Billedforbud
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Billedforbud eller ikonofobi, billedskræk, ses tydeligst i religionen Islam, der forbyder afbildning af Allah. I den ortodokse kirke har perioder med billeddyrkelse været afløst af andre perioder med ikonoklasme (af græsk: eikon = "billede" + klastein = "knuse"), hvor man afviste brugen af billeder.
[redigér] Billedforbud i religionerne
Den jødiske religion regnes for at være billedfjendtlig. Dette træk kommer til udtryk allerede i det gamle testamentes beretning om Moses og Aron. Her nævnes forskellen mellem ordets sandhed og bedraget i gudebilledet som problemets kerne. Her bliver sammenhængen mellem billedfrygt og religiøsitet tydelig.
Tilsvarende billedfjendtlige træk finder man også i den kristne religion, i hvert fald indtil billeddekretet på Tridentiner koncilet i 1563, men også senere i visse retninger inden for den protestantiske tro.
Under Islam findes en billedfjendtlighed, der svarer til jødedommens. I moskeerne ser man abstrakte freskomalerier og kunstfærdig, arabisk kalligrafi, men aldrig konkrete fremstillinger af Gud, mennesker, dyr eller genstande i det hele taget[1].
[redigér] Se også
- Iconic turn (om skabelsen af en billedvidenskab, svarende til sprogvidenskaben)
[redigér] Note
- ↑ Denne afvisning af billeder kan have spillet en uerkendt rolle i den såkaldte Muhammedkrise
| Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

