Sædelighedsfejde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sædelighedsfejde bruges om intensiveret bekæmpelse af usædelighed; kampen kan komme til udtryk i form af fx foreninger, kronikker, læserbreve, debatmøder, demonstrationer, underskriftindsamlinger, selvcensur, lovændringer, hærværk, vold, etc.

De første danske sædelighedsforeninger opstod i slutningen af 1800-tallet som led i en religiøst motiveret kamp mod pornoficering af det offentlige rum, bl.a. i form af tobaksbutikkernes erotisk udformede reklamer for præservativer.

I 1906 startede "Den Store Sædelighedsaffære", hvor den danske presse gik til angreb på homoseksuelle mænd. Det gik især ud over forfatteren Herman Bang.

I 1920'erne begyndte kvindernes kjoler efter flere århundreders gulvlængde at blive kortere, således at man efterhånden fik frit udsyn til ankler, skinneben, osv. Flere sædelighedsforeninger sprang op i protest mod denne dæmoniske udvikling.

I 1950'erne gjaldt sædelighedsfejden især den nye teenagegenerations forbrug af rock-n-roll og tegneserier. I USA blev tegneseriehetzen anført af Fredric Werthams bog Seduction of the Innocent (1954), som i Danmark inspirerede Tørk Haxthausens tilsvarende bog Opdragelse til terror (1955).

I 1970'ernes Danmark førte kristne bevægelser korstog mod sexmesser og pornobutikker. Også tegneserier såsom Claus Deleurans Rejsen til Saturn (1977) stod for skud.

I 1980'erne protesterede man mod splatterfilm på video. I Danmark påstod feministerne, at de medvirkende kvinder rent faktisk blev myrdet, men kravet om censur blev afvist. I England, hvor tabloidpressens sensationalistiske kamp mod disse såkaldte "video nasties" antog nærmest hysterisk form, forbød man en lang række film, der dog senere blev frigivet igen.

Omkring år 2000 opstod i Danmark en nypuritansk bølge, som var rettet mod bl.a. prostitution, pornografi og "pornoficering af det offentlige rum", f.eks. seksuelle motiver i reklamer.

I medierne kunne man konstatere en tendens til dæmonisering af seksualiteten. Erik Bork noterer således i sin bog Danmark under dynen: "Ud af 100 artikler om sex i december 2002 og januar 2003 i dagbladet B.T. var 60 procent negative og omhandlede farlig pornografi, seksuelle overgreb, voldtægt, pædofili, sexchikane, problematiske seksuelle behov, ulykkelige sidespring og syge seksuelle fantasier. Ofte var det manden, der spillede den negative rolle i forhold til kvinden som seksualitetens offer. Her var der ikke tale om seksualiteten som en glæde, men tværtimod som en trussel mod samfundet. En trussel mod kærligheden imellem mennesker og mod et sikkert og trygt samfund."

I 2004 trak sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen cd-rom'en Sexstarz tilbage på opfordring af bl.a. kristne organisationer. Den omtaltes som bizar og uacceptabel, fordi den i et leksikonafsnit bl.a. indeholdt opslagsord som toiletsex og dyresex. En evaluering bestilt af Sundhedsstyrelsen selv viste senere at cd-rom'en ville have været et af de mest effektive midler til at nedbringe antallet af aborter blandt unge. 57.000 Sexstarz-cd'er skulle have været delt ud i alle 9. klasser. I stedet lagde SF'eren Kamal Qureshi den på internettet, hvor over 100.000 hentede den. Sexstarz var lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og foreningen Sex og Samfund.

I 2005 blev filminstruktøren Jørgen Leth lagt for had pga. sin selvbiografi Det uperfekte menneske, hvori han fortæller om sit forhold til en 17-årig sort pige på Haiti. Hetzen mod Leth blev indledt af Ekstra Bladet og fulgt op af de øvrige medier. Den 6. oktober 2005 foreslog Politikens leder under overskriften "Liderbasse", at Jørgen Leth blev fyret som dansk konsul. Leths væste synd var altså ikke, signalerede overskriften, at han havde haft sex med en pige, som måske var for ung eller for fattig, men at han var en "liderbasse" - at han overhovedet havde haft lyst til sex.

Også filmselskabet Zentropa, der tidligere havde produceret pornofilm som Constance (1998), fik travlt med at sadle om og tog via tegnefilmen Princess (2006) del i tidens krig mod porno, der i filmen fremstilles som en kvindefjendsk industri drevet af kyniske og pædofile gangstere.

Som modtræk til denne tendens dannedes i 2007 Seksualpolitisk Forum, et "ikke-kommercielt, partipolitisk uafhængigt netværk med det formål at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet i en nøgtern og frisindet retning".

[redigér] Litteratur

  • Tørk Haxthausen: Opdragelse til terror: tegneserier, børn, samfund (Fremad, 1955)
  • Erik Nørgaard: Drømmen om kærlighedens glæder (Lademann, 1973)
  • Monica Krog-Meyer (red): Patter, pik og penge – pornoficeringen af vores liv (Rosinante, 2002)
  • Erik Bork: Danmark under dynen (People’s Press, 2003)
  • Poul Pilgaard Johnsen: Det fordømte menneske: Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde (People's Press, 2005)
  • Henning Bech: Kvinder og mænd (Hans Reitzel, 2005)

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation