Anden Karl Gustav-krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Anden Karl Gustav Krig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Svenskekrigene | |||||||||
Søslaget i Øresund fra Samuel von Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
| Ledere | |||||||||
| Frederik 3. Ulrik Frederik Gyldenløve |
Karl X Gustav Carl Gustaf Wrangel Gustaf Otto Stenbock Per Brahe d.y. |
||||||||
| Anden Karl Gustav-krig 1658-60 |
|---|
| Københavns belejring – Kronborg – Slaget i Øresund – Langeland – Nyborg |
Den svenske konge, Karl X Gustav var ikke tilfreds med aftalen efter den Første Karl Gustav-krig og i august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør hvor man gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter nogle indledende kampe slog svenskerne lejr ved Brønshøj. Hermed var København belejret.
København var under militær ledelse af Hans Schack, og han mobiliserede københavnerne til forsvar selvom både vand og fødevareforsyninger blev mere eller mindre afskåret. Den 29. oktober ankommer en hollandsk undsætningsflåde som havde kæmpet sig forbi det besatte Kronborg og videre ned gennem Øresund. Den tilførte både forsyninger og soldater til den trængte by.
Der var flere træfninger og angreb, men det største slag ved København blev svenskernes storm den 10. februar 1659. Ved en solid kampindsats, og godt hjulpet af militær spionage, lykkedes det københavnerne at modstå stormen, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.
Den svenske hær som var involveret i besættelser i Preussen og Pommern blev nu presset sydfra af østrigske og polske tropper, og en allieret hær under ledelse af Eberstein trængte op gennem Jylland. På søen var hollænderne den overlegne part.
Karl X Gustav indså efter den mislykkede storm at en total erobring af Danmark ikke var mulig, og han koncentrerede nu sine tropper om at forsvare sine stillinger på Fyn. Det blev Schack og Eberstein som kom til at lede de endelige slag fra dansk og allieret side. De to mødtes til samråd i Egernførde, og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den 27. oktober 1659. I Storebælt forsøgte man et overraskelsesangreb på Nyborg, men da det mislykkedes, besluttede man at gå i land ved Kerteminde den 31. oktober, og det angreb lykkedes.
Schacks hær stod nu på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod Odense, hvor han holdt sit indtog den 9. november. To dage senere mødte han Ebersteins hær efter at denne havde have kæmpet sig over til Lillebælt. Den 14. november begyndte slaget ved Nyborg, og dagen efter overgav svenskerne sig.
Den 26. maj 1660 blev der sluttet fred, og Danmark fik her Bornholm og de norske områder tilbage. Indenrigspolitisk fik krigen store konsekvenser da den ansporede Frederik 3.s statskup og medførte overgangen til enevælden.

