Anders Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anders Petersen, (født 1. januar 1902 – død ??), var en dansk bokser, der kæmpede i vægtklasserne fluevægt, bantamvægt og fjervægt. Han havde tilnavnet "Vidunderbarnet".

[redigér] Amatørkarriere

Som amatør boksede Anders Petersen for IK 99 og Frederiksberg IF. Som kun 15-årig vandt han i 1917 det danske senior mesterskab i bantamvægt, og han genvandt titlen i 1919 og 1920. Anders Petersen repræsenterede Danmark ved Sommer-OL 1920 i Antwerpen, hvor han stillede op i fluevægt. Han nåede til finalen, hvor han dog tabte til amerikaneren Frankie Genaro og dermed måtte nøjes med sølv. Sølvmeldaljen betød, at Anders Petersen blev den første dansker, der vandt olympisk medalje i boksning.

[redigér] Professionel karriere

Efter OL blev Anders Petersen professionel i 1921, da han stillede op i Idrætshuset i en kamp mod landsmanden Alfred Jensen, der blev besejret på point efter 6 omgange. I sin anden professionelle kamp mødte Petersen Emanuel Jakobsen i en kamp over 15 omgange og vandt igen på point. I sin 5. kamp mødte Petersen debutanten Knud Larsen om det danske mesterskab i fjervægt og inkasserede karrierens første nederlag, da han blev stoppet i 13. omgang.

Petersen boksede herefter en del kampe i Sverige med vekslende held. Han var inaktiv i flere perioder. I 1931 i sin 17. kamp mødte Petersen Mikkel Laursen om det danske mesterskab og vandt på point. I 1935 boksede Petersen atter om det danske mesterskab, denne gang mod debutanten Henning Jensen, men blev slået ud i sjette omgang. Senere samme år mødte Petersen svenskeren Per Björk i Göteborg, men han blev talt ud i 1. omgang af mesterbokseren Panama Al Brown, der fungerede som kampleder. Anders Petersen opgav herefter karrieren i en alder af 32 år.

Anders Petersen opnåede 20 professionelle kampe, hvoraf 7 blev vundet (ingen før tid), 10 tabt (6 før tid) og 3 endte uafgjort.

organisation