Åby Sogn (Århus Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fakta om Åby Sogn (Århus Kommune)
Billede:ÅbySogn.png
Åby Sogn, Århus Amt
56°09'03" N, 10°09'34 Ø
Stift Århus Stift
Provsti Århus Vestre Provsti
Pastorat Åby Pastorat
Kirke Gammel Åby Kirke
Åbyhøj Kirke
Kommune Århus Kommune
Medlemmer af Folkekirken 8287 (2006)
Indbyggere 10405 (2006)
Udsigt fra Gammel Åby Kirke mod nord. Åbyhøj Kirke ses ved horisonten til højre.
Forstør
Udsigt fra Gammel Åby Kirke mod nord. Åbyhøj Kirke ses ved horisonten til højre.

Åby (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', dvs. ved Århus Å, er et bymæssigt område ca. 4 km vest for Århus Domkirke. Det ligger på den nordlige skråning mod ådalen og grænser op mod Brabrand, Hasle, Århus og Viby. Indtil kommunalreformen i 1970 var området en selvstændig kommune med et økonomisk og socialt velfungerende styre. I dag er området en del af Århus kommune, hvor det fungerer som en mellemting mellem en forstad og et integreret bykvarter (omtrent som Valby i Københavns kommune).

Forstaden er i dag ét sogn med to kirker, Gammel Åby Kirke i den ældste del af sognet, og Åbyhøj Kirke i den nye del. Den er en del af Hasle Herred, Århus Stift og Århus Politikreds.

Åby har op til den sidste del af det 20. århundrede haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. De var også udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus å mod Brabrand sø.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Åbys historie

Åby-krucifikset er et eksempel på opfattelsen af Kristus i den tidlige, romanske periode. Kopien i Århus Vor Frue Kirke. Billedredigering: Nico.
Forstør
Åby-krucifikset er et eksempel på opfattelsen af Kristus i den tidlige, romanske periode. Kopien i Århus Vor Frue Kirke. Billedredigering: Nico.

Gammel Åby var bebygget i tiden før 800 e.Kr. Det er den ældste havn i Århus-dalen[1], indtil fjordindløbet sandede til, og havnen derefter blev lagt åens udmunding i Århus-bugten. Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Aaby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel. Bønderne i Middelalderens Aaby var derfor fæstere under århusbispen. En del af deres landgilde var en årlig leverance af laks fanget i den dengang meget rene Århus Å.

Et gyldent krucifiks fra den gamle Aaby Kirke er fra ca. 1050 og er Danmarks ældste. Det befinder sig nu på Nationalmuseet, men en kopi findes i Gl. Aaby Kirke samt i Sct. Nicolaj Kryptkirke krypt under Vor Frue Kirke i Århus.

Bydelen Åbyhøj ligger ca. 60 meter højere end Åby. Den opstod i løbet af 1870-80'erne på begge sider af landevejen Århus-Silkeborg, som blev anlagt i 1854. I begyndelsen kaldte man stedet for Valby, ligesom bydelen i København, men i 1902 vedtog sognerådet, at det skulle hedde Åbyhøj[2]. Den betegnelse kom med tiden til at dække hele området, inklusive den sydlige del, som efterhånden kom til at hedde Gammel Åby.

I det 20. århundrede havde sognet både jernstøberi, værktøjsfabrik, møbelfabrik, konvolutfabrik, rammefabrik, og ikke mindst Frichs fabrikker siden 1912. Der var biograf og folkebibliotek og sognet havde eget gasværk og renseværk (med udløb i Brabrand sø). I årene under og efter 2. Verdenskrig tjente et stort område ved åen som kuldepot for DSB ("kulgården").

I dag bruges kvarteret mest til beboelse, transportvirksomhed og handel. Der findes dog også helt moderne IT-virksomheder, som er samlet i og omkring "Frichsparken", de tidligere Frichs fabrikker. I sognet findes to folkeskoler, Åby Skole og Gammelgårdsskolen, henholdsvis ved Gammel Åby Kirke og Åbyhøj Kirke.

[redigér] Eksterne henvisninger

  • Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie I-II, Aaby Kommune 1941-1943
  • Lundskovs netsted

[redigér] Se også

[redigér] Noter

  1. Se mere om Århusegnens historie
  2. Denne, den ældste del af bebyggelsen, kan endnu afgrænses ved gadenavnene: Mens de første gader har allénavne (Kastanjeallé, Birkeallé osv.), bærer de senere nordiske gudenavne med vedføjet "-gade" (Hejmdalsvej, Hermodsvej osv.)
Se også galleriet
»Åby Sogn (Århus Kommune)« i Wikimedia Commons.