Kulilte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kulilte, carbonmon(o)oxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding. I modsætning til drivhusgassen kuldioxid har carbonmonooxid-molekylet kun ét iltatom bundet til sig. Gassen dannes typisk ved en ufuldstændig forbrænding, bl.a. i en forbrændingsmotorer i biler. De katalysatorer, der påmonteres bl.a. dieselmotorer, omdanner kulilte CO til kultveilte (kuldioxid) CO2 gennem tilføjelse af et ekstra iltatom til hvert kulilte-molekyle.

CO betegnes som yderst giftigt, da det binder sig ca. 300-400 gange lettere til blodets hæmoglobin end den CO2, man normalt indånder i atmosfærisk luft. Dermed kan der selv ved en meget beskeden koncentration af CO i luften opstå en decideret forgiftning eller ligefrem død.

Kroppen kan foretage ophobning af CO i blodet over længere tid, hvorfor døden ikke nødvendigvis skyldes en akut forgiftning. Dette blev illustreret op gennem 1950'ernes Danmark, hvor mange hjem fyrede med kakkelovne. Ufuldstændige forbrændinger af træ i ovnene bredte sig rundt om i husene og betød, at folk gennem længere tid indåndede gassen og nogle døde som følge af kulilteforgiftning.

[redigér] Ekstern henvisning

  • H.C. Andersen beskriver i sin dagbog hvordan han blev kulilteforgiftet i Burgos i december 1862 [1]
organisation