Dagmar Overbye

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dagmar Overbye (Johanne Dagmar Amalie Overbye, til tide skrevet "Overby") (23. april 1887 i Assendrup ved Vedslet - 6. maj 1929 i København) var datter af Søren Julius August O. og Ane Marie Petrine Kristiansdatter Johnson (*ca. 1858), og mor til børnene Erena Marie (1912) og Poul (1914). I tiden op til 1920, var hun barnemorder; hun slog mindst 9 og muligvis 25 børn ihjel, og er på nuværende tidspunkt Danmarkshistoriens største massemorder - ejendommen står der iøvrigt stadig[1].

Overbye, som var bosat - i noget af hendes tid i København på Enghavevej 21, Vesterbro, bliver i 1921 dømt til døden, i en af tiden og eftertidens mest omtalte retssager - som ikke blot vakte stor opsigt ved sit dramatiske indhold, men også satte fokus på plejebørns og enlige mødres vanskelige og udsatte position og førte til en ændring af lovgivningen om plejebørn i 1923 - for at have dræbt ni spædbørn, der var i hendes varetægt. Et af børnene var hendes eget, otte var plejebørn, og drabene blev begået mellem 1913 og 1920. For at komme i kontakt med børnene, satte hun annoncer i aviser, hvor hun tilbød at sørge for at bortadoptere børn formedelst en sum penge. En række kvinder overlod deres barn til Overbye, hvorefter hun slog børnene ihjel og brændte dem i sin kakkelovn, gemte den på loftet el. gravede dem ned. Overbye blev ved et nævningeting i Østre Landsret dømt til døden. Hun blev dog benådet og fik således livsvarigt fængsel. Efter at have siddet i Kvindefængslet på Christianshavn blev hun overført til Vestre Fængsel, hvor hun i 1929 døde.

[redigér] Andet

  • Hendes sag er omtalt på Politihistorisk MuseumNørrebro.
  • Nogle gange staves navnet Overbye også "Overby".
  • Teatret ved Sorte Hest har lavet en forestilling om hende: Historien om en Mo(r)der.
  • Karen Søndergaard Jensen har skrevet roman Englemagersken om hende.

[redigér] Eksterne links

[redigér] Artikler

organisation