Aksel Schiøtz
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aksel Schiøtz (1. september 1906 i Roskilde - 19. april 1975 i København) var cand. mag. og sanger (tenor-baryton).
Han var søn af arkitekt Carl Schiøtz (1878-1957) og Marie Hauch (1878-19xx). Familien flyttede snart efter AS's fødsel til Hellerup nord for København, hvor A. S. voksede op som den ældste i en børneflok på fem.
Han mødte under sine studier på Københavns Universitet Gerd Haugsted (Århus, 1908- Kbh., 2005), ligeledes studerende på universitetet (cand. mag. 1935 i fransk & latin). De blev gift den 30. juni 1931 og fik fem børn, hvoraf døtrene Birgitte (gift Grimstad) og Annette gik sangervejen.
Aksel Schiøtz blev bisat fra Vor Frue Kirke (Domkirken) i København den 24. april 1975 under meget stor offentlig bevågenhed og deltagelse. Københavns Drengekor (Mogens Wöldike, dir.) sang og Else Paaske foredrog J. S. Bachs Komm süsser Tod ved højtideligheden, der blev forrettet af domprovst Verner Hansen.
Schiøtz ligger begravet på Råbjerg Kirkegård ved Skiveren på Skagen, hvor familien havde sommerhus.
I sin nekrolog over Schiøtz skriver Hansgeorg Lenz i Information bl. a. "Han var som en naturlov for den danske sang. Selv hvad han her vitterligt aldrig har lagt stemme til, har man alligevel netop med den ligesom i ørene og herudfra taget højde for. At have hørt ham er en af de erfaringer, man kun gør én gang i sit liv. Alt efter ham må finde sig i at blive målt hermed. Endnu er der ingen, som ikke er blevet fundet for let" (Inf. 21.4.1975).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karriere
Schiøtz's sangerkarriere kan opdeles i tre perioder: (1) Tiden frem til 1938 som lærer og sanger, (2) tiden frem til 1946, og (3) tiden efter hans sygdom, rekonvalescens og comeback som sanger og sangpædagog. Tidsrummet 1938-1946 må anses for højdepunktet i Schiøtz's karriere, hvor han blev kanoniseret som "Den danske Sanger" og blev folkeeje.
Efter studentereksamen (Øregaard Gymnasium, 1924) studerede Schiøtz dansk og engelsk ved Københavns Universitet og tog sin embedseksamen (cand. mag.) i januar 1930 med efterfølgende bifag i sang og pædagogik. Han blev samme sommer ansat som lærer ved Marie Mørks Skole i Hillerød (1930-33), derefter på Roskilde Kathedralskole (1933-35), hvor han underviste i dansk, engelsk, tysk og musik. Fra 1935-38 lærer på Vestre Borgerdydskole i København. Herefter søgte og fik han orlov fra skolevæsenet for helt og fuldt at hellige sig sin sangerkarriere. Han var da lige fyldt 32 år.
Schiøtz havde fra sine tidligste år beskæftiget sig med musik og begyndte allerede i gymnasiet at synge tyske lieder og danske sange. Heri havde specielt sanglæreren Hakon Andersen (ven og samarbejdspartner med Carl Nielsen) en stor andel. Fik privatundervisning hos sangpædagogen Agnete Zacharias (1889-1975), og hans naturlige stemmeanlæg og flair gav ham mulighed for at blive kirkesanger (Helligåndskirken og Christiansborg Slotskirke), og han optrådt desuden ved mange koncerter af mere amatørmæssigt tilsnit. Som medlem af en terzet, bestående af Schiøtz, Agnete Zacharias og Sylvia Schierbeck kunne han i 1930-32 høres i Radioen. Fik efterhånden flere solistpartier, bl.a. ved koncerter med Studentersangforeningen. Særlig Mogens Wöldike fik stor betydning for Schiøtz's karriere, bl. a. som medlem af de af Wöldike grundlagte Palestrina-Kor og Københavns Drenge- og Mandskor.
I sin tid i Roskilde var Schiøtz medstifter (1934) og formand for Roskilde jazzklub. Hans første pladeindspilninger er også af moderne jazz-oratorier til skolebrug (1934-35). I 1935 optrådte han også på Det kgl. Teater ("Stærekassen") med "Thrymskvadet" og "Trompetkvadet" af Bernh. Christensen & H. D. Koppel og Sv. Møller Christensen.
Sin første selvstændige sangaften gav han i Odd Fellow Palæets lille sal (Kbh.) i oktober 1936.
Schiøtz indsang sine første solo-plader i februar 1938 (sange af Carl Nielsen og Henrik Rung) på opfordring af pladeselskabet HMV. Rejste samme sommer til London og fik knyttet personlig kontakt med både HMV og Glyndebourne Operaen, hvor bl. a. Fritz Busch understregede over for ham, at han behøvede dramatisk uddannelse, hvis han ville gå scenevejen.
Med henblik på scenen fik han 1938-39 privat sangundervisning hos Valdemar Lincke (1869-1948) og i efteråret 1939 hos John Forsell (1848-1941) i Stockholm. Forinden havde Schiøtz i foråret 1939 været med Johannes Meyer og Ellen Malberg på en tourné til USA, hvor de bl. a. opførte Kuhlaus "Elverhøj" ved World Fair i New York og San Francisco. På vejen derover havde A. S. gjort ophold i London, hvor han begyndte indspilningen af "Die schöne Müllerin" med Gerald Moore. Det blev denne gang kun til to sange, og først 6 år senere fuldførte de projektet.
I september 1938 begyndte han på Det kgl. Teaters Elevskole og debuterede på teatret som Ferrando i Mozarts Così fan tutte i 1939. Senere sang han i Gounods "Faust" (1940). Han havde også et mindre parti (2. fange) i Beethovens "Fidelio". Schiøtz fik aldrig fast engagement på Det kgl. Teater, men optrådte kun som gæst, idet teatret i forvejen havde et antal habile tenorer på lønningslisten, bl. Marius Jacobsen (1894-1961) og Thyge Thygesen (1904-72), hvor især sidstnævnte skulle blive Schiøtz's største konkurrent, både hvad angik det danske repertoire og kor- og oratorierepertoiret.
Schiøtz fik en ny chance for at gøre sig internationalt kendt som lied-, oratorie- og operasanger, bl. a. ved at alternere for Peter Pears ved festspillene i Glyndebourne i 1946 i partiet som 'Male Chorus' ved uropførelsen (12.6.1946) af Benjamin Brittens kammeropera The Rape of Lucretia, hvor Kathleen Ferrier sang titelpartiet. Forestillingerne blev skiftevis dirigeret af Ernest Ansermet, Reginald Goodall og Britten selv. Foruden opførelserne i Glyndebourne var opsætningen på gæstespil forskellige steder i England og nåede også til Holland. Forinden havde Schiøtz i efteråret og forsommeren 1945-46 givet koncerter både som lied- og oratoriesanger ("Messias"). Alting så lysende ud, men så en dag skete katastrofen. I september 1946 fik han konstateret en svulst på hørenerven (tumor acusticus), der blev opereret men med følelige skader på stemmen og lammelse af højre ansigtsside.
Under den tyske besættelse (1940-45) blev han umådelig populær gennem sine mange koncerter landet over (i musikforeninger og ved orkester-koncerter i provinsen) og ikke mindst gennem sine mange indspilninger af danske sange og romancer fra det 19. og det tidlige 20. århundrede. Under pseudonymet "Den maskerede Tenor" indsang han også en række schlagere af mere tvivlsom kvalitet. Ligeledes medvirkede han i Weyse-filmen Jeg har elsket og levet (1940), og optrådte med stor succes på Det nye Teater (sæson 1942-43; 102 opf.) i "Farinelli" (Emil Reesen) og i Schubert/Berte's "Jomfruburet" (sæson 1941-42; 106 opf.) samt i Det kgl. Teaters opsætninger på Friluftsscenen i Jægersborg Dyrehave af Drachmann/Lange-Müllers "Der var engang" (1941; 22 opf.) og Gades "Elverskud" (1942; 25 opf.).
I foråret 1943 gav han også koncerter i Sverige og Finland, bl. a. sang han det krævende tenorparti i Mahlers "Das Lied von der Erde" i Göteborg.
Som oratoriesanger gjorde Schiøtz sig gældende i utallige opførelser i ind- og udland af Händels "Messias" og "Samson", Haydns "Die Schöpfung" og "Die Jahreszeiten", Mozarts "Requiem" og flere andre værker, inkl. moderne kirkeværker, bl. a. Knudaage Riisagers "Dansk Salme" fra 1943. Har en enkelt gang sunget i Beethovens "Missa solemnis" i England (Cambridge, 1946).
Danmarks Radio (Statsradiofonien) gjorde flittigt brug af Schiøtz' indspilninger, men gav ham langt om længe også egne studieudsendelser, desuden medvirkede han i følgende koncerter med Radioens orkester og kor (liste ufuldstændig):
- 1938 (16.10) N. W. Gade: Elverskud -Launy Grøndahl, dirigent
- - (15.12) J. S. Bach: Matthæuspassion (uddrag) - Mogens Wöldike
- 1939 (22.10) C. Nielsen: Fynsk Foraar - Martellius Lundquist
- - (9.11) Haydn: Aarstiderne - Fritz Busch
- - (7.12) Händel: Messias (1. del) - Mogens Wöldike
- 1940 (4.2) I. P. E. Hartmann: Liden Kirsten - Martellius Lundquist
- 1941 (29.9) C. Nielsen: Fynsk Foraar - Martellius Lundquist
- - (4.12) Mozart: Messe i c-mol - Mogens Wöldike
- 1942 (3.4) J. S. Bach: Matthæuspassion (uddrag) - Mogens Wöldike
- - (8.10) Weyse: Nytaarskantate - Georg Høeberg
- - (22.11) Koncert "En Eftermiddag med Schubert" [blandet Schubert-program med mange medvirkende]
Efter sin operation i efteråret 1946 og en længere rekonvalescens "debuterede" Schiøtz igen i København, den 14. sept. 1948 i Odd Fellow Palæet med en lied-aften, bl. a. med danske sange og Schumanns "Dichterliebe". Anmeldelserne var strålende og koncerten måtte gentages.
Derefter fulgte der invitation til at synge i Town Hall i New York med George Reeves ved klaveret ("Die schöne Müllerin"), ialt 3 koncerter. Turen gik videre til Canada, hvor han i Montreal gav koncerter med John Newmark ("Dichterliebe"). Ved festspillene i Edinburgh (1949) gav han en selvstændig koncert med "Die schöne Müllerin". Var i januar 1952 på en længere koncerttourne i Nordafrika (Algier & Marokko), hvor han bl. a. medvirkede i "Messias".
Allerede fra december 1948 var Schiøtz atter gået i pladestudiet og indsang en række plader, hvoraf mange dog ikke blev publiceret, fordi den kunstneriske kvalitet ikke var i top, men en lang række optagelser fra årene 1949-1960 er dog bevaret for eftertiden. Bl. a. fra Media:Perpignan Festspillene i 1951, hvor Schiøtz sang Beethovens "An die ferne Geliebte" og en Bach-kantate med Media:Pablo Casals som dirigent. Desværre er indspilningerne fra 1949 og efterfølgende år ikke blevet overført til cd-mediet.
I Danmark kunne man ikke finde en ordentlig stilling til Schiøtz som sangpædagog, men fra 1955 til 1957 virkede han som professor ved University of Minnesota i Minneapolis, USA; 1958-61 ved Royal Conservatory of Music i Toronto; 1961-68 ved University of Colorado i Boulder, og fra 1.9.1968 til sin død ved Danmarks Lærerhøjskole i København, hvor der var blevet oprettet et ekstraordinært professorat til ham.
[redigér] Litteratur m. v.
- Gerd og Aksel Schiøtz: "Kunst og kamp" (Kbh. 1951), 238 s. [selvbiografiske erindringer + diskografi]
- se hertil: "Østen for Øst og vesten for Vest", kronik i Politiken, 24.2.1952 af Gerd Schiøtz om en 3 ugers koncerttur til Nordafrika i januar 1952.
- Aksel Schiøtz: "The Singer and His Art. Foreword by Gerald Moore" (New York 1969) - med diskografi.
- på dansk (ved Gerd Schiøtz): "Sangerens kunst" (Kbh. 1970), 227 s.
- Aksel Schiøtz: "Om at synge dansk" (Kbh. 1983), 16 s.
Andet
- Neville Cardus: Kathleen Ferrier. En Mindebog. Med dansk forord af Aksel Schiøtz (Kbh. 1954), 127 s.
- Festskrift til Gunnar Heerup. Aksel Schiøtz medredaktør og bidragsyder (Egtved 1973), 272 s.
- Sange tilegnet Aksel og Gerd Schiøtz
- Dørumsgaard, Arne (ed.): Five Bellmann Songs (with piano acc.), Vol. I, Book 11 (Paris 1963)
- Harder, Egil: Den blaa Anemone (Kai Munk) (Kbh. 1945)
- Koppel, H. D.: To Sange op. 51, nr. 2-3 Majsangen & Naturens Afsked (Johs. V. Jensen) (Kbh. 1951)
- Lauridsen, Laurids: Syng om Fred (K. Munk) (Kbh. 1944)
- Tarp, Svend Erik: Her har Hjertet hjemme (O. Gelsted) (Kbh. 1940)
Udgivelser
- "The Aksel Schiøtz Anthology of Nordic Solo Songs". Foreword by Gerd Schiøtz, 5 bind (Egtved 1984-88)
[redigér] Diskografi
- Herbert Rosenberg: Aksel Schiøtz. A Discographie (Nationaldiskoteket, Kbh. 1966), 48 s.
(Registrerer ialt 312 optagelser mellem 1934-1960, ikke alle publicerede. Diskografien er ikke fyldestgørende, idet flere indspilninger mangler.)
- Jens Louis Petersen: "Aksel Schiøtz Recordings in Chronological Order from 1929-1946" (i tekstheftet til) Danacord's box af 5 LP's, DACO 161-65 (Copenhagen, 1983).
- Danacord: "The Complete Aksel Schiøtz Recordings 1933-1946", Vols. 1-10 [11 cd's], DACOCD 451-460 (Copenhagen, 1996-98)
[redigér] Filmografi
Schiøtz har medvirket i én film som skuespiller/sanger, hvori han synger 6 Weyse-sange:
- Jeg har elsket og levet (premiere 17.12.1940). Heri spiller AS rollen som student Herman Kramer
- og lægger desuden stemme til sange i fire andre film:
- Naar Bønder elsker (premiere 30.11.1942). Schiøtz synger heri "Høstvisen" (Jeppe Aakjær/musik: K. Norman Andersen)
- Mosekongen (premiere 26.12.1950)
- Det gamle guld (premiere 21.12.1951). Heri synger AS H. Rungs "I Danmark er jeg født".
- Soldaterkammerater (premiere 9.10.1959). Heri synger AS Nielsens "Min Pige er saa lys som Rav", men denne sekvens blev senere klippet ud af filmen.

