Bondepartiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bondepartiet var tidligere navnet på det norske parti Senterpartiet

Bondepartiet (F) var et dansk politisk parti, der eksisterede mellem 1934 og 1945. Partiet opstod med baggrund i partiet Venstre og organisationen Landbrugernes Sammenslutning og hed indtil 1939 Det Frie Folkeparti. I perioden 1935-45 var det repræsenteret i Folketinget.

Stiftelsen af partiet var foranlediget af, at folketingsmedlem Valdemar Thomsen (1887-1977) fra Venstre sammen med to andre folketingsmedlemmer for Venstre forlod Venstre 16. maj [1934]] og dannede det nye parti. Under besættelsen indgik partiet i et tæt sammenarbejde med DNSAP var bl.a. i 1940 med i planer om at få kongen, Christian 10., til at afsætte den siddende samarbejdsregering.

Partiet stillede ikke op til valg efter befrielsen og det tidligere folketingsmedlem for partiet Axel Hartel (1889-1978) blev i april 1948 dømt 14 års fængsel ved retsopgøret efter besættelsen. Han blev dog allerede benådet på kongens fødselsdag 11. marts 1950. Også de tidligere folketingsmedlemmer Jens Thomsen (1880-1955), Valdemar Thomsen og Johannes Foget blev ved byretten dømt fængselsstraf, men de blev efterfølgende frifundet ved landsretten.

[redigér] Litteratur

  • Steen Andersen: "Opgør mod korruption og bengnaveri. Bondepartiet under besættelsen" i Joachim Lund (red.): Partier under pres – demokratiet under besættelsen, Gyldendal:København 2003 ISBN 87-02-02174-9, s. 290-327

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation
Andre sprog