Journalist
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En journalist er typisk en medarbejder ansat på redaktionen ved et massemedie eller arbejdende på egen hånd som freelancejournalist. Andre journalister beskæftiger sig med PR. Journalistens opgave er at indsamle, producere, prioritere og formidle information. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.
For tiden (2005) pågår en debat om, hvorvidt bloggere og borgerjournalister har status som journalister og dermed har ret til at beskytte deres kilder. Apple har vundet et søgsmål mod en blogger, der afslørede detaljer om et kommende Apple-produkt og dermed tvunget denne til at afsløre sine kilder.
Pressen sorterer under Statsministeriets resortområde, og Statsministeren er således "pressens minister"
Den mest prestigefyldte pris inden for journalistik i Danmark er Cavlingprisen, der uddeles én gang om året.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Etymologi
Ordet journalist er en afledning af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". Altså en person, der ajourfører de daglige optegnelser.
[redigér] Uddannelse
Journalist er ikke en beskyttet titel, og journalist er man i princippet, når man arbejder med journalistiske opgaver uanset baggrund.
Tidligere blev journalister uddannet i såkaldt mesterlære. I dag findes der i Danmark tre muligheder for at studere journalistik. Den ældste er Danmarks Journalisthøjskole i Århus. I 1990'erne blev det også muligt at studere journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter. SDU- og RUC-uddannelserne blev igangsat for at fremme den akademiske journalistik. Alle tre uddannelser underviser i vidensfag, reflektionsfag og håndværksfag. Der er nu åbnet mulighed for at tage en kandidatuddannelse i journalistik på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet.
[redigér] Journalistens arbejdsværktøjer
Journalistens opgave er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. I dagens mediebillede er en journalist ikke længere kun ansat ved aviser, men også ved radio, tv, internetmedier og i kommunikationsstillinger internt i virksomheder, institutioner eller foreninger. De formidlingsmæssige redskaber afhænger af den pågældende arbejdsplads. Indsamling af oplysninger sker dog i alle tilfælde med de journalistiske grunddiscipliner research og interview.
Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia.
[redigér] Journalistik og presseetik
Journalister har ideelt set en pligt til at referere loyalt og korrekt, når de formidler deres stof. Blandt andet derfor er de danske medier[1] underlagt Medieansvarsloven.
Inden for det journalistiske felt findes der dog en række områder, hvor de etiske grænser ikke kan defineres skarpt. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også situationer, hvor journalister selv er med til at konstruere de situationer, der beskrives.
- ↑ Medier, som falder uden for kategorien indenlandske periodiske skrifter, f.eks. en hjemmeside eller en blog, er ifølge Medieansvarslovens §8, stk. 1, kun omfattet af loven, hvis mediet frivilligt er anmeldt til Pressenævnet.

