Allinge Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Allinge Kirke

Allinge kirke
Klik for at forstørre
Bygget Oprindeligt ca. 1500 som kapel
Stift Københavns Stift
Provsti Bornholms Provsti
Pastorat Allinge-Sandvig Pastorat
Sogn Allinge-Sandvig Sogn
Kommune Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Allinge kirke er sognekirke for Allinge-Sandvig SognBornholm. Sognet blev i 1941 udskilt fra Olsker Sogn. Kirken, der i 1569 kaldtes "Alende Capell", bestod oprindelig af et lille sengotisk langhus af kløvet granit, men har siden ændret skikkelse i væsentlig grad. Allerede i middelalderen synes skibet forlænget mod vest, og senere, antagelig i renæssancetiden, tilbyggedes et vesttårn. I 1892 skete den store ombygning under ledelse af Mathias Bidstrup. Hele den østlige del, den oprindelige kirke, blev fjernet. I stedet byggedes et tværskib og mod øst en korbygning. Kirken fik herved 600 siddepladser. I dag er kirkens siddepladser dog halveret. Kirken, som er gulkalket, har overalt træloft, for langhusets vedkommende en flad tøndehvælving.

[redigér] Restaurering

Kirkens nuværende udseende er resultatet af en omfattende restaurering fra juli til november 1992. Biskop Erik Norman Svendsen stod for genåbningen af kirken 22. november 1992. Arkitekt Jørn Appel, Steenbergs tegnestue, Rønne stod for opmåling og gennemførelse af restaureringen. Keramiker Gerd Hjort Pedersen, , og kirkemaler Poul Andersen hjalp med valg af farver samt en stor del af kirkens udsmykning. Alteret blev flyttet tilbage mod gavlen for at give plads omkring døbefonten. Et nylagt granitgulv af Hammergranit markerer dåbspartiet. Frobenius-orglet blev flyttet fra den østlige sidevæg i kirkens nordlige korsarm til den nordlige gavlvæg. Pulpituret i den sydlige korsarm blev indrettet til menighedslokale. Der kom ny trappe i våbenhuset. Hele kirken og meget af inventaret blev nymalet.

[redigér] Interiøret

Alterbordet er fra 1892. Altertavlen er smykket med hjulkors i begge sider, i midten med et kryds med et R i, hvilket betyder C H R dvs. Kristus, omgivet af cirkel-hjulet med 32 prikker som symboliserer evigheden. Det kan tolkes som: "Kristus, han er, han har altid været, han vil altid være" (jf. ordene fra Joh. Åb. 1,8). Tegnene alfa og omega henfører til teksten "Jeg er alfa og omega". Over alterbordet ses et krucifiks fra 1866 af N.V. Fjeldskov.

Kalk og disk er fra 1736 og er udført af Københavnermesteren Asmus Friedrich Holling. Oblatæske, udført af Andreas Brøndlund i 1763, er skænket af menigheden. I låget er graveret "Lahs Hansen Mahler 1763" (sognepræst i Sct. Ols og Allinge menighed 1760-1786). De store messingstager er fra omkring 1650, de står på alterbordet sammen med et par lysestager.

Prædikestolen er i senrenæssance og fra ca. 1650. Den består af 5 fag, hvoraf de 4 rummer statuer af evangelisterne. I det 5. fag længst mod nord er Frederik den 3.s monogram. Mellem hvert fag findes 6 piller, der forestiller dyderne med deres symboler. Det fortælles, at prædikestolen ikke var bestemt for Allinge Kirke. Men skibet, som transporterede den, strandede på Nordlandet, hvorefter prædikestolen blev reddet i land og fik sin plads i Allinge Kirke.

Døbefonten af Moseløkkegranit er fra 1890. Dåbsfadet af messing er af nyere dato. Granitgulvet under dåbspartiet er lagt ved restaureringen i 1992. Det er Hammergranit. Døbefonten er tegnet af arkitekten Mathias Bidstrup, som også har lavet udkastet til den døbefont, der stod i Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade i Rønne. Denne døbefont står nu i Allinge Kapel på Allinge Kirkegård. Mathias Bidstrup (1852-1929) var en flittig arkitekt på Bornholm, var således involveret i flere kirkerestaureringer og har tegnet flere af øens kirker, skoler og stationsbygninger.

Det gamle orgel på pulpituret har 6 stemmer. Det er bygget i 1894 af A.H.Busch & Sønner. Orglet har en trædebælg og er således også funktionsdygtigt uden elektricitet. Det blev renoveret i 1992. Det nye orgel i kirkens nordlige korsarm har 12 stemmer. Det er bygget i 1962 af orgelfirmaet Frobenius.

På kirkens vestvæg bag Busch-orglets trædebælg hænger topstykket til kirkens gamle altertavle samt himlen, der før 1892 hang over prædikestolen. Altertavlen fra ca. 1625 er i renæssancestil. På topstykket står ordene fra Mark. 10.14 "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke forhindre dem i, for Guds rige er deres" og Matt. 28.19 "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn".

I Vestpulpituret er indsat en serie små malerier fra ca. 1750. De giver et indtryk af hvordan Allinge Kirke og Sct. Ols Kirke, samt præste- og degnebolig har set ud i 1700-tallet.

Den grønne messehagel blev i 1984 foræret til kirken af Poul og Ruth Jørgensens mindefond. De øvrige messehagler har kirkens nuværende præst bragt med sig.

Lysekronen i koret er fra ca. 1650. Det fortælles, at denne stammer fra Hammershus. De 4 andre lysekroner i kirken er derfor lavet, så de passer til Hammershuslysekronen.

Et sengotisk korbuekrucifiks fra ca. 1520 er hængt op øst for dåbspartiet. Det gamle alterkrucifiks blev efter Nationalmuseets ønske renoveret i forbindelse med kirkens restaurering i 1992.

Skibet Naos blev skænket til kirken i 1905 af Allinge-Sandvig Sømandsforening. Stenhugger Herman Svensson i Rosengade byggede det. I 1992 blev skibet renoveret af Villy Holm i Tejn.

Pengeblokken ved kirkedøren er fra 1700-tallets begyndelse. På jernlåget er smedet Frederik den 4.s monogram. Pengeblokken benyttes stadig til søndagens kollekt.

[redigér] Alterdugen

Dugen blev indviet november 1999. Den er syet af håndgerningslærerinde Lene Steenbuch, Sandvig. Lene Steenbuch fik ideen til dugen i 1996, men det krævede en hel del forarbejde med at finde mønstre og teknikker som ville passe til kirkemiljøet. Da selve forarbejdet var overstået, tog det 1½ år at sy dugen. Hele arbejdet blev gjort i tæt samråd med keramiker Gerd Hjort Petersen, , som var farvesætter på kirken under restaureringen i 1992. Inspiration er hentet fra middelalderkunst i Sverige, da mange malerier fra middelalderen og næsten alle middelalderbroderier i Danmark blev ødelagt ved reformationen i 1536. Motiverne er kopier af middelalderbroderier fra 1400-tallet. Broderiteknikkerne er også de originale, hovedsagelig det, der kaldes nedlagt syning, hvor guldtråden kun ligger på oversiden af stoffet og bliver holdt nede af en tynd silketråd. På forsiden ses fra venstre: Apostlen Peter med nøglen som attribut, dernæst en engel. I midten Kristus på korset omgivet af engle. Længst til højre apostlen Johannes (apostel) med kalken som attribut. På siderne ses bogstaverne I H S, som er et Jesusmonogram. I H S er det samme som J E S på græsk, og altså de tre første bogstaver i Jesus. I mellemrummene ses den franske lilje, hvis oprindelige betydning er treenigheden, den ses meget ofte på middelalderudsmykninger. Dugens blå farve blev valgt, da der er en blå farve i orglet. Senere fik kirken også et blåt tæppe.

[redigér] Mindetavlerne

På korsarmens sydvæg ses to mindetavler over danske kongers besøg på Bornholm. Den ene er ophængt til minde om Frederik den 5.s besøg i 1750. Den viser kongens spejlmonogram.

[redigér] Våbenhuset

I tårnrummet opbevares nu gravstenen over Blasius van Wickeden, (var høvedsmand på Hammershus 1543-47) og en gravsten over Arxat Albrecht Boitin, en søn af den efterfølgende høvedsmand på Hammershus, Herman Boitin; sønnen døde halvandet år gammel den 14. maj 1556. Pestmindetavlen optæller sogn for sogn på Bornholm det store antal ofre for pestepidemierne i 1618 og 1654. Således døde i Allinge-Sandvig 126 personer af pest i 1618 og i 1654 var der 102 pestofre.

[redigér] Tårnuret

På tårnurets skive står malet "Jens P. Møller 1865". Tårnuret er givet til Allinge Kirke i 1866 "foræret af patrioter". Maleren har dog ikke været helt heldig med romertallene, prøv næste gang du besøger kirken om du kan se hvad klokken ikke bliver i Allinge.

[redigér] Klokkerne

Oppe i tårnet hænger 2 klokker. Den ene har hverken inskription eller årstal, men er antagelig senmiddelalder og formodes at være kommet fra Salomons Kapel. Den anden og største klokke er støbt af Johan Heinrich Armowitz fra Lübeck. På en akantusbort står indskriften: "Soli Deo gloria" / "Gud alene æren". På siden er følgende vers:

Da fjerde Friderich bar begge rigers byrde
Da biskop Christen Worm var geistlighedens hyrde
Da landets kommedant var oberst her Niel West
Hans Ancher Landets provst her Mahler sogne præst
Da blef jeg støbt paa nye som lenge hafte skrattet
Og Alling Sandwig bye til min oprisning skattet
Til kiercke raaber jeg til jorde førd og fryd
Paa domme dag wi faar ne støre klocke lyd"
Anno 1725 den 3. julius

[redigér] Kirkegårdene

Omkring kirken ligger den gamle kirkegård. På denne lille kirkegård findes en runesten, kaldet "Kongestenen". Denne runesten har tidligere stået i Klemensker, men blev ført til Allinge i 1876. Indskriften på Kongestenen lyder: "Brune og hans brødre lod denne sten rejse efter deres fader Thorlak og deres broder Esge". Ved tårnets sydmur findes 3 stene. Den ene af rød Nexøsandsten blev sat 1773 over familien Lars Andersen Birch, kongelig by-, birke- og herredsskriver. Den anden af grå kalksten blev ca. 1797 sat over prokurator Michel Pederson Gronbech. I 1854 var kirkegården rundt om kirken blevet for lille. Derfor blev man efter en mindre udvidelse i 1864 nødt til at anlægge den nuværende kirkegård 500 m vest for kirken (Pilegade). Her er der et kapel hvorfra de fleste af sognets bisættelser og begravelser foregår. På kirkegårdens østlige del ligger 55 tyske soldater og flygtninge begravet. Ofre fra anden verdenskrig. Kirkegårdens vestligste del udgøres af den "Russiske kirkegård", med mindesmærker over de russiske faldne i anden verdenskrig. Et vidne om den russiske besættelse af Bornholm (1945-46).

[redigér] Metamorphose

Skulptur lavet af den bornholmske kunstner Arne Ranslet. Den symboliserer forvandlingen fra Menneske til engel. Skulpturen blev foræret til Allinge kirke af Sparekassen Bornholms Fond i anledningen af Kirkepladsen 2003.

[redigér] Litteratur

  • Allinge Kirke, udateret brochure udgivet af Allinge-Sandvig Sogns Menighedsråd.

[redigér] Billedgalleri

organisation