Motorvej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Piktogram for motorvej
Piktogram for motorvej

En motorvej er en vej som er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer. Motorveje har mindst to vognbaner i hver retning, og vejen kendetegnes ved, at der ikke er niveauskæringer med andre veje, jernbaner, cykelstier osv - en såkaldt facadeløs vej. I midten er vognbanerne adskilt af autoværn eller en meget bred rabat for at forhindre sammenstød med modkørende trafik. Al til- og frakørsel sker på specielle ramper, der fører bilerne op eller ned til den krydsende vej eller for enden af motorvejen, hvis den fortsættes som en anden vejtype. De fleste motorveje har desuden et nødspor i hver side til havarerede køretøjer samt nødtelefoner, hvorfra man altid kan tilkalde hjælp i forbindelse med uheld eller ulykker. Det er også muligt at bestille assistance fra en nødtelefon, hvis man er løbet tør for brændstof.

Motorveje, der krydser hinanden, forbindes med specielle fletningsanlæg, kaldet bl.a. kløverbladsanlæg, diamantanlæg og trompetanlæg. En vej med en vognbane i hver retning uden krydsninger med andre veje, stier osv. kaldes i Danmark en motortrafikvej.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Det første motorvejslignende anlæg var AVUS (Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße) i Berlin. Det var en privatfinansieret betalingsvej. Vejen blev påbegyndt i 1912, men blev på grund af 1. Verdenskrig først åbnet i 1921. Vejen blev hovedsagelig brugt som test- og væddeløbsbane. Efter nogle år blev AVUS forbundet med det øvrige motorvejssystem i Berlin og er i dag en del af E51, én af Berlins vigtigste motorveje.

[redigér] Italien

Den 21. september 1924 blev den første delstrækning af den første egentlige motorvej (Autostrada) åbnet i Lainate nord for Milano i Italien. Strækningen var en del af motorvejen til Varese, det der senere skulle blive til "Autostrada dei Laghi" (Sømotorvejen). Vejen havde kun ét spor i hver retning, men med datidens trafiktæthed var det tilstrækkeligt.

[redigér] Tyskland

I Tyskland påbegyndtes den egentlige motorvejsudbygning i slutningen af 20erne. Den første motorvej (Autobahn) åbnede i 1932 mellem Keulen og Bonn (A555).

Efter nazisternes magtovertagelse kundgjorde Hitler d. 1. maj 1933 bygningen af et vejnet forbeholdt biler mellem alle større byer i Det tyske Rige. Selskabet "Reichsautobahnen" blev oprettet 25. august 1933, ironisk nok som et datterselskab af Deutschen Reichsbahn.

I 1935 åbnede den første Reichsautobahn mellem Frankfurt og Darmstadt. Efter planen skulle der færdiggøres ca. 1000 km motorvej hvert år, men som det fremgår af nedenstående liste, var det kun de første år, at udbygningsraten blev holdt.

Tysk autobahn et tidspunkt mellem 1936 og 1939
Tysk autobahn et tidspunkt mellem 1936 og 1939

Udbygningen af det tyske motorvejssystem - "Reichsautobahnen":

  • Ultimo 1935: 108 km
  • Ultimo 1936: 1.087 km
  • Ultimo 1937: 2.010 km
  • Ultimo 1938: 3.046 km
  • Ultimo 1939: 3.301 km
  • Ultimo 1940: 3.737 km
  • Ultimo 1941: 3.827 km
  • Ultimo 1942: 3.861 km
  • Ultimo 1943: 3.896 km



[redigér] Nederland

Den første nederlandske motorvej (autosnelweg) åbnede i 1936 mellem Voorburg og Zoetermeer (A12). Det var den første motorvej i Europa med nødspor.

[redigér] Sverige

Sveriges første motorvej mellem Malmø og Lund, nu en del af E22
Sveriges første motorvej mellem Malmø og Lund, nu en del af E22

Den første rigtige motorvej (motorväg) som anlagdes i Sverige, var vejen mellem Malmø og Lund, som åbnede i 1953. Den var oprindeligt bygget med betonbelægning som de tidlige tyske motorveje.

[redigér] Danmark

I Danmark påbegyndes den første motorvej fra Rødbyhavn via Maribo til Sakskøbing d. 14. september 1941 efter pres fra Tyskland. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå. Motorvejen blev først færdigbygget i 1963 i forbindelse med åbningen af Fugleflugtslinjen.

Den første motorvej, der åbnede i Danmark, var "Hørsholmvejen", der blev indviet 23. januar 1956 og gik fra Jægersborg til Brådebæk.

Allerede i 1936 havde nogle af de førende entreprenør- og ingeniørfirmaer i Danmark og Sverige imidlertid præsenteret en plan om et motorvejsnet i Danmark, der i høj grad lignede det nuværende store H, dog uden forbindelsen til Helsingør.

[redigér] England

I England åbnede den første motorvej (motorway) i 1958 - "M6 Preston Bypass".

[redigér] Hastighedsgrænser

Hastighedsgrænserne på motorvejene varierer alt efter, hvilket land man kører i:

  • I Danmark er den generelle hastighedsgrænse på motorvej 130 km/t, men mange strækninger er dog begrænset til 110 km/t og ganske få til 90 eller 80 km/t.
  • I Sverige har man 110 km/t som hastighedsgrænse på motorvej (90 km/t nær store byer).
  • I Norge har man 100 km/t som hastighedsgrænse på motorvej (90 km/t nær store byer).
  • I Tyskland har man ingen generel hastighedsbegrænsning, men kan begrænse udsatte strækninger, når særlige hensyn gør sig gældende. På strækninger uden begrænsning er det anbefalet at køre maks. 130 km/t, da overskridelsen kan resultere i en øget selvrisiko i tilfælde af et uheld.

I Danmark må man ikke køre på en motorvej med køretøjer, der ikke kan køre 40 km/t lovligt. Desuden må 45-knallerter ikke benytte motorvejene. Af hensyn til 40 km/t-grænsen blev Ellerter i sin tid typegodkendt til at køre maksimalt 39 km/t.

Tosporet motorvej i Tyskland med nødspor og tilkørselsrampe
Tosporet motorvej i Tyskland med nødspor og tilkørselsrampe

[redigér] Det danske motorvejssystem

Det danske motorvejssystem er udformet som bogstavet H: Venstre del af H'et er den jyske strækning fra grænsen til Frederikshavn og Hirtshals - den vandrette del repræsenterer den gamle hovedvej 1 fra Esbjerg til København - og den højre del af H'et er fra Rødbyhavn i syd til Helsingør i nord. Disse 3 strækninger indgår i det europæiske motorvejsnet som henholdsvis E39, E45, E20, E47 og E55. Disse betegnelser følger ruterne videre gennem Europa. Den røde tråd er, at ulige nummererede ruter er fortrinsvis nord-syd-gående, mens lige numre betegner ruter, der går øst-vest. 1. januar 2006 er der 990 km offentlige motorveje og 42 km private motorveje (de faste forbindelser) i Danmark.

[redigér] Andre navne

Autobahn (ty.) og autostrada (it./pl.) lader til at være de eneste udenlandske ord med betydningen "motorvej", som er indgået i dansk.

[redigér] Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation