César Franck
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
César Franck (født 10. december 1822 i Liège, død 8. november 1890) var en belgisk-fransk komponist, organist, pianist og lærer i komposition.
Først og fremmest er César Franck nok den væsentligste komponist af orgelmusik siden Johann Sebastian Bach; men derudover har han også skrevet væsentlig orkestermusik og kammermusik.
Født i Belgien, men levede det meste af sit liv i Frankrig. Hans musik var forankret i en alsidig tradition med tilknytning til Beethoven, Bach, Liszt og Wagner. Hans harmonik hører til tidens mest særprægede, den dannede grundlag for studiet af harmonisk alteration. Hans produktion deles ofte i 3 perioder. Mens han var koncertpianist skrev han en række mindre værker for klaver. Efter 1850 hvor han var organist fulgte en del kirkelige værker, messer, oratorier samt orgelværker. Af disse finder der 12 størrere arbejder fordelt på 3 perioder, 1862 (opus 16 - 21) med bl.a. "Grande Pièce Symphonique, tre værker fra perioden omkring 1878, samt kronen på værket - de tre orgelkoraler fra 1890 som blev hans svanesang inden for komposition for orglet som instrument. Hans betydeligste værker skrev han efter 1880 i hans år som konservatorielærer. Har komponeret: 3 operaer, Symfoni i d-mol (1888), 3 symfoniske digtninge: Redemption, Le chasseur maudit, Les djinns. Symfoniske variationer for klaver og orkester (1885), 2 messer, Panis angelicus, Sonate for violin og klaver (1886).
Operaer
• 1841 : Stradella, opera (CFF 229)
• 1851-1853 : Le Valet de ferme, opera (CFF 230)
• 1879-1885 : Hulda, légende scandinave (CFF 231)
• 1888-1890 : Ghiselle, lyrisk drama (CFF 232)
Oratorier,
o Les Béatitudes
o Rédemption (1874)
Messer,
o Messe solennelle (M 61)
Motetter
o Orchestre: Quare fremuerunt gentes (FMV 67)
Symfoniske værker
o Symphonie en ré mineur
o Les Djinns
o Le Chasseur maudit
o Les Eolides
o Psyché
o Variations symphoniques pour piano et orchestre
Orgel: De væsentligste stykker er blevet skrevet mellem 1850 og 1860.
o Grande pièce symphonique op. 17
o Prélude, fugue et variation op. 18
o Pastorale op. 19
o Prière op. 20
o Final op. 21
o Trois Chorals (1890), sit sidste stykke.
Klaver,
o Eglogue op. 3
o Premier Grand Caprice op. 5
o Prélude, Choral og Fugue
o Prélude, Aria og Final
Kammermusik
o Sonate for violin og piano i A-dur (1886)
o Strygekvarter i D-dur
o Klaverkvintet
| Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

