ß

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Latinske bogstaver
Det danske alfabet
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Andre europæiske bogstaver
À Á Â Ã Ä Ā Ç Č È É Ê Ë Ē Ģ Ì Í Î Ï Ī Ķ Ļ Ð Ñ Ņ Ò Ó Ô Õ Ö Ō Š Ž Ù Ú Û Ü Ū Ý Þ ß
Se også: Det græske alfabet, Tegnsætning


ß er et specielt bogstav i tysk retskrivning, hvor det bærer navnet Eszett (= "s-z"). Det bruges til at gengive en ustemt s-lyd. Ved alfabetisering skal ß behandles som et ss.

Tegnet bør ikke forveksles med β (beta) i det græske alfabet.

Forskellen mellem ß og ss gør det muligt at at aflæse længden af den foregående vokal. ß bruges nemlig efter en lang vokal (eller en diftong), hvor ss bruges efter korte vokaler. Det gør det muligt på tysk at skelne mellem Maße ("mål") og Masse ("masse") eller mellem Buße ("bøde") og Busse ("busser").

Der findes ingen variant af ß som stort bogstav, da bogstavet ikke kan stå først i et ord. Når der kun skrives med kapitæler, ændres ß til ss, f.eks. Straße/STRASSE. I Schweiz bruges ß slet ikke; her skriver man altid ss. Tidligere kunne ß erstattes med SZ, især hvor der var forvekslingsmulighed med SS og i telex- og telegrafsprog. Det forekommer endnu sporadisk i militært sprogbrug.

Bogstavet har også været brugt i andre sprog før officiel retskrivning blev fastlagt, bl.a. dansk, engelsk og italiensk. På ældre dansk blev tegnet ß brugt som møntsymbol for skilling.

Bogstavet er opstået i middelalderen som en ligatur (sammenskrivning) af et gotisk ſ (såkaldt langt s, der ligner et f uden tværstreg), og et z eller et s.

[redigér] Datalogi

ß findes i tegnsættet unicode som U+00DF, Latin small letter sharp s.

  decimal hex HTML
ß ß ß ß

Da bogstavet aldrig optræder som det første i et ord, findes der ikke en majuskel-version.

organisation