Slaget om Fallujah
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Slaget om Fallujah | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Irakkrigen | |||||||
Bygninger i Fallujah bliver ødelagt under kampene |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Ledere | |||||||
| Richard F. Natonski | Omar Hussein Hadid Abdullah al-Janabi |
||||||
| Styrke | |||||||
| 3,000 kamptropper 5,000 øvrige tropper |
4,000 - 5,000 | ||||||
| Tab | |||||||
| 97 dræbte, 786 sårede (USA) 8 dræbte, 43 sårede (Irakiske styrker) |
1,200 - 2,500 dræbte (anslået tal) 1,500 tilfangetagne |
||||||
Slaget om Fallujah (7. november - 23. december 2004) (med det arabiske kodenavn Operation Al-Fajr - "Operation Daggry" og det amerikanske kodenavn Operation Phantom Fury) var et slag der udspillede sig i den irakiske by Fallujah, hvor en amerikansk-irakisk styrke ledet af det amerikanske marinekorps ryddede byen for irakiske oprørere. Slaget kaldes også nogle gange for Det andet slag om Fallujah med henvisning til den tidligere Operation Vigilant Resolve, der er mindre kendt i offentligheden. Det amerikanske militær kaldte operationen for "de voldsomste bykampe siden slaget om Hue under Vietnamkrigen."[1][2]
Den tidligere Operation Vigilant Resolve var blevet afbrudt inden byen blev erobret, fordi lokale ledere lovede at stoppe oprørerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidslinje
Fallujah var en af de mest fredelige områder i Irak lige efter Saddams fald i 2003. Der var ikke omfattende plyndringer som i for eksempel Baghdad, og byens borgmester, Taha Bidaywi Hamed, der var valgt af de lokale stammeledere var stærkt pro-amerikansk.
- 28. april 2003 - en flok på 200 mennesker trodsede udgangsforbudet og samledes udenfor en lokal skole for at protestere imod tilstedeværelsen af fremmede tropper i byen. Dette udviklede sig til slagsmål med soldater fra den amerikanske hær hvorunder femten irakiske civile blev dræbt af amerikanerne. Der var ingen amerikanske tab.
- 1. maj 2003 - Præsident George W. Bush erklærer at alle "større kamphandlinger i Irak" er overstået.
- 13. december 2003 - Saddam Hussein bliver fanget.
- Februar 2004 - Kontrollen med Fallujah og den omgivende Al Anbar provins overgives til 1st Marine Division fra det amerikanske marinekorps, og den amerikanske hærs 82nd Airborne Division bliver afløst.
- 31. marts 2004 - Fire amerikanere der arbejder for sikkerhedsfirmaet Blackwater USA bliver dræbt på vej gennem byen, og TV-billeder af deres lemlæstede kroppe der slæbes gennem gaderne og hænges op i en bro vises over hele verden.
- 4. april 2004 - Amerikanske marinesoldater starter Operation Vigilant Resolve.
- 28. april 2004 - Operationen afsluttes da der bliver truffet en aftale der indebærer at lokalbefolkningen skal holde oprørerne ude af byen. En lokal beskyttelsesstyrke bliver dannet med amerikansk støtte. Den skal bekæmpe oprørerne.
- 6. november 2004 - Marinesoldater går i stilling umiddelbart nord for byen. Byen har nu været kontrolleret af oprørerne siden april, er fuld af fælder og vejsidebomber, og rundt om i byen er der opbygget positioner til snigskytter og befæstede huse bemandet af oprørere.
- 7. november 2004 - Operation Phantom Fury starter.
- 16. november 2004 - Amerikansk talsmænd beskriver kampene i byen som rydning af isolerede modstandslommer. TV-billeder af en marinesoldat fra 3rd Battalion, 1st Marine Regiment der skyder en såret oprører går verden rundt.
- 23. december 2004 - de sidste rester af modstand er neutraliseret. Tre marinesoldater dør i det sidste sammenstød sammen med 24 oprørere. Operation Phantom Fury slutter, og har været det blodigste slag i Irakkrigen til dato.
[redigér] Forberedelserne til slaget
Før de amerikanske og irakiske styrker begyndte angrebet, etablerede de en række kontrolposter rundt om byen for at forhindre folk i at rejse ind i byen, og for at opsnappe oprørere der forsøgte at flygte. Der blev udleveret detaljerede kort til angriberne, og de amerikanske styrker fik tildelt irakiske tolke. Efter uger med spredte luft- og artilleriangreb virkede oprørerne i byen sårbare mod angreb, og de amerikanske marinesoldater var klar til at afslutte den opgave der var blevet afbrudt i foråret.
[redigér] Slaget
[redigér] Afledningsmanøvre
Landtroppernes angreb begyndte om aftenen 7. november, da en irakisk kommando bataljon og en amerikansk let pansret opklaringsbataljon angreb fra vest og syd, og indtog hospitalet i Fallujah og landsbyerne på den anden side af Eufrat langs byens vestlige udkant. Hospitalet blev lukket, og det skabte mange kontroverser om hvor vidt det brød med Genevekonventionen.
Den samme enhed rykkede derefter vest om byen og sikrede Jurf Kas Sukr broen. Disse indledende angreb var dog ikke meget andet end en afledningsmanøvre, der skulle distrahere og forvirre oprørerne der forsvarede byen.
[redigér] Angrebet
Fire amerikanske lette marineinfanteri bataljoner støttet af to mekaniserede kavalleribataljoner fra hæren begyndte angrebet langs en bred front fra jernbanesporene der løber langs byens nordlige kant. Ved daggry 8. november var byens hovedbanegård erobret. Om eftermiddagen, og under beskyttelse af intensive luftangreb, var marinesoldaterne trængt ind i kvartererne Hay Naib al-Dubat og al-Naziza. Kort efter mørkets frembrud 9. november nåede marinesoldaterne hovedvej 10 i midten af byen. Ved daggry 13. november var det meste af byen i amerikanske hænder, og alt organiseret forsvar var nedkæmpet.
16. november, efter ni dages kampe, blev kamphandlingerne beskrevet som rydning af spredte lommer med modstand. Sporadiske kampe fortsatte til 23. december.
Associated Press rapporterede at alle våbenføre mænd der forsøgte at flygte fra byen blev sendt tilbage af det amerikanske militær.[3]
På trods af det amerikanske militærs succes var slaget stadig kontroversielt, 16. november viste nyhedskanalen NBC News videooptagelser der viste en amerikansk marinesoldat skyde en såret irakisk oprører. På optagelsen kunne man høre soldaten sige at irakeren "spillede død." Auditører fra flåden afgjorde senere at marinesoldaten handlede i selvforsvar.[4]
I slutningen af januar 2005 kunne medierne fortælle at de amerikanske styrker var ved at forlade området, og hjalp befolkningen med at vende tilbage til Fallujah.
[redigér] Efter slaget
Fallujah havde lidt omfattende skade. Fallujah kaldes "Moskeernes by", og havde før kampene anslået mere end 200 moskeer. Nogle påstår at 60 af disse blev ødelagt i kampene. Anslået halvdelen af beboelsesejendommene blev skadet. 7,000 - 10,000 ad de omkring 50,000 bygninger i byen anslås at være blevet ødelagt,[5][6]mens halvdelen til to tredjedele af bygningerne i byen anslås at være blevet beskadiget.
Det er også blevet rapporteret der blev fundet betydelige mængder af våben i 66 af 133 moskeer[7], et brud mod genevekonventionens artikel 16[8].
Nyhedsrapporter[9] fortæller at 95 amerikanske tropper blev dræbt og 700 såret i kampene. Irakiske tabstal er upålidelige, da det ikke vides hvor mange indbyggere der flygtede før kampene. En rapport fra det amerikanske forsvarsministerium påstår at 2,500 oprørere blev dræbt og 1,500 fanget. Det irakiske militær mistede atten soldater og havde 43 sårede.[10]
Byens beboere fik lov at vende tilbage i midten af december, efter de havde afgivet biometriske data. Rekonstruktionen skred langsomt frem, og indebar hovedsagelig at fjerne ruinerne af de ødelagte bygninger og at genetablere en basal infrastruktur. I slutningen af marts 2005 var kun 30% af indbyggerne vendt tilbage.[11]
Selve generobringen af Fallujah viste sig at være en succes overordnet set, en række lokale oprørere blev dræbt, men det lykkedes oprørslederen Abu Musab al-Zarqawi at flygte. Oprørerne forsøgte næsten med det samme at regruppere i byen og genskabe deres tidligere magtbase, men med begrænset held. Ikke desto mindre blev selve slaget ikke det afgørende slag det amerikanske militær havde håbet på. En del af oprørerne flygtede sammen med Zarqawi før slaget begyndte, og efterlod hovedsagelig lokale oprørere i byen. Senere amerikanske operationer mod oprørerne kunne ikke frembringe endnu et åbent slag, og i september 2006 meldte marinekorpset ud at Al Anbar provinsen var under oprørernes fulde kontrol, på nær Fallujah der stadig var pacificeret, men nu istedet med Ramadi som base for oprøret. [12] [13]
Siden Operation Phantom Fury i november 2004 er oprørernes angreb i og omkring byen steget i frekvens. Selv om der ikke ofte er nyheder fra byen er der blevet rapporteret om flere angreb med vejsidebomber, blandt andet en sprængte en selvmordsbomber sin bil i luften nær en amerikansk konvoj 23. juni 2005 og dræbte seks marinesoldater og sårede tretten. Men oprørerne kan ikke længere operere i byen i betydeligt antal.
[redigér] Kontroversen om hvid fosfor
Den uafhængige journalist Dahr Jamail, var måske den første til at fortælle om brugen af "usædvanlige våben" i angrebet på Fallujah, 26. november 2004.[14] Det modtog han den amerikanske "medievagthund" Project Censoreds pris for.[15] 9. november 2005 viste den italienske TV-kanal RAI en dokumentarfilm med title "Fallujah, den skjulte massakre," der viste hvad der angiveligt skulle være amerikansk brug af hvid fosfor under slaget, med kemiske brandskader hos oprørere og civile til følge. Effekten af hvid fosfor er meget karakteristisk. Ligene der blev vist i dokumentaren var delvist brændt til aske, men nogle gange var hudlag på ligenes hænder skrællet af og hang som handsker istedet. Dokumentaren påstår også at de amerikanske styrker brugte Mk 77 brandbomber der minder om napalm. Al brug af brandbomber mod civile er forbud ifølge protokol III af FN Konventionen om visse konventionelle våben fra 1980, som USA dog ikke har underskrevet. Konventionen mod brugen af kemiske våben fra 1993 forbyder brugen af hvid fosfor mod personnel, og er underskrevet af USA.
Det amerikanske statsministerium nægtede først at have brugt hvid fosfor som ammunition, en påstand der senere blev modsagt af det amerikanske forsvarsministerium da bloggere opdagede at den amerikanske hærs blad US Army havde bragt en historie der fortalte om brugen af hvid fosfor i Fallujah. Den amerikanske regering nægter stadig at have brugt hvid fosfor mod civile, men forsøger at forsvare brugen imod fjendtlige tropper. Hvid fosfor er tilladt til at oplyse slagmarken eller lægge røgslør ud, men ikke som et offensivt våben, da det så regnes som et kemisk våben. En artikel i Washington Post[16] præcis et år før påpegede også brugen af hvid fosfor i slaget, men fik ikke megen opmærksomhed.
[redigér] Bøger om slaget
- No True Glory: A Frontline Account of the Battle for Fallujah, af Bing West (2005) (ISBN: 9780553804027)
- We Were One: Shoulder to Shoulder with the Marines Who Took Fallujah, af Patrick O'Donnell (2006) (ISBN: 9780306814693)
- Fighting For Fallujah: A New Dawn for Iraq, af John R. Ballard (2006) (ISBN: 9780275990558)
[redigér] Film om slaget
- Fallujah, den skjulte massakre, en kontroversiel dokumentarfilm der fortæller om brugen af hvid fosfor og brandbomber mod civile i byen (Google Video)
- No True Glory, baseret på bogen af Bing West, planlagt premiere i 2008 med Harrison Ford som General James Mattis.[17]
- Occupation: Dreamland, dokumentar fra 2005.[18]
[redigér] Noter
- ↑ ScanEagle Proves Worth in Fallujah Fight, DefenseLINK News
- ↑ http://www.guardian.co.uk/comment/story/0,3604,1647716,00.html
- ↑ http://www.foxnews.com/story/0,2933,138376,00.html
- ↑ [http://cnn.com/2005/US/05/05/falluja.marine/index.html
- ↑ http://msnbc.msn.com/id/7503610/
- ↑ http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A64292-2005Apr18.html
- ↑ http://webarchive.unionleader.com/articles_showa.html?article=47715
- ↑ http://www.ohchr.org/english/law/protocol2.htm#wp1043101
- ↑ http://www.abc.net.au/news/newsitems/200412/s1256321.htm
- ↑ http://www.defenselink.mil/news/Nov2004/n11182004_2004111803.html
- ↑ http://www.voanews.com/english/2005-03-31-voa6.cfm
- ↑ http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/09/10/AR2006091001204.html?nav=rss_email/components
- ↑ http://www.freemarketnews.com/WorldNews.asp?nid=20468
- ↑ http://www.dahrjamailiraq.com/hard_news/archives/iraq/000137.php
- ↑ http://www.projectcensored.org/censored_2006/index.htm#2
- ↑ http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A35979-2004Nov9.html
- ↑ http://www.imdb.com/title/tt0443439/
- ↑ http://www.imdb.com/title/tt0452659/

