Biblia Pauperum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Biblia Pauperum (latin for "de fattiges Bibel") var de i 14.-15. århundrede meget udbredte populære træsnitsværker (blokbøger), der dannede overgangen til de ældste bøger trykt med bevægelige typer (hvoraf Biblia Pauperum var en af de første).
Biblia Pauperum blev ofte brugt af prædikemunkene (franciskanere, karteusere og andre) i deres taler til folket, og det var også dem der gav den sit navn. Det er en række fremstillinger (ca. 50) af Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes hovedbegivenheder sammensat således, at på hvert blad i midten findes en nytestamentlig scene og i hver side en gammeltestamentlig, de sidste med typisk betydning, dvs. kun fremstillet som forbilleder for den første, og hvor det hele gav en fremstilling af den kristelige forløsningslære. Korte forklaringer eller bibelsprog ledsagede billederne, ofte anbragt på skriftruller, der udgik af figurernes mund.
Biblia Pauperum udkom i flere udgaver i Nederlandene, Tyskland og Frankrig. Udtrykket Biblia Pauperum bruges også, men mindre korrekt, om lignende rækker af bibelske scener fra middelalderen, fremstillede til alterprydelser, i kirkernes freskobilleder og som miniaturer i håndskrifter; disse, som blev udført for den øverste gejstlighed, fyrster og rige lægfolk som rigt dekorerede bønnebøger (livres d'heures), var nemlig langt fra beregnet til fattige folk.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Knud Banning (indledning og oversættelse): Biblia Pauperum - billedbibelen fra middelalderen, Gads Forlag:København 1984 ISBN 87-12-05603-0
[redigér] Ekstern henvisning
- Biblia Pauperum - online udgave af bogen nævnt under litteratur – The Internet Biblia Pauperum

