Feminisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Politiske ideologier
En del af serien om politik
Anarkisme
Fascisme
Feminisme
Grøn ideologi
Islamisme
Kommunisme
Kommunitarisme
Konservatisme
Kristendemokrati
Liberalisme
Libertarianisme
Marxisme
Nationalisme
Socialdemokratisme
Socialisme
Zionisme

Feminisme bruges fortrinsvis om kvindebevægelsens ideologi, teori og faktiske bestræbelser på at indføre ligestilling imellem kønnene, og eventuelt at nedbryde patriarkatet. Feminisme er også en filosofisk retning som i sin kanon ikke kun tæller kvinder, men også mænd - dog ofte uden deres specifikke samtykke (fx regner nogen Nietzsche for en slags feminist idet han afviser den rationalitet, som mange feminister har set som stærkt mandsdomineret).

[redigér] Varians indenfor feminismen

Dette afsnits neutralitet er omstridt
Se artiklens diskussionsside.

Feminisme handler i én brug af begrebet om ligestilling. At betone en ligeværdighed mennesker imellem, enten uden hensyn til kønnet, eller med en mindre hensyntagen til kønnet. Visse udformninger af de feministiske bestræbelser for at nå dette mål bliver dog ofte kritiseret for officielt at opfordre til ligestilling, men i virkeligheden bare udnytte samfundsplaceringer traditionelt besat af mænd uden at ville bidrage til i den anden ende at mindre eftertragtede erhverv også bliver besat af kvinder. Et populært eksempel kan være en virksomheds direktørpost kontra eksempelvis værnepligten eller ikke-velsete jobs såsom renovationsarbejdere og forskellige former for håndværkere.

I en anden brug af begrebet handler feminisme om det mål at skaffe kvinder magt over mænd, at erstatte det, man opfatter som en patriarkalsk magtbalance med den omvendte, en matriarkalsk. Der er endogså meget radikale udsagn blandt toneangivende feminister indenfor denne fraktion, såsom Mary Daly og Valerie Solanas. Solanas satte i sit essay "SCUM Manifesto" den dagsorden, at mandskønnet såvel som mandeelskende kvinder burde udryddes. Daly er fortaler for forskning i parthenogenese (dannelse af et foster uden befrugtning ved en sædcelle) som en måde at overflødiggøre mænd på, og blev i 1999 afskediget fra sin universitetsstilling ved Boston College for at nægte mandlige studerende adgang til visse kurser. Der er således også en direkte misandrisk (mandehadende) variant af feminismen, som regner mænd for mindreværdige væsener, hvis rettigheder bør begrænses eller ophæves. Dette står i fuldkommen kontrast til den form for feminisme, der netop betoner kønnenes ligeværdighed og forsøger at bekæmpe diskrimination som ovenfor anført.

Der er således stor varians helt ned i grundbetydningerne af begrebet, men dog også fællestræk, som deles af de fleste feminister på tværs af skellet mellem misandrisk og ligeværdighedsorienteret feminisme - f. eks. en tendens til at være traditionskritisk, sociologisk betonet og dekonstruktivistisk.

I ældre sprogbrug kunne feminisme betyde "kvindagtighed"[1]

Af kendte feminister i Danmark kan blandt andet nævnes Hanne-Vibeke Holst.

[redigér] Berømte feministiske forfattere:

  • Mary Wollstonecraft (1759-1797), forfatter af bogen "A Vindication of the Rights of Woman".
  • John Stuart Mill, forfatter af "The Subjection of Women" (1869).
  • Margaret Mead, antropolog og forfatter af "Sex and Temperament in Three Primitive Societies" (1935).
  • Simone de Beauvoir, forfatter af bøgerne "Le Deuxième Sexe" 1-3 (1949).
  • Valerie Solanas, forfatter til "SCUM manifest", (1967)

[redigér] Note

  1. Ludwig Meyer: Fremmedordbog, 6. udg. 1864 har udtrykket feminisere = "gøre kvindelig, gøre kvindagtig"

organisation