Shetlandsøerne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| SHETLANDSØERNE | |||
|---|---|---|---|
|
|
|||
| Hovedby | Lerwick | ||
| Areal | 1.466 km² | ||
| Befolkning - tæthed |
22.000 (2005) 15 inb/km² |
||
| Parlament UK | Alistair Carmichael | ||
| Parlament Skotland | Tavish Scott | ||
| Hjemmeside | Officie side | ||
| Antal øer | 32
|
||
Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en øgruppe på 32 øer placeret nord for Skotland, mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne. Det administrative center og eneste købstad er Lerwick, på hovedøen Mainland (Shetland) Det er mere end 500 år siden Shetlandsøerne blev overgik fra norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odeljordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skottere, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Økonomi
Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske pipe-lines fra oliefelterne Ninian und Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret.
Der har altid været en udpræget fiskeriøkonomi med laks sild og torskefiskeri. I 1990erne kom laksefarmerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre- og kvægavl.
Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret B&B og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne.
[redigér] Historie
- 3000 f.Kr. Shetlandsøerne har været beboet siden år 3000 f.Kr. Beboerne levede af kvæg- og agerbrug og anlagde megalitmonumenter.
- 2000 f.Kr. Fra omkring år 2000 før Kristus, (Bronzealderen), blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I Jernalderen blev der bygget mange stenhuse, en del af ruinerne er bevaret som f.eks Jarlshof, Blockhouses, Earthhouses, Ringforts, Rampart Forts, Souterrains, Wheelhouses og templer som Stanydale.
- 297 Romerne berettede i romerske skrifter om det keltiske folkeslag Pikterne
- 875 Efter at Harald Hårfager havde samlet Norge til et rige, flygtede mange af hans motstandere og en del af dem slog sig ned på Orkneyøerne og Hjaltland. Herfra drev de plyndringstogter mod Skotland og Norge. det resulterde i at Harald Hårfager samlede en stor flåde og annekterte både Orkneyene og Hjaltland.
- 890 Pikterne fortrænges af vikingerne, som kaldte øen Hjaltland. De etablerede sig med egne love og sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn.
- 900 I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent. De nordlige øgrupper inklusive Shetland blev hovedsageligt befolket af nordiske folkeslag
- 1468 Christian I var i pengenød, og da hans datter Margarete i 1468 blev forlovet med Jakob III af Skotland havde han ingen penge til datterens medgift. Uden det norske rigsråds vidende indgik han 8. september 1468 en kontrakt med Jakob III om pantsættelse af Orkneyøerne for 50 000 rhinske gylden og 28. maj 1469 Shetland for 8000 rhinske gylden. Christian I sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger
- 1472 Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni, men blev skotsk territorium 20. februar 1472 som følge af ægteskabet mellem Jakob 3. af Skotland og Margrete, datter af kong Christian 1. af Danmark, Norge og Sverige.
- 1700 Flere konger af Danmark-Norge forsøgte i løbet af 1600- og 1700-tallet forgæves at indløse øerne, men blev hver gang afvist.
Hansatiden
- 1707 Fra ca. 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via Hansabyerne i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamburg. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte 1707 da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længdevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.
- 1940 Under Anden Verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.
- 1978 åbnede Storbritanniens største olieeksporthavn Sullom Voe.
[redigér] Sprog
Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkney indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. Lavlandsskotsk og engelsk er de daglige sprog i nutiden.
[redigér] Geografi
[redigér] Øerne
- Bressayca. 350 indb. ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9 km lang og 5 km bred og har et areal på 28 km². Øen er træløs og højeste punkt 226 meter.
- East Burra 66 indb. ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6 km², 14 km lang, 1,5 km bred, let bakket og træløs.
- West Burra er en ø, der ligger sydvest for Mainland
- Fetlar har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på Yell og til Belmont på [Unst]]
- Fair Isle er en ø med 70 indb. mellem Orkney og Shetlandsøerne
- Foula ligger 26 km sydvest for hovedøerne
- Mainland (Shetland) 17750 indb. er Shetlandsøernes hovedø, med den eneste by Lerwick.
- Mousaer en lille ø øst for hovedøen Mainland, er ubeboet og kendt for sit rige fugleliv.
- Muckle Flugga en ubeboet ø nord for øen Unst, er bortset fra nogle rev, Storbritaniens nordligste punkt. 1854 blev de britiske øers nordligste fyrtårn bygget.
- Muckle Roe
- Noss er er en lille ø vest for Lerwick og øst for Bressay
- Out Skerries
- Oxna Oxna har areal 68 ha og er ubeboet.
- Papa Stour Papa Stour med fortidsminder fra norn-tiden.De 25 indbyggere bor på øens østside og lever hovedsagelig af kvægavl og turisme.
- Trondra
- Unst Øen har helt sit eget specielle præg, ruiner fra fortiden, sandstrande og stenede ødemarker
- Vaila
- Whalsay
- Yell
[redigér] Transport
Der er færge fra Skotland, Orkney, Tórshavn og Bergen og regelmæssig flyforbindele fra Sumburgh til Edinburgh og Aberdeen.
Internt forbinder færger og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.
[redigér] Litteratur
- Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.)
- Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto)
- Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0
- Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.)
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |

