Renault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Renault er en fransk bilfabrik grundlagt i 1898 af Louis Renault og hans brødre. De havde tidligt gode resultater i motorsport, men den første kommercielle succes var leverancen af hyrevogne til Paris.

Under første verdenskrig producerede de våben, ammunition, motorer og fremfor alt den lette kampvogn FT17. Efter krigen lancerede de en række forskellige modeller, i modsætning til landsmanden Citroën, som koncentrerede sig om én bestemt model.

I mellemkrigstiden begyndte de også at fremstille blandt andet lastbiler og jernbanemateriel. Louis Renault satte sig ved roret og styrede virksomheden egenhændigt.

Under anden verdenskrig blev Renault overtaget af tyskerne og derfor bombet af det britiske RAF. Efter befrielsen blev Louis Renault arresteret, sigtet for landsforræderi. Han døde af sygdom før han nåede at blive stillet for en domstol.

Virksomheden blev nationaliseret sammen med en del anden fransk industri i januar 1945.

Indholdsfortegnelse

[redigér] 4CV

I 1946 introduceredes 4CV, en lille bil med hækmotor. Den blev konkurrent til den tyske VW-boble og den britiske Morris Minor og solgte frem til 1961 mere end ½ mio. eksemplarer. Firmaet reklamerede bl.a. ved at satse på deltagelse i Le Mans og Monte Carlo-rallyet.

[redigér] 1960-70

1960'ernes største succeser var 4CVens afløser, Renault Dauphine, samt modellerne 4 (1961) og 8 (1962) og 16 (1966). Sidstnævnte bekræftede fabrikkens evner til nyudvikling, idet 16'eren var den første "hatchback"-model i mellemklasse-størrelse. 1970'ernes helt store hit var Renault 5 (1972), en kompakt, lille bil med en kørselsøkonomi, der appellerede til publikum verden over under den første, store energikrise. I løbet af dette årti indgik Renault - med vekslende held - teknisk og/eller kommercielt samarbejde med andre bilproducenter som Peugeot, Volvo og AMC.

[redigér] Krise i 80'erne

I begyndelsen af 1980'erne var Renault-koncernen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Ingen nyheder havde for alvor løftet arven efter tidligere publikumsfavoritter, og samtidig fik nye modeller med rette ry for svigtende kvalitet, holdbarhed og sikkerhed. Regeringen greb ind i den fortsat statsejede virksomhed og indsatte Georges Besse som ansvarlig direktør. Med ham i spidsen for en ny ledelse blev der skåret kraftigt ned på arbejdsstyrken, og Renault trak sig stort set ud af motorsport, incl. Formel 1. Terrororganisationen Action Directe myrdede Besse i november 1986, men hans afløser fastholdt den hårde linie og i slutningen af 1987 syntes økonomien stabiliseret.

[redigér] Genoplivning og privatisering

I 1990'erne præsenterede Renault adskillige succes-modeller. Clio, som erstattede 5'eren, den innovative Twingo, Mégane og den fornyede familiebil, Espace. Oveni vendte Renault tilbage til motorbanen og vandt Formel 1-VM i '92, '93, '96 og '97 (med Williams) samt i '95 (med Benetton).

I 1996 solgte den franske stat de fleste af sine aktier i koncernen, mens Renault på sin side har aktier i andre selskaber, bl. a. Nissan og Volvo.

[redigér] Aktuelle modeller

  • Twingo (1992)
  • Modus (2004)
  • Clio II (1998)
  • Clio III (2005)
  • Kangoo (1998)
  • Trafic (2003)
  • Mégane II (2002)
  • Scénic II (2003)
  • Grand Scénic (2003)
  • Laguna II (2000)
  • Espace IV (2002)
  • Vel Satis (2002)

[redigér] Strejker og uro

Konstante strejker og anden arbejdsuro prægede virksomheden i flere årtier. Blandt andet var fabrikkens arbejdere på Renault-Billancourt meget aktive i 1968-opstandene.

[redigér] Renault-modeller

  • Renault 4CV
  • Renault 4
  • Renault 5
  • Renault 6
  • Renault 8
  • Renault 9
  • Renault 11
  • Renault 12
  • Renault 14
  • Renault 16
  • Renault 18
  • Renault 19
  • Renault 20
  • Renault 21
  • Renault 25
  • Renault 30
  • Renault Clio
  • Renault Dauphine
  • Renault Espace
  • Renault Kangoo
  • Renault Laguna
  • Renault Master - varebil
  • Renault Mégane
  • Renault Modus
  • Renault Safrane
  • Renault Scénic
  • Renault Trafic - varebil
  • Renault Twingo
  • Renault Vel Satis
organisation