Albanien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Feja ë Shqiptarit është Shqiptaria (Albansk: den albanske religion er albanisme (udtalelse fra 1800-tallet, ikke egentligt motto, som jævnligt citeres). På engelsk: The religion of the Albanians is Albanism. | |||||
| Nationalmelodi: Hymni I Flamurit | |||||
| Hovedstad | Tirana 41°20′ N 19°48′ E |
||||
| Største by | Tirana | ||||
| Officielle sprog | Albansk | ||||
| Regeringsform
•Præsident
•Premierminister |
opstående demokrati – Republik •Alfred Moisiu •Sali Berisha |
||||
| Uafhængighed Fra det Ottomanske Rige |
28. november 1912 | ||||
| Areal • Total • Vand (%) |
28.748 km² (nr. 139) 4.7 |
||||
| Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
3.563.112 (nr. 126) 123/km² (nr. 63) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 48,8 mia. kr. (nr. 107) 27.000 kr. (nr. 100) |
||||
| Valuta | Lek (ALL) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
CET (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
| Internetdomæne | .al | ||||
| Telefonkode | +355 |
||||
| Kendingsbogstaver (bil) | AL | ||||
| Luftfartøjsregistreringskode | ZA | ||||
| - | |||||
Republikken Albanien er et land i det sydøstlige Europa. Det har grænse med Serbien i nord, Montenegro mod nordvest, Makedonien i øst og Grækenland i syd. Kystlinjen vest for landet udgøres af Adriaterhavet og det Ioniske Hav mod sydvest.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Fra 2. - 4. årh var området en del af Romerriget. De følgende 1000 år var det en del af det græsksprogede Østromerrige. Skanderbeg, der senere er blevet udråbt som Albaniens nationalhelt, holdt tyrkerne stangen til sin død. Derefter kom omkring 500 års tyrkisk dominans, som først ophørte med Balkankrigene og Albaniens selvstændighed i 1912.
Efter den 1. Balkankrig erklærede Albanien sig i 1912 uafhængig fra det ottomanske rige. Situationen i landet var dog fortsat turbulent. Under 2. verdenskrig var landet besat af Italien, men havde en primært kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, som overtog magten, da italienerne forlod landet.
Indtil 1990, fem år efter Hoxhas død, var Albanien en meget isoleret stat.
Et flerpartisystem er ved at blive stabiliseret, men landet er præget af meget alvorlige økonomiske problemer, idet der mangler investeringer, og der er problemer med infrastruktur og elektricitetsforsyning. Desuden er der en del korruption, en stor 'sort' økonomi og en omfattende organiseret kriminalitet. Forskellige tiltag der sigtede på at bekæmpe disse problemer er indtil nu 2005 kun lykkedes delvist.
I 1997 udbrød der væbnet oprør og militærets våbenlagre blev plyndret. Anledningen var at flere foretagender der havde arrangeret pyramideforetagender var kollapset og mange albanere havde mistet deres sparepenge. En NATO-styrke under italiensk ledelse - og med deltagelse fra flere lande, bl.a. Danmark - blev indsat for at sikre ro og orden. Præsident Sali Berisha blev tvunget til at træde tilbage og inden da til at løslade den fremtrædende socialistiske leder Fatos Nano. Efter parlamentsvalget kom Socialisterne til magten.
I september 1998 blev der begået et attentat mod en fremtrædende demokratisk politiker Azem Hajdari, hvorpå der udbrød uroligheder. Fatos Nano flygtede til udlandet og blev erstattet af en anden socialistisk leder Pandeli Majko.
I 1998-1999 modtog man et stort antal flygninge fra Kosovo.
Albanien søger om optagelse i NATO og i EU og støtter USA militært i Afghanistan og Irak. EU, Verdensbanken m.fl. har i de senere år kritiseret de mange problemer, men ser relativt optimistisk på udviklingen, således har EU i slutningen af 2005 besluttet at samarbejde med Albanien på et højere niveau end hidtil.
Siden Hoxha-styrets sammenbrud har Albanien været ledet af Demokraterne under Sali Berisha, Socialisterne m.fl. sidst under Fatos Nano og fra parlamentsvalget i 2005 igen af Demokraterne m.fl. under Sali Berisha. Socialisternes nederlag har ført til at Fatos Nano er trådt tilbage som partiformand og erstattet med Tirana's borgmester Edi Rama, tidligere minister i en socialistisk ledet regering. Pandeli Majko blev samtidig valgt som ny generalsekretær for Socialisterne.
[redigér] Politik
Statsoverhovedet er præsidenten, som vælges af Kuvendi Popullor, eller folkets forsamling. Den væsentligste del af forsamlingens 155 medlemmer vælges ved valg hvert 5. år. Præsidenten har en regering af ministre, som udnævnes af præsidenten.
Den danske ombudsmand har - i forbindelse med ydelse af dansk overgangsbistand - rådgivet Albanien med etableringen af en tilsvarende institution. Den albanske ombudsmand betegnes som Folkets Advokat.
[redigér] Distrikter
Albanien er opdelt i 36 distrikter, eller rrethe som de kaldes på albansk. Hovedstaden Tirana har en speciel status. Distrikterne er:
|
|
[redigér] Geografi
Albanien består primært af bakket og bjergrigt terræn, det højeste bjerg har en højde på 2.753 meter. Landet har et tempereret klima med kolde vintre og varme somre.
Udover hovedstaden Tirana, som har 677.871 (2004) indbyggere, er de vigtigste byer Durrës med 280.996 (2004) indbyggere, Elbasan, Shkodër, Vlorë og Korçë. Kilde Albanian Institute of Satistics
[redigér] Økonomi
Albanien er et land på vej frem, men er fortsat et af de fattigste lande i Europa. Efter en svær tid med 45 år som lukket diktatur til 1991 og økonomiske og politiske tilbageslag i 1990’erne og uro og usikkerhed i samfundet efter sammenbruddet af pyramidespillene i 1997 formåede man at huse 400.000 flygtninge fra Kosovo i 1999. Leke per US dollar - 98.384 (2006), 102.649 (2005), 102.78 (2004), 121.863 (2003), 140.155 (2002)
[redigér] Demografi
Hovedparten af befolkningen (95%) er albanere. Landet har dog en væsentlig græsk minoritet. En række indbyggere med etnisk albansk baggrund bor endvidere i naboområdet Kosovo. Sproget er albansk, men der tales dog også græsk, primært af den græske minoritet.
Religionen er blevet bevaret selv om den under kommunismen var forbudt. Siden besættelsen af det osmanniske rige er 70% af albanerne muslimer. Resten består henholdsvis af 20% græsk ortodoxe og 10% romersk-katolske.
[redigér] Se også
[redigér] Kultur
Blandt Albaniens mest kendte forfattere er Sami Bey Frashëri, en:Fan Noli, Ismail Kadaré og Dritëro Agolli.
Albansk folkemusik spilles stadig i Albanien, Kosovo og Makedonien
Det albanske sprog er et indo-europæisk sprog.
[redigér] Berømte albanere
- Romerrigets illyriske kejsere (bl.a. Claudius II, Aurelian, Diocletian, Probus)
- Mere end 25 osmanniske vesirer (statsministre)
- Pave Clemens XI (1700-tallet)
- Nobelfredsprismodtageren Moder Teresa.
[redigér] Øvrige emner
- Kommunikation i Albanien
- Transport i Albanien
- Albaniens militær
- Albaniens udenrigspolitk
[redigér] Se også
- Verdens lande
- Europa
- Miqësia - Dansk-Albansk Venskabsforening
[redigér] Eksterne henvisninger
- Albanian.com
- Kort oversigt over Albaniens historie. Artikel fra Miqësia - Dansk-Albansk Forening's erfaringsindsamlingsprojekt 2005-2006
- Artikler om albansk historie og om det dansk-albanske samarbejde under overgangsbistanden
- Dansk informationsside om Albanien og albanerne
- To skridt fremad? Albanien i en brydningstid Artikler fra 2005: Valget og den nye regering. Korruptionsproblemer og en stor "sort" økonomi.
- Indvandrerbibliotekets materialetilbud på albansk
- Om Ludvig Holbergs 'heltehistorie' om Skanderbeg fra 1739
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard

