milliarder slagtekyllinger vil dø i år i slagterier."[59]
National Primate Research Exhibition Hall, et projekt bestående af dyreretsaktivister i Wisconsin, sammenligner sig selv med Holocaust Memorial ved Auschwitz og bruger billeder fra Holocaust i sin litteratur og planlægger yderligere brug af dem i sine udstillinger.[60]
I 2001 indeholdt dyreretswebsiden meat.org en sektion kaldet "Animal Holocaust", som bestod af billeder af dyr dekoreret med ordene "Holocaust Victim" ("Offer for Holocaust"). Northwest Animal Rights Network of Seattle har udsendt en reklame, hvori billeder af døde, nøgne Holocaust-ofre sidestilles med fotografier af døde køer og et stort svastika i midten.[61]
Sammenligningen af behandlingen af dyr med Holocaust er højst kontroversiel, og er blevet kritiseret af Anti-Defamation League og United States Holocaust Memorial Museum.[62][60] Anti-Defamation League kritiserede brugen af Holocaust-billeder i kampagner for dyrs rettigheder som trivialisering af mordet på seks millioner jøder. PETA's præsident Ingrid Newkirk gav to år senere en officiel undskyldning, og sagde, at hun havde indset, at kampagnen havde smertet nogle mennesker: "Dette har aldrig været vores mening, og vi er meget kede af det."[63]
National Primate Research Exhibition Hall har omvendt udtalt at sådanne sammenligninger nogle gange er korrekte og passende[64]
[redigér] Dyreret i Danmark og Skandinavien
Den tidligste dyreretstanke i Skandinavien kan spores tilbage til det 18. århundrede, hvor man ofte spejlede sig i dyreverdenen og fabler var voldsomt populære.[65]
Her gjorde den danske præst Laurids Smith, som omtales som "en af Skandinaviens første dyrevenner", sig bemærket ved sine udtalelser bl. a. om at budskabet om at "elske sin næste" også omfattede dyrene. I bogen Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene, som er en samling af Smiths arbejder på området, skriver han bl. a.:
| Såvel dyret som mennesket er egentlig og umiddelbart til for at nyde lyksaligheden gennem sin tilværelse og enhver, der bevidst uden nødvendighed og højere formål afbryder, ødelægger og tilintetgør menneskets eller dyrets lyksalighed, han krænker retten til at nyde den glæde som Gud har med tilværelsen gav alle levende ting.[66] | ||
| Laurids Smith i Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene |
Smith mente dog at det var acceptabelt at spise kød, så længe det er en nødvendighed, og ikke en "luksusvare". Han argumenterede for at siden man ved dyrehold frarøvede dyrene deres frihed, havde man pligt til at kompensere derfor ved at sørge for at dyrene havde gode forhold.[65]
Selvom Laurids Smiths tanker i dag ville karakteriseres som dyrevelfærd, var han en af de første som brugte begrebet "rettigheder" i forbindelse med dyr. Smiths idéer fik dog aldrig en videre stor indflydelse. Han døde i 1794, og forblev stort set ukendt i offentligheden. Dog er der sat et mindesmærke for ham ved hovedindgangen til Holmens Kirkes kirkegård på hjørnet af Øster Farimagsgade og Dag Hammarskjölds Allé. Mindesmærket er flere gange blevet fornyet af Dyrenes Beskyttelse.[67]
I dag er dyreretsbevægelsen ikke særlig udbredt i Danmark, men Anima (stiftet 2000) er en egentlig dyreretsorganisation, som i juli 2007 havde omkring 3500 medlemmer. Anima arbejder hovedsagelig på græsrodsniveau med midler som uddeling af pamfletter og brochurer samt gennemførelse af protestaktioner.
Foreningen har siden 2000 kørt en separat kampagne mod pelsavl i Danmark - som dansk pendant til PETA's Fur Is Dead-kampagne. I denne kampagne har foreningen systematisk fokuseret kræfterne på et modefirma, og forsøger ved hver tøjkæde indledningsvis at opsøge og påvirke de ansvarlige beslutningstagere til at afskaffe alle former for dyrepels i deres kollektioner.[68] Hvis kæden, efter at have fået fremvist materiale om pelsdyrenes forhold, har vist sig uvillige til at stoppe pelshandelen, har Anima i stedet organiseret protestaktioner og flyeruddelinger foran tøjkædens forretninger på nationalt plan, for i stedet at påvirke kunderne til at handle andetsteds.
Pr. juli 2007 har Anima's pelskampagne ført til at en lang række danske tøjkæder og modefirmaer har valgt at blive pelsfri - deriblandt Dressmann, Helly Hansen, H&M, Vero Moda og mange flere.[69] Derudover indsamlede kampagnen i 2003 200.000 underskrifter for et forbud for hunde- og kattepels, som i september 2003 blev afleveret til justitsminister Lene Espersen.[70] Forbuddet blev vedtaget i maj 2003,[70] og EU fulgte efter med et handels- og importforbud i november 2006.[70]
Ud over pelskampagnen har Anima også flere andre kampagner, samt deltager i flere globale dyreretskampagner, som fx Kentucky Fried Cruelty,[71] og kampagnen mod foderproducenten Iams.[72]
Forsøgsdyrenes Værn kan også til en vis grad ses som en dyreretsorganisation, da de kæmper for "afskaffelsen af alle lidelsesvoldende dyreforsøg,"[73] hvilket kan tolkes som, at de vil tildele forsøgsdyrene specifikke rettigheder. Organisationen har ca. 19.300 medlemmer,[73] hvilket i givet fald gør den til Danmarks største (semi-)dyreretsorganisation.
Skandinavisk set eksisterer det svenske Djurens Rätt og norske NOAH (ikke at forveksle med den danske miljøorganisation af samme navn), som har henholdsvis 36.000[74] og 2000 medlemmer.[75] Djurens Rätt omfattede dog oprindeligt også Norge og Danmark.
[redigér] Se også
- Anima - dansk forening som kæmper for dyrs rettigheder
- Deontologi
- Det Dyreetiske Råd
- Menneskerettighederne
- PETA
- Veganisme
[redigér] Yderligere læsning
- "Animal rights," Encyclopaedia Britannica (Engelsk)
- "Ethics," Encyclopaedia Britannica (Engelsk)
- "Environmentalism," Encyclopaedia Britannica (Engelsk)
- Ball, Matt. En etisk teori på Anima.dk
- Ball, Matt. Krav om rettigheder er ofte fejlagtige på Anima.dk
- "'Personhood' Redefined: Animal Rights Strategy Gets at the Essence of Being Human", Association of American Medical Colleges. (Engelsk)
- Bentham, Jeremy. En indføring i principperne for moral og lovgivning
- Clark, Stephen R.L. The Moral Status of Animals. (Clarendon Press 1977; paperback 1984) (Engelsk)
- Clark, Stephen R.L. Biology and Christian Ethics. (Cambridge University Press 2000)
- Dawkins, Richard. Gaps in the mind
- Dershowitz, Alan. Rights from Wrongs: A Secular Theory of the Origins of Rights, 2004. (Engelsk)
- Francione, Gary L., Rain without Thunder: The Ideology of the Animal Rights Movement (Temple University Press, 1996). ISBN 1-566-39461-9
- Franklin, Julian H., Animal Rights and Moral Philosophy (2005). ISBN 0-231-13422-3
- Frey, R.G. Interests and Rights: The Case Against Animals, Clarendon Press, 1980. ISBN 0-19-824421-5 (Engelsk)
- George. Kathryn Paxton. Animal, Vegetable, or Woman?, State University of New York Press. ISBN 0-7914-4687-5 (Engelsk)
- Guither, Harold D. Animal Rights: History and Scope of a Radical Social Movement. Southern Illinois University Press; genoptryk 1997. ISBN 0-8093-2199-8 (Engelsk)
- LaFollette, Hugh & Shanks, Niall. "The origin of speciesism"PDF, Philosophy, januar 1996, vol. 71, nr. 275. (Engelsk)
- Michael, Steven. "Animal personhood: A Threat to Research", The Physiologist, vol. 47, nr. 6, december 2004. (Engelsk)
- Rachel, James Created from Animals: The Moral Implications of Darwinism (1990) ISBN 0-192-86129-8
- Regan, Tom. The Case for Animal Rights, New York: Routledge, 1984, ISBN 0-520-04904-7 (dansk: "Dyrenes Rettigheder")
- Rousseau, Jean-Jacques. Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene, 1754.
- Scruton, Roger. Animal Rights and Wrongs, 1997. (Engelsk)
- Scruton, Roger. "Animal rights", City Journal, sommer 2000. (Engelsk)
- Singer, Peter. Animal Liberation, 1975; New York: Avon Books, 1990, ISBN 0-940322-00-5 (Engelsk)
- Et uddrag på dansk kan findes her.
- Taylor, Angus. Animals and Ethics. Broadview Press, 2003. (Engelsk)
- Wise, Steven M., Rattling the Cage: Toward Legal Rights for Animals (Cambridge, Perseus Books, 2000). ISBN 0-738-20437-4
[redigér] Eksterne henvisninger
- Anima's artikelbase med flere artikler om dyreret
- Dyreret på DMOZ
- The Great Ape Project (Engelsk)
- Meet Your Meat [1] en PETA-produceret slagteri-video fortalt af Alec Baldwin (Engelsk)
- National Association for Biomedical Research Animal Law Section (Engelsk)
- Stanford Encyclopedia of Philosophy om dyrs moralske status (Engelsk)
- Tom Regan Animal Rights Archive (Engelsk)
[redigér] Fodnoter
- ↑ "Sichuan 2001", Asian Animal Protection Network.
- ↑ Guither, Harold D. Animal Rights: History and Scope of a Radical Social Movement. Southern Illinois University Press; genoptryk 1997. ISBN 0-8093-2199-8
- ↑ 3,0 3,1 "Ethics," Encyclopaedia Britannica.
- ↑ "Environmentalism," Encyclopædia Britannica.
- ↑ Taylor, Angus. Animals and Ethics: An Overview of the Philosophical Debate, Broadview Press, maj 2003. ISBN 1-55111-569-7
- ↑ 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 "Animal rights," Encyclopædia Britannica.
- ↑ 7,0 7,1 "'Personhood' Redefined: Animal Rights Strategy Gets at the Essence of Being Human", Association of American Medical Colleges.
- ↑ Scruton, Roger. Animal Rights and Wrongs, Metro, 2000. ISBN 1-900512-81-5.
- ↑ Frey, R.G. Interests and Rights: The Case against Animals. Clarendon Press, 1980 ISBN 0-19-824421-5
- ↑ Violin, Mary Ann. "Pythagoras—The First Animal Rights Philosopher," Between the Species 6:122-127, citeret i Taylor, Angus. Animals and Ethics. Broadview Press, s. 34.
- ↑ Taylor, Angus. Animals and Ethics. Broadview Press, s. 34.
- ↑ Pythagoras' tanker har været udsat for heftig debat, da ingen af hans oprindelige værker eksisterer.
- ↑ "Pythagoras" i Zalta, Edward N. The Stanford Encyclopedia of Philosophy, vinteren 2006.
- ↑ Taylor, Angus . Animals and Ethics. Broadview Press, s. 35.
- ↑ Singer, Peter. "Animals" i Honderich, Ted (ed). The Oxford Companion to Philosophy, Oxford University Press, 1995.
- ↑ Der hersker uenighed om, hvorvidt Descartes selv påstod dette, men mange kartesianere mente det
- ↑ 17,0 17,1 Rousseau, Jean-Jacques. Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene, 1754, forord.
- ↑ The Cry of Nature or an Appeal to Mercy and Justice on Behalf of the Persecuted Animals, 1791. Genudgivet Edwin Mellen Press, 2000, ISBN 0-7734-7668-7.
- ↑ 19,0 19,1 Bentham, Jeremy. En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1789.
- ↑ Bioetik.dk om filosofi
- ↑ Dyrenes Beskyttelse, Foreningen historisk
- ↑ Animal Rights in the Third Reich Kaltio, Aslak Aikio Februar 2003
- ↑ Lov om dyrebeskyttelse 1933 World Future Fund
- ↑ Nazis and Animal Research Micah Publications, Roberta Kalechofsky
- ↑ Ryder, Richard D. "All beings that feel pain deserve human rights", The Guardian, August 6, 2005
- ↑ Seligman, M.E. “Depression and Learned Helplessness.” i (R.J Friedmand and M.M. Katz Eds.) The Psychology of Depression: Contemporary Theory and Research. V.H. Winston and Sons. 1974.
- ↑ Mameli, M; Bortolotti L (2006). "Animal rights, animal minds and human mindreading" (PDF). J. Med Ethics 32: 84-89. DOI:10.1136/jme.2005.013086. Hentet 17. december 2006.
- ↑ Ross, Kelley L. The Fallacies of Egoism and Altruism, and the Fundamental Principle of Morality. Hentet 2006-12-17.
- ↑ Singer, Peter. Animal Liberation, 1975; anden udgave, New York: Avon Books, 1990, ISBN 0-940322-00-5
- ↑ Posner-Singer debatten på Slate.com
- ↑ Lektion om dyreret
- ↑ Predation Reductio af Fink
- ↑ Cohen, Carl (October 1986). "The Case for the Use of Animals in Biomedical Research". New England Journal of Medicine 315 (14): s. 865-70. PMID 3748104.
- ↑ Scruton, Roger (1998). Animal Rights and Wrongs. Demos. Side s. 82-85. ISBN 1-898309-19-1.
- ↑ Roger Scruton: "FOX-HUNTING: THE MODERN CASE"
- ↑ Roger Scruton: "My review of Singer"
- ↑ Scruton, Roger (1998). Animal Rights and Wrongs. Demos. Side s. 93. ISBN 1-898309-19-1.
- ↑ Carruthers, Peter (1992). The Animals Issue: Moral Theory in Practice. Cambridge University Press. Side s. 90-92. ISBN 0-521-43689-3.
- ↑ Carruthers, Peter (1992). The Animals Issue: Moral Theory in Practice. Cambridge University Press. Side s. 141-143. ISBN 0-521-43689-3.
- ↑ Masserman J, Wechkin S, Terris W. 1964. 'Altruistic' behavior in rhesus monkeys. American Journal of Psychiatry vol. 121: s. 584-585.
- ↑ Animal Rights: The Abolitionist Approach (Engelsk)
- ↑ Francione, Gary L. Introduction to Animal Rights: Your Child or the Dog?. ISBN 1-566-39692-1
- ↑ Fotogalleri Covance Cruelty
- ↑ 44,0 44,1 "Animal rights: Animal rights in law, Encyclopaedia Britannica, 2007.
- ↑ 45,0 45,1 45,2 45,3 Wise, Steven M. "Animal rights: The modern animal rights movement," Encyclopaedia Britannica, 2007.
- ↑ Dershowitz, Alan. Rights from Wrongs: A Secular Theory of the Origins of Rights, 2004, s. 198-99, og "Darwin, Meet Dershowitz" The Animals' Advocate, vinteren 2002, volume 21.
- ↑ Animal law program, Animal Legal Defense Fund.
- ↑ "Declaration on Great Apes", Great Ape Project.
- ↑ Wise, Steven M. "Address at the 5th Annual Conference on Animals and the Law," Committee on Legal Issues Pertaining to Animals, Association of the Bar of the City of New York, 25. september 1999
- ↑ "Germany guarantees animal rights", CNN, 21. juni 2002
- ↑ ecoNOT.com - Robert Bidinotto's egen webside
- ↑ Robert James Bidinotto. Environmentalism or Individualism?. Hentet 2006-08-01.
- ↑ The Formation of the Band of Mercy and ALF - uddrag fra No Compromise #28 af Ronnie Lee.
- ↑ Animal Liberation - By 'Whatever Means Necessary' af Robin Webb.
- ↑ Interview med Steven Best
- ↑ Rethinking Revolution: Animal Liberation, Human Liberation, and the Future of the Left af Steven Best
- ↑ Steven Best's webside
- ↑ Patterson, Charles (2002). Eternal Treblinka: Our Treatment of Animals and the Holocaust. Lantern Books. ISBN 1-930051-99-9.
- ↑ This time PETA's guilty of missing the point. Hentet 2006-08-09.
- ↑ 60,0 60,1 Holocaust Imagery and Animal Rights. Hentet 2006-08-09.
- ↑ Archive:Holocaust Imagery and Animal Rights. Hentet 2006-08-09.
- ↑ Willoughby, Brian. "PETA Turns Holocaust into Pig Pen", Tolerance.org
- ↑ ADL Denounces Peta for its "Holocaust On Your Plate" Campaign; Calls Appeal for Jewish Community Support 'The Height Of Chutzpah'. Hentet 2006-08-09.
- ↑ Brev til ADL. Hentet 2006-08-09.
- ↑ 65,0 65,1 Linné on line: Djurens rättigheter på 1700-talet (Svensk)
- ↑ Spydpigen: "Dyrene har ingen sjæl - har Mammon"
- ↑ Holmens Kirke - kirkegårdens historie
- ↑ Pelsinfo.dk - Kampagnehistorie
- ↑ Pelsinfo.dk - Kampagnesejre
- ↑ 70,0 70,1 70,2 Pelsinfo.dk - Hunde- og kattepels
- ↑ Anima.dk - Kentucky Fried Cruelty
- ↑ Anima.dk - Iams mishandler dyr
- ↑ 73,0 73,1 Forsøgsdyrenes Værn - hvem er vi?
- ↑ Djurens Rätt - Om Djurens Rätt (Svensk)
- ↑ NOAH - Om NOAH (Norsk)

