Cogito ergo sum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cogito ergo sum er en latinsk sætning, der betyder "Jeg tænker, derfor er jeg". Den forbindes normalt med filosoffen René Descartes, som skrev i "Principia Philosophiae" (prima pars, art. 7): "[...] Ego cogito, ergo sum [...]." Han skrev også (i Meditationes de Prima Philosophia, eller Meditationer): "[...] Ego sum, ego existo [...]", og i Discours de la méthode, i fransk: "[...] Je pense, donc je suis [...]", hvad også 'Jeg tænker, derfor er jeg' betyder.
Dette skal forstås som konsekvens af Descartes overvejelser. I "Meditationer" forsøger Descartes at finde et fast punkt i verden, noget, der er sikkert. Descartes er rationalist, og efterhånden som han tænker sig om, viser det sig, at næsten intet i verden er sikkert. Han tror fx ikke længere på, at hans legeme findes. "Det kan være, at der er en ond narre-gud, der bilder mig det ind", tænker han og henviser til, at det samme jo kan siges at ske, når man sover. "At jeg sidder her, kan være noget, jeg bilder mig ind" tænker Descartes. Men så kommer konklusionen: "Det faste, sikre i verden, det er min egen eksistens." Selv, hvis der er en narre-gud, som snyder mig, så må jeg jo nødvendigvis stadig eksisterer. Jeg må være et eller andet." Så fordi Descartes tænker - og har disse overvejelser - må han eksistere.
For Descartes er det imidlertid ikke "eksistens", men nærmere "væren" der er tale om. Følger man Descartes' filosofi nøje, vil man forstå, at han begrænser sin "væren" (sig selv) til et punkt uden større udstrækning. For Søren Kierkegaard er det imidlertid ikke et spørgsmål om at være, men om at eksistere. Dette har lagt basis for eksistentialismen.

