Rosh Hashanah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien
Jødedom

Skrifter

Tora · Tanakh · Mishna
Talmud · Jerushalmi · Bavli
Mishné Tora · Moré Nevukhim
Shulchan Arukh · Mappa
Sefer Jetzira · Bahir · Zohar
Haggada · Siddur

Mærkedage

det jødiske år
pesach · shavuot
tisha beav · selichot
rosh hashaná
yom kippur
sukkot · sheminí atzeret
simchat Tora · chanukka
tu bishvat · purim

Livscyklus

brit milah
pidjon habbén
zeved habbát
bar mitzva · bat mitzva

Gudstjeneste og bøn

Templet i Jerusalem
synagoge · minjan
Modé ani · Shemá Jisrael
toralæsning · Kaddish
Amida · præstesigningen
Kiddush · Birkat hammazon

Rituelle hverv

Rabbiner · Chazzan · Dajan
Gabbaj · Sofer · Sjochet

Dagligt liv

halakha · bet din
mad · kashrut · schæchtning
mikvé · tevila · sabbat
tallit · tefillin

Teologiske retninger

samaritansk · karaitisk ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk · renewal · humanistisk

Geografiske inddelinger

sefardisk · ashkenazisk
italkisk (bené Roma)
romaniotisk
mizrahisk · yemenitisk
Beta Esrael (etiopisk)
Bene Israel (indisk)
Jøder i Danmark

Rosh Hashanah betyder direkte oversat fra hebraisk "årets hoved" og er det jødiske nytår. Ved "nytår" vil de fleste danskere måske betænke fest, fyrværkeri og farver, men i jødedommen er Rosh Hashanah en ganske alvorlig fest. Der gøres her status over det forgange år, og man søger om tilgivelse for sine synder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] De 10 bodsdage

Rosh Hashanah indleder en periode i det jødiske år, der kaldes "De 10 bodsdage". Man forestiller sig Gud som dommer; det jødiske folk dømmes efter deres gerninger i det år, der er gået, og deres straffe/belønninger vil blive udmøntet i form af deres skæbner for det kommende år.

I løbet af de 3 første timer af Rosh Hashanah skriver Gud sine domme ned i Livets bog. Derefter er der 10 dage til at få Gud til at ændre sin beslutning. Dette betyder altså, at hvis man har været et dårligt menneske og syndet over for sine medmennesker, må man nu råde bod på det, hvis man ønsker at blive indskrevet til at godt år (heraf den hilsen, jøder ønsker hinanden godt nytår med: "Leshanah tovah tikatevun" - "må du blive indskrevet til et godt år").

[redigér] To slags synder

Én ting er de synder, man begår over for sine medmennesker. Der skelnes dog klart mellem synder over for Gud og synder over for sine medmennesker. Man kan altså ikke få tilgivelse hos Gud for en synd begået over for en anden person, og omvendt ikke få tilgivelse hos et menneske for et brud på en lov, der vedrører forholdet til Gud.

[redigér] Tilgivelse

Tilgivelse, eller "teshuvah", som det hedder på hebraisk, er det afgørende tema for de ti bodsdage. Dette gøres gennem bod og bøn. Fælles for så godt som alle de bønner, der læses i de ti bodsdage, er, at de er skrevet i flertal. Det jødiske folk står sammen og beder Gud om tilgivelse for "vores synder", som det hedder. Ikke "min", men "vores".


De 10 bodsdage afsluttes med Jom Kippur, forsoningsdagen, hvor Gud forsegler Livets Bog. Herefter er vores skæbner for det kommende år fastlagt. Det kan herefter synes noget svært at begribe, at der i jødedommen er en tro på den fri vilje, men det skal forstås således, at man har en fri vilje til at synde - men så må man også tage den straf, Gud giver en for dette.

[redigér] Ritualer på Rosh Hashanah

Det vigtigste religiøse ritual på Rosh Hashanah er shofar-blæsningen. En shofar er et vædderhorn, og instrumentet stammer fra historien om Isaks ikke-ofring på Moriah-bjerget. Her beviste patriarken Abraham nemlig sin urokkelige tro på Gud, og han blev dermed den første jøde. På Rosh Hashanah blæses der i vædderhorn for at "vække" jøderne fra deres "slummer" (som det beskrives i det gamle testamente). Det er befalet jøderne i Tora at blæse i shofar på Rosh Hashanah. Ritualet er så vigtigt, at glosen "Rosh Hashanah" slet ikke forekommer i Tora. Nytåret omtales kun som "Jom Teruah", hornblæsningsdagen.

Et andet ritual på Rosh Hashanah er, at man spiser æbler dyppet i honning. Æblet er rundt og symboliserer derfor det runde år, mens honning som noget sødt skal vise, at man ønsker sig et godt og sødt kommende år.

organisation