Kvartær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne periode er en del af
Kænozoikum æraen.
Neogen (nutidig periode)
(tidl. kvartær)
Holocæn (nutidig epoke)
Flandern mellemistid
Subatlantisk tid (nutid)
Subboreal tid
Bronzealderen
Yngre stenalder
Atlantisk tid
Boreal tid
Præboreal tid
Pleistocæn
Weichsel-istiden
Yngre Dryas periglacialt
Allerød interstadial
Ældre Dryas stadial
Bølling Interstadial
Ældste Dryas stadial
..
Eem-mellemistiden
Saale-istiden
...
Pliocæn
(Fra 2,588 mio år)
(tidl. tertiær)
Pliocæn fortsat.
Miocæn
Palæogen
Oligocæn
Eocæn
Paleocæn

...

Kvartærtiden ((Latin): quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider. Perioden løber stadig, så vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Aflejringer i denne yngste, geologiske tid kaldes derfor også for "kvartære" aflejringer, og foregår stadig. Starten på Kvartær er i Nordeuropa defineret ved Gauss-Matuyama polvendingen (2,588 Ma). Termen Kvartærtiden blev brugt første gang i 1829, om Alperne.

Den alleryngste del af kvartærtiden kan opdeles arkæologisk; ældre stenalder, yngre stenalder o.s.v., eller i klima/pollenzoner.

Betegnelsen kvartær anerkendes ikke længere af den Internationale Stratigrafiske Kommission (ICS). Kvartær er en uformel enhed og er overtaget af den Neogene periode. Se f.eks. 2003 udgaven af the International Stratigraphic Chart. I Nordeuropa har man endnu ikke anerkendt ICS's forslag[1], det skal til urafstemning ved Subcommission on Quaternary Stratigraphy (SQS) mødet i Oslo i 2008.

[redigér] Inddeling af Kvartærtiden

Tid Istid Mellemistid Start* Alperne USA
Holocæn
Flandern 10.000 14C år
Sen Pleistocæn Weichsel 115 ka Würm Wisconsin
"
Eem 128 ka
"
Saale 347 ka Riss
Mellem Pleistocæn Holstein 370 ka
"
Elster 475 ka Mindel
"
Cromer 850 ka
"
Menap 1,24 Ma Günz
Tidlig Pleistocæn Waal 1,44 Ma
"
Eburon 1,6 Ma
Sen Pliocæn Tegelen 2,0 Ma
"
Prætegelen 2,588 Ma
  • 10.000 14C år er kalibreret til 11,55 ka eller år 9.600 f.Kr.
  • ka betyder tusinde år siden og Ma betyder millioner år siden.

[redigér] Se også

  1. http://www.quaternary.stratigraphy.org.uk/about/retention.html

[redigér] Litteratur

  • Troels V. Østergaard:Danmarks Geologiske Seværdigheder, 2003, Politikens Forlag, ISBN 87-567-6542-8
organisation