Bøn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bøn indebærer direkte kommunikation i udøvelse af religion, med kontakt mellem den troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner. Bøn er ofte formet i ord, men kan også være ordløs kontemplation og kan udføres alene eller sammen med andre.
Bønnen kan have mange forskellige formål, f.eks. taksigelse, lovprisning, tilbedelse, klage, ønsker eller forbøn. Forskellige religioner og traditioner har udformet bøn på mange forskellige måder. Der findes obligatoriske bønner og andre særlige bønner med en speciel kraft og betydning.
Inden for visse religioner vender man sig imod et helligt sted under bønnen, for eksempel muslimer mod Mekka og bahá'íer mod Qiblih.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bønnen i Kristendommen
Bøn har til alle tider fundet sted i kristendommen. Fundamentet for den kristnes bøn udspringer af troen på en personlig Gud, der elsker mennesket og ønsker at kommunikere med det. Derfor ses bønnen som kommunikation/samtale mellem mennesker og Gud.
[redigér] Jesu lære om bøn
Den kristnes forbillede er Jesus, om hvem der ofte står, at han trak sig tilbage for at bede.[1]
Jesu lærer om bøn findes i særligt i Matt 6,5-15 og Luk 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af andre mennesker, men for at tale med Gud. Derfor bør man gå ind i sit kammer og lukke sin dør og der bede[2]. Det er hellere ikke mængden af ord, der afgøre om Gud hører bønnen, for jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før i beder ham om det[3], siger Jesus. Jesus lærte også sine disciple Fadervor, der er en enkelt bøn med forskellige centrale bønneled.
Derudover lægger Jesus i evangelierne ofte vægt på at viser, at Gud virkelig hører bønnerne og ønsker at opfylde dem. Han opfordre til udholdenhed i bøn og til ikke at blive trætte.
[redigér] Bøn i de kristne kirker
Bøn bliver praktiseret på meget forskellige måder fra person til person og fra kirkesamfund til kirkesamfund. De mere traditionelle kirke bruger i offentlig bøn ofte meget brug af liturgiske udformede bønne og andre faste bønne. Disse er ofte dannet gennem kirketraditionen eller har sin oprindelse fra Salmernes Bog, der findes i Det Gamle Testamente, og andre bibelske tekster. Særligt vigtigt er navnligt Fadervor og trosbekendelsen. Andre polpulærer bønner er Frans af Assis' bøn, Foucals bøn, Ave Maria, Marias lovsang m.m.
Udover de fast udformede bønner er også frie bønner vidt udbredte i alle kirker. Disse kan nogle steder stadig være meget officielle, mens de hos andre er jævne og ligetil som når man snakker til en ven eller familiemedlem. Bønnen afhænger typisk af omstændighederne, om det f.eks. er i liturgiske gudstjenester, i karismatiske kirkerkarismatiske forsamlinger, på bønnemøder eller personlig bøn i den bedendes eget rum eller i naturen.
Bøn afhænger også af den bedendes gudsbillede: Ses Gud for den kristne som en streng eller kærlig Gud. Som en far eller som dommer, som konge eller som tjener. Dette igen variere både fra person til person men også fra situation til situation.
[redigér] Indholdet af bøn
Bønnens indhold kan være meget forskelligt. Oftest tænkes der med bøn på de behov som den bedende ønsker at spørge Gud om. Det kan være lige fra åndelige emner som bøn om frelse og udholden og særlige emner der vedrøre gudsdyrkelsen, men også dagligdags ting som det daglige brød[4], den forsvundne nøgle eller hjælp ud af en vanskelige og lidelsesfyldt situation. Mange mennesker som ikke selv normalt bekender sig som kristne beder ofte bønne særligt i farlige situationer og vanskeligheder.
Bønnen kan dog også være meget mere: Bøn er også gudsdyrkelse og tilbedelse til Gud, for hvem han er, som den kærlige, almægtige og retfærdige Gud, og for hvad han har gjort og stadig gør. Derved bliver bønnen også hurtig til taksigelse, hvor den kristne erkende at alle gode gave den kommer ovenned.
Da syndserkendelse er så central for den kristne tro, er det naturlig for den bedende også at bede om tilgivelse for synd, udfra troen om at hvis vi bekender vore synder er han [Gud] trofast og retfærdig så han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed[5]
Forbøn for andre mennesker er i den sammenhæng også vigtig er har fundet sted, siden Paulus bad om forbøn og i kirkerne bedes der om forbøn ligefra kongehuset til syge og nødlidende[6]. Mange kirker særligt mere karismatiske beder med håndspålæggelse for syge og besatte med den tro, at Gud i Jesu navn kan give øjeblikkelig helbredelse.
[redigér] Bønnen i Islam
Islam har 5 daglige rituelle bønner (kaldet Salah eller salat (arabisk: صلاة)), som muslimerne ifølge islams regler er forpligtet til at udføre. Bønnen er en af sunni islams fem søjler, hvor særligt fredagsbønnen helst bør foregå i en moske.

