Søværnet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søværnet (også Flåden, Marinen eller Kongelige danske marine) er en del af det danske forsvar. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de danske, grønlandske og færøske områder, samt deltagelse med maritime enheder til internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for farvandsovervågning, søredning, isbrydning, forureningsbekæmpelse på havet m.m.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Søværnets opbygning
Søværnet består af Søværnets Operative Kommando (SOK) med en række underliggende myndigheder og enheder:
- To eskadrer; 1. og 2. eskadrer
- To flådestationer; Korsør og Frederikshavn samt et antal marinestationer.
- Søværnets Frømandskorps
- Søværnets Helikoptertjeneste
- Søværnets skolestruktur med tre hovedskoler og fem specialskolekurser
- Søværnets Taktiske Stab (STS)
- Færøernes Kommando
[redigér] Eskadrerne
Den 1. januar 2006 blev de fire tidligere eskadrer, der var delt op efter skibstype[1] slået sammen til to eskadrer, delt op efter opgavetype. I modsætning til tidligere er den enkelte eskadre i dag ikke eksklusivt repræsenteret på den flådestation, hvor den har base, idet den har kontorer på begge flådestationer.
[redigér] 1. Eskadre
1. Eskadre består af enheder til nationale opgaver. Eskadren har base på Flådestation Frederikshavn og består af følgende skibstyper:
- Fire inspektionsskibe af Thetis-klassen: F357 THETIS, F358 TRITON, F359 VÆDDEREN og F360 HVIDBJØRNEN
- Tre inspektionskuttere af Agdlek-klassen (Grønlandsk): Y386 AGDLEK [Aschlærk] (Havlit)[2], Y387 AGPA [Appá] (Lomvie)[3] og Y388 TULUGAQ [Duluak] (Ravn)[4]
- Tre isbrydere: A551 DANBJØRN, A552 ISBJØRN og A553 THORBJØRN.
- Seks farvandsovervågningskuttere af Barsø-klassen: Y300 BARSØ, Y301 DREJØ, Y303 SAMSØ, Y304 THURØ, Y306 FARØ og Y308 RØMØ.
- Tre Patruljefartøjer af Flyvefisken-klassen: P558 GRIBBEN, P559 LOMMEN[5] og P563 SØLØVEN.
- Seks miljøskibe: A560 GUNNAR THORSON, A561 GUNNAR SEIDENFADEN, A562 METTE MILJØ, A563 MARIE MILJØ, Miljø 101 og Miljø 102 (samt tre miljøpramme).
- Transportskibet A 559 SLEIPNER, 1986.
- Kongeskibet DANNEBROG 1932, A540 ej påmalet.
- To sejlkuttere: Y101 SVANEN og Y102 THYRA.
- Fire søopmålingsbåde af SKA-11-klassen og to søopmålingsbåde af O-klassen.
- To skole- og to søopmålingsenheder af Holmen-klassen: Birkholm, Fyrholm, Ertholm og Alsholm.
[redigér] 2. Eskadre
2. Eskadre består af enheder til internationale opgaver. Eskadren har base på Flådestation Korsør og består af følgende skibstyper:
- To fleksible støtteskibe af Absalon-klassen: L16 ABSALON og L17 ESBERN SNARE.
- Tre korvetter af Niels Juel-klassen: F354 NIELS JUEL, F355 OLFERT FISCHER og F356 PETER TORDENSKIOLD.
- Tre minerydningsfartøjer af Flyvefisken-klassen: P552 HAVKATTEN, P553 LAXEN, P554 MAKRELEN.
- Fire fjernstyrede minerydningsfartøjer: MSF1, MSF2, MSF3 OG MSF4.
- Seks fjernstyrede minerydningsdroner: MRD1, MRD2, MRD3, MRD4, MRD5 og MRD6.
- Fem missilfartøjer af Flyvefisken-klassen: P555 STØREN, P557 GLENTEN, P560 RAVNEN, P561 SKADEN, P562 VIBEN.
[redigér] Eskadrerne frem til 2001
Fra slutningen af Den kolde krig og frem til 2001, var det danske søværn delt op i 5 eskadrer:
- 1. eskadre = InspektionsSkibsEskadren (ISE), med fem inspektionsskibe, tre inspektionskuttere og isbrydere.
- 2. eskadre = FreGatEskadren (FGE), med to fregatter (udgik 1990), tre korvetter og seks bevogtningsfartøjer (udgik 1991).
- 3. eskadre = MineSkibsEskadren (MSE), med fire minelæggere, to kabelminelæggere og minestrygere (udgik i 1999).
- 4. eskadre = TorpedoBådsEskadren (TBE), med ti nye og seks ældre torpedobåde, to tankskibe og MOBA (lastvognsbaseret base).
- 5. eskadre = UndervandsBådsEskadren (UBE), med to nye og fire ældre kystubåde samt Frømandskorpset.
[redigér] Eskadrerne 2001-2005
Med udfasningen af torpedobådene, blev 4. eskadre nedlagt og de øvrige aktiviteter overført til 2. eskadre. Eskadrestrukturen kom således til at så sådan ud:
- 1. eskadre med fire inspektionsskibe, tre inspektionskuttere og isbrydere.
- 2. eskadre med tre korvetter, to tankskibe og MOBA (lastvognsbaseret base), samt det nyoprettede MLOG (mobil lastvognsbaseret logistisk enhed; værksteder, lager o.s.v) og 14 standardflex-enheder.
- 3. eskadre med fire minelæggere og to kabelminelæggere. Desuden kongeskibet, miljøskibe og tankfartøjet Sleipner.
- 5. eskadre med tre ældre kystubåde og en leaset ubåd fra Norge samt Frømandskorpset.
[redigér] Øvrige sejlende enheder
Endvidere råder Søværnet over en række enheder til særlige formål:
- To afviserfartøjer af VTS-klassen
- Stations- og bugserbåde på flådestationerne
- Artilleriskolen Sjællands Ode (ASO) råder over kutteren Y343 LUNDEN.
- Grønlands kommando over stationsfartøjet Kugsaq (Grønlandsk)
- Absalon-klassen råder hver over enheder af LCP-klassen
- Søværnets dykkerkursus råder over dykkerskibet Y307 LÆSØ (ombygget Barsø-klasse)
- Søværnets frømandskorps og minørtjeneste råder over et ukendt antal enheder af ukendt type
- De fleste af Søværnets enheder råder over 1-2 gummibåde af typerne Uni-480 og Uni-700.
[redigér] Flådestationerne
Det er flådestationernes opgave at yde logistisk støtte til Søværnets skibe via OPLOG'erne, hvilket vil sige udruste, vedligeholde og reparere de enheder, som har base i Korsør eller Frederikshavn. Derudover ydes der støtte til andre militære og civile myndigheder, samt til allierede enheder.
Støtten ydes primært inden for flådestationens geografiske støtteområde, der for Flådestation Korsør omfatter Sjælland, Fyn, Bornholm samt de omliggende farvande og for Flådestation Frederikshavn, Jylland, Grønland og Færøerne. Desuden ydes der støtte til de danske enheder, som deltager i internationale operationer såvel i fredstid og kriseperioder som i krig.
[redigér] Søværnets Frømandskorps
- Uddybende artikel: Frømandskorpset
Frømandskorpset er Søværnets specielenhed, der er trænet i maritim indsættelse og specialoperationer mod maritime installationer og enheder.
[redigér] Søværnets Helikoptertjeneste
- Uddybende artikel: Søværnets Helikoptertjeneste
Søværnets Helikoptertjeneste står for bemanding, drift og vedligehold af Søværnets 8 Lynx-helikoptere og er baseret på Flyvestation Karup.
[redigér] Søværnets skolestruktur
Søværnets skoler, der er underlagt Søværnets Operative Kommando, består af tre hovedskoler og en specialskole med fem underliggende specialkurser.
Hovedskolerne er følgende:
- Søværnets Officersskole (SOS) på Holmen i København
- Søværnets Sergent- og reserveofficersskole (SRS) ved Bangsbo i Frederikshavn
- Søværnets Grundskole (SGS) ved Auderød i Frederiksværk
OBS: I forbindelse med forsvarsforliget 2005-2009, er det blevet besluttet at nedlægge SGS og SRS. Til gengæld oprettes Søværnets Grund- og sergentskole, der får placering ved Bangsbo i Frederikshavn. Reserveofficersuddannelsen flyttes ind på SOS på Holmen.
Specialkurserne er alle underlagt Søværnets Specialskole (SPS):
- Søværnets Taktikkursus (TAK) på Flådestations Frederikshavn og Holmen
- Søværnets Våbenkursus (ASO) på Sjællands Odde
- Søværnets Teknikkursus (TEK) på Holmen
- Søværnets Havarikursus (SHK) i Hvims i Nordjylland
- Søværnets Dykkerkursus (SDK) på Holmen
[redigér] Søværnets Taktiske stab
Er en mobil enhed, med base på flådestation Korsør, der ved operationer og opgaver skal kunne lede og administrere maritime organisationer[6].
[redigér] Færøernes Kommando
Færøernes Kommando er underlagt Søværnets Operative Kommando, og er beliggende i Mjørkadal på Færøerne.
Færøernes Kommando har først og fremmest til opgave at varetage rigsfællesskabets suverænitet. Dette gøres gennem overvågning af farvandene og luftrummet omkring Færøerne. Herudover deltager Færøernes Kommando i løsningen af mange andre opgaver så som fiskeriinspektion, søredningstjeneste samt andre opgaver af samfundsmæssig karakter (f.eks. patienttransport). Den 1-1-2007 blev den store luftvarslingsradar nedlagt efter at have været operationel i mere end 40 år og bemandingen vil derfor gradvist blive skåret ned fra 75 personer til ca. 25. Chefen for Færøernes Kommando er kommandør[7].
[redigér] Personel i Søværnet
Søværnet er opdelt i en række personelkategorier alt efter deres funktion i Søværnet:
- M400: Chefniveau: Kommandørkaptajn til admiral
- M300: Lederniveau: Løjtnant til orlogskaptajn
- M200: Mellemlederniveau: Sergentgruppen
- M100: Manuelt niveau: Menige
[redigér] Grader i Søværnet:
- Militært ansatte
- Officerer (Operative eller tekniske), Søofficerer
- Sergenter
- Menige
- Civilt ansatte
[redigér] Referencer
- ↑ http://forsvaret.dk/STS/Skibe+og+materiel/
- ↑ http://forsvaret.dk/1ESK/Enheder/Inspektionskuttere/Agdlek/
- ↑ http://forsvaret.dk/1ESK/Enheder/Inspektionskuttere/Agpa/
- ↑ http://forsvaret.dk/1ESK/Enheder/Inspektionskuttere/Tulugaq/
- ↑ http://forsvaret.dk/1ESK/Enheder/Patruljefart%C3%B8jer/Lommen/ testskib
- ↑ STS's opgaver
- ↑ Chefer for Færøernes Kommando, 1951 - d.d.

