Nürnberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den middelalderlige bymur i Nürnberg
Den middelalderlige bymur i Nürnberg

Nürnberg er en by i den tyske delstat Bayern. Der bor cirka 500.000 i byen. I Nürnberg fandt retsopgøret efter 2. verdenskrig sted. I dag er byen bl.a. kendt for sine mange messer, herunder verdens største årlige legetøjsmesse Nürnberger Spielwarenmesse.

[redigér] Historie

[redigér] Grundlæggelse af byen

Hvornår Nürnberg blev grundlagt er usikkert, men formodes at have fundet sted omkring år 1000 til 1040. Hvor grænserne mellem Bayern, Sachsen, Ostfranken og Böhmen blev fastlagt, og vigtige handelsveje opstod i området. Det er i hvertfald sikkert at byen fra start af havde ret til at afholde markeder. Dette ved man fordi byen i 1050 bliver nævnt, af kejser Henrik 3., i de såkaldte Sigena-dokumenter under navnet Nuorenberc (klipperige bjerg). Borgen i Nürnberg viste sig hurtigt som et vigtigt støttepunkt for kejserriget. I 1065 grundlagde Henrik 4. et selvstændigt rets- (Hochgerichts) og forvaltnings-område, der omfattede Nürnberg og den nærmeste omegn. Kejser Frederik 2. Gjorde med sit store frihedsbrev (Großen Freiheitsbrief) fra 1219, Nürnberg til en selvstændig rigsby. Indtil 1427 blev byen regeret af borggrever, hvor borggreve Friedrich 6. solgte sin titel til Nürnberg byråd. Fra da af og indtil overdragelsen til delstaten bayern, lå den politiske magt i Nürnberg i hænderne på dette råd.

[redigér] Opblomstring og guldalder

Mange kejsere valgte Nürnberg som opholdssted, derunder Karl 4. , som i 1356 underskrev De gyldne dokumenter (Goldene Bulle). 1423 overdrog kejser Sigismund rigsklenodierne i byens varetægt, hvor de blev indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Årene mellem 1470 og 1530 gælder som Nürnbergs guldalder – på trods af tilbagevendende konflikter i perioden, med stormænd som Götz von Verlichingen og Conz Schott von Schottenstein. Byens rigdom blev grundlagt på basis af fremragende håndværkskunst, og den fordelagtige position som en vigtig markedsplads i mitten af Europa. I denne periode hørte Nürnberg, sammen med byer som Köln og Prag, til de største byer i det Tysk-romerske rige. Under trediveårskrigen var området omkring Nürnberg i flere år skueplads for en stillingskrig mellem de deltagende parter. Byen blev godtnok aldrig indtaget, men på grund af de store skader på oplandet, blev byen til stadighed økonomisk svækket. I 1649 fandt Friedensmahl (fredsmåltidet) sted, hvor de forskellige parter fra krigen i flere dage fejrede fredsslutningen.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
organisation