Ammianus Marcellinus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ammianus Marcellinus (325/330-efter 391) var en romersk historiker, der skrev sine værker i senantikken

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Han blev født mellem 325 og 330, formodentlig i Antiokia (denne mulighed kommer af, at ham måske var modtageren af et brev sendt til en Marcellinus af en samtidig, Libanius).[1] Hans dødsår er ukendt, men han må stadig have levet i 391, da han nævner i sine skrifter at Aurelius Victor var præfekt det år. De dele af hans historieværk, der har overlevet, dækker årene 353378, og omtales mest med titlen Res Gestae.

Hans beskriver sig selv som soldat og græker, [2] og han fortæller endvidere at han blev hvervet til elitestyrken protectores domestici, hvilket viser at han må være af nobel byrd. Han indledte sin militære karriere i en ung alder, da Constantius II var kejser i øst, og han tjente i begyndelsen under den romerske general Ursicinus, der var statholder i Nisibis i Mesopotamien og magister militiae.

Ammianus mødte følge Ursicinus, da han blev kaldt til Italien for at nedkæmpe en oprør, der blev ledet af den galliske tronprætendent Silvanus. Senere fulgte han Ursicinus tilbage til østen, og undslap kun med nød og næppe, da sassaniderne under Shapur II indtog Amida (Diyarbakır). Ammianus røg formodentlig med ud da Ursinicus mistede sit embede, men genvandt sin position, da Julian den Frafaldne efterfulgte Konstantius. Han fulgte den nye kejser med stor entusiasme på hans felttog, først mod Alemannerne Og siden mod sassaniderne. Da Julian blev dræbt, fulgte han den nye kejser Jovian i tilbagetrækningen helt til Antiokia, hvor han slog sig ned i hvert fald indtil 371.

[redigér] Værk

I 380’erne boede Ammianus i Rom, hvor han sit historiske værk, som han selv anså for at være en fortsættelse af Tacitus’ værk. Dette værk (Res Gestae Libri XXXI) blev skrevet på latin og oprindeligt udgivet i 31 bøger, hvoraf de første tretten er gået tabt; de tilbageværende dækker perioden 353 til slaget ved Adrianopel i 378, som han betragtede som et ultimativt vendepunkt for Romerriget. Værket anses i dag som hovedkilde til begivenhederne i Romerriget i hans egen samtid, det er dog, i lighed med antikkens øvrige historikere, nødvendigt at tage hans politiske og religiøse agenda i betragtning; et vigtigt tema i værket er sammenligningen mellem Julian og Konstantius III, som altid falder ud til Julians fordel.

Trods sin baggrund som professionel soldat giver fremstilling Ammianus et meget værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske problemer, der prægede perioden. I hans øjne skyldes imperiets svaghed og efterfølgende nederlag til de invaderende goter, sammen med ødelæggelsen af hærens moral, en overbeskatning, der medførte en forarmelse af middelklassen. Hans attitude mod den ikke-romerske del af befolkningen i imperiet er desuden langt mere åben end forgængerne, såsom Livius og Tacitus, samtidig er hans beskrivelser af de lande han besøgte yderst informative.

[redigér] Noter

  1. Matthews 1989: pp. 8
  2. ut miles quondam et graecus (Amm. 31.16.9)

[redigér] Litteratur

  • Dansk oversættelse: Femogtyve Aar af Roms Historie i det fjerde Aarh. e. Kr., 1-2. Oversat af V. Ullmann 1880
  • Latinsk tekst med engelsk oversættelse (J.C. Rolfe) i the Loeb Classical Library, 1935.
  • Barnes, Timothy D. Ammianus Marcellinus and the Representation of Historical Reality (Cornell Studies in Classical Philology). Ithaca, NY: Cornell University Press, 1998 (hard-cover, ISBN 0-8014-3526-9).
  • Matthews, J. (1989) The Roman Empire of Ammianus. Johns Hopkins University Press, 1989.
  • Syme, R. "Zeitkritik und Geschichtsbild in Werk Ammianus," JRS 58, Parts 1 & 2 (1968) 215–218.

[redigér] Eksterne link

organisation