Terkel i Knibe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Terkel i Knibe er en dansk, animeret filmkomedie fra 2004. Terkel i Knibe er en filmatisering af en radioføljeton af samme navn skrevet af Anders "Anden" Matthesen. Radioføljetonen blev udgivet på cd før filmatiseringen. Filmmanuskriptet er dog skrevet af Mette Heeno efter Anders Matthesens historie. Anders Matthesen lægger stemme til samtlige personer i filmen.

Terkel i Knibe er blevet oversat til norsk, svensk, engelsk, tysk og italiensk.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Historien udspiller sig på en skole i København. Skolen får en ny lærer, Gunnar, der er naturelsker. Terkel får ved et uheld sat sig på en edderkop, hvilket Gunnar naturligvis lægger mærke til – men ikke gør noget ved. På mystisk vis dør klasselæreren Yvonne, og Gunnar overtager den klasse Terkel går i. Gunnar planlægger en udflugt for at se en ny art af salamandere der er kommet til i et skovområde - og her lykkes det omsider Gunnar at opsøge hævnen for edderkoppen.

[redigér] Personer

Terkel i Knibe byder på et stort og varieret persongalleri. Blandt de mere specielle er

Terkels far 
- der udelukkende bruger ordet "nej", selv da han og Terkels mor bliver gift for anden gang.
Terkels mor 
- kæderyger, der tror at sygdomme kan ramme folk på de mærkeligste tidspunkter og af de underligeste årsager.
Jason 
- en af Terkels bedste venner. De bliver uvenner, da de tager til en tur i skoven med klassen, men alt ender godt alligevel
Onkel Stewart Stardust 
- Terkels alkoholiserede onkel, der er tidligere sømand og nu driver en børnehjælpslinje

[redigér] Oversættelser

  • I den norske og den svenske version er det også kun én person der lægger stemme til alle personerne, nemlig Felix Herngren i den svenske og Aksel Hennie i den norske.
  • I den engelske og den italienske version har hver karakter fået sin egen skuespiller.
  • I den svenske version er navnet Terkel blevet ændret til sin svenske pendant Torkel.

[redigér] Kontrovers i Norge

Da Terkel i knibe kom til Norge i 2005, affødte den straks en større offentlig debat. Ledelsen ved flere norske ungdomsskoler nægtede deres elever at se filmen i undervisningssammenhæng, da de mente, at filmens moral og jargon var af en mindreværdig kvalitet, der kunne volde de unge seere skade. Filmen blev endvidere, på grund af "groft sprog", anmeldt til den daværende Børneombudsmand i Norge. Ombudmanden henlagde imidlertid sagen. Fra dansk hold blev der hævdet, at de norske reaktioner udsprang fra en ringe forståelse af filmens ironi.

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation