Bogense
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bogense er en købstad ved Kattegat på øen Fyn. Bogense har 3.499 indbyggere (2006) og er dermed Fyns mindste købstad, desuden hovedby i Bogense Kommune. Byens kirke, Sankt Nicolaj Kirke, har i modsætning til mange andre kirker i Danmark tårnet vendt mod øst.
Bogense var indtil 2007 hjemsted for Bogense Kommune, men blev ved kommunalreformen (2007) en del af Nordfyns Kommune.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ekstern henvisning
| Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
[redigér] Bogenses historie
Byen fik købstadsretigheder i 1288 af Kong Erik Menved. Af betydningsfulde historiske bygninger kan nævnes: Skt. Anna kirke, Købmandsgården, Erik Menveds kro (byens ældste hus fra 1500 tallet), Stationsbygningen, Sygehuset og Rådhuset. I midten af 1800 tallet fik byen sin ejendommelige havn. I slutningen af 1800 tallet fik byen jernbane til henholdsvis Odense og Middelfart (via Brenderup). Jernbanen fik stor betydning for byens vækst op igennem 1900 tallet. Byen fik bl.a. eget Jernstøberi, Teglværk, Slagtehus, Mejeri og Skibsværft. Da jernbanen lukkede i 1966 gik det nedad for indstrien. De eneste større virksomheder i byen idag er en såmaskinefabrik og en plastikfabrik. Byen havde indtil for nyelig også et sygehus, men det måtte lukke pga. besparrelser og centralisering.
[redigér] Bogense idag
I dag er Bogense en udpræget turistby med meget lidt Industri. Marinaen er den næststørste på fyn med ca 650 pladser. Der er 2 campingpladser i byen, den ene med havudsigt den anden med svømmehal. Begge ligger centralt med gåafstand til centrum. Et stort feriehus-område er netop ved at blive opført tæt ved marinaen. Ved fredskoven ligger der også en fornyelig opført golfbane med 18 huller. Hvis Bogense fortsætter sin vækst må der i fremtiden laves forbedringer i byens infrastruktur, så der f.eks. bliver en bedre forbindelse til Middelfart og motorvejen. Så vil der også ske mere vækst indenfor Industri og Erhverv.
[redigér] Bogense anno 1778
Bogense Købstad i Skovbye Herred, Ruggaards Amt, Fyens Stift, ligger 3 mile fra Odense, 3 fra Middelfart, 10 fra Svendborg, 7 fra Faaborg og 4 fra Assens. Våbenet er et lidet skib med fulde sejl og årstal 1565. Byens bedste privilegium er givet af Kong Hanses Dronning Christine 1514. Kirken er en korskirke og ligger ved stranden med et tårn på den østre side og et ottekantet spir. Den kaldes [Skt. Nikolaj]], bygget 1406, orgelværket 1748. Altertavlen og prædikestolen er meget smuk og bekostet af velbyrdige Magister Claus Erichsen 1550.
Byen har 5 gader og et stort torv, 104 gårde og huse. Rådhuset som er en levning af Skt. Annæ Kloster har et tårn med en klokke. Øvrigheden består af en byfoged og byskriver, som holder rådstueret om tirsdagen. Byen har 35 håndværkere, 60 borgere og 430 personer.
Fra denne by er overfarten lige over til Klakring i Jylland, som er næsten to mil, hvorved spares en omvej på 9 mile, en båd koster om sommeren 1 rigsdaler, om vinteren 1 rigsdaler 2 mark. Byens næring består mest af avl og lidt handel, som drives af 3 købmænd med korn og fedevarer på Norge og København. Til byen er 5 fartøjer, en galease og fire jagter på 16, 13, 9 og 7 læster. Fartøjerne ligger i vinterhavn ved Langedyb, som løber ind mellem de to øer Lindholm og Stegø, ¼ mil fra byen.
Det ferske vand ledes ind i byen ved en bæk fra en kilde ved Overmølle. Byens marker består af 81 gårdejere og nogle andre stykker og engbund, er frugtbar kornland, der avles og en del gulerødder, som formedelst deres gode smag føres vidt omkring i landet og kaldes Bogense-rosiner.
Ved byen ligger følgende øer: Stegø, Lille Stegø, Fogsnæsø ¼ mil lang og halvt så bred. To holme, nemlig Store- og Lille Galø, Æbelø en mil fra byen som beboes af en gård- og en husmand, har eng og skov.
Konsumptionen er årligt 6-700 rigsdaler. Markeder er årligt to foruden kvægmarkedet og et hver torsdag i fasten.
- Kilde: Hans Holk: Provincial-Lexicon over Dannemark, 1778.

