Plinius den Ældre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Plinius den Ældre(Gajus Secundus) - født i Comum 23 e.Kr. - død ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.
En højtstående og militær embedsmand. Han havde en tid anført en rytterafdeling i Germanien - senere arbejdet med finansforvaltning og slutteligt kommanderet den afdeling af den Romerske flåde der havde station ved Misenum. Ved Vesuvs udbrud 24. august 79 e.Kr. sejlede han med et par skibe til Stabiæ nær Pompeji for at komme befolkningen til hjælp. Desværre blev han overmandet af giftgasser og sammen med andre døde han på stranden ved Stabiæ.
Plinius var en særdeles aktiv mand og brugte al sin fritid til litterær virksomhed. Han skrev foruden nogle mindre skrifter af militær betydning to store historiske værker om Germanerkrigene og om de foregående kejsere - omtrent fra 41 til 71. Desværre er disse værker gået tabt. Dog har vi heldigvis hans hovedværk bevaret - Naturalis Historia i 37 bøger. Her forsøgte han at samle hele hans samtids viden på det naturhistoriske og det kulturhistoriske område. Anskuelser om verdensaltets opbygning, om astronomi, meteorologi o.a. behandles først. Dernæst følger en indgående beskrivelse af menneskekroppens opbygning og endelig følger en grundig beskrielse af menneskets behandling af dyr, planter og mineraler. Tilberedelsen af lægemidler beskrives også intenst. Sine notater har han samlet fra talrige kilder, men desværre mangles der selvkritik. Det ses af hans skrivestil der som sådan er knap og skematisk, men har det med at være noget svulstig og moraliserende.
Den historiske interesse for Plinius' skriveri er dog stor, da man ellers ikke kender meget til forfattere fra den tid der har beskæftiget sig så indgående og alsidigt med naturvidenskabelige områder.

