Burschenschaft
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Burschenschaft (direkte oversat, knægtskab) i flertal Burschenschaften er det tyske ord for mandlige studenterklubber der blomstrede frem i Tyskland i starten af det 19. århundrede. Burschenschaften er tæt knyttet til de første tysk-nationale bevægelser, som blomstrede op under krigene mod Napoleon Bonaparte. Senere hen bredte ideen om studenterklubber sig til resten af verden, så der i dag ikke findes mange prestigefyldte universiteter uden en dertil hørende mandlig studenterklub.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Burschenschafternes tyske begyndelse
Især slaget ved Leipzig 1813 ses som den afgørende begyndelse på Burschenschaften. Ved dette slag deltog mange unge tyske studerende inspireret af den spirende nationalromantik som frivillige i kampen mod Napoleon, så mange at slaget senere blev mytoligiseret som folkeslaget ved Leipzig. Umiddelbart efter den tyske sejr i slaget grundlagdes de første studenterklubber, og snart bredte de sig til resten af Europa. De unge mandlige studerende, eller Burschenschaftler, var i den første halvdel af det 19. århundrede en meget stærk samfundsmæssig kraft især fordi det var i disse Burschenschaftskredse at fremtidens ledere, professorer, statsmænd osv. skulle findes. Burschenschaftlerne forenede nationalisme med liberalisme, de krævede en tysk selvstændig nation kun for tyskere, men samtidig også en fri forfatning. Deres kamp mod det autoritære og meget konservative tyske styre kulminerede med revolutionen i 1848, der dog led nederlag et år efter. Herefter ændrede Burschenschaften karakter, og begyndte i stigende grad at blive en del af en mere konservativ retning, især under Bismarcks styre. Dette var en konsekvens af socialismens indmarsch i verdenshistorien.
[redigér] Militarismens indflydelse på Burschenschaften
Det var især under militarismen i Tyskland i den sidste del af det 19. århundrede, at Burschenschaften manifesterede sig som en næsten reaktionær, i hvert fald konservativ, kraft i det tyske samfund. Især den fremkommende socialisme fandt Burschenschafterne afsky ved, og de distancerede sig mere og mere fra det de så som pøbelen. I de fleste Burschenschaften dyrkede man helterollen, og man duellerede tit mod hinanden, og ofte ikke bare for sjov. En Burschenschaftler uden snitsår i ansigtet efter en duel, en såkaldt mensur, var ikke en rigtig Burschenschaftler. Det var nu efterhånden mere og mere nationalistiske, autoritære og antisemitiske tanker der florerede i mange Burschenschaften, frem for de liberale og demokratiske.
[redigér] Burschenschaften og Nazi-Tyskland
Antisemitismen blev i løbet af det 20. århundrede en fast bestanddel af mange Burschenschaften, og i 1920 blev det så ved et Burschenschaften-konvent besluttet, at tysk-jøder ikke længere skulle have adgang til Burschenschaften. Mange Burschenschaften trak sig ud af den nationale forsamling, men endnu flere blev og effektuerede udelukkelsen af tysk-jøder. Selvom mange Burschenschaftler var særdeles nationalistiske, antidemokratiske og antisemitiske, så kan de ikke kategoriseres som nazister, dertil var deres studenterklubber for elitære. De ringeagtede Adolf Hitlers masseopbakning, fordi man ikke regnede pøbelen for særlig meget. Da NSDAP kom til magten i 1933 gik der ikke lang tid før samtlige Burschenschaften blev tvunget sammen i en stor nazistisk Burschenschaft. Dette faktum bruger mange Burschenschaften i forsvaret af Burschenschafternes lettere kontroversielle billede i dag, men det er ikke til at komme udenom, at selv om Adolf Hitler ikke brød sig om Burschenschaften, så var disse unge studerende i høj grad med til at destabilisere Weimarrepublikkens demokrati, og med deres nationalistiske og antisemitiske idebaggrund i nogen grad med til at bane vejen for Hitlers tredje rige.
[redigér] Burschenschaften i dag
Burschenschaften er i dag langt fra hvad det har været, men i visse traditionsrige universitetsbyer, Heidelberg og Tübingen, er de stadig en fast inventar i studie- og byliv. Burschenschaften er i dag kontroversielle og anses af især venstrefløjen for at være nationalistiske reder, hvor gamle tyske nationalsange og traditioner holdes i hævd.

