Wide-body
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wide-body (fra engelsk: bred krop) er betegnelsen for de flytyper, der har to midtergange i kabinen i stedet for en.
[redigér] Oprindelse
I begyndelsen af jet-æraen fandtes kun passagerfly med en enkelt midtergang, på engelsk kaldet single aisle. Men udviklingen kaldte på stadigt større fly, og det viste sig upraktisk at fortsætte med at forlænge flykroppen. Man søgte i stedet at lave kabinen bredere end de maksimalt 6 sæder der benyttedes og med en wide-body kunne man opnå op til 10 sæder på tværs i en fx. 3+4+3 konfiguration. De første der lancerede en wide-body var også de største, menlig Boeing med deres 747 i 1969.
Den dobbelte midtergang giver passgererne langt bedre komfort, tillader flere passagerer på fly, der stadig kan håndteres af almindelige lufthavne og gør af- og påstigning langt hurtigere. Under passagerdækket er der ligeledes plads til mere fragt, og på første klasse kan pladsen bruges til yderst luksuriøse omgivelser i forhold til, hvad man tidligere var vant til.
[redigér] Wide-bodies i dag
Der er siden kommet en række wide-bodies til, og de bruges primært på mellem- og langruter. Mindre fly narrow-bodies er bedst til kortere ruter, hvor rejsende sætter større pris på at kunne vælge mellem flere afgange om dagen. Dermed spredes kundekredsen ud på flere fly med mindre kapacitet. Eksempler på wide-body-fly:
- Airbus A300
- Airbus A310
- Airbus A330
- Airbus A340
- Boeing 747
- Boeing 767
- Boeing 777
- Boeing 787
- Ilyushin Il-86 og Il-96
- McDonnell Douglas DC-10 og MD-11
- Lockheed L-1011

