Tørklæde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et tørklæde er et stykke stof til at binde om f.eks. halsen, håret eller hovedet. Enten for at holde varmen eller for at pynte på det yderligere valgte tøj. Her i landet var tørklædet indtil sent i det 20. århundrede hyppigt anvendt blandt kvinder på landet til at beskytte håret med udendørs. I 1960'erne blev en moderne version af tørklædet moderne. Tørklædet blev promoveret af berømtheder som Brigit Bardot og danske Vivi Back. Kvinder med tøklæde og lårkort var en del af gadebilledet.

[redigér] Det islamiske tørklæde (hijab)

Det islamiske tørklæde
Det islamiske tørklæde

Mange muslimske kvinder anvender et tørklæde, når de befinder sig i det offentlige rum. Tørklædet dækker oftest håret, men ikke ansigtet, og i islamisk sammenhæng kalder man det også for hijab. Den islamiske begrundelse for anvendelsen af tørklædet, er baseret på muslimernes religiøse tekst koranen. Koranen indeholder blandt andet de følgende to vers, hvis betydning mange muslimer tolker som et påbud om anvendelse af hijab:

Sura Al-Ahzab 59 (kapitel 33, "klanerne", vers 59): Oh Profet! Sig til dine hustruer, deres døtre og de troende kvinder, at de skal dække sig helt med deres ydre klædning. Det er det bedste for dem, så de kan kendes (som troende kvinder) og ikke generes (af de troende). Og Allah er den evige Tilgivende og den mest Barmhjertige.

Sura Al-Nur 31 (kapitel 24, "lyset", vers 31): Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, optræde anstændigt og ikke åbenbare deres skønhed og smykker, undtagen hvad der er åbenbart af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd, deres fædre, deres ægtemænds fædre, deres sønner, deres ægtemænds sønner, deres brødre eller deres brødres sønner eller deres søstres sønner, eller deres kvinder, eller de slaver som de ejer, eller mandlige tjenere som har fået fjernet deres lyst, eller børn, der endnu ikke ejer blusel; og de må ikke trampe i gulvet og tiltrække opmærksomhed til det de har tildækket. Oh I troende, vend jer Alle mod Allah at i må opnå velsignelse.

Disse koranvers er grundlaget for, at de fleste muslimske kvinder er af den opfattelse, at de skal tildække sig selv og deres hår med et tørklæde, selvom ordet tærklæde ikke er nævnt. Om disse to koranvers betyder, at alle kvinder ifølge Islam skal tildække sig eller ej kan dog diskuteres. Kravet om anstændighed og om kvindernes egen sikkerhed ligger til grund for de to vers. Visse muslimske lærde finder derfor, at man i den vestlige verden ifølge Koranen blot skal klæde sig anstændigt. Der kan endda være grund til ikke at bære tørklæde i vestlige lande, da det kan medføre at kvinder netop generes. Andre religiøse lærde mener ikke, at der noget at diskutere, og at brugen af hijab er en religiøs nødvendighed. Visse konservative muslimske lærde mener desuden, at en tildækning af ansigtet også er et religiøst krav, men et flertal af muslimernes lærde er imidlertid af den mening, at det ikke er påkrævet at tildække ansigtet.

[redigér] Debatten om det islamiske tørklæde

Debatten om det islamiske tørklæde er specielt intens i de vestlige demokratiske lande, hvor det er den almindelige og mest udbredte holdning, at der bør være total ligestilling mellem mænd og kvinder. Kritikere af hijab har kritiseret brugen af tørklædet, for at være et symbol på seksuel undertrykkelse af de muslimske kvinder. I flere mellemøstlige lande har anvendelsen af hijab imidlertid spillet en væsentlig rolle i frigørelsen fra de vestlige magter. Et eksempel er i forbindelse med Algeriets uafhængighedskrig, hvor mange muslimske kvinder valgte at udskifte deres traditionelle hvide hijab med en sort, for at markere deres utilfredshed med den franske kolonimagt. [1] Mange muslimer i vesten opfatter desuden tørklædet som et frigørende element, der ligestiller kvinden med manden i det offentlige rum, og fritager hende fra uønsket seksuel opmærksomhed, mens andre muslimske kvinder i vesten betragter tørklædet som et symbol på det undertrykkende religiøse styre, de er flygtet fra. Efter perspektiv kan man altså opfatte tørklædet som udtryk for undertrykkelse eller som et symbol på en stærk, religiøst engageret kvinde.

[redigér] Se også

organisation