Frøslevlejren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frøslevlejren var en interneringslejr under besættelsen beliggende i Frøslev. Efter besættelsen hed lejren Fårhuslejren, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat. I dag hedder den Padborglejren, men er bedst kendt som Frøslevlejren.
[redigér] Under 2. verdenskrig
I 1943, da Danmark den 29. august brød med samarbejdspolitikken, indførte den tyske besættelsesmagt dødsstraf samt [deportation]] – eller i bedste fald langvarige fængselsstraffe – for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.
I marts 1944 blev det vedtaget at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland. Man håbede derved at forhindre deportationer til tyske kz-lejre.
Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte blev overført fra Horserødlejren.
Lejren havde dansk lejrledelse, og der var efter omstændighederne rimeligt gode forhold hvad angår mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev på den måde skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.
Ca. 12.000 danskere stiftede bekendskab med Frøslevlejren i de 9 måneder, den var tysk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til nazisternes kz-lejre. Af de deporterede omkom ca. 220.
Den svenske grev Bernadotte arbejdede for at få skandinaviske fanger ud af de tyske lejre. Samtidig blev der ført forhandlinger mellem det danske departementchefstyre og tyskerne. Som resultat af disse tiltag blev mange skandinaviske kz-fanger med busser hentet hjem fra Tyskland. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. I en periode boede nogle af de hjemvendte kz-fanger i Frøslevlejren. Heriblandt var nogle af de 1.960 danske politifolk, der den 19. september 1944 var blevet arresteret, og deporteret til Tyskland.
[redigér] Efter krigen
Efter befrielsen skiftede lejren navn til Fårhuslejren, som husede stikkere og andre landsforrædere i en årrække.
I november 1949 skiftede lejren igen navn til Padborglejren og var kaserne for den danske hær.
Fra 1968 til 1975 blev lejren brugt som kaserne og lager af Civilforsvaret (senere Redningsberedskabet) nu omdøbt til Beredskabsstyrelsen.
Lejren indholder i dag Dansk Røde Kors-museum, en efterskole, FN-museum, Redningsberedskabets museum og Frøslevlejrens museum og er en af de bedst bevarede interneringslejre fra 2. verdenskrig.

