Bruger:Lhademmor/mormon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, almindeligt kendt som Mormonkirken, er den største og mest kendte sekt, som er udsprunget af Sidste Dages Hellige (en gruppe kirker og tilhængere som følger Joseph Smith, Jr.'s lære). Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City, Utah, og har etableret kirker og templer over hele verden, med kun 9 templer i Europa, [Kilde mangler] hvoraf et ligger på Frederiksberg. Ifølge kirkens egne optegnelser, har den næsten 13 millioner medlemmer over hele verden.[1]
Medlemmer af kirken (kaldes ofte Mormoner, Sidste Dages Hellige eller SDH) tror på, at Jesus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som de anser for værende en profet. De regner sig selv som kristne, men ikke som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de på, at kirken er en genoprettelse af det 1. århundredes kristendom. De tror på det Gamle Testamente og det Nye Testamente, men har tilføjet tre bøger til deres kanon: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.
Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved sin praktiseren af polygami (officielt stoppet i 1890), og ved andre, unikke doktriner og skikke såsom begavelse, dåb af de døde og dens syn på Guddommen. Kirken belærer om at den er "den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade",[2] men den har samarbejdet med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske sager.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Hovedartikel: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges historie
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den største af de kirker som hævder at være fortsættelse af Kristi Kirke, grundlagt af Joseph Smith, Jr. 6. april 1830 i enten Manchester-Palmyra området eller Fayette, New York.[3] Joseph Smith etablerede kirken kort efter han udgav Mormons Bog. Kirken fik hurtigt et større antal tilhængere, som så Smith som en profet. Nogle mener, at den store succes skyldtes Mormons Bogs overbevisende kraft. Smith sagde at han havde oversat bogen fra nogle guldplader, som lå begravet nær hans hjem på et sted, som en engel viste ham.[4]
I slutningen af 1830 så Smith for sig et "Zion" i indianernes land nær Independence, Missouri. I oktober 1830 sendt han sin næstkommanderende Oliver Cowdery og andre på en mission til området.[5] Da de rejste gennem Kirtland, Ohio, konverterede missionærerne en forsamling af Kristi Disciple ført an af Sidney Rigdon, og i 1831 besluttede Smith sig for midlertidigt at flytte sine tilhængere til Kirtland indtil Missouriområdet kunne koloniseres. Kirkens hovedkvarter forblev i Kirtland fra 1831 til 1838; i mellemtiden byggede kirken sit første tempel og voksede yderligere i størrelse.
20. juli 1831 lod Smith en skriftlig åbenbaring cirkulere om, at Independence skulle blive Zions centrale sted.[6] Selvom mange af Smith's tilhængere forsøgte at kolonisere Missouri op gennem 1830'erne, og Smith selv flyttede dertil i 1838, stødte kirken på politisk og militær modstand fra andre nybyggere i Missouri. Efter en række overfald på mormonske kolonier dannede kirken sit eget militær, og Mormonkrigen á 1838 begyndte, hvilket kulminerede da religionen blev udvist fra staten ved en udryddelsesordre underskrevet af Lilburn W. Boggs, Missouris guvernør. Kirken etablerede derefter sit nye hovedkvarter i Nauvoo, Illinois, en by som de byggede på drænet sumpland ved Mississippi-floden, hvor Joseph Smith Jr. blev borgmester. Der byggede kirken et nyt tempel, og trivedes lige indtil Smith og hans bror Hyrum, som de fleste regnede med skulle være Josephs efterfølger, blev dræbt af en bande i 1844. De afventede rettens ord efter deres beslutning om at ødelægge trykkeriet af en lokal avis, som påstod at Smith praktiserede en form for polygami og at han planlagde at etablere sig selv som en teokratisk konge. Joseph Smith Jr. var på det tidspunkt præsidentkandidat, selvom han dog endnu ikke havde opnået særlig stor opbakning.
Efter Joseph og Hyrums død kæmpede nogle af kirkens ledere for at lede kirken gennem en tid med krise. Størstedelen af tilhængerne stemte for at vedtage et forslag om videreførelse af kirken, foreslået af De Tolv Apostles Kvorum, ledt af Brigham Young. Efter fortsatte besværligheder i Illinois, forlod Brigham Young Nauvoo i 1846, og førte sine ledsagere (kendt som de mormonske pionerer i denne periode) til det, som senere blev Utah (dengang en del af Mexico), og begyndte at kolonisere området med flere mindre byer.
I Utah omdannede Young Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til en juridisk entitet under Utah-territoriets love. Han regerede til at begynde med sine tilhængere som en teokratisk leder, og støttede åbenlyst flerkoneri, som Joseph Smith havde forsøgt at holde som en hemmelighed. Da rygtet om flerkoneri nåede Washington, D.C., sendte USA føderale tropper til territoriet i 1857, afsatte Young, og erstattede ham med Alfred Cumming, en ikke-mormonsk territorial guvernør, selvom Young stadig besad en betragtelig politisk magt som kirkens præsident. Young blev fulgt af andre magtfulde ledere, som modsagde sig de amerikanske forsøg på at gøre flerkoneri forbudt i territoriet. Politiske og juridisk mundhuggeri om flerkoneri eskalerede indtil 1890, da kirkens præsident Wilford Woodruff udsendte et manifest hvori han officielt suspenderede flerkoneriet. Kirkens forhold til USA blev væsentligt forbedret efter 1890, og specielt efter 1904, da kirkens præsident Joseph F. Smith desavouerede polygami foran Kongressen og udsendte et "Andet Manifest" hvori han opfordrede til at alle polygame ægteskaber i kirken skulle ophøre. Siden omkring 1930'erne har kirken haft en politik med at ekskommunikere medlemmer som praktiserer polygami.
I løbet af det 20. århundrede oplevede kirken en periode med eksponentiel vækst på grund af en høj fødselsrate og omfattende proselytisme.[Kilde mangler] I 1978, efter flere års diskussion indenfor kirkens hierarki, stoppede kirken sin praksis med ikke at tillade sorte at blive en del af præsteskabet og at forbyde deres deltagelse i tempelceremonier, selvom disse er nødvendige for den højeste form for frelse. Siden 1990'erne har kirkens vækst ikke længere været eksponentiel, men kirken fortsætter med at få ca. 300.000 nye medlemmer om året.[Kilde mangler] Kirken har spillet en fremtrædende rolle i politiske sager, hvor den har støttet Forbuddet, modsat sig en MX (Peacekeeper) missilbase i Utah,[Kilde mangler] modsat sig Equal Rights Amendment, modsat sig legalisering af gambling, har støttet forbud mod samkønnede ægteskaber,[7] og modsat sig legalisering af aktiv dødshjælp.[8] Bortset fra det, den den betragter som moralske problemer, fastholder kirken normalt en politisk neutralitet.[9]
[redigér] Hellige tekster og anden litteratur
- Hovedartikel: Standardværkerne
Kirkens kanon af hellige tekster består af Biblen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Disse henvises til som kirkens standardværker. Selvom de ikke er kanoniske, ser mange medlemmer også generalautoriteternes, og specielt Kirkens præsidents, lære og udtalelser som hellige skrifter, og nogle endda som rangerende højere end Standardværkerne.[10]
Kirkens mest betydningsfulde hellige skrift, Mormons Bog, blev udgivet af grundlæggeren Joseph Smith, Jr. i 1830, og er en historie om diverse grupperinger af præcolumbianske kristne, som Smith sagde han oversatte fra nogle guldplader, som lå begravet nær hans hjem. Kirken belærer om, at bogen er en virkelig historie om de indfødte amerikaneres forfædre, selvom der endnu ikke er fundet nogle ubestridelige arkæologiske beviser.
Kirkens accept af Bibelen som Guds ord kommer med det forbehold, at kirken belærer om at Bibelen ikke altid er blevet oversat korrekt fra de oprindelige manuskripter.[11] Joseph Smith arbejdede på sin egen oversættelse, som eftersigende skulle være mere korrekt, men denne blev aldrig kanoniseret af kirken. Kirken anbefaler King James Version af Bibelen til engelsksprogede tilhængere[12] fordi det var den version som Joseph Smith, Jr. havde. Kirken accepterer dele af de Apokryfe skrifter som inspirerede, men ikke som kanoniske.
Kirkens Lære og Pagter er en samling af åbenbaringer, erklæringer og lære om diverse emner, hovedsageligt skrevet af Joseph Smith. Den Kostelige Perle indeholder et uddrag fra Smiths autobiografiske tekster fra 1838, to dele af hans oversættelse af Bibelen, noget Smith sagde var en oversættelse af en egyptisk papyrusrulle han købte fra et omrejsende mumieshow, kendt som Abrahams Bog, og et uddrag fra et af Smiths breve fra 1842 hvori han beskrev kirkens tro, nu kendt som Trosartiklerne.
Kirken udgiver også flere officielle magasiner, deriblandt Ensign (for engelsktalende voksne), Liahona (ikke-engelske sprog),[13] New Era (for unge) og The Friend (for børn). Blandt ældre, nedlagte engelsksprogede udgivelser var Evening and Morning Star (1833–34), Messenger and Advocate (1834-37), Elders' Journal (1837), Times and Seasons (1839–46), Millennial Star (1840–1970), The Seer (1853-54), Journal of Discourses (1854–86), The Juvenile Instructor (1866–1930), Woman's Exponent (1872–1914), The Contributor (1879–96), Young Woman's Journal (1889–1929), Improvement Era (1897–1970), The Children's Friend (1902–70), Relief Society Magazine (1915–70) og The Instructor (1930–70).
[redigér] Tro og skikke
Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har mange trosmæssige ligheder med katolske, Ortodokse og protestantiske traditioner, men har omvendt også nogle betragtelige forskelle.
[redigér] Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden
- Hovedartikel: Guddommen (Sidste Dages Hellige)
Kirken belærer om, at Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden er "en Gud", forstået som at de er et "i hensigten", men accepterer ikke den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelses definition af Treenigheden, at de tre er "consubstantiale". I stedet belærer kirken om, at Faderen og Sønnen er to særskilte væsner, begge med udødelige kroppe af kød og blod, mens Helligånden er et særskilt væsen med en "åndelig krop".[14] Gud Fader forstås som værende fader i det førdødelige liv til alle de ånder, som bebor Jorden[15] og Jesus' fader. "Stedet hvor Gud bor" siges at ligge nær et himmelsk legeme kaldet Kolob.[16]
Kirken belærer også om, at Jesus er dens centrale fokus og fremhæver at hans lidelser i Getsemane og på korset betalte for menneskehedens synder. Mormoner tror at Jesus var halvt gud og halvt menneske, en status som gav ham magten over liv og død. Kirken tror også på genopstandelsen af Jesu krop: at hans krop og sjæl blev genforenet og aldrig skulle separeres. På grund af dens fokus på Jesu genopstandelse og hans status som kirkens levende overhoved, har kirken mindre fokus på Jesu korsfæstelse og bruger ikke officielt det kristne kors. I stedet fokuserer kirken ofte på, at Jesus overvandt lidelsen og døden, og at han lever i dag.
Kirken følger hvad den forstår som Jesu lære, både i Biblen og andre skrifter, såsom Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus, som siges at indeholde det Jesus lærte en lille gruppe israelitter, som havde forladt Jerusalem før dets ødelæggelse i 587 f.Kr., og draget til oldtidens Amerika. Kirken belærer også om, at Jesus er guden Jehova fra det Gamle Testamente. Fordi Jesus siges at være alvidende og have samme formål som Faderen, belærer kirken om at Jesus Kristus ofte taler i skrifterne som om han var Gud Fader, fordi ved at gøre dette opfylde han Faderens vilje.
Officielt kirkemateriale henviser til "Himmelske Forældre," hvilket forudsætter eksistensen af en himmelsk moder.[17] Der er en bred tro på en sådanne figur blandt medlemmer af kirken, og hun er blevet nævnt i prædikener af kirkens præsteskab[18] og i nogle af kirkens salmer.[19] Kirken har dog ikke udsendt nogen specifik lære om en himmelsk moder.
[redigér] Frafald, genoprettelse og præsteskab
- Hovedartikler: Genoprettelse (Sidste Dages Hellige) og Præsteskab (Sidte Dages Hellige)
Kirken tror på det Store Frafald. Den belærer om, at efter Jesu og hans tolv apostles død, gik præsteskabets autoritet tabt, og nogle vigtige trosdokumenter, deriblandt teksten i Bibelen, blev ændret fra deres oprindelige form, hvilket dermed nødvendiggjorde en genoprettelse før Kristi genkomst. Den genoprettelse skete, ifølge kirkens doktriner, i løbet af Joseph Smiths liv.
Ifølge kirkens teologi skete genoprettelsen via en række visioner og åbenbaringer, deriblandt Smiths Første åbenbaring i 1820, besøg af diverse englebudbringere, deriblandt Moroni, Johannes Døberen, Moses, Elias og apostlene Peter, Jakob og Johannes. Smith sagde at disse budbringere gav ham præsteskabsautoritet (først det Aronske Præstedømme og senere det Melkisedekse Præstedømme) og flere af præsteskabets "nøgler", som er gået tabt med tiden, så Smith til sidst besad "Evangeliets fuldhed". Genoprettelsen omfattede også dannelsen af Kristi Kirke. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige belærer om at den er efterfølgeren til denne Kristi Kirke, og at den nuværende kirkepræsident er Smiths moderne efterfølger.
Præsteskabsautoriteten gives til alle drenge på 12 år og derover, som generelt følger kirkens moralkodeks. Mænd modtager præsteskabet ved ordination, som består af en velsignelse og håndspålæggelse. Før 1978 kunne sorte af afrikansk afstamning (sub-Sahara) ikke ordineres til præsteskaber, og kunne ikke komme ind i kirkens templer; i 1978 bekendtgjorde kirkens præsident Spencer W. Kimball en åbenbaring, som annullerede denne skik. Kvinder ordineres ikke til stillinger i præsteskabet, selvom nogle tilhængere mener at kvinder gives noget af præsteskabets magt og autoritet i kirkens begavelse (Sidste Dages Helligesceremoni.
For det meste er ordination til præsteskabet et krav for at præsidere i kirken, selvom kvinder gives uordinerede lederskabsroller over børn og andre kvinder, og de udfører visse tempelordinationer. Præsteskabet er struktureret på en hierarkisk måde, som lægger fokus på lydighed. Medlemmer opfordres til at undgå at kritisere præsteskabets ledere offentligt; gentagen offentlig kritik af en person kan resultere i ekskommunikation. Selvom kirken havde en betalt lokal gejstlighed i 1800'erne,[20] tjener nuværende lokale og regionale ledere af præsteskabet som deltids-frivillige. Ansatte, som ikke er medlemmer af gejstligheden, betales af kirkens finanser. Generalautoriteter, som kan være ansat livsvarigt eller i en begrænset periode, og missionspræsidenter, som tjener i en 3-årig periode, gives økonomiske tilskud i løbet af deres periode, hvis de ikke allerede er økonomisk uafhængige. Disse tilskud finansieres af afkastet fra kirkens investeringer, og ikke af kirkens tiende.[Kilde mangler] En generel missionærfond dækker en enkelt mormonmissionærs udgifter. Missionærer og deres familier opfordres til at bidrage til denne fond. Medlemmer yder generelt forvaringsarbejde for lokale kirkefaciliteter.
[redigér] Ritualer, pagter og templer
- Hovedartikler: Ritual (Sidste Dages Hellige), Pagt (Sidste Dages Hellige) og Tempel (Sidste Dages Hellige)
Sidste Dages Helliges sakramenter kaldes ritualer, og der er to slags: frelsende ritualer og ikke-frelsende ritualer. Frelsende ritualer er dem, som kræves for frelse, og omfatter dåb (ved fuldstændig neddykning), konfirmation (håndspålæggelse for at modtage Helligåndens gave), ordination til en stilling i præsteskabet (for mænd), begavelse og familiebeseglinger. Hvert frelsende ritual forbindes med en eller flere pagter som personen der modtager ritualet laver med Gud. Blandt ikke-frelsende ritualer er forskellige former for velsignelser, "sakramentet" (Sidste Dages Helliges version af nadveren, som tages hver søndag), indvielsen af grave, indvielsen af bygninger, bedecirklen, Hosianna råbet og afvaskelsen af støv fra ens fjenders fødder (meget sjældent). Nogle ikke-frelsende ritualer forbindes med pagter, mens andre ikke gør. Alle ritualer, hvad enten de er frelsende eller ej, skal udføres af en mænd ordineret til den passende præsteskabsstilling, med udtagelsen af bestemte dele af begavelsesritualet, som udføres af kvinder.
Kirken belærer om, at for at modtage den højeste grad af frelse (kaldet "exaltation" i det himmelske rige), skal alle mennesker som har nået otte-års-alderen deltage i hvert af de frelsende ritualer. Alle de frelsende ritualer er åbne for alle værdige medlemmer af passende alder. Før 1978 måtte sorte af sub-Sahara Afrikansk afstamning dog ikke deltage i begavelses- og familiebeseglingsceremonierne. Denne skik blev ændret i en erklæring af kirkens præsident Spencer W. Kimball i 1978.
Frelsende ritualer betragtes som absolut nødvendige for exaltation, og kirken belærer om at de må opføres på en person enten i vedkommendes levetid, eller gennem en stedfortræder efter personen er død.[21] Derfor deltager kirkens medlemmer i frelsende ritualer på vegne af afdøde slægtninge og andre, hvis navne er blevet udvundet af historiske optegnelser. Disse stedfortræderritualer er et af templets funktioner. Der har været visse undtagelser fra kirkens politik om at udføre stedfortræderarbejde for alle personer som er afgået ved døden: før åbenbaringen i 1978 som gav sorte adgang til tempelceremonierne, udførte kirken ikke stedfortræderritualer for sorte mænd og kvinder, som var afgået ved døden, og siden 1995 har kirken accepteret at stoppe med at udføre ritualer for døde ofre for den jødiske Holocaust.[Kilde mangler]
Bortset fra beseglinger til forældre, udfører kirken ikke frelsende ritualer for mennesker yngre end otte år eller som døde før de blev otte år, da kirkens doktriner fortæller at disse børn er "i live i Kristus".[22] Specielt fordømmer Mormons Bog dåb af spædbørn og skriver at børn, som dør før de kan holdes ansvarlige for deres synder, automatisk frelses af Jesu nåde.[23] Kirken belærer også om at børn først kan holdes ansvarlige når de er otte år gamle.[24]
På samme måde fortæller kirken om at de frelsende ritualer ikke kræves for personer på otte år eller ældre som er "mentalt ude af stand til at kende rigtigt fra forkert".[25] Hvis sådanne personer dog udtrykker et direkte ønske om at modtage den pågældende frelse, forbydes de generelt ikke fra det. [Kilde mangler]
[redigér] Teologi om familie og køn
SDH Kirken er blevet betegnet som en meget familie-centreret religion. Kirken belærer om at alle individer, også Jesus, Satan og alle englene og djævlene, har åndelige kroppe som blev født af Himmelske Forældre i the pre-existence.[26] Kirken belærer om at på Jorden kan familier være "beseglede" — hvilket betyder at de er evigt bundet som mand-kone, forælder-barn og søskende imellem - og at disse bånd vil fortsætte efter døden.[27] Beseglinger kan også omfatte afdøde forfædre, hvilket også danner grundlag for meget af kirkens omfattende aktiviteter indenfor slægtsforskning.
Kirken belærer også om at hver persons køn er evigt, og at kønsrollerne er autoriserede af Gud: Generelt skal mænd bestemme over og støtte deres familier og kvinder skal passe børn.[26] Kirken betegner man-kvinde forholdet som "lige, men forskelligt".[28] Alligevel arbejder kvindelige mormoner generelt lige så meget udenfor hjemmet som andre kvinder.[29] Kirken belærer om at kønsrollerne hænger uløseligt fast i kønnet, men har ingen officiel politik vedrørende interseksuelle personer. Transseksuelle accepteres generelt i kirken og må gerne døbes, men må ikke modtage præsteskabet eller komme ind i et tempel hvis de overvejer eller har haft kønsskifteoperation.[30]
[redigér] Seksualitet
Kirken belærer om det, den kalder kyskhedsloven, et moralsk kodeks, som dens medlemmer skal følge for at være på god fod med kirken. Det centrale i kyskhedsloven er forbud mod sex før ægteskabet og utroskab,[31] som omfatter homoseksuel sex (både for bøsser og lesbiske) samt andre former for sex, der ikke nødvendigvis involverer samleje. Loven forbyder også andre former for seksuel opførsel såsom zoofili og onani, såvel som mental opførsel som begær, seksuelle fantasier og at se porno.[32]
Kirken opfordrer medlemmer til at indgå en himmelsk ægteskabspagt, som er den eneste form for ægteskab der anerkendes af kirken som et sakramente. Himmelske ægtepagter giver dog ikke retten til at have sex medmindre den anerkendes af regeringen.[33] Kirkens lære er uklar om tilladelig seksuel opførsel mellem gifte ægtepar.[34] Kyskhedsloven er blevet tolket til at omfatte en vis standard for anstændighed.[35] Kirken ser også abort som stridende mod kyskhedsloven. Abort, eller sex udenfor ægteskabet, kan resultere i kirkens disciplinering, deriblandt en mulig ekskommunikation, hvorved et medlem mister medlemskab af kirken og alle privilegier, men dog stadig gerne må komme til kirkens møder.[Kilde mangler]
Det forventes at også homo-, bi- og transseksuelle medlemmer af kirken overholder kyskhedsloven.[36] Hvis de gør det kan de "fortsætte fremad som alle andre medlemmer af kirken.”[37] Hvis de ønsker at indgå et heteroseksuelt ægteskab, bør de først lære at styre deres homoseksuelle følelser; ellers må de forblive i cølibat.[38]
Kirken har støttet et forfatningsmæssigt forbud mod samkønnede ægteskaber og polygame ægteskaber i USA, og har udtalt at den "taler for måder som definerer ægteskab som foreningen af en mand og en kvinde og ikke tildeler juridisk status til noget andet seksuelt forhold."[39]. Kirkens syn er at regeringens anerkendelse af sådanne rettigheder vil "underminere den guddommeligt skabte institution familien".[39]
[redigér] Pligter og forventninger til kirkens medlemmer
Medlemmer af kirken deltager i høj grad i religiøse aktiviteter udenfor den almindelige gudsdyrkelse. Kirkens medlemmer forventes at donere deres tid, penge og talent til kirken, og de som har deltaget i begavelsesceremonien sværger en ed på at de vil donere alt hvad de har til kirken, såfremt det var krævet.
For at være på god fod og for at komme ind i kirkens templer kræves det af kirkens medlemmer at de betaler tiende til kirken, hvilket normalt tolkes som 10% af en persons indkomst. Derudover forventes medlemmerne månedligt at donere til bestemte velgørende formål og opfordres af og til også til at støtte andre humanitære initiativer.
Udover at komme til de tre timer lange ugentlige kirketjenester, gives medlemmer ofte "kald" eller opgaver i kirken, og kommer ofte til diverse andre møder eller aktiviteter igennem hele ugen, som er relaterede til det kald. Medlemmer som er på god fod med kirken sættes til at besøge andre medlemmer månedligt som "hjemmelærere" (mænd) eller "besøgende lærere" (kvinder). Medlemmer forventes også at tage del i missionærarbejde, slægtsforskning, at afholde en Familiehjemmeaften ugentligt med deres familie og at møde i templet ofte (månedligt hvis det er muligt). Kirkens medlemmer opfordres til at leve sikkert og undgå unødig gæld.[40]
Hvad angår moralitet kræver kirken at medlemmer følger "Visdomsordet"[41] (et sundhedskodeks givet af Joseph Smith, som kirken fortolker som krævende afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe, te og stoffer). Medlemmer skal også overholde kyskhedsloven (kirkens kodeks for anstændighed og tilladelige former for seksualitet), og må ikke abortere bortset fra i sager med voldtægt eller incest, eller for at forhindre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Generelt skal medlemmer følge lovene i det land de bor i eller besøger, selvom der har været undtagelser.[42]
Kirken fraråder alle former for spil, deriblandt lotterier.[43]
Medlemmer, som begår hvad der betragtes som alvorlige overtrædelser af kirkens standarder (defineret som, men ikke begrænset til, "mordforsøg, voldtægt, seksualovergreb, hustruvold, overlagt alvorlig fysisk skade på andre, utroskab, hor, homoseksuelle forhold, bevidst opgivelse af familiemæssige ansvar, røveri, tyveri, underslæg, salg af ulovlige stoffer, bedrageri, mened og falsk edsforpligtelse"[44]) kan medføre disciplinære handlinger fra kirkens side, deriblandt ekskommunikation. Sådanne personer opfordres til at fortsætte med at komme til kirketjenester, men har ikke lov til at afholde kald eller tilbyde offentlig bøn til kirkemøder (selvom der opfordres til personlig bøn); ekskommunikerede medlemmer forbydes også at betale tiende. Andre medlemmer er ofte ikke opmærksomme på sådanne personers status.[45]. Alle er velkomne til at komme til kirkens offentlige møder, hvad enten de følger kirkens livsstilskodeks eller ej.
[redigér] Kosmologi
- Hovedartikel: Frelsesplanen
Kirkens kosmologi kaldes Frelsesplanen. Den beskriver menneskehedens plads i universet og meningen med livet. Kirken belærer om at der var en pre-existence, et sted, som eksisterede før menneskeheden, hvor alle mennesker og alt liv blev skabt i åndelig form.[46] Gud Fader siges at have foreslået en plan for at sende ånderne til Jorden for at vise deres værd og, hvis de findes værdige, modtage yderligere "hæder".[47] Satan, en af ånderne, foreslog en anden plan hvorved alle sjæle ville blive frelst, Satan ville få Guds krafter, og menneskelig agency ville blive elimineret.[48] Da Gud afslog planen startede the First War in Heaven, som resulterede i af Satan og en tredjedel af ånderne blev djævle."[49]
The earth, according to church teachings in the temples, was created by Jehovah, which the church identifies as the pre-mortal Jesus, and Michael the archangel, who is identified as the pre-mortal Adam. The earth was "organized" from pre-existing matter,[50] as were other planets with their inhabitants.[51] Michael's spirit was implanted in a body created by God the Father and Jehovah, and became Adam.
The church teaches that at birth, a pre-existing spirit enters a mortal body. Upon death, the spirit goes to a "spirit world" to await the resurrection of the dead. There, depending on the person's good deeds while alive, the spirit will be in either a state of paradise or spirit prison. Those in "prison" will be visited by spirits from paradise and given the chance to accept the teachings of Jesus Christ and the LDS saving ordinances.[52] The church teaches that all persons, wicked or righteous, will be resurrected and receive an immortal, physical body.[53] The nature of that body, however, will depend on the result of the Last Judgment, at which Jesus will assign each soul to one of three degrees of glory (heavenly kingdoms): the celestial kingdom in the presence of the Father and the Son for those who accept Jesus Christ and receive all LDS saving ordinances, either as a mortal or by proxy; the terrestrial kingdom, a place of glory in the presence of Christ for righteous persons who refuse to receive the saving ordinances and for those who do not keep the covenants they commit to; and the telestial kingdom for the wicked. A further destination, called outer darkness, is reserved for Satan, his devils, and those mortals who commit the unpardonable sin and thereby become the sons of perdition.[54] Those who are ultimately destined for the telestial kingdom will be those who suffer for their sins in hell; however, these persons remain in hell only the 1000 years during the millennial reign of Christ, after which they will exit hell and be resurrected with an immortal body into a state of peace.[55]
Those in the celestial kingdom will be allowed to continue to progress and become joint heirs with Jesus Christ;[56] such individuals will eventually be enabled in eternity to become gods and goddesses and participate in the eternal creative process of having spirit children.[57]
[redigér] View of history and eschatology
Based on teachings in the Book of Mormon, the church teaches an expansive form of American exceptionalism, where the Americas are a special location reserved by God for those who love freedom and freedom of religion. According to Joseph Smith, what is now Jackson County, Missouri was the location of the Garden of Eden and will be the location of the future New Jerusalem, and God has led numerous groups to the western hemisphere in search of freedom,[58] including several groups of ancestors to the Native Americans, whose stories are told in the Book of Mormon.
The church also teaches an expansive view of God's covenant with Abraham, which Joseph Smith taught extends not just to Jews, but to Mormons, who in most cases are declared by their Patriarchal blessings to be descendants of the tribe of Ephraim, one of the Ten Lost Tribes. Native Americans are typically declared to be descended from the Tribe of Manasseh based on the teachings of the Book of Mormon that members of this tribe, the family of Lehi, crossed the ocean in about 600 B.C. and became their principal ancestors.
The church teaches that there will be a Millennium, in which, after a period of tribulation, the Second Coming of Jesus will occur, followed by a thousand years of peace, after which will occur the Last Judgment. Distinctive within Latter-day millennialism, however, is the idea that Jesus will reign "personally upon the earth" from a location that is presently within the United States,[59] and direct the government or governments that will exist.[60] Jackson County, Missouri is expected to have an important LDS temple during the Millennium and Jerusalem is expected to be an important center of government in the world.[61] As the earth transitions into the Millennial period, only those good and honorable people who stand to inherit the celestial kingdom or the terrestrial kingdom will continue on the earth completing missionary work among the living and the work of the dead through family history and temple ordinances that all may be resurrected with the saving grace of Christ fully completed prior to the time of judgment.
[redigér] Church organization and leadership
[redigér] Legal entities
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints was formally incorporated in 1851. That corporation, however, was dissolved by an act of the United States Congress in 1887 because of the church's practice (now abandoned) of polygamy. Thereafter, the church has continued to operate as an "unincorporated religious association". However, the church has organized several tax-exempt corporations to assist with the transfer of money and capital. These include the Corporation of the Presiding Bishop of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, organized in 1916 under the laws of the state of Utah to acquire, hold, and dispose of real property. In 1923, the church incorporated the Corporation of the President of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints in Utah to receive and manage money and church donations. In 1997, the church incorporated Intellectual Reserve, Inc. to hold all the church's copyrights, trademarks, and other intellectual property.
[redigér] Præsteskabets hierarki
Kirken har en hierarkisk struktur med klart definerede ansvarsområder for de forskellige stillinger. De som besidder de stillinger vælges ikke til dem, men "kaldes" af nogen med en højere autoritet indenfor kirken; alle er lægmænd, og ingen betales for deres tjeneste.
Kirkens leder kaldes præsident, og kirkens medlemmer tror på ham som værende en profet. Man mener at profeten har det samme guddommelige kald som de bibelske profeter, og hans ansvar er over hele kirken. Han har retten til at guide kirken gennem åbenbaringer, og dermed handle som Guds talsmand. Kirkens præsident vælges på livstid. Historisk er den ældste apostel altid blevet valgt som kirkens nye præsident. Den nuværende præsident er Gordon B. Hinckley.
Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum, de præsiderende bispedømmer og De Halvfjerds' Præsidentskab omtales alle som Generalautoriteterne fordi de dirigerer kirkens arbejde over hele verden. Medlemmerne af det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum accepteres af kirken som profeter.[Kilde mangler]
Andre autoriteter henvises til som områdeautoriteter og lokale autoriteter og omfatter alle andre kvora, missionspræsidenter, stavspræsidenter, biskopper og andre.
Kirken har intet betalt præsteskab; generalautoriteter som er i pengenød kan dog modtage stipendier fra kirken, ved at bruge indtægter fra kirkeejede investeringer.[62] Ingen område- og lokalautoriteter bliver betalt og fortsætter deres almindelige arbejde mens de har stillinger indenfor kirken.
Kirken belærer om at Guds åbenbaringer fortsætter i dag, men kun så langt som ens egen ansvarlighed er bevidst. Derfor kommer åbenbaringer om at lede kirken til præsidenten; åbenbaringer om at lede et stav til stavspræsidenten og så videre. Sidste Dages Hellige tror også på at personer kan modtage personlige åbenbaringer og guddommelig vejledning til at opdrage deres familier og ordne deres personlige anliggender. På grund af deres tro på moderne åbenbaringer vægter Sidste Dages Hellige deres kirkens lederes lære meget tungt. Medlemmer af kirken opfordres til at lytte nøje til generalkonferencerne, men også føle at de kan stole på personlige åbenbaringer for at validere sådanne erklæringer. [63]
[redigér] Hjælpeforeningen og kvinders status
- Hovedartikel: Hjælpeforeningen
Hjælpeforeningen er en kvindeorganisation under Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Organisationen blev grundlagt i 1842 i Nauvoo, Illinois og omfatter i dag flere end 5 millioner kvinder i over 165 lande.[64] Hver mormonkvinde som er 18 år eller derover er medlem af Hjælpeforeningen.
Kvinders status i kirkens lederskab er stort set forblevet uændret siden starten af 1900'erne. Selvom de ikke ordineres til præsteskabet, er prædiken og instruktioner af kvinder en integreret del af kirken. Bestemte lederpositioner kan kun holdes af kvinder, og i nogle af kirkens organisationer kan kvinder rangere over mænd, såsom i Unge Piger, i velfærdsprogrammer og andet. Siden 1840'erne har kvinder forrettet visse ritualer som har fundet sted i templer.[65]
[redigér] Nuværende medlemskaber
Kirken rapporterer det globale antal medlemskaber som 12.868.606[1] (pr. 31. december 2006) med cirka 6,7 millioner udenfor USA. Ifølge disse statistikker er det den fjerde største religiøse strømning i USA.[66] Kirkens medlemskabsrapporter omfatter alle døbte medlemmer og også mange udøbte børn under ni år gamle. Medlemmer i USA og Canada udgør 47% af medlemmerne, Latinamerika 36% og medlemmer i resten af verden 17%.
[redigér] Finances
Skabelon:Main
The church does not disclose information about its finances to its members or the public, but it is one of the world's wealthiest churches per capita[67] It receives most of its money from tithes (ten percent of a member's income) and fast offerings (which is the cost a member would have spent on food for two meals but fasted instead and therefore donates that money to the church). About ten percent of its funding also comes from income on investments and real estate holdings.[68]
The church uses its funds to construct and maintain buildings and other facilities, as well as providing social welfare and relief and supporting missionary, educational, and other church-sponsored programs.[69]. The church has also invested in business and real estate ventures such as Bonneville International, Deseret Book Company, and cattle ranches in Utah, Florida, and Canada.
[redigér] Programs
[redigér] Church Educational System
Skabelon:Main
Latter-day Saints believe in the value of education. Joseph Smith taught that "the glory of God is intelligence."[70] Accordingly, the church maintains Brigham Young University, Brigham Young University-Idaho (formerly Ricks College), Brigham Young University-Hawaii, and LDS Business College. The church also has religious education programs. Seminary is a program for secondary school students held daily in conjunction with the school year. The Institutes of Religion program serves young adults between the ages of 18 and 30 and those enrolled in post-secondary education institutions with church-owned buildings near university and college campuses designated for the purpose of religious education and cultural socialization.
In addition, the church sponsors a low-interest educational loan program known as the Perpetual Education Fund. This fund is designed to benefit young men and women from all parts of the world who have served a mission, returned to their home, and need further education to become productive citizens in their respective countries. As they finish their education and enter the work force, they then are able to pay back the funds provided so that other individuals can attend both vocational technical schools and university.
[redigér] Missionary program
Skabelon:Main Skabelon:See also Young men between the ages of 19 and 25 who meet minimum standards of worthiness and preparation are encouraged to consider serving a two-year, full-time proselytizing mission. Women (less encouraged but supported) who desire to serve a mission must be at least 21 and generally serve 18-month missions. Retired married couples are encouraged to serve missions as well, and their length of service varies from three to 36 months.[71]
Today there are 344 missions and approximately 53,000 full time proselytizing missionaries serving throughout the world.[1] In addition, about 3,552 missionaries are on special assignment missions, serving as health care specialists, doctors, craftsmen, artisans, construction supervisors, agricultural experts and educators for developing countries and educators, family history researchers and leadership trainers.[1]
[redigér] Worship and Culture
[redigér] Worship services
Skabelon:Main
Weekly worship services, including sacrament meetings, are held on Sundays (or Saturday when local custom or law prohibits Sunday worship) in neighborhood-based religious units, and twice each year the church holds a worldwide General Conference. Congregations for Sunday services are grouped geographically, with larger (~200 to ~400 people) congregations known as wards, and smaller (two through ~200 people) congregations known as branches. These neighborhood congregations meet in meetinghouses, also referred to as "chapels" or "stake centers", located on property most often owned by the church. In some geographic areas, rental property may be used as a meetinghouse. Although the building may sometimes be referred to as a "chapel", the room used as a chapel for religious services is actually only one component of the standard meetinghouse.[72] Visitors or members can use the church's online "Meeting House Locator" to find locations of church buildings and meeting times.[73]
All persons, regardless of their beliefs or standing in or out of the church, are welcome to attend.[74] The sacrament (similar to Communion, the Lord's Supper, or the Eucharist in other churches) is offered weekly (only on Sunday at the time a ward meets) to those wishing to participate. Mondays are reserved for Family Home Evening; members meet in meetinghouses for various activities throughout the rest of the week.
Women usually attend worship services wearing skirts or dresses, while men typically wear suits or dress shirts (preferably white) and ties. Children are also typically in their "Sunday best."[75]
[redigér] Temple worship
Skabelon:Main
Two years after the organization of the Church, in 1832, Joseph Smith, Jr., reported receiving a revelation that called upon church members to build a House of the Lord to restore the practice of temple worship.[76] The Church built its first temple in Kirtland, Ohio in 1836. This temple was used primarily for instruction and learning.[77]
In 1846 the Nauvoo Temple was built in Nauvoo, Illinois. With this temple came the introduction of special ordinances, such as the endowment and baptism for the dead.[78] When the Latter-day Saints moved west to Utah, they were forced to abandon these temples. The Nauvoo Temple was destroyed by fire and the Kirtland Temple is owned by the Community of Christ.
Soon after the arrival of the saints in the Rocky Mountains, they began building several temples, including the well-known Salt Lake Temple, which took 40 years to complete.[79] The church continued to build temples as membership grew. Skabelon:LDS Temple status See List of temples of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
Today faithful members of the church are encouraged to regularly attend temples and participate in ordinances there, such as baptism for the dead. The church teaches that certain temple ordinances, including being married in the temple, are necessary for eternal salvation. The church also regards the temples as places of peace and refuge that are set apart from the world. Adult members who have performed a temple ordinance called an endowment also receive a temple garment which they wear as underclothes. The church considers the temple ordinances exceptionally sacred and does not discuss them publicly. Non-members or members without a recommendation from church leaders to enter the temple are not permitted to attend or observe temple ordinances. For a member to receive a recommendation to enter the temple they must be found worthy by local leaders of the church. However, the general public, member or non member, is invited to attend an open house of the temple prior to its dedication.
[redigér] Generalkonference
- Hovedartikel: Generalkonference (Sidste Dages Hellige)
To gange om året (forår og efterår) afholder kirken generalkonference, hvori kirkens præsident og andre ledere taler fra Temple Square i Salt Lake City, Utah. Disse prædikener, som gives i flere møder over to dage, sendes over hele verden via radio, fjernsyn, satellit og Internet. De oversættes til flere sprog, og gøres senere tilgængelige som dvd (inklusive oversættelser) og skrives også i kirkens udgivelser som Ensign og Liahona.
Konferenceprædikener omhandler doktrinære emner taget fra skrifter og personlige oplevelser, beskeder om tro og håb, kirkens historie og information om kirken efterhånden som den udvide sig rundt om i verden.
Op gennem det 20. århundrede blev konferenceprædikerne afholdt i Salt Lake Tabernacle. Da tabernaklet, som højest kunne indeholde 3000 mennesker, hurtigt blev fyldt, sad flere tusinder ofte på græsplænerne på Temple Square. I 2001 åbnede kirkens Conference Center, og siden da har prædikerne været afholdt i Centerets 21.000-sæders auditorium.
Satellitudsendelser af konference kan ses live eller forsinket i tusinder af kirkens bygninger over hele verden. Offentligheden inviteres til at komme til generalkonferencen, enten gennem udsendelserne, i Conference Center eller i andre områder på Temple Square.
[redigér] Culture
Skabelon:Main article Due to the differences in lifestyle promoted by church doctrine and history, a distinct culture has grown up around members of the Church. It is primarily concentrated in the Rocky Mountains, but as membership of the Church spreads around the world, many of its more distinctive practices follow, such as following the Word of Wisdom, a health code prohibiting the consumption of tobacco, alcohol, coffee and tea, and other addictive substances.[80] Because of such prohibitions, the culture in areas of the world with a high concentration of Mormons tends to reflect these restrictions.[81]
Meetings and outreach programs are held regularly and have become part of the Latter-day Saint culture.
[redigér] Young men and women
Skabelon:Main Skabelon:Main Young men and women aged 12 to 18 often have an additional meeting during the week (referred to as Mutual or (previously) MIA, which are short for Mutual Improvement Association), which can involve an activity, game, service project, or instruction. The young men and women may meet separately or take part in a combined activities. In the United States and Canada, the young men participate in Scouting, including efforts to gain the Duty to God award and an award unique to the LDS Church, "On my Honor." Young women participate in a comparable program called Personal Progress. Both the young men and the young women are encouraged to live by the standards outlined in the church's For the Strength of Youth booklet.
[redigér] Home, family, and personal enrichment
Four times a year the adult women (members of the church's Relief Society) attend a Home, Family, and Personal Enrichment Meeting (formerly known as Homemaking Meeting). The meeting may consist of a service project, or of attending a social event, or of various classes being offered. In addition, Enrichment activities are offered (weekly, monthly, or as determined by ward Relief Society leaders) for women with similar needs and interests.
[redigér] Social events and gatherings
In addition to these regularly scheduled meetings, additional meetings are frequently held at the meetinghouse. Auxiliary officers may conduct leadership meetings or host training sessions and classes. The ward or branch community may schedule social activities at the meetinghouse, including dances, dinners, holiday parties and musical presentations. Other popular activities are basketball, family history conferences, youth and singles conferences, dances and various personal improvement classes. Church members may also reserve the building for personal or family use, to accommodate such events as music recitals, family reunions, weddings and receptions, birthdays, or funerals.
[redigér] Media community
The culture has created substantial business opportunities for LDS media. The largest of these communities are LDS cinema, and LDS Fiction, LDS websites, and LDS graphical art like photography and paintings. The church owns a chain of bookstores called Deseret Book which provide an avenue for much of this media to be sold. This culture also resides outside of heavily mormon populations and many LDS bookstores exist near many temples where many members commonly visit. Some of the titles that have become popular outside of the LDS community are "The Work and the Glory" series of novels, and "The Other Side of Heaven" movie. There are a number of titles that have become huge successes within the LDS community. These titles generally elaborate on LDS culture or historical fiction in some manner.
|
Artikler om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
|
||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
[redigér] Rester fra original artikel
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er navnet på et trossamfund, der kom til Danmark i 1850. I USA blev kirken officielt oprettet den 6. april 1830. I folkemunde omtales kirken også som mormonkirken og medlemmerne som mormoner, men disse betegnelser anses af kirken for at være øgenavne.
Hovedkvarteret for The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, som trossamfundet hedder på engelsk, findes i Salt Lake City i staten Utah i USA.
Mormonerne opfatter sig selv som kristne, idet de tror på, at Jesus er Guds søn. De anerkender Bibelen som helligskrift "for så vidt den er korrekt oversat" og anerkender tillige tre andre helligskrifter, nemlig "Mormons Bog" (udgivet første gang i 1830), "Lære og Pagter" og "Den Kostelige Perle". Mormons Bog blev udgivet på dansk i 1851. Det var den første oversættelse af Mormons Bog til et andet sprog end engelsk.
I Danmark har kirken 22 menigheder. Disse menigheder afholder gudstjeneste hver søndag i deres kirkebygninger. Alle har adgang til disse gudstjenester, medlemmer såvel som ikke-medlemmer. I løbet af ugen er der også andre aktiviteter i disse kirkebygninger. Større kirkebygninger har ofte også en aktivitetssal med eksempelvis basketballbane, scene til afholdelse af skuespil og så videre.
Udover "almindelige" kirkebygninger opfører kirken også templer. I maj 2004 indviede kirken et tempel i København. I hele Europa findes der (pr. 2004) kun 9 templer. Templer benyttes blandt andet til belæringer og ceremonier såsom besegling, hvor ægtepar vies for "tid og al evighed". Templer er kun tilgængelige for de særligt indviede.
Kirken er godkendt af Kirkeministeriet, og den enkelte menigheds leder (om hvem betegnelsen "biskop" bruges) kan derfor foretage retsgyldige vielser.
[redigér] Se også
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Sidste Dages Hellige
- Mormon
- Mormonisme
- Mormons Bog
- Dyr og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
[redigér] Yderligere læsning
- Newell, Coke (4. maj 2001). Latter Days: An Insider's Guide to Mormonism, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. St. Martin's Griffin. ISBN 0312280432.
- Ostlink, Richard (1. oktober 2000). Mormon America: The Power and the Promise, 1st, HarperSanFrancisco. ISBN 0060663723.
- Riess, Jana (25. februar 2005). Mormonism For Dummies. For Dummies. ISBN 0764571958.
- Shipps, Jan (1. januar 1987). Mormonism: The Story of a New Religious Tradition. University of Illinois Press. ISBN 0252014170.
- Shipps, Jan (9. december 2000). Sojourner in the Promised Land: Forty Years Among the Mormons. University of Illinois Press. ISBN 0252025903.
- Williams, Drew (3. juni 2003). The Complete Idiot's Guide to Understanding Mormonism. Alpha. ISBN 0028644913.
[redigér] Fodnoter
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 Statistisk Information
- ↑ D&C 1:30
- ↑ Størstedelen af vidnerne siger, at kirken blev stiftet 6. april 1830 i Joseph Smith, Sr.'s træhus i Manchester, New York, fulgt af et møde næste søndag i det nærliggende Fayette, i Peter Whitmer, Sr.'s hjem. Alligevel står der i en af Smith's historier, og i David Whitmer s erindringer, at kirken blev stiftet i Whitmers hjem i Fayette.
- ↑ Joseph Smith's Testimony
- ↑ D&C 32
- ↑ D&C 57:1-3
- ↑ Skabelon:Cite press release
- ↑ Skabelon:Cite press release
- ↑ Skabelon:Cite press release
- ↑ Ezra Taft Benson (Feb. 26, 1980), "Fourteen Fundamentals of Following the Prophet", BYU Devotional.
- ↑ Se Articles of Faith 1:9 ("We believe the Bible to be the word of God as far as it is translated correctly.")
- ↑ Skabelon:Citation.
- ↑ Liahona udgives i øjeblikket på over 50 sprog. Materialer for voksne, unge og børn er med i hver udgave
- ↑ Lære og Pagter 130:22
- ↑ Abrahams Bog 3:21-26, Lære og Pagter 93:29
- ↑ Book of Abraham: Explanation to Facsimile No. 2.
- ↑ The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, "Chapter 2: Our Heavenly Family", Gospel Principles, 11 (1997).
- ↑ Spencer W. Kimball, "The True Way of Life and Salvation", Ensign, maj 1978, 4.
- ↑ Hymns of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, #292 "O My Father".
- ↑ D. Michael Quinn (1997), Mormon Hierarchy: Extensions of Power, Salt Lake City: Signature Books, kap. 6.
- ↑ LDS Church, “Chapter 40: Temple Work and Family History”, Gospel Principles, 255.
- ↑ Moroni 8:12
- ↑ Se Moroni 8:4-23; D&C 68:27.
- ↑ D&C 68:25; LDS Church, “Chapter 20: Baptism”, Gospel Principles, 129.
- ↑ LDS Church, “Chapter 20: Baptism”, Gospel Principles, 129.
- ↑ 26,0 26,1 LDS Church, The Family: A Proclamation to the World.
- ↑ LDS Church, “Chapter 38: Eternal Marriage”, Gospel Principles, 241.
- ↑ Sonja Farnsworth (1992), "Mormonism's Odd Couple: The Motherhood-Priesthood Connection", i Maxine Hanks, udg., Women and Authority: Re-emerging Mormon Feminism, Salt Lake City: Signature Books.
- ↑ Helen Witney & Jane Barnes (2007), The Mormons, Part 2 (PBS præsentation) ("Mormon women work outside the home in about the same proportions as other American women"),
- ↑ Church Handbook of Instructions: Book 2, Stake Presidents and Bishoprics (Salt Lake City: The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 2006) at 41, 78.
- ↑ LDS Church (1997), Gospel Principles, s. 249.
- ↑ Spencer W. Kimball (1969), The Miracle of Forgiveness, Salt Lake City, Utah: Bookcraft, s. 25, 77-89.
- ↑ Dette står i kontrast til kirkens politik i det 19. århundrede, da polygami var ulovligt i USA.
- ↑ Nogle af kirkens ledere har belært om at oralsex, analsex og prævention er syndigt, men der er ingen officiel politik. Det er også uklart i hvilken grad pornografi eller onani må bruges i et ægteskab - eller om det overhovedet må.
- ↑ Gospel Topics - Modesty [1]
- ↑ Hinckley, G. (1998, November). What Are People Asking about Us? Ensign, 71. Kirken karakteriserer den kirkedisciplingspolitik som neutral angående seksuel orientering Lattin, Don (1997) Musings of the Main Mormon (Pres. Gordon Hinckley: “Now we have gays in the church. Good people. We take no action against such people – provided they don’t become involved in transgression, sexual transgression. If they do, we do with them exactly what we’d do with heterosexuals who transgress.”) Men alligevel vil homoseksuelt samleje, i modsætning til heteroseksuelt ditto, resultere i en automatisk annotation til en persons permanente optegnelse i medlemsregisteret, hvilket vil følge dem hvis de flytter til en ny lokal congregation. Se Church Handbook of Instruction (1998), s. 129. Homoseksuelt samleje vil også normalt udelukke en person fra at tjene som missionær. Id., s. 81.
- ↑ Hinckley, G. (1998, November). What Are People Asking about Us? Ensign, 71.
- ↑ Interview med Elder Oaks og Wickman
- ↑ 39,0 39,1 First Presidency Statement on Same-Gender Marriage
- ↑ D&C 104:78; Benson, Ezra Taft. "Pay Thy Debt, and Live." Ensign. June 1987: s. 3. Available online.. Hentet 2006-10-22.
- ↑ Lære og Pagter sektion 89, oprindeligt en stærk anbefaling, men adopteret som et krav af Brigham Young i 1851.
- ↑ For eksempel opfordrede kirken indtil 1890 til civil ulydighed mod de amerikanske anti-polygami love.
- ↑ Gambling. Gordon B. Hinckley, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
- ↑ Church Handbook of Instructions (1998), s. 95.
- ↑ Russell M. Ballard. "A Chance to Start Over: Church Disciplinary Councils and the Restoration of Blessings". Ensign (Sept 1990). Hentet 2007-02-11.
- ↑ Moses 3:5; D&C 93:29
- ↑ Abraham 3:25-26
- ↑ Se Moses 4:1-4
- ↑ D&C 29:36-37
- ↑ See Abraham 3:24-25
- ↑ Moses 1:29-33
- ↑ LDS Church, “Chapter 45: The Postmortal Spirit World”, Gospel Principles, 289.
- ↑ See Alma 11:42-45.
- ↑ LDS Church. “Chapter 46: The Last Judgment”, Gospel Principles, 294.
- ↑ LDS Church. “Chapter 46: The Last Judgment”, Gospel Principles, 294.
- ↑ Romans 8:17.
- ↑ LDS Church, “Chapter 47: Exaltation”, Gospel Principles, 301.
- ↑ See 2 Nephi 1:5-7
- ↑ Article of Faith 1:10
- ↑ Berrett, William E, Teachings of the Doctrine and Covenants, 1956, Ch. 42, p.280
- ↑ Brewster, Hoyt W, Isaiah Plain and Simple: The Message of Isaiah in the Book of Mormon, 1995, Ch. 2, p.10-13
- ↑ Ludlow, Daniel H., Latter-day Prophets Speak: Selections from the Sermons and Writings of Church Presidents, 1948/1993, Kp. 32
- ↑ Howard W. Hunter)
- ↑ From Pioneer Group to Worldwide Society. newsroom.lds.org.
- ↑ Women and the priesthood. Mormon.org. The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. Hentet 2006-11-05.
- ↑ 2005 Yearbook of American and Canadian Churches, National Council of Churches. Se artikel af Information Please® Database, Pearson Education, Inc.
- ↑ Biema, David Van. Kingdom Come. Time Magazine, Vol. 150 No. 5, August 4, 1997 (estimating the church's value at over $30 billion).
- ↑ Mormon Inquiry article
- ↑ Church Finances. newsroom.lds.org.
- ↑ D&C 93:36
- ↑ Mormon Missionaries. Light Planet.
- ↑ A church-maintained virtual tour of a typical meetinghouse
- ↑ See http://www.mormon.org/worshipwithus
- ↑ Open invitation to attend church, on Church-maintained website
- ↑ Mormon.org. What to expect at Sunday meetings. Hentet 2006-10-22.
- ↑ Doctrine & Covenants 124:31
- ↑ Encyclopedia of Mormonism, Vol.2, KIRTLAND TEMPLE
- ↑ Encyclopedia of Mormonism, Vol.3, NAUVOO TEMPLE — see Ordinance (Mormonism)
- ↑ Granite and Faith: The Story of the Salt Lake Temple. Hentet 2006-10-22.
- ↑ See Doctrine & Covenants, Section 89.
- ↑ Salt Lake Tribune Editorial, Liquor stores: Banning phone listings, stores won't stop abuse.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Den internationale hjemmeside for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
- Mormonernes officelle danske website
- Mormon.org - Information om troen, mulighed for at stille spørgsmål etc.
- Uofficielt website med oplysninger om mormonerne
- "Open Directory"'s kategori
- FamilySearch.org - En af verdens største samlinger af familiehistorier, stamtræer og genealogioptegnelser (Engelsk)

