1. indokinesiske krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| 1. Indokinesiske krig | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
En fransk fremmedlegionær patruljerer i et kommunistisk kontrolleret område. Kampvognen er amerikansk. |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Styrke | |||||||
| 500,000 | Mindst 63,000, men anslået 100,000 - 950,000 | ||||||
| Tab | |||||||
| 94,581 døde 78,127 sårede 40,000 tilfangetagne |
300,000+ døde 500,000+ sårede 100,000 tilfangetagne |
||||||
Den første indokinesiske krig, også kendt som Den fransk-vietnamesiske krig, blev udkæmpet i Indokina fra 19. december 1946 til 1. august 1954 mellem tropper fra Den franske union, ledet af Frankrig, og Viet Minh, ledet af Ho Chi Minh. De fleste af kampene fandt sted i Nordvietnam (som franskmændene kaldte Tonkin), selv om konflikten foregik i hele Vietnam, og også spredte sig til nabolandene Laos og Cambodja.
Viet Minh startede et oprør mod det franske styre af Fransk Indokina. De første år var krigen et lavintensitets oprør, der hovedsagelig foregik i landområderne. Efter de kinesiske kommunister nåede Vietnams nordlige grænse i 1949, blev konflikten til en konventionel krig mellem to hære udstyret med moderne våben.
Efter syv års blodig konflikt blev franskmændene besejret ved Dien Bien Phu, hvor de blev angrebet af tropper under Vo Nguyen Giap. De franske styrker var i stand til at nedkæmpe adskillige stormangreb med massive tab, men direkte kinesisk støtte gav Vieth Minh adgang til tungt artilleri, skyttegrave og antiluftskyts der lukkede franskmændenes eneste flugtvej og forsyningslinje, landingsbanen. De franske tropper var hovedsagelig kolonitropper fra Marokko, Algier og andre afrikanske lande, og professionelle soldater, for at undgå at krigen blev upopulær på hjemmefronten.
I 1954 var krigen blevet upopulær hos den franske befolkning, men den politiske stagnation af Den fjerde republik betød at franskmændene ikke var istand til at trække sig fra krigen. Til at begynde med ville USA ikke blande sig i krigen, da de så det som en kolonikrig, men fra 1949 begyndte de at se det som en del af den kolde krig. Konsekvensen var at USA støttede frankrig politisk og økonomisk, og i 1954 betalte de 80% af de franske krigsomkostninger. Der var dog ikke væbnede amerikanske styrker involveret, hvilket skuffede franskmændene, der var blevet lovet luftstøtte og forsyninger til Dien Bien Phu fra amerikanske hangarskibe.
Efter krigen blev Vietnam delt ved Geneve Konferencen 21. juli 1954. Den nordlige del blev givet til Viet Minh, som den Demokratiske Republik Vietnam under Ho Chi Minh, mens den sydlige del blev Staten Vietnam under kejser Bảo Đại. Et år senere blev Bảo Đại afsat af sin premierminister, Ngô Đình Diệm, og landet ændrede navn til Republikken Vietnam. Diem nægtede at holde landsdækkende valg i 1956, som der ellers var lagt op til på Geneve Konferencen. Det førte til at krigen igen brød ud i 1959, som Den anden indokinesiske krig, eller Vietnamkrigen.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Vietnams historie |
|---|
|
Førkolonistisk Vietnam | Fransk Indokina | 1. indokinesiske krig | Slaget ved Dien Bien Phu | Vietnamkrigen | Nordvietnam | Sydvietnam | Vietnam | Ho Chi Minh |
| Se også: Andre indgange til historien |

