Arbejdernes internationale kampdag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arbejdernes internationale kampdag fejres hvert år den 1. maj, især af socialisterne med demonstrationer i de største byer. Den 1. maj er, i Danmark, en halv fridag.
Tanken om at bruge en proletarisk fridag som middel til opnåelse af 8-timers arbejdsdag opstod først i Australien. Allerede i 1856 besluttede arbejderne der at holde en fridag med møder og festligheder som manifestation til fordel for 8-timers arbejdsdagen. Man bestemte, at den 21. april skulle være denne festdag. Til at begynde med tænkte de australske arbejdere kun på at holde denne ene fest i 1856, men allerede denne første festdag gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat ved den opmuntring og agitation, som kom til udtryk, at man besluttede at gentage festen hvert år.
I sandhed, hvad kunne give arbejde masserne større mod og tro på egen kraft end deres beslutning om massenedlæggelse af arbejdet. Hvad kunne indgyde fabrikkernes og værkstedernes evige slavehær større mod end mønstring af deres egne tropper? Tanken om denne proletariske fest blev da også hurtigt vedtaget, og den spredtes fra Australien til andre lande, indtil den havde erobret hele verdensproletariatet.
De amerikanske arbejdere var de første til at følge eksemplet. De fastslog i 1886, at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. På denne dag forlod 200.000 arbejdere deres arbejde og krævede 8-timers arbejdsdag. Regeringens forfølgelse forhindrede senere i nogle år en gentagelse af denne manifestation. Men i 1888 fornyede de deres beslutning og fastsatte 1. maj 1890 som dato for næste festdag.

