Inuit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Inuit (ental Inuk; populært kendt som Eskimo) er en samlebetegnelse på en række mongolide folkeslag, der nedstammer fra den såkaldte Thulekultur og lever i de arktiske egne. Inuitter kaldes også eskimoer - en betegnelse der dog undertiden opfattes som nedsættende og også omfatter grupper, der ikke er inuitter.
Som inuittiske folkeslag tæller de canadiske inuit- og inuvialuit-folk, Grønlands kalaallit-folk, Alaskas inupiaq-folk og yupikkerne, der findes både i Alaska og Rusland. Yupikkerne er dog ikke efterkommere af Thule-kulturen og foretrækker derfor betegnelsen "yupik" eller "eskimo".
[redigér] Religion
Den mytologi har meget til fælles med relgioner fra andre polare regioner. Deres skikke kunne meget kort sammenfattes som værende en for mfor shamanisme baseret på animistiske principper.
I nogle henseender, strækker denne mytologi den almindelige forestilling hvad ordet “mytologi” betyder. Imodsætning til græsk mytologi, for eksempel, troede mindst nogle får på den, unden afbrydelse, fra den fjerne fortid til nuværende tid. Mens kristendommen efterhånden har taget over, holder en del eskimoer - mere eller mindre - stadig fast i nogle elementer fra deres oprindlige relgion. Nogle ser inuitfolket som nogle der mere eller mindre - har tilpasset deres egentlige overbevisninger til kristendommen, mens andre ville sige, at det er rettere omvendt: Inuitfolket har tilpasset kristendommen deres verdenssyn.
Inuitfolkets kosmoslogi er ikke religion i den sædvanlige teologiske forstand, og er ens med hvad de fleste mennesker tænker som mytologi only in that den fortæller om verden og menneskets sted i den. Med den inuittiske forfatter, Rachel Attituq Qitsualiks ord:
Det inuittiske kosmos er ikke styret af nogen. Der er ingen guddommelig moder eller fader skikkelser. Der er ingen vindguder eller sol skabere. Der er ingen evindelig straffe i det hinsides, såvel som der ingen straf er for børn og voksne i denne verden.
Inuitfolkets fortællinger, ritualer og tabuer er i den grad bundet ind i den frygtsomme og forsigtigheds-kultur, forlangt af deres rå omgivelser, at det rejser spøgsmålet hvorvidt de overhovedet kvalificerer sig som tro, meget mindre religion. Som Knud Rasmussens eskimo-guide fortalte ham, da han spurgte ind til deres reliøse overbevisninger, "Vi tror ikke. Vi frygter". Inuitterne, som boede i et vekslende og irregulær verden, tilbedte oprindligt ikke på noget, men de frygte meget.
[redigér] Anirniit
[redigér] Toornat
Nogle ånder var af naturen ikke forbundet med fysiske kroppe. Disse skikkelser blev kaldt tuurngait (ental tuurngaq) og blev opfattet som onde og afskyelige, ansvarlige for dårlig jagt og ødelagte redskab. De kunne også besætte mennesket - som det fortælles i historien om Atanarjuat - shamans shamanerne kunne uddrive eller bekæmpe dem, eller de kunne be held at bay med ritualer; men de kunne også fanges og trælbindes af shamanerne, som derefter kunne ”turn them against free” tuurngait. Toornaq har, efter kristendommen kom til landet, fået en nye betydning, nemlig dæmon, som det kendes fra kristensommens lære.

