Bindevæv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer. Bindevæv består af celler, tråde og grundsubstanserne vand, salte, proteiner og kulhydrater. Hud, ledbånd, sener og hinder omkring muskler og knogler er bindevævsdannelser.
Bindevævceller der transporteres med lymferne, opheler og genopbygger beskadiget væv i bl.a. hud, muskler, sener, ledbånd og ledkapsler. Ved opheling og genopbygning kan dannes arvæv, som ligeledes er bindevævsdannelser.
Bindevæv indeholder ikke blodkar, idet det indeholder proteinet troponin, der netop modvirker dannelsen af disse. Fraværet af blodkar gør, at bindevæv er relativt modstandsdygtigt over for kræft. Men på den anden side er så at sige alle kræftformer bundet til bindevæv.
Bindevæv er et af kroppens fire primære væv, der udgøres af muskel-, nerve-, epithel- og bindevæv, og er karakteriseret ved store intercellulære rum, som indeholder ekstracellulær materiale. Bindevæv kan opdeles i undertyper, der bl.a. omfatter løst bindevæv, fibrøst bindevæv og fedtvæv.
Brusk-, ben- og blodvæv er også klassificeret som bindevæv, idet der er meget plads mellem cellerne og meget ekstracellulær materiale mellem dem.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Medicinsk-Anatomisk Institut: Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi: Bindevæv
- Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB): Bindevæv
- Kræftens Bekæmpelse: Bindevæv
- RygNet.dk: RygGuide Ordbogen
- BioNyt: Bindevæv/muskelkontraktion
| Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

