Østnordiske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De nordiske sprog opdeles normalt i de vestnordiske sprog og i de østnordiske sprog. Denne opdeling sker på grundlag af monoftongeringerne af de fællesnordiske diftonger. De østnordiske sprog, der undergik den østnordiske monoftongering, omfatter dansk, bokmål og svensk. Udover monoftongeringen forsvandt h i forlyd i hl, hn og hr. Denne udvikling skete ikke bare i svensk og dansk, men også i færøsk og norsk, men islandsk bevarede dog h, eksempelvis islandsk hlaupa, som svarer til norsk laupe og dansk løbe. Den danske dialekt nørrejysk beholdt også h.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Monoftongering

De første monoftongeringer skete omkring år 1000 e.Kr. i sprogområdet, som dengang omfattede Danmark og Sverige. Sproget i Danmark fra denne tid (800-1100) kaldes almindeligvis olddansk, men sproget var stadig fællesnordisk, og det var først herfra, at sprogene begyndte at spalte sig.

I dag er monoftongeringerne også ret udbredte i Norge, men norsk sættes stadig i den vestnordiske kategori med blandt andre færøsk og islandsk. Denne monoftongering af de nordiske diftonger i østnordisk har medført, at man på islandsk har austur og heyra, medens svensk og dansk har monoftongeret disse diftonger: dansk øst og højre. De østnordiske monoftongeringer ramte tre af de nordiske diftonger au, ei og øy.

[redigér] Monoftongering af oldnordisk -au-

Den førstnævnte germanske/urnordiske diftong au blev til ø i østnordisk, hvilket kan ses i ord som oldnordisk rauður, som altså har byttet au ud med ø i østnordisk: svensk röd og dansk rød.

[redigér] Monoftongering af oldnordisk -ei-

ei var oprindeligt ai i germansk og urnordisk. Oldnordisk fik imidlertid ei og østnordisk udviklede derfra et langt e, eksempelvis urnordisk stainaz -> oldnordisk steinn -> østnordisk sten.

[redigér] Monoftongering af oldnordisk -øy-

øy er en omlydt diftong, da den oprindelig var au på urnordisk, men pga. i-omlyden ændrede den karakter.

Låneord og nydannelser har ikke undergået den østnordiske monoftongering, hvilket bevirker, at der er en lang række undtagelser i dansk.