Wilhelm Busch
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heinrich Christian Wilhelm Busch (* 15. april 1832 i Wiedensahl ved Stadthagen); † 9. januar 1908 i Mechtshausen, nu en bydel af Seesen i Harzen, var en betydningsfuld humorist og satiriker og regnes for tegneseriernes stamfader.
[redigér] Biografi
Busch blev født som den ældste af en børneflok på syv. Som 9 årig kom han 1841 i pleje hos sin onkel Georg Kleine, præst i Ebergötzen ved Göttingen). Først tre år senere så han igen sine forældre. Buschs onkel gav ham privatundervisning. I efteråret 1846 flyttede Wilhelm Busch sammen med familien Kleine til Lüthorst ved Solling, hvor han 1847 blev konfirmeret af pastor Kleine.
Samme år startede han et maskiningeniørstudium på det polytekniske-universitet i Hannover. 1851 afbrød han studiet og studerede på kunstakademierne i Düsseldorf, Antwerpen og tilsidst i München.
1854 blev Wilhelm Busch medlem af kunstforeningen Jung München. Efter at hans søster døde i juni 1858, koncentrede han sig intensivt med anatomitegning og maleri. Rettighederne til Max og Moritz, solgte han i 1865, mens han var student for 1700 guldmark til sin forlægger Kaspar Braun, der dermed tjente en formue. Først i en høj alder fik Wilhelm Busch af forlaget udbetalt et beløb på 20.000 guldmark, som han videregav til velgørende formål.
1864 udgav han det satiriske værk Der Heilige Antonius von Padua, som blev forbudt og udkom først seks år senere. 1872 flyttede Busch til Wiedensahl, hvorfra han ofte tog på udenlandsrejser bla. til Italien og Holland. 1872 skrev og tegnede Busch de tre billedhistorier Die Fromme Helene, Bilder zur Jobsiade og Pater Filuzius. 1873 udkom Der Geburtstag og 1874 Dideldum 1898 flyttede han til sin nevø i Mechtshausen.
Ved siden af sit forfatterskab malede Busch også ca. 1000 oliemalerier, som først efter hans død i 1908 blev offentliggjort.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |

