Racisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Racisme refererer til overbevisninger, der fører til negativ forskelsbehandling af folk på basis af deres opfattede race, som i snæver forstand kun betyder biologisk race, men i bredere forstand også kan omfatte etnisk herkomst generelt og dermed også kultur og religion.
I den brede forstand af racisme er man dermed racist, hvis man kritiserer politiske grupper for deres holdninger, stillingtagen og politik, hvis man kritiserer gruppen under eet.[Kilde mangler]
Den nye, brede definition af racisme har således udvandet racismebegrebet - se også nedenfor. Begrebet racisme bruges idag som en paraply for mange andre begreber, der førhen har været brugt mere - fx. intolerance, chauvanisme, nationalisme mfl.
I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Definition
Begrebet racisme anvendes i dag ofte i bred betydning, hvor det omfatter alle negative ytringer mod en bestemt gruppe mennesker. Andre mener at udtrykket kun bør bruges snævert om en egentlig klassisk racelære, hvor en race opfattes overlegen eller underlegen i forhold til andre. Begrebets indhold defineres af UNESCO i Declaration on Race and Racial Prejudice 27 November 1978, artikel 2, 1) som følger:
“Any theory which involves the claim that racial or ethnic groups are inherently superior or inferior, thus implying that some would be entitled to dominate or eliminate others, presumed to be inferior, or which bases value judgments on racial differentiation ..."
[redigér] Sagen mellem Pia Kjærsgaard og Karen Sunds
En injuriesag i 2003 satte fokus på den korrekte definition af racisme. Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU blev i Radioavisen den 31. oktober 1999 spurgt om, hvordan Folkebevægelsen ville forholde sig til Dansk Folkeparti i den kommende kampagne om Euro-afstemningen. Hun udtalte: ”... og jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter, og det er jeg helt sikker på, at det vil være holdningen bredt i en kampagne.”
Karen Sunds blev dømt for ærekrænkelse i landsretten, men hun blev frikendt i Højesteret.
Højesteret lagde først og fremmest vægt på at udtalelsen havde karakter af en meningsytring i en politisk sammenhæng og henviste til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, der fastlagde vide rammer for ytringsfriheden i en politisk debat.[1]
Der blev også henvist til en udtalelse fra Dansk Sprognævn, som mente at racisme har en udvidet betydning i nutidig sprogbrug. Højesteret fandt den sidste af følgende definitioner berettiget i forhold til Pia Kjærsgaard:[2]
-
- som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
- som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
- som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.
Da retssagen ikke handlede om straffelovens "racismeparagraf", § 266b, blev Pia Kjærsgaard ikke "dømt for racisme", som det somme tider er blevet hævdet; derimod blev Karen Sunds frikendt for ærekrænkelse.
[redigér] Racelære
| Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
Teorien om at den såkaldt hvide race er øvrige mennesketyper overlegen blev først uddybet af Gobineau i 1800-tallet. I nazismens racelære var den kombineret med kraftig antisemitisme.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/henvisninger
- ↑ Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske, Mediejura/Center for Journalistik og Efteruddannelse
- ↑ Ugeskrift for Retsvæsen, 2003/44

