Walter Ulbricht
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Walter Ernst Paul Ulbricht (* 30. Juni 1893 i Leipzig; † 1. August 1973 ved Döllnsee nord for Berlin) var tysk kommunist, først i KPD siden i DDR´s kommunistiske statsparti SED. Han var i en årrække fra 1960 til 1971 DDR´s førstemand, men prægede DDR politisk allerede fra 1945.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
Walter Ulbricht var uddannet snedker. Allerede i 1908 blev han medlem af en forening for unge arbejdere i Leipzig. I 1912 blev han medlem af SPD. Under 1. verdenskrig blev han indsat forskellige steder i Europa.
I 1917 droppede Ulbricht SPD til fordel for det mere revolutionære og socialistiske USPD, en fraktion af SPD der var trætte af moderpartiets midtersøgende linje. Endvidere blev han også medlem af den kommunistiske gruppe Spartakusforbundet, der udgjorde en venstre fløj i USPD.
Han deltog aktivt i den tyske novemberrevolution i 1918. I 1919 deltog han i grundlæggelsen af det tyske kommunistparti KPD. Han sad fra 1924-1929 i Landdagen i Sachsen for dette parti. I 1928 blev han også medlem af rigsdagen og kort derefter blev han medlem af centralkomiteen for KPD.
[redigér] I Nazi-Tyskland
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og den efterfølgende ulovliggørelse af KPD fortsatte Ulbricht i en kort periode illegalt arbejdet for partiet. Han blev dog hurtigt stukket til politiet og i 1933 måtte han flygte til Frankrig. I en periode var han kommissær i den spanske borgerkrig, før han i 1938 blev hentet til Moskva for at arbejde i Komintern. Under krigen drev han propagandaarbejde blandt tyske krigsfanger i Sovjetunionen og arbejdede for den tysk-sprogede sovjetiske radiokanal Radio Moskva. Hans arbejde med at overbevise tyske krigsfanger og soldater om det nyttesløse i deres kamp mod kommunismen førte blandt andet til en indsats i Stalingrad, hvor han heftigt agiterede for tysk overgivelse.
[redigér] Efter 2. Verdenskrig
Efter verdenskrigens afslutning vendte han tilbage til det ødelagte Tyskland som chef for den såkaldte Gruppe Ulbricht. I de sovjetiske besættelseszoner organiserede han først genopbygningen af KPD og derefter gennemtvang han med hjælp fra Sovjetunionen sammenlægningen af det østtyske SPD og KPD til SED, det tyske socialistiske enhedsparti.
[redigér] DDR
Efter grundlæggelsen af DDR blev Ulbricht stedfortrædende formand i ministerrådet under formanden Otto Grotewohl. I 1950 blev han generalsekretær for centralkomiteen. Med Stalins død i 1953 røg han midlertidigt i uføre, ligesom alle andre kommunister i østblokken der havde lænet sig op ad en stalinistisk politisk linje.
I 1960 endte Ulbrichts lange vej mod toppen med udnævnelsen til formand for det nyoprettede statsråd. Han var nu DDR´s statsoverhoved, men han havde overtaget en række problemer, der snart skulle vise sig at kræve drastiske løsninger. Østtyskeres stigende flugt fra DDR til Vesttyskland måtte løses, før den østtyske økonomi for alvor kom til at lide under manglen fra de mange unge DDR-borgere, der ikke så en fremtid i landet. Efter en længere periode med hemmelighedskræmmeri blev Berlinmuren bygget den 13. august 1961 på Ulbrichts direkte foranledning.
I løbet af 60´erne stabiliserede DDR-staten sig nogenlunde, men det politiske liv var præget af voldsomme magtkampe. Det lykkedes Walter Ulbricht at holde sig ved magten indtil 1971, hvor han blev presset fra posten. Efter forudgående aftale med Bresjnev blev han afløst af Erich Honecker.
Han døde midt i en festlig DDR-begivenhed ved Döllnsee ved Berlin i 1973
[redigér] Eftermæle
Walter Ulbricht spillede en særdeles fremtrædende rolle i udformningen af DDR. Eftertiden har på grund af hans brutale fremgangsmåde og hans loyalitet over for de leninistiske og stalinistiske principper givet ham hovedansvaret for DDR´s totalitære karakter. Han var en ualmindeligt dygtig og snu politiker, der forstod at vikle sig ud af de fleste situationer, og forstod at udmanøvrere sine politiske modstandere. Selvom han især i 60´erne formåede at stabilisere DDR og dets økonomi noget, så lykkedes det ham aldrig at skabe tilnærmelsesvist den levestandard i øst som der var i den tyske konkurrent og nabostat, Vesttyskland.

