Magnetsvævebane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En magnetsvævebane eller maglev (magnetic levitation) er et togsystem hvor vognene elektromagnetisk hæves lidt over skinnerne og hvor magneter på vognene og et vekslende elektrisk induceret magnetfelt under vognene driver dem fremad ved hjælp af en lineær elektromotor.
En 600 meter lang maglev-bane var fra 1984 til 1995 i drift mellem Birminghams internationale lufthavn og jernbanestationen i nærheden.[1]
Der har forsøgsvis været kortere maglev-baner i drift i bl.a. Hamborg, Berlin og Vancouver.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] JR-Maglev
De japanske jernbaner har en 18 km lang teststrækning for magnetsvævetog. Strækningen er placeret, så den kan indgå i en kommende magnetsvævebane mellem Tokyo og Osaka.
[redigér] Transrapid
Siemens har en Transrapid-testbane i Emsland i Tyskland. Anlægget er i øjeblikket lukket efter en ulykke med 23 dødsofre den 22. september 2006. En projekteret Transrapid-bane mellem Hamborg og Berlin blev opgivet til fordel for konventionelt højhastighedstog pga. omkostningerne.
Transrapid-banen mellem Shanghai-forstaden Pudong og Shanghai Lufthavn blev indviet i 2004 og er den første længere magnetsvævebane der er åben for publikum i almindelig drift.
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
- ↑ The magnetic attraction of trains, BBC News, 9. november 1999
[redigér] Eksterne henvisninger
- www.maglev.de, privat hjemmeside om maglev-baner
- International Maglev Board, interesseforum for maglev-tog
- Transrapid-forsøgsanlægget i Emsland

