Målspark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Fodbold. (Diskutér forslaget) |
Målspark er en dommerkendelse i sportsgrenen fodbold. Dommeren skal dømme målspark, når hele bolden har passeret mållinjen, og der ikke er scoret, hvis den sidste, der har berørt bolden, tilhører det angribende hold. Tilhører han eller hun det forsvarende hold, skal der i stedet dømmes hjørnespark.
Der vil typisk blive målspark, når en spiller forsøger at score mål, hvor det blot ikke lykkes at ramme målet. Men det sker også ofte som resultat af en såkaldt fremlægning, altså et forsøg på at spille bolden frem til en medspiller, der befinder sig tæt på modstandernes mål. Endelig kan det forekomme indirekte, når en forsvarsspiller i boldbesiddelse presses af en angriber og sparker bolden ind på denne, hvorpå bolden ender bag mållinjen.
Bolden er ude af spil, idet den passerer mållinjen, og der opstår et midlertidigt spilstop. Når dommeren har dømt målspark, skal en spiller fra det hold, som har fået målsparket, sætte spillet i gang igen ved at sparke bolden fra "død" position i det lille målfelt ud over det store målfelt. Indtil spillet igen er sat i gang, skal modstanderne blive uden for det store målfelt, og først, når bolden har forladt det store målfelt, må en anden spiller røre bolden. Efter målsparket er foretaget, skal en anden spiller røre bolden, inden den spiller, der tog målsparket, igen må berøre bolden. Når disse forhold er overholdt, er spillet i gang igen.
Det vil oftest være målmanden, som sparker målsparket. I drengerækkerne ses det dog ofte, at en af forsvarsspillerne tager målsparket for sin målmand.
Hvis reglerne for målspark ikke overholdes, bliver målsparket i de fleste tilfælde taget om, men i specielle tilfælde kan der dømmes mod sparkerens hold i form af indirekte frispark eller straffespark til modstanderne.

