Kolloid-osmotisk tryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kolloid-osmotisk tryk (KT) er den proces der sker når plasmaproteiner i blodbanen ikke kan komme ud, og får vand til at vandre for at udligne koncentrationen. Det kolloid-osmotiske tryk er det som suger væsken tilbage til blodbanen.

Blodet består af blodceller (erytrocytter og leukocytter) og plasma. Plasmaet består af 10 % tørstof og 90 % vand. Tørstoffet indeholder organisk materiale såsom salte, og uorganisk materiale såsom næringsstoffer, affaldsstoffer og plasmaproteiner. Nogle af de plasmaproteiner som findes i blodet er fibrinogen, globuliner og albumin. Disse plasmaproteiner er kaldes også kolloider. Plasmaproteinerne kan ikke vandre ligesom en del af det andet tørstof som findes i plasmaet, de er for store, derfor kan plasmaproteinerne ikke forlade blodbanen. Albumin er det plasmaprotein med størst betydning for det kolloidosmotiske tryk.

Det hydrostatiske tryk (HT) er det tryk som blodet yder indefra på blodåren, man kan også forklare det med at det er blodets tryk på sig selv når det løber i blodårerne. Det hydrostatiske tryk presser plasma ud af den semipermeable åre.

I den arterielle del af vores kapillærer er det hydrostatiske tryk ca. 30 mmHg og det kolloid-osmotiske tryk er 20 mmHg. Det vil sige at trykket som suger vand, næringsstoffer og salte ud fra kapillærerne (HT), er større end det tryk som suger væsken tilbage (KT). Det vil så sige at i den arterielle del af kapillærerne vil væsken strømme ud i den intercellulære væske.

I den venøse del af vores kapillærer er det hydrostatiske tryk faldet til 10 mmHG, bl.a. fordi blodet skal løbe op ad, od derved er trykker blodet ikke længere på sig selv. Hvorimod det kolloid-osmotiske tryk stadig er 20 mmHG. Det vil så sige at den venøse del er det det kolloid-osmotiske tryk som er dominerende, og der vil derfor strømme vand, salte og affaldsstoffer fra den intercellulære væske og ind i kapillærerne.

organisation