Lyntog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lyntog er en betegnelse anvendt af DSB for en hurtig togforbindelse i landsdelstrafikken med få stop undervejs. I DSB's køreplan benævnes lyntoget 'IC-Lyn' og er et hurtigere supplement til Intercitytoget, der standser i alle større byer.
Danmarks første lyntog var DSB's 'røde lyntog' litra MS, der blev indsat i drift mellem København, Århus og Aalborg i maj 1935 i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen. Med ét slag blev rejsetiden København-Aalborg nedsat fra 10½ til 6½ timer. Kort tid efter indsættelsen satte et trevogntog danmarksrekord mellem Vigerslev og Roskilde med 162 km/t.
I dag køres lyntog af DSB's IC3-tog mellem København, Århus og Aalborg - og til dels af IR4-toget mellem København og Fredericia. Tophastigheden har siden 1998 været 180 km/t. Det er meningen, at lyntogene med tiden skal fremføres af IC4-toget.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Lyntog gennem tiderne
| Lyntog | Litra | Indsat i drift | Tophastighed (drift) | Tophastighed (test) | Producent | Antal togsæt | Udrangeret |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| MS | MS-AA-MS | maj 1935 | 120 km/t | 162 km/t | Frichs (Aarhus) | 4 trevognssæt [1] | 1970-1973 |
| MB | MB-AB-FJ-MB | 1937 | 120 km/t | - | Frichs (Aarhus) | 4 firevognssæt | 1967-1973 |
| MA (fra 1984 kaldet Sølvpilen) |
MA-AM-BR-BS + BS-BM-AM-MA[2] | 1963-1966 | 120 / 140 km/t | 160 (angivet maks. hastighed) | MAN/LHB (Nürnberg, Tyskland) | 11 MA, 10 AM, 6 BR, 6 BM og 10 BS | 1990. Foræret til Polen i 1991 (ophugget 1994) |
| Prototypelyntog | BFS-AFM-CFM-BFM-BFS | 1981 | 140 km/t | 160 km/t (angivet maks. hastighed) | Scandia (Randers) | 2 femvognstogstammer (lokomotivfremført) | Bådtog Kbh-Kalundborg siden 1991. Solgt til Iran i 1995 |
| IC3 | MFA-FF-MFB | 1990 | 140 km/t / 180 km/t siden 1998 | 204 km/t | Scandia (Randers) | 96 togsæt | Stadig i drift |
| IC4 | MG-FG-FH-MG | 2007 (overvåget prøvedrift, regionaltog) | 180 km/t / 200 km/ t | - | AnsaldoBreda (Italien) | 83 togsæt | Fremtidens danske lyntog |
Derudover er en del lyntog helt eller delvist blevet kørt af traditionelle lokomotivtrukne tog (populært kaldet sorte lyntog.) eller MO-motortog, begge med varierende oprangeringer.
[redigér] Navne på lyntog
Fra indførelsen i 1935 og frem til 1991 var lyntogene navngivet efter det geografiske område de - alle med udgangspunkt i København - kørte til:
| Navn | År | Strækning ved nedlæggelse | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Aros | 1963-1974 | København - Aalborg | |
| Englænderen | 1937-1961 | København - Esbjerg Havn | Fortsatte som eksprestog og senere InterCitytog. |
| Fynboen | 1968-1974 | København - Århus | Modsat kun fra Fredericia. |
| Gudenåen | 1965-1974 | København - Skanderborg - Herning | |
| Kongeåen | 1966-1991 | København - Kolding - Sønderborg /- Esbjerg - Struer | |
| Kronjyden | 1935-1949 | København - Frederikshavn | Erstattet af Vendsyssel |
| Lillebælt | 1963-1974 | København - Frederikshavn | Modsat Storebælt |
| Limfjorden | 1949-1991 | København - Langå - Frederikshavn /- Struer | |
| Midtjyden | 1937-1949 | København - Langå - Struer - Holstebro | Erstattet af Nordvestjyden |
| Nordjyden | 1937-1991 | København - Langå - Frederikshavn /- Struer | |
| Nordvestjyden | 1949-1963 | København - Langå - Struer | Erstattet af Nordjyden |
| Sjællænderen | 1970-1974 | København - Esbjerg | Modsat også fra Århus. |
| Slesvigeren | 1970-1974 | København - Flensburg | |
| Storebælt | 1963-1974 | Frederikshavn - København | Modsat Lillebælt |
| Sydvestjyden | 1966-1991 | København - Kolding - Sønderborg /- Esbjerg - Struer | |
| Sønderjyden | 1948-1966 | København - Tinglev - Sønderborg /- Tønder | Erstattet af Sydvestjyden. |
| Uldjyden | 1949-1974 | København - Herning - Thisted | |
| Vendsyssel | 1949-1974 | København - Frederikshavn | |
| Vesterhavet (I) | 1937-1966 | København - Esbjerg - Struer | Erstattet af Sydvestjyden. |
| Vesterhavet (II) | 1968-1974 | København - Esbjerg | |
| Vestjyden | 1935-1937 | København - Esbjerg | Erstattet af Vesterhavet. |
| Østjyden | 1935-1974 | København - Aalborg |
[redigér] Noter
- ↑ Et af de fire trevognssæt litra MS ombyggedes efter brand i 1938 til firevognssæt litra MB
- ↑ BR ombyggede 1975-1977 til BMK
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Lyntog - Trafikrevolutionen i 1935 af John Poulsen. Banebøger, 1985. ISBN 87 88632 05-9
| Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

