Demokratiske parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Demokratiske parti
Democratic Party
Partileder
Partiformand Howard Dean
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i Senatet: Harry Reid
Gruppeleder i Huset Nancy Pelosi
Steny Hoyer
Grundlagt 1792 (historisk)
1824 (moderne)
Partiavis
Hovedkontor 430 South Capitol Street SE
Washington, D.C.
20003
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i Senatet:
Pladser i Huset:
Politisk ideologi amerikansk progressiv liberalisme
Socialliberalisme
Politisk placering centrum-venstre
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r) Blå (uofficielt)
Partibogstav
Website www.democrats.org
{{{fotnot}}}

Det demokratiske parti eller blot demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-Republikanske Parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Efter midtvejsvalget i 2006 har partiet flertallet i den 110. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i flest delstatsparlamenter og besætter endvidere flest guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest liberale af de to store partier (i den amerikanske forståelse af ordet, dvs. venstreorienterede). Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ideologisk basis

De dominerende holdninger i Det demokratiske parti er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale. Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale. Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer. Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent - ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat - har vedtaget.

[redigér] Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse 1824

[redigér] Se også

Republikanske parti (USA)


[redigér] Eksterne links

Det Demokratiske Partis officielle hjemmeside


Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

organisation