Vandløb
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et vandløb kan være en bæk, en å eller en flod. Hvert eneste vandløb har et afvandingsområde eller et "opland", som det afvander. Dette opland er afgrænset af vandskel, dvs. højderygge ind mod andre vandløbs oplande. På sin vej mod havet vælger vandløbet den letteste vej, og derfor kan vandløb have udløb til både andre vandløb, søer, floder, moser, rismarker, mangrover, vandfald foruden havet.
Under sin langvarige gennemstrømning af landskabet vil vandløbet skære sig ned, sådan at højdeforskellen mellem udspring og udmunding bliver udjævnet. På de dele af løbet, hvor højdeforskellen er størst, bliver strømmen kraftig og nedskæringen i landskabet meget markant. På de flade strækninger bliver strømmen langsom, og løbet har en tendens til at øge sine slyngninger. Derved dannes mæandre med kraftige bugtninger og afsnørede floddele.
Hvis et vandløbs udløb til havet sker et sted, hvor der ikke er nævneværdigt meget tidevand, bliver mundingen forgrenet på en karakteristisk måde, som kaldes et floddelta (se f.eks. (Donau eller Nilen). Det samme vil ske på steder, hvor vandløbet møder store, flade landområder uden nævneværdigt fald. Det mangegrenede vandløb kaldes så et indlandsdelta (se f.eks. Okawango).
Hvis floden derimod har sit udløb, hvor tidevandsforskellen er kraftig, bliver mundingen tragtformet (se f.eks. Themsen eller St.Lawrence-floden).
Menneskeskabte kunstige vandløb er f.eks.: kanal, skibskanal, akvædukt, kloak.
En større dansk å er Gudenåen.
[redigér] Interesser
Her i landet er der en række grupper med interesse i landets vandløb.
- Landmænd har interesser i vandløb som steder, hvor de kan komme af med overskydende vand fra markerne, specielt i forbindelse med dræn.
- Miljøfolk har interesse i vandløb som levested for mange af landets dyr og planter.
- Vandløbene er en del af landskabet og har interesse som sådan.
- Vandløb kan være levested for fisk og har derfor også interesse for fiskere. Her i landet specielt i forbindelse med sportsfiskeri.
I administrationen må disse interesser ofte holdes op imod hinanden.
[redigér] Vandløbets faser
Det er meget gavnligt at tegne en tværprofil af det åløb man arbejder med. Hele vandføringen afhænger utroligt meget af hvordan denne tværprofil ser ud. F.eks. når man snakker om det der kaldes ”vandløbets faser”, så er der:
- Det øvre løb: Dette er typisk, hvor vandløbet starter. Her er tværprofilen et smalt løb, fx en V-formet dal. Der er ofte et stort fald, hvilket medfører en stor strømhastighed. Denne type løb skaber stor erosion og stor materialetransport.
- Det mellemste løb: Her er vandløbet bredere, og tværprofilen er formet som en U-dal. Vandhastigheden er her mindre, hvilket gør at erosionen er mindre og der aflejres materiale.
- Det nedre løb: Nu har vi at gøre med en ret stor dal. Strømhastigheden er meget lille, og vi ser en stor aflejring af alt materiale. Man kalder dette Delta-dannelse – der hvor vandet ender, inden det løber ud i havet.
[redigér] Se også
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

