Forening
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
En forening er en organisation hvor medlemskabet er frivilligt. Det siges i spøg, at hvis tre danskere mødes, danner de en forening, hvilket er udtryk for en stærk foreningskultur.
Foreningsområdet er i udgangspunktet ureguleret i Danmark - stifterne og medlemmerne kan frit aftale sig frem til reglerne for, hvorledes alle forhold håndteres.
I Danmark er der en lang og omfattende tradition for at, især mænd, danner en forening sammen med den nærmeste vennekreds. Disse foreninger kaldes som ofte loger eller herreklubber og kan have alle mulige formål. Som regel er hovedformålet at holde sammen på vennerne gennem sociale arrangementer af forskellig karakter, ikke så sjældent udgør bordets glæder en del af kerneindholdet. At foreninger i Danmark er en stærkt forankret tradition ses blandt andet i de mange herreklubber som oven i købet går et skridt videre og organiserer sig i landsorganisationen af danske herreklubber. Dette er med til at knytte sociale bånd på kryds og tværs af landet, og bidrager til at holde liv i traditionen for et aktivt foreningsliv.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Foreningsfrihed
I Danmark er der foreningsfrihed - grundloven fastsætter i § 78, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Den citerede paragraf omhandler adgangen til at stifte (og melde sig ind i) foreninger.
I visse foreninger er der pligt til medlemskab. Hvis man f.eks. køber et parcelhus, kan der være tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen for det pågældende område. Eksklusivaftaler, som forpligter de ansatte på en arbejsplads til medlemskab af en bestemt fagforening, er ifølge lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet ulovlige. Se foreningsfrihedsloven.
En ejendom, som er udstykket i ejerlejligheder, skal have en ejerforening, som indehaverne af ejerlejlighederne automatisk er medlem af. Ejerforeningen er - trods navnet - ikke en forening i egentlig forstand, men et administrativt organ.
[redigér] Foreningssædvaner
Selv om foreningsområdet i vidt omfang hviler på aftalelovens adgang til frit at indrette sig, er der en række sædvaner, som kendetegner de fleste foreninger.
[redigér] Vedtægt
Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for foreningen, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende:
- Navn
- Beliggenhed
- Formål
- Betingelser for medlemsskab - hvem, hvordan, kontingent,
- Eksklusion
- Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv
- Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde
- Hvem tegner foreningen udadtil
- Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv
- Ændring af foreningen
- Regler for opløsning - hvordan, fordeling af formuen efter opløsning, osv
[redigér] Generalforsamling
Den øverste myndighed vil i reglen være en generalforsamling, (eller lignende højeste myndighed) hvor alle medlemmer eller delegerede kan deltage og stemme. Her vil alle medlemmer som udgangspunkt have én stemme hver. Er der tale om en grundejerforening, ejerforening eller lignende, vil der dog oftest kun være en stemme per grund, ejendom eller lejlighed, selv om der deltager to eller flere beboere fra ejendommen.
[redigér] Bestyrelse
Ledelsen varetages - mellem generalforsamlinger - af en valgt bestyrelse.
[redigér] Et udpluk af foreninger i Danmark
I Danmark findes et hav af foreninger. En del af dem er samlet i Dansk Ungdoms Fællesråd, Danmarks Idræts-Forbund (http://www.dif.dk/) eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (http://www.dgi.dk/).
Herunder findes nogle lister med andre foreninger:
- Interesseorganisationer:
- Hobby:
- Dansk Patchwork Forening
- Håbefulde Unge Forfattere
- Politiske organisationer:
- Faglige sammenslutninger:
- Herreklubber / Loger:
- Logen
- S.K.U.M. international
| Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
[redigér] Kilder/henvisninger
Ole Hasselbalch, Foreningsret, 3. udgave 2001
| Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet. |
- http://www.familieadvokaten.dk/ - emne 950 omhandler foreninger og foreningsretlige principper.
[redigér] Se også
- Projekt, Møde, Bureaukrati, Organisation

