Brugerdiskussion:PhoenixV
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arkiver:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Henvendelse
Kære PhoenixV
Tak for det gode råd af 3. ds. Men i mine personoplysninger er blot rettet en skrivefejl og indføjet et par faktaoplysninger, som gengives alle andre steder, hvor jeg omtales.
M.v.h.
Ole Hasselbalch
Kære Phoenis V,
Jeres gennemgang af fænomenet ytringfrihed er helt utilstrækkelig til, at læserne kan forså, hvad denne friheds begrundelse er, og forklaringen om totalitarisme er alt for lille. Jeg véd ikke, hvordan det bør indredigeres, men kernen er følgende, som du evt. kan pute ind et passende sted:
Det er grundlæggende i et folkestyre, at facts vedrørende samfundsforhold og synspunkter på samme kan bringes frem til diskussion uden risiko for strafforfølgning, uanset om de efter deres indhold eller formen, i hvilken de fremføres, måtte belaste nogen. Denne frihed sammenfattes i praksis udner overskriften "ytringsfrihed". Tankegangen bag denne frihed er ultimativt er den, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at det tværtimod skal sikres, at der altid kan tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold. Denne stillingtagen antages endvidere at tilkomme de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre, som giver dem mulighed for forinden at diskutere tingene til bunds. Tankesættet er med andre ord også empirisk: Det anerkender således ikke spekulation og mytedannelse som grundlag for politisk beslutning på bekostning af kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe (sikker) viden, og den herudfra stedfundne diskussion.
Modsætningen er de totalitære tankesæt, der f.eks. var repræsenteret i kommunismen og nazismen, og som i dag legemliggøres i det fundamentalistiske Islam. Her er opfattelsen den, at det er muligt at udtænke – eller at der måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves. Der er følgelig ingen grund til at udveksle information og synspunkter om politiske forhold, så vidt som at formlen udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person (”føreren”, ”profeten“ eller hvad det nu måtte være). Denne elites opgave er herefter at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Det totalitære tankesæt er således elitært, intolerant og statisk, så vidt som at det mener at repræsentere det rigtige og evigtgyldige, som er hævet over almindelige menneskers kritik. Ikke alle er med andre ord lige kloge og ansvarlige, hvorfor samfundet skal indrettes på en måde, der afspejler ideologien (d.v.s. elitens erfaringer og mål). Derfor er også ethvert middel tilladeligt, som er nødvendigt for at gennemdrive idealet for samfundets indretning – herunder udelukkelse af debat bygget på ”forkerte” præmisser.
Med venlig hilsen,
Ole Hasselbalch
- Hej Ole, jeg vil lige starte med at sige at vi er meget glade for at du har vist interesse for at udvikle vores allesammens projekt. Du kan selv tilføje indholdet til ytringsfrihed, så længe du ikke fjerner information fra artiklen kan det ikke gå helt galt idet vi altid kan finde gamle versioner frem igen. Hvis dine ændringer bliver fjernet igen så tag dem op på den tilhørende diskussionsside. --Morten LJ 5. jul 2007, 09:42 (CEST)
-
- Hej Ole! Som Morten skriver, skal du ikke være bange for selv at redigere i de artikler, som du mener, du kan tilføje noget til (eller ændre noget faktuelt ukorrekt i). Du skal blot huske, at det ikke er godt nok at indsætte sine egne teorier – du bliver nødt til at forsyne dine indlæg med kildehenvisninger til anerkendte forskere eller filosoffer, der udlægger ytringsfrihed på den måde, du gør ovenfor. --PhoenixV 5. jul 2007, 10:19 (CEST)
Ytringsfrihed mm.
Kære PhoenixV Jeg vil nødig redigere i noget som helst, da jeg ikke kender systemet ind til benet og savner tid til at sætte mig ind i det. Men jeg vil opfordre til, at I tager en mere indlevet forklaring med end sket. Det presser sig på (tænk blot på Muhammedkrisen sidste år).
Mange forfattere har skrevet om emnet ytringfrihed - eksempelvis Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2 (3. udgave 1983) s. 703-06; Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. 1973) s. 369 og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (1989) s. 28. En lidt bredere oversigt over ytringsfrihedens filosofiske og historiske baggrund findes i Kristina Miskowiak, Ytringsfrihed under ansvar (1998) s. 17-21. Mere udførligt Alf Ross, Hvorfor Demokrati? (2. udgave 1967 s. 136-150) samt Hal Koch Hvad er Demokrati? (1945)Selv har jeg skrevet om det i min bog Den stille Krig (2001) s. 79 ff.
Jeg har jævnlig holdt foredrag om disse ting, og det karakteristiske er, at tilhørerne, uagtet godt ved, at de skal forsvare ytringsfriheden og demokratiet, egentlig ikke ved hvad ideen i det hele er. Og så skrider tingene, det ender i fraser, og fraser kan misbruges.
Derfor bør I medtage en omtale af det ideologiske fundament, vort samfund hviler på. I/du er velkomne til at citere fra min nævnte bog s. 80 f følgende helt eller delvis:
" Det vestlige, demokratiske tankesæt bygger på opfattelsen af, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at der bestandig må tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold, samt at denne stillingtagen tilkommer de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre. Individets værdi står i det hele taget i centrum. Og på mere overordnet plan har folket ret til national selvbestemmelse.
Det totalitære tankesæt bygger derimod på opfattelsen af, at det er muligt at udtænke – eller måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves, altså en helhedsideologi. Opfattelsen er endvidere, at denne formel udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person („profeten“), samt at disse få, eliten, herefter har pligt til at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Den totalitære opfattelse rummer også tanken om, at helhedens vel går forud for den enkeltes vel.180 Bliver der modstrid mellem de to, må hensynet til den enkelte vige. På samme måde må på mere overordnet plan hensynet til folket og nationen vige for de overnationale arrangementer, som er bærere af den rette ideologi.
Holdningsmæssigt har de to tankesæt helt modsatte udgangspunkter:
Det traditionelt demokratiske udgangspunkt er, at det enkelte individ principielt bør betros opgaven at tage vare på sig selv, ligesom det bør betros en andel i samfundsmagten. Ligeledes anses det enkelte menneske for at være denne opgave voksen og for at være ansvarligt nok til ikke at forvalte sin indflydelse på en måde, som afgørende krænker andre borgere. Ifølge dette første tankesæt er der derfor alene behov for at opstille visse yderste rammer for individernes udfoldelsesmuligheder og nogle grundliggende spilleregler for deres forhold til hinanden. Den private sfære, hvor enhver selv må om, hvad han vil, er så omfattende som muligt.
Det demokratiske tankesæt er således liberalt (i skandinavisk betydning), forstået på den måde, at der i princippet ikke stilles større krav til den enkelte, end hvad der er nødvendigt for at få helheden til at fungere. Resten af menneskelivet overlades til den enkeltes egen råderet, som så f.eks. kan tage forbillede i Kristendommens religiøse forholdsnormer, sædvaner eller et politisk partis ideologi. Men tankesættet er også empirisk: Det anerkender ikke fiktion som grundlag for politisk beslutning, men kun kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe sikker viden. Endelig er det pragmatisk – altså tolerant i den forstand, at det også accepterer andre synssæt. Ja, det er pr. princip endog åbent for tanken om evt. at justere sit eget indhold i henhold til sådanne andre ideologier.
Det totalitære tankesæt tager derimod udgangspunkt i tanken om, at samfundets tarv varetages bedst af en elite, som har den moralske ret og forpligtelse til at gennemdrive de af eliten udtænkte eller det efter elitens opfattelse naturgivne ideal over for de øvrige borgere. Heri ligger altså grundliggende en opfattelse af, at alle ikke er lige kloge og ansvarlige, hvorfor der er behov for en samfundsindretning, der afspejler elitens erfaringer og mål. Derfor er de midler retfærdige og tilladelige, som er nødvendige for at gennemdrive idealet for samfundets indretning.
Ét samlende kendetegn for den totalitære model er altså, at den ikke er empirisk, men spekulativt funderet. Et andet kendetegn er intolerancen over for andre løsninger. Den totalitære model er så at sige – i den form, den nu måtte antage – i tilhængernes øjne pr. definition den eneste „historisk“ gyldige, „etiske“, „moralske“ eller „retfærdige“. Et tredje kendetegn er opfattelsen af, at alle midler er tilladelige, når blot de tjener skabelsen eller opretholdelsen af idealsamfundet. Endelig rummer den autoritære model normalt en totalformel for, hvordan mennesket skal leve sit liv. Den enkeltes privatsfære indskrænkes derfor i samfund med denne indretning dramatisk, ja forsvinder evt. helt, til fordel for ofte særdeles indgribende normer og retsregler med henyn til, hvordan borgerne skal opføre sig og tænke.
Heraf følger i øvrigt et karakteristisk fænomen: Tilhængerne af den totalitære model må normalt bruge megen tid på at kompensere for vanskelighederne ved at få virkeligheden til at stemme med deres teori. Det gør de f.eks. gennem omskrivning af historien og opstilling af en mytologi, der motiverer til accept af idealet, og som af pædagogiske grunde i øvrigt gerne forankres i stærke helte- og skurkeroller."
Ole Hasselbalch
"
Der kan du se - noget gik vist galt under indlægninge - jeg prøver igen:
Det vestlige, demokratiske tankesæt bygger på opfattelsen af, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at der bestandig må tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold, samt at denne stillingtagen tilkommer de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre. Individets værdi står i det hele taget i centrum. Og på mere overordnet plan har folket ret til national selvbestemmelse. Det totalitære tankesæt bygger derimod på opfattelsen af, at det er muligt at udtænke – eller måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves, altså en helhedsideologi. Opfattelsen er endvidere, at denne formel udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person („profeten“), samt at disse få, eliten, herefter har pligt til at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Den totalitære opfattelse rummer også tanken om, at helhedens vel går forud for den enkeltes vel.180 Bliver der modstrid mellem de to, må hensynet til den enkelte vige. På samme måde må på mere overordnet plan hensynet til folket og nationen vige for de overnationale arrangementer, som er bærere af den rette ideologi.
Holdningsmæssigt har de to tankesæt helt modsatte udgangspunkter:
Det traditionelt demokratiske udgangspunkt er, at det enkelte individ principielt bør betros opgaven at tage vare på sig selv, ligesom det bør betros en andel i samfundsmagten. Ligeledes anses det enkelte menneske for at være denne opgave voksen og for at være ansvarligt nok til ikke at forvalte sin indflydelse på en måde, som afgørende krænker andre borgere. Ifølge dette første tankesæt er der derfor alene behov for at opstille visse yderste rammer for individernes udfoldelsesmuligheder og nogle grundliggende spilleregler for deres forhold til hinanden. Den private sfære, hvor enhver selv må om, hvad han vil, er så omfattende som muligt.
Det demokratiske tankesæt er således liberalt (i skandinavisk betydning), forstået på den måde, at der i princippet ikke stilles større krav til den enkelte, end hvad der er nødvendigt for at få helheden til at fungere. Resten af menneskelivet overlades til den enkeltes egen råderet, som så f.eks. kan tage forbillede i Kristendommens religiøse forholdsnormer, sædvaner eller et politisk partis ideologi. Men tankesættet er også empirisk: Det anerkender ikke fiktion som grundlag for politisk beslutning, men kun kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe sikker viden. Endelig er det pragmatisk – altså tolerant i den forstand, at det også accepterer andre synssæt. Ja, det er pr. princip endog åbent for tanken om evt. at justere sit eget indhold i henhold til sådanne andre ideologier.
Det totalitære tankesæt tager derimod udgangspunkt i tanken om, at samfundets tarv varetages bedst af en elite, som har den moralske ret og forpligtelse til at gennemdrive de af eliten udtænkte eller det efter elitens opfattelse naturgivne ideal over for de øvrige borgere. Heri ligger altså grundliggende en opfattelse af, at alle ikke er lige kloge og ansvarlige, hvorfor der er behov for en samfundsindretning, der afspejler elitens erfaringer og mål. Derfor er de midler retfærdige og tilladelige, som er nødvendige for at gennemdrive idealet for samfundets indretning.
Ét samlende kendetegn for den totalitære model er altså, at den ikke er empirisk, men spekulativt funderet. Et andet kendetegn er intolerancen over for andre løsninger. Den totalitære model er så at sige – i den form, den nu måtte antage – i tilhængernes øjne pr. definition den eneste „historisk“ gyldige, „etiske“, „moralske“ eller „retfærdige“. Et tredje kendetegn er opfattelsen af, at alle midler er tilladelige, når blot de tjener skabelsen eller opretholdelsen af idealsamfundet. Endelig rummer den autoritære model normalt en totalformel for, hvordan mennesket skal leve sit liv. Den enkeltes privatsfære indskrænkes derfor i samfund med denne indretning dramatisk, ja forsvinder evt. helt, til fordel for ofte særdeles indgribende normer og retsregler med henyn til, hvordan borgerne skal opføre sig og tænke.
Heraf følger i øvrigt et karakteristisk fænomen: Tilhængerne af den totalitære model må normalt bruge megen tid på at kompensere for vanskelighederne ved at få virkeligheden til at stemme med deres teori. Det gør de f.eks. gennem omskrivning af historien og opstilling af en mytologi, der motiverer til accept af idealet, og som af pædagogiske grunde i øvrigt gerne forankres i stærke helte- og skurkeroller.
Hej igen! Jeg bruger normalt ikke så megen tid på vores samfundsartikler, så det er nok ikke mig, du skal have fat i. Men jeg vil stadig mene, at Wikipedias redigeringssystem er tilpas enkelt, til at du hurtigt vil kunne sætte dig ind i det grundlæggende. Gennemgå gerne vores guide – det tager 20-30 minutter, og så er du klar til de grundlæggende manøvrer. Hvis du kommer til at lave en fejl under redigeringen, vil der sikkert være en anden bruger, der kan hjælpe til med at rette det til. --PhoenixV 6. jul 2007, 10:03 (CEST)
Nix. Jeg har ikke halv time til det. Take it or leave it (til en anden).
Ole Hasslbalch
[redigér] Prise-penge
Hej PhoenixV. Jeg mener ikke at man i nogle leksika kun henviser til en ordbog. Mener du ikke der bør være 'kød' på en leksikal artikel ? Med venlig hilsen --Ultraman 5. jul 2007, 11:33 (CEST)
- Jo, bestemt! Det er jo også netop det, Skabelon:Ordbog siger: At hvis opslaget ikke ændres til en encyklopædisk artikel, vil det blive flyttet til Wiktionary eller bare slettet. --PhoenixV 5. jul 2007, 11:41 (CEST)
-
- OK, så taler vi samme sprog --Ultraman 5. jul 2007, 11:58 (CEST)
[redigér] vedr. Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig
Verdenssamfundet fordømte den politik Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig førte, for at være populistisk, ultra nationalistisk og fremmedfjendsk.
Prøv at google Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig - og læs selv.
Det er lidt common knowledge.
Med venlig hilsen
Jesper A. Jensen
- Jeg har aldrig sagt, at jeg er uenig i dine konklusioner – jeg er faktisk rørende enig. Men det er stadig en subjektiv vurdering, og derfor skal den underbygges med kilder. Wikipedia er trods alt en encyklopædi. --PhoenixV 8. jul 2007, 16:31 (CEST)
[redigér] Om AA
Hej PhoenixV. Jeg har glemt hvor man stiller forslag vedr. AA-projektet, og siden du er en af hovedmotorerne skriver jeg det bare her i håb om at du kan tage det det rette sted hen, hvis du synes det er en god ide :) Jeg tænkte på om vi skulle gøre det obligatorisk i en AA-nominering at linke til den overståede evaluering? Jeg gjorde det pr. automatik i nomineringen af dyreret, men vi kan måske sige at man skal indsætte link til evalueringen lige under nomineringens udløbsdato? Det ville måske gøre det lidt mere overskueligt?
Bare et lille forslag --Lhademmor 13. jul 2007, 11:10 (CEST)
- Det lyder som en rigtig god idé, og da der næppe er nogen, som vil have noget imod dette tiltag, tror jeg bare, jeg implementerer det med det samme. --PhoenixV 13. jul 2007, 17:17 (CEST)
[redigér] Foreninger
PhøenixV,
Det I skriver i hovedet til rubrikken "foreninger" er forkert. Jeg kan tilsyneladende ikke rette i hovedet, men vil forslå, at du - der åbenbart har administrationsrettigehder - sætter følgende ind i stedet:
En forening er et samvirke mellem flere, der har karakter af "juridisk person" (d.v.s. at fællesskabet som sådant kan erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder være part i retssager), og som virker i foreningsformen. Denne form bestemmes af retstraditonen. Formålet kan være "ideelt" (som f.eks. sportsforeninger og fagforeninger) eller det kan være økonomisk (økonomiske foreninger kaldes ofte andelsselskaber). Det siges i spøg, at hvis tre danskere mødes, danner de en forening, hvilket er udtryk for en stærk foreningskultur.
Der er ikke ret megen lovgivning om foreninger - stifterne og medlemmerne kan derfor stort set frit i en foreningsvedtægt (foreningens love) aftale sig frem til hvorledes alle forhold håndteres. Foreninger, i hvilke medlemskab er pligtigt eller reelt en nødvendighed (sidstnævnte f.eks. fagforeninger og arbejdsgiverforeninger) kan dog ikke i alle henseender bestemme deres egne forhold, idet domstolene ud fra almindelige retsgrundsætninger opstiller rammer for, hvem der har et retskrav på at blive optaget i en sådan forening, hvornår et medlem kan ekskluderes, og hvilken stilling et medlem i øvrigt har over for foreningen (f.eks. krav på ligebehandling).
Foreninger spiller en helt afgørende rolle i det danske samfundsliv. Mange anliggender, der i andre lande forvaltes af offentlige institutioner, varetages hos os af private foreninger (evt. med offentlige tilskud). Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskasserne.
I Danmark er der også en lang og omfattende tradition for at, især mænd, danner en forening sammen med den nærmeste vennekreds. Disse foreninger kaldes som ofte loger eller herreklubber og kan have alle mulige formål. Som regel er hovedformålet at holde sammen på vennerne gennem sociale arrangementer af forskellig karakter, ikke så sjældent udgør bordets glæder en del af kerneindholdet. At foreninger i Danmark er en stærkt forankret tradition ses blandt andet i de mange herreklubber som oven i købet går et skridt videre og organiserer sig i landsorganisationen af danske herreklubber. Dette er med til at knytte sociale bånd på kryds og tværs af landet, og bidrager til at holde liv i traditionen for et aktivt foreningsliv.
De foreningsretlige regler er stort set fælles i Danmark, Norge og Sverige, hvorimod Finland har en særlig foreningslovgivning.
Ole Hasselbalch
[redigér] Menneskerettighedskonventionen
PhoenixV
Åh nej, der er også fejl i jeres hovedrubrik om den europæiske menneskerettighedskonvention:
Det hedder dér:
Domstolens beslutninger er juridisk bindende, og den har ret til at fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges.
Dette bør erstattes med:
Domstolen kan fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges.
Konventionen er (som andre konventioner) en aftale mellem nationer indbyrdes og skaber ikke i sig selv forpligtelser på dansk grund uden om den danske lovgiver. Folketinget har imidelrtid ved loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bestemt, at konventionen skal gælde som lov på dansk grund, hvorfor danske domstole kan dømme direkte efter den.
Ole Hasselbalch
- Hej Ole! Jeg er ikke – og ingen brugere herinde er – personligt ansvarlige for indholdet i Wikipedias artikler, da det er et fælles projekt. Du er mere end velkommen til at lave begrundede ændringer i artiklerne, bare du husker at forsyne teksten med kildehenvisninger samt at benytte beskrivelsesfeltet, når du gemmer ændringerne. Der er ingen del af teksten i de to artikler, du hentyder til ovenfor, som du ikke kan redigere. Hvis du har problemer med det tekniske, kan du enten tage et kig på vores guide, eller spørge mig direkte om de tekniske spørgsmål, du har. Vi har også et udmærket nybegynderforum, hvor man kan spørge om alle funktionaliteterne i Wikipedia. --PhoenixV 14. jul 2007, 17:06 (CEST)
[redigér] Knaprød
Når jeg ser diskussionen her, må jeg gå ud fra at du nu vil slette alle omdirigeringer, der ikke har indgående links. Er det korrekt opfattet? --Palnatoke 20. jul 2007, 10:33 (CEST)
- Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg arbejder mest på en case-by-case-basis, og i denne sag lod der ikke til at være nogen tvivl om, at den oprindelige (omdirigerings-) artikel kun var oprettet som en fejl, og derfor kunne siden lige så godt slettes. Hvis jeg gjorde noget galt, skal jeg da glædeligt gendanne. --PhoenixV 20. jul 2007, 10:37 (CEST)
- Min pointe på WP:SDBS er, at vi her har at gøre med en faktisk forekommet fejl (der er blevet rettet med en flytning), mens en lang række af de omdirigeringer, der er oprettet som omdirigeringer, blot er hypotetiske fejlstavninger. --Palnatoke 20. jul 2007, 10:59 (CEST)
- Hm, jeg kan godt se argumentet. En Google-søgning afslører også, at stavefejlen er nogenlunde udbredt, så jeg gendanner. Godt du var opmærksom. :) --PhoenixV 20. jul 2007, 11:04 (CEST)
- Min pointe på WP:SDBS er, at vi her har at gøre med en faktisk forekommet fejl (der er blevet rettet med en flytning), mens en lang række af de omdirigeringer, der er oprettet som omdirigeringer, blot er hypotetiske fejlstavninger. --Palnatoke 20. jul 2007, 10:59 (CEST)
[redigér] Dyreret
Hej PhoenixV. Vil du have æren af at konkludere på AA-nomineringen? Jeg føler mig inhabil :P --Lhademmor 22. jul 2007, 22:45 (CEST)
- Will do. Men i dette tilfælde bliver konklusionen næppe særlig kontroversiel... :) --PhoenixV 22. jul 2007, 22:47 (CEST)
[redigér] Vedr.: Møbeldesign
PhoenixV har meldt sig på banen for at fjerne "grim html" fra min version, men jeg gør opmærksom på, at de omhandlede linjeskiftstegn var indsat ved hjælp af værktøjsknappen med "knækket pil" fra redigeringsvinduets værktøjslinje, så ændringen forekommer helt uforståelig.
Hvis PhoenixV har en kæphest, der skal rides vedr. tilladte formatteringstegn, så må det ske på overordnet niveau, men ikke ved at ligge og smårette i uskyldige bidragyderes indlæg, der er produceret ved hjælp af de forhåndenværende værktøjer. Der må være et sted, hvor dit problem kan diskuteres. Og hvis du får ret i dine synspunkter, bliver der måske ændret i værktøjslinjen til redigeringsvinduet; men så længe som dette ikke er sket, bedes du holde fingrene fra de redigeringsdetaljer, der er foretaget på autoriseret vis ved brug af det til rådighed stillede knappanel!
--Hans Christophersen 3. aug 2007, 10:29 (CEST)
- Hej Hans, du har ret i at det er en uforståelig kommentar. Jeg går ud fra at PhoenixV har skrevet sådan fordi han ikke er klar over at der fremkommer <br/ > når man trykker på nævnte knap. Sandsynligvis fordi han ikke selv bruger den, men trykker to gange på enter-knappen ved nyt afsnit. Jeg er ikke IT-freak nok til at vide hvorfor det er dumt at bruge ovennævnte HTML-kode, men hvis den ikke bør bruges bør vi helt fjerne den. Jeg forelægger det på Landsbybrønden.
- Må jeg bede dig om en anden gang kun at fremlægge en forespørgsel et sted? Ellers ender vi med halve og dobbelt diskussioner, og ingen ved hvor diskussionen hører til. I dette tilfælde er det en kommentar til en bruger, og den bør være her på hans diskussionsside. -- Danielle 3. aug 2007, 10:38 (CEST)
-
- Hej begge to. Jeg er udmærket godt klar over, at html-linjeskiftet optræder i værktøjslinjen, men det betyder ikke, at man skal bruge linjeskiftene i brødteksten. Html-linjeskift er uvurderlige til brug i fx skabeloner eller mere avancerede layoutmæssige sammenhænge, men de er grimme og forstyrrende for urutinerede brugere, når de benyttes i den almindelige tekst, hvor det i øvrigt gælder om at skabe en så ensartet fremtoning som muligt artiklerne imellem. Men jeg prøvede altså ikke på at skælde ud, Hans. "Grim html" skal ikke forstås som en sønderlemmende kritik, men derimod som en kommentar sagt med et glimt i øjet. Jeg er dog enig med jer i, at det kunne være, vi skulle tage det op på Landsbybrønden. --PhoenixV 3. aug 2007, 10:43 (CEST)
-
-
- Der skete noget lignende hos Brugerdiskussion:Allebrugere#HTML-koder i marts, hvor Guiden så nogenlunde sådan ud:
- og det gør den vist stadig når Speciel:Bidrag/LightAndDarkPwns eneste bidrag fra 8. juli bliver rullet tilbage. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 12:16 (CEST)
-
-
-
- Det er selvfølgelig helt rigtigt at bringe Guiden frem til nutiden – <br> eller <br /> er vel ikke emnet – snarere at man kan tilføje at det frarådes i selve teksten, hvilket muliggør at denne metode dog kan finde anvendelse - også uden for skabeloner. Jeg bruger den af og til; det er rart at kunne variere. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 13:57 (CEST)
-
-
-
-
- Efter min mening bør html-linjeskift aldrig benyttes i brødtekst. Kan du komme med et eksempel på en situation, hvor du mener, at et enkelt linjeskift i brødteksten er bedre end det sædvanlige dobbelte? --PhoenixV 3. aug 2007, 14:25 (CEST)
-
-
-
-
- Det kan jeg næppe så du vil være tilfreds. Da det tilsyneladende for en stor del beror på smag og behag, anerkender jeg at du ikke kan lide det. Hvad Guiden angår, har Bruger:Wegge netop givet en fin formulering. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 15:03 (CEST)
-
-
-
-
- O.k., det virker fint. Tak for debatten. --PhoenixV 3. aug 2007, 15:36 (CEST)
-
-
[redigér] Artikelkonkurrence
Hej PhoenixV. Jeg er altså opsat på at få artikelkonkurrencen sat i gang fra den 1. september. Jeg skal nok tage mig af det meste arbejde, hvis du ikke har tid til det, men jeg synes det ville være ærgerligt at wikipedia endnu engang skal få lov at snøvle projekter. Jeg har i forbindelse med jury-udvælgelsen skrevet mails til to lektorer og fire politikere. Jeg ville sætte pris på, om du på artikelkonkurrencens diskussionsside ville melde ud, at vi starter den 1. september, så jeg ikke er den eneste. mvh --Rasmus81 8. aug 2007, 17:57 (CEST)
-
- Hej igen PhoenixV. Det kunne være rart, hvis der i hver jury også sad 1-2 wikipedianere, da det som oftest er dem der har erfaring med artikler. Du er vist en af de få aktive wikipedianere med lidt naturvidenskabelig viden, så mon ikke du skulle være medlem af den jury? Det kan godt være vi står skrevet som koordinatorer, men jeg tror det bliver svært at finde andre, og de andre sprogs wikipediaer har også folk der er begge dele. mvh --Rasmus81 10. aug 2007, 15:47 (CEST)
- Jeg ville gerne, men mon en 19-årig andenårsstuderende på KU har særlig meget faglig kredibilitet? I øvrigt skal jeg undervises af Jens Hugger dette semester, så det bliver ikke en særlig varieret jury... --PhoenixV 10. aug 2007, 15:52 (CEST)
- Haha, det må jeg nok sige, sikke et tilfælde. Hans svar til mig var faktisk meget sjovt: "Jeg vil sikkert hade mig selv for at gøre det, men lige nu ser det faktisk ud til at jeg kan afsætte noget tid i starten af november, så jeg vil gerne være jurymedlem i kategorien med samlebetegnelsen Naturvidenskab."... :-)
- Jeg foreslår vi ser tiden an, og hvis der ved tidsfristen for juryudpegning den 18. august ikke er kommet nogle wikipedianer-jurymedlemmer, må vi selv hoppe ind. Der skal død og pine være nogle til at holde de folk i ørerne :-) mvh --Rasmus81 10. aug 2007, 16:26 (CEST)
- Jeg ville gerne, men mon en 19-årig andenårsstuderende på KU har særlig meget faglig kredibilitet? I øvrigt skal jeg undervises af Jens Hugger dette semester, så det bliver ikke en særlig varieret jury... --PhoenixV 10. aug 2007, 15:52 (CEST)
- Hej igen PhoenixV. Det kunne være rart, hvis der i hver jury også sad 1-2 wikipedianere, da det som oftest er dem der har erfaring med artikler. Du er vist en af de få aktive wikipedianere med lidt naturvidenskabelig viden, så mon ikke du skulle være medlem af den jury? Det kan godt være vi står skrevet som koordinatorer, men jeg tror det bliver svært at finde andre, og de andre sprogs wikipediaer har også folk der er begge dele. mvh --Rasmus81 10. aug 2007, 15:47 (CEST)
[redigér] Jurymedlem
Hej PhoenixV. Jeg har besluttet at jeg gerne stiller op som jurymedlem (hvorvidt det bliver i historie/samfund... eller kultur/religion... er mig ligegyldigt, gerne begge for den sags skyld. Jeg var alligevel aldrig tid til at lave den konkurrenceartikel. --Ktp72 14. aug 2007, 11:12 (CEST)
- Super! For at balancere antallet af jurymedlemmer i de to kategorier har jeg sat dig på Kultur/Kunst/Humaniora. Er det i orden? --PhoenixV 14. aug 2007, 13:45 (CEST)
[redigér] Beckett
Kære PhoenixV beklager min provokerende :) i Beckett artiklen - jeg ku simpelthen ikke lade væreJoanna ida foster 18. aug 2007, 20:06 (CEST)
[redigér] Juryer på plads - nye spørgsmål dukker op
- Jeg synes vores jurysammensætning ser rigtig god ud nu, så den del af konkurrencen ser ud til at være på plads nu. En god blanding af udefrakommende og interne eksperter.
- Det næste vi skal tænke på, er så kontakt med pressen. Jeg kan skrive en pressemeddelelse i løbet af ugen, som jeg så vil linke til fra Wikipedia:Artikelkonkurrence, så kan den stadig nå at blive gennemset og diskuteret lidt, før vi sender den ud den 28. august.
- Jeg vil gerne høre, om du har nogle ideer til vores kontakt med medierne. Jeg tror, at medierne ville være mere interesserede i historien, hvis vi kunne tilbyde interviews med forskellige wikipedianere af kød og blod. Jeg tror det bedste ville være, at jeg sender en føler ud på landsbybrønden omkring kontakt med medierne. mvh --Rasmus81 20. aug 2007, 19:25 (CEST)
- Helt enig i det sidste. Lad os få det ud på Landsbybrønden. Der er vist et par stykker af de andre wikipedianere, der har erfaring med pressemeddelelser og den slags. Hvad angår juryerne ville det være rart med en ekstern deltager mere i naturvidenskabskategorien, men man kan jo ikke få alt, man peger på. Jeg tror, at den tidligere omtalte Politiken-forbindelse vil være det allerbedste bud på medieomtale. Hvis de ville skrive lidt om konkurrencen ved dens start og måske udvælge en af vinderartiklerne at trykke eller parafrasere i november, ville det være maksimal udnyttelse af konkurrencens potentiale. Ellers kender jeg ikke meget til, hvad man skal gøre for at få fat i medierne, men jeg står da til rådighed for interviews, hvis det bliver aktuelt! --PhoenixV 20. aug 2007, 21:02 (CEST)

