Innocens III
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Innocens III (eg. Lotario de' Conti) (født ca. 1160 i Anagni, død 16. juni 1216 i Perugia) var pave fra 8. januar 1198 til 16. juni 1216.
Innocens III regnes traditionelt som den mægtigste af middelalderens paver. Han var søn af grev Trasimund af Segni og nevø til pave Clemens 3. Under Innocens’ regering blev pavens status som den absolutte åndelige autoritet i den vestlige kristendom yderligere forstærket, mens kongernes verdslige magt ikke blev anfægtet. Et af de vigtigste resultater af hans indsats som pave var 4. Laterankoncil i 1215.
Innocens III satte tre korstog i værk:
- 4. korstog (1198)
- korstoget mod katharerne (1209) (se Albigensiske korstog)
- 5. korstog (1215)
Han erklærede undertegnelsen af Magna Charta i England ugyldig og blev involveret i striden mellem familierne Welf og Hohenstaufen om magten i det Tysk-romerske rige.
Innocens lyste ved forskellige lejligheder både Filip af Schwaben og Otto 4. i band, og han indsatte senere Frederik 2. som kejser.
| Forgænger: Celestinus III | Paverækken | Efterfølger: Honorius III |

