Ådsel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et ådsel er et lig, der er begyndt at gå i forrådnelse. Det er især ådsler af husdyr, der spiller en rolle, dels fordi de let kan udbrede smitte, når dyret er død af en smitsom sygdom, og dels fordi enkelte dele af dem finder teknisk anvendelse. For at forhindre udbredelsen af smitte er der fastsat bestemmelser om nedgravning og desinfektion af kadavere af dyr, der har lidt af smitsomme sygdomme, såsom miltbrand, snive, årekopper, ondartet lungesyge, kvægpest, mund- og klovsyge og flere, ligesom der i almindelighed for hver sygdom gives bestemte regler for, hvilke dele af det døde dyr der må benyttes, og under hvilke forsigtighedsregler.
De dele af ådslet, der skal ødelægges, bliver kogt eller nedgravet og bestrøet med kalk eller klorkalk, og dette blandes også ind i den jord, hvormed de tildækkes. Teknisk anvendelse finder især huderne af okser, heste og får, til dels også af hunde, manke- og halehårene af heste, ulden af får, horn og klove.
Tidligere udkogtes fedtet, efter at kadaveret var flået, og anvendtes til vognsmørelse og til sæbefabrikation. Horn og klove anvendtes af drejere og kammagere; huden, hårene og ulden finder den sædvanlige anvendelse. Enkelte steder i udlandet fandtes fabrikker, alene baserede på udnyttelsen af hestekadavere. Hud, hår, hove og fedt brugtes som sædvanligt. Den af benene og kødet udkogte suppe blev stærkt inddampet og benyttedes under betegnelsen bonesize (benslette) til slette i væverier. Ben- og kødresterne blev behandlet med svovlsyre, tørredes i luften, og blev endelig malet til pulver og solgt som gødning.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |

