Blodkredsløb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Kredsløbet.   (Diskutér forslaget)

Blodkredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet eller pulmonarkredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet eller det systemiske kredsløb).

Blodkredløbet er et transportsystem, der bringer O2, næring, hormoner m.fl. ud til cellerne samt transporterer affaldsstoffer væk fra cellen til udånding via lungerne (CO2) eller udskillelse i lever eller nyrer.

Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer (venstre ventrikel) gennem hovedpulsåren (aorta) til kroppens hovedarterier og herfra til arterioler og igen til hårkarnet (kapillærer) til venoler og igen til vener som samles i vena cava inferior og -superior, hvorefter de igen løber ind i hjertet. Denne gang i højre forkammer (højre atrium) og så til højre hjertekammer (højre ventrikel).

Fra højre hjertekammer løber det afiltede blod ud i lungekredsløbet fra arterier til arterioler og til kapilærer i alveolerne i lungerne, hvor O2 og CO2 let kan udveksles, idet væggen i både blodkar og lungevæg kun er et enkelt cellelag tykt.

Der findes dog tre undtagelser fra ovenstående system. Disse findes i hhv. hypofysen og leveren, hvor der er to kapillærsystemer, såkaldte portalsystemer.

Kredsløbet er desuden adskilt fra hjernen – der er yderst sårbar for de skadelige stoffer, der kan findes i blodet – vha de såkaldte blod-hjernebarrierer, blod-CSF-barriere m.fl.

[redigér] Se også

organisation