Bokseroprøret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bokseroprøret

Udenlandsk militær i Den Forbudte By i Peking
Dato 1898 - 1901
Sted Kina
Resultat Sejr til otte-nationers-alliancen
Parter
Otte-nationers-alliancen
Storbritannien
Japanske Kejserrige
Russiske Kejserrige
Frankrig
USA
Tyske Kejserrige
Kongeriget Italien
Østrig-Ungarn
Selskabet af de retfærdige og harmoniske knytnæver
Qing-dynastiet
Ledere
Edward Seymour
Alfred Graf von Waldersee
Enkekejserinde Cixi
Styrke
49,000 Over 100,000
Tab
230 udlændinge, tusinder af civile Ukendt
Boksersoldater.
Boksersoldater.

Bokseroprøret (mandarin: 义和团起义; pinyin: Yìhétuán Qǐyì; "Det harmoniske og retfærdige samfund") var et oprør mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina, som startede i 1898. I august 1900 havde 230 udlændinge mistet livet, mens tusinder af kinesiske kristne og rebeller var blevet dræbt.

Selskabet af de retfærdige og harmoniske knytnæver var en halvreligiøs gruppe, som førte an i oprøret med stiltiende samtykke fra Enkekejserinde Cixi. De ville fjerne alle udlændinge fra kinesisk jord og troede som følge af en del ritualer, de gennemgik, at de var usårlige for kugler.

Efter drabet på den tyske gesandt baron Klemens von Ketteler 20. juni 1900 blev der nærmest erklæret krig mod alle udlændinge i Kina. I august kom en international styrke på cirka 45.000 mand udlændingene til undsætning. Otte-nationers-alliancen bestod af Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig-Ungarn. Bokserne havde ingen chance.

7. september 1901 måtte kineserne underskrive Bokserprotokollen, som bestemte, at de blandt andet måtte betale 333 millioner dollar. Desuden fik udenlandske missionærer og forretningsfolk fri adgang til landet.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

organisation