Løvstikke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Løvstikke ?
Løvstikke (Levisticum officinale)
Løvstikke (Levisticum officinale)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Divison: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Levisticum (Løvstikke-slægten)
Art: Levisticum officinale

Løvstikke (Levisticum officinale), også kaldet maggiurt, er en kraftigt voksnde, flerårig skærmplante med oprette, hule stængler. Bladene er sellerilignende, store og dobbelt fjersnitdelte med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Planten blomstrer i juli - august med endestillede skærme af bleggule blomster. Frugterne er nødder, som spaltes ved modenhed.

Ikke synlige træk

Rodnettet består af en tyk, lodret jordstængel, kraftige hovedrødder og ret tykke siderødder.

Højde x bredde

2 x 1 m (200 x 30 cm/år).

Hjemsted

Plantens egentlige hjemegn er ukendt, men man regner forsøgsvis med, at den stammer fra fugtige bjergskove i Centralasien eller fra det nordlige Iran. Planten er nævnt i Karl den Stores kapitularium og har været brugt som køkkenurt og lægeplante siden da. I dag er den naturaliseret mange steder i Asien, Nord- og Sydamerika og i Europa (herunder i Danmark). Overalt er den bedst på en veldrænet og dybmuldet, næringsrig jord med et pH mellem 5 og 7,6. Usædvanligt for krydderurter er det, at den foretrækker let skygge og skal have vand i tørkeperioder.

Anvendelse

Af planten kan anvendes både blade, frø og rod. Plantens friske skud anvendes som krydderurt. De har en kraftig smag af selleri og kan bruges i supper, saucer og kødretter. Med lidt forsigtighed kan løvstikkens blade også bruges i salat, men de smager temmeligt kraftigt igennem. Løvstikkefrø anvendes som krydderi, enten hele eller stødte. Frøene har en let bitter sellerismag og kan anvendes i begrænset mængde i salater, supper, marinader og farseringer. Løvstikkeroden bruges kun medicinsk. Et udtræk af løvstikkerod virker vanddrivende, luftdrivende og krampeløsende. Den æteriske olie har antibiotiske egenskaber, og de vigtigste bestanddele af olien er β-phellandren (42.5%), α-terpineol (27.9%), cis-ocimen (7.5%) og dehydro-1,8-cineol (6.8%).

[redigér] Kilder/Henvisninger

  • Hans Wohlmuth: Lægeplanter og krydderurter til husbehov, 1987 ISBN 87-7545-220-0 Side 72.


Krydderurter

Vildtvoksende:

Humle | Brøndkarse | Mose-Pors | Skvalderkål | Brændenælde | Strand-Malurt | Vand-Mynte


Dyrkede:

Basilikum | Forårsløg | Fransk Esdragon | Kamille | Have-Karse | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Citron-Melisse | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |

organisation