Elektrisk isolator
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En elektrisk isolator er materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektrisitet. for at man kan kalde et matriale en isolator skal det have en resistivitet på mere end ca. 107 Ω · m. Det vil man normalt ville kalde ikke strømførende. Den mest almindelige isolator er den plastik kappe der sider omkring ledninger.
Nogle typer isolatore:
- Højspændings-isolator, dem man finder på højspændings master mellem mastearmen og lederen.
- Plastkappen omkring normale ledninger.
- Olie i store transformere.
- Luft.

