Albert Einstein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i fysik
1921
Albert Einstein i 1921, da han modtog Nobelprisen
Albert Einstein i 1921, da han modtog Nobelprisen

Albert Einstein (14. marts 1879-18. april 1955) var teoretisk fysiker, med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han specielt som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Einstein blev født i den Sydtyske by Ulm, men flyttede allerede 6 måneder efter fødslen med familien til München, hvor hans far åbnede en mindre elektronikvirksomhed. Trods en jødisk baggrund blev Einstein som seksårig indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som 10-årig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium. På grund af økonomiske vanskeligheder valgte familien i 1894, at flytte til Torino, men efterlod Albert Einstein, der da var 15, alene tilbage, for at han kunne afslutte gymnasiet. Albert Einstein fik imidlertid, et nervøst sammenbrud af at være alene, og rejste uden eksamensafslutning efter forældrene. Uden studentereksamen forsøgte han via en optagelsesprøve at blive indskrevet på Zürichs Polytekniske Højskole. Han dumpede, og i konsekvens fuldførte han i 1996 studenetereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz, og påbegyndte straks derefter fysikstudiet på Zürichs Polytekniske Højskole. 5 år senere i 1901 fik han sit diplom, og ansøgte og fik schweizisk statsborgerskab med henblik på at blive forsker på højskolen. Men hans karakterer rakte ikke, og han lod sig i stedet ansætte som teknisk assistent på patentkontoret i Zürich.

Han giftede sig med sin første kone, Mileva Maric i 1903, som han blev separeret fra i 1916. Med hende fik han 2 sønner: Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datteren Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Albert Einsteins hjerne blev ved hans død gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var i lang tid borte idet en videnskabsmand mente det var hans ejendom. I Michael Paternitis bog: "Chauffør for Albert Einstein - gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks", ISBN 87-14-29721-3 kan man læse om hjernens sidste rejse til den rette ejermand.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Einstein og Hitler

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt af nazisterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til USA, hvor han fik en stilling ved Institute of Advanced Study ved Princeton University i New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste tyve år af sit liv, stadig mere ensomt, på at forsøge at udvikle en fælles teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Forsøget mislykkedes, og han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik oprindeligt ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke kom først med et sådant våben. Allerede 2. august 1939 før udbruddet af 2. verdenskrig sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket Einstein opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.

[redigér] Israel og Einstein

Einstein blev tilbudt at blive staten Israels første præsident, men afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente at gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

[redigér] Einsteins artikler

Albert Einstein og Niels Bohr
Albert Einstein og Niels Bohr

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1905 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire artikler, der blev grundstenene for den moderne fysik og som samtidig udgjorde et radikalt paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

Hans første artikel handlede om Brownske bevægelser, og var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidrog til fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905 der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.

[redigér] Citater

"Hvis min teori er korrekt, vil franskmændene sige, at jeg er en stor videnskabsmand, og tyskerne vil sige, at jeg er en stor tysker. Hvis min teori er forkert, vil franskmændene sige, at jeg er en beskidt tysker, og tyskerne vil sige, at jeg er en beskidt jøde."

"Fantasi er vigtigere end viden."

"Enhver tid er behersket af en mode, og det på en måde, så de fleste mennesker end ikke får lov til at se tyrannerne, der hersker over dem."

”Intet vil være så godt for menneskehedens helbreds-tilstand, og forøge chancerne for livets overlevelse her på Jorden så meget som overgangen til en vegetarisk kost.”

"Der findes to ting, som er uendelige: Universet og den menneskelige dumhed. Og når det gælder universet, er jeg endda ikke helt sikker"

Einsteins lov om ægteskab[1]

A: Du vil sørge for følgende:

  1. at mine klæder og linned er holdt rene og i orden,
  2. at jeg får serveret tre regulære måltider hver dag i mit rum,
  3. at mit soveværelse og arbejdsværelse altid er holdt i pæn stand, og at intet på mit skrivebord bliver rørt af andre end mig.

B: Du vil afstå fra alle personlige forhold til mig, undtagen dem der er nødvendige for opretholdelse af sociale omgangsformer. Du vil ganske særligt ikke forlange:

  1. at jeg sidder sammen med dig hjemme,
  2. at jeg går ud med dig eller rejser sammen med dig,

C: Du lover nøje at bemærke dig følgende punkter:

  1. Du vil ikke forvente nogen hengivenhed fra mig, og du vil ikke bebrejde mig dette,
  2. Du må svare mig straks, når jeg taler til dig,
  3. Du må forlade mit soveværelse og mit arbejdsværelse straks og uden protester, når jeg beder dig gå,
  4. Du vil love ikke at bagtale mig over for mine børn, hverken med ord eller handling.

[redigér] Referencer

  1. Nystrøm, Kristian, Einsteins lov om ægteskab, Jyllands-Posten, 24.11.1996

[redigér] Ekstern henvisning

De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om
Albert Einstein:



organisation