Groningen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Groningen er en by i den nordlige del af Nederland og hovedstad i provinsen Groningen. I 2005 havde byen 180.848 indbyggere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fladt men frodigt
For de fleste danske turister er provinsen Groningen i nordøst deres første indtryk af Holland efter turen gennem Nordtyskland. I det store hele lever området op til vores forestillinger om Holland – grønt og fladt. Fra områdets højeste punkt bare 12 m over havet, falder terrænet nogle steder til 1 m under havoverfladen. Men er jorden flad, er den til gengæld frugtbar. Nogle af Hollands vigtigste landbrugsområder findes her, hvor der især dyrkes korn, kartofler og sukkerroer.
Tidligere blev der gravet tørv i den sydlige del af provinsen, og mange af landsbyerne langs kanalerne er oprindelig "tørvekolonier". I dag er det ikke tørv, der bidrager til provinsens energiforsyning, men naturgas. På vej til byen Groningen kommer man forbi et af verdens største naturgasfelter ved Slochteren. Gasforekomsten blev opdaget i 1959 og har vist sig at indeholde langt mere, end Holland selv kan forbruge. Feltet leverer gas til en stor del af det vestlige Europa.
[redigér] En hovedstad i provinsen
Med sine ca 170.000 indbyggere er Groningen på størrelse med Odense. Det er en travl handelsby, der betegner sig selv som Hollands "Amsterdam i Nord". Oplandet sætter også sit præg på byen med industrier til forarbejdning af råstoffer som for eksempel sukkerroer og naturgas.
Men ligesom i andre europæiske byer sker der i Groningen en forskydning væk fra industriproduktionen, så størstedelen af arbejdspladserne i dag findes indenfor servicefag, handel og uddannelse. Især universiteterne trækker mange unge til byen. Unge som uden tvivl er med til at skabe eksistensgrundlaget for byens mange barer, pubber og cafeer.
[redigér] På vandretur i historien
På et kort over byen ser man den gamle bydel omgivet af kanaler. Det er resterne af byens fæstningsanlæg fra 1600-tallet. Fæstningsmurerne blev brudt ned i slutningen af forrige århundrede, men præger den dag i dag bybilledet. En stor del af byens centrum blev ødelagt under 2. verdenskrig, men der er stadig betydelige gamle bygninger at se på for den historisk interesserede. Som mange andre hollandske byer er Groningen velegnet til spadsereture.
En vandretur kunne passende starte på den centrale plads Grote Markt, hvor 1800-tals rådhuset i klassisk stil er med til at bringe en tilbage i tiden. Derfra videre til den fine renæssancebygning Goudkantoor fra 1635, der oprindelig var provinsens skattekontor, men nu danner ramme om turistkontoret. Martinikirken fra 1400-tallet med sit knap 100 m høje tårn kunne være næste stop. Kirketårnet er det næsthøjeste i Holland og er byens mest markante vartegn.
Groningen rummer også moderne bygninger og museet, tegnet af den italienske arkitekt Giorgio Grassi, er en af dem. Bygningen er fra starten af 1990erne og er smukt placeret ved vandet, der løber gennem Groningen. Hvad angår biblioteksbyggeri kunne Odense nok lade sig inspirere!
[redigér] Groningen på nettet
Hvis man som turist agter sig til Groningen, kan det i øvrigt anbefales at slå op på byens meget omfattende hjemmeside på internettet. Her kan man læse alt, hvad der er værd at vide om Groningen og lidt til.
| Denne artikel om hollandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |

