Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af elevrådene.

DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København samt i Mejlgade i Århus og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.


Indholdsfortegnelse

[redigér] DGS' historie

[redigér] 1965-1969: De tidlige år

DGS blev stiftet i 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.

[redigér] 70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret

DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne, hvor man måske bl.a. af den grund nåede en storhedstid på det udenomsparlamentariske plan. Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne. Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. (Dog skal det nævnes at det senere lykkedes Bertel Haarder at gennemtrumfe forslaget). Kommunisternes dominans i DGS medførte ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever, og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med bl.a. de senere ministre Connie Hedegaard og Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten.

[redigér] 90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'

Imidlertid blev DGS væsentligt svækket med murens fald og den deraf følgende svækkelse af DKU. Kommunisternes tilbagetog betød nemlig at der lige pludselig ikke var særlig mange aktive i DGS, der jo var blevet styret primært af netop kommunisterne, og derfor var organisationen i den første halvdel af 90'erne meget tæt på at måtte lukke og slukke. De tilbageværende aktive foretog midt i 90'erne det de selv betragtede som en 'strategisk højredrejning', således at man kunne genvinde elevernes opbakning. Dette lykkedes da også meget godt, i og med at organisationen omkring årtusindskiftet igen havde opnået status som langt de fleste gymnasieelevers organisation - GLO var på kraftigt tilbagetog og med bl.a. 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse. Den 'strategiske højredrejning' mislykkedes ikke desto mindre i den forstand, at kommunisterne aldrig fik genetableret styringen med DGS, der i stedet siden slut-90'erne har fungeret uafhængigt af partipolitiske interesser.

[redigér] Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke

Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem lydmuren med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København. Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS. Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage. Bl.a. Venstres Ungdom, der også havde været en af hovedkræfterne bag GLO, truede med at stifte en ny organisation, men har i skrivende i stund ikke ført idéen ud i livet.

[redigér] Et par af DGS' politiske resultater i de seneste år

[redigér] DGS'ere der blev kendte

[redigér] Formænd, næstformænd og kasserere i DGS

År Formand Næstformand Kasserer
07/08 Gry Poulsen Jens Anton Tingstrøm Klinken Patrick Kristiansen
06/07 Rosa Lund Pelle Dam Esben Stoustrup
05/06 Uffe Lembo Pelle Flachs Ask Holme
04/05 Thor Møger Pedersen Mette Post Riggelsen Kathrine Bødker Tegllund
03/04 Nanna Westerby Julie Malling Laursen Louise Lindberg
02/03 Rasmus Meyer-Frederiksen Johanne Schmidt-Nielsen Jesper Johansen
01/02 Bjørn Hansen Lau Korsgaard Kevin Walsh
00/01 Kasper Bjering Jensen Ditte Tøfting Kristiansen Morten Krøyer
99/00 Marie Fredriksen Rikke Mark Seerup Christina Maria Wodtke
98/99 Simon Grundtvig Getrud Kerrn Mikkel Krogsgaard
97/98 Marie Bach Mathilde Tornberg Lau Markussen
96/97 Caroline Thisted Thomas Gerdes Mickel Hedemand
95/96 Kristina Svegaard Caroline Thisted Mickel Hedemand
94/95 Ane Dahlerup ? Martin Højgaard Nielsen
93/94 Morten Frederiksen Pia Louisa Andersen Jesper Laugesen
92/93 Morten Frederiksen Marie Lund Nielsen Jesper Laugesen
91/92 Felicia Fock Grit Munk Thue Leibrandt
90/91 Jan Frederiksen Grit Munk Thue Leibrandt
89/90 Tobias Børner Kathrine Brandt Ulf Wolf Jacobsen
88/89 Peter Lützen Noa Redington Ulf Wolf Jacobsen
87/88 Naja Nielsen Torben Ryttergård Lars Kristensen
86/87 Naja Nielsen Mette Damgård Frank Sejr Brockmann
85/86 Morten Østergård Mads Sandemann Frank Sejr Brockmann
84/85 Morten Østergård Thomas Adelskov Jens Sørensen
83/84 Sidsel Stenbak Jensen Annegrete Rasmussen Jan Nielsen
82/83 Sidsel Stenbak Jensen Thomas H. Jacobsen Jan Nielsen
81/82 Bo Søby Kristensen Rikke Rue Natascha Epstein
80/81 Tonny Johansen Henrik Bojesen Henrik Bojesen
79/80 Tonny Johansen Jacob Nerup Ole Krarup
78/79 Søs Lunding Karsten Hønge Lone Bjørnborg
77/78 Birgit Gylling Andersen Poul Erik Bjørn Nielsen Søs Lunding
76/77 Birgit Gylling Andersen Niels Kamp Birgit Grøsfjeld
75/76 Torben Möger Pedersen Hilda Middelboe Lars Ole Schou
74/75 Geert Allermand Jan Hjort Jens Christy
73/74 Carsten Vesterø Jensen Søren Hadrup Lars Bernhard Jørgensen
72/73 Henrik Brandt Leif Andresen Lis Jacobsen
71/72 ? ? ?
70/71 Olaf Winsløw Henry Thomsen Niels Olav Christensen
69/70 Thorbjørn Waagstein Per Fibæk Laursen Eva Jørgensen
68/69 Hans Schiønnemann Lisa Rasmussen Niels Mikkelsen
67/68 Sven Scharling Allan Margolinsky Peter Wulff Kåri
66/67 Peter Slaatorn Stig Bøgh Karlsen Ole Chr. Plum
65/66 Bjarne Christensen Stig Bøgh Karlsen Torben Glitzky

[redigér] Bladredaktører

År Redaktør Blad
03/04 Sofie Bødker Pensum
04/05 Pia Mejdahl Daugbjerg Pensum
05/06 Sisse Marie Berendt Welling Pensum
06/07 Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg KONTRAST
07/08 Tilde Ussing KONTRAST


[redigér] Ekstern henvisning

organisation