Kølvrå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener ikke denne artikel er bygget op som en encyklopædisk artikel. Du kan hjælpe ved at omskrive til konkrete redegørelser af fakta.
Ellers kan det komme på tale med en sletning af artiklen.
Kølvrå (Danmark2)
Kølvrå
Kølvrå
Kølvrås beliggenhed

KØLVRÅ


Jetbyen – miraklet på heden – byen med de kønne, unge fruer byen med de kønne, unge fruer – skatteydernes paradis - - . Sådan skrev aviserne engang om det nybyggede Kølvrå, der dengang i sine spæde barndom var landets mest omtalte by. Kølvrå blev grundlagt i 1950, da en lille flok håndværkere fra Flyvestation Karup stiftede ”Boligforeningen Granly” for at skaffe billige boliger tæt på deres arbejdsplads. Dengang var der sandede marker, grusgrave og småplantager , hvor Kølvrå ligger i dag, og det var den første danske by, der var planlagt helt fra grunden. På Polyteknisk Læreanstalt blev grundplanen grundplanen brugt som et skoleeksempel på en mønsterby med eksempelvis kurvede veje og T-kryds af hensyn til trafiksikkerheden. Torvet , der blev anlagt i 1953/54, var specielt ved at være landets første butikstorv , hvor forretningerne lå samlet, og hvor man ad en smal ”gågade” kunne gå fra den ene til den anden af de 12-13 butikker. Det var også noget helt særligt, at 99% af alle husstande i byen fik deres indtægt fra den samme arbejdsplads – flyvestationen, som de forretningsdrivende på anden hånd var afhængige af. Fradrag havde Kølvrå-borgerne i de billige lejeboliger ikke mange af, og skatteprocenten var landets laveste. I 1951 var den kun 3,5, og 8 år senere var den kommet op på 4,4. Dengang var Kølvrå ikke alene landets yngste by. Den havde også den laveste gennemsnitsalder. For kvindernes vedkommende var den helt nede på 20-25 år. Det blev snart nødvendigt at bygge en ny skole skole til de mange børn i byen, og aviserne kunne fortælle, at det var den eneste skole, som var lydisoleret lige så godt som Radiohuset for at dæmpe støjen fra de mange og larmende jetfly, der var et kendetegn for Kølvrå. Og skolen måtte udvides igen og igen. Da indbyggerantallet voksede og voksede, blev der bygget en jernbanestation til erstatning for det lille skur, man hidtil havde klaret sig med. I 1954 stiftedes endnu en boligforening, ”Ringkjøbing Amts Boligselskab”, og først i 70’erne kom der gang i det private parcelhusbyggeri. I 1973 fik byen Karup Kommunes første og eneste friluftsbad , der bruges flittigt hver sommer. I 1971 blev stationen nedlagt, og specialbutikkerne på torvet har måttet sande, at konkurrencen om kunderne er hård. Kølvrå skiller sig imidlertid stadig ud fra andre landsbyer ved at have så mange udlejningshuse i forhold til ejerboliger og ved sin mangel på huse fra før 1950. Det er i dag en stille og fredelig by, og dens beliggenhed tæt på Karup Å og lyngheden indbyder til trave- og cykelture i omegnen.

organisation