Jylland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Jylland (flertydig). (artikler, som begynder med Jylland)
Den jyske halvø. Rødt: det danske Jylland. Lyserødt: øerne Læsø, Anholt, Samsø og Als, der som regel regnes med til Jylland. Brunt: Sydslesvig, historisk en del af Jylland. Gult: Holsten, ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø.
Den jyske halvø. Rødt: det danske Jylland. Lyserødt: øerne Læsø, Anholt, Samsø og Als, der som regel regnes med til Jylland. Brunt: Sydslesvig, historisk en del af Jylland. Gult: Holsten, ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent. Den danske del af Jylland omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen ved Padborg i syd er der 337 kilometer. Fra Fornæs i øst er der 174 kilometer til vestkysten ved Bovbjerg. Jylland har 2.513.601 indbyggere (2007), svarende til 46 procent af Danmarks befolkning. Befolkningstætheden er på 84,41 indbyggere/km².

Indholdsfortegnelse

[redigér] Den jyske halvø

Jyllands historiske sydgrænse er ved Ejderen, men der er ikke enighed om, hvorvidt Sydslesvig skal regnes med til Jylland i dag. Syd for Ejderen ligger Holsten, som geografisk ligger på den jyske halvø, men ikke har været en historisk del af Jylland. Den jyske halvø har ingen fast sydgrænse, men går længst ned til Elben eller til punktet hvor halvøen snævrer sig ind (en linje fra Elbens munding til Lübeck). Den kaldes også den cimbriske halvø, Jylland-Holsten eller Jylland-Slesvig-Holsten.

Efter tysk, national opfattelse - i hvert fald før genforeningen i 1920 - begyndte Jylland først nord for Kongeåen. Slesvig/Sønderjylland og især Holsten blev ikke regnet som Jylland. Tysk historieskrivning kalkulerer ofte med at det sønderjyske område var beboet af anglere i oldtiden, i modsætning til jyder længere mod nord, men dette er usikkert.

[redigér] Inddeling

Historisk inddeles Jylland i Sønderjylland eller Slesvig, der er området mellem Ejderen og Kongeåen, og Nørrejylland, der er området nord for Kongeåen. Nørrejylland er altså et andet begreb end Nordjylland. Nørrejylland var en del af Kongeriget Danmark, men Sønderjylland var fra middelalderen et hertugdømme og dansk len.

Sønderjylland bruges dels om hele Slesvig, også det tyske Sydslesvig, dels kun om Nordslesvig. Sønderjylland regnes som regel ikke med til Sydjylland, men i stedet findes begrebet Syd- og Sønderjylland som et fælles navn for de tidligere Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter.

Nørrejylland inddeles traditionelt i Nordjylland, Østjylland og Vestjylland. Midtjylland og Sydjylland er lidt nyere begreber. Det meste af Midtjylland var historisk og kulturelt en del af Vestjylland. I modsætning til Sønderjyllands grænser er grænserne mellem de nørrejyske regioner ikke faste.

[redigér] Navn

Jylland hed på middelalderdansk Iutland, der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthær, svarende til norrønt jótar. Det er muligvis samme ord som det norrøne ýtar "mænd". Den græske geograf Ptolemæus kaldte Jylland for Kimbrikē chersonēsos, dvs. Kimbrernes halvø. En alternativ opfattelse er, at grækeren Ptolemæus kan have misforstået sin latinske kilde, og at originalen i stedet nævner en bugt.

latin hedder Jylland Jutlandia.

[redigér] Landskab

Det jyske landskab er præget af de omgivende have og den såkaldte istidsran eller ovedstandslinje. Hermed betegnes den linje, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linjen går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring Viborg.

Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen og er derfor generelt meget fladt med sandede hedesletter og enkelte bakkeøer. Området øst og nord for isranden er derimod præget af moræneaflejringer og er meget kuperet. Nordjylland er stedvis præget af en tredje landskabstype, hævet havbund med flade kystsletter.

Ned gennem midten af Jylland lidt øst for isranden går den Jyske højderyg. Den danner vandskel, så vandløb enten mod øst eller vest herfra og ud til havet. Højderyggen og vandskellet har fra gammel tid haft stor betydning for samfærdsel og bebyggelse i Jylland. Langs vandskellet går bl.a. Hærvejen, som derved så vidt muligt undgår at krydse fjorde og åer. Af samme grund er de fleste østjyske købstæder opstået ved bunden af en fjord, de de således ligger tæt ved vandskellet og samtidig har forbindelse til havet.

Vest for Jylland ligger de danske Vadehavsøer og De Nordfrisiske Øer.

[redigér] Administrativ inddeling

Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark
Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark

[redigér] Regioner

Ved strukturreformen den 1. januar 2007 afløstes amterne af de nye regioner. Jylland er inddelt i tre regioner:

[redigér] De tidligere amter

Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i syv amter:

[redigér] Kirkelig inddeling

Indenfor Folkekirken inddeles Jylland i fem stifter:

[redigér] Ældre inddeling

I middelalderen var Jylland inddelt i 14 sysler, hvoraf nogle stadig gælder som landskabsnavne:

Syslerne var underinddelt i herreder, som endnu er almindelig kendt mange steder. Herrederne var grundlag for ejendomsinddelingen indtil for et par år siden. Herrederne er underinddelt i sogne.

organisation