Sputnik 1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sputnik 1
"Спутник-1"
Satellit
Organisation:    Sovjets centralkomite
Primære Leverandører:    Det sovjetiske ministerium for radioteknisk industri
Mission:    Atmosfærestudier
I kredsløb om:    Jorden
Opsendelsesdato:    4. oktober 1957, 19:28:34 UTC (22:28:34 Moskvatid)
Opsendelsessted:    Bajkonur
Opsendelsesraket:    R-7
Missionens afslutning:    4. Januar, 1958
Varighed:    3 måneder
NSSDC ID:    1957-001B
Masse:    83,6 kg
Energiforsyning:    1 W fra sølv/zink batterier
Størrelse:    Kugleformet - 0,579 m i diameter
Kredsløbsparametre
Halv Storakse:    6.955,2 km
Eccentricitet:    0,05201
Inklination:    65,1°
Periode:    96,2 minutter
Apoapsis:    939 km
Periapsis:    215 km
Antal Kredsløb:    1440

Sputnik 1 ((Russisk): "Спутник-1", "Satellit-1") blev som den første satellit sendt i kredsløb om jorden 4. oktober 1957. Satellittens primære videnskabelige mission var at den hjalp med til at bestemme tætheden af de øverste lag i jordens atmosfære ved at sende data om dens baneændringer tilbage til jorden. Satellitten var dog først og fremmest bygget til netop at være den første satellit. Dens primære mission var at demonstrere at det rent faktisk var muligt at sende en satellit i kredsløb og sørge for at Sovjetunionen blev de første til at gøre det.

Sputnik 1 blev sendt op under det internationale geofysiske år fra tjuratam i den kazakhiske del af Sovjet(nu Bajkonur-kosmodromen). Satellitten opnåede en hastighed på 29.000 km/t og udsendte radiosignaler ved frekvenserne 20,005 og 40,002 MHz. Disse signaler blev opfanget af videnskabsmænd og radioamatører over hele verden. Sputnik 1 udsendte radiosignaler i 22 dage hvorefter batterierne ombord på satellitten løb tør. Sputnik 1 brændte op i jordens atmosfære da den genindtrådte 4. januar 1958 efter at have rejst ca. 60 millioner km omkring jorden. Opsendelsesdagen for Sputnik 1 regnes for den dag rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen startede.

Sputnik 1 var den første af adskillige satellitter i Sputnik-programmet. De fleste af af dem virkede som planlagt. Sputnik 2, der var den anden satellit i kredsløb om jorden var den første til at medbringe et levende dyr - hunden Laika. Sputnik 3 var et flyvende fysiklaboratorium.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Før opsendelsen

Planlægningen af hvad der skulle komme til at blive Sputnik 1 startede 27. maj 1954 da Sergej Korolev foreslog overfor ministeren for forsvarsteknologi, Dmitrij Ustinov, at man skulle bygge en satellit, der skulle i kredsløb om Jorden. Korolev viste også Ustinov en rapport skrevet af Mikhail Tikhonravov, der gjorde rede for andre landes forsøg på at gøre det samme. [1] Tikhonravov understregede at en kunstig satellit er en uundgåelig følge af udviklingen af raketteknologi og at det ville muliggøre interplanetarisk kommunikation. [2] 29 juli 1955 annoncerede den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower gennem sin pressesekretær at USA ville opsende en satellit i løbet af den internationale geofysiske år, 1957. [3] En uge senere godkendte det sovjetiske kommunistpartis centralkomite ideen om at bygge en kunstig satellit. [4] 30. august holdt Visili Ryabikov, chefen for test af R-7 raketten, et møde med deltagelse Korolev og her blev de enige om at benytte en tretrinsudgave af R-7 raketten til at opsende satellitter med.[5]

30. januar 1956 vedtog det sovjetiske ministerråd at man skulle begynde på praktisk arbejde på en kunstig satellit til jorden. Denne satellit, kaldet "Objekt D", skulle efter planen være færdig i 1957-58, den skulle have en masse på mellem 1000 og 1400 kg og skulle bære 200-300 kg videnskabelige instrumenter. [6] Den første testopsendelse af Objekt D var planlagt til 1957. Arbejdet på satellitten blev delt op mellem følgende institutioner: [7]

  • Det sovjetiske videnskabernes selskab var ansvarlige for at lede den videnskabelige forskning og bygge videnskabelige instumenter.
  • Ministeriet for forsvarsteknologi var gennem OKB-1 ansvarlig for at bygge satellittens krop, der skulle huse de videnskablige instrumenter.
  • Ministeriet for radioteknisk industri skulle udvikle kontrolsystem, radiosendere og telemetrisystem.
  • Ministeriet for skibsbygningsindustri skulle udvikle gyroskoper.
  • Ministeriet for maskinbygning skulle bygge opsendelssted og sørge for brændstof og transport.
  • Forsvarsministeriet skulle stå for opsendelsen.

Da det viste sig at USA arbejde på deres egen satellit, den langt mere primitive Vanguard, besluttede Sovjet sig for at følge en lignende rute. I stedet for "Projekt D" skulle den første satellit i rummet være Sputnik. Den skulle være så simpel som muligt så det kunne lade sig gøre at få den færdig før amerikanerne, men samtidig have evnen til at sende radiosignaler tilbage til jorden så man kunne modtage nyttige data om hvordan satellitten bevægede sig om jorden og hvor længe den blev i kredsløb. Den oprindelige Projekt D satellit blev sendt op under navnet sputnik 3 15. maj 1958.

[redigér] Design

Billede af Sputnik 1 i efteråret 1957 mens en tekniker klargør den
Billede af Sputnik 1 i efteråret 1957 mens en tekniker klargør den

Sputnik 1 var formet som en kugle med en diameter på 58,5 cm. Den blev lavet af aluminiumlegeringen AMG6T [8] og medbragte fire antenner, der var foldet ind under opsendelsen og blev foldet ud i rummet. Antennerne var alle mellem 2,4 og 2,9 meter lange og udsendte radiosignaler ved 20 og 40 MHz. Analyse af disse radiosignaler gjorde det muligt at indsamle information om elektrontætheden i ionosfæren og modtage data om temperatur og tryk inden i kuglen. Disse data gjorde det også muligt at bestemme om Sputnik 1 var blevet punkteret af små meteorer da dette ville medføre et fald i kuglens interne nitrogentryk.

[redigér] Mission

Den R-7 Semjorka der sendte Sputnik 1 i kredsløb nåede selv i kredsløb og kunne ses på himlen som et klart himmellegeme i størrelsesklasse 1. Satellitten selv var lille, men meget reflekterende og kunne ses som størrelsklasse 6. Dermed kunne den lige akkurat ses uden kikkert hvis forholdene var gode.


[redigér] Reaktioner

Sovjetisk 40 kopek frimærke der viser satellitens kredsløb.
Sovjetisk 40 kopek frimærke der viser satellitens kredsløb.

Den amerikanske regering ville ikke kommentere på de militære aspekter af opsendelsen, men sagde at opsendelsen "ikke var overraskende." [9] 5. oktober annoncerede den amerikanske flådes forskningslaboratorium at det havde registreret fire overflyvninger af USA fra Sputnik 1. Den amerikanske præsident, Dwight D. Eisenhower, beordrede spionflyvninger med U-2 fly over opsendelsesstedet og alle på Johnston island i stillehavet fik håndvåben de skulle bære hele tiden.

Over 150 udkigsstationer i mange lande, men flest i USA, fik til ordre at kigge efter Sputnik 1 ved solopgang og solnedgang. [10] Sovjetunionen bad radioamatører og radiostationer om at optage signalerne fra Sputnik på magnetbånd.

[redigér] Arven Fra Sputnik 1

[redigér] Kopier

Det anslås at der blev lavet mellem fire og tyve testkopier af Sputnik 1. En blev givet i gave til FN og hænger i nu indgangshallen i hovedkvarteret i New York, en anden er udstillet på National air and Space Museum i Washington og en er udstillet på Londons videnskabsmuseum. I 2003 blev en reserve for Sputnik, kaldet PS-1, der indtil da havde været udstillet på et museum i nærheden af Kiev, solgt på Ebay. Dog uden radioudstyret da det, som hemmeligt militærudstyr, var blevet pillet ud i 1960'erne.

3. november 1997 blev en kopi af Sputnik 1 bygget af russiske og franske teenagere sendt afsted fra rumstationen Mir. Den overlevede i kredsløb i to måneder. [11]

[redigér] Kilder

  1. (Russisk) Om muligheden for udvikling af kunstige satellitter om jorden, brev af Sergej Korolev, 26. maj 1954
  2. (Russisk) Første kunstige satellitter, "Zenit", "Elektron"
  3. (Engelsk) Korolev og frihed i rummet: 14. februar 1955 til 4. oktober 1957, NASA
  4. (Russisk) Om skabelsen af jorden første kunstige satellit, det sovjetiske kommunistpartis centralkomite, 8. august 1955
  5. (Russisk) [epizodsspace.testpilot.ru/bibl/vetrov/korolev-delo/06-01.html G. S. Vetrov, Korolev And His Job.]
  6. (Russisk) Begyndelsen
  7. (Russisk) Om opsendelsen af den føste kunstige satellit i USSR af Nikolai Lidorenko
  8. (Engelsk) Astronautix - hentet 20-1 2007
  9. (Engelsk) New York Times 5. oktober 1957
  10. (Engelsk) New York Times 6. okteber 1957
  11. (Engelsk) Here Comes Sputnik

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Optagelser af sputniks signal

[redigér] Primære kilder

[redigér] Diverse

organisation