Charles Baudelaire
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles-Pierre Baudelaire (1821–1867), fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er muligvis den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af 19. århundrede til i dag - ja, måske endda occidental lyrik som sådan. Dette skyldes ikke mindst digtsamlingen Les Fleurs du Mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev kaldt i retten af Ernest Pinard for at svare på anklage for blasfemi og usædelighed. Han blev frifundet for første anklage men dømt for usædelighed.
Baudelaire er den digter der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham betegner det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og der igennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har således måtte forholde sig til Baudelaire.
[redigér] Hovedværker
[redigér] Eksterne henvisninger
- fleursdumal : digte, mp3, tekst, links (engelsk/fransk)
| Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Franske forfattere 1800-1900 | |
|---|---|
|
Victor Hugo | Alexandre Dumas, den ældre | François-René de Chateaubriand | Alphonse de Lamartine | Gérard de Nerval | Charles Nodier | Alfred de Musset | Théophile Gautier | Alfred Vigny | Karl Martell | Benjamin Constant | Madame de Staël | Jules Verne | |
|
|
Realisme og naturalisme: |
|
|
Charles Baudelaire | Jules Barbey d'Aurevilly | Stéphane Mallarmé | Arthur Rimbaud | Paul Verlaine | Paul Valéry | Joris-Karl Huysmans | Arthur Rimbaud | Jules Laforgue | Jean Moréas | Gustave Kahn | |
|

