Johanne Agerskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johanne Agerskov, 1873-1946
Johanne Agerskov, 1873-1946
Johanne Agerskovs eget eksemplar af Vandrer mod Lyset!
Johanne Agerskovs eget eksemplar af Vandrer mod Lyset!
Johanne og Michael Agerskov fotograferet før de giftede sig i 1899
Johanne og Michael Agerskov fotograferet før de giftede sig i 1899

Johanne Agerskov (1873-1946) var et dansk spiritistisk medium og forfatter.

Hun var datter af den danske opfinder, Rasmus Malling-Hansen (1835-1890), og gift med lektor og forfatter Michael Agerskov (1870-1933). Hun var hjemmegående hustru og parret havde en datter, Inger, da hun og hendes mand kom i kontakt med det stærkt voksende spiritistiske miljø i Danmark ved begyndelsen af det forrige århundrede.

Johanne Agerskovs interesse for sagen var i begyndelsen ikke særlig stor, men i løbet af kort tid fik ægteparret nogle meget ekstraordinære oplevelser. Der blev kaldt på dem fra den oversanselige verden, og Johanne Agerskov fik at vide, at hun var et medium, og at hun før sin fødsel havde lovet at forsøge at blive formidler mellem den oversanselige og den jordiske verden på en sådan måde, at nogle af de evige sandheder kunne bringes til menneskeheden.

Efter denne kaldelse begyndte hun og hendes mand at afholde ugentlige seancer i en kreds på seks mennesker. Spørgsmål af religiøs, etisk og videnskabelig art fremkom ved kredsens medlemmer, og gennem intuitiv tankeinspiration modtog Johanne Agerskov svar fra den oversanselige verden på spørgsmålene.

Dette arbejde resulterede i det etisk-religiøse, filosofiske og videnskabelige værk Vandrer mod Lyset!, udgivet af Michael Agerskov i København i 1920. Bogen blev sendt til samtlige danske biskopper og iøvrigt til ca. 60 præster, som ifølge de oversanselige ånder havde lovet at bidrage til en reformation af den danske folkekirke på grundlag af de sandheder, der var formidlet i Vandrer mod Lyset!. Men selv om værket fik en betydelig tilhængerskare blandt menigmand, udeblev den forventede reformation, og kirkens mænd forholdt sig stort set tavse omkring Vandrer mod Lyset!.

Johanne Agerskov modtog mange henvendelser med spørgsmål angående Vandrer mod Lyset!, og brugte en stor del af sin tid på at besvare de mange henvendelser. Hun og hendes mand modtog også interesserede mennesker i deres hjem, men desværre førte dette ikke til nogen større offentlig debat omkring de emner som behandledes i Vandrer mod Lyset!, blandt andet spørgsmålet om Jesu soningsdød, livet efter døden, kampen mellem det gode og det onde, og skabelsen af menneskelegemet. Johanne og Michael Agerskov tog hurtigt afstand til spiritismen, da der i VmL fremkom en meget stærk advarsel imod at kalde på de afdøde ånder, da dette i meget høj grad forstyrrer deres liv i sfærerne.

I 1926 blev der dannet et Selskab til Vandrer mod Lyset!´s udbredelse, og der blev afholdt regelmæssige gudstjenester for selskabets medlemmer på basis af VmL, men Johanne Agerskov var skeptisk overfor dette, da Vandrer mod Lyset!s budskab bl. a. var, at dens tilhængere skulle forblive i folkekirken og hellere arbejde for en reformation af denne - en ganske omfattende reformation:

"Dog bliver alle, der slutter sig sammen om Vandrer mod Lyset!, staaende i Landets Folkekirke. Thi det er ikke Meningen at skabe en ny Sekt, det er Meningen at lade Tanker og Meddelelser i Budskabet gennemtrænge og gennemsyre den danske Folkekirke, som ved dette Arbejde sikkert, omend langsomt, gaar sin opløsning i Møde." (Spørgsmaal og Svar I, side 31)

Johanne Agerskov var meget plaget af sygdom i de seneste år af sit liv, men var aktiv med udgivelser af forskellige besvarelser og skrifter frem til 1938.

Johanne Agerskov var meget optaget af sin far, Rasmus Malling-Hansen, og hans opfindelse af verdens første kommercielt producerede skrivemaskine, den såkaldte Skrivekuglen. I 1924 blev der uretmæssigt fremsat påstande i den danske offentlighed om, at Malling-Hansen ikke var opfinderen af skrivekuglen, noget som førte til en langvarig avispolemik, og Johanne Agerskov gjorde, sammen med sin søster, Engelke Wiberg, grundige undersøgelser vedrørende Malling-Hansens opfindelse. Hun skrev en bog om sagen, Hvem var Skrivekuglens Opfinder, og takket være enestående oplysninger i bogen kender vi i dag relativt detaljeret til, hvordan Malling-Hansen i 1865 arbejdede med sin opfindelse.


[redigér] Bøger med tilknytning til Vandrer mod Lyset!

  • Hilsen til Danmark, 1915
  • Vandrer mod Lyset!, 1920
  • Forsoningslæren og genvejen, 1920
  • Spørgsmål og Svar I og II, 1929-30


[redigér] Kilder

  • Nogle psykiske Oplevelser, af Michael Agerskov, København 1922
  • Hvem var Skrivekuglens Opfinder, af Johanne Agerskov, København 1925


[redigér] Links

organisation