Jørgen Leth
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jørgen Leth (født 14. juni 1937 i Århus) er en dansk journalist, forfatter, TV- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator m.m.
Begyndte karrieren som journalist dagbladet Aktuelt i 1959 og var senere på Politiken. Debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963. Var i 1960'erne en del af avantgardemiljøet sammen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard m.fl.
I 1970'erne især aktiv på filmfronten som konsulent for Kortfilmrådet (1971-1973) og programredaktør for Statens Filmcentral (1975-1977).
Gjorde sig i starten af 1990'erne kendt som poetisk cykelkommentator på TV 2 sammen med makkeren Jørn Mader.
Blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haïti, hvor han har boet siden 1991.
Udgav i 2005 sin selvbiografi Det uperfekte menneske og blev i den forbindelse beskyldt for at holde sexslaver.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] "Sexslave"-sagen
Den 29. september 2005 udgav Jørgen Leth sin selvbiografi Det uperfekte menneske, hvori han bl.a. fortæller om sit forhold til en 17-årig sort pige på Haïti (hvor den seksuelle lavalder er 15) og om den fantasi, der kører i hans hoved: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret".
På grundlag af især dette citat blev Leth mål for en voldsom hadebølge, der havde karakter af lynch-stemning med dødsønsker og grove karikaturtegninger.
Hetzen[1] mod Leth blev indledt af Ekstra Bladet og fulgt op af de øvriger medier.
"Holdt 17-årig som sexslave", stod der på forsiden af Ekstra Bladet den 29. september 2005, hvor avisen bragte et interview med Leth. Ekstra Bladet solgte den dag 11.000 eksemplarer mere end normalt (Journalisten nr. 17, 2005).
Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør Bent Falbert kommenterede i en intern rundskrivelse sagen således: "Det er godt, vi går til den afsporede Leth med dagens forside... Den opblæste karl med hans klæbrige betroelser..." (Weekendavisen, 21. oktober 2005).
Kenan Seeberg, der havde lavet det pægældende interview med Leth, fortalte bagefter, at Bent Falbert havde ændret historien uden hans vidende. Han følte sig forrådt og sagde i protest op fra sin stilling som journalist på avisen (Journalisten nr. 17, 2005).
Ekstra Bladets fremstilling af sagen udløste en lavine af rasende angreb på Jørgen Leth.
Den 6. oktober 2005 foreslog Politikens leder under overskriften "Liderbasse", at Jørgen Leth blev fyret som dansk honorær konsul. Politiken indrømmede senere, at lederen var skrevet af en redaktør, som ikke havde læst Leths bog [Kilde mangler].
Den 7. oktober 2005, kun en uge efter bogens udgivelse, valgte TV 2 at fyre Leth fra jobbet som cykelekspert og -kommentator, og senere samme dag fratrådte Leth selv posten som honorær konsul. "Jeg synes, at TV 2-sporten har tacklet situationen rigtigt. Man har sat sig grundigt ind i sagen. Der er ikke tale om nogen hovsa-beslutning, men en beslutning som er gennemtænkt", udtalte TV 2-bestyrelsesmedlem Niels Brinch (B.T., 8.10.2005). Men ingen havde fx talt med Leths kæreste, som det hele handlede om.
Den 9. oktober hævdede Ekstra Bladets forside om Leth, at han: "Holdt flere sexslaver på Haiti". Forsiden var illustreret med et foto fra 1993 af Jørgen Leth og en haitiansk kvinde ved navn Yvrodie. Hende mødte Jørgen Leth, da hun var 23, hvorefter de var kærester i fem år. Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert udtalte senere om billedet, at det "jo bare er brugt som genrebillede, men det er da meget muligt, at det er en fejl." (Weekendavisen, 21. oktober 2005)
Journalisten Kenan Seeberg udtalte senere: "Der er hverken belæg for at bruge betegnelsen ’sex-slave’ eller nogen dokumentation for, at han har udnyttet pigen. [...] Det ligner jo pludselig en heksejagt. Og for mig bliver det mere og mere absurd, at der ikke er nogen, der tager sig sammen og tager til Haiti for at snakke med de der piger. Det er jo alvorlige beskyldninger, men til dato er der endnu ingen, der har talt med de påståede ’ofre’ i sagen. [...] Det er et kæmpe journalistisk svigt fra store dele af pressen, at man bare køber en løgnagtig forside fra Ekstra Bladet. Hvad fanden foregår der?" (Journalisten nr. 17, 2005)
Forløbet dokumenteres og kommenteres i Poul Pilgaard Johnsens antologi Det fordømte menneske: Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde (People's Press, 2005) og i Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm Sanselighedens pris (2007).
Som eksempel på sagens konsekvenser kan nævnes Politikens debatsektion, 24.6.2007, hvor lægen Jannie Helle omtaler Jørgen Leth som en "erklæret pædofil", der udstiller "sine seksuelle tilbøjeligheder med betalt seksuel udnyttelse af mindreårige". Avisen undskyldte bagefter "denne grundløse beskyldning" (Politiken, 26.6.2007).
[redigér] Bøger
- Gult lys, 1962
- Kanal, 1964
- Sportsdigte, 1967
- Lykken i Ingenmandsland, 1967
- Glatte hårdtpumpede puder, 1969
- Eventyret om den sædvanlige udsogt, 1971
- Det går forbi mig, 1975
- Det er ligesom noget af en drøm. Essays, 1976
- Filmmaskinen. Essays, 1979
- Hvordan de ser ud, 1987
- Traberg. Roman, 1990
- Jeg leger at jeg kan alting. Digte, 1991
- Hundene gør: Kup i Haiti, 1994
- Den gule trøje i de høje bjerge. Beterning om Tour de France, 1995
- Billedet forestiller, 2000
- Historier fra Haiti – en ø'stat i Caribien, 2000
- Samlede Digte, 2002
- Det uperfekte menneske. Selvbiografi, 2005
- Det gør ikke noget. Digte, 2006
[redigér] Film
- Stopforbud, 1963
- Se frem til en tryg tid, 1964
- Det perfekte menneske, 1967
- Ofelias blomster, 1968
- Nær himlen, nær jorden, 1968
- Jens Otto Krag, 1969
- Dyrehavefilmen, 1969
- Teatret i de grønne bjerge, 1970
- Motion Picture, 1970
- Eftersøgningen, 1970
- Dyrehaven: Den romantiske skov, 1970
- Frændeløs, 1970
- Livet i Danmark, 1971
- Kinesisk bordtennis, 1972
- Eddy Merckx i nærheden af en kop kaffe, 1973
- Den umulige time, 1974
- Stjernerne og vandbærerne, 1974
- Klaus Rifbjerg, 1974
- Det gode og det onde, 1975
- En forårsdag i Helvede, 1976
- Peter Martins, en danser, 1978
- Sanct Hansaften-spil, 1979
- Kalule, 1979
- At danse Bournonville, 1979
- Step on Silence, 1982
- 66 scener fra Amerika, 1982
- Udenrigskorrespondenten, 1983
- Pelota, 1984
- Notater fra Kina, 1986
- Den legende menneske, 1986
- Composer Meets Quartet, 1987
- Dansk litteratur, 1989
- Notater om kærligheden, 1989
- Traberg, 1992
- Michael Laudrup – en fodboldspiller, 1993
- Haiti. Uden titel, 1996
- Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter, 1999
- Drømmere, 2002
- Nye scener fra Amerika, 2003
- De fem benspænd, 2003, sammen med Lars von Trier
[redigér] Fodnoter
[redigér] Eksterne henvisninger
- http://www.litteratursiden.dk/sw1810.asp
- Jørgen Leth på Bibliografi.dk

