Gosford Park
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Gosford Park | |
|---|---|
| [[Image:|200px|]] | |
| Originaltitel | Gosford Park |
| Genre | Drama |
| Instrueret af | Robert Altman |
| Produceret af | {{{producent}}} |
| Manuskript af | Julian Fellowes |
| Medvirkende | Kelly MacDonald Emily Watson Maggie Smith Kristin Scott Thomas Helen Mirren Alan Arkin Michael Gambon |
| Musik af | Patrick Doyle |
| Fotografering | Andrew Dunn |
| Klip | {{{klipper}}} |
| Distributør | USA Film |
| Udgivelsesdato | 7. november 2001 (England) |
| Længde | 137 min. |
| Land | England |
| Priser | Oscar for bedste originale manuskript |
| Sprog | engelsk |
| Budget | $15 mill. |
| Efterfulgte | ' |
| Fortsættes i | ' |
| på IMDb | |
| scope.dk | |
| på CinemaZone | |
| på danskefilm.dk | |
| på danskfilmogtv.dk | |
| DVD | {{{DVD}}} |
| VHS | {{{VHS}}} |
Gosford Park er en film af den amerikanske instruktør Robert Altman fra 2001. Der er formelt set tale om et kriminalplot på et engelsk gods i 1932, men mere vigtigt illustrerer filmen relationerne mellem mennesker blandt overklassen og deres tjenestefolk. Som sådan er der ikke egentlige hovedpersoner i filmen, selv om tjenestepigen Mary (spillet Kelly MacDonald) ofte er involveret i de små intriger og problemer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Handling
Filmen udspiller sig over en weekend på det engelske gods Gosford Park i året 1932. Værtsparret, Sir William McCordle (Michael Gambon) og Lady Sylvia (Kristin Scott Thomas), har inviteret deres enorme familie og vennekreds på jagtweekend. Således omfatter filmens persongalleri hele 44 talende karakterer.
Blandt de inviterede er Sylvias snobbede tante, grevinde Constance (Maggie Smith), der trods sin aristkratiske fremtræden er afhængig af Sir Williams økonomiske velvilje. Morris Weissman (Bob Balaban) er den homoseksuelle Hollywood-instruktør, der er i England for at researche forud for en kommende Charlie Chan film. Med sig har han filmstjernen Ivor Novello (Jeremy Northam) samt den mystiske yndling Henry Denton (Ryan Phillippe).
I underetagen holder tjenestefolkene til. Blandt de fremtrædende er tjenestepigernes overhoved Mrs. Wilson (Helen Mirren), butleren Jennings (Alan Bates), stuepigen Elsie (Emily Watson), Constances kammerpige Mary MacEachran (Kelly MacDonald) og Lord Stockbridges kammertjener Robert Parks (Clive Owen).
I begyndelsen skildres klasserne og miljøet samt nogle af problemstillingerne. Overhovedet i selskabet er Sir William, der har tjent en formue på krigen, og som flere af aristokraterne økonomisk er afhængige af, men som for de flestes vedkommende ikke er specielt begejstrede for.
Tjenestefokene har deres egen hakkeorden og lever gennem sladderen og intrigerne på øverste etage. Tjenestefolkene hører sladderen på øverste etage og bringer den videre til deres herrer og fruer samt de øvrige tjenestefolk – på Gosford er der altid en, der lytter.
Midtvejs i filmen sker der imidlertid et mord, og filmen ændrer karakter i retning af en krimi. Men den fremmødte politiinspektør Thompson (Stephen Fry) er noget af en parodi og får således ikke opklaret forbrydelsen. Mere end halvdelen af gæsterne har et oplagt motiv, men gennem sladderen på tværs af klasserne finder Mary, der ironisk nok er en af de yngste og mest uvante med selskabet, frem til løsningen, som hun dog ikke viderebringer til politiet. Jagtselskabet er slut, og livet går videre, næsten som om intet var hændt.
[redigér] Medvirkende
[redigér] Overklassen
- Michael Gambon - Sir William McCordle, en nyrig aristokrat, der nyder at kunne trække i snorene i sine omgivelser.
- Kristin Scott Thomas - Lady Sylvia, Sir Williams kone, meget yngre end han og ikke lykkelig i ægteskabet.
- Maggie Smith - Grevinde Constance af Trentham, Sylvias tante, der primært lever i kraft af sin aristokratiske baggrund, men økonomisk er i lommen på Sir William.
- Camilla Rutherford - Isobel, William og Sylvias datter.
- Natasha Wightman - Lady Lavinia Meredith, Sylvias søster.
- Tom Hollander - Anthony Meredith, Lavinias mand, der har forretninger med Sir William.
- Geraldine Somerville - Lady Louisa Stockbridge, Sylvias anden søster, der har giftet sig under sin stand.
- Charles Dance - Lord Raymond Stockbridge, Louisas mand, lever på sin status som krigshelt.
- James Wilby - Freddie Nesbitt, en livsnyder, der har giftet sig under sin stand for at få del i konens families penge, men som nu er træt af hende.
- Claudie Blakley - Mabel Nesbitt, Freddies kone, der ses ned på af de øvrige, bortset fra Ivor.
- Laurence Fox - Lord Rupert Standish, søn af en markis, der er interesseret i Isobel, primært for hendes penges skyld.
- Trent Ford - Jeremy Blond, Lord Ruperts ven.
- Jeremy Northam - Ivor Novello, Sir Williams fætter, berømt skuespiller fra Hollywood (en virkelig person).
- Bob Balaban - Morris Weissman, filmproducer, der følger med Ivor og laver research til sin kommende film.
[redigér] Tjenestefolk
- Alan Bates - Jennings, butler på godset.
- Helen Mirren - Mrs. Wilson, husbestyrerinden, der er perfekt til sit job.
- Eileen Atkins - Mrs. Croft, kok, der viser sig at være Mrs. Wilsons søster.
- Ryan Phillippe - Henry Denton, Morris Weissmans tjener, men afsløres som skuespiller på research og senere behandles med foragt af de øvrige tjenestefolk.
- Emily Watson - Elsie, stuepige, der har et forhold til Sir William.
- Richard E. Grant - George, lakaj.
- Clive Owen - Robert Parks, Lord Ruperts kammertjener, der viser sig at have forbindelse til andre af personerne.
- Derek Jacobi - Probert, Sir Williams kammertjener.
- Kelly MacDonald - Mary Maceachran, grevinden af Trenthams tjenestepige, der primært er blevet dette, fordi hun er ung og dermed billig i løn. Hun viser sig dog at være ganske kvik.
- Sophie Thompson - Dorothy, køkkenpige.
- Meg Wynn Owen - Lewis, Lady Sylvias tjenestepige.
- Teresa Churcher - Bertha, en buttet køkkenpige, der stiller sig seksuelt til rådighed for flere af mændene fra herskabet.
[redigér] Øvrige
- Stephen Fry - Inspektør Thompson, der er komisk og ganske uduelig.
- Ron Webster - Dexter, en mere kløgtig betjent.
[redigér] Filmens optagelse
Filmen blev optaget med to kameraer kørende i hver eneste scene for at undgå, at skuespillerne kom til at spille til kameraet. Samtidig var kameraerne konstant i bevægelse, nogle gange ganske langsomt.
Lyden blev optaget vha. skjulte mikrofoner placeret på hver skuespiller, hvilket var en teknik, Altman havde brugt siden sin film Et bryllup fra 1978.
Der er referencer til andre film i Gosford Park. Figuren Ivor Novello var en virkelig skuespiller, der efter succes i England fik en vis succes i Hollywood også. Som i filmen var Novello en glimrende sanger og komponist. Den film, som Weissman laver research til, kaldes Charlie Chan i London, og en sådan film findes faktisk med en historie, der foregik på et engelsk gods. Weissman er dog opfundet, og produceren til den rigtige film hed John Stone. Endelig har Gosford Park på flere punkter referencer til Jean Renoirs Spillets regler fra 1939, ikke mindst jagtscenen.
[redigér] Modtagelse
Filmen blev en stor succes for den aldrende Robert Altman, og han fik to af sine talrige Oscar-nomineringer for filmen. Han fik dog aldrig en Oscar for bedste instruktion eller film, men nåede at få en æres-Oscar i 2006 (han døde senere på året).
Filmen blev overdænget med Oscar-nomineringer: Bedste film, bedste instruktør, bedste kostumer, bedste kvindelige birolle (både Maggie Smith og Helen Mirren), samt bedste originalmanuskript. Det blev kun til en Oscar, nemlig Oscar for bedste originalmanuskript til Julian Fellowes. Det blev til adskillige andre nomineringer og vundne priser. I Danmark vandt filmen Robert for årets amerikanske film og blev nomineret til en Bodil-pris for bedste amerikanske film.
Økonomisk blev filmen også en dundrende succes med 41 millioner dollars i indtjening på et halvt år i USA alene. Også i Europa solgte filmen fremragende.

