Rom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Rom (flertydig). (artikler, som begynder med Rom)
Rom
Roma
Byflag Byvåben
Udsigt fra Peterskirken over Peterspladsen og Rom
Overblik
Land: Italien
Motto: "Den evige by", og "SPQR"
Borgmester: Walter Veroni
Region: Lazio
Provins: Provinsen Rom
Kommune: Commune di Roma
Grundlagt: omkring det 8. århundrede f. Kr., ifølge myten den 21. april 753 f. Kr.
Postnummer: {{{postnr}}}
Demografi
Centrum: 2.697.817 (2006)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: 2.099 pr. km²
Større by: 4.001.516 ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Metroregion: 5.480.678
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde OHO: 20 m.
Hjemmeside: www.comune.roma.it
Oversigtskort
Rom (Italien )
Rom
Rom
Roms beliggenhed

41°54′N, 12°30′E

Koordinater: 41° 54′ N, 12° 30′ Ø


Rom (italiensk: Roma), er hovedstaden i Italien. Rom var hovedstad i Romerriget. Byen Rom er oprindeligt bygget på syv høje. Ifølge sagnet blev byen grundlagt af Romulus og Remus, to brødre som var opfostret hos en ulvinde.

Byen har ca. 2.600.000 indbyggere (2004), samt flere hundredetusinde, som ikke er registrerede.

Rom bliver almindeligvis identificeret med flere symboler, som fx Colosseum, den capitolinske hunulv Lupa (ofte med de diende Remus og Romulus liggende under sig), den kejserlige ørn og symbolerne for kristendommen. Det berømte akronym S.P.Q.R. bruges i dag af bystyret og er en hentydning til den romerske frase, der blev brugt til at understrege den tætte forbindelse mellem det romerske Senat og det romerske folk. Byens flag er i farverne gul og rød.

Byen har gennem historien også haft flere forskellige tilnavne, heraf har de mest brugte været: urb (byen) og caput mundi (verdens hoved) i antikken. Idag kaldes den mest Città Eterna (den evige stad) og Limen Apostolorum (Apostlenes dørtærskel/begyndelse). Desuden siger man siger om byen, at Rom ikke blev bygget på én dag og at alle veje fører til Rom.

Vatikanstaten ligger i Rom og styres af paven, som har til huse i og omkring Peterspladsen og den imponerende Peterskirke.

Rom huser to store fodboldhold AS Roma og SS Lazio, begge Serie A.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Det moderne Rom

Rom er en af verdens vigtigste turistdestinationer især pga. byens store kulturhistoriske arv, der omfatter store arkæologiske og kunsthistoriske skatte, men gastronomien, de mange smukke parkanlæg og bylivet i almindelighed virker også tiltrækkende på turister. Af de mest berømte seværdigheder findes et antal museer (så som Musei Capitolini, Vatikanmuseet, Galleri Borghese), en række kirker og historiske bygninger (Peterskirken. det Sixtinske Kapel og antikke monumenter og ruiner som Forum Romanum og katakomberne).

Rom regnes stadig for en hellig by indenfor katolicismen, og fem af byens hundredvis af kirker er blandt verdens vigtigste katolske kirker: San Pietro in Vaticano (Peterskirken) i Vatikanet, San Paolo fuori le Mura (Skt. Paulus udenfor murene), Santa Maria Maggiore (Den store Mariakirke), San Lorenzo fuori le Mura (St. Lorents udenfor murene) og San Giovanni in Laterano (Laterankirken), som er Roms domkirke, paven er også biskop for Rom. Pilgrimme fra har siden middelalderen valfartet til Rom, og den er stadig et af de største kristne pilgrimsmål, og tiltrækker besøgende fra hele verden.

Administrativt indeles Rom (Comune de Roma) i nitten distrikter, (italiensk: municipi), som nummereres fra 1 til 20 og skrives med romertal. XIV regnes inte med, da det nummer skulle betegne Fiumicino, der er en selvstændig kommune. Rom er også hovedstad i provinsen Roma som omfatter et areal på 5,352 km² rundt om byen, og som har 3 700 424 indbyggere (2001) fordelt på 20 kommuner. Rom er desuden også hovedstad i regionen Lazio, som er inddelt i fem provinser.

[redigér] Historisk oversigt

Uddybende artikel: Roms historie.
Etruskisk ulv af bronze, de to diende tvillinger Romulus og Remus er en tilføjelse, der stammer fra slutningen af 15. århundrede.
Etruskisk ulv af bronze, de to diende tvillinger Romulus og Remus er en tilføjelse, der stammer fra slutningen af 15. århundrede.

[redigér] Fra grundlæggelse til Imperium

Uddybende artikel: Romerriget

De begivenheder, der førte til grundlæggelsen af Rom er indhyllet i myter og legender, hvor den mest kendte er historien om Romulus og Remus, der endte med drabet på Remus. Arkælogiske fund understøtter dog historien om at Rom udviklede sig fra at være et hyrdesamfund på Palatinerhøjen til en regional storby i den første halvdel af 1. årtusind f.v.t. I løbet af denne periode smeltede bebyggelserne på højen sammen med dem, der lå, hvor Forum Romanum ligger i dag. Denne by blev til hovedstad for Kongeriget Rom, der ifølge legenderne blev regeret af syv konger. Senere blev dette rige omdannet til en republik, der blev regeret af det romerske Senat og embedsmænd, i begyndelsen valgt blandt de mandlige medlemmer af den romerske adel, med tiden fik almindelige frie borgere (plebs) større indflydelse. Republikken blev i 31 f.v.t. erstattet af et monarki, da Augustus tog magten efter en borgerkrig og grundlagde det tidlige romerske kejserdømme, Principatet.

Den romerske ekspansion var baseret på militær erobring, opnåelse af kommerciel dominans i den centrale del af Middelhavet og assimilering af erobrede folkeslag; heriblandt etruskerne, hvis sprog var forsvundet i 1. århundrede e.v.t., og grækerne i Syditalien. I 2. århundrede e.v.t. nåede Roms imperium sin største udstrækning, og kontrollerede et territorium, der omfattede landene omkring hele Middelhavet og store dele af Mellemøsten og Europa. Indbyggertallet i byen lå i denne periode på over 1 million, og den var i over tusind år, den største, rigeste og langt den mest betydningsfulde by i denne del af verden. Selv efter det vestromerske riges politiske kollaps i 4. og 5. århundrede e.v.t. vedblev Rom med at være et økonomisk og kulturelt centrum, selvom den politiske magt blev overtaget af først Milano, siden Ravenna og Konstantinopel.

[redigér] Pavernes Rom

Da kristendommen blev den dominerende religion i Romerriget fik biskoppen i Rom stor religiøs og politisk betydning, og han blev med tiden kendt som paven. Rom blev centrum for den katolske kirke og paven blev i denne periode anerkendt af den østromerske kejser, som kirkens overhoved. I 5. århundrede og begyndelsen af 6. århundrede blev Rom flere gange ødelagt og plyndret af invaderende hære, første gang i 410 af Alarik 1.. Kontrollen over byen skiftede flere gange hænder og befolkningstallet dykkede i denne meget urolige periode til ca. 20,000 i alt. Den tidligere vidtstrakte by svandt ind til mindre beboede enklaver omkring de største kirker omgivet af ruiner og vegetation, Forum Romanum blev fx brugt til græsningsareal for kvæg. Rom var formelt en del af det Østromerske kejserrige indtil 751, da lombarderne nedlagde Exarchatet i Ravenna, kort efter i 756 havde den frankiske konge Pipin den lille besejret lombarderne og underlagt Norditalien. Han gav herefter kontrollen over Rom og de omgivende landområder (herunder Ravenna) til paven (Leo III), og lagde dermed grunden til Kirkestaten.

Rom var nu hovedstad for Kirkestaten i mere end tusind år, indtil byen blev annekteret af det nydannede italienske kongerige i 1870. I middelalderen blev Rom et vigtig pilgrimsmål, som tiltrak rejsende fra hele Europa. På trods af perioder med oprør forblev Rom pavens hovedstad og ”hellig by”, selv da selve pavestolen var midlertidigt flyttet til Avignon ((13091337).

I renæssancen blomstrede Rom endnu engang som et kulturelt og kunstnerisk centrum, under et pavehof, der lagde stor vægt på at skabe pragtfulde monumenter over deres religiøse og politiske status, og hvor en lang række paver derfor optrådte som mæcener for kunstnere og arkitekter. Befolkningstallet steg igen, for første gang siden antikken, og nåede i 17. århundrede over 100,000 og i løbet af disse århundreder blev mange af de bygningsværker, der stadig præger bybilledet opført. Trods denne nye vækstfase sakkede Rom igen agterud i forhold til de øvrige hovedstæder i Europa i de følgende århundreder, kræfterne i den pavelige administration blev lagt i den modreformatoriske proces frem for at deltage i den udvikling, det øvrige Europa gennemløb i den tidlige moderne tid.

[redigér] Fra genforening til fascisme

I forbindelse med de nationalistiske bevægelser, der gennemstrømmede 19. århundrede, blev Rom til et symbol for den idé om Italiens genforening, som voksede frem i begyndelsen af århundredet. Byen havde to gange opnået selvstændighed i kortvarige perioder, men paverne havde hver gang genvundet kontrollen med udenlandsk støtte. I 1860’erne blev hovedparten af Italien samlet under den sardiske konge [[Vittorio Emanuele II], og i 1870 stormede de italienske tropper Rom, efter den franske regering havde ophævet sin beskyttelse af pavens by. Rom blev udnævnt som hovedstad i Kongeriget Italien i 1871.

Efter 1. verdenskrig, hvor Italien stod på sejrherrernes side, kom Rom til at opleve den fascistiske magtovertagelse i Italien under Benito Mussolinis ledelse. I 1922 stod han i spidsen for den såkaldte March mod Rom, der resulterede i at han udråbte et italiensk imperium. Senere allierede de italienske fascister sig med nazisterne i Tyskland. Italien fortsatte dog med at være et kongedømme.

Rom var i perioden mellem genforeningen og 2. verdenskrig præget af en meget stærk vækst. Fra at have haft 212.000 indbyggere i 1870 nåede byen op over 1 million lige før krigsudbruddet. Denne tendens blev bremset under krigen, da byen både blev bombet af de Allierede og besat af tyske soldater, efter den italienske regering var afsat og Mussolini var henrettet.

[redigér] Republik

En folkeafstemning i 1946 betød at kongedømmet blev afskaffet og Italien blev udråbt til republik, men Rom fortsatte med at være hovedstad. Den vækst byen havde oplevet før krigen blev nu genoptaget, og den blev en vigtig faktor bag det økonomiske mirakel Italien oplevede sammen med resten af Vesteuropa lige efter krigen. Rekonstruktionen og moderniseringen af byen gjorde den til et fashionabelt sted i 1950'erne og 1960'erne, hvilket bl.a. afspejles i film som la Dolce Vita (Det søde liv) af Fellini, byens modeindustri oplevede i den sammenhæng også en opblomstring. Denne udvilking blev fulgt af endnu en befolkningstilvækst, der varede til midten af 1980'erne, hvor befolkningstallet i comune de Roma nåede 2.8 millioner. Siden er antallet af personer, der flytter fra selve Rom til nabokommunerne vokset, og antallet af beboere i byen er derfor faldet en smule. Fraflytningen er til dels et resultat af utilfredshed med den stigende trafikmængde i byen og medfølgende forurening.

[redigér] Seværdigheder

[redigér] Transport

Rom har to lufthavne: Ciampino og Fiumicino.[1] Fra Danmark flyver Sterling til Ciampino, mens SAS flyver til Fiumicino. Fra Fiumicino er der tog til Rom's centralstation ("Termini") med Leonardo Express hver halve time. Denne tur tager cirka 35 minutter. Fra Ciampino er der bus med Schiaffini selskabet[2] til den nærliggende Ciampino togstation med videre forbindelse til Rom's centralstation. Denne bustur tager blot fem minutter og bussen kører hver halve time.

[redigér] Se også

[redigér] Henvisninger

  1. (Engelsk) http://www.adr.it/ — hjemmeside for Rom's lufthavne
  2. (Engelsk) http://www.schiaffini.com/ — Schiaffini busselskabets hjemmeside

[redigér] Generelle eksterne

Wikimedia Commons har medier relateret til:


  Minibusruten Europæiske hovedstader
Madrid | Rom | Athen



Hovedstæder i Den Europæiske Union EU's flag

Amsterdam | Athen | Berlin | Bratislava | Bruxelles | Bukarest | Budapest | Dublin | Helsinki | København | Lissabon | Ljubljana | London | Luxembourg | Madrid | Nicosia | Paris | Prag | Riga | Rom | Sofia | Stockholm | Tallinn | Valletta | Vilnius | Wien | Warszawa

organisation