Hanseforbundet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hansekogge - kobberstik fra 1400-tallet  af Israel Meckenem.
Hansekogge - kobberstik fra 1400-tallet af Israel Meckenem.
Hanseforbundets udbredelse omkring 1400
Hanseforbundets udbredelse omkring 1400

Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund. Det har fået navn efter det gamle tyske ord hanse, der betyder 'gruppe', 'følge' eller '(handels)selskab'. Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring det rige Lübeck, der via salt- og sølvhandel var den kapitalstærke hovedkraft. Lübeck var også udskibningshavn for handelsruten til Hamborg, der i 1398 blev udbygget med den formodentlig ældste skibskanal i Europa: Stecknitzkanalen, der forbinder floden Trave med Elben.

Det var købmændene, der var medlemmer af Hanseforbundet, og de mødtes efter år 1356 jævnligt ved de såkaldte Hansedage, som oftest blev holdt i Lübeck, men man oprettede også kontorer i London, Brügge, Bergen og Novgorod.

Man mødtes for at indgå handelsaftaler og for at træffe beslutninger om fælles problemer. Dette betød ikke kun, at byerne fik stor politisk indflydelse, men også at de ved brug af blokader mod byer, der ikke var medlemmer, kunne gennemtvinge deres ønsker.

Der var omkring 70 byer, der var aktive medlemmer, men herudover var ca. 100 byer passive medlemmer uden beslutningsret. Gennem forbedrede forretningsmetoder og ikke mindst på grund af udviklingen af koggen, en ny skibstype med en betydelig bedre lasteevne, opstod et stort opsving i handelen, som de fuldstændig dominerede.

Da Hanseforbundet efterhånden opnåede monopol på handelen gennem Østersøen, kunne det drage betydelige fordele af handelen i hele Nordeuropa. Den udbytning kunne de nordiske riger ikke leve med i længden, og især de dansk-norske konger førte hyppige og lange krige mod Hanseforbundet. Selv om forbundet stort set vandt hver gang, begyndte byerne at forebygge krigene ved indblanding i interne, danske forhold.

Omkring 1400 begyndte de såkaldte Ummelandsfarere, hovedsagelig nederlandske og engelske købmænd, at sejle nord om Skagen, og brød derved Lübecks monopol på østersøhandelen, og forbundet mistede efterhånden sin indflydelse, og mange meldte sig ud.

I 1669 afholdt de sidste byer, der var blevet i Hanseforbundet, Lübeck, Hamburg, Bremen, Danzig, Rostock, Braunschweig, Hildesheim, Osnabrück og Köln den sidste hansedag. Derefter var forbundet reelt opløst.

[redigér] Hansestadt

Betegnelsen "Hanse" går stadig igen i Tyskland den dag i dag, hvilket bl.a. kan ses på nummerpladerne på biler. I Tyskland starter en nummerplade med en forkortelse for byens navn, og Hamburg har betegnelsen HH, hvilket står for Hansestadt Hamburg. Tilsvarende for nogle af de øvrige "hansebyer":

  • Bremen (HB)
  • Greifswald (HGW)
  • Lübeck (HL)
  • Rostock (HRO)
  • Stralsund (HST)
  • Wismar (HWI)

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Minibussens destination Middelalder
Hærvejen | Hanseforbundet | Gotik


organisation