Palmemordet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Palmemordet er mordet på Sveriges daværende statsminister Olof Palme i 1986, hvor han blev skudt ned på åben gade i Stockholms bymidte.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Hændelsesforløbet

Attentatet på Olof Palme skete i Stockholm 28. februar 1986 klokken 23:21 i krydset Sveavägen-Tunnelgatan. Olof Palme og hans kone, Lisbet Palme, var på vej hjem til deres lejlighed i Storkyrkobrinken 31 i Gamla Stan efter at have set Brødrene Mozart i biografen. En mand talte muligvis med Olof Palme i 20-30 sekunder. Manden skød Palme i ryggen og flygtede ad Tunnelgatan. En kugle strejfede også Lisbet Palme. Palme blev kørt til Sabbatsbergs sygehus i ambulance, men døde af forblødning[1].

[redigér] Mordvåbnet og ammunition

[redigér] Ammunition

Politiets teknikere fandt ikke de to kugler, der var brugt: Den ene blev fundet af en indisk journalist på det modsatte fortov den 1. marts. En anden kugle blev fundet af en kvinde den 2. marts tæt ved gerningsstedet. Ammunitionen var en panserbrydende Winchester .357 Magnum Metal Piercing fra producenten Winchester Western. Isotop-analyse i 1990 afslørede, at fabrikken havde fremstillet den i 1979 og pakket den i æsker med mærket "PM". Ni andre kugler af denne type blev senere opsporet blandt andet til en våbenhandler i Lapland. 4 af de 9 kugler kom fra en æske mærket "3 PM 7" hvilket betød, at de var fremstillet den 7. november 1979[2].

[redigér] Våben

Ammunitionen tydede på, at våbnet var en Smith & Wesson .357 magnumrevolver. Svenskere med en .357 magnumrevolver blev bedt om at henvende sig til politiet med den. Ifølge Jan Bondeson blev 429 ud af 620 magnumrevolvere testskudt omkring slutningen af 1989, uden at der kom et interessant resultat ud af det. Men nogle få våben var særlig interessante:

[redigér] Mockfjärd-revolveren

En magnumrevolver og panserbrydende Winchester ammunition blev stjålet i Haparanda i Lapland den 6. september 1983[3]. Revolveren blev brugt af en af indbrudstyvene ("Veijo R") til at røve en bank i Bruzaholm den 28. september 1983 sammen med en anden kriminel ("Lasse A")[4]. En måned efter var der et andet røveri den 27. oktober 1983 i Mockfjärd[5], hvor en røver havde skudt en kugle i væggen. Denne kugle og kuglen fra mordet stemte overens i blyets isotoper, men Mockfjärd-kuglen var for beskadiget til at mærkerne kunne sammenlignes med kuglerne fra mordet. To finske brødre havde (efter al sandsynlighed) begået røveriet. En af finnerne fortalte senere, at revolveren var solgt til en narkoman, og finnen ville have penge for at oplyse, hvem det var[6]. En af finnerne, Pekka, havde dog i 1997 påstået overfor politiet, at han havde solgt våbnet til Christer Petterson i 1985. Pekka havde været sammen med Christer Petterson i fængslet Kumla. Den anden finne har dog påstået, at han kastede revolveren i søen Flosjön, og politiet gennemsøgte denne sø i to omgange[7]. Med et tip, der kom frem via den svenske avis Expressen's journalist Christian Holmén[8], fandt man i november 2006 i en sø i Dalarna et våben, som sandsynligvis var Mockfjärds-revolveren. Revolveren blev fundet i Djursjön[9] der ligger nogle kilometer nord for Flosjön, hvor politiet havde ledt. Efter at dykkerne havde fundet våbnet, gennemsøgte politiets teknikere også stranden ved Djursjön.[10]

[redigér] Sucksdorff-revolveren

"Sucksdorff-revolveren var en anden magnumrevolver, der var i søgelyset. Ifølge Bondesons bog blev den fundet i 2002, men ballistiske undersøgelser udelukkede denne revolver, mens Dagens Nyheter skriver, at den er den ene af to manglende[11]. Også Svenska Dagbladet skriver, at et våben fundet i 2002 ikke var Sucksdorff-revolveren, men et ukendt våben[12]. Denne revolver blev stjålet fra filminstruktøren Arne Sucksdorff's hjem i Stockholm en 17. december 1977[13]. I følge Aftonbladet skal revolveren have været stjålet af en forbryder med tilknytning til Sigge Cedergren, og forbryderen skal have solgt revolveren og ammunitionen et par dage efter.[14] Et hylster blev også stjålet. Sigge Cedergren skal have købt en revolver med hylster, og han har konstrueret en tegning af hylstret. Arne Sucksdorffs søn Jens lavede også en tegning af hylstret, og ifølge Aftonbladet er tegningerne meget lig hinanden. Sigge Cedergren berettede på sit dødsleje, at han lånte en magnumrevolver og ammunition til Christer Pettersson.

[redigér] Andre og opdatering

  • "Skeppsholm"s-våbnet, som politiet ikke har givet mange oplysninger om.[15]
  • Den 47-åriges revolver: En dengang 47-årig person, der boede et stykke fra gerningsstedet og ejede en Magnum-revolver mødte aldrig op til testskydningen. Han sagde, at han havde solgt revolveren i 1992, da han senere blev opsporet.

Våben-fundet fra 2002, og som man da troede kunne være Sucksdorff-revolveren, blev fundet med hjælp fra en 47-årig kriminel med forbindelser til Sigge Cedergren.[15]

En revolverpibe indleveret via freelancejournalisten Nuri Kino i marts 2006 skulle prøveskydes[16]. Piben blev dog ikke afskudt, da man kunne udelukke den på anden måde[17].

Revolveren, der blev fundet i Djursjön, var stærkt medtaget af rust og kunne ikke umiddelbart prøveskydes. I begyndelsen af december 2006 meddelte chefen for Statens Kriminaltekniske Laboratorium, at den stadig ikke var blevet prøveskudt.[18] Så i maj 2007 meddelte Stig Edqvist, chefen for politiets Palmegruppe, at revolveren var blevet prøveskudt, men at den var så rusten, at de kriminaltekniske undersøgelser ikke kunne afgøre, om den havde været anvendt ved Palmemordet.[19]

I juli 2007 kom det frem, at endnu en Magnum-revolver var fundet i forbindelse med en oprydning i en gammel lade i Månkarbo i Uppland. Laden havde stået ubenyttet i 15 år. Flyttekassen med revolveren skal have været fragtet til laden af dens tidligere ejere — et par fra Stockholm med forbindelser til det kriminelle miljø. Flyttekasserne indeholdt også regninger fra tiden omkring mordet på Palme. [20]

[redigér] Vidner

En mængde vidner har set morderen. Det vigtigste øjenvidne var Lisbet Palme, hvis udsagn fik stor betydning i sagen mod Christer Pettersson.

Det første øjenvidne på morderens flugtrute er Lars Jeppsson, der stod på hjørnet af Tunnelgatan og Luntmakargatan.[21] Han hørte to kraftige smæld og så en mand falde om. Han ser morderen med en mørkeblå jakke og kan angive nogle andre detaljer. Han ser morderen forsætte op ad trapperne til Malmskillnasgatan, og han følger efter ham. Oppe møder han et par, Yvonne Nieminen og "Ahmen" (Ahmed Leban) der også har set morderen.[22][23] Nieminen angiver overfor Jeppson, hvilken videre vej morderen løber. I følge en journalist fra Kvällsposten udpeger Nieminen den 15. december 1988 Christer Pettersson udfra en række billeder.

Lisbet Palme gennemførte en videokonfrontation og identificerede Christer Pettersson. Vidnepsykologen Astrid Holgersson stillede dog spørgsmål ved identificeringsproceduren.[24] Forud for konfrontationen havde massemedierne omtalt Christer Pettersson som alkoholiker, og i konfrontationsgruppen skilte Pettersson sig ud i dette aspekt.

[redigér] Gerningsmand

Palmemordet er aldrig blevet opklaret, men mange teorier og spor er blevet fulgt.

[redigér] PKK

Den teori, der det første år blev tillagt størst vægt af politiets efterforskningsleder, Hans Holmér, var, at PKK (Det Kurdiske Arbejderparti / den kurdiske selvstændighedsbevæglse) stod bag mordet. Efter at to kurdere var blevet myrdet af PKK i 1984 og 1985, fik en række ledere i PKK rejseforbud. Ifølge teorien skulle dette have bevirket, at PKK myrdede Olof Palme.

Hans Holmér måtte i marts 1987 trække sig tilbage fra det resultatløse efterforskningsarbejde, efter at anklagemyndighedens leder Claes Zieme offentligt udtalte, at han ikke tillagde PKK-teorien særlig vægt.

[redigér] Christer Pettersson

Christer Pettersson var en alkoholiseret kriminel, der havde begået et drab i 1970. Han blev anholdt for Palmemordet og dømt i byretten, men frikendt i landsretten. Det vægtigste indicium mod ham var Lisbet Palmes identifikation af ham ved en vidnekonfrontation. Denne identifikation blev senere anset som utroværdig.

Ifølge et vidne skulle Christer Pettersson have sagt: "Kan ingen skära halsen av Palme?" efter domfældelsen af bombemanden Lars Tingström i 1985. I en anden forbindelse og ifølge et andet vidne skulle Christer Pettersson have sagt "den där jävla (Olof) Palme ska vi skjuta". Hvis disse vidner er korrekte, kunne Christer Petterssons had til Olof Palme være hans motiv.

En anden teori om Christer Petterssons motiv til at begå mordet er, at der har været en forveksling med Palme og Sigge Cedergren. To dokumentarfilm kredser omkring denne teori: Journalisten Stig Edling's Satans mördare fra 1995[25] og Mikael Hylin og Lasse Spang Olsens Det forkerte mord (Jag såg mordet på Olof Palme) der vistes på dansk og svensk TV i 2006 omkring 20-årsdagen for mordet[26]. Hylin-Olsen filmen baserer sig især på oplysninger fra den døende narkoman Roger Östlund. Östlund var fuld og havde taget amfetamin på mordnatten. Han har flere gange ændret forklaring. To STV-medarbejdere var kritiske overfor denne dokumentarfilm og kaldte den et "moralsk havari"[27]. Östlund døde af kræft i maj 2006[28]. Tore Forsberg har i sin bog også behandlet denne teori ud fra en kilde kaldet "Marcus"[29].

Et tredie "motiv" er mere simpelt: Christer Pettersson's kriminelle historie viser ham som en voldspsykopat, der uden videre kunne fare løs på folk. Hans bajonetmord i 1970 skyldtes et simpelt skub i juletrængslen. En teori er således, at Olof Palme er kommet til at fornærme Christer Pettersson ved for eksempel et mindre skub ved biografen.[30] Det kan også bemærkes, at Anna Lindhs mord i september 2003 skete efter en ligeledes pludselig indskydelse: morderen Mijailo Mijailovic får øje på Lindh i varehuset, følger efter hende i flere minutter og slår hende ihjel — uden synderligt motiv.[31]

På trods af frikendelsen i landsretten er der flere, der anser Christer Pettersson som morderen, blandt andet politimanden Ingemar Krusell[32].

[redigér] Viktor Gunnarsson - "den 33-årige"

En anden person, der var anholdt gennem længere tid, var Viktor Gunnarsson (også kaldet "den 33-årige"), der er blevet beskrevet som "en stærkt anti-kommunistisk person med psykopatiske træk". På mordaftenen opholdt han sig på caféen Mon Chéri ikke langt fra gerningsstedet, hvor han opgav falsk navn til tre kvinder (men også sit telefonnummer). Der blev fundet krudtpartikler på hans frakke, men de stammede ikke fra den ammunition, der benyttedes til mordet. Gunnarsson havde aldrig begået voldskriminalitet, og tidsmæssigt ville han have haft svært ved at begå mordet. Heller ingen øjenvidner kunne fæste Gunnarsson til gerningsstedet.

Den ihærdige kriminalkommisær Börje Wingren stod for afhøringen af Gunnarsson og skrev senere en bog Han sköt Olof Palme[33]. Anklagerne Claes Zeime og Karl-Gerhard Svensson samt efterforskningslederen Ingemar Krusell var kritiske mod Wingren.

Gunnarsson rejste senere til USA, hvor han i december 1993 blev myrdet uden for byen Salisbury i North Carolina. Politimanden Lamont C. Underwood var under mistanke og blev dømt for mordet[34][35]. Underwood's motiv skulle have været, at Gunnarsson havde været sammen med Underwood's tidligere kæreste. Underwood har ikke tilstået mordet og har oprettet en web-side, hvor han påstår, at et afgørende teknisk bevis er plantet: www.plantedevidence.com.

[redigér] Apartheidstyrets agenter

En teori var fremme i 1996-1997 efter arrestationen af en hvid sydafrikaner, Nigel Barnett. Han var blevet arresteret i Maputo, Mozambique og blev forhørt af svensk politi.

[redigér] Bofors-forbindelser

Olof Palme havde på sin dødsdag et formiddagsmøde med Mohammed Saeed al-Sahaf ("komiske Ali") som på daværende tidspunkt var Iraks ambassadør i Sverige. På det møde kunne al-Sahaf have fortalt Olaf Palme, at den svenske våbenfabrikant Bofors eksporterede våben til Iran. Han kunne desuden have fortalt, at Bofors brugte bestikkelse for at opnå en kæmpeordre til Indien. I følge den videre spekulation i teorien ringede Palme til Bofors-direktøren og rasende skældte ham ud over brugen af bestikkelse; Bofors-direktøren ringede videre til en mellemmand, og mellemmanden gik i panik og iværksatte et mord.

Denne teori er nærmere beskrevet af Jan Bondeson i hans engelsk-sprogede bog Blood in the snow. The Killing of Olof Palme. Også Salman Rushdie har henledt opmærksomheden på Boforssporet[36]. Også direktøren for den svenske civilforsvarsforbund, Karl-Gunnar Bäck, skal have givet politiet et lignende tip allerede i begyndelsen af marts 1986.[37] Som tidligere journalist havde han været anerkendt korrespondent i London med forbindelser til den britiske kontraspionage. Fra disse forbindelser skulle han have modtaget tippet. Særlig opmærksomhed blev henledt på et selskab ved navn "A&E Services" og en leder, som skulle hedde "Robertson" eller "Donaldson", der boede både i London og Sydafrika.

[redigér] Andre teorier

En række andre mere eller mindre eksotiske konspirationsteorier har været fremme, e.g., at mordet skulle være begået det israelske efterretningsvæsen Mossad eller af CIA. Journalisten Anders Leopold kombinerer på hans store web-site to teorier: Dels teorien om Victor Gunnarsson som morderen, dels teorien om et amerikansk attentat. Således anser Leopold "at Gunnarsson var direkte koplet til et professionelt planlagt attentat mod FN's fredsmægler Olof Palme, iscenesat af Reagan-administrationen under vicepræsident George Bush's og CIA-chefen William Casey's ledelse [...]."[38]

[redigér] Efterforskning

Mordet på Olof Palme har ført til en af verdens største efterforskninger og siges at have kostet 500 millioner (svenske/danske?) kroner, og det tog 10 år at gennemgå efterforskningsmaterialet på henved en halv million A4 sider[39] (Weekendavisen nævner tal på 350 millioner svenske kroner og cirka 700.000 dokumenter[37]) Efter 20 år er efterforskningen stadig ikke kommet frem til en domfældelse af en morder, men nye informationer dukker op. Senest er et par magnum-revolvere dukket op.[20] Sagen bliver forældet i 2011. Der er udsat en dusør på 50 millioner kroner.

Det svenske politi har været uheldigt eller måske ligefrem inkompetent på nogle punkter:

  • Politiet beslaglagde ammunition i oktober 1985 (Aftonbladet og Expressen skriver begge både "to måneder før mordet" og "oktober 1985" hvilket ikke stemmer overens) hos Sigge Cedergren. Den beslaglagte ammunition er forsvundet for politiet.[14] Hvis ammunitionen bliver fundet, kunne isotop-analyser øjensynligt besvare, om ammunitionen som Palme blev skudt med, har været i omløb i kredsen omkring Sigge Cedergren. Et sammenfald ville understøtte teorien om, at Christer Pettersson er morderen. Først henved 20 år efter mordet er Palme-efterforskeren Ingemar Krusell blevet opmærksom på den manglende ammunition.[40]
  • Politiet havde ikke afspærret stedet for mordet og var ikke i stand til selv at finde de to projektiler fra mordet.
  • Länspolitimester Hans Holmér overtog ledelsen af efterforskningen, men han havde ingen erfaring i mordefterforskning.
  • Igennem lang tid forfulgte Hans Holmér og SÄPO's fungerende chef, Per Gunner Näss, PKK-teorien og brugte en meget stor del politiets ressourcer på netop denne.
  • Ved Lisbet Palmes konfrontation med Christer Pettersson blev der begået fejl.

[redigér] Kilder/henvisning

[redigér] Offentlige undersøgelser

[redigér] Noter

  1. Dödsbevis, copy på www.nationalmordet.nu
  2. Brottutredningen efter mordet på statsminister Olof Palme, pp. 204-205, 1999.
  3. Christian Holmén, "Mockfjärdsrevolvern stals i Haparanda 1983", Expressen, 21. november 2006.
  4. SOU 1999:88, side 207.
  5. Hans Österman, Oisin Cantwell, "Clark hörs om Palmevapnet", Aftonbladet, 14. maj 2000.
  6. Nya förhör i Palmeutredningen, Dagens Nyheter, 15. juli 2006.
  7. Andreas Johannsson, "'Han köpte revolvern'", Expressen, 23. november 2006.
  8. Alexandra Forslund, "Expressens Christian Holmén gjorde fyndet", Expressen, 21. november 2006.
  9. Lars Lindström, "Slarva inte bort vapnet!", Expressen, 25. november 2006
  10. "Tekniker finkammade Djursjöns strand", Dalarnas Tidningar, 23. november 2006.
  11. "Polisen har spårat alla revolvrar utom två", faktaboks, Dagens Nyheter, 6. marts 2006.
  12. Peter Carlberg, "Magnumfynd inte mordvapen," Svenska Dagbladet, 22 oktober 2002.
  13. Micke Ölander, "Här jagar de Palmevapnet", Expressen, 20. december 2004.
  14. 14,0 14,1 Lennart Håård, "Vapnet vandrade från hand till hand", Aftonbladet, 24. november 2006.
  15. 15,0 15,1 Ia Wadendal og Staffan Kihlström, "Mordvapnet kan vara funnet", Dagens Nyheter, 20. oktober 2002.
  16. "Påstått Palmevapen provskjuts", Dagens Nyheter, 6. marts 2006
  17. Stefan Lisinski, "SKL: Pipan hade inget med Palmemordet att göra," Dagens Nyheter, 7. marts 2006.
  18. Emma Boëthius, "SKL: Mockfjärdsvapnet har inte provskjutits", GT, 7. december 2006.
  19. Kjell Rynhag, "Palmevapen färdigundersökt", Aftonbladet, 28. maj 2007.
  20. 20,0 20,1 Staffan Lindberg, "Det kan vara Palmevapnet", Aftonbladet, 2. juli 2007.
  21. Danmarks Radio, "Lars Jeppson", dr.dk/dokumentar 28. febuar 1986.
  22. Danmarks Radio, "Yvonne Nieminen ser gerningsmanden løbe væk", dr.dk/dokumentar 28. febuar 1986.
  23. Anders Leopold, [http://www.leopoldreport.com/NIEMI.html MÖRDAREN FÖRSÖKTE STOPPA NER NÅGOT I EN VÄSKA]
  24. Anders Leopold, Lisbet Palmes bild av mödaren formades under stark påverkan, tilgået 20 juli 2007.
  25. Lennart Håård, "'Nej, jag har inte skjutit någon'," Aftonbladet, 12. marts 2003.
  26. Det Danske Filminstitut, "Dokumentarfilm kaster nyt lys over Palme-mordet", Nyheder fra DFI, 2006.
  27. Lars Borgnäs, Tomas Bresky, "'Filmen om mordet på Palme ett moraliskt haveri av SVT'," Dagens Nyheter Debat, 28 februar 2006.
  28. "Vittne till Palmemordet död," Dagens Nyheter, 24. maj 2006
  29. "Då insåg han: fel man var död", Aftonbladet, 12. marts 2003.
  30. Danmarks Radio, "Skub-teorien — myrdede Christer Pettersson Palme i vrede?", 24. februar 2006.
  31. Danmarks Radio, "Livstid til Anna Lindhs morder", 23. marts 2004.
  32. Behrang Behdjou, "Förre spaningschefen: 'Jag är säker på att det var Christer Pettersson'", Expressen, 11. november 2006.
  33. Börje Wingren, Han sköt Olof Palme, Tiden, 1993. ISBN 9155040284.
  34. Jonathan Weaver, "Underwood says he didn't do it", Salisbury Post, 11. januar 2004.
  35. Jonathan Weaver, "A body found -- and four years of investigator's life go into case," Salisbury Post, 12. januar 2004.
  36. Salman Rushdie, "Sleaze's slimy inventiveness," Guardian, 7. februar 2001.
  37. 37,0 37,1 Frede Vestergaard, "Vidnet", Weekendavisen, nr. 11, 17.–23 marts 2006.
  38. Anders Leopold, Han sköt Olof Palme, Leopold Report
  39. Danmarks Radio, "Efterforskningen — 20 års jagt på en morder", 21. februar 2006.
  40. Micke Ölander, "Palme-bevisen förstördes av polisen", Expressen, 13. februar 2006.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.

organisation
Andre sprog