Den Berusede Båd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Berusede Båd (fransk Le Bateau ivre) er et versedigt skrevet af den franske forfatter Arthur Rimbaud i 1871. Det betragtes som revolutionært i dets brug af billeder og symbolisme. Digtet er oprindeligt opstillet i en række hexametriske og firelinjede strofer med 25 vers i alt. Desuden består digtet af et a/b/a/b rimskema. Det er vævet omkring en personificeret båds deliriske visioner/syner. Båden, som i digtet er bortkommet på det store hav, higer efter sin egen selvdestruktion.

Digtet blev skrevet i Charleville i sommeren 1871. Det var digtet, Rimbaud sendte til Paul Verlaine før de sluttede sig sammen i Paris.

Der er tale om et af Rimbauds længste oeuvres og begynder således:

Comme je descendais des Fleuves impassibles
Je ne me sentais plus tiré par les haleurs:
Des Peaux-Rouges criards les avaient pris pour cibles
Les ayant cloués nus aux poteaux de couleurs.

Digtets fulde tekst på fransk kan læses på fransk Wikisource.

I den danske gendigtning af Rolf Gjedsted lyder ovenstående således:

Da jeg flød ned af de stille floder,
følte jeg mig ikke længere under bådstagernes førerskab:
Skigende rødhuder havde sikret sig dem til skydeskiver,
naglet dem nøgne til malede stager.
organisation