Wilhelm von Humboldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wilhelm von Humboldt
Wilhelm von Humboldt

Karl Wilhelm von Humboldt (født 22. juni 1767, død 8. april 1835) var en liberal, preussisk politiker, embedsmand, diplomat og filosof. Han grundlagde Humboldt-Universität zu Berlin, som blev forbillede for senere europæiske universiteter. Humboldt var ven af Goethe og Schiller og huskes især som en fremragende tysk lingvist, som introducerede kendskabet til det baskiske sprog blandt Europas intellektuelle.

Hans yngre bror Alexander von Humboldt var en kendt naturvidenskabsmand.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Filosof

Wilhelm von Humboldt var allerede en anerkendt tænker da han i 1792 udgav bogen Ideen zu einem Versuch, die Grenzen der Wirksamkeit des Staats zu bestimmen ("Ideer til et forsøg på at afsætte grænserne for statsindblanding"), et frygtløst forsvar for frihedsbegreberne i den europæiske oplysningstid, der på mange måder var forud for sin tid og andre liberalistiske tænkere, som John Stuart Mill. Han beskrev udviklingen af liberalismen og frihedens rolle i den enkles personlige udviklingen og dennes stræben efter det perfekte. Friedrich Hayek beskrev Humboldt som den største tyske liberale filosof.

Som preussisk undervisningsminister stod han for en system af Technische Hochschulen (tekniske højskoler) og gymnasier, der gjorde Preussen, og efterfølgende Det Tyske kejserrige, til den stærkeste europæiske magt og leder inden for videnskab.

[redigér] Diplomat

I perioden 1802 til 1819 arbejdede Humboldt som preussisk diplomat. Først i Rom fra 1802 til 1812 og så i Wien fra 1812. I Prag i 1813 var han en afgørende spiller i at få Østrig til at alliere sig med Preussen og Rusland mod Napoleons Frankrig. I 1815 var han i Paris medunderskriver af fredaftalen mellem Preussen og det besejrede Sachsen samt aktiv deltager i håndteringen af post-Napoleons Tyskland. I 1818 deltog han i Aachen kongressen der afgjorde Frankrigs skæbne efter Napoleon. Imidlertid fik Preussens tiltagende reaktionære regeringer Humboldt til at stoppe hans politiske liv i 1818; for derefter udelukkende at hellige sig litteratur og videnskab.

[redigér] Lingvist

Statue af Wilhelm von Humboldt, uden for Humboldt universitetet, Unter den Linden, Berlin.
Statue af Wilhelm von Humboldt, uden for Humboldt universitetet, Unter den Linden, Berlin.

Wilhelm von Humboldt var en ekspert lingvist som oversatte Pindar og Aischylos fra oldgræsk til tysk, og lavede pionerarbejde med studier af Baskisk (sprog)|baskisk]].

Hans arbejde i filologi med baskisk har haft den længst levetid af alt hans videnskabeligt arbejde. Et besøg i Baskerlandet afstedkom i 1821 bogen Prüfung der Untersuchungen über die Urbewohner Hispaniens vermittelst der vaskischen Sprache (Undersøgelse af tidlige beboere af Spanien ved hjælp af baskisk), hvori han prøvede at vise, ved en sammenligning af geografiske stednavne, at et folk der havde brugt et sprog i slægt med baskisk engang havde beboet hele Spanien, det sydlige Frankrig samt de De Baleariske Øer. Dette folk identificeret han med Iberere som nævnt i klassisk litteratur, og videre beskrev som have værende allieret med berberne fra Nordafrika. Von Humbolds konklusioner har siden blevet delvist overskygget og tilbagevist af moderne sprogforskning og arkæologi, men var et pionerarbejde for sin tid og bruges ofte til denne dag.

Von Humboldt nåede ikke at færdiggøre hans ambitiøse projekt med en undersøgelse af sproget kawa talt på Java, men en introdusion blev posthumant publiceret i 1836 som Über die Verschiedenheit des menschlichen Sprachbaus und seinen Einfluss auf die geistige Entwicklung des Menschengeschlechts (Sprogets ensart og indflydelse på menneskets intellektuelle udvikling).

Von Humboldt tilskrives æren som værende den første lingvist til at indse menneskets sprog som et regelbaseret system, i stedet for som blot en samling af ord og fraser med forskellige meninger. Denne ide er en af grundstenen af Noam Chomskys sprogteori og Chomsky selv gør hyppigt brug af Humbolds arbejde og citationer. Humboldt har også været tilskrevet æren for at være den første til at postulere lingvistisk relativitets hypoteses (bedre kendt som Sapir-Whorf-hypotesen), næsten et århundred før Edward Sapir ogBenjamin Whorf.

[redigér] Bibliografi

  • 1787-1790. Sokrates und Platon über die Gottheit
  • 1791. Ideen zu einem Versuch, die Grenzen der Wirksamkeit des Staates zu bestimmen
  • 1794. Über den Geschlechtsunterschied
  • 1795. Über männliche und weibliche Form
  • 1797. Plan einer vergleichenden Anthropologie
  • 1797.Das achtzehnte Jahrhundert
  • 1799.Ästhetische Versuche I. - Über Goethe's Hermann und Dorothea
  • 1806. Latium und Hellas
  • 1807-1808. Geschichte des Verfalls und Untergangs der griechischen Freistaaten
  • 1816. Pindars "Olympische Oden". Græskoversættelse
  • 1816. Aischylos' "Agamemnon". Græskoversættelse
  • 1820. Über das vergleichende Sprachstudium in Beziehung auf die verschiedenen Epochen der Sprachentwicklung
  • 1821. Über die Aufgabe des Geschichtsschreibers
  • 1821. Prüfung der Untersuchungen über die Urbewohner Hispaniens vermittelst der vaskischen Sprache
  • 1822. Über die Entstehung der grammatischen Formen und ihren Einfluss auf die Ideenentwicklung
  • 1824. Über die Buchstabenschrift und ihren Zusammenhang mit dem Sprachbau
  • 1826. Bhagavad-Gitá
  • 1827. Über den Dualis
  • 1828. Über die Sprache der Südseeinseln
  • 1830. Über Schiller und den Gang seiner Geistesentwicklung
  • 1830. Rezension von Goethes Zweitem römischem Aufenthalt
  • 1836. Über die Verschiedenheit des menschlichen Sprachbaus und seinen Einfluss auf die geistige Entwicklung des Menschengeschlechts

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

organisation