Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kongeriget Danmark
Danmarks flag Danmarks nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet.
Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.
Nationalmelodi: Der er et yndigt land (nationalsang)
Kong Christian (kongesang)
Danmarks placering
Hovedstad København (se Danmarks hovedstæder
55°43′ N 12°34′ E
Største by København
Officielle sprog Dansk1
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Dronning Margrethe II
Anders Fogh Rasmussen
Statsdannelse
I forhistorisk tid
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
43.094 km² (nr. 131)
1,6 %
Indbyggertal
 • 2007 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
5.447.084 (nr. 106)


126,40/km² (nr. 78)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
190 mia. USD (nr. 27)
34.718 USD (nr. 9)
Valuta Krone (DKK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Internetdomæne .dk
Telefonkode +45
Kendingsbogstaver (bil) DK
Luftfartøjsregistreringskode OY
helikoptere OY-H
1 De facto officielt sprog. På Grønland grønlandsk og dansk; på Færøerne færøsk og dansk. Tysk er anerkendt mindretalssprog i Sønderjylland.

Danmark er et land i det nordlige Europa. Landet er et konstitutionelt monarki, som sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) indgår i Kongeriget Danmark. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 443 navngivne øer og holme, hvoraf de 76 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd.

Danmark har været kendt som nation siden Vikingetiden, og det danske monarki er med sin over tusindårige historie et af de ældste i verden. Historisk set har Danmark været væsentligt større end det er i dag, men mange århundreder med krige mod Sverige og tyske stater har indskrænket det danske territorium. Danmark fik sin grundlov i 1849 og sit nuværende parlamentariske system i 1901, der kræver at regeringen skal have et flertal i Folketinget bag sig. I nyere tid har Danmark forsøgt at involvere sig stadigt mere aktivt i, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Danmark blev som det første nordiske land medlem af EF, senere EU, i 1973.

Danmark har siden Vikingetiden været en søfartsnation, men i løbet af industrialiseringen begyndte landbrug og industri at spille en større rolle, samtidig med en omfattende urbanisering fandt sted. Danmark formåede i den postmoderne industrialisering at omstille sin industri og økonomi effektivt, så landet i dag er en topmoderne markedsøkonomi, der hovedsageligt lever af tjenesteydelser og en stor udlandshandel. På trods af en af de højeste skatteprocenter i verden hører landets økonomi til en af de sundeste i Europa. Danmarks økonomi er især præget af den skandinaviske velfærdsmodel, der blev startet i 1930´erne og udbygget betragteligt i løbet af 60´erne og 70´erne.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Danmarks historie.

[redigér] Forhistorie til vikingetid

Uddybende artikel: Danmarks forhistorie.
Jelingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af at dens inskriptioner om Gorm den Gamle, Danmarks første konge
Jelingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af at dens inskriptioner om Gorm den Gamle, Danmarks første konge

Dansk forhistorie begyndte ved forsiden af den indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen langsomt afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og KanhavekanalenSamsø. Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa. De danske vikinger begyndte at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at konger fra England betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bla. på grund af den stærke flåde.

[redigér] 1047-1536

Uddybende artikel: Danmarks middelalder.

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder, som blev en periode, hvor kontakten med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Tre forhold vejede tungt: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.

[redigér] 1536-1660

Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660).
Danmark-Norge matte afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.
Danmark-Norge matte afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.

Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, men meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene (Freden i Roskilde) i 1658.

[redigér] 1660-1848

Uddybende artikel: Danmarks historie (1660-1848).

Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde. Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst, og nordmændene blev tvunget i union med Sverige. Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen).

[redigér] 1850-1945

Uddybende artikel: Danmarks historie (1848-1945).

Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Slesvig har været et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var tyske len og dermed medlemmer af det tyske forbund. Tysksindede i stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten ønskede en stærkere tilknytning til Tyskland. Den danske politik derimod var splittet mellem den konservative Helstatspolitik og den nationalliberale Ejderpolitik. Helstatsfolkene ville bevare den dansk-tyske helstat med den danske konge som hertug i Slesvig og Holsten. Ejderfolkene ville forene Slesvig med Danmark i en dansk nationalstat. Tyske og danske nationalliberale stod uforenelig over for hinanden. Spørgsmålet var, om Slesvig skulle være dansk eller tysk. Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig. Da Danmark fik støtte fra England, og da krigens forløb faldt ud til dansk fordel, blev status quo genoprettet. I London-protokollen fra 1852 måtte Danmark love, ikke at knytte Slesvig eller Sønderjylland nærmere til kongeriget end Holsten. I forbindelse med revolutionerne i Europa (1848) fik Danmark en fri og demokratisk forfatning i 1849.

Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.
Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.

De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Nu havde landet ikke engelsk støtte, skandinavismen førte heller ikke til militær hjælp, og den danske hær led en række ydmygende nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig. Dermed var Danmark blevet en rent dansk småstat.

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene. Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen) en forøget købekraft hos landbefolkningen, og da udstykningen medførte et overskud af mennesker, fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. Husning af disse mange tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer. Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene. På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.

Danmark havde held til at holde sig uden for den 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til arbejdsløse, invalide og uforsørgede kvinder og børn. Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945. I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.

[redigér] 1945-1990

Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).

I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949), mens Sverige forblev neutralt, hvad der knuste drømmen om et Nordisk forsvarsforbund. Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.

[redigér] 1990-2007

Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udlændinge, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere. I begyndelsen blev det betragtet som et rent praktisk problem at huse og integrere disse mennesker fra fremmede kulturer, men efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte visse problemer. Diskussionen om hvilken politisk linje man skulle lægge i indvandrerspørgsmålet prægede især folketingsvalget 2001, men er stadig et varmt, aktuelt debattema i dansk politik.

[redigér] Politik

[redigér] Politisk system

Grundloven fra 1849
Grundloven fra 1849

Det politiske system i Danmark tager udgangspunkt i den første grundlov fra 1849, som er blevet revideret tre gange, mest markant i 1915, hvor kvinder fik valgret, og i 1953, hvor landstinget blev afskaffet. Danmark har siden den reviderede grundlov af 1953 haft et parlamentarisk et-kammersystem. Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med landets officielle optagelse af den europæiske menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 danske borgeres menneskerettigheder. Konventionen håndhæves af EF-domstolen, der dermed har en status af højesteret i Danmark på visse områder. Landet er ligesom andre parlamentariske demokratier, ifølge Grundlovens paragraf 3, opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos monarken. den lovgivende magt, som ligger hos monarken og Folketinget i forening, og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Selvom den lovgivende magt ligger hos monarken og folketinget i forening, er monarkens magt begrænset til at underskrive de love som folketinget vedtager. Der står også at monarken har den udøvende magt, men egentlig udnævner han/hun blot ministrene, og har ingen reel magt.

[redigér] Den udøvende magt: Regeringen

Anders Fogh Rasmussen, Danmarks regeringsleder siden nov. 2001.
Anders Fogh Rasmussen, Danmarks regeringsleder siden nov. 2001.

Danmark har som konstitutionelt monarki ifølge grundloven formelt set en konge som statsoverhoved, der dermed er det øverste led i den udøvende magt. Dette betyder at regenten og den næste i arvefølgen mødes med regeringen til statsrådsmøder en gang om måneden, hvor de sidste nye love underskrives af dronningen. Dette har siden Påskekrisen 1920 udelukkende haft karakter af en formel procedure med ceremoniel funktion og den siddende regent skriver derfor under uden at blande sig i lovene. Dronning Margrethe II har været Danmarks statsoverhoved siden 1972. På dronningens vegne er statsministeren og hans ministre de øverste i regeringsførelsen. Statsministeren hedder siden 2001 Anders Fogh Rasmussen.

Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal. I øjeblikket regeres Danmark af en mindretalsregering bestående af Venstre og de Konservative, med støtte fra Dansk Folkeparti.

[redigér] Den lovgivende magt: Det danske parlament, Folketinget

Selvom at Grundlovens §3 siger at Regenten og Folketinget styrer sammen, er Folketinget den reelle lovgivende magt i Danmark. Her foreslås, behandles og vedtages landets love, og som parlamentarisk system skal en siddende regering altid have et flertal i Folketinget (eller i det mindste ikke have et flertal imod sig). Folketinget består af 179 medlemmer, med 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to på Grønland, der er på valg hvert fjerde år eller oftere. Medlemmerne vælges af en kompliceret blanding af forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse.

Det danske parlament, Folketinget.
Det danske parlament, Folketinget.

I Danmark er der politisk tradition for mindretalsregeringer og traditionelt set har kompromisser og samarbejde hen over midten været reglen.

[redigér] Den dømmende magt: Domstolene

Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Det er op til domstolene at fortolke de vedtagne lovforslag uden politisk indblanding. Højesteret er øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven. EF-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder, der før var rent interne danske anliggender.

[redigér] Indenrigspolitik

Socialdemokratiet har været en afgørende faktor i det 20. århundredes danske politiske historie. Men med valget i 2001 blev det dog en højrekoalition bestående af en Venstre-Konservative regering med støtte fra det nationalt højreorienterede Dansk Folkeparti. Valget førte også til at Socialdemokraterne for første gang, siden 1920, mistede positionen som det største parti i Folketinget. De seneste år i dansk politik har været præget af indvandrerpolitik, og af en diskussion om udformningen af det danske velfærdssamfund i en stadig mere globaliseret verden.

Valget i 2005 gav følgende resultat:

Valgplakater
Valgplakater
Parti Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Anders Fogh Rasmussen 974.637 29,0 52 -4
Socialdemokraterne (A) Mogens Lykketoft (gået af) 867.350 25,8 47 -5
Dansk Folkeparti (O) Pia Kjærsgaard 444.948 13,3 24 +2
Det Konservative Folkeparti (C) Bendt Bendtsen 344.886 10,3 18 +2
Det Radikale Venstre (B) Marianne Jelved (gået af) 308.212 9,2 17 +8
Socialistisk Folkeparti (F) Holger K. Nielsen (gået af) 201.047 6,0 11 -1
Enhedslisten – De Rød-Grønne (Ø) Kollektiv ledelse 114.123 3,4 6 +2
Kristendemokraterne (K) Marianne Karlsmose (gået af) 58.071 1,7 0 -4
Centrum-Demokraterne (D) Mimi Jakobsen (gået af) 33.880 1,0 0 0
Minoritetspartiet (M) Rune Engelbreth Larsen (gået af) 8.850 0,3 0 -
Uden for partierne 1.204 0 0 -
Stemmeberettigede 4.003.616
Afgivne stemmer 3.384.560
Valgdeltagelse 84,4 %

+/- viser om partiet fik flere eller færre mandater i forhold til forrige folketingsvalg

For andre foketingsvalg se: Folketingsvalg

[redigér] Politiske partier

I hele Folketingets historie har 18 forskellige partier haft mandater i parlamentet. Idag sidder der 7. disse er, i rækkefølge efter antallet af mandater, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Andre partier der kunne have fået sæde er Kristendemokraterne, som mistede alle sine mandater ved valget i 2005, Centrumdemokraterne og Minoritetspartiet. Udover de danske partier sidder der også 4 folketingsmedlemmer fra andre dele af det Danske Kongerige. 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det ene mandat fra Grønland er fra partiet Siumut, og det andet er fra Inuit Ataqatigiit. De to fra Færøerne er fra det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin, og det andet fra Fólkaflokkurin. Udover partierne i Folketinget er der også mange der mener at det nye parti, Ny Alliance, vil få en del mandater i Folketinget ved næste valg. Partiet blev grundlagt den 7. maj 2007 af de tidligere radikale politikere Naser Khader og Anders Samuelsen.

[redigér] Udenrigspolitik

Efterkrigstiden betød for Danmarks vedkommende et brud med den neutralitetspolitik, der ikke havde kunnet redde landet fra 2. Verdenskrigs katastrofer. Den begyndende kolde krig var afgørende for dansk udenrigspolitik i lange perioder, og perioden er stadig i dag kilde til stor debat. Som stiftende medlem af FN og NATO markerede Danmark sig som et land der ville tage del i samarbejde over landegrænserne. Medlemsskabet af internationale organisationer skulle fremme de danske mål om at opnå sikkerhed, økonomisk fremgang og, især i nyere tid, at fremme danske værdier og opfattelser om demokrati, retfærdighed og frihed. Den danske bistandspolitik hører trods nylige besparelser stadig til en af de højeste målt pr. indbygger.

Danmark blev som det første nordiske land medlem af EF i 1973 under den første større EF-udvidelse. Den frie adgang til det indre marked har været en væsentlig forudsætning for dansk økonomisk succes, og Danmark fortsætter derfor sammen med bl. a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med klar modstand mod for udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri.

[redigér] Danmark og EU

Siden 1973 er det europæiske samarbejde blevet en stadig mere fast bestanddel af de danske love og domstole. Love vedtaget i EU-sammenhæng indkorporeres i Danmark som en del af alle andre love, og EF-domstolen har i de fleste tilfælde status af højesteret på en del områder. Samarbejdet er til stadig debat, hvilket det danske nej til først Maastricht-traktaten i 1992 og siden til Euro-samarbejdet i 2000 klart viste. Danskere hører dog generelt til en af de mere positivt stemte befolkninger i Europa over for det europæiske projekt.

[redigér] Administrativ inddeling

Uddybende artikler: Danmarks regioner og Kommuner i Danmark.
Danmarks 5 Regioner
Danmarks 5 Regioner

Som følge af strukturreformen 2007 fra 1. januar 2007 blev 13 amter nedlagt og erstattet af en opdeling af landet i 5 regioner, mens 270 kommuner blev reduceret til 98 ved kommunesammenlægninger. Regionerne består af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland

Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.

[redigér] Sprog

I Danmark tales dansk, som sammen med islandsk, færøsk, norsk og svensk tilhører den nordgermanske gren af den indogermanske sproggruppe. Indtil vikingetiden var forskellen mellem de skandinaviske sprog nærmest ikke til stede, hvilket de mange ens runeindskrifter vidner om. I løbet af det 12. århundrede begyndte sprogene at glide fra hinanden, og det særligt danske fonetiske fænomen, det danske stød, formentlig at fremkomme. Det danske alfabet har ligesom det norske de særlige bogstaver æ, ø og å. Det danske sprog har en hel del låneord, især fra nedertysk, og i nyere tid er nogle engelske låneord også blevet en del af hverdagssproget.

Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet personen kommer fra. Rigsdansk er den almindeligt anerkendte variant, som bruges i tv, radio og i undervisning. Endvidere tales der færøsk, grønlandsk samt tysk. Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.

Der er ikke fastsat noget officielt sprog i Danmark, ud over at sproget ved domstolene skal være dansk. Siden 1997 er staten dog forpligtet til at overholde dansk retskrivning. På Færøerne og Grønland er færøsk hhv. grønlandsk de officielle sprog ved siden af dansk.

I 2000 tiltrådte Danmark det Europæiske charter for regional- og mindretalssprog, med tysk som anerkendt minoritetssprog i Sønderjylland. Det tyske mindretal har dog længe haft eget, statsstøttet skolesystem og andre institutioner, hvor der bruges tysk. Der findes også modersmålsundervisning for indvandrere fra EU-lande og for færinger og grønlændere. Modersmålsundervisning for øvrige grupper har siden 2002 været den enkelte kommunes beslutning.

[redigér] Militær

Uddybende artikel: Det danske forsvar
Forsvarsminister Søren Gade
Forsvarsminister Søren Gade

Det danske militær består af Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Det danske forsvar måtte efter den tyske besættelse bygge hæren op nærmest fra grunden af. Danmark fik bl. a. hjælp fra USA og andre allierede i Nato, hvorfor meget af den danske hær på denne tid bestod af materiel og udstyr, som de allierede havde fremstillet under krigen. Først omkring 1950 begyndte hæren at nå en anseelig størrelse, der var påkrævet fra Natos side i alliancen mod sovjetblokken. Dog vedblev hærstørrelsen at ligge i underkanten af Natos ønsker gennem det meste af den kolde krig.

I 2004 indgik regeringen sammen med Socialdemokraterne, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti et forsvarsforlig, der skulle reformere det danske militær, og forberede styrken på de nye vilkår for forsvarspolitik. På grund af fraværet af en egentlig militær trussel er mobiliseringsforsvaret afskaffet og der skal nu i stedet lægges vægt på indsatsberedskab i uroplagede regioner rundt omkring i verden, hvor Danmark i FN eller Nato-regi skal kunne fungere som effektive internationale tropper, enten i fredsbevarende øjemed eller som deciderede lettere angrebsstyrker.

Det danske forsvar styres af en forsvarschef der er underlagt forsvarsministeren. Forsvarschef var i 2007 Jesper Helsø og forsvarsminister var Søren Gade.

[redigér] Hæren

Hæren er den næststørste af de fire grene i Dansk forsvar. Den har en fast styrke på cirka 9.150 mand, samt 4070 med reaktionsstyrkekontrakt.

[redigér] Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en hærafdeling for frivillige danskere. Med ca. 51.000 medlemmer er det den største af de militære grene i det Danske forsvar. Heraf er 40% i den aktive styrke. Hjemmeværnet som det kendes i dag blev skabt i 1949 efter en sammenslutning af de andre hjemmeværnsgrupper, som det blå hjemmeværn, og det sorte hjemmeværn. Hjemmeværnet er opdelt i 4 grene: Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Virksomhedshjemmeværnet.

Oprettelsen af hjemmeværnet havde rod i Danmarks situation i Den kolde krig og læren fra 2. Verdenskrig, hvor det danske militær havde været helt utilstrækkeligt. Man ønskede at have en større hærgruppe at trække på i en pludselig krigssituation, og her kunne hjemmeværnets frivillige komme til god brug. I vore dage diskuteres det om Hjemmeværnet stadig har en berettigelse i en situation uden tidligere tiders trusselsbilleder.

[redigér] Søværnet

Det danske søværn har en fast styrke på cirka 3.400 mand. Flåden er opdelt i en 1. og 2. eskadre, hvor den første varetager sikkerhed, inspektion og katastrofebekæmpelse i de indre danske, grønlandske og færøske farvande, mens den 2. eskadre varetager internationale opgaver. Den 2. eskadre er i øjeblikket under kraftig omstrukturering som følge af helt nye skibstyper som f. eks. Absalon-klassen.

[redigér] Flyvevåben

Det danske flyvevåben har en fast styrke på cirka 3.400 mand, der er fordelt på tre baser i Danmark. Basen i Ålborg er hjemsted for tre Challenger VIP og inspektionsfly, der bl. a. kan overvåge de danske farvande for olieudslip fra udenlandske skibe, samt fire Hercules-fly, der især kan hjælpe med troppeforsyninger i svære regioner, med transport af sårede og til hurtig indsats i nødsituationer over hele verden. I Skrydstrup holder Danmarks 48 F16 fly til, disse fly var bl. a. i aktion under Kosovokrigen mod Serbien. F16-flyene står for at blive udskiftet. I Karup findes luftvåbnets 14 nye EH-101 transport- og redningshelikoptere. Luftvåbenet opererer endvidere radarer ved Multebjerg, Skagen og på Bornholm.

[redigér] Befolkning

Uddybende artikel: Danmarks demografi

Den danske befolkning er meget homogen, over 90 procent af befolkningen er danskere i etnisk og kulturel forstand. Større mindretal udgøres af svenskere, nordmænd og tyskere, men især de seneste års indvandring har gjort bl.a. folk fra det oprindelige Jugoslavien, tyrkere, pakistanere, arabere og somaliere til en del af befolkningssammensætningen. 2007 bor der over 18.000 grønlændere i Danmark, deraf en hel del veluddannede[1]. Helt præcist udgjorde etniske danskere 1. januar 2007 91,1 %, 4.968.436, af indbyggerne, indvandrere og efterkommere 477.700, siden 2003 bl.a. forøget med arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.[2]Ifølge TV2, juni 2007, arbejdede her også 6.000 tyskere og 14.000 svenskere, mens de stadig boede i deres hjemlande.

Befolkningsudvikling de sidste 45 år.
Befolkningsudvikling de sidste 45 år.

Omkring 1300 mener man at Danmark havde i underkanten af 1 million indbyggere, men med efterfølgende pestepidemier og krige skulle det tage 600 år før man atter nåede dette tal. Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (til gengæld uden Skåne, Halland og Blekinge, der på dette tidspunkt var tabt til Sverige). I løbet af det 19. og første halvdel af det 20. århundrede voksede befolkningstallet eksplosivt. I løbet af 1960´erne faldt fertiliteten til 1.7 barn pr. kvinde, bl. a. på grund af præventionsmuligheder og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Tallet har siden da ligget heromkring, i dag på ca. 1,8 barn pr. kvinde. Dette fødselstal betyder at folkemængden i Danmark har stabiliseret sig i de senere år, med en svagt stigende tendens på grund af indvandring. Den gennemsnitlige danske familie består af 2.2 personer men omkring 1900 bestod den gennemsnitligt af 4,3 personer.

Danmarks befolkningstal 1. oktober 2006: 5.444.203 (128.47/km² landareal). 1. april 2007: 5.451.826 (128,60/km²). 1. juli: 5.457.415 (128,73/km²). Heraf bor 30 procent (1.636.749 (2007) [3] i Region Hovedstaden.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 75,9 hhv. 80,4 år i 2005/06.

Se også: Danmarks 50 største byområder efter antal indbyggere i 2006

[redigér] Religion

Danmark har siden cirka 965 været et kristent land, og siden reformationen 1536 haft luthersk-evangelsk kristendom som statsreligion, dog med religionsfrihed for religiøse mindretal. Omkring 83 % af den danske befolkning var i 2006 medlem af den danske folkekirke[4]. Dronningen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke og kirkeministeren er ansvarlig for den øverste administrative ledelse af folkekirken. Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er Islam efterhånden blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,3 % muslimer. Selvom Danmark stadig er et land med en statsreligion, så har religion i dansk historie spillet en stadig mere ubetydelig rolle, ingen partier udover det lille Kristendemokraterne bekender sig åbent til religion. I de seneste år har man dog i Danmark kunnet konstatere en stigende interesse for det religiøse, især som reaktion på et mere religiøst muslimsk mindretal. Andre religioner som Katolicisme og Buddhisme spiller kun perifere roller i Danmark.

Religion: lutheranisme 83%, islam ca. 3,3%, katolicisme 0,6%, andre eller ingen oplyst 13,1%

[redigér] Geografi

NASA: Danmark, 15.3.2002
NASA: Danmark, 15.3.2002
Detaljeret billede af Danmark, og danske byer
Detaljeret billede af Danmark, og danske byer
Kongeriget Danmark, med Grønland og Færøerne inkluderet
Kongeriget Danmark, med Grønland og Færøerne inkluderet

Danmark udgør med et areal på 43.094, 0,3% a jordens samlede landmasse, hvilket lige nøjagtigt gør det større end Schweiz eller Holland. Den største del af arealet udgør det jyske fastland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, hvoraf 443 navngivne.[5] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn. De mange øer gør bygningen af broer nødvendig, og Danmark kan med Storebæltsbroen, der forbinder Sjælland og Fyn, og Øresundsbroen, der forbinder Sjælland (Amager) med Sverige, fremvise nogle af de største broer i Europa.

Hovedstaden København er placeret på Sjælland. De geografiske yderpunkter for Danmark er Skagen i nord 57°44'55"N og Gedser i syd 54°33'31"N samt Blåvands Huk i vest 8°4'36"Ø og Østerskær i øst 15°11'59"Ø. Der er 452 km mellem Danmarks vestligste og østligste punkt, og 368 km mellem det nordligste og sydligste punkt. Fra det vestligste punkt til København er der ca. 300 km.

Det lille land har på grund af det enorme antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer med 7.314 km. Intet sted i landet er man mere end 52 kilometer fra kysten. Den eneste landegrænse er den dansk-tyske grænse i Sønderjylland med 69 km.

[redigér] Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.

Terræn: Lavland med sletter, bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men ofte er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Den højeste temperatur som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4°c, hvilket blev målt d. 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro. Den laveste temperatur, som nogen sinde er blevet målt på dansk jord, blev målt i Thy i Januar måned 1982 til -31,2°c.

[redigér] Højdeforskelle

Laveste punkt på landjorden er Lammefjord med -7,5 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m beliggende ti km sydvest for Skanderborg[6]. Alle tre høje er beliggende i samme område.

[redigér] Naturressourcer

Olie og naturgas fundet i Nordsøen spiller en stadig større rolle for den danske økonomi. Danmark er selvforsynende med olie og gas, og kan ovenikøbet eksportere en lille del. Udover det er de mest gængse råvarer fisk, salt, kalk, sten, grus, ler, moler, sand, ferskvand. Lavt badevand med sandstrande er vigtig for turistindustrien.

[redigér] Jordfordeling

  • Opdyrket jord: 60%.Det er Europas højeste andel.Det samlede landbrugsareal er 28,897 km². Blivende afgrøder: 0% blivende græsgange: 5%
  • skov og skovstrækninger: 14%
  • Andet: 25% (1993 est.)
  • Bebygget areal: 4,350 km² (1993 est.)

[redigér] Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger. De seneste år har stadigt større og kraftigere storme ramt landet. Den værste i nyere tid kom den 3. december 1999.

[redigér] Økologi

For dele af den danske befolkning har muligheden for at købe økologiske varer fået stor betydning. Markedet for disse er stadigt voksende. Det er både frugt, grøntsager og kød som skal være økologisk. Varer som er økologiske bliver mærket således med et Ø at de kan genkendes. Fødevaredirektoratets Vejledning om økologiske fødevarer har sat nogle punkter om at økologisk kød ikke må:

  • Indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.
  • Have været udsat for bakteriedræbende bestråling.
  • Indeholde andre tilsætningsstoffer end de 38, der er særligt tilladte i økologiske produkter. Blandt andet er farve- og sødestoffer generelt ikke tilladt. Til sammenligning rummer listen over tilsætningsstoffer til konventionelle fødevarer cirka 350 stoffer.

Landmænd der dyrker deres varer økologisk er underlagt nogle regler som skal sørge for at deres varer er helt økologiske. disse regler er at:

  • Såsæden ikke er behandlet med pesticider.
  • Indkøbt foder til dyrene lever op til økologi-reglerne.
  • Afgrøder, slagtedyr, mælk eller æg ikke er solgt som økologiske før udløb af omlægningsperioden.
  • Eventuel medicin til dyrene overholder de økologiske regler.¨

Der er dog stadig ikke fundet noget videnskabeligt bevis på at økologiske fødevarer er sundere end almindelige, ikke-økologiske fødevarer. Alligevel er der stort hold for at man ikke indtager en række stoffer ved at vælge økologisk, samt at økologiske fødevarer ofte indholde flere stoffer som anses for sundhedsfremmende.

[redigér] Forurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester er det mest fremkommende i Danmark.

[redigér] Rigsfællesskabet

Grønland
Grønland
Færøerne
Færøerne

Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to selvstyrende områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og har derfor samme grundlov, og samme Konge/Dronning. Landene hører dog ikke under den danske regering og har en Landstyreformand som regeringsleder. Færøerne har en Lagtingsformand. Færøerne opnåede selvstyre i 1948, Grønland fik i 1979 også. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, f. eks. skal folkeskolerne undervise i Dansk og den danske regering har en vis indflydelse på landenes politik.

[redigér] Infrastruktur

[redigér] Veje

Storebæltsbroen set fra Sjælland.
Storebæltsbroen set fra Sjælland.

Danmark har et vejnet på i alt 71.347 kilometer, deraf 1010 km motorvej. På grund af Danmarks mange øer er broerne meget vigtige for handel og transport mellem landsdelene. I sommeren 1998 blev Storebæltsbroen åbnet for trafik, og blev dermed den første betalingmotorvejsstrækning i Danmark. Øresundsforbindelsen deles mellem Danmark og Sverige, hvor betalingsanlægget ligger på den svenske side. Der foregår i øjeblikket planer om at bygge en Femern-forbindelse til Tyskland mellem Lolland og den tyske ø Femern. Der er også snak om at bygge en bro-forbindelse over Samsø mellem Sjælland og Jylland, for at aflaste de fynske landeveje. En tredje lillebæltsbro er også under planlægning.

[redigér] Jernbanenet

I år 2000 var det danske skinnenet på 2875 km (heraf 508 km privatbaner). Danske Statsbaner står for driften og vedligeholdelsen af jernbanerne. Det er med InterCityLyn muligt at tage strækningen København-Århus på få timer. Jernbanenettet i København fungerer også som lokalt trafiknet for Storkøbenhavn. De seneste år er undergrundsnettet Metro blevet bygget og koblet sammen med jernbanen ved Nørreport St.

[redigér] Lufttrafik

Kastrup Lufthavn er med knap 21 millioner passagerer årligt Skandinaviens største lufthavn. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus. Planer om en udbygning af Roskilde Lufthavn er på tegnebrættet.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Danmarks økonomi

[redigér] Generelt

Den danske valuta, kronen
Den danske valuta, kronen

Op til 1973 havde Danmark ligesom resten af Vesteuropa enorme vækstrater på 5 % om året, der sørgede for en generel velstand. Med oliekrisen 1973 blev der dog sat en brat stopper for dette, og i løbet af 70´erne måtte Danmark finansieres ved hjælp af enorme lån fra udlandet. I 80´erne blev situationen yderligere forværret med enorme rentestigninger, der gjorde det svært for Danmark at betale af på gælden. Statsminister Poul Schlüter´s berømte Kartoffelkur havde til formål at rette op på dansk økonomi, men betød store besparelser. I løbet af 90´erne lykkedes det at nedbringe den store arbejdsløshed, og i starten af det 21. århundrede ser Danmark ud til at have betalt det meste af den store udlandsgæld tilbage.

Danmarks forholdsvis lille økonomi er i dag meget afhængig af handel med udlandet, hvorfor Danmark har en væsentlig interesse i fortsat liberalisering af markeder. Ca. 70 % af al handel foregår med EU-lande i det indre marked, heraf 17 % med den største handelspartner, Tyskland. I de seneste år er olieindtægter fra Nordsøen blevet en stadig vigtigere årsag til de store overskud i den danske økonomi. Tidligere tiders store eksportindustri, landbruget, er efterhånden blevet erstattet af industrieksport, hvor især maskiner, instrumenter, kemiske produkter og tekstilvarer udgør de vigtigste industrigrene. Handelen med tjenesteydelser og viden fortsætter med at vokse og udgør et væsentligt bidrag til dansk økonomi

På trods af stor kritik af de høje skatteprocenter fortsætter dansk økonomi med at ligge højt placeret på internationale økonomiske ranglister. Især konkurrenceevnen i dansk økonomi er i top. Overskuddet på statens finanser på hhv 4,9 % og 4,2 % af BNP var både i 2005 og 2006 det højeste i EU.

[redigér] Arbejdsløshed

Stor arbejdsløshed forekom især i 70´erne, 80´erne og starten af 90´erne med toppunktet i januar 1994 på 13,8% (386.186 personer). I juni 2007 lå den registrerede arbejdsløshed på 3,5 % eller 97.400 personer. Dette medfører, at antallet er faldet med gennemsnitligt 2.100 personer per måned siden december 2003 eller med 48% (89.900 personer). Stigningen i beskæftigelsen er endnu større bl.a. pga arbejdskraftindvandring samt at folk, som ikke var registrerede som arbejdsløse, er kommet i arbejde. I 2006 var den registrerede arbejdsløshed 4,5 % eller 124.400 personer. Ifølge prognoser vil den registrerede arbejdsløshed fortsætte med at falde til 65.000 i 2015.Ifølge denne prognose vil antallet af danskere, som er i arbejde eller søger arbejde stige med 10.000 til 2.860.000 og antallet af arbejdspladser stige med 70.000 til 2.790.000[7]. Prognoserne tager dog ikke højde for eventuelle ændringer i den økonomiske situation.

Nedgangen i arbejdsløsheden ses tydeligt når man kigger på tabellen:

1993 = 12,4 % 2002 = 5,2 %
1994 = 12,3 % 2003 = 6,2 %
1995 = 10,4 % 2004 = 6,4 %
1996 = 8,9 % 2005 = 5,7 %
1997 = 7,9 % 2006 =4,5 %[8]
1998 = 6,6 %
1999 = 5,7 %
2000 = 5,4 %
2001 = 5,2 %

[redigér] Landbrug

hvede i en sæk
hvede i en sæk

I Middelalderen og helt op i nyere tid har størstedelen af befolkningen været beskæftiget inden for landbruget, i 2004 var dette tal blot 68.000, eller 2,4 % af den samlede arbejdsstyrke. Samlet set er 175.000 eller 9 % ansat i fødevarerelaterede erhverv. På trods af dette er produktionen af landbrugsvarer ved hjælp af stordriftsfordele og effektivisering øget kraftigt de seneste år. Danmark producerer årligt fødevarer til en befolkning på 15 millioner. Der foregår en stadig nedlæggelse af mindre gårde efter traditionelt familiemæssigt mønster til fordel for større egentlige landbrugsvirksomheder med flere ansatte.

Årligt udgør korn- og planteproduktion 150 millioner afgrødeenheder, hvoraf 90 % benyttes til at fodre husdyr med, hovedsageligt svin og kvæg. Den årlige svinekødsproduktion er steget betragteligt de seneste år og udgjorde i 2005 2 millioner tons. Den samlede landbrugsproduktion med alt indbefattet , også landbrugsmaskiner og andet, indtjener for cirka 90 mia kr. om året, hvilket svarer til 11 % af den samlede eksport. Landbruget er altså stadig en vigtig del af den danske økonomi. Midler fra EU´s landbrugsstøtteordninger beløb sig til 10 milliarder kroner årligt.[9]

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur

[redigér] Litteratur

Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen
Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen

Det første litteratur i Danmark stammer fra de nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, fordi den nordiske kulturarv og fortællekunst var ens på dette tidspunkt. Absalons krønikeskriver fra 1100-tallet, Saxo Grammaticus, er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin. Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, der begyndte at skrive i Romantikken og som er kendt for sine eventyr såsom Den Lille Havfrue og Den grimme ælling. I forbindelse med Georg Brandes litteraturkritik og det moderne gennembrud blev forfatterne Henrik Pontoppidan og J.P. Jacobsen toneangivende. Henrik Pontoppidan vandt i øvrigt Nobelprisen i litteratur 1917, den samme ære skulle efter 2. verdenskrig tilfalde en af det 20. århundredes vigtigste danske forfattere, Johannes V. Jensen.

Andre kendte danske forfattere er Søren Kierkegaard, Gustav Wied, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Peter Høeg og mange andre.

[redigér] Musik

De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i det 17. århundrede. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske komponist.

Af nyere musikere kendt nationalt eller internationalt kan nævnes: Bent Fabricius-Bjerre, Jørgen Ingmann, Michael Learns to Rock (MLTR), Safri Duo, Aqua og nationalskjalden Kim Larsen.

[redigér] Film

Lars Von Trier
Lars Von Trier

Dansk film har været med siden den allerførste stumfilm. Asta Nielsen var den første store danske skuespiller i stumfilmsdagene. Nordisk Film blev grundlagt i 1906. I Mellemkrigstiden blev præget af store skuespiltalenterne Liva Weel, Ib Schønberg og Poul Reichhardt. Fra Mellemkrigstiden kendes også film af Carl Th. Dreyer, hvis film især beskæftiger sig med religiøse spørgsmål og den menneskelige psyke. Efter krigen blev især Morten Korch-genren og Far til Fire-filmene populære. Erik Balling kom til at præge 70´erne med Olsen Banden-filmene og Lise Nørgaards Matador.

I 90´erne blev Lars von Trier for alvor berømt med en række film og omkring århundredeskiftet skulle Dogme-skolen komme til at gøre dansk film verdensberømt og indlede en periode med utroligt stort fokus på dansk film.

Store nulevende filmpersonligheder i Danmark indbefatter: Mads Mikkelsen, Iben Hjejle, Connie Nielsen, Jesper Christensen, Brigitte Nielsen, Sven-Ole Thorsen og Viggo Mortensen, Af nulevende instruktører kan nævnes: Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg, Lone Scherfig, Susanne Bier og Ole Bornedal.

Andre kendte danske kulturpersoner:

For mere information se Danmarks kendte personer.

[redigér] International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks [10]. I 2006 var Danmark dog røget ned på en placering som nr. 19[11].

[redigér] Øvrige emner

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger


[redigér] Kilde

  1. [1]Der bor 18.000 grønlændere i Danmark
  2. [2](pdf)Stadig flere polske indvandrere i Danmark
  3. http://www.statistikbanken.dk/
  4. km.dk/kirkestatistik(2006)
  5. [3]Danmarks øer
  6. [4] Artikel om Møllehøj, med oversigt over 10 højeste punkter i Danmark
  7. [5]Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i 2015 (oktober 2006)
  8. Arbejdsløshed 2006 [6]
  9. [7]Danmark får 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte
  10. [8]
  11. [9]
  Minibusruten Danmark
Parlamentarisme | Danmark | Folkekirken




organisation
Andre sprog