Fastelavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005
Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005
Karneval i den Dominikanske Republik
Karneval i den Dominikanske Republik
Mardi Gras i New Orleans, USA
Mardi Gras i New Orleans, USA
Karneval i Dunkerque, Frankrig
Karneval i Dunkerque, Frankrig
Karneval i Venedig, Italien
Karneval i Venedig, Italien
Fastelavn i Wolfach, Tyskland
Fastelavn i Wolfach, Tyskland
Elferrat i Fastelavn, Tyskland
Elferrat i Fastelavn, Tyskland
Sambaskoler i Rio de Janeiro
Sambaskoler i Rio de Janeiro

Fastelavn, er en fest, der ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe for kristendommens tid. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra. Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskesøndag. Ordet fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne samfund. Dog står den i dag stærkere hos de ortodokse og katolske kristne end hos de lutherske, omend vi også har fasten som et led i kirkelivet. Når det er faste, skal man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Oprindelse

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven - eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaller var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste.

[redigér] Fastelavn i Danmark

Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat.

Den symbolske 'pisken med ris' minder om idag, når muslimer pisker sig selv til minde om martyrer. På samme måde piskede man også hinanden, så man ikke glemte Jesu lidelser på korset.

Efter Reformationen forsøgte kirken i 1536 - uden held - at afskaffe den verdslige del af fastelavnsfesten.

Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken.

Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske quinquagesimus der betyder halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.

[redigér] Slå katten af tønden

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen ombragt katte i hele Europa ved fastelavn.

Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.

Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn.

I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.

Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen.

Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden.

[redigér] Fastelavnsris

Fastelavnsriset, et ris (bundt) af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre, og i tilliger tider også husdyrene på gården. (Det er den samme tro om rørre skorstensfejeren, for han bringer lykke, med sin kost/ris, en tradition der stadige lever i tyskland) og som man roligt kan sigde ikke er en kristen tration.

[redigér] Fastelavn er mit navn

Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition.

[redigér] København

Det er en tradition at Landsforeningen KIK hvert år afholder et fastelavnsoptog fra Nationalmuseet til Kultorvet. På Kultorvet afholdes derefter Danmarks største tøndeslagning.

[redigér] Tikøb

I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i f.eks. Tyskland, selv om der ikke er lige så mange mennesker involveret.

[redigér] Veksø

Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog.

[redigér] Vanløse

De seneste par år har der været tradition for at have et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til fastelavnsmandag.

[redigér] Karneval i Danmark

Inspireret af karneval i Brasilien har der været og er stadig flere karnevaler i Danmark, se bl.a. Karneval i København, Ålborg karneval, og Assens Karneval.

[redigér] Fastelavn og karneval i udlandet

I stort set hele det katolske Europa fejrer man i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten.

[redigér] Tyskland, Rhinlandet

I store dele af Tyskland men mest i Rhinlandet (Düsseldorf, Köln, Bonn området) har man meget store fastelavnstraditioner. Man begynder så småt den 11. november året før og har lidt hele tiden indtil askeonsdag, og det hele kulminerer i de 3-6 dage før askeonsdag i store optog over det hele, en masse lokale traditioner, og en masse underholdning, som ofte foregår på den lokale plattyske dialekt, som nok er mere beslægtet med hollandsk og fransk end med rigstysk.

[redigér] Schweiz

I Schweiz er fastelavn lidt nedtonet, da byerne ofte er calvinistiske og ser ned på den slags fester, mens landområderne i højere grad er katolske. Hvis man går ud i de meget små byer omkring fastelavnstid, vil man dog se, at de lokale stadigvæk bevarer traditionerne, har fastelavnsoptog og lignende.

[redigér] Brasilien

Det var bl.a. portugisere, som tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet, og hvor det, blandet med de indfødtes fester i 1921 udviklede sig til bl.a. det karneval, man nu fejrer dér. Karnevalet i Brasilien består af rigtig mange lokale traditioner, men mest kendt er nok sambakarnevalet i Rio de Janeiro. Karnevalet i Rio har flere sider. Der er bl.a en konkurrence mellem sambaskolerne, der er inddelt i divisioner lige som i fodbold. Der vises ofte klip herfra i dansk tv.

"Blocoer" er grupper, der mødes på et gadehjørne en aftalt dag for at spille og danse samba, og alle kan købe en billet.

[redigér] Ekstern henvisning

organisation