Retsplejeloven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv. ved fogedretten, samt reglerne for politiets efterforskning af forbrydelser. Retsplejeloven indeholder også regler om aktindsigt i domme og andre domstolsafgørelser.
Den første grundlov fra 1849 indeholdt bestemmelser om, at retsplejen skulle adskilles fra forvaltningen, og at der så snart og så vidt som muligt gennemføres offentlighed og mundtlighed i hele retsplejen. Trods disse løfteparagraffer, blev retsplejeloven først vedtaget i 1916, og den trådte i kraft den 1. oktober 1919.
Siden 1919 er retsplejelove ændret et utal af gange, og det er efterhånden meget få bestemmelser, der er uændrede siden 1919.
Ændringerne gennemføres typisk på grundlag af forslag fra enten Strafferetsplejeudvalget for så vidt angår reglerne om politiets efterforskning af forbrydelser, herunder reglerne om anholdelse, varetægtsfængsling og betingelserne for at anvende de forskellige efterforskningsmidler (ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning etc.) eller Retsplejerådet for så vidt angår reglerne om retsvæsenets organisation og reglerne om domstolsbehandling af civile sager og straffesager.

