Children of Bodom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Children of Bodom

Fra venstre: Henkka Seppälä, Jaska Raatikainen (bagerst), Alexi Laiho, Janne Wirman og Roope Latvala
Information
Oprindelse Espoo, Finland
Genre(r) Melodisk dødsmetal
Power metal[1]
Hurtigmetal[1]
Progressiv metal[2]
Black metal[2][3][4]
Thrash metal[5]
Heavy metal[3]
Ekstremmetal[6]
Aktive år 1993- stadig aktive
Pladeselskab Nuclear Blast
Spinefarm Records
Century Media
Associerede acts Sinergy
Kylähullut
Warmen
Gashouse Garden
Inspireret af Stone
Manowar[7]
Yngwie J. Malmsteen (tidlige album)
Steve Vai[8]
Entombed[9]
Obituary[9]
W.A.S.P.[9]
Har påvirket Norther
Kalmah
Hjemmeside COBHC.com
Medlemmer
Alexi Laiho
Roope Latvala
Janne Wirman
Henkka Seppälä
Jaska Raatikainen
Tidligere medlemmer
Alexander Kuoppala
Jani Pirisjoki
Samuli Miettinen

Children of Bodom er et finsk metal-band, dannet i 1993 som IneartheD af forsanger/guitarist Alexi Laiho og trommeslager Jaska Raatikainen. De er af All Music Guide blevet kaldt "den melodiske dødsmetals Manowar".[10]

Children of Bodom har udmærket sig ved aldrig at have holdt sig musikalsk indenfor nogle af de allerede fastsatte rammer,[5] og de er blevet kendte for deres deraf afledte specielle musikstil, som hovedsageligt inddrager elementer fra melodisk dødsmetal og ekstrem power metal. I de senere år er bandets musik begyndt at blive accepteret af mainstreamkulturen - dog stadig uden at bandet er gået på kompromis med deres lyd.[5]

Efter tre rimelig obskure demoplader fik bandet sit gennembrud med debutalbummet Something Wild (1997). Selvom deres to næste album, Hatebreeder (1999) og specielt Follow the Reaper (2000), også blev vel modtaget, var det med deres fjerde studiealbum, Hate Crew Deathroll (2003), at bandet cementerede deres status som et af de førende bands indenfor ekstremmetal-scenen. Children of Bodoms tre seneste album har solgt til guld i Finland,[11][12] og deres single Hate Me! har solgt til platin.[13]

Bandet har taget navn efter Bodom-mordene - et berygtet tredobbelt mord som skete nær Bodomsøen i 1960.[14] Deres maskot er manden med leen, som de spøgende har døbt "Roy".[15][16]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

[redigér] Tiden som Inearthed (1993-1997)

Children of Bodom blev stiftet i 1993 af guitarist Alexi "Wildchild" Laiho og trommeslager Jaska Raatikainen under navnet IneartheD. De to havde kendt hinanden, siden de var børn, og havde begge længe været interesserede i heavy metal-musik – især i dødsmetalbands som Entombed og Obituary, samt thrash metal-bandet Stone. Senere samme år kom bassisten Samuli Miettinen med i bandet, og sammen indspillede de deres første demo, Implosion of Heaven, i august samme år. Demoen blev sendt til diverse pladeselskaber, men ingen af dem viste interesse for bandet.[17]

[redigér] Anden demo og Miettinen forlader bandet

Bandets næste udgivelse blev deres anden demo, Ubiguitous Absence of Remission, i 1995. På denne demo brugte bandet for første gang keyboards. For at kunne præstere det spillede både Laiho og Raatikainen keyboards hver for sig, og efterfølgende miksede de dem ind i numrene sammen med de andre instrumenter. Miettinen spillede ikke med på demoen – i stedet blev bassen spillet af Laiho. Dog står Miettinen alligevel nævnt som bassist på coveret.[18] Demoen indeholder også et af de eneste numre i bandets historie med en kvindelig vokal, da dele af nummeret "Translucent Image" bliver sunget af en kvinde ved navn Nina Keitel.[18] Keitel medvirkede også på "Talking of the Trees" fra bandets næste demo, Shining[19] Kort efter indspilningen af demoen forlod Miettinen bandet, da han og hans familie flyttede til USA. Alexi Laiho, som førhen kun havde komponeret melodierne i sangene, begyndte nu også at skrive teksterne til bandet.

Barndomsvennerne Alexi Laiho (venstre) og Jaska Raatikainen dannede Children of Bodom under navnet Inearthed i 1993.
Barndomsvennerne Alexi Laiho (venstre) og Jaska Raatikainen dannede Children of Bodom under navnet Inearthed i 1993.

På dette tidspunkt spillede Raatikainen valdhorn i et lokalt bigband. Under en indøvelse mødte han Alexander Kuoppala, som var trompetist, men også en trænet guitarist. På dette tidspunkt manglede bandet en rytmeguitarist, og kort tid efter indspilningen af deres anden demo inviterede de Kuoppala til at slutte sig til IneartheD som rytmeguitarist.[20]

[redigér] Tredje demo og første pladekontrakt

Inearthed fandt i 1996 en afløser for Miettinen på bas. Valget faldt på Henkka Seppälä (også kendt som Henkka T. Blacksmith), som på det tidspunkt var 15 år gammel.[21] Bandet var på dette tidspunkt næsten fuldendt, men Laiho og Raatikainen ønskede noget mere keyboard i deres musik,[17] og fandt derfor Jani Pirisjoki tidligt i 1996 cirka samtidigt med Seppälä.

Med disse medlemmer indspillede Inearthed deres tredje demo ved navn Shining. Denne demo imponerede dog ikke nogen pladeselskaber mere, end de to forrige demoer havde gjort, og der var stadig ingen, der viste interesse for bandet.[7][17] Trods deres anstrengelser blev deres musik sjældent vist frem, og bandet måtte klare sig med at spille til lokale begivenheder. Et lille belgisk pladeselskab var dog interesseret og skrev en pladekontrakt med bandet om deres debutalbum. Det viste sig dog snart, at aftalen indebar, at bandet selv måtte finansiere produktionen samt sælge cd'erne.[17]

På dette tidspunkt deltog Pirisjoki ikke i indøvningen og blev derfor smidt ud af bandet. En ven af Raatikainen ved navn Janne "Warman" Wirman, en professionel pianist, kom til at erstatte ham.[7]

[redigér] Debutalbum og navneskifte (1997-1999)

Det viste sig snart, at Wirman var det tidligere manglende led i IneartheD. Hans præstation gjorde det muligt for bandet at skabe den musikstil, der senere skulle komme til at karakterisere Children of Bodom. Sammen med Wirman indspillede bandet deres vellykkede debutalbum i 1996.

[redigér] Kontrakt med Spinefarm

Bandets debutalbum, Something Wild, skulle oprindeligt udgives gennem det lille belgisk pladeselskab, men Sami Tenetz fra bandet Thy Serpent fik gennem Laiho, som var hans kollega i Thy Serpent på det tidspunkt, fat på en kopi af deres album og videresendte det til Ewo Rytkönen fra Spinefarm Records. Spinefarm viste interesse for Inearthed, og da de i modsætning til det belgiske pladeselskab tilbød at hjælpe med en national videredistribution, skrev de kontrakt.

Navnet "Children of Bodom" er taget fra Bodomsøen, og navnlig de mord der blev begået der i 1960
Navnet "Children of Bodom" er taget fra Bodomsøen, og navnlig de mord der blev begået der i 1960

Bandet blev af Spinefarm Records opfordret til at skifte navn, da kontrakten med det belgiske pladeselskab allerede var skrevet under med bandnavnet IneartheD. Løsningen på problemet kom, da bandmedlemmerne begyndte at kigge i en lokal telefonbog. De faldt over Bodomsøen, som også havde en meget interessant historie bag sig. Der blev lavet en lang liste med navne, hvor Bodom var med i, og de valgte i 1997 navnet Children of Bodom.[17] Herefter kunne de fortælle det belgiske selskab, at bandet var gået i opløsning, for derefter at gendanne sig under det nye navn.[17]

[redigér] Reklame for Something Wild og kontrakt med Nuclear Blast

For at reklamere for deres kommende album Something Wild åbnede bandet en koncert for det symfoniske sortmetal-band Dimmu Borgir i slutningen af 1997. Denne succes tiltrak pladeselskabet Nuclear Blast, som tilbød dem en kontrakt til distribution i Europa. Dermed blev deres debut og efterfølgende album også udgivet gennem Nuclear Blast.

Something Wild blev officielt udgivet i november 1997, og som reklame indspillede bandet en musikvideo til sangen "Deadnight Warrior". Videoen blev instrueret af Mika Lindberg for et lavt budget på 1000€. Derfor blev kulisserne meget enkle og bestod godt og vel af udendørs optræden efter en snestorm. Bandet indspillede den i løbet af nogle timer om natten i den finske nattefrost.

Nummeret "Touch Like Angel of Death", som er sidste nummer på albummet, har en hemmelig keyboardsolo gemt i slutningen. Angiveligt skulle denne have været blevet indspillet, da Alexi Laiho og Alexander Kuoppala sad fulde i studiet.[22] Nummeret, der spilles, er fra tv-serien Miami Vice, som bandet er fans af. Janne Wirman spillede i øvrigt nummeret "Crockett's Theme" fra selvsamme serie i introen på Tokyo Warhearts.

Laiho er kendt for at være meget kritisk over for de sange, han skriver, og han har fortalt, at af alle album brød han sig mindst om Something Wild. Da de indspillede albummet, prøvede Laiho at efterligne stilen brugt af et af hans idoler, Yngwie J. Malmsteen, hvilket er grunden til, at Something Wild er blevet kaldt det mest tekniske album, Children of Bodom nogensinde har udgivet.

[redigér] Første Europaturnéer

Uddybende artikel: Children of Bodoms turnéer

Children of Bodoms første europæiske turné begyndte i marts 1998,[23] hvor de spillede med bands som Hypocrisy, The Kovenant og Agathodaimon. Wirman var dog ikke med, da han i stedet arbejdede på at færdiggøre sine studier.[16] Han blev afløst af pianisten Erna Siikavirta på turnéen.

Nogle måneder senere indspillede bandet to nye sange ved navn "Towards Dead End" og "Children of Bodom". "Towards Dead End" var senere med på de to opsamlingsalbum Helldorado og Spinetingler fra Spinefarm Records,[24] mens "Children of Bodom" blev udgivet som bandets første single i 1998.[25] Med på singlen var også "Repent (Whore)" af Cryhavoc og "Iron, Steel, Metal" af Wizzard.[25] Senere, i starten af 1999, genindspillede bandet sangen, og tunede den op til D (single-versionen var indspillet i C#).[26] Den nyindspillede, optunede version kom med på bandets næste album. I starten af september spillede bandet sangen "Forevermore" live for første gang til en koncert i Rusland.[27] Sangen fik senere navnet "Downfall"[28] og var ligeledes med på deres andet album.

Bandets anden Europaturné begyndte i september samme år, hvor Janne endnu engang ikke havde mulighed for at deltage. Laihos kæreste[Kilde mangler] Kimberly Goss (fra Sinergy og oprindeligt medlem af Dimmu Borgir, Ancient og Therion) afløste ham på keyboard denne gang. Ved turnéens slutning inviterede Goss Laiho til at slutte sig til Sinergy, som på det tidspunkt var ved at dannes. Laiho tog imod tilbuddet og er i dag bandets rytmeguitarist.

[redigér] Hatebreeder og Tokyo Warhearts (1999-2000)

Children of Bodoms andet album, Hatebreeder, blev indspillet i december 1998 og januar 1999 i Astia-studiet – samme sted som Ubiguitous Absence of Remission, Shining og Something Wild var blevet indspillet. Bandet havde allerede i midten af 1998 indspillet fem af sangene til albummet som demonumre.

Albummets oprindelige titel var Towards Dead End,[29] men under indspilningerne skiftede bandmedlemmerne mening om navnet. Indspilningerne var meget kaotiske, da nogle af medlemmerne stadig gik i skole og derfor måtte bruge en stor del af tiden på deres uddannelser.[29] Derudover var mange af instrumenterne brugte, da der var ikke nogen musikforretning i nærheden, og bandet derfor måtte nøjes med de instrumenter, de havde ved hånden.[29] For at skaffe albummet opmærksomhed i Finland udgav Children of Bodom singlen "Downfall" i april, to uger inden Hatebreeder. Den blev fulgt af en musikvideo, som endnu engang blev instrueret af Mika Lindberg.

Mange mener, at Children of Bodoms musikstil opstod på Hatebreeder, da den kombinerede hurtighed, agression og melodi.[29] På de første 1000 oplag var der en speciel Children of Bodom-halskæde inkluderet.[29]

[redigér] Turnéer i Japan og Europa

Uddybende artikel: Children of Bodoms turnéer

I juli 1999 havde succesen med singlen "Downfall" og Hatebreeder gjort det muligt for bandet at tage på turné i Japan sammen med de to bands Sinergy og In Flames. Turnéen varede tre dage, og livealbummet Tokyo Warhearts blev indspillet på turnéens to sidste dage i klub Citta i Tokyo d. 10. og 11. juli 1999.[30] Efterfølgende blev Tokyo Warhearts udgivet i oktober samme år. Første oplag blev udgivet i en speciel boks med 10 billedkort, der kunne give et indtryk af Children of Bodoms tur til Japan.[29] Senere i september tog bandet på en Europaturné som support for de tre svenske melodisk dødsmetal-bands Arch Enemy, Dark Tranquillity og In Flames.[29]

[redigér] Follow the Reaper (2000-2002)

[redigér] Single og Nordamerika-turné

Uddybende artikler: Hate Me! og Children of Bodoms turnéer

I februar 2000 gik Children of Bodom i studiet for at indspille singlen "Hate Me!". Singlen blev udgivet i maj, og solgte til platin i Finland.[31] Efterfølgende optrådte bandet med sangen til de finske festivaler Tuska Open Air og Ilosaari Rock.[31] Children of Bodom tog derefter for første gang til Nordamerika for at spille ved Milwaukee Metalfest, samt i Montreal, Canada.

[redigér] Follow the Reaper

Til deres næste studiealbum valgte Children of Bodom at benytte sig af Peter Tägtgrens Abyss-studie[32] i Sverige fremfor Anssi Kippo's finske Astia-studio, hvor de havde indspillet alle deres tidligere albums, inklusive demoerne som IneartheD. Bandet skrev otte nye sange til deres album, men mens de var i studiet besluttede de sig for, at der skulle være et ekstra nummer på, som de hurtigt komponerede og skrev sangtekst til.[32] Nummeret fik navnet "Kissing the Shadows". Indspilningen af albummet fandt sted mellem august og september 2000. Efter en masse titelforslag valgte bandet at give albummet navnet Follow the Reaper.[29] Det blev udgivet i 2001 og en musikvideo til sangen "Everytime I Die" blev indspillet af den finske instruktør Tuukka Temonen kort tid efter. Albumcoveret forestillede manden med leen i blå og var tegnet af den finske kunstner Sami Saramäki.

I september og oktober sluttede Laiho, Latvala og Raatikainen sig til Sinergy i andledning af deres anden Europaturné, Raatikainen kom som afløser for Sinergys oprindelige trommeslager, Tommi Lillman, da denne var forhindret i at spille på turnéen. Efterfølgende spillede Children of Bodom nogle koncerter i Finland og ville gerne slutte sig til Morbid Angel og Hypocrisy på X-Mass festivalsturnéen, der gik gennem Europa i december. Bandet valgte dog alligevel at trække sig ud da deres venner fra Hypocrisy gjorde det.[29]

[redigér] Hate Crew Deathroll (2002-2005)

I februar 2002 begyndte Children of Bodom at skrive sange til deres kommende album Hate Crew Deathroll. Indspilningerne startede i august, og albummet blev udgivet i januar 2003 i Finland. Det lå i toppen af de finske hitlister i tre hele uger og blev efterfølgende bandets første album som solgte til guld-status.

[redigér] "Hate Crew"

Titlen Hate Crew Deathroll henviser delvist til en intern joke i bandet. The "Hate Crew" (~"hadeholdet") består af Children of Bodom samt nogle af deres nære venner, deriblandt deres tourmanager, en roadie og Randy Blythe fra Lamb of God.[33] "Holdet" har eksisteret i længere tid (forkortelsen "COBHC" står bl. a. inde i Hatebreeders coverbrochure), men navnet blev først kendt for offentligheden ved udgivelsen af Hate Crew Deathroll.[33] Navnet har også været brugt flere andre steder, deriblandt "Hate Crew Deathlesson" som var en klumme Laiho skrev i guitarmagasinet Young Guitar i perioden juli-december 2006.[34] Alexi Laiho har akronymet COBHC tatoveret på sine knoer,[35] Seppälä har akronymet på sine basser[36] og, interessant nok, har Randy Blythe COBHC tatoveret på sin underarm.[37]

3. januar 2003 blev Children of Bodom valgt som "Årets finske band" ved Finnish Metal Music Awards afholdt i Tavastia Club i Helsinki, hvor alle finlændere kunne stemme.[38]

Bilen og olietønderne har været fast inventar til Children of Bodoms koncerter gennem længere tid. Det er uvist hvad de symboliserer.
Bilen og olietønderne har været fast inventar til Children of Bodoms koncerter gennem længere tid. Det er uvist hvad de symboliserer.

[redigér] Første verdensturné og Kuoppala forlader bandet

Children of Bodoms første verdensturné begyndte i 2003 og varede til slutningen af 2004. Turnéen havde mange udsolgte koncerter og udbredte bl. a. også kendskabet til bandet i Nordamerika. Midt under turnéen valgte guitaristen Alexander Kuoppala dog meget uventet at forlade Children of Bodom. Laiho har forklaret at der ikke var skænderier mellem dem i bandet, og at Kuoppala valgte at forlade bandet fordi han var træt af at turnere og leve på hoteller og i tourbusser.[20] Griffin's guitarist Kai Nergaard blev derfor af Alexi Laiho inviteret til som afløser for Kuoppala,[8] men takkede nej til tilbudet. Laiho's kollega fra Sinergy, guitarist Roope Latvala, trådte dog ind som midlertidigt medlem indtil der kunne findes en anden løsning.[39] Latvala havde sin debut i Moskva 16. august.[39]

[redigér] Are You Dead Yet? (2005- )

[redigér] Første ep og Are You Dead Yet?

Uddybende artikler: Trashed, Lost & Strungout, In Your Face og Are You Dead Yet.

Efter at have afsluttet verdensturnéen valgte Latvala at blive i bandet på fuld tid. Children of Bodom gik derefter i studiet og indspillede ep'en Trashed, Lost & Strungout og singlen "In Your Face" som indeholdt sange fra deres kommende album samt en ironisk coverversion af Britney Spears' sang "Oops!... I Did It Again". Sent i 2005 udkom deres album Are You Dead Yet? som indeholdt en anderledes musikstil end på deres forrige udgivelser.[40] Albummet havde mere simple og tungere guitariffs såvel som elementer fra industrial[40] og progressivt musik.[41] Det solgte til guld i Finland, og nåede førstepladsen på den finske hitliste, og blev nummer 17 i Japan.[11] Bandets næste udgivelse var en dvd-single fra sangen "In Your Face", som inkluderede musikvideoen, optagelser af bandet bag scenen og en liveoptagelse af sangen "Sixpounder" ved Wacken Open Air festival i 2004.

Alexi Laiho iagttager Janne Wirman (tv.) under en keyboardsolo til en koncert i Milano i 2006
Alexi Laiho iagttager Janne Wirman (tv.) under en keyboardsolo til en koncert i Milano i 2006

[redigér] Stockholm Knockout Live

Uddybende artikel: Stockholm Knockout Live.

Children of Bodoms næste projekt var en live-dvd. Til at instruere filmningen af koncerten kontaktede de Patric Ullaeus, som også tidligere havde instrueret videoen til nummeret "Thrashed, Lost & Strungout" (fra Are You Dead Yet?).[42] Koncerten, som blev spillet 5. februar 2006 i Fryshuset i Stockholm, blev udgivet på dvd'en Chaos Ridden Years - Stockholm Knockout Live 11. oktober 2006.[43] Udover livekoncerten ("Stockholm Knockout" - instrueret af Ullaeus) bestod dvd'en af en dokumentar ("Chaos Ridden Years"), som i 13 kapitler fortalte om bandet fra deres tidlige år og op til i dag,[43] samt alle Children of Bodoms officielle musikvideoer bortset fra videoen til "Needled 24/7".[44]

[redigér] The Unholy Alliance og Laiho's uheld

Uddybende artikel: The Unholy Alliance (turné).

I juni 2006 tog bandet med på The Unholy Alliance, hvor de blandt andre spillede sammen med Slayer, Lamb of God, Mastodon, In Flames og Thine Eyes Bleed. Dette var en af deres største turnéer hidtil. Turnéen gik gennem USA i juni og juli og gennem Europa oktober og november.

31. januar 2007 gled Alexi Laiho ved et uheld ned af en bowlingbane, og brækkede sin venstre skulder da han slog hårdt ind i væggen. Dette gjorde ham ude af stand til at spille guitar i 6 uger. Af denne grund måtte Children of Bodom aflyse deres første optrædender i 2007, og en festival hvor de skulle have været hovednavnet.[45]

31. marts 2007 blev Children of Bodoms officielle webside, cobhc.com, opdateret om Laiho's tilstand. Hans skulder er helet så meget at han vil kunne spille guitar uden nævneværdige problemer igen. Derudover blev der også skrevet at Children of Bodom allerede har skrevet flere sange til deres sjette album, og satser på at det vil kunne udgives senere i 2007.[45]

Children of Bodom vil erstatte Velvet Revolver på Monsters of Rock festivallen 2007, hvor de blandt andet vil spille på samme scene som Ozzy Osbourne og Megadeth.

[redigér] Musikalsk stil

[redigér] Uenighed om genre

Der er meget stor uenighed om Children of Bodoms genreklassifikation blandt fans og kritikere. Bandet spiller en ekstrem form for heavy metal som kendetegnes af et hurtigt tempo, meget teknik guitar- og keyboardspil, blast beats og Alexi Laiho's unikke vokal. Musikken kunne klassificeres som melodisk dødsmetal[35] på grund af tempoet, trommerne og den til tider 'gryntende' dødsmetal-vokal. Andre ser musikken som ekstrem power metal[1] på grund af keyboardeffekternes fremtrædende rolle på bandets tidlige album, samt den allestedsforekommende guitarsolo. Dog passer hverken tekster eller vokal ind i power metal-genren, men snarere som melodisk dødsmetal. Af andre mulige genrer kan nævnes melodisk black metal på grund af bandets "majestætiske" keyboard,[2][35] speed metal[1] på grund af det høje tempo, thrash metal[5][35] på grund af dets inspiratorer - specielt det finske thrash metal band Stone, eller neo-klassisk metal bl. a. grundet indflydelsen fra Yngwie J. Malmsteen - indflydelsen var specielt tydelig på deres første album, der med sange som "Lake Bodom" (fra Something Wild) og "Black Widow" (fra Hatebreeder) var præget af flere neo-klassiske guitarelementer, og derudover var sangen "Red Light in My Eyes, Pt. 2" (fra Soemthing Wild) bygget over Mozarts symfoni nr. 25.[11] De neo-klassiske elementer forsvandt dog gradvist, og på Are You Dead Yet? kan de slet ikke længere spores. På dette album er der i stedet flere elementer af progressiv metal.[46] På grund af den store uenighed om genre vælger mange blot at betegne musikstilen som "ekstremmetal".[6]

Laiho har dog udtalt at han foretrækker at kalde musikken for metal,[6] men at man kan kalde det hvad man vil - så længe man ikke kalder det power metal.[47]

[redigér] Temaer

Bandets musik og, specielt, sangtekster beskæftiger sig ofte med temaer som døden/manden med leen, personlige problemer, depression, vrede og Bodom-mordene.[1][35] Meget af dette bunder i sangskriver Alexi Laiho's barndom, hvor han blev systematisk mobbet og overfaldet af tre jævnaldrende.[35] De oplevelser fik det, med hans egne ord, til at "slå klik" for ham, og han begyndte at hade alt og alle, og blev ligeglad med om han levede eller døde. Samtidig begyndte han at tage stoffer og drikke jævnligt.[35]

En aften ved juletid i 1998 forsøgte Laiho at begå selvmord ved at tage 30 sovepiller og drikke en flaske whisky til.[35] Han blev i hast bragt på hospitalet, hvor han lå en uge i koma før han kunne genoplives.[16] Efter denne oplevelse begyndte Laiho langsomt at vende tilbage til verden, men det hadske og deprimerede livssyn afspejles stadig i sangteksterne. Dette reflekteres også af bandets "Hate Crew" samt deres officielle merchandise-forretning, "HateWear".

På deres seneste album har bandet skiftet til i stigende grad mere fjendtlige sangtekster (sange som "You're Better Off Dead" og "In Your Face") og mere enkel heavy metal.[40]

[redigér] Citater i sange

Flere af Children of Bodoms sange indeholder henvisninger til diverse film. Nogle af sangene indledes eller afsluttes med et citat, mens visse sangtitler også er inspireret af film:

  • Hatebreeders første sang, "Warheart", indledes med citatet "From now on we're enemies - you and I", hvilket er en henvisning til Alexi Laiho's yndlingsfilm Amadeus, hvor Antonio Salieri (spillet af F. Murray Abraham) siger det efter at have smidt et krucifiks på bålet.
    • Janne Wirman's hobbyband Warmen bruger ligeledes mange henvisninger til og citater fra Amadeus på deres første tre album.
  • Sangen "Needled 24/7", første nummer på Hate Crew Deathroll, afsluttes med citatet "Death? What do you all know about death?" - et citat taget fra filmen Platoon, hvor det blev brugt af Sgt. Bob Barnes, spillet af Tom Berenger.
  • Sangen "Bodom Beach Terror" (Hate Crew Deathroll) slutter med citatet "My pain is constant and sharp and I do not hope for a better world for anyone, in fact I want my pain to be inflicted on others. I want no one to escape" - den sidste sætning kan høres på starten af det efterfølgende nummer "Angels Don't Kill". Citatet stammer fra filmen American Psycho, hvor det bliver brugt af Patrick Bateman, spillet af Christian Bale.
  • Sangen "Follow the Reaper" fra albummet af samme navn starter med citatet "Death, be not proud, though some have called thee Mighty and dreadful, for thou art not so." Citatet stammer fra den engelske poet John Donnes værk Holy Sonnet X.
    • Samme sang slutter af med citatet "I was only 21 when I died." Dette citat kommer fra filmen Eksorcisten III, hvor det bruges af en ven af detektiven som spilles af George C. Scott.
  • Sangen "Taste Of My Scythe" fra Follow the Reaper starter med "..and rip and cut and mutilate the innocent. His friends, again and again and on and on...", som ligeledes er fra Eksorcisten III.
  • Sangen "The Nail" fra Something Wild starter med et lydklip fra første scene af horrorfilmen A Nightmare On Elm Street - 25 sekunder inde kommer et citat fra filmen Ben-Hur: "Your eyes are full of hate, 41. That's good. Hate keeps a man alive, it gives him strength."
  • Introen til Deadnight Warrior er taget fra tv-filmen Stephen King's It
  • Sangtitlen på "Punch Me I Bleed" er taget fra filmen Spider-Man 2.
  • Sangtitlen på "Angels Don't Kill" er taget fra filmen The Boondock Saints.

[redigér] Medlemmer

[redigér] Tidligere medlemmer

  • Alexander Kuoppala - Rytmeguitar (1993-2003)
  • Jani Pirisjoki - Keyboard (1995-1997)
  • Samuli Miettinen - Bas (1993-1995)

[redigér] Periodemedlemmer

  • Erna Siikavirta - Keyboard (1998)
  • Kimberly Goss - Keyboard (September 1998)

[redigér] Diskografi

Hovedartikel: Children of Bodoms diskografi

[redigér] Studiealbum

[redigér] Ep'er

[redigér] Dvd'er

[redigér] Opsamlingsalbum

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Fodnoter

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Encyclopaedia Metallum - Children of Bodom
  2. 2,0 2,1 2,2 All Music Guide: Children of Bodom
  3. 3,0 3,1 Metalstorm.ee: Children of Bodom biography
  4. All Music Guide: Something Wild
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 MTV.com: Children of Bodom biography
  6. 6,0 6,1 6,2 Brian D. Holland (25. januar 2007). Interview with Alexi Laiho. Modern Guitars Magazine. Hentet 7. juli 2007.
  7. 7,0 7,1 7,2 Aaron McKay (16. januar 1999). Wild Child: Interview med Alexi Laiho. Cronicles of Chaos.com. Hentet 7. juli 2007.
  8. 8,0 8,1 Scythes Of Bodom: Alexi Laiho
  9. 9,0 9,1 9,2 Voices From the Dark Side: Children of Bodom interview
  10. All Music Guide: Hate Crew Deathroll
  11. 11,0 11,1 11,2 Rockdetector: Children Of Bodom
  12. Murder Archives: Gold
  13. Murder Archives: Platinum
  14. Children of Bodom FAQs. COBHC.com.
  15. Scythes Of Bodom: Questions & Answers
  16. 16,0 16,1 16,2 Encyclopaedia Metallum: Read more about Children of Bodom
  17. 17,0 17,1 17,2 17,3 17,4 17,5 Murder Archives: Inearthed
  18. 18,0 18,1 Murder Archives: Ubiguitous Absence Of Remission
  19. Murder Archives: Talking of the Trees
  20. 20,0 20,1 Scythes Of Bodom: Alexander Kuoppala
  21. Murder Archives: Henkka Seppälä
  22. Murder Archives: Hidden keyboard solo
  23. Children of Bodom på virb.com
  24. Murder Archives: Towards Dead End
  25. 25,0 25,1 Murder Archives: Children of Bodom (single)
  26. Murder Archives: Children of Bodom (song)
  27. Murder Archives: Forevermore
  28. Scythes Of Bodom: Hatebreeder
  29. 29,0 29,1 29,2 29,3 29,4 29,5 29,6 29,7 29,8 Scythes Of Bodom: Children of Bodom Biography
  30. Scythes Of Bodom: Tokyo Warhearts
  31. 31,0 31,1 Murder Archives: 2000
  32. 32,0 32,1 Scythes Of Bodom: Follow The Reaper
  33. 33,0 33,1 Murder Archives: Hate Crew
  34. Murder Archives: Hate Crew Deathlesson
  35. 35,0 35,1 35,2 35,3 35,4 35,5 35,6 35,7 Jon Wiederhorn. Wild Boys: Interview med Alexi Laiho. Revolver Magazine. Hentet 16. juli 2007.
  36. Murder Archives: Henkka's basses
  37. Murder Archives: Randy Blythe
  38. Resultatet af Finnish Metal Music Awards 2003
  39. 39,0 39,1 Scythes Of Bodom: Roope Latvala, endlesswar.net
  40. 40,0 40,1 40,2 Are You Dead Yet?, amazon.com
  41. All Music Guide:Are You Dead Yet
  42. Murder Archives: Patric Ullaeus
  43. 43,0 43,1 Murder Archives: Chaos Ridden Years - Stockholm Knockout
  44. COBHC: Releases
  45. 45,0 45,1 COBHC: News
  46. All Music Guide: Are You Dead Yet?
  47. Peggy Tsui (22. november 2005). Interview With Alexi Laiho Of Children Of Bodom. Metalunderground.com. Hentet 7. juli 2007.
Children of Bodom
Alexi LaihoRoope LatvalaJanne WarmanHenkka SeppäläJaska Raatikainen
Alexander Kuoppala – Jani Pirisjoki – Samuli Miettinen
Diskografi

Album: Something WildHatebreederFollow the ReaperHate Crew DeathrollAre You Dead Yet?Children of Bodoms sjette studiealbum

Livealbum: Tokyo WarheartsChaos Ridden Years - Stockholm Knockout Live
Sange og ep'er

Children of BodomDownfallHate Me!You're Better Off Dead!Trashed, Lost & StrungoutIn Your Face

organisation