Danmarks historie (1945-1990)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er en del af serien om

Danmarks historie
Den store Jellingsten, Danmarks "dåbsattest", med teksten: "Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald, som sig vandt Danmark al og Nordvejen og danerne gjorde kristne."

Danmarks forhistorie (før 1047)
Danmarks middelalder (1047-1536)
Danmarks historie (1536-1660)
Danmarks historie (1660-1848)
Danmarks historie (1848-1945)
Danmarks historie (1945-1990)
Danmarks historie (1990-2007)

[redigér] Efterkrigstiden

Uddybende artikel: Den kolde krig

Da Danmark var befriet den 5. maj 1945, var den storpolitiske ordning af Europa allerede besluttet mellem de allierede (se Jalta-aftalen). I alle vestlige lande stod kommunisterne stærkt lige efter krigen, og frygten for en sovjetisk magtovertagelse blev næret af forholdene i Polen og Tjekkoslovakiet (nu: Tjekkiet og Slovakiet). Efter nogle forgæves forhandlinger måtte de skandinaviske regeringer se i øjnene, at det ikke lod sig gøre at oprette et nordisk forsvarsforbund. I stedet søgte Norge og Danmark optagelse i NATO, der blev dannet den 4. april 1949, mens Sverige og Finland erklærede sig neutrale. Danmark var blandt de stiftende lande i FN, og man stillede store forventninger til organisationen.

I 1953 blev Grundloven ændret, og det medførte bl.a., at Grønland ophørte med at være en koloni, at Landstinget blev nedlagt, at der blev krav om folkeafstemning forud for afgivelse af national suverænitet, og at der blev indført kvindelig arveret til den danske trone.

I løbet af 1950'erne kom økonomien langsomt på fode igen, og regeringerne arbejdede videre på at skabe det trygge velfærdssamfund. Samtidig tillod betydelig, udenlandsk låntagning og en stigende inflation, at selv almindelige mennesker kunne få råd til materielle goder: telefon, køleskab, bil, tv, charterrejse og efterhånden også parcelhus. Imens fortsatte afvandringen fra landområderne, og det fik to virkninger: industrien havde en betydelig arbejdskraftreserve, og landbruget blev tvunget til en hastig og omfattende mekanisering.

De moderne tider satte deres præg på landskabet. Markerne blev pløjet med traktorer og høstet med mejetærskere. Mange kystnære områder blev udstykket til sommerhusgrunde. Fra 1956 og i årene derefter blev motorvejsnettet udbygget både på øerne og i Jylland. Det gav gode vilkår for vognmandserhvervet, og stik mod alle forventninger overtog lastbilerne mere og mere af godstransporten i landet.

I starten af 1960erne, begyndte man på bebyggleser af enorme betonblokke, da boligmangelen var stigende, delvis på grund af den store immigration.

I 1967 frigav Danmark den skrevne pornografi, som det første land i verden, og i 1969 blev også billedpornografien frigivet. Dette skete for at gøre den voksende tendens til voldtægt og pædofili mindre.

I 1972 blev Danmark medlem af EF, men i 1973 udbrød der krig mellem Israel og dets arabiske naboer, og derfor standsede de olieproducerende landes organisation, OPEC produktionen af råolie. Den følgende usikkerhed og inflation gjorde verdensmarkedet ustabilt, og der fulgte en økonomisk nedgangstid.

Landbruget havde ikke længere noget befolkningsoverskud, og bortset fra muligheden for at hente fremmed arbejdskraft til landet havde man kun én reserve: kvinderne. Samtidig ønskede familierne del i de materielle goder, og kvinderne havde selv behov for øget økonomisk frihed, og det gjorde, at mange søgte hel- eller halvdagsarbejde. Den modsatte bevægelse, at mændene så måtte tage del i husarbejdet, gik det mere tungt med, og det gav næring til den nye kvindebevægelse, rødstrømperne.

[redigér] Opløsning af blokkene

Uddybende artikel: Berlinmurens fald

I slutningen af 1980'erne blev Sovjetunionen økonomisk svækket, og da den nye præsident, Mikhail Gorbatjov, indledte sin reformpolitik, afstod han fra at bruge militær magt, og folk fra DDR begyndte at udvandre via Ungarns meget lempeligt bevogtede grænse. I Polen havde arbejderbevægelsen Solidaritet dannet regering, og den 9. november 1989 blev der åbnet for trafik gennem Berlinmuren. Begivenheden fik stor symbolsk betydning, og i løbet af de følgende år faldt Sovjetunionen sammen og blev erstattet af den Russiske Føderation. I mellemtiden havde både de baltiske lande og de centraleuropæiske stater ("Østeuropa") ansøgt om optagelse i både NATO og EU. Danskernes tøvende holdning til det europæiske unionsprojekt kunne ses i samtlige folkeafstemninger om suverænitetsafgivelse. Både når resultatet blev et ja, og når det blev et nej, var mindretallet bemærkelsesværdigt stort.

organisation