De stærke jyder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De stærke jyder var en kristen vækkelsesbevægelse i 1700- og 1800-tallet. De stærke jyder var den første folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark. De havde sin oprindelse i området mellem Horsens og Vejle i Jylland bl.a. omkring byerne Hedensted og Løsning (by). Blandt de stærke jyder var både gårdejere, husmænd, håndværkere og tjenestefolk. Navnet De stærke jyder fik de først senere. De kaldte sig selv først De opvakte.

Vækkelsesbevægelse var en modreaktion på de store ændringer i oplysningstiden. I Danmark begyndte udskiftningerne på landet, skole- og kirkereformer blev sat i gang og censur blev afskaffet.

De stærke jyder tog afstand fra en række fornyelser. De protesterede f.eks., da Balles lærebog fra 1791 skulle indføres i skolen og til konfirmationsforberedelsen. De gik også mod den nye evangelisk-kristelige salmebog. De anså både den nye lærebog og den nye salmebog som udtryk for en kristendomsforståelse, der var langt fra bibelsk eller luthersk kristendom. I deres forsamlinger (de såkaldte konventikler) læste de fortsat de gamle andagtsbøger og sang efter Brorsons salmebog. De ønskede at beholde Kingos salmebog i kirken og Pontoppidans forklaring i skolen.

De stærke jyder havde rødder i både den lutherske ortodoksi og den danske pietisme. Dette blev kaldt for dobbelt oprindelse. Bevægelsen blev i løbet af tiden kritiseret fra både herrnhuterne i Christiansfeld, som mente at de ikke var inderlige og glade nok og fra grundtvigianerne, som fandt dem for snævre. De stærke jyder gik senere op i Indre Mission.

[redigér] Se også


organisation