Gærsvampesygdomme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gærsvampesygdomme kan forekomme både hos mennesker og dyr. Cryptokker og Candida er de mest hyppige sygdomsforårsagende gærsvampearter hos mennesker.
[redigér] Cryptokokker
Der findes en række forskellige cryptokok-arter blandt gærsvampefamilien. De to varianter Cryptococcus neoformans og Cryptococcus gatii er årsag til svampeinfektionerne meningitis og sepsis hos mennesker. Cryptococcus neoformans findes i jord og specielt i jord forurenet med fugleekskrementer. Herfra kan svampeceller inhaleres til luftveje og lunger, men sygdom ses helt overvejende hos patienter med svækket immunsystem, specielt AIDS patienter. I Danmark ses under 5-10 tilfælde årligt. Til behandling af Cryptococcus infektioner findes følgende midler: Amphotericin B, flucytocin og azoler (fluconazol og voriconazol). Enkelte arter er resistente overfor fluconazol, hvorfor resistensbestemmelse anbefales. Den hyppigste infektion forårsaget af C. neoformans er meningitis (hjernehindebetændelse). Svampen formodes at være inhaleret til lungerne, hvorfra den, eventuelt efter lang latens periode, spredes med blodet (sepsis) til centralnervesystemet, hvor infektionen udvikler sig til meningitis eller meningoencephalitis. I modsætning til meningitis forårsaget af bakterier, udvikles cryptokok-meningitis ofte mere langsom med symptomer som hovedpine, svimmelhed, utilpashed, feber og eventuelt ændret personlighed. Først senere udvikles nakke- og rygstivhed og påvirket bevidsthedsniveau, de klassiske tegn på meningitis. Herudover kan Cryptococcus give lungeinfektion og hudinfektion, sidstnævnte i forbindelse med spredning via blodbanen. I diagnostikken af Cryptococcus-infektion indgår dels mikroskopi og dyrkning af patientmateriale som rygmarvsvæske og blod, dels påvisning af frit Cryptococcus antigen ligeledes i rygmarvsvæske og blodprøve. Antigen-undersøgelse kan laves samme dag, hvis det ønskes og er således en hurtig diagnostik. Det typiske tidsforløb fra prøvetagning til påvisning af Cryptococcus ved dyrkning er ca. 2 – 5 døgn. Efterfølgende resistensbestemmelse tager 3 døgn.
[redigér] Candida
Gærsvampen Candida er en mikroskopisk, parasitlignende mikroorganisme, som forekommer naturligt i fordøjelseskanalen. I en sund fordøjelseskanal er forholdet mellem Candida og andre bakterier 1 til 1 mill. celler. Men gærsvampene kan give sig til at vokse uhæmmet, bl.a. (men ikke udelukkende) på grund af brug af antibiotika og mangel på kostfibre, samt et overbelastet fordøjelses-/udrensningssystem. Den uhæmmede vækst har først konsekvenser for helbredet, når Candida-svampen formerer sig for hurtigt på grund af en ubalance mellem sundhedsfremmende og skadelige bakterier i tarmens økosystem. Svampen trives bedst i et mørkt, varmt og fugtigt miljø - f.eks. i munden, fordøjelseskanalen og skeden. Noget af det mest sundhedsskadelige ved denne encellede mikroorganisme sker, når den udvikler rørlignende celletråde kaldet hyfer. De vokser direkte ind i tarmvæggen og gør den porøs, og dermed er der skabt passage for skadelige stoffer og ufordøjet protein og kulhydrater fra tarmen, hvorfra det optages i kroppen og blodbanen. Dette kaldes med et medicinsk udtryk intestinal permeabilitet og kendes ofte under betegnelsen utæt tarm. Det mest almindelige skadelige svampestof, som disse mikroorganismer danner, når de kommer ind i blodbanen fra tarmvæggen, er acetaldehyd - et affaldsprodukt fra gærsvampeorganismen. Det er et giftstof, som af leveren omdannes til alkohol, som til sidst ender med at blive systemisk, hvis svampen vokser ukontrollabelt. Mange anser gær- og andre svampe for at være isolerede tilfælde, som kun sjældent opstår, og de bekymrer sig derfor ikke om hverken forebyggelse eller behandling - men det er en temmelig forkert opfattelse af virkeligheden. Ifølge Dr. Alan Levin, fremtrædende immunolog ved University of California, lider hver tredje amerikaner af helbredsproblemer, der skyldes Candida-svamp.
Årsager til ukontrolleret vækst af Candida:
- Gentagne behandlinger med antibiotika, som dræber alle tarmbakterier - gode og dårlige
- Brug af P-piller
- Brug af Cortison-præparater
- Overforbrug af sukker og raffinerede kulhydrater
- Overførsel af smitte via skeden
- Øget progesteron-niveau som fører til PMS og forstyrrelser i graviditetshormonbalancen
- Ernæringsmæssige mangeltilstande
- For sur pH-værdi
- Brug af NSAID-præparater (betændelseshæmmende medicin som f.eks. Ibuprofen)
Gærsvampe dør ikke af en antibiotika-kur - tværtimod blomstrer de op i den bakterielle ubalance, der opstår i tarmen. Efter antibiotika-kuren er der færre "gode" bakterier tilbage i tarmen, og gærsvampen kan derfor formere sig i rivende hast. Derved udskilles der for mange giftstoffer i kroppen, og det generelle immunforsvar svækkes.
Når Candida albicans (Trøskesvamp) vokser, udskilles giftige stoffer til hele kroppen.
Symptomer ved uhæmmet svampevækst:
- Fordøjelsessystemet: Oppustethed, flatulens (prutter), mavekrampe, diarré, forstoppelse, manglende evne til vægttab, insulinresistens
- Nervesystemet: Kronisk træthed, angst, humørsvingninger, hukommelsestab, "tåget" fornemmelse, depression og kronisk søvnløshed. Hos børn: hyperaktivitet, autisme, vredesudbrud, "kort lunte", kort koncentrationsspændvidde
- Huden: Udslæt, eksem, psoriasis, stærk sveddannelse uden fysisk anstrengelse, acne og neglesvamp
- Kønsdelene og urinvejene: Hos kvinder: Milde til svære PMS-symptomer, herunder depression, humørsvingninger, væskeophobninger, menstruationssmerter, gentagne infektioner i skede og blære, manglende sexlyst, grådanfald uden påviselig grund. Hos mænd: Kronisk kløe ved endetarmsåbning, gentagne prostatainfektioner, impotens, udslæt på kønsorganer og inderlår
- Hormonsystemet: Dårligt fungerende skjoldbrugskirtel, "udbrændte" binyrer, dårligt fungerende bugspytkirtel. Disse problemer kan være årsag til ekstrem udmattelse, svage muskler, lav kropstemperatur, sovende eller "død" fornemmelse i fingre, fødder og tæer, ekstrem trang til sukker og kulhydrater, insulinresistens
- Immunforsvaret: Gentagne infektioner, specielt i øret, næsen, halsen, åndedrætsorganerne og kønsdelene
- Overfølsomhedssyndrom: Dette opstår idet kroppen forsøger at neutralisere Candidasvampen ved at producere antistoffer (proteiner). Antistofferne gør kroppen overfølsom overfor mug, fødevarer og miljømæssige faktorer, en tilstand der kaldes "allergisk reaktionssyndrom"
Candida kan udryttes på naturlig vis. Man behøver ikke længere bukke under for den receptpligtige medicin og dens bivirkninger. En ny, naturlig metode kan hjælpe kroppen til selv at gøre det af med almindelige gærsvampe som f.eks. Candida albicans. Denne gærsvamp kan sikkert og effektivt udryddes med specielle urteblandinger. Men for at sikre, at svampen ikke dukker op igen, skal kosten lægges om, så man begrænser forbruget af kulhydrater og sukker.
Helsebehandling af Candida albicans se http://www.helsenyt.com/frame.cfm?SearchNew=yes&search=yes&sprog=1&grp=102&menu=99
[redigér] Gærsvampe hos kvæg
Gærsvampeinfektion kan opstå hos kvæg. Infektionen stammer ofte fra ensilage og kan vare i flere uger. En sikker behandlingsmåde er hyppig udmalkning.

