Tændstik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tændt tændstik
Tændt tændstik
Tændstikker og tændstikæske.
Tændstikker og tændstikæske.

Tændstik er en træpind forsynet med en kemisk substans indeholdende svovl, kaliumklorat og brunsten, der ved en let gnidning bryder i brand. Den afløste i 1800-tallet fyrtøjet.

Den kemiske substans kan variere; de amerikanske tændstikker i cowboyfilm antændtes ved strygning mod næsten alt, mens moderne sikkerhedstændstikker, som de bl.a. anvendes i Danmark, kræver en specialflade (f. eks. rød fosfor) på tændstikæsken for at kunne tænde.

Tændstikker anvendes især til cigarer, cigaretter og piber, men også til at tænde gaskomfurer, -lamper og -ovne samt pejse, grill mv.

Sikkerhedstændstikker blev opfundet af svenskeren Gustaf Erik Pasch i 1844. Den mest kendte danske fabrik til fremstilling af tændstikker var Gosch, der brugte et billede af Tordenskjold til at fremme salget.

Svensk tændstikindustri har været ledende på verdensplan. Især efter 1917, hvor Ivan Kreuger skabte monopolet Svenska Tändsticks AB. I Jönköping i Sverige kan man på Tændstikmuseet opleve udviklingen i fabrikationsteknologien og industriens betydning på godt og ondt for dens arbejdere.

Tændstikker anvendes stadig, omend en mere moderne ildtænder, fyrtøj (engelsk: lighter) trænger dem tilbage.

H.C. Andersen skrev eventyr herom: Den lille Pige med Svovlstikkerne - og hans Fyrtøiet havde også en relation til emnet.

[redigér] Lovgivning

I 1875 forbydes det ved lov at fremstille eller importere tændstikker af hvidt fosfor og andre tændstikker der ikke kræver en bestemt strygeflade for at antænde. Loven er gældende i dag.

[redigér] Ekstern henvisning

organisation