Mosasaur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Mosasaurs ?
Bevaringsstatus: Kendes kun fra fossiler
En Tylosaur
En Tylosaur
Videnskabelig klassifikation
Rige: dyr
Række: rygstrengsdyr
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse: Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Orden: Squamata
Underorden: Lacertilia
Familie: Mosasauridae
underfamilier
Halisaurinae
Mosasaurinae
Plioplatecarpinae
Tylosaurinae
En Tylosaur rekonstruktion.
En Tylosaur rekonstruktion.

Mosasaur (Mosasauridae fra Latin Mosa der betyder 'Meuse'-floden i Nederland græsk sauros der betyder 'firben') var slangelignende havlevende firben - og dermed krybdyr. Det første Mosasaur fossil blev opdaget i Meuse-floden omkring 1780. Disse kødædende havrovdyr bliver betragtet som at være tæt beslægtet med slanger, pga. af omfattende anatomiske ligheder i kæbe og kranie. [1]

Mosasaurer var ikke dinosaurer, men lepidosaurer, krybdyr med overlappende skæl. Disse rovdyr udviklede sig fra semi-akvatiske slanger og øgler kendt som aigialosaurer, tæt beslægtet med de moderne varaner, i den tidlige kridttid. Gennem de sidste 20 millioner år af kridttiden, med uddøen af de sidste ichthyosaurer og tilbagegangen af kirdttids plesiosaurerne og pliosaurerne, blev mosasaurerne de dominerenede rovdyr.

Kendte slægter omfatter Clidastes, Mosasaurus, Prognathodon, Globidens, Plotosaurus, Plesiotylosaurus, Carinodens, Dallasaurus, Igdamanosaurus, Halisaurus, Tylosaurus, Platecarpus, Selmasaurus, Plioplatecarpus, Amphekepubis, Goronyosaurus, Liodon, Moanasaurus, Pluridens, Lakumasaurus, Yaguarasaurus, Eonatator, Hainosaurus, Tethysaurus, Angolasaurus, Kourisodon and Russellosaurus.

[redigér] Beskrivelse

Mosasaur kranie Oxford University Museum of Natural History.
Mosasaur kranie Oxford University Museum of Natural History.

Mosasaurer trak vejret og var stærke svømmere som var godt tilpassede til livet i det lave varme kystnære havvand som der var meget af i kridttiden. Mosasaurer var så veltilpassede at de fødte levende unger i stedet for at skulle på land for at lægge æg ligesom skildpadder.

Den mindste kendt mosasaur var Carinodens belgicus, som var omkring 3 til 3,5 m lang og som sikkert levede i lavt vand nær kysten, hvor den knuste og spiste snegle og søpindsvin med sine tænder. Større mosasaurer var typisk op til 17 meter lange. Hainosaurus har rekorden på 17,5 meter.

Mosasaurer havde en kropsform som lignede moderne varaner, men som var mere langstrakte strømlignede til at svømme. Deres haler var brede og blev anvendt til fremdrift. Deres svømmemetode var sandsynligvis ligesom dagens havål og havslanger. Mosasaurer har sikkert ligget på lur i stedet for at jage sit bytte.

Mosasaur havde løse kæber og fleksible kranier ligesom slanger og kunne derfor sluge deres byttedyr hele. Et skelet fra en Tylosaurus proriger fra South Dakota havde bl.a. rester fra dykkende havfugle (Hesperornis), en hav benfisk, muligvis en haj og en anden mindre mosasaur (Clidastes). Der er fundet Mosasaurben med ikilede hajtænder.

I Danmark er der indtil videre kun fundet Mosasaurtænder.

[redigér] Kilder/referencer

  1. Lee, 1997, "The phylogeny of varanoid lizards and the affinities of snakes," in Phil. Trans. R. Soc. Lond. B 352: 53-91.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
organisation