Pia Kjærsgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er semibeskyttet. Det betyder at uregistrerede og nyligt registrerede brugere ikke kan rette i den. Se evt. diskussionssiden for begrundelse.
Den nuværende version af siden er ikke særligt udvalgt. Brug historik til at se andre versioner.
Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard

Pia Merete Kjærsgaard (født 23. februar 1947) er politiker og tidligere hjemmehjælper. Hun er tidligere formand for Fremskridtspartiet, som hun sad i Folketinget for i perioden 1984-1995. Pia Kjærsgaard er stifter og partiformand for Dansk Folkeparti, og har siddet i Folketinget for partiet siden 1995. Pia Kjærsgaard er Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Indholdsfortegnelse

Tidlige liv

Pia Kjærsgaard voksede op på Østerbro i København. Efter forældrenes skilsmisse boede hun hos sin far, men flyttede senere sammen med sin mor og dennes nye mand. Hun går på Gentofte Skole 1954-63, og efter 9. klasse kommer hun i lære i en kjoleforretning. Hun fravælger dog dette, for en stilling som kontorelev i et forsikringsselskab - en stilling hun senere droppede til fordel for en stilling i Aller Press. Efter eget udsagn opfattede hun familien som kernen i samfundet, og hun var indledningsvis ikke politik interesseret. Pia Kjærsgaard var hjemmegående så længe hendes børn var små, men en politisk interesse spirede samtidigt. I 1978 tog hun sit pigenavn tilbage, og begyndte som læserbrevsskribent.

Pia Kjærsgaard som politiker

Pia Kjærsgaard stemte radikalt, men i 1973 stemte hun for første gang på Fremskridtspartiet, ved det berømte jordskredsvalg. I 1978 meldte hun sig ind i partiet, som hun i 1979 stiller op til Folketinget for i Ryvangkredsen. Fra 1981 blev hun opstillet i Ballerup- og Gladsaxekredsene, og fra 1983 tillige i Hvidovrekredsen samt Middelfartkredsen 1984-95. I 1984 valgtes Pia Kjærsgaard til Folketinget i Københavns Amtskreds, som suppleant for Fremskridtspartiets daværende leder Mogens Glistrup, der sad i fængsel for bedrageri.

Pia Kjærsgaard blev i 1980'erne medlem af World Anti-Communist League (WACL), og hun deltog sammen med sin mand i flere møder i organisationen. Medlemskabet af World Anti-Communist League, som er grundlagt og finder stærk støtte i Taiwan, gav hende gode, livslange kontakter i landet. Pia Kjærsgaard er også i dag (2007) medlem af WACL i Danmark, Dansk-Taiwanesisk Forening. Om World Anti-Communist League nævnte hun i et interview ”Det er en verdensomspændende organisation, der klart har til formål at bekæmpe kommunismen verden over. Dette gode formål giver jeg naturligvis min fulde støtte, og jeg havde da således lejlighed til at holde en tale under kongressen for en indbudt kreds” (bladet Fremskridt).

Da valgperioden udløb d. 8. september 1987, stillede Pia Kjærsgaard op, og valgtes endnu engang for Fremskridtspartiet. Denne gang i Fyns Amtskreds 8. september 1987. Hun sad i Folketinget for Fremskridtspartiet frem til d. 6. oktober 1995. Fremskridtspartiet var på dette tidspunkt stærkt reduceret, men Pia Kjærsgaard valgtes som næstformand og politisk ordfører. Politisk tilhørte hun den såkaldte ”slapperfløj”, som står i modsætning til partiets stifter, Mogens Glistrup. Store interne konflikter splittede endegyldigt Fremskridtspartiet, som under Pia Kjærsgaards ledelse ellers for første og eneste gang, indgik i et finanslovsforlig (1989). Fra at have en ærkeliberalistisk skattefjendsk politik som mærkesag, begynder Fremskridtspartiet at koncentere sig om udlændingepolitikken. Partiet bliver talerør for skepsis overfor den officielle flygtninge- og indvandrerpolitik.

Dansk Folkepartis leder

De opslidende kampe i Fremskridtspartiet blev for meget for Pia Kjærsgaard, som i 1995 forlader partiet. Kort tid efter stiftede hun Dansk Folkeparti. I 1997-2000 var hun kandidat for det nye parti i Glostrup-, Gentofte- og Hellerupkredsene, og fra 2000 i Glostrupkredsen. Det centrale i det nye partis politik er udlændingepolitikken, og en langt mere disciplineret og central styring blev indført og har været håndhævet siden. Linien har betydet, at listen over ekskluderede medlemmer af partiet er lang.

Pia Kjærsgaard stillede op for Dansk Folkeparti i Fyns Amtskreds, og valgtes for perioden 6. oktober 1995 til 11. marts 1998. Herefter opstilledes hun i Københavns Amtskreds fra 11. marts 1998. Ved valget i 1998 fik Dansk Folkeparti 13 mandater mod Fremskridtspartiets fire mandater.

Politiske hverv (uddrag af biografi fra Folketingets hjemmeside)

Medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab 1989-96. Medlem af Nordisk Råd 1990-94 og 1998-2000. Medlem af Udenrigspolitisk Nævn fra 1992. Medlem af Udenrigsudvalget og af 21-mands-udvalget vedr. Færøerne. Medlem af Forsvarskommissionen af 1997. Medlem af OSCE. Delegeret ved FN's 49. og 54. generalforsamling i New York i 1995 og 2000. Medlem af bestyrelsen for Dansk-Taiwanesisk Forening. Medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Politisk leder af Fremskridtspartiet 1985-94. Medstifter af og partiformand for Dansk Folkeparti fra 6. oktober 1995.

Andet

Hun har modtaget Kosanprisen af direktør Knud Tholstrup, Kosan A/S, blevet kåret som Årets Politiker af Landsforeningen for Erhvervsinteresser, samt tildelt »Det gyldne Posthorn« af Dansk Postordreforening og tildelt hædersmedaljen Friend of Overseas Chinese Association.

Bøger

Pia Kjærsgaard har skrevet erindringsbogen Men udsigten er god.

Pia Kjærsgaard har været genstand for hårde personlige angreb i sin karriere, dokumenteret i bogen "Ondskabens ikon" af Geoffrey Cain.

Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds

I 2003 tabte Pia Kjærsgaard i Højesteret en injuriesag mod Karen Sunds, efter at have vundet i både By- og Landsret. Karen Sunds havde i forbindelse med diskussion om nej-kampagnen mod euroen udtalt at:

Jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter.

I kendelsen udtalte Højesteret[1] at

(Karen Sunds)' anvendelse af udtrykket »racistiske synspunkter« kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for utilbørlig, og (Karen Sunds) havde derfor ikke overtrådt straffelovens § 267, stk. 1

Højesteret anvendte dermed Dansk Sprognævns definition af racisme, der dækker tre betydninger i nutidig sprogbrug:

  • som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
  • som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
  • som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.

Især den sidste definition er et omstridt nybrud i definitionen af racisme.

Kilder

  • Folketinget.dk Dato: 21. juli 2003.
  • Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  • Fremskridt, dec. 1988
  • Det fri Aktuelt: 18. september 1988
  • Pia Kjærsgaard: Men udsigten er god: Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998
  • Geoffry Cain: Ondskabens Ikon, 1999, Det Kritiske Forlag
  • Geoffry Cain: Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006, Det Kritiske Forlag
organisation