Kinas kultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen.
Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Kultur I Kina har de en meget krydret og anderledes mad, end den vi spiser her i Danmark. Vi spiser forskellige ting til vores kød, fx kartofler, ris eller pasta. Men i Kina spiser man stort set ris hver dag, dog er tilbehøret forskelligt og krydret med forskellige krydderier. I Kina spiser de også med pinde – ”kinesiske pinde”, som vi også kender til her hjemme i Danmark. Deres morgenmad er også meget anderledes, en kineser vil kigge meget hvis han fik serveret ”corn flakes” med mælk på. De vokser med respekt for sig selv, drikker aldrig mælk, det mener de er til børnene. Morgenmad står på fx stegte pandekageagtige brød eller dampkogte hvedemelsboller. I byerne køber man sin morgenmad på gaden, på vej til arbejde. Til middagsmad køber arbejderne deres mad på fabrikken, og det bliver udleveret i små blikdåser, som består af: en portion ris med kødstrimler eller grøntsager eller en portion suppe med nudler og brød kan købes ved siden af. Aftensmaden laver familien selv. Nogle har ikke noget køleskab, så derfor må de handle ind hver dag, og det foregår i de små private markeder, eller i de statsdrevne supermarkeder. Wok’en kender vi også til her hjemme i Danmark, og det er noget som kineserne bruger tit til at lave deres mad i. De lynsteger kød, fisk eller skaldyr i wok’en.

Kineserne har en fridag om ugen, og det er søndag. Det er dog ved at ændre sig til to dage, ligesom vi har i Danmark og mange andre lande i verden. Skolebørn har to ferier, en om sommeren og en om vinteren, og det er sjældent at de voksne har regelmæssige ferier. Men når familierne så har ferier, er der ofte ikke særlig mange penge til at rejse rundt for, så ferierne foregår med i eller tæt på deres hjem. Nogle rejser dog rundt og oplever nye sider af Kina og naturen, som de ikke havde set før. Det er for det meste de rigere familier. I fritiden laver kineserne mange forskellige ting, nogle ser fjernsyn og bruger mange timer foran den. Men i de store byer hvor familierne bor i små lejligheder, er man tit udenfor og besøger den nærmeste park, da mange ikke har sin egen have. Ude i parkerne snakker de, spiller kort, gør gymnastik eller går en tur. Nogle steder er der også en sø, så man kan tage en sejltur. Der er også underholdning, som sangere og trylleshows. Rundt omkring er der små boder hvor man kan købe lidt snacks eller drikkelse. Nogle tager også hen og besøger det nærmeste tempel, eller bjerg. Mange steder hører de traditionel kinesisk musik eller opera, men mange af de unge kan bedst lide at høre pop på de nærliggende diskoteker, hvor de synge karaoke. Kineserne kan også godt lide at gå i biografen eller operaen. Kineserne elsker også sport og det er ofte sport hvor man ikke behøver man redskaber for at dyrke den, de mest populære er volleyball, bordtennis, badminton, gymnastik eller atletik. Den vigtigste officielle højtid i Kina, er den kinesiske nytårsfest i januar eller februar. Her mødes familierne og spiser og drikke, eller besøger slægtninge og tænder fyrværkeri.

I Kina er der ingen officiel religion, men der er mange forskellige religioner i Kina. Buddhisme, taoisme og konfucianisme er hankinesernes traditionelle religioner. Buddhisme kom til Kina, fra Indien for godt 2000 år siden og Konfucianisme og taoisme er baseret på gamle kinesiske filosoffers lære.

Kinas alfabet består ikke af bogstaver som repræsenterer en lyd, derimod har de forskellige skrifttegn, der ligner billeder eller symboler, og de repræsenterer ord eller begreber. Der er ca. 50.000 skriftegn i det kinesiske alfabet. Når man skriver sproget er det det samme, men dialekterne er forskellige alt efter hvor man kommer fra. Der er 7 hoveddialekter, men den officielle er mandarin-kinesisk. Det er derfor smart at man har den samme skrivesprog, så den avis de skrive i Beijing også kan læses i andre byer.

organisation