Tegnefilmserie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En tegnefilmserie er tegnefilm lavet som tv-serie eller tv-serie lavet som tegnefilm - alt efter hvordan man vender og drejer det.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ligheder med tv-serier

Tegnefilmserier ligner tv-serier ved, at de har nogenlunde faste persongallerier, lokaliteter og begreber.

Ligeledes består tegnefilmserier nu om stunder normalt af et vekslende antal sæsoner med et vekslende antal afsnit. Udbredte varianter er sæsoner på 13 eller 26 afsnit, men stort set alle tænkelige antal forekommer. Hvor mange sæsoner og afsnit de enkelte tegnefilmserier i alt består af afhænger, hvor længe tv-stationerne ønsker at aftage serierne. Den længstkørende serie målt på antal afsnit er formentlig Pokémon med 508 afsnit siden 1997, mens The Simpsons efter alt er dømme er alderspræsident med 400 afsnit siden 1989. ZDF's Die Mainzelmännchen gør dem dog uofficielt rangen stridig med ca. 40.000 afsnit siden 1963. Der er dog her tale om små tresekunders afsnit til markering af reklamer, hvorfor der ikke kan sammenlignes direkte. Fælles for de tre serier gælder i øvrigt at de stadig kører, så afsnitantallene kan være blevet højere, når dette læses.

I traditionelle tegnefilmserier er afsnittene typisk på 6-7, 10-11 eller 21-22 minutter men sjældent længere. I nogle serier sendes korte afsnit normalt to eller tre sammen, således at de sammenlagt får en længde svarende til 22 minutters afsnittene eller en halv time (f.eks. Atomic Betty og Kodenavn: Naboens børn). Ved udsendelse i fjernsyn bliver den samlede sendetid dog ofte længere, i det mange tv-kanaler sender reklamer indimellem de korte afsnit, eller 22 minutters afsnittene afbrydes af en-tre reklamepauser undervejs. Kanaler, der sender fra Danmark, har dog ikke lov til afbryde med reklamepauser. Her - og på DVD-udgivelser - vil seere af 22 minutters afsnit nogle kunne opleve, at der bremses op på et spændende sted for straks efter at starte igen nogle sekunder tidligere i fortællingen. Dette er med henblik på kanaler med reklamepauser, hvor seerne bliver hængende for at se, hvordan helten(e) klarer sig ud af denne eller hin farlige situation - vel at mærke efter reklamerne som man derved får folk til at se, i stedet for at de zapper væk.

I stik modsatte ende hvad angår længde er serier, hvor afsnittene kun er på et par minutter eller endda endnu kortere som pausefyld. Bundrekorden ligger utvivlsomt hos ovennævnte Die Mainzelmännchen med gennemsnitligt tre sekunder pr. afsnit.

Alt efter seriens karakter kan de enkelte afsnit være afsluttede episoder (normalt for serier med korte afsnit), eller de indgår i et længere handlingsforløb, hvor der dog kan indblandes enkeltstående afsluttede episoder (ses en del ved serier med 22 minutters afsnit). Endelig findes en mellemvariant, hvor de enkelte afsnit dækker over afsluttede episoder, men hvor der ved start/slut på de enkelte sæsoner sker ændringer i f.eks. persongalleri.

[redigér] Ligheder med tegnefilm

Tegnefilmseriernes største lighed med tegnefilm er selvfølgelig, at de er tegnede, om end computere også her har holdt sit indtog. Begge dele betyder, at der kan benyttes effekter, der ikke uden videre ville kunne lade sig gøre med levende mennesker og dyr, i det mindste ikke uden kraftig brug af computeranimation og/eller specialeffekter. Dette benyttes navnlig ved 7 minuttersvarianterne, hvor brud på naturlovene ikke er usædvanlige. Tom og Jerry er et klassisk eksempel i så henseende, figurer f.eks. bliver mast flade i en scene og er benene igen i næste scene sekunder efter. Men også serier der foregår i rummet har fordel af dette, i det man gengive de mest utroligste planeter og galakser uden at behøve specialeffekter af ikke altid lige troværdig kaliber.

En anden lighed er, at det i flere serier er dyrene, der er i fokus. Til dette formål er de udstyret med personlighed og i flere tilfælde talens brug. Warner Brothers har lavet en række sådanne serier, mens The Walt Disney Company er gået skridtet videre og bruger påklædte opretgående dyr på linie med mennesker.

Tilsvarende forekommer rumvæsener, mutanter og overnaturlige væsener så som spøgelser, feer, hekse og alfer som hoved- og/eller bipersoner i en række serier.

[redigér] Animeserier

Nej, der er ingen animeserie med Wiki-søstrene. Men måske det kommer?
Nej, der er ingen animeserie med Wiki-søstrene. Men måske det kommer?

Tegnefilmserier laves i mange lande. USA bidrager med adskillige men også f.eks. Canada, Frankrig, Sverige og Danmark bidrager. En af de store bidragsydere er dog Japan. Tegnefilmserier herfra kaldes i vesten animeserier. Kendte eksempler er Pokémon og Yu-Gi-Oh!.

Animeserier adskiller sig ikke væsenligt fra vestlige tegnefilmserier. Stilarterne er for begge talrige, og inspirationen går begge veje, så det er ikke altid muligt at skelne. Det japanske frisind er dog større end især det amerikanske, hvilket har åbnet for flere animeserier med seksuelle undertoner. Japanerne har dog også en svaghed for små nuttede figurer.

En af de bedste eksempler på animeseriernes popularitet er nok cosplay. Det vil sige, at folk ved festivaler som danske J-Popcon klæder sig ud som figurer fra forskellige animeer.

Om Anime i øvrigt, se artiklen Anime.

[redigér] Film og tegnefilmserier

Nogle tegnefilmserier er spin-off fra spillefilm og tegnefilm. F.eks. har tegnefilmen Kejserens nye flip affødt spin-off-tegnefilmserien Kejserens nye skole, hvor flere personer går igen. Tilsvarende har Star Wars affødt tre serier i form af Star Wars: Droids, Star Wars: Ewoks og Star Wars: Clone Wars.

Modsat er der tegnefilmserier, der selv har affødt lange tegnefilm. F.eks. har Kim Possible affødt tegnefilmene Kim Possible: Et spørgsmål om tid og Kim Possible: En Djævelsk Plan, mens Pokémon har affødt ikke mindre end ti lange tegnefilm.

[redigér] Tegneserier og tegnefilmserier

Tegneserier og tegnefilmserier har flere fællestræk og ideen med tegnefilmserier baseret på tegneserier eller omvendt er ofte nærliggende. Gamle tegneseriehelte som Superman og Batman har således fået liv flere gange på den måde, senest i Justice League. Modsat startede Anders And i tegnefilmen Den kloge lille høne og har siden gjort en stor karriere i både tegnefilm og tegneserier.

[redigér] Historie

Katten Felix - en stjerne fra stumfilmstiden.
Katten Felix - en stjerne fra stumfilmstiden.
Snurre Snup anno 1943. Stadig populær over 60 år efter.
Snurre Snup anno 1943. Stadig populær over 60 år efter.
Superman der har optrådt i flere serier gennem årene.
Superman der har optrådt i flere serier gennem årene.
Man fristes til at sige, at tegnefilmserierne nåede nye højder med Pokémon.
Man fristes til at sige, at tegnefilmserierne nåede nye højder med Pokémon.

De første tegnefilm så dagens lys sidst i 1890'erne i filmens barndom. Hvornår tegnefilmserier kom frem har ikke kunnet opspores nøjagtigt, men omkring 1. verdenskrig lavede det første regulære tegnefilmstudio Bray Productions ugentlige tegnefilm. Fjernsyn eksisterede ikke dengang, så de blev vist i biograferne ligesom adskillige af deres efterfølgere.

Som alt andet biograferne viste dengang, var de første tegnefilmserier i sort/hvid og uden lyd. I 1926 kom det første afsnit med lyd i form My Old Kentucky Home fra serien Sound Car-Tunes. Farverne holdt deres indtog i fuldt omfang i 1932 med Blomster og træer fra Disneys serie Silly Symphony. Sidstnævnte er i øvrigt en set med vore dages øjne en noget usædvanlig serie, i det den ikke havde faste figurer a la Mickey Mouse og Anders And (som dog er med) men i stedet har musikken som bindeled. Men ligesom de andre serier er dens afsnit kun på 6-8 minutter. Lange tegnefilm holdt først deres indtog i 1937 og da i spillefilmslængde i form af Snehvide og de syv små dværge.

I 1930'erne begyndte fjernsynet at komme frem, og også her blev der vist tegnefilm. [1] 2. verdenskrig forsinkede udviklingen, men op gennem 1950'erne og 1960'erne skiftede tegnefilmserierne visningssted fra biograf til fjernsyn. De første tegnefilmserier, der blev vist på "husalteret", var gamle serier, der tidligere havde været vist i biograferne tilbage i 1920'erne og 1930'erne. Først i 1957 kom den første tegnefilmserie lavet specielt til fjernsyn i form af Hanna-Barberas The Ruff & Reddy Show. Den var skabt til et halv times show, hvor der også indgik ældre tegnefilmserier. Tre år senere i 1960 kom den første tegnefilmserie med lange afsnit Flintstones, der også var den første, der ikke kun henvendte sig til børn.

Fjernsynet skabte således en ny æra for tegnefilmserierne men også større fokus på tegnefilmenes eviggyldige problem med den langvarige og omfattende animationsproces. Bare til et enkelt 22 minutters afsnit skal der bruges 33.000 billeder. Og selv om man i praksis kun laver 12 billeder pr. sekund mod normalt 24 til mindre aktive scener, tager det lang tid at lave. Og skal man lave hele sæsoner, tager det endnu længere tid, med mindre man speeder processen op. Til dette udvikledes forskellige teknikker, ligesom processen begrænset animation blev udbredt. Med denne skabtes en række hurtigtproducerede lavbudgetserier op gennem 1960'erne og 1970'erne. Men det var på bekostning af kvaliteten, og det kostede seertal. Men det kunne den da markedsdominerende Hanna-Barbera være ligeglad med. Når en af dens serier blev droppet, blev den blot hurtigt erstattet af en ny af samme lave kvalitet. For der var stadig millioner af amerikanske børn, der skulle se tegnefilm hver lørdag morgen.

Det blev dog til nogle amerikanske tegnefilmserier af høj kvalitet i de år, men kun få som Radiserne slog for alvor igennem.

Men der var andre end amerikanere, der kunne lave tegnefilmserier. Også Japan begyndte nu at være aktiv med deres animeserier. Den første, Otogi Manga Calendar så således dagens lys i 1961, og enkelte serier som Astro Boy og Heidi tog turen Jorden rundt i 1960'erne og 1970'erne. Der skulle dog gå et par årtier før animeserierne for alvor slog igennem i vesten.

Inden da var der dog sket visse nyskabelser i vesten. Lande som Canada og Frankrig beviste fra 1980'erne og frem at de også kunne være med i form af forholdsvis vellavede serier som Inspektør Gadget og Lucky Luke.

På det stadig vigtige amerikanske marked blev der sideløbende blødet op for den gamle ide om, at TV-shows skulle være belærende. Den åbnede en port for producenter af legetøj og videospil med en række tegnefilmserier baseret på legetøj og omvendt så som Transformers og Care Bears. Reklame kaldte nogle det, men serierne blev populære. Succesprincippet var og er simpelt: legen begynder, når fjernsynet slukkes.

Kvaliteten var dog stadig lav, men sidst i 1980'erne vendte The Walt Disney Company stærkt tilbage til markedet med serier som Bubbi Bjørnene og Rip, Rap og Rup på eventyr, der kendetegnedes af høj kvalitet og ikke overraskende med succes til følge. Andre firmaer som Warner Brothers fulgte hurtigt trop, ligesom tv-stationen Nickelodeon fra 1991 åbnede for nye serier som Doug og The Ren and Stimpy Show. Ekstraomkostningerne reduceredes med tidens nye løsen: outsourcing til Syd- og Sydøstasien.

1990'erne bød således atter på høj kvalitet men også atter på serier henvendt til voksne så som The Simpsons, der i mellemtiden er blevet den hidtil længstkørende tegnefilmserie.

Knap så omfattende men nok så nyskabende set med vestlige øjne var de japanske animeserier, der som nævnt nu for alvor holdt deres indtog i den vestlige del af verdenen med serier som Ranma ½ og Sailor Moon.

I de samme år blomstrede også undergrundsserierne. De var set før men som oftest kun i lukkede kredse. Men med den forbedrede computerteknik blev det også muligt for mindre firmaer og enkeltpersoner for alvor at udbrede skæve serier som South Park. Kvaliteten kunne diskuteres men de var beviser for at man ikke partout behøvede at gøre som de store firmaer for at slå igennem.

Store og små, nye og gamle, tegnefilmserierne var som man kan forstå inde i en blomstringsperiode. Og børnene kunne glæde sig over, at det nu ikke længere kun foregik lørdag morgen. På kanaler som Nickelodeon, Disney Channel og Cartoon Network kunne de nu se tegnefilm dagen lang. Flere kanaler er siden kommet til, så der nu må siges at være noget for enhver smag.

I tiden omkring årtusindskiftet tog computeranimerede film for alvor over fra traditionelle tegnefilm. I første omgang er det dog mest tegnefilm i spillefilmslængde, det drejer sig om, hvorimod mange tegnefilmserier endnu er tegnede, om end computerteknikken også her efter hånden hjælper godt til. Om den helt overtager som i serier som Bratz er dog endnu for tidligt at sige.

[redigér] Eksempler på tegnefilmserier

[redigér] Noter

  1. En kendt skrøne vil endda vide, at da BBC måtte lukke for senderen 1. september 1939 i forbindelse med 2. verdenskrigs udbrud var det midt i en Mickey Mouse-tegnefilm, Mickey's Gala Premiere. Da man genoptog sendingen 7. juni 1946 fortsatte man tegnefilmen, hvor man slap! Historien har dog ikke hold i virkeligheden. Den pågældende tegnefilm blev ganske vist vist som sidste program, ganske vist uannonceret men fuldført og efterfulgt af 22 minutters tetstsignaler før endelig lukning. Ved genoptagelsen måtte seerne vente tyve minutter, før tegnefilmen blev genudsendt og vel at mærke fra dens start.
    Kilde: Transdiffusion Broadcasting System - The edit that rewrote history
organisation