Slesvig-Holsten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Tysk delstat Schleswig-Holstein |
|
|---|---|
| Delstatsflag | Delstatsvåben |
| Placering i Tyskland | |
| Basisinformation | |
| Hovedstad: | Kiel |
| Delstatshymne eller motto: | Motto: "Op ewig ungedeelt" Hymne: Schleswig-Holstein meerumschlungen |
| Areal: | 15.799,38 km² (15.) |
| Indbyggertal: | 2.834.305 (9.) (nov. 2006) |
| Befolkningstæthed: | 180 Indb. pr. km² (10.) |
| BNI: | 69 € (2005) |
| Gæld: | 21 € (2005) |
| Andel af udlændinge: | 5,00 % (2003) |
| Arbejdsløshed: | 8,8 % (april 2007) |
| Website: | www.schleswig-holstein.de |
| Politik | |
| Ministerpræsident: | Peter Harry Carstensen (CDU) |
| Regerende parti(er): | CDU og SPD |
| Fordeling i delstatsparlamentet (69): |
CDU 30 SPD 29 Die Grünen 4 FDP 4 SSW 2 |
| Næste valgtermin: | 2010 |
| Stemmer i forbundsrådet: | 4 |
Slesvig-Holsten eller Schleswig-Holstein er den nordligste tyske delstat, og grænser op til Danmark i nord, Nordsøen i vest, Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern i øst, samt Nedersaksen og Hamborg i syd. Historisk omfattede Slesvig-Holsten også Nordslesvig (det tidligere Sønderjyllands Amt). I dag har delstaten et areal på 15.776 km², og 2,8 (2005) millioner indbyggere. I delstaten bor et dansk og et frisisk mindretal. Ministerpræsident er Peter Harry Carstensen (CDU), der leder en CDU-SPD-koalitionsregering.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og dansker (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller i 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg, til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og indlemmet i Preussen.
[redigér] Sprog
Foruden standardtysk tales nedertysk, dansk, sønderjysk og nordfrisisk. I Europarådets sprogpagt er dansk og nordfrisisk anerkendt som mindretalssprog og nedertysk som et regionalt sprog.
[redigér] Religion
Slesvig-Holsten er overvejende protestantisk. I år 2000 tilhørte 63,8 % af befolkningen den evangelisk-lutherske kirke, mens 6,1 % var katolikker. Frikirker har rundt 15 000 medlemmer, den danske kirke i Sydslesvig har rundt 6.800 medlemmer, 15 000 mennesker er muslimer og 1 800 jøder.
[redigér] Administration
[redigér] Kredse
Slesvig-Holsten er inddelt i 17 kredse eller amter (i parentes kredsens hovedby og bilers registreringsbogstaver)
- Ditmarsken (Heide, HEI)
- Hertugdømmet Lauenburg (Ratzeburg, RZ)
- Nordfrisland (Husum, NF)
- Ostholstein (Eutin, OH)
- Pinneberg (Pinneberg, PI)
- Plön (Plön, PLÖ)
- Rendsborg-Egernførde (Rendsborg, RD)
- Slesvig-Flensborg (Slesvig By, SL)
- Segeberg (Bad Segeberg, SE)
- Steinburg (Itzehoe, IZ)
- Stormarn (Bad Oldesloe, OD)
[redigér] Uafhængige byer
Der er videre fire uafhængige byer, der ikke tilhører kredsene. (i parentes bilers registreringsbogstaver )
|
[redigér] Største kommuner
| By/ Kommune |
Kreds | Indbyggere 31.12.2000 |
Indbyggere 30.6.2005 |
|---|---|---|---|
| Kiel | Kiel (by) | 232.612 | 233.244 |
| Lübeck | Lübeck (by) | 213.399 | 211.961 |
| Flensborg | Flensborg (by) | 84.281 | 85.971 |
| Neumünster | Neumünster (by) | 79.831 | 78.333 |
| Norderstedt | Segeberg | 71.523 | 71.377 |
| Elmshorn | Pinneberg | 47.391 | 48.386 |
| Pinneberg | Pinneberg | 39.423 | 41.209 |
| Itzehoe | Steinburg | 33.549 | 33.285 |
| Wedel | Pinneberg | 32.060 | 31.841 |
| Rendsborg | Rendsborg-Egernførde | 29.321 | 28.469 |
| Ahrensburg | Stormarn | 29.117 | 30.087 |
| Geesthacht | Hertugdømet Lauenburg | 29.106 | 29.404 |
| Slesvig By | Slesvig-Flensborg | 25.093 | 24.182 |
| Henstedt-Ulzburg | Segeberg | 24.950 | 26.099 |
| Reinbek | Stormarn | 24.570 | 25.572 |
| Bad Oldesloe | Stormarn | 23.314 | 24.027 |
| Egernførde | Rendsborg-Egernførde | 23.304 | 23.162 |
| Husum | Nordfrisland | 20.994 | 20.942 |
| Heide | Dithmarschen | 20.530 | 20.660 |
| Bad Schwartau | Ostholstein | 20.098 | 19.696 |
| Quickborn | Pinneberg | 19.875 | 20.240 |
| Kaltenkirchen | Segeberg | 18.081 | 19.581 |
[redigér] Landskaber
- Angel (tysk: Angeln)
- Ditmarsken (Dithmarschen)
- Ejdersted (Eiderstedt)
- Hytten Bjerge (Hüttener Berge)
- Holstensk Svejts (Holsteinische Schweiz) i Wagrien
- Jernved (Dänischer Wohld)
- Lauenburg
- Nordfrisland
- Probstei
- Slesvigsk Geest (Schleswigsche Geest)
- Stormarn
- Svans (Schwansen)
[redigér] Se også
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Ekstern henvisning
| Tysklands delstater |
| Baden-Württemberg | Bayern | Berlin | Brandenburg | Bremen | Hamborg | Hessen | Mecklenburg-Vorpommern | Niedersachsen | Nordrhein-Westfalen | Rheinland-Pfalz | Saarland | Sachsen | Sachsen-Anhalt | Slesvig-Holsten | Thüringen |

