Racismeparagraffen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Overtrædelser af straffelovens særlige del | |
|---|---|
| § 114 | Terrorisme |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 140 | Blasfemi |
| § 203-4 | Hasardspil |
| § 216 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
| Rediger | |
Straffelovens § 266 b, også kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, indgår i Straffelovens kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser:
- § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
- Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
Bestemmelsen stammer fra 1939, hvor den blev indsat for at beskytte de danske jøder. Ordlyden blev ændret i 1971 ved indarbejdelsen af FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination. I 1987 blev paragraffen udvidet med seksuel orientering. I 1995 blev skærpelsen for propagandavirksomhed tilføjet i stk.2.
[redigér] Kritik
Paragraffen kritiseres for at være begrænsende for ytringsfriheden, især da den siden 1980'erne er blevet anvendt hyppigt. Kritikken bygger på en betragtning om, at der må være ubegrænset ytringsfrihed i alle offentlige anliggender, og 1) man alligevel næppe med forbud og straf kan tvinge folk til at hylde demokratiske værdier, 2) det kan være umuligt at sætte grænsen for, hvilke ytringer, der skal forbydes, hvis man først har accepteret, at der kan skelnes mellem acceptable og uacceptable meninger, 3) det næppe tjener demokratiet, at udemokratiske synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åben debat, idet de fleste af den slags synspunkter alligevel ikke kan stå for en nærmere efterprøvelse. Modargumentet er, at en ophævelse ville medføre, at det i princippet ville være tilladt at sige stort set hvad som helst om etniske grupper, og at der findes personer og grupper, der ville benytte sig heraf.
[redigér] Kendte domme
I 2002 blev Morten Messerschmidt og tre andre tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkepartis Ungdom idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266b. Dommen faldt i Retten i Hvidovre 11. oktober 2002 og blev stadfæstet i Østre Landsret 9. maj 2003. Anledningen var en annonce i bladet Studiemagasinet med teksten: ”Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”. De to redaktører af bladet blev hver idømt 5 dagbøder à 500 kr.
I 2001 anmeldte Landsforeningen for bøsser og lesbiske en folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti, Bruno Hollendsted, der havde udtalt: ”Homoseksualitet er en abnorm seksuel fejludvikling beslægtet med pædofili og nekrofili. Den slags forhold ligger hinsides tanken - ja end ikke laverestående primater etablerer sig i denne samlivsform...Jeg vil nok sige homoseksualitet er et handicap...” Anmeldelsen blev afvist af politimesteren i Ålborg og senere Statsadvokaten.
I 1990 blev Emmy Fomsgaaard tiltalt for i et læserbrev at have skrevet ”Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?….. Homosex er den ækleste form for hor.” Emmy Fomsgaard blev frikendt i både Retten i Skjern og Vestre Landsret, hvor dommerstemmerne dog var 3-3.[1]
[redigér] Færøerne
Den 15. december 2006 vedtog det færøske Lagting at tilføje seksuel orientering til § 266b i den færøske straffelov. Derved gennemførte man samme ændring som i Danmark i 1987. Der var hård debat om lovændringen i det færøske samfund, og stemmetallene havde tidligere stået lige i Lagtinget, men den endelige afstemning endte med 17 for, 15 imod.[2]
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/henvisninger
- ↑ Klaus Vollstedt: Bøsser er laverestående end aber, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, 25. marts 2002
- ↑ Forslag om ændring af Straffeloven, Tjóðveldisflokkurin, 12. marts 2007 (færøsk)

