Fordøjelsessystem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fordøjelsen fra mund til anus.
Fordøjelsen fra mund til anus.

Menneskets fordøjelsessystem ordner vores fordøjelse. Systemet sørger for optagelsen af livsnødvendige stoffer som f.eks. næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler og flere. Fordøjelsessystemet nedbryder næringsstofferne i maden til mere simple molekyler, der nemmere kan optages i kroppen.

Maden går gennem munden, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Leveren og bugspytkirtlen er vigtige organer i fordøjelsessystemet.

Undervejs bliver de nødvendige næringsstoffer optaget, og føden bliver omdannet til afføring, der udskilles jævnligt via anus under toiletbesøg.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Mund

Føden indtages igennem munden hvor nedbrydningen begynder. Føden hakkes i stykker med tænderne og æltes af tunge og tyggebevægelser. Nedbrydningen af de let fordøjelige kulhydrater påbegyndes af enzymet amylase fra spytkirtlerne. Spyttet limer føden sammen i en klump, der skal passere svælget for at komme til spiserøret.

[redigér] Svælg og Spiserør

Svælget deler sig, i struben, i hhv. spiserør og luftrør. Da også luftrøret starter i svælget sørger strubelåget, sammen med hosterefleksen, for at maden bliver ledt ned gennem spiserøret til maven og ikke gennem luftrøret til lungerne. Føden skal passere det 20-30 cm lange spiserør. Kraftige muskelsammentrækninger skubber maden, madklumpen, gennem spiserøret. Efter turen gennem spiserøret havner madklumpen i maven; miljøet i maven gør det næsten af med den lille madklump.

[redigér] Mave

I maven er der syre og gasser som medvirker til at dræbe bakterier og nedbryde føden. Maveindholdet har en pH værdi på 2, mavesyre består af brint og klor. Enzymet pepsin findes i mavesaften, pepsin starter nedbrydningen af proteiner i maven. Proteinmolekyler er større og sværere at fordøje end kulhydrater. Hvor nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden, starter nedbrydningen af proteiner først i maven. Det stof der er sværest for kroppen at nedbryde er endnu ikke begyndt nedbrydning.

Fedt er det sværest nedbrydelige, det tager længst tid at fordøje, og nedbrydningen starter sent i fordøjelsesproceccen. Fedt kan kun nedbrydes med galde, maveindholdet skal passere leveren for at få galde fra galdeblæren. Nedbryningen af fedt påbegyndes først i tolvfingertarmen, hvor galden blander fedt og vand, så fedtet herefter kan nedbrydes.

[redigér] Lever og Bugspytkirtel

Maveindholdet kommer ikke igennem leveren, men leveren afgiver galde til tarmindholdet. Leveren spiller en stor rolle i forbrænding og stofskifte. Leveren oplagrer, genbruger eller smider ud. Afgiftning af kroppen sker her, alle skadelige stoffer der indtages skal omdannes til affaldsstoffer.

Lever funktioner Kroppens Kemi Fabrik

Leveren har flere funktioner:

  • Oplagring af: Glykogen, Vitaminer, Fedt og Jern (deraf leverens røde farve).
  • Udskillelse af: Affaldsstoffer til nyrerne der bliver til urin via blodet og afføringen bliver til via tarmene.
  • Produktion af: Galde, Plasmaproteiner.
  • Stofskifteprocesser
    • Proteiner til glukose.
    • Glukose til glykogen.
    • Kulhydrater til fedt.
  • Opretholder Sukkerbalancen sammen med Bugspytkirtlen.
  • Bugspytkirtlen
    • Producerer hormoner, insulin og glukagon. Bugspyttet er svagt basisk og neutraliserer mavesyren.
Leveren.
Leveren.

[redigér] Tarme

Tarme... av..
Tarme... av..

[redigér] Tolvfingertarm

Fordøjelsessystemet på en persisk tegning fra 1600-tallet
Fordøjelsessystemet på en persisk tegning fra 1600-tallet

Madklumpen har flydende form når den når frem til den 12 fingerbredder lange tarm. Galde, bugspyt og enzymer nedbryder tarmindholdet. Næringsstofferne opholder sig i tolvfingertarmen i ca. 4 timer; fedt der er vanskeligere at nedbryde har et længere ophold her.

Nedbrydningen er fremskreden og optagelsen af næringsstofferne til tarmvæggen begynder i tolvfingertarmen. Fra tarmvæggen går næringsstofferne over i blodet, hvor de enten genbruges eller sendes videre til nyrerne. Størst optagelse til tarmvæggen sker i tyndtarmen der er næste passage.

[redigér] Tyndtarm

Tarmindholdet er ca. 3-5 timer i tyndtarmen. Størstedelen af nærringsstofferne går over i blodet fra tyndtarmens mikrovilli. I blodet dannes nye energigivende nærringsstoffer.

[redigér] Tyktarm

Den sidste rest af nærringsstoffer opholder sig i tyktarmen mindst 10 timer, medmindre man har diarre. Bakterierne i tyktarmen producerer K-vitamin af de sidste rester af nærringssoffer. Alt det der ikke bliver optaget af tarmvægene og ført til blodet, er affaldsstoffer der ender som afføring. Ufordøjelige kostfibre, giftstoffer og andet affald bliver tørlagt så det får en mere fast form.

[redigér] Endetarm

Afførings konsitstens fra meget hård til flyende.
Afførings konsitstens fra meget hård til flyende.

Det ender i endetarmen hvor afføringen udtømmes via anus. Konsistensen har betydning for hvor behageligt det er at komme af med. Både Diarre og hård mave kan være smertefuld, men kan også være sygdomstegn eller tegn på forgiftning.


Der dør ca 5 til 8 millioner mennesker årligt i udviklingslandene som følge af akut infektiøs diarre. Ofte er årsagen mangel på rent drikkevand og dårlig sanitet.


Læs mere om emmet på den engelske Wikipedia Diarrhea

[redigér] Sygdomme

Sygdomme og symptomer i mave, tarme, lever og bugspytkirtel.

Symptomer på sygdom

  • Opkast
  • Kvalme
  • Diarre, tynd mave
  • Forstoppelse, hård mave
  • Sure opstød, halsbrand

Mave og spiserør

Tarme

Lever

Bugstytkirtel

[redigér] Eksterne henvisninger


Fordøjelsessystemet

Madens vej:

Mund | Spiserør | Mave | Tolvfingertarm | Tyndtarm | Tyktarm | Endetarm | Anus |

Organer:

Lever | Galde | Bugspytkirtlen | Blindtarm | Nyre |

Tilknyttede emner:

Opkast | Afføring |

organisation