Københavns Politigård
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Politigård (Politigården), opført 1918-24, udgør hovedkvarteret for Københavns Politi. Bygningen huser bl.a. administration, ledelse, beredskabsafdelingen og radiotjenesten.
Udover at huse politi har Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør (Dommervagten) til huse på bygningens nordøstlige ende, hvor man i øvrigt også kan se en del civile patruljevogne tilhørende politiets forskellige afdelinger.
I Hambrosgade på den sydøstlige side ligger desuden et større garageanlæg med tilhørende værksted overfor politigården. Her forefindes stort antal forskelligartede køretøjer, der anvendes både af Københavns Politi, men også Rigspolitiet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bygningen
Hovedarkitekten bag den imponerende bygning i nyklassicistisk stil var Hack Kampmann. Efter dennes død i 1920 overtog arkitekten Holger Alfred Jacobsen opgaven i samarbejde med arkitekterne Hans Jørgen Kampmann og Aage Rafn.
Bygningen er kendt som den sidst opførte nyklassisistiske bygning i Nordeuropa. Indvendigt er bygningen inspireret af den sydeuropæiske renæssance samt barokkens arkitektur. Hertil kommer mange fine detaljer i bygningen inspireret af antikt romersk kunsthåndværk og moderne art deco. Bygnings ydre skulle stå hårdt og afvisende over for omgivelserne, derfor åbnes alle vinduer også indad for ikke at bryde facaden.
Den 1. april 1938 blev bygningen overdraget til staten, idet Rigspolitiet var blevet oprettet ved lov af 5. maj 1937.
[redigér] Den runde gård
Den runde gård er på 1615 m2 og er Aage Rafns idé. I sine tidlige skitser til Politigården opererede Kampmanns med en firkantet gård. Rafn har hentet inspiration fra Pantheon i Rom og fra den mauriske fæstning Karl d. 5.s palads i Alhambra. Den runde gård har en diameter på 44 meter, næsten som Pantheon, der har en diameter på 43,4 meter. I den runde gård er der 44 søjlepar (88 søjler), der bærer kontorer og gange. Søjlerne, der er opført i fransk kalksten (Vaurain), har den styrke, der skal til for at bære etagerne over. Gangen på tredje sal blev lagt bag ved en balustrade, hvorved Rafn brød gårdens/cylinderens sider og derved modvirkede fornemmelsen af, at man opholder sig i en skakt. Alle facader i den runde gård og gulvet i kolonnaden er beklædt med donaukalksten, mens gårdens store runde gulvflade er beklædt med fliser af dansk faxekalksten.
[redigér] Den firkantede gård
Den firkantede gård er på 537 m2 og er også opført efter Rafns idé. Han har kraftigt ladet sig inspirere af arkitekten Palladio og hans lille gårdrum i kirken Santa Maria della Carità i Venedig. Den firkantede gård er Politigårdens centrale rum. Kampmann og Rafn var uenige om gårdens udformning. Kampmann ønskede et atrium med fire søjler, en større loftåbning og en forsænkning i gulvet til regnvand, men Rafn fik med renæssancens mester Palladio som forbillede sin gård med otte søjler.
De otte korinthiske søjler er opført i faxemarmor og med kapitæler i Savonnière, efterligninger fra Marmorkirken. Søjlerne bliver slankere i højden, hvilket indebærer, at den firkantede gård umiddelbart virker højere - der er 13 meter til loftet. Væggene er opført i savonnièrekalksten og gulvet i donaukalksten. De kraftige vinduer over dørene fovrænger proportionerne, idet dørene ser ud til at være for lave, men faktisk er de af normal højde. Hensigten med dette virkemiddel er at få gården til at virke højere. I loftets ses svastikamotivet, som bliver brugt flere steder i udsmykningen af Politigården.
Som afslutning på Politigårdens hovedakse er der i Mindegården en stor niche, hvor broncestatuen "Slangedræberen" er placeret. Det er usikkert, om nichen oprindeligt var beregnet til en skulptur, og inde "Slangedræberen" blev opstillet i 1925, var det også på tale at opstille en statue af Justitia. Den fire meter høje "Slangedræberen" er skabt af kunstneren Einer Utzon-Frank, og motivet symboliserer det godes kamp mod det onde. I midten af gulvet, i såvel den runde gård som den firkantede gård, ses stjernemotivet igen tydeligt, idet stjernerne begge steder skjuler afløbet til regnvandet.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Folder om Politigården fra Politiet (pdf)
- Axel Poulsen Arkitektkontor

