Finanspolitik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Finanspolitik, den del af den økonomiske politik, der har til formål at ændre på de offentlige finanser, for derved at ændre udbud- og efterspørgselsforhold i samfundet. Finanspolitik føres ofte med henblik på at afhjælpe arbejdsløshed eller inflation.
Brugen af finanspolitik kritiseres af monetaristisk teori. Ifølge monetaristisk teori virker finanspolitik kun på kort sigt. Via finanspolitik kan markedsbalancen brydes, hvilket på kort sigt kan ændre produktionen. Problemet er, at der eksisterer inflationær crowding-in og crowding-out-mekanismer, der som konsekvens af hhv. kontraktiv og ekspansiv finanspolitik ændrer renten. Konsekvensen af dette er, at investeringerne hhv. forhøjes og nedsættes, priserne hhv. presses ned og op, og eksporten hhv. forbedres og forringes på grund af den følgende hhv. forbedrede og forværrede konkurrenceevnen. Ændringen i væksten vil hhv. øge og reducere efterspørgslen på arbejdskraft, således at den førte finanspolitik på langt sigt vil have den modsatte effekt af det tilsigtede. Da styrken af crowding in/out mekanismerne kan være svære at forudsige, argumenterer monetaristisk teori for, at der ikke bør føres finanspolitik, medmindre den forbedrer markedsmekanismerne. Udsving i økonomien er et grundvilkår, og politikerne skal derfor kun gribe ind, hvis der er uligevægtsforårsaget inflation. Midlet er at reducere pengemængden gennem pengepolitik, hvilket jævnfør kvantitetsteorien effektivt fører til lavere priser, altså ophør af inflation. Pengemængden skal følge økonomiens vækst således, at der holdes et konstant prisniveau samt lavt prisstigningsniveau.
Brugen af finanspolitik forsvares af keynesiansk teori som et vigtigt og effektivt middel til at styre økonomien, så den bliver velfungerende. Det sker ved, at efterspøgslen gennem kontraktiv og ekspansiv finanspolitik ændres, hvilket, jævnfør kvantitetsteorien fører til ændring af pengenes omløbshastighed. Keynesianere anerkender 'crowding in/out' mekanismerne, men hævder, at de kan neutraliseres ved hjælp af aktiv pengepolitik. Pengepolitik skal dog primært anvendes for at modvirke ”crowding in/out” mekanismerne, idet pengepolitikken virker gennem mange led og derfor er svag som selvstændigt middel.
| Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

