Buddhisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Målet i buddhismen er erkendelsen af sindets natur (da: oplysningen, skrt: nirvana). Vejen til erkendelsen af sindets natur består af buddhistisk filosofi, buddhistisk meditation og fastholden af en buddhistisk indstilling i dagligdagen. Disse tre ting praktiseres på tre planer: den lille vej, den store vej og diamantvejen. Grundlaget for buddhistisk praksis er den buddhistiske tilflugt i de tre juveler.
Der er ingen guder, dogmer eller regler i buddhismen. Buddhismen blev startet af den historiske Buddha Shakyamuni (ca. 560-480 f.Kr.). Buddha er den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som siges at ville starte en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Buddha Shakyamuni
Buddha Shakyamuni blev født som prins ca. år 560 fvt. og blev døbt Siddharta Gautama. Han levede de første 29 år af sit liv som prins. Da så han en som var alvorligt syg, en gammel mand og et lig. Han opdagede således, at mennesket lever et liv i elendighed, sygdom og til sidst død. Han besluttede sig for at forlade sit royale liv og finde meningen med tilværelsen. Efter seks års søgen som elev af forskellige filosofiske og spirituelle lærere i det nordlige Indien, besluttede han sig som 35-årig for at sætte sig og meditere, indtil han fandt noget, som transcenderede sygdom, alderdom og død. Seks dage efter nåede han den fulde erkendelse. Efter nogle uger begyndte han at lære fra sig om sindets natur og om, hvordan man erkender den. Dette fortsatte han med i 45 år, indtil han døde som 80-årig.
[redigér] Buddhisme og religion
Buddhisme har et absolut mål (erkendelsen af sindets natur) og bruger åndelig praksis (meditation) til at nå dette, og kan derfor som sådan betegnes som en religion. Den adskiller sig dog fra religioner som jødedom, islam og kristendom, der alle bygger på troen på en ydre skabende og dømmende gud. Buddhisme minder således mere om filosofi og psykologi. Buddhismen adskiller sig desuden ved at man taler man om tillid i stedet for tro, idet man ikke behøver godtage hele Buddhas lære (dharma). Hvis man som buddhist fx ikke tror på reinkarnation strider dette på ingen måde med buddhismen. Buddha rådede sine elever til selv at undersøge hans udsagn, og selv at opbygge deres egne erfaringer. Buddhismen indeholder heller ingen regler/bud, som man typisk kender det fra de mellemøstlige religioner. Hans lære er udelukkende en række gode råd omkring hvordan man bør leve sit liv hvis man ønsker at blive lykkelig.
[redigér] Målet: Oplysningen
Målet i buddhismen er at nå oplysningen. Oplysningen er nået, når man har erkendt naturen af sit sind. Sindet er det i os, som er bevidst, og det beskrives af buddhister som værende åbent, klart og ubegrænset. At det er åbent betyder, at vores bevidsthed ikke er en ting. At der er klart betyder, at det oplever alting. At det er ubegrænset betyder, at vi ikke er adskilt fra nogen væsener.
NOTE: "Oplysning" bør betragtes som at fået forståelse af et emne. Det er som sådan ikke nogen 'spirituel' tilstand.
[redigér] Vejen: Buddhistisk praksis
Vejen til oplysningen består af buddhistisk filosofi, buddhistisk meditation og fastholden af en buddhistisk indstilling i hverdagen.
Buddhistisk filosofi består i hovedpunkter af:
- sammenhængen mellem årsag og virkning,
- beskrivelsen af, hvordan alt er betinget og intet eksisterer udelukkende i kraft af sig selv,
- medfølelsens natur og
- altings og alle væseners såkaldte buddhanatur.
Buddhistisk meditation har til formål at berolige sindet for dermed at gøre den mediterende i stand til at få indsigt i dets natur. Alle buddhistiske meditationer kan således kategoriseres under henholdsvis beroligende meditation og indsigtsmeditation. NOTE: Oprindeligt blev kun 'Samatha-meditation' brugt. Dette har dog ændret sig siden. Idag er 'Vipassana-meditation' et mere populært værktøj, men uden Samatha har Vispassana ingen effekt. Meditation er et værktøj som blev brugt til at træne fokus og koncentration. Der kan ikke opnås de store indsigter udelukkende ved brug af meditation.
Fastholden af en buddhistisk indstilling i hverdagen består først og fremmest af:
- undgå at skade andre,
- gavne andre, NOTE: Dette er en sekundær effekt af den buddhistiske praksis.
- bliver bedre til at gavne andre NOTE: Dette er en sekundær effekt af den buddhistiske praksis.
- og holde det højeste syn. NOTE: Dette bør uddybes eller slettes. Hvis dette gæres udfra et af de tre begær, i dette tilfælde 'at ville være noget man ikke er', vil det skabe lidelse. Lidelsen er hvad man ifølge de fire ædle sandheder bør undgå at skabe mere af...
[redigér] Grundlaget: den buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt består af de tre juveler:
- buddha (deres lærer),
- dharma (Buddhas lære, som fortæller hvordan man skal leve livet på den bedst mulige måde)
- sangha (Munkeordenen og nonneordenen).
Derudover har man inden for diamantvejsbuddhismen en fjerde tilflugt: Lamaen.
Den buddhistiske tilflugt er alle buddhisters holdepunkt igennem livet. NOTE: Der er ingen holdepunkter for de praktiserende. Fastholdelse fører til lidelse, hvilket netop er hvad men bør undgå.
[redigér] Buddhisme i Østen og i Vesten
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest er kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret, og handler således først og fremmest om meditation og om, hvordan man kan bruge buddhismen i dagligdagen.
Buddhismen er dyrket i hele verden, dog mest i Asien, men i forskellige variationer:
- Theravada (Den lille vej). NOTE: (Pāli: theravāda; Sanskrit: स्थविरवाद sthaviravāda; Direkte oversat: "De ældres lære/vej")
- Mahayana (Den store vej).
- Vajrayana (Diamantvejen).
Indenfor hver af disse tre veje findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.
Det siges at det var da Buddha døde, at hans tilhængere blev delt i de oprindelige to retninger: Theravada-buddhismen og Mahayana-buddhismen.[Kilde mangler] Vajreyana dannede ikke som sådan skole efter Buddhas død, men de specielle tantriske belæringer blev overgivet mundtligt fra lærer til særligt begavede elever.
NOTE: Dette skete omkring 200 år senere end Buddhas død og disputen var ikke mellem Mahayana og Theravada, men mellem de andre gamle, nu uddøde, skoler. Theravada befandt sig udelukkende på Sri Lanka mens de andre skoler diskuterede. Mahayana blev født grundet de gamle skolers uenigheder.
[redigér] Lægfolk og munke/nonner
Man kan praktisere buddhisme som enten lægperson eller som munk/nonne.
Lægfolk lever et almindeligt liv med uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidigt mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder heller ikke. De hverken bidrager til eller profiterer meget af verden, men arbejder derimod på at bruge al deres tid på buddhistisk praksis.
NOTE: Dette gælder KUN for de tibetanske "Hollywood-retninger". Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayana retningers munke og nonner, er ganske aktive i deres lokalsamfund, og giver gerne en hånd med i opførelsen af en bygning, eller andet arbejde. De arbejder dog gratis. Dette "gratis-arbejde" ER en del af deres praksis.
[redigér] Se også
- Spirituelt relaterede emner
- Buddhisme (tibetansk)
- Mandala
- lægbuddhist
- buddhistisk folkereligiøsitet
- Religion i Sydasien
[redigér] Litteratur/kilder
- Bertelsen, Jens Thodberg et. al. (2003). Religion - en grundbog i livsanskuelser. København: Gyldendal ISBN 87-00-11922-9
- Borup, Jørn (2005). Dansk dharma: buddhisme og buddhister i Danmark. Århus: Univers ISBN 87-91668-01-8
- Højholt, Lene (2002). Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme. København: Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5
- Nhat Hanh, Thich (2000). Hjertet i Buddhas lære: Forvandlingen af lidelse til fred, glæde og befrielse. København: Borgen ISBN 87-21-01249-0
- Penney, Sue (2002). Buddhisme. Indgår i serien Religion og Kultur. Forlaget Flachs ISBN 87-627-0068-5
- Nydahl, lama Ole (2006). Buddha og kærligheden. Borgen. ISBN 87-21-02858-3
- Nydahl, lama Ole. Læren om sindets natur. (udsolgt fra forlaget - ny udgave ventes i 2007).
- Nydahl, lama Ole (1972). Når Jernfuglen Flyver. Borgen. ISBN 87-418-5614-7
- Nydahl, lama Ole (1997). The way things are. Blue Dolphin Pub. ISBN 0-931892-38-4
- Ikeda, Daisaku (1990). Buddhas liv. Et fortolkende portræt. Oversat fra engelsk af Bente Jørgensen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-072-9
- Ikeda, Daisaku (1992). Buddhismen. De første Tusind År. Oversat fra engelsk af Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-097-4
- Ikeda, Daisaku (1993). Buddhismen. Vejen til Kina. Oversat fra engelsk af Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-150-4
- Ikeda, Daisaku et al. (2006). Lotus Sutraens Visdom. København: Soka Renæssance ISBN 87-989354-5-3
NOTE!!!: Vær opmærksom på, at mange kilder skrevet eller oversat af folk der ikke selv praktiserer buddhisme, ofte indeholder fejlagtige oplysninger.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

