Carl von Linné

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carl von Linné, portrætmaleri udført af Alexander Roslin.
Carl von Linné, portrætmaleri udført af Alexander Roslin.

Carl von Linné hed, før han blev adlet i 1757, Carl Linnæus eller Carolus Linnæus. Han blev født den 23. maj 1707 og døde den 10. januar 1778 og var en svensk botaniker, læge og zoolog[1] som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne økologi. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Carl Linnaeus blev født på kapellangården "Råshult", i Stenbrohults sogn, Kronobergs län i (Småland).[2] Han giftede sig 1739 med Sara Elisabeth Moræa fra Falun. I Svedens Gård uden for Falun, der var ejet af Linnés svigerfar Johan Mareaeus, findes Linnés bryllupsstue. Carl Linné døde den 10. januar 1778 i Uppsala og er begravet i Uppsala Domkirke. Parret fik syv børn, deriblandt Carl von Linné den yngre.

Linné var søn af kapellanen, senere sognepræsten, Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus (1674-1748) og Christina Brodersonia (1688-1733). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor lind; to af hans morbrødre havde antaget slægtsnavnet Tiliander (latin Tilia = Lind). Sommeren 1709 flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen delte denne kærlighed og var meget botanisk interesseret. Deres samtaler kredsede ofte om pasning af familiens have, som var blandt de bedste i Småland. Forholdet var varmt og fortroligt. Faderen kunde være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".

Det var meningen, at Carl von Linné skulle være præst som sin far og morfar, sognepræsten i Stenbrohult, Samuel Brodersonius, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i den nærliggende by Växjö, og han blev sendt til Lund i august 1727 for læse på universitetet og fik da Kilian Stobæus som sin velgører og lærer.

Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev gode venner med den fiskekyndige Peter Artedi. Man sagde om Linné, at han var en social person, som det var let at omgås.

1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Uppsala Universitet. Han var rektor for universitetet i forårsterminen 1750 og efterårsterminerne 1759 og 1772. Desuden var han inspektor ved ”Smålands nation”.[3]

[redigér] Forskning

Carl von Linné udformede seksualsystemet, dvs. en inddeling af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang), en let, men noget kunstig måde at inddele planter på. Han opfandt også det binominale system, som bygger på, at alt liv, (inklusive sygdomme) skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse. Linné var også en af de første i verden til at inddele menneskeheden i forskellige racetyper og tildele disse mentale karaktertræk. Linné mente f.eks., at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.[4]

[redigér] Grundlag for klassifikation

Kort efter at Linné var kommet til Uppsala, nåede han frem til den opfattelse, at blomsterne, som er planternes forplantningsorganer, egnede sig som grundlag for en klassifikation af planterne. Han skrev en kort afhandling om denne tanke, Preludia Sponsaliorum Plantarum, der skaffede ham stilling som vicedocent og rundviser ved den botaniske have. I 1732 finansierede Videnskabernes Akademi i Uppsala hans ekspedition til Lapland, der var næsten ukendt indtil da. Reslutatet blev en bog om den laplandske planteverden, Flora Lapponica, das som blev offentliggjort i 1737.

Systematik
Moderne systematik Linnés systematik
Rige: Dyr Regnum: Animalia
Afdeling: Flercellede dyr (Metazoa) — —
Stamme: Chordater (Chordata) — —
Klasse: Pattedyr Classis: Mammalia
Orden: Rovdyr (Carnivora) Ordo: Ferae
Familie: Kattedyr (Felidae) — —
Slægt: Panthera Genus: Felis
Art: Løve (Panthera leo) Species: Felis leo

Den voldsomme ophobning af naturvidenskabelige opdagelser i det 17. århundrede havde også ført til opdagelsen af talrige plante- og dyrearter. Blandt de mange forudgående forsøg på en systematisering havde især arbejder af Caspar Bauhin, John Ray og Joseph Pitton de Tournefort indflydelse på Linné. Bauhin gennemførte som den første en fuldstændig adskillelse af art og slægt, og han skabte i den forbindelse en binominal nomenklatur, som Linné kendte. På tilsvarende måde havde Ray indført dobbeltbetegnelser for slægt og art og dermed skabt en lignende systematik. Ud fra et ønske om at gennemføre en omstrukturering foretog Linné en klart hierarkisk inddeling af alle kendte organismer. Ved klassificeringen brugte han begreber, der havde været bekendt siden skolastikken: differentia om artsforskelle og proprium om artsegenskaber. Mens han gik ud fra, at man kunne arbejde med naturligt forekommende kendetegn, når det gjaldt slægt og art, betragtede han alle de højere lag i systematikken som kunstige, dvs. ordnet efter vilkårlige regler. Fremgangsmåden forekom ham dog nødvendig på grund af dens praktiske brugbarhed:

Der er ikke håb om, at man kan finde et naturligt system i vores tid, ja næppe inden for vores børnebørns tid. I mellemtiden vil man dog gerne kende planterne, og følgelig må vi tage kunstige klasser i anvendelse som en nødhjælp.

Ved den zoologiske systematisering afveg Linné klart fra den aristoteliske inddeling. I stedet benyttede han morfologiske og fysiologiske kendetegn.

I forhold til de tidligere forsøg på klassificering var Linnés system mere enkelt opbygget og også bedre egnet til at integrere nye led i systemet. Men det var på ingen måde en fylogenetisk systematik i moderne forstand, og i stedet forsøgte han at skabe et billede af den påståede uforanderlighed i de levende væsners orden, hvad der helt svarede til Linnés dybe overbevisning om arternes konstans. Trods disse mangler betragtes Linné som grundlægger af den nuværende systematik, som derfor også betegnes som det Linnéske system.

[redigér] Den binære nomenklatur

Systema Naturae – Forsiden af det 10. oplag.
Systema Naturae – Forsiden af det 10. oplag.

I 1735 rejste Linné til Nederlandene, hvor han blev i tre år. Det var foregangslandene inden for naturvidenskaberne og han tog sin medicinske embedseksamen i byen Harderwijk. Her traf han botanikeren Jan Frederik Gronovius og viste ham et tidligt udkast til sit arbejde over taksonomien, Systema Naturae. Det første oplag udkom samme år, og det bestod af nogle ganske få sider, mens det 13. oplag fra 1770 rummede mere end 3.000 sider. I dette ”natursystem” indordnede han efterhånden tre riger (planter, dyr og mineraler), og han genoptog sin tidligere tanke om at bruge kendetegn i blomsternes opbygning som grundlag for klassifikation af planteriget. Ganske som det allerede var sket for planternes vedkommende i 1753-udgaven af Species Plantarum, erstattede han også i Systema Naturae konsekvent den hidtil gældende, men ofte besværlige måde at betegne arter på med det nye dobbeltnavnesystem (sådan at f.eks. Physalis annua ramosissima, ramis angulosis glabris, foliis dentato-serratis nu kom til at hedde Physalis angulata) Dette princip for navngivning af arter kaldes den binære eller binominale nomenklatur. Her betegner den første del slægten, mens den anden del, artstilføjelsen, betegner en art inden for den benævnte slægt. Hvad angår zoologien, indførte han den binære nomenklatur i den 10. udgave fra 1758, sådan at alle organismer dermed var benævnt efter den nye systematik. Endelig gennemførte Linné en inddeling af de overordnede lag i systemet, sådan at det hele fik et enkelt og velordnet præg.

Ved navngivningen stolede Linné på sin sunde fornuft, og han indordnede mennesket Homo sapiens (= ”det vidende menneske”), under primaterne, altså som et zoologisk objekt. Han beskrev dog også en anden menneskeart, Homo troglodytes henholdsvis Homo nocturnus, dvs. hulemennesket eller nattemennesket, som formentlig har været chimpansen, der netop var blevet beskrevet for første gang. Pattedyrene indordnede han efter mælkekirtlerne: Mammalia.

[redigér] Underopdeling af organismer ifølge Linné

Ved inddelingen af organismerne benyttede Linné fem kategorier: Rige, Klasse, Orden, Slægt og Art. Senere har man indføjet flere kategorier, som f.eks. Stamme mellem rige og klasse eller Familie mellem orden og slægt. Hvis man bruger arten løve som eksempel, ser systemet sådan ud:

[redigér] Linnés rejser

Linné klædt som same. 1735-1740
Linné klædt som same. 1735-1740

Carl von Linné foretog et antal rejser til forskellige steder og gjorde nøjagtige optegnelser. I dag mener man, at han sandsynligvis ikke selv besøgte alle de steder, han beskriver, men han har optegnede det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er følgende:

[redigér] Lapland 1732

Laplandsrejsen tog sin begyndelse den 12. maj 1732, da Linné gav sig på vej, ensomt ridende mod Lapland for siden at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.

Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var af meget stort omfang. Foruden sine observationer af den laplandske natur interesserede Linné sig også for den samiske kultur og beskrev disse menneskers livsvilkår meget indgående.

Det vigtigste resultat af rejsen til Lapland var dog det, som blev til Flora Lapponica. Den laplandske vegetation var ved denne tid relativt ukendt, da de genstande, som tidligere var blevet indsamlet af Olof Rudbeck under dennes rejse i Tornedalen, var blevet ødelagt under den omfattende brand, som hærgede Uppsala i 1702. Med Flora Lapponica, som blev offentliggjort i 1737, fik man nu på ny kundskab om disse ukendte områder.[5]

[redigér] Dalarna 1734

Linnés kom første gang til Dalarna for at fejre jul i Falun 1733. Under en julefest traf han sin kommende hustru, Sara Elisabeth Moraea, som var datter af minelægen. På den tid besøgte han også Bergslagens miner og jernværk. Dalarnas landshøvding, Nils Reuterholm, havde hørt om Linnés Laplandsrejse og var blevet imponeret af den, så han foreslog en lignende rejse gennem Dalarna.[6]

[redigér] Øland og Gotland 1741

Rejsen foregik på hesteryg, og han viste stor interesse for runesten. På rejsen kom han til Vetlanda den 23. juni og noterer sig to runestene på kirkegården. Dagen derpå var han nået til Växjö og gør optegnelser om domkirken, som året forinden var blevet hærget af brand og under Linnés besøg var "et bedrøveligt skue". Han laver en beskrivelse af Sankt Sigfrids klædedragt. Kalmar nåede han den 28. maj, hvor han blev udsat for stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for endelig den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skriver, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den 7. juni var en søndag, og da gik han i kirke i Ås. Den 9. juni noterer han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som ansås for at være en af stedets seværdigheder. I Långlöt den 10. juni noterer han i dagbogen om hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikkes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kommer planteinteressen frem, og Linné skriver om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede scandix seminbus hispidis. [7] Persnäs nåede man den 12. juni, og den 14. juni, som var den fjerde søndag efter Trinitatis, hvor han overværede gudstjenesten i Högby. Han noterer endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland afsejler Linné til Gotland.[8]

[redigér] Skåne 1749

Denna rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Sandag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer, hvordan ærkebiskoppen "den højærværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til biskop i Växjö stift. Pinsedag den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. Under hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han Jönköping, hvor han besøgte sin slægtning, provsten C. Tiliander. Via Gränna og Vadstena kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet.[9]

[redigér] Nederlandene

Dér opholdt han sig i tre og et halvt år. I Nederlandene offentliggjorde han i 1735 Systema naturae, der ligger til grund for den nutidige systematik for alt levende, et mere "naturligt" system efter planternas og dyrens indbyrdes slægtskab, naturens tre riger grupperede i klasser, ordener, familier, slægter og arter. Dette system anvendes i dag overalt og i alle lande.

[redigér] Korrespondence

Carl von Linnés underskrift.
Carl von Linnés underskrift.

Carl von Linné holdt brevveksling med et stort antal lærde mænd, bde indenfor og udenfor Sverige. Særligt kendt er hans livslange venskab med Abraham Bäck i Stockholm, som han ofte kaldte "Min Kjæreste Broder". Der findes bevaret over 500 breve, som Linné skrev til Bäck. Han holdt også kontakt med mange i dag mindre kendte, svenske intellektuelle, ofte bredt orienterede folk med interesse for botanik, som i visse sammenhænge er blevet kaldt for Linnés elever, eksempelvis Gustaf Fredrik Hjortberg fra Vallda syd for Göteborg.

[redigér] Filateli

Ved det Kungliga Vetenskapsakademiens 200-års jubilæum udgav det svenske postvæsen fire mindefrimærker. Udgivelsesdag: den 2. juni 1939. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet Jöns Jacob Berzelius. Siden da er Linné blevet hædret gennem udgivelse af masser af frimærker med hans navn og billede på fra alverdens lande. Da 2007 samtidig er 300-året for Linnés fødsel er der udsigt til masser af Linne frimærker i løbet af året.

[redigér] Numismatik

Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel, og både for- og bagsiden har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde.[10] Han fandtes også på bagsiden af den tidligere svenske halvtredskronerseddel, og han har også været på ældre svenske sedler.[11]

Det svenske medaljelaug udgav i 1978 medalje i sølv og bronze - skabt af skulptøren Olle Adrin - på 200-års dagen for Linnés død. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på en baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978.

[redigér] UNESCOs liste over verdensarv

I samarbejde med Linnéjubilæet i 2007 foreslår man, at visse linnémindesmærker føjes til UNESCOs verdensarvliste.[12]

Det drejer sig om følgende fem:

[redigér] Nogle vigtige årstal i Linnés liv

Linnés adelsvåben.
Linnés adelsvåben.

[redigér] Bibliografi

  • Systema naturae per regna tria naturae, secundum classes, ordines, genera, species cum caracteribus, differentiis, synonymis, locis. (1735)
  • Nemesis Divina; Udgivet og kommenteret af Knut Barr (1923)
  • Nemesis Divina; Udgivet i fuldstændig orden for først gang af Elis Malmeström og Telemak Fredbärj (1968)

[redigér] Kuriosa

  • Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i Stavanger, Norge, 1622.
  • Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var snaphaner under den Skånske krig 1675-79.
  • Linné er for indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bogstav: ”L.” (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Indenfor botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navn, når det skal gøres helt korrekt. F.eks. er Cocos nucifera L. det fuldstændige navn for kokospalme, og L. henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed.
  • Linné var kun 154 cm høj.

Systematik for Organismer: / Domæne / Rige / Række / Klasse / Familie / Slægt / Art / Underart / Race

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne links

Se originale kildetekster der relaterer til
Carl von Linné
Wikisource.

[redigér] Referencer og noter

  1. Stafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, deres produktion og offentliggjorte dataindsamlinger.
  2. Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 ifølge den gregorianske kalender, den 12. maj i den julianske kalender og den 13. maj i den svenske kalender, som var i brug mellem 1700 og 1712.
  3. Kilde: Bl. a. Växjö stifts Hembygdskalender 1949. (G Stenvall, P Ståhlberg, Hj Melin: Årgång 40)
  4. De Ikke Ønskværdige (dokumentar i SVT fra 2002). Film om svensk racehygiejne.
  5. Carl von Linné - Naturhistoriska riksmuseet
  6. http://www.du.se/templates/NewsPage____6014.aspx
  7. Körvel med børstehårede frø
  8. Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B Andersson, O Thulin, A Nyström: Årgång 55.)
  9. Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B Andersson, O Thulin, A Nyström: Årgång 55.)
  10. http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_2.html
  11. http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_22.html
  12. Linné til Världsarvlistan, Länsstyrelsen i Uppsala
  13. Ætten dør ut med Carl von Linnés sønnesøn, og ingen ny von Linné fødes efter 1700-tallet.

organisation