Firetaktsmotor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En firetaktsmotor har fire takter før en forbrændingscyklus er gennemført, i forhold til en totaktsmotor med dens 2 takter pr cyklus.
En firetaktsmotor er takter er styret af ventilerne som igen er styret af knastakslen. Firetaktsmotorer findes både i benzin og diesel drevne udgaver.
De fire takter er:
- En ”indsugningstakt”, hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suger dieselolie- eller benzin/luft-blandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen
- En ”kompressionstakt”, hvor stemplet bevæger sig op og begge ventiler er lukkede. Brændstof/luftblandingen komprimeres.
- En ”eksplosionstakt”, der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen.
- En "udstødningstakt", hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen.
En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelse dele er:
(1) og (2) Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
(3) Nederst krumtapakslen.
(4) Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
(5) Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
(1) og (2) Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
(3) Nederst krumtapakslen.
(4) Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
(5) Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
| Stempel i top, før cyklen begynder. | 1 - Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding. | 2 - Kompressionstakt. |
| Benzin og luft blandingen antændes. | 3 - Arbejdstakt. | 4 - Udstødningstakt. |
[redigér] Se også
Maskinkonfigurationer som anvender termodynamiske kredsprocesser
| Taktantal og taktdeling | |
|---|---|
| Crower-sekstaktsmotor • Ettaktsmotor • Firetaktsmotor • Scuderi split-motor • Sekstaktsmotor • Totaktsmotor | |
| Arbejdsrumudformninger | |
| Controlled Combustion-motor • Jetmotor • Orbital-motor • Quasiturbine • Raketmotor • Stempelmotor • Svingstempelmotor • Toroidal-motor • Tschudi-motor • Trochilic-motor • Twingle-motor • Wankelmotor | |
| Forskellige arbejdsrumsporte og ventilers hovedudformninger | |
| Cylinderport • D slide-ventil • Manifold • Multi-ventil • Stempelventil • Poppet-ventil • Raketmotordyse • Sleeve-ventil | |
| cylinder- og stempelplaceringer | |
| Bourke-motor • Delta engine • Dobbeltvirkende cylinder • Opposed piston-motor • Radialmotor • Rotary engine • Enkelt cylindret motor • Stelzer-motor • Rækkemotor • V-motor | |
| Forskellige rotationsmekanismer eller cirkelbue til (eller næsten) stempelbevægelse-frem-og-tilbage. | |
| Kæde, drager og bue? [1] • Connecting rod • Coomber Rotary-motor [2] • Crank Substitute-motor [3] • Krumtapaksel • Grasshopper Beam-motor [4] • OX2 engine [5] • Parallel motion • Peaucellier-Lipkin linkage • Plejlstang • QRMC Stirling/HydraLink [6] • Revolving Cylinder-motor [7] • Rhombic drive • Scotch yoke • Svingplade • Svingplademotor • "Venstre gule linkage" [8] • Ukendt linkage W [9] • Watt's linkage | |
| Envejs stop-og-kør lignende rotationelle mekanismer til rotation. | |
| Toroidal-motor • Trochilic-motor | |
| redigér | |


