Serviceorienteret arkitektur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Serviceorienteret arkitektur (forkortes SOA) er en måde at opbygge en it-arkitektur. En serviceorienteret arkitektur består grundlæggende af en række services. Disse services kommunikerer med hinanden. Den mest anvendte SOA-kommunikationsform er XML-baserede web services.

En SOA-arkitektur kan opbygges bottom up ved at service-enable eksisterende funktioner. En SOA-arkitektur kan også angribes top down vha. forretningsmodellering.

Hovedformålet med SOA er at skabe mulighed for genbrug af services og øge fleksibiliteten i it-systemer. Fleksibilitet og time to market er idag en meget vigtig faktor for enhver virksomhed. Med indførelse af SOA gives mulighed for at it kan understøtte forretningens krav om fleksibilitet og hurtig tilpasning til markedets krav.

Yderligere opnår it-verdenen den fordel, at flere komponenter kan genbruges. Kommunikation og transformation af data og protokoller udskilles fra forretningsapplikationerne og varetages typisk af en ESB (Enterprise Services Bus) funktion. Disse fordele giver yderligere mulighed for at understøtte forretningsprocesser som breder sig over flere forskellige 'traditionelle applikationer'.

SOA kædes ofte sammen med forretningsdrevet udvikling, hvor forretnings- og proceskyndige beskriver forretningsprocesser i et modeleringsværktøj. Processerne overleveres til it-verdenen gennem BPEL (Business Process Execution Language), hvor de knyttes til services (maskinelle eller manuelle). Endelig er det ofte et krav fra forretningens side, at kørende processer kan overvåges såvel set med it-øjne som med forretningens øjne.

En lang række it-firmaer leverer produkter og ydelser indenfor SOA. De største spillere på dette marked er Software ag, IBM, Tibco, Sun, Oracle og BEA. Ikke alle de nævnte dækker alle områderne i forbindelse med SOA.


[redigér] Litteratur

organisation