Solidaritet (sammenhold)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solidaritet (fransk solidarité: samhørighed, sammenhold), bruges især i fagpolitiske sammenhænge.
I politisk sammenhæng tales der om solidaritet, når en gruppe mennesker gør fælles sag og står last og brast med andre mennesker, som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. Nogle eksempler: Hvis nogen afstår fra at drikke alkoholholdige drikke i et selskab hvor der befinder sig en gæst med alkoholproblemer og af hensyn til denne, viser de som afstår fra at drikke alkohol solidaritet med alkoholikeren. Hvis en nation afbryder en i og for sig gunstig handelsforbindelse med et andet land, fordi dette antages at gavne dette lands underkuede og undertrykte folk og svække magthaverne, er handelsboykotten en solidaritetshandling. Hvis idrætsfolk som med stor sandsynlighed ville vinde et fornemt mesterskab afstår fra at deltage, fordi andre er blevet nægtet deltagelse på grund af hudfarve, udvises der ligeledes solidaritet. Hvis en faggruppe strejker eller blokerer visse stillinger, viser udenforstående solidaritet dersom de afstår fra at bemande stillingerne eller undlader påtage sig det strejkeramte arbejde, trods det at de har mulighed for det. Mønstret som her går igen er, at den som viser solidaritet, giver afkald på kortsigtede fordele på andres bekostning, ved at erkende at man på længere sigt og i en større sammenhæng i grunden er i samme situation som dem - «det kunne være mig». Solidariteten er her udtryk for en identificering med andre, som ikke udspringer af situationens umiddelbare krav, men ud fra moralske hensyn. Man er solidarisk, men kunne også have været usolidarisk.
Solidaritet er en modsætning til individualisme.

