Selvforsvar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Selvforsvar er øvelsen i at forsvare sig selv fysisk mod overgreb. Selvforsvar bør ikke forveksles med kampsport eller kampkunst der henholdsvis er baseret på konkurrence og æstetik. Undervisning i selvforsvar tager dog ofte udgangspunkt i traditionelle former for kamptræning, men hvor konkurrenceelementerne og de svære øvelser erstattes med mere praktiske øvelser. Der er udviklet et dansk selvforsvarssystem, Selvforsvarsmærket, som bruges i militæret og i mange ungdomsskoler.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Aktivt og passivt selvforsvar

Der skelnes nogle gange mellem aktivt og passivt selvforsvar. Ved passivt selvforsvar forsøges skade at undgås og ved aktivt selvforsvar forsøges angriberen at uskadeliggøres. Her skal aktivt selvforsvar forstås som at den der bliver angrebet selv går til angreb og udøver skade på angriberen, og ved passivt selvforsvar forsøges angrebet afværget uden at skabe nogen konsekvenser for angriberen.

Eksempler på aktivt selvforsvar:

  • At sparke angriberen i skridtet
  • At vride armen om på angriberen

Eksempler på passivt selvforsvar:

  • At løbe sin vej
  • At undgå at blive taklet
  • At undgå at blive ramt af slag eller spark

Noget selvforsvarsundervisning fokuserer specielt på enten det aktive eller det passive ved det at forsvare sig selv. Ju-jutsu, Aikido og Judo anses af mange for at være særligt egnede til selvforsvar, når man vægter de juridiske aspekter højt og gerne vil undgå risikoen for at blive dømt for vold. Fysisk krævende kampsportsystemer som Karate og Taekwondo og mange andre bruges også med det argument at det er vigtigt at være i god form hvis man bliver overfaldet.

[redigér] Lovgivning

Straffelovens paragraf 13 om nødværge og paragraf 14 om nødret fortæller hvad der er lovligt at gøre i en situation hvor selvforsvar kan være nødvendigt:

Paragraf 13 - Nødværge: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3: Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
Paragraf 14 - Nødret: En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Det kan være op til en domstol at afgøre om en handling har været for aggressiv eller voldelig. Princippet som straffeloven giver udtryk for på dette område bærer en vis lighed med utilitarisme, hvor den rigtige handling afgøres som den handling, der vil bringe størst glæde eller mindst smerte til det fleste antal mennesker. Det er altså acceptabelt ifølge straffeloven at påføre andre skade, hvis formålet er at afværge en endnu større skade, og hvis den der får påført skaden, er den som ville udrette den større skade.

[redigér] Mental forberedelse

I noget selvforsvarsundervisning forberedes også det psykiske ved at blive overfaldet. Her argumenteres det, at det ofte ikke er nok at vide, hvordan man undgår at blive ramt, og når at flygte, da mange i stressede situationer reagerer forskelligt fra kontrollerede forhold. Denne slags forberedelse kan for eksempel omfatte en simulering af et overfald eller gentagen øvelse af teknikker.

[redigér] Se også

organisation