Christoffer af Bayern
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Christoffer af Bayern Konge af Danmark, Norge og Sverige |
|
| Navn: | Christoffer af Bayern |
| Regerede: | Dansk konge 1448-81 Norsk konge 1450-81 Svensk konge 1457-64 |
| Født: | 26. februar 1416 |
| Død: | 6. januar 1448 |
| Begravet: | Roskilde Domkirke |
| Far: | Pfalzgrev Johann 1. af Neumark |
| Mor: | Catharina af Pommern |
| Ægtefælle(r): | Dorothea af Brandenburg |
Christoffer af Bayern (Christoffer 3.), (26. februar 1416 - 6. januar 1448). Han var eneste søn af grev Johan von der Pfalz og Erik 7. af Pommerns søster, Catharina. Han var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmodede det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern-Stolp havde trukket sig tilbage til Gotland. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på Viborg Landsting.
Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning Aggersborg, og bønderne satte over Limfjorden. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne frit lejde til at drage hjem. De fleste tog imod tilbuddet, kun vendelboerne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik ærkebiskop Hans Laxmand forhandlet igennem, at Erik skulle overtage den svenske trone, dog blev Finland og Öland givet i len til den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde . Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 fik Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skulle arve tronen i Norge, og i januar 1443 blev Christoffer kronet til konge af Danmark.
Efter at være blevet kronet genindførte Christoffer tiende i Jylland og på Fyn; det kan ikke afvises, at han var inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny stadsret, der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta. Desuden blev Øresundstolden genindført. Hansestæderne var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes privilegier i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september 1445 på Københavns Slot gift med markgreve Johann af Brandenburgs datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen (Kärnan) i Helsingborg den 5. januar 1448. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Hans enke Dorothea blev i oktober 1449 gift med Christian 1. Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som opnåede at få mange slotte i pant. Hun døde i 1495.
Efter Christoffers død tilbød Rigsrådet tronen til hertugen af Sønderjylland, Adolf 8., som også var greve af Holsten. Adolf takkede nej med den begrundelse, at han var for gammel og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian 12. Dietrichssøn af Oldenburg og Delmenhorst. Både Adolf og hans to brødre efterlod ingen børn, men i stedet lykkedes det for Adolf at få Christian anerkendt som sin arvtager. Rigsrådet besluttede at følge Adolfs forslag og valgte grev Christian. Men forinden måtte han love sin morbror, at han ville overholde bestemmelsen som kong Valdemar 3. i august 1326 havde underskrevet, den såkaldte "Constitutio Valdemariana", om, at "Sønderjylland og kongeriget aldrig må forenes og ikke må forbindes under samme regent".
| Efterfulgte: Erik 7. af Pommern |
Dansk Konge 1448-81 |
Efterfulgtes af: Christian 1. |
| Efterfulgte: Erik 7. af Pommern |
Norsk Konge 1450-81 |
Efterfulgtes af: Karl Knutsson |
| Efterfulgte: Karl Knutsson |
Svensk Konge 1457-64 |
Efterfulgtes af: Karl Knutsson |
[redigér] Kilder/henvisninger
- Politikens bog om Danske monarker, Benito Scocozza, Politikens forlag 1997. ISBN 87-567-5772-7
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen

