Paramediciner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Visse steder rykker paramedicineren ud i eget køretøj for at assistere den almindelige ambulance
Visse steder rykker paramedicineren ud i eget køretøj for at assistere den almindelige ambulance
Paramedicineren anvender til tider en særlig udgave af Star of Life med en gylden æskulapstav
Paramedicineren anvender til tider en særlig udgave af Star of Life med en gylden æskulapstav

Paramediciner (oprindeligt benævnt ambulancebehandler med særlig kompetence) er overbygningen på ambulancebehandleruddannelsen.

Det er regionsrådet, der fastsætter behovet for paramedicinere. De vil typisk findes i områder, der ikke dækkes af en lægeambulance. De sættes både til at køre ambulance på normal vis, samt alene i særlige akutenheder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Uddannelse

Man skal have fungeret som ambulancebehandler i mindst 36 måneder for at kunne starte uddannelsen, der varer mindst 5 uger. Den består af:

  • 8 dages teori på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Med yderligere undervisning i anatomi og fysiologi, hygiejne, symptom- og sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, transmission af EKG til sygehus, overvågning og defibrillering.
  • 10 dages hospitalspraktik på anæstesiologisk-, kardiologisk-, intensiv-, pædiatrisk- og klinisk-kemisk afdeling.
  • 6 dages ambulancepraktik med lægebil eller lignende.

Uddannelsen vedligeholdes med en uges hospitalspraktik hvert år.

[redigér] Kompetencer

Paramedicineren skal ifølge bekendtgørelsen om det præhospitale beredskab, udover ambulancebehandlerens kompetencer, være i stand til:

  • Intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter (Fentanyl).
  • Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift (naloxon og Lanexat).
  • Afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende medicin (Furix).
  • Afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin (Primperan).
  • Intravenøs indgivelse af medicin i forbindelse med hjertestopbehandling, jf. retningslinjer fra Dansk Råd for Genoplivning (adrenalin, atropin og Cordarone).
  • Intravenøs indgivelse af anden medicin.
  • Afslutning af visse behandlinger på stedet, eksempelvis til diabetespatienter med for lavt blodsukker.
  • Visse steder gives også intravenøs indgivelse af krampestillende medicin (Diazepam).

[redigér] Ansvar og pligter

De ovennævnte behandlinger må kun gives på lægelig delegation/ordination. Dette hænger sammen med, at ambulancetjenester i Danmark skal have en ansvarlig læge (korpslæge) tilknyttet, da det kun er læger, der må ordinere medicin i Danmark. Korpslægen udstikker retningslinjer, indikationer og kontraindikationer for, hvordan og hvornår, der må behandles på ambulancen.

Som andet behandlingsgivende personale i sundhedssektoren er paramedicineren underlagt Patientklagenævnet.

[redigér] Eksterne henvisninger / kilder

[redigér] Se også

organisation