Bruxelles

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rådhuset på Grand-Place/Grote Markt
Bruxelles beliggenhed i Belgien50° 50' 45" N, 4° 21' 07" Ø
Bruxelles beliggenhed i Belgien
50° 50' 45" N, 4° 21' 07" Ø

Bruxelles eller Bryssel (fransk Bruxelles, nederlandsk Brussel, tysk Brüssel) er Belgiens hovedstad. Bryssel er sæde for NATO og mange af EU-institutionerne, inklusive Kommissionen og det ene af Europa-Parlamentets to mødesteder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Administration

Bryssel udgør en selvstændig region (fransk Bruxelles-Capitale, nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest) der udgør et samlet byområde med godt én million indbyggere. Regionen består af 19 kommuner, hvor selve kommunen Bryssel (Ville de Bruxelles, Stad Brussel) udgør den inderste del med 145.000 indbyggere (2006). Ifølge den belgiske forfatnings § 194 er det byen Bryssel (dvs. kommunen, ikke regionen) der er hovedstad.

Regionen Bryssel ligger som en enklave omsluttet af Flandern og tilhører hverken Vallonien eller Flandern, men har siden 1989 været et tredje administrativt område med eget parlament og egen regering.

[redigér] Sprog

Både fransk og nederlandsk er officielle sprog i regionen Bryssel, men ca. 85 % har fransk som modersmål. Oprindeligt var Bryssel en nederlandsktalende by, og ved Belgiens løsrivelse fra Nederlandene i 1830 talte kun 10-15 % af borgerne fransk, mens fransk var adelens og det højere borgerskabs sprog. I 1800-tallet havde kun de højere samfundslag stemmeret, og nederlandsk havde ingen status som kultursprog, i skolen eller i administration. Inden for de følgende generationer blev byen forfransket, men indtil omkring 1950 var der nederlandsk flertal. Da byen bredte sig ud i 1900-tallet blev mange kommuner indlemmet i Bryssel-provinsen, så snart de tiårlige folketællinger viste et fransktalende flertal.[1]

I dag har borgerne krav på at blive mødt med enten fransk eller nederlandsk af myndighederne, fx på sygehusene. I bybilledet ses både gadenavne og reklamer på begge sprog. Selv om Bryssel er overvejende fransktalende, spiller den en rolle som handels- og arbejdsby for folk fra Flandern. Bryssel er desuden hovedstad for den Flamske Region, selv om byen ikke selv ligger i den.

Den nederlandske dialekt i Bryssel (Brussels) er en brabantsk dialekt med mange franske ord og udtryk. Bl.a. Tintin er blevet oversat til brysselsk. Den franske dialekt (Bruxellois, Brusseleer, Brusselair) er ikke vallonsk, men en variant af det franske rigssprog med nederlandsk (og vallonsk) indflydelse. Den er bl.a. brugt i sange af Jacques Brel, der kom fra Bryssel og opfattede sig som en flamsk sanger med fransk sprog.[2]

[redigér] Historie

Bryssel er tidligst nævnt som Bruocsella, hvilket kommer af oldnederlandsk bruoc (moderne nederlandsk broek, mose) og sella (bebyggelse).

Byen blev grundlagt omkring 979 på den lille ø Saint-Gery/Sint-Gerik i floden Senne/Zenne, hvor Karl, søn af Ludvig IV byggede et lille fort. Resten af området, som Bruxelles er bygget på idag, var mose.

Byen blev i senmiddelalderen hovedstad for hertugdømmet Brabant og fra 1400-tallet residensby for de burgundiske hertuger, der samlede Nederlandene og forsøgte at forene de nederlandske provinser med deres stamland Burgund. Under burgunderne konkurrerede hoffet i Bryssel direkte med det franske hof i Paris hvad kunst og kultur angik (flamsk polyfoni, flamske tæpper, flamsk maleri).

Under Karl V blev byen hovedstad for hele Nederlandene, men Karls søn Filip V bekæmpede de mange calvinister, hvilket førte til en regulær borgerkrig, så at Filip sendte en hær. To vigtige adelsmænd, greverne Egmont og Hoorn, blev halshugget på Grand-Place/Grote Markt. Hændelsen gjorde imidlertid kun ondt værre, så at splittelsen af Nederlandene i et nordligt, selvstændigt område med religionsfrihed og et sydligt, katolsk og besat område ikke kunne undgås.

I 1695 belejrede solkongen Ludvig 14. af Frankrig byen og skød ca. 4.000 huse i grus. Genopbygningen gav plads til de mange flotte huse, som den dag i dag kan ses på Grand Place. Torvet står på UNESCO's Verdensarvsliste.

Bruxelles forblev under spansk-habsburgsk, senere østrigsk-habsburgsk herredømme, indtil 1794, da franske revolutionstropper besatte de østrigske Nederlande og indlemmede området i Frankrig. De franske troppers endegyldige nederlag under deres kejser Napoleon blev afgjort få kilometer fra byen, i den lille by Waterloo.

I 1813 genforenedes de sydlige og nordlige Nederlande i Kongeriget Nederlandene, og både Amsterdam og Bryssel var hovedstad. Bryssel blev et af stederne hvor modstanden mod det "hollandske" styre spirede frem. Efter opførelsen af operaen Den stumme fra Portici i 1830 udbrød der spontane optøjer i byen, som førte til revolution. De sydlige Nederlande blev uafhængige under navnet Belgien. Bruxelles blev landets hovedstad og residensby for den nye konge Leopold I.

Floden Senne/Zenne, som går midt igennem byen, blev under Leopold II overdækket, og hele kvarterer forsvandt til fordel for monumentale byggerier.

Både under 1. og 2. verdenskrig blev Bruxelles erklæret "åben by", og der fandt ingen kamphandlinger sted.

I 1960'erne og 1970'erne kom mange invandrere fra primært Nordafrika til byen, samtidig med, at den forfranskede bybefolking flyttede ud til de flamske landkommuner omkring, hvilket førte til en opblussen af sprogstriden.

[redigér] Seværdigheder

Manneken Pis, koloreret billede fra omkring 1900
Manneken Pis, koloreret billede fra omkring 1900
  • Grand-Place/Grote Markt
  • Den gotiske domkirke Saint Michel/Sint-Michiel, opkaldt efter byens skytsengel Mikael
  • Manneken Pis, den kendte fontæne
  • Jeanneken Pis, kvindeligt modstykke til Manneken Pis
  • Atomium, en godt 100 meter høj stålkonstruktion, som forestiller et jernmolekyle
  • CBBD (Centre Belge de la Bande Dessinée), tegneseriemuseum
  • Bryggerimuseet på Grand-Place/Grote Markt med bl.a. med øltypen geuze, som angivelig kun kan spontangære på Bryssel-egnen
  • Delirium Café, ølbar med mere end 2000 typer øl

[redigér] Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Hovedstæder i Den Europæiske Union EU's flag

Amsterdam | Athen | Berlin | Bratislava | Bruxelles | Bukarest | Budapest | Dublin | Helsinki | København | Lissabon | Ljubljana | London | Luxembourg | Madrid | Nicosia | Paris | Prag | Riga | Rom | Sofia | Stockholm | Tallinn | Valletta | Vilnius | Wien | Warszawa

organisation