Kulturkredsen i Slagelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Kulturkredsen i Slagelse
Kulturkredsens første år i Slagelse
Spredte træk specielt fra den første tid. En samlet redegørelse er udgivet af Kulturkredsen i efteråret 2006 under titlen Ildsjæle.
I Danmark var vi op igennem 60’erne var man ved at komme fri af krigens og efterkrigstidens skygge, og landet udviklede sig. Kulturen blomstrede rundt omkring, og der blev behov for en koordinering.
Som eksempel kan nævnes Slagelse, der i midten af 1960’erne var en provinsby i udvikling. Man havde lige indviet et nyt bibliotek, kulturen havde byrådets bevågenhed, og ideerne sprudlede hos befolkningen. Den gamle håndværker- og handelsby gik nye tider i møde.
Tyvefemten den 17. maj 1966 holdt en kreds af mennesker møde på biblioteket i Slagelse. Man havde nedsat et midlertidigt udvalg til etablering af Slagelseegnens Kulturkreds. På mødet stiftede man denne forening, hvis formål blev:
”At være bindeled mellem lokale foreninger, organisationer, skoler, institutioner o.l. med kulturelle formål, samt at være kontaktorgan over for administrative og bevilgende myndigheder, i første række Slagelse Kommune og Sorø Amt.”
Som medlemmer optoges foreninger på Slagelseegnen med interesse for kulturelt samarbejde i videste forstand. Desuden enkeltpersoner uden stemmeret. Der var dog i starten kun 1 enkeltperon, og allerede i 1968 var der ca. 50 foreninger.
Interessen for at samarbejde med erhvervslivet afspejlede sig i valg af den første formand, som var bankdirektør i den lokale Banken for Slagelse og Omegn Jørgen Hansen.
Medlemskredsen var meget forskellige foreninger spændende fra oplysningsforbund, fagforeninger, vælgerforeninger, sports- og idrætsforeninger, til Vestsjællands Teaterkreds, Turistforeningen for Slagelse og omegn, Slagelse Jazzklub, Slagelse Rotary Klub, Lions, Sct.Georgsgilderne i Slagelse, Antvorskov Højskole, Vestsjællands Kunstforening, og Slagelse Handelsstandsforening.
De første aktiviteter var en del medlemsmøder. Man tog kontakt med lignende organisationer andre steder, fx Horsensegnens Kulturkreds, man holdt et stort stævne på Liselund i 1968 med deltagelse af kultureksperter som Elsa Gress, Carl Nissen, Dorte Bennedsen, Ingerlise Koefoed, og folk fra andre byer, Svendborg, Nakskov, Næstved, Viborg, Sorø, Gladsaxe, Brøndby, Høng, Kolding, endog fra Blekinge i Sverige.
Formålet var gennem samtaler og høringer at belyse det kulturelle samarbejde i Slagelse og samarbejdet mellem kulturkredsen og biblioteket. Man fik nogle vældig gode foreningsdrøftelse, og man besluttede at samarbejde på landsbasis gennem Sammenslutningen af provinsens kulturkredse!
Hvis man fik en god ide, nedsatte man et udvalg. Nogle af de gode ideer realiseredes, andre blev aldrig til noget. Et forslag om at slå de 3 oplysningsforbund AOF, FOF og LOF blev aldrig til noget, men de fik i en lang periode et snævert samarbejde om mange ting, fx abonnementskoncerterne og instrumentbanken.
Man forsøgte på forskellig måde at koordinere mødeaktiviterne i byen bl.a. gennem en mødekalender, og det lykkedes fra tid til anden at fremstille en trykt månedskalender, og at få etableret nogle opslagstavler, bl.a. i Vestsjællandscentret, men først med vores teknologi i dag er det muligt at lave dette arbejde effektivt.
Man havde ideer om tværpolitiske diskussionsklubber og hyggeklubber for ældre medborgere. Sidstnævnte eksisterer endnu under forskellige former.
Man afholdt en række kulturuger:
Kulturuge i marts 1967, Festuge august/september 1970, Håndværkerudstillingen maj 1969 på Teknisk Skole, hvilket førte til stiftelsen af Slagelse Museum i 1970: Foreningen til oprettelse af et håndværkermuseum i Slagelse. Siden 1995 har Kulturkredsen medvirket til Kulturnatten i Slagelse.
Den store udstilling IP 71 december 1971, inden amtet købte det gamle IP-hus til amtscentral. En stor Israelsudstilling i august 1967.
Man tog initiativ til stiftelse af Foreningen til bevarelse af gamle bygninger (1969).
Man fik tilskyndet kommunen til at yde tilskud til børneteater, som stadig afvikles af Vestsjællands Teaterkreds, og man fik lavet en kulturbiograf på biblioteket, hvor man viste kortfilm i samarbejde med Statens Filmcentral, og hvor den genoplivede Slagelse Filmklub i en årrække viste spillefilm.
Man kæmpede sammen med biblioteket for en udbygning af dette. Den kom i 1984.
På musikområdet støttede man initiativer til dannelsen af bl.a. Musik og Ungdom i Slagelse og Musikkredsen, og man medvirkede i en årrække sammen med oplysningsforbundene og biblioteket i koncertarrangementer gennem Abonnementskoncerterne. I de senere år fra 1996 kan nævnes picnic-koncerterne i Anlægget, som har meget stor søgning.
Man fik igangsat ideerne om istandsættelse af Brænderigården som en af de få gamle bygninger i byen.
Man deltog i den meget debat om kulturcentre. Debatten løb over flere årtier, og der var bl.a. tanker om et stort projekt i udkanten af bymidten i Gørtlergade. Men ikke mindst p.g.a. Teaterkredsens formand V.Foght-Nielsens kronik i Sjællands Tidende den 5.december 1966 blev denne ide opgivet, og der blev senere på stedet bygget socialforvaltning. Debatten nuancerede sig hen ad vejen, der var højtflyvende ideer om et projekt i Træskogården, og i dag har vi der et velfungerende musikhus og en moderne biograf på stedet. Et teater fik vi i 1980, fordi det gamle Casinoteater brændte i 1976.
En meget speciel sag var Flagmasten ved Antvorskov. Man nedsatte et flagudvalg, lavede lodsedler, og skaffede derved midler til rejsning af Danmarks højeste flagmast ved Antvorskov ruiner i 750 året for slaget ved Lyndanise. Den blev Indviet den 15.juni 1969 kl. 10. Efter mange begyndervanskeligheder lykkedes det at få en aftale med Antvorskov Kaserne om hejsning af flaget.
En vigtig aktivitet er de mange lokalhistoriske bogudgivelser:
Bogen om Slagelse. Af Otto Holmgaard og Erik B.Nissen. 1968
Slagelseegnen. Af Erik B.Nissen og Karl Rønne. 1972
Mennesker og miljøer i det gamle Slagelse : Historiske strejftog inspireret af 117 aars fuglekongeskiver. Af Richard G.Nielsen. 1976
Slagelse som militært domicil. Af H.K.Nielsen. 1979
Skoleliv mellem 2 åer. Af Knud Bruun Rasmussen, 1980
I byens larm en skole stod. Af Ole G.Nielsen. 1981
Sct.Mikkels Kirke i Slagelse. Redaktion Ole Ivertsen. 1983
Teaterliv i Slagelse 1815-1988 : træk af teatrets historie i Slagelse gennem to århundreder. under redaktion af Jørgen Christiansen og Jørgen Kanding. 1988
H.C.Andersen i Slagelse. Af Stig Fjord Nielsen: 2005
5 Formænd på 40 år:
Svend Jørgen Hansen afløses i 1968 af Vagn Aagesen Vagn Aagesen forlader byen i 1970. John Anker Jensen bliver formand i 1970-1984 Jørn Bach formand 1984-1992 Eigil Rasmusssen bliver formand i 1992
På generalforsamlingen i 2006 vedtog Kulturkredsen at opløse sig selv med henblik på at der skal dannes en tilsvarende organisation for den nye storkommune.
En epoke med 40 års ihærdigt arbejde for kulturen i Slagelse er afsluttet. Nye tider venter.
Læs mere i bogen Ildsjæle, under redaktion af Eigil Rasmussen og Jørgen Kanding, udgivet af Kulturkredsen 2006. Se desuden artikel i Jul i Slagelse 2006

