Knud Børge Martinsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Børge Martinsen, født 30. november 1905 i Sandved på Sydsjælland, død 25. juni 1949, var dansk militærmand.
Martinsen blev soldat i 1928, og blot ti år senere havde han som officer rang af kaptajnløjtnant. I 1940 var han elev på et generalstabskursus på Frederiksberg Slot og kunne således se frem til en lovende karriere.
9. april var for ham som for mange officerer et chok. 26. juni 1940 meldte han sig ind i DNSAP, og da han herefter deltog i flere at partiets demonstrationer iført uniform, fik han i sine militærpapirer påtegninger, der hindrede karrieren. Han trådte derfor uden for nummer, søgte ind i Waffen-SS og var fra september 1941 kompagnichef i Frikorps Danmark, hvis chef var C.F. von Schalburg. Efter dennes død 21. juni 1942 overtog K.B. Martinsen kommandoen.
Martinsen ledede i en periode Schalburgkorpset, som søgte at opfylde besættelsesmagtens krav om deltagelse i bekæmpelse af modstandsbevægelsen.
Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem, dømt ved alle retsinstanser og henrettet.
[redigér] Kilder
- Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen & Aage Trommer: Hvem var hvem 1940 - 1945, Gads Leksikon, 2005
- Ekstern kilde: [1].

