Rosens navn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rosens navn er Umberto Ecos gennembrudsroman. Historien foregår på et italiensk kloster i 1300-tallet hvor den engelske franciskanermunk, og tidligere inkvisitor, William af Baskerville og hans lærling benediktinernovicen Adso fra klostret Melk i Østrig, er blevet hidkaldt for løse en mystisk mordgåde og arrangere et møde mellem de stridende fraktioner i den katolske kirke. Broder William er sin tids Sherlock Holmes og finder hurtigt ud af at skabene på klostret er fulde af skeletter og at mordene er forbundet med datidens storpolitik og kætterske ritualer. Udover Sherlock Holmes er William af Ockham en væsentlig inspirationskilde til William af Baskerville.
Bogen indeholder også en videnskabsteoretisk pointe: Den form for logisk slutning, som William af Baskerville demonstrerer mange gange i romanen, og allerede i første kapitel, hvor han kan slutte sig til at munkene leder efter at abbedens hest som hedder Brunellus, er hverken deduktion eller induktion, men det, som Charles Sanders Peirce har kaldt for abduktion, eller systematisk hypotesedannelse. På denne måde er bogen en introduktion til humanioras videnskabsteori og specielt til tegnteorien (semiotikken), som Eco har beskæftiget sig indgående med.

