Douglas Sirk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Douglas Sirk (26. april 1897 - 14. januar 1987) var en tyskfødt filminstruktør, som instruerede sine bedst kendte film i Hollywood.
Hans Detlef Sierck blev født i Hamborg, Tyskland af danske forældre. Han startede sin karriere som instruktør på teateret i Weimarrepublikken. Hans filmkarriere startede hos produktionsselskabet UFA (Universum Film AG) i 1934, men han forlod Tyskland i 1937 til fordel for USA, hvorefter han ændrede sit tyskklingende navn. I 1942 begyndte han at lave film i Hollywood, hvor han instruerede den anti-nazitiske Hitler's Madman.
Han skabte sig et navn med en serie af farvemættede og formulariske melodramaer for Universal-International Pictures fra 1952 til 1958: Magnificent Obsession (da. Den store læge), All That Heaven Allows (da. Med kærlighedens ret), Written on the Wind (da. Dårskabens timer) og Imitation of Life (da. Lad andre kun drømme). Her på toppen af sin karriere valgte han at stoppe som instruktør og forlade USA og filmen. Han instruerede kun en film yderligere. Han døde næsten tredive år senere i Lugano, Schweiz.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Douglas Sirk i samtiden
Douglas Sirk store melodramatiske film i 1950'erne blev generelt negativt modtaget af pressen. Filmene blev anset for at være alt for farverige og som udspekulerede penge-maskiner uden nogen vægtige temaer. Filmene handler ofte om kvinder og problemer i familien og hjemmet.
[redigér] Douglas Sirk i eftertiden
Der skete en drastisk revurdering af Sirks 1950'er-film fra omkring 1970, efter han var blevet hyldet af britiske filmkendere og skribenterne i den franske nybølge. Særligt i første halvdel af 70'erne var der stor interesse for Sirks film i den akademiske filmkritik. Ofte med udgangspunkt i filmenes iøjenfaldende stil - stærke farver, pågående musik og dramatiske kameravinkler - forstod man nu filmene som ironiske. Kritikerne tog ikke filmenes handling for pålydende men mente, at Sirk under den banale overflade kritiserede det amerikanske samfund. I begyndelsen sås filmenes kritik overvejende som kritik af USA's kapitalistiske ideologi mens kritikerne i slutningen af halvfjerdserne i større grad mente, at filmene kritiserede samfundets syn på køn og seksualitet.
Den tidligere så kritiske presse har efterhånden taget den positive vurdering af Sirk til sig, og Sirk omtales i dag i både den amerikanske og den danske dagspresse stort set udelukkende positivt.[1] Hans film betragtes nu som et eksempel på en ypperlig visuel kontrol, fra lyssætning og beskæringer til kostumer og kulliser som er mættede med symbolik og filmet med en fintfølt ironi.
Også en del senere instruktører som Rainer Werner Fassbinder, Quentin Tarantino, Todd Haynes og Lars von Trier har udtrykt deres beundring for Douglas Sirk i deres egne værker.
[redigér] Udvalgt filmografi
- April, April! (1935)
- Das Mädchen vom Moorhof (1935)
- Schlußakkord (1936), "Bedste Musical" ved Venedig Film Festival
- La Habanera (1937)
- Boefje (1939), fik en Palme d'Or nominering
- Hitler's Madman (1943)
- A Scandal in Paris (1946)
- Has Anybody Seen My Gal? (1952)
- All I Desire (1953)
- Magnificent Obsession (1954)
- All That Heaven Allows (1955)
- Written on the Wind (1956)
- Interlude (1957)
- Battle Hymn (1957)
- The Tarnished Angels (1958)
- Imitation of Life (1959), hans sidste amerikanske film
- Sprich zur mir wie der Regen (1975)
[redigér] Litteratur
Klinger, Barbara: Melodrama and Meaning: history, culture, and the films of Douglas Sirk. Bloomington, Indiana University Press, USA, 1994

