Vilhelm Moberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vilhelm Moberg (20. august 1898 i Moshultamåla, Algutsboda församling i Småland - 8. august 1973 på Väddö i Uppland) var en svensk forfatter, dramatiker og journalist.

[redigér] Biografi

Vilhelm Moberg blev født på en soldaterlod, men familien flyttede i 1907 til en mindre gård. Moberg kom i en skole, men gik der kun i fire måneder om året. Hans skolegang varede kun i to år, ikke desto mindre var det nok til at vække en kærlighed til det skrevne sprog. For at hjælpe med til forældrenes sparsomme indtjening, måtte han som barn arbejde på glasværk og ved landbruget. Som ung drømte han, som så mange andre af hans samtidige, om at slippe ud af fra fattigdommen og rejse til Amerika. Til forældrenes fortrydelse fik han en billet foræret af nogle amerikanske slægtninge. For ikke at "miste" ham, tilbød forældrene ham at komme i folkehøjskole - en almen voksengrunduddannelse. Forældrene solgte et kuld smågrise, og skolegangen samt hans fortsatte svenske statsborgerskab var sikret. Moberg læste som en gal. Man kunne altid træffe ham i skolens bibliotek. Alligevel fik han aldrig eksamen. Dels slap skolepengene op, og Moberg måtte tage arbejde som skovhugger. Dels sled den spanske syge i ham, og gav ham seks måneders sengeleje, og efter flere gange at have været nær døden af sygdommen, opgav Moberg som 21-årig at uddanne sig - han følte sig for gammel til det. Efter at have arbejdet som frivillig (dvs. ulønnet) journalist, blev han professionel ved Östergötlands Tidning[Kilde mangler] i Motala. Under pseudonymet Ville i Momåla skrev han ud over almindelige artikler også noveller. Han kritiske journalistik gjorde en ende på denne karriere, eftersom han ikke måtte skrive om redaktørens venner. Det kunne han ikke leve med og flyttede tilbage til sit hjemmevante Småland.

Hans forfattermæssige gennembrud kom i 1927 med beskrivelsen af en korporalfamilies liv i romanen Familien Rask. Forfatterskabet kendetegnes ved, at det fortrinsvis er den lille mand, der er helten; Moberg blev meget folkekær på grund af sine fremstillinger af den svenske historie fra folkets perspektiv, hvilket er mest rendyrket i det historiske værk Min Sverigeshistorie (1970-71), som ikke blev fuldført.

Mobergs bedst kendte værk er Udvandrerne-serien fra 1949-59, som beskriver en gruppe menneskers udvandring fra det sydlige Småland til Minnesota i USA i midten af 1800-tallet, en skæbne som de delte med 1,2 millioner andre svenskere, deriblandt flere af forfatterens slægtninge. Romanerne er oversat til flere sprog, blandt andre dansk. Musicalen Kristina från Duvemåla af Benny Andersson og Björn Ulvaeus er baseret på romanserien.

Moberg var udtalt republikaner og hadede monarkiet. Han var også kritisk over for, at svenske, historiske konger som Gustav 2. Adolf og Karl 12. beskrives som "helte", da Moberg mente, at de havde været "tyranner", "krigsforbrydere" og "massemordere". Fra 1960'erne var han en af Olof Palmes største kritikere fra venstre og mente, at Socialdemokratiet havde bevæget sig for langt mod det politiske højre. Han kritiserede for eksempel Olof Palme for at have opvartet kong Gustav 6. Adolf på dennes 90-årsdag og for at have sunget Kungssången. Dette var hykleri, mente Moberg, eftersom Palme kaldte sig republikaner.

Moberg var også engageret i kampen mod, hvad han så som den svenske retsforrådnelse. Dette kulminerede i to relaterede skandaler, Kejne- og Haijby-sagerne i begyndelsen af 1950'erne. I anden sammenhæng blev Moberg idømt dagbøder efter at have stjålet dokumenter, der bl.a. afslørede, at det svenske politi havde samarbejdet med Gestapo under Anden Verdenskrig.

Vilhelm Moberg begik selvmord i 1973. I sine sidste år havde han svært ved at skrive, og det antages at have ført til den depression, der forårsagede selvmordet.

Han er far til forfatteren og feministen Eva Moberg.

[redigér] Bibliografi i udvalg

Danske titler og udgivelsesår.

  • Mands kvinde, 1934
  • Dårligt vidnesbyrd, 1936
  • Familien Rask, 1938
  • Søvnløs, 1937
  • Giv os jorden, 1940
  • Rid i nat! : roman fra Värend år 1650, 1942
  • Soldat uden våben, 1946
  • Udvandrerne, 1950
  • Indvandrerne, 1950
  • Mod nye hjem : indvandrerne I, 1955
  • Nybyggerne : indvandrerne II, 1955
  • Nybyggerne ved Ki-Chi-Saga I, 1956
  • Guld og vand, 1957
  • Velsignet kvinde : udvandrerne VII, 1958
  • Amerikanerne : sidste brev hjem II, 1959
  • Din stund på jorden, 1964
  • Forræderland. En beretning om mennesker historien har glemt, 1968
  • Fortællinger fra mit liv, 1969 - autobiografi
  • Min Sverigeshistorie : fortalt for folket
    • del 1: Fra Odin til Engelbrekt, 1971
    • del 2: Fra Engelbrekt til og med Dacke, 1972

[redigér] Ekstern henvisning

organisation