Den Internationale Rumstation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006).
Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006).
Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom skal have monteret i alt 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kommer med de 12, og de sidste fire er dem på billedet, der vil blive flyttet. Den ekstra kapacitet er nødvendig, når ISS modtager laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibo fra Japan.
Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom skal have monteret i alt 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kommer med de 12, og de sidste fire er dem på billedet, der vil blive flyttet. Den ekstra kapacitet er nødvendig, når ISS modtager laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibo fra Japan.

Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen kommer til at veje 450 ton. Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.

I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje.

Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion mellem Ruslands og USA's planlagte MIR-2- og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er lettere tilknyttet. Danmark deltager i projektet - som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari været permanent bemandet siden forrige århundrede. (Bemærk at ISS kortvarigt har været ubemandet under rumvandringer, senest d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)

[redigér] Besøgsstatistik

Pr. 10. juni 2007 har 135 mennesker besøgt rumstationen, hvoraf 38 har været der to gange, og tre har været der tre gange (tallene inkluderer de ti, der er ombord i øjeblikket). Den faste besætning har svinget mellem to og tre, og det er den 15. besætning i øjeblikket. I alt 34 mænd og tre kvinder har været om bord som fast besætning. Samlet set har rumstationen været besøgt af 21 kvinder.

Da der skal være mange astronauter på en rumfærge, er der også flest amerikanere: 93, mens russerne har haft 24 mænd om bord. Europa, Japan og Canada har haft henholdsvis ni, to og fire om bord, mens Brasilien er tilknyttet med én. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der også været en kasakhstaner om bord. Der har ligeledes været en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika om bord. Iøvrigt har ISS været udflugtsmål for fem turister med billetpriser på 150 mio. kroner.
For detaljer, se Liste over ISS-besøgende

De nyeste rumfærger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fløjet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 21 gange, de russiske tresædede Sojuz-rumkapsler har trofast besøgt rumstationen hver sjette måned (omkring april og oktober) 14 gange og 25 russiske ubemandede Progress fragtfartøjer har kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Endelig har to russiske Protonraketter opsendt Zarja- (Заря = morgengry) og Zvezda- (Звезда = stjerne) modulerne og en R-7 raket (af nogle kaldet Sojuz-raket) har leveret et mindre Pirs (Пирс = kaj)-modul.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Denne artikel om rumfart er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

organisation