Stryknin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stryknin
Generelt
Systematisk navn Strychnidin-10-on
Molekylformel C21H22N2O2
Molmasse 334.412
Fremtræden Hvide krystaller eller pulver
CAS nummer [57-24-9]
SMILES [H][C@]([C@@](C(C=CC=C7)
=C7N34)5[C@H]6N(CC5)C2)3
[C@@]1([H])[C@@H](C6)[C@]
2=CCO[C@H]1CC4=O
Egenskaber
Massefylde 1.36 g/cm³
Smeltepunkt 286 °C
Sikkerhed
MSDS Stryknin
R-sætninger R26, R27, R28
S-sætninger S1/2, S36/37, S45
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Stryknin er en gift, der anvendes som rodenticid (rottegift) og i små doser som nervemedicin.

[redigér] Oprindelse

Strykning er et udtræk fra frø fra planter i Strychnos-slægten, hvoraf den kendteste er Rævekage (Strychnos nux-vomica). Stoffet blev oprindeligt introduceret til bekæmpelse af rotter i Tyskland i det 16. århundrede, og er blevet brugt som bjørnegift i Japan på øen Hokkaido, samt som opkvikkende tonic.

[redigér] Virkning

Stryknin er et af de bitreste stoffer, der kendes. Det kan smages i koncentrationer helt ned til 1 ppm. Stryknin er en af de kraftigste stimulanter af nervesystemet, fordi stoffet blokerer glycin-receptoren, som er en klorid-kanal centralnervesystemet (rygmarv og hjerne). Derved nedsættes de hæmmende nerveimpulser i rygmarven, så grænsen for stimulering af kroppens store muskler nedsættes. Kroppens muskler går derfor krampe selv efter minimal stimulering (lyd, lys, berøring). Da musklerne på kroppens bagside er stærkest, står den forgiftede bogstaveligt talt med kroppen i en bue, hvilende på hæle og hovede. Ansigtsmusklerne trækker sig sammen i et djævelsk grin (risus sardonicus). Døden indtræffer efter 1-20 timer, fordi åndedrætsmusklerne går i krampe, så det bliver umuligt at trække vejret. Man behandler blandt andet forgiftning med diazepam, der modvirker kramper. (LD50) på 1 mg/kg.


Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation