Frihedsstøtten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frihedsstøtten på Vesterbrogade ved Københavns Hovedbanegård er en 20 meter høj obelisk, rejst som et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse ved landboreformerne fra 1788. Grundstenen nedlagdes af kronprins Frederik (senere Frederik VI) 31. juli 1792, og monumentet stod færdig i september 1797. Det står i dag på omtrent samme sted, men det var i 1792 uden for Københavns volde.
De fire statuer, der er rundt om obelisken, symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd. På støtten læser man en inskription, forfattet af Thomas Thaarup: Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.
På støtten ses følgende inskription på østsiden:
Kongen kjendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov over Kierlighed til Fædreland modtil dets værn lyst til Kundskab attråe til Flid håb om Held
På støtten ses følgende inskription på vestsiden:
Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlige Borger lykkelig
Arkitekt Nikolaj Abildgaard har tegnet støtten, Johannes Wiedewelt har udført statuen Troskab og medaljonen Retfærdighedens Genius. Nicolai Dajon har stået for statuerne Borgerdyd og Tapperhed. Andreas Weidenhaupt har udført medaljonen Trældom afskaffes og og figuren Agerdyrkningsfliden. Sidstnævnte figur blev udskiftet med en ny, udført af billedhuggeren Jens Lund, i 1911.
I forbindelse med byggeriet af Hovedbanegården og Boulevardbanen blev monumentet i 1909-10 pillet ned og genopført 5,3 meter øst for sin oprindelige placering.
Frihedsstøtten blev renoveret første gang i 1850-1851. I 1999 blev monumentet genindviet efter endnu en gennemgribende renovering, der blev iværksat efter en indsamling i anledning af 200-året for stavnsbåndets ophævelse. Her blev obelisken med relieffer og de fire statuer erstattet af nye, der er udført som nøjagtige kopier af de oprindelige.
De to nærliggende gader, Bernstorffsgade og Reventlowsgade, der løber på hver side af Hovedbanegården, samt Colbjørnsensgade, der løber en karré vest herfor, er navngivet efter Andreas Peter Bernstorff, Christian Ditlev Reventlow og Christian Colbjørnsen, der var hovedkræfterne bag stavnsbåndets ophævelse.
[redigér] Kilder/henvisninger

