Fodbolden som motiv.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået sammenskrevet med fodboldenglen. (Diskutér forslaget). Når sammenskrivningen er sket, skal en administrator kontaktes. Denne vil sørge for at historikken holdes samlet. Kopiér ikke bare fra én artikel til en anden. |
I det følgende vil Fodboldenglen analyseres ud fra dens tematisering af fodbold.
Analyse af fodbolden som motiv i Fodboldenglen I titlen ”Fodboldenglen” ligger både en sammenstilling af det konkrete og det metafysiske. Denne sammenstilling afspejles romanen igennem i form af de modsætninger, som bogens temaer dækker over. Temaer bl.a. som krop over for sjæl, kaos over for kosmos, kvinder over for mænd, arbejdere over for akademikere osv. – Modsætningerne bliver romanen igennem flettet ind i hinanden, på sammen måde som de to ord fodbold og engel, som ellers ikke har noget med hinanden at gøre, er flettet sammen. I form af at disse modsætninger i romanen, genfortælles historien om, hvordan mennesket påvirkes af arv samt miljø, hvilket kan have forskellige resultater til følge.
Titlen kan ligeledes siges at være en sekulariseret allegori, da den som nævnt er en sammensætning af to modsatrettede ord, engel som værende noget religiøst over for fodbold som er noget konkret. Fodbold, der som nævnt, umiddelbart er noget konkret bliver i romanen fremstillet som noget reli-giøst for de to protagonister, Frank og Frands. For eksempel har Frank en spirituel oplevelse, da han en dag er ude at løbe en tur, som i romanen beskrives således:
”(…) og mens jeg løb, oplevede jeg noget, jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forklare eller hvad betyder (…)Jeg løber altså ud af ringvejen i mørket, tømmes, efterhånden som jeg kommer i gang(…), (side 221-212, linie13).
Under denne løbetur kommer Frank ind i en anden bevidsthedstilstand – en slags meditativ eller selvreflekterende tilstand, hvor han lukker nogle ting ude, samtidig med at han fokuserer på andre aspekter. Et andet eksempel på, hvordan romanen kan siges at være en form for sekulariseret allego-ri, kommer også til udtryk i beskrivelsen af, hvordan Frank og Frands nærmest telepater med hinan-den på fodboldbanen:
”(..) Franke og jeg har måske lavet noget lignende før, men aldrig indøvet det som noget bestemt i den retning, veksler ikke ét ord, før jeg tager det frispark, ikke engang et sigende blik…” (Side 29, linie 16-19).
Da Frands senere ser tilbage på oplevelser som denne, bliver han dog klar over, at den mentale en-heds følelse imellem de to blot var en illusion, udsprunget af Franks talent på en fodboldbane. Der kan også siges at være en sammenhæng, i romanen, imellem fodbold, engle og broderskab, i form af det helt specielle og nære forhold de unge mænd imellem, som nærmest kan sammenlignes med sammenholdet i en religiøs sekt. Broderskabet i forhold til fodbold går på tværs af flere aspek-ter, bl.a. er det nævnt at lidenskaben for fodbold medfører et automatisk medlemskab, samt iblandt publikum er der på samme vis et stærkt sammenhold, som medfører at de føler sig som én enhed. Som en del af et fodboldhold hviler der et ansvar på den enkelte spiller om at være loyal, ikke kun i forhold til sig selv, men også over for sit hold. Derfor er et fodboldhold stærkt afhængig af kamme-ratskab, gruppesolidaritet/loyalitet og fællesbetydning, som er nogle af de ting som bogen ligger vægt på.
Et eksempel på hvor vigtigt dette fællesskab er, i forhold til at være en del af et fodboldhold, ses da Frands begynder at interessere sig for andre ting, for eksempel som piger og jazz, da han derved ikke længere har 100 procent fokus på holdet, og derfor ikke kan yde den optimale indsats, som det kræver, og her går loyaliteten og fællesskabet tabt.

