Sojuz 1
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sojuz 1 var en en del (Russisk: Союз 1, Forening 1) var en del af Sovjetunionens rumprogram og blev sendt i kredsløb 23. april 1967 men en enkelt kosmonaut ombord, Oberst Vladimir Mikhailovich Kamarov som døde da rumskibet styrtede ned under tilbagevendenen til jorden. Dødsfaldet var det første i rumflyvningens historie. Idet Sojuz 1 blev sendt op kl. 03:35 lokal tid var det også den første natopsendelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Missionens højdepunkter
Det var oprindeligt planlagt at opsende endnu en sojuz rumkapsel på den følgende dag med de tre kosmonauter Valery Fyodorovich Bykovsky, Yevgeny Vassilyevich Khrunov og Aleksei Stanislavovich Yeliseyev, to af hvem der skulle have fortaget den første rumvandring over til Sojuz 1.
Problemerne begyndte kort efter opsendelsen da et solpanel på Sojuz 1 ikke blev foldet ud, hvilket førte til tab af strømforsyning for rumkapslens systemer. Yderligere problemer med detektorerne til orienterin af rumskibet komplicerded manøvrering af kapslen. I det 13. kredsløb var det automatiske stabiliseringssystem fuldstændig dødt og det manuelle system var kun delvist fungerende. På dette tidspunkt blev misionsmålet for Sojuz 2 ændret så mandskabet i stedet forberedte sig på at reperere solpanelerne på Sojuz 1. Kraftig regn på Baikonur umuliggjorde angiveligt opsendelsen. Nogle mener dog at opsendelsen i realiteten blev afblæst på grund af alvorligheden af problemerne om bord på Sojuz 1.
Som et resultat af Komarovs 13. kredsløbsrapport begyndtes forberedelser på jorden på at afbryde missionen og forsøge at bringe kapslen tilbage til jorden sikkert. Valentina, Komarovs kone og mor til deres to børn blev bragt ind og sad ved en konsol i få øjeblikke. Vladimir Komarov, som var blevet syg af kapslens voldsomme rystelser, formåede at forblive fattet og fik sagt farvel til sin kone.
Efter 18 kredsløb om jorden affurede Sojuz 1 sine bremseraketter og forlod kredsløb da den var over USSR, piloten havde dog ringe kontrol over kapslen. Til trods for alle de tekniske problemer indtil dette tidspunk kunne Komarov muligvis stadig have landet sikkert, men den primære faldskærm foldede sig ikke ud pga. problemer med en trykmåler, og den manuelt udløste reserve-skærm blev ikke foldet korrekt ud. Dette medførte at kapslen faldt mod jorden uden bremsekraft ved en hastighed på ca 650 km/t. Store bremseraketter skulle have været udløst for at bremse kapslen yderligere, men i stedet eksploderede kapslen i et flammehav da den ramte jorden. Lokale landmænd prøvede at slukke ilden men Komarov må have være blevet slået ihjel af nedslaget.
Ifølge nogle rapporten forbandede Komarov enginørerne og mandskabet på jorden mens han faldt[1]. En inspektion af den andet Sojuz rumkapsel, Sojuz 2, viste at den havde det samme problem med faldskærmen hvilket ville have dødsdømt samtlige kosmonauter på de to missioner, hvis begge havde været opsendt. Det oprindelige mål med Sojuz 1 og 2 blev senere udført af Sojuz 4 og 5.
Komarov fik en statsbegravelse og blev begravet i Kremlin Wall Necropolis på den røde plads i Moskva. Nogle rapporter antyder at hans kontaktpersonale på jorden fortalte ham at han ville modtage denne ære under hans fatale indflyvning.
[redigér] Konsekvenser af de tekniske problemer
Ulige andre bemanded rumfly fra sin tid blev Sojuz kapslerne aldrig fløjet successfuldt i ubemandet tilstand, alle tidligere flyvninger havde vist problemer. Yuri Gagarin var reservepilot for Sojus 1 og var klar over designproblmermen og presset fra politbureauet for at få gennemført flyvningen. Han forsøgte at få skubbet sat Komarov af flyvningen så han selv skulle sættes i spil fordi han vidste at den sovjetiske ledelse ikke ville risikere hans liv som national helt.
Få uger før opsendelsen skull Komarov have sag, "Hvis jeg ikke kommer med på flyvningen så vil de sende en reservepilot. Det er [Yuri] og han vil så dø i stedet for mig."
Før opsendelsen skulle Sojuz 1 enginiørerne have indberettet 200 designfejl til partiets leder, men deres bekymringer blev omstødt af politisk pres for at opnå en serie rum-bedrifter til at markere Lenins fødselsdag[2]. Det står ikke klart hvor meget af dette pres som var forudsaget af ønsket om at slå USA i rumkapløbet ved at sætte den første mand på månen, eller for at udnytte de nylige problemer med den amerikanske Apollo 1 katastrofe. Tragedien med Sojuz 1 forsinkede opsendelsen af Sojuz 2 og 3 indtil 25. oktober 1968. Denne 18 måneders pause sammen med eksplosionen af den ubemanded N-1 raket 3. juli 1969 ødelagde de sovjetiske planer om at sætte den første mand på månen.
Et meget forbedre Sojuz program opstod af de 18 måneders pause, på mange måder lig de forbedringer som blev implementeret i Apollo projektet efter Apollo 1 tragedien. Selvom Sojuz programmet ikke nåede månen blev projektet omdifineret til at være et rumstationsprogram.
[redigér] Besætning
- Vladimir Komarov (anden rumflyvning)
[redigér] Kilder
- ↑ Encyclopedia Astronautica: Soyuz 1
- ↑ http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/april/24/newsid_2523000/2523019.stm
[redigér] Eksterne henvisniger

