Internationale Valutafond

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

IMFs hovedkontor i Washington, D.C.
IMFs hovedkontor i Washington, D.C.

Den Internationale Valutafond (IMF) er en international organisation, der er ansvarlig for at styre det globale finanssystem og for at låne penge til sine medlemslande for at afhjælpe problemer med budgetunderskud. Indsatsen rettes især mod lande i svære økonomiske problemer. Til gengæld for lånet forpligter landene sig til at iværksætte reformer.

Den Internationale Valutafond har 185 medlemslande.

IMFs hovedkvarter ligger i Washington, D.C..

[redigér] Organisation og formål

IMF beskriver sig selv som en organisation af 185 lande, Montenegro er nummer 185 pr. 18. januar 2007, som arbejder på at få globalt monetær samarbejde til at gro, sikre finansiel stabilitet, facilitere international handel, fremme høj beskæftigelse og bæredygtig økonomisk udvikling samt reducerer fattigdom". Med undtagelse af Nord Korea, Cuba, Andorra, Monaco, Liechtenstein, Tuvalu og Nauru deltager alle FN-medlemslande direkte i IMF. Nogle er repræsenteret af andre medlemslande. Vatikanet, Hong Kong, Macao, Taiwan, Det palæstinensiske selvstyreområde og Sahrawi republikken er de andre enheder der heller ikke deltager i IMF.

Historie: Før 2. Verdenskrig, havde de forskellige lande ofte brugt devalueringsvåbenet, til at bekrige hinanden økonomisk. Derefter oprettede man en organisation, der skulle forsøge at skabe en fornuftig international arbejdsdeling. Varerne skulle produceres der, hvor det var bedste og billigst. Det ville give en bedre udnyttelse af ressourcerne og i den sidste ende skaffe billigere priser. Til at forhindre devalueringer* oprettede man så IMF. I stedet for at devaluere, skulle lande i nød, kunne optage lån i valutafonden. I dag, yder fonden først og fremmest lån til u-landene og de tidligere komunistiske lande.

Devaluering* = Penge bliver mindre værd.

organisation