Botanik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskurides. Ordet kommer af (græsk botaníké [epistémé]: fra botáné = ”foderplante”), og det betegner et videnskabeligt delområde af Biologien, hvor man beskæftiger sig med undersøgelse af planteverdenen. Botanikken undersøger planternes livscyklus, deres stofskifte og vækst, deres opbygning og virkemåde, deres økologi og den økonomiske udnyttelse af dem. Ordet botanisk bruges til at betegne ting eller forhold, som har at gøre med planteriget eller beskrivelsen af det. Botanisk nævnes ofte sammen med eller i modsætning til zoologisk (om dyretiget) og mineralsk (om mineralriget).
Ofte regner man mykologien (svampelæren), lichenologien (læren om lav) og mikrobiologien (læren om mikroberne) med til botanikken, selv om disse videnskaber ikke beskæftiger sig med planter. Det skyldes en gammel tradition, som stammer fra, at botanikerne studerede alle organismer, der ikke blev klassificeret som dyr (der dengang alene var zoologernes domæne). Derfor studerede botanikere alle organismer, der fremstod som immobile, eller som var knyttet til et substrat.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Botanik i dag
Vores viden om livets mangfoldighed har resulteret i flere specialiserede forskningsgrene, som er skilt ud fra botanikkens område:
- Svampe bliver studeret i mykologi.
- Alger bliver studeret i fykologi også kendt som algologi.
- Mikrober som f.eks. bakterier, arker, protozoer og virus bliver studeret i mikrobiologi.
Organismer i de tre nævnte grupper — mest alger, svampe og mikrober — bliver ikke længere opfattet som en del af planteriget, men botanikere værdiger dem stadig opmærksomhed.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Litteratur
Ulla Dietl: Hvor kommer planterne fra - og hvem fandt dem? ISBN 8714298600

