Garrigue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Garrigue og Maki på KorsikaDen lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue.
Garrigue og MakiKorsika
Den lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue.

Garrigue (eller Garriga) er en biotop, som findes omkring Middelhavet (og under tilsvarende klimaforhold andre steder i verden). I den østlige del af middelhavsområdet bliver denne biotop kaldt phrygana. I Spanien hedder den tomillares, i Portugal kaldes den mato og i Palæstina hedder den Batha.

Garrigu'en er en buskhedevegetation, der dannes på rå eller meget magre jordtyper, hvor makien er blevet udpint til det yderste gennem afbrænding, græsning og periodevis dyrkning. Samtidig er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da kalk er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret, bestående af arter, som tåler de nævnte metoder til udnyttelse af området.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Typiske plantearter

De typiske arter i garrigue'en er dværgbuske af slægterne Dafne, Ene, Lavendel, Malurt, Rosmarin, Salvie, Soløjebusk (Cistus) og Timian samt stauder som Arum, Dværg-Iris, Dødslilje, Evighedsblomst, Fuglemælk, Hundetunge, Hør, Perlehyacint, Strandløg, Vortemælk og orkideer (Orchis, Ophrys m.fl.). Desuden findes en række enårige planter, først og fremmest forskellige græsser: Fjergræs, Flitteraks, Harehale og Rævehale f.eks.

[redigér] Succession

Når den specielle, hårdhændede dyrkning ophører, vil garrigue'en udvikle sig til maki, hvorved der er indledt en succession, som i sidste ende (efter flere hundrede år) vil føre frem til de plantesamfund, der var fremherskende ved Middelhavet før landbrugets tid. Det drejer sig om skove, der er domineret af stedsegrønne Ege og forskellige arter af Fyr.

[redigér] Eksempler på planter fra garrigue'en

Nellikelilje
Jordbærtræ
Dødslilje
Cneorum tricoccon
Kermes-Eg
Cistus monspeliensis
Euphorbia characias
Musetorn
Bjerg-Mandstro
Sten-Eg
Lonicera etrusca
Almindelig Ene
Juniperus oxycedrus
Juniperus phoenicea
Spansk Visse
Mastikstræ
Harehale
Karryplante
Rosmarin
Smilax aspera
Have-Timian
Oliven
Limodorum abortivum
Flueblomst
Cistus creticus
Rubia peregrina
Kæmpefennikel

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

  • Karl W Butzer: The Nature of Mediterranean Europe: An Ecological History i: Annals of the Association of American Geographers 93 (2), 494–498, 2003.
  • Clément Martin: Garrigues en pays Languedocien, 1987 ISBN 2-86971-042-9
  • Oliver Rackham og Jennifer Moody: The making of the Cretan landscape, 1996 ISBN 0-7190-3647-X
  • Jean-Michel Renault: La garrigue, grandeur nature, 2000 ISBN 2719104221

[redigér] Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til:
organisation