Nordfrisisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordfrisiske dialekter: I List på Sild taltes dansk, på Ejdersted og Nordstrand taltes frisisk indtil stormfloden i 1634
Nordfrisiske dialekter: I ListSild taltes dansk, på Ejdersted og Nordstrand taltes frisisk indtil stormfloden i 1634

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for de frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (på nordfrisisk Nordfraschlönj). Nordfrisisk er et minoritetssprog i Tyskland og tales af godt 10.000 mennesker, imens 20.000 mennesker forstår det. Nordfrisisk opdeles i to grupper: ønordfrisisk og fastlandsnordfrisisk. Ligesom nedertysk og dansk er nordfrisisk et anerkendt regionalsprog i Slesvig-Holsten.

Antallet af nordfrisisk-talende i Nordfrisland anslås i begyndelsen af nyere tid at have være ca. 50.000, i 1855 omkring 30.000, og i dag ca. 10.000.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Klassifikation

[redigér] Karakteristika

Særegne træk ved nordfrisisk i forhold til de omgivende germanske sprog er blandt andet følgende (eksempler fra Bøkingherred):

  • Stemte obstruenter (lukkelyde og hæmmelyde) forekommer som i engelsk, men i modsætning til tysk og nederlandsk (fastlandsvestgermansk) ordfinalt.
  • Substantiver har i modsætning til de omgivende nedertyske og danske sprogformer bevaret alle tre køn. Dialekterne på Før og Amrum har dog sammenfald af hun- og intetkøn.
  • Nordfrisiske substantiver har to former for bestemthed og dermed to sæt bestemte artikler. Et substantiv kan være bestemt ud fra de talendes baggrundsviden eller kan blive bestemt i talesituationen. De situationsbetingede bestemthedsartikler (di, , dåt, pluralis da) er sproghistorisk mest arkaiske, og de baggrundsbetingede bestemthedsartikler (e, e, et, e) er udviklet herfra.
  • En særlig gruppe inden for substantiver udgøres af personnavne og slægtskabstermer, der som sætningsobjekt får akkusativsuffikset -en. Genitiv dannes ved yderligere at tilføje -s.
  • Det nordfrisiske verbum har tre forskellige infinitiver: Som i oldengelsk og westerlauwersfrisisk bruges under forskellige omstændigheder en lang form, -en, bl.a. efter infinitivmærket tu; eller en kort form, -e (efter betonet vokal -n(j)). Endelig bruges verbets stamme under nogle omstændigheder (med infinitivmærket än) som infinitiv.
  • Som i westerlauwersfrisisk og nordgermansk dannes verbets participium uden præfiks (tysk, nederlandsk, oldengelsk ge-)
  • Som i westerlauwersfrisisk og engelsk er det refleksive pronomen fraværende.
  • Præpositionen "i" er endvidere fraværende; her bruges i stedet önj, "på".
  • Med hensyn til ordforrådet kan der ud over sprogets lighedspunkter med engelsk noteres megen dansk påvirkning. Som kuriosa kan nævnes, at fastlandsdialekterne har egne navne for årets måneder samt et ord for "døgn", eetlem. Bemærk også det unikke stedsadverbium forde "i stalden" (men "stald" = bousem).
  • Som i westerlauwersfrisisk bruges verbet jeewe (svarende til "give") kun i betydningen "findes", mens düünj, "gøre", også dækker betydningen "give, forære".

[redigér] Interfrisisk

Numeralerne fra 1 til 12 på bøkingherredfrisisk, helgolandsk, syltfrisisk og westerlauwersfrisisk med dansk oversættelse:

Dansk Bøkingherredfrisisk Helgolandsk Sölring Westerlauwersfrisisk
en, et iinj, ån iaan jen ien
to tou, twäär ? tau twa
tre trii, tra tree trii trije
fire fjouer schtjuur fjuur fjouwer
fem fiiw fiuw fif fiif
seks seeks sös soks seis
syv soowen seeben soowen sân
otte oocht ach aacht acht
ni nüügen neägen niigen njoggen
ti tiin tain tiin tsien
elleve alwen elm, elben elev alve
tolv tweelew/tweelwen twallow twelev tolve

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation