Sammenhængskraft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenhængskraft, begreb, som bruges til at beskrive tyngden af de medmenneskelige resurser, som er i et samfund. Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til at samfundets sammenhængskraft er truet grundet dårlig integration. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor hverken socialt eller kulturelt samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet.

Tanken bag begrebet er, at individerne ved at indgå i sociale relationer får adgang til nogle resurser, som udspringer af medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at sammenhængskraften består af tre faktorer:

  • sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.)
  • tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed)
  • normer (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.)

Disse tre faktorer danner en symbiose - en sum, som af professoreren Robert D. Putnam kaldes for social kapital. Det er umiddelbart muligt at konstatere om et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser på de ovenstående faktorer.

Sammenhængskraften i et samfund har desuden forbindelser til andre faktorer - f.eks. kriminalitet, tryghed, helbred og sygelighed, økonomisk vækst, integration med mere. Danmark regnes generelt for at være et samfund med en høj sammenhængskraft, men flere politikere, bl.a. Karen Jespersen har i de senere år pointeret, at sammenhængskraften er truet.

[redigér] Se også

organisation