Kai Lykke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kai Lykke (16. marts 1625 på Gisselfeld - 9. september 1699) var en oberst og kammerjunker.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ungdom
Kaj Lykke var født ind i en rig adelsslægt, som søn af den hovedrige Frands Lykke. 16 år gammel blev han sendt på en fem år lang dannelsesrejse gennem Europa, og studerede ved nogle af Europas fineste universiteter. Vel hjemkommet i 1645 blev han udnævnt til hofjunker for Christian IV og siden forfremmet til kammerjunker. Kongen har måske ikke været tilfreds med ham, i hvert fald blev han afskediget kort før kongens død i 1648. Nogle kilder anfører, at det skyldtes, at Kaj Lykke nægtede at deltagei udenrigs krigstjeneste. Efter sin afskedigelse blev den unge Kaj Lykke ansat som bestyrer af faderens fynske godser – en opgave han løste godt. Ved faderens død i 1656 arvede han syv godser og mange gårde til en værdi af 400.000 rigsdaler – dengang et svimlende beløb, og Kaj Lykke var en af landets rigeste mænd. Måske var det i virkeligheden årsagen til hans påståede kvindetække, for udseendet skulle han ikke have haft med sig. Da krigen brød mod Sverige brød ud i 1657, tilbød han et regiment på 1.000 mand for kongen. Han kom dog aldrig i direkte krigshandlinger. Han kunne ikke holde disciplin i sit regiment, som plyndrede på Fyn. Kongen fratog ham i 1658 bestillingen, men som erstatning blev han lensmand på Ålborghus. I 1660 blev han gift med Øllgård Gyllenstierne. De boede på Ålborg Slot, og i deres palæ i København, når de skulle deltage i livet ved kongens hof.
[redigér] Faldet
I 1656 skrev han det skæbnesvangre brev, som skulle føre til hans fald. Brevet er stilet til Sophie Abelsdatter en tjenestepige på Rantzauholm, og en af hans elskerinder. I brevet omtaler han i nedsættende vendinger, hvordan at dronningen, Sophie Amalie, ligger i med sine lakajer. Sophie Abelsdatter blev ved Kaj Lykkes mellemkomst gift med dennes ridefoged på Rantzauholm – Peter Børting. Peter Børting fik af den vej kendskab til brevet. Den 1. maj 1661 afskediger Kaj Lykke ham som ridefoged på grund uregelmæssigheder i regnskabsbøgerne. Få måneder efter er Kaj Lykke i landflygtighed. Peter Børting har oplyst kongen om brevet og dets indhold – Kaj Lykke tilstår sin brøde og indgår et forlig, hvor han skal betale 100.000 rigsdaler. Da han ikke kan betale, flygter han til Skåne, og kongen iværksætter en retsag, der erklærer ham skyldig i majestætfornærmelse og frakender ham ”ære, liv og gods”. Da han er flygtet og dommen derfor ikke kan eksekveres, fremstiller man en vellignede dukke,om i en skuehenrettelse afhugges hånd og hoved. Hans våbenskjold blev ødelagt. Alle Kaj Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af kongen. Dog får hans kone – Øllegård Gyllenstierne lov til at beholde 20.000 rigsdaler og Harridslevgård. 1662 arvede hun gården Bidstrup uden kongelig indblanding.
[redigér] Bramming
Fra sin landflygtighed kæmper Kaj Lykke for genrejsning i sit hjemland. Kort efter dronning Sofie Amalies død giver Christian V. Kaj Lykke lov til at komme hjem – efter 24 år i landflygtighed. Kaj Lykke tager ophold hos sin hustru på Bidstrup – hun dør dog allerede et år efter hans hjemkomst og han bliver boende. Øllegård Gyllenstiernes datter – Sofie Amalie – var gift med Johan Rantzau. Han gav ham ophold på Bramming Hovedgård i 1697 (nogle kilder nævner 1694). Her ankom han over 70 år gammel. Han døde i 1699 i en ulykke på vej hjem fra en fest på Endrupholm. Darum kirkebog nævner dog årstallet 1702, som hans dødsår.
[redigér] Kaj Lykkes Kranium
Kaj Lykke blev begravet i 1699 eller måske i 1702, som der stod på hans kisteplade, som nu er forsvundet. Her havde han hovedet med i graven. I 1858 fik to unge medicinstuderende lov til at se graven og undersøge kraniet. De tog kraniet med tilbage til København, hvor det kom til Normal-Anatomisk Museum. Måske havde de unge studerende fået lov til at tage det med sig, måske havde de ikke – men det var i hvert fald ikke meningen, at det skulle forblive derovre. Grunden til dette var at kraniet vakte stor opsigt. Fordi det havde en meget tilbageskrånende pande tilfældes med et kranium fundet i Neanderthal, Tyskland (se Neandertaler). Forskerene i Tyskland hævdede, at der var tale om en tidligere menneskerace. Andre forskere mente bestemt ikke, at der var tale om en tidligere menneskerace. Kaj Lykkes kranium blev brugt som et modbevis. Dengang mente man, at man kunne afdække nogle af folks personlighedhedstræk på grundlag af deres kranieform - Kaj Lykke ville udfra denne teori være 'idiot' (sindsyg) med sit lille hoved og sin voldsom tilbageskrånende pande. I dag mener forskere ikke, at kranieformen har betydning for personligheden – og der er intet i Kaj Lykkes liv der tyder på at han var afvigende. Kaj Lykkes kranium vakte stor opsigt, og var genstand for hidsige diskussioner langt op i 1900-tallet. Derfor var det utænkeligt at det skulle tilbage til sin grav.
[redigér] Paul Lund og spøgerier
I Bramming tog man ingen særlig notits af at hovedet var væk. Indtil historierne om spøgerier begyndte. Vi ved ikke hvornår de begyndte; men vi ved, at spøgelseshistorierne blev brugt af Paul Lund i markedsføringen af sit vandrehjem, som han havde startet i 1938 på Bramming Hovedgård. Ifælge Paul Lund havde talrige gæster gennem årene flygtet fra vandrehjemmet på grund af spøgelset. Paul Lund fik også arrangeret en undersøgelse af Kaj Lykkes grav under Sankt Knuds kirke, hvor videnskabsmænd fra Nationalmuseumet i København lavede omfattende undersøgelser, og dokumenterede, at det kranium man havde i samlingen faktisk passede til resten af skelletet, og alstå var Kaj Lykkes kranium. Det øgede yderligere for interessen for Kaj Lykkes spøgeri.
[redigér] Kraniumet kommer tilbage til Bramming
Efter undersøgelsen tog forskerne kraniet med tilbage til København. Med tiden aftog interessen af kraniet, efterhånden som Neanderthals teorien blev bredt accepteret. I 1978 opdagede en journalist historien, og fik kraniet tilbage til Bramming. Oprindeligt var det tænkt, at det skulle tilbage i graven; men da man var bekymret for at nedbrydningen gik for hurtigt, anbragte man det i præstens pengeskab. I 1984 kom det til Bramming byhistorisk arkiv, og siden blev det overdraget til Bramming Egnsmuseum. Da egnsmuseet åbnede i 1994, blev det udstillet her.
[redigér] Litteratur og film
Kai Lykke optræder i Carit Etlars roman Gjøngehøvdingen. I DRs tv-serie-udgave fra 1992 spiller Flemming Enevold rollen som Kaptajn Kai Lykke.
[redigér] Eksterne henvisninger
- [1] Om Kai Lykke (her stavet Cai) i Dansk Biografisk Leksikon
- Historien om Broksø Gods
- Brahetrolleborg

