Ron Wood

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ron Wood

Ron Wood i oktober 2005
Information
Fødselsnavn Ronald David Wood
Pseudonym(er) Ronnie Wood
Født 1. juni 1947 (60 år)
Oprindelse England Hillingdon, London, England
Genre(r) Rock
Beskæftigelse Musiker, Sangskriver
Instrument(er) Guitar, Bass
Aktive år 1964 -
Pladeselskab Warner Bros.
Associerede acts The Rolling Stones
Faces
The Jeff Beck Group
Hjemmeside ronniewood.com

Ronald David Wood (født 1. juni 1947 i Hillingdon, London) er en engelsk rockguitarist og bassist, som er bedst kendt som et af medlemmerne i The Rolling Stones. Han har også spillet i The Faces og The Jeff Beck Group.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

[redigér] Begyndelse

Ronnie Wood blev født i Hillingdon, London, England ind i en musikalsk og kunstnerisk familie. Ronnies mor, Lizzie, var hjemmegående. Hans far, Arthur, spillede i sin fritid sammen med et 24 mands orkester, og gav derfor tidligt sine tre sønner smag for musikken.

Hans 2 storebrødre Art (Arthur Wood født den 7. juli 1937; død 3. november 2006)[1] og Ted (Edward George Wood født den 24. juni 1939; død den 29. september 2003) [2] spillede sammen med The Temperance Seven og Alexis Korner’s Blues Incorporated. Ronnie fik sin debut som musiker som 9-årig, da han spillede på vaskebræt sammen med sine brødre i deres bands. Wood fik efter sin skolegang undervisning i kunst på Ealing Collage of Art, ligesom hans to brødre også havde gået der. Hans musik blev dominerende, men han holdt stadig fast i penslen.

[redigér] Karriere

[redigér] 1960'erne

Ronnie begyndte sin karriere i 1964 sammen med bandet: The Birds, der havde hjemsted i Yiewsley, Middelsex. I slutningen af 1960'erne var han en del af The Creation, sluttede sig så til The Jeff Beck Group som bassist sammen med sangeren Rod Stewart. Bandet gik hver til sit, men først efter at havde indspillet pladen Beck- Ola i 1969.

[redigér] 1970'erne

Sammen med Rod Stewart blev Ronnie medlem af The Small Faces som deres nye guitarist. Efter at deres tidligere forsanger Steve Marriott havde forladt bandet, blev navnet forkortet så de bare hed The Faces. Selvom de var mest kendt i USA som Rod Stewarts back up band, havde The Faces stor succes i England, og i en kort periode var de lige så populære som The Rolling Stones.

Deres musik havde elementer af punk rock. The Black Crowes og Pearl Jam er nogle af de grupper, der er blevet inspirerede af bandet, der dog gik hver til sidst i slutningen af 1975.

Gennem 1970'erne udgav Ronnie flere soloalbums - bl.a. albummet I've Got My Own Album to Do, der fik en 23. plads i 1974. Et samarbejde med det tidligere ex-medlem Ronnie Lane blev til et album som blev soundtrack til filmen Mahoney’s last stand i 1976.

Som følge af Mick Taylors afgang fra The Rolling Stones i 1974 fik Ronnie Wood muligheden for at optræde med dem på deres turné i USA i 1975, og at medvirke på albummet Black and blue fra 1976. I 1975 blev det offentliggjort at han skulle erstatte Mick Taylor. Han blev også en stor bidragsyder af sange for bandet gennem de næste tre årtier.

I The Rolling stones specialiserede Ronnie sig i at spille slide guitar og pedal steel guitar. Han spillede også sommetider på bas - eksempelvis på albummet Fingerprint fra 1975, hvor Mick Jagger spillede rytmisk guitar og bassisten Bill Wymansynthesizer. På singlen Emotional Rescue spillede Ronnie også på bas.

Han har desuden fået den ære at blive krediteret for sange som Black limousine, Dance, Pretty beat up og Had it with you.

Ron Wood
Ron Wood

[redigér] 1980'erne

Gennem 1980'erne spillede Ronnie stadig sammen med de andre i The Rolling Stones, han forsatte med sin solokarriere, og samarbejdede med forskellige andre musiker som for eksempel Prince, Bob Dylan, David Bowie, Eric Clapton og Aretha Franklin.

I 1988 åbnede Ronnie Woody’s on the beach (Laguna Beach, Californien), der var en slags klub med et band under ledelse af Bobby Keys, og hvor forskellige af Ronnies musikalske venner kom og optrådte. Stedet var meget privat og personligt med publikummet meget tæt på scenekanten. Ronnie spillede der også selv når han var i byen, enten sammen med sine venner eller med de lokale bands i området.

Det nedlagte hotel, hvor klubben befandt sig, tillod desuden Ronnie at få lavet et VIP-område ovenpå, med malerier han selv havde malet. Det gav også plads til meget private fester for de optrædende og deres gæster.

Selvom stedet var meget succesfuldt blev det dog lukket, pga. klager fra naboerne over alt for højt musik.

Til Live Aid-koncerten i Philadelphia optrådte Ronnie og Keith Richards sammen med Bob Dylan. Under deres optræden af sangen Blowin’ in the wind sprang en af Dylans guitarstrenge. Ronnie gav Dylans sin guitar for at showet kunne forsætte, og spillede selv luftguitar indtil der kom en ny guitar, så han kunne forsætte.

[redigér] Til dato

Selvom han stadig var medlem af The Rolling Stones optrådte Ronnie i 1993 sammen med Rod Stewart til MTV Unplugged. Det kom der et album ud af, som fik stor succes.

I 2004 udtrykte Rod, at han gerne ville lave det album færdig, som Ronnie og han var begyndt på. Det var albummet I’ll strut, you’ll sing.

Ronnie turnerede i 2001 og 2002 med sin egen gruppe i England og Irland. Gruppen hed The Ronnie Wood Band og bestod af familiemedlemmer. Desuden spillede andre musikere som Slash og Andrea Corr med. Efter turnéen blev en dvd udgivet under navnet For East man.

Hans selvbiografi Incredible journey blev skrevet i samarbejde med den amerikanske forfatter Jeffrey Robinson og ventes at blive udgivet af forlaget MacMillan i slutningen af 2007.

[redigér] Privatliv

Ronnie har i alt fire børn. Tre biologiske børn og en stedsøn. Jesse er hans første søn (f. 30 oktober 1977), som han fik sammen med sin første kone Krissy (født Findlay). De var gift fra 1971 til 1978, hvor hans affære med Jo blev opdaget. Krissy dødede den 11. juni 2005 efter, at hun havde taget en overdosis af smertestillende medicin.

Han giftede sig i 1985 med Jo (født Howard). Sammen fik de datteren Leah [f. 22 oktober 1978) og sønnen Tyrone (f. 1984). Jo havde en søn, Jamie (f. 1975), fra sit første ægteskab, som hun bragte med ind i ægteskabet.

Den 23 maj 2003 giftede Jesse sig med Tilly, og i 2002 fik de deres første barn Arthur hvilket gør Ronnie og Jo til bedsteforældre.

[redigér] Helbred

I 1975 blev alvoren af Ronnies kokainmisbrug for stort for ham. På grund af de store mængder han brugte ødelagde han sin skillevæg i næsen. Så han skulle gennemgå en opration for at få sat et plastik septum ind. Han kom så ud af sit misbrug, da han fik en speciel behandling i New York.

Anderledes er det gået med hans alkoholmisbrug, som han har kæmpet med i mange år. Først i 2000 erkendte han først at have et stort problem, og de sidste par år har han været et par gange på afvænningsklinikker for at få styr på det. Seneste var han sammen med sin kone på The Priory i Roehampton i 2006, da han faldt tilbage til de våde vare på sin fødselsdag.

Han har selv sagt "jeg prøver at få kontrol over mit alkoholmisbrug. Mine terapeuter er med mig på tour. Hver dag er en ny kamp. Men til sidst giver du op, du kan kun overgive dig. Jeg har tabt kampen. Afhængigheden er for stærk for mig. Derfor har jeg et stærkt hold omkring mig, der hjælper mig." [3]

[redigér] Eksterne henvisninger

Fodnote:

  1. http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4158/is_20061106/ai_n16825516/pg_1
  2. http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4158/is_20031004/ai_n12724658
  3. http://www.everything2.com/index.pl?node=Ron%20Wood


The Rolling Stones
Mick Jagger | Keith Richards | Charlie Watts | Ron Wood
Brian Jones | Bill Wyman | Mick Taylor | Ian Stewart | Darryl Jones
Britiske studiealbum 19641967
The Rolling Stones | The Rolling Stones No. 2 | Out of Our Heads | Aftermath | Between The Buttons
Amerikanske sudiealbum 19641967
England's Newest Hitmakers | 12 X 5 | The Rolling Stones, Now! | Out of Our Heads |
December's Children (And Everybody's) | Aftermath | Between The Buttons | Flowers
Studiealbum 1967
Their Satanic Majesties Request | Beggars Banquet | Let It Bleed | Sticky Fingers | Exile On Main St. | Goats Head Soup | It's Only Rock 'n' Roll | Black and Blue | Some Girls | Emotional Rescue | Tattoo You | Undercover | Dirty Work | Steel Wheels | Voodoo Lounge | Bridges to Babylon | A Bigger Bang
Livealbum
Got Live If You Want It! | 'Get Yer Ya-Ya's Out!' The Rolling Stones in Concert | Love You Live |
"Still Life" (American Concert 1981) | Flashpoint | Stripped | No Security | Live Licks
Samlealbum
Big Hits (High Tide and Green Grass) (US) | Big Hits (High Tide and Green Grass) (UK) |
Through The Past, Darkly (Big Hits Vol. 2) | Made in the Shade | Sucking in the Seventies |
Rewind (1971-1984) | Jump Back: The Best of The Rolling Stones | Forty Licks | Rarities 1971-2003
ABKCO-album
Hot Rocks 1964-1971 | More Hot Rocks (Big Hits & Fazed Cookies) |
Metamorphosis | Singles Collection: The London Years| The Rolling Stones Rock and Roll Circus |
Singles 1963-1965 | Singles 1965-1967 | Singles 1968-1971
EP-plader
The Rolling Stones | Five By Five | got LIVE if you want it!
Nicky Hopkins, Ry Cooder, Mick Jagger, Bill Wyman og Charlie Watts
Jamming With Edward


organisation