Blå toner
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Bemærk! Denne artikel er meget kort; en musikinteresseret kunne med fordel hente mere fra fx den norske |
De såkaldte blå toner, er de "skæve" toner i bluesskalaen. Disse toner spilles bedst på en guitar eller andet instrument, hvor man kan vride tonerne. "Blå Toner" kan skabe en art "kreativ forvirring" om hvilken toneart der spilles i. Man kan typisk antyde de intervaller som angiver dur eller mol, eller netop kvarttoner som ligger mellem de to tonearter.
Det kan illustreres med et konkret lydeksempel : Media:Blaa_toner_durmol.ogg
Se toneintervaller for uddybende forklaring. Musiketnologist kan man tale om at blå toner antyder en anden type tonerække end dem man er vant til i vestlig klassisk musik. Blå toner har således lyde og toner fra Arabisk, Tyrkisk, Indisk, Vestafrikansk musik som blandes med mere kendt vestlig tonalitet.
Blå Toner forbindes ofte med Jazz, Blues og Rock - det høres dog også i moderne klassisk musik. Et kendt eksempel på brug af blå toner finder man i "Stormy Weather" af Harold Arlen, samt i mange af Antonio Carlos Jobims melodier. Et andet eksempel er Miles Davis. Nogle opfatter blå toner som toner der ligger lidt under den "normale" skala tone. På den måde kan man give et "molagtigt" præg på en melodi i dur, således som det ofte høres i blues. Som lydeksemplet ovenfor angiver.
Blæsere, guitar, mundharmonika og sangere mv. kan som sagt intonere således at musikken får en "blue feeling." De finder frem til toner der ligger lidt under den tone man ville forvente i skalaen. Særligt ofte formindskes følgende skalatrin Terts, Kvint og Septim. Dvs tredje, femte og syvende trin i en durskala sættes (lidt) ned. Den eksakte tonehøjde må musikeren lytte sig frem til. Dette er et spørsmål om feeling i alle de musikkstilarter som bruger blåtoner.
| Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

