Smeden og Bageren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel. Det er en humoristisk fortælling som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet. Digtet blev skrevet i 1770'erne og trykt for første gang i 1784, i Wessels ugeblad, Votre Serviteur Otiosis.
Handlingen finder sted i en lille by, hvor der bor to bagere og en smed. Smeden dræber en anden mand og bliver stillet for retten. Fire af borgerne i byen siger til dommeren at der kun er en smed i byen, og derfor må dommeren lade smeden gå. Siden byen har to bagere, og den ene er gammel og skrøbelig, er det bedre at han får straffen, og bliver hængt, i stedet for smeden. Og sådan går det: Bageren bliver uskyldig dømt til døden, mens den skyldige smed får lov at gå.
Moralen i fortællingen, hævder Wessel, er at man altid skal være forberedt på døden. Det skal bemærkes, at den ironiske morale kan ses som en parodi på Ludvig Holberg, hvis komedier altid afsluttes med en morale, som læseren/tilskueren lærer noget af.
Flere steder i digtet henvender forfatteren sig til læseren for at overbevise ham om at han ikke skriver om sig selv.

