Nævningeting
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Et nævningeting er en instans, der kun findes i landsretten. Tinget består af 12 nævninge, der udtages efter lodtrækning fra en grundliste. Denne liste udarbejdes af et udvalg i hver kommune. Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når advokaterne har fremlagt sagen i retten, belæres retten og herpå skal nævningene tage stilling i skyldsspørgsmålet. Der arbejdes med kvalificeret flertal, hvilket vil sige, at flere end syv nævninge skal sige ja eller nej. Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse. Findes tiltalte der i mod skyldig, kan dommeren følge eller tilsidesætte denne beslutning. Ved sidstnævnte udtages et nyt ting og en ny sag føres. Accepterer retten beslutningen, skal der ske strafudmåling. Her deltager nævningetinget samt tre juridiske dommere - nævningene har hver én stemme og dommerne har fire. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte. Ønsker tiltalte at anke, er det kun for strafudmålingen, det kan ske. Skyldsspørgsmålet kan ikke ændres.
| Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Denne artikel hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne artikel for at placere den sammen med lignende emner. Fjern denne skabelon efter kategorisering. |

