Ulrik Plesner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ulrik Plesner (1861-1933) var en dansk arkitekt.

Han blev født på Vedersø præstegård i Vestjylland, hvor senere digterpræsten Kaj Munk residerede. Den enkle byggeskik der herude er fremhærskende, med tætte, sluttede bygningskroppe i røde kulbrændte mursten, hvidtede gesimser og bånd blev en stærk inspirationskilde for den unge arkitekt, tillige med arkitekten Hermann Baagøe Storcks mere barokke arbejder og engelsk inspirerede arkitektur.

Den unge Ulrik Plesner gjorde sig første gang bemærket med færdiggørelsen af den første tilbygning til det senere så berømte Brøndums Hotel i Skagen i 1892.

En stor del af Plesners virke kom til at foregå i Skagen, hvor han også boede i lange perioder og var et skattet medlem af den berømte kunstnerkoloni. Også sognerådet i Skagen brugte ham som æstetisk censor ved alle nybyggerier[1]. Han var yderst respekteret af sine arkitektkolleger for den måde han greb sine opgaver an på, og i den forbindelse kom han til at spille en vigtig rolle i opgøret med periodens byggestil; historicismen.

Plesners gode ven Thorvald Bindesbøll, gav ham interesse for jugendstilen og i flere tilfælde leverede Bindesbøll facade- og interiørdekorationer til Plesners bygninger, eksempelvis Esbjerg posthus.

Ulrik Plesner ligger begravet på kirkegården i Skagen.

[redigér] Kildehenvisning

organisation