S-tog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Generelt

Tog
Jernbanestation
Jernbanespor

Transportformer

Tog
Metro
S-tog
Sporvogn
Regionaltog
Intercity

S-tog. 2. generation
S-tog. 2. generation
S-tog. 3. generation (Asea) på den pt. indstillede linje Bx på Danshøj Station
S-tog. 3. generation (Asea) på den pt. indstillede linje Bx på Danshøj Station
S-tog 4. generation på Valby Station
S-tog 4. generation på Valby Station
S-tog 4. generation på linje B på Svanemøllen Station
S-tog 4. generation på linje B på Svanemøllen Station

S-toget er de københavnske lokaltog der forbinder hovedstaden med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge, og som også omfatter ringbanen.

Den første strækning åbnede 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg. Fra starten var der 20-minuttersdrift fra morgen til aften.

Typisk køres der 6 tog i timen (basis- og pluslinjer), men i myldretiden kan der være 9 afgange (inkl. x-linjer).

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem en rundspørge i Politiken 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere hvor der lå en station. I Tyskland havde man tre år tidligere taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Men også S'et i Starrer Fahrplan (stiv køreplan) kan have haft indflydelse. DSB's forklaring.

Driften varetages af DSB S-tog a/s, som er 100 procent ejet af DSB.

Der foretages cirka 240.000 S-togs-rejser i døgnet.

For tiden er der 6 basislinjer, 4 pluslinjer og 1 ekstralinje på S-togs-nettet. Basislinjer og pluslinjer kører hvert 20. minut, hvilket som regel betyder minimum 10 minutters drift på de enkelte linjer fra morgen til aften.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro station og Svanemøllen station er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene.

På Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg) via Nørrebro og Flintholm har der siden den 7. januar 2007 været 5-minutters drift på hverdage fra morgen til aften og derudover 10-minutters drift. Ringbanen trafikeres af den korte udgave af 4. generations S-togene, litra SE.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Strækninger og stationer

S-togs-nettet omfatter følgende strækninger:

  • Valby-Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)
  • Køge-Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
  • Høje Taastrup-Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
  • Frederikssund-Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
  • Farum-Svanemøllen (åbnet i 1977)
  • Hillerød-Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
  • Klampenborg-Hellerup (åbnet 1934)
  • Hellerup-Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005)
  • Grøndal–Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg, strækningen Frederiksberg–Solbjerg nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af Metroen, den resterende strækning nedlagt i 2000)

[redigér] Linjer indtil 2007

S-togs-nettet indtil 23. september 2007.
S-togs-nettet indtil 23. september 2007.

[redigér] Basislinjer

Basislinjerne kører fra tidlig morgen til nat.

[redigér] Pluslinjer

Pluslinjer er daglinjer, som kører mandag-fredag i dagtimerne og lørdag kl. ca. 9-15.

  • A+ Køge - København H - Buddinge (mandag-fredag). Køge - København H - Østerport (lørdag).
  • B+ Høje Taastrup - København H - Holte
  • F+ Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup - Klampenborg (kører også søndag)
  • H+ Frederikssund - København H - Farum

[redigér] Ekstralinjer

Ekstralinjer kører i morgenmyldretiden mandag - fredag.

  • Bx Høje Taastrup - København H - Klampenborg.
    Linje Bx Kører ikke i den køreplan der gælder fra 08.01.2006, men forventes at køre igen fra 2007.
  • Ex Køge - København H - Østerport. I modsat retning kun Østerport - København H.

[redigér] Køreplan 2007

Fra 23. september 2007 bliver køreplanen markant ændret. Pluslinjerne (A+, B+, F+ og H+) og linje Ex udgår. Linjerne vil være således[1]:

Linjerne A, B, C og E vil have 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag - lørdag. Linje C kører mellem Ballerup og Frederikssund hvert 20. minut i dagtimerne mandag - lørdag. Linje F kører hvert 5. minut i dagtimerne mandag - fredag, resten af tiden hvert 10. minut. Linje H kører hvert 20. minut i hele driftstiden. Linje Bx kører hvert 20. minut i myldretiderne mandag - fredag.

Se også: Storkøbenhavnere får hyppigere afgange og hurtigere S-tog (Berlingske.dk, 23. maj 2006)

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikimedia Commons har medier relateret til:

[redigér] Materiel på S-banerne

DSB inddeler selv S-togs-materiellet i leveringer, men da ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation der kører.

[redigér] Første generation

1. - 5. levering fandt sted mellem 1934 og 1962

Ved S-banen åbning i 1934 bestod togsættene af to motorstyrevogne og en mellemvogn, Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorstyrevogne og styrevogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellemvogne og styrevogne uden motor. Der er nødvendigt for lokomotivføreren at kunne styre alle togets funktioner fra alle førerrum, derfor er der mellem togsættene 3 koblingskabler, så alle motorvogne trækker. Toget kørte for sidste gang som veterantog i 2003.

[redigér] Anden generation

6. - 14. levering fandt sted mellem 1967 og 1978.

Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift blev de hurtigt populære p.g.a. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene. Togene fik blandt jernbaneentusiaster øgenavnet madkasserne da de nye 4. generations S-tog blev introduceret.

Der har været 3 forskellige typer af togsæt. Et sæt med en motorvogn og en første klassesstyrevogn, de blev i 1968-1972 anvendt i de tog der kørte til Hillerød, indtil man fjernede 1. klasse markeringen og alle pladser blev til 2. klasse, men indretningen forblev den samme. Den anden type var fra starten et 2-vognstogsæt, kun med 2. klasses pladser. Den tredje type var 4-vognstogsættet, bestående af en motorstyrevogn, en mellemvogn uden motor, en mellemvogn med motor og en styrevogn uden motor.

Lørdag den 3. februar 2007 kørte 2. generations S-togene for sidste gang som arrangeret tur. Ifølge diverse jernbanefora var deres sidste ordinære driftsdato søndag den 7. januar 2007. I et samarbejde mellem DSB S-tog og Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev der arrangeret udstillinger om 2. generations S-togene på Høje Taastrup og Holte. De to togsæt der var i drift på dagen blev efter driften overdraget til hhv. DSB Museumstog og DJK. Det forventes at det klargjorte veterantog en dag igen atter vil betræde S-banen ved særlige lejligheder, såsom jubilæer og lignende.

Der var tidligere bevaret et af hver af de to typer 2-vognstogsæt til brug som veterantog, men efter asbestsagen blev de i maj 2007 sendt til ophugning. I stedet blev to firevognstogsæt, som ikke indeholdt asbest, bevaret.

[redigér] Tredje generation

Dette togsæt slog aldrig i gennem. Der blev bygget 12 togsæt a 4 vogne. De første fire togsæt blev ophugget i 1995, mens de sidste 8 var i drift indtil juni 2006. Det er indtil videre planen at de skal sælges, hvis det ikke lykkes vil de blive hugget op.

[redigér] Fjerde generation

Litra SA og den korte kollega Litra SE er de eneste typer materiel der kører på S-togs-nettet i dag. Togsættene er bygget af Alstom og Siemens fra 1996 (første 8 togsæt) og videre levering fra 1999 til 2006. Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for at tre personer kan sidde på hvert sæde. Der er gennemgang i hele togsættet, som er videoovervåget for at begrænse hærværk og øge tryghedsfornemmelsen hos passagerer og personale. Togene accelererer hurtigt og støjsvagt og opleves generelt som meget komfortable og lyse tog. Tophastigheden er 120 km/t, indtil videre på Køge Bugt banen, men efterhånden på det øvrige net. På Ringbanen er tophastigheden 80 km/t. Der blev oprindeligt bestilt 120 8-vognstogsæt, men ordren blev pga. den forlængede ringbane ændret, således at de sidste 15 8-vognstogsæt blev vekslet til 30 4-vognstogsæt. En ulykke i 2002 bevirkede imidlertid, at et 8-vognssæt måtte udrangeres og nu er opklodset i Århus. [2] Som erstatning anskaffedes et ekstra 4-vognstogsæt. I alt er der således leveret 136 togsæt, hvor de 105 er 8-vognstogsæt og de 31 er 4-vognstogsæt.

På grund af deres buttede facon har togsættene blandt togentusiaster fået øgenavnene bobletog og Hamsteren/Dværghamsteren - formentlig bestemt af vognantallet, otte eller fire.

[redigér] Asbestsagen

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med asbest. Asbest er sundhedsskadeligt, og anvendelse heraf blev forbudt i 1986. DSB fik dog dispensation til fortsat at benytte tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift.

En uvildig undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i 2006. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

[redigér] Eksterne henvisninger

  1. Berlingske Tidende 23. maj 2006: Storkøbenhavnere får hyppigere afgange og hurtigere S-tog
  2. http://john-nissen.dk/banesiden/Materiel/S-tog/s-tog_4g.asp
organisation