Modernitet og holocaust

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
En bruger mener ikke denne artikel er bygget op som en encyklopædisk artikel. Du kan hjælpe ved at omskrive til konkrete redegørelser af fakta.
Ellers kan det komme på tale med en sletning af artiklen.

Modernitet og Holocaust er en bog af den polske sociolog Zygmunt Bauman skrevet i 1989, udgivet på dansk af Hans Reitzels Forlag A/S, København, 1994.

Modernitet og Holocaust beskriver hvordan fænomenet Holocaust ikke var et afbræk fra, men en indbygget mulighed i den moderne civilisationsproces. Historikere har altid haft svært ved at forklare Holocaust og har som udgangspunkt udtryk begivenheden som et resultat af mange faktorer, der i sidste ende opsummerede i målsætningen om udryddelsen af det jødiske folk, homoseksuelle, handicappede m.v. og indførelsen af den rene ariske race.

Bauman påpeger i den forbindelse de muligheder, der ligger i det moderne samfund, netop for udførelsen af en sådan ugerning, snarere end en et moderne samfund, der ligger til hinder for et sådan udslag af vold og folkemord.

Som udgangspunkt kan man ikke kalde nazisterne for sadistiske eller psykopatiske, som mange ellers ynder at benytte som forklaring på Holocaust. Grundlæggende var tyskerene, der udførte gasningen af jøder ikke specielt udvalgte pga. morderiske tendenser, hang til vold m.v., men fik arbejdsroller, der, på trods af det overordnede mål, ikke i sig selv direkte kunne forbindes med selve processen hvor gasningen fandt sted. F.eks. nævner Bauman at funktionæren, der skulle "overdrage" giften til jøderne blot blev sat til at hælde en sæk med "saniterende kemikalier" ned i kamrenes ventilation. Længere oppe i systemet sad bureaukrater og udskrev dødslister over hvad der forekom som tal, som i virkeligheden var mennesker, men mennesker meget langt væk og uden direkte relation til bureaukratens handlinger. Som Stalin udtrykte det: "Et dødsfald er en tragedie. En million er statistik" På den måde var systemet bygget op, så ingen direkte kunne holdes moralsk ansvarlig. Pointen var sådan set at moralsk stillingtagen slet ikke skulle indvolveres i processen, om end kun i form af arbejdsmoral, pligt over for sin overordnede. Baumans pointe er at strukturen udsprang af moderniseringsprocessen, industrialiseringen og det er stadig den model vi opererer med i dag. Som han selv siger det, var der intet i samfundsstrukturen, som kunne stoppe Holocaust dengang og hvis vi gransker vores postmoderne samfund har det forhold ikke ændret sig.

Pointerne ligger i en moralsk nedgang, samtidig med at den teknologisk/bureaukratiske autoritet vokser. Vi har svært ved at se resultaterne af vores handlinger, og disse handlinger, om det så handler om våbenproduktion, missilaffyringer på lang afstand, m.v. har handlinger knyttet til disse ting ingen moralsk værdi. Den eneste værdi ligger i udførelsen af den givne handling, teknologisk dygtighed.

I et samfund hvor normerne ophæves i bureaukratiet flyder ansvaret rundt og ingen synes at holde sig moralsk ansvarlig.

Bogen lægger op til flere overvejelser angående den samfundsmæssige moral, den sociale produktion af distance og især et dybdegående indblik i hvordan en begivenhed som Holocaust overhovedet var mulig og hvorfor det burde berørere os i vor tids samfund.

[redigér] Ekstern reference

organisation