Operant betinget
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
| Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. |
For at forklare Skinners operant betinget, bruger man skinnerboxen eller også kaldt skinnerkassen. Skinner anbringer en sulten rotte (dvs. motiveret for handlingen) i en kasse. Rotten går i gang med at lede efter føde. Når rotten røre (r) ved håndtaget (s) som udløser noget føde (k). Efterhånden ændre rotten sin adfærd, dvs. at den har lært noget. Det der fik rotten til at ændre sin adfærd, var virkningen af den egen adfærd (den fik mad), hvilket forstærker det nye adfærdsmønster. Det er operant betinget. Proces, hvor formålet for en person er at klare sig effektivt. Det der får organismen til at handle er konsekvenserne og derfor er konsekvenserne forstærket. Man kan skelne mellem forskellige typer eller situationer af forstærkere.
+ belønning = man kan efter en adfærd tilføre positiv stimuli (penge, kærlighed, ros, etc.) Det øger chancen for at adfærden fremkommer – eller at den forudgående adfærd gentages.
+ straf = man kan efter en adfærd tilføre positiv stimuli i form af negativ forstærkning (true, slå, tilføre smerte, etc.) Dette formindsker den forgående adfærd.
- belønning = fjerne stimuli med virkning som en positiv forstærker (stoppe med at give ros, etc.) Formindsker sandsynligheden for uønsket handling
- straf = fjerne stimuli med virkning som en negativ forstærker. Påvirker adfærden som i positiv, men kaldes undgå-adfærd – dvs. via sin adfærd kan undgå eller fjerne den negative forstærker (fx gå ly i regnen)
Det at skælde et barn ud for en stimuli som virkning som en negativ forstærkning, og det vil det som hovedregel også være, fordi de fleste børn vil ændre deres adfærd således, at de ungår skældt ud., dvs. at den negative forstærkning vil ophøre, når den uønskede adfærd stoppes. Men det kan medføre at nogle børn ligefrem søger konflikten, fordi at det virker som en positiv forstærker og kan medføre at adfærden fortsætter. Det kan barnet få til at føle at den får opmærksomhed – hellere en ”negativ” kontakt end ikke nogen! To måder på at forstærke på: regelmæssig (hver gang ved den ønskede adfærd) og periodisk (ved tilfældige gange – ex. 1 gang, 34 gang, etc.) Ex. Ved at forældre har givet ind for deres plageri om slik et par gange og derigennem bliver plagen ved.
Der er to forstærkninger: ydre og indre forstærkning.
Meget kort beskrevet er: Ydre: skelnes med materielle og sociale forstærkere – ex. Pointsystem, penge, slik, etc.
Indre: glæden over udført arbejde, lege en leg, etc. De indre forstærkere altid er afhængige af de ydre eller er et indlært resultat af tidligere ydre forstærkninger.
Skinner omtaler ikke kun den simple indlæring, som beskrevet herover, men også kompliceret indlæring, også kaldt shaping. Man analysere hvilken handlingsbestanddele den ønskede adfærd består af – dvs. analysere hele adfærden og vurdere hvilken del af adfærden man ønsker at øge. Derefter kæder man ledene sammen til én helhed. Dvs. at man manipulere med adfærden og kontrollere al adfærd! Man behandlede en urolig dreng. Ved at konsekvent give ham opmærksomhed, når han udviste ønsket adfærd. Samtidig negligerede man ham ved et hvert tilfælde af uønsket adfærd, hvor man tidligere ”ufrivilligt” forstærkede ham ”positivt” ved at reagere på hans adfærd.
Skinner har arbejdet en del med undervisningsteknologi på baggrund af behaviorisme – han mener at alt den traditionelle undervisning har spillet fallit. Han mener, at læreren er motoren bag undervisningen, for elever lærer hurtigt i deres eget naturlige miljø, men hvor at i en traditionel undervisning, lærer de langsomt. Lærerens opgave er at ordne særlige forstærkningsbetingelser, som fremskyndet deres indlæring og fremkomsten af en ønsket adfærd. Metoden er betinget adfærd, som beskrevet tidligere, i en analog med shaping-metoden. Skinner har været med til at opfinde maskiner til brug i undervisningen, hvor han benytter sig af behaviorismen og i grove træk samme princip som hans skinnerbox.

