Teheran

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sprogproblemer
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl eller uklare formuleringer. Artiklen bør revideres eller rettes kraftigt op.
Teheran
تهران
{{{mindrebillede1type}}} {{{mindrebillede2type}}}
[[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] [[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]]
Udsigt fra Jamaran, sydvest mod Elahiyeh, Jordan, og Shemiran distrikterne af Tehran.
Overblik
Land: Iran
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Mohammad Bagher Ghalibaf
{{{adminenhedtype1}}}: {{{adminenhed1}}}
Provins: Teheran Provinsen
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt: 1979
Postnummer: {{{postnr}}}
Demografi
{{{indbygtype1}}}: {{{indbyg1}}} ({{{indbyg1år}}})
 - Areal: {{{indbyg1areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Større by: 7.314.000 (anslået) ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: 10.000 pr. km²
Metroregion: 12.150.742
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +3:30 (IRST)
Højde OHO: 1.200 m.
Hjemmeside: http://www.tehran.ir
Oversigtskort
Teheran (Iran )
Teheran
Teheran
Teherans beliggenhed

35°41′N, 51°25′E

Koordinater: 35° 41′ N, 51° 25′ Ø

Teheran (تهران på persisk) er hovedstaden i Iran og hovedby for provinsen af samme navn. Pr. 2005 beboes selve byen af ca. 7,3 mio. mennesker - med omkringliggende forstæder ca. 12,15 mio.

Hovedbyen er desuden vigtig, da over halvdelen af landets industri er placeret her. Således produceres der her både elektronik, tekstil, cement og biler. Der dyrkes desuden en del sukker i området. Byen er også et førende center indenfor salg af tæpper og møbler.

Teheran er en spredt by ved foden af Alborz bjergene, med et enormt netværk af lande- og hovedvej uden sidestykke i vest Asien. Det er også centeret for landets jernbane netværk. Byen har talmæssige store museer, kunst centre, paladser og kulturelle centre.

I det tyvende århundrede, stod Teheran over for en stor migration af folk fra hele Iran, inklusive de etniske og religiøse minoriteter, såsom aserbajdsjaner, armenier, assyrer, kurder, mazandariner, jøder, bahai og zarathuster. Byen er fyldt med historiske moskeer, kirker, synagoger og zarathustriske ildtempler.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Etymologi

Der hører forskellige teorier til oprindelsen af navnet Tehrān.

Teherans officielle hjemmeside skriver at "Teheran" kommer af det persiske ord "Tah", hvilket betyder ende eller bund og "Ran", der betyder bjergskråning. Taget Teherans geografiske placering i betragtning, ved bunden af Alborzs bjergenes skråning, virker denne forklaring som den mest sandsynlige for oprindelsen af byens navn (دامنه ی بین دو کوه).

En anden teori bygger på at ordet "Teheran" stammer fra Tiran/Tirgan, "Boligen til Tir" (Tir er den Zarathustrianisme guddommelighed tilsvarende til den romerske guddommelighed Merkur). Den ældgamle parthiske by af Tiran var nabo til byen af Mehran ("Boligen til Mehr/Mithra", den Zarathustrianisme sol gud). De var begge blot landsbyer i forstaden af den store by Ray/Rhages. Mehran er stadig eksisterende og udgør en beboelsesdistrikt i Teheran, ligeledes er Ray, hvilket udgør den sydlige forstad af Teheran.

Den tredje Teori er at Teheran betyder "et varmt sted", modsat "et koldt sted" (eksempelvis Shemiran-en køligere distrikt i det nordlige Teheran. Nogle tekster omkring dette emne hævder at Teheran på persisk betyder "varm bjergskråning" (دامنه گرم).

[redigér] Historie

Toopkhaneh plads, Teheran, tidligt til midten af 1900-tallet.
Toopkhaneh plads, Teheran, tidligt til midten af 1900-tallet.
Tehrans Symbol, frihedstårnet Azadi fra 1971.
Tehrans Symbol, frihedstårnet Azadi fra 1971.
Khalvat Karimkhani.
Khalvat Karimkhani.

Udgravninger identificerer eksistensen af bopladser i Teheran helt tilbage til 6000 f.v.t.. Teheran var en velkendt landsby i det 9. århundrede, men var mindre kendt end byen Rhages, som blomstrede i nærheden i præ-[[mongoliet]perioden. I det 13. århundrede, flygtede mange af indbyggerne til Teheran, som følge af destruktionen af Ray af mongolerne. I nogle kilder fra mongolperioden er byen nævnt som "Rhages' Teheran". Byen er senere nævnt i Hamdollah Mostowfis Nuz'hat al-Qulub (skrevet i 1340) som en kendt landsby.

Don Ruy Gonzáles de Clavijo, en castiliansk ambassadør, var sandsynligvis den første europæer der besøgte Teheran i juli 1404, på sin ekspedition til Samarkand ( nu i Usbekistan) og den mongolske hovedstad.

Teheran blev residensen af safavid-herskerne idet 17. århundrede. Tahmasp I byggede en bazar og en væg og fire vagttårne rundt om byen. Teheran havde omkring 3000 huse tidligt i 17. århundrede. I 1702 blev Teheran invaderet af afghanere. Byen overvandt den indledende afghanske styrke, men blev slået ned af hovedstyrken og led voldsom under den afghanske okkupation fra 1723 til 1729. Nadir Shah befriede Teheran i 1729.

Tidligt i det 18. århundrede gav Karim Khan Zand ordre til at en palads, harem og en regeringskontor blev bygget i Teheran, formodentlig for at erklære Teheran til hans hovedstad, men senere flyttede han sin ledelse til Shiraz. Teheran blev endelig hovedstad af Persien i 1795, da Qajar kongen Agha Mohammad Khan blev kronet i byen.

Under 2. verdenskrig, gik britiske og sovjetiske tropper ind i byen. Teheran holdt Teheran konferencen i 1943, hvor den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, britiske premierminister Winston Churchill, og sovjetiske premierminister Josef Stalin deltog.

Efter krigen led byens ældre bevaringsværdige bygninger under Mohammad Reza Shah styre. Shahen troede på at ældgamle bygninger, som større dele af Golestan Paladset, Takieh-ye Dowlat, Toopkhooneh pladset (billede til højre) og andre ikke skulle være en del af en moderne by. De blev systematisk ødelagt og blev erstattet af bygninger der var moderne i 1950-60'erne. Beslutningen for at gennemføre dette bliver for tiden hovedsagligt set som en tåbelig fejltagelse, som har skadet den visuelle struktur af byen.

Den 8. september, 1978, førte demonstrationer mod Shahen til optøjer. Efter forlydende åbnede militæret ild mod den demonstrerende flok. Krigslov var indsat i kølvandet på den følgende revolution, fra 1978–79.

I løbet af 1980–88 Iran-Irak-krigen, var Teheran under repeterende Scud missil angreb og bombardement mod tilfældige beboelses- og industrimål indenfor byen, resulterende i tusindvis af civile tilskadekomne. Materiel skade blev hurtig repareret efter hvert angreb.

[redigér] Moderne Teheran

Borj-e Sefid (Den Hvide Tårn) in Pasdaran
Borj-e Sefid (Den Hvide Tårn) in Pasdaran

Frihedstårnet Azadi er den første seværdighed besøgende får øje på, når de ankommer fra Mehrabad International Lufthavn. Frihedstårnet er blevet en ikon for Teheran og en national symbol af Iran.

Teheran er plaget af forurening og har store trafikale problemer. Åndedrætslidelser, som for eksempel astma er almindelig udbredt. Teheran er blevet overfyldt i en sådan grad i det sidste årti, at regeringen har overvejet at flytte nationens hovedstad til en anden by, for at lette disse problemer, samt for at hjælpe til decentraliseringen af økonomien og befolkningen. Men fordi Irans økonomi og politik er så centraliseret, har millioner ikke andet valg end at bo og arbejde i Teheran.

Nogle af de vigtige museer er Irans Nationalmuseum, Sa'dabad Palads Komplekset, Glasvarer og Keramisk Museum af Iran, Irans tæppemuseum og Niavaran Palads Komplekset. Teherans Museum for Moderne Kunst byder på værker fra store kunstnere som Van Gogh, Pablo Picasso og Andy Warhol. Selv to malerier af Adolf Hitler bliver udstillet. Samlingen af malerierne blev udvalgt af den tidligere kejserinde Farrah Diba.

Den enorme Teheran International Messe organisere mange udstillinger. Dens bogudstillinger er især populære. Teheran er også sæde for Irans parlament (Majles). Derudover har Teheran verdens fjerdehøjeste fritstående bygning, Milad Tårnet.

[redigér] Milad Komplekset

Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Teherans Internationale Handel and Konvention Center, også kaldet for Milad Komplekset, er en af de største strukturer i Iransk arkitektur. Efter planen skulle den være færdig i slutningen af 2007. Komplekset indeholder verdens fjerdehøjeste tårn med flere restauranter, et femstjernet hotel, et konvention center, en handelscenter og en IT-park. Komplekset forsøger at svare til behovet for handel og business i den globaliserede verden af 21. århundrede ved at tilbyde faciliteter der kombinerer handel, information, kommunikation, konvention og akkommodation i et sted. Milad Tårnet forudsiges at erstatte symbolet af Teheran, frihedstårnet Azadi.

[redigér] Områder og Underafdelinger

Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA
Kort der viser beliggenheden af Teheran amt og byen Teheran i provinsen Teheran

Teherans amt grænser Shemiranat amt op mod nord, Damavand amt til øst, Eslamshahr, Pakdasht, og Ray amter til syd, and Karaj og Shahriar amter til vest.

[redigér] Økonomi

Omkring 30 % af Irans offentlige sektors arbejdsstyrke og 45 % af store industrielle firmaer ligger i Teheran og næsten halvdelen arbejder for staten. De fleste af de tilbageblevne arbejdere er fabriksarbejdere, detailhandlere og transportarbejdere. Få udenlandske firmaer arbejder i Teheran på grund af den islamiske regering og dens ringe relationer med vesten. Men før den islamiske revolution var mage vestlige firmaer aktive i denne region. I dag er der mange moderne industrier i byen, som omfatter bilproduktion, elektronik, våben, tekstiler, sukker, cement og kemiske produkter. Byen er også et førende center for salg af tæpper og møbler. Der er en olie raffinaderi i nærheden. Byen har to lufthavne, Mehrabad International Lufthavn og Imam Khomeini International Lufthavn. Teheran er stærkt afhængig af privatbiler, busser, motorcykler og taxa og er en af verdens mest bilafhængige byer i verden.

[redigér] Ekstern henvisning

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

organisation