Luthersk ortodoksi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: Loci theologici (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi.
Johann Gerhard, 1582-1637
Tysk luthersk teolog
Hovedværk: Loci theologici (1610-1622)
Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi.
Jesper Rasmussen Brochmand1585-1652, dansk teolog.Dogmatisk hovedværk: Universæ theologiæ systema, 1633I Danmark var det Brochmand der leverede det dogmatiske system. Han efterfulgte 1638 Resen som biskop. (Færøsk frimærke fra Postverk Føroya)
Jesper Rasmussen Brochmand
1585-1652, dansk teolog.
Dogmatisk hovedværk:
Universæ theologiæ systema, 1633
I Danmark var det Brochmand der leverede det dogmatiske system. Han efterfulgte 1638 Resen som biskop.
(Færøsk frimærke fra Postverk Føroya)

Luthersk ortodoksi er en betegnelse man ofte bruger om den strenge udformning lutherdommen fik i 1600-tallet dér hvor gnesiolutheranerne havde sejret over de såkaldte "kryptocalvinister" [1] i de indre-lutheranske stridigheder der fulgte årtierne efter Martin Luthers død 1546.

Man placerer gerne perioden for den lutherske ortodoksi mellem udgivelsen omkring 1577/80 af Konkordieformlen - som skulle bilægge striden mellem lutheranerne indbyrdes - og pietismen og oplysningen i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet, hvor man genoptog tråde fra tidligere med større vægt på henholdsvis en indfølende kristendom for pietismens vedkommende, og mere plads til fornuften i den del af oplysningen der overhovedet ville beskæftige sig med kristendommen.

I Danmark vandt denne strengere ortodokse linje en endelig sejr da Oluf Kock februar 1614 ikke kunne få medhold i sine anklager mod den daværende professor Hans Poulsen Resen i konfrontationen på Koldinghus med deltagelse af Christian 4., bisper og rigsråder. Som straf blev Kock landsforvist. Kornerup [2] regner denne begivenhed for markeringen af den kryptocalvinske lejrs endelige nederlag og tilsvarende begyndelse på perioden med den lutherske ortodoksis dominans, understreget af Resens udnævnelse til biskop over Sjælland 1615 og festlighederne i 1617, hundrede år efter Luthers teser mod aflad oktober 1517, der efter traditionen regnes for Reformationens begyndelse.[3]

[redigér] Noter

  1. Om gnesiolutheranerne (de sande lutheranere) og de såkaldte kryptocalvinister: se blandt andet Ordliste, Kryptocalvinismus (tysk Wiki) og Crypto-Calvinism (engelsk Wiki). Se også Niels Hemmingsen
  2. Kornerup 1928, side 438
  3. Se indledningen til artiklen om Martin Luther

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

  • Kornerup, Bjørn (1928, 1968). Biskop Hans Poulsen Resen. Bind 1 fra 1928 (disputats), bind 2 fra 1968. København: Gad. DK5=99.4 Resen
  • Pedersen, Sigfred (Red.) (1989). Skriftsyn og metode : om den nytestamentlige hermeneutik. 1 i serien Dansk kommentar til Det nye testamente (DKNT). - Århus : Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-216-6 DK5=22.5 - Af indholdet: Thorkild C. Lyby: "Skriftsynet i den lutherske ortodoksi."


Nyere tid 2. Reformation (1500 til 1700)

Reformationen:

Afladshandel | Bibeloversættelse | Billedforbud | Den tyske bondekrig | Jean Calvin | Den augsburgske bekendelse | Cølibat | Luthers 95 teser | Martin Luther | Nådesbegreb | Den augsburgske religionsfred | Hans Tausen | Ulrich Zwingli | Luthersk ortodoksi

Trediveårskrigen:

Den bøhmiske opstand | Christian 4. | Gustav Adolf | Den Katolske Liga (Tyskland) | Den protestantiske union | Restitutionsediktet | Richelieu | Simplicius Simplicissimus | Tilly | Vinterkongen | Wallenstein | Den westfalske fred

Se også: Andre indgange til historien


Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation