Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ελληνική Δημοκρατία
Ellinikí Dhimokratía
Grækenlands flag Grækenlands nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Ελευθερία ή Θάνατος
(Græsk: Frihed eller døden)
Nationalmelodi: Imnos is tin Eleftherian (Hymne Til Friheden)
Grækenlands placering
Hovedstad Athen
38°00′ N 23°43′ E
Største by Athen
Officielle sprog Græsk
Regeringsform
Præsident
Premierminister
Republik
Károlos Papoúlias
Kóstas Karamanlís
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Det Osmanniske Rige
25. marts 1821
1829
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
131.940 km² (nr. 95)
0,86
Indbyggertal
 • 2007 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
10.706.290 (nr. 75)


80,9/km² (nr. 87)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2006 anslået
251,7 mia. USD (nr. 28)
23.500 USD (nr. 31)
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
EET (UTC+2)
EEST (UTC+3)
Internetdomæne .gr
Telefonkode +30
Kendingsbogstaver (bil) GR
Luftfartøjsregistreringskode SX
1 Før 2001: Drakme.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.
Denne artikel omhandler den moderne republik Grækenland. Der findes også en artikel om Oldtidens Grækenland.


Republikken Grækenland (officielt navn: Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkanhalvøen. Mod nord er der grænser til Bulgarien, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, mod øst til Tyrkiet. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis demokratiet og monarkiet i 1973, efter at Kong Konstantin 2., der indledningsvis støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald, blev monarkiet officielt afskaffet i 1974.

Landskabet er bjergrigt. Klima: Middelhavsklima med tørre og varme somre og lune vintre. Landbrugsproduktionen består overvejende af vin, oliven, frugt, bomuld, ris og tobak. På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder.

Vigtige byer: Athen (Athínai), 745.514 indb. i 2001 (Stor-Athen har 3.738.734 indb. i 2005) ; Patras (Pátrai), 171.616 indb.; Piræus (Piraiéus), 175,697 indb; Thessaloniki, 1,099,598 indb. (2005).

Grækenland vandt Europamesterskabet i fodbold 2004. Inden EM 2004 havde Grækenland deltaget to gange før, men aldrig vundet en eneste kamp.

Grækenland var i 1896, 1906 og 2004 vært for de moderne olympiske sommerlege. De olympiske lege stammer oprindeligt fra Grækenland.

I 2005 vandt Grækenland det Internationale Melodi Grand Prix (Eurovision Song Contest). Vindersangen hed My Number One og var sunget af Helena Paparizou.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Nyere historie

Grækenlands nyere historie op til 1974 har været præget af instabilitet skiftende regeringer, såvel lovlige som diktaturer. Det medførte meget uro i landet da to konger blev afsat i 1914 og landet senere, i 1924, igen blev en republik. I begyndelsen af 2. verdenskrig blev Grækenland angrebet af Mussolinis Italien. Det lykkedes dog grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte Tyskland Grækenland. Det estimeres at ca 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig, mange af disse af sult. I 1944 trak Tyskland sig ud af Grækenland. England forsøgte at genindsætte kongen, der var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. Det førte til den græske borgerkrig (1946-49), som afsluttedes med de borgerlige og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbrittanien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb, dels på modpartens styrker, dels overgreb fra begge sider på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var Kong Georg 2. vendt tilbage til Grækenland, efterfulgt af Kong Paul i 1947. Kong Konstantin, Kong Pauls søn, efterfulgte ham på tronen i 1964, og blev senere gift med Anne-Marie, som er søster til dronning Margrethe 2. af Danmark. Den 13. december 1967 forsøgte Kong Konstantin at tage magten over militæret, men det mislykkedes og han og dronning Anne-Marie måtte, sammen med deres børn, flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst George Papadopoulos sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet indtil Tyrkiet invaderede Cypern senere samme år, og militærregeringen blev afsat. Ved en folkeafstemning i 1974 besluttede grækerne at kongen ikke skulle vende tilbage, men i 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt der medførte at demokratiets vilkå var meget anstrengte eftersom alle venstrorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog en del centrum-orienterede og enkelte borgerlige kom i klemme på denne måde, når de krævede ægte demokrati.

[redigér] Religion

Den græske kirke har stor betydning i samfundet, og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter. Flertallet af befolkningen er kristne ortodokse og tilhører den græsk ortodokse kirke. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de ioniske og ægæiske øer. Religion er vigtig for de fleste grækere, og de har stor respekt for kirken. I Grækenlands gader ser man ofte grækere som gør korsets tegn hver gang de går forbi kirken. Grækerne går langt mere i kirke end danskerne og især på landet er kirken samlingspunkt, og præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv. Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er færre grækere der er troende. I EU erklærer kun flere Maltesere og Cyprioter sig religiøse end grækere. Alligevel deltager næsten alle grækere i de religiøse festdage, hvor de vigtigste religiøse højtider (i nævnte rækkefølge) er Påsken, og Mariæ Himmelfart (15. august) og julen. Fasten, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere. Den vigtigste minoritet er den muslimske, og i Nordgrækenland (Øst Thrakien) bor ca 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrker og pomaker. Endvidere estimeres det at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske gæstearbejdere.

[redigér] Økonomi

Grækenland har markedsøkonomi, med et bruttonaltionalprodukt (BNP) på 251,7 MIA US Dollars i 2006. Hovedvægten ligger på turisme (15% af BNP), skibsfart (4,5% af BNP med en arbejdsstyrke på 160.000 svarende til 4% af arbejdsstyrken), bank og finans (), produktionsindustri (13% af BNP), byggeindustri (10% af BNP), landbrug (7% af BNP) og telekommunikation. P.g.a. den relativt stabile situation har mange virksomheder, også multinationale, deres regionale hovedkvarter i Grækenland. Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3079 skibe eller 18% af verdens samlede tonnage. Dettte er dog lavere end rekorden på ca 5000 græske skibe sidst i 1970'erne.World Factbook:Greece

[redigér] Arbejde

Grækenland har et forholdsmæssigt stort antal selvstændige erhvervsdrivende. De fleste små forretninger og industrier er familiedrevne og 85 % af Grækenlands virksomheder har færre end fire ansatte. Selvom der er vedtaget love om at kønnenes ligestilling, er der stadig flest mænd i ledende stillingher. I familiedrevne foretagender, er det sjældent kvinder der bestemmer. Der er dog et stort antal kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og Parlamentsformanden er en kvinde. Cirka hver fjerde af borgerne arbejder ved landbruget, som dyrker bomuld, tobak, grøntsager og mange slags frugt. Grækenland er en stor producent af citroner og oliven, som blandt andet bliver brugt til olivenolie. Vindruer bliver dyrket til vin og til rosiner. Andre landbrugsprodukter er ris, bomuld og tobak. Før i tiden var befolkningen på mange af de græske øer næsten fuldstændig afhængige af fiskeri som indtægt, men dette forhold er nu helt ændret og i vid udstrækning overtaget af turistindustrien.

[redigér] Græsk mad

Det græske køkken har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, frisk fisk fra fiskerbådene, urter og grøntsager lige fra bjergskråningerne og citroner og figner lige fra træet. Fisk er meget populært. Et græsk måltid starter med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, eller man spiser udelukkende mezédes. Feta spises i salater, som mezé eller ostetærte (tiropita). Bagværk og kager spises normalt et stykke tid før eller efter måltidet og ikke ved middagsbordet, hvor grækerne hellere slutter af med en kop stærk, sød kaffe. Det traditionelle køkken er således ikke delt op i decideret forret, hovedret, dessert, og dessert er en ny del af det græske køkken. Det græske køkken har mange traditioner og meget af den mad der spises i dag, især på øerne, er ikke meget anderledes end den mad der blev spist i landet for tusinde år siden.

[redigér] Musik og dans

Musik har altid haft stor betydning for grækerne og ordet musik stammer fra det græske sprog. Der finders danse for stort set alle livets begivenheder. Det er almindeligt at hver egn har sine traditionelle danse. Syrto er langsomme danse med tunge, slæbende trin, mens Pedekto er danse med hoppende, stampende og springende trin. Af de mange hundrede græske danse er den mest kendte Kalamatianó, der næsten kan kaldes den græske nationaldans. Danserne bevæger sig med hinanden i hånden i en lang række. Albuerne er bøjede, så armene, der holdes i skulderhøjde, danner et W. Lederen bestemmer basistrinene, der følger en bestemt rytme. Bouzuki er et kendt instrument i Grækenland, som ligner en mandolin. Til de gamle græske folkesange spilles der ofte på klarinet (sydlige fastland) eller sækkepibe (nordlige fastland), lira (Kreta og ægæiske øer), guitar og mandolin (ioniske øer), bouzuki og baglamas (lilleasien), og til de nyere folkesange spilles der oftest bouzouki. En del græske folkesange stammer fra tiden under tyrkernes besættelse. Ud over folkesangene kendte grækerne kun til kirkens salmer.

[redigér] Se også

Fra den græske ø Santorini
Fra den græske ø Santorini

[redigér] Eksterne henvisninger

Se også galleriet »Grækenland« på Wikimedia Commons


organisation