Solfatara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Solfatara ved Námaskard i nærheden af vulkanen Krafla på Island.
Solfatara ved Námaskard i nærheden af vulkanen KraflaIsland.

Solfatara (af latin sulfa "svovl" og terra "jord") er en varm kilde eller en slags muderpøl med geotermisk aktivitet. De kan typisk findes omkring vulkaner. Der er en karakteristisk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne.

For det meste er den udkommende gas varm og indeholder også carbondioxid (C + O2 <=> CO2 + 386 kJ) og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovlvandstof og svovl med ilt, dannes svoldioxid, som opløser sig i vand som danner den svovlholdige syre carbondioxid. De syrer stenarterne og f.eks jorden og bevirker at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler.

[redigér] Se også

organisation