Konjunktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En markedsøkonomi bevæger sig i svingninger, såkaldte konjunkturer. Disse konjunkturer er en tilstand i markedsøkonomien baseret på flere forskellige variabler, hvor de vigtigste er arbejdsløshed, tilvækst og inflation.

Ved højkonjunktur tømmes varelagrene og produktionen stiger, hvilket får flere iarbejde. Modsat ved en lavkonjunktur får virksomhederne ikke solgt alt det, de producerer. Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsætning af kapitalvarer, men efterhånden også af forbrugsvarer. Varelagrene fyldes op og flere mister deres job. Renten falder fordi der er rigeligt med rede penge. På et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere, hvilket skaber job i de virksomheder, der leverer materialer og nu er vi igen inde i en konjunkturopgang.

Konjunkturbevægelser er gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer kan der blive tale om massearbejdsløshed. Længden og ikke mindst udslagene varierer over tid og lande på samme tidspunkt. Gennem handelen spreder konjunkturbevægelserne sig.

organisation