Tropper og ledende officerer ved Gettysburg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Troppestyrkerne i Slaget ved Gettysburg ( 1. til 3. juli 1863 ) var store, og det samme var tabene.
Da nordstaterne og sydstaternes hære kom i kamp ved Gettysburg i Adams County i Pennsylvania udviklede det sig til et af borgerkrigens blodigste slag. Mere end 165.000 mand deltog i slaget og efter de tre dage, slaget varede, var omkring 45.000 døde, sårede eller forsvundne/taget til fange. Nogle kilder har tallet så højt som 51.000, men de fleste ligger omkring 45.000, hvoraf omkring 8 -10.000 blev dræbt. Når tallet varierer, skyldes det normalt usikkerhed om, hvor mange savnede, der var på sydstaternes side. Her mener nogle kilder, at tallet kan være helt op til 6 - 7.000 større end de officielle tal. Ud over tab af menneskeliv, mistede også over 3.000 heste og muldyr livet under slaget.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forhistorien
Nordstaterne havde gennem hele begyndelsen af krigen haft problemer med ledelsen af deres Army of the Potomac. Dennne hærstyrke, var nordstaternes hovedstyrke på den østlige krigsskueplads. Den første chef, generalmajor George B. McClellan mistede præsident Abraham Lincolns tillid og fik frataget kommandoen efter Slaget ved Antietam i september 1862. Allerede i juni samme år havde generalmajor John Pope overtaget en del af styrkerne i sin Army of Virginia, men disse blev tilbageført til hovedstyrken, og i november blev McClelland så endeligt afløst af generalmajor Ambrose E. Burnside. Denne fik dog kun ca. 10 måneder på posten, da Lincoln fratog ham kommandoen efter nederlaget til sydstatshæren i Slaget ved Fredericsburg i december 1862. Burnsides afløser fik endnu kortere tid på posten. Generalmajor Joseph "Fighting Joe" Hooker havde kommandoen fra januar 1863 til juni 1863, hvor han frivilligt trak sig tilbage fra sin sin kommando, ikke mindst på baggrund af nederlaget til Robert E. Lees talmæssigt underlegne tropper i Slaget ved Chancellorsville i begyndelsen maj 1863. Præsident Lincoln ønskede en general, som ville tage imod ordrer fra præsidenten, hvilket de tidligere generaler havde haft svært ved. I første omgang spurgte han generalmajor John F. Reynolds, der blev anset for at være en af nordstaternes bedste generaler, men Reynolds stillede den betingelse, at han ville have den fulde kommando uden indblanding fra politisk hold, og det kunne præsidenten ikke acceptere. I stedet udpegede Lincoln Reynolds tidligere underordnede, generalmajor George G. Meade, som derfor var leder af hæren under slaget ved Gettysburg. Meade bevarede ledelsen af Army of the Potomac resten af borgerkrigen, selv om han senere blev underlagt Generalløjtnant Ulysses S. Grant, da denne blev udnævnt til øverstkommanderende for nordstaternes samlede styrker i 1864.
Også sydstaternes hær havde deres problemer med ledelsen af hæren før og under slaget ved Gettysburg, om end det ikke var på højeste niveau, hvor Robert E. Lee, med stor succes havde kommanderet Army of Northern Virginia, som var sydstaterne hovedstyrke siden juni 1862, hvor han i praksis afløste general Joseph E. Johnston, der blev såret i Slaget ved Seven Pines. Efter sejren slaget ved Chancellorsville i begyndelsen af maj 1863, mente Lee, at han med fordel ville kunne foretage en invasion i nordstaterne, og han sendte hele sin hør nordpå. Generalløjtnant Thomas J. Jackson, der havde ledet sydstaternes 2. Armé, blev såret ved Chancellorsville og døde kort efter, og Lee benyttede anledningen til at reorganisere hæren i tre armékorps i stedet for de tidligere to, og det betød at han udnævnte to nye korpskommandanter. Generalløjtnant Richard S. Ewell overtog Jacksons 2. Armékorps, og Generalløjtnant A. P. Hill blev udnævnt til chef for det nye 3. Armékorps. Generalløjtnant James Longstreet bevarede kommandoen over 1. Armékorps.
Det var således to hære med forholdsvis nye ledere, der mødtes ved Gettysburg den [[1. juli 1863] .
Hærenes struktur var meget ens, hvilket ikke var så mærkeligt. Sydstaternes præsident Jefferson Davis, var oprindeligt uddannet på militærakademiet West Point, og havde fungeret som krigsminister i USA s regering i perioden 1853 til 1857. Også mange officerer i sydstatshæren havde fået deres uddannelse på West Point. Faktisk havde sydstatshæren flere West Point officerer end nordstatshæren havde.
[redigér] Army of the Potomac
Nordstatshæren, der deltog i slaget, bestod af omkring 93.000 mand, infanteri og artilleri og kavaleri. Heraf var ca. 76.000 infanterister, 6.500 artillerister med godt 300 kanoner og ca. 10.500 beredne tropper, hvoraf omkring 500 bemandede hestetrukket artilleri og ca. 10.000 var kavalerister.
Hæren var organiseret i 7 infanterikorps samt et kavalerikorps. Artilleristyrkerne indgik i såvel infanteri- som kavalerikorps. Hvert korps bestod af mellem 10.000 og 17.000 mand, organiseret i 2 til 4 divisioner, der igen var opdelt i 2 – 4 brigader, hver bestående af 4 - 7 regimenter. Herudover var der en artillerireserve bestående af 21 batteri er med tilsammen omkring 80 kanon er. I alt bestod nordstatshæren af 22 divisioner med tilsammen 59 brigader. Nedenstående skema viser Army of the Potomacs organisation og de ledende officerer.
[redigér] Hærens organisation
Øverstkommanderende Generalmajor George G. Meade.
I Korps (Generalmajor John F. Reynolds) |
1.division ( Brigadegeneral James S. Wadsworth) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral Lysander Cutler) |
||
2. division (Brigadegeneral John C. Robinson) |
1. Brigade (Brigadegeneral Gabriel R. Paul) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral Henry Baxter) |
||
3. division (Generalmajor Abner Doubleday) |
1. Brigade (Brigadegeneral Thomas A.Rowley) |
|
2. Brigade (Oberst Roy Stone) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral George J. Stannard) |
||
Artilleribrigade (Oberst Charles Wainwright) |
||
II korps (Generalmajor Winfield Scott Hancock) |
1. Division (Brigadegeneral John C. Caldwell) |
1. Brigade (Oberst Edward Cross) |
2. Brigade (Oberst Patrick Kelly) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral Samuel K. Zook) |
||
4. Brigade (Oberst John Brooke) |
||
2. Division (Brigadegeneral John Gibbon) |
1. Brigade (Brigadegeneral William Harrow) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral Alexander S. Webb) |
||
3. Brigade (Oberst Norman Hall) |
||
3. Division (Brigadegeneral Alexander Hays) |
1. Brigade (Oberst Samuel Caroll) |
|
2. Brigade (Oberst Thomas Smyth) |
||
3. Brigade (Oberst George Willard) |
||
Artilleribrigade ( Kaptajn John Hazard) |
||
III Korps (Generalmajor Daniel E. Sickles) |
1. Division (Generalmajor David B. Birney) |
1. Brigade (Brigadegeneral Charles K. Graham) |
2. Brigade (Brigadegeneral John H. Hobarth Ward) |
||
3. Brigade (Oberst Philippe Régis Denis de Keredern de Trobriand) |
||
2. Division (Brigadegeneral Andrew A. Humphreys) |
1. Brigade (Brigadegeneral Joseph B. Carr) |
|
2. Brigade "Excelsior Brigade" (Oberst William Brewster) |
||
3. Brigade (Oberst George Burling) |
||
Artilleribrigade (Kaptajn George Randolph) |
||
V Korps /Generalmajor ( George Sykes) |
1. Division (Brigadegeneral James Barnes) |
1. Brigade (Oberst William Tilton) |
2. Brigade (Oberst Jacob Schweitzer) |
||
3. Brigade (Oberst "Strong Vincent") [2] |
||
2. Division (Brigadegeneral Romeyn B. Ayres) |
1. Brigade (Oberst Hannibal Day) |
|
2. Brigade (Oberst Sidney Burbank) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral Stephen H. Weed) |
||
3. Division (Brigadegeneral Samuel W. Crawford) |
1. Brigade (Oberst William McCandles) |
|
2. Brigade (Var fritaget for tjeneste) |
||
3. Brigade (Oberst "Joseph Fisher") |
||
Artilleribrigade (Kaptajn Augustus Martin) |
||
VI Korps (Generalmajor John Sedgwick) |
1. Division (Brigadegeneral Horatio G. Wright) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral Joseph J. Bartlett) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral David A. Russell) |
||
2. Division (Brigadegeneral Albion P. Howe) |
2. Brigade "Vermont" (Oberst Lewis Grant) [4] |
|
3. Brigade (Brigadegeneral Thomas H. Neill) |
||
3. Division (Generalmajor John Newton) |
|
|
2. Brigade (Oberst Henry Eustis) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral Frank Wheaton) |
||
Artilleribrigade (Oberst Charles Tompkins) |
||
XI Korps (Generalmajor Oliver O. Howard) |
1. Division (Brigadegeneral Francis C. Barlow) |
|
2. Brigade I(Brigadegeneral Adelbert Ames) |
||
2. Division (Brigadegeneral Baron Adolph von Steinwehr) |
1 Brigade (Oberst Charles Coster) |
|
2. Brigade (Oberst Orland Smith) |
||
3. Division (Generalmajor Carl Schurz) |
1. Brigade (Brigadegeneral Alexander Shimmelfening) |
|
2. Brigade (Oberst Wladimir Kryzanowski) |
||
Artilleribrigade ( Major Thomas Osborn) |
||
XII Korps (Generalmajor Henry W. Slocum) |
1. Division (Brigadegeneral Alpheus S. Williams) |
1. Brigade (Oberst Archibald McDougall) |
2. Brigade (Brigadegeneral Henry H. Lockwood) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral Thomas H. Ruger) |
||
2. Division (Brigadegeneral John W. Geary) |
1. Brigade (Oberst Charles Candy) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral Thomas L. Kane) |
||
3. Brigade (Brigadegeneral George S. Green) |
||
Artilleribrigade (Løjtnant Edward Muhlenberg) |
||
Kavalerikorps (Generalmajor Alfred Pleasonton) |
1. Division (Brigadegeneral John Buford) |
1. Brigade (Oberst William Gamble) |
2. Brigade (Oberst Thomas Devin) |
||
|
|
||
2. Division (Brigadegeneral David M. Gregg) |
1. Brigade (Oberst John McIntosh) |
|
2. Brigade (Fritaget for tjeneste) |
||
3. Brigade (Oberst Irwin Gregg) |
||
3. Division (Brigadegeneral Hugh. J. Kilpatrick) |
1. Brigade (Brigadegeneral Elon J. Farnsworth) |
|
2. Brigade (Brigadegeneral George Armstrong Custer) |
||
Hestetrukket Artilleri (Havde ingen chef, men var underlagt den chef, de konkret var tilknyttet) |
1. Brigade (Kaptajn James Robertson) |
|
2. Brigade (Kaptajn John Timball) |
||
|
|
|
1. Regulære Brigade (Kaptajn Dunbar Ransom) |
1. Frivillige Brigade ( Oberstløjtnant Freeman McGilvery) |
||
|
|
||
3. Fivillige Brigade (Kaptajn James Huntington) |
||
|
|
De anførte officerer er de, som ledede de pågældende enheder ved slagets begyndelse, og de samme gælder de anførte grader.
[redigér] Øvrige generaler
Ud over de nævnte kommandoførende officerer, talte nordstatshæren yderligere et antal officerer med generalsrang:
- Brigadegeneral Daniel A. Butterfield – Stabschef for general Meade.
- Generalmajor Darius N. Couch – Chef for Militærdepartementet Susquehanna
- Brigadegeneral Henry J. Hunt Øverstkommanderende for artilleriet
- Brigadegeneral William H. Morris – funktion under slaget ikke kendt, men var tidligere chef for en "tung artillerienhed"
- Brigadegeneral Marsena R. Patrick – Chef for militærpolitiet og ansvarlig for krigsfanger
- Brigadegeneral Gouverneur K. Warren – Chef for ingeniørtropperne.
En lang række af de officerer, der i øvrigt deltog i slaget, blev senere udnævnt til generalsrang. Blandt de, der er nævnt ovenfor drejer det sig om:
- John R. Brooke – 4. brigade, 1. division, II korps.
- Samuel S. Carroll – 1. brigade, 3. division, II korps
- Joshua L. Chamberlain – 20. Maine Infantry Regiment, 3. brigade, 1. division, V korps
- Henry L. Eustice – 2. brigade, 3. division, VI korps
- William Gamble – 1. brigade, 1. division, Kavalerikorpset
- Lewis A. Grant – 2. brigade, 2. division, VI korps.
- Wladimir Kryzanowski – 2. brigade, 3. division, XI korps
- Thomas A. Smyth – 2. brigade, 3. divison, II korps.
- John B. McIntosh – 1. brigade, 2. division, Kavalerikorspet
- Philippe de Trobriand – 3. brigade, 1. division, III korps.
- Strong Vincent – 3. brigade, 1. division, V korps.
[redigér] Generaler, der blev dræbt under slaget
Under slaget mistede nordstatshæren fire genereraler, mens en række blev sårede. De dræbte var
- Elon J. Farnsworth
- John F. Reynolds
- Stephen H. Weed
- Samuel K. Zook
[redigér] Army of Northern Virginia
Sydstatshæren var en del mindre end nordstatshæren, og den var organiseret i færre men større enheder. Hæren bestod af ca. 72.000 mand (tallene afviger fra omkring 70.000 til ca. 73.000 i de forskellige kilder). Også sydstatshæren bestod af infanteri (ca. 60.000 mand), artilleri (ca. 5.300 mand. Antallet af kanoner er noget usikkert, men forskellige kilder angiver mellem 200 og 250) og kavaleri (ca. 6.000 mand, hvoraf ca. 450 bemandede hestetrukket artilleri).
Sydstatshæren var organiseret i 3 armékorps, hver med 3 divisioner, som hver bestod af fra 3-5 brigader. Herudover en kavaleridivision bestående af fire brigader. Også Army of Northern Viginia havde en artillerireserve, men denne var underlagt de enkelte korps, og er talt med i de ovenstående tal. I modsætning til nordstatshæren havde sydstatshærens mellemenheder (divisioner og brigader) ikke noget nummer, men blev typisk opkaldt efter deres kommanderende officer. Korps og regimenter havde derimod numre i lighed med tilfældet i nordstaternes hær.
[redigér] Hærens organisation
Sydstaternes hær var organiseret således:
Øverstkommanderende General Robert E. Lee.
I Korps (Generalløjtnant James "Old Pete" Longstreet ) |
Hood's Division (Generalmajor John Bell Hood ) |
Law's Brigade (Brigadegeneral Evander M. Law ) |
Robertson's Brigade (Brigadegenral Jerome Bonaparte Robertson) |
||
Anderson's Brigade (Brigadegeneral George T. Anderson) |
||
Bennings Brigade (Brigadegeneral Henry Benning) |
||
Henry's Artilleribataljon (Major Mathis Henry) |
||
McLaws' Division (Genralmajor Lafayette McLaws ) |
Kershaw's Brigade (Brigadegeneral Joseph B.Kershaw ) |
|
Barksdale's Brigade (Brigadegeneral William Barksdale) |
||
Semmes' Brigade (Brigadegeneral Paul J. Semmes) |
||
Wofford's Brigade (Brigadegeneral William T. Wofford ) |
||
Cabell's Artilleribataljon (Oberst Henry Cabell) |
||
Pickett's Division (Generalmajor George E. Pickett ) [5] |
Kemper's Brigade (Generalmajor James L. Kemper ) |
|
Armisteads Brigade (Brigadegeneral Lewis A. Armistead ) |
||
Garnett's Brigade (Brigadegeneral Richard B. Garnett ) |
||
Dearing's Artilleribataljon (Major James Dearing) |
||
Alexander's Artilleri Bataljon (Oberst Edward Porter Alexander) |
||
Eshleman's Artilleribataljon (Major Benjamin Eshleman) |
||
II korps (Generalløjtnant Richard S. Ewell) |
Johnson's Division (Generalmajor Edward Johnson) |
Steuart's Brigade (Brigadegeneral George Steuart) |
William's Brigade (Oberst Jesse Williams) |
||
Stonewall Brigade [6] (Brigadegeneral James A.Walker). [7] |
||
|
|
||
Latimer's Artilleribataljon (Major James Latimer) |
||
Early's Division (Generalmajor Jubal A. Early) |
Gordon's Brigade (Brigadegeneral John Gordon) |
|
Avery's Brigade (Oberst Isac Avery) |
||
Hay's Brigade (Brigadegeneral Harry T. Hays ) |
||
Smith's Brigade (Brigadegeneral William Smith) |
||
Jones' Artilleribataljon (Oberstløjtnant Hilary Jones) |
||
Rodes' Division (Generalmajor Robert E. Rodes ) |
Daniels' Brigade (Brigadegeneral Junius Daniels) |
|
Iverson's Brigade (Brigadegeneral Alfred Iverson) |
||
O'Neal's Brigade (Oberst Edward A. O'Neal).[8] |
||
|
|
||
Ramseur's Brigade (Brigadegeneral Stephen D. Ramseur ) |
||
|
|
||
III Korps (Generalløjtnant Ambrose P. Hill ) |
Heth's Division (Generalmajor Henry Heth ) |
Pettigrew's Brigade (Brigadegeneral James J. Pettigrew ) |
|
|
||
Brockenbrough's Brigade (Oberst John Brockenbrough) |
||
Archer's Brigade (Brigadegeneral James J. Archer) |
||
Garnett's Artilleribataljon (Oberstløjtnant John Garnett) |
||
Pender's Division (Generalmajor William Dorsey Pender ) |
Perrin's Brigade (Oberst Abner Perrin) |
|
Lane's Brigade (Brigadegeneral James H. Lane ) |
||
Scales' Brigade (Brigadegeneral Alfred M. Scales ) |
||
Thomas' Brigade (Brigadegeneral Edward L. Thomas) |
||
Pogue's Artilleribataljon (Major William Pogue) |
||
Anderson's Division (Generalmajor Richard H. Anderson) |
Wilcox' Brigade (Brigadegeneral Cadmus M. Wilcox ) |
|
Mahone's Brigade (Brigadegeneral William Mahone ) |
||
Perry's Brigade (Brigadegeneral Edward A. Perry) |
||
Posey's Brigade (Brigadegeneral Carnot Posey) |
||
Wright's Brigade (Brigadegeneral Ambrose R. Wright) |
||
Lane's Artilleribataljon (Major John Lane) |
||
|
|
Kavaleridivision (Generalmajor James Ewell Brown "JEB" Stuart ) |
Hamptons Brigade; tidligere "Hamptons Legion".(Brigadegeneral Wade Hampton) |
Lee's Brigade (Brigadegeneral Fitzhugh Lee). [10] |
||
Chambliss' Brigade (Oberst John Chambliss) |
||
Jenkins' Brigade (Brigadegeneral Albert G. Jenkins) |
||
Hestetrukket artilleri (Major Robert Beckham) |
De anførte officerer er de, som ledede de pågældende enheder ved slagets begyndelse, og de samme gælder de anførte grader.
[redigér] Øvrige generaler
Også sydstatshæren havde nogle generaler, der ikke førte selvstændig kommando under slaget.
- Brigadegeneral John D. Imboden – Kommanderede en kavaleribrigade, der bevogtede ammunitionslagrene i Chambersburg.
- Brigadegeneral William N. Pendleton – Øverstkomanderende for artilleriet[11]
- Brigadegeneral Beverly H. Robertson – Leder af to kavaleriregimenter fra North Carolina , der udførte spejderopgaver for general Robert E. Lee.
- Brigadegeneral Isaac R. Trimble – Havde ingen officiel funktion, men fungerede som "rådgiver" for general Ewell.[12]
En del sydstatsofficerer, der deltog i slaget, blev senere udnævnt til generalsrang. Af ovenstående drejer dette sig om følgende:
- Brigadegeneral Edward Porter Alexander – Alexanders artilleribataljon, Picketts division, I korps
- Brigadegeneral John R. Chambliss – Chambliss brigade, Stuarts kavaleridivision
- Brigadegeneral Abner M. Perrin – Perrins brigade, Penders division, III korps
[redigér] Generaler, der blev dræbt under slaget
Også sydstatshæren mistede generaler under slaget:
- Brigadegeneral Lewis A. Armistead
- Brigadegeneral William Barksdale
- Brigadegeneral Richard B. Garnett
---
- Generalmajor William D. Pender blev hårdt såret under slaget, og døde få dage senere.
- Brigadegeneral James J. Pettigrew blev såret under slaget. Under tilbagetræningen fra Gettysburg blev han igen såret i det Andet slag ved Falling Waters , og døde få dage senere.
- Brigadegeneral Paul J. Semmes blev hårdt såret under slaget og døde nogle dage senere.
[redigér] Trivia om officerer og menige fra slaget
- Ældste nordstatsgeneral under slaget var Brigadegeneral George S. Green, der var 62, da slaget startede. Næstældst var Brigadegeneral James Barnes, der var 61.
- Den ældste sydstatsgeneral var Brigadegeneral William "Extra Billy" Smith. Han var født i 1797, og var 65 da slaget fandt sted. Næstældst var Brigadegeneral Isaac Trimble, der var 61.
- Den ældste general i hele borgerkrigen var nordstaternes generalmajor John E. Wool, der var 77, da krigen brød ud, og 79, da han trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i august 1863 efter 50 års aktiv tjeneste. Næstældst var Brigadegeneral Joseph G. Totten , som var 73, da krigen brød ud, og 76, da han døde af lungebetændelse i 1864. Den ældste sydstatsgeneral var David E. Twiggs , der "kun" var 70, da krigen brød ud og 72, da han døde af alderdom i 1862. Næstældst var ovennævnte William Smith.
- Yngste nordstatsgeneral var Brigadegeneral George Armstrong Custer, der var 23, da slaget fandt sted, og næstyngst var Brigadegeneral Elon J. Farnsworth, der var 26.
- Yngste sydstatsgeneral var Brigadegeneral Stephen Ramseur, der var 26, da slaget fandt sted, og næstyngst var Brigadegeneral Evander Law, der ligeledes var 26, men nogle måneder ældre.
- Den yngste general under hele borgerkrigen var Galusha Pennypacker fra Pennsylvania , der gik ind i nordstatshæren i april 1861 før han var fyldt 17 år og som blev udnævnt til brigadegeneral i en alder af 20 år og 8 måneder. Den yngste general i sydstatshæren var William P. Roberts , der havde den høje alder af 23 år og 7 måneder, da han blev udnævnt til brigadegeneral.
- I 1933 døde norstatshærens Brigadegeneral Adelbert Ames i en alder af 97. Han var dermed den af slagets generaler, der overlevede længst. Den næstlængst levende nordstatsgeneral var Brigadegeneral John C. Caldwell, der døde i 1916.
- Brigadegeneral Evander Law, var den sydstatsgeneral, der overlevede krigen længst. Han døde i 1920. Brigadegeneral Alfred Iverson var død i 1911.
- Den sidste overlevende fra Slaget ved Gettysburg var menig i sydstatshæren Walther Washington Williams. Han døde i 1959 117 år gammel.
[redigér] Noter
- ↑ Brigaden bestod af regimenter fra de vestlige stater, Wisconsin og Indiana. Kælenavnet fik regimentet efter deres indsats under det Andet slag ved Bull Run. Regimentet kaldtes også "Black Hat Boys" på grund af deres hovedbeklædning.
- ↑ Denne brigade talte blandt andet 20. Maine Infantry Regiment of Volunteers under kommando af Oberst Joshua Lawrence Chamberlain, der skulle blive berømte for deres forsvar af Little Round Top på slagets anden dag.
- ↑ Brigaden bestod udelukkende af regimenter fra New Jersey.
- ↑ Brigaden bestod udelukkende af regimenter fra Vermont.
- ↑ Kendt som leder af Pickett's Charge, hvor tropperne i hovedsagen kom fra andre divisioner end hans egen.
- ↑ Brigaden havde fået sit kaldenavn under slaget Manassas, da den var under kommando af Thomas J. Jackson.
- ↑ det var skæbnens ironi, at Walker skulle kommandere denne brigade. Han blev som kadet smidt ud fra Virginia Military Institute, fordi han ragede uklar med sin lærer i naturfilosodfi og artilleri og udfordrede læreren til duel. Lærerens navn var Thomas J. "Stonewall" Jackson.
- ↑ Udnævnt til brigadegeneral lige før slaget startede, men mistede sin stjerne igen efter 1. dagen på grund af en ringe indsats.
- ↑ Nevø til præsident Jefferson Davis.
- ↑ Nevø til Robert E. Lee.
- ↑ Pendleton var præst før krigen, og vendte tilbage til dette job efter krigen.
- ↑ Trimble skændtes meget med Ewell, der kun ønskede råd fra en underordnet, hvis han selv bad om det. Efter at Ewell nægtede at gå til angreb på Culp's Hill på slagets første dag, ville Trimble ikke længere arbejde for ham og "sagde op". Lee overtalte ham dog til at fortsætte.
[redigér] Kilder
- Edward Stackpool & Wilbur Nye: The Battle of Gettysburg, A guided tour
- Harry W. Pfanz: The Battle of Gettysburg
- Larry Tagg: The Generals of Gettysburg


