Johannes Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johannes Rasmussen (18. august 1917, Holstebro - 13 maj 1948, Viborg) dansk sabotør, stikker og gestapohåndlanger i årene under den tyske besættelse 1940-45 af Danmark. Han var søn af Valborg og Alfred Jørgen Rasmussen og eneste dreng i en børneflok på 5. Gennem sin levetid var han hovedsagelig bosat i Kolding. Han var ufaglært og havde haft forskellige småjob som bud, arbejdsmand og tegner. Han var dog meget interesseret i kemi og læste de kemilærebøger, som han kunne få fat i. Han bliver involveret i modstandsbevægelsen i Kolding, men efter at nogle af gruppens medlemmer bliver afsløret, deriblandt Johannes, indvilliger han under et forhør i at arbejde bl.a. som cellestikker for Gestapo, som var stationeret på Staldgården ved Koldinghus. Han bliver i maj 1945 anholdt og interneret, senere idømmes han dødsstraf og bliver ikke benådet. Han henrettes således 3 år senere i Undallslund Plantage ved Viborg, hvorefter han begraves i Kolding.

[redigér] Historie

Johannes Rasmussen bliver født i Holstebro, men senere flytter familien til Kolding, hvor han vokser op på Lykkegårdsvej. Han går på Realskolen i Kolding, men har problemer med at indfri både farens og skolens forventninger på grund af dagdrømmerier og tuberkulose, hvilket førte til 5-6 ophold på tuberkulosesanatorier, fra han var 6, til han blev 14 år.Han afslutter skolen efter 7. klasse uden eksamen, hvorefter han får job som bud hos frugthandelen i Rendebanen i Kolding. Senere kommer han i lære hos en tømreren i Bellevuegade, men læreforholdet bliver afbrudt på grund af hans tuberkulose. Samme år indmeldes han i DSU, Socialdemokratisk Ungdom, men manglede aktivitet i partiet gør, at han slettes fra listen et års tid efter. Tre år senere i 1937 melder han sig ved en tilfældighed ind i KU, Konservativ Ungdom, da han føler sig provokeret til det. Han hjælper en KU-mand i et slagsmål; rygtet gik efterfølgende, at han var tilhænger af KU. Men medlemskabet varede blot et halvt års tid. I oktober 1940 gifter han sig med Anna Johanne, en 9 år ældre kvinde fra Give-egnen. Sammen flytter de ind på Gråcksvej 10 i Kolding; de får året efter en dreng og senere en pige.

I efteråret 1943 bliver Johannes Rasmussen ansat som tilsynsførende i Kolding kommune. Her får han kontakt til den lokale modstandsgruppe, Kolding-gruppen, som han via sin interesse for kemi blandt andet hjælper med at fremstille sprængstof. I løbet af efteråret 1943 deltager han i distribuering af "Budstikken", et lokalt, illegalt blad og løbesedler, men også forskellige sabotageaktioner, hvor det blandt andet lykkes at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Fredericia. Det sker ved 22-tiden, d. 22. oktober 1943 mellem 16,6 og 16,7 kilometerstenen nord for Kolding. Der sprænges et 50 cm stort stykke af det nordgående spor. Klokken 1.30 næste dag genoptages trafikken. Senere på året får han kontakt til flere andre modstandsgrupper bl.a. i Fredericia og lederen Ove Charles Lembcke. Den 4. december 1943 går det galt. Johannes Rasmussen bliver arresteret af Gestapo på sin bopæl og køres til Staldgården, hvor Gestapo har et af sine hovedkvarterer. I to dage holder Johannes Rasmussen stand under de voldelige afhøringer. Til sidst har han dog fået nok og fortæller, hvad han ved. Samtidig indvilliger han i at arbejde aktivt for Gestapo. Sammen dag, som han bryder sammen, tager Gestapo ham med på den første aktion. En hel række af hans bekendtskaber i Fredericia arresteres og afhøres. Senere virker han som cellestikker på Staldgården, inden han sammen med kollegaen Peter Karl Brinkmand begynder at arbejde mere selvstændigt for Gestapo. Den lokale modstandsbevægelse bliver hurtigt klar over, at Johannes Rasmussen nu arbejder for Gestapo, og han får derfor tilnavnet ”Snogen”.

Fra den 8. til den 12. februar 1944 er Johannes Rasmussen cellestikker i Vestre Fængsel. Her kommer han bl.a. i kontakt med nogle folk fra Holger Danske. Han forsøger herefter at optrevle Holger Danske, men dette mislykkes, og allerede den 20. februar 1944 er han tilbage i Kolding igen. Efter hjemsendelsen til Kolding er Johannes Rasmussen nu en fri mand. Han planlægger at søge arbejde i Tyskland, men afrejsen trækker ud, og han bruger bl.a. ventetiden sammen med vennen fra Gestapo Peter Karl Brinkmand. Gennem Brinkmand begynder Johannes Rasmussen nu igen at arbejde for Gestapo. Han fungerer som tolk og deltager ofte aktivt i torturen af fangerne.

Den 26. februar 1945 lykkes det for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen, da han er i aktion sammen med Jenny Holm. Det sker i Vamdrup ved Kolding, hvor han får et skud gennem lungen og må tilbringe resten af krigen på sygelejet. Den 13. maj 1948 kl. 1 om natten bliver Johannes Rasmussen henrettet ved skydning i Undallslund Plantage ved Viborg. Han bliver begravet på Den Gamle Kirkegård i Kolding; hans grav er dog sidenhen blevet sløjfet.

[redigér] Henvisninger

  • Snogen - Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger(2007) af Niels Jørgen Østergård
  • Kolding under besættelsen
  • De dødsdømte(2005) af Frank Bøgh
organisation