Boston Red Sox
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boston Red Sox er et amerikansk baseballhold fra Boston i New England-staten Massachusetts. Holdet spiller i East Division i American League. Deres hjemmebane Fenway Park er verdens ældste baseballstadion.
Red Sox var et af de første store baseballhold, og de havde succes i starten af 1900-tallet. Da de solgte stjernespilleren Babe Ruth til New York Yankees, begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke for holdet. Først i 2004 - efter 86 års venten - vandt Red Sox igen World Series og brød dermed "forbandelsen".
På trods af de få mesterskabstitler har Red Sox en enorm fanbase, kaldet Red Sox Nation. Holdet ligger i indædt rivalisering med New York Yankees, der har vundet divisionen de seneste 8 år, selvom Red Sox flere gange har givet dem kamp til stregen.
I øjeblikket har Red Sox, anført af Manny Ramirez og David Ortiz, en af de mest potente offensiver i hele MLB. Holdet ligger dog også inde med gode pitchers, omend skader har været et generelt problem de seneste par sæsoner. Deres totale lønudbetaling ($120 mio.[1]) var næsthøjest i MLB i 2006 efter Yankees.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Verdens ældste professionelle baseballklub, Cincinnati Red Stockings, flyttede i 1871 til Boston, og da National League blev oprettet i 1876, kom Boston Red Stockings (også kendt som "Red Caps") med som et af de første hold. I 1901 blev den konkurrerende American League grundlagt, og et nyt Boston-hold så dagens lys. Dette hold gik i begyndelsen under navnet Boston Americans for at skelne det fra byens anden klub i National League. I løbet af kort tid påtog Americans sig imidlertid navnet Boston Red Sox, der skulle hænge ved. Boston Red Caps flyttede senere til Atlanta, hvor de endnu spiller under navnet Atlanta Braves.
Red Sox fik straks succes, da de vandt World Series i 1903. Under skiftende ejerskab vandt de yderligere fire World Series-trofæer i perioden fra 1912 til 1918. I 1914 havde klubben skrevet kontrakt med Babe Ruth, der som pitcher var blandt ligaens bedste. Imidlertid viste Ruth et endnu større talent for at batte, og han blev rykket til outfielden. Fra 1918 og mange år frem udmærkede han sig som ligaens uden sammenligning bedste batter, og han slog alle tænkelige offensive rekorder. Imidlertid var Ruths vilde byture og egensindige væsen en evig kilde til hovedbrud for Red Sox' ejer Harry Frazee, og han valgte at sælge holdets stjerne - sammen med en række andre spillere - til bundholdet New York Yankees i 1920. Pengene skulle bruges til at sikre sig ejerskabet af Red Sox' nye stadion Fenway Park. Umiddelbart efter salget røg Red Sox resultatmæssigt ned i et bundløst hul, mens Yankees etablerede sig som Major League Baseballs førende hold. Fra det skæbnesvangre år 1920 skulle der gå 84 år, før Red Sox igen vandt en World Series. Mange fans begyndte at tro, at holdet var forbandet, heraf udtrykket the Bambino Curse ("Bambino" var et af Babe Ruths kælenavne).
I 1939 begyndte Red Sox at øjne lys for enden af tunnellen, da den nye ejer Tom Yawkey købte den talentfulde outfielder Ted Williams. Dermed begyndte den såkaldte "Ted Sox"-æra. Williams betragtes af mange som den bedste all-round-batter i historien pga. hans evne til både at have en ekstremt høj batting average og samtidig slå home runs. I 1941 blev han den sidste batter indtil videre, der har haft en batting average på 0,400 eller mere i en sæson. Red Sox nåede til World Series i 1946, men tabte til St. Louis Cardinals, der havde tilpasset deres defensive opstilling til Ted Williams' bat. Andre gode spillere trådte til i løbet af 1940'erne, men holdet vandt ikke flere mesterskaber, selvom det var tæt på i 1948 og 1949.
Efter Ted Williams vendte hjem fra Koreakrigen, var han den eneste profil på et Red Sox-hold, der blev døbt "Ted Williams og de syv dværge" (en reference til Disneys Snehvide), og nogen mesterskaber blev det ikke til. Williams lagde battet på hylden i 1960. Red Sox ville i mange år ikke hyre sorte spillere, og de sagde derfor nej til fremtidige Hall of Fame-stjerner som fx Jackie Robinson og Willie Mays.
1960'erne startede dårligt for Red Sox. I 1967, ét år efter holdet havde sluttet på sidstepladsen, ledte Carl Yastrzemski (kaldet "Yaz") imidlertid klubben til World Series, efter han havde vundet the Triple Crown, dvs. været ligaens bedste i de tre vigtigste offensive kategorier: batting average, home runs og RBI. Desværre tabte Red Sox endnu en gang World Series til St. Lous Cardinals.
De næste syv sæsoner spillede Red Sox godt uden dog at vinde et mesterskab. Yaz og en perlerække af andre store navne, såsom Jim Rice, Fred Lynn og Carlton Fisk, vandt endelig mesterskabet i 1975, men tabte en spændende World Series til de stærke Cincinnati Reds. I juli 1978 førte Red Sox divisionen med 14½ kampe ned til New York Yankees, men til sidst blev Boston indhentet af ærkerivalerne. Da holdene stod lige, skulle mesterskabet afgøres af en enkelt playoff-kamp, som Yankees sejrede i.
Yaz stoppede karrieren i 1983. Red Sox endte aldrig højere end tredjepladsen i perioden 1978-1985. I 1986 vandt holdet igen divisionsmesterskabet takket være den dominerende pitcher Roger Clemens, der både vandt Cy Young-prisen som ligaens bedste pitcher og MVP-prisen som bedste spiller. Red Sox nåede helt til World Series, hvor de lagde stærkt ud, men derefter kollapsede helt og tabte sammenlagt til New York Mets. I 1988 vandt Red Sox igen divisionen, men de røg ud i 1. runde af slutspillet til Oaklands Athletics. Dette gentog sig i 1990.
I 1990'erne opnåede Red Sox en del succes uden dog at nå til World Series. De tog divisionsmesterskabet i 1995. Holdet var centrum for en masse højtprofilerede spillerhandler. Heltene Roger Clemens og Mo Vaughn fik lov til at forlade klubben, mens stjerner som Pedro Martinez og Manny Ramirez blev introduceret i Boston. Spillere som Trot Nixon og Nomar Garciaparra blev resultatet af et veludviklet talentsystem.
Red Sox blev ligaens bedste toer i 2003, og de vandt 1. runde af slutspillet i god stil. I 2. runde skulle de møde Yankees. I den afgørende 7. kamp førte Boston 5-2 i 8. inning, men den ellers så sikre Pedro Martinez brød sammen, og Yankees endte med at vinde.
2004 blev forløsningens år for klubben og dens mange loyale fans. Igen blev Red Sox bedste toer, og de nåede helskindet til 2. runde af slutspillet, hvor Yankees endnu en gang var modstander. New York vandt de første tre kampe, men Boston kæmpede sig bravt tilbage og endte med at vinde serien 4-3. Derefter blev det endelig til en World Series-sejr over St. Louis Cardinals, den 6. i klubbens mere end hundredårige historie.
I 2005-sæsonen var Red Sox plaget af skader. Curt Schilling, den bedste starting pitcher efter Pedro Martinez' afsked med klubben, havde store problemer pga. smerter i foden, mens holdets daværende closer Keith Foulke var ude det meste af sæsonen. Offensiven kørte ufortrødent videre, og både Manny Ramirez og David Ortiz leverede fantastiske præstationer. Ortiz kom på andenpladsen i MVP-afstemningen om ligaens bedste spiller. Efter at have ført divisionen det meste af året endte Red Sox på andenpladsen efter Yankees. De kom med i slutspillet som bedste toer, men blev slået ud i 1. runde af Chicago White Sox.
2006-sæsonen startede ligeledes lovende for Boston, der atter en gang lå i tæt strid med Yankees om toppladsen i divisionen. Imidlertid satte en lang række mere eller mindre alvorlige skader en effektiv stopper for klubbens forhåbninger, og det endte med, at Red Sox drattede helt ned på tredjepladsen i slutstillingen efter de sejrende Yankees og Toronto Blue Jays.
[redigér] Spillestil
Red Sox er, når de er ved godt helbred, sammen med Yankees nok de bedste hold i American League rent offensivt. I 2005 scorede de flest runs i hele MLB, ligesom deres totale batting average også var klart bedst. De var nr. 6 mht. antallet af home runs. Tallene var ikke så positive i 2006, selvom holdet dog stadig lå i top 10 i MLB i langt de fleste offensive kategorier. Bostons spillere er generelt ikke med på holdet pga. deres defensive egenskaber, og holdet var da også i top-7 mht. errors (defensive fejl) i 2005. Dette vendte imidlertid på en tallerken i 2006, hvor holdet lavede klart færrest forsvarskiks. Mere avancerede defensive baseballstatistikker maler dog ikke et lige så rosenrødt billede.
Red Sox' offensiv er centreret omkring David Ortiz og Manny Ramirez, der henholdsvis er nr. 3 og nr. 4 i lineuppet. De to er blevet kaldt det bedste "1-2 punch" i MLB, da de begge er helstøbte, stærke spillere, som er i stand til at slå igennem i pressede situationer.
Holdet har været meget aktivt på transfermarkedet i vinterpausen efter 2006-sæsonen ved bl.a. at byde $51,1 mio. bare for at få lov til at forhandle kontrakt med det japanske pitcherfænomen Daisuke Matsuzaka. Desuden har de foretaget en række offensive udskiftninger.
[redigér] Spilledragt
Hjemmebanedragten er hvid med enkelte røde streger. På brystet står der "RED SOX" med rød skrift.
Udebaneuniformen er grå med røde striber og teksten "BOSTON".
[redigér] Stadion
Fenway Park blev bygget i 1912, og det er dermed det ældste baseballstadion, som stadig er i brug.
Historisk har Fenway Park været et dårligt stadion for venstrehåndspitchere. Babe Ruth er blandt de eneste venstrehåndede, der har haft succes her.
Stadionet er mest kendt for den enorme grønne jernmur, som markerer grænsen for den venstre del af outfielden. Navnet the Green Monster er en passende beskrivelse af den 11 meter høje forhindring. Pga. muren ender mange slag, der ville have været home runs i andre stadioner, med blot at blive doubles. På trods af dette er flere af Red Sox' vigtigste home runs gennem tiden blev slået over the Green Monster.
[redigér] Nuværende profiler
- Daisuke Matsuzaka (starting pitcher): Superstjerne i japansk baseball gennem syv sæsoner. Han blev valgt som den mest værdifulde spiller i World Baseball Classic i 2006 og skal nu vise sit værd i USA.
- David Ortiz (designated hitter): Ortiz er endt i top-5 i MVP-afstemningen de seneste fire år. Han er kendt for at være sikker under pres. [2]
- Manny Ramirez (leftfielder): I sin 14 år lange karriere er han endt i top-10 i MVP-afstemningen 8 gange, har slået over 30 home runs i 11 af sæsonerne og indkasseret over 100 RBI lige så mange gange.
- Curt Schilling (starting pitcher): Blandt de 10 bedste aktive pitchere inden for blandt andet wins, strikeouts og ERA. En udtalt New York Yankees-hader.[3]
- Jason Varitek (catcher): Holdets kaptajn.
[redigér] Legendariske spillere
- Wade Boggs (Hall of Fame)
- Joe Cronin (Hall of Fame)
- Bobby Doerr (Hall of Fame)
- Carlton Fisk (Hall of Fame)
- Jimmy Foxx (Hall of Fame)
- Lefty Grove (Hall of Fame)
- Ted Williams (Hall of Fame)
- Carl Yastrzemski (Hall of Fame)
NB. Ud over ovenstående er der også en lang række andre spillere, som dog har spillet det meste af deres karrierer i andre klubber.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kildehenvisninger
- ↑ USA TODAY Salaries Databases. Hentet 12-04-2007.
- ↑ This Day in Red Sox History. Hentet 12-04-2007.
- ↑ Darren Rovell. Hating the Yankees can be good for business. ESPN.com. Hentet 12-04-2007.
| MAJOR LEAGUE BASEBALL | ||||
| NATIONAL LEAGUE | ||||
| West Division Arizona Diamondbacks |
Central Division Chicago Cubs |
East Division Atlanta Braves |
||
| AMERICAN LEAGUE | ||||
| West Division Los Angeles Angels of Anaheim |
Central Division Chicago White Sox |
East Division Baltimore Orioles |
||

