Jødisk mad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien
Jødedom

Skrifter

Tora · Tanakh · Mishna
Talmud · Jerushalmi · Bavli
Mishné Tora · Moré Nevukhim
Shulchan Arukh · Mappa
Sefer Jetzira · Bahir · Zohar
Haggada · Siddur

Mærkedage

det jødiske år
pesach · shavuot
tisha beav · selichot
rosh hashaná
yom kippur
sukkot · sheminí atzeret
simchat Tora · chanukka
tu bishvat · purim

Livscyklus

brit milah
pidjon habbén
zeved habbát
bar mitzva · bat mitzva

Gudstjeneste og bøn

Templet i Jerusalem
synagoge · minjan
Modé ani · Shemá Jisrael
toralæsning · Kaddish
Amida · præstesigningen
Kiddush · Birkat hammazon

Rituelle hverv

Rabbiner · Chazzan · Dajan
Gabbaj · Sofer · Sjochet

Dagligt liv

halakha · bet din
mad · kashrut · schæchtning
mikvé · tevila · sabbat
tallit · tefillin

Teologiske retninger

samaritansk · karaitisk ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk · renewal · humanistisk

Geografiske inddelinger

sefardisk · ashkenazisk
italkisk (bené Roma)
romaniotisk
mizrahisk · yemenitisk
Beta Esrael (etiopisk)
Bene Israel (indisk)
Jøder i Danmark

Ligesom på alle andre kulturelle felter er der gennem århundrederne udviklet adskillige traditioner inden for jødisk madlavning. Traditionerne afhænger meget af, hvilken geografisk region man betragter. Der er således også tale om en påvirkning af resten af samfundet.


[redigér] Mad til helligdagene

Mange jødiske retter knytter sig til bestemte helligdage. Her følger nogle tilfældigt valgte eksempler.

Der er tradition for at spise ostekage (og generelt mælkeprodukter) på helligdagen Shavuot, hvor man fejrer, at Torah blev givet til det jødiske folk. Torah er nemlig sød og god som mælk og honning.

Pesach mindes man slaveriet i og udgangen fra Egypten. Da denne fest altså markerer frihed (udgangen fra slaveriet), spiser man et stort festmåltid, der ofte indledes med æggesalat med saltvand. Saltvandet minder om de tårer, som jøderne græd i slaveriet.

Til Rosh Hashanah, nytåret, former man brødet rundt som et rundt år, og salt udelades fra bordet, eftersom året skal være sødt og ikke salt. Man spiser desuden gerne æble med honning (symbol for det runde år, som skal være sødt).

Chanukka har også sin egen madret: Dette er de små kartoffel-pandekager, "levivot". Mange spiser også sufganijot, egentlig berlinere.


[redigér] Ingredienser

Jødisk madlavning kommer ofte til udtryk i forbindelse med helligdagene eller blot shabbat. Dette skyldes, at man på disse dage - for at ære helligdagen/shabbaten - bruger lidt flere penge på mad end til daglig, og derfor gerne gør mere ud af maden. Det er gerne kød, man spiser, da mælke- og kødprodukter ifølge de jødiske spiselove kashrut, skal holdes adskilt (og kød anses så for at være finere end mælk).

organisation