Ungdomshuset
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ungdomshuset, blandt brugerne kaldet Ungeren, på Nørrebro i København var i årene 1982-2007 kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Huset, der lå på Jagtvej 69, blev opført i 1897 som Arbejdernes Forsamlingsbygning og var som sådan kendt bevaringsværdigt af Skov- og Naturstyrelsen[1], en status som dog blev ophævet af Kulturarvsstyrelsen i 2001[2]. I 1999 blev huset solgt af Københavns Kommune til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken Faderhuset. Siden Faderhuset i efteråret 2006 bad politiet rydde Ungdomshuset, har venstreradikale miljøer protesteret med mange aktioner.
Ungdomshuset blev ryddet ved en aktion, der begyndte ved 7-tiden om morgenen den 1. marts 2007. De følgende dage var præget af uroligheder og ødelæggelser, hvor over 714 personer blev anholdt. Den 5. marts ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil den 6. marts ved 23-tiden[3].
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Aktiviteter
Huset var anarkistisk brugerstyret og derfor uden nogen formel ledelse. Når man skulle afgøre nødvendige beslutninger i huset, benyttede man sig af direkte demokrati. Alle afgørelser blev altså truffet i fællesskab ved konsensus blandt husets brugere på de såkaldte mandagsmøder. Alt arbejde i huset foregik ulønnet og frivilligt af husets brugere.
Ungdomshusets aktiviteter var især centreret omkring afholdelsen af koncerter. De rettede sig primært mod den musikalske undergrund i Danmark og udlandet, men til tider lagde huset plads til kendte, etablerede navne. Igennem tiden har nu kendte kunstnere som Björk, Nick Cave, Green Day og DAD prøvet kræfter der, før deres karrierer tog fart. Koncerterne i huset var på ikke-kommerciel basis.
Den autonome del af Ungdomshusets brugere har ofte været sat i forbindelse med vold og hærværk under afholdelse af demonstrationer og events. Blandt andet i Rødovre den 26. november 2006, hvor nogle demonstranter brød ind til Faderhusets børnegudstjeneste[4]. Ved den lejlighed blev en person tilknyttet Faderhuset udsat for vold og Faderhusets ejendom blev udsat for hærværk, hvilket førte til 90 anholdelser[5]. Fra demonstrationen findes en film, hvor betjente ses slå med knipler mod siddende demonstranter, der modsatte sig anholdelse[6]. De Radikale og SF har krævet, at justitsminister Lene Espersen skal fremlægge en redegørelse for, om disse handlinger er rimelige eller berettigede[7]. Ungdomshusets brugere har også mødt en del kritik for, at de i tiden op til rydningen forskansede sig i huset, der delvist blev omdannet til en fæstning med lagre af kasteskyts, sten, molotovcocktails osv. som en del af brugernes forsøg på at forsvare sig mod en med magt gennemført udsætning.
[redigér] Historie
[redigér] Folkets Hus
Bygningen blev indviet 12. november 1897 som Folkets Hus. Stedet var den spirende arbejderbevægelses fjerde forsamlingshus i København og lagde bl.a. hus til den anden internationale kvindekonference d. 26. august 1910, hvor de deltagende 130 kvinder fra 16 lande bl.a. startede traditionen med Kvindernes internationale kampdag[8], ganske som også Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i huset, der også har haft besøg af både Lenin og Rosa Luxemburg[9]. Adskillige demonstrationer og møder mod arbejdsløsheden er i tidens løb udgået fra huset; f.eks. Stormen på Børsen i 1918, der blev arrangeret af anarkister og er blevet fremhævet af nutidens autonome som en vellykket aktion.
Gennem 1950'erne var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter også foregik i huset - bl.a. boksestævner og afdansningsballer. I 1956 blev det nedslidte hus aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag spillestedet Vega) blev indviet på Vesterbro.
[redigér] Huset stod tomt
Fra omkring 1960 stod Folkets Hus på Jagtvej tomt. I 1968 købte Brugsen bygningen med det formål at rive den ned og bygge et supermarked på stedet (en Irma, ifølge nogle kilder). Dette blev forhindret på baggrund af stedets historiske betydning, og i stedet nedrev man den ligeledes bevaringsværdige nabobygning Colosseum, der i dag er erstattet af en Aldi, under protester fra bl.a. Nørrebros Handelsforening[10]. I 1978 blev ejendommen solgt videre til folkemusik-aftenskolen Tingluti, som kun brugte den i et par år.
[redigér] Ungdomshus
31. oktober 1982 besluttede Københavns Kommune efter en serie besættelser at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt brugerne af Ungdomshuset. Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formålet, men dette blev aldrig gjort. En af betingelserne var at en kontaktgruppe skulle stå for forbindelsen til kommunen, men denne gruppe forsvandt efter nogle år.[11]
Huset udviklede sig med tiden til et meget aktivt samlingssted. Efter at BZ-bevægelsen ebbede ud, var huset mest rammen om mindre politiske aktiviteter som koncerter og lignende, og da Saltlageret blev revet ned i 1987 for at give plads til Planetariet, blev Ungdomshuset byens centrum for punkmusik. I 1990'erne begyndte den autonome bevægelse at vinde indflydelse.
Ungdomshusets indre raseredes af en brand i januar 1996, og nogenlunde samtidig blev der opdaget udbredt svamp og råd i trækonstruktionerne. Københavns Kommune besluttede i løbet af november 1996 at lukke huset med den begrundelse, at det ville være for bekosteligt at udbedre skaderne, installere centralvarme og føre sanitet og el frem til et nutidigt niveau. Brugerne af Ungdomshuset gik i juni 1996 selv i gang med reparationen af brandskaderne. Dette arbejde blev godkendt af brandmyndighederne omkring 1. marts året efter[Kilde mangler], og Ungdomshuset indgik efterfølgende i 1997 i en aftale om drift med Københavns Ungdomscentre (KUC), der på det tidspunkt administrerede Københavns beboerhuse.
[redigér] Salget af Ungdomshuset
Efter udbedringen af skaderne på huset skrev repræsentanter fra Ungdomshuset den 10. april 1997 under på en aftale med Københavns Kommune, hvor et vigtigt punkt var, at brugsretten til huset kunne opsiges med tre måneders varsel.
Efter overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro, 24. marts 1998, forlangte Søren Pind at ungdomshuset skulle lukkes fordi det var arnested for en voldelig udvilking i det autonome miljø [12]. Dette blev dog ikke realiseret. Endelig blev bygningen sat til salg til højestbydende i 1999, hvilket fik brugerne til at hænge et banner op på facaden med teksten "Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede", hvilket senere blev titlen på en dokumentarfilm om Ungdomshuset.
Efter en rum tid, hvor ingen købere meldte sig, kom der i 2000 et bud på omkring 2 mio. kroner fra Fonden for Fremme af Blivende Økologisk Balance og kort tid efter et bud i samme størrelsesorden fra den kristne frikirke Faderhuset. Disse bud tilfredsstiller dog ikke borgerrepræsentationen, der i maj 2000 beslutter, at Ungdomshuset kan fortsætte i kommunalt regi, hvis ikke der inden for et halvt år melder sig "en seriøs køber" [Kilde mangler]. Netop som det halve år er ved at ebbe ud, indløber der imidlertid i oktober 2000 et bud fra det ellers ukendte aktieselskab "Human A/S under stiftelse", og den 16. november 2000 vælger Københavns Kommune at acceptere buddet.
En klausul i salgsaftalen bestemte, at huset ikke måtte sælges videre, uden at kommunen først fik ret til at købe det tilbage. Denne klausul forhindrede imidlertid ikke, at køberen, Human A/S, kunne skifte ejer, og dette var netop, hvad der skete, da alle aktier i selskabet pludselig blev solgt til Faderhuset i september 2001. Faderhuset meddelte straks derefter, at man ville indrette huset som et kristent ungdomshus og opsagde følgelig aftalen om brugsret for husets beboere med tre måneders varsel. Advokat Inger Loft, der stod for Human A/S, og Faderhuset har efterfølgende begge erklæret, at de ikke havde faste planer med købet.[13]
Da 50 af Faderhusets medlemmer den 31. december 2001 ved låsesmedes hjælp kom ind i bygningen, blev de fulgt af en større gruppe unge med tilknytning til Ungdomshuset, der med vold smed dem ud. Enkelte af Faderhusets medlemmer fik knubs, mens frikirkens leder Ruth Evensen fik en flænge ved øjet.[14] Ingen aktivister kom til skade ved sammenstødet.
I august 2003 blev Ungdomshuset stævnet af Faderhuset, som ønskede at få rettens ord for, at den havde ejendoms- og brugsret over bygningen. Sagen startede i november måned ved Københavns Byret.
Den 7. januar 2004 afsagde retten følgende dom i sagen: "Sagen er ikke en sag under lejeloven. Ungdomshusets brugere tilpligtes at erkende, at deres brugsret er ophørt, og de skal yderligere anerkende, at alle aftaler vedrørende brug af Ungdomshuset er ophørt". Human A/S fik ikke tilkendt erstatning for de udgifter, selskabet havde afholdt i perioden. Ungdomshusets brugere valgte at anke dommen til Østre Landsret og nægtede at flytte fra huset.
Landsrettens dom, som faldt efter nogen udsættelse den 28. august 2006, stadfæstede byrettens dom fra 2004[15]. Forud for dommen var det fra Ungdomshuset blevet meddelt, at "beslutninger om Jagtvej 69's skæbne bliver taget af mandagsmødet, ikke af landsretten", og de unge nægtede da også fortsat at forlade bygningen og foreslog i stedet en politisk løsning. Efter landsrettens stadfæstelse af byretsdommen gennemførte husets brugere i ugerne efter flere uanmeldte og spontane aktioner på Nørrebro. Under flere af disse aktioner blev der afbrændt containere, kastet med sten og lavet blokader i kvarterets gader. Som følge heraf opløste politiet aktionerne under voldsomme omstændigheder og anholdt over 200 demonstranter, hvoraf flere blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion[16][17].
I september 2006 forsøgte Ungdomshuset at anke sagen videre til Højesteret, men dette blev afslået af Procesbevillingsnævnet 30. oktober med henvisning til, at sagen ikke var af principiel betydning. I mellemtiden havde fogedretten 17. oktober afgjort, at Ungdomshusets nuværende beboere skulle rømme bygningen senest 14. december 2006, samt at fogeden kunne foranledige dem fjernet ved politiets hjælp, hvis dette ikke skete[18].
[redigér] Mæglingsforsøg
I september opstod ligeledes Fonden Jagtvej 69, der under ledelse af advokat Knud Foldschack forsøgte at købe ejendommen af Faderhuset for at overdrage den til de unge med henblik på at sikre "et aktivt, dynamisk og spændende ungdomsmiljø i København". Fonden afgav et tilbud på 5 mio. kroner for ejendommen, men Faderhuset ønskede ikke at sælge.[19] I denne forbindelse udtalte politidirektør Hanne Bech Hansen, at hun håbede, at Faderhuset ville sælge, fordi en konfrontation derved ville kunne undgås.[20] Også overborgmester Ritt Bjerregaard anbefalede Faderhuset at sælge huset, hvilket førte til kritik fra borgerlige kommunalpolitikere, der mente, at hun gav efter for trusler om "bål og brand i Københavns gader". En professor i offentlig forvaltning udtrykte, at et sådant pres er usædvanligt, men lovligt.[21] Faderhuset pointerede, at sagen for dem var principiel, og at de ikke ønskede at give efter for de angreb, de havde været udsat for.
[redigér] Løsningsideer
Nogle kommunalpolitikere foreslog at udarbejde en lokalplan, som ville forhindre anden brug end den nuværende[22]. Planen havde i første omgang et flertal bag sig med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, men den blev mødt af kritik fra flere kanter[23]. hvorefter Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke længere ønskede at støtte forslaget. Da der herefter ikke længere kunne samles flertal for planen, blev den snart opgivet.
På tilsvarende måde fremsatte Enhedslisten forslag om et landsplansdirektiv i Folketinget, hvilket alle andre partier afviste[24]. Landsplaner omhandler normalt udlægning af arealer i national målestok til sommerhusområder, vindmølleparker, motorveje osv.
Overvejelserne har også omfattet muligheden for, at Københavns Kommune (evt. i samarbejde med Fonden Jagtvej 69) skulle finde et andet hus til Ungdomshusets brugere. Selv om disse tidligere skarpt havde afvist at opgive Jagtvej 69[25], kom man dog fra brugernes side – presset af situationens alvor – efter et stormfuldt møde, der varede adskillige dage i træk, frem til en konsensus, der indebar, at man ikke ville afvise en sådan løsning, "hvis nu kommunen finder et tilsvarende hus [...] i bydelen, som vi selv kan råde over på vores egne betingelser"[26]. Ungdomshusets brugere henholdt sig til et gammelt løfte om, at kommunen ved en eventuel opsigelse af brugsretten ville stille et andet hus til rådighed, og krævede på basis heraf, at en eventuel afløser til huset på Jagtvej 69 kun måtte koste 1 kr., så husets eksistens ikke var afhængig af, at privatpersoner skulle stille millioner til rådighed. De forhandlinger, der fandt sted mellem Københavns Kommune og fonden Jagtvej 69, endte dog fastlåst, da kommunen nægtede at imødekomme dette krav[27][28][29].
Den 30. november bestemte fogedretten, at rydningen af Ungdomshuset skulle udskydes indtil videre, da Københavns Politi havde meddelt retten, at man ikke kunne garantere for sikkerheden under rydningen. Faderhuset tilkendegav enighed med afgørelsen[30].
Den 12. december 2006 afslog Faderhuset et nyt købstilbud fra Fonden Jagtvej 69 på 13 millioner kroner (+ to millioner til renovation) og slog ved samme lejlighed fast, at Ungdomshuset ikke var til salg[31][32].
I ugen op til den oprindelige rydningsdato blev der afholdt en række støttekoncerter med bl.a. punkgruppen Guddommelig Galskab, skagruppen Skalar og en række guitarister såsom Rasmus Nøhr, Niels Skousen og Lizette.
[redigér] Demonstrationer i december 2006
På den oprindeligt fastsatte rydningsdag, 14. december 2006, blev der afholdt en stor demonstration på Rådhuspladsen i København med samlingspunkter på Enghave Plads, Skt. Hans Torv, Nørrebro og Christiania. Demonstrationen forløb fredeligt og havde ifølge Københavns Politi over 5000 fremmødte[33] – omend deltagertallet sættes til blot 1.500 af kilder som Urban og metroXpress.
Der blev afholdt en uanmeldt demonstration den 16. december, der startede ud på eftermiddagen med et optog på Jagtvej i sydvestlig retning. Optoget blev bragt til standsning og opløst af politiet. Efterfølgende spredte demonstranterne sig rundt på det indre Nørrebro og i særdeleshed omkring Ungdomshuset. Demonstranter øvede hærværk[34] og satte ild til containere, malingsdåser og andet småt brændbart. Således blev der tændt bål flere steder på Nørrebrogade og i sidegaderne, ligesom adskillige butiksruder blev knust. På et tidspunkt opstod der endda også slåskamp mellem nogle aktivister og nogle rockere ved Kronborggade/Hørsholmsgade efter et fejlslagent forsøg på at tænde bål. I tiden umiddelbart derefter opstod der regulære gadekampe omkring Ungdomshuset og Nørrebros Runddel mellem demonstranter og politibetjente[35]. Således kunne der i løbet af aftenen meldes om over 300 anholdelser, men tilsyneladende kun få kvæstede[36]. Politiet afviste at benytte lejligheden til at rydde selve Ungdomshuset[37].
I alt blev der anholdt 273, hvoraf 87 var udlændinge. 220 personer blev fremstillet i grundlovsforhør, og af disse blev 130 løsladt på baggrund af manglende beviser.[38]. To udlændinge, en 27-årig italiensk mand og en 25-årig portugisisk kvinde, blev fængslet i 25 dage, bl.a. for hærværk[39].
Efter volden og ødelæggelserne udtalte mange borgere på Nørrebro, at de ikke havde sympati for Ungdomshuset. Visse støttegrupper fastholdt, at urolighederne var politikernes skyld[40], mens andre grupper[41] og kulturpersoner[42] tog afstand fra volden, men fastholdt deres støtte til Ungdomshuset selv.
[redigér] Rydning
Den 1. marts 2007 kl. ca. 7.00 påbegyndte Københavns Politi en rydning af Ungdomshuset[43]. Området omkring bygningen blev afspærret i en radius på omkring 50 meter, og naboer til Ungdomshuset blev varslet om situationen, så de fik mulighed for at fjerne deres biler, inden området blev helt aflukket. Bygningen blev indtaget blandt andet fra luften af folk fra AKS dels ved hjælp af en helikopter fra forsvaret, dels via containere, der blev løftet op af kraner, medens der blev sprøjtet skum ind i huset og brugt tåregas. Det er efterfølgende kommet frem, at ikke alene militært materiel, men også militært personel blev brugt under aktionen. Præcist hvorledes militært personale har bistået politiet, forbliver dog stadig uvist. [44].
Brugerne af Ungdomshuset varslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville opgive huset uden kamp: "Der er enten et ungdomshus eller en kamp for et ungdomshus – rydningen bliver aldrig tilgivet"[45]. Således udviklede der sig også, som ventet og varslet[46], aktioner i byen på blandt andet Nørrebrogade, Fælledvej, Jagtvej og store dele af Christianshavn, hvor det kom til kampe mellem de aktionerende og politiet. De aktionerende byggede vejblokader, kastede med brosten og flasker mod politi og Københavns Brandvæsen[47], samt væltede og afbrændte parkerede biler. Politiet tog klokken ca. 21:30 tåregas i brug. Kampene mellem demonstranter og politi tog langsomt af i løbet af natten, og om morgenen den 2. marts var alt fredeligt igen.
Om formiddagen den 2. marts besatte en lille gruppe aktivister Socialdemokraternes partihovedkvarter, men de blev hurtigt fjernet[48].
Om eftermiddagen oplyste politiet til pressen, at de ville hente 20 letsikrede køretøjer hjem til Danmark fra deres svenske kollegaer for at opruste mod eventuelle nye uroligheder. Faderhuset sendte i løbet af eftermiddagen folk ind i Ungdomshuset for at rydde det for inventar, hvorefter det blev meddelt, at brugerne af huset skulle kontakte Faderhuset, hvis de var interesseret i at få deres ting tilbage. I løbet af dagen var der fredelige demonstrationer rundt omkring i København. Sent om aftenen drog en gruppe fra indre by mod Sankt Hans Torv på Nørrebro, hvor flere demonstranter mødte politiet med brosten og flasker. Politiet svarede tilbage med tåregas, hvorefter gruppen gik i opløsning. Kort efter blev biler, containere og andet brændbart materiale sat i brand i området omkring Sankt Hans Torv og ved Christiania. Desuden blev Christianshavns Gymnasium raseret[49][50]. Urolighederne blev af politiet betegnet som organiserede. Adskillige demonstranter blev anholdt, og en enkelt demonstrant kom til skade, da han blev ramt i nakken af en brosten kastet fra en med-aktivist[51]. Meldingen om den tilskadekomne demonstrant kom fra politiet.
Under urolighederne blev potentielt livsfarlige tåregasgranater benyttet, hvortil politiets informationschef udtalte, at de begik en fejl[52]. Denne type tåregasgranater er beregnet til at skyde igennem døre, vinduer eller vægge, men kan medføre alvorlige skader, hvis en person rammes direkte.
[redigér] Nedrivning
Klokken cirka 06.00, mandag 5. marts 2007, startede forberedelser til nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og klokken cirka 07.00 påbegyndtes selve nedrivningen under anvendelse af to kraner, en mindre og en større[53]. Nedrivningen gav anledning til tårer blandt såvel nuværende som tidligere brugere, hvoraf en del samledes for at overvære nedrivningen på første hånd. Senere lagde sympatisører blomster og farvel-hilsner på Nørrebros Runddel, da fire gader var blevet afspærret af Københavns Politi for at undgå uroligheder. Både entreprenørmaskiner og bygningsarbejdere var maskerede og arbejdede under politiets beskyttelse, idet man frygtede, at Ungdomshusets støtter ville forfølge de virksomheder, der bistod i nedbrydningsarbejdet. Det lykkes dog støtter at identificere flere af virksomhederne, som efterfølgende blev udsat for hærværk og telefontrusler[54].
[redigér] Ground 69
Udtrykket Ground 69 bruges om tomten, hvor Ungdomshuset stod før nedrivningen. Navnet er dannet med inspiration fra Ground Zero – grunden, hvor World Trade Center stod før Terrorangrebet den 11. september 2001.
Politiet ryddede Ungdomshuset 1. marts 2007, og den 5. marts startede nedrivningen af huset. Da politiet få dage efter ophævede blokaden af Jagtvej blev det muligt for de tidligere brugere at besøge grunden. Det medførte, at der blev afholdt flere fester på grunden, hvor de to af dem, den 9. og 10. marts, endte med anholdelser. Der opholder sig stadig folk på grunden til tider, oftest turister eller forbipasserende som lægger blomster og afskedsgaver for Ungdomshuset. Grunden er således blevet en slags mindestue på Nørrebro. Den 18. maj 2007 meddelte lederen af Faderhuset, Ruth Evensen, at de planlægger at påbegynde bygningsarbejde på grunden[55].
[redigér] Konsekvenser
[redigér] Økonomiske konsekvenser
De gadekampe, der fulgte i kølvandet på rydningen af ungdomshuset, den deraf afledte politiindsats, og genetablering af vejbelægning, blev omkostningsfuldt for samfundet. Ialt blev ekstraomkostningerne inden for justitsministerens område på omkring 72 millioner kroner.[56] Den største del af ekstraudgifterne, ca. 40 millioner kroner, går til overarbejdsbetaling til de udkommanderede politifolk i forbindelse med rydningen og urolighederne.
20 millioner kroner går til at dække politiets ekstraordinære driftsomkostninger, såsom indkvartering og forplejning af ikke-københavnske politibetjente, der blev hentet ind som ekstra forstærkning. En post på yderligere ca. 10 millioner går til anskaffelse af ny udrustning, såsom beskyttelsesudstyr til betjente.
Ligeledes resulterede de mere end 750 anholdelser og over 200 varetægtsfængslinger i meromkostninger til kriminalforsorgen og domstolene. Det beløber sig til cirka to millioner kroner.
Af andre kommunale udgifter kan bl.a. nævnes de 78.000 kroner, Københavns Kommune brugte forud for rydningen, i forbindelse med Udarbejdning af evakueringsplaner for børnehaver og vuggestuer, og på at lægge planer for den sociale døgnvagt.
Yderligere har kommunen måtte bruge mindst 2,6 millioner kroner på at dække udgifter relateret til urolighederne på Nørrebro. Det beløb dækker bl.a. brandslukning og reetablering af de veje og cykelstier, der blev ødelagt af aktivisterne. Der til skal lægges de tab, som privatpersoner har lidt i form af udbrændte biler og ødelagte forretninger, lige som flere institutioner selv har måtte betale for de ødelæggelser, de blev pådraget.
[redigér] Radikalisering
Gadekampene i København i forbindelse med rydningen af ungdomshuset var nogle af de værste, der er set i Danmark i nyere tid. Det har fået flere politikere og politifolk til at udtrykke deres bekymring for, at der tale om en egentlig radikalisering af de ekstremistiske miljøer i Danmark. I den forbindelse udtalte chefen for PET, Jakob Scharf, følgende:
"Vi mener, at blandt andet rydningen af Ungdomshuset bliver brugt i ekstremistiske miljøer, som påskud for en yderligere radikalisering (…) Efter PET’s opfattelse er ekstremistiske miljøer både på højre- og venstrefløjen blevet mere militante, og den udvikling kan føre til egentlig terrorisme."[57]
Ydermere kan Politiken berette om at nogle aktivister fra Ungdomshuset mener, at blandt andet brandattentater og kidnapninger kan være muligheder for at føre deres kamp videre.[58] Dette bliver dog afvist i en pressemeddelelse fra Ungdomshusets pressegruppe, der blandt andet siger: Politikens kioskbasker af en historie er alene baseret på én persons udsagn og er på ingen måde repræsentativ for vores bevægelse. (Se diskussionen på ovenstående ref.)
[redigér] Øvrige besættelser
[redigér] Dortheavej
Huset på Dortheavej, også kaldet Ungdomshus nr. 2, var en tom erhvervsejendom, på Dorteavej 63 i Københavns Nordvestkvarter, der lørdag den 13. januar 2007 blev besat. Huset, som er bygget sammen med et kulturhus, blev af initiativtagerne, Initiativet for Flere Ungdomshuse, hurtigt døbt Villa Villekulla efter den autoritetstrodsende Pippi Langstrømpes hus. Initiativet er ifølge dets talsmand Mads Clausen uden organisatorisk forbindelse til Ungdomshuset på Jagtvej, men flere af deltagerne, ham selv inklusive, var også brugere af Jagtvej 69[59]. Gruppen opfordrede med besættelsen de københavnske politikere til at købe huset til dem af ejeren, De Forenede Ejendomsselskaber. Ejeren var imidlertid ikke interesseret i at sælge[60]. Efter at have givet de unge frit lejde til at forlade huset uden at blive anholdt, valgte politiet at trække sig tilbage. Kulturborgmester Martin Geertsen (V) afviste i forbindelse med besættelsen al fremtidig dialog med henblik på at etablere et nyt ungdomshus.
Om formiddagen d. 15. januar rykkede politiet ind for at rydde huset, og 94 unge blev i denne anledning anholdt. Alle besætterne forholdt sig fredeligt imens de sang "Her kommer Pippi Langstrømpe" og smed balloner på politiet, der var på vej ind. Besætterne fulgte frivilligt med politiet ud [61].
[redigér] Palazet på Rådhuspladsen
En række unge brugere af Ungdomshuset, der efter rydningen d. 2. marts 2007 var blevet husvilde, opstillede tirsdag d. 6. marts et et telt på Rådhuspladsen, der skulle tjene som midlertidigt ungdomshus, indtil der kom en løsning på konflikten, og samtidig tjene til at gøre politikerne på Rådhuset og forbipasserende i øvrigt opmærksomme på situationen. Opførelsen skete under parolen: "I smed os på gaden – nu er vi her. Vi bli'r, til vi får et hus". Aktionen forløb fredeligt. Vej&Park fra Københavns Kommune samt Københavns Politi aflagde det 'nye' ungdomshus et besøg og fandt ingen problemer, så længe de unge, der fortrinsvis tilhørte grupperingen Ungerens børn, blot ryddede op efter sig[62]. Det nye 'hus' blev døbt Palazet og Ungdomshusets sædvanlige aktiviteter – musik, kunst, gøgl, vegansk folkekøkken med mere – blev videreført fra denne nye adresse. Nogle bød velkommen med blandt andet mad, tæpper og adgang til strøm. Andre var dog mindre positive, og den 1. april blev teltet fjernet af politiet. Den følgende nat begik en mindre gruppe aktivister hærværk mod bl.a. Københavns Bymuseum[63].
[redigér] Øvrigt
I marts og april 2007 blev endvidere en række andre huse besat til støtte for Ungdomshuset – hovedsageligt i København. Størstedelen af disse blev hurtigt ryddet af politiet, i hvilken forbindelse få besættere blev anholdt[64][65]. Disse aktioner forløb generelt fredeligt, og en talskvinde for aktivistgruppen Palazet udtalte: "Vi er en ikke-voldelig gruppe. Sidst vi besatte et hus, kastede vi med fjer og vand. Vi elsker ikke vold fra nogen sider."[66]. I flere tilfælde valgte aktivisterne ikke at offentliggøre lokaliteterne for de nye besættelser[67][68].
[redigér] Dokumentar om Ungdomshuset
I januar 2006 fik et filmhold adgang til Ungdomshuset, og dette resulterede i dokumentaren 500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater fra Helvede, der fik premiere den 16. november 2006 på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX[69]. Der ventes at udkomme en ny dokumentar fra Bastard Film (der blandt andet også har stået bag filmen BZ) med optagelser indefra huset under rydningen. I den forbindelse ville politiet have ransaget journalist Ditte Marie Nielsens lejlighed men blev nægtet det af dommerne.[70]
[redigér] Erstatningskrav fra Københavns borgere
Den 10. august 2007, blev det foreslået, at "Fonden Jagtvej 69" skulle betale for skader på butiksvinduer, biler, cykler, og anden privat ejendom, samt erstatning til politibetjente med varige men, som følge af de skader de pådrog sig i kampen mod de autonome den 1. marts og følgende dage.
En gruppe borgere i København fremstillede et erstatningskrav til Københavns Kommune, idet de mente at Københavns Kommune havde udsat rydningen af Ungdomshuset som følge af trusler om vold, eller "bål og brand i byens gader", som citatet lyder direkte fra de unge selv. Anklagen lyder på at man har været for tålmodige over for de autonome.
Den 16. august 2007, kom det på tale at "Fonden Jagtvej 69" skal betale for fjernelse af graffiti og beskadigede veje og gader. Forslaget er pt. stadig under udarbejdelse hos Kim Sørensen, formand for borgergruppen der har fremstillet erstatningskravet.
[redigér] Tidslinje
Dette er en tidslinje over de vigtigste begivenheder i perioden 1995 til marts 2007[71][72].
- 1995
- Ungdomshuset indgår, på foranledning af et tilbud fra KUC, samarbejde om en gennemgribende renovering af Ungdomshuset, hvilket udmunder i et projekt, der koster ca. 11,5 mio. kr og som står over for at skulle godkendes af kommunen i februar 1996.
- 1996
- 27. januar: En del af Ungdomshuset brænder.
- 20. februar: På konservativ foranledning beslutter borgerrepræsentationen ikke at genopbygge huset efter branden.
- I begyndelsen af juni trækker KUC sig ud af fortsat samarbejde med Ungdomshuset.
- I slutningen af juni går en flok brugere ind i huset og begynder selv at genopbygge huset.
- September: Brandskaderne er udbedrede og bygningsgodkendte.
- Oktober: Kommunen anerkender, at brugerne selv har udbedret brandskaderne.
- 1997
- Marts: Brandmyndighederne anerkender alle reparationer.[Kilde mangler]
- April: 1997-aftalen underskrives[73].
- 1999
- Marts: Angreb af ægte hussvamp konstateres.
- 6. maj: Kommunen beslutter at sælge huset.
- 28. oktober: Kommunen beslutter, at de ikke vil sælge til "Fonden til fremme af blivende økologisk balance".
- 2000
- 27. oktober: Faderhuset stiller tilbud på 2,3 mio. kr.
- 31. oktober: Human A/S under stiftelse ved Inger Stokvad Loft stiller tilbud på 2,6 mio. kr.
- 2001
- 29. januar: Skødet på Jagtvej 69 underskrives af Inger Stokvad Loft.
- 28. februar: Human A/S opsiger Brugeraftalen af 1997.
- 15. september: Faderhuset overtager HUMAN A/S.
- 9. oktober: Ungdomshusets advokat Bjarke Madsen modtager en øjeblikkelig opsigelse. Faderhuset anråber fogedretten, der afviser sagen til civilt søgsmål.
- 30. oktober: Kommunens økonomiudvalg afviser at gøre brug af tilbagekøbsretten.
- 31. december: Faderhuset låser sig ind i ejendommen, men bliver efterfølgende angrebet og smidt ud af huset igen.
- 2004
- 7. januar: Københavns Byret afgør, at brugerne skal forlade huset.
- 2006
- 28. august: Østre Landsret stadfæster byrettens dom.
- 17. oktober: Fogedretten bestemmer, at brugerne skal være ude den 14. december.
- 30. oktober: Procesbevillingsnævnet afviser anke til Højesteret.
- 14. december: Sidste dato for, hvornår huset ifølge Fogedretten skulle forlades.
- 16. december: Flere aktivister afholder en af de største demonstrationer i husets historie. Brugernes demonstrationer ender med voldelige sammenstød med politiet samt afbrænding af affaldspande og cykler på Nørrebro og Christianshavn.
- 2007
- 1. marts - Ungdomshuset bliver ryddet. Demonstranter angriber politiet, begår ildspåsættelse og forretter hærværk for mindst 14 mio. kr.[74]
- 2. marts - Faderhuset rydder med hjælp fra politiet huset for alt inventar.
- 5. marts - Nedrivningen af Ungdomshuset påbegyndes. Arbejderne arbejder forklædt af frygt for at blive genkendt af autonome sympatisører af Ungdomshuset.
- 6. marts - Ungdomshuset ligger i ruiner og flyttes med politieskorte til en nærliggende losseplads. Enkelte sten og andre effekter sendes på museum.
- 6. marts - Unge brugere af Ungdomshuset flytter ind i Palazet på Rådhuspladsen i København under parolen: "I smed os på gaden – nu er vi her. Vi bli'r til vi får et hus"
- 7. marts - Politibetjente uddeler murbrokker fra huset som minder til ca. 100 tilskuere.
- 1. april - Politiet rydder det midlertidige 'ungdomstelt' Palazet på Rådhuspladsen.
- 16. april - Stevnsgade Skole besættes kortvarigt af ca. 150 unge og ryddes igen samme aften.
- 18. maj - Ruth Evensen meddeler, at Faderhuset har tænkt sig at bygge på byggetomten, hvor Ungdomshuset stod.
- 25. maj - De sidste 16 aktivister, der blev anholdt inde i Ungdomshuset under rydningen, bliver løsladt.
- 12. august - En aktivistgruppe, der kalder sig selv Aktion G13, proklamerer på flere hjemmesider [75], at man den 6.oktober vil besætte et nyt, ikke yderligere specificeret hus. Den 15. august oplyser gruppen, at det er tale om et hus på adressen Grøndalsvænge Allé 13 [76], der også tidligere har været forsøgt besat.
- 16. august - Politiet dropper tiltalen mod 12 personer, der blev anholdt i forbindelse med balladen på Sankt Hans Torv natten mellem den 2. og 3. marts, på grund af mangel på beviser.[77]
- 16. - 17. august - En gruppe aktivister besætter endnu engang huset i Griffenfeldsgade. Politiet får dog hurtigt ryddet huset, hvilket resulterer i spredte optøjer på Nørrebro, hvor der blandt andet kastes med sten og sættes Ild på affaldscontainere. 34 aktivister bliver anholdt i forbindelse med urolighederne. [78]
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Ungdomshusets uofficielle wiki på Wikia.com
- Slagets gang på Nørrebro tidslijne på tv2.dk
- Politiken 23/1 ’97 - ang. beslutningen om at lukke Ungdomshuset i 1996
- Ekstra Bladet 16/3 1997 - ang. udbedringerne af skaderne på huset i 1997
- Ungdomshusets hjemmeside
- Hjemmeside for bl.a. Initiativet for flere Ungdomshuse
- Kampen om Ungdomshuset Linksamling fra Tidsskriftcentret.dk med sites, debat, blogs og baggrundsartikler
- Faderhusets beretning om ungdomshuset
- - 8. marts : Kvindernes internationale kampdag Emneliste om historien bag 8. marts-dagen fra Tidsskriftcentret.dk
- Husets naboer stiller krav til husets brugere
- DR Nyheder: Ungdommen tabte til Faderhuset
- nathue.dk - fotoarkiv med billedmateriale fra Ungdomshuset
- Demonstration d. 16. december endte med smadrede butiksfacader og masseanholdelser
- - 10. juni 2007: Frygt for venstreterror
- Venstreekstremisters vold og hærgen koster skatteyderne over 72 millioner
[redigér] Fodnoter
- ↑ Berlingske Tidende, "Ungdomshusets skæbne til debat", 03.05.1999, 1. sektion s. 7, artikel-id: AZ938111, set på InfoMedia 11. Juli 2007.
- ↑ Jyllands-Posten, "Ungdomshuset kan rives ned", 22.01.2007, JP s. 5 (indland), artikel-id: e0871b3e, set på InfoMedia 11. Juli 2007
- ↑ Ungdomshuset nu jævnet med jorden http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/03/07/001311.htm
- ↑ Jyllands-Posten, "Autonome brød ind i børnegudstjeneste", 27.11.2007, JP s. 7, artikel id e07f71c0, set på InfoMedia 11. Juli 2007
- ↑ http://politiken.dk/indland/article204681.ece - Artikel fra politiken.dk 26. november - "Knap 90 anholdt efter uro ved Faderhuset"
- ↑ http://politiken.dk/poltv/?ExtID=1198 - film Politikens hjemmeside
- ↑ http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=37230&TS_ID=1&S_ID=39&C_ID=202 - artikel Arbejderen d. 28 november 2006
- ↑ 8. marts : Kvindernes internationale kampdagLinksamling fra Tidsskriftcentret.dk
- ↑ Rune Engelbreth Larsen: Ungdomshuset kontra Faderhuset, humanist.dk, dec. 2006
- ↑ Nørrebro Handelsforening: Ungdomshuset - en oase på Nørrebro, 10.9.2006
- ↑ Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger, 6.5.1999
- ↑ Politiken, "Krav om at få Ungdomshuset lukket", 26.03.1998, 1. sektion s. 2, artikel-id: Z2814533, set på InfoMedia 11. Juli 2007.
- ↑ Rune Engelbreth Larsen: Ungdomshuset kontra Faderhuset, humanisme.dk, dec. 2006
- ↑ Kristligt Dagblad, 2. januar 2002, "Slagsmål mellem medlemmer af Faderhuset og brugere af Ungdomshuset på Nørrebro i København" - Via InfoMedia
- ↑ "Landsretten: Unge ud af Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 28. aug. 2006
- ↑ "Fredelig afslutning på Nørrebro-optøjer" - artikel i Politiken d. 15. sep. 2006
- ↑ "268 anholdt efter demonstration på Nørrebro" - artikel i Politiken d. 25. sep. 2006
- ↑ "Fogedretten: Unge ud af Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 17. okt. 2006
- ↑ "Faderhuset afviser købstilbud" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ↑ "Politidirektør håber, at Faderhuset sælger Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ↑ Ritt må gerne presse Faderhuset, Ekstra Bladet, 7.12.2006
- ↑ Lokalplan skal sikre Ungdomshuset, Jyllands Posten d. 19. okt. 2006
- ↑ Ny lokalplan er magtfordrejning – artikel på TV 2.dk d. 18. okt. 2006
- ↑ Ingen hjælp til Ungdomshuset fra Christiansborg, Politiken 12.12.2006
- ↑ "Ungdomshuset.dk -> Situationen nu"
- ↑ "Nyt hus til Ungdomshusets brugere under opsejling" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ↑ Ungdomshus-advokat tæt på at give op, Politiken, 21.02.2006
- ↑ En fredelig løsning for Ungdomshuset?, P1 (DR), 21.02.2006
- ↑ Ritt og fond opgiver hjælp til Ungdomshuset, DR Nyheder, 25.01.2006
- ↑ Rydningen af Ungdomshuset aflyst artikel i Berlingske Tidende d. 30. nov. 2006
- ↑ Faderhuset afviser at sælge Ungdomshuset Artikel i Jyllands Posten d. 12 december 2006
- ↑ Faderhuset beholder Jagtvej 69 Artikel Berlingske Tidende d. 12 december 2006
- ↑ Tusinder på gaden for Ungdomshuset Modkraft-artikel om demonstrationen på Rådhuspladsen, 14. december 2006
- ↑ Nørrebros butikker: Københavns politikere må betale Modkraft-artikel om demonstrationen på Rådhuspladsen, 14. december 2006
- ↑ Referat fra Politiken
- ↑ TV2 nyhederne
- ↑ Politikens reportage
- ↑ Politiet: De løsladte slipper ikke, Dr, 18.12.2006
- ↑ TV2 Nyhederne
- ↑ Stadig massiv støtte til Ungdomshuset, DR, 18.12.2006
- ↑ Nørrebros borgergrupper er uenige om Ungdomshuset, Politiken, 17.12.2006
- ↑ Kunstnere for Ungdomshuset: Vi støtter ikke volden, Politiken, 17.12.2006
- ↑ DR Nyheder: Politiet har erobret Ungdomshuset
- ↑ Politiken.dk, 22. maj 2007: Militæret hjalp ved rydningen af Ungdomshuset
- ↑ DR Nyheder: Støtte fra pjækkende skoleelever
- ↑ Politiken: Ungdomshuset følger sin drejebog for gadekrig
- ↑ TV2 Nyhederne: Brandfolk angrebet i nat
- ↑ Socialdemokraternes hovedkontor besat, Politiken, 02.03.2007
- ↑ Store ødelæggelser på Christianshavns Gymnasium, DR Nyheder, 03.03.2007
- ↑ Gymnasium raseret på Christianshavn, Politiken, 03.03.2007
- ↑ Politiet: Urolighederne organiseret, DR Nyheder, 03.03.2007
- ↑ Politiet brugte livsfarlig tåregas, Politiken, 16.03.2007
- ↑ DR Nyheder: Nedrivningen af Ungdomshuset i fuld gang
- ↑ Politiken: Nedrivnings-firmaer udsat for hærværk
- ↑ Faderhuset vil bygge på Jagtvej.
- ↑ http://politiken.dk/indland/article331135.ece politiken.dk
- ↑ http://avisen.dk/petchef-frygter-terror-ungdomshuset-100607.aspx avisen.dk Petchef frygter
- ↑ Nyhedsavisen: PET-chef frygter terror
- ↑ Unge vil blive i besat hus, Politiken, 13.01.2007
- ↑ Ejer kræver de unge smidt ud, Politiken, 13.01.2007
- ↑ Masseanholdelse ved besat hus dr.dk
- ↑ Nyt Ungdomshus på Rådhuspladsen, Ekstra Bladet, 10.03.2007
- ↑ Uroligheder og hærværk på Vesterbro, P4 København, 02.04.2007
- ↑ Unge besætter hus i Charlottenlund, Ekstra Bladet, 02.04.2007
- ↑ Unge besætter nyt hus, Politiken, 06.04.2007
- ↑ Unge har besat et ukendt hus, P4 København, 07.04.2007
- ↑ Autonome: Vi har besat flere huse, Politiken, 08.04.2007
- ↑ Unge besætter hemmeligt hus, DR Nyheder, 06.04.2007
- ↑ CPH:DOX
- ↑ Politi ville ransage journalists lejlighed, Politiken, 04.06.2007
- ↑ Alle informationer i tidslinlien er offentligt tilgængelige. Københavns Borgerrepræsentation har alle akter i sagen. Pkt. 17 er godtgjort via avisartikel samt et opkald til Københavns Politi. Det skal dog tilføjes pkt. 16, at Københavns Kommune allerede havde varslet en opsigelse ved salg af ejendommen
- ↑ Dokumenter omkring Ungdomshuset på eb.dk
- ↑ Her er dokumenterne i sagen om Ungdomshuset, Eb.dk
- ↑ Regningen bliver på mindst 14 mio. kr. efter optøjer
- ↑ Aktivister vil tage nyt ungdomshus i oktober, Politiken.dk
- ↑ Ungdomshus på Grøndalsvænget Allé 13, Modkraft.dk
- ↑ Politi dropper tiltale mod Ungdomshus-anholdte, Politiken.dk
- ↑ 34 anholdt efter husbesættelse i nat, Politiken.dk

