Den Europæiske Union
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|
||
| Motto (foreslået) | In varietate concordia (se Europæiske symboler) | |
| Officielt sprog |
Se EU's officielle sprog | |
| Hovedbyer | Bruxelles og Strasbourg | |
| Formand for Rådet for Den Europæiske Union | Portugal har formandskabet 2007 ud. | |
| Formand for Europa-Kommissionen | José Manuel Durão Barroso (fra 22. november 2004) | |
| Formand for Europa-Parlamentet | Hans-Gert Pöttering | |
| Areal - Totalt |
Rangering 7 4,324,782 km2 (EU 27) |
|
| Indbyggere - Totalt (juli 2007) - Befolkningstæthed |
Rangering 3 490.426.060 (EU 27) ; |
|
| BNP - Totalt (2002) - BNP |
Rangering 1 13.926.873 mio. dollar € 22,310 |
|
| Grundlagt - |
Maastricht-traktaten 7. februar 1992 |
|
| Valuta i unionen | Euro (EUR eller €); andre valutaer omfatter: DKK, GBP, PLN, SEK | |
| Tidszone | UTC 0 til +2 (+ andre tidszoner i oversøiske områder) | |
| Internetdomæne | .EU.INT, .EU (den sidste er godkendt af ICANN og EU, og er under aktivering) | |
Den Europæiske Union eller EU er et politisk og økonomisk samarbejde i en international overstatslig[1] union med 27 medlemslande. På visse områder bevæger EU sig i mod at ligne en føderation.[2] Tilhængere af EU har fremhævet at medlemmerne har fuld suverænitet, og at unionen ikke kan overføre kompetence fra medlemmerne til sig selv. Unionen blev etableret i 1992 med Maastricht-traktaten, og har de facto afløst det tidligere Europæiske Fællesskab (EF). Siden da er der optaget nye medlemslande, og unionens kompetencer er udvidet.
EU er en af de største økonomiske og politiske enheder i verden, med 494 millioner indbyggere og et kombineret bruttonationalprodukt på 11,6 billioner euro i 2006.[3] Unionen er et indre marked med en fælles handelspolitik,[4] fælles politik for landbrug og fiskeri, og en regional politik der hjælper underudviklede regioner.[5]
EU har introduceret en fælles møntenhed, euroen, der er indført i 13 medlemslande. Unionen fører en begrænset fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og et begrænset retsligt og politimæssigt samarbejde om kriminalitet.
De vigtigste institutioner og organer i EU er Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank, EF-domstolen, Retten i Første Instans og Europa-Parlamentet.[6] Borgere i EU-landene er også EU-borgere, de vælger medlemmer til Europa-Paralamentet hvert femte år. De kan bo, arbejde, rejse og investere i andre medlemslande (med visse restriktioner for nye medlemslande). Paskontrol og toldcheck ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen.[7]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
EU har udviklet sig fra et vesteuropæisk handelsfællesskab til det overnationale organ det er i dag. Efter 2. verdenskrig var der en politisk interesse i et øget vesteuropæisk samarbejde mellem landene, for at genopbygge Europa og forebygge en ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland. Østeuropa var hovedsagelig under sovjetisk kontrol, og først i 1990'erne begyndte man at se central- og østeuropæiske lande som mulige EU medlemmer.
I 1946 talte Winston Churchill for at man oprettede "Europas Forenede Stater," dog uden britisk deltagelse. 9. maj 1950 præsenterede den franske udenrigsminister, Robert Schuman, Jean Monnets forslag til en fælles styring af frankrigs og vesttysklands kul- og stålindustri. I forslaget nævntes det at aftalen blev set som det første konkrete skridt i retning af en europæisk føderation.[8] Det anses for begyndelsen til det der i dag er den Europæiske Union, og førte til etableringen af Kul- og Stålunionen, der omfattede Vesttyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene ved underskrivelsen af Paris-traktaten i 1951.[9]
Den første fulde toldunion, det Europæiske Økonomiske Fælleskab (EØF) blev etableret med Rom-traktaten i 1957 og implementeret i 1958. Dette blev senere til det Europæiske Fælleskab. Der var første gang valg til EF-parlamentet i 1979. EF blev til den Europæiske Union med Maastricht-traktaten i 1992. Det nuværende juridiske grundlag er Nice-traktaten, som trådte i kraft den 1. marts, 2003.
[redigér] EU's forfatningstraktat
Det Europæiske Råd enedes 18. juni 2004 om et forslag til forfatningstraktat for unionen, der blandt andet indebærer at pladserne i Kommissionen kommer til at gå på skift.
Forslaget skulle endeligt godkendes i samtlige medlemslande efter den metode der var fastlagt i de enkelte landes forfatning. I nogle tilfælde kunne det klares med en beslutning i parlamentet, mens der i andre lande skulle afholdes folkeafstemning. Forslaget er allerede vedtaget i en lang række lande, herunder ved folkeafstemning i Spanien, men det blev forkastet ved folkeafstemning først i Frankrig 29. maj 2005, og senere i Holland 1. juni 2005. Den danske folkeafstemning blev derefter aflyst, og ratificeringsprocessen blev sat i bero i en såkaldt tænkepause.
[redigér] Medlemslandene
Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom-traktaten blev underskrevet af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1957. De seks grundlæggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa.
21 andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser:
Belgien (1957)
Frankrig (1957)
Vesttyskland (1957)
Italien (1957)
Luxembourg (1957)
Holland (1957)
Danmark (1973)
Irland (1973)
Storbritannien (1973)
Grækenland (1981)
Portugal (1986)
Spanien (1986)
Østrig (1995)
Finland (1995)
Sverige (1995)
Cypern (2004)
Tjekkiet (2004)
Estland (2004)
Ungarn (2004)
Letland (2004)
Litauen (2004)
Malta (2004)
Polen (2004)
Slovakiet (2004)
Slovenien (2004)
Bulgarien (2007)
Rumænien (2007)
Bemærk at visse områder i medlemslandene ikke er en del af EU, så som Kanaløerne, Grønland eller Færøerne.
Områder der ligger langt fra det kontinentale Europa kan dog være en del af EU. Eksempelvis Azorerne og Madeira, der repræsenteres af Portugal i EU. Også franske oversøiske områder anses som en del af Frankrig, og derfor bruges euroen så langt væk fra Europa som Martinique og Fransk Guiana.
[redigér] EU's vigtigste institutioner
- Europa-Parlamentet der vælges af medlemslandenes befolkninger.
- Rådet for Den Europæiske Union eller ministerrådet, repræsenterer medlemslandenes regeringer)
- Europa-Kommissionen er Unionens drivkraft og udøvende organ - har initiativretten.
- EF-Domstolen sikrer at EU-retten overholdes
- Retten i Første Instans har kompetence til at prøve søgsmål vedrørende EU-embedsmænd og de nationale prærogativer
- Den Europæiske Revisionsret skal kontrollere at EU-budgettet forvaltes forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne.
- Den Europæiske Ombudsmand undersøger klager over fejl eller forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, men kan også foretage undersøgelser på eget initiativ.
- Den Europæiske Centralbank der har ansvar for ØMU'en og EU's valuta, Euroen.
[redigér] Kritik af EU
EU-modstandere har kritiseret EU for at være et overstatligt, nyliberalt projekt. De mener at forslaget til forfatningstraktat slår dette fast i endnu større grad end før, ved at den giver mere magt til EU-parlamentet og fjerner enkeltlandenes vetoret på nye områder ved at lade en række beslutninger træffes ved flertalsafgørelser snarere end enstemmighed. Forslaget til Forfatningstraktat slår fast at fri bevægelse for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed, skal være en del af unionens grundlægende rettigheder. Disse rettigheder har imidlertid været en del af traktatgrundlaget siden 1958. Andre har igen kritiseret EU for at være et stort bureaukrati, som det er vanskeligt for enkeltmennesker at påvirke og skaffe sig indsigt i. Hertil siger andre bl.a. at Europa-Kommissionen er en af de offentlige serviceorganisationer som i videst mulig grad hører borgere og organisationer inden den fremsætter forslag.[Kilde mangler]
[redigér] Noter
- ↑ Jørgen Goul Andersen: Politik og Samfund i Forandring, Columbus (ISBN 878915962-4) s. 140
- ↑ Jørgen Goul Andersen: Politik og Samfund i Forandring, Columbus (ISBN 878915962-4) s. 150
- ↑ EU's bruttonationalprodukt 2006 - International Monetary Fund
- ↑ Activities of the European Union Internal Market - EUROPA.eu
- ↑ Five Years of China WTO Membership. EU and US Perspectives about China's Compliance with Transparency Commitments and the Transitional Review Mechanism - SSRN, af Paolo Farah
- ↑ EU - Sådan fungerer det - udgivet af Europa-Kommissionen
- ↑ Abolition of internal borders and creation of a single EU external frontier - EUROPA.eu
- ↑ Erklæringen af 9. maj 1950 - EUROPA.eu
- ↑ Den Europæiske Unions historie - EUROPA.eu
[redigér] Eksterne henvisninger med flere oplysninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Europæiske Union EU's officielle hjemmeside.
- EU-oplysningen
- eNyt om EU, EU-oplysningen
- EU-ABC på dansk
- Den nye EU-forfatningstraktat i læsevenlig udgave (pdf)
- Den interinstitutionelle database IATE (Inter-Active Terminology) for Europe
Organisationer for EU:
Organisationer mod EU:
Belgien | Bulgarien | Cypern | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Grækenland | Nederland | Irland | Italien | Letland | Litauen | Luxembourg | Malta | Polen | Portugal | Rumænien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyskland | Ungarn | Østrig

