John Foster Dulles
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
John Foster Dulles (25. februar 1888 - 24. maj 1959) var USA's udenrigsminister under præsident Dwight D. Eisenhower fra 1953 til 1959. Han var en markant person under den kolde krig og talte for en agressiv politik mod kommunisme i hele verden. Han støttede Frankrig i deres kamp mod Vieth Minh i den 1. indokinesiske krig. Han er kendt for at nægte at give den kinesiske udenrigsminister Zhou Enlai hånden ved Geneve Konferencen i 1954.
[redigér] Virke som udenrigsminister
Som udenrigsminister brugte Dulles meget tid på at opbygge NATO, som en del af sin strategi om at kontrollere den sovjetiske ekspansion ved at true med massiv gengældelse i tilfælde af krig. I 1950 var han med til at lave ANZUS traktaten, der allierede USA, Australien og New Zealand. I marts 1953 bad han CIA udarbejde planer for at vælte Irans premierminister Mohammed Mossadeq.[1] Dette ledte direkte til statskuppet via Operation Ajax, der støttede Mohammad Reza Pahlavi, Shahen af Iran.
Dulles stod også bag den sydøstasiatiske traktat organisation, SEATO, der blev skabt i 1954. Traktaten, der blev underskrevet af repræsentanter for USA, Australien, Storbritannien, Frankrig, New Zealand, Pakistan, Filippinerne og Thailand, var en forpligtelse til at stå samme mod agression. Samme år var han via sin bror, Allen Dulles, der sad i bestyrelsen i United Fruit Company, der var baseret i Guatemala, indblandet i den CIA operationen Operation PBSUCCESS der væltede Guatemalas demokratisk valgte regering under Jacobo Arbenz Guzman.
Dulles var en af pionererne inden for politikken om gensidigt sikret ødelæggelse (engelsk: Mutually Assured Destruction (MAD)), og Brinkmanship. I en artikel i Life Magazine definerede Dulles sin Brinkmanship politik: "evnen til at gå helt til grænsen, uden at komme i krig, er den nødvendige kunst." Hans kritikere mente at han skadede relationerne med de kommunistiske lande, og var med til at fremme den kolde krig.
Dulles fornærmede lederne af flere neutrale lande, da han i en tale 9. juni 1956 udtalte at: "neutralitet er i stigende grad blevet forældet og, med undtagelse af meget ekceptionelle omstændigheder, er det et amoralsk og kortsynet koncept." Dette var naturligvis en hentydning til det møde (Bandung-konferencen), som de alliancefrie lande havde holdt året før.
I 1956 var Dulles kraftigt imod den engelske og franske invasion af Suezkanalen i Egypten. Men i 1958 var han imod den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser, og forhindrede at han modtog våben fra USA. Denne politik gav tilsyneladende bagslag, så Sovjetunionen fik indflydelse i mellemøsten.
[redigér] Referencer
| Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |


