Rigel-katastrofen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
«Rigel»-katastrofen indtraf den 27. november 1944 da fangeskibene DS «Rigel» og DS «Korsnes», samt to militære følgeskibe, blev bombet i sundet mellem Rosøya og Tjøtta syd for Sandnessjøen i Nordland fylke i Norge. «Rigel» tilhørte Det Bergenske Dampskibsselskab, men var rekvireret af tyskerne for troppe- og fangetransporter. Ombord i skibet var der både krigsfanger, tyske desertører, syv arresterede nordmænd som skulle til Akershus fængsel samt tyske soldater. Bombningen blev udført af britiske Barracuda-fly som kom fra hangarskibet HMS «Implacable».
Etter bombningen sejlede den tyske kaptajn skibet på grund ved Sør-Rosøya, hvilket medførte at omkring 267 personer, derimellem nordmanden Asbjørn Schultz, overlevede. Man er usikker på hvor mange som virkelig døde under angrebet. Der har været spekuleret på tal fra omkring 2.000 op til 4.500. Men man har "officielt" sagt at 2.572 mennesker, hovedsageligt russiske, polske og serbiske krigsfanger, omkom. Til sammenligning omkom 1.502 mennesker da Titanic forliste.
Skibet blev liggende synlig ved Rosøya til omkring 1970, da det skåret op seks meter under overfladen, og resterne af de omkomne som lå i skibet, blev begravet. De omkomne ligger på den norske krigskirkegård på Tjøtta.
De allierede har i forklart angrebet med at man troede fangeskibet var et tysk troppetransportfartøj.
«Rigel»-katastrofen er norgeshistoriens desideret største, og verdenshistoriens tredje største skibsforlis, målt i antal dræbte.
[redigér] Litteratur
- Ingvar Andersen: Krigsfangenskap (sidste del: «Rigel»-katastrofen), 1990
- Trond Carlsen: Rigel: Norgeshistoriens største skipsforlis (eget forlag), 2003

