Shiba
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shiba (også kendt som Shiba inu) betyder "lille hund" på japansk og er en meget gammel race, der opstod i det bjergrige japanske landskab. Shibalignende hundetyper har været kendt i over 3000 år og rester af sådanne hunde er bl.a. fundet i ruiner fra omkring 500 år f. Kr. Shiba'en blev oprindeligt brugt som jagthund, men blev i forbindelse med importen af klassiske europæriske jagthunderacer krydset med disse for at skabe en ny type jagthund. Det blev over årene stadig sjældere og sjældere at støde på raceren shiba, og det fik en gruppe japanere til at påbegynde et seriøst redningsarbejde for at sikre racen fra at uddø. Racen fik sin standard i 1934 og blev i 1937 udnævnt til et såkaldt japansk "naturmonument", hvilket var med til at redde den nu så populære lille hund. Anden verdenskrig gjorde et stort indhug i racen, men den overlevede og er i dag én af Japans mest skattede hunderacer.
[redigér] Temperament og pleje
Shiba'en er en kærlig, hengiven og fintfølende hund, der udgør en dejlig familiehund, hvis man respekterer dens selvsikre og uafhængige natur. Den er intelligent, livlig og kræver en del motion. Shiba'en er reservet overfor fremmede og er ikke altid lige let at træne.

