Rosenholm Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rosenholm Slot ligger på Djursland, 25 km NØ for Århus. Rent teknisk er stedet dog ikke et slot men derimod en herregård. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske af de danske herregårde. Stedet er ydermere interessant, da det er Danmarks ældste slægtsejendom.
[redigér] De ældste tider
Som hovedgård kan Rosenholm føres tilbage til senmiddelalderen. Der kendes en række navne på besiddere tilbage til 1400-tallet. Gården kaldes på denne tid Holm eller Holmgård. Denne gårds udseende og placering er ikke klarlagte. Man har fundet bjælkerester samt en del munkesten på en mark lidt nordøst for den nuværende hovedbygning, som kan være rester af denne gård. Men der er også konstateret mulige spor af anden bygning i hjørnet af den nuværende borggård, som ligeledes kan hidrøre fra Holm.
[redigér] Rosenholm grundlægges
I 1516 kom Holm ind under Århus Bispestol, hvorfor gården ved reformationen som alt andet kirkeligt jordegods blev inddraget under kronen. Kong Frederik II ønskede i midlertid at skabe et mere sammenhængende krongods omkring Skanderborg Slot, hvorfor han i 1559 mageskifter Holm med tilhørende gods til adelsmanden Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596), mod at kongen til gengæld fik dennes jordbesiddelser på Odder-kanten. Jørgen Rosenkrantz havde i 1552 oprettet hovedgården Skabygård (Skaføgård), ca. 7 km nordøst for Holm. Men denne gård lå ikke centralt i hans jordbesiddelser, hvorfor Holm straks efter overtagelsen bliver omdøbt til Rosenholm. Samme år indledes de første bygge- og gravearbejder.
[redigér] Bygningshistorien
Huset består af fire fløje, sammenbygget omkring en trapezformet borggård. Man har dog kun bygget en enkelt fløj ad gangen, hvorfor byggeperioden blev spredt over et halvt århundrede.
- Ældst er østfløjen, der umiddelbart i anlægstype minder lidt om samtidige herregårde som Borreby, Hesselagergård og Egeskov; en enkelt fløj med runde hjørnetårne på østsiden. Alligevel er Rosenholm markant anderledes, da vestsiden på denne fløj udførtes med en åben loggia; en søjlegang inde i huset. Hele husets inspiration er italiensk. Således også gavlene, som kun findes tilsvarende i Danmark på Frederik II's ankersmedje, senere ombygget til Holmens Kirke. Huset har heller aldrig haft skydeskår eller andre forsvarsmæssige indretninger, men er udelukkende tænkt som en adelsmands pragtbolig. Østfløjen er således banebrydende i dansk herregårdsarkitektur. Anlægget stod med kun en enkelt fløj i ca. et årti.
- Samtidig med opførelsen af Østfløjen opførtes en havepavillion kaldet Pirkentavl. Den er Danmarks ældste bevarede havehus og regnes for en de tidligste "rene" renæssancebygninger i Danmark. I en senere tid har man moret sig med at udnævne det lille hus til Jyllands første universitet, da man fejlagtigt forestillede sig, at det lille hus dannede ramme om Holger Rosenkrantz' skole for unge mænd, se mere herom nedenfor.
- Den anden fløj der opførtes, var en parallelfløj til den første; Vestfløjen eller Portfløjen. Man opfører altså et selvstændigt hus uden forbindelse til den gamle hovedfløj. Sådanne parallelanlæg var almindelige tidligere. Et bevaret eksempel er herregården Damsbo på Fyn. Rosenholms vestfløj er klart inspireret af fransk renæssancearkitektur med en stærk leddeling af huset. Fløjen består egentlig af 5 huse: 2 høje endepavilloner, 2 lavere midterfløje og i midten et højt porttårn med kobberspir. På pavillonerne er anvendt samme type gavle som østfløjen, hvilket er med til at binde huset sammen.
- Som sit sidste byggeprojekt fik Jørgen Rosenkrantz føjet de to fløje sammen ved opførelsen af Nordfløjen ca. 1580. Denne har stiltræk mage til naboherregården Skaføgård, hvor Rosenkrantz opfører i hovedbygning i årene 1580-82. Bygmesteren har uden tvivl været den samme begge steder. Med opførelsen af dette hus var anlæggets symmetri og helhed noget forstyrret.
- Dette forhold blev først nogenlunde genoprettet da sønnen Holger Rosenkrantz (1574-1642), opførte Sydfløjen ca. 1610. Hermed var huset fuldendt. Som Rosenholm fremstår er det ikke et fuldendt eksempel på renæssance-arkitektur. Symmetrien var ikke afgørende for de tidlige danske renæssancehuse, hvor begrebet "gotisk renæssance" er mere dækkende for byggestilen.
[redigér] De første Rosenkrantzer på Rosenholm
Bygherren Jørgen Ottesen Rosenkrantz var ikke almindelig adelsmand. Han sad i rigsrådet gennem 4 årtier og endte sin politiske karriere som leder af formynderregeringen for den unge Christian 4. Rosenkrantz var derfor Danmarks egentlige politiske leder 1594-96. Sønnen Holger Rosenkrantz var ligeledes rigsråd. Men han er især kendt som en af de største begavelser, Danmark nogensinde har haft. Hans livsgerning var de teologiske studier. På Rosenholm samlede han en berømt bogsamling på adskillige tusinde bind, som dog blev spredt for alle vinde under 1600-tallets krige og en bogauktion i 1682. På Rosenholm drev han desuden en skole for unge mænd i gennem en årrække. Ikke blot fik Holger sendt sig mange af vennernes og slægtninges børn til opdragelse, men også en række borgerlige fik på Rosenholm en uddannelse. Skolen nåede at have ca. 70 elever på en ca. 20 års periode. En senere romantisk forestilling om, at skolen hørte hjemme i havepavillionen Pirkentavl i parken er ikke rigtig. Skolen havde hjemme på slottet. Tredje generation var Erik Rosenkrantz (1612-81), der ikke blot forøgede godset gennem hele tre fordelagtige ægteskaber, men tillige gjorde sig bemærket som alkymist. I ejerrækken efterfulgtes han først af sin enke, dernæst af en datter og datterdatter.
[redigér] Den store modernisering
I 1727 overtog Eriks søn Iver Rosenkrantz (1674-1745) Rosenholm. Han blev ligesom utallige forfædre blev en højt betroet embedsmand. 1730 udnævntes han til stats- og udenrigsminister. På Rosenholm huskes han for den kraftige modernisering af interiørerne. Han havde som embedsmand haft bolig i København i et palæ på Slotsholmsgade, men da han pensioneredes 1740 solgte han palæet for at tilbringe sin alderdom på sine godser. Rosenholm havde nu 150 år på bagen, hvorfor en modernisering var nødvendig. I det ydre bevarede huset stort set sit udseende, men det indre blev ombygget i barokstil. Fløjdøre i egetræ, prægtige gobeliner, stenkaminer med våbdenskjolde og meget mere blev indbygget i huset. Og på væggene ophængtes en fornem portrætsamling af både slægtens medlemmer og kongefamilien. Iver Rosenkrantz var desuden en passioneret haveelsker, hvorfor han lod anlægge en park efter barokkens forskrifter med lindealléer, bøgehække etc. Som kronen på værket lod han 1744 Rosenholm ophøje til stamhus, hvis erektionspatent påbød, at Rosenholm skulle nedarves udelt af den ældste søn i den næste generation.
[redigér] Forfald og genopretning
Paradoksalt gik Rosenholm straks efter den store restaurering grumme tider i møde. Ivers søn Frederik Christian Rosenkrantzbrød sig ikke om Rosenholm. Han kom der sidste gang i 1749. Herefter var slottet lukket af i helt frem til hans død i 1802. Da hans eneste søn var død i 1787 skulle Rosenholm i henhold til ovennævnte stamhuspatent arves af en fjern slægtning, Iver baron Rosenkrantz til Willestrup. Da Frederik Christian mildt sagt ikke brød sig om sin påtvungne arving undlod han sandsynligvis med vilje at vedligeholde Rosenholm. Forfaldet var så slemt, at ejerne i begyndelsen af 1800-tallet gik med planer om at nedrive slottet. Efter statsbankarotten i 1813 fik baronerne tillige problemer med betale skatterne. Da lensbaron Hans Henrik Rosenkrantz overtog stamhuset i 1831 var der ikke betalt skat i 14 år! Men alligevel formåede han at få stedet på fode igen. Bortsalget af fæstegodset gav store engangsindtægter, som blev anvendt på restaurerig af slottet samt opførelse af en ny avlsgård i 1860'erne. Endda så godt, at Rosenholm oplevede en ny storhedstid i perioden omkring år 1900, hvor ejeren var lensbaron Hans Rosenkrantz (1870-1936), senere nationalbankdirektør og forstander på Herlufsholm Kostskole.
[redigér] Rosenholm splittes
Ved Hans Rosenkrantz' død i 1936 var arveforholdene særdeles komplicerede. Der var 4 sønner, der efter lensafløsningen i 1919 nu alle havde lige store arverettigheder. Kombineret med krisen indenfor landbruget i 30'erne blev resultatet, at den store besiddelse blev opslittet. Rosenholmskovene fik en ejer, avlsgården en anden. At det lykkedes at redde hovedbygningen for slægten skete kun fordi, at Hans Rosenkrantz' fraskilte hustru af første ægteskab, lensbaronesse Christiane Rosenkrantz (født komtesse Wedell-Wedellsborg) for egne midler erhvervede slottet med parken, i alt 50 tdr. land. Frederiksborgmuseet støttet økonomisk af Carlsbergfondet trådte desuden til for at sikre, at det unikke inventar på stedet ikke skulle blive bortauktioneret. En stor del af kunstsamlingen blev opkøbt og permanent deponeret på Rosenholm, som dog skulle være åbent for offentligheden. Dog blev et stort antal portrætter overført til Frederiksborgmuseet i Hillerød. Hermed blev det anledningen til, at Rosenholm som en af de første herregårde i Danmark åbnede dørene for turister i sommermånederne. Slottet var dog fortsat beboet frem til lensbaronesse Christiane Rosenkrantz' død i 1960.
[redigér] Rosenholm i dag
Ved enkelensbaronesse Carin Rosenkrantz', død i 1996 valgte enearvingen Christian Rosenkrantz at omdanne stedet til en almennyttig fond, således at det i dag er Rosenholmfonden der ejer slot og park. Familien Rosenkrantz er dog repræsenteret i fondsbestyrelsen, således at de kan være med til at sikre stedets fremtid.
[redigér] Rosenholm som turistattraktion
Et besøg på Rosenholm i dag bringer en rundt i de fuldt møblerede stuer og sale. Da stedet siden 1500-tallet kun har tilhørt Rosenkrantz-slægten, findes der er en særegen kontinuitet på stedet. Rosenholm rummer ud over familieportrætter, pragtfulde møbler og vægtæpper desuden også en samling af maleren Arild Rosenkrantz' værker. Han var bosat på slottet fra 1940-1962. Hovedparten af hans kunstneriske virke havde sit omdrejningspunkt i den østrigske filosof Rudolf Steiners idéer samt Goethes Farvelære.
[redigér] Jul på Slottet
Slottet blev for alvor kendt, da DR i 1986 for første gang sendte julekalenderen Jul på Slottet. Serien omhandlede en fattig konge, hans datter prinsesse Miamaja og jægeren/prinsen Valentin. I gennem 6 måneder i 1985 arbejdede DR på Rosenholm. Meget usædvaneligt blev kun få dele af serien optaget i kulisser, hvorfor mange af slottets interiører vil være genkendelige for dem, der er fortrolige med serien.
[redigér] Rosenholm Slotskapel
Rosenholm Slotskapel er en privat kirke beliggende på Rosenholm Slot. Kirken blev indrettet 1604 af den lærde Holger Rosenkrantz. Det var et af de tidligste private huskapeller i Danmark, der eller kun blev set på de kongelige slotte. Kirken blev indrettet i et allerede eksisterende rum i østfløjens kælder. Rummet fik indbygget hvælvinger, og blev udstyret med bænke, altertavle, prædikestol, døbefont etc. I forbindelse med en restaurering af Hornslet Kirke i 1890, hvor folk fra Hornslet skulle anvende kapellet på Rosenholm blev rummet moderniseret. Vinduerne blev udviddet, gulvniveauet sænket og inventaret for en stor dels vedkommende udskiftet. Originalt er kun prædikestolen, en par stolegavle samt døbefonten. Den originale altertavle fra 1567 findes nu i slottets hovedetage.
[redigér] Ejere af Rosenholm
- (1416-1435) Anders Peetz
- (1435-1460) Anders Andersen Peetz
- (1460-1500) Laurids Andersen Peetz
- (1500-1516) Peder Krabbe
- (1516-1536) Århus Bispestol
- (1536-1559) Kronen
- (1559-1595) Jørgen Ottesen Rosenkrantz
- (1595-1642) Holger Rosenkrantz "den lærde" (søn)
- (1642-1681) Erik Rosenkrantz (søn)
- (1681-1716) Fru Margrethe Krabbe (enke)
- (1716-1721) Elisabeth Rosenkrantz (Eriks datter)
- (1721-1727) Hilleborg Gyldenstierne (datter)
- (1727-1745) Iver Rosenkrantz (Eriks søn)
- (1745-1802) Frederik Christian Rosenkrantz (søn)
- (1802-1813) Iver baron Rosenkrantz (nedstammer fra Holger "den lærde")
- (1813-1817) Christian baron Rosenkrantz (søn)
- (1817-1823) Verner Theodor baron Rosenkrantz (bror)
- (1823-1825) Holger baron Rosenkrantz (bror)
- (1825-1879) Hans Henrik lensbaron Rosenkrantz (søn)
- (1879-1936) Hans Carl Oluf lensbaron Rosenkrantz (sønnesøn)
- (1936-1975) Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef lensbaron Rosenkrantz (søn)
- (1975-1996) Carin lensbaronesse Rosenkrantz, født Ljunglöf (enke)
- (1996-) Rosenholmfonden v/a Christian Rosenkrantz / Erik Christian baron Rosenkrantz
[redigér] Eksterne henvisninger

