Chasidisk jødedom
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chasidisk jødedom er en art af ashkenazisk jødedom, der grundlages af Israel ben Eliezer (1698–1760). Denne er også kendt under navnet "Baal Shem tov" ("det gode navns mester").
Chassidiske jøder lægger stor vægt på den åndelige, følelsesladede dimension af jødedommen, og dans, sang og klappen i hænderne er derfor en karakteristisk del af chassidiske gudstjenester. Dette baseres på et citat fra salmernes bog, hvori der står:
"Tjen Herren i glæde..." (Salme 100)
Chassidiske jøder bærer oftest lange sort frakker (kaftaner) og pelshuer (streimel). Chassidiske jøder er også kendetegnet ved en hvis tilknytning til kabbala.

