Mitokondrie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mitokondriers opbygning:Indre membran.Ydre membran.En crista.matrix.
Mitokondriers opbygning:
  1. Indre membran.
  2. Ydre membran.
  3. En crista.
  4. matrix.

Mitokondrier betegnes typisk som den eukaryote celles kraftværker. Her frigøres ved respirationsprocessen den energi, den bruger under aerobe forhold. Mitokondrier har selvstændige arveanlæg (DNA), og det skyldes formentlig, at de har været selvstændige, bakterieagtige organismer engang. Mitokondrie-DNA'et bliver kun videreført af moren og farens mitokondrie-DNA går så at sige til grunde når han selv dør. Heraf taler nogen om den mitokondrielle Eva.

Mitokondrier varierer i form og størrelse, men er ofte aflange, cigarformede. De er omgivet af en dobbeltmembran. Den inderste cellemembran er foldet og danner fingerlignende strukturer der kaldes for cristae. Denne indfoldning øger overfladearealet af den indre membran i forhold til organellets volumen. Cristae-strukturerne kan danne et varieret mønster, afhængig af art og celletype.

Den indre membran deler mitokondrierne i to adskilte rum – et ydre rum mellem den ydre og den indre membran kaldet intermembran-rummet, og et indre rum som kaldes matrix. I den ydre membran er indlejret poriner, der gør at intermembran-rummet for molekyler mindre end ca. 5 kDa er ækvivalent med cytosolen. I matrix findes enzymer, der hører til Krebs' cyklus (citronsyrecyklen) – med undtagelse af succinat dehydrogenase, som er bundet til den indre membran – og dehydrogenaser som katalyserer oxidationen af fedtsyrer. På cristae'ene sidder enzymer der hører til elektrontransportkæden. Den sidste del af respirationen foregår her.

organisation