Ny Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ny Kirke

Ny Kirke
Klik for at forstørre
Bygget 1200-tallet
Stift Københavns Stift
Provsti Bornholms Provsti
Pastorat Nyker Pastorat
Sogn Nyker Sogn
Kommune Bornholms Regionskommune
Websted www.ny-kirke.dk

Ny Kirke er en kirke i Nyker Sogn, Vester Herred i Bornholms Regionskommune.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historisk

Kirken er den mindste af Bornholms fire rundkirker. Opførelsen menes at være påbegyndt i 1200-tallet. Historikere mener at kirkerne har været brugt som forsvarsværker, og Ny Kirke er den af de fire der bærer mindst præg af at have været brugt til dette formål. Der er bl.a. ingen skydeskår som på den største af rundkirkerne, Østerlars Rundkirke.

Bygningen er opført uden nogen egentlig sokkel. Det er bemærkelsesværdigt, at der under nordportalen (kvindeindgangen) er anbragt en stor, flad sten som trædesten. Den måler ca. 2,25 m i længden, ca. 1,75 m i bredden og ca. 0,60 m i dybden. På stenens overflade er indhugget et antal skålformede helleristninger, hvoraf 12 er forholdsvis tydelige. Arkæologerne mener, at den slags helleristninger i folketroen har været anset for at være befordrende for frugtbarheden.

Materialet der har været anvendt til byggeriet, er i hovedsagen rå og kløvet kampesten, bortset fra midterpillen, der i rundskibet er af silursten, på Bornholm kaldet Limensgadesten efter stedet, hvor det blev brudt. Dette materiale er også anvendt ved de fleste detaljer, f.eks. døre og vinduer.

[redigér] Kirkens navn

Kirken blev i middelalderen kaldt Allehelgens kirke, Ecclesia Omnium Sanctorum. Siden midten af l500-tallet har den heddet Nykirke. I kirkelitteratur fra midten af 1700-tallet kaldes den Nye-Kirke. I nyere litteratur er der uenighed om navnet Nykirke eller Ny Kirke, begge stavemåder anvendes alt efter kilden. Det nuværende menighedsråd har meddelt alle off. instanser at stavemåden skal være Ny Kirke.

[redigér] Kirkeklokkerne

Den mindste af de to kirkeklokker er fra 1639 og oprindelig støbt til Sallerup Kirke i Skåne. Den største er yngre, fra 1725. I den øverste bjælke i klokkestolen, der oprindeligt er beregnet til tre klokker, er indskåret årstallet 1640.

[redigér] Våbenhuset

Til venstre i våbenhuset hænger en tavle med kopier af mønter fundet i kirkens gulv under restaureringen 1958-60. Påskriften angiver mønternes art og omtrentlige alder. Runestenens indskrift er blevet tydet således: Lo .... lod denne sten rejse efter sin søn Sven - den meget velbyrdige dreng ... - og efter hans broder. Den hellige Krist hjælpe de to brødres sjæl. Efter runestenen følger en gravsten, der er en del nedslidt, fordi den i en lang årrække har ligget i gulvet inde i kirken. Af en indskrift på den nederste del af stenen fremgår det, at den skal være til minde om sognepræst Jens Nilsøn, død marts 1648 og hans hustru Hyldeborre Hansdaatter, hvis dødsår dog aldrig er anbragt på sin plads. Den øverste del af stenen udgøres af et relief, der forestiller Kristi opstandelse. I hjørnerne er der ovale relieffer af de fire evangelister. Omkring randen af stenen er der en indskrift på latin, der i oversættelse lyder: Kristus, vort håb, er opstanden. Husk, at du skal dø. Den, som attrår himlen, må forsage verden. Er Gud for os, hvem kan da være mod os ..

[redigér] Præstetavlerne

Præstetavlerne hvoraf den til venstre er den ældste, indeholder navnene på præsterne i sognet siden reformationen tillige med oplysninger om tjenestetid og dødsår. Endvidere er der anmærkninger om de enkelte præster, hvoraf de mest interessante er:
nr. 6 Jacob Peder Tresløv, var sidste præst på Hammershus, støttede opstanden 1658
nr. 8 Hans Predbjørn, døde i prædikestolen 24/3. 1687
nr. 12 Peder Trueisen Bernholdt. Bad 1743 i kirken for en retfærdig øvrighed på Bornholm
nr. 13 Peder Sommer, skænkede skolen og de fattige rige midler.

[redigér] Pesttavlen

Pesttavlen hænger på den modsatte side til venstre for vinduet. På selve tavlen opføres antallet af døde i hvert sogn på Bornholm under de to pestepidemier 1618 og 1654. På den øverste del ses en skikkelse med le og pile forestillende døden. Indskriften derunder lyder: Pas du på mig, jeg sigter til dig. Thoer Hansen, Kirsten Madsdatter Engeis. Gifved efter deres Sønns død Anno 1747. Oven over første række med sognenavne står: Anno 1618 var her pest på vort land Bornholm og døde udivert sogn som følger, og oven over anden talkolonne står: Anno 1654 som var den anden pest her på landet døde da udi vert sogn som følger. Mellem disse to overskrifter læser vi følgende: Hjælp milde Gud, at døsensbud mig daglig staar i minde. Paa dommens dag tag an min sag at jeg må himlen vinde.

[redigér] Prædikestolen

Prædikestolen stammer fra den sidste restaurering i 1960 bortset fra træudskæringerne, der er udgået fra den betydelige flensborgske billedskærer Hinrich Ringerings værksted i begyndelsen af 1600-tallet. De fire felter forestiller bibelske scener nemlig bebudelsen i Nazareth, fødselen i Bethlehem, de hellige tre kongers tilbedelse af barnet og omskærelsen.

Timeglasset oven over prædikestolen er forsynet med en påmalet indskrift, der lyder: O Mennische, Giør Pænitenzie Idelig, Glasset løber flittelig kom døden ihu stade lig, saa vandrer du forsigtelig. Dette glas hafuer Albert Hartwig med hans Kieriste Kirstine Hans Kofoeds Daatter foræret Kirchen till Sirat og Dem til Hukommelse Anno 1690.

[redigér] I koret

Døbefonten er af grå kalksten, senromansk af stil og importeret fra Gotland. Lysekronen er fra 1594, men har gennemgået en omfattende hovedistandsættelse i 1688. Øverst er den forsynet med en stiliseret og flækket dobbeltørn, forneden med en hængekugle med årstallet 1594 og to våbenskjolde, det ene tilhørende den kendte Kofoed-slægt.

Stenpladen, der udgør alterbordet, er af ølandsk kalksten. Den 7-armede lysestage er tegnet af arkitekt Havning. De tre glasmosaikruder i apsis viser Skabelse (Faderen), Sønnen og Helligånden. De er tegnet af provst Knud Henning Hansen, Østerlars, og udført af glarmester H.J. Sorth, i 1997.

[redigér] Kalkmalerierne

En billedfrise oven over pillen er inddelt i 13 felter med motiver fra Kristi lidelseshistorie. Billederne kommer i denne rækkefølge, hvis man starter med feltet lige over for indgangsdøren og følger pillen til højre:
1) Judas kysser Jesus.
2) Ypperstepræstens tjenere i Gethsemane have.
3) Kristus føres for Pilatus.
4) Pilatus på sin tronstol (en lille djævel hvisker ham i øret).
5) næsten udvisket, måske tornekroningen.
6) Hudstrygningen.
7) Kristus bærer sit kors.
8) Korsfæstelsen.
9) Gravlæggelsen.
10) Opstandelsen.
11)"Rør mig ikke«.
12) Himmelfarten.
13) Usikkert.

Over nordportalen ses en medaillon: Gudslammet med kalk og korsfane og til højre herfor, i to felter, bebudelsen. Ved orglet et maleri med motivet Kristus og den tvivlende Thomas. Disse malerier er, som det let ses, udført i samme stil, nemlig den såkaldte unggotiske fra ca. 1250 til 1300. Mellem nordportal og korbue et såkaldt indvielseskors. Foroven ved vinduet mellem sydportalen (indgangen) og prædikestolen et dameansigt fremdraget ved restaureringen 1958-60.

[redigér] Kirkegården

Gennem de tre kirkegårdsportaler kommer man ind på kirkegården. De udgøres af gamle trælåger af bornholmsk type med tag og husbrande. Den østre er fra 1809. Lågen ud for våbenhuset er den ældst bevarede af den art på Bornholm. Midt på overliggeren er indskåret følgende: AN 1678 NO MIS. Den vestlige låge har indskriften: W L S ANNO 1776.

Til venstre for indgangen til våbenhuset ligger en romansk gravsten af granit, hvorpå der midt på forsiden er hugget et stort kors i relief.

[redigér] Litteratur

Oplysninger om Ny Kirke, Bornholm, Udateret hæfte, udgivet af Nyker menighedsråd.

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

Sogneportalen
Danmarks kirker

[redigér] Billedgalleri

Koordinater: 55° 8′ 21,7″ N, 14° 46′ 8,3″ Ø

organisation