Vandseng
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. |
Allerede for over 3000 år siden sov perserne på gedeskind, der blev fyldt med vand og opvarmet i solen. De mere moderne vandsenge blev opfundet i 1851 af en engelsk læge, William Hooper. Han opdagede, at en trykaflastende overflade gav fordele ved mange forskellige sygdomme og fremstillede derfor en vandmadras af gummi.
I 1960’erne forbedrede en amerikaner konstruktionen ved hjælp af ny produktionsteknologi og udviklede de vinyl-madrasser, vi kender i dag.
I 1980erne bestod en vandseng typisk af en vandmadras, der, placeret i en sikkerhedsdug, lå direkte i en træsengeramme. Denne type vandseng kaldes "hardside" vandsenge, og er sidenhen blevet suppleret af "softside" vandsenge, hvor vandmadrassen udover at ligge i en sikkerhedsdug også er placeret i en isolerende skumramme, der udover at gøre sengene mere komfortable også har nedsat varmelegemets ernergiforbrug. Inde i vandmadrassen kan integreres såkaldte fiberlag, der stabiliserer vandmadrassen og gør den mindre "levende".
Vandsenge toppede i Danmark i starten af 1980erne, hvor salget eksploderede. Vandsengene blev i 1980erne især importeret fra USA. I dag begynder salget igen at stige i Danmark bl.a. i kraft af forskningsprojekter, der viser, at vandsenge har en positiv virkning på bl.a. rygsmerter. Konlusionen på et forskningsprojekt foretaget i samarbejde mellem Rygforskningscentret, Syddansk Universitet[1] og Akva Waterbeds [2] omkring madrasser og kroniske lændesmerter er, at vandsengen har den mest positive effekt på kroniske rygsmerter af de tre madrastyper, der blev testet i projektet.
I forhold til traditionelle senge, er vandsengen hygiejnisk og allergivenlig, da der ikke kan leve husstøvmider eller sengemider i madrassen, og en virksomhed som den danske producent, Akva Waterbeds[3], har desuden taget vandsengen ind i en ny miljøvenlig fase, ved brug af ftalatfri vinyl.

