Thomas Quellinus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Quellinus (også Qvellinus), o. 1655-1710, Billedhugger, af en berømt Kunstnerslægt, var født i Antwerpen og Søn og Lærling af Billedhuggeren Arthur Q. (d. 1700). Han var allerede en anset Kunstner, da han sidst i 1680erne blev «indkaldt» til Danmark «til et Marmorarbejde» og ved kongl. Bevilling 1689 fritoges for alle borgerlige Skatter og Paalæg. Samtidig med at han her hjemme udfoldede en for den Tid storladen Virksomhed, havde han tillige Værksted -- og mange Elever, blandt dem den danske Just Wiedewelt -- i Lybek, hvor han bl. a. gjorde det mægtige Højalter i Mariekirken (ikke i Domkirken) og et Par pragtfulde Epitafier over lybekske Patriciere. 1699 fik han kongl. Stadfæstelse paa et i Kjøbenhavn mellem ham og hans Hustru oprettet Testamente, 1701 var han den ene af de 6 ansete Kunstnere her hjemme, som anholdt om Frederik IV’s Huld og Naade lige over for det af dem stiftede «Kunstnersocietet», den første svage Spire til det danske Kunstakademi, 1703 fik han Borgerskab i Kjøbenhavn som Billedhugger og s. A. kongl. Bevilling til at drive Handel med brabantske Kniplinger o. l.
Som Kunstner blev han meget betydelig sysselsat i Danmark. Af hans Arbejder maa nævnes: Feltherren Hans Schacks Gravmonument i Trinitatis Kirke, opsat 1689, Axel Urups, U. F. Gyldenløves og Cort Adelers i Frue Kirke, Niels Rosenkrantz’ (d. 1676) i Nicolai Kirke, Constantin Marselis’ i Aarhus Domkirke, Mindesmærkerne over Thomas Kingo i Slangerup og i Fravgde Kirke i Fyn, det pragtfulde Monument over Marcus Gjøe paa Herlufsholm. Ogsaa i Odense findes der Monumenter af Q. Endvidere gjorde han for den først langt senere (1725) afdøde Cai Lorents Brockdorff dennes storladne Monument i Nüchel Kirke ved Pløen (1709), som vel var hans sidste store Arbejde. 2 af de 5 Marmorbuster paa Christian Albrechts og Hertug Frederik IV’s Gravmæle i Slesvig Domkirke antages med Grund at være af Q. Det skjønne, gamle Højalter i Garnisonskirken i Kjøbenhavn er af Q. eller af Sturmberg; den prægtige Buste af Frederik III over Citadellet Frederikshavns ene Port er uden Tvivl støbt efter en af Q. efter nævnte Konges Død gjort Model. Ogsaa gjorde Q. Statuer til Frederiksborg Slotshave og andre Dekorationsarbejder. I tyske Kilder nævnes han i Egenskab af Christian Albrechts Hofbilledhugger som virksom paa Gottorp Slot. I Slutningen af sit Liv blev han Medlem af Lucas-Gildet i sin Fødeby. Mange af hans Arbejder her hjemme ere des værre gaaede til Grunde. -- Q. døde i Kjøbenhavni Slutningen af 1710. Hans efterlevende Enke, Anna Marie f. Cooques, drev i nogen Tid den ham forundte Handel med brabantske Kniplinger, men afstod den 1711 med kongl. Tilladelse.
[redigér] Yderligere læsning
- V. Thorlacius-Ussing, Billedhuggeren Thomas Quellinus, Kopenhagen 1926.
- Ders., Die Arbeiten der Künstlerfamilie Quellinus in den Herzogtümern und in Norddeutschland, in: Nordelbingen 6 (1927), S. 291-320
- Anne-Dore Ketelsen-Volkhardt, Thomas Quellinus und das "Staffage"-Epitaph, in: Dies., Schleswig-holsteinische Epitaphien des 16. und 17. Jahrhunderts. Neumünster: Wachholtz 1989 (in: Studien zur schleswig-holsteinischen Kunstgeschichte 15) ISBN 3-529-02515-1
[redigér] Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |

