Møns Klint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Møns Klint
Møns Klint
Møns Klint: Kik ved Store Taler (2006)
Møns Klint: Kik ved Store Taler (2006)
Store Taler efter styrt. Billede fra april 2007
Store Taler efter styrt. Billede fra april 2007

Møns Klint er Danmarks højeste klint, der samtidig er en enestående biotop eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af kalksten i undergrunden med et tørt lokalklima og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste overdrev med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget satte ind.

Møns Klints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer.

På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved Lilleklint, længere mod syd en sti ved Jydeleje Fald og Store Taler (100m over havet), igen ved Sandskredsfald (p.t. (2006) dog lukket), ved Store Klint og den centrale parkeringsplads nær Dronningestolen (128m), ved Gråryg (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.

Natten til lørdag den 27. januar 2007 skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.

I maj 2007 åbnede formidlingscentret Geocenter Møns Klint ved Store klint i Klinteskoven.

[redigér] Geologi

Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også skrive-kridt pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne fra de mikroskopiske alger (Coccolithus på latin), der holdt til i kridttidens tropisk varme havmasser. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.

I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletschere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn, og i øvrigt også ved Stevns Klint.

I kridtlaget, hovedsageligt det hårde frem for skrive-kridtet, er det muligt at finde utroligt mange efterladenskaber fra forhistoriske mindre havdyr. Man kan overalt på stranden finde forstenede blækspruttearme.


Koordinater: 54° 58′ 0, N° 12′ ?

organisation