Ålandsøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ålandsøerne er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggene i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6500 øer og skær. Hovedstaden er Mariehamn.

Svensk er øernes officielle sprog. I følge Folkeforbundets beslutning i 1921 blev øerne en demilitariseret zone og kom under finsk styre, men med internt selvstyre. Finske statsborgere har kun begrænsede politiske og økonomiske rettigheder. Ålandsøerne er en af Jordens få demilatiserede zoner, og har siden 1992 været hjemsted for et fredsinstitut. Ålandsøernes økonomi er domineret af turisme og skibsfart. Færgetrafikken til Sverige og Finland er støttet med skattefordele, som begunstiger fordelagtige toldfrie indkøb.

Ålandsøerne består af 6500 øer.
Forstør
Ålandsøerne består af 6500 øer.

[redigér] Geografi

90 % af indbyggerne bor på den vestlige hovedø Fasta Åland, der har et areal på 1.010 km² og som ligger ca. 40 km fra den svenske kyst og 100 km fra den finske. Ålandsøernes samlede landareal er 1.527 km² og et vandareal på 13.517 km².

Regner man et skær på 0,25 ha for en ø, består øgruppen af i alt 6757 øer. De på ca. 60 øer fordelte indbyggertal på 26.530 giver en befolkningstæthed på 17,4 indbyggere pr kvadratkilometer.

Åland er en relativ flad øgruppe. Den højeste bakke er den 129 meter høje Orrdalsklint på den nordlige del af Fasta Åland. En gammel betegnelse for Åland er Alandia, og derfor indgår dette ord i mange virksomheders navne.

Viking Line færge til Åland
Forstør
Viking Line færge til Åland
Kastelholm
Forstør
Kastelholm

[redigér] Historie

  • 3. årtusinde f.Kr. i stenalderen, bosatte de første fiskere og jægere sig
  • 1. århundrede f.Kr. til 400 i begyndelsen af den nordiske Broncealder, nåede de første broncegenstande som smykker og våben øerne
  • 400-600 var øerne formodentlig ubeboet. Der er fra denne periode ikke fundet tegn på beboelse. Grundene til affolkningen er stadig en gåde
  • 600 I det 7. århundrede nåede en ny bølge af indvandere øerne fra vest og udgør grundlaget for Ålandsøernes nutidige befolkning
  • 1000-1300 Perioden hvor det det svenske rige grundlægges, var Ålandsøerne en del af det katolske bispedømme i Linköping og blev der for i samme periode en del af det svenske rige og øerne blev kristaniseret
  • 1388 Ålands historie er i den følgende tid lig med Sveriges historie. På grund af øernes geografiske beliggenhed, fik Åland stor stratetisk betydning og i 1388 byggede svenskerne borgen Kastelholm
  • 1809 erklærer Sverige krig mod Danmark og Rusland, Finland og Ålandsøerne, men taber krigen og må aflevere Åland og Finland til den russiske kejser, der omdanner de afståede områder til storfyrstedømmet Finland med sig selv som storfyrste.
  • 1856 I Aalands-servitutten efter Krimkrigen i 1856 vedtages der, at "de Aalandske Øer ikke må befæstes, og at militær- og marineinstallationer hverken må vedligeholdes eller nyopføres"
  • 1917 Finland blev selvstændig, og efter at den sidste russiske kejser var blevet afsat i marts 1917 krævede de forskellige folkeslag i kejserriget ret til national selvbestemmelse. På et møde på Ålands Folkehøjskole i august 1917 forlangte udsendinge fra de ålandske kommunalbestyrelser, at øerne blev genforenet med Sverige. Ved en underskriftsindsamling blev kravet om genforening støttet af over 95 procent af den voksne befolkning.
  • 1919 vælger ålændingene et landsting, der dog ikke bliver anerkendt af de finske myndigheder
  • 1921 Sagen om genforening med Sverige går i hårdknude. 20. oktober aftaler de implicerede stater på en konference i Genf den 20. oktober, at øerne skal tilfalde Finland. Betingelserne er:
  • Ålandsøerne skal afmilitariseres og være neutrale.
  • Øerne skal have indre selvstyre under et folkevalgt landsting.
  • Åland skal være et rent svensksproget område med sin egen kultur. Der må ikke forsøges nogen form for "forfinskning".
  • 1922 Den 9. juni træder det nyvalgte dengang endnu Landsting Ålands lagting sammen til sit første møde og siden har den 9. juni været Ålandsøernes nationaldag.
  • 1954 3. april fik Åland sit eget flag, som med de gule og blå farver symboliserer forbindelsen til Sverige.
  • 1984 Åland har siden 1984 haft sine egne frimærker og siden 1993 eget postvæsen.

Flertallet af Ålandsøernes indbyggere har et reserveret forhold til det finske hovedland, men er tifreds med den nuværende autonomstatus.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kategorie:Åland



Finlands len

Laplands len | Oulus len | Sydfinlands len | Vestfinlands len | Østfinlands len | Åland


Finlands landskaber
Laplands len Lappi (Lappland)
Oulus len Kainuu (Kajanaland) | Pohjois-Pohjanmaa (Norra Österbotten)
Sydfinlands len Etelä-Karjala (Södra Karelen) | Itä-Uusimaa (Östra Nyland) | Kanta-Häme (Egentliga Tavastland) | Kymenlaakso (Kymmenedalen) | Päijät-Häme (Päijänne-Tavastland) | Uusimaa (Nyland)
Vestfinlands len Etelä-Pohjanmaa (Södra Österbotten) | Keski-Pohjanmaa (Mellersta Österbotten) | Keski-Suomi (Mellersta Finland) | Pirkanmaa (Birkaland) | Pohjanmaa (Österbotten) | Satakunta (Satakunda) | Varsinais-Suomi (Egentliga Finland)
Østfinlands len Etelä-Savo (Södra Savolax) | Pohjois-Karjala (Norra Karelen) | Pohjois-Savo (Norra Savolax)
Ålands len Åland (Ahvenanmaa)