Motorveje i Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er, pr. 1. februar 2007, 1070,51 km motorvej i Danmark, fordelt på 1021,57 km statsveje, 7,62 km, kommunale veje og 41,32 km private (Sund og Bælt A/S).
[redigér] Motorvejenes navne
Vejdirektoratet har navngivet de danske motorveje:
[redigér] Motorvejsnumre
De danske motorveje er nummereret som europaveje, primærruter og sekundærruter.
| Europaveje | ||||
|---|---|---|---|---|
| Nummer | Strækning | Navne | Kommentar | |
| E20 | Øresundsbroen - Storkøbenhavn - Køge - Kolding - Esbjerg | Øresundsmotorvejen Amagermotorvejen Køge Bugt Motorvejen Vestmotorvejen Fynske Motorvej Taulovmotorvejen Esbjergmotorvejen |
||
| E39 | Hirtshals - Aalborg | Hirtshalsmotorvejen | ||
| E45 | Frederikshavn - Aalborg - Århus - Kolding - Frøslev | Frederikshavnmotorvejen Nordjyske Motorvej Østjyske Motorvej Sønderjyske Motorvej |
||
| E47 | Helsingør - Storkøbenhavn - Køge - Eskilstrup - Sakskøbing - Rødby | Helsingørmotorvejen Motorring 3 Køge Bugt Motorvejen Sydmotorvejen |
Strækningen Eskilstrup - Sakskøbing er under opgradering fra motortrafikvej til motorvej |
|
| E55 | Helsingør - Storkøbenhavn - Køge - Eskilstrup - Gedser | Helsingørmotorvejen Motorring 3 Køge Bugt Motorvejen Sydmotorvejen |
||
| Primærruter | ||||
|---|---|---|---|---|
| Nummer | Strækning | Navn | Kommentar | |
| O4 | Ishøj - Ballerup | Motorring 4 | O4 går som 4 sporet almindelig vej videre til Lyngby | |
| 9 | Odense - Svendborg | Svendborgmotorvejen | Strækningen Odense - Kværndrup (19 km) blev officielt åbnet i Ringe lørdag den 16. september 2006 kl. 11:21 af trafikminister Flemming Hansen. Strækningen Kværndrup - Stenstrup åbner i 2007, og den sidste etape, Stenstrup - Svendborg, forventes at åbne i 2009 | |
| 15 | Djursland | Djurslandsmotorvejen | Motorvejen mellem den eksisterende motorvej ved Skødstrup og afkørsel Århus N på E45 er under konstruktion og åbner over to etaper i 2008 og 2009. En motorvejsringvej omkring Århus er dermed etableret. | |
| Århus – Herning | Herningmotorvejen | Strækningen Låsby- Silkeborg - Bording er under konstruktion. Åbningsåret er planlagt til 2016 for hele strækningen | ||
| 16 | Brønshøj – Ullerød | Hillerødmotorvejen | Strækningen Allerød - Ullerød anlagt kun som motortrafikvej. | |
| 18 | Herning - Vejle | Midtjyske Motorvej | Under konstruktion og forventes færdiggjort i 2012 | |
| 19 | Østerbro - Hørsholm | Helsingørmotorvejen | ||
| 21 | Vigerslev - Sonnerup | Holbækmotorvejen | Strækningen Vig - Sonnerup anlagt kun som motortrafikvej. Strækningen Tuse Nord - Vig er under anlæg som motortrafikvej måske som motorvej. | |
| Sekundærruter | ||||
|---|---|---|---|---|
| Nummer | Strækning | Navn | Kommentar | |
| 201 | Lyngby - Virum | Lyngbymotorvejen | ||
| 501 | Hørning - Viby N | Århus Syd Motorvejen | ||
| "Nummerløse" motorveje | ||||
|---|---|---|---|---|
| Nummer | Strækning | Navn | Kommentar | |
| Ringvej 3 - Motorring 4 | Frederikssundmotorvejen | |||
[redigér] Start på anlæg af den første motorvej
I 1941 blev der, efter henvendelse fra den tyske besættelsesmagt, vedtaget en lov om "tilvejebringelse af en Jernbane- og Automobilfærgefart over Femern Bælt, udgaaende fra Rødby Havn med tilhørende Jernbaneforbindelser".
Samtidig vedtog man at bygge motorvej fra Rødbyhavn via Maribo til Sakskøbing.
Arbejdet med strækningen blev officielt sat i gang d. 14. september 1941, da minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen tog det første spadestik. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå.
I 1963 blev færgelinjen Rødbyhavn-Puttgarden mellem Tyskland og Danmark indviet og knap 5 km motorvejstrækning, som var påbegyndt i 1941 på Lolland, blev bygget færdig, for at tilslutte til færgelejet. Senere blev hele den oprindelige strækning forbi Maribo og Sakskøbing færdigbygget med en samlet længde på 18,5 km.
I dag indgår Fugleflugtslinjen som en del af E47.
[redigér] Danmarks første færdige motorvej
I 1942 blev "Lov om Anlæg af Motorvej vest om København samt Udbygning af Hørsholmvej som Motorvej" vedtaget.
I 1946 gik arbejdet i stå og først i 1954 vedtog staten en ny anlægslov.
"Hørsholmvejen" blev indviet 23. januar 1956 og gik fra Jægersborg til Brådebæk.
Arbejdet med vejen var allerede påbegyndt i 1938 af Københavns og Frederiksborg amter. Projektet var tænkt som beskæftigelsesarbejde.
[redigér] Danmarks eneste Motorgade
Lyngbymotorvejen som nu er den sydligste del af Helsingørmotorvejen blev bygget som en motorgade, som et forsøg på at indføre denne type motorvej i danmark.
En motorgade er en motorvej ude af niveau med gaden (nedgravet) og med en lokalvej på hver side til lokaltrafikken.
Fordelene:
- Nedsætttelse af støjen fra motorvejen
- udsynet med ikke at kunne se bilerne suse forbi heletiden
- sikkerheden ved ulykker på motorvejen
- sikkerheden for at deres børn de ikke kunne komme ud på motorvejen
- lokalevejen ville være som en almindelig villavej, så børnene kunne lege på vejen.
Man opgravede den 4 sporet hovedlandevej lyngbyvejen, så den nye motorvej kom ned i 4 meters dybde fra gade niveau. Alt imens skulle trafikken på den meget stærkt trafikkerede vej forløbe unden problemer. Det tog dem tog mange år at få nedgravet vejen ca 9 år.
Planen var at man skulle have fortsat at have nedgravet hele lyngbyvejen og videre ned af jagtvej men disse planer blev skrinlangt pga. meget stor modstand mod nedrive huse samt at få flere biler ind i city.
[redigér] Motorvejsnettets opbygning
[redigér] Drømmen om "Det store motorvejs-H"
I 1936 præsenterede nogle af de førende entreprenør- og ingeniør-firmaer i Danmark og Sverige en plan om et motorvejsnet, der i høj grad lignede det nuværende store H, dog uden forbindelsen til Helsingør. Anden verdenskrig satte umiddelbart en stopper for overvejelserne, men på Lolland gik man i gang med byggeriet.
Senere blev drømmen blev dog ændret til til også at indeholde Helsingør.
Drømmen var et motorvejsnet der gik som et H fra (Helsingør - Rødbyhavn) og fra Køge - Kolding og fra Aalborg - Grænsen.
[redigér] J. Humlums midtjyske linjeføring
Professor i geografi J. Humlum foreslog i 1961 at motorvejen på langs af Jylland skulle anlægges i midten af halvøen, idet han antog
at anlæggelsen af et sammenhængende motorvejsnet vil have en afgørende værdig for vort samfunds fremtidige udvikling, dets produktion, eksport og hele økonomiske og sociale standard
.
Humlums teori var, at en motorvejs anlæggelse ville medføre en udvikling af erhvervslivet i vejens nærhed, og en sådan udvikling var mere tiltrængt op gennem Midtjylland end i Østjylland. Desuden ville de lavere jordpriser gøre projektet billigere for staten.
Dette princip, antikustprincipen, brugtes da de svenske jernbaner byggedes i 1800-tallet. Det anses idag for at have været et dårligt princip.[Kilde mangler]
Hensynet til den eksisterende erhvervsstruktur vejede dog tungere for de bevilgende myndigheder, som valgte den østlige linjeføring. Igen 2007 er en midtjysk motorvej blevet foreslået, nu som aflastning af den kraftigt trafikerede strækning mellem Randers og Kolding.
[redigér] Storebælt
I 1957 blev bilfærgelinjen Halsskov - Knudshoved indviet. Indtil da blev bilerne fragtet over Storebælt af jernbanefærgerne mellem Korsør – Nyborg. Om sommeren var der med meget lange køer.
Følgende tilsluttende motorvejstrækninger blev også inviet
- Knudshoved - Nyborg Vest.
- Halsskov - Vemmelev.
Efter omkring 100 år drøftelser var tiden nu kommet til Storebælt. Man havde indset, at færgerne Halsskov - Knudshoved var meget hårdt belastede med at fragte biler over Storebælt. Derfor besluttede man i 1986 at bygge Storebæltsbroen som åbnede endeligt i 1998.
Begge færgelinjer blev nedlagt kort tid efter indvielsen af Storebæltsbroen i 1998.
[redigér] "Det store Motorvejs-H" bygges færdigt Part 1
I 1976 blev det besluttet for at spare penge, at kun det "Det lille motorvejs H" skulle bygges, dvs. at der skulle ikke bygges nogle nye motorveje nord for Århus.
[redigér] Byggekrise i "Det store motorvejs-H"
I 1982 stoppede motorvejsbyggeriet helt op, som følge af den meget store økonomisk krise i Danmark.
Byggeriet af "Det store motorvejs-H" blev straks i stå og ifølge flere beslutningstagere blev det måske aldrig startet igen.
I kriseårene måtte man dog nødtvunget, færdiggøre efter allerede indgået aftalte kontrakter og nåede at åbne få strækninger
-
- Fynske Motorvej (Odense Vest - Langeskov)
- Sydmotorvejen (Udby-Eskilstrup)
- Sydmotorvejen Farøbroerne
- Sydmotorvejen (Sakskøbing-Eskilstrup) kun som motortrafikvej
[redigér] "Det store Motorvejs-H" bygges færdigt Part 2
I 1986 blev bygning af Storebæltsbroen vedtaget. Denne beslutning var redningen for færdigørelsen af "Det store Motorvejs-H".
I 1990 opdagede man i Folketinget at det var meget pinligt at indvie en Storebæltbro til 20 mia. og samtidigt så ikke have færdigbygget de meget store huller i "Det store motorvejs-H", pga. meget stor pengemangel.
Så der blev meget lynhurtigt fundet penge til at få bygget de sidste meget store huller i "Det store motorvejs-H".
[redigér] "Det store Motorvejs-H" bygges færdigt Part 3
Ialt sin iver for at få færdigbygget de sidste meget store huller i motorvejs H'et, glemte man i 1994, en lille strækning på 6,3 km (Størvring - Bronderup) midt i det hele.
Strækningen nåede lige at blive færdig til åbningen af storebæltsbroen i 1998.
[redigér] "Det store motorvejs-H" bygges færdigt Part 4
I foråret 2005 påbegyndte man endeligt arbejdet med at udbygge motortrafikvejen (Sakskøbing-Eskilstrup) til rigtig motorvej.
I 2007 sidst på året, ville "Det store motorvejs-H" først endeligt være færdigt, efter 50 år's bygning og plannings arbejde.
[redigér] Udvidelser af Motorvejs nettet
- Øresundsforbindelsen 2000
- Hirtshalsmotorvejen (Aalborg N - Hirtshals) 2004
- Frederikshavnmotorvejen (Aalborg N - Frederikshavn) 2000
- Djurslandsmotorvejen (Århus NV - Djursland) 2009
- Svendborgmotorvejen (Odense SØ - Svendborg) 2009
[redigér] Udvidelse af motorveje
- Danmarks første motorvej Jærgersborg-Brådebæk fra 4 til 6 spor 1997
- Køge Bugt Motorvejen (Ringvej 3 - Avedøre) fra 4 spor til 6 spor 2004
- Køge Bugt Motorvejen (Hundige - Greve Syd) fra 6 til 8 spor mellem 2008.
- Motorring 3 (Jærgersborg - Holbækmotorvejen fra 4 til 6 2008
- Holbækmotorvejen (Roskilde V - Fløng) fra 4 til 6 spor 2012
- Midtjyske Motorvej (Vejle N - Herning S) 2012
- Herningmotorvejen (Bording - Låsby) Under planlægning af linieførningen
[redigér] Fremtidens ønsker
Sjælland
- Fuldføre Motorring 4 (Ballerup - Lyngby)
- Fuldføre Frederikssundmotorvejen ( Ballerup - Frederikssund)
- Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra 6->8 spor (Køge - Greve Syd)
- Ny motorvej Motorringvej 5 (Køge - Kokkedal)
Fyn
- Udvidelse af Fynske Motorvej fra 4->6 spor (Lillebæltsbroen - Blommenslyst)
Jylland
- Udvidelse af Vejlefjordbroen fra 4->6 spor
- Fuldføre Midtjyske Motorvej (Vejle - Herning)
- Ny motorvej Sønderborgmotorvejen (Sønderborg - Kliplev)
Broer
- Ny motorvejsbro over Kattegat (Sjælland - Jylland via Samsø)
- Ny motorvejsbro til Tyskland (Rødbyhavn - Puttgarden)

