George 2. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

George 2. af Storbritannien
George 2. af Storbritannien

George 2. (10. november 1683 - 25. oktober 1760) var engelsk konge fra 1727 til 1760. Han var den anden britiske monark af slægten Hannover, og den sidste konge der personligt førte hæren i krig.

Ligesom faderen var han stærkt tyskpræget, men kunne dog engelsk. Han accepterede i det store hele regeringens og parlamentets magt men prøvede jævnligt at gøre sine synspunkter gældende, således modarbejdede han energisk statsmanden William Pitt den Ældre, hvis syn på Hannovers underordnede rolle han afskyede. En del af hans regering domineredes af premierminister Robert Walpoles lange fredsperiode. Kongen døde under den sejrrige Preussiske Syvårskrig, hvor regeringen netop var ledet af William Pitt.


Han var lidenskabeligt interesseret i musik, og var Händels velgører og beskytter.


Britiske kongelige af
Huset Hannover

George 1.
Børn
   George 2.
   Prinsesse Sophie Dorothea
George 2.
Børn
   Prins Frederik
   Prinsesse Anne
   Prinsesse Amelia Sophie
   Prinsesse Caroline Elizabeth
   Prins Vilhelm
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Louise
Børnebørn
   Prinsesse Augusta Charlotte
   George 3.
   Prins Edvard August
   Prinsesse Elizabeth Caroline
   Prins Vilhelm Henrik
   Prins Henrik
   Prinsesse Caroline Mathilde
Oldebørn
   Prinsesse Sophie
   Prins Vilhelm
George 3.
Børn
   George 4.
   Prins Frederik
   Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prins Edvard
   Prinsesse Augusta Sophie
   Prinsesse Elizabeth
   Ernst August 1. af Hannover
   Prins August Frederik
   Prins Adolf
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Sophie
   Prinsesse Amelia
Børnebørn
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
   Victoria
   George 5, konge af Hannover
   Prins George
   Prinsesse Augusta
   Prinsesse Mary Adelaide
George 4.
Børn
   Prinsesse Charlotte
Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
Victoria

[redigér] Se også:

organisation