Wikipedia:Ugens artikel/2007

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 200520062007

I dag er det mandag, 20. august 2007; klokken er 23:46 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.


Uge 1 – 1. januar - 7. januar 2007

Jules Verne

Jules-Gabriel Verne (født 8. februar 1828 i Nantes i Frankrig, død 24. marts 1905 i Amiens) var en fransk forfatter. Han var kendt for at skrive om rejser i verdensrummet, i luften og under vand længe før dette var muligt. Det gav ham titlen science fiction-romanens forgænger, som han deler med H.G. Wells. Årsagen til hans store popularitet skal findes i hans fantastiske behændighed, hvormed han udnyttede den moderne videnskabs landvindinger og udnyttede opfinder- og opdagelseslysten i enhver læser, og den behændighed hvormed han populariserede videnskaben og digtede videre på de mulige konsekvenser og problemstillinger. Han er den tredje mest oversatte forfatter i verden ifølge UNESCOS oversætterstatistik. Flere af hans romaner er blevet filmatiseret - nogle endda op til flere gange. læs mere

se - diskussion - historik


Uge 2 – 8. januar - 14. januar 2007

Amerikanske SBD Dauntless nærmer sig det brændende japanske skib «Mikuma»

Slaget om Midway var et søslag mellem de japanske og amerikanske søstridskræfter ved Midwayøerne i Stillehavet under 2. verdenskrig. Slaget var fremkaldt af Japan og varede fra 5.-7. juni 1942. Det fandt sted seks måneder efter det japanske angreb på Pearl Harbor, der førte til krigstilstand mellem Japan og USA, og kun omkring en måned efter slaget ved Koralhavet. Slaget om Midway resulterede i, at USA's styrker afviste angrebet og ødelagde 4 japanske hangarskibe og en tung krydser mod et eget tab af et hangarskib og en destroyer.

Den japanske plan med angrebet på Midway, der ligger nordvest for Hawaii, var at lokke de få tilbageværende amerikanske hangarskibe i en fælde og sænke dem. De japanske planer om Midway-operationen var derfor et led i den overordnede strategi for Stillehavskrigen, som ikke sigtede mod erobring af USA, men mod at eliminere USA som strategisk magt i Stillehavet og give Japan frie hænder til at etablere kontrol over Asien.

Slaget blev imidlertid et afgørende nederlag for japanerne og anses for at være et af de vigtigste søslag under 2. verdenskrig. Det svækkede permanent den japanske flåde, både materielt og ved tabet af mere end 200 erfarne kamppiloter. Strategisk kunne i stedet den amerikanske flåde herefter gribe initiativet i krigen i Stillehavet og overgå til offensive operationer. Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 3 – 15. januar - 21. januar 2007

ABBA, svensk popgruppe, der efter The Beatles er det bedstsælgende band i musikhistorien

Det er svært at sige præcis hvornår ABBA blev dannet, da det skete trinvis. Björn & Benny havde arbejdet musikalsk sammen siden 1967. I 1969-70 mødte de henholdsvis Agnetha og Anni-frid og de fire optrådte første gang sammen på TV i 1970 med en kort version af sangen California, Here I Come.

Første studie-optagelse var i juni 1970, og sangen hed Hej Gamle Man!, sangen blev skrevet og udgivet af Björn & Benny, mens Agnetha & Frida sang backvocals. Pigernes medvirken fremgik dog ikke som credit på singlen. De følgende år sang de fire backvocals på hinandens solo-projekter, det kan høres på Björn & Benny's album Lycka, samt på Agnetha's När en vacker tanke blir en sång.

Første sang og single med alle fire medlemmer creditet var People Need Love fra 1972. Da Björn & Benny havde haft mindre hits i udlandet, var der flere pladeselskaber der var villige til at udgive singlen. Singlen blev bl.a. udgivet i Japan og Sydafrika. Også i USA blev den udgivet, det skete på Playboy Records, og faktisk blev flere af gruppens tidlige sange brugt i Playboy's softcore pornofilm fra starten af 1970'erne! I 1971 bliver Björn & Agnetha gift. Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 4 – 22. januar - 28. januar 2007

Indenfor fysik fastlægger den teoretiske ligning E = mc2 sammenhængen mellem energi i enhver form (E) og masse (m). I denne formel er c² en enhedsomregningsfaktor. Ligningen er udledt af Albert Einstein.

Formlen implicerer, at et legeme med masse også besidder energi, selv hvis det er i hvile og ikke har nogen form for konventionel energi (potentiel energi, kinetisk energi, kemisk energi osv.). Dette står i modsætning til Newtons mekanik, hvor et legeme i hvile ikke kan have nogen energi, hvorfor massen kaldes for legemets hvileenergi. E'et i formlen kan betragtes som legemets totale energi, hvilket er proportionalt med massen M, når legemet er i hvile.

Omvendt har en sky af fotoner, der bevæger sig gennem det tomme rum og ikke har nogen hvilemasse, stadig en masse, fordi de besidder kinetisk energi.

Formlen giver også en kvantitativ sammenhæng mellem energi og masse i en proces, hvor det ene omdannes til det andet, som det f.eks. sker ved en nuklear eksplosion. I dette tilfælde er E den energi, der frigøres, hvis massen m tilintetgøres, eller den energi, der bliver absorberet for at skabe massen m. I disse tilfælde gælder formlens udtryk for proportionalitet.

Formlen førte blandt andet til opfindelse af atombomben og kernekraft, herunder atomubåde. Ligningen er en af de mest kendte i verden. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 5 – 29. januar - 4. februar 2007

Supertramp er et britisk art rock og pop band som havde en række populære album i 1970'erne.

Blandt deres tidlige musik var ambitiøse konceptalbum, men de er bedst kendte for deres senere, lidt Beatles-lignende popsange, deriblandt Dreamer, Goodbye Stranger, Give a Little Bit og The Logical Song. På trods af deres høje placeringer på hitlisterne opnåede bandet aldrig stjernestatus i Storbritannien (selvom de gjorde i resten af Europa, Canada og USA) - dog udtalte prinsesse Diana i 1983 at Supertramp var hendes yndlingsband. Det blev bemærket da de var på deres højeste at Supertramp var den bedst sælgende gruppe i verden hvis medlemmer kunne gå ned af en hvilken som helst gade uden at blive genkendt. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 6 – 5. februar - 11. februar 2007

Romersk tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.v.t.

Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i den centrale Italien. Da Rom var blevet centrum i et vidstrakt imperium, kom romersk religion til at betegne en mængde meget forskelligartede kultfællesskaber og religioner, som alle blev dyrket af rigets indbyggere. De kilder vi i dag har til rådighed fortæller ikke meget om den tidligste romerske religion, som den var før 2. årh. f.v.t., og romersk religion var da allerede blevet så opblandet med især græske og etruskiske elementer, at det er meget svært at skelne, hvad der oprindeligt har været romersk. Den tidligste religion bar præg af animisme, idet så godt som alle fænomener, begivenheder og begreber fandtes personificeret i en guddom, og disse guder var aktive medspillere i dagliglivet.

Efterhånden som Romerriget voksede og blev til et imperium, der først omfattede hele den italiske halvø og siden alle landene omkring Middelhavet, blev den fremmede påvirkning af religionen endnu større. Den græske var stadig særlig stærk, og den romerske gudekreds kom i store træk til at svare til den græske, idet der ofte blev etableret faste oversættelser mellem det romerske og det græske pantheon. Guder og kulter blev dog også importeret andre steder fra, fx blev den egyptiske gudinde Isis meget populær, ligesom Den store moder (Magna Mater) fra Lilleasien og Mithras fra Persien. Denne udvikling betød, at man allerede i antikken diskuterede, hvad romersk religion egentlig var. Den traditionelle romerske religion mistede langsomt terræn allerede i republikkens tid. I kejsertiden vandt et bredt spektrum af nye religioner frem, men efter 4. årh. e.v.t. blev kristendommen den altdominerende religion. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 7 – 12. februar - 18. februar 2007

Model af Bismarck på krigsmuseet i Dresden

Bismarck var et tysk slagskib under 2. verdenskrig. Det var opkaldt efter den tyske rigskansler Otto von Bismarck og var et af sin tids største krigsskibe. Det er kendt for at have sænket det britiske slagskib HMS Hood og for den efterfølgende jagt, der førte til, at Bismarck sank kun tre dage senere.

Tyskland måtte kun bygge slagskibe på maksimalt 35.000 tons som en konsekvens af betingelserne i den britisk-tyske flådeaftale fra 1935. Processen med at designe Bismarck begyndte dog allerede i 1934, og skibet var officielt på 35.000 tons, men var dog i virkeligheden på 42.600 tons. Byggeriet blev påbegyndt den 1. juli 1936, men skibet kom ikke i brug før d. 24. august 1940. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 8 – 19. februar - 25. februar 2007

Ifølge Big Bang teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig.

I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet dukkede frem fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,7 milliarder år siden. Big Bang-teorien baseres på den rødforskydning ifølge Hubbles lov, som kan iagttages for fjerne galakser, og som sammen med det kosmologiske princip indikerer, at rummet ekspanderer i overensstemmelse med Friedmann-Lemaître modellen fra den generelle relativitetsteori. Når man ekstrapolerer denne udvidelse bagud i tid, viser observationerne, at universet er ekspanderet fra en tilstand, hvor alt stof og al energi i universet havde umådelig temperatur og tæthed. Blandt fysikere er der ikke nogen bredt accepteret teori for, hvad der skete endnu tidligere, omend den generelle relativitetsteori forudsiger en tyngderelateret singularitet.

Udtrykket Big Bang benyttes både i snæver forstand til at referere til det tidspunkt, da den observerede ekspansion af universet ifølge Hubbles lov begyndte — beregnet til at ske for 13,7 milliarder (1,37 × 1010) år siden (±2%) — og i mere almen forstand til at referere til det fremherskende kosmologiske paradigme, som forklarer universets oprindelse og ekspansion tillige med dets sammensætning af urstof ved nukleosyntese som forudsagt af Alpher-Bethe-Gamow teorien.

En konsekvens af Big Bang er, at betingelserne i nutidens univers er forskellige fra de betingelser, som var gældende i en fjern fortid og som vil gælde i en fjern fremtid. Ud fra modellen var George Gamow i 1948 i stand til at forudsige - i det mindste kvalitativt - at der måtte findes en kosmisk baggrundsstråling (CMB - Cosmic Microwave Background Radiation). Denne CMB opdagedes i 1960-erne og gav Big Bang-teorien et overtag over dens vigtigste rivaliserende teori, Steady State-teorien. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 9 – 26. februar - 4. marts 2007

Sætningen om uendeligt mange aber (engelsk: the infinite monkey theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares komplette værker. Bemærk, at "næsten sikkert" i denne sammenhæng er et matematisk udtryk med en specifik betydning, og at "aben" ikke er en virkelig abe, men snarere en metafor for en abstrakt anordning, der producerer en lang, tilfældig bogstavsekvens.

Sætningen illustrerer problemerne ved at opfatte uendelighed som et enormt, men endeligt nummer. Hvis ethvert atom i det synlige univers repræsenterede en abe, der producerede en milliard tasteslag i sekundet fra Big Bang indtil i dag, ville det stadig være meget usandsynligt, at bare én abe ville komme mere end et par sætninger ind i den mest kendte enetale i Hamlet. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 10 – 5. marts - 11. marts 2007

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet

Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet. Området er beliggende i stjernebilledet Store Bjørn og fremtræder mørkt og upåfaldende på himlen. Det dækker et meget lille areal på kun 144 buesekunder i tværsnit, hvilket svarer til vinkelstørrelsen af en tennisbold, set på en afstand af 100 m. Billedet af området blev sammensat af 342 selvstændige optagelser, taget med rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) i løbet af de ti på hinanden følgende dage mellem 18. og 28. december 1995.

Området er så lille, at der optræder ganske få forgrundsstjerner fra Mælkevejen i det. Derfor er næsten alle de 3.000 objekter i billedet galakser, hvoriblandt nogle er blandt de yngste og fjerneste, som kendes. Ved at afsløre et så stort antal meget unge galakser er HDF-billedet blevet en milepæl i studiet af det tidlige univers, og det har givet anledning til næsten 400 videnskabelige afhandlinger, siden det blev skabt.

Tre år efter de oprindelige HDF-observationer fotograferedes et område af den sydlige himmelkugle på samme måde og fik navnet Hubble Deep Field syd. Billederne af de to områder udviser stor lighed og støtter derved antagelsen om, at universet er ensartet på stor skala, og at Jorden befinder sig i et typisk område af det (det såkaldt kosmologiske princip). I 2004 sammensattes et billede med endnu større dybde, kendt som Hubble Ultra Deep Field (HUDF), på grundlag af observationer over 11 dage. HUDF-billedet er det dybeste (mest følsomme) astronomiske billede, som nogensinde er fremstillet ved bølgelængder i det synlige område. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 11 – 12. marts - 18. marts 2007

Maleri af landsætningen på Anzac af George Lambert

Slaget ved Gallipoli fandt sted på den tyrkiske halvø Gallipoli i 1915 under 1. verdenskrig. En kombineret fransk/britisk operation blev sat i værk for at erobre den osmanniske hovedstad Konstantinopel (I dag Istanbul). Forsøget mislykkedes dog, og man anslår, at 131.000 soldater døde og 262.000 blev såret.

Rusland, et af de allierede lande under krigen, havde problemer med sine forsyningsruter over havet. Østersøen blev kontrolleret af den tyske flåde, mens Sortehavets eneste indgang var gennem Bosporusstrædet, som blev kontrolleret af det Osmanniske Rige.

Sidst i 1914 var vestfronten i Frankrig og Belgien reelt blevet totalt stillestående. En ny front var derfor nødvendig. Samtidig håbede de allierede, at man ved at angribe osmannerne kunne trække Bulgarien og Grækenland ind i krigen på allieret side.

Et første forslag om at angribe Tyrkiet var allerede blevet fremsat af en fransk minister i november 1914, men det fik ikke støtte. Senere samme måned foreslog den daværende marineminister (på engelsk kaldet First Lord of the Admiralty) Winston Churchill et angreb på Dardanellerne. En plan for et angreb og invasion af Gallipoli halvøen blev godkendt af det britiske kabinet i januar 1915. Den britiske krigsminister, Lord Kitchener, udpegede General Ian Hamilton til at kommandere den styrke, der skulle gennemføre angrebet. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 12 – 19. marts - 25. marts 2007

Siegbert Tarrasch

Siegbert Tarrasch, 5. marts 1862 - 17. februar 1934) var tysk stormester i skak. Han var af jødisk herkomst, læge og patriotisk tysker, som ønskede at lade sin indsats være til gavn for Tyskland og tysk skak. Han mistede en søn under 1. verdenskrig, men måtte i slutningen af sit liv opleve begyndelsen på nazisternes forfølgelse af de tyske jøder.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Tarrasch en af verdens stærkeste spillere, der vandt adskillige store, internationale skakturneringer. I 1903 havde han vundet 7 af de 13 turneringer, han havde deltaget i, flere end nogen anden. Han blev dog en af de førende stormestre, som det ikke lykkedes at blive skakverdensmester. Han kom først til at spille om mesterskabet, da han ikke længere var på sin spillemæssige højde. Tarrasch havde stor betydning som skakskribent og er blevet kaldt Tysklands skaklærer (Praeceptor Germaniae), og som skakpædagog har han haft blivende betydning i hele verden, omend der allerede i hans levetid fremkom nye, såkaldte hypermoderne idéer, som han ikke helt forstod, og som i lang tid stillede hans indsats lidt i skyggen. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 13 – 26. marts - 1. april 2007

Holmens Kirke ligger i det indre København, ved Holmens Kanal, som, på trods af navnet, er en gade.

I middelalderen lå der nord for Slotsholmen i København en anden holm (ø), kaldet Bremerholm, eller i daglig tale Holmen. I 1500-tallet blev det indre sejlløb, Dybet, fyldt op, så området teknisk set ikke længere var en ø. En kanal - Holmens Kanal - som gik fra Slotsholmskanalen, omtrent fra den nuværende Børsbro op til, hvor det Kgl. Teater nu ligger, gav dog, sammen med Nyhavn, den ydre del af området karakter af en halvø. På denne halvø anlagde Christian d. 3. et orlogsværft, som blev synonymt med navnet Holmen.

Da orlogsværftet flyttede til NyholmChristianshavn flyttede navnet Holmen med, og Bremerholm blev derefter kaldt Gammelholm, et navn, der dog synes at være gået lidt ud af brug. Holmens Kanal blev fyldt op i 1860'erne, men navnet lever videre som gadenavn, ligesom Bremerholm gør det. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 14 – 2. april - 8. april 2007

Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792

Landboreformerne 17001850. I begyndelsen af 1700-tallet og mange år frem led bondestanden hårdt under umulige og kummerlige vilkår.

Hoveri, jordfællesskab, stavnsbånd og tiendeydelser lagde store hindringer for den almene bondestands muligheder for et forbedret agerbrug og øget produktion.

Der blev lagt et yderligere pres på bondestanden, da befolkningstallet i denne periode var stigende, og efterspørgslen fra udlandet var stor på grund af de mange krige, der foregik i denne periode. Man var nødt til at øge produktionen i landbruget, da det netop var dette erhverv, der forsynede hele samfundet med råvarer til manufaktur, håndværk og handel og samtidig skulle brødføde befolkningen.

Det store økonomiske pres på gårdmændene skyldtes de stigende skatter til staten samt et pres fra de store godsejere for at opnå mere hoveri og større fæsteindtægter. På grund af dette store pres havde godsejerne svært ved at få fæstegårdene besat. Bønderne havde ikke tid eller ressourcer dertil. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 15 – 9. april - 15. april 2007

Gud skaber manden

Første Mosebog også kaldet Genesis (hebr. בראשית Bereshit "I begyndelsen", gr. Γένεσις Génesis "Begyndelse") er den første bog i Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente. Den udgør tillige første del af Pentateuken - samlingen af de fem mosebøger. Første Mosebog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen og i mindre grad islam, og for troende anset for at have stor åndelig betydning.

Bogen er inddelt i 50 kapitler. De første 11 kapitler udgør den såkaldte urhistorie, som bl.a. indeholder beretningen om verdens og de første menneskers skabelse, syndefaldet og Adam og Evas efterfølgende udstødelse fra Edens have, Kains drab på sin broder Abel, Noas Ark og Babelstårnet.

De sidste 39 kapitler indeholder historierne om de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob. Disse historier beretter bl.a. om Guds udvælgelse af Abram, som kom til at hedde Abraham, og Guds løfte til Abraham om, at alle jordens folk ville blive velsignet gennem hans afkom (1 Mos 12:3), Sodoma og Gomorras udslettelse, Abrahams ofring af sin egen søn Isak og Jakobs kamp med englen. Bogen beretter derudover også generelt om Israels folks forhistorie. Bogen ender med, at efterkommerne af Jakob (også kaldet Israel) rejser til Egypten, hvor de etablerer et godt forhold til den daværende Farao.

Teksten indeholder den narrative basis og grundlaget for de nationale og religiøse institutioner i Israel, og er en introduktion til landet og folkets historie, love og traditioner. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 16 – 16. april - 22. april 2007

Vinkel og passer er Frimurernes mest kendte symboler.

Frimureri er betegnelsen for frimurernes aktiviteter. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", der betyder fri murer. I middelalderen var frimureriet et lav for arkitekter og bygningshåndværkere. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab. I daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.

Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.

Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd og andre, som ikke er murere.

Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget, udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes, er en privat sag.

I vore dage praktiseres frimureri af en række esoteriske broderskaber. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 17 – 23. april - 29. april 2007

Slayer er et amerikansk thrash metal-band, stiftet i 1982 af Kerry King og Jeff Hanneman. Bandet har siden udgivet 10 album, 2 livealbum og et boxset, og regnes som et af de fire mest indflydelsesrige thrash metal-bands nogensinde - de tre andre er Metallica, Megadeth og Anthrax.

Slayers popularitet steg i løbet af 1980'erne, hvor de var et af de førende bands indenfor thrash metal-bevægelsen, og hjalp med at definere genren med milepælen Reign In Blood, som er blevet betegnet som "det hårdeste album nogensinde". Slayers albumcovere og tekster har mødt stor kritik fra religiøse grupper og offentligheden med anklager for seriemordere, satanisme, religion, krig og holocaust, som har resulteret i forbud, udsættelser, retssager og protester.

Slayer er kendt for deres udprægede musikalske stil, der involverer guitarsoloer, dobbelt stortromme og skrigende vokaler. De har to Grammynomineringer og vandt en i 2007 med sangen Eyes of the Insane, har solgt millioner af album og været hovednavn på mange store festivaler rundt omkring i verden. Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 18 – 30. april - 6. maj 2007

Det røde flag forbindes ofte med socialisme

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt demokratisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system. Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 19 – 7. maj - 13. maj 2007

Rødtræet er arten med det højeste individ.

Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden. Det er desuden kendetegnende for disse planter, at de har forveddede skud, som bærer overvintrende knopper.

Der findes ikke nogen fastlagt definition, som beskriver en mindste højde, men ordet bruges almindeligvis om planter, der er over 6 m høje, når de er udvoksede. De fleste træer er længelevende, og nogle kan blive flere tusinde år gamle og nå en højde på mere end 100 m.

En lille gruppe af træer, som vokser sammen, kaldes en lund, og et helt landskab, som er dækket af trævækst, kaldes en skov. Adskillige biotoper er defineret ud fra de træer, som vokser på stedet: regnskov og taiga er eksempler på dette. Et landskab med spredte træer i en bund af græsområde kaldes en skovsteppe eller savanne – alt efter klimaforholdene (se under økozoner). Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 20 – 14. maj - 20. maj 2007

Plan 9 from Outer Space er en science fiction-/horror-film fra 1959, skrevet og instrueret af Edward D. Wood Jr.. Filmen er blevet en kultklassiker, idet den anses for at være topkandidat til titlen "verdens dårligste film", selvom dette stadig er til debat blandt tilhængerne af dårlige kultfilm. Filmen har skaffet Edward D. Wood Jr. en posthum Golden Turkey Award som den værste filminstruktør nogensinde. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 21 – 21. maj - 27. maj 2007

Et desmerdyr holdes sultent for at publikum kan more sig med at fodre det.

Dyreret eller dyrs rettigheder, er en filosofisk idé med en tilhørende bevægelse, som kæmper for at beskytte dyr fra at blive brugt eller betragtet som menneskers ejendom. Det er en radikal social bevægelse, for så vidt den ikke kun sigter mod at skaffe mere humane forhold for dyr, men mod at indlemme andre arter end mennesket i det moralske fællesskab ved at give deres grundlæggende interesser – for eksempel interessen i at undgå lidelse – samme overvejelse som menneskers. Påstanden går på, at dyr ikke længere bør betragtes juridisk eller moralsk som ejendom eller behandles som ressourcer for menneskelige formål, men i stedet bør betragtes som juridiske personer.

Kritikere af begrebet dyreret indvender, at dyr ikke formår at indgå i en social kontrakt eller foretage moralske valg, hvorfor de ikke kan anses for at besidde moralske rettigheder. De kritikere, der forfægter dette synspunkt, argumenterer for, at der ikke i sig selv er noget galt i at bruge dyr som mad, til fornøjelse og i forskning, selv om mennesker kan have en pligt til at sørge for, at de ikke lider unødvendigt. Dette synspunkt kaldes generelt dyrevelfærdssynspunktet og fastholdes af nogle af verdens ældste dyrebeskyttelsesorganisationer. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 22 – 28. maj - 3. juni 2007

Martin Luther 46 år, (Lucas Cranach 1529)

Martin Luther (10. november 1483 i Eisleben, Tyskland18. februar 1546 i Eisleben) var tysk munk, reformator og teolog. Han blev katolsk præst i augustiner-eremitternes orden, som gav ham en grundig uddannelse og senere førte til, at han blev professor ved universitetet i Wittenberg. Tidligt i 30-årsalderen udviklede han teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud, som sammen med hans afstandtagen fra kirkelige misbrug (f.eks. af den måde, aflad blev praktiseret på) gav stødet til reformationen og dannelsen af de evangelisk-lutherske kirker. Starten på reformationen opgives traditionelt som 31. oktober 1517, der var den dag, hvor han udsendte sine kendte teser mod afladspraksisen. Men i sig selv repræsenterede denne hændelse ikke noget skelsættende brud. Derimod udviklede striden mellem Luther og hans modstandere sig efterhånden i retning af teologisk mere centrale anliggender, hvilket i løbet af få år frembragte et uigenkaldeligt brud.

I 1521 blev Luther lyst fredløs og søgte tilflugt hos en velvillig og magtfuld fyrste på slottet Wartburg. Nogle problemer omkring raseren af kirker fik ham dog til at vende tilbage til Wittenberg. Hans bevægelse oplevede et vist tilbageslag i forbindelse med den tyske bondekrig og også ved, at de kirkekritiske fraktioner splittedes af modstridende teologiske standpunkter, især i synet på Helligånden og sakramenterne.

Luthers oversættelser af Bibelen fik stor betydning for udviklingen af det tyske sprog. Hans salmedigtning med den mest kendte salme Vor Gud han er så fast en borg inspirerede til en fremblomstring af kristen menighedssang også inden for andre trossamfund, hvor der nu skulle synges på modersmålet fremfor messens latin. Hans ægteskab med nonnen Katharina von Bora gav præsteægteskabet legitimitet inden for flere kristne traditioner. Luthers reformation sprængte den kirkelige enhed i Vesteuropa og i Nordeuropa og fik også store og varige politiske og kulturforandrende konsekvenser. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 23 – 4. juni - 10. juni 2007

Carl von Linné, portrætmaleri udført af Alexander Roslin.

Carl von Linné hed, før han blev adlet i 1757, Carl Linnæus eller Carolus Linnæus. Han blev født den 23. maj 1707 og døde den 10. januar 1778 og var en svensk botaniker, læge og zoolog som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne økologi. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 24 – 11. juni - 17. juni 2007

Slaget ved Poitiers (10. oktober 732) (ikke at forveksle med slaget ved Poitiers i 1356) også kaldt Slaget ved Tours, og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet et sted mellem byerne Tours og Poitiers i det mellemste Frankrig (om end dets eksakte sted forbliver uvist) mellem på den ene side frankiske og burgundiske styrker under austrasiens rigshovmester Karl Martell og på den anden en massiv umayyadisk muslimsk invasionshær under emir af al-Andalus Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī). Ved slaget besejrede de kristne frankere og deres allierede den islamiske hær, og emir Abdul Rahman blev dræbt. Samtidige krønikeskrivere opfattede sejren som en guddommelig dom og gav Karl tilnavnet Martellus ("Hammeren"), måske med Judas Makkabæeren i tankerne ("Hammeren" fra det Makkabæiske oprør)

Slaget standsede islams fremrykning fra den Den Iberiske Halvø og videre nord ind i Vesteuropa, og mange historikere (f.eks. Gibbon) regner slaget for et vendepunkt i verdenshistorien, da det markerede afslutningen på den islamiske ekspansion i Vesteuropa, og kristendommen blev den dominerende trosretning i Europa i en periode, hvor islam løb de andre rester af de gamle romerske og persiske imperier over ende. Den tyske historiker Leopold von Ranke bemærkede, at "Poitiers var et vendepunkt i en af verdenshistoriens vigtigste epoker.", mens Gibbon udover at tilskrive Martell æren for at have standset den islamiske erobring af Vesteuropa også så ham som selve kristendommens frelser, samtidig med at han så kimen til det karolingeske rige og det næste århundredes frankiske dominans i Europa grundlagt med sejren. "Opbyggelsen af frankisk magt i Vesteuropa formede kontinentets skæbne og Slaget ved Tours underbyggede denne magt." Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 25 – 18. juni - 24. juni 2007

De hvide busser - her angiveligt fotograferet nær Friedrichsruh Slot i Schleswig-Holstein i Tyskland, der var hovedkvarter for aktionen.

De hvide busser er betegnelsen på en redningsaktion, som under ledelse af den svenske greve Folke Bernadotte i slutfasen af anden verdenskrig hentede danske og norske fanger, der befandt sig i tyske koncentrationslejre. Navnet skyldes, at busserne man benyttede, var malet hvide med røde kors på tag, sider, front og bag, så de ikke fejlagtigt blev taget for at være militære køretøjer.

Efter fælles dansk/norsk pres og planlægning blev ca. 15.000 skandinaver og andre nationaliteter reddet ud af lejrene i de tyskkontrollerede områder af det svenske Røde Kors i løbet af marts og april måned 1945. Efter den tyske kapitulation blev yderligere ca. 10.000 personer reddet ud i maj og juni måned.

De skandinaviske fanger havde førsteprioritet i redningsaktionen, men også svenske kvinder og børn der boede i Tyskland, skulle hentes hjem. Hvis muligheden bød sig, skulle man desuden tage folk af anden nationalitet med. Aktionen blev en stor humanitær succes, og mange liv blev reddet. Aktionen er dog efterfølgende blevet kritiseret for, at den for ensidigt gik efter at redde de skandinaviske fanger, samt for de transporter man udførte for det tyske SS. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 26 – 25. juni - 1. juli 2007

NATO's flag

NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organisation) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. På dansk betegnes NATO også som Atlantpagten.

Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større militære øvelser for medlemslandene. NATO deltager desuden i fredsbevarende styrker i krigshærgede lande, fx Afghanistan.

Da man etablerede NATO var der 12 lande med. Disse lande var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande. Den sidste store udvidelse skete i 2004, hvor blandt andet en række af de tidligere Warszawapagt-lande blev indlemmet i NATO. læs mere

se - diskussion - historik


Uge 27 – 2. juli - 8. juli 2007

Vaginalt samleje (lat. coitus) er den menneskelige form for kopulation. At have samleje kaldes på dansk også for at dyrke/have sex. Selvom dets primære formål er reproduktion og menneskehedens fortsatte overlevelse, dyrkes det ofte udelukkende for nydelsen og/eller som et udtryk for kærlighed eller følelsesmæssig intimitet. Samleje spiller ofte en stor rolle i menneskers forhold til hinanden; i mange samfund er det normalt for par at have samleje ofte med brug af præventive midler, og dermed dele nydelsen og/eller styrke deres følelsesmæssige bånd selvom de bevidst undgår graviditet.

Samleje kan somme tider også forstås som henvisende til flere andre former for seksuel opførsel, deriblandt oralsex og analt samleje. Udtrykket at dyrke sex henviser dog oftere til alle eller nogle af disse.

Før samleje har man ofte forspil, som fører til en seksuel opstemthed af parret, hvilket fører til erektion af penis og naturlig smørelse af skeden.

For at have samleje indsættes den erigerede penis i skeden og en af, eller begge, seksualpartnerne bevæger deres hofter for at skubbe penis frem og tilbage inde i skeden for at skabe friktion, oftest uden helt at fjerne penis. På denne måde stimulerer de sig selv og hinanden, og fortsætter ofte indtil de får orgasme og (i mandens tilfælde) udløsning. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 28 – 9. juli - 15. juli 2007

Forbundsrepublikken Tyskland, på tysk: Bundesrepublik Deutschland, er en føderal stat bestående af 16 delstater beliggende i det vestlige mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Tjekkiet og Polen. Hovedstaden hedder Berlin.

Som nationalstat blev Tyskland først samlet i 1871, men det Tyskland man kender i dag går tilbage til oprettelsen af den vesttyske forbundsrepublik i 1949. I 1990 blev de tidligere østtyske delstater i DDR indlemmet i forbundsrepublikken.

Centralt beliggende har Tyskland igennem det meste af europæisk historie haft en afgørende indflydelse på kontinentets gang. I dag er landet med sine 83 millioner indbyggere det mest folkerige i EU og med sin enorme økonomiske styrke, den tredjestørste på verdensplan, og som den største eksportnation i verden, anses landet for at være motoren i den europæiske økonomi. Landet er blandt andet medlem af og en vigtig aktør i G8 og NATO. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 29 – 16. juli - 22. juli 2007

Vietnamkrigen (også Anden indokinesiske krig) varede fra 1959 til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Andre ser krigen som en borgerkrig mellem kommunistiske og ikke-kommunistiske vietnamesiske parter.

USA sendte et stort antal soldater til Sydvietnam fra slutningen af den 1. indokinesiske krig i 1954 og frem til 1973. En del af USA's allierede bidrog også med tropper. Amerikanske militærrådgivere blev sendt til Vietnam fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper. I 1956 fik disse rådgivere det fulde ansvar for at træne den sydvietnamesiske hær. USA's præsident John F. Kennedy øgede antallet af rådgivere fra 500 til 1.600. En stor mængde kamptropper blev sendt til Vietnam fra 1965, af præsident Lyndon B. Johnson. Næsten alt amerikansk militært personel blev trukket ud af Vietnam efter fredsforhandlingerne i Paris i 1973. De sidste amerikanske tropper forlod landet 30. april 1975.

Krigen omfattede mindre sammenstød mellem patruljer i Vietnams bjerge og jungler, amfibieoperationer, guerillaangreblandsbyer, bykamp og større konventionelle slag. Amerikanske bombefly udførte omfattende luftangreb og tæppebombninger af Nordvietnams byer, industri og logistiske netværk. Cambodia og Laos blev også involveret i krigen. Store mængder af kemiske sprøjtemidler blev sprøjtet ud over Vietnam fra luften for at fjerne træernes blade, så fjenden ikke kunne gemme sig i bevoksningen.

Vietnamkrigen sluttede endeligt 30. april 1975 med Saigons fald. Krigen kostede 58.000 dræbte amerikanske soldater og mellem 2 og 5,7 millioner vietnamesere. Et stort antal af disse var civile. Selvom præcise tal for dræbte vietnamesere er svært at fastsætte, viser den store forskel imellem amerikanske og vietnamesiske dræbte USA's overvældende ildkraft. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 30 – 23. juli - 29. juli 2007

Ungdomshuset

Ungdomshuset, blandt brugerne kaldet Ungeren, på Nørrebro i København var i årene 1982-2007 kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Huset, der lå på Jagtvej 69, blev opført i 1897 som Arbejdernes Forsamlingsbygning og var som sådan kendt bevaringsværdigt af Skov- og Naturstyrelsen, en status som dog blev huset frataget af Kulturarvstyrelsen i 2001. I 1999 blev huset solgt af Københavns Kommune til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken Faderhuset. Siden Faderhuset i efteråret 2006 bad politiet rydde Ungdomshuset, har miljøerne i og omkring byens fristeder, protesteret med mange aktioner.

Ungdomshuset blev ryddet ved en aktion, der begyndte ved 7-tiden om morgenen den 1. marts 2007. De følgende dage var præget af spontane protester og uroligheder, hvor mange blev anholdt. Den 5. marts ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil den 6. marts ved 23-tiden. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 31 – 30. juli - 5. august 2007

Ttinity 0,025 sekund efter detonationen

Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben. Testen blev udført af USA den 16. juli, 1945 ca. 48 km sydøst for Socorro, New Mexico, der hvor militærbasen White Sands Missile Range nu ligger. Trinity var designet efter den såkaldte ”implosionsmetode” og var baseret på plutonium, som det fissile materiale. Således var Trinity af samme design som - og en forløber for - Fat Man, den atombombe, der senere blev kastet over Nagasaki, Japan. Trinitys sprængkraft svarede til ca. 19-21 (varierende kilder) kilotons TNT. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 32 – 6. august - 12. august 2007

{{{2}}}

Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, hvis største del er beliggende i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Det er en union med 50 stater, 1 føderalt distrikt og 14 territorier. Hovedstaden er Washington D.C. og landet rummer desuden en række andre kendte byer som New York, Los Angeles og Chicago.

USA er med sine mere end 9,6 millioner km² det tredjestørste land i verden og er ligeledes verdens tredjefolkerigeste land med mere end 300 millioner indbyggere.

USA's militære, økonomiske samt kulturelle og politiske indflydelse øgedes op gennem det 19. og det 20. århundrede, og efter Sovjetunionens opløsning ved slutningen af den kolde krig stod USA tilbage som verdens eneste supermagt. I dag har USA stor indflydelse på stort set alle større beslutninger i verden, bl.a. som permanent medlem af FN's sikkerhedsråd. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 33 – 13. august - 19. august 2007

Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke ligger på Landemærket 2, ud mod Købmagergade, overfor Regensen, i Københavns centrum. Kirken er en del af det såkaldte Trinitatis kirkekompleks, som ud over kirken omfatter det tidligere universitetsbibliotek, nu udstillingslokale, på en etage over kirken, samt det astronomiske observatorium Rundetårn. Denne artikel handler primært om kirken.

De første forlydender om at man ville bygge en studenterkirke ved Regensen stammer fra 1635. I første omgang var det planen at bygge den inden for Universitetsfirkanten, men i løbet af 1636 blev det lavet om til at den skulle ligge på hjørnet af Landemærket og Købmagergade. Dette skyldes sikkert at planerne havde ændret sig fra en kirke til et kompleks med både kirke, bibliotek og astronomisk observatorium. Idéen til denne unikke kombination af funktioner stammer fra bygherren Christian 4.

Grundstenen blev lagt 7. juli 1637, og den første del, Rundetårn, var færdig i 1642, ihvertfald hvis man skal tro den berømte rebus på tårnets facade. Kirken blev først indviet 1. juni 1656, Trinitatis søndag, og biblioteket fulgte 7. juli 1657, altså på 20-årsdagen for grundstensnedlæggelsen. I denne periode nåede tre bygmestre at have ansvaret for byggeriet, nemlig Hans van Steenwinckel den yngre, Leonard Blasius og Albertus Mathiesen. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 34 – 20. august - 26. august 2007

{{{2}}}

al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492. Den geografiske udstrækning af al-Andalus kom derfor til at variere gennem dets historie. Al-Andalus refererer således både til ummayyade-styret, emiratet 750-926 og kalifatet 929-1031, samt til deres efterfølgerstater, taifa-kongedømmerne.

Da det muslimsk kontrollerede område blev erobret af kristne nabokongedømmer i den proces der siden er blevet kaldt La reconquista, blev al-Andalus brugt til at betegne de resterende muslimske territorier. Det blev siden ophav til navnet på den senere spanske region Andalusien, hvor det muslimske styre varede længst. På dansk er betegnelsen maurisk ofte blevet brugt til at beskrive den ibero-muslimske kultur og muslimerne kaldes da maurerne. Læs mere

se - diskussion - historik


Uge 35 – 27. august - 2. september 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2007

se - diskussion - historik


Uge 36 – 3. september - 9. september 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2007

se - diskussion - historik


Uge 37 – 10. september - 16. september 2007

Solen (Latin: Sol og græsk Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet. Solen er en af stjernerne i galaksen Mælkevejen og kredser om dennes centrum i en afstand på omkring 26.000 lysår. Jorden og andet stof (herunder andre planeter, asteroider, meteoroider, kometer og støv) kredser om solen, som i sig selv rummer omkring 99,8% af solsystemets masse. Energi fra solen er — i form af sollys — afgørende for næsten alt liv på Jorden via fotosyntese.

Stoffet i solen udgøres af brint (som udgør omkring 74% af dens masse, eller 92% af dens rumfang), helium (omkring 25% af massen, 7% af rumfanget) og mindre mængder af andre grundstoffer. Hvert sekund omdannes i solens kerne ca. 564 millioner ton brintkerner til ca. 560 millioner ton helium, mens massetabet på ca. 4,26 millioner ton per sekund er omsat til energi. Solens alder er omkring 4,57 milliarder år, og den vil eksistere i samme tilstand i 4-5 milliarder år endnu.

Solens regelmæssige daglige opgang i øst og nedgang i vest og dens regelmæssige daglige og årlige tilsyneladende vandring på himlen har sammen med de forskellige andre solfænomener inspireret og udfordret menneskeheden i årtusinder. Der er ud fra dette konstrueret forskellige verdensbilleder, som har sat sig dybe spor i historien ved at påvirke religion og kultur, og den indhøstede viden har frembragt en lang række praktiske opfindelser og befordret opdagelser og videnskabens udvikling i bred forstand. Læs mere…

se - diskussion - historik


Uge 38 – 17. september - 23. september 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2007

se - diskussion - historik


Uge 39 – 24. september - 30. september 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2007

se - diskussion - historik


Uge 40 – 1. oktober - 7. oktober 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2007

se - diskussion - historik


Uge 41 – 8. oktober - 14. oktober 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2007

se - diskussion - historik


Uge 42 – 15. oktober - 21. oktober 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2007

se - diskussion - historik


Uge 43 – 22. oktober - 28. oktober 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2007

se - diskussion - historik


Uge 44 – 29. oktober - 4. november 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2007

se - diskussion - historik


Uge 45 – 5. november - 11. november 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2007

se - diskussion - historik


Uge 46 – 12. november - 18. november 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2007

se - diskussion - historik


Uge 47 – 19. november - 25. november 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2007

se - diskussion - historik


Uge 48 – 26. november - 2. december 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2007

se - diskussion - historik


Uge 49 – 3. december - 9. december 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2007

se - diskussion - historik


Uge 50 – 10. december - 16. december 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2007

se - diskussion - historik


Uge 51 – 17. december - 23. december 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2007

se - diskussion - historik


Uge 52 – 24. december - 30. december 2007

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2007

se - diskussion - historik

organisation