Jørgen Balthazar Winterfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Winterfeldt, Jørgen Balthasar, 1732-1821, Søofficer, tilhørte en brandenborgsk Slægt og var Søn af Erik W. (døbt 25. Avg. 1697 d. 21. Avg. 1741), Lieutenant ved et jysk Kyrasserregiment, og Nille f. Dalhoff (f. 1701 d. 22. April 1752). W. var født i Fredericia 1. Okt. 1732; han fik to Aar gammel Kopper, hvorved hans Syn tog varig Skade, 1742 kom han som Page i Huset hos Grevinde Reventlow, Hertuginde af Pløen. 3 Aar senere traadte han ind paa Søkadetakademiet og blev Sekondlieutenant i Marinen 1753, -- Han avancerede 1757 til Premierlieutenant, 1760 til Kapitajnlieutenant, blev 1767 Kapitajn, 1778 Kommandørkapitajn, 1789 Kommandør, 1796 Kontreadmiral, 1799 Viceadmiral og 1804 virkelig Admiral; derhos erholdt han 1773 Kammerherrenøglen, blev 1801 hvid Ridder og 1811 Elefantridder samt Danebrogsmand. Endnu inden W. blev Officer, ansattes han 1750 som Avskultant i Konstruktionskommissionen og fik særlig Undervisning i Skibbyggeri; dette varede dog ikke længe; allerede 1755 udkommanderedes han med Fregatten «Christiansborg» til Vestindien, hvor han blev syg og var Døden nær. 1756 og 1766 fungerede han en Tid som Chef for Galejværftet ved Nivaa, 1760-61 var han først tjenstgjørende i Fregatten «Vildmanden», derefter i Middelhavet med Linjeskibet «Grønland», 1765 om Bord i Linjeskibet «St. Croix» og 1769 i «Juliane Marie» som Adjudant hos Grev Danneskjold-Laurwigen. 1771 fik han sin første Chefskommando: en Bombarderchalup. Da Livgarden i Dec. s. A. var bleven opløst, kom det til Optøjer blandt de menige, og W. vilde da med Assistance af Matroser gaa imod dem, i Formodning om at han heri handlede overensstemmende med Enkedronning Juliane Maries Ønsker. Han optraadte ved denne Lejlighed med stor Heftighed, men blev hurtig standset i sit Forehavende af en mere besindig Standsfælle (Grodtschilling). 1773 blev han Medlem af Takkelads- og Regleringskommissionen, Aaret efter førte han et Præsentskib til Algier og 1775 Orlogsskibet «Holsten» til Trosvig i Norge, hvor han forblev som højstkommanderende til 1776; s. A. var han Chef for Linjeskibet «Indfødsretten» paa Togt til Nordkap. 1776-77 udkommanderedes han som Chef for Orlogsskibet «Slesvig», bestemt til Algier; i Nordsøen led Skibet imidlertid Havari og maatte søge Tilflugt i Norge, hvorfra det vendte hjem. 1781-92 var han Chef for Søkadetakademiet, og 1782 indtraadte han som Medlem i Konstruktionskommissionen. 1783 førte han Linjeskibet «Sophie Frederikke» i Admiral Moltkes Eskadre, 1788 Linjeskibet «Louise Augusta» paa en Expedition til Nordsøen med russiske Skibe. Aaret efter var han Chef for Sødefensionen paa Kjøbenhavns Red, underlagt Admiral Schindel.

Efter at være fratraadt Pladsen som Kadetchef opholdt W. sig en Tid lang i Sachsen; men efter sin Hjemkomst gjenoptog han sin søfarende Virksomhed: 1794 som Chef for Linjeskibet «Kronprins Frederik» i Admiral Kriegers Eskadre og 1796 for «Prinsesse Sophie Frederikke» under Admiral F. C. Kaas, der opererede i Nordsøen sammen med en svensk Eskadre; paa Slutningen af Togtet blev W. selv Eskadrechef, 1792-97 kommanderede W. 2. Division af Holmens Mandskab. Som Admiral kom W. ikke til at spille nogen Rolle, hverken som Eskadrechef eller som Medlem af Centraladministrationen, derimod anvendtes han jævnlig som Præses i de fra Tid til anden nedsatte Krigsretter. I Krigsraadet, som General Peymann 6. Sept. 1807 sammenkaldte for at drøfte, om man skulde udlevere Flaaden til Englænderne, var W. tilstede i sin Egenskab af Flaadens ældste Flagmand. Han foreslog her at ødelægge Skibene hellere end at udlevere dem, men Forslaget kunde ikke tages til Følge, da Peymann allerede forinden i Princippet havde indrømmet Lord Cathcarts Fordring om Udlevering. W. nærede en ikke ringe Interesse for videnskabelige Sysler og optoges 1807 som Æresmedlem af Videnskabernes Selskab. 19. April 1782 ægtede han Marie Magdalene le Sage de Fontenay (døbt 23. Marts 1746 d. 2. Juli 1820), Datter af Kommandør Benjamin le S. de F. (f. 1697 d. 1749) og Marie Margrethe f. Tigh; Ægteskabet var barnløst, og W. anvendte da en Del af sin Formue til Stiftelsen 1805 af «Trøstens Bolig» i Kjøbenhavn, der giver Bolig og Pension til 120 Enker og ugifte, og til Oprettelsen af et Hospital for gamle og svage i Asminderød. W. var i Besiddelse af et ikke ringe Lune og roses for sin brave og hjælpsomme Karakter. Han døde 22. Juli 1821.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
organisation