Vidkun Quisling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vidkun Abraham Lauritz Quisling (1887-1945) var en norsk politiker og officer.
Han var søn af præsten og den kendte genealog Jon Lauritz Qvisling, og begge hans forældre tilhørte nogle af de ældste og fineste familier i Telemark.
Quisling fik afgangseksamen fra Krigsskolen som bedste kandidat nogen sinde og blev major i den norske hær. Han arbejdede med humanitær hjælp i Rusland under Fridtjof Nansen og var norsk diplomat i Moskva, hvorfra han vendte hjem med en meget anti-kommunistisk indstilling. Han var forsvarsminister 1931-33 i en Bondepartiregering.
Vidkun Quisling grundlagde i 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling (NS), som dog spillede en betydningsløs rolle inden krigen. Ved den tyske invasion den 9. april 1940 forsøgte han et statskup, men måtte trække sig efter tysk pres til fordel for det af Højesteret udnævnte Administrasjonsrådet. 1. februar 1942 blev han med tysk godkendelse ministerpræsident for en regering bestående af NS-medlemmer. Quislings og partiets forsøg på at nazificere Norge led dog totalt skibbrud på grund af folkelig modstand. Han blev efter krigen dømt for landsforræderi og henrettet ved skydning den 24. oktober 1945.
Quisling er blevet international betegnelse for en person, der går fjendens ærinde i et besat land (kollaboratør, værnemager).
I Danmark blev der under krigen præget én- og toører af meget billigt metal. Folkeviddet betegnede énøren som en usling, mens toøren blev benævnt quisling. Begrundelsen var, at der gik to uslinge på én quisling.

