Militær reserve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En militær reserve styrke er en militær organisation, der består af militært deltids personnel, og til tider civile, der er i stand til at kæmpe når en nation mobiliserer til krig, eller som forsvar mod fjendtlig invasion. Reserver er generelt ikke anset som en del af de stående militære styrker. Eksistensen af en reservestyrke tillader nationer at reducere deres militære styrke i fredstid, og samtidig have en styrke klar i tilfælde af krig.

I visse lande, så som USA og Storbritannien, er medlemmerne af reserven frivillige, der træner jævnligt. I andre lande, som i Kina og Israel, tjener man i reserven i et antal år efter gennemført værnepligt. I nogle tilfælde kan en milits udgøre en del af den militære reserve, så som den amerikanske National Guard, eller det danske hjemmeværn.

En militær reserve styrke bør ikke forveksles med en strategisk reserve der holdes ude af kampene i en krig, så de kan sættes ind ved uforudsete problemer.

[redigér] Historie

Historisk spillede reservister først en betydelig rolle efter det preussiske nederlag i slaget ved Jena-Auserstedt. 9. juli 1807 tvang Napoleon Bonaparte ved hjælp af Tilsit traktaten Preussen til at reducere sine styrker drastisk, og afgive store landområder. Den preussiske hær måtte nu ikke længere overstige 42,000 mand.

Krümpersystemet der blev introduceret i den preussiske hær med Gerhard von Scharnhorsts reformer, gav rekrutter en kort træningsperiode, der i tilfælde af krig kunne udvides betydeligt. Dermed havde reduktionen af hæren ikke den ønskede virkning, og i de følgende krige kunne Preussen indkalde store mængder uddannede soldater.

[redigér] Se også

Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation