Århus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Århus |
|
|---|---|
| Byvåben | Bysegl |
| Luftfoto af det centrale Århus. Midt i billedet ses Århus Domkirke og øverst i billedet ses Riis Skov langs vandet | |
| Overblik | |
| Land: | Danmark |
| Motto: | Smilets by |
| Borgmester: | Nicolai Wammen |
| {{{adminenhedtype1}}}: | {{{adminenhed1}}} |
| Region: | Region Midtjylland |
| Kommune: | Århus Kommune |
| Grundlagt: | Vikingetiden omkring år 750 |
| Postnummer: | {{{postnr}}} |
| Demografi | |
| By: | 228.674 (2007) |
| - Areal: | {{{indbyg1areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg1tæthed}}} pr. km² |
| Kommune: | 296.170 ({{{indbyg2år}}}) |
| - Areal: | {{{indbyg2areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg2tæthed}}} pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT {{{tidszone}}} |
| Højde OHO: | {{{højde}}} m. |
| Hjemmeside: | aarhus.dk |
| Oversigtskort | |
Århus er Danmarks næststørste by med 228.674 indbyggere i selve byen (2007). I kommunen bor 296.170 indbyggere (pr. 1. januar 2007). Århus ligger i Østjylland ved Århus Bugt.
Århus fik købstadsrettigheder 2. juli 1441. Byens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding" (se Aros). Århus Centrum befinder sig i en ådal ved Århus Å med adskillige bydele placeret på bakker omkring ådalen. Byens mange forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Tæt på Kalø Vig og ikke langt fra bymidten findes skove i bakketerræn bla. Riis Skov og Marselisborg Skov som traditionelt benyttes til udflugter. Mod vest i ådalen ligger Brabrand Sø og Årslev Engsø, ligeledes populære udflugtsmål for storbyens indbyggere. I østlig retning er der udsigt over Kalø vig, Århus Bugten og halvøen Mols, ligesom Kattegat-øerne Samsø og Tunø kan øjnes i klart vejr.
Indbyggerne kaldes århusianere. Århusiansk er adjektivet til Århus og samtidig navnet på den stedlige dialekt (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald).
I 2006 havde Århus Havn en godsomsætning på over 12 millioner tons, og havnen er nu blandt de 100 største containerhavne i verden og en af de største i Skandinavien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Vikingebyen
De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er af halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
Mindre bysamfund som Holmstrup (Århus) nær Århus er dateret cirka 800 i kilder fra 1294.
Grundige studier i bl.a. udbredelsen af stednavne med snekke og undersøgelser af Kanhavekanalen og Draget på Helgenæs synes at vise, at Århus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Byens havn lå beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved Åby og østenden af Brabrand Sø.
Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor Klosterkirken ligger i dag.
Fund af hele seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.
Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.
Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.
[redigér] Volden
Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra -- Graven, Volden, Borgporten -- og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så den har været omgivet af våde voldgrave.
Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.
[redigér] 1100-1500-tallet
Foranlediget af biskop Peder Vognsen startede i ca. 1200 opførelsen af Skt. Clemens Kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er formentlig anlagt før domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget. Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen fik også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet.
Århus modtog købstadsprivilegier den 2. juli 1441 af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliterkloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.
[redigér] 1600-1700-tallet
Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen, omtrent hvor Skansegården ligger i dag. I 1644 blev byen brandskattet af svenskerne, der i 1657-59 gentagne gange besatte den. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus dog i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000. Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; ved 1735 blev der endnu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe. I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.
[redigér] 1800-tallet
I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den i 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og i 1850 også Aalborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved udvidelsen af byens havn og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Århus og Randers åbnede i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til og den anden banegård blev bygget i 1884. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i 1929. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus Museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900). I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den 31. maj 1849 var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, Rytterparken, har sit navn efter rytterslaget i 1849.
[redigér] Udvikling i Århus Kommunes folketal
I Århus (kommunen) bor 296.170 indbyggere (2007) når man bla. medregner de omkringliggende forstæder/byer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup (Århus Kommune), Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg (Århus Kommune), Tranbjerg, Mårslet, Beder og Malling. Dette indbyggertal gør at Århus lige præcist befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.
(Folketal pr. 1. Januar):
[redigér] Kendte danskere født i Århus
- 1588 - Ole Worm, polyhistor
- 1644 - Ole Rømer, astronom, ingeniør og politidirektør
- 1873 - Henrik Malberg, skuespiller
- 1887 - Peter Malberg, skuespiller
- 1893 - Emil Bønnelycke, forfatter
- 1893 - Sv. Unmack Larsen, socialdemokratisk politiker, minister og borgmester i Århus
- 1903 - Hans Hedtoft, socialdemokratisk politiker og statsminister, født i Sjællandsgade 120
- 1906 - H. C. Hansen, socialdemokratisk politiker og statsminister, født i Lollandsgade 43
- 1910 - Bernhard Jensen, socialdemokratisk politiker og borgmester i Århus
- 1912 - Orla Hyllested, socialdemokratisk politiker og borgmester i Århus
- 1913 - Karl Stegger, skuespiller
- 1918 - Gabriel Axel, skuespiller og filminstruktør
- 1923 - Lily Broberg, skuespiller
- 1925 - Helle Virkner, skuespiller og tidligere gift med statsminister Jens Otto Krag
- 1937 - Jørgen Leth, filminstruktør, forfatter og andet
- 1939 - Svend Åge Madsen, forfatter
- 1943 - Svend Auken, socialdemokratisk politiker og minister
- 1946 - Flemming Knudsen, socialdemokratisk politiker og borgmester i Århus
- 1946 - Gitte Hænning, sangerinde
[redigér] Henvisninger
[redigér] Attraktioner
Århus Rådhus, Aarhus Universitet, Statsbiblioteket, Den Gamle By, Det Jyske Musikkonservatorium, Botanisk Have, Tivoli Friheden, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Århus kunstbygning, Marselisborg Slot, Jysk Væddeløbsbane, Århus Teater, Århus Festuge, Musikhuset Aarhus, Ceres (bryggeri), Moesgård Museum, Den Permanente, Voxhall.
[redigér] Kirker
Århus Domkirke - Vor Frue Kirke - Skt. Pauls Kirke - Skt. Johannes Kirke (Trøjborg) - Skt. Markus Kirke ved Botanisk Have - Skt. Lukas Kirke på Ingerslev Boulevard - Langenæskirken (Langenæs) - Ravnsbjergkirken - Helligåndskirken Hasle - Skjoldhøj Kirke - Christianskirken - Skelager Kirke - Skejby Kirke - Vejlby Kirke - Risskov Kirke - Brabrand Kirke - Gellerup Kirke - Åby Kirke - Åbyhøj Kirke - Møllevangskirken - Viby Kirke - Holme Kirke - Frederikskirken, (Skåde Sogn) - Ellevang Kirke.
[redigér] Forstæder
- Beder
- Brabrand
- Christiansbjerg
- Egå
- Harlev
- Hasle
- Hasselager
- Holme
- Hjortshøj
- Højbjerg
- Kolt
- Lisbjerg
- Lystrup
- Løgten-Skødstrup
- Malling
- Mårslet
- Risskov
- Skejby
- Slet
- Skåde
- Skæring
- Solbjerg
- Stavtrup
- Tilst
- Tranbjerg
- Trige
- Vejlby
- Viby
- Åby
- Åbyhøj
- Årslev
[redigér] Se også
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Yderligere info om nuværende Århus
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Strejf.dk
- Salmonsens Leksikon
- http://www.aarhus.dk/aa/portal/borger Netportal med Århusstof fra myndigheder, organisationer og virksomheder]
Vikingetidens Skandinavien: | Birka | Danmarks historie - forhistorien | Handel | Hedeby | Jelling | Kanhavekanalen | Lejre | Nordisk mytologi | Nordisk saga | Ribe | Ringborg | Runesten | Vikingerne | Vikingeskib | Århus
Vikingetidens ekspansion: | Danelagen | Hertugdømmet Normandiet | Landnam | Nordatlanten| Rus-riget | Vinland
Se også: Andre indgange til historien
| Kommuner i Århus Amt (1970-2006) | |
|---|---|
|
Ebeltoft | Galten | Gjern | Grenaa | Hadsten | Hammel | Hinnerup | Hørning | Langå | Mariager | Midtdjurs | Nørhald | Nørre Djurs | Odder | Purhus | Randers | Rosenholm | Rougsø | Ry | Rønde | Samsø | Silkeborg | Skanderborg | Sønderhald | Them | Århus |
|
København (1.084.885) • Århus (228.674) • Odense (152.060) • Aalborg (121.540) • Esbjerg (71.886) • Randers (55.909) • Kolding (55.045) • Horsens (50.983) • Vejle (49.928) • Roskilde (45.807) • Herning (44.437) • Silkeborg (41.300) • Næstved (41.158) • Greve Strand (41.093) • Hørsholm (37.100) • Fredericia (37.074) • Helsingør (35.075) • Køge (34.476) • Viborg (34.114) • Holstebro (31.955) • Slagelse (31.778) • Taastrup (31.068) • Hillerød (28.941) • Sønderborg (27.391) • Svendborg (27.199) Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 49

