Portal:Danmark/Månedens artikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

[redigér] 2007

[redigér] Juli - Jylland

Jylland

Jylland (latin: Jutlandia) er en halvø, der udgør den vestlige del af Danmark. Jylland har i alt 2.513.601 indbyggere (2007), svarende til 46 procent af befolkningen. Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen.

I nogle sammenhænge kaldes området mellen Ejderen og Skagen for den jyske halvø, mens området mellem Elben og Skagen så kan betegnes som den kimbriske halvø.

Ordet Jylland kommer fra middelalderdansk Iütland, der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iüthær og norrønt jótar; det er muligvis samme ord som det norrøne ýtar "mænd". Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Den græske geograf Ptolemæus kaldte Jylland for Kimbrikē chersonēsos, dvs. "Kimbrernes Halvø". En alternativ opfattelse er at grækeren Ptolemæus har misforstået sin latiske kilde. Og orginalen istedet nævner en bugt.

Læs hele artiklen


rediger · historik · diskussion


[redigér] August - Besættelsen

Schalburgkorpsets hovedkvarter i Frimurerlogen på Blegdamsvej, København

Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med operation Weserübung den 9. april 1940 besatte Danmark efter en kortvarig militær modstand. Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til De Allierede styrker.

I modsætning til, hvad der var tilfældet i andre besatte lande i Europa, fortsatte regeringen og de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret under besættelsen. Den danske regering forblev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den nazistiske tyske besættelsesmagt.

I 1943 valgte regeringen dog at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række uantagelige krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser rundt om i landet. Den efterfølgende tid blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende, aktive modstand mod besættelsen. Svarende hertil etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, hvilket blandt andet førte til forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange tilfangetagne medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.

Læs hele artiklen


rediger · historik · diskussion



organisation