Statsrevisorerne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statsrevisorerne forestår den umiddelbare revisionskontrol med den statslige forvaltning. Den opgave indebærer at vurdere, om Folketinget og dets stående udvalg er tilstrækkeligt informeret om bevillinger og økonomiske beslutninger. Som det hedder i Grundlovens § 47, stk. 2 har statsrevisorerne til opgave at påse, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov.[1]
Hvert år afgiver statsrevisorerne en Endelig betænkning over statsregnskabet, som er at betragte som en indstilling til Folketinget om revisionen af statsregnskabet. Desuden indeholder betænkningen ministrenes redegørelser til de enkelte revisionsberetninger, kommentarer fra Rigsrevisionen og eventuelt statsrevisorernes bemærkninger til de enkelte sager.
Rigsrevisionen afgiver 16-20 beretninger om året til statsrevisorerne, som på baggrund heraf afgiver sine bemærkninger til beretningerne. Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om gennemføre en undersøgelse.
[redigér] Nuværende statsrevisorer
Statsrevisorerne udpeges af Folketinget. For at kunne blive statsrevisor er det et krav, at man er valgbar til Folketinget, men man behøver ikke være medlem af Folketinget.
Siden 2006 har statsrevisorerne været:
- Peder Larsen, (Socialistisk Folkeparti), formand for statsrevisorerne
- Henrik Thorup, (Dansk Folkeparti), næstformand for statsrevisorerne
- Helge Adam Møller, (Konservativt Folkeparti)
- Johannes Lebech, (Radikale Venstre)
- Svend Erik Hovmand, (Venstre)
- Mogens Lykketoft, (Socialdemokraterne)
Statsrevisorernes sekretariat ledes af sekretariatschef Gitte Korff.
[redigér] Noter
- ↑ Grundloven, § 47

