Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af elevrådene.
DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København samt i Mejlgade i Århus og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] DGS' historie
[redigér] 1965-1969: De tidlige år
DGS blev stiftet i 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.
[redigér] 70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret
DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne, hvor man måske bl.a. af den grund nåede en storhedstid på det udenomsparlamentariske plan. Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne. Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. (Dog skal det nævnes at det senere lykkedes Bertel Haarder at gennemtrumfe forslaget). Kommunisternes dominans i DGS medførte ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever, og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med bl.a. de senere ministre Connie Hedegaard og Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten.
[redigér] 90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'
Imidlertid blev DGS væsentligt svækket med murens fald og den deraf følgende svækkelse af DKU. Kommunisternes tilbagetog betød nemlig at der lige pludselig ikke var særlig mange aktive i DGS, der jo var blevet styret primært af netop kommunisterne, og derfor var organisationen i den første halvdel af 90'erne meget tæt på at måtte lukke og slukke. De tilbageværende aktive foretog midt i 90'erne det de selv betragtede som en 'strategisk højredrejning', således at man kunne genvinde elevernes opbakning. Dette lykkedes da også meget godt, i og med at organisationen omkring årtusindskiftet igen havde opnået status som langt de fleste gymnasieelevers organisation - GLO var på kraftigt tilbagetog og med bl.a. 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse. Den 'strategiske højredrejning' mislykkedes ikke desto mindre i den forstand, at kommunisterne aldrig fik genetableret styringen med DGS, der i stedet siden slut-90'erne har fungeret uafhængigt af partipolitiske interesser.
[redigér] Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke
Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem lydmuren med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København. Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS. Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage. Bl.a. Venstres Ungdom, der også havde været en af hovedkræfterne bag GLO, truede med at stifte en ny organisation, men har i skrivende i stund ikke ført idéen ud i livet.
[redigér] Et par af DGS' politiske resultater i de seneste år
- En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999
- Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001
- Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003
- Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004
- Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005
- Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006
- Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006
[redigér] DGS'ere der blev kendte
- Reimer Bo Christensen, nyhedsvært på Danmarks Radio
- Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for Enhedslisten
- Klaus Bondam, skuespiller og bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre
[redigér] Formænd, næstformænd og kasserere i DGS
| År | Formand | Næstformand | Kasserer |
|---|---|---|---|
| 07/08 | Gry Poulsen | Jens Anton Tingstrøm Klinken | Patrick Kristiansen |
| 06/07 | Rosa Lund | Pelle Dam | Esben Stoustrup |
| 05/06 | Uffe Lembo | Pelle Flachs | Ask Holme |
| 04/05 | Thor Møger Pedersen | Mette Post Riggelsen | Kathrine Bødker Tegllund |
| 03/04 | Nanna Westerby | Julie Malling Laursen | Louise Lindberg |
| 02/03 | Rasmus Meyer-Frederiksen | Johanne Schmidt-Nielsen | Jesper Johansen |
| 01/02 | Bjørn Hansen | Lau Korsgaard | Kevin Walsh |
| 00/01 | Kasper Bjering Jensen | Ditte Tøfting Kristiansen | Morten Krøyer |
| 99/00 | Marie Fredriksen | Rikke Mark Seerup | Christina Maria Wodtke |
| 98/99 | Simon Grundtvig | Getrud Kerrn | Mikkel Krogsgaard |
| 97/98 | Marie Bach | Mathilde Tornberg | Lau Markussen |
| 96/97 | Caroline Thisted | Thomas Gerdes | Mickel Hedemand |
| 95/96 | Kristina Svegaard | Caroline Thisted | Mickel Hedemand |
| 94/95 | Ane Dahlerup | ? | Martin Højgaard Nielsen |
| 93/94 | Morten Frederiksen | Pia Louisa Andersen | Jesper Laugesen |
| 92/93 | Morten Frederiksen | Marie Lund Nielsen | Jesper Laugesen |
| 91/92 | Felicia Fock | Grit Munk | Thue Leibrandt |
| 90/91 | Jan Frederiksen | Grit Munk | Thue Leibrandt |
| 89/90 | Tobias Børner | Kathrine Brandt | Ulf Wolf Jacobsen |
| 88/89 | Peter Lützen | Noa Redington | Ulf Wolf Jacobsen |
| 87/88 | Naja Nielsen | Torben Ryttergård | Lars Kristensen |
| 86/87 | Naja Nielsen | Mette Damgård | Frank Sejr Brockmann |
| 85/86 | Morten Østergård | Mads Sandemann | Frank Sejr Brockmann |
| 84/85 | Morten Østergård | Thomas Adelskov | Jens Sørensen |
| 83/84 | Sidsel Stenbak Jensen | Annegrete Rasmussen | Jan Nielsen |
| 82/83 | Sidsel Stenbak Jensen | Thomas H. Jacobsen | Jan Nielsen |
| 81/82 | Bo Søby Kristensen | Rikke Rue | Natascha Epstein |
| 80/81 | Tonny Johansen | Henrik Bojesen | Henrik Bojesen |
| 79/80 | Tonny Johansen | Jacob Nerup | Ole Krarup |
| 78/79 | Søs Lunding | Karsten Hønge | Lone Bjørnborg |
| 77/78 | Birgit Gylling Andersen | Poul Erik Bjørn Nielsen | Søs Lunding |
| 76/77 | Birgit Gylling Andersen | Niels Kamp | Birgit Grøsfjeld |
| 75/76 | Torben Möger Pedersen | Hilda Middelboe | Lars Ole Schou |
| 74/75 | Geert Allermand | Jan Hjort | Jens Christy |
| 73/74 | Carsten Vesterø Jensen | Søren Hadrup | Lars Bernhard Jørgensen |
| 72/73 | Henrik Brandt | Leif Andresen | Lis Jacobsen |
| 71/72 | ? | ? | ? |
| 70/71 | Olaf Winsløw | Henry Thomsen | Niels Olav Christensen |
| 69/70 | Thorbjørn Waagstein | Per Fibæk Laursen | Eva Jørgensen |
| 68/69 | Hans Schiønnemann | Lisa Rasmussen | Niels Mikkelsen |
| 67/68 | Sven Scharling | Allan Margolinsky | Peter Wulff Kåri |
| 66/67 | Peter Slaatorn | Stig Bøgh Karlsen | Ole Chr. Plum |
| 65/66 | Bjarne Christensen | Stig Bøgh Karlsen | Torben Glitzky |
[redigér] Bladredaktører
| År | Redaktør | Blad |
|---|---|---|
| 03/04 | Sofie Bødker | Pensum |
| 04/05 | Pia Mejdahl Daugbjerg | Pensum |
| 05/06 | Sisse Marie Berendt Welling | Pensum |
| 06/07 | Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg | KONTRAST |
| 07/08 | Tilde Ussing | KONTRAST |

