Lauenburg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lauenburg eller Lauenborg er en tysk kreds (amt) i delstaten Slesvig-Holsten. Den ligger mellem Lübeck og Elben.
Lauenburg var også et hertugdømme, som var fra 1815 til 1864 en del af det danske monarki.
Oprindeligt var Lauenborg en del af Saksen (svarer til det nuværende Nedersaksen). Senere fik området sin egen hertug. I 1700-tallet var Lauenborg en del af fyrstedomme Hannover. I 1815 afstod Hannover området til Preussen.
Den danske kong Frederik 6. afstod i 1815 Svensk Forpommern til Preussen. Han fik til gengæld Lauenborg, som han derved blev hertug af. Svensk Forpommern havde kongen fået ved freden i Kiel i 1814 som kompensation for at have måttet give afkald på Norge til kongen af Sverige.
Lauenborg var neutral under Treårskrigen 1848-1850.
Lauenborg måtte after nederlaget i 1864 afstås sammen med hertugdømmerne Slesvig og Holsten til sejrherrerne Preussen og Østrig. Efter Østrigs nederlag til Preussen i 1866 blev alle tre hertugdømmer indlemmet i Kongeriget Preussen. I 1864-1876 var Lauenborg dog en særlig stat i personalunion med Preussen.
Området udgør i dag den sydøstligste del af Slesvig-Holsten. Hovedbyen er Ratzeburg.
Ditmarsken | Flensborg | Lauenburg | Kiel | Lübeck | Neumünster | Nordfrisland | Østholsten | Pinneberg | Plön | Rendsborg-Egernførde | Slesvig-Flensborg | Segeberg | Steinburg | Stormarn

