Ph.d.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ph.d. (philosophiæ doctor), eller den lavere doktorgrad, er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling (på typisk 200-300 sider).
Det almindelig ph.d.-forløb inkluderer en treårig forskeruddannelse, der følger efter kandidatuddannelsen. I de senere år er den såkaldte 4+4-ordning imidlertid blevet mere udbredt: Den går ud på, at den ph.d.-studerende påbegynder sin forskeruddannelse før specialet og dermed før afslutningen af sin kandidatuddannelse, men til gengæld har fire år til ph.d.-forløbet.
Etymologisk set er ph.d. det samme som dr.phil. (doctor philosophiæ), altså en filosofisk doktorgrad. Ph.d. er i dansk brug importeret fra de engelsksprogede lande, der benytter stavemåden PhD (bemærk versaler), men den engelske grad er baseret på den tyske dr.phil., der blev indført ved Humboldt-Universität zu Berlin i begyndelsen af det 19. århundrede.
Ph.d.-graden er ikke formelt, men i realiteten et krav for ansøgere til adjunkturer og lektorater ved universiteterne. I perioden 1955-1988 tildelte man i Danmark den såkaldte licentiatgrad, forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden.

