Sepoy-oprøret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sepoy-oprøret betegner et oprør mod det britiske styre i Indien 1857-58 foranlediget af sårede religiøse følelser og manglende respekt for lokale sociale rettigheder. Oprøret eller den lange stribe af opstande som oprøret bestod af var iværksat af bl.a. den store gruppe af indiske soldater, der gik under den samlede betegnelse sepoys, og som var hyret til at gøre tjeneste i Det Britiske Ostindiske Kompanis tjeneste.
Det store britiske handelskompanis hensynsløse fremfærd for at øge de britiske besiddelser i Indien og europæisere de koloniserede områder skabte stor modstand. Den umiddelbare årsag til udbrud af oprøret var vedholdende og hurtigt spredte rygter om at geværkuglerne, som sepoy-regimenterne anvendte var indsmurt i en blanding af ko- og svinefedt. De anvendte geværtyper var forladere, og arbejdsmetoden når man ladede et gevær var, at man holdt kuglen i munden, mens man indsatte krudtet i geværet. Men var kuglen indsmurt i ko- eller svinefedt blev såvel hinduernes som muslimernes religiøse forskrifter overtrådt.
Oprøret spredtes hurtigt til stort set alle britisk kontrollerede dele af Indien, og kampene var specielt hårde i den nordlige del, hvor der fandt voldsomme opgør og massakrer sted i bl.a. Cawnpore i 1857 og i Lucknow i 1858. Den nepalesiske hersker Jung Bahadur Rana fra Gurkha-regeringen i Nepal så en mulighed for at indgå alliance med englænderne og støttede nedkæmpningen af oprøret i Lucknow, hvilket efterfølgende var medvirkende til at give Nepal visse nationale fordele fordele, ligesom der blev indgået en aftale om leverance af Gurkha-soldater til de britiske regimenter i Indien.
Efter at oprøret var nedkæmpet blev Det Britiske Ostindiske Kompani opløst og den britiske regering og parlamentet i London overtog den direkte kontrol over området.

