Lyntog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lyntog er en betegnelse anvendt af DSB for en hurtig togforbindelse i landsdelstrafikken med få stop undervejs. I DSB's køreplan benævnes lyntoget 'IC-Lyn' og er et hurtigere supplement til Intercitytoget, der standser i alle større byer.

Danmarks første lyntog var DSB's 'røde lyntog' litra MS, der blev indsat i drift mellem København, Århus og Aalborg i maj 1935 i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen. Med ét slag blev rejsetiden København-Aalborg nedsat fra 10½ til 6½ timer. Kort tid efter indsættelsen satte et trevogntog danmarksrekord mellem Vigerslev og Roskilde med 162 km/t.

I dag køres lyntog af DSB's IC3-tog mellem København, Århus og Aalborg - og til dels af IR4-toget mellem København og Fredericia. Tophastigheden har siden 1998 været 180 km/t. Det er meningen, at lyntogene med tiden skal fremføres af IC4-toget.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Lyntog gennem tiderne

Lyntog Litra Indsat i drift Tophastighed (drift) Tophastighed (test) Producent Antal togsæt Udrangeret
MS MS-AA-MS maj 1935 120 km/t 162 km/t Frichs (Aarhus) 4 trevognssæt [1] 1970-1973
MB MB-AB-FJ-MB 1937 120 km/t - Frichs (Aarhus) 4 firevognssæt 1967-1973
MA
(fra 1984 kaldet Sølvpilen)
MA-AM-BR-BS + BS-BM-AM-MA[2] 1963-1966 120 / 140 km/t 160 (angivet maks. hastighed) MAN/LHB (Nürnberg, Tyskland) 11 MA, 10 AM, 6 BR, 6 BM og 10 BS 1990. Foræret til Polen i 1991 (ophugget 1994)
Prototypelyntog BFS-AFM-CFM-BFM-BFS 1981 140 km/t 160 km/t (angivet maks. hastighed) Scandia (Randers) 2 femvognstogstammer (lokomotivfremført) Bådtog Kbh-Kalundborg siden 1991. Solgt til Iran i 1995
IC3 MFA-FF-MFB 1990 140 km/t / 180 km/t siden 1998 204 km/t Scandia (Randers) 96 togsæt Stadig i drift
IC4 MG-FG-FH-MG 2007 (overvåget prøvedrift, regionaltog) 180 km/t / 200 km/ t - AnsaldoBreda (Italien) 83 togsæt Fremtidens danske lyntog

Derudover er en del lyntog helt eller delvist blevet kørt af traditionelle lokomotivtrukne tog (populært kaldet sorte lyntog.) eller MO-motortog, begge med varierende oprangeringer.


[redigér] Navne på lyntog

Fra indførelsen i 1935 og frem til 1991 var lyntogene navngivet efter det geografiske område de - alle med udgangspunkt i København - kørte til:

Navn År Strækning ved nedlæggelse Bemærkninger
Aros 1963-1974 København - Aalborg
Englænderen 1937-1961 København - Esbjerg Havn Fortsatte som eksprestog og senere InterCitytog.
Fynboen 1968-1974 København - Århus Modsat kun fra Fredericia.
Gudenåen 1965-1974 København - Skanderborg - Herning
Kongeåen 1966-1991 København - Kolding - Sønderborg /- Esbjerg - Struer
Kronjyden 1935-1949 København - Frederikshavn Erstattet af Vendsyssel
Lillebælt 1963-1974 København - Frederikshavn Modsat Storebælt
Limfjorden 1949-1991 København - Langå - Frederikshavn /- Struer
Midtjyden 1937-1949 København - Langå - Struer - Holstebro Erstattet af Nordvestjyden
Nordjyden 1937-1991 København - Langå - Frederikshavn /- Struer
Nordvestjyden 1949-1963 København - Langå - Struer Erstattet af Nordjyden
Sjællænderen 1970-1974 København - Esbjerg Modsat også fra Århus.
Slesvigeren 1970-1974 København - Flensburg
Storebælt 1963-1974 Frederikshavn - København Modsat Lillebælt
Sydvestjyden 1966-1991 København - Kolding - Sønderborg /- Esbjerg - Struer
Sønderjyden 1948-1966 København - Tinglev - Sønderborg /- Tønder Erstattet af Sydvestjyden.
Uldjyden 1949-1974 København - Herning - Thisted
Vendsyssel 1949-1974 København - Frederikshavn
Vesterhavet (I) 1937-1966 København - Esbjerg - Struer Erstattet af Sydvestjyden.
Vesterhavet (II) 1968-1974 København - Esbjerg
Vestjyden 1935-1937 København - Esbjerg Erstattet af Vesterhavet.
Østjyden 1935-1974 København - Aalborg


[redigér] Noter

  1. Et af de fire trevognssæt litra MS ombyggedes efter brand i 1938 til firevognssæt litra MB
  2. BR ombyggede 1975-1977 til BMK

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

  • Lyntog - Trafikrevolutionen i 1935 af John Poulsen. Banebøger, 1985. ISBN 87 88632 05-9
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation