Exile On Main St.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Exile On Main St.
Dobbeltalbum af The Rolling Stones
Udgivet 12. maj 1972
Indspillet 10. juli - sent juli 1971,
14. oktober - 23. november 1971, 4. december - 19. december 1971,
10. januar - 25. marts 1972
Genre Rock
Længde 67:17
Antal numre 18
Sprog Engelsk
Udgiver Rolling Stones / Atlantic
Producer Jimmy Miller
The Rolling Stones kronologi
Sticky Fingers
(1971)
Exile On Main St.
(1972)
Goats Head Soup
(1973)

Exile on Main St. er et dobbelt album udgivet i 1972 af The Rolling Stones selvom det dengang blev modtaget lunket, bliver det i dag betragtet som et af bandets fineste arbejde, og er et af mesterværkerne fra den periode [1].

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Beretningen om dette album er, at det siges at været blevet optaget i kælderen på Keith Richards nye hus Nellcôte i Villefranche-sur-Mer nær Nice, Frankrig. I virkeligheden blev mange af basis sangene indspillet i 1969 og 1970 på Olympic Studios, og i Mick Jaggers hus, Stargroves [2], i England hvor også indspilningerne til Let It Bleed og Sticky Fingers forgik. De numre der blev optaget i Keith Richards villa er sandsynligvis "Rip this Joint", "Shake Your Hips", "Casino Boogie", "Happy", "Rocks Off", "Turd on the Run" og "Ventilator Blues" [3], blev taget med til Sunset Sound Records i Los Angeles og gjort færdig fra december 1971 til maj 1972. Nogle sange som for eksempel "Torn and Frayed" og "Loving Cup" blev optaget helt i Los Angeles.

Bandet som optog på Nellcôte siges at have bestået af Keith Richards, Bobby Keys, Mick Taylor, Charlie Watts, Jimmy Miller, og Mick Jagger, når han havde tid eller var interesseret. Bassisten Bill Wyman kunne ikke lide atmosfæren i Richards villa, og indgik så meget som mulig de franske indspilninger. Da Wyman kun optrådte på otte sange af det udgivet album, var de andre sange spillet enten af Taylor, Richards eller Bill Plummer der blev krediteret på fire sange. Bill Wyman skriver i sin biografi, Stone Alone, at der var en klar opdeling af bandet mellem dem der var frit forfalden til stoffer (Richards, Miller, Keys, Taylor og Andy Johns), og dem der var mere eller mindre afholdende fra dem (Wyman, Watts, and Jagger) [4].

Produceren Jimmy Miller, der selv var en bemærkelsesværdig trommeslager, dækkede for den fraværende Watts på "Happy" og "Shine a Light" [5].

Tusindvis af dollars heroin flød rundt gennem villaen hver uge på grund af beboerens afhængig, hvor blandt andre også William S. Burroughs, Terry Southern, and Gram Parsons opholdte sig. Modsat de populære rygter optrådte Parsons ikke på albummet og blev bedt om at forlade Nellcôte tidligt i juli 1971 som følge af hans ubehagelige opførelses, og i et forsøg, af Richards, på at rydde huset for stoffer som resultat af et pres fra det franske politi [6].

Selvom nygifte Jagger jævnligt udeblev fra Nellcôte [7] tog han kontrollen under anden stadie af indspilningerne som forgik i Los Angeles. Han arrangerede at keyboard spilleren Billy Preston og Dr. John, og de bedste af byens korsangere kom for at indspille. Den endegyldige gospel arrangement af sangene "Tumbling Dice", "Loving Cup", "Let it Loose" og "Shine a Light" var inspireret af et besøg som Mick Jagger og Billy Preston gjorde på en lokal evangelistisk kirke [8].

Den forlængede indspilning og de forskellige metoder Jagger og Richards brugte afspejlede de stadig voksende forskelligheder i deres private liv [9]. Under tilblivelsen af dette album havde Mick Jagger giftet sig med sin første kone, Bianca Perez Morena de Macias, der efterfølgende født parrets første barn, datteren Jade, i oktober 1971. Keith Richards var solidt anbragt sammen med sin partner Anita Pallenberg, der begge var stærkt afhængig af heroin [10]. Noget som Richards ikke kunne få bugt med før i slutningen af dette årti. Til trods for at hans afhængighed, bliver dette album betragtet som et af hans bedste arbejde.

Jagger udtrykte allerede sin kedsomhed med rock and roll i de forskellige interviewes, da albumet blev udgivet. Med Keith Richards store afhængighed af heroin blev gruppens efterfølgende 1970er udgivelser – ledet hovedsagelig af Jagger – eksperimenterende i de forskellige former for andre musikalske genre, og flyttede sig væk fra den rod baserede lyd Exile On Main St [11].

Udgivet i maj 1972 blev Exile On Main St øjeblikkeligt en succes, hvor den verden over kom på første plads lige da bandet proklameret deres berømte amerikanske tour 1972, deres første i tre år, hvor de spillede mange sange fra det nye album. Happy sunget af Keith Richards, ville blive til et top 30 hit i USA senere på sommeren. Selvom kritikerne dømte Exile On Main St til ikke at blive stort voksede popularitet, og albummet bliver i dag betragtet som et af The Rolling Stones fineste værker.

[redigér] Trackliste

  • Alle sangene er skrevet af Mick Jagger og Keith Richards udtaget hvor andet er påført.

[redigér] Side 1

  1. "Rocks Off" – 4:32
    • Optaget i LA tidligt i 1972.
  2. "Rip This Joint" – 2:23
  3. "Shake Your Hips" (Slim Harpo) – 2:59
    • Optagelserne startede i foråret 1970 på Stargroves.
  4. "Casino Boogie" – 3:33
  5. "Tumbling Dice" – 3:45
    • Med Jaggerguitar og Mick Taylorbass. Optagelserne startede på Stargroves, foråret 1970, under arbejdstitlen "Goodtime Women Blues".

[redigér] Side 2

  1. "Sweet Virginia" – 4:25
    • Optaget i midten af 1970 på Stargroves.
  2. "Torn & Frayed" – 4:17
    • Med Mick Taylorbass og Al Perkins på pedal steel guitar. Optaget i LA., tidligt i 1972.
  3. "Sweet Black Angel" – 2:54
    • Med Jimmy Miller på perkussion. Optagelserne startet tidligt i 1970 på Stargroves.
  4. "Loving Cup" – 4:23
    • Optaget i LA tidligt i 1972.

[redigér] Side 3

  1. "Happy" – 3:04
  2. "Turd on the Run" – 2:37
  3. "Ventilator Blues" (Jagger, Richards, Mick Taylor) – 3:24
    • Med Nicky Hopkins på klaver.
  4. "I Just Want to See His Face" – 2:52
    • Med Bill Plummer på Kontrabas og Richards på klaver.
  5. "Let It Loose" – 5:17
    • Med Dr. John blandt andre som kor. Optagelserne startede på Stargroves tidligt i 1970.

[redigér] Side 4

  1. "All Down the Line" – 3:49
    • Med Bill Plummer på Kontrabas og Bill Wyman på [[bass]. Optaget på Stargroves i foråret 1970, og på Sunset Sound tidligt i 1972.
  2. "Stop Breaking Down" (Robert Johnson) – 4:34
    • Med Mick Jagger på Features Jagger on rhythm guitar. Optaget på Stargroves i foråret 1970.
  3. "Shine a Light" – 4:14
    • Med Miller på trommer og Billy Preston på orgel. En tidligere version blev optaget i foråret 1970, og udgivet i 1970 af Leon Russell som "Get a Line on You" sammen med Mick Jagger, Bill Wyman, Mick Taylor og Ringo Starr.
  4. Soul Survivor" – 3:49
    • Med Richards på bass. Optaget i LA tidligt i 1972.

[redigér] Musikere

[redigér] Andre

  • Ian Stewart – Klaver
  • Mac Rebennack (Dr. John) – Kor, Klaver
  • Billy Preston – Klaver, Orgel
  • Bill Plummer – Kontrabas
  • Nicky Hopkins – Klaver
  • Clydie King – Kor
  • Jim Price – Trompet, Basun, Orgel
  • Bobby Keys – Saxofon, Perkussion
  • Amyl Nitrate – Marimba
  • Al Perkins – Pedal Steel Guitar
  • Jerry Kirkland – Kor
  • Tammi Lynn – Kor
  • Kathi McDonald – Kor
  • Jimmy Miller – Trommer, Perkussion, Maracas
  • Vanetta Field – Kor
  • Shirley Goodman – Kor
  • Joe Green – Kor

[redigér] Bag optagelserne
  • Glyn Johns – Tekniker
  • Andy Johns – Tekniker
  • Joe Zaganno – Tekniker
  • Jeremy Gee – Tekniker
  • Robert Frank – Fotograf
  • Norman Seeff – Design
  • John Van Hamersveld – Design

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Fodnote

  1. All music: Exile On Main St.
  2. [http://en.wikipedia.org/wiki/Stargroves
  3. timeisonourside.com
  4. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"
  5. timeisonourside.com
  6. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"
  7. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"
  8. timeisonourside.com
  9. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"
  10. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"
  11. Rolling Stones: Making "Exile on Main Street"


The Rolling Stones
Mick Jagger | Keith Richards | Charlie Watts | Ron Wood
Brian Jones | Bill Wyman | Mick Taylor | Ian Stewart | Darryl Jones
Britiske studiealbum 19641967
The Rolling Stones | The Rolling Stones No. 2 | Out of Our Heads | Aftermath | Between The Buttons
Amerikanske sudiealbum 19641967
England's Newest Hitmakers | 12 X 5 | The Rolling Stones, Now! | Out of Our Heads |
December's Children (And Everybody's) | Aftermath | Between The Buttons | Flowers
Studiealbum 1967
Their Satanic Majesties Request | Beggars Banquet | Let It Bleed | Sticky Fingers | Exile On Main St. | Goats Head Soup | It's Only Rock 'n' Roll | Black and Blue | Some Girls | Emotional Rescue | Tattoo You | Undercover | Dirty Work | Steel Wheels | Voodoo Lounge | Bridges to Babylon | A Bigger Bang
Livealbum
Got Live If You Want It! | 'Get Yer Ya-Ya's Out!' The Rolling Stones in Concert | Love You Live |
"Still Life" (American Concert 1981) | Flashpoint | Stripped | No Security | Live Licks
Samlealbum
Big Hits (High Tide and Green Grass) (US) | Big Hits (High Tide and Green Grass) (UK) |
Through The Past, Darkly (Big Hits Vol. 2) | Made in the Shade | Sucking in the Seventies |
Rewind (1971-1984) | Jump Back: The Best of The Rolling Stones | Forty Licks | Rarities 1971-2003
ABKCO-album
Hot Rocks 1964-1971 | More Hot Rocks (Big Hits & Fazed Cookies) |
Metamorphosis | Singles Collection: The London Years| The Rolling Stones Rock and Roll Circus |
Singles 1963-1965 | Singles 1965-1967 | Singles 1968-1971
EP-plader
The Rolling Stones | Five By Five | got LIVE if you want it!
Nicky Hopkins, Ry Cooder, Mick Jagger, Bill Wyman og Charlie Watts
Jamming With Edward


organisation