Rigsdagsbranden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigsdagsbranden, som blev en vigtig begivenhed i etableringen af Nazi-Tyskland, begynde den 27. februar 1933 - en uge før valget mellem kommunisterne og nazisterne.
Branden opstod tilsyneladende flere steder i bygningen, og da politi og brandvæsen nåde frem, havde en stor eksplosion spredt ilden til folketingssalen. På området fandt man den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe, der gemte sig nøgen bag bygningen i færd med at stryge tændstikker mod bygningen. På baggrund af dette mente man, at attentatmanden var pågrebet på fersk gerning. Han blev i retten kendt skyldig og idømt dødsstraf.
Hændelsen var den direkte årsag til, at den tyske præsident, Hindenburg, den følgende dag udstedte den såkaldte Rigsdagsbrandforordning ("Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten"), der gav Rigskansler Adolf Hitler næsten uindskrænkede beføjelser til at fængsle enhver politisk modstander. Da den formodede attentatmand var kommunist medførte dette en mistanke om, at det kommunistiske parti var i færd med at planlægge et kup. Således blev partiet bandlyst med virkning fra 1. marts og kunne ikke stille op til det kommende valg.
Gennem bl.a. aviser fik man udbredt budskabet om, at der var tale om en kommunistisk sammensværgelse, der endda havde til formål at "skænde tyskernes koner og myrde deres børn."
Den 5. marts blev valget afholdt planmæssigt og gav det nazistiske parti 44 % af stemmerne, mens deres støtteparti fik 8 %. Hermed kunne regeringen samle 52 %, hvilket var noget af en skuffelse, da nazisterne havde håbet på at opnå 50-55 % af stemmerne alene. Så de måtte ty til bestikkelse for at opnå de nødvendige 2/3 flertal, der var krævet for at kunne indføre Bemyndigelsesloven, der gav nazisterne med Hitler i spidsen en nærmest diktatorisk magt over landet.
Senere er der blevet sået tvivl om, hvorvidt det var nazisterne selv, der påsatte branden som undskyldning for at fjerne kommunisternes magt. Dog i kraft af, at der Lubbe blev taget på fersk gerning, hersker der ikke meget tvivl om hans deltagelse - spørgsmålet er blot, hvor stor denne har været

