Henrik af Livland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|
Henrik af Livland døde efter 1259. Han var præst, missionær og historiker. Henrik var født i Magdeburg og forberedte sig til at være missionær. I 1205 drog han til Riga, som var udgangspunkt for de nordlige korstog. I 20 år fungerede han som præst for korsfarerne og døbte nyomvendte litauere og estere og gav dem oplæring i den kristne tro, før han vendte hjem og blev almindelig sognepræst. Henriks Livlandske krønike, skrevet mellem 1224-1226, er et af korstogshistoriens store litterære værker og en uvurderlig kilde til viden om østersøkorstogene. Missionsmarken var Herrens vingård, og de skrøbelige nye troens planter skulle vandes med tårer og med blod for at slå rod og vokse. Det dragende og mystiske sprog vender tanken mod himlen og giver klangbund for Henriks kontante og begejstrede skildringer af krigens detaljer og grusomheder. Øjenvidneskildringer af korstogene blev en speciel genre i middelalderen, og Henrik blev en af de ypperste repræsentanter for denne genre. Henrik skriver, at da Valdemar Sejr blev kronet til konge af Danmark første juledag1202, begyndte han straks at planlægge korstog. Det var nødvendigt, fordi hedningerne på Øsel ud for Estlandskysten havde angrebet danske besiddelser i Blekinge og havde plyndret på Gotland på deres vej tilbage.

