Samfundsøkonomiske mål
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De samfundsøkonomiske mål er nogle mål et samfund vides muligt stræber efter at opnå med henblik på at forbedre levestandarden for flest mulige mennesker.
Følgende samfundsøkonomiske mål kan nævnes:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fuld beskæftigelse
Et centralt mål. Arbejdsløshed er et tab, da samfundet ikke opnår den produktion, som de arbejdsløse kan producere.
[redigér] Ligevægt på betalingsbalancen
Udenrigshandelen skal balancere. Man kan på længere sigt ikke acceptere, at man importerer mere end man eksporterer. Et sådan underskud resulterer nemlig i, at man må låne penge i udlandet for at kunne finansiere underskuddet. Har man underskud i en længere periode, vil det resultere i en større udenlandsgæld. Renterne på gælden er en udgift som ryger ud af landet og kommer derfor ikke kommer landet til gode.
[redigér] Økonomisk vækst
Er et ønske om at produktionen skal øges. Produktionen er grundlaget for et lands velstand, så derfor er det vigtigt, at man har en høj produktion, hvis man ønsker en høj levestandard. Et lands samlede produktion benævnes bruttonationalprodukt (BNP). Økonomisk vækst består i en stigning i BNP på helst 2 % årligt.
[redigér] Stabile priser
Man vil her forsøge at undgå voldsomme stigninger i prisniveauet. Stigende priser betyder, at man ikke kan købe så meget for sine opsparede penge. Dette skaber usikkerhed for virksomheder og private, da de ikke ved hvad varerne kommer til at koste i fremtiden. Stigende priser resulterer i, at udlandet mister interessen for vores varer, og dermed falder vores eksport.
[redigér] Udligning af sociale forskelle
Dette vil sige, at man gør forskellen mellem samfundsgrupper med lav og høj indkomst mindre. De svageste i samfundet kan have svært ved at klare sig, hvis ikke de stærkere hjælper. I Danmark forsøger man at opnå dette ved at lade staten stille en række ydelser gratis til rådighed for befolkningen. Dette er fx uddannelse, biblioteker og hospitaler. Derudover hjælper staten mennesker, der har brug for økonomisk støtte (subsidier). Dette kan fx være syge, studerende, pensionister og arbejdsløse. Finansieringen af dette mål opnås ved at beskatte høje indkomster mere end lave indkomster
[redigér] Hensyn til miljøet
Dette er et mål, som har fået mere fokus de seneste år. Stigende forurening og frygt for, at vor naturresurser forbruges i et hurtigt tempo er årsagen hertil. Drivhuseffekten, syreregn samt huller i ozonlaget truer livet på Jorden. Spildevandsforurening fra industri, landbrug og husholdningerne påvirker vore nære omgivelser. Følgende har ført til krav om indsats overfor forureningen. Forurening er et samfundsøkonomisk problem som kræver en samfundsøkonomisk løsning. Det samme gælder vort forbrug af naturprodukter som fx olie, kul og kobber, alle resurser som ikke kan gendannes.

