Hypermobilitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bagudbøjet tommelled: et eksempel på hypermobilitet.
Bagudbøjet tommelled: et eksempel på hypermobilitet.

Hypermobilitet (af græsk hyper = "over" og latin mobilitas = "bevægelighed") hos et menneske medfører, at det kan overstrække sine led, f.eks. bøje så meget bagud i fingerled, at den yderste fingerspids kan komme til at stå lodret i forhold til den bordplade, som håndfladen hviler mod. Hos nogle kan håndledet bukke så meget indad, at tommelfingerspidsen kan bringes til at berøre underarmen. Nogle kan overstrække knæene så meget, at benene danner en bue bagud: De såkaldte sabelknæ. Nogle kan overstrække albueledene tilsvarende meget bagud. Nogle kan uden videre gå i spagat eller med strakte knæ lægge håndfladerne på gulvet foran fødderne.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Kendsgerninger om hypermobilitet

Hypermobilitet er en arvet egenskab ved bindevævet. Bindevæv er sammensat af løse og faste fibre. Hos hypermobile har de løse fibre forholdsmæssig overvægt over de faste. Nyere undersøgelser har vist at hypermobiles hud ligeledes er overdrevent elastisk. Diagnosen hypermobilitet er relativt ny og skyldes hovedsageligst Peter Beighton[1]. Ca. 10% af befolkningen har hypermobile led. Man kan være hypermobil i et eller flere led. Hypermobilitet betyder altså, at man kan bevæge sig mere end normalt. Det vil sige, at leddene lettere kan komme ud i yderstillinger. Selvom man er hypermobil, er det ikke ensbetydende med, at man har gener eller smerter i hverdagen. Der er folkeslag hvor forekomsten af hypermobilitet synes at være dominerende. Slangemennesker (kontorsionister), der optræder i cirkus med at slå knuder på sig selv, er ekstreme eksempler på mennesker med hypermobilitet.

Den hypermobile krop låser i mange tilfælde en stor del af sine led for – på trods af hypermobiliteten – at blive i stand til at styre sin finmotorik. Dermed ender den hypermobile krop ofte med snarere at være præget af overdreven stivhed end af overdreven smidighed. Hypermobilitet giver manglende stabilitet i leddene, hvilket kan give smerter og disponerer for slidgigt, fordi leddene bliver belastede i deres yderstillinger. Dette kan forebygges ved hensigtsmæssig træning af musklerne og gennem bevidst arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Omvendt kan ledbevægeligheden trænes gennem strækkeøvelser. Hypermobile viser påfaldende ofte hypoglykæmi; dvs. lavt blodsukker.

Hypermobilitet testes af f.eks. ergoterapeuter med den såkaldte Beighton's test (som Beighton selv ikke har noget ansvar for). For hver finger, der viser den før beskrevne overdrevne bevægelighed, gives ét point. For hvert knæ, der kan bukkes bagover, for hvert albueled, for evnen til at gå i spagat, for evnen til at lægge håndfladerne mod gulvet som før beskrevet, gives ligeledes et point. Ved sammenlagt fire point kan en ergoterapeut tale om hypermobilitet.

[redigér] Hypermobilitet og andre forhold

Hypermobilitet er i almindelighed en forudsætning for at blive professionel danser eller professionel artist. Men også andre kunstnere af enhver art viser i almindelighed hypermobilitet. Dertil kommer at hypermobilitet ved klinisk research har vist sig at være forudsætningen for bogligt handicap. Men også for bogligt geni. Mest almindeligt vil den hypermobile vise en blanding af udpræget bogligt geni på nogle felter kombineret med op til voldsomt bogligt handicap på andre. Hypermobilitet er ligeledes forudsætningen for ordblindhed. Desuden er hypermobilitet forudsætningen for de tilstande, som læger betegner som ADHD, DAMP, MBD, Tourettes syndrom, Aspergers syndrom og autistlignende tilstande. Dertil skizofreni. Klinisk erfaring viser desuden at hypermobilitet er forudsætningen både for skeløjethed og for talefejlen at stamme.

Ejendommeligt nok synes hypermobilitet også at være forudsætningen for klæbehukommelse eller klæbehjerne. Noget som gør det muligt for bogligt handicappede at lære fx store tekstmængder uden ad, så de kan lade som om de læser. Noget som også gør det muligt for fx lægestuderende at indlære den anatomi, som hører til studiets første del. Derfor tiltrækker lægestudiet hypermobile.

[redigér] Gymnastik og hypermobilitet

Da den danske gymnastikpædagog Niels Bukh (1880-1950) startede Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1920, arbejdede han meget med (hvad vi i dag ved var meget brutale) strækkeøvelser, fordi eleverne på højskolen var karle og piger med hårdt fysisk arbejde og korte, stærke muskler. I 1970erne og -80erne, da det var meget umoderne at bevæge sig og dyrke sport, var problemet det modsatte: Da havde mange elever svage muskler og derfor meget bevægelige led, og der var mere brug for styrketræning, der kunne holde leddene på plads og forebygge slidgigt.

[redigér] Noter

  1. Se Peter Beighton m.fl., 1999

[redigér] Litteratur

  • Peter Beighton, Rodney Grahame og Howard Bird: Hypermobility of Joints, 1999 ISBN 978-1852331429
  • Grahame Keer, Rosemary Keer og Rodney Grahame: Hypermobility Syndrome - Recognition and Management for Physiotherapists, 2003 ISBN 978-0750653909
  • Kaare P. Johannesen: Det sidder i fingrene, Kronik i Politiken 6. august 2002.
  • Pediatric Generalized Joint Hypermobility With and Without Musculoskeletal Complaints: A Localized or Systemic Disorder? i PEDIATRICS Vol. 111 No. 3, March 2003.

[redigér] Eksterne Links

organisation
Andre sprog