Bregninge Kirke (Ærø)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Bregninge Kirke (Ærø) | |
|---|---|
Bregninge Kirke, Ærø Klik for at forstørre |
|
| Bygget | ca. 1250 |
| Stift | Fyens Stift |
| Provsti | Ærø Provsti |
| Kommune | Ærø Kommune |
Bregninge Kirke, Bregninge-Tranderup kirkesogn, Ærø. Kor og skib er opført i romansk tid af rå og kløvet kampsten over skråkantsokkel med tilhugne hjørnekvadre. Norddøren og et par oprindelige vinduer spores i murværket. Man kan stadig se den tilmurede kvindedør, der indvendig danner en niche for en Kristus figur syddøren er udvidet. Tårn og våbenhus er tilføjet i sengotisk tid omkring 1500, våbenhuset har blændingsgavl af den fynske type. I samme perode blev kirkerummets flade romanske kirkeloft erstattet med de nuværende gotiske hvælvninger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kirkegården
I det sydøstlige hjørne af kirkegårdens ligger kapellet med en elektrisk belyst glasmosaik, udført 1973 af Sven Havsteen-Mikkelsen og glarmester Mogens Frese, motivet er Kvinderne ved graven. Kirkegårdens ringmur, bygget af utilhuggede markkampsten var oprindelig fra middelalderen, men er efterhånden blevet fornyet. 1955 blev der sat nye piller og låger op ved kirkegårdens hovedindgang. Ved kirkegårdens nordlige portdør færdes man over en gammel kreaturrist, som i gamle dage skulle forhindre løsgående husdyr i at komme ind på kirkegården.
[redigér] Tårnet og kirkeuret
Tårnets gotiske spir er tækket med egetræsspåner og er præget af de Slesvig-Holstenske spir. Oprindelig var ved vindeltrappen, der fører op til de to tårnklokker en indvendig dør ind til kirkerummets sydvæg. Senere blev døren muret til og man lavede den nuværende udvendige døråbning. Tårnuret er fra 1711 og konstrueret af Ahrendt Urmager, Ærøskøbing. Uret drives af to store kampstenslodder, som er ophængt i taljer og skal trækkes op èn gang i døgnet. I løbet af 24 timer sænker hvert lod sig i en bane på 12 mweter.
[redigér] Kirkeklokkerne
De to kirkeklokker er fra 1677 og 1678, er støbt i Husum i det nuværnde Tyskland. Den store klokkes latinske tekst oversat til dansk:
Ærevære Gud i det høje!
Claus Asmusen gjorde mig i Husum år 1677. Da krigsmalmet tordnede i fjendtlige lejre,støbtes jeg til at tjene ved at sammenkalde et helligt folk, thi i året 1677 lod til Guds ære og kirkens gavn Hans Torsen kirkens præst og denne sammt de øvrige ærøske kirkes provst den malmklokke støbe.På begge klokker ses et billede af af den korsfæstede Kristus og Maria ved korsets fod.
[redigér] Kalkmalerierne
De sengotiske kalkmalerier er fra ca. 1510 (bl.a. Jesu lidelseshistorie og Johannes Døberens liv er afdækket fra 1915-1922 og sidst restaureret i 1956 af Egmont Lind. Ved genrestaueringen er kun de fundne linier og farver genoptrukket. På kirkens nordlige hvælv ses narrehovedet fra 1513. I narrens mund er et hul, hvorigennen der var trukket et reb op til en messeklokke, der hang i et lille spir på kirketaget. Det var og er en katolsk skik, at ringe med messeklokkerne, når nadverordene blev fremsagt og brødet bliver til Jesu legeme. På kirkeskibets hvælvninger ses mod vest apostlen Andreas, mod syd en kirkeværge og apostlen Thomas og mod nord en kirkeværge og en profet. Kalkmalerierne i koret er fra ca. 1520. Over døbefonten ses Jomfru Maria med Jesu døde legeme i hendes skød. På nordmuren i koret ses en serie med otte billeder, der skildrer Johannes Døberens liv. På korets sydmur ses billeder fra Jesu Lidelshistorie. På korhvælvningens østlige del ses Jesus Kristus, som kommer på den yderste dag for at oprette Gudsrige og foretage verdensdommen.
[redigér] Altertavlen og Alterbordet
Den trefløjede altertavle er fra ca. 1530, lige før reformationen, er udført af Claus Berg på hans værksted i Odense. Altertavlens midterfelt viser Jesu korsfæstelse på Golgata. I altetavlens sidefløje er der 16 figurer, som forestiller forskellige helgener. 1974 blev altertavlen restaureret og den gamle katolske skik at lukke sidefløjene ind over midterfeltet i fastetiden før påsken blev genindført. Sidefløjenes bagsides fire malerier der er udført af en ukendt maler fra Donau-skolen, skildrer Jesu lidelseshistorie. Alterbordet har to gamle og to nye lysestager. Det røde antepentium og gulvtæppet foran alterbordet er fra 1964. Gulvtæppet er tegnet af førstelærer Frode Lund, tæppet er udført af kvinder i Bregninge sogn og smedejernsgitteret langs knæfaldet er fra 1702.
[redigér] Litteraur
Kirken i Bregninge sogn på Ærø N. Thyge Jensen og Finn Poulsen, udgivet af Bregninge menighedsråd, 2004 (kilde)

