Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Российская Федерация
Rossijskaja Federatsija
Ruslands flag Ruslands nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Ruslands nationalmelodi
Ruslands placering
Hovedstad Moskva
55°45′ N 37°37′ E
Største by Moskva
Officielle sprog Russisk
Regeringsform
Præsident
Premierminister
Republik
Vladimir Putin
Michail Fradkov
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Sovjetunionen
12. juni 1990
26. december 1991
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
17.075.200 km² (nr. 1)
0,5
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
143.420.309 (nr. 8)


8,4/km² (nr. 178)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
755,44 mia. USD (nr. 10)
9.800 USD (nr. 59)
Valuta Rubel (RUB)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+2 til +12)
(UTC+3 til +13)
Internetdomæne .ru
Telefonkode +7

Rusland er Jordens største land. Rusland kan inddeles i 5 hovedregioner: Europæisk Rusland der strækker sig fra vestgrænsen til Uralbjergene - der traditionelt opfattes som grænsen mellem Europa og Asien - er et enormt lavtlandsområde, der gennemskæres af floderne Volga, Don og Dnjepr. Det er den russiske føderations rigeste region. Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. Sibirien strækker sig fra Uralbjergene til Stillehavet. Dette enorme område er rigt på naturressourcer, men er tyndt befolket pga. de barske klimatiske forhold. Kaukasusregionen er et enormt steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Dele af russisk Centralasien ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en supermagt, men fortsat en stormagt. Rusland fører en krig i Tjetjenien, hvor væbnede muslimske grupper kæmper for løsrivelse fra Rusland.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Slaviske folk indvandrede fra Centraleuropa i 500-tallet til Novgorodområdet og skabte den første stat i 800-tallet.

Trafik af skandinaviske vikinger, kaldet rus, på floderne mellem Østersøen og Sortehavet, flyttede tyngdepunktet for rus-riget til Kiev. I 988 kristnes Kiev-riget af Vladimir den Hellige.

Rusland har siden vedtagelsen af den nuværende forfatning i 1993 været en demokratisk føderal republik med en klassisk magtdeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Da Vladimir Putin blev indsat som præsident i maj 2000 - efter Boris Jeltsins overraskende tilbagetræden nytårsaftensdag 1999 - var det første gang i Ruslands 1000-årige historie, at landets øverste embede blev overdraget fra en folkevalgt leder til en anden. Præsident Putin har efter sin tiltræden lanceret et omfattende reformprogram.

[redigér] Administrative inddelinger

Subnationale enheder i Rusland
Forstør
Subnationale enheder i Rusland

Rusland har i alt 88 administrative områder som hver har 2 delegerede i forbundsrådet som er overhuset i Ruslands parlament. De 88 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre:

  1. 21 republikker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag.
  2. 48 provinser (oblaster) er den "normale" enhed.
  3. 7 territorier (krajer) er som provinserne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede.
  4. 1 selvstyrende territorium (kraj).
  5. 9 selvstyrende distrikter har mere selvstyre end provinserne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet.
  6. 2 føderale byer: Moskva og Sankt Petersborg.

De 88 områder er placeret i 7 føderale distrikter som med deres administrationsbyer er:

  1. Nordvestrusland (Sankt Petersborg)
  2. Centralrusland (Moskva)
  3. Nordkaukasus (Rostov ved Don)
  4. Volga (Nisjnij Novgorod)
  5. Ural (Jekaterinburg)
  6. Sibirien (Novosibirsk)
  7. Russisk Fjernøsten (Khabarovsk)

De 21 selvstyrende republikker er Adygeja, Altaj, Basjkortostan (Basjkirien), Burjatien, Dagestan, Ingusjetien, Kabardino-Balkarien, Kalmykien (Khalmg Tangtj), Karatjaj-Tjerkessien, Karelen, Khakasien, Komi, Mari El, Mordvinien, Nordossetien, Sakha (Jakutien), Tatarstan, Tjetjenien, Tvuvasjien, Tuva, Udmurtien.

[redigér] Større byer

[redigér] Grænselande

[redigér] Se også