Peritonitis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peritonitis er en betændelsestilstand i bughinden (peritoneum). Peritoneum er en tynd hinde, som dels dækker bugvæggens inderside og dels omgiver de indre organer i abdomen.
Betændelsen kan være både bakteriel og kemisk. Kemisk peritonitis opstår hvis der kommer mavesyre, galde, pancreassekret, urin eller blod ud i det fri peritoneum, f.eks. ved perforation af ulcus. Bakteriel peritonitis opstår hvis der kommer bakterier ud i peritoneum, f.eks. coli bakterier fra tarmen eller streptokokker.
Symptomerne afhænger af om infektionen er lokaliseret eller diffus. De vigtigste symptomer er smerter og ømhed svarende til der hvor der er betændelse. Smerterne vil være konstante og forværres ved bevægelse.
Der vil være slipømhed og defense (reflektorisk kontraktion af mavemusklerne, udløst ved palpation). Ofte vil der være kvalme, opkastning og temperatur stigning. Der kommer væske- og eventuelt pus ansamling i bughulen, hvilket øger risikoen for dehydrering og shock.
Toksiner fra bakterierne kan samtidig føre til adynamisk ileus, sepsis, nyresvigt og respirationsinsufficiens. Behandlingen sigtes mod dels at opretholde den cirkulatoriske balance og dels at fjerne årsagen til betændelsen. Det vil hovedsageligt bestå i væske- og elektrolytterapi for at modvirke hypovolæmisk shock, antibiotikabehandling og muligvis akut operation.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Hart Hansen, Ole & Søltoft, Jan: ”Mave- og tarmsygdomme – Basisbog”. Munksgaard Danmark, København 2002.
| Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

