Højhus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højhus er betegnelsen for en højere bygning, ofte en kontorbygning, som hovedsagelig er inddelt i etager. Hver etage varierer fra bygning til bygning, men måler normalt 3 meter i boligejendomme og 4 meter i erhvervsejendomme. Der er ikke fastlagt nogen grænse mellem højhuse og almindelige bygningsværker; internationale bygningsoversigter skelner normalt mellem 12 og 14 etager eller ca. 35-40 meter, men en mere brugbar definition relaterer til den omgivende bebyggelse. I lav, homogen bebyggelse vil betydeligt højere bygninger således også være højhuse. En skyskraber er ikke defineret ved højden, men ved byggemetoden (se byggeteknik).
Betegnelsen højhuse anvendtes først om beboelsesejendomme på mere end tre etager, normalt bestående af lejeboliger. Efterhånden som disse er blevet mere almindelige er betegnelsen gledet over til at betegne huse der er endnu højere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byggeteknik
Det er udviklingen af nye byggeteknikker, som har gjort høje bygninger almindelige. Modsat lavere bygninger er det ikke ydermurene, som bærer bygningen, men derimod et skelet af stålprofiler, hvorpå bygningens øvrige elementer er fastgjort. Denne teknik har foreløbig resulteret i bygninger, som er mere end 1/2 km høje. Burj Dubaï i Dubai, som er under opførelse, bliver den højeste bygning når den er færdig. Det vides ikke hvor høj den bliver, men formentlig 800-1000 meter.
[redigér] Primære formål
Højhuse anvendes primært i byer, hvor grundpriserne er så høje, at de forøgede byggeomkostninger ved højhuse kan retfærdiggøre sådant byggeri. Dette har foreløbig ikke været tilfældet på vore breddegrader. For eksempel er grundpriserne i København således beskedne set i internationalt perspektiv, og byggegrunde udbydes i rigelige mængder. Hvor højhusbyggeri alligevel har været forsøgt, som fx Turning Torso i Malmø, er byggeriet endt med milliardunderskud, og bygherren NCC har måttet opgive at sælge lejlighederne og har i stedet lejet dem ud.
[redigér] Ulemper
Højhuse har flere egenskaber, som begrænser deres anvendelighed som beboelse. I Danmark har Statens Byggeforskningsinstitut allerede i 1969 offentliggjort undersøgelse der viser, at børn har trivselsproblemer i højhuse. Børn, der bor i højhuse har således færre legekammerater og mindre udelegetid end børn der bor i kvartalsbebyggelse (etageejendomme på fire til fem etager) [1]. Det er ligeledes kendt, at udendørsmiljøet omkring højhuse forringes pga. høje vindhastigheder, kastevinde, afkøling overskygge dannelse. De klimatiske forhold er ansvarlige for, at der ofte ikke er byliv af betydning på de omkringliggende udendørsarealer. Endelig vil de nævnte høje byggeomkostninger for højhuse reservere lejlighederne til den mest velhavende del af befolkningen. I Danmark har været anført, at højhuse primært ville være velegnede til singler og som hovedsæde for større internationale firmaer.
[redigér] Energimæssig ufavorable
Tal fra højhusbyggeri i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Udvalgte eksempler viser samstemmende at energiforbruget er ca. fire gange større per kvadratmeter i højhuse end i kvartalsbebyggelse. Dette understøttes af opgørelser af elforbrug i et stort antal amerikanske bygninger, som hvert år offentliggøres af Dept. of Energy [2]. Det fremgår heraf, at det laveste elforbrug findes i bygninger i kategorien 930-2300 m², hvilket svarer til størrelsen af typiske 4-5 etagers huse i danske byer. Det øgede energiforbrug stammer fra mekanisk ventilation, forøget afkøling på grund af øgede vindhastigheder, airconditionering og øgede krav til belysning, elevatorer mm.
[redigér] Danske anbefalinger
Ved planlægning af højhusbebyggelse i Danmark har flere institutioner som Kulturarvsstyrelsen, Bygningskulturelt Råd og Foreningen til hovedstadens forskønnelse, Kulturmiljørådet og Akademirådet samt flere borgergrupper påpeget at højhuse af hensyn til eksisterende bygningskulturelle værdier ikke bør placeres i historisk følsomme miljøer. Dette synspunkt genfindes i en række andre byer, fx Amsterdam, som ikke har højhusbyggeri langs de historiske kanaler eller Paris, hvor højhusbebyggelse er henlagt til forstaden La Defence. Også i den københavnske befolkning er der overvældende (86%) tilslutning til at den historiske del af hovedstaden bør friholdes for højhusbyggeri [3].
[redigér] Galleri
|
Palm Beach højhuse. |
[redigér] Danmarks højeste
Oversigten inkluderer samtlige danske etageejendomme på mindst 50 meter. Blandt de 20 højeste bygninger er der blot fem boligejendomme. Derudover er der seks hospitaler. Hovedparten (68%) af de 32 bygninger er bygget i perioden 1955-1975.
| Bygning | Opført | Beliggenhed | Højde | Etager | Funktion |
|---|---|---|---|---|---|
| Herlev Hospital | 1976 | Herlev (København) | 120 m | 25 | Hospital |
| Domus Vista | 1969 | Frederiksberg (København) | 102 m[4] | 30 | Blandet |
| Carlsberg Hovedkontor | 1961 | København | 88 m | 22 | Erhverv |
| Radisson SAS Scandinavia | 1973 | København | 86 m | 26 | Hotel |
| Ferring International | 2001 | København | 80 m | 21 | Erhverv |
| Radisson SAS Royal | 1960 | København | 70 m | 22 | Hotel |
| Kongens Bryghus | 1957/97 | København | 70 m | 21 | Bolig |
| Rigshospitalet | 1970 | København | 70 m | 17 | Hospital |
| KPMG Huset | 2004 | Århus | 68,5 m | 17 | Blandet |
| Codanhus | 1967 | Frederiksberg (København) | 66 m | 21 | Erhverv |
| TV Byen | 1964 | Gladsaxe (København) | 65 m | 17 | Erhverv |
| Prismet | 2001 | Århus | 63 m | 18 | Erhverv |
| Scandic Copenhagen City | 1971 | København | 62 m | 19 | Hotel |
| Kobbertårnet | 2004 | København | 62 m | 16 | Erhverv |
| Radisson SAS Falconer | 1958 | Frederiksberg (København) | 57 m | 16 | Hotel |
| Aalborg Sygehus | 1959 | Aalborg | 57 m | 16 | Hospital |
| Odense Universitetshospital | 1967 | Odense | 57 m | 15 | Hospital |
| Den Hvide Facet | 2006 | Vejle | 56 m | 17 | Bolig |
| Danhostel | 1955 | København | 56 m | 18 | Hotel |
| Wennberg-siloen | 1960/2004 | København | 56 m | 16 | Bolig |
| Domus Portus | 1961 | København | 55 m | 17 | Bolig |
| Kattegat Siloen | 1962/2006 | Frederikshavn | 55 m | 12 | Erhverv |
| Højhus Langenæs | 1971 | Århus | 55 m | 17 | Bolig |
| Centralsygehuset | 1965 | Næstved | 54 m | 15 | Hospital |
| Hotel Hvide Hus | 1968 | Aalborg | 53 m | 16 | Hotel |
| Naverland 2 | 1972 | Albertslund (København) | 53 m | 16 | Erhverv |
| Høje Brygge | 2005 | Aalborg | 53 m | 17 | Bolig |
| Rebæk Søpark | 1972 | Hvidovre (København) | 53 m | 16 | Bolig |
| Peder Lykke Centret | 1970 | København | 52 m | 16 | Bolig |
| Nørrekær 10-20 | 1958 | Rødovre (København) | 51 m | 17 | Bolig |
| Grøftehøjparken 159-163 | 1970 | Århus | 51 m | 17 | Bolig |
| Viborg Sygehus | 1972 | Viborg | 50 m | 12 | Hospital |
[redigér] Højhusudvikling i Danmark
Danmark fik sine første højhuse i 1950 på Bellahøj i København. Især i 1950erne og 1960erne blev der bygget mange etageejendomme i hele landet. Der var hovedsagelig tale om 13-16 etagers elementbyggeri i monoton, rektangulær modernisme. To typiske højhustyper fra denne periode er det såkaldte "skivehøjhus" (fx Nørrekær 10-20 og Grøfthøjparken 159-163) og "punkthøjhuset" (fx Bellahøj og Brøndby Strand).
Det lokalområde i Danmark med flest højhuse er det 125 ha store område omkring Brøndby Nord, Milestedet og Rødovre station, hvor 14 bolighøjhuse på 13-16 etager tårner op over den københavnske vestegn. Stedet vil inden for den nærmeste fremtid blive overgået, dels fordi nye højhusbydele er ved at skyde op andre stedet i landet, dels fordi to af de ældste huse (fra 1955 og 1956) er så nedslidte, at man har besluttet at rive dem ned.
De sidste to årtier af forrige århundrede så meget få nybyggede højhuse, men fra omkring årtusindskiftet skete der en opblomstring i højhusbyggeriet. I første omgang var der tale om ombyggede siloer (Kongens Bryghus, Wennberg-siloen og Kattegat Silo). Nye højhuse udmærker sig ved deres særegne arkitektur og formsprog, som fx Høje Brygge, Den Hvide Facet og Fyrtårnet (København, 2007). Blandt nybyggerier har især punkthøjhuset fået en renæssance.
Indtil første årti af det nye årtusind har den danske hovedstad været dominerende mht. højhuse, men derefter er en række provinsbyer begyndt at markere sig, fx Vejle, Aalborg og Horsens. Det er dog Århus, som for tiden har taget teten mht. flest ambitiøse højhusbyggerier.
Århus har på byens havnefront besluttet at bygge højhuset Lighthouse (Århus) på 142 meter, med byggestart 1. januar 2008, og det skal stå færdigt i 2010. Ligeledes er der planer om 2 tvillingehøjhuse på Randersvej på 110 meter og et 100 meter kongreshotel på Viborgvej lige over for et kommende 85 meter kontorhus, og Aarhus Universitet vil bygge et 25 etagers hus på hjørnet af Nørrebrogade og Nordre Ringgade.
Desuden har Århus Kommune godkendt en højhuspolitik der muliggør højhuse på ikke mindre end 24 store lyskryds og på ca. halvdelen af det bebyggede areal i kommunen som erhvervsområder, havneområder og steder hvor der i forvejen er højt byggeri plus nye byudviklingsområder som f.eks Lisbjerg, der skal indeholde op mod 25.000 nye indbyggere. Allerede nu er der 4 højhusprojekter på vej i Lisbjerg på 25 etager og mange flere kommer til. Det er kommet frem i medierne, at ca. 70 højhuse på 10 etager og opefter måske bliver bygget i Århus.
Københavns Kommune offentliggjorde i slutningen af 2006 en højhusstrategi, hvori man blandt andet foreslog egnede områder til høj bebyggelse. To igangværende områder er Ørestad, hvor der 2001-2015 bl.a. skal opføres op til 10 højhuse på 75-85 meter, og Islands Brygge Syd, hvor der fra 2007 skal bygges 10 bygninger på 12-14 etager. Efter 2008 skal der bl.a. opføres 11 højhuse på op til 100 m på Carlsberg-grunden, og på længere sigt skal Ydre Nordhavn og Refshaleøen udvikles til byområder med mulighed for særlig høje bygninger (op til 180 meter). Denne strategi blev dog i den offentlige høringsfase imødegået af et meget stort antal indsigelser (276), som nu indgår i den videre politiske behandling.
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ Børns brug af friarealer. Jeanne Morville, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-Byplanlægning 10. København 1969
- ↑ http://www.eia.doe.gov/emeu/cbecs/
- ↑ Analyseinstituttet Rambøl i Berlingske Tidende den 29.11.2006
- ↑ Bygningstegninger gennemset af Frederiksberg Kommune jf. Diskussion:Højhus#Domus Vista
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
| Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

