Jul
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkeårets liturgiske farver |
|
|---|---|
| Advent | |
| Jul | |
| Stefan | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| Fasten | |
| Mar. Beb. | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påske | |
| Store bededag | |
| Kr. Him. | |
| Pinse | |
| Trinitatis | |
| Trinitatis-tiden | |
| Allehelgen | |
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
| kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
| Skrifter | |
|
Bibelen · GT · NT |
|
| Trosartikler | |
| Treenigheden | |
|
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
| Mærkedage | |
|
Kirkeåret |
|
| Livscyklus | |
| Bønner | |
| Kirkeliv | |
| Dagligt liv | |
|
Kristen etik |
|
| Nye testamente | |
| Middelalderen | |
| Reformationen | |
|
Jan Hus · Martin Luther |
|
| Folkekirkelige retninger | |
|
pietisme · grundtvigianisme |
|
| Retninger | |
|
ortodoks |
|
| Kamp og splid | |
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab. Dertil kommer en ny række skikke som for de fleste vedkommendes er kommet til os fra Tyskland, fx juletræet og adventskransen
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, samlede man fejringen af midvinteren og fødslen. Det vides ikke hvornår den historiske Jesus blev født, omend astronomiske iagttagelser kunne tyde på engang i foråret i årene omkring år 0.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lillejuleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag. Endelig er det vigtigt at tilføje, at det først bliver jul, når Jesu fødes, men at julen varer helt til hellig tre konger d. 6. januar.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Det danske ord jul stammer fra den hedenske jól i hedensk tid. Dengang fejrede man midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og gik under navnet jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Ordets oprindelse er ukendt.
Omkring 300 e. Kr. fastlagde man Jesu fødselsdag til den 25. december, der også var tiden for epifani-festerne. Da kristendommen i vikingetiden kom til Norden, smeltede de hedenske midvinterskikke sammen med de kristne juleskikke, og navnet jul blev bibeholdt, selvom man prøvede at indføre navnet kristmesse.
[redigér] Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - ja, fra familie til familie, samt især fra tid til tid, da traditioner bestemt ikke er statiske.
[redigér] Lillejuleaften
Lillejuleaften den (23. december) er aftenen før juleaften. Den har ingen bibelsk betydning. Men nogle danske familier har traditioner for lillejuleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet (andre pynter det juleaftensdag)
- Evt. stege and til juleaften (de fleste venter)
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden
- Synge for døren
- Spille pakkeleg
[redigér] Juleaften
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften. De mest udbredte er:
- Danse omkring et pyntet juletræ, mens der synges julesalmer og julesange
- Dele gaver ud, som har ligget under juletræet
- Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse og/eller grønlangkål.
- Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen
[redigér] Juledag
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag eller ren afslapning.
[redigér] Anden juledag
Anden juledag (Sankt Stefans dag) er 26. december. I Danmark er det endnu en familie-julefrokostdag eller afslapning.
[redigér] Andre juletraditioner
[redigér] Religion/tradition
- Alf
- Advent (advent betyder at vente på Herens komme, altså Jesu fødsel. Advent er også begyndelsen på kirkeåret).
- De tre vise mænd (strengt taget ikke en juletradition, men helligtrekonger).
- Fe, Julebudskabet, Juleevangeliet, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julegudstjeneste, Julehistorie, Julehygge, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesalme, Julesange, Julestjernen, Krybbespil, Helligtrekongerslys
[redigér] Julepynt/tradition
- Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Julebuk, Juledekoration, Julehjerter, Julekalender, Julekort, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræ, Juletræspynt, Juleudstilling, Kalenderlys, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse, Mistelten (Viscum album)
[redigér] Julemad/juleslik/juledrik
- Brunkager, Gløgg, Honningkage, Julebagning, Julebryg, Juledrømme, Julefrokost, Julegris, Julegås, Juleknas, Julemiddag, Julesalat, Jødekager, Klejner, Pebernødder, Risalamande, Nisseøl
[redigér] Andet
- Juleferie, Juleflue, Julehilsen, Juleindkøb, Julestress
- Luciaoptog (strengt taget ikke en juletradition, men Skt. Lucia)
- Mandelgave, Peters Jul, Rensdyret Rudolf
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Gudstjeneste Juleaften: Kirker med Julegudstjenester
- 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene...."
- dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003
- Bornholms Museum: Hedensk jul Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- Jul - andre sider af julen Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."
- How Christmas Works by Marshall Brain
- opskrifter til jul
- Mere om jul og traditioner
| Minibussens destination Jul |

