Elektroforese
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elekroforese er en analysemetode der benyttes til at adskille forskellige molekyler fra hinanden baseret på deres (eller nogle hjælpemolekylers) elektriske egenskaber.
[redigér] Analyseopstilling
Ved elektroforese adskilles en blanding af stoffer (f.eks. aminosyrer, proteiner, DNA osv.) efter deres størrelse og elektriske ladning. Man kan i princippet udføre elektroforesen i et stykke papir, men det almindeligste er at bruge en såkalt "gel" der faktisk ligner en plade gele og som kan opfattes som et makromolekylært netværk. Den blanding man vil adskille ("analysen"), anbringes i nogle fordybninger ("slots") i den ene ende (eller evt. i midten) af gelen. Der bliver så etableret et elektrisk felt over gelen, hvorefter ionerne i "analysen" begynder at vandre alt efter deres ladning, størrelse og form.
[redigér] Forklaring ved analogi
Man kan forestille sig gelen som en kæmpeudgave af et klatrestativ af jernrør som findes på mange legepladser - ca. 2 meter højt, 500 meter langt og med ca. 1,5 meter mellem stængerne. Anbring derpå en flok folkeskoleunger (analogi til "analysen") i den ene ende af stativet og en kasse flødeboller i den anden (analogi til det elektriske felt). Ligesom ionerne bliver tiltrukket af modsat elektrisk ladning, således vil også børnene blive tiltrukket af flødebollerne. De mindste børn vil nå først frem til flødebollerne. Sådan er det også med molekylerne i vores gel: de mindste kommer længst på den tid elektroforesen kører. Man kunne også mene, at de mest sultne børn nok kom først - det svarer til, at ioner med stor elektrisk ladning bliver tiltrukket mest. Dersom man drev analogien videre, så kunne man udføre forsøget med runde, tykke børn i konkurrence med slanke børn af samme vægt. Man ville finde, at de runde og tykke børn ville komme først. Ikke kun fordi de sandsynligvis har et mere hedt forhold til flødeboller end de slanke, men også fordi de slanke jo naturligvis er højere og derfor oftere ramler ind i stængerne. I molekylernes verden betyder dette, at kompakte molekyler kommer længere end de mere langstrakte. Supercoiled DNA kommer f.eks. længere end ikke-supercoiled DNA med samme molekylvægt.
[redigér] Andre procesbetingelser
Der er mange forskellige variationer over temaet elektroforese. F.eks. kan man fravige princippet om at pH skal være konstant i hele gelen. Ved "Isoelektrisk Fokusering" etablerer man ligefrem en pH-gradient (forklaring af gradient: se Nabla) gennem gelen langs det elektriske felt: Højt pH ved + og lavt pH ved -. Det har interesse ved adskillelse af proteiner som har forskellig elektrisk ladning ved forskellige pH-værdier og som har ladningen 0 ved den pH-værdi som vi kalder det "isoelektriske punkt". Ved isoelektrisk fokusering bevæger proteinerne sig altså gennem gelen, indtil de når til deres respektive isoelektriske punkter, hvorefter de ligger stille.

