Anders Sandøe Ørsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anders Sandøe Ørsted
Anders Sandøe Ørsted

Anders Sandøe Ørsted (21. december 1778 i Rudkøbing - 1. maj 1860), retslærd, embedsmand og minister.

Han var søn af en apoteker og yngre broder til H.C. Ørsted. Han udnævntes til deputeret i det Danske Kancelli i 1813 og blev i 1824 generalprokurør.

Han blev i 1799 juridisk kandidat fra Københavns Universitet. I sin studietid blev han bekendt med Immanuel Kants teorier gennem sine lærere Anders Gamborg og J.F.W. Schlegel. Mens han studerede blev han og broderen også gode venner med Adam Oehlenschläger, med hvis søster han senere giftede sig.

Han arbejdede for fremskridt i liberal retning og kæmpede i alle de 35 år, han sad i Kancelliet, med stor udholdenhed mod den "forkvakling" af trykkefrihedsloven, som fandt sted ved skærpende bestemmelser og administrativ vilkårlighed, selv om han tit kom i modstrid med både Frederik 6.'s og Christian 8.'s ønsker.

Den 13. januar 1831 fik Kancelliet besked om at udarbejde et forslag til indførelse af rådgivende provinsialstænder. Ørsted arbejdede ivrigt for at forsamlingerne kunne blive et virkeligt udtryk for den offentlige mening.

Kong Christian 8. udnævnte 1842 Ørsted til statsminister. Han var medlem af den grundlovgivende Rigsdag i 1848, og 1849 valgtes han til medlem af Landstinget.

Konseilspræsident, undervisningsminister og kultusminister 21. april 1853 til 12. december 1854, og indenrigsminister til 29. april 1854.

Han udgav erindringerne Af mit Livs og min Tids Historie

Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. Ørstedsparken i København er opkaldt efter A.S. Ørsted og H.C. Ørsted.

[redigér] Kilder

[redigér] Brodersøn

Anders Sandøe Ørsted (21. juni 1816-3. september 1872) botaniker, brodersøn af den ovennævnte.

[redigér] Kilder

organisation