Rottefængeren fra Hameln
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rottefængeren fra Hameln er et tysk sagn fra middelalderen som bla. er bevaret i brødrene Grimms tolkning fra 1816.
[redigér] Handling
Historien udspiller sig 1284 i byen Hameln som har fået en invasion af rotter. En mand som påstår at han er rottefænger tilbyder befolkningen sin hjælp. Rottefængeren lokker med sit fløjtespil rotterne ud i floden Weser. Rottene drukner, men han får ikke det betalt og forlader byen i vrede. Flere dager senere, vender han igen tilbage. Mens byens borgere er i kirken spiller han igen på sin fløjte og lokker byens børn ind i en grotte udenfor byen, hvor de forsvinder.
[redigér] Historie
Historien er kendt siden 1300-tallet. Rottene blev imidlertid ikke nævnt i historien før slutningen af 1500-tallet.
Man ved ikke hvilken hændelse, der kan være oprindelsen til sagnet, men det findes flere teorier. Børnene kan være kommet ud for en ulykke, måske druknet i floden Weser eller blevet begravet i et jordskred. De kan også været ramt af kolera eller pesten den sorte død og bortvist fra byen i et forsøg på at stoppe smitten. I dette tilfælde vil rottefængeren stå som et symbol for Manden med leen.
Historien om rottefængeren fra Hameln er sandsynligvis baseret på en virkelig hændelse. Den 26. juni 1284 i kirketiden lykkedes det en nyreligiøs folkeforfører (rottefængeren) at lokke 130 børn og unge mennesker fra byen Hameln ved Weserfloden i Tyskland med på et pilgrimstogt. Hele optoget forsvandt ud af byens østport og blev aldrig set siden. Agitatoren har formodentlig lovet børnene og de unge gode fremtidsudsigter i ukendte områder mod øst.
Koloniseringsteorien regnes i nutiden for det mest sandsynlige. Desuden viser den nyeste forskning, at der i slutningen af 1200. tallet blev etableret nye bysamfund befolket af tyskere i områder i Sudeterlandet, og Transsylvanien i det nuværende Rumænien.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Rottefængeren (kilde)
- Rottefængeren, Lars Lilholt
- Engelsk oversættelse af Robert Browning med illustrationer af Kate Greenaway, 1888
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

