Slaget ved Rorke's Drift
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Slaget ved Rorke's Drift | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Zulukrigen | |||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Storbritannien | Zuluer | ||||||
| Ledere | |||||||
| John Chard Gonville Bromhead |
Prins Dabulamanzi | ||||||
| Styrke | |||||||
| 139 mand | 4,000 - 5,000 mand | ||||||
| Tab | |||||||
| 17 dræbte 15 sårede |
450 fundet døde efter slaget. Det menes at hundreder flere var dræbt (2000+). | ||||||
Rorke's Drift var en missionsstation i Natal i Sydafrika. Den lå ved et naturligt vadested (drift) i Buffalo-floden. Forsvaret af Rorke's Drift 22.-23. januar 1879, under Zulukrigen, foregik i forlængelse af den totale udslettelse af en britisk hærenhed i slaget ved Isandlwana tidligere samme dag. Ved Rorke's Drift holdt 139 britiske soldater stand mod et indædt angreb fra en hær på 5-6,000 zuluer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optakten
Klokken 14:00 om eftermiddagen den 22. januar forlod major Spalding missionsstationen, for at fastslå hvor 1. kompagni, 24. fodregiment var. Kompagniet skulle have været fremme to dage tidligere. Han vidste endnu intet om det katastrofale nederlag ved Isandlwana tidligere samme dag. Løjtnant John Chard fra Royal Engineers red samtidig ned til vadestedet, for at se hvordan arbejdet dér gik. Omkring klokken 15:30 kom to officerer og deres tropper fra Natal Native Kontingent, der var lokale hjælpetropper, til vadestedet. De kunne fortælle om nederlaget ved Isandlwana, og at den ene fløj af et zuluregiment var på vej mod missionsstationen. De tre officerer ved stationen, løjtnant Chard, løjtnant Bromhead og assisterende kommisær Dalton besluttede at holde stand.
Den angribende zulu-styrke var klart numerisk overlegen. De var ikke blandt de tropper der havde lidt svære tab ved Isandlwana, og mange var udrustet med skydevåben, selvom det var forældede musketter, der var de britiske våben underlegne.
Da de britiske officerer havde besluttet at blive og kæmpe, satte de deres lille styrke til at forberede forsvaret. Kasser og sække fra stationens depot blev brugt til at oprette en lav mur om stationen, og de omkringliggende huse. Linjen blev således ganske lang, og Chard beordrede derfor en sekundær linje bygget i midten af stillingen, der gjorde det muligt at trække sig tilbage. Bygningerne blev også befæstet. Improviserede skydeskår blev lavet i murene, og dørene blev barrikaderet med møbler.
[redigér] Slaget
Klokken 16:00 kom den svenske kirurg Otto Witt, der drev missionsstationen, samt pastor George Smith løbende ned ad Oscarberg, en bakke med udsigt til vadestedet. De kunne fortælle at zuluerne var ved at krydse floden, og ikke var mere end fem minutter væk. Da zuluerne var et minut borte flygtede de lokale hjælpetropper, sammen med deres officerer. Nogle britiske soldater blev så vrede over svigtet at de affyrede deres våben efter de flygtende, og Korporal Bill Anderson blev dræbt af et skud i hovedet.
Nu var den forsvarende styrke pludselig reduceret til halvdelen - 140 mand, ud af hvilke kun 80 udgjorde en sammentømret enhed. Chard indså øjeblikkelig at han måtte formindske omkredsen af det forsvarede område, og gav ordre til at bygge en ny linje af kasser og sække, der skar det forsvarede område over i to. Menig Frederick Hitch der var udkig på depotbygningen rapporterede nu at en kolonne på 4-6000 zuluer nærmede sig. Angrebet startede da 600 zuluer angreb den sydlige mur, mellem depotet og hospitalet. Sergent Henry Gallagher råbte "Here they come, as thick as grass and as black as thunder!" (Her kommer de, så tæt som græs og så sorte som torden!).
Da zuluerne var godt 500 meter fra muren åbnede de britiske tropper ild, og en jævn ildsafgivelse stoppede angrebet. Nogle få angribere søgte dækning, mens resten trak rundt om murene. Samtidig angreb en stor styrke hospitalet og den vestlige mur, og forsvarerne var snart involveret i nærkamp med angriberne. Muren var bygget for højt til at zuluerne kunne komme over den, og istedet knælede de ved muren, og forsøgte at stikke briterne med spyd igennem huller i muren. Nogle steder klatrede zulukrigere over muren oven på andres kroppe, men de blev stoppet med bajonetter.
Zulukrigere med musketter var klatret op på Oscarberg, og kunne derfra skyde ind i befæstningen. Flere briter blev såret eller dræbt af skuddene.
Klokken 18:00 trak Chard sine tropper tilbage fra den vestlige ydermur til en linje af barrikader i gårdspladsen mellem bygningerne, og briterne begyndte at rømme hospitalsbygningen. Inde i hospitalsbygningen var der nu kampe fra rum til rum. Menig John Williams og og flere andre menige reddede adskillige patienter ved at hakke hul i en af murene, så de kunne komme i sikkerhed, og forsvarede dem mod de angribende zuluer. Patienter der ikke blev reddet ud af bygningen blev dræbt.
Da hospitalet nu var evakueret var forsvarslinjen blevet forkortet. Da natten faldt på tog zuluernes angreb til i intensitet. Snart måtte også den østligste del af befæstningen evakueres, og snart var de resterende mænd samlet rundt om depotet. Angrebene fortsatte det meste af natten, men klokken 2:00 ophørte de direkte angreb, og blev afløst af en konstant beskydning. Det fortsatte til klokken 4:00.
Chard havde mistet 15 mand, havde otte kritisk sårede, og stort set alle mand havde en eller anden form for sår. De havde kæmpet i 10 timer, og var alle udmattede. De var også ved at løbe tør for ammunition.
Da det blev lyst kunne briterne se at zuluerne var væk. Der lå kun dynger af døde. Patruljer blev sendt ud for at undersøge slagmarken og lede efter overlevende. Klokken 7:00 dukkede en styrke af zuluer pludselig op, og briterne bemandede igen deres stillinger, men de blev ikke angrebet. Zuluerne var udmattede. De havde marcheret seks dage før slaget, og havde formodentlig ikke spist i to dage. De havde hundreder af sårede, og var flere dagsmarcher fra forsyninger. Zulustyrken drog bort.
Klokken 8:00 ankom Lord Chelmsford med sin styrke. Slaget var slut. 11 soldater blev belønnet med Viktoriakorset for deres mod.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne links
| Zulukrigen 1879 | |
|---|---|
|
Slag: |
Slaget ved Isandlwana | Slaget ved Rorke's Drift | Slaget ved Intombe | Slaget ved Hlobane | Slaget ved Kambula | Slaget ved Gingindlovu | Slaget ved Eshowe | Slaget ved Ulundi |
|
Personer: |
Zulukongen Cetshwayo | Lord Chelmsford | Henry Pulleine | Evelyn Wood | Anthony Durnford | John Chard |
| Se også: Andre indgange til historien | |

