Nordfrisland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordfrislands beliggenhed i Tyskland
Nordfrislands beliggenhed i Tyskland
Sejlskib i Pelvorm havn
Sejlskib i Pelvorm havn

Nordfrisland (tysk Nordfriesland, frisisk Nordfraschlönj eller Nordfriislon) er et tysk amt (Kreis) og et område i Slesvig-Holsten, der ligger ved Sydslesvigs vestkyst mellem Ejderen og den dansk-tyske grænse. Større byer er Husum, Bredsted, Tønning og Vesterland. I Nordfrisland findes både et frisisk og et dansk mindretal. Cirka 10.000 menesker taler nordfrisisk.

[redigér] Geografi

De nordfrisiske øer omfatter øerne fra Sild i nord til Nordstrand i syd. Odden Albuen på Sild er Tysklands nordligste punkt. Den højeste punkt i Nordfrislands amt er Sandesbjerg i Østerfjolde ved Husum (54 meter).

Den største del af det nordfrisiske område er marsklandet. Store dele af marsken er sikret mod oversvømmelse med diger. Ved kysten findes mange inddæmmede områder, de såkaldte koge.

Ud for marsklandet ligger Vadehavet med øer og halliger. Det nordfrisiske Vadehav med forland, sandbanker og priler hører til jordens største vadeområder. Længere ind i landet begynder den sandede gest, hvor der også findes mindre skove, mose- og hedeområder.

[redigér] Historie

Friserne kom i to bølger sydfra til området. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne Sild, Før og Amrum. Marsken mellem Ejdersted og Vidå blev taget i besiddelse fra 1000-tallet. Måske har konflikter med de ekspanderende franker eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. På fastlandet ned til Trene boede der danske jyder.

Digebygning, opdyrkning, hvalfangst og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større stormfloder. Ved den store mandedrukning i 1362 forsvandt den store handelsby Rungholt i Nordsøen og i 1634 blev øen Strand delt op i flere øer. I 1700- og 1800-tallet tog de danske konger og de gottorpske hertuger initiativet til store inddigninger. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra Nederlandene. Dermed opstod det karakteristiske nordfrisiske kog-landskab.

Digerne på fastlandet har en samlet længe af ca. 132 km. Dertil kommer de mange ødiger og de mange diger, som i tidens løb er kommet til at ligge bag de forreste diger.

Efter krigen i 1864 blev det nordfrisiske område ligesom det øvrige Slesvig tysk. Det nuværende Nordfrislands amt blev dannet i 1970. Amtet er noget større end det egentlige frisiske område, der kun omfatter øerne og det kystnære fastland.

Nordfrisland som en samlet administrativ enhed er et temmelig nyt begreb. Tidligere var Frisland blot det ikke nærmere afgrænsede område, hvor der boede frisere. Gennem historien har indbyggerne især identificeret sig med deres herreder eller øer, men man har også haft en vis traditionel selvstændighed som frisere. De politiske forhold har været styret udefra siden middelalderen, først fra Gottorp og København, i dag fra Kiel og Berlin.

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation