Black metal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Black metal
Stilistisk oprindelse: Thrash metal
Heavy metal
Kulturel oprindelse: Skandinavien især Norge tidligt i 1980'erne
Typiske instrumenter: Guitar - Bas - Trommer
Mainstream popularitet: Mest i undergrunden, nogen få bands er i metalmainstream
Undergenrer
NSBM, Viking metal, Unblack metal
Fusionsgenrer
Blackened death metal, Melodisk black metal, Blackened thrash metal, Symfonisk black metal

Black metal (eller sort metal) er en musikgenre, der fremkom i 1980'erne, som et resultat af en udvikling af mere ekstreme genrer. Genren udsprang af thrash metal på samme måde som death metal.

Der er to dominerende syn på genren. Det ene er, at sortmetal er en meget konkret musikstil, der ikke tillader genrens musikere at afvige meget fra normen, mens det andet syn i højere grad lægger vægt på, at det, der definerer genren, er det politiske og filosofiske indhold (der typisk er inspireret af Friedrich Nietzsche), som sangteksterne kan bære præg af.

De primære udviklere af genren (hvad der kaldes sortmetallens første bølge) var bands som Venom, Mercyful Fate, Bathory, Hellhammer og Celtic Frost. Genrens navn stammer også fra navnet på Venoms album Black Metal og genren sås først i sin mere modne form med Bathorys indspilninger i de sene 1980'ere og tidlige 1990'ere.

Black metal udviklede sig til sin nuværende form (også kaldet den anden bølge), der endvidere har rødder i den klassiske musik, gennem indflydelse fra norske bands som Darkthrone, Enslaved, Burzum, Mayhem, Immortal, Emperor og Satyricon, som arbejdede med den tidligere stil og introducerede elementer fra mainstream heavy metal, klassisk musik og populariserede genren overfor et voksende undergrundspublikum. Indflydelsen er mest tydelig i form af sataniske billeder, antikristen lyrik og okkulte temaer.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Den første bølge

Den første bølge af black metal henviser til bands der først påvirkede black metal-lyden der ofte begyndte som thrash metalbands.

Udtrykket black metal kom fra det britiske band Venoms andet album fra 1982 ved navn Black Metal. Selvom den musikalske stil var meget lignende thrash metal blev der lagt meget vægt på sataniske og okkulte temaer, hvilket både var tydeligt i sangteksterne og billedsproget. Musikken var på mange måder upoleret i fremstillingen. Guitarerne var meget stærkere end i andre heavy metal undergenrer og vokalen var meget "uren" da der blev lagt mindre vægt på melodi og mere vægt på rå hvinende skrig. Venoms medlemmer tog også pseudonymer (de originale medlemmer var Cronos, Mantas, og Abaddon) hvilket var meget ualmindeligt for metalbands på denne tid.

Et andet band der menes at være pionere indenfor genren var det svenske band Bathory[1] ledt af Thomas Forsberg (under pseudonymet Quorthon). Bathory fokuserede på uoptimal fremstilling, som kunne klæde deres skurrende vokal og rasende hurtige tempo, der kan høres på de tidlige udgivelser som The Return. Bathory blev også ansvarlige for at være det første band der inddragede et element fra nordisk mytologi sammen med de okkulte temaer, både i sangtekster og på albumcovererne. Dette koncept blev indflydelsesrigt nok til at skabe en hel undergenre kendt som Viking metal, der passede på bands som fokuserede på mytologi-idealer.

Andre tidlige indflydelser på genren gælder Hellhammer, Celtic Frost, og Mercyful Fate[1]. King Diamond fra Mercyful Fate var også den første til jævnligt at bruge corpsepaint, sammen med bandet Sarcófago, hviklet Metal Storm magazine påstår at være det første band med "rigtigt" corpsepaint.[2]

[redigér] Den anden bølge

Den anden bølge af black metal begyndte tidligt i 1990'erne som en del af opstanden af de mange norske black metalbands som Mayhem, Burzum, Gorgoroth, Immortal, Darkthrone, Enslaved og Emperor. Denne bølge tilføjede ikke kun nye atmosfæriske elementer, men mange af disse bands var også involveret i en række af kriminelle stridheder f.eks. mordet på Euronymous. Klassisk musik blev introduceret for mainstream heavy metal hvilket populariserede genren overfor et voksende undergrundspublikum.

Filosofisk blev en uforskammet anti-religiøs opfattelse absolut nødvendig for at bandsene kunne blive godkendt som "black metal." De bands der ikke eksemplificerede denne opfattelse blev ofte kritiseret af ekstremister indenfor black metal kulturen. Ihsahn of Emperor tror på at denne mode havde opstået i en simpel form "en modsætning til samfundet, en konfrontation til alle de normale ting."[3]

Udover indflydelsen fra norske bands begyndte en black metal scene at vokse i Sverige, med populære bands som Marduk og Dissection, tidligt i 1990'erne. Finske bands som Beherit og Impaled Nazarene dukkede også op. Yderligere nævnte Euronymous fra Mayhem også Sodom og Destruction som undervuderet indflydelses og ligefrem "black metal mesterstykker."[4]

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Noter

Heavy metal
Alternative metal - Avantgarde metal - Black metal - Christian metal - Dødsmetal - Doom metal - Folk metal - Glam metal - Gothic metal - Grindcore - Industrial metal - Klassisk metal - Metalcore - Neo-klassisk metal - Nu metal - Post-metal - Power metal - Progressiv metal - Rap metal - Speed metal - Stoner metal- Symfonisk metal - Thrash metal
Regionale Scener

Skandinavisk dødsmetal - New Wave of British Heavy Metal - Bay Area thrash metal

Andre emner

Heavy metal mode - Headbangers Ball - Heavy metal genrer

organisation