Lur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Neverlur
Neverlur

En lur er et langt blæseinstrument, som blev benyttet af vikinger og germanere i bronzealderen og op gennem jernalderen og tydeligvis også i vikingetiden. De blev fremstillet af bronze, som var det eneste kendte metal i norden, da lurerne blev opfundet. Lurer benyttet i jernalderen og vikingetiden var ofte fremstillet af træ. Man formoder at de blev benyttet i forbindelse med begravelsesceremonier og i krig. Alene i Danmark er der gjort 35 fund. I Norge og Sverige har man fundet henholdsvis fire og elleve, i Tyskland fem og en enkelt i Letland. Det tyder altså på, at luren var meget typisk for danerne.

Det fremgår af islandske sagaer, at lurerne blev brugt af vikingernes hærførere til at lede hærene, og til at skræmme fjenden, idet mange fjender lod sig skræmme af vikinger, som havde et barsk ry. Disse lurer er oftest fundet i rester af vikingernes langskibe. De er ofte lavet af træ og omkring en meter lange. Man mener også at lurer er blevet brugt af nordiske landmænd, til at kalde kvæg sammen.

Bronzelurer, som blev brugt tidligere end trælurerne, var ofte to meter lange, og lød omtrent som en nutidig basun. De blev som regel ofret i par.

[redigér] Se også

organisation