Israelit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En israelit, er bogstaveligt en søn eller efterkommer af patriarken Jakob, også kaldet Israel i bibelen. Andre navne for Israelitter er "Israel sønner", og "Hebrœer".

Ved en israelit menes der almindeligvis et medlem af den generation, der gik ud fra Ægypten under Moses og Arons ledelse. Israelitterne vandrede i Sinai-ørkenen i 40 år indtil de nåede det hellige land og Moses døde. Ifølge bibelen, var israelitterne opdelt i 12 stammer og talte ca. 600.000 mand foruden kvinder og børn.

Før udgangen af Ægypten var israelitterne kendt som Hebræer fra hebraisk ivri, der betyder fra den anden side (af Jordan-floden). Senere blev israelitternes 12 stammer eksileret fra det hellige land og kun to af disse tolv stammmer, nemlig Juda og Levi, har overlevet i form af jøder. Sidenhen er jøderne vendt tilbage til det hellige land, som idag kaldes Israel.

[redigér] Israels tolv stammer

Landets opdeling i tolv stammer
Landets opdeling i tolv stammer

Israels (Israelitterne) tolv stammer udgøres af

  1. Ruben
  2. Simeon
  3. Levi
  4. Juda
  5. Dan
  6. Naftali
  7. Gad
  8. Aser
  9. Issakar
  10. Zebulon
  11. Josef
  12. Benjamin

Navnene af de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.

Sommetider er stammerne Levi og Josef erstattet med Josefs sønner Efraim og Manasse.


Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente/Tanakh er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation