Marte Meo
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marte Meo (Ved egen kraft) er en pædagogisk metode, der benytter sig af videooptagelser af samspillet mellem fx børn og voksne. Med udgangspunkt i optagelserne, analyseres interaktionen mellem personerne. Formålet er at skabe en udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne.
Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og kom til Danmark i 1994. I dag anvendes den i fx børneinstitutioner, sundhedsplejen, familier og skoler.
Marte Meo (latin "Ved egen kraft") er en en form for pædagogisk- og undervisningsmæssig vejledning.
Marte Meo blev udviklet af den hollandske undervisningsvejleder Maria Aarts i slutningen af 1970'erne og i de tidlige 1980'ere. Hun indså, at det er meget komplekst og besværligt at forklare og give indsigt omkring et barns problemer til forældre og andre pårørende, som ofte ikke forstår pædagogisk sprogbrug og har svært ved at identificere pædagogens iagtagelser i dagligdags situationer.
Maria Aarts udviklede en metode, hvor barnet og den voksne i helt almindelige situationer bliver filmet og optaget på videobånd for efterfølgende at blive brugt som oplæg for en diskussion. Ved hjælp af de optagede sekvenser kan styrker og svagheder hos både barnet og den voksnes lettere udpeges og genkendes; også af voksne uden forstand på pædagogiske fagudtryk. Videoklippene supplerer Marte Meo terapeutens iagtegelser, hvilket gerne skulle resultere i en mere optimistisk tilgang til opdragelsen og en bedre mulighed for at ruste den voksne til selv at finde sine egne løsninger fremover. Det vigtigste redskab for at nå disse mål er en forbedring af kommunikationen.
Efter at have praktiseret Marte Meo gennem mange år grundlage Maria Aarts Marte Meo organisationen i 1987.
Marte Meo tiltrækker sig stor opmærksomhed - ikke kun i Holland, men også i Skandinavien, Frankrig, Irland og Indien.

