Holland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koninkrijk der Nederlanden
Hollands flag Hollands nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Je maintiendrai
(Fransk: Jeg vil fastholde)
Nationalmelodi: Het Wilhelmus
Hollands placering
Hovedstad Amsterdam
52°22′ N 04°53′ E
Største by Amsterdam
Officielle sprog Nederlandsk1
Regeringsform
Dronning
Premierminister
Konstitutionelt monarki
Beatrix
Jan Peter Balkenende
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Spanien
26. juli 1581
30. januar 1648
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
41.526 km² (nr. 132)
18,41
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
16.407.491 (nr. 59)


395,1/km² (nr. 15)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
629,39 mia. USD (nr. 16)
29.500 USD (nr. 14)
Valuta Euro2 (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Internetdomæne .nl
Telefonkode +31
Kendingsbogstaver (bil) NL
Luftfartøjsregistreringskode PH
1 Frisisk er også officielt sprog i Frisland
2 Før 1999 gylden

Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet udgør Kongeriget Nederlandene sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller.

Landet er et af de tættest befolkede i Europa. Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene (= de lave lande) hentyder til. En hel del af landet er indvundet ved inddæmning. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen, parlamentet ('De Tweede Kamer'), senatet ('De Eerste Kamer') og Den Internationale Domstol.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

I middelalderen var området, hvor nu Benelux-landene ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund, farmor til den danske dronning Elizabeth af Burgund, havde gift sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der brød lensbåndene med det Tyske Rige ved oprettelsen af de 17. nederlandske provinser som et samlet område. Da Habsburg-fyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt op i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer - Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter - trivedes den reformerte Calvinisme stort. Den stærkt katolsk sindede Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Sammen med kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte dette til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i den sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til denne opstand var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de 7 nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige, besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 under den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande derimod foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og frem til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa, med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Eksempler herpå er handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne for hvad der senere er blevet kaldt den hollandske Guldalder (Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dette navn for mange blev synonym for hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande kom formelt til ophør i 1794, da Frankrig invaderede landet og statsholderen Willem 5. of Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt i en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat.

Nederlandene undslap 1. verdenskrig, men blev besat under 2.verdenskrig og oplevede en voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen har landet har været medstifter til Benelux-unionen og den Europæiske Union.

[redigér] Politik

Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.

[redigér] Geografi

Provinserne Nordholland, Sydholland, Zeeland, Friesland og Groningen udgør meget flade landområder indenfor Holland. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

[redigér] Administrativ inddeling

De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt
De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt

Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):

Provinserne består af i alt 443 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

[redigér] Landets navn

Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.

I Danmark kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale, selvom landets officielle navn er Kongeriget Nederlandene, og den forkortede form Nederland også kan bruges. En del "nederlændere" - og især naturligvis dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest korrekt, at landet på dansk betegnes som Nederland eller Nederlandene.

Egentlig er "Holland" kun det delområde inden for Nederland, der i dag udgøres af de to provinser Nordholland og Sydholland, som er beliggende langs kysten nord for Rhinens munding mellem IJsselmeer og Zeeland (se kortet ovenfor).

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation