Islands historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden. Lige fra den første tid kender man enkeltpersoner, deres navne og slægtsforhold, deres præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger, som blev skrevet på Island, er Sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.
En del myter beretter om, at irske munke var de første, der kom til Island for at kunne tilbede Gud i fred og ensomhed.
[redigér] Islandske sagaer:
Den norske viking Folke var på landnamsfærd vest for Norge. Med sig havde han tre ravne, som han sendte af sted én ad gangen; to af dem kom tilbage, men den sidste fløj hele vejen til Island, og den fulgte han. Folke glemte at høste hø til kvæget om sommeren, så da det blev vinter, døde kvæget, og han var tvunget til at forlade øen. Da han rejste, gav han i bitterhed øen navnet Island.
En svensk viking Gardar Svavarssøn sejlede rundt om øen. En mand ved navn Náttfari og to andre trælle blev efterladt og bosatte sig på øen. De islandske og norske sagaer beretter om, at trælle ikke kan eje jord, og man anerkender derfor ikke trællene som de første beboere på øen.
To brødre, Ingolf Arnarson og Leif Hróðmarsson, flygtede fra det norske rige til Island, efter at de havde dræbt jarl Atles sønner. De regnes ifølge den islandske saga som Islands første landnamsmænd.
[redigér] Islands historie i korte træk
- 874 Bosættelser fandt sted som et led i almindelig ekspansion og folkevandring i vikingetiden. De første nordboere bosatte sig særligt i områderne mod sydvest og vest. Området omkring den nuværende hovedstad Reykjavik blev meget tidligt beboet.
Nybyggerne kom især fra det vestlige Norge, men var godt og grundigt blandet op med keltiske folk (kvinder og slaver), som de samlede op på vejen mod nordvest.
- 900 Harald Hårfagers bestræbelser på at underlægge sig hele Norge resulterede i. at ca. 20.000 mennesker udvandrede fra Norge, England, Skotland, Irland og Sverige til Island de næste 60 år.
- 930 oprettedes Altinget med lovgivende og dømmende, men ingen udøvende magt. Tinget var et resultat af, at høvdingene dannede et forbund mellem høvdingedømmer (godedømmer), og formålet var at skabe mere ligevægt mellem magthaverne. Det var et oligarki, der opdelte samfundet i 36 godedømmer. Fristaten lignede ingen andre europæiske samfund i denne tidsperiode.
- 995 blev den kristne Olaf Tryggvason konge i Norge, og han indførte kristendommen i hele Norge og tvang islændingene til at blive kristne. Høvdingene, som havde råd til at bygge kirkerne fik endnu mere magt ved at kunne vælge, hvem der skulle være præster, eller de kunne eventuelt selv blive det.
- 1000 indførte Altinget ved lov den katolske tro. For at sikre at landet ikke blev delt, fik befolkningen lov til i hemmelighed at tilbede de gamle guder.
- 1097 blev der indført tiende, som tilfaldt kirkerne. Langsomt begyndte fristaten at bryde sammen.
- 1178 kom der en biskop i syd og i 1203 også i det nordlige Island, hvilket splittede landet.
- 1262 Der udviklede sig efterhånden så store interne stridigheder blandt de mest indflydelsesrige familier, at det trak op til en forening med den norske trone. En udvikling, som kulminerede i 1262, hvor Island blev et norsk skatland og en del af den norske kongemagts interessesfære.
- 1380 blev Kalmarunionen indgået mellem Danmark og Norge og Sverige, hvilket bragte Island under dansk kontrol.
- 1550 blev Island protestantisk lige som resten af Danmark-Norge.
- 1602 indførte Danmark handelsmonopol på Island og islændingene mistede retten til at handle med England, som var deres største handelspartner efter Danmark-Norge.
- 1660 blev der indført enevælde i Danmark-Norge og to år efter også på Island. Dette gjorde, at islændingene mistede magten over deres eget land.
- 1700 indsamlede og opkøbte islændingen Arni Magnusson for Københavns Universitet gamle medtagne islandske håndskrifter, der lå rundt om på de islandske gårde og kirker. De kom først tilbage til Island i de sidste årtier af 1900-årene.
- 1845 På samme tid som nationalitetsfølelsen vågner i Danmark og Norge, får man en rådgivende stænderforsamling og efterhånden mere selvstyre.
- 1904 bliver Island ændret fra blot at være en del af Danmark til at få hjemmestyre.
- 1918 får Island en personalunion med Danmark.
- 1940 Danmark bliver besat, og Storbritannien besætter Island.
- 1941 afløser amerikanske soldater englænderne efter aftale med det islandske hjemmestyre.
- 1944 17. juni proklameres Republikken Island på Tingvallasletten, og den første præsident Sveinn Björnsson bliver valgt og erklærer Island uafhængigt. Island får de følgende år økonomisk fremgang som følge af udvikling af moderne havfiskeri, opførelse af kraftværker som udnytter geologisk energi og vandkraft.
- 1946-52 Landet bliver 1946 medlem af FN, 1948 af OECD, 1949 NATO og Europarådet og 1952 Nordisk Råd.
- 1951 opretter USA Keflavík-militærbasen i nærheden af Reykjavik.
- 1980 til 1996 var Vigdís Finnbogadóttir verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident.
- 1986 fandt det vigtige topmøde i Höfði-huset i Reykjavík sted mellem USA`s præsident Ronald Reagan og den sovjetiske regeringschef Mikhail Gorbatjov.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Islands historie Kilde

