Kongens Lyngby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler byen Kongens Lyngby. Der er også andre byer med dette navn, se Lyngby.
Kongens Lyngby
{{{mindrebillede1type}}} {{{mindrebillede2type}}}
[[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] [[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]]
Lyngby Kirke
Overblik
Land: Danmark
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Rolf Aagaard-Svendsen
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune
Sogn: Kongens Lyngby Sogn & Christians Sogn
Grundlagt: 8001050
Postnummer: 2800
Demografi
Indbyggertal: 10.600 (2005)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
I Kommunen: 51.751 (2007)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde OHO: m.
Hjemmeside: www.ltk.dk
Oversigtskort
Kongens Lyngby (Danmark2)
Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
Kongens Lyngby ligger kun ca. 10 km nord for København

55°46′N, 12°30′E

Koordinater: 55° 46′ N, 12° 30′ Ø

Kongens Lyngby (kortform: Lyngby eller Kgs. Lyngby) er hovedbyen i Lyngby-Taarbæk Kommune ca. 10 km nord for København. Lyngby bydel har ca. 10.600 indbyggere[1].

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Fund af stenredskaber ved Tordals Mose har vist, at der allerede for 8.500 år siden var bopladser ved Lyngby. Selve byens navn indikerer, at selve Lyngby sandsynligvis er grundlagt i Vikingetiden 8001050. Lyngby Kirke er fra ca. 1150, og byen er nok opstået omkring vadestedet over Mølleåen tæt ved kirken, hvor der var fine forhold til vandmøller til maling af mel. At Lyngby er "Kongens" skal ses i modsætning til f.eks. Virum, der tilhørte kirken. Bondebyen, som ligger nordøst for kirken, er måske ikke ældre end 1600-tallet. Nørregade 10 (opført ca. 1775) anses for at være det ældste hus i Bondebyen.

Lyngby Hovedgade var udlagt som en del af Kongevejen og spærret med bomme, nordligst ved Store Kro og sydligst ved Kroen "Holland". Kongevejen var offentlig mellem disse to bomme. Efter at Jean Marmillod i 1767 anlagde den nuværende Kongevej, blev hele vejen tilgængelig. Der skulle dog betales bompenge, hvilket fortsatte helt frem til 1915.

I 1863 fik Lyngby togforbindelse til København. Dette betød, at det rigere borgerskab fik mulighed for at flytte til Lyngby i helårsboliger. I 1890'erne blomstrede industrien langs Mølleåen, og der blev gennemført store udstykninger af villagrunde i Lyngby (Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret). I 1930'erne byggedes Ulrikkenborgkvarteret i tidens funkis-stil. Lyngby Hovedgade fik som det første sted i Danmark elektrisk belysning.

[redigér] Bygninger

Lyngby søndre mølle fra 1903
Lyngby søndre mølle fra 1903

Nord for Sorgenfri Slot ved Kongevejen ligger Frilandsmuseet med en mængde gamle gårde og huse.

[redigér] Firmaer og foreninger

Lyngby er bl.a. hjemsted for Danmarks Tekniske Universitet, de tidligere danske fodboldmestre i Lyngby Boldklub, diverse større danske og internationale virksomheder (bl.a. Haldor Topsøe A/S og ingeniørfirmaet COWI) og det respekterede Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

  • Finn Solgård, Lise Skjøt-Pedersen, Jeppe Tønsberg, Lyngby Hovedgade. Registrant over Hovedgadens bygninger, Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1996, ISBN 8787298279. Beskriver Lyngbys historie og historiske bygninger på Lyngby Hovedgade.
  • Satellitbillede fra Google Maps.

[redigér] Fodnoter

  1. Lyngby Taarbæk Kommune, Lyngby, 16-06-2005.
Denne artikel om den danske lokalitet Kongens Lyngby kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller selv skyde et, lægge det på Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.


Koordinater: 55° 46′ N, 12° 30′ Ø

organisation