Lebensraum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lebensraum (tysk for "udfoldelsesplads", "plads til at leve") var en af Adolf Hitlers mest grundlæggende ideer i hans tankegods, og dermed en vigtig del af den nazistiske ideologi. Den udgjorde hovedrationalet bag Nazi-Tysklands voldsomme ekspansionspolitikker. Kernen i begrebet var en mytoman, romantisk ide om at det tyske folk var uløseligt knyttet sammen til jorden og landet, "Blut und Boden", og at man måtte genskabe dette forhold til jorden, som den voldsomme modernisering havde revet bort. Lebensraum skulle skaffes ved at fortrænge de slaviske folkeslag fra Østeuropa og lade germanske folkeslag bosættes sig der i stedet, derfor kaldes begrebet også undertiden for Lebensraum im Osten (Lebensraum i øst).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Herkomst
Ideen om et større Tyskland var på ingen måde ny. Allerede Hoffmann von Fallersleben beskrev i sin sang Lied der Deutschen ønsket om et Tyskland der strakte sig ud over dets daværende grænser. Omkring århundredeskiftet begyndte den tyske etnograf Friedrich Ratzel at benytte udtrykket Lebensraum for at beskrive det han så som det store tyske folks naturlige ret til at udvide territorier, sådan som kolonimagterne Frankrig og England havde gjort det i årevis.
[redigér] Konkret geografisk betydning
Lebensraum skulle hovedsageligt findes i Østeuropa, og denne tanke hang naturligt sammen med den foragt man nærede for de slaviske folkeslag, der allerede lang tid før Hitler i tysknationalistiske kredse blev anset for underlegne. I 1917 tabte Rusland 1. Verdenskrig til tyskerne, og de blev pålagt en ualmindelig hård fredsaftale, også kendt som Brest-Litovsk freden, en fred der betød en enorm tysk landvinding mod øst og ophørelsen af selvstændigheden for mange af landene mellem Tyskland og Rusland. Denne traktat var hovedsageligt udtænkt af general Erich Ludendorff, der forestillede sig at tyskere med denne østudvidelse kunne få mere plads og i sidste ende komme til at dominere det meste af Europa.
[redigér] Lebensraum i nazistisk kontekst
Lebensraum-tankegangen var hovedrationalet bag først Hitlers angreb mod Polen den 1. september 1939, der indledte 2. verdenskrig, og sidenhen hans felttog mod Sovjetunionen i Operation Barbarossa i juni 1941. Det var meningen at mange af de erobrede østeuropæiske områder skulle underlægges Tyskland og at tyske mænd skulle slå sig ned på store herregårde og grundlægge store familier. De slaviske folkeslag skulle berøves deres kultur og indtage en plads som en slags underklasse, dårligt betalte landarbejdere. Efterhånden skulle de slaviske folkeslag skubbes længere og længere mod øst.
Ideen om Lebensraum til den ariske race, det tyske folk, udmøntede sig kraftigst i Heinrich Himmlers Generalplan Ost, der sågar forudså en udryddelse af de "mindreværdige" folkeslag, når først jøderne var blevet udryddet. Som følge af denne plan blev mange af de tyske bosættelser, der siden middelalderen havde spredt sig over Østeuropa, tvangsforflyttet til områder i Polen, så de der langsomt kunne udvide tyskheden i området. Den tyske forbundspræsident Horst Köhler blev sammen med sine forældre flyttet på baggrund af denne plan.
I de erobrede østområder var det Hitlers og Himmlers plan i det lange løb startende med Generalplan Ost at bosætte op til 100 millioner tyskere. Størstedelen af de slaviske folkeslag skulle efterhånden udryddes eller skubbes længere mod øst bag uralbjergene til Sibirien, eller også holdes som en art slavearbejdere. Aftransporten af levnedsmidler fra de østlige områder og værnemagtens plyndringer under 2. verdenskrig, såvel som den bevidste tilsidesættelse af forplejningen til millioner sovjettiske krigsfanger, hvoraf de fleste som konsekvens led hungersdøden, skal ses i dette lys.
[redigér] Nøgledokumenter og udtalelser om Lebensraum
En omfangsrig liste af nøgledokumenter viser hvor meget af Hitlers politik blev styret af ønsket og ideen om Lebensraum.
- Umiddelbart efter magtovertagelsen den 3 februar 1933 offentliggjorde Hitler sit Lebensraumprogram for generalerne:
-
- „Hvordan skal politisk magt, når den er vundet, anvendes. Er ikke til at sige endnu. Måske tilkæmpelse af nye eksportmuligheder, måske - og vel nok bedre - erobring af nyt Lebensraum i øst og en efterfølgende hensynsløs germanisering af dette område.“[1]
- I sin hemmelige skrift til Fireårsplanen, i hvilken det blev krævet, at den tyske hær og den tyske økonomi skulle være klar til krig indenfor fire år, gjorde Hitler følgende klart:
-
- „Den endegyldige løsning ligger i en udvidelse af henholdsvis Lebensraum og råstof og ernæringsgrundlaget for vort folk. Det er den politiske ledelses opgave at løse dette spørgsmål.“[2]
- Den 5. november 1937 forklarede Hitler de vigtigste folk fra den tyske værnemagt, at det tyske Lebensraum-spørgsmål kun ville kunne løses gennem en krig.(Hoßbach-Protokoll)
- Den 23. maj 1939 gjorde Hitler følgende klart for sine øverste befalingsmænd:
-
- „Lebensraum, eller størrelsen af staten, er grundlaget for al magt. Man kan se bort fra dette et stykke tid, men på et tidspunkt vil man blive nødt til at tage stilling til problemet. Tilbage står så kun valget mellem nedgang eller opgang. Om 15-20 år vil vi blive nødt til at finde en løsning. Længere tid kan en tysk statsmand ikke vente på at løse problemet.“ [3]
- Den 23. november 1939 gjorde Hitler følgende klart for sine øverste befalingsmænd:
-
- „Det stigende folketal kræver større Lebensraum. Mit mål var at tilvejebringe et fornuftigt forhold mellem folketal og folkeplads. Her må kampen sættes ind. Intet folk kan komme uden om at løse dette problem, ellers må det give afkald og efterhånden sygne hen og gå under.“ [4]
[redigér] Kilder
- ↑ Walther Hofer, Der Nationalsozialismus Dokumente 1933-1945, Frankfurt am Main 1957, S. 181
- ↑ Wilhelm Treue, Hitlers Denkschrift zum Vierjahresplan, in VfZG 2/1955, S. 204
- ↑ Wolfgang Michalka, Deutsche Geschichte 1933-1945, Frankfurt am Main 1999, S. 165
- ↑ Wolfgang Michalka, Deutsche Geschichte 1933-1945, Frankfurt am Main 1999, S. 181

