Ribebrevet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ribebrevet (eller Ribeoverenkomsten) er en håndfæstning mellem den holstenske adel og den danske konge Christian 1.. Ribebrevet blev indgået den 5. marts 1460 i Ribe.
Den sidste slesvigske hertug og holstenske grev Adolf døde i 1459 barnløs. Slesvig var nu et herreløs dansk len og måtte egentlig igen tilfalde kongeriget. I stedet valgte den holstenske adel i 1460 den danske konge Christian 1. som hertug i Slesvig og greve i Holsten (imod bestemmelser i den saliske lov om arveret). For at sikre sig adelens støtte måtte kongen love at holde Slesvig og Holsten evig udelte sammen. Med Ribebrevet blev Holsten de næste 400 år knyttet til det danske monarki ved en personalunion. Kongen blev dermed tysk vasal i Holsten, mens Slesvig forblev som dansk len.
Ribebrevet blev skrevet på pergament i to eksemplarer. Kongens findes i Rigsarkivet, det holstenske med 18 vedhæftede sigiller (segl) ligger i det slesvig-holstenske landsarkiv på Gottorp Slot i Slesvig.
Ribebrevet kom til at spille en stor rolle i 1800-tallets nationale konflikt, da tyskerne ville forene Slesvig og Holsten i det tyske forbund. En adskillelse ville ifølge slesvig-holstenerne være et brud på Ribe-brevets bud om at holde hertugdømmerne sammen.

