Modeltog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forstør
En modeljernbane med antydet landskab.
Forstør
En modeljernbane med antydet landskab.

Modeltog eller modeljernbane er betegnelsen for skalamodeller af virkelighedens jernbane.

Det er en hobby hvor vægten lægges på, en så naturtro gengivelse af jernbanedrift, som det er muligt.

Modeltog var tidligere meget populært blandt børn men har i de senere år tabt betydelige markedsandele til computerspil og lignende. Til gengæld er interessen stigende hos købestærke voksne. Og da de typisk stiller større krav til modelligheden er denne ligesom som udbudet af forskellige modeller og varianter steget markant op gennem 1990'erne og 2001'erne.

Også Danmark nyder godt af dette. Folk der voksede op i 1960'erne med kun lidt dansk og ikke altid lige vellignende forbløffes gerne af det store og vellignende udbud 2001'erne byder på.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Skalaer

Skalens navn Størrelsesforhold Sporvidde
2 (II)
2m (G)
1:22,5 64 mm
45 mm
1 1:32 45 mm
0 1:45 32 mm
S 1:64 22,5 mm
H0 1:87 16,5 mm
TT 1:120 12 mm
N 1:160 9 mm
Z 1:220 6,5 mm


[redigér] 2 (II) og 2m (G)

Den største skala med seriemæssig pruduktion er 2 også kaldet II. Men mens hovedskalen der svarer til meterspor ikke har vundet videre udbredelse så er 2m - bedre kendt som G - der svarer til meterspor blevet meget populær. Navnlig i de senere år har havefolket taget denne skala til sig. Den gør sig dog også fint indendørs men de store kurver og tog kræver en del plads.

Kendte producenter:

  • LGB
  • Aristo Craft
  • Bachmann

Intet dansk hverken professionelt eller som småserie så man må bygge selv hvis man vil køre dansk.


[redigér] 1

1 er ikke så udbredt som 2/2m men kan i øvrigt lige som denne bruges både ude og inde.

Kendte producenter:

  • Märklin

Bortset fra lidt småserie er man henvist til selvbyg hvis man vil køre dansk.


[redigér] S

S er for længst udgået af produktion og skal derfor kun nævnes for en ordens skyld.


[redigér] 0

Rønne H. i skala 0 bygget af Jesper Reinfeldt og udstillet på Bornholms Museum
Forstør
Rønne H. i skala 0 bygget af Jesper Reinfeldt og udstillet på Bornholms Museum

Indtil omkring 2. Verdenskrig nød 0 (nul) popularitet men blev sat i skyggen af H0. I dag dyrkes 0 mest i klubber.

Ingen kendte producenter.


[redigér] H0 (Halb null = Halv nul)

H0 (udtales hå-nul) blev lanceret i 1935 og er i dag uden tvivl den mest udbredte skala med en markedsandel på skønnet 2/3. Ikke sært for den er lille nok til at kunne være i de fleste hjem men stor nok til at man rigtig kan tage og føle på det. Udbudet er stort af både dansk og udenlandsk både fra professionelle og som småserie ligesom der er gode muligheder for at bygge selv.

Kendte producenter:

  • Fleischmann
  • Heljan
  • Hobbytrade
  • Lima
  • Märklin
  • Piko
  • Roco


[redigér] TT

TT har aldrig vundet nogen videre udbredelse herhjemme men er meget populær i det tidligere Østtyskland.

Kendte producenter:

  • Tillig

Næsten intet dansk.


[redigér] N

N der blev lanceret i 1960 er ofte valget for folk med pladsproblemer eller som vil udnytte at man kan få plads til rundt regnet fire gange så meget som ved H0. Til gengæld kræves en del fingerspidsfornemmelse hvis man vil selvbygge.

Kendte producenter:

  • Arnold
  • Fleischmann
  • Roco
  • Trix

En del dansk både professionelt og som småserie.


[redigér] Z

Z der blev lanceret i 1972 er den mindste serieproducerede skala. Har ikke vundet større udbredelse.

Kendte producenter:

  • Märklin

Kun lidt dansk som småserie.


[redigér] Smalspor

Smalspor kendetegnes ved skalaens navn suppleret med et særligt bogstav f.eks. 2m, H0e eller 0f. m svarer til 1000 mm sporviddde (meterspor), e til ca. 750 mm og f til ca. 600 mm.


[redigér] Andre skalaer

Rigtig damp på finsk. Juhani Saloranta har brugt 14.000 timer på at bygge det 300 kg tunge lokomotiv
Forstør
Rigtig damp på finsk. Juhani Saloranta har brugt 14.000 timer på at bygge det 300 kg tunge lokomotiv

Udover de gængse skalaer findes der også forskellige store skalaer så som 1:8 og 1:11. De er så store at folk sidder på togene. De er dog temmelig pladskrævende og hvis man ikke vil bygge selv må man have den store pengepung op af lommen.

I den modsatte ende findes så små tog som 1:900. Her er dog tale om små færdigproducerede baner hvor togene trækkes rundt af en tråd.


[redigér] Toskinne jævnstrøm kontra treskinne vekselstrøm

Der var engang valget stod mellem Märklin og Fleischmann. Så enkelt er det ikke længere. Først er der valget mellem de ovennævnte skalaer. Har man først valgt er der for de fleste skalaers vedkommende ikke flere problemer men den mest populære skala, H0, er en vigtig undtagelse. Her er spørgsmålet nemlig om vil køre toskinne jævnstrøm eller treskinne vekselstrøm.

Toskinne jævnstrøm er den populæreste variant. Sporene er realistiske, togene er lidt billigere og der er et bredt udvalg af producenter. Kendte sporproducenter er Fleischmann, Roco, Lima, Trix og Piko.

Treskinne vekselstrøm kendetegnes ved rækken af punktkontakter midt i sporet (tredieskinnen). Driftssikkerheden er lidt højere og komplicerede sporkombinationer er mulige. Kendte sporproducenter er Märklin.

Alle sporproducenterne producerer også tog til egne systemer men man er på ingen måde bundet er producenter. Fleischmanns tog kører f.eks. fint på Rocos spor og omvendt. Derimod kan jævnstrømstog ikke køre på vekstrømsspor og omvendt men det behøver ikke være en hindring. Mange jævnstrømsproducenter producerer nemlig også til vekselstrøm mens Märklin gør det modsat gennem Trix. Flere producenter som f.eks. Heljan og Hobbytrade der er uafhængige producerer sideløbende til begge systemer. Og findes ønskelokomotivet ikke til det ønskede system kan det bygges om (hvilket dog bør overlades til erfarne eller forhandlere). Hvad vogne angår så kan jævnstrømsvogne uden problemer køre på vekselstrømsspor. Derimod skal vekselstrømsvogne have udskiftet hjulene med isolerede før de kan bruges på jævnstrømsspor men det er både enkelt og billigt.

For en god ordens skyld skal det nævnes at der også findes treskinne jævnstrøm og toskinne vekselstrøm men det er ikke noget almindelige modeljernbanefolk behøver beskæftige sig med.


[redigér] Epoker

Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og satser på en bestemt epoke. Der findes foreløbig fem epoker der i fornødent omfang inddeles i underepoker.

Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land - og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den internationale modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har således udarbejdet en alternativ inddeling. Også den bliver dog kritiseret og må stå for tidsskriftets egen regning. Endelig er der så dem der mener at sandheden findes et sted midt imellem de to inddelinger.

Epoke MOROP Lokomotivet
Ia
Ib
Ic
1847-1880
1880-1892
1892-1920
1847-1870
1871-1892
IIa
IIb
IIc
1920-1934
1934-1941
1893-1925
1926-1933
1934-1940
IIIa
IIIb
IIIc
1941-1955
1955-1963
1963-1969
1941-1953
1954-1965
1966-1973
IVa
IVb
IVc
1969-1972
1972-1980
1980-1990
1974-1983
1984-1990
Va
Vb
1990-? 1991-1996
1997-?


Nedenfor er kendetegnene for de enkelte epoker kort ridset op.

Bemærk! Når der nedenfor tales om dansk menes hovedsageligt DSB da de professionelle producenter stort set ikke producerer materiel med forbilleder fra danske privatbaner.


[redigér] Epoke I

Jernbanen kommer til Danmark og spreder sig efterhånden udover landet. De første selskaber er private men efterhånden overtager staten hovedbanerne. Trafikken domineres af stadig bedre damplokomotiver. Vakuumbremsen indføres. Jernbanefærger indføres efterhånden ved alle vigtige overfarter.

Dyrkes næsten ikke af danske modeljernbanefolk da der næsten intet dansk findes til den.


[redigér] Epoke II

De sidste side- og privatbaner anlægges. Enkelte baner nedlægges. Damplokomotiverne bliver stadigt større men motoriseringen vinder indpas navnlig på privatbanerne. S-tog og lyntog indføres. Broer erstatter flere færgeoverfarter.

Dyrkes kun i beskedent omfang. Begrænset udbud af dansk.


[redigér] Epoke III

2. Verdenskrig forlænger livet for en række side- og privatbaner men hen mod slutningen af epoken nedlægges de på stribe. Trykluftbremsen erstatter vakuumbremsen. Diesel erstatter damp totalt. S-banenettet i København vokser.

Den populæreste epoke med et stadigt voksende udbud af dansk.


[redigér] Epoke IV

Jernbanenettet har i store træk sit nukendte udseende. Stats- og privatbaner moderniserer med nye tog og DSB tillige med nyt design. De første fjernbaner elektrificeres.

Den næstpopulæreste epoke med en del dansk.


[redigér] Epoke V

De faste forbindelser over Storebælt og Øresund binder jernbanenettet sammen. Elektrificeringen fortsætter men går efterhånden i stå. Togsæt dominerer trafikken. Begyndende liberalisering af jernbanetrafikken. Kun et par jernbaneoverfarter til overs.

Dyrkes af stadig flere. Stadigt mere dansk efterhånden som udviklingen hos de store forbilleder skrider frem.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger