De stærke jyder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De stærke jyder var en kristen vækkelsesbevægelse i 1700- og 1800-tallet. De stærke jyder var den første folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark. De havde sin oprindelse i området mellem Horsens og Vejle i Jylland bl.a. omkring byerne Hedensted og Løsning (by). Blandt de stærke jyder var både gårdejere, husmænd, håndværkere og tjenestefolk. Navnet De stærke jyder fik de først senere. De kaldte sig selv først De opvakte.
Vækkelsesbevægelse var en modreaktion på de store ændringer i oplysningstiden. I Danmark begyndte udskiftningerne på landet, skole- og kirkereformer blev sat i gang og censur blev afskaffet.
De stærke jyder tog afstand fra en række fornyelser. De protesterede f.eks., da Balles lærebog fra 1791 skulle indføres i skolen og til konfirmationsforberedelsen. De gik også mod den nye evangelisk-kristelige salmebog. De anså både den nye lærebog og den nye salmebog som udtryk for en kristendomsforståelse, der var langt fra bibelsk eller luthersk kristendom. I deres forsamlinger (de såkaldte konventikler) læste de fortsat de gamle andagtsbøger og sang efter Brorsons salmebog. De ønskede at beholde Kingos salmebog i kirken og Pontoppidans forklaring i skolen.
De stærke jyder havde rødder i både den lutherske ortodoksi og den danske pietisme. Dette blev kaldt for dobbelt oprindelse. Bevægelsen blev i løbet af tiden kritiseret fra både herrnhuterne i Christiansfeld, som mente at de ikke var inderlige og glade nok og fra grundtvigianerne, som fandt dem for snævre. De stærke jyder gik senere op i Indre Mission.
[redigér] Se også
- Herrnhutiske Brødremenighed i Christiansfeld
- Bordelumvækkelsen i Bordelum/Sydslesvig
- Konventikelplakat fra 1741
Dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet
| Teologi: | Luthersk ortodoksi | Pietisme (Chr.6. 1730-46) | Naturlig teologi, Deisme | Neologi | Rationalisme/Oplysningstænkning tiltager i sidste halvdel | |
| Udlandet: | (oplysning:) Christian Wolff 1679-1754 | Reimarus 1694-1768 | G.E. Lessing 1729-1781 | Kant 1724-1804 | (pietisme:) Hallenser-pietismen | De franckeske stiftelser i Halle | Den danske Halle-mission | Hernnhutterne | SPCK ("Society for Promoting Christian Knowledge") | |
| Bevægelser: | Konventikler | Herrnhutiske Brødremenighed i Christiansfeld | De stærke jyder | Bordelumvækkelsen | |
| Institutioner og forordninger: | Missionskollegiet 1714-1859 | Sabbatordning, kirkepligt 1735 | Konfirmationen genindføres 1736 | Generalkirkeinspektionskollegiet 1737-1791 | Konventikelplakat 1741 | |
| Enkelte personer: | Præsten Spener 1635-1705 med det pietistiske programskrift Pia Desideria | Bartholomäus Ziegenbalg 1682-1719 | Nikolaus Ludwig von Zinzendorf 1700-1760 | |
| Biskopper: (Sjællands stift) |
Henrik Bornemann 1693-1710 | Christen Worm 1710-37 | Peder Hersleb 1737-57 | Ludvig Harboe 1757-83 | Nicolai Edinger Balle 1783-1808 | |
| Udgivelser: | Salmebogsudgivelser: Kingo 1699, Pontoppidan 1740 ”Slotssalmebogen”, Guldberg 1783 ”Købstadssalmebogen”, Ev.-kristelig 1798 (præget af rationalisme og naturalisme) | Katekismusforklaringer, bla. Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed 1737 og "Balles Lærebog" 1791 | Bibeludgivelser | Koralbøger |
| Salmedigtere: | Thomas Kingo 1634-1703 | Petter Dass 1647-1707 | H.A. Brorson 1694-1764 | Ambrosius Stub 1705-58 | |
| Musikken: | (kunstmusikken, Europa:) Dietrich Buxtehude 1637-1707 | Johann Pachelbel 1653-1706 | J.S. Bach 1685-1750 | |
| – " – | (menighedssang:) Fra Freylinghausens sangbøger | J.A.P Schultz 1747-1800 | Koralbøger: Breitendich 1764, Schiørring 1783, Zinck 1801 | |
| Verdslige forhold: | Frederik 4. 1699-1730 | Christian 6. 1730-46 | Fr. 5. 1746-66 | Chr. 7. 1766-1808 | |
| [ Søsterskabelon(er): Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet ] | |
Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet
| Teologi: | Luthersk ortodoksi ("gl.-protestantisme" med supranaturalisme) | Pietisme | Den historiske kritik | Liberalteologi | |
| Udlandet: | Hegel 1770-1831 og hans historiefilosofi | Schleiermacher 1768-1834 | F.C. Baur 1792-1860 | D.F. Strauss 1808-74 |
| Bevægelser: | Gudelige vækkelser | De stærke jyder | Folkehøjskole 1844 | Grundtvigianisme | Indre Mission 1861 | KFUM og KFUK i Danmark 1878 | Kirkeligt Samfund 1898 | |
| Institutioner og forordninger: | Grundloven og Folkekirken 1849 | |
| Markante personer: | Grundtvig 1783-1872 | Søren Kierkegaard 1813-55 | Vilhelm Beck 1829-1901 | |
| Universitetsteologer: ("skriftteologer") |
H.N. Clausen (prof. 1822-74 | Hans Lassen Martensen (biskop fra 1854, "mæglingsteolog") | |
| Biskopper: (Sjællands stift) |
Nicolai Edinger Balle 1783-1808 | Friedrich Münter 1808-30 | P.E. Müller 1830-34 | J.P. Mynster 1834-54 | Hans Lassen Martensen 1854-84 | Bruun Juul Fog 1884-95 | Thomas Skat Rørdam 1895-1909 | |
| Udgivelser: | Balles Lærebog 1791 | Salmebogsudgivelser | Katekismussudgivelser | Bibeludgivelser | Det Danske Bibelselskab 1814 | Danne-Virke (tidsskrift 1816-19) | |
| Stridigheder: | Kirkens Gienmæle 1825 (Grundtvig vs H.N. Clausen) | Kirkestormen 1855, Kierkegaard vs Hans Lassen Martensen | "Tro og viden" i 1860'erne (R. Nielsen vs bla Brandes og Høffding) | |
| Salmedigtere: | Grundtvig 1783-1872 | B.S. Ingemann 1789-1862 | |
| Komponister: | C.E.F. Weyse 1774-1842 | A.P. Berggreen 1801-80 | J.P.E. Hartmann 1805-1900 | Henrik Rung 1807-71 | Thomas Laub 1852-1927 | |
| Verdslige forhold: | Christian 7. 1766-1808 | Frederik 6. 1808-39 | Chr. 8. 1839-48 | Fr. 7. 1848-63 | Chr. 9. 1863-1906 | |
| [ Søsterskabelon(er): Dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet ] | |

