Bogligt handikap
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bogligt handikap kommer til udtryk ved at selv den højest udviklede og bedst kvalificerede undervisning i læsning og skrivning ikke fører til brugbar læse- eller skrivefærdighed.
Bogligt handikap eller mangelfulde boglige færdigheder kan også forstås som en konflikt mellem elev og skole, som eleven i reglen bliver tillagt ansvaret for. Konflikten drejer sig om elevens boglige færdigheder.
Der er tale om en normaltilstand. Videnskabelig forskning har vist at tyve procent af landets befolkning ikke besidder anvendelige boglige færdigheder. Tallet er ens for mænd og kvinder.
Mangelfulde boglige færdigheder findes i alle samfundslag. Ikke alene blandt ufaglærte, men også blandt kunstnere, erhvervsledere, håndværkere, ingeniører og universitetslærere inden for alle videnskabelige discipliner. Ingen undtaget. Heller ikke fx de sprogvidenskabelige.
At Niels Bohr og Albert Einstein var bogligt stærkt besværede er almindelig kendt. Men da det kan opfattes som socialt deklasserende at have mangelfulde boglige færdigheder, går bogligt handikappede i alle samfundslag som regel stille med dørene hvad deres handikap angår.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Årsager
Skanning med MR-skanner, der arbejder med magnetfelter og radiobølger, tyder på at højrehåndede drenge hvis højre tindingelap eller temporallap i hjernen er større end den venstre, ikke kan opnå læsefærdighed. Højrehåndede drenge hvis venstre tindingelap er den største, læser normalt. Heraf kan måske udledes, at læsning snarere opstår som følge af det rent mekaniske forhold mellem tindingelappernes størrelse end som en følge af læseundervisning.
Klinisk erfaring viser at skoleelever, som bliver betegnet som bogligt handikappede, har fælles at de har hypermobilitet, deres bækkenskål er dårligt justeret med problemer med lænden og ryggen til følge, og de er præget af dårligt fungerende indre øre. Noget som viser sig som smerteoverfølsom hørelse eller som Apd som står for Auditory Perception Dysfuntion. På dansk: Mangelfuld høreopfattelse.
Der er et vist sammenfald mellem bogligt handikappede på den ene side og ordblinde på den anden. Sammenfaldet skyldes at begge tilstande forudsætter hypermobilitet.
Meget ofte fører det dårligt fungerende indre øre desuden til, at ligevægtsorganet ikke evner at styre synsmotorikken så godt, at der kan udvikles læsemotorik.
Der kan ikke sluttes omvendt. Skoleelever som viser hypermobilitet, dårligt justeret bækkenskål, smerteoverfølsom hørelse eller Apd og mangelfuldt fungerende synsmotorik, vil ikke nødvendigvis vise bogligt handikap.
[redigér] Afbødning
Bogligt handikap kan – så at sige per definition – sjældent påvirkes af undervisning i læsning og skrivning. Dette erkendes af den højeste sagkundskab. En ansøgning fra fjorten af de mest sagkyndige humanistiske videnskabsmænd, når det gælder boglige handikap hos børn og unge, til Undervisningsministeriets Videncenterpulje om elleve millioner og to tusinde kroner af 5. april 2006, der skulle bruges til at drive videncentre for læsning, indledes med følgende omhyggeligt udformede resume/abstract:
”Dansk uddannelse og rådgivning om læsning bygger på en særdeles spinkel forskningsforankring, og den svage evidensbasering af læseundervisningen er overordentlig følsom og sårbar over for modebølger og enkeltstående resultater. Alle dele af uddannelsessystemet har brug for forskningsbaseret indsigt i læsning, læsevanskeligheder, læseudvikling, læseundervisning og sprogtilegnelse som forudsætning for læseudvikling.” [1]
Undervisning i boglige færdigheder har med andre ord ikke vist god effekt på bogligt handikap. Håbet om at skaffe bogligt handikappede normal læse- og skrivefærdighed er herefter udelukkende knyttet til dels fysiologiske behandlinger af bækkenskålen, lænden og ryggen, dels af passiv optræning af hørelsen med lydbehandlinger; fx med Volf Acoustic Records.
[redigér] Litteratur
- Carsten Elbro, Susan Møller, Elisabeth Munk Jensen: Danskernes læsefærdigheder. København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet, 1991 angiver antallet af mangelfuldt læsende danskere.
- M. A. Dalby: Om den cerebrale baggrund for den arvelige dysleksi. I: Dysleksi og andre læsehandikap – hvad kan der gøres? Den gule serie nr. 52.
- Mogens A. Dalby et al: Bogen om læsning – forudsætninger og status I. København: Munksgaard-Danmarks pædagogiske Institut, 1983. Af s. 110-39 fremgår at dårligt fungerende synsmotorik kan være årsag til læsehandikap.

