Wikipedia:Navngivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia.
Den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genvej:
WP:N

Diskussion: Wikipedia-diskussion:Navngivning

Generelt om navngivning på Wikipedia kan man sige at artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer. Derudover er de vigtigste ting disse: enkelt, præcist og i ental.

Formålet med denne side er at få opsat en liste med retningslinjer for hvordan vi navngiver artikler i den danske Wikipedia. Det skulle gerne gøre at det bliver nemmere at redigere Wikipedia. Når du skriver sider så sæt altid de ord i kantet parentes som du tror allerede er, eller engang vil blive, en artikel i Wikipedia. Når vi følger konsistente regler for navngivning så er der større chance for at alle links om det samme emne fører samme sted hen. Så undgår vi forhåbentlig også at folk skriver det samme på to forskellige sider med næsten ens navne.

Dette er kun retningslinjer, de kan diskuteres og forbedres. Der er altså ingen der siger du skal overholde disse retningslinjer, vi synes bare det er en god ide.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Generelle konventioner

[redigér] Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første

Medmindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt.

Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.

[redigér] Brug altid ental i artikler

Brug generelt altid ental, medmindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge).

[redigér] Brug flertal ved lister

Brug flertal, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "Listenavn (liste)"


[redigér] Brug danske ord

Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk - eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk)

Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder.

For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.

[redigér] Dyrenavne

Danske navne på en lang række dyr kan ses på henholdsvis Projekt danske dyrenavne og DOFs navnegruppe.

[redigér] Plantenavne

Bruges normalt bogen: Plantenavne - fra a til z.

  • Plantens danske navn skrives som i danske botanikerkredse, altså med bindestreg i forhold til forstavelsernes oprindelse (substantivisk = med bindestreg, adjektivisk = uden bindestreg) og med stort bogstav i anden del af navnet.
  • Vi har alene dansk navn i artikelnavnet.
  • Det kan være nødvendigt at bruge "Almindelig" i artikelnavnet.
  • Artens videnskabelige navn kan bruges i artikelnavnet bagefter i () parentes, hvis det er strengt nødvendigt.

Ofte har danske plantenavne tre former, eks: Hvidpil, Hvid-pil og Hvid-Pil. Dette skyldes at slægtens navn er Pil. Jeg har valgt at bruge botanikernes stavemåde, da plantenavnene er fagudtryk. Dels kan det være lidt svært ved nogle flerleddede plantenavne at gennemskue at slægtartsnavnet er del af artsnavnet. Og botanik er svært nok i forvejen.

[redigér] Brug de mest almindelige navne på personer og ting

Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner.

Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.

[redigér] Vær præcis, når det er nødvendigt

Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).

[redigér] Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser

Undgå forkortelser, når du navngiver en side, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.

[redigér] Andre mere specifikke konventioner

[redigér] Byer og steder

Vi har to hovedregler for hvordan byer og steder navngives på Wikipedia.

  1. Brug det danske navn. Danske navne kan som regel findes i diverse ordbøger.
  2. Brug det navn, der er mest udbredt i dag. I de senere år er det blevet mere udbredt at bruge det lokale navn i stedet for det danske.

Sommetider strider disse to regler imod hinanden, i sådanne tilfælde er det nødvendigt at lave en individuel vurdering. Oftest vil vi vælge at benytte det navn, der er mest udbredt i dag. Hvis et andet navn var det mest udbredte for år tilbage, bør det selvfølgelig nævnes i artiklen, men det har ingen relevans for navngivningen.

Her et et par eksempler på hvordan disse regler fungere i praksis:

Danzig er det danske navn, men Gdansk er det mest udbredte i dag (for år tilbage var Danzig det mest udbredte), derfor er vores artikel under Gdansk.
De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). I dette tilfælde har vi valgt at lægge vores artikel under det danske navn Godthåb.
Lybæk er det danske navn, men Lübeck er det mest udbredte i dag, derfor er vores artikel under Lübeck.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det danske navn Hamborg.

Som det ses af ovenstående eksempler, er det ikke helt entydigt, hvordan artiklerne skal navngives. Det anbefales kraftigt, at man diskuterer tingene igennem på diskussionssiderne, hvis man er uenig i navngivningen, det giver for det meste et kompromis, de fleste er tilfredse med.

Husk også altid at nævne alle navneformer i begyndelsen af artiklen og lave omdirigeringer (eller links) fra andre navneformer til den valgte navneform.

[redigér] Danske stednavne

Danske steder bør navngives ifølge den officielle liste med autoriserede stednavne i Danmark.

Se også vejledningen om at skrive stednavne i artiklerne

[redigér] Historiske navne og titler

Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn. Navne på monarker adskilles ved at følge formatet [[{Monarkens fornavn og nummer som ordenstal} af {Land}]]. Drejer det sig om danske monarker, udelades landet (eks. [[Margrethe 2.]] eller [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]] og [[Edward 1. af England]])

I selve artiklen skrives monarkens fornavn med nummeret i romertal ligesom på kongehusets hjemmeside:

Margrethe II...
Edward I af England...

[redigér] Brug kun numre til årstal

Sider der er navngivet med kun et nummer er reserveret til årstal (eks. 2002). Så kald artiklen Intel 386 og ikke 386.

[redigér] Film- og bogtitler

Film og bøger skal generelt navngives efter titlen på filmen eller bogen. Der findes dog undtagelser:

Film deler tit titel med den bog filmen er baseret på. Såfremt film- og bogartiklen ikke er særligt lange, skal begge være i den samme artikel. Hvis begge artikler er lange nok selvstændigt skal de hver have sat henholdsvis (film) og (bog) bag på titlen.

Hvis film- eller bogtitlen deler navn med et udtryk, som ikke er relateret til bogen eller filmen, skal de også have sat enten (film) eller (bog) bag på titlen.

Hvis der er flere film med samme titel sættes der også årstal på (eks. Titanic (1997 film)).

[redigér] Navne fra andre alfabeter

Hvis navnet på en artikel endnu ikke har etableret sig med brug af bogstaver fra det danske alfabet, så kan man translitterere sig frem til artikelnavnet. Se Hjælp:Translitteration for vedledning deri.

[redigér] Grammatiske retningslinjer for det danske sprog

Dette er ikke et forsøg på at skrive en dansk grammatik, de findes, men de er væsentlig mere omfattende end hvad vi har brug for.

Vi har valgt at bruge danske betegnelser for grammatiske begreber fordi dette er en dansk side. Det kan selvfølgelig diskuteres om det er det rigtige, men den originale forfatter af denne artikel kender ikke de latinske betegnelser

Husk også at dette er en encyklopædi og ikke en ordbog, målet er derfor ikke at få alle ord i det danske sprog med.

[redigér] På dansk har vi blandt andet følgende ordklasser:

navneord
udsagnsord
tillægsord
egennavne


biord
stedord
talord


forholdsord
kendeord
bindeord


lydord
udråbsord


Den første gruppe er de ord vi vil koncentrere os om i Wikipedia (specielt navneord og egennavne), de har en fornuftig liste af mulige bøjninger, med nogle undtagelser. Den næste gruppe er ord der kan bøjes, men hvor bøjningerne tit er uregelmæssige, nogle få af disse kan være interessante i Wikipedia. Den tredje gruppe af ord er (stort set) ubøjelige, der er sandsynligvis ingen af disse der egner sig til Wikipedia. Den sidste gruppe er specielle, på den måde, at der er valgfrihed med hensyn til stavemåde. Derfor er disse ord slet ikke egnede til Wikipedia.

[redigér] Navneord

De fleste navneord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:

[ejefald af] ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal )

Vi bruger ubestemt ental.

Eksempel:

  • Rigtigt: Hus (hedder også hus i ejefald af ubestemt ental)
  • Forkert: Huse, Huset, Husene, Huses, Husets, Husenes.

[redigér] Udsagnsord

De fleste udsagnsord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:

( navnemåde | bydemåde | [passiv] ( nutid | datid ) |

( nutids | datids ) tillægsform )

Vi bruger navnemåde.

Eksempel:

  • Rigtigt: Løbe
  • Forkert: Løb, Løber, Løbet, Løbende

[redigér] Tillægsord

De fleste tillægsord har tre grader, på dansk kaldet enten:

1. grad, 2. grad og 3. grad

eller

grundform, højere grad og højeste grad

Derudover kan tillægsord bøjes i flertal/bestemt form, men i 2. grad ender de i forvejen på -e, og man kan derfor ikke se forskel på 2. grad ental og 2. grad flertal.

Tillægsord i 1. grad kan bøjes i intetkøn.

Sammenfatning:

( 1. grad [( intetkøn | flertal/bestemt form )] | 2. grad | 3. grad

[flertal/bestemt form] )

Vi bruger 1. grad (eller grundform) bestemt form.

Eksempel:

  • Rigtigt: Høj
  • Forkert: Højere, Højest, Høje, Højeste

[redigér] Egennavne

Kan danne ejefald.

Vi bruger ikke ejefald.

Eksempel:

  • Forkert: Danmarks