Danske kanonbåde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danske kanonbåde tager briggen Turbulent den 9. juni 1808
Danske kanonbåde tager briggen Turbulent den 9. juni 1808

De første danske kanonbåde var joller, bevæbnet med en enkelt eller to kanoner, og beregnet til forsvar af havne, især Flådens leje i København. Under krigen med England 1807-14, også kaldet kanonbådskrigen, blev der igangsat et omfattende byggeprogram. De store skibe var væk (taget af englænderne), og der var hverken tid eller materialer nok til et bygge en ny flåde af store skibe. I stedet blev der bygget omkring 200 kanonbåde, fordelt på to typer, kanonchalupper med 76 mand ombord, og bevæbnet med 1-2 kanoner, og kanonjoller med 24 mands besætning, og armeret med en enkelt kanon. Begge typer var baseret på tegninger, lavet af den svenske skibskonstruktør Henrik af Chapman i 1760'erne. Kanonerne var typisk 18 eller 24 pund.

Kanonbådene gjorde tjeneste i de indre farvande (Kattegat og Bælterne), samt i den norske skærgård. De første chalupper var typisk opkaldt efter byer (Faaborg, Rødbye, Jægerborg osv.), men da produktionen eskalerede, fik de fleste blot et nummer.

Efter fredsslutningen blev de fleste overlevende både hurtigt udrangeret. Et antal kanonjoller og chalupper, der var stationeret i norske farvande, indgik i den norske flåde i 1814.

Der blev bygget en serie efternølere efter krigen, i alt 11 kanonchalupper, der blev nummereret i spredt fægtning:

  • Kanonchalup Nr. 39 (1825-1867)
  • Kanonchalup Nr. 41 (1825-1867)
  • Kanonchalup Nr. 43 (1825-)
  • Kanonchalup Nr. 45 (1825-)
  • Kanonchalup Nr. 47 (1825-)
  • Kanonchalup Nr. 49 (1825-)
  • Kanonchalup Nr. 12 (1826-)
  • Kanonchalup Nr. 24 (1826-1864)
  • Kanonchalup Nr. 32 (1826-)
  • Kanonchalup Nr. 21 (1833-1867)
  • Kanonchalup Nr. 22 (1833-1867)

Indholdsfortegnelse

[redigér] Bombekanonjoller og bombekanonchalupper

I 1820'erne blev erfaringerne fra kanonbådskrigen gennemgået af en sømilitær komite, og det blev besluttet at bygge en ny serie skibe, på 17 bombekanonjoller og 23 noget større bombekanonchalupper. De afveg fra deres forgængere med hensyn til armering, idet de blev forsynet med en kraftig granatkanon, udviklet af franskmanden Paixham, med en projektilvægt på 60 pund.

Efter den første Slesvigske krig overtog Marinen en række kanonchalupper, bygget i Holsten til den Slesvig-Holstenske flåde. De havde en længde på 20 til 24 meter og var typisk armeret med to kanoner.

[redigér] Hjul- og skruekanonbåde

I den danske marine var der fra starten ikke speciel interesse for at anvende dampskibe til krigsbrug. På grund af hjulskovlenes placering på siden af skroget var de sårbare, og man forestillede sig, at de i stedet skulle bruges til bugsering af sejlskibene og til troppetransport og kurertjeneste. Hvis behovet opstod, ville marinen overtage statslige og private dampere til formålet, i stedet for at bygge selv. Kong Frederik 6. foranledigede, at marinen fik sit første dampskib Kiel, købt i England 1824. Kiel havde ingen armering og fungerede ikke som krigsskib, men som kongeskib.

[redigér] Hjuldampskibe indkøbt til Marinen

Det første danske krigsskib, der var bygget af jern, var Hjuldamperen Ægir, bygget i London. Ægir kom til Danmark i 1841 og var i perioden 1842-56 ofte anvendt af kongefamilien på kortere rejser.

Derpå fulgte Hjuldampskibet Hekla i 1842. Hekla var større end Ægir og havde langt kraftigere kanonbevæbning. Hekla var krigsudrustet og deltog i begge Slesvigske krige.

Hjuldampskibet Geiser fra 1844 lå i størrelse og bevæbning tæt på Hekla, men var specielt, fordi det var det første af Flådens dampskibe, der var bygget i Danmark (Orlogsværftet på Nyholm).

Hjuldampskibet Ganges blev købt i 1845 i Indien til brug for den første Galathea-ekspedition. Ganges deltog i udforskningen og koloniseringen af Nicobarerne, og blev solgt, da koloniseringen blev opgivet i 1848.

Hjuldampskibet Holger Danske var under bygning som ruteskib i England, men kontrakten blev overtaget af Marinen og resultatet blev en velarmeret kanonbåd, der gjorde tjeneste i begge slesvigske krige.

[redigér] Hjuldampskibe anvendt i De Slesvigske Krige

Hjuldampskibet Hertha var bygget i 1844 til toldvæsenet. Det var krigsudrustet i begge krige.

Hjuldampskibet Slesvig blev bygget i 1845 til postvæsenet. Det var krigsudrustet 1848-50 og blev i perioden 1856-1879 benyttet som kongeskib, før det igen tjente i Marinen i årene 1884-93.

Hjuldampskibet Skirner fra 1847 var bygget på Orlogsværftet. I årene 1850-63 gjorde det tjeneste som postbåd på ruten Korsør-Kiel.

Hjuldampskibet Eideren ankom fra England i 1849 til postvæsenet. Det var krigsudrustet og udlånt til Marinen i 1849-51.

[redigér] Skruekanonbåde

Marinens første skruekanonbåd var den tidligere holstenske kanonbåd Von der Tann, bygget Holsten og i tysk tjeneste 1849-52. Som de øvrige holstenske krigsskibe blev den overgivet til Danmark og fik navnet Støren. Den gjorde tjeneste til 1861.

I 1859 byggede Orlogsværftet Skruekanonbåd Nr. 1, der var større og hurtigere end Støren.

organisation