Elektrokardiogram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Normalt EKG: Ét pulsslag varer fra første bues start til anden bues slut; selve hjertets slag udgøres af den høje akse
Normalt EKG: Ét pulsslag varer fra første bues start til anden bues slut; selve hjertets slag udgøres af den høje akse

Elektrokardiogram (forkortet EKG) er en kortlægning af hjertets spændingsforskelle. Kortlægningen foregår ved at der sættes en række elektroder forskellige steder på patientens krop, afhængig af hvilken vinkel hjertet skal måles fra. Normalt vil man enten tage en standard-afledning eller 12-punkt afledning. Ved en standard-afledning sættes der 3 elektroder på brystkassen, på: højre skulder, venstre skulder og under venstre kurvatur. Denne afledning bruges blandt andet til monitorering af rytmeforstyrrelser, f.eks. under operation.
Ved en 12-punkts afledning placeres der 10 elektroder på: en på hver håndled og fodryg, samt 6 elektroder over brystkassen i et bestemt mønster. 12-punkts EKG bruges til at understøtte diagnoser, f.eks. ved rytmeforstyrrelser (arytmier) eller brystsmerter.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Hjertets ledningssystem

Hjertets slag styres af et elektrisk impuls, som bevæger sig igennem hjertemusklen via nogle særlige ledningsbaner. Ledningsbanerne består af muskelfibre, som er specialiserede i at lede elektriske signaler.
Impulset bliver initieret af nervus vagus, som sender signaler fra hjernestammen. Ubredelsen starter i sinus-knuden, der er en samling af elektrisk ledende fibre i hjertets højre forkammer (atrier). Herfra udbreder impulset sig samtidig over til venstre forkammer og til AV-knuden. Impulset får her de to forkamre til at trække sig sammen og pumper derved blod ned i hjertekamrene (ventriklerne).
Impulset ledes herefter over AV-knuden (atrie/ventrikkel knuden), som fører det ved mod ventriklerne til det his'ske bundt, der er endnu en samling af ledningsfibre. Fra det his'ske bundt ledes impulset ned gennem purkinjefibrene i hjertemusklen (myocardiet). Purkinjefibrene er elektriske ledende muskelfibre, som har til formål, at få hjertemusklen til at trække sig sammen på den rigtige måde, så det foregår synkront. Når impulset ledes igennem purkinjefibrene trækker ventriklerne sig sammen og der pumpes blod ud i aorta (fra venstre ventrikkel) og til lungerne (fra højre ventrikkel).

Det er denne impulsudbredning, man kan måle på et EKG. Når impulset bevæger sig, skabes der en spændingsforskel, som kan måles via elektroderne. Når impulset bevæger sig imod en elektrode kommer der en tak opad og når den bevæger sig væk fra elektroden kommer der en tak nedad.
På et EKG, vil der være flere takker. Den første, P-takken, repræsenterer depolariseringen af hjertets atrier. Derefter følger det såkaldte QRS-kompleks, der repræsenterer depolariseringen af hjertets ventrikler og til sidst T-takken, der repræsenterer repolariseringen af ventriklerne. Repolarisering af atrierne går tabt på EKG, idet denne menes at foregå samtidigt med depolarisering af ventriklerne og derfor går tabt i QRS-komplekset


[redigér] Hvad bruges EKG til?

EKG bruges i sundhedsvæsenet til at få oplysninger om patientens hjerterytme, der kan være med til at opklare en eventuel sammenhæng mellem symptomer og hjertets funktion. Eksempler på dette er efter et akut myokardieinfakt, hvor der findes to grundlæggende typer i forhold til EKG: STEMI og Non-stemi. STEMI er generelt de største og står for ST-segment Eleveret MyokardieInfakt. Ved STEMI ses et tydeligt hævet plateau mellem S og T takken på EKG. Non-stemi er en type infakt, hvor der ikke ses eleveret ST-segment. I begge tilfælde vil der dog ses en dybere Q-tak, samt en omvendt T-tak.

Ved anstrengelsessmerter i thorax udsættes patienten for belastningsøvelse ved at denne placeres på en cykel, hvorefter vedkommende belaster hjertet, mens der optages EKG. Eventuelle hjerteproblemer, der kun manifesterer sig ved kraftig belastning, kan på denne måde registreres.

EKG er en ganske almindelig undersøgelse og kan for kardiologer og andre øvede også fortælle om hjertets placering og drejning i forhold til normalen. Ændringer i hjertets position ses ofte i forbindelse med overvægt, en tilstand, der kan være bidragende til hjerteproblemer


[redigér] Henvisninger

  • Hampton JR: "EKG -Let at se". Gyldensdals bogklubber, KBH 2000.
  • Nielsen O & Springborg A: "Anatomi og fysiologi - Ind under huden". Munksgaard Danmark, KBH 2002.


[redigér] Ekstern Link

http://www.ecglibrary.com/ecghome.html

Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation