Strejke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En strejke er en organiseret arbejdsnedlæggelse. Strejken er et kampvåben for arbejderne i indsatsen for at opnå bedre løn- og arbejdsvilkår.
Ordet kommer af engelsk (strike) som egentlig betyder stryge sejlene og sætte skibet i stå.
Strejkevåbnet blev taget i brug i de tidligste fagforeninger, hvor arbejderne solidarisk nægtede at arbejde under de budte forhold. Strejken kan undertiden følges af en blokade, hvor de strejkende hindrer andres (ikke-medlemmer af fagforeningen) adgang til den strejkeramte arbejdsplads.
I slutningen af 1800-tallet var den almindeligste strejkeform i Danmark den såkaldte skrue, hvor arbejderne i en branche nedlagde arbejdet på de forskellige arbejdspladser efter tur, således at de ikke-strejkende arbejdere understøttede de strejkende.
Mange regimer har i tidens løb forbudt strejker.
Strejker bliver ofte kaldt for ulovlige, hvilket de ikke er, strejker er derimod ofte overenskomststridige og ikke ulovlige, da de ikke strider mod dansk lovgivning.[1]

