Depression

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler psykisk depression. Opslagsordet har også anden betydning, se Depression (økonomi).


I psykologien har depression flere betydninger:

  • Som et personlighedstræk i visse trækteorier, f.eks. i NEO PI-R er personlighedsdimensionen "depression" en såkaldt facet af det overordnende karaktertræk "neuroticisme".
  • En forbigående tilstand med nedtrykt humør, der er så kort at den ikke er egentligt sygelig.
  • En egentlig sygdom.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Depression som sygdom

Som en psykisk sygdom depression er en sygdom som viser sig på forskellig måde. WHO har opstillet kriterier om dette, og man kan derfor tale om en vis global enighed om sygdommens diagnostik. I Danmark er diagnosesystemet ICD-10 ofte anvendt om psykiske lidelser. Følgende symptomer kan være tegn på depression:

  • Madlede
  • Manglende sexlyst
  • Forstyrret søvn
  • Nedtrykthed
  • manglende initiativ.
  • Småopgaver virker helt uoverskuelige

Andre symptomer kan være

  • nedsat selvtillid og selvfølelse
  • selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  • tanker om død eller selvmord
  • tænke- og koncentrationsbesvær
  • agitation eller hæmning
  • appetit- og vægtændring
  • tanker om selvmord

Mange depressive oplever den ramte et meget nedtrykt humør, føler livet er meningsløst og ser ofte ikke nogen vej ud af det mørke, vedkommende befinder sig i. Depression kan resultere i manglende trang til at foretage sig noget og måske ligefrem selvmordstanker. Man skelner mellem endogen depression (indefra kommende), som optræder uafhængigt af ydre påvirkning, og reaktiv depression, der er en reaktion på ydre påvirkning. Denne skelnen er der dog en vis diskussion om i fagkredse i disse år. Depression kan skyldes en kombination af flere ting, hvoraf nogle kunne være:

  • Stress og pres
  • Ringe selvtillid
  • Medfødt sårbarhed.
  • Hvis man føler mange (vigtige) ting mislykkes for en

Konsekvenserne af depressioner er meget forskellige. For nogle går det over på kort tid, for andre på lang tid, og i nogle uheldige tilfælde ender det med selvmord. Folk tackler også depression forskelligt. Nogle arbejder med sig selv, og får det til at forsvinde uden hjælp. Andre må søge hjælp hos en læge eller psykolog.

Depression er en folkesygdom, idet den før eller siden rammer op til 20% af befolkningen. Kvinder rammes i større udstrækning end mænd. Det amerikanske National Institute of Health anslår at alle depressive sygdomme koster 44 milliarder amerikanske dollars.[1]

Depressioner er ofte tema i kunst.

[redigér] Behandling

Depression kan behandles med medicin, såkaldt antidepressive midler (bl.a. lykkepiller), elektrochok eller med psykoterapi. Ved den såkaldte vinterdepression har lysterapi været anvendt med godt resultat i mange tilfælde.[2] En sjælden behandling er med en hjernepacemaker der elektrisk stimulerer et bestemt område i hjernen (omkring Brodmann-område 25).[3] En sådan behandling kræver hjernekirurgi.

Der tjenes mange penge på medicin mod depression, og disse pengeinteresser har påvirket debatten om sygdommen og dens helbredelse, samtidig melder mange patienter, at de føler at moderne medicin hjælper og har færre bivirkninger end ældre medicintyper. Betegnelsen "lykkepiller" er opfundet af populærpressen. Udtrykket er misvisende fordi pillernes effekt ikke er "lykke" men derimod et almindelig og normalt stemningsleje. Der findes andre medicintyper end lykkepiller, som har god effekt også. Den psykologiske behandling som omtales som kognitive terapi kan have god effekt ved at søge at påvirke såkaldte "automatisk tanker".

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

[redigér] Noter

  1. Joseph Carey (redaktør), Brain Facts. A Primer on the Brain and Nervous System, Society for Neuroscience, 2005.
  2. M. Terman, J. S. Terman, F. M. Quitkin, P. J. McGrath, J. W. Stewart, B. Rafferty, "Light therapy for seasonal affective disorder. A review of efficacy", Neuropsychopharmacology, 2(1):1–22, marts 1989.
  3. Helen S. Mayberg og andre, "Deep Brain Stimulation for Treatment-Resistant Depression", Neuron, 45:651–660, marts 2005
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


organisation