Karl af Flandern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Karl af Flandern var dansk kongesøn og greve af Flandern år 1119 til 1127. Som søn af Knud den Hellige og Adela af Flandern tilhørte han både det danske og det Flanderske fyrstehus.

Han flygtede som barn sammen med sin mor, til Flandern efter mordet på Knud den Hellige i 1086

I 1119 blev Karl valgt til greve af Flandren. Eftertiden husker ham som Karl den Gode, idet han uddelte brød til de fattige. Under en hungersnød i grevskabet forhindrede han ridderskabet i at sælge korn til overpriser, en bedrif som kostede ham hans trone.

I 1127 bliver han myrdet i Sct. Donation kirke i Brugge af en sammensværgelse af riddere. William Clito af Normandiet hans fjende gennem mange år efterfølger ham som greve.

Karl bliver senere helgenkåret som martyr ligesom sin fader.


organisation