Freltofte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Landsbyen Freltofte i Nørre Lyndelse Sogn på Midtfyn, er sandsynligvis dannet i vikingetiden, selv om der der fundrester af bebyggelse fra romersk jernalder. Byer med navneendelsen - tofte, kendes fra danernes bosættelser i Normandiet og danelagen i England, år 800-900, og betegner det areal landsbyens gårde og huse lå på, og som var undraget det alm. landsbyfællesskab, dvs. det areal hvorpå bygningerne, haven og evt. græsfold til kalve m.m lå på. "Frel" betyder måske Frille. Måske har en vikinge høvding/stormand, givet sin elskerinde en lille landsby i gave !

Freltofte ligger i det sydligste af Åsum Herred, i et forholdsvist øde område hvor flere Herreds grænser mødes. Freltofte orienterer sig mod nord, og har i vikingetid/tidlig middelalder mønstret til lednings-flåden ved Seden strand, og har søgt Aasum Herreds-ting. Ejerlavet er på 422 ha., men har oprindeligt været større, da bebyggelsen Søsted er udstykket fra Freltofte jord, af Herregården Bramstrup i sidste halvdel af 1700-tallet, og der er foretaget reguleringer i forbindelse med udskiftningen. Lokaliteten "Bregnebjerg" der i dag ligger i Sdr. Højrup, regnes i 1600-tallet til Freltofte. Ejerlavet var fra gammel tid præget af store eng- og mosearealer. Freltofte Mose er endnu et stort - omend tilgroet - moseareal. I 1688 var 47 % af jorden opdyrket, og da landsbyen havde trevangsbrug, hvor 1/3 af ageren henlå til græsning, vil det sige, at der dengang kun var korn i ca. 65-70 ha. !

Det ældste bevarede skriftlige belæg for byen stammer fra 1498. År 1511 er alle mændene i landsbyen optegnet i skattemandtallet i Næsbyhoved lens regnskab. Danmark var endnu et katolsk land, og Kong Hans´s enkedronning boede på på Næsbyhoved slot, som en del af hendes livgeding - hun levede af lenets indtægter. Byen bestod da af 12 gårde, som sandsynligvis hørte under den lille landadelgård "Lundbygordt" i nabolandsbyen Lumby. Senere i 1500-tallet er flere af gårdene i Freltofte underlagt Søbysøgård, og i 1600-tallet har Vejlegård under Ellen Marsvins ejerskab en del af fæstegårdene i Freltofte. I midten af 1600-tallet, under svenske-krigene, er der stor armod i Freltofte, og der er flere ødegårde. I 1700-tallet er det især Nordskov og Bramstrup der ejer fæstegårde i Freltofte. Freltoftes jorder bliver udskiftet i 1796, hvorved landsbyfælleskabet ophæves, og hver gård får sin jord samlet. De gamle gårde bliver liggende på deres oprindelige pladser, men der bliver nyopført en del nye huse på marken. Bramstrup gårdene bliver først solgt til selveje i begyndelsen af 1800-tallet af de berygtede godsslagtere Hillerup/Hansen. År 1800 er Bramstrup fæstegårdene i Freltofte solgt til selveje, og de ligger alle i den nordlige del af Freltofte, og er lidt større end de andre gårde i byen. Størst er gård matr. nr.1 - "Bækgård" - på over 100. tdr. land. Napoleons-krigene, tabet af flåden- og Norge, og den derefter følgende statsbankerot, giver stor armod i landet, og de nye selvejere ønsker sig snart tilbage til de gode gamle fæste-tider. Bækgården bliver voldsomt udstykket, og 100 år efter betegnes den for et boelssted. Denne stilstandskrise vare til omkring 1830, hvor en ny velstandsperiode begynder pga. gode kornpriser. På dette gunstige tidspunkt i 1831 sælger Major Sehested på Nordskov sine fæstegårde i Freltofte, der alle er på ca. 57. tdr. land. Fra omkring 1840 bliver der udstykket mange huse, hvor fattigfolk lever på et minimalt eksistensgrundlag, og det er især på de ringeste landbrugsjorder. Det er især på det gamle hede/overdrevsland ved Jyllandsgyden og på Freltofte Mose. I 1787 var folketallet i Freltofte 106. I 1845 var der 288 personer, og i 1880 topper befolkningtallet med omkring 420. personer. Nu begynder byernes gryende industrier at lokke den fattige del af landbefolkningen ind i brokvartererne, og mange udvandre til Amerika.

organisation