Orangutang
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||
| Pongo pygmaeus (Linnaeus, 1760) |
|||||||||||||||||||
|
Orangutangers udbredelse
|
|||||||||||||||||||
|
|
Orangutangen (Pongo pygmaeus) er den eneste egentlige trælevende menneskeabe.
Navnet Orangutang stammer betyder "skovens menneske" på malaysisk (orang=menneske; utan=skov) og man mente engang at de var en slags mennesker, som godt kunne tale, men ikke gjorde det for at undgå at blive sat i arbejde.
De lever i regnskoven på Borneo og Sumatra
Højde stående: Han 140 cm - Hun 115 cm
Vægt: Han 60 - 90 kg - Hun 40 - 50 kg
Kønsmoden: 8 - 10 år.
Parringstid: Året rundt.
Drægtighedsperiode: 260 - 270 dage.
Antal unger: Normalt 1. Sjældent 2. Ungerne ammes i 2 - 3 år, men får i løbet af 1. leveår gennemtyggede frugter og grøntsager.
Levetid: Op til 35 år i naturen. I zoologiske haver er den ældste registrerede orangutang 56 år.
Social adfærd: Voksne hanner lever alene. Hunner lever sammen med unger. Ungerne kan være yngre og ældre søskende.
Føde: Tropiske frugter, blade, skud, bark, insekter og æg. Er i stand til at æde umoden frugt, hvilket giver dem en fordel, frem for andre frugtædere. Orangutanger bruger grene til at få fat i myrer og termitter.
Armene hos en orangutang kan have en rækkevidde på op til 250 cm.
Der findes to underarter af orangutang, der lever på henholdsvis Borneo og Sumatra.
Bestanden af Borneo orangutang er faldet meget og det anslås, at der i dag er mellem 10.000 og 15.000 dyr.
[redigér] Klassifikation
Slægt: Pongo
- Pongo pygmaeus
- Pongo pygmaeus abelii (Sumatra orangutang)
- Pongo pygmaeus pygmaeus (Borneo orangutang)
Andre klassifikationssystemer har Sumatra orangutangen som en art, Pongo abelii.

