Døden i Venedig (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Døden i Venedig
[[Image:|200px|]]
Originaltitel '
Genre eksistentielt drama
Instrueret af Luchino Visconti
Produceret af Luchino Visconti
Manuskript af Thomas Mann (novelette)
Luchino Visconti
Nicola Badalucco
Medvirkende Dirk Bogarde
Romolo Valli
Mark Burns
Björn Andrésen
Musik af T Bone Burnett
Fotografering
Klip {{{klipper}}}
Distributør Warner Bros.
Udgivelsesdato 1. marts 1971
Længde 130 min.
Land Italien Frankrig
Priser Cannes Film Festival (1971) Bedste film
Bodil (1972) Bedste ikke-amerikanske film
Sprog Engelsk
Budget
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
scope.dk
på CinemaZone
på danskefilm.dk
på danskfilmogtv.dk
DVD {{{DVD}}}
VHS {{{VHS}}}

Døden i Venedig er en italiensk film fra 1971, instrueret af Luchino Visconti. Filmen bygger på Thomas Manns novellette af samme navn. Hvor Manns hovedperson er forfatter gør Visconti ham til komponist.

Gustav von Aschenbach (Dirk Bogarde) tager af helbredsmæssige årsager på en rekreationsrejse til Venezia. På hotellet og Lidoen betages han af synet af den billedskønne halvvoksne dreng Tadzio (Björn Andrésen), som er på ferie sammen med sin aristokratiske polske familie. Foruroligende tegn på en koleraepidemi bagatelliseres af de lokale myndigheder, men i stigende grader af panik afbryder overklassegæsterne deres ferie og tager hjem. Aschenbach beslutter sig for at følge eksemplet, pakker og gør klar til afrejse men fortryder på banegården. Han har svært ved at forlade det sted, hvor han har set den smukke dreng. Hos en frisør lader han sit grånende hår farve sort og sit ansigt hvidt og læberne røde, hvorved han mimer en grotesk klovnelignede mand, han havde oplevet på færgen i filmens begyndelse. En sidste gang sætter han sig i liggestolen ved sit badehus og betragter Tadzio, der erotisk leger på stranden med en ældre dreng. Da næsten alle har forladt Lidoen findes Aschenbach siddende død.


[redigér] Musik

Flere af Gustav Mahlers symfonier bruges til at understrege og farve filmens temaer. Mest den femte symfonis adagietto, som nærmest styrer klipningen af den sidste scene.


[redigér] Eksterne henvisninger

Viscontiselskabet i Danmark[1]

Denne filmartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation