Nicolaj Bøgh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nicolaj Seidelin Bøgh (12. maj 1843 i Skamstrup - 13. oktober 1905Frederiksberg) var en personalhistorisk forfatter og digter samt lærer ved Flådens Skoler.

Han var præstesøn fra Skamstrup ved Jyderup og bror til Frederik Bøgh. Han fik sin skolegang i København fra 1861, hvor han boede hos sin onkel, sognepræst ved Garnisonskirken Nicolai Gottlieb Blædel og her stiftede bekendtskab med mange store personligheder i det københavnske kulturliv. Han blev student 1866 fra Borgerdydskolen i København, og fik sin litterære debut 1872 (De Hvide Roser, sammen med William Bloch). Han er forfatter til en række digtsamlinger (særligt Digte, 1875 og De Nygiftes Sange, 1880) og til talrige større og mindre biografier over navnlig danske forfattere fra 1800-tallet. Hovedværket er Christian Winther, et Livsbillede I-III 1893-1901. Han blev titulær professor 1890 og ledsagede H.C. Andersen på dennes sidste udlandsrejse til Schweiz og Italien 1873. Han udgav sammen med C.St.A. Bille efter H.C. Andersens testamentariske bestemmelse Breve til H.C. Andersen 1877 og Breve fra H.C. Andersen 1878 I-II.

Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

organisation