Grover Cleveland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stephen Grover Cleveland, var USAs 22. (1885 - 1889) og 24. præsident (1893 - 1897). Han er den eneste amerikanske præsident som har siddet i to adskilte perioder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] De tidlige år

Stephen Grover Cleveland (18. marts 1837 - 24. juni 1908) fødtes i Caldwell, New Jersey som det femte ud af ni børn. Faderen var præsten Richard Falley Cleveland.

Som barn var Grover tyk og rundhovedet. Som 13-årig var han den bedste svømmer og bryder i nabolaget. Hans livslange interesse for fiskeri opstod ligeledes i barndomsårene.

Grovers skoletid foregik i begyndelsen i en lille skole med kun et klasseværelse og en klasselærer. Men i 1850 flyttede familien til New York og drengen kom i skole på Liberal Institute. Han klarede sig godt i skolen, mere på grund af sin flid end sin begavelse.

Grover fik som 14-årig ansættelse som butiksekspedient til en sum af 50$ om året. Her blev han kendt for sin principfaste ærlighed, idet han nægtede at deltage i de ansattes fester, hvor man tog varer fra butikken uden at betale.

I 1853, da Grover var 16 år, døde hans fader. Dette betød til Grovers fortrydelse, at der ikke ville blive råd til en højere uddannelse. Efter at have fungeret som assisterende skolelærer for sin storebroder i New York, drog Grover til Cleveland, Ohio, hvor han fik arbejde på sin onkels kvægfarm. Onklen betalte Grover godt og sørgede for at drengen fik arbejde på et advokatkontor i Buffalo.

[redigér] Lov og politik

De fleste, der dengang ønskede at blive advokat, gjorde det på samme måde som Grover - Ved at assistere advokater og studere loven i deres kontorer.

Små 10 år efter sin ankomst til Buffalo, var Grover uddannet advokat og fungerede som distriktsanklager-assistent i Eerie County.

Grover havde fortsat ry for ærlighed og fairness, og han blev derfor valgt til Eerie County's sherif. Korruptionen var udbredt i Eerie, og Demokraterne valgte derfor at opstille Grover som borgmester i 1881. Han blev valgt og startede straks oprydningen. Mange korrupte politikere og embedsmænd blev sparket ud, og deres indgåede aftaler blev fejet af bordet.

I 1882 blev Grover Cleveland valgt til guvernør over New York. Han fortsatte sin antikorruptionspolitik og fik mange fjender såvel som beundrere.

På grund af sit ry for ubestikkelighed opstillede Demokraterne allerede i 1884 Cleveland som præsidentkandidat. På denne tid var Washington plaget af bestikkelsesaffærer og Clevelands modkandidat, udenrigsminister James G. Blaine, var selv blevet nævnt i disse sammenhænge.

Demokraterne havde ikke besiddet præsidentposten siden James Buchanan gik af i 1861. Der var derfor god mening i at opstille en kandidat, der var kendt for sin ærlighed. Ved nomineringen sagde taleren: "Vi elsker ham for de fjender han har fået".

Grover Cleveland vandt valget med en lille margin, efter en usædvanlig beskidt valgkamp, hvor Demokraterne bl.a. beskyldte Blaine for at være tyvagtig. Republikanerne forsøgte til gengæld at udstille Cleveland som umoralsk og sydstatstilhænger.

[redigér] USA's 22. præsident

Præsident Cleveland mødte straks efter indsættelsen vanskeligheder.

Demokraterne havde fået flertal i kongressen, men senatet var stadig på Republikanernes hænder, så her var der stor modvilje. Det demokratiske bagland skubbede på for at få besat administrationens mange poster med sine egne folk, men Cleveland nægtede at udnævne demokrater, der ikke havde de nødvendige kvalifikationer. Dette resulterede i, at selv den demokratiske kongres var præsidenten fjendtligt stemt.

Clevelands første store opgave var en toldreform. Tolden på varer, der blev importeret til USA, var generelt meget høj. Dette resulterede i et stort overskud på statens finanser, men betød også, at mange varer var alt for dyre. På grund af modstand fra såvel kongres som senat, lykkedes det ikke Cleveland at få sin toldreform igennem, men han måtte nøjes med en udvandet udgave, der ikke rigtig løste problemet.

Der var en stadig strøm af ansøgninger om pension fra veteraner fra borgerkrigen, som kongressen bad præsidenten underskrive. Mange af disse pensionskrav var falske, og Cleveland nedlagte i mange tilfælde veto, hvilket gav ham stor modstand fra krigsveteranerne.

På den positive side blev Grover Cleveland gift den 2. juni 1886 med Frances Folsom, datter af en af hans tidligere lovpartnere. Giftermålet blev indgået i Det Hvide Hus. Det er den eneste gang, en præsident er blevet gift der.

[redigér] Nederlaget i 1888

Cleveland blev af Demokraterne genopstillet som sit partis præsidentkandidat til valget i 1888. Republikanerne havde opstillet Benjamin Harrison, en sønnesøn af tidligere præsident William Henry Harrison.Cleveland førte længe i meningsmålingerne, men da briterne i et brev åbent støttede ham og gav udtryk for, at de ønskede ham genvalgt, blev dette anset som utidig indblanding. Der var på dette tidspunkt en del anti-britiske følelser i befolkningen hvilket betød, at Cleveland tabte staten New York. Uden denne stat tabte Cleveland valget, selv om han fik 95.000 flere stemmer end Harrison.

De næste 4 år boede Cleveland i New York, hvor han virkede som advokat og tog på fisketure, hvilket han egentlig var tilfreds med. Men da valget i 1892 nærmede sig, opsøgtes han igen af Demokraterne, idet præsident Harrison var raget uklar med de republikanske ledere, og man mente, at Cleveland ville have en god chance for at slå ham ved præsidentvalget.

Ved valget modtog Cleveland 350.000 stemmer mere end Harrison og vandt let.

[redigér] USA's 24. præsident

Cleveland var dårligt blevet genindsat i præsidentembedet, for der i 1893 udbrød panik på børsen efterfulgt af en lang depression. Cleveland indkaldte kongressen og bad om, at loven "The Sherman Silver Purchase Act of 1890" blev ophævet. Denne lov betød, at staten hver måned skulle opkøbe en hvis mængde sølv og støbe penge af dem. Dette betød, at statskassen manglede guld. Cleveland mente, at en sølvvaluta betød kraftig inflation, og gik i stedet ind for en guldvaluta. Ophævelsen af sølvvalutaen gav præsidenten nye bekymringer, da mange demokrater fra Vesten havde interesser i sølvminedrift og dette førte nærmest til en splittelse af det demokratiske parti.

Mens børskrisen stod på, blev det konstateret, at Cleveland havde mundkræft. I al hemmelighed blev han opereret ombord på et skib og vendte helbredt tilbage til sin post, inden offentligheden fik nys om at han havde været syg.

Under valgkampen havde Cleveland lovet at nedsætte tolden på udenlandske varer. Imidlertid mødte dette kraftig modstand fra konservative demokrater samt republikanerne. Resultatet af toldreformen blev derfor igen - som i Clevelands første præsidentperiode - kraftigt udvandet. Cleveland tordnede mod kongressen, men intet hjalp.

I Chicago udbrød en jernbanestrejke og præsidenten indsatte føderale tropper for at dæmpe gemytterne. Dette var meget imod guvernørens ønske og han kaldte det unødvendigt.

Alt i alt var præsidenten i unåde hos sit eget parti pgra. sølvspørgsmålet, tolden og brugen af føderale tropper.

Desuden var der de udenrigspolitiske problemer, hovedsagelig i Hawaii og Latinamerika.

I Hawaii havde en revolution væltet kongen og senatet forsøgte nu at annektere landet, altså optage det i unionen. Cleveland gik imod dette, da han mente man udnyttede et lille, svagt land.

Da der udbrød revolution i Cuba, der dengang var en spansk koloni, forsøgte visse amerikanere at blande sig og hjælpe cubanerne. Dette var i modstrid med internationale aftaler, og Cleveland stoppede dem.

Det var ligeledes ganske tæt på krig mellem USA og Storbritannien, da Storbritannien gjorde krav på venezuelanske områder. Cleveland afviste Storbritanniens krav og udtrykte i kraftige vendinger, at dette ville være i modstrid med Monroe-doktrinen.

I hvert tilfælde havde Cleveland handlet så ærligt som muligt, men havde dermed også bragt sig i konflikt med forskellige interessegrupper blandt Demokraterne. Derfor ønskede Det Demokratiske Parti ikke at opstille Cleveland som deres præsidentkandidat, men vendte sig i stedet til William Jennings Bryan. Ved valget tabte Bryan til republikaneren William McKinley.

[redigér] Eftermæle

Cleveland trak sig tilbage til Princeton, New Jersey, hvor han boede til sin død i 1908.

Grover Cleveland gik næsten i glemmebogen blandt offentligheden, men som tiden gik begyndte man at indse, hvor ofte hans beslutninger - omend upopulære - havde været korrekte. Det stod efterhånden klart, at selv når han tog fejl, var det ærlige fejltagelser.

Cleveland anses ikke for at være blandt de største amerikanske præsidenter, men mod, ærlighed og kærlighed til fædrelandet er i dag de egenskaber, han huskes bedst for.

[redigér] Kilder

Gerald W. Johnson: The Presidency

[redigér] Eksterne henvisninger

Se også galleriet »Grover Cleveland« på Wikimedia Commons


Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation