Østrigsk Fyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Østrigsk Fyr ?
Lange nåle er et kendetegn på Østrigske Fyr
Lange nåle er et kendetegn på Østrigske Fyr
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Pinus (Fyr-slægten)
Art: Pinus nigra (Sort-Fyr)
Underart: Pinus nigra subsp. nigra

Østrigsk Fyr (Pinus nigra subsp. nigra) er en underart til Sort-Fyr. Det er et op til 25 m højt træ med en meget tæt krone, som er regelmæssig i ungdommen, men uregelmæssig senere. Stammen er kraftig og gennemgående til toppen. Grenene er svære og vandrette med opstigende spidser. Barken er først gulbrun og ru, men den bliver hurtigt gråsort og skællet. Til sidst er barken koksgrå med dybe, lyse furer. Knopperne er kegleformede og gulbrune, ofte dækket af tynde, hvide skæl. Nålene sidder parvis på små kortskud, som igen sidder spredt langs langskuddet. Nålene er meget lange, stive og stikkende. Farven er rent mørkegrøn. Blomstringen finder sted i juni. Hunblomsterne bliver til ret store, lysebrune kogler, der er regelmæssigt ægformede. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af dybtgående hovedrødder med tæt forgrening og af et overfladisk netværk af finrødder. Østrigsk Fyr er meget tørketålende, men rammes - hårdt - af Fyrrens sprækkesvamp i fugtig og stillestående luft.

Størrelse

20 × 10 m (30 × 20 cm/år).

Hjemsted

Østrigsk Fyr optræder på kalkbund i egne med ringe nedbør i Østrig og på Balkan. Her findes den sammen med bl.a. Aksel-Røn, Almindelig Bøg, Almindelig Liguster, Avnbøg, Finnet Blærenød, Kirsebær-Kornel, Navr, Rundbladet Bærmispel, Sort Dværgmispel og Tarmvrid-Røn.

Anvendelse

Den kræver meget lys og trives bedst på veldrænet, gerne tør og noget kalkholdig jord. Den er hårdfør, tåler vind og salt og klarer sig meget godt i kystzoner langs de indre farvande og på bakker. Den konkurrerer kraftigt om lys og vand med nabotræer. Østrigsk Fyr er velegnet til læplantninger og som spredt indblanding i den indre del af vildtplantninger samt til skovbryn. Den tåler kun beskæring i de helt unge år, men kan som ældre stammes op.

[redigér] Kilder