Folketinget
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Danmark |
Denne artikel er en del af: |
|
|
|
|
Andre lande • Politik |
Folketinget er navnet på Danmarks parlament.
Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i tokammerparlamentet Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget. Forskellen på de to var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget det gamle aristokrati.
I 1953 ændredes en del af systemet ved folkeafstemning. Blandt ændringerne var en sammenlægning af partierne i ét kammer, ét parlament, Folketinget. Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med kongen. Kongens (eller i øjeblikket dronningens) rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.
Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på Christiansborg. Efter slottets brand i 1884 og indtil det nuværende Christiansborgs færdiggørelse havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var Landkadetakademi (og som nu huser Østre Landsret).
Folketinget består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år.
Folketingsvalgene er hemmelige. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.
Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.
Folketingets arbejde ledes af Folketingets præsidium, som foruden formanden, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Christian Mejdahl (V).
Folketingsåret starter med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale.
Efter et valg danner et eller flere partier regering, og Folketingets udvalg og Folketingets kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene.
Folketingets møder er offentlige og sendes på tv og Internettet. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Folketingsvalgene 1971-2005
- Folketingsvalg 2005 - Folketingsmedlemmer valgt i 2005
- Folketingsvalg 2001 - Folketingsmedlemmer valgt i 2001
- Folketingsvalg 1998
- Folketingsvalg 1994
- Folketingsvalg 1990
- Folketingsvalg 1988
- Folketingsvalg 1987
- Folketingsvalg 1984
- Folketingsvalg 1981
- Folketingsvalg 1979
- Folketingsvalg 1977
- Folketingsvalg 1975
- Folketingsvalg 1973
- Folketingsvalg 1971
[redigér] Folketingets formænd 1850-
- Carl Christopher Georg Andræ, 30. januar 1850 - 3. august 1852
- Johan Nicolai Madvig, 4. oktober 1852 - 12. juni 1853
- Carl Edvard Rotwitt, 13. juni 1853 - 2. december 1859
- Laurids Nørgaard Bregendahl, 3. december 1859 - 2. december 1870
- Christopher Krabbe, 3. december 1870 - 30. september 1883
- Christen Berg, 1. oktober 1883 - 2. oktober 1887
- (Sofus Høgsbro var fungerende formand 25. januar - 24. juli 1886)
- Sofus Høgsbro, 3. oktober 1887 - 16. december 1894
- Rasmus Claussen, 17. december 1894 - 16. april 1895
- Sofus Høgsbro, 17. april 1895 - 4. oktober 1901
- Herman Trier, 5. oktober 1901 - 30. januar 1905
- Anders Thomsen, 31. januar 1905 - 14. marts 1912
- Jens Christian Christensen, 15. marts 1912 - 13. juni 1913
- Niels Pedersen-Nyskov, 14. juni 1913 - 29. marts 1922
- J. Jensen-Klejs, 7. april 1922 - 10. april 1924
- Hans Peter Hansen, 30. april 1924 - 24. november 1932
- Gerhard Nielsen, 30. november 1932 - 1. maj 1933
- Hans Rasmussen, 9. maj 1933-30. oktober 1945
- Julius Bomholt, 22. november 1945-22. februar 1950
- Gustav Pedersen, 23. februar 1950-22. september 1964
- Julius Bomholt, 6. oktober 1964-22. januar 1968
- Karl Skytte, 6. februar 1968-30. september 1978
- K.B. Andersen, 3. oktober 1978-8. december 1981
- Svend Jakobsen, 22. december 1981-10. januar 1989
- Erik Ninn-Hansen, 10. januar 1989-3. oktober 1989
- H.P. Clausen, 3. oktober 1989-15. januar 1993
- Henning Rasmussen, 27. januar 1993-5. oktober 1994
- Erling Olsen, 5. oktober 1994-11. marts 1998
- Ivar Hansen, 26. marts 1998-11. marts 2003
- Christian Mejdahl, 18. marts 2003-
[redigér] Se også
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Eksterne henvisninger
| Minibusruten Danmark |

