Wilhelm Meyer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lægen Wilhelm Meyer (1824-1895) havde observeret mange patienter med øre-, næse- og hals relaterede sygdomme i sin lægepraksis og blev tiltagende interesseret i deres behandling. Han åbnede derfor i 1865 den første øreklinik i København. Efter at have set en lang række patienter beskrev han i 1868 som den første adenoide vegetationer og deres følger (tunghørhed, snøvlende tale, ophævet næserespiration). Ligeledes gav han en beskrivelse af den kirurgiske fjernelse af vegetationerne. Med denne opdagelse blev han anerkendt i internationale lægekredse.


Død i Venedig

Efter en influenza i vinteren 1894/95 beslutter Meyer at tage på en rekreationsrejse til Italien. Sammen med sin hustru Kate og døtrene Ellen og Mary planlægger han besøg i Firenze, Napoli, Sorrento, Amalfi, Capri og Venezia.

Dagen efter at være kommet til Venedig bliver Meyer syg, formentlig smittet i Firenze. I et brev til Danmark fra den 31. maj 1895 beretter han:

"Jeg er blevet angrebet af en tarmbetændelse med høj feber. Efter 6 dages energisk behandling er det nu bedre, men jeg kan næppe tale og ikke stå oprejst".

Trods den beskrevne bedring dør Wilhelm Meyer den 3. juni 1895, 2. pinsedag af tyfus.

De italienske sundhedsmyndigheder modsatte sig enhver tanke om at føre liget tilbage til Danmark og man insisterede på en hurtig begravelse på stedet. Wilhelm Meyer blev derfor begravet på den protestantiske del af den venezianske kirkegårdsø San Michele.


[redigér] Litteratuhenvisninger

  • Tilfældet Meyer - en dansk læges skæbne. Sven Poulsen, Forfatterforlaget Attika, 1987.
  • Den Danske Oto-laryngologis Historie fra 1865 til 1928. J. Falbe-Hansen. Poul Kristensens Forlag, 1987


[redigér] Eksterne links

Informationer om Meyer på hjemmesiden for Dansk Selskab for Otolaryngologi - Hoved & Halskirurgi

organisation