Kolorektal cancer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kolorektal cancer
Klassifikation
Billede taget ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Der kan ses en stor svulst, der næsten fylder hele tarmvæggen.
SKS DC18-20
ICD-10 C18-C20


Kolorektal cancer er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Symptomer

Symptomerne ved kolorektal cancer er afhængige af tumorens placering. Generelt kommer symptomerne tidligere i sygdomsforløbet ved tumorer placeret i endetarmen, end ved tumorer placeret i tyktarmen. Symptomerne er ofte knyttet til afføringen og kan for eksempel være:

  • Ændringer af afføringens hyppighed og konsistens (diaré/forstoppelse)
  • Sortfarvet tjæreagtig afføring (melena)
  • Blod eller slim i afføringen
  • Fornemmelse af manglende tømning
  • Vedvarende maveproblemer
  • Blodmangel
  • Træthed
  • Vægttab
  • Madlede

[redigér] Patofysiologi

Moderat differentieret adenocarcinom i endetarmen.
Moderat differentieret adenocarcinom i endetarmen.

Kolorektal cancer udgår fra celler i slimhinden, der sidder på indersiden af tarmvæggen. I over 95% af tilfældene vil sygdommen være opstået i kirtelceller og derfor være af typen adenocarcinom. Man mener at sygdomen starter som adenomer, der danner såkaldte polypper, der senere udvikler sig til maligne tumorer. Denne udvikling forløber som regel over flere år, og det vil ikke være alle adenomer, der udvikler sig til tumorer. Om et adenom udvikler sig til en kræftknude er afhængigt af tre faktorer:

  • Størrelsen af adenomet
  • Den histologiske type af adenomet
  • Graden af celleforandringer i adenomet (Dysplasi)

Når cellerne har ændret sig til maligne celler, vil de begynde at vokse ind i tarmlumen og tarmvæggen. Kolorektal cancer metastaserer via lymfekar, blodkarene og metastaser findes oftest i leveren, men også lungerne, knoglerne og hjernen kan være sæde for metastaser.

[redigér] Årsager

Kolorektal cancer er en sygdom, der udløses af mange forskellige årsager. Risikofaktorer for kolorektal cancer kan være kostvaner med et højt indhold af fedt og et lavt indhold af fiber, rygning og alkohol. Desuden kan man være genetisk disponeret for at udvikle kolorektal cancer. Særligt genetisk disponeret er personer med Familiær adenomatøs polypose (FAP), da disse personer udvikler mange polypper, der er et stadie på vejen mod kolorektal cancer. Personer med Hereditær non polypose kolorektal cancer (HNPCC) er også genetisk disponeret til at udvikle kolorektal cancer. I Danmark er mennesker kendt med FAP og HNPCC registreret og de tilbydes regelmæssig kontrol for kolorektal cancer.

[redigér] Undersøgelser

Fleksibelt endoskop til kikkertundersøgelse af fx tyktarmen.
Fleksibelt endoskop til kikkertundersøgelse af fx tyktarmen.

Ved mistanker om kolorectal cancer bliver der iværksat en række undersøgelser. Den første undersøgelse vil næsten altid være en rektal eksploration, hvor lægen med en finger føler op i patientens endetarm. 2/3 af alle kræftknuder i endetarmen kan opdages ved denne meget simple undersøgelse. En kikkerteundersøgelse af endetarmen og det sidste stykke af tyktarmen (en såkaldt sigmoideoskopi) vil være den næste undersøgelse. Hvis man ikke finder noget ved denne undersøgelse, kan man foretage en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen, en koloskopi. Hvis man ved komplet kikkertundersøgelserne af både endetarmen og tyktarmen ikke finder nogle kræftknuder, betragtes diagnosen kolorektal cancer som udelukket. Finder man ved disse undersøgelser vævsforandringer, som kunne være maligne, udtager man en eller flere biopsier. Disse vil blive undersøgt ved mikroskopi. Kun hvis der findes maligne forandringer af cellerne ved mikroskopi, kan man stille diagnosen kræft. Efter diagnosen kolorektal cancer er stillet kan man foretage en endoskopisk ultralydsundersøgelse, for at få et indtryk af udbredelsen af tumoren. Desuden vil man foretage en ultralydsundersøgelse af leveren og en CT-scanning for at finde eventuelle metastasaer.

[redigér] Screening

En mulig måde at screene for kolorektal cancer er undersøgelse af afføringen for blod. Der findes let tilgængelige test for blod i afføringen, og man har i udlandet indført screeningsprogrammer for kolorektal cancer baseret på sådanne undersøgelser. Her bliver patienter over en, hvis alder tilbudt at få afføringen undersøgt for blod, hvis der findes blod i afføringen tilbydes så kikkertundersøgelse af tarmen. I Danmark har man gennemført forsøg med et lignende screeningsprogram i Københavns og Vejles amter, men det er endnu ikke indført på landsplan.

[redigér] Stadier

For at give en ide om behandlingsmulighederne og prognosen for patienter med diagnosticeret kolorrektal cancer stadieinddeler man tumoren efter forskellige systemer. Stadieinddeling går basalt set ud på at vurderer, hvor udbredt kræften er på diagnosetidspunktet. Til stadieinddeling anvender man to forskellige systemer, TNM-systemet og Duke's system.


[redigér] TNM-systemet

Ved TNM-systemet inddeles kræftknuden efter dens udbredelse, graden af lymfeknude metastaser og fjernmetastaser.

  • T
  • Tx Udbredning kan ikke vurderes
  • T1 Tumor i submucosa
  • T2 Tumor i tunica muscularis
  • T3 Tumor I perikolisk/perirektalt væv
  • T4 Tumor infiltrerer andre organer/peritoneum
  • N
  • N0 Ingen regionale metastaser (over 12 lymfeknuder)
  • N1 Metastaser i op til 3 lymfeknuder
  • N2 Metastaser i 4 eller flere lymfeknuder
  • N3 Langs kendt karstamme eller apikal
  • M
  • M0 Ingen fjernmetastaser
  • M1 Fjernmetastaser

[redigér] Dukes system

Dukes system er inddeler i fire stadier A,B,C og D. Disse stadier er baseret på graden af gennemvækst af tarmvæggen, og hvorvidt der er fjernmetastaser.

  • Dukes A Tumor findes kun i tarmvæggen
  • Dukes B Tumor er vokset gennem tarmvæggen
  • Dukes C Tumor med lymfeknudemetastaser
  • Dukes D Tumor med fjernmetastaser

[redigér] Behandling

Der er basalt set tre forskellige behandlingsmuligheder for kolorektal cancer, kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Valget af behandling er dels afhængigt af, hvor tumoren er placeret (tyktarm/endetarm), og hvor meget den har spredt sig.

[redigér] Kirurgi

Ved kirurgisk behandling forsøger man at skære tumoren ud af tarmen. Ønsker man at helbrede sygdommen, er dette naturligvis kun muligt, hvis kræftcellerne ikke har spredt sig til andre organer. Hvis tumoren kun findes i tarmvæggen fx som en polyp, kan man forsøge at fjerne den ved kikkertundersøgelsen af tarmen. Hvis tumoren er vokset gennem tarmvæggen må man fjerne hele det stykke af tarmen tumoren sidder i. De to ender af den tilbageværende tarm kan herefter sys sammen, hvorved der dannes en anastomose. Det kan være nødvendigt at vente med at sy de to tarmstykker sammen. Hvis man ikke syr de resterende tarmstykker sammen anlægges en stomi, hvor tyktarmen føres ud gennem bugvæggen og tømmes i en pose. Denne stomi eventuelt fjernes igen senere, med efterfølgende sammensyning af de to tarmender. Ved kræft placeret i endetarmen vil det ofte være nødvendigt med en blivende stomi, da man fjerne en stor del af endetarmen.

[redigér] Strålebehandling

Strålekanon til behandling af kræft.
Strålekanon til behandling af kræft.

Ved behandling af tumorer placeret i endetarmen kan man anvende stråleterapi. Strålebehandling anvendes ikke mod tumorer placeret i tyktarmen. Strålebehandling anvendes næsten altid i kombination med kirurgi, såkaldt adjuverende strålebehandling. Strålebehandlingen kan enten gives før operationen eller efter operationen. Ved strålebehandling før operationen forsøger man at gøre tumoren mindre ("down-staging") for derved at gøre den lettere at fjerne kirurgisk. Strålebehandling efter operationen kan anvendes, hvis der er tvivl om hele tumoren er blevet fjernet.

[redigér] Kemoterapi

Kemoterapi med cytostatika kan anvendes ved kolorektal cancere med metastaser til lymfeknuder eller andre organer. Kemoterapi anvendes som strålebehandlingen ofte i kombination med kirurgi. Kemoterapien gives som behandling efter operationen. Kemoterapi anvendes også hos patienter, der ikke kan tilbydes kirurgi, eller hos patienter med tilbagefald af kræftsygdommen. Oftest anvendes stoffet 5-fluoruracil i kombination med andre kemoterapeutika.


[redigér] Prognose

Dødeligheden i Danmark har ligget nogenlunde konstant over de sidste 20 år, og er i dag en af de højeste for lande i Europa. Prognosen for det enkelte tilfælde af kolorektal cancer er meget afhænigt af tumorens udbredelse og graden af spredning ved diagnosetidspunktet. Overordnet vil lidt under halvdelen af alle, der får stillet diagnosen kolorektal cancer, være i live efter 5 år. Ved tilbagefald af kolorektal cancer vil kun 10-20% kunne helbredes.


[redigér] Se også

Kræft
Tyktarmen
Endetarmen

[redigér] Kilder & henvisninger

www.cancer.dk
I. H. Clemmensen, K. H. Nedergaard & H. H. Storm, Kræft i Danmark - En opslagsbog, FADL's Forlag, 2006
Dansk Gastroenterologisk Selskab, Retningslinier for Diagnostik og behandling af kolorektal cancer.

organisation