Sankthans
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og eftersom man i nordisk tradition afholder højtider aftenen før, fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før Juledag.
Dagen fejres i mange nordeuropæiske lande, også i lande som England, Irland, Rusland og Frankrig dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Oprindelsen til sankthansaften - en hedensk fest
Ligesom juleaften menes sankthansaften også at være et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Man mener at kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne bl.a. høre Sankt Eligius i det 7. århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer.
| Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange. |
Det historiske belæg for, at Johannes Døberen skulle være født den 24. juni, er tvivlsomt, da man stort set ikke ved noget om dennes tidlige liv. Lukasevangeliet beretter om Johannes undfangelse 6 måneder før Jesus (se Luk 1,26), og herudfra er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden "opfandt" denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest.
[redigér] Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften
Sankthans mentes at have været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, med spil, dans og drikke.
Tidligere troede man at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både onde og gode. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er muligt at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder der var aktive på denne dag kunne holdes effektivt borte.
På denne tid mente man også at alle urter og kilder var særligt hellige, og det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på Frue Dag, 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl. a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse som skulle hænges op i det hellige træ.
Den dag i dag er der folk, som mener at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.
På bålet er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selvom bønder der afbrændte bål på denne aften ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af[1].
[redigér] Sankthansaften i dag
Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.
Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra syngespillet "Der var Engang". Shu-Bi-Dua udgav i 1980 sangen på en mere rytmisk, men knap så højtidelig melodi, som var meget populær de første år, men i dag er mange gået tilbage til Lange-Müllers musik til Drachmanns ord.
Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:
- "Regner det sankthansaften, da skal det regne 6 uger derefter."
- "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."
[redigér] Se også
- Mærkedag, højtid
- Sommersolhverv, lyse nætter
- Religion
- Advent, jul, juleaften, fastelavn, påske, pinse,
- Midsommervisen på Wikisource
[redigér] Litteratur og kunst om sankthans
- Adam Oehlenschläger: Sanct Hansaften-spil (i Digte, 1803)
- P.S. Krøyer: Sankt Hansblus 1906

