Lili Marleen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

"Lili Marleen" er en kendt tysk sang som blev meget populær på begge sider under Anden Verdenskrig.

Monument for Lili Marleen og Lale Andersen i Langeoog
Monument for Lili Marleen og Lale Andersen i Langeoog

Teksten til “Lili Marleen” blev skrevet af Hans Leip i 1915. Hans Leip (1893-1983), var en skolelærer fra Hamburg der var blevet indkaldt til den Kejserlige Tyske Hær. Navnet “Lili Marleen” er angiveligt sammensat af navnene på hans kæreste og en anden kvindelig ven. Sangen blev senere udgivet som "Das Lied eines jungen Soldaten auf der Wacht" ("Sangen om en ung soldat på vagt"). Norbert Schultze satte musik til i 1938.

Sangen var oprindeligt kaldt "Das Mädchen unter der Laterne" (tysk for "Pigen under laternen"), men den blev kendt som "Lili Marleen".

Kort før Anden Verdenskrig i 1939 indspillede Lale Andersen den og senere hjalp Marlene Dietrich med at gøre sangen populær. En popularitet den opnåede på trods af modstand fra Naziregimet og i særdeles modstand fra propagandaministeren Joseph Goebbels som endda på et tidspunkt prøvede at forbyde den. Efter tyskerne havde indtaget Beograd i 1941 blev Radio Beograd omdannet til de tyske styrkers radiostation og kunne høres over hele Europa og langs Middelhavet. Efter opfordring af Erwin Rommel begyndte radiostationen at spille Andersens Lili Marleen optagelse hver aften 21:55 og både tyske og allierede soldater omkring Middelhavet lyttede regelmæssigt med.

[redigér] Tekst

Vor der Kaserne
vor dem großen Tor
stand eine Lanterne
und steht sie nach davor
so woll'n wir da uns wieder sehen
bei der Lanterne wollen wir stehen
|:wie einst Lili Marlen:|

Unsere beide Schatten
sahen wir einer aus
daß wir so lieb uns hatten
daß sah gleich man daraus
und alle Leute soll'n es seh'n
Wenn wir bei der Laterne steh'n
|:wie einst Lili Marlen:|

Schon rief der Posten,
sie blasen zapfenstreich
es kann drei Tage kosten
Kamrad, ich komm so gleich
da sagten wir auf wiedersehen
wie gerne wollt ich mit dir gehen
|:mit dir Lili Marlen:|

Deine Schritte kennt sie,
deine zieren Gang
alle abend brennt sie,
doch mich vergaß sie lang
und sollten mir ein Leids geschehen
wer wird bei der Lanterne stehen
|:mit dir Lili Marlen?:|

Aus dem Stillen raume,
aus der erde Grund
hebt mich wie im Traume
dein verliebter Mund
wenn sich die späten Nebel drehn
werd' ich bei der Lanterne steh'n
|:wie einst Lili Marlen:|


Engelsk version:

Underneath the lantern by the barrack gate,
Darling I remember
the way you used to wait,
'Twas there that you whispered tenderly,
That you loved me,
You'd always be,
My Lili of the lamplight,
My own Lili Marlene.

Time would come for roll call,
Time for us to part,
Darling I'd caress you
And press you to my heart,
And there 'neath that far off lantern light,
I'd hold you tight,
We'd kiss "good-night,"
My Lili of the lamplight,
My own Lili Marlene.

Orders came for sailing
Somewhere over there,
All confined to barracks
was more than I could bear;
I knew you were waiting in the street,
I heard your feet,
But could not meet,
My Lili of the lamplight,
My own Lili Marlene.

Resting in a billet
Just behind the line,
Even tho' we're parted
Your lips are close to mine;
You wait where that lantern softly gleams,
Your sweet face seems
To haunt my dreams,
My Lili of the lamplight,
My own Lili Marlene.

When we are marching
In the mud and cold,
And when my pack seems
More than I can hold,
My love for you renews my might,
I'm warm again, My pack is light,
It's you Lili Marlene,
It's you Lili Marlene.

Dansk version/gendigtning:

På den stolte skude
fjernt fra hjemmets strand
står den tavse sømand
og længes hjem i land.
Tænker, mens skibet står mod nord,
på den, som i hans hjerte bor,
|:på sin Lili Marleen:|

Det var på en knejpe
i Marseilles havn,
at han pluds'lig hørte
det nu så søde navn;
mændene talte kun om een
med ravnsort hår og slanke ben,
|:kun om Lili Marleen:|

Det var kærlighed ved
første øjekast,
men i dag så står han
med hende last og brast;
for da han fried', fik han ja,
og han blev gift den næste da'
|:med sin Lili Marleen:|

Og når fra det fjerne
Peter vender hjem,
er en grøn lanterne
det tegn, der viser frem.
Han ved, når rejsen, den er endt,
så står hun dér og venter spændt,
|:hans eg'n Lili Marleen:|


[redigér] Litteratur

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation