Frederiksværk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Frederiksværk |
|
|---|---|
| {{{mindrebillede1type}}} | {{{mindrebillede2type}}} |
| [[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] | [[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]] |
| [[Billede:|250px]] | |
| ' | |
| Overblik | |
| Land: | Danmark |
| Motto: | {{{motto}}} |
| Borgmester: | Helge Friis |
| Region: | Region Hovedstaden |
| Kommune: | Halsnæs Kommune |
| Sogn: | Frederiksværk Sogn |
| Grundlagt: | 1756 (navngivning) |
| Postnummer: | 3300 |
| Demografi | |
| Indbyggertal: | 12.328 (2006) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| I kommunen: | 30.798 (2007) |
| - Areal: | 121,19 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | m. |
| Hjemmeside: | www.frederiksvaerk.dk |
| Oversigtskort | |
Frederiksværk er en by i Nordsjælland mellem Arresø og Roskilde Fjord med 12.328 indbyggere (2006) Byen ligger i Halsnæs Kommune i den nordvestlige del af Region Hovedstaden.
Frederiksværk opstod i midten af 1700-tallet, efter at Frederik IV i 1717 beordrede, at der skulle graves en kanal fra Arresø ud til Roskilde Fjord. Dette foregik i årene 1717-19, et arbejde der blev udført af et større antal svenske krigsfanger. Siden blev der sat forskellige mølleprojekter i gang langs kanalen, et diamantsliberi var den første fabrik der var tilknyttet kanalen, men da det ikke kunne betale sig at importere de rå diamanter for selv at bearbejde dem, blev det lukket. Den franske kanonsmed Peyrembert blev i 1751 bedt om at starte et værk til kanonfremstilling ved kanalen.
Peyrembert magtede ikke rigtigt sin opgave (angiveligt havde han ikke fundet den korrekte bronzelegering, så kanonerne eksploderede ved prøveskydning), så generalmajor J.F. Classen og kompagnonen Just Fabritius fik overdraget værket i 1756. Ved samme lejlighed fik byen ved kongelig resolution sit navn, efter værket og kongen. Frederiks · værk - eller på datidens dansk: Friderichsværck. I 1761 blev J.F. Classen eneejer, og under hans ledelse blomstrede kanonværket til strålende virksomhed, med fabrikation af al slags krigsmateriel, såsom krudt- og salpeterværker, væverier m.m.
En central del af kanonværket var Gjethuset, støbehuset. Gjethuset blev opført i to etaper; en nordfløj (færdigopført i 1764) og en dertil hørende trefløjet industribygning (færdigopført i 1769). Gjethuset findes endnu; efter en periode med kraftigt forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede blev Gjethuset og området omkring det restaureret i et storstilet byggeprojekt i starten af 1990'erne. I dag er Gjethuset kulturhus[1].
Efter Classens død i 1792 overgik værket til prins Carl af Hessen og senere til Frederik 6.
1964 blev værket, som nu hed "Hærens Krudtværk", nedlagt og overtaget af et privat firma. I 1969 blev værket omdannet til et museum under Tøjhusmuseet.
I 1833 stoppede kanonproduktionen, og det anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 - 2.600 kanoner i Frederiksværk[2].
I 1850 fik Frederiksværk status af handelsplads. [1]
I 1857 købte fabrikant Anker Heegaard (1815-93) en del af anlæggene og drev disse som maskinfabrik, jernstøberi og emaljeværksted.
I 1897 fik byen jernbaneforbindelse til Hillerød (Det nuværende HFHJ) [1] - og i 1916 til Hundested.
I 1907 fik Frederiksværk købstadsrettigheder.
1940-42 anlagdes "Det danske Staalvalseværk", som Frederiksværk nok mest er kendt for. Stålvalseværket lukkede i foråret 2002 efter en konkurs. Blev senere genåbnet som DanSteel A/S af nye ejere, mens elektrostålværket forblev lukket. Elektrostålværket blev i august 2007 købt af milliardæren Viktor Konstantin Zhevago[2].
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Frederiksværk Kommune
- Industrimuseet Frederiks Værk
- Bronzeartilleriet fra General J.F. Classens kanonstøberi 1756-1832 / Jørgen Aagesen - ISBN 87-89324-15-3
- General Classens Frederiksværk - før og nu ISBN 87-980902-0-8
- Frederiksværkegnen omkring århundredskiftet / Karen Elisabeth Follett - ISBN 87-982082-1-7
- Frederiksværk : en dansk fabriksbys historie / Carl Christensen
- Danmarks Statistik
[redigér] Fodnoter
- ↑ 1,0 1,1 Frederiksværks historie - Den digitale Byport
- ↑ Artikel: Smelteværket i Frederiksværk solgt til superrig ukrainer af Bjørn Godske, Tidsskriftet Ingeniøren onsdag 08. aug 2007 kl. 13:55
| Denne artikel om den danske lokalitet Frederiksværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller selv skyde et, lægge det på Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |

