Diskussion:Kongeriget Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad er egentlig forskellen på Danmark og Kongeriget Danmark? Bør den sidste ikke henvise til den første eller skal der også laves en artikel om DK, som jo bruges på nummerpladerne og OY, der bruges på fly om tilhørsforholdet til Danmark ;-) --hansjorn 13. jul 2005 kl. 00:55 (CEST)

Forskellen er Grønland og Færøerne. Efter de nordatlantiske besiddelser har fået selvstyre, er kongeriget blevet til et overbegreb i forhold til landet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jul 2005 kl. 01:25 (CEST)
Det synes jeg er en god forklaring - tak for den. Måske en tegning over de samlede besiddelser vil kunne give et overblik med det samme, idet jeg læste og læste og kunne ikke finde forskellen ;-) --hansjorn 13. jul 2005 kl. 08:15 (CEST)
Aha - jeg glemte hvorfor jeg spurgte: Det var overkategorien: Danmark, der undrede mig, for begge artikler tilhører denne gruppe. Kongeriget Danmark burde rykkes en plads op i træet, hvis du forstår? --hansjorn 13. jul 2005 kl. 08:16 (CEST)

[redigér] Kongeriget Danmark før 1864

Artiklen behandler nutidens forhold. Men før 1864 talte man om Kongeriget (Danmark) som en del af Det danske Monarki, idet dette tillige omfattede (bl.a.?) Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Se Monarki. Bør dette nævnes i nærv. artikel, eller ville det være bedre med en henvisning? -- Sebastjan 13. juli 2005 kl. 09:45 (CEST)

Nu da vi er ved at inddrage den historiske dimension, så er jeg noget usikker på Færøernes, Grønlands og Islands stilling i det danske monarki. Først i artiklen beskrives kongerigets nuværende udstrækning, og derfor er det underforstået, at det er de samme områder, der kaldes kongeriget begge steder, medmindre andet udtrykkelig nævnes. De tre områder hørte ihvertfald indtil 1814 til Norge, men hvorvidt de blev indlemmet i kongeriget ved jeg ikke. Grønland blev næppe, da det jo var en koloni. Artiklen om Færøerne nævner, at Færøerne blev en del af kongeriget 1814, men jeg ved ikke, om man kan stole på, at der skelnes korrekt mellem det danske monarki og kongeriget i den artikel.--Heelgrasper 20. jul 2005 kl. 15:16 (CEST)


Kongeriget Danmarks forhold til Fæøerne og Grønland er omstridt. Ifølge N. S. F. Grundtvig blev de to øsamfund bilande til Danmark i 1814. (Tilsvarende opfattede Grundtvig Island som et biland). Ud fra sammenhængen må de nordatlantiske områder altså være blevet bilande indenfor Det Danske Monarki og dermed netop ikke ikke en del af Kongeriget.

Så vidt jeg ved gælder Christian 5.'s norske lov stadig på Færøerne (og i Island). Derfor er det ikke korrekt, når der står i artiklen om Færøerne, at der blev indført dansk lov i 1814. Nye norske love vedtaget EFTER 1814 gælder selvfølgeligt ikke for Færøerne (og Island). Derfor er de NYE love, der er indført i 1814-1948 danske (i mange danske love stod der: "Denne lov gælder ikke for Færøerne."). Efter 1948 er lovene blandede færøske og danske.

Een (omstridt) opfattelse er, at Færøerne blev indlemmet i Danmark med valgloven af 1850, der gav øerne repræsentation i den danske rigsdag. Tilsvarende blev Grønland indlemmet i Kongeriget med Grundloven af 1953, der gav grønlænderne to folketingsmedlemmmer.

Grundlovsfædrene i 1849 ønskede, at grundloven også skulle gælde for Island, Færøerne og Slesvig. Spørgsmålet var politisk følsomt, derfor valgte de IKKE at skrive "Kongeriget Danmark" i grundloven. I stedet opfandt de det mere udflydende begreb "Danmarks Rige".

Islændingene sagde nej til grundloven og Kongeriget Danmark. Færingene blev ikke spurgt. Slesvigs forhold til grundloven og kongeriget gav store problemer både i udenrigs- og indenrigspolitikken og endte med tabet af Sønderjylland i krigen i 1864.



Hvis artiklerne Kongeriget Danmark og Danske Monarki kan skrives sammen på en overskuelig måde, så det helt i orden.

Det bør fremgå af en sammenskrevet artikel, at Kongeriget Danmark har rødder tilbage til Gorm den gamles tid. Dette selv om Kongeriget i en lang periode stod i skygge af Det Danske Monarki. (Tilsvarende stod Rusland jo i mange år i skygge af Sovjetunionen).

Indtil 1658 var Skåne, Halland og Blekinge (Skånelandene???) en del af Kongeriget Danmark. Dette fremgår da også af artiklen om kongeriget. Derimod har Gotland og Øsel på trods af dansk overhøjhed indtil 1645 næppe været en del af kongeriget. 83.88.127.78 18. dec 2005 kl. 16:41 (CET)

[redigér] Forslag: Sammenskrivning med Danmark

Artiklen "Kongeriget Danmark" er ikke særlig brugt, der har været få redigeringer/tilføjelser i forhold til "Danmark". Foreslår, jf. tidligere indlæg at siden sammenskrives med Danmark. --Ras 12. dec 2006 kl. 19:48 (CET)

Egentlig synes jeg, at ovenstående indlæg netop viser, at det begrebsmæssigt giver mening at anlægge en sondring mellem de forskellige betegnelser.

Spørgsmålet i relation til en eventuel sammenskrivning er vel, hvorvidt sondringen mellem 'Kongeriget Danmark' som jurisdiktion (den fælles statsforfatning mv. for Færøerne, Grønland og det kontinentale Danmark) og "Danmark" som et særligt territorium inden for denne overordnede jurisdiktion træder tilstrækkeligt klart frem i en samlet artikel.

Vi er vist inde på et statsretligt set temmelig vanskeligt område (se fx for en diskussion af Færøernes folkeretlige status en nylig artikel i Juristen: http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=5875&attr_folder=F).

Det kan i denne forbindelse måske tjene et opklarende formål at undesøge, hvordan den danske regering, der jo efter grundlovens ord er tillagt "den højeste myndighed i alle rigets anliggender" (GRL § 13) selv opfatter forholdet mellem kongeriget og dets tre territoriale områder:

På Udenrigsministeriet hjemmeside omtales fx Grønland og Færøerne som "parts of the Kingdom of Denmark," således at kongeriget her skal forstås et særligt sæt af kompetencer tillagt den danske regering ("the foreign and security interests for all parts of the Kingdom of Denmark are the responsibility of the Danish government").

På regeringens officielle engelsksprogede hjemmeside, www.denmark.dk, lægges vægten på Rigsfællesskabet, hvilket på engelsk officielt oversættes til "The United Kingdom of Denmark", som beskrives som en politisk-juridisk entitet, der internt regulerer forholdet mellem Kongeriget Danmarks tre dele - Danmark, Grønland og Færøerne. Det understreges, at "The United Kingdom of Denmark" kun et begreb, som kan anvendes inden for kongeriget. I forhold til tredjelande er det således fortsat "Kongeriget Danmark", som er den egentlig jurisdiktion, og som anses for værende fælles for alle tre dele af riget. (Dette er grunden til, at selv om fx Grønlands hjemmestyre skulle have kompetence til at forhandle med tredjestater inden for et givent sagsområde, så skal hjemmestyret underskrive sig med "Kongeriget Danmark" - altså på vegne af hele riget).

Min konklusion: Hvis artiklerne "Danmark" og "Kongeriget Danmark" skrives sammen, må sondringen mellem kongeriget som overordnet jurisdiktion og "Danmark" som den kontinentale (og absolut dominerende) del af dette kongerige træde meget klart frem. Ellers bør artiklerne fortsat stå som seperate opslag.

Alternativt kan man vælge, som også tidligere foreslået, at sammenskrive "Kongeriget Danmark" med "Det Danske Monarki" - hvis det kan gøres overskueligt.

/Rune Christensen, 31. dec 2006 kl. 00:21 (CET)


Navnet er en oversættelses fejl. Den Danske Stat, oversættes til Kingdom of Denmark hvilket igen oversættes til Kongeriget Danmark. "Kongeriget Danmark" bruges næsten kun i oversatte tekster.

  • "Den Danske Stat". ca. 151.000 for
  • "Kongeriget Danmark" ca. 124.000

Anonym, 31. dec 2006 kl. 10:36 (CET)


Jeg er usikker på, hvad der menes med ovenstående?

/Rune Christensen, 7. jan 2007 kl. 17:06 (CET)


Man skal bruge det navn som er mest brugt på internettet.Hans Jensen 7. jan 2007 kl. 23:05 (CET)


--- Jeg er ikke enig i, at der er tale om en oversættelsesfejl. Populærbetegnelsen "Den Danske Stat" er efter min mening mindre relevant at inddrage i denne sammenhæng. Den statsretligt korrekte betegnelse for hele riget er "Kongeriget Danmark" (som officielt oversættes til "Kingdom of Denmark"). Regeringen i København underskriver sig fx altid som Kongeriget Danmarks regering over for internationale organisationer, andre stater mv. og betegner altid selve riget som "Kongeriget Danmark" i forbindelse med bilaterale aftaler, traktater mv.

Den eneste ækvivalente betegnelse for "Kongeriget Danmark", som jeg kan komme i tanke om, er "Danmarks Rige", som er Grundlovens egen betegnelse for det område, hvor statsforfatningen finder anvendelse.

I øvrigt er jeg tilbøjelig til at mene, at betegnelsen "Den Danske Stat" har nogle i denne sammenhæng uheldige konnotationer i retning af selve den myndighedøvelse, som er tillagt den udøvende statsmagt i Danmark (som institution betragtet) - snarere end det betegner det nordeuropæiske kongerige, som er genstanden for denne diskussion :-)

/Rune Christensen, 8. jan 2007 kl. 15:39 (CET)

På baggrund af ovenstående, så støtter jeg ikke en sammenskrivning - Danmark + Kongeriget Danmark er ikke helt sammenfaldende betegnelser, selvom de er nært beslægtede. Fordi flertallet af borgerne i det her kongerige ikke tænker på forskellen i det daglige behøver det vel ikke være sådan at wikipedia ignorerer den. --Ktp72 29. maj 2007, 09:18 (CEST)

Støtter ikke Jeg kan ikke støtte en sammenskrivning, da det er to adskildte begreber. --C.Thure 29. maj 2007, 12:11 (CEST)

Har fjernet sammenskrivningsforslag, da det ikke har vundet støtte. --Ktp72 30. maj 2007, 08:28 (CEST)

organisation