Turnus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Turnus betegner den del af en læges uddannelse, hvor man efter afsluttet kandidateksamen (cand.med.), aflagt lægeløfte og autorisation skal gøre obligatorisk tjeneste af 18 måneders varighed på skiftende hospitaler og afdelinger; tolv måneder på et hospital (medicinske og kirurgiske afdelinger) samt seks måneder i almen praksis. En bestået turnusuddannelse giver jus practicandi - ret til at praktisere på egen hånd - og tillader dermed selvstændig ansættelse i som underordnet sygehuslæge eller videreuddannelse til speciallæge. Turnusuddannelsen administreres af Sundhedsstyrelsen.

[redigér] Historie

Ved starten af det 20. århundrede skulle en universitetsuddannet læge alene aflægge lægeløftet for at få jus practicandi (ret til at praktisere), men universitetsudannelsen var i det væsentlige teoretisk, og der var blandt de nyuddannede et stort krav om nemmere adgang til en videreuddannelse på hospitalerne. Hovedstadsområdets hospitaler udbød ganske vist en begrænset videreuddannelse, som de færdige kandidater kunne søge på eget initiativ, men der var kun 18 pladser om året til de ca. 60 nyuddannede læger i samme tidsrum, hvilket skabte store kødannelser. Det var endvidere et problem for de studerende, at hospitalsejerne mente, at denne videreuddannelse var så fagligt givende, at de nyuddannede læger ikke burde have løn for deres arbejde under uddannelsen.

Som svar på disse problemer grundlagdes i 1904 Foreningen af Yngre Læger (FAYL) til at varetage de nyuddannedes interesser. Først i 1908 kom der ordnede forhold, da universitetet og FAYL indgik en aftale om turnusordning, og i 1934 blev det i lægeloven bestemt, at tolv måneders lønnet turnusuddannelse var en nødvendig forudsætning for at opnå jus practicandi.

[redigér] Eksterne henvisninger

Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation