Liv i rummet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Eksobiologi.   (Diskutér forslaget).
Når sammenskrivningen er sket, skal en administrator kontaktes. Denne vil sørge for at historikken holdes samlet. Kopiér ikke bare fra én artikel til en anden.
Dette er en videnskabelig tilgang til liv i rummet. For en primært science-fiction tilgang til intelligent liv i rummet, grundet mangel på videnskabelige beviser - se rumvæsen.

Spørgsmålet om livet i rummet rummer tre svar:

  1. Findes der liv på andre planeter? Ja.
  2. Findes der intelligent liv på andre planter? Ja, men måske ikke i mælkevejen.
  3. Kan mennesker bosætte sig på andre planter? Nej.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Findes der liv på andre planeter? Ja.

Man må forvendte at der er liv alle steder hvor der er flydende vand. Hvor der tidligere har været flydende vand på overfladen, så vil der nok stadigt være liv i undergrunden. Såleds må man forvendte at der er liv under isen på Mars.

[redigér] Findes der intelligent liv på andre planter? Ja, men måske ikke i mælkevejen.

Et af videnskabens store spørgsmål er, om der er intelligentliv andre steder end på Jorden. Men svaret er ja, da man kender en planet med intelligent liv, så må der være flere. Men spørgsmålet er mere hvor almindeligt det er, end om det findes. Hvis der er andre end os som kan tænke og tale, vil det formentlig være umuligt for os at opdage det, med mindre de udsender radiobølger, da rummet er så stort, at det ville tage årtusinder blot at rejse ud til de nærmeste stjerner.

Man kan med sikkerhed sige, at der er ét sted i Mælkevejen, nemlig på Jorden, hvor intelligente væsener har udviklet en teknik, der gør dem i stand til at udsende radiosignaler. Det er derfor en mulighed, at en lignende udvikling har fundet sted et andet sted i Mælkevejen eller i de andre galakser i universet.

Man kan forsøge at lave beregninger over, hvor stor sandsynligheden er for, at en stjerne i mælkevejen er ligesom solen og at en planet og dens måne er ligesom Jorden og månen, men usikkerhederne er så store, at resultatet ikke giver mening. Fordi ingen stjerne er 100% magen til solen i alder, størrelse og grundstofsammensætning, og vores viden om dannelsen af planeter er begrænset, er det svært at udtale sig om, hvor meget stjernen kan afvige fra solen og stadig have en jordligende planet.

[redigér] Hvordan Jorden udsender radiobølger

De fleste radiokilder på jorden er punktformede, og bliver derfor svagere jo længere man kommer fra dem. Men vi sender også TV-signaler via satellitter for at styre dem. Da jorden bevæger sig og satellitten bevæger sig så spredes signalet i en vifte ud i rummet og dem som opfanger det vil kun høre et halvt bib eller to bib bib. Og tilsvarende vil vi fra jorden kun kunne opfange et halvt bib eller to bib bib, fra en fremmed klode.

Vi søger systematisk efter radiosignaler fra andre planeter der kan indikere intelligent liv. Dette sker via det såkaldte SETI-projekt

[redigér] Kan mennesker bosætte sig på andre planter? Nej.

Man kan ikke forvendte at mennesker kan tåle at spise planter og dyr fra en fremmed planet, da vi ikke under vores udvikling er blevet udsat for noget sådan. Man må endten skabe noget nyt som minder om mennesker eller udrydde planetens oprindelige organismer og erstatte dem med organismer fra jorden. En sidste mulighed er at pode alle nye planeter med jordisk liv, så de fra starten udvikler sig til noget som vi måske kan spise. Det er naturligvis muligt at vi selv stammer fra organismer som andre har podet jorden med for milliarder af år siden. Så må vi bare vendte på at de kommer igen og spiser os.

[redigér] Sejlivede rumdyr

Her er nogle dyr som i dvalefase kan tåle at være i rummet:

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation