Apopleksi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| SKS | DI61-DI63 |
|---|---|
| ICD-10 | I61-I63 |
synonymer: apoplexia cerebri, slagtilfælde, stroke, blodprop i hjernen, hjerneblødning
Apopleksi (apoplexia cerebri) bliver betegnet, som en pludseligt opstået neurologisk skader eller udfald på baggrund af iskæmi (iltmangel) i hjernen. Det kan enten skyldes en blodprop i hjernens blodforsyning eller en blødning i hjernens væv. Diagnosen stilles ud fra en klinisk undersøgelse, men det er ikke muligt at skelne mellem en blodprop og en blødning på baggrund af denne.
Som supplement til den kliniske undersøgelse vil man næsten altid lave enten en CT-scanning eller MR-scanning. Formålet med disse scanninger er dels at understøtte diagnosen og vurdere prognosen, men i lige så høj grad at udelukke differentialdiagnoser, f.eks. tumor/metastaser, SAH og SDH.
I praksis skelnes der mellem apopleksi, hvor symptomerne har en varighed over 24 timer og TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi), hvor symptomerne forsvinder inden for 24 timer.
Symptomerne i den akutte fase er præget af nedsat bevidsthed, nedsat kraft og følelse i den ene side af kroppen og kognitive forstyrrelser, der påvirker sprog, rumfornemmelse og hverdags funktioner. Psykiske forandringer og depressioner er ligeledes almindelige.
Der ses årligt mellem 10 og 12 tusind nye tilfælde af apopleksi i Danmark og det er derved en af de største folkesygdomme. Op imod 20 % af patienterne dør inden for den første måned og hos de overlevende medfører sygdommen ofte en betydelig invalidering
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Symptomer
Hjernen står for den overordnede styring af alle kroppens funktioner. Derfor kan en skade i hjernen komme til udtryk på mange forskellige måde og grader. Symptomerne af en apopleksi afhænger derfor både af læsionens placering og størrelse. Fælles for dem er at de er lateraliserede, altså at de kun er i den ene side af kroppen. F.eks. lammelse i den ene side af kroppen (hemiparese). Dertil kan der være nogle mere generelle symptomer, f.eks. hovedpine, træthed og epileptiske kramper Symptomerne opstår enten fordi det område, som styre den specifikke funktion bliver ødelagt eller fordi projektionsbanerne mellem det styrende område og kroppen bliver afskåret.
| Vigtigste symptomer og kliniske fund efter lokalitet |
|---|
| Frontallappen *Personlighedsændring *Demens *Modsidig lammelse af ansigt, arm og ben (hemiparese) *Afasi (sprogforstyrrelser) |
| Parientallappen *Føleforstyrrelser (paræstesier) *Synsforstyrrelser (nedre kvadrantanopsi) *Apraksi, agnosi *Afasi *Rum-retningsforstyrrelser |
| Temporallappen *Synsforstyrrelser (øvre kvadrantanopsi) *Afasi (flydende) |
| Occipitallappen *Synsforstyrrelser (hemianopsi) |
| Cerebellum (lillehjernen) *Gangforstyrrelser *Dysartri *Tremor *Styringsbesvær af arm eller ben *Nystagmus |
| Hjernestammen *Dobbeltsyn *Forskel i pupilstørrelsen *Central facialesparese (lammelse af den ene side af ansigtet) *Balanceproblemer *Dysfagi (synkeproblmer) |
[redigér] Behandling
I Danmark bliver den akutte behandling af apopleksipatienter styret ud fra Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Heri er der opsat en række standarder og mål, som er fastsat i forhold til den gængse videnskabelige evidens på området.
På de fleste større sygehuse i Danmark har man i løbet af de sidste 10 år oprettet specialiserede apopleksiafdelinger, til modtagelse og udredning af apopleksipatienter, i den akutte del af forløbet. I Referenceprogrammet bliver en apopleksiafdelinger defineret som: en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetence udvikling af personalet.
Patienter, som bliver indlagt på disse afdelinger bliver undersøgt og udredt efter standardiserede forløbsprogrammer. Disse programmer har til formål, at sikre ensartede patientforløb af en høj kvalitet og med høj patienttilfredshed.
Standard programmet vil på de fleste apopleksiafdelinger indbefatte: - Klinisk undersøgelse af en reservelæge ved modtagelsen og en speciallæge på andendagen
- CT-scanning inden for 24 timer
- Screening for cirkulationsforstyrrelser, inklusiv blodtryks og puls monitorering, samt EKG
- Temperatur monitorering med temp. måling 2-3 gange om dagen. Ved Tp > 37,5 gives 1000 mg Paracetamol
- Blodprøver: Blodbillede, infektionsparametre, blodsukker, lever-/galde-/pancreastal, blodlipider
- Antitrombotisk behandling: Ved modtagelsen gives 300 mg Acetylsalicylsyre og herefter kapsel Asasantin Retard (25/200) 2 gange dagligt
- Ernæringsscreening
- Vurdering af ergoterapeut og fysioterapeut
- Patienten vil forblive indlagt til observation de første 48 timer efter symptomdebut. Grunden til dette er, at risikoen for nye blodpropper er størst i denne periode.
[redigér] Trombolyse
Enkelte afdelinger i Danmark har i de sidste år haft mulighed for, på forsøgsbasis, at give trombolyse behandling. Ved trombolyse gives der en kraftig blodfortyndende medicin intravenøst. Medicinen kan i en del tilfælde opløse blodproppen og derved forhindre yderligere skade på nervevævet. Behandlingen kan derfor kun bruges hvis der er tale om en blodprop, så der skal først laves en CT-scanning, for at udelukke en blødning. Gav man trombolyse til en patient med en hjerneblødning, ville det få katastrofale følger.
Patienten skal, udover at have en blodprop, opfylde en lang række kriterier bl.a. med hensyn til alder, almen tilstand og anden medicin.
Behandlingen er stadig meget ny og noget kontroversiel. Diskussionen bygger på, at behandlingen er meget omkostningsfuld (10-15.000 kr.) og at der har været tvivl om den egentlige effekt af den. Dertil kommer at behandlingen skal iværksættes meget hurtigt; inden for 3 timer efter symptomerne er startet, hvilket i mange tilfælde kan være svært at efterkomme.
[redigér] Kørselsforbud
På grund af den øgede risiko for en ny apopleksi, har Sundhedsstyrelsen nedlagt forbud mod, at personer, som har haft apopleksi eller TCI, kører bil eller andre motoriserede køretøjer i 3 måneder efter det sidste tilfælde. I nogle tilfælde kan forbuddet forlænges til 6 måneder, hvis der er særlige grunde hertil. Ophævelsen af kørselsforbuddet kan først ske efter vurdering af egen læge eller en speciallæge.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Glad A, Olsen V, Schmidt M og Zielke Schaarup S (2003). ”Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet” 121-166. I Kemp Nielsen B (Red.). Sygeplejebogen 2, 2. del – Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje”. GADs forlag, København.
- Juhler M & Vorstrup S (1997). ”Neurologi og neurokirurgi - Basisbog”. Munksgaard, København.
- Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR (2003). “Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi”. SfR, København.
- Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS (red.) (2004). "Klinisk neurologi og neurokirurgi". FADL's forlag, København.

