5.56 x 45 mm NATO

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Militær 5.56 x 45 mm NATO ammunition. Fra venstre mod højre: eksercitspatron, løs patron, skarp patron og lyssporspatron
Militær 5.56 x 45 mm NATO ammunition. Fra venstre mod højre: eksercitspatron, løs patron, skarp patron og lyssporspatron

5.56 x 45 mm NATO, med NATO navnet STANAG 4172, er en standardiseret riffelammunition for militære styrker i NATO landene. Den er udviklet fra, men ikke identisk med .223 Remington ammunitionen. I Danmark bruges kaliberen i Gevær M/95 og Karabin M/96 samt LSV M/04.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Den tidligere standard NATO ammunition var 7.62 x 51 mm NATO, der var udviklet fra .300 Savage ammunition og erstattede det amerikanske militærs tidligere .30-06 Springfield ammunition. Der var allerede ved udskiftningen kritik af at 7.62 mm var for kraftig en kaliber til moderne stormgeværer, på grund af det store rekyl ammunitionen gav ved affyringen, og at patronens høje vægt gjorde det umuligt at bære nok ammunition til den store ildafgivelse der er nødvendig i moderne krig.

Briterne havde omfattende erfaringer efter tests af mindre riffelkalibre og var i færd med at introducere en .280 (7mm) ammunition, som FN Herstal også var involveret i. USA gennemtrumfede dog sin vilje i NATO samarbejdet, og de øvrige NATO lande accepterede standardiseringen der på det tidspunkt var vigtigere end at vælge en ideel ammunition. Problemerne med 7.62 mm som standard ammunition førte dog med tiden til udviklingen af 5.56 mm ammunitionen.

I de sene 1950'ere begyndte Armalite og andre amerikanske våbenfabrikanter at udvikle deres egne ammunitionstyper på basis af .222 Remington patronen, i jagten på en kontrakt på en ny ammunitionstype til det amerikanske militær. Da det blev klart at denne ammunition ikke kunne opnå tilstrækkelig hastighed og anslagskraft bad Armalite Remington udvikle en lignende ammunition med et længere hylster. Dette blev .222 Remington Special. Samtidig havde Springfield Armorys designer Earle Harvey bedt Remington udvikle en endnu længere patron kendt som .224 Springfield. Springfieldt blev tvunget til at droppe ud af konkurrencen, og derfor blev .224 Springfield senere markedsført som en civil patron kendt som .222 Remington Magnum. For at forhindre forvirring mellem de konkurrerende .222 ammunitioner blev .222 Remington Special omdøbt til .223 Remington. Efter at have forsøgt sig med deres egen lette ammunition .224E1 Winchester, besluttede Winchester sig for at standardisere hylsterets dimensioner og ikke patronens overordnede længde, og lavede .224E2 Winchester. Da det amerikanske militær indførte Armalites AR-15 som M16 riflen i 1963, blev .223 Remington standardiseret som 5.56 x 45 mm. .223 Remington blev indført som en civil patron i 1964.

I 1970'erne enedes NATO-landene om at vælge en ny mindre kaliber til at erstatte 7.62 mm NATO. 5.56 mm var den foretrukne kandidat, men ikke med M193 Ball ladningen som amerikanerne brugte. Istedet valgtes FN SS109 ladningen udviklet af FN Herstal. SS109 brugte et tungere projektil med en lavere mundingshastighed for bedre rækkevidde, specifikt fordi projektilet var i stand til at gennemtrænge en stålhjelm på 600 m. Nogle mener at disse krav gjorde ammunitionen mindre dødbringende fordi den fragmenterer mindre når den rammer et mål.

[redigér] Effektivitet

5.56 mm NATO patroner opladt i STANAG magasin
5.56 mm NATO patroner opladt i STANAG magasin

5.56 x 45 mm NATO med SS109 ladning trænger på 380 - 500 m 40 - 50 cm ind i blødt væv, under ideelle omstændigheder. Med en fart på 820 m/s vil den begyndte at dreje om sin egen akse, og fragmentere. Fragmenterne spreder sig gennem vævet og giver store indre skader end man skulle tro ud fra projektilets lille størrelse. Fragmentationseffekten er meget afhængig af projektilets hastighed. Kortløbede automatkarabiner giver mindre mundingshastighed, og derfor mister projektilerne deres effektivitet på kortere afstande med kortløbede karabiner end med langløbede rifler som fx M16.

Der har været megen kritik af 5.56 NATOs effektivitet. Problemet viser sig typisk med karabiner som fx M4, på afstande over 100 meter. Ved korte afstande er ammunitionen meget effektiv, og tendensen til at fragmentere mindsker risikoen for at ramme uskyldige bag målet. På længere afstande stopper projektilet med at fragmentere, og giver meget mere begrænsede skader på målet. Flere alternative ammunitionstyper er blevet foreslået som afløsere for 5.56 mm NATO, blandt andet 6.5 Grendel og 6.8 SPC.

[redigér] Sammenligning af 5.56 mm og 7.62 mm NATO

Ammunition Hylsters størrelse Projektilets vægt Mundingshastighed Anslagsenergi
5.56 mm NATO 5.56 × 45 mm 3.95–5.18 g 772–930 m/s 1,700–1,830 J
7.62 mm NATO 7.62 × 51 mm 9.33 g 838 m/s 3,275 J

[redigér] Rifler der bruger 5.56 x 45 mm NATO

Mange lande bruger ammunitionen i deres rifler, både NATO medlemmer og andre:

organisation