HammerFall
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| HammerFall | ||
|---|---|---|
HammerFall live i Milano Italien
|
||
| Information | ||
| Oprindelse | ||
| Genre(r) | Power metal [1] Heavy metal[1] |
|
| Aktive år | 1993-2003 2005-stadig aktive |
|
| Pladeselskab | Nuclear Blast Records Vic Records |
|
| Associerede acts | In Flames Ceremonial Oath |
|
| Hjemmeside | http://www.hammerfall.net | |
| Medlemmer | ||
| Joacim Cans Oscar Dronjak Stefan Elmgren Fredrik Larsson Anders Johansson |
||
| Tidligere medlemmer | ||
| Johann Larsson Niklas Sundin Jesper Strömblad Mikael Stanne Glenn Ljungström Patrik Räfling Magnus Rosén |
||
HammerFall er svensk power metal-band, stiftet i 1993 af Oscar Dronjak, sammen med Jesper Strömblad.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
[redigér] Begyndelsen (1993-1996)
HammerFall blev stiftet i 1993, da guitaristen Oscar Dronjak forlod Ceremonial Oath og inviterede Jesper Strömblad (fra In Flames og Ceremonial Oath), til at slutte sig til ham i et nyt musikprojekt, som han havde tænkt over et stykke tid. Dronjak havde allerede komponeret sangen "Steel Meets Steel," som senere blev indspillet på deres debutalbum. Efterfølgende sluttede guitaristen Niklas Sundin, bassisten Johann Larsson og vokalisten Mikael Stanne sig til dem. Da Sundin og Larsson droppede HammerFall, kom Glenn Ljungström (eks-In Flames) og Fredrik Larsson (fra Dispatched) til at aflsøe dem.
På denne tid var både Dronjak og Strömblad med i andre bands: Det forholdsvis usuccesfulde Crystal Age Dronjak spillede i og bandet som havde en stor indflydelse på svensk melodisk dødsmetal, In Flames hvor Strömblad var med. Derfor blev HammerFall rykket ned som et sideprojekt for dem begge to i flere år. Deres koncerter var begrænset mest til en lokal musikkonkurrence ved navn Rockslaget.[2] Bandet havde kun få selvskrevne sange, resten var mest covernumre af andre bands som Pretty Maids, Judas Priest og Alice Cooper.
I 1996 nåede HammerFall semifinalerne ved Rockslaget. Dog havde Mikael Stanne ikke mulighed for at optræde med bandet ved semifinalerne. De begyndte derfor at lede efter en afløser. Gennem en fælles ven kom de i kontakt med Joacim Cans som gerne ville synge for dem den nat. Koncerten blev en succes for bandet på trods af at domemrne ikke sendte dem videre til finalerne. Dog da dagen var omme var Joacim allered blevet et officielt medlem af HammerFall.
[redigér] Glory to the Brave (1996-1997)
For at få en bedre fremvisning med deres musik prøvede bandet at få en professional indspildningsaftale. De optog derfor en liveoptræden og sendte den til det hollandske pladeselskab Vic Records.[3]. HammerFall fik en aftale og brugte hele året derpå til at skrive albummet Glory to the Brave. Albummet blev som indledning udgivet i Holland, 1997 og modtog positiv respons. På albumcoveret dukkede deres maskot ridderen Hector også op for første gang.
Da HammerFall begyndte at få mere popularitet begrænsede det bandmedlemmerne i at deltage i deres andre projekter. Jesper og Glenn var forpligtet til In Flames og måtte forlade HammerFall og Frederik var forpligtet til Beyond. Derfor kom HammerFalls line-up til at gennemgå forandringer. Stefan Elmgren overtog pladsen som lead guitarist og Patrik Räfling tog trommerne. Stefan Elmgren havde tidligere indspillet med bandet, på deres debutalbum, men kun som et gæstemedlem. Frederik besluttede at blive i HammerFall indtil der var blevet fundet en afløser for ham. Det skete i 1998 da bassist Magnus Rosén erstattede ham.
Tidligt i 1997 henvendte det tyske pladeselskab Nuclear Blast sig til HammerFall med en pladekontrakt indkluderede fire albumudgivelser. Bandet accepterede og optog derved deres første to musikvideoer "HammerFall" og "Glory to the Brave". I hele Europa blev der udgivet en reklame single "Glory to the Brave". Resultatet var en del uventet selv efter Nuclear Blasts intense markedsførings kampange nåede albummet plads nr. #38 på de tyske musikhitlister den samme uge den blev udgivet, noget som aldrig før var blevet præsteret af et heavy metal debutalbum.[4]
Sammen med bands som Gamma Ray, Jag Panzer, Lake of Tears og Raven tunerede de flere gange gennem Europa. Koncerten ved Wacken Open Air var en optræden for over tusinde mennesker.
I slutningen af 1997 var Glory to the Brave også blevet udgivet i Japan og USA og havde i alt solgt over hundrede tusind oplag.[4] HammerFall var også nomineret til en sevnsk grammy i kategorien Best Hard Rock act.
[redigér] Legacy of Kings (1998-1999)
I februar 1998 begyndte bandet indspilningerne til deres andet album Legacy of Kings. Albummet blev endnu engang skrevet af Joacim, Oscar, og Jesper der trods alt havde forladt bandet men stadig deltog i processen med hensigt på at holde albummet i samme generelle stemning som det forrige album. Legacy of Kings blev produceret af Fredrik Nordström og Oscar med hjælp fra Joacim. Bandet brugte i alt halvanden måned på at indspille det nye album.[4]
HammerFall lavede nogle udtryksfulde koncerter inden udgivelsen af Legacy of Kings. De spillede på festivaller sammen med bands som Alice Cooper, Rammstein, Deep Purple, Dream Theater, Saxon og Stratovarius.
Deres første verdensturné fandt sted i oktober 1998. Ved bandets optræden i deres hjemland fik Joacim Cans en slem halsbetændelse, som gjorde han ikke kunne synge. Kort tid efter blev Magnus Rosén inficeret med samme sygdom og efter ham havde den bredt sig til resten af medlemmerne.[4] De spillede så længe det var muligt og derefter blev de tvunget til at udskyde og annullerer nogle koncerter. Gennem HammerFalls tour i Sydamerika tog de en kort pause for at besøge Brasiliens strande men der gik ikke længe inden de genoptog turéen.
Tæt ved turnéens slutning forlod trommeslageren Patrik Räfling bandet og Anders Johansson som var en ven af Magnus Rosén afløste ham på resten af turen. I begyndelsen af 1999 blev han gjort til et permanent medlem af gruppen. Anders havde før arebjdet med guitaristen Yngwie J. Malmsteen på hans Rising Force album og et stort antal andre projekter. Hans bror er Jens Johansson fra bandet Stratovarius.
[redigér] Renegade (2000-2001)
Efter lang tid med masser af koncerter vendte bandet tilbage til Sverige for at bruge tid med deres familier samt at begynde sangskrivningen til deres nye album. HammerFall sørgede for at albummet skulle indspilles af Michael Wagener[5] som før i tiden havde arbejdet med bands som Accept, Alice Cooper og Ozzy Osbourne. Indspilningen tog otte uger og albummet blev navngivet Renegade. Skiftet fra produceren Fredrik Nordström til Wagener blev mødt meget skeptisk af medierne. Alligevel efter udgivelsen var kritikken meget positiv selvom at bandets musikstil var en del anderledes denne gang. Der blev optaget en musikvideo til sangen "Renegade" som nåede toppen af fremvisninger i Sverige. Det samme skete med albummet som fik tildelt guldstatus med over 40.000 solgte oplag.
Bandets anden verdensturné begyndte i januar 2001. Scenerne på koncertturnéen var lavet som en kopi fra albumcoveret. Det var sat op som et slot i ruiner hvor musikerne så trådte ind på scnenen. Total indeholdt touren over 16 shows. Derefter udgav bandet deres DVD ved navn The Templar Renegade Crusades som indeholdt videooptagelser fra indspilningsperioden, live-koncerter, bag scenen på turnéen og møde med fansene.
[redigér] Crimson Thunder/Pause (2003-2005)
HammerFall gik i gang med at indspille deres fjerde album Crimson Thunder. Indspilningsperioden blev arrangeret så den fandt sted i begge JM studioer: Fra Charlie Bauerfeind i studie Wisseloord i Holland og studie Blind Guardian i Tyskland for bas-indspilningerne.
Ved slutningen af indspilningerne i 2002 blev der holdt en lytteprøve for pressen. Overalt var reaktionerne rimelige positive og albummet blev mest opfattet som en bedre forandring fra Renegade. En single ved navn "Hearts on Fire" blev udgivet seks uger inden albummets udgivelse og forblev som nummer et på nogle hitlister i Europa. Sangen tiltrak også nye fans meget på grund af dens målrettede omkvædsmelodi og simple riffs kombineret med hurtige guitar soloer.
Optagelserne til musikvideoen "Hearts on Fire" var planlagt til august samme år som dens udgivelse. Planerne måtte dog holdes tilbage en uges tid da Joacim Cans var ude for en ulykke. Da han var ude og drikke med sin kæreste i en rock klub i Göteborg blev han angrebet af en uindentificeret person der slog ham med et ølglas i hovedet og hurtigt stak af.[4] Joacim skade var så stor han måtte sendes på hospitalet og gennemgå en plastikoperation og hvile et par dage derefter. Da det blev forsvarligt sluttede han sig til bandet for at indspille musikvideoen.
I andledning af at fremme deres albumudgivelse i Nordamerika turnerede bandet med Dio gennem november og december i 2002. Derefter forsvandt bandets manager som samtidig havde taget hele turnéens indtægt med sig.[4] Turéen var alligevel meget succesfuld og gik videre til Europa. Derefter blev der lavet en del ændringer på scenen og mange af investeringerne gik til fyrværkeri og en større fremtrædning af maskotten Hector. Dekorationen på CD-coveret til singlen "Hearts on Fire" blev genproduceret og tilføjet til scenen. Turnéen gik til Japan og Sydamerika. HammerFall var derefter på festivaller i Tyskland, Spanien og Tjekkiet hvor de spillede med bands som Iron Maiden, Slayer, Twisted Sister, U.D.O. og Stratovarius.
HammerFalls turné nåede dog til en ende da Oscar Dronjak brækkede sin venstre arm i en motorcykelulykke.[4] Bandet havde ikke noget andet valg end at tage en pause. Stefan gik derefter i gang med at få et pilotlicens, Magnus og Anders fortsatte med at arbejde på deres sideprojekter og Joacim begyndte at arbejde på sit soloprojekt og fik sit første barn. Oscar fortsatte med at genoptræne. Sammen med en gruppe specialister var det muligt for ham at genoptræne fuldt ud. Han sluttede sig derefter til Anders, Joacim og Stefan igen hvor de skulle spille med bands som Helloween, Gamma Ray og Pretty Maids for at fejre den Tyske rockklub Rockfabriks 20 års fødselsdag
[redigér] Chapter V: Unbent, Unbowed, Unbroken (2005-2006)
Livealbummet og DVDen One Crimson Night blev udgivet i februar 2003. Derefter havde bandet to års pause. I 2005 var HammerFall tilbage med deres ny album ved navn Chapter V: Unbent, Unbowed, Unbroken som blev fulgt af en turné i Europa og Sydamerika.
D. 16 oktober blev det raporteret at HammerFall (sammen med bandet Europe ville stille op til det europæiske melodi grandprix[6]). Rygtet blev dog afvist af Joacim Cans et par uger efter.[7]
[redigér] Threshold (2006 - )
Deres nyeste album ved navn Threshold blev udgivet d. 20. oktober 2006 og strøg direkte ind på første pladsen på de svenske hitlister.
I marts 2007 blev det skrevet på HammerFalls (og hans egen hjemmeside) at bassist Magnus Rosén ikke ville være en del af bandet mere. Grunden til hans afsked var på grund af han ikke følte sig særlig glad ved bandet.[8] Med hans egne ord fra hans egen hjemmeside forklarede Magnus at han var træt af det simple bas-spil som han skulle spille i HammerFall og at han ikke havde fået lov til at bruge hans eget materiale. Magnus vil derfor gå i gang med han egen karriere [9]. Den 10. april blev det announcerede på den officielle HammerFall hjemmeside at Magnus blev afløst af den originale bassist Fredrik Larsson som havde spillet bas på deres første album Glory to the Brave. Bandet har sagt at tre nye sange vil blive indspillet til deres opsamlingsalbum. Sangene er "Last Man Standing", "Restless Soul", og "HammerFall v1.07" som måske bliver en genindspilning af Glory to the Brave-nummeret "HammerFall". Det nye album har cirka 25 numre og navngivet Steel Meets Steel - Ten Years of Glory som skulle udgives den 12. oktober 2007. [10]
[redigér] Medlemmer
- Joacim Cans - Vokal (1996 - )
- Oscar Dronjak - Guitar og baggrundssang (1993 - )
- Stefan Elmgren - Guitar og baggrundssang (1997 - )
- Fredrik Larsson – Bas, bagvokal (1994-1997, 2007 - )
- Anders Johansson - Trommer (1999 - )
[redigér] Forige medlemmer
- Jesper Strömblad - Trommer (1993-97)
- Patrik Räfling - Trommer(1997-99)
- Johann Larsson - Bas (1993-94)
- Niklas Sundin - Guitar (1993-95)
- Glenn Ljungström - Guitar (1995-97)
- Mikael Stanne - Vokal (1993-96)
- Magnus Rosén - Bas (1997-2007)
[redigér] Diskografi
[redigér] Albums
| Dato | Album | Pladeselskab |
|---|---|---|
| 1997 | Glory to the Brave | Vic Records |
| 1998 | Legacy of Kings | Nuclear Blast Records |
| 2000 | Renegade | Nuclear Blast Records |
| 2002 | Crimson Thunder | Nuclear Blast Records |
| 2003 | One Crimson Night (livealbum) | Nuclear Blast Records |
| 2005 | Chapter V: Unbent, Unbowed, Unbroken | Nuclear Blast Records |
| 2006 | Threshold | Nuclear Blast Records |
| 2007 | Steel Meets Steel - Ten Years of Glory | Nuclear Blast Records |
[redigér] Singler
- Glory to the Brave (1997)
- Heeding the Call (1998)
- I Want Out (1999)
- Renegade (2000)
- Always Will Be (2001)
- Hearts on Fire (2002)
- Blood Bound (2005)
- Natural High (2006)
[redigér] DVD udgivelser
- The First Crusade (1999)
- The Templar Renegade Crusades (2002)
- Hearts on Fire (2002)
- One Crimson Night (2003)
[redigér] Henvisninger
- HammerFall - officielle hjemmeside
- Nuclear Blast - officielle hjemmeside
- Vic Records - officielle hjemmeside
[redigér] Fodnoter
- ↑ 1,0 1,1 HammerFall genredifination, Encyclopaedia Metallum
- ↑ HammerFalls historie på rockdetector.com
- ↑ http://www.vicrecords.com/
- ↑ 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 4,6 www.hammerfall.net, HammerFall biografi
- ↑ http://www.michaelwagener.com/
- ↑ http://www.esctoday.com/news/read/6536
- ↑ http://www.rockmymonkey.com/interviews/06/11/Hammerfall.php
- ↑ http://metalzone.dk/index.php?side=expandnews&id=2076
- ↑ http://www.magnusrosen.net/news/view.asp?id=50
- ↑ www.metalstorm.ee Steel Meets Steel - Ten Years of Glory
| HammerFall |
| Joacim Cans | Oscar Dronjak | Stefan Elmgren | Fredrik Larsson | Anders Johansson |
| Johann Larsson | Niklas Sundin | Jesper Strömblad | Mikael Stanne | Glenn Ljungström | Patrik Räfling | Magnus Rosén |
| Diskografi |
|
Album: Glory to the Brave | Legacy of Kings | Renegade | Crimson Thunder | Chapter V: Unbent, Unbowed, Unbroken | Threshold |
| Livealbum: One Crimson Night |
| Videoer: The First Crusade | The Templar Renegade Crusades | Hearts on Fire |

