Jura (geologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Denne tidsperiode er en del af jordens historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden. Jura underindeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[1]
Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.
Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden.
[redigér] Planter og dyr
I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[2] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[3]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.
[redigér] Litteratur og kilder
- Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
- ↑ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
- ↑ De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
- ↑ De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.
| Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

