Imprimatur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Imprimatur, latin for kan trykkes. Censors tilladelse til at en bog kan udgives. Begreb stammende fra den katolske kirke, jf. Index librorum prohibitorum. I Danmark en efter Christian V's Danske Lov (1683) formelt krævet tilladelse til at en bog kan udgives; som regel trykt i vedkommende bog med censors navn tilføjet. Ofte trykt i bøger indtil midten af 1700-tallet, herefter oftest ignoreret af bogudgiverne. Kravet blev formelt ophævet med Struensees Reskript af 14. September 1770. (Kilde: [1])

