Burgund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Regionen Bourgogne
Regionen Bourgogne

Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne. Regionen består idag af departementerne Côte-d'Or, Nièvre, Saône-et-Loire og Yonne. Det har et areal på 31.741 km2 og en befolkning på ca. 1,61 millioner. Regionalhovedstaden er Dijon, øvrige større byer er Auxerre, Macon og Nevers. Som hertugdømme blev Burgund i senmiddelalderen en magtfuld spiller på den europæiske scene i direkte konkurrence med hoffet i Paris. I dag er Burgund især kendt for dets vine.

Se også: Bourgogne


[redigér] Geografi

Mod øst grænser Burgund til regionen Franche-Comté, mod nord til Champagne-Ardenne og Île-de-France. Mod vest grænser det til regionen Centre, mens regionerne Auvergne og Rhône-Alpes ligger mod syd.


[redigér] Historie

Våbenskjoldet til hertugdømmet Burgund
Våbenskjoldet til hertugdømmet Burgund

Den germanske stamme Burgunderne befandt sig i 200-tallet ved floden Main. I folkevandringstiden gik de over Rhinen og fik af romerne tilladelse til at slå sig ned i området mellem Genevesøen og Middelhavet. Riget blev erobret af frankerne i 500-tallet og blev efterhånden delt i to dele, Cisjuranske Burgund og Transjuranske Burgund. I 937 blev disse slået sammen til kongeriget Burgund med hovedstad i Arles og overgik i 1032 til det Tysk-romerske rige, som senere tabte det.

Der opstod flere indflydelsesrige klostre i regionen, for eksempel Cluny, Citeaux og Vézelay.

Burgund blev delt op i forskellige grevskaber og bispedømmer. I 1300- og 1400-tallet blev Burgund igen samlet til et stort rige som ud over hertugdømmet Burgund blandt andet omfattede Lothringen, Luxembourg, Brabant og Holland. Det skete ved, at hertug Filip den Dristige af Burgund, (fransk: Philippe Le Hardi) i 1369 giftede sig med grevinden af det mægtige franske len Flandern. Han og hans efterfølgere fik samlet de nederlandske provinser til et sammenhængende område, der stort set svarer til det nuværende Benelux. Hoffet blev flyttet fra Dijon til Brugge og senere til Bryssel, hvor det blev kendt over hele Europa for sin kultur og kunst, bl.a. da Hubert og Jan van Eyck udviklede realismen inden for malerkunsten.

Et vovet forsøg på at forene stamlandet Burgund i syd med de nederlandske provinser i nord via indlemmelsen af Lothringen mislykkedes da hertug Karl den Dristige (fransk: Charles le Téméraire) blev dræbt i slaget ved Nancy i 1477, hvorefter Frankrigs konge Ludvig 11. straks indlemmede stamlandet i krondomænen.

Da truslen fra Frankrig også omfattede de nederlandske provinser, blev Karl den Dristiges datter, Maria af Burgund nødt til at gifte sig med den mægtige østrigske ærkehertug, senere Maximilian 1. af Habsburg. Deres sønnesøn Karl 5. tog hertugdømmet tilbage i 1526, men måtte opgive det tre år senere. Karl 5. fortsatte alligevel med at bruge titlen Hertug af Burgund, ligesom hans søster, den danske dronning Isabella af Burgund, der var gift med Christian 2. .

Efter den Franske Revolution blev hertugdømmet opløst og delt op i 4 departementer. I 1956 dannedes regionen Bourgogne, som består af de 4 departementer.

[redigér] Erhverv

Bourgogne er et udpræget landbrugsområde med nogle af verdens fineste vinmarker i Côte-d'Or, herunder Côte de Nuits og Côte de Beaune. Hertil kommer kvægdrift, hvor især Charolais-racen er udbredt.Det var romerne der omkring år 280 begyndte med vindyrkningen.


1

organisation