Waffen-SS
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Waffen-SS ((Tysk): Våben-SS) var den militære gren af nazi-organisationen Schutzstaffel (SS). Waffen-SS bestod oprindeligt af fem militære eliteenheder, hver med ca. 19.000 mand indrulleret:
1. SS Panzer Division Leibstandarde Adolf Hitler
2. SS Panzer Division Das Reich
3. SS Panzer Division Totenkopf
4. SS Polizei Division
5. SS Panzergrenadier Division Wiking
Disse første eliteenheder var fuldt motoriserede og beviste deres effektivitet i krigens tidlige år, blandt andet på grund af deres evne til hurtig fremmarch. Udover motoriseringen var de enkelte SS grupper bedre udrustet end den tyske hær, blandt andet med flere maskingeværskytter og finskytter i de enkelte grupper.
Behovet for flere soldater viste sig imidlertid hurtigt og kun få ansøgere kunne leve op til de høje krav der oprindeligt blev stillet til SS-personel. Blandt andet var det et krav at ansøgerne skulle være ikkejøder og ustraffede, have et godt syn og gerne være dygtige til sport. I den første SS division Leibstandarde Adolf Hitler var det tidligt i krigen blandt andet et krav, at ansøgerne aldrig måtte have haft huller i tænderne.
Som en konsekvens af mandskabsmangel opstod der ikke mindre end 38 kampdivisioner med mere end 950.000 mand. På mange måder kan disse divisioner betragtes som en slags tysk fremmedlegion der bestod af et sammenrend af mandskab fra de besatte områder. Selv en lille engelsk enhed bestående af britiske krigsfanger[1] fik plads under SS og muslimske divisioner (f.eks. 13. Waffen-Gebirgs-Division der SS Handschar) bestående af kroatiske og bosniske frivillige blev også medlemmer af Waffen-SS. Himmler mente at muslimer var frygtløse krigere og ville bruge SS Handschar ((Tysk): krumsabel) til at forene verdens 350 millioner muslimer i kamp mod de britiske imperialister.[2]
Waffen-SS blev ledet af Reichsführer-SS Heinrich Himmler og en væsentlig del af ideologien byggede på, at SS ønskede at uddanne politiske soldater. Det bevirkede at flere Waffen-SS enheder kæmpede mere fanatisk end de regulære tyske tropper, ofte anført i kamp af højtstående officerer der selv gik forrest i kamplinien. Waffen-SS talte blandt mandskabet så betydelige militærprofiler som Felix Steiner, Kurt Meyer (Panzer-Meyer), Paul Hausser og Josef Dietrich (Sepp).
Under Nürnberg-processen blev Waffen-SS erklæret for en ulovlig organisation, og Waffen-SS veteraner blev nægtet mange af de rettigheder, andre tyske veteraner fik. Ledende officerer i Waffen-SS påberåbte sig, at de blot var soldater og en del af de ledende officerer fik da også milde straffe sammenlignet med medlemmer af de andre SS enheder.
Mange tyske soldater så skævt til SS-soldaterne og da krigen lakkede mod enden, forsøgte mange SS'ere at gemme sig blandt de almindelige soldater. De var dog nemme at udskille, da alle SS'ere havde deres blodtype tatoveret på indersiden af overarmen.
Folk fra de besatte lande, herunder Danmark, meldte sig til nationale Waffen-SS enheder. De blev brugt på østfronten og kæmpede med landsmænd, f.eks. i Frikorps Danmark og Division Wiking.
[redigér] SS-grader
- SS-Reichsführer - Heinrich Himmler
- SS-Oberstgruppenführer - Generaloberst, Feltmarskal
- SS-Obergruppenführer - 4-stjernet General
- SS-Gruppenführer - Generalløjtnant
- SS-Brigadeführer - Generalmajor
- SS-Oberführer - Brigadegeneral
- SS-Standartenführer - Oberst
- SS-Obersturmbannführer - Oberstløjtnant
- SS-Sturmbannführer (i folkemunde: Storbanditfører[3]) - Major
- SS-Hauptsturmführer - Kaptajn
- SS-Obersturmführer - Premierløjtnant
- SS-Untersturmführer - Sekondløjtnant
- SS-Sturmscharführer - Seniorsergent af 1. grad
- SS-Hauptscharführer - Seniorsergent af 2. grad
- SS-Oberscharführer - Oversergent
- SS-Scharführer - Sergent
- SS-Unterscharführer - Korporal
- SS-Rottenführer (i folkemunde: Rottefører)[Kilde mangler] - Overkonstabel
- SS-Sturmmann - Konstabel
- SS-Schütze - Menig
| Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |

