Stilperiode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stilperioder er en kunstig klassificering af stiltræk set i forhold til historien. Begrebet er således beslægtet og ofte identisk med begrebet stilarter der siden det nittende århundrede er brugt i de forskellige teorier om kunstens udvikling.

Stilperiode er således tæt knyttet til kunsthistorien og er trods det at man sjældent præcist kan definere hvornår en periode starter og slutter, et uundværligt redskab i den kunsthistoriske videnskab.

[redigér] Eksempler på stilperioder

Betegnelse Alternative betegnelser Omtrentlig tidsperiode Kort kommentar, beskrivelse eller introduktion
Urnesstil
Jellingstil 958
Romansk stil 1000 - 1400
Gotikken 1250- 1420
Renæssance 1350 - 1600
1500 - 1600
Tidligt i Italien
Barok 1550 - 1750 Afhænger meget af område
Régence Regencestil 1715 - 1730
Rokoko 1730 - 1770
Louis Seize 1770 - 1795
Directoire Directoirestilen 1795 - 1804
Nyklassicisme Klassicismen ? 1750-1850 Nyklassicisme , neoklassicisme eller nyantik, er en stilretning inden for kunst, arkitektur og kunsthåndværk i Europa og Nordamerika. Retningen, der tog udgangspunkt i antikkens græske og romerske kunst, var fremherskende ca. 1750-1850. Den byggede på den tyske arkæolog J.J. Winckelmanns skrifter og fundene ved udgravningerne i Herculaneum og Pompeji.
Empire 1804 - 1820
Biedermeier 1820 - 1835
Nyrokoko 1835 - 1870
Romantikken ny-Rokoko
Stilblanding Historicisme 1870 - 1890
Symbolisme 1890-1910
- Jugendstil Art Nouveau
Modern Style
Europa 1896-1910.
Danmark 1900-1915.
Formsprog, der arbejder meget med kurvede former, inspireret af naturens former.
Ekspressionisme
Modernisme
Optakt til funktionalisme 1910 - 1920
Funktionalisme 1920 - 1940
Humanisme (?)
Realisme
- Naturalisme
- Impressionisme
- Postimpressionisme
Art nouveau
Modernisme
- Kubisme
- Futurisme
- Dadaisme
- Konstruktivisme
- Surrealisme
- Ekspressionisme
- Eksistentialisme
- Art deco
Postmodernisme


[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger