Jyllands-Posten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Morgenavisen Jyllands-Posten
Type: Dagblad
Format: Broadsheet
Grundlagt: 1871
Ejere: JP/Politikens Hus
Udgiver: JP/Politikens Hus
Redaktør: Carsten Juste
Politisk orientering: Uafhængig liberal-konservativ,
indtil 1938 konservativ
Pris: 16,50 kr. (weekend 19,50 kr.)
Beliggenhed: Viby J
Hjemmeside: jp.dk

Morgenavisen Jyllands-Posten (JP) er en af de tre store danske morgenaviser (de andre to er Dagbladet Politiken og Berlingske Tidende). Ansvarshavende chefredaktør siden 2003 er Carsten Juste.

Jyllands-Posten er den mest læste danske avis på såvel hverdage som søn- og helligdage. I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis. Jyllands-Posten blev startet i 1871 og udgives i dag af JP/Politikens Hus, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Avisens hovedsæde er i Viby ved Århus, men den har også redaktioner i Odense, Herning, Aalborg og på Kongens Nytorv i København. JP's slogan er Danmarks internationale avis, og avisen er også kendt for at have et større antal udlandskorrespondenter.

I oktober 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn.dk der hurtigt blev en af Danmarks mest besøgte. I marts 2007 fulgte forbrugsportalen fpn.dk.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Format

Jyllands-Posten udgives i broadsheet-formatet, men fra januar 2006 udskiftede avisen sin 2. sektion med et dagligt såkaldt avismagasin der med otte forskellige emner fokuserer på forbrugsstof, udlandsstof, kultur (både Guide og Kulturweekend), biler, sport, rejser og bolig. Om søndagen udkommer to. Erhvervssektionen udsendes stadig i laksefarvet broadsheet-format.

Hver anden fredag medfølger enten et mande- eller kvindemagasin med navnene Must og Viva.

[redigér] Kontroverser

[redigér] Historiske sympatier

Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med dens udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" [1]. I 1933 argumenterede avisen sågar for indførelse af diktatur i Danmark: "Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret" [2].

Dog var flere af avisens medarbejdere under 2. verdenskrig involverede i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [3].

[redigér] De tolv Muhammed-tegninger

Læs mere om emnet under Muhammed-tegningerne

Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 publicerede tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes at Islam ikke tillader at man afbilder Muhammed. To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere har ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Ægypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation protesteret mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir gik flere hundrede tusinde mennesker i strejke ved bl.a. at lukke deres butikker.

Den 26. januar trak Saudi-Arabien sin ambassadør ud af Danmark, og et massivt boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien hvilket bl.a. gik ud over dansk/svenske Arla.

[redigér] Ekstern henvisninger

organisation