Winston Churchill

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i litteratur
1953
Winston Churchill
Forstør
Winston Churchill

Sir Winston Leonard Spencer Churchill (30. november 1874 - 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Tidlig karriere

Han var søn af den konservative politiker Lord Randolph Churchill, som var søn af den 7. hertug af Marlborough. Ret tidligt trådte han ind i hæren og deltog i den engelske erobring af Sudan bl.a. i slaget ved Omdurman 1898, hvor han fik sine første krigserfaringer. Han dækkede Boerkrigen som krigskorrespondent, og her blev han tilfangetaget af boerne og blev sat i interneringslejr. Han blev verdensberømt, da han på heroisk vis flygtede fra lejren og reddede sig tilbage til britisk territorium via Portugisisk Østafrika. Winston Churchill blev som 26-årig valgt som konservativt medlem af Underhuset. Han var konservativ indtil 1906, derefter liberalt medlem af Underhuset til 1922.

Churchill blev handelsminister i 1908 og marineminister i 1911. I denne periode støttede han de liberales reformpolitik, bl.a. kollegaen Lloyd George`s kamp mod Overhusets vetoret, og som marineminister bidrog han i høj grad til at forberede flåden på en eventuel storkrig. Ved krigsudbruddet 1914, hvor han klart støttede Englands deltagelse, satte han flere militære projekter i gang. Han fik ansvaret for det fejlslagne fremstød ved Gallipoli i Dardanellerne i 1915 og måtte afgå - det diskuteres stadig, om han var "syndebuk" for andres fejltagelser eller selv havde en del af skylden. Efter Lloyd George`s overtagelse af regeringsmagten kom Churchill tilbage i regeringen. I 1917 blev han ammunitionsminister, 1919 krigs- og luftfartsminister og 1921 koloniminister. Han spillede i denne periode også en vigtig rolle ved interventionen i Rusland 1918-19.

[redigér] Mellemkrigstiden

Efter den liberale regerings fald 1922 gled Churchill tilbage til de konservative, men fik ikke straks nogen specielt fremtrædende plads. 1924-29 var han finansminister og stod i denne tid bl.a. for en hård kurs imod fagforeningerne under generalstrejken i 1926, hvad der gjorde ham upopulær i arbejderbevægelsen. Uenighed med partifæller førte dog også til, at han efter 1929 ikke kom med i regeringen.

I 1930erne var han isoleret i britisk politik og i sit eget parti og beskæftigede sig bl.a. med litterære emner. Desuden blev han længe ugleset, fordi han var en af de få og tidligste modstandere af Adolf Hitlers oprustning af Tyskland. Han advarede imod utilstrækkeligheden i det britiske forsvar og mod imødekommenheden over for Hitler - især angreb han München-forliget 1938. Neville Chamberlains voksende fiasko skabte dog efterhånden større forståelse for Churchills holdning, og den 3. september 1939 blev han udnævnt til marineminister.

[redigér] 2. verdenskrig og efterkrigstiden

Den 2. verdenskrig kom til at udgøre højdepunktet af Churchills karriere. Ved Chamberlains tilbagetræden blev Churchill premierminister den 13. maj 1940, og han sad som regeringschef til sommeren 1945. Ved sin tiltræden udtalte han, at han ikke kunne love det britiske folk andet end 'blod, slid, sved og tårer'. I disse år fremtrådte han som "nationens leder", omdannede ministeriet til en national samlingsregering og opfordrede til kamp og udholdenhed. Han knyttede tidligt forbindelse med Franklin D. Roosevelts USA og var med til at lægge grunden til samarbejdet mellem vestmagterne efter krigen. Skønt erklæret antikommunist tilsagde han også straks Sovjetunionen sin støtte, da landet blev angrebet af Tyskland i 1941. I krigsårene viste han stor aktivitet og interesse for krigsførelse og agiterede stærkt for angrebet på Italien 1943, hvorimod han længe trak tanken om invasion i Frankrig i langdrag. På de internationale krigskonferencer i Teheran 1943 og Jalta 1945 repræsenterede han Storbritannien og medvirkede til at fastsætte krigsmålene. Her trådte efterhånden også hans modsætning til Sovjetunionen tydeligere frem.

Ved parlamentsvalget sommeren 1945 led Churchill et overraskende nederlag, afgik som regeringschef og tilbragte de første efterkrigsår som oppositionsleder. I denne periode spillede han stadig en vigtig rolle som opinionsdanner, bl.a. lancerede han begrebet "jerntæppet" i sin Fulton-tale 1946 og talte for oprettelsen af Europas forenede stater i Zürich 1947.

Efter en stor valgsejr var han 1951-1955 for sidste gang premierminister, søgte her at styrke båndene til USA og deltog i den begyndende afspænding efter Stalins død, men svækkedes af alder og sygdom. Efter sin afgang var han parlamentsmedlem til 1964.

[redigér] Eftermæle og øvrige virke

Winston Churchill tjente under seks monarker, var medlem af 16 parlamenter, arbejdede under fem premierministre og var selv premierminister to gange.

Ved siden af sit politiske arbejde var han forfatter til 37 bøger fordelt på i alt 58 bind, og han nåede at male over 500 malerier. Som forfatter skrev han navnlig populærhistoriske værker samt oversigtsværker over samtiden. Blandt hans bøger kan nævnes Marlborough: His Life and Times 1-4, (1933-38, da. Marlborough og hans Tid, 1949-52), de to værker om verdenskrigene The World Crisis 1-5 (1923-29, da. Den store Krig, 1934-35) og The Second World War 1-6 (1948-54, da. Den Anden Verdenskrig, samme år). Efter udgivelsen af den sidste blev han også Nobelpristager i litteratur 1953. The Great Crisis blev også ugivet som en illustreret udgave under titlen The Great War (1933-34). Blandt hans populæreste bøger er erindringsværket My Early Life 1930, (da. De unge år 1931).

Winston Churchill var kendt som en vittig og intelligent debattør og taler, og der findes utallige citater, udtalelser og vittige bemærkninger, der tilskrives ham.

Han modtog flere udmærkelser, bl.a. Hosebåndsordenen 1953 og den danske Elefantorden 1950, men afslog et engelsk tilbud om udnævnelse til hertug 1955. I 1963 blev han æresborger i USA.

En Winston Churchill er også betegnelsen for en cigar fra Cuba.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:


[redigér] Litteratur

  • Winston Churchill: De unge Aar. Kbh. 1931 (flere senere udg., senest 1973).
  • Charles Moran: Winston Churchill. Kbh. 1966. (Erindringer af Churchills livlæge fra 2. verdenskrig)
  • Martin Gilbert: Winston Churchill. Manden bag myten. Kbh. 2004.
  • J. Sevaldsen: Churchill – statsmand og myte. Kbh. 2004.