Den Kongelige Livgarde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vagtskifte foran Amalienborg i København.
Vagtskifte foran Amalienborg i København.
Livgardens kaserne ved Rosenborg Slot set fra Kongens Have.
Livgardens kaserne ved Rosenborg Slot set fra Kongens Have.

Den Kongelige Livgarde er det regiment under forsvaret, der står for at passe på medlemmerne af det danske kongehus. Livgarden, som den kaldes i daglig tale, blev oprettet af Frederik 3. den 30. juni 1658. Udover at fungere som kongefamiliens vagtkorps er livgarden også et infanteriregiment, der indgår i Hæren.

Det, man i dag kalder Livgarden, var oprindelig Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark fra 1661 til 1866 også rådede over Den Kongelige Livgarde til Hest.

Livgarden er også et af de regimenter i Hæren, som udsender personel til internationale operationer. Personel fra Livgarden har været udsendt til Kroatien, Bosnien, Kosovo, Eritrea, Afghanistan og Irak.

Den 24. marts 2006 omkom en konstabel fra livgarden, da hans vogn blev ramt af en vejsidebombe i Al-Hartha, i Basra-provinsen, i Irak. Konstablen var Jesper Nielsen, Struer i Nordvestjylland.

Unge der er indkaldt til at aftjene værnepligten ved Den Kongelig Livgarde på Garderkasernen i Høvelte, bliver placeret i en af to bataljoner.

Efter at have været på REX-tur og har fået udleveret sine rex'er (HM Dronningens navnetræk), kan Livgardens regimentsbælte købes. Bæltet består af følgende farver:

  • Tyk rød streg i top og bund
  • Tynd sort streg henholdsvis under og over den røde streg
  • To tykke streger i midten, henholdsvis blå og hvid.

Den røde farve symboliserer infanteriet, den sorte symboliserer kamptropperne (og skiller den røde fra livgardens farver), den blå og hvide er livgardens farver.

Regimentets faner er blevet tildelt tre fanebånd med navne på slag hvor regimentet har udmærket sig:

1: København 1658-1659, Nyborg 1659, Lund 1676, Malmø 1677

2: Helsingborg 1710, Gadebusch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850, Dybbøl 1848 og 1864

3: Amalienborg 9. April 1940

Indholdsfortegnelse

[redigér] Organisation

I dag består Den Kongelige Livgarde af følgende enheder:

  • 1. Bataljon/Den Kongelige Livgarde (I/Livgarden)
  • 2. Bataljon /Den Kongelige Livgarde (II/Livgarden)
  • Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps
  • Den Kongelige Livgardes Musikkorps
  • Garnisonsstøtteelement

I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade.

[redigér] Mottoer

Livgardens motto er ”Pro Rege Et Grege” - For konge og Folk. Livgardens hjemmeside

Stabskompagni, 1. bataljon mottos lyder ”Plus Ultra” - Intet udover dette / uovertruffen.

Stabskompagni, 2. bataljon mottos lyder ”Vincere Volumus” - Vi vil sejre

1. Kompagni, 1. bataljon mottos lyder: ”Dominus Providebit” - Herren er mit forsyn (Kong Frederik d. III's valgsprog).

1. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Primus Inter Pares” - Først blandt ligemænd.

2. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Second 2 None” - Nummer to efter ingen (Altså ingen er bedre)

3. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Voluntas Victoriae” - Vilje til sejr

4. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Aut mori, aut vincere" - Død eller sejr (Skal dog nok forstås omvendt altså "sejr eller død")

6. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Per Aspera Ad Astra” - Gennem Kamp til Sejr (Korrekt oversættelse er dog: Gennem trængsler til stjernerne)

[redigér] Vagttjenesten

Livgardens vagttjeneste afhænger af kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. Fredensborg har været brugt siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Livgarden bestrider også vagten, hvis der f.eks. kommer ambassadørbesøg, eller ved andre kongelige begivenheder, såsom bryllup eller barnedåb.

Vagtkompagniet består af tre vagthold, 1.-, 2.- og 3. vagthold. 1. vagthold omfatter de højeste af garderne, 2. vagthold de mellemste, og 3. vagthold de mindste. Hver dag er et vagthold så på vagt. Vagten starter typisk kl. 12 og kører så de næste 24 timer. På vagt er man inddelt i tre hold, og hvert hold er så på "vagt" i 2 timer, hvor man står udenfor ved skilderhusene eller har postgang. Derefter har holdet 4 timer inde i vagtstuen, som bruges på at holde hvil.

Et eksempel på en uge i vagtkompagniet for 1. vagthold kunne typisk se sådan her ud:

  • Mandag: Tiltrædende vagt
  • Tirsdag: Aftrædende vagt
  • Onsdag: Ø-dag*
  • Torsdag: Tiltrædende vagt
  • Fredag: Aftrædende vagt
  • Lørdag: Fri
  • Søndag: Tiltrædende vagt

Ø-dag bruges på at øve eksercits - dog når garderne er blevet gode nok, typisk efter 1-1½ måned, får man fri på Ø-dagene (Ø-fri). Der kan ikke ligge Ø-dage i weekenderne. Hvis man lige er startet i vagtkompagniet, og man f.eks. er aftrædende vagt om fredagen, kan man derfor ikke have Ø-dag om lørdagen. Man har så fri i stedet.

Det er dog ikke alle på et vagthold, der skal på vagt. Nogle fungerer som vagtreserve, og andre har vagtfri.


Kongevagt

Der oprettes Kongevagt når HM Dronning Margrethe II bor på det omhandlende slot. Dvs. at når HM Dronningen er på Amalienborg Slot er der altså kongevagt på A-borg. Er HM Dronningen således på Fredensborg er der kongevagt der. Til en kongevagt på Amalienborg Slot stilles følgende vagtstyrke:

Paraden og vagten består af:

  • Vagtkommandør: major eller kaptajn
  • Næstkommanderende: kaptajn
  • Fane: Galla- eller bataljonsfane
  • Fanebærer: oversergent eller sergent
  • Vagtparade: 36 gardere
  • Vagtstyrke: 18 gardere
  • Musikkorps: op til 36 musikere med stabstambour i spidsen (tambourmajor) samt en dirigent
  • Tambourkorps: 16 tambourer, men undertiden bare 12


Opstilling ved Kongevagt

Amalienborg består af 4 palæer. Chr VII's palæ, Chr VIII's palæ, Fr VIII's palæ og endeligt Chr IX's palæ. Som tidligere nævnt er vagtstyrken inddelt i 3 hold. De kaldes afløsninger. 1. afløsning er på vagt fra 12-14, 18-20, 00-02 og 06-08. 2. afløsning er på vagt fra 14-16, 20-22, 02-04 og 08-10. 3. afløsning er på vagt fra 16-18, 22-24, 04-06 og 10-12. hver afløsning består ved en Kongevagt af 6 gardere, heraf en Post for Gevær (PFG). Post for gevær er placeret ved kolonnaden og han bevogter hhv. kolonnaden og Chr VII's palæ. Herudover er Garder (GD) nr 2 placeret ved Chr VIII's palæ. GD 3 ved Fr VIII's palæ og endelig 3 Gardere ved Chr IX's palæ, som Dronningens palæ. Her står der en GD ved "Køkkenporten". Den port der er tættest på Operaen og så er der 2 Gardere ved "Hovedporten", som er den port den vender hen imod kolonnaden.


Løjtnantsvagt

Der oprettes Løjtnantsvagt når:

  1. HKH Prins Henrik bor på Amalienborg eller
  2. HKH Kronprins Frederik eller HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og samtidig er regent, henholdsvis rigsforstander.
  3. HKH Prinsesse Benedikte bor på Amaienborg.

Paraden og vagten består af:


Opstilling ved Løjtnantsvagt

Opstillingen ved en Løjtnantsvagt er præcis som ved en Kongevagt, dog med et par undtagelser. I stedet for at have 3 Gardere foran det "vigtigste" palæ er der kun 2 Gardere(en ved hver port) og hvilket palæ det er, afhænger af hvem af Kongefamilien der bor på Amalienborg. Vagten består her af 15 eller 18 gardere afhængig af hvem der er tilstede på Amalienborg Slot.

Palævagt

Palævagt oprettes når hverken Kongevagt eller Løjtnantsvagt er oprettet (f.eks. når Dronningen bor på Gråsten eller Marselisborg Slot).

Vagten består af:

  • Vagtkommandør: Sergent
  • Vagtstyrke: 12 Gardere


Opstilling ved Palævagt

Ved en Palævagt er der kun 4 Gardere i hver afløsning og det passer med én Garder foran hvert palæ. Palævagt er som tidligere nævnt når der ikke er nogle fra Kongefamilien bosat på Amalienborg. Det er f.eks. i juledagene hvor Kongefamilien er samlet på Marselisborg, eller i sommerhalvåret hvor de er bosat på Fredensborg Slot. Bemærk at der i øjeblikket kun er tre gardere med i en afløsning, da frederik d. 9 palæ er under restauration. Den overskydende garder bruges i stedet som telefonvagt


Den garder som står i Kolonnaden på Amalienborg kaldes Post for Gevær. Benævnelsen Post for Gevær kommer fra før i tiden, hvor garderne ikke bar rundt på deres geværer, men de derimod stod i geværstøtterne ved siden af kolonnaden. Garderen var derfor vagt over for geværerne. Nu til dags har alle garderne deres gevær på sig, og Post for Gevær har derfor ikke samme funktion som før i tiden. Deraf også det, at garderne i dagtimerne 'træder til gevær', hvilket betyder, at når afløsningen skal afsted hver anden time, går alle de postfrie gardere ud i geværstøtterne, hvor deres geværer stod før i tiden.

Post for Gevær er ham der fører garderne rundt på Amalienborg når de skal afløses eller tiltræde. Man bliver valgt som Post for Gevær, hvis man er blandt de bedre soldater og god til at udøve eksercits.

En vigtig del af vagttjenesten, og en stor del af en ny garders fritid i starten af tjenesten i Vagtkompagniet, er vedligeholdelse af vagtudrustningen og klargøring til vagt. Dette gælder dog kun for blå og rød vagtmæssig. Det vil sige den uniform man kender fra Amalienborg. Anvendes ligeledes på Christiansborg, Fredensborg, Marselisborg og Gråsten. Bjørneskindshuen skal dampes og friseres jævnligt. Våbenfrakken skal presses og knapperne skal være fastsyet og afsprittes efter hver vagt, bukserne skal rengøres og presses, støvlerne skal være velpudset ligesom siderne og snuderne skal gejles. Gejling er en videnskab. Der er utrolig mange måder at gejle på. Ud af et hold på 200 gardere findes der nok 100 måder at gejle på. Målet med gejlingen er, at der skal fremkomme en spejlblank overflade på støvlesnuden. Dette nås ved skosværte med lak i, vat og vand, samt hårdt og tålmodigt arbejde. Vagttasken og sabelskeden skal ligeledes gejles. Vagttasken tager op mod 80 timer at gejle op fra bunden, en sabelskede omkring 6 timer mens støvlerne tager ca. 24 timer. Messingen på sablen skal desuden pudses. Inden hver vagt stiller man til kontrol af udrustningen, således Vagtparaden fremstår som en flot og ensartet enhed, der marcherer gennem Københavns gader.

[redigér] Mindedage ved Den Kongelige Livgarde

[redigér] Krigsdeltagelse

  • 1658-1659 - Svenskekrigen
  • 1675-1679 - Skånske Krig
  • 1688-1697 - Koalitionskrigen (en bataljon i engelsk-nederlandsk tjeneste i Irland og Flandern)
  • 1701-1713 - Den Spanske Arvefølgekrig (en bataljon i engelsk tjeneste i Flandern og Sydtyskland (Blenheim))
  • 1709-1720 - Store Nordiske Krig
  • 1807 - Napoleonskrigene (København)
  • 1848-1850 - 1. Slesvigske Krig
  • 1864 - 2. Slesvigske Krig
  • 1940 - Kampen ved Amalienborg
  • 1943 - Kampen ved Livgardens Kaserne, Jægersborg Kaserne og Sorgenfri Slot

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation
Andre sprog