Lakota
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lakota, som Lakota-folket selv skriver "Lakhota" (og udtaler: laˈkˣota), er et folk af indfødte amerikanere ("indianere"), også kendt som Sioux, hvilket er en forkortelse for Nadouéssioux ("fjende"), således som en nabostamme, enten Ojibwa eller Ottawa, omtalte dem. De danner tilsammen en enhed, der består af tre hoveddialekter og syv grupper: Brulé, Oglala, Sans Arcs, Hunkpapa, Miniconjou, Sihasapa og Two Kettles. Lakotafolket er opdelt i tre grene, som selv kalder sig henholdsvis Nakota, Lakota og Dakota, hvad der svarer lidt til opdelingen af skandinaver i danskere, svenskere og nordmænd. Lakota er den vestligste af de tre dialekter, men navnet bruges som samlet betegnelse for hele folket.
Der var 30.000 lakota'er i midten af det 18. århundrede, mens der i dag findes omkring 70.000.
Efter at hesten var blevet indført, blev Lakota'erne en del af præriekulturen, der havde bisonen og hesten som omdrejningspunkter. Lakotafolket var allieret med Arapaho- og Cheyenne-stammerne, og sammen besejrede de det 7. kavalleri i Slaget ved Little Bighorn i 1876. De blev selv endeligt besejret 14 år senere ved Massakren ved Wounded Knee.
Staterne North Dakota og South Dakota er opkaldt efter Lakota stammen.
Blandt de mest kendte indfødte amerikanere fra Oglala-stammen er:
- Tasunka witko (Crazy Horse)
- Makhpyia-luta (Red Cloud)
- Billy Mills (OL-deltager i 10.000 m løb)

