Palle Jessen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Palle Jessen (5. oktober 1920 på Frederiksberg – 19. september 1962 i Vangede ved selvmord) var en dansk digter, der i sit korte liv kun nåede et få trykt og udgivet én digtsamling: Skæv Dans paa haarde Ringe (Gyldendal 1961, Gyldendals Spættebøger 1964), der til gengæld er et markant tidligt eksempel[Kilde mangler] på den såkaldte konkretisme i dansk lyrik, som den lidt yngre Vagn Steen bl.a. tog op i Digte? (1964).
Jessens digte er fuld af barokke indfald og snurrig sprogbrug, og er især kendt for sine såkaldte lyddigte hvor han bl.a. blander latinske brudstykker ind i teksten, også i såkaldt makaronisk stil.
Jessen blev genopdaget af digteren Jan Hjort, der har udgivet hans efterladte skrifter, Tingene (Arena Dottír 2005). Heri findes også en nærmere redegørelse for hans liv og værk, bl.a. ved Torben Brostrøm.
Et par eksempler:
|
|

