Anafylaktisk shock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anafylaktisk shock
Klassifikation
SKS DT782
ICD-10 T78.2


Anafylaktisk shock eller allergisk shock, er en voldsom allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer.

Advarsel! Nedenstående er kun vejledende!

Ved mistanke om anafylaktisk shock ring omgående 1-1-2 og bed om ambulance!

- Læs også om lægelige forbehold og risikoforbehold.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Symptomer

Reaktionen starter med typisk med angst og ubehag, hvorefter særligt huden i håndfladerne og på behårede steder, begynder at klø voldsomt. Næsen kan begynde at løbe eller stoppe helt til - man kan nyse, hoste.

Svælget hæver og kan resultere i åndenød og en pibende vejrtrækning. Man kan få mavesmerter og mavekramper og der kan opstå problemer med at styre sin vandladning eller afføring. Blodtrykket falder og man kan blive svimmel, fjern og måske få kramper og helt besvime.

Reaktionen kan være både mild, stærk og livstruende. Det kommer an på, hvad personen er allergisk over for og hvilken mængde der er indtaget eller har været udsat for.

Et allergisk shock kan nogle gange ligne andre voldsomme reaktioner - eksempelvis voldsom blødning, blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertestop eller besvimelse.

Anafylaktisk shock er sjældent, men nogle få danskere dør hvert år af det. Har man en gang haft et mildt shock, er det ikke garanti for at man får de samme symptomer; næste gang kan være livstruende. Personer der før har haft anafylaktisk har oftest en EpiPen på sig.

Symptomer listet efter organsystem
Hoved/hals: Hævelser, synkebesvær, væskeansamlinger

Luftveje: Hoste, nysen, astmatisk vejrtrækningsbesvær, dyspnø, cyanose og evt. respirationsstop
Kredsløb: Trykken for brystet, koldsved, bleghed, uregelmæssig puls, blodtryksfald, bevidstløshed, kramper, hjertestop
Hud: Kløe, føleforstyrrelser, udslæt, nællefeber
Mave/tarm system: Kvalme, opkastning, koliksmerter, diaré

Kilde: Akutte medicinske tilstande (Hippe et al 2003)

[redigér] Behandling

Den akutte behandling af et anafylaktisk shock stræber imod; 1) opretholdelse af sufficient vejrtrækning, 2) opretholdelse og stabilisering af kredsløbet og hjertets pumpefunktion, samt 3) en hæmning af den allergiske reaktion, som er årsagen til shock tilstanden.
Ved livstruende anafylaktisk shock iværksættes hurtigst muligt behandling med adrenalin. Adrenalin er et hormon, som virker stimulerende på hjertetspumpefunktion og for bronkierne i lungerne til at udvide sig, samtidig med at blodkarrene trækker sig sammen. Til sammen har det den virkning, at blodtrykket stiger og vejrtrækningen lettes, så der kommer mere ilt ud i kroppen. Ofte gives der også astma medicin (beta2-agonister) som inhalation, hvilket også får bronkierne til at udvide sig. Den allergiske reaktion kan hæmmes ved at give patienten antihistamin og eventuelt binyrebarkhormon (kortikosteroider).

Nedenstående behandlingsalgoritme viser hvordan et anafylaktisk shock behandles hvis det opstår på sygehuset eller når patienten kommer ind på skadestuen.

Behandlingsalgoritme for anafylaktisk shock

1. Der gives med det samme 0,5-0,6 mg adrenalin enten som subcutan eller intramuskulær indsprøjtning.
2. Ved hjertestop eller respirationsstop startes der basal genoplivning, samt avanceret hjerte/lungeredning (se hjertestop)
3. Der sikres frie luftveje og gives 5-10 liter ilt enten på maske eller næsekateter. Der kan eventuelt startes assisteret ventilation med en rubensballon
4. Der anlægges en intravenøs adgang (drop) og der tilsluttes 1 liter isotonisk saltvand til hurtigt indløb.
5. Blodtryk og puls kontrolleres hyppigt.
6. Der gives antihistamin (fx 2 mg Tavegyl intravøst) for at hæmme den allergiske reaktion.
7. Herefter gives der binyrebarkhormon (fx Solumedrol 80-100 mg intravenøst)
8. Hvis der fortsat er besværet vejrtrækning gives der inhalation af astmamedicin (beta2-agonist), som får bronkierne til at udvide sig.
9. Hvis der opstår kramper gives der 10 mg Diazepam (Stesolid) enten intravenøst eller rektalt.
10. Patienten skal herefter være indlagt til observation i 24 timer på grund af risikoen for, at der kommer en ny reaktion.

Kilder: Callesen et al 2005 & Hippe et al 2003

[redigér] Skrivning

Anafylaktisk shock skrives normalt som i denne artikel i lægefaglige kredse, men i almene retskrivningsordbøger, herunder Retskrivningsordbogen findes kun skrivemåden chok.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

  • Adrenalin 'DAK' (pilleform)
  • EpiPen og EpiPen Jr. (til injektion)
  • Hippe, Godtfredsen, Thomsen, Godtfredsen, Hippe: "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003.
  • Callesen, Antonsen, Christensen & Lang-Jensen: "Den akutte patient". Munksgaard Danmark, KBH 2005.
organisation